NYT MAGAZIN FOR NATURVIDEN8KABERNE. Udgives af den physiographiske Forening i Christiania ved M. Sårs og Th. Kierulf. Tolvte Bind. CHRISTIANIA. JOHAN DAHL. Trykt i J. Chr. Gundersens Bogtrykkeri. 1863. ludhold. Første og Andet Hefte. Side. I. Indberetning til det academiske Collegium ved det kongelige Frederiks Universitet, om astronomiske og geodetiske Observationer, anstillede paa en Reise i Søndre Bergenhuus' og Stavangers Amter i Sommeren 1861, af J. J. Åstrand 1 II. Indberetning om en i Sommeren 1861 foretagen Reise i en Deel af Christianias Stift for at fortsætte Under- søgelsen af de i vor Glacialformation indeholdte orga- niske Levninger, af M. Sårs '^^ III. Om den Ohmske Barometerformel, af C. M. Guldberg 97 lY. Hydraulisk Notits, af C. M. Guldberg 101 V. Beretning om en i Sommeren 1861 foretagen entomo logisk Reise, af H. Siebke 105. 253. Tredie Hefte. VI. Beretning om en i Sommeren 1862 foretagen zoologisk Reise i Christianias og Trondhjems Stifter, afG.O.Sars 193 VII. Geologiske og zoologiske lagttagelser, anstillede paa en Reise i en Deel af Trondhjems Stift i Sommeren 1862, af M. Sårs Fjerde Hefte. VIII. Supplementer til Dovres Flora, af F. Hoch .... 341. IX. Taxidermi X. Om Våndets permanente, ujævne Bevægelse i Kanaler med rectangulært Tversnit, af C. M. Guldberg . . 370 61082 Nyt Magazin for Naturvideiiskaberne. 12te Binds Iste Ilefte. I. Indberdiiiiig til det acaileniiske Collegium ved det kongelige Frederiks lliiiversilet, om astronomiske og geodetiske Observationer, anstillede paa en Reise i Sondre Bergenlsnns' og Stavangers Ami er i Sommeren ISfil af o A.st Observator ved Bergens Observatorium. o J. J. Åstrand, i il det academiske Collegium indgives herved ærbødigst en Beretning om den af Undertegnede, med naadigst til- staaet Universitets-Stipendium, i Juni, Juli og August Maaneder indeværende Aar udførte Reise i Søndre Bergen- Imus' og Stavangers Amter, for Bestemmelse af forskjellige Kystpuncters geograpliiske Beliggenlied og Iløide over Havet, tilligemed en Afskrivt af en paa Reisen holdt Journal, indeholdende de for det nævnte Øiemeed anstillede Ob- servationer, en Oversigt af do for Observationernes Be- regning benyttede Metlioder samt de fundne Resultater. Til Brug ved Observationernc havde jeg den Lykke, ved Godhed af Herr Professor, m. m., Hansteen, at faa 1 2 J. J. Astrand. laane et den geographiske Opmaaling tilhørende mindre Universalinstrument. De væsentligste Bestanddele af dette Instrument, der er ble ven forfærdiget af Repsold i Ham- burg, ere: a) En saakaldt brækket Kikkert, af 15 Tom- mers Brændvidde, med 5 verticale og 2 horizontale Fila- menter. b) To Vertical cirkler af GV4 Tommers Dia- meter, den ene for Indstilling og Gradaflæsning, inddelt fra 20' til 20', og den anden for finere Affeesning, inddelt fra 10' til 10', og med to diametralt placerede Microscoper, hvert med bevægehgt Filament og Micrometertrommel, inddelt til hvert lOde Secund. c) En Ilorizontalcirkel, af TVs Tommes Diameter, inddelt fra 10' til 10', og, ligesom Verticalcirkelen , forsynet med to diametralt placerede Microscoper, hvert med bevægeligt Filament og Micrometer- trommel. Til Beskyttelse for Instrumentet kan samme be- fæstes i en dertil indrettet Mahognikasse, som tilHge inde- holder forskjellige, for Instrumentets Verification og Brug nødvendige Bidele. De øvrige paa Beisen medbragte og benyttede Instru- menter vare: Et Observatoriet i Bergen tilhørende Box- chronometer, Krille, No. 1488, reguleret til Stjernetid. Et den geographiske Opmaaling tilhørende Ilævertbaro- meter med Millimeterinddeling paa Messingscala, og et paa Træindfatningen befæstet Eeaumurs-Thermometer. Et Bergens Observatorium tilhørende Eeaumurs-Thermometer for Bestemmelse af Luftens Temperatur. Til Undersøgelse af Universalinstrumentets Beductions- constanter opstilledes det paa Stenpillen i Bergens Ob- servatorium. De eqvatoreale Filament-Intervaller maaltes gjentagne Gange samt befandtes i Middeltal at være: I '-/3 III ^- GG, «87, IU:/5 III = 34,^ OG, IV oQ III = 29, ^IG, Vc/3 III:==rGG,^G8. Reise i Sondre Borgoiilmiis' og Stavangers Amter. 3 Collimatioiien l)efaiuUos, ligelecles i Middeltal, at være 0,^88, men blev muligst amiibileret før Afreisen. Ilorizontalaxens Tapper befandtes at være meget nær- ved cylindriske, og at bave kun en næsten umærkebg Forskjel i T}kkelse. En Del af Verticalcirkelens Niveau er af Repsold an- given at være 9/^09 og af Herr Professor Hansteen 9/'20. Af mig befandtes den = 9, "30. Herr Professorens Be- stemmelse, hvilken svarer til Middeltallet af min og Rep- solds, blev derfor antagen at være den rette. En Del afHorizontalaxens Niveau befandtes i Middel- tal at være = 2,535 Buesecunder = 0,169 Tidssecund. Til Undersøgelse af Cbronometerets Stand og Gang anstilledes i forskjellige Dage, før Afreisen, consecutive Observationer af Stjernepassager gjennem Meridianen, hvor- ved fandtes Stand og Gang af Observatoriets Pendelur, og, ved daghge Sammenligninger mellem dette og Chrono- meteret, det sidstnævntes Stand og Gang. Cbronometerets Stand var saaledes. Juni 10de = + 6,^51 ved lOj^'lSV Stjerne- tid, og dets Gang i Middeltal = + 4,^93 i en Stjernedag. Da Polarstjernen efter den lOde Juni blev altmere usynlig ved dens underste Culmination, bestemtes Cbrono- meterets Stand og Gang paa Reisen dels ved correspon- derende For- og Eftermiddags-Observationer af Solen, dels ved Observationer af a Herculis Passage gjennem Polar- stjernens Vertical, og dels ved absolute Zenithdistanser af Solen eller Stjerner. For, saavidt muligt, at forebygge Sollysets Indflydelse paa Universalinstrumentet anbragtes, saa ofte Solobserva- tioner skulde anstilles, en let Papirskjerm af 14 Tommers Diameter omkring Kikkertens Objectiv, hvorhos Stativet beskyttedes mod den nævnte Indflydelse ved en Paraplui, 4 J. J. Åstrand. som jeg loci holde opspændt, saaledes at Stativet under Observationerne befandt sig i Parapluiens Skygge. For Elimination af Solens Halvdiameter og dens For- størrelse ved Irradiation, anstilledes lige mange Observa- tioner af den underste som af den øverste Solrand, og ved enhver Observation af Zenitlidistanser, saavel af celeste, som terrestriske Objecter, antegnedes Barometerstanden samt Qviksølvets og Luftens Temperatur. '' De ved Observationernes Beregning benyttede Ta- beller vare: Nautical Almanac for 1861, Schumachers Sammlung von Ilülfstafeln, herausgegeb. von Warnstorff, og Bremikers Udgave af Vegas logarithmisch-trigonome- trisches Handbuch. Til Stavanger ankom jeg den 12te Juni. Samme Dags Formiddag opstilledes Universalinstrumentet paa Fjeldgrund, i Nærheden af Valbjergtaarnet, og maaltes forskjellige Zenith distanser afFjeldtoppene Hodne og Dals- nuten. Hodnes Høide fandtes 770 n. Fod og Dalsnutens 1056 n. Fod. De fjernere Bjcrge i Stavangers Omegn vare saavel da, som i de følgende Dage, saa indhyllede i Taage, at deres Zenitlidistanser ikke kunde maales. Astronomiske Observationer kunde, paa Grund af overskyet Himmel, ikke anstilles før den 15de Juni, da corresponderende For- og Eftermiddags-Zenithdistanser af Solen bleve maalte, hvorved Chronometerets Stand til Observationsstedets Stjernetid befandtcs at være + 2™ 13,^01 ved 5,^^547 S. T., medens Standen, beregnet til Bergens Observatoriums Meridian, og med Hensyn til den i Mellemtiden stedfundne Forandring af 0,^08 i Chrono- meterets Gang, udgjorde + 30, H2. Tidsforskjellen mellem Valbjergtaarnet i Stavanger og Observatoriet i Bergen findes hcraf = 2'" 13,^01— 30, H2 = 1"^ 42,^59. An- Eeisc i Sondre Bcrgciiliiuis' og Stavangers Auitcr. 5 tagcs Tidsrorökjellcu mcllcni Observatoriet i JJcrgen og CJiristiiinias übscrvatoriuiii at være 21'" 39/31, saa fiu- des Valbjergtaarnet: 11)"' 5G/72 Vest Christianias Ob- servatorium. Den iiæste Tidsbestemmolse erholdtes den 10de Juni, E. M., ved 8 Zenithdistanser af Solens øverste og underste Rand, hvorved Chronometerets Stand befandtcs + 2"' 34, ^ 14 ved 10,''G85 Stjernetid. Chrononieteret havde altsaa i Mellemtiden af 4,^^214 havt en daghg Gang af + 5%01, og under Reisen fra Bergen, en Forandring i Gangen af 0, ' 08. Samme Dags Formiddag antegnedes, paa Telegraph- stationen i Stavanger, Chronometertiderne ved de dertil fra Horten signaliserede Tidsmomenter af Greenwichs Mid- deltidsklokkesletter: 19''59"\ 20^'0™ og SO^'l™ (den 18de Juni), hvorved fandtcs: Valbjergtaarnet 22"' 56,^91 Øst Greenw., eller 19"' 57, '^ 32 Vest Christianias Observatorium. For Observationsstedet ved Valbjergtaarnet fandtes Bredden : Den 15de Juni ved 8 Circummeridian-Observationer af So- lens 0. 0. u. R. (/ =- 58^^58a3,''02 „ 17de „ „ 8 Extrameridian-Observationer af Po- lar stjernen 15 ^'83 „ 17de „ ,, 8 Extrameridian-Observationer af Po- larstjernen 1G''07 „ 17de „ „ 3 Observationer af Polar stjernen, a Ursæ Maj. og a Lyræ 17''05 „ 18de ,, „12 Circummeridian-Observationer af Solens 0. 0. u. R. 19''Ü4 Tages Hensyn til disse Observationers forskjellige An- tal og gives Stjerne-Observationerne Vægten 1, men Sol- observationerne Vægten V^,, saa findes Valbjergtaarnets Bredde == 58'^ 58' 16,'' 43, hvilket Resultat meget nær i^i^ ö LI ti n II. stemmer overeens med den ved den geographiske Opmaa- ling fimdne Bredde: 58*^58' IG/' 2. Ved Triangulering mellem de to ved den geographiske Opmaaling bestemte Puneter, Yalbjergtaarnet og Dals- nuten, samt et paa Vaalandslioiigens liøieste Punct plaeeret Signal, befandtes dettes Coordinater fra Kongs- vingers Meridian og Perpendiciilair, at være: x = 1150813,9 n. Fod, y = 386950,1 n. Fod. Ved Maaling af 'to Azi- muthdifferenser mellem samme Signal og Polarstjernen samt Reduction til Taarnets Centrum, fandtes Signalets Azimuth = 5^' 31' 29'' fra S. ad V. Paa disse Resultater samt paa den ved den geogra- pliiske Opmaahng fundne Bredde og Længde af Yalbjerg- taarnet, grundedes følgende Bestemmelse af Vaalands- hougens Bredde og Længde: f/ = 58^ 57' 19", 91 , ;. = G'^ 1 7' 5," 97 V. Kongsv. En astronomisk Bestemmelse af Vaalandsliougens Bredde erholdtes: Den 20de Juni, ved 8 Extrameridian-Observationer af Po- larstjernen, (f = 58^ 57' 15," 05 „ 25de „ „ 12 Extrameridian-Observationer af Po- larstjernen, 17"75, altsaa med Hensyn til Observationernes Antal: (f = 58'^ 57' 16," 64. Paa Rannesbjergfjeld, i NV. fra Stavanger, tæt ved den dersteds opsatte Varde, fandtes, den 29de Juni, ved 6 Observationer af cc Lyra^, i Nærheden af den første Vertical, Chronometerets Stand ved 14, '' 903 S. T. at være + 2"^ 53,^94 samt, med Antagelse af at Chronometerets Gang var 5,^05, Observationsstedet paa Rannebjergsfjeld 31,^87 Vest Valbjergtaarnet eller 20^29,^08 Vest Chri- stianias Observatorium. Reise i Søndre Bergenliuus' og Stavangers Amter. 7 Ved Middeltal uf 4 Zcnithdistanscr fcindtos Aaslaiids- iiuteiis Iløidc over Havet = 940 ii. Fod. Paa Grund af overskyet Ilinimel i de følgende Dage kunde Observationer for Bestemmelse af Rannebjergs Pol- liøide ikke anstilles. Strax efter Ankomsten til Hvidingsø, Eftermiddagen den 4de Juli, opstilledes Univcrsalinstrumentet paa Fjeld- grund, i Nærheden af Fyrtaarnet. Ved 6 Observationer af Solens underste Rand fandtes Chronometerets Stand: + 2'»31,«46 ved 14, '' 115 S. T., og senere paa Aftenen, ved Observation af a Herculis' Pass-age gjennem Polar- stjernens Vertieal, (omtr. 7 Minuters Interval,) + 2"^ 31, «61 ved 17,^258 S. T. To Dage derefter, den Gte Juli, samme Tid paa Aftenen, fandtes Chronometerets Stand, ligeledes ved Observation af a Herculis Gang gjennem Polarstjer- nens Vertieal, (omtr. 5 Minuters Interval,) at være + 2'° 41,^81. Chronometerets Gang i Mellemtiden havde altsaa været + 5, ^10 daglig. Heraf erholdtes : Fyrtaarnets Tidsforskjel Vest fra Rannebjerg = 48,^33 eller 21 »»1 7, Hl Vest Christianias Observatorium. Observationer for Bestemmelse af Fyrtaarnets Pol- høide anstilledes den 4de og den 6te Juli, nemlig: Den 4de Juli, 14 Extrameridian -Observationer af Polar- stjernen gav c/. = 590 3'42,''91 „ 6te „ 8 Circummeridian-Observationer af « Boo- tis gav 40^^52 „ 6te „ 10 Extrameridian-Observationer af Polar- stjernen gav 39''43. Altsaa i Middeltal og med Hensyn til Observationernes forskjelhge Antal: Polhøiden af Hvidingsø Fyrtaarn = 59^3' 41,'' 22. Ved MaaUng af Zenithdistanser fandtes Høiden over ö ü. ü. US ir a nu. Havet af: Rannebjergsfjeld (Foclen af Varden) = 220 n. Fod og af Store Bukken 1105 n. Fod. Ved 54, i 12 Eækker fordelte Kimmings-Depressions- vinkler, niaalte paa Hvidingsø, (Universalinstrumentets horizontale Axe = 75,6 n. Fod over den midlere Vandstand), fandtes den terrestriske Refractionsfactor, under ulige Luft- tryk og Temperatur, at variere mellem 0,0647 og 0,0862. Den 9de Juli ankom jeg til Skudesnæs, hvor TJniver- salinstrumentet den følgende Dags Morgen opstilledes paa Fjeldgrund, i Nærheden af Falnæs Kirke. Chronometerets Stand fandtes ved 6 Observationer af Solens øverste og underste Rand at være 2'"33,«1 ved 3,'^ 77 S. T., og, un- der Antagelse af at Chronometerets Gang, efter den sidste Stand- og Gangbestemmelse paa Hvidingsø, havde været uforandret = + 5,^1, Falnæs Kirke 0^^26,^24 Vest Hvi- dingsø Fyrtaarn, eller 21'^ 43,^65 Vest Christianias Ob- servatorium. Nogen Breddebestemmelse kunde ikke er- holdes, paa Grund af det i næsten hele den følgende Uge herskende Regnveir. Fra Skudesnæs afreiste jeg den 14de Juli til Ilouge- sund og opstillede der, samme Dag, universalinstrumentet paa et lavt Bjerg, omtr. 370 Fod i NV fra Skaare nye Kirke. Ved 8 Observationer af Solens øverste og underste Rand fandtes Chronometerets Stand = + 2"' 51,50 ved 12,^87 S. T., hvoraf, under Antagelse af, at Chrono- meterets Gang var = + 5,^1, Observationsstedets Tids- forskjel fandtes = 30,^62 Vest Hvidingsø = 21^48,^03 Vest Christianias Observatorium. Nogen ny Tidsbestemmclse erholdtes ikke, ligesom ikke heller nogen Polhøidebestemmelse, før den 6te Aug. Kort efter Solens Meridianpassagc sidstnævnte Dag, maaltes en Zenithdistans af Solens underste Rand, og, samme Reise i Sondre Bergciihuus' og Stavangers Amter. 9 Dags Eftermiddag, Kl. ointr. 4, 8 Zenitlidistanser af Solens øverste og iiuderstc Kand. Ved Combination af disse Observationer faudtes Clironometerets Stand = 4'"38,**G4 ved 13,i^26 S. T. samt Observationsstedets Tol- hoide = 59'^25'31/'3. Chronometeret sammenlignedes , Morgenen den 7de Aug. , med de til Iloiigesunds Telegraphstation fra Horten signaliserede Momenter af Greenwiehs Middeltidsklokke- sletter 7^^59'", S^'O«^ og 8^^"^ F. M., hvorved fandtes Ob- servationsstedets Tidsforskjel == 21 "^ 4, '77 Øst Greenwich eller 21°^ 49,^46 Vest Christianias Observatorium. Ved Lerviks Telegraphstation, hvortil jeg ankom den 9de Aug., fandtes den følgende Dag, ved 8 Observationer af Solens øverste og underste Rand, Chronometerets Stand = + 5"U8,^01 ved 13,1^925 S. T., og den 13de Aug. ved 6 Observationer af Solens underste Rand, kort efter Me- ridianpassagen, Observationsstedets Bredde = 59^ 46' 28,''0. Den 14de August kom jeg tilbage til Bergen. Med Universalinstrumentet, hvilket opstilledes samme Dag paa Stenpillen i Observatoriet, maaltes 20 Extrameridian-Ze- nithdistanser af Polarstjernen, hvorved Bredden fandtes = 60^23'51,''60 4^0,''43 samt 16 Circummeridian-Zenith- distanser af a Ljræ, hvorved Bredden fandtes = 60" 23'50,''39±_0,''64. Før Afreisen, den 4de Juni, fandtes ved 8 Extrameridian-Observationer af Polarstjernen, tp = 60^ 23' 49,"02 +. 1,"02 og den 5te Juni, ved 4 Extrameridian- Observationer af Polarstjernen, (f = 60^ 23' 50,"27 +, 1,"27. Ved de mindste Qvadraters Methode findes heraf Pol- høiden af Bergens Observatorium = 60^ 2o'50,"94 +_ 0, ^^ 33. (56 Observationer.) Ved gjentagne Maahnger af Azimuthdiß'ercnserne mel- lem de tre ved den geographiske Opmaaling bestemtg 1 U U . ü . jtL b 1 1 till U. Puncter: Øvre Ulrikken, Løvstakken og Bergens Domkirke, fra et Punct i Nærheden af Observatoriet, fandtes, efter Keduction til dettes Stenpille, sammes Coordinater fra Kongsvingers Meridian og Perpendiculair , at være: x = 1176399,6 n. F., y = 130826,5 n, Fod. Næsten fuldkom- men samme Resultat erholdtes ved en senere Indskjæring fra de tre trigonometriske Pimcter: Nedre Ulrikken, Løv- stakken og Ørnefjeld. En paa dette Resultat gründet geodetisk Bestemmelse af Observatoriets Polhøide gav samme = 60^ 23' 51, "66 og Observatoriets Længde = 6*^42' 26,''95 Vest Kongs- vinger, hvoraf findes dets Tidsforskjel Vest fra Christianias Observatorium = 21"^ 39,^31. Ved gjentagen Nivellering med et, den geographiske Opmaaling tilhørende Nivelleringsinstrument, fandtes Høi- den, over den midlere Vandstand, af den horizontale Axe af det paa Observatoriets Stenpille placerede Universal- instrumentet = 121,8 n. Fod. Ved gjentagne MaaHnger af Zenithdistanser fandtes, i Middeltal, Høiden over den midlere Vandstand af: Øvre Ulrikken = 2050 n. Fod, Nedre Ulrikken = 1934 Fod, Løvstakken = 1514 Fod, Askelandsfjeld = 693 Fod, og Ørnefjeld = 1052 Fod. Med Hensyn til Veirhgsforholdene under Reisen, vare disse saa lidet gunstige, at ugevis vedvarende Regnveir og Himmelens ualmindelig rige Skybedækning kun altfor ofte forhindrede mig fra at anstille besluttede og for- beredede Observationer. Især vare under Reisens sidste Halvdel Luftens Forandringer saa hypi3ige og pludseHge, at, kort efter at Instrumentet var bleven opstillet under en delvis skyfri Himmel, enten denne saaledes blev be- dækket med Skyer, at de Objecter, som skulde observeres, Reise i Sondre Bcrgcnliuus' og Stavangers Amter. 1 1 kun i enkelte Øieblikke og efter flere Minuters Mellcmtid vare synlige, eller at der viste sig Tegn til Hegn, som gjorde de forehavende Observationer umulige, og Instru- mentets snarlige Indsætning i dets Kasse nødvendig. Eftér saaledes at have indgivet min Indberetning om Resultatet af min ved det kongel. norske Universitets Liberalitet midiggjorte Reise, være det mig endelig tilladt at udtrykke min ærbødigste Taknemmelighed, saavel for de af Herr Professor, m. m., Hansteen mig godhedsfuldt meddelte Raad og Oplysninger, som for det af Directionen for den geographiske Opmaaling lige godhedsfuldt be- vilgede Laan af de fornødne Instrumenter. Bergen den 30te October 1861. o J. J. Astrand. Andreas IIolj ounsen Observations- Journal^ holdt paa eu Reise i Søndre Bergeiihu og Stavangers Amter i Sommeren 1861, af o J. J. Åstrand. Betegnelser. ■^•^ ... . Chronometertid. ^^ . . , . Chronometerinterval. i>* .... Stjernetid. i?-* . . . . Stjernetidsinterval. ^n^ . . . . Middeltid. t9-P . . . . Middeltidsinterval. ^^ .... Sand Tid - Soltid. ^l .... Soltidsinterval. 0^ . . . . Stjernetid ved Middelmiddag. 0* . . . . Stjernetid ved Sand Middag. Y Chronometerets Stand til Stjernetid. Jy .... Chronometerets Gang i en Stjernedag. e Tidsjevning. Jq .... Tidsjevningens Forandring i ^t-^^- a Apparent Rectascension. Ô Apparent Declination. ^ Solens Dcclinationsforandring i 48^1, i Sec, positiv fra Vintersolliverv til Sommèrsolhverv, negativ f. Sommer- solhv. t. Vintersolliv. t Objectets Timevinkel. .^ T Solens fra Maximimomentet (Culminationen) beregnede Timevinkel. Ji .... Tidsintcrval mellcm Solens Meridianpassage og dens Culmination, med samme Fortegn som ^, ^JVl .... l^eduction af Chronomctertidernes Medium, M, til det Moment, som svarer til Middeltallet af Zenitlidistanscrne. Eeise i Sondre Bergciiliiuis' og Stavangers Amter. 1 3 A" .... Umiddelbar CirkelaHæsning. .|_ . . . Niveauaflæsiiing. A^- .... Corrigerct Cirkelaflæsning. 1* lleduction til Meridian. A"' . . . . Meridianaflæsning. -^^"A'? • • Middeltal af Meridianaflæsn., Cirkel Øst. - -^A v • • Middeltal af Meridianaflæsn., Cirkel Vest. b lîarometerhfiide i Millimeter. Cl Qviksölvets Tempevatur R, Reaum. 1 Luftens Temperatur i R.° Z Apparent Zenitbdistans. Q Astronomisk Refraction. 7t Høideparallax. /.j (1 . . . Halvdiameter. Z Corrigeret Zenitbdistans. (f Polbøide. Vjr^Ay . . . Tidsforskjel fra Greenwicbs Obs. /i^/e . . . Tidsforskjel fra Cbristianias Obs. a Eqvators Radius = 2032G847 n. Fod. M Meridianens Krumningsradius. N Udgangspunctets Normal. Ru .... Krumningsrad. for en elliptisk Bue, bvis Azimutb = a. K Længden af den elliptiske Bue. C Geodetisk Vinkel = Centralvinkel. TJ Terrestrisk Refractionsfactor. Il Iløide over Ilavfladen i n. Fod. x Afstand fra Kongsvingers Merid. i n. F. y Afst. f. Perpend, p. Kongsvingers Merid. i n. F. 14 J. J. Åstrand, F o r m 1 e r. 1. Tidsreduction. ^.' = ^Kl + äöö) ^r=^r(l-0,002730i) .^' = ^'0-a)ö) ^r = ^r(i+o,œ.7379) 2. Tidsbestemmelse ved Meridianpassager. A = ÉLirf; B = E^iirf. 1 Niv. D. i Tidss. ; C=_'- COS o cos Ö cos o For underste Culm. 180^ — ô istedetfor ô. ^^^(Equat. Fil- I"t.) Collim-Aberr. = Coll— O'Ol. h nam. Ant. ' Den umiddelbare Niveauaflæsning, b, er positiv, naar Horiz. -Axens vestlige Tap er høiest. T = M + Cf + Bb + Cc. 0) = CC — T for nordlige Stjerner. For underste Culm, a + 12^' istedetfor «. w = a — T' for sydlige Stjerner. Instrum. Azim. a = -r — r-^ , posit, fra S. ad 0. A. — A Y = W — Aa = w — A'a. 3. Tidsbestemmelse ved en sydlig Stjernes («', e') Passage gjennem Polarstjernens («, S) Vertical. D = « — w'; tang ß -= tang ô' cos D. tang 0' sin D cos ô cos ß tang X = tang N sin (ß—ß) sin X sin (M) — — tang y tang N. tang å Reise i Soiulre Bergenliiuis' og Stavangers Amter. 1 5 ,,^ b. 1 Niv. D. i Bues. , M + X. M — (M) I- ., -irr-, Y — ^ TT- ^ COS. c/) COS N cos (M) 15 Å. Tidsbcstommclsc vcd corresp. Zeiiitlulistanser. 30. '^4. sin 15.7, ^f 30. 24. tang 15.'/, ^; ^ {J z + Q — q) sin z 30. cos (/) cos (Î sin I5.V2 ^i M -- V2 i^ + '^') — /^ A tang (^ + /i B tang (î + C. r - 0* - M. 5. ïidsbestemmelse ved enkelte Zenithdistanser, S — V2 (t + z + ^) Tj /"sin (S — (/)) sin (S — ö). tang V, t -- |/ cos S cos (S— z) COS y tang a ' cos y sin a 6. Reduction af Chr onometertidernes Middeltal, M, til det Moment som svarer til Middeltallet af Zenith dis tan s er ne. 2 sin ^ V, (M-^-) sin 1" ^— — Middeltallet af de til alle (M— ^^ svarende m. cos w cos ^ sin t cotang v =^= r 7 ° sm z tang z ^^_ sin (v-t) ^^._ sm v sm t ^ n 7. Breddebcstemmclsc ved circummeridiane Ze- nithdistanser af Solen eller Stjerner samt ved extrameridiane Zenithdistanser af Polarstjernen. . cos f/) cos Ô sin ^72^+ ^^'^^ Polen. ^"^ /-^^' "~ sin (z ± V2 r) — under Polen. 16 J. J. Åstrand. eller r = ;fm — ^n, hvor cos cp cos ^ , 9 x / tx 2sin2V9t 2sin*V9t For Solen: r = (t — z/t), istedetfor t, hvor 'Jt = X ^ log X ^ 7,72470—10. X ' ■û \ 11 ß n v / Z = z' + Ç TV I ^ + z, over Polen, (p>ô. (p "^ I Ô — z, over Polen, (p<ô. \ 180«-((J + z), under Polen, (f<90'-ô. 8. Tids- og Breddebestemmelse ved Observ. af 3 Stjerner i muligst uligeAzim., men lige Zenithdist. ^ _ 15 (^^ _ a,) ß, ^ (^0 — «,) ß, ^^ 15 (^3 — a,). m, sin Ml ^ sin % (/?2 — A) cotg % (^^ — ^i) nil cos Mj = cos V2 {ß'2—ßi) tang V2 (cî^ + (ÎO m^sinM^ ^ sin V, (/?,— ^^J cotg % ((^3 — (5,) m^ cos M2 -- cos V2 (y^3— /îi) tang V2 (^ + Ö,) Ni - V2 {ß,+ße - Ml N, == V, (/^1 +Ä) - M, tang Qi-^Æ tang Q,=-tang(451 Q^) cotg V^ (N — N^) r - Vi5 (Q2 — V2 (Ni + N,)) tang y = m^ cos (N^ + 15 ;'). 9. Bestemmelse af Azimuth, a, parallactisk Vinkel, p og Zenithdistans, z. ^-^ V. (a-p) ^-^ i^|-g^;. tang V. t, tang ., (a. P) ^ S^^^t|) tang ., t. sin t cos (^ sm z ^^ ^ . sni a. Eoisc i Sondre Bergenliiuis' og Stavangers Amter. 1 7 10. Tids- og Breddebestemmelse ved en Iløide i Nærheden af Merid. og en Høide i Nærheden af den første Vertical. tang Ô . n sin ô^ tang F =- — V- Sl" Ï =^ ~ — Ï7"- ^ cos ^ i sni 1^ cos D ^= sin 1 cos (r — o) sm s ^= - — ^. . ^ ^ sin D 8=--'-^^-^-^ tang V. (« + P) -^-^1 COS (S — D)sin(Ö — h) D + h + h^ , 1/ / . N I /" cos S sin (S— h') tang V, ^ tan"Ç h 1 tansr G = — cos g — cos h sin p ^ cos p sin (p ^-^ sin g cos (G — à). Ved h\ (/) og (5^ lindes t^ og deraf y , sin a^ , , . sin a i i i d cp pr^. . , — -— d h + -; — — ^ -. d h^ * - , sm (a^ — a) sm (a'^ — a) 11. Ved tre terrestriske Puncters Coordinater |Xa Xb Xcj ^ ^^^^^^ . ^^ fjerde Punct maalte Azi- muthsdifferenser «, /?— «, at finde dettes Afstande Sa, Sb, Sc og Coordinater M. ' , , Ya— Yb , ,, Ya—Ye tang \b = ^ Y~ *^"S V^ = Y Y"" Aa Ab Aa -^c Xa Xb , _^ Xa Xç ^ "" sin a cos ' tang ? = -5^ T = V2 ((y^-«)- (^-V'0) tang ^ =tang (45° + Ï) tang x (f==:fj + r ô = f] — r (j)-= ô + ip — a Sa = q sin Ô Sb = q sin (ô—cc) Sc = q' sin (o'— /Î) Xo = Xa — Sa cos y Yo = Y» — S^ sin cp. 2 18 J. J. Åstrand. 12. Beregning af to Puncters Bredde-, Længde- og Azimuth sdifferenser. Jip posit, ad Nord, J), posit, ad Vest og ^a posit, fra S. ad V. ^ ^ a^ K(l— e^sin^y) Msin^a+Ncos^a Mm ^= den til Middelbr., cp + Vs^y^ svarende Værdie af M. . r.Scosa r. tang y ^o • 9 ^^= - -M- 2MN-- ^-^'""^ ■ ^ , r. S sina zf Å = — ^j: sec (p^ J Si ^ 180« — ^ ;. sin (y + V2 ^ 9) log a = 7,3080700 log r=- 5,3144251 log N =.' 7,3080700 + ^^ sin^ (1 + 3^ sin V +...)• 13. Reduction, r, af en Horizontalvinkel VOH = 0, til Stationens Centrum P, naar Directions- vinkelen VOP^=V, Excentriciteten OP=^e og Af- standene PH, PV ere givne. a) V, H, terrestriske Objecter. /sin (0 + V) T -I-e y pjj sin V PV b) V, celest. Obj.; H, terrestr. Obj. sin(0 + V) 1 -/.e pjj . c) V, terrestr. Obj.; H, celest Obj. sin V r = r. ft — ^^. ... py • 14. Reduction, r, af et terrestriskt Objects, H, Zenithdistans, Z, til Stationens Centrum, P, naar Directionsvinkelen POH = V, Excentriciteten OP = e og Afstanden PH, ere givne. _ 1 sin 2 Z cos V r-— ^r.e. pjj- Eeise i Søndre Bergeiilmus og Stavangers Amter. 1 9 15. Ved et tcrrestriskt Objects Afstand, S og Elevationsvinkel, v = 90^ — Z, at finde dets Høide, h\ over Observationspiinctet. C = :|P. 8 = 0/^010130 S. ....^ 1—0,0067 1 b ^ - ^'^^^^- r^ö:öÖ8^- 76Ô- _ S. sin (v 4- (0,5—^) C) cos (v + (1 7]) C) 16. Ved Kimmin g ens Depression s vinkel, d = Z — 90^, at finde Observationspunctets Høide over Hav- fladen. h = YZIöT' *^^^^ '/2 ^' (di Sec.) 4179 (1—2^) • f'0/^ 2* 20 J. J. Åstrand. Observatoriet i Bergen, d. 3 Juni 1861. Transitobseryationer til Bestemmelse af Pendeluhrets Stai Ocular. Øst. Øst. Vest. Stjerne. a Ursæ Min. s. p. a Bootis. ß Libra. Ô + 88^ 34' 4" + 19<^54' — 8^52' A -h 20, 87 + 0,69 +, 0,95 B — 5%86 + 0%14 + 0,10 C — 40,00 + 1,06 + 1,01 Niveau 12,2 10,1 11,9 10,6 10,8 11,8 0. V. 12,8 9,5 12,6 9,9 10,0 12,5 25,0 19,6 24,5 20,5 20,8 24,3 12,5 9,8 12,25 10,25 10,4 12,15 — 2,7 -2,0 + 1,75 b — 1,35 — 1,0 + 0,88 I 13^51^58« 14*^8™ 6», 8 15ia0"»35''8 III 13 7 5 9 17,7 9 28,5 V 12 22 22 10 28,5 8 21,5 M 13 7 8,33 14 9 17,67 15 9 28,60 Cf — 2,67 + 0,07 — 0,07 Bb + 7,90 — 0,14 + 0,09 Ce + 34,80 — 0,92 + 0,88 T 13 7 48,36 14 9 16,68 15 9 29,50 a 13 8 1,30 14 9 22,44 15 9 35,37 tt> + 12,94 + 5,76 + 5,87 20,87 a + ;' = + 12^,94 0,82a + ;' = + 5 ,82 (û + 5,82 0,82 20,05 a a + 7%12 + 0%355. Reise i Sondre Bcrgcnliuus' og Stavangers Amter. 2 1 Oi a CO ^ t-s co t^ + + co a? bß c3 fl CO CM 00 »o co o o ^ § bß O 00 OD -»J o ;h B o Ö o Ü Ö a» •^ c/2 05 P 00 ^ o G i CO P 1—1 O 00 00 o o »— ( fl n3 'TS fl CO a o fl o r-t a fl fl tß 'o a> S a 00 o 22 J. J. Åstrand. '■ Observatoriet i Ber- Extrameridian - Observationer af Polarstjer- ^ ^ ^_ 0- 5,«6 ved 14^ 30«^. b = Uhr. N + 14^ 10"^ 21^ 15 2 Overtr. Skyer. 29 31 33 44 37 21 41 27 47 29 51 14 148« 30'54 31 11 ^ 31 24 j 31 43 10.5 11,0 10.6 11,0 21Ö 26 2 I 12^^ 26 12 ^ ^^ ^^ i 8,6 13,2 25 41 ^^ ^ 8,6 13,1 25 29 24 28 ^ 24 42 { 148 35 42 j 35 52 I 2^ 1^ 9,4 12,5 36 39 \ 8,5 13,2 9,2 12,6 148^31' 0,"2 31 31.7 210 25 49,1 25 13,8 25 2,7 24 20,7 148 35 31,4 36 12,2 Eeise i Søndre Bergenhiuis' og Stavangers Amter. "2 3 gen d. 4 Juni, 1861. nen, « = l^ 8™ 1,«6, ^ = 88^ 34' 4,"0. 764.7 ™"\ q = 12^9 R. 1 = 12,4 R. t r Am J ./2 P2" 25 %0 3' 2,"2 148 ^27'57,''8 — 0,58 0,34 1 7 6,0 3 30,4 28 1,3 — 4,08 16,65 1 21 35,0 5 10,1 210 30 59,2 + 2,92 8,53 1 25 48,0 5 42,6 30 56,4 + 5,72 32,72 1 29 25,0 6 3,3 31 6,0 — 3,88 15,05 1 33 31,0 6 46,2 31 6,9 -4,78 22,85 1 39 33,0 7 39,5 148 27 51,9 + 5,32 28,30 1 43 18,0 8 14,3 27 57,9 — 0,68 0,46 —-S'A™ = 210 31 2,12 n ^ ' — ^A™ =' 148 27 57,22 r» v ' :SJ'^= 124,90. Z' = 62 3 4,90 Z' = 31 132,45 Q = 34,53 z = 31 2 6,98 Ô = 88 34 4,0 Z + Ô =119 3610,98 ry) = 60 23 49,02, c = 4^224 6 = 2,849 P = 1,007. 24 J. J. Åstrand. Observatoriet i Ber- Extramericlian- Observationer af Polarstjer- ^ = 0"^ 5, «7 ved 15^ S. T. b = 14 49 57 52 9 58 16 15 2 21 148 35 50 36 2 ^ 36 18 j 36 25 i 210 21 54 ) 21 56 21 4 '21 9 i 10,9 10,7 11,0 10,7 9,3 12,3 9,2 12,4 148 35 56,''9 36 22,9 210 21 41,2 20 51,8 Ved Valbjergtaarnet i Sta- Zenithdistanser af Hodne, Dals- b = 767, 1 mm. , q Hodne. Dalsnuten. Vaalandshoug. 88*^ 58^ 16,"75 (4) 88 10 13,9 (4) 87 43 4,7 (4) 36295 29649 5582 367,''67 301,60 56,54 Keise i Søndre Bcrgenhuus' og Stavangers Amter. 2 5 gen d. 5 Juni 1861. nen, a = P 8- 2,"5. (5 = 88^ 34' 3,"9. 763,3°^-", q = 12,^3 R. 1 -= 11,^5 R. p 42m 0,«2 1 44 12,2 1 50 19,2 1 54 24,2 8' 2,"0 148 27 54,9 8 22,4 28 0,5 9 22,7 210 31 3,9 10 4,8 30 56,6 + 2,8 7,84 — 2,8 7,84 — 3,65 13,32 + 3,65 13,32 -^^A"= 210 31 0,25 2J^ =- 42,32 n ** n ^ 148 27 57,7 2 Z' == Z' = Q = 62 3 2,55 31 131,27 34,56 Z = 31 2 5,83 Ô = 88 34 3,9 3/'76 Z + d --= 119 36 9,73 å = 2,53 y = 60 23 50,27 D = 1,27. vanger, d. 12. Juni 1861. nuten og Vaalandshougen. = 15,^2 , 1= 15,^2. V Instr. Høide over Taarngr. Taarngr. H. over Vandfl. h. 0,0739 4,4 86,0 769,6 0,0739 4,4 86,0 1056,0 0,0739 4,4 86,0 313,2. 26 J. J. Åstrand. Ved Valbjergtaarnet i Sta- Corresponderende For- og Eftermiddags- Form. b = 767,1 mm. q == 14,^ R. 1 = 13,^811. A" /- Form. Middag. 1310 9Q/ Q//j 20 32) 2^ 29™ 43,^5 5^ 32°^ 52,«00 '' ^!8,3 12,5 30 29\ 31 11,0 32 "52,50 '' ^/8,2 12,5 40 35l| 32 39,5 32 52,25 ^0 ^!8,2 12,5 50 30) 1 34 9,0 32 52,50 132 0 0|g_2i2_, 0 25J 35 38,0 32 52,50 10 0^8,2 12,4 10 20 37 7,5 32 52,25 20 0|8,i 13^3 20 27) 38 38,0 32 52,25 Q = 62,''61 2 34 9,50 5 32 52,32 r^r Q^-= 61,76 fj, Atang (p = — 2,90 11 Btang Ô = + 0,53 Q— q' — + 0,85 C + 1,02 Jz == — 14,60 M = 5 32 50,97 ^z+ç—çi = — 13,75. r = 5 35 3,98 ■I .r^niK 2 13,01. '.as Reise i Søndre Bcrgenhiiiis' og Stavangers Amter. 27 vanger, d. 15 Juni 1861. Observationer af Solens underste Hand. Efterni. b = 765,2 mm. q =16,% 1 = 16,^5 K. Efterm. A" I + ^ , '"••'é'^ 36- 0,5 131^ 20' 20 '"i 39 \ 9,3 10,6 34 34,0 30 30 0 35 9,4 10,7 ■ ''" 33 5,0 40 40 0 32 9,4 10,6 31 36,0 50 50 0 28 9,4 10,7 30 7,0 132 0 0 0 27 9,5 10,8 28 37,0 10 10 0 21 9,6 10,8 27 7,5 20 20 0 25 9,7 10,7 8 31 35,28 2 34 9,50 "5 57 25,78 -=>9-" 2 58 42,89 =|^f + 0,63 2 58 43,52 =j^] — 29,28 2 58 14,24 ==|^" + 1,58 2 58 15,82 = l^i 28. J. J. Astrand. Ved Valbjergtaarnet i Sta- Circummeridian - Observationer af b = 766.9 mm. , q = 15,^2 R. , 1 == ^« A» Micr. I. Micr. IL N + — 5»^ 18«" 59« 144« 0' 2' 41" 2' 51" 9,8 10,8 21 8 0. R. 4 12 4 25 9,6 10,9 23 37 5 37 5 43 9,7. 10,8 Overtr. Skyer. 43 18 215° 20' 6 6 5 39 9,8 10,7 45 39 U. R. 6 59 7 25 10,1 10,5 48 7 8 49 9 14 10,2 10,5 Reise i Sondre Bergenhuus' og Stavangers Amter. 29 vanger d. 15 Juni 1861. Solens øverste og underste Rand. 16,2R. ;' = + 2'" 13,-0. Jy=-^ 5,«1. A« r r Am U4<>2'41,''4 13«^ 51%8 5' 2,"8 1440 7/ 44,"2 4 12,5 11 43,1 3 36,6 7 49,1 5 34,9 9 14,6 2 14,9 7 49,8 215 25 48,4 10 23,3 2 51,1 215 22 58,3 27 10,4 12 43,9 4 15,3 22 55,5 29 0,1 15 11,5 6 3,3 22 56,8 1 u va; = 144 7 47,10 1 u 2 Z' = 215 22 56,73 == 71 15 9,10 Z' = 35 37 34,55 c — % z = + 0 35,71 = 35 38 10,26 = 23 20 2,80 == 58 58 13,06. 30 J. J. Åstrand. Ved Valbjergtaarnet i Sta- Extrameridian-Observationer af a Ursæ Mi- b = 765,7 mm. q = 13^7 R. 1 = lO«^ 7 R. ^« A" Micr. ] [. Micr. IL N. + - 14h Ißn: 42« 147 0 Q/ y/ yy 6' 42'' 10,5 11,1 18 59 7 14 6 58 10,6 11,0 21 42 7 34 7 19 10,6- 11,1 24 51 7 57 7 43 10,5 11,1 31 54 211 50 1 15 1 11 11,0 10,5 34 43 0 50 0 47 11,5 10,5 36 44 0 33 0 28 11,5 10,5 39 57 0 10 0 3 11,6 10,5 Eeise i Søndre Bergenlmus' og Stavangers Amter. 3 1 vanger d. 17 Juni 18G1. noris, « = 1'^ 8"» 12, «6. Ô = 88*^ 34' 3,'U ;. = + 2"^ 24,^8 ved 14'> 30'" Jy = -{- 5,''l. A<= t r Am 147^ 6'48,'7 Ve \'^ 10» 54,1 3' 55, "4 147"^ 2' 53, ''3 7 4,2 13 11,1 4 10,6 2 53,6 7 24,2 15 54,1 4 31,4 2 52,8 7 47,2 19 3,2 4 52,0 2 55,2 21151 17,6 26 6,2 5 45,8 211 57 3,4 50 53,1 28 55,2 6 8,6 57 1,7 50 35,1 30 56,2 6 25,2 57 0,3 50 11,6 34 9,2 6 53,0 57 4,6 147 2 211 57 53,72 2,50 Q = Z = Ô -= Z + ^ =.^ 64 54 32 27 + 8,78 4,39 36,78 32 27 88 34 41,17 3,0 -= 121 1 -= 58 58 44,17 15,83. 32 J. J. Åstrand. Ved Valbjergtaarnet i Sta- Extrameridian-Observationer af a Ursæ Mi- b = 765,1 mm. q =- 11,^2 R. 1 = 9,^3 R. ^« . A^ +^- A« 0 14 46 3 '''' '' ( 11,8 10,1 49 10 ^ 211 49 14,8 48 7 ^^^^ill,8 10,1 48 52 ) 48 58,3 Overtr. Skyer. 15 0 24 ^6 5-1 11,0 11,0 40 59 ^ 46 55,5 2 49 ^6 33) 10,9 11,2 46 40 \ 46 35,1 4 29 ^ 1^13 54 ^ 13 39^ 147 13 48,7 Overtr. Skyer. 15 15 ''''^\n,i 11,1 10 37 j 15 45,0 16 55 ^«^^11,1 11,1 15 58 ) 1 16 7,5 18 51 ^^^\^1,1 11,1 16 22 \ 16 33,0 Eeise i Søndre Bergeiihuus' og Stavangers Amter. 3 3 vanger d. 17de Juni 1861. noris. a=V' S^ 12, «6. Ô = 88^ 34' 3/U y_ + 2m 24^89 yed 15'^ S. T. Jy = + 5,«1. t ! ri. A^ 1 40 15,3 1 42 19,3 1 54 36,3 1 57 1,3 1 58 41,3 2 9 27,3 2 11 7,3 2 13 3,3 7' 47,"2 8 6,3 10 7,8 10 33,0 10 51,1 12 13 13 51,7 11,1 33,9 211 57 2,0 57 4,6 57 3,3 57 8,1 147 2 57,6 2 53,3 2 56,4 2 59,1 211 57 4,5 147 2 56,6 64 54 7,9 Zi = 32 27 3,95 Q = 36,98 Z -= 32 27 40,93 90''— Ö -= 1 25 57,00 90— f/) =- 31 1 43,93 (p = 58 58 16,0^ 34 J. J. Åstrand. -e pH CD o; H5 C/2 P Ph Co' sa p 5i Co p *^ bD ;h »^ •r-5 ^ q; CO Ib ^ t- O C^ Ci Cî OD Csi >. 1—1 "^ 1 II I o ^ o CO c^ C C P o CO oo o ^ CO CO Ö 'O cö ^ 05 r-H CO T-H o^ 1 I bß O? O + ^ t- CO oo" ^ ^^ 3 « ;:, ï= " I r Ss Oi lO ;^ «O T->. T— 1 >. lO xO O 00 o CO CO ï> -^ 11 o« Eeise i Søndre Bergenliuus og Stavangers Amter. 3 5 c o CC CP Ol bß ce C/2 c3 fl ca o fl ^^ ^ CD IZ co fl ro ^ p> SS > ^ 05 »—1 lO t^ ji ^ '<* ^ fl OS co. os 1—1 CO .g o 1— I lO rH lO N CO CO -< r-i CO to II r— t co_ II cT oT r-H d" »"< -«^ ■4^ S CO r-H 00 CO 5d CC co 00 S lO é o 1-H 'n O CD r— ( t— 1 ^ O 00 CÎ ^ CO ^ ^ >, -Sl O o CO o 1— 1 I— 1 c^ T-H O CO 2:- CO t- C^ -^ o< '«^ Cvî OÎ a >. l-H CS Csf t* t- î4 co ■S s -*1 CO I— I j>- i—i CO '^ ï>- rH tO r-H rH CÎ vO O CO O o o o o rH »-H o« I-H CO i- CO î> C^ "^ OÎ ^ i <^ a 00 ^ ^ rH iO ^ •i-3 C/D >^ ;h Cj ;-( oJ O r2 'o fl bJD "o fl P^ OJ Ph ca CO t- o o uo fl fl + o; 'n 03 -♦-3 -ï1 c^ a; fl CC T-l 3* 36 J. J. Åstrand. Ved Valbjergtaarnet i Sta- Circiimmeridian - Observationer af b = 763,7 m. m. q = 13,^6 R, 1 = ^«^ A- Micr. I. Micr. IL N + — 5h 03m 44s 1440 O'l V 49'' 2' 12" 9,9 12,6 26 16 £lf\ 4 36 5 10 8,6 12,9 27 56 (D / 6 16 6 51 8,5 13,0 34 6 215 20 \ 1 11 1 28 9,5 12,1 36 4 U 0 8 0 27 9,3 12,3 37 44 10 f 9 27 9 37 9,4 12,2 Overskyet. 54 10 114 40 I 8 18 8 45 10,3 11,1 57 13 0 50 0 4 0 35 9,6 12,0 59 32 30 i 1 30 2 7 9,4 12,1 6 4 53 143 1 56 2 13 9 45 8,9 12,6 9,4 12,3 7 9 20 \ 9 28 9 33 U i 6 30 6 46 9,3 12,3 Eeise i Sondre Berffenhmis off Stavangers Amter. 3 7 vanger d. 18de Juni 1861. Solens øverste og underste Rand. 12, ^n R. r=-\- 2™ 28, «0, Jr = + 5,"1. ■ • À^'~ T r Am 144« V 43,''5 Qh 21«^ 16,«8 ir 53,^^3 144U 13' 36/'8 4 32,8 18 45,3 9 14,5 13 47,3 6 4,8 17 5,5 7 40,7 13 45,5 215 21 7,5 10 56,5 3 9,0 215 17 58,0 20 3,7 8 58,9 2 7,3 17 55,4 19 19,1 7 19,1 1 24,6 17 54,5 214 48 27,8 9 4,3 2 10,0 214 46 17,8 50 8,5 12 6,8 2 51,6 46 16,9 51 36,1 14 25,4 5 28,3 46 7,8 143 31 47,5 19 45,5 10 15,3 143 42 2,8 29 23,2 22 1,1 12 43,5 42 6,7 26 24,2 24 24,8 15 38,0 42 2,2 215 2 143 57 z Ô 71 4 35 32 + 35 32 23 25 5,07 53,55 11,52 5,76 36,28 42,04 37,10 -= 58 58 19,14 38 J. J. Åstrand. Ved Valbjergtaarnet i Sta- Horizontalvinkel mellem Dalsnuten D e = 45,2 n. F. Obj. A" Micr. I. Micr. XL A-^ ADOS 1 D 0^ 0' l' 57" 3' 53" 0« 2'25,"0 i ^ 25 20 1 21 3 19 25 22 20,0 25n9'55,"0 o\I> 25 20 1 47 5 8 25 23 27,5 • Ir 50 40 1 49 4 45 50 43 17,0 25 19 49,5 CD 1 p / 50 40 2 58 6 12 50 44 35,0 Hn 76 0 2 48 6 6 76 4 27,5 25 19 52,5 76 0 3 54 6 51 76 5 22,5 ? H 101 20 3 49 6 42 101 25 15,5 25 19 53,5 D 101 20 5 29 7 50 101 26 39,5 ,H 126 40 5 5 7 29 126 46 17,0 25 19 47,5 25 19 51,6 25 19 49,3 8«" 15,«3. (î = 88"34'2,"9 . A^ t r A» 147^* 7'34,"8 h '2 7 »n 2,«4 0^ 5' 53,"4 U7' r 41, "4 8 21,4 31 31,4 6 30,3 1 51,1 8 36,3 34 4,4 6 52,1 1 44,2 8 46,7 35 50,5 7 7,5 1 39,2 211 50 10,1 40 21,4 7 48,1 211 57 58,2 49 44,1 43 2,4 8 13,1 57 57,2 49 16,0 45 25,4 8 35,9 57 51,9 48 48,1 48 16,0 9 3,6 57 51,7 147 1 43,98 211 57 54,75 64 56 10,77 Z' = = 32 28 5,38 Q- ^ + 36,67 Z = = 32 28 42,05 ô = = 88 34 2,9 . -121 2 44,95 (p=^ - 58 57 15,05 48 J. J. Åstrand. Vaalandshougen ved Sta- Extrameridiane Zenithdistanser af Polar- r ==3"^ \ 3,«1 . a = 1^^ 8^ 19,« ^c A^ Micr. I. Micr. XL N + — 16h 4m 24« 147^20' 5' 51" 6' 1" 9,7 12,6 7 17 6 31 6 43 9,9-12,3 8 58 7 4 7 10 10,2 11,9 10 49 7 36 7 38 10,2 11,9 12 15 7 59 8 8 10,6 11,5 14 8 8 11 8 36 10,6 11,5 20 14 211 20 9 31 9 36 9,7 12,4 22 34 8 55 8 15 8 57 8 28 9,9 12,1 10,1 12,0 25 15 27 9 7 36 7 47 9,7 12,4 29 13 7 14 7 16 9,6 12,4 30 51 6 31 6 53 9,6 12,5 Reise i Søndre Bergenlmus' og Stavangers Amter. 49 vanger, d. 2 5de Juni E. M. stjernen, b = 755,8 mm. q = 13, '^3, 1 = 6^,5. 19, «8 å = 880 34/ 2^// 9. A<^ t r A- 147ö25'42,'7 2^ 59"» 9, «3 00 24' 5,''9 1470 V 36,"6 26 26,0 3 2 2,3 24 50,5 1 35,5 26 59,2 3 3 43,3 25 16,9 1 42,3 27 29,2 3 5 34,3 25 46,1 1 43,1 27 59,4 3 7 0,3 26 8,9 1 50,5 28 19,4 3 8 53,3 26 39,0 1 40,4 211 29 21,1 3 14 59,3 28 18,1 211 57 39,2 28 45,9 3 17 19,3 28 56,6 57 42,5 28 12,8 3 20 0,3 29 41,4 57 54,2 27 29,1 3 21 54,3 30 13,5 57 42,6 27 2,1 3 23 58,3 30 48,4 57 50,5 26 28,7 3 25 36,3 31 16,4 57 45,1 1470 1/41//40 211 57 45,68 64 56 4,28 ô== 9 = 32 28 2,14 ■^ + 37,21 32 28 39,35 88 34 2,9 121« 2 42,25 58 57 17,75. 50 Åstrand. CO t- '«^ O o^ o^ 00 00 o 00 iP co' CD ^ CO o' Ci xH^ o c? o ^ cr \\ il II II II (M CO CO ^ CO o I— 1 W o C5 CO o CO 1 r— t o c^ CO o CO CO r-H QO • T— 1 '"' (Cî c^ o'" CO CO •^ ^^ '^ ^^ 'å rH t ö B B I-H I— T 1—1 1^ o o o~ ^ r— t »— ( rH <-H I-H I-H Î- o CO o -di ►^ o CO I-H co^ Co" rH Ci •-• a> CO" T— 1 s o O t-H ■rh CO CO o ^ CO s 00 !>■ -^ CO ^ G^ Ci ^ 1-H Cl II ,^ CO CO iO o ^* Ü ^ T— ( Ci CO CO. T—( CO CO 00 -^ ^ + r^ ■^ II i 1 !i II "3 • Q 1— t ^, CO o I— ( CCi CO >^ t3 Û O? r-M o CO ^ r-^ -4-^ ä s> ;^ OJ CO CO CO o 00 >5 Æ CD Ö ^ Ö ö o o o o ^ cö ;3 lO CO P^ ^ ^ o Ci C5 00 CO I— 1 r-( ^ rH G^ c^ ■CO o c^ ^ lO I-H + B '^ -^ uO o o o iO tO OJ N3 ^ I-H II s ^ >^ + Keise i Søndre Bergeiihiius' og Stavangers Amter. 5 1 Ö o o» -JJ a a 1^ c3 co w o o • fH I-i Ö rn II J3 ^ o ^ co" 00 00 W o CO 00 N s s s p oo^ ^ ^^ oT GO^ î:- -t^ o 00 "* cr> CO OÎ o 05 C5 o 00 00 05 O Aaslandsimten Mostervarde Store Haasteen 52 J. J. Åstrand. Hvidingsø, d Zenithdistanser af Solens underst< ^^ A" Micr. 1. Micr. IL 13 57 58,5 258^ 0' 7' 32^' 8' 43'' 57 47,0 20 0 14 1 15 14 1 46,5 30 3 41 4 5 4 56,5 99 50 9 13 10 24 9 24,5 20 9 20 10 27 12 29,0 8 50 9 59 M = 14 4 23,67 1,44 11 32 M + z^M=14 4 22,23 e= + 4 5,76 ^°^=-7 15 1 51,08 11,60 ^; = 7 17 ø;^6 49 2,68 51,01 ^*-=:14 6 M + ^M = 14 4 53,69 22,23 0^ + 31.46. Reise i Søndre Bergenhims' og Stavangers Amter. 5 3 4de Jull, E. M . Rand, b = 753,2 mm. q ==12,«3. 1=10,%. N A« 7,9 13,8 258" r 34, '^4 7,8 13,9 20 16,4 8,1 13,7 33 47,5 11,5 10,4 99 59 53,6 10,6 11,2 29 50,3 9,5 12,6 9 10,2 258 20 32,77 99 32 58,03 158 47 34,74 Zi = 79 23 47,37 Q = + 4 53,22 n = — 8,29 -Id + Irrad. — 15 49,90 Z = 79 12 42,4 w = 59 3 41,0 (5 ^ 22 51 7,3 54 J. J. Åstrand. Hvidingsø den Extrameridiane Observationer af Polarstjernen. ^° A" Micr. L Micr. IL N + — 1 16^ 22"^ 38» 147»^ 30' 4' 32'' 4' 40" 11,2 11,3 24 41 4 11 5 14 11,2 11,2 27 3 5 49 5 53 11,2 11,1 28 44 6 12 6 19 11,2 11,2 30 12 6 47 7 11 11,1 11,2 38 38 7 37 7 41 11,1 11,2 35 25 8 9 8 23 11,2 11,1 Overtrækkende S kyer. 49 37 211 10 3 9 3 24 9,2 12,2 52 51 1 56 2 5 9,1 13,9 55 4 1 17 1 28 9,1 13,1 56 49 0 44 1 1 9,1 13,1 58 17 211 0 10 19 10 27 9,1 13,1 17 0 7 9 46 9 53 9,1 13,0 2 17 9 2 9 4 9,1 13,1 Reise i Søndre Bergeiihiius' og Stavangers Amter. 5 5 4 Juli E. M. b = 753,6 mm. q = lOV, 1 == 8^5. A« t r Am 47 34 36,5 3^ 16™ 41,^6 28' 34,"0 1470 6' 2,-5 35 12,5 3 18 44,6 29 7,9 6 4,6 35 51,5 3 21 6,6 29 47,3 6 4,2 36 15,5 3 22 47,6 30 15,5 6 0,0 36 58,5 3 24 15,6 30 53,1 6 5,4 37 38,5 3 27 41,6 31 38,8 5 59,7 38 16,5 3 29 28,6 32 9,5 6 7,0 11 12 58,1 3 43 40,6 36 15,4 211 49 13,5 11 41,6 3 46 54,6 37 34,6 49 16,2 11 4,1 3 49 7,6 38 15,4 49 19,5 10 34,1 3 50 52,6 38 47,8 49 21,9 10 4,6 3 52 20,6 39 15,4 49 20,0 9 31,6 3 54 10,6 39 49,4 49 21,0 8 44,6 3 56 20,6 40 31,2 49 15,8 147 6 211 49 3,34 48,27 T =r^ 32 21 37,46 Q = + 36,43 Z r= 32 22 13,89 6 = 88 34 3,20 Z + (Î = 120 y = 59 56 3 17,09 42,91. 56 J. J. Åstrand. o » C<î ce > CD a S 03 Ö ;::: bD 6" O 13 o >- u o rj CO ^ CD ^ lu ^ ^ O o o^ s ^ ro c8 '<^ 1 S ^ GO C.0 1 P GO -H ^ II t^ rH ^ s 00 ^^-a> ^^J^"^ h1 i-l cS C/5 O CO^ i-H Ci o ^r^.^. î>. i>» o lO ^ lO '^D O o ^ Tt^ 1— 1 C^ GO "^î:^ O O O^ o^ :d cf ^-_; ofî>rcr Oî ^ O O o OÎ £co eu CO ^ ^ c^ t- o /^ rH cr:î ^ o? 1 o? 00 CD ^ "^ '^ rH r— 1 r— 1 f— ( r— t ^ îr- t^ 2:- t- l^ " O >« ■^ II i>- -^ Ci CO o ^ G^ rJH ^ II •^ rTrS o >3 1^ CO O A <-^, N 1 < 1! o O 02 (U + -1-3 :=? II O) s >^ o CO O .^ CO o CD Reise i Søndre Bergenhnus' og Stavangers Amter. 5 7 co II o 00 å> II !^ Oi r3 II P5 ^ ÖO co of S m i—i Q1 -M II ^ O o ^ rø — ^ O-J te ö II j5 «+^ .,_4 C3 rr^ '^ ^ >• 0) m ä cö 2 (n o TS c^ o ^-i îr^ O II NI o Æ cö • I-^ n^ u QJ PH ?3 O ;.4 CO cî CO OÎ OÎ ^^ ^„ '-i ^^ rH <— 1 rH r-H a »o lO o iC ro CO CO CO 00 00 00 00 ,— 1 rH f-H T— 1 00 o 1— ( 00 ^ t^ CO iTÎ u-fÖ^OO"^'^ CO OÎ Oi o^-^co^ iCco'^cTo T^ Oi »o b O O O CO lO CO t^ o ^*j t- CM a o 3 42,7 2 20,5 1 0,7 12 18,3 14 12,3 16 6,3 17 42,3 ;^ Ci 00 -<* CO uO CO C^ ci^ co^ îr^ oq^ î>r irf c^ co" OÎ 1-H ^ OÎ o -31 O CO o 00 »— 1 o o lO CO CO CO -sH CO ^ o O 1— ( 1 125 o Cl Ci o of c^ of CO*^ f— ( T-H i-H rH CO ïr- -Ti^ lO ^'^^"of cf + O^^CO ^^-^ cococoa-j CO C71 CO^C^ o^cTcTcT rH CO CO 00 00 oo o? lO rH 1—1 rH i>. O c>o r-H O CO CO CO lO tjh CO Oi o ^ -* CO o o lO ^ -^ ^ rH CO ^ rH O O? CO lO o lO TJH CO ^ O -< o CO 00 OÎ O .—1 T-H ca O .-^ CO CO o-i -* ^ OÎ CO o CO ^^ s CO Tt^ o i3 o 00 O OÎ tH ^ o? OÎ OÎ \0 Ol CO^CO'' Oi 1-t lO 00 CO -— I 00 o rH ^ Oi <-< CO Oi o 00 Ci^O^ c^ ^ 'S CO -rJH t- GO + 00 Ci t^ CO Oî o Ci CO o'cT OÎ r-H Ci -^ Ci Ci CO i-H [s: ^s;*© ^^ 58 J. J. Åstrand. Hvidingsø den Extrameridian-Observationer af Polar stjernen, b = 752,6 mm. q = 1 = ^<^ A" M. I. M. II. N + - 16^ 6°^ 17« 147*^ 20' 9' 36" 10' 17" 10,6 11,3 8 8 20 0 10 0 38 10,7 11 2 9 18 0 23 0 59 10,8 11,2 10 45 0 47 1 18 10,7 11,2 13 11 1 26 2 0 10,7 11,2 16 38 211 20 1 30 1 41 10,7 18 25 0 56 1 16 10,7 19 58 0 26 0 55 10,7 21 13 0 5 0 36 10,7 22 48 10 9 41 10 1 10,7 Reise i Søndre Bergenhuus' og Stavangers Amter. 59 6 Juli, E. M. a =^ Ih 8'" 29, "7, å = 10,02. ;. = + 2«" 38, «9. 34' 3,"3. A« t r 1 Am 147"29'53,"3 3^ øm 26,2 0^ 24' 25,"9 147«^ 5' 22, "4 30 21,7 3 2 17,2 24 54,7 5 22,0 30 39,2 3 3 27,2 25 12,9 5 16,3 31 0,2 3 4 54,2 25 35,8 5 19,4 31 40,7 3 7 20,2 26 14,4 5 21,3 21121 33,7 3 10 47,2 27 9,8 211 48 43,5 21 4,2 3 12 34,2 27 38,8 48 43,0 20 38,7 3 14 7,2 28 4,1 48 42,8 20 18,7 3 15 22,2 28 24,7 48 43,4 19 49,2 3 16 57,2 28 51,0 48 40,2 147 5 20,28 211 48 42,58 64 43 22,30 Z' =. 32 21 41,15 Ç ' + 36,12 z 32 22 17,27 Ô 88 34 3,3 s 120 56 20,57 9 = 59 3 39,"43. 60 J. J. Åstrand, o Oi Co Ü •-43 > a a rt g a? ;^ ^ o O p^ •-^ fi ê cp CC ^ ÖD 02 ;3 Ü CÖ CO CO CO ö s ^ T-l O O cf II l^ 00 00 H 11 CO o" o lo co^c>f rH o 1-H Cî CO 1 est 00 1—1 1-H 1— t rH co ^ *OrH 1—1 1— (T— Ir-H»— I i-H ^Si ^'^5> ^ o rH ^00 O lO lO II B + I! o ^ CO i:§ CD^ u u î.^ 2>. -M D æ > C o HH ^ C^ C^i r-s r—i. ^ ï>. î.^ O O o^ ö^ ^ :^ co^ O o^T crT t- O o ^* rH O^ O ^ /O GO CD O xO CO ^^ ^ '^ w O ^ oq^ CD r— t N CO Oî I— 1 o o O Ci 00 00 Ö , © •<::? ^ co r^ tß -(-= o a; m O !5^ © ö O 1 CO 62 J. J. Åstrand. Ved Falnæs Kirke paa Observationer af Solens øverste og underste ^'^ A^ M 1. M. IL N + — 3 34 47,5 1260 20' 0' 0" 0' 26^' 13,5 8,0 36 11,5 30 0 0 0 22 13,5 8,0 Overtrækkende Skyer • 41 3,5 232 10 10 0 9 47 10,5 10,0 43 53,0 0 0 0 0 26 11,1 10,3 46 24,5 231 10 0 0 0 36 10,6 10,7 Overtrækkende Skyer 58 55,5 128 40 0 0 0 41 12,8 8,7 M 3 43 32,58 — 3,11 M+^M=3 43 29,47 + 2 59,34 3 46 28,81 Stand til Hvidingsø ^* Hvidingsø Stjerne tid. Reise i Sondre Bergeiihuus' og Stavangers Amter. 63 Karmøen, d. 10 Juli, F. M. Rand, b = 754,9 mm. q = 15^0 1 = 13^0. A« — 2A« 11 1260 20' 38, ^'3 126 30 36,3 232 19 58,8 j 232 0 12,1 231^50' 9,''47 231 10 17,5 ) 128 40 39,4 127 10 38,00 104 39 31,49 Z' = 52 19 45,74 Q = +1 12,72 TT = — 6,68 Z = 52 20 51,8 Ç, = 59 9 9,1 Ô = 22 14 59,5 t =—3^ 31"^ e= +4 ' 53,^44 59,69 ^"^=3 26 + 53,75 34,05 ^; =3 27 K =7 13 27,80 30,37 ^* =- 3 46 3 46 2,57 = 28,81 = 2,57 == Faliiæs Stjernetid. 8,81 = Hvidingsø Stjerneti Falnæs Kirke = 0°^ 26,^24 Vest Hvidingsø. 64 J. J. Åstrand. Ved Hougesund, Observation af Solens øverste og underste ^« Solr. A" M. I. M. IL 12^ 41m 43,5 0 244*^ 10 4' 29'' 5' 8" 43 58,5 5» 20 1 44 2 14 45 55,0 u 245 10 7 59 8 41 47 38,5 v 30 0 52 1 47 50 28,0 0 113 30 6 0 7 9 52 44,0 y 10 8 42 9 35 54 49,5 U 112 30 1 32 2 3 56 33,5 >» 10 8 26 9 7 M--^12 49 13,80 0,11 t == 5^ 16^^^ 22, «88 M+^M=12 49 13,69 e=- + 5 32,75 + 21 0 55,63 52,86 ^i = 5 Øm— 7 22 29 48,49 16,70 ^* =12 M+^M = 12 52 49 5,19 13,69 Y = 2 3 51,50 22,12 Observationsstedet V^est Hvidingsø 0 30,62 Ved Hougesund Kort efter Solens Meridianpassage erholdtes kun følgende nometertid, Zenithpunctet befandtes ved Obser- 179^ 27' 1,"7. b = 750,5 mnu Solr. M. I. M. II. 9^ 9"^ 31,^01 und. 1222'^ 20! 9' 32 ! 9' 46" \ 10,4 11,0 Eeise i Søndre Bergeuhuus' og Stavangers Amter. 65 den 14 Juli E. M. Rand. b = 760,4 mm. q -=18,^2, 1 = 16,%. + N A« n 8,5 1^,1 244^ 14' 36,5 j 9,5 9,5 11,1 11,2 245 22 18 12',6 ''^^^' ''^' ^^'^^ 9,4 11,2 31 11,2) 8,5 12,2 113 36 17,5 \ 9,5 9,5 11,2 11,2 112 19 31 39'J 112 56 24,38 9.6 11,1 ' 18 39,6) 131 Z' = 65 Q = + 71 == 55 57 2 3,59 31,8 4,9 - 7,7 Z = 65 y = 59 ^ = 21 59 25 38 28,0 15,3 6,5 t = 5^ Ißm 22^88 = Chr. Stand t. Hvidingsø Stjernetid. Vest-Hvidingsø. den 6 August. Cirkel- og Niyeauaflæsn., tilligemed den tilsvarende Chro- vationer af et terrestriskt Object at være = q = 1 = 15,02. 1..U 222«^ 29' 15 3 6, ''2 52,6 A = 222 179 13 27 43,6 1,7 Zi = 7t = 42 46 + 41,9 51,32 5,77 z = 32 47 47 27,45 12 32,55. (Irrad. ant. til 4".) 66 J. J. Åstrand. Ved Hougesund Observationer af Solens øverste og underste ^« Soir. A" M. I. M. IL 13^3™48%0 0 240« 0' 6' 5" 6' 12" 5 14,0 ">■) 10 6 37 6 49 6 53,5 U 241 0 0 27 0 38 8 32,0 5? 10 2 36 2 42 12 57,0 0 117 40 0 48 •0 59 14 19,5 V 30 0 42 0 50 16 40,5 u 116 40 1 48 1 59 18 31,0 ?? 20 8 18 8 27 M = 13 10 51,94 ^M= + 0,91 ^1 = 13 ^=- 9 10 52,85 9 31,00 ^\^ 4 'i4\02 = 1 21,85 + 0,78 ^:.= 4 1 22,63 — 39,54 ^?= 4 X 0,^308 0 43,09 + 1,23 ti= 4h gm 17 B 51 ^î= 41^0 m 4^ ^%32 .•.F = = 30^ 58' 4,-5 f = = 33 45 21,8 D = = 57 25 24,8 S = = 80 37 13,1 P = ^ 1 36 54,1 G = = 47 13 12,9 (p = ^59 25 21,2 e == + 5 34,75 -d^ = 4 14 + 52,26 41,75 4 15 8 59 34,01 57,48 ^1 = 13 15 13 10 31,49 52,85 r = 0 4 + 38,64 3,41 0 4 5 19 42,05 40,80 5 14 5 3 22,85 18,08 0 21 0 42 4,77 54,23 d9?=-0,057dhi~ 1,017 dh. O 21 49,46 Eeise i Søndre Bergenhuus' og Stavangers Amter. 67 den 6 August. Rand. b = 751,3mm. q -= 16,"1. 1 -= 14,«8. + N - A« M — ^'^ m 11,3 10,0 10,8 10,6 10.7 10,7 10.8 10,5 10.9 10,5 10,9 10,5 10,9 10,6 10,9 10,6 240*^ 6' 14,''5 240 16 43,9 241 0 32,5 241 12 40,4 117 40 55,3 117 30 47,8 116 41 54,9 116 28 23,9 7 m 5 3 2 2 3 5 7 3,9 37,9 58,4 19,9 5,1 27,6 48,6 39,1 98,01 62,29 31,01 10,68 8,65 23,50 66,27 115,37 240 117 39 5 2,82 30,47 123 Z'=:61 7t=^ 33 32,35 46 46,17 1 43,43 7,50 Z=-61 48 22,1 h^-=28 9=59 ^1=16 11 25 36 37,9 21,2 49,5 v. 3^,9 T. ti = 4h 9^ 17,51 Gang :S"m = V,^m = %,.V8^ni = 415,78 51,97 3,465. Gr. M. 16M. Chron. Stand, ved 20^ Gr. M. T. d. Middeltal af Chron.-Tid., ved Sign. Stjernetid paa Observationsstedet. „ i Greenw. ved Signalmom, Kl. i =" /15 ^S 6 Aug. 20^ G. M. T. ] Fm. G. M. T. d. 7 Aug. %5 ^.^ 4* 68 J. J. Åstrand. Ved Lerviks Telegraf- Observationer af Solens øverste og underste ^^ Solr. A u M L M. IL 13^ 39«» 52,0 0 2430 50' 4' 17 4' 34" 41 45,0 v 244 0 9 14 9 36 43 57,0 U 244 50 6 35 6. 54 45 47,0 » 245 10 0 7 0 17 Overtrækkende Skyer 52 30,0 0 113 30 3 46 4 11 54 14,5 M 113 20 1 23 1 35 56 25,0 u 112 30 3 17 3 45 Overtrækkende Skyer 14 2 56,5 u 111 40 4 50 5 19 M 13 49 40,87 ^M= + 1,60 t = ^s e 4^ 33^ 57%52 +5 3,56 M+^M = 13 49 42,48. ^m = 4 39 1,08 45,83 ^: = 4 39 46,91 øm -= 9 15 43,57 ^* = 13 55 30,48 + ^M = 13 49 42,47 ;-= + 48,01. Reise i SnridreBer^enhuus' ogStavangers Amter. 69 station d. 10 Aug. E. M. Rand. b == 759,4mm. q = 13,^3, 1 ■= 12,"5. + N — A« 11 12,9 8,5 243" 54' 46,"7 8,7 8,8 12,8 12,6 244 244 9 56 6,1 27,0 244" 32' 34, "05 9,0 12,4 245 9 56,4 10,4 11,2 113 33 54,8 ' 10,5 11,1 113 21 26,2 10,4 11,0 112 33 28,2 112 48 28,88 10,9 10,5 111 45 6.3 Z^= 131 44 5M Zi= 65 52 2,58 Ç = 4- â 6,31 TV = - - 7,72 Z=- 65 54 1,17 y = 59 46 30,0 15 28 3,6 70 J. J. Astrand. Ved Lerviks Telegraf- Observationer af Solens underste Rand. ^^ A" M. I. M. IL + N — gh 29™ 7^ 134^' 0' 5 57 6 46 9,8 11,3 30 58 5 50 6 30 9,6 11,2 32 5 5 31 6 3 9,7 11,1 33 10 5 23 5 58 8,5 12,3 34 34 4 56 5 28 8,8. 12,0 35 53 4 22 4 45 9,1 11,8 Overskyet. Ved Lerviks Telegraf- Zenithdistanser af Borgundijeld, Valefjeld, Sundnæs- b = 755,lnim. q Obj. z E Borgundfjeld. 870 41' 54,'a (3) Valefjeld. 87 40 0,2 (3) Sundnæssaaten. 89 14 5,4 (3) Skaanevigsfj. 88 28 30,2 (3) Ulvenaas. 87 39 30,5 (3) Staugolvfj. 85 12 15,3 (3) Reise i Søndre Bergenhuus og Stavangers Amter. 7 1 station d. 10 Aug. E. M. b = 755,1mm. q = 15,^'> 1 -= 16''3. A« r r Am 134^6'15,"6 6 2,6 5 40,6 5 23,0 4 56,3 4 21,1 0^» 3"^ 15, «1 5 6,8 6 12,6 7 17,4 8 41,2 9 59,9 0^0' 14,''3 0 35,3 0 51,9 1 11,7 1 41,7 2 10,8 134^ 6' 29,9 6 37,9 6 32,5 6 34,7 6 38,0 6 31,9 134 6 34,15 A=^ 117 30 44,10 Zi = 45 24 9,95 -d+i = 15 53,80 45 8 Q TT =-= Z= 45 9 <î = 14 37 16,15 51,20 7,35 20,7 9 =- 59 46 28,0. station d. 13 Aug. E. M. saaten, Skaanevigsfjeld, Ulvenaas og Staugolvfjeld. -=■ 15,^2. 1 = 16,3. C Instrum. H. h. V over Havfl. 0,0713 29,8 n. F. 0,0713 29,8 0,0713 29,8 0,0713 29,8 0,0713 29,8 . 0,0713 29,8 72 J. J. Åstrand. Bergens Observatorium, Extrameridiane Observationer af a Ursæ b = 758,1mm. q == 1 = 10,^1 E. Pen- Pendel- uhr. A" M . I. M. II. + N — A« 16^3546 149*^ 0' 0' 31 V 13" 11,8 10,2 149W59,"4 37 44 1 11 1 55 11,8 10,1 1 40,8 39 29 1 39 2 22 11,8 10,1 2 8,3 41 20 2 6 3 4 11,8 10,1 2 42,8 42 53 2 31 3 22 11,8 10,1 3 4,3 44 34 3 6 3 50 11,8 10,1 3 35,8 46 27 3 38 4 34 11,8 10,1 4 13,8 48 4 4 7 5 5 11,8 10,1 4 43,8 49 39 4 33 5 26 11,8 10,1 5 7,3 51 36 5 8 5 58 11,8 10,1 5 40,8 57 37 209 50 4 29 4 57 10,6 11,4 209 54 39,3 17 0 7 3 37 4 3 10,6 11,4 53 46,3 1 57 2 59 3 23 10,6 11,4 53 7,3 3 38 2 37 2 53 10,6 11,4 52 41,3 5 17 2 1 2 23 10,5 11,5 52 7,4 6 40 1 28 1 56 10,4 11,6 51 36,5 8 16 0 52 1 32 10,4 11,6 51 6,5 9 52 0 27 1 1 11,4 11,6 50 38,5 11 22 0 15 0 31 10,4 11,6 50 12,5 13 4 40 9 31 10 7 10,4 11,6 49 43,5 Den midlere Feil Den sandsynlige Den sandsynlige Reise i Søndre Bergenliiius' og Stavangers Amter. 73 den 14 Aug. E. M. Min. «==r^ 9- 2%5. å = 88" 34' 9,''7. delurets ^ = — 0"^ 3%3 ved 17'' 0™. t r Q ► »^ * ä ^ OD o H-5 o »O o II c« ^ î> \^ p-l »—t 1 o" o o ?<^ bf) II O O? < ;5 Il \^ . < ^ II ^ C/J Ol of >H f— 1 né <^ Pt, 1 GO a ^ O) :s ^ CO o C^ o -M 1 Q CD © CÖ r—i o:. >. ÎZ5 1 lO ! o OD G ?^ bD a II 1 .g 'n bD ^ '© a O co a> .^ C? ;-< CQ d •c 00 rH a o 00 o Oi -^ -«* ^ T*H w CO CO Oî^ o 00 »» »- >.' oT t- CO o "«ji^ CO r-i (M CÎ CÎ ^__, Oi OJ >r CO CO o rH co^ Ï-H ^ ö" d^ ^~^ CO ^ ^^ GO^ Oi^ Oi >,' CO ■^'^ o Oi 1 + 7 + . Oi iC 1! 6 > o o o^ o .o:» . cT lO co*^ r-^ a O lO -"^ lO xO lO 1 ^ o Oi Oi Oi Oi 4< rH r-^ 1—i r-( ^_4 o c? Oi Oi tH lO lO o o o lO o o lO o f-H r-H ym.i CO 1— ( •> ^"^ rH OÎ S' o^ I— ( 1 1 \ + 1 lO >* lO to o VO 111 •- 00 as î:- t-'^ OO c^ c^ Oi Oi Oi N Ö î>- ï^ î^ ï:^ £^ < c r-t 1-H T—i ■^ 00 00 00 00 00 loooooioooiooooo lo o , ^ rH o o os 00 o î:- o« ,—i 00 rH^cT £- 00 -M c? »— 1 r-t ^ CO G^ o tH r-i CO o lO lO Oi 1— 1 !3 Tj< '^ >. CO CO o t^ i:^ CO r— I f^ rH 00 00 ï:- iO lO ■"w ä QO ^ 1— 1 Oi ^* CO o r-{ rH Oi ^ CO o rH o 00 ^ lO CO lO o 00 ^ lO CO lo o 00 o O C0C0T:t^0^t^t^C0O »-H CO Tt< ■rj< o »— 1 I— 1 -H Oi ^ asoocoa^,— (OOiocoîr^cocot^ascDO ^ r-{ rH ^ Oi -^ j-i Oi o ^ CO lO ^ QOCOCOOOOOO^C^C^O^lCSOiOOCOO rH C£) -r^ xO •-Hooasiooîoocoooa^a^cD HH CO CO xO '^ o Oi tH CO lO rH -^ t:H ^ 00 CO CO oicocooîoooooî^t^Tf-^ ooooooooooooooo <1 Oi ^ Oi -^ CO lO ^-^ rH Oi ^ CO o .-H o o o 00 rH iC CO lO o 00 1— ( o CO lO o 00 »-H coco^ost-t-coo ^ CO -^ tH o rH 1—1 ^ Oi ^ <^rO o d rJ=i ^ <^ rO o cö ^ o CÖ Æ c^ O Reise i Søndre Bergenhuus' og Stavangers Amter. 77 Ci cn OS '^ •^ "^ o o ^ ^ o o CO I— ( ^_^ c^ c^ 1^ OÎ O ZD T-H t- CO O^ -^ o o GO xO CO OÎ ce OOO^OOiOOOiO^OOOOiOiO ^ ,- co" ci^ crT co" cT ccT co" cf co^ o' î>^ of -Tjî^ O 0,-H ^r-H C^OtJ^CO O'«* o öuOGOOGOOO-^rHi— iC^OOOîOCi ^ C^ ^ rHCOC^-* r-(CO^r-ICO'^ Ö00OOC0iCOG0'-H>0C0i0OC0O T-i i-< O'? O^ O? C•CO ooi»— (CO o-'^io^'^ ooi-^co o GO 00 crs 00 lO o? OÎ CO o CO o o ci ^ •rH Ci Ol -rJHCOOÎiOiOiOOÎOÎ 5 OQOGOOt-Ï^COOOT-tCOGOT-iCtiO Oi t- GO'^'^ ^ t- o?5^ o CO 00 ,-( o o lO CO Mft c« oT xO CO" cT of os »—1 Oi Oi C2 T-H OÎ OJ O? 1— ( O cr> OÎ Ol CO CO xO 1 1 + + + XO Oi XO O? O o^ xO Oi o^ of OÎ rH I— 1 1— ( 1-H £^ 00 00 00 00 00 xO xO ï^ Oi Oî o Ö ^ 00 ^ ^ E ä" ,^^^ -CO o Oi o c^ i-H o ^ CT" Ö GO^ GO 7X ^^^^ ^^^^O^ Il T-H O O^ o O) ^ ^ GO m *o ^ CO ■^ CO O Q xO ï^ crTxo" CO »-H CO + o? o o CD ^ 11 O* o ?H O? !» O CD CD Ph O ^o6 s o rC5 ooooooooooooooo 1-HC^-*:tt l-HCOOlTtH T-HOÎ'rt^T-HO^'rj^ Ö o O) OOOOxOCOxOOGOt-hxOCOxOOOOO QCOOO'^'— lOii^xOxOr-HOOO^^^OiOiO? 1-Ht— (fMC<ÎC cc 2 'a; m CO r P^ GO 'Si PÄ O •73 'S PIH î:^ i-H 05 00 CO oT -çj5^ c. CO i-H 00 CO o^ o o CO lO O^ C5 C cu 1^ ^ > O) ^ ^ '^^ Ö m S 02 Q u -ÎÎ a O C5 A 1 S^ II sa 1 1— ( II ^ o 'O ■^ cc 1 U cc ^ 1 «3 r^i o S ^ O «to 11 Oi il -to 11 V i:) O s^ ;h ß^ -M CO ^ ^ 'niH Ci O Ö R > ^ o CO GO. bß II. Beretning om en i Sommeren 1S61 foretagen Reise i en Deei af Christianias Stift for at fortsætte Undersogelsen af de i ror Glacialformation indeholdte organisl^e Levninger^ af M. Sårs. Xaa denne Reise, som medtog en Tid af 4 Uger, var det mit specielle Øiemed nøiere at imdersøge de yngre Skjælbanker og Leerlag af denne Formation, hvortil der under min Reise i forrige Aars Sommer ikke blev levnet mig tilstrækkelig Tid. Imidlertid fandt jeg det ogsaa for- nødent at besøge nogle Localiteter, hvor det var mig be- kjendt at ældre saadanne skulde forekomme. Jeg gjen- nemreiste saaledes først Smaalenenes Amt og tog fra Fre- deriksstad ud til Hvaløerne; hvorefter jeg besøgte Kragerø, Skiensegnen, Sande i Jarlsberg, Drammens Dal indtil Hougsund samt en Deel af Lierdalen. Det vigtigste almindelige Resultat, som fremgaaer af de anstillede lagttagelser, er, at Undersøgelsen af de ind- sluttede organiske Levninger fuldkomment stadfæster den tidligere (lagttagelser over den postpliocene eller glaciale Formation i en Deel af det sydUge Norge, af Sårs og Kjerulf, p. 19) etablerede Sondring af vor Glacialformation 80 M. Sårs. i en ældre, den egentlige glaciale, og en yngre, den postglaciale Gruppe — en Adskillelse, som allerede i Aaret 1842 blev gjort for den samme Formation paa de brittiske Øer af J. Smith. Denne Forsker henfører den ældre Gruppe til den nyere pliocene Formation paa Grund af, at den, efter ham, indeholder omtrent 15 pCt. ubekjendte Arter, og betragter den yngre Gruppe som en egen Formation, som han kalder den posttertiære, „differerende fra liiin, siger han, i Glima og Fauna, og adskilt ved et langt Mel- lemrum af Tid." E. Forbes antager ogsaa begge disse Grupper som særegne Formationer, idet han med Lyell benævner den ældre den pleistocene, den yngre med Smiths Navn den posttertiære. — Disse to Grupper synes imidlertid hos os neppe at være skarpt eller brat adskilte fra hinanden, hvorpaa ogsaa nogle lagttagelser, som ne- denfor skulle anføres, synes at hentyde; hvorfor vi fore- trække indtil videre at betragte dem som henhørende til een og samme Formation, og det saameget mere som den ældre Gruppe hos os, efter de hidtil vundne Erfaringer, hgesaa lidt som den yngre, indeholder nogen ubekjendt Art og saaledes mangler det vigtigste Critérium for at kunne henføres til den tertiære Periode. — Hvilke Lag der nu henhøre til den ene eller anden af disse to Grupper, kan neppe be- stemmes ved de geologiske Forholde alene, men skeer bedst og sikkrest ved Characteren af de deri indsluttede organiske Levninger. Med Hensyn til Skjælbankerne, hvilke indeholde en saa talrig og sammentrængt Mængde af disse Levninger, viser denne Bestemmelse sig at være temmelig let. Anderledes er det derimod med Leerlagene, hvori de organiske Levninger oftest ere meget sparsomt spredte. Hertil kommer at det yngre eller postglaciale Leer hyppig er leiret umiddelbart ovenpaa det ældre eller glaciale og Eeise i en Deel af Christiania Stift. 81 at Demarcationslinien mellem begge ofte er vanskelig at bemærke. De tidligere (1. c: p. 53—54), efter Specimina, opbevarede i vört Universitetsmuseum, givne Artsforteg- nelser fra saadanne Localiteter, hvor begge Grupper støde sammen, have derfor kun hdet Værd, da begges Arter i de fleste Tilfælde ere af Indsamlerne confunderede. Det Samme synes ogsaa for en Deel at være Tilfældet med den af E. Forbes meddeelte „Catalog over de i den brit- tiske Glacialformation fundne Arter" (Memoirs of the Geo- logical Survey of Great Britain Vol, 1, 1846, p. 406—432), idet en betydeUg Deel af det store Antal deri opregnede Arter, at dømme efter Forholdene hos os, sandsynlig hen- hører til den postglaciale Gruppe. Hos os er i alle Fald en fuldstændig Revision i denne Henseende fornøden, og en saadan har jeg ogsaa søgt at udføre ved personhg at undersøge de anførte Localiteter og derefter at forfatte en Catalog over samtlige hidindtil i den norske Glacial- formation fundne Arter. — ■ Jeg skal nu anføre de mærke- ligste af de af mig under nærværende Reise besøgte Lo- caliteter og dertil kun i al Korthed knytte nogle ved de gjorte Fund sig frembydende Betragtninger. I. Den æhlre eller egentlige glaciale Gruppe. A. Glaciale Skjælbanker. 1) Kolbjørns vik i Aremark. En hidtil ikke undersøgt, af Keilhau (Magaz. f. Naturvid. 1835, p. 134) kun i Forbigaaende nævnt Localitet. Her findes flere Skjælbanker af meget betydelig Udstrækning, de største jeg hidtil har seet, paa begge Sider af Kol- bjørnsviksøen, som har en Høide af 400' over Havet. To af disse Banker Hgge umiddelbart ved Søen, den ene ved den sydlige Ende, den anden paa den vestUge Side af 62 M. Sårs. samme; begge have en forskjellig Mægtighed af iiidtil 6 — 8' eller mere, og den sydligste af dem synes endog at fortsa»tte sig et Stykke ned i Søen. En tredie ligger ved den nordvestlige Ende af Sjaen 6 — 8' over samme og har paa nogle Steder en Mægtighed af 10 — 12^ Alle disse tre Banker Ugge saaledes omtrent i samme Niveau, 400 — 420' 0. H. En fjerde Banke endeHg, som kun synes at have en ringe Udstra-^kning og 2 — 4' Mægtighed, hgger sydostlig i nogen Afstand fra Søen og omtrent 50 — 60' over denne, altsaa noget nær i Niveau med den store Banke i Skjæl- dalen (see min Beretning fra forrige Aar p. 25). 'i 'Alle 4 Banker dannes af lutter sammenhobede, mest itubrnkne, ofte ogsaa hele Skjæl, med nogen Tilsætning af hint Sand, hvilket selv for en stor Deel bestaaer af Skjælfragmenter. M y ti lus e du li s L. findes her i en saa enorm Mængde , at den kan antages for at udgjøre V2 — Vs iif Bankernes Indhold. Yngre Exemplarer af denne Art og udvoxne af Mo di o la modiolus (Mytilus) L. fandtes ikke sjeldent in situ med forenede Skaller. Næstefter My- tilus eduhs forekomme Saxicava rugosa (Mytilus) L. og Mva tr un c at a L. i størst Mængde, begge oftest tykskal- lede, den første af den i Glacialbankerne sædvanHge be- tydehge Størrelse, den sidste mest af den korte Form med stærkt afskaaren Bagside (var. Uddevallensis Forb.). Pec- ten is lan di eus Müll., ofte med sin smukke høirøde Farve bevaret, er talrig og danner paa nogle Steder i den nord- vestlige Banke hele horizontale Lag. Buceinuni grøn- landicum Chemn. er hyppig og af ualmindehg Størrelse (indtil 70nim. lang). Tro phon scalariformis (Fusus) Gould (Tritonium clathratum var. major Loven) forekommer af og til, ikke talrig. Na ti ca clausa Sow. lindes i stor Mængde, men af ringere Størrelse end ved SkuUerud (see Reise i en Deel af Christiania Stift. 83 forrige Aars lîeretn. p. 27). Mærkelig er ogsaa den første Fort'komst her af Ri ss oa striata (Turbo) Ad. I det Hele fandt je^^ lier 22 Arter skaldækte Mollu- sker, 3 Crustaceer (Balaiiider), 3 Aimehder (Serpuhder), 1 Echiiioderm (Skalstykker og Pigge af Echinus drø- bachiensis Midl., som hidtil ikke var funden i vor gla- ciale Gruppe), og 1 Polyzoon (Lepralia). 2) Killeboe i Rakkestad. Niveau 400' o. H. Foruden en Banke af ringe Udstrækning og 2—3' Mægtiglied, som ligger 20 — 30' høiere oppe, findes her en temmelig vidtstrakt Banke, som paa nogle Steder har en Mægtighed af 10 — 12', og indtager hele den store mellem Gaardene nordre og søndre Killeboe behggende Myr. — Forholdet er ganske overeensstemmende med samme ved Kolbjørnsvik. Jeg fandt her 16 Arter skaldækte Mollusker, 1 Polyzoon (Tubulipora), 3 Crustaceer (Balanider), 2 An- nehder (Serpulider) og 1 Rhizopode (Truncatulina). B. Ældre Leer (Mergelleer). 