Natural History Museum Library I /I * V Nyt Mag azin for aturvidenskaberne. Udgives a£ den yliysiograpliislce Forening i Christiania. Forst e Bind, med 3 Steentryktavlcr. Christiania. Johan Dahl. 1838. I n d li o I d. Fyrste Hefte* I. Granitcns og de (ivrige saakahlte massive Bjergarters samt de krystulliniske Skiferes Theorie, Af B, AJ, Keiihau , 1. II. lag tlagelser tii Ilbidebestetmuelser med Barometer, fore- tagne i 1-27 p :a en Reise mellem Valders og Guldhrands- dalens Fjeldc, Af Th, Broch * . * . , , * , , , 73. III. Om Kongsbergs Ertsfeldt og Solvgange, (Uudrag af Indstiliing fra den i 1833 nedsatte Commission til 3Jn- dcrsdgelse af Kongsbergs Solvverk), 80, • Aitdet og tredie Mef te. IV. Undersdgelser om hvorvidt i Norge, saalcdes som i Svcrrig, findcs Tegn til en Fremstigning af Landjor- den i den nyere og nyeste geologiske Tid. Af B, M. K e i 1 h a u * . „ , * * . , , * * * , + , . , * 105, V. Optcgnelser og Bemerkninger til den norske Fauna. Af L a u r Esnmi . , , , , , , , , , , , , , + 255. VI, Botanisk Reise i Sommeren 183(i, Af Blytt , , , , 257, Fjerde Hefte» VII. Botanisk Reise i Semnicren 1836. Af Blytt, (Fort- sættelse fra tredie Belte) 321. VIII. Fortegnelse og Bemerkninger over de i Norge fore- kommende F ugle, Af II. Ra sch , * , , , , . , 35fL- IX. Om Stjernernes Funklen Af Chr. Langherg , 31)0. X. Blennius graeilis, nov. Spee, beskreven af Peter Stu- w itz . * + . , . . , , . , , , , . . , , , -tiif» XI. Notits om tvende forskjellige Mags Kobolterts fra Skut- teruds Grubcr. Af Th, Scheerer . . . , . . . . 421. XII. Glyceria norvegica* opdaget og beskreven af S, C, Som- mer f elt. 420. T r y k f e i 1 i dotte Ssinds 2det, Sdie og1 4de Hefte 1'1 Li». 6 nedenfra staaer: 187 — 0 — — 192 — 13 ovenfra — 19G — 9 nedenfra — 3(*0 — 0 ovenfra — # 12 __ — 2 nedenfra ■ — 304 — 5 — — 372 — 13 — — 393 — 4 ovenfra • — 395 — 1 — — 390 — G — — 408 — 2 nedenfra — 410 — 1 ovenfra — overfor; læs: ovenfor I Lind I, II Lind ho 1. hoit angagtig h langagtig Yaspig 1, Vaspip Granfalk 1, tlraafalk Gritiirn 1, Qvitdrn iManedula 1. Monedula ennccator 1. JEnueleator Flek 1» Flæk der et L er det Hurtigheden L Hastighedcn Phalis 1. Pholis foreste 1, forreste Nyt Magazin for N aturvidenskaberne. 1 Binde I. Granitens og de ovrige saakaldte massive Bjergar- ters samt de krystalliniske Skiferes Theorie, fremsat i Forelæsninger over Geologien ved Universitetet i Christiania 1886* a£ B. M. Keilhau , Professor i Mineralogien. Forste Brudstykke. — Jfifter saaledes i Almindelighed at have beskre- vet de skiktede Bjergarter i den yngre Overgangs-Grup- pe, *) skulde vi nu, ifolge vor søedvanlige Methode, see •) Jed inddeler Overgangs-Formationerne i to Grupper, en yn- gre, rig paaKalkstene og Forsteninger, og en ældre især ind~ befattende Sandsteen-Bildninger, og som enten slet ikke eller dog kun meget sjelden indeholder Fossilier. A Keilhau 2 efter, om der ogsaa indenfor disse Bildningers Omraade forekomme massive ("abnorme”) Bjergarter, og da Jigele- des i Almiiidelighed omhandle dem. Vi ville dog dcnne- gang forst beskrive denne Gruppes Beskaffenhed i Norge, da den just her paa den meest instructive Maade stiller saa- danne massive Bildninger tilskue, saa at vi, ved de speci- elle Oplysninger, vi herfra kunne erholde, siden desto let- tere ville kunne stige op til den almindelige Betragtning; Klarheden af de geognostiske Forholde er ved disse Bjerg- led i vort Land saa fuldkommen, at deres Studium forhaa- bentlig vil fore os til en bestemt Anskuelse om Dannelses- maaden af selve Graniten og overhoved af disse flere uskik- tede Bildninger, om hvilke vi hidtil fordetmeste altid lode os noie med at hore den fortiden herskende Skoles Ud- sagn, da vi endnu ikke selv vovede derom at have nogen egen Mening. — Det bliver her nodvendigt at indgaae i en Msengde Detailler; men Gjenstanden er for vor Viden- skab af hoieste Interesse, og desuden tor jeg troe, at storste Delen af de specielle Angivelser, hvorved vi komme til at opholde os, ogsaa derved ville blive mindre træt- tende, fordi de angaae Særsyn, som vise sig paa velbe- kjendte, let tilgjængelige Steder her i vorNærhed, og som altsaa Enhver, for at afgjore mulige TvivI, let selv kan un- dersoge. Dog skulle vi saa vidt muligt holde os til det Generelle, idet en Mængde vistnok ogsaa meget interes- sante Data paa nærværende Sted ikke kunne tages i Betragt- ning, med Hensyn til hvilke nærmere Underretning, af dem, som onske det, maa soges i de udkomne eller snart ud- kommende Beskrivelser. Det er to Stykker af Landet, hvorom der her bliver at handle: det ene pleier jeg for Kortheds Skyld at kalde Chiistia?iias Overgangs- Territorium, hvis Grændser dette Granitens Theoric. 5 Kart*) viser; det andet begynder lidt nordeufor, og er ud~ bredt paa begge Sider af Mjosen, saa at det beqvemt kan benævnes det oplandske forsteningforende Overgangs-Terri- torium. — Da vi ved foregaaende Anledninger af lignende Art have vant os til at folge den nu fortiden sædvanlige Fremstillings-Maade , saa skal forst en Beskrivelse over Gjenstanden blive forsogt i samme Maneer. Vor Commen- tar skal derefter folge, samt de Forandringer og Tilsætnin- ger, som maatte blive nodvendige. Af de til den forsteningforende Gruppe af Overgangs- bjergarter henhorende Led forefindes i de tvende Territo- rier: Leerskifer, Kalk, Graavakke, Graavakkeskifer, Over- gangs-Sandsteen og Sandsteenskifer. — Kalk og Leerskifer vexle med hverandre, eller den forste danner meer eller mindre mægtige Indleininger i den sidste; Sandsteenskife- ren og Sand stenen ligge regelmæssigen over st i den hele Lagfolge ; egentlig Graavakke og Graavakkeskifer tilhore blot Egnen ved den nordlige Deel af Mjosen, og danne her brede, fra O. til V. lobende Zoner afvexlende med Kalkzoner. Det Hele hviler med overgribende Leining paa Udgaaenderne af Grundfjeldets Bjerglag, nemlig paa Ho- vederne af Skikter bestaaende af Glimmergneis, Hornblen- degneis, Glimmerskifer og Hornblendeskifer, der have et steilt Fald, og ende eller ere ligesom afskaarne i en Overflade, der her blot med mindre F ordybninger og F orhoininger bolger sig hen over mange hundrede Qvadratmile. Paa meget faa Ste- •) Et Kart nemlig, som alt for nogen Tid siden er færdigt, og som er bestemt til at komme ud i forste Livraison af et af mig, med Understottelse af det jkgL Norske Videnskabers Sel- skab udgivende Verk: Gæa Norvegica. Man kan ellers her ogsaa benytte sig afTab. VII i Darstellung der IJebergangs Form. Leipz. 1826. 4 Keilhau der ligge Overgangslagene horizontalt hen over deres Basis, eller dog i Conformitet med dennes Overflade; dette seer man fordetmedste kun ved Grændserne af Territorierne, hvor da gjerne, naar Urfjeldet har en nogenlunde plan Overflade, de paaliggende Lag ende i en abrupt Afsats, som vidner om, at de have udstrakt sig betydeligen videre hen over Grundfjeldet, men senere ere blevne destmerede og partielt bortforte, — Forandringer, som ogsaa tilkjen- degive sig derved, at man ofte, endog langt udenfor Præ- cipicerne, endnu seer ligesom en sort Hud af Leerskifer paa Gneis-Udgaaenderne eller andre Spor paa Grundfjel- dets Overflade af en engangværende Bedækning, fortsat fra hine Afsatser. — Men paa mange Steder have abnorme Bildninger trængt sig ind me 11 em Basis og de paaliggende Strata (vi begynde nu at tale med Vulcanisterne), og Dis- locationer af disse Strata, Afvigelser fra den oprindelige meer eller mindre horisontale Beliggenhed, vise sig som det ganske almindelige Forhold. Man kan nemlig gjerne sige, at et Fald af meer end 45° er Regel i disse Territo- rier; Skikterne ere paa mangfoldige Steder rettede iveiret lige til Seigerhed, og det kan vistnok ikke nægtes (saa er min sande Mening), at dette Forhold især har Sted i Chri- stiania-Territoriet, indenfor hvis Grændser man antræffer disse mange og overordentligen mægtige abnorme Masser, som vi just nu skulle lære nærmere at kjende. De uskiktede Bjergarter, som her optræde indenfor vor Formations Omraade, ere folgende: Granit og Syenit (begge med eller uden Zirkoner); en Mængde Gronsteen- Bildninger, navnligen Diorit, granitoidisk Amphibolit og Aphanit ; videre rode og sorte Porphyrer af mange Afændrin- ger; basaltagtige Bildninger og Mandelsteen, samtPorphyr- Conglomerat. — I det oplandske Territorium, der sammen- Granitens Theorie. 5 ligningsviis med Christiania-Territoriet er yderst fattigt paa dette Slags Bjergarter, forekommer især Porphyr, og der- næst nogle mindre Masser af Granit og Gronsteenbildninger. Granit og Syenit. — Graniten og Syeniten forholde sig aldeles eens, og gaae ogsaa hyppigen over til hveran- dre. De udgjore kun eet Bjergled. I Christiania-Territo- riet træde de ud i Overlladen paa Strækninger, som til- sammen vist indtage meer end Tredieparten af dette Land- stykkes hele Areal, og tvende af de Districter, som de dan- ne, have hvert et Flade-Indhold af omtrent 30 Qvadrat- Mile, hvorhos det er at bemerke, at Formen af disse Di- stricter slet ikke er særdeles udtrukken efter Længden, saa at vi her ikke kunne gjore nogen Sammenligning f. Ex. med Cleveland-Gangen i England, der vel ogsaa er af en overordentlig Udstrækning, men som har denne kun i een Metning. Heller ikke kunne vi ved denne store Udbre- delse af de granitiske Masser tænke paa hine store hori- zontale Trap-Fiader, om Iivilke vi horte, at de f. Ex. paa lisland forekomme med endnu meget videre Udstrækning. Thi den Maade, hvorpaa disse Masser grændse til de skik- tede Bjergarter, er virkelig allermeest overeensstemmende med vertikale Ganges Forhold : paa mangfoldige Punkter er den umiddelbare Grændse mellem Graniten eller Syeniten paa den ene Side og Overgangs-Straterne paa den anden saa meget blottet, at man kan overbevise sig om, at den massive Bildning, i det Hele , hverken ligger over eller un- der de tilstodende skiktede, men staaer ved Siden af dem, og afskjærer Skikterne. Massernes Continuitet nedad mod Dybet kan desuden paa det Bestemteste bevises deraf, at man paa mange Steder ved Grændserne af Overgangsfor- ma tion en, hvor, som vi sagde, de neptuniske Strata ikke mere ere forhaanden, kan iagttage Graniten eller Syeniten 6 Keilhau i Confiict raed Grundfjeldet, i det raan ogsaa seer dette gjennemsat af de samme granitiske Masser, saa at det er tydeligt, at disse fra Overgangsstraternes Grundvold stige op gjennem de sidstnævnte Lag. Saavel i Grundfjeldet som i de paaliggende Lag bryde de med mangfoldige fra Hovedmassen udgaaende Forgreninger ind i Sidestenen, og nogle af de saaledes udlobende Sidepartier ere mægtige nok til, paa enkelte Steder at fremkalde IJdseendet snart af en Paaleining snart af en Underleining af den massive Bjergart paa eller over Overgangsstraterne, men den rela- tive Stilling bliver dog, som bemerket, i det Hele at be- tragte som Juxtaposition, et Forhold, som i Forbindelse med de fra Hovedmasserne udspringende Ramificationer naturligen forer til Forestillingen om en forudgaaet ildfly- dende Tilstand af disse Bjergarter, i hvilken de trængtes op fra det Indre. Dog kan man, under en saadan Ansku- else, vel ikke undgaae idetmindste i hoi Grad at forbauses ved at betragte disse Massers Mægtighed : i hele de vide Rum, som de indtage, opdages slet intet Spor af Delinger eller af saadanne særskilte Partier, som kunde antyde, at flere Ejectioner havde fundet Sted; ethvert af disse enor- me Massiver maatte være at ansee som Resultatet af en eneste Frempresning, eller saaatsige som eet Udslag fra Herden, som een Stobning. Det vil under den samme An- skuelse vel ogsaa forekomme paafaldende, at disse graniti- ske Masser, som saaledes maatte være at antage som væl- dede op gjennem Canaler af flere Miles Brede, dog ikke danne særdeles hoie Fjelde; nogle af deres hoieste Punk- ter ligge vel 2000 - 3000 F. o. H.; men den Ujævnhed, som herved frembringes, er i sig selv hoist ubetydelig; den, der var placeret saaledes, at han med eet Blik kunde over- skue disse Massivers hele Overflade, — saasom af et af Granitens Theorie. 7 \ dem, der have en Udbredelse af 30 Z2 Mile — , skulde vist synes, at denne Overflade var temmelig plan, nemlig kun ujævn i det Smaa. En saadan Form skulde da her ikke kunne forklares anderledes, end ved at antage, at det aabnede Gab netop er blevet fyldt til Randen, og at der, ved et besynderligt Træf, ikke har været mere smeltet Masse forhaanden, saa at slet Intet var tilovers til at af- give et Topmaal. Men disse Omstændigheder ville kun være af liden Vægt hos den, der overhoved er tilboielig til at ansee de i Sporgsmaal værende Masser som Produeter af Ildens Virk- somhed; thi han vil ellers ved dem rigeligen finde alle de Phænomener, der nu almindeligen gjælde som Beviser paa saadanne Bjergarters Vulkanitet. Han vil finde meget steile, ja ofte lodrette Skikter paa de allerfleste Punkter ved Granit-Grændserne, han vil finde den morkfarvede tætte Kalk, selv med dens Forsteninger, forvandlet til lys, krystallinisk Marmor, han vil paa de samme Steder see Leerskiferen forvandlet til Kiselskifer og Baandjaspis, og bemerke, at disse Forvandlinger ere videst fremskredne umiddelbar i Contacten med Graniten eller' Syeniten, men at de blive svagere og svagere, jo længere borte fra Bero- relsen med disse Bjergarter; han skal endelig ogsaa an~ træffe en Mængde Contact-Mineralier paa de samme Grænd- ser, saasom Kobber- og Jernertser, Kalkspath, Granat o. s. v. Det blev sagt, at disse Phænomener antræffes rigeligen, men maaskee burde Udtrykket været, at de her ere at see i en endnu mere paafaldende Udvikling, end paa nogetsom- helst andet hidtil bekjendt Sted: de omvandlede Strata have været paavirkede af Granit-Contacten indtil i den el- lers hidtil idetmindste exempellose Afstand af J Norsk el- ler ^ geog. Miill Og hvad de egentlige Contact-Bildninger 8 Keilhau angaaer, da være det nok at anfore, at af omtrent 60 Jern- gruber — vi sætte de mindre Forsogs-Arbeider ud af Be- tragtning — , som ligge i Christiania-Territoriets granitiske og stratificerede Districter tilsammentagne, forefindes om- trent 20 umiddelbar paa Grændserne mellem disse tvende Slags Districter, og endnu omtrent halv saamange paa de Strækninger nær ved Grændserne, hvor Kalk og Skifer have lidt Forandringer ved Berorelse med Graniten. Qvartslos Porphyr , Mandelsteen og basaltiske Bildnin - ge?\ — Vi gaae nu over til at handle om en anden Grup- pe af disse massive Bjergarter. Ligesom Granit og Syenit ikkun ere geognostisk uvæsentlige Modificationer af een Hovedtypus, saaledes bor ogsaa, især her, hvor det kun er om et Overblik at gjore, de sorte eller kanskee med et be- dre Udtryk, de qvartslose Porphyrer tilligemed Mandelste- nen samt de basaltiske Bildninger betragtes under Eet. De sammensætte, tilligemed det ogsaa blandt de massive Bildninger anforte Porphyr-Conglomerat, to eller tre ind- byrdes eensartede Districter, af hvilke hvert enkelt overalt viser de samme Forholde til de ovrige Districter og Bjerg- arter i Territoriet. Disse Porphyr-Districter (saaledes kun- ne vi korteligen benævne dem) give ikke de granitiske me- get efter i Areal; men deres Masser ere langt mere super- ficielle end Granitens, og saaledes vist ikke af et saa enormt Kubik-Indhold. Man har paa mangfoldige Steder Anledning til at see, at de, — dog vistuok med særdeles betydelig Mægtighed, danne et Lag ovenpaa de skiktede Overgangs- bjergarter, saa at de idetmindste slet ikke med deres hele horizontale Omfang sætte ned i disse. De forholde sig og- saa i flere andre Henseender ganske forskjelligen fra Gra- nit-Massiverne. De vise ofte ligesom lagformige, temme- lig horizontale Afdelingerj paa de fleste Punkter bemerker Granitens Theorie. 9 man ved dem ingen Dislocationer i de nærmest underlig- gende Skikter; heller ikke seer man substantielle Foran- dringer i disse, hvor de berore Porphyren, og Contact-Mi- neralier savnes paa deres Grændser; endelig er det ogsaa et merkværdigt Forhold, at de, som det synes ifolge en me- get bestemt Regel, ikkun ligge paa Sandsteen, og saaledes i Almindelighed kun forekomme, hvor dette Led af Grup- pen er forhaanden; i det oplandske Territorium, som kun paa een Lokalitet besidder samme Slags Sandsteenbildnin- ger, er det ogsaa netop kun paa denne Lokalitet, at Por- phyr optræder. Men det være hermed som det vil, vi kunne ikke, i den Rolle, hvori vi ere, lade os anfægte her- af; vi have et alvældigfc Factum 1 Baghaanden til at ned- slaae enhver Tvivl, som kunde o pk om me mod den An- skuelse, at hine Porphyrer ere opstegue fra de indre Smeik teherde, og have udgydt sig over Sandsteenlagene, — just over disse, det maa være et Tilfælde. Dette Factum er et Analogon til det, hvormed vi styrkede vor vulcanistiske Troe under Skildringen af Trapbjergarternes og de brurnt kulfdrende Lags indbyrdes Forholde paa Iisland*); vi kun ne i nærværende Tilfælde selv letteligen være Vidner ti! dette merkværdige Phænorøen, at en Trapmasse, ud bredt lagformigen og meer eller mindre borizontalt over neptu niske Strata, tillige kan forekomme som meer eller mindre vertikal Gang i de samme Skikter; temmelig tydeligen kun ne vi see Gangen forbinde sig med den lagformige Masse., hvilken saaledes vel Ingen — - skulde man mene — kan *) lislands geognostiske Constitution synes mig overordentlig vigtig for Trapbjergarternes Theorie. Paa et foregaaende Sted t)leve disse Bjergarters Forholde paa hiin Oe korteligen skildrede, især efter Krug v. Nid da. A2 10 Keilhau nægte at være opsteget i flydende Tilstand gjennem den fra Dybet kommende Gangkloft! Det er i Nærheden af Holmestrand, at jeg har iagttaget dette Særsyn, og vi have vel her et virkeligt Exempel paa den saakaldte ”Stilk”, som man saa gjerne har villet finde under Basaltkupler o. s. v. Denne store Kjendsgjerning har dog nogle væ- sentlige Mangler, som vi i vor Triumf ikke tor oversee; ved Gangens Sider ere Sandsteenlagene i enhver Henseende uforandrede, og ”Frictions-Conglomerater”, som dog vist her burde ventes, ere slet ikke forhaanden. — Hvad de Conglomerater angaaer, der, som anfort, antræffes blandt de Masser, der sammensætte Porphyr-Districterne, da inde- holde de aldrig andre end Porphyr-Brudstykker, og ligge tildeels paa en saadan Maade midt inde mellem de egent- t ' lige Porphyrer, at de umuligen kuune ansees som Frictions- Conglomerater. Euritporphyr , Gronstene o. s. v. — De ovrige abnorme Bildninger i Christiania-Territoriet optræde i langt mindre voluminøse Masser, end de, vi hidtil have betragtet; de ere deels lagformige, deels gangformige efter denne sæd- vanlige Maalestok, som tillade os at oversee dem i deres Heelhed nogenlunde paa een Gang. Den rode Porphyr, eller som vi kaldte den i Petrographien, Euritporphyren, gjennemsætter de skiktede Bjergmasser fordetmeste saale- des, at de pladeformige Partier, den danner, ere parallele med Straterne; men der gives ogsaa nogle enkelte Exemp- ler paa, at den fremstiller de tydeligste Gange. Det er merkværdigt, at den i de allerfleste Tilfælde ligesom er bundet til de Steder, hvor Formationens Leerskifer optræ- der som Alunskifer, og det er ligeledes et paafaldende Phænomen, at Alunkiferen aldrig viser sig forandret i Be- rorelsen med Porphyren, selv om den, hvad man kan see i Granitens Theorie. 11 paa flere Steder umiddelbar her ved Staden, ikke er for- haanden i meer end een Linies Mægtighed mellern tvende Porphyrlag. Undertiden er der slet ingen Skifer tilstede mellem Porphyrlagene, hvilke ikkedestomindre fremstille sig tydeligen som Lag, og folge paa hinanden i ofte temmelig betydeligt Antal* I saadanne Tilfælde er det aldeles klart, at de ingenlunde kunne være Resultater af laterale Injec- tioner; under en vulcanistisk Anskuelse kan man da alene forudsætte en til Lagenes Antal svarende Repetition af Ud- gydelser, hvorved Porphyrmaterialet hver Gang flod ud over det overste af de allerede dannede og endnu ganske horizontale Lag. Uagtet mange af disse leieformige Por- phyrmasser med Hensyn til Begrændsningsforholde og Stil- ling paa det Allerfuldkomneste svare til de Betingelser, som man forsaavidt fordrer ved virkelige Leier, saa fattes der dog heller ikke paa Afvigelser i denne Henseende. Ved den vestlige Grændse af vort Territorium er der et milevidt fortsat Porphyrlag, hvis regelmæssige Indleining i Alunskiferen man paa lange Strækninger har Anledning til at beundre; men etsteds viste det dog en tydelig, hvorvel kort og tyk Udlober, hvormed dets Masse satte ned i det Liggende; Uregelmæssigheder af andet Slags bemerkes ved andre af disse Porphyrlag. Medens Euritporphyren meest fremtræder i meer el- ler mindre fuldkommen Leieform, og kun undtagelsesviis som Gange , er netop det Omvendte Tilfældet med Gronstenen, nemlig Dioriten og Aphaniten. Disse Bildnin- ger, hvilke paa nogle Steder repræsenteres af basaltagtige Masser, ere navnligen her ved Staden paa mangfoldige Punkter at see som næsten vertikale, Kalkstenens og Leer- skiferens Lag næsten retvinkligen gjennembrydende Gange. Disse fortsætte ogsaa udenfor Overgangsstraternes Grænd- 12 Keilhau ser, og nogle faa af dem have virkelig kunnet forfolges ind i Urformationen. Med den storst mulige Satisfaction maa Tilhængeren af de massive Bjergarters pyrogenetiske Theorie betragte disse Gange; thi ikke blot det sidstnævnte Forhold vidner for hans Anskuelse, at Gronstenen gjennem Revner i Urbjerget trængte op til og gjennem Qvergangs- Straterne; hvad mere er, Brudstykker af Gneis og andre fra Urformationen losrevne Fragmenter er fundne i Gron- steengangene, og dette selv indenfor Overgangs-Territo- riets Grændser. Paa nogle Punkter bemerker man ogsaa, at Skiferen er haardere, og at Kalken er impregneret med Kisel i Contacten med de samme Gronsteenmasser, og en Gang kjender man af dette Slags, som er et fuldkomment Analogon til hiin merkværdige Gang ved Aschaffenburg (i Tydskland), som vi anforte ved at handle om den brogede Sandsteens Formation, hvilken Gang nemlig ledsages af en bestegformig Masse af Bruunjernsteen. Ligesom ved denne? ligger ogsaa ved vor Gang, umiddelbar indtil dens Side, en fortsat Masse af Jernsteen (her Magnetjernsteen), mægtig nok til at være Gjenstanden for Grubedrift. Gruben, som skylder dette merkværdige Forhold sin Tilværelse, og hvori man kan see det paa en beqvern og overbevisende Maade, er Aaserud-Grube under Eidsfoss Verk. — Yi have saaledes ved Gronsteengangene trende af de Særsyn, som man be- tragter som Beviser for saadanne Massers Vulcanitet: de indbagte Brudstykker , Forandringerne i de berorende Strata, og en egentlig Contact-Bildning. Det fjerde Phæ- nomen, Forstyrrelser i Naboskikternes Beliggenhed, som kunde antages frembragte ved de formodede Eruptioner, er hidtil intetsteds iagttaget. Det blev anfort, at Gronstenen ogsaa forekommer leie- formigen. Dette kan vistnok ikke nægtes; men ifolge Granitens Theorie. 13 nogle Exempler synes det, at naar man blot kunde forfolge saadanne Masser langt nok, saa vilde inan maaskee dog i de fleste Tilfælde finde Afvigelser, hvorefter de heller maatte blive at betegne med det af nogle Franske benyt- tede Udtryk Filons-couches ; saaledes gives der f. Ex. paa Langoen ved Holmestrand en Gronsteenmasse, som fbrst paa en lang Strækning ligger ganske parallel med de her svagt- faldende Skikter i dens Hængende og Liggende; men der- paa gjor den et Sæt ned i det Liggende, og efter dette gangformige Mellemstykke fortsætter den igjen som Leie mellem Lag, der for horte til dens Liggende. Desuden gives der Tilfælde, hvori Masser, som efter længe at have for- holdt sig noiagtigen som Leier, paa eengang forlade denne Form ved at gafle sig, hvilket dog gjerne skeer saaledes, at de ved Bifurcationen adskilte Hele siden igjen fortsætte som tyndere Leier. Efter Eruptions-Theorien bliver da her, som man seer, Indpresninger fra Siden af at antage. Det fortjener herhos at anmerkes, at Gronstenen aldrig, idet- mindste ikke som saadan, danner disse oft3 ganske tynde, i alle Retninger i Sidestenen indirrende Ramiflcationer, som ere saa almindelige ved Graniten og Syeniten. Det Samme er ogsaa Tilfældet med Porpliyrerne. Som Åarsag hertil vilde det være let at angive enForskjel i de respec- tive Bildningers i sin Tid stedfundne flydende Tilstand, at nemlig Gronsteen og Porphyr i denne Tilstand havde væ:et mere stive, mindre letflydende end Graniten. Rhombepoiphyr. — Vi have endnu et Slags abnorme Mas- ser at anfore blandt dem, som gjennembryde Kalken og Leer- skiferen samt vel ogsaa Sandstenen i Christiania-Territoriet Disse Masser fremvise Porphyrer, der paa den ene Side nærme sig den morkfarvede qvartslose Typus af dette Navn, som udgjor Hovedbjergarten i de store Porphyr- 14 K ei! hau Districter, og paa den anden de rode euritiske Porphyrer, der kun optræde paa en underordnet Maade i de stratifi- cerede Districter. Iblandt Afændringerne af forste Slags fandt v. Buch Prototypen for sin Rhombeporphyr, og en Va- rietet af Brongniarts Porphyre brun-rouge eller Melaphyre, som denne Forfatter anforer som forekommende paa Tyve- holmen (L’e'corce, P. 350 ; Classif. P. 107), horer ogsaa hid. De af disse Biidninger bestaaende Masser fremstille i Chri- stiania-Dalen et tredie Siags Form-Eiendommelighed, naar man vil regne, at Euritporphyren ved sit Forhold som Lei- er afgiver det forste Slags, og Gronstenen ved sin Gang- form det andet. Her omkring Staden nemlig seer man Rhombeporphyren i tildeels ganske regellost begrændsede Masser at ligge i det af Leerskiferen og Kalken sammen- satte Terrain; disse Masser ere vel meest udstrakte i de samme Retninger som Gronsteengangene ; men de ere for- holdsviis korte, og fremvise ingenlunde plane og indbyrdes parallele Salbaand, saaledes som Gronstenen; tværtimod seer man Rhombeporphyren med tykke Kiler og plumpe huttede Udlobere at kaste sig mangfoldigen ind i Sideste- nen. Paa andre Lokaliteter fremstille disse Porphyrer dog ogsaa temmelig regelmæssige Gange, men da er det, at de i deres petrographiske Charakteer nærme sig Euritporphy- ren. - — Exempel paa Rhombeporphyr som Gang i selve Grundbjerget , hvor dette ikke meer bedækkes af Overgangs- formationen, har man paa et Par Steder, og idetmindste paa det ene af disse er det tydeligt, at Gangen derfra uafbrudt fortsætter langt ind i Overgangs-Territoriet, hvor den da sees at gjennembryde Kalk- og Leerskifer-Straterne. Den samme Gang — et af de Steder, hvor den er at see, er paa Næsoddens Forbjerg viser endnu et andet hoist merkværdigt Forhold, som man bedst kan iagttage ved Granitens Theorie. samme paa den nysnævnte Lokalitet, hvor den befmder sig i Urglimmerskifer : mellem Porphyrmassen og Glimmerski- feren lober paa begge Sider af Gangen et Besteg af Gron- steen omtrent een Fod mægtigt ; endnu paa meget langt her- fra liggende Punkter af den samme Gang viser Gronstenen sig paa ligedan Maade og med samme Mægtighed. Dette be- synderlige Phænomen, som dog ikke tilhbrer den her be- teguede Rhombeporphyr-Masse alene, men ogsaa forekom- mer ved nogle andre abnorme Bildninger i Territoriet, maatte ifolge Erup ti ons-Theorien være at forklare saaledes: enten vilde Gronstenen blive at ansee som tilhørende en sildi- gere Frempresning, hvorved den fandt Yei op igjennem Revner, der dannedes ved Porphyrens Fralosning fra Side- stenen paa begge Sider, — eller den maatte betragtes som fremkommen ved en tidligere Eruption, men som derefter klovet efter Midten, da Porphyren trykkedes iveiret og fyldte den saaledes paany a&bnede Revne. Her have vi nu den belovede Beskrivelse. Intet af det, som med Sandhed kunde anfores til Fordeel for den vul- canistiske Anskuelsesmaade af de massive Bjergarters For- holde, er, saavidt jeg veed, blevet forbigaaet, og heller ikke savnes, i det Hele taget, noget af de Phænomener, som sæd- vanligviis findes omnævnte i alle Fremstillinger af dette Slags, det skulde da være, at vi slet ikke have talt om Slakke- dannelser, om Forvandlinger ved Forglasning og Fritning; men det, som paa intet Sted har været at paavise, har na- turligviis heller ikke kunnet anfores blandt de virkelige Facta. Endvidere er det at bemerke om den givne Skildring, at det Billede, som den forer os foroie, i Forhold til den Ufuldstændighed, hvoraf det, som vi skulle see, vistnok 16 Keilhau laborerer, dog unægtelig med en ikke ringe Grad af Noi- agtighed afcopierer sin Gjenstand. Idetmindste skulde en Fremstilling, udkastet under Indflydelse af den anden af de hidtilværende Hoved-Theorier, Neptunismen nemlig, der anseer Graniten som en i og formedelst Vand foregaaet Krystallisation, langt fra have kommet Sandheden saa nær, og vel neppe engang have kunnet optage saa mange virke- lige Kjendsgjerninger, som de her bibragte. — Hvad Ufuld- stændigheden af vor vulcanistiske Beskrivelse angaaer, da bestaaer den deels deri, at mange hoist vigtige Fhænome- ner ere aldeles forbigaaede, deels deri, at flere af de be- rortekun ere fremstillede somefter en halv Undersogelse, hvil- ket ofte forandrer Sagen ganske; men vi kunde ikke Åndet end gjdre os skyldige i disse Mangler, dersom vi ikke vildp falde ud af vor Rolle. Det er desværre Tilfældet, at en forudfattet Theorie lettelig gjor Forskeren blind for de Kjendsgjerninger, som ikke passe til hans Anskuelser; jeg vil her ikke sige noget Ufordeelagtigt om lagttagerne, som om Villien skulde fattes dem til at bemerke saadanne Fac- ta, der ikke harmonere med de allerede i Systemerne ind- rangerede; min Mening er kun, at den forudfattede Idee ofte gjor uskikket til at lægge Merke til disse Facta, naar de selv fremby de sig, og afskjærer al Evne til at fremfinde dem, naar de maae opsbges. I den meddeelte Beskrivelse findes saaledes kun de Angivelser, som med Rimelighed kunde ventes fra en ivrig Forfægter af de af det nu her- skende Partie opstillede Sætninger. Det, som er forbigaaet i Fremstillingen, er, saavidt jeg skjonner, virkelig af den Beskaffenhed, at det slet ikke lader sig bringe i Overeens- stemmelse med disse Særsyn. Hvad heraf med storst Bestemthed og paa den meest Idinefaldende Maade, for det angjældende Tilfælde forlan- Granitens Theorie. 17 ger Forkastelsen af den vulcanistiske Theorie som aldeles utilstrækkelig til at forklare de stedtindende Forholde, skal nu forst blive fremsat. Siden, ifald det skulde lykkes os at komme til et friere Overblik, skulle vi, saavidt her kan skee, soge endnu mere at fuldstændiggjbre Afridset af vor Gjenstand. Lader os forst vende tilbage til Skikternes Stillings- Forholde i rort Territorium. Her, horte vi, have overor- dentlige Forstyrrelser i denne Henseende fundet Sted. Fandtes end ikke steile Skikter i Almindelighed ved Por- phyr-Districterne, hvor — saa maatte det hede i Vulcani- sternes Sprog — de ildflydende Masser havde udgydt sig horhontalt over Straterne, saa var dog en Opreisning af Lagene i Regelen overalt at see ved de granitiske Distric- ter, hvis Masser i det Hele have en meer eller mindre vertikal Stilling ved Siden af de opbrudte Lag. Heri er nu kun den halve Sandlied oplyst, hvad det Factiske an- gaaer, og hvad Udtryksmaaden betræffer, da involverer den en aldeles falsk Forklaring, som leder til en ligesaa falsk Forestilling om det virkelige Forhold. Imidlertid kan det ikke nægtes, at det just er med saadanne, tildeels i endnu hbiere Grad anticiperende Udtryk, at det nu er temmelig almindeligt at beskrive Forholde af dette Slags. — Men nu til Forbedringen af denne Angivelse. Det er rig- tigt, at steilt Fald er et almindeligt Phænomen i Territo- riet; det er ogsaa rigtigt, at kun de Lokaliteter herfra gjore nogen stadig Undtagelse, hvor Porphyren bedækker Straterne, saa at man paa alle de ovrige Punkter, hvor man vistnok altid er temmelig nær ved en eller anden Gra- nitgrændse, i Regelen vil finde meer eller mindre stærkt Fald. Men at iagttage dette er langtfra ikke nok; endnu mangle yderst vigtige Bestemmelser. Kaster man et Blik B 18 Kcilhau paa Kartet og lægger Merke til, hvor aldeles uregelmæssi- gen ud~ og indspringende Contourerne ere af Granit-Mas- siverne, at disse Massiver ligge snart paa Langs snart paa Tværs, saa at de slet ikke lade sig henfore til en i nogen bestemt Retning lobende Gjennembruds-Spalte : bemerkes alt dette, saa maatte der efter en Opbrydnings-Theorie vistnok ingen Regelmæssighed være at vente i Fald og Strog; det kan derfor nok forudsættes, at Tilhængeren af eri saadan Theorie, efter at have aftaget Indskydningen paa et Snees Punkter, og derved ikke at have fundet nogen idetmindste for hans Idee gassende Overeensstemmelse, skulde lade et saa trivielt Arbeide fare, og at han, som jeg har an- taget, vilde blive staaende ved det kortfattede Resultat, at Straterne her ere bragte af Lave; Aarsagen hertil maa da naturligviis uden Videre blive tilskrevet de frembrudte abnorme Bildninger, og da vel navnligen Graniteii, mod hvilken hine ovrige gjennerøsættende Masser ere af liden eller ingen Betydenhed. Hvad mig angaaer, der ifdlge den geognostiske BeskafFenhed af mit Land var mistroisk mod Eruptiøns-Ideerne, da fblte jeg mig ansporet til paa det Ållernoieste at efterforske Strog- og FakLForhoIdene, for ora muligt at komme efter, om der virkelig skulde existere nogen Causalforbindelse mellem dem og de granitiske Bjerg- arters eller overlioved de massive Bildningers Optræden i Territoriet. Trende af mine forrige Tilhbrere have troli- gen understottet mig i det vidløftige Arbeide: to og to bereiste vi samtlige de Districter i dette Landstykke, hvor de skiktede Bjergarter ikke ere fortrængte af de massive; vi fulgte en stræng Methode, næsten som om det havde gjæl- det et Markskeider-Overdrag, og forst da vi vare færdigc med alle Iagttagelserne, bleve disse sammenstillede til Over- sigt. Resultatet var isandhed overraskende, og, som jeg Granitens Theorie. 19 mener, for Theorien af overordentlig Yigtighed. Hvad der af dette Resultat her kan interessere os meest, er Folgen- de: i noget Mere end den hele nordlige Halvpart af Clm- stiania-Territoriet hersker i de skiktede Districter en, uag- tet en Mængde lokale Uregelmæssigheder, nmiskjendelig Stillingslov for Skikterne, hvorefter Faldet ialmindelighed er over 45° omtrent mod N N V., en Indskydning, som ogsaa stemmer overeens med den i det andet strax nor- denfor liggende (”opIandske”) Overgangs-Territorium» Af- vigelserne fra denne Lov findes ligesaa hvppigen paa de fjerneste Punkter fra de massive Bjergarters Grændser, som umiddelbar ved dem, og lagttagelserne godtgjbre paa det Uimodsigeligste, at hine Bjergarter slet ikke kunne have havt nogen Indflydelse paa Skikternes Stilling, men at tvært- imod denne Stilling, med dens Uregelmæssigheder saavel- som med dens Regelmæssighed, kort i Eet og Ålt saadan som den nu er, var tilveiebragt, forend de tilsigtede Bild- niiiger enclnu vare forhaanden i Territoriet . Dette er nu lidt noiere at opljse. Kartet viser, at de skiktede Bistric- ter fordetmeste ikkun ligge som ganske smale, tildeels fra hinanden afsondrede Strimler omkring de massive Bistric- terj det maatte da have været et hoist besjnderligt Xil- fælde, som ikke er at forudsætte, at disse nu særskilte Bele af et ganske sikkert forhenværende Ileelt - — ■ dette tidli- gere Sammenhæng antage vi med Eruptionisterne — saale- des skulde vise en conform Skiktstilling, dersom denne ikke allerede havde existeret for Adskillelsen. Lader os især bemerke de i Syd og Nord lobende Strimler: her ere Skikterne transversale, og derfor ganske korte; de stode an mod Granitmassiverne, som afskjære dem med Eet, og dog bevare de den almindelige Strog- og Fald- Regel. - Naar man dertil betænker den allerede omtalte Parallelisme med 20 Keilhau Skikterne i det andet Territorium, hvilket sikkert blot ved Denudationer af den fælles Basis er blevet skilt fra Cliri- stiania-Territoriet, og paa hvilket dettes massive Bjergarter ikke kunde virke, og som selv næsten ingen saadanne gjen- nembrydende Masser besidder, — saa synes det allerede tydeligt nok, at Indskydningen af Skikterne her er et Phæ- nomen, som i sin Aarsag er aldeles uafhængigt af den paa disse Steder foregaaede Fremkomst af de granitiske Bild- ninger (thi det er, som bemerket, alene disse, der her kunne komme i nogen Betragtning). Dog vi ville ikke for- bigaae noget Factum, hvor det gjælder om at befæste et saa folgerigt Resultat. De skiktede Districter, hvorvei de forholdsviis til de granitiske vistnok ere mindre betydelige i Omfang, og især med Hensyn til deres Smalhed ere paa- faldende, saa udgjore de fleste af dem dog endnu altid flere Qvadratmile, hvilket maaskee hos Nogen kunde synes at formindske Vægten af detAnforte. Det maa da bemer- kes, at endnu meget mindre, enten tildeels eller ganske for sig separerede Stykker af de oprindeligen sammenhæn- gende Leerskifer- og Kalk-Strækninger fremdeles altid vise det Strbg og Fald, som engang var gjældende i det Hele. Granitmassiverne aabne paa sine Steder ligesom dybe Bug- ter i sig, hvori lange tungeformige Partier af Skiferfeldtene ere indtagne, eller denne samme halvoagtige Frasondring har Sted formedelst vældige Udlobere fra Graniten, der indslutte Skiferpartierne mellem sig; i begge Tilfælde er i de sidste ingen Forstyrrelse i den almindelige Indskyd- ning at spore; endelig har man ogsaa Exerøpler paa fuld- komne Fraskillelser, og heller ikke i saadanne Partier for- andrer Forholdet sig. Dette sidste Tilfælde er af alle det meest slaaende. Midt inde i det store Granit-District nor- denfor Christiania ligger et af disse ganske isolerede Styk- Granitens Theorie. 21 ker af Skifer og Kalk, hvilket i den Diameter, hvorefter jeg gjennemreiste det, er omtrent ^ Miil; man seer ingen Leerskifer deri, men istedet derfor kun Kiselskifer-Bildnin- ger, og al Kalken er lysfarvet, kornig Marmor; uagtet saa- ledes dette hele Feldt har lidt de i Granitens Nærlied sædvanlige chemiske Forandringer, er dog Skiktstillingen aldeles uforstyrret, i det den viser det sædvanlige Strog og Fald. Næst efter dette storste Specimen af saadanne gan* ske fradeelte skiktede Masser har jeg seet mindre og min- dre Partier nedad til saa smaae Stykker, som de indkittede Fragmenter i et Conglomerat; og endnu i disse far den store Skiktningsparallelisme kjendelig!*) Nogle af Iagtta- gelserne herover vare allerede bekjendtgjorte i 1826; eU beromt tydsk Professor sagde mig dengang ligefrem, at der maatte være Feil i Observationen, at Forholdet ikke var muligt; virkelig er det heller ikke foreneligt med no- gen af de Theorier, som hidtil have til en eller anden Tid nydt nogen almindelig Anerkjendelse. Jeg maa da saa meget mere opfordre Dem selv til at undersoge dette Fac- tinn; nden megen Yanskelighed vil man kunne linde be- qvemme Lokaliteter, hvor det er at see, selv temmelig nær ved vor Stad. For Oieblikket forlade vi nu disse Phænomener, og gaae over til Betragtningen al et andet Forhold, som ogsaa *) Vise ikke de i Basalten paa Blaue Kuppe ved Eschwege indsluttede Sandsteen-Masser det samiue Forhold? Jeg* for- moder dette ifdlge en Bemerkning af Zeuschncr i Leon- hard’s Neues Jahrbuch, 1835, Pag. 648. De i Harzens Gran it forekommende Partier af Graavakke og J,Fragmen- terne” af skiktede Bjergarter i Massivbildningerne raellem Dresden og Meissen fortjene forst og fremst at undersd- ges i samme Henseende. 22 Keilhau horer til de meest folgerige i vort Territorium. Visse Overgange, som finde Sted mellem nogle af Bjergarterne, er det, vi her mene. Paa flere Punkter af Grændserne mellem de store granitiske Districter og Porphyrens, ind- træffer det, at Granit eller Syenit paa den ene og Porphyr paa den anden Side ganske successive gaae over til hver- andre; videre finder man ogsaa paa sine Steder jævnt fremskridende Forandringer fra Territoriets Granit til Leer- skifer; fremdeles fra den samme Granit til Urgneis, og endnu mange flere Overgange. Vi ville her dog kun op- holde os ved de vigtigste. Grændserne mellem Porphyr-Districterne og Granit- Districterne fremstille deels en Ihinandengriben af de re- spective Masser, deels Overgange; disse ere saa alde- les skridtvise, at man passerer maaskee i Miil og mere over Mcllemledene mellem Graniten og Porphyren, for man fra den reent fremstillede Typus af den ene af disse Bildninger naaer den af den anden. Om man end er af den Mening, at Masserne i bemeldte Districter hidrore fra Eruptioner, saa vil man dog ikke lettelig antage, at saa uhyre Udtbinmelser af forskjelligartet Material have havt Sted paa een og samme Tid paa saa nærliggende Punkter; man vil sikkerligen forudsætte en Prioritet for den ene el- ler den anden Bildnings Fremkomst til Overfladen. Men derved vil man, saavidt jeg formaaer at indsee, afskjære sig den eneste mulige Adgang til, under en Eruptions-The- orie, at angive et Slags Aarsag til Overgangene, den Ud- vei nemlig at sige, at Porphyr og Granit, ved at mode hverandre paa een Gang i flydende Tilstand, havde blan- det sig med hverandre paa Sainmenflydnings-Stederue. Hvad som imidlertid maa være visse Theorister endnu mere uvelkomment end det, man seer paa Granitens og Granitens Theorie. 23 Porp hyrens Grændser, er Overgangene fra massive Bjerg- arter tii skiktede. En af de storste Urigtigheder i den nuværende Geologie er den fra et genetisk Synspunkt ud~ gangne skarpe Deling mellem skiktede eller saakaldte nor- male, og abnorme Bildninger. Saaledes nemlig som man vil have denne Afsondring forstaaet, bliver den isandhed aldeles naturstridig ; ifolge et saadant System kan ikke og maa ikke nogen sand Overgang tænkes fra Typerne i den ene af de tvende store Klasser til dem i den anden; og dog existerer den paa tusinde og tusinde Steder. Denne Afvigelse fra Sandheden straffer sig selv: saaledes seer man nogle Geologer i den Ndd at maatte nægte et saa klart Factum som Granitens Overgang tii Gneis, medens man seer andre opstille Gneis, Glimmerskifer og jeg veed ikke hvor- mange skiktede Bjergarter i Massivbildningernes Klasse! Lader os betragte denne Svite af Bjergart-Prover fra eil af de Jærerigste Lokaliteter i vort Territorium, fra Solvs- bjerget paa Hadeland; i det forste Stykke erkjendes den sædvanlige kiselskiferagtige Bildning, hvortil Leerskiferen eller Kalkleerskiferen gaaer over ved alle Granitgrændser, og hvilken end nu kan fremvise tydelige Forsteninger, samt hvori Skiktningen fremtræder særdeles markeret. I det andet Stykke opdager man end nu Parallelstructuren, men i Massen, der i den forrige Prove viste sig homogen, skimre fine Partikler, hvilke man i det næste Stykke er- kjender at være Glimmer-Individer, og i det foigende til- lige Feldspath-Individer o. s. v. — kort, Rækken viser en skridtviis fortgaaende Udvikling fra tæt Skifer til en selv grovkornig granitisk Bildning, afHr. v. Buch endog udtryk- kelig henævnt Granit. Men hvor overbevisende vor Svite end er, saa er den det dog kun i ringe Grad imod Synet af Forholdet i selve Naturen; paa Stedet selv vil man 24 Keilhatt noie merke sig den Omstændighed, at Overgangen slet ikke er pludselig, men forst gaaer for sig paa en lang Stræk- ning; man vil tydeligen see hvor jævnt fremskridende den er, at Skiktning og Forsteninger kun lidt efter lidt blive ukjendelige, alt eftersom den tætte Structur udvikler sig til en mere krystallinisk kornig; og jeg tvivler ikke paa, at Enhver, som ved Undersogelsen anvender tilborlig Tid og Opmerksomhed, ikke blot vil kunne forfolge de ufor- styrret strygende Skiferlags Parallellinier ind i den Re- gion, hvor allerede Granitificationen kjendeligt nok er ind- traadt, men endog vil opdage Spor af Petrificaterne der, hvor Kiselmassen alt skimrer af mikroskopiske Krystalkorn, saaledes som Tilfældet er i nærværende Stykke fra en an- den, analog Lokalitet. Grændsen mellem Granit og Skifer er altsaa ikke over- alt saadau, som vi forhen skildrede den. Grændeforholdet med Ramificationer er rigtignok det sædvanligste, men det hilder slet ikke udelukkende Sted; vi maae lægge til, at det idetmindste paa enkelte Punkter ombyttes med fuld- komne Overgange mellem de modende Bjergarter, mellem de granitiske Bildninger paa den ene Side og de silicifie- rede Skifere paa den anden. Lignende Overgange kunne ogsaa paavises under gan- ske andre Omstændigheder end de ved disse Granitmassiver- nes umiddelbare Grændser. Dette er vigtigt med Hensyn tit en Indvending, som det er tænkeligt, at man endnu kunde gjore betræffende de nys beskrevne Phænomener. Man har, som vi siden nærmere skulle see, opstillet den Mening, at Feldspath og andre Bestanddele af de krystal- Mniske Skifere have udviklet sig deri ved Virkningen af i Nærheden værende smeltede Masser, d. v. s. formedelst de samme Aarsager, som man har tænkt sig ved Forvand- Granitens Theoric £5 lingen af veg Leerskifer til Kiselskifer. Ogsaa i vort Ter- ritorium gives der Steder, hvor virkelig de skiktede Bjerg- arter, som berore Graniten, ikke blive staaende paa det sædvanlige Forvandlingstrin som Kiselskifer, Baandjaspis o. s. v., men tilsidst ved selve Grændsen fremstille ufuld- homne Glimmer- eller Hornblendeskifere eller selv et Slags Gneis, Men i disse Tilfælde er dog altid en bestemt De- marcationslinie forhaanden mellem saadanne Skifere og den massive Bjergart. Det burde vel saaledes kunne antages, at om end de krystalliniske Skifere, der med skarp Grændse stode f. Ex. til Granit, maatte ansees som dannede paa den betegnede Maade, saa kunde en lignende Forklaring dog ingenlunde anvendes paa de Tilfælde, hvor de fuldkomne Overgange finde Sted, saa at man t. Ex. om Solvsbjerget ikke skulde kunne sige, at en Deel af den her forekom- mende Granit er directe pyrogenetisk, og den ovrige Deel, som formidler Overgangen til Skifer, er det middelbart, ved Virkningen af Iiiia paa de tilgrændsende Skiktpartier, samt at kun den særegne Omstændighed her indtræffer, at hvor begge krystalliniske Bjergarter grændse sammen, ligne de hverandre i den Grad, at man ikke bemerker Forskjel- len, og altsaa lettelig kan oversee Grændselinien, hvis ikke denne ved Sammensmeltning virkelig er forsvunden. Skul- de nu Nogen, for fremdeles at opretholde en forudfattet Anskuelse, fremkomme med en saadan Fortolkning af de betragtede Overgange, saa have vi endnu et andet Factum af analog Art af rykke frem med, hvilket vel neppe vil levne Forfægterne af den angjældende Bjergarts Vulcani- tet anden Udvei, end den samme, hvorpaa vi for havde et Exempel, nemlig at benægte Rigtigheden af Iagttagelsen. — Forlioldet er folgende: der gives Steder (f. Ex. i Lange- sunds-Fjorden), hvor den af mikroskopiske Krystalpartikler B2 26 Keilhau skimrende Skifer ligger som Lag af blot een Tommes Mæg- tighed mellem andre Kisellag, hvori ingen Krystallinitet er ud viklet, eller mellem Kalkskikter; i andre Lag af den samme Række af Skikter, og ligesaalidt som de forstom- talte i Berorelse med abnorme Bjergarter, men noget tyk- kere end hine, seer man Overgangen fra Tæthed til Kry- stallinitet videre fremrykket, og endelig i atter andre, der fremdeles forekomme linder de samme Forholde, men som naae et Par Fods Mægtighed, finder man Massen at frem- stille et Slags fuldkommen krystallinisk-kornig Trap, hvil- ken paa disse Steder repræsenterer den almindelige Gron- steen. Fra Trapbildningen ere nu Overgangene gjennem de petrographiske Mellemled i de mindre og mindre mæg- tige Lag indtil den yderst fiinkornige Masse i de tyndeste, aldeles evident, og mellem den sidstnævnte og de sædvan- lige haarde Skifere tindes ogsaa her Mellembildninger nok til at fuldstændiggjore Sviten. — Paa andre Steder, hvor leieformige Masser af almindelig Gronsteen forekomme mellem Leerskifer- eller Kalkleerskifer-Strata, antræffes li- det mægtige Leier, hvis Steenart fremstiller et Middelled mellem Leerskiferen og Gronstenen; men saavidt lagttagel- serne hidtil naae, er Rækken af Leier, der fremstille Over- gangenes forskjellige Nuancer, her ikke saa fuldstændig, som ved hiin særegne Trapart, og heller ikke ere disse Leier saa tynde, at Adgangen til at komme frem med Hy~ pothesen om de laterale Injectioner ved dem ikke i den Grad er spærret, som ved det andet Tilfælde. Overgangen fra vort Territoriums Granit til visse Ur- skikter maa ogsaa korteligen berbres. Jeg tilstaaer, at in- tet geologisk Phænomen har frapperet mig i den Grad som dette; da jeg fandt Steder, hvor enhver Grændse mel- lem denne Granit og Urgneisen var forsvundet, hvor Bjerg- Granitens Theorie. 27 artens Natur aldeles successive forandrede sig fra at fremstille den ene af disse hos os saa charakteristiske Typer til at udvikle den anden, saa mistviviede jeg i Førstningen om Muligheden af nogensomhelst Forklaring. Hvad det Fac~ tiske derved angaaer, da forholder det sig dermed ganske som med Overgangene mellem den samme Granit og de forsteniugforende Skifere; en Grændse med Forgreninger af den massive Bjergart i Frskikterne er Regelen, men stykkeviis, hvorvel, som det synes, temmelig sjelden, træde Overgangene istedet. At disse her paa samme Maade tale mod Eruptions-Theorien, som hvor vi fandt dem mellem Graniten og de nyere Strata, behover ikke videre at ud- vikles. Men i Forbigaaende kunne vi merke os, hvor overor- dentlig vigtigt det samme Factum er som Beviis mod Nep- tunismen. Det synes, at nogle af denne Læres Tilhængere have sogt at gjore sig massive Bjergarters Ramificationer i Sidestenen og overhoved disse Bjergarters i den senere Tid noiere oplyste Grændse- og Stillingsforholde begribe- lige ved at antage en samtidig Dannelse af de ofte saa be « synderligen med hverandre sammen forekommende Bildnin- ger. Til denne sidste Udvei kan hiin Lære efter det An forte nu heller ikke soge; vilde man sige, at Overgangs- Territoriets Granit havde skudt an paa samme Tid som de der forekommende skiktede Bjergarter afsattes, saa kunde man maaskee med Hensyn til Forgreningerne i Urfjeldet sige, at disse vare Fyldninger af d engang aabne Gangrev- ner i den nye Formations Basis. Men Ramificationerne i Grundfjeldet tillikemed Overgange til dettes Bjergarter maatte ligesaavel forudsætte Samtidighed med de sidste som med den nye Formation. - — Dog det var ikke vor Hen- sigt at bekjæmpe Anskuelser, som fra selve Videnskaben allerede ere fortrængte, og herefter alene kunne blive ai 28 Keilhau nævne i dens Historie. Det er tværtimod de Meninger, som have beholdt Overhaand i Striden med hine nu vel at’ Alle opgivne Anskuelser, der her ere noiere at prove. I denne Henseende være det nok endnu kun at reie- vere een Gruppe af Kjendsgjerninger. Enhver, som endog kun med en ringe Grad af Noiagtighed undersoger vort Territorium, maa gjore den Bemerkning, som alt forhen blev fremsat, at de store Porphyr-Districter regelmæssigen ere forhaanden, hvor Sandstenen fremtræder, og at Eurit- porphyren fortrinligviis forekommer i Alunskiferen. Til- hængerne af Eruptions-Læren ville imidlertid neppe lægge nogen videre Vægt paa disse Omstændigheder, der maae forekomme dem som ganske tilfældige, og de ville overho- ved ikke finde sig ansporede til Forskninger, angaaende livorvidt en bestemt Plads i visse bestemte stratificerede Bjergarter skulde existere for Massivbildningerne ; thi ved at ansees som frembrudte fra det Indre, maatte disse naturlig- viis kunne vise sig hvorsomhelst uden Hensyn til den gjen- nembrudte Bjergarts mineralogiske BeskafFenhed. At en saa- dan Forudsætning idetmindste betræffende vore massive Bjergarter er urigtig, og at den hindrer at bemerke nogle af de skjonneste og vigtigste Forholde i vort Territorium, er det, vi her skulle erfare. Forst maa det i Almindelighed anfores, at alle disse Porphyr- og Granit-Bildninger, som ere saa hoist udmer- kede ved deres petrographiske Charakterer og derfor saa lette at gjenkjende, aldeles ikke forekomme paa andre Ste- der i hele Landet, end indenfor de Grændser, hvortil de tvende Overgangs-Territorier udbrede sig eller have ud- bredt sig; ikkun Gronsteengange af meer eller mindre lige BeskafFenhed med dem i disse Overgangsformationer seer man paa andre Lokaliteter. Det er saaledes aldeles klart, Granitens Theorie. 29 afc idetmindste al den ovrige Mængde af massive Bildnin- ger, som især optræde i Christiania-Territoriet, er paa det Noieste bundet til den Gruppe af Overgangs-Strata, hvorom vi handle. I Sverrig forekomme, som vi siden skulle see, Massivbildninger af samme Slags som vore, og ogsaa der ere de associerede med en Sandsteen som vor, med Orthoceratit- kalk, sort Leerskifer o. s. v. Det genetikse Sammenhæng — thi et ringere kan det ikke være — mellem disse tvende Slags Bjergarter, de tilsigtede uskiktede og skiktede, bli- ver især indlysende ved Betragtningen af Kartet over Chri- stiania-Territoriet; men det er under enhver Omstændighed umuligt, at skrive denne Forbindelse paa Tilfældets Reg- ning, og det vilde kun være en tom Udflugt, ifald Nogen vilde sige, at de Steder, hvor de i Sporgsmaal værende Massivbildninger forekomme, vare lettere at gjennembryde end alle andre. Efter denne almindelige Bemerkning ville vi nu be- tragte Gjenstanden mere i det Specielle, idet vi ville un- dersoge Fordelingen af de massive Bjergarter indenfor v Grændserne af vore Territorier selv. For detForste maae vi da lægge særdeles Vægt paa det constante Sammenfo- rekommende af den store Porphyr eller Bildningerne i de store Porphyrdistricter med Sandstenens Formationsled, nem- lig de Skifere, Qvartssandstene og Conglomerater, som ha- ve deres Plads overst blandt Gruppens skiktede Bjergar- ter. Det er ingen Gisning, men et Factum, at dette For- mationsled betinger Forekommendet af den store Porphyr. Hvor fattigt det oplandske Territorium end er paa uskiktede Bjergarter, saa seer man dog strax denne Massivbildning optræde, saasnart hine Sandstene der vise sig, og i Chri- stiania-Territoriet veed jeg kun et eneste Sted, hvor ikke den samme Porhpyr træder frem tilligemed Sandstenen. 30 Keilh.au Her blive de skiktede Bjergarter fordetmeste begrændsede af Granitdistricterne; men overalt hvorSandstenen erforhaanden i hines Lagfolge, træder Graniten eller Syeniten strax tilbage, og det er nu Porphyr, som danner Grændsen, en Regel, hvorfra jeg som sagt kun kjender een Undtagelse, nemlig ved Bunden af Sande-Fjorden, hvor Granit kommer i Con- tact med Qvartssandsteen; men ogsaa dette indtræffer un- der et usædvanligt Forhold, som dog ikke her lader sig nærmere udvikle. — Et lignende Sammenforekommende af Overgangs-Sandstene og Porphyr har man ogsaa bemerket udenfor Scandinavien, og vi maae ved nærværende Anled- ning ogsaa tænke tilbage paa de Porphyrer, som omtales som saa hyppigen optrædende i den store Kulformation, Da vi forhen håndlede derom, turde vi, ifolge de Nyeres bestemte Paastande, ikke see noget i den Grad Constant i hiin Massivbildnings Forekomst med visse til Kulgruppen horende Led, at vi vovede at antage en Formations-For- bindelse mellem «le uskiktede og de skiktede Masser; vi merkede os kun, at en saadan Mening for havde existeref Paa denne Mening skulde vi nu maaskee være tilboielige til at lægge noget mere Vægt. Har man i vor Overgangsgruppe engang erkjendt Por- phyrens Afhængigheds-Forhold til Sandstenen, saa vil man af analoge Grunde heller ikke kunne nægte, at et lignende huder Sted mellem de granitiske Bjergarter og Leerskife- rens store Formationsled* Men allermeest ioinefaldende er den Forbindelse, Euritporphyren, naar den forekommer i Leieform, viser med Alunskiferen. Det er muligt, at dette sidste Sammenforekommende har en ganske anden Gmnd end t. Ex. den store Porphyrs og Sandstenens. Alunskiferen optræder, af Aarsager, som siden skulle oply- ses, gjerne nærmest ved Grundfjeldet; dersom nu ogsaa Granitens Theorie. ai Euritporphyrens leieformige Masser af nogen speciel eller alinindelig Aarsag fortrinligviis tilhore de lavere Partier af Overgangs-Straternes Skiktfolge, saa ville de, saaledes som Tilfældet er, ofte træffes sammen med Alunskiferen, uden at derfor den ene af disse Bildninger betinger den anden. Men dette være for Oieblikket som det vil, vist er det, , at Euritporphyren eller dog lignende Bildninger, som repræ- sentere den, aldeles regelmcessigen forefindes paa alle de Steder, hvor man, i Nærheden af Grundfjeldet, seer Alun- skiferen; her træffer man den i mere eller mindre fuld- kommen Leieform, ganske som et bestemt Led af Forma- tionen, ind ordnet i Overgangsstraternes Lagrække. Som anfort, har den da altid sin Plads meer eller mindre nær ved det nyere Lagsystems Basis; undertiden tinder man den hvilende umiddelbar paa Urskikternes Udgaaender, saa at den da ikkun i sit Hængende har (eller i Tilfælde af senere Denudationer har havt) Fællesskab med de nep- tuniske Overgangsstrata. Herhos finder en hoist merkelig Omstændighed Sted: at Bildningens petrographiske Cha- rakteer er modificeret paa en bestemt Maade, eftersom Massen ligger ganske nær ved Overgangsformationens Ba- sis, eller den findes noget længere oppe eller hen i Lag- rækken ; i forste Tilfælde fremstiller sig næsten blot Qvarts, enureen, okkerblandet Bildning, hvori Feldspathsub- stantsen er yderst sparsomt forhaanden, og hvori Feldspath- krystallerne ofte ganske mangle; hoiere oppe i Lagfolgen optager Hovedmassen mere og mere Feldpathsubstants, da forst bliver den euritisk, og nu komme ogsaa Krystallerne tilsyne. Endnu længere borte bliver den samme Bildning endog syenitagtig; men da kan den ikke mere siges saa noie at tilhore en bestemt Plads i Skikternes Paahin- andenfolge. Regelmæssigheden af disse progressive Foran- 52 K eilhau dringer bliver ikkun indskrænket ved en anden Jigeledes særdeles merkelig Regel, den nemlig, at de mægtigere Masser ere mere krystalliniske og overhoved mere rige paa Feldspath saavel i homogen Fordeling i Hovedmassen som i Krystaller, end de mindre mægtige, saa at en fuldkom- men Porphyr allerede kan fremstille sig meget nær ved Ur- fjeldet, naar kun dens Masse er mægtig nok, medens en tæt og mere qvartsig end euritisk Bildning endnu kan folge videre hen i Lagrækken, fordi den kun er forhaan- den i et forholdsviis svagt Lag. At den mægtigere Masse er mere krystallinisk end den mindre mægtige, stemmer vel endnu ganske godt med Vulcanismen, men visseligeii ikke det Ovrige, vi her have anfort ; herved bliver det uimodsi- geligt, at denne merkværdige Familie af Massivbildninger, \ — de fremstille sig nu som Qvarts eller som Syenit eller som virkelig Euritporphyr, * — ingenlunde kan være noget vor Formation udenfra Paatrængt, noget den Uvedkom- mende, der ogsaa gjerne kunde have fremtraadt hvorsom- helst, selv udenfor dens Omraade, men at den tilhorer Samme paa en eiendommelig Maade, som fjerner enhver Idee om, at de derhenhorende Masser ikkun tilfældigen indtage den Plads, hvor de forefindes. Dette er nu Facta af en ganske ny Art, og det er saa^ vel med Hensyn hertil som til Vigtigheden af disse Facta en heldig Omstændighed, at de allerede her i vor nærme- ste Omegn kunne proves noiere, hvorvel den fulde Overbe^» viisning om deres Rigtighed alene kan hentes fra Under- sogelsen af et stort Antal forskjellige Punkter. Jeg kan ikke noksom anbefale Studiet af disse Forholde i selve Naturen; thi jeg er vis paa, at Enhver, som finder nær- værende Fremstilling deraf rigtig, vil undgaae den efter min Mening store Vildfarelse, iiden Forskjel at betragtg Granitens Theorie. 33 alle med Benævnelsen abnorme Bildninger betegnede Bjerg- arter som vulkanske (plutoniske), d. e. som Masser, der engang i ildflydende Tilstand dreves frem fra det Indre til de Steder, hvor de nu antræffes. Ankomne til dette Punkt i vore Efterforskniuger, maae Vi nu berede os paa at besvare det Sporgsmaal, hvaå Oprindelse de af os betragtede massive Bjergarter da vel have, siden vi ikke, idetmindste ikke i Almindelighed, paa dem kunne anvende selv den af de tvende hidtilværende Hoved- Theorier, der dog formaaede i sit Cadre at indtage de fleste af vore Facta. Gives der da maaskee mindre almeent anerkjendte Anskuelser, som vi kunne benytte, eller ere vi kanskee i den Nodvendighed at maatte slaae ind paa en ganske ny Vei ? Virkelig forekommer det mig, at vi ere i det sidste Tilfælde. Jeg veed knn een iblandt de hidtil med nogenlunde Bestemthed fremsatte Ideer om Oprindel- sen af de uskiktede Bjergarter, hvortil der endnu kunde være at tage Hensyn, i det vi soge efter en Theorie for de i Christiania-Territoriet optrædende Granitbiklninger, Porphyrer o. s. v. Dette er den af Hr. Keferstein opstil- lede Hypothese; vi faae senere hen Anledning til at frem- sætte den fuldstændigen; for Oieblikket er det tilstrække- ligt at vide, at K. anseer de massive Bjergarter som Resul- tater af en Selvvulcanisation af visse Partier af de neptu- niske Bjergarter, der nemlig ved at geraaåe i Gjæring paa visse Steder ophededes ind til Smeitning, eller overhoved sattes istand til at krystallisere, hvorved de indtoge storre Rum, dreves iveiret o. s. v. Denne hele Idee maae vi vist- nok lade vederfares al Ære, thi den viser, at dens Op- havsmand ikke har unddraget sig fra at erkjende den i§o- C 54 Keilhau lerede, nemlig fra alt Sammenhæng med det Indre afskaar- ne Leiningsmaade, som man saa uimodsigeligen linder ved mange krystalliniske, fuldkommen uskiktede Kiselbildnin- gers Masser. Men Hr. K. liar ikke destomindre hyldet Tidens Genius, og han synes, uagtet sit Kjætterie, at ville tælles blandt Vulcanisterne. Disse desavouere ham imid- lertid sikkerligen, idetmindste skulle de vist aldrig tilgive ham den uheldige Tale om en Gjæring. Yi for vor Part maae virkelig beklage, at heller ikke vi kunne alliere os med denne Geolog. Som Grund herfor vil det her være nok at anfore, at han hos os maa gjælde lige med Vulca- nisterne, og dette allerede deri, at ogsaa han antager skikt- £. forstyrrende Opdrivninger af Graniten. Vi maae saaledes selv soge at bane os Adgangen til et Standpunkt, hvorfra vi kunne overskue Causal-Sammenhænget om ikke af alle, saa dog idetmindste af et storre Antal af de Facta, vi ha- ve fremdraget, end muligt efter de hidtil værende Theo- rier, hvorved vi navnligeu sigte til Neptunismen og Vul- canismeri, som de eneste, der hertil have opnaaet nogen Uddannelse, og hvis Sætninger have været uforblommet tidtalte. Forend vi gaae til selve Sagen, vil det være nyttigt at orientere os fuldkommen i vor Stilling, og navnligeu at betragte vort Forhold til Chemien. Med denne Viden- skab er Geologien i det Hele intimt forbundet, og isærde- leshed maa Granitens og de ovrige krystalliniske Bjergar- ters Theorie staae i det noieste Forhold til den. At Geo- logiens og Cliemiens Sandheder aldrig maae kunne befinde sig i virkelig Strid med hverandre, ligger i Sagens Natur. Men begge Scientser have samme Rang: man kan ikke, saa- ledes som det næsten synes, at det virkelig forlanges, tii- lægge Chemien en saadan Suprematie, at Geologien ikke Graniten s Tlieoiie.» 85 skulde kunne skride forbi et vist Udviklingspunkt, svarende til det Trin, hvorpaa Chemien hver Gang befinder sig. Det Tilfælde lader sig meget vel tænke, at en Gjenstand end» nu kunde være aldeles problematisk i Chemien, hvorom man ved Hjælp af geognostiske Facta kunde decidere, og at, idet Geologen retter sin Opmerksomhed paa liv ad der er foregaaet og foregaaer i Naturens store Laboratorium, derved kan opdages Phænomener og udvikles Ideer henho- rende til Chemiens Gebeet, til hvilke man i Kunstens Verk» steder ikke kan komme. Det er saaledes ganske i sin Or- den, hvis Geologen med sine Theorier over Graniten og de bvrige massive Bjergarter skrider forud for den experimen- terende Chemiker, og selv om det skulde lykkes denne i sit Verksted at fremstille en Granit aldeles lig den, som Natu- ren danner, saa var Geologen endda ikke forbundet til ab» solut at maatte antage for den naturlige Bjergart en Dau» nelsesmaade netop som den, der gjælder for det kunstige Produkt, naar han tinder denne Dannelsesmaade i Strid med de geognostiske Forholde. Gangen i Theoretiseringen over Graniten o. s. r. har været den, at man hentede en Hypothese i de chemiske Erfaringer, saavidt disse kunde strække til, men forovrigt lod den geologiske Nddvendig- hed virke som Beviis paa Forudsætningens Xtigtighed til- bage paa det, som blev tilovers som chemisk Postulat® Saalænge man stod i den Formening, at Graniten i dens geognostiske Forholde stemte overeens med de af Vand afsatte -Bjergarter, var det natøligt at antage, at ogsaa den hidrorte umiddelbar fra et neptunisk Fluidum. Denne Bjergart er et åggregat af krystalliniske Minefralier; JCry- stallers Dannelse ved Stoffenes Udskydning af et iVandets Form værende Fluidum, som holdt dem oplbste, er netop den sædvanligste Maade, hvorpaa vi see disse ikke blot 36 Keilhau morphologisk, men oftest ogsaa substantielt fra Nyt af dan- nede Legemer fremkomme, som vi kalde Krystaller. Det, hvori man her ilede Chemien forbi, var Anvendelsen af den nysnævnte Erfaring til at antage, at ogsaa Feid- spath, Qvarts og Glimmer kunne dannes paa den vaade Vei. Paa samme Maade er det gaaet med den nu herskende Theorie. Saasnart man, bedre underrettet om de uskik- tede Bjergarters geognostiske Forholde, erkjendte, at disse Forholde ikke kunne bringes i Harmonie med Hypothesen om de samme Bjergarters neptuniske Oprindelse, forkastede man denne Hypothese, og havde let ved at finde en nye (denne var allerede længst forhaanden, men dette kan her være os det Samme): ogsaa i smeltede Masser anskyde Krystaller, og hvorvei Krystaludviklingen vel hyppigst iagttages paa den vaade Vei, saa synes dog den Gruppe af Mineralier, som sammensætte de massive Silicatbjergarter, ifolge bestemte Facta betræffende flere af dem, fortrinlig- viis at kunne fremkomme, naar deres Material befinder sig i ildflydende Tilstand, og derfra gaaer over til Fasthed. For Granitens Vedkommende er Chemien ogsaa virkelig kommen til det Punkt, at den paa den saakaldte torre Vei fremstiller Feldspath og Glimmer, og forsaavidt man forlanger , at den pyrogenetiske Granit - Theories che- miske Postulat skal gaae ganske over til en che- misk Erfaring, mangler kun, at man ogsaa skal kunne er- holde Qvarts ved Smeltning, og alle tre Mineralspecier i Combination. — For os er det imidlertid uden Folge, med hvad Held man skal arbeide til dette Maal. Den pyroge- netiske Hypothese fyldestgjor ikke de Fordringer, som en Masse af geognostiske Facta have til en Theorie for de i Sporgsmaal værende Bjergarter, og Forskeren maa atter see sig om efter en ny Hypothese. Forsaavidt der endiut Granitens Theorie. 57 maatte gives brugbare chemiske Erfaringer, tyer han na- turligviis igjen til disse; thi — som vi have erkjendt som ufravigeligt — Geologen maa ved sine Postulater altid have foroie, at disse seent eller tidlig maae kunne bringes til at stemme med de chemiske Kundskaber, saa at han, forst naar alle Forsog have slaaet feil paa at bringe den for- langte Theorie tilveie ved Hjælp af det, man meer eller mindre fuldkomment allerede kjender om Dannelsen af Krystaller eller analoge Legemer, skulde kunne ansee det tilladt at gaae ganske udenfor al directe Erfaring i denne Henseende, i hvilket Tilfælde Udsigten til at enes med Chemien maa antages at fjerne sig meest. Sporge vi nu, efter disse Overveielser, om hvad der nærmest er at foretage, saa bliver det vel at undersoge, paa hvilke andre Maader end de af Neptunister og Vulka- nister forudsatte, saadanne Dannelser kunne foregaae, fra hvilke vi kunne hente Analogier eller idetmindste Vink til Besvarelsen af Opgaven om Dannelsen af Granit, Syenit o* S. V. Et vel bekjendt Phænomen: Krystallisering af Stoffe, som befinde sig i Dampform eller Gasform, frembyder sig strax; men siden ligger ikkun en yderst dunkel Region for os. Dog ogsaa denne maa betrædes. Det synes, at Mine- ralspecier eller overhoved faste uorganiserede Legemer ogsaa kunne dannes fra Nyt af med deres morphologiske og chemiske Charakterer, — - det vil sige, optræde i ikke for paa Stedet tilværende Former, og i en ikke for paa Stedet tilværende Sammensætning af de chemiske Bestand- dele, eller dog som nye Legemer med Hensyn til det ene eller det andet af disse Forholde, — uden at en Flyden- heds -Tilstand derved som nodvendig Betingelse gik forud. Det synes saaledes, sagde vi; thi at en Bevægelse af det hele eller dog af en Deel af det Material, hvoraf de paa 38 Keilhau denne Maade fremkomne Legemer bestaae, og det idet» min ds tc for de nydannede Krystaller en endog meget frj Bevægelse, maa dog vel forudsættes at finde Sted, og Mu- ligheden for denne kjende vi kun i Fluiditeten. Factum er imidlertid, at disse Dannelser foregaae, deels med et Material , som, for vor Iagttagelse, var og forbliver hyad vi kalde fast, rigid, nemlig ikke draabbart flydende og ikke elastisk flydende, deels i et fast Medium , som efter vore vante Forestillinger ikke synes at kunne tillade nogen Be- vægelse af Stoffene i sig. Det er hoist uheldigt for Geo- logien, at dette hele Feldt for vigtige Undersogelser end- nu er saagodtsoin slet ikke bearbeidet. Saaledes gives der endog en metallurgisk Proces, som paa en slaaende Maade fremstiller det anførte Factum, men som, uagtet den alt meget længe liar været anvendt, og vist ogsaa temmelig iænge af Chemikerne er bekjendt som tilværende, dog end- nu ikke noiere er bleven undersogt. Jeg sigter til den nu allerede for flere Aar siden af en italiensk Geolog (Breislak) berorte, i Scandinavien samt ved Agordo i Ba- llen brugelige Behandling af visse fattige Kobberertser, hvorved man ved Iljælp af en passende Hedegrad, som dog, hvis Processen skal lykkes, ikke maa frembringe Smeltning , erholder det Meste af Kobbergehalten samlet i Midten af Ertsstykkerne, medens en Deel af det i den raa Erts indelioldte Jern og Svovl synes at drives udad; Kob- beret, som for ikkun var forhaanden som Kobberkiis, der var meer eller mindre jævnt fordeelt i den hele Masse, fiudes nu i det Indre som en Kjærne, der fremstiller en For- bindelse lig den spraglede Kobbererts eller selv en paa Kob- ber endnu rigere Masse. Man gi ve dette Phænomen hvil- ken Forklaring man vil, saa horer det uimodsigeligen til den Gruppe af Kjcndsgjerninger, som lærer os Muliglieden Granitens Theorie. 39 åf saa betydelige chemiske og morpliologiske Forandrin- ger i saakaldte faste Legemer, at vi, i den Hypothese, vi soge efter, ikke nodvendigviis beliove at forudsætte, at t. Ex. Granitens Material umiddelbar for Bjergartens Dannelse maa iiave været enten oplost i et neptunisk Fluidum eller ildflydende eller overhoved flydende paa no gen af de hidtil almindelig bekjendte Maader; thi om man vilde sige, at det anforte Tilfælde ikke udelukker Muligheden af, at de omsatte Stoffe dog kunne have været i den elastisk fluide Tilstand, saa vilde, om dette kunde bevises, vore hidtilvæ- ren de Begreber om denne Tilstand ikke lidet blive at mo- dificere, navnligen deri, at vi maatte ansee Stoffene i denne Form langt mere skikkede til at gjennemtrænge og bevæge sig i solide Masser, end vi hidtil troe dem istand til. — Mere bekjendte Exempler paa de Processer, vi tilsigte, ere, paa Krystallisering af og i faste Masser: Overgang af tætte Substantser, saasom Glas, amorpli Kalksteen o. s. v. til Krystallinitet ved Udsættelse for Virkningen af en pas- sende Hede, det saakaldte Bygsukkers Forandring fra en ukrystallinisk til en krystallinisk Tilstand blot ved at hen- ligge; paa chemiske Dannelser uden Krystallisation : For- vandlingen af flere Mineralspecier til Speksteen. Overveier man alle de bekjendte Tilfælde af saadanne morphologiske og chemiske Dannelser eller Omdannelser, saa synes det Resultat at fremgaae, at den Varme, som an- vendes ved Experimenterne, hellere tjener blot til at for- korte Processen ved at give den mere Intensitet, end at den derved er en absolut nodvendig Betingelse. Saaledes, naar nye Kobberforbindelser ved hiin metallurgiske Opera- tion frembringes ved Hjælp af Hede i en Tid af nogle Uger, synes det, ifolge lagttagelser paa nogle romerske Oidsager, at analoge og endnu videre fremskredne Dan- 40 Keilhau nelser have kunnet skee, under sædvanlig Temperatur, i Liibet af et Par tusind Aar. Saa meget er tydeligt nok, at vi ved at komme i den Nodvendighed at maatte tye til disse Facta, vist ikke min- dre end vore Forgjængere skulle være nodte til at fore- gribe Chemien. Vi kunne ikke oppebie den Tid, da den vil have værdiget hine Særsyn mere Opmerksomhed; vi maae i Nodsfald soge at hjælpe os med dem, saaledes som de ere. Det Lidet, de aabenbare os om de Egenskaber ved Legemerne og om de Operationer, hvorved Naturen, foruden ved de mere haanagribelige Processer, bevirker Frembringelsen af Krystaller og Mineralspecier, er virkelig det Sidste, vi kunne fremfinde af det, hvori vi skulle soge en Grundvold for vor nye Theorie, saafremt vi derved ikke ville gaae udenfor al directe Erfaring. Vi skulde egentlig forst prove, hvorvidt det vel be^ kjendte Forhold, at Stoffe i en expansibel fluid Form kunne afsætte sig som Krystaller, her kan komme i Be- tragtning. Men allerede ved forste Oiekast bliver sikkert Enhver vaer, at dette Forhold ikkun leder iud paa en yderst ufrugtbar Grund. Dog erindres man ved denne Leilighed om en alt for nogen Tid siden fremsat Mening, der kan uævnes som et Beviis paa, hvilke — jeg kan nok sige — fortvivlede Anstrængelser Vanskeligheden ved at forklare Massivbildningernes Forholde har fremkaldt. Iblandt Bestræbelserne for at lose denne Geologiens Hovedgaade mangler heller ikke det Forsog, at antage idetmindste nogle af disse Bildninger som fremkomne ved Condensa- tion af luftformige, i Atmosphæren udbredte Legemer, der uedsloge sig og antoge fast Form. Fra nogensomhelst Side at forfolge denne Idee videre, vove vi ligefrem at an- see som blot Tidsspilde, Granitens Tlieorie. 41 En anden Anskuelse er vigtigere, men den horer maa- skee allerede til den Kategorie, som maa blive vor sidste. Man har ladet sig forlyde med den Mening, at Emanationer af Stotfe, der ere istand til at krystallisere, kunde, ved at trænge ind i solide Masser, afsætte Krystaller i disse. l)a man ved saadanne Leiligheder — til Yidenskabens Skade — gjerne har udtrykt sig med megen Discretion, det vil sige ubestemt, uklart, saa veed jeg ikke med Vished, om Nogen har forestilt sig, at f. Ex. tæt Skifer alene paa den anty- dede Maade har kunnet blive f. Ex. til Gneis, eller om herved tillige et Slags Smeltning altid har været antaget nodvendig. Men hvad vi paa sit Sted anforte ved at handle om Dolomitens og Gipsens Theorier, viser noksom, at den Idee er i fuldt Omlob, at idetmindste nogle i Mineralier- nes Composition indgaaende Stoffe ikke finde solide Lege- mer impermeable, og at de kunne fixeres i andre ligeledes i fast Tilstand værende Masser, for med dem at bidrage til Dan- nelsen af nye chemiske Forbindelser og af Krystaller. Uag- tet det synes, at Ingen herved har forestilt sig nogen an- den Tilværelses-Maade af de saaledes i Bevægelse tænkte Stoffe, end Gasernes eller Dampenes, saa merke vi dog, at vi kanskee alt her befinde os paa det Gebeet, som vi aliersidst betraadte, da vi spnrgte efter samtlige, selv de ufrdd komne re bekjendte Dannelses-Maader for Mineralspe- cierne. Men det forholde sig hermed som det vil, det kommer paa Eet ud, om de vandrende Stoffe, som man tænker sig, antages at være i den samme Tilstand som de bekjendte expansible Fluida, eller man forudsætter dem i en end nu subtiiere Form; vi kunne saa dog neppe haabe at indtrænge i disse Hemmeligheder, og imidlertid bliver Ideen lige brugbar eller lige ubrugbar ved vor Opgave. Den maa isamlhed i hoi Grad tiltrække sig vor Opmerksom 02 42 JCeilhau hed; thi det har sikkerligen været os paafaldende, da de forskjellige Omrids af Granitens Masser bleve os tydelige*), da vi horte ora dens Overgange til de begrændsende skik- tede Bjergarter, om dens Ramificationer i dem paa andre Grændsepunkter, o. s. v., at Alt dette indtil i det mindste Detail var end Gjentagelse af Dolomitens Forholde til dens skiktede Omgivelser. Det er vist, siger en agtet Geolog (de la Beehe), at saasnart en Bjergmasses Forholde i Rom- met staae os klart og anskueligen foroie, saa kunne vi ikke være i megen Uvished betræffende dens Oprindelse; jeg har altid hyldet denne vigtige Sandhed, men af den sam- me folger, at naar to Slags Bjergmasser stemme overeens med Hensyn til disse Forholde, saa har deres Dannelses- Maade sikkert ogsaa været ligeartet. Jeg mener saa- ledes, at den samme Theorie, som skal gjælde for Dolo- miten, ogsaa maa blive at anvende paa Graniten og de ov- rige med den analoge Bildninger. Det er da her Stedet atter at tage den Dolomit-Theo- rie for os, som forudsætter Talkkalkspathens Dannelse i hiin Bjergart ved Magnesia-Exhalationers Indtrængen i de kulsure Kalkmasser. Vi kunne, efter det forhen Udviklede, ikke Andet end ansee dette Postulat for ganske tilladeligt, uagtet det betydeligen foregriber, hvad vi til Dato vide i Chemien. Men hvad som er anstodeligt derved, er, at det ikke kan anvendes uden andre hoist vilkaarlige Forudsæt- ninger. Da det ikke kan nægtes, at Dolomiten paa sine Steder forekommer som ganske tynde og derhos vidtstrakte Flotser, ordentligen indleiede mellem andre Skikter, saa bliver det uforklarligt, hvorfor det flygtige Stof saa netop *) Granitens leieformige Forekommende paa sine Steder er for- hen ogsaa blevet beskrevet, efter Leonhard. Granitens Theane* 43 gik igjen nem de sidste for at fixere sig i hine, som det omdannede. Ved de af neptuniske Bjergarter ganske om- givne tir egelmæs sige Bolomitmasser existerer vel egentlig den samme Vanskelighed, men den synes dog ved dem mindre. Ikke at tale om andre Vanskeligheder, ville vl endnu blot nævne den stdrste, nemlig den, at den hele Emanations-IIypothese heroer paa Vuleanismen; er den sorte Porphyr, eller de andre massive Bjergarter, med hvis Optræden man har sat Dolomisationen i Forbindelses ikke pyrogenetiske, saa falder det Motiv, som man har paa- viist for en saa overordentlig Proces, bort, og at sætte en anden Aarsag istedet see vi os ligesaa lidt istand til, som -yi, nden i den hoieste Nod, skulde beqvemme os til lige- frem at postulere Emanationerne. Imidlertid raaa det anmerkes, at hvis der skulde gives Nogen, som ved Dolomit-Theorien troede at maatte ind- gaae paa alle disse Forudsætninger, saa maatte han, i for- nodent Fald, heller ikke kunne finde nogen uovervindelig Vanskelighed i at antage Bluligheden af, at Materialisme til Feldspath, Qvarts, Glimmer, Hornblende o. s. v. ligele- des kunde være tilforte ved Exhalationer, forsaavidtsom de mangiede paa de Steder i de forhaandenværende Mas- ser, hvor Udviklingen af hine Mineralier skulde antages at være gaaet for sig. Saaledes vilde det, under Forudsætning af, at disse Stoftilforsler vare foregaaede nedenfra, kunne siges om den store Porphyr i vor Overgangsformation, at den var Resultatet af, at Emanationerne havde tixeret sig i Sandsteens-Etagen, at derimod Euritporphyrens mang- lende Material ikke havde trængt op til denne Hoi de, men havde afsat sig i visse Lag nærmere Grundbjerget, og saaledes videre. 44 Keilhau Men overveie vi Sagen noiere, saa kunne vi vist gjer- ne lade alle disse kunstige Speculationer fare, og behove ikke at tænke paa Emanationerne, ligesaalidt med Hensyn til Dolomiten som til de krystalliniske Kiselbildninger. Vi ere unægteligen henviste til dette dunkle Gebeet, hvor Che- miens Lys vel end nu ikke paa lang Tid vil blive tændt. Det kan da kun lidet nytte at qvæle sig med Hypotheser, hvori Chemien vel erfarer, at man anstrænger sig for at hylde den, men som den dog ikkedestomindre kun halvt kan lade gjælde. Det er saaledes en meget naturligere Fremgangsmaade, at man reent ud bekjender, at Oieblikket endnu ikke er kommet, da fuldt llegnskab kan aflægges for det, man iagttager, og at man derfor blot indskænker sig til at benytte de til Forklaringernes forste Skridt givne Facta, saadanne som de ere, uden at indlade sig paa de fjernere Aarsager, Vi ere udisputeerligen i Besiddelse af folgende tvencle hoistvigtige Erfaringer: forst, at Masser, som befinde sig i den faste Aggregations-Form, kunne krystallisere eller nn- dergaae morphologiske Forandringer, uden, saavidt vi see, forinden at sættes i nogen af de bekjendte Fluiditets-Tii- stande *) ; og dernæst, at substantielt fra Nyt af dannede *) Gay-Lussac, efterat liave oratalt det bekjendte Factwm ved Brystsukkeret eller Bygsukkeret, udtrykker sig herover saaledes t ceci prouve que, dans un corps solide, les molécu- les peuvent changer de position et prendre la forme cristal- line. Cet exemple a fait dire que les moldcules des corps solides peuvent, dans certaines circonstances, prendre de noti- veaux arrangemens. C’est qui a lien pour un grand no mb re de sels Ainsi les molécules des corps solides ne sont pas tellement liées entre clles, qu7elles ne puissent changer de place et former d’autres groupes. (Cours de ehimie, II, 26-Le9. 24.) I crranitens Theørie. 45 Legemer, med eller uden Krystallisation, kunne fremkom- me i faste Masser, ligeledes uden at vi bemerke, at Mate- rialet umiddelbar for Dannelsen var flydende paa nogen af de bekjendte Maader. Disse tvende Kjendsgjerninger ere Alt, bvad vi behove, men de ere os ogsaa absolut nodven- dige for med sundt Oie og Sind at kunne opfatte et over- ordentligt stort Antal geologiske Phænomener, saavel smaae som store, saa at det isandhed er hbist paafaldende, at man synes slet ikke at ville agte derpaa. Jeg for min Part har, siden jeg blev opmerksom paa disse uagtet deres Dunkelhed saa vigtige Erfaringer, bestandig maattet tillægge dem mere og mere Værd for Geologien. Allerede i 1828*) sbgte jeg at fremhæve denne Sætning: ”At Ikke nod- vendigviisen af de idetmindste hi d til bekjendte Aggregations-Former, hvori Legemerne befinde sig i flydende Tilstand, maa gaae forud for en- hver Dannelse eller Omdannelse a f de faste Le- gemer, me ii at tværtiraod den rigide Form ikke udelukker Stoffenes Bevægelse.” Jegytredes ”Den Mulighhed er der altsaa, at, i Jordlegemets fastblevne Dele, have kunnet foregaae og foregaae endnu altid ganske væ- sentlige Forandringer, ifolge Stolfenes Bevægelighed i ri- gide Masser.” ”Og, lagde jeg til, skulde man ikke i dette Tilfælde turde slutte fra Muligheden til Virkeligheden?79 — Meget i den nyere Geolegie viser vistnok, at man langtfra ikke saa meget som for holder fast ved den uhjemlede Forudsætning, ”at Bjergmassernes Dele, i Henseende til de- res specifiske BeskafFenhed og det Sted, som de nu ind- tage, overalt endnu ere de samme, som i det Oieblik, da de eller deres Material engang fremgik af en gasformig el** *) Poggendorffs Annalen, XIV, 134, 46 Keilhau ler ildflydende Tilstand eller af en Oplosning i nogetsom- helst neptunisk Fluidum.” Men dog hænger man ogsaa nu for meget fast ved denne Forudsætning; alene ved at losrive sig endnu mere derfra er det at haabe, at ’’noget Lys vil udbrede sig over Oprindelsesmaaden af saa mange besynderligen anordnede Bjergbildninger, som slet ikke ere at begribe, saalænge man antager den faste Jordmasse at befinde sig i en absolut uvirksom Tilstand*” ”Og en Mæn- de Mineralfrembringelser, som man ellers, paa en meget tvungen Maade, har tilskrevet Infiltrationer eller Sublimatio- ner, ville da,? mcente jeg, ”vise sig som Producter af en lang- som Proces i den rigide Bjergmasse.” Et fortsat Studium har, som bemerket, siden bestyrket mig end mere i disse Anskuelser, i det ikke blot Betragtningen af de som Bjerg- arter optrædende Mineralmasser, men ligesaavel ogsaa af de mangfoldige paa de særegne Leiesteder, paa Gangene, Leierne, Nyrerne o. s. v« forekommende Dannelser, saavel- som af de blot indvoxede eller indsprengte Mineralier ide- lig forte tilbage til Anvendelsen af hiin, som jeg troer, i Geologien aldeles fundamentale Sandhed. f Yi gjentage det endnu engang, at det ikke maa være til Hinder for denne Sætnings Benyttelse, at de Facta, hvorpaa den beroer, endnu ikke kunne videre forklares; thi vi ere dog ikke tilsinds at indstille alle vedkommende geologiske Forskninger, indtil man kommer de tilsigtede Forklaringer nærmere, og heller ikke kunne vi længere bevæge os paa det gamle, hidtil udelukkende cultiverede Terrain, hvor nye Ressourcer til nye Behov ikke mere tilbyde sig. Yi ville altsaa forsoge at gjbre os al den Nytte, vi kunne, af de ommeldte Erfaringer. Naar det, hvorpaa de grunde sig, bliver aldeles ligefrem betragtet, — saaledes Granitens Theorie. nemlig som af den, der har resigneret med Hensyn til at kunne gjennemskue Tingen til dens dybeste Rod og Grund, men som, fraskillende alle fordunklende Reflexioner, ikkun seer den som reent Phænomen, — saa foranlediges deraf nogle almindelige Forestillinger, hvorved Irringer vistnok ere mulige, men som dog idetmindste provisorisk ere at an- tage som rigtige. Saaledes maae vi i visse Tilfælde tænke os, at Materialet til de fra Nyt af dannede Legemer ikke hidrorer fra noget Punkt udenfor de Steder i de faste Masser, hvor Dannelserne foregaae, Keferstein, i det han taler om Spekstenen og andre lignende Metamorphoser (egentlig Metasomatoser), bemerker aldeles rigtigen, at disse Mineraliers chemiske Constitution ikke staaer i det mindste Sammenhæng med den chemiske Sammensætning af de Spe- eier, ved hvis Omdannelse de fremgik, og viser, at man ikkun kan antage, at de cliemislce Stoffe fuldstændigen have forvandlet sig til hinanden. Saalænge til Chemien kommer videre paa Spor efter de i saadanne Tilfælde foregaaende Processers Væsen, maae ogsaa vi adoptere den samme Idee, og kunne ogsaa beholde Udtrykket derfor. Den forste af de tilsigtede almindelige Forestillinger er altsaa den, at vi tænke os Muligheden af fuldstændige substantielle Forvand* Unger *), hvorved da chemisk fra Nyt af dannede Legemer kunne antages ikke nodvendigviis at have erholdt Tilfbrsel *) Dersom de Stoffe, der af os nu ansees som Elementer eller Grundstoffe, ikke yirkeligen ere dette, saa vil hvad der for Oieblikket fremstiller sig for os som ubegribelige Forvand- linger, siden maaskee kunne paavises som Decompositioner og Compositioner af ganske almindeligt Slags. Men, som antydet, det er ikke Geologens Sag at forklare disse Pro- cesser; han har fortiden alene at erkjende dem som virkelig existerende^ 48 Keilhau at Material udenfra. Ifolge heraf skulde vi kunne ansee det idetmindste ikke for aldeles umuligt, at en Masse af reent Kalkcarhonat, uden tilkom men Magnesia og uden Fordrivelse af et tilsvarende Qvantum Calcia, skulde kunne blive til Talkkalkcarbonat. I alle Tilfælde sætter en saa- dan Mulighed os, i fornodent Fald, udenfor den Nodven- dighed at maatte paavise Herkomsten af Talkjorden, som Analysen tinder i den forvandlede Masse. E11 anden Forestilling udspringer derimod af visse an- dre Phæuomeners Betragtning. Yi maae ved dem dog virke- lig antage, at hvad enten det Medium selv, hvori Dannel- serne foregik, afgav Materialet til disse, eller det kom fra noget andet Sted, saa havde det, for en Deel eller ganske, dog ikke sin Oprindelse just fra de Punkter selv, hvor det nye Legeme udvikledes, men er blevet disse Punkter tilfort* I de samme Tilfælde paatrænger sig ogsaa Forestillingen om visse Åttractioner, som bevirkede Stoffenes Bevægelse hen til hine Punkter, samt om en Kraft, der formaaede at skaffe behorig Plads for Stoffet, der samledes paa disse Steder. Der er ofte nok Anledning til at see dette foregaae saa- godtsom lige for vore Oine, forsaavidt der blot handles om deigagtige Medier, hvori en eller anden chemisk Substants anskyder paa visse Punkter; men der mangle heller ikke Tilfælde, hvori Mediet var en ganske fast, rigid Masse, og hvori det Samme ligesaa vist maa have fundet Sted; jeg vil alene erindre om Mellitens Forekommende som indvoxede Krystaller i Bruunkul. Virkelig er heller ikke, synes mig, Yanskeiigheden ved at begrtye disse Phænomener, paa den Maade, som man sædvanlig forlanger, betydeligen storre ved aldeles faste Medier, end ved blot deigagtige; de sid- ste kunne ikke anfages at være stort mere permeable eller meget lettere at bevæge sig i for fine Fluida, end hine. Granitens Theoric. 49 og slet ikke forstaaer man bedre, hvorledes en anskydendeKry- stal formaaer at trykke en deigagtig Masse tilside, end hvorle- des den kan skaffe sig Plads i en fast Masse. Hvorom Alting er, saa maae vi indtil videre ogsaa lade disse umiddelbare Ind- tryk af Phænomenerne paa vore Begreber gjælde; de ville ofte idetmindste bevare os for utidige og tilsidst maaskee vildledende Anstrængelser for at give Forklaringer i Til- fælde, hvor der fortiden ikkun sporges om med et rigtigt Blik at opfatte et Naturforhold i dets factiske Sandhed. Saaledes veed jeg ikke hvad Idee man skulde ville gjore sig t. Ex. betræffende Chiastolithens Forekomst i Leerski- fer, eller om Feldspathkrystallers i Kalksteen eller i Qvarts- sandsteen, eller om saa mangfoldige andre lignende Kry- staludviklinger, naar man ikke vil holde sig til disse simple, af en ufængslet Naturanskuelse udsprungne Forestillinger. Fra de samme Forestillinger og overhoved fra dem, som resultere af Iagttagelserne over de i faste Legemer stedfindende Udviklinger, troer jeg nu, at vi ogsaa have at hente vore Begreber om Dannelsen af Graniten og de ov- rige massive Bjergarter, hvorom vi handle; det vil ligele- des blive til denne Kilde, vi komme til at vende tilbage, naar vi skulle sporgeomGneisens, Glimmerskiferens eller over- hoved om de krystalliniske Skiferes Oprindelse; ja den samme Ilovedidee vil tilsidst blive at anvende selv betræf- fende Leerskiferen og andre ikke krystalliniske Bildninger; thi, vel betænkt, er det vel endog ganske vist, at selv disse sidst tilsigtede Bjergarter, over hvis Udviklinger man har gjort sig saa liden Betænkning, ikke ere blevne afsatte ganske saadanne, som vi nu finde dem. Dog, det er de massive krystalliniske Kiselbjergarter, vi fortiden nærmest have for- oie, og navnligen de, som vi have fundet i vor Overgangs- formation. Men i det vi paa disse ville anvende Resulta- D 50 Keilhau terne af tore foregaaende Overveielser, vil det imidlertid være rigtigt, derlios ogsaa at berore endeel andre Bilduin- ger i samme Formation, hvis Dannelse staaer i visse Af- hængigheds-Forholde til hines, eller som dog er oplysende ved Siden af det, som bliver at sige om de massive Bjergarter. Alt dette forekommer mig lettest kunne skee ved at folge den ikke usædvanlige, hvorvel vistnok ikke altid gavn- lige Methode at fremstille Gjenstanden i en Form, hvor- ved det er forudsat, at Beskriverens personlige theoreti- ske Anskuelser ere alt ganske afgjort rigtige, en Methode, der da her vil fore det med sig, at vi komme til at tale om de af os antagne Metamorphoser med samme Sikkerhed som den, hvormed Vulcanisterne udtrykke sig, naar de betegne Graniten o. s. v. som Product af Smeltning. Denne Fremgangsmaade vil forhaabentlig i nærværende Tilfælde saa meget hellere erholde Bifald, naar vi erklære, at vi ikke ville have vor Theorie oplioiet videre, end til at an- sees ligesom et Costume, en Dragt, hvori vi maatte indklæde de nye Facta, vi have fundet, hvilke nu engang ikke i de- res naturlige Nogenlied kunde indfores, og ventes vel op- tagne, i Videnskabshallen. Jeg skal da fremsætte, hvorledes min Forestilling er om de angjældende Udviklinger. Ved Overgangstidens Begyndelse havde Urfjeldet med sine steile Skikter allerede en Overflade ganske lig den nuværende i Dagen liggende Deel deraf. Paa denne Over- flade afsattes, under Bedækning af Havet, Materialierne til Leerskifer, Kalksteen og Sandsteen, og paa en stor Strækning, idetmindste noget storre end de nuværende Overgangs -Territorier, skjultes saaledes Grundbjerget af nyere skiktede Masser. Disse lede siden Omstyrtninger, vi vide ikke hvorledes, og det steile Fald resulterede, hvis Granitens Theorie. 51 merkværdige Regelmæssighed over den storste Deel af Overgangsformations-Trakterne vi have fremhævet. Nu be- gyndte store Partier af disse nyere skiktede Strækninger ved stille Processer at omdanne sig til massive Bjergarter: Partier, hvori vi nu ellers skulde see Leirskifer som den herskende Bjergart, til Granit eller Syenit, og Sandsteens- partier til Porphyr. Intet er mere ioinefaldende end det forstnæviite Slags Metamorphose der, hvor en successivt af- tagende Granitification er at forfolge ind i de forstening- forende Skikter; hvor derimod skarpe Grændser og Fehl- spath-Ramificationer i Skiferne, hos den, der ikke erindrer, at analoge Forholde findes hos Dolomiten, ligesom arbeide imod den paa hine Steder erholdte Overbeviisning, bliver denne igjen befæstet ved Betragtningen af de storre og mindre Skifermasser, som med uforsty rret Stilling ere lev- nede i den krystalliniske Bjergart. Et Phænomen, som vi forhen ved vor vukan is tiske Fremstilling ikke berorte : at smaae, aldeles isolerede Granitudviklinger forekomme ved Siden af de store Massive r, bestyrker ligeledes den samme Overbeviisning. •) Analoge, men langt ufuldkomnere, Udviklinger har jeg, ved mit Ophold i Sachsen 1825, bemerket i den under Syeniten mellem Dresden og Meissen ved Weinbohla fremstikkende Kalksteen ; det var deels sraaae, udvendig sortagtige Korn af en feldspathagtig Natur (ogsaa bemerkede af Hr. Professor Weiss, men af ham naturligviis ganske anderledes udtydede), deels smaae, ligesom indvoxede Partier udseende som en for- vitret, hoist ufuldkommen Granit. Jeg læser nu, at man og- saa paa andre Punkter der i Egnen har bemerket smaae ”Gra- nitfragmenter’’ i de skiktede Bjergarter, med hvilke Graniten og Syeniten forekommer paa hine Punkter i Elbdalen, Lokalite- ter, der vistnok fortjene den nye Undersogelse, som maaskee just i dette Oieblik der er igang, og som sikkert vil bringe 1 i- 52 K eilhau Det er aldeles tydeligt, at de Processer, som bevir- kede de granitiske Dannelser, især have hort hjemme i Leerskiferstrækningerne; men da disse overalt indbefatte Kalkmasser, saa see vi, at ogsaa Kalksteen maa være ble*> ven forvandlet i de Regioner, hvor Granitificationen over- hoved havde indsat sig. Paa samme Maade maa ogsaa Sandsteen paa enkelte Steder være bleven omdannet, samt Partier afUrbjerget, i hvilket vi have fundet, at Overgangs- graniten griber ned, deels ved at danne Overgange til Grund- gneisen, deels ved at ramificere sig deri. I Granitbildnin- gerne indeholdes flere chemiske Bestanddele, som enten slet ikke, eller ikke i den til de nye Mineratiers Dannelse tilstrækkelige Mængde findes i de Masser, som bleve Me- tamorphosen underkastede, hvorimod de Sidste til deels be- staae af Substantser, hvoraf idetmindste ikke Meget (man har bemerket kulsuur Kalk i Graniten) gjenfindes i den omdannede Bjergartj hvorledes denne Omtuskning er at forstaae, er det nu fortiden umuligt nærmere at oplyse; dog holder jeg det indtil videre for langt natnrligere at antage, at intet nyt Material er blevet udenfra tilfbrt de den omdannende Virksomlied underkastede Regioner, end at forudsætte, at dette har været Tilfældet, saasom at antage, at Sublimationer af Kali, Kiseljord o. s. v. skulde være komne til fra et underliggende vulkansk Verksted. Den store Porphyr-Dannelse havde sit Hovedsæde-^i den over Leerskifer og Kalk udbredte Sandsteen. Det er denskaben rig Frugt, da det virkelig alt synes erkjendt, at Com- plexen af samtlige didhenhorende Kjendsgjerningcr, under de til Dato fremsatte Anskuelser, er aldeles ubegribelig. (Hierdurch, heder det i Anledning af de i Sandstenen ved Hohnstein fundne Granitfragmenter, wird der ganze Fall erst recht ins Unbe- greifliche gczogen. Neues Jahrb. f. Min., 1836, Pag. 23.) Granitens Theorie. 53 sandsynligt, at den især virkede paa Masser af den samme fiinkornige, tildeels jordagtige, ofte næsten til Jernleer overgaaende Sandsteenbildning, hvoraf endnu Meget er ufor- andret tilovers, saavel inde i Porphyren som paa andre Steder* Hvor Sandsteiien var conglomeratagtig, formaaede den idetmindste paa mange Punkter at modstaae Omdan- nelses-Aetionerne; derfor finder man gjerne visse med smaae Qvartsrul lestene fyldte Lag umiddelbar under Porphyr-Mas- siverne, livis Udvikling i den overste Sandsteen-Etage nem- lig standsede ved disse grove Skikter. Skjonne Beviser paa, hvor roligen Porphyren er blevet til, ere Skikter saa- vel af den leeragtige Sandsteenbildning som af Conglome- ratet, der rage langt ind i Porphyren under den samme svage Skraahed, som Sandsteenskikterne sædvanlig vise; saadanne enkelte Skikter, der nu see ud som Indleininger i den massive Bjergart, hænge tildeels sammen med dennes Sandsteenbasis, fra hvisLagrække man da kan forfolge de- res som en lang Planke udstikkende Deel, og overbevise sig om* at de ikke i mindste Maade ere brækkede eller boiede; men selv naar Forbindelsen med den mellem de samlede Skikter liggende Deel er afbrudt ved Overgang nedentil til Porphyr, hvilket ogsaa indtræffer, kan man li- gesaa tydeligen af Faldvinkelen forvisse sig om den ufor- styrrede Beliggenhed af det i Porphyren endnu sona Sand- steen igjenliggende Skiktpartie* Heller ikke dette Factum berorte vi forhen ; det horer ogsaa til dem, for hvilke Yul- canisten intet Oie kan have. Porphyren synes, med sin meer eller mindre ukrysial- liniske Grundmasse, ikke at have været skikket til at fort- sættes i saa tynde og allehaande Retninger folgende Udgre- ninger i de tilgrændsende Skifere, som Graniten eller Sye- niten; Fortsættelser af Porphyrens Hovedmasse anfcræffes 54 Keilhau vel som Gange nedsættende i de underliggende Skikter, men disse Gange ere saa mægtige og af saa stive Former, at de slet ikke ligne de fra Granitmassiverne udlobende Sværmere. v De i de skiktede Overgangsbjergarter mere underord- net forekommende krystalliniske Kiselbildninger udvikledes formodentlig i det samme Tidslob og paa ligedan Maade, som hine storre Massiver. At de omdannende Actioner især virkede paa visse Lag, og at Beskaffenheden og maa- skee ogsaa Beliggenheden af disse Lag havde en bestemt Indflydelse paa den af dem fremkomne metamorphiske Bjer gart, synes hoist naturligt ; herved tænke vi især paa Euritporphyren, der meest optræder leieformig. Men ved Afvigelserne fra Leieformen vil man heller ikke kunne linde noget Besynderligt, naar man, ved at betragte Dolo- miten, Graniten o. s. v. er bleven vant til at see den Fri- hed, med hvilken det synes, at Processen ofte har kunnet gribe om sig, og hvormed den har bestemt Retningerne af sin Fremgang i de modende Masser, en Frihed, som dog igjen i andre Tilfælde viser sig begrændset, idet at Meta- morphoserne paa sine Steder sees at have stand se t ved uovervindelige Vanskeligheder, og i det at visse Bildninger synes idetmiadste fortrinligviis at have uddannet sig i visse }) Sec øtras nedenfor om Alunskiferen (Pag. 6©). 60 Keilhau Bet er en merkelig Kjendsgjerning, hvilken heller ikke forhen blev anfort, at de ved Granitgrændserne sædvanlige Forandringer af Overgangsstraterne ikke have fundet Sted, hvor Urbjerget er nær nok til at bevirke Alunskiferens Fremtræden; denne sidste Bjergart finder man aldrig over- gaaende til haard Skifer, om end Granifcen stoder ganske nær ind til Samme. Men da antræffes Chiastolith deri, et ganske særeget Beviis paa, at Bestræbelsen efter Krystal- dannelse ogsaa paa disse Steder ikkedestomindre har været virksom. Yi bemerkede om Euritporphyren, der af nu ind- lysende Grunde meest optræder i Alunskiferen, at den ved sin Berorelse ikke formaacr at fremkalde nogen Forandring i denne Bjergart; heri viser sig da endnu et Tegn paa den ved disse Metamorphoser modvirkende Kraft, som sy» nes at ligge enten i Alunskifertilstanden selv, eller i Aar- sagen til Alunskiferdannelsen (Contacten med Urfjeldet). At ellers Porphyrerne i Almindelighed ikke frembringe disse ved Granit- og Urbjergs-Grændserne saa paafaldende Contact-Phænoraener, er et Factum, som her igjen fortje- ner at bringes i Erindring. Smeltede Masser maatte, hvad enten de siden storknede til Porphyr eller til Granit , ved deres Hede have frembragt omtrent de samme Yirkninger. Men antage vi, at hine Mineral-Ban- nelser og Forandringer ved Contacterne ere Resultater af Virksomheder, der forlange langt mere specielle Betingel- ser, saa studse vi ikke mere ved at see dem blot svagt an- tydede eller endog ganske at mangle ved Masser, hvor de, ifolge den vulcanistiske Udtydning, burde have forekom- met i hoi Grad udviklede. Med disse Detailler maa det paa nærværende Sted være nok. De, som i vort saa hbist merkværdige Over- gangsterritorium ville prove de fremsatte Anskuelser nbiere Granitens Theorie. 61 ved at undersoge et endnu storre Antal Facta, end de her berorte, ville finde omstændelige Angivelser af de i denne Henseende meest instruktive Lokaliteter i den omtalte Be- skrivelse. — Forend vi dernæst gaae over til at be- tragte de Massivbildninger i andre Egne, som synes at burde sammenstilles med dem i Norges forsteningforende Overgangsformation, tilfoier jeg, fra min endnu ikke ud- komne Afhandling, endnu en almindelig Reflexion i Anled- ning af Hovedideen i den fremsatte Theorie, at nemlig Krystaller, og det selv hele Aggregater af disse chemisk og morphologisk meest fuldendte uorganiserede Naturlegemer, kunne ved sagtevirkende Actioner i de faste Masser fremgaae af et ubestemt blandet, formlost Material; min Bemerkning herom er denne : at det dog vilde være et langt §kjonnere Re- sultat af Forsk ningerne, naar man turde troe, at ogsaa Jord- masserne til enhver Tid ere istand til at skride fremad til en storre Fuldkommenhed, at det IndividuelJes Udvik- iing af det Chaotiske ligeledes deri fortsættende kan fore- gaae, istedetfor at man ellers i Jordlegemet kun seer et Cadaver, hvori alle Processer blot vise hen paa Tilbage- gang, — paa chemisk Oplosning og paa mechanisk Ruin. Andet Brudstykke. — Men vi ville endnu anfore nogle flere Bata og nogle flere Citater af Forfatterne, forend vi udtale vor be- stemte Mening om Oprindelsen af de krystalliniske skiktede Bjergarter, som alle for gjaldt for primitive Bildninger. Forst nogle Bemerkninger af Hoffmann om den bekjendfce Lokalitet i Grevskabet Massa-Carrara, som leverer den saa beromte Marmor. Denne kornige, saakaldte IJrkalk saae IL successive gaae over til en tæt forsteningsrig Bjergart, 62 Keilhaia som efter dens Petrefacter er at henfore til Jurakalken. Man seer den ligge paa Leerskifer, denne paa Glimmerski- fer, og denne igjen paa udmerket Gneis. Man finder her Leerskifer og Glimmerskifer, Kalkskifer og Gneis under Leiningsforholde og i Forbindelser, som, ifolge Hoffmann, ikke levne nogen Tvivl om disse Bjergleds Samtidighed med forsteningforende Kalksteen, eller om deres Bannel- ses umiddelbare Sammenhæng med Dannelsen af denne Bjergart. Skiferne ligge ikke alene i ganske Hgeformig Leining sammen med hine Kalkstene, men gribe ind i dem, afvexle med dem, og forlobe sig saaledes i deres Masser, at de ikke kunne gjælde for Andet end utvivlsom- me Led af Flotsformationen. Marmoren, siger H. videre, hvis Øptræden viser sig saa paafaldende afhængig af dens inderlige Forbindelse med Skiferarterne, er sikkert en ved plutoniske Indvirkninger omvandlet Kalksteen. Men af den- nes Forandring maa man ogsaa slutte tilbage til Skifernes Metamorphose. Glimmerskifer og Talksklfer ere ganske af- gjort Productet af en dybt indgribende Omarbeidning , og deres intime Sammenhæng med Gneisen lader troe , at den sandsynligviis læoge fortsatte IndHrkning, som har fremkaldt alle disse Metamorphoser, var ledsaget af Frem- brydningen af en Granitmasse, som dog blev tilbage lidt under Overdåden, da man i denne Deel af Italien næsten slet ikke har bemerket nogen Granit. Saavidt Hoffmann, som vist har Ret i alt dette, lige til han begynder at tale om Granit-Frembrydningen, hvori han formodentligen tæn- ker sig Åarsagen til Forvandiingerne. Lader os nu hore Lyell. Vistnok, siger denne Geolog, raaa Gneisen saavelsom samtlige skiktede Bjergarter fra Forst af have været afsatte paa Jordoverfladen, eller paa den Beel deraf, som var bedoekket med Yandj men de havde Granitens Theorie. 63 aldrig kunnet erholde deres krystalliniske Struktur, havde ikke Hede i Jorddybene virket paa dem under stort Trylt, og under de særdeles Omstændigheder, hvoraf Dannel- sen af de saakatdte plutoniske Masser betingedes. Saa- Jedes er Gneis og Glimmerskifer, efter Lyell, glimmerrig el- ler leeragtig Sandsteen, som omvandledes ved Hede; den kornige og tætte Qvarts ere, efter ham, at aflede fra ki- selrig Sandsteen. Leerskiferen (clay-shale) er en vis for- andret Skifer (shale), og denne igjen et Leer, som var ud- sat for stærkt Tryk o. s. v. Som Beviser anfores, at i Cornwall den der forekommende grove Leerskifer, Killas kaldet, gaaer over til Hornhlendeskifer, hvor den be- rører Udloberne fra en stor Granitmasse, at man ogsaa paa Shetlands-Oerne har bemerket Leerskifer i Contact med Granit at gaae over til Hornhlendeskifer o. s. v. Maccul- loch, fra hvem Lyell har denne sidste lagttagelse, siger, at Hornblendeskiferen vel fra Forst af har været blot Leer eller dog Leerskifer, at denne dernæst blev til Kiselskifer, eg denne igjen umiddelbar ved Graniten til Hornblende- skifer. At det forholder sig rigtigt med disse Overgange, er nu vistnok udenfor al Tvivl ; jeg har alt for anmerket, at fuldkomne Analoga hertil forekomme i Christiania-Territoriet, hvor nem- lig de haarde Skifere umiddelbar i Gramt-Cbntacten paa nogle Steder fremstille snart en gneisagtig Bildning, snart Hornhlendeskifer eller Glimmerskifer, Men have vi før- staaet Forholdene i dette Territorium ret, saa har ikke no- gen overordentlig Hede, dette Plutonisternes store Agens, havt med Forandringerne at bestille. Heller ikke Leonhard er enig med Lyell i den af ham fremsatte Anskuelse om Oprindelsen af de krystaliiniske Skifere; med raegen Ret anforer han, at disse paa mange Steder ere altfor raæglige til at være fremkomne ved Om- 64 Keilhau vandlinger, der vare afhængige af den Hede, Granit eller hvilkesoinhelst andre efter Yulcanisternes Mening i ildfly- dende Tilstand opstegne Masser kunde frembringe. Men Leonhard feiler, naar han drager i Tvivl *), at endnu intet Tilfælde bestemt taler for, at Gneis eller Glimmerskifer nogetsteds fremstiller sig som Omvandlings-Product. Og naar vi hore, at hans Mening er den, at de krystalliniske Skifere, saavelsom ogsaa den krystalliniske Kalksteen, selv ere fremkomne i ildflydende Tilstand fra det Indre, saa see vi til hvilken Yderlighed en eensidig, men conseqvent Vulcanisraus forer, at den nemlig i hoieste Grad gjor Vold paa Naturen. Vi have alt tidligere merket os denne Uenighed mellem Vulcanisterne, og deraf lovet os den gode Frugt, at det ene af disse Partier vil tilintetgjøre det andet, hvoraf ikkun kan resultere, at man vil komme tilbage fra al Vulcanismus med Hensyn ikke blot til de krystalliniske Skiferes og den krystalliniske Marmors Theorie, men og betræffende Theorien for Graniten og de fleste andre Mas- sivbildninger. Den Geolog, som for Oieblikket kommer de Anskuel- ser nærmest, der synes mig de rigtigste angaaende disse Bjergarters Oprindelse, er Keferstein. Han troer, at de ældste neptuniske Bjergarter, som vi kjende, i deres meest uforandrede Tilstand fremstille sig som Graavakke og Leer- skifer, og denne Formation benævner han Killasformatio- nen efter den grove, haarde Leerskifer, som i England kaldes Killas. I denne Formations Districter træder paa nogle Steder "Tendentsen til krystalliniske Former, til Con- centration og Udskillelse af chemiske Stoffe stærkere frem”, •) Naturgeshcichte der drei Beiche, Geologie, 439. Granitens Theorie. 65 hvorved de saakaldte Urskifere og navnligen Gneisen frem- kaldes i Killas-Bildningerne. Dette er dog kun det forste Skridt af Forvandlingerne, thi K. anseer Gneisen kun som halvkrystallinisk ; af Metamorphosernes videre Fremskriden, naar en fuldkommen krystallinisk Tilstand tilveiebringes, resultere Granitbildningerne. — Ere alle disse krystallini- ske Dannelser, bemerker K. meget rigtigen, fremkomne ved Forvandlinger af ukrystalliniske Bjergarter, saa folger deraf umiddelbart deres intime Sammenhæng med disse, og at de ikke kunne betragtes som den ældre Gruppe *) ; derhos gjor han opmerksom paa, at ogsaa i andre, tildeels meget yngre Formationer forekomme Omdannelser til Glimmer- skifer, Gneis, Granit, Porphyr o. s. v., hvorfor de halvkry- stalliniske saavelsom de ganske krystailiniske Bjergarter overhoved slet ikke optræde alene som Producter af den ældste neptuniske Gruppe. Enhver, siger den samme Forfatter, som med nogen Opmerksomhed betragter Klippemasserne, maa overtyde sig om, at den allerfuldkora- neste Overgang finder Sted fra den graa Leerskifer til Glimrnerskifer, Gneis og Granit, fra gronlig Leerskifer til Hornblendeskifer, Syenitskifer og Syenit, at de krystailini- ske Bjergarter fremkomme derved, at den oprindelig amor- phiske Masse efterhaanden bliver mere og mere krystalli- nisk, hvorfor den amorphiske Form er at betragte som den ældre, og den krystailiniske som den nyere. At de *) Ifolge de Pag. 3 anforte Leiningsforholde udgjore dog Gneis, Glimrnerskifer o. fl. her i vort Norden en Gruppe, som bestemt tilhorer en ældre Periode, end Overgangsformationens, og for hvem jeg derfor beholder Benævnelsen Urformation. Med Kefersteins Killas-Formation slutter saaledes ingenlunde Ræk- hen nedad af de behjendte geognostishe Grupper. E 66 Keilhau amorphiske skifrige Bjergarter, derved at deres Bestand- dele antage en krystallinisk Form, kunne metamorphosere sig til Granit, Syenit og lignende Bildninger, er vel alde- les ingen Tvivl underkastet; vi have da medrette at be- tragte alle Killasformationens krystalliniske Bjergarter, der forekomme i intimt Leiningsforhold med de ukrystalliniske, som krystalliniske Metamorphoser af de sidste. Ifolge heraf ligger Aarsagen til, at krystalliniske Masser [her] op- træde, slet ikke deri, at i en tidlig Periode Granit, Gneis og Glimmerskifer umiddelbar dannedes, men deri, at i de nep- tunisk dannede amorphiske Strata opvaktes indre Virksom- heder, krystalelektriske Kræfter, ifolge hvilke Delene ord- nede sig anderledes, anskjode til Krystaller. Aabenbare forudsætter en saadan Omdannelse en indre Bevægelse, og vel ogsaa, idetmindste hvor en fuldkommen Metamorphose fandt Sted særdeles i det Store, en Opvegning af Massen, samt tillige en Opsvulmning, da den fuldkommen krystalli- niske Masse indtager mere Rum end den amorphiske. Denne Proces, maaskee et Analogon til den organiske Gjæ- ringsproces, maa have været saa meget intensivere, efter- som det Forandringen underkastede Stratum var storre og Omdannelsen var fuldkomnere. De halvkrystalliniske Bjerg- arter, saasom Glimmerskifer og Gneis, have ved Omdannel- sen ikke forladt deres PJads, forekomme ikke gangagtig, men sædvanlig har vel deres Niveau forhoiet sig. Men hvor Omdannelsen var saa fuldkommen som ved Graniten, Gronstenene o. s. v., fandt hyppigen ogsaa en locomotorisk Bevægelse Sted, den gjærende Masse Jhseve.de og sprængte sit Dække, trængte opad, steg op igjennem Klofter, viser sig gangformig. Gjæringsprocessen, Optrængningen gjen- nem Revner, forhoiede Massens Temperatur, hvorved Ind- virkning fandt Sted paa Sidestenen, hvorved denne blev Granitens Theorie. 67 haardere samt krystallinisk, og hvorved Contact-Mineralier frembragtes. Dette er nu Hr. Kefersteins Anskuelser, som vi alle- rede berorte ved at handle om Granitens Oprindelse. Hvad vi dengang sagde, maae vi endnu gjentage, at det fo- rekommer os, at denne hoist agtvædige Geolog endnu alt- for meget soger at nærme sig Vulcanisterne. Vi troe, at Contactmineralier og Forandringer i Sidestenen ved mas- sive (eller andre) Bjergarter, ikke behove at have Hede til Aarsag, og vi holde for, at Granit, og hvorfor da ikke ogsaa Gneis o. s. v. kan danne sig af "amorphiske” Skifere uden foregaaende Opvegning. Vi afholde os fra at tale om nogen Gjæring eller Krystallelectricitet ; thi vi komme der- ved ikke Forklaringen af den endnu uforklarlige Omdan- nelses-Proces nærmere. Ved vort Overgangs-Territoriums Granit- og Porphyr-Dannelser, der i Mægtighed kunne maale sig med hvilkesomhelst Udviklinger af denne Art, fandt vi intet Spor af Opdiivninger eller Opsvulmninger af Masserne; vi troe derfor, at heller ikke saadanne be- hove at antages ved de skifrige metamorphiske Bjergarter, saalænge ikke bestemte lagttagelser bevise Nodvendigheden af denne Supposition. Det synes ellers vistnok meget rimeligt, at en saadan Gdvidelse maatte finde Sted, naar man sammenholder den krystalliniske Struktur med den tætte, og vel muligt derfor, at fremtidige Undersogelser ville vise os Exempler paa, at en Bjergarts Metamorphose har havt en Forogelse af dens Volum til Folge. Det sy- nes derhos ogsaa meget sandsynligt, at Omdannelses-Pro- cesserne virkelig, naar de ikke gik desto langsommere for maae have udviklet en til Intensiteten af deres Chemis- mus svarende, merkelig Varme, og deslige Varme-Udvik- linger maae endog bestemt antages at finde Sted, naar vi 68 Keilhan tænke paa saadanne Niveauforandringer, som Sverrigs rni- værende Stigning, hvilke vi ellers neppe kunne forklare. Men efter de hidtilværende Iagttagelser have disse Tera- peraturforogelser vist ikke i Almindelighed havfc Smeltnin- ger eller de andre betydelige Virkninger tilfolge, som Ke- ferstein antager. Vor Mening om Dannelsen af Gneis, Glimmerskifer o. s. v. bliver da i Korthed den, at disse Bjergarter ere fremkomne ved stille omdannende Processer, aldeles ana- loge med dem, som frembragte Graniten og de ovrige krystalliniske Bildninger, hvori Skiktningen eller Skifer- strukturen af det oprindelige Material gik tabt. At Skikt- ningen eller den skifrige Struktur i de sidste forsvand.t, medens den derimod synes vedligeholdt i de krystalliniske Skifere, kan vistnok, saaledes som Keferstein siger, idet- mindste i mange Tilfælde synes ak være Folgen af en hoiere Krystallinitet eller overhoved af en videre fremskreden Om- dannelse ved de massive end ved de skiktede metamorphiske Bjergarter; men jeg troer Ikke, at man altid kan betragte disse Forholde saaledes. Fordetforste ere særdeles mange saakaldte eller virkelige Urskifere, allerede blot efter Kor- net at domme, langt mere krystalliniske end mangen Gra- nit; og fordetandet er det temmelig vist, at Parallelstruk- turen hos saadanne Skilere ikke altid hidrbrer fra den op- rindelige Skiktning, men fra de omdannende Processer, hvilke da hellere maae antages at have været stærkere, hvor en saadan Regelmæssighed frembragtes istedetfor den confuse Granitstruktur, end svagere. Dette sidste Forhold isærdeleshed, og overhoved hvad Forestilling man har at gjore sig om Skiferstrukturen hos krystalliniske Bjergarter, er endnu at overveie noiere, forend vi kunne forlade de krystalliniske Skiferes Theorie. i Granitens Theorie. 69 Allerede ved mange ikke krystalliniske Skifere kan man see en Parallelstruktur, en Afdeling i tynde Lag, eller ogsaa blot en ved forskjellige Farver betegnet Parallel- dannelse, som er forskjellig fra den Lagsammensætning, der ansees som Resultatet af Bjergartens engang stedfundne successive Bundfældning , og som udgjor den egentlige Skiktning. Hvæsseskiferen ved Salm-Chateau, der som saa- kaldte Oliestene forsendes over hele Europa, afgiver i denne Henseende et merkeligt Exempel. Naar man seer denne Hvæsseskifer (heder det i Journal des mines No. 143) i den Form, hvori den bliver bragt i Handelen, saa vil man gjore sig en ganske falsk Forestilling om dens Fore- kommende; som bekjendt, har den da en flad parallelepi- pedalsk Form, og er efter sin Tykkelse til Halvparten guul og til Halvparten blaalig, hvoraf man maatte slutte, at den er dannet af forskjellige paa hinanden liggende Lag efter disse vexlende Farver; men dette er ikke Tilfældet: de egentlige Skiferlag have en anden Retning, saa at de ved Farverne betegnede Pavalleler gaae igjennem hine; nogen Klyvningsretning findes der ikke parallel Farvestriberne, men de blaa Partier ere i Henseende til Haardheden og For- holdet for Blæseroret forskjellige fra de gule. Betegne nu virkeligen Skiferlagene de successivt afsatte Partier af Bjergarteu, saa maae unægteligen de Forandringer, som bevirkede Differentserne mellem de gule og de blaa Dele, hore til dem, som kunne foregaae med Masserne maaskee længe efter deres oprindelige Dannelse. Professor Sedgwick har gjort flere gode Observationer over den oprindelige og den sekundaire Parallelstruktur. I en Strækning i Vesfc-England af mere end 30 eng. Miles Længde og 8 — 10 Miles Brede, bestaaende af en haard gronagtig Skifer, vise sig, siger han etsteds i sin Afhand- 70 Keilhatt ling over denne Gjenstand (Geol. Trans., sec. Ser., Vol. Ill), aldeles parallele Klyvningsplaner, som overskjære de ved Bundfældningen dannede Strata. Nogle af Straterne bestaae af skjonne krystalliniske Chloritskifere ; men de fleste ere grove og af en mechanisk Struktur, og samtlige ere meer eller mindre boiede; alle disse Lag, de finere saavelsom de grovere, have været den Forandring under- kastede, som frembragte den overskjærende Klyvnings-Ret- ning. "Krystalliniske (?) Kræfter have arrangeret om igjen hele Bjergmasser, og frembragt en skjon krystallinisk Klyv- ning (?) gaaende ligedan gjennem alle Strata.” Sedgwick me- ner, ”at en krystallinisk Action har modificeret hele Mas- sen, og at krystalliniske eller polare Kræfter have virket paa den paa een Gang, i givne Retninger.” I Krystallisa- tionen, siger han, er der Noget, som ligner en bestemt Polaritet i enhver Partikel, ved hvilken den bestemmes til at vende sig i en vis Retning, og til at gruppere sig selv med andre Partikler i bestemte Former, og naar denne Po- laritet er virksom i en meget stor Masse, saa synes det, at Krystal-Actionen maa opnaae en overordentlig Intensitet, hvorved man ganske vel er istand til at forklare sig disse Phænomener. Uagtet nu dette Prof. Sedgwicks Raisonne- ment kanskee ikke i alle Dele er saa ganske at billige, og just synes mindre anvendeligt paa det af ham observerede Tilfælde, saa ligger der dog en meget god Idee deri. Om- trent paa denne Maade, mener jeg, er det, at de under Krystallisationen virksomme Kræfter idetmindste i man- ge Tilfælde have frembragt den Struktur , som skiller Gneisen fra Graniten. Jeg har i Tellemarken seet et tykt Skikt af yderst charakteristisk Gneis mellem Strata af an- dre krystalliniske Skifere, i hvilket Glimmerpartiklerne og overhoved Gneisstrukturens Planer vare næsten retvinklige Granitens Theorie. 71 mod Skiktningsplanerne; i dette Tilfælde var altsaa Kry- staldelenes lagvise Anordning ganske vist bestemt af noget Andet end den oprindelige Stratification, og henfore vi denne bestemmende Kraft til Krystal-Actionerne, saa synes det vistnok rimeligt, at disse ber have været kraftigere, end om Granit var produceret ved Omvandlingen, da Gra- niten er et Aggregat af Mineralindivider, hvis Sammenord- ning maa ansees som regellos, i Forhold til den i Gneisen herskende parallele Samraensætning. — Det skjonneste Exempel paa den her tilsigtede Dannelsesmaade af Gneisen bliver dog hiint i Berner Oberlaud *), hvor der ved de i Kalken indgribende Gneismasser virkeligen umulig kan tæn- kes paa nogen sand Stratification, betegnet ved disse Mas- sers Parallelstruktur. Andre Facta synes imidlertid at vise, at Krystalindivi- dernes Beliggenhed i de krystalliniske Skifere er bleven be- stemt efter den oprindelige Skiktning, saa at, i disse Til- fælde, Skiferstrukturens Flader falde sammen med eller dog ere parallelle med Skiktningens* og dette har vel endog som oftest Sted. Naar vi finde t. Ex. Glimmerskifer af- vexle med Lag af Kalk, og see Glimmerbladene parallele med Bjergartens Lag, saa kunne vi ikke betvivle, at disse Blade ligge i den sande Skiktnings Retning; og dette For- hold horer til de alleralmindeligste. Af alt det, som vi nu have anfort om Skiferstruktn- ren ved de i Spdrgsmaal værende Bildninger erholde vi saa- ledes folgende Resultat : i det de krystalliniske Skifere om- dannedes af ukrystalliniske Skifere eller overhoved af ukry- stalliniske skiktede Bjergarter, bestemtes vel Krystaliudivi- *) Forhen beskrevet efter Hugi og Studer. 72 Keilhau Granitens Theorie. derne som oftest til at antage den samme Retning som Skikterne, saa at Strukturfladerne findes parallele med de oprindelige Lag; men i andre, og som det synes, mere en- kelte Tilfæide, erholdt dog Krystallerne en anden Stilling, saa at Strukturplanerne danne storre eller mindre Vinkler med de egentlige Skikter. T h. B r o c h. Hoideraaalinger i Norge. 73 II JagttagelseriilHoidebestemmelser med Barometer, fo» retagne paa en Reise mellem Valders’s og Gulbrands- dalens Fjelde ' • V , v ... a f Ing» Cap. Th» Brock. II. 18 27. (Fortsættelse fra forrige Hefte). No. Dat. Ti- me. Observa- tions -Sta- tionerne. ' Ba- rom. i 1 Mill. Tempera- turen /af: Pol- hoi- de. Hoide over Havet i nor- ske F. Veirliget og Anmærk" ninger. Qks. Thr. Luft Thr. fu- m Boe-Plad- . kl. med lidt 1 ni Fm. sen i So- Vind. Paa 6 dorp Annex betydeligt til Froen; hoiere lig- paa Vestsi- gende Huus- den afLau- mandspl.se gen. 710,4 14,8 11*2 61^ 1681 iLierneover i >-■ * - Kongslie, hiinside .i i Vinstra, £ dyrkes end= a n Fæfor- - nu Byg. Ett. kampen i i Sodorp. . i Vind og Driv En af de t f ’ 2 ve ir. Hæver laveste Da- $ < sin fra Kon*- len nær- t ti geveien mestligg. i. gjennem nogne S pdorp Kupper | synlige paa Slet- nogne Kam, fjeldet kun lidt sonden for over Vidie- » Vinstra. 652,9 7,9 6,9 61i 3833 grændsea 74 Th. Broch n» Dat. Ba- lu- 14 Q 16 17 T Observa- r Ti- tions -Sta- me. tionerne. ? i llf Moen, 1 Fm. Skydssta- ( tion iSoe-l dorp. 1 12 QvikneAn- Md* nexkirke til Froen. 1 tI i2 Aasen | Elt. Plads un- der Ong- stad, overst i 1 j den egent- lige Qvik- nebygd. 12 Lien, næst Md. 6 verste Gaard i Skabu, en Grænd af Qvikne. i Bredstolen Fm. Sæter un- der Gaar- den Ha- rald stad i Qvikne. Tempera- turen af : Qks.lLuft ihr Thr. Pol- hdi- de. Hoide over Havet i nor- ske F. ?14.6 10,8 10,5 17,5 15,5 693,3 679,8 18 e n 61| 778 1893 16,5 16,2 677,8 14,6 16,7 61i 2964 14,5 6U Veirligef og Anmærk- ninger. 2673 3266 Smaaveir og Vind. Ube- tydeiigt hoi- ere end Lau- gens Speil. Kl. Stille. Omtrent Middelhoi- den hvor- paaGaardene i denne Fjeldbygd ligge. Bygavlen cr i de fleste Aar sikker og god. kl. stille. Hoster godt og modent Korn i var- me Somme - re. Sneplet- ter laae lidt hoiere end- nu i Lierne, kl. og stille. Fjeldbirk med enkelte forknyttede Grantræer. Caardens Agre ligge længer ned i Lierne mod Elven, kl. og stille. Middelhoi- den afPlate- auet vest for Vinstra, hvor paa Mukam- pen reiser sig. Fjeld- birken gynee Hoidemaalinger i Norge, 75 Ti- Observa- tions - Sta- Ba- rom. Tempera- ruren af : Pol- hdi- Hoide over Havet Veirligeti og Anmærk- ninger» me. tionerne. i Mill. Qks Thr Luft Thr. de. i nor- skeF. 2 Eft. Mukam- pen, mel- le ni Heda- len, Qvik- ne, og en Sæterdal tilhorende begge, kaldet Muruda- len. j 616,5 12,1 i f 11,6 61i y ■ 5730 her at nærme sig sin over- &te Grænd- se. kl. og tem- melig stille. Det hdieste Fjeld i Gul- brandsdalem saa nær de dyrkedeByg- der. Den 6- verste, om- trent halv- tredie tusin- å / i 1 ! de Fod hoie Ryg, der, i Form af cn hvælvetBaad og for det meste be- staaende af los Steenurd, hviler paa Sletfjeldef, mister dog næsten al Snee mod Slutningen af Juli. Udsig- ten fra Fjef- dets Top om- fatter den ut- hyre Kreds mellem Sne- hætten i Nord, Skrei- kampen paa Toten i Syd. Jothun- fjeldene i Vest og Fjel- denc om Fæmund og Tryssild i Ost. Th. Broch 76 Observa- Ba- Tempera- turen af : Pol- Hoide over No. Dat Ti- tions - Sta- rora. hoi- Havej i nor- me. tionerne. • :i *• Qks. Luft de. Mill. Thr. Thr. ske F. Iu- Slaagen- ni broen ; 9 16 H over det Eft. korte El- velob mel- lem Slan- gen Soe og Olstap- pen overst i Skabu. 696,8 18,7 18,6 61* 2247 10 17 n 5 t o r h 6- Fra. piggen raellem Espedals Våndet og Vinstra. 636,5 9,1 8,8 61* 4591 11 17 n Storbosæ- Eft. teren ved Foden af Storhd- - piggen, og - ved Bre- den af Vinsterlo- na. 674,9 14,9 13,6 61* 3140 12 18 2 Fiskebod Mrg ved Vin- stra -hvor den bdier mod Vest ind mod Hoifjelde- ne. 674,1 8,9 7,3 61* 3183 13 10 Skag et Fm. paaGrænd- sen rael- lem Froen 619,8 5,1 5,1 61J 5390 Veirliget Anmærk- ninger. Kl. Stille. Frodig Fyr reskov. Drivskyer og Vind. En Kegletop hævende sig isoleret op fra Vinster» dalen. Skyet, og Taage i de hoiere Fjel- de. Den sid- ste Sæter ved Vinstras Vas» drag1. Læn- ger ind paa Sletfjeldeter kun Fisker- boder og Fæelægere. Stille og kl. Omtrent 1 Miil fra Stor- hosæteren, hvoraf altsaa Sletfjeldets jevne Skraa- ning .opad kan sees. Dværgbirk og Fjeldvid- ier. Skyet men stille. Det hoieste Fjeld i Syd for Hoidemaalinger i Norge 77 Da t. Ti- Observa- tions - Sta- Ra- rom. Tempera- ruren af: Pol- hdi- me. tionerne. i Mill. Qks. Thr. Luft Thr. de. og Slidres Fjeldmar- ker. lu- ni. 18 71 ' 2 Eft. Fiskebod ved[ Sand- vatnet'; omtrent det midter- ste af Vin- stervan- dene. 673,2 9,5 8,8 19 Fm. Graahoe mellem Sandvat- net og Heimdals- vandene ; begrænd- ser Vin- st erfly ene mod Syd. 614,5 , 2,4 i 2,4 19 3 Éft. Heimdals- oset. Ved Heimdals- vandets Fdldb i Ilindogla, om fore- net med 1 I ' Veirliget og Anmærk- ninger» Vinstras Vas- drag; domi- nerende alle Fjelde i Syd lige til Gou- sta i Tind, som herfra sees, ligesom Sneehætten mod Nord og Reendals So- len mod Ost. Mod Vest overskues Bygdin og Tyen. Samme Vetr. Fjeldbirkem voxer her ik- ke mere. Hoide over Havet i nor- ske F. 3220 5571 Storm og Sneefogo Grændsen mellem Gul- I brandsdalen og Valders gaaer over Fjeld, paa hvilket Sneen altid ligger i temmelig store sam- menhængenr de Fonder. Regn Dverg- birkoglidier med enkelte Fjeldbirke. 78 Th. Broch No. Dat. Ti- me. 17 18 19 In- ni 19 21 20 24 Ohserva- tions-Sta- tionerne. Ba- rom. i Mill. 5 Eft. 8 Eft. 12 Md. Tempera- turen af : Qks. Thr. Luft Thr. lli Fm. Sikkil- dalsaaen, Flikka og Murua stromme gjennem Slangen, og strax derpaa forenet med Vin- stra, gjen- nem Ols- tappen, ud i Laugen ved Soe- dorp. Aakervan- det. Bassin for Sikkil- dalselren. Aakers se- teren. Murubro- en over Murua, der gjen- nemstrom- rneren Sæ- terdal,kal- det Muru- dalen,hen- horende deels til Qvikne deels til Hedalen. Vaage- eller Otte- vandet. Pol- hoi- de. Hoide over Havet i nor- ske F. 668,8 682,8 672,8 7,8 10,8 12,2 7,8 10 12,1 64 64 64 696,3 13,4 727,3 14,5 13,2 13,9 3439 2931 3040 64 64 Veirliget og Anmærk- ninger. 2260 1094 Smaaveir. Omtrent 1 Miil fra Heimdalso- set. Omgivet med Fyrre- skov. Samme Veir. Enkelte for- knyttede Fyrretræer. Skyet. Tem- melig frodig Fyrreskov, som voxer gjennem hele Murudalen. Strax ovenfor har Murua forenet sig med Flekka, kommende fra Grin- ningsdalen. Klart og stille. Hoidemaalinger i Norge 79 No. 21 Dat. Ti- me. Observa- tions -Sta- tionerne. Ba- rom. • Mill. i Iu- ni 24 22 23 24 lli 2 Fm. Flatnuu- gen Mæ- lungen og flere smaa Vande 1 Miil inde paa Kjo- len sonden for Sunde paaVaage. 25 8} Fm. 26 3 Eft. 3 Fm. Rands- værk, Sæ- ter ved Rinda, der falder ud i Sjoa noget længer ned Fu gl ho e en isoleret lille Fjeld- top m el- le in Veo- og Gron- flyen. Ruslien omtrent 100 Fod over Sjoa. En Sæter 692,5 Tempera- turen af : Qks. Thr Luft Thr. Pol- hoi- de. Hdide over Havet i nor- ske F. 11,1 11,1 695,2 634,6 14,3 14,2 10,8 2375 61| 10,2 2330 4755 Veirliget og Anmærk- ninger. og Tordenveir med afvex- lende Klart og Stille* Fyrren voxer flere hundre- de Fod hoie- re oppe i Li- erne. Her fo- rer Kløvveien over fra Vaa- ge, til Randsværks- sæteren Sjodfilen, hvorfra om man vil, videre over Vinsterflyene til Valders. Noget skyet og Vind. En heel Sæ- ter-Colonie i frodig Fyrre- skov, med alt Udseende af at kunne have Korn- avl. Tykt med lidt Vind. Vestenfor gaaer Klov- vei over Gro n fly en fra Sjodalen til Smaada- len og videre til Lomb. Kl. og stille. Fyrren horer og lidet hoi- ere oppe i Lierne. 80 Th. Rroeh No. 25 28 Daf. Ti- Observa- tions - Sta- Ba- roni. Tempera- turen af: me. tionerne. i Mill. Qks. Thr. Luft Thr. tilhorende Vaage. 679,2 13,1 10,2 lu ni 26 Fm. Ved Ran- den af de faste Sncebræer under Rundhoe vred Fod en af Naut- gardstin- dcn. 635,9 11,8 11,2 26 11 Fm. Naut- gardstin- den , mel- leraSjoda- len og Veodalen — en Hoi- dal næsten ganske op- fyldt med lisbræer* 577 7,2 S o Pol- litii- de. Hoide over Havet i nor- ske F. 6Xf 2913 61| 4607 6U 7458 Veirliget og Anmærk- ninger. Umiddelbar og l)i' at op fra Sæteren hæver sig den uhyre Basis, hvor- paa Naut- gardstindens LoleredeSne- top hviler. Kl. og stille Sæterhavnen gaaer næsten umiddelbar op til Snee- bræen med smaae Fjeld- vidier. Oven- for denne lille Snebræe er endiiu en Strækning hen til den egentlige Timles Fod, bedækket med nogen Steenur, som i Slut- ningen af August er næsten blot- tet for Snee. Kl. stille. De 3de Sider af denne Tinde Idækkes af en en eneste uaf- brudt og me- get steil Sneefond, i Form af en Kaabe, sik- kertl500a2000 Fod hoi, der ud paa Hosten bliver haard Hoidemaalinger i Norge 81 Observa- tions - Sta- Ba- rom. Tempera- turen af : Pol- hbi- Hbide over Havet Veirliget Anmærk- ninger* tionerne. i Mill. Qks. Thr. Lufl Thr. de. i nor- ske F. i • • som lis (7 Au- gust befoer jeg den med skarp skoet Hest). Kun den overstc Top, bestaaende af ^lose Steen- blokke , bli- ver mod Slut- ningen af Sommeren blottet for Snee. Lige- overfor Naut- gardstinden, hiinside Veo- dalen mod Vest liæver sig i ^ Miils Afstaud Glit- tertinden. i / i ! med Foden ganske dæk- ket af Iisbræ- er, der skyde ned i Veoda- len, og læn- ger mod Vest og Sydvest utallige Tin- der og skarpe Egge tilho- rende Jothun- fjeldene, i Vanddelet liiellem Agershuus og Bergens Stif- ter. Mange blandt disse ere hdiere, og no gle, saasom Steinflybræ- G 82 Th. Broch No. 27 28 29 Dat. Ti- me. lu- ni 5 27 Fm. i o. 2 Eft. ■ 29 10i Fm. Ohserva- tions-Sta- tionerne. Bersund- sæteren. Den over- ste Sæter i Sjodalen, nær Sjoas Udspringaf G.jendin. 5 Mile fra Vaage. Kalvaa- h d g d a ; af Valder- sen kaldet Mugna. Den yder- ste syddst- lige Snee- ryg af Jo- thunfj el- dene ; skilt ved Leir- dalen fra Steinfly- kræen og Svartdals- piggene. Veoda- 1 en. Hdidal uden Hav- tæt under Naut- gards- og nmg, Ba- roni. Tempera- turen af: Pol- hdi- Hdide over Havet Veirliget Anmærk- ninger. • i Mill. Qks. Thr. Luft Thr. 1 de. i nor- ske F. . 1 piggen, Glit— tertinden, Svartdal s- piggene, Storhoe med Fl., efter Ud- seende hen- ved 8000 Fod hoie om ikke derover. Fjeld- og Dverghirk hedække Lierne* Fyrren er op- hort. 671,8 12,1 11,1 61* 3113 Kl. lidt Vind* lishræer strække sig herfra ned ► mod Bygdin ; den nordlige Afstyrtning mod Leirda- len er deri- mod en lod- ret Væg med overhængen- de Sneetag. 581 6,1 5,5 6951 Vind og Driv- sky er. Ingen Træ- Vegeta- tion. Længer op fylde s Da- len med de fra Naut gard s- tinden, Glit- tertinden, I +. \V ' i 1 4 <• ' Hoidemaalinger i Norge. 83 No. 30 31 oo 1 . ,v .. T Observa- Ba- rom. Tempera- Pol- Hoide over Dat. Ti- tions - Sta- i turen al : hoi- Havet me. tionerne. Mill. Qk s. Luft de. i nor- Thr Thr. skeF. Veo-Bræ- 1 t . - erne. 618,6 11 10,4 61f 4063 V I 1 Gronnflyen ni Eft. m eilem ] 29 Ve o dal en og Smaa- dalen — en Sæter- dal under Gaarden Blaker i Lomb* 628,5 8,5 8,1 4899 c» Smaadals- Eft. Elven ; un- der Gaa- kelskalet, mellem Noonshoe og Lov- lioe, som 6i v2 s ætter Smaadalen i Forbin- delse med Kis dalen. 660,1 11 10,2 3608 30 Nedre Fm. Visdals- Sæter. 678 10,2 9,3 2773 Veirligefc og Anmærk- Kjutnings- bræpiggen, Veopiggen og andre Tinder nedskydende Iisbræer, hvilke gjdre det far- ligt at passe- re den uden om Vinteren paa Ski. Samme Veir. Ved Randen at' faste Snee- bræer. Samme Veir. Smaadalen ligger ni eilem Noonsbde og Qvitkjolen. Elven bar Ud- lob i Tessc- vandet. Sæ- trene i denne Dal have til Brændsel knn Vidier og Dvergbirk. Samme Veir. Nogle hun- drede Fod underFyrrens Grændse. Vis- dalen forenes æd Bæ ver- dal en ved GaardenHoff, 1 Miil fra Lombs Kirke. 84 Th. Broch No. Dat. Ti- Observa- tions - Sta- Ba- rom. Tempera- turen af: Pol- lioi- Hoide over Havet me. tionerne. i Qks. Luft de. i nor- Mill. Thr. Thr. skeF. Iu- Sulheims- 33 li 8 Sæteren ; 1 Fm. o verste be- nyttede Sæter i Visdalen. 675 10,1 9,5 61f 3086 34 1 11 Fm. Ny sæte- ren; overste Sæter i Visdalen ; nu kun benyttet til Hav- ning for Ungfæe* 658,4 6,5 r 6,3 61| 3405 35 - 1 L e i r v a t- " i Eft. net. I Skalet - ! 1 mellem Visdalen o . og Leir- dalen, om givet af Tvebot- tenhornets og Kirkens 1 sylforme- de Tinder, i Visdals- i piggene, Semmel- hde og Himshul- i piggen. 632,9 4,2 3,5 — 4736 t i 1 i • Veirliget og Anmærk- ninger. Noget nær Fyrregrænd- sen. Samme Veir„ Fjeldvidier og Dværg- birk. Sæ- teren ligger ved Foden af Tveraa-Bræ- en, en stor Faldjokel som skyder ned ni el - lem Tver- bottenhornet og Galdhde- piggene fra Fjeldryggen mellem Vis- dalen og Leirdalen. Kl. stille. Herstode Ve- obræen og Smorstabræ- en gammen veden Uække smaae, paa denne Tid endnuiisdæk- te Vande,om- givne af evi- ge lis- og Sneebræer, hvorfra Vån- dene strdm- me ned mod 3de Sider; nemlig, Visa og Leira til Bæverdalen Hoidemaalinger i Norge, 85 Dat. Ti- me. Iu- li 2 8 Fm. 10 Fm. Observa- tions-Sta- tionerne. Ba- roin. Mill. Tempera- turen af : Qks. Thr Ytterdals- Sæteren i Leirdalen ; 1 Miil ovenfor LeirasFor- ening med Bævra. Veslefjeld- tinden.Den yderste Pynt inel- lem Leir- dalen og Bæ verv an- dene. Læn- ger inde paa samme Fjeld ere et Par hoi- ere Tinder. 674,3 7,1 Luft Thr. Pol- hoi de. Hoide over Havet i nor- ske F. 6,2 583,8 1,5 0 61£ 2900 6715 Veirliget og Anmærk- ninger. og videre gjennem Ot- tevandet og Otta; Stor- aaen tilGjen- din og Utla gjennem Ut- leda! en forbi Vormlie til 1 Aardalsfjor- i Bergens Stift. Regn ve ir. I Fjeldbir- kens Strog. Fyrren be- gynder forst £ Miillænger ned mod Bæ- verdalen. Sneefog. Fra dette vtdtlof- tige Fjehls Sneemarker skyde 3de lisbræer ned i Leirdalen, og en lille Bræe mod Vest ned i Brangsdalen — - en For- sænkning i Fjeldefø som hæver sig op fra Bæver- vandene. Hurrunger- nes Rækker sees herfra i SV.,Lodals- kaaben i NV., Sognefjelde- ne i Vest. 86 Ora Kongsbergs Ertsfeldt og SoJvgange* III. Om Kongsbergs Ertsfeldt og Solvgange. Uddrag af: Indstilling fra den i 1833 nedsatte Commission til Undersogelse af Kongsberg Solvverk m. V. *). Medfølgende Kart (Tab. II) giver en Oversigt over den Deel af Landet , hvor den Kongsbergske Bjergbygning har fnndet og fremdeles linder Sted. Denne Strækning, der indbefatter Egnen omkring Kongsberg Bjergstad, udgjor i Længden nogefc over 2J Miil , regnet imellem Parallelerne af Skjærpene i Lioterud Skov i Sandsværd i Syd og Skjær- pene ved Ramvig I Flesberg i Nord, samt neesten li Miil i Breden, regnet mellem Meridianerne af Skara-Gruberne paa Eger i Ost, og Helgevands-Gruberne under Sandsværd i Vest. Fjeldgrunden i denne Strækning er fordetmeste sam- mensat af skifrige Bjergarter (Gneis, Glimmerskifer og Hornblendeskifer), hvis Tavler eller naturlige Skifer-Åfde- linge* (Skikter, Lag, Baand ) mere staae ved Siden af hin- *) Da det Kgl. Finants-Departement gunstigen tillod', at der af Steenpladerne til Kartet og de ovrigc Fig., som vare lithographe- rede i Anledning af Indstillingen til Storthinget om Kongsberg Solvverk, toges et for Magazinet tilstrækkeligt Antal Aftryk, saa troede man at burde benytte denne Anledning til at forskaffe Magazinets Subskribenter bemeldte Kart saavelsom det liele i hiin Indstilling givne Bidrag til Kundskab om Kongsbergs geognostiske Forholde. Om Kongsbergs Ertsfeldt og Solvgange* 87 anden end ligge paa hinanden, saa at de med en stor Skraa- hed (Fald) stikke ind mod Dybet, og paa Overfladen af Bjerget kun fremvise deres overste Iiand» Retningen af disse Rande , eller egentlig selve Skikternes Direction (Strdg) gaaer omkring Kongsberg temmelig regelmæssigen fra Syd mod Nord ;[Indskydningen mod Dybet (Faldet) er paa de fleste Steder mod Ost. Af disse Bjergarters Masser gives der visse Partier (paa Kartet, Tab. II, betegnede med Bruunt), 41 som fordetmeste i en yderst fiin og ofte for det blotte Oie næ- sten forsvindende Fordeling indeholde flere Slags svovlbund- ne Metaller, navnligen Jern, Kobber, Zink og Blye. Dette er de saakaldte Faldbaand, paa hvilke man af Kartet seer, at alle Gruber ere anlagte, et Forhold, som vil synes be- synderligt, da Solv ikke anfortes blandt de nysnævnte Me- taller, som Faldbaandene indeholde. Forholdet hermed vil blive klart, naar Gangene, disse Solvets egentlige Leiesteder^ nedenfor komme til at omtales. I Virkeligheden holde Fald- baandene Solv (maaskee fordi de anforte svovlbundne Me- taller ofte ere solvholdige, maaskee ogsaa formedelst en di rectere Indblanding af dette ædle Metal), men langt fra ikke i den Mængde, at en Drift, som ene gik ud paa Vindingen af det saaledes i Bjerget indeholdte Solv, skulde kunne 1 on- ne sig. Faldbaandene, som integrerende Partier afBjerg- masserne, have disses Fald og Strog, hvorfor de ogsaa paa Kartet fremtræde som Striber lobende omtent i Nord og Syd. Man finder nogle iblandt dem, som i Længden (efter Stroget) sees fortsatte over 1 Miil, og som i Breden (efter Mægtigheden) naae flere hundrede jndtil over tusindeFod; dog har man, ved at angive dem til saa store Dimensioner, især taget Hensyn til deres yderste Grændser, og sat ud af Betragtning, at flere inden for disse Grændser liggende Skik- fer ere lidet eller maaskee slet ikke ertsholdige (svage eller 88 Om Kongsbergs Ertsfeldt og Solvgange. dove Baand). Faldbaandenes Udstrækning mod Dybet (efter Faldet) er mindre bekjendt; men saa meget kan antagessom vist, at ingen Grube vil kunne naae den underste Grændse af Faldbaandene; idetmindste har man hidtil, selv paa de allerdybeste Puncter, intet Tegn merket til nogefc andet Op- hor nedad, end et saadant stykkeviis vexlende , som ogsaa kan finde Sted midt under Stroget i horizontal Retning i hvilketsomhelst Dyb eller selv paa Overdåden. De vigtigste F aldbaand ere: 1) UnderbjergetsHoved-Faldbaand. Stiger man fra den Dal, hvori Kongsberg ligger, mod Yest op paa den til- sto de n de Bjergstrækning, saa kommer man, i i Miils Åfstand fra Staden og i tn Hoide omtrent 500 Fod lodret over samme, til en Afsats paa Bjergsiden; her træffer man det saakaldte Underbjergs Faldbaand, der til den ene Side, næsten lige i Syd, lober ned imod Kob- ber bjergselven, og til den anden, omtrent i N. N. V., til Gruben Prindsesse Lovise Augusta. Paa en Strækning af omtrent a Miils Længde herfra sydefter er dette Fald- baand meget merkeligt formedelst den Mængde Gruber, der paa Samme have været anlagte ; Breden kan maaskee antages at naae 200 Fod. Flere mindre Faldbaand (Spring- baand) ledsage Hovedbaandet i Ost og Yest. 2) Overbjergets Hoved -Faldbaand. Omtrent 4000 Fod længere i Yest og i ø til 700 Fods storre lodret Hoide end Underbjerget, ligger Overbjergets Faldbaand paa den ovre Flade af Bjergstækningen. Fra sin storste Hoi- de ved Haus-Sachsen-Grube lober det, under en meget svag Sæ nkning af Bjergfladen, mod Syd eller egentlig noget sydostlig hen til Kongens- og Armen-Grube gjen- nem en Længde af 8000 Fod. Paa dets videre Fortsæt- telse imod Syd stryger det ud over et temmelig steilt Om Kongsbergs Ertsfeldt og\ Solv gange. 89 Affald ned mod Kobberbergs Elven, til hvilken Afstan- den fra Armen-Grube er omtrent 8000 Fod. Efterat ha- ve sat over Kobberbergs-EIvens Dal , hvis Blind her ora- trentharsammeNiveau som Kongsberg, stryger Faldbaandet vistnok længere imod Syd, men den dybe Tværdal dan- ner dog her et Slags Grændse for Overbjergets Feldt. Til den anden Side, nemlig mod Nord fra Haus-Sach- sen-Grube, falder Bjergstrækningen af mod en anden Tværelv til Langen, nemlig Johnsdals-Elven. Paa denne Skraaning lober Faldbaandet ned til Johndalen og erhol- der her, i en Afstand af lidt over 12000 Fod fralians- Sachsen-Gruhe, en ligedan tilfældig Begrændsning for sit Feldt mod Nord, som hiin i Syd, uagtet det ogsaa til Nord- siden har en vidtloftig Fortssettelse forbi denne Grændse. Ta ges blot Hensyn til Længden me 11 em de tvende om- talte Elve, saa seer man, at Faldbaandet allerede mellem dem har en Udstvækning af mere end J norsk Miih Breden angives til 1000 a 1200 Fod*). I ethvert Til- fælde er Overbjergets Faldbaand det bredeste, ligesom det ogsaa er det længste. Som Grnbefeldt ndmerker det sig desuden fordeelagtigen ved den ovenfor angivne Beliggenhed mellem tvende Tværdale. 3) Andre Faldbaand paa Overbjerget. Foruden en- deel Springbaand lohe flere endog af de betydeligere Fald- 4) At Angivelserne af Faldbaandenes Brede ere noget uovereens- stemmende, er let at forklare, da Naturen sjelden har beteg- net Faldbaanden e med aldeles skarpe Grændser, og deres Mas- se ofte saa umerkelig forlober sig i den tilgrændsende ikke med Ertser impregnerede Bjergart, at Grændsebestemmelser- ne, som Kartet maa angive skarpt, blive mere eller mindre vilkaarlige. 90 Om Kongsbergs Ertsfeldt og Solvgange. baand ganske tæt ved Siden af og navnligen vesten for det anforte Overbjergets Hovedfaldbaand. Det være her betræffende disse nok at anfore nogle Navne saasom: Krag- Grubens, Knute-Grubernes , Barlindalens Faldbaand, og at gjore opmerksom paa, at ogsaa de, ved at være sam- mentrængte just paa det samme Sted, hvor Overbjer- gets Hovedfaldbaand er mægtigst, vidne om, at denne Deel af Bjergstrækningen mere end nogetsteds er rigidetmindste paa Faldbaand-Ertser. 4) IIelgevande ts Faldbaand. Henved J Miil i lige Linie mod Vest fra Kongsberg har den brede, lige ind over Tellemarkens Grændse udbredte Fjeldstækning, hvor- af Overbjerget udgjor saa at sige den ostre Rand, en Sænkning, hvori Fjeldsoen Helgevandet ligger; i dennes Omegn gives flere, tildeels vigtige Faldbaand, hvoraf især et udmerker sig ved en anselig Brede. Bjergarterne ere her temmelig forskjellige fra dem nærmere ved Kongs- berg, hvilket man ogsaa sporer i et mindre regelmæssigt og kortere fortsat Strog af Baandene, og i deres hurti- gere vexlende Udvidelse og Sammentrækning efter Breden. 5) Faldbaand syden for Kobberbergs-Elven. Disse synes at være en Fortsættelse af Under- og Overbjergets samt Barlindalens Faldbaand, og stryge næsten lige i Syd til Lidterud-Elven, paa hvis anden Side et ganske andet Sy- stem af Bjergarter fremtræder. 6) Faldbaand uorden for Johndals-Elv, især paa Vindor-Fj e Idet. Disse antages af Flere at være en Fortsættelse af Baandene paa Under- og Overbjerget, og uafbrudt at stryge nordlig op igjennem den Afdeling af Fjeldstrækningen mel! em Nummedal og Tellemarken, som i Syd begrændses af Johndals-Elven og i Nord af den Boi- ning af Laugen, som finder Sted ovenfor Lyngdals-Elvens Om Kongsbergs Ertsfeldt og Solvgange. 91 Forening med Hovedelven. Uagtet der er Grund til at betvivle en saadan nafbrudt Fortsættelse, saa seer man dog virkelig, at den betegnede Trakt omtrent i lige Mængde indeholder hine med Faldbaand-Ertser gjenremtrængte Partier af Bjergmassen, som den tilsvarende sydlige Stræk- ning. Hyppige og tildeels særdeles stærke d. e. metalrige Faldbaad, stryge over Vindor-Fjeldet, og vise sig især omkring dets hoieste Punct Dronningkollen. Videre nord- lig findes ogsaa stærke Baand paa Dyreboe-Fjeldet og Aas- land-Aasen. Ligesom det Meste af Fjeldegnen her mere etld sydenfor er gjennemskaaret af dybe Smaadale, og oftere viser ganske steile Vægge og skarpe Fremspring af Fjeldknuderne, saa ere ogsaa Faldbaandene her mindre regelmæssige, Alt en Folge af visse Forandringer i og ved Bjergarterne: deels ere disse ikke skifrige eller af- deelte i disse med hinanden ligelbbende Skikter, som betinge Strog og Fald, men ere mere eller mindre ufor- melige Masser, som vel i Almindelighed have deres storste Dimensioner i Nord og Syd,^ men ellers ingen fast Re- gel folge i deres Udstrækning, i det de snart udvide sig, snart trække sig sammen, snart ganske udkile sig ; deels ere i denne Trakt selv de samme skifrige Bjergarter, som man træffer paa Under og Overbjerget, mindre regelmæs- sige, idet de ofte have et forvirret Strog og Fald, som indenfor et ganske lidet Rum kan afvexle i de forskjel- ligste Retninger. Saaledes kan man her træffe Faldbaand, hvis Stroglinie, idetmindste paa en kort Strækning, nær- mer sig mere til at ligge i Ost og Vest end i Nord og Syd, og man kan finde en Faldbaandmasse, som ikke skif- rer sig, men som er ganske jævn i sin Sammensætning *). *) Nemlig af krystallinisk-kornig , saakaldet massiv Struktur ; navnligen forekommer her granitoidisk Ainphibolit. Commis- 9£ Om Kongsbergs Ertsfeldt og Solvgange. 7) Skara-Grubernes Faldbaand. De ligge henved 1 Miil N. O. for Kongsberg i en lav Fjeldegn, som hoi- ner sig mod N. under Navn af Holte-Fjeld. De have i alle Henseender meest Lighed med Faldbaandene paa Under- og Overbjerget. Efter disse Bemerkninger over Faldbaandene bliver det nu ogsaa fornodent at give et Begreb om Gangene og over- hoved om Solvets Maade at forekomme paa i de Kongs- bergske Fjeldes egentlige Gjemmesteder for dette ædle Metal. Man forestille sig, at et Stykke af Fjeldets Indre i et af de Kongsbergske Grubefeldt, saasom paa Overbjerget, <9 var at see til Ex. som Fig. 1 Tab. 1 ; man vilde da, ifald det var vel valgt og tilstrækkeligen stort for at vise Maa- den, hvorpaa Solvet forekommer i Kongsbergs Gruber, finde det af en Beskalfenhed og Sammensætning, som allerlettest opfattes ved Hjælp af nysnævnte Figur, Her lægger man for det Forste Merke til de forskjelligen betegnede Afde- linger A, B, C, D, E, F, G, H, hvilke forestille de forskjel- lige Forandringer af Bjergarterne, staaende ved Siden af hinanden i Skikter, hvilke, dersom Stykket tænkes at have beholdt sin oprindelige Stilling, paa den vandrette Flade a b ville lobe i N. og S. , og paa den lodrette Flade b c ville, ifolge det sædvanlige Forhold paa Overbjerget, vise sig steilt nedadgaaende til den ostlige Side (falde mod Ost). De Skikter, som ere anlagte med Bruunt, betegne dem, som vedlndhold af Svovlmetallerne fremstille sig som Faldbaand. Dernæst bemerker man den paa Tværs igjennem det Hele lobenbe Deel 1 E L; denne forestiller en saakaldet ■■■*■* — ■— sionen er naturligviis ikke gaaet videre ind i disse Detailler, end dens Hensigt krævede. Red. Anm. Om Kongsbergs Ertsfeldt og Solvgange. 