1) Verlebugten ved Moss. En ny Localitet. I 2 Teglgruber, behggende paa hver sin Side af det Inderste af Bugten, findes underst Mergelleer, som hyppig er blandet med grovt Sand, paa begge Sider i lige Niveau indtil omtrent 10' o. H.; hvor dybt det gaaer ned kunde ikke sees. Jeg overraskedes ved her at finde Yoldia arctica (Nucula) Gray, Torell*), en af de mest characteristiske Ved Christiaiisund opto«^ jag i Aaret 1859 fra 50 — 70 Favnes Dyb i Bundskraben et Exemplar af denne Art uden Dyr, men med forenede Skaller og vel bevaret olivengrøn Epidermis, og opførte derfor Yoldia arctica som her levende (Reiseberetning 84 M. Sårs. Mollusker for Glacialformationen i Sverige, England og Nordamerica, men som jeg hidindtil forgjæves havde søgt hos os. Denne Art lever efter 0. Torell, nuomstunder kun indenfor den koldere Deel aflishavet, ved Spitsbergen, Grønland og Polarøerne. Den forekommer i begge Tegl- gruber i talrig Mængde og meget ofte in situ med begge Skaller endnu forenede og vel b evaret Epidermis. Sammen med den forekommer T ellin a pr oxima Brown i Mængde og af anseelig Størrelse, samt enkeltviis Saxicava ru- gosa (Mytilus) L.; ogsaa fandt jeg 2 Exemplarer af en Art Buccinum, der staaer nær ved B. grönlandicum. Derimod bemærkedes ingen af de ellers for vört Mer- gelleer i Christianias Omegn saa characteristiske Arter af Area, Nucula, Yoldia, Dentalium og Siphonodentalium. Da nu Tilstedeværelsen af Yoldia arctica er et ubedrage- ligt Critérium for, at det her omhandlede Leer henhører til Glacialformationens ældste Led, kunde der opstaae Tvivl, om vort almindehg saakaldte „ældre Leer eller Mergelleer" ikke er en yngre Dannelse eller, med andre Ord, er post- glacial. Jeg skal længere nedenfor søge at besvare dette Spørgsmaal. Ovenpaa det omhandlede Mergelleer ligger et 10 — 12' mægtigt Lag af yngre Leer (Muslingleer), som ligeledes er stærkt sandblandet og indslutter talrige større og mindre Blokke og afrundede Rullestene, men kun faa Skjæl (jeg fandt Stykker af Mytilus edulis L. og Mya truncata L., 2 i Nyt Magaz. f. Naturvid. 1861 p. 6). Det faldt mig dengang ikke ind, hvad jeg nu er tilbøielig til at formode, at den maaskee dog ogsaa her kunde være fossil, idet hiint Exemplar muelig var blevet løsrevet fra et submarint, til Glacialformationen hen- hørende Lag og paa denne Maade draget op med andre levende Dyr i Bundskraben. Reise i en Dcel af Christiania Stift. 85 hele Skaller afCardium edule L. og 1 afLittorina littorea (Turbo) L.), og øverst endelig 1 — 2' Muldjord. 2. Søringslerene ved Grønnesund i Eidsberg. En hidtil ikke undersøgt Loçalitet. Fra Randen af Glommen, som her har en Høide af 80' o. H., indtil 4 — 5' derover ligger Mergeller, hvori jeg fandt de mig fra Chri- stianias Omegn (Øvre Foss, Brynd, Bjørum) vel bekjendte characteristiske Arter: Area glacialis Gray, Torell*), Leda pernula (Area) Müll., Yoldia pygmæa (Nucula) Münst., var: tiimida (= Yoldia abyssicola Torell), Denta- lium abyssorumSars og Siphonodentalium vitreum Sårs. Den almindeligste af disse Arter er Area glacialis, som jeg fandt paa mange Localiteter ved Randen af Glom- men saavel paa dens østlige (f. Ex. V2 ^^^1 sydhg for Grønnesund) som vestHge Side (nedenfor Skiptvet Kirke, hvor allerede Keilhau har fundet den). Det mærkeligste Fund ved Søringslerene var imidler- tid et Fragment af Yoldia ar c tic a, nemhg Laasdelen, som hos denne Art er saa characteristisk, at der ingen Tvivl kan være om Artsbestemmelsens Rigtighed. Tilste- deværelsen af denne Musling, hvoraf der sikkert i Frem- tiden vil findes Specimina i de dybere Lag, hvilke vel mest turde være at søge under Glommens Speil, viser, at vort MergeDeer dog maa betragtes som henhørende til den *) Jeg benytter dette Navn her for Kortheds Skyld istedetfor det, jeg tidligere (Progr. p. 60) har givet den, Area raridentata, var: major Sårs, skjøndt jeg endnu bestandig er overbeviist om, at den ikke er specifisk forskjellig fra den ved vor Vest- og Sydkyst levende Area raridentata Wood, som jeg har viist at være en dvergagtig Descendent af hiin større Form, der i Glacialtiden var udbredt ved vore sydlige Kyster, men i den nuværende Periode har trukket sig tilbage til lishavet. 86 M. Sårs. ældre eller egentlig glaciale Gruppe. Jeg kan derfor ikke dele 0. Torells Mening, som han, efter et Besøg paa den bekj endte Localitet ved Øvre Foss, yttrede for mig, efter hvilken vort Mergelleer skulde være en postglacial Dan- nelse. Vel sjmes ved første Øiekast den arctiske Charac- teer af den i dette Leer indsluttede Fauna i Almindelig- hed at være mindre stærkt udpræget end i de glaciale Skjælb anker, men den er dog tilstede og det ikke i en ringe Grad; thi hine Former af Area raridentata og Yoldia py gm æ a, som af Torell betegnes som særegne Arter under Navnene Area glacialis og Yoldia abyssicola, forefindes i den nuværende Tid først længere mod Nord eller ved lishavets Kyster (Finmarken, Spitsbergen), hvor ogsaaLeda pernula ogDentalium ab yssorum (hvor- til endnu kommer den i Mergelleret ved Christiania fore- kommende Nucula expansa Reeve, = N. tenuis Möller, Sårs, Stimpson, som kun synes at være en høinordisk Va- rietet af N. tenuis Mont.) først tindes i den Mængde, som i vort Mergelleer, og endehg forekommer Siphonodentalium vitreum*) ikke længere levende søndenf or Finmarken. Og alle de nævnte Arter ere, vel at mærke, associerede med andre Arter af ar etisk Oprindelse, skjøndt i den nuværende Tid ogsaa udbredte ved vor sydlige Kyst, og ikke, som i de postglaciale Dannelser, med Arter af boreal eller lusita- nisk-middelhavsk Oprindelse. Kommer nu hertil endvi- dere, at man, ifølge det nys anførte Fund ved Grønne- sund, ikke kan adskille det Lag ved Moss, hvori Yoldia arctica forefindes i saa talrig Mængde, fra vort sædvan- lige Mergelleer uden i alle Fald kun som en underste eller *) Torell troer, efter mundtlig Meddelelse til mig, at have ved Sonderinger fundet denne hidtil ikke udenfor Finmarken iagt- tagne Form levende i en enorm Dybde ved Spitsbergen, Reise i en Deel af Christiania Stift. 87 ældste Etage, saa har ved alt dette denne Dannelse som et Hele betragtet en fuldelig saa arctisk Characteer som den, der udmærker de glaciale Skjælbanker. Sluttelig bemærkes, at de 3 af mig ved Øvre Foss fandne Echinodermer (Beretn. fra forr. Aar p. 32), hvilke forekomme i den øverste eller yngste Etage af Mergelleret lige tæt under det overliggende Muslingleer, ere decideret arctiske Arter. Kun den ene af dem, Ophiura S ar si i, lever nuomstunder endnu ved vor sydlige Kyst, men er talrigere og større i det arctiske Havbælte; den anden, Ctenodiscus crisp atus, har sin Sydgrændse ved Chri- stiansund, og den tredie, Tripylus fragilis, ved Bergen. 3. Bolstad i Sande (Jarlsberg). En forhen ikke undersøgt Localitet. Det her forekom- mende, omtrent 20 — 30' o. H. behggende Leer, 6 — 8' mæg- tigt, indeholder kun sparsomt spredte Skjæl mest i stærkt decomponeret hensmulrende Tilstand. Blandt disse fandtes dog et Par Exemplarer afArca glacialis og Leda per- nula, hvorved dette Leer er identificeret med Mergelleret paa Øst- og Nordsiden af Christianiafj orden. Af Interesse var her Fundet af 2 noget brukne, men forresten stærke og haarde Skaller, en ventral og en dorsal, af den hidtil ikke i den glaciale Gruppe bemærkede Terebratula (Waldheimia) cranium Müll. — Ikke sjeldent forekom ogsaa Pecten danicus Chemn. i hele, vel conserverede Exemplarer in situ eller med forenede Skaller. 11. Den yugre eller postglaciale Gruppe. A. Postglaciale Skjælbanker. 1. Ommedalsstrand ved Skien. Niveau 60 — 100' o. H. Denne betydelige Skjælbanke, som jeg allerede i forrige Aar kortelig besøgte, besluttede jeg denne Gang at under- søge saa nøiagtigt som mueligt og tilbragte derfor flere 88 M. Sårs. Dage her. Banken ligger lige ved den sydlige Ende af Nordsøen og for den største Deel paa den østlige Side af en i denne Sø faldende liden Elv; længere sydlig gaar den over paa Vestsiden af Elven (hvilket egentlig vil sige, at Elven har gjennemskaaret dens Masse) og taber sig om- sider imod F oden af den i Syd beliggende Bjergaas. Den er henved 40' (paa et enkelt Sted imod Øst, hvor den drager sig noget opad Siden af et Bjerg, endnu nogle Fod mere) mægtig, med meget steile Bakker udskaarne af El- ven, og bestaaer af Skjæl og Skjælfragmenter (Skjælsand), paa nogle Steder næsten uden nogen Tilsætning af frem- mede Dele, paa andre med fiint Sand, hvori hyppig findes spredte smaa, noget tilrundede Stene, eller med leerblan- det Sand; underst var altid, saavidt ved Gravning kunde erfares, sandblandet Leer. Jeg fandt her ikke mindre end 96 Arter skaldækte Mollusker, 7 Polyzoa (1 Tubulipora, 1 Crisia, 1 Membra- nipora, 2 Lepralia, 1 Scrupocellaria, 1 Ganda), 5 Grusta- ceer (3 Balanider, 1 Gythere, 1 Pagurus), 3 Annelider (Serpulider), 4 Echinodermer (2 Echinus, 1 Amphidetus, 1 Ophiothrix), og 5 Rhizopoder (1 Bilocuhna, 1 Miliolina, 1 Truncatulina. 1 Polymorphina, 1 Nonionina), tilsammen =- 120 Arter. — Hvad jeg i min forrige Beretning (p. 30) har anført om de postglaciale Skjælbanker i Almindelig- hed, viser sig ved den fornyede og meget nøiagtige Un- dersøgelse af den her omhandlede i Særdeleshed, at være aldeles rigtigt. My til us edulis er ikke saa meget hyp- pig og udgjør kun en mindre Deel af den hele Masse, Pecten islandicus er bleven sjelden; Saxicava rugosa og My a tru n eat a ere vel endnu talrige, men oftest tynd- skallede og den sidste altid af den nulevendes længere Form. Jeg faudt her „ikke en eneste Buccinum grön- Reise i en Deel af Christiania Stift. 89 landicum, ingen Natica clausa", men dog endnu nogle faa, skjøndt yderst sjeldent og enkeltviis forekom- mende Repræsentanter af arctiske Arter, ligesom Efter- nølere og Fremmede i den nye Tingenes Tilstand. Disse vare: 2 Exemplarer af Trophon scalarilormis, kun 16mm lang (i de glaciale Banker naaer den, ligesom den nu ved Spitsbergen levende, en Længde af 40mm) ; 1 Expl. afTritonium despectum, 5" lang (altsaa ligesaa stor som i de glaciale Banker) ; 2 enkelte Skaller afArca gla- cial is, af Størrelse som den nu ved Finmarken levende og, ligesom denne, allerede visende en noget mindre skjæv Skalform end den i Mergelleret fossile større ; 1 Expl. med forenede Skaller og 1 enkelt Skal af Yoldia pygmæa, var: tumida ( = Y. abyssicola Torell), kun lidet mindre end samme i Mergelleret; endelig 2 enkelte Skaller af Panopæa norvegica (My a) Spengl., ligesaa stor som den i Mergelleret fundne. Man ser heraf, at den i vore postglaciale Skjælbanker (saavelsom i Muslingleret, see nedenfor) indsluttede Fauna, saameget den end ved sin Hovedbestanddeel, de boreale Arter, samt de talrige fra det lusitanisk-middelhavske Hav- bælte indvandrede Arter, og Maaden hvorpaa de alle ere associerede, viser sig overeensstemmende med den i den nuværende Tid ved vor Sydkyst herskende Fauna, dog indeholder tiere arctiske Elementer end den sidste og der- ved, saavelsom ved at der i den tindes 2 Arter, nemlig Pholas candidaL. og T apes decussata(Venus)L., hvilke nuomstunder ikke længere leve ved nogen af vore Kyster og ere at betragte som Levninger fra en tidhgere Forbin- delse mellem Nordhavet og Middelhavet, frembyder nogen, om end ikke betydelig Forskjel fra den nuværende Til- stand. 90 M. Sårs. Den nys nævntePholas can d i cl a L. forekommer ved Ommedalsstrand temmelig almindelig og dens næsten pa- piirtynde Skaller vise den fine Sculptur iidmærket vel be- varet. Langt mindre hyppig er P holas crispata L. — • I Littoraldannelser, som Skjælbankerne aabenbart ere, hører en og anden opskyllet Skal af Brachiopoder natur- ligviis til de største Sjeldenheder. Jeg fandt dog her af Terebratula (Waldheimia) cranium Müll. 8 enkelte, brukne og afslidte Skaller, hvilke tydeligt havde længe været rullede i Stranden, og af Terebratulina caput serpentis (Anomia) L. 7 enkelte og 1 ungt Exemplar med parrede Skaller. 2. Sparebakken ved Skien. Niveau 25' o, H. En ny Localitet. Et kort Stykke nedenfor Canalen gjennem Løveidet findes ved Skienselven talrige Skjæl i et umiddelbart ved Elvens Rand og indtil 1 — 2' derover be- hggende Sandlag, som strækker sig, som det synes, et godt Stykke ned under Overfladen af Våndet, hvis Bund sees at være bedækket med en Mængde Skjæl, hvilke vaskes rene fra det omgivende Sand og derefter hyppig skylles op paa Elvebredden. Man finder saaledes her mange af de mindre og mest fragile Arter ganske ypperligt beva- rede. — Under et kun kort Ophold fandt jeg her 74 Arter skaldækte Mollusker, 5 Polyzoer, 4 Crustaceer, 5 Anneli- der, 5 Echinodermer og 2 Rhizopoder, tilsammen = 95 Arter. Arterne ere for største Delen de samme som ved Ommedalsstrand med Tillæg af endnu flere af lusitanisk- middelhavsk Oprindelse. Her fandtes ogsaa et eneste Exemplar af Trophon scalariformis af kun 15mm Længde, men 3 Expl., det største llV-^mm langt, af Tro- phon Gunneri (Tritonium) Loven, hvilken sidste Form, Reise i en Deel af Christiania Stift. 91 som viser en complet Overgang til hiin, jeg ikke anseer for Andet end en Varietet, og begge ikke specifisk for- skjellige fra Ï. clathratus (Murex) L. Af Yoldia pyg- mæa, var: tumida, blev fandet 1 enkelt Skal og 1 Expl. med forenede Skaller, begge noget slidte og neppe halvt saa store som den i Mergelleret forekommende. Mærkelig var her Forekomsten af Rør af en Annehde, udentvivl Amphitrite (Pectinaria) auricoma Müll, af 13 — ^15mm Længde og den bekjendte regelmæssige, cy- Hndriske, imod den ene Ende efterhaanden afsmalnende Form. Disse yderst fragile, af lutter Sandpattikler sam- mensatte Rør, afgive et slaaende Beviis for, at de i det her omhandlede Sandlag indsluttede organiske Levninger ikke ere bleA^ne transporterede andenstedsfra, men for største Delen befinde sig in situ eller i deres oprindelige Tilstand. En anden herhen hørende Kjendsgjerning (uden at omtale flere andre lignende) er, at jeg her fandt to unge, indtil 17mm i Diameter maalende Individer af Echi- nus esculentus L., hvis meget skrøbehge Skal var fuld- kommen heel og ubeskadiget, dog uden Pigge; de laae paa Sandet i Elven 1 — 2 Fod under dens Overflade, reen- vaskede af Våndet, og deres Skal havde bevaret sin smukke røde Farve med hvide Tuberkler. — Ogsaa her forekom nogle faa enkelte Skaller afTerebratula (Waldheimia) cranium og Terebratulina caput serpentis. 3. Pladsen Ørnerede under Korshavn paa Kirkøen, Hvaløerne. En ny Localitet. Skjælbanken ligger omtrent 50' o. H., er 4 — 6' mægtig, men ikke af betydelig Udstrækning; den udfylder Bunden af en liden Dal eller kjedelagtig Fordj^b- ning mellem KKpperne. Den bestaaer næsten af lutter 92 M. Sårs. Skjæl og Skjælfragmenter med noget Sand og indsluttede større og mindre, oftest jævnt afrundede Kullestene. Jeg fandt her 76 Arter skaldækte Mollusker, 12 Po- lyzoa, 9 Crustaceer (3 Balanider, 5 Cythere, 1 Pagurus), 4 Annelider (Serpulider), 7 Echinodermer (3 Echinus, 1 Echinocyamus, 1 Amphidetus, 1 Asterias, 1 Ophiothrix) og 8 Rhizopoder (1 Cassidulina, 1 MihoKna, 1 Truncatulina, 1 Polymorphina, 1 Rotalina, 2 Nonionina, 1 Polystomella), tilsammen = 116 Arter. — Corallina officinalis L. forekommer her i stor Mængde, men altid sønderlemmet eller i enkelte Led, af og til ogsaa Nulliporer. Betegnende for denne Skjælbanke er Forekomsten af talrige Ostrea edulis L. hyppig med forenede Skaller, samt den uhyre Mængde af Cerithium reticulatum da Costa, Rissoa ulvæ (Turbo) Penn., Rissoa striata (Turbo) Ad, og Echinocyamus angulosus (Spatangus) Leske. Meget almindelig og talrig er ogsaa Coecum gl ab r um (Dent ahum) Mont., som hidtil ikke er kjendt fra Norges Kyster ; jeg har imidlertid nylig fundet den levende ved Bergen (Manger), dog sjeldent, og af Malm anføres den som forekommende ved Bohuslän; det er derfor sand- synhgt at den ogsaa vil findes levende ved vor Sydkyst. Af K ell i a rubra (Cardium) Mont., som hidtil kun er hie- ven bemærket levende paa et eneste Punkt ved Skandina- viens Kyster, nemlig Grip ved Christiansund af Lilljeborg, fandt jeg her 3 enkelte Skaller med bevar et rosenrød Farve; K ell i a nitida (Lepton) Turt., heller ikke før anført som levende ved vor Kyst, men af Malm be- mærket ved Bohuslän, er, ligesom ogsaa M ont acuta bi- dentata (Mya) Mont., som jeg i den sidste Tid har fundet levende ved vor Vestkyst og nordlig indtil Øxford i Fin- marken, ret hyppig. Her fandtes ogsaa 2 enkelte Skaller Eeise i en Deel af Christiania Stift. 93 af den ikke længer ved nogen af vore Kyster levende Ta- pes decussata (Venus) L. Spirialis Flemingii Forb. og Odostomia plicata Malm (an Mont. V) ere meget al- mindelige. I stor Mængde forekommer endelig her Cy- there re ni f or mi s Baird, oftest med forenede Skaller, en nuomstunder, som det synes, sjeldnere Form ved vor Syd- end Vest- og Nordkyst (ved hele Vestkysten er den ikke sjelden og ved Finmarken har jeg fundet den meget almindelig). — Rhizopoder ere talrige, især den alminde- lige Truncatulina lobatula d'Orb. i stor Mængde. Af de ovenfor ved Ommedalsstrand anførte enkelte arctiske Former bemærkedes her intet Spor. B. Yngre Leer (Musiingleer). 1) Monsøen i Dramselven, V2 ^ii^ vestlig for Drammen. Leermassen stiger fra Elven, som neppe her er mere end 10 — 20' 0. H., 10 — 12' derover og er bedækket af et omtrent 2' mægtigt Lag af Sand med Rullestene, hvorover en tynd Skorpe af Muldjord. Skjællene forekomme meget sparsomt spredte, mest i Fragmenter, som dog ere faste og haarde, og bestaae hovedsagelig af Cyprina islandica (Venus) L., som ogsaa ikke sjeldent forefindes heel og in situ med forenede Skaller og vel bevaret brun Epidermis. Derimellem fandtes Frag- menter af Pecten danicus Chemn., 1 stort Exemplar af Buccinum undatum L. med paasiddende Spir orbis spirillum (Serpula) L., og, hvad der især er mærkeligt, 2 store, ypperligt bevarede Exemplarer af Tritonium despectum (Murex) L., en arctisk Art, hvis Sydgrændse i den nuværende Tid er Christiansund. — Hvad der især bestemmer mig til at antage Leret paa Monsøen for yngre 94 M. Sårs. eller Muslin gleer, er Forekomsten deri afBuccinum unda- tum, en Form, som ikke med Sikkerhed vides at være funden i den ældre eller glaciale Gruppe. ., ^:; 2) Ryg ved Dramselven, 1 Miil vestlig for Drammen. H. Strøm omtaler i hans Ekers Beskrivelse p. 6, „at der paa et vist Sted i Elven ved Gaarden Ryg tindes store Stykker af Madrepora proliféra. " Jeg fandt ganske rigtigt paa det af Strøm angivne Sted, beliggende omtrent 30' 0. H. ved den sydlige Bred af Elven, større og mindre, buskformig forgrenede Stykker af Oculina pro- liféra (Madrepora) L. (Loplielia proliféra Edw. & Haime). De forekomme her i stor Mængde i en Leermasse, som strækker sig fra Elvebredden af, der bestaaer af Sand, nedunder Våndet, uvist hvor dybt. Jeg tog med Haanden mange saadanne Stykker, af hvilke de største havde et Gjennemsnit af 3'', op fra Leret tæt under Vandfladen og indtil 2' Dybde. Naar Vandstanden i Elven er liden (den var temmelig stor da jeg besøgte Stedet), skal man, efter hvad der blev mig sagt, kunne samle Stykker af mere end en knyttet Næves Størrelse. Sandsynlig forekomme Corallerne paa Bunden af Elven fastvoxne og i større Masser, fra hvilke hine mindre Stykker ere løsrevne. Denne Coral var iøvrigt her vel bevar et med dens fiint kornede Overflade, dens Grene og unge Skud, dens Stjer- ner og disses Skillevægge (septa). De i Stiganden ved Elvebredden opkastede Stykker vare noget rullede eller af- slidte og mat kridhvide; hvorimod de af Leret optagne havde samme lidt glindsende guulhvide Farve med et Skjær af biegt rosen- eller kjødrødt, som den fi-iske af Havet optrukne Coral besidder. — Paa Grund af denne deres uforandrede Tilstand kunne disse Coraller vel ikke være Reise i en Deel af Christiania Stift. 95 transporterade andenstedsfra, men maae antages at befinde sig paa den Havbund, hvor de have levet, hvilken altsaa maa være bleven hævet fra en meget betydehg Dybde op til dens nuværende Høide. — Vi have her et ganske lig- nende Forhold som de i Progr. om Glacialf. p. 54 og 64 omtalte, hvor der berettes om Forekomsten af denne samme Coral i talrig Mængde paa den saakaldte Drøbak- grund, 10— T-15 Favne under Havets Överilade, og om Stykker af samme fundne i Leer paa Kaholmen og lidt søndenfor Drøbak i 20 — 30 Fods Høide o. H. OcuHna proliféra findes, som det synes, nu ikke længere levende ved vor Sydkyst, ligesaalidt som den med samme paa de nysnævnte Localiteter fossil forekommende Lima exca- vata (Ostrea) J. C. Fabr. — Localiteten ved Ryg ligger om- trent i samme Niveau som de to sidstnævnte, og man maa, under Forudsætning af at de physiske Forholde i hiin Tid, da det omhandlede Leer blev afsat, ikke vare forskjellige fra de nuværende, hvorpaa Intet hentyder, nødvendig an- läge, at dette Leer blev dannet paa en mindst 100 — 150 Favne under Havets Överilade beliggende Søbund, den øverste Grændse for disse Coraldyrs Liv i det nuværende Hav, og at denne Bund senere blev hævet op mindst 130 — 180 Favne. løvrigt er det kun efter Formodning og i Analogie med Localiteterne Monsøen og Kaholmen, hvor ledende Arter, saasom Buccinum nndatum L. og Pecten maxi- mus (Ostrea) L., ere fundne sammen med den omhandlede Coral, at det ved Ryg forekommende Leer, hvortil Ad- komsten formedelst dets Beliggenhed under Våndet er saa vanskelig, at det ikke lykkedes mig deri at finde nogen Skjæl, som havde kunnet give bestemtere Oplysning herom, af mig henføres til det yngre eller Muslingleret. 66 M. Sårs. 3) Pladsen Skjællebæk under Sparebakken ved Skien. Sydlig for Gaarden Sparebakken ligger en deelviis med fiint Sand blandet Leermasse lige ved Elven, over hvilken den hæver sig indtil en Høide af 16 — 20' , altsaa 25 — 40' 0. H., men synes ogsaa at fortsætte sig et Stykke ned under Våndet. Den indeholder spredte, dog temmelig talrige Skjæl. Derover ligger et nogle Fod mægtigt Leer- lag uden Skjæl, bedækket af omtrent 1 Fod Muldjord. — Under et ganske kort Ophold her fandt jeg 15 Arter skal- dækte Mollusker, blandt hvilke de almindeligste vare Cy- prina islandica (Venus) L. i store Exemplarer og oftest in situ med parrede Skaller, Lucina borealis (Venus) L. Hgeledes hyppig med forenede Skaller og bevaret Epi- dermis og Ligament, samt Cryptoden flexuosum (Tel- lina) Mont. ^ 4) Berg ved Kragerø. Niveau 120' o. H. Et 2 — 3' mægtigt Leerlag ligger her i en Myr under et Par Fod Muldjord. De deri indsluttede Skjæl ere maa- delig talrige og ofte, især de større Conchiferer, decom- ponerede og hensmuli-ende. Talrige Søplanter, som syntes at være Zostera marina L., forekomme her. De almin- deligste Skjæl vare Ostrea edulis L., Littorina litto- rea (Turbo) L., Littorina littoralis (Nerita) L., og Nassa reticulata (Buccinum) L. Jeg fandt her 31 Arter skaldækte Mollusker, 5 Cru- staceer (1 Balanide, 3 Cythere, 1 Cancer), 1 Echinoderm (Echinus), og 4 Rhizopoder (1 MilioHna, 1 Truncatulina, 1 Nonionina, 1 Polystomella). III. Om den Ohmske Barometerformel^ af C. M. Quldberg. Tor nogle Aar siden har G. S. Ohm i sin „Grundzüge der Physik'' oj^s tillet en Formel til Beregning af Steders Høideforskjel, der ere bestemte ved Barometermaalinger; denne Formel, der noget afviger fra den almindelig an- vendte, Laplaceske Formel, er bleven betragtet som nøi- agtigere end denne. Ved en nærmere Betragtning af denne Ohmske Formels Udledelse, viser det sig imidlertid at den er iirigtig og at Laplaces er den rigtige. Ohm har i sin Formel taget Hensyn til at Tyngdekræfterne ere rettede mod Jordens Centrum og ikke indbyrdes parallele, og for lettere at kunne udvikle Formelen har han betragtet et Kegleelement, istedetfor et Cylinder- element. Det er naturligviis aldeles ligegyldigt hvilket Element man betragter, naar man blot tager Hensyn til alle paa samme virkende Kræfter. Enderesultatet, der fremstiller Atmosfærens Ligevægtsbetingelser, udtrykt ved en Differentialligning, bliver i alle Tilfælde det samme. Men betragter man et Kegleelement og erindrer at Atmosfæren er en Gas, hvor Normaltrykket for et givet Punkt i alle Retninger er det samme, saa maa man ikke alene tage Hensyn til Trykkene paa Kegleelemeutets to Grundflader, men ogsaa til Sidetrykkene , hvilket Ohm 7 98 C. M. Ouldber^. ikke har gjort, og det er dette som be\irker Afvigelsen fra den Laplaceske Formel. Betragter man to Punkter paa en Vertikal, under Breddegraden / og betegner disse Punkters Afstande fra Jordens Centrum med r^ og rg, Temperaturen i samme t^ og to, saa er den sædvanlige Fremgangsmaade følgende: Istedetfor Jorden tænker man sig en ideal Kugle, hvis Radius er lig Jordens midlere Radius, omgiven af en eensartet Atmosfære, hvis Temperatur overalt er = - — - — -, og hvis Tiltrækning paa Overfladen ligeledes er /i constant = go (1 — ß cos 2 A), hvor g^ er Tyngdens Intensitet paa Jordens Overflade ved 45 ^ Bredde, ß =■- 0,002588. Vi tillade os at fremhæve, at det er nødven- digt, at paa denne ideale Kugle er Tyngdekraften con- stant, og ikke, hvad man muligens kunde formode, for- anderlig efter samme Love som paa Jorden. Thi var dette Tilfældet, kunde Tyngdekræfterne ikke mere være rettede mod Centrum, hgesaalidt som de kunde være parallele. Heraf sees, at Indførelsen af Tyngdens For- anderlighed beror paa et falskt Princip, man tager Hen- syn til at Centrifugalkraften og Jordens Ellipsoidicitet forandre Tyngdens Intensitet, men ikke at de paa samme Tid forandre Tyngdens Retning. Paa vor ideale Kugle tænke vi os endvidere gjennem de to Punkter lagt to concentriske Kuglefladcr, og om Punkternes Vertikal som Axe tænkes beskrevet en conisk Kuglesektor. Vi har altsaa nu et Element, begrændset af to Kugleflader, med Radier r^ og r 2 og paa disse være Atmosfærens Tryk pj og pg, endvidere af en Kegleflade, hvorpaa Trykket varierer fra Pi til po. Indføre vi sfæ- riske Coordinater: et Punkts Afstand fra Centrum = r, Om den Ohmske Barometerformel. 99 (f = Vinkelen melleni r og Vertikalen og ip = Vinkelen mellem et fast Plan gjennem Vertikalen og Planet gjen- nem r og Vertikalen. For nu at bestemme Ligevægtsbetingelserne decom- poneres alle Kræfter langs to Retninger, lodret Vertika- len og langs samme. De første Componenter ophæve hinanden, da alt er symmetrisk om Vertikalen; vi behøve altsaa blot at betragte de sidste. Et Element af en con- centrisk Kugleflade med Radius r, er = T-sm(på(påip, Tryk- kets Component paa samme Element langs Vertikalen bliver, naar Trykket paa Enheden er p, = p r ^ sin (p cos 9 dy d ip. Følgelig bhver Summen af Componenterne for de to Grund- flader af Elementet, naar Grændserne for (p ere 0 og (p^: n 3in- ^1 r^^Pi og tt sin ^ ^.^ r^^pg. Trykket paa Elementets Sideflade bliver, decompo- neret langs Vertikalen, for et uendeligt lille Element r sin g^j dr åip lig: p r sin ^ y^ dr åijj altsaa for den hele Sideflade: =- 2 /r sin^o), Tiordr. EndeHg haves ../P Tyngden af et Volumelement i det indre af den coniske Kuglesector, naar q er VægtenafenCubikenhedLuft i Afstan- p R^ den R og under Trykket P, = q -^ —^ r dy. r sin y di//, dr og naar denne Tiltrækning decomponeres langs Verti- kalen, faaes for det hele Element R"^ ^'2 TC sm ^ yi rp dr p 1 Ligevægtsbetingelserne ere altsaa: /2 n sin '-^^1 Pl r^ '^ + Stt sin ^^j /pr dr Tpr 100 c. M. Grulclberg. Om den Ohmske Barometerformel. TV sin ^ ^1 P2 ^2 ^ + ^ "p" ^ sii^ ^ 9\ Tp ^^ Eller ved Reduktion: 1*2 R2 r^ — Pi I*! 2 — 2 fp r dr — q -.5- Tp dr Il'''-'-^fl Lader man her rg nærme sig r^ = r faaes d (pr ^) = 2 pr dr — q -p— p dr eller dp = — ^~w~ ~l~ ^^' ^^^ ^^'• Laplace's Formel. Négliger er man Sidetrykkene fa ar man d (pr^) = — q -p— p dr, hvilket er Ohm's Formel. Er qg Vægten af en Cubikenhed Luft ved 0*^ og ved 45 ^ Bredde, i Afstanden R og under Trykket P, saa er q -= q. (I — ß cos 2 X) indfører man denne Værdi af q i Formelen sees, at p bliver en Funktion af Breddegraden )., men denne Funktion er som ovenfor nævnt urigtig, noget som ogsaa sees deraf, at dk ikke forekommer, og saaledes ingen fuldstændig Differentialligning haves. Tager man ikke Hensyn til Jordens ellipsoidiske Form, men betragter den som en Kugle, der roterer om en Axe, da er det let at finde det sande Udtryk for Trykket; men dette er uden praktisk Interesse, da Virk- ningen af Jordens EUipsoidicitet er af samme Orden som Centrifugalkraftens Virkning. IV. ydraulisk Nolits, af C. M. Guldberg. JN aar man ved Anlægget af en Dæmning i en Flod bringer Våndet til at stuve op, er det af stor Vigtighed at kunne paa Forhaand bestemme, hvor langt Virkningerne af denne Opstuvning strækker sig opad Floden. Man har flere Tilnærmelsesformler udledede af Lovene for Våndets ujævne Bevægelse til Beregning af denne Stuvelængde. Det er i Anledning af disse at vi tillade os et Par Be- mærkninger. Betragte vi to Profiler i en Flod, hvis Afstand er L, og er Fladeindholdet af disse Fj og Fg, den vædede Perimeter p^ og pg, Hastighederne c^ og c 2 og den vertikale Afstand mellem Våndets Niveau i begge h; endelig være g Tyngdens Acceleration, ^ Modstandscoeffi- cienten, som antages constant, da vi blot befatte os med Tilnærmelsesformler. Man har da ifølge Lovene for den permanente ujævne Bevægelse, + h = I t ^ ^ J\ 2g 7 * F 2g 102 C. M. Guldberg. Udtrykket paa høire Side betegner det Trykhøidetab, der er bevirket ved Modstanden under Bevægelsen i Flod- sengen. Er nu de to Profiler tilstrækkelig nær hinanden, da kan man for Summationen indføre en tilnærmet Værdi for det hele Tab. Man kunde sætte ? S#^ -^ "^ -1^ -TT^!-^ , altsaa Middel mellem Wi 2g Fg 2gj 2 ' de to Tab, der vilde finde Sted om Våndet bevægede sig jævnt med det ene eller andet Profil som constant. Dette Udtryk finder man imidlertid i Almindelighed ikke benyttet; derimod indføres et midlere Trykhøidetab c ^ ~f" c ^ = V? ^ ^ ^— og for Forholdet mellem den vædede /2 2 g Perimeter og Tværsnittet sættes ~ ^ altsaa sættes det hele Tab Denne Indførelse af det midlere Trykhøidetab er ikke mere berettiget end Indførelse af en midlere Hastighed c ~l~ c -^— r — - , hvorved det hele Tab fik Formen /i Va i wAr^ ^^A^' L, et Udtryk, som er noget q2_|_ç2_|_2ç C mindre end det foregående, da — ^— ^- — - <^ — — ^— Ligeledes kunde man for ^^ , t} med À r j + Tg ligesaa stor Ret sætte V2 (^ + f ) Da imidlertid denne Formel anvendes til at beregne Stuvelængden stykkevis opad Floden, og da i de fleste Tilfælde Flodens midlere Bredde mellem to og to Punk- Hydraulisk Notits. 103 ter kan ansees constant, saa synes det os langt natur- ligere at foretrække følgende Fremgangsmaade. Betegner b den midlere Bredde, a Dybden, saa sættes p == 2 a + b, F = a. b. Er endvidere L Afstanden mellem Profilerne Fl og F 2 og 1 Afstanden mellem a^ og a, saa er a^ a 9 a^ a , n -i ^ i ^ nvorat dl ^= — da L 1 , aj — 3,2' Betragtes nu Våndets Overflade som plan og altsaa i et Længdesnit som en ret Linie, saa erholdes: -^ f -4^ -X— J\ = f i ^ -7\ — d 1 , eller indsætttes ovenstaaende Værdier os bemærkes at c = -^ = F a. b naar Q betegner Vandmængden i Tidsenheden, saa er- holdes Tabet ^^-^ - , ^^, ___ J^j-^ + _( da ^ _ t Q' L \ J_ ^ _J 2^ 1_ I ^ 2g b^ a^— ao | a^b 2 ao^ a^b 2 a^M = r Q' L ^ — ^ 4- 1/ % + ^2 ( ^ 2g b"-^ / b a^ a, /2 ^^2 ^^2 j Q2 Og da f-^ = Cj Co og da D ei -I ei t) Tabet = % r ^ L )A + Pa{ Indføres dette i den oprindelige Ligning erholdes: o o y , Cg" Cl- , 1 __ 1/ - ^i ^2 T Pl , Pa Det er her naturligvis forudsat at Flodsengen har en constant Hekling, og betegnes denne ved å, saa er: 104 C. M. Guldberg. Hydraulisk Notits. (aj — ag) cos (i = L. sin (5 — li, hvilket indsat giver: ^2 '— c^' _j. L sin (5 — (% — a^) cosô =^ %^^ lI^+^^' ^ 2 g ^1 '' ^'^ 2g ^% F (aj — a o) cos Ô — Cg" Cj hvoraf L = ^ ^ Sind - /^ ^ Ti" (f; ^f;^ Da imidlertid ô er meget liden, sættes for cos ô 1 og for sin S ô, 2 2 ^2" ^l hvoraf L -= - .î-%f%^MI^ + lf|. 2 g 'F, F V. Beretuiug ora eu i Soiumercu 1861 foretageu eotomologisk Rviso, af H. Siebke. Understøttet af det til videnskabelige Reiser i Indlandet bestemte Fond foretog jeg i Sommeren 1861 en Reise til den nordligere Deel af Gudbrandsdalen og Dovrefjeld for der at anstille entomologiske lagttagelser. Reisen, der medtog et Tidsrum af 10 Uger, fra 24 Juni til September Maaned, havde fornemmelig til Formaal, deels at com- plettere den af mig i Aar et 1850 under en Reise til den sydligere Deel af Gudbrandsdalen forfattede og i Nyt Magasin for Naturvidenskabernes 7de Binds 3 die Hefte indførte Fortegnelse over de i denne Deel af Landet fore- kommende Insekter, deels at undersøge Dovrefjelds ento- mologiska Fauna. Den i dette Aar varme Forsommer ansaa jeg for et godt Varsel om en rüg Fangst og tiltraadte saaledes Rei- sen med de bedste Forhaabninger, men ankommen til Seil i Gudbrandsdalen fandt jeg næsten overalt al Plante- vegetation paa de bratte og for Solstraalerne saa udsatte Fjeldvægge tilintetgjort af den langvarige Tørke. Dette var Grunden til, at jeg bestemte mig til kun at opholde mig 106 H. Siebke. en Uges Tid paa dette Sted, hvilken jeg tilbragte deels paa Laurgaard i Seil og deels paa Svee i Vaage, da jeg antog at kunne udrette mere ved et længere Ophold paa Dovre, hvis Vegetation ved en vedvarende Tørke neppe vil lide saa meget, som Dalbundens. Men allerede den 1 Juli forandrede Veiret sig, saa at istedetfor klar Luft og Varme indtraadte nu Regn og Kulde*), stadigen ledsaget af Vind, hvilket vedvarede hele den øvrige Tid og lagde store Hindringer og mange Vanskeligheder i Veien for min Bedrift. Imidlertid anvendte jeg enhver Tid, som kunde benyttes til flittigen at foretage Excursioner til saa forskjellige Steder, som muligt, men fik derved ikke Lei- hghed til at besøge Fjeldets høiere liggende Punkter, hvilke jeg imidlertid før under et Ophold paa Dovre i Aarene 1843 og 1853 havde Anledning til at undersøge og hvorfra jeg dengang medbragte ikke saa faa Insekter, som jeg iaar ikke har gjenfundet. Jeg vil derfor for Fuld- stændigheds Skyld i min vedføiede systematiske Forteg- nelse over Dovres Insekter ogsaa optage, hvad jeg af de dengang fundne Insekter har faaet bestemt; tlii kun ved at Alt, saavel det forhen Bekj endte som det ny Tilkomne fremstilles i en ordnet Følgerække, kan Begrebet om Be- skaffenheden af et Steds Insektfauna tydeligt og klart op- f åttes. Under mit korte Ophold paa Laurgaard (circa 1,000 Fod 0. H.) l)enyttedes en Dag til en Excursion op paa Høvringsfjeldet, de øvrige anvendtes til Undersøgelse af Gaardens nærmeste Omgivelser, Rosten og en Deel af Laurgaardsmyren. I Vaage indskrænkedes mine Excur- *) Termometeret paa Svee, der den 30 Juni viste + 21° R., faldt Dagen efter ned til -f 8". Entomologisk Reise i Sommeren 1861. 107 't» sioner kun til de lavere ligfijeiide Steder, fornemmelig • om- kring Sveegaardene og Kirken, samt Strækningen langs med Vaagevandet. Af mit Udbytte paa disse Steder anseer jeg det for överflödigt at anmærke andre, end de Arter, som ikke ere optagne i min forrige Fortegnelse over Gudbrandsda- lens Insekter, da mit uphold her var altfor kort til, at jeg deraf kan uddrage nogen ])estemt Cliarakteer for Faunaen, h^^lken, idetmindste hvad Omegnen afLaurgaard angaaer, visseligen paa Grund af Stedets mere subalpinske og for en Deel alpinske Vegetation vil vise en tilsvarende Udvik- ling. Antallet af ny tilkomne Arter udgjør 134, nemlig: Af Coleoptera: Loricera pilicornis *) ; Amara fulva LV., Pterosticus niger V., Pt. lepidus LV., Elaphrus cu- preus V. ; El. æneus V. ; Bembidium rupestre var. b. V. ; Haliplus ferrugineus, Agabus serricornis; Gyrinus minutus ; Tacliinus marginellus, T. marginatus V.; Myrmedonia ca- naliculata V.; Qvedius attenuatus; Philonthus marginatus, Ph. laminatus V. ; Ludius impressus V. ; Athous bifasciatus H.; Malachius bipustulatus ; Cercus pulicarius V.; Byrrhus fasciatus; Attagenus undatus; Helophorus granulans V.; Aphodius sphacelatus, A. hæmorrlioidalis ; Psammodius sabuleti; Rhyncolus elongatus; Chionus thapsus V.; Lina lapponica var. nova'''*) H., Gastroj^hysa polygoni V. ; Cas- sida nebulösa; Cryptocephalus nitidulus, Cr. punctiger; Coccinella 3 fasciata H. A f Neuroptera: Libellula llaveola; Æschna juncea; Psochus fasciatus LV. *) Bogstavet V. tilføiet Arten betyder, at den er funden i Vaage, H. paa Høvringsfjeldet, LV. baade ved Laurgaard og i Vaage j alle øvrige ere fra Laurgaard. **) Findes beskreven i Fortegnelsen over Dovres Insekter. 108 H. Siebke. Af Hymenoptera: Doleriis opaca mas & fem LV. ; D. saxatilis m. & f. LV.; Tenthreclo stigma mas LV.; Ichneumon saturatoriiis fem, Ich. qvadrialbatus fem, Ich. sarcitorius fem; Tryphon riitilator fem, Formica rufa H.; Vespa norvegica neiitr; Oclynerus bifasciatus; Bombus consobrinus. Af Le pi cl opte r a: Argynnis Selene; Polyommatus phlæas; Vanessa Antiopa V.; Acherontia Atropos; Siona dealbata LV.; Melanippe alchemillata LV.; Cidaria muni- tata; Tinea pellionella LV.; Plutella xylostella. Af Hemiptera: Phytocoris æthiops fem, Ph. cam- pestris. Af Diptera: Tabanus tropicus var. b; Chrysops sepulchralis, Ch. nigripes fem. H., forhen kun funden ved Bossekop i Finmarken. Af en ny Art, henhørende til denne Slægt, fandt jeg tæt ved Laurgaard et eneste Han- individ, der meget ligner Ch. sepulchralis, og hvoraf her en kort Diagnose vedføies: Chrysops maura mihi: äter, palpis pedibusqve concoloribus. Mas. Long: 3 decimall. Mas. Statura et magnitudine Ch. sepulchrahs, differt corpore toto atro & atro villoso. Facies äter, nitidus, vestigio tantum pollinis, atro-villosus. Antennæ breviores, qvam in ceteris speciminibus , articulis basalibus longe villosis, tertiiqve annulo primo ad apicem dilatato, ceteris annuHs brevibus. Ocuh (?). Alæ nigræ, macula media et sinubus 2, apicali evidentiore, albidis. Anthrax morio, A. bifasciatus; Laphria gilva LH., Thereva lugubris fem. V. ; Leptogaster cylindricus V. ; Da- sypogon cinctus fem; Sargus cuprarius; Chrysomyia polita V.; Tachypeza Heeri fem, T. Winthemi; Cyrtoma sulcata? fem V.; den er mørkere af Farve og har nervus longitu- Entomologisk Reise i gommeren 1861. 109 dinalis 3**"% der begynder lige ved nervus 2*^"", længere end hos C. spuria. En smiik ny Art af Slægten Hilara fandt jeg først i Tyldalen 21 Juli 1848 og atter iaar et enkelt Individ i Nærheden af Gaarden Svee i Vaage 1 Juli i Græsset tæt ved en Bæk, hvoraf hidsættes følgende Cha- rakteristik. Hilara curvipes mihi: cana, thorace bivittato, alis lacteis stigmate fusco, halteribus albidis, tibiis posticis curvatis. Femina. Long: iVg decimall. Femina. Tota cana, parce pubescens. Anteiinæ nigræ, articulis 2 basalibus cano-micantibus. Haustellum, longitu- dine vix capitis, nigrum nitidum; palpi nigri, pubescentes. Thorax canus, breviter pubescens, in medio vittis 2 longitudi- nalibus, postice abbreviatis, fuscis, maculaqve ejusdem colo- ns ad latera. Abdomen canum sparce pallide pubescens, punctis 3 impressis nigris in margine laterali segmentorum 2, 3 et 4*^; oviducto acuminate, nigro. Alæ albidæ nenâs pallescentibus, stigmate fusco. Haltères et sqvamæ flavo- albidæ, hæ pallide ciliatæ. Pedes simplices, fusci, fere nudi, certo situ canescente-micantes, tibiis posticis curvatis. Rhamphomyia fuliginella Z. fem, fandt jeg for første Gang i Juli 1853; Microcera rostrata, forhen funden af Professor Bohemann paa Dovre; Helophilus pendulus mas; Chrysotoxum foveolatum; Scæva vittigera fem, Sc. mani- cata fem V., Sc. scambus m. & f. V.; Sphærophoria dis- par fem. Sp. scripta; Eristalis coemeteriorum fem, Tachina cæsia fem; Dexia melanoptera mas, ny for vor Fauna; Sarchophaga hæmatodes mas & fem. in copula — et In- divid, fundet i Vaage, der vistnok hører til denne Art, har en mere hvidagtig Farve — , Mesembrina meridiana; Aricia alboHneata fem, A. hyalipennis mas & fem, A. ni- gritella, A. aculeipes; Anthomyza urbana mas, Ant. mag- 110 R.Siebke. nicornis; af denne for vor Fauna ny Art, hvoraf kun et enkelt Hanindivid forhen er fundet i Sverige, fandt jeg Han og Hun in copula paa Høvringsfj eldet. Hunnen skil- ler sig fra Hannen ved oculis nudis, per vittam nigram, postice maculam cineream includentem, et orbitas argenteo- cinereas late distantibus; loco ocellorum macula nigra. A. decipiens fem, A. mollicula var. b V. (ab domine fere toto cinereo basi tan tum latere pellucido); Notipliila cmerella fem V.; Copromyza eqvina var. b., Limosina ocbripes V.; Helomyz a pallida fem V., H. testacea fem V.; Cordylura Hircus mas H., ny for vor Fauna; Geomyza tripunctata V.; Oscinis brunnipes fem V., 0. frontella fem V.; Agro- myza M atrum fem V.; Trineura plurispinulosa? fem, ny for vor Fauna. Mit Exemplar skiller sig fra den af Zet- terstedt givne Beskrivelse ved callo humerali et pleuris rufescentibus ; maaskee den er en egen Art. Hirtea festi- nans mas et fem LV. ; Chironomus tentans mas et fem, C. annularius fem V., C. flaveolus fem, C. riparius mas et fem var. c; Ceratopogon communis mas V.; Cecidomyza hilarella V.; Sciara longiventris mas V., Psychoda nervosa v.; Erioptera flavescens fem V.; Limnobia elegans, mas et fem V., L. placida V., L. nemoralis V., L. macrostigma, L. i^ilosa; Tipula hortensis mas V., T. nodicornis mas, T. Diana mas, T. pruinosa; Pachyrliina Scurra mas V.; My- cetopliila ruficollis mas et fem L., var. c V., M. bimacu- lata mas LV., M. vittipes fem, M. punctata mas et fem med dens Var. b, c, d og e, M. lunata mas et fem V. Fra Vaage fortsattes Reisen direkte til Dovrefjeld, hvor jeg tog mit Ophold paa de 4 Fjeldstuer. Paa Fog- stuen, der ligger 3,150 Fod over Havet, tilbragte jeg Tiden fra den 5 til 13 Juli, og foretog Excursioner, foruden til de nærmeste Omgivelser, til den mellem dette Sted og Entomologisk Reise i Sommeren 1861. 111 Domaas liggende Fiiruskov, til Fogstumyren og de paa den vestlige Side af denne beliggende større og mindre Vande, der alle benævnos Haarkjern, til de nordenfor Skiftet liggende Vande, Kringlotkjern og Steenkjern, til Birkelien op mod Blaabø, til Strækningen langs Fogsaaen opad mod Fogstubø, samt til Partierne henimod Harbakken. Omkring Jerkin (3,050 Fod o. H.) besøgtes fra 13 til 30 Juli følgende Steder: Jerkinhø, hvis bøieste Punkt lig- ger 3,990 F. 0. H., Jerkinmyren, Strækningen paa begge Sider af Veien, der fører til Foldalen, samt Partiet mellem Jerkin midtveis til Jerkinsæteren til de der beliggende mindre Kjern. I 1843 besteg jeg Gjederyggen, paa hvis øverste Flade findes flere Smaavande, hvori fornemmelig de i Fortegnelsen nævnte Hydroporusarter havde deres Tilhold. laar hindredes jeg ved en mig paadragen Syg- dom, som i 8 Dage fængslede mig til Sengen, fra atter at besøge denne interessante Fjeldryg. Ved Kongsvold, (2,900 F. o. H.), hvor jeg opholdt mig den længste Tid, foretoges fornemmelig Excursioner til Drivdalen, hvis østlige Partie frembyder en mærkværdig rüg Vegetation og som ogsaa i dipterologisk Henseende gav et godt Udbytte, til det paa Vestsiden af Drivelven høiere liggende Dalføre, Nystudalen kaklet, til Strækningen søndenfor Kongsvold mod Govelidvandet og Sæteren af samme Navn. 1 1843 besteg jeg Sneehætten samt Knudshø, hvilke Steder det slettte Veir hindrede mig i at undersøge denne Gang. Ved Drivstuen, hvor jeg kun opholdt mig et Par Dage undersøgtes især Terrainet langs Drivstukleven til de nordenfor samme behggende frodige Birkeher. Paa Tilbagereisen opholdt jeg mig atter et Par Dage paa Fogstuen og fortsatte derfra Beisen direkte tilbage til Christiania. 112 H. Siebke. I Aaret 1832 besøgtes Dovrefjeld af Dherrer Profes- sor Bohemann og Lektor Esmark, uden at jeg af Rosul- taterne af deres Eeise har seet andet oifenthggjort, end hvad Hrr Professor Zetterstedt i „Insecta Lapponica" og senere i „Diptera Scandinaviæ," Hrr Adjunkt Dr. Wallen- green i Beskiivelsen over Sveriges Dagfjärillar, Hrr Dr. Holnigreen i sin „Monograpliia Tryphonidum" samt Hrr Adjunkt Dr. Thomson i de 3 udkomne Dele af „Coleoptera Sveciæ'' og i Beskrivelsen over Sveriges Proctotruper, indført i Öfversigt af Vetenskaps Akademiens Handhnger for 1837 og 1858, have anmærket om en Deel af de af Prof. Bohemann paa Dovi-e fundne Insekter, der tils amm en udgjøre et Antal af 284 Arter. Af disse har jeg under mit Ophold paa Fj eldet gjenfundet 73 Arter, hvorved der bliver at tiiføle min Fortegnelse 211 Arter, hvilke jeg her skal tillade mig at opregne : Bembidium Impressum. lunatum. Harpalus luteicornis. picicornis. Omalium impressum. Fåhrei. Hydroporus bidentatus. griseostriatus. Colymbetes dolabratus. Agabus arcticus. tarsatus. Dasytes obscurus. Barynotus Schønherri. Bohemanni. Syneta Betulæ. Zeugophora subspinosa. Coccinella 11 punctata. Phryganea barbata. trimaculata. Mesoleptus gracilentus. neglectus. amoenus. femorahs. Euryproctus rufoniger. atomator. Perilentus macropygus. Eclytis ornatus. Megastylus cruentator. Mesoleius amabilis. gracilicornis. sanguinosus. luctuosus. Entomologisk Reise i Sommeren 1861. 113 Mesoleiiis napæus. nivalis, insolens. fratenms. Trematopygus niger. discolor. Tryphon fulviventris. Grypocentrus basalis. Eiiceros egregius. Polyblastus varitarsis. subalpinus. vetustus. Acrotomus lucidulus. orbitatorius. Excenterus similis. ustulatus. pumilus. limbatelliis. Dahlbomi. bimaculatus. Exyston cinctulus. Exocbus gravipes. tibialis, congener. Bassus multicolor. flavolineatus. longipes. alpinus. obscuripes. Proctotrupes niger. pallipes. clavipes. Amblyaspis longiventris. Isocybus coxalis. Cenetus piciventris. Ceraphron frontatus. Entomius rugulosus. Prosacantha pedestris. Lycæna agestis. Syrichtus Andromedæ. Sesia formicæformis. Agrotis cinerea. Hadena alpicola. frigida. Apamea nictitans. Anarta melanopa. Ennomos cratægata. Psodos trepidaria. dubitaria. Acidalia impluviata. Botys epliippialis. Hercyna liolosericealis. rufocrinitalis. alpestralis. Penthina sororculana. Tortrix cinereana. heparana. S ericoris Schulziana. bipunctana. Phoxopteryx unguicana. tæniana. Teras logiana. indecorana. Concbylis Westwodiana. 8 114 H. Siebke. Crambus furcatellus. aqvilellus. truncatellus. latiiellus. Phycis aiiricella. Hæmylis viduella. Lita roseella. Mouffeteella. Adela stipella. Colepbora laripenella. Alucita tesseradactyla. Alydus calcaratus. Phytocoris Pteridis. S aida elegantula. opacula. Cicada Bohemanni. pallipes. Cicadula strigipes. maculipes. Chermes nebulösa. Beris dubia. Thereva luuulata. Leptis obscura. Callomyia elegans, viduella. Hemerodroniia albiseta. Hilara spinimana. sqvalens. nigritarsis. Bracliystoma Bohemanni. Empis pennipes. Rhamphomyia nigripes. Rhamphomyia spissirostris. spinipes. dispar. fuscula. Microcera rostrata. Hydrophorus bipunctatus. notatus. nebulosus. Diaphprus oculatus. Dolichopus vestitus. tarsatus. Scæva unifasciata. mellina. Eristalis Phantoma. geniculata. pygmæa. Pipiza 4 maculata. Paragus punctulatus. Pipunculus pilosus. Tachina larvarum. cylindrica. spatulæformis. collaris. nigrisqvamata. morio. rotundicornis. pygmæa. ruficauda. 4 pustulata. magnicornis. hyalipennis. breviseta. Entomologisk Reise i Sommeren 1861. 115 Tachiiia unicolor. ænea. crassitarsis. simplicitarsis. funebris. grossicornis. spinosa. Dexia volvulus, minima. Aricia variabilis. maculifrons. trigonata. didjmia. serena. Anthomyza basalis. meditata. Ephydra aqvila. Scatomyza liforea. argus. Gordylura pub era. pallida, nigrita. tibiella. punctipes. Gordylura ruficauda. immunda. caudata. Sciomyza glabricula. Ectinocera borealis. Tepbritis apicalis. flavicauda. pupillata. Palloptera ambusta. Sapromyza hilar ella. Scatophaga rufa. bicolor. Drosophila graminum. Agromyza carbonaria. Phytomyza geniculata. Hirte a umbellatarum. Cecidomyza monilicornis. Pedicia rivosa. Limnobia picta. Symplecta stictica. Tipula brevicornis. Macrocera fasciata. Sciophila hyalinata. Mycetophila punctata. Tilføies nu disse 211 af Boliemann fundne Arter de af mig samlede og i efterfølgende Fortegnelse opregnede 789 bestemte Insekter, indbefatter Dovrefjelds Fauna, saa- vidt mig bekjendt, et Antal af 1,000 bestemte Arter Insekter, hvoraf 510 tilhøre Ordenen Diptera. Lægges nu hertil de øvrige af mig fundne, men endnu ikke bestemte Arter, sti- ger Antallet omtrent til 1,200, et Antal, som senere Un- dersøgelser, der kunne foretages til forskjellige Aarstider 8* 116 H. Siebke. og under gunstigere Forholde, end de, hvorunder jeg i Sommer virkede, visseligen ville mere end fordobles. Det er derfor saa langt fra, at jeg anseer efterfølgende For- tegnelse for noget fuldstændigt Heelt, da der endnu staaer saa saare meget tilbage at udrette, og saa mange Huller at udfylde, inden man nærmer sig Maalet, at det Hele blot maa betragtes som et lidet Bidrag til Kundskaben om vort Fødelands entomologiske Fauna. Seer man nu hen til Antallet af de af mig fundne Arter, har Udbyttet, uagtet det under hele Reisen vedva- rende kolde, regnfulde og næsten altid stormende Veir stadigen gjorde Indsamlingen høist vanskelig, været over Forventning, da der af de i Listen opregnede Insekter findes 54 for vor Fauna ny Arter, hvoraf 17 ere ny for Videnskaben og af mig beskrevne, desuden 31 ny Varie- teter, samt af 10 Arter det ene forhen ikke bekjendte Kjøn er opdaget og beskrevet. Alle ny Arter tilhøre kun den ene Orden Diptera; hvad der muligens kan være for Videnskaben Nyt af de øvrige Ordener, seer jeg mig ikke af Mangel paa literaire Hjælpekilder istand til at afgjøre. Fortegnelse over Dovres Insekter^ fundne af H. Siebke. C ole 0 ]p t er a. Carabiei Latr. Carabus L. C. catcnuJatus Scop. Forekommer almindehg over hele Fj eldet under Stene. C. violaceus L. Ved Fogstuen og Drivstuen; ikke over Birkegrændsen. Entomologisk Reise i Sommeren 1861. 117 C. glahrafus Pm/k. Overalt, lige op til Sneegrændsen, hvor den af og til træffes mcllem Steilene ved Bække og Elve. C. hortensis L. Kun et enkelt Individ i en Sandgrop ved Drivstueklæven den 17 Aug. Cyclirus Fab. C.rostratus L. Overalt paa Fjeldet under Stene; hyppigst har jeg fundet den langs Foldalsveien ved Jerkin. Leistus Froelich. L. fcrrugineus L. Hist og her under Stene. Nebria Latr. iV. GylJenliaU Schønk Under Stene paa sandige Steder. laar forekom den kun sparsomt fornemmelig omkring Kongsvold blot i den sorte Varietet. I 1843 var den især almindelig ved Fogstuen i Midten af Juli og viste sig da i alle Varieteter (N. hyperborea Gyll.). Notiophilus Dum. N. aqvaticus L. Et enkelt Exemplar ved Drivstueklæven den 17 Aug. Loricera Latr. L. pilicornis Fahr. Under Stene ved Drivstuen 18 Aug. Dyschirius Bon. D. gibhiis Fahr. Under Stene ved Kongsvold Juli 1843. Leiochiton Curtis. L. arcticum PayJc. Under Stene paa sandige Steder ved Fogstuen og Kongsvold i JuH 1843. laar saae jeg den ikke. Dens var. b Gyll. ligeledes ved Fogstuen. Elaphrus Fabr. E. lapponicus Gyll. Denne her i Landet vistnok meget sjeldne Art fandt jeg 5te JuH 1843 i Nærheden af Fogstuen vedFogsaaen. Senere har jeg ikke seat den. E. riparius Fah. Ved Fogstuen 8 Juli. 118 H. Siebke. B em bid iu m Latr. B. Fehnanni Mannerli. Enkeltviis ved Fogstuen. B. Pfciffi Salilbrg. Tæt ved Jerkin og Kongsvold 8— 17 Juli 1843. B. oUracemn Gyll. og B. rufipes Gyll. forekom ligeledes ved Kongsvold i 1843. B. Bmxdlense Wesmael., der fandtes ved Jerkin i 1843, blev ligesaalidt som de 3 fornævnte Arter iàar gjen- fundne. Patrobus Dej. P. excavatus Payk. Meget almindelig over hele Fj eldet lige indtil over ^'idiegrændsen under Stene. Varie- teterne b og c Gyll, ved Fogstuen. C ym in di s Latr. C. has ali 8 Gyll. Ikke sjelden under Stene ved Kongsvold. Feronia Latr. F. ohlongoimnctatus Fab. Kun et enkelt Indind ved Driv- stuen 1843. Am ar a B o ne 11 i. Ä. alpina Fal. Forekommer overalt paa Fjeldet lige op til Sneen, dog hyppigst under Stene nær ved Lande- veien. Af Varieteterne b. Gyll, c, d og e Thorns, fandt jeg flere Exemplarer især i 1843. En ikke be- skreven Varietet, som jeg ligeledes i 1843 fandt ved Fogstuen kunne diagnosticeres saaledes: A. alpina var pallida: Elytra palHde testacea, sutura & mar- gine nigricantibus. Ä. apricaria Fah. Den almindeligsteAi't overalt; under Stene. Ä. Qvenselii Schøuh. Almindelig under Stene overalt. En Varietet af denne fandt jeg ved Kongsvold, hvis Diag- nose bliver: A. Qvenselii var: thorace supra ely- trisqve ænescente coerulescentibus. Entomologisk Reise i Sommeren 18G1. 119 A. communis Gyll. Enkeltviis ved Kongsvold. Calathiis Bon. C. micropteriis Duft. Ikke sjelden ved Fogstuen i Juli. C. melanocephalus L. Meget almindelig overalt ligetil de vedvarende Sneebræer. Var. b Gyll. ogsaa almindelig. Anchomenus Bon. A. sexpunctatus L. Af denne Arts Var. c Gyll. fandt jeg et eneste Exemplar i Jerkinmyren i Juli 1843. Olisthopus Dej. 0. rotundatus Payk Et enkelt Individ ved Fogstuen i 1843. Harpalus Latr. H. n(ficornis Fah. ved Kongsvold 1843. H. seriepiinctütus Gyll. Drivstuen 1843. Anisodactylus Dej. A. hinotatus Fah. Ved Kongsvold 1843. Sjelden. Bradycellus Er. B. cognatus Gyll. Ved Jerkin 1843. Stenelophus Dej. S. Gyllenhali Thorn. Ved Kongsvold under Stene. S. meridianus L. Ikke sjelden under Stene ved Fogstuen og Kongsvold. Dytiscidæ Thorns. Hydroporus Clairv. H. alpinus L. I et Kjern paa Gjederyggen ved Jerkin, H. lapponum Gyll. I nogle Kjern paa Marbakken ved Fogstuen 1843, samt paa Gjederyggen i Fællesskab med H. alpinus. Var. b Gyll. paa Gjederyggen. H. hyperhoreus Gyll. Paa Gjederyggen 1843. H. rufifrons Duft. Samme Lokalitet som foregaaende. H. melanocephalus Gyll. Almindelig i forskjellige Kjern og staaende Vande omkring Jerkin. 120 H. Siebke. //. palustris L. I et lidet Kjern paa Jerkinhø. Macrodytes Thorns. M. lapponicus Gyll. I et lidet Kjern paa Veien til Jer- kinsæteren den 18 Juli. I samme Kjern tog jeg og- saa et Par Larver, der rimeligviis tilhøre denne Art. Ilybius Er. /. angusUor Gyll. Et enkeltindivid medbragte jeg i 1843, fundet i en Bæk ved Kongsvold. Gaurodytes Thoms. G. Sturmii Schønh. 1 et stort Kjern bag Gjederyggen ved Jerkin i 1843. G. congener Payk. Almindelig overalt. G. chalconokis Fanz. Ved Kongsvold 1843. G. hipustulatiis L. Almindelig ved Jerkin og Kongsvold i smaa Kjern og staaende Vandansamlinger. Eriglanus Thoms. E. femoralis Payh. Almindelig ved Jerkin og Kongsvold. Sphæridiidæ Thoms. Sphseridium Fab. S. Scaralœoides L, Almindelig ved Drivstuen. Cercyon Leach. C. hcemorrJioidale Fab. C, melanocephakim L. og C. unipimctatimi L. forekomme alle almindeligt overalt. Cryptopleurum Muls. C. atomarkim Fob. Ved Kongsvold. Gyriniidæ Leach. G y r i n u s L. G. marinus var. c Thoms. (G. opacus Gjdl.) ved Fogstuen og Jerkin i stillestaaende Vande. Entomologisk Reise i Sommeren 1861. 121 Staphylinidæ Thorns. Phil on thus Leach. P. varians G-rav. 1843. Stedet ikke anmærket. P. sanguinolentes Grav. Under Stene ved Fogstuen. P. varias Gyll. Under Stene ved Drivstuen. P. marginatus Fahr. Ved Drivstuen. P. agilis Grav. Ved Kongsvold. Qvedius Leach. Q. molochinus Grav. Ikke sjelden under Stene ved Kongs- vold. Var b og c Gyll. sjeldnere. Xantholinus Er. X. tricolor Fahr. Under Stene ved Drivstuen. Microsaurus Dej. M. lævigatus Gyll. Under Barken paa Furustubbe ved Fogstuen. Raphirus Steph. B. attenuatus Gyll. Ved Fogstuen. Latrobium Grav. L. elongatum L. og L. fulvipenne Gyll. forekommer under Stene ved Driv- stuen. Cryptobium Mannerh. C. frarMcorne PayJc. Under Stene ved Drivstuen. Stenus Latr. S. argentellus Thorns. Ved Kongsvold 1843. Astilbus Dillwyn. A. canaliculatus Fahr. Drivstuen 1843. Bolitochara Mannerh. B. lumilata Paylc. Ved Jerkin under Stene. Thinonoma Thorns. T. atra Grav. Fogstuen 1843. 122 H. Siebke. Oxypoda Mannerh. 0. oj^aca Grav. 1843. Blecliiis Leach. B. fracficornis Faijh. Almindelig i Hestegjødsel. Coecoporus Thorns. C piceus L. Almindelig. Tachyporus Grav. T, pallipes Grav. Under Stene ved Kongsvold org Driv- stuen. T. marginellus Fahr, ved Drivstuen 17 August. Drymoporus Thorns. I), elongatus Gyll. Ved Bredderne af et Kjern paa Mar- bakken ved Fogstuen 1843. Senere har jeg ikke seet den. Megacronus Steph. M. striatus Oliv. Fun det ved Drivstuen 1843. Lordithon Thorns. L. pygmæus Fahr. I Svampe ved Jerkin og Drivstuen. Almindelig. Antophagus Grav. A. alpinus Fah. Meget almindelig paa Bladene af Betula og Sahx over hele Fj eldet. A. omalinus Zett. Hist og her paa Betula. A. caraboides L. Ikke sjelden paa Betula og Salix. Geodromicus Redt. G. plagiatus Fahr. Under Stene paa fugtige Steder over hele Fj eldet; Juli og August. Arpedium Er. A. qvadrum Grav. Under Stene ved Kongsvold og Driv- stuen. Anthobium Leach. A. minutum Fah. Paa forskjellige Blomster i Drivdalen. Entomologisk Eeise i Sommeren 1861. 123 Acidota Leach. A. crennta Fab. Under Stene ved Jerkin paa fugtige Ste- der. Sjelden. Etheothassa Thorns. E. de])lanata Gijll. Under Stene ved Kongsvold. Silphales Latr. Tanatophilus Leach. T. lapponica Fabr. Forekommer over hele Tjeldet ligetil Sneebræerne. Fandtes i Mængde tilligemed Tusinder af Larver i en død Hest ved Fogstuen. I Mangel af Aadsel lever den i Menne skeexcrementer. Oiceoptoma Leach. 0. opaca L. Et enkelt Individ af var. b Gyll ved Driv- stuen den 17 August. Anisotomidæ Er. Anisotoma 111. A. punctidatum Gyll. og A* rotundatum Gyll. fandt jeg begge ved Jerkin den 27 JuH 1853. Catopidæ Thorns. Catops Payk. C. tristis Latr. Ved Kongsvold under Stene. G. alpinus Gyll. Ved Drivstuen 1843 hgeledes under Stene. Nitidulariæ Gyll. Cercus Latr. C. hipustidatus Fabr. tilligemed Varieteterne b Gyll. og c Zett. i Drivdalen paa forskjellige Blomster. Catheretes 111. C. puUcarius L. Paa Spiræa ulmaria i Drivdalen. 124 H. Siebke. Nitidula Latr. N. ohsoleta III. Paa Betula ved Kongsvold 1843. N. œnea Fah. Paa forskjellige Blomster ved Kongsvold og Drivstuen. Dermestini Latr. Dermestes L. D. lardarius L. Ved Kongsvold. Byrrhii Latr. Byrrhus L. B. fasciatus Fahr. Under Stene ved Jerkin og Kongs- vold. Var. c Gyll. ved Tofte. B. pilula L. Under Stene ved Fogstuen 1843. Cetoniidæ Mae. Løa. Trichius Fabr. T. fasciatus L. Ved Jerkin og Kongsvold paa Blomster. Geotrupidæ Thorns. Geotrupes Latr. G stercorarius L. Overalt. Aphodiidæ Thorns. Aphodius Jll. Ä. lapponum Schønh. Almindelig over hele Fj eldet. Ä. fimetarius L. Et enkelt Exemplar ved Fogstuen 1843. Ä. piceus Gyll. Overalt. A. rufipes Fabr. og A. depressus Fabr. ved Fogstuen og Drivstuen. A. foetidus Payk Overalt; begge Varieteterne ved Fog- stuen. Entomologisk Reise i Sommeren 1861. 125 Cuciijidös Latr. Pediacus Shuck. P. dermestoidcs Fuhr. Et enkelt Individ ved Fogstuen. Ptinidæ Thorns. Ptinus L. F. flir L. Paa Fogstuen. Anobium Fabr. A. pertinax L. Overalt. Cioidæ Thorns. Cis Fabr. C. Boleti Fahr. Paa Agaricus ved Drivstuen. Bostrichidæ Thorns. Bostrichus Geoff. B 8 dentatus Fayk. Under Barken paa Pinus sylvestris ved Fogstuen og Drivstuen. B. acnminahis Gyll., B. typograplius Fabr. og B. chalco gr aphus L. findes alle i Furuskoven imellem Domaas og Fogstuen, den sidste temmelig almindelig. Cryptophagidæ Thorns. Cryptopliagus Herbst. C. cellaris Gyll. Ved Kongsvold og Drivstuen. Mycetophagidæ Westw. Litargus Er. L. hifasciatus Fah. Ved Fogstuen den 24 Juli 1853. Euprestidæ Thorns. A gr il us So li er. A. viridis L. Paa Betula ved Fogstuen og Kongsvold. Var. b Gyil. i Drivdalen. 126 H. Siebke. Anthaxia Eschs. Ä, 4 punctata L. Ikke sjelden ved Kongsvold og Driv- stuen paa forskjellige Syngenesister. Elateridæ Thorns. Campylus Fisch. C. linearis L. Et Par Exemplarer ved Fogstuen og Driv- stuen. Ludius Latr. L. æneus L. Kun fandet ved Fogstuen. L. melandiolicus Fah. Et Exemplar fundet paa Stuevæg- gen paa Lie 1843. Høiere op har jeg ikke seet den. L. impressus Fah. Ved Kongsvold. L. a/finis PayJi. Et eneste Individ ved Kongsvold 1843. Cryphthypnus Erich. C. rivularis Gyll. Meget almindelig overalt under Stene, tilligemed begge Varieteterne. Dasytidæ Thorns. Psilocorse Thoms. P. nigra L. Paa Blomster ved Jerkin og Kongsvold. Lampyridæ Leach. Lygistopterus Dej. L. sangvineus L. Paa en Furustubbe ved Drivstuen. Thelephoridæ Leaeh. Podabus Fis cher. P. alpinus FayJc. Ikke sjelden paaBetula og Salix over- alt paa Fjeldet. Af de i Gyllenhalls „Insecta Svecica" beskrevne Varieteter fandt jeg kun var. d, hvorimod jeg erholdt en ny Afart ved Jerkin, der kunne cha- rakteriseres saaledes: Var. e: Tota nigra, facie, man- dibulis, antennarum articulis 2 basalibus; thoracisqve Entomologisk Reise i Sommeren 1861. 127 marginibus lateralibus testaceis; pedibus nigris, tarsia basi sordide testaceis. Cantharis L. C. ohscnra L. Ved Kongsvold 1843. C. ri(fa L. Et enkelt Individ paa Blomster ved Fogstuen. C. eJongata Gyll. Almindelig over hele Fj eldet. C. otra L. Ved Fogstuen paa Betula og Salix. C. pilosa PayJc. Ikke sjelden ved Jerkin tilligemed begge Varieteter efter Gyllenhall. C. tesfacea Fah. Almindelig overalt. Malthiniis Latr. M. hiyuttatus L. Ved Jerkin og Kongsvold paa Blomster af Salix. M. higuttuliis Fayk. Ved Drivstuen. Corynetidæ Thorns. Necrobia Latr. N. violacea L. Paa Aadsel ved Fogstuen. Mordellonæ Latr. Ana spis Geoff. Ä. flava Fah. Sjelden ved Drivstuen 1843. Pyroohroidæ Leach. Pyrochroa Fab. P. pcctinicornis Fah. Krybende i Veien ved Fogstuen 1843. Attelabidæ Thorns. Apio n Herbst. A. apricans Herhst. ved Jerkin. A. foveolatum Herhst. ved Drivstuen. A. frianeiitarkim L. ved Fogstuen. 128 H. Siebke. Cureulionidæ Leacli. Polydrosus Germ. P. fulvicornis Fob. Paa Alnus ved Drivstuen 1843. Otiorhynclius Germ. 0. rugifrons Gyll. Almindelig overalt under Stene. 0. ovatus L. Ved Drivstuen under Stene. 0. mcmrns Gyll. Almindelig over Størstedelen af Fjeldet. 0. lepidox)terus Fal). Ikke sjelden ved Jerkin. 0. sulcatus Fah. Et Par Individer ved Fogstußn 1843. S trop ho so mu s Herbst. S. Coryli Fah. Ved Jerkin; ikke almindelig. Erirhinus Schønh. F. tæniatns Fah. Ved Jerkin 1843. Magdalinus Schønh. M. frontalis Gyll. Paa Betula ved Jerkin 1843. M. atramentarius Grm. Samme Lokalitet som for M, frontalis. Cossonidæ Thorns. Rhyncholus Creutz. B. elongatus Gyll. Ved Fogstuen 24 Juli 1853. Cerambycidæ Thorns. Asemum Eschs. A. striatum L. Ved Drivstuen. Callidium Fab. C. violaceum L. Et enkelt Exemplar ved Fogstuen. Lepturidæ Thorns, Rhagium Fab. E. indagator. Larverne under Furubark ved Fogstuen. Pachyta Serv. P. strigilata Fah. Ved Fogstuen. Entomologisk Eeise i Sommeren 1861. 