93 Gang. Paa Fig. 1 sees den kun paa den ovre Flade a b og paa Sidefladen a c ; men den maa tænkes ligeledes ud- gaaende paa den undre FJade og paa den ligeoverfor a c staaende Sideflade, da den som sagt virkeligen heelt gjen- nemskjærer Skikterne, noiagtig som om en Revne var gaaet tværs over dem, og denne siden var bleven fyldt med Gan- gens Bestanddele. Ved at undersbge en saadan Gang nær- mere, vil man finde dens Fyldning af heelt ulige Beskaffen- hed; i det Mynsterstykke, vi have foroie, ville vi antage den at være af det onskeligste Slags ; den vil da, istedetfor i de sædvanlige Skikter at bestaae af flere Slags uanvende- lige Steenarter, indeholde mere eller mindre Solv der, hvor den gjennemsætter Faldbaandene. Dette merkværdige For- hold er den Kongsbergske Bjergmands store og vigtigste Er- laring; det er fremsillet ikke alene i Fig. 1, Tab. I, men til endnu storre Tydelighed paa Fig. 2 (samme Tavle), der- ved at de Stykker af Gangen, som intet Sdlv indeholde, eve anlagte med Rodt, de derimod, hvori det maa tænkes til- stede, tillige ere betegnede med Blaat. Man seer da hvor- ledes Gangen er uholdig ved at passere gjennem de al- mindelige Skikter (dove Baand), men ædel ved at indtræde i de med Faldbaand-Ertserne ansvangrende Baand. Fig. 2 viser dette især ved at stille en stor Flade af Gangens hele Bredside (Face) blottet tilskue, idet man tænker sig, at Stykket defgh, Fig. 1, af Skikternes foran Gangen liggende Masse er borttaget. Efterat nu Enhver, som det tdr haabes, er sat istand til at forstaae det saa ofte borte Edtryk, at Solvet i de Kongsbergske Gruber forekommer paa Gange, som krydse Faldbaandene, kan det ikke undlades nogct nbiere at om- handle flere vigtige Forholde ved Gangene og overhoved 94 Om Kongsbergs Ertsfeldt og Solvgange. ved Solvets Fordeling i disse Leiesteder. Forst ere et Par Omstændigheder at berore, som forene sig i den Henseende, at de bidrage til at gjore den Kongsbergske Grubedrift sær» deles kostbar. Gangene, hvori Solvet inholdes, ere i Al~ mindelighed meget smale, oftest faa Tommer mægtige, saa at man, for at vinde Ertsen af en saadan smal Gang, blot for at erholde tilstrækkeligt Rnm, oftest maa udbryde en Mængde af det dove Bjerg tilligemed Gangen. Det er vistnok saa, at Gangene undertiden naae et Par Fods Mægtighed og der- over, og at Solvet ikke aldd holder sig ganske noie inden- for Gangene alene, men ogsaa findes i mere og mindre Mængde at gjennemtrænge de nærmest tilliggende Partier af Sidestenen d. e. selve Baandene, samt at undertiden flere Gange ligge hinanden saa nær, at de kunne vindes under Eet; men disse Tilfælde ere dog de sjeldnere, og i Almin» delighed maa Driften, som anfort, skee paa den enkelte smale Gang. Den anden her tilsigtede Omstændighed er den, at Gangene, saaledes som dette Slags Leiesteder sæd» vanligviis pleie, have et meget steilt Fald eller ere mere eller mindre lodrette; idet nu deres Ædelhed er indskræn- ket til Krydset med Faldbaandene, hvilke ligeledes have et steilt Fald og som oftest heller ikke ere meget brede, maa Driften paa Gangens ædle Puncter naturligviis altid tage Retningen mod store Dyb, hvor Enhver indseer at Arbeidet maa blive besværligt og kostbart. Kongsbergs Gruber ere ikke sjelden over 1000 Fod dybe, medens de vist ikke ofte naae en Længde af 200 Fod eller derover. Ikke at tale om Forskjellen fra de Gruber, som bygge paa mere eller mindre vandrette Leiesteder (Leier og Fibtser), afvige de altsaa ogsaa fra dem, som ellers ere anlagte paa Gange; thi da disses Ædelhed i Almindelighed ikke, saaledes som her, er bundet blot til visse indskrænkede Stykker af deres Om Kongsbergs Ertsfeldt og Solvgange. 95 Strog, saa kunne de derpaa byggende Gruber sædvanligviis rykke frem i Feldt efter Gangens hele Længde, og erholde saaledes en til Dybet forholdsmæssig Udstrækning idetmind- ste i een Horizontal-Retning. Man har seet, at Solvets Forekommende er bundet til de Steder, hvor Gaug og Faldbaand krydse hinanden; dette forholder sig visseligen saaledes, og man kan med fuld Sikkerhed antage, at det i de Kongsbergske Fjelde vilde være forgjæves at soge efter det ædle Metal paa andre Puncter. Men heraf bor man ingenlunde uddrage den om- vendte Sætning, at der overalt, hvor hiin Krydsning finder Sted, ogsaa antrætfes Solv; tvertimod, det erkunMulighedeu for dets Tilstedeværelse, som paa disse Puneter er forhaanden. Vi have her nævnt det uheldigste af alle de særegne For- holde ved disse Leiesteder. Det er dette Forhold, som især bor kjendes og aldrig bor tabes af Sigte. At antræffe Faldbaandene er yderst let; det er heller ikke meget van- skeligt at finde nogen af de virkelig i stort Antal forhaan- denværende Gange, som igjennemskjære dem; kunde man nu her altid gjbre Regning paa en vis stadig Solvmængde, saa vilde Sporgsmaalet kun blive om dennes Storrelse, for at kunne bestemme, om Driften vilde blive lonværdig eller ikke, og de enkelte Grubers sa&velsom det hele VerksSkjæbne skulde være temmelig let at afgjbre, Men nu forholder Sagen sig ganske anderledes. Da aldeles sikre Regler, hvorefter det kunde bedommes, i hvilken Grad hiin Mu- lighed paa et g i v e t Sted vil forvandle sig til Virkeligbed, endnu slet ikke haves, og da Kunsten at opsdge de driv- værdige Puncter ikke ga a er udere, end til at paavise de Re- gioner, hvor der erllaab, men her ophdrer at være en re- gelbundet Sogning og -ombyttes med blotte Forsog , i det 96 Om Kongsbergs Ertsfeldt og Solvgange. hoieste ledede af god Takt og visse usikkre Antydninger — saa maa det erklæres for umuiigt med fuld Vished forud at beregne nogen Grubes Lonværdighed. Den bedste Maade til ret tydeligen at overbevises ora, hvor lidet Naturen har fulgt nogen almindelig Regel med Hensyn til at tildele eller ikke tildele Gangene Solv, der hvor de dog muligviis kunne være ædle, eller- — hvilket for os i Virkningen er det samme — > at dog idetmindste Reglerne herfor, hvis de skulde existere, endnu ere Bjerg- manden ubekjedte, turde være at betragte et Par virkelige Exempler. Fig. 3., Tab. 1, viser Driften i Gruben No. 9 under nye Seegen-Gottes paa Vindor-Fjeldet. For at forstaae dette Grubekart kaste man forst et Blik tilbage paa Fig. 1 og 2, samme Tavle. Her er antaget, at Gangen overalt indenfor Faldbaandet er rig paa Solv; Driften paa en Gang af de fremstillede Forholde vilde da i et vandret Tværsnidt, saa» som iFladen ab, Fig. 1, faae Formen af de tre puncterede Rectangler omkring de 3 Stykker af Gangens Udgaaende paa denne Flade, som gjennemsætte de med Faldbaand-Ert» serne gjennemtrængte Skikter; videre nedad vilde Driften her fremdeles vedblive saaledes, at Tværsnidtene kom til at blive næsten de samme, kun vilde de nedre Tværsnidt komme til at ligge længere imod Ost end de ovre, forme- delst Baandenes Fald til denne Side, og tillige lidt længe- re mod Syd formedelst det sydlige Fald, man nok bemer- ker, at Gangen i dette Tilfælde er tænkt at have; kort, forsaavidt som Driften ikkun directe gik ud paa at vinde det i Gangen værende Solv, og man altsaa blot borttog de ædle Partier at Gangen, og saa meget af Bjergmassen ved dens Sider, som nodvendig for at faae Rum til Arbeidet, saa Om Kongsbergs Ertsfeldt og Solvgange. 97 vilde G ruben fremstille trende noget mod S. O. nedgaaende Aabninger, som skulde have deres Brede mellem N. og S. og deres Længde mellem O. og V., og hvoraf det oprette Gjennemsnidt i O. og V., afsat paa en Tegning, vilde falde sammen med Grændserne paa Gangens Face af de 3 Partier, som paa Fig. 2 ere betegnede med Blaat mellem det Rode. Kartet Fig. 3, Tab. I, er netop en Gjennemsnidts-Tegning af det nysomtalte Slags; det fremstiller Driften efter Gan- gens Længde (foruden efter dens Udstrækning ovenfra ned- ad), saa at det paa det Tydeligste sees, hvilke Partier der» af man her har borttaget. Da nu paa den ene Side ikke Stort mere er afbygget , end hvad der gav Solv, og paa den anden Side sikkert heller ikke, til det opnaaede Dyb, Meget er blevet sat tilbage (til Grubens Sikkerhed) af de ælde Partier, saa indseer man, at Kartet paa den meest til- fredsstillende Maade kan oplyse om Solvets Fordeling i Gan- gen. Da Faldbaandet maa antages at have havt sin Brede omtrent fra a til b, en Udstrækning nemlig, indenfor hvis Grændser Gangen, det være sig hoiere oppe eller dybere nede, af Driften sees at have fort Solv, og Baandet, saa- ledes som det originale Kart udtrykkeligen angiver, har været næsten lodret, saa bliver det hele Stykke mellem cd og ef den Region, i hvilken Gangen muligviis kunde have været ædel; at dette langtfra virkeligen har været Tilfældet, er noksom klart af Kartet. Især er det merkeligt at see, hvorle- des Ædelheden ligesom med Eet har ophort under og til- deels over de afbyggede Rum A, B og C, og hvorledes Bjerg» mandensHaab her er blevet skuffet ; man seer nemlig, hvor- ledes han paa disse Steder troligen har gaaet ud med sine Forsbgsdrifter, Feldtorterne D, E, F o. s. v., og at han med et Par af disse maaskee endog er rykket frem forbi den sand- 98 Om Kongsbergs Ertsfeldt og Solvgange. synlige Grændse af Falbbaandet uden at linde noget lon- vaerdigt Anbrud. Det andet Exempel være Kongens-Grubes sondre Gang, som just nu giveren saa overordentlig Mængde Solv. Deels af Mangel paa Karter, deels fordi denne Gang i de ovre Dyb- der endnu for en stor Deel er urort, og dens Forholde der ubekjendte, maae vi indskrænke os til at betragte den i et betydeligt D^b (omtrent 12MFod under Fjeldets Over- flade) liggende Deel deraf, hvorpaa Driften i nærværende Oieblik fores.. Her havde Gruben i Juli 1834 et saadant Udseende, som Kartet Fig. 4, Tab. 1, viser. Det Skraffe- rede forestiller det afbyggede Rum seet en Face, d. e. op og ned samt fra Vest mod Ost efter Gangens Længde, gan- ske saaledes som i det foregaaende Tilfælde, og som Fig. 2, Tab. 1, tilstrækkeligen oplyser. Nedenfor dette Rum og videre mod Vest angive Tallene 1 — 14 det Antal forskjel- lige Baand, som man her skjelnede mellem. Baandenel, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 12, 14 vare alle mere eller mindre stærkt ansvangrede med Faldbaand-Ertserne (vare mere eller mindre rige Ertsbaand), og for Oieblikket havde man paa alle Arbeids-Puncter indenfor Grændserne af disse Baaud, memlig paa Linien abcde, samt i det Inderste af Torbjorns- orten, Solv for sig, tildeels i stor Mængde. I Baandene 1, 2, 3 var Gangen indtil henved 24 Tommer mægtig; i 4 og 5 var den ligesom sammentrykt af Sidestenen, og derfor meget smalere og tildeels ligesom adsplittet ; ikke desto- mindre var den ogsaa her solvholdig, og desuden indeholdt disse Baand selv, i Nærheden af Gangen, en Mængde Solv. Baandene 11 og 13 vare dove Baand, hvori da ogsaa Gan- gen var ganske uædel, en Tilstand, hvorfra den igj n kom tilbage ved atindtræde i det metalrige Baand 14, hvis Brede mod Vest man endnu ikke kjendte. Om Kongsbergs Ertsfeldt og Solvgange. 99 Da det maa antages, at de i denne Grube overhoved meget regelmæssige Baand idetminste ikke særdeles væsent- ligen forandre deres Natur paa en Afstand, som fra Gesen- ket cd til Driftens overste Deel ved f, saa skulde man hvis der altid var en jævn Mængde Solv i de i samme Baand beliggende Partier af en Gang, have forefundet saadanne egale Qvantiteter overalt ovenfor Linien a bede i Baandenes Retning opad. Men i dets Sted har her hersket den meest overordentlige Ustadighed i Henseende til Gangens Indhold ; medens der fra f til gpaa den ene Side, og til h og i paa den an- Side, ikke har kunnet drives paa Gangen formedelst' dens Fattigdom, har den, der hvor det har lonnet sig at afbyg- ge samme, deels indeholdt hidtil ganske magelose Solvmas- ser, deels kun været maadelig rig. Det var fra Punctet k, at man udbrod en Solvklump, der alene for sig veiede mere end 1400 Mark, men som menes end da neppe at have udgjort Halvdelen af den hele Solvmængde, som her var sammentrængt til een sammenhængende Masse. Ved Punctet 1 skede i 1832 det bekjendte Gjennemslag fra Drif- tens daværende Gesenk til den saakaldte Bergraad-Ort, hvorved der ved eet Skud losgjordes omtrent 2000 Mark Solv. Merkeligt er ogsaa Punctet ra, hvorfra i 1834 er ud- taget et Stykke gedigent Solv af 595 Mks. Vægt. Om Til- stedeværelsen af disse overordentlige Masser af det ædle Metal havde nu Bjergmanden ingen, idetmindste aldeles in- gen sikker Formodning, forend han umiddelbar berorte samme; de maaskee forhaan 'enværende hoist uvisse og ofte ganske skuffende Tegn, som kunne have gaaet forud for Solvmassernes Opdagelse, have vel viist sig i det Hoieste etParFod forend disse Masser selv. Man seer da allerede heraf tydeligt nok, at den største Rigdom kan indtræffe ligesaa uventet, som total Armod kan indstille sig der, hvor 100 Om Kongsbergs Ertsfeldt og Solvgange. der dog var Grund til Haab. Men dette vil blive end mere indlysende ved folgende Bemerkning betræffende den Deel af Kongens-Grube, som her tales om. Her har man, siden Arbeidet i Verkets sidste Periode begyndte paa dette Sted, ikkun af en eneste Gang, og selv deraf blot af et Stykke, som kun er omtrent 20 Lagter i Længden og 18 iHoiden, men i Flade neppe udgjor 300 Qvadrat-Lagter , erholdt et Product, der, efter en vistnok yderst usikker Beregning, kan anslaaes til 90,000 Mark fiint Solv. I alle Tilfælde er det nærværende Anbrud det rigeste, som nogensinde har været antruffet ved Kongsberg, ja det turde i Rigdom endog overgaae ethvert andet i alle bekjendte Solvbjergverker, Det er da det bedste Beviis for, at der ikke, saavidt man endnu veed, existerer nogen bestemt Lov for Solvets virkelige Tilstedeværelse i Gangens Kors med Faldbaandet, at man, forend Arbeidet begyndte paa selve Stedet, slet Intet vidste om denne her forborgne Skat, og at man for at naae den heller ikke her er gaaet frem efter andet end den alminde- lige Regel at gjore etForsog, hvor Gang og Baandkrydse hver- andre, ja at man, hvis Nogen virkelig har gjort sig en anticiperen- de Forestilling om Gangens Beskaffenhed paa dette Sted, vel heller har havt en ringe Mening om dens Rigdom end en hoi, da Alles Haab dengang var rettet mod det endnu ikke naaede og temmelig uvisse Forenings-Punct af denne Gang med Armen-Grubes Ilovedgang. Den Slutning, som Iigefrein er at udrage af de anforte Forholde, er altsaa, at ligesaa hurtigt, som den store Rig- dom begyndte nedenfor det paa Kartet Fig. 4, Tab. 1, med f betegnede Punct, ligesaa pludselig kan den igjen forvinde, saa at map maaskee igjen med længselfuld Forventning kap Om Kongsbsrgs Ertsfeldt og Solvgange. 101 komme til at fæste Haabet til hiint Foremngs-Punet *) af Gangene, hvilket nu, under en saa stor Rigdom som Oie- blikkets, naturligviis har mindre Interesse. Og det Resultat, som forhaabentlig nu i Enhvers Overbeviisning fremgaaer af de betragtede enkelte Tilfælde tilsammentagne, er hvad ovenfor blev fremsat, at naar den kongsbergske Bjergmand skrider til sit Arbeide paa de Puncter, hvor hans Regel siger ham, at der muligviis kan findes Solv, er det ham umuligt at forudsee, i hvilken Grad hans Haab vil gaae i Opfyldelse ; vi have seet, at hans Forventninger ligesaavel ganske kunne blive skuffede, som at de I en overordentlig Grad kunne overtræffes af Foretagendets Udfaid. *) Uagtet man s som det off ere er bemerket, hldtil Ikke har kun- net opdage , at Naturen fiilger nogen bestemt Lov med Hen- syn til Solvets rigeligere eller sparsom mere Fordeling i Gan* gene der, hvor de gjenn em skjære Faldbaandene, saa har det^ som man let bcgriber, dog ikke manglet paa Gisninger i den- ne Henseende, og virkelig gives der, angaaende visse Forhol- de, som turde have Indflydelse paa Gangenes stbrre eller min- dre Ædelhed, flere Erfaringer, som fortjene al Opmerksom- hed, om de end ikke endnn have kunnet erholde Rang som faste Regler, Saaledes har det saa ofte i nd truffet , at naar tvende Gange kom sammen, viste Forenings-Punctet sig som et fortrinligt Anbrud, at man harGrund til at haabe det Bed ste om saadanne Puncter. Et saare merkeligt Forhold vise i dette Oieblik Kongens-Grubes sondre Gang og Armen-Grubei Hovedgang: medens den fbrste er saa udmerket sdlvrig, forer den anden, som i Langortens Niveau ligger omtrent 20 La g- tcr og i Bergraadortens omtrent 14 Lagter sondenfor hiin, i samme Dyb og i samme Baand saagodtsom intet Solv. Oven- for Langorten derimod synes det, at Kongens-Grubes Gang længe var den fattigere, medens Drifterne i Armen-Grube vise* at man da her har fundet Solv. Vaie tilstrækkelige Opteg nelser og Karter over de gamle Gruber forhaanden, saa vilde man kanskee være i Besiddelse af flere Exempler paa et saa- dant Vexelspil af tæt ved hinanden lobende Gange, i hvilket det synes, at de ligesom skifteviis mellem eig indbyrde® ere rige og fattige. Indhold. Pag. I. II. III. Side. Granitens og de dvrige saakaldte massive Bjergartcrs samt de krystalliniske Skiferes Theorie, af B. M. Keilhau 1. Iagttagelser til Hoidebestemmelser med Barometer, fo- retagne i 1827 *) paa en Reise mellem Valders’» og Gul» brandsdalens Fjelde, af Th. Broch ....... 73. Om Kongsbergs Ertsfeldt og Solvgange (Uddrag af: Indstilling fra den i 1833 nedsatte Commission til Un dersogelse af Kongsberg Solvyerk ....... 86. *) En Række af Hoidemaalinger foretagne i den samme Egn 1826, er meddeelt i det ældre Magazins gidste Hefte. Rettelser Pag. 16, Lin* 3 nedenfra — 76 ved Obs. No. 9 — 77 — — - 15 - 79 — — - 24 — 83 — — - 31 - 84 — - 35 -- 96 Lin. 1 ovenfra — — — 1 nedenfra — - 99 — > 4 ovenfra sfaaer: Særsyn ; læs: Sætninger — * Slaagenbroen ; læs : Slemjenbrøen — over Fjeld; læs: over dette FjeM — horer og 5 læs: horer opj — Kisdalen — Visdalen — - Smorstabræen 5 læs: Smorstak- liræen — Himshulpiggen — Hanshul- pig&em asikkre ; læs s usikre — nodvendig ; læs : nodvendigt — ektilde man hvis 5 læs s skulde man, hvis h b * ■ -o -• $ r ^rjr. 2 n :-r ‘ : r..u -,r . - i :. . ' : • ,J . ; : . .. ’ - ■ - ■ ■ l y: sir-v wo : sasl : ' ■ I — r •: i : : r; " j :,r - • : r: i. V — n / : -5 -J; : ■£. : '. • c l j ::: r;- 1 ■.• r.: ■' ~ ' -r — li) 7";;J -L. . ' r I — rr'_r' irr; i ; ' — ■yyZZ.n : ri $ Grrirrii 3 irr.iiii : &ci! ’* — ' cf';. : ‘ >.T:i : ■ ri ? r - vi ri ■■ ’•* - u’i C.1 IS ; » » ' f/V*' V i — ■ ' Z ■ -- ■srTrrro I ri... vil r vi} a i — i i 0 i ;; • r ' — 1 r J -f Face ttFÅont/c/t.r OrrtAcr ro// r// r CraitarDriF t Ft//t M JF. o Lagtet Fu/.- /. Fu/. 3. Face (tS‘ Or// Ar// JVye Feeac/t Cso/Zes N-.9. 10. 70 jo 10 .lo Lagte r. >/. Beryraae/ - Orten B . .1‘kuOe/iSøry _ . _ C Lat/yorten Jj. Å ////feirtroj\rerne Tordjarn.r- Orten Christiania, I/illto(V< aF G.L.Pelir. ott 1'iliiiiÉilWpiliiM /-•y P: W/«* . /Itiyrtll,/ Or.rtrr/t OlWlta II 7i/,l.rrr i Ibm/nr/ncl/1. )n\Wh/ „J tlnrtut.f jtiirkiyt /)}■/;'(> f/ o'- sy i L ; t \ \ Hr J rc/mt- 'Oi/A .harr- f ZZa/uZr /inZ/rn^ ^X /Inwriiiii'1' fyol/rn JtfZt/.J Or, ■f ZZarnt 06 1 /f!/'. \OJlA iucr I y/om/A/, ./ourfa/f An//rn ff/ ^,v 'i'/ xnA./if ■Ibmiiu/tr 'f/t/ f *"*•' (l Z\ /11/fZrhls . Jlar/n-rrll S^KONOSBK !*('•' ifftn/jXt. 'tm». I i/irin - fjrJJ I W/rfo ZZn/nZ, Kag/Zn A /nn/rj) IvJrnstaJ .OlrpiGr liivnJIint V-\ R 7’ .)/■' (ji-ujifTOflL ^ — ' /,> iJhnnn rnJ/no' tjffaa/rstoU/ce/i Oifydbu/' Jc/i rir/zv//o'<‘ ,1'torre/se.cf/ct' Jo J s/arcnr Zffl^ -Iosse-Ra’et folger, i samme sydostlige Retning, Thime-Ra’et sydenfor flere Vandbeholdere i Tbirae. Dog forend man naaer dette, kommer man ovenfor Sande Her- regaard over en mindre og isoleret men ligeledcs til Ræk- ken benhorende Masse af samme Sammcnsæining som Raerne. Tbune-Ra’et er nordlig en bred og flad Banke, ligesom 31 osse-Ra*et$ men sydlig, ved Glæng, vender det et steilt Affald mod en paa dette Sted indgaaende Yig af Glommen, og bar tydeligen en Inflexion efter denne B ugt af den som en Indsoe ber udvidede Flod. Yed Glæng naaer Toppen af Banken en Hoide af 180 F. o. H. (B. 1834), og ligger saaledes omtrent 100 Fod over Glommens Flade dersteds; Banken selv kan, efter dette, ved Glæng maaskec antages at være henved 100 Fod mægtig, da vist ikke dens lose Masse, men beiler selve Fjeldgrunden danner den her- værende Dæmning for Glommen. Hiinsides Sarpen og Hafslund seer man atter en Mængde Blokke samlede paa en mod SO. lobende Linie, og snart anhober sig en ny Banke, der stryger ned til Sydenden af Ise-Soen 5 Forholdet er ganske som ved Moss. Den folgende Masse rykker lidt sydlig ud af Linien$ den danner en Tangent til Tvedter*Yandet ganske som den forrige til ise-Soen x). 1) Man træfier paa Veien meilem disse Soer nogle meget store om Landjordens Stigning. 143 Derefter folgcrRolike-Ra’et, hvilket tangerer Sydenden af Rokke-Vandet og* * et Par andre sinaa Bassins, der tildecls kun ere fyldle med Myre. Ved Rokke Kirke fandtes det Iloicsle af denne Banke at ligge 450' o. H. (B. & K.)- Den er smalere og steilere end Mosse- og Thune-Raerne. I det man har tagct Vcifyld deraf, er, paa den norddstre Side ovenfor Helgerod, en stor Grav fremkommet, hvori man seer mindre og storre Rullestene skiktviis at vexle med Rodsand; dog ere Lagene ikke meget skarpt afson- drede fra hinanden; de falde 10 — 20° mod NO,, d. e. indad mod det bagenfor liggende Bassin, nu en Myr, over hvil- ken Ra’et reiser sig 30 — 40 Fod, saa regelmæssigen som en kunstig Vold* Den sidste af disse Masser, som man har tillagt den tidtnævnte Benævnelse, er IIveen-Ra’et, hvilket fra NV. stoder til den sydvestlige Ende af Fem-Soen. Det ligger ganske oppe paa Fjeldhoiden mcllem denne Soe og Fjorden ved Frederikshald ; en Maaling af dels over ste Punkt gav 410 F, o. fl. (B,); det var her bedækket af særdeles store Blokke. Et Appendix dertil ligger sydligere ved Sohrcdden, hiinsides Tistedals-Elven. Banken ved Or-Soen er endelig ogsaa en ganske ana- log* Dannelse; men den ligger lidet udenfor den af Raerne fulgteXinie, nemlig lidt sydostligere, saa at den maaskee ikke horer just til disses Række. Dog kan det ogsaa gjerne være, at liiin Linie her blot har erholdt et sydlipere Lob. Massen ved Or-Soen har maaskee en Hoidc af 400 F, o. H. *) Steendysser, Minder fra Oldtiden, der fortjene Antiqvarernes Opmerksomhed . *) Efter en Maaling af Pastor Aschehoug ligger Præstebakke (ligeledes ved Or-Soen) omtrent 400 F. o. 11. J 144 K e i I li a u II vad som nu allerforst er idinefaldende ved denne lange Folge eller Bække af Banker, er dens omtrentlige Parallelismc med den almindelige Kystlinie. Dernæst er det merke! i gt, at dens Nordvest-Ende er saameget lavere end dens syd- osilige Deel. Men fremforaJt frappant er det Forhold, som de enkelte Banker mæsten uden Undlagelse sees at staae i til indenfor og al tid mod Nordost, d. e. paa den fra Kyst- linjen vendte Side, liggende Bassins. Dette Forhold maa forekomme saa meget besvnderiigere, naar man lægger Merke til denOinstændSghed, af Landfordybningerne, hvortil den ene eller den anden af Bankernc staae i Belation, dog fordetmeste, i folge deres indskræukede Cdstrækning, kim paa et kort Stykke af de sidstes bcle JLængde stode ind til Samme, saa at den Deelagtighed i Massernes Dannelse, som maa maatte være tilboielie; til at tilskrive disseFordyb- ninger, derved igjen maa forekomme mindre, og for de fra Fordybningerne bortvendte Ender af de tangerende Volde egentlig slet ingen 5 Masserne ved Ise-Soen,Tvedtcr-Vandet og Fem-Soen samt vel og den ved Or-Soen, hvilke paa en saa merkværdigen overeensstemmende Maa de danne fra Nordvest tilstodende Beroringslinier til disse Bassins, ere ved deres nordvestlige Endepunkter ganske skilte fra Vand- bcholderne ved melJemliggende Forhounnger af Klippe- grunden, hvilken, som Gneisterrainets Natur ber er, med en uregelmæssig puklet Overllade rundtom omgiver Soerne. Hvor ecn og samme Vold ligger foran Uere Bassins uden at have inodtagct no gen Indboining ved de enkelte, saaledes som TilfæSdet er med Bokke-Ba’et og tildeels med Thune- Ba’et, synes det op;saa tydelipt, at Dannelsen af Voklene ikke har heroet paa Tilstedeværelsen af indenfor liggende I andfordybningcr. Endvidere gives der smaa Partier af Bankerncs store Bække, som dog virkelig slet ikke be- om Landjordens Stigning*. 145 merkes at correspondcrc med noget bagenfor liggende Bas- sin: idetmindste synes dette at være Tilfældet med Massen ovenfor Sande. — At Vand-Soen, lisnæs-Fjorden, Thtine- Vandet o. s. v. i den haarde Gncisgrund udgjore en Suite af Bassins, som ogsaa folge kinanden fra NV. til SO. hvis Sydsider næsten ganske noie ligge i en ret Linie efter det anforte Strog, er kun endnu atter et paafaldende Fac- tmn ; thi denne Regclmæssighed er for stor, til at inan her ikkun skulde see det blotte Tilfælde. Angaaende Rækkens Afbrydelser, da kunne Aarsager- ne dertil være tydelige nok, hvor Dale med betydelige Vasdrag afskjære Bankeroe; paa nogle Steder har vel og saa Fjcldgrimdens betydelige Elevation bevirket Afbrydel- seii. Men overalt kunne disse Aarsager ikke have været de gjældende, da en Discontinuitet af Rækken desuden of- tere findes paa saadanne Lokaliteter, hvor hverken nogen merkelig Sænkning eller Forhoining afden almindelige Ba- sis er forhaanden. Imidlertid, man tiddrage af alle disse Forholde hvilke Slutninger rnan vil, nogen andenMening om BankernesOprin» deise kan man dog ikke have, end den, at de, omtrent saa- ledes som vi med Lyell antoge om Sverrigs Åsar, ere dan- nede under en Bedækning af Havet ved en Stromning langs Kysten; thi det er indlysende, forst, at de ikke kunne være sammendyngede ved noget andet Middel end Vand, og der- næst, at kun Havet kan have bedækket denne Trakt paa cen Gang, men paa e en Gang d. v. s. under Eet, om end maaskeeien lang Tid, maa den hele Linie være dannet, dette er ligesaa klart og behover ingen videre Udvikling. Saaledes stille vi da uden Betænkning disse merkværdige Bankers Forekomst oppe paa Fastlandet blandt de Kjendsgjerninger, som bevise dette Lands Fremkomst over Havet, siden Bankcrne dannedes. — K 146 Keilliau Men skulle vi derlios tillike vove den Slutning’, at Landet har hævet sig: shjævt eller ulige, nemlig meget mere i Egnen omkring Frcderikshald end ved Moss, efterdi de sam- inensvommede Masser hist ligge saa meget hoiere end ved det sidstnævnte Sted? Der er vel Intet iveien for at an- tage, at en Række af Banker kunne anhobe sig udenfor cn Kyst paa hcel forskjellige Dyh, og saaledes begriber man let, hvorledes Niveauforshjellen f. Ex, mellem Mosse-Ra’et og Hveen-Ra’et skulde kunne finde Sted, selv om Hævningen liavde været lige betydelig paa begge Steder 5 men ifald Forekomsten af de store Blokke ovcnpaa Bankerne eller, som mellem Moss og Dillingen, paa en i Bankernes Linie liggende Ryg af Fjeldgrimdeo, skal forklares derved, at Blokkene paa disse Punkter ere efterladte af strandet Driv- iis, saa maa det hanskee antages, at samtlige Forhoininger, hvorpaa de store Ruilestene nu findes, engang have Lavt samme Niveau, nemlig at de alle samfidigen, eller dog næ- sten samtidigen, temmelig noie maae have ligget i Vand* skorpen 5 idetmindste hliver det hun saaledes nogenlunde begribeligt, hvorfor just denne Bankernes Linie er saa ud- merket ved Forekomsten af Blokkene. Det fortjener her- ved ogsaa at bemerkes, at de hoicst liggende Banker, Rok- he-Ra’et og Hveeii‘Ra’et, ere den Egn nærmest, hvor og- saa de fossile Soproducter ere fundne i det betydeligste Niveau over Havet, nemlig Egnen sydenfor JLinnekleppen. Foren d vi forlade Ra?ernc, maa endnu et Sted omta- les, hvor en derhenhorende Masse er i Contact med den for- hen beskrevne Leer- og Sandformation. Paa Reisen i 1834 gjorde vi os altid megen Umage for at linde saadanne Ste- der, men det lykkedes hun ved Glæng i Nærheden af Sar- pen, hvor imidlertid Forholdet ikke var aldeles tydeligtj det syntes, at det mariniske Leer er anleiet paa begge Af- / om Landjordens Stigning:. 147 fald af Banken, og at det saaledes optræder som en uaf- hængig, bestemt nyere Afsætning. Temmelig IiOit oppe paa det sydvestlige Affald var man ved en Brondgravning forst kommet gjennem fem Ålen dybt Sand, forend man naaede ned paa Lerct$ dette Sand skal ikke liave indeboldt Blokke, hvilke derimod udgjore den storste Dcel af Mate- rialiet i selve Banken. Masser, der stemme meget overcens med dem, som vi have forfulgt fra Moss nedefter til Egnen ved Fredriks- bald, antræffes endnu paa andre Steder, meget længcre fra den nuværende Kyst, end hine. Paa det O verste af Fol- laugs omtrent 400 Fod hoie Plaleau ligger, som Basis for Skie Kirke, sydenfor et lidet Vand ved Skydsstationen Con- tra, en bred Banke bestaaende af erratiske Blokke, Gruus og Sand 5 efter Længdeu er den udstrakt omtrent i V. og G., eller kanskee noget nordvestlig og sydosflig; idetmind- ste antræffes i den sidste Retning, naar man alt har forladt selve Banken, ligesom en Fortsættelse deraf, der blot he- staaer af en Mængde adspredt liggende Hullestene, og som altsaa forholder sig som Mossc-Ba’et ovenfor Dillingen. To eller tre Mile videre mod 80., paa Moiden af Lan- det osten for Onstad- Sund, er en Ansamling af meget store Blokke paafaldende, deels allerede formedelst BeJiggenhe- den paa det fritiiggende og i denne Trakt næsten meest eleverede Sted (400 F» o, H.?), men især fordi dette Sted falder i den lige Linie mellem Banken ved Contra og en anden endnu meget storre Masse af ligedan Sammcnsæt- ning, der ligeledes antræffes videre mod SO., nemlig noget ovenfor Skydsstationen Mysen. Denne sidste Anhohning af Sand og Blokke ligger longitudinalt paa den svage Landhælding mellem Trogstad og Edsherg, loher forst mod SO., men derpaa mere ret 148 K e i 1 h a u ostlig (see Amtskartet, hvorpaa Massen er særdeles kjcndc- ligen fremstillet), saa at den vender en Concavitet mod en nordenfor værende Fordybning i Landet, livori den meest heboede Deel af Tro gs tad ligger, og som vist engang bar været en anselig Yandbeholder. Banken naaer en Hoide af 680 F, o. H. (B.), og vist af mere end 100 Fod over Fjeldgrunden, dens umiddelbare Basis j den er meget bred og har den steileste Dossering indad mod Trogstad-Bassi- net. Alle dens Blokke vare særdeles afdreiede, og saa vidt bemerkedcs, vare ingen af dem meget store. — Paa Linicn fra Skie til dette Sted har man da sikkert et Ana- logon til Ra?ernes Rækkej begge Rækker ere ogsaa ind- byrdcs ganske parallele. — Eudnu af en tredie Suite af saadanne Banker gives der Spor 5 men dette er i Egnen ved Christiania, hvortil vi forst siden komme. Det blev alt ovenfor anfort, at Rommeriges store Plai- ne for en stor Deel er bedækket med Sand og Rullestcne, Masser, der maaskee ere tidligere afsatte end Leerforma- tionen. I ethvert Tilfælde maae vi her nærmere omtale disse Masser. Paa den store Landevei fra Raaholt til Trog- stad og Moe, hvor man sjelden seer fremstikkende Fjcld- grund, kommer man afvexlende over Leerland og Sandland 5 i det sidste træffer man fordetmeste en stor Mængde crra- tiske Blokke, men sædvanligviis af de mindre, og de fleste Rullestcne ere her meget sniaa; alle ere meget afrundede. De hermed blandede Sandmasser danne tildeels hele Mile lange Bedækninger af deres Basis, som formodentlig over- alt er Fjeldgrunden selv 5 Mægtigheden kan paa sinc Ste- der ansættes til allcrmindst 100 Fod. De oprindelige Grændser af disse Sand- og Rullesteens - Feldt mod de af Leerformationen dannede Strækninger ere vanskelige at be- stemme, da senere og vel tildeels endnu foregaaende Be- om Landjordens Stigning'. 149 vægdscr af Sandet rimcligviis paa mange Steder liar fort dette nd over det nærmest tilliggende Leerland, som des- uden selv indeliolder Sandlag. Leiningsforholdet mcllcm Masserne af de tvende Slags Fcldt vil derfor være endnu vanskeligere at bestemme, end deres respectivc Grændser paa Overfladen, og beiler ikke baves fra disse Steder no- get Dalum desangaaende. Det storste af de ber tilsigtede, Rullestene forende Sandfeldt synes at danne en bred, mcest i Nord og Syd forlænget Banke, som bar sin storste Elc- vation ved Gaarden eller Pladsen Helgebogstad (meJIem Trogstad og Raabolt), hvilken, beliggende henved 700 Fod over Havet, netop er det lioieste Punkt i hele denne flade Egn. En hermed ganske corrcsponderende Hoide har en mægtig Terrasse af Sand, Gruus og Blokke, som ved Hvi- lestedet Laliougmoen x) ligger an imod den Bjergstræk- ning, der mod SV. begrændser det store Rommerigske Bassin og skiller det fra Christiania-Dalen. Denne Masse, som er fuldkommen vandret ovenpaa, men som viser sig aldeles steilt afskaaret mod Nordost, bestaaer, efter det man kunde see i en stor Grav tæt ved Veien, af stærkt indad (mod SV. eller V.) faldende Skikter, livoraf nogle dannes af finere Sand og mindre Rullestene, og andre af det gro- vere Material. Det er oiensynligt, at den kun er et ubetyde- ligt igjenstaaende Stykke af en forken meget videre mod Nord- ost udbredt, paa sine Steder kanskee et Par hundrede Fod mægtig Sand- og Rullesteens-Afleining, afsat ved Ran- den af den samme fladbundede Golf, i hvis Midte Ran- Helgebogstad, 671 F. o, II. (K* 1836) j ff^ahougmoen, 606 F. o, H. (K , 1831). 150 Keilliau lien ved Helgebogstad maa kave ligget. — Den sædvanlige Leerformation strækker sig' , ligeledes med ganske plan Overflade, men meget lavere end Sandterrassen, ben til Foden af denne, og: ligger temmelig tydeligen an der* paa. Her kan man da, synes mig, ikke være i nogen Tvivl om, at Sand- og Rollestcens-Masserne ere afsattc i en tid- ligere Tid, og Lerct sildigere, nemlig, saaledes som For- holdene ber vise, efterat Landet var steget circa 100 Fod lioiere, thi dette er omtrent Niveauforskjellen mcllem Over- fladen af hiin Terrasse og af Leerfeldtet nedenfor samme. Netop ved denne Forandring, hvorved ogsaa Våndene maatte løbe af, er vel den mægtige Sandafleining ble- vet «dskaaret og Terrassens steile Bossering mod Nordost blevet dannet. At Talen ved Ålt dette virkelig maa være om en stor Bugt af Havet, og ikke om en Indsoc, er ind- lysende for Enhver, der kjender disse Egnes Overflade- form og constituerende Bjcrgarter. Hvad vi have kaldt Rommeriges sfore Bassin, er ganske aahent mod Syd d. e. mod Havsiden, og der gives her ingen over Gneisgrunden henleiet, tilstrækkelig fast Bjergart, hvoraf storre, nu ikke mere forhaandenværende Partier lor kunde have dannet en Dæmning, indenfor hvilken en Sde kunde været opstuet til den Hoide, som de beskrevne Sand- og Rullesteens-Af- leininger her naae. D er gives i den Landstrækning, vi have foroie, endnu ikke faa Masser af Hullestene, Gruiis og Sand, som vistnok fortjene at kj endes ; men de vidne deels ku» mindre bestemt, deels slet ikke om Havets fordums Nærværelse paa de Ste- der, hvor de ligge 5 mange af dem ere aabenbare anhobede af de store El ve eller overhoved af Fastlaudets egne Vån- de, og maae saaledes her blive ganske ude af Betragtning $ og heller ikke ved de blot problematiske ville vi opholde os. om Landjordens Stigning. 151 Derimod maae vi nu handle noget om de ganshe for sig omkringliggende erratishc Blokke. Det blev ovenfor bemerket, at den sydostlige Deel af Norge med Hensyn til Vaudreblokhene er fortrinligviis in- teressant i denne Deel af Landet er det igjen just den Trakt, vi for Oicblikket betragte, som giver de sikreste Re- sultater angaaende disse flyttede Masser. Overflade-Conli- gurationen af Landstrækningen selv saavelsoin af dens nær- mere Omgivelser frembyder ingen forviklede Forholde, og Traktens egne Rjergartcr saavelsom Nabo-Blstricteriies ere yderst charakferistiske, og tildecls indbyrdes aldeles for- skjellige. I Vest og Nord for Christiania -Fjorden udbre- der sig det merkværdige Overgangs-Temtoriimi med sine Kalkstenc, Sandstenc, Skifere, og fremforalt med sine Por- phyr- samt Syenit- og Granit-Rildninger$ kun lidet heraf findes endnu paa Mjosens Østside, og’ Gjeloen ved Moss samt nogle Øer mellem Moss og Fredriksstad bestaae og- saa af saadanne Bjergartei’5 men ellers forekomme disse slet ikke som fast Fjeld paa noget Punkt ostenfor Chri- stiania-Fjorden og: ostenfor Ovcrgangs-Territoriets Grændse mellem Christiania og Mjosen i den Strækning vi omhandle, ligesom de overhoved ikke i hele Landet fremtræde paa andre Steder, end de her betegnedc. I Østerdalen og Guld- brandsdalen ere meget let gjenkjcndelige Graavahke - Bild- ninger udbredte , hvis ovrige Forekomststeder ogsaa ere temmelig vel bekjendte, men hyoraf heller intet Spor existerer blandt de Rjergarter, som sammensætte vort nu forehavende Afsnidt af Landet. Her nemlig dannes, som alt ovenfor berort, Klippegrunden næsten udelukkende af Nordens charakteristiske CJrgncisformation, da hertil alene kommer en ved Fredriksstad og Fredrikshald optrædende Granit-Formaiion, hvis Bjergart ikke lettelig af Kjenderen 152 Keilhau han forvexles med Granitbildningerne i Christianias Ovcr- gangsterritorium. Alt dette er saa tydeligt og bestemt, at naar man t. Ex* i Smaalehnene træffer en Blok af Zirkonsyenit eller «u af”haard Skifer”, saa kan man være aldeles vis paa, at den iiidrorer fra Christiania- Territoriet, og linder man en Rullc- steen af blaaliggraa kornigafsandret Qvarts, saa er det utvivl- somt, at det er en fra Guldbrandsdalen eller nogen anden af hine hoiere nordlig liggende Egne stammende Graavakke* For angaacnde alt dette at være saa kort som inueligt, skal jeg slulteligen blot bemerke : 1. Landets geognostiske Con- stitution til lader her slet ikke paa nogen Ulaade at tænke sig Blokkene som ikke langveis flvttede1); og 2* disse Egnes Ovcrfladeform udelukker enhver Forklaring af Flyt- ningen, som ikke forudsætter en forhenværende Bedækuing af Ilavet paa de Steder, hvor Vandreblokkene findes, i hvil- ken Henseende jeg alene maa indskrænke mig til at anfore, at intet Fjeld, hvorfra disse Klippefragmentcr kunne være komne, nu er over 3 eller 4000 Fod hoit, og at saa hoie Fjelde endda forst ere at antræffe i forholdsviis meget stor Afstand fra vort Landstykke. Om de for sig liggende Blokkes Forekomst i denne Egn skal jeg nu, efter disse nodvendige Forbemerkninger liidsætte nogle Iagttagelser, der, som jeg troer, ganske vedkomme den i Sporgsmaal værende Gjenstand. Over den hele Strækning af Skovmarken i Eidsvold, hvori det forrige Guldverks Gruber ligge, og hvis Hoide J) Forchhammer (1. c. P. 104) ytrer den Mening om Granit-Blok- liene i Danmark, at de maaskee kunde liidrore fra Landets egne Grundvolde, hvorfra de ved voldsomme Bevægelser i Jordens Indre kunde være opkastede, om Landjordens Stigning’. . 153 over Havet vist er meer end 1000 Fod, ere snart mere sandsteenagtige snart mere conglomeratagtige Blokke nd- spredte, som tydcligen tilkjendegive sig som komne fra de mod Nord i liedeinarkcn eller mod Nordost i Oster- dalcn liggende Graavakkebjerge. De ovrige her forekom- mende JBlokke bestaae af Gneisbildninger, hvorfor man ikke saa let erkjender dem som erratiske, da ogsaa den faststaaen- de Bjergart er Gneis. Ved at reise over den lavere Strækning af Rommcrige, hvor Fjeldgrundcn paa liele Mile er skjult linder det lose Terra in, træffer man yanskeligen nogen erratisk Blok uden i Forbindelse med Griius og Sand. Forst naar man bar passeret den ovennævnte Terrasse ved Labougmoen og be- træder Gjelleraasens faste Fj eld gru nd, imod hvilken denne Terrasse stotter sig, moder man atter de særskilt liggende Blokke 5 de ere forhaanden i stor Mængde paa hele Nord- siden af Gjelleraasens Pas, findes endnu paa det Q verste af dette, d. e. i en Hoide af omtrent 880 F. o. H, 1), og mangle beiler ikke ganske paa Sydsiden af det samme Over- gangs-Punkt mel lem Romnjerigcs Bassin og Gbristiania- Dalcn. Det allerstorstc Antal af disse Hullestene bestaaer af saadanne Granitbildninger, der forekomme anstaaende i Hakkedalen og Hurdalen (i Christianias geognostiske Ter- ritorium), men som slet ikke findes paa en hoiere Brede ^nd Totens, og som intetsteds i deres Moderljelde naae ct storre Nivcau end 2000-^-2500 F. o. H. Veien fra Relingen til Loreuskougen, der forer over et andet, omtrent 1 Miil i Sydost for Gjelleraasen belig- gende Pas over samme Bjergstrækning, er ligeledes inter- K 2 l) 877 Esmark j 875, K., 1834. essant med Hensyn til Blokkene. Eftcrat man er kommen over en Leerlerrassc, der fortsætter kid fraFoden afSand- terrassen ved Laliougtnoen, og: nian paa Samme ikke kar antruffct uogen af de erratiske Blokke, linder man dem strax i stor Frecjvcnts paa det Sted, hvor Lecrformationen stoder ind til det fasle Fjeld, og* paa dette ligge de mi si- den keie Veien op til og hiinsides Passet, hvilket stiger til en lloidc af 910' o. II. (K., 1834), — sparsomt udstroede paa det mod Ghristiania-Balcn vendte Ålfald, og ker i AI- mindeligked kestaaende af granitiske Bildninger fra Chri- stiania-Territoriet, men langt hyppigere paa den nordostli- ge Side, og der meget ofte kenliorende til de samme Graa- vakker, kvoraf, som anført, Blokke forekomme i Guldverks- Trakten i Eidsvold. Tilligemed Granit-Blokkene bemerke- des paa hegge Sider af Passet enkelte Stykker af Christiania- Territoriets haarde Skifere, men Porphyrer saaes slet ikke. Da man nu meget noie kjender disse Bjergarters Udbre- deise, saa lader fletningen, hvori Blokkene cre fly Hede, sig her særdeles vel bestemme: den har været fra Nord mod Syd, uden nogen Afvigelse fra Nordvest til Sydost, thi ellers vilde Porphyrerne ikke, have manglet, da et meget stort Feldt deraf udhreder sig i Christiania-Territoriet nord- vestlig herfra $ derimod tyde Graavakhehlokkene hen paa, a t Flytnings-Iletningen heller har været lidt sydvestlig, da Graa- vakkedistricterne i Hedemarken og Østerdalen, hvorfra disse Blokke ufeilharligen ere komne, ligge nordøstlig fra Ste- det, hvor vi linde de Hyttede Masser. Beskaffenheden af Blokkene paa Gjelleraasen forer netop til den samme Slut- ning. — Paa hegge Steder kommer man ogsaa til et andet Besnlfat: at de for sig omstroede Blokke her ganske vist vare ankomne paa deres rcspective Fladse, forend Leerfor- matiemeo afsattes, og det rimeligviis selv meget længe om Landjordens Stigning-. 155 for dette Tidspunkt. Det er alt ovenfor anført, at Leer- feldfet ved Foden af Lahongmoens Sand-Terrasse maa være yngre end denne, da den sidstc, saavidt man kan sce, med sin nederste Deel ga a er ned under Lecrmassen. Men nu forholder Sandet sig her som Leret i Relingen 5 det be- dæhkcr en Mængde Blokke, som ligge umiddelbar paa Klip- pegrundeo, og som komme tilsyne, saasnart man fra Ter- rassen træder ud paa denne j virkelig bar jeg ogsaa i em Groft iige ved Enden af Leerpiaiocn nedenfor Lahong- moen seet en Mængde Hullestene at danne næsten et heelt Lag, nedad strækkende sig ben me! lem Leret og den faste Klippe, og opad mellem denne og Sandet og Gruset, som tilligemed andre Hullestene sammensætter den berværende tidtomtalle Åfsats eller Terrasse. De uden Sand og Gru us forekommende Blokke maae altsaa forst være bidforte,* der- paa afsattes Sandet og de (ivrige Hullestene, og saa forst Leret. Ålt dette fremgaaer ligefrem af de anførte Lei- ningsforholde. Men naar vi berbos ogsaa fage Hensyn til det meget forskjellige Nivean, hvortil disse frende Deposita stige op, saa maa det vel idefmindsfe synes boist rimeiigt, at de forst ankomne Hullestene, som gaae til en saa meget betydeligere Hoidc end Leret, ogsaa maae hi d rorc fra en meget tidligere Tid end dette 5 thi vi vide af lagtfagelser- ne i Danmark o. s. v., at Blokkcformationen gaaer gjen- nem en meget lang Periode, saa at det er natnrligt at an- tage det hele Phænomen som en Folge af ganske succes- sive Åarsager. Er det rigtigt, at det over Hommerige iidbredie marin iske Leer vidner om en siden dets Afsæt- tel se foregaaet Hævning af Landet af mindst fem eller sex lumdrede Fod, og de eiratiske Blokke paa Bjergstræknm- gen i Sydvest om en Hævning af ofte, ni eller endnu liere hundrede Fod (thi de findes maaskee endnu koiere 156 K e i 1 li a u end ovenfor anfort), saa røaa den sidste have omtrent en Trediedeel af den hele Forandring’ forud, idet, for de tvcn- de ovrige Dele af denne, begge hine Hævninger jo i Vir- keligheden ere Eet. Den store floide, hvortil de erratiske Biohhe her i vorf Land findes, og’ det fjerne Tidsrum, der længere mod Syd er paaviist som det, hvori deres Flytning alt maa være bcgyndt, ere saaledes tvende Data, der stemme meget vel med hverandre. Imidlertid ere dog alle Forholde, som vedkomme disse meget tidlige Forandringer, saa meget liyllede i Bunkelhed, at vi paa nærværende Sted, hvor vi ogsaa kun have foresat os at opsogc Merk erne efter de i den nyeste og nyere geologiske Tid indtrufnc Hævninger, hellere lade deres videre Undersogelse fare. Navnligen er der med Hensyn til de flyttcde Blokkes Forekomst paa for* skjellige Steder i det Indre af Landet og paa meget hoie Punkter mange merkelige Kjendsgjerninger, som kunde anfores, men som af deu antydede Grund her forhigaaes^ Derimod vende vi tilhage til Rullestenenes Betragtning i den ostlige Deel af Agershuus og i Smaalehnene. Dersom man paa IXordvesfsiden af Oyeren undersoger Foden og Siden af den forhen omtalte Bjergstrækuing, livoraf Gjelleraasen udgjor en nordlig Deel, endnu videre snod Syd, saa linder man, at de granitiske Blokke eller overhoved saadanne, som stamme fra Ghristiania-Territoriet, nu i denne Betning hlive sjeldnere, hvOrimod Graavakke- 1) lokkene hlive hyppigere j saaledes var Forholdet paa en med Hullestene bedækkel Strandkant af Oyeren, ved Aar- næs, hvor det faste Fjéld stikker frem foran Foden af Lcer- formationens herværende hoie Terrasse, og hvor man be- ånder sig midt foran Glommens Munding' i Indsoen $ og saaledes var det ogsaa paa et meget efeveret Sted paa jBjergsiden mellem Bye og Fladebye, hvor Veien stiger’ om Landjordens Stigning. 157 indtil 870 Fotl o. Havet (K., 1834)} ikke langt fra Veiens Kulminations-Punkt, laac her et stort Antal fremmede Rul- lestcne, men deriblandt bemerkedes kun een Syenitblok og ligeledes kun een Blok af haard Skifer, medens den storste Mængde bestod af Graavakke-Bildninger, blandt hvilke ogsaa een af denne cbarakteristiske blaalige Qvarts, der sikker- ligen ikke forekommer anstaaende sydligere end i Sondre Ourdal i Valders, men hvoraf det oven over Oyeren liggende Rullestvkke sikkert hellere er kommet fra Sondre - Gold- brandsdalen. Paa Bomkollcn i Askim, der naaer en Hoide af 500 F. o. H sees, lige paa det Overste af denne lille Kuppe, en stor Mængdc af Christiania-Territoriets Granit- og Sye- nilbildninger 1). Nordlig’ i Edsberg forekomme de ligele- des, dog ber temmelig sparsomt i Forhold til den over denne Egn udstroede Mængdc af Gneis-Rullcstene. Ved Mysen laae en liden Blok af Rhombeporphyr, som kunde være fra Ckristiania-Temtoriet eller ogsaa fra Hedemarken, hvor denne Bjergart forekommer ved Narud 5 men rime- ligst var den fra forslnævnté Lokalitet, da ikke faa der- fra stammende Syenit - og Granit * Stykker fandtes paa samme Sted. I en meget stor Blok af Granit, som ligger paa Vest- siden af Passet mel fem Edsberg og Roddenæs (sce Aints- kartet $ dette Pas stiger til en Hoide af 630 F. o. IL, B. & IL, 1834), troede jeg endnu at gjenkjende en Bjergart £ra Chrisliania-Territoriet 5 ostenfor dette Punkt saaes slet *) Paa et Sted ovenpaa Kollen ere de, formodentlig for meget lang Tid tilbage, blevnc sammcnstablede til et Slags Fois^ skandsning. 158 Kei lli au ingen Hullestene, som kunde antagcs derfra at kave sit Ud- spring. — Kommende (ad en ganske anden Ver) fra Syd- os?, fra Fredrikshald, kemerkede jeg' den forste BJok fra dette Territorium mellein Gaardcnc Torp i Rokke og Pran- g‘erod i Skiktvcd; det var et lidet Rullestykke af Rhombe- porpkyr med kraimrod leersteenagtig Grundmasse. Blokke af Graavakke - Bildninger lige dem, som ere ansiaaeode paa Iledemarhen, i sondre GuMkrandsdalen og Osterdalen , antræfies vistnok i Smaaleknene , men dog’ yderst sjelden $ i keie Aremark modfe vi slet ingen dcr- af, men mod Vest saaes den sidste af dette Slags ved Dillingen. I den sydostlige Deel af Amtet kar man vanskelig! ved at erkjende Rullestcnene som dyltede langveis fra, udcn af deres afrundedc Form 5 tki de Bjergarter, kvoraf de lier kestaae, ligne i Almindeligked dem, kvorpaa de ligge. Hj« kun sydlig ved Soen Asperen var en temmelig Mængde Granitklokke paafaldende snellem Gneis-RuHestencnc, kvilke i denne Egn i stor Freqvcntg ere udspredte over de her- værende flade Klipper. Graniten i hine Blokke udmerher sig ved Fcldspathens friskt og dykt kjodrode Farve, samt ved slet ikke at ligne nogen af Chrisliania-Territoriets Gra- nit-Varietefer, og heller ikke nogen kekjeodt Modiheation af den Granit, som forekommer i Smaaleknene selv. Paa den nogne og plane Gneis - Grand vare Rullestenene her undertiden saaledes henlagte, at cn storrc Blok kvilede paa to eller tre mindre aldeles uden at herore det faste Under- lag, et merkværdigt Forhold, som viser, hvor roligen de- res Transport eller dog deres Åfsætning er foregaaet Åt en saadan Opstakling af den ene Blok paa den anden virkelig klot er et Natiirpkæoomen, vil Enhver, som kar reel det paa disse ode Steder, oødvendigviis antage, og om Landjordens Stigning. 159 ligcsaalidt heri, som i de mange, i den samme Egn ogsaa forekommende, ofte ved et ganske ubetydeligt Stod paa deres Basis rokkende, tiidcels særdeles store Hullestene, vil Den, som tåger vedborligt Hensyn til alle vedkommende Omstændigheder, kunne see et Verk af Mennesker x). Ogsaa lagttagelserne i Smaahlehnenc hekræfte, at de erratiske Blokke ere ankomne for, end den store JLccrfor- mation afsattes,* de fandtes aldrig liggende ovenpaa Leer- feldtene, men i Almiudelighed paa den faste Klippe selv. Om de i og paa IWerne forekommende Hullestene have vi forhen handlet 5 kun bor det med Hensyn til disse til- lægges, at de i Henseende til deres petrographiske Beskaf- fenlied stemme ganske overeens med de andre Blokke, og at man derfor bctræffende deres oprindelige Hjemstavn om dem kommer til de samme Slutninger, som 0111 hine. - En Egn, hvor jeg slet ikke bemerkede lost liggende Styk- ker af andre Bjergarter end Traktens egne, og hvor afrun- dede Hullestene overhoved ikke syntes at forekomme, eller dog ere forkoldsviis sjeldne, var den nordøstlige Decl af Aremark og det tilgrændsende Partie af Hakkestad ; kanskee antvder dette en Overeensstemmelse med Forholdet i de sydhaltiske Lande, hvor man har bemerket en Fordeling af Blokkene i brede fra Nord mod Syd lobende Zoner. Som almindeligt Resultat af lagttagelserne over Bul- lestenenes Udbredelse i Smaalehnene kan det iovrigt anfo* res, at Fordelingen af Fragmenterne fra Christiania -Terri- toriet her tydcligen viser hen paa nogen Afvigelse mod Ost af den ellers herskende sydlige Flytnings-Betning, saa Idetmindste de fleste, om ikke alle saakaldte Rokkesfcene het1 i Landet ere aabenbare ikke suadef* end sæåvanis^e erratiske Blokke, 160 Keilhau at altsaa den hele Vei, paa hvilken vi have fulgt Flyt- ningen, synes at have dannet en Vinkel eller kanskee ret- tere en Bue, idet vi jo i de nordligere Trakter fandt den med en sydvestlig Afvigelsc. Vi have endelig kun et Slags Merker tilbage at omtale efter en forhenværende Vandbedækning paa Steder, der nu ere tort Land, og disse Merker ere cndda temmelig usikre, og' skulde neppe være at anfore, hvis ikke de ovrige vare saa meget mere bestemte. Be bestaae deri, at den faste Klippe hist og her er ligesom afpoleret, eller at den fremviser li- gesom indsIehneFurer og andre analoge Fordybninger. I flere Egne af Sverrig, især mel lem Gotheuborg og den norske Grændse, fandt man, at de hoieste Steder af de af disse Traklers Granit og Gneis dannede Bjergkuller have talrige Furer, som lobe ved Siden at hinanden, og som skulle have en constant Retning fra NNO, til SSV. Al. Brongniart saae dette Phænomen i 1824 paa en Reise i Selskab med Berzelius og Wohler, og gjorde opmerksom paa dets Betydning med Hensyn til Forklaringen af Blok- kenes Flytning, Men allerede for meget længere Tid siden havde Lasteyrie, en anden fransk Reisende, bemerket de faste Klippemassers ligesom polerede Tilstand paa mange Steder mellem Golhenborg og Hogdal, og videre ved den sydlige Ende af Wenern$ efter ham ere de mod INorden liggende Fremspring af Klipperne de eneste, som vise Afpoleringen? de, som vende mod Syd, ere kantede og rue. Alle disse Furer og Slibninger, siger Brongniart, ere ligesom Hjulsporene paa den Vei, ad hvilken Blokkene bleve flyttedc *). Dette turde nu være en noget rask Me- l) ”Ce sont comme les orniéres produites sur les roches en place, par le passage des roches transportées.” JNotice sur des blocs &c., i Ann. des Sciences natur., Mai 1828. om Landjordens Stigning-. 161 ning; flii, som vi sJrax skulle sec, Særsynet fremstiller sig idcfinindste ikke overalt saaledcs, soin de tvende franske lagtf agere have beskrevet det, og det turtle ofte være van» sheligt at forklare det som en umiddelbar Folge af den stedfundne store Blokke-Trangport; imidlertid kan vel In- gen betænkc sig paa at ansec det som et Tegn paa en ved ”j ælp af Våndene foregaaet fndvirkniug paa de Steder, livor det forekommer* At d isse Vande bave været Havets, lader sig i det Iloieste blot formode, og kan for mange Tilfælde maaskee virkelig slet ikke antaoes. o» U Paa Heisen gjennem Smaalelmene i 1834 bemerkede vi Klippernes Afslibning og Riflerne i dem paa særdeles mange Steder. Men Lasfcyrie’s lagttagelse, livorefter den- ne Afslibning alene skulde være indskrænket til den mod Nord vendte Side af RjergkulSerne eller overboved til den, mod hvilken de transporterede Masser især rnaatte have stodt an, fandt vi ingenlunde bekræftet, da Exempler slet ikke manglede paa, at den saakaldte polcrede Tilstand af Klipperne ogsaa er forhaanden paa de andre Sider. Og- saa fandt vi os foranledigede til at drage de indshbne Fu- rers eonstante Parallclisme med Blokhcflytningcns fletning i Tvivl. Forerne ere ofte temmelig- stærkt stigende eller fablende, altsaa langtfra borizontale, og fob e undertiden de afglattedc Klippekullers Runding. Det merkværdigste Sted af alic dem, jeg saae, som fremvise Afslibningcn, var paa en mindre Oe sydenfor den store Dilfingoe i Vandsoen} ber fulgte tre eller fire lange afglattede Vulster binanden med mellemliggende ligesom med Kunst indhulede Fordybninger 3 disse Forboininger og Render vare indbyrdes noiagtigen parallele, vare her vir- keligen borizontale, og gik ogsaa i en sydlig Retning. L 162 Keilhau Til denne Klasse af Særsyn slutte sig unegteligen og- saa de saakaldte Jettcgryder eller St. Olafs Gryder; men al dem ere idetinindste mange sikkcrligen dannede i Elve- senge, saaledcs som dette endmi hist og her er at iagttagc. Undertiden ligge de dog saaledcs, at man ikke letteligen kan forklare sig deres Oprindelse ved Mjælp af det faste Lands rindende Yandc, og vi sknlle derfor her heller ikke ganske forhigaae disse merkværdige Udhulinger i Fjeld- granden. Hr. Pastor Aschehoug saae flere Jettcgryder paa ct 2 — 300 Fod hftit Fjeld ved Id Præsfegaard. Wilse (Hei- se, I, 311) anforer, at der ”paa en flad Klippe ved Grænd- seskjællet mellem Rakkestad og Rokke- Sogn skal være tre Muller, een Alen brede og to Alen dybe, og ganske ran- de” 3 Forfatteren mener, at det er disse Jettcgryder (hvoraf han siger, at der fiiides flere saavel i dette Amt som i Ba- lintss-Lehn), der have givct Anledning til Fortællingen om tien af Pontoppidan omtalte btmdlose Hule ved Fredrihs- hald, hvorom man i Egnen selv intet veed. B. Sydlig Afdeling, fra Egnen ved Christiania til Lindcsnæs. Om Niveauforholdene i den Afdeling af Landet, til hvilken vi nu begivc os, vil man kunne gjore sig den ved nærværende Undersogelse og især med Hensyn til de folgende Bata tilstrækkeligc Forestilling, ved at tænke sig Udseendet af Kvstomridsenc under en et Par hundrede Fod forhoict Vandstand. Ovenfor Moss vilde Christiania-Fjorden under en saadan Forandring paa de fleste Steder ikke blive meget om Landjordens Stigning’. 163 bredere end den er, og i Længde vikle den neppe vinde over en halv Miil, da Dalen omkring vor S«ad stiger tem- melig snart til 200 Fods iloide. Dramsljorden sladde hel- ler ikke klive stort bredere end nu, men den vilde blive særdeles meget forlænget, og erholde flere betydelige Ar- me: Licrdalen vilde fyldes, og ligeledes Egcrs vide JBas- sin, hvorfra Fjorden vikle fortsælte til Mingeriges endnu videre Bekken x), og gaae lige op mod Grændscrne af Ha- deland. Af Jarlsberg vilde Sandedalen forsvinde samt nogle Stykker af Landet ovenfor Tonsherg. Laurvig vikle tabe nogle Oer, medeus andre vilde fremkomme ved Fraskillcl- sen fra Fastlandet af visse Landparticr, og Fjordene vilde gaae længcre iud. I Bratsberg vilde Langesundsfjorden blive meget betydeligere; den vilde bedække hele Hjerpen- dalens Bund, og mod Nordvest skulde den fortsælte lige til Sovde og Boc, bredere og længcre end det nu lier be- liggende Nordsoe-Vand, da dettes Hoide over Havet kim er omtrent 60 F. (eller i høieste Vandstand omtrent 70'). Landet videre mod Sydvest, nemlig i den dvrige Deel af Nedre-Tellemarken og i Nedenæs og Ulandal skulde, under et stort Overblik, ikke synes at forandre sin Contour mc- get, selv om Havet steg endnu hoiere, end vi have antaget ; betydelige Fjckle findes vel ikke ber forend et godt Stykke op fra Kysten, men allerede denne selv fremstiller dog et umiddelbar fra Soen af saa meget stigende Klippeland, at Våndet vist maattc voxc mere end 200 Fod, for at den af- mindelige Kystlinie skulde vige endog blot en fjerdedeel Miil tilbage. Imidlertid vilde ved et saa meget hoiere 1) Tyrifjorden angives paa Carpelans Kart, jeg veed ikke fra hvilken Kilde, at ligge 150 F, o, II, 164 K c i 1 li a u Havniveau flere af de nuværende store Elvedale omdannes til dybt indgaaendc Fjorde. Sporger man nu ogsaa for disse Egnes Vedkommende forst efter bestemte Erfaringer fra vor Tid om de relative ISiveauforholde mellern Hav og Land, eller dog efter histo- riske Data til Oplysning om denne Gjenstand, saa bliver der vel ligclcdes ber kun Lidet at anfore som Anledning’ til at formode en Forandring i disse Forholde, men dog noget Mere, end ved det forrige Stykke, Da vi have foresat os at være saavidt inufigt fuidsfæn- dige ved denne Under^ogclse, saa maae endog saadanne FacEa berores, som selv kun med mindre Vished kunne henfd- res til de Beviser, vi s&ge. Saaledes komme vi her forst til at omtale Ladcgaardsoen ved Christiania, der som be- kjendt fortiden er en flalvde, men som ifolge flere gamle Docementer, hvoraf det yngste er fra 1352 J), for nogle Seeler siden var en fuldkoinmen omflydt <)e (S^ygdoe kal- det). Maisen, som nu forbinder den med Fastlandet, er vistnok ikkun et meget lavt, opslammet Terrain, og naar vi see Våndet i voreElve hver Host og Vaar at blive rneer eller mindre uklart af Partikler, soin losvasfees fra Leer- bakkerne o. s, v., saa kunne vi heller ikke betvivle, at Fjorden omkring Christiania aarligcn optager en Mængde Afluvial- dele, hvilke den forendeel, hvortil vi ligeledes ere Oievid- ner, paa dertil egnede Steder igjen opshyller, saa at ogsaa lier nyt Land paa ikke faa Punkter ansætler sig. Men det indsees ikke, hvorledes saadant Land alene ved Hjælp af Havets JBevægelser kan blive hoiere, end hetop disse 1) Disse Oplysninger ere velvilligen jneddeelte af ftr Capitaiue G. Munthe. "N. om Landjordens Stigning. 165 Bevægelscr naac. Forsaavidt da ikke Vindene, saasom ved Dynerncs Dannelse, eller Vegetalionen eller endelig Menne- skets Virksomhed har nogen Deel i Aarsagen til deslige Land- stvkkcrs hoiere Niveau, saa maa vel dette formodes at hidrore i ' fra Landmassens Ilævning* nedenfra. Imidlertid er, som sagt, liiin Istlmms cndnu altid meget lav, og’ jeg* vover ikke at afgjore, om ikke allerede nogen af de anforte Aarsagcr tilstrækkeligcn kan forklare det Øvcrsknd af Ho i de, som den dog synes at have over kvad der billigviis er Fjorden at tilskrive. Mellern Skjærene tæt nordenfor Langoen ved Krageroe er der for smaa Baade et velhekjendt Loh, som man kal- der Stokkestoen} gjennem dette Lob, som vi passerede paa Reisen i sidstafvigte Sommer (1830), og paa bvis Bund og Sider vi ikke fandt Andet end deo faste Gncisklippe selv, gik for, dog endnu i Mands Minde, storre Baade, som nn ikke skulde kunne komme igjennem uden maaskee ved iialmin- delig’ boit Vand 5 dette blev os paa Langoen forsikret af Hr. Forvalter Falkcnberg, der havde sin egen og sin Fa- ders Erfaring’ for sig. E11 særdeles forstandig Lods, som paa en Excursion fra Krageroe forte os ud mellccn de derværende Oer, boldt ligeledes for, at Klipperne ber vare komne hoiere op irnod eller over Vandskorpen i den Tid, han kunde erindre. Med denne Mening kom han forst frem, da han merkede, at den ikke vilde forekomme os latterlig} han ta lede forst om Forsandinger, der vel ellers ogsaa ber ofte forhoie Sb- bunden. I Krageroe blev det os fortalt, at man der, paa et Sted, som nu ligger et Sfykke op fra Socn, havde fondet nedrammede Pæle med Ringe, der havde tjent til at binde Baade medj heraf lod sig dog ingen bes i ml Slutning 166 K e i 1 lx a u gjore, da Pælenes Nivcau ikke noie kunde angives, og Stedet kun syntes at vise ansvojnmct eS!er paafyldt Grund. Nedenfor Arendal, udenfor Nidelvens vestre Udloh, Lom vi forbi Jcrkholmen, som paa kver Ende kar to anse- lige Stcenrose. Henne Holme er, saaledes som alt Kraft kar bemerket (III, 867), meget flad og lav, og sikkert ikke tyve Fod hoi der, kvor Hosene ligge. Ha nu disse gan- ske vist ere fra en meget gammel Tid, og man ikke vel kan antage, at de ere Id evne oplagte netop Sige i Vand- brynet, saa synes man ker at kave et Yidne for sig i mod Stigningen af Landet, idetmindste imod en i længere Tid fortsat og nogcnlundc betydelig Forandring af denne Årf. Yed Nordsiden af Justocn ligger en anden Holme, paa livilken der ligeledes kndes en af de Gamle opkastef Stecn- ros$ dennes Masis forekom os at kave en endnu mindre Holde over Soen, end Mosene paa Jerkholmen. Het var tilfældigviis just ker i Nærheden, al Kakn i sin lid ved Samtale med Lodser, Fiskere o„ s. v. sogte at komme efter, hvorvidt Soen klev lavere. Flere gamle Lodser, som koede lidt vestenfor Gromslad, nægtedc, siger K., at kave merket nogen Vandmindskning; dog meente noglc af de allcrældste Mæud at kave erfaret just det Modsatte. (See Kalms Meise, f, 77 — 78). I Bliksund (i Vestre- Mol and) traf vi i Stedets Beboer en efterlænksorn Uland, kvis Mening om ”Vandets Afta- gclse” var merkelig nok. Han var ikke blot fuldkommen overkeviist om, at Soen tog af, men kan troede endog at kunne fastsættc Mindskningen i den Tid, han kunde erin- dre, eller i 20—30 Aar, til omtrent een Fod lodret. De Beviser, hvorpaa kan heraabte sig, syntes imidlertid ikke aldeles paalidelige,* Stedet, kvor den fortneenllige Aflagelse var iagttaget, var nemlig ikke nogen fast Klippe eller nogen 167 om Landjordens Stigning’. anden urokkelig Gjenstand med et bestemt Merke, men en Bugt med en Bund af Singel og Hullestene, som rigfig- nok vare yderst fast sammenpakkede, og hvis Masscs For- ogelse ved nye Ansvomninger virkelig ikke let kan begri- bes, da ikke engang en Bæk der falder ud i Soenj men paa en saaledes beskaffen Lokalitet tor dog en Fremrykken af Stranden ikke regnes blandt de fuldkornmen sikkre Bevi- ser paa en Niveauforandring foraarsaget ved Synkning af Sospeilet eller rettere ved ilævning af Landet. Det lader sig ellers ogsaa fænke, at Mandens anforte Overbeviisning beilere efterhaanden, kanskee ham selv ubevidsf, kan bave udviklet sig bos Lam derved, at han ikke blot dagfigen oppe paa sin egen Ager og Eng saac fossile Soskjæl, men ogsaa havde bemerket og bort om Forekomsten af saadannepaa andre Steder i Egnen, hvor, som ban sagde, dette var en ganske ahnindelig Kjendsgjerning. Ikke langt fra BJiksund Jig- ger Agerden$ ber havde man for et halvt Snees Aar siden fundet et saagodtsom beelt Bcenrad af en Hval liggende under Græsjordcn næsten paa det Overste af en dog i det Hele temmelig lav Landtange, der forener tvende Hoved- dele af Oen med hverandre. Ogsaa ved dette Fund rnaae nafnrligviis de af Egnens Beboere, som vare tilboieligc til at troe paa Socns Aftagelse, være blevne bestvrkede i de Forestillinger, de forsaavidt havde. Flere af de siorre Elve i Christiansands-Stift arbeide uden al TvivI ineget kraftige n paa efterhaanden at udfylde de Indvige, hvori de falde ud, og paa at anlægge nyt Land ved deres Mundingcr$ men muligviis kunde de paa disse Steder i de sidste to eller tre hundrede Aar beviisligen med Landet og Soen foregaaede tildecls ganske betydelige Forandringer ogsaa for nogen Deel have deres Aarsag 1 en Hævning af Landjorden, hvorfor et Par hidheuhdrende 168 K e i 1 li a u Facta fortjene lier at anfores. Kalm beretter1), at man ved en Bro nd gravning’ i Christiansands Bye, i en Afstand af tre Mushetskud fra Stranden og i et Dyb af 8 — iO Favne ned i Jorden, Lavde fondet et gammelt, afRust næ- sten fortæret Skibsauker, og Kraft (HI, 552) siger, at El- vene i Lister- og Mandals-Amt i det 16de Aarhundrcde vare langt mere seilbare end nu, saa at Skibsfarten dengang naaede lige ind til Centrumet af Skovcgnene. ”Saalcdes gik, efter Sagnet, nederlandske Fartoier li 3Iiil op i JHan- dais-Elven for at indtage Trælast, og i den gande 1565 opforte og 1824 nedbrudte Holme Kirke fandtes Vindnes- ruder med malede bibelske Scener og Aarstai 1664, skjæn- kede af hollandske Skippere, som laae ber med deres Ski- be} og ved Flekkefjord synes ligcledes Skibsfarten i For- tiden at have gaaet Jængerc ind i Landet, da den ældstc Toldbod skal have været paa Gaardcn Flikke eller Flikka, der ligger en halv 31iil ovenfor det nuværende Flekkcijords Ladested”. Vel slet ikke at forklare uden at antage et virkeligen forandret Aivcauforhold mellem Havet og Landjorden er Bcdiggenhedcn af det af Holm (sce ovenfor P. 121) om- talte Baad- eller Skibslcie paa Spangereid, et Sted, som vi paa vor Beise naturJigviis ikke forsbmte at besoge. Forholdet hersteds er folgende: Lindesnæssets betydelige fordetmeste blot af nogne Gneisklipper bestaaende Halvoe liænger i Aordost sammen med Fastlandet formedelst en af Sand, Singel og Blokke bestaaende Isthmus eller Jord- tange, hvilken mellem de tvende Bugter, som den adskil- ler, og som ved at flyde sammen skulde gjore Ilalvoen l) See Mag. f, Naturv., anden Række, B. II, 168. om Landjordens Stigning. 169 til en Oe, udstrækker sig henimod 800 Alen fra Sydvest ti! Nordost, og hvilken i sit laveste Profil mellem disse Bugter ikke paa noget Punkt koiner sig meer end 9 eller 10 Fod x) over Havfladen. Denne lave Landtange er det saakaldtc Spangereid, paa og ved hvilket man finder en Alængde Kjæmpehoie samt andre Mindesmerker fra Oldti- den. Blandt de forste er den saakaldte Spangs-Grav og nogle andre tæt ved den liggendeGravhoie her de merkeligste; man træfTer dem vestlig paa Eidet, hvor deres Grundvold ikkun er mellem 10 og 12 eller i det Hoieste 15 Fod over Havet, saa at disse Hoie, for den Tid, som er forldbet siden de opkastedes, vidne om u forandrede eller dog kun meget lidet forandrede Ni vcau forholde mellem Hav og Land. Spang, formeentlig en Sokonge, er vel en Person, som Nordens egentlige Historie ikke videre kj ender, end forsaavidt som hans Navn er ophevaret i Eidets Benævnelse, og desuden er alene det usikre Sagn Borgen for, at vi virkelig her see hans Grav; ikkedestomindre kunne vi vist ganske trygt antage, at Spangs-Hoiens Alder er mindst 9 — 10 hundrede Aap. Historien beretter, at det var paa Spangereid, at Regner Lodbrok fandt Aslaug, der siden blev hans Dronning, og Regner levede i Begyndelsen af det 9de Secuium. Dette bringes dog her kim i Erindring s*om en hildhig Anmerkning; thi, som man let indsecr, kan deraf egentlig slet ingen Slutning uddrages om Spangs Levetid, hvorvel det vistnok er rimeligt, at Stedet virkelig *) Det af os foretagne, vistnok ikke fuldkommen noiagtige iNi- vellement gav omtrent 10 Fod; siden borte vi5 at Capt. Bille ved en Opmaaling af Fidet i Anledning af ct for dette Sted paatænkt Kanal-Anlæg havde fundel 9 Fod som ISJaximiim af Hoiden af den Strækning, en Kanal her maatte gjennem- skjære. 170 Keiihau allerede dengang, da den fortalte Begivenhed skal kave foregaaet, havde erholdt det Navn, hvormed Historien be- tegner det. Lidt yidere mod Yest staae de saakaldte Pilestene, hvor Olaf Tryggveson og Einar Tambeskjælver (de Jevede som hekjendt i Slutningen af det 10de Aarhundrede) siges at have skudt tilmaals ; men da dette Sted ligger noget hoiere end Spangs Grav, saa interesserer det os ved nærværende Undersogelse mindre. Het vigtigste Punkt er paa den sydostlige Side af Ei- det, omtrent 300 Skridt op fra Soen, og omtrent 15 Fod lodret over Yandspeilet. Her seer man paa den svage Skraaning af en græsbegroet, men ellers af Sand bestaaende og med store Hullestene oversaaet Bakke, der paa denne Side begrændser Eidefs flade og laveste Strækning, tvende umiddelbar ved hverandre liggende Grofter, indfattede og befæstede med Rader af tildeels meget store Kampcstene af samme Slags som de, der ellers ligge uordentligen om- kring i Nærheden. Den storste af disse Grofter er 35 Skridt lang. Der kan ingen Tvivl være om, at de, som den for saadanne Steder endnu i Egnen opbevarede Be- nævnelse Snekkestoe ogsaa bekræfter, have tjent til Op- sætnings-Rum for de Gamles storre Fartoier. I Mangel af fuldstændige Nost anlægge Indbyggerne endnu lignende Sikkerbeds-PJadse for deres JBaade; til den blotte Steen- sætning foie de undertiden et let Tag, undertiden ikke. Heller ikke synes det at kunne betvivles, at Soen, dengang da Grofterne anlagdes og bleve benyttede saaledes som an- fort, bar berort Foden af den omtalte Bakke, livorpaa de ligge. Man veed rigtignok, at de Gamle ofte trak deres Skibe over betydelige Landstrækninger, og overboved ikke reg nede det saa noie med saadant Arbeide; men dette var om Landjordens Stigning’. 171 dog* altid ved overordentlige Anledninger, og det kan ikke forudsættes, at de, meer end Indkyggerne nu , skulde have slæbt deres Faridier langt op paa Landet, hver Gang de kom hjem fra Sden. Nufortiden have Indvaanerne deres Baadstoc ved den samme Bugt umiddelbar ved Sobredden, hvilket viser, at her i Ålmindclighed ikke nogen svær So- gang gaaer ind, der kunde gjdre det nodvendigt at trække Fartoierne kdit op* Gaaer man fra det nuværende Baadleie henimod de gamle Skibsgrave, eller kanskee lidt mere lige op efter Eidets Midte, saa træffer man, omtrent 100 Skridt fra Sdem og i 10 Fods Hoide over samme, endnu et andet, paa lige- dan Maade som det fdrst beskrevne, til Fartdiers Opsæt- ning indrettet Sted* Ben Slutning ligger saaledes meget nær, at ”Snekkestdet” successive er blevet nedflyltet, efter- som Landet steg, og Strandbredden derved rykkedes læn- gere ud. Uoiere kan Eidet ikke være blevet uden ved Hævning, da Grdfterne just fremstille os den gamle Over- flade; at det kan have tiltaget i Breden ved nye tilskyllede Masser, er maaskee m ul i gt, skjdnt, især naar man taler om en nogenlunde betydelig Tilvæxt, ikke meget rimeligt, da denne Virkning ber, hvor ingen Elv men kun en hdist «betydelig Bæk 1) falder ud, alene maatte tilskrives Sden, *)Man kaldte denne Kragebækken, og det sludde da vel være den af Torfæus omtalte Krakubæk, saaledes benævnt efter Aslaug, der under ©pholdet her maatte tækkes med Navnet Kraka. Den har sit Udspringfra en Myr i Nordvest ved Eidet, og gjen- nemstrdmmer et saa kort Stykke ned til dette, over hvilket den forresten lober, at den næsten slet ikke vilde være at lægge Merke til, ifald den manglede denne sidste Deel af sit Lob, en Afkortning, som man maa antage, naar man vil fore- stille sig Eidet som endnu ikke opdukket over Soen. 172 K e i 1 h a u hvilken, siden Forbindelsen ophævedcs mellem de tvende Bugter eller Fjorde paa begge Sider af Landtangen, og altsaa enhver Stromning ber maatte ophore, neppe mere formaaer at fortsætte den Yirksomhed, hvorved, i en langt tidligere Tid, Isthmens Masse rimeligviis er bleven sam- menskyllet. fe En af denne i alle Tilfælde merkværdige Lokalitets Beboere meente, at Stedets oprindelige IVavn ikke liavde været Spangereid men Spangeroe. En Forvexling af det gamle Sprogs ey d. e. Oe og eid d. e. Isthmus kan vir- kelig ogsaa meget let være skeet, og herved kunde man endnu bemerke, at det egentlig er den Halvde, der fra selve Eidet gaaer ud til Lindesnæsset, og som, naar den laae 10 Fod lavere, eller naar Soen gik op til Foden af hiin Bakke med Skibsgravene, ogsaa ganske rigtigæn skulde være en Oe, — - der nu kaldes Spangereid, idet den ind- befatter Spangereid Sogn* Men Sognet bar ligefrem sit IVavn af Kirken, der netop ligger paa Istbmen og derefter er benævnt* Jeg nægter imidlertid ikke, at hvis ikke den som Spangs Srav betegnede Hoi laae saa lavt, at just den taler for Halvoens allerede foregaaede Forening med Fast- landet, da denne Hoi opkastedes, saa skulde heller ikke jeg være utilboielig til at troe, Spangerey engang kunde have været Lindesnæs-Landets IVavn. Da vi under enhver Omstændighed ikke kunne drage i Tvivl, at Eidet engang, om end i en ubestemmelig fjern Tid, har ligget under Havet, saasom det ikkun kan skylde I Rafns Udgave af Regner Lodbroks Saga (4 Kap.) staaer, at den Gaard, i hvis JXærlied Kongen laae i Havn, ,yliét å Span- garheidi”, hvorefter Rafn ogsaa i Oversættelsen kalder Stedet Spangarbede. om Landjordens Stigning*. m dette sin Op rindelse, saa kan det ikke være paafaldende, at man har fwndct Levninger af Tang i Sandet , to til trcFod fra Overdåden, i det man ved en af Gaardene nordøstlig oppe paa Landlangcn for nogle Aai* siden grov en Kjelder’} dette er imidlertid etFactum, der ogsaa har Krav paa at antegnes. Ankomne til den Grændse, vi for denne Gang kave afstukket os, vende vi no tilbage for at opsoge Data af et andet Slags, og knnnc da igjen kegynde med at see efter, hvorledes det i disse Egne forholder sig med den omhand- lede især af plastisk Leer bcstaaende mariniskc Formation, som vi fandt saa vidloftigen udhrcdt i de ostlig for Chri- stiania-ljordcn beliggende Trakter, og hvoraf vi ogsaa skulle antræffe meer eller mindre inægtigc Masser i de ovrige Hovedstvkker af Landet. fe Hvad denne Formations almindclige Samraensætning og dens Maade at forekomme paa angaaer, da viser den sig paa de Steder, hvor vi nu ville opsoge samme, forsaa- vidt ikke anderledes end der, hvor vi forken betragtede den, og vi have da her egentlig kon at angive de Lokali- teter i vort Landstykke, hvor den er forhaanden, for siden at kunne bedoinme de med disse Steder siden dens Afsæt- telse foregaaede Hoideforandringer. Saasnart man har passeret den i det Foregaaende of- tere omtalte Bjergstrækning, der mod Sydvest indslntter det vide Kommerigske Bassin, og som der paa denne Side afskjærer Leerformationen, kommer den sidstnævnte igjen tilsyne i den ved Gjelleraasen begyndendeDal, der langs Loen- Elv gaaer ned til Christiania-Bassinet. Den forhenværende Skydsstation Grorud, 580 F. o. II. (efter Middel af Maa- linger af Prof. Esmark og mig), ligger i denne Dal maa- skee et Snees Fod lavere end Leergrændsen, hvilken altsaa virkelig paa hegge Sider af den adskillende Bjergryg har 174 Keiliiaii omtrent det samme Niveau over Havet (see ovenfor P. 130), I det store Dalbækken, hvori Christiania selv ligger, ud- breder Leerfeldfet sig paa den ene Side lige til og ud i Fjorden, medens det paa den anden stiger op med to Arme, den ene ved Siden af Agers -Elven, den anden op efter Loen, hvor den nedre Eeerstrækning forener sig med den i det dvre Bækken, thi som ét saadant kan man betragte den hoiere Decl af Loens Dal* Oppe i denne, ved et Teglverk under Gaarden Hasler, Ondes Skaller afSomus- linger i Leergruherne, hvilke ligge i en Hoide af omtrent 270 F, o. II. (K. 1834) *). Videre har jeg bemerket de samme mariniske Levninger i Leer-Bakkerne ovenfor Broen over Loe-Elven ved Qværner, og i stor Mængde forekomme de i en nu for en stor Beel bortført Leermasse, der i Nærhe- den af Alunverket ligger ind til Foden af Egeberg. i alle Gruber ved de flere Teglverker, som ere anlagte op efter Agers Elv, gives der ligeledes Soskjæl i storre eller mindre Mængde, Forfrinlig interessant var her en los Steen, som fandtes paa Bunden af en Leergrav, der tilhorer et Teglverk paa Gaarden Hougens Grund ved Agers-EIv, en af dens Flader var besat med en Mængde Balanus-Skaller, hvilke, da Leret var afvasket, viste sig saa aldeles hele og ubeskadigede, at Stenen maa antages slet ikke at have væ- ret rokket eller voldsomt berørt, siden Dyrene levede i Skallerne, d, e, siden Stedet, hvilket nu ligger omtrent 30 Fod o, BL, tilhørte en der indgaaende Fjordarm. Vi have saaledes her et fuldkoinment Anaiogon til Phænome- J) lier ere ogsaa store Træstarømer begravede i Leerinasserne, hvortil Aarsagen dog, som man temmelig tydeligen seer, maa have været en i en maaskee ganske sildig Tid foregaaet lokal Omvæltning, rimeligviis et af de sædvanlige Jordskred, der saa ofte linde Sted i dette Slags Terrain* om Landjordens Stigning1. 