129 P. interrogationis Fab. Et enkelt Individ af var. d Gyll. blev fiindet i Drivdalen paa Geranium. Lej^tura L. L. macnlicornis Fah. Paa Blomster ved P'ogstuen. Lamiidæ Thorns. Sap er da Fab. S. Scolaris Fah. Hist og her paa Betula over hele Tjel- det. Var b Gyll. viser sig almindeligst. Gallerucidæ Thorns. Adimonia Leach. A. Tanaceti L. Paa sandige Steder i Drivdalen. Lupe rus Geoff. L. flavipes L. Almindelig ved Drivstuen paa forskjellige Træer. Chrysomelidæ Thorns. Phratora Redt. P. Vitellince L. Meget almindeHg overalt paa Salix i alle Varieteter; var c især almindelig senere hen paa Sommeren. Hydrothassa Thoms. H. marginata Fah. Almindelig overalt under Stene. Var. b Gyll. ved Fogstuen. Gonioctena Eedt. G. viminalis Fah. Almindelig paa Salix, især ved Kongs- vold i Drivdalen, fornemmelig Varieteterne f. og g. Gyll. G. affinis Schønh. Meget almindelig ved Fogstuen og Kongsvold, men viste sig ikke førend i Begyndeisen af August. Foruden de i Gyllenhalls „Insecta Svecica'' beskrevne Varieteter fandt jeg en Deel nye, som, saa- vidt mig bekjendt ikke ere beskrevne, hvorfor jeg her 9 130 H. Siebke. vedføier deres Diagnose, og kunne samtlige ordnes paa følgende Maade: Var b = var b Gyll. Var. c (mihi) nova. Ely tro singulo maculis tantum tribus nigris. Jerkin 27 Juli 1853. Opbevares i min Samling. Var. d (mihi) = var c Gyll. ved Kongsvold. Var e (mihi) = var. g Gyll. Fogstuen og 'Kongs- vold. Var. f (mihi) = var. d Gyll. Fogstuen og Kongs- vold. Var. g (mihi) = var. e Gyll. Fogstuen og Kongs- vold. Var. h (mihi) nova. Elytrorum maculis ut in var. g, tibiarum latere exteriore rufo-testaceo. Dovre 1842* Opbevares i min Samling. Var i (mihi) nova. Elytrorum maculis tantum tri- bus evanescentibus, antennarum articulis 6 basali- bus, tibiis tarsisqve rufo-testaceis. Kongsvold. Var. k (mihi) nova. Nigra, eh'trorum sutura, mar- gine, basi anguste apiceqve late rufo-testaceis, plaga nigra vestigio macularum rufescentium; ano pallido, tibiis tarsisqve rufo-testaceis. Kongsvold. Var. 1 (mihi) nova. Nigra, elytrorum apice, mar- gine maculaqve basale rufo-testaceis. Et enkelt Individ ved Kongsvold. Var. m (mihi) nova. Nigra, elytrorum sutura mar- ginibusqve rufo-testaceis; tibiis ex parte rufescen- tibus. Et eneste Individ ved Kongsvold. Var. n (mihi) nova. Nigra, elytrorum sutura et margine exteriore anoqve rufotestaceis. Ogsaa kun et enkelt Individ ved Kongsvold. Entomologisk Reise i Sommeren 1861. 131 'ö Var. 0 (mihi) nova. Nigra, elytrorum sutura mar- gineqve exteriore rufo-testaceis. Var. p (mihi) nova. Nigra, elytrorum margine ex- teriore rufo-testaceo. Flere Exemplarer ved Fog- stuen og Kongsvold. Var. q (mihi) nova. Nigra, elytrorum margine ex- teriore tantum subtus rufo-testaceo. Almindelig især i Drivdalen. Var. r (mihi) = var. g Gyll. Ved Kongsvold. G. dispar Payk Sjeldnere end foregaaende paa Salix, a og var. b ved Kongsvold; Varieteterne g og h Gyll. ved Fogstuen 1843. Chrysomela L. C. staphyllæa Fob. Et Par Individer under Steue ved Drivstueklæven. Lina Redt. L. Fopidi L. Har jeg ikke fundet høiere op end ved Lie. L. lapponica Fah. Fandt jeg første Gang den 8 Juli 1843 i alle Varieteter imellem Lie og Tofte paa de ved Langens Bredder voxende Salixarter. Alle havde smukke røde Tegninger; senere paa Aaret den 22 August havde alle da fundne Individer ganske biege Pletter. Paa selve Dovrefjeld har jeg ikke fundet denne Art, hvorimod jeg iaar traf paa et Par Indivi- der paa Høvringsfjeldet ved Laurgaard. Hvorvidt hiin omtalte Farveforandring maa tilskrives en Afble- gen af Farverne eller tilhøre en senere Generation, seer jeg mig ikke istand til at afgjøre. De paa Høv- ringsfjeldet fundne Individer danne ved sin sorte Grund- farve en ny ubeskreven Varietet, hvis Diagnostik bliver: Var. c (mihi). Atra, elytrorum margine lineisqve variis arcuatis rufo-ferrugineis. 9* 132 H. Siebke. L. collaris L. Af deiine alpinske Art fandt jeg den 22 August 1843 flere Exemplarer saavel af Hovedformen som dens Var. b Payk. paa Salix ved Fogstuen* laar kun et enkelt Individ ved Kongsvold den 15 August. Eimeligviis tilhører den egentlig en senere Aarstid. L. alpina DM. Fandtes i stor Mængde i Juli 1843 mel- lem Lie og Tofte, kry b ende i Sandet. Paa hele Fj el- det åndes den almindelig paa de mindre Ai-ter af Salix lige op mod Sneebræerne samt krybende paa og mellem Stene ved Bredderne af de smaa fra Bræ- erne nedløbende Bække. Cryptocephalus Geof. G. nitidulus Fob. Paa Betula ved Jerkin. Coccinellidæ Latr. Coccinella L. C. 7 punctata L. Kun fundet i Drivdalen. C. trifasciata Fah. Viste sig sparsomt paa Salix i Nær- heden af Fogstuen den 22 August 1843. Af Variete- ten b Gyll. kun et enkelt Exemplar. laar saae jeg den ei. Ort Ji opter a. Blattariæ Zett. Blatta Latr. B» lapponica L. I Drivdalen. Gryllides Zett. Gryllus Fab. G. higuttulus L. Enkeltviis saavel a som var. b Zett. ved Drivstueklæven 17 August. G. higuttatus Charp. Ved Fogstuen Juli 1843. Ved Jer- kin iaar den 16 Juli. Entomologisk Reise i Sommeren 1861. 133 G. pedcstris L. Den almindeligste Art paa Fjeldet; gaaer ovenfor Vidiegrændsen. N e ur 0 p t e r a. Libellulinæ Latr. Aeschna Lat r. Äe. horcalis Zett. mas & fem. Almindelig i Myrene om- kring Fogstuen 5—14 Juli. Åe. arctica Zett. fem. Ikke sjelden paa samme Lokalite- ter som foregaaende ; forekom ogsaa ved Kongsvold i Begyndeisen af August. Ag ri on Fab. Ä. elegantidum Zett. I Jerkinmyren den 27 Juli 1853. Ephemer inæ Zett. Ephemera L. E. marginata L. mas. Ved Fogstuen 8 Juli. E. vespertina L. fem. Jerkin 10 Juli 1843. E. venosa Deg. mas. Fogstuen og Jerkin 24 — 27 Juli 1353, 29 Juli 1861. E. bioculata L. mas & fem. Drivdalen 3 — 13 August. Variât setis caudaHbus articulatione fuscis. ** Hemerobini Latr. Hemerobius L. H. Htimuli L. Fogstuen 24 Juli 1853. Semblis Fab. S. lutaria Fab. 1843 uden angiven Lokalitet. Psocus Latr. P. ohliteratus Zett. Paa Stammen af Betula Kongsvold 5 August. 134 H. Siebke. Perlariæ Latir. Nemaura Latr. N. variegata Oliv. mas. Jerkin Juli 1843. N. cinerea Deg. fem. var. h. Zett. Under Stene ; alminde- lig i Juli ved Fogstuen og Kongsvold. N. nigra Oliv, mas (ê: fem. in cop. under Stene ved Fog- stuen 19 Juli; ved Kongsvold 1 — 13 August. Perla Geoff. P. vivens Fall. Paa Betula. Jerkin 10 Juli 1843 og Driv- dalen 12 August 1861. P. nubecula? Pict. Fogstuen 5 Juli. Kongsvold 3 August. Dictyopteryx Pict. D. microcephala Pict. Fogstuen og Jerkin 5 — 10 Juli 1843. Phryganeides Zett.*) Phryganea L. P. tuberculosa Piet. Fogstuen 5 Juli 1843. P. guttifera Zett. fem. Kongsvold 4 August. Var. nova. Capite antennisqve subtus nigricantibus. Fogstuen 8 Juli. P. irrorata Zett. fem. Fogstuen 8 Juli. Mystacide Latr. M. nigr^i, L. Kongsvold, fornemmelig ved Govelidvandet i Mængde 5 — 8 August. Ehyacophila Pict. R, vulgaris Pict. mas é fem. Kongsvold og Drivstuen almindelig fra 3 — 17 August. R. penicillus Pict. mas é fem. Almindelig paa Salix ved Govelidvandet 5 August. *) Foruden de her nævnte Arter fandt jeg af Slægterne Phryganea og Rhyacophila circa 12 Arter til, hvilke jeg af Mangel pa lite- ruire Hjælpekilder ikke har kunnet bestemme. Entomologisk Reise i Sommeren 1861. 135 Hy m en 0 p t e r a. Tenthredinidøs Latr. Cimbex Fab. C. Lucorum Fab. Almindelig paa Betula, hvor ogsaa dens Larve i den sidste Halvdeel af August viste sig hyppig. Hylotoma Latr. jET. costata mas. Fogstuen paa Salix 24 Juni 1844. H. ustulata Klug. Kongsvold 14 Juli 1843. Cladius 111. C. alhipes Klug. mas. Fogstuen 7 Juli 1843 paa Salix. Nematus Jurine. N. flavipes Zett. fem. Fogstuen 5 Juli. N. paUipes Fall. fem. Jerkin 9 Juli 1843. N. Bergmanni Dahlh. mas. Fogstuen 6 Juli 1843. N. crocea Fah. fem. Fogstuen 5 Juli paa Betula. Emphytus Klug. E. hasalis Klug. fem. Kongsvold 6 August. Tenthredo L. T. marginella Fah. fem. Jerkin 16 Juli paa forskjellige Blomster, almindelig. T. livida L. fem. Ikke sjelden i Drivdalen 1 — 3 August. T. halteata Klug, mas S fem. Kongsvold 2 — 7 August. T. stigma Fah. mas. Paa Blomsterne af Parnassia ved Fogstuen 5 Juli. T. viridis Fab. mas é fem. Paa Betula og Urtica ved Jerkin 1843. Var. b. mas ved Kongsvold. T. TJlmi L. Paa Betula. Jerkin og Kongsvold Juli 1843. T. opaca Fall. Kongsvold Juli 1843. T. lapponica Zett. Kongsvold Juli 1843. 136 H. Siebke. Xiphydria F ab. X Camelus L. Paa en afhuggen Birkestamme ved Jer- kin 16 Juli. lohneumonides Latr. Ichneumon L. 1. lineator Fab. mas. Drivdalen 6 — 16 August. I. sarcitorius L. fem. Kongsvold 5 August. J. luctatorius L. mas. Drivstuen 17 August. J. vulneratorius Zeit. fem. Ved Fogstuen 22 Juli 1853. Thryphonid.es Holmg. Mesoleptus Grav. M. melanocephaliis Grav. Drivstuen 17 August. Dens var. 2 ved Kongsvold 5 August. M. vulneratiis mas é fetn. Drivdålen 4 — 17 August; al- mindelig. Den varierer med en bruun Baglivsspids. Tryphon Fall. T. insectus Holmg. fem. Ved Fogstuen 8 Juli. T. fulviventris Holmg. fem. Fogstuen 8 Juli. Orthocentrus Grav. 0. affinis Zett Ved Jerkin 27 Juli 1853. Ophionides Holmg. Campoplex Grav. C. pugillator Grav. fem. Jerkin 28 Juli 1853. Dens Var. b fem. ved Fogstuen 24 Juli samme Aar. Crypti Holmg. Cryptus Fab. C. tarsoleucus Grav. mas. Ved Drivstueklæven 17 August fandt jeg et Exemplar af den af Zetterstedt i „Insecta Lapponica" beskrevne i Nordland almindelig forekom- mende Varietet med tarsis omnibus fulvis. Entomolodsk Reise i Sommeren 1861. 137 'n C. parvidus Grav. fem. Drivdalcn 7 August. C. titillator L. fem. Fogstueii 28 August. C. incnhitor Strøm. fem. Fogstueu 25 Juli 1853. Kongs- vold 5 August. C. sp. fem. Af en i Gravenhorsts „Ichneumonographia" ikke beskreven Art, som jeg 28 Juli 1853 fandt ved Jer- kin, liidsættes følgende Diagnose: Niger, abdomine rufo, apice nigro, ano albo; pedibus rufis, femoruni anteriorum basi, posticorum apice, tarsorumqve posti- corum apice, nigris; antennis tricoloribus. Den op- bevares i min Samling. Pezomachus Grav. F. hrachjpterus Grav. fem. Ved Fogstuen 23 Juli 1853. P. nigritulus Zeit? mas. Ved Fogstuen 24 Juni 1844. P. agilis Fah. var. h Grav. fem. Ved Jerkin 27 Juli 1853. Pimplariæ Holmg. Pimpla Grav. -< P. arctica Zett. mas & fem. Hunnen af denne Art, som jeg ikke har fundet beskreven, skiller sig fra Hannen ved coxis posticis totis fulvis, summo apice tantum nigro; terebra abdomine dimidio breviore. Den vari- erer ogsaa med tibiis posticis basi ferrugineis. Mas. var. nova: coxis posticis nigris, supra fulvo- maculatis. Forøvrigt adskiller alle mine Exemplarer sig fra de i Zetterstedt „Insecta Lap." beskrevne, derved at Tarsernes sidste Led er sortagtigt og ikke som Z. siger „pedes toti fulvi." Almindelig paa et Gjærde ved Drivstuen 17 August. P. examinator Fah. fem. Først fandt jeg den i Opdal 17 Juli 1843 og iaar ved Drivstuen 17 August, 138 H. Siebke. P. mandihularis Grav. fem. I 1843 fandt jeg den ved Kongsvold og i 1853 ved Fogstuen, Juli. Ephialtes Grav. E. mediator Fab. fem. Drivstuen 17 August. Glypta Grav. G. mensurator Fah. fem. G. sp. For en nær ved G. teres Grav. staaende Art hid- sættes følgende Diagnose: Nigra, pedibus fulvi^ coxis trochanteribusqve rufis, posticorum t ar sis tibiarumqve apice fuscis. Kongsvold 2 August. Polysphincter Grav. P. carlonator Grav. Kongsvold 2 August. P. sp. En ved Jerkin 23 Juli 1853 fundet og i min Sam- ling opbevaret Art staaer meget nær P. carbonator og kunne diagnosticeres paa følgende Maade: Nigra, terebra longitudine dimidio abdominis; tibiis posticis basi albidis, apice fuscis; tarsorum posticorum arti- culis basi albidis. Braconides. Alysia Latr. A. mandncator Fah. fem. Drivstuen 1843. Microgaster Latr. M. suhcutaneus L. mas. Jerkin 25 — 27 Juli 1853. M. glohatus L. mas. Jerkin 27 Juli 1853. Sigalphus Latr. S. oculator Fah. Juli 1853. Pteromalini Dalm. Torymus Dalm. T. viridissimus Dalm. mas. Almindelig ved Fogstuen og i Drivdalen. Entomologisk Reise i Sommeren 1861. 139 Chrysididoa Latr. Chrysis L. C. ignita L. Jerldn. Sphecidæ Le ach. Psammophila Dahlb. P. viatica L. fem. Juli 1853. Mellinidæ Dahlb. Mellinus Latr. M. arvensis L. Juli 1843. Crabronidæ Dahlb. Crab ro Latr. C. dimidiatus Fah. mas & fem. Drivdalen 5 August. Formicariæ Latr. Formica L. F. herculeana L. fem. Fogstuen 7 Juli. F. intermedia Zett. neufr. Fogstuen 28 August. F. fusca L. mas. fem. S neîitr. Fogstuen og Jerkin ikke sjelden. F. ohsoleta L. fem. Ved Jerkin Juli 1853. Fogstuen Juli 1861. Myrmica Latr. M. lacteipennis Zett. fem. Kongsvold 1 August. Vespariæ Latr. Vespa L. V. vidgaris L. fem S neutr. Almin delig overalt. V. norvegica Fah. fem S neutr. Jerkin Juli 1853. Fog- stuen Juli 1861. Odynerus Latr. 0. 4 fasciatiis Fah. Jerkin Juli 1853. 140 H. Siebke. Apiariæ Latr. Bombus Fab. B. lapidarius L. fem. Over hele Fj eldet. B. alpinus L. mas, fem. é neutr. Den almindeligste Art over hele Fjeldet lige op til Sneebræerne. B. Bajeïlus Kirhy fem. Drivdalen 2 — 7 August. B. terrestris L. fem. Jerkin og Kongsvold. Dens Varie- tet (B. subterraneus L.) ved Drivstuen Juli 1843. B. nivalis Zeit, fem & neid. Drivstuen 2 — 7 August, ved Jerkin Juh 1853. B. halteatus Gyll. fem. Kongsvold Juli 1843. B. hortorum L. AlmindeUg over hele Fjeldet. B. hyperhoreus Schønh. mas S fem. Kongsvold, August. B. consohrinus Bahlh. fem. Fogstuen Juli 1843. Driv- dalen August. B. arcticiis Fahr. Kongsvold Juli 1843. Lepidoptera. Papilionides Latr. Chionobas Boisd. C. Norna Tlibg. Ikke almindelig. Paa Gjederyggen ved Jerkin Juli 1843 ved Fogst?æn 8 Juli 1861. Erebia Boisd. E. ligea L. Almindelig overalt. Juli og August. E. Manto Fahr. Meget almindelig Juli og August. Argynnis Fab. Ä. Freja Thtmh. Kun fundet ved Jerkin paa Gjederyggen Juli 1843. A. Euphrosyne L. Drivdalen, ikke almindehg. A. Aylaia L. Drivdalen og Drivstuen, in copula. Entomologisk Reise i Sommeren 1861. 141 A. Pales W. T. Almindelig overalt lige op til Sneen. Dens Var. b ved Jerkin IG Juli. Mi lit æ a Fab. M. Athalia Esp. Overalt. Vanessa Fab. r. Urticæ L. Ikke almindelig, ved Jerkin, Kongsvold og Drivstuen. Co lias Fab. C. Palæno L. Et Par Individer ved Jerkin og Kongsvold. Pieris Schrank. P. Najri L. Ved Fogstuen og Jerkin. Dens Varietet (Bryoniæ Boisd.) var almindelig i 1843, hvorimod jeg ikke saae den iaar. P. Brassicæ L. Hist og her over hele Fj eldet. Polyommatus Latr. P. chryseis Fal). I Drivdalen 2 Aug. og Drivstuen 18 Aug. P. Virgaureæ L. Ved Kongsvold Aug. P. pJilæas L. Juli 1843. Lycæna Fab. L. Argus L. Fogstuen 13 Juli. L. pheretes Hin. Almindehg overalt i Juli og Aug. Hesperides Latr. He spe ri a Latr. H. Comma L. Ved Jerkin og Kongsvold Juli og Aug. Syrictus Boisd. S. Centaur cæ Boisd. Juh 1843. S. Serratulæ Bamlmr. Drivdalen 2 Aug. Sesiariæ Boisd. Sesia Fab. S. sp. (defeJctJ En Art fundet ved Fogstuen 1843 paa 142 H. Siebke. Salix, har nogen Lighed med S. spheciformis, men til- hører en endnu ubestemt Art. Zygænides Zett. Zygæna Fab. Z. exulans Balm. Overalt. Z. Filipendulæ L. Juli 1843. Z. Loniceræ Ochs. Juli 1843. Drivdalen. Bombyeinæ Boisd. Setina Boisd. S. irrorea Huhn. Jerkin Juli 1843. Arctia Schrank. Ä. fuliginosa L. Kongsvold Aug. Ä. Menthastri Fah. Kongsvold Aug. Nemeophila Steph. N. Plantaginis L. Jerkin 1843. Kongsvold Aug. 1861. Bombyx L. B. arbustorum? Larverne forekomme meget almindelig paaBetula nana. Sommerfuglen selv forekommer ri- meligviis tidligere paa Sommeren; jeg har kun fundet et tørret afslidt Exemplar af den, endnu siddende paa de udklækkede Æg. Orgyia Ochs. 0. Antiqva L. Larven funden ved Fogstuen. Saturnia Schrank. S. Carpini Ochs. Den 20 August 1843 fandt jeg flere fuldvoxne Larver krybende paa Veien ved Fogstuen. Den 26 Juli 1853 vare de meget hyppige ved Jerkin paa smaa Salixarter og Betula nana. Af flere hjem- bragte Larver erholdt jeg Pupper, hvoraf først i 1855 og 1856 fremkom fuldkomne Sommerfugle. Hepialus Fab. Entomologisk Beise i Sommeren 18G1. 143 11. Ilumnli L. Eji Han fandt jeg ved Kongsvold Juli 1843 og iaar en Hun ved Jerkin. Cossus Boisd. C. lignipcrda Fab. Et enkelt Exemplar ved Jerkin 28 Juli. Noctuariœ Zett. Aero ny eta Ochs. .4. Euphorliæ Fab. Juli 1843. Hadena Schrank. H. dentina Hubn. Ved Fogstuen, Juü. Episenia Ochs. F. graminis L. 30 Juli 1853. Geometræ L. Amphidasis Dup. A. bctidaria L. Larven fundet ved Eogstuemyren. Acidalia W. V. Ä. albidata Fab. Fogstuen 13 Juli. Cab era Tr. C. exanthemata Scop. Fogstuen 9 Juli. Gnophos Tr. C. mendicaria H. S. Fogstuen Juli 1843 og 1861. Psodos T r. P. venetaria Tr. Fogstuen og Jerkin 5 — 16 Juh. Almin- dehg. An a i tis Boisd. A. sororiata Hubn. Fogstuen Juli 1843, Kongsvold og Drivstuen Aug. Cidaria Tr. C'. po2mlata Fab. Almindelig over hele Fj eldet. Den sid- der om Dagen paa Klippevæggene og i Sprækker, hvorfra den strax ved Ens Xærmelse flyver ud. 144 H. Siebke. C. prunata L. Drivstuen 17 Aug. ^. C. russata Tr. Drivclaleii 12 Aug. C. munitata. Jerkin 27 Juli 1853 og iaar ved Fogstuen 9 Juli. G. hastata L. Jerkin 10 Juli. Tortrieides Zett. Penthina Tr. P. pnmiana Hiibn. Et enkelt Exemplar ved Fogstuen 7 Juli. Tortrix Tr. T. pratana Huhi. Fogstuen 3 Juli og Kongsvold 2 Aug. Sericoris Tr. S, urticana Tr. Jerkin 27 Juli. S. conchana Tr. Kongsvold 8 Aug. Argyrolepia Steph. Ä. Bentleyana Donov. Fogstuen 5 Juli. Orthotænia Stepli. O. suhseqvana Steph. Overalt Juli 1843. Tineariæ Zett. S cardia Tr. S. mediella Och. Kongsvold Juli 1843. Tinea L. T. granella L. Fogstuen 5 Juli. T. scahidella Zell. Juli 1843. T. ustella Steph. Drivstuen 18 Juli 1843. C r am b US Fab. C. conchellus Zinch. Fogstuen 5 Juli. C. radieUus Huhn. Jerkin 16 Juli. C. pratcllus L. Jerldn 27 Juli 1853, og iaar ved Driv- stuen 17 Aug. Entomologisk Reise i Sommeren 1861. 145 Phycis Fab. P. Antiopclla. Jerkin 1843. Plutella Tr. P. xylostdla L. Kongsvold 7 Aug. og Fogstuen. Lampros Tr. L. snJplmrella Tr. Juli 1843. Anacampsis Stepli. A. longicornis StepJi. Jtili 1843. Adela Latr. A. De Gecrclla L. Ved Fogstuen 5 Juli. Oecophora Latr. 0. Brocledla Huhi. Drivstuen 1843. Colephora Hubn. C. lar ic ella Huhn. Jerkin 16 Juli. H em ip t er a. Cimicidæ Dahlb. Cimex L. C. juniperimis L. Paa Juniperus, Jerkin 16 Juli. Lygæidæ Westw. Lygæus Fall. L. sylvestris L. Juli 1843. L. erraticus Fah. fem. PaaPinus sylvestris ved Drivstuen 17 Aug. L. Thymi Wollf. Overalt Juli 1843. Geocoridæ Dahlb. Geocoris Fall. G. lapponiea Zett. Jerkin 26 Juli 1853; dens Var. b ved Jerkin 8 JuK 1843. 10 146 H. Siebke. Anthocoridæ Dahlb. Anthocoris Fall. Ä. nemonim Fall. Ikke sjelden paa Bladene afBetulaog Salix. Miridæ Dahlb. M ir i s Fab. M. dolabratns L. mas & fem. Kongsvold 1 Aug. ^ M. lævigatus Fall. fem. var. ß Fall. Drivstuen 17 Aug. Phytoeoridæ Dahlb. Phytocoris Fall. P. contaminata Fall. Drivstuen 18 Juli 1843. P. semi flava Fab. Drivstuen 16 Juli 1843. F. variahilis Fall. Almindelig ved Kongsvold, Aug. P. campestris L. fem. Drivstuen 17 August. P. cetlviops Zett. fem. Drivdalen 12 August. P. amlngiia Fall. Jerkin 26 Juli 1853. P. pulicaria Fall. Overalt, især ved Fogstuen og Driv- stuen. Capsus Fall. C. Caricis Fall. Jerkin 27 Juli 1853. Gylle c oris Dahlb. C. palliäimac'idata Dahlb. Jerkin 26 Juli 1853. Aradidæ Dahlb. Aradus Fall. A. lugiibris Fall. fem. Ved Jerkin 16 Juli paa en afhug- gen Birkestamme. Saldidæ Dahlb. Sålda Fall. S. umbratica DaJilb. Fogstuen. Entomologisk Reise i Sommeren 18G1. 147 S. saltatoria L. Fogstuen og Kongsvold Juli 1843. S. lltoralis L. Fogstuen og Kongsvold Juli 1843. Notonectidæ Westw. Corixa Latr. C. striata L. Jerkin 19 Aug. Cercopidæ Dahlb. Aphrophora Germ. A. spumaria L. Almindelig ved Drivstuen. Jassidæ Dahlb. Jas sus Fab. J. fruticoJa Fall. Ved Drivstueklæven. Aug. Cicadula Zett. C. 6 notata Fall. fem. Fogstuen 5 Juli. C. Eosce L. fem. Drivstuen 17 August. Thamnotettix Zett. T. prasina Fahr. fem. Almindelig i Drivdalen 1 — 6 Aug. T. grisescens Zett. mas. Drivdalen 7 Aug. Cicada L. G. ahdominalis Fah. Ikke sjelden i Drivdalen, Juli 1843. Var. b Fall. paa samme Sted. C. puUcaris? Fall. Ligeledes i Drivdalen Juli 1843. C. halteata Zett. Drivstuen 1843. C. striata L. fem. Drivdalen 5 August. Psyllidæ Westw. Psylla Geoff. P. fnsca Zett. Fogstuen 24 Juni 1844. P. pulchra Zett. Jerkin 27 Juli 1853. 10* 148 H. Siebke. Gallinsecta Latr. Dorthesia Latr. JD. Chiton Zeit. fem. Almindelig under Stene langs Fol- dais veien, Juli. B i]) t er a. Tabanii Latr. Tabanus L. T. tarandmus L. fern. Kun et enkelt Individ har jeg fan- det af denne Art. T. anriinlus Zeit. fem. AlmindeHg i Juli og August over- alt paa Fj eldet. Forekommer ikke sjelden igjennem hele Gudbrandsdalen ligefra Lillehammer, ligesom og- saa overalt i Østerdalen; sydligere har jeg ikke seet den. Var. b Zett. ikke sjelden. T. tropicus L. fem. Juli 1843. T. nigricornis Zett. fem. Ved Jerkin 7 Juli 1843. laar almindelig over hele Fjeldet. Et Hanindivid, fundet i Drivdalen den 11 August henhører sikkerligen til denne Art, hvorfor jeg hidsætter en kort Diagnose af den. Mas: Segmentum abdominis 2^^""^ et 3*^'^'" lateri- bus et subtus ferruginea. Eeliqva ut in femina. En Varietet af Hunnen, fundet ved Kongsvold, charakteriseres paa følgende Maade: Var. b (mihi) fem. Segmentis abdominis anteri- oribus latere ferrugineis. T. luguhris? Zett. fem. Et ved Jerkin fundet Exemplar henhører rimeligviis til denne Art, men skiller sig fra Zetterstedts Beskrivelse ved at Baglivets andet og tredie "Segment paa Siderne og under ere guulbrune. T. alho-macidatus Zett. fem. Af denne for vor Fauna ny Entomologisk Reise i Sommeren 1861. 149 Art fandt jeg et enkelt Individ i Vinduerne paa Fog- stuen den 6te Juli. T. plehcius Fall. har jeg medbragt fra Dovre 1843 uden Angivelse af Lokalitet. Exemplaret havde furca nervi 3*'* non appendiculata. Xylophagii Latr. Xylophagus Meig. X ater Fahr. mas. Et eneste Individ ved Jerkin Juli 1843. Stratiomydæ Latr. Strati 0 my s Geoff. S. paludosa mihi: thorace fusco, scutello flavo basi late nigro; abdomine atro, supra fasciis 3 interruptis, aniqve macula triangulari, flavis, subtus strigis sub- qvinis stramineis; pedibus nigris, genubus summis, tibiis tarsisqve testaceis, tibiis posticis arcuatis. Mas. Long. 6 decimall. Et enkelt Individ ved Jerkin paa et sumpigt Sted tæt ved Gaarden 16 Juli. Caput totum nigrum, nudum, facie flavido-villoso ; oculi nudi; antennæ articulo 1°^° secundo vix qvadruplo longiore. Thorax fuscus, undiqve flavido- villosus. Scutellum basi & lateribus usqve ad spinis nigrum, apice spinisqve flavis, harum apex fuscus. Alæ hya- linæ, nervis ferrugineis ima basi fusco-nigris. Haltères flavi petiolo obscuriore. Abdomen nigrum, fusco - pubescens, supra fasciis tribus interruptis, vix in seg- mentum proximum trans euntibus, aniqve macula tri- angulari, flavis, ventre nigro fasciis 5 in segmentorum margine apicaH stramineis: prima in segmento primo minus perspicua, reliqvis in segmentis 2, 3, 4 et 5 150 H. Siebke. non abbreviatis. Pedes nigri, genubus anguste, tibiis tarsisqve omnibus testaceis; tibiis anterioribus fere rectis, posticis arciiatis, omnibus basi angustioribus, tarsorum posticorum articulis apice fuscis. Arten staaer meget nær St. furcata, men adskiller sig fra den ved sine nøgne Øine, kortere Følehorn, mere buede Bagtibier og ved at alle Tibier ere guul- agtige overalt. Nemoteles Geoff. N. nigrinus Fall. fem. I Græsset tæt ved Udliuusbygnin- gerne paa Jerkin 16 Juli. Asilici Zett. Laphria Fabr. L. flava L. Drivstuen Juli 1843. Dasypogon Meig. J). lateralis Fall. Drivstuen Juli 1843. Anthracides Fall. Thereva Latr. T. 2^leheia L. fem. Jerkin 25 Juli 1843. T. lugiihris Fahr, mas & fem. Fogstuen og Jerkin 2 — 16 Juli. T. anilis L. mas & fem. Fogstuen Juli 1843. Leptis Fab. L. scolopacea L. fem. Fogstuen 3 Juli. L. annulata De Geer. Drivstuen Juli 1843. Chrysopila Macq. C. nubecula Fall. mas et fem. Almindelig paa Birkeblade i Drivdalen 2 — 10 Aug. C. luteola Fall. fem. I Juli 1843 fandt jeg den baade ved Kongsvold og Jerkin, men har ikke senere seet den paa Fj eldet. Entomologisk Reise i Sommeren 1861. 151 Atherix Meig. Ä. crassicornis Fanz. mas S fem. Alniindelig over hele Fjeldet paa Blomster og Blade. Hybotidæ Macq. Ocydromia Hoffmg. 0. scutellata Meig. mas. Paa Urtica, ved Kongsvold 17 Aug. P. rufipcs Meig. var. h fem. Fogstuen 6 Juli paa Betula. Tachydromides Wied. Hemerodromia Hoffmgg. H. precatoria Fall fem. Et enkelt Individ af var. b ved Jerkin 27 Juli 1853 og iaar ligeledes et Exemplar ved Drivstuen 17 Aug. paa Bladene af Betula. Tachydromia Meig. T. notata Meig. mas et fem. Fogstuen 8 Juli. T. hieolor Fahr, mas et fem. Almindelig paa Betula ved Jerkin og Kongsvold fra 15 Juli til 7 August. T. ciirsitans Fab. fem. Drivdalen 12 August. T. calceata Meig. fem. Drivdalen 5 August. T. ecalceata Zett. mas. Af denne meget sjeldne Art fandt jeg et enkelt Exemplar ved Jerkin 26 Juli 1853. T. flavipalpis Meig. fem. Almindelig ved Jerkin og i Drivdalen fra 15 Juli til 5 August. T. annulata Fall. mas et fem. Almindelig ved Fogstuen paa Buske og under Stene. Juli. T. stigmatella Zett. mas et fem. Ikke sjelden i Drivdalen i August; ogsaa ved Jerkin 27 Juli 1853. T. nigritarsis Fall. fem. Fogstuen 13 Juli. Tachypeza Meig. T. arrogans L. fem. Under Stene ved Fogsaaen 24 Juli 1853. 152 H. Siebke. T. alhitarsis Stœcj. mas et fem. Fogstuen Juli. T. morio Zett. mas et fem. Fogstuen 24 Juli 1853. T. Heeri Zett. mas. Juli 1853, men Lokaliteten uvis. T. Winthemi Zett. mas et fem. I 1853 fandt jeg saavel Hovedarten som dens var. b Zett. ved Fogstuen 24 Juli; iaar kun a paa samme Sted 8 Juli. Cyrtoma Meig. C. spuria Fall. mas et fem. Almindelig ved Jerkin saavel i 1853 som iaar, Juli. Empidiæ Fall. Hilara Meig. H. interstincta Fall. mas et fem. Fogstuen og Jerkin, Juli. H. griseola Zett. mas et fem. Fogstuen 5 — 13 Juli. II. tarsata mihi: pubescens, opaca, fusco-cinerea, thorace atro (mas) vel obscure cinereo, obsolete qvadrivittato (femina); alis hyalinis linea stigmaticali nigra, halte- ribus albidis; pedibus nigro-fuscis, pilosis, metatarso maris antico incrassato, oblongo. Mas & femina. Long. IV2 decimall. Forekommer almindelig over hele Fj eldet i Juli og August paa Træer og Buske. Obscure cinerea, pubescens. Caput nigrum, pilo- sum. Haustellum longitudine capitis, pilosum. An- tennae & palpi nigra. Thoracis dorsum in mare toto atro-cinereum, vix vestigio linearum, pilosum, subtus obscure cinereum, in femina fusco-cinereum, vittis qva- tuor inæqvalibus nigris, intermediis integris, laterali- bus latis antice abbreviatis. Abdomen cinereum, ma- ris genitalibus appendiculatis distincte reilexis, feminæ oviducto brevi, acuminato. Alæ hyalinæ, pallescentes, linea stigmaticali nigra, nervis fuscis, nervi furcati ramo superiore nonnihil incurvo. Haltères pallidi, pe- Entomologisk Reise i Sommeren 1861. 153 '& tiolo basi obsciiro. Pedes cum coxis nigrofusci, pilosi. Mas: pedes aiitici: femoribus, tibiisqve extus dense nigro-pilosis, metatarso ovato, incrassato, pubescente; intermedii: femoribus tibiisqve mediocriter pilosis, pi- lis aliqvot longioribus. Femina: pedes ut in mare colorati, simplices, breviter tantum pilosi. Arten har megen Lighed med H. pilipes, hvorfra den fornemmehg skiller sig ved Ge nitali ernes Udvik- ling, ved en længere Sugesnabel og Mangel af spinæ paa Tibierne. H. nitidida Zett. mas et fem. Meget almindeHg overalt saavel i Juli som August. Ved Fog stuen fandt jeg 7 Juli et Hunindivid med tibiis posticis apice dilatatis. H. femorella Zett. mas et fem. Almindelig overalt. Wiedemannia Zett. W. ap2)endiculata Zett. fem. Under Stene ved Fogsaaen 24 Aug. Empis L. E. genicidata Zett. mas et fem. Ved Kongsvold Juli 1843. I „Diptera Scandinaviæ" beskriver Professor Zetterstedt kun Hunnen. Da Hannen i visse Dele skiller sig å-a Hunnen hidsættes en kort Diagnose af denne: Mas: pilosus, nitidus, nigricans, thorace evidentius trivittato; haustello breviore; ramo superiore nervi fiircati magis verticali, angulum subrectum formante. E. lucida L. mas et fem. Almindelig i Drivdalen paa for- skjellige Blomster fra 5 — 10 August, samt i 1843 ved Jerkin i Juli. E. stercorea L. fem. Drivstuen Juli 1843. Rhamphomyia Hffmgg. B. sidcata Fall. mas et fem. Meget almindelig ved Jerkin og Drivdalen Juli og August. 154 H. Siebke. R. albO'Segmentata Zeit, mas & fem. Meget almindelig paa Blomster over hele Fj eldet i Juli og August. 'R. fuscipennis Zett. fem. Juli 1843. R, variabilis Fall. mas é fem. Kongsvold JuK 1843. R. villosa Zett. mas. Fogstuen og Kongsvold Juli 1843. R. alpina Zett. m.as. Jerkin 27 Juli 1853. R. fumipennis Zett. mas et fem. Ved Jerkin fandt jeg i Selskab med et Hanindivid af denne for vor» Fauna ny Art en Hun, som uden Tvivl hører hid og hvis Diag- nose bliver: Fe min a mari similis differt villositate breviore, thorace obscure cinereo, haustello longis- simo, capite circiter qvadruplo longiore, abs magis fumatis, pedibus cum coxis minus pilosis, ano nigro, oviducto recto, nigro. R. culicina Fall. mas. Kongsvold Juli 1843. jR. nigripennis Fall. fem. Paa Bladene af Betula i Driv- dalen 3 August. Dolichopodes Fall. Hydrophorus Fall. H. spinimanus Meig. mas & fem. Almindelig paa vandige Steder over hele Fj eldet, saavel i Juli som August. Rhaphium Meig. R. macrocerum Meig. mas. Denne for Faunaen ny Art fandt jeg 16 Juli i Græsset paa fugtige Steder ved Veien, der fører til Foldalen. R. crassipes Meig. mas <& fem. Almindelig ved Fogstuen 4 — 10 Juli og ved Kongsvold 1 August. R. nasxdum Fall. fem. Fogstuen 12 Juli. R. fascipes Meig. fem. Fogstuen 5 JuH, Kongsvold 1 August. Entomologisk Reise i Sommeren 1861. 155 Dolichopus Latr. D. Mannerheimii Zctt. mas. éb fem,. Ny for vor Fauna. Ved Fogsaaen 7 Juli. D. ungulatus Fab. mas. Ved Vaarstien 2 Aug. i Græsset. D. nuhilus? Meig. mas. var.: (an sp. nov.?) femoribus po- sticis apice vix infus catis, alarum regione costæ non fuscana & sqvamis sub alis nigrociliatis. D. festinans Zeit. fem. Jerkin 27 Juli 1853. D. hrevipennis Meig. mas é fem. Meget byppig overalt paa Fj eldet. 2). migrans Zeit. mas. Fogstuen 12 Juli. D. longicornis Stann. mas & fem. Fogstuen 5 Juli. D. claviger Stann. mas. Fogstuen 9 Juli. D. pennitarsis Fall. mas (ê: fem. Meget almindelig over hele Fjeldet. Var. nova: corpore toto cupreo ; Kongs- vold 7 August. D. parvulus Zett. mas. Fogstuen Juli. D. campestris Meig. fem. Langs Veien til Foldalen 16 Juli. B. fidgidus Fall. fem. Ved Foldalsveien 16 Juli, samt tæt ved Kongsvold 1 August. B. Sahlbergii Zett. mas (£; fem. Meget almindelig overalt i Juli og August. B. Zetterstedti? Stenh. mas. Jerkin 28 Juli. Den skiller sig fra den i „Diptera Scandinaviæ" af Prof. Zetterstedt givne Beskrivelse ved at ciliæ postoculares ikke ere pallidæ, men nigræ. Syrphici Pall. Chrysotoxum Meig. C. fasciolatum Meig. mas é fem. Et Hanindivid ved Jerkin 7 Juli 1843 og en Hun ved Fogstuen 12 Juli 1861. 156 H. Siebke. Sericomyia Meig. S. lapponica L. mas & fem. En Han i Nærheden af Kring- lotkjern ikke langt fra Fogstuen 8 Juli, en Hun ved Vaarstien 2 August, paa Blomster. Syrphus Fabr. S, flavicinctus Fah. fem. Et enkelt Individ ved Vaarstien 2 August. S. nemonim L. fem. Kongsvold og Drivstuen 8 — 1,7 Aug. ^S'. tenax L. fem. Jerkin, Juli; var. c mas Kongsvold 7 August. S. florens L. fem. Kongsvold og Drivstuen 6 — 17 August. Helophilus Meig. H. pendulus L. fem. Kun et Individ ved Vaarstien 2 August. jff. arcticus Zett. fem. Et eneste Exemplar ved Jerkin 16 Juli. H. horealis mihi: niger, epistomate convexo, albido-flavo, vitta media atra; thoracis lineis 4 stramineis, abdo- minis 3 fasciis interruptis, anterioribus 2 latis, fulvis, postica angusta arcuata, glauco-alba; pedum anterio- rum femoribus apice late, tibiis tarsisqve fere totis flavidis, femoribus posticis pone medium incrassatis, tibiisqve posticis basi, flavidis; ventre pallido apice nigro. Mas. Long. 4V2 decimall. Fundet ved Vaarstien 2 August. Habitus et magnitudo Hel. affinis. Antennæ nigræ, seta flava apice fusco; frons flavo-albida, macula tri- angulari supra antennas verticeqve nigris; epistoma convexum, flavo-albidum, vitta media atra non usqve ad radicem antennarum extensa; genæ nigræ; sinci- put flavo-cinereum, albido-villosum. Thorax niger, dorso lineis 4 stramineis, qvarum 2 intermediæ antice Entomologisk Reise i Sommeren 18G1. 157 et postice nonnihil clilatatæ. Scutellum flaviclum, in medio fiisco-pilosum. Abdomen nigrum, fasciis 2, 1'"'' lata, modice interrupta, recta, flava, 2^'* recta, anguste interrupta, flava, maciilis singulis apice macula parva flavo-albida auctis, 3*'* angustata, arcuata, breviter interrupta, tota flavo-albida; in medio marginis api- calis segmenti primi maculis duabus fulvis. Sqvamæ sub alis flavæ & flavo-ciliatæ ; haltères flavi. Pedes nigri, antici femoribus apice ad S*^''™ partem flavis, tibiis flavis apice vix visibile fuscis, tarsis flavis arti- culis mediis obscurioribus, intermedii: femoribus apice fere ad medium flavis, tibiis totis tarsisqve flavis, harum articulis 3 apicalibus fuscis; postici: femoribus pone medium incrassatis, nigris, juxta apicem subtus ma- cula fulva, tibiis modice arcuatis tantum basi ad ter- tiam partem flavidis. Unguiculi omnes flavi apice nigro. Denne sikkerligen ny Art staaer meget nær H. af- finis, men adskiller sig fra samme ved at de mellem- ste Baand paa Baglivet ere bredere og de bågeste bue- formig bøiede, og ikke rette, samt ved mere Guult paa Benene. Scæva Fab. S. Eihesii L. fem. Fandt jeg 1843 ved Jerkin; iaar saae jeg den ikke før 17 August ved Drivstuen. >S'. lineola Wahlh. mas. Drivstuen 17 August. ^S'. scx-maculata Zett. mas. Jerkin Juli 1843. S. limigera Meig. mas et fem. Ikke sjelden over hele Fj eldet. S. corollæ Fah. mas. Juli 1843 ved Fogstuen og Kongsvold. S. tarsata Zett. mas. Juli 1843 ved Fogstuen; iaar i Nær- heden af Govelidsætcren 5 August. 158 H. Siebke. S. umhellatarum Fab. mas et fem. Ikke sjelden overalt paa Fjeld et. S. lasiophthalma WaJilb. fetn. Ved Kongsvold i Begyndei- sen af August. S. arctica Zett.? mas. Jerkin 16 Juli. Mit Exemplar har ikke den af Zetterstedt angivne statura subconica. S. cinctella Zeit, fem. Drivstuen 17 August. S. manicata Meig. mas et fem. Almindelig overalt.. S. peltata Meig. fem. Drivdalen 10 August. S. clypeata Meig. fem. Vaarstien 2 August. >S'. Scamhus Stceg. fem. var.: femoribus posticis annulo fusco nullo, tibiis metatarsisqve posticis annulo obso- leto. Ved Fogstuen 13 Juli. S. albimana Fah. mas et fem. Meget almindelig overalt paa Fj eldet. S. nitidula Zett. fem. Jerkin Juli 1843. S, dubia Zett. fem. Almindelig over hele Fjeldet. Var. b Zett. ved Kongsvold 1843, ved Fogstuen 1861. Juli og August. Sphærophoria Saint Farg. & Serv. S. tæniata Meig. mas. var. : pedibus cum coxis totis flavis, tarsis posticis ferrugineis, fascia abdominis intégra. Drivdalen 12 August. S. Menthastri L. fem. Drivstuen 17 August. S. Melissæ Meig. fem. Jerkin 16 Juli. S. picta Meig. mas. Jerkin 16 Juli. S. dubia Stæg. mas. Jerkin 16 Juli. Eristalis Fab. F. lucorum L. mas. Drivstuen 17 August. F. means Fab. fem. Kongsvold 1 August. F. variabilis Fanz. mas et fem. Kun en enkelt Han ved Entomologisk Reise i Sommeren 1861. 159 Fogstuen 24 Juli 1853. Hunnen meget almindelig overalt i Juli og August. E. vernalis Fall Fogstuen 24 Juli 1853. E. melanopa Zett. mas. Juli 1843. E. Schmidti Zett. tuas et fem. Fogstuen og Drivdalen; Juli og August almindelig. Chrysogaster Meig. C. nohilis Fall. mas. Ved Kringlotkjern 13 Juli. Pipiza Fall. P. macidipennis Meig. mas. Jerkin 16 Juli. Ascia Megerl. A. dispar Meig. mas. Jerkin 16 Juli. A. ænea Zett. fem. I Nærheden af Steinkjern paa Betula 13 Juli. Sp he gina Meig. S. nigra Meig. mas. Drivstuen 17 August. Oestrides Latr, Oestrus L. Oe. hovis Deg. Paa Sandveien ved Drivstuen. Hæmatomyzides Fall. Stomoxys Geoff. S. calcitrans L. fem. Paa Fogstuen i Vinduerne Juli. Tachinariæ Meig. Tachina Meig. T. futilis Zett. fem. Denne for vor Fauna ny Art fandt jeg paa Blom^^ter i Nærheden af Vaarstien 8 August. T. rufina Zett. fem. Ogsaa en for vor Fauna ny Art. Den blev funden paa Bladt ne af Salix i Nærheden af Jerkin paa Veien, der fører ad Foldalen, 16 Juli. 160 H. Siebke. T. grandkornis Zeit. fem. For første Gang fundet ved Jerkin 28 Juli 1853. T. Uånda Fall. fem. Jerkin 28 Juli 1853. T, lateralis Fah. mas é fem. Begge Kjøn ved Drivstuen Juli 1843. Trixa Meig; T. limhata Zeit. mas. Sarcophagariæ Zett. S ar c op h a ga Meig. S. mortuomm L. mas et fem. S. alpina Zett. mas et fem. og S. vespillo Fah. mas et fem. forekomme alle 3 meget al- mindelig over hele Fj eldet lige op til de permanente Sneebræer. S. cnientata Meig. fem. Vaarstien 2 August. S. 7)iagnicornis mild: coeruleo-viridis, nitida, thorace vio- laceo resplendente, epistomate albo-micante, capite, antennis latis pedibusqve nigris, palpis obscure ferru- gineis, alis hyalinis, sqvamis albis. Femina. Long. 2V4 decimall. Blev fundet i Nærheden af Fogstuen den 8 Juli paa Blomster. Valde affinis Luciliæ Casari, sed differt, antennarum seta basi tantum, nee tota plumata, palpis obscuris, nee flavis, epistomateqve apice nigro, nee rufescente. Caput albonitens. Frons nonnihil porrecta, \dtta lata, nigra. Antennæ epistomate nonnihil breviores, nigri- cantes, articulo ultimo reliqvis circiter sextuplo lon- giore, latissimo. Seta ad medium breviter plumata. Epistoma albo-micans, genis nigris nitidis. Vibrissæ inferne breves, spuriæ. Palpi fusco-ferruginei. Pro- Entomologisk Reise i Sommeren 1801. 161 boscis nigra. iSincipiit nigro-coerulescens. Thorax coeruleo-viridis, nitidus, dorso violaceo resplendente. Abdomen coernleo-vircscens, nitidiim, scgnicnto primo basi nigricante, segmentis posticis setosis. Alæ incr- mes, hyalinæ, basi fiiscedine tinctæ. Nervus longitu- dinalis 4*"^ suhrcctangulatim floxus. Nervus transver- sus Ordinarius subÜexus. Scjvamæ albæ. Haltères fusci. Pedes nigri. Museariæ Zett. Lucilia Robin-Desv. L. cornicina Fah. ma.^ et fem. Overalt. Pyrellia Robin-Desv. P. eriopUhalma Macq. fem. Jerkin 27 Juli 1853, Kongs- vold 15 August 1861. Musea L. M. vomitoria L.- mas et fem. -Hist og her. M. erythrocepliala Meig. mas et fem. Almindelig. M. domestica L. mas et fem. Ikke sjelden. M. atramentaria Meig. mas et fem. Almindelig i og paa Husene. Mesembrina Meig. il/, mystacea L. fem. Ved Fogstuen 5 Juli. Dens var. b femina ved Kongsvold 7 August og var. c mas. ved Drivstuen 17 August. 31. meridiana L. mas et fem,. Drivdalen 10 August. Cyrtoneura Meig. C. hortornm Fall. fem. og C. meditabunda Fah. fem. bleve begge fundne tæt ved Nordsæteren 7 Juli. Anthomyzides Meig. Ar i cia Macq. Ä. alholineata Fall. mas. Fogstuen 25 Juli 1853. 11 162 H. Siebke. A. marmorata Fall. mas. Fogstuen 25 Juli 1853. Ä. incana Wied? fem^ Fogstuen 5 Juli. A. pUtmbea Meig. fem. Alraindelig. A. annosa Zett. inas. Fogstuen saavel 1853 som 1861, Juli. A. nivalis Zett. mas. Fogstuen 23 Juli 1853. A. ohscurata Meig. mas. Fogstuen 7 Juli. A. luconim Fall. mas. Drivstuen 17 August. A. serva Meig. fem? Jerkin 16 Juli. A. morio Zett. mas et fem. Overalt. A. alpicola Zett. fem. Fogstuen 23 Juli 1853. A. longipes Zett. mas. Drivdalen og Fogstuen, Juli, Aug. A. nigritella Zett. mas et fem. Almindelig overalt. Var. mas: minor, magis nigra, abdomine nigro, linea media vix perspicua; alis magis hyalinis. Vix sp. nov.? Vaarstien 2 August. A. duplicata Meig. fem. Fogstuen 7 Juli. A. duplaris Zett. fem. Fogstuen og Jerkin, Juli. Ner\Tis transversns Ordinarius intus in medio breviter appen- diculatus. A. variata Fall. mas. Fogstuen 7 Juli. A. fnscinervis Zett. mas. Juli 1843. A. ohsciiripennis Zett. mas. Jerkin 16 Juli. A. frontata Zett. mas. Fogstuen 23 Juli 1853. A. decrepita Zett. mas. Jerkin 27 Juli 1853. Al. c ontr actif rons Zett. fem. Fogstuen og Jerkin 23 — 27 Juli 1853. A. triangidigera Zett. mas et fem. Meget almindelig over hele Fj eldet. Træffes ofte in copula. Er meget be- sværlig for Mennesket. A. triangulifera Zett. Juli 1843. A. acideipes Zett. mas et fem. Almindelig overalt. Ofte in copula. Entomologisk Reise i Sommeren 1861. 16B A. hirsutida Zctt. Juli 1843. A. phivialis L. fem. Juli 1843. A. incisurata Zctt. mas. Drivdalen 3 August. A. Icpida Fall. fem. Drivstuen Juli 1843. A. riparia Fall, fem, Drivstuen ved Driva 16 August. Anthomyza Zett. A. coarctata Fall. fem. Fogstuen, Juli. Var.: femoribus omnibus obscuris. Drivstuen 17 August. A. eonica Wicd. mas. Jerkin og Kongsvold, Juli og Aug. Var.: oculis arcte cohærentibus. Jerkin. A. monticola Zctt. meis. Juli 1843. Ny for vor Fauna. A. strigosa Fah. mas. Kongsvold og Drivstuen 5—17 August. A. fratercida Zett. mas et fem. Fogstuen, Juli. Femina: spinula costæ gemina minuta. A. hinotata Zctt. mas et fem. Jerkin 27 Juli 1853. Kongs- vold 13 August 1861. In segmonto 3*'° etiam 2 ma- culis minoribus certo situ persicuis. A. memnonipes Zett. fem. Fogstuen 8 Juli. Forben har jeg kun fundet af denne Art et Hanindivid ved Bække- laget i Nærheden af Christiania 19 Juni 1850. A. Simdeivalli Zett. fem. Denne for vor Fauna ny Art fandt jeg 5 August tæt ved Govelidsæteren. A. hiocellata Zett. fem. Fogstuen og Drivdalen, Juli og August. A. means Meig. mas. Drivstuen 17 JuU 1843. A. pedella Fall. mas et fem. Hannen skiller sig fra Hun- nen ved mørke Bagtibier. Jerkin 27 Juli 1853. A. decipiens Meig. mas et fem. Meget almindelig overalt paa Blomster. Hos et Exemplar ere tarsi antici flavi articulis duobus ultimis fuscis. A. Fungorum De Geer fem. Fogstuen 7 Juli. 11* 164 H. Siebke. Ä. impar Zeit. fem. Fogstuen 25 Juli 1853. Kongsvold 5 August. A. hians Zeit, mas et fem. Fogstuen og Drivdalen, Juli og August 1853 og 1861. A. tenera Zeit, mas et fem, Kongsvold 1 — 15 Aug. Fra Prof. Zetterstedts Beskrivelse skiller mine Exemplarer sig ved alis cinerascentibus v. fuscescentibus etfemo- ribus anticis supra cinereo-micantibus. Vix diversa species. Forøvrigt varierer denne for vor Fauna ny Art saa meget, at jeg her vil opstille et Par Varieteter af den: Var. c mihi; femina: abdominis basi cinerea \ix flavo-pellucida, Knea dorsali abrupta, perspicua; femo- ribus anticis fere totis cenerascentibus subtus tantum lividis. Kongsvold 1 August. Var. d mihi; femina: Similis var: c, palpis vero totis flavidis. Fogstuen 5 Juli, Kongsvold 5 August. A. strigipes Zett. fem. Fogstuen 24 Juli 1853. Ny for vor Fauna. A. stupida Zett. fem. Kongsvold 7 August. Varierer med mørkere Abdominalincisurer. A. lurida Zett. fem. Drivstuen 17 August. A. notahilis Zett. fem. Drivstuen 17 August. Ny for vor Fauna. A. limbateUa Zett. fem. Drivdalen 5 — 12 August. Vari- erer med en meer eller mindre graaagtig Farve paa Abdomen. Ny for vor Fauna. A. vittigera Zett. fem. Drivstuen 17 August. A. clunifera Zett. fem. Ny for vor Fauna. Kongsvold 12 Aug. A, eplùppium Zett. fem. var: pleuris fusco-maculatis ; vix diversa species? Kongsvold 2 — 12 Aug. Ny for vor Fauna. Entomologisk Reise i Sommeren 1861. 165 Ephydrinæ Zett. Ephydra Fall. E. palustris Fall. fem. Første Gang fundet ved Jerkin 27 Juli 1853. E. stagnalis Zett. mas et fem. Overalt ved staaende Vand- ansamlinger. Var. b. Zett. fem. Fogstuen 24 Juli 1853. E. nuhilipennis Stcnh. fem. Fogsaaen 27 Juli 1853. Ochtiphilinæ Zett. Ochtiphila Fall. 0. litorella Fall. mas et fem. Ved Kringlotkjern i Nær- heden af Fogstuen 13 Juli og ved Jerkin 27 Juli 1853. Scatomyzides Fall. Scatomyza Fall. S. macidipes Zett. fem. Drivstuen 17 August. S. snilla Fah. fem. Drivdalen 5 August. S. spurca Meig. mas et fem. Meget almindelig overalt fra 5 Juli til 28 August. S. stercoraria L. mas et fem. Almindelig overalt. S. merdaria Fab. mas et fem. Almindelig overalt. ^S'. sqvalida Meig. mas et fem: Meget almindelig over hele Fjeldet. Var. b fem. Jerkin 15 Juli. Cordylura Fall. G. alhipes Fall. mas. Fogstuen i Græsset 8 Juli. C. spinimana Fall. fem. Paa Betula i Birkelien ved Fog- stuen, 5 Juli. Var. b. Zett. fem. 10 Juli paa samme Sted. C. Scatomyzoides Zett. mas et fem. Jerkin 27 Juli 1853. G. vittata Meig. mas. Af denne for vor Fauna ny Art fandt jeg et Par Individer ved Drivstuen 17 August. 166 H. Siebke. C\ hæmorrhoidaUs Meig. mas et fem. in copula. Af denne af Professor Bohemann paa Dovre fimdne Art fandt jeg først en Hun ved Fogstuen og senere Han og Hun under Parring ved Kongsvold 19 August. G. dorsata Zett. var. h Z. fem. Ved Fogsaaen 10 Juli. Var. fem: abdomine toto nigro. Seatomyzides Fall. Dry 0 my z a Fall. D. senilis Zeit, mas. Et eneste Individ ved Drivstuklæven paa Blomster 17 August. Tetanocera Latr. T. ferniginea Fall. mus et fem. Ikke sjelden ved Jerkin og i Drivdalen 16 Juli til 12 August. T. arrogans Meig. mas et fem. Ved Jerkin saavel i 1853 som 1861, Juli. T. elata Fah. mas et fem. Ligeledes ved Jerkin 27 Juli 1853 og 16 Juli 1861. T. silvatica Meig. 7nas. Jerkin 27 Juli 1853 og 16 Juli 1861. Varierer med en mørkere Farve og ringere Størrelse. Ortalides Fall. Ortalis Fall. 0. Cerasi L. mas et fem. in copula. Fogstuen 13 Juli. Tephritis Latr. T. alternata Fall. Kongsvold 13 Juli 1843. T. cognata Wied. Jerkin 27 Juli 1853. T. Cerasi L. fem. Kongsvold 1 August. T. Bardanæ Schrank, mas et fem. Fogstuen Juli, Driv- stuen August. T. elongatida Løtv. Fogstuen og Jerkin 22 — 27 Juli 1853. Entomologisk Reise i Sommeren 1861. 167 Var. mas. Alarum macula fusca apicalis sine puncto albo vel tantum umbra pallidiore notata; femoribus omnibus fere ad apicem fuscis. Drivstuen 17 August. Palloptera Fall. P. arruata Fah. mas et fem, Drivdalen 6 August. Ny for vor Fauna. Sepsis Fall. S. lucida Stæg. fem. Fogstuen 8 JuH. Sapromyza Fall. S. læta Zeit, mas et fem. Almindelig overalt paa Blomster. Opomyzides Fall. Scatophaga Fab. S. pectoralis Meig. fem. Fogstuen 5 Juli. S. Bosæ Fah. Juli 1843. S. magnieornis Zett. Drivstuen 6 August. S. gracilis Meig. fem. Fogstuen 12 Juli. S morio Zett. mas et fem. Drivdalen 14 August. P silo soma Zett. P. Andouini Zett. mas. Drivstuklæven 18 August. b Zett. Drivdalen 6 August. P. Lefebvrei Zett. fem. Drivstuklæven 18 August. Opomyza Fall. 0. florum Fah. Drivstuen 17 August. Var. Heteromyzides Fall. Helomyza Fall. H. pallida Fall, mas et fem. Kongsvold og Drivstuen 1 — 17 August. Var. c Zett. fem. Drivdalen 8 Aug. H. atricornis Meig. fem. Drivstuen 17 x\ugust. H. flava Meig. mas. Ved Sprenbækken i Drivdalen 15 August. 168 H. Siebke. H. tigrina Meig. mas. Ved Sprenbækkeu 15 August. H. longiseta Meig. mas et fem. Fogstuen 24 Juli 1853. Sprenbækken 15 August. //. flavifrons Zeit. fem. Drivclalen 19 August. H. serrata L. mas et fem. Overalt. H. geniculata Zeit mas. Kongsvold lOde, Fogstuen 28 August. H. ruficeps Zett. fem. Drivdalen 10 — 12 August. H. hiimeralis Zeit. fem. Fogstuen 8 Juli. H. mficauda Stceg. mus et fem. in copula. Antennis ma- ris articulo ultimo fusco, feminæ apice fuscis, nee to- tis rufescentibus. Fogstuen 10 Juli. H. tibialis Zett. mas et fem. Ny for vor Fauna, ved Fog- stuen 7 — 8 Juli og Drivstuen 17 August. De fundne Exemplarer skiller sig fra Zetterstedts Beskrivelse ved at Følehornenes sidste Led, paa Spidsen ere sorte. Copromyza Fall. G. eqvina Fall. mas Zett. fem. tilligemed var. b meget al- mindelig over hele Fj eldet. C. nigra Meig. fem. Ved Jerkin saavel iaar som i 1853, Juli. C. geniculata Macq. mas et fem. Overalt i Selskab med foregaaende. Limosina Macq. L. limosa Fall. fem. Jerkin 27 Juli 1853. Piopbila Fall. P. varipes Zett. mas et fem. Overalt almindelig ved Hu- sene, 5 Juli til 28 August. Oscinides Fall. Meromyza Meig. M. saltatrix L. mas et fem. Jerkin 16 Juli. Var. b al- mindelig i Selskab med a paa Blomster. Entomologisk Reise i Sommeren 186L 169 Oscinis Fab. 0. nasnta Schranlc. fem. Jerkin 16 Juli paa Blomster. 0. hrunnipcs Zeit. fem. Juli 1853. 0. maura Fall. Fogstuen 24 Juli 1853. Agromyzides Zett. Agromyza Fall. A. nigripes Mcig. fem. Juli 1843. ^4. dor såta mihi: flava, antennis flavis articulo ultimo lusco ; thoracis dorso maculisqve sterni cinereis; ano nigro; alis liyalinis, nervis pallescentibus, transversis modice approximatis ; transverso medio apice auxiHaris oppo- sito, ordinario paulo ante medium alæ sito, longitu- dinalibus 3 & 4 paralellis. Mas. Long: ^s decimall. Fundet i Nærheden af Jerkin 27 Juli 1853 i et en- kelt Exemplar, der opbevares i min Samling. Parva, oblongo-ovata, parum nitida, parce nigrose- tosa. Caput opacum, totum flavum. Antennæ flavæ, parvæ, articulo ultimo fusco, seta pallida. Epistoma infra oculos descendens, pallide flavum, seta mystacina spuria. Palpi et proboscis intra os retracti, pallide flavi. Genæ albo-flavæ. Thorax flavus, dorso, ma- cula sterni utrinqve metathoraceqve cinereis. Abdo- men ovatum flavum, ano nigro sub-nitido. Alæ abdo- mine paulo longiores, ovatæ, hyalinæ, nervis palles- centibus. Nervi: auxiliaris ultra 4*^^'^ partem costæ extensus, simplex, 4*^'^ longitudinalis fere in ipso apice alæ, ubi costalis desinit, excurrens, 3*^^^ & 4*"^ para- lelli; transversi ita approximate, ut segmentum nervi 4*^ longitudinalis 2^""^ tertio qvintuplo brevius evadit, horum médius apice auxiliaris oppositus, Ordinarius fere in medio alæ situs. Costa nuda. Sqvamæ rudi- 170 H. Siebke. mentariæ & haltères albi. Pedes simplices, pallidi, tibiis tarsisqve fuscescentibus. Den har i Udseende ved første Øiekast Lighed med A. flaveola, men maa vel nærmest henføres til Zetter- stedts første Afdeling af Slægten med „nervus trans- versus Ordinarius in medio vel mox pone medium alæ situs." Ved sin Farve skiller den sig strax fra alle andre Arter af denne Slægt, til hvilken jeg har lien- ført den, uagtet den ved sit mere fremragende og mere nøgne Epistoma skiller sig fra de øvrige mig bekj endte Arter. Ä. flaveola Fall. fem. Fogstuen 10 Juli, Drivdalen 8 Aug. Ä. vagans Fall. mas. Ny for vor Fauna. Drivstuen 17 August. Phytomyzides Fall. Lonchoptera Panz. L. riparia Zeit. fem. Drivstuen 17 August. Phytomyza Fall. P. obscurella Fall. fem. Langs Veien til Foldalen 19 Juli. F. affinis Fall. fem. Drivdalen 7 August. P. alhicexjs Meig. mas. Foldalsveien 19 Juli. P. lateralis Fall. fem. Ved Kringlotkjern 8 Juli. P. elegans Zeit, mas et fem. Blev først fundet af Prof. Bohemann paa Dovre; iaar ved Drivstuen 17 Aug. Trineurides Zett. Trineura Meig. T. pulicaria Fall. fem. Jerkin 19 Juli. T. sordida Zett. fem.. Jerkin 27 Juli 1853 og 19 Juli 1861. T. humeralis? Zett. fem: abdomine ænescente vel irides- cente. Fogstuen 24 August. Entomologisk Reise i Sommeren 1861. 171 T. pumila Zttt. fem. Jerkin 16 Juli. T. stictica Meie/, mas. Drivstuen 17 August. Coriacea Latr. Hippobosca L. H. eqvi)ia L. Ikke almindelig. Hirteides Billb. Hirtea Fab. H. Pomonœ Fah. mas et fem. Paa Blomsterne af Ange- lica, Drivdalen og Drivstuen 7 — 17 August. H. rufipes Zeit, mas et fem. Først fundet ved Drivstuen Juli 1853 og iaar ved Fogstuen 5 Juli paa Salix. H. femoralis mihi: atra, nitida; thorace fusco-, abdomine albido-piloso; pedibus nigri, tibiis, tarsis femorum- qve posticorum basi ferrugineis; alis albidis, nervis ad marginem costalem dilute ferruginantibus, reliqvis albis, pellucidis. Mas. Long: 2V4 lin. Fundet paa Bladene af Betula ved Kringlotkjern i Nærlieden af Fogstuen 8 Juli i 4 Exemplarer og se- nere den 16 Juli et enkelt Individ ved Jerkin. Mas. Ater nitidus. Oculi nigro-hirti. Caput subtus nigro-villosum. Thorax et scutellum nigro -villosa. Alæ albidæ, nervis ad marginem costalem validiori- bus, dilute ferruginantibus, reliqvis albis, pellucidis; stigma dilute brunneum. Costa fusca. Haltères fusco- nigri. Pedes nigri, tibiis tarsisqve ferrugineis ; femora antica valde crassa, postica basi ferruginea, angustata, sensim ad apicem crassiora; tibiæ anticæ a medio ad apicem sensim modice incrassatæ, cum spina apicali ferrugineæ, latere exteriore macula fusca; tibiæ po- sticæ a basi ad apicem sensim compresso-incrassatæ; 172 H. Siebke. tarsorum anteriorum articulis ultimis infuscatis, posti- corum articulo primo siibcylindrico , subincrassato, duobus seqventibus simul sumtis fere æqve longo, ferrugineo, articulis 2 ultimis fuscis. Denne Art nærmer sig ved Føddernes Form mest til H. Pomonæ og H. rufipes, fra hvilke Arter den let skilles ved sin ringere Størrelse og Føddernes Farve- f or deling. Fra H. Umbellatarum ved en mørkere Haarbedækning paa thorax samt sorte Laar, fra H. vernalis ligeledes ved sorte Brysthaar, og fra alle disse ved Vingernes hvide Farve, ligesom den fra alle øvrige Arter adskilles ved Baglaarenes rødbrune Ba- saldeel. Fra H. lacteipennis, som den ved Vingernes Farve og Føddernes Form mest ligner, er den forskjele lig ved Baglivets lysere Haarbedækning. Dilophus Meig. D, femoratus Meig. mas. Almindelig i Nærheden afDriv- stuen 17 Juli paa sandige solaabne Steder i Græsset. Scatopsides Zett. S c at op se Ge off r. S. notata L. mas et fem. Paa Udhuusbygningerne paa Fogstuen og Drivstuen, Juli og August. Simulides Zett. Simulia Meig. S. reptans L. mas et fem>. Overalt almindelig. S. ornata Fries, mas et fem. Saavel i 1843 som 1861 ved Fogstuen og Jerkin. Var. b Zett. Drivstuen 18 Juli 1843. S. nana Zett. mas et fem. Overalt. Var. b Zett. femina Jerkin 7 JuH 1843. Entomologisk Reise i Sommeren 1861. 173 S. fuscipcs Fries, mas et fem. Overalt. S. hirtipcs Fries. fem. Fügstueu G Juli 1843. Drivstueii 18 August. aS>. pa Hipes Fries. Fogstuon 24 Juli 1853. Rhyphi Zott. Rliyphus Lea t r. i?, punctatus Fah. mas et fem. Kongsvold og Drivstuen 15—17 August. i?, fenestralis Lafr. fem. Kongsvold 7 August. Culicides Latr. Culex L. C. pipiens L. mas et fem. Overalt almindelig. C. nemorosus Meig. mas et fem. Almindelig. G. fuscîdus Zett. Jerkin 27 Juli 1853. C. eantans Meig. mas et fem. Overalt. Chironomii Zett. Chi ro no mil s Fab. C. hyperhoreus Stœg. fem. Drivstuen 30 Juli 1843. C. exqmcimis Zett. mas et fem. Drivdalen 2 — 15 August. Femina, in copula cum mare capta, robusta differt tantum nervis ad costam validioribus. C. alpicola Zett? mas et fem. Drivdalen 6 August. C. coraeinus Zett. mas et fem in copula. Drivdalen 5 Aug. For Hunnen, der forhen ikke er beskreven hidsættes følgende Diagnose: femin a mari similis, differt: an- tennis dilute brunneis, apice fuscis; pedibus albidis . vel lividis, articulatione anguste fusca, anticis subnu- dis, posterioribus non tam longe et dense, sed di- stincte pallide-barbatis. C. socielhis Zett. mas? Kongsvold 13 Juli 1843. 174 H. Siebke. C. frigidus Zeit. mas. (?) Drivdalen 2 — 13 August. Alle mine Exemplarer skiller sig fra den af Prof. Zetter- stedt givne Beskrivelse ved abdomine toto fusco-nigro (an nova species?). G, variabilis Stœg. mas et fem. Hannerne meget hyppige ved Fogstuen 8 Juli; begge Kjøn i Drivdalen i Be- gyndelsen af August. C. viridis Fries. fem. Fogstuen 8 Juli. C. pusiUus L. mas. Drivdalen 6 — 8 August. G. hipunctellus Zett. fem.. Drivdalen 13 August. G. tibialis Meig (?) fem. Et ved Kongsvold 3 Aug. fun- det Hunindivid stemmer saa meget overeens med den af Macquart givne Beskrivelse af Hannen, at jeg maa ansee den for sammes Hun. Den skiller sig fra Zet- terstedts Beskrivelse ved at Vingerne ere lidt mere mørkfarvede, samt Fortarsernes første Led omtrent to Trediele af Tibias Længde. G. tremidus L. mas. Drivdalen 2 — 6 August. G. niveipennis Stæg. fem. Ny for vor Fauna. Ved Kring- lotkjern 8 Juli. G. stercorarius Be Geer. mas et fem. Almindelig ved Kongsvold 13 August. G. byssinus Schranh mas et fem. Fogstuen og Jerkin, Juli, almindelig. G. minimus Meig. fem. I Nærheden af Fogsaaen 10 Juli. G. fuscipes Zett. mas et fem. Almindehg overalt i Juli og August. G. ])icipes Meig mas et fem. Almindelig ved Fogstuen og Jerkin 24—27 Juli 1853. Tanypus Meig. T. turpis Zett. mas. Fogstuen 24 Juli 1853. laar i Driv- dalen 6 August. Entomolofifisk Reise i Sommeren 18G1. 175 'ö T. mclanops Mcig. mas et fem. Drivdalen 6 — 8 August. Ceratopogon Meig. 6". nigritulus Zeit. fem. Ved Fogsaaen 10 Juli. Sjelden. C. ohsoJetus Zeit, mas et fem. Drivdalen 6 August. C. hipimctatus Gm.elin. fem. Fogstuen 24 Juli 1853. G. femoratus Fah. mas et fem. Fogstuen 10 Juli 1843 og iaar i Drivdalen 2 — 6 August. Cecidomyzides Zett. C a mp y lo my i a Wied: C. alpina mihi: nigra, abdomine, pleuris pectoreqve testa- ceis; aus cinereo-hyalinis, nervulo transverso longe ante apicem auxiliaris ducto; halteribus albidis, pedi- bus pallidis, tarsorum apice obscuriore. Mas. Long: V2 decimall. Hyppig i Græsset paa fugtige skyggefulde Steder i Drivdalen 12 Aug. Desc. insecti vivi. Mas: niger, subnitidus. Antennæ obscure brunneæ, 14 articulatæ. Thorax supra niger, subnitidus, scutello brunneo, pleuris pectoreqve testa- ceis, hoc macula nigricante. Abdomen jamtestaceum jam brunneo-testaceum, ano nigricante. Alæ late ei- ner eo-hyalinæ, hirsutie tenui, cinerea tectæ, marghie interiore ciliatæ. Nervi costales perspicui, nervulus transversus, qvi nervum auxiliarem et 2'^'^™ logitudinr^- lem connectât, longius (circiter V3) infra apicem aux- iliaris eductus; ramus inferior nervi longitudinalis 2*^^ valde obsoletus ; nervus 3*'^^^ longitudinalis furcatus, ramis valde inæqvalibus in margine late remotis, ut in Camp. bicolore. Haltères albidi. Pedes pallidi, tarsorum apice obscuriore. Den adskiller sig fra Slægtens øvrige Arter, af 176 H. Siebke. hvilke den har mest tilfælleds med C. aceris og C. pallipes, ved Brystdelens Farvefordeling, og kan neppe ansees for en Varietet af hine. Cecidomyza Latr. C. tarseolata Zett. mas. Jerkin 16 Juh. Fortiden denne Art blev et Par andre ogsaa fundne, hvilke jeg ikke for Øieblikket seer mig istand til at bestemme. Psychodides Zett. Psycho da Latr. P. Flialænoides L. fem. Fogstuen, Juli 1853 og 1861. P. trifasciata Zett. fem.? Denne for vor Fauna ny Art fandt jeg ved Jerkin 27 Juli 1853. P. nervosa Meig. mas et fem. Paa Udhuusbygningerne paa Kongsvold 6 August. P. alhipennis Zett. mas. Jerkinhusene 16 Juli. Sciarinæ Zett. Sciara Meig. S. ruficatida Meig. Fogstuen 6 Juli 1853. S. nigripes Zett. mas. Fogstuen 10 Juh. S. pilosa Stæg. mas. Ny for vor Fauna. Kongsvold 31 Juli. S. liyalipennis Meig. fem. Fogstuen 24 Juli 1853 og iaar ved Kongsvold 3 August. S. sordida Zett. fem. Denne for vor Fauna ny Art fandt jeg først ved Jerkin 27 Juli 1853 og iaar i Drivdalen 6—13 August. S. præeox Meig. fem. Kongsvold 3 August. S. gvinqvelineata Macq. fem. Fogstuen 24 Juli 1853 og iaar ved Kongsvold 10 August. Entomologisk Reise i Sommeren 1861. 177 S. Persicaricr L. mas et fem. Fogstuen og Jerkin 24 — 27 Juli 1853. S. fenestraUs Zeit, mas et fem. Almindelig overalt i Husene. S. rufeseens Zett. mas et fem. I Græsset paa fugtige Ste- der i Drivdalen fiindt jeg i Selskab med Hannen af denne Art Hanindivider, som rimeligviis høre hid. Hunnerne forekomme almindelig over hele Fjeldet. Mas a femina differt: thorace saturatiore, vittis 4 lineiformibus (apud feminam vivam magis dilatatis, in exsiccatis evanescentibiis) fuscis; antennis fere corporis longitudine breviter pilosis, certo situ ar- genteo-micantibus ; abdominis incisuris in vivis fuscis. Lestremia Macq. L. leucopJiæa Zeit. mas. Af denne for vor Fauna ny Slægt fandt jeg et Par Hanner den 12 August under Birke- træerne langsmed Kongeveien lidt nordenfor Spren- bækken. I „Diptera Scandinaviæ" anfører Hr. Zetterstedt om denne Slægt: „thorace absqve sutura transversa" ; paa alle mine Exemplarer viser thorax bagtil Antyd- ning til en tydelig Deling. Tipulides Zett. Erioptera Lat r. E. fascipennis Zett. mas et fem. Denne af Prof. Zetter- stedt i Nordland og Finmarken forhen fundne Art, fandt jeg først i 1843 og nu iaar meget almindehg i begge Kjøn saavel ved Fogstuen som i Drivdalen og ved Drivstuen, Hannerne i større Mængde ved Drivas Bredder. n 178 H. Siebke. E. similis Stœg. mas et fem. Drivdalen og Drivstuen 3 — 17 August. E. hœmorrhoidalis Zeit, fem. Drivdalen 12 August. E. sordida Zett. m,as. Jerkin 16 Juli. E. diluta Zett. fem. Fogstuen 5 Juli. E. appendiculata Stœg. mas. Drivdalen 12 August. Limnobia Meig. L. fasciata L. mas. Et enkelt Individ ved Fogstuen Ô Juli. Var. b Zett. ved Fogstuen 6 Juli 1843. L. trimaculata Zett. fem. Drivdalen under Birketræerne 10 August. L. nemoralis Meig. mas. Fogstuen og Jerkin, Juli. Va- riât alis fere hyalinis. Fogstuen 5 Juli. L. 4 notata Meig. mas et fem. Fogstuen 7 Juli. Alle de paa Dovre fundne Exemplarer ere mindre end de ved Christiania tagne. L. silvicola Schummel mas et fem. Almindelig paa skygge- fulde Steder i Drivdalen og ved Drivstuen, August. L. trivittata Schimmel fem. Drivstuen 17 August. L. modesta Meig. mas et fem. Almindelig overalt. L. tenuipes Zett. mas. Drivdalen 8 August. L. rcpUcata L. fem. Fogstuen 8 Juli. L. murina Zett. mas et fem. Fogstuen 24 Juli 1853. L. morio Fal. mas et fem. Almindelig fra 7 Juli til 3 August overalt. L. parva mihi: obscnre-cinerea, opaca, antennis palpisqve nigris, alis angustato-elongatis, albo-hyalinis, immacu- latis; pedibus pallide fuscis. Femina Long: 1% de- cimall. Af 4 paa Fj eldet fundne Exemplar er er det ene fra Fogstuen 8 Juli, de tre øvrige fra Drivdalen, 2 — 8 August fangede med Hoven i Græsset under Træerne. Entomologisk Reise i Sommeren 1861. 