175 net i Skjældalen. Hvad idvrigt denne merkværdige Steen angaaer, da hav de den temmelig skarpe Kanter og var et Brudstykke af en Porphyr-Årt, der ellers forekommer som fast Klippe i Dalens Kalk- og Leerskifer-Feldt, saa at den maaskee ikke er at henregne til de erratiske Blokke 5 men saadanne vare dog ligeledes forliaanden i etler rettere un- der Leret, og paa en fuldkommen afrundet Rullesteen af Zirkonsyenit var der nogle kalkagtige Pletter, hvilke jeg maatte ansee som Levninger af Balanus-Fodstykker. Faa Skridt nedenfor har desuden Lector Boeck bemerket vel vedligeholdfe Serpula-Skaller paa en Syenitblok, saa at idet- mindste disse Rnllestenes Flytning bestemt er foregaaet tidligere, end Leret her afsattes. Det blev sagt, at Leerfeldtet fortsætter selv lige tid i Fjorden 3 herved fortjener at bemerkes, at Prof. Ehernberg fra Berlin antraf en Leerbanke paa Fjordbtindcn udenfor Drobak, hvorfra han optog de samme ”fossile” Skaldyrs» Levninger, som vi ellers linde i indtil flere hundrede Fods Hoide over Havet. Ogsaa skjælforende Sandmasscr forekomme i Egnen omkring Christiania. Paa Vestre -Langoe i Bonneljorden seer man en saadan tæt ved Oens IXordspidse, faa Fod over Fjorden, og noget lioiere oppe paa den samme Oe har der været et lignende Depositum, men som nu deels er bortfort, deels hedækkct i Anledning af de der opforte Bygninger. Begge Masser have været afsatte umiddelbar paa de Overgangs-Strata, som her danne Fjeldgrunden. Ved Landstedet Hovig ecn Miil vestenfor Christiania og ved Skydsstationen Ravnsborg har man, for at erholde Veifyld, aabnet nogle Sandgruber, hvori findes en Mængde fossile Conchylier. Sandet ligger ogsaa paa begge disse Steder umiddelbar paa det faste Fjeld, og Leer seer man ikke for 176 K e i 1 h a u i 110 geil Afstad fra Grubernej ihkun Græstorvcn har be- dæhket de nu for storte Delen ndgravede Masser. Disse ere formodenjligen temmelig rolige n og lidt efter lidt blevnc sammeoskylledc ved de Klipper, ved hvilke man nu hoder dem, tSii Conchylierne ere særdeles vel vedligeholdte. Ikke faa erratiske Blokke ligge ber i Sandet, og disse maae da være ankomne ganske roligen, siden de ikke have sonder- rnalct MuslingskalScrne. Gneisblokke, der ellers ligesom næsten alle andre Hullestene sjelden vise noget Tegn til Forvitring hvorsomhelst de ligge, vare her tildeels ganske sonderfaSdne, især var Glimmeren i en leeragtig Oplos- nings-Tilsland , — maaskee en Virkning af Skallerne. Holden af Graben ved Ravnsborg over Fjorden er vel ikke meget over 50 Fod$ Gruberne ved Hovig ligge boiere, maaskee 100—150 Fod over Fjorden. Folgende Antegnelse af Jessen (Norges Beskr. f, 569) bor her finde Flads: ”VedAas i Christiania Stift er for et Snees Aar eller lidt mere siden, da ved et Elvebrud Jor- den paa et Sted revnede og underskar cn Bakke, fundet Rad og Been af en Hvalfisk over 40 Alen dybt i Jorden, hvilket fra daværende Præst i Kaklet ved Navn Wegner er bekjendtgjort 5 men det Merkeligste er, at en heclHobCon- chylier og Muskeler tillige er fundet, baade der og hoiere oppe i Jorden”. Det tilsigtede Sted kan ikke være noget andet end Aas paa Folloug, hvorfra et lidet Vasdrag loher ud i Bonncfjordcn, Vi maae nu for et Oiehlik forlade Christiania-Fjordens nærmeste Omgivelser, og komme til de Egne, hvis Vas- drag gaae til Dramsfjorden. Ringerige og de mod Nord og’ Vest herfra endnu dybere inde i Landet liggende Trakter ere endnn ikke un- dersogte med Hensyn til den Formation, vi omhandle. Dog om Landjordens Stigning’. 177 Forekommer den udentvivl ogsaa lier. Paa Tyristranden er Jordbunden meest stiv Leerjord, siger Kraft (II, 296), og det er mig berettet, at man idetmindste 'paa et Sted paa Ringeringe bar fundet fossile Soskjæl. Paa Hadeland an- træffes efter nysnævnte Forfatter (H, 176), Lcerjord paa sine Steder nede ved Randsfjorden , hvilken Indsoe, ifolge Carpelan, ligger 810 F. o. H. Ogsaa i Sigdal angiver Kraft (II, 358) Leerjord, men han anforcr den ikke som forekommende i Land, Valders og Hallingdal. At det Leer, vi ber sigte til, virkelig beiler ikke er udbredt til de hoiere Dale, kunne vi ogsaa temmelig sikkert antage. Angaaende de mod Syd folgende Egne i Rudskeruds Fogdcrie forljene Stroms bidhenborende Bemerkninger over Eger fuldstændigen at hidsættes ; ”jXaar man neiie be- tragter denne Egns Beskaffenhed, siger denne Forf. (Egcrs Beskr., P. 6), kan man ikke vel bare sig for den Tanke, at den engang bar staaet linder Vand, og at den hele Dal- strækning, hvorigjennom den store Elv nu Idbcr, tilforn bar været en Arm eller Fjord af Havet, som ved det Gran- den Tid efter anden er bleven forlioiet, bar trukket sig tif- hage og gjort Havbunden til tort Land. Saadannc Foran- dringer ere idetmindste ikke usædvanlige paa Jordkloden, og at samme ligeledes ber bar bavt Sted, maa sluttes deraf, at Granden paa begge Sider af Elven ikke alene besfaaer af grov Strandsand og* Leer til mange Favnes Dyb, som bedst sees, hvor Elve -Bredderne ere hoie og steile, men at der og i samme Sand og Leer findes en Mangfoldighed af alle Slags Skjældyr -og Coraller, som intetsteds have hjemme uden paa Havets Bund. Var det alene nederst i Dalen og ved Elvens Munding, at disse Havproducter forefandtes, saa bavde man endnu ikke Grund nok ti! deraf I* 2* M 178 Keiihaii at slutte til (lea hele Egns Oversvomiiiclsc; men nu antræf» fes de hele tre Mile op, følgelig: maa Havet engang have staaet ligesaa hbit, Herved er det mcrkeligt, at alle de Stidyr, jeg her har fundet, ere de selvsamme, som forc- homme ved de nordenfjeldske Strandbredder 1), saasoni Mytilus edulis og barbatus, Anomia patelliformis, Gardin m edule og cchinafum, Mya truncata og byssifera, Venus is» landica og Gasina, tydelige Indtryk i Leer a£ Ostrea ma- xiina, ligeledes Nerita marina, Turbo liUorens, Hucclnum undatum, foruden adskillige Tubi vcrmiculares, og paa et ▼isl Sted i Elven ved Gaarden Byg store Stykker a f Ma- drepora prolifera. Om nu Havet ved de sondenfjeldske Kyster frembringer alle disse Sorter, ligesom ved de nor» denfjeldske, kan jeg vel ikke tilvisse Sige, da jeg ei har havt Anledning til at undersoge det. Men man har dog ingen Aarsag til at tvivle derpaa$ thi hvorfra skulde de el» lers være komne?” — — ”Bette fortjener og at anfbres (il ihin Menings Bestyrkelse, at skjont langs ved Drams-E!» vens Aahredde sees baade hvid og bruun Sand i adskil- lige Eag, saa har jeg dog ikke fundet forommeldtc Soskjæl uden i den hvide Sand, som fuldkommen ligner maadelig fiin Strandsand, og ligeledes, livad en Beel angaaer, i Leer» hakkerne ved Elve-Brcdden, saasom ved Hellefoss og Værp, der ligner ordinair Havlcer, Bet er desuden et almindeligt Rygte, at Havet en Tid skal have gaaet lige op til Dram- dal, ja endog at Skihe skulle have ligget der for Anker 5 Navnenes Overecnsstcmmelse mellem Kjobstadcn Drammen og Gaarden Dramdal synes og at vise, at disse to Steder en Tid maae have staaet i nærmere Conncxion, end nu *) Strom var soili bekjendt Provst paa Somlmor, lor han blev forflyttet til Egcr. om Landjordens Stigning. 179 da denne Gaard ligger een Miil hoierc op, end Skibsfarten med stnaa Fartoicr sædvanlig gaaer.” — De sidstanforte Gisninger om Dramdal bunne dog vel neppe gives Bifald, da de tilsigtede Forandringer vist ere langt ældrc, end her- efter maaltc antages. En anden Sag er det, at Brams-El- ven, selv i en ikke særdeles fjern Tid, maaskee meget længere, end nu er Tilfældet, kar kunnet befares med Baadc, af den Grund, at den, som Forf. anmerker, fordum ikke faldt ud over den siden for sit LaxeGskerie kekjendte Hellefoss (mellein Dramdal og Ilougsund), men kavde et ganske an- det Lok længere mod Ycst. I de ovrige Dele af Budskeruds Fogdcrie, nemlig i Mo- dum, Lier, Rugen og Hurum, er vor Formation, kestaaende som paa Eger af Leer og Sand, meget udbredt (see Kraft, II, 358), og det ikke klot i Hunden af de store Dale, men, idetmiodgte paa enkelte Steder saasom i Trankye, indtil i en anselig Hoide opad Bjergsiderne. Noiagtigere Bestem- meiser mangle imidlertid endnu. Ligelcdes fattes fortiden detaillerede fJndersogelser over Formationens Forekomst i Jarlsberg og Laurvig, kvor den ogsaa er udbredt, især i det forste af disse Fogderier. Havde vi herfra været i Besiddelse af noiagtige Data, saa skulde vi neppe kave indskrænket os til den Betragtning af disse Trakters Hoideforholde, hvormed vi ovenfor lode os noie. Fra Egnen ved Holmestrand maa jeg dog antegne et særeget nærmest hidhenhorende Factum, som jeg tilfældig- viis stodte paa linder en Excursion i 1824. Ved den her- lige Strandvei, som loker nordefter fra nysmeldte Bye, laae i to eller tre Fods Hoide over Fjorden en meget stor Porphyrklok, som engang i Tiden er faldet ned fra de hoie Klippcvægge, der her overalt hænge ud over Veien 3 180 K e i I h a u paa en af denne Bloks lindre Flader, men som dog* gik frit frem over det underliggende Steengruus, sad flere ful dh ommen conserverede Exemplarer af Serpula triquetra, hvilke saalcdes her afgave et Mindcsmerke af samme Slags som de paa andre Sleder forefundne fastsiddende Balaner. Da Blokken laae umiddelbar ved den med særdeles meget Arbeide anlagte Vek, saa vil maaskee Plogen indvende, at den kunde være flyttet 3 hertil maa da svares, at Flytningen AUefald maatte været ovenfra nedad, da Stenen laae paa den nedre Side af Veien mel lem denne og Strandkanten* Fra Bratsberg, hvori vi nu indtræde, ere idetmindste noget flere specielle lagttagelser at meddele, end der fra den sidst betragtede Egn kunde anfores. Faa Beisen i af- vigte Sommer (1836) viste Hr* Pastor Esmark os i Egnen ved Brevig ct Sted paa Gaardcn Hcistad, 150 — 200 Fod over Eidanger-Fjorden, hvor man ved en Brondgravning havde faaet en Mængde Soslyæl op af det gjenuemgravede Jord- lagj disse Skaller forekom i Sand aldeles saaledes som ved flovig. Ligeovcrfor Heistad, nemlig paa den østre Side af Eidanger-Fjorden, paa en Gaard kaldct Rora, der syntes at ligge 50 F* o» H*, skal for nogle Aar siden et Hval- skelet være fundet i en Leerbakkc tæt ved Husene* Hr. Esmark havde erholdt et Bceri deraf, men ganske noie havde han ikke kunnet bestemme det. Ogsaa ganske nær ved Brevig forekomme fossile So- muslinger et godt Stykke oppe fra Soen. Det er formo- dentlig her, at de ere blevné bemerkede af O* F. Muller paa kiin Beise, hvorom han har udgivet den i vor Indled- ning berorte Beretning. I denne skriver han derom saa- ledes: ?,Man veed, hvor udraabt Uddevalla i Bahuuslehn er ble vet for de S nek kebakk er^ som Bidder von Linné der forst har berettet om, Ligcsaadanne findes her blandt Klip- om Landjordens Stigning*. 181 perne, livor al den engang mellcmskyllede Jord bestaaer af Snekke- og Musling-Scinl. Jeg udsogte noglc hele Skal- ler, og faudt dem deri forskjellige fra de Uddevalliske, at de Brevigske ere Blaa-Skjæl, Bekkre-Skjæl og Rundskjæl 1), fuldkommen samme Arter, som de man endnu linder i vore Strande og i Drobaks-Fjorden, da derimod de Uddevalliske -tildcels liidtil ikke ere fundne i jNabo-Havet.” Hr. Havneinspecteur Schive havde underrettet mig om, at store Masser af Muslingskaller forekomme en halv Miil ovenfor Skien, ved Sydenden af IN or dsoe- Våndet. Vi saae disse Masser paa tre Steder» forst lidt vestlig fra Gaarden Aafoss, dernæst paa det saakaldte Lov-Eide, og endelig ved Gaarden Ommedalsstranden. Det forste Sted ligger om- trent 100 F. o* H. $ deels formedelst sandblandet Leer, deels formedelst fun Sand er Fjeldgrunden her udjævnet til nogle smaa Flader, hvorpaa Gaardens Agre og Enge ligge j et- steds i dette Terrain hæver sig en ganske liden Banke, som bestaaer af lutter Muslingbrokker ; det Hele ligner al- deles Forekommendet sydenfor Linnekleppen i Smaaleh- nene. Man havde gravet til et Dyb af omtrent 10 Fod, men Skjællene syntes at gaae endnu dybere, de ligge til- deels lagviis, og* Lagene ere næsten horizontale. Den anden Lokalitet, Loveidet, er et af de interessan- teste Punkter med Hensyn til Soskjællenes Phænomeu. Et noiagtigt INivellement af dette Steds Hoide saavel over Saltsoen nedenfor Skien (Brygge- Våndet) som over Ind- soen JXordsoe er udfort i Anledning af en Jernbane, som man har tænkt at anlægge over Eidet, og dernæst er ogsaa her den fremfora! t merkværdige Kjendsgjerning at iagttage, *) Mytilus edulis, Cardium edule (echinatum?) og Venus islan diea* Muller. 182 K e i 1 h a u at Husene afBalaner, fra en ubestemmelig jjern forhistorisk Tid Jigc indtil vore Dage ere blevne vcdligeholdte endnu just saaledes siddende paa Klipperne, som da Dyrene le- yede i dem* Det hoieste Punkt af Veien over Loveidet er ifolge Nivellemcntet 90' 3" over Brygge -Våndet, og 38' over Nordsoe- Våndet i dettes laveste Yandstaml; faa Skridt mod Nord fra dette Punkt, og 20—30 Fod hoicre, ligger den her forekommende Skjælmassc mellem tildeels ganske nogne Gneisklipper; den har været ganske anselig, men nu er Meget deraf borlkjort, saa at den for deraf bedækkede Fjeldgrond nu er Blottet 5 saaledes havde vi let ved at finde de paa denne fastsiddende Bj er gru ur - H use, hvis Hoide over Havet kan anslaaes til omtr. 120 Fod, en Bestemmelse, der ifolge det Foranforte maa ansees som meget paalideligv Foruden de paa den faste Klippe siddende Skaller, fandtes og- saa nogle af samme Slags paa IdseGneishlokke i samme Hoide. Paa det tredie Sted, ved Ommedalsstranden, udbreder. sig vel ligeledes mellem Gneiskfipperne men dog i en me- get aahnere Situalion end oppe paa Eidet, et af sandhlan- det Leer, hin Sand og Muslingbrokker bestaaende, maaskce 40 Fod dybf, tildeels med Moldjord hedækkct Terrain, hvori Våndene have nedshaaret steile Bakker 5 OvcrfSaden af dette Terrain, paa hvilket Gaardens Ågre og Enge ligge, er vel lidt lavere end Skaldepotet paa Loveidet, men kan dog antages at have et Niveau af omtrent 100 F. o. H* 1 en af de bratte Bakker fandfc vi Muslingbrokkerne næsten ganske ublandede med fremmede Bele$ de syntes især at bestaae af de let sonderfaldende bladige Skaller af Åno- mier og smaa Ostréæ, og Massen havde ber maugesteds Ligbed med grovt Klid. Dog var der ogsaa en Mængde skjonne bele Muslinger og Snekker, og overboved var denne Lokalitet udmerket ved Mangfoldigheden af Arter; om Landjordens Stigning. 183 a gl et vi mi Lavde undersogt ikke faa saadaone Skjælmas* ser, samlede vi dog Ler flere for ikke fundne Spceier. (Hvilke Arter der paa delte saavelsom paa de dvrigc Lid- heubdrende Steder ere antrufne, vil man Lnde antegnet i den nedenfor derover ineddeelte Fortegnelse), livad andre Steder i IlratsLerg angaaer, som Ler kunne fortjene at komme i Betragfning, da skrålle vi sirax omtale et Far Punkter ved Kragerde, men kunne fdrst merke os, at Kraft (III, 46) i det Hele anfører Leer som en hyppig forekommende Jordart i Amtets lavere liggende Egne, dog navnlig en i Hjcrpen-Dalcn , i Molden og Bde,* samt at det Letræffende Ovre-Tellemarken Leder i nysmcld- te Forfatters forlræffelige Verk (III, 133), at i de lavt- liggende aabne Dale i Sauland, Sillcjord, Fladdal, Hvidc- soc og Flaabygden Lestaacr JordLunden af Leer eller af en Blanding af Sand og Leer, Masser, som rimeligviis endnw tilhdre den samme mariniske Formation, hvoraf det muslingfdrendé Sand ved Brevig og de sidst beskrevne Skjælbanker ovenfor Skien odgjore saa udmerket cliarak- teristiske Led. Om L ang den ved Kragerde Lar Vargas (Beise, L, 411) antegnet, at J’paa den nordlige Side af Oen skal findes et merkværdigt Mergellag med Muslingskaller.” Vi im- derretlede os herom Los Hr, Falkeilbcrg, som viste os en tæt ved Sden og faa Fod over samme beliggende Eng, i Biinden L esla ae nde af Leer, der ganske rigtigt indeboldt nogle Skaller af Sdmuslingcr. Et lignende Sted skal der Være paa den anden Side af Kragerde, ved Skjdrsvig, og saagodtsom i selve Byen fandt li en Mængde smaae Cc- rithier (C. reticnlatnm) og nogle andre Concbylier i Sand, 184 Keilhau der syntes at have udfyldt en Klipperift i en anselig’ Hoide (maaskee 200 Fod) over Soen. *) I ?iedenæs kaves, efter Kraft (III, 262), stivt Leer i Oyestad,* ellers finder raan ihkun paa enkelte Ste Denne pihl er rigtignok frem af Sand, men det er troligf, Oekonomisk Reise til Lister og Jeddercn, foretaget 1810, iml- fort i Top. Stat. Saml. af Selsk f. Norges Vel, I D., 2de L 15. (Side 26.) 2) Omtalt af Holm i den forhen citerede Beskrivelse over Lister og Mandal, P. 25- 192 Keilliau at den henter sin Saltgehalt af Lcret, som formodentlig heller ikhe mangler ved den ostre Elvebred. At hele denne Leerbildning i alle Tiifælde cr af marinish Oprindelse eller virkelig er et fastnet Hav -Slik, kan imidlertid neppe være tvivlsomt. Ogsaa i Nabo-Egnen mod Vest, i Lyngdal, skal der i et lavt Niveau, ved Færgestedet Faret, findes et Vedlag af Soskjæl i Leer eller Sand. E rratiske BTokke og dermed forbundne Masser. — Erratishe Blokke ere i de indre Trakter af den sydvestlige Reel af Ågershims Stift og af den tilgrændsende Deel af Chrisliansand blevne bemerkede indtil i meget betydelige Hoider over Havet. Men deels ere disse i det Indre, ho ^ \ N liggende Blokke endnu kim ufuldkomment observerede, deels kunne de, som ogsaa for antydet, paa nærværende Sted synes os mindre vedkommende, da de formodentlig tilhore en Tid, fra hvilken vi ikke tillige have andre og mere ligefrem forsfaaeligc Mindesmerker om de i Sporgs- maal værende Forandringer* Yi ville derfor i de næstfolgende Antegnelser betræffende ^Biokkeformationen’5 indskrænke os til blot at omhandle denne, hvor den forekommer paa Steder, som idetmindste ikke ere meget fjernede fra dem, hvor vi t. Ex, ogsaa have fundet de fossile Somuslinger. i Allerforst kan fra det Forcgaaende bringes i Erindring, at af de Hullestene, som fra Nord eller Nordost ere forte tværs over Rommerige, enkelte endog have passeret den modende Bjergstrækning, som adskiller det rommerigske Rassin fra Christiania-Bækkenet, thi vi fandt saadanne paa tveude Steder ikke blot op til Hoiden af hiin Bjergrvg, men selv paa dens imod Christiania - Dalen vendte vestlige Affald. 193 om Landjordens Stigning’. I vor Stads nærmere Omegn ere de erratiske Blokke meget hyppige. Hullestene af Gneis, Porphyr og Zirkon- Sycnit liggende paa Overgangs-Leerskifer, Blokke af de to sidstnævnte Bjergarter udsprcdle allevegne over Urterrito- riet f. Ex. oppe paa Egebergs-Plateau (400 F. o* H.), hore til de almindeligste Phænomener. Merkeligst i Egnen om- kring Christiania ere nogle meget sparsomt forekommende Stykker af Graavakkebildninger , der ikke kunne forvexles med Sandstene af det rundtom udbredte Overgangs - Terri- toriums Formation, men som ganske stemme overeens med dem, som vi kjende som faststaaende i Osterdalen, Guld- hrandsdalen o. s. v., og som vist ogsaa her hidrore fra disse Egne. Ogsaa rækkeviis sammenhobede Masser af Blokke, Gruus og' Sand forekomme ganske i Nærheden af Staden. Mellem Grefsen-Åasen og Agers Elv ved Nygaardsdalens Moller ligger en hoi Banke af dette Material, hvilken man meget tydeligcn kan see fra Christiania selv, og som alle- rede derfra viser sig som om den havde været en Dæmning for Maridalens bagenfor liggende Bassin, hvis Yande brode ud gjennena Ågers-Elvens Bende, efterat have udskaaret den nu her steilt afbrudte Yold. Oppe paa Overfladen af Sand- og Gruus - Masseroe ligge meget store Bfohke, af hvilke idetmindste de fleste bestaae af Granit- og Syenit- Bildninger, identiske med dem, som imod Nord fra Stedet constituere Overgangs-Terrltoriets Bjerge. Herfra mod Sydost, i Loens Bal nedenfor Linderud og Bredtved, danner en anden af Blokke og Sand hestaaede Masse endnu bestemtere en Yold foran et Bassin, uagtet den nu ikkun dæmmer for et ved den ene Side af Dalen liggende Morads kaldct Stabberud-Myren, da Elven ved L 2.. ' N 194 Keilhau den anden Dal-Side har skaaret sig* en dyh Rcnde i alt det herværende lose Terrain. Volden er temmelig langt fort- sat, og synes at have spændt tværs over Dalen; den stry- ger i en snorlige Linie, omtrent i den 9de Time (retvis.); den er tilsyneladende ganske lav, men turde, især midt i Dalen, dog være temmelig hoi over sin Basis, ifald den, som jeg troer, hviler umiddelbar paa det faste Fjeld, og Leerterrainet, over hvis Plaine den kun hæver sig faa Fod, ligger an paa dens Sider. At denne Banke ikke skulde have været snorlige, men hellere bueformig, dersom den blot skyldte en fra den ovenfor værende Dal fremadvirkende Trykkraft sin Oprindelse, vil man vist antage; i det man overveier dette, vil man ogsaa linde en anden Omstændig- hed paafaldende, nemlig den, at Volden foran Maridalen, en Banke, der ligeledes er udstrakt omtrent i den 9de Time, netop ligger i den anden Volds forlængede Strogiinie, lige- som om de hegge, uagtet de forefindes ved ganske af hver- andre uafhængige Bassins, dog paa en eller anden Maade have hort sammen. 1 denne sidstc Anskuelse bestyrkes man endnu mere ved lidt ovenfor Gaarden Tonsen, omtrent midt imellem hegge Masser og endog paa den storste Hoide af Landet paa denne Linie mellem Agers- og Loens Elve, at antræffe en Anhobning af det samme Slags Sand, Gruus og Blokke, som paa hine Steder. Det Hele synes saaledes at ligne Baernes Folgerække og det andet System af Ban- ker og Blokkesamlinger, som vi fandt længere oppe i Lan- det paa en Linie parallel med Lobet af Raerne, en Lighed, der ogsaa fuldkommen bevarer sig i Strogretningen, da de sidstnævnte Banke-Systemer ligeledes folge en Linie om- trent fra IV V. til SO. Disse Forholde ere i Sandhed hoist merkelige; men for at erkjende dem som saadanne maa man paa et godt Kart eftersee alle vedkommende Be- om Landjordens Stigning. 195 liggenheder og tagc Hensyn til Overfladeformen og Hoi- den af Landet, livorpaa disse Masser efter en saa besynder- lig Regel ére benleiede. Hoiden af Banken ovenfor Ny- gaardsdalen kan antages at være omtrent 400 Fod over Christiania - Fjorden $ Massen ved Tonsen ligger maaskee endnu noget hoiere, derimod Volden nedenfor Bredtved noget lavere. Ogsaa i Nærheden af Skien findes en Banke, som vi- ser megen Analogie med Raerne$ som disse bestaaer den af Blokke, Gruus og Sand, og ved sin særegne Beliggen- bed tilkjendegiver den sig som dannet ved en ikke aldeles indskrænket lokal Åarsag *). Den har meilem Skien og *) Paa flere Steder forekommende Masser af den nysnævnte Sam- mensætning, men som ifdlge deres Form og Beliggenhed eller andre Forholde kunne synes blot at hidrore fra opstuede Ind- soer eller — som Nogle ogsaa have tænkt sig — fra forhen- værende Glætschere eller overhoved^fra blotte lokale Aarsager, maatte jeg naturligviis her forbigaae at omtale , da de , ifald virkelig Havet ikke har havt nogen Andeeli deres Dannelse, slet intet bevise ved Sporgsmaalet om Landstigningen. Da imid- lertid den rette Oprindelse af de fleste af disse Masser endnu er meget uvis, saa skal jeg ikke foisomme idetmindste i INo- terne at gjore opmerksom paa de vigtigste bekjendte af dem, for at de af folgende Reisende nærmere kunne studeres. Saa- ledes findes paa Eger ved Gaarden Ryg en meget hoi Banke, hvilken, for den blev gjennembrudt af Drams*Elven, har lig- get tværs over hele Dalen, Nermere Drammen, om jeg min- des ret, paa Gaarden Narveruds Grund, lober en ganske lav Sandvold ligeledes i en Retning tværs over Dalen*. VedSvelvi- gen har en overmaade betydelig Gruus- og Steenvold adskilt den ovre Deel af Dramsfjordens Rende fra den nedre ; endnu staae [de Partier deraf tilbage,sompaa begge Sider laae nærmest ind til Fjeldet, og uagtet de store Arbeider, som man har ud- fort for at rense Skibslobet, saa er dette endnu fuldt af store Blokke (see Kraft, II, 676—678). Har Dramselven nogensinde havt sit Udlob sydefter fra Kobbervigen d. e. Tangen i Dram- 198 Keilliau Fjærestrandcn, hvor den er bekjendt onder Navn af Gjederygf* gen, og’ hvor den jost ligger o verst paa det derværende Gneis* terrain, en Holde af omtrent 300 F* o. li. Den stryger mod Syd og Nord; men til den sidsfnævnfe Side afbrydes den af det store tellerøarldske Vas drags Dalrende; dog troer jeg, at den endnn er forbaanden vestlig op fra Fossum Verk. Ved Gaarden Galdsæt (291 F. o. li., K. 1830), hvor man, oppe paa Urfjeldboiden, netop beGndcr sig i Bankens JLinie, ligger idetinmdste en ualmindelig* Mængde Blokke. Vesten- for Gjederyggen bemerkedes slet ingen Blokke af Over- gangsform alionen, bvis Granit- eller Syenit-Fjeide man dog’ ber bar for sig i kort Åfstand mod Norden og Osten} i Banken selv var idetinindste den aSlerstorste Mængde af Mollestenene Gneise og Qvartse samt en Granit, lig den, som den forekommer i Nedre-Tellemarkens Grgneis} Qvart- sene hidrbre fra Ovre-Tcllemarken. Paa Kysterne vestefler synes ganske andre Ldbredelscs* men (see Strom, Egers Beskr. P. 6), saa maatte det vel kave været i en Tid, da denne store Dæmning ved Svelvigen endnu ikke var gjennembrudt. Masser af det tiisigiede Slags forekomme ogsaa i Smaaleh- nene og paa Rommerige. Merkeligst deriblandt er en i Thune under Navnet Trbsken eller Troskliolmen bekjendt Banke af Blokke og Gruus, der adskiller Mingc- Våndet fra lisnæstjorden. Den ligger noie retvinkligen mod Loket af Vasdragets trange, af steile Klipper indsluttede Dalrende, i hvilken den i Flom- tider fremstiller en angagtig, paa tværs liggende Oe, men ved lavere Vand et formedelst en liden Isthmus med den nordlige Strandhred sauimenkængendc, langt og skarpt fremstikkende Næs, som kun levner et ganske trangt Lob mellem sin \ derspidse og den modsatte Landside; dens storste lloide over Minge- vandet kan ansiaaes til omtr* oO Fad. Ogsaa denne Bankes Strdgretning er paralel med Raernes; men den kan vel ikke sammenstilles med disse, da den aldeles udelukkende synes at tilhore blot Palen, hvori den ligger. om Landjordens Stigning*. 197 Love for de erratiskc Blokke at gjælde, end de, hvorefter de ere fordeelte paa Ostlandet og, saavidt bekjendt, i det Indre af Christiansands-Stift, Ifolge de i det Foregaaende antegnede lagttagelser sladde man ikke vente fremdeles at antrælfe Blokkene fra Christiaoia-Territoriet, saasnart man er koinmen noget forbi Langesnnds-Fjorden ; dog’ over- raskes man atter og atter ved Synet af dem langs de ve- stre Kyster. Forst bcmerkede jeg dette Slags saa lioist kjendelige Hullestene paa Langoen ved Krageroe ; dernæst i Homborgsund, paa Justsoe og i Bliksund. Især vare de forkaanden i Mængde ved en raod Nordost aaben Bu gt paa Justoe: Porphyrer som Holmestrand», sy en i tiske Bild* ninger, rod Sandsteenskifer, Porphyr - Conglomerat , haard Skifer. En temmelig stor Blok af graa Overgangsbalk fuld af Tcrebratuliter og ganske saadan, som denne Bjerg- art forekommer i Egnen ved Skien, var dog af alle den meest paafaldende. Be Heste af disse Hullestene laae lige ved Stranden, dog nogle ogsaa boiere oppe fra Socn. Deres Storrelse er meget forskjellig, dog ere de fleste un- der en Ålen i Diameter; — men deraf, samt af den Om- stændighed, at de incest findes ganske nær ved Stranden, kan man ingenlunde tage Anledning til at troe, at de ere forte liid af Mennesker, nemlig at de ikke ere andet end udkastede Ballast- Stene: ved Bliksund laae en Syenilblok • over sex Fod lang og forlioldsmæssig hoi og bred, hvis Bjergart fuldkommen lignede den cbarakteristiske Syenit, som forekommer ved Fredriksværn 1). J) Tilsætning fra 1837. Ved Gaarden Haavedal i Froland^ altsaa langt oppe i Landet og rimeligviis meer end 200 F. o. H., traf jeg flere Blokke af eharakteristisk B lio mb e p or phyr, saadan som den findes 3 198 Keilliau Iblandt Christiansands Brostenc er der særdeles mange Blokke fra Christiania-Territoriet, især Porpliyrer. Her falder naturligviis Enhver strax paa den Tanke, at de ere hidforte med hallastede Skibe ; men den., der har en storre Oversigt over BJokke-Udbredelsen, vil sikkert ogsaa for dette Steds Vedkommende heller være af en anden Mening a at bau imidlertid vil iudroinme, at en Mængde Undtagelser kunne finde Sted, bebover vel ikke at tilfoies. Paa Reisen overland fra Cbristiansand til Mandal be- merkede vi paa flere Steder Masser af Sand og Rullestene deels som smaa Banker, deels i stor Udbredelse som vide Sandsletter mellern de rye Gneisljelde. Her bidrorte alle Rullestenene fra den store Gneisformation, der er meget ud- bredt i Christiansands-Stift, og i bvis herværende Terri- torium blandt Andet ogsaa forekomme store Masser af Granit. Omkring Mandal ere store afrundede Blokke af den nysnævnte Formations Gneis og Granit meget bvppige,* de ligge ofte frit oppe paa det Overste af Bjergkullerne, og nogle skulle være let bevægelige som de saakaldte Rokke- stene. Erratiske Blokke fra nogensomhelst anden, for Eg- nen selv fremmed Formation bemerkedes ikke. Paa Veien fra Undal til Spangereid saae vi det samme Slags Rullestene, som ved Mandal, i stor Mængde} enkelte af dem med fuldkoinmen afrundede Kanter og Hjorner, og af særdeles betydelig Storrelse, hvilede netop paa de hoie- ste Bjergspidser, flere hundrede Fod over Havet» I Fin- ncsund mellern Svinoer og Spangereid bestode de fleste .Egnen nordlig ved Christiania-Fjorden} de vare 2 — 3 Fod i Diameter, og havde temmelig skarpe Kanter, formodentligen fordi de som temmelig forvitrede havde deelt sig efter Ankom- sten paa Stedet. En saadan Porphyr-Blok havde man og fun** det i Jorden ved Barbo-Gruberne. om Landjordens Stigning. 199 Blokke af en yderst grovkornig Granit,* de hvilede paa Gneis *). Jette gry de r^ i K lippe rn c indslebneRender o. s. v* — I Omegnen om Christiania findes «lettegryder i en meget betydelig Hoide oyer Havet paa Grefsen-Aasen og paa den midlere Deel af Vettakollen. Ved Drobak, lige ved Byens sydlige Ende, seer man flere dybe, temmelig horizontale Furer paa Siden af Gneisklippcrne, lobende parallelt med Fjorden, den overste maashee 20 Fod over Sospeilet. Paa Oerne udenfor Tonsberg skulle merkværdige Jettegryder forekomme. Klippe-Oerne ved Krageroe fremvise mange forskjelligen formede Indslibninger, hvoraf nogle ligge i I\iveau med Soen, andre næsten paa det Overste af disse Oer, som dog ere lave. Ved Asperoe-Sund nordlig ved Justoen ere flere Jettegryder inddreiede i en med liornblen- derige Indleininger opfyldt Gneis, som her overalt frem- træder,- den storste af disse Udhulinger naacde ned under Sofladen, andre viste sig lidt hoiere oppe. I Bjelland har Hr. Lieutcnant Johnsen seet en Jettegryde oppe paa Hom- meheien paa et Sted„ hvis Hoide over Havet han troede at maatte anslaae til mindst 7 eller 800 Fod. *) Ved Lindesnæs-Fyr viste man os en, dog ikke til de erraliske Blokke, horende los Steen, efter Beregning af 31 Kubik-Alens Indhold, som i en for nogle Aar siden indtruffet Vinterstorm blev væltet ganske omkring blot af Sostyrtningerne, uagtet disse forst maatte passere en foranliggende beskyttende Klippe af 50-80 Fods Hoide, og uagtet Stenen selv laae i et Snees JFods Hoide over Havet. Dette Fxempel paa Soens og Stor- mens Magt fortjener at erindres. Under saadanne Storme sproiter Sovandet heelt over Fyrtaarnet, hvis Lanterne har *cn Hoide af 149 F. o. H. 200 a Kcilliau C. Det vestlige Kystland fra Lindesnæs til Trondhjcirts-Fjorden. Hei er i Almindelighed allerede den vdcrste Rand af Kysten saa steil og’ hoi, at om Havet steg endog flere hundrede Fod, vilde .Landets horizontale FJaderum paa de fleste Steder derved hun meget ubctydeligen og, forsaa- vidtsom man hetragtede de saaledes fremkomne nye Land- contourer paa et Landhart i sædvanlig Maalesfok, næsten slet ihhe merheligen synes formindsket} navnligen vilde det faste Lands Vestpyoter saagodtsom aldeles ikke forkor- tes, da disse Forhjerge ere meget bratte, og selv de lavere af dem, saasom Ry varden , dog hastigen stige idet- mindste til to eller tre hundrede Fods Hoide; det allcr- vesiligste Fastlandspunkt, Stavenæs-Landci, vilde neppe rykke over et Par tusinde Ålen mod Ost, selv om Soen steg tu- sinde Fod og derover. He faa Steder, som ere lavt Land, saa at de vilde blive satte under Vand ved et foran- dret Niveauforhold , hvorved den hele Landmasses Hoide skulde formindskes et Par hundrede Fod, ere hovedsage- Jigen: Lister og Jæddcren; de lave og flade Runde af endeel store Hale cem til kaoskee et Par Mile op fra Fjordenderne (Leerdal, Roinsdalen, Sunddaien og nogle flere), samt en- deel af de storre Oer, der enten ganske (Gidskoe) eller partiviis fremstille lavt Land (Rarmoen, Yigeroc, Smulen o. 11) 2) Fastlandskysten nordlig opefter fra Fdrdefj orden s Mimding er, med Hensyn til at den udgjdr en Deel af Bergcnskysten, ual- mindelig lav og mildt formet, og var os forsaavidt paafaldende; dog vilde vist heller ikke lier en Landstrimmel af en halv Miils Brede tahes, om Havet steg to eller tre hundrede Fod over sin nuværende Hoide. om Landjordens Stigning. 201 En virkelig Forandring af Nivcauforholdene paa denne Sfrækning kunde maaskee allerede være at slutte af livad vi alt forken anforte (P. 168) efter Kraft, at Skiksfarten ved Flekkefjord til forn skal have gaact en halv Miil lioicre op, end nu. Til i en saa kort Tid, som siden det 16de Aar- hundrede, at fylde et til det saakaldtc Fiikeide opgaaende seilkart Skikslok med Sand eller andre ncdskyllcde Masser forekommer det lille Yasdrag’, som gaaer gjennem den her- værende Dal, at være vel uketydeligt ; desuden er der lige ved Flikcidet en liden Indsde, som maattc formodes at have op- taget samtlige ovenfra nedhommende Alluvial-Dele, saa at disse ikke kunde bidrage til at fylde den nedenfor værende Deel af Dalkunden, hvilken just nu er saa meget forhoiet, at fortiden ikkun smaa JBaade der kunne bringes opad El- ven 5 vi forsogte selv denne Fart, jnen kunde paa en læn- gere Strækning ikke klive i Daadcn formedelst Yandets alt- for ringe Dyk. Forholder det sig nu rigtigf, at Skike for have gaact saa hoit op som anfort, saa maa det tilstaaes, at det idetiniudstc er hoist sandsynligt, at en Ilævning har havt Deel i den i det sidstc Par Sekler indtraadte Foran- dring. Nogle ældre Efterretninger, som nu strax skulle folge angaaende Egnen ved Egersund, der ikkun ligger 4 eller 5 Mile fra Flekkefjord, lade heller ikke Anledning mangle til at antage, at det virkeligen har sin Rigtighed saavel med hiint Sagn betræffende sidstnævnte Bye, som raed den der stedfundne Ilævning. Yi komme nemlig lier til hine merkelige Data, som foranledigede Jessen til at ytre sin Mening om en Forbindelse mel lem Jordskjælv og IVivcauforandringerne (see ovenf. P. 118). ”Her maa jeg, siger bemeldte Forfatter (1. c., P. 569), dog anfiire nogle artige og tillige paalidelige Ting. Yed r* 2 202 Keilhau den lille Handelsplads Egersund i Christiansands Stift er af gamle Folk agtet disse merkværdige Ting: i et lidet Sund kaldet Nye-Sund ligger en stor Steen, som gjor Far- ten vanskelig derigjennem* For 50 til 60Aar siden kunde store Fartdier endog ved temmelig lavt Vand, da der er ingen Ebbe og Flod, fare igjennem Sundet; nu kan neppe et lidet Skib, uden at varpe sig forbi Stenen, komme igjen- nem, da det ganske vist paa nogle Fod er ikke saa dybt, som det bar været Den store Steen synes at være en Spidse ud af det hele Fjeld, og rundt om denne ligge an- dre store, dybt og fast fæstede i Bunden* Paa dette Sted kan ikke Erfarenbed tage feil 5 tbi der boe paa Handelsste- det omtrent 3© Skippere, der aarlig 4 til 6 Gange fare gjennem dette Sund med deres Fartoier, og der leve de, der i 40 ja mere end 60 Åar have faret og kan sige For- skjellen* Denne Steen ligger inde ved Landet i Fjorden* Udenfor det yderste Gab i Sundet ligger, hvor det blotte Hav gaaer ind, et Skjær, som kaldes Mærren* Gamle Mænd ville under Eed forsikre, at det for 60 til 80 Aar laae saa dybt under Våndet, at de i godt Veir paa en stor Baad kunde roe derover, og nu ligger det vel en Alen over Våndet i godt Veir* Det merkeligste herved er, at der er dybt rundt om, og det anseligt, ja over et Par hundrede Alen, Endnu er der agtet en artig Sag paa samme Sted* udenfor Skjærene i det blotte Hav ligge nogle Steengrunde dybt under Våndet, men hvor dyht er ikke maalt; men de samme gamle Mænd, der vidne om det forrige, fortællc med troværdigt Vidnesbyrd om disse, at i deres Ungdom var det sær sjelden, at det brod paa disse Grunde, men de kavde det da som et Merke paa særdeles haardt Veir og stærk Sogang. I denne Tid bryder der paa dem ved en halv og maadelig Sommerstorm, saa de nu nddvcndigen maae række om Landjordens Stigning. 203 nærmere end da op imod Vandefs Overflade, efterdi "Vån- det bryder altid nogle Alen dybere i sfærk end maadclig Storm. — Paa alle disse Steder er ikke Grunden Sand, der kunde flyttes, men den er llgesom brolagt med store, spidse og grundfæstede Stcne.” Da vor Heise gik over Flikeidet og siden videre til- lands til Stavanger, saa kom vi ikke til noget af de her omtalte Punkter, der ligge paa et Strog af Kysten, hvor Heisen i Baad er hoist mislig, især i cn saa slet Sommer som den daværende* For imidlertid at erholde Underretning om, hvad man senere bar bemerket om disse Steder, har jeg henvendt mig til Hr. Havneinspecteur Sckive, der har havt den Godhed fra Egersund at indhente folgende Op- lysningcr: 5,Nysundsstenen55 er vel til betydelig Hinder for Passagen gjennem Nysundet, dog', efter mange gamle og erfarne Mænds Erklæring, nu ikke mere end for 5 man har sogt at sprenge den ved $1 inering, men Arbeidet mislykkede. Det omtalte Skjær Mærren ligger ved almindelig hoit Vand neppe 2 Fod under Vandskorpen, men ligesaalidt dette som andre i Nærheden værende Skjær og Grunde, hvilke kjen- des meget noie og idelig gives Agt paa af Fiskerne, der af Stiens Brydning paa dem slutte sig til Veirets Haard- hed, blive nu af Nogen, saavidt Erfaring ogBelation ræk- ker, antaget at have undergaaet nogcnsomlielst Forandring i Hoide eller anden Henseende. 1 Anledning heraf skal jeg kun bemerke, at da dette og det af Jessen anforte Vid- nesbyrd angaae forskjellige Tider, saa er det dog vel endda idetmindste ikke ganske umuligt, at begge kunne bestaae som rigtige ved Siden af hinanden. Imidlertid nægtes ikke, at Tillidcn til de anforte ældre Erfaringer dog betydeligen maa svækkes ved saaledes at modsiges af de nyere* 204 Kcilhau Egnen omkring* Stavanger-Fjordcn er yderst rig paa Oldtidsmindcr, af hvilke flere ligge saaledes, at de maae komme i Betragtning ved Sporgsmaalet om saadanne Ni- veauforandringer, som muligens kunne være indtrufne siden den historiske Tids Begyndelse 5 dcsværre give de dog* ikke noget tilfredsstillende Resultat i denne Henseende, idet nogle synes at vidne for, andre imod en Forandring i Soens eller rettere Landets Iloide i dette Tidsrum. — Ved at seile gjennem Bukkens Sund saae vi de af Kraft (IV, 265) omtalte, li ge ved Strandbredden liggende Hobe af Kampestene, som bemeldte Forfatter mener at Lave væ- ret et Slags Forskandsningcr. Er denne Mening rigtig, saa kunne de tjene til Bcviis imod Formodningen om en Stig- ning, foregaaet siden de anlagdcs^ tbi Fjorden beskyller nu næ- sten deres Fod, saa at, hvis denne Fod for kavde ligget lidt lavere, maattc Ophobningen af Stenene være paabegyndt paa et af Soen overflydt Grundlag. — - Af Gravhoie findes i samme Egn flere ligelcdes meget lavt nede ved Stran- den (see Kraft, 1. e., 262 o. s, v,). Nogle Steder, som have tjent til Skibes Forvaring træffer man derimod igjen i en saa stor Afstand fra Soen, at man vanskeligen kan troe Andet, end at Landet der siden har hoinet sig. Paa Gaar- den Leeranger i Nærstrand, heder det hos Kraft (I. c. 264), sees Rudera af et muret Langskibsnost, 53 Alen langt og 14 AI. bredt, i en Afstand fra Soen af 69 Alen. Og vi- dere skriver samme Forfatter (266); 5’Paa den store Gaard Ferkingstad (paa Sydvestsidcn af Karmoen) skal , efter Sagnet, have boet en mægtig Hovding ved Navn Qverking eller Fcrking, der skal have havt en betydelig FIaade, hvis Havn og Raadehuse man endnu viser baadc meget kjende- i:8e og meget rimelige Levninger af, et lidet Stykke op fra Soen.” Ifolge de Efterretninger, vi derom indkentede om Landjordens Stigning. 205 i Kohbcrvigcn (paa den indre Side af Oen), bestaacr Stranden ber vel blot af Stene og los Sand, som maaskee fortsætlcnde kan tilskylles og derved give Landet Tilvext; men fpruden at Afstanderi af den forrige Havn fra Soen nu er omtrent 100 Skridt, skulle Sporene efter de gamle Anlæg ogsaa ligge saa meget hoiere end denne, at Indvaanerne i Egnen deraf kave sluttet sig til en Vandmindskning siden biin Tid. — Af Hr. Provst JX. Perlzberg i Hardanger bar jeg er- boldt folgende Meddelelser* Der i Egnen er et gammelt Skibsstoe, som efter Hr. Provsfcns Mening viser, at Soen nu maa staac omtrent to Alen lavere, end da det blev an- lagt. 1 Hardanger troer man almindeligen paa Vandets Af- tagelse. Fra sin Ungdom erindrede Provsten, at en gam- mel Mand kavde gjort kam opmerksoin paa et overflydt Skjær i en af de derværende Fjorde, hvilket i Loket af et Par Snees Aar var kommet Vandskorpcn nærmere. Omtrent ti Mile nordenfor Bergen, i Askevold, er et Sted, hvoraf vi lovede os en meget bestemt Oplysning. I Tids- skriftet Urda (Iste Binds Iste Hefte, P. 91 o. v.) kar lir. Stift- amtmand Christie beskrevet nogle saakaldtc Helleristninger, der ere anbragte paa Strandklippernc ved Gaardcn Leer yaag paa den sydlige Side af Atleoen; de forestille Skibe, og ere, ifolge Hr. Biskop Neuman9 Mening (sce sammest., P. 95), historiske Minder om det blodige Slag, der omtrent i Aaret 874 kostede Atle «larl Livet i Stavcnæsvaag, to Mile nordenfor Lecrvaag. Havdc disse Figurer nu deres Plads ganske nær ved Vandbrynct , saasom blot i en Mands Hoidc derover, saa skulde saaledes et vifftifft Factum være givet for, at ingen Niveauforandring ved denne Lokalitet kavde fumlet Sted i de sidst forlobne 1000 Aar^ thi en om- trent saa hoi Alder kan man dog vel i alle Til fæl de tillæggc disse Mindcsmerker. Vi fandt imidlertid ingen af Helle- .200 K e i 1 li a u ristningcrne at ligge mindre end 15 Fod lodret over Hav- speilet i Flodmaal; de ere anbragtc i forskjellig Hoide om» trent fra 18 til 15 Fod over dette Niveau, samt dcels i 10 decls i 20 Shridts Åfstand fra Sobreddcn, eftersom de jævne, af en glimmershiferagtig Gneis bestaaende Klipper, hvori de ere indhuggedc, ere mere eller mindre steile, eller, soinTilfældet etsteds er, have en RuISesteens-Strand liggende foran sig. Situationcn er ovcrhoved Saadan, at der hvor Histningerne staac, have de mageligen kunnet ind- hugges, om end Stranden og dens Klipper har ligget i ct 10 Fod lavere Niveau end nu, men dette er dog ogsaa al den Formindshelse afMoiden, som det forsaavidt ifolgejOe- liggenhedcn han være tilladt at antage. Vort Resultat bli- ver altsaa, at hvis nogen Stigning af Landet her har fon- det Sted siden Indristningcn afFigurerne, saakan den ikke have belobet sig til mcer end 10 Fod lodret, dersom ikke fortiden Stigningen ogsaa en Synkning er foregaaet i dette Tidsrom, — Omtrent det Samme vil man slutte ved at be- fragte Situationcn af et andet Oldtidsminde ligeledes i Aske- vold Præstegjeld, nemlig det behjendte smukke Steenkors i. Korssund, Videre mod Nord bemerhede vi paa en liden lav Oe nordvestlig ved Svanoc i Kind en i gammel Tid ophastet Sleenros, som neppe laae mere end 12 Fod lodret over Flodmaalet. Ankomne til Sondmor troede vi at have naaet en Egn, hvor ikke faa Bidrag skulde være at erholde til Besvarel- sen af Sporgsmaalct om Landets Stigning i den sidgte Tid. I sin behjendte Beskrivelse over dette District siger Strom (If, 119), at Fiskerne der paa Stedet eenstemmigen forsikre, at Grundene i den sondmorske Soe kjendelig forlioies, hvor- ved de ”især beraabe sig paa denne Erfaring: at de Flude om Landjordens Stigning. 207 eller blinde Klipper i Havet , hvilke tilforn ei kimde sees eller bemerkes udcn i den allerhæftigste Storm og Sogang, som ikke tillod nogen Fisker at soge Havet, de givc sig* nu omstunder tilkjcnde i et maadeligt Uveir eller i saadan en Blæst, som ikke hindrer Somænd fra at liolde Soen.” — Lignende Udsagn, hvori Formeningen om en Forandring i Hoideforholdet mellem Hav og Land fremsættes ainsmde- ligt, uden Angivelser af de særskilte Steder, borte vi nu vistnok oftere 5 men af bestemte Lokaliteter, hvor Foran- dringen tydeligcn skulde have givet sig tilkjcnde, kom vi egentlig kim til Kundskah om h ende. Hen ene af disse var Haakensholmen ligeoverfor Ov* steen* Om denne lille Oe forsikrede dens Beboer, Soren- skriver Staboe, at den for omtrent 100 Aar siden bestod af to adskilte Hele, mellem hvilke kunde roes med Baad, og at saaledes det nu forhaandenværcnde lille Eide, paa hvil- ket just Gaardens Huse for en Becl staac, siden hiin Tid er hlevet tort Land. Fra Bo gt til Bugt har dette Eide en Længde af henved 90 Skridt, og det bolner sig omtrent 5 Fod over hoicste Flodmaal ; men den Omstændighcd er vel at merke, at det, ligesom i AJmmdclighad alle saadanne lave Forhindelsesstykker mellem tvende Oedele, blot hestaaer af Sand og Blokke, «feg tilstaaer imidlertid, at en Dan- nelse af Eidet alene ved successiv Anhobning af det lose Material slet ikke er let at hegrihe, da Havet ingenlunde staaer saa frit ind i nogen af de begrændsende Bugter, at det letteligen skulde kunne kaste de tihlcels meget store Blokke saa meget op, som ved cn saadan Dannelse maatte forudsættes $ hvad man har iagttaget paa Haakensholmen, bor saaledes slet ikke sættes ganske nd af Bctragtning; ved Sporgsmaalet om Stigningen, idctmindste maaltc det, forsaa- 208 K e i 1 li a u vidt som man skulde have mere bestemte Beviser for denne., dog1 dertil læggc en liden Yægt. Pet andet af de tvcrnle ovenfor tilsigtede Steder er ved del forrig e Handels- eller Gjestg i verst cd Krigsbolmcn mel- lem Dinide og Gurskoe i Herroe Præstegjeld. Ogsaa delte besogte vi, men fandt Krigsholmen mi ganske ubeboet, og' traf overliGvcd Ingen, som pai Stedet selv kunde givc nogen Underretning om de lier formeentligcn forcgaaedc Foran- dringer, hvilke vi forelobigen kavde hort omtale, Fbrst ved Ankomsten til Åalesnnd fandtes i Kjobinand Bonne- berg en forhenværende Beboer af Krigsbolmcn. Hr. Bon- neberg berrettcde: Gjedhobnsnndct (inellem Gjcldholmen og ”Sinaaskjærene”) paa Nordvestsidcn af Krigsbolmcn, hvilket for 40 — 50 Aar siden var ganske vel passabelt for smaa Baade under midlere Yandstand, laae dengang kun meget sjelden tort i den overordentlige Ebbe, Gjofjæren kaldet, som gjerne indtræffer i Marts, da Fralands-Yinde ofte blæse stærkt og vedvarende 5 nu deritnod er Passagen for det samme Slags Baade vanskeligere, og Sundet bliver oftere tort i bemeldte Fjære. Grundcn er fast Klippe 5 ikkun en 8 formig Bende, som egentlig' danner Baadlobet, er belagt med lidt Sand, som imidlertid ei skal have foroget sig. — Ogsaa om dette Yidnesbyrd maa det vel indronnnes, at det deri indeholdtc Beviis for Sbbundcns Stigning dog er svagt nok. Det er at beklage, at Ingen for hine Par Snees Aar siden bar havt den Idce at indbiigge Yandstands-Merker paa dette Sted, hvor man dog virkelig i lang Tid bar gi- vet Agt paa Yanddybet, og’ hvor Anledningen tii laglta- gelser herover mel lem de mange smaa Klippcoer er saa be- <]vem Strom (II, 415) omtaler treude Gaarde paa Sondmor,* a f hvis Navne man maa slutte, at de ligge paa Oer, ungtet om Landjordens Stigning*. 209 de dog findes paa det faste Land. Da det var muligt, at disse Steder for kunde været omflvdte, men siden ved Grun- dens Stigning kunde være blevne forenede med Fastlan- det, saa besogte vi idetmindsle eet af dem, nemlig Festoe, som ogsaa ved den forste Deel af sit Navn (Fest-, maa- skee rettere Fæst-, beslægtet med fast) tiltrak sig Opmerk- sombeden. Vi fandt imidlertid den derværende Situation saa- dau, at Stedet vel aldrig kan kave været en 0e$ ved Vest- siden af Jorgenfjordens Munding seer man en temmelig hoi Landpynt, som ikke ved noget lavt Eide men ganske umiddelbar hænger sammen med det to eller tre tusind Fod koie Fjeld ba genfor, og paa denne Pynt er det, at det saakaldte Festoe ligger. Ved en Bugt i Vest drives et for Gaarden vigtigt Laxeliskerie, og ved samme Bugt ligger en flad Klippe af omtrent 60 Skridts Længde, hvil- ken allerede ved en liden Hævning kunde være bleven for- enet med Fastlandet^ men omflydt, skulde denne Klippe være bleven tillagt Benævuelsen Skjær, ikke Oe. Om den især i historisk Henseende saa merkelige Gid sko e siger Slrom (II, 104), at det er el ganske al- mindeligt Sagn lros Bondcrne, at samme Oe engang har staaet under Vand. Men Anledningen til dette Sagn har, som ogsaa Strom formener, vist ikke været nogen anden end den, at Oen paa en særdeles ioinefaldende Maade vi- ser sig som dannet under Bedækning af Havet. Det heder vel (1. c., 119), at en Grund eller Bnllesteensbanke, kaldet Gaden, som lobcr nordvestlig ud fra Gidskoe, Tid efter anden tiltager i floidc} men ellers vidoer denne Oe, saale- des som vi strax skulle see, netop imod en yderljgere Frem- komst eller Opstigning af Landet over Havet i en Periode, hvortil et indtil vor Tid blandt Almuen opbevaret Sagn rimelig- O 210 Keiliiau viis kan have Hensyn* Hele Oen er neppe paa noget Punkt stort over 30 Fod hoi, men paa mange Strækninger er tien meget lavere, saaat, livis den i de sidste 800 Aar kar hæ- vet sig* noget kjendeligen, maatte den i de beromte Arne- sonners Tid liave været betydeligen mindre af Omfang end nu, hvilket ikke er rimeligt. Men et ganske bestemt Merke paa, at ingen kj endelig Forandring er foregaact med dette lille Lands Hoide i det tilsigtede Tidsrom, afgiver et gam- melt ^Skibsstade” (Strøm, k c,, 110), der er bekjendt un- der Navnet Groftcn^ og som Jigger paa Oens Ostside. Af dette i Sandbakken udgravede Hum fandt vi Hunden, som ved indfaldne eller ellers tilkomne Dele synes nu endog at være noget lioiere end oprindelig, at ligge neppe et Par Fod lodret over det Punkt, hvortil hoie Flodstande naac, og bele Strækningen nedenfor var ikkun den blotte MulSesteens- strand, hvilken ned til det nuværende Fjæremaal var om- trent 16 Skridt bred. 1 flere Henseender meget lig Gidskoe er Yigeroen, der ligger saa nær ved hiin, at neppe den ene af disse Oer kan liave været nogen Hævning underkastet, uden at den anden deeltog i Bevægelsen. Heller ikke erholdt vi ber, hvor der findes endnu flere Alderdomsminder end paa Gidskoe, nogen Stotte for Meningen om en Stigning af Landet i de senere Tider, men snarere ogsaa paa dette Sted Beviser for det Modsatte* Man har formodet, at visse store Fordybninger i Sandterrainet et godt Stykke inde paa Oen skulde være gamle Skihsværfter, og da sandsynfigviis just de, hvor Gauger-Rolf *) bar bygget, forend lian togede til l) At "Vigeroen eller Viggeren, der ogsaa heder Roaldsden , var Rognvald- More- Jarls Sæde, og at Rolf (^Raoul”, som han. skrives i franske Kroniker) virkelig har færdes der 5 synes Iioist rimeKgt. om Landjordens Stigning:. 211 -Frankrig (St rom, i. c., 40 5 Urda, I, 68)3 hertil maa dog bemerkes, at Grundcn ndenfor Ocns svdostlige Side, hvor disse Ånlæg findes, cr, og vist ogsaa i imiindeligc Tider har været, en saa fiadt udgaaende Sandbimd, at det forsaa- vidt idctoiindste slet ikke cr sandsynligt, at noget Sted der- indenfor skulde været valgt til Skibsværft, da Egnen rundt- om vist ikke har Mangel paa meget beqvcmmerc Lokalite- ter. Men om endog liiin Formodning var rigtig, saa er Sandet oppe paa Oen saa lost og for Vinden saa bevægcligt, at for vor Opgave Intet lader sig slutte af hine Graves fra Soen noget fjernede IBeJiggcnhed og deraf, at deres Bund vel er noget li det hoierc end Havspeilet. — Hr. Bi- skop Neumaon omtaler (Urda, I, 71) flere ganske tæt ved Stranden forekommende Ålderdomsininder nordlig paa Oen ved Gaardcn Blindheim, Blindheims-ÆttensSæde,der tidligere maaskee nefop ogsaa var Mognvalds og Ilolfs llesidcnts. Iblandt disse Levninger fra Oldtiden er ved nærværende Undersogelse især merkelig ”cn gammel steenlagt Vei, der i flere Krumninger forer lige ned til Stranden’’. Veiret hindrede os i at hesoge Blindheim, som ligger paa denvdre frit mod Havet vendte Side af Oen 5 men vi erfarede dog* be- træffende denne Vei, at den vel nu ophorer et Stykke fra Soen, men at dette ikke kan være andre Aarsager at til- skrive, end Havets Indbryden paa Landet, eller andre sæd- vanlige i Tidens JLob indtrufne Odelæggelser. «f eg bar nu fra hele denne Kyst kun endnu et historisk Sted at omtale, som lier fortjener at tages i Bctragtning$ dette er det særdeles merkelige Punkt Ågdenæs ved Indlobet til Trondhjems-Fjorden. Men forend vi komme saa vidt, bor vi dog ikke undlade at hore, hvad v. Buch siger om disse Stræk- ninger ved Vcsterhavef. I det lian bar ytret sig om den tilsyneladende Vandmindskning v ed Sverrigs Kyster, vedbli- 212 K e i 1 h a u Ter han saaledes (Reise, II, 291): Ogsaa yed Norges Ky- ster yed Berglen, i Sondmor og: Nordrøor har man merhet noget til denne Aftagelse, eftcr hvad mig' er blcven for- sikret af Amtmand Wibe i Bergen, hvem man skylder de fortræffelige Sokarfer over Norges Vestkyst. Klipper, som eilers bleve bedækkede af Våndet, træde nu frem over sam- me. Men ved Vesterhavet eraabenbare Troen paa Vandets Aftagelse ikke saa udbredt og: almindelig, og’ ikke saa sikker, som ved den botniske Bugt. Ogsaa forhindrer Vc- sterhavets ubestandige og’ hoie Flod *) den noiagtige Iagt- tagelse. — Muligt var det dog, at Sverrig stiger mere end Norge’* o. s. v. — Til disse Hr. v. Btichs Bemerkninger kunne vi ifolge de af os anstillede Undersogelser tilfiiie, at Vishedcn betræffende fortfarende Niveauforandringer paa den omtalte Deel af den norske Kyst slet ikke engang ere at sammenligne med den, som man har for Forandringcrne ved den botniske Bugt $ paa forstnævnte Sted synes Troen paa en altid lavere Vandstand eller paa Jordbundens fort- farende Opkomst ingenlunde at være saaledes faktisk be- grundet, af man skulde turde stole paa samme som paa et ganske afgjorende Vidnesbyrd. Og i denne Formening vil man end mere bestyrkes, naar man bliver bekjendt med det boist vigtige Factum, som Agdenæsset fremby der. Paa Agdenæs eller, som det egentlig nu kables, Ag- næs kan man overtyde sig om, at Hoideforboldene mel- lem Hav og Land for denne Egns Vedkommende ere forblevne uforandrede i de sidste Secler. ”Hcr, skri- J) Floden er dog heller ikke her synderlig hoi , hvorvel vistnok betydelig nok til at lægge Hindringer iveien for Iagttagelsen af Niveauforandringerne. En særegen Opsals om Ebbe og Flod paa den norske Kyst kan ventes i et af Magazinets fdlgende Hefter. om Landjordens Stigning. 213 ver Kraft (V, 724), lod Kong Eistcin, Sigurd Jor- salafars Broder, i den forstc Fjerdedecl af det 12te Aar- / hundrede anlægge en Havn med Bolverker for og opfore en Kirke, samt Kong Hakon Hakonscn i den forste Halv- deel af det 13de Aarhundredc opfore en Skandse og en Brygge. Ved meget lavt Vande skal man endnu kunne see Levninger af de over Våndet odelagte Bolverker.” Nordvcstligst paa Stedet saae vi en Mængdc til Beskyt- telse mod Havet oplagtc Stene, som formodentlig fremdeles laae nogenlunde som for,* derindenfor Jaae hvad rimeligviis er Levningerne af den omtalte Skandse, i ikke storre Hoide, end at hoi Stie endnu kan hryde paa Foden deraf. Fra Linicn, som de paa Stranden i Nordvest oplagte Stene danne, synes en Mole at have været opfort eller dog paa- begyndt ud til et lidet Skjær, indenfor hvilket man ogsaa nu lander 3 Rcsterne af denne Molo, om man vil benævne den saaledes, er det, som endnu ved lavt Vand skulle være at see 5 ved vor Nærvelse vare de ikke synlige, og Brændin- gerne af den efter en nylig ophort Storm urolige Soe til- lode os ikke at maale Dybet over samme. Dog kan det forsikres, at Soebunden er saa dyb der, hvor den tidgjor Ånlæggets Basis, at man ved at betænkc de Gamles ringe Foretagelses-Aand ved Arbeider som dette, og ved af den hoist indskrænkede Lokalitet at see, hvor uhetydeligt det hele Etablissement virkelig maa have været, næsten hellere maatte blive tilboielig til at troe, at en Synkning af Grun- den har havt Sted, end at den skulde være steget. Af Havet afsat Leer, Sand o.s.v. — I hele dentie vestlige Deel af Landet fra Lindesnæs op til Indlobet af Trondhjemsfjorden gives, som man allerede ifolge Egnens hoie og overordentligen gjennemskaarne Fjeldterrain vil slutte, idethcle kun ubetydelige Deposita af Leer og andre til at 214 R e i I li a li opbevare Muslingskaller o. s, v. skikkede Bjergarter, ana* loge med de nye, i et som det synes lidet dybt Hav aS*satte Bildninger, som vi saae saa vidtloftigen udbredte i den sydlige Deel af Agershuus-Slift, og som vi ogsaa skulle gjenfinde i det Indre af Trondhjems- Stift* flasser, som kave mere Liglied med de paa Ostlandct antrufne Alluvio- aier af grovt Material og tiden organiske Levninger, fore- komme derimod lier i tiSdeels meget anselige Nedlag* Lde ved Havet, især paa tvende Steder — Lister og Jæderen — hestaae hele store Strækninger af Sand, Gruiis og Hulle- stene, ved hvis Dannelse Havet vist ogsaa har været virk- somt, men formodentlig paa en anden Maade, end hvor det afsatte de finere Masser med Uonckylie-Bcster, Ogsaa inde i Fjordene og Dalene forekommer gruus- og steenhlandei Sand i særdeles mægtigc Masser, men angaaende disse De- posita er det undertiden tvivlsomt, hvorvidt deres Oprin- dclse vedkommer Havet: hoie Sandferrasser springe ofte frem i de indre Fjorde og Dale fra den nedre Deel af de stelle, gjerne to, tre eller flere tusind Fod over Fjord spei- let eller Daihunden opstigende Fjeldvægge, og ere oiensyn- ligen igjenstaaende Partier af Afleininger, som udfyldte Hunden af de dyhe fndsnidt i Fjeldkroppen,* men deslige Afleininger kunne maaskee i flere Tilfældc ahtages at være afsatte i isolerede Bassins fyldte med Ferskvand, hvilke forst senere, ved en fortsat Uddannelse af Fjordrenderne, ere komne til at nd gjøre Eet med disse. Hvor saadanne Ter- rasser (Mæler) ligge længere ude i de vidt gal) c-ede Fjorde, saasom i Sognefjordens midlere og yderste Strog, synes de dog at maatle være dannede under Havet, og aftsaa at vidne om en senere hetydelig Stigning af Landjorden* Det Uvisse heri viSdc naturligviis leltcligcn hæves, naar kim pogen organisk Levning var at finde i disse i alle Tilfælde om [Landjordens Stigning'. 215 særdeles merkelige, under de senere IJdvaskninger skaanede Stykker af Fyldningerne i de enorme Rifter i Fjeldmassi- vet, som de bergenske Fjorde og indre Dale fremstille* Sand med Soiniislinger traf vi ved Borhoog paa Li- ster, men i et meget lavt Nivcan over Soen, hvilken des- uden var saa nær, at Vinden gjerne kan have kastet disse Skaller op fra Stranden li! det Sted, hvor de ligge. Leer med Haveonchylier forekommer paa nogle Ste- der i Otfs Præstegjeld sydenfor Bergen, ?’cndøg fjernt fra Havets nuværende Grændse” (Kraft, IV, 451)* Torv med Havplanfer skal Naømann have fondet paa Sartor-Oen (ved Solsvig?) i nogen Holde over Havet* J) Moslingblandet Sand forekommer paa Søndmørs flade Oer, navnligen paa Viggcree$ røen for dette Steds Ved- kommende er der ingen Tvivl om, at Vinden driver saa- dant Sand ind over Landet fra Strandbredden, hvorfra man ti! den anden Side seer det strække sig langt ml over den Uade Havbimd* Fra Romsdalcn bar Hr* Pastor Sommerfeldt meddecl® mig Fiskelevninger i Leer, men bvis Forekomstinaade ikke var nærmere bekjendf. Sballcr af Ecbinus, Saxieava o s* v i Leerboller fra Sorcndalen saae jeg i Museet i Bergen de vare fnndne paa et Sted, hvor Landeveien for nogen. Tid siden gik ud ved et Leerfald i Nærheden af den saa- kaldte Ranæs-KIcv ikke langt fra Ranæs Kirke, altsaa et: godt Stykke oppe fra Fjorden. Bet ovenfor iilsigtede Sand og Groos med Blokke, søm især indtager et saa stort Rom paa Lister og Jæderen, 1) N. omtaler ikke detie Fund i sin Iteiscbeskrivelsc; men det er berort i Kiihns (scognosie (hvor ijjjen Kastners Areliir-* B, 18, eiteres). 216 Keilliau udgjor hist og lier paa Kysten Masser, hvilke ifolge deres Form og: Beliggenbed maac antages at være dannede af Havet paa en Tid, da INiveauforholdene vare anderledes endnu, hvortil dog, efter hemeldte Formations Hoidc at domme, vel ikke paa noget Sted en meget storre Foran- dring end af omtrent 100 Fod behover at forudsættes. Organiske Levninger, livoraf man ganske ligefrem skulde kunne slutte til disse Masscrs mariniskc Oprindelse, inde- liolde de ikke, hverken umiddelbar eller, saavidt hidtil be- kjendt, i underordnede Lag’. Saavcl paa Lister som paa Jæderen, hvor de strække sig langt ind over Landet, seer man dem, ude ved Havet, at danne lange Banker, indenfor hvilke der rcgelmæssigcn tindes lavere Steder, deels bedæk- kede med Torvemyre, deels udfyldte af langstrakte , eller i Rad efter hinanden folgende ferske Vande. Saaledes lig- ger i Kleps Præstegjeld paa Jæderen et Vand af omtrent een Miils Længde og i Miils Brede parallelt med Havet, og næsten i samme Niveau som dette, samt ikkun adskilt derfra ved en smal Landstrimmel, dannet af det steenblan- dede Sand *)$ paa Lister har Qviljevandet, der ogsaa kun ved en Sandbanke skilles fra Havet, og som er omtrent \ Mil langt og noget over i Miil bredt 1 2), tilligemed flere mindre Vande en ligedan Beliggenbed. Alt dette tilveie- bringer en Conliguration, som særdeles noie stemmer over- eens med hvad man ogsaa seer ved Ostersoen, især paa Kysterne ved Konigsbcrg; de lange Banker paa Lister og Jæderen, bagenfor hvilke Våndene og de lave Myrstræk- ninger ligge, ligne paafaldende saadanne Landslrimler som Kuriscbe og Frische Nehrung. Men da de tildcels iude- 1) See Flor, i top, stat. Saml,, I Dt? 2 B , 60 — 61. 2) Sammesteds, P. S4, om Landjordens Stigning. 217 holde anselige Hullestene, og1 kanskcc naac iudtil lOOFods Hoide (Obrestad-Brække paa Jædereo), og Landet indenfor liiinsides Soerne og de lave Myre igjen hæver sig med Bakker af Sand og Blokke, saa maa Havet, for at have kunnet opkaste alt dette Material, for sikkerligen have staael hoiere. Et aldeles tydeligt Merke efter en hoiere Vandstand end nu, men lavere end den, hvorunder rimeligviis dette Tcr- rains storste Masse dannedes, seer man i de gamle Kyst- rande, som paa lange Strækninger ere indvaskede deri, og som gjerne vise sig med en Åfsats, hvis Fod ligger om~ rent 10 Fod o. H.5 udenfor denne folger en fordetmeste hlot af Hullestene bestaaende Strand, der paa sine Steder (f. Ex. ved Yarhoug) naaer 100— -150 Fods Brede 1), Om det Leer, som her oftere forekommer enten paa Hunden af Torvemyrerne 2), eller andetsteds (saasom ved Haa-EIven) *) I Egnen ved Varhoug er Afsatsen eller den gamle Kyst» rand indskaaret i Udkanten af et Slags lavt, omtrent 30 Fod lioit Plateau, bestaaende af Sand- og Blokkeformationen hvilket her, tildeels bedækket med Torv, udbreder sig indad Landet til, da de sædvanlige Fordybninger indenfor de forste Sandmasser ved Kysten paa dette Sted mangle, 2) Om disse ytrer Flor (1. c., P. 62) sig saaledes: ,?Betragter man noie disse Myre, som ere kun lidet eleverede over Havets Flade, og i hvis Bund der findes deels Ege- deels Fyrre-Træer og Rodder, saavelsom foromtalte med Kampestene opfyldte Strandbred, da kan jeg ikke troe Andet, end at Havet engang har oversvommet dette Land, og at Landet forinden har været skovbegroet; Skovene ere da odelagte ved Oversvømmelsen (muligens den samme, som omtrent et Seculum for Christi Fodsel skal have odelagt Europas vestlige Kyster), og have paa det flade Land efterladt sig Sumpe, ligesom og Våndet har bortskyllet Leret og Gruset paa det mere eleverede Land, der var stærkt opfyklt med Kampestene , hvilke det ei har liavt Kraft til at bortskylle.” Ganske saaledes udtaler ogsaa Jessen O 2 218 K e i 1 h a u hvor demte af Sand og’ Rullestcne bestaaendc Formation cm udbredt, — men, som jeg troer, altid ovenpaa samme,— er af mamiisb Oprindelsc, lunde ikke sikkert bedotnmes, da i/i ikle selv saae eller af Andre borte om Levninger af Soprodokter deri,* rimelig viis er dog idetmindste det Meste deraf afsat, foren d Havet traadte ud af de bagenfor hine Banker liggende Lacimer, (Norges Beskr., 571) sig om den samme Gjenstand , og Schir iling, der, som vi have sect, troer, at Norge ligesom andre Nordsoelande liar mistet betydelige Strækninger ved Havets Indbrnd, anseer det som ganske vist, at en Oversvommclse bar odelagt Jæderen (Norg, Hi L, f, 46). Hertil maa jeg nu be- merke, at disse Oversvømmelser, bvorpaa man for saameget bar beraabt sig-, ikke linde meget Medhold i lagttagelserne over Havets Virkninger nutildags. Hvor et Landstykke, der saagodtsom ikke bar nogen Hoide o ver Havet, ved en mindre fast Dæmning er skilt fra dette, kan en Oversvommclse naturlig- viis letteligen forgaae ; men vi have lier ikke et saadant Til- fælde for os, thi den tilsigtede Strækning bavde visselig paa den Tid, da den var skovbegroet, alt nogen ja kanskee hele sin nuværende Elevation over ilavet. Her rnaatte man derfor antage en af disse Katastropher, hvorved en saakaldet Diluvial- Bblge kunde være foranlediget; men saadanne er det, bvor- paa virkelig Erfaring vanskeligen afgiver Exempel. Oversvdm- met kunde Landet ikke været, mener jeg, uden at en Synkning. bavde fundet Sted, bvorefter det igjen siden rnaatte være ble- vet hævet, Scbonings Mening, at Norge for bar liavt mere Land i Vest, kan, saavidt jeg' indseer, alene linde Understot- telse i det Factum, som bi in Afsats fremby der, der betegner den gamle Ky strand. Da Banken eller det lave Sand- og Rullesteensplateau ude ved Kysten var bævet op over Sospei- let, breid Ilavet ind paa Samme, og dannede det steile Brud istedetfor den jævnere Skraaning ; men saaledes ere dog vist kim meget smale Strimler tabte, og selv disse ere kanskee igjen givne Landet tilbage ved den senere Hævning, bvorefter nu Afsatsens Fod er skilt fra Siieii ved den indtil 150 Fod brede Rullesleens-Strand. om Landjordens Stigning. 219 Mindre Masser bestaaende af et Material Jigt det, der irdgjor Listers og «fæderens lave Land, vise sig oftere paa Bergens-Kysten, og stemme især deri overeens med de store Aflcininger af samme Slags paa de nysnævnte Sleder, at de i nogen Iloide over den nuværende Sobred gjerne lade see gamle SfrandSinier, indvasfcede paa deres mod Ha- vet vendte Alfa Id. Exempler berpaa saae vi lidt nordenfor Asbcvolds Kirke paa begge Sider af Sundet indenfor At- leoen, hvor Bakkebruddet, som viser den gande Kystlinje, maaskee ligger noget mere end 51) Fod over det nuværende Ilavbryn ■ videre ved Ostsidcn af Fro -Stien indenfor Bre- manger-JLandet, bvor den forrige Strandlinie under Forbi- seilingen anslogcs til en Hoide af ikke fuldt 50 F. o* II. 5 fremdeles paa Kyststrækningen mellem Gaardcne Stave og I seil ved t paa Statlandet (disse Gaarde ligge lidt til Venstre for den, der sydfra bar passere! Oragseidet), bvor det med Stranden para! elle Bakkehrud, der ogsaa af vorc Skydsfolh ansaaes som den gamle Strandlinie, syntes at ligge omtrent 20 Fod over Flodmaalet; endelig nordvestlig paa Har eid - landet, der i den saakaldtc «fembrygge opviser en af de mcrbværdigste Steenbanker af hidhenhorende Slags, som derfor nærmere bor beskrives. Forinden skal jeg dog, for ikke siden at maatte gaae saa meget længere tilbage, om- tale et Sted paa Fastlandet indenfor Harcid-Oen, som vel ikke ganske borer til nærværende Kategorte, snen som imid- lertid ogsaa viser Alluvialmasser med gamle Kystlinier. Dette er ved Barstadvigen noget vestenfor fndlobet til Jorgenljorden; her stiger en kort men bred Dal ned mod Soen ; dens Bund fremstiller en mod Fjorden svagt hældende Flade, som nederst ender med en 20 til 30 Fod hoi Af- v sats. Denne jævne, saaledes afbrudte Masse bestaaer up a a» 220 Keilhau tvivleligen af ovenfra nedskyllede Alluvialdele, nemlig Sand, Gruiis o. s, v., men hvilke dog ganske vist, ifolge den lioist jævne Fordeling, maae have været afsatte under Bedækning af Soen, netop saaledes som vi sec de saakaldte Orlands-Strækninger danne sig ved mange af vore Floders Mundinger i Fjordene. Omtrent i 100 Fods Hoide over Havet saaes ogsaa meget tydeligen en gammel Strandlinie oppe paa Dalsiden, og selv i en endnu langt betydeligere Hoide (6— 700' o. H. ?) freintraadte Spor af nok en Kyst- fare, Vi seilede just forbi Stedet paa en Tid af Dagen, da Lys og Skygge allerskarpest markerede disse snorlige og fuldkommen horizontale Linier, og i det hele — desuden hoist maleriske — Skue syntes folgcnde Momenter i Ste- dets Historie aldeles bestemt at være udtrykte: 1. Dalen var en liden Fjord, og Soen berorte den ovre Linie, — - et Tidsrum, hvori Fjeldvandene ved den ovre Fjordendetilfortc den dengang dvbe og ujævne Fjordbund en Mængde Gruus og Blokke $ 2. Landet steg nogle hundrede Fod, indtil Soen kom til at berdre den nedre Linie 5 nu var Dalen kun en anselig Vig, paa hvis Bund det med Fjeld-Elvene fremdeles nedkommende Material ud- bredte sig, saa at tilsidst den nuværende jævne Dalflade dannede sig; 3. en ny Stigning, omtrent 100 Fod lodref, paafulgte, Vigens Bund kom saa meget op over Våndet, at den i Chorden over den forrige Vigmunding havde et absolut Niveau af omtrent 20 Fod, og efter denne Linie, eller lidt dybere indad, blev dens lose Masse udskaaret af Soen, der saaledes frembragte den nederste Afsats ved den nuværende Strand. Vi komme nu tilbage til Jernbryggen. Mellem Gaar- dene Skeide og Ousnæs i Ulvsteens Hovedsogn strækker sig parallel med Havet en Bullesteensbanke af omtrent 300 Favnes Længde og omtrent 30 Fod hoi, samt ovenpaa saa om Landjordens Stigning 221 bred, ”at tvende Slæder kunne passere hinanden”; den cr derlios meget fast, da Stenene have bundet sig sammen ved mellemkommct Jord; ovenpaa er den temmelig flad, hvor- til Aarsagen vel forendeel cr den, at den i umindelige Ti- der har været brugt som en beqvem Yei eller af Naturen nægten færdig Chaussee, og paa Siderne er den belagt med Gronsvær. Paa den udvendige Side viser den en Steilhed, som antyder en fordums Contactlinie med Soen omtrent 20 Fod over det nuværende Flodmaal; nedenfor denne Li- nie folger en omtrent 20 Skridt bred Landstrimincl , som fremdeles er græsbelagt, men har en meget svag Hældning, og som sikkerligen var den nogne Rullesteens - Strand den- gang, da Flodmaalet var ved Foden af hiin Åfsats. Ne- denfor denne Strimmel folger endelig den nuværende Rullesfecns-Strand, fra Flodmaal til Fjæremaal omtrent 30 Skridt bred* Til Bankens indre Side sidder en Torve- myr, der har omtrent samme Moide over Havet, som Bakke- bruddet paa den ydre Side* Bet Hele viser altsaa i det Smaa en fuldkommen Gjentagelse af Forholdene paa Lister og Jæderen, kun at Jernbryggen *), thi dette cr den be- skrevne Banke, paa en endnu mere charakteristisk og let- tere overskuelig Maade fremstiller alle Omstændighedcrne ved disse af Havet opkastede og saa særegent tilformede Mas- ser. Den er saa regelmæssig, at Mange have anscet den som et Verk af Menneskehænder ^). Bonderne paa Stedet sagde meget tydeligen ^Jarebryggen”, hvilket ogsaa er et rimeligere Navn end Jernbryggen, da det netop har sin Oprindelse af det samme Stamme-Qrd som Jæ- deren, eller som Bonderne sige, Jæren d+ e. Jaren, nemlig Kan ten af Landet ligesom Jaren , Kanten , Borden af et Stykke Tdi, Om Jernbryggen see ellers Strdm, SI, 397, Kraft, V, 139, og Biskop Neumann i Budstikken, 1825, 584. 2) S, Kraft, paa nysanf, Sted, 131, JJlan har forsaavidt beraabt 222 K e i I ii a ti En lignende, men endim bredere og boiere Vold ska! findes paa R6dve-S(randen i Herroe Præstegjeld (Kraft, V, 1-32), og’ paa Gidskoe forekommer en tredie, s&m strax skal klive nærmere berorfc. Valderde, Godde, Gidskoe, Vigcroe, Lepsde, Ilaramsde, FJemsoe og Fjærtofteo bestaae for en stor Deel, ja et Far ai* disse Oer endog for stdrste Delen af Sand og fUdle- ste ne, hvis Masser deels danne aldeles flade og Save Stræk- muger, deels mod Oernes Klippepartier jævnt opstigende Skraaninger, deeSs ogsaa fremstille saiaa Terrasser, Un- der Sandet skal, efter Strdm (II, 103), paa Gidskoe ligge et Lag af Leer* Over Sand- og Itollestecns-Fladernc kn- eles paa sine Steder Torv, og ofte en meget frugtbar M adj ord. Gidskoe er af alle disse Oer den merkeligste. Sydlig og især nordlig paa dette lille, kanskee, som alt anfort, ikke paa noget Punkt over SOFod hoie Land stikker fast Klippe (Gneis) frem som smaa Skjær, mel lem bvilke Ålkmalinas- g.erne kave kunnet fæste sig. Formlen den af disse Mas- ser dannede Flade forekommer ogsaa en deraf og navnligen af Hullestene besiaaende liden Landryg, som forst, i nogle sig paa, at andre ganske ligedanne Volde ogsaa findes ved ind- sluttede Fjordc, hvor Havet ikke skulde kunne formaae at op- kasle dem. Og dersom dette virkelig var skeet lucllem Skeide og Ousnæs, hvorfor har det Samrne , spørger man, da ikke ligeledes været Tilfældct ved den nærliggende Gaard Ulvsteen, hvor Bolgernes Magi er endim stdrre og Grundens Beskaffen - hed den samme som ved «lernbryggen ? Hertil maa jeg bemerke, at Banken virkelig forekom mig at fortsætte lige op tii Ulv- steen Kirke, men kun ikke med den paafaldende regelmæssige Fonn som nedenfor. Il vad forresten Betingelserne for Ban- kernes Dannelse angaaer, da have disse vist omfattet en hee" Complex af Omstændigheder, og ingenlunde blot hestaaet deri, at Havet frit kunde staae ind paa dc réspective Steder, 223 om Landjordens Stigning. buiulreilc Skridts Afsiand fra Vestkysten, lolter fra Syd op til dc forst freinstikkcnde Klipper i Nord, og derpaa, fortsat fra deo bstlige Side af disse, svinger sig* S formi- gen op i ra od nogle andre Klipper ved Oen-s Nordost* H j d r n e „ I O. og' S. indenfor denne Vold ligger Oens store Torve- rnyr, saaledes, at ogsaa lier deo samioe alrniodelige Typus er efterbildct, som vi nu paa flere Steder kave lært at kjende. Uer viser flanken eller Volden desuden en paafaldcndé Ligked med Smaalelinencs Ba er, og, kvad som inaa ansees som vigtigt med Hensyn til Sporgsmaalct om dette Slags Masscrs Dannelse, den kan heller ikke nægtcs at kave incgenOvercens- stemmelse med den ovenfor (P. 20!)) berorfe, endnu submarin- ske Banke, Gaden kablet, der i en heel Mills Længdc lo> ber fra Gidskoe til Erknoe, og hvilken, formodentlig ved Havets fortfarende Arbeide med Blokkene og kvad andet lost Material, hvoraf dette Rev monne bestaae7 endnu skid vedblive at tiltage i Holde (Strorn, II, 118— 10), Lige- soni Erknoen paa den ene Side og Gidskoens Nordvcst- pynt paa den anden danner Sigesom faste Hjornestene * 1) for Gaden, saaledes bar ogsaa Banken paa Gidskoe sine Anboidspunkter i hine smaa Klipper, et Forbold, som li- gcledes linder Sted ved Jcrnbryggcn paa tfiircidlandet, da *) Mellem saadanne — af det faste Fjcld — opstikkende Punk- ter lober vist ofte paa Havets Bund en Forhoining af Kiippc- granden paa samme Maatle, som Ryggen af en Fjeldkjede gjerne forbinder Kjedens hdiesteToppe. Hvor nu bæftige Stronraie tdbe ud og iad gjennem Sundene, blive formodentlig de derved i Bevægelse satte Bund-Stene forst standsede ved disse subma- rinske Bygge, og siden gaaer da Bankens Dannelse videre for sig tværs over Sundet , indtll dette tilsidst ganske stoppes. Ileraf rimeligviis de ved vore Kyster saa hyppige I stinn er af lost Terrain nicilem Klippener eller mellem saadanne Ocr og F a s ti an ds - F o rb j e rgén e , 224 K e i 1 h a u den, hvilket endnu fortjener at tilfoies ora samme, idetmindste i Syd ender ved en fast Klippe netop paa samme Maade som Gidskoe-Bankens tvendc Stykker ved Fjeldgrundens Fremragninger nordlig paa denne Oc. Strom anforer (II, 104), at der paa Gidskoe "allevegne under Jorden, ja endog under Torvraarken findes kjcnde- lige Levninger afTang og andet Saadant, so ra tilforn upaa- tvivleligen har hort Havet tiK Yi vare ikke istand til at opdage det raindste Spor af deslige Levninger, og en af Oens Behocre, sora ogsaa meente ofte at have seet Tang i Torven, kunde dog heller ikke nu vise os noget deraf. Da Torven, som naaer en Mægtighed af omtrent syv Fod, paa det Oiensynligste er Landtorv, indeholdende selv en Mængde store Trærodder, saa vildc heller ikke enkelte deri fore- kommende Tangklade bevise andet, end at Stormene, for som nu, fra Fjæren have kastet Soprodukter ind over Lan- det; forst ora t. Ex. det hele underste Torvskikt havde bc- slaact blot af Soplanter, skulde Forholdet have været af nogcn vigtigere Betydning * 2 * *). J) I det vi for dennegang forlade de af Sandet og Blokkene dan- nedeMasser, maae vi (ifolge vortFoi^sæt, Anm P. 15)5) ommel- de nogle særdeles merkelige af Griius og Stcne bestaaende Volde, som forekomme ved Lysefjorden indenfor Stavanger, og som Prof. Esmaidi har beskrevet i Mag. for Naturv+, 1824, S. 28—29 (see ogsaa Kraft, IV, 219). Den storste af dem fin- des i en liden Dal ovenfor Gaarden Fossan, ligger faa Fod over Havfladen, overspænder den hele Dal fra Fjel (i til Fjeld, og er omtrent 190 Fod hoi over den nedenfor liggende Slette. Prof. E. troer, at den er et gammelt Jokkelgjærde(Moraine). Den sy- nes dog at mangle en af disses sædvanlige Egenskaber , nemlig det bueformige Lob tværs over Dalen, og den turde i alle Tilfælde være at stille i Klasse med ?,Trdsken’5 i Mingevandet, Banken ved Ryg paa Eger o. fl. (see ovenfor P. 196, 195) — El- lers saae vi paa Statlandet, ikke langt fra den ovenfor om- om Landjordens Stigning’. 225 Paa fleisen videre op lil Trondlijems-Fjorden bcmcr- kedes ingen flere af de omtalte Sand- og Bullcstcens-Aflei- ninger. — Men vi ere cndda ikke ganske færdige med disse: vi maae endmi berore de deri indeboldte Blokkes Art, da derved endnu nogen Oplysning betræffende de samme Af- Jeiningers mariniske Dannelse synes at bunne erboldes. Desuden ere de i disse Egne aldeles for sig liggende Hulle- stene at omtale. Paa Lister og Jæderen bestaaer den stdrste Mængde af Blokkenes uhyre Antal af Gneis eller overhoved af saa- danne Bjergarter, som sammensætte det store Gneis-Terri- lorium, der indtager det Meste af Christiansands og Ber- gens Stifter eller rettere sagt af hele Norge, saa at det ikke lader sig noiere bestemme, hvorfra de flytfede Brudstykker af disse Bjergarter kunne være komne. Dernæst træifes, især paa den sydlige og midlere Dccl af Jæderen, Blokke af den fornemmelig i Egnen om Egersund udbredte, af Prof. Esmark saakaldte Norit-Formation, hvis nu temmelig noie bekjendte Udstrækning tillader at slutte til en mod Vest og kanskee ogsaa mod Nordvest foregaaet Flytning af disse Blokke. Videre bemerkedes saavel paa Lister som Jæderen ikke faa Blokke fra Christiania-Territoriet. Big- tigheden af denne lagttagelse er ikke at betvivle: ikke blot de hoist charakteristiske Porphyrer forekom me! lem de maa- skee mindre bestemt gjenkjeodelige Syenit- og Granit-Bild- ningcr, men ogsaa haard Skifer, selv med Patrefactei\ Vistnok saaes ikke disse Hullestene paa noget Sted særde- talte Gaard Beitvcd, Gruus- og Steenrøasser lige ved Soen, formede saaledes , at det vistnok lier syntes umuligt at for- kaste Ideen om forlien lige til Havet nedstegne «fokier. P 226 Keilhair les lang t fra Stranden, men fra de paa disse Kyster Inni sparsomt forhaandenværende Landingspladsc findes de ofte meget langt borte , og ere dertil saa jævnt fordeeltc, at man ibbe lettetig sl; al bunne ansce dem som liidbragte ved Sbibsfarten. Man bunde maasbcc tænbe sig, at de ved Kyst - lis vare flyttede lidt cfter lidt ostenfra : i Anled- ning af, at der fortiden var saa lidt Tang paa Lister, fortalte man os, at for nogle Aar siden var en Mængde Driviis bommen med Hav-Stommen fra Ost, og havde af- sbavet det Meste af Kystens Tangbeblædning ; da nn, som vi have sect, dette samme Slags Rlobbe antræffes paa licle Veien vestefter List og lier ved Sobanten, saa ban man let forestille sig, at enbelte af dem fryse ind i lis, som her om Vinteren danner sig i Rugterue og Indvigene, og som hen- imod Foraaret bommer til at drive, og derpaa fores vest- efter med Strommen, der som behjendt i denne Retning folger Kysten. — Men bar Flytningen af disse Blohbe altid foregaaet paa denne Maade, saa maa den engang have fundet Sted under andre Niveauforholde end de nuværende $ thi nogle af de tiisigtede Rullestene laae dog i saadan Hoide og i saadan Afstand fra Strandbredden, at Slavet nu paa langt nær ibbe naacr disse Punbter. Paa Jæderen frappercde desuden Synet af to eller tre smaa Kalbstcens- Fragmenter, i det de syntes at bidrore fra en for INorge aldeles fremmed Formation, da de nemlig lignede en Flotsbalb f. Ex. Liasbalb $ de laae ibbe ved nogen Landingsplads, men et godt Stybbe inde paa Sletten, paa et 6de Sted mellem andre sædvanlige Rullestene. • — En- delig bemerhedes blandt Strandstenene paa Jæderen et lidet Stybbe Pimpsteen, ct Fund, der er saa meget interessan- tere, som Exempler af lignende Slags, hvad vi siden sbulle see, heller ibbe ellers mangle. Allerede her ban forsaavidt om Landjordens Stigning’. 227 anforcs, at man paa den lille Oe Edsire vestenfor Karmoen i en Myr har antrutfet et stort Stykke Lava, hvilket vi saae i det Bergenske Museum; det var meget blæret, men dog af betydelig specilisk Vægf, og kan ikke uden ved Hjælp af lis være kommet over Havet, medens derimod hiint Pimpsteenstykke vel selv kan have svommet» Paa def omtalte Norit-Territorium i Egnen omkring Egersund, hvilket vi gjennemreisfe paa den fra Kysten tildecls flere Mile fjernede Vei gjennem Dalerne, saae vi hvppigen enheltliggende Blokke, der ved deres Beliggen- hed og afrundede Form antydede sig som sande Rullestene; dog vare de alle af Noritformatiouens egne Bjergarter, nogle vare af overordentlige Dimensioner. Nordlig paa Jæderen, hvor Norit- Blokkene ophore, hegynde, mellem de altid forherskende Gneise, flyttede Fragmenter af Glimmerskifer og selv af Lecrskifer at vise sig. Naar man hertil foier Rullestykker af chloritiske og granitiske Bildninger, saa har man alle de forskjellige Ar- ter af Blokke, som forekomme omkring Stavanger-Fjorden ; Bjergarterne , livoraf de bestaae, hore samtlig til dem, der constituere Fjeldene i samme Egn og i de tilgrændsende Strækninger af Bergens- Stift. Nogle af disse Rullestenc ere af betydelig Stdrrelse og have frapperet disse Stcders Tøpographer; saaledes den saakaldte Laugmandssteen eller Kongssteen ovenfor Stavanger, hvilken med en temmelig regelmæssig rund Form ikke har mindre end 37 Alen i Omfang, og som man har anseet som en af de ved en tid- lig Cultus anvendte Rokkestene (Kraft, IV, 249).' I Bergens-Stift gav Blokkenes Undcrsdgelse kun lidet Udbytte. Man gjenkjender i dem saadanne Bjergarter, som gjerne ikke meget langt borte forekomme i fast Fjeld. De fra Gonglomerat-Feldtene (især iYttre-Sogn , Sdndøord ©g 228 K e i 1 li a u \ Nordfjord) komne Rullestene udmerke sig’ fremfor de fleste andre, og’ det naturlig viis mcest, uaar de ligge paa en saa af- stikkeude Grund, som f. Ex. Gneisen afgiver; bestemtere Resultater angaaende deres Udbrcdelse kunde vi imidlertid ikke erholde paa vor dertil altfor hurtige Gjennomreise. — 1 Bergens Mu ;enm opbevares en fra Hardanger indsendt Blok, bestaaende af en Prophyr, som jeg endnu intetsteds har seet anstaaende i Norge, og som allermindst kunde sy- nes at hore hjemme i Indre - Hardangers Gneisijelde. — I sin Bei se til Nordlandene (Iste II., P. IS) bemerker Hr. Amtmand Blom, at det inellem Oerne ndenfor Sognefjor- den og videre nordefter er paafaldende at see paa disse Ocrs hoieste Spidser store aldeles isolcrede Steenblokke, der ofte have fuld skarp Kant. De tage sig ud mod Dagen, som om dc vare opstillede paa mindre Underlags - Stene. ■ — Skulde de ikke, sporger Forf., i den morke Fortid være forte Bertil med fismasser, medens disse Oers Toppe arbeidede i Havskorpen? Hertil maa jeg ytre, at for den, der kunde ofre denne Gjenstand tilstrækkelig l id, vilde det, da Fcldt af meget forskjellige Bjergarter (saasom Gneis og Conglomerat) her ofte vexle, formodentlig være ganske let at bestemme 9 om disse Bjergfragmenter cre virkeligcn flyttede Blokke eller blot ved Forvitringen afsondrede Mas- ser. I forstc Tilfælde skulde man da ber have et nyt Exernpel paa det Phænomen, som vi for liave berort som forekommende i Aremark (ovenf. P. 158). — Blandt de utallige Blokke paa Sondmor bemerkedes ingen, som, cftei* sin Bjergarl at ddrnrno, ikke skulde kunne være kommen fra de sondmarske Fjelde selv ; disse bestaae paa Ildet nær a f Urgneis format ionen, hvis Bjer garter ellers just her frem- stille en stor jtøaéngde Afændringer. Foruden Gneisene antræffcs kun enkelte Rullestykkcr af Ekløgit -Bildninger, om Landjordens Stigning*. 229 der paa nogle Punkter i disse Fjclde forekomme meget cli ara fet eristisk u d v i klede. Ovenfor Cliristiansund , ved Bråndsv ig paa Tusteren, bemerfeedes rnellem Gneisblokkene nogle smaa Rullestyk- feer af Porphvrbildninger , nemlig' af en flornsteensporphyr og et Lecrsteensporphyr-Conglomerat, hvorved bor erindres, at Syenit, Hornstcen og Porpliyr angives som faststaaende Bjergarter paa og ved Sinolen. — Paa den sidstnævntc Oe har man deels langs Stranden, deels inde paa dette ellers ualmindcligen lave Land og der ofte nede i Jorden, fundet en Mængde Stykker af sort porøs Lava. > — Paa Lexen, en Oe to eller tre Mile S. V* fra Ågdenæs, selv beslaaende af en grov chloiitisk Skifer, laae som sædvanlig en Mærigrfc Gneishlokke, men deriblandt var ogsaa en anselig RuSIc- steen af Granit med Zirkoncr og litanjernpartikler, hvor- til kan anmerkes, at afgangne Bergmester II, £k Strom har iagttagct en Zirkon-Granit anstaaende paa Veien rnellem Roraas og S toren. J e tt c g r y d e r, i 1\ 1 i p p e r n e i n d s 1 e b n e F ti r e r o. s. v. — I Sundet ved Spitsoen lidt ovenfor Slosteroen i Hardanger viste Gneisklipperne lige ovenfor Vandbrynet ligesoin snd- slebne Furer, der alle, under en Vinkel af omtrent 40° skraanede nedad i sydlig Retning. — I Ousedalen inderst i Hardanger skal en Jcttegrydcs tvende Halvdele sees paa bver sin Dalside hoit oppe fra Dalbnnden, I Bergen gjorde man os opmerksøm paa et Sted i Nord-Osicrfjardei!, hvor Bjergsiden paa en lang Strekning viser en aldeles horizonla! Linie, som ikke kan tænkes at være Andet end en fordums Contaetlinie meliem Havet og Landet,* den ligger over den nordvestlige Fjordbrcd, men sees hedst fra den modsatte Side saasom > ed flammer Præ- stegaard, og fremtræder især tydelig om Eftermiddagen, 280 Keilhau naar Skyggcrnc falde ostlig. Efterat vi fra Hammerlandet liavde oversect denne Linie i dens Hcelhed — - den viste sig virkelig som en næstcn uafbrudt fortsat, særdeles mar- keret Skygge-Rand — og merket os et bestemt Punkt deri til Maaling, roede vi tilbage over Fjorden, og begave os op til Stedet Her var nu, som vi kavde formodet, kim lidet at finde, der kunde forraade en forhenværende Strandbredd thi Bjergsiden var, idetmindste paa dette Stykke af sin Strækning, for steil til at Strandstene eller andet af Havet levnet, lost Material der kunde være blcvet liggende. Bjerg- arlen er Gneis, som falder 40° og derover mod 1X0., en fletning, som netop er den, hvori Fjorden er indskaaret} Skiktcrne afskjæres altsaa i den til Fjorden nedgaaende Overflade af Bjerget, hvilken vel er steil men dog Jangtlra vertikal,* ikkun i den gamle Strandlinies Niveau blive de, i 5—7 Fods Hoide, afbrudte temmelig lodret, saa at de- res Udgaaender her have ligesom et Skaar, der naturligviis frembringer et Huk i Bjergsiden. Dette Huk er dog in- genlunde saa sammenhængende fortsat, som man af det i Afstand erholdte Overblik skulde formode 5 det er kun til- stede, hvor Klipperne springe skarpt frem, medens Bjerget paa de mellomliggende Stykker, idetmindste hvor det af os undersogtes, viste et almindeligt Forhold, og yar bedæhket deels med lose Stene, deels med Gronsvær og Kratskov. Havde vi imidlertid kunnet opgaae den hele Linie, — der vel mindst er en halv Miil lang — , saa skulde det maaskee have lyhkedes at linde Punkter, hvor Alluvialmasser med Solevninger turde være forhaanden eller hvor endog Dala- ner endnu turde være fastsiddende paa Klippen. Min Reise- fællcs Maaling af Randens Hoide over det nuværende Flod- maal gav (med et Kapselbarometer af Pistor i Berlin) 142 IX. F., medens mit Resultat (med Hævertbarom, af Glansen om Landjordens Stigning. 231 i Christiania) blev 134^ F., af hvilke Maalinger Medium altsaa er 138 Fod. — Sporger man nu efter en Forklaring af dette Phæuomen, da veed jeg ikke at svare Andet, end at lis, ved Slutningen af hver Vinter uddrivende af Fjor- den i en overordentlig lang P*ække af Åar, maa have bear- beidet Kysten dengang, da Landet i hiin Linie berorte Si>speilet. Jeg indsecr imidlertid fuldkommen, at denne Forklaring ingenlunde lettcligcn kan tilfredsstille, thi Gnei- sen er paa disse Steder af sædvanlig Haardhed, og saavidt bekjendt seer man ikke nu noget Lignende foregaae paa analoge Lokaliteter, hvor dog ogsaa Havfladen i lange Ti- der maa antages at have berort Klipperne i een og samme Linie. Men fndvendingerne være hviikesomhelst, vort Factiim er som saadant ikke at betvivle, og dets Beviiskrafi ved Sporgsmaalet om de forandrede Viveauforkolde vil i alle Tilfælde nyde ethvert Oievidnes fuldestc Ancrkjendelse. Af Jcttegryder kjender man nordenfor Bergen ilere. Paa Sondmor saae vi treade tæt ved binanden paa den for- omtalte Oe flaakcnskolin ; de gifc perpendieulairt ned i det flade, her omtrent 15 Fod over Havet liggende Gneisbjerg} den storste var J Alen dyb, og særdeles regelmæssig. Stroin beretter (If, 121) om nogle lignende, der forekomme paa Erknoe udenfor Gidskde; de ligge alle nær ved Soen, siger Forf., ere ganske runde og glatte, ligesom de vare dreie de ind i Bjerget; i nogle af dem ligge endeel runde Stene, som tydeligen vise Oprindelsen til saadanne ved Soen lig- gende Bjerghuller; thi da Havbolgerne idelig glaae op paa Landet og dreie de i Bjcrgkiofterne liggende Stene rundt om, saa bore disse igjen Huller i Bjergenc, og blive ved Bo- ringen runde og glatte ligesom Hulleme selv. — Hvad samme Forf. (II, 354) melder om det i Yoldens Præste- gjeld forekommende saakaldte St. OSs-Hul, ligeledes en* 232 K e i 1 li a u Jettegryde, cr endiiu mere oplysendc med Hensyn til saa- danne Dannelser, men er lier for vidlloftigt at anforc. — Paa Lepsbc i Haram ,secr man, ifblge Kraft (V, 134), i den derværende Ronstad-fltdes Forhald, en Mængde smaa Ldhnlinger, som Jettegryder, indslebne i Bjergvæggene. Ycd Brandsvig paa Tusteren, hvor stormende Veir holdt os fast et Par Dage, vare vi Vidne til, hvorledes Bolgcrne kunne hearbeide Strandhlippcrne med storre og mindre Blohhe, som de formaae at sætte iBevægclse; flere Furer lob paa Overfladcn af det faste, temmelig flade, svagt shraanende Gneisfjeld ned til Sohreddcn,* i Fiirerne laae en Mængdc Hullestene, og disse hleve nu, hvergang Soen styrtede ind, shudtc op i Bcnderne, og derpaa igjen skyl- lede tilhage med det tilhagestrommcnde Yand. Herefter er det da meget let at forhlare sig Dannelsen af mangfoldige af saadanne i det haardeste Fjeld imlslehne Rifler $ disse seer man ihke sjelden at have et med Skihtningen parallelt Loh,* efier den gaae nemlig ofte Bugter ind i Landet, hvilke igjen indvirke paa Bolgernes Retning, og allerede effer Skiktningen gives der, hvor den cr nærmet til del Vertikale, gjerne Furer paa Klippens Overflade, hvori de rullende Sfrandstene fra forst af kunne erholde et be- stemt Loh. Men ligesaa mange andre Klippeslihninger, der forekomme under ganske andre Forholde, forblive med Hensyn til deres Oprindelse endnu altid heel problemati- ske. — Særdeles skjonne, decls parallelt med hinanden nedad- lohende, deels næsfen horizontale i Gneisklippen udhulede Render bemerkede vi endelig ogsaa paa Ågdcnæssets skarpt fremspringende Landpynt. 233 om Landjordens Stigning. D. Nordlig Afdeling. Den indre Deel af Trondhjems-Stift, — hvoraf især Landet omkring* Trondhjems-Fjorden her kommer i Betragt- ning — hurde kanskee ikke være stillet sammen med Kyst- landet nordefter, men da der om disse Egne kun bliver for- holdsviis lidet at anfore, saa syntes det ikke nodvendigt deraf at gjdre to Afdelinger, især da Hensigten med hele denne Inddeling dog egentlig kun er, i den lange Under- sogelse at erholde nogle Hvilepnnkter, Til Trondhjems-Fjorden stoder i T\V. anseligen hoit og i det Hele meget steilt Fjeldterrain 5 i O. og S. har Fjorden vel paa mange Steder temmelig lavt Land, men Fjeldene trænge dog ogsaa her paa ligesaa mange Steder frem til dens Bredder } saa at den, ifald Havet steg nogle hundrede Fod, til disse Sider vel vilde vinde betydcltgt i Areal, men dog ikke skulde komme til at fremstille et mere arronderet Bassin end nu,* thi den skulde vinde meest ved at erhode flere særdeles anselige Arme, nemlig ved at flyde ind i de nedre Stykker af de mange store Dale, som fra S. og 0. gaae ned til denne store Fordybning i vort Fjcld- massiv. I Nord vilde den over Nummcdals-Eidet forene sig med Lyngens- d. e. Namscn-Fjord, og saafedes adskille Fosens store Halvoe fra Fastlandet. — Med Hensyn til Alt dette kunne folgende Hoidehestemmelser anfores : Guul- Elvens Dal er ved Storen 400 — 450 F. o. Havet (Soknæs 460 par. F., v. Buch), men ved Leir i Flaa naaer deu neppe 50 F, H. ; Sælho-Soen ligger omt. 500 F. o. II. (Naurn., II, 369); Stordals-EIvens Dal ved Mcrager omtrent 350* (Merager Kirke 348 par. F., Hisinger); Snaasen-Vand 64* (K., Mag. for N., 2den Bækkes I, 64); Vanddelet mellem Trondhjems- og Lyngen-Fjord er ikke maalt, men ligger sikkert lavere end 100 F, (v, Buch I, 256). P 2 234 Kei Ihau Hvad den vestlige Deel af Stiftet nordefter fra Ind- lobet til Trondhjems-Fjorden angaaer, samt liele Nordland og Finmarken, da ere disse Strækninger i Henseende til Hoideforholdenc i det Hele saa overeensstcmmende med det sydligere Kystland, livorom vi håndlede i forrige Af- snidt, at særskilte Details derover her kunne ansees ovcr- ilodige,* ikkun Ostlinmarken har for en Deel en afvigende Charakteer, i det navnlig en Landet mellem Yardoe og Yadsoe hverken er hoit eller couperet. Flade Landstykker , at sam- menligne med Lister og Jæderen, ere Orlandet og Plainen ved Bødoe. Historiske Data; Meninger om ” V a n d m i n d s k- ilingen” nu til dags*— Den engelske Deisende Everest har alt gjort opmerksom paa (Journey, 190), at Munkhol- men ved Trondhjem, der ikkun naaer en ringe Hoide over Havet (23 Fod over sædvanligt Flodmaal angivcs), vidner mod en i nogen Grad merkelig Stigning af Landet i de sid- ste 800 Aar, da man veed, at et Kloster her allerede hl ev hygget af Knud den Store, og at denne Holme endnu tid- ligere tjente til Rettersted. Den samme Forf. (f c*, 322) bringer ligeledcs Orethinget (formeentlig indstiftet af Olaf den Hellige) i Erindring, hvilket i Falsens Historie anta- ges at være holdt paa den nu saakaldte Bratore (see ogsaa Kraft, V, 650), der neppe har 15 Fods Elevation over Fjorden. — I et endnu lavere Nivcau, nemlig vel ikke over 10 Fod hoiere end sædvanligt Flodmaal, ligger i Nærheden af Steenkjær et med opreiste Stene hesat Sted, som af de Gamle vist alt for Christendommens Indfdrelse har været benyttet som Thingplads (Mag* f. N., 2 R., 1, 53). — Yilde man lægge nogen Yægt paa det Sagn, livorefter Mærc skal have været en Oe (1* c.), saa maalte dette, i fald Tidspunk- tet for Forandringen ikke sattes desto Jængere tilbage. om Landjordens Stigning’. 235 komme i Strid med Resultatet af de anforte Data. lier kaldcs os imidlertid ogsaa den Saga i Minde, som lader Sokongcn Beiter paa Skibet ESlida seile over Eidet fra Beitstad-Fjorden til Ly ngens - Fjorden 5 deune Fiction synes vistnok mindre urimelig ., dersom man antager, at Eidet i liiin Oldtid var lavere. Raa Urlandet forsikrede man Fabricius (Reise, 2(59), at Klipper, som erindredes for 30 eller 40 Aar siden at have været bedækkede af Yaudet, nu selv ved lioieste Flod laae ganske torre» Her, frygter jeg, have vi et Exempel paa; hvor lidet paalidelige saadanne Edsagn kunne være; thi Orlandet, der ligger ganske nær ved Agdcnæsset, har sik- kert ligesaa lidt som dette forandret Niveau i de sidstc Secler. Everest, efterat have bereist hele Kysten fra Trond- hjem til Nordkap og Alten, skriver (1. c., 135), at han des- værre maatte tage Afsked fra Soen, uden at være kommen til fuld Vished om, hvad enten den er i Aftagende eller ikke; han var forst, siger han, meget tilboielig til den Me- ning, at den synker, og heri bestyrkedes han af Alle, som lian taledc med om denne Gjenstand, sydeufor Lofoden, Men ved fortsatte Undersogelser blev han kun mere og mere uvis, og maatte endelig, som anfort, lade Qvæstionen uafgjort Troen paa Vandformindskelsen er i Nordlandene ikke almindelig hlandt Beboerne, siger v. Buch (I, 444)p i det han derhos bemerker, at hvis Landet steg her som i Sver- rig efter Celsius’s Beregning, saa maatte de flade Oer Tjotoe og Sor-Herroe paa Harald Haarfagers Tider kanskee for storste Delen have været bedækkede af Havet, men herom vide vi med Vished det Modsatte. Heller ikke den af mig foretagne Reise, der gik lige 236 Keilhau til Finmarkens ostligste Grændser, gav noget Datum til Bestyrkelse af Meningen om en Synkning afSden eller en Stigning af Landet dersteds i vor Tid eller i de sidste Aarhundreder. Marinisk Leer, Muslingmasser og Sand m. m.— Ganske den sainmc Gruppe af nye mariniske Deposita — Leer med Somuslinger, Sand og Masser, der næsten klot bestaae af Muslingbrokker — som vi forst modte i det sydostlige JXorge, antræffes i ligesaa betydelig Mægtigbed som List paa særdeles mange Steder i den store nordenfjeldske Land- fordybning, og saaledes hovedsagcligen i Bunden af de store Dale omkring Trondhjems- Fjorden, fsærdelesbed er det Leret, som her er vidloftigen udbredt, og med dette folger ofte vældige Sandmasser, hvori, hidtil idetmindste, Levnin- ger af Soprodukter ikke ere fundne x). lagttagelserne over alle disse Afleiningér ere dog endnu hun indskrænkede, og især savnes Maalinger af deres storste Hoide over Havet 5 at de naae et absolut Niveau af noget mere end 500 Fod, kan imidlertid med temmelig Sikkerhed antages. De hidtil samlede Facta, som angaae denne interessante Gruppes Op~ træden i det Indre af Trondhjems Stift, ere i Korthed fol- geude. 1 Stordalen fandt man i det der særdeles mægtige Leer Skelettet af en Hval, dog, saavidt vides, i et ganske lavt INiveau. Det ”blaa Mergelleer” med Muslingskaller, som v> Buch iagttog ved Figga-Llven (I, 250), antager han at stige til en Hoide af 4—500 F. over Fjorden. 1 Leer- 3) Om Jordfald i dette Slags Terrain, see Schonings Reise til Stikkelstad i Top. J., 12 H., 113—115. Ved Elvebruddene, siger S,, forer Værdals-Elven aarligen en Mængde lose Mate- rier ud i Fjorden, som deraf oprores til i Miil udenfor Elvc- mimdingen. 1 gamle Dage skal man med Skibe have kunnet gaae langt op efter Elven, hvilken nu slet ikke er seilbar. om Landjordens Stigning'. 237 bakker op efter Ougna-EIvcn bemerkede Directcur Schult SOra uslinger. Den store Mæres- Myr, som paa sit hoieste Punkt er 32 Fod over Steenkjær- Fjorden, fremviser over- alt, et Par Fod under Overdåden, Leer blandet med Sd- skjæl. Muslingmasser, dannende Banker ganske som hine i Smaalelinene, men mere sandblandede, fandt jeg paa tiere Steder i Stod 5 saaledes ved Gaarden FosSiun i en Hoide af 74 F. o. H.; i den samme Egn forekom ligeledcs det inuslingforende Leer* Dette sidste bemerkedes endnu in- denfor Snaase- Våndet i en Hoide af 230 F. o. II* (See om disse Iagttagelser Mag. f* N., 2 IL, I, 51- — 60). Endelig inaa fra disse Egne omtales en ved Steenkjær beliggende meget betydelig Banke af Sand og Gruus, der efter sin Oprindelse inaaskec ikke kan stilles sammen med ovenanforte Bildninger, men som dog noie vedkommer vor Gjenstand; den fremviser, i en Åfstand af omtrent 300 Alen fra den nuværende Strandkant og omtrent 20 Fod lodret over denne, meget tydeligen en forhenværende So- bred ved en deri, under Berorelsen med Fjorden, indvasket Afsats (sidstanf. St, 55). Orlaodet har siden Fabricius’s Reise, under Forhand- lingerne om nyt Lands Fremkomst i vort Norden, erholdt en vis Celebritet. Fabricius ytrer sig forst saaledes (P. 267) : ’’Hele denne lave Slette synes lidt efter lidt at være anlaet £/ 'VP af Soen, ligesoin man da ogsaa ber paastod, at den endnu altid blev storre.” Og paa et andet Sted (209) heder det: ”Vandets Aftagelse bekræftede sig idag endnu mere, da vi undersogte den af Myren optagne Torv. De underste Lag bestode næsten ganske af halv hensmufrede Sovæxter; de lange smale Zostera-Blade kunde vi endnu tydeligen kjende. Det overste Lag bestod derimod af Sphagnum. S denne Myr fiuder man derfor heller ikke, som ellers sædvanlig. 238 K e i i h a u Træe og' Trærodder, derimod ofte Muslingskaller og Sand? som tilhobe synes at være opkastede af Soen.” Nu folger den ovenfor citerede Beretning om, at Klipperne der ved Landet i den sidste Tid vare blevne hoiere* Kystreisen i 1836 forte ogsaa os til Urlandet, hvilket vistnok særdeles interessante Sted netop var vort sidste Maal* Her endelig, paa Sydspidsen ved Beian, var en af disse merkværdige Skjælmasser, som Havet allerede i den terti- aire Tid har begyndt at afsættc paa vor Klippegrund, at see netop i dens Dannelses-Moment eller dog i et Afsnidt af dens lange Udviklings-Tid: fra en paa Sodyr meget rig Bugt kastes Conchylierne op paa den llade Strand, som ved disse og andre tilskyllede Dele efterhaandcn rykker videre iid x)5 under hoit Vande bevirker Bolgeslaget, at AUuvial- delene naae saa megen Hoide, at de siden kunne ligge iorre, og fra nu af kan Vinden ogsaa gjore Sit til at feire dem videre. Saaledes svnes fordetmeste hele den belvde- c lige Flade ved Beian at være fremkommet, og det er i det- mindste for nogle Stykker deraf, som imidlertid vel stige til et Par Fods Hoide endog over det Punkt, Springflo- derne na-ae, neppe nodvendigt at antage noget Souleve- ment som Aarsag til det Niveau, de have. Men etsteds ved Banden af denne Flade bemerkedes et Leerlag at stikke frem, der var afskaaret i et Brud af 4 eller 5 Fods Hoide; dette Lag, og da ogsaa den derpaa liggende Muslingmasse, som dog paa sine Steder er uafbrudt sammenhængende med den, der endnu fortfarende dauner sig, maa vel hid- rore fra en Tid, siden hvilken en Jiden Hævning bar fun- Paa samme Maade som Urlandet, bliver ogsaa den nordlige Deel af Oen Stor-Fosen aarligen foroget af Havet (see Kraft* -V, 727). om Landjordens Stigning’. 239 det Sted. Iovrigt er et tyndt Mulddækkc med Ager og Eng forhaandcn paa næsten hele Beian-SIctten. Videre oppe paa Landet, henad Kirken til, fandt vi, i omtrent 300 Skridts Afstand fra Stien og kansl.ee 20 Fod lodret over samme, Sand blandet med Muslingskaller nnder Moldjorden, som ker var af anselig Dybde. Forst endnu boiere oppe paa den jævnlstigende Landflade, lo il- ken tilsidst naacr et Niveau a f maaskee 40 F. o. II., hc- gynde Torvstrækningernc , som i meget vidliiftig Ldbrc- delse netop indfage det civerste Landstykke. Fnldc af For- ventning ilede vi at undersoge de dy be Grave 5 dog i in- gen af dem lykkcdes det atflnde Soplante-Lagct 5 de underste Lag indcboldt vel hyppigen visse smale, flere Tommer lange, nu ganske sorte FJantelevninger, men uagtet vi ikke kunde bestemme dem noiere, var det dog vist, at disse ikke vare Zostera-BIade. Som Torvcns Underlag fandtes over- all et grovt Gruus uden Skjæl. Tilkommende Undersogel- ser, heldigere end vore, ville imidlertid hanskee endnu skaffe Fabricius’s lagttågelser nogen Bekræftelsc ; dog tilstaaer jeg, at jeg ikke ganske kan indsce, hvorledes et heelt Lag af Soplanter nogensinde skulde have kunnet danne sig paa dette af Torven indtagne Terraim (Cfi\ v. Bucb, I, 308). I Nordlandene fandt Hr. von Buch de af Musling- skaller bestaaende Deposita paa mange Steder, af hvilke jeg senere bar besogt de fleste. Sammesteds mangler bei- ler ikke det mariniske Leer, men ber, ligesom i Bergens- Stift, bar der dog kun været faa bcqvemme PIadse,hvor det kunde afsættes. Det forste Sted i Nordlandene, hvor v.Buch bemerkede Muslingbildningen, var paa Luuroe. Un- der den sorte Muldjord seer man, siger kan (I, 307), et hvidt Skikt, næsten to Fod mægligt, uden Sammenbæng, som bin, lysende Sand. Men Sand er det ikke 5 i hele 240 Keilhau Laget findes ikLe andet end sonderbrudte Skaller og’ smaa Muslinger i uendelig Mængde* Saaledcs beskaffcnt udbre- der Skiktet sig orer alle Oens flade Partier, bedækket af Snmpjord og Torv, i en floide af 20 eller 30 F. of li. Om Jordbunden i Helgelands Fogderie anforer Kraft I, 258), at den inde i Fjordene og Halene for en stor Heel er Leer, og at den ved Sokanten, især paa Oerne, mangesteds viser, at deu bar været Sobund, da den be- slå a cr af Skjæl og en grov Sand af næsten samme Mate- rie. Nedenunder denne findes alinindelig et med Sand og Muslingskaller blandet Leer, paa enkelte Steder Mergek Dcsuden gives en stor Mængde Myre, hvis Grund fordet- meste bestaaer af Sobund og grov Sand. Ångaaende Saltens Fogderie bemerker samme Forfat- ter (VI. 310, 329), at især Beieren bar frugtbar Leerjord, og at man i Gilleskaal (hvortil Beieren borer) af Lcret bar brændt Teglsteen. Sommerfeldt, i Saltdalens Beskri- velse (Norske Vid. S. Skr. i det 19de Aarh., Il B.), om- taler tvende Steder i dette Præstegjeld, som for os have Interesse, Det ene er ved Fiskcvaag- Våndet, omtrent i 30 Fods fioide over Havet,- ber, ved en Bæk, lige oppe un- der Fjeldet, findes i Leer Havconchylier, som Venus islan- dica, Pectines, Ncritæ. Det andet Sted er ved Botn-Van- det og omtrent i samme Niveau som det forrige; forst er der ved delte Van ds Ldiob en Banke af benimod en Favns Tykk el se, bestaaende af Skjæl, hele og sonderbrudte, for- nemmelig af Mytilus edulis og Venus islandica tilligeined Buccina, Neritæ og Pectines; dernæst findes ved samme Vands ovre Ende Skaller af Venus islandica overalt paa Bonden af en med lidet Fald rindende Elv, og i Bunden af en hosliggende stor Myr (1. c., 10 — 11). om Landjordens Stigning-. 241 Herr von Buch’s Beretning om Bodoc-Fladen er folgende (I, 327): ”TiI Bodde (fra Hundholmcn), en god fjerdedeel Miil, forer Yeien over en flad Myr, der kanskee indtager et Buin af mere end en halv Qvadratmiil. — Denne Flade ligner Orlandet eller endnu mere Luuroens flade Dale, thi ogsaa her ligger linder den sorte Torvjord et overalt «d- bredt Skikt af hvide smaa Muslinger og af sonderbrudte Skaller 5 og dette Skikt naaer ogsaa her i det Hoieste en Elevation af 30 F. o. SI.” Allerede ved Kjærringoe, den næste Station videre mod Nord, fandtcs atter, i de smaa flade Dale, et Skikt af Muslingskaller under Torven (1. e*, 335). S Senjcn er der paå Andorgoen en merkelig Vold af Sand og steenblandct Gruus, som uagtet den nu stiger 50 Fod eller mere op over Yandskorpen, dog vist er dannet under en Bedækning af Havet. Yed Gaarden Aanderyaag, som ligger paa denne Yold eller Banke, gaaer en smal Bugt, Botten kaldet, ind i Oen, hvilken Biig-t ved sin Mun- ding næsten bliver lukket af Banken, der som et smalt halvmaaneformigt Næs springer saa langt frem, at der hun levnes et yderst trangt Indloh ved den ene Klippeside, hvor Banken er bortvasket. Denne har vistnok en paafatdende Lighed med en Moraine, men den hele Situation, i For- bindelse med den Yished, vi ellers have om, at Landet for har ligget dybere, gjor det dog langt sandsynligere, at den er en forhenværende ”HvaI”, d. e. en af disse Forbindcl- ses-Banker, som Havet saa ofte opkaster mellem Oer eller fremspringendeFastlandspunkter (see Anm. P. 223). I samme Fogderie saae jeg ved Maals - Elven i Nær- heden af Bardu-Fossen hoie Leermælcr, ganske lige dem i det sydligere Norge $ en stor Mængde Sand, sandsynligviis 242 K e i 1 h a u afsat, da Dalen var en Fjord , danner lier dybc og: brede Moer. Ved Gebostad i Senjen, og i Trornsen paa begge Si- der af Trom-Sundet Ondes Nedlag af Muslingskaller som paa Limroe og ved Bodde 5 Troinsde Bye staaer paa denne Grund, og intetsteds, siger v. Bnch (I, 441), bar jeg seet dette Muslingskikt mere udbredt og tykkere end ber 5 det naaer vist en Mægtighed af 10 til 12 Fod og fortsætter langs lielc Troin-Snndet, men stiger neppe paa noget Ponkt mere end 20 Fod over Flodmaalet. 1 Vestfinmarken, ved Talvig, forekommer List og ber sorø Bedækning af Fjcldgrimdcn en Vexkng a f LeerSag og Sandlag, og derovenpaa kviler igjen paa nogle Steder et tyndt Lag af Kalkgmus, nemlig sinaa Brudstykker af en underliggende Kalksteenj imellem disse Lag bemerkede jeg paa Jansnæsset et Skikt med Salfvands-Moslioger benimod 20 Fod over Fjorden, Ellers gives der paa mange Steder ved Altcn-Fjord store Mæler, Terrasser o. s. v. afLeer og især af Sand og Grnus. Hvor disse Masser ligge an paa den langs Fjordarmene lobende steile Bjergfod, seer man dem ikke gjelden ved en borizontalt indvasket Linie at frem- stille en gammel Strandbred, hvilken tf Ex. i Langfjorden, hvor den viste sig særdeles tydelig ved en netop deri igjen- liggende lang Sneestrlbe (5te Mai), laae omtrent 50 Fod over Fjordspeifet. I Trornsen og Senjen bemerkedes det samme Phænomen i Logsrmd, i Lcovig og i Nærheden af Gcbostad. I Kaaljorden, den inderste Arm a f Al ten- Fjord, udgjore trende af Sand, Gruus og Stene bestaaende, transversale Banker frddkomne Sidestykker til Volden paa Andorgoe; den yderste og koieste, der efter sin Forin kakles Ose- karnæsset, springer frem ved Fjordinundingen 5 de to andre om Landjordens Stigning-. 243 «re paa liver Side gjenstaaende Stykker af en indre nu omtrent paa Midten gjennembrudt Barre *). Ogsaa i Qvæn* augerfjorden gives lignende Banker. Om Maasde bemerker v. Buch (II, (15), at den ved et Eide af nogle hundrede Skridts Længde og neppe 15Fods Hoide er deelt i to Dele, og om dette Eide beder det vi- dere : ”dct er ret ioinefaldende, hvorledes fra den ene Side Ansvomningsstriberne gaae op parallelt med Bugtens Run- ding og ere omlagfe med Muslinger og Stene, som om de opskyllende Bolger just nu og kun for et Oieblik havde forladt denne (forhenværende) Fjære 5 og paa den anden Side ned imod Oens Havn er Forholdet ganske det samme. Bog kan selv ikke den fjerneste Tradition sige, at Floden nogensinde har oversteget Eidet eller endog kun har naaet Halvdelen af dets Hoide. Heller ikke skulde Maasoes Huse staae der, hvor de ere, dersom man nogensinde havde saa hoi Soe at frygte.” I Noten anfores Pater HclFs Antegnelse om det samme Sted. Iler, siger H», hvor der istedetfor een Oe for var to eller tre, har man de tydeligste Merker efter Havets Aftagclse, og han 1*6 i er til, at han har maalt Afta- gelsen og fundet den 110 Fod lodret, en Bestemmelse, som da vel ikke kan angaae Skalrøasserne, thi disse synes, efter v. Buch, ikke at stige hoiere end det ganske lave Eide. i Ost Onmarkei» gjenfinder man de samme Muslingmas- scr paa Vardoe,- de indtage her en anselig Strækning ind- 1 ) Kunne disse Volde i Kaafjorden ikke, som jeg troer, forklares som Joke|gjærder, saa maae derimod nogle Gruus- og Steen- masser paa ftingvadsoe og vedUlvstind (Tromsen) dog ganske sikkert være at betragte som saadanne ; de have ganske Mo- rainernes Form, og dertil ligge de ved eller paa Fjelde, som meget vel have kunnet nedsende Jdlder. Ved Ulvstind er der flere Volde af denne Art under hinanden, og den nederste bero re r Havet. 244 Keilliau til en Hoide af omtrent 30 F» o, H,, og: maaskee er det, ved at have havt dette Lag af Skallerne foroie, at Fater Hell under sit Ophold der paa Oen (1768 — 69) klev foran- lediget til at lade opfore tvende Steenstoiter ved den saa- kaldie vestre Vaag, for at man dcrefter engang hinide be- stemme den forrøeentlige aarlige Synkning af Sdspeilet$ en Beskrivelse over disse Vandstands-Merker var ble ven ind- fort i Raldets Ministerialbog, hvilken Beskrivelse cndnu 1827 forefandtes, men selve Stotterne vare desværre for- længst nedrevne. Meliem Vardøe og Vadsoe ligger Ekkeriien, for ad- skilt fra Fastlandet ved et Sund, som endnu for 50 eller 6© Aar siden meget vel knnde passeres med ladede Far- toier 5 nu er derimod Ekkeroen landfast formedelst en Sand- banke af omtrent 30 Skridts Brede. Men denne Banke, just en af de her saakaldte Hvale, der oiensynligen sam- men skyl les af Havet, kan ikkevidne om nogen Ilævning, da den ikke er hoiere, end at den meget vel kan være dannet under de nærværende Niveauforholde, (Cfr. Vargas, II, 136), Faa Morfensnæs ved Varangerlj orden havde man gra- vet en Bi ond, som blev sagt at gaae til et !3yb af 19 Ålen, altid gjennem Leer, med enkelte Sandlag med Mus- linger ; dog laae dens Bund dybere end Fjordens Niveau. Ved Udltibet af Ny-Elven paa den sydlige Side af Varanger-Fjorden lagde jeg Merke til flere meget regel- mæssige Sandterrasser, der reise sig over hinanden til en Hoide af omtrent 200 Fod, hvis Tildannelse med disse regu- laire Åfsatser alene synes at knnne tilskrives Soen, mod hvilken de ligge frit udadvendte x). Blokke. — I de i Mag. f. Naturv., 2 R., i B*, 2det 1) Man kar seet» at Hvalskeletter paa mere end eet Sted ere fundne i de i nærværende Opsats saa ofte omtalte nye -Aflci- om Landjordens Stigning. 245 Stykke indrykkede Reise-Iagltagelser har jeg aufort en Dlængde Bata om de fly Rede Blokke i den indre især nordøstlige Decl af Trondhjems Stift ligesom og i den tilgrændsende Bcel af Sverrig,* Bcsnltatet er, at Fragmen- ter af JBjergarfccr forskjellige fra dem^ kvorpaa de løsrevne ninger; det kan saalcdes ikke lyde urimeligt, om disse Sodyrs * Rester ogsaa angives at forekomme paa andre Maader paa Steder, li vor der nu forlængst er tortLand, Saadanne Angi- velser lidrer man virkelig ikke sjelden i Noidland og Finmar- ken, dog bar endnu ingen kyndig Hjemmclsmand kunnet be- kræftc dem, og idetmindste de fleste deraf ere ogsaa ganske vist urigtige. Vi kunne imidlertid lier ikke undlade at berdre disse Beretninger, da maaskee noget Sandt dog kunde ligge til Grund for samme, I Saltdalen blev det Pastor Sommer- feklt berettet, at Hvalbeen havde været antrufne inde paa de derværende Hdifjelde; de i Anledning heraf anstillede Under- sogelser bleve imidlertid frugtesldse (Saltdalens Besk., 22— 23), I Gilleskaal bar man et Sagn om et lieelt Hvalskelet, fnndet oppe paa Sandkornet (1, c., 22; Boics Reise, 265; Everest, 296), Rimeligere er dog livad jeg borte paa Andenæs; lier ml- breder sig i faa Fods Hdide overSdcn en Torvstrækning, som tildeels bar Muslingsand i Bunden, og livor man langt inde paa Myren ikke sjelden fiaider Drivved i Torven; i samme Torv er det nu, at man paastod at have antruffet et Hvalske- let, i betydelig Afstand fra Sd en. Aldeles forkasteligt syntes det Iieller ikke at være, livad en Mand i Carlsde fortalte mig, at ban etsteds paa Vandfjordnæringen, og ber, saa vidt lian er- indrede, i en temmelig lavt liggende Steenurd, havde seet Hvalbeen overgroede med Mos._ Derimod er igjen Beretnin- gen om saadanne Beens Forekomst oppe paa Nord - Fugloen sikkerlig aldeles wpaalidelig; en Maaling af det Sted, der be- tegnedes som Findestedet, og som var en Torvemyr paa et li- det Platcau omtrent paa Oens halve Hdide, angav mig dets absolute Niveau til 1029 Fod, Endelig sagdes ogsaa ved IJav- ningberg i Ostfinrøarken Ryghvirvler af en Hval at være fun- dne i en Steenurd i nogen Hdide over Sden, 246 K e i 1 li a u Stykker hvile, lier forekomme selv paa flere af de storste undersogle Holder, d. e. til et Niveau af mere end 3000 F* of IL *), samt at det hele Fdspredelscs - Forhold lyder hen paa en stor- Flylning i en vestlig: Retning', hvis noiere Slrog dog' ikke lod sig bestemme, men som i ethvert Tilfælde ikke er at tænke som afhængig af nogen Fjeldkjede langs Rigsgrændsen, da en saadan idetmindstc her ikke existerer. Paa min Reise i Nordland og Finmarken har jeg og- saa samlet en god Reel Data til Oplysning om Blokke- Flytningen. I Nordlandene var ingen hidhenhorende Kjends- gjerning mig mere paafaldendc end Forekomsten af Rullc- stykker af cn syenitisk Granit , af Hornstcensporphyr og Syenitporphyr i det indre af Rancn, hvor de, vistnok meget sparsomt, laae paa meget betydelige Iloider i Irak- terne opad til Rigsgrændsen. Jeg troer at kunne ansee det som afgjorl, at cn Gruppe af saadanne Bjergarter ikke har hjemme i Nordlandene l 2), og vi turde da her have Beviset for cn Blokke-Transport, foregaaet da endnu kan- skee neppe Nordlands halve Areal var opdukket af lia^ek l) F. Ex. oppe paa Guslie-Piggen, der tamiles 8210F. o H., og som er en temmelig isoieret Spidse* Den bestaaer af Gneis og b verst af Trapbildninger. Paa sidstnævnte, altsaa paa selve Toppen, hvilede store Heller af Gneis. Fængere nede paa Tjeldet, i en Hoide af omtrent 1800 F. o. H., laae paa Gnei- sen en stor Biol; af Conglomerat, cn Bjergart, som ikke i viid Omkreds forekommer in situ. Meget faa Punkter i dette store Landskab ere over 4000 Fod boie , og iailefald er Talen ikke om saadanne Blokke, som ved lokale Aarsager ere bragte ned fra libiere til lavere Steder. %) Da Blokke- V andringen ifdlge lagttagelserne i Nordre - Trond- bjems-Amt dersteds er foregaaet bstenfra, saa kunde man af hine Btdlestcnes Forekomst i Banen have Anledning til at formode, al et Territorium af Bjergarter lige dem ved Ch ri- om Landjordens Stigning’. 247 I Finmarken sammensættes Fjeldgrunden af Formatio- ner, hvis respcctive Djerg arter ere særdeles forskjellige, dertil ere disse Formationer anviste meget bestemte Stræk- niuger, saaledes at her et Forhold ligt det i det sydlige Norge indtræder, hvorved det ikke bliver vanskeligt incd stor Sikkerhed at ndGnde de transporterede Blokkes Hjem- stavn, forsaavidt de hidrorc fra nogen af Landets egne geognostiske Territorier. Jeg kom da her til det, som jeg troer, meget paalidelige Resultat, al den store og tidligste Flytning, hvorunder fremmede Klippefragmentcr have kun- net afsættes paa meget hoie Punkter, i disse Egne er fore- gaaet fra Syd mod Nord 2)+ Dog vor nærværende Hensigt tillader os kun i Forbi- gaaende at berore, livad der saaledes maa ansees at angaae Flytnings-Phænomenet i en overordentlig tjern Periode, — — i en Tid, da hele Scandinavien sandsynligviis kun var en Gruppe af Oer. Vi maae som for indskrænke os til de blot lavere liggende Blokke, og sce efter, om vi fra disse kunne erholde nogen brugbar KjendsgjcrningJ Paa Otteroen ved Ostsiden af Namseu-Fjord har man fundet sort Pimpsteen (eg\ vulkansk Slakke eller særdeles blæret, svommende Lava) i en Hoide over Havet, hvortil ingen Flod nu stiger. stiania og i Dalarne, er ud bredt paa noget Sted i Lapmarkerne. v. Bucli fandt en stor Biol; af Zirkonsyenit ved Patajoensuu (II, 229), og Bjergartcr, hvormed disse massive Bildnh gcr ere associercde ved Christiania og Siljan, saaes ved Torneå (li, 257). 1 ) Som Exempel kan nævnes Madde-Varre, der er omtrent 14D0 Fod o. II» og i viid Omkreds er det hoiestc Fjcld paa Var- angernæssets store Halvoe; hidlien ere Blekke flyttede fra Urterritoriet sydenfor Varanger-Fjorden, hvilke saaledes niid- vendigen have maattet passere denne betydelige Havsarm. 24:? K e i 1 h a u Mellem Gaardene Bredvig og’ Nordland paa Væroen yderst i Lofoden er Sfrandsiden bedækket med en utallig Mængde Blokke, hvoraf nogle ere afrundede, andre skarp- kantede, men alle besfaaende af den samme Bjergart (et Slags Gneis), som udgjor de bageufor opstigende Fjelde. Be afrundede Blokke ligge til et bestemt Niveau, omtrent 30 Fod over Soen, en Hoide, bvori denne fordom maa have brudt paa Stranden og Stencne, og bvori man paa et Par Steder ogsaa seer de sidste opdyngede til hele Volde* Faa Lokaliteter afgive et saa idinefaldende Beviis paa Forandringen af Landets og Havets indbyrdes Hoide- Forholde som dette. Moskenæs-Oen er ligeledes merkelig formedelst de der anbobede Blokke* Gaarden Beine ligger paa en forhen- værende Holme eller liden Oe, som nu ved en Stecnbanke er forenet med selve Moskenæs-Landet$ Stenene i Banken eller Volden naae en Storrelse af en Kubikfavnj Banken er bueformig, og vender sin Convexitet ud mod det aabne Hav, medens dybe Indvige ligge bagenfor dens anden Side : lodret stikker den 30 Fod op over Soen* Den er sik- kert en gammel ?,Hval”, ikke af opkastet Sand, men af Blokke 1). Paa den modsatte Side af Vestfjorden, paa Grydde, bemerkede Everest (Journ. 137, 75) et 5'Sfratum” af smaa Rullestene hele 40 Fod over Flodmaaletj det viste sig paa begge Sider af en lavbundet kanalagtig Fordybning mellem Klipperne, og var, som Forf* tilstaaer, neppe at forklare uden at antage forandrede Niveauforholde, *) Paa samme Oe ligger, i Horseidets ganske lavbundede Dal, en anden bueformig Dynge, bestaaende blot af skarpkantede Stene, hvilken i Henseende til sin Oprindeise er mere problematisk. om Larfdjordens Stigning*. 249 1 Finmarken, ved Alten-Fjord paa et Sted kaldet Jup- vig, og ligcoverfor Hvidbjerget i Egnen ved Qvalsund saae Vargas (Reise, II, 99, 289) ”Pimpstene” opkastede paa Kysten. Om Forholdet ved Jupvig heder det som folger: ”Ikke langt fra Vaaningshuset stækker sig en mod Fjorden hældende Slette ned til Stranden, og bestaaer fra dens storste Hoidc, maaskee 100 til 120 Fod fra Fjord- bredden, af en Anhobning af runde sorte Pimpstene, hvilke sandsynligviis ere hiddrevne efter nogensomhelst islandsk Vulkans Udbrud. Endnn paa flere andre Punkter af denne Kyst findes de,* for de erholdt deres fuldkomne Tilrunding, maae de længe have været i Bevægelse.” — At vulkanske Produeter fremdeles svomme over til den norske Kyst, erholdt jeg Beviis paa ved Vardoe, hvor Styk- ker af en sort Slakke-Lava laae opkastede paa Stranden inellem Svartnæs og Fj eldet Domen. Ved at gaae mod Syd fra Karlcbotn ved Varanger- Fjorden, kom jeg gjennem et meget couperet Granit-Ter- rain med smaa isolerede Bjcrgspidser af nogle hundrede Fods Elevation over Havet 5 paa mange af disse Spidser laae meer eller mindre afrundcde Blokke, som dog alle syn- tes at være af Underlagets Bjergarf, og saaledes rigtignok ikke, uagtet den afrundede Form, med nogen Vished kunde bestemmes som erratiske, men som i ethvert Tilfældc vare merkelige ved deres frie Religgenhed, i det de ligesom ved Kunst vare balancerede paa Klippetoppene x), og tildeels Dens Chorde er parallel med Dalstrdgct; bagenfor dens Concavitet stiger et steilt Fjeld i Veiret, som umulig kan have levnet nogen Gletsclier Plads, saa at man dog ogsaa her heller tænker paa en Virkning af Havet. *) IVaar en Klippespids har en Blok ovenpaa sig, saa bevares den just derved desto bedre, og kan saaledes med Tiden blive endnu Q 2 250 Kei !hau ogsaa laae flere paa hinanden, saaledcs som andre Exempler alt for have viist os» Jet te gry der o. s. v. — fndslebne Fordybninger i Klip- perne, Jettegryder og disse flere Merker eftcr Yandets ud- hulende Yirkninger forekomme vistnok ogsaa paa mange Steder ved vore nordlige Kyster ; saaledcs gives især i C5 ille- skaal udnierket skjonne Jettegryder og andre ligeartede Udha- Jinger. Men ikkun et hidhenhorende Phænoinen har jeg iagttaget i disse Egne, som endntt, efter Alt det i det Fore- gaaende om denne Klasse af Særsyn Anforte, kan fortjene særskilt at omtales. Dette er ved den lille Indvig Bolten (ovenf. S. 241) paa Andorgoen, hvor man seer omtrent det Samme som ved Nord-Osterfjord ovenfor Bergen. I en noget storre Moide end den, hvortil hiin Gruusvold ved Jnd- vigens Munding stiger op, eller efter Gisning i et Niveau af henimod 100 F. o. H., viser selve Klippesiden (Glimmer*- skifer og mild glimmcrskiferagtig Gneis) en let, i horizon- tal Betning meer og mindre tydeligen fortsat Indhuling ef- ter en i lang Tid fortsat Berorclse med Mavfladcn. Enhver, som seer den omtalte Griuisvold ligge lige under denne saa tydelige Yandstandslinie, kan da heller ikke med Hensyn til den sammenskyllede Masse længer være i nogen Tvivl om sa mines Betydning ved Sporgsmaalet om de forandrede Ni- veau- Forholde. Resultater 1). 1. Fuldkommen Yished for, at nogen Deel af Norges Land i det sidste Tidsrom har hævet sig til en sthrre Hoide over Havet, cr ikke at erholde af dc anforte Data. mere fremstil, kende , derved nemlig , at de ubeskyttede Dele rundt omkring forvitre. ') Den omtalte Fortegnelse over de i vor nyeste Formation fundne Dyrspecier burde egentlig endnu lier foran havt sin Plads; men om Landjordens Stigning. 251 2. Som en ikke ganske forkastelig Formodning sy- nes det imidlertid at kunne fremsættes, at nogen Hævning a f Landjorden i dette Tidsruin har fondet Sted i det syd- lige Norge. De Mange af vore Kystbeboere, som antage, at Havspeilet synker — saa er jo det populaire Udtrvk for Landstigningcn — , synes i de sydligere I)efc af Landet at have idetmindste noget mere tilforladeiigc Kjendsgjerninger at keraabe sig paa, end i de nordligere, og betydeligen un- derslottes Meningen ora, at Havets og Landets indbyrdes Hoideforbolde nutildags her forandres, af Sandsynligbe- den for, at det sydlige, ved en Deel afSverrig, som beviis- ligen reiser sig, nærmeste Stykke af Norge ogsaa i nogen Grad maa decltage i denne Bevægelsc. Ilerhos synes nogle Leg ninger af Landets Oldbebocres Anlæg, som nn Ondes baadc i en storre floide og i en storre Horizontal * Åfstand fra Seien, end de ifolge deres Ilestemmclse vel knnne antages oprindeligen at kave bavt, ved Landets Sydspidse og kan- skee ogsaa paa nogle Steder ved den sydlige Vestkyst (ind- iil Breden af Hardanger), at vidne om en Stigning siden den Tid, fra bvilken de bidrorc. 3. Belobet af den Stigning, som de vlgtigste af disse Ålderdomsmindcr, de saakaidte Snekkcstoer paa Spangereid, kunne lede til at antage, er omtrent 10 Fod lodret eller dog kun meget lidt derover. Ha nu andre gamle Mindesmer- ker ved vort sydligste Slifts Kyster neppe engang tilladc Forudsætningcn af en saa stor Forandring siden deres An- læg- (Iij æmphoie paa lave Oer mellem Arendal og Christian- sen d, P. 100; Kampesteensbobcne i Bukkens Sund, P. 204 o. s. v.), saa maa man enten antage, at den fortnodede Stig- ning ikke bar været almindelig, men indskrænket til visse Sfrog, eller at bine Oldtidsminder ere ældre end de sidst tilsiglede, og at idetmindste den sforste Deel afHævningen har fondet Sted for de sidstes Tid. Ere Forandringer af den Årt, hvorom Talen er, virkelig foregaaede i de sidste Secler, saa er det ikke derfor sagt, at man skal ansee dem som uafhrudt fremskredne i al denne Tid, og vel slet ikke kunne de betragfes som jævnt fremskredne. Er det rigtigf, at Havbundcns Klipper i Mauds Minde ere komne boiere op, saa maa denne Forandring, for at have kunnet iagttages oden kunstigt Middel, dog vel miiidst have belobet ti! 1 Fod jeg forefrækker at levere den i næste Hefte, for at Arternes Be- stemmelse kan blive saa meget sikrere ved tijælp af nogle Med- delelser fra en kyndig Conchyliolog, livilké jeg har ilaah ora rd erholde med det Forste, 252 Keilliau i 50 Aar. Men cn jævn Stigning’ af dette Belob fijui- 20 Fod i 1000 Aar, og’ saa stor tiar Forandringen bestemt ikke været. 4. For vore lioicre nordlig beliggende Yestkysters Ved- kommende maa den Troe, man temmelig almindelig bar om Sobuiidens Fremstigen, formodentlig være aldeles vildfa- rende, forsaavidt den angaaer den faste Klippegrund. For blot at bolde os til de bestemteste Data, ville vi ikkun bringe Atleoen og Agdenæsset i Erindring : Melleristningerne paa det forstnævnie Sted tilkjendegive, at om nogen Hæv- ning er foregaaet, siden dette Oldtids-Minde blev til, saa kan den ikke have været over 10 Fod. Og Agdcnæssets Alderdomslevninger vise ligefrem, at slet ingen saadan For- andring er foregaaet i de sidste Seeler. Vilde man da f. Ex.for Sondoiors Vedkommende, hvor hiin Troe kanskee bar de aller- Ocste TiSbængere, soge at opretholde den tilsiglede Mening trods disse Facta, saa maatte man tye til en eller anden los For- udsætning, saasom at Forandringerne ikkun ere locale, at de forst ere begyndte i den senere Tid, saa at Summen af de- res aarlige Belob endnu ikke kan være betydelig, eller at en Forandring af Niveauforholdene i en Stigningen mod- sat fletning bar havt Sted i en Mellemfid mcllem den, hvor- fra bemeldte OSdtidsmindcr bidrore, og vore Dage, o. s. v. 5. JLigesaalidt som for det nordlige Bergen og for Trondbjem er der for Nordland og Finmarken, hvor da ogsaa Beboerne synes mindre almindeligen atantage en Fremkomst af Sobunden eller en Syuhning af Havet, nogen gruudet An- ledning til at formode (— der han ber, vi gjentage det, alene være Tale om Formodninger) en i vor Tid eller dog i de se- nere Seeler foregaaet Forandring af Niveauforholdene. 6. Forsaavidtsom vi have ndstraht vore Undersogelser til Tidsrom, som ligge foran de historiske Mindesmerkers „ Periode, have vi paa alle Landets Breder fondet en Mængde Natur - Hl on u mente r, der paa det Bestemteste vise hen paa forhenværende Hoideforholde mellein Hav og Land, meer eller mindre forskjellige fra de actuelle. 7. Det vigtigste bidbenborende Phænomen er Fore- komsten af Sodyrslcvninger paa forskjellige Ifoider, hvis Maximom bidtil er fondet 47b» F. o. 11., men som rimelig- viis endnu er noget betydeligere, da Masser, hvori bemeldte Levninger ofte ligge, forefindes til et Niveau af omtrent 600 F. o. H. 8. Disse fossile organiske Hester, hvilke bidrore fra endnu i de nordiske Have levende Specier, vise, at den For- om Landjordens Stigning1. 253 andring i Niveauet, ifolge hvilken Landet eller dog visse betydelige Stykkér deraf nu ligge flere hundrede Fod hoiere over Havspeilet , er foregaaet i en, geologisk talt, meget ny Tid, nemlig i det allersidsle Afsnidt af den tertiaire Periode, eller, ifald man ikke vil ndstrække denne saa vidt, selv i Begyndelsen af det 5,actuelle Tidsrum” (see ovenf. Anm., P. 123). 9. Blandt de ovrige ved denne Undersogelsc betrag- tede Særsyn, — hvilke i mcer eller mindre Grad forst er- holde fuld Betydning ved Siden af hiint Hoveddøcumenf, — ere som vigtigst at udhæve: gamle Kystlinier indskaarne decls i lost Terrain, dcels endog i fast Klippe f paa frem- med Grund cnkeltviis liggende eller sammenhohede Blokke, hvis Transport til deres nuværende Findesleder (Pimpsteen og vulkanske Slakker ved vore Kyster) eller hvis Saminen- hohuing (Blokkedyngerne paa Væriien, ’\fcrnbryggen” o„ s.v.) ikkun ved Havet kan være bevirket,* Sand-, Griius- og Stcen- Masser, som ligelcdes kun af Havet kunne være sansmcn- skyllede — alt dette paa Steder, som nu have et stdrre eller mindre Niveau over Sdspeilet. 10. Forandringerne have fondet Sted i Loket af et rimeligviis særdeles langt Tidsrom, og de have afvexlet med ganske rolige Epocher. Om det Sidste vidne især de gamle, i forskjellig Holde liggende Kystlinier , hvil- ke ikke havde kunnet være dannede , dersom Berdrelses- Punkterne mel lem Hav og Land bestandig havde været en Forrykkelse underkastede. At en saare betydelig Tid , selv om Forandringen afNiveauforholdene skulde være skect uaf- hrudt, maa være medgaaet, for at Summen af Forrykkelserne kunde naae 5 eller 0 hundrede Fod, kan sluttes af det, vi vide om Leer- og Mnslingmassernes nuværende Dannelses- Maade; de tage kun meget langsomt fil, og der er aldeles ingen Grund til at antage, at deres Åfsættelse eller Åccu- mulation skulde have foregaaet hurtigere i tidligere Tider. Vi have fundet disse Masser paa sine Steder at ligge i alle Hoidcr fra deres storste Niveau ned til Ilavfladen, og da Muslingerne ikke leve i store Dyb, og Skjælbankerne vel altid ikkun ere Litoralbildninger , saa forudsætte alle disse forskjellige Hoider ligesaa mange successive Standpunkter under den fremskredne Forandring. 11. Da vi, midt inde i den bele Stigningsperiode, hvori de 600 Fods Nivcauforandring foregik, i folge Kyst- linierne, samt desuden fornemmelig’ ifolge store Skjælmas- sers Anhohuing paa visse Steder, have at antage flere Tids- 254 Keilliau om Landjordens Stigning. afsnidt, hvori Bevægelsen let] kortere eller længere Stands- ninger, og den hele Stigning saaledcs bliver at b eira gt e som foregaaet satsviis, saa opstaaer cndnu et interessant Sporgs- maal, paa hvis Besvarelse vi dog' ikke fortiden kunne ind- lade os: om de enkelte Satser have været pludselige Byk eller langsomme Bevægdser. Hvad vitterligen nu foregaaer i Sverrig og hvad vel ogsaa har været Tilfældet med det saakaldte Serapistempel i Bajæ-Bugten, lader formode det Sidste; deriniod lære andre lige saa bestemte (?) Kjendsgjcr- ninger (Chili 1), Ullah-Bund ved Indus o. s. v.) Mnligheden af detForste, og vi have i vor fndledning sogt at forklare hegge Slags Stignings-Maader. 12» i)et sydostligc Norge og en Dce! af Trondhjcms- Stift synes at have hævet sip; meest under de her omhand- c U lede Forandringer; idetmindste fandt vi ikke i de ovrige Egne af Landet de af Havet afsatte Masser til et saa bely- deligt Niveau som der. 13. Naar vi, især efterat være blevne saa fortrolige med Forestillingen om en shridtviis Fremstigning af Landet, som de anfdrte, fuldkommen klare Kjendsgjerninger maae gjore os, betragte de er r a tiske Blokkes almindelige Phæ- nomen, hvilket efter al Sandsynlighed ogsaa slutter sig til denne samme Niveauforandringerne angaaende Gruppe af Facta, saa fores vi tilbage til en Epochc i Nordens geolo- giske Historie, i hvilken ikke blot de Landstykker laac lin- der Havet, som nu have nogle hundrede Fods Elevation over samme, men da vel selv Fjelde af flere tnsinde Fods Ildidc ikkun med deres dverste Spidscr stak op over Nordhavet. Dog', da hiint Phænomen endnu er hoist gaadefuldt, og in- genlunde for sig alene kan begrunde sikre Slutninger bc- træffende Niveauforandringerne, saa satte vi Grændsen fer vore Forskninger angaaende disse der, hvor de mindre proble- matiske Data ophdrte, og have hun i Forbigaaendc kastet et nvsgieiTiVt Blik ind i det raorke Gebet liiinsides denne aJ j a t Hrænase. «tust muter Trykningen lieraf læser jeg, at man i det London- ske geologiske Selskabs iVlode den ide Jan. d, A. atter liar iiandiet om Sonlevementet af Chili-Kystcn ; blandt de Flere, som forelæste — deels bekræftende d:jeis benægtende — Jagt- tagelser desangaaende, var Hr. Darwin, som sogte at vise, at ogsaa Cliili liævcr sig langsomt, nemlig netop paa samme fli ande som en Decl af Scandinavien. V. Optcgnelser og Bemerkninger til den norske Fauna. Af Lauv. E s m a rh. 1. Strix Japp on i ca 1). ✓ v Ba adskillige Individer af denne Ugle ere blevne fæl- dede i Naboriget, saa bar man forinodet, at den ogsaa un- dertiden maattc forekomme Jier i Norge. No gen aldeles vis Erfaring Iierom bar man imidlertid ikke bavt forend den 23de September 1836, da -et ungt Exemplar blev skudt ved Christiania. I Februar d. Å. blev en voxen lian lige- Jedes skudt i Nærheden af ovenuævnte Stad» 2, Tetrao hybrid us, Lagopoides. Af Ryp- Orren, der hun tvendc Gange forken er bleven observeret ber i Norge, bar jeg erboldt et Exemplar fra Roraas, som formodentlig er blevet fældet om Vinteren og som er lidt lysere af Farve end Figuren i Nilsons Planche- Verk. l) Efterbaanden, som Omstændighedérne tillade det, agter !nd- senderen at levere Efterretninger om Dyr, som enten ere nye for den norske Fauna eller, som i en eller anden Henseende kunne fortjene at omtales. Som en Begyndelse hertil afgives nærværende Bidrag. 256 Esmark Bidrag til den norske Fauna. 3. Ibis falcinellus. Den sorte Ibis, bvoraf hoist faae Individer ere skudte i Sverrig, er nu for forste Gang bleven funden her til Lands og det endog i den nordlige Dee] af Rigel. Hr. Di- striktslæge Nissen bar nendig godhedsfuld indsendt et Exem- plar til mig, hvilket var blevet skudt ved Bodde i Nord- land i September 1835. 4. Platalea leucorrodia. En Ungfugl af Skee-Gaasen er i forrige Sommer ble- ven skudt i Jarlsberg Grevskab og indsendt til Universite- tets Museum. 5. Lestris pomarina. I Slutningen af October d. A. have mange Individer af den bredhalede Tyv-Jo viist sig i Ghristianiafjorden, hvilke ilden Tvivl ere drevne lierind af de heftige Storme, som i samme Maaned have raset paa vore Kyster. De 10 Exemplarer, som bleve skudte, vare alle Ungfugle. 6. T hal ass id rom a p ela gi ca. Paa samme Tid som L. pomarina, viste ogsaa nogle faae Individer af den lille Stormfugl sig ved Christiania, livoraf kun een blev skudt. v 7. Diomedea chlororhvnchos. Åf denne Art Albatros, der egentlig tiihorer Jordens sydlige Hemisphære og som, saavidt jeg vccd, ikke forhen er bleven observeret nordenfor Æqvator, bleve 2de Exem- plarer ihjelslagne i Fiskumvandet ved Kongsberg i April d. A. Det ene havdc Hr. Berglæge Boeck den Godhed at sende mig 5 det andet, der var ilde tilredt, blev paa Grund heraf ikke conserveret og gik saaledes desværrc tabt. VI. Botanisk Beise i Sommeren 1888. Af li l y t t. f T ^nderstottct af det til naturhistoriske Undersogelser i Norge af Storthinget bestemte Beisefond foretog jeg i Sommeren 1836, i Setshab med Studiosus Sehubeler, en botanisk Beise, hvis fornemste Formaal var at fortsælte mine i flere Som mere anstiliede Undersogelser af Dovreljelds Vegetation, og, om Tiden og andre Omstændigheder til- lode det, da at gjenncmvandre den Deel afKomsdaSen, der grændser nærmest til Dovreljeld. Studiosus Licbman fra Danmark, der i denne Sommer gjorde en botanisk Beise i Norge, sluttede sig til vort Selskab, og omtrent i Midten af Juni Maaned forlode vi Christiania. Vi reiste over Bin- gerige, Toten, Vardal og Biri til Guldbrandsdalen, hvor vi opholdt os i otte Dage hos Pastor Sommerfeldt i Bing» boe. Vi havde under dette Ophold kun een Dag- saa godt Veir, at vi kunde gjore en Excursion til et paa cryptoga- me Planter særdeles rigt Sted, Stulsbroen, omtrent ^ Miil fra Præstegaarden. Foruden mange af de sjeldnere Lov- mosser og Jungermannier, som Sommerfeldt forhen her havde samlet, fandt jeg Tayloria splachnoides, Jungerman- nia pubescens og en udmærket skjon Græsart, en Agros- tis, som jeg antager for ubeskreven* Fra Biugboe reiste vi til Laurgaard, hvor vi atter i et Par Dage maatte ligge over formedelst Sneslud og Begn. Beisen hertil havde B 258 B ! y 1 1 været meget Av gli g, og kim paa nogle faa Sleder havde vi anstille! Undersogelser ved Stalioneroe. De mærkelig- ste Planter, jeg havde bemærkct, vare: Oplirys monophyl- los, ved Klækken paa Ringerige , Orcliis cruemia og Sckoenns ferrugineus (den sidste nye for Norges Flora), ved Biirsvoldeu paa Toten, og Veronica longifolia ved Lillehammer paa Bredderne af Mjoscn. Da Vegcfa- tionen ovenfor Laurgaard stærkt forandrer Karakter, idet en stor Beel af de inferalpinske Planter lier forsvinde, og flere ASpeplanter allerede vise sig, gjorde vi et Par Ex* cursioner, for at complettere den Liste, jeg paa mine fore- gaaende Reiser havde forfattet over Egnens Flora. Fra Laurgaard fortsattes Reisen til Tofte. Bet var vor Bestem- melse at gaae til Roinsdalen^ men ila vi erfarcde af Blin- der, som kom derfra, at den stærke Regn havde foraarsaget en Oversvommelse sammesteds, besluttede vi for det forste at forblive paa Bovrefjcld, hvor vi ogsaa, uagtet Veirligets slette Beskaffcnhcd, i flere Uger fandt tilstrækkelig Be- skjæftigelse. Vi opholdt os især paa Jerkind og Kongsvold, fra hvilke Steder Excursioner foretoges i forskjellige Retnin- ger. Ved Kongsvold indsarøledes især en Mængde sjæld- ne Lovmosser og deriblandt sikkerligen flere for Norges Flora nye Årter. Kongsvold og overhovcd hele Brivdalen ere de Dele af Dovre, som ere de rigcste paa Mosser. Lichenerne , især de skorpeagtige, forekomme i Mæng- de her 5 og i det Hele taget, kan denne Egn ogsaa med Hensyn til Phanerogamerne ansees for den rigeste og inter- essantcstej thi næsten hele Nordens Ålpeflora synes her at have concentrcret sig. For den, hvis blotte Hensigt er at samle, vilde et Ophold i en tidligere Periode af Somme- ren, f. Ex. fra Bcgyndelsen af Juni Maaned til Midten af Juli, være fordclagtigst paa Kongsvold. Paa denne Tid botanisk Reise. 259 findes endogsaa de hoicre Fjeldplanter blomstrende lige nede yed Gaarden og langs Veien igjennem Drivdalen 5 for at linde nogle faa sjældnere, saasom Campanula uniflora, Raiuinculus^nivalis, Foa ffexuosa, Agrostis algida, Diapensia, Salix polaris, maa man imidlertid stige op til Hoiderne af Knudshoet. Jeg har i min folgende fuldstændige Oversigt over Dovrefjelds Flora anfort Lokaliteterne for de fleste Væxter, og det vil deraf erfares, at kun meget faa ere 11de- lukkede fra Kongsvolds Omegn, saasom Saxifraga hiera- cifolia, Saxifraga stellaris (S. corøosa, Pingvicula villosa, Salix pyrenaica-norvegiea Fries, Arabis petræa, Draha mu- ricella, Orcbis ernenta og Luzula arcuata. Til Veiledning for den, der eftcr min Anvisning vif- de, under et botanisk Opbold paa Dovre, opslaae sit Ho- vedqvarter paa Kongsvold , nedsætte.s folgende Beinærk- ninger : Paa Tofte opbolder man sig kun et Far Dage. Den ene af disse anvendes til at excurrere paa Rakkerne om- kring Gaarden og opad Hoiderne hcnimod Marbakken* Af sjeldnere Planter faaes ber: Ophrys alpina, Orcbis cruen- ta, Kobresia carieina m. fl. Den anden Dag’ gjiires en Ud- vandring til Storhoe, for at soge Saxifraga bieracifolia. En meget lonnende Vandring’ er den over Marbakken ad den gamle Landevei til Fogstuen, omtrent li Miil. Mængden af Fjeldets almindelige Planter findes paa begge Sider af Veien. Fra Fogstuen, hvor et længcre Opbold af Mangel paa huslige Beqvemmeligheder ei er at anbefale, gjores alligevel en Excursion langs Fogsaaeu opad. For at linde Pingvicula villosa, maa man overfare de sumpige Bredder af de smaae Stier, som ligge omtrent Miil nedenfor Gaar- den. Den voxer der i temmelig Mængde paa Sphagnum- tuerne, sparsommere bist og hér paa lignende Localiteter 200 B 1 y 1 1 langs Veien iinellein Fogstucn ogJcrkind. Carex capitata, Epilobium origanifolimn, Epilobium nutans, Conostomum, Cinclidium, med flere Sumpinosser, forekomme ogsaa ber. Fra Jerkind, bvor man, ligesom paa Tofte og Kongsvold, Ander ypperligt Logie og Vclvillie for Botanikere, foreta- gcs en Excursion til det nærliggende Fjeld Gcderyg- gen (Gjeiteryggen). Der Andes blandt andet: Le- cidca Wablenbergii , Eremodon splacbuoides , Didymo- don pilifer, Dicranum Spbagni, Catoscopiurø nigritum, m* fl. Mosser, Draba alpina , lapponica og Muricella, de tvcnde sidste voxendc i Selskab ved den overste Sten- varde paa Bjergryggen, Pingvicula villosa (paa Myrerne ved Foden af Fjeldet), Salix Arbnscida (især i Mængdc paa Sumpen lige ved Veien nedenfor Gaarden), S. polaris (sparsomt paa et enkelt Punkt af Fjeldet, nær Sneflækkerne), Luzulæ species pl., Carex capitata, (iSumpen nedenfor Gaarden), IX fuliginosa, (paa licldingerne af Gederyggen over Pile- grændsen), C. parallela (i Selskab med C* rupestris paa sam- me Hoide og paa lignende Lokaliteter). Det lonncr ei CJma- gen at fortsætte Excursionen vestlig eller sydlig for Ge- deryggen. Jeg bar overfaret liele den Række, som kaldcs Volasoeboe, men fundet Vegetationen der yderst arm* Med Undtagelse af et Par Cryptogamer (Lecidea Morio, Grim- mia Donniana) og Saxifraga stellaris (S comosa, bar jeg ber ei bemærket en eneste sjælden Plante* Ligesaa lidt Umagen værd er det at excurrere i Retningen mod Fold- dalcnj men i hoi Grad interessant er derimod det ved Vo- losoen liggende fjernere steile Fjeld, Blaaboe, omtrent ^ Miil fra Jerkind. Man gjor rettest i, for at spare Tid og Kræfter, at man om Morgenen i god Tid kjorer fra Jer- kind ben til Soerne. Derfra gaaer man forbi Volasoesæ- teren til Biaakoc. Paa denne Vei Andes i Birkekrattct botanisk Reise. 161 langs Stien Åira atropurpiirea Wahl. lapp., og* længere hen ved Fodcn af Fjcldet overalt paa Myrerne Mnium turgi- dum, rigt fructificerende. Itlan maa ei lade sig afskrække af Fjeldets steile Udscende, Afstanden skuffer Oiet. Klav- rer man dristigen op over Pilegrændsen langs de Furer, som Snevandbækkene og Lavinerne kave gjennemploict Fjcldvæggen med, vil man finde sig rigt befonnct for sin Moie. Paa intet Sted har jeg fundet Drabaarterne, Saxi- fragerne m* fl. i skjonnerc og mere afvexlende Former end netop her tilligemed Papaver nudicanle, Carex fuliginosa, Luzula areuata, Poa flexuosa, Poa minor,Poa abbreviata (mi bi), Salix polaris m, fl. De samme findes, men mere spredte, tilligemed Saxifraga stellaris comosa ved Goutstiaaen og paa Goutstifjcldet, som er den næsttilgrændsende Egn imod Nord, Paa Volasoberg, der ligger imeilem Rlaahoe og Soen voxe ligeledes Salix polaris og Luzula arcuata sparsommere, tilligemed Diapensia i Mængde. Fra Jcrbind bar man til Kongsvold over Jerkindshoe langs Veien paa begge Sider, især ved Stiftsdelet, en meget interessant Vegafation. Et Sali- cetum, hvori man ret kan studere de Formforandringer, denne variable Slægt er underkastet, tilbyder sig, og ingensteds paa Fjeldet bar jeg bemærket Primula sfricta i storre ]$!æng- de end netop lier paa Randen af Veien. fmellem Stifts- delet og Kongsvold, nærmere det sidstnævnte Sted, begyn- de Alsinella rubella (3 hirta og Artemisia norvegica at vise sig* De blive almindelige nedenfor Kongsvold* Fra Kongsvold bor man især excurrere paa den ostlige Side af Elven, hvor Vegetationen er meget rigere end paa Vestsiden, dog findesogsaapaaVestsiden interessanteLicbener ogMosser, Omtr* jMiiliVest for Kongsvold ligger enhoiFjelddaI,Nystu- dalen kal det, som man anbefalcde som meget frugtbar og rijg paa smukke Planter. Jeg gjorde i Sommeren 1835 en Ex- A B 1 y 1 1 262 cursion derhen, men fandt mig’ aldeles skuffet i de vakle Forbaabninger. Her, som overalt paa Vestsiden af Driv- elven, fandt jeg’ Vegetationen fattig i Sammenligning med tien paa Ostsiden. Naar jeg undtager den sjeldne Grimmia apiculata, en Poa, som har meget tilfælles med Poa distichophyHa, den for nævnte Poa flexuosa, Poa minor og abbreviata, Carex saxatilis var., fandt jeg aldeles intet andet end alhiindelige Sager, og savnede derhos en stor Deel af D ovres flariora. Berimod meget lonnende er en Excnrsion opad en liden Sidedal paa Ostsiden, kaldet Sprænbækdalen. Man folger Bækken, indtil man har passeret Pilegrændsen, og styrer dernæst i nordlig fletning op mod Hoiderne af Knudshoe, derfra vandrer man fra Snefonderne, der be- dækkc Foden af Knudshoets hoieste Kuppe ned mod Vaar- stien. Omkring Snefonderne voxe her Agrostis algida, Ranuncuhis nivalis i storste Mængde, og paa lavere lig- gende, torrere, med Lichener bedækkede Heldinger, lidt ovenfor Pilegrændsen, har man Campanula nniflora hist og her i Mængde. Paa de steilere Stenurer lidt lavere nede linder man ogsaa Papaver liudicanle hist og her. Da den- ne tilligemed Draba lapponica, Potentilla nivea, Tussilago frigida rn. fl. ere lidligt blomstrende Fjeldforaarsplanter, ere de længere nde paa Sommerrn især at soge i disse hoiere Regioner, O gsaa paa Knndshoet findes Salix polaris og de for nævnte sjældnere Arter af Poa, samt Carex fuligi- nosa. Rann ne ul us nivalis stiger ned næsten lige til Vaar- stien. Paa de bratte Bjergvægge ovenfor denne Sti fiu- des Lecidea Wahlenhergii i temmelig Mængde. Paa EIv- hredden nedenfor Stien voxer Papaver langs Veien, men er her gjerne afblomstret længere hen paa Sommeren. Al- sinella rubella hirta, Carex parallela, Triticum violaceum, Aspidiuni montanum, Botrychimn Lunaria Parmelia ehry- v botanisk Reise. 