179 Femina. Gracilis, obscure cinerea, opaca. Antennae vix ad demidium thoracis extensæ, pubescentes, mo- niliformes, extrorsum tenuiores; nigricantes. Palpi obscmn. Caput cinereum. Thorax cinereus dorso vix vestigio vittæ fuscæ. Scutellum et metathorax ci- nereo rufescentia. Abdomen obscure cinereum, opa- cum; anus mediocris, fusco-ferrugineus, stylis vagi- nantibus longiusculis , acutis, ferrugineis. Alae an- gustæ, albidæ, nervis tenuibus, dilute fuscis, stigmate pallido, per nervum transversum diviso et ante nervu- lum transversum obliqvum versus apicera alæ sito. Nervi fere ut in citata figura Meigeni Tab 6 Fig. 7, sed inter nervum longitudiualem 2'^"°' et 3""°^ adest nervus transversus, in stigmatis medio situs, tenuis, sicut etiam nervus transversus Ordinarius in medio areæ discoidalis, nee ante basin hujus areæ, insertus est. Haltères pallidi, clava fuscescente. Pedes tenues, pallide fuscescentes, femorum tibiarumqve apice obscuriore. VedTilstedeværelsen af en Tvernerve igjennem Stigma skiller den sig fra alle mig bekj endte Arter af Slæg- ten, af hvilke den især ligner Prof. Zetterstedts Be- skrivelse af L. gracilis og kan neppe være dennes Hun, da Nerveudbredningen er saa forskjeUig. L. coelehs Zett. mas et fem. Jerkin 19 Juli, Drivdalen 3 — 5 August. Femina mari similis, ano llavescente, stylis acuminatis recurvatis. Var nova: Vitta media thoracis geminata, linea ci- nerea divisa, mas. Fogstuen 8 Juli. Drivstuen 17 August. L. macroura 7mhi: fusco-cinerea, opaca; antennis palpis- qve concoloribus ; ano magno ferrugineo; alis cinereo- hyalinis, stigmate dilute cinereo, parum perspicuo; 180 H. Siebke. nervis: transverso ordinario magis ad marginem inte- riorem retracto, in apice areolæ irrigularis discoidalis inserto, axillari modice longo, apice arcuato; pedibus fusco-testaceis. Mas & femina. Long: circiter 2 de- cimall. I Aaret 1853 fandt jeg den for første Gang ved Fogstuen og Jerkin 24 — 27 Jnli og iaar almindelig i Drivdalen fra 2 — 21 August i Græsset under Træer, samt ved Fogstuen den 28 August. Mas & femina. Fusco-cinerea, opaca. Frons cine- rea. Antennæ maris longitudine capitis thoracisqve, feminæ panllo breviores, pubescentes, cinerascentes, ar- ticulo 2^^^^ interdum pallido. Palpi cinerei. Thorax antice gibbus, linea transversa postcollare pallescente. •■ Scutellum et metatborax rufescente-cinerea. Abdomen in exsiccatis depressum, fusco-cinereum, parum pilosum, ano magno ferruginante, basi plus minusve fusco: in mare clavato, basi nigro-fusco, val- vis extensis, lateralibus subfornicatis, emarginatis, in- fero tumido subtus flavo-villoso, interioribus subnitidis, flavidis, apice flavido-villosis ; in femina basi tumido, sty lis vaginantibus, longiusculis, acutis, ferruginanti- bus, inferioribus magis pellucidis. Alæ modice latæ, cinereo-hyalinæ, immaculatæ, stigmate dilute cinereo, pone nervulum transversum apicalem nervi longitudi- nalis 1"^^ et inter apices hujus nervi et nervi longitu- dinalis 2"" extenso. Ner^d subtenues, fusci, longitudi- nalis 3"''^ (a margine interiore) validior, subduplica- tns, axillaris modice longus apice arcuatus, nervus 3tius longitudinalis, e medio nervi longitudinalis 2'^^ or- tus, furcatus, petiolo furcæ ramis circiter % breviore, transversi medii liiieam rectam formant, sed ordinarms Entomologisk Reise i Sommeren 1801. 181 magis ad marginem interiorem retractus, qvaiii in ce- teris speciebus hujiis generis, ita iit hie iiervus cum nervo, qvi apicem areolæ discoidalis terminât, lineam arcuatam formet, imde 2 areæ basales inæqvales ex- stant. Areola discoidalis irregulariter pentagona. Haltères pallidi, clava fuscescente. Pedes longius- cnli, tennes, fusco-testacei, apice coxarum femorumqve basi pallidiores. Uagtet denne Art saavel ved en fra alle øvrige Lim- nobiaarter forskjellig Nerveudbredning i Vingerne som ved sine store og meget iøinefaldende Genitalier skil- ler sig fra denne Slægt, har jeg alligevel paa Grund af de øvrige Deles Lighed med Slægten, som jo ind- befatter Arter med høist forskjellige Nerveudbrednin- ger, henført den til denne. Cylindrotoma Macq. C. distinctissima Meig. mas. Et eneste Individ fandt jeg i Drivdalen den 3 August paa et skyggefuldt Sted i Græsset. Sj^mplecta Meig. S. punctipennis Meig. fem. Fogstuen 6 Juli, Kongsvold 1 August paa Urtica. Variât nervis transversis late infus catis. Tipula L. T. scripta Meig. mas. Fogstuen 24 Juli 1853. T. niihecolosa Meig. mas et fem. Almindelig over hele Fjeldet JuH og August. T. Speculum Zet. mas et fem. Meget almindelig overalt fra 6 Juli til 7 August. T. varipennis Meig. mas et fem. Meget almindelig ved Fogstuen og Jerkin. Hannerne viste sig i de første Dage af Juli i utallig Mængde paa Buske og i Gr^s- 182 H. Siebke. set udeii at der viste sig en eneste Hun; først den 8 Jnli begyndte disse at komme frem og senere fandt jeg begge Kjøn oftere in copula. T. marmor ata Meig. mas. Drivstuen 17 August. T. 8 Uneata Zett fem. Fogstuen 24 Juli 1853. 6 Juli 1861. Jerkin 16 Juli 1861. T. nodidicornis Zett. Fogstuen Juli 1853. T. crassicornis Zett. fem. (?) Fogstuen 7 Juli. T. vernalis Meig. mas et fem. Meget almindelig overalt. T. longicornis Schumynel mas. Kongsvold Juli 1843. T. circumdata mihi: dilute cinerea, thoracis vittis dorsali- bus 4 fuscis: antennis thorace pauUo longioribus, ni- gris, articulis 3 basalibus ferrugineis, rostro et pal- porum basi rufescentibus ; abdomine lurido, vittis 3 anoqve fuscis; alis cinerascentibus, obsolete et sparce albo-maculatis , stigmate fusco; pedibus ferrugineis, femorum, tibiarum tarsorumqve apice fuscis. Mas. Long: 5 decimall. I Græsset mellem Birketræerne ved Drivstueklæven 17 August i 4 Exemplarer. Similis T. longicornis. Dilute cinerea. Antennæ ut apud illam constructæ, sed articulis 3 basalibus ferrugineis, tertio ima basi fusco. Thorax etiam ut apud illam. Abdomen luridum, vittis 3, una dorsale & 2 lateralibus, segmentis apicalibus anoqve fuscis. Segmentum ultimum ventrale peniütimo longiore, apice emarginatum & ciliatum. Anus mediocris, valvis ex- terioribus fuscis, lateralibus apice vix emarginatis, angulo supero producto, acuminato; partibus interio- ribus parum prominulis, flavidis. Alæ cinerascentes stigmate, puncto obsoleto ad medium costæ, nervisqve transversis basalibus fuscis. Maculæ albæ, 1 ante, 1 Entomologisk Reise i Sommeren 1861. 183 pene stigma et 2 ad basin areæ discoidalis, distinc- tiores, unaqve in centre alæ obsoleta. Nervi fiisci, basales & longitudinalis 2''"' dilutiores, longitudinalis 1 & 3 a margine interiors crassiores. Area discoida- lis oblongo -subpentagona, ramis nervi furcati petiole fere 3?^** longioribus, inferiore ventricoso. Ramus in- ferior, qvem area discoidalis emittit, arcuatus. Ra- mulus superior furcæ ad costam pone stigma brevis, integer, fuscus. Haltères pallidi, clava fusca. Pedes longiusculi, tenues, flavidi, coxis anticis cinerascentibus, femorum tibiarumqve apice anguste fusco, tarsis ex- trorsum dilute fuscis. Den ligner i Udseende og Størrelse meget T. lon- gicornis, men adskiller sig fra den baade ved Føle- hornenes Farve og de næsten forsvindende hvide Plet- ter paa Vingerne, samt især ved Genitaliernes for- skjellige Bygning. T. ochracea Meig. mas et fem. Drivdalen 2 — 17 August. T. nodicornis Meig. mas et fem. Jerkin 25 Juli 1853. T. grisescens Zett. mas. Denne for vor Fauna ny Art fandt jeg i Drivdalen 13 August. T. lineata Stæg. msis et fem. Drivstuen 17 August. Var. nova: abdomine vittis 3 fuscis, una media & 2 later alibus. T. pruinosa Meig. fem. Jerkin lOJuH. Var: antennarum articulo 3*^° basi flavo. Pachyrrhina Macq. P. Sannio Stæg. mas. Drivstueklæven 17 August. P. cornicina L. femina. Paa samme Sted. Ctenophora Fabr. C. atrata L. fetn. var. b Zett. Fogstuen 6 Juli, 184 H. Siebke. Ptychoptera Fabr. P. sciiteUaris B ff gg. mas. Ved Kringlotkjern. Dicranota Zett. D. Guerini Zett. mas et fem. Fogstuen, Jerkin og Kongs- vold, Juli og August. Var. b mihi: ramus nervi 4*Mongitudinalis superior etiam furcam brevissimam format, ut in Limnobiam bimaculatam, sed multo breviorem. Trichocera Meig. T. Jdemalis Be Geer. mas et fem. Drivdalen og Drivstuen 8 — 17 August. T. parva Meig. mas et fem. Drivstuen 17 August. T. Regelationis Zett. mas. Drivdalen 13 August. T. maculipennis Meig. mas et fem. Drivdalen 12 August. Et Hanindivid fra Drivstuen er kun 1% Linie lang. 1\ Mrtipennis mihi: fusco-brunnea, sub nitida; abs fusco- byalinis, immaculatis, hirsutis, halteribus albidis clava obscuriore, pedibus fuscis basi pallescentibus. Mas & femina. Long: 2V4 decimall. 6 Exemplarer fundne i Drivdalen og ved Drivstuen 3—21 August. Mas & femina. Fusco-brunnea, subnitida. Antennæ birsutæ, extrorsum fuscescentes, articulis 2 basalibus æqvalibus cyathiformibus. Palpi in vivis pallidi. Tho- rax fusco-brunneus , scutello metathoraceqve dilutio- ribus, hoc piano trianguläre impresso. Abdomen de- pressum, pilosulum, incisuris paullo obscurioribus. Ano maris obtuso, forcipe brevi, feminæ (?) stylis ob- tusis. Alæ fusco-hyalinæ, immaculatæ, basi angustatæ, stigmate obsoletissimo, nervis margineqve hirsutis. Nervus axillaris longiusculus bis üexuosus, longior, (jvam in ceteris speciebus hujus generis; nervus trans^ Entomologisk Reise i Sommeren 1861. 185 versus Ordinarius in apice aut pauUo ponc apicem areæ discoidalis insertus. Nervi furcati petiolus ramis furcæ æqvalis. Haltères albidi, clava post mortem fuscescente. Pedes pallide fuscescentes, in exsiccatis obscuriores. Denne Art viser i flere Henseender saa store Afvi- gelser fra Trichocera, at den vel bør danne en egen Slægt, men paa den anden Side staaer den ogsaa saa nær samme Slægt, at jeg indtil videre har henført den til denne. De laadne Vinger og den længere og dobbelt bøiede Axilarnerve ere de væsentlige Mærker, hvorved den adskiller sig fra Trichocera, ligesom og- saa Følehornenes første Led og areola discoidalis viser en anden Form end hos de ftiig bekjendte Arter af denne Slægt. Myeetophilinæ Zett. Bolitophila Hffgg. B, cinerea Wied. mas. Ved Sprenbækken i Drivdalen paa skyggefulde fugtige Steder. B. dubia mihi: fusca, thorace testaceo vittis 3 dorsalibus fuscis; antennis palpisqve fuscis, articulis basalibus flavis; alis hyalinis, macula stigmaticali dilute fusca, nervulo transverso superiore mox pone apicem nervi longitudinalis 2^^ in costa excurrente ; halteribus palli- dis, clava fusca ; pedibus flavescentibus, tibiarum apice tarsisqve obscuris. Mas & femina. Long: 2 decimall. Begge Kjøn bleve fundne i Birkelien nordenfor Driv- stueklæven 17 August paa Klippevæggen. Fusca, opaca. Caput cinereum. Antennæ in mare longitudine circiter corporis, in femina Vi breviores, fuscæ, articulis 3 primis (in femina tantum basi tertii) 186 H. Siebke. flavis. Palpi fusci, articulis basalibus flavis. Thorax testaceus, dorso vittis 3 fuscis, abbreviatis, pleuris in femina schistaceis. Abdomen cinereum, ano maris fusco. Alæ hyalinæ, macula stigmaticali et nervis ut in B. fusca. Haltères pallidi, clava fusca. Coxæ et trocbanteres flavæ, horum apice puncto nigro notato; femora & tibiæ testacea, harum apice tarsisqve fuscis ; metatarsus anticus femore longior. Uagtet den bar megen Lighed med B. fusca, anseer jeg den dog for at være en fra denne adskilt Art, da den saavel ved Brystdelens som Følehornenes og Pal- pernes Basalleds guulagtige Farve hos begge Kjøn skiller sig fra hiin, hos hvem disse Dele ere mørk- farvede. Macrocera Panz. M. lutea Panø. fem. Ved Drivstueklæven 17 August. Ef- ter den af Professor Zetterstedt givne Beskrivelse af denne Slægt skal Vingerne være nøgne, hvilket ikke er Tilfælde med de paa Dovre fundne Individer, som alle have alæ brevissime hirsutæ. Gnoriste Hffgg. Cr. apicalis Hffgg. fem. Denne Art fandt jeg for første Gang her i Landet ved Jerkin 27 Juli 1853. G. longirostris mihi: nigro-cinerea, sub nitida, capite cum rostro et palpis concoloribus , antennis fuscis basi brunnescentibus, thoracis vittis 3 dorsahbus atris, glabris; abs cinereo-hyalinis ; halteribus pedibusqve flavis, trochanteribus, tibiarum apice tarsisqve nigris. Mas. Long. 3 decimall. I Drivdalen 13 August i en Fordybning i Klippe- væggen. Mas. Subnitida nigro-cinerea. Antennæ thorace Entomologisk Reise i Sommeren 1861. 187 nonnihil longiores, fiiscæ, articule secundo basiqve tertii pallesceutibus. Rostrum diraidio corporis fere longius; palpi 4articulati: articulis 2 primis cylindri- cis, secundo priori duplo longiore, 2 exterioribus cras- sioribus, S*'*^ rotundato, 4*'' conico. Tlioracis dorsum cinereum, sparce griseo-pilosum, vittis 3 atris, glabris, media postice, lateralibus antice abbreviatis, sutura transversa in fundo ferruginante. Scutellum, meta- thorax et pectus nigricantia. Abdomen in vivo cylin- dricum (in exsiccato compressum), postice vix crassius, nigro-cinereum, griseo-puberulum. Alæ cinereo-hya- linæ, ima basi pallescentes, nervis fuscis. Haltères toti pallide flavi, clava oblonga. Pedes fiavi: coxis posticis fuscescentibus, trochanteribus omnibus nigris; femoribus anticis tibiis nonnihil longioribus, tibiis me- tatarsisqve subsöqve longis; femoribus posterioribus apice brunnescentibus, tibiis fusco-pallidis apice ni- gricantibus, posticis tenuiter nigro-spinulosis, calcari- bus apicalibus pallide flavis, tarsis nigricantibus. Denne for Videnskahen ny Art skiller sig fra G. apicalis, hvilken den i flere Henseender ligner, strax ved sit lange Rostrum, der endog er længere end hos G. trihneata og meget tyndere, samt ved at alle Bry- stets Baand ere afbrudte, ved Mangelen af den mørke Plet paa Vingespidsen og ved den relative Lsqngde mellem Forbenenes forskjellige Partier. G. trilineata Zett. fem. Af denne sjeldne Art, hvoraf jeg forhen har fundet 2 Hanner, den ene ved Christiania og den anden i Gudbrandsdalen, har jeg uden al Tvivl imder en Excursion til Drivdalen 20 August fundet Hunnen, der skiller sig fra Hannen ved pleuris nigro- irroratis, trochanteribus nigris, femoribus flavis sine 188 H. Siebke. annulo basale, abdominis segmento primo ad latera et snbtus ferrugineo, 2*^^ — 6*"^ an gul o lateral! macula ferruginea, septimo fusco, appendicibus ani fusco-fer- rugineis. Sciophila Hffgg. S. fas data Zett. mas. Juli 1843. S, notahilis Stœg. mas. var.: segmento 2^^ abdominis macula media tantum notato. Jerkin 27 Juli 1853* S. marginataMeig.mas. Jerkin Juli 1853. Ny for Faunaen. S. maculata Meig. mas. Denne ogsaa for vor Fauna ny Art fandt jeg ligeledes ved Jerkin Juli 1853. S. vittiventris Zett. fem. Ny for Norges Fauna. Kongs- vold 12 Juli 1843. Disse 4 Arter bleve ikke gjen- fundne i Sommer og forekomme derfor visseligen tem- melig sjeldent. S, incisurata Zett. mas et fem. Almindelig i Drivdalen og ved Drivstuen paa fugtige skyggefulde Steder paa Klippevæggene. Den varierer meget i Størrelse. Paa et af de ved Drivstuen fundne Exemplarer er nervus jmus longitudinalis bifidus og ikke simplex, hvorved den nærmer sig til følgende Art. S, einer as cens Macq. mas et fem. Drivdalen 12 — 18 Au- gust og i Birkelien strax østenfor Kongsvold. Var: antennarum articulis 3 primis basi tantum pallidis. Leia Meig. L. fascipennis Meig. fem. I Nærheden af Drivstuen paa Urtica 17 August. Dens var. c Zett. fem. ved Kongs- vold 6 August ogsaa paa Urtica. L. suhfasciata Meig. mas. Juli 1853. Boletina Stæg. B. conformis mihi: nigricans, thorace einer ascente nigro- Entomologisk Reise i Sommeren 18G1. 189 subvittato, tubercule humerale ferrugineo; antennis ob- scuris articulo 3**^ ima basi palpisqve flavis, abdomine iiigro, aiio concolore, alis liyalinis, nervis costalibus distinctis, fuscis, reliqvis paulo tenuioribus, halteribu» pedibusqve flavis, trochanteribus tarsisqve obscuris, tibiarum calcaribus obscuris. Mas. Long. 2 decimall. Fundet 6 August paa Udliuusbygningerne paa Kongs- vold i et enkelt Individ. Exsiccata. Nigra, subnitida. Antennæ thorace paullo longiores, fuscæ, articulo 3^'^ ima basi flavo. Palpi flavi. Thoracis dorsum vix vittatum seriatim pallido- pilosum, tuberculo humerale pallido. Abdomen sub- cylindricum, puberulum, totum nigrum, ano mediocre, concolore. Alæ hyalinæ, iridescentes. Apex nervi longitudinalis T"^ et basis furcæ inferioris æqvalem habent altitudinem, at nervulus transversus subcosta- Ks et basis furcæ superiores, inter se subæqvalia paullo pone basin furcæ inferioris sunt sita. Haltères et pedes flavi, coxis omnino immaculatis, trochanteri- bus nigricantibus, femorum summo apice et basi sub- tus striga infuscata. Tibiæ fusco-pallidæ, posteriores distincte nigro-spinulosæ, calcaribus obscuris. Tarsi omnes nigricantes. Denne Art danner et Mellemled im ell em de under No. 4 — 10 i „Diptera Scandinaviæ" beskrevne Arter, iblandt hvilke den nærmer sig mest til B. analis, men har anus niger og ikke ferrngineus. Fra B. borealis, hvem den ligner mest i Nerveudbredningen, adskiller den sig ved palpi toti flavi og calcaribus fuscis. Fra B. consobrina baade ved forskjellig Nerveudbredning og Sporernes mørke Farve. B. consohrina Zett. mas. Denne for vor Fauna ny Art 190 H. Siebke. fandtes i Selskab med Leia fascipennis paa Urtica lige ved Kongsvold 6 August. B. flava Zett mas et fem. Denne ogsaa for vor Fanna ny Art viste sig meget hyppig paa Urtica saavel ved Kongsvold som Drivstuen fra 6 — 19 August. Mycetophila Meig. M. ruficollis Megerl. mas et fem. Overalt almindelig i Juli og August. Var. c mas. 8 August i Drivdalen. M. himaculata Fob. fem. var. h. I Birkelien østenfor Kongsvold 13 August. M. vittipes Zeit. fem. Ved Kongsvold paa Urtica 6 Aug. Var. b mihi, femina: fascia alarum obsoletiore, apice alarum magis umbroso (umbra circa tertia parte alæ extensa). M. cinerea Zett. femina. Kongsvold 2 August. M. unimaculata Zett. mas. Af denne sjeldne Art, hvoraf kun Hunnen er bekjendt, opdaget af Dr. Holmgreen i .1856 i Lapland og beskreven af Prof. Zetterstedt i XIV Bind af hans Diptera Scand. har jeg udentvivl allerede fundet Hannen 25 Juli 1851 ved den botaniske Have ved Christiania og senere en Han ved Jerkin 27 Juli 1853. Atter iaar har jeg fra Drivstuen med- bragt en lignende Han fundet den 17 August. Alle mine Hanindivider skiller sig fra den af Prof. Zetter- stedt beskrevne Hun ved følgende Mærker: Alarum nervo transverso infuscato, femoribns totis flavis, striga basali nulla, ano flavo. Et ved Fogstubroen 8 Juli fundet Hunindivid er i enkelte Dele forskjelligt fra den af Hr. Zetterstedt beskrevne og opstilles derfor som Var. b mihi, fe- mina: minor; abdomine toto nigro, albo-pubescente, ano flavo: macula alarum obsoletiore. An nova sp? Entomologisk Reise i Sommeren 1861. 191 M. ornat icoUis Meig, mas et fem. Almindelig i Drivdaleu fra 2 — 15 August. Var. b Stæg. mas, 15 August in copula cum femiiia var. d. Var. d Stæg. mas & fe- mina almindelig ved 'Jerkin og i Drivdalen 16 Juli til 13 August. 31. maculosa? Meig. mas. Drivstuen 17 August. M. cristata Stæg. feyn. I Nærheden af Sprenbækken i de Huler og Fordybninger, som Fjeldvæggen paa mange Steder danne, forekom denne meget sjeldne Art i Selskab med flere Mycetophilinæ 7 August. M. bicolor Macq. fem. Drivdalen 17 August. M. nigricollis Zett. mas. Denne for vor Fauna ny Art blev funden 17 August nordenfor Drivstuklæven i et Birkekrat. Et Hanindivid, formodentlig hørende hid, har segmenta abdominis 3, 4, 5 et 6 lateribus ad an- gulum basalem macula trigona ferruginea (nee ad an- gulum apicalem). M. atricatida Zett. mas et fem. Denne ogsaa for Faunaen ny Art fandt jeg i begge Kjøn sammen med M. cris- tata i Drivdalen. M. hrachycera Zett. mas. (?). Et vedVaarstien 15 August fundet Individ hører uden Tvivl til denne sjeldne, for- hen kun i et Exemplar i Jemteland fundne Art. M. guttiventris Meig. fem. Ikke sjelden ved Fogstuen og Kongsvold 10 Juli til 21 August. M. Leptura Meig. mas. For første Gang her i Landet funden ved Jerkin Juli 1853. M. fusca Meig. mas et fem. Almindelig ved Jerkin og Kongsvold 16 Juli til 28 August. Var. femina: femoribus posticis basi striga fusca. M. dorsaJis Stæg. mas. I Nystudalen 7 August. 192 H. Siebke. M. tarsata Stæg. mas et fem, Almindelig overalt 10 Juli til 19 August. M, nigricornis Zett. fem. Af denne meget sjeldne Art fandt jeg en Hun under Birketræerne ved Vaarstien. August. M. vara Stæg. fem. I Græsset i Birkelien i Nærheden af Vaarstien opdagede jeg 3 August en Hun af denne forhen kun i Danmark fundne Art. Pachypalpus Macq. P. einerens Zett. fem. Denne forhen af mig kun i den botaniske Have fundne Art, fandt jeg iaar ved den ny Vei under Vaarstien. Trykfeil. Side 112, L. 11 fra oven: 1837 læs: 1857. — 130, L. 8 fra oven: var. g læs: var. f. — 131, L. 2 fra neden: Var. c læs: Var. d. VI. Berdniiig om eu i Sommeren 18G2 företagen zoologisk Reise i Christianias og Trondhjems Stifter ^ af Q. O. Sårs. -lafter i længere Tid fortrinsvis at have studeret de i Christianias nærmeste Omegn forekommende Ferskvands- krebsdyr, en Del af vor Fauna, der hidtil saagodtsom aldeles ikke har været undersøgt og som ikke alene har vist sig at være ganske usædvanlig rig, men ogsaa har frem- budt en ikke ringe Del interessante for Videnskaben nye Former, erholdt jeg i Sommeren 1862 efter ærbødigst An- søgniug derom et Reisestipendium, for at jeg kunde udvide mine Undersøgelser i denne Retning over en større Del af vort Land. Reisens Formaal var saaledes vistnok nær- mest, at faa undersøgt vore saavel lavere som høiere be- liggende større Ferskv andes Krebsdyrfauna ; men ved samme Leihghed ønskede jeg ogsaa under et længere Ophold ved den paa alskens Sødyr saa rige vesthge Kyst af vort Land at studere de endnu kun lidet kj endte lavere og med Ferskvandsformerne nærmest beslægtede marine Crustaceer. Da min Fader just paa samme Tid agtede ligeledes med offentlig Understøttelse at bereise en større Deel af Trond- 13 194 G. O. Särs. hjems Stift for at undersøge de i vor glaciale Formation indesluttede organiske Levninger samt fortsætte sine Forsk- ninger af vor litorale Fauna, og altsaa de af enhver af os tilsigtede Undersøgelser, om end ikke fuldkommen lige, dog temmelig godt kunde lade sig forene, enedes vi om at slaa Reisefølge sammen det meste af Veien. Min Reise- plan falder saaledes i det nærmeste sammen med min Faders. Hvad Udbyttet af Reisen ialmindeligfied angaar, saa har jeg idetheletaget Grund til at være fornøiet dermed, skjøndt jeg vistnok paa langt nær ikke fik udrettet hvad der under gunstigere Omstændigheder havde kunnet ladet sig udrette, noget, der især maa tilskrives det for Under- søgelser af denne Art yderst hinderlige slette og urolige Veir, der i denne over det hele Land saa regnfulde Som- mer forfulgte os paa den hele Reise og som just i de Trakter (det Nordenfjeldske), hvor den meste Tid tilbrag- tes var allerværst. At der saaledes endnu staar meget tilbage at udrette i denne Retning er utvivlsomt. Reisen, der vårede noget over 2 Maaneder, tiltraadtes i Begyndeisen af Juni overland gjennem Gudbrandsdalen og Romsdalen til Veblungsnæs. Underveis foretog jeg en foreløbig Undersøgelse af Mjøsen og fandt her strax saa meget Nyt, at jeg besluttede at tilbringe en længere Tid her. Da det imidlertid endnu var temmelig tidligt paa Aaret, og de fleste mindre Krebsdyr paa denne Tid ikke fremtræde i den Mængde som længere ud paa Som- meren, ansaa jeg det for rigtigst at opsætte hermed til paa Tilbageveien. Ligeledes benyttede jeg underveis Lei- ligheden til at undersøge det lille Lessjeværks-Vand, baade fordi det hgger temmelig høit (1,900 Fod) og fordi det just danner Vandskillet mellem de 2 Dalfører Gud- Zoologisk Reise i Sommeren 18G2. 195 braiidsdalen og Romsdalen, idet Laugen løber ud fra dets sydlige, Rauma fra dets nordlige Ende. Ud paa Dybet fandtes her den mærkelige i den nyere Tid opdagede Cladocer Holopedium gibber um Zaddach i ganske enorme Masser, saa at jeg ved at fiske med det line Net her ofte kunde faa det op næsten halvt fyldt med en grød- agtig Masse, der næsten udelukkende dannedes af disse med sine eiendommelige Geleeliylstre omgivne Smaadyr. Nærmere ind ved Stranden erholdt jeg et Par Exemplar er af en Gammarusart, som jeg senere traf i største Mængde i de fleste øvrige af mig under søgte Fjeldvande, og som jeg formoder er identisk med Gammarus pulex De Geer. — Paa Veblungsnæs tilbragtes nogie Dage. Da her som Følge af de physiske Forholde ikke fandtes i Nærheden nogen større stagnerende VandansamHnger, ret- tede s mine Under søgelser hovedsageligt paa de i Søen udenfor levende Krebsdyr. Langs de flade af Elven op- skyllede Strande fandtes ved Flodtid fra 1 Fod til kun et Par Tommers Dyb talrige Skarer af den ved vor øvrige Kyst saa sparsomt forekommende My sis vulgaris Thomp- son. Søen udenfor formeligt vrimlede af de marine Cla- docerer Evadne Nordmanni Loven og Podon inter- medins Lilljeborg, hvilket var mig til ikke ringe Hinder ved de øvrige Sødyrs Lidfangen, idet de ved sine umaade- lige Masser inden kort Tid saa aldeles bedærvede det Vand, hvori hine bevaredes, at det kun sjeldent lykkedes mig at holde dem ilive til nærmere Undersøgelse. Paa 10 — 12 Favnes Dyb traf jeg her første Gang paa store Mængder af en ganske eiendommelig og interessant My- side, der danner Typen for en ny Slægt, Ne m atop us, som nedenfor nærmere vil blive omtalt. Længere ud i Fjorden ved Molde, som var den næste Station, fandtes 13* 19i> Cl. O. Särs. uagtot al Socon kun et onosto lidot Exemplar af denne Form. hvilket allerede ledede mig til den Tanke, at den maaskï» kunde va^re et kun tor Bunden af vore dybo Fjorde eiendommeligt Dyr, en Antagelse, jeg ved senere Under- sogelser endyderniero har tundet bekrættet. Under vört Ophold paa Molde, foretog jeg toruden tiere Exeursioner ud paa Fjorden i Xivrheden af Byen. hvorved flere hidtil ubeskrevne Copepoder erholdtes, ogsaa en Tour til i^tPar Vå Mils Vei fra Byen beliggende Ferskvande. Fra Molde toges Veien til Christiansund. hvor et Par Ugei^ Tid tilbragtes især med flittig .it nndersoge Soen ndenfor, hvorved et stort Antal ubeskrevne Copepoder og Ostra- coder indsamledes. Man vil begribe. at det var mig af Interesse ogsaa at faa nndersogt, hWlke Ferskvandsformer der fandtes paa disse i sin Xatur fra den af mig hidtil midei-sogte frugtbare Christianiadal saa vidt foi*skjellige Havoer. Til den Ende giennemsogte jeg noie de faa Vand- ansamlinger, der tandtes her. Disse skyldte vel for en stor Del en sildigere Tid sin Oprindelse. idet de vare fremkomne ved den til Byens Brændselsforbrug foretagne Torvs kjæring, men vare dog allerede for en storDeel be- folkede af adskillige Cladocerer og Copepoder. Imidlertid fandtes dog paa Xordvestsiden af Oen et vii-keligt lidet Ferskvand eller Kjærn. der fik sit Tillob fra de sumpige Torvmyrer omkring det. og hvis Vand havde den som Folge heraf eiendommelige morke Farve. Ud paa Dybet fandtcs her i Mængde Diaptomus castor afblaa Farve i Selskab med Daphnella brachyura. Polyphemus pediculus og en Bosmiuaart (B. obtusirostris S.V Ind ved Stranden, hvor Bunden var græsbevoxen og hvor Xymphæa voxede. traf jeg Sida crystallina, et Par Lynceider samt talrige Exemplarer af den i Christianias Zoologisk Rfise i SomirifTen 1802. 197 Omegn saa sparsomt forekommende Acantholeberis curvirostris. For at faa et saa vidt mulif^t fulrlstændigt Billede af dette Vands Krebsdyrfauna. undersøgte jeg ikke alene Breddeme paa flere forskjellige Kanter, men skaf- fede mig ogsaa ved en dertil indrettet liden let Bundskrabe noget af Mudret fra det d^bestc Sted af Våndet. Jeg /andt dette til min Overraskelse befolket med store Mæng- der af en liden rødlig Copepode, i hvilken jeg strax gjen- kjendte den af Lilljeborg beskrevne Saltvandsform Har- pacticus chelifer. Denne Copepodes Forekomst her var mig saa aldeles uventet, at jeg, uagtet de ovenanførte Ferskvandsformer, ikke kunde lade nogen Tvivl tilbage i saa Henseende, dog maatte til end yderhgere Overbevis- ning smage paa Våndet, for at være sikker i min »Sag, at det ikke var brakt. Jeg fandt det fuldkommen ferskt og velsmagende. Man har altsaa paa en Maade her et ganske interessant Analogen til hvad der i den nyeste Tid i en ganske anden Maalestok er bleven observeret i en- kelte af Sverriges større Indsøer (Venern og Vettern)*), med andre Ord det samme Phænomen, at et ægte Havdyr under visse Omstændigheder lidt efter Hdt kan vænne sig til at leve i fuldkomment ferskt Vand, gjentager sig ogsaa her, skjøndt saa at sige en miniature. Det er ikke her nogen saadan gjennem Aartusinder foregaaet storartet Forandring af de physiske Forholde, der har været den virkende Aarsag: Tiden hg|er her meget nærmere. For- modentlig har en eller anden usædvanlig høi Stormflod eller en voldsom Vestenvindsstorm tildels drevet Hawan- det op i Kjærnet, hvilket let kan tænkes muhgt ved dets Beliggenhed ganske i Nærheden af Kysten. Tilhgemed *) Sml. Loven: „Om några i Venem och Vettern funna Cnwtaceer" i Ofversigt af Vetensk. Akad. Forhandl, for 1861. 198 G. O. Särs. ovenanførte Form ere rimeligvis ogsaa andre Havdyr ka- stede op her, men som efter hvert som Våndet tabte sin Saltgehalt lidt efter lidt ere gaaede tilgrunde, medens alene hin lille Copepode har kunnet holde ud lige til det sidste Spor af Kogsalt var forsvundet. Interessant var det ogsaa herved at iagttage, hvilken mærkehg Indflydelse Opholdet i dette for den fremmede Medium havde paa dens Levevis. Medens den under almindelige Forholde næsten udelukkende er at træffe i de allerøverste Fjære- pytter, levede den som ovenanført her, i Lighed med flere af de i de svenske Indsjøer fundne S al tv andsform er (Ido- thea Entomon, Gammarus loricatus, Pontoporeia affinis), kun paa det dybeste Sted af Våndet ned mellem Mudret, en Omstændighed, der synes at antyde en vis Tilbøielighed hos disse fra sit rette Hjem afspærrede Former til at holde sig for sig selv afsondret fra de egentlige Ferskvands- krebsdyr. Den næste Station paa vor Reise var Bej an vedlnd- løbet til Trondhjemsfj orden. Ogsaa her undersøgtes Søen udenfor flittig, hvorved adskilligt Nyt erholdtes fornemhg af Copepodernes og Ostacodernes Ordener. Jeg fik ogsaa her tilfældigvis Leilighed til at gjøre en ganske uventet lagttagelse, nemlig at Copepoderne gaa ned til et langt større Dyb end man hidtil har antaget. Man har før ial- mindelighed begrændset de af de fritlcvende Copepoder, der ifølge sin hele Organisation ere ægte Bundformer kun til Littoral- og Laminariebeltet eller saalangt ned som Alger voxe. Ved imidlertid at bringe en hden Portion af det bløde Leer, der var optaget med Bundskraben fra det betydelige Djh af over 100 Favne, ned i et med friskt Søvand fyldt Glas, fandt jeg dette befolket med ikke saa ganske faa Copepoder. Ved gjentagne Forsøg, der imid- Zoolodsk Reise i Sommeren 1862. 199 'O lertid ikke altid gav samme Resultat, lykke des det mig ialt at adskille 6 Arter, hvoraf de 3 høre til en Sl. Har- pacticus temmelig nærstaaeiide og i Lammariebeltet meget talrigt repræsenteret Slægt, medens de 3 øvrige formo- dentlig kommer til at danne ligesaamange nye Slægter. — Efter en 8 — 10 Dages Ophold her toges Veien ind Fjorden til Trondhjem. Det urolige og stormonde Veir, som indtraf under vort Ophold her, hindrede mig aldeles i at faa undersøgt Fjorden udenfor. Derimod foretog jeg ad- skillige Udflugter til de i Omegnen beliggende Ferskvande ; saaledes til den store Selb o sjø, hvis Undersøgelse des- værre af ovenanførte Grund kun kunde blive meget over- fladisk; til det 1 Mils Vei fra Byen beliggende Johns- vand og det temmehg høit behggende Lia vand vest for Byen. Paa sidstnævnte Sted fandtes foruden en ubeskre- ven ved sin enormt lange og stærke Spina udmærket Daphnie, store og smukke, ofte ægbærende Exemplarer af samme Gammarusart, som jeg først traf i Lessjeværks-Vand. — Fra Trondhjem toges med Dampskibet opover Fjorden indtil dens inderste Bund (ved Stjenkjær), som jeg var meget nysgjerrig efter at undersøge, især for at faa at vide, om den ovenomtalte ved Veblungsnæs fundne Myside, hvoraf jeg hverken ved Christiansund eller Bej an havde seet det mindste Spor, vilde være at træffe her igjen. Og ganske rigtigt, kun et ganske kort Stykke udenfor Elve- mundingen paa 8 — 10 Favnes Dyb, viste den sig ogsaa strax i ikke saa ubetydelig Mængde. Her fandtes desuden en Del Exemplarer af en ganske eiendommelig Di as t y li de (se nedenfor), der strax paafaldende udmærkede sig fra de bekjendte ved sin meget distincte og smukke F arve tegning*), 0 Hos alle bekjendte Diastylider er Farven et mere eller mindro eensformet Hvidgult. 200 Ct. U «ars. samt en stor rødfarvet Calami de, som jeg ogsaa traf ind ved Veblimgsnæs, men hverken ved Christianssund eller Bej an. Den nordligste af mig undersøgte Localitet paa Heisen var Snaasenvand i Namdalen. En Del Excursioner gjordes her ud paa Våndet, hvorved blandt andet indsamledes et ikke ringe Antal af en ubeskveven hidtil af mig kun i et Par Exemplarer iagttaget Fersk- vandscalanide Heterocope robusta S., der baade ud- mærker sig ved sin betydelige Størrelse og sine brillante Farver. — Keisen gik nu tilbage igjen til Trondhjem^ hvorfra toges Landeveien igjennem Guldalen og over Dovre. For at undersøge vore høiere beliggende Fjeldsjøer stand- sede jeg paa Hjerkin, hvorfra jeg agtede at gjøre for- skjellige Excursioner i denne Hensigt. Ulykkeligviis lagde det yderst slette og regnfulde Veir mig aldeles uovervin- delige Hindringer iveien, saa at jeg ganske maatte opgive Tanken om at gjøre nogen egentlig Fjeldtour. Hvad jeg fik udrettet her indskrænkede sig næsten alene til en i største Hast foretagen Undersøgelse af de 2 Fjeldvande Af- og V aal a- Sjø, beliggende midt imellem denne Sta- tion og Fogstuen, hvorved jeg imidlertid saaledes blev gjennemblødt af Kegnen, at der ikke fandtes en tør Traad paa minKrop. At forlænge Opholdet her ansaa jeg baade for unyttigt og tidsspildende, hvorfor Reisen fortsattes sydover,, i Haab om, at Veiret paa den anden Side Fjeldet vilde ialfald forbedre sig saavidt, at jeg kunde foretage den tilsigtede nøiere Undersøgelse af vor største Indsjø Mjøsen. Denne foretoges paa 3 forskjellige Punkter, nem- lig Lillehammer, Hamar og S ti g ers and under Skrei- fjeldene. Flere ubeskrevne Cladocerer og Copepoder fand- tes her ; deriblandt en ganske mærkelig Calanide, dannende Typen for en ny fra de øvrige Ferskvandsformer meget Zoologisk Reise i Sommeren 18032. 201 afvigende Slægt, Limn o c al anus. Ved Hamar fandtes ogsaa paa en 10 — 12 Favnes Dyb 2 Arter af den Havet næsten udelukkende tilhørende Ostracodeslægt Cy there, hvoraf den ene synes at være den af Baird beskrevne (C. inopinata), hvorimod den anden er ny*). Det interessan- teste Fund, som her blev gjort var dog en Art af den alene for Havet eiendommelige Krebsdyrslægt M y si s (M. relicta Loven), en af hine mærkelige Efternølere fra en glacial Tid, hvis Forekomst i enkelte af Sverigs større Indsjøer i den nyeste Tid har vakt saa megen Opsigt. Den fandtes ved Stigersand under Skr eifj eldene kun i sparsomt Antal paa 8 — 10 Favnes Dyb lige i Kanten af en fra det betydelige Dyb udenfor steilt opstigende Sand- banke. I Selskab med den forekom talrige Exemplarer af en Gammarusart, der ved første Øiekast mærkehgt adskilte sig fra den af mig tidligere iagttagne Form, og synes at være den først i Baikalsjøen og Angara og i den nyeste Tid ogsaa i Sverrig antrufne Gammarus cancelloides Gerstfeldt, der ligeledes af Loven er anseet for oprindelig at have tilhørt Havet. Om der paa det store Dyb uden- for dette Sted ogsaa forekommer andre Havdyr, kan jeg, skjøndt jeg anseer det for høist rimeligt, desværre ikke constatere, da mine Fiskegreier kun bestod af en let Bundskrabe med Nod af fint Gaze, alene indrettet til at fiske med paa en forholdsvis kun ringe Dybde. Da ogsaa denne ved et üheld blev tabt her, blev jeg nødt til at afbryde mine Undersøgelser her og drage hjem. De tiloversblevne Penge af mit Stipendium anvendte jeg dels til fuldstændigere at undersøge de i Omegnen af *) Ifølge privat Meddelelse fra Prof. Lilljeborg har jeg erfaret, at ogsaa af denne Forsker flere Cytherearter ere iagttagne i Sve- riges Indsjøer. 202 Œ O. Särs. Christiania beliggende Ferskvande, dels til at gjøre for- skjellige Excursioner paa Fjorden udenfor. Ogsaa foretog jeg en længere Tour til Eingeriget for at faa under søgt den næst største af vore Indsjøer, Tyrifjorden, i Haab om ogsaa her at træffe en Del af hine mærkelige i det ferske Vand indqvarterede Havdyr. Heri skuffedes jeg dog. Skjøndt jeg undersøgte denne Indsjø paa 3 forskjel- lige Kanter, lykkedes det mig dog ikke at finde nogen af de af mig i Mjøsen iagttagne 2 Former. Derimod fand- tes, hvad jeg mindst havde ventet, i et Par i Nærheden af Christiania beliggende smaa og lidet dybe Ferskvande endnu en 3die Havscrustacee, nemlig den ogsaa i de svenske Indsjøer Venern og Vettern men kun paa et meget betydeligt Dyb iagttagne Amphipode, Pontoporeia af fi- nis Lindstrøm. Jeg skal nu i det Følgende mere specielt omtale de af mig paa Reisen gjorte lagttagelser og faar inddele min Fremstilling i 2 Afsnit, eftersom den vedkommer det ferske Vand eller Havet. I. Af de nedenfor anførte i vore Ferskvande forekom- mende høiere Krebsdyr henhøre ialfald de 2 førstnævnte til hine mærkehge Levninger af en arctisk Havsfauna, der i en forhistorisk Tid ved Landets successive Stigning ere blevne afstængte fra sit rette Hjem, og kunne saaledes strængt taget ikke egentlig henregnes under Kategorien Ferskvandskrebsdyr. Da de imidlertid ligesaalidt kunne henføres til vor nuværende litorale Fauna, har jeg dog givet dem sin Plads her. Zoologisk Reise i Sommeren 1862. 203 Malacostraca. Mysis oc ul ata Fabr. Var. relicta. Mysis relicta Loven (Öfversigt af Vet. Akad. Forhandl, f. 1861.) Det er denne Mysisart, hvoraf jeg, som ovenfor anført traf nogle faa Exemplarer i Mjøsen ved Stigersand. At det er samme Art som den i de svenske Indsjøer Venern og Vettern forekommende, har jeg havt Anledning til at kunne direkte overbevise mig om ved at sammenligne dem med nogle af Loven nedsendte Exemplarer. Paa oven- anførte Sted erklærer denne Forsker selv, at den staar den grønlandske Mysis oculata særdeles nær, men op- stiller den dog paa Grund af det midterste Halevedhængs noget ulige Tornbevæbning som en egen Art under den characteristiske Benævnelse M. relicta. Da imidlertid samme Forsker umiddelbart derefter for Idothea Ento- mons Vedkommende paaviser enkelte ikke saa uvæsentlige Uligheder mellom de i ferskt Vand og de i Havet fore- kommende Former, hvorved de første mere ligne de endnu ikke fuldt udviklede Indvider af de sidste, kunde jeg ikke andet end anse hin Arts distinction for utilstrækkelig , saa- megetmere som jeg hos enkelte af vore øvrige Mysisarter har gjort den lagttagelse, at Sidetornernes Tal og Stilling paa det midterste Halevedhæng ikke alene variere betyde- ligt efter Alderen, men endogsaa hos samme Individ ofte er noget ulig paa hver Side af Halevedhænget. I Over- bevisningen om, at der, hvis nærværende Form virkelig var en fra Mysis oculata forskjellig Art, ogsaa maatte være andre Characterer af større Vægt for Artsdistinctio- nen at udfinde, besluttede jeg, for at hæve min Tvivl i saa Henseende at underkaste begge Former en nøiagtig sammenlignende anatomisk Undersøgelse, til hvilket Øie- 204 a. o. Särs. med jeg af Hr. Lektor Esmark godhedsfiildt fik overladt de i det zoologiske Museum opstillede Exemplarer af den grønlandske M. oculata. Eesultatet af denne Undersøgelse blev, at begge Former tilhøre en og samme Art, og at de Forskjelligheder, som den i det ferske Vand indqvarterede Form viser fra den typiske, alene skriver sig fra en ved Opholdet i et for den fremmed Medium naturligt begrün- det noget hemmet üdvikling, der just allerskarpest Jrem- træder i det midterste Halevedhængs Form og Tornbevæb- ning. I alle øvrige anatomiske Detailler har jeg fundet Overensstemmelsen mellem begge saa stor som den over- hovedet kan være hos forskjelhge Individer af samme Art, noget, der her er af saameget større Vægt som just Mysis oeuiata i enkelte af de mere skjulte Organer viser nogle meget distincte Characterer, hvorved den skiller sig fra alle øvrige Arter af denne Slægt. Jeg skal heraf blot nævne den særdeles bredt ovale Form paa sidste Led af 2det Par Maxillers Palpe og dettes meget eiendommelige Tornbevæbning, samt de usædvanligt stærkt fremspringende laminøse Processer, der udgaa fra Iste Par M axillar fø d- ders 3 første Led. Alt dette gjenfinder man i et og alt nøiagtigt ligedan hos Lovens Mysis relicta. Lagtet denne nøie Overensstemmelse i de anatomiske Detailler vil man dog ved at sammenligne det midterste Halevedhæng af voxne Exemplarer af begge Former finde en saa stor UHghed, at man meget let kunde være fristet til desuagtet at anse begge for artsforskj eilige. Dette gjælder ikke saameget Sidetornenes Tal og Stilling, men især, hvad besynderlig nok ikke af Loven er anført, det bagre Ind- snits Form. Medens dette hos M. relicta er bredt og kun lidet dybt, neppe indtagende mere end Vh af hele Hale- vedhængets Længde, med Siderandene stærkt divergerende Zoologisk Reise i Soiiiuieicn 1862. 205 o.o; Buiidcn tydeligt vinklet, er det hos de voxne Individer af M. oeulata smalt og dybt, iiidtagende mere end '/4 af Halevedhæng-ets Længde, med bredt afrundet Bund og Siderande, der i Størsteparten af sin Længde ere na^sten indbyrdes parallele og kun mod Enden vige noget ud fra hinanden. Enhver af de ved Indsnittet fremkomne Ende- flige har her 4 — 6 Sidetorne, medens hos M. relicta, saa- ledes som ogsaa af Loven er angivet, den næstsidste Side- torn er stillet omtrent i lige Høide med Indsnittets Bund. UHghederne ere her i Virkeligheden saa paatagelige, at jeg vel neppe her med den Bestemthed vilde have erklæ- ret begge Former for identiske, hvis der ikke heldigvis iblandt de mig til Undersøgelse overladte Exemplarer og- saa havde været et ganske ungt Individ af Mysis oeulata. Ved dettes Undersøgelse hævedes imidlertid min Tvivl i saa Henseende fuldstændigt, idet jeg her fandt Haleved- hænget, saavel hvad Sidetornenes Tal og Stilling som det bagre Indsnits Form angaar, næsten i et og alt overens- stemmende med samme hos de voxne Exemplarer af Lo- vens M. relicta. Pontoporeia femorata Krøyer. Var. Pontoporeia aÖmis Lindström (Ofvers. af Vet. Akad. Forhandl, for 1855.) Jeg kan vistnok. ikke her af egne lagttagelser godt- ;UJøre begge Formers Artsidentitet, da Museet savner Ex- emplarer af den grønlandske Pontoporeia femorata, men anser den dog efter Ovenstaaende for høist rimelig, da de af Lindstrøm opstillede Characterer neppe ere tilstræk- kelige til at begründe et distinct Species og desuden For- fatteren selv yttrer sin Tvi^'l om den ikke maaske ved nøiere Undersøgelse vil vise sig kun at være en Varietet 206 G. O. Särs. af den grønlandske Art. Jeg har truffet den i temmelig betydeligt Antal i 2 ikke langt fra Christiania beliggende Smaavande, nemlig Sogns våndet og Elvvaagen (1 Mils Vei i Øst for Byen). Skjøndt her forekommende paa et forholdsvis langt mindre Dyb end de fleste øvrige i det ferske Vand levende Havscrustaceer (8 — 10 Favne) viser den sig dog snart at være en saadan derved, at den altid holder sig afsondret fra de øvrige Ferskvandskrebs- dyr paa det dybeste Sted af Våndet. At den har kunnet holde sig i mindre Vande, hvori Forandringen fra salt til ferskt Vand har gaaet hurtigere for sig, viser kun, at den af alle er den mest haardføre Form. Af de i Sverrigs større Indsjøer først iagttagne 4 utvivlsomme Havscrustaceer, hvoraf ialfald de 2 og rime- ligvis ogsaa de øvrige ogsaa forekomme i enkelte af Nor- ges Ferskvande, stamme saaledes foruden Gammarus lori- catus ogsaa 2 andre (Mysis oculata og Pontoporeia femo- rata) fra den vestlige Del af det arctiske Havbeite, medens Idothea Entomon kun synes at være eiendommelig for den østlige Deel af samme. Enten maa man saaledes antage, at der i Glacialtiden ikke har været nogen saadan Forskjel mellem en østhg og vesthg arctisk Fauna som nuomstunder, eller, hvad rimeligere er, at Østersjøens Bækken ikke, som Loven antager, udelukkende har faaet sin arctiske Fauna fra Nordost, men har ogsaa staaet i Forbindelse med det paa hin Tid i sin Charakteer fuld- kommen arctiske Vesterhav, noget der endydermere vikle bekræfte sig, hvis man, hvad jeg ikke anser for usand- synligt, ogsaa i vore Indsjøer skulde træffe de 2 øvrige Havscrustaceer (Idothea Entomon og Gammarus loricatus.) Hvad de 2 øvrige af mig i det ferske Vand iagttagne Amphipoder (begge Arter af Slægten Gammarus) angaar, Zoolodsk Reise i Sommeren 1862. 207 'Ö saa er det ialfald for den ene Arts Vedkommende sikkert at den er en ægte Ferskvandsform. Jeg skulde ogsaa være tilbøielig til at anse det samme at være Tilfældet med den anden Art G. cancelloides (?), da jeg har truffet den, i Modsætning til de øvrige Havscrustaceer, ikke alene ganske nær Stranden paa kun nogle faa Favnes Dyb, men ogsaa og det i temmelig betydeligt Antal i den fraMjøsen udgaaende Vormenelv V2 ^^^ nedenfor dens Udløb ved Eidsvolds Station. Da jeg ikke ved nogen af disse 2 Arter er fuldkommen sikker med Hensyn til deres Identitet med de tidligere under samme Navn beskrevne Former og jeg ikke selv har havt Anledning til at kunne sammenligne dem med disse, har jeg troet at burde nedenfor give ud- førlige Diagnoser af begge. Gammarus pulex De Geer, an a specie vulgo hoc nomine descripta diversus? Corpus robustius dorso rotundato lateribusqve lævi- bus. Epimera minime pilosa. Partes laterales segmento- rum abdominalium 3 priorum postice in angulum productæ acuminatum; segmenta seqventia 3 postice in superficie dorsali spinulis exornata 4 — 5, 2 — 3 intermediis et una modo laterali. Oculi parvi subovales, in majoribus indi- stincte reniformes. Antennæ superiores tertiam longitudi- nis animaJis partem parum superantes, inferioribus parum modo longiores (articulis circiter 5 ultimis), pedunculo brevi articulis versus extremitatem gradatim et longitudine et latitudine decrescentibus, ultimo dimidiam longitudinem articuH 1"^» fere æqvante; flagello terminali duplam pedun- culi æqvante longitudinem articulis composito 18 — 21, ul- timo ceteris multo breviore setis 4 brevibus terminato; llagello appendiculari fere eadem longitudine ac articulo 208 G. O. Särs. ultimo pedunculi, biarticnlato, in speciminibus majoribus inter dum indistincte Sarticulato, articulo ultimo brevis simo et rudimentari. Antennarum inferiorum pedunculus multo longior qvam idem superiorum, brevepilosus, articulo ulti- mo antécédente paullo breviore ; flagellum duplam fere ar- ticuli Ultimi pedunculi åttingens longitudinem, articulis 10 — 12 compositum, ultimo setis 7 terminato. Palpi mandi- bularis articulus ultimus antécédente brevior margine* ex- teriore nudo. Lobus externus vel palpus maxillarum 1 ""* paris medio fere duplo longior aculeis circit 7 apicalibus armatus, internus plus qvam duplo latior qvam longior. Articulus ultimus vel manus pedum 1"" paris subovatus antice aliqvantum attenuatus neqve duplo longior qvam la- tior, articulos antécédentes 2 junctos longitudine non supe- rans, in pedibus 2^^ paris elongato-qvadrangularis ad api- cem fere ad lineam rectam truncatus, duplo longior qvam latior. Pedes 3*^ et 4*^ paris articulo antepenultimo se- qventes duos junctos longitudine fere æqvante. Articulus ;[mu8 ygi femur pedum 5*^ — 7*^™' paris in margine anteri- ore spinulis rarissime armatus, margine posteriore crenu- lato pilisqve brevissimis et simplicibus obsito, ultimi 3 subæqvales spinis validis fasciculatis exornati. Trunci pe- dum abdominalium 4*^ et 5" paris eandem fere lineam transversam attingentes in marginibus una vel duabus spi- nulis armati, ramis linearibus, exteriore paullo breviore qvam interiore, aculeis apicalibus armatis 6 — 7 inæqvali- bus, spinulisqve lateralibus duabus interioris et una modo exterioris. Pedum ultimi paris rami subæqvales setis se- riatim ornati spinulisqve paucibus fasciculatis. Appendix terminalis abdominis jam ab origine in duabus lammellis ovatis aculeis 2 vel 3 terminatis divisa. Lamellæ incuba- toriæ securiformes marginibus leviter crenulatis minime Zoologisk Reise i Sommeren 18G2. 209 vero fimbricatis. Lamellæ branchiales magnæ subtriaiigu- lares. Color obscure fusco-viridis. Loiigit. maximorum 14— 15°'"»- Ved at sammenligne Ovenstaaende med de udførlige Beskrivelser, der især af tydske Forskere ere blevne leve- rede over Gammarus pulex, vil man finde ikke saa faa Uoverensstemmelser, hvorfor jeg næsten skulde være til- bøiehg at anse vor nordiske Form for en egen omend G. pulex særdeles nærstaaende Art, især da den ogsaa i sin Levevis ganske mærkeligt synes at adskille sig fra den anden Form. Medens nemlig denne sidste efter samtlige Forfatteres Angivelser alene lever i rindende Vand, især i mindre grunde, og stærkt flydende Elve*), har jeg altid kun truffet vor Gammarus i større stillestaaende Vande, al- drig i Elve. Talrigst synes den at forekomme i vore høiere behggende Fjelvande, hvor den endog ofte ved sin Mængde bliver besværlig for Fiskerne, idet den fæster sig til de udsatte Garn eller andre Fiskegreier og gnaver dem istyk- ker. Almindelig har jeg saaledes truffet den i de 2 hen- irnod 3000 Fod o. H. beliggende Fjeldsjøer, Af- og Vaala- Sjø paa Dovre, i Lessjeværks-Vand og i Liavand ved Trond- hjem. Et eneste Exemplar har jeg fra Tyrifjorden og et ') Denne Levevis synes at være saa constant for G. pulex, at en- kelte Forskere som Hosius („Ueber die Gammarusarten der Ge- gend von Bonn" i Archiv für Naturgeschichte 1850) endog har anvendt den som en Distinctionscharacter fra den anden i Tydskland forekommende (men i Norden endnu ikke antrufne) Art G. Röselii Gervais. Som et i denne Henseende ganske slaaende Exempel anfører nævnte Forsker, at han i et Kjærn ved Slottet Poppelsdorf i Nærheden af Bonn alene har truftet G. Röselii, medens derimod just den Elv, hvorfra samme Kjærn faar sit Tilløb kun indeholder den anden Art G. pulex; et For- hold, han ogsaa udtrykkelig anfører at have paa mange andre Steder fundet bekræftet. 14 210 G. O. Särs. andet fra et Vand i Nærheden af Christiania. Skulde den virkelig vise sig at være en egen Art, hvilket alene med Sikkerhed kan afgjøres ved en sammenlignende anatomisk Undersøgelse af begge Former, kunde den efter sin Leve- vis passende benævnes Gammarus lacustris. Gammarus cancelloides Gerstfeldt, Var. (?) (Loven, Om några i Venern og Vettern funna Crustaceer.)» Corpus qvam in G. pulice gracilius magisqve com- pressum, Caput utrinqve in processum magnum lateralem acuminatum et leviter antice vergentem productum. Seg- menta thoracalia processibus similibus lateralibus sed mi- nus prominentibus et tuberculiformibus in segmentis ulti- mis duobus fere evanidis instructa. Segmenta duo priora abdominalia propius superficiem dorsalem postice utrinqve spina valida retro curvata arm ata. Epimera breve pilosa. Partes laterales segmentorum abdominalium 3 priorum obtuse rotiindatæ pilisqve sat longis obsitæ. Segmenta seqventia 3 nullis in superficie dorsaH armata spinuKs. Oculi magni in junioribus ovales in adultibus distincte re- niformes. Antennæ 1°^^ paris longæ et tenues dimidiam circiter longitudinem corporis æqvantes duplamqve fere in- feriorum, pedunculo longo articulis versus extremitatem parum latitudine decrescentibus, ultimo dimidiam longitu- dinem articuli 1™^ non attingente, flagello terminali eadem circiter longitudine ac pedunculo, articulis 19 — 22 compo- sito ; flagello appendiculari minimo biarticulato ne dimidiam qvidem longitudinem articuli ultimi pedunculi attingente. Antennarum inferiorum pedunculus eodem superiorum bre- vior articulis ultimis 2 subæqvalibus setisqve longis fasci- culatis postice exornatis; flagellum articulum ultimum pe- dunculi parum modo longitudine superans, 5 — Tarticula- Zoologisk Reise i Sommeren 1862. 211 'Ö turn. Palpi maiulibularis articulas ultimus ad marginem exteriorem fasciculo setarum sat loiigarum instructus. Lo- bus exterior maxillarum 1™' paris medio vix duplo longior dentibus validis apicalibus armatus, interior parum modo latior qvam longior. Manus pedum l'"^ paris eadem fere lorma ac in G. pulice sed multo major, articulos antécé- dentes 3 junctos longitudine superans; in pedibus 2*^' paris versus extremitatem aliqvantum dilatatus et obliqve trun- catus longitudine qvam latitudine non duplo majore. Pe- dum 3*" et 4" paris- articulus antepenultimus penultimo parum longior. Femur pedum 5" — 7*'°"' paris postice setis sat longis et ciliatis obsitum; articuli ultimi 3 pilis fasci- culatis exornati. Truncus pedum abdominalium 4*^ paris longissimus eundem 5*^ paris longe superans; rami in am- bobus subæqvales conici apice acuminato et setis et spinu- lis omnino destituti. Rami pedum ultimi paris setis fasci- culatis, nullis vero spinulis instructi, inæqvales, interiore brevissimo ne dimidiam qvidem longitudinem exterioris at- tingente. Appendix terminalis abdominis intégra, ad api- cem leviter modo emarginata. Color fusco-flavescens, seg- mentis omnibus prope superficiem dorsalem fascia trans- versa colore obscuriore notatis, fasciæqve similes epimera 4 priora et articulos pedunculorum antennarum colorant; macula præterea adest lateralis in segmentis 3 prioribus abdominalibus et omnibus thoracalibus colore imprimis in illis læte purpureo. Longit. maximorum circit. 12™™- Det eneste Sted, hvor jeg har truffet denne meget characteristiske Form er i Mjøsen og den fra samme ud- løbende Vormenelv. I det zoologiske Museum opbevares fra ældere Tid af et Par Exemplarer af samme Art uden Angivelse af Findestedet. De ere blevne tidligere under- søgte og beskrevne af Stud. med. A. Boeck, som opstillede 14* 212 G. O. Särs. dem som en ny Art under Benævnelsen Gammarus qva- drispinosus. Og i Virkeligheden viser nærværende Form ved den fuldstændige Mangel af dorsale Spinæ i Modsæt- ning til deres mægtige Udvikling paa de 2 første Abdo- minalsegmenter samt ved sine lange og tynde øvre An- tenner, saamegen Ulighed med den af Gertsfeldt*) be- skrevne Art, at jeg ikke et Øieblik vilde have betænkt mig paa at betragte den som artsforskj eilig, hvis ikke Loven (p. 0. a. St.) udtrykkelig havde erklæret begge kun for Varieteter af samme Art. At oprindelige Havdyr, som Mysis oculata og Idothea Entomon ved Opholdet i et fra Havet saa forskjelligt Medium som det ferske Vand kunne optræde som i enkelte Henseender fra de typiske Former bestemt forskjellige Varieteter, synes naturligt nok; at derimod en og samme Art under omtrent lige Forholde kan vise saa væsenthge Uligheder som den i Baikalsjøen og i Skandinaviens større Indsjøer forekommende Gam- marus, synes at trænge til nøiere Bekræftelse. Ogsaaher vil alene en sammenlignende anatomisk Undersøgelse af begge kunne give sikkre Resultater, og det vil være let for den, der har Leilighed til at undersøge den sibiriske Form, efter ovenstaaende Diagnose at afgjøre, om den af mig iagttagne Gammarus er identisk med eller artsforskjel- lig fra hin. I sidste Tilfælde bør den bibeholde det af Stud. A. Boeck først givne Artsnavn, G. qvadrispinosus. Cladocera. Til den allerede tidligere (Vidensk. S elsk. Forhand- linger for 1861) givne Fortegnelse af de indenlandske Cla- docerer kan jeg her føie følgende af mig senere paa Rei- sen iagttagne Former: ♦) Mém. der savants étrangers, Tome. VIII. pg. 287, T IX. tab. fig. 8. Zoologisk Reise i Sommeren 1802. 213 1. Daphnia galcata nov. sp. Caput aiitice in cornu acuminatum margini su])eriori continuum cxcurrons, fronte a latere viso sat prominente et convexo, margine inferiore profunde sinuato, rostro brevi et obtuso. Testa su])ovata, margine superior e inter caput et thoracem vix sinuato mi- nusqve qvam inferiore arcuato. Spina testæ sat longa et tenuis supra medium marginis posterions exiens subrecta et postice vergens. Postabdomen eadem fere structura ac in D. longispina. Animal plerumqve pallucidum subhyali- num, interdum maculis duabus colore violaceo, qvarum altera dorsalis inter caput et thoracem, altera vulgo co- lore saturatiore margini posteriori testæ adjecta adest. Oculus mediocris lentibus crystallinis in margine perspicuis ; macula ocularis pone eundem distincta. Variât cornu cervicaK tum fere evanescente tum valde elongate et tenui leAdterqve supra arcuato. Longit. circit. Omm. Fra alle øvrige bekjendte Arter er denne allerede ved første Øiekast let at kjende ved den meget characteristi- ske fra Hovedet fortil udgaaende skarpe Spina eller Horn, der giver Hovedet en hvis Lighed med de af de Gamle brugte Krigshjelme (deraf Artsnavnet). Denne eiendom- melige Forlængelse af Hovedets Skal er imidlertid i sin Form underkastet temmelig betydelige Variationer. Snart er den rettet lige fortil (Mjøsen) snart noget skjævt nedad (Selbosjøen), paa visse Localiteter (f. Ex. Snaasenvand) er den meget kort, saa at den hos fuldvoxne Hunner næ- sten er forsvindende, paa andre (Johnsvand) er den igjen særdeles stærkt udviklet og sabelformigt opadkrummet. I sin øvrige Bygning viser denne ligesom de nedenfor an- førte Daphnier stor Lighed med D. longispina Müller og henhøre til samme Gruppe som den, Jeg har truffet nser-' 214 Gr. o. Särs. værende Art i temmelig betydeligt Antal i flere af vore større Indsjøer, saasojn Mjøsen, Tyrifjord, Selbosjø, Snaa- senvand o. fl. 2. Daphnia caudata nov. sp. Daphniæ longispinæ non disimilis sed duplo major et corpore robustiore. Ca- put permagnum a latere visum supra et antice rotunda- tum, margine inferiore pone oculum leviter sinuato dein recto itinere in rostrum longum rectumqve exeunte. Testa capite parum latior ovata postice sensim attenuata inqve spinam longissimam et robustam corporis totius fere lon- gitudinis primo aliqvantum supra vergentem dein vero di- stincte infra curvatam excurrens. 0 cuius magnitudine in- sveta margini anteriori et inferiori capitis appressus lenti- bus crystallinis in margine parum perspicuis. Animal pel- lucidissimum superficie dorsali testæ et ramis antennarum 2^ paris leviter fusco-rubide coloratis. Longit. (spina ex- clus a) eir cit. 2Vo"'°'- Skjøndt idethele staaaende D. longispina meget nær, viser den dog enkelte Characterer, der sætter dens Artsforskjellighed fra samme udenfor al Tvivl. Foruden ved sin langt betydeligere Størrelse skiller den sig blandt andet ved en forskjellig Form af Hovedet samt ved det forholdsvis næsten dobbelt saa store Øie, der i Modsæt- ning til hin Art kun utydeligt viser i Randen nogle, faa Krystallindser. Mest udmærket er dog nærværende Art ved den enorme Udvikling af Skallens Spina, der her endog opnaar hele det øvrige Dyrs Længde og ganske forskjelligt fra hvad Tilfældet er med D. longispina con- stant viser sig mod Enden ikke opad men nedad krum- met. Den fandtes kun i et Par Smaavande i Nærheden af Trondhjem, men her ikke saa sjeldent. 3. Daphnia microcephala nov. sp. Caput parvum a Zoologisk Reise i Sommeren 1862. 215 latere visum æqvaliter rotimdatum, margine inferiore levi- ter concavo, rostro brcvissimo obtusoqve. Testa a latere visa rotundato-ovata margine superiore et inferiore in fe- minis adultis fere æqve arcuatis. Spina testæ mediana sat longa et tenuis leviterqve supra arcuata spinulis per- parvis rarissime obsita. Setæ antennarum 1™' paris api- cem rostri longe superantes. Oculus mediocris; macula ocularis adest pone eundem parva. Animal pellucidissi- mum et fere omnino hyalinum. Longit. circit. 1"^°^- Den er næst den af mig tidligere (Om de i Omegnen af Christiania forekommende Cladocerer 2det Bidrag No. 10) omhandlede D. cucullata den mindste af de til denne Slægt hørende Arter og let kj endelig ved sit forholdsvis usædvanlig lille og fra Siden seet jevnt afrundede Hoved, der i Forbindelse med den temmehg brede øvrige Skal giver den et ganske eiendommeligt Udseende. Rostrum er saa kort, at Iste Par Antenners Følebørster naa med mere end Halvparten af sin Længde udenfor Spidsen af samme. Jeg har kun truffet den i Mjøsen og her over- maade sjelden. 4. Daphnia affinis nov. sp. D. longispinæ affinis; caput antem minus a latere visum antice angustius, fronte parum rostro vero valde prominente et infra vergente. Spina testæ sat longa, tenuis, recta distiucteqve supra vergens. Oculus mediocris lentibus crystallinis ex pigmento parum prominentibus. Animal ut species antécédentes valde pel- lucidum colore albido-coerulescente. Longit. circit. V/^^^ FraD. longispina, hvem den staar meget nær, skiller den sig strax ved det i Forhold til den øvrige Skal be- tydelig mindre og anderledes formede Hoved, samt ved Skallens Spina, der altid er fuldkommen lige og skjævt opadrettet, aldrig visende Spor til den for hin Art eien- 216 Gr. o. Särs. dommelige Krumuing opad. Jeg har truffet den skjøndt sparsomt i Lessjeværks-Vand og i et Par andre Smaa- vande (Baarsdalsvandet ved Molde o. fl.). 5. Da2)hma aqvilina nov. sp. D. lacustri*) perqvam affinis sed dignoscenda margine inferiore capitis incisuram profundam acutangulatam formante rostroqve acuminato et valde prominente rostri aqvilini instar retro curvato, testa a latere visa rotundato-ovata spinaqve brevissima et detili. Animal colore obscuro-coeruleo saturato insigne. Longit. circit. 273°"""- Den staar i visse Henseender den af mig tidligere op- stillede Art D. lacustris saa særdeles nær, at jeg i Be- gyndeisen har været i Tvivl om dens Gyldighed som et distinct Species. Da imidlertid alle de af mig samlede Exemplarer viste de ovennævnte Characterer meget di- stinct uden at frembyde nogen Overgang til det for den anden Art almindehge Udseende, optager jeg den her fore- løbigt som en egen Art under ovenstaaende fra det usæd- vanlig stærke krogformigt bøiede Rostrum hentede Be- nævnelse. Den fandtes i stor Mængde i et Vest for Tyri- fjorden beliggende Vand, Vælaren kaldet. 