20B solenca (paa Stcne langs Veien), P. elegans, chlofophana, mclanaspis, nimbosa, badia, cenisia, Gyalecta cupularis p., Gladoniæ species variæ, Biatora cuprea, Lecidea candida, sqvalida, aglæa, Umbilscaria alropruinosa (der ellers fore- kommer paa lioiere Punkter, f. Ex. paa BIaaboet, Enuds- lioet og’ flere Steder i stdrre Mængde), Arter af Gym- xiostomum (æstivum og nærstaaende Former), Splaclinuin angustatum, Eremodon splaebnoidcs, Encalypta rhaptocarpa, Grimmiæ variæ, (alpicola, Bonniana) Weissia laiifolia p pi- iifera, zonata (steril), Bidymodon pilifer Brid. og en me- get udmærket neppe beskreven Årt (med buedannet Seta), Dicrana, Bartramiæ (deriblandt en Form, som er udmærket, maaskee B. Oederi var?), Timinia austriaea, Mnium tur- gtdiim, Brya, (hvoriblandt Mnium bymenophylfoides Hubner, men altid steril), Mecsia demissa (sparsomt nedenfor Vaar- stien: den forvexles let med den meget al mindclige Brvum Zierii), Cinclidium, Hypnum røolle p alpestre Hartm. li. moniliforme og apiculatum (begge fructificerende), H. flaf- leri, m. fl. Jungermanniæ og JUarchantia alpina Btyrli. (M. cruciata Sommerf.) Ondes alle List og ber langs Veien imellem Vaarstien og Kongsvold. Omkring Drivstuen er Vegeta- tionen, især i Fjeldlierne paa Ostsiden, meget frodig. Man finder ber de fleste subalpinske Væxter i Mængdc, saasom Ranunculus platanifolius, ThaSicfrum simplex, Viola mirabi- lis, Epilobium origanifolium, Saxifraga Colyledon, (almindc- ligere imellem Drivstuen og Rise), Erigeron aere p., Gna- pbalium sylvatieum p., Sonchus alpinus, og cn Mængde iu- teressante Former afHieracium cymosum, murorum og bo- reale, foruden H. aiirantiacum, prenanthoides og Former af li. umbcllatum, Apargia Taraxaci (udmærket ved lysebrune laadne Bægere), Polemonium cæruleum, Myosotis sylvatica og deflexa, Satyrium nigrum, Convallaria verticillata, Cala- 264 B 1 y 1 1 magrostis Halleriana, Eqvisetum hieraale o. s. v. Stiger inan hoicre op paa samme Side, og fortsæltcr Excursionen til over Birkegrændsen, liar man den samme rige Alpeve- getation som ved Kongsvohl. Af cryptogame Planter fin- des tildels de samme og dcsuden Lecidea decipiens (lioit over Birkegrændsen) og Parmelia oreina paa Klippevæ ne og Stenene omkring Drivstuen. Paa den anden Side af Elven, ligeover for Drivstuen, er Yegefatiouen i de la- vere Dele af Fjeldet mindre frodig og afvexlende. Smukke Brægner og Cornus svecica vise sig her igjen. At klavrc op til Hoiden af Fjeldet er et næstcn halshrækkende Ar- beide og lonner neppe Umagen, med mindre det skulde være for at linde Diapensia blomstrende. Paa intet Sted bar jeg seet den i saadan Mængde og i saa skjon Flor som ber overalt ved Randen ef Snebræerne. Campanula uni- flora skal ogsaa findes ber, men jeg bar sbgt den 2dc Gan- ge omsonst, fordi man havde sagt mig, at den yndede samme Localiteter som Carex fuliginosa. Folger man min ovenanforte Anvisning, gaaer man ikke forgjæves efter den paa Knudshoet. Den forste, der botaniserede paa Dovre, var udentvivl Oeder* Flere af de i Flora danica, Iste Hæfte, afbildede Planter angives som fundne paa Dovre. Mærkcligt er det imidlertid, at Oeder ei har værdiget denne interessante Fjeld- egn en ombyggeligere Granskning. Indtil Aaret 1822 for- bi ev Dovrefjeld saagodtsom en terra incognita i botanisk Henseende; men i dette Aar besogtes det af Geognosten II is ing er, der i Forbindelse med Professor Waldberg gav en Fortegnelse over de Planter, de bemærkede under deres Opbold sammesteds. Denne Fortegnelse er hidindtil den botanisk Heise. 265 eneste og’ fuldstændigste, man har over Egnens Flora 5 den an forer, forn den noglc faa Mosscr og Licheuer, 273 pha- ncrogame Planter og Brægner, af hvilke nogle forhen ikke vare fundne i disse Dele af Landet, og andre kun sparsomt hist ogher i de nærlilgrændseude osterdalskc og guldbraiuls- dalskc Fjelde. De mærkeligstc blandt disse vare: Kohresia scirpina og K. caricina, (den sidste forhen funden i Guld- hrandsdalen af Prof. Smith, som antog den for en ny Ca- rexart), Eriophorum capitatum (som forhen kun var bemær- ket af Prof. Smith paa de hoiere Fjelde i Tellemarken og Hardanger, hvor jeg ogsaa i Sommeren 1822 saae den i storste Mængdc), Agrostis alpina, Konigia islandica, Pri- mula stricta (forst funden i Finmarken og Nordlandene af Gunucrus, men forvexlet med Primula farinosa, senere af Wahlenhcrg sammesteds, af Horneman ved Tolgcn ogPor- aas og af Smith paa Hartougcn i Hardanger), Gentiana tenella, Luzula arcuata, Juncus arcticus (kun forhen bemær- ket af Smith i de sydligere Fjelde i Vaage), Ålsinc stricta (indtil den Tid kun funden af Prof. Schou og Smith i Hardangerljeldene og af den sidslnævntc ogsaa i Vaiders og Guldhrandsdalcn), Ålsinc rubella var. (Ålsine hirta), (der forhen kun var funden i Gronland), Stellaria uSiginosa var. (Stellaria crassifolia suhalpina Hartm.?), Panun- culus pygmæus, P. hyperhorcus , Phaea lapponica (som Horneman forhen havde hemærket ved Tofte og Smith i Guldhrandsdalcn) , Gnaphalium alpinum (som jeg i samme Aar ogsaa fandt paa Fjeldene i Hallingdal, Har- danger og paa Fillefjeld), Carex microglochin (kun forhen funden af Horneman paa Tronfjeld og af Smith i Guld- hrandsdalcn), Carex rupestris (forhen funden af Horneman og Smith i Sluedalen og Guldbrandsdalen), Carex incurva P 2 266 B 1 y 1 t forlien hun funden paa Strandkanlerne), Carex pulla og’ ustiilata (forlien fnndne i Hardanger og’ Valders af Sek on og Smith og i 1822 af mig overalt paa Fjeldene i Bergens Stift), Salix Arbuscula o. s. v. (cfr. Hisinger Anteckningar i Pliysih och Geognosi, odie Ilåftef, p. 68 — 76). I Aarene 1824 og 1825 botaniserede jeg paa Bovrc- fjeld, mest nærmest omkring Fjeldstnerne, i Aaret 1824 i Selshab med nuværende Lector Boeck, i Aaret 1825 alene. H isingers Fortegnelse blev i disse to Sommere forøget med 164 fuldkomncre Væxter, Af Lichcner fandt jeg en stor Dcel sjældne, og et Par Arter, som Prof, Fries i sin Lichenographia europæa har beskrevet som nye. Af Pha- nerogameroc vare de mærkeJigste: Pingvicnla villosa (for- ken kon funden af Horneman ved Foden af Tronfjeld og af Lector Bocek paa Fondtjeld' i Stordalen 5 den var hidtil anseet som horende til Laplands Flora), Aira afropurpiirea, Poa laxa @g minor (der dog neppe ere speeifisk adskillelige), Triticuin violacenm Mornem. (Tr. repens var?), Luznla par- viflora (i den sydlige Dcel af Norge kun forken bemærket af Smith ved Grasvigsæteren i Vaage), Epilobium origani- fblium, E. nutans, Slellaria alpestris (forken af mig kon bemærket paa Fillefjeld), Draba lapponica og Muricella, Orckis cruenta og Ophrys alpina, Garex parallela (forken kun bemærket i nordligere Egne), Salix phylicifolia maja- lis, Salix norvegica-pyrenaica (der var nye for Norge, og som senere hen paa Sommeren 1824 af mig fandtes hyppi- gere i Trondhjems Stift), Eqvisetum variegatnm, Woodsia hyperborea o. s. v. I Sommeren 1828 blev Dovrefjeld undersogt af de tyske Botanikere Kun* og Hiibner, ledsagede af Candida- tus medicinæ W. Boeck fra Christiania. Denne Undcrso- gelse forogede Katalogen over Floraen med flere interes» botanisk Reise. 267 sante Bidrag., saasom : Campanula unifiora, Saxifraga hiera- cifolia (forken kim funden i Vaagcfj eldene af Smith og mig), Rammcnlus nivalis, Carcx fuiiginosa Hoppe ctllornsch. (C. misandra R. Br.) Salix polaris. Kuri* skjænkede Li- chenerne en fortrinlig Oprnærksomhed. Jeg kjender kun saameget (il licsultaternc heraf, at lian opdagcde som nye for vor Flora: Pannelia orcina, JLccidea ileiformis, iil- ligemed en Beel andre, l;un forlien fundne af Sommerfeldt i Nordlandene. Hiibner samlede en Mængdc Mos ser. Be sjældneste af disse ere anforte i Iians Muscologia germa- nica. linellem Åarenc 1828 og 1834 blev Bovrefjeld besogt af Uere svenske og norske Naturforskere, men ei, saavidt jeg veed, af egentlige Botanikere. Åf vorc Landsmænd kave Studiosus IL. Esmark, Candidatcrne Sckibtt og Ege- berg hotaniscrct i disse Egne. Esmark bemærkede forst Satyrium nigruin ved Brivstuen, Schiott og Egeberg fandt foruden de af Kurr, ISubnei* og W. Boeck forken opdage- de sjældnere Planter, de af mig bemærkede. Schiott sam- lede fillige en stor Mængdc interessante Lovinosser. I Åa- rene 1835 og 1830 kar jeg fortsat mine Undersogelser paa Fjeldet. Katalogen er kerved foroget med noget over halv- liundrede fuldhoinnere Væxter, saa at den nu i det Hele ud- gjor 438 Årtcr. Be mærkeligste af de i denne Periode tiikomne ere: Viola urøkrosa Fries. Stellaria crassifolia sukalpina HarSm. Saxifraga stellaris p. coinosa, Hieracium koreale p.? latifolium miki, Carex aqvatilis p. epigeios, Pkipp- sia algida, Calamagrostis Halleriana, Poa flexuosa Wakl. og Boa ahbrcviata Br. ? tilligcmed en slorre Mængde af saadanne inferalpinske Planter, som forken ikke vare bemærkede i Dovrefjelds floide over Havet. I Sommeren 1830 shjæn- kede jeg Mosserne en storre Opmærksomked end paa mine foregaaende Keiser, og Hr. Liebman og Schiibeler samlede 268 B 1 y 1 1 i Forening' med mig et storre Antal Alger, end man kun- de vente at linde i disse lioicre holde Regioner. Svam- pene er den Klasse af Dovrefjelds Planter, som hidindtii ere saagodtsoni aldeles ikke undersogte. Jeg antager imid- lertid, at Hosten i denne Henseende ei vilde blive saa al- deles ubetydelig, især i Drivdalen, hvor Skygge, Fugtighed og en Mængde forraadnede Træstubber begunstige deres Fremkomst. Naar jeg antager, at der ere fundne paa Dovre af Lovmosser og Levermosser omtr. 200, af Lichener omtr. ....... 150, af Alger — ....... 50, af Phancrogamcr og Brægner . . 439, saa udgjor det liele Antal .... 839 Væxter, hvilket Antal sikkerligen vil blive foroget, naar Fjeldet i hele dets Udstrækning bliver endnu bedre undersogt. Soin Dele af Fjeldet, der, saavidt jeg vccd, ei ere besogte af Botanikere, bemærker jeg her: det Strog, der nærmest grændser til Folddalcn, Vinsterdalen, Hviddalen, tilligemed de disse Dale nærmest omgivende Hoider, hele den Side af Fjeldet, der vender imod Læssoe og Hoiderne omkring de smaae Dale, som fra Dovre skjære sig ned imod Sund- dalen. Det var vor Plan, fra Dovre at reise gjennem Opdal til Sunddalen og derfra til Romsdalen; men vi kom for- medelst Sneveir, der gjorde det uimiligt at fortsætte Ex- cursionerne, ikke længere end til Opdal. Her opholdt vi os i nogle faa Dage, og foretoge et Par Cdvandringcr til Almanbcrg, et hoit, temmelig ufrugtbart Fjeld omtrent ^ botanisk Reise. 269 3Iiil fra Stationcn Anne, og’ til Vangsfjcld, bekjendt i bo- tanisk Henseende fra Gunnerus’s Tid. Vangsfjeldet er i det Hele taget falligt paa Planter i Sammenligning med Dov- refjeld, Den af Gunnerus paa dette Fjcld fundne Pcdicn- laris, som han antog for P. foliosa, er sikkerligen ikke an- det end P. versicolor Wabl. Denne er variabel i Udsecn- dc, spædere og frodigere af Væxt, glat eller laadden o.s. v. At Gunnerus virkeligen bar fundet denne ogsaa paa Vangs- fjcld, bckræfter baus Flora og hans Herbarium, hvor den dog er anseet for P„ flammea Linn. I Herbariet findes in- tet Exemplar af nogen P. foliosa. Gunnerus anforer ogsaa som voxende paa Vangsfjcld: Ranunculus bulbosus. Hans Herbarium viser, at denne er intet andet end den alpinske Varietet af R. aeris. Den af Pro f, Smith paa Vangsfjeld fundne Meesia demissa, fandt jeg ogsaa overst paa Toppen af Fjcldef, men sparsomt, omkring Varden, i Sclskab med Poa minor, der ber yoxte i Mængde. Adskillige interes- sante Licbener, saasom Lccidea Morio, arméniaca, aglæa, vare ber almindclige, og Parmelia orcina sparsommere. Da Uveiret vedble v, nodsagedes vi til at begynde Til- bagereisen over Dovre. Paa Kongsvold var der allerede fuld Vinter. Eftcr i et Par Dage forgjæves at have ven- tet paa Sommerens Tilbagekomsf, reiste vi i stærkt Snefog til Guldbrandsdalen. Vi opboldt os atter ro gle faa Dage lios Pastor Sommerfeldt, der forte os omkring i Nærheden af Præstcgaarden, og viste os flere interessante cryptogame Planter, iblandt hvilke det især glædcde mig at erholde Ramalina divaricata (ny for vor Flora) og Parmelia spe- ciosa med Frugt. Fra Ringeboe fortsattes Reisen tilbage til Christiania, hvor vi ankom i de forsto Dage af Septbr. IHaaned. 270 ' B 1 y 1 1 Dovre fjelds Flora. Iste Stykke. Plianerogame Planter og Brægncr. R a n u n c u 1 a c e æ. Juss. Thalictrunu I. T. alpinum L. Fk svec. n. 498. Fl. 13. T. 11. Al mindelig til de storre Salixarters hoieste Grændse, sparsominere ovenover samme til de vedvarende Sne- flække. T. simplex. L. svec. n. 490. T. minus Fl. I). T. 244. Almindelig paa Bakkene ved Tofte, ved Rergsgaarde- ne, Rustgaardcne, Lie og i Drivdalen ved Drivstuen. Ben stiger sjelden op over Birkegrændsen. Ane m o n e . L. A. v er nal is. L. svec. n. 48å. Fl. B. T. 29. 13cn er almindelig overalt paa Fjeldet, og stiger paa flere Steder, f. Ex. paa Storhoe ovenfor Tofte, paa KnudshoC; Nystuhde og paa Fjeldene ved Drivstuen, op til de vedvarende Sneflække. R a nu nc nl us , L. B. rep lans. L. svec. n. 495. lapp. t. 3. f. 5. Fl. D. T. 108. 1 il og noget over Birkegrændsen ved Fogstuen. Ben er ogsaa almindelig ved Kongsvold, hvor den synes at forsvinde omtrent ved Birkegrændsen. IL platanifolius. L. Mant. 79. IL aconitifolius Fl. I). T. 111. Den er temmelig almindelig i Drivdalen. Jivor den paa Fjeldene ved Drivstuen stiger op til Birkegrændsen. botanisk Reise. 271 R. giacialis. L. svee, n. 501. lapp. T. 3. f. 1. Fl. 1) X. 19. Ren varierer med snclivide og' lysere eller morkere rosenfarvede Blomster. Den forekommer overalt ved Randen af de smcl- tende Snehræer, og stiger liist og lier, f. Ex. ved Kongsvold ned under Birkegrændsen. R. n i val is. L. n. 502. lapp. T. 3. f. 2. Fl. R. T. 1099. Reickenb. icon. T. 3. 67. Den findes sparsomt i Nærheden af Vaarsliens hoies te F unk ty naar man bestiger Fjeldet til hoire Side. Paa Veien fra Vaarstien til Knudshoe og paa dette Fjeld er den aliniudelig , og især i stor Mængde paa Hoiderne af Heiet ved de vedvarende Snehræer» Den er her i Selskab med Phippsia algida, Saxifraga oppositifolia, en bredbladet kortstænglet Varietet af Gerastium alpinnm, den stærkt haarede, næsten nSdfiaa- rede Pedicularis versicolor, Draba alpina (en lav stor» blomstret Form) den hoiest voxende Plante. Raoun» culus glacialis synes ei at naa saa hoit. R. nivalis voxte her og paa lignende Eocaliteter ovenfor Drivstuen i saadan Mængde, at man i længere Afstand kunde skimte det gule Skjær, som dens smuk- ke Blomster spredte over den sorte Sumpjord. R. pygmæns. Wahk lapp. n. 286. T. 8. f. 1. Rchb. icon» T. 2. f. 3—5. R. lapponicus. Fl. D. T. 144. Den bliver almindelig omtrent ved Birkegrændsen og stiger op imod de vedvarende Sneflække, dog nep- pe saa hoit som den Foregaaende. R. liyperborcus. Rottbol. act. ha f. 10. p. 458. T. 4. f. 116. Sv.Bot, 5. 710. Rchb. icon. T. XI. f. 21. 22. R. re pens etc. Fl» D. T. 331. 272 B I y 1 1 Fra La ur ga ard, nedenfor Fyrregrændsen, stiger den op paa Dovreljeld, livor den forekommer hist og her paa dyndagtigt-sumpige og oversvommede Steder, f. Ex. ved Tofte, i Mængde paa den gamle Kongevei over Marbakken, ved Fogstuen og i Sumpen nedenfor Jerkind. Den stiger neppe et Par hundrede Fod over Birkegrændsen. R. aur i co mus. L. svec. n. 498. R. auricomus y. cassubicus. Hartm. Se and. p. 153. R. duleis Lohel. icon. 669. R. polymorphus Ali. Fedem. n. 1489. p. 82. Paa Engene ved Fogstuen og ved Kongsvold. R. polyanthemos. L. svec. n. 506. FJ. D. T. 1700. Hist og her i Drivdalen ovenfor og ved Drivstuen samt paa FjeJdsiderne ved sidslnævnte Sted, omtrent ved Fyrrens Grændse. R. aeris. L. svec. n. 507. Sv. Rot. T. 375. £. p.umi- lus. Wahl. lapp. n. 289. R. hulbosus Gunn. Fl. I \. n. 590 et Herbar. n. 590. Misingcrs Åuteckn. 3. M. p. 251? Almindelig. Varieteten især paa hoiere Steder over Birkegrændsen lige tiS Sneflækkenc. R. rep ens. E. svec. n. 625. FJ. D. T. 795. Til Jerkind, hvor den fors vinder lidt nedenfor Birke- grændsen. Calt li a . L. G. pal u stri s. L. svec. n. 681. Fl. D. T. 608. Den stiger hist og her paa Fjeldct op over Rirke- grændsen, paa Ilarhakken til en Hoide af 4297 rh. F. (v. Ruch). Aconitn m. L. A. Lvcoc tonn m. L. svec. n. 476. FJ. D. T. 123. 9* botanisk Reise. 273 Den forsvinder omtrent ved Birkegrændsen, som den dog hist og her overstiger. A ctæa . A» spiceta, L. svec. n. 464. Fl. D. T. 498. Imellcm Kongsvold og Drivstuen, hvor den forsvin- der 1—200 F. over Fyrregrændsen. Papaveraecæ. DC. P ap av er. L» P. n u di ca ule. L. syst. nat. Sp. pl. 725. FL D. T. 41. Hist og her over den nordligere Deel af Fjel det, f. Ex. paa Blaahoe sparsomt, paa Kmidshoe temmelig hyppig paa enkelte Steder ved Nedgangen derfra til Vaarstien, fremdeles paa FjeSdene ligeover for Driv» stuen, ved Bredderne af Drivelven nedenfor Vaarstien, og i de smaae Dale, som fra Sunddalen og Opdalen lohe op mod Dovre, saasom Svisdal, Droedal, Yinster» dalen. Fuma^riace.æ. DC. Fumaria. L . F. officinalis. L. svec. n. 630. Fl. D. T* 940. Til Grændsen af Korndyrkningen ved Tofte og i Drivdalen. Cruciferæ» Adams. B arb ar e a . R. Br. B. vulgaris. Br. hort. kew. ed. 2» v* 4. p. 109. Lidt ovenfor Fyrregrændsen i Drivdalen nedenfor Kongsvold. Tur r it is. DHL T. glabra. L. svec. n. 606. FL D. T. 809. Xigesom den Foregaaende noget over Fyrregrændsen imellcm Kongsvold og Brivstuen. S 274 Bly tt Arabis ► DC, A. alp in a, L. svec. n. 604, FJ. D. T. 62. Almindelig over hele Fjeldet, livor den stiger op over Birken til de storre Salixarters Grændse. A» hirsuta. Siop. corn. ed. 2* n, 835* Turritis liirsuta L. svec. n. 607. Fl. D. T.1040. Sparsomt i Drivdalen over Fyrrens til henimod Bir- kens Grændse. A. th ali an a. L. svec. n. 605. Fl. D. T. 1106. Til Kongsvold fra Tofte og' Drivstuen, dog sparsomt. A. petræa s. færoensis. DC. Prodr. 1. p. 145. Car- damine færoensis. Hornem. Plantel. p. 712* FJ. D. T. 1392. I de fra Dovre til Sunddalen nedlobende Smaadale (Chr. Smith). Cardamine, L . C. bellidifolia. L. svec, n. 590. lapp. T. 9. f. 2. Fl. D. T. 20. Temmelig almindelig over hele Fjeldet og stiger op til Randen af de permanente Snebræer. €. am ara. L. svec. n* 586. Engl. Bot. T. 1000. Sfurm DIds. Flora. 45» T; 10. Hist og her til Jerkind og Kongsvold 9 endog over Birken» C. prat en sis. JL. svec. n. 585. Fl. D. T. 1039. Hist og her til Jerkind og Kongsvold, ei over Rirke- grændsen. Draba. L. D. alpina. L. svec. n. 570: Fl. D. T. 56. Rchb. icon. T. DCCLXXI1. f. 1036. Efter dens hoiere eller lavere Voxested paa Fjeldet synes den at variere i Stdrrelse. Paa de lavere Steder botanisk Reise. 275 ved Fogsaaen, Kongsvold o. fl. St. bliver den mere langstrakt og naaer en Hoide af 4 — 5 Tommer. Smaa- skulperne ere lios denne Form, der svarer temmelig vel til de eiterte Figurer. Paa de hoiestc Punkter af Fjeldet, hvor den forekommer, f. Ex. paa Blaahoc Knudshoc ved de vedvarende Sneflække næsten paa Toppen, bliver den omtrent 1 — 1^ Tomme hoi, voxer tætle Hobe med noget storre Blomster og kortere og bredere Smaaskulper. Jeg finder ellers ingen Forskjel. Herhen horer Br ab a oxycarpa Sommcrfeldt i Ma- gazin for Naturvidenshaberne p. 241. Jeg fandt paa Gederyggen ved Jerkind en Form med meget smaae3 dog’ fuldmodne, Smaaskulper, der ere forsynede med en temmelig forlænget Griffel. D. Muricella. Wahl. lapp. n. 318. Tab. 11. f. 2. Rchb. icon Tab. DCCLXVI1. f. 1023—1025. Den sjeldneste af de paa Dovre voxende Arter af Slægten. Jeg har kun fundet den paa to Steder, nem- lig paa Fogstuvola ved det Hoieste af Harbakken og paa Gederyggen ved Jerkin, omkring den 6 verste Varde j paa begge Steder i Selskab med Draba lapponica, paa de steileste, for Vinden meest udsatte Steder. Paa Gederyggen fandtes en Varietet med næsten glatte Skaf- ter og aldeles glatte Blomsterstilke samt meget korte æg- dannede Smaaskulper, den synes ligesom at være en Overgangsform fra Draba Muricella til den under forc- gaaende No. nævnte smaafrugtede Artforandring. D. hirta. L.t sp. pl. 897. Vahl. lapp. T. XI. f. 3 Rchb. Icon. Tah. DCCLXVIif. P alpicola. Wahl. 1. c. f. 1. Dr. pvrenaica Fl. D. T. 143. Y rupes.-tris. Wahl, svec. o. 710. Dr. rupestris 276 Bly tt Engl. Bot, 19, T.8. 133 Br, incano-kirta Hart, Scand. p. 178 a. Denne er den over hele Fjcldet hyppigst forekommende Art, som tillige er den meest variable af Udseende efter Localiteternes forskjellige Beskaffenhed, Paa tor- rere hoit liggende Steder er den ofte meget liden, omtrent af samme Storrclse som Dr. lapponiea, knapt et Par Tommer lang’, mcdens den paa mere græsrige skyggefulde Steder i Birke- og Vidie-Krattene naaer mere end en Fods flo i de. Ligesaa variabel er den med Hensyn til Skaftbladenes Åntal (fra 1 — 6) og dis- ses Form (de ere nemlig helrandede, faa- eller fler- tandede. Smaaskulperne ere ligeledes snart længere, snart kortere, laadne eller glatte, ligesom Blomsterstil- kene. Den stiger op omtrent til samme Hoide som Dr. lapponica og Dr. alpina, nemlig til de vedvarende Sneflække. D, incana. L. svee. n. 568. Fl. D. T. 130. D. con- fusa Ehrh. Rckb. ieon. BCGLXX. p. contorta. Wahl. svec. n. 709. D. incana. Rckb. icon. DCCLXIX. Da Planten er meget tilboielig til at variere, finder jeg ei tilstrækkelig Grund til at danne to forskjellige Arter. Den er almindelig over hele Fjcldet, men sti- ger ei saa hoit over Birkegrændsen som deForegaaende. D. lapponica. Wahl. svec. n. 712. Rchb. icon. Tab. DCCLXYI, f. 1019—22. D. androsacea, Wahl. lapp. T. 11. f. 5. Fl. D. T. 142 horer udentvivl herken og ei til Dr. Muricella, som Wahlenherg vil. Den er almindelig overalt fra de lavere Klipper ved Kongsvold indtil Sneflækkene paa Pfystuehoe, Knads- botanisk Reise. 277 bde, Blaahoe. o, fl.St. Paa Nystulide var den den al- lersidste phanerogame PJante jeg* bemærkede i Selskab med den korte forkucde Fjeldforni af Lycopodium Se- lago. Da den visseligen er den af alle tidligst blom- strende Art, finder man den næsten altid i Frugt. Endogsaa ved selve Sneranden lykkes det sjelden at finde et og andet blomstrende Exemplar. Thlaspi. L. T. arv ense. JL. svee. n. 574. Fl. D. T. 973, Almindelig, især ved Fjeldstuerne omtrent til Birke- grændsen. T. Bursa pastoris. L. svee. n. 576. Som den Foregaaende. Sisymbr ium9 L. S. Sop bia. L. svee. n. 595. Fl. D. T, 528. Ved Tofte, Jerkind, Kongsvold og i Drivdalen, beist ved beboede Steder og paa Hustagene. 1 Mr y si m u m. L . E. hieraeifolium. L. svee. n. 692. Fl. D. T. 229 Behb, icon F. XII. Hist og her fra Tofte til Brivstuen; ved Jerkind endogsaa lige til Birkegrændsen. E. eheiranthoides. L. svee. n. 691, FL D. T. 731 & 923. I Agrene ved Tofte. € am ei i n a. Crantz, C. sativa. Crantz. 1. c. p. 10. My a grum sativum. Linn. FS. D. T. 1038. I Agrene ved Bergsgaardene , paa samme Hoide omtrent som Tofte. Brassica . L, 278 Blytt B. campestris. L. svec. n. 608* Fl. D. T. 55©, Ved Tofte, Bergsgaardene, Bustgaardene og Lie, S i n ap i s. L. S. arven sis. L, svee. n. 611. Fl. D. T. 753. Ved Lie i Ågrene. Subularia. L. 8. aqvatiea. L. svec. n. 568. Fl. D. T. 35. Ved Breddernc af Volasoe, imellem Fogstaen og Jerkind. (W. Boeck.) Violaricæ. DC.- Fiol a. L . V. pal nst r is. L. svee. n. 786. Fl. D. T. 83, Almindelig endog over Birkcgrændsen. V. n mk rosa. Fries Novit. ed. 2. p. 271. I^fovit. fL svec. Mant. 1. p. 16. Wikstrom Årsber. 1827. p. 348, Blytt i Ufagazin for Naturvid. V» pal is st ris var? nmkrosa Læstad. i Vétensk. Åc. f 1 and 1. 1834. p. 164. V. gmeliniana 8? cordifo- lia. (Ging. mis). DC. Frodr. 1. p. 294. (cnm Synon. V. svavis? Fisck in litt). V saSina (n. Sp.) Turczani noff in litt. V. Ii i r ta? p. nmkrosa. Wakl. svec. p. 543. et ed. 2 p. 564. n. 962 (excl. Synon, V. epipsiSa). Denne Art findes List og lier fra Christiania gjen~ nem hele Aggershus-Slift, i Bominerigcrne, paa Bin- gcrige, Toten ogGuldbrandsdalen, hvor den forst alde- les forsvindcr paa Harhakken ovenfor Tofte omtrent et Far hundrede Fod over Birkcgrændsen. V. hirta. L. svec. n. 788. Fl. D. T. 618. Almindelig gjennem hele Guldkraiidsdalen, Dem botanisk Reise. 279 forsvinder forst aldeles paa Bakkerne ovenfor Tofte, hvor jeg: samlede den i Sommeren 1824* V. mirakilis. L. svec. n. 189. Fl. D. T. 1945. I Kratskove og paa skyggefulde Steder hist og her paa Fjeldet, f. Ex. paa Harbakken ovenfor Bustgaar- dene, i Drivdalen paa Fjeldsiderne imellem Vaarstien og Drivstuen over Fyrrens Grændse. V. canina y. cricetorum. Kehb. icon. Tab. LXXV. f. 153. Sparsomt netop ved Birkegrændsen ovenfor Jcrkind henimod Folddalen. V. mon tan a. Fl. I). T. 1329. Almindelig i Kratskovene ved Tofte, i Drivdalen og ved Kongsvold ved Espens Grændse. V. ar en ar i a. DC» Synops. 400. n. 4463. Fl. fr. 4. 806. Prodr. 1. p. 298. V. Ållionii. Rekb. Icon. f. 1142—146. Almindelig til Fogslucn, Jcrkind og Kongsvold. Paa det forste Sted omtrent ved Birkegrændsen paa Bredderne af Fogsaaen. V. bi fl ora. L. svec. n. 790. Fl. D. T. 46. Meget almindelig over hele Fjeldet endog over Birke- grændsen i Skyggen af de hoitvoxende Salixarter. V. tricolor. L. var. foliis oblongis, floribus magnis subunicoloribus. Den ligner i Blomsternes Farve og Storrelse meget Y. altaica, men er sikkerligen blot Varietet af V. tricolor. V. tricolor. JL. var. floribus minutissimis lutescentibus. Den forste Varietet yedJerkind og Kongsvold 3 den sidste ved Tofte i Agrene. Den nærmer sig mest V. 230 Bly tt - tricolor arvensis Autor; men er meget spædere af Vext end den almindelige Form. Brøseraeeæ. DC. ' Dr oser a. L, D. rotundifolia. L. svec. n. 273. Fl. D. T, 1028, Sparsomt omtrent ved Birkegrændsen ved Veien over Marbakken over Bustgaardene. P arna s sia. L. ' P. pal u stri s. L. svec. n. 268. Fl. D. T. 584. Almindelig* over hele Fjeldet, endog* over Birke- grændsen, hvor den imidlertid viser sig i en temmelig dvergagtig Skikkelse. Polygaleæ. (Juss). DC. Polygala. Le P. vul ga r is. L. svec. n. 632. Fl. D. T. 516. Til Bergsgaardene og Tofte ? omtrent ved Birkc» grændscn, ved Jerkind sparsomt. P. ul i gin osa. Bcbb. icon. f. 42. Med blaalige og bvide Blomster. Hyppigere end den Foregaaende hist og her over hele Fjeldet? dog sjelden over Birkegrændsen. Caryophylleæ. DC. Ai lene. DC. 8. acauSis. L. lapp. n. 184. Fl. D. T* 21. Bliver forst almindelig omtrent ved Birkegrændsen^ og stiger op til Banden af den evige Snee, S. inflata. Sm. fl. brit. 467. Cucubalus Beten. L. svec. n. 385. Fl. D. T. 914. Almindelig ved Fjeldstucrne? men ei over Birkegrænd- sen. botanisk Reise. 281 S. r up est r is. L. svec. n. 390. Fl. R. T. 4. Almindelig, endog: ofte over Birkegrændsen. Lychnis. L. L. vis ca r i a. L. svec. n. 409, Fl. D. T. 1032. Forsvinder paa Engbakkernc ved Tofte og Rust- gaardene. L. ape tal a, L. lapp. n. 181. Tab. 12. f, 1. Fl. D.T. 806. Viser sig forst lidt nedenfor Fyrregrændsen ved Veien iinellem Lie og Fogstnen, og stiger almindelig over beJe Fjeldet op tii de vedvarende SneØække. «leg har fundet en Varietet, eller snarere en luxurierende Form med 3-4 Blomster, men deraf kun et enkelt Ex- emplar. L. syl vest r is ilafn. 13 anm. Holst. Flora 2. p. 790. Ren er almindelig paa Dovre endog hoit over JBir- ken lige til Grændsen af de storre Salixarter. L. p rate n sis. Rafn. 1, c. L. di o i ca (alba) Fl. R. T. 792. Ved Tofte og Kongsvold. Den rodblomstrede Va- rietet ogsaa ved Tofte og List og ber i Drivdalcn ne- denfor Drivstucn. L. al pina. L. svec. n. 410. FL R. T. 65. Almindelig over hele Fjeldet. Den begynder forst at vise sig , hvor L. viscaria forsvinder og stiger op over Birkegrændsen til de vedvarende Snepletter. Den findes undertiden med kvide Blomster. Sper gula. L * S. arv en sis. L. svec. n. 419. Fl. B. T. 1033. Til Tofte, hvor den forsvinder med florndyrkningen. S. saginoides. L. sp. pl. cd. Willd. 2. p. 820. Fl. R. T. 1577/ 82 282 B 1 y 1 1 Ålmindelig over hele Fjeldet. Paa hdicre Steder, over Birhcgrændsen , bliver den meget dvergagtig, neppe en halv Tomme hoi, morkere af Farve og med meget korte, rundagtige Frokapslcr, der ere ubetydé- ligen længere end Bægerne. Sa gina. L. S. procumbens. L. svec. n. 115. FL B. T. 2103= Hist og her over hele Fjeldet , især ved Veiene og Fjeldstuerne. Den overstiger neppe Birkegrænd- sen, og bliver, ligesom den Foregaaende, paa dens hoieste Stationcr, meget dvergagtig af Udseende. Ste llariar L. St. n em or u m. L. svec. n. 391. Fl. D. T. 271. Paa shyggefulde Steder overalt paa Fjeldet indtil den hoieste Grændse for Salix lanata, S. glatica og S. limosa. St. media. Smith, brit 2. p. 475. Alsine media Lin. svec. n. 207. Fl. D. T. 525. Ved Fjeldstuerne og ved Sæterhytterne over hele Fjeldet. St. gra mine a L. svec. n. 393. Fl. D. T. 2116. Den forsvinder omtrent ved Birkegrændseo , ved Jerkind paa Bakkerne op imod Jerkindshoe og ved liongsvold, paa begge Steder sparsomt. St. longifolia. Fries Novit. ed. 1. p. 49. Sv. Bot. T+ 506. Ved Kongsvold paa shyggefulde Steder. Deo synes ei at overstige Birkegrændseti, og har udentvivl naaet dens Hoidegrændse, hvor Espen bliver aldeles buskarfet. St. alpestris. Fries No vit. Fl. svec. ftlant. 1. p. 10. Over hele Fjeldet meget alraindelig. Den stiger botanisk Reise. 283 fra Granens ovre Region (i Guldbrandsdalcn) op mod Salixernes Grændse paa Dovre, St. crassifolia (J. su bal pina. Ilartm. Scand. fl. p. 123. I Sumpene ved Jerkind og’ ovenfor Bergsgaardene nær Tofte. St. ul i gin so a. Smitli. eng], fl. 2. p. 303. St. AI si- tt e. Hoffm. fl. germ. 1. p. 153, Tab. 5. Den anfores af Hisinger som voxende paa Dovres Plateau , imellem Tofte og Kongsvold. Hvis ei den Foregaaende er anseet for St. uliginosa, hvormed den har nogen Ligked, saa er det udentvivl paa de lavere Steder ved Tofte eller Lie at Hisinger har bemærket den. Jeg har ei optegnet den som af mig bemærket. Det er imidlertid ei usandsynligt, at den forekommer daa lavere skovagtige Steder , i Drivdalen og anden- steds. St. cerastoides. L, svec. n. 394. Stellaria Fl. D. T. 92. Meget almindelig fra Fyrrens overste Region til de vedvarende Snebræer. Als in e. Gcertn , A. stricta. Wahl. lapp. n. 232. Spergula stricta- Sw. Vet. Ac. Handl. 1799. p. 235 - 239. Tab. 3. Den viser sig forst lidt nedenfor Fyrregrændsen, og er siden almindelig over hele Fjeldet , paa sumpige Steder, og stiger op til de pcrmauente Snebræer. A. biflora, Wahl. lapp. n. 233. Stellaria bi fl or a. L. svec. n. 395. Sw. Vet. Ac. Handl. 1789. p. 41. Tab. 1. f. 1 Rottb. i Vidensk. Selsk. Srifter 10. T. 3. f. 11. Paa torre Steder, folgende med Hensyn til Hoidc- 284 Blytt forholdene , de samme Love som den Foregaaende. A. rnbella p. hirta. Wald. svec. n. 594. Arenaria Lir ta. FL 1). T. 1646. Den findes i Drivdalen fra Kongsvold til Vaarstien og paa de omgivende Fjeldh1>ider? hvor den forst for» svinder ved de vedvarende Snebræer. Arenaria. Z* A. serpy Ilifolia. L. svec. n. 398. Fl. D. T. 977. Den forsvinder paa de torre Bakker ved Tofte om- trent ved Korngrændsen. Cerastium ♦ Z. G. alpinum. L. svec. n. 418. Fl. D. T. 6. p. glabratum L. 1. c. C. alpinum FL D. T. 979. Alrøindelig over hele Fjeldet. Varieteten især ved Fogstuen hyppig. De stige begge op til de vedva- rende Snebræer. Hovedarten sees ogsaa ofte langt nede i Skovrcgionerne , Varieteten holder sig derimod bestandig paa HoiQeldet. C. vulgatum. L. sp. pl. 2. p. 627. FL D. T. 1645. p. foliis brevioribus, petalis calyce subdupJo longioribus. Almindclig, nær ved Veiene og ved Fjeldstuerne Varieteten, der forekommer mig udmærket, ved Veien imellem Lie og Fogstuen. Hovedarten stiger neppe op over Birkegrændsen. Ved Kongsvold luxurierer den saaledcs, at den næsten vorder ukjendelig. Geraniaceæ. Geranium . Z* G. svlvaticum. L. svec. n. 617. FL D. T. 124. R, vill osa* L* svec, append* n* 1295* Fl* 1>* T» 1458* I Drivdalen nedenfor Rise^ i Fyrrens Region* R* cinnamomea* (Smith engl* Bot*) Fries nov, ed* 2* p* 153* Fl* D* T* 1214* Paa Sydsiden indtil Lie? paa Nordsiden i Didvdalen., paa begge Steder nedenfor Fyrregrændsen. Cotoneaster * (Medicus) DC. C. vulgaris. Lindl. tr. linn» soc. 13. p. 101. Mes- pilus Cotoneaster L. svec. n. 438. Fl. f>* T. 112. Hist og ber, f. Ex. ved Rergsgaardene, Tofte, ved Jerkind paa Gederyggen, ved Rongsvold og i Drivda- len, overalt næsten lige op til Birkegrændsen. S or bu s, L. S* a u cup a r ba. L. svec» n. 435. Fl. B. T. 1034. Den forsvinder i Drivdalen imellem Fyrrens og Bir- kens Grændse, hvor den paa sin hoieste Station blom- strer i August Maaned. Bærrene modnes neppe i denne Hoide. O n a g r a r i æ. luss. Epilobiu m. Z. E. an gus ti folium. L* svec. n. 327. Fl. D. T. 289. Til Fogstuen, næsten ved Birkegrændsen. E. montaoum. E. svec. n. 329. Fl. D.- T. 922. I Drivdalen lidt hoiere end Fyrregrændsen. E. palustre. L. svec. n. 330. Fl. D. T. 1574. Ved Tofte og i Drivdelen, neppe over Fyrregrænd- sen. E. alpinum. L. S. svec. n. 331. Fl. D* T. 322* Almindelig, omtrent fra Fyrregrændsen og op over Birkens Grændse. botanisk Reise. 291 E. o ri g a ni folium. Lam* diet. 2. p. 376. Beichenb, icon, bot. Tab. CLXXX. f* 314. Sparsomt ved Fogstuen, i storre Mængde gjennem Brivdalem, ved Brivstnen o. fl* St. Den fimdes neden- for Fyrregrændscn, og stiger op til og over Birke» grændsen, almindeligst voxende ved Kildelob, Bred- derne af Bække o. s. v* Ben varierer i StorreSse og nærmer sig ofte E. montanum saa meget, at den lef- téiigen forvexles med den. É. nntans. FL I), T. 1387. Sommerf. Supp. 6. lapp. p. 17, Lidt nedenfor Fy r re gr æ n ds e n paa smnpige Steder, imellem Lie og Fogstuen, forresten hist og ber over hele Fjeldet, ved Jcrkind, Kongsvold, i Brivdalen. Ben stiger i Hoiden op over Birkegrændsen. Ben af Reiehenbach L c. f* 313 afbildede E. Hornemanni er neppe andet end en mere opret Form af E. alpinum, Wahlenberg forener ogsaa hermed Fl. I>* T. 1387. Rlgtigtignok ere Bladene paa den i FL B. afbildede Plante noget bredere end paa den dovrefjeldskc Plante, ✓ men denne, der er aldeles den samme som den Som- mcrfeldt har beskrevet 1. c. er i flere Henseender for- skjellig fra E. alpinum, og staaer i det Hele taget, nærmere E. palustre. Circæa * X* C* al pina. S. svec. n. 7. FL B. T. 1321. Almindelig til Birkegrændsen. H a 1 o r a g e æ. R. Br. Myriophylhim+ X* ffl, s pi ca tum. L. svec. n. 867» Fl. D. T. 681» I Volasoe. W. Boeck. 292 B ! y 1 1 Ccillitriche . Z* C, verna* L. svec» n. 3. FL D. T. 129. ReicLenb, icon. T. DCCCLXXX. f. 1179. minima, Reicbenb. L c. f. 1185. Wahl. svec. n. 1009. Hovedarten List og Ler paa lavere, Varieteten paa Loiere Steder. C. autnmnalis. L. svee. n. 4* Reiehenb. icon Tab, DCCCXC1V. f. 1211. / I Volasbe. Hippuris . X. II. vulg ar is. L. svec. n. 2. Fl. D. T. 87. Ved Jerbind i Sumpen nedenfor Muset, imellemKongs- vold og Drivstuen i en Sump ved Veien , paa Legge Steder over Fyrrens, men lidt nedenfor Birbens Grændse. Tamariscineæ* DC. My ricaria . Desv . M. germanica. (Desv.) DC. Prodr. 3. p.97. Tausa- rix germanica» L. syst. ed.Roem. 6. p. 673. Fl. D. T. 234. Ved Tofte paa Rredderne af Elven ved HI bil erne. i Brivdalen. Port u i a e e æ. Juss. Montia* Z. HE font ana. L» svec. n. 115. Fl. D. T. 131. Almindelig paa fugtige og oversvbmmede Steder til og over Birbegrændsen , som oftest i Selsbab med Kdnigia. ParonycLieæ. (St. Hill.) DC. Scleranthus . X. S* per en nis. L. svec. n. 378. Fl* D. T. 563, rVæstcn ved Birbegrændsen ovenfor Tofte. 29S botanisk Reise. Crassulaceæ. DC* Se dum, DC. S. Rkodiola. DC. fl. fr. ad. 3. v. 4. p. 380. Prodr. p. 401. Rhodiola rosea. L. svec, n. 912. Fl. D„ T. 183. Almindelig over hele Fjeldet, hvor den stiger op over Birhegrændsen. S. album. L. svec, n. 402. Fl. D. T. 60. Den forsvinder ved Tofte. S. acre. L . svec. n. 404. Fl. D. T. 1644. Til Tofte. S. annuum. L. svec* 405. S. rupestre Fl. D. T. 59. Over hele Fjeldet, men neppe over Birhegrændsen. Grossularteæ. DC* Ri bes. L * R. ru brum. L, svec. n. 205. Fl. D, T. 967. I Orivdalen, hvor den kakles Ulvehær, til Kongs» vold* Saxifrag aceæ. DC* Saxifraga, L. S. oppositifolia. L. svec, n. 369* Fl. D. T. 34. Almindelig til de vedvarende Snellække. Paa Knuds- hoc blomstrende i Slutningen af August Maaned i Sel° skab med Ranuncuhis nivalis. Den varierer med sne- hvide Blomster. S. Cotyledon. L. svec, n. 366. Fl* D* T. 241* Hist og her i Drivdalen fra Vaarstien til Drivstuen5 nedenfor sidstnævnte Sted i storre Mængde. S. cæspitosa. L, svec. n. 376. Gunn. Fl. N. n. 1047 et 689. Tab, 7. f. 1- 3, 4. Fl. D. T. 71 et 1388. 294 Bly ti Hist og her over hele Fjeldct. Den viser sig f or st omtrent ved Fyrregrændsen og stiger op til de hoie- ste Punkter^ lige til de vedvarende Snehræer. Den er hoist variabel* En meget finbladet langstænglet Form, der har Lighed med Saxifr. hypnoides, findes voxende i lost Steengrus paa BIaahdc og andensteds* Den lille forknyttedc Form, som man har kaldet S. gronlandica, er ligeledes, især paa hoiere torrepe Steder, alminde- iig. S. petræa. Gunn. Fl. JS, Tab. 0. f. 1. Hist og her over hele Fjeldct, men sparsomt over Birfcegrændsen. S. e er mi a. L. svec* n. 373. lapp. n. 172. T. 2. f. 4. Fl. D. T* 22 (biflora). Fl. D. T. 309. (an S. bulbi- fera Fl. D.) S. bnlbifera Gunn. Fl* N. n. 1009* S. ceroua Gunn. Fl. N. T* 8. , Omtrent fra Fyrregrændsen til de vedvarende Sne- bræer. Den varierer mere eller mindre grenet, med en enkelt Endeblomst eller med flere , mere eller min» dre haaret o* s. v. S. rivularis. L. svec, n. 374. lapp. n. 174. T. 2. f* 1, Fl. D* T. 11. Paa hoiere Steder af Fjeldct almindelig ved Sne- bækkene, i Hiipperifterne o. s. v* til de vedvarende Snebræer. Den stiger neppe ned til Fyrregrændsen. S. ni val is. L. svec. n. 368. FL D. T. 28* p. tennis. DG. Prodr* p. 28. Linn. lapp. Tab. 11* f. s. Mist og her over hele Fjeldet, især ved Kongsvokl og i Brivdalen. Varieteten ved Fogstuen, paa Gont~ siifjeld og Blaahoe. S. liieraci folia. a. spicaia DG. Prodr. 4. p» 39. S* . I botanisk Reise. 295 frigi da Chr. Smith in Herbariis Candollii et Horne* manni. Saxifr. stricta Hornem. Plantel. p* 470. Næsten lige op iinod Snegrændsen paa Storbue oven- for Tofte, omtrent 1 Miil fra Gaarden, og ved Tver- aaen, som udspringer fra Storhoe, ved de permanente Snebræer. Den burde udcntvivl forenes med S. pen- sylvanica L. tl S. stell ar is. L. svec. n. 367. Fl. D. T. 23. P. comosa Hartm. Scand. fl. p. 116. Somnicrf. Suppl. fl. lapp. p. 19. Linn. lapp. Tab. 2. f. 3. (S. stellaris coma foliolosa) S. stell. p. comosa BC. Prodr. 4. p, 40. S. foliolosa R. Br. in herb. DC. S. stricta mi nor Hornem. Plantel. 470. Meget almindelig over hele Fjel det, ogsaa over Birke- i grændsen til Sneplættene. Varieteten sjeldnere, f. Ex. ved Gonfstiaaen og paa Goutstiherg* og Volasofjeld. S. aizoidcs. L. svec. n. 371» S. autumnalis Fl. 0. T. 72. p. crocea. DC. Prodr. p. 47. Hovedarten saavelsom Afarten i storstc Mængde overalt ved Ilække, Veie o. s. v. Den viser sig i Gul dbran ds dalen allerede i Granens Region og stiger i Holden op mod Snebræerae, C hry so splenium . X. gen>n. 763. Ch. alternifolinm. L. svec. n. 365. Fl. D. T. 366, Ved Kon gs vold. U m b e I 1 i f e r æ. Juss. Carum* L, C. Car vi. L. svec. n. 269. Fl. D. T. 1091. Forsvinder nedenfor Birbegrændsen ved Jerldmb. Kongsvold o. fl. St. / 296 Blytt JP impinella* X . P. Saxifraga. L. svec. n« 261. FL D. T. 669. Som den Foregaaende. Angelica , Hoffm. Å. sylvestris. L. svec, n. 246* FL D. T. 1639. I Drivdalen over Fyrrens Grændse. Ar c han cf elica* Hoffm. A. officinalis. Hoffm. DG. Angelica Archangelica, L, svec. n. 245. FL D. T. 206. Hist og lier, især i Mængde ved Kongsvoid og I Drivdalen samt paa Fjeldene paa begge Sider af Da- len. Den stiger op over Birkegrændsen. Heracleum, X. £1. Spliondylium. L. svec, n. 243. Sv. Bot. T. 363. Ved Jerkind, Kongsvoid og i Drivdalen. Paa alle Steder under Birkegrændsen. Antliriscus . Hoffm. A. sylvestris. (Hoffm,) DC. Prodr. 4, p. 223. C k æ rophylium sylvestre L. svec. n. 857. Sv. Bot, T, 124. Til Birkegrændsen ved Tofte og ellers List og her over hele Fjeldet, hvor den ogsaa af og til sees over Birkegrændsen, C o r n e æ. DC, Cornus. X. C, svec i ca, L. svec. n, 139. FL D. T. 5. 1 Drivdalen, ved Drivstuen og nedenfor samme, Ne- denfor Birkegrændsen. Caprifoliaceæ, Juss, JLinncea * X. L. bore alis. L. svec. n. 562. FJ. D. T. 3. V Næsten lige op til Birkegrændsen hist og her. botanisk Reise. 297 B u b i a c e æ. Juss. v\ jClllUtH* i* ' G. ul i g i ii o s iim. L, svec* n. 127. Fl. D. T. 1509. Fogstueu, Kongsvold. Paa begge Sleder lidt neden* for Birkegrændsen. G. veruni. L. svec* n. 123. Fl. D* T. 1146. Tofte, Bustgaardene og Brivstuen. G. bor eie* L. svec. n. 124. FL I). T. 1024. Almindelig paa Engene ved Jerkind, KongsvoSd og ellers liist og ber over hele Fjeldet, dog nedenfor Birke- grændsen. G. Ap ar i ne. L. svec. n. 128. Fl. D. T. 495. 1 I Agre ved Tofte. V alerianeæ. DC* V al er i ana* X* V. officinalis. L* svec. n. 34. Fl. B* T. 570. Ved Tofte, Kongsvold og i Bm dalen nedenfor Birke- grændsen. B i p s a c e æ. (Vaill*). DC. Scabiosa * X, S. arvensis. L. svec. n. 107. Fl. D. T. 447. Ved Tofte næsten ved Birkegrændsen, ved Bnst- gaardene, Jerkind, Kongsvold og i Driv dalen. Compositæ. (Ådans.) DC. Tussilag o* X. T. F arfara. L. svec. n. 745. Fl. D. T. 595. Hist og her over hele Fjeldet, endogsaa over Birkø- grændsen næsten til de storre Salixarters Grændse, ved Fogsaaen. T. fr i gid a. L. svec. nt744. Fl. D* T* 61. T 2 298 B 1 y 1 1 Hist og Ler over hele Fjeldet, især ved Kongsvold og paa Fjcldenc deromkring, til de vedvarende Snebræer. Erigeron, Z» N E» a ere, L. svec. n. 741, Engl» Bot, T, 1158. £» glabratum, Hovedarlen List og her, ved Tofte, Jerkind, Kongs- vold og i Drivdalen. Varieteten, der udmærker sig ved hoiere Væxt, glatte Stængler ©g Blade, samt mor- kere noget storre Blomster, findcs paa mere hoitlig- gende Steder, f. Ex. i Mængde ved Fogsaaen ovenfor Fogstuen, ved Kongsvold og List og her i Drivdalen, hvor den paa mere skvggefnlde Steder naaer en Hoide af omtrent 2 Fod. Den er saa ndmærket, at man næ- sten kunde fristes til at ansee den for en egen Art, men man finder dog undertiden Former, der vise Over- gangen tik den almindelige paa lavere Steder voxende E, aere, E, droebaebense Fl» D, T» 874 er en saadan Overgangsform. E. alpinum, L, spee, pl. ed. YVilld, 3. p. 1959. Fl. D. T» 292. Wahl. svec. n. 918. caule paucifloro: flore terminali majore, Wahl. 1. c. Ålmindelig over hele Fjeldet fra Bakkerne ved Tofte til Drivdalen, hvor den neppe stiger mere end 2 — 300 Fod ned i Fyrrens Region, Den stiger ei saa hoit op paa Fjeldet som den Folgende. Den varierer meget med Hensyn til Storrelsen og Forgreningen, Ved Tofte er den for det meste enblomstret og spæd af Væxt. ved Kongsvold, Jerkind o. fl. St. frodigere, ofte fler- blomstret og med storre mere laadne Blomsterhoveder, E» uniflorum» k. svec, n. 386. lapp. n. 307, T, 9. f, 5. Fl. D. T, 1397, Wahl, svec» n, 919, botanisk Reise. 299 Almindclig paa boiere Sf etler af Fjeldet, f. Ex. paa Harbakken, ved Fogstuen, Kon gs vold , Jerkind o. 11. Steder. Den stiger over Birkegrændsen op næsten til de vedvarende Sncbræer. Den sees aldrig' ved eller nedenfor Fyrrens Grændse. Åt den, som Flere paa- staae, skulde være en Varietet af ‘E. alpinnm, tiir jeg ei antage. Den er constant cnblomstret, altid lavere af Væxt, med de nederste Iliade mere Jæderagtige næ- sten glindsende glatte, med aabne stærkt laadne Rægcr- blade o. s. v. Den varierer som den Foregaaende med Hensvn til Randkronernes Farve, der er rod eller bvid. Solidago . X . S. V ir ga ur ca. L* svec. n. 754. Fl. D. T. 063. lapponica. Wahl svec. n. 932. Almindclig tilligemed Varieteten, der stiger op til og over Birkegrændsen. Gnaphalitim . X. G. dioieum. L* svec. n. 730. Fl. D. T* 1228. Almindelig over bele Fjeldet, endog over Rirke- grændsen. G, al pinn m. L. svec. n. 737. Reicbenb. Jcon. T. DCCL. Den viser sig omtrent ved, eller 1— 200 Fod neden- for Fyrregrændsen paa Veien imeliem Lie og Foff- stuen, og er siden i stor Hlængdc over bele Fjeldet, hvor den paa lioiderne forst aldeles forsvinder ved Rredderne af de permanente Sncbræer* G. svi vaticum» L. svec. n. 759. F. D. T. 1229. fuseatum. Wahl. lapp. n. 380. Go ap kalium. Fl. D. T. 254. I Drivdalen nedenfor Drivstuen. Varieteten alatin- 300 Blytt delig over heleFjeldet, hvor den stiger opover Birke- grændscn lige til Grændsen af de storrc Salixarter. Chrysanthemum . X. C. Leucanthemum. L. svec. n. 763. Fl. D. T. 944. Sparsomt ved Vaarstien, nedenfor Birkegrændsen, hist og' lier i Drivdalen nedenfor Drivsluen og’ ved Tofte. Matricaria . X. HI. inodora. L. svec. n. 765. Clirvsant hemn m i no- dorum. Fl. D. T. 696. Yed Tofte, Fogstuen, Jerkind, Kongsvold o. fl. St. ikke over Birkegrændsen. i Achillea . X. A. Millefolium. L. svec. n. 770. Fl. D. T. 737. Almindclig. Paa flere Steder endog over Birke- f grændsen. Årtemisia. X. A. vulgaris. X. svec* n. 751. Fl* I). T. 1176. Yed Tofte, Kongsvold og i Drivdalen, overalt neden- for Birkegrændsen. A. nor ve gi ca Fries IXovit. ed. 1. p. 56. ed. 2. p. 265. Hornem. Plantel. p. 843* Beichenb, icon* Tab. LXXXLX. A. rupestris. Fl. D. T. 801. Overalt paa Fjeldene ved Kongsvold og Drivdalen, hvor den fra Elvens Bredder stiger op mod de per- manente Snehræer. Tanacetum. X. J. vulgare. L. svec. n. 730. Fl. D. T. 871. Imellem Laurgaard og Tofte, ved Kongsvold og hist og her igjennem Drivdalen, over Fyrrens Grændse. botanisk Reise. 301 Arctium ♦ Z . A. Lappa. L. D. svec. n. 712. FL D. T. 612. I Drivdaleii. Car duns, Z . C. crispus. L. svec. n. 719. FL R. T. 621. Ved Tofte, Kongsvold, og' i Drivdalen hist og her. C. pal ust r is. L. svec. n. 720. Sv. Bot. T. 428. Ved Tofte. G. heterophyllus. L. svec. u. 721. FL D. T. 109. Almindelig, næsten til Birkegrændsen. S er r atula. Z. S. al pina. L. svec. n. 714. FL D. T. 37. Almindelig, omtrent til Birkegrændsen. S. arvensis. L. svec. n. 715. FL D. T. 644. Ved Tofte i Agrene. Cent aur ea^ L . G. Scabiosa. L. svec. n. 773. FL D. T. 1231. Til Tofte. S onchus, Z, ' S. arvensis. L . svec. n. 687. FL R. T. 606. Ved Tofte, Busfgaardene og nedenfor Drivstueu, ved Korngrændsen. S* oleraceus. L. svec. n. 688. Tofte og Rustgaardene til Korngrændsen. S. alpinus. L. svcc. n. 689. FL D. T. 182. Ved Kongsvold og i Drivdalen hist og her. C rep is. Z. C. tcctorum. L. svec. n. 705. Leontodon autum- nale. Fl. D. T. 501. Ved Tofte, Fogstiien (paa Tågene), Jcrkind, Kongs- vold og hist og her i Drivdalen. Den findcs cndogsaa hist og her sparsomt over Birkegrændsen. 302 B I y 1 1 Leontodon» L. L. Taraxacum, L. svec. n. 693. Fl. D. T. 574. Almindelig til og’ over Birkegrændsen. L. cor niculatus. Kitaib. Hieraciurø, seu Tarax- acum tenuifolium saxatilc italic. Barrelicri scoii. T. 237. Taraxacum lævigatum. DC. cat. monsp. 49. Paa Bakkerne ved Tofte, paa Harbakkcu o. fl. St. Hier acium, X. H. Pil o seil a. L. svec. n. C98. Sr. Bot. T. 458. Fl. 1). T. 1110. I Drivdalen, nedenfor Drivstuen, i Fyrrens Rejjion. H A ur i c ul a. L. svec. n. 699. Fl. D. T. 1111. 1 Drivdalen lidt over Fyrregrændsen. II. collinum. Fries Nov it. ed. 1. p. 74. ed. 2. p. 250. Hist og ber i Drivdalen paa græsrige Steder, f. Ex. i Lierne paa hoirc Side af Dalen ved Drivstueo. Den varierer i Storrelse. De mindste Former nærme sig saa meget II* Auricula, at Waldenberg ei,uden Grund har betragtet den som var: y. collinum. I dens hoiestc Udvikling naaer den en Hoide af 1^ Fod, la- ber Stolones, bar mange smaae, næsten i Qvaste sid- dende Blomster, i hvilken Skikkelse den synes at gjore Overgangen li!. H. cvmosum. a. Colurønæ. Behb. icon. T. XVII. c. Ved Drivstuen. fi. 1 on gifoliurø. Bcbb. icon. T. L VI. f. 116. 13. eymosum a viride Fries Novifc. ed. 2. p. 252. H. cymosum. Fl. D. T. 810 (foliis angustioribus). I Lierne ved Drivstuen, hvor den luxurierer og naaer en Hoide af 2 — 3 Fod. .11 auratiiiacum. L. S. V. p. 716. Fl. D. T. 1112. botanisk Reise. 308 Sparsomt paa Engene syd for Drivstuen i Selskab med Satyrium nigrum L. Blomsterne ere ei saa pom- mcrantsfarvede som paa de fra det sydlige Norge (Hal- lingdalen, Hardanger o« fl. St.), i min Samling opbe- varede Exemplarer. Med Rodskud, saalcdcs som den er afbildet i Fl. D. I. c. bar jeg i Norge aldrig fundct den, ei beiler saa liden af Væxt, som den er fremstil- let i AU. Pedem. Tab. XIV. f. 1. H. alpin u m. L. svcc. n. 696. Engl. Bot. T. 1110. Lightf. Fl. scot, T. 18 (forma minor). p. H. alpin n m parviflorum. (Betz.) Hornm. Plantel. p. 816. H. alpinum- Fl. D. T. 27. Y. Hal 3 er i. H. Hal ler i. Vill. danpli. 3. p: 104. Sturm. D. FL 1—39. T. 13. 8. incisum. H, incisum Hoppe Storm» 1. c. f. 14? H. nigrescens Willd. Alle de ovenanforte med mangfoldige Mellemformer overalt paa Fjel det, fra Fyrregrændsen til de hoit voxende Salixartcrs Grændse. Den sidstanforte gaaer successive over i H. murorum svlvaticum. c H. murorum. L. svee. n. 701. et Herbarii» Pi lo sel! a major Qvibusdam, Aliis Pulinonaria flore luteo. Joh. Bar.b. hist. 2. p. 1033. Pulinonaria gallica mas. Tabern. Kraiiterb. (edit. C. Bauli» 1613) 1. p. 520. *sylvaticum (Linn. Spee. PL 2. p. 1128). Fries Novit. ed. 2. p. 257. Pilosellæ majoris sive Pulmonariæ luteæ species mag is laciniata. Job. Baub. 1. ,c. p. 1034. fig. snpr. Pulinonaria gallica fæmina. Tabern. 1. c. p. 521. fig. super. *in eisum. Fries 1. c. p. 258. Pilosellæ majoris 304 Bl y 1 1 sive Pulrnonariæ lutcæ laciniatæ spccies minor Joh. Bauh. 1. c* infer. Ved Tofte, Jcrkind og’ i Drivdalen ved Kongsvold og Brivstuen findes blandt ilere Former af den meget variable Hieracium murorum de trende anforte hyppigst. Hovedformen synes at stige hoiest, og Ondes ofte Sige op til Birkegrændsen. Ben jeg her har benævnt ♦ in cisum, og som svarer aldeles tiS den citertc Bauhinske Åfbildning, er forskjellig fra den under 11. alpinum anforte var: v. incisum, der gjor en tydelig Overgang fra 11, Hal ler i li! II. nigrescens WiSld. H. ninro- rum y. fnliginesnm Wahl. svec. n* 875. og synes saaledes at antyde et meget æogi Forvandlskab iinellem de to Arter: H* alpinum og II. murorum. H. prenanthoides. Vill. delph. 3. p, 180. H. spica- tum. AH. Pedem. Tab* 27. f. 1. Ved Kongsvold sparsomt Sidt nedenfor Birkegrændsen 3 i st orre Mængde hist og her i Drivdalen, især i Lierne ved Drivstuen. — Bladene ere lidt tandede, den eneste Egenskab, hvorved den er forskjellig fra den citertc allionske Figur. II, hore ale. Fries Novit. ed, 2. p. 261? (foliis lance- olatis dentalis). £? 1 atif o Jium. folis ovato - cordatis subamplextcaidi- bu 3. s Denne sidstanforte Form er meget ndmærket og adskiller sig fra forstc : ved lavere Væxt, (da den sjæl- den naaer een Fods filbide)} Bladene paa Stængelen ere færre (som oftest kun 3—4) Ijerntstøaaende, de ne- derste ægdannet-lanceiformige nedlobendee i en tem- melig Sang Stilk ,• de paa Stængelen siddende, bredere, bj&rtedannedc, grovt iandede, ofte brunplettedc 3 Blom- botanisk Reise. 305 sterhovedérne faa (som oftest 3 — 5) paa Stilke, der ei ere saa graaiaadue som paa den forste, men kun spar- somt besatte med korte stive sorte kjærtelbærende Borster; den blomstrer ogsaa tidligere end H. pre- nantboides. Maaske bore begge Former til en an- den Art. De ere i det mrndste temmelig forskjel-. lige fra H. boreale Fries lierbar. normal. Fase. II. n. 12* 13. Begge Former i Lierne ved Drivstnen og andensteds i Brivdalcn. Den sidste stiger op til Bir- kegrændsen, II, u mb ella turn. L, svee. n. 704, Fl, D, T, 680. Sv. Bot T, 425. I Lierne ved Drivstnen og andensteds i Drivdalcn, hvor den Forsvinder nedenfor Birkegrændsen* H. p al u do sum L. svee, n, 702. Fl, D. T, 928. Ved Fogstuen og i Drivdalcn^ til Birkegrændsen, II y pochæ ri s . X, H. m a c ul a ta. L- svee, n. 708. Fl, D. T, 249, Ved Bcrgsgaardene og paa Bakkerne ved Tofte, hvor den forsvinder nedenfor Birkegrændsen* Ap ar gi a. Z, Å, autumnalis, Willd* sp. pL 3. p. 1550. FL D. T. 1996. asperior uniflora. Wabl. stcc. n* 867. p. Ta- ra x a c i. flartm* Scand, p, 211. A. Taraxaci. FL D. T, 1523. Over hele Fjcldeb Varieteten stiger op til og over Birkegrændsen. Campanulaccæ. Juss, Campa nal a, Z. C. uniflora. L. svee. n, 185, lapp. n. 85* T. 9. f, 5. 6, FL D. T. 1512. U f 306 Bly tt Paa Knudshoe ved Kongsvold hist og her i Mængde., ligeledes paa Fjeldet ligeover for Drivstuen, hvor W. Boeck har fundet den, paa Gederyggen ved Jerkind sparsomt (W. Boeck); paa de to sidste Steder har jeg sogt den omsonst, Paa Knudshoe findes den ovenfor Birkegrændsen paa torre, med Liehenerne : Cetraria ni- valis, cucullata, isl&ndica, Cornicularia ochroleuca, Cla- donia rangiferina m. fl, tæt hegroede Steder, Den synes at forsvinde nedenfor de perennerende Snehræer, G* rotundifolia, L. svec. n. 184. Sv. Bot, T. 297. FL D. T. 1086. Almindelig over hele Fjeldet, hvor den ovenfor Birke- grændsen almindeligvis er enblomstret, og faaer et saa dvergagtigt Udseende^ at man letteligen forvexler den med C. uniflora. Gampanula r otundifoli a (L al pi co la Hartm, Scand, p, 67. V accinieæ. DC. Vaccininm , X. V, ul i g in o sum. IL» svec. n, 332. Sv» Bot, T. 331. Fl. D, T. 231. Til og over Birkegrændsen. Ved Kongsvold med modne Bær i August ftfaaned, V. M vrtillus, L. svee. n. 333. Sv, Bot. T. 163. FL D. T. 40, Almindelig. Bærene modnes ikke ovenfor Birke- grændsen. V. Oxycoccos. L« svec, n. 335, Sv.Bot, T, 12. FL D. T. 80. Til Birkegrændsen paa Harbakken og ved Fogstuen, sjelden over samme. Jeg har aldrig seet den med modne Bær paa Dovrefjekh botanisk Reise. 307 E r i c i n e æ. Dcsv. E mp eir u m. X. E. nigrum. L. svec. n. 904. Sv. Bot. T. 250. FL D. T. 975. Til og* over BirLegrændsen med modne Bær. Arb ut us . L. A. uva u r si. L. svec. n. 358. FL D* T. 35. Eige iil de vedvarende Snebræer. Å. a lp i n a. L. svec, n, 359. FL I). T. 73. Ligesom den Foregaaende. Py rola . X, P. ro tundifolia. L. svec. si. 300. FL D. T. 1810. Alinindelig nedenfor og List og Ler over Birke- grændsen. P. minor. L. svec. n. 361. Fl. D. T. 55. Ålmindelig. Den stiger Loiere op over BirLegrænd- sen end den Foregaaende. P. seennda, L. svec. n. 362. FL D. T. 402. Til Fyrregrændsen og lidt over samme i Brivdalen. An dr o me da. X. A. polifolia. L. svec. n. 353. FL D, T. 54. Omtrent til BirLegrændsen. A. hypnoides. L. svec. n. 354 FL D. T. 10. Omtrent fra BirLegrændsen til de vedvarende Sne- bræer. Erica . X. E, vulg ar is. L. svec. n, 336. Fl. D, T. 677. Alinindelig til og lidt over BirLegrændsen. Menziesia » Smith , M, cærulea. Sv. Bot. T. 535. Åndromcda cæ- rulca. Fl. D. T. 57. 308 B ly 1 1 Til de vedvarende Snebræer. Den stiger ned i Granens Region i Guldbrandsdalcn. Azalea , L. A. procumbens. L, svec. n. 170, lapp, n. 00. T. 6. f. e, Fl. D. T, 9. Ålmindelig til Snebræerne. Gentianeæ. Juss, Meny ant hes. L+ M. trifolia. L. svec, n, 173, FL B, T, 541» Til Fogstuen, Gent i ana. X, G, ni val is. L, svec, n, 131. FL D. T. 16, Ålmindelig til Birkegrændsen. Den findes under- tiden temmelig lavt nede i Fyrrens Region, sjeldnere over Birk en, G, gl a ei alis. Villars. delpb. 2. p. 532. Gentiana tenella Fl, D. T. 318. Fagtet den findes nedenfor Fyrregrændsen, stiger den dog ei saa lavt ned som den Foregaaende, Den stiger ligeledes noget boiere op over Birkegrændsen, næsten til de vedvarende Snebræer, G* campestris. F, svec. n, 230. FL D. T. 367, Omtrent til Birkegrændsen. Den varierer meget med Hensyn til Størrelsen og Bladformen og findes ofte med kvide Blomster. G. Am ar ella, L. svec. n, 229, Fl. D, T. 328 Til og- over Birkegrændsen, Den varierer Jigesom den Foregaaende i Storrelse og Bladform. Den paa Dovre aimindelige er ei saa bredbladet som paa Af- bildningen i FL D., men den nærmer sig mere: G, obtusifolia P. spatbulata. Reicbenb. fl, germ, cxcurs^p* 424. Icon. pl. crit, II, f. 248. Botanisk Reise* 309 Polemonideæ» Juss, P olemonium. X, Pv cæruleum. L. svec, n, 183, Fl. D. T, 255. Imellcm Tofte og: Lie, ved Jerbind og1 KongsvoM overalt nedenfor Birkegrændsen, B o r r a g i n e æ. Juss, lycopsis. L. L, ar ven sia, L. svec. n, 167. Fl. D, TV 4354, Til Tofte, hvor den ophorer at vise sig*, i A grene, Asperugo , X. A. pro c u mb ens, L. svec. n, 160. Fl, D, T. 552, Ycd Tofte, Fogstnen og Drivstuen. My o sot is. X, BL c æ s p i l o s a, Sclmltz. fl,starg. suppl. p. 11. Reiehcnb. in Storm 1)1 ds Flora. 42. n. 8. - Til Tofte , hvor den forsvioder nedenfor Birhe» grændsen, BI, arven sis. L, it, oel. p, 131, Wahb svcc. nf 222. BL intermedia Linh. Rchb. 1, c. n, 14. I Drivdalen ved Drivstuen og ved Tofte, BL sylvatica, Lehm, Asperif, p. 85. Rchb. 1. e. Fl. D. T, 583. hg, sinlstra, Almindelig paa shyggefulde Steder overalt paa Fj el- det. Den stiger op over Birhen, og naaer næsfcn op til de stdrrc Salixartcrs Grændse. Den er fra Afbild- ningen i Fl. D. lidt afvigende: med budtere Blade og tiltrykt-haarede Riomsterstilke. Paa de hoieste mindre shyggefulde Steder bliver den lavere af Yæxt med kor- tere Klaser (BI. sylv. p. rupicola Fries IXovit, cd, 2, p, 64?). BL de fl ex a, Wabl, Yct. Ac. Ha n dl, 1310, p, 113, T, 4, Fl. D. TV 1568. 310 Bly tt Ved Tofte, i Drivdalen imellom Kongsvold ogDriv^ stuen. BL Lappula. L. svec. u. 158. Fl. D. T. 602 Paa Bakkerne ved Tofte. Antirrhineæ. Juss. Pi nav i a . Juss . L. vulgaris» Bfoench. mcth.524. Antirrhinura Li- n a ri a. L. svec. n. 557. Fl. D. T. 982. Ved Tofte, livor den forsvinder ved Kornets Grændse* * hist og her i Brivdalen lidt over Fyrregrændsen. Rhinanthaceæ. DC. Melampyrum. X. BL p råtens e. L. svec. n. 548. Sv. Bot. T. 286. Næsten lige ti! Birfcegrændsen ved Jerkind, Kongs- vold og flere Steder. 'Bl. syl vaticum. L. svec. n. 549. El. D. T. 145, Ligesom den Foregaaende. P edicularis* X. P. p al us tri s. L. svec. n. 551. Fl. D. T. 2055. Alrøindelig til Birhegrændsen. P. Oederi (Vahl). Horncm. Plantel. 3. p. 674. P. flammea. Fl. D. T. 30. (non L.). Gunn. Fl. N. n, 247. P. folio sa. Gunn. I. c. n. 1111. P. versi- color p. Wahl. svec. n. 694. P. virescens (Hisin- ger) Wahl. svec. n. 695. Ilartm. Scand. p. 169. Hor- nem. 1. c. p. 677. Paa suinpige Steder over hele Fjeldet, omtrent fra Fyrregrændsen til de vedvarende Snebræer, Planten er meget variabel. Den viser sig paa lavere Steder ofte aldeles glat$ op imod Snebræerne er den, især oventil, stærkt laadden, næsten uldhåaret; Axet er, efter Alde- ren, niere eller mindre tæt, undertiden med fjerntstaaende botanisk Reise. 311 Blomster og- temmelig lange bladlignende Blomstcr- biade. At Gunnerus’s P* foliosa er denne, er ingen Tvivl underkastet* Jeg bar overfaret Vangsfjeld, det af Gunnerus angivne Yoxested, i alle Retninger, og jeg bar der ei seet andet end P. Oederi. Prof. Smitb bar ogsaa paa samme Sted sogt omsonst efter. P. foliosa. P. virescens YVahl, skal flndes ved Skurdalsporfen. Jeg liar en beel Bag sogt paa dette Sted, men ei fun- det andet end P. Oederi., der ber er meget alminde- lig, ligesom paa Dovre. P. lapponica* L. svec* n. 554. lapp. ne 242. T. 4. f. 1. Fl. B. T. 2. Reicbenb. ieon. T. XIV. f* 30. Al m in del i g over hele Fjeldet, omtrent fra F yr re - grændsen til Snebræerne. Rhinant hus. L* R. C rista galli P. minor Wahl. svee. n. 689. Alec- torolopbus minor, Reicbenb. icon. Tab. DCCXXXI. f. 974. (caule tamen maculato). Almindelig omtrent lil Birkegrændsen* Bart sia* X. B. al pina. L. svcc. n. 541. Fl. D. T. 43. Almindelig til og over Birkegrændsen. Muphrasia . X. E. officinalis. L. svec. n. 543. Fl. D. T. 1037. Almindelig til og over Birkegrændsen* Den varie- rer med meget smaae Blomster* Veronica* X. Y. serpyllifolia. L. svec* n. 16. Fl. D. T. 492, Til og over Birkegrændsen. Y. al pina* L* svec* n* 15. lapp. p* 7* T. 9. f. 4. FL D. T. 16* 312 B 1 y 1 1 . Omtrent fra Fyrregrændsen til de hoit voxende -Sa~ lixarters Grændse. V. saxatilis* L, suppl. p. 83. Sv. Bot. T. 347. V. fruticulosa, Fl. I). T* 342. Som den Forcgaaeude. Den synes at stige længere ned i Skovregionen. V. officinalis. L. svec* n. 12. FL D. T. 248* Den er almindelig og stiger over Fyrregrændsen, iiæsten til Birkegrændscn ved Kongsvold og anden- steds* V. Chamædrys. L. svec» n. 18. Fl. D. T. 448. Ved Rustgaardene næsten op imod Birkegrændsen paa Harbakken. Over Fyrregrændsen i Drivdalen. L a I) i a t æ. Jitss. Gaieopsis * L * G* Te trab it. L» svec. n. 523. }a FL D. T. 1271. Til Tofte, hvor den forsvinder med Korndyrkningen G. cannabina* Willd. sp. pl. 3. p. 93. FL D. T. T. 929. Forsvinder med den Foregaaendc ved Tofte. L a m in m. X. L» purpur eu m. L* svec» n. 521. FL D. T. 523. Til Tofte. Glechoma . X. G. he de race a. L. svec. n. 518. FL D. T. 789* Den forsvinder aldeles ved Yeien imellem Tofte ©g Lie, nedenfor Fyrregrændsen* Stachys . X» St. palustris. L» svec* n. 528. FL D« T. 1103. Forsvinder i Agrenc ved Tofte» botanisk Reise. 313 Tliymus . X* T. Acinos. L. svec. n. 536. Fl. D T. 814. Ved Tofte og’ i Drivdalen nedenfor Drivstuen. Dracocephalum . X. D. Ru y sch i an a. L. svec. n. 537. FL D. T. 121. Den forsvinder paa de torre Bakker ovenfor Tofte, nedenfor Fyrregrændsen. Prunella. X. P. vulgaris. L. svcc. n. 540. FL D. T. 910. Til Tofte og’ andensteds næsten til og undertiden lidt over Birkegrændsen. Lentibularieæ. Rich. Pingvicula . X. P, vulg ar is. L. svec. n. 25. FL D. T. 93. Almindelig. Den stiger op over Birkegrændsen næ- sten lige til de vedvarende Snehræer. P. villosa. Linn. svec. n. 27. lapp. n. 13. T. 12. f. 2. Sv. Bot. T. 686. Fl. D. T. 1921. Paa Sphagnumtuerne ved Fogstuen, især i Mængde ved de smaae Vande nedenfor Gaarden, Sigeledes ved Jerkind nedenfor Gederyggen og hcnimod Folddaleo. P r i m a 1 a c e æ. Venten. Diapensia . X. D. Sapponica. L. svec. n. 169. lapp. n. 88. t. 1. f. 1 Sv. Bot. T. 517. Fi. D. T. 47. Hist og’ her over hele Fjeldet paa de for Vind og Veir mest udsatte Steder, f. E. o verst paa Harbakkcn, paa Hoiderne ovenfor Fogstuen ved Fogsaaen, paa Volasofjeld ved Volæsoen, ved Kongsvold, hvor den endog stiger nedenfor Birkegrændsen i Drivdalen, paa U 2 ål4 Blytt Knudshoe, dverst paa Vaarstien og i storste Mængde paa Fjeldet ligeoverfor Drivstuen. Den stiger over- alt op næsten lige til Snegrændsen. Androsace . L . A. sept entrionale. L. svec. n. 170. Fl. D. T. 7, Yed Tofte, Kongsvold, Jerkind og Drivstuen. Den stiger neppe op over Birkegrændsen, men synes at for- svinde strax nedenfor samme. Primula . L. P. far in os a. L. svec. n, 172. Fl. D. T. 125. Almindelig over keie Fjeldet, livor den paa enkelte Steder, f* E. paa Knudshoe, Volasoehde o. fl. Steder stiger op over Birkegrændsen. P. stri eta. Hornem. Fl. D. T. 1385. Hist og Ler, f. E. paa Harbakken ved venstre Side af Veien, imellem Jerkind og Kongsvold omtrent ved Stiftsdelet $ sparsommere nedenfor Kongsvold ved Elve- bredderne. Den viser sig omtrent ved Birkegrændsen, og synes ei at stige ned i Skovregionerne. Trientalis* L . T. europæa, E. svec. n. 326. Fl. D. T. 84. Almindelig til og over Birkegrændsen, hvor den til Slutning bliver meget dvergagtig med rosenrode Blom- ster. P 1 a n t a g i n e æ. Juss. P lantago . X. P. major. L. svec. n. 129. Fl. D. T. 461. Paa Harbakken ovenfor Rustgaardene forsvinder den forst aldeles omtrent ved Birkegrændsen, langs Veien. P media L. svec. n. 130. Fl. D. T. 581. Over hele Fjeldet, især ved Veiene og Fjeldstierne. botanisk Reise. 815 Den forsvinder omtrent paa samme Iloide som den Foregaaendc* Chenopodeæ* Venten. {Jheno podium. X* Gh, album* (3. yirescens Walil. svec» n» 287* Ch» vi ri de Sv* Bot. T* 511* Yed Tofte og Fjeldstuerne* Den holder sig ktm omkring de beboede Steder paa federe Jordbund» Polygoneæ* Juss» JXumex * X* R* Acetosa, L* svec. n* 318* Sv* Bot* T. 190. Almindelig* Den stiger op over Birkegrændscn. .Man tinder den stundom meget bredbladet ((3» al pe- st r i s Hartm* ?)» R» A cetosella* L* svec* n* 318* Fl* D* T* 1161* Den forsvinder lidt nedenfor Birkegrændsen ved Jerkind* R. domesticus* Hartm* Scand* p» 100» Reiclienb. Icon» Tab* CCCXIV* f» 520* v Til Jerkind og Fogstuen, hvor den holder sig om- kring Husene* O xy ria, Hill , O. digyna* Carnpd. ra on o gr* 155. T* 3, f. 3. Rumex digynus. L* svec» n* 317, Fl* D» T. 14* Overalt paa Fjeldet lige til de vedvarende Snebræer, P ølygonum, X* P* viviparum» L* svee* n. 340» Fl» D. T* 13. Til og over Birkegrændsen. Den sees ofte med rosenrøde Blomster» ((L alpinum Walil?) P* aviculare. L. svec. n. 339* Sv. Bot* T» 406, FL D. T. 803. Den forsvinder lidt nedenfor Birkegrændsen ved 316 B I y t f Jerkind, men stiger op over samme paa Harbakken. Den paa Fjeldet forekommende Form har meget bud- tere Blade end den paa Afbildningen i Fl. D. F. Co nvolvulus. L. svec, n. 314. FJ. D* T. 741, Til Korngrændsen ved Tofte. Eoetiigia. L . K. islandica. L. mant, p. 35. Sv. Bot. T. 513. Fl. D. T. 418. Hist og ber paa dyndagtig-sumpige Steder over Leie Fjeldet^ f. E. paa den gamle Kongevei over Harbak- ken7 ved Veien mel lem Volasoe og Jerkind, ved Jer- kind? Kongsvold og i Drivdalen. Den viser sig forst over Fyrregrændsen og stiger op over Birkens Grændse, Tbymeleæ. Juss. Daph n e. X, D. Hlczcreura. L. svec. n. 338. Fl. D. T. 268. IVæsten lige ved Birkegrændsen paa Harbakken oven- for Bustgaardene. Over Fyrregrændsen i Drivdalen. Euphprbiaceæ. Juss. Etiphorbia. L . E. Helioscopia. E. svee. n. 429. FJ. D. T. 725. Til Korngrændsen ved Tofte. U r t i c e æ. Juss. Urtica. L. U, nr en s. L. svec. n. 862. Fl. D. T: 739. Ved Fjeldstuerne? sparsommere end den Folgende. U. dioica. L. svec. n. 863. Fl. D. T. 746, Ved Fjeldstuerne, Amentaceæ. Juss. B etuia. L . B. alba. L, svec. 859. Sv. Bot. T, 80, Fl, D, T. 1467. botanisk Reise. 317 Den har paa de til Dovre grændsende Rondfjelde* efter mine Barometerobservationer ? naaet sin Hoide- grændse ved 3241 fr, F, Efter Nauraan stiger den paa Marbakken til samme Hoide, ved Jerkind til 3 27° fr* F* 5 efter Hisinger ved Jerkind 3213 og i Yaarstien 3193 fr, Fod over Havfladen. B, li u kii i I i s Martin, Scand, p, 292, Den forekommer hist og ber over heie Fjcldet, hvor den egentiigen forst viser sig lidt nedenfor Birkcgrænd- seo, og stiger nogle hundrede Fod hoiere end den, men ei saa hoit som Betula nana, B, nana, L, svec, n, 890, lapp, n. 299, T, 9. f. 4. Sv, Bot* T. 378. Til de vedvarende Sncbræer^ hvor den dog viser sig som meget krybende steril Busk, Uagfet de fleste Forfat- tere citere ved denne Art FU), T, 91, gjor jeg det ei, fordi Afbildningen, med dens mere tilspidsede Blade og dc tykkere Rakler synes mig at staae nærmere ved B, hu- milis, skjont den i det Hele taget er noget spædere i Form end denne paa vore Fjelde forekommende Art, Alnus, X, A. i ne an a, L, spee, pl, ed. Willd. 4, p, 339, n, 3, a, Sv, Bot. T. 595. Den stiger i Brivdalen 2—300? Fod op over Fvr- regrændsen. P opulus* X. P. TrcmuSa. L. svec. n, 909, Sv. Bot, T. 103. I Lierne ved Drivelven lidt ovenfor Kongsvold vi- ser den sig som Busk af 2~— 3 Fods Hoide, I li riv - dalen forekommer den paa Fjeldlieldiogerne ved Driv- stuen som hoit og frodigt Træ nogle hundrede Fod ©ver Fyrregrændsen, 818 B 1 y t fc Salix , X, S» pent and r a» L. svec* n, 879* FL B. T. 943» fmellem Tofte og’ Lie og' ved Brivstuen* S» gl au ca. L* svec. n. 890» lapp* n» 303* t» 7* f. 5. ahl. iapp. n* 477* t* 10» f* 3* syec» n» 1125 a» Fries No vit» mant* 1* p* 44» p* lappe num* Walil» 1* c* S* lapponum. Fl» D* T. 1058» Y. appcndiculata* WahL 1. c» S* appendiculata» Yahl. Fl* Dan. T» 1050. 5» den nd a ta» foliis glabris subtus glaacis» a. de nu data» Wahl» L c. p» pal li da Fries I» c. p» 45» Overalt paa Fjeldet under hoist forskjellige Skikkeh ser* Ben stiger op imod de vedvarende Snebræer, i Sclskab med S* lanata, S» limosa. Wahl* og S» pliy- licifolia y» majalis Wahl., men dog ei saa Iioit som S» herhaeea og S» polaris» Hvad der er constant hos denne Årt er Kapslernes Beklædning; de ere nem- lig altid hedækkede med en tyk hvid, undertiden i æf- dre Tilstand hvidgraa Filt. Bahlerne, saavel hos Han- planten som hos flunplanten variere i Længde, og ere sjelden saa korte som paa den citerede Afbildning i Linn» fl. lapp» Bladene variere i det Uendelige, med Hensyn til Omrids, Beklædning og Farve» Be ere dog altid næsten aldeles helrandedc og paa Overfla- den af en inorkerc Farve end paa Underfladcn* En meget udinærkct Form med forlængede Stigmata, men som sikkerligen horer under denne Årt, er S» arena- ria» FL B* T» 179. S» appendiculata (Yahl) Hor- nem» PlanteL 3die Udg* p» 989» v botanisk Reise. 319 S* lan a ta. L* svec. n» 1117 a, et fb Fries Novit manL 1. p, 47 a. 8. c3i ry sant h os. Valil. FL D. T. 1057. O veralt paa Fjeldct, hvor den stiger til samme Ifoide som den Foregaaende. Hiinraklerne ere sjelden saa borte som paa de citerede Afbildninger ; de naae ofte en Længde af 2—3 Tommer, og' sidde ikke sjelden 2 — 3 tæt sammen paa Enderne af de korte meget knud- rede Grene. Bladene ere for det meste bredere end paa S. glauca, dog stundom smalere og mere forlæn- gede næsten som paa hredbladede Former af S. glauca. De ere al tid mere ensfarvede paa begge Sider end kos den sidstnævnte. Over dens sædvanlige Grændse fandt jeg paa Blaahoe, i Selskab med Salix polaris, en lav neppe een Fod lioi krybende Salix med mere elliptiske næsten glatte Blade, kortere Rakler og nogne Skjæl, der nærme sig meget grønlandske Exerøplarcr, som jeg bar erholdt under Navnet: 8. arctica Br. Besværre fandt jeg paa det nævnte Sted kun et eneste frugt- bærende Exemplar af denne, som det synes, meget tidligt blomstrende Form. S. has tat a. L. svec. n, 882. Fl. D. T. 1238. WakL svec. n. 1131. a. Fries Novit. mant* 1. p. 48. P. foliis lanceolatis subintegerrirøis. Wabl. 1. c. S. Ar- buscula. Fl. D. T. 1055. Almindelig overalt paa Fjeldet, hvor den stiger boit op over Birkegrændsen. Bladformen er hoist variabel. Den findes med meget store elliptisk-rundagtige Iliade (S. malifolia Sm.), med mere lancetformig, ægdannede og med fuldkommen elliptiske. Deres Farve er mere constant. De ere nemlig paa OverØaden røorkere, paa Underfladen blegere gronne. Den varierer ligcledes i Siorrelse. Som krybende Busk nærmer den sig meget 120 B 1 y 1 1 botanisk Reise. S. Arhuscula, fra hvilken den imidlertid altid auskillcr sig*, især ved Kapslernes Glathed. S. Arb us cu la* Fries Novit. Mant. 1. p. 49. Linn. lapp. T. 8. f. m. (folinm). Hist og* her i Mængde over hele Fjcldetj sjældnere over Birhegrændsen, f. E. ved Bergsgaardene ovenfor Tofte, imellem Lie og Fogstuen, ved Jerkind og Rongs- vold, især ved Stiftsdelet. S. phylicifolia. L. svec. n. 880. Fl. D. T. 1052. Wahl. lapp. n. 482. Tab. 17* f. 2. svec. n. 1133 a. p. nigricans. S. phylicifolia var. Fl. I). T* 1053 S. phylicifolia Fries Novit. Manf. 1* p. 50 (pr. p,j. Y. majalis. Wahl. svec. n. 1133. Af denne i det Uendelige varierende Art findes over hele Fjeldet, foruden de 3de anforte, en stor Mængde Mellomformer, der ei lade sig henfore til af mig hekjendte Afbildninger. Hovedformen stiger op omtrent til Birhegrændsen. Varieteten p. sees som lidet Træ ved Fogstuen, og endnn hoiere lige til Grændserne for dc storrc Arter (lanata, limosa og glauca). S. eapræa. L. svec. n. 900. Sv* Bot. T. 98. Ben forsvinder nedenfor Tofte. Ben af Horneman og Wahlenherg ved denne Art citerede Fl. D. T. 252, forekommer mig meget liig en Form af S. lanata (den langraklede, som findes paa Dovre). S. depressa y. hicolor. Fries Novit. mant. 1. p. 58. S. livida. Wahl. lapp. n. 488. T, 16. f. 5. Paa torre sandagtige Steder, ved Tofte og i Nær- heden af Jerkind, ei over Birhegrændsen. (Fortsættcs i næste Hefte). Nyt Magazin for INaturYidenskaberne. 1 Bind. VIL Botanisk Reise i Sommeren 18 3 6» Af Jj l y t t. (Fortsat fra dette Bincls 3die Hefte). S. li mo sa. YVahl. lapp. n. 478. T. 16. f. 4. svee* n, 1124. S. lapponum, Fries Novit* mant, 1. p. 59. Til samme Hoide som S. lanata, S. glauca, S. phyli- cifolia y. majalis. — Over hele Fjeldet meget almin» delig, og varierende i Bladformen paa samme Maadc som S. glauca, S. myrsinites, L. svec. n. 885, lapp, n, 353. T. 7. f* 6. Fl. D. T. 1054. Wahl. svec. n. 1121. Fries No~ vit. Mant. 1. p. 73. I. 4 X 322 Bly tt Almindelig. Den stiger neppe saa lioit som den Fore- gaaende. Den blomstrer overmaade tidligt, og man finder sjældcn Hanrafcler Jængere ude paa Somme- ren. Den svnes at være mindre variabel end de Fore- gaaende. Den dovrefjeldske bar for det meste mere budte Blade end den snbalpinske paa lavere Steder. S. pyrenaica * norvcgica. Fries INovit Ulant. 1. p. 36. S. ovata Seringe! Salr helvet. p. 92. T. 2? — Sparsomt ved Fogsaaen ovenfor Fogstuen, hvor jeg cengang liar fundct cn enhelt Busk af denne i Thrond- hjems Stifts Fjelde hyppigere forekommende Form. Jeg nærer næsten ingen Tvivl om, at min er den samme som Seringes ovata. Jeg har sammenlignet den med awthenthisk Exemplar, erholdt af Seringe, og jeg finder dem inegct lige; fra S. pyrenaica er den nordiske meget mere afvigende, uagtet den maa- skeé torde være en Varietet af samme? S. reticulata. L. svec. n. 888. lapp. n. 359. T. 7. f. 1. 2. Fl. D. T. 212. Wahl. svec. n. 1120. Fries No-* vit. Mant. 1. pag. 37. Almindelig til og over Birkegrændsen. S. herbacea. L. svec. n. 887. lapp. n. 355. T. 7. f. 34. Fl. D. T. 117. Wahl. svec. n, 1118. Fries I. c. p. 76. Almindelig omtrent fra Fyrrcgrændsen til de ved- varende Sneflække. S. polaris. Wahl. Japp. n. 473. T. 13. f. 1. Sv. Bot. T. 393. Wahl. svee. n. 1189. Fries 1. c* Den er sjeldnere end den ForegaaCnde, og lader sig forst see ovenfor Birkegrændsen, f. Ex. sparsomt paa Gedcryggen ved Jcrkind , paa Volasoberg, i storre botanisk Reise. 823 Mængde paa BIaahoe, Goutstifjeld og* Knudshoe. Den stiger op til de vedvarende Snebræer, og synes at være i sin rette Region over Grændsen for de stor- re Salixarter. C o n i f e r æ. Juss. Junip er us, Z. J. c om mu nis. I. svec. n. 915. Fl. D. T. 1119. Den stiger lioit op over Birkegrændsen, og bliver paa dens hoieste Stationer meget bortbladet. (J. coinmunis (j al pina. Hartm. Scand. p/276). Hele Rusken tindes ofte i nordre Guldbrandsdalen og ved Dovre belt over bedækket med cn blaagron Dug, der giver den et ualmindcligt Fdseende. P in ns> L. P. sylvestris. L. svec. n. 874. Sv. Rot. T. 91. Den har naact sin Hoidegrændse imellem Lie og Fogstuen, og man seer den ei igjen, forendman naaer Jerkind, livor den bedækker Dalbunden heniinod Fold- dalen. I Drivdalen bliver den alrnindelig imellem Driv» stuen og Rise, maaskee et Par hundrede Fod over Grændsen for Korndyrkningen. Nauman angiver dens Grændse pea det til Dovre grændsende Jættafjeld, for 2750 fr. Fod, Ilisinger ansætter Grændsen paa Har» bakken til 2824 og i Drivdalen ovenfor Drivstucn (hvor dog kun enkelte Træer vise sig) til 2315 fr. F. 1 den nære Folddal har Eamark ansat Grændsen til 2800 fr. Fod. Uagtel den almindelige Gran (Pinus Abies) savnes i Dovretracten, stiger den i de nærtil» grændsende Dele af Vaage omtrent til samme Hoide som Fyrren. Jeg fandt den f. Ex. i Uldalen i Selfs Ånnex kraftfuld og frodig paa en Hoide af 2502 fr. 324 B ly tt Fod. Den forsvandt forst aldeles ved en Iloide af 2700 fr, Fod, A 1 i s m aceæ. Juss. Triglo c hin. X ♦ T. palustre. L. svec. n. 321. Fl. O. T. 490. Til og lidt over Birhegrændsen over hele Fjeldet. P o t a m e æ. Juss. • i P otamog eton. X. P. gra mine ura. (L. svec. n. 151). Wahl, svec. n, 197? Fl. D. T. 222? I Volasoe (W. Boech), Da de af Finderen med- delte Exemplarer have noget bredere og længcre Blade end den af Wahlenberg oitcrle Afhildning i Flora danica, og heller ikke svare aldeles til Exemplar af P. gramineum L.? som jeg har erholdt fra Doctor Hartmanj saa har jeg anfort min Plante med Signum > duhii. Orcliideæ. Juss. Ore his. L ♦ O. maculata. L. svec. n. 800. Fl. D. T, 933, Reichenb, icon. Tab. DLXYI. Paa sumpige Steder til og over Rirkcgrændsen. O. cr uen ta. Flora danica. Tab. 876. Omtrent ved Birkegrændsen paa Fj eidet ovenfor Bergsgaardene, og ved cn Bæk imellem Tofte og Rust- gaardene, paa lioire Side af den gamle Kongevei^ naar man gaaer fra Tofte til Harbakken. Satyrium . X. S. albidum, L. svec, n. 805. Fl. D. T. 115, botanisk Reise. 325 Hist og: her over hele Fjeldet paa sumpige Steder, til og over Birhegrændsen, S, viride. L. svec, n 894* Fl. D. T. 77, Almindelig overalt paa Fjeldet, hvor den ofte stiger hoit op over Birkegrændsen, S. ii i grum* L. svec. n, 805. FL D. T. 998. Sjelden. Den findes paa Engene sydfor Drivsfuen imellem Elven og Landeveien, Den blev der forst hemærhet af Cand. Esmark. Jeg har siden fundet den der i Mængde. S. conopseum. Wahl. svec, n. 986. Orchis co- nopsea. L. svec. n. 799. Fl. D. T. 224. Over hele Fjeldet til og over Birkegrændsen, Ophrys . L . O. al pina. L. svec, n. 817. FL D, T. 452. I JUængde hist og her paa Bahherne ovenfor Tofte? og ved Veien imellem Tofte og Harbakken, sparsom- mere ved Kongsvold. Serapias. L. S, latifolia. L. mant. p» 490. Fl. D, T. 811, S. Hellebor i ne. a L. svec, n. 819, Lidt nedenfor Birkegrændsen ovenfor Bergsgaardene men sparsomt. Lister a. R . Br. L. cordata* Sm. comp. fl, brit. 1818. p. 130, Wahl. svec* n. 1003. Ophrys cordata, L. svec. n. 809, FL D. T. 1298, Ved Volasoberg lidt nedenfor Birkegrændsen , og hist og her i Drivdalen lidt ovenfor Fyrregrændsen. Neottia . Sivartz* 326 B 1 y 1 1 IV. rep ens. Willd. sp. pl. 4. p. 75. Wahl. svee. n. 1064. Satyrium r cp ens. L. svec. n. 807. Fl. D. T. 812. Sparsomt nedenfor Birkegrændsen paa Sideheldin- gerne af Dalen ovenfor ftfollerne ved Tofte. Asparageæ. Juss. Paris, L. P. qv adri f olia. L. svec. n. 346. Fl. D. T. 139. Ved Tofte og tro el! em Kongsvold og Drivsluen om- trent ved Fyrregrændsen. Convallaria , L. C. majalis. L. svec. n. 292. Fl. D. T. 854. Ved Tofte. IVæstcn til Birkegrændsen ovenfor Drivstuen. C. verticillata. L. svec. n. 293. Fl. D. T. 86. I Drivdalen lidt ovenfor Fvrrens Grændse. %> Maj an the m u m. Roth, M. bifolium. DC. fl. fr. 3. p. 177. Convallaria bifolia. T. svec. n. 296. Fl. D. T* 291. Ved Kongsvold og i Drivdalen til og over Birke- grændsen. Colchicaceæ. DC, To f i eld i a. Huds . T. borealis. Wabi. lapp. n. 169. Sv. Bot. T. 482. f. 1. Anthericum calyculatum p. L. svec. n. 288. Fl. D. T. 36. Almindclig over liele Fjeldet, hvor den stiger hoit op over Birkegrændsen. J u n c e æ- DC. Jan &u s. M ichel. botanisk Reise. 327 J. arctic us. Wild. sp, pl. 2. p. 206. Sv. Hot. T. 470. f. 5. J. effusus p. L. svec. n. 299. Fl. D. T. 1095. Meget almindelig, Den stiger hist og her op over Birhegrændsen. J. fii i f or ra is. L. svec. n. 300. Fl. D. T, 1207. Hist og her over hele Fjeldct, omtrent til Birhe- grændsen, som den undertiden overshrider. J. ustulatus p. alpestris. Hartm. Scand. p. 94. Almindelig omtrent til Birhegrændsen. J* s ty gi us. L, faun. svec. app. p. 557. Sv. Bot. T. 497. f. 1. Denne ellers i Shovregionerne forehommcnde Art har jeg ei scet paa Dovre ; men jeg anforer den, eflcr Hisinger, som funden af Nauinan imellem Kongsvold og Snchætten. J. higlumis. L. am. ac. 2. p. 166. T. 3. Sv, Bot. T. 497. f. 2. Fl. D. T. 120. Me get almindelig og stiger op over Birhegrændsen. J. triglumis. L. svec. n. 306. lapp. n. 115. D. 10. f. 5r Sv. Bot. T. 497. f, 3. Fl. D. T. 132. Som den Foregaaende, J. tri fidus, L. svec. n. 301. Fl. D. T. 107 et 1691. Meget almindelig , saavel cenhlomsfrct som fler- blomstret over hele Fjeldet. Den stiger ligeledes op over Birhegrændsen. J. bufonius. L. svec. n. 305. Fl. D. T, 1098. Ved Tofte, Kongsvold og i Drivdalen, overalt til og over Fyrrcgrændseo. Luzula . DC . t. pi losa, (Willd.) Wahl. svec. n, 388. L. verna- lis. Sv. Bot. T. 444. 328 Bly tt Den forsvinder omtrent ved Birkegrændsen nær Fog- stuen, forresten List og her i Drivdalen over Fyrre- grædsen. L, parviflora. Hornem. Plantel, p. 394. FJ. D. T. 1929. Wahl. svec. n. 389. ou Hist og her over hele Fjeldet. F. Ex. ved Fogs- aaen ovenfor Fogstuen , Gederyggen, Volasoberg og Volasohoe, Blaahoe, Goutstifjeld, Knudshoe, Nystuhoe, Jerkindshoe, i Drivdalen og’ paa Fjeldene paa hegge Sider af samme. Den viser sig i Almindelighed fdrst der, hvor L. pilosa forsvinder, og stiger i Hoiden op til de storre Salixarters hoieste Grændge. L, campestris. Willd. en. hort. berol. p. 394. Jun- ens campestris. L. svec. n. 309. a. Fl. D. T. 1333. ere eta. Hornem. Plantel. 2den Deel 2det Hefte p. 472, Y. coarctata. Hornem. Plantel. Iste D. p. 393. S. su de ti ca. L. sudetica DC. fl. fr. 5. p. 306. L» nigricans Desv. journ. 1. p. 158. J. spicatus Krock. sil. T. 52. L. camp. §. al pina E. Meyer de ph Sahrad.p. 25. Hovedarten paa lavere Steder, ved Tofte, i Driv- dalen $ p, paa skyggefulde Steder i Drivdalen $ Y. ved Kongsvold og i Drivdalen,* §„ paa hoierc Steder end» og over Birkegrændsen. L, liyperborea. B. Br. Suppl. to the append. of Gapt Parry’s Voyage p. 283. L. campestris var. Fl 1) T. 1386. Almindelig over hele Fjeldet, hvor den forst lader sig see noget ovenfor Birkegrændsen og stiger derfra op mod de hoitvoxende Salixarters Grændse. botanisk Reise. 329 L. arciiata. Martin. Scand. p. 07. Juncus arcua- tus* a. Walil. lapp. 166. T. 4. Sjeldnere end den Foregaaende, og* hun paa de hoie- ste Punkter af Fjcldet op imod Snegrændsen, f. Ex. paa den allcrhoicste Spidse af Fogstuvola ved Mar- bakken^ paa Storhoe, paa Volasofjeld, Blaahoe og1 Gout- sliQcld. Den findes sjelden ret tidviklet førend i Sep- tember Maancd, da Sneen ligger næsten hele Somme- ren overalt paa de Steder, hvor den fremkommer. IXaar man har seet den voxe i Selskab med L. hyper- borea, der dog’ sjelden stiger saa hbit op paa Fjeldene, vil man neppe ansee dein begge for een og samme Art, uagtet de staae hinanden nær, men dog ikke nær- mere end L. campestris staaer L. Siyperborea, hvilke tvende sidstnævnte dog sikkerligen ere speeiGsk for- skjellige. Wahlenberg anfører L. hyperborea som en Varietet (y. nivalis) under L. eainpestrls, uagtet han eiterer Fl. D. T. 1386. ved L. areuata. Den i Ff. I>. afhildede Plante er fuldkommen liig L. hyperborea Br., af hvilken jeg bar erholdt et Exemplar afBrowas egen Haand, udtaget af en Samling Planter fra Mel- ville - Oen. L. spicata. Horncm. Plantel. p. 392* Wahh svee* n. 392. Jun ens spieatos. L. svec« n. 310. Ff. D. T. 270. Meget almindelig over hele Fjeldet, hvor den stiger op over Birkegrændsen , og synes at forsvinde, hvor L, hyperborea bliver almindelig. Typhaeeæ. Juss. iSp&rganium . L . » I 4, X *2 330 B 1 y 1 1 Sp. natans. L. svec. n. 832. FJ. D. T. 300. I Volasdc. Cypcraceæ. Juss. Sei)' pus. L. S. cæspitosus. L. svcc. n. 43, Sv. Bot, T. 503. f. 1, Til og’ over Birkegrændsen almindelig, S. Ræothryon. Elirli. beitr. 2, p. 91, S. p a nei fl o- rus. Fl. D, T. 1802. Omtrent til Birkegrændsen hist og her., f. Ex. ved Fogstuen, Kongsvold o. fl. St. S, pal us tri s. L. svcc. n. 42. Fl. D. T. 273. Nedenfor Tofte i en Bam ved Veien? Eriophorum. L . E. alpinum. L. svec, n, 51. Fl. B. T. 020. Hist og her over hele Fjeldet, f. Ex. paa flarbak- hcn? ved Fogstuen, Kongsvold, Jerkind, Brivsluen. Den forekommer ei saa hyppigt som E. capifcalum > off stiger heller ikke saa hoit op over Birkegrændsen som den, E, capitatum. Hoffm, germ. 3. p. 20. Fl. B. T. 1502. Over hele FjcJdet meget almindelig, lige op til de vedvarende Sneflække, Ben stiger ned i Fyrrens Re- gion. E. vagina turn. L. svec. n. 50. Fl, B, T, 236. Over hele Fjeldet, forsvinder lidt over Birkegrænd- sen. E. angnstifolium. Roern. syst. 2, p. 158. Fl. D. T. 1442, Hist og her over hele Fjeldet, omtrent til samme Hoide som den Foregaacnde. ** 4 botanisk Reise. 331 k. 1 a t i f o 1 i u in, Hoppe man. 1800. p. 108. Fl. D. T. 1381» Som den Foregaaendc. Ixohr esia. FWilld. . scirpina. Willd. sp. pl. 4. p. 205. F3. D. T. 1529. Ilist og* her paa tone hoitliggende Steder, f. Ex. paa Harkakken, «lerkindshoc, Gcdcryggen, ved Kongs- vold o. fl. St. K. c arie i na. Willd. sp. pl. 4. p. 200. Sv» llot. T. 527. f. 2. Paa sumpig Torvegrund hist og her over hele Fjel- det, f. Ex. ved Tofte paa JBakkerne ovenfor Gaarden, paa Myrene ved Veien imellem Harhakken og Fog- sluen, ved Jcrkind, Kongsvold o. fl. St» Car ex. L> C. dioiea. L. svec. n. 833. Schkuhr. Car. Tab. A. n. 1. Fl. D. T. 360. Almindelig over hele Fjeldet, hvor den ofte stiger op over Birkcgrændsen. C. parallcla. Sommerf. Suppl» Japp. p. 30. Horn em. Plantel» 2. 2. p. 266. Hartm» Scand. p. 245. C. di- oiea (S. paralclla. Læstadius in Act. holm. 1822» p. 338. Wahl. svec. n. 1025. Sjeldnere end den Foregaaendc, men hist og her over hele Fjéldet paa sumpige men mere græsbundne Steder, f. Ex. paa Gederyggen ved Jcrkind, i Spræn- hækdalen og paa Engene ved Kongsvold, ved Stifts- delet imellem Jerkindshoe og Kongsvold, o. s. v» Den er saa udmærket, at man ved forstc Oiekast er- kjender den for noget andet end en blot Form af C. dioiea. Den ligner raeer i Cdscende C. rupestrss, i hvis Selskab den forekommer. Den voxer sotn den, 332 Bly tt krumt - opstigende og’ har Blade omtrent af samme Bredde og Form* Den mere opmærksotmnc Samler adshiller den imidlertid snart fra samme ved dens tve- boe Ax* Sornmcrfcldt har paa det anforle Sted gjort opmærksom paa de Egcnskaber, ved hvilke den adskil- ler sig fra C* dioica, og jeg antager, at disse ere til— strækhelige til at erkjende den for Art. Straaene ere imidlertid ikke altid jevne, men oventil ofte rue. Skul- de den hetragtes som blot Varietet af nogen Art, kun- de den, i mine Tanker, ligesaagodt forenes med C. Bavalliana som med Ct dioica* 1 Hoppes Caricologia germanica heder det p* 5: ”Wir besitzen eine varietas p. parallela. Laestad. in actis Holm* und wundern uns, dass man diese sclione Gatlung, deren Arten so sehr bestandig sind, aucli mit unnothigen Namcn vermehren will* Viele Arteu von Carex haben das eigenthuinliche, dass die jungen Friicbte in ibren Aebrcben aufrccht stehen, hei der Reifc sich aber mehr oder minder bo- rizontal ausbreiten, was bei C. dioica, Davalliana und pulicaris besonders in die Augen fållt* Bei let zterer Art haben es Micheli und Leers figiirlicb dargestellt, und dieser driickt es auch, wie Rotb wortlicb aus, durch ,,?,capsulæ erectæ tune patentes, demum reflexæ.’”5 Diese Verscbicdenbeit berubt demnaeh bloss auf Al- ter, und die gedachte varietas paralella ist eben so we- nig eigenthumlich, als C. Davalliana a. surrecta und p. sqvarrosa in YVallroths Scbed. critic. p* 491.5? Denne • - Bemærkning af Hoppe vildc være af megen Vægf, naar vor Plante ei ved andet Kjcndemærke, end ved de modne Kapslers Stilling, kunde adskilles fra C. dioica» C. ca p it at a. L, sp* pl* ed* Wilkk 4* p, 210. Scbk» T. Y. n. 80. Fl* D* T* 2061* botanisk Reise. 333 Hist og* lier over hele Fj eldet, f. Ex. 1 Myrene ved Veien iincilem Fogstucn og Jerkind, i Myrene ne- denfor Jerkind paa lioire Side af Veien imellcin Ledet og Gaardcn, sparsoinmere ved Kongsvold. C. r u pest ris. All. pedem. n. 2292. T. 92. f. s. Scfik. Tab. Kkk. n. 139. Nnnn. n. 200. Fl. D. T. 1402. Hist og lier paa mindre sumpige Steder, i Kiippe- rifter og paa Fjeldskraaningerne; f. E. ved Veien paa Harbakken, paa Gederyggen, ved Jerkind, Kongsvold og ved Drivsfucn. Den dovrefjeldske Plante bar sjel- den saa brede Iliade som de citerte Figurer hos Allion» og Scbk. n. 200. C. mi er o gl oc bi n. YVahl. lapp. n. 421. Scbk. Tab. Ssss, II. 210. Fl. D. T. 1402. Sv. Bot. T. 539. f. B. Temmelig almindelig paa Myrene, fra Harbakken til Driv stuen. C. 1 euc ogl oebin. Ebrb. beitr, I. p. 186. Scbk. Tab* A. n. 4. Sv. Bot. T. 539. f. A. C. pauciflora. Fl. D. T. 1279. Den anfores af Hisiwger som voxende paa Dovre. Jeg finder den øgsaa anmærket i mine Optegnelser fra samme Egn, men jeg busker ei, hvor jeg bar seet den, formodentlig i Skovregionen imellera Lie og Fogstnen. Den er under alle Omstændigheder en sjelden Art paa Dovrefjeld. G. incurva. Lightf. scot. p. 544. Tab. 24. Scbk. Tab. Hb. n. 95. Carex. Fl. D. T, 432. Hist og ber over hele Fjeldet, paa fugtige Steder lidt nedenfor Birkegrændsen, f. E. ved Bergsgaardene, .ved Tofte, Fogstuen, Jerkind og Kongsvold. C. chordorrhiza. Ebrb. beitr. 1. p. 186. Sehk. Tab. G, li. n. 31. Fl. D. T. 1408. 334 B 1 y 1 1 Paa Myrene hist op; Ler over Iiele Fjeldet, omtrent til Birkegrændsen ; f. Ex. ved Jerkind og’ Kongsvold* \j. Jagopina. Wald. lapp. n. *^.^7. Sekk. r3^ ti I? . It . n. 75). og Tab. F1T. n. 129. C. leporina Fl D. T. 294. Til de storre Salixartcrs Grændsc og ofte hoiere. lien bliver forst alinindelig omtrent ved Fyrregrænd- sen. C. loliacea. L* svee. n. 840. Fl. D. T. 1403. I Fyrrcrcgionen imcllem Lie og Fogstucn. C. ca n esc ens. JL. svcc. n. 842. FJ. li. T. 285. C *• eur ta. Scbk. Tab. C. n. 13. p. alpicola. Wahl, lapp. n. 433. svec. n, 1048. C. Gebhardi Scbk. Tab. Ffhbb. n. 192. Alinindelig med Varieteten lil og over Birkegrænd- sen. C. f lava L. svec. n. 843. FJ. I). T. 1047. Schk. Tab. II. n. 30. Ved Kongsvold, Tofte og i Drivdalen. G. filiformis. L. svec. n. 847. Scbk. Tab. K. n. 45. Fl. D. T. 379 et 1344. Ved Fogstncn, Jerkind, og Kon gs vold; omtrent (il Birkcgrændsen. S. rotundata. Wabl. fapp. n. 437. Scbk. Tab. Gg. n. 93. Fl. I). T. 1407. Hist og ber i Seiskab med C. pulla, (af hvilken den neppe er andet end Variete!), f. Ex. ved Fogstnen, Jerkind og Kongsvold. G. capillaris. L. svee. n. 851. Scbk. Tab. 0, n. 50. Fl. D. T. 168. Alinindelig til og over Birkegrændsen. botanisk Reise. 335 C. us t ul a ta. Wabl. lapp. n. 441. FJ. I). T. 1520. C. a t r o f u s c a. Scbb. Tab*. Y. n* 82. floget almindelig, omtrent fra Fyrregrændscn ti 3 Sncbræcrne. C. fuliginosa Sternb. ct floppe, Dcnkschr. der fte- gens, bot. Gescllscb 1816. Tab. ill. f. a- f. Hoppe Ca- ricol. germ. p. 52. Sturm. Dlds. Flora. Fase. 47. C. misandra 1\. Br. Suppl. to tbe app. of Capt, Pary’s Yoyagc. p. 283. ”spscis (4 — 0) pedunculatis ovalibus pendulis: ferminali basi mascula^ reliqvis fæminefs, friictibus iaiiceolaMs acuminatis bidenlatis marginc den- ticulatis sqvatna oval i longioribus, stigmatibus 2 — 3.” C. fri g ida. var, Hiibneri. Hisinger Anteckn. Ste II. p. 20. C. frigida, Hartm. Scand. p. 255. Fries Novit. mant. 1. p. 18. Wabl. svcc. n. 1060? Hist og ber paa boiere Punkter af FjeJdet i Mæng- de, omtrent fra Birkegrændsen til de vedvarende Sne- flækkej f. Ex, paa Blaaboc, Gederyggcn , Knudslioc, sparsomt i Brivdalen iincllem Kongsvold og Vaarslien, paa Nyestueboe og paa Fjeldene ved Drivstucn paa begge Sider af Baien. Jeg er fuldkommen overbevist om, at vor Plante er den samme som C. misandra Brown., da jeg bar scet den i Samlingen fraMelville- Oen. Jeg veed intet andet at erindre ved Browns oven- anforte Cbaraotcr, end at det ei er blot Endeaxcf, » der er androgynt} bos den dovrefjcklske Plante ere alle Axene det mere eller mindre. Ben Plante, som af Schkuhr benævnes C. fulignosa er af de Nyere forenet med C. frigida All, C, f ul i gi n osa flornem. Plant el. p, 944. er C. limosa Y. irrigua Wabl. 336 Bly 1 1 C. panicea. L. svec, n. 853. Scbk. Tab. LI. n. 100, FJ. D. T. 261. p. sparsiflora Wabl. svec. n. 1063. y. p aue i fl ora Wahl. 1. c, C. c ur vi r ost ra. HarJm. Scand. p, 254. Abnindelig tilligemed Varieteterne til og* over Bir- kogTændscn, Den er meget variabel $ y. forekommer ikkun paa mere skyggeftdde Steder. C. ornitbopoda. Willd, sp. pl. 4. p. 255. Fl. D. T. 1405. C. pedata. Scbk, Tab. II. n. 37. (non. L). Paa Bakkerne ved Tofte. C> cricetorum. Pollicb. pal. n. 886. Fl. D. T* 1765. F. ciliata. Scbk. Tab. I. n. 42. Abnindelig* over liele Fjeldet, hvor den ofte stiger op over Birkegrændsen. C. alpina. Fl. IX T* 403. C. Vablii Scbk. Tab. Gg. n, 54? (capsulis puberulis). Ppp. n. 154. Abnindelig* endog* over Birkegrændscn. C. atrata. L. svec. n. 919. Scbk. Tab. X. n, 77» Fl. D. T. 158. Som den Foregaaende. C. Buxbanmii. Walil. lapp. n. 452. C. polygama Scbk. Tab. X. Gg*. n. 76. Fl. D. T. 1406. Ilist og* ber paa sumpige Steder, f. Ex. ved Fog- >i stuen, «ferkind og Kongsvold. C, pallcscens. L. svec n. 852. Scbk. Tab. Kk. n, 99. Fl. D. T. 1050. Sjeldnere og ei saa hoit oppe paa Fjeldet, som de Foregaaende, f. Ex. ved Tofte og i Drivdalen. C. li mo sa. L. svec. n» 850. Fl. D. T. 646. Scbk. Tab. X. n. 78. botanisk Heise. 337 {S. rar ifl ora. Wahl. lapp. n. 448, C. laxaSehk. Tab. Aaa* n. 78 (non Wald). Y. irrigua. Wahl, lapp. T. 15. f. 2. Hist og lier over hele Fjeldet, rnen sparsomt, f. E, ved Jerkiud og Kongsvofd. Varieteten fb ved Veien imellem Marbakken og Fogstucn, og ved Kongs* old ; Y. ved Jerkind. C. ami p ul lacea» YVilld. sp, pl. 4 p. 308. Schk. Tab» Tt. n. 107. Ved Kongsvold i Drivdalen, ved Fogstuen» C. vesicaria. L. svee» n. 850. a. Fl. D. T. 647. Som den Foregaænde. Begge- nedenfor Birkegrænd- sen» C. aqvafilis (b epigeios* Læstadius Vet. Ac, Hand!» 1822. p. 339. Wahl. svee. n. 1057. Martin. Soand. p. 251. I Sumpene nedenfor Fogstuen og i større Maengde imellem dette Sted og Marbakken. C. saxaiilis. L. svee. si. 848, Wahl. svee., n. 1088. Fl. D. T. 159. Schk, Tal). I» n, 40? (capsulis sub- puhcscentihus) Tab. Tt. n. 40» C. ri gi da Schk. Tab. U. n. 71. Overalt meget almindelig lige til den vedvarende Sne. Paa græsrigere Steder, f. Ex. ved Kongsvold og Nystuhde Ondes ved Brcddernc af Bæhhc og Eive en Varietet, der synes at gjore Overgangen til C. aqvatilis (L epigeios. En lignende Form ligger s Som- luerfeldts Samling under Navnet C. saxatilis polymor- pha? Læstad* I Throndhjems Stifts Fjelde er denne Varietet meget almindelig. C, cæspifosa. L. svee. n. 855. Schh» Tab. Åa» n. 85 a. Sv. Bot, T. 222. FL I). T, 1281, 1. 4 ¥ 388 B 1 y 1 1 Hist og Ler over Leie Fjeldet, til og* over Birke- grændsen, men ei saa Loit som den Foregaaende, C. pull a Good. Linu. Transact. 3. p. 78. T. 14. C. fusca. Scbk. Tab. Cc. 88. Overalt paa Fjeldet, omtrent fra Fyrregrændsen op mod de permanente Suebræer. En Art der varierer meget efter Eocaliteterne, Den nærmer sig un- dertiden saa meget G. rotnndata, ai Charaktererne synes at smelte sammen. En frodigere Ed vikling af den saakaldte C. rotundata svnes atter at lobe t • over i C, vesicaria, saadan soin denne viser sig, naar den Lar naaet sin Loieste Grændse} det er en saadan Form, jeg Lar meddelt Lessing, og som Lan, i sin Reise p. 301 , beskriver som en ny Art, linder favnet C. stenolepis. (cfr. Korncm, Piantel. 2den Deels, 2det Hefte p, 273). Harlman Lar i Fl. Scand. under C. pull a folgende Anmærkning: ”År sannolik Linnes G. saxatilis, under Lvilket namn den forekommer i gamla berbarier, t. ex. Solanders.5’ Denne Bemærknin&- af Hartman bestvrkes derved, at den ogsaa i Linnes eget Herbarium ligger under dette Navn. Paa to sacimenbeftede Halvark fiodes nemlig paa det forste eet, paa det andet 2 Esemplarer af vor C. pulla, benævnte G. saxatilis. Paa to andre sam- menheftede Halvark i samme Herbarium ficdes: paa det ene Ark: et Exempiar af C. ustulata, paa det an- det: et Exempiar af vor G. pulla imellem tvende Exempla- rer af den vi kalde G. saxatilis, alle under Navnet: G. atrata. Den vi nu kalde C. atrata bemærkede jeg ei i Linnes Samling. En lignende Sammenblanding af Arierne G. pulla, G. saxatilis, G. ustulata og atrata findes i Gtmncrus5s norske Plantesamling. botanisk Reise. 339 i» r a m i n e ar. Juss. Alopeenrus . L. A. g en i e ul at us L, svec. n. 00. Fl. O. T. 801. p. natans. Wahk lapp. n. 30. Fl. D. T. 1801. (A. fulvus Sm?). Ålmindelig, især langs Veiene, omtrent til Birkc- grændsen, sjeldnere over samme. Varieteten hist og tier paa oversvommedc Steder, endogsaa hoit over Bir- kegrændsen i et lidet Vand ved Foden af BIaahoe, PJileum . L . P, praten se. F. svec. u. 50. Fl. D. T. 1985. Hist og her paa lavere Steder, f. Ex. ved Tofte og Drivstuen,, P. al pi num. L. svee. n. 57. Sv. Bot. T. 414. Fi. D. T. 213. Meget almindelig og lige til Grændsen af den fro- digere Alpevegetation. P h al ar is. L. P. arundinaeea. L. svec. n. 53. Fl. D. T. 259. 1 Drivdalen ved Elvebredderue ovenfor Drivstuen, hvor den har naaet sin hoieste Grændse. Holcus. L. H. a tro pur pur ens. Wahl. svec. n. 103. Sv. Bot. T. 687. A i ra al pina Vahh Fl. D. T, 901. A. atro- purpurea Wahl. lapp. n. 57. Hist og lier men temmelig sparsomt, omtrent ved Birkegrændsen og lidt nedenfor samme, f. Ex. ved Fogstuen, ved Volasbe og ved Veien imeliem Soen og BJaaboe, ved Elvebredden nedenfor Kongsvold. Ant ho x a n t h u m. L, A, odoratum, L. svec. n, 33. FI. D. T, 666. 340 B 1 v 1 1 Den er meget almindclig, og stiger Iioit op over Birkcgrætidseiij næsten til de vedvarende Sneflække, Miliicm. L. M. effusum, L, svec, n, 61, Fl. I), T. 1143, Sv, Bot T. 162. Hist og her paa skygge ful de Steder 9 omtrent ved Birkegrændsen, f. Ex. i Sprænbækdalen og paa flere Steder ved Køngsvold, i Brudalen i Lierne ved Driv= stuen paa flere Steder langs Bækkene, . P h ipp sia , il. Brown. Pli. al g ida. Br, Chloris Melv. 27, Parrvs Voy. 185, A g r o s t i s a I g i d a Wahb lapp, n. 41 . T. 1. a — 1. Ved Banden af den evige Sne paa Knudskoe og paa Nystuhoe, Den er formodentlig alrnindelig paa lignende Localiteter., men oversees fettefigen formedelst dens Lidenhed. A gr ost is. L. A. r u hr a. L. svec, n, 64? Wahl, svec. n. 70? Sv. Bot. T, 008, Å, v ni ga ris ®. a ris tat a Schrad, germ. 1, p. 200. T, 3, f, 1. Hist og her nedenfor Birkegrændsen over hele Fj eldet A, alpin a, (Scop.) Fries. Novit Mant I, p. 0. Schrad, germ, T, 3, f 5, Bchh, leon, 11. T. XXXIII, f. 1422. Meget alrnindelig over hele Fjeldet? hvor den stiger op over Birkegrscndsen, A, c an in a. L. svec. n, 64, FL D. T. 1443, Leers. Tab, 4, f. 2, Hchb. 1, c. 1424, Ved Jerklndj Kong^vold og i Drivdalen. Cal a m ag r ost i s , Eoih , C, H allier i ana, Dit fl, fr, suppL 256, Marint, seaod. botanisk Reise. 341 p. 21. A run il o Pseudo - P hr ag mit cs. Sch rad, germ. 1. 213. T. 4. f. 3, Rclib. I. e. T. XL. f, 1444, 1 Driv dalen ved Bækkcne paa Fjeldsidcrne i Nær- heden af Drivstuen. C, Epigeios. Hoth. germ. 2. 1» 91? Å r tind o Epi- geios Linn, svee. n. 106? Schrad, genn. 1, p, 211. Tab. 4. f, 1? Nedenfor Tofte paa en tor Eng og imellem Tofte og Lie paa en Sandbanke iige ved Veien. C. § Ir i eta. fiartin, Scand, p, 21. A run do st ri eta Sv, Bot, T, 301, Fl. D, T. 1803, Almindeiig lige til Birkegrændsen. C, sylvatica, DC, fl. fr. 5, p. 253. Agrostis arun» dinacea L, svec, n, 63, Sv, Bot. T. 96. A run do syl va tie a, Schrad, germ, 1. Tab, 4. f. 7. Fl, D. T. 1683. I Fyrreskoven imellem Lie og Tofte langs Veien almindeiig, ir a. L, A, cæ spit os a. L, svec, n. 70. Fh D, T. 240, Almindeiig til Birkegrændsen P sjeldnere ovenfor samme, A. a! pina. L, svec. u, 73. Wahl. lapp, n, 53, Tab. 3. Fl, D. T. 1625. Almindeiig omtrent fra Fyrregrændscn til holt op over Birkegrændsen, A. fl ei ti os a, L, svee, n. 71. Fl, D. T, 157, p, montana {f lar tro.) Wahl. svec. n. 92. Fl. D. T, 1322. Over hele Fjeldet paa lavere Steder ,* Varieteten paa hdiere til og over Birkegrændsen. 342 IS ! v t t A, pub esc ens. L. spee. pl, ed. 2, append. p, 1665. Fl. I), T. 1205. Den forsvinder ved Bergsgaardene og ved Jcrbind lidt nedenfor Birbegrændsen , ved Koiigsvold bemær- bede jeg den paa flere Steder temmelig boit over samme. Foa. L. P. annua. L. svec, n. 83, Sv. Bot. T, 126T Leers, Herb. T. 0. f» 1. Fl. D. T. 1686. (S. supina. (Link Hort. 1. 181) Kuntb. Agrostogr, p. 349. Rehb. I. c. T. LXXXII f. 1622. Ilovedarlen ved beboede Steder almindelig. Varie- teten, der ligner noget den efterfolgende Art, paa tdrrere og mere boit liggende Steder, f. Ex, ved Jerbind* P. laxa. Haenbe. Sudet. 118. Host. gram, 3, p, 11» T. 15» Hcrbar. Hornemani. (Specimina, e, Sudetis et alia e Carintbia). Sebeucbzer Prod, Tab. 4, f. 2. Rcbb. 1. c. T. LXXXIV. f. 1630. 3, tninor, Rcbb. I. c. T. LXXXII, f. 1623, P0 mi i no r. Hårfin. Scand. p. 29. P. laxa Som- merf. Snppl. fl. lapp. (exel Synon,), P. supina Sturm, DJds, Fl. 1. 31. III. 2, Begge Former temmelig almindelige paa lioiére Ste- der af Fjeldet. Den begynder at vise sig omtrent botanisk Reise* 343 ved Birkegrændsen, især ved Elvene og Bækkcue, iivor den helst voxer under Stene} den stiger op over de storre Salixarters Grændse, og forsvinder forst al- deles i Polarpilens Region, V arieteten er udentvivi P. mi no r Gaudin, En Plante aldeles lig min norske ligger idetmirsdste under dette Navn i Homemans Samling, og svarer fiddkornmen til den hos Sturni i afhildede Form, der af ^fertens og Kocli, Kuntli og flere ansees For den gaudinske Plante. Eftcr Kuntli forener Trinius i Act. Petrop, 6. 1, 374, den med Poa laxa, Ren i Hornenians Merbamim liggende Plante er samlet i Ilelvetien af Gaudin og meddelt af Panzer under det gaudinshe Navn og med Synori: P. discolor floppe (cfr, Kuntli. p, 350), Prof. Erics., hvem jeg hai* meddelt Exemplarer fra Fongfjeld i Stor- dalen, anfager ligeledes, at den er den samme som F, minor Gaud, (cfr, Novit. ftlant. I, p, 8.). P, flexuosa, Wahl. svec. n, 108. Sv. Bot. Tab, 704, Martin. Scand, p, 20. liornem, Plantel, 3. p. 104, P. laxa, Wahl. lapp. n, 03. P, arctic a. R. Br, Suppk to the Append. of Par- ry’s Yoyage, p. 288. Hist og her f, E, paa Gontstifjcld, Blaahoe, Knuds- hoe og Nystuhde, Den viser sig forst omtrent ved Birfcegrændsen og stiger op over de kditvoxeude storre Salixarters Grændse , paa Goutstiijeld i Selshab med Salix polaris, paa Knudshoe med Campanula uniHora. At P. arctica er den samme som P. flexuosa er jeg overbeviist om, da jeg har haft Anledning til at sam- meniigne authentishe Exemplarer, sendte af Wahlcn« herg, og meddelte af Horneinan, med Exemplarer fra ilfelville-Oen, mig meddelte af R. Brown, Paa lig- 344 Blytt nende Localiteter §0111 P, flexuosa, men i stdrre Maengde, Iindes en Plante, som vel bar nogen Lighed med, men dog* ogsaa i flere Henseender er forskjellig fra P, flexuosa. Jeg veed ci, hvortil jeg skal henfdre den. Den forekommer mig al staae meget nær den af Brown, paa det ovenciterte Sted beskrevne: Poa abbreviata ?,* men da jeg ei kjendcr denne Plante uden efter Beskrivelsen hos Brown, tdr jeg ei med Bestemthcd erklære den for samme, Min Plante har en meget lang krybende Bod, der skyder bladede Ud- lobere og opstigende omtrent 3 Tommer hoie flad- trykte, jevne, bladede Straae, der især oventil ere in orkpii rp 11 r far v cdc . Bladene ere sammenlagte næsten borsteformige, jevne, de nederste længere, aabne, de dverste paa Straact halv saa Sange som Skcden, alde- les oprelte. Skederne IladtrylUe stribebe røed korte afstumpede Hinder, Toppen 1 Tomme lang, for Blomstringen sammenkneben, under Blomstringen om» trent ægdannet med aabne lidt bugtede næsten glatte Grene* Smaaaxcnc ægformige, kortere end hos P flexuosa, omtrent 3- blomstrede. Bægerklappene æg- dannede, den nederste lidt smalere og kortere end den dverste, omtrent | Gang kortere end hos P. flexuosa. De ere morkfarvede, næsten sortebrnne, glatte og uden tydelige Nerver* Ixronklappene ere omtrent af sam~ me Længde eller lidt længere end Bægerklappene, hudtere end disse, paa Byggen uldbaarede og i Ban- den hvidhindede, hvorved Toppen især under Blom- stringen faaer et broget Tdsecnde. Blomsternc ere temmelig tæt sammen, Arrene fjederformige, Anthe- rerne bleggnle* Deo Iindes i Hlængdc paa Blaabde, footanisl; Reise. 345 JVvslulioe og Kntidshoc, overalt ovenfor de storre Sa- lixarlers Grændse. P. al pina. L. svec. n. 79. Scheuchzcr Prodr. 20, f. 3. p. viv ip ara. (Ifornem. Plantel, 3. p. 105), Fl. I). 807. Scheuchzer I. c. T. 4. f. 14. Meget almindelig overalt paa Fjeldet, hvor den sti- ger op over Birkcgrændscn , men ei saa holt som de 3de Foregaaendc. Varieteten især paa Jerkindshoc og ved Kongsvold. Den er efter Voxestedets torrere eller frodigere Reskaflcnhed meget forskjellig af Ldsc- ende. Udrnærket er en mere bredbiadet Form med lysere smukt brogetfarvedc mangeldomsfrede Smaaax. Den ligner i Henseende til Toppens hele Fdsecndc meget den, jeg i Hornemans og De Candolles Sam- linger har seet liggende under Navnet: P. Mollinieri, og som jeg har samlet i Pyrcnæerne. J. Vahl har sendt den fra Grdnland linder Navnet: P. arctica Dr.? men den er fra den virkelige P. arctica aldeles for- skjellig og uden tvivl ogsaa fra den, Horneman har beskrevet under dette Navn i Plantelærens 2dcn Decis Iste Hefte p. 121. — Paa meget torre Steder bliver P, alpina aldeles dvergagtig med ved Roden tæt sam- menhobede meget korte Bladc , Straact omtrent et Par To mmer hoit og med en Top, der uden at være nikkende, har saa meget tilfælles med P0 laxa p. mi- ner , at man letteligen forvexler den med samme. Den er imidlertid aiiid morkerc af Farve. Fremdeles . har jeg denne Art fra uglige mere græsrige Steder hlaagron af Farve, ©g med aldeles hlege Smaaax, alde- les: S>oa collina Host Gra m. T. 00. (P. badensis Hæn- ke). 1 4 ¥2 346 B 1 y 1 1 P. (rivialis. L. svec. n. 80. Fl. D. T. 1685. Hist og: her paa lidt fugtige og skyggefulde Steder nedenfor Birkegraendsen, ved Kongsvold, i Drivdalen o. fl. St. P. prat ens is. L. svec. n. 82. Fl. D. T. 1444. p. hum i lis. Harfm. Scand, p, 29. P. subeærulea Engl. Bot. T. 1004. Y. ri gen s. Martin. 1. c. VVahl. svec. n, 109. §. i ant ha. Wahl. 1. e? e. angustifo 1 i a. P. prat. a n g ustifolia Hornenn Plantel. 3, p. 108. Leers. Herb. n. 67. T. 6. f. 3. P. angustifo lia Linn, Herhar. Ilovcdarieu paa græsrige lavere Steder, næsten al- tid nedenfor Birkegrændsen. Yar. p. paa torrere Ste- der, langs Veiene f. Ex. ved Jerkind og Kongsvoldj y. paa lidt fugtige Enge; den Form, jeg har anftirt nnder Navnet §. iantha? findes især paa de hoieste lidt fugtige Steder af Fjel det, endogsaa hoit over Bir- 1 egrændsen. Var. £, ved Tofte Jerkind og i Drivda- len. Fortiden de an forte Former findes end nu et Par andre, af hvilke den ene røaagke er en mere frodig Ld- vikling' af y4 rigens, den anden har nogen Lighed med P. glauca Vahl., med hvilken den dog ei lader sig forene. P. bi em ora lis. L, svec. n» 85, Fl. D. T. 749, p, firmula; P. nem. firmula Gand, heiv. 1, p. 239, Behh. Icon, 11. T. LXXXVI. f. 1643. Y. mon tan a* P. neui. moniana. Gand, 1. e. ftehb. c. 1. f. 1641. $, glan ca. P, nem. glauca. Gand. I. e. p. .240, P, nem. cæsia, Gaud, 1, c,? s, csesia. botanisk Reise. 347 Ilovedartcn paa skygge ful de Sleder, især i Omda- len, p. ligelcdes i Drivdalcn$ y» ved Kongsvold , Jer- kind og’ Orivstnen; 5* og’ s. over hele Fjeldct, især paa boierc Steder. P. glauca Vahl» Fl. D. T. 864, er uden al TvivI den anfortc Var. 8. Denne saavel som Varietelen e. have sa a meget tilfælles med Poa as- pera Gand. og den med samme nu, af Gaudin og Alert ens et Kocli forenede Poa cæsia Smith, at de maaske rigtigere betragtedes som Varieteter af denne sidste Art. Mertens og Koch bemærkcr vel i Deutsch- lands Flora 1. D. p. 620, at disse Varieteter af P. nemoralis, ligesora Ilovedartcn selv skulle adskille sig fra P. aspera : ved Straaknuderncs Nogenhcd og Straa- enes fuldkomne Jævnhed m. m.j men jeg har dog i disse Henseender fundet Afvigelser, og er meget til» boielig til at betragte dem som Former af P. aspera. Gaud., eller som den maaske rigtigere kaldes: P, cæsia Smitb. brit. p. 103. Engk Bot. Tab. 1710. a* panicula coarctata. P. Gatidini a. Kum lb. Agr. p. 351. [5. panicula diffus a, P. Gan di ni Kuntb. 3. c. Meget almindelig især ved Kongsvold under begge Former. Herken horer sikkerligen ogsaa Poa sero- lina firma Sommer f. Suppl. fl. lapp. p. 5. Idet- mindste ligne de af Somraerfeldt mig under dette Navn meddelte Exemplarer saa meget smaac dvergag- tige Individer af P. cæsia, at jeg ei formaaer at ad- skillc dem. Den af Sommerfeldt 1. c, angivne kry * bende Bod tindes ei hos de af ham meddelte Exem- plarer ligesaalidt som hos nogen mig bekjendt Form af P.. cæsia. 348 B 1 y t (t Gly c er ici. R. Brown . G. di st ans. Walil. ups. n. 70. svec. n. 119. (pedmi- culis capillarihus). Ved Tofte nedenfor Fæhiisene paa en ftiglig Eng* og ved Jerkind omkring Vaaningslnisene ved den overst liggende Gaard« Cat ab r os a. ( Beauv . ) Ixiinth. B. aqvatica, Beauv. Agrostr. 97 T. 19. f. 8. Å Fra aqvatica. L. svec. n. 68. Fl. D. T. 381. Paa sumpige Steder ved Tofte. 31 el i ca. X. M. nut ans. L. svec. n. 76. Fl. D. Tak. 962. INæsten iige op til Birkegrændsen ved Kongsvold og i Drivdalen. M o l i n i a. ( 3foench .) Kunth. 31. cærulea, Moencli. Mctli. 183. A i r a e æ r u 1 e a L. svec. n, 67. Fl. D. T. 239. Ved Tofte, i Drivdalen og paa begge Sleder nedenfor Birkegrændsen. Dact ylis, L. D. gl om er a ta. L. svec. n. 87. Fl. D. T. 743. Ved Tofte og i Drivdalen nedenfor Drivstuen» Den stiger neppe op over Fyrregrændscn. J Féstuca. L« F, ovina. L. svec. n. 91. Sv. Bot. T. 78. P. vi vip a r a. L .svec. cd. 1. p. 94. Y. curvula. Walil. svec. n. 121? Almindelig over hele Fjeldet, hvor deu ofte stiger op over Birkegrændsen ; p. især ved Kongsvold og nedenfor i Drivdalen. Ved Jerkind har jeg fundet en aldeles hlaagron Form, som maaske er den ai Walt- lenherg anforte. I botanisk Reise 349 F, ru bra. L, svcc. n. 92. Lecrs. bcrb, T. 8. f, 1. P. subvillosa. ftlert. ct Koch. 1. p. 654? Al mi «idelig ti! og1 over Birkegrændscn. Varieteten ved Fog stuen og* RongsvokL F. ela ti or. I.. svec. n. 94. Wall!, svcc. n. 124» F. pratensis. Fl. D. T. 1333. Forsvinder paa Rakkerne ved lotte. Triticurn . X. T* repens. L, svcc, n. 114. Sv. Bot. T. 38, 1 Brivdalen og* ved Tofte. T. violaccum. Hornem. FL I>. T. 2044. Plantel. 2deu Dcel. Iste fl. p. 125. Denne, der inaaskc ei er andet end Varietet af den Foregaaende, er almindelig paa boiere Steder i Driv- dalen og* ved Kongsvold, T. ca ni num. L, spee. p!. ed. 1. p. 86. Wahl. svee. n. 151. Paa skyggefuldc Steder List og* ber i Omdalen, hvor den stiger op over Fyrregrændsen. N ar dus* L* IV* strie ta. L. svec. n. 52. FL D, T, 1022. Almindelig over hele Fjeldet til og over Birke- græiidsen* Eqvisetaceæ» (Richard,) DC. JE qv i setum. X . E. ar ve n se. L. svec. n, 928. Sv. Bot. T. 474. Hist og* her over hele Fjeldet. Den stiger meget hoit op, og findes ved Brcddcrne afBækkcuc hge ved cle storre Salixarters Grændse, E. syivaticum. L. svec. n. 927. FL D. T. 1182, I Drivdalen over Fyrregræmkcn, 350 B I y 1 1 E. ura bro sum* Willd. spee. pl 5* p. 3* Ilornem, FL I). T, 1780. Plante!* 2den Beel 3de H. p. 341» 1 Drivdalen til samme Hoide som den Foregaaende» E* pal u st re* L. svec* n. 920, Sv, Bot. T. 402, FL D* T. 1183. Hist og lier over liele Fjeldet; den stiger boiere op end de to Foregaaende, og forsvinder forst om- trent ved Birkegrændsen. E. liycmale. L. svec. n, 931. Sv* Bot. T. 330* FL D. T. 1409, Hist og ber, f. Ex. ved Kongsvold, Jerkind og i Drivdalen 5 den stiger ligeledes op omtrent til Birke- grændsen* E* variegatum. Willd. sp. pl, 5* p. 7, En gl* Bot. T* 1987. Hist og ber omtrent ti! Birkegrændsen f. Ex. ved Jerkind, Kongsvold og i Drivdalen. Ei cirpoides. Willd. I, c. Forsk. Flora Amer. 2. p. 652. E. re plans. Wahl. lapp. n. 528* Sv. Bol, T. 702. Almindelig og boiere, endog over Birkegrændsen. F i 1 i c e s. IL Brown. Bol r y c h i u m. Swarlz. B. Lun ar i a. Willd. sp. pl. 5, 61, Sv, Bol. T. 327. f. 1. Fl» D. T. 18. fig. in ler, sinisfra, (Osmiuida Lu- nariu). P, divisa. Hartm. Scand. p. 293, Fl. I). 1, c* fig\ in Ter, dextra. flist og ber, men sjeldnere end Varietelen, ved botanisk Helse. 351 Ho Dg SV o!d_, i D rivdalen og fl, St,, omtrent til Birke- grændsen. Polyp od in nu L> P. vulg a re. L, svcc. n, @44. Fl. D* T, 1060. Almindelig til Birkcgrænjdsen , sjeldnere ovenfor samme. P. Phe gopteris. L. svee. n. @45. Fl. D, T. 1241. Hist og her i Drivdalen. Overst paa Vaarstien sti- ger den op Over Birkegrændsen. P* Bryopteris. L, svee. o. @50. Fl. D+ T. 1943. f Drivdalen til og over Fyrregrændsen, P. il ven se. L. svee. ed. 1. n. 850. Acrostichnin il v ense. Fl. D. T. 391. 2186. I den lavere Beel af Drivdalen, i Fyrrens He- gion. P. hyperborcnm. YVilld, sp. pl. 5. p. 197, Acro- stichum hyperboreurn Lilieblad Vet. Ac. Handl, 1793, p. 201. T. 8. Fl. D. 2185. Hist og her i Drivdalen til Kongsvold, hyppigere end den Foregaaende. P. ra on ta num. Ållion. pedem. n, 2410, WahS, svee, n. 1173. Asp id iu ra mon tann m. Fl. D. T, 2187, Almindelig ved Kongsvold og i Drivdalen, hvor den overalt stiger op ointrcnt til Birkegrændseo. P, fragil c. L. svee, n, 949, Wahl. svee, n. 1174. Fl. D. T. 401. Som den Foregaaende, \ t P. Filix femina, L* svee, n, 947. Schhuhr, Crypt. T. 58 ct 59. Omtrent til Birkegrændsem og undertiden iidierc over hele Fj eldet. 352 B 1 y 1 1 P. Filix mas» L. svec. n, 946» Gunn» Norveg, n, 4» T. 4» f» 4. F!» D» T. 1346» Sv. Bot. T, 51. I Drivdalcn over F y rr e græn (ls e n . P. s p in u I os um. Retz, Scand ed 2. p. 252. Fl» D. T. 707» p* dilatafum. Walil. svcc» n» 1178. P. Dryop- teris Fl. I)» T. 759. 1 Omdalen til samme Holde som den Foregaaende. P» Loncliitis. L» spee. pl. ed. 2. p, 1548. Fl. D. T. 497. Hist op' her i Drivdalcn o?r ved Konp;svo!d, omtrent til Birkegrændsen. A spleniiim. X» A. v ir ide. WilSd» sp» pk 5. p» 332. Sv. Bot. T. 462. Fl D. T. 1289. Almindeiig endog over Birkegrændsen. Fycopodiaeeæ. (Richard.) DC. Ly co podium. X. X. a I p i n u m. L. svec. n» 957. lapp. n. 417. T, 11. f. 6. Fl. D. T. 79. Almindeiig hoit op over Birkegrændsen. Den sti- ger neppe ned i Fyrrens Region. L. cia vatn in. L. svec» n» 952. Fl. B. T. 126. 1 Fyrrens Region. L. an not i num. L, s^ce. n. 956. Fl. D, T. 127» p. al pest re Hartm. Seand. p. 294. 1 Shovregionen i Drivdalcn» Varieteten ovcra*!t paa Fjcldct, endog over Birkegrændsen i Salixregiønen. L. se ! a gi no id es. L, svec. n, 953. Fl, B» T. 70» botanisk Reise. 353 Almindciig over lide Fjeldet. Den stiger op over Birkegrændsen. L» Selago. L, svec, n, 955» Fl» D, T. 104. Almindelig. f)en stiger meget Iioit op over Birke- grændsen lige til Grændsen af den evige Snee. Paa Nystuhde saae jeg den i Sclskab med den sidslc phanerogame Plante, Draba lapponica, paa Steder, hvor i Slutningen af Augustmaaned Sneen laae i vidtud- strakte Masser. T i 1 1 æ g. \ ' - Adjimct Lindblom fra Lund, der i Sommeren 1837 botaniserede paa Dovre, bar bavt den Godlied at meddele mig nogle Bemerk- ninger, der her vedfoies som Supplement til min Fortegnelse, Ran u ne u lus aqvatilis e. pantothrix. (Koch) Sturm Dlds. Flora 1. Abtb. 07. Il» I det storste Vand i Hviddalcn. Myriophy llum spicatum. L. syee. n. 807, FL D, T. 681. I alle Soerne i flviddalen, i Gavelivandct, samt i Kjærnene ved Hjerraas Gloppen. Potamogeton natsns. L. svec. n, 145. Fl, D. T. 1025. I flviddalsvandene» I 4 Z 354 Tillæ. r til B 1 y 1 1 s Potamogeton pectinatiun. L, svec. n, 150, Fl, I), T, 180, fi det oslligslc Vand i Hviddalcn. Car ex digitata. L. svec, u. 844, Fl. D. T. 1400, Paa Vestsiden af Drivdalen imellem store og lille IVystnbæk, over Fvrregrændseo, Hicrochloa b o r e a 1 i s Rom, et Scbult, S. V. Ilolcus odoratus JL. svec. n. 018, Fl, D. T. 003. Sparsomt ved Veien nedenfor Vaarstien paa Sydsi- den, i storre Mængde paa Vestsiden af Drivelvcn imel- lem Kongsvold og store Nystubæk. Over Fy r re - grændsen. Agrostis stol on i f er a L. svec. n. 00. Fl, I). T. 504, Ved Veien fra Jerkind til Folddalen, lidt ovenfor Fyrrcgrændseu. Eqvisctum li mo sum L, svec. n. 031. Fl, D, T. 1184. I et Kjærn imellem store og lille Nystnbæk, En spædere, mindre grenet (som oftest aldeles enkelt) Form i det ostiigste Vand i Hviddalcn og i ct Kjærn ved Veien imellem Jerkind og Jerkindssæjeren. Ranuncul us by per bor ens. Ved Kongsvold vesten- for Uroen over Drivelvcn, ved Veien imellem Jerkind og Jerkindssæteren i Hviddalcn. Papavcr nudicanfe. Fra Kongsvold til Gaardcn Vol- len overalt ved Drivelvcn, i Stoldalen ved Stolaaen nordvest fra Kongsvold. Den af mig i Fortegnelsen anforte Barbaræa vulga- ris ciy efter Lindbloms Mening, 15, parvi flora Fri es. botaniske Reise. 355 Den findes i Mængde ved lille rVystubæk imcllcm Kongsvold og Drivstuen paa Vestsiden af Elven, lige» ledes ved Drivstuen. Drass i ea ca mp est r is. Meget sparsomt ved Kongs- vold. Stell ar i a uligfinosa, som an fores af Ilisingcr9 er iidentvivl St. alpestrisj Waldkcrg optager i sin For- tegnelse allene St, idigiuosa variet. Latlivrus praten sis. Ved Jerkind nedenfor Husene, ved Kongsvold omkring Nyslubækkcn. Saxifraga Co tvi cd on. Ved den storsle Foss iKal- y ella - Aacn, C a 1 i u in u 1 i g i u o s u m. Ved Jerkind. Le on to don corni cu I a tu s. Paa hoiere Steder om- kring Kon gsvold lige til Foden af Snehætlcn. Hicraci um au rantiaeum. Ved Foden af Gcderyg- gen paa den sydosllige Side. Vaccinium Oxyeoccos. Jerkind og Kongsvold. Mcnvantlics trifoliata. Ga vel i vandel og Våndene i Hviddalen. Primula strieta. Fra Stiftsdelet langs Drivclvcn, især paa Vestsiden lige til Stolaaen. B a pk ne iMczereii m, Imellcin store og lille Nys tubæk, ved Drivstuen, Pota ni og et on gra mi ner m. I Hviddalsvaudene og i et ildet Kjærn slra\ oslenfor Jerkind, J u n cus siv gi us findes ikke imellcin Kongsvold og Snekætten. IN au man kar forvexlct den med J. kigliii- tnis clier trigluniis. Lnzula parviflora, Flersleds omkring Kongvold, især ved Stolaaen. 356 Tillægr til Blytts botaniske Reise. Carex capitata. Almindelig omkring Våndene i Hvid- dalen. Carex or ni tliopoda» Vestenfor Drivclvcn lig cover for Rongsvold imcllcm Nyslubækkene, A ir a atrop urpur ea. I Mængde langs Slroppaaleivcn lige til Foden af Snckætten» Triticum violaceum. Ved Jerkind ovenfor Ha- sene* VIII. Fortegnelse og Bemerkninger over de i No vge forekommende Fu^Ie. A f H. Rase h> Uagtet Professor Nilssons fortræffclige Verk “Skandinavisk Fauna” har afhjulpet et væsentligt Savn ogsaa i vort Fædrclands na- turhistoriske Litcratur, har den dog hos os fun det faa Kjei- here, vistnoh fornemmelig paa Grand af Sproget. Den burde med Rette ikke savnes hos no gen dannet Jæger Da dette Verk omfatter begge Rigcr, turde det maaskee ikke være Ma- gazinets Læsere ukjært at erholde en Fortegnelse over de Ar- ter, som vi med Bestemthcd kunne tilegne vor egen Fauna, tilligemed nogie Bemerkninger med Hensyn til deres Forekom- mende saavel i det hele Rigo, som især i den i Iltre Hen- seender interessante Omegn af Christiania, Der hvor mine Bemerkninger i andre Henseender kunne tjene til at fuldstæn- diggjore Nilssons, har jeg ikke undladt at anfore dem. At efterfolgende Fortegnelse er bleven, som jeg haaber, temmelig fuldstændig, skylder jeg især, foruden egne mange- aarige lagltagelser, godhedsfulde Meddelelser af dc ivrige Or- nithologer Esmark, Siehkc og Moe. De Arter, som i Fortegnelsen ere betegnede med *, mangle i Universitetets Samling. II. IV a s c h I. A c c i p i t v e s» Rovfuglc, A. Accipitres f alconinL Ilbgarlede Rovfuglc „ * I. Falco Gyrfalco . Jagtfalkcn. Islandsk Falk» — Unne Indivlder vist* sin’ om Hosten, men knn sjelden, kei* i Omegnen» De ældrc Sndivider fbrladc vistnok sjelden Fj eldene, kvor deres fornemste INæring, Ryper, bestan- dig kan erholdes Den Odelæggelsc, den anretter blandt dette nyttige Fnglevildt, maa være meget betydelig, saa meget mere som den nu ikke cfterstræbes afFalke» jægeaæ , der fordum rarligen paa IVorges Hoiljclde indfangcde et belydeligt Anta!. Den er ligesom alle Fall, arterne meget vanskelig at komme i Skud. Fang - sten med Itogebure burde derfor ved passende Rræ mier opmunires» I Esmarks Samling tindes et Evem- plar, som han har medbragt fra Aordland. * 2. F. peregnuus. Pilgrimsfalkcn. — - 2 Excmplarcr blcve i Vaar fangede paa Ulodum» De vare geraadede i en saa hidsig Kamp, at de ble ve grebne med Ifændcrnc, Det ene Exemplar opbevares i Esmarks Samling. o. F. Subhuleo » JLæikcfalkcn» — Er temmelig hyppige og bygger her i Omegnen» Iledemarken er maaskee dens nordligste Grændse. 4, F, Ltihofalco , Bværgfaikcn» StecnfaSken. — Forekom- mer især Host og Vaar. Dog bygger den paa Moikun, Ringerige og Toten, altsaa langt sydligere end Nilson angiver, der anseer Trondbjem for dens sydligste Grændse, o. F, Finnuncitlus » rvr f a laarmalk icn. kr her den almindc- Jigste Falk art* 6' F . palumbarius. Buehog. Honsehog» - — Anretter især Kost og \ aar store Odelæggelscv mellcin det tamme om Norges Fuglc. 359 Fjærkræe. Om Sommeren holder den sig i Skovene, hvor den gjdr stor Skade paa Fnglcvildt og flarer. Dens Fangst burde ved Præmicr opnumtrcs. 7, F. Nisus ♦ Spiirvehogen.- — Opholder sig lier i Omeg nen hele Aarct, men er ikke saa hyppig som Taavnfal- ken, * 8. F, fulvus , Landorncn. — Er i denne Dcel af Landet me- got sjelden, t Smaaiehncnc bar jeg seet den noglc 4Jange$ i Bergens Stift og Tellemarken er den tem- melig !i yppig* 9, F, ossifragus N. Stor Havorn, ■ — Ifolge den af Pro- fessor Nilson givne Biagnostik besidder Fniversitetet et Par Exemplarcr af denne Art, der ellers af mange Ornilhologer blot ansees for en forskjellig og storre Race af næstfolgende. deg formoder, at den hos os endog cr meget byppig. 10, Fo alhicilla, Soedrnen, — De Dimensioncr, som af de sydligere Ornithologer angives for denne Art, lo is for- nemste Skjelnemerkc cr, at de sammenlagte Tinger naae til Hales pidsen, ere langt mindre, end mais fræf- fer dem hos vore Indlvider. Be 4, jeg har maalf, have varieret i Viiigcstrækning inellem 7' 6y/ og 7y (7y. Disse 2 Arter bygge ofte deres Rede Uere Mile fra Havet, hvorfra de dop; hente sin fornemste Nærine\ Præ- sten Mvnster i Sætcrsdalcn fandt i en Orncrcde, belie- a. J O gende 8 — 9 Mile fra Havet, en frisk Makrel. i 1 . F, IJaltactus . Fiskeorn. Fiskejohn. — Er temmelig hyp- pig især vedde storre Indsder. Paa Vestkysten af Lan- det ud mod Havet er den sjelden. Esmark saae den i Nordland. * 12. F. Milvus, Glenten. — Er en i Norge meget sjel- den Rovfugl, som jeg fdot et Par Gange bar seet her II. R a s c li 860 om Vaarcn. Naar Nilson angiver den som almindclig i Norge, da reiser deimc fciSagtigc Angivelse sig vist- nok deraf, at Normændene tillægge den næstfolgende Art Navnet Glente. I Hosten 1834 blev et Exemplar skudt i Guldbrandsdalen. lo. F. Buteo. Kaldes i Sniaalebnene Glente, Vaspig’, Orm» bog, og ci* saavel der, som ber i Omegnen meget al- mindclig. Jeg bar seet den paa Hedemarken, men bvor langt den gaaer mod Norden, er mig ikke bekjendt. Den Skade, den gjor paa Yildtet, opveies fnldkommen ved den Nytte, den yder ved at fortære en Mængde Markmuus og Jordrotter. >* 14, F. Lagopus, Granfalk. Skjorvingé» i Gnldbrandsda» jcn Sjovaak. — - Viser sig ber i Træktiden Host og Vaar, dog temmelig sjelden, I Fjeldcgncne er den derimod almindelig. N * lo. F, cipivorus. ISvepsefalk. - — Er temmelig sjelden. Jeg bar skadt den i Smaalebncnc, og seet den i Eidsvold. I Esmarks Samling opbcvarcs et Exemplar, der er skiidt ber i Omegnen. * 16. F, rufus . Siimpiibg. — Har jeg blot seet skudt her i Omegnen en eneste Gang. Et Exemplar af denne Art blev indsendt fra Nordland af Pastor Sommcr- fcldt. * 17. F. cyaneus . Sumpbogen med Halskrave. Forekom- mer sparsomt Host og Vaar. I Esmarks Samling fin» des et Exemplar, skudt paa Nakbolmcn. B. Accipitr es si r lg i ni. Ugleartede Rovfugle . 18. Strix nyetea. Sncuglc. Gritorn» Lemænsgriis. — Vin- teren 1831—32 visle den sig paa flere Steder i det om Norges Fugle. 361 sydlige Norge. Samme Vinter blevc ogsaa flere skudte i Tvdshland, 4. _ 19. S. funerea. flog uglen. — Viser sig sparsomt lier Host og Vaar. 20. S. passerina. Spurveuglen. — ■ Er ogsaa temmelig sjelden. 21. S . Bubo . Steenugle. Bjergugle. Hubro. Roper. — - Er ikke sjelden i de omliggende Fjeldc, og er en af vore skadeligste Rovfugle. 22. S. Otns. Hornuglen. — Paa Ladegaardsoen og de dv- rige shovbevoxede Oer her i Nærheden er denne Ugle vist ikke sjelden 5 thi baade i Sommeren 1834 og iaar har jeg seet og shudt Unger af denne Art paa forst- nævnte Sted. Under sin Jagt over Markerne i Tus- m orket, har jeg seet den holde s*g flagrende i Luften ligesom Taarnfalken. 2d. S , Brachyotos. Kortdret Ugle. — Viser sig især her om Vaaren. Jeg har i Smaalehnene shudt en Hun den 6te Juni, der efter Anseende kavde ruget, lige- saa har Student Horby shudt en i Begyndelsen af August. Dette synes at antyde, at den undertiden forplanter sig udenfor den af Nilsson angivne Vidicre- gion. 24. S. lapponica . Lapuglen. — Af denne sjeldne Ugle har Museet i den forldbnc Vinter erholdt 2 Exempla- rer shudte her i Nærheden. 2o. S. Aluco. Katuglen. — Er den almindeligstc Art. 26. S. Tengmalmi Nil., dasypus Bechst . — Er sjelden her i Omegnen. Jeg har seet Exeinplarer fra Modum, Hedemarheh og Osterdalen. 362 H. Rasch Il« Passeres» Spurvefugle. A. Se ansores, Klatt r ere. a, AmphihoU. Gjoge* 27. Cuculus canorus . Gjogen* - — Ankommer hertil mef- lem 10de og 14de 31 ai. De Gamle forlade os al min- delig* i Slutningen af Juli 5 de Unge sees derimod lige til de forste Dage i September, flanhernes Antal synes at være storre end Hunncrues. De leve ikke parviis, men Hunnen streifer om i forskjellige Distrik- ter for at opsoge fremmede Fuglereder, og parre sig med forskjellige Hanner* Blandt de Fuglearter, som overtage Udrugnings- og Opfostringsomsorgen for Gjo- gen har jeg observcret Linerlen, Buskskvætten {Saxi- cola Ruhetrd) og fiavesangeren (Sylvia hortensis ), En af mine Bekjendter vil kave seet en Guulspurv overtage denne Fnnction. Den af Nilsson anforte Obscrvation af Blackwall, ifolge hvilken Fosterforældrene under- støttes i Opfostringsarbeidct af andre Smaafugle, bar ogsaa jeg bavl Anledning at gjore. To Buskskvætter bleve assisterede af en Havesanger. 28. Picus Martias . Sortspetten. Gjertrudsfugl. — • - Fore- kommer hyppig i Naalskovene. Disse Fugles Iris er paa den forreste Decl af Pupillarranden emargineret, hvorved Pupillen bliver paa en besynderlig Maade ure- gelmæssig. Ungerne af begge fyjon have Issen rod, men mindre livlig end den gamle Han. 29. P. v ir itl is, Gron Hakkespet. — Fr især i de I)i- s tri eter, hvor Aspeskov findes, meget hyppig* Som Veirprophct staaer den hos Almuen i Anseelse, Den bruges ogsaa som Middel mod Guulsof, om Norges Fuglc. 363 00 , P, canus. Den lille Gronspet. — Forekommer sjeld- nere. Her i Omegnen blot Host og Vinter» 01 , P. leuconotus. Hvidrygget Hakkcspet — Sees sjel- den ber om Hosten. I Smaalehnene bar jeg ofte sbudt den om Sommeren. P. major „ Storrc sort og hvid Habbespef. — Er af bele Slægten den almindeligste bos os. Gngerne bunne let være forvexlede med Pic. medius , der vist- nok, som Nilsson formoder, ibbe forekommer i Norge. oo, P. minor. Den lille Hakkcspet. — Er sjelden her i Omegnen. Paa Hedemarken og i Smaalehnene ei- den almindelig. o4, P. tridactylus ♦ Trctaaet Spette, — Blev i lang Tid anseet som en Sjeldcnlied, men den forekommer næ- sten overalt i Norge, og idetmindste ber i Omegnen hyppigere end leuconotus , minor og canus , især om Hosten. Ungcrne have guul Isse ligesom Hannerne, men Farven er mattere. oo, Jynx Torqvilla. Vendehalsen. Saagjogcn, — Har har jeg intetsteds truffet saa almindelig som i Omeg- nen af Christiania. Dens Æg ere indtil 9 i Antal og gliiidsende bvide» U A m b u lat or es, Ganyfuyle . a, Anyulirostres . Kantnæbbedc. oG . Alcedo Ispida. lisfuglen. — Er seet ber i Omegnen og ved Arendal, men endnu ikke, saavidt mig bekjendf. skudt i Norge. Om 57. Merops Apiaster , Biæderen — gjælder det samme. Siebke troer at have seet den i Toienhaven. 364 II. R a s c li b. Gregarii. Krageartede. 38, Caryocatactes guttatus. Noddekraaken. — Er om Hosten temmelig* almindclig i Omegnen. Navnet Nod- deskrike tillægges lier og i Smaalehnenc Garrulus glandarius. Om Sommeren har jeg sect den ved Frognersætercn, 39, Sturnus vulgaris . Stæren. Har jeg intetsteds seet paa Ostlandet i saadan Hlængdc som paa Vestlan- det f. Ex. Mandal, Lister, Stavanger og Bergen. I Romsdafen klager man over den Skade, den foraarsa» ger ved at fortære Kirsebærene, hvilket man hos os ikke har bemerket. 40, Corvus Corax . Korpen. Ravneu — og 41, C, Cornix . Kragen. — Hiin er hyppigere om Vin- teren, denne om Sommeren; men endskjont den i det Indre af Landet er en Trækfugl, blive dog nogle her i Omegnen i den strængeste Vinter, og soge da for- nemmelig sin Næring ved de Huller paa Isen, hvor- igjennem Fiskerne fange Ræker. 42, C . Corone , Den sorte Krage. — ~ Er vistnok ikke andet end en Varietet af foregaaende Art, men som her er yderst sjelden. Museet har erholdt et Exem- plar fra Hedemarken. 43, C. frugilegus. Blaakragen. — Er ogsaa temmelig sjelden, dog har jeg seet den Host og Vaar baade her i Omegnen og i Smaalehnenc. 44, C. Mane dula, Kajen. — Er paa visse Steder i Mængde, især ved Kirkerne. Her i Omegnen sees den blot Vaar og Host, og ankommer samtidig med Stæren. 43. C, Pica . Skjæren. Skjur. — Holder sig ligesom om Norges Fugie. 3(>i> Hnusspurven blot til bebocde Steder, og traffes der i Mængde. 16. Garrulus glandarius, Skovskrike. Noddeskrike, Konr skrike* — Er meget hyppig i Skovene. Den varierer sin Stemme paa mange Maader,* blandt andet efler- Jigner den Muusvaakens klagende Stemme meget skuf- fende, 47. G. infanstus. Lavskrik. Eanskjær* — Viser sig sjel- den ber i Nærheden f* Ex. i Maridalen. Den er der- iinod hyppig i Land, Vak! ers, og paa Fj eldene omkring Mjosen, 48 . Coracias (jarrula . Blaaraaken. — Er skudt paa Rin- gerige og i Eidsvold, og forekommer ber i Landet blot tilfældigviig, 40, Bombycilla garrula . Sidensvans. — Forekommer om Hosten og Vinteren, og synes næsten hvert an- det Aar at være talrig. Om Vaaren i Marts Maaned sees de ogsaa undertiden, men ere da overordentlig skye, Nordenfjelds og i Bergens Stift er den sjelden. Endnu ikke har jeg erfaret, at man bar scet denne Fugl hos os om Sommeren, wagtet den vistnok, som Nilsson formoder, hækker i Skandinaviens store Bar- skove. Dens Lokketone om Vinteren, er et langtruk- ket irrr. c, Ckelidones . Svaleartede. 80. Caprimulgas europæus , Natteravnen, — Er overalt meget almindelig. Sin snurrende Stemme lader den aldrig hore i Flugten, men den kan modulere den saa- ledes, at den snart bores nærmere, snart fjernere. Dens Kjbd er overmaade velsmagende. o 1. Cypselus apus , Kirkesvale, Fjeldsvale. — 366 H. Rasch i>%. Iliranda rustlca, Ladesvalc. Hnussvale. — - oo, //. urhica . Tagsvale. Muursvale. — Ere her i Om- egnen almindelige, Ben Sidstnævnte hygger ogsaa i stor Mængde i steile Klippevægge med fremragende Band f. Ex. Spaadomsklcvcn i Sillejord. 04. H. ri paria. Strandsvale. Sandsvale. — Findcs i Mængde paa saadanne. Sleder, hvor den han grave sig sine Huller, f. Ex. ved sandige steile Elvebredder, d. Can or i. Sangere. od. Muscicapa Grisola . Graa FJuesnapper. — Er ikke saa almindelig som 06. M. atricapilla. Sort og liv id Fluesnapper, — som er hyppig her i Omegnen. 0 7. Lanius Excubitor. Varslcren. ~ Viser sig her tem- melig sjelden og hun Host og Vinter. Man skulde derfor troe, at den havde sit egentlige Hjem i det hoie Norden, og den skal ogsaa være almindelig i Lapmar- ken, men dens Opholdssted afhænger vel neppe af Breddeg^adernej thi i August f. Å. saae jeg den i Mængde i Omegnen af Magdehurg, hvor den havde sit Tilhold i Frugttræerne ved Chausseen. I Sommer saae jeg den paa Hadeland. 66. L. Colliirio. Bodrygget Tornskade. — Er her i Omegnen meget almindelig; paa andre Steder i Lan- det er den sjelden. 60. Tut' dus vi&civorus. Dobbelt Trost. Bue - Trost. — - Er ikke almindelig, og fanges sjelden i Donerne. 60. T. piiaris . Fjeldtrost. Graalrost, — Er den sclska- Migste af vore Trosteartcr, og hygger endog i Selskab; om Hosten og Vaaren streife de omkring i tall ose orn Norges Fu g le. 367 Skarer, Deres Fangetid indfræffer sildigere end næst- folgendcs, 61. 7. musicus. Sangtrøst, Maaltrost, Tafetrost ISfat- vake, — Fanges især i Slutningen af September, og holder sig familieviis. 62. 7 iliacus. Rodvinge Trost. — Fanges paa samme Tid. Om Vaaren holde de sig sammen i temmelig store Flokke, og opføre tilsammen et Slags Goncert, Enkelte rene og hoie Floitetouer udstodes af een eller to Forsangere raskt efter hinanden, hvorpaa den hele Skare falder iod med en rask afvcxlende Qvidren, Ea ufuldkornmen Albinos -Varietet af denne Art har jeg skudi om Vaaren. 65. T. torqvatus . Ringtrosfc. — - Viser sig her om Vaa- ren og Vinteren. Bratte Klipper og sn&aJpinsls Gli- ma ynder den fortrinlig, E sin ark forfæller, at den it Lofoden er meget almindelig og bygger inde i de om Sommeren ledigstaaende Fiskerhusc* Den er over- ordentlig skye. 64. F . 3Ierula, Solsort. Svarttrost. * — - Enkelte gamle Hanner faae ogsaa Fddderne gule. 66. Cinclus aijuaticus. Fossckal. Fossekonge, Vasoxe, — Findes næsten ved ethvert Fossefald i de mindre EI ve. De dukke med Færdighed i den strideste Si rom og lobe paa Hunden mellom Steoeoe. 66. Motacilla alba . Linerlen. — Er ligesom Svalen^ Almu- ens Yndlingsfugl. 67. 31, flava. Guulerlen, Saaerlen, — Viser sig Iser i Omegnen hun Vaar og Host. Slue Klækkesteder har den fornemmelig i Vidieregionen omkring Våndene paa de lavere Fjel de, dog er den ikke sjelden ved dc lavere liggende Indsoer, 368 H. R a s c li 08 r Anthus rupeslris . Skjær - Piplærken, Forekom- mer vistnok paa de yderste Skjær i Christianiafjorden. Eængere mod Vesten er den hyppig. Gl K A . pratensis . Eng- Piplærken. — Er Host ogVaar meget almiridelig. Om Sommeren træffer man den overmaade hypprg i Vidieregionen 5 især hvor Dværg- birkcn voxer, 7 0. Ar arboreus. Træ - Piplærken, — Er aimindelrg, og opliver meget vore Skove ved sin smukke Sang, 7 1, Saxicola Oenanthe ♦ Steendulp. Sfeensrøæk — - og 72r S , Rubetra . Buskskvætten — ere alinindelige, 7 o. Sylvia atricapilla. Munken, — - Viser sig her Vaar og Host i Haverne og fortærer med Begjærlighed Bæ- rene af Snmbucus racemoso . Ben fanges undertiden i Bonerne. 74. Sr hortensis , Havesangeren — og 7o. Sr cmerea — ere her i Omegnen alinindelige. 78, Sr curruca , Molleren, Græssmutten. — - Opholdes sig mere paa Steder hevoxede med ung Naaleskov, end i Lovskovene. Bet forstan forte norske Navn har Hensvn er til dens særegne Sang. 77 r S. Rubecula. Rodkelken, — Er meget alraindelig. Sin Sangr som har megen Lighed med Sangtrostens? lader den hore fra Toppen af et Naaletræe, ligesom denne. 78. S. svccica . Blaakelken. — Har jeg aldrig seet her: dog er den efter Student I forbys Angivelse fanget om Vaaren ved den 2 Mile herfra beliggende Skie Kirke. Ogsaa denne fortærer om Hosten Bærene af Sambuens racemosm. 70. Sr pliænicuruSr Bodstjert. — Er almindelig endog snde i Byen. % om Norges Fugle. 3(59 80. S. Hyp olais. Bastardnaltergaleu. — Forekommer meget sparsomt Ler i Omegnen. Den Lunde med- rette fortjene IN av n et polyylotta $ thi i sin Sang cf- terligner den paa den meest skuffende Klaadc en Mængdc andre Fugles Synge- og Lokketoner. 81. S. Trochilus. Lovsangeren. — Er meget alminde- lig, og om Vaaren forekommer ogsaa 82. S, abietina Nils., S, rufa Bechst — noget tidli- gere. men forlader Omegnen og træffes om Somme- ren ikke sjelden paa Krogskoven. 8o - S. Schoenobænus Lin., S. salicaria Bechst. Ror- sangeren. — Angives af Nilsson som norsk. Jeg Lar aldrig kunnet faae den at sec, man troer dog at Lave Lort dens Sang. 84 * Troylodytes europæus. Gjærdesmut. Tommeliten, Per rVonsmat. — Er temmelig hyppig og kommer om Hosten ned i Havernc. 88. Accentor modalaris. Blaairsken. — - Er Vaar og Host temmelig hyppig. Den klækker paa Fjeldene især i den Region, hvori Betula nana voxer, og na- get lavere. e. Tenuirostres, Tvndnæbber. 88. Certhia familiaris . Træk ry heren — og 87. Sitta europæa . Nottvække — ere hyppige. 88. Upupa Epops. Ilærfuglcn. — Forekommer meget sjel- den i Norge. 1 Grevskaberue, som man har angivet som dens almindcligsle Opholdssted, er den ligesaa sjel- den som paa andre Steder. Den er skudt paa Toten, Romerige og Helgeland. 370 H. R a s c h \ f. Æcjithali . Meiser. % 89. Panis major. Kjodmcise. Talogxe. Talgtit. 90. P. coeruleus . Blaameisen. — 91. P. palustris. Hængetite, Tite. Furuluus. Sumpmei- se. — Åf disse forekommer Blaameisen langt spar- sommere, end de to andre Arter. 92. P, cristatus. Topmeisen, — 95. P. ater. Kulmeisen. — Benævnes ogsaa af Almuen med samme Navne som P. palustris. Begge disse Arter holde sig til Naalskovene, og Topmeisen fimles aldrig udenfor dem. Om Hosten og Vinteren Huder man begge disse Arter sædvanlig i Compagnie med Fug- lekonger og Sumpmeiser. Topmeisen synes at være det blandede Selskabs Anforer, og dens Kommando- raab, en trillende Lokketone, bolder Skareu samlet. 94. P. caudatus. Langhalet Meise. — Streifer om Hosten meget omkring, og forekommer da ogsaa i Haverne. Ben er den uroligste af de urolige Meisearter, og op- bolder sig meest i Ore- og Aspeskov. Bet sorte JBaand over Oiet. som efter Nilssons Opgivende skal findes hos Hunnerne, har jeg aldrig bemerket hos de her forekommende. 9o. P. sibiricus. Sibirisk Meise* — Er skudt af Es- mark i Guldbrandsdalen, og af Lonen i Hallingdalen. Moe troer at have scet den paa Fjeldene i Modum. 96. Recjulus cristatus. Fuglekonge. — Er almindelig i Naa- skovene, og forekommer ifolge Professor Bathkes Op- givende endog ved Nordkap. 1 sit Væsen, Sang og Lokketoner har den overordentlig Liglied med Kul- meisen* om Norges Fu gle. 871 g. Passerinu Spurvcartedc. 07, Alauda arvensls, Lærken, — Savnes fordetmesie i de klippefulde Kystbygder og i de (range Dale i det Indre af Landet. 98. A. arborea. Træelærken. Skovl ærken, — Er her i Omegnen temmelig sjelden. I Aremark og Rddcnæs er den især hyppig, 99 . Emberitza citrinélla , Guulspurv. ■ — Er overalt hyp- 100 . E . hortulana, Ortulan, — Er fra Midten af Mai til Bcgyndelsen af September hyppig i Omegnen. 101. E. Schoemclus. Sivspurvcu. — Er Host og Vaar temmelig almindelig. Efter Student Horbys Angivelse klækker den i Nærheden af Skie Kirke paa samme Loeale som Guulerlen. 102. E . ISivalis. Snespurven, — Er ikke «almindelig her seent om Hosten og tidlig om Vaaren. Disse Fugle variere overordentlig baade i Storrclsc og Farve. * lOo. E. iapponica. — Er en eneste Gang skudt her paa Etterstadsletten den 27de April. Exemplaret op- hevares i Esmarks Samling. * 101. Fringilla Cocothr austes. Kirsebærfugl, — Er og- saa skudt en eneste Gang i Toienhaven af Student Siebke og opbevares i dennes Samling. lOo. F ', domestica, Graaspurv. Hiuiskal. — To Albinos» varieteter ere skudte af Student C, Platon paa Skyds- skiftet Åarnæs ved Oieren i August 1834— -35, * 106. F, montana , Piilfinfeen, — Er her i Omegnen og, saavidt jeg har kunnet bemerke, ogsaa paa andre Steder her i Landet meget sjelden. 107. F. Chloris. Svensken — og 372 H. Rasch 108, F. coelebs » Bogfinhen - — cre begge almindelige. 100, F, montifringilla. Bjergfinken. Qvækkcren. - Vi' ser sig Host og Vaar, undertiden i stor Mængde. Ora Sommeren bar jeg fundet den i Tellemarken og paa Morskoven. 110 , F, cunnabina, Tornirisk, — Er om Sommeren hyp- pig’, og ved milde snelose Vintre sees den hele Aaret. 111 , F flavirostris. Guulnæbbet Irisk. — Forekommer om Vinteren i Sclskab med foregaaende Art og un- dertiden med 1 12, F, Linaria, IMo- Irisk. Graasisik. Rodkop. Snefugf, — som seenhostes, om Vinteren og Foraaret opholder sig ber i ubyre Flokke. llo. F, Spinns . Sisik. — Er almindelig. 114 . F. Carduelis . Stilits. — Forekommer paa samme Tid, som F. linaria , men temmelig sparsomt. llo, Pyrrhula valgavis. Dompap. • — Er om Hbsten og Vinteren almindelig i Haverne. Om Sommeren træf- fes den i de omliggende Bjergskove. 110 . Corythus ennceator . Fjelddompap. Konglebit. — - Forekommer enkelte Aar i temmelig ftfængde og fan- ges formedelst deres Frygtlosbcd med Letbed ved Hjælp af en Stang, paa livis Ende man bar befæ- stet en Snare, som man lempeligen bringer over Fug- lens Hoved 5 man kan saaledes trække den ene efter den anden ned af Rognetræerne, hvis Frugter de med Bc- gjærligbed fortære. At dens Farveforandringer gaae for sig saaledes som Nilsson beskriver, er uomtvistcligt, og det af Brcbm (vid. Isis 1834) anforte Factum, der efter bans Formening uomstodeligt skal bevise, at den rode Farve tilkommer de gamle Hanner, kan blot an- sees for en Tilfældigbed. 373 om Norges Fu gle. 117. Loxia pytiopsittacus . Stor Korsnæb. Furukorsnæb. — 118. L. curvirostra. Mindre Korsnæb. Grankorsnæb. Norsk Papegoic. * — Begge Arter ere ikke sjeldne i Omegnen, men da Granen her er hyppigere end Fu- ruen, er den sidsfnævntc Art langt ahnindeligere. Dog maa jeg herved bemerke, at forrige Vinter det omvendte Forhold fandt Sted, rnaaskee paa Grund af, at Granfroct var slaaet feil, hvilket er saa meget mere sandsynligt. som den ualmindclige Mængde Egliorne, som da vi- ste sig ber i Omegnen, næsten udelukkende syntes at holde sig til Fimitræernc. h, Columbini . Duer. 110 . Columba Palumbus . Ringduen. — Er her i Omeg- nen hyppigere end 120 * C. Oenas. Vildduen. Blaaduen, — som jeg især kar truffet i Mængde i Smaalchncnc og paa flcdemarken, hvor den ikke gjor liden Skade ved at fortære Bugen i de nylig tilsaaede Braater og paa Ærtagrene. 121 . C . livia . Klippeduen. Maanedsduen. — Forekommer her blot domesticeref. Paa de i Nærheden af Stavan- ger liggende Oer, Renncsoe, Omoe og Mos feroe fin- des den vild i Mængde og er der stationnær. III. G a ! I i n æ. Honsfugie. 122. Perdix cinerea. Raphonen. — Var for nogle Aar siden hyppig her i Omegnen, men synes nu at være ganshe forsvnnden. * 123. P ♦ Coturnix. Vagtefen. — Forekommer enkeliviis, dog ikke hvert Aar her i Omegnen. Jeg har endog truffet den paa Tind i dvre Teilcmarken i 1825. 374 H. Rase !i 124. Telrao Bonasia , Hjærpe, ■ — / 20. T. Urogallus. Tiur (Hau), Rbi (Hun) — og 120. T. Telrix. Aarbane (Han), Aarhone (Hun) — ere her i Omegnen temmelig liyppige, dog aftager unæg- felig Jflængdcn af disse Fugle aarlig paa Grund af de Efterstræbclscr, som de især i Parringstiden ere udsatte for. Forbud mod Fangst med Snare og Siok om Vaaren, hvorved især Hunnerne bortfanges, vilde vistnok hjælpe betydeligt til Formerelsen af dettte nyt- tige Fuglevildt. At den saakaldte Rakkeihane, Kuivtiur, Telrao hy~ bridus Lin., er en Bastard af Aarbane og Rbi, derom ere alle norske Jægere enige. Nilsson har i sin Fauna imbdegaaet de af JSrelim og andre ndenfandshe Orni- thologer gjorte Indsigelser mod ovenanfbrte Anskuelse paa en saadan Maade, at man ikke længcre derom bor være i Tvivl. 127 . Lagopus subalpina. Dalrype. Lierype, Snarerype. — Kommer kun sjelden om Vinteren ned i Christianiada- len. Be nærmeste Steder, hvor den om Sommeren træffes, er Krogskoven, Hadelandsaascn og Skreibjer- gene ved 3Ijbsen, 120. L, alpina . Fjeldrype. Skarerype. Fjeldskarv* Skot- rype. — Bringes lilsalgs om Vinteren fra Fjeldbvg- derne, men langtfra ikke i den Mængde som foregaa- ende Art. Den fanges yderst sjelden i Snarer, men skydes. Nilsson synes tilhbielig ill at ant-age. at de Fjædrc, som i August fremkomme og give især Hunnerne et graablaat Fdseende, skulde mod Vinteren forvandles til kvide. Dette forekommer mig iidet sandsynligt. Dens nærmeste Opholdssted er Norefield i Krvdshcrred. om Norges Fugle. 6/n VI. G r a I I æ. Sumpfugle. a , Pressiroslres. Brokfugle. 129, Cliaradriiis Hiaticula , Strandryle. — Forekommer sparsomt lier iisdc i Fjorden» Ved Lister og Jædde- rcn er den i Mængdc» 150 , C, minor. Mindre Strandryle. — Er deriinod hyp- pigere lier. Jeg har ogsaa seet den ved Glommen og RandsQordcn. 151 , C . cantianus , Iividhrystet Rylc, — Har jeg skudt her i Nærheden en eneste Gang* 152, C, Morinellus. Pommerantsfugl» Rundfugl, — Her i Omegnen har jeg ikke observeret den. Om Vaaren kommer den i Mængde til Lister og Jædderen» I Sommer blev den skudt af Siebke paa Noreljeld, 155, C. apricarius , Brokfugl, Fjeldhjerpc. Heilo. Ager- kone. - Er hyppig Host og Vaar. * 154, C, lielveticus, Kyslbrohfugl. — Er skudt af Siebke paa Ladegaardsoen, Den synes at være sjelden» 15o, P^aneUus cristcitus. Viben, — Viser sig her kun sparsomt, især om Vaaren. Paa Lister og Jædderen er den i stor Mængde. * ' 156, Strepsilas collaris . Steendreieren» - — Synes at være meget sjelden her inde i Fjorden, hvor jeg kan veed den at være skudt en eneste Gang. 157. Hæmatopus Ostralegus, — Er hyppig overalt paa Kysten* b. CuUirostres , f leirer, 158. Grus cinerea . Tranen. — Er temmelig sjelden. 159. Ciconia alba. Storken. — Besoger kuu sjelden Nor- 376 H. R a s c li ge. Museet besidder et Exemplar skudt i Bærum i) en er ogsaa skudt i Haabbel og Edsbcrg. 140. Phitalca Leueorrhodia, Skegaasen. — Museet be» sidder et Exemplar, som blev skudt af Lcnsmand Ar- veschou paa Jarlsberg i Hosten 1836. Eigeledes blev et Individ skudt 1833 i Byfylke. Nilsson bar ikke anfort den i sin skandinaviske Fauna, men dette maa formodent- lig være skeet ved Forglemmelse, da den anfores i sam- me Forfatters Ornithologia svecicct . 1 h f. Ardea einer ca, He iren. — Er sjelden i Omegnen af Christiania. Paa Vestkysten er den talrig, især i Om- egnen af Stavanger, hvor man sagde mig, at den sees hele Vinteren. c . Falcati . Seglnæbbcr. 142, Ibis Falcinellus . Sort Ibis. - — Blev skudt i Salten 1835. Exemplaret opbevares i Esmarks Samling. d, Limicolæ. Snepper. 14o. JYumenius arqvala . Storspoven. — Forekommer ved alle store, lavtliggende Moser. Paa Vestlandet er den talrig. * 144* N. Phæopus. Smaaspoven. — Viser sig kun spar- som her i Træktiden. Om Sommeren Ondes den i Fjeldmyrene f. Ex. paa Modum. 140. Trimja maritim a, Fjærepisf. Fjæremuus. - Blot en eneste Gang har jeg truffet denne Art inde i Fjor- den ved Skjælholmene, i November. Paa Vestkysten er den om Hosten hyppig. * 140. T, subarqvata. Krumnæbbet Strandvibe. — Mu- seet har eiet et Exemplar fra Fahrsund, hvor den øm Hosten ikke skal være sjelden. om Norges Fugle. 377 / 147. T. alpina. Foranderlig Strandvibe. — Viser sig især om Hosten paa de lave Strandbredder i store Flokke. 148. T. platyrrhyncha , Brcdnæbbct Strandvibc. — Fo- rekommer Sier temmelig sparsomt Ved Oieren bar jeg skudt den i JBegyndelsen af August. 149. T, minuta, Den lille Strandvibe. — - Er Vaar og Host meget almindelig. * 180, T. Temmincki . Temmincks Strandvibe. — Fore- kommer sparsommere. 181, T, islandica. Islandsk Strandvibe. — Er især om Hosten almindelig. Den forplanter sig efter Ålocs Op- givende paa Modumsfj eldene. 182. Ccdidris arenaria , — » som Nilsson anseer for at væ- re den af Ascani i Trondbjemske Vidsk. Selsk. Handl. 5, p. 153» Tab. 5 f*. 1. aftegnede Strandvibe, der om Hosten skal indbnde sig i stor Hfæn gde paa Jæddcrens og Lisicrs Strandbredder, bar jeg ikke scet. I folge de Oplysninger, jeg bar kunnet erholde, er det især Tvinga islandica , minuta og alpina , som om Hosten ere saa talrige paa Lister og Jæddereo. 185. Machetes piupiax. Bruusbanen. — Er om Vaaren feojmelig sjelden. Om Hosten er den derimod i Au- gust Maaned temmelig byppig, saavel ber som ved Oi- eren. 184 . Totanus hypoleucos. Strandsnipe. — Er almindelig ved alle Bække, Elve og Indsber5 ogsaa langs med Strandbredderne ber iode i Fjorden. * 188. Totanus fuscus, - — Viser sig ber Vaar og Host kim sjelden, og er meget vanskelig at komme iskud. 186, T, Calidris. Bodbenet Sneppe. Graakjeld. — Er ikke sjelden, især ved de mindre Indsder. I. 4 Åa % 878 H. R a s c h lo 7. T. ocropas . Graabenct Sneppe. — - Er temmelig sjelden i Omegnen. I08. T. Glctreola. Gronbenet Sneppe. — ■ - 189. T. Glottis . Glutsneppen. — - Er Vaar og Most tem- melig hyppig. Den trælFes undertiden om Sommeren paa Fjeldene ogsaa i det sondenljeldskc Norge. Es~ mark skjod den om Sommeren paa Dovre. * 160 . Limosa rufa. Rustrod Langnæbbe. — Er skudt lier om Hosten, ligeledes paa Lister og ved Modum. 161. Scolopax rasticolci. Waldsncppen. Rugde* Molte- Rugde. — Er hyppig i de omliggende Skove* Den svnes ikke at forlade os, forend Kulden noder den dertil* 162. S. major * Dobbelt Bekkasin. — Er i vaadc Efter- aar i August og September temmelig hyppig paa de fede Enge her i Omegnen, hvor den ogsaa træffes om Vaaren, men mindre hyppig. Paa de flade med Stargræs bevoxede Oer i den nordlige Ende af Oie- ren er den om Hosten i Mæogde. 18 o. S. Gallinacjo. Enkelt Bekkasin. Mækregauk* Horse- gjog. Raagjeit. — Er hyppig i alle Moser især i Fjeldtraktcrne. Dens Stemme i Parringstiden ligner en Geds Brægen, hvilket kar givet Anledning til dens norske Navn. lalmindelighed giver den denne Lyd fra sig i Flugtcn. 164. S. Galiimda . Smaabekkasin. — Er her mindre hyp- pig end de foregaaende Arter* e. 3facrodactyli. Sumphoner. 168. Rallus aqvaticus. Vandrixen* — Forekommer neppe her i Omegnen. Ved Mandal er den oftere skudt. 