6. Daphnia hyalina Leydig (?) — I J ere sjø en IV2 Mil fra Christiania har jeg truffet i temmelig betydehgt Antal en Daphnie, som skjøndt i visse Henseender noget afvigende, dog i det Væsentlige stemmer saa nøie med denne af Leydig (Naturgeschichte der Daphniden) i en- kelte Indsjøer i Baiern iagttagne Form, at jeg indtil Vi- dere maa anse begge for tilhørende samme Art. Den er især udmærket ved Ho vedets høie og fortil jevnt afrun- dede fuldkommen vandklare Crista. *) Om de i Christiania Omegn forekommende Cladocerer, 2det Bi- drag No. 6, Zoologisk Reise i Sommeren 1862. 217 7. Acropcrus angustatns nov. sp. — Testa a latere visa qvam in speciebus ceteris angustior, ulnqvc fere eadem latitucline, postice triincata, angulo supcriore distincte, in- feriore sat prominente dentibusqve 3 parvis armato, mar- ginibus inferioribus postice leviter modo sinuatis, antice parum prominentibus. Caput rostro breviusculo et obtuso crista vero alta et hyalina præditum. Oculus magnus macula oculari infra eundem sita triplo major. Animal totum pallucidissimum, subhyalinum. Longit. fere 1"""^- Ved Skallens Form adskiller denne Art sig strax fra de 3 øvrige bekj endte Arter af denne Slægt, A. liarpæ — - leucocephalus og striatus. Medens den nemlig hos hine altid viser sig fortil betydelig bredere end bagtil, er den her næsten overalt af samme Brede, idet den øvre Rand er næsten lige og den undre fortil kun lidet udbuet. Og- saa i flere andre Henseender afviger den ganske betydelig fra de øvrige, blandt andet ved det egentlige Øies for- holdsvis betydelige Størrelse og det korte og stumpe Rost- rum. Den er temmelig almindelig i flere af vore større Vande, hvor den hgesom alle øvrige Lynceider holder sig nær ved Stranden pan mudret Bund. 8. Alona affinis Leydig. — Jeg anfører denne i vore større Vande meget udbredte Lynceide her alene for at rette en af mig tidligere begaaet Feil, idet jeg, i Lighed med hvad der ogsaa af flere andre Forskere (Baird — Lieven — Fischer) er gjort, har identificeret den med Müllers Lynceus qvadrangularis. Ved senere Undersøgel- ser er jeg imidlertid kommet til det Resultat, at Müllers Art, til hvilken ogsaa Kochs L. qvadrangularis hører, er identisk med den af mig tidligere som en ny Art opførte Alona tenuicaudis. 218 G. O. Särs. Copepoda. Ogsaa for Ferskvandsformernes Vedkommende har Udbyttet af denne Orden været over Forventning særdeles rigt. Flere ganske interessante Former indsamledes paa Reisen, deriblandt en blot i vore to største Indsjøer Mjø- sen og Tyrifjord levende ganske mærkelig Calanide, der danner Typen for en ny fra de øvrige Ferskvandscopepo- der meget afvigende Slægt, som jeg har benævnt Lim- nocalanus, da den saavel i sin finere anatomiske Byg- ning som ved sin Levevis danner en tydelig Overgang til de ægte Hav-Calanus'er og saaledes paa en Maade kan siges at repræsentere disse i det ferske Vand. En fuldstændig Oversigt over alle af mig saavel før som paa Reisen iagt- tagne Ferskvandsformer af denne Orden har jeg allerede i et af Videnskabsselskabets sidste Møder i det forløbne Aar givet, hvorfor jeg for at nndgaa Gjentagelser ikke her vil videre opholde mig med dem, men kun henvise til nævnte Oversigt, der vil blive indført i Selskabets For- handlinger for 1862. Ostracoda. Da jeg tidligere ikke har meddelt noget om de her- ben hørende Dyr, skal jeg her for at fuldstændiggjøre min allerede for Cladocerernes og Copepodernes Vedkommende givne Oversigt af vore Ferskvandsentomostraceer i al Korthed opregne alle af mig hidindtil i det ferske Vand iagttagne Former af nærværende Orden. 1. Notodromas monachns (Müller). Synes at være meget sjelden her i Landet. Det eneste Sted, hvor jeg har truffet den, var i nogle sumpige Damme ved Østen- sjøvandet i Nærheden af Christiania, oprindelig dannede ved dettes høiere Vandstand om Vaaren. 2, Gypris disj)ar Fischer. — Det er rimeligt, at denne Zoologisk Reise i Sommeren 1862. 219 alene af Fischer iagttagne Art ved nærmere Undersøgelse maa adskilles herfra og enten henføres til Sl. Notodromas eller danne Typen for en egen mellem begge staaende Slægt. Den er om Vaaren temmelig almindelig i en Del tæt ved Christiania behggende Smaadamme. 3. Cypris compressa Baird. — Særdeles almindelig i de fleste i Nærheden af Christiania beliggende Damme. 4. Cypris ovum (Jurine). — Ligeledes i stor Mængde sammen med foregaaende Art. 5. Cypris mimda Baird. — Den er i Almindelighed bleven identificeret med foregaaende Art, men synes dog at være et distinct Species. Foruden i mindre Damme, hvor den synes at være endnu almindeligere end C. ovum, har jeg ogsaa truffet den i de fleste af mig undersøgte større Vande ganske nær ved Stranden mellem Mudder og Vandplanter. 6. Cypris glohosa nov. sp. — En i sit Udseende og Form med foregaaende Art temmelig overensstemmende men over dobbelt saa stor Cypris med særdeles buget, næsten kugleformig Skal har jeg ligeledes skjøndt sjeld- nere truffet i vore større Vande, som f. Ex. i Mjøsen. 7. Cypris vidua Müller. — Synes at være særdeles sjelden. Kun et Par Individer er af mig hidindtil fundet i en Dam nær Christiania. 8. Cypris aculeata Lilljeborg. — Denne af Lilljeborg kun i et Par Exemplarer iagttagne, ved Skallens eiendom- melige Tornbevæbning meget characteristiske Art, har jeg fundet i stor Mængde i nogle mellem Oslo og Christiania beliggende Grøfter, hvis Vand ikke var ferskt men brakt, da de ved Flodtid regelmæssig bKve tildels oversvømmede af Sjøen. Af samme Art har jeg ligeledes fundet et Par Exemplarer i et Brakvand ved Sandvigen. 220 G. O. Särs. 9. Cypris pincta Straus. — Skallens Form og Farve hos denne lille af mig kun i et Par Exemplarer i en liden Dam nær Christiania fundne Cypris stemmer i det Væ- sentlige saa nøie overens med den af Straus under oven- anførte NavQ opstillede Art, at jeg ikke kan tvivle om begge Arters Identitet. Kochs C. villosus synes tydelig nok at høre herhen og ikke til den afJ urine under samme Benæ^^lelse beskrevne Form. 10. Cypris puhera Müller. — Kun funden af migpaa et eneste Sted, nemlig i en liden Dam ikke langt fra Christiania, men her i stor Mængde og i særdeles store næsten sortfarvede Exemplarer. 11. Cypris incongruens'RsimdiOhx. — En af de i Om- egnen af Christiania alleralmindehgste Cyprisarter, ofte forekommende i mindre Damme i ganske enorme Mængder. 12. Cypris virens (Jurine). — Ogsaa temmehg al- mindelig, især i Damme med græsbevoxet Bund. 13. Cypris fuscata (Jurine)? — Eller ialfald en den meget nærstaaende Art, udmærket ved sine overordentlig lange og tynde Abdomiualgrene, har jeg truffet af og til i flere af vore større Vande paa 2 — 4 Favnes Dyb. 14. Cypris Jurinii Zaddach. — Lilljeborgs C. Jurinii synes at være en anden Art; derimod stemmer saavel Zaddachs som Fischers Art paa det nøieste med nærvæ- rende af mig iagttagne Cypris, om hvis Identitet med Ju- rines Monoculus ornatus jeg heller ikke kan tvivle, skjøndt de mørke Tverbaand paa Jurines Figur (vel for at Arten skulde svare desto bedre til sit Navn) ere altfor stærkt markerede og udstrakte for langt nedad Siderne af Skal- len. Den synes at være meget sjelden. Jeg har kun truf- fet den paa et eneste Sted, nemhg i en liden med græs- bevoxen Bund og klart Vand forsynet Dam nær Christiania. Zoologisk Reise i Sommeren 18G2. 221 15. Cl/pris rcptmis l^aird. — Et eneste Exemplar af denne særdeles store og smukke Cyprisart fandtes i Lia- vand ved Trondlijem paa mudret Bund. IG. Cypris cphippiata Koch. Af denne alene af Koch iagttagne og ved sin særdeles langstrakte Form samt me- get eiendommelige og smukke Farvetegning let kjendelige Art, har jeg kun truffet et eneste Exemplar, der fandtes i en Hden Pyt nær Lysaker. 17. Cypiris angnstata nov. sp. — Den ligner ved sin langstrakte Form saa meget foregaaende Art, at jeg har været i Tvivl om den ikke maaske blot er en yngere Form af hin. Imidlertid viser Skallen ved nærmeté Undersøgelse ikke saa ubetydelige Uhgheder, ligesom den ogsaa er langt gjennemsigtigere af en bieg gulagtig Farve uden Spor til det særdeles stærkt markerede sorte Tverbaand, der ud- mærker den anden Art. De fa a Exemplarer, jeg hariagt- taget af denne Cypris, ere alle tagne i en Hden med mud- ret Bund forsynet Dam nær Christiania. 18. Candona Candida (Müller). — Skjøndt altid kun sparsomt har jeg dog truffet denne Art saavel i større Vande som i mindre Damme med mudret Bund. Den gamle Hun har, ligesom paa Bairds Figur er antydet, den bagre Del af Skallen gaaende ud i en stump og bred stærkt sammentrykt Procès og er kun lidet gjennemsigtig saa at Øiet neppe skinner igjennem Skallen. 19. Candona compressa (Koch). Let kjendehg ft-a den anden Art ved sin stærkt haarbevoxne og mere sam- mentrykte Skal; almindelig i de fleste Damme nær Chri- stiania. 20. Cythere inopinata Baird (?). — I Skallens Form stemmer den saa temmelig med den af Baird under oven- anførte Navn beskrevne Art, der er den eneste hidtil be- 222 G. O. Särs. kj endte Ferskvandsform af denne i Havet saa talrigt re- præsenterede Slægt, men afviger ved sin kun lidet gjen- nemsigtige mørkebrune Skal og intensivt gulfarvede An- tenner og Fødder (hos Bairds Art ere disse farveløse og Skallen hvidagtig og gjennemsigtig). Kun et Par Exem- plarer fandtes i Mjøsen ved Hamar paa 10 — 12 Favnes Dyb (mudret Bund). 21. Cy there lacustris nov. sp. Denne nye Art synes ikke at være saa sjelden som foregaaende. Jeg har truf- fet den i flere af vore større Ferskvande, men aldrig førend paa 6—8 Favnes Dyb. Den vil kunne kjendes ved følgende Diagnose: Testa parum pellucida, rarissime pilosa, sed impres- sionibus et elevationibus rugosa, a latere visa antice qvam postice altior, margine superiore supra oculos valde ar- cuato et fere angulato postice fere recto interdum etiam leviter concavo versus extremitatem rotundatam posterio- rem obliqve descendente ; anteriore æqve arcuato, inferiore ante medium sinulum parvum formante dein leviter con- vexo adqve extremitatem posteriorem ascendente; supra visa subovata pone medium utrinqve leviter pustulata. Color fuscescens, antennis pedibusqve pallide flavescentibus. Longit. circit. I"'™- Forholdet mellem de 2 Ostracodeslægter Cypris og Cy there er et saadant, at den første kan siges at re- præsentere Ordenen i det ferske, den sidste i det salte Vand. Af Sl. Cypris kj ender man hidtil ingen Saltvands- form*) og af Sl. Cy there kun den ovenanførte af Baird beskrevne Ferskvandsform C. inopinata. Den Tanke kunde saaledes ligge nær nok, i de 2 ovenanførte Cyther carter ♦) Jeg har dog, som nedenfor vil blive vist, ogsaa iagttaget en ægte S alt v andsform af denne Slægt. Zoologisk Reise i Sommeren 1862. 223 at se oprindelig ægte Havdyr, der i Lighed med, hvad Tilfældet er med Mysis oculata, Pontoporeia affinis etc. kun ved den storartede gjennem Aartusinder fremadskri- dende Forandring mellem Land og Hav ere blevne af- spærrede fra deres oprindelige Hjem, Havet. Da jeg først traf begge disse Cytherearter i vor største Indsjø Mjøsen og paa et større Dyb end Havscytbererne ialmindelighed pleie at leve, var jeg i Virkeligheden ogsaa i Begyndeisen af denne Anskuelse. Senere Undersøgelser har imidlertid ikke bekræftet Rigtigheden heraf. Jeg kan meget mere nu med fuldkommen Sikkerhed godtgjøre, at ialfald den ene Art, Cythere lacustris er en ægte Ferskvandsform, da den ogsaa forekommer i nogle af vore høiest beliggende Fjeldsjøer, som Afsjøen paa Dovre mellem 2 — 3000 F. o. H. Forinden jeg forlader Ferskvandsentomostraceerne, skal jeg endnu, saa vidt jeg har havt Leilighed til at iagttage dem, give et Par Bemærkninger om deres Leve- vis, Forekomst og Udbredning. Som allerede Lilljeborg har vist, finder man hos de herben hørende Dyr en ganske mærkelig Forskjellighed i deres Levevis, hvorefter de kunne inddeles i saadanne, som leve nær Stranden mellem Mudder og Vandplanter, og saadanne, der lig Havets pelagiske Former alene færdes i større Afstand fra Stranden ud paa Dybet, hvor de træffes i uafbrudt Bevægelse som oftest ganske nær Over- fladen af Våndet. Liljeborg har benævnt disse sidste endnu kuu Hdet undersøgte Entomostraceer „Sjøformer," en Benævnelse, som jeg i det Følgende vil bibeholde i Modsætning til de øvrige, der vil kunne benæ^Ties Bund- 224 G. O. Särs. eller Strandformer. Imellem begge disse findes imidlertid Overgangsformer, som ikke i Grunden kan henføres under nogen af disse 2 Kategorier, ligesom der ogsaa findes Former, som vel i sin Leveviis stemmer overens med Sjø- formerne, men som paa Grund af det mere indskrænkede Rum (Damme, Sumpe), hvori de leve, vanskelig vil kunne betegnes med hin Benævnelse. — Som fuldkommen ægte Sjøformer, kun levende ud paa Dybet af vore større Ind- sjøer, maa følgende betragtes: Cladocera: Limnosida frontosa. Holopedium gibberum Zaddach. Daphnia lacustris. — aqvilina. — galeata. — pulchella. — affinis. — hyalina Leydig. — longiremis. — cucullata. — cristata. Bosmina lacustris. — Lilljeborgii. — longispina Leydig. Bythotrephes longimanus Leydig. Leptodora hyalina Lilljeborg. Copepoda: Diaptomus gracilis. — laticeps. Heterocope appendiculata. Zoologisk Reise i Sommeren 1862. 225 Heterocope robusta. LimnocaLanus macrurus. Cyclops scutifer. — lacustris. — oithonoides. Af Cladocerernes Familie Sididæ er kun Slægten L i m n 0 s i d a en tydeligt udpræget ægte Sjøform. Arterne af Sl. Daphnella have vistnok i sin Levevis adskilligt til- fælles med hin og findes ofte i temmelig betydelig Atstand fra Land, ligesom de ogsaa neppe for at hvile sig søge ned til Bunden eller en i Våndet værende Gjenstand, men, da de i Regelen helst findes nærmere Stranden ligesom ogsaa i mindre Damme, kunne de ikke egentlig henregnes til de ægte Sjøformer. Mindre tilfælles med disse sidste har den altid nær Stranden levende Slægt Sida, skjøndt den ikke heller fortjener Navn af en Bundform, da den som bekjendt fortrinsvis færdes mellem de paa Overfladen af Våndet svømmende Blade af Nymphæa, der tjene den som Hvilested. En ægte Bundform har derimod denne Familie i Slægten L athona, der ialmindelighed forekommer paa et større Dyb end de fleste øvrige Cladocerer. Familien Holopedidæ's eneste bekjendte Repræsen- tant Holopedium gibberum er mere end nogen anden Cladocer en ægte Sjøform. Den synes at være en mere nordhg Form, da Leydig, skjøndt han som man vil se af hans Værk har erholdt enkelte ægte Sjøformer, dog ikke i en eneste af Sydtydsklands Indsjøer har truifet den. I Nordtydskland (Preussen), hvor den først blev opdaget af Zaddach, synes den ogsaa efter denne Forskers Angivelser at være særdeles sjelden. Derimod hører den til en af vort Lands alleralmindeUgste Cladocerer og forekommer 15 226 Gr. O. Särs. navnlig i de høiere beliggende Fjeldsjøer, ofte i ganske enorme Masser. Af Familien Daphnidæ har man saavel ægte Sjø- former som Strandformer. Til de første hører kun den typiske Slægt Daphnia, hvoraf imidlertid ikke saa faa Ar- ter kun forekomme i mindre Damme og derfor ikke egentlig kunne gaa ind under dette Begreb, skjøndt de i sin Levevis stemme med de øvrige. Den mest ægte Bundform af denne Familie er Slægten Simocephalus, hvorimod de 3 øvrige Slægter Ceriodapliina, Moin a og Scaphole- beris mere staa paa Overgangen mellera begge. Den lille Art Ceriodaphina pulchella er i denne Henseende den, der staar de ægte Sjøformer nærmest. Familien Bosminidæ er kun repræsenteret af en eneste bekjendt Slægt Bosmina, der, skjøndt i sin Byg- ning, ved sine korte 2det Par Antenner o. s. v. mere lig- nende de ægte Bundformer (Lynceiderne), dog har ad- skillige Arter (B. lacustris — Lilljeborgii — longispina) at opvise, der kun ere at træffe i større Afstand fra Land ud paa Dybet. De øvrige Arter findes ofte i talløse M3'- riader langs de grunde sivbevoxede Strandbredder af vore Ferskvande. Den nu følgende Familie L y ne 0 daphnidæ eier in- gen ægte Sjøform, hvorimod der blandt dens Eepræsen- tanter findes en Form (Ilyocryptus), der mere end nogen anden Cladocer fortjener Navn af en Bundform, da den endog for sin hele Levetid er bunden til Mudret, imellem hvilket den kun med Besværlighed ved Hjælp af 2detPar Antenner og den mægtigt udviklede Postabdomen formaar at flytte sig med en langsom krybende Bevægelse fra et Sted til et andet. Alle til Famihen Lynceidæ hørende Arter ere ægte Zoologisk Reise i Sommeren 1862. 227 Bundformer, kun levende nær Stranden mellem Mudder og Yandplanter, til hvilke sidste de meget ofte ved Hjælp af det med stærke Klør forsynede Iste Fodpar klamre sig fast for at hvile sig. Af Familien Polyphemidæ optræder igjen en ægte Sjøform, Bythotrephes longimanus, der findes ikke saa sjelden lige op til de høiere beliggende Fjeldsjøer (Af- sjøen 3 — 4000 Fod o. II.). Den anden i det ferske Vand repræsenterede Slægt af denne Famihe Polyphemus stemmer vel i sin Levevis temmelig overens med foregaa- ende, men træffes i Regelen ganske nær Stranden, medens man her forgjæves vil søge den anden Form, der kun færdes ud paa Dybet og ialmindelighed temmehg dybt un- der Overfladen af Våndet. Den til den sidste Familie af Cladocererne Lepto- doridæ hørende mærkehge af Lilljeborg opdagede Form Leptodora hyalin a endelig er en bestemt udpræget Sjøform. Her i Landet synes den at være lidet udbredt. Jeg har kun truffet den i de i Christianias Omegn belig- gende Vande, medens den længere nordhg og i vore Fj eld- vande sporløst synes at forsvinde. Rimeligvis er den i Modsætning til Holopedium gibberum en mere sydlig Form. Af Copepoderne er Calanidernes Familie den, som fortrinsvis repræsenterer de ægte Sjøformer i denne Orden, ligesom den i Havet ogsaa saagodtsom udelukkende kun indeholder pelagiske Dyr. Alene Di ap t o mus ca- stor synes i denne Henseende ved sit stadige Ophold kun i mindre Damme at gjøre en Undtagelse, skjøndt den for- øvrigt deler Levemaade med de øvrige Calanider; ægtu Sjøformer ere derimod de 2 øvrige hidtil ubeskrevne Ar- ter af denne Slægt, D. gracilis og laticeps. Charac- teristisk for vore større Ferskvande ere de 2 nye herheii. 228 G. O. Särs. hørende Slægter Limnocalanus og Heterocope, den første kun repræsenteret af en Art, L. m a er ur us, der alene synes at forekomme i vore to største Indsjøer, Mjø- sen og Tyrifjord, hvorimod den sidste indeholder 2 sikkert skilte Arter, H. robusta og ap pen di c ul a t a, hvoraf ialfald den sidste synes at være særdeles meget udbredt i Norges Ferskvande. Harpacticidernes Familie, der i det ferske Vand alene er repræsenteret af Slægten Canthocamptus med 4 — 5 Arter synes kun at indeholde Former, der ifølge sin hele Organisation nødvendigvis maa være ægte Bundformer. Hvad endelig den sidste Familie Cyclopidæ angaar, saa indeholder den vel kun en eneste Slægt Cyclops, men som har en saa stor Artsrigdom at opvise, at Fami- lien alligevel er af alle den, der er stærkest repræsenteret i det ferske Vand. Af vore talrige Cyclopser ere nogle faa Arter, nemlig C. scutifer, lacustris og oithonoi- des fuldkommen ligesaa ægte Sjøformer som Calaniderne, medens man af samme Slægt har Arter, der alene færdes nær Bunden f. Ex. C. viridis, gigas, signatus o. fl., ligesom atter andre som C. strenuus, Lenckartii o. s. staa paa Overgangen mellem begge. Ostracodernes Orden, der i det ferske Vand er re- præsenteret af de 4 Slægter, No t o drömas, Cypris, Candona og Cy there, indeholder ingen Sjøform og idethele meget faa for større Indsjøer eiendommehge For- mer, medens den i mindre Damme og Pytter udfolder sin største Artsrigdom. Angaaende de herhen hørende Dyrs bathymetriske Udbredning, har jeg følgende at anføre: Grændsen for Cladocerernes Forekomst i denne Hen- seende, kan allerede sættes ved den forholdsvis ringe Zoologisk Reise i Sommeren 1862. 229 Dybde af 6 — 8 Favne, De allerfleste af dem forsvinde allerede ved en langt ringere Dybde, og det er kun meget faa Former, jeg har truffet dybere ned end et Par Favne. Af disse skal jeg nævne følgende: La t hona setifera, Ilyocryptus acutifrons, Eurycercus lammellatus, Harporhynchus falcatus, Monospilus dispar og maaske et Par andre Lynceider. Herved maa dog be- mærkes, at jeg alene har taget Hensyn til Bundformerne. At de ægte Sjøformer alt efter som Veirets Beskaffenhed er, snart lindes nærmere snart dybere under Overfladen af Våndet er sikkert, og at enkelte Former som f. Ex. By- thotrephes longimanus uden at naa ned til Bunden dog i Regelen opholder sig i en temmelig betydelig Dybde under Overfladen af Våndet, fremgaar allerede tydelig nok af Leydigs Undersøgelser. De to øvrige Ordener Copepoda og Ostracoda inde- holder derimod Bundformer, der gaa ned til et ganske anseligt Dyb. I Maridalsvandet ved Christiania har jeg saaledes paa det betydelige Dyb af 40 — 50 Favne endnu truffet et Par Cyclopsarter, hvoraf den ene er C. gig as Claus, den anden en ubeskreven nær ved C. strenuus Fischer staaende Art, der kun synes at leve i denne Dybde og som jeg derfor har b enævnt C. abyssorum. Sammen med dem fandtes endnu to Ostracoder, nemlig C and on a Candida (eller en den meget nærstaaende ved sin stærkt perlemoderglindsende Skal udmærket Art) og en Cypris- art, der særdeles meget ligner C. compressa Baird (maaske en blot Varietet), men skiller sig ved den fuld- stændige Mangel af de for denne Art eiendommelige tal- rige mørke Puncter, hvormed Skallen er oversaaet. Sand- synligt er det, at man ogsaa paa et endnu langt større Dyb vil finde Arter af disse 2 Ordener; ialfald synes at 230 Gr. O. Särs. tale herfor den af Loven i hans AfhanclHng om de i de svenske Indsjiaer fundne Havscrustaceer citerede Indberet- ning fra Stud. H. Widegren, hvori det heder, at der i \'ettern paa det store Dyb af 400 — 420 Fod lever foriiden de her opregnede Saltvandskrebse ogsaa „mängder af en- tomostraca'' *). Om hvor høit tilfjelds de herhen hørende Dyr gaa kan jeg desværre ikke anføre noget Sikkert, da Veiret som ovenfor anført, hindrede mig aldeles i at foretage nogen egentlig Fjeldtour. Det høieste af mig paa hele Reisen under søgte Punct var en liden grund Dam strax ovenfor Hjerkin paa Dovre omtrent 4000 Fod o. H. Her fandtes følgende Entomostraceer : Cladocera: Simocephalus vetulus. Daphnia longispina (V). Scapholeberis mucronata, var. cornuta. Polyphemus pediculus. Acroperus leucocephalus. — harpæ. Chydorus sphæricus. Copepoda: Diaptomus castor (af rød Farve). Cyclops lucidulus, Koch. *) At heri ikke indbefattes ogsaa Cladoccrer, anser jeg for tem- melig sikkert, medmindre nævnte Forsker af de formodentlig ved samme Leilighed i Bundskraben optagne Sjøformer skulde have ladet sig forlede til ogsaa at anse disse som stammende fra Dybet. Zoologisk Reise i Sommeren 1862. 231 n. Dn mine Uiidersøgelser af Søkysten paa de for- skjellige Localiteter, hvorhen Reisen, gik, specielt gjaldt de endnu kun lidet undersøgte hivere Krebsdyrordener Cladocera, Copepoda og Ostracoda, er det kun lei- hghedsvis at jeg har kunnet offre de høiere Crustaceer min Opmærksomhed. 2 herhen hørende Former, nemhg en Myside og en Diastylide skal jeg dog ikke undlade her noget nøiere at omtale, da de ere af en ikke saa ubetydelig Interesse som repræsenterende hver nye Slæg- ter af hidtil ikke meget undersøgte Krebsdyrfamilier. Malacostraca. Nem at opus elegans. Ny Slægt og Art af Mysidernes Familie. Denne ganske eiendommelige lille Myside traf jeg først ind i Bunden af Romsdalsfjorden ved Veblungsnæs paa 10 — V2 Favnes D^^b i temmelig betydehg Mængde, saavel Hanner som Hnnner med Brystposen fukl af Æg og Em- bryoner. Længere ud i Fjorden ved Molde var den alle- rede langt sjeldnere, og det lykkedes mig ikke her, uagtet al Søgen, at finde mere end et eneste lille Hunexemplar. Ud mod Havet ved Christiansund og Bej an syntes den sporløst at være forsvunden, men fandtes igjen og det i temmelig betydeligt Antal i den inderste Bund af Trond- hjemsfjorden ved Stenkjær. Senere har jeg truffet et Par Exemplarer af samme Myside ogsaa i Bunden af Christi- aniafj orden (Bundefjorden), hvor jeg paa et større Dyb (30 — 40 Favne) endnu har truffet en anden nærstaaende Art, N. s er r a tus. Af alt dette synes man at være be- 232 G. O. Särs. rettiget til at anse denne Slægt for en kun for Bunden af vore dybe Fjorde eiendommelig Krebsdyrform, der umu- ligt ellers vilde have undgaaet de mange Naturforskeres Opmærksomhed, som have undersøgt vor litor ale Fauna. *) Ogsaa i systematisk Henseende frembyder denne Form adskillig Interesse som dannende et naturligt Bindeled mellem Sl. Mysis og de mere afvigende Slægter Lophoga- ster og Thysanopoda. Det hvorved disse sidste i^sær adskilte sig fra hin Slægt og mere nærmede sig til de typiske Decapoder, var foruden ved Tilstedeværelsen af Gjeller ogsaa ved de stærkt udviklede som Locomotions- organer fungerende tvegrenede Abdominalfødder, der hos Mysis kun repræsenteres af nogle i høi Grad rudimentære børstebesatte og som det synes ubevægelige Smaaplader. Nærværende Form danner i denne Henseende den fuld- stændigste Overgang mellem begge, idet Hunnen har Ab- dominalfødder som hos Mysis, hvorimod Hannen har dem af lignende Bygning som hos Lophogaster og Thysano- poda**). I sin øvrige anatomiske Bygning ligner den meget Mysis, men adskiller sig væsentlig ved de egentlige Brystfødders Bygning, der foruden ved sin usædvanlig slanke og spinkle Form, ere udmærkede fra hin Slægt derved, at de ere ægte med Klo forsynede Gangfødder, hvis Endedel, ikke som hos Mysis, viser nogen af talrige *) At vore trange og dybe Fjorde vel fortjene en nøiere Undersø- gelse end man hidtil har værdiget dem, og at mangt og meget interessant Nyt herved kan komme for Lyset, har man allerede tidligere i den mærkelige af Asbjørnsen i Hardangerfjorden op- dagede Echinoderm, Brissinga endecacnemos, et Bevis paa. **) Hos Hannen af Mysis saavelsom den nærstaasnde Slægt P o- dopsis er Forholdet som bekjendt et ganske andet, idet her kun en eller 2 Par af de bagerste Abdominalfødder udvikler sig forskjelligt fra de øvrige til lange bagudrettede stavformige Appendices. Zoologisk Reise i Sommeren 1862. 233 Smaaled saramensat saakaldt Tarsus. Characteristisk for denne Slægt er fremdeles det midterste Halevedhængs Form og Tornbevæbning, samt den eiendommelige blod- røde Farve af Øinenes Pigment, hvorved begge Arter nag- tet sin ringe Størrelse og store Gjennemsigtighed strax giver sig tilkjende. Slægten vil kunne characteriseres paa følgende Maade: Nematopus*) nov. gen. Mysidarum. Generi Mysidi et forma et structura corporis satis affinis. Scutum dorsale antice sulco transverso notatum postice emarginatum segmenta ultima 2 thoracis ex parte nuda relinqvens. Oculi clavati ad basin pedunculorum valde constricti pigmento intus profunde emarginato et co- lore læte rubro vel purpureo insigni. Antennarum interio- rum pedunculus sat robustus Sarticulatus, articulo 1"^° ma- jore extus in processum setiferum exeunte, ultimo maris ut in Myside appendice^ hirsutissima instructo, flagellis perlongis et tenuibus, exteriore corporis longitudinem ferme asseqvente. Antennæ exteriores appendice foliiformi line- ari ad apicem truncata margine anteriore et interiore setifero præditæ, flagello corporis longitudinem excédante. Partes masticationis ferme ut in Myside. Maxillipedum 2 paria ungve plus minusqve distincto terminata palpoqve multiarticulato et setifero instructa. Pedes thoracici lon- gissimi et tenuissimi, fere fihformes piHs brevibus rarissime obsiti, 8articulati, articulo ultimo in ungvem acuminatum transformato , omnes palpo natatorio præditi. Branchiæ nullæ. Ova et embryones in marsupio thoracico ut in Myside foliis 4 magnis fimbriatis e basi pedum posterio- ^) NijfJia: filum et Tiovg: pes (pedibus fihformibus). 234 G. O. Särs. rum exeuntibus formate continentur. Ultimum pedum par in mare appendice parva aculeis marginalibus curvatis instructum. Pedes abdominales feminæ rudimentäres struc- tura fere eadem ac in Myside, maris vero bene evoluti biramei, ramo externo intus processum hyalinum et seti- ferum emittente, in primo pari rudimentari parte terminali rotundata setisqve destituta. Remus appendicum latera- lium caudæ interior ad basin organo acustico magno jyvsd- ditus. Appendix intermedia brevissima latior qvam longior apice truncato aculeis 4 validis setisqve 2 ciliatis interme- diis arm at 0. Fra den af mig senere i Chris tianiafj orden fundne Form vil nærværende Art knnne kj endes ved følgende Characterer : Nematopus elegans nov. sp. — Scutum dorsale antice attennuatum cornu frontali vel rostro brevi sed distincto. Pigmentum oculorum (oculis supra visis) vix magis qvam partem externam tertiana oculi occupât. Appendix folii- formis antennarum exteriorum ubiqve fere eadem latitu- dine, vix qvadruplo longior qvam latior ad apicem perob- li(Xve truncata angulo externo dente valido armato, mar- gine exteriore inermi. Maxillipedes 2^^ paris médiocres, articulo ultimo versus apicem sat attenuato et sine fine in ungvem magnum apicalem exeunte, penultimo dimidiam longitudinem antepenultimi vix superante. Pedes thoracici posteriores dimidiam longitudinem totius corporis fere attingentes. Appendix caudæ- intermedia semiovalis mar- ginibus lateralibus leviter arcuatis, posteriore dimidia lati- tudine appendicis breviore; aculeorum apicalium par inter- num externo multo longius. Animal satis pellucidum colore albido in basibus plerumqve pedum thoracicorum et extre- mitate anteriore et inferiore scuti dorsalis maculis irregu- Zoologisk Reise i Sommeren 1862. 235 laribus colore læte purj^ureo; segmenta abdominalia in lateribuR versus angulum inferiorem et posteriorem ma- cula luteo notata. Longit. feminæ parum supra 6"'"^; ma- res aliqvanto majores et abdomine robustiore. Jeg vedføier her endnu til Sammenligning Diagnose a f den anden Art: Nematoxnis scrratus nov. sp. — Scutum dorsale ubiqve fere eadeni latitudine antice inter oculos parum prominens et obtuse rotundatum nullumcive rostrum distinctum formans; inter oculos aculeus sat prominens non vero ex scuto dor- sali ipso exiens adest, qvem primo visu rostrum esse fa- cile q^dsqvam crediderit. Pigmentum oculorum supra vi- sum plus qvam partem dimidiam externam oculi occupât. Appendix foliiformis antennarum exteriorum qvam in specie antécédente angnstior antice paullum attenuata, ad apicem leviter truncata, mar gine externo in dentés 7 — 8 validos et antice vergentes, qvorum qvi angulum anteriorem occu- pât maximus, exeunte. Maxillipedes 2*^^ paris magni et robusti, articulo ultimo crasso et ovato setis numerosissi- mis ungve vero terminali debili instructo, penultimo qvam antepenultimo parum breviore. Pedes thoracici qvam in specie antécédente adhuc longiores; posteriores Vi longi- tudinis totius corporis æqvantes. Appendix caudæ inter- media postice ad lineam rectam truncata marginibus late- ralibus leviter concavis, posteriore dimidia latitudine ap- pendicis longiore; aculeorum apicalium validorum par ex- ternum interno parum brevius. Color pallide fusco-flaves- cens. Longit. fere 7"^™- Af de faa af mig i Bundefjorden paa 30 — 40 Favnes Dyb fundne Exemplarer af denne meget distincte Art (alle Hunner) syntes intet at være fuldt udvoxet, da der ikke fandtes det mindste Spor til de Brystposen dannende 236 G. O. Särs. Æggeplader. Da det største Exemplar jeg har, desuagtet er af samme Størrelse som de fuldt udviklede Hunner af den anden Art, maa man antage, at den naaer en bety- deligere Størrelse end denne. Forholdet af den forreste Del af Rygskjoldet er ganske eiendommeligt og nøiagtigt det samme som hos Krøyers Mysis cornuta (den i Chri- stianiafjorden alleralmindeligste Art), idet der intet virke- ligt Rostrum åndes, men i dets Sted kun en fortil og. noget opadrettet Torn, der har sit Udspring under og noget foran Rygskjoldets forreste stumpt afrundede frie Rand. Øinenes Pigment er ligesom hos foregaaende Art udmær- ket ved sin smukke røde Farve, men viser en noget for- skjellig lidt blegere eller mere i Rosenrødt overgaaende Farvenuance, hvilket i Forbindelse med dets forholdsviis større Udbredning over Øieæblet, gjør Arten allerede for det blotte Øie let kjendelig. I sine Bevægelser synes den at være meget træg, og jeg har aldrig seet den som fore- gaaende svømme, men kun ved Hjælp af de enormt lange og tynde Brystfødder krybe langsomt henad Bunden af de Kar, hvori den opbevaredes. Lamprops fasciata. Ny Slægt og Art af Diastylidernes Familie. Jeg har hidtil kun truffet denne ganske eiendommelige Diastyhde paa et eneste Sted nemhg ind i Bunden af Trondhjemsfj orden ved Stenkjær, og kan saaledes ikke med den Bestemthed som med foregaaende Slægt godt- gjøre, at den er en for vore dybe Fjorde eiendommelig Form. Imidlertid anser jeg det for ikke usandsynligt, da jeg ogsaa i Bunden af Christianiafj orden har fundet en omend ikke artsidentisk saa dog særdeles nærstaaende Form. Diastyliderne overhovedet synes efter de af mig Zoologisk Reise i Sommeren 1862. 237 'b anstillede Undersøgelser at optræde langt almindeligere i vore dy be Fjorde end iid mod Havkysten. Medens man her kun sjelden trætfer Exemplarer af denne eiendomme- lige Familie og ialmindclighed kun paa et meget betyde- ligt Dyb, har jeg ind i Bunden af Christianiafj orden fun- det dem i Mængde lige op til kun 10 — 12 Favne. En hel Del Arter, deriblandt flere ubeskrevne, ere af mig her indsamlede, af hvilke jeg med det første agter at give en kort Oversigt. Hvad der især var mig paafaldende ved nærværende Form, var foruden dens meget eiendommelige Farvetegning, hvorved den adskiller sig fra alle bekj endte Diastylider, en mørkt rødfarvet og i forskjellige Belysnin- ger stærkt glindsende Fremstaaenhed eller Knude, der fandtes paa Dorsalsiden af Eygskjoldets forreste Del, og som jeg snart erkjendte for at være Dyrets Øie. Dette var mig af saameget større Interesse som man, saa langt fra at kjende dette Organs Bygning, lige indtil den nyeste Tid endog har været og fremdeles er i Tvivl, om overho- vedet Øine findes hos de herhen hørende Dyr. Krøyer benægter saaledes aldeles deres Tilstedeværelse hos denne Familie og heller ikke Van Beneden*), den nyeste Forsker paa dette Feldt, har kunnet opdage det mindste Spor til disse Organer hos de af ham undersøgte Former. Dette kan ogsaa jeg i Modsætning til Goodsir og Spence Bate, der tillægge alle Diastylider Øine bekræfte at være Til- fældet for ialfald mange Former af denne Familie. Hos nærværende Diastylide er det ovenanførte Synsorgan imid- lertid saa iøinefaldende ved sin smukke rø&e Farve og funklende Glands, at det umuligt kan oversees. Jeg har *) Recherches sur la faune littorale de Belgiqve, Crustacées. Bruxelles 1861. 238 G. O. Särs. ved Dsermere Undersøgelse fundet det at være et uparret af et usædvanlig lidet Antal lysbrydende Medier sammen- sat Organ, der just indtager Enden af den midterste af de Lappe, hvori Rygskj oidet fortil er delt. Bygningen synes, forsaavidt som jeg ved Spiritus exemplar er har været istand til at undersøge den, at være ganske eiendommehg og uHg samme hos de øvrige Malacostraca. Sees Øiet ovenfra, bemærker man 7 meget tydelige fra det rødfar- vede Pigment urglasformigt fremstaaende og stærkt lys- brydende Corneæ, der ere saaledes ordnede, at en mid- terste omgives af 6 andre. De til enhver af disse hørende Lindser, har jeg ikke faaet se fuldkommen tydeligt, skjøndt jeg har troet at bemærke, at de stjerneformigt udstraale fra et fælles Punct i Midten af Øiet. Det hele Organ sy- nes at være fuldkommen ubedækket af Skallen og er stærkt fremstaeende og ligesom fæstet paa en kort men ubevæ- gelig Stilk. Ogsaa i sin øvrige Bygning viser denne Form adskillige ikke saa ubetydelige Uligheder med de øvrige DiastyKder, der gjør det aldeles nødvendigt at adskille den generisk fra hine. Jeg skal af disse blot her nævne det eiendommelige Udseende af det midterste Halevedhæng, der ved sin stærke Udvikling og laminøse Form samt meget characteristiske Tornbevæbning mere nærmer sig til det for Decapoderne ialnnndehghed sædvanlige Ud- seende. De Characterer, hvorved nærværende Form idet- hele skiller sig fra de øvrige bekjendte Diastyhder, ville forøvrigt kunne sees af nedenstaaende Slægts- og Arts- Diagnose: ^ Zoologisk Reise i Sommeren 1802. 239 L ainp rops *), növ. gen. Diastylidarum. Integumenta qvam in ceteris Diastylidis tenuiora et fere coriacea structura qvasi sqvamosa. Scutum dorsale antice solito modo tissa, fissura vero brevissima, a latere vi- sum antice truncatum nullumqve rostrum distinctum formans, marginibus lateralibus œqvaliter rotundatis minimeqve den- tatis. Segmenta thoracica 5 libera supine lævia epimeris sat ma gnis et rotundatis. Ad extremitatem anteriorem lobi intermedii capitis oculus unicus distinctissimus compo- situs pigmento obscure rubro corneisqve convexis scintil- lantibus magnis et paucis adest. Mandibulæ ad apicem in ramis duobus Sdentatis divisæ, dein setis numerosis rigidis et curvatis et intus processu magno molari instructæ. Maxillipedes 1"" paris breves et crassi articulo ultimo minimo; apparatus branchialis iisdem adfixus paucis modo vesiculis branchialibus instructus. Pedes thoracici omnes etiam posteriores 6articulati, anteriores 4 palpo præditi magno et multiarticulato, seqventes 4 ad basin extus ap- pendice minima biarticulata et setifera vel rudimento palpi instructi. Appendix caudæ intermedia magna et laminaris structura sqvamosa, ad apicem rotundatum aculeis pluri- bus validis armata. 1 Modsætning til den af mig senere kun i et Par Ex- emplarer i Christianiafj orden fundne Art, der især er ud- mærket ved Iste Fodpars og Halens Sidevedhængs for- holdsvis langt betydeligere Længde og Tyndhed kan nær- værende Art characteriseres paa følgende Maade: Lamprox)S fasciata nov. sp. — Scutum dorsale antice utrinqve sinulo parvo inqve lateribus striis 3 obliqve trans- *) Nomen ex ),unnqoq'. fulgens et o)l]j'. oculus compositum. 240 G. O Särs. versis arcuatisqve præditum, parte postica pone striam anteriorem fascia lata colore fusco-rubro vel violaceo sa- turatissimo notata, similisqve fascia sed minor partem an- teriorem capitis et segmenta omnia seqventia corporis præter ultimum thoracale colorât. Lamina vibratoria in maxillipedibus 2*^^ paris déesse videtur. Articuli ultimi duo pedum 1"" paris antecedentibus parum longiores. Lamina caudæ intermedia duplo circiter longior qvam latior, 'in lateribus uno modo pari aculeorum longorum et setifor- mium, ad apicem vero 5 aculeis validis, qvorum interme- dins et exteriores eadem fere longitudine ceterisqve duo- bus duplo longiores sunt, armata. Pars basalis appendi- cum lateralium laminæ intermediæ longitudinem æqvans stylo interiore 3 articulate parum brevier exterior e biarti- culato vero aliqvanto longior. Longit. 4 — 5"^- Alle af mig undersøgte Exemplarer af denne Art vare Hunner, bvoraf de fleste endnu ikke vare fuldt udvoxede. Et fuldkommen udviklet Lidivid fandtes dog iblandt dem, som havde Brystposen fuld med store grøngult farvede Æg. Den for nærværende Art meget characteristiske Farvetegning, synes at være stærkere udviklet hos de større end de mindre Lidivider og har holdt sig her fuldkommen uforandret paa de af mig opbevarede Spiritus exemplar er. Cladooera: Til de 3 allerede tidligere af mig anførte marine Cla- docerer, Evadne Nordmanni, Podon*) Leuckartii og Podon *) Jeg- liar tidligere ved en Feiltagelse anvendt Danas Slægtsbe- nævnelse Pleopis, hvilket var urigtigt, da det af Lilljeborg givne Navn, Podon, som det ældere, maa have Prioriteten for det andet. Zoologisk Reise i Sommeren 18G2. 241 minutiis, kan jeg endnu føie en 4de til vor Fauna hørende Repræsentant, nemlig: Podon intermedius Lilljeborg. — Den synes at være den almindeligste af de til denne Slægt hørende Arter, ofte, som f. Ex. ind ved Veblungsnæs, forekommende i ganske enorme Mængder. Grunden til at jeg ikke tidli- gere har iagttaget den ind ved Christiania ligger deri, at den aldrig som de øvrige er at træffe nær ind ved Stran- den, men kun i temmehg betydehg Afstand fra Land ud paaDybet. Artsnavnet, intermedius, der fra først af havde Hensyn til Slægten ialmindelighed som staaende midt imellem Evadne og Polyphemus, er ogsaa meget godt be- tegnende for Arten, da den i flere Henseender kan siges at staa midt imellem de 2 øvrige Former af denne Slægt. I Sammenligning med disse vil den kunne diagnoseres paa følgende Maade: Corpus sat deflexum, stylis caudalibus elongatis et omnino rectis ; processus supra eosdeni adfixus qvam in speciebus ceteris multo major et cylindricus setis duabus sat longis et ciliatis apicem stylorum caudalium longe superantibus instructus. Antennæ 2^^' paris médiocres ramis subæqvalibus, articulo ultimo utriusqve rami qvam antécédente parum breviore setasqve 4 gerente, penultimo rami superioris setis duabus instructo. Appendix pedum externa in 1"^° pari bene evoluta ut in ultimo pari bise- tosa, in paribus vero intermediis duobus una modo seta valida et aculeiformi instructa. Pigmentum oculi parvum subtriangulare colore nigro, lentibus crystallinis inferioribus ut in P. Lencartii brevibus et intervallo distincto a supe- rioribus longissimis sejunctis. Animal pellucidissimum sub- hyalinum. Longit. fere P"™- 16 242 a. o. Särs. Copepoda. Denne i Havet saa særdeles talrigt repræsenterede Orden, hvoraf jeg allerede tidligere ind i Bunden af Chri- stianiafj orden har truffet en ikke ringe Del ubeskrevne Arter, synes langs Vestkysten af vort Land at udfolde en endnu større Formrigdom især af egentlig littorale For- mer. Af pelagiske Former (Calanider) har jeg derimod ganske imod hvad jeg havde ventet truffet de fleste ind i vore dybe Fjorde, noget der imidlertid vel kan have havt sin Grund i tilfældige Omstændigheder. Det paa Reisen indsamlede Udbytte af nye herhen hørende Former er saa særdeles rigt, at jeg endnu ikke paa langt nær har vundet at bearbeide det, hvorfor jeg her faar indskrænke mig til blot at nævne de Slægtsformer, jeg har kunnet identificere med allerede tidhgere beskrevne, forbeholdende mig ved en anden Leilighed at give en Oversigt af de nye. Sectio Gnatostoma Thorell. Fam. Calanidæ. Gen. 1. Cal amts Leach. • — Af de mange af mig fundne nærmest om denne Slægt sig grupperende Former, hvoraf jeg imidlertid endnu ikke har kunnet identificere nogen med tidligere beskrevne, synes kun et Par egenthg at kunne gaa ind under dette Slægtsbegreb, medens de fleste øvrige vel rigfcigst bør henføres under egne Slægter. Gen. Ichtyoplioyha Lilljeborg. — I. hamata L. En langs vor hele Kyst særdeles almindelig Calanide. Gen. 3. Centropages Krøyer. — C. typicus Kr. Krøyers Beskrivelse af denne af ham kun i et Par Exemplarer i Atlanterhavet udenfor Gap Finisterre fangede Form stem- Zoolodsk Reise i Sommeren 18G2. 243 'ö mer saa nøie med en af mig saavel iiid i Christianiaij or- den som paa Vestkysten af vort Land (ved Christiansund) fanden Calanide, at jeg, nagtet de vidt adskilte Findeste- der ikke kan betvivle deres Artsidentitet. Slægten staar særdeles nær Iclityopliorba, men skiller sig blandt andet ved det stærke tvekløftede Pandehorn og ved Beliggenhe- den af Øiet, der ialfald hos Hannen ligesom hos Pontierne rager særdeles stærkt frem mellem Roden af Iste Par Antenner. 2det Par Maxiller viser ogsaa ved sin usæd- vanhg kraftige Bygning og ved Endebørsternes enorme Længde temmelig megen Ulighed med samme hos hin Slægt. Gen. 4. Tcmora Baird. Foruden de nedenfor anførte 2 Arter, har jeg i Bunden af Christianiafj orden endnu fundet en 3die betydelig større ubeskreven Form, der nærmest synes at høre herhen. T. finmarcMca Baird. — Meget almindelig saavel ind i Fjordene som ud mod Havkysten. T. velox Lilljeborg har jeg især om Vaaren truffet i stor Mængde ind i Bunden af Christianiafjorden, som of- test ganske nær ind ved Stranden. Gen. 5. Bias Lilljeb. — D. longiremis. Skjøndt al- tid temmelig sparsomt synes den dog at forekomme langs vor hele Kyst. F am. Harpacticidæ. Gen. 6. HurpacUcus M. Edw. Af denne Slægt, i den Indskrænkning jeg har troet at burde tage den (herfra udelukket en hel Del Former, der gruppere sig om en ny meget nærstaaende Slægt) har jeg iagttaget 4 Arter, hvoraf de 2 allerede tidligere ere beskrevne, nemlig: 16* 244 G. O. Särs. H. chelifer Müller (nee Lilljeb.). Meget almindelig i Fjærepytter ud mod Havkysten (ved Christiansund og Be- jan); sjeldnere ind i Christiani afj orden. //. fulvus Fischer*) (H. chelifer Lilljeb.). I Bunden afChristianiafj orden har jeg aldrig nogensinde truffet den; derimod findes den langs Vestkysten af Yort Land i stor Mængde, men næsten udelukkende alene i de allerøverste Fjærepytter, hvortil kun sjelden Søen naar op ved*Flod- tid og hvor Våndet som Følge heraf er temmehg bedær- vet, af mørk Farve og ofte ved Solens Lidvirkning naar en meget anselig Varmegrad. Om denne Arts mærkelige Forekomst i et Ferskvand ved Christiansund er allerede ovenfor talt. Gen. 7. WesUvoodia Dana. — 2 Arter er af mig iagttaget af denne Slægt, hvoraf den ene maaske er W. noUlis Baird (Harpacticus)? Funden kun i nogle faa Exemplarer ved Christiansund og Bejan. Gen. 8. Metis V\i\\i\)])\. — M. ignea Ph. Et eneste Exemplar af denne Form, som jeg formoder er identisk med den af Phihppi iagttagne Copepode, fandtes ved Chri- stiansund (i Sundet m elle m Øerne). Gen. 9. Laoplionte Philippi. Denne Slægt synes at være særdeles artsrig. Jeg har ialt iagttaget ikke mindre end 8 sikkert skilte Arter, hvoraf kun de 2 ere tidHgere beskrevne. De ere alle udmærkede foruden ved Iste Fod- pars eiendommehge Bygning, derved at alle Kropssegmen- ter ved intermediære Indsnøringer ere særdeles skarpt af- satte fra hinanden. Hos nogle Arter gaar hvert af disse '-) Aliliandl. der Königl. Bayerischen Akademie der Wissenschaften, Bd. 8, Abth. 3. Zoologisk Reise i Sommeren 1802. 245 ud i eu eller flere skarpe Fortsatser eller Torne, o^^ hos en Art L. liystrix mihi er Dorsalsiden af Dyret forme- lig bedækket med skarpe bagiidrettede Torne. Den af Philippi anførte Slægtscharacter, at Hovedet ikke er sam- menvoxet med folgende Segment, beror paa en feilagtig Opfatning, der formodentlig liidrører fra den Omstændig- hed, at Iste Kropssegment ialmindelighed er kortere end hos de fleste nærstaaende Former. Arterne leve ialmin- delighed paa en større Dybde end de fleste øvrige Har- pacticider. L. cornuta Philippi (Harpacticus fortificationis Fischer). Kun et eneste Exemplar af denne ved den skarpe torn- formige Fortsats paa Iste Par Antenner udmærkede Form fandtes ved Christiansund paa ringe Dyb. L. Strømii Baird (Canthocamptus). Kun af mig fun- den ind i Bunden af Christianiafj orden. Gen. 10. Thishe Lilljeborg. — 3 sikkert skilte Arter ere af mig iagttagne af denne Slægt, hvoraf de 2 ere ube- skrevne og alene fundne ved Vestkysten af vort Land (Christiansund og Bejan). Den 3die Art er: T. furcata Baird (Canthocamptus). En af vore al- mindeligste Saltvandscopepoder, forekommende især ind i Christianiafj orden i ganske enorme Mængder. Gen. 11. Canthocamptus Westwood. Ogsaa denne Slægt synes at indeholde ikke saa faa marine Arter. Foruden en Del nærstaaende Former, der synes at burde fordeles paa et Par egne Slægter, har jeg iagttaget 6 — 7 Arter, der bestemt høre herben, alle betydelig mindre end den det ferske Vand tilhørende Canthocamptus minutus (Müller). Den eneste af disse der tidligere er beskreven er C. Strømii Lilljeb. (nee Baird). Bairds Art hører som 246 Gr. O. Särs. ovenfor antydet ikke herben men til Slægten Laophonte Philippi. Lilljeborgs Art, der altsaa maa faa et andet Navn, har jeg truffet, skjøndtikke synderhg talrigt i Fjære- pytter paa Vestkysten af Landet saavelsom ind i Christi- aniafj orden. Gen. 12. Trachidius Lilljeborg. T. bre vi cor nis L. Almindelig ind i Bunden af Christianiafj orden især ved lave af Søen ved Flodtid oversvømmede Strandet En anden af mig paa et temmelig betydeligt Dyb funden og ved sit usædvanlig store Øie udmærket Harpacticide synes nærmest at burde henføres til denne Slægt. Gen. 13. Setella Dana. — En liden særdeles lang- strakt Copepode med usædvanlig lange Halebørster, der maaske er at henføre til denne Slægt, er af mig iagttaget skjøndt sparsomt ved Vestkysten af vort Land. Fam. Peltididæ*). Gen. 14. Alteutha Baird. 2 Arter, der synes at høre herhen, er af mig iagttagne ved Vestkysten, hvoraf den ene, udmærket ved sin særdeles intensive rødbrune Farve, forekommer her i stor Mængde. Begge synes at være ubeskrevne og forskjellige fra Bairds A. depressa. Gen. 15. Feltidium Philippi. — P. purpureum Ph. Af denne særdeles smukke lille Copepode har jeg kun *) Skjøndt idethele i sin anatomiske Bygning nærmest svarende til Harpacticiderne, er det dog rimeligt, at de herhen hørende Former bør danne en egen Familie, da de vise flere characte- ristiske Eiendommeligheder, hvoraf især er iøinefaldende Krop- pens flade og nedtrykte Form samt Abdomens rudimentære Udseende. De synes alle kun at forekomme ud mod Havkysten ; ind i Christainiatj orden har jeg ikke truftet en eneste af dem. Zooloiïisk Reise i Sonnnereii ls(i2. 247 iagttaget nogle faa ExGmi)lor, der alle fandtes ved Chri- stiansiiiid. Gen. 16. Tliyont Philip])!. — En Art af denne Slægt, der imidlertid er forskjellig fra Philippis Art T. viridis har jeg truffet meget almindelig ved Christiansund og Be- jan krybende paa de store Tareblade (Laminarier). Endnu et Par lierhen hørende Former er af mig hie- ven iagttaget, men som jeg ikke har kunnet henføre til nogen tidligere bekjendt Slægt. Fam. C y cl op i dæ. Gen. 17. Cyclops Muller. — Af denne i det ferske Vand saa talrigt repræsenterende Slægt, har jeg kun truf- fet 2 marine Arter, hvoraf den største, der især er ud- mærket ved det betydelige Antal Led, hvori Iste Par An- tenner er delt (21), forekommer i stor Mængde ved Vest- kysten af vort Land (Christiansund), hvorimod den anden, med kun 6 Led i Iste Par Antenner, synes at være sær- deles sjelden (kun funden af mig i Bunden af Christiania- Ij orden). Hertil kommer endnu 3 af mig i Bunden af Christi- aniafjorden fundne Former, der i sit Udseende saa fuld- kommen hgne de almindelige Cyclopser, at jeg i lang Tid ansaa dem for hørende til disse, men som jeg ved nøiere Undersøgelse har fundet, desuagtet maa paa Grund Mund- delenes Bygning, der meget mere ligner samme hos Cala- niderne, generiskt adskilles fra de øvrige. Gen 18. Oit hona Baird. — Dana henfører denne Slægt til Calaniderne, hvilket er urigtigt, da den i sin anatomiske Bygning viser langt større Lighed med Sl. Cyclops og Kgesom denne har 2 laterale Æggesække. En 248 (t. o. Särs. Art af denne Slægt er meget almindelig ind i Bunden af Christianiafj orden. Sectio Poecilostoma Thorell. Gen 19. Lichomolgus Thorell. — Af denne Slægt, der falder sammen med den af min Fader opstillede Sl. Eolidicola, har jeg truffet en ubeskreven Art ikke saa sjelden fritsvømmende ved Christiansund (i Sundet mellem Øerne). Gen 20. Oncæa Philippi. — 0. v en us t a Ph. Denne lille mærkelige ved den fuldstændige Mangel af Øine ud- mærkede Copepode, har jeg ofte truffet i stor Mængde ind i Christianiafj orden sammen med andre pelagiske Dyr ialmindelighed i betydelig Afstand fra Land; ogsaa ved Vestkysten, skjøndt sjeldnere. Gen. 21. Corijcæus Dana. — C. germ annus Leu- ckart (?). Kun no gle faa Exemplar er af denne Form fandtes i Christianiafj orden, hvor ogsaa et eneste Exem- plar af en anden maaske generisk forskjellig Form (en Hun med kun en enkelt dorsal Æggesæk) erholdtes. Sectio Siphonostoma*) Thorell. Gen. 22. Ascomyzon Thorell. En Form, der nær- mest synes at høre herhen, fandtes kun i et Par Exem- plarer fritsvømmende ved Christiansund (i Sundet mellem Øerne). Gen 23. Dyspontius Thorell. D. striatus Th. Paa samme Localitet som foregaaende ikke saa sjelden. De ' *) Heri indbefatter jeg dog ikke de lavere parasitiske Copepoder Lærnæaderne, der vel rigtigst bør danne en egen Bække. Zoologisk Reise i Sommeren 1862. 249 fleste af mig indsaralede Exemplarer vare Hamier, som mærkeligt adskilte sig fra alle øvrige Siphonostomer der- ved, at Iste Par Antemier ligesom hos de typiske altid fritlevende Former (Cyclops etc.) vare prehensile forsynede mod Enden med et meget hevægeligt Charnierled. Af de faa Himexemplarer var et forsynet med 2 smaa næsten kiiglerunde og stærkt fra Abdomen udstaaende Æggesække. Endnii en anden til de cyclopsagtige Sephonostomer hørende Form har jeg truffet men kun i et eneste Exem- plar i Bunden af Christianiafj orden. Den kommer rime- ligvis til at danne Typen for en 3 die Slægt. Gen. 24. Monstrilla Dana? Et eneste Exemplar af en høist mærkværdig allerede strax ved sin betydeHge Størrelse og særdeles langstrakte næsten cylindriske Krops- form udmærket Copepode, der synes at komme nærmest denne af Dana opstillede Slægt fandtes i Bundefjorden sammen med andre pelagiske Dyr. Ved den fuldstændige Mangel af 2det Par Antenner og af alle Hjælperedskaber til Munden, der kun dannes af en simpel noget tubformigt fremstaaende Aabning, afviger denne Form saa væsentlig fra alle øvrige Copepoder, at den ikke kan finde sin Plads i nogen af de tidligere opstillede Hovedrækker af Cope- poderne, men maa sammen med den af Krøyer beskrevne Taumaleus typicus danne en egen anomal Række. Ostracoda. Gen. 1. Cypris Müller. Af denne hidtil alene som eiendommelig for det ferske Vand anseede Slægt, har jeg ved Ghristiansund fundet en ægte marin Form, der ialt synes at stemme med Ferskvandscypriserne. Den vil kunne kjendes ved følgende Diagnose: 250 G. O. Bars. Cypris scrrulata nov. sp. Testa valde compressa, pi- losa, colore fiisco-riibro saturatissimo, a latere visa elon- gata subclaviformis parte antica qvam postica multo alti- ore, margine superiore supra oculum angulum obtusimi formante, inferiore snbrecto vel antice leviter moclo sinu- ato, extremitate posteriore obtuse acuminata, anteriore rotunclata. Valvula dextra ad extremitatem i)osteriorem infra dentibus 8 parvis aliqvantum supra curvatis armata. Setæ antennarum T^^ et 2^^ paris longæ fasciculatæ. üng- vis terminalis pedum 1™^ paris longissimus et tenuissimus. Rami abdominales robustæ ungvibus 3 validis armati. Longit. vix 1"^"^- Sammen med den fandtes endnu en anden betydelig mindre Cypris, som jeg i Begyndeisen ansaa for en yngere Form af samme Art, men som dog maaske tør være et eget Species, da den viser temmelig betydelige Uligheder med den anden. Gen 2. Cy there Müller. Slægten synes at være sær- deles artsrig saavel i Laminariebeltet som nedenfor samme indtil et meget betydeligt Dyb. Jeg har kunnet identificere følgende Arter med alle- rede tidligere beskrevne: 1. C. viridis Müller (nee Lilljeb.). Synes at være den almindeligste af alle vore Cytherearter, især forekom- mende ind i Christianiafj orden i ganske enorme Mængder. 2. C. lutea Müller (reniformis Baird). Sjelden ind i Christianiafj orden, men meget almindelig ud mod Hav- kysten. 3. G. peUucida Baird. Denne ikke synderlig hyppigt forekommende Art stemmer, hvad Skallens Form angaar, temmelig godt med Bairds Art. Imidlertid er Artsnavnet pellucida, ialfald for det levende Dyr (Baird har kun iagt- Zooloî^nsk Reise i Sommeren 1802. 251 taget (le tomme Skaller fmidiie i Saiul) ikke meget adæ- qvat, da det er af en meget mørk hrnn Farve og kun lidet gjennemsigtigt. 4. C. nngKstata Baird. En smiik og temmelig stor Cyprisart med Skallen i levende Tilstand af gulbrun Farve besaaet med temmelig store og spredte snehvide Puncter (Tuberkler) har jeg fundet ikke saa sjelden i Christiania- Ç orden, men aldrig førend paa nogle Favnes Dyb. 5. C. variabilis Baird. Særdeles almindelig langs vor hele Kyst. Den normale Farve synes at være hvid med 3 uregelmæssige mørkt violette Pletter. Undertiden gaa disse sidstes Farve over i Brunrødt; sjeldnere er den hele Skal ensformig brunrød farvet. 6. C. ntgrescens Baird. Ligeledes temmelig almin- delig ved vor hele Kyst. 7. C. flavida Zencker (nee Müller) (C. viridis Lilljeb.). Denne Art, der maa faa en ny Artsbenævnelse, er ikke saa sjelden sammen med foregaaende. 8. C. nitida Lilljeborg. Meget almindelig saavel ind i Christianiafjorden som ud mod Havkysten. 9. C. gibhera Müller. Synes at være meget sjelden; kun et Par Exemplarer ere af mig iagttagne i Bunden af Christianiafjorden. 10. C. niimia Baird. Et eneste Exemplar af denne kjæmpemæssige Cytereart (hvis den forøvrigt kan hen- føres til denne Slægt*) fandtes i Christianiafjorden paa 20 — 30 Favnes Dvb. *) Det har forekommet mig paa det af mig iagttagne Exemplar, som om et af Fodparrene havde den for Slægterne Cypris og Candona eiendommelige Form og ligesom hos disse altid var bøiet opad indcnfor Skallen. 252 G. O. Särs. Zoolog. Reise i Sommeren 1862. Gen. 3. Cypridina M. Edw. 1. Cypridina glohosa Lilljeborg. Synes at være sjel- den ved vore Kyster; de faa af mig iagttagne Exemplarer ere alle tagne ind i Christianiafj orden paa 10 — 16 Favnes Dyb. Jeg forbeholder mig ved en anden Leiliglied at give en Oversigt over de ikke faa nye marine Former, jeg har iagttaget af denne Orden. VII. Geologiske og zoologiske lagttagelser^ aiistillede paa eu Reise i eu Deel af Trondhjems Stift i Soiuniereu 1862, af M. Sårs. I. Om Glacialformationen i Trondhjems Stift. Vor Glacialformation har hidtil kun været nøiere under- søgt i en Deel af det sydlige Norge, nemlig i Christianias Stift. Det maatte derfor være af stor Interesse at komme tilKundskab om, hvorvidt Forholdene i det nordenfjaldske Norge stemme overeens med det, der fra hine Undersø- gelser allerede er os bekjendt, eller om de, som man vel kunde formode, frembyde særegne Modificationer, navnlig med Hensyn til de i denne Formation indsluttede orga- niske Levninger, hvilke udgjøre den specielle Gjenstand for mine Studier. Jeg begyndte mine Undersøgelser i Romsdalen og var her saa heldig ligestrax at gjøre en af de interessanteste Opdagelser paa den hele Reise. 1. Næs og Sætnæs i Romsdalen. Ved Gaarden Næs, beliggende paa Østsiden af Rau- ma^s Udløb i Romsdalsfjorden, findes Mergelleer fra 254 M. Sårs. Stranden af indtil en Høide af 10 — 12' over Havet; det strækker sig ogsaa ned paa Bunden af Rauma for at komme frem igjen lige overfor paa Vestsiden af Elven ved Gaarden Sætnæs indtil en Høide af 2 — 6^ Paa begge Steder findes ved Stranden en stor Mængde af de ogsaa paa visse Steder i Christianiaegnen hyppigt i Mer- gelleret forekommende Boller af liaard Mergel, hvilke, for- medelst deres besynderlige, næsten som ved Konst afdreiede Former, ere vel bekjendte i Sverige under Navnene Mar- lekor, Näckebröd, Imatrastene. De vare her ved Elvens Indvirkning udskyllede af Leret; ved Sætnæs bemærkedes de ogsaa indleirede i Leret. Det Mærkværdigste var imidlertid, at mange af disse Boller indeholdt talrige or- ganiske Levninger, hvilke forhen ikke vides at være, i det mindste i Europa, fundne i dem; i det omgivende Leer bemærkedes intet Spor af saadanne, de syntes alle at have concentreret sig i Bollerne. Man har, som bekjendt, anseet disse Boller som Con- eretioner af rigere og haard Mergel. Lector Kjerulf har derimod nylig (i det af ham i Forening med mig udgivne Universitetsprogram for 1860 „lagttagelser over den post- pliocene eller glaciale Formation i en Deel af det sydlige Norge" p. 23) fremsat en alVigende Mening herom. „Jeg holder dem, siger han, ligetil for afdreiede Kalksteen- eller Mergel-Stykker fra de siluriske Lag. Jeg fandt ved Vormen*), hvor de ere meget hypj^ige, foruden de almin- delige helt igjennem ligesom halvt opløste og fiigtige Knol- ler, som gaae for „Mergelconcretioner," ogsaa afdreiede Knoller af aldeles samme paafaldende Former, men i det Indre bestaaende af endnu ganske frisk og kj endelig blaa *) Ogsaa ved Bredderne af Øieren har jeg for mange Aar siden fundet dem i Mængde. Geolog, og zoolog. Reise i Sommeren 1862. 255 si Iuris k Kalksteon, gråa blandet Kalksteen eller Mergel o. s. v. De dreiede Former maa være tilblevne ved Gnid- ning og under Omlivirvling i listiden. De lindes med Mergelleret og ere et Kjendetegn for Mergelleret, ikke fordi de ere „Concretioner," opstaaede ved Concentration af kalkrigere Dele i Mergelleret selv — en Procès, som vi, hvor vidt Begrebet Concretion end kan udspændes, her slet ikke kunne forstaae — men fordi de fulgte med Mer- gelleret fra den samme Kilde, hvorfra det selv kom, nem- lig fra de siluriske Kalk- og Mergel-Lag, hvorpaa Isen arbeidede, skurende, slidende, knusende, dreiende." Den Omstændighed, at det Indre af disse Knoller ligner den siluriske Kalksteen, er dog neppe tilstrækkelig til at erklære dem for bestaaende af saadan eller at de skulde stamme fra de siluriske Lag. Til en fuldstændig Beviisførelse herfor vilde høre, at man i dem fandt nogle af de for den siluriske Kalksteen characteristiske orga- niske Levninger, hvilket liidtil ikke er paaviist. Mine Tvivl om den Oprindelse, disse Dannelser efter Kjerulf skulle liave, bleve betydeligt bestyrkede ved den nøiere Undersøgelse af de romsdalske Boller, eller rettere, jeg er derved bleven overbeviist om, at Kjerulfs Antagelse derom ikke kan være rigtig. De omhandlede Boller have allehaande besynderlige, ofte næsten som ved Konst afdreiede Former: kugledan- nede, ovale, nyredannede, biscuitformige, eller mere lang- strakte og da snart lige snart mere eller mindre bugtede, undertiden skivedannede med uregelmæssige eller lappede Omrids ; men altid ere de dog mere eller mindre fladtrykte og deres Overflade, som er jævnt afrundet eller ligesom afdreiet og glat, viser hyppig en tydelig Skiktning, idet Lagene altid gaae pai-allelt med deres brede Fläder. De 256 M. Sårs. ere meget haarde, vanskelige at slaae itu, stærkt kalk- holdige, indvendig af sortgraa, blaagraa eller askegraa Farve, oftest med iblandede, talrige, overmaade smaa Glimmerskjæl, udvendig altid lysere eller guulgraa. De fandtes af en Størrelse fra Vs" indtil 5" Længde, og Bre- den er yderst forskjellig efter de forskjellige Former. Mange af dem indeholdt ingen synKge organiske Lev- ninger, men andre, og det ikke saa ganske faa (je^ har af disse hjemført over 100), vise saadanne, hvilke da ere af en Beskaffenhed, som er paafaldende forskjellig fra de sædvanligt i Glacialformationen forekommende, hvilke kun ere lidet forandrede eller oftest endog af et saa friskt Udseende, at de neppe kunne adskilles fra de nu levende» De i BoUerne indsluttede organiske Levninger ere derimod steenhaarde og aldeles gjennemtrængte af mineralske og navnlig kalkagtige Dele eller, som man almindehg siger, fuldstændigt forstenede, og have et Udseende som om de stammede fra meget ældre Formationer, saasom de secun- dære, hvis Bjergarter, som bekjendt, i Almindelighed ere haardere, mere steenagtige end de tertiære eller nyere, hvilke ere løsere og mere usammenhængende i deres Tuxtur. De hyppigste organiske Levninger i disse Boller vare Molluskskaller, navnlig de for vort Mergelleer saa cha- racteristiske Yoldia pygmæa (Nucula) Münster (Yoldia abyssicola Torell) og Nucula tenuis (Area) Montagu, var. = expansa Reeve, begge ikke sjeldent med forenede Skaller, oftest masseviis sammenhobede eller i stor Mængde pakkede paa hverandre i de cirkelrunde, ovale eller ellip- soidiske, sjeldnere i de mere langstrakte, nyre- eller bis- cuitformige Boller. Af og til fandtes Te Hin a proxima Brown, mest kun 1 Exemplar i hver Bolle. Geolog, og zoolog. Reise i Sommeren 1802. 