166 , Galiimda Crex. Agcrrhe. Viresnerpe. — Er hyppig. om Norges Fnglc* 379 Det er sandsynligt, at (r. Porzana ogsaa forekom- mer i Norge, men endntiveedjcg ikke med Sikkerhed, om den er skudt ker. 107 . Fulica atra. Blishonen» Solliene. — Forekommer sjelden ker* Museet kar erkoldt Exeinplarer fra Ife- demarken, Lister og Enebak, f. Hygrobatæ. Svomsnepper, 108 . Phalaropus fulicarius . Brednæbbet Svomsneppe. — Er nogSc Gange skudt ker i Fjorden 5 eengang af Es< mark» 109. Ph . hyperboreus. Smalnækket Svomsneppe. «— For- rige Host kleve to Exeinplarer skudte ker i Nærheden, hvilke opbevares i Esmarks Samling. Y» Å n s c r e s, Svommefiigle. a . Longipennes . Maager» 170 » Stevna Hirundo. Terne. MakreSterne» — Er maaskee den eneste af denne Slægf, som forekommer ved Nor- ges Kyster, i det mindste er St. arctica endms ikke observeret ker„ ei heller St. Dongalli , der dog efter Temmincks Angivende skal forekomme kos os. Deri- mod ville nogle reisende Engelændere i forrige Aar kave seet St. cantiaca ved Nuinmedalen i Trondkjem. 171. Larus ridibundus. Lattermaagen, — Er skudt ved Bergen af Stiftamtmand Gkristie, og opbevares i det derværende Museum. Nilssons Udtryk, at den aldrig forekommer i Norge, burde vel derfor rettes til ,5hoist sjelden.” 172. L. eburneus » Hvidmaagen. — Er ogsaa skudt ved Bergen* 880 II. R a s c li 17 o. L. tridactylus \ Trelaaet Maage. Krykje. — Viser sig’ lier ved Christiania ikkun sildig om Hosten. 1'74. L. canus . ASmindeSig JHaage. Fiskmaase. Graamaage. — Er her, ligesooi overalt inde i Fjordene, den aloiin- deligste Maageart. 178. L. argentcitns . Stor Graamaage. Sildemaage. Sæing. — ■ Be ældre Individer ere ikke hyppige her iside i Fjorden. Berimod ere Ungfuglene om Hosten herinde 1 temmelig Mængde. 176. L. glaucus. Islandsk Maage. — Det er udentvivl denne Art, der onder dette Navn om Vinteren viser sig temmelig hyppig ved Jædderen og Lister; thi den angives at overgaae Svartbagen i Størrelse. Formo- dentlig forekommer ogsaa Larus leucopterus ved vore Kyster. «s 177 . X. marinus. Havmaage. Svartbag. — - Be ældre In- divider vise sig kon sjelden langt inde i Fjorden. 178 . L. fuscus. Sildemaage. Guolfotling. — deg har in- tetsteds treffet clcn i saadan Mængde som paa Bergens Khed, hvor den ikke er det ringeste frygtsøm, da den ellers er en af de skyestc og forsigtigste af hele Slægten. * 179. Lestris catarrhactes. Skoa. — Er aldrig observe- ret her i Omegnen, og forekommer vistnok knn sjel- den selv ved Norges nordlige Kyster. 180 . L. pomarina. Bredsfjertet Jo. — Forekommer om Hosten ikke sjelden inde i Fjorden. Efter de stærke Storme i denne Efterhost har den endog været hyppig, og mange ere skudte. Et Individ er endog skudt i Ilakkcdalcn. 18 ly Ly parasiiica. Jo. Tyvjo. Elef. Trulort. Maagcskidt. — Iler inde i Fjorden viser den sig sjeldnere end om Norges Fugle. 381 den foregaaendc Art. Ude mod Havet er den dcrimod al- mindelig. Paa min Peise i 1833 saae jeg paa Sydky- sten blot morkfarvede Individer. Paa en lille Oe ved Mandal blcve skndte 2 Hanner og 1 Hun» Deres Fagter lode formode, at de der Lavde sit Mede, som det dog’ ikke lykkedes os at tinde. Åt saaledes de morkfarvede Hanner ere avlcdygtige, formoder jeg’ saa- vel deraf, som af tiere Jægercs og' Fiskeres eenssfcm- mige Udsagn, at de ofte Lavde scet Legge Magcrne af eens Farve ved Mederne. Derimod torde vistnok Nilssons Mening, at Individerne med Lvidt Underliv ere Hanner, i ÅimindeligLed være rigtig , og at man yderst sjelden træffer Hunnerne med denne Farvetcg- ning* * 182* Proccllciria glacialis ♦ Stormfugl. Havhest. — - Fo- rekommer vistnok hoist sjelden om Vinteren ved Nor- ges sydlige Kyster, Jeg kar Lort fortælle , at den engang skal være skndt ved Kongsberg, men tvivler derom. Diomedea chlororhyncus ♦ Guulnæbbet Ålbatros, — som forrige Host blev fanget paa Eger, og nu op- bevares i Esmarks Samling, kunne vi vel ikke regne til vor Fauna, da den saavidt mig bekjendt ikke no- gensiede forken cr scet nord for Æqvator. * 185* Thalassidroma pelagica,' Procellaria pelagica Lin. Stormsvale. Siirron Peter. Lever Lars, — Viser sig sjelden ved Kys terne, To Gange er den skndt her i Fjorden, I dette Efteraar under de hæftige Storme viste den sig inde i Piperviigsbugten. 184 , Puffinus Anglorum * Skrabe. Lire. — Skal underti- den vise sig for Fiskerne, som ligge ude paa Storeg- 382 II. R a s c li gen, ifolge Stroms Beretning, der dog turde trænge til vderligere Bekræftelse. ti u b , Lamellirostres, Gaasfugle. 186 , Cygnus musicus , Vild Svane, — Forekommer seen- hostes og om Vinteren hist og her ved aabne Steder i Elvene og Indsøerne, Hos Sorenskriver Irgens fan- gedes en, som hlev tam, og i flere Aar fulgte med Gjæssene, 186 . Anser segetum . Vildgaas. Graagaas. Gauk — Om Vaaren trække de paa deres Reise mod Norden her forbi i temmelig Ulængde. Be flade Oer i den nordlige Ende af Oieren er deres fornemste Hvileplads, Om Hosten gaaer deres Træh mere langs Sokysterne. 187 , A. albifrons , Blæsgaas. — Forekommer vistnok sjel- den her i Omegnen. Universitetsmuseet besidder et yngre Individ skudt ved Oieren Hosten 1828. * 188, A . leueopsis. Fjeldgaas. — - Blandt nogle fra Ost- fiumarken af Provst Deinholl indsendte Fugle faudtes ogsaa denne Art, men aldeles bedærvet. 189 , A* torqvatus . Anas Bernicla Lin . Gauk • — Inde i Fjorden er denne Gaasart hos os et Særsyn, I afvigte Foraar skal et Exemplar være skudt ved Næsodden. i Vaartræktiden er den især hyppig langs Norges syd- lige Kyster omkring Næsset, hvor den ivrigt efterstræ- hes af de derboende Jægere. 190 . Anas Tadorna. Fagergaas. Ringgaas, -- Viser sig sjelden langt inde i Fjorden, Som en merkelig End- tagelse maa anfores, at Esmark har seet en Flok at disse Fugle ved Tyri fjordens sydlige Ende. Samme om Norg es F ugle. 383 Aar blev den ogsaa skudt i Hijosen og Tellemarken, Paa Jæddcren er dcu især hyppig, * 191 , A, clypeata . Skovland, - — I Vaaren 1823 hfev cn Hau skudt her i Nærheden, 192 , A . Boscas. Vildand. Stokand. Græsand. ■ — Er al- mindeJig, 195, A . acuta, Spids Aud. — Forekommer her temmelig sjelden. 194. A. Penelope . Brunnakke, Pipand, — Er lier om Hosten i temmelig Mængde, 19 o, A. Ci * ecca , Krikand, Lortand. — Er næst Stokan- den om Sommeren den almindeligste, 190, Fidigula cristata. Topand» — Forekommer sparsomt Host og Yaar saavcl i Fjorden, som Indsderne 197. F ♦ Marila , Bjergand. — Er undertiden om Hosten og Vaaren temmelig hyppig, 198 . F, fusca. Svart And, Sjo - Orre, — E r Yaar og Host meget almindclig indc i Fjorden, Yed Midtsom- merstid træffer man ogsaa her Flokke af Hanner, som ere vendte tilbagc fra Fjeldvandene, me dens Hunnerne ruge* 199. F. nifgra, Sjoorre. — Er langt sjeldnere end fore- gaaendc Art, dog ere undertiden om Hosten Ungfug- lene inde i Fjorden i temmelig Hængde» 200 . F, Clanyula , Skjæra ml, Hviinand, Knipand. Er om Vaaren hyppig, om Hosten dcrimod sjelden indc i Fjorden 5 om Vinteren seer man den ofte i Elvene i de aabnc Steder. 201. F \ Sl elter i. Steilers Ånd. — Fandtes ligelcdes hlandt de af Brovst Deinboll fra Ostlinmarkcn sendte F ugle, 202. F. lnstrionica . — Aofores af Nilsson med Tvivl om dens Forekommende i Skandinavien, 384 H. R a s c li 206. F. glacialis. lisand. Havelle. — Host [og1 Vaar er den temmelig hyppig her i Fjorden. Enkelte klække formodentlig i Fjeldvandene sondenfor Dovre. Platon shjod en i Val d ers i fuld Sommcrdragt. 204, F, mollissima, Ederfugl. Ersteg (Han)^ Ere (Unn). — Overalt paa Kysten er den talrig? men fredes ikke forend i de nordlige Egne, hvor den ogsaa fmdes i uhyre Mænp;de. Cu i.3 200, F. spectabilis . Erkonge. — Forekommer ved Ky- sterne af Finmarken^ men er ogsaa skudt ved Trond- hjem. 206. Mergus Mcrganser, Stor Fiskand. Stokand — og 207. 31. Serrator , Siiland, Fiskand. — ■ Ere almindelige. Enkelte holde sig om Vinteren ved Åabningerne i stærkstrommende Elve. 208. 31. Ålbellus, — Er meget sjelden. Den er skudt om Vinteren 1830 af Pastor Kaurin i Sigdal^ og sam- me Aar her i Ågerselvcn. c. Steganopodes. Pelikaner. 209. Sula Bassana. Havsulen. — Forekommer meget sjelden inde i Fjorden. Hosten 1823 blev en ihjel- slagcn af en Bonde ved Frederikshald. Foraaret 1834 blev en dod Fugl af denne Art fonden mel J em Chri- stiania og Brobak. Paa Vestkysten sees den ikke sjel- den under Vintersildeliskeriet. 210. Fhalacrocorax Carbo . Storskarv. Qvitlaaring. Åale- kraake. — Forekommer enkel tviis inde i Fjorden om Hosten? og sees da undertiden langt inde i Landet ved Elve og fndsder. Den er saaledes skudt paa Min- gerige, Hadeland og Aschim. Den er paa den sydlige Dcel af Norges Vestkyst sjeldnere end om Norges Fugle. 385 211. P . cristcitns, Sinaaskarv. Topskarv, — Den tindes i Mængde især naar man er kommcn Stavanger forbi. Derimod kommer denne Art ikke ind i Fjorden og’ det Indre af Landet. d. Pyyopodes . Gumpfodede Fugle. 212 . Podiceps cristatus. Toploin. Hvidstrubet Dykker. — * Er sjelden. Pastor Soinmerfeldt kar om Sommeren seet den i Valders. 2 Exeniplarer skudte ker i Nær- heden opkevarcs i Esmarks Samling. 215. P. ruhricollis . Graastrubet Dykker. — Forekommer hyppigere end * 214. P. arcticus , — der ligelcdes er skudt liciy og fin- dcs i Esmarks Samling. 215. P . minor. Den lille Dykker. — Er ogsaa skudt her i Fjorden, og af Pastor Kaurin i Sigdal. 216 . Colymbus ylacialis . lislom. fiav-Imoicr. — Sees saare sjelden inde i Fjorden, hvor jeg kon veed at den 2 Gange er skudt. Paa Vestkysten er den ikke sjelden. 217. C. arcticus . Ålmindelig Lom. — Er meget hyppig, saavel inde i Fjorden, som paa Ferskvandene. Om Sommeren sees den her i Fjorden i smaa Skarer, hvil- ke maaskee ere vegre ikke parrede Individer* De 2 Exemplarer, som jeg paa denne Tid har undersogf, vare Hanner. Jeg har seet den haade med 1 og 2 Unger. 218. C . septentrionalis. Srnaalom. — Er Yaar og Ildst ålmindelig, men findes ikke her i Fjorden om Somme- ren. Paa de lave Oer i Nordlandene fandt Esmark den i Mængde. 219 . Uria Troile, Spidsnæbbet Alke. Lom vie. — - Er sæd- I. 4 Db 386 H. Ras ch vanlig om Hosten lier indc i Fjorden i stor Mængde, og viser sig gjerne for Alca Tordaj begge forfol ges ivrigt af Jægerc og Ikkejægere. I gode Aar skydes vistnok alene af Byens Jægere 3 - 4000. 220. Ur i a Grylle . Teiste. Peer Brikker. — De gamle Individcr sees sjelden indenfor Brobak, de yngre ere derimod om Hosten temmelig almindelige. 221. JTeryuhis. Alle. Alkekonge. — Naar den egentlige Alkejagt er forbi, og Kulden begynder at krave de inderste Bugtcr af Fjorden, viser denne lille So- fugl sig undertiden i stor Mængde. Stundom forvil- der den sig ogsaa paa fndsoerne og Floderne dybt inde i Landet. Den er saaledes skudt i Vormen, Mjo- sen og ved Kongsberg. 222. Mormon arcticns . Alca arctica Lin. Lundefugl. Gronlands Papegoic — Lage Individer forekomme enkeltviis indc i Fjorden om Hosten. Engang er og- saa et ældre Individ skudt af Capitain Flood. 225. Alca Torda . Alke. Krumnæbbct eller brednæbbet Alke. — Er skyere end Uria Troile, og Loldcr sig sammen i slorre Flokke. 224. Alca impennis. — Er i lang Tid ikke bJcven seet ved Norges Kyster. Gjennem Stud. med. Scbubler er jeg bleven underrettet om, at den i Vinter er bleven dræbt i Nærkedcn af Frederiksstad. Af danske Tidender seer man, at den i indeværende Vinter er fanget i Jyl- land. om Norges Fuglc. 387 Almindclig Oversikt, Shandi- navien. Norge. Christia ni a. Aceipitrcs falconini . 18 17 17 Falco lanarius findes ikke i Norge. strigini . 12 10 9 Stri: x noctua og’ flam- men ere blot fundne i Sverige. 1 Passeres scansores ........ 10 9 9 Ticus medius mangler. Ambidatores anguliro - sires 2 2? 2? Jlerops Apiaster er u vis. Ambidatores gregarii . 14 12 12 Graccula rosea og Orio- lus Galbida mangle. Ambidatores sericciti. . 1 1 1 Chelidones 5 O 5 canori. . . 35 32 29 Sgtvia philomela, Luci - wza. nisoria. Tilbys. Si- j bilatrix , arundinacea og Antluis campestris forekomme ikke i Norge. i Ambidatores tenuiro- stres . . 3 3 3 Ægithali 9 8 7 Panis cyaneus mangler. Ambidatores passerini, 27 23 23 388 H. Ras cli S kan di- ii avi en. Norge khrisfia nia Alauda cr i stat a , Embe- riza ininaria E. ruslica og' Loxia leucopfera ere endnu ikke fond sic iNor- s>c; doff ville visinob dc / O 2 sidstnævnte i Fremti- den blive ftmdne Inden vore Grændser. - Passeres Amhulatores Columhini 3 3 2 GaJJhiæ . . . * ♦ ♦ , . 7 7 0 Gr alke pressirostres ....... 11 9 8 Otis tar da og Tetrax mangle. Cultrirostres ...... 7 4 3 Ciconia ni gr a y Ardea stellaris og minnta ere endnu ikke fundne i Norge. / - Falcati . 1 1 - Limicolæ . 24 22 21 Totanus semipalmatns og Ltmosa melanura ere endnu ikke fundne i Norge. 3Iacrodactyli . Gallinula Porzana og 5 3 2 cloropus ere endnu ikke fundne i Norge. Hygrobatæ 3 2 2 Recuvvirostra Avocetta mangler. *es Loncjipennes . ♦ «♦..♦ Stevna Caspia , arctica , mimita , leucoptera og nigra . Larus minutus og leucopterus ere end- nu ikke fundne i Norge, men det kan ansees for utvivlsomf, at den Sidst- nævnte og maaskee Stev- na arctica forekommer ved vore Kyster. Lamellivostves ...... Cggnus Olor , Ansev ci- neveas og vnficollis Anas Stvepeva og Qvevquedu- /«. Futigula fevina og perspicillata ere en dim ikke fundne i Norge, dog turde maaskc den Sidslnævnte ogsaa Godes kos os i Ostlinmarken. Steganopodes ...... Phalacvocovax medias JSils . Godes ikke hos os. Pygopodes ........ Podiceps auvitus og cov- nutus ere endnu ikke iagt- tagne hos os. Skamli- navicn. Christia- nia. Norge. 22 15 9 Sl 24 20 4 2 15 IS • 12 269 218 104 390 IX. Om Stjernernes Fun Lien. Af Chr ♦ Langberg. fekjdndt Ideen om at udledc det i det fiilgende omtalte Phænomen af Lovene for Lysets Interferens allerede for længere Tid siden har været an gi vet af Arago, har jeg dog ikke troet det overflodigt her at forsdge kortelig ndiere at udvikle dette, da man endnu i flere nyere astronomiske Verker efter de ældre rVaturforskeres Mening forklarer Stjernernes Funklen som en Folge af Lysets Refraction, og desuden liidtil ingen Reel af Lysets Undulationstkeorie har været fremsat og udviklet i vort Sprog, og saaledes for flere norske Læsere af Magazinet tiirdc være uhekjendt. JBfandt de mange Phænomcner, der saagodtsoin daglig forekomme for vorc Oinc, og dog, deels slet ikke, deels scent have erholdt nogen tilfredsstillende Forklaring, horer ei, der i saa hoi Grad bidrager til at forherlige et af Na- turens praglfuldeste Sktiespil, at det allerede tidlig maatte tildrage sig Enhvers Opmerksomlied , nemlig Sljernernes saakaldte Funklen. Man hemerkede snart, at Aarsagen til denne Bcvægelighed, dette Liv i den uendelige Stjerne- v rim mel ikke maatte soges kos disse selv; thi den samme Stjerne funkler ikke altid lige stærkt, deus Funklen er af» hængig af dens lloide over Horizonlen, og af Atmosphæ» Clir. Langberg om Stjernernes Funklen. 391 rens Tilstand. Sljernerne funkle nemlig stærkere lavt påa Himmelen., end naar de have nauet en slorrc Moidc; stær- kere naar Luften er urolig og opfyldt med Dunster, end naar den er ganske tor» Derfor vise ogsaa lagltagclserne, at dette Pliænomcn ikke (inder Sted i de meget varme og torre tropiske Egne, livor Luften næsien stedse er klar og fri for Dunster^ hvorimod i vorc nordlige og kolde Clima- ter, hvor Luften stedse er meer eller mindre urolig og op* fyldt med Vanddampe, Stjcrncrne næsten altid sees at funkle. Forresten viser denne Funhlen sig alene for hlolte Oine, thi i gode Kikkerter reduccres selv den stærkest funklende Stjerne til et roligt skinnende Lyspunkt 5 tillige bemerkes dette Phænomen alene ved Fixstjernerne, ikke ved Planetcrne, der netop ved deres rolige Gfands sa a tydelig adskille sig fra de ovrige Stjerner, og derved let kuniic ophndes paa Himmelen. Dc fleste ældre Naturforskere have anseet denne Flink* len som en Bevægelighed hos Stjernen, en Zittren, hvor- ved den bringes til hurtig at forandre sit Sted paa Him- melen; og da nu Phænomenct ganske betinges af Atmo- sphærcns Tilstand, betragtede man det som en Art Bcfrac- tion, og’ sogte Grundeii dertil i Luftens og Vaudcts forskjelli- ge Brydningskraft, saaledes at de i Luften svoramende Dunst- partikler, som Lysstraalcn paa sin Vei modte, hoiedc denne ud til forskjellige Sider, og derved foraarsagede, at det ly- sende Punkt syntes at være i en bestandig zittrende Bevæ- gelse. Imidlertid synes allerede den Betragtning, at Stjer- nerne ikke funkle, naar de sees gjennom en Kikkert, at være tilstrækkelig til at indscc det Fcilagtige i en saatian Forklaringa thi det cr klart, at en Bcvægelse, der allerede for det blotte Oie er hemerkelig, mangegange forstorret i Objeetivglassets Focus, endog maaltc bringe Stjernen til 892 Chr* Langberg at vandre frem og* tilbage i Kikkertens Feldt, og ingen- lunde kunde forsvinde, En opmerksoni fagltagelse vil desnden vise os, at Stjernerues Funklen ikke bestaaer i nogen Bevægelse kos samme, eller nogcn Stedforandring, men snarere viser sig som cn afvexlende Skikken og Tæn- den af Stjernens Lys, eller rettere, som om Intensiteten af dens Lys hurtig varierede, blev siærkere og svagere*). Dette maa nu strax lede til den Formodning, at Stjernerues Funklen er et Inderferens-Phænomen , hvilket bliver endou sandsynligere ved en lagltagclse, Arago har gjort, og hvorved han allerede for længere Tid tilbage bragtes til at angive Grunden til denne Stjernernes Funklen at maatte so&es i Loven for Lysets saakaldte Interferens. Denne lagitagelse anfores i Ånnaics de chimie et pbysique XXVI, (cfr. Pogg. Ann, XXIII) saaledes: Det bar længe været bekjendt, at man ved en Forsky- del se af Ocularct i Kikkerten kunde gi ve det utydelige Bill ede af en Sljerne stedse storre og storre Dimensioner} men Arago kar forst gjort opmerksom paa, at ved denne Forskydelse Billedets Midte frembyder en cirkelrund og vel begrændset, afvexlende lys og mork Skive, saaledes, at In is ved en bestemt Indskvdelsc af Ocularct Skiven viser e. sig som en sort Prik i Midten af Billedet, vil den ved en fortsat Indskydelse vise sig lys, ved en storre Indskydelse mork, o. s. v. Dette Pkænomen staaer nu ikke alene i Forbindelse med Stjernernes Funklen, men kån selv gi ve et Middel til at maale samme, Sæt at Ocularct beSnder sig i en saa- dan Stilling, at den endnu aldeles morke Midte af Stjer- r) At ogsaa ældre Astronomer Iiave betragtet Phænomcnct saa- ledes, kan t. Fx. sees af Scliuberts Ihcoretiscke Astronomie 11. p. 28. om Stjernernes Funklen. 393 nens Billede er ganske nær ved at blive lys. Hvis Stjernen ikke funkler, vil Billedets Udsecudc blive constant} men funkler dcrimod Stjernen lidt, saa viser sig midt i den sor- te Flck fra Tid til anden et lidet Lyspunkt, ligcsom om man i dette Oicbiik bavde skudt Ocidaret en Smule læn- gcre ind, Er Stjernens Funklen vedholdende, saa vedva« rer dette uophorligt. Alle disse Omsfændigbeder udlcdes let af den af Ara- go givne Forklaring af Stjernernes Funklen, ifolge hvilken dette Pbænomen er en Virkning af Straalernes Interferens 5 hertil bchovcr man alene at antage en nok saa ubetydelig Forskjel i Tælhed og Temperatur af de Skikter af At- anosphæren, som Lysstraalen paa sin Vei til Oiet gjennem- lober. Denne Aragos Forklaring bcstyrkcs end mere ved et andet Pbænomen, der ofte ledsager Stjernernes Funklen, især i Atmospbærens lavere Begioner, nemlig Stjernernes hurtig vexlende Farve. De forskjellige Farvetinler variere saa burtigt, at de let undgaae den mindre opmerksomme lagttager,- men man kan ved et simpelt Middel forlænge deres Virkning paa Synsnerven, og saaledes gjore dem ty- deligere. Bringer man nemlig Kikkerten, hvori man be* tragter Stjernen, i en sagte zittrende Bevægelse, t. Ex. ved at slaae den lidt med Haanden, saa vil Stjernens Bil- lede beskrive forskjellige lysende Curvcr i Kikkertens Fcldt, iigesom et glodende Kul, man dreier om i en Kreds, vi- ser sig som en lysende Linie. De hurtig paa hinanden folgende Farveforandringer ville da blive tydelige derved, at de forskjellige Dele af den beskrevne Linie ere forskjel- lig! farvede. I den folgende korte Udvikling af Interferens- Thco- rien, der blot er et Uddrag af Fresnels og Herschcls Af- I. 4 Bb 2 394 Chr. Langberg handlinger over denne Deel af Lyslæren, vil jeg forsoge at vise, hvorledes Stjernernes Funklen ved Hjælp af denne Theorie lader sig forklare. Undulationstheorien forudsætter, at Lvset fremkommer ' i ved Svingninger i et overalt udbredt yderst fiintFluidum, Ethe- ren, som ved den hurtige Bevægelse af det lysende Legemes Partikler sættes i svingende Bevægelse, paa samme Maade som Luften ved de lydende Legenicrs Vibrationer. Svingnin- ' gernes Udstrækning eller Amplitude bestemmer da Lysets Intensitet, og deres Hurtighed dets Farve, paa samme Maade som Amplituden og Hurtigheden af Luftens Sving- ninger bestemmer Tonens Styrke og Hoide. Denne The- orie, som for har modt saa megen Modstand, er nu saa uddannet, saa almindelig anerkjendt, at den maa ansees som en af de bedst begrundedc Tbeorier over Naturen, og med Hensyn til de forste Principers Simpclhed og Elegant s og den næsten forbausende Noiagtighed og Sandbed, hvor- med den formaaer at fremstille og forudsee Lovene for Kogle af Naturens tilsvneladende meest complicerede, meest gaadefulde Pbænomener, i den almindelige Gravitationsthe- orie bar sin eneste Rival. Enhver Etberdeels Bevægelse, dennes Hurtighed og Storrelse bestemmes altsaa ved Bevægelsen af det lysende Legemes Partikler, hvorfra den bar sit Udspring, og er afhængig af denne 5 men man maa tillige antage, at en- hver Etberdeels Forrykkelse af sin Ligevægtstiliing er uen- delig liden, eller saa liden i Forhold til Yirkningssphæren af Delenes tiltrækkende og frastodende Kræfter, at den for- rykkedc Deel ikke losriver sig fra det Hele, eller forstvr- rer de nærliggende Deles Orden ved at antage en ny, fra den forrige forskjellig, LigevægtsstiUing. Betragter man altsaa blot saadanne uendelig smaae Forrvkkelser af Lige- om Stjemcrnes Funklen. 395 vægtstilstanden, saa der ct klart, at den derved frembragte accelererende Kraft, eller den Kraft, som stræber at bringe den forrykkede Dcel tilbage til sin Ligcvægtsstilling, maa være proportional med Afstandcn fra Hvilcpunktct og ret- tet mod samme, forudsat at Middelet i alle Retninger bar sam- me Elasticitei, og at folgelig de lysende Partiklcrs Vibrationcr maae skee efter samme Love, som de sinaac Pendelsving- ninger, altsaa være isochroniske. Heraf udledes let, at den ly- sende Partikels Hastighcd i et givet Oicblik er proportio- nal med Sinus af en Bue, der voxer med Tiden, eller, naar v betegner Hastigbcden, t Tiden, C og A Constanter, saa er v = C. sin (At.) naar Tiden regnes fra Bevægelsens Begyndclse; og, naar man anscer den Tid som Eenbed, der forlober fra Parti- kelen gik ud fra, og til den kommer tilbage til sin Lige- vægtsstilling, eller Tiden af en beel Svingning, bar man v = C. sin. (2 n t) hvor rc som sædvanlig betegner den balve Cirkelperipberie. Vi ville dernæst betragte dc Endulationer, som denne •lysende Partikels ilevægclser frembringe i Etberen. Ved Forplantningen af en Revægelse i eensarfede ela- stiske Media meddeles hver Partikcl eller Moleculc en li- geartet Bevægelse af den foregaaende Molecule, denne meddeler den igjen til den fblgcnde, o. s. v., og enhver Molecule vil, efterat have meddelt sin Bevægelse til den folgende, selv blive i Hvile, hvis ikke den oprindeligc Im- puls fornyes. Men, for at Bevægelsen ved saadan Medde- lelse kan forplantes, medgaaer nogen Tid, der er afhængig af Middelets Elasticitct. Bevægelsen af en Molecule, der bar en vis Afstand x fra Bevægelsens Udspring, begynder ikke for en med denne Afstand proportional Tid er forlo- 396 Chr. Langberg ben, lig tlea hvori den forplantedc Impuls med censformig Hastighed gjennemlober denne Afsland; en Hastighed, der som bekjendt for Lyset er omtrent 40000 Uliil i Se- enndet, for Lyden derimod, paa Grund af Luftens mindre Elasticitef, kun omtrent 1000 Fod i samme Tid» Fftex- Forlobct af Tiden t er altsaa Ilnrtigheden af Ethermofe- culernc i hvilkclsomhelst Punkt afRummet proportional med den, som den lysende Partikel besad i Qieblihhet t — -r- hvor x som for betegner Åfstanden fra BevægeSsens Kilde, * X Længden af en Lysbolge, eller den Strækning, som Ly- set gjennemlober i en Tidscenhed, eller medesis den lysende Partikel iidforer en beel Svingning. Altsaa bar man i dette Tilfælde flastiglicdcn v r= at sin ^2 u | hvor a udtrykker Intensiteten af Oscillationsliastiebeden. Ved fljælp af denne Formel, der udgjor Fundamental- loven for bcle Intcrferenscalculcn, kan man nu let beregne Intensiteten af de Vibrationer, der frembringes ved Inter- ferensen eller Sammenstbdet af flere Bolgesvstemer , saa- snart man kj ender disses Intensitet og indbyrdes Beliggen- het!» I) enne Beregning bar Fresnel fbrst udfort i sin shjonne AfbandKng om Lysets Oififraction, og er derved kommen til folgende simple Rcsnltat; ??Hvor stort endog Antallet af de forskjellige Rolgesysfemer, og Storrelsen af de dem adskillende Intervaller end ere, saa kan man dog stedse for hvert System sætte dets Componcntcr, henforte til to fæl- !es Punkter, der ligge ^ af en Undulat ion fra hinandeu» t^aar man da efter deres Fortegn, enten adderer eller sub- traherer Intensiteterne af de til samme Punkt henforte Componenter, saa reduccrcr man den totale Bevægelsc fil to, ved et Meilemrum af X Lndulation adskildte Bblgcsy- 397 om Sfjernernes Funklen. steiner; og Qvadratroden af Summen af Qvadraterne af deres Intensileter er lig Intensiteten af deres Resultant* Det er aldeles den samme Fremgangsmaadc, som man an- vender i Statiken for at Onde Resultanten af et bvilketsoin- iielst Anta! Kræftcr. Længden af en Lysbolgc svarer her til Cirkclperiphcrien i det statiske Problem, og’ en Afstand af 1 Undulatiou mcllem to Bolgesystemer, til en Bue lig ~ af Peripherien eller en ret Vinkel me! lem begge Gom- ponenterne.” Rigtigheden beraf indsees let paa folgende Maade. Hasfighederne af to Bolgesystemer, hvis Gangforskjel er c, og hvis Intensitetcr ere a og b, kunne, efter hvad oven er anfort udtrykkes ved Formlerne a. sin 2 7C (t — i-Yj og l>. sin 2 man Onder da ved disse to Fdtryks Addition, at deres Sum kan bringes til folgende Form Å. sin, Jj2 r: — ij, (2) hvilket Fdtrvk alfsaa forestiller den ved deres Interferens frembragte Bolge, og hvor i og A bestemmes ved Lig- ningerne A. eos. i a -j- b» cos. ^2 it A. sin, i — b. sin. ^2 (3) og Å'2 = a2 -j- h2 -j- 2 ab, cos. ^2 r. J_ ) og man seer let, at A netop udtrykker Resultanten af to Kræfter a og b, der danne Vinkelen 2 tc — med binamlen. Antages nu Gangforskjcllen c lig ^ Fndulalion, saa redn- cerc Gdtrvkkene 2 og 3 sig til folgende (I) a. sin. [ 2 * (t — y)J og -f- b, cos. [“2 ~ (t — y) j 398 Chr. Langberg (2) A. sin. [2 * (t - i) - i.] (3) A. cos. i a, A* sin* i = b, A2 = a2 -j- b2. hvor A er lig Resultanten af to Kræffer a og b, der dan- ne en ret Vinke! med binanden* Da det nys anforte Udtryk (2) bar aldeles samme Form som de, ved hvis Addition det er fremkommet, saa er fol- gelig den resulterende Bolgc stedse af samme Natur, som dens Gomponcnter, d. e. frembringer Lys af samme Oscil- lationshasfighcd eller samme Farve, og er kun forskjellig fra Componenterne i Intensitet. Combinerer man denne successiv med nye Bolgcr, saa linder man, at disse Funo tioner besidde den merkelige Egcnskab, stedse at frembrin- ge Udtryk af samme Form, Efter at Fresnel saaledes bar viist hvorledes ResuStan- ien af et hvilketsomhelst Antal Bolgcsystemcr kan bestem- mes, viser han endvidere hvorledes alle Diftractionsphæno- mener alene ved fljælp af disse Interferensformler og det saakaldte Huygens Princip kunne beregnes og forklares. Dette Princip kan saaledes fremstilles: ”En Lysbolyes Vibrationer i ethvert af dens Punkter kunne hetraytes som Summen af de Elementar - Bevæyelser , som alle Dele af denne Bolye , naar de havde virket enkelt eller hver for sig, fra enhver af denne Bolyes foreyaaende Stillinger i samme Oieblik vilde have sendt til dette Punkt P Det er nemlig klart, at naar en lysende Partikels Sving- ninger forplantes gjennem ct Middel af eensformig Elasti- eitet, ville alle Punkter af dette Middel, der have samme Af- stand fra den lysende Partikel, altsaa ligge paa samme iuig- leflade, ogsaa have sarnme Hastighed, eller alle deres Sving- ninger maae være af samme År f og skee samtidige men da nn ethvert oscillerende Punkt af det elastiske Fluidum om Stjernernes Funklen. 399 selv maa blive Centrum for ct nyt Bolgesystem, saa seer man let, at ethvert Punkt af dette Fluidum hvortil Bevæ- gelsen naaer, ikke alene paavirkes af det lysende Punkts oprindclige Vibrationer, men ogsaa af alle disse andre se* cundære Bolgesystemcr, Men nu folger det af Mcchani- kens bekjendtc Princip for smaae Bevægelsers Coexistens , at de Vibrationer, som opvækkcs i et hvilketsomhelst Punkt af et elastisk Fluidum ved flere forskjellige Impulser, ere Jig Resultanten af alle de Bevægelser, som fra disse for* skjellige Oscillationscentra i sammme Oieblik meddeles dette Punkt, hvor forskjellige disse Middelpunkters Antal og Be- liggenhed, disse Bevægelsers INatur og Epoche, end kan være, Lad O betyde det lysende Punkt, BÅC Lysbolgens Overflade i et givet Oieblik, P et Punkt af det elastiske Middel, bvis Bevægelse vi ville undcrsoge. I)a ville alle Punkter, der bcflnde sig paa Overfladen af den Rugle, hvis Radius er OA, have samme flastighed , og alle deres Svingninger skce samtidig. Ethvert Puukt af denne Kug- lefladc vil nu atter blive Centrum for et nyt Bolgesystem, og Bcvægelsen i P vil være Resultanten af alle disse Bol- 400 Chr. Lang- berg gers Bevægclse. For Simpelhcds Skyld ville vi alene be- tragte de Oscillationscentra , som ligge i Figurens Plan; bvad der gjelder om disse bau man siden let udstræbkc til den hele Overflade. Af alle de Undulationer, der fra et- hvert Punkt af Fladcn BAG sendes til P , er den dirccte Bolge OAP den, som kar den korteste Vei at gjennemlobe, og altsaa forst ankommer derhen. Lader os nu i Tanken dele Buen BÅC i mange sinaae Stykker af saadan Længde, at Forskjellen incllem to hosliggcnde Delingspunkters Afstand fra P er Hg ^ Undulation, eller at den forst ankomne af de Bolger, der udgaac fra disse to Delingspunkter, er en kalv Undulation forud for den anden; det lader sig da be- vise, at de i Nærheden af Normalen OP liggende Delings- stykker ere meget ulige, men nærme sig hurtig Lighedcn jo Sængere man fjerner sig fra Punktet A, forudsat at Af- standen AP er meget stor i Forhold ti! cn lialv Undula- tion. Af denne Lighed folgcr, at de indcboldc et lige An- ta! Oscillations-HIiddeJpnnkter, og sende cn ligestor Lys- mængde til P. Vel er det saa, at denne Lysmængde er afhængig af, efter hvilken Lov Intensiteten varierer rundt om Oscillations-Middelpunktet, hvorom a priori endnu Intet er os hekjendt; Erfaring lærer os alene, at Lysets Intensitet hurtig aftager, naar den Helning, hvori de seeundære Bolger forplantes, afvigcr fra den dirccte el- ler primære Bolge. Dog, hvordan nu end denne Lov er, saa maa dog den fra de hosliggcnde Belestykker ndscndle Lysmængde være ligestor, da de herfra udgaaende Straaler, paa Grund af disse Deles, i Forhold til deres Storrelse, store Afstand fra P, næsten ere indbyrdes parallelle, og altsaa hcHndc sig under samme Omstændighcdcr. Det vil nu af det Foregaaende være klart, at da enhver fra de for- skjellige Punkter af det ene af saadannc to Stykker f. Ex. om S tjern ersies Fu nid en* 401 fe udscudtc Bolgcr sfaaer Ty Fndulation tiibagc for den tilsvarende, der udgaaer fra de forskjellige Punkter af del hosliggcnde Styl.be de, ville de efter Lovene for Ly- sets Interferens ophæve hiuanden, eller deres Resultant væ- re = 0, Tlu do af disse 'saium'cnliorende Elcmentærhol- ger i Punket P frembragte Osciilationsbcvægelser, folge- lig ogsaa de ved disse opvakte accelcrerende Kræfter, ville være ligestorc, men af modsat Fortegn, og aflsaa bolde binaiiden Ligevægt, eller med andre Ord opbæve hinan- den. — Eller strængt laget, det fra et af disse Stykker f. Ex. ef udsend-te Lys vil opkævcs ved Halvdclclcn af det foregaaende Stykke de og Halvdelen af det eflerfdlgende fg$ tid, naai* Intensitctsforskjellen me! lem Straalerne fra to hosliggcnde Stykker er en uendelig liden Størrelse af forsle Orden, saa er den kim en uendelig liden af anden Orden mel lem et Stvkke oo- det aritkmetiske Middel mel- c U lem det foregaaende og efterfolgende Stykke, og man be- gaaer altsaa ingen Feil ved i Regningen at sætte et uen- deligt Antal af disse smaae Forskjeller ud af Bctragtning. Alle S? ra aler, der have nogen merkelig Inclination mod OAP, ophæve altsaa hinanden, og alene de med OP næsten parallelle Straalei* kave nogen virksom Indflydefse paa Dannelsen af den resulterende Dolgc* Man kan derfor i Regningen antage, at de have samme Intensitet, (da de Straaler, for hvilke alene denne Antagelse var urigtig, in- gen Indllydelse have paa Lysmængden i P) , og integrere fra ~|- oo til- — oo efter Frcsnels Interfcrcnsformlcrj man fin der da i det her betragtede Tilfselde, hvor jeg alene in- tegrerer i Figurens Plan, at den af alle disse Elcmentær- Bevægelser resulterende Bolgc staaer -g- Undulation tilbage fGr den fra A direct ankomne Bolgc. Er nu det Middel, hvori Lyset forplantes, af eensfor- 1. Ce i 402 Chr. Langberg mig' Elastieitet, saa er ogsaa Intensiteten i den oprindelige Bofge BÅC overalt ligesfor, og denne eensformige Inten- sitet maa, medens Bolgen skrider fremad, stedse vedlige- liolde sig, eller med andre Ord Lysintensiteten i Punktet P maa være constant, saalænge ingen Reel af Bolgen opfan- ges, eller i Forhold til de nærliggende Dele retarderes. Men er dette Tilfældet, da finder den fuldkomne Modsæt- ning mellem de fra de forskjellige Stykker, hvori vi have tænkt os Bolgen BÅC declt, til P sendte Bevægelser og der- ved opvakte accelererende Kræfter ikke længer Sted, og Os- eillationshastigheden i P, eller Lysets Intensitet i dette Pnnkt vil stedse variere, eflersoin forskjellige Dele af den oprin- delige Ilolge successiv retarderes, Opfanges en Beel af Bolgen ved en ngjennemsigtig Skjerm, da er Lys -Intensi- teten af ethvert Punkt i Linien PK forskjellig efter dets Åfstand fra Banden af den geometriske Skygge, og Skyg- gen af den opake Skjerm vil vise sig omgivet af en Række af parallelle afvexlende lyse og morke Bræimne, om man anvender homogent Lys d, e. Lys af en vis hestemt Bryd- barhed eller Ondulalionslængde, og shinnende med forsbjel- ige Farver, lig de newtonshe Binge, om man anvender det hvide Lys, eller Lys af uendelig forskjellig Brydharhed fra det yderste rode til det yderste violettc Lys. — Inter- e. c. ferensformlerne vise tydelig denne vcxlende Intensitet, naar man soger Summen eller integralet af alle de fra den Beel af Bolgen BÅC, som ikke opfanges af Skjermen, udsendle Elementær-Oscillationer, og ndtrykke med en Noiagtighed, som maaskee sjelden kader sin Lige i pkysiske Underso- gelser, ikke alene Lysmængden paa de forskjellige Punkter af Linien PR, men ogsaa de morke Bræmmes Åfstand fra hinanden indbyrdes, og fra den geometriske Skygge af den opake Skjerm. Belte Pkænomen er bekjendt under om Stjernernes Funblen. 403 Navn af Lysets Diffraction, og* den sande Forklaring af samme skyldes, som saameget Åndet i den nyere Optik, den beromte franske Naturkyndige Fresnel. Efter kvad nu kortelig er ud viklet angaacnde Interfe- renstbeorien og* Lysefs Biflraclion , vil det være Set at indsee Rigtigbeden af den ovenfor givne Forklaring af Stjernernes Funklen, nemlig at dette Fliænomcm - er en Folge af Lysstraalerncs Interferens, Naar nemlig den fra Stjernen udflydende Lysbolgc, idet den for- planter sig gjennem Åtmospbærcn , i ethvert Punkt behol- der samme Intensitet, vil ogsaa Lysintensiteten i Punktet P, som vi ville antage at være Åabningen af Pupillen i ()iet, være constant. Men er Luften urolig, eller gjennem- lober enkelte Dele af Lysbolgen flere Luftlag af forskjel- lig Tæthed og Temperatur, saa vil, som vi nys have seet, denne eensformige Intensitet i alle Dele af Bolgen BAC ikke længer linde Sted, folgelig ikke heller den constante Belysning i Punktet P, Stjernens Lys vil derfor sees hurtig at slukkes og tændes, eftersom de til P ankomne EIc- naentar - OscilSationcr enten ophæve eller forstærke hin an den. De Farver, som derved tillige optrædc, - forklares paa samme Maade som de farvede Bræmrne, der, naar man anvender hvidt Lys , omgive den opake Skjerms Skygge. For tilfulde at indsee Rigtigbeden af denne Forklaring af Stjernernes Funklen staaer nu alene tilbage at vise, hvorfor ikke Planeterne funkle, og hvorfor denne Funklen ophorer, naar Stjernerne Sietragtes igjennem Kikkerter. I den forgaaende Udvikling af Intcrferenstheorien er forudsat, at Lysbolgen udflod fra et eneste lysende Mid- delpunkt; ved Fixstjernerne kan man antage, at dette vir- kelig Ander Sted, thi deres Åfstand fra os er saa stor, at 404 Chr. Lang berg deres synlige Diameter er aldeles umerkelig* BI ed Planc- lerne forholder del sig imidlertid anderledes,* disse have cn merkelig apparent Diameter, og det lysende Punkt be- gtaaer her af utallig mange tæt sammenliggende Vibrations- middelptinktcr; paa ethvert af disse maa det for Udviklede anvendes. Saalænge disse Punkter ligge meget nær hin- anden, ville de af dem frembragte Bræmme om den opake Skjerms Skygge eller de Punkter, hvor Lysintensiteten har sit maximuin og minimum, næsfen falde sammen 5 men i samme Forhold, som den lysende Gjenstands Dimensjo- ner voxe, falde nogle af de Punkter, hvor Intensiteten har sit maxiinuni, sammen med dem, hvor den har sit mi- nimum, indtil de endelig fuldstændig udjævnc binanden , og Oiet ikke længer er istand til at opfatte de hurtig paa hinanden folgende Variationcr, men hcholdcr Indfrykket af et eensformigt Lys. Overeensstemmende hermed bemer- ker man ogsaa undertiden hos dc mindre Planeter en svag Funklen. Betragter man en funklende Stjerne gjennem en Kikkert med nogenlunde stor Åabning, saa ville de nys om- talte Interferenser tinde Sted paa ethvert Punkt af Ohjec- tivglasscts Overflade; men da alle disse Straaler, saav^l de stærkere som svagere samflig forene sig s Objectivets Brændpunkt, og der danne Billedet af Stjernen, saa er det klart, at alle fntcnsilets-Variationer ville udjævne hinanden, og Oiet modtage Indtrykket af ct eensformigt Lys. II vad det forhen beskrevne Phænomen angaaer, som Årago bemerkede ved at forrykke Stillingen af Kikkertens Ocular, saa vil man allerede efter det Forcgaaende kunne om Stjernernes Fimklen. 405 formode, at det er cn Folge af de i Okjcctivglasset brud- te Straalers Interferens. For den, der kjender futerferens- calcnlcn og Kikkertens Theoric, vil dette ikke være van- skeligt at indsee, inen ker vilde det klive for vidloftigt at forklare» X. Bl en ni us gr a ci lis, nor. Spee., b eskrev en af Feter Stuwitz. Fortegnelsen over de Fiskearter, som Strom i sin Sondmors- Beskrivelse angiver som forekommende der ved Kysten, anfores under Artiklen Tangbrosme No, 4 en Art, som Forfatteren ved Udgivelsen af bemeldte Verk ansaae for ny, og over hvilken han derfor leverer en Beskrivelse1), Men endshjondt denne Beskrivelse indeholder formeget, til at den ganske skulde kunne lades upaaagtet af Ichtyolo- gerne, saa indeholder den dog for lidt, til at man af den skulde kunne danne sig noget bestemt Begreb om, hvilken Fisk Forfatteren egentlig har meent. Denne Tvivl blev heller ikke hævet ved de Anmerkninger og Rettelser til Sond- morsbeskrivelsen, som Strom sildigere publicerede, thi hvor- vel han der omtaler bemeldte Tangbrosme, og henforer den til en allerede bekjendt Artaf SlægtcuBIennius, saa synes maa dog med Grund at kunne antage, at Strom i denne sildi- gere Notits har confunderet flere af de i Sondmorsbeskri- -1) Sondmors Beskrivelse. Forste Part p. 315, P. Stuwitz, Blennius gracilis. 407 reisen imder hun Benævnelse anforte Fiske 1). Åndre Ichtyologer liave heller ikke antaget denne Bestemmelse, men de have, tildeels efter Gisninger, optaget Sl roms Tangbrosme No. 4 ihlandt Synonymerne til en anden, al- lerede bekjendt og ndforligere bcskreven Blennius fra Gronland, hvilken man har troet ogsaa forekom ved Islands Kyster2), og saaledes paa en Maade snppleret Stroms Be- skrivelse, uden at have tilstrækketig Hjemmel for deres Mening i de korte Notitser, han har leveret. Derimod har Ingen siden Stroms Tid meddeelt nogen efter Åutopsie forfallet Beskrivelse over hans Tangbrosme No. 4, eller givet nogen, paa egen Erfaring grundet, Efterretning om nogen norsk Fisk, som kan ansees for at være samme Årl3), 7) Retfelserne til Sondmdrsbeskrivelsen findes i Ny Samling af det Kongl. Norske Yidsk, Selsk. Skrifter 1 B. Tangbrosmen No. 4 omtales pag 148, og erklæres at være Blennius gunel- lus. I Sondmdrsbeskrivelsen pag. 315 anseer Forfatteren der- imod samme Tangbrosme for en ny Art, som ei er omtalt hos de ham bekjendte Auetores. Havde den virkelig været Bl. gunellus, saa havde Strdm neppe tilfdiet disse Ord, da man af Sondmdrsbeskrivelsen kan see, at han har benyttet Artedis iehtyologiske Verk, hvor Bl. gunellus er udfdrlig be- skrevcn , hvilken Beskrivelse Strom endyderrøere citerer ved Tangbrosmen No. 3. — Cfr. ogsaa Naturh. Selsk. Skrftr. 2 B. 2 H, 86. og Faber Naturgesch. d. Fiscb. Islands pag. 79. 2) Fabrieii Fauna Grdnlandiea p. 151. Naturh. Selsk. Skr. 1. e. Faber Naturgesch. d. Fiseh Isl. 1. e. — Nilssons Prodromus Ichtyol. pag. 104* Cfr. ogsaa Beinhardt Anmeldelse af sidsl- nævnte Veik, i Maanedsskrift f, Literatur 1833, samt Krdyers Naturhistoriske Tidsskrift, Kjbhvn 1836. 1 H. p. 32 og 5 Hefte pag. 519, 3) Stud. med. Rasch anfdrer i sinc ^Naturhistoriske Notitser fra en Reise i 1833”, indfdrte i Magazin f, Naturvidsk. 2 B 408 Peter Stuwitz «leg haaber derfor, at folgendc Beskrivelse over en illen» iiius, som jeg under mit Ophold i Christiania erholdt der fra Fjorden i 1835, ikke vil være uden Interesse for Ma- gazinets Læsere, da man forhaabentlig* deraf vi! see, at Stroms Tangbrosme No. 4, eftcr den oprindeSigc Beskri- velse, som lian leverede over samme, med sto r re Crund henfores til den lier beskrevne Art, end til den, hvortil lian selv sildigere bestemte den, og forsaavidt som man antager en saadan Identitet, vil man tiilige see, at andro Forfattere have feilet, naar de ansaae bemeldte Tangbrosme for iden- tisk, enten med den af Fabricius beskrevne Bl cnnius Lmn- penns fra Gronlaiul, eller med den af Molar i hans Islands Naturhistorie pag\ 84 beskrevne Art af samme Slægt. Ben ber omhandlede Blennius er omtrent 101 Tomme O lang, den er meget langstrakt og smal, foran indtif Anus 2 II. 1836, at han i 'Bergens Museum saae i dets Samting af indenlandske Fiske en Blennius Lumpenus, Man maa natur- iigviis heraf slutte, at Museet allerede 1833 havde erholdt fra vor Kyst en af de Blennius-Arter, som flere Forfattere have forenet under Navnet Lumpenus, til hvilke ogsaa Stroms Tang- brosme horer; jeg skylder derfor at oplyse, at jeg, da jeg i 1833 under mit Ophold i Bergen gjennemgik Museets Samling, ikke saae nogen Blennius Lumpenus der. JEfter Forcsporgsel hos Vedkommende, ved min Ankomst til Bergen 1837, kan jeg tiilige bestemt forsikkre, at Museet ikke har havt nogen Blcn- nius Lumpenus eller nogen den lignende Fisk, for end det fra Stud. med, Esmark erholdt tilsendt ct Exemplar af den i Christianiafjorden 1835 fangede Blennius, over hvilken jeg her leverer Beskrivelse, «leg har rigtignok seet i Bergens Mu- seum en indenlandsk Blennius i Spiritus, som paa Etiketten var angivet at være Blennius Lumpenus, men som nok er Blen- nins Phalis ; om denne Etikette allerede 1833 var vedfoiet det Gl as, hvori denne ophevares, veed jeg ikke. Blennius gracilis. 409 noget Irind, men med fladtrykte Sider 5 fra Anus af bliver den alt mere og mere sannnenf rykket og 11 ad paa Siderne, saa at dens bageste Slalvdeel er næstcn aldeles klingcfor- met9 med stor Diffcrents imcllem Hoide og Tykkelse,. Formedelst de fiade Sider er Gjennemsnidtsfiadcn foran paa Fisken næstcn firesidcf, længere bag femsidet. Lafcerallinien begynder ved Gjælleaabningens overste Punkt, lober i en svag Boining nedad, indtil den omtrent under Bygfinncns 10de Straale bar naaet omtrent Midten af Fiskens lodrette Hoide, Lvorpaa den forlsætter sit Lob i lige Linie til Mid- ten af CaudalOnnens Basis» Bag Anus ligger den noget nærmere Bugen end Byggen, men omtrent 2 Tommer fra CaudalOnnens Bod, og indtil Enden folger den Sidens Mid- dellinie. Lalerallinicns Helning modiOceres noget i Be- gyndelscn af dens Lob paa de forskjellige Exemplarcr, eftersom disse vare mere eller mindre fyldige» Ben er indtrykt og glat, naar undtages at den, ligesom liele Krop- pen, er bedækket med fine Skjæl» Paa alle de Exemplarcr, jeg bar undersogt, baves paa Kroppens Overflade stærkt markerede Spor af de under Huden liggende Muskclstrata» Skjællene, som bedække Huden, sidde temmelig fast, de ere meget smaae, uregelmæssigt ovale, flade og blode; under Microscopet seer man, at de have conccntrishe Furer om Banden, samt at de, paa den ind i Huden siddende Kant, ere udtungede og foldede efter Længden» Hovedet er noget langstrakt og valscformigt, med en but Snude» Dets Længde gaaer omtrent 10 Gange i Fi- skens hele Længde indtil Enden af Caudalfinnen 5 foroven, især overOinene, er del mere sammentrykt, end forneden,* Kinderne ere temmelig lykke; Gjællelaaget opsvulmet. Ind- til lige over Orbitas bageste Band ligger fiovedets overste Flade i samme horizontale Linie som Byggcns Band, men, I. 4 Cc 2 410 Peter Stuwitz inden Pandefladen har naact Orbitas foreste Band, begyn- der den at boie nedad, og omtrent lige over det med Hudtuber forsvnede Par Næseboer, bvor Næsen er temme- lig bred og’ flad, bliver Boiningcn endnu stærbere nedad til Snudeu, soin er brat nedlobendc og stump. Omtrent fra Nabben af aftager Hovedet i Hoide, dog er det næsten umerbeligt indtil ligeover Midten af Oict, men fra dette Punbt, bvor Pandefladen begynder at bælde nedad, gaaer tillige Hovedets Underflade stærbere opad, dog er Pandens og Næsens Heldning brattere, end Underfladens Boining opad. — Gabet er tcmmmclig stort, Mundvigcn ligger lige ned for Orbitas forreste Band. Gabets overste Band dan- nes af Mellembjæbebencne, som ere temmelig tybbe, og foran forlænge sig opad i et forholdsmæssig langt Horn eller en Stilb , bvilben ligger i en Kloft i Næsebenct; denne Stilb ban bevæges op og ned under Huden tillige- med Mellembjæbebenet. Mellembjæbebenet ligger frit ne- den for det egentlige Overbjæbcbecn, og bun den bageste Ende af det forsto er ved Mundvigcn bedæbbet af bageste Ende af det sidstc. Naar Munden er lubbet, rager Over- bjæben udover Gnderbjæben, saavcl foran som paa Siderne, og det er ibbe alene Overlæben, der ligger udover Under_ læben, men Mcllembjæbebenene, som danne Overbjæbcns Band, ligge udover Underbjæbebencne, og bcdæbbe disse tildeels, saa at Overbjæben er saa meget længere end Un- bjæben, som Mellembjæbcbenets og Overlæbens Tybbelse foran tilsammentagne. Mundhulen og Tungen ere lividc. Tungen ligger temmelig tilbage i Mundhulen, dens foreste Spidsc ligger omtrent lige for Mundvigcn; Tungen er glat, eonvex, i Enden noget bredere og mere opsvulmet end paa Midten, samt but foran, og bun dens yderste Ende er adskilt fra Mundhulens Bund; Mellembjæbebcnene ere Blennius gracilis. 411 paa deres indvendige Flade tæt besatte med smaae, ko- niske, spidse, indadvendte Tænder} ned mod Kjæbebenenes Kant blive disse noget storre, og yderst staaer en Rad storre, mere segl formede, spidsc Tænder} af disse sldrste, der staae rundt Kanten, talte jeg over 30. Tandapparatet paa Mellcnibjæbebenene danner en Karde. I Underkjæben er kun en enkelt Rad Tænder: paa Kjæbens foreste Ende er den dog tildeels dobbelt. Tænderne i Lnderkjæben bave samme Form, som de store i Kanten af Mellemkjæbebe- nene, de ere nemlig spidskoniske, lidt indadkrnmmede. I Lnderkjæben talte jeg 16 — 18 Tænder, dog vare flere slidte, andre aldeles afbrudte, og man kan antage, at Underkjæben bar bavt mere end 25. — Tænderne ere klart gjennemsig- tige, i Enden af en lysebruun flornfarve, og ved Hjælp af Loopen seer man, at de od mod Spidsen ere svagt fu- rede paa (værs eller ringede. Læberne ere temmelig tykke 3 Overlæben ligger ned over Kjæbens Tænder. Denne Læ- bc er paa dens indvendige Flade tæt besat med smaae cy- lindriske Papiller} onder Loopen ere disse meget tydelige, dog kunne de ogsaa sees med blotte Oine 3 jeg tor ikke af- gjore, om disse Papiller ere bule. Disse Papiller bedække ikke Læbcns hele indvendige Flade, tbi den nederste Rand af samme er glat. Indvendig paa Underlæben, over hvil- ken Enderkjæbens Tænder for storste Delen rage frit frem, saavelsom inden for Tænderne paa den Hud, som bedækker Lnderkjæbebenenets indvendige Flade, fiudes lignende Pa- piller, paa Underlæben især foran. — Bag Mellemkjæbe- benenes Tænder, men foran Plaugjernbenet, er udspændt en halvmaaneformig, foran temmelig bred lind 3 den ven- der skraat nedad og indad. Den liod, som bedækker PJaug_ jernbenet , bar i Kanten smaae Papiller af samme Form, som dem paa Læberne, og længere bag i Monden Andes paa 412 Peter Stuwitz Sidernc nogle, som ere storre og' mere spidse1). Oiet Lar en noget elliptisk Form, dets længste Diameter, som gaaer omtrent 5 Gange i fiovedets Længde fra Snndespidsen til Gjællelaagets Lågeste Spidse, ligger lavere foran end Lag. Oiets lodrette Diameter gaaer omtrent 2| Gang i Hovedets lloide over Oinencj dets overste Rand ligger i Kanten af Pandefladen, og Åfstanden fra Snndespidsen til dets foreste Rand, livilken ligger omtrent lige over Mundvigen, er lidt længere, end dets længste Diameter. Pandebenets Bred- de imeliem Oinene er omtrent \ af Oiets lloidediameter. Det storste og tydeligste Par J^æsebor ligge nærmere Oinene, end Snndespidsen, og deres Åfstand fra denne er omtrent saa stor, som Bredden imeliem begge tværs over IVæsen. Disse Næsebor ere forsvnede med cvlindriske C t J noget fladtrykte Hudror af J Linies Længde. Ovenfor et- hvert af dem er en Lin rund Aabning, ligesaa nedenfor, hvilke begge ligge længere ind mod Næsens Middellinie. Huden, der bedækker Hovedet , er glat undtagen paa ISakken indtil Pandebenet, og paa Kinderne , hvor den har Skjæl. Paa hver Side af Hovedet lober en Rad af tydelige, temmelig dybe Porer. Denne Rad af Porer lig- ger paa Præoperculum, begynder ved sammes overste En- de, folger parallelt dets bageste Rand, og fortsættes under Lnderkjæben , hvor de ligge imeliem Kjæbebenets overste og nederste List eller Kant. Parrenes Antal i Raden er syv, af hvilke de fem paa Præopercuhnn , de to under Ha- gen. Den anden og tredie fra oven paa Præoperculum seer man tydelig at være Aabninger for Canaler under Huden, 1)Disse Papiller paa Læbernc og i Monden vare ei lige tydelige paa alle Exemplarer, dog manglede de ikke ganske hos no* gen af dem, jeg har undersogt. Blennius gracilis. 413 hvilke gaae forover i Retning* mod Oiet. Tæt bag Orbitas bageste Rand er ved hvert Oie en lignende Aabning, der Lan forfølges temmelig dybt, og endelig er een i Pande- benets Middellinie, lige op for Orbitas bageste Rand* Gjælielaagets bverste bageste Kant ender i en Hudlap ined afrundet Spidsc^ Åfstanden fra Enden af samme, og til Forrandcn af Præoperculum, er omtrent i af Hovedefs bele Længde. Gjælleaabningen er temmelig vid 3 Åfstanden i lige Linic imellcin dens bverste og nederste Vinkel er omtrent saa stor, som Ilovcdets balve JLængde. Gjællelm- den, som bar 0 flade, scglformige Straaler, bedækkes ikke af Gjællelaaget, saa at Sraaferne næsten lige fra Roden af ligge udenfor samme, og lettelig kan tællcs* Det egmt- lige Gjællelaagsbeen er nregelmæssig fiirkantct, dets over- ste Rand er borizontal, den forreste lodret; nederste Rand, som er længst, gaaer i en krum Linie skraat opad bagtil, og bageste Rand, som er kortest, gaaer skraat nedad. Un- dergjællelaagsbenet er langstrakt , bredere foran, end i ba- geste Ende, og omtrent af samme JLængde som Opcrcn- Inm eller det egentlige Gjællelaagsbeen 3 dets overste Rand bedækkes af Opercuinms nederste, dets forreste Rand ligger i samme Linic som Opcrcolnms forreste Rand, og dets ne- derste Rand danner en krum Linie, der lober skraat opad bagtil* Præoperculum eller Forgjællclaagsbenct er segl- eller balv- maaneformet, dets forreste Ende ligger omtrent ned for Midten af Orbita, dets bverste Ende ved Opercuinms bver- ste forreste Kant. Intcroperculum eller MellemgjælleSaags- benet er mere rcclangelformet , dets bageste Rand slutter sig til Lndcrgjællelaagsbenets forreste, dets forreste Rand ligger vedPræopercubuns nederste eller forreste Ende, og for- an er det for en stor Deel bedækket af Præoperculum, hvis nederste Rand foran næsten' ligger i Hovedets Lnderllade» 414 Peter Stuwitz Rygfinnen bcgynder lige over Gjællelaagets Spidse, og strækker sig til Halespidsen ; den har 71 temmelig stive, i Enden meget spidse Becnstraaler; de to forstc ere meget korte, men i Forhold til deres Hoide temmelig brede. Straalernc tiltage i floidc indti! Ilte Straale, hvor de have naael omtrent ^ af Kroppens Hoide over Anus, de holde derpaa samme Længde indtil den 40de, hvor de atter be- gynde at aftage i Længde; og sidste Straale, som sidder omtrent saa langt fra Catidalfinncns Basis, som det Dob- belte af Kroppens Hoide i Halespidsen, er kun omtrent ^ af Kroppens Hoide ved Anus. Fra forreste Ende af Finnen indtil bagestc tiltage Straalerne efterhaanden i Tyk- kelse, saa at de sidste ere ioinefaldendc tykkere, end de for« ste. Straalcrnes Spidser staae frem af den forbindende Hud, og fra sidste Straale lober denne Hud skraat ned til Halens Ende. Den forbindende Hud er tynd og gjen- nemsigtig. Brystfinnerne ere af en oval Form; deres Basis be- g ynder tæt under og lidt tilbage for Gjællelaagets Spidse, og lober lodret nedad. Disse Finners Længde er omtrent saa stor, som Afstanden imcllein Orbitas forreste Rand og Gjællelaagets Spidse, og dens Brede ved Basis omtrent lige med Kroppens halve Hoide ved Anus* Brystfinnerne have 15 Straaler, som alle ere ledede, og alle, undtagen den overste, ere mere eller mindre deelte i Enden ; 6te— Ilte Straale ere de længste; den overste er kun halv saa lang, som en af de længste, og den sidste eller nederste omtrent saa lang, som den anden. De nederste Straaler i denne Finne ere tykkere, end de overste1). 1)Det fortjener at anmerkes, at paa det her beskrevne Exera- plar kavde venstre Brystfinne 15 Straaler , men koire jkkun 14, uagtet denne sidste ingenlunde var læderet Blcnnius gracilis. 415 Bugfinnerne sidde lidct længcre foran, end Brystfin- nernes Basis, og med Rodderne meget nær hinanden. f)e ere omtrent lialv saa lange som Brystfinnerne, og have 4 Straalcr ; den forste eller yderste Straale er en hort Bcenstraalc, de dvrige ere bl od ere, samt ledede. Ved Ro- den omslutter den forste Straale for en Deel den anden, som er omtrent dobbelt saa lang, og de to inderste ere lige lange, og de længste. Huden, som omgiver disse Straalcr, er ved Roden rummelig og vid 1). Længden fra Snudespidscn til Gadboret gaaer omtrent 3^ Gang i Fishens hele Længde. Tæt hag Anus er en lille honisk Papillc, dog var denne ikke tydelig paa alle Ex- emplarer. Gadborfinnen degynder tæt bag* Anus, og strækher sig til Halens Ende 5 dens sidslc Straale staaer nemlig lige under sidste Straale i Rygfinnen, men den forbindede Hud lober, ligesom paa Rygfinnen, i en Boining ned til Halens Ende. Gadborfinnen har 48 Straalcr, hvilke ere tvndere og mere boieiige, end de i Rygfinnen. Forste Straale er omtrent i af Fiskens Hoide ved Anus, anden Straale er omtrent dobbelt saa lang, ved 4de eller Ste er Længden allerede voxet til det trcdobbelte, og tiltager indtil Finnens Ende, hvor sidste Straale er omtrent 4 Gange saa lang- som forste,* de to sidste naae, naar de lægges ned til Bu- gen, udenfor Caudalfinncns Rod. Forste Straale er en Becnstraale, men de folgende ere ledede og deelte, sæd- vanlig to- tre- undertiden ogsaa firegrenede i Enden. Gre- nene ligge tæt i hinanden 3 af hver Straalcs bageste Green l)IVaar man dissekerer Buglinnerne, eller blot afriver deres Hud, saa deles enhver Straale meget let i den foreste og ba- geste Ribbe eller Stilk, hvoraf den bcslaaer. 416 Pefcer Stuwifcz slaaer en fiin Spids eller Cimis uden for den forbindende Hud} disse Cirri sees ilske tydeligt uden ved Mjælp af Lotipe. Med Hensyn til de forreste og’ Lågeste Straalers forskjellige Tykkelse, linder netop det modsatte Forhold Sted, af hvad Rygfmnen fremviste • i Ånalhnnen a flager nemlig Straalerne i Tykkelse fra forreste til Lågeste Ende af Fin- nen, dog er Forskjellen imellem de forreste og Lågeste Straaler ei saa stor i denne, som i Ryglinnen. Den for- bindende Hud er paa denne, som paa Finnerne i Almin- delighed, tynd og gjennemsiglig* Halelinnen er oval, dens Længde gaaer omtrent 7J Gang paa Fiskens hele Længde fra Snuden ti! Halefin- nens Spidse. Jegtællede omtrent 18 Straaler, nemlig 4 — 5 korte udeelte, derpaa circa 11 lange, tydeligt leddede og deelte i Enden, og endelig 2 — 3 korte,* ellers tæliedejcg23 Sfraalcrodder i Enden af Halen. Dimensioner x) i Iblandt flere Exemplarer, som jeg liar Iiavt Anledning til at undersoge, vare 3, der varierede i Dimensioner og Straalernes Antal i Finnerne: a) Et Exemplar, som var fyldigere, end det ovenfor beskrevne, og Kroppens samt Rygfinnens Skatteringer af en morkere Farve. Straalerne i de bageste Totrediedele af Gadborfinnen vare svagt sortplcttede. Papillerne paa Læ- bernes indvendige Flader vare mindre tydelige. Dette Exem- plar var fanget i Cbristianiafj orden nogle Dage senere , end det ovenfor beskrevne, b) Et Exemplar, som v ar fanget sam- tidig med foregaaendej dette lignede det i Texten beskrevne, kun Forholdet imellem de forskjellige Dimensioner og Straa- lernes Antal i Finnerne vare afvigende. c) Et Exemplar, som, de anforte Afvigelscr undtagne, fuldkommen lignede det i Texten beskrevne, og var fanget samtidig med samme. 417 Blennius gpracilis. Længtlen fra Smiden til CaudaHinncns Spidse 10 Tom. 2^ L. Hovcdcts Længde fra Snudcn til bagestc Spidse af Gjællclaaget 1 - r L - Hoiden ved Midten af Oiet 5J - Hoiden ved de med Tuber forsyncdc jXæse- bor (illunden luMict) , s 3 - 1 £ - -S* fl ^■4 C/5 y c „ — i c; W rs o > « o rå o ► ♦ 4-# a H <■« C/5 a fl o fl S-! G _fl fl a a, 8 « '"fl • — :0 H fl O V ,"S • :0 S zS Exmpl. a 9 T. 10 L. 5 Lin. Lin. — b 8 - 9 - 41 - 5 * — c 7 - 3 vel 4 L, 41 *4 - 2^ Lin. li * o w G o J S M Brystfinnens Længde. IT. IL. 9 Lin. 1 » : - Q1 ^2 = - ioj - • f h!.N QO Straaler i Brystfinnen. ■4 fl qj C ( gS « -E « TU & co i*? C5 Afstand imcl- lem Snuden og Gadboret. i Sraaler i Gad- borfinnen. Caudalfinnens Længde. Straaler i Cau- dalfinncn. / Exmpl. a 15 73 3 T. 1|L. 51 IT. IL. orntr. 20 — b 14 71 2 - 11 - 51 * - 10|- — 21 - ci 14 73 2 - 6| - 50 ; - 9 - — 20 De ubetydelige Afvigelser i Straalernes Antal kan neppe gjore nogen af disse til en egen Art; og livad Forholdet imellem Dimcnsionerne angaaer, saa varierer vel ogsaa dette inden et Maximum og Mimimum, efter Individernes forskjel- lige Alder og Storrelse. Da iovrigt de her anfdrte 3 Indivi- der i ydre Habitus, i det Hele taget, lignede det i Texten ud* forligere beskrevne Exemplar, saa maatte anatomiske Under- sdgclser, som det ikke var mig tilladt at foretagé, sikkrere af- gjore, hvorvidt de burde ansees for at være forskjellige fra samme, I. 4 Dd 418 Peter Stuwitz Hoiden ved Roden af Bugfinncrne . . ♦ Koiden over Bugen ved Enden af Pccloral- finnerne Hoiden ved Gadboret ....... Hoiden ved Gaudaliiimens Rod .... Bredden tværs over Næsen imelleni de med Hudror forsynede Næsebor .... Storste Tykkelse sammesteds, nemlig ved Overlæben .......... Pandens Bredde imcllem Oinenc .... Storste Tykkelse under Midten af Oinene . Tykkelsen over det Tykkeste af Kinderne, nemlig’ skraat ned bag* Oinenc . . . Kroppens Tykkelse vedEnden af Brystfinnerne Kroppens Tykkelse ved Gadboret .... Tykkelsen ved Enden af Halen ..... «I Åfstanden imelleni Snudespidsen og' Gver- kjæbebenets bageste Kant ..... Gabets Bredde udvendig, fra bageste Kant af Overkjæbebcnet paa hoirc Side, til sam- me Punkt paa venstre Era Mundvigen til foreste Kant af Overlæben Fra Mundvigen til foreste Kant af UnderJæben Bredden fra lioire Mundvig til venstre . . Fra Overlæbens nederste Rand til Toppunk- tet af Stilken paa Intermaxillarbcnct Hoiden af de storste Tænder ..... Tubenæseborenes Afstand fra Snudespidsen Tubens Længde Fra Snudespidsen til Oiets foreste Rand . . Oiets længste Diameter Oiets Hoidediameter ......... Tom. 5| h. 5| - 24- 3 1 4 5 H 34 3J 34 3| 34 n 24 ** 1 3 2 1 2 3 2 vel 2 n Blennius gracilis. 419 Fra Oicts bageste Rand til bageste Kant af Kinden ............ s Tom. 2f L. Fra nederste Rand af Oiet til overste af Præ- operculum linder Midten af Oiet, altsaa Kindens Bredde sammesteds 4 , . . j * 2 - Pectoralfinnens Længde 5 . 9 ^ - D ens Bredde ved Roden ....... 5 2* - Fra Snudespidsen til Begyndelscu af Ryg- finnen , 4 . 1 » I }f - Afstanden imellem forste og sidste Straale i samme ♦ 7 - 6» Sidste Straales Afstand fra Caudalfinnens Rod. - - 3§ - Forste Straales Hoide , ; • J * Tredie Straale - 1J- Straalerne lige over Anus 4 - Sidste Straale ........... s » 2 - Afstanden fra Snudespidsen til Anus . . 3 - 2^ - Fra Snudespidsen til Analfinnens forste Straale 3 - 3| - Afstanden imellem saoimcs forste og sidste Straale ........... . 5 - 1\ - Forste Straales Hoide ........ s - - Anden Straale 3- Tredie . 3§ - Omtrent Trettende. - 4| - Sidste Straale = - 5^ - Caudalfinnens Længde 1 » - Dens Bredde ved Roden ....... 5 2| - Fra nederste Ende af Gjælleaabningen til Bugfinnernes Rod = 5 - Bugfinnernes Længde . = 4J - Grundfarven er en lys Okberfarve; paa Kroppens Si- der er 8—9 store, næsten fiirkantede Pletter^ af en dunkel- 420 Peter Stuwitz bruun Farve; paa Ryggen og- tlldecls paa Siderne i mel lem hine Pletter, ligesoin og frem over Nakken ogNæscn, er deti marmorerct med storre og mindre Pletter af samme morke Farve; Rugen er foran Gadboret eensfarvet bleg- guul, og’ saavel der, som paa Gjællclaaget, bar Huden Perlc- modcrglands. Iris er lys messingfarvet, overstc Ilalvdcel af samme er dunklere og- næsten sort. Pupillen er sort med et blaat Skjær. Finnerne ere i Almindelighed meget lysegulc eller næsten hvide* Rygfiuncn har flere shraat- lobcnde og bolgede Baand af en dunkel graabruun Farve, og disse stode i Almindelighed til de morkere marmore- rede Partier af Ryggen; Rygfinnens yderste Rand har hist og her Skygger af samme graa Farve. Analfinncn har i bageste Ende ved Roden 3 — 4 svage Pletter, og Straalcrne i Gaudaltinnen have mørkebrune Pletter, der danne om- trent 12 Tværbaand; Pletterne paa de overstc Straaler cre morkest* Pcritonæum er i Bugen af reneste hvide Solvfarve, langs Ryggen er den sortaglig, eller vel rettere snmdsig- bruun. Diaphragma er solvhvid. Omtrent nedfor sjette Hvirvelbeen ender Ocsopbagus, og i det den udvider sig conisk, gaaer den over i klaven, som er en cyiindrisk Blindsæk, but i bageste Ende. Maven er paa det videste omtrent Gang saa vid som Ocsopbagus, dens Længde gaaer omtrent 9J Gang i Fiskens licle Længde. Den Deel af Maven, som fra nederste Ende igjen hoier opad til Port- neren, er meget snævrerc end Blindsæhken, og gaaer for- over eller opad lidt til Hoire, omtrent halvt paa Blindsæk- kens Længde. Tarmcanalen lober derefter nedad paa hoire Side, derpaa skraat over til venstre, og atter over til hoire Side nedad indtil circa 4 Linier fra Anus; den lober der- efter atter opad til Mavcns nederste Ende, hvor den gjor Blennius gracilis. 421 en Boining, o g lober omsider ned til Anns 5 den forste lange Slyngning af Tarmcanalcn, som lober ned mod Anus, om «Uer tildecls dens nederste Deel. Ved Portneren ere to temmelig lange bonisbc Appendiccs. — Oesopbagus er indvendig, i overste Ende, lidt graaagtig, længerc nede er den 1 igesom Maven livid. Oesopbagus bar indvendig ty- delige Folder efter Længdcn; Folderne indvendig i Maven ere derimod tydelig netformedc. — Leveren er temmelig stor, den omslutter den overste Deel af Maven, paa den mod Bugen vendte Side,* venstre Lap af Levereu er længst, og naaer omtrent til Midten af Maven, denne Lap er spids; boire Lap er bortere, og mere oblus, Leveren er af en bieg, lys Obberfarve. Æggesæbbens Længdc gaaer omtrent 11 J Gang i Fisbens hele Længdc, den er forholdsmæssig smal, tybbest mod forreste Ende, hvor den er but. Æg- gene ere smaac, runde, og af bleg guulrod Farve; de sid- de i Rader efter Længdcn. Urinblærcns Længde gaaer omtrent 3 Gange i Æggesæbbens. I Måverr fandtes Annelider, saasom : Fragmenter af O. F. Mullers Lnmbricus fragilis, en Opbclia m. fl», samt Fragmenter af smaae Crustacecr af Amphipodcrnes Orden, hyppig en Art af Gammartis eller en nærstaaende Sfægt, desuden Lecrdynd; derimod ibbe Muslinger eller Ve- getabilia. Af den ber besbrevne Fisb fandtes i Mai 1835 og 30 flere Exemplarcr i Ghristianiafjorden. Hr. Compagniehir- urg Korcn, til hvem de forste Exemplarey braglcs, var saa god at medclc mig dem til Bcsbrivclse. Eftcrden ufuldstændigeEfterretning, man bar omStroms Tangbrosme No. 4, ban man ibbe med Sibherhed afgjore, om samme er identisb med den her besbrevne Blennius; imid- lertid synes den oprindeligc Besbrivelsc over hiin Tang- 422 Peter S t u w i t z brosme, beilere at angaae denne Art, end Bl. gunellus. En ringe Forsbjel i Finnernes Straalcarital han neppe gjore en saadan Identitet mindre sandsynlig, da dette meget ofte varierer, og hvad Straalerne i Bugfinnerne i Særdelcshed angaaer, saa ligge disse saa tæt i hinanden, at det sande Anial nok kan oversees, saafremt man ikke med desto storre Omhyggeliglied undersoger dem. Fabricius har rigtig- nok optaget Stroms Tangbrosme ihlandt Synonymerne til sin BI. Eumpenus fra Gronland, og andre Forfattere have anseet den for identisk med den af Mohr i hans Islands Naturhistorie pag. 84, og sildigere afKrdyer i hans Natur- historiske Tidsskrift 1836 beskrevne Blennius fra Island 5 men da Strtims Beskrivelse i og for sig selv ligesaa godt kan anvendes paa nærværende norske Art, som paa hine, saa har man i det Ulindste ligesaa megen Grund til at an- ta ge , at Strdm har havt denne for Oie, saa meget mere, som ingen af hine to Former hidindtil ere opdagede i Norge. Hr. Kroyer har ved sin Beskrivelse over Mohrs Blennius viist, at samme bor betragtes som forskjellig fra Fabricii BI. Lumpenus; ved at sammenligne den her be- skrevne med Beskrivelserne over hine, er dens Forskjel fra begge noksom ioinefaldende, hvorfor jeg ogsaa har troet at burde distingvere den ved et nyt Artsnavn, og foreslaaer Benævnelsen Blennius gracilis. Denne Blennius staaer vel nær den Cuvierske Slægt Clinus, dog da den ei ganske synes at svare til Charaktererne for samme, har jeg her indtil videre anfort den under det Iinnciske Slægtsnavn. Fig. 1 viser Blennius gracilis i naturlig Storrclse. a. Gadboret. Fig. 2 Hovedet af samme forstorret, viser Be- liggenheden af de Gne Næsebor over og nedenfor de storre, som ere forsynede med Hudror, samt Porernc paa Siderne af Hovedet, a. Poren i Pandens Middellinie. Fig. 3 Ho- Blennius graeilis 423 vedets forreste Dcel nedenfra-, viser Forholdet imcllem Over og' Enderkjæben. Fig- 4, Gahet forstorret, viser PapiJlerne paa Læbcrne. Fie1. 5. Gjenneinsnidt ved de med Hudror forsynede INæsebor. Fig*. 6. Ved Midten af Oinene. Fig*. 7. Operculums forreste Baud. Fig*. 8. Ved Begyndelsen af Rygfinnen, Fig*. 9* Ved Gadboret. Fig. 10. To Tom. fra Caudaifinnens Rod. Fig 11. I Enden af Halen. Fig. 12. Et Shjæl slærkt forstorret. Fig, 13, Cranium forstorret. o. Stilken paa Mellemkjæbebenenc. Fig*. 14. Tarmcanalen m. m. forstorret 5 «. Leverens venstre Lap slaaet til Siden ; b. Appendiccs ved Portneren; c. Æggesækken; d. Urin- blærcu. Paa det auforte Sted i Maanedsshriftet for Literatur omtaler Professor Beinhardt tre hverandre meget lignende Arter Blcnnins fra Gronland, hvilke alle staae nær BI. Lunipenus. Da der muligens kan blive Tale om Identitet imellem en af disse og nærværende norske Art, og man af Hr. Professorens Ord maa slutte, at en saadan Jævn* forelse vil fordre cn meget noiagtig Sammenligning af mange Detailler, saa har jeg i flere Dele tilladt mig en storre Udforlighed i nærværende Beskrivelse, end jeg maa- skee under andre Omstændigheder havde anseet nodvendig. XI. IVotits om tvende særegne Slags Kobolterts fra Skutteruds Gruber. Af Th « Scheerer , Hyttemester yed Modums Blaafarveverk* Ao r s t e Slags* Det ligner i sin Habitus aldeles Ar~ senikkisen; selv Maalingen af Vinklerne gav ingen væsent- lig Forskjel* Undersoges Mineralet derimod med Blæsero- ret, saa erholder man en ei ubetydelig Koboltreaction. Flere Analyser have imidlertid viist mig, at Koboltens Qvantitet varierer fra 10 Procent indtil et ubetydeligt Spor, altsaa at den i den chemiske Sammcnsætning ei er væsent- lig, og at man kun kan ansee denne Erts for en Arse- nikkiis med indblandet Glandskobolt. Det samme Slags Arsenikkiis, men meget fattig paa Kobolt, er nylig bleven fundet paa Ringeriget, J Miil fra Gaarden Houg, hvor det forekommer med Magnetjern, rode Granater og sort Glimmer* Andet Slags. Hvorved dette Mineral i Særdeles- hed er charaktcriseret, er dets lyse Solvglands og dets speeifike Vægt af 6,78 (storre end Arsenikkisens og Glandskoboltens). Det forekommer baade krystalliseret, og ukrystalliseret, og viser i sidste Tilfælde mcer eller mindre Th. Sclicercr om Koboltcrts. 425 lydelige tcsserale Spaltningsfladcr. Ved cn Analyse fandt jeg- Sanitncusætningen i 100 Dele: 77,84 Arsenik, 20,01 Kobolt, 0,60 Svovl, 1,51 Jern, Spor af Kobber, 100,05 som svarer til 1 Atom Kobolt og 3 Atomer Arsenik, altsaa er Mineralets sfochiometriske Formel CoAs3. En liden Deel Arsenik er nendig substilueret vedSvovl, og en liden Deel Kobolt ved Jern. Krystallernes Hovedform er det regelmæssige Oktaé- der$ underordnet forekomme Flader af Hexaéderet, Rhora- bedodekaederet og af et Bkositetraeder. Fladerne af det sidslnævnte vise sig næsten bestandig,- de danne cn Vin- kel af 160° 33' med de tilstodende Oktaedcrflader, og til- liore derfor Ikositetraederet 2 0 2, efter Naumann?s Beteg- nelsesmaadej Forholdet af Parameterne er nemlig 2:1:2. Jeg foreslaaer at kalde dette Mineral: Arsenik-Ko- boltkiis, med Hensyn til den Mængde Arsenik, det inde- holder1). *) Under Navn af Tesseralkiis eller H a rtk ob al tki e s har Breitliaupt opstillet et Mineralspecies, der angives at forekom- me ved Skuterud, og siges at adskille sig fra Speiskobolten ved noget tydeligere kubisk-bladig Struktur, naget storre Haardhed, og storre sp. Yægt (" 6,7— 6,8); dette er udentvivl det samme Mineral, hvis Analyse og hele ovenfor meddeelte Beskrivelse skyldes Hr. ochcerer. Red. Anm, XII. Glyceria norvegica9 opdaget og beskrev en af $. C. Sommerfelt , Et merkeligt Bcviis paa hvor*rigt Norge i Forhold til sin nordlige Beliggenhed er paa Naturproducter formedelst de forskjellige Egnes meget forskjellige Naturbeskaflen- hed, synes mig at være, at en saa merkelig Græsart1) cndnu kunde findes, uden atværebleven bemerket af de mange Botanikere, som dog baade paa Beiser og ved fast Ophold paa flere Steder have helliget Norges Flora deres Studium. At dette kan være Tilfældet med smaa Fjeldurter, der med intet Paafaldende i deres Habitus skjule sig mellem Ste- nene eller Klipperifterne, og li> is Eocale ofte er meget indskrænket, kan vist ikke synes underligt for den, som kjender noget til Norges uhyre og adsplittede Fjeldstræk- ninger^ men, at Planter flere Fod hoie og voxne paa flere Steder i Lavlandet, nu forst opdages, maa vistnok være Enhver paafaldende. Saaledes fandt jeg den her omhand- lede Glyceria forst i 1826 i Asker, siden fandtes den af *) Som et nyere Sidestykke hertil kan anmerkes den senere af Prof. Blytt og mig opdagede Agrostis svaveolens. S. C. Sommerfelt om Glyceria norvegica. 427 Cand* med. Boeek 1831 i Faaberg, og- senest af mig her i Ringeboc. Lden forst noierc at undersoge den, antog jeg den for Poa sudetica, hviken den og unægtelig særdeles ligner 1 sit Ldseende, og for hvilken den ogsaa toges af udenlandske Botanikere, hvilke jeg meddelte Exemplarer deraf, derimod staaer den i Charaktererne meget nærmere til Poa aqvatica Lin, Bens Forskjel fra denne skal derfor nedenfor noiere blive fremsat, Glyceria norvegica S o m f , Biagn* Panicula laxa seeunda nutante, spiculis linearibus 4 — 6 floris^ floribus obiusiusculis 7 nervibus, vagina foliisque scabris; radice lihrosa, Hab. in humidis nemorosis a lluininibus haud procul re- molis ex. gr. Asker ad Stokkcrciv,* Faaberg ad HIcs- na; Ringeboe in Orsanden ad Longen. INorvegiæ. Julii, Beser* R a d i x filnosa. caespitosa, fasciculos cultnorum steri- lium et fertilium emittens. C ul mus glaber, leviter striatus* Folia linearia, acuminata, longa, flaccida 2—3 lin* lata, utrinque scabra. Vagina subeompressa, s, rectius carinata, scabra, infra vaginulam macula fulvescente notata. Li gula brevis, truncata, ad folia superiora longior lissa que* Panicula 4—8 pol. longa, laxa, paueiflora, nutans, ramis tenuissimis, scabris, apicc parce ramosis, Spicul æ lineares, virenti-violaceæ, 4 — 6 lloræ, 2 — 4 lin. longæ. Gl umæ calycinæ brevissimæ, obtusæ, hyalinæ, Valvula æqualis, superior breviter 2 dentata; infe~ 428 S. C. Sommerfelt om Glyceria norvegica. rior apicc 3 dentata; dente medio longiore subapicu- lata, violacea, basi intcrdum macula viridi ornata, aptce albo. Cliaracteribus bujus et (Poa aquatica Lin) juxla forsan eluccat: Glyceria spectabilis. Locus in aqua; Radix repcns, C ul mus 6—8 lin. crassus; Folia 4 — 5 lin. lata, lævia, carina marginibusque seabris; Vagina lævis; Li gii Ja brevis; Panicula 1 — l^ped., æqua- lis, erecta, ratione graminis multiflora; Valvula inferior obtusa, in- tegra viridis s. fusco flaves- centique, maculata, apicc albo» Glyceriæ spectabilis M & K. se positis, differentia melitig Glyceria norvegiea. in nemoribus; (ibrosa; / 2- — 3 lin. crassus; 2—3 lin. lata, scabra; scabra; brevis truncata mox elongata multifida; 4 — 8 unc., seennda, nutans, ratione graminis paucillora, ramis tenuissimis flaccidis; apicc tridentala , medio lon^ giore, subapiculata, violacea, basi intcrdum viridi macula ornata, apicc albo. Pl. /// Stiusilz u*l yr r del hth i /terya* *• t . r ■t * & /- '