257 I en langstrakt-elliptisk Bolle laae den indre kalkag- tige Stav af en Art Pennatula eller Virgularia, som jeg før har fundet i Mcrgelleret ved Øvre Foss ved Chri- stiania, strækkende sig nøiagtigt gjennem hele Længde- axen af Bollen. I en meget smal og langstrakt, ganske lidt bugtet Bolle fandtes et ormagtigt Dyr, ligeledes beliggende i Længdeaxen. Mærkværdigst var dog Forekomsten af en Chæto- pode eller med Børster forsynet Annelide i lang- strakt-elliptiske, lige Boller. Jeg fandt af dette Dyr 7 Exemplarer, altid kun et eneste i hver Bolle og behggende nøiagtigt i dennes Længdeaxe. Endelig fandtes et Stykke af Ry gr ad en af en Fisk, som indtog Længdeaxen af en langstrakt, lidt bøiet, men i den ene Ende afbrudt Bolle. Mergelleret udfylder forøvrigt Bunden af Rauma fra dens Munding ved Næs og Sætnæs og opad indtil Gaar- den Halse, V2 ^^^^ ovenfor eller sydligere. Ved Gaarden A ak, lidt nedenfor Halse og Vs ^"^ ^^^ Sætnæs, er ilig- nende Boller oftere fundet Fiske, og jeg fik sikker Under- i'^tning om, at det er herfra de Fiskelevninger (henhørende til Familien Gadoid ei, blandt hvilke en smukheel Mer- langus) stamme, som opbevares i vort Universitetsmuseum som fundne ved Veblungsnæs. Spørge vi nu om de omhandlede Mergelbollers Op- rindelse, da er det af de i dem ind sluttede organiske Lev- ninger, navnhg MoUuskerne, hvilke alle tilhøre Glacialfor- mationen og endnu forefindes levende ved vore Kyster, klart, at de ikke kunne stamme fra ældre Formationer, saasom den siluriske, men at de ere dannede i Mergelle- ret, hvori de ligge. — Det synes ogsaa som om disse Bollers betydelige Kalkholdighed staaer i Forbindelse med 17 258 M. Sårs. de i dem indsliittede Organismer, hvilke under Forraad- nelsen af deres bløde Dele have paa en Maade, som Che- mien vistnok for Tiden ikke synes at kunne forklare, be- virket, at de i det omgivende Leer opløste Kalkdele have samlet sig til en fast Masse omkring hine Organismer som Centra. Endelig synes i mange, jeg vil ingenlunde sige alle, Tilfælde BoUernes ydre Form at skyldes de indeni^ dem liggende Organismer. Dette er indlysende af den ovenfor anførte Forekomst af ikkun en eneste Annelide i hver Bolle og altid indtagende Længdeaxen af denne. Vi skulle senere faae høre flere, endnu mere overtydende Exempler herpaa. SlutteHg bemærkes, at i de Boller, som nu ikke ind- slutte nogen organiske Levninger, kunne dog saadanne oprindehg have været tilstede, men ved deres blødere, mere forgjængeHge Beskaffeuhed være sporløst forsvundne. 2. Vestnæs Præstegaard. Her findes i 30—40' Høide o. H. i en Myr et 1—2' mægtigt Lag af Leer, hvori talrige Skjæl. Under og til- deels over dette Lag ligger Leer uden Skjæl. Arterne hentyde paa, at Leret er af yngre Oprindelse eller saa- kaldet Muslingleer. Det Mærkeligste her var Forekom- sten afPecten islandicus Müller i ganske uhyre Mængde og betydelig Størrelse, saaledes som den forekommer i de glaciale Skjælbanker og i den nuværende Tid først læn- gere nordlig, ved Nordland og Finmarken. 3. Ranæskleven i Surendalen. Stærkt sandblandet Muslingleer, hvori talrige Skjæl, forekommer her i mindst 50' Høide o. H. ved Bredden af Geolog, og zoolog. Eeise i Sommeren 18G2. 259 Surna indtil 6—8' derover, omtrent V^ Miil ovenfor Elvens Üdmunding i Surendalsfjorden. Leret fylder ogsaa Elvens Bund. Jeg fandt her 16 Arter skaldækte Mollusker, 1 Crustacee (Balanus), 1 Annelide (Serpula) og 1 Foranii- nifer (Truncatulina). De alraindeligste Arter vare Cy- prina islandica (Venus) Linné, Mya truncata Linné og C ar di um échinât um Linné, alle tre hyppig in situ med forenede Skaller. Af Tritonium despectum (Murex) Linné, som i den nuværende Tid har sin Sydgrændse ved Christiansund, fandtes et 5" langt Exemplar, en Størrelse, som den nu først nordligere, nemlig først ved Trondhjems- fjorden, opnaaer. Endelig 1 Exemplar af Scrobicularia pip er ata (Mactra) Gmelin, som i den nuværende Tid ikke er funden levende nordligere end Florøen, Bergens Stift. 4. Christiansund. Paa Kirklandet, tæt ovenfor Byens Kirke i en Høide af 30—40' o. H., ligger i en Myr under et Par Fod Muld- jord et med Sand blandet Leerlag, hvori var gravet 2' dybt, og som indeholdt en Mængde Skjæl samt af og til Stykker af Nulliporer. Leret maa, uagtet det indslutter en paafaldende Mængde arctiske Molluskformer, dog an- sees for at være af yngre Oprindelse eller at henhøre til Muslin gieret; thi de for Mergelleret characteristiske Arter savnes. Jeg fandt her 43 Arter skaldækte Mollusker, 5 Poly- zoer, 10 Crustaceer (2 Balanider, 8 Cytherer), 3 AnneHder (Spirorbis), 2 Echinodermer og 7 Foraminiferer. Flere Molluskarter, alle af arctisk Oprindelse, forekom her, hvilke hidtil ikke ere antrufne i fossil Tilstand i de sydligere Dele af vört Land, nemlig: T r ich o trop i s b orea- lis Sowerby; Natica helicoides Johnston; Margarita 17* 160 M. Sårs. teiiuicostata Sårs, en ny Art, som endnu ikke er funden i levende Tilstand, men formodentlig kun ved dens ringe Størrelse liidtil undgaaet Opmærksomheden; Margarita cinerea Coiitliouy, en af mig ikke søndenfor Lofoten i levende Tilstand funden Art (Danielssen angiver derimod at have truffet den sjeldent ved Christiansund) ; Crenella decussata (Mytilus) Montagu; Cardium elegantulum Beck, som hidtil ikke er funden levende sydligere eiid ved Tromsø; Wald h ei mia septigera (Terebratula) Loven; endelig Rhynchonella psittacea (Anomia) Gmelin, en i levende Tilstand ikke sydligere end Tromsø forekom- mende Art. Tilstedeværelsen af nogle af de nævnte Arter ved denne Kyst, hvor de nu ere forsvundne, i den Tid, da Muslingleret blev afsat, hentyder paa, at Climatet da der har været koldere end nuomstunder. Denne Slutning be- styrkes end yderligere ved et Par andre Kjendsgjerninger. Den Form af Saxicava rugosa (Mytilus) Linné, som forekommer i Leret ved Christiansund i talrig Mængde, er tykskallet og af ligesaa betydelig Størrelse som den, der findes i vore glaciale Skjælbanker, ligesaa er den kortere Varietet (var. Uddevallensis Forbes) af My a trun- cata Linné almindelig, Pecten islandicus ogsaa hyp- pig og stor; endelig fandt jeg ogsaa her 1 Exemplar af Natica clausa Sowerby af 32°'°' Størrelse, altsaa lige- saa betydelig som i vore glaciale Skjælbanker eller som den nulevende først opnaaer i Havet ved Spitsbergen. 5. Ørlandet. Hele den henved 1 Miil lange ydre eller vestlige, fla- dere Deel af Ørlandets Præstegjeld er ophævet Havbund eller Havstrand. Overalt træffer man her, ligefra den nu- Geolog, og zoolog. Reise i Sommeren 1862. 261 værende Strand og continiierlig ligetil de høieste, 40 — 50' 0. H. beliggende Punkter af dette Sletteland, under den nogle Tommer indtil 1 Fod (sjeldent mere) tykke Muldjord, Sand med Rullestene og talrige Skjæl samt Nulliporer; derunder, at slutte fra et Sted ved Gaarden Vik (den største Høide paa Ørlandets Slette), hvor der var gravet dybere, leerblandet Sand ligeledes med Skjæl, og underst Leer uden Skjæl. — Paa en 10 — 12' o. H. beliggende Localitet, hvor der var gravet 6 — 8' ned til Veifyld, var Leiningen meget tydehg og dannede fuldkommen horizon- tale Lag. Under Muldjorden tindes først et Lag Sand med talløse smaa og enkelte større afrundede Rullestene, derunder et Lag Sand med færre Rullestene og talløse Littoriner, derunder igjen talrige Mytilus edulis, Modiola modiolus hyppig med endnu forenede Skaller, Purpura lapillus, Patella vulgata, Tapes pulla- strå undertiden med forenede Skaller, o. fl., sjeldnere Solen ensis stundom med forenede Skaller, P ho las crispata o. fl., endelig underst Nullipora polymorpha i stor Mængde. Disse vidtstrakte Skjælbanker ere saaledes af den allernyeste Oprindelse, hvad de- res Indhold, der bestaaer af lutter i Nærheden endnu le- vende Arter, fuldkomment bekræfter; de høieste Punkter af Ørlandets Slette, nu beliggende 40 — 50' o. H., vare den ældste Strand og denne er successive ved Landets lang- somme uniforme Stigning bléven flyttet alt længere og længere ned indtil dens nuværende Sted. Jeg fandt her 49 Arter skaldækte Mollusker (blandt h\dlke Mya arenaria Linné, Venus fasciata Donovan og Artemis exoleta (Venus) Linné hidtil ikke vare ftindne fossile i vort Land), 2 Polyzoer, 7 Crustacéer (2 Balanider, 1 Cypris, 4 Cytherer), 2 Annelider (Serpulider), 262 M. Sårs. 4 Echino dernier, og 14 Foraminiferer (de fleste ikke til- forn fundne fossile hos os). Skelettet af en Hval var nylig før min Ankomst hertil blevet fundet i en Myr ved Gaarden Østeraat om- trent Vi Miil fra Havet og i 20 — 30 Fods Høide derover. Jeg besøgte Stedet og fandt Skelettet, saavidt det kunde sees, mest omhyllet af sort Myrjord, og derfor ogsaa deel- viis i hensmuldrende Tilstand, og kun for en liden Deel nederst af sandblandet Leer; det laa saaledes ovenpaa Leret, som i denne Myr indeholdt talrige Littorina littorea, L. littoralis, Cardium edule o. fl. — Skelettet syntes, af de enkelte udgravne Ryghvirvler og Ribbeen at dømme, at have tilhørt et Dyr omtrent af Vaagehvalens Størrelse eller 20—30 Fods Længde. 6. Lademoen ved Trondhjem. Fra Fjordens Speil stiger Mergelleer, hvori her er anlagt et Teglværk, 12 — 16' op langs en liden Elv og er øverst bedækket af et Par Fod Muldjord. Høist interessant var det mig her at gjenfinde de fleste af de i Christianias Omegn forekommende og for vort Mergelleer saa characteristiske Arter, nemlig: Area glacialis Gray, Torell (A. raridentata, var. major Sårs), af og til, ofte med forenede Skaller; Leda per nul a (Area) Müller, især i de øvre Lag, ligeledes ofte med par- rede Skaller; Yoldia pygmæa (Nucula) Münster, var. tumida (Y. abyssicola Torell), meget hyppig og ofte med forenede Skaller; Dentalium abyssorum Sårs, hj'ppig (jeg fandt paa et Par Timers Tid 13 hele og 20 mere eller mindre brukne Exemplar er); endelig Siphonoden- t ali um vitre um Sårs, heller ikke sjelden (jeg fandt 4 hele og 16 brukne Exemplarer) og, hvad der er særdeles Geolog, og zoolog. Reise i Sommeren 18G2. 263 raærkværdigt, mere end dobbelt saa stor som den i Mer- gelleret i Christiaiiiiis Omegn forekommende eller den endnu ved Finmarkens Kyst levende Form. Skallen af det største her fundne hele Exemplar er SO'"'" lang og ved Basis 3V4""" bred; men af Dimensionerne af nogle brukne Exemplarer at dømme, hvilke have en Brede af 4V2 — 5"""' naaer den en Længde af 25 — ST'"""- Den nu ved Finmarken levende Form er kun 10 — IS™*" lang og 272°^"^ bred ved Basis, og den ved Christiania fossile er omtrent af samme Størrelse. — ■ Det tør maaskee heraf være tilladt at slutte, at, ihvorvel den i Glacialtiden ved vore Kyster raadende Fauna var, som af de nys anførte Exempler er indlysende, uniformt udbredt fra den sydlige Deel af Christianias Stift til Trondhjem eller omtrent gjennem 4 Bredegrader, har der dog ogsaa allerede da været nogen Forskjel mellem disse Punkter i Clima, hvil- ket ved Trondhjem maa have været saameget koldere, som vi finde, at den høinordiske Siphonodentalium her udviklede sig i sin høieste Vigeur, medens den længere sydlig aftog i Størrelse. I det underste Lag af Leermassen var den fra Mer- gelleret ved Moss mig b ekj endte Yoldia arctica (Nucula) Gray, Torell, ikke saa ganske sjelden, hyppig med endnu forenede Skaller og bevaret olivengrøn Epidermis, samt nogle Exemplarer af Yoldia intermedia Sårs, en nær- staaende mindre Art, som jeg først fandt levende ved Vadsø (Christ. Vid. Selsk. Forh. 1858 p. 57), senere fossil ved Øvre Foss ved Christiania (Keiseberetning 1860 p. 32). Af Thracia myopsis Beck (T. Couthouyi Stimpson), hidtil ikke kjendt som fossil, fandtes her en enkelt Skal. — 1 Exemplar af Natica grønlandica Beck, samt Frag- 264 JM. öars. menter af en Bucciniim og en Mangelia, der ikke lode sig bestemme. 7. Baklandet ved Trondhjem. Ved Baklandets Teglværk stiger Mergelleer fra Nidelvens Bred eller fra dens Bund, som ogsaa bestaaer af Leer, 30 — 40' op og er øverst bedækket af et 10 — 12' mægtigt Lag af Muslingleer. I Mergelleret fandtes de samme characteristiske Arter som ved Lademoen. Area glacialis var her me- get almindelig, oftest med forenede Skaller og bevaret brun kaaret Epidermis, og i Almindelighed større end ved Christiania (hvor den sædvanlig er 12 — 13°^°^ lang, enkelte Exemplarer fra Skiptvet 15"^), idet den naaer enLængde af 18°^°^' altsaa ikke langtfra Størrelsen af den ved Spits- bergen levende Form, som efter Torell bliver 22°""^ lang. — Leda pernula, ikke hyppig; Yoldia pygmæa, i stor Mængde og oftest med parrede Skaller ; Yoldia arctica, ikke sjelden og saavel i de øvre som nedre Leerlag, un- dertiden med forenede Skaller og bevaret Epidermis, samt et Exemplar af Yoldia intermedia med parrede Skaller. — Dentalium abyssorum var her sjeldnere, hvorimodSi- phonodentalium vitreum var meget hyppigere end ved Lademoen (jeg fandt 20 hele og 60 mere eller mindre brukne Exemplarer) og af den ovenfor angivne betydelige Størrelse. — Af€ryptodon flexuosum (Tellina) Mon- tagu, som ogsaa forekommer i Mergelleret ved Christiania, fandtes en enkelt Skal; Fragmenter af en Buccinum; 1 Exemplar af den hidtil ikke i Glacialformationen fundne Cylichna alba (Bulla) Brown. — Natica grønlandica endeHg, som i Mergelleret ved Christiania er meget sjel- Geolog, og zoolog. Heise i Sommeren 1862. 265 den, var her ret hyppig (jeg samlede 28 Exemplarer) og af betydeligere Størrelse. I det over Mergelleret liggende Muslin gle er fore- kom, foruden endeel andre Arter, den hos os hidtil kun i Skjælbanken ved Ommedalstrand fundne Pholas Candida Linné, der nu ikke længere synes at leve ved vore Kyster, in situ med forenede Skaller og den accessoriske Skal eller dorsale Plade endnu fastsiddende, samt S or ob i cu- laria piperata (Mactra) Gmelin, som hidtil ikke er fun- den levende længere nordlig end Flor øen i Bergens Stift, i Mængde og af den sædvanlige nordiske eller mere trigo- nale Form. Det bemærkes, at MergeUeret synes at strække sig langt opad eller sydhg for Trondhjem langs Nidelven, i det mindste fandt jeg endnu ovenfor Leerfossen af og til Yoldia pygmæa. 8. Ilsviken ved Trondhjem. Muslingleer, hvori er anlagt etTeglværk, strækker sig her ligefra Havstranden af indtil 30' derover og ind- slutter Skjæl i maadeligt Antal. Jeg fandt her 23 Arter skaldækte Mollusker, blandt hvilke Lucina borealis (Venus) Linné var den alminde- ligste og, ligesom den ligeledes talrige Venus striatula Donovan, næsten altid med forenede Skaller. — Flere hele Exemplarer af Balanus porcatus da Costa fandtes endnu fastsiddende paa en stor erratisk Blok. 9. Guldalen. Mergelleret er her udbredt langs Gula i hele den nedre eller nordlige Deel af Dalen og omtrent 1 Miilopad eller sydlig indtil lidt ovenfor Gaarden Leer, og stiger paa 266 M. Sårs. mange Steder høit op, f. Ex. ved Gaarden Kvaal til om- trent 150' 0. H. Det synes kun at indslutte yderst faa organiske Levninger (ved de 2 nævnte Gaarde fandt jeg af og til Yoldia pygmæa samt 1 Exemplar af en Buc- cin um, der staaer nær ved B. grønlandicum) ; derimod ere de hyppigt her forekommende Boller af forhærdet Mergel ofte rige paa saadanne. De findes især i Mængde langs Bredderne af Gula, hvis høie Vandstand under mit Besøg i Dalen dog forhindrede mig fra at'faae fät paa flere end et Par Stykker af dem (ved Gaarden Leer), hvilke imidlertid ikke indeholdt nogen organiske Levninger, men forresten i alle Henseender stemmede overeens med de ovenfor beskrevne romsdalske Boller. Ved Gaarden Kvaal fandt jeg dog en liden saadan, som indsluttede nogle Fragmenter af Mytilus ed u lis samt et he elt Exemplar af Balanus crenatus Bruguiere. Paa min Eeise gjennem Dalen fik jeg imidlertid at vide, at der paa Gaarden Melhuus, som ligger 50' o. H., var i en Leermæle ved Gula bleven fundet endeel saadanne Boller, der skulde indeholde forstenede Fiske, og ved Hr. Prokurator Worsøes ufortrødne Velvillie blev det hele Fund mig tilstillet. Det bestod af 10, deels hele deels allerede efter Længden kløvede Boller og nogle Brud- stykker af andre. Samtlige viste sig i enhver Henseende overeensstemmende med de romsdalske Boller og indeholdt følgende organiske Levninger: 1. Chætopode elle-r medBørster forsynetAn- n elide, 1 Exemplar af samme Art som den i Romsdalen fundne og behggende nøiagtig i Længdeaxen af en oval Bolle. 2. Chætopode af en anden større Art, hvis Krops- led ere forholdsviis længere end hos liiin, i 2 Brudstykker af en næsten cylindrisk Bolle, Geolog, og zoolog. Reise i Sommeren 1862. 267 3. Osmerus arcticus (Salme) O. Fabricius (Mallo- tus grønlandicus Cuvier), 7 Exeini)larer beliggende i hver sin Bolle, af hvilke de 5 vare fuldkommen hele. Alle disse Boller have en langstrakt og smal, sædvanlig tem- mehg lige, undertiden dog bøiet, noget fra begge Sider sammeutrykt Form med lidt bugtede ydre Omrids; deres Beskaffenhed er iøvrigt ganske overeensstemmende med de romsdalske. Fisken er fuldkommen heel, fra 4V2 indtil 5V4" lang, og ypperligt bevaret; Rygraden sortagtig, tem- melig stærkt ghndsende, steenhaard, de øvrige Been lys- brunhge, svagt glindsende og ligeledes steenhaarde, med Undtagelse af de tynde skjælagtige Been paa Hovedet, saasom Gjellelaaget, og Enderne af Finnernes Straaler, hvilke ere membranøse eg bøielige. Gjellelaaget er lys blaahggraat, glindsende, og besat med talrige, meget smaa, dog ikke tætstaaende, runde sorte Punkter (hvilke jeg ogsaa ånder hos Exemplarer fra Grønland i Universi- tetsmuseet). Antallet af Straaler i Finnerne kunde tælles og stemmer nøiagtigt overeens med Nilssons og Krøyers Beskrivelse af den levende Fisk (Gjellemembranens Straa- ler 8 — 9, Rygfinnen 13, Brystfinnen 18 — 19, Bugfinnen 8, Gatborfinnen 31, Halefinnen 18 — 19); et af Exemplarerne viste sig at være en Han ved den paafaldende Fremtræden af Gatborfinnen, som er anbragt paa en halvmaaneformig Udbøining af Bugen. Antallet af Ryghvirvler er 67 — 68, medens Krøyer kun angiver 65 og Nilsson Intet har derom. Disse Skeletter af Lodden, Osmerus arcticus, indsluttede i aldeles lignende MergelboUer, have fra Grønland allerede længe været kj endte i vore Samlinger under det grønland- ske Navn Angmarsetter, uden at der dog, saavidt mig bekjendt, vides Noget om de nærmere Omstændigheder ved deres Forekomst, og i Proceedings of the Boston Society 268 M. Sårs. of Nat Hist, for 1851 p. 29 og 51 berettes kortelig, „at Mr. Logan har erholdt et stort Antal af fossile Mallotus ^îllosus (som er den samme Fisk) fra de Laurentianske Deposita ved Bytown ved Ottowa i Canada i en Høide af 180' 0. H. ;" men i Europa vare de hidtil ubekjendte. Det er derfor af stor Interesse at erfare, at de ogsaa f>ørekomme i Norges Glacialformation og det, som det sy- liès, meget hyppigt og almindelig udbredte. I det Trond- hjemske Videnskabsselskabs Samling saae jeg saaledes 10 hele Exemplarer af denne Fisk liggende i et stort Stykke haard skivrigt Leer, ikke i Boller, fra Gaarden Kvaal i Guldalen; i vort Universitetsmuseum opbevares 1 Exem- plar i en Bolle fra Guldalen uden nærmere angivet Finde- sted, samt et andet, ligeledes indsluttet i en Bolle afForm som de ovenfor anførte, fra Gaarden Høgstad i Asker ved Christiania. Lodden, der som bekjendt er en arctisk Fisk, der har sit Hjem i Polattrakterne af den gamle og nye Ver- den, hvor den lever i uhyre Mængde, men kun sjeldent og enkeltviis findes søndenfor Finmarken (enkelte Individer ere som store Sjeldenheder fangne ved Søndmør, Bergen, ja endog i Christianiafj orden), synes saaledes i Glacialti- den at have været almindelig udbredt meget længere syd- lig end i den nuværende Tid. Hvad der nu især fortjener at lægges Mærke til ved de Boller, der indeholde hine Fiske, er, for det første, at der altid kun findes en eneste og heel Fisk i hver Bolle og at Fisken, ligesom de før anførte Annelider, indtager hele Bollens Længdeaxe; dernæst, at Bollens ydre Con- tourer, vel paa en noget raa, men dog meget tydelig Maade, ere modellerede efter Omridset af den indeni lig- gende Fisks Krop, saa at der endog viser sig kj endelige Geolog, og zoolog. Reise i Sommeren 1802. 2G9 Udbugtninger paa Bollens Overfladc for enhver af Dyreta fremragende Finner (især for Gatborfinnen). Det er her indlysende, at Bollens nuværende ydre Form skyldes til det indeni liggende Dyr. En bred, meget stærkt fladtrykt eller skivedannet Bolle med uregelmæssig rundagtig Omkreds indeholdt en- deel Ryghvirvler og andre Been af samme Fisk hist og her omsprodte. 4. Yoldia pygmæa forekom i et enkelt Exemplar i en fladtrykt elliptisk Bolle, som allerede længe havde været kløvet og udsat for Luftens eller Våndets Indflydelse og i hvis Midte saaes de forvittrede utydelige Spor af en Organisme, formodenthg en Annelide; et andet Exemplar af denne Musling fandtes sammen med en Fisk i en af de før omtalte 7 Boller. 5. Ophiura Sarsii Liitken, 1 Exemplar liggende indeni en temmelig stærkt fladtrykt, næsten skivedannet, dog paa begge Sider convex Bolle, som, skjøndt meget haard, dog syntes at være mindre kalkholdig end de øv- rige Boller og indvendig var af en lysere, fuldkommen askegraa Farve med iblandede talrige punktförmige Glim- merskjæl. Omkredsen af denne Bolle gik ud i 5 forlæn- gede, i samme Plan liggende Lappe, de 3 noget nær lige- store og conisk tilspidsede, den fjerde af samme Form, men meget liden, og den femte større end nogen af de øvrige og kølledannet. Paa Spidsen af hver af de 5 Lappe stak en Ambulacralhvirvel af en af det indenfor liggende Dyrs Arme frem, og disse Arme, hvilke deelviis bleve ud- præparerede og viste sig at have længere indadtil en Tyk- kelse af5V2 — 6™™, strakte sig gjennem Lappenes Axe indad imod Bollens Midte, hvor sandsynlig Opliiurens Skive lig- ger. Ambulacralhvirvlerne saavelsom de dem omgivende 270 M. Sårs. Armplader, efter hvis Form Arten med Sikkerlied kunde bestemmes, vare lie elt igjennem steenhaarde og forvand- lede til Kalkspath. — Efter Tykkelsen af Armene syntes denne Opliiura, som jeg tidligere har fundet i det bløde Mergelleer ved Øvre Foss ved Christiania, at have været ligesaa stor eller endog lidt større end de største af mig ved Finmarken fundne levende Individer af denne Art, hvis Skive har et Tværmaal af indtil 24'"™ og hvis ^ Arme ved deres Basis knapt ere 6^"^ tykke. Den fossile naaer altsaa fuldelig den Størrelse, som den ved Grønland le- vende Form har (efter Lütken iidgjør dennes Skivediame- ter 27"^°^). Det er ogsaa her, ligesom ved de anførte Fiske, klart, at Bollens femlappede ydre Form skyldes den indeni lig- gende femarmede Slangestjerne. 10. Ste en kjær. Ved Pladsen Tranevold under Gaarden Trana, Vs Miil ovenfor Steenkjær, findes Muslingleer, hvori tal- rige Skjæl, i steile Bakker paa begge Sider af en liden Bæk, der falder i Figga, i 40 — 50' Høide o. H. Det er den fra L. von Buchs Reise (1 B. p. 250) bekj endte Lo- calitet, som ved en slem Skrivefeil af ham angives at ligge 4 — 500' o. H. Man kan forresten forfølge Leret herfra lige ned til Fjorden ved Steenkjær, hvor der paa samme drives 2 Teglværker. Jeg fandt her 42 Arter skaldækte Mollusker, blandt hvilke en enkelt Skal af den hidtil ikke hos os fundne Thracia convexa Wood, 7 Polyzoer, 1 Crustacee (Bala- nus), 2 Annelider (Serpula, Spirorbis), 2 Echinodermer, og 2 Foraminiferer. Af nogle ved Teglværkerne fundne Exemplarer af Geolog, og zoolog. Reise i Sommeren 18G2. 271 Yoldia pygmæa og Dentalium abyssorum synes det som om de underste, ved Fjorden beliggende Lag, egentlig henhøre til Mergelleret. Ved Gaarden S mul em, V/^ Miil søndenfur Steen- kjær og omtrent 50' o. II. fandt jeg i en nys optagen, 3 — 4' dyb Grøft i sandblandet Leer talrige Exemplarer af Cyprina islandica, Venus striatula, enkelte Mya truncata, og store Skalstykker af Pecten maximus (Ostrea) Linné, hvilken sidste hidtil ilcke er funden levende nordligere end ved Christiansund. 11. Fornæs i Stods Præstegjeld. Paa flere Steder ved Østsiden af Fossemvandet fore- komme meget vidtstrakte og mægtige Skjælbanker, især paa Gaardene Strand og Fornæs, i en Høide af 60 — 80' 0. H. Efter de i dem indeholdte Arter henhøre de til de yngre eller postglaciale Skjælbanker. Skjællene ligge i Sand, som ogsaa for en stor Deel bestaaer af IMuslingbrokker (Skjælsand), faa Tommer under Muldj or- den indtil 4 — G' dybt (saa langt var der nemlig gravet til Veifyld) eller maaskee endnu dybere ned, og ere i uhyre Mæmgde sammenhobede paa hverandre. De fleste ere mere eller mindre brukne, dog findes ogsaa mange hele og Conchifererne ikke sjeldent med endnu forenede Skal- ler. Øverst ligger et horizontalt Lag af talløse Li t to ri- ner, derunder Mytilus edulis, Modiola modiolus, Solen en s is, undertiden med forenede Skaller, Mya truncata ligesaa, o. fl. I Banken ved Fornæs, som nøiagtigst blev undersøgt, fandt jeg 72 Arter skaldækte Mollusker, 4 Polyzoer, 10 Crustaceer (3 Balanider, 7 Cytherer), 3 Annelider (Ser- pulider), 4 Echinodermer og 5 Foraminiferer. 272 M. Sårs. Blandt disse Arter var Thracia myopsis Beck, først paa denne Reise funden i Mergelleret ved Trondhjem; Margarita costulata Møller, en hidtil ikke hos os fos- sil funden arctisk Art, i levende Tilstand kun kjendt fra Grønland (den af Forbes og Hanley i Brit. Mollusca Vol. 3 p. 167 beskrevne Form fra Skotland skal, efter Jeffreys, være fossil), men for nogle Aar siden af mig ogsaa funden levende i Øxfjord i Finmarken; Scissurella cri^spata Fleming, tilforn kun funden i Banken ved Ommedalsstrand ved Skien; Natica clausa Sowerby, 4 Exemplarer, det største af 17™°" Diameter eller omtrent som den ved Fin- marken levende Form, altsaa langtfra saa stor som i de glaciale Skjælb anker. Spor af lignende Skjælbanker, indeholdende de samme Arter, fandt jeg ogsaa, tildeels i Leer, ved Klingen,. Q v am og flere Steder ved Bredderne af Snaasenvandet i 60—70' Høide o. H. Geolog, og zoolog. Reise i Sommeren 1862. 273 II. Zoologiske Notitser fra Christiansund og Bej an*). 1. Mollusca. T rit on i um i s lan di cum (Fusus) Chemnitz. Der gives, som bekjendt, to Former, en større og en mindre, hvilke af nogle Malacologer (Middendorff, Forbes og Hanley) forenes som blotte Varieteter til een Art un- der ovenstaaende Navn, af Andre (Jonas, Mac Andrew) ansees for to særskilte Arter. Skallen af den større Form, Fusus islandicus Chemnitz, bliver ved Finmarken, hvor jeg først (i 1849, Reise i Lof. og Finm. p. 71) og senere Mac Andrew fandt den, indtil 4V4" lang, har stærkere eller mere ophøiede spirale Striber (cingulæ) paa dens ogsaa mere convexe Vendinger, og en næsten hge eller mindre bøiet Canal (cauda) end hos den mindre Form, Bu c ei - num gracile da Costa, som kun naaer en Længde af Ved Bejan fandt jeg paa 40—50 F. D. et iVs" eller BO™"" langt Exemplar af den ægte Tritonium islandicum, som her synes at have sin Sydgrændse. Tritonium propinqvum (Fusus) Alder. Af denne for Norges Fauna nye Art, fandt jeg paa 100 F. D. ved Østerraat (V^ Miil nordosthg for Bejan) et 45™™ langt og 25™™ bredt Exemplar, altsaa forholdsviis *) Christiansuiid ligger paa 63" 7' og Bejan paa 63'^ 40' N. B. 18 274 M. Sårs. kortere og bredere end Afbildningen Tab. 103 fig. 2 hos Forbes & Hanley Brit. Mollusca eller mere overeensstem- mende med den af Alder (1. c. Vol. 3 pag. 420) omtalte „Varietet med kortere Spira og mere tumid sidste Ven- ding." Med denne Varietet kommer den ogsaa overeens ved sin kortere, „til venstre Side stærkt dreiede" Canal. Denne Art er vel adskilt fra T. islandicum ved Skal- lens Apex, som ikke er mammilleformig, men „symmetrisk spiral og bestaaende af 2 eller 3 smaa compacte Vendin- ger," og ved dens lysbrunlige, næsten askegraa, ikke glin d- sende Epidermis, som er tæt foldet efter Længden og disse Folder besatte med noget distante, tynde Haar. Sandsynlig hører derfor Lovens T. islandicum, som har en lignende Epidermis, ogsaa herhen. Dyret af T, propinqvum, der efter Alders Afbildning (1. c. Tab. SS fig. 1) er eensfarvet guulhvidt, fandt jeg at være hvidt med Undtagelse af Aanderøret, som paa dets øvre eller convexe Flade har tætte graabrune Tværstriber. Tritonium despectum (Murex) Linné. Af denne ved Finmarken og Lofoten saa almindelige Art forekom af og til, ikke hyppigt, ved Bejan paa 20 — '■ 50 F. D. Exemplarer af indtil over 4^' Længde; ved Chri- stiansund, dens hidtil bekjendte Sydgrændse, er den meget mindre (1 — 2" lang). Dyret er hvidt marmoreret med lysegraat paa Hove- det, Tentaklerne, Halsen og Kygsiden af den brede Fod, hvorimod den sidstes Bugside er lys straaguul eller guul- hvid. Aanderøret er paa dets øvre eller convexe Flade besat med tætte sorte Tværstriber eller undertiden næsten eensfarvet graasort. Hovedet er bredt og noget fladt, med temmelig korte syldannede, i Enden butte Tentakler, hvis Basis er meget fortykket ved de med dem paa den Geolog, og zoolog. Eeise i Sommeren 1861. 275 udvendige Side forvoxiie Ommatophorcr, der række noget udover Teiitaklernes halve Læiigde og paa Enden bære det sorte Øie. — Paa Skallen sad hyppig fæstet Actinia di gi tåta Müller, ligesom dette saa alniindeligt er Tilfæl- det ved Kysten af Nordland og Finmarken. Tritonium Berniciense (Fusiis) King. Ved Christiansund fandtes et ganske ungt Exemplar, som ligner den af Forbes og Hanley Brit. Mollusca Tab. 105 fig. 2 af hildede unge; kun ere Epidermalhaarene, som sidde paa de smale spirale Costellæ, endnu længere. Jeg har tilforn fandet denne Art ved Lofoten. Tritonium fusiforme (Buccinum) Broderip. Jeg har allerede tidligere (Beretn. om en zool. Beise i Romsdals Amt 1859 p. 3) viist, at denne Art formedelst dens Operculum ungviforme maa fjernes fra Slægten Buc- cinum, hvortil Forbes og Hanley stille den, og henføres til Tritonium. Den er hyppigere ved Christiansund, paa 50 — 70 F. D., end paa de øvrige Localiteter ved vor Kyst, hvor den før er bleven fundet (Manger ved Bergen og Vadsø i Finmarken). Dyret, som hidtil var ubekjendt, er eensfarvet hvidt eller guulhvidt overalt med Undtagelse af Aanderøret, hvis øvre eller convexe Flade er mørkegraa med temmelig tætsiddende sorte Tværstriber, dets yderste Ende hvid. Hovedet smalt, med temmelig korte tilspid- sede Tentakler, Øinene omtrent ved de Totrediedele af deres Længde paa den ydre Side. Foden er bred, fortil afskaaren og paa hver Side udgaaende i et spids Hjørne; Laaget lysebrunt, pæredannet med fortil vendt smalere Ende. Mangelia carinata (Pleurotoma) Philiijpi. Et Exemplar med Dyr af denne sjeldne Form fandtes ved Østerraat paa 100 F. D. Den er tilforn af mig fun- is* 276 M. Sårs. den levende ved Manger ved Bergen og ved Christiansund paa 50 — 60 F. D.; af Philippi var den allerede tidligere fluiden fossil i Calabrien. Skallen, som liar nogen Lighed med M. nivalis (Pl euro t om a) Loven, saa at nogle Malacologer endog have anseet den kun som en Varietet af denne, er ganske glat og glindsende, uden Knuder eller Ribber, kun med overmaade fine og tætte Væxtstriber, og Vendingern e have langs ad deres Midte en smal, skarp, stærkt fremragende, glat Kjøl (hos M. nivalis er derimod denne Kjøl kun lidt fremragende, bred og tilrundet samt knudret af de Knuder eller Ribber, med hvilke den er be- sät). Dyret er overalt sneehvidt og forsynet med et ty ndt, lys hornfarvet, pæredannetLaag. Tentaklerne korte, med det sorte Øie paa Enden af den ved Ommatophorens For- voxning med deres ydre Side fortykkede nedre Halvdeel'af deres Længde. Hovedets forreste Rand er svagt frem- springende mellem Tentaklerne. Enden af Aanderøret rækker et kort Stykke ud over Canalen. Foden er over- alt omtrent af hge Brede (lidt større end Conchyliens halve Bredde), dens forreste Ende afskaaren, den hageste tilrundet, og omtrent saa lang som de 2 sidste eller største Vendinger af Skallen. Dyret af Mangelia nivalis er derimod meget forskjelhgt, da det, efter mine lagttagelser (Reise i 1859 ved Kysten af Romsdals Amt p. 3), synes ganske at mangle Øine; i det mindste var det mig ikke mueligt at bemærke disse Organer eller Spor af nogen Ommatophor ved Tentaklernes Rod. Denne Form vil derfor udentvivl komme til at danne en ny Slægt, Ty- phlomangelia Sårs. El y sia viridis (Aplysia) Montagu. Actæon minutus Sårs, Beskriv, og lagtt. af Dyr ved den Bergenske Kyst p. 74 Tab. 14 fig. 37, a — e. Geolog, og zoolog. Roiso i Sommeren 1862. 277 Af og til ved Christiansiind mellern Alger i Lamina- riabæltet. Den er hos os hidtil kun lunden ved Bergens- kysten og af Loven anføres den ved Finmarken, hvor den aldrig er förekommen mig. Anomia striata Brocchi, Loven. Er endnu ved Bejan og Østerraat ret hyppig paa 20 — 50 Fl D. Den er forhen ikke funden nordenfor Chri- stiansund. Pecten s ule a tus Müller (Ostrea arata Gmelin). Af denne, ligeledes ikke nordligere end Christiansund ]iidtil kjendte Art, erholdt jeg et Exemplar med Dyr ved Østerraat paa 60—80 F. D. Cardium norvegicum Spengler. Tilforn ikke funden nordligere end Christiansund, er denne Art ikke sjelden og endnu af betydelig Størrelse ved Bejan, saa at sikkert dens Nordgrændse inaa ligge endnu noget længere nordlig. Venus fasciata Donovan. Denne heller ikke nordenfor Christiansund kjendte Art forekommer dog endnu sjeldent ved Bejan og synes her at have sin Nordgrændse. Tell in a crassa Pennant. Denne kun paa faa Steder sydhgere ved vor Kyst forekommende, meget sjeldne Form, findes paafaldende talrig paa ringe Dyb, og dens Skaller ofte opkastede i Stranden ved Bejan, hvor allerede Koren tidligere har fundet den. Psammobia costulata Turton. En enkelt Skal af denne for Norges Fauna nye Art, fandtes paa 40 — 50 F. D. ved Christiansund. Neæra rostrata (My a) Spengler. Et Exemplar med Dyr af denne hidtil ikke nordenfor 278 M. Sårs. Christianslind fiindne Form, forekom endnii ved Østerraat paa 100 F. D. Thracia convexa Wood. Allerede for mange Aar siden har jeg fimdet denne Art paa 20 — 30 F. D. ved Herløvær, og Danielssen henfø- rer ogsaa til samme en af ham ved Molde fiinden Form med den Bemærkning, at Mac Andrew og Barrett have fiindet den ved Finmarken. Men den Form, som disse brittiske Forskere fandt her „hyppig, men af ringe Stør- relse" er aabenbart en anden Art, nemlig T. mj^opsis Beck (T. Couthoiiyi Stimpson), som er almindelig nok ved Finmarken, hvor jeg derimod aldrig har truffet den ægte T. convexa. Denne sidste, som er langt større og overalt synes at være sjelden, fandtes paa nærværende Reise ved Christiansund paa 50 — 60 F. D. i et parret Exemplar og 3 enkelte Skaller af 40—51°"" Længde. Argiope cistellula (Terebratula) Wood, Forbes & Hanley. Adskillige Exemplar er af denne lille, hidtil kun paa et enkelt Punkt af vor Kyst, Manger ved Bergen, af mig fundne Brachiopode forekom fæstede til en Serpula og en Retepora cellulosa fra 30 — 40 F. D. ved Christiansund. Cynthia glacialis Sårs. Ascidia conchilega Sårs. Reise i Lof. og Finm. p. 37. Glandula glacialis Sårs, Forhandl, i Christ. Vid. Selsk. 1858 p. 65. Corpus liberum (non affixum), subglobosum, arena et qvisqviliis dense obtectum, durum, albidum. Siphones in vertice corporis nudo plicatili siti, approximati, extensi super verticem longe prominentes, branchialis anali major. Involucrum tenue, attamen forte, coriaceum, extus filis arenæ adhærentibus numerosis ramosis obsitum; pallium Geolog, og zoolog. Reise i Sommeren 1862. 279 albidü-hyalinuin. Saccus ])rancliialis utrinqvc i»licis qvin- <[ve loiigitudinalibiis validis. Tentacula aperturam bran- ( liialem cingentia 16, (jvorum 8 majora cura miuoribus alternantia, omnia bipinnato-ramosa. Glandula generatio- nis elongata aut subovalis in utrorjvc latere corporis. Denne af mig 1. c. kortelig anmeldte, men hidtil ikke nøiere beskrevne nye Art, fandt jeg i Aaret 1849 først i Havøsund ved Nordkap meget almindelig paa 40 — 60 F. D. og paa nærværende Reise ved Østerraat sjeldent paa 100 F. D. Jfeg havde henført den til den af Stimpson (Proceedings of the Boston Society of Nat. Hist. 1852 p. 230) for nogle frie Ascidier opstillede Slægt Glandula; men den senere foretagne Anatomie af nærværende Art liar viist mig, at denne Slægt ikke kan bestaae, idet den ikke i noget væsentligt Punkt af sin Organisation afviger fra Savignys Slægt Cynthia. Kroppen er næsten kugledannet, dog lidt sammentrykt fra Siderne, 1 — IV2" i Gjennemsnit (et af de største Ex- emplarer var 32™™ høit, dets større Brede 30™™ og mindre Brede 22™™), fri, ikke fasthæftet til fremmede Gjenstande, fast og haard af et den overalt bedækkende tykt Lag af Sand, Conchyliefragmenter, Echinuspigge etc. med Undta- gelse af Toppen, som har et nøgent, af fremmede Mate- rier ubedækket, smalt, langstrakt Rum i Retning af Krop- pens større Diameter, i hvilket begge Siphoner hgge nær ved hinanden. Dette nøgne Rum kan ved Dyrets Contrac- tion sammenfoldes fra begge Sider ligesom en Split og derved aldeles tilsluttes. Af Siphonerne er den branchiale større og hæver sig i udstrakt Tilstand dobbelt saa høit over Dyrets Top som den anale; begges Aabninger ere da næsten kredsrunde eller svast fiirkantede, sammentrukne derimod fîrefoldede, og uden Pigmentpunkter (saakaldte Øiepunkter). Hylsteret (Skallen) er tyndt, men meget stærkt og læderagtigt, udveudig overalt, undtagen paa det nøgne Rum paa Toppen, besat med talrige, tynde, hyalinhvide, noget grenede Traade, hvilke ligesom Rodtrevler tjene til Befæstningen af de bedækkende fremmede Materier, ind- vendig glat og af graahvid Farve. Kappen er liyalinhvid og kun svagt fæstet til Hylsteret undtagen ved begge Aab- ninger, hvor dens Muskler ere stærkt udviklede. Gjelle- sækken er, hvad der er characteristisk for Slægten Cyn- thia, indvendig foldet, og Respirationsnættet ikke, saale- des som hos Slægten Ascidia (Phallusia Savigny) besat med Papiller. Der er nemlig paa hver Side 5 stærke, fremspringende, muskuløse (af tætte Længdemuskler gjen- nemdragne) Folder efter Sækkens hele Længde, af hvilke den nærmest ved Ryggen*) beliggende er meget kort, de øvrige efterhaanden længere jo nærmere Bugsiden. Gjel- lesækkens radeviis staaende Spalteaabninger (spiracula, stigmata) ere langstrakt-elliptiske i Retning af Kroppens Længdeaxe. Omkring dens Indgangsaabning findes en Rad af hvidagtig-hyaline Tentakler, 16 i Tallet, af hvilke de 8 større, der ere indtil 4°"°^ lange, sidde afvexlende med ligesaa mange kun halvt saa store eller endnu mindre. De ere sammensatte eller grenede, saaledes som de fore- komme hos Fleertallet af Arterne af Slægten Cynthia (see Savigny, Mémoires sur les animaux sans vertèbres Vol. 2 Tab. 6 — 8), hvorimod Ascidia (Phallusia) altid har simple udeelte Tentakler. Hos nærværende Art bestaae de af en fra begge Sider stærkt sammentrykt eller ligesom bladag- ■*) Jeg betragter som Kyg den Side, hvor det store Ganglion Hg- ger og Anal- eller Kloakaabningen befinder sig. Geolog, og zoolog. Reise i Sommeren 1862. 281 tig, liniedannet, ved Basis tykkere, imod Enden afmalnende, jævnt bøiet Stamme, som paa hver Side er besät med omtrent 8 Grene af samme Form som hiin, livilke staae afvexlende med samme paa den anden Side og imod Stammens Spids efterhaanden blive kortere. Grenene saa- velsom Stammen ere langs ad Midten af begge deres Side- llader besatte med en Rad Papiller eller Smaagrene, hvilke ere kort-cylindriske og ofte 2 eller 3 deelte med but til- rundede Ender. Da alle disse Smaagrene sidde langs ad Midten af Siderne, saa er der en fremragende longitudi- nal Hudkam saavel paa Over- som Undersiden af Stam- men og Grenene. Den hele Tentakel hgner saaledes et dobbeltfinnet Blad eller Gjellen af visse Doris-Arter. Tarmcanalen danner en stor S dannet Slynge paa venstre Side af Kroppen; Analaabningens Rand er crenu- leret eller besat med smaa rundagtig-coniske Lappe, af hvilke 6 taltes paa den til Kappen fæstede og 9 paa den frie Side af det noget sammentrykte Analrør. — Hos et enkelt Individ fandtes en stor, langstrakt eller oval, af talrige rundagtige Smaalappe sammensat, hvidagtig Gene- rationskjærtel alene paa venstre Side og beliggende i Tar- mens Slynge, hos alle de øvrige var der ogsaa en tilsva- rende og ligesaa stor paa høire Side. Ved Udgangsaab- ningen er der ingen Tentakler. I Gjellesækken af et Individ fra 100 F. D. ved Øster- raat fandtes mellem Tentaklerne 3 Exemplarer af Noto- delphys agilis T. Thorell og 1 Expl. af Lichomolgus al- bens T. Cynthia glacialis staaer vistnok meget nær ved Stimp- sons Glandula fibrosa, men synes dog at adskille sig fra den, især ved sine længere Siphoner („Rørene ud- m^ M. î^ars. strække sig kun til Overfiaden af Kuglen" hedder det om G. fibrosa). Hornera violacea Sårs, nov. spee. Polyzoarium parvum, dichotomo-ramosum, subflabel- latum, illi H. frondiculatæ affine, sed superficie undiqve glabra (sub microscopo delicatule punctata) nitente, dorso non striato aut sulcato, colore violaceo; cellulis longiori- bus; ovicellis concoloribus, axiliaribus, dorsalibus, subo- valibus, adpressis, parum convexis aut fere planis, * den- sissime punctatis. Polyzoariet er af ringe Størrelse, dog forholdsviis mere robust end hos H. frondiculata Lamouroux. Det største erholdte Exemplar er 12^"^ høit og af 18^™ Ud- strækning i Vide, Stammen 1 — 172"^^ tyk, Grenene ved Basis 1™™ tykke og efterhaanden afmalnende imod deres butte Ende. Stammen deler sig strax dichotomisk, og Grenene, hvilke ligeledes dele sig uregelmæssig dichoto- misk 6 — 7 Gange, sprede sig til modsatte Sider og danne saaledes et eneste, uregelmæssig bugtet Plan eller en Art Vifte. De cylindriske, rørdannede Celler ligne samme af H. frondiculata og staae ligeledes alle kun paa den ene Flade eller Frontsiden af Polyzoariet, men ere forholds- viis længere. Det, som imidlertid foruden Størrelsen (H. frondiculata opnaaer saaledes en Høide af ÖO™"') adskiller den nye Art, er især Farven, som er smukt fielet (H. frondiculata er altid hvid), samt at Polyzoariets Overflade overalt er glat (under Mikroskopet fiint punkteret eller granuleret) og glindsende, medens det hos H. frondiculata er stribet eller fiint furet efter Længden, hvilket især fal- der i Øinene ved Betragtningen af Polyzoariets Rygside eller den ikke med Celler besatte Flade. — Ovicellerne ere af samme kalkagtige Beskaffenhed som det øvrige Po- Geolog, og zoolog. Reise i Sommeren 1862. 283 lyzoariiim, sidde paa dettes Rygside i Axlerne af Grenene, og ere tæt tiltrykte til Polyzoariet, af oval Form, me- get lidet convexe eller temmelig affladede, med tæt og üint punkteret Overflade. Hos H. frondiculata ere de stærkt convexe eller uæsten kugleformige med storhullet, ligesom celluløs Overflade. — Jeg fik ved Østerraat 4 Ex- emplarer af denne Art paa 70 — 80 F. D. og 1 paa 100 F. Tidligere har jeg fundet den ved Christiansund, Flot- øen og Manger paa 70 — 100 F., paa den sidste Localitet ogsaa fastvoxen til Oculina proliféra fra 150 — 200 F. D. Crisia arctica Sårs, nov. spee. Polyzoarium niveum, dichotomo-ramosum; rami line- ares, geniculis albidis, raro cinereis, internodiis inferne arctioribus, ceteroqvin latitudme æqvali, sæpe longissimis. Cellulæ biseriatæ, in qvoqve internodio utrinqve 2 — 3, sæpe 8 — 12, raro 20 — 21, regulariter alternantes (nunqvam se- mialternantes aut suboppositæ), cylindricæ, subrectæ, con- tiguæ (parte superiore non distante), superficie punctis sparsis obsita, apertura circulari margine tenui, interdum nodnlo conico minimo ad angulum superum externum aperturæ. Ovicellæ in latere frontali polyzoarii sitæ, ax- illares, magnæ, pyriformes, punctis paulo majoribus den- sissimis obsitæ. Polyzoariet, hvis nederste Ende ved tynde krybende Rodtraade er fæstet til fremmede Legemer, er opret, indtil 3()inm jjøii^ oftest dog meget mindre, af kalkagtig Beskaf- fenhed og temmelig transparent sneehvid Farve. Det er mange (indtil 8 — 9) Gange dichotomisk deelt og danner en nedentil smal, oventil efterhaanden bredere Busk. Gre- nene, der ere noget sammentrykte forfra bagtil, ere lange, lige eller kun meget lidet bøiede, rettede opad og for det meste udåd; Leddene ere oftest ufarvede, paa de ældre 2a4 M. Sårs. Grene undertiden brungråa; Internodierne ere smalere ved deres Udspring, men iøvrigt i hele deres Løb jævnbrede, Vl' — Vs "^""5 og ofte meget lange, idet der i hvert Interno- dium kan være fra 2 — 3 til 8 — 12, ja endog, skjøndt sjel- dent, indtil 20 — 21 Celler paa hver Side. Cellerne, hvilke altid danne 2 regelmæssigt med hin- anden afvexlende (aldrig „subopposite eller semialternate") Rader, ere cylindriske eller rørdannede, lige eller næsten slet ikke bøiede, rettede opad og ganske hdt udåd,* for- voxne med hinanden i deres hele Længde (saa at følgelig deres øverste Deel med Aabningen ikke er udstaaende eller fri), og deres Overflade besat med adspredte, ikke i Rader stillede Punkter eller smaa runde, ofte Hdt (i Længde- retning af Cellen) ovale, ophøiede Granula, hvilke synes at være gjennemborede paa Toppen og altsaa egentlig Porer. Celleaabningen, som hgger paa Polyzoariets Frontside, hvor den dog kun rager lidet frem, er cirkelrund med meget smal eller kun Hdet fortykket Rand, ved hvis øvre ydre Hjørne undertiden hos de yngre Celler (især hos en Vari- etet med noget længere Celler fra Østerraat) bemærkes en meget liden stump-conisk Knude, som forsvinder hos de ældre. Rygsiden af Polyzoariet viser Striber efter Længden, hvilke ikke ere Andet end Contourerne af Cel- lerne, der her tydeligere end paa Frontsiden komme til- syne i deres hele Længde. — Ovicellerne ere sparsomt spredte paa Polyzoariets Frontside og sidde altid i Gre- nenes Axler. De ere store (omtrent dobbelt saa lange som Cellerne), opblæste, pæredannede, opadrettede, og af samme kalkagtige Beskaffenhed og Farve som det øvrige Polyzoarium; deres Overflade er meget tættere punkteret og disse Punkter ere noget større end paa Cellerne. Naar de derimod ere fyldte med Yngel, ere de ved dennes Farve, Geolog, og zoolog. Reise i Sommeren 1862. 285 som skinner igjennem, orangepule. I en saadan Vesikel, som i Slutningen af Juni undersøgtes, var der en Mængde frie gule Embryoner, af hvilke de mindre vare kuglerunde og transparente, de større mere opake eller halvgjennem- sigtige, lidt fladtrykte paa den ene Ende med en noget fremragende conisk Forhøining i Midten; et enkelt Em- bryon var langstrakt-oval, smalere i den ene end den an- den Ende. De viste en efter de ydre Contourer dannet stor indre Hule fyldt med kornet Indhold, og hele deres ydre Overflade var bedækket af meget tætsiddende lange Cilier, ved hvilke de bevægede sig raskt afsted og under denne Bevægelse hyppig dreiede sig om deres Axe. Hos ingen af dem kunde nogen Mundaabning bemærkes. Denne nye Art har megen Lighed med Crisia den- ti c ul a ta (Cellaria) Lamarck (hvortil jeg tidligere, Reise i Lof. og Finm. p. 26, har henført den), som dog, efter Johnston (Brit. Zooph. Tab, 50 fig. 5, 6), adskiller sig ved sine indad bøiede Grene, gagatsorte Led, Liternodiernes bredere Form og almindelig ringere Antal af Celler, og især derved, at Cellerne ere „semialternate" og Punkterne paa deres Overflade stillede i tætte Rader. Den synes ogsaa at staae nær ved Crisia cribraria Stimpson (Sy- nopsis of the marine Invertebrata of Grand Manan Tab. 1 fig. 8), hos hvilken dog Cellerne ofte skulle danne „2 eller 3 Længderader, i hvilke de sædvanhg ere modsatte,'' medens de hos vor Art aldrig danne flere end 2 Rader, i hvilke de altid staae regelmæssigt afvexlende med hin- anden. Den forekommer hyppig ved Finmarken (Vadsø, Øxfjord, Ramfjorden, Tromsø) og Lofoten (Reine), sjeldnere ved Østerraat og Christiansund, paa 30 — 100 F.D. og derover. 286 M. 8ars. Bicellaria unispinosa Sars, nov. spec. Polyzoarium albido-hyalinum, multiple dichotomo-divi- sum, fruticosum, ramis linearibus. Cellulæ biseriatæ, al- ternantes, contiguæ (parte superiore non distante), multo elongatæ, turbinatæ, apertura obliqve sursum antrorsumqve vergente, ovali, dimidiam ad tertiana longitudinis cellulæ partem æqvante, spina munita unica, longissima (longitu- dinem cellulæ bis- ter sup er ante), setacea, incurvata, mar- gin! s eu angulo sup er o extern o aperturæ insidente. *Ovi- cellæ subglobosæ, radiatim striolatæ, sessiles (haud pedi- cellatæ), margini superior! aperturæ cellularum affixæ. Avicularia capitata, maxime infläta, parti inferior! externo cellularum affixa. — Polypides hyalina tentaculis 16 — 18 ornata. Polyzoariet danner en omtrent 60™™ høi, mangfoldig forgrenet Busk af liyalinlivid Farve, og dets nedre Ende er ved meget tynde cylindriske Eodtraade fæstet til frem- mede Legemer. Det er dichotomisk deelt indtil 8 — 9 Gange i smale, liniedannede Grene af temmelig lige Brede, nemlig omtrent 72^'"'? ^S Stammen er heller ikke tykkere. Cellerne, hvilke danne 2 med hinanden afvexlende Eader, ere meget langstrakte, topdannede eller bredest oventil og efterhaanden afsmalnende nedadtil, forvoxne med Nabocellerne eller dem i den anden Kad i deres hele Længde, og i deres øvre Deel lidt sammentrykte forfra bagtil. Deres Aabning er oval (i Retning af Cellens Længde), skraat opad og fortil vendt, Yg — Vs ^^ Cellens Længde; den er dækket af en tynd Hud, hvori oventil nær ved den øvre Rand bemærkes det ligeledes hudagtige halvkredsdannede Laag, som tillukker Indgangen til Poly- piden. — Da Cellernes øverste eller bredere Deel ikke, saaledes som hos Bicellaria ciliata, er distant eller fri, Geolog, og zoolog. Keise i Sommeren 1862. 287 idet Aabningens indre Rand altid er forvoxen med Nabo- collens Væg, skulde vor nye Art egentlig henføres til Slæg- ten H al op hi la Gray, Busk; men denne adskiller sig fra Bicellaria, foruden ved dvw iiysnævnte Charactecr, alene derved, at Cellerne skulle være ,,ubevæbnede" (dens eneste Art, Ilalophila Johnstoniæ fra Australien, viser dog, efter Busks Afbildning, en yderst kort Pig ved Celleaabningens øvre ydre Hjørne), og begge disse Characterer synes- vir- kelig at være af altfor ringe Betydning til alene at kunne begründe en generisk Adskillelse. Det, som endnu, foruden den ovenanførte Afvigelse, adskiller vor nye Art fra Bicellaria ciliata (Sertularia) Linné, er, at Cellerne kun ere væbnede med en eneste Pig. Denne, som sidder ved det øvre ydre Hjørne af Aabningen, er meget lang (2 — 3 Gange længere end Cel- len, kun i sjeldne Tilfælde kortere), stærk, tykkere ved Basis, hvor den ved Articulation er indføiet paa en kort afstumpet Fremragning af Cellens Hjørne, og efterhaanden tyndere imod Spidsen, samt i dens hele Længde jævnt bueformig bøiet udåd opad og fortil. Der er heller ingen Pigge paa Cellernes Rygside. Bicellaria ciliata (Busk Catalogue of the Polyzoa of the Brit. Mus. p. 41 Tab. 34) har derimod „5 — 7 meget lange, indbøiede Randpigge paa den ydre Rand af Aabningen, 1 enkelt lang, tynd, sub- marginal Pig ved den nedre Deel af Aabningen, samt 1 eller 2 dorsale Pigge." Ovicellerne ere næsten kugledannede, ikke fuldt saa brede som Cellerne, sessile (ikke stilkede), hint radiært stribede, og^ fæstede med bred Basis ovenover Cellen paa den øvre Rand af dennes Aabning, saa at de rage frem paa Polyzoariets Frontside; de aabne sig ved Basis med en transversal, noget halvmaanedannet Aabning. Hos B. 288 M. Sårs. ciliata ere Ovicellerne derimod, efter Busk, „suBpeduncu- late og fæstede til den indre Eand af Aabningen. " Paa den dorsale Flade af mange (ikke alle) Celler bemærkedes omtrent ved Midten af deres Længde et lod- ret udstaaende, meget lidet, kort-cylindriskt Rør af samme Beskaffenhed som Cellen; dets Ende var aaben, Mundin- gen cirkelrund med noget udbredt Rand. Dette lille Rør, som jeg i Førstningen boldt for noget Fremmed, maa»dog, da det fandtes hos en Mængde Celler paa dette Sted (i et eneste Tilfælde bemærkedes ganske lignende Rør ogsaa paa den forreste Flade af en Celle, og det 1 paa den ene og 2 paa den anden Side) og altid af samme Stør- relse, vel ansees for tilhørende vort Dyr og maaskee sva- rende til de hos adskillige andre Polyzoer, f. Ex. Lepra- Ua, Qvadricellaria o. fl., forekommende rørdannede Porer, hvis egentlige Natur endnu er ubekjendt. Avicularierne ere fæstede til den ydre Side af Celler- nes nederste Deel, meget længere nede end hos B. ciliata efter Busks Afbildninger (1. c. fig. 3, 5). De ere kortstil- kede, fuglehoveddannede, Issen meget stærkt hvælvet (me- get mere end hos B. ciliata), og Rostrum uden saadanne Tænder, som Busks Figurer af B. ciliata vise. Polypiderne ere hyaline, med brunhg Tarmcanal, og forsynede med 16 — 18 Tentakler. Jeg fandt denne distincte nye Art ved Østerraat i talrig Mængde fæstet til smaa Stene og Skjæl paa 80 — 100 F. D. Andensteds er den hidtil ikke förekommen mig. Dens Forskjelligheder fra B. ciliata, den eneste hidtil be- kjendte europæiske Art af Slægten Bicellaria, ere allerede ovenfor angivne. Ved sine mere langstrakte Celler kom- mer den endnu mere overeens med B. gracilis Busk (1. c. Greolog. og zoolog. Reise i Sommeren 1862. 289 Tab. 32) fra Australien, men Cellerne hos denne ere væb- nede med flere Pigge, nemlig „3 marginale og 2 — 3 sub- marginale." Bugula fastigiata Alder. Ved Christiansund og Bej an fandtes flere indtil 3" høie Buske af denne smukke Form paa 40 — 60 F. D., og tidligere har jeg fundet den paa Vestfjorden i Lofoten (Cellularia plumosa, Sårs Reise i Lof. og Finm. p. 29). Den synes at være en nordlig Art, og maaskee er Sertu- laria fastigiata 0. Fabricius, som Alder antager, identisk med den. Alder (Catalogue of the Zoophytes of Northumberland and Durham. 1857 p. 50) har først gjort opmærksom paa denne Forms specifiske Forskjellighed fra B. plumosa (Cellularia) Pallas, med' hvilken den tilforn har været con- funderet. Cellerne ere, som Alder meget rigtigt bemær- ker, mere forlængede og cyliudriske end hos B. plumosa og have den ved det øvre ydre Hjørne staaende Pig meget længere (efter Alder ogsaa stærkere, „much stouter," hvilket mindre passer paa den norske Form), mere cylin- drisk og næsten altid med et Led ved dens Basis samt ofte med en liden conisk Tand ganske tæt udenfor Piggen ; endelig er Aviculariet meget større (ligesaa langt som Cellens Brede). Vesiklerne (Æggekapslerne), hvilke efter Alder skulle være „mindre og lavere," synes mig derimod overeenssteramende med samme af B. plumosa efter Busks Afbildning (1. c. Tab. 54). Polyzoariet er i levende Tilstand aldeles vandklart og farveløst, hgesaa Avicularierne og Polypiderne, hos hvilke jeg fandt 14 Tentakler, Daly ell derimod (Rare et remar- kable Animals of Scotland) 16 — 18, undtagen deres Tarm- canal, som er lys guulgraa eller grønligguul, samt et under 19 290 M. Sårs. og til Maven fæstet kugledannet, af en hyalin Hud omgivet Legeme, som hos de ældre Polypider næsten er sort (ved at comprimeres dog mørk viinrødt), hos de yngste, yderst paa Grenene siddende mindre og viinrødt. Dalyell omta- ler ogsaa, at han hos mange Polypider bemærkede „1 or 2 fine Vermillion ovular substances;" jeg fandt kun et eneste saadant Legeme og det hos alle Polypider paa det angivne Sted, Naar det levende Polyzoarium kastes i Spiritus, fore- gaaer en ganske mærkværdig Farveforandring, idet det lidt efter lidt antager en smuk, klar, gjennemsigtig car- mosin eller viinrød Farve, som udgaaer fra det før om- talte kugledannede Legeme i Polypiderne og derfra efter- haanden udbreder sig til alle de øvrige Dele af Polyzoa- riet og endelig ogsaa til den omgivende Spiritus, som endog flere Gange maa ombyttes førend Udbredelsen af dette Farvestof ophører. Ogsaa hos flere Exemplarer, der henstode saa længe i Søvand indtil Polypiderne begyndte at liendøe, viste det samme Phænomen sig, idet den viin- røde Farve fra det kugledannede Legeme begyndte at ud- brede sig omkring i Polyzoariet. Alder bemærker ogsaa, at dette ved at tørres antager en rødagtig eller Purpur- Farve. 2. Arthropoda. Pontophilus norvégiens Sårs. Et Exemplar af denne af mig i Christ. Vid. Selsk. Forhandl. 1861 p. 183 beskrevne Form, som hidtil ikke er funden nordligere end Christiansund, erholdtes i Bund- skraben fra 100 F. D. ved Østerraat. Æginella spinosa A. Boeck. Ikke sjelden mellem Sertulariner paa 30 — 40 F. D. Geolog, og zoolog. Reise i Sommeren 1862. 291 ved Bejiiii. Det levende Dyrs Farve er hvidagtig og stærkt maniiüreret eller plettet med rustbruunt, Øineiie miuierøde. 3. Vermes. P 0 1 y 11 0 ë a sperr! m a Sårs. Christ. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1860 p. 59. Af denne hidtil kun fra Bergensegnen (Manger og Herlø) kjendte Art, fandtes et Exemplar ved Østerraat paa 70—80 F. D. Polynoë nivea Sårs, nov. spee. Corpus oblongum, albidum, ^4 pollicare, posteriora versus angustius, segmentis 40. Lobus cephalicus antice in prominentias duas conico-acuminatas productus ; antennæ sub basi tentaculi affixæ, lobo cephalico duplo longioreSj tentaculum longitudine æqvantes; palpi validi, tentaculo parum longiores: hæ appendices omnes itemqve cirri ten- taculares et dorsales ciliati. — Elytra, paria 16, totum dorsum obtegentia, reniformia aut subovalia (primo pari subcirculari excepto), margine non ciliato, albido-hyalina, punctis numerosis niveis sparsis obtecta. Hæc puncta, sub microscopo visa, noduli apparent rotundati seu conici, posticum elytrorum marginem versus majores, duri, cry- stallini, reticulati, spinulis conico-acuminatis seu subulatis obsiti. Setæ superiores infra apicem rectum serrulatæ; inferiores multo longiores et tenuiores, infra apicem cur- vatum transverse seriatim spinulosæ. Cirrus ventralis parce ciliatus; papilla ventralis conica. Kroppen er IS"'"' lang, dens største Bredde, som fal- der ved det 7 — 8de Segment, 5""™ (med Fodknuderne, men uden at regne Børsterne), og efterhaanden imod den bå- geste Ende betydeHgt afsjnalnende. Den er af hvid Farve og sammensat af 40 Segmenter. Hoyedlappen er noget bredere end lang, og dens forreste Rand løber paa hver 19* 292 M. Sårs. Side ud i en conisk tilspidset Fremragning. Øinene ere af sædvanlig Beskaffenhed, det forreste Par længere fra hinanden staaende end det bågeste. Tentakelen er ikke meget kortere end Palperne og kun Y3 af disses Tykkelse; Antennerne ere insererede under Tentakelen og af lige Længde (og Tykkelse) med denne, hvilket blandt vore hidtil bekjendte norske Arter kun finder Sted hos Polynoë gelatinosa Sårs, eller omtrent dobbelt saa lange som Ho- vedlappen. Tentakeltraadene ere af Palpernes Længde og af Tykkelse omtrent som Tentakelen og Antennerne, Alle disse Vedhæng ere cilierede, Palperne meget tæt med overmaade fine og korte, de øvrige sparsomt (Tentakel- traadene dog tættere) med længere og grovere Cilier eller Smaatraade. Den fremstrakte Snabel, som indeslutter de 4 brungule Kjæver, er i den forreste Rand besat med Vg (9 øvre og 9 nedre) coniske Papiller. Fodknuderne og deres Børster ligne samme af P. scabra, P. nodosa 0. fl. Rygfinnen er afskaaren indenfra udåd og nedad samt meget mindre end Bugfinnen, som er afskaaren udenfra indad og nedad; i den første er der en tyndere og i den sidste en noget tykkere Naal, hvilke ende hver i sin tilspidsede Deel af de respective Finner. Rygtraaden som er temmelig tæt cilieret, rækker med sin Spids noget ud over Fodbørsterne og er paa de bågeste Segmenter endnu endeel længere. Bør- sterne i Rygfinnen ere mindre talrige, kortere og tykkere (især de øverst siddende) end i Bugfinnen; hine ere neden- for deres lige Spids fiint saugtaggede, disse ere nedenfor den lidt hageformig bøiede Spids besatte med smaa Pigge i Tværrader. Bugtraaden, som rækker lidet mere end halvt til Finnens Ende, er sparsomt cilieret; i betydelig Afstand indenfor den er der en meget liden conisk indre Bugtraad eller Papille. Geolog, og zoolog. Reise i Sommeren 1862. 293 Foruden ved Antennernes Længde udmærker nærvæ- rende Art sig især ved sine Rygskjæl. Disse ere 16 Par, hvilke sidde i den sædvanlige Orden paa Segmenterne 2, 4, 5, 7, 9, 21, 23, 26, 29, 32, 35, og dække den hele Ryg. De ere, med Undtagelse af det første Par, der ere uregelraæssigt kredsrunde og, ligesom de bågeste, mindre end de øvrige, nyredannede eller lidt ovale (i Tvær- retning) med simpel, ikke cilieret Rand, hvidagtig gjen- nemsigtige og besaaede paa deres øvre Flade med talrige, spredte sneehvide Punkter. Disse Punkter vise sig ved Betragtning under en Loupe at være runde eller coniske, haarde, rue eller med smaa Pigge besatte Knuder, hvilke indtage den hele Överilade af første Par Rygskjæl, men kun lidet mere end den bågeste Halvdeel af alle de øv- rige. De ere smaa nær ved Midten af Skjællenes Över- ilade, men blive imod den hageste Rand efterhaanden større, skjøndt der ogsaa findes enkelte smaa i Mellem- rummene af de større. Betragtede ved stærk Forstørrelse vise disse Knuder en mærkværdig Structur. De bestaae nemlig af et Næt af hvidagtig, krystalklar, haard Materie med rundagtige eller uregelmæssig polygonale Masker, og fra de Nættet sammensættende Bjelker, hvis Tykkelse er betydeligt ringere end Maskernes Diameter, hæve sig mere eller mindre talrige Pigge ai samme Materie i Veiret, hvilke ere conisk-tilspidsede eller syldannede, lige eller undertiden lidt bøiede. Disse Knuders Structur frembyder saaledes den mest skuffende Lighed med de bekj endte, i Echinodermernes Hud forekommende Kalknæt; men, da de ikke angribes af Syrer, maae de udentvivl bestaae af Chitin. Det er mig imidlertid ikke bekj endt, at Chitin nogensinde er iagttaget i den beskrevne Form. — Paa den forreste Deel af Rygskjællene seer man derimod tal- 294 M. Sårs. løse, jævnt spredte, enkeltstaaende Pigge, hvilke i Form, Beskaffenhed og Størrelse svare til dem, der besætte de omtalte Knuder, og hos endeel af dem, navnlig de længere fra Skjællets forreste Rand fjernede, bemærkede jeg ved deres Basis enkelte Udløbere, der forbandt sig med hver- andre til en Maske, hos andre 2 — 3 Masker o. s. v., kort: Begyndeisen til det fremvoxende Næt, der sammensætter Knuderne, altsaa ganske den samme Dannelsesmaade som hos Echinodermernes Kalknæt. Rygskjællenes Underflade viser tydehgt den mangfoldige Forgrening af det gjennem Stilken, ved hvilken de ere befæstede, indtrædende Blodkar. Jeg fandt denne mærkelige nye Art, som ved sine Rygskjæls Antal og Bevæbning er udmærket fra alle vore øvrige norske, ved Bejan paa 30 — 40 F. D. i et eneste Individ. At dette, nagtet dets ringe Størrelse, dog var fuldkommen udviklet, fremgaaer af den Omstændighed, at dets Krophule indeholdt talrige Æg med tydelig Kiimblære. Polynoë clavigera Sårs, nov. spee. Corpus oblongum, dorso fusco, ventre cinereo, poste- riora versus angustius, segmentis 39. Lobus cephalicus antice in prominentias duas conico-acuminatas apice paulo inflexas productus; antennæ lobo cephalico sesqvi longiö- res, palpi validi: hæ appendices itemqve cirri tentaculares et dorsales ciliati. — Elytra, paria 15, totum dorsum ob- tegentia, cinerea fusco marmorata macula rotundata media luteo-albida, reniformia aut subovalia, margine externo ciliato, prope marginem posticum tuberculis ornata duris, clavatis, asperis aut spinulis coronatis, pedicello molliori brevi aut elongato insidentibus. — Setæ superiores infra apicem rectum serrulatæ; inferiores multo longiores et tenuiores infra apicem bidentatnm transverse seriatim spi- Geolog, og zoolog. Reise i Sommeren 1862. 295 nulosæ. Cirrus ventralis parce ciliatus; papilla vontralis breviter cylindrica. Kroppen er 30"'"" lang, midtpaa S"''" bred (med Fod- knuderne, men uden at regne Børsterne), efterhaanden af- smalnende imod den bågeste Ende, og sammensat af 39 Segmenter. Hovedlappen er bredere end lang, og dens forreste Rand løbcr paa hver Side ud i en conisk tilspidset, i En- den lidt indadbøiet Fremragning. Tentakelen var hos det eneste iagttagne Exemplar indtrukken, saa at dens Form og Længde ikke kan angives; Antennerne ere omtrent 1 V2 Gang længere end Hovedlappen og lidt mere end halvt saa lange som Palperne, hvilke ere 5 — 6 Gange tykkere end hine ; Tentakeltraadene af Palpernes Længde eller lidt længere. Alle disse Yedhæng ere cilierede, Palperne med meget talrige og smaa, de øvrige med større og grovere Cilier eller Smaatraade. Fodknuderne og deres Børster ligne samme af P. scabra, P. nodosa 0. fl., idet Rygfinnen er meget mindre end Bugfinuen og væbnet med kortere og stærkere, £int saugtaggede Børster; men Bugfinnens Børster, hvilke ogsaa her ere betydeligt længere og tyndere end i hiin og be- satte med smaa Pigge i Tværrader, adskille sig fra samme hos de nævnte Arter ved deres 2tandede Ende, idet der nemlig umiddelbart indenfor eller nedenfor den lidt hage- formigt bøiede Endetand findes en anden, meget mindre og lige Tand. Rygtraaden, hvis Spids naaer udover Bør- sterne og som paa de bågeste Segmenter er ligesaa lang som paa de øvrige, er tæt besat med grove Cilier; Bug- traaden naaer omtrent halvt til Finnens Ende og er spar- somt cilieret, og indenfor den ved Fodknudens Basis er 'Z'ào ivi. oars. der en ganske kort-cylindrisk, temmelig tyk og i Enden but tilrundet indre Bugtraad eller Papille. Rygskjællene, til Antal 15 Par, ere fæstede i den sædvanlige Orden paa Segmenterne 2, 4, 5, 7, 9, 19, 21, 23, 26, 29, 32, og dække den hele Ryg. De ere, med Undtagelse af det første Par, der ligesom de bågeste ere uregelmæssigt kredsrunde, n3^reformige eller noget ovale og cilierede i den ydre Rand (Cilierne ere tynde Smaatraade med lidt tykkere, but tilrundet Ende). Deres Bevæbning ligner nbget samme hos P. scabra og P. no- dosa, men viser dog nogle Særegenheder. De have nem- lig kun nogle faa, haarde, horn gule, runde Knuder nær ved deres bågeste Rand, 8 — 10 paa de 2 forreste Par, færre paa de følgende (4 — 5, 3 — 4, indtil 2 eller kun 1 eneste), hvilke paa de forreste Par ere temmelig smaa, under Mikroskopet taggede eller knudrede, og sidde paa en kort, smalere og blødere, bøielig Stilk, altsaa egentlig kølledannede; paa de følgende blive enkelte af dém bety- deligt større og forlænge sig meget stærkt (indtil V5 — Ve afSkjællets mindre Diameter) : deres brede afska arne Top er hgesom et Hjortehorn besat med flere eller færre (3 — 6), temmehg store, conisk-tilspidsede, udstaaende Tagger, hvilke ere haarde og brun- eller horngule, medens den efterhaanden nedentil afsmalnende Stilk, hvis øvre Deel undertiden ogsaa er besat med mindre Tagger, er blødere, bøiehg, og af graahg gjennemsigtig Farve. løvrigt er Rygskjællenes hele øvre Flade, med Undtagelse af den forreste Trediedeel omtrent, overalt flint punkteret. Disse Punkter, der ere jævnt spredte eller staae i nogen Afstand fra hverandre, vise sig under Mikroskopet at være Tu- berkler eller Pigge af conisk-tilspidset Form, af hvilke de fleste ere omtrent af hge Størrelse, 4 — 5 Gange kortere Geolog, og zoolog. Reise i Sommeren 1862. 297 end (le først beskrevne kortstilkede Knuder. Imidlertid linder man, at endeel af dem henimod Skjællets bågeste Rand blive større, bredere, mindre tilspidsede og omsider but tilrundede i Toppen, paa hvilken hos enkelte af dem kunde skjelnes nogle meget smaa fremvoxende Tagger; kort, det kan neppe betvivles, at de jo omsider udvikles til hine kortstilkede eller kølledannede Knuder. Hos den nærstaaende P. nodosa ere de nær ved Ryg- skjællenes hageste Rand siddende rue Knuder halvkugle- dannede eller stundom lidt coniske, nden Stilk; hos den ligeledes meget lignende P. scabra ere Knuderne vel for- længede, ofte meget lange, men cylindriske, conisk-tilspid- sede eller i Enden butte og mere eller mindre kløvede eller besatte med Tagger, altid fastsiddende med bred Basis og heelt igjennem haarde og af mørkebrun Farve, aldrig stukede eller bøielige i deres nedre Deel. Kroppens Farve er paa Ryggen lys kastaniebrun, paa Bugen graahg, Rygskjæliene graalige marmorerede med kastaniebrunt samt med en rundagtig guulhvid Plet paa Midten, hvor den befæstende Stilk insererer sig paa deres underste Flade. Hovedlapiens forreste Halvdeel er rosen- rød, den hageste hvid; Antennerne brune med livid Ende- spids, Palperne guulagtige, Tentakel- og Rygtraadene brune ved Basis og læugere oppe overgaaende til graahvidt, med en guulbrun Ring nær ved Enden. Det eneste iagttagne Exemplar fandtes ved Christian- sund paa 30—40 F. D. Arten adskiller sig fra de meget lignende P. nodosa og P. scabra ved de kølledannede, paa en blød Stilk sid- dende Knuder paa Rygskjællene samt ved Bugfinnens Børster, der ende med 2 Tænder, i hvilken sidste Hen- 298 M. Sårs. seende den kommer overeens med P. gelatinosa, P. cirrata og P. scolopendrina. Panthalis Ørstedii Kinberg. Ved Christiansund fandtes ogsaa denne Gang (ved Fugløen paa 50 — 60 F. D.) nogle Exemplarer af denne sjeldne Annelide, blandt hvilke et ganske heelt; alle de før fundne manglede en større eller mindre Deel af Bag- kroppen. Dette fuldstændige Individ var et yngre eller omtrent halvvoxent, kun 55™°" langt, 5 — 6™°^ bredt, og bestaaende af 74 Segmenter, af hvilke det sidste bærer 2 tynde Analtraade afLængde omtrent som de 6 — 7 sidste Segmenter tilsammentagne. At slutte fra ufuldstændige Exemplarer af større Dimensioner naaer Dyret en Længde af over 100™™. Det lever i et i det bløde Leer eller Dynd nedsænket og af dette Materiale dannet Rør, som Danielssen først har bemærket og beskrevet som „endende foroven næsten kugleformigt, medens dets nederste Deel altid var afrevet." De talrige Eør, jeg optog i Bundskraben, vare sæk- eller rettere flaskeformige, indtil 4^' lange, V/^ — 2" tykke i den udvidede, rundagtige, tilsluttede Deel, som jeg antager for den nedre (den øvre efter Danielssen), og Vg — %" tykke i den øvre, smalere, cylindriske, i Enden aabne Deel, men iøvrigt uden bestemt ydre Begrændsning, i det mindste i dets nedre større Deel, hvis Overflade overalt er ujævn og filtret. Det hele Rør er, som sagt, sammensat af Dynd, som sammenholdes af talløse, af Dyret secernerede fine, bløde, slimagtige, men seige og stærke Traade, hvorved det faaer en næsten læderagtig, dog blød og bøielig Con- sistents. Dets Vægge ere i den nedre udvidede Deel over- ordentlig tykke, mindre tykke i den øvre smalere Deel; den indre Hule af Røret er derfor forholdsviis smal, ikke Geolop:. o^ zoolog. Reise i Sommeren 1802. 299 meget bredere end Dyrets Tykkelse, dens Överilade glat ofj; den ydre Aabning paa Rørets øverste Ende cirkelrund. Ogsaa de nærstaaende Slægter Acoetes ogPolyo- dontes, hvilke ikke synes at være meget forskjellige fra Panthalis, siges af Andouin og Edwards (Annales des Sciences naturelles 1832 Vol. 27 p. 435) og af Grube (Archiv für Naturgeschichte 1855 p. 83) at beboe et Rør, hvilket af de nævnte franske Forfattere beskrives hos Acoetes Pleei fra Martinique som meget langt (henved 3'), bredere i den forreste Ende, bøieligt og af læderagtig Beskaffenhed. Af den udførlige, af mig forfattede Beskrivelse over denne Annelide, skal jeg her kun udhæve nogle faa Punkter: Den forreste eller frie Rand af Snabelen var hos det ene af mine 4 Exemplarer, hvilke havde den fremstrakt, besat med ^Vi3 Papiller, saaledes som Kinberg angiver, hos de 3 øvrige derimod med ^Vi.v De 4 hornagtige Maxillers Skjærerand („tomium") er, efter Kinberg, besat med 5 — 8 Tænder, hvilket Antal han endog opfører i Slægtens Characteristik. Jeg fandt dette Antal meget föränderligt og hos større Individer 9 — 11. Saaledes f. Ex. hos et Exemplar 11 Tænder paa høire og 10 paa venstre Overkjæve, 9 paa høire og 11 paa venstre Underkjæve; hos et noget mindre Exemplar 7 — 8 og 6 — 8, hos et endnu mindre 5 — 6 og 6 — 6. Høire Overkjæve er almindehg ogsaa ganske lidt større og dens Spids Hdt længere end venstre; hvorimod den venstre Underkjæve er lidt større end den høire. Den krogformig bøiede, fremragende Spids (apex) af høire Overkjæve griber altid, naar Kjæverne tilsluttes, ind imellem Spidserne af begge Underkjæver, og Spidsen af venstre Underkjæve ind imel- lem Spidserne af begge Overkjæver. Begge Over- saavel- 300 M. Sårs. som Underkjæver ere fast forbundne med hinanden paa Midtlinien ved en tynd hornagtig Tværplade ved Basis af deres Spids. De symmetrisk paa begge Sider af Tarmen siddende Blindsække og de besynderlige, ligeledes symmetrisk paa begge Sider af Bugens Midtlinie i Krophulen beliggende guldglindsende, spiralförmig slyngede Traade eller Baand, har jeg kortelig beskrevet i Forhandl, ved de skand- Na- turforskeres Møde i Kjøbenhavn 1860 p. 625. Hos to af mine Exemplarer vare Tarmens Blindsække tildeels bedækkede eller omslyngede af et kjærtelagtigt strengformigt Organ. Det udspringer fra Bunden af Bug- hulen nær ved Bugens Midtlinie ved den ydre Side af den af det guldglindsende Baand dannede Spiral, løber først lige udåd og ind imellem Finnernes Muskler, derpaa opad imod Eygsiden, hvor det træffer paa Blindsækkens ydre Deel; her bøier det om og løber indad, læggende sig tæt til Blindsækkens bågeste Flade, som det følger, uden dog at være forvoxen med den, indtil dens Hals, paa hvis dorsale Flade det danner en Slynge eller Bugt for atter at bøie om og løbe udåd langs ved Blindsækkens forreste Flade og igjen stige nedad og derefter iudad imod Bugens Midtlinie, hvorfra det tog sitUdspring. Et saadantmang- foldigt slynget Organ forekommer saaledes ved hver Blind- sæk, altsaa to i hvert Segment med Undtagelse af de to forreste Par Blindsække (paa 18de og 19de Segment), hvor det fattes. Organet har, som sagt, en strengdamiet Form, er af opak brunfiolet Farve, og bestaaer af et en linieformig Axe omgivende fiinkornet Væv (overmaade smaa kugleformige, tæt sammen liggende Korn eller Celler), der omhylles af en tynd glatHud, som viser svage rundagtige Udbugtninger. Om eller hvor det aabner sig udadtil, kunde Geolog, og zoolog. Eeise i Sommeren 1862. 301 ikke iidfindes. Da det omhandlede Organ, som synes at henhøre til de af Williams (Philos. Ti-ansact. 1858) be- skrevne saakaldte „Segmentalorganer," kun fandtes hos nogle Individer og manglede hos andre, synes det at maatte antages for et Generationsorgan, som hos de 2 undersøgte Individer maaskee var et mandligt. Hos et tredie Exemplar bemærkedes nemlig Kroppens og Finner- nes Hule, omtrent fra det 25de Segment af, at være fyldt med talløse, ret store, kugledannede, orangerøde Æg, hvilke skinnede igjennem de halvgjennemsigtige ydre Be- dækninger. Disse Æg laae imidlertid ikke løse i Krop- hulen, men sad alle fast til mørk rødlig pigmenterede, slyngede Strenge, hvilke ikke ere Andet end netop de nys beskrevne Organer. Disse vare ved de talrige ligesom Bær fremragende Æg, hvormed de vare besatte, saa store, at de næsten ganske fyldte Kroppens og Finnernes Hule. De største Æg havde en Diameter af næsten 72"""% Böl- lern dem sad mindre og meget smaa; de viste en meget liden, lys, kuglerund Kiimblære. Til Sammenligning hermed undersøgte jeg et af de Individer af Polynoë cirrata (Aphrodita) 0. Fabricius, hvilke under deres Rygskjæl bære Æg, hvis Udvikling og første Larvetilstand jeg har beskrevet i Archiv für Natur- geschichte 1845 I. p. 11. Heller ikke her laae Æggene løse i Kroppens og Finnernes Hule, men forbundne til- sammen i Form af cyhndriske, bugtede Strenge, hvilke fra begge Sider af den ventrale Midtlinie strække sig ind i Finnerne og slynge sig om Tarmens Blindsække opad og indad imod Ryggens Midtlinie. Disse Strenge bestaae af en fiintraadet Axe besat rundtom med Æggekapsler, hvilke danne store rundagtige Fremragninger ligesom Bær, inde- holdende hver et kugledannet eller ovalt Æg med opak, 302 M. Sårs. bieg rosenrød, fiinkornet Blomme, en lysere, svagt omskre- ven Kiimblære, og en mørkere, skarpt contour er et, kugle- rund Kiimplet. Mellem disse og mere indsænkede i Axen fandtes mange Gange mindre, umodne Æg med gjennem- sigtigt klart Indhold eller uden Blomme, kun bestaaende af Kiimblære og Kiimplet. — Overeensstemmelsen mellem de omhandlede Organer hos Polynoë og Panthalis er saa- ledes indlysende. Euphrosyne cirrata Sårs. Christ. Vid. Selsk. Forhandl. 1861 p. 56. Af denne hidtil kun ved Bergen (Manger) fundne Art fandtes et Exemplar ved Christiansund paa 60 — 70 F. D. Ryg- eller Gjelletraadene ere besatte med temmelig store svingende Cilier, ligesaa det tykkere basale Led af Ten- takelen, dens tynde Endeled derimod uden Cilier. Nephthys cæca (Nereis) 0. Fabricius. Et 7'' langt Exemplar, bestaaende af 130 Segmenter, men hvis bågeste Deel fattedes, optoges under en stærk Ebbe ved Hjælp af Spaden af Sandet i Stranden ved Be- jan. Den er under samme Forholde tidhgere af mig fun- den ved Florøen, men hidtil ikke andetsteds ved vor Kyst. Chætopterus Sarsii, C. Boeck. Christ. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1860 p. 87. Et Individ, taget ved Christiansund paa 20—30 F. D., afveg paa en mærkværdig Maade ved Besiddelsen af 10 Par omtrent ligestore børstebærende Fodknuder paa For- kroppen foruden det større vingeformige bågeste, følgelig ialt 11 Par, medens Arten sædvanlig kun har 9 Par af hine eller ialt 10 Par; dernæst ved at de stærke butte brun- sorte Børster vare anbragte paa det tredie Par Fodknu- der istedetfor som sædvanligt paa det fjerde. Da ellers ingen andre Forskjelligheder kunde bemærkes, maa jeg Geolog, og zoolog. Reise i Sommeren 1862. 303 ansee hine Afvigelscr som monstrøse og ikke lientydende paa nogen speciiisk Différents. E lime ni a eras s a Ørsted. Archiv für Naturgeschichte 1844. I. p. Ill, Tab, 3 fig. 17—20. Conspectus Annulât, dan. p. 47. Char, emend. Corpus teres, elongato-fusiforme, 3Vl>" longum, medio y.^" latum, utrinqve æqvaliter angustius, segmentis 39 — 40 brevissimis, triannulis. Lobus cephali- cus parvus, antice truncatus, antennis duabus brevibus conicis ad angulos ornatus. Segmentum buccale nudum, cætera tuberculis munita distichis, mammilliformibus, setas numerosas tenuissimas capillares gerentibus; segmentum postremum nudum, tubulosum, ano terminali absqve cirris^ Branchiæ utrinqve ad latera dor si qvatuor, segmento ter- tio, qvarto, qvinto et sexto insidentes, dichotomo-ramosæ, anticæ minores, posteriores sensim majores. Color corpo- ris pallide griseus, branchiæ sangvineæ. Ørsted har 1. c. kortelig beskrevet denne Annelide; men han har overseet Hovedlappen med dens 2 Antenner og om Gjellerne angiver han urigtigt, at de tindes paa alle „de 6 første Segmenter." Kroppen, som af Ørsted angives til 2'' 2'" Længde og C' Brede (hans Afbildninger ere gjorte efter et stærkt contraheret Individ og fremstille Kroppen meget for tyk i Forhold til Længden), bliver indtilS'^" lang og Vs'' t)''^<^) er trind, næsten slet ikke affladet paa Bugsiden, langstrakt- teendannet, idet begge Ender efterhaanden temmelig lige- ligt afsmalnes, og sammensat af 39 — 40 Segmenter. Disse ere meget korte (omtrent 3 Gange bredere end lange) og hvert ved 2 Tværfurer deelt i 3 secundære Ringe, samt fiint stribede eller furede efter Længden, saa at den hele 304 M. Sårs. Hud, som iøvrigt er temmelig blød, faaer et nætformig furet Udseende ligesom hos Slægterne Scalibregma og Arenicola. Hovedlappen ligner samme af Scalibregma inflatum H. Rathke (Oligobranchus roseusSars); den er liden, om- trent lige lang som bred, dens forreste Rand afskaaren og begge Hjørner udgaaende i en kort conisk Antenne. Mundsegmentet er bredere end Hovedlappen, nøgent, og viser paa Bugsiden den runde foldede Mund uden Snabel. Andet Segment og alle de følgende, med Undtagelse af det nøgne Analsegment, ere paa hver Side forsynede med 2 børstebærende Fodknuder, hvilke ere conisk-tilrundede eller vortedannede, paa Enden afstudsede eller med et svagt Indsnit for det deraf udtrædende Børsteknippe. Den øvre Fodknude er ubetydeligt tykkere end den nedre ; Børsterne i begge ere meget talrige, haarformige, lange og overmaade tynde. — Analsegmentet er cylindriskt eller rørdannet, meget smalere og længere end de foregaaende, og bærer paa Enden det cirkelrunde foldede Gatbor, som er uden Analtraade. Gjellerne ere ligesom hos Scalibregma i Antal 4 Par og anbragte netop paa de samme Segmenter, nemlig det tredie, fjerde, femte og sjette, hvor de indtage Ryggens Sider tæt bag det øvre Børsteknippe. De ere smaa paa tredie Segment, men tiltage paa de følgende efterhaanden i Størrelse, saa at de paa sjette Segment ere 2 — 3 Gange større end paa tredie. Ørsted beskriver dem som „sam- mensatte af en større Stamme og talrige noget grenede Traade." Jeg finder ingen saadan lang og tyk opadsti- gende Stamme, som Ørsted afbilder (1. c. fig. 19); den er tværtimod yderst kort, idet den strax deler sig dichotomisk, og hver af de derved fremkomne Grene deler sig atter Geolog, og zoolog. Heise i Sommeren 18G2. 305 paa samme Maade, hos første Par kun 1 Gang, saa at der her kun er 7 — 8 Traade, hos de følgende flere Gange, saa at Gjellerne her faae Form af en tæt Busk besat med talrige traaddannede Grene. Kroppens Farve er lys graaj^uul med et svagt rødligt Anstrøg af de gjennem Huden skinnende Indvolde og Blod- kar; Analsegmentet er bieg rødligt, Gjellerne livligt guul- røde eller blodrøde, naar de ere fyldte med Blod, ellers biege eller hyalinhvide. Ørsted fandt denne Annelide ved Hveen i Øresund, jeg ved Manger paa 30 — 60 F. D. og ved Aasgaardstrand i Christianiafj orden paa 20 — 30 F., Danielsson ved Molde paa samme Dyb; paa nærværende Reise fandtes den en- delig ved Christiansund, for Tiden dens Nordgrændse, paa 50 — 60 F. D. Overalt forekommer den kun paa dyndet Grund og meget sjeldent. Holdt i et Kar sees den, lige- som Scalibregma, altid at støde med Hovedet imod Bun- den ligesom for at boere sig ned i Dyndet. Den staaer ogsaa ganske sikkert nærmest ved den nysnævnte Slægt og henhører med denne og Arenicola til Familien Tele- thusa Grube. Polycirrus trilobatus Sårs, nov. spee. Lobus cephalicus tripartitus, corpore ahqvantum la- tior: lobo medio antice porrecto, ovaH, margine simplice, lateralibus semicircularibus, sæpe flexuosis, margine in- crassato. Tentacula maxime numerosa, basi dorsali lol)i cephalici medii marginiqve externo loborum lateralium af- fixa, filiformia, sulco longitudinali infero exarata, anteri- ora majora, posteriora sensim minora. — Anterior corpo- ris pars crassior, e segmentis 11 composita, anticis bre- vissimis, posterioribus sensim longioribus (ultimis æqve longis ac latis), dorso biannuhs: primo (segmento buccali) 20 306 M. Sårs. nuclo, cæteris 10 tuberculis utrinqve mouostichis, elongatis, subcylindricis setas capillares gerentibus, dorso lœvi, ventre papillis minimis conicis dense obsito ; toris uncinigeris nul- lis. Scuta ventralia media, angusta, subtetragona, primum (segmenti buccalis) sulco longitudinali medio bipartitum. — Tori uncinigeri in parte corporis posteriore, i. e. in seg- mente 12"^^ incipientes, minimi, subconici; uncini pauci (usqve ad 8 visi), elongati, lineares, recti, apice minimo adunco utrinqve margine semilunato. — Color aurantiacus. Slægten Polycirrus Grube er opstillet i Archiv für Natur ge s clii elite 1855. I. p. 120 og af dens Grunder stillet tæt ved Sabellides i Familien Terebellacea (die Familien der Anneliden, ibid. 1850. I. p. 330). Upaatvivlelig hører den ogsaa til denne Familie, hvori jeg dog vilde stille den nærmere ved Slægten Terebella Linné; i det mindste lig- ner den ene af de 3 af mig fundne nye norske Arter af Polycirrus i sin hele Bygning saa meget en Terebella, at den ikke adskiller sig fra en saadan ved Andet end Mangelen af Gjeller. De af Quatrefages benævnte, men, saavidt mig be- kjendt, ikke senere beskrevne Slægter Ap hieb in a (M. Edwards's Rapport i Ann. d. Sc. nat. 1844. I. p. 18; efter en senere Bemærkning af M. Edwards, ibid. 1845 p. 160 skulde den kun være en ung Terebella) og Apneumea (som, efter Quatrefages egne Ord, p. 207, ligner overor- dentligt en Terebella, men mangler Gjeller og Blodkar, idet Blodet er udbredt i et System af Lacuner, er ufarvet og bevæges fremad ved svingende Oilier paa Krophulens Vægge bag Basis af hver Fod, ibid. 1850 p. 281) synes at henhøre til Polycirrus. løvrigt kj ender man af denne Slægt kun de 2 af Grube beskrevne Arter fra Middelha- vet, P. Medusa og P. aurantiacus, samt 2 af Schmarda Geolog, og zoolog. Reise i Sommeren 18G2. 307 kun ufuldstændigt beslvro^^lO, P. purpurciis fra Jamaica og P. cliilensis fra Chile (Neue wirbellose Thiere, 1 B., 2 H. p. 39). Kroppen er hos nærværende Art ormformig, næ-sten cylindrisk, sædvanhg noget opblæst (ligesom hos Slægten TerebeUa) foran Midten af Forkroppens Længde, bagtil efterhaanden smalere, Ryggen hvælvet, r)Ugen lidt affladet og undertiden visende en lav og smal Længdefure. Intet af de erholdte Exemplarer var ganske fuldstændigt, idet altid en større eller mindre Deel af Bagkroppen fattedes. Det største af dem havde en Længde af 20*^'", hvoraf Forkroppen udgjorde lO'"'"^ og var ikke fuldt 2""" bred; et andet var mere opblæst i den forreste Deel og her Hovedlappen er en stor Læbe, som er endeel bredere end Kroppen og tredeelt eller trelappet. Den midterste Lap rager langt frem foran Kroppen og er oval eller lidt længere end bred (ikke fuldt saa bred som Mundsegmen- tet), ovenpaa convex, nedenunder udhulet, med simpel (ikke fortykket) Rand. Begge Sidelappe, hvilke fortil paa den dorsale Side ere forvoxne med Midtla'ppens Basis og bagtil med Mundsegmentet, ere halvkredsformige og staae ud paa Siderne ligesom Ører; deres hele ydre Rand er fortykket og hyppig mere eller mindre foldet samt tæt besat med Tentakler, hvilke ogsaa ere fæstede til den bå- geste Deel af Midtlappens Rygflade. Den udlmlede ven- trale Flade af Midtlappen danner Indgangen til den i den forreste Deel af Mundsegmentet liggende store tragtdan- nede Mundaabning. Tentaklerne, hvilke ganske ligne samme af Slægten Terebella, idet de ligeledes ere convexe paa den dorsale, udhulede eller flade paa den ventrale Flade og med denne 20* 308 M. Sårs. kunne hæfte sig fast til fremmede Gjenstande, ere meget talrige og danne flere uregelmæssige Rader. De ere størst paa den dorsale Side af Midtlappen og den forreste Deel af Sidelappenes Rand; længere bagtil paa denne blive de efterhaanden mindre. Mundsegmentet, som ikke tydeligt er adskilt fra Ho- vedlappen, er betydeligt smalere end denne og nøgent; andet Segment ligeledes kort (omtrent 3 Gange bredere end langt), men ligesom de 9 følgende, hvilke efterhaan- den blive længere (indtil ligesaa lange som brede), forsy- net paa hver Side med en børstebærende Fodknude. De 11 første Segmenter, hvoraf 10 børstebærende, danne saa- ledes den forreste Afdeling af Kroppen, som vi ovenfor have benævnt Forkroppen. De ere ved Ringfurer vel ad- skilte og ved en finere saadan (som især er tydehg paa Ryggen, utydelig paa Bugen) over deres Midte deelte hvert i 2 secundære Ringe; deres Ryg er glat, men Bugen, med Undtagelse af dens af Bugskjoldene indtagne Midte, tæt besat med meget smaa coniske Papiller. Fodknuderne paa Forkroppen ere temmelig lange og smale, subcylindriske, ganske lidt forfra bagtil sammen- trykte, ud fra Kroppen staaende og noget krumt opad- bøiede; de 3 bågeste Par blive efterhaanden mindre, de øvrige ere alle omtrent lige lange (V5 — V4 ^^ Segmenter- nes Brede). Af deres Ende og ventrale Side komme en- deel meget fine, i Enden lidt bøiede Haarbørster frem. — Der er en Række Bugskjolde (ikke som hos P. aurantia- cus Gr. 2 Rækker) langs efter Bugens Midte, af hvilke det første (paa Mundsegmentet siddende) er trekantet, bredere end langt, og ved en Længdefure i Midten deelt i to Sidedele; det andet er lige langt som bredt og fiir- kantet ligesom de følgende, hvilke efterhaanden tiltage i Geolog, og zoloog. Heise i Sommeren 18G2. 309 La^ngde, indtil 2 — 3 Gange læiigerc end brede, og kun indtage omtrent V:, ^^ Bugens Brede. Hos det største af mine Exeraplarcr (fra Christian- sund) bemærkedes ganske tæt under de sidste 7 Par Fodknuder en liden rund, af en lys Ring omgiven Tuber- kel, som paa det næstsidste Par blev mindre og paa det sidste næsten umærkelig. Hos 2 noget mindre Exem- plarer (fra Slaatliolmen) vare disse Tuberkler, hvilke ikke synes at være Andet end Udmundinger af de inden i Krop- pen beliggende Segmentalorganer, synlige ved Basis af alle Forkroppens Fodknuder som lyse runde Punkter og alle omtrent af lige Størrelse, der var betydeligt ringere end hos hiint større Exemplar. Der er ingen Tværvulster (tori uneinigen) under Fodknuderne. Af Bagkroppen var paa de undersøgte Individer kun det forreste, af 7 — 8 Segmenter bestaaende Stykke bova- ret. Disse ere stærkt hvælvede paa Ryggen, omtrent lige lange som brede og, ligesom Forkroppens Segmenter, ved en paa Ryggen synlig Fure tversover Midten deelte i 2 Ringe. Istedetfor Fodknuder med Haarbørster have de nedentil paa hver Side eller nær ved Bugfladen en meget liden rundagtig eller conisk Fremragning (torus uncinige- rus), som kun indeholder faa, almindehg 8, lange, linie- dannede, stærke, lige, imod Enden afsmalnende Børster, hvis noget hageformigt bøiede Spids paa hver Side er forsynet med en halmaanedannet klar Rand. Dyrets Farve er overalt orange- eller æggeblomme- guul. Indeni flere af Forkroppens Segmenter bemærkedes paa hver Side nær ved Fodknuden et hniedannet, bøiet, blodrødt, saakaldet Segmentalorgan, som indeholdt Æg med Kiimblære og Kiimplet. Jeg fandt denne Art først i Aaret 1857 ved Slaathol- 310 M. Sårs. men i Lofoten paa 90 F. D., dyndet Grund, og nu ved Christiansund paa 50 F. — ■ Den synes at staae nærmest ved Polycirrus Medusa Grube (Arch. f. Nat. 1855. I. p. 120), men adskiller sig ved sin bestemt tredeelte Hoved- lap (hos P. Medusa synes i det mindste noget Lignende at finde Sted, idet nemlig Grube derom udtrykker sig saaledes: „lobus capitalis labium magnum semicirculatum, plicis magnis longitudinalibus 2 profunde sinuatus, qvasi trip årti tus"), ved Forkroppens børstebærende Fodknuders forlængede Form og deres Antal af kun 10 Par (P. Medusa skal have 11 — 14), saa at Tværvulsterne (tori uneinigen) først begynde paa det 12te Segment (hos P. Medusa paa det 16de), endehg ved de i disse sidste indsluttede Hage- børsters forlængede Form (hos P. Medusa synes de, efter Grubes Udtryk, „uncini breves, hamati, minimi, " at være af en ganske anden Form). Terebella artifex Sårs, nov. spee. Corpus gracile colore cinereo-luteo, antice non inflatum, segmentis mediis fere æqve longis ac latis. Lobus cephali- cus semicirculatus, segmente buccali angustior, supra con- vexus ibiqve postice tentacula alba plus 40 gerens, infra concavus. — Pars anterior corporis e segmentis 20 com- posita, anticis brevissimis (3 — 4 plo latioribus qvam longis), posterioribus sensim longioribns (ultimis fere æqve longis ac latis). Segmentum secundum et tertium sub branchia lobulo vertical! hmbatum. Scuta ventralia sangvinea, me- diam tertiam partem latitudinis ventris occupantia. Fas- ciculi setarum capillarium utrinqve 17, in segmente qvarto incipientes; setæ apice utrinqve arcte lirabato. Tori un- einigen in segmente qvinto incipientes, latera occupantes; uncini breves, hamati, seriem duplicem componentes (in utraqve plus 30). — Branchiæ sex, in segmente secundo. Geoloc:. oc* zoolog-. Heise i Sommeren 18G2. 311 'ï~> tertio et qvarto iiisidentes, parce ramosœ, dicliotomæ, stirpe nudo loiigiore, ramis spiraliter (cocldeæ instar) con- tortis, serie longitudinali filoruni (raïuuloruiu) (jvasi pecti- iiatis. Branchia anterior extensa latitiidineni corporis duplo Sliperans, bis ant ter dicliotomo-divisa, iiiterdum pluribus ramis alternantibus utrinqve obsita; media minor, semel aiit bis divisa; posterior minima (tertiam anterioris partem parum siiperans), modo semel divisa, ramis bre- vissimis, haud contortis. — Posterior corporis pars manca (segmenta 26 anteriora aderant), toris solummodo munita uncinigeris in pinnulas mutatis, ad marginem corporis in- feriorem insertas, minimas, obtuse conicas, seriem uncino- rum (plus 20) simplicem gereutes; uncini velut in anteriore corporis parte. Animal tubum inhabitat cylindricum, membranaceum, arena et qvisqviliis incrustatum, margine aperturæ superi- oris siibtubæformis appendicibus 2 — 4 ornato longis, seta- ceis, ramosis. Af denne nye Art optog jeg i Bundskraben ved Øster- raat 2 Exemplarer, det ene fra 70 — 80 F. det andet fra 100 F. D. Begge vare ufuklstændige, idet deres bågeste Deel var afbrudt; den erholdte Deel, som lykkelig viis hos begge bestod af Forkroppen og de første 20 — 26 Segmen- ter af Bagkroppen, er 40'^^™ i^^j^^ Qg ^ — ^Vo"""' bred gjen- nem hele Forkroppen, hvorimod den tilstedeværende Deel af Bagkroppen efterhaanden afsmalnes noget, skjøndt ikke betydeligt. Kroppen synes saaledes i det Hele at være temmeHg spæd, og den er ikke, som hos mange andre Arter af Slægten, opblæst i dens forreste Deel. Hovedlappen er en fortil fremragende, ovenpaa con- vex, halvkredsdannet Læbe, som er noget smalere end Kroppen. Paa dens bågeste dorsale Deel ere Tentaklerne 312 M. »ars. fæstede, hvilke, nogle og 40 i Tallet, danne flere Tværra- der og liave den for Slægten cliaracteristiske Form af lange Traade, der ere udhulede eller forsynede med en bred Længdefure paa den ventrale Flade. Nedenunder er Hovedlappen udhulet og danner Indgangen til Munden. Forkroppen er lidt nedtrykt, med hvælvet glat Eyg uden Segmentfurer, hvilke derimod kunne erkjendes paa Siderne og den flade eller med en lav og bred Længde- fure forsynede Bug, og sammensat af 20 Segmenter. De forreste af disse ere meget korte (næsten 4 Gange bre- dere end lange), længere bag blive de efterhaanden læn- gere, indtil de 3 — 4 sidste næsten ere lige lange som brede. Første Segment (Mundsegmentet) er lidt bredere end Hovedlappen og danner paa Bugen en meget liden, trans- versal, ikke fremragende Underlæbe. Andet Segment er betydehgt bredere end første, idet dets forreste Rand paa hver Side danner en fremragende skarp Kam eller verti- cal Lap, som strækker sig et Stykke ned paa Bugen. Ogsaa tredie Segment, der er lidt smalere end andet, har paa hver Side en Hgnende vertical Lap, men som her gaaer høiere op paa Ptyggen og mindre langt ned paa Bugsiden. Alle disse 3 Segmenter ere nøgne. Fjerde Segment, som er endnu Hdt smalere end tredie eller omtrent af lige Brede med alle de øvrige, er, Hge- som de 16 følgende Segmenter, forsynet paa hver Side med en liden vortedannet eller conisk, lidt forfra bagtil sammentrykt Fodknude, hvori et viftedannet udbredt Knippe af fine Haarbørster. Paa de forreste af disse Segmenter sidde Fodknuderne temmehg liøit oppe paa Ryggen, men vige længere bag efterhaanden mere ud paa Siderne. Haarbørsterne ere i hvert Knippe stillede i 2 Rader (i den ene 12 — 13 større, i den anden ligesaa mange kun halvt Geolog, og zoolog. Reise i Sommeren 1862. 313 saa store) og deres Endedcel er svagt spydformigt udvidct ved at have en meget smal klar Rand paa begge Sider. Paa femte Segment og alle de følgende findes tæt under liver Fodknnde en convex, bred Tværvulst (torus uncinigerus), som indtager Siderne af Kroppen indtil Bug- fladen og indeholder talrige Hagel)ørster, der danne 2 tæt sammen staaende alternerende Rader (jeg talte over 30 i hver Rad). Disse Ilagebørster ere korte, fuglehoveddan- nede, med 1 stor krogdannet Tand og over den endnu 3 meget mindre af samme Form. Bugpladerne ere paa de forreste Segmenter meget korte, paa de følgende efter- haanden længere, tilsidst længere end brede; de indtage omtrent den midterste Trediedeel af Bugfladen og naae altsaa langtfra hen til Tværvulsterne. Bagkroppen, hvoraf hos det ene Individ de første 20, hos det andet 26 Segmenter vare tilstede, er udentvivl meget lang, da de bågeste af disse Segmenter endnu kun vare lidet smalere eller kortere end de forreste, der hæ- sten ere ligesaa lange som brede. De ere alle (i contra- heret Tilstand) meget stærkt hvælvede paa Ryggen, for- dybede eller med en median Længdefure paa Bugen, og paa hver Side ved den ventrale Rand forsynede med en Tværvulst eller Pinnula, der er meget kort, stump-conisk, sammentrykt forfra bagtil, og indeholder en enkelt Rad af Hagebørster (jeg talte lidt over 20) af samme Form som paa Forkroppen. Gjellerne ere 3 Par spæde, cylindriske, ved Contrac- tion tværrynkede eller ringede, buskformig grenede, meget contractile Organer, der sidde til begge Sider af R^^ggen paa Forkroppens andet, tredie og fjerde Segment. Det forreste Par, som sidder paa andet Segment, er størst, i udstrakt Tilstand mere end dobbelt saa langt som Krop- 314 M. Sårs. pens Brede; det mellemste (paa tredie Segment) er endeel mindre, og det bågeste, der sidder paa fjerde Segment er endnii mindre (lidet mere end Va ^^ det forreste Pars Længde). Deres for Grene blottede Stamme er temmelig lang og oventil mere eller mindre dichotomisk deelt, og Grenene, som ved Contraction antage en i een eller flere Bugter dreiet, næsten skruedannet Form, ere langsad deres y dre Side besatte med en enkelt Rad af cylindriske, imod Enden, som er but tilrundet, efterhaanden noget afsmal- nende Traade, hvilke ved Grenenes Basis ere størst, men efterhaanden imod deres Spids blive mindre. Med Hensyn til deres Forgrening frembød Gjellerne hos de 2 under- søgte Individer følgende nærmere Forhold: De bågeste vare kun lidet udviklede og alene 1 Gang tvedeelte, begge Grene meget korte, ikke dreiede, og besatte, den ene med 1 — 2, den anden med 2 — 4 Traade. De mellemste vare hos det ene Individ ligeledes kun 1 Gang tvedeelte, begge Grene dreiede, den ene kort og besat med 3, deîi anden dobbelt saa stor og besat med 9 Traade, foruden 2 en- kelte saadanne paa den ene Side ved dens Basis ; hos det andet Indi^dd vare de først 1 Gang tvedeelte, begge Grene dreiede, den ene hdt mindre, udeelt og besat med 8 Traade, den anden større var, foruden at have 1 enkelt Traad paa hver Side ved dens Basis, atter tvedeelt (Gjellens an- den Dichotomie) og dens dreiede Smaagrene vare, den ene besat med 5, den anden med 9 Traade. De forre- ste Gjeller, de mest udviklede af alle, havde hos det ene Individ den ene af de ved den første Tvedeling fremkomne Hovedgrene kun 1 Gang deelt (Gjellens anden Dichotomie) i 2 omtrent ligestore, meget lange og stærkt dreiede Grene, den ene besat med 17 (foruden 1 enkeltstaaende ved Ba- sis), den anden med 15 Traade; den anden Hovedgren Geolog, og zoolog. Reise i Sommeren 1862. 315 var først ligesom hiin cleelt i 2 lignende länge og dreiede Grene, den ene ved Basis besat med 2 enkeltstaaende Traade paa hver Side og der efter atter tvedeelt (Gjellens tredie Dichotomie) i en kort Smaagren besat med kun faa Dg en lang med 16 Traade, den anden Gren udeelt og besat med 16 Traade. Hos det andet Individ var den ene af de ved den første Tvedeling fremkomne Hoved- trene ikke egentlig videre tvedeelt, men besat (foruden med et Par enkeltstaaende Traade paa hver Side) med 2 — 3 alterneretide Smaagrene paa hver Side, de nederste større, de øverste mindre, hvilke vare dreiede og besatte, bine med 13 — 8, disse med 7 — 3 Traade; den anden Ho- vedgren var ganske lidt mindre end den første og 1 Gang ^Gjellens anden Dichotomie) deelt i 2 Grene, den ene Lideelt og besat (foruden med 2 enkelte Traade) med 3 ireiede Smaagrene ligesom hos den første Hovedgren, den anden atter tvedeelt (Gjellens tredie Dichotomie) i 2 Smaa- grene, den ene kort og besat med faa Traade, den anden iængere og besat med 9 Traade. Farven er overalt lys graaguul, Forkroppens Bugpla- ier blodrøde, mest intensiv paa de 6 — 7 bågeste Segmen- ter, lysere paa de forreste, Tentaklerne hvide. Langs ad Midten af Forkroppens Ryg skinner et af det indeholdte Blod rødt, tykt, noget bugtet, bagfra fortil pulserende Blodkar gjennem Huden, hvilket i korte Mellemrum af Tid sender en Blodstrøm ind i Gjellerne. Disse blive der- ved fuldt udstrakte og blodrøde, men contrahere sig snart ierefter og jage Blodstrømmen ud igjen, hvorved de atter blive transparente, og saaledes fremdeles afvexlende. I Bg,gkroppens indre Hule bemærkedes talrige lysegule kugle- dannede Æg med en mørkere Kiimblære i Midten. Det Mærkværdigste ved denne Terebella er dens Kør. 316 M. Sårs. Dette Lar allerede i lang Tid været mig bekjendt fra Ber- genskysten og Christiansund, hvor jeg oftere fra større Dyb har erholdt Stykker deraf, men altid tomme eller Ilden Dyr. Ved Bejan var jeg, som allerede ovenfor be- rettet, endehg saa heldig at optage i Bimdskraben, for- uden flere tomme, to af disse Eør, i hvilke den beskrevne Terebella, hvis Tykkelse passede ret vel til Børenes indre Hule, var indsluttet; jeg kan derfor ikke betvivle, at jo dette besynderligt formede Bør er et Produkt af det om- handlede Dyr, som altsaa ogsaa maa forekomme paa de andre nys nævnte Localiteter. Desværre vare begge hine Bør ligesom de deri indsluttede Dyr ufuldstændige eller afbrudte, idet den bågeste Deel manglede. Formodentlig stikker Børet med dets nedre Deel langt ned i Dyndet eller Sandet, maaskee ogsaa mellem Stene, paa Søbunden, hvoraf det kommer, at Bundskraben, idet den farer over denne, kun afriver dets øvre Deel. — De største fundne Børstykker vare 70°^^ lange, i den afbrudte Ende 4°^°^ brede, i den hele Ende 272°^ brede, men dens Band ud- videt til en Brede af 4"^™. Børet har en cjdindrisk Form, som i den nedre Deel, der var afbrudt, er videre, oventil efterhaanden noget smalere, den øvre bevarede Ende med cirkelrund Aabning og videre eller noget trompetformig udbredt Band. Dets Væg dannes af en af Dyret secerneret temmelig tynd, men ret stærk og fast, dog bøielig, gelatinøs og hvidagtig- gjennemsigtig Membran, som indvendig er glat, men ud- vendig tæt bedækket med fast til den klæbende og i dens Substants indkittede Sandskorn og Skjælfragmenter. Men hvad der især udmærker dette Bør, er at Banden af dets øvre Aabning er besat med cylindriske eller traaddannede og grenede Vedhæng. Disse, der alle omtrent ere af lige Geolog, og zoolog. Reise i Sommeren 1862. 317 Størrelse, iiultil 30'"'" lange og ved Basis V2 — 1'"™ tykke, men imod Enden efterha anden tyndere indtil haarfine, ere solide, ikke hule, temmelig stive og faste, dog bøielige ligesom selve lløret, og dannede af meget fine Sandpar- tikler, hvilke ere indkittede i og omhylles af den samme gelatinøse, faste, bøielige og transparente Membran, som danner Rørets Væg. Antallet af disse Vedhæng er paa de forskjelHge Rør 2, 3 eller 4. Naar der kun er 2, staae disse symmetrisk ligeoverfor hinanden ; er der 3, Jivilket synes at være hyp- pigst Tilfældet, staaer det tredie, som sædvanlig er hdt tyndere end de 2 første, midt i Mellemrummet af disse paa den anden Side; er der endeHg 4, som er det sjeld- neste Tilfælde, staaer det fjerde, der ogsaa gjerne er noget spædere, ligeoverfor det tredie, altsaa alle 4 i lige Afstand fra hverandre. Deres Stamme er hos alle rettet lige opad eller parallelt med Rørets Længdeaxe og ikkun paa den ydre Side besat med 2 — 3 (almindeligst 3) Grene af samme Form og Størrelse som Stammen, hvilke ere rettede udadtil, den nederste dannende en ret, de øvrige en mere eller mindre spids Vinkel med Stammen, alle be- liggende i samme Plan, og enten udeelte (hvilket hyppig er Tilfældet med den øverste, sjeldent med den mellemste) eller dichotomisk deelte 1 eller 2 Gange (den mellemste sædvanlig 1, den nederste almindebg 2 Gange). Naar der er 3 eller 4 Vedhæng tilstede, er det ene eller de 2 ofte mindre udviklede, tyndere end de 2 øvrige, og undertiden kun besatte med 1 eller 2 udeelte Grene. En monstrøs Dannelse, Ugesom en abortiv Endedeel af et Rør, fand tes eengang paa et Rør, der havde 3 Vedhæng, idet Basis af det ene af disse, hvilket iøvrigt havde sine sædvanlige Grene, paa den ydre Side udgik i en tragtdannet Opsvul- 318 M. Sårs. ming, som i alle Henseender lignede Rørets Endedeel, kun af mindre Diameter, og hvis Rand var besat med 3 traad- dannede udeelte Vedhæng, ganske som de sædvanlige paa Rørets Ende siddende og stillede paa samme Maade som disse. 1 det ene af de 2 iagttagne Rørstykker med indsluttet levende Dyr vendte dette sin forreste Ende imod den ubeskadigede, med de grenede Vedhæng besatte Ende af Røret og udstrakte sine lange Tentakler overalt mellem disses Grene; hos det andet fandt det Modsatte Sted, men jeg anseer dog det første Tilfælde for at være det nor- male. Terebella artifex synes blandt de bekj endte Arter at have meest Lighed med T. nebulösa Montagu, med hvilken den stemmer overeens i Forkroppens Bygning (dog med Undtagelse af, at det her er tredie og fjerde Segment, som paa Siderne ere forsynede med en vertikal Lap, hos T. artifex derimod andet og tredie), men afviger ved at Kroppen fortil ikke er opblæst, ved dens forskjellige Farve, endelig ved de meget mindre forgrenede Gjeller, hvilke med Hensyn til deres dreiede Grene og Traadenes Stilling paa disse synes at have mere Lighed med samme af T. pectinata Grube, som dog i de fleste andre Henseender er meget afvigende. Chone rubrocincta Sårs. Christ. Vid. Selsk. Forhandl. 1861 p. 128. 2 Exemplarer af denne hidtil kun ved Bergenskysten (Florøen og Manger) iagttagne Art fandtes ved Christian- sund paa 60 — 70 F. D. Den er blandt Andet udmærket ved Besiddelsen af det af Krøyer først bemærkede „eien- dommelige sækagtige Redskab" paa Bugsiden af de sidste Segmenter. Dette indtager her de 10 — 13 sidste Segmen- Geolog, og zoolog. Reise i Sommeren 18G1. 319 ter af Kroppen og dannes af en tyncl, bred, skarp, lidt bugtet Iliidrand, som paa begge Sider rager ud over Kroppens Rand, men fortil bliver smalere og noget tragt- formig, i hvilken tragtformige Bund Krøyer antager at Gatboret aabner sig. Denne Antagelse beroer dog .paa en Vildfarelse. I Bunden af Tragten var intet Gatbor at see; tværtimod bemærkede jeg med største Tydelighed Tarmcanalen, synlig ved sin grøngraa Farve, at fortsætte sit Løb videre og lige til Kroppens bågeste Spids, hvor Gatboret først aabner sig. Den sækagtige Fordybning har følgelig ikke den Betydning, som Krøyer vil tillægge den; dens Form og Udseende synes at hentyde paa et Suge- apparat og den tør vel ogsaa fungere som saadant, hvor- om jeg dog ingen directe lagttagelse har at anføre. Dasychone Argus Sårs. Christ. Vid. Selsk. Forhandl. 1861 p. 125. Denne ved sine livlige og mangfoldigt varierende Far- ver udmærkede Form er hidtil kun funden ved Bergens- kysten (ikke nordligere end Manger) og i Christianiafjor- den. Flej-e Exemplarer bleve dog paa nærværende Reise tagne saavel ved Christiansund som Bejan, for Tiden dens Nordgrændse, paa 40 — 70 F. D. De sammensatte Øine, hvilke sidde parvus paa den y dre Side af Gjellerne i en saa forbausende Mængde (de kunne hos et voxent Dyr beløbe sig til 1200 — 1400) bleve undersøgte hos det le- vende Dyr. Cornea er hyalin og halvkugleformig fremra- gende over Gjellens Overflade; Lindserne eller Krystal- keglerne, af hvilke 5 — 6 sees ved Betragtning af Øiet fra Siden og sædvanhg 8 ved Compression, ere glasklare, ovale eller kort-cylindriske, støde med deres øvre Ende til Indsiden af Cornea og ere med deres nedre Deel indsæn- kede i et tykt sortbrunt Pigmentlag, 320 M. Sårs. Berøvet sit Rør bemærkedes Dyret at krybe opad Væggen af Glasset, hvori det var bleveu sat i Søvand, og omsider sætte sig fast her og formedelst en af Kroppen se cerner et glasklar Vædske at danne et fast til Glasset klæbende Sliimrør, hvori det bevægede sig frem og tu- bage. Ichthyobdella elegans Sårs, nov. spee. Corpus subteres, sulcis numerosis subtilibus transver- sis annulatum, medio crassum, postice parum angustius, antrorsum attenuatum, dorso papillis minutis subconicis, in seriebus 6 longitudinalibus magis minusve completis dispositis. Acetabulum anticum orbiculare, latitudinem corporis fere æqvans, postico consimile. Ocelli nulli? Co- lor corporis cinereo-albidus, translucens, fasciis transver- sis circiter 20 læte purpureis, æqvidistantibus, ventre in- terruptis, maculisqve niveis in intervallis earum. Kroppen er noget nær cyhndrisk eller dog kun svagt nedtrykt, 10—12"^™ lang, tykkest (knapt 1^^) ved Midten af dens Længde, og efterhaanden noget smalere imod den bågeste Ende, men betydeligt afsmalnende Qg ligesom dannende en Hals i dens forreste Trediedeel. Den viser talrige fine Tværfurer, hvorved den afdeles i en Mængde smale Ringe, hvilke dog ikke ere fremragende. Rygfladen er besat med endeel langt fra hverandre siddende smcna, rundagtige eller lidt coniske Papiller, 5 — 6 dannende en Tværrad paa hver Ring og alle tilsammen 6, dog ikke altid fuldstændige Rader langs efter Ryggen ; Bugfladen er der- imod glat. — Begge Hæfteskiver ere kredsrunde, heelran- dede, omtrent af hgestor Diameter, nemlig noget nær som Kroppens største Brede, den forreste tyndere, den bågeste tykkere og mere hvælvet. Øine kunde ikke bemærkes. Gatboret aabner sig paa en liden conisk Papille paa Ryg- Geoloi?. og zoolog. Eeise i Sommeren 1802. 321 gen ttTt foran dvn bågeste Hæfteskivo; en anden fremra- gende Papille, som synes at være et penisagtigt Vedliæng, bemærkes paa Midtlim'en af Bugen ved den forreste Femte- eller Sjettedeel af Dyrets La^)igde. Kroppens Farve er gi*aahvid og lidt transparent med omtrent 20, i temmelig lige Afstand fra hverandre staa- ende, purpur- eller ininierøde Tværbaand, hvilke ere sma- lere end deres Mellemrum og afbrudte paa Bngens Midte, samt nogle sneehvide Pletter i Mellemrnmmene af Baan- dene, endelig en lysere rødlig Ring ved Basis af hver Hæfteskive. ludvoldone i Kroppens midterste og bågeste Deel skinne blaasorte gjennem Huden. Jeg fandt 3 Exemplarer af denne Igle ved Østerraat paa en fra 70 — 80 F. D. i Bundskraben optagen Pigrokke, Raja radiata Donovan, paa hvis Hud de ved Hjælp af begge Hæfteskiver, der ere meget foranderlige i Form, snart fladt udbredte som en Skive snart convexe som en Skaal, krøb omkring omtrent paa Geometralarvernes Viis. Under denne Bevægelse strækker nemlig Dyret sig fremad i sin fulde Længde og fæster sig med den forreste Hæfte- skive, idet det slipper med den bågeste, hvilken det der- paa, idet den hele øvrige Krop bøies i en stærk Bue og drages fremad, nærmer tæt hen til den forreste og fæster lier, for derefter atter at slippe med den forreste og saa- ledes fremdeles at gjentage den samme Bevægelsesmaade, som skeer med temmehg Raskhed. Ofte seer man ogsaa Dyret fæstet med den bågeste Hæfteskive at reise Krop- pen lodret i Veiret og bevæge dennes forreste Deel hid og did ligesom famlende. Dog kan det ogsaa svømme, idet det ved bølgeformige Sidebevægelser af Kroppen slyn- ger sig raskt igjennem Våndet hgesom en Slange eller en Naide, endelig ogsaa flyde i Vandskorpen med opadvendt 21 322 M. Sårs. Bug ligesom mange Søsnekker, idet den bågeste Hæfte- skive udbredes paa Vandfladen og den øvrige Krop gjør slyngende Bevægelser og derved drives langsomt fremad. Nærværende Art synes at afvige fra alle de hos Die- sing (Systema Helminthum Vol. 1 p. 439 sqq.) opførte og ogsaa fra en anden ved vor Kyst paa Huden af forskjel- lige Torskearter, iaær Hysen (Gadus ægiefinus) temmelig almindeligt forekommende Art, hvis Krop er meget sma- lere, af guulbrun eller rødguul Farve, og som staaer nær ved den grønlandske I. versipellis Diesing (Hirudo piscium 0. Fabricius). 4. Echinodermata. Holothuria tremula Gunnerus. Ikke saa ganske sjelden ved Østerraat paa 70 — 100 F. D. og endnu her af et Spänds Længde, saa at maaskee dens Nordgrændse tør være noget Længere nordlig. Thyonidium Drummondii (Holothuria) Thompson. Et Exemplar af betydelig Størrelse, 160™™ langt, paa Midten 15™™ bredt, fandtes ved Christiansund paa 50 — 60 F. D. og offredes til Anatomien. Den hele Tarmcanal er bieg kjødfarvet. De 2 Lungetræer ere lange, smale, og begge ved Baand af og til fæstede til Kroppens Vægge, ikke, som ellers almindeligt, det ene frit eller fæstet til Tarmen. Kroppens 5 Længdemuskler ere maadelig stærke ; de 5 Svælgretractorer ere ret anseelige og med deres for- reste Ende fæstet til Svælgringens længere eller radiale Stykker, og fra disses forreste kløvede Ende udgaae de 5 temmelig spæde Svælgprotractorer. Der er 4 Pohske Blærer, de 3 omtrent ligestore, 5™™ lange, den fjerde neppe halvt saa stor. Svælget er mørkfiolet af de ind- sluttede og gjennemskinnende, tilbagetrukne Tentakler. Geolog, og zoolog. Reise i Sommeren 1862. 323 Genitalrørene ere talrige, traaddanncde, lidt grenede, alle fæstede til eet Sted i et Interradialrum (inellem 2 af Kroppens Længdemuskler) et Stykke bag Svælget, hvorfra den eneste Udføringsgang løber fortil for at aabne sig paa Tentakelskiven. Thy one r ap h anus v. Diiben & Koren. Flere Exemplarer af denne sjeldne Form fandtes saa- vel ved Christiansund, dens hidtil bekjendte Nordgrændse, som ved Østerraat paa 50 — 100 F. D. Paa Halsen eller don forreste Trediedeel omtrent af Dyret danne Sugefødderne 5 regelmæssige Dobbeltrader (hvori de staae alternerende) og der tindes ingen i Inter- ambulacralrummene, paa hele den øvrige Krop ere de ogsaa spredte overalt i disse sidste. Paa Ryggen (den concave Side af Kroppen) er der langt færre og mere spredt siddende Sugefødder end paa Bugen (den convexe eller udbugede Side af Kroppen), hvor de staae meget tæt sammen. De 2 mindre Tentakler svare ogsaa til Bug- siden. Her er aabenbart netop den samme bilaterale Symmetrie tilstede, som jeg (Oversigt af Norges Echino- dermer p. 110) har paaviist hos flere andre Holothurider. Cucumaria assimilis v. Diiben & Koren. Denne Holothuride er hidtil kun iagttaget paa et ene- ste Punkt ved vor Kyst, ved Christiansund. Jeg fandt ved Østerraat paa 30—40 F. D. 2 Exemplarer, det ene 6™«" langt af ganske hvid Farve, det andet 16'^°^ langt var hvidt paa den ene Side (Bugsiden) og brunt paa den an- den' Side (Rygsiden) af Kroppen. De 2 lidt mindre Ten- takler svare til Bagsiden, i hvis 3 Ambulacrer der ogsaa er flere Sugefødder end i de 2 dorsale. Kalkpladerne i Hu- den forholde sig aldeles overeensstemmende med v. Dübens og Korens Beskrivelse. 21* oii^ ivi. Dar s. Echinus drøhachiensis O. P\ Müller. Yderst almindelig paa stenig Bund i Laminariabæltet ved Bejan og allerede her af meget betydeligere Størrelse (Skallens Diameter indtil 60 '""^) end sydligere ved vore Kyster. Som jeg allerede (Oversigt af Norges Echinoder- mer p. 95) havde formodet, er denne den almindeligste ved Newengland forekommende Art eller Echinus gra- nulatus Say, hvorom nogle af Stimpson mig nyhg skjæn- kede Exemplarer fra Grand Manan have overtydet •mig. Ny Art af Brachiolaria. Ved Molde og Christiansund fandt jeg i Slutningen afJunii meget almindelig en Echinodermlarve af det Slags, som J. Muller har betegnet med det provisoriske Navn Brachiolaria. Den opnaaer en Størrelsc af 2™"^. Yngre Individer ere fuldkommen glasklare og farveløse, ogsaa Fimresnoren er uden Pigment; hos ældre eller større er Enden af alle Flige, ikke af Armene, smukt orangeguul, og den hageste lappede Deel af Kroppen lidt hvidagtig. Forresten viste den sig snart at være en ny Art, forskjel- lig fra den eneste hidtil bekjendte, af J. Müller (Berlin. Akad. Abhandl. for 1848 p. 94, Tab. 2, fig. 4, 5, Tab. 3) beskrevne og afbildede Form fra Helsingør. De for Bracliiolaria characteristiske 3 Arme sidde paa den forreste"^) Ende af Kroppen eller ere vendte fortil under Dyrets Svømning, som skeer ved Fimrebevægelse jevnt fremskridende og næsten uden Af b ry deise. De for- '') Det synes ikke længere passende at beliolde de MüUerske Be- nævn eiser „den øvre og nedre Ende," hvilke vare foranle- digede af, at de første bekjendte Echinodermlarver bleve lig- nede med et Staffelie o. s. v. ; de ere derfor her ombyttede med de mere correcte „den bågeste og forreste Ende," hvoraf følger, at høire og venstre Side blive modsatte til hvad Müller beuævner saaledes. Geoloc-. Off zooloff. Heise i Somiiiereii 1802. 325 't> liolde sig som hos den MüUerskc Art: den mellemste er større, nærmere ved Dyrets Rygside og fremad strakt; de 2 laterale, der staae noget bag hiin og nærmere ved Biig- siden lige overfor liinanden, ere kortere, sædvanlig ud- staaende eller dannende et Kors med den midterste. For- resten ere de ;dle noget contractile og bøie sig langsomt paa forskjellig Maade. Deres Form er cylindrisk, tykkere (især JMidtarmen) ved Basis og med stump eller lige af- skaaren Ende, der ligesom hos den Müllerske Art er kronet med en Stjerne af rundagtig-coniske Papiller, af hvilke 6 staae i Omkredsen og 1 i Midten. Hos en meget ung, knapt 1™^ stor Larve vare Armene meget smaa eller netop fremvoxende, især de laterale, hvilke kun viste sig som rundagtige Tuberkler, og alle 3 havde Enden simpelt til- rundet og endnu uden Spor af Papiller. Paa Bugsiden af Midtarmen nær ved dens Basis bemærkede jeg, ligesom Muller, en stor rund opak Plet, hvis Betydning blev Müller ubekjendt. Jeg fandt denne Plet at ligge overfladisk eller i Huden, skarpt omskreven, noget fordybet og med en lysere Rand rundtom, og jeg tvivler ikke om, at den jo egentlig er en Sugeskive. Paa hver Side af Midtarmen nærmere ved dens Bugside, bemærkede jeg hos en af de undersøgte Larver 2 langt fra hinanden staaende, meget smaa coniske Papiller, af hvilke den forreste paa venstre Side var dobbelt. Om Armenes Function har J. Müller ingen lagttagelser. Jeg gjorde den mærkværdige Opda- gelse, at de egentlig ere Hæfteredskaber, med hvilke Dy- ret kan fæste sig til fremmede Gjenstande, ja endog til Glasvægge, og det saa stærkt, at det, naar Våndet heldes ud af Glasset for at ombyttes med nyt, ikke løsner sig eller lider derved, men fremdeles lever fort lige muntert, ligesom det overhovedet er meget seiglivet og kan holdes 326 M. Sårs. levende i Kar i lang Tid. Ved Tilhæftningsacten virker udentvivl ogsaa den nys nævnte Sugeskive og maaskee ogsaa de smaa Papiller paa de ventrale Sider af Midtar- men. Aabenbart svare Armene af Brachiolaria til de lig- nende Redskaber hos de ufuldkomment organiserede Lar- ver af Ecliinaster og Asteracanthion, som jeg først bar beskrevet (Archiv f. Naturgeschichte 1844, Fauna litt. Norvegiæ 1846). Ligesom hos Bipinnaria, hvis nære Slægtskab med Bra- chiolaria den skarpsindige Müller allerede strax erkjendte, ere Lappene eller Fligene anbragte paa Siderne af Krop- pen. Paa Bugsiden er der hos vor her omhandlede Larve 4 FHge, nemlig 1 paa hver Side foran og 1 paa hver Side bag Munden; paa Rygsiden hgeledes 4, der svare til hine. Desuden er der nær ved den hageste Ende af Krop- pen paa hver Side en FHg, som hverken er dorsal eller ventral, og paa denne gaaer, ligesom hos Bipinnaria, Fim- resnoren over fra Rygsiden paa Bugsiden. Der er saale- des i det Hele 10 Sideflige, Hgesom hos Midlers Bipinna- ria fra Marseille (Berlin. Akad. Abhandl. 1848 Tab. 1 fig. ^7 9), og jeg bemærkede aldrig flere paa nogen af de af mig iagttagne Larver. Hos den af Müller beskrevne Bra- chiolaria fra Helsingør udvikler sig, efter ham, „undertiden endnu en Flig mere paa den ventrale og dorsale Side." Det, som især udmærker nærværende nye Larveform, er, at der paa Kroppens forreste Ende tindes en uparret dorsal Flig, langs hvis Rand den dorsale Fimresnor gaaer over fra den ene til den anden Side af Kroppen. Denne Flig, som fattes hos den Müllerske Brachiolaria, er rettet lige forud, betydehgt bredere end Sidefligene, men dog af ligaende Form, og svarer aabenbart til den ene, navnlig den dorsale eller forreste (terminale) af de tvende FHge Geolog, og zoolog. Reise i Sommeren 1862. 327 eller saakaldte Finner, hvilke findes paa Kroppens forre- ste Ende af Bipinnaria, især stærkt udviklede hos min B. asterigera, "inen viser ikke de kraftige roende eller vrik- kende Bevægelser som hos denne sidste. Ved Besiddelsen af denne nparrede Flig, hvorved Kroppens forreste Ende bliver smalere eller tilspidset, medens den bågeste Ende er bredere og afskaaren, bringes vor nye Brachiolaria endnu nærmere til Bipinnarierne , med hvilke den, som vi have seet, stemmer fuldkommen overeens i Sidefligene, end den hidtil bekj endte Müller ske Art. At de 2 npar- rede Flige eller Finner hos Bipinnaria dog ikke ere af saa stor Betydning viser den af Müller beskrevne Form fra Triestj der „er udmærket ved Kortheden eller meget mere Mangelen af de tvende Finner, hvilke blot repræsen- teres ved Ombøiningerne af den dorsale og ventrale Fim- resnor fra den ene til den anden Side af Kroppens sma- lere Ende." Forresten have samtlige Flige en mere eller mindre lancetdannet Form, og deres Længde er formedelst deres Bevægelighed og Contractionsevne meget forander- lig; det bågeste Par er dog altid længere end de øvrige, ofte næsten traaddannede, og kunne udstrækkes til mere end Halvdelen af Kroppens Længde. Munden ligger, som sædvanligt hos Echinodermlar- verne, i en transversal Fordybning paa Bugsiden omtrent ved Midten af Dyrets Længde eller noget nærmere dets forreste Ende, naar man ikke medregner den forreste uparrede Flig. Der er, ligesom hos Bipinnaria, 2 Fimresnore, en dorsal og en ventral. Den dorsale Fimresnor bøier om fra den ene til den anden Side af Kroppen langs Randen af den forreste uparrede Fhg (hos den Müllerske Larve finder denne Ombøining Sted paa Bygsiden af den mid- ter ste Arm) og er paa liver af Dyrets Sider ande udtruk- ken paa de 3 Sideflige, langs hvis Rand den løber; paa den bågeste eller længste af disse Flige bøier den fra Dorsalsiden om paa Ventralsiden , idet den følger den dorsale og ventrale Rand af denne Flig; derpaa, ankom- men til Kroppens ventrale Rand, løber den paa hver Side fortil, idet den afgiver en Slynge paa den bågeste ventrale Flig, og sætter deretter tæt bag Mmiden tværsover fra høire til venstre, eller omvendt, og gaaer over i tien til- svarende Snor paa den anden Side. Den ventrale Fimre- snor, der ligesom hos Bipinnaria er ganske adskilt fra den dorsale og beliggende foran Munden, trækker sig ud paa den forreste ventrale Flig paa hver Side, hvorefter den nær ved Armene bøier om fra den ene til den anden Side af Kroppen, men bliver her saa utydelig, at det ligesaa lidet lykkedes mig som Müller at forfølge Ombøiningens hele Løb; dog forekom det mig, som om den fandt Sted i Rummet over Sidearmene og under Midtarmen. Fimre- snorene forholde sig altsaa i det Hele som hos Bipinnaria med Undtagelse af, at den sidstes ventrale Endeflig fattes, i hvis Sted der lindes 3 Arme. Munden har den for Echinodermlarverne eiendomme- lige Form. Den er stor, dog ikke saa langstrakt som hos den Müller ske Larve, dens forreste Rand er concav, den bågeste udskaaren i Midten, eller Overlæben er buget, Underlæben ligner en Haremund. Fra Mundspalten stræk- ker sig det cylindriske, muskuløse, temmehg lange Svælg, som af og til contraherer sig kraftigt, i hge Retning bagud til Maven. Denne er som oftest deelvis skjult af et stort, paa Dyrets bågeste Ende siddende, mere eller mindre skivedannet, i Randen mangfoldig indskaaret eller lappet Vedhæng, Hos en ganske ung, neppe 1"'^ stor Larve, Geolog, og zoolog. Reise i Sommeren 1862. 329 hos livilken dette Vedliæng endnu ikke var ud viklet, viste Maven sig at være oval, og fra dens bågeste Ende ud- springer med indkneben Basis den meget korte Tarm, som bøier sig knæformig om paa Bugsiden og løber, idet den først udvider sig og derpaa efterhaanden afsmalnes, i lige Retning fortil henimod Mavemunden, nær ved hvilken den ender med en cirkelrund Analaabning. Müller kunde paa den af ham iagttagne Larve hverken see Mavens Form eller Tarmen og Gatboret, hvilke Dele bleve skjulte af det lappede Vedhæng. Dette sidste træffer man hos de forskjellige Larver mere eller mindre udviklet: hos de ganske unge er der intet Spor deraf, hos noget større sees et tyndt, hvidagtigt, glat Belæg, hvori bemærkes tal- rige Smaakorn (Celler? Cellekjærner?), paa den høire dor- sale Side af Maven, hvilket efterhaanden udbreder sig, omhyller Maven og hæver sig mere og mere af fra den, og hos de største Larver er det ligesaa stort eller endog endeel større end Kroppens Brede og af rundagtig Skive- form med fremragende Band; dets dorsale Flade er knud- ret, den ventrale Flade glat, Banden mangfoldig indskaa- ren eller lappet, og dets Hud i den mest udviklede Til- stand gjennemdraget af et ziirligt Kalknæt. Skivens Gjen- nemsnitsflade stemmer forresten ikke overeens med samme af Larvens øvrige Krop, men staaer skraat imod denne saaledes, at dens knudrede dorsale Flade vender mere til Larvens høire, dens glatte ventrale Flade mere til dennes venstre Side. Ved dets lappede Form, skråa Stilling imod den øvrige Larvekrops Axe, samt det senere deri optræ- dende Kalknæt, synes dette Vedhæng, i Overeensstemmelse med Udviklingen af andre Echinodermer, strax at forkynde sig som den af Larven sig udviklende nye Echinoderm. Besynderhgt nok vil dog J. Müller ikke lade det gjælde 330 M. Sårs. som en saadan og er „tilbøielig til at betragte Kalknættet i den lappede Kropdeel af Bracliiolaria som tilhørende selve Larven, ligesom det optræder i Kroppen af Echini- delarverne og af Bipinnaria asterigera.". Derimod anseer han „den fembladede, ganske isolerede Figur (hvorom vi strax skulle tale nærmere) paa Ventralsiden af den lap- pede Kropdeel som Echinodermens Krop." — • Dette Sids te er ganske rigtigt,' denne Figur er vistnok den først op- trædende Deel af den nye Echinoderm, Anlægget til 'den- nes mest characteristiske Organsystem, Ambulacralsyste- met; men ligesaa vist er det, som vi nedenfor skulle faae at see, at den hele øvrige lappede Kropdeel eller Skiven tilhører den nye Echinoderm^''), idet den viser sig at være dennes Kropvægge eller Perisom, hvis første Anlæg vi allerede have seet tidhgere fremtræde som et kappeagtigt Belæg paa Larvens Mave. Denne Kappe er vidt aaben fortil, hvor Maven træder ind i Bedækningen, og Svælget forbliver ganske udenfor den; den udbreder sig snart og- saa om Larvens Tarm og Gatbor. Imidlertid er der allerede tidhgere, i det mindste samtidigt med det først optrædende tynde Belæg paa Ma- ven eller sandsynlig endnu tidligere, fremstaaet en fembla- det Figur, Anlægget til Ambulacralsystemet. Dens Ud- spring fra en Sæk, som udmunder gjennem den saakaldte Eygporus, saaledes som Forholdet af Müller er paaviist hos Bipinnaria, har jeg ikke kunnet iagttage. Hos den Dette liar ogsaa J. Müller senere erkjendt, idet han, ved at om- handle Udviklingen af den af ham ved Triest iagttagne Bipin- naria, udtrykker sig herom saaledes : „Afbildningerne af Bra- chiolaria blive nu forstaaelige, hos hvilken de forkalkede Lappe maae tilhøre den tilkommende Søstjerne, men Rosetten af blad- agtige Figurer det tilkommende Tentakelsystem." Berlin. Akad. Abhandl. 1850, p. 72, Geolog, og zoolog. Reise i Sommeren 1862. 331 sidstnævnte Larve har Figuren Skikkelse af en Rosette; hos vor Brachiolaria clerimod tilhøre de 5 Blade, livoraf den bestaaer, vel en Kreds, men Kredsen er ikke heel eller sluttet, og der mangler endnu et stort Stykke paa den fortil vendte Side hgesom hos Müllers Brachiolaria. Bladene have nogenlunde Form af et Hjerte, idet de vise et smalt og dybt Indsnit i Midten af deres indadvendte Side; de staae i temmelig stor Afstand fra hverandre, og en forbindende Canal kunde ikke bemærkes. Under den videre Udvikling hæver den rundagtige Kappe sig op i Form af en halvkredsdannet Bue eller Vulst, hvori Echinodermens Skiverand begynder at danne sig. Løbet af denne Vulst er, ligesom allerede ovenfor er anført om Skivens Stilling i det Hele, i Forhold til Lar- ven skjævt: den begynder nemlig omtrent midtpaa den dorsale Side af Larven, løber i skråa Retning fra høire til venstre og forfra bagtil, og derpaa nedad paa Larvens Bugside, hvor den gaaer, ligeledes skraat, fra venstre til høire og bagfra fortil tværsover Bugfladen næsten hgetil den høire Side, Med den halvkredsdannede Vulsts Fremtræden ere Bug- og Rygsiden af Echinodermen givne; som dennes Rand har den paa den ene Side, den hageste eller frie, Bugsiden (hvilken ovenfor, i Forhold til Larven, blev kal- det Rygsiden), paa den anden, den forreste eller med Larven sammenhængende, Rygsiden. Den nye Echinoderm har nøiagtig den samme Beliggenhed og Sammenhæng med Larven som hos Bipinnaria, idet Gatboret saavelsom Indtrædelsesstedet af Larvens Svælg og Mave befinde sig paa dens Rygside, medens Bugsiden, hvor senere Echino- dermens Mund fremstaaer, er vendt bort fra Larven. Echinodermen viser sig ogsaa snart, ligesom hos Bipinna- 332 M. Sårs. ria, tydeligt at være en Søstjerne. Man bemærker nemlig langs Randen af den halvkredsdannede Vulst, eller Skive- randen, en Række af smaa rundagtige Tuberkler, hvilke ere de fremvoxende Pigge, samt 4 i lige Afstand fra hver- andre staaende, ogsaa af Müller paa haus Brachiolaria bemærkede, smale, d3^bere Indsnit, hvorved Stjernen deles i 5 Lappe eller Straaler, hvilke ere dens fremvoxende Arme, der endnu ere meget korte og brede med afskaa- ren Ende. Perisomet har nu hævet sig saameget af fra Larvens Mave, at der indvendig mellem begge er frem- staaet et stort Huulrum, Søstjernens Krophule, hvis Omkreds danner 5 runde Udbugtninger svarende til de 5 Arme. Disse Udbugtninger, hvilke endnu ikke strække sig heelt ud til Armenes Ende, bemærkedes ved Dissection af Stjer- nen at være adskilte fra hinanden ved ligesaa mange tynde, hudagtige, radiære eller indad imod Maven sig stræ-kkende Skillevægge (septa). De yngre Stjerner have 4, de ældre 6 Tuberkler paa Enden af hver Arm (undertiden kun 5 paa hver af de 2 forreste Arme, der staae paa hver sin Side af den endnu aabne eller ikke sluttede, paa høire Side af Larvens Ryg behggende Deel af Stjernen). Paa Søstjernens Bugflade fremstaae ogsaa snart ganske hgnende Tuberkler, først faa og spredte, senere talrigere, mere coniske eller for- længede, og regelmæssigt ordnede i 3 radiære Rækker paa hver Straale, 2 Tuberkler i den midterste og 3 i hver af de laterale Rækker, samt nær ved den centrale, over Maven beliggende Deels Omkreds 1 i hvert Interradialrum af de 3 hageste Arme; ogsaa i Centrum (hvor Munden senere aabner sig) af denne forøvrigt glatte midterste Deel af Bagsiden bemærkes en liden Tuberkel. Hos disse saaledes allerede langt udviklede Stjerner af 1™"' Størrelse Geolog, og zoolog. Reise i Sommeren 18G2. 333 eller lidt over faiidt ^cis. oftest ciidiiu ikke iioi^en Kiilkaf- leininger i Huden, kun iius enkelte af dem de første svage Spor til saadaiiiic ved P»nsis af Armene, og ikke engang altid alle Arme, i Form af en enkelt, overmaade spæd (først ved 270 Ganges Forstørrelse ret tydelig), i Tvær- retning af Armen beliggende Kalkstav med gaffelformig deelte Ender, undertiden med 1 eller 2 Udløbere paa Si- derne. Tuberklerne (Piggene), med hvilke Randen og Ven- tralsiden af Stjernen ere besatte, vare endnu bløde og uden Spor af Kalkdele i deres Indre. Søstjernen er nu allerede endeel bredere end Larve- kroppen og rundtom afhævet eller noget afsnøret fra denne, ligesom bos Bipinnaria stærkest paa den ventrale Side af Larven, og bænger kun sammen med denne ved Stjernens øvre bløde Rjgdeel, som omtrent udgjør Halvdelen af dens ventrale Brede. Hos et Par Stjerner endelig, som ikke vare synderligt større end de nys omtalte (jeg bar desværre forglemt at notere deres Størrelse og om de vare udrustede med flere Pigge end de forrige) fandtes i det ventrale Perisom et rundagtigt Kalknæt i hver af Straalerne, hvilket aabenbart var udviklet af den ovenfor omtalte, ved Basis af hver Arm først optrædende, enkelte Kalkstav. De dette Næt sammensættende Stave vare meget tynde (hos den Müller- ske Brachiolaria ere de langt tykkere), dannende i Midten store, uregelmæssig polygonale Masker, hvilke imod Næt- tets Omkreds bleve mindre ligesom Stavene ogsaa her ef- terhaanden bleve finere og endte i grenede Udløbere, hvil- • ket viste, at Nættet endnu var i fortfarende Dannelse og voxende imøde saavel Nættene i Nabostraalerne, med hvilke det sandsynlig snart forener sig, som ogsa£? de inden i Tuberklerne (Piggene) paa Armens Ende isoleret sig ud- äö4 IVl. «ars. viklende Kalkstjerner. I hver af disse, endnu af blød Materie bestaaende Tuberkler fremstaaer nemlig en kort tynd Kalkstav, hvis ene eller begge Ender ere gaffelfor- mig deelte, og paa hver Side besat med en Tværgren (i hvilket Tilfælde den ligner et Kors eller en Stjerne) eller flere saadanne, hvilke alle snart mere og mere forgrene sig og danne i hver Tuberkel et uregelmæssigt Næt, som omsider voxer sammen med det indenfor i Straalen behg- gende store Næt. Det midterste Felt af Søstjernens "Bug- side og hele dens Rygside ere endnu frie for Kalkaflei- ninger. Efter Mullers lagttagelser danner Kalknættet i Stjernen afBipinnaria sig meget tidligere, nemhg allerede førend den halvkredsdannede Vulst optræder, og viser sig som en Zone af Tdannede Kalkfigurer, hvilke betegne denne Vulsts Retning. Hos vor Brachiolaria har jeg ikke fundet Spor af Kalkafleining førend Stjernens Rand alle- rede var dannet og, ved 4 Indsnit deelt i 5 Arme eller Anlæg til Arme; det senere optrædende Kalknæt er paa- faldende fiint fremfor samme hos Bipinnaria og den Miil- lerske Brachiolaria. — " Endnu er Stjernen farveløs, uden bemærkehge egne Bevægelser, uden Sugefødder — thi An- lægget til Ambulacralsystemet ligger endnu fjernet fra Stjernens Bugside paa venstre Side af Maven — og uden Mundaabning, som vi fra Bipinnaria vide først meget seent bry der frem. Her ende mine lagttagelser,* idet ingen af de fundne Larver viste Søstjernen videre udviklet. Efter de talrige paaviste Ligheder mellem Brachiolaria og Bipinnaria kunne vi imidlertid neppe betvivle, at jo den videre Udvikling af den første i det Væsenthge stemmer overeens med samme af den sidste, hvor vi kjende den temmelig fuldstændigt af Bipinnaria asterigera, hvilken Form, som bekjendt, Geolog, og zoolog. Reise i Sommeren 18G2. 335 frembyder det fra de øvrige Eeliinodermlarvcr afvigciide Forhold, at den nye Sostjeriic efterliaanden afsnører sig og omsider frivillig løsner sig fra Larven, som efter Ad- skillelsen endnn en Tidlang lever og svømmer omkring. Det er fremtidige lagttagelser forbeholdt at afgjøre, hvor- ledes det i denne Henseende forholder sig med Brachio- laria. Jeg Bnder imidlertid herom en Bemærkning af Krohn, som fortjener at anføres. „Foreløbigt beniærket, siger han (Müllers Archiv 1857 p. 374), gaaer ogsaa ved Udvikhngen af de Asterier, hvis Larver ere betegnede som Brachiolaria, Bipinnaria fra Triest og Bipinnaria fra Marseille, Larveresten, efter mine Erfaringer, lidt efter hdt op i Dannelsen af Stjernen, bliver følgelig ingenlunde afstødt." Hos vor Brachiolaria var der, i det mindste paa det af mig iagttagne, temmelig langt fremrykkede Ud- viklingstrin, intet Tegn til nogen begyndende Forsvinden eller Opgaaen af Larvekroppen i Dannelsen af Søstjernen; tværtimod syntes Alt at hentyde paa en bestandig tilta- gende Afsnøring af den sidste fra Larven og saaledes paa et i denne Henseende med Bipinnaria asterigera overeens- stemmende Forhold. Sammenfatte vi i al Korthed de foregaaende lagtta- gelser, saa vise de os i den nye Brachiolaria en Larve, som ved Besiddelsen af den forreste uparrede dorsale Flig eller Finne kommer Bipinnaria endnu nærmere end den Miillerske Art og udvikler i sig en Søstjerne paa lignende Maade som hos Bipinnaria, idet denne Stjerne har samme Beliggenhed og Sammenhæng med Larvekroppen som hos den sidste. Udviklingen differerer imidlertid i nogle Punk- ter. Hos Bipinnaria antager Anlægget til Ambulacralsyste- met allerede meget tidligt Form af en sluttet Stjerne eller Rosette bestaaende af 5 Blindtarme; hos Brachiolaria der- 336 M. Sårs. imod staae disse Bliiidtarme, hvilke ovenfor betegnedes som den fembladede Figur, ikke tæt sammen, men tem- melig meget fjernede fra hverandre, og tilhøre vel en Kreds, men Kredsen er ikke sluttet, idet der mangler et stort Stykke paa den fortil vendte Side, og paa dette Punkt af Udvikling forblive de meget længe, nemlig end- nu efteråt Søstjernens Perisom er udviklet og dens 5 Arme med deres fremvoxende Pigge ere anlagte. Hos Bi- pinnaria, navnhg den af Müller ved Triest iagttagne Art, "har Stjernen endnu ingen Arme og neppe en svag An- tydning af pentagonal Skikkelse", uagtet den halvkreds- formige Vulst, som Müller formedelst dens Besætning med talrige forlængede Pigge ligner med et Diadem, allerede er sluttet til en fuldstændig Krands, og denne saavidt ud- viklede Stjerne allerede bevæger sig og sine Pigge. Hos vor Brachiolaria, hvis Stjerne endnu ikke er sluttet, idet et godt Stykke af den forreste Deel ai Kredsen mangler, og som endnu ikke forraadte nogen bemærkelige egne Bevægelser, ere desuagtet allerede alle 5 Arme frembrudte og vel adskilte fra hverandre ved Indsnit i Skiveranden. Endelig optræde Kalkafleininger i Perisomet af Søstjernen hos Bracliiolaria meget senere end hos Bipinnaria. Alle disse Punkter synes dog kun at betegne Modifi- cationer, men ingen væsentlige Forskjelligheder i Udvik- lingsgangen. Vi have ovenfor paaviist, at Brachiolaria ikke adskil- ler sig fra Bipinnaria i nogen anden væsentlig Henseende end ved Besiddelsen af de 3 besynderhge Arme paa dens forreste Ende. Af stor Interesse er derfor den nu ved mine lagttagelser faststillede Kjendsgjerning, at disse Arme, hvis Betydning hidtil var ubekjendt, fungere som Tilhæft- ningsredskaber og følgelig, hvad deres Form og Beliggen- Geolog, og zoolog-. Reise i Soiiimereii 18G2. 337 hed allerede lade formode, ere at betragte som i alle Henseender identiske med de lignende Organer hos de af mig opdagede Larver af Echinaster sangvinolentus og Asteracanthion Miilleri med meget kort, næsten eml^ryo- nisk Larvetilstand. Saaledes bringes disse tilsyneladende saa vidt adskilte Larveformer afSøstjerner i en mærkvær- dig inderligere Forbindelse med hinanden. Amphi-iira C hi aj ei Forbes. Et Exemplar blev taget paa 100 F. D. ved Østerraat. Hidtil var Christiansund dens Nordgrændse. Amphiura s q va m at a (Asterias) delle Chi aj e. Ved Christiansund forekom i Begyndeisen af Julii hyppigt levende Unger i Krophulen af denne Ophiuride. Hos et af de største Lidivider (med en Skivediameter af 4™"\ Armene 10 — 12''"" lange) fandtes 8 Unger liggende ganske frie i Kroppens Hule, af hvilke 4 store med lange Arme og 4 smaa med kortere Arme, den mindste meget liden med Arme, der kun bestode af 2 Led, og endnu kun med 1 Par Sugefødder ved Basis af hver Arm. Alle 8 Unger krøbe, udtagne af Moderens Krop, strax omkring i det Kar med Søvand, hvori de bleve satte. — Et andet Individ af næsten samme Størrelse havde 9 Unger, af hvilke 6 med længere eller kortere Arme, 1 meget liden pentagonal endnu uden Arme, men med 5 Par Sugefødder, samt 3 bitte smaa sækformige, endnu paa en kort Stilk fastsiddende. Disse sidste, af hvilke den ene netop var bleven. pentagonal, men endnu uden Arme eller Sugefødder, viste de af M. Schultze beskrevne Næt af Kalkfigurer. — Hos et tredie mindre Indi\id fandtes 3 Unger med læn- gere eller kortere Arme og 2 meget smaa sækformige, den ene med svag Antydning til Pentagonens Hjørner, fastsid- dende ved deres Stilk. Det er saaledes altid kun et ringe 22 338 M. Sårs. Antal af Unger, som paa een Gang komme til Udvikling. Endog neppe halvvoxne eller endnu mindre Individer havde hyppigt indeni sig levende Unger. De største Unger, der saaledes fandtes i Moderens Kroplmle, havde et Tværmaal af 4"^"^ fra Spidsen af en Arm til samme af den lige overfor staaende Arm, og Ski- ven en Diameter af Vs™""? Armene havde 13 — 15 Led (hos det voxne Dyr er der 40 — 48), hvert ved Armens Basis forsynet med 3 Pigge, længere ude paa Armen kun med 2, paa hver Side, med Undtagelse af de 2 — 3 bag det yderste (ældste) siddende meget korte eller fremvoxende Led, hvor de endnu fattedes, samt med en oval Fodpapil. Herfra havdes alle Gradationer tilbage til de Unger af Y^mm Tværmaal, hvis netop fremspirende Arme kun have et eneste Led uden Armpigge og med kun 1 Par Sugefød- der ved Basis af hver .Arm, indtil de Unger af Va — V^"""* Tværmaal, hvis Skive begynder at blive pentagonal, er uden Arme og Sugefødder, og endnu fastsiddende paa en kort, smal, cylindrisk Stilk i et Interradialrum af Moderen, endelig til de endnu noget mindre, omtrent V5™™ store, rundagtige eller sækformige, fastsiddende Unger. De mindre Unger ere uden Pletter, Skiven lys mor- genrød, Armene livide og lidt transparente; hos de større er der paa Skivens Eygside ved Basis af hver Arm 2 af- lange mørkebrune Pletter for Radialskjoldene og nogle faa lignende, men mere uregelmæssige Pletter hist og her paa Skiven, Armene have paa den dorsale Side regelmæssige brungråa Bælter for Armpladerne. Det voxne Dyrs Skive er paa Ryggen grønlig-brungraa med nogle faa sortbrune Pletter og en hvid Plet paa den ydre Deel af Radialskjol- dene, paa Bugen Ij's rødhggraa; Armenes Dorsalside grøn- graa, hyppig med hvidagtige Bælter. Geolog, og zoloog. Reise i Sommeren 1862. 339 Alecto petas us v. Dübeii & Koren. 2 Exemplarer af ikke betydelig Størrelse (kun 2'') fandtes ved Østerraat paa 30 — 40 F. D. Arten synes her at have sin Nordgrændse. 5. Coelenterata. Stauroi)hora vitrea Sårs, nov. spee. Disco 4 — G pollicari, hyalino, subplano, dorso perpa- rum convexo (nunqvam semigloboso); subtus cruce viola- ceo-cinerea, ex angulis oris formata maxime elongatis et fere usqve ad peripheriam disci exten^is, marginibus irre- gulariter undulato-lobatis ; tentaculis marginalibus disci numerosis, brevibus, subæqvalibus. Ved Christiansund fandtes et Exemplar af 4V2" Di'^i- meter; ved Finmarken, hvor den ikke synes at være saa sjelden, har jeg tidligere (den er nemhg efter en flygtig Undersøgelse urigtigt opført under Navn af Oceania eller Thaumantias multicirrata i min Reise i Lofoten og Fin- marken p. 38) ved Øxfjord og i Havøsund fundet Indivi- der af 6" Størrelse. Skiven er flad, kun meget svagt con- vex paa Rygfladen (aldrig hemisphærisk), aldeles farveløs og vandklar. Dyrets Tilstedeværelse i Søen bemærkes alene ved det paa Skivens Bugside siddende centrale, graa eller fioletgraa Kors. Dette er ganske dannet som hos den af Agassiz saa vel beskrevne Staurophora lacini- ata (Contributions to the Natural History of the Acale- phæ of North America I. p. 300 Tab. 7). Hver af dets 4 Arme bestaaer af en trang Fure, som indsluttes af 2 tynde, noget foldede Membraner, hvilke ere trykte imod hinanden, og hvis nedre eller frie Rand er uregelmæssig bølgeformig lappet i dens hele Længde. Nær ved Skivens Peripherie forene disse 2 Membraner sig, medens de 4 22* 340 M. Sårs. Greol. og zool. Reise i Sommeren 1862. Furer møde hverandre i Centrum og her tilsammen danne Mundaabningen, hvorved det saaledes viser sig, at Korsets 4 Arme ikke ere Andet end Mundens langs ad Skivens Underflade overordentlig stærkt forlængede Hjørner. Ten- taklerne paa Skivens Rand ere meget talrige, temmelig korte, næsten alle af lige Størrelse. Af de hidtil bekjendte 2 Arter af Slægten Staurophora staaer vor norske nærmest ved den nordamericanske S. la ei ni a ta Agassiz, som dog differerer ved ringere Stør- relse (omtrent Vi Diameter), Skivens mere convexe, næ- sten halvkugledannetle Form og ,,lys blaalig melkeagtige Farve," samt ved det „rosenfarvede eller guulagtige Kors," hvis 4 Arme, efter Agassiz's Afbildninger, synes at være kortere eller at ende i længere Afstand fra Skivens Peri- pherie. Penn a t ul a phosphore a Linné, varietas aculeata. Denne af Danielssen under Navnet P. aculeata (Christ. Vid. Selsk. Forh. 1859 p. 251) opførte, paa Ryg- siden med temmelig lange Pigge besatte Form, som, om den end ikke skulde være specifisk forskjellig, dog maa holdes for en stærkt udpræget Varietet af P. phosphorea, forekom sjeldent ved Østerraat paa 100 F. D. Ved Chri- stiansund, dens eneste tilforn bekjendte Findested, er den derimod meget almindehg paa 30 — 70 F. D. VIII. Supplcmcntor til Dovrcs Flora, af F. Hoch. 'støttet af de til videnskabelige Pteiser i Norge be- U Ilden vilgede Midler, foretog jeg i Sommeren 1862 den her om- handlede botaniske Heise. Da det var mit Hovedformaal at benytte denne Anledning til at studere vort Lands al- pinske Flora, som jeg tilforn ikke havde havt tilstrækkelig Adgang til at undersøge i Naturen, havde jeg sat Dovre som Maal for min Heise. — Som bekjendt udmærker Dovrefjeld sig ved en ikke blot for vort Land men endog for vor Verdensdel sjelden rig Alpeflora. Det er fornem- melig Professor Blytt, der har indlagt sig saa stor For- tjeneste af Norges Flora, som har Æren af at have bragt denne Fjeldegns botaniske Rigdom for Lyset, og det er ham, hvem det væsenthgst skyldes, at Dovre nu er blevet et Valfartssted for Botanikere, ikke alene fra de nordiske, men ogsaa fra fjernere liggende Lande. I sin Sammen- hgning mellem Dovres Flora og Floraen i Val d'Eynes i Pyrenæerne, har Blytt ogsaa vist at vort Dovre i Hen- seende til den egentlig alpinske Floras Rigdom, værdig kan stilles ved Siden af Pyrenæerne i Sydeuropa, der 342 F. Hoch. sammen med Alperne ansees for den europæiske Alpefloras Concentrationspunkt. Som en Følge heraf har Dovre alle- rede i en Række af Aar været gjæstet af Botanikere og det er derved blevet den i botanisk Henseende uden Tvivl bedst undersøgte Egn i vort Land. Medens jeg derfor ved at vælge Dovre til mit Maal kunde gjøre mig grun- dede Forhaabninger om at erholde den bedste Anledning til at studere den alpinske Flora, kunde jeg, som det paa den anden Side let vil indsees, ikke have sjmderlig Udsigt til, i en allerede før saa ofte og saa vel undersøgt Egn, at finde noget Nyt. Jeg maatte derfor nu see mig saa- godtsom indskrænket til at finde igjen, hvad Andre havde fundet før mig og havde endog Grund til at kalde Resul- tatet gunstigt, om jeg blot nogenlunde fuldstændigt kunde opnaae dette, isærdeleshed da det erholdte Stipendium ikke tillod mig mere end lidt over en Maaneds Ophold, en til grundig Undersøgelse af en saa planterig Egn som denne i Sandhed meget indskrænket Tid. Efter disse foreløbige Bemærkninger, angaaende Rei- sens Hensigt og Maal, skal jeg nu give et kort Referat af Reisen selv. For at nedenstaaende Beretning ikke skal blive altfor overfyldt af Navne og trættende, vil jeg med Hensyn til de paa Reisen indsamlede Planter indskrænke mig til at nævne nogle faa af de mærkeligste og for Dovres Vedkommende specielt de, som jeg ved at con- ferere med Blytts Fortegnelse over Dovrefloraen (i Nyt Magazin for Naturvidenskaberne 1 Bind, 3die & 4de Hefte) ikke har fundet anført der og som jeg saaledes maa ansee som nye for denne Flora. Den 24de Juni afreiste jeg fra Christiania til Hamar. Da det var min Plan at botanisere overalt, hvor jeg kom hen paa Opreisen, forsaavidt Tid og Omstændigheder ellers - Suplementer til Dovres Flora. 343 maatte tillade det, opholdt jeg mig først nogle Dage her, i hvilken Tid jeg foretog Excursioiier i Byens nærmeste Omegn. Af sjeldnere Planter bemærkede jeg her: Ac^vile- gia vulgaris ved Klosterruinerne ; ved Bredderne af Mjøsen voxede Myosotis palustris, og i nogle smaa Damme tæt ved Byen fandt jeg den sjeldne Batrachium peltatum sam- men med flere andre Vandplanter. Fra Hamar tog jeg over til den smukke Ilelgeø, hvis usædvanlig frodige Udseende formelig syntes at opfordre den Beisende til at botanisere. Mine Forventninger skuffedes heller ikke; omtrent midt paa Øen voxede Orchis latifolia endog i Mængde, og i en Dam ikke langt derfra, fandt jeg Lemna trisulca, som her uden Tvivl har naaet sin nordligste Grændse. Af de øv- rige Excursioner, som jeg foretog under mit Ophold paa Hedemarken, vil jeg endnu blot nævne en til Skreifj eldene. De steile Skraaninger af Fjeldet ned imod Mjøsen var paa flere Steder i bogstavelig Forstand oversaaet med Orchis maculata, Af denne Art indsamlede jeg en stærkt udpræget Form med overordentHg brede, uplettede Blade, rimeligviis den samme Varietet, som Blytt omtaler i sin Flora under Navn af saccigera. Af sjeldnere Orchideer fandt jeg her Platanthera chlorantha, Listera ovata og Orchis cordiger a. — Skjønt de Excursioner, jeg havde foretaget paa Hedemarken, havde vakt stor Lyst hos mig til endnu videre Undersøgelser i denne Egn, turde jeg dog, i Betragtning af den Tid, som allerede var medgaaet her, ikke længere lade mit Hovedmaal, Dovre, ude af Sigte. Paa Opr eisen gjennem Gudbrandsdalen botanise- rede jeg ved Elstad, hvor jeg paa den anden Side Elven, ligeoverfor Gaarden, fandt den af Pastor Sommerfeldt først opdagede og beskrevne sjeldne Bregne Asplenium crenatum. Den voxede her i temmelig Mængde ved en o-t^ r. no c 11. liden Bæk. Allerede langt nede i Dalen traf jeg hist og her lige ved Veien paa forskjellige Forløbere for den al- pinske Vegetation; saaledes bemærkedes Cerastiuin alpi- nnni ß lanatum ved Qvarasporten og x^stragalus oroboides lidt søndenfor Gaarden Vig ved Bredderne af Longen. Ved Kringelen traf jeg lige ved Veien paa Draba incana. Da jeg af Reisende, der kom fra Throndhjem, fik høre, at Sneen først nylig var gaaet bort omkring Fjeldstuerne paa Dovre, og det saaledes var at antage, at Vegetationen endnu stod en god Deel tilbage der, knnde jeg ikke af- holde mig fra at tage en hden Afstikker ind i Vaage. Skjønt Vaage, med Hensyn til sin Naturs Skjønhed, kan stilles ved Siden af de i denne Henseende mest bekj endte Egne i vort Land, har det dog, paa Grund af sin afsides Beliggenhed, været lidet besøgt af Reisende, og i alle Tilfælde meget lidet undersøgt i botanisk Retning. Jeg kunde derfor ikke andet end beklage, at Omstændighederne ikke tillod mig et længere Uphold der, allerhelst da de faa Excursioner, som det i høi Grad ugunstige Veir og den korte Tid tillod mig, tydede hen paa en baade rig og sjelden Flora. Som Prøver paa denne Egns Flora, skal jeg anføre nogle af de mærkeligste Planter, jeg indsam- lede paa Vaagefjeldene, fornemmelig omkring Sæteren Ruslien, hvor jeg havde mit Standkvarteer. Foruden de fleste almindelige Fjeldplanter, voxede her den sjeldne Saxifraga hieracifolia sammen med den lige saa sjeldne Sedum villosum. Begge disse Planter fattes Sverige, den sidste endog Dovre, hvor ellers næsten alle den norske Alpeflora's Sjeldenheder findes samlede. Endvidere Phaca frigida, Carex parallela, capitata, Corallorhiza innata, af den sidste desværre kun et enkelt Exemplar. Ved Rid- derspranget voxede Saxifraga Cotyledon sammen med Suplementer til Dovrcs Flora. 345 (le fleste iiulenlaiulske Saxifragaarter i største Prägt. Nede i Dalen taiidt jeg ved Bredderiie af Ottaelven Goodyera rei)ens og Ilermiiiiuin Monorchis. — Paa en Maade mod min Villie forlod jeg denne interessante Egn, der syntes at love Botanikeren saa meget. Paa Til- bagereisen fra Vaage til Dovre botaniserede jeg i Vaage- Rnsten, hvor jeg blandt andre Planter fandt Tritienra vio- laceuni og Botrycliinm Lunaria. Den 25de Jnli ankom jeg til Fogstuen. I Indlednin- gen til sit Skrift om Dovrefloraen siger Blytt om Fogstuen, at et længere Opliold her ikke er tilraadehgt paa Grund af manglende Imshge Bekvemmeligheder. Siden den Tid har imidlertid Forholdene her forandret sig betyd ehg til sin Fordel, saa at den Reisende nu for Tiden er ligesaa- lidt udsat for at lide nogen Nød her som paa Hjærkin og Kongsvold. Fogstuen er beliggende i en temmelig bred, tlad Dal, der saavel mod Nord som Syd er opfyldt med smaa Kjærn eller Myrstrækninger. Det første ludtryk man faaer af Vegetationen, er ikke skikket til at bibringe En synderlig store Tanker om Fogstuens Flora. Omegnen har nemlig et temmelig øde Üdseende, da paa Grund af den betydelige Høide over Havet, omtr. 3200 Fod, Træ- vegationen næsten ganske mangler. Ved nærmere Under- søgelser viste det sig imidlertid, at denne Fattigdom kun var tilsyneladende, idet der paa mange Steder, fornemme- lig i de smaa af Fjeldbække gjennemrislede Dale, udfol- dede sig en i Sandhed yppig Plantevæxt. I henved to Uger opholdt jeg mig paa Fogstuen, hvorfra jeg foretog Excursioner fornemmelig til de Punkter i Omegnen, der omtales af Blytt i hans ovenfor nævnte Skrift. Som et af de planterigeste Steder omkring Fogstuen, hvor jeg for- nemmehg botaniserede, vil jeg nævne en hden Dal paa 346 F. Hoch. høire Side af Veien tæt ved Gaarden. Gjennem Dalen gaaer en temmelig betydelig Bæk, Fogsaaen, der tager sit Udspring fra det anseelige Fjeld Storhø. Her aaben- barede den alpinske Flora sig i hele sin Pdgdom, ja paa et Sted i en liden fugtig Fjeldkløft var Vegetationen saa rig, at jeg siddende paa en Plet optegnede henved 70 Species Phanerogamer og Cryptogamer, der voxede rundt om mig paa et Rum af ikke mange Kvadratalens Indhold. Af mærkehgere Planter bemærkede jeg her: Luzula arcuata, parviflora etc, Elvno spicata, Cardamine belhdifolia, Alsine hirta o. s. v. foruden flere sjeldne Løvmosser, deriblandt Mnium Blyttii og Mm. hymenophylloides. — En Excursion til det omtrent 1 Mil fra Fogstuen hggende høie Fjeld, Blaahø, indbragte mig flere interessante Planter, blandt andre tre sjeldnere Planter: Poa flexuosa, P. laxa og P. Balfourii. I Myrerne ved Foden af Fj eldet fandt jeg Au- lacomnium turgidum i Frugt sammen med Koenigia islan- dica. Fjeldet har et vildt, afskrækkende Udseende og ser i Frastand næsten ubestigeligt ud; først efter en langvarig og meget besværlig Opstigning, lykkedes det mig at naae op til Toppen. Her bemærkede jeg paa et af de steileste Punkter et eneste Exemplar af Papaver nudicaule, dette var imidlertid ogsaa det eneste Opstigningen indbragte mig; paa Toppen var nemlig Fjeldet dels nøgent dels endnu bedækket med Sne. — I Bakkerne ovenfor Dombaas fandt jeg Orchis cruenta i Selskab med Montia fontana og Gymnadenia conopsea. Af denne sidste bemærkede jeg en eiendommelig Form med smale, stærkt tilspidsede Blade. Under Opholdet paaFogstuen traf jeg sammen med en svensk Botaniker, Lector Kindberg, der havde fundet den samme Plante og antog den for en ny Art. Hvorvidt imidlertid de nævnte CharacterforskjelHgheder ere stærke nok til Suplementer til Dovrcs Flora. 347 deraf at danne en egen, fra Gymnadenia conopsea, hvem den ellers ganske ligner, forskjellig Art, tør jeg ikke ind- lade mig paa at afgjøre. — Af Planter, der ei ere anførte af Professor Blytt i hans Fortegnelse over Dovrefloraen, fandt jeg under Opholdct paa Fogstuen følgende: Galium trifidum. 1 Veronica scutellata. ) Spargamium hyperboreum. I de smaa Søer ved Fog- stuen. Gnaphalium supinum. Juncus castaneus. Da begge disse Planter, fornem- melig den sidste, er almindelig paa hele Dovre, maa jeg antage, at de kun ved en Forglemmelse ere blevne ude- ladte i Blytts Fortegnelse. Paa Hjærkin opholdt jeg mig kun fire Dage. Skjønt Veiret i denne Tid var meget u gunstigt, fik jeg dog före- taget et Par Excursioner til det nærliggende Fjeld Gjede- ryggen, hvor jeg fandt Draba brachycarpa og Potentilla nivea. I et Pilekrat tæt ved Gaarden voxede, foruden de almindehge Fjeldsalices Polygala uliginosa, Draba incana, Hippuris vulgaris, Stellaria crassifolia etc. Fra Hjærkin fører Veien steilt opover Hjærkinshø, og omtrent en halv Mil nordenfor Hjærkin naaer den sin største Høide, omtrent 3,900 Fod over Havet. Derefter begynder den at skraane først steilt, siden efter mere jævnt nedimod Drivdalen. Her antager Egnen strax et frodigere Udseende; istedetfor de fordetmeste med Lav beklædte Fjeldskrænter omkring Fogstuen og tildels ogsaa omkring Hjærkin, frydes Øiet her ved friskt grønne Lier. Grunden til den større Frodighed, der udmærker Drivdalen og for- nemmelig Kongsvold, maa vel nærmest søges i den rige- ligere Vandforsyning ved Drivelvens og de mange i den 348 F. Hoch. neclflvdende Siuaabækkes Nærlied i Foreniug med den rin- gere H.øide over Havet. Kongsvold ligger nemlig omtrent 1000 Fod lavere end Fogstuen og henved 800 Fod lavere end Hjærkin. Som en Følge af denne sidste Omstændig- hed, er Vegetationen her ei heller i den Grad udelukkende alpinsk, som omkring Fogstuen og Hjærkin. Den bliver her blandet med flere subalpinske- ja endog Lavlands- Planter, som ei findes omkring de før omtalte Fjeldstuer. Egnen om Kongsvold er nden Tvivl den planterigeste paa hele Dovre, især ndmærker den sig ved sin Rigdom paa sjeldne Løvmosser, og det er fornemmelig med Hensyn til Kongsvold, at Dovre er bleven kaklet „Mossernes Paradis." Paa Grmid af de temmelig indskrænkede Resourcer, jeg havde at raade over, kunde jeg desværre ikke udstrække mit Ophold i denne interessante Egn til mere end to Uger. Da jeg imidlertid i denne Tid fordetmeste havde godt Veir, lykkedes det mig dog at faa indsamlet, paa nogle faa Undtagelser nær, de af Bljtt for Kongsvold anførte Planter. Som Maal for mine Excursioner, tog jeg for- nemmehg Lierne omkring Kongsvold, Sprenbækdalen og Knutshø. Af de sjeldnere Planter, jeg her bemærkede, vil jeg indskrænke mig til at nævne følgende: Potentella nivea, Kobresia caricina, Elyna spicata, Peristylis albidus & Carex paraUela i Lierne ved Kongs- vold, Salix polaris, S. arbuscula. Ranunculus nivalis og Campanula uniflora paa Knutshø, Chamærepes alpina^ Ar- temisia norvegica, Diapensia lapponica, Epilobium origani- folium, Draba lapponica i Sprenbækdalen. — Et lidet Stykke ovenfor Kongsvold fandt jeg lige ved Veien en gi- gantisk Form af Salix lanata med runde, næsten to Tom- mer brede Blade, som jeg ei har fundet beskrevet i Hart- manns „Skandinaviens Flora." Af Cryptogamer indsam- Suplemeiiter til Dovres Floi-a. 849 lede jeg henved 100 Species af Messer og Lichener, deri- blandt Splachniim angiistatuni, 8. mnioides, S. splachnoides, Zieria jiilacea, Bryinii argenteuni, Grimmia ovata, Cyiio- dontium vireiis, Catoscopium iiigritiim, foi'uden flere sjeldne Arter af Slægterne Mnium og Bryiiiii. Tæt ved Kongsvold saa jeg et lidet Fjeld næsten helt over beklædt med den skjønne purpurrøde Parmclia elegans. Fra Kongsvold fortsattes Reisen til Drivstuen. Medens Floraen omkring Kongsvold, skjønt, som allerede før be- mærket, blandet med adskillige strængt taget ikke alpinske Planter, dog endnu maa befragtes som fuldkommen al- pinsk, taber den efterhaanden paa Veien gjennem Driv- dalen mere og mere af sin alpinske Character, indtil den et Stykke nordenfor Drivstuen afløses af Lavlandsfioraen. Først naar man stiger temmehg høit op paa de steile Fjelde paa begge Sider af Dalen, gjenfinder man her den egenthge alpinske Flora. — I rig og frodig Vegetation kan Egnen om Drivstuen næsten maale sig med Kongs- vold, men fremfor Alt er det Strækningen mellem Kongs- vold og Drivstuen langs med den nye anlagte Chausse, der udmærker sig ved sin overordentlig rige Flora. Her voxede blandt andet den skjønne Saxifr. Cotyledon sammen med Carex ornithopoda, Papaver nudicaule og Polemonium cæruleum. Paa Fj eldene ligeoverfor Drivstuen fandt jeg Diapensia lapponica blomstrende og i stor Mængde, den sjeldne Carex misandra, Listera cordata etc. Omkring paa Engene ved Drivstuen voxede en hel Mangfoldighed af Hieracier. Paa Grund af det store Vildrede denne høist polymorphe Slægt er underkastet, har jeg endnu ikke, trods al anvendt Flid, seet mig istand til at faae henført alle de Species jeg deraf indsamlede under de al- mindelig beskrevne Arter. Jeg tør dog med temmelig 350 F. Hoch. Sikkerhed paastaae, at Hieracium floribimdum, H. glome- ratum-alpigenum, H. cæsium og H. crocatum, hvilke ei findes optagne i Blytts Fortegnelse, voxe omkring Driv- stuen. I alle Tilfælde vil jeg tillade mig at anbefale denne Egns Hieracier til mere Sagkyndiges Opmærksomhed. Efter tre Dages Opliold paa Drivstuen vendte jeg til- bage til Kongsvold. Jeg havde nu imdersøgt Dovres Flora fra dens sydligste til dens nordUgste Grændse, og da jeg noget nær havde faaet indsamlet de i Blytts Fortegnelse anførte Planter, maatte jeg ansee min Reises Formaal for opnaaet. — Henimod Slutningen af August forlod jeg Dovre. Tilbagereisen foregik som Opreisen gjennem Gud- brandsdalen, som jeg allerede før løsehg har omtalt, og min Reiseberetning ophører derfor med Afreisen fra Dovre, da Omstændighederne hindrede mig fra at anstille videre Undersøgelser paa Tilbagereisen. I den medfølgende Fortegnelse over de paa denne Reise indsamlede mærkeligere Planter har jeg for Dovres Vedkommende anmærket de Arter med en *, der ei findes anførte i Professor Blytts Skrift om Dovrefloraen. Ä. Planter indsamlede paa Skr elf j eldene, Hedemarken, Helgeøen etc. 1. Shreifjeldene ved Fjeldhaug. Platanthera chlorantha. Listera ovata. Orchis cordigera. Orchis maculata ß saccigera. Suplemeiiter til Dovres Flora. 351 Scheuchzeria palustris. Gentiana campestris. Convallaria verticillata. Pyrola clilorantha. 2. Omegnen af Jfamar og Helgeøen. Isøetes lacustris. Mjøsen. Lemna trisulca. 1 Orchis latifolia. J Helgeøen. Hieracium floribuncliim. ] Batrachium peltatum. \ Batrachium confervoides. I t to ^ I I nogle Smaadamme paa Potamogeton polygonifolius.j Gaarden Disens Grund — perfoliatus. I onatr. Vs ^^^^ ^ra Hamar. — rufescens. / Myosotis palustris. Draba incana. Kringlen. Asplenium crenatum. Ved en liden Bæk paa den anden Side Longen ligeoverfor Gaarden Elstad. Eclnnospermum deflexum. Ved Harpfossen. Pinus sylvestris forma. Omkring Gaarden Huntliorp i Froen åndes en liden Skov, der i den senere Tid rigtig- nok er begyndt at blive udliugget, af en mærkelig, sand- synligviis ved en eller anden local Eiendommelighed frem- kommen Form af Pinus sylvestris. Fra den almindelige Furu, hvorfra den allerede paa langt Hold er forskjelKg i Habitus (paa Grund af denne skal den endog enkelte Gange af forbireisende fremmede Botanikere være taget for Abies pectinata) adskiller den sig ogsaa ved betydeligt kortere Naale. Det var fornemmelig de yngre Individer, 352 F. Hoch. der Lidmærkede sig ved sit fra den almindelige Form af- stikkende Udseende. Blandt nogle smaa, kun et Par Fod høie Exemplarer, der voxede et lidet Stykke nedenfor Froens Kirke, bemærkede jeg enkelte stærkt forgrenede, tæt Luskede, der næsten ganske manglede Stamme og havde et bikubelignende Udseende. Den samme eiendom- mehge Form traf jeg paa Opreisen til Vaage, ogsaa igjen paa et Par Steder i Ottadalen. 4. Vaage. Car ex ormthopoda. — microgiochin. — capillaris. ) Ruslisæteren. — capitata. — parallel a. Corallorhiza innata. ) ,. , Fuglesæteren. Agrostis rubra. ) Juncus castaneus. Dr ab a hirta. Primula stricta. Ranunculus hj^perboreus. Sedum villosum. \ l Mængde omkring Sæterhu- Saxifraga hieracifoHa. \ sene ved Rushen. Ridderspranget. Saxifraga Cotyledon. — nivalis. — cæspitosa. / — oppositifolia.l Phaca frigida. Oxytropis lapponica. Myriophyllum spicatum, Fontinalis antipyretica. ) Selsvandet. Potamogeton marinum. Suplemcnter til Dovres Flora. 853 Triticum violaceum. V^aagerusten. Glyceria distans. Fillingsø i Vaage, Goodyera repens. j jj . . ,, , . Ottadalen. i^lernunnuu Monorclns. \ B. Dovro. Papaver nudicaule. Hist og her paa de liøiere lig- gende Punkter ved Sprenbækdalen. Saxifraga Cotyledon. I Mængde langs den nye an- lagte Chausse mellem Kongsvold og Drivstuen. * Draba brachycarpa. Sparsomt paa Toppen afGjede- ryggen. Ranunculus nivalis. Knudshø. Lathyrus pratensis. Hjærkin. Potentilla nivea. Gjederyggen og Lierne omkring Kongsvold. Epilobium origanifolium. I Mængde ved en liden Bæk nordenfor Sprenbækken. Cornus svecica. Ved Drivstuen paa den anden Side af Drivelven. * Galium trifidum. i * Veronica scutellaU. j ^'^^ Tofte. Artemisia norvegica. I Mængde paa de lavere lig- gende Punkter omkring Kongsvold, mere sparsomt deriraod paa de høiere liggende Steder som f. Ex. Knudshø. '■^ Gnaphalium supinum. Alm. (Fogstuen, Blaahø etc). " Hieracium corymbosum. \ '•■ — floribundum. 1 * - glomeratum-alpigenum. ^""^ angene om- ° _ . ^ ° / kring Drivstuen. '^- — cæsium. \ * — crocatum. / H. aurantiacum. I temmehg Mængde ved Drivstuen. ji3 354 F. Hoch. Campanula uniflora. Knudsliø. Polemonium cæruleum. Bag Husene ved Fogstuen, endvidere hist og her langs med Veien mellem Kongsvold og Drivstuen. Diapensia lapponica. I størst Mængde paa Fj eldene ligeoverfor Drivstuen, sjeldnere derimod paa de steileste Punkter ved Sprenbækdalen. Betula humihs. (Hartm. Sc. FL). Et lidet Stykke fra Veien tæt ved Fogstuen. •^ Salix lanata varietas. Paa venstre Side af Veien naar man gaaer fra Kongsvold til Drivstuen voxede i et Salicét denne fra den egentlige Salix lanata ved sine tykke, over- maade brede runde Blade stærkt udprægede Varietet. Salix polaris. Fornemmehg paa Knudshø. Orchis cruenta. I Mængde paa høire Side af Veien i Bakkerne ovenfor Dombaas. Peristyhs viridis ß bracteata. Kongsvold. — albidus. Sparsomt i Lierne ovenfor Kongs- vold. Listera cordata. Fjeldet ligeoverfor Drivstuen. Gymnadeuia conopsea? Fogstuen & Kongsvold. (S. Beiseberetningen). Chamærepes alpina. Sprenbækdalen. * Junncus castaneus. Almindehg. Luzula arcuata. Fogsaaen, Blaahø. — parviflora. Fogsaaen, Blaahø, Knudshø. campestris ß coarctata. Fogsaaen. "^ Spargamium hyperboreum. Lde sraaa Søer ved Fog- stuen. Carex ornithopoda. Sammen med Saxifraga Cotyle- don i Drivdalen, omtrent midtveis mellem Kongsvold og Drivstuen. Suplemcnter til Dovres Flora. 355 Carex misandra. Fjeldene ligeoverfor Drivstiien, noget høiere op end Diapensia lappoiiica. Carex capitata. I Myrerne søndenfor Fogstuen. — parallela. ) I Mænorde ved Kon^^svold. — rupestris.- ) Poa laxa. ] * — Balfourii. \ Blaahø. — flexuosa. ] Catabrosa aqvatica. Almindelig paa Veien fra Fog- stuen til Harebakken. Triticum violaceum. Paa flere Steder i Drivdalen langs den nye Vei mellem Kongsvold og Drivstuen. 23^ IX. Taxidermi. Yeiledning for deiu, soiu viiie paatagc sig Iiidsaiuliiig af iiatiirvideiiskabelige Gjeiistande for Universitetets Samlinger.*) -L'a naturhistoriske Samlinger ere et aldeles uundværligt Hjælpemiddel for det naturhistoriske Studium, og da det er af Vigtighed at gjøre dette Hjælpemiddel saa fuldstæn- digt som niuligt, indsees det let, at dette kun kan skee ved tiere Samleres forenede Bestræbelser. Der gives vis- selig mange Personer, som vilde være villige til at bidrage til Opnaaelsen af dette Øiemed, naar de forstode at be- handle og opbevare Naturgjenstande saaledes, at de ved senere kunstmæssig Præparation kunde opstilles i Samlin- gerne. Det er især Landboere, Jægere, Fiskere og Sø- *) I Dansk „Tidsskrift for Søvæsen" Iste Aargang, Andet Hefte. Kjøbenhavn 185G, pag. 118 findes en Afhandling „om Indsamling af Naturalier" af Holbøll; ligeledes findes i „Madras Journal of Literature and science." Decbr. 1861, pag. 335 en lignende Af- handling, — hvilke dog begge i mange Henseender ere mangel- fulde. Vi have imidlertid bibeholdt den engelske Afhandlings Titel „Taxidermi" som Overskrift til nærværende Veiledning, fordi den, om end ikke ganske svarende tillndholdet, dog anty- der i Korthed Afhandlingens væsentligste Hensigt. ornii. 357 mænd, som kunne blive nyttige som Samlere. Til Veiled- ning for disse meddeles derfor efterfølgende Anviisning*). Pattedyr. A. Til Udstopning'*'"'''). Naar Munden og Næse- borene ere blevne tilstoppede med Bomuld, Stry eller Drev og Skudhullcrne tilstoppede, gjør man et Indsnit med en Kniv i Midtlinien langs med Brystet og Underlivet af en saa stor Længde, at det tillader Udtagelsen af Indvoldene. Skindet skal derpaa aftrækkes paa samme Maade som naar man flaaer et Faar. Benene skulle skilles fra Kroppen og Knoklerne renses for Kjød lige ned til Tæerne. Den kjødede og benede Deel af Halen maa enten udtages in- denfra eller gjennem et Længdesnit. Hovedets Skind skal aftrækkes saa langt som til Læberne. Kroppen kan der- paa udtages ved Gjennemskjæring af]Srakken. Pluden skal nu vrænges og omhyggelig renses for Fedt og Kjød; Hjer- neskallen skal ligeledes renses og Hjernen udtages gjen- nem en Udvidelse af Hullet i Bagliovedet. Skindet skal derpaa — ved Hjælp af en Pensel — indsmøres med Ar- seniks æbe***), udrevet med Vand til Sæbeskum, og pulve- *) Universitetets zoologiske Museum i Christiania vil med Fornøi- else meddele de fornødne Naturalieglasse og Spiritus samt yder- ligere Veiledning til dem, som ville paatage sig at samle for Museet, ligesom det ogsaa med Tak vil erstatte Vedkommende de directe Udlæg, som Erhvervelseu ai' Gjenstandene have for- aarsaget. **) Pattedyr af mindre Størrelse end en Rotte, bør helst opbevares paa Spiritus; dog bør man, forinden de lægges deri, aabne Bu- gen, for at Spiritussen kan komme vel ind i Bughulen og hindre den indre Forraadnelse. *=!=*) Da Arseniksæben er meget giftig, kan den ikke erholdes fra Apothekerne uden Attest. De, som ville paatage sig at samle for Universitetets zoologiske Museum, kunne erholde en saadan 358 Taxidermi. riseret brændt Allun skal derpaa drysses over det og gni- des ind overalt tilligemed Arseniksæben. Benenes Knokler skulle omvikles med Stry, Bomuld eller Drev, for at give dem deres oprindelige Omfang. Kinderne og Øienhiuin- gerne skulle behandles paa lignende Maade, ogdetfugtige Skind skal bringes i sin tidligere Stand eller med Haarene udåd. Istedetfor Krop lægger man et Lag Stry, Drev, Hø, Halm eller tør Mose, saa at Kjødsiden fra den ene Side ikke kommer i Berørelse med den paa den modsatte, og Aabningen af Bugen derefter løselig sammensyes. Fyld- ningen bør være saadan, at Skindet ikke unaturlig udspen- des paa noget Sted. Indsnit skulle gjøres i Haand- og Fodfladerne, dersom de ere kjødrige, og saa meget afdet Indre (med Undtagelse af Benene) borttages, som det lader sig gjøre. Disse Indsnit, saavelsom Læberne og Banden af Øienlaagene skulle pensles over med en Fjær eller en Pensel, dyppet i en Opløsning af ætsende Sublimat. Allu- net tjener for en Deel til at garve Skindet samt at fore- bygge Haarenes Aifalden. B. Til Skelett er. Først afflaaes Huden og der- paa bortskjæres Kjødet. Hovedet skilles fra Kroppen i Nakkeledet og gjennem Nakkehullet udtages Hjernen. Er fra Museets Bestyrer. Den tilberedes paa følgende Maade: Man tager af hvid Arsenik 1 %, af fast hvid Sæbe samme Vægt og af kulsuur Kali V4 %i smelter Sæben i en Tinkjedel med til- strækkeligt Vand, livori den kulsure Kali har været opløst, over langsom Ild; uaar en fuldstændig Blanding har fundet Sted, da tilsætter man Arsenikken og ryster det godt til det Hele er bleven nøiagtig blandet. Man gyder det derpaa i en glasseret Leerkrukke, og naar det er koldt, er det færdigt til Brug. For Kviksølvsublimatet er Yiinaand det bedste Opløsningsmiddel, men Vand gjør det, om end ikke saa godt, da ætsende Subli- mater ere meget lidt opløsehge i Vand, medens en Tilsætning af Kamfer til Viinaanden gjør den istand til at optage en Kvan- titet til af Sublimatet. Taxidermi. 359 Dyret større end en Kat, bør Rygraden overskjæres imel- lein sidste Lændehvirvcl og Bækkenet, saa at man med eu Stok kan trykke Rygraarven iid. Nogen nøiagtig Bortpluk- ning af Kjødet behøves ikke. Hovedet stikkes ind i Bryst- hulen og Bækkendelen sammenpakkes med Fordelen saa- ledes, at Skelettet indtager den mindste Plads. Til denne Ende bør ved større Skeletter saavel For- som Bagbenene skilles fra Kroppen. Ved Skelettet fæstes et Mærke, som angives i Notitsbogen, hvori bør indføres Fældningsdatoen og Stedet, samt Dyrets Kjøn, Farvetegning o. s. v. Fugle. Blandt mange Fuglearter åndes et stort Antal, som vi, paa Grund af deres Skjønhed, Eiendommelighed i Fjær- beklædning eller Levesæt, eller for deres Sjeldenhed, skulde ønske at see fremstillet ved vel bevarede Exemplarer. De Redskaber, som udfordres til at præparere Fugleskind, ere simple. En Kniv eller to, noget Bomuld, Stry eller Lav, en Krukke med Arseniksæbe, en Pensel, Naal og Traad ere de eneste Artikler, det er nødvendigt at være forsynet med. Naar en Fugl er skudt, maa Munden tilstoppes med Bomuld, det udtraadte Blod borttages ved at tørre eller vaske den, om det behøves, og Skudhullerne, om de bløde eller ere store, tilstoppes med et Stykke Bomuld, tvundet ud i en Spids og puttet ind med en Naal. Fuglen skal derpaa vikles ind i Papiir. Naar Kroppen er kold, lægges Fuglen paa Ryggen paa Bordet, Fjærene adskilles til hver Side afMidtlinien og etlndsnit gjøres fra Midten afBryst- benets Kam til henimod Endetarmens Udløb. Det bedste Middel til under Flaaningen at hindre Fjærene fra at be- smudses eller hænge sig fast ved de blottede Dele af Kroppen, er fin Saugmøl, grovt Klid eller Havremeel. Det 360 Taxiclermi. strøes mellem Kroppen og Skiiidet, medens man fortsætter med omhyggelig at aftrække samme, idet man tillige an- vender Bomuldsdotter, for at forhindre Fjærene fra at blive tilsmurte. Naar Skindet paa lidt nær er af dr aget heelt rundt, idet man i denne Hensigt bruger Fingeren saa meget som muligt fremfor Kniven, — skjæres Benet over ved andet Led fra Kroppen, derpaa arbeider man sig ned til Gumpen og klipper over ved Stjertens Basis med et Snit af Saxen, idet man passer paa, at Halebenene, paa hvilke Fjærene ere fæstede, bhve tilbage. For Begyndere er det vanskeligste Sted ved Flaaningen Gumpesnittet. Forsigtighed kan alene lære, hvorledes man maa bære sig ad med at løsne Skindet fra Kroppen uden at det søn- derrives. Gumpens Hud skal derpaa drages bagover og holdes tilbage med venstre Haand, medens Afflaaningen af Skindet fortsættes indtil Skuldrene ; Vingerne skulle derpaa adskilles i Skulderleden, Halsen blottes til Hovedets Be- gyndelse, Huden drages over Hovedet til Øieaabningen. Naar man er kommen til Øinene, trækker man lempelig Huden fremover, hvorved en stor Deel af Øieæblet sees bedækket af Bindehuden, som kan gjennemskjæres uden at Øienlaagene derved beskadiges, og nu gaaer det let at løsne Huden lige til Næbroden '■''). Halsen skal derpaa gjennemskjæ- res ved dens Forbindelse med Hjerneskallen og Tungen bort- tages med den. Af den bagre Deel af Hjerneskallen afskjæres et tilstrækkeligt stort Stykke, for at man kan udtage Hjernen og befrie Hjerneskallen fra alt overflødigt Kjød. Derpaa Hos iiogle Fugle med store Hoveder og smal Hals, somÆnderne og Spotterne o. s. v., hos hvem Halsens Hud ei kan drages over Hovedet, er det nødvendigt at afskjære Halsen saa høit oppe som muligt, afdrage det Tiloversblevne og drage Hovedet ud gjennem en Aabning i den bagre Deel af Halsen, som bagefter kan syes sammen. Taxidormi. 361 tager man fat paa Viiigerne og stryger Huden ned til En- den af (let andet Led. At løsne Vingeljærene fra Forar- luens Been er for Begynderen en vanskelig Opgave, men aldeles nødvendig, for at Arseniksæben kan komme til at virke ]n\a Fjærspolerne, saa at de ikke angribes af Møl. Den, (1er vil tanike paa at præparere Fugleskind, bør først hos en kyndig Præparant lære Flaaningen; thi uden Fær- dighed deri, vil de Skind, som han søger at conservere, i Regelen ikke kunne bruges til Udstopning og Opstilling i et Museum. Laarbenene behandles paa samme Maade som Vingerne, idet man blot beholder Knoklerne tilbage. Der- paa renser man Benene i Kroppen og passer paa at bort- tage al Talg og Fedt paa Huden, som hidtil har været vrængt. Derpaa tager man Arseniksæbe og oversmører Huden, idet man især sørger for at anbringe Sæben rige- hgst ved Hudens Forbindelse med Benene, Vingerne, Gum- pen og Hovedet. Et lidet Stykke Bomuld eller Stry vikles om Knoklerne, og Benenes og Kroppens Hud bringes tilbage i sin naturlige Stilling. Man knytter med Traade Vinge- benene sammen, idet man holder dem et Hdet Stykke fra hinanden og bringer hver Ving paa sin rette Plads, efteråt have anvendt Sæben. En Hden Bomuldsdot sættes ind i hver Øienhulning. Huden drages derpaa tilbage over Ho- vedet og Halsen, hvilket Arbeide væsenthg lettes ved at man trækker i en Traadstump, der foreløbig er dragen gjennem Næseborene, førend Flaaningen af Fuglen begyndte. Naar Huden er vrængt tilbage, rystes den vel, for at Fjæ- rene kunne bruse ud og lægge sig i Orden, især er det nødvendigt ved at trække lempeligt i Fjærene, at faae dem til at ligge løst om Hovedskallen. Forinden manvrænger Huden tilbage over Hovedet, bør man putte en Strydot, som ender i en Stilk, der skal forestille Fuglens Hals, ind 362 Taxidermi. i Nakkehullet og ved lidt efter lidt at trykke Dotten ind med en Pinde vil den udfylde Hjernehuulheden og hindre Halsen fra at glide ud. Denne kunstige Hals bør være smalere end den naturlige. Af sammenviklet Stry eller andet Stopningsmateriale gjør man en løs Krop, noget mindre end den naturlige, hvormed Huden udspændes til- strækkeUgt. Aabningen gjensyes, idet man begynder oven- fra; kun nogle faa Sting behøves. Næbbet skal sammen- føies, Benene forbindes lagte korsviis over hinanden, og efteråt Fjærene atter ere blevne glattede nedad, skal den udstoppede Fugl indvikles i et Papiirkræmmerhuus med Hovedet nedad, og forblive der, til den er tilstrækkelig tør, hvilket vil være Tilfældet om faa Dage. Begyndere ere altid udsatte for at gjøre Halsen for lang, hvilket for den senere fuldstændige Udstopning er en stor Feil. Det skader derimod ikke, at Halsen er noget kortere end den naturlige; thi ved den paafølgende Opblødning er det let at tøie Huden til den rette Længde. Forinden den hen- lægges til Tørring, maa man sørge for at alle Fjær ligge i den naturlige Orden; thi ved Opblødning lader den feil- agtige Stilling sig næsten aldrig fuldkommen rette. Krybdyr. Den største Deel af Kryb dyrene, som Slanger, Fiir- been, Frøer o. s. v. bevares bedst paa Spiritus, men naar de dertil ere for store, maa de flaaes og behandles som Pattedyr. Fiske. Smaae Fiske, saavelsom smaae Krybdyr, bevares bedst paa Spiritus, men større Exemplarer maa flaaes paa føl- gende Maade: Et Indsnit gjøres med en Sax langs Midten Taxidermi. 363 af den ene Side, naaende fra Gjelleaabuingen til Halefin- nens Begyndclsc. Dette vil give fuldkommen nok Rum til Udtagningen af liele Kroppen; idet man løsgjør Skindet, gjenneniskjærer man Finnernes Fæste indentil, borttager Hjernen, Øinene og de blødere Dele af Hovedet, hvorsom- beist man kan komme til dem. Efteråt bave vasket det og oversmurt det med Arseniksæbe, samt udf^ldt Hullerne med Bomuld lægges et Lag Stry eller Bomuld ind istedet- for Krop, og den lægges siden hen til Tørring, efteråt man bar noteret sig Fiskens Længde, Høide og Tykkelse samt Farveteguing, for at man ved den endebge Udstop- ning kan give den det rette Udseende. De Fiske og Kryb- dyr, som lægges paa Spiritus, bør, forinden dette skeer, gives en lille Aabning paa Bugen, for at Væsken kan trænge ind iHuulheden, og naar de skal sendes, bør hver Fisk indsyes i Lærred, for at de ikke ved at rystes under Transporten skal søndergnide hverandre. Ved at fylde Karret med Stry eller Bomuld søger man ogsaa at hindre Rystelse og Gnidning. Større Fiskehuder kunne simpelt- hen nedlægges i Salt. Insecter &c. Naar undtages Sommerfugle, kunne de fleste Insecter indsamles, opbevares og forsendes ved at puttes paa en Flaske, fyldt med stærkt Brændeviin (Aqvavit). Sommer- fugle, der skulle sendes et Stykke bort, kunne meget sim- pelt reduceres til et lidet Omfang ved at presses mellem Tommelfingeren og Langfingeren, idet man bringer hver Sides øvre Vingeflade i Berøring med den anden Sides og sammenfolder Følehornene bagover imellem dem. Sommer- fuglene kunne derpaa indesluttes i et Stykke Papiir, foldet sammen til en Trekant. Derefter kan Modtageren ved at .364 Taxidermi. dampe den eller ved at stille den i nogle Timer over fug- tig Sand slappe Kroppen tilstrækkeligt for at gjøre den færdig til Indsætning. Ved Natsværmere, af hvilke mange have kjødrige Legemer, er det nødvendigt, med en spids Sax at gjøre en Aabning langs undersiden af Bagkroppen, udtage Indvoldene, inddryppe nogle Draaber af et ætsende Sublimat og putte ind et lidet Stykke Bomuld, for at for- hindre Siderne fra at berøre hinanden. Derefter kunne de behandles som Sommerfuglene. De skaldækkede In- secter (Torbister), som kunne forskaffes i næsten ethvert Forhold, i Damme, under Bark, Çtene, Stammer, paa Blom- ster og Blade, i Excrementer, raadne Sager etc, — dræ- bes bedst ved at puttes i en Flaske, som holdes i kogende Vand, hvorved de snart døe i den opvarmede Luft. De paa denne Maade dræbte Insecter kunne lettest forsendes lagte lagviis mellem Bomuldsvat i Papæsker. Fluer, Hvepse, Bier og Humler behandles paa samme Maade. Tusindbeen, Edderkoppe og Scorpioner opbevares bedst paa Spiritus. Et Insect-Net er uundværHgt for Samleren. Det simp- leste og bedste gjøres af en 3 Fod 6 à 8 Tommer lang Messingtraad af en Penneposes Tykkelse med de 2 Ender af Traaden dreiede i rette Vinkler, saa at de danne et Haandtag af 3 à 4 Tommers Længde, naar Resten er bøiet, saa at den danner en Ring af en Fods Diameter. Man knytter Enderne fast sammen, gjør en Sæk af Gaze eller Mosquitonet, 3 Fod dyb, og fæster den til Ringen. Nettet fæstes til en Stok saa lang, at den passer til Haandtag. Dette Insectnet bruges hovedsagelig til at fange Sommer- fugle og andre vingede Insecter i Flugten eller paa Blom- ster, men kan ogsaa bruges paa forskjellige andre Maader. Alle Slags større Krabber og Krebsdyr (de smaae Taxidemi. :^65 kunne behanrlles paa samme Maade som Inserter) præpa- reres bedst ved at løsne det store Rygskjold med en Kniv, tage ud alle de bløde Dele, uddrage med en Staaltraad (gjennem Aal)ninger i Sammenføiningerne) de store Kløers Indhold, lade det Hele i et Par Timers Tid ligge og ind- suge ferskt Vand, oversmøre Indsiden med Arseniksæbe, sætte Rygskjoldet paa sin Plads igjen og lægge Exempla- ret hen for at tørre. Man maa tage sig iagt for, at Ex- emplaret ei tørres i Solen, da det vil have Indflydelse paa Farverne. Hos Hummerne og de øvrige store langhalede Arter bør den bagre Deel løsgjøres, hvilket giver beqvem Adgang til det Indre, som skal udtages, hvorpaa Sæbepen- selen skal benyttes. Det Indre skal udstoppes med Bomuld. Str aale dyr. Søstjerner og Søæg skulle først neddryppes i ferskt Vand i adskillige Timer, for at Saltet kan drages ud. De førstnævnte skulle, om de ere smaae, dyppes nogle Minut- ter i kogende Vand og tørres i Skyggen. Større Exem- plarer maa aabnes med Kniven og det bløde Indhold ud- tages. En Opløsning af ætsende Sublimat bringes, saavidt muligt, ind overalt i det Indre, derpaa kan man tørre Exemplaret. Søæg befries for Indmad ved Mundens Bort- tagelse (den kan senere gjenindsættes) og Indsiden vaskes ved at man tilsætter Opløsningeu af det ætsende Sublimat og ryster det omkring, for at det kan udbredes overalt. Hvad Krabber, Søstjerner, Søæg, Koraller o. s. v. foruden mange andre Hav-Frembringelser angaaer, vikle man ønske, at Samleren lagde sig det Factum paa Hjerte, at Hoved- op gaven er, grundig at befrie dem for Salt ved at lade dem længe ligge i ferskt Vand. Hvis dette forsømmes, er Exemplaret tilbøieligt til at blive fugtigt og skimle og vil 366 Taxidermi. tilsidst falde sammen i Smaastykker, da Søsalt i høi Grad er opløsende og i vaadtVeir tildrager Fugtighed fra Luften. Conehylier og Muslinger. De mindre Exemplarer opbevares bedst paa Spiritus, hvorved desuden Dyret selv bevares og kan senere under- søges. Ere de derimod saa store, at dette ikke lader sig gjøre, maa man udtage Dyret og udskylle Skallet vel med Vand. De, som have en hornagtig Overhud, maa tørres langsomt og i Skyggen ; thi ellers løsner den sig fra Kalk- skallet og springer stykkeviis af. Det bedste Redskab til at erholde sjeldnere Sødyr er Bundskraben. Planter. Under Excursioneu indsamler man kun fuldstændigt udviklede Exemplarer af de Planter, man vil præparere for sit Herbarium — saavel med Blomst som med Frugt. Planterne nedlægges i en dertil indrettet Kasse (Botani- serkasse); hvis Veiret er meget tørt og varmt, er detnød- vendigt at lægge noget fugtig (ikke vaad) Mose mellem Planterne for at forhindre, at de visne, da de isaafald ere vanskehgere at faae ordentligt indlagte. Exemplaret maa ikke blive liggende i Botaniserkassen længere end 8 — 12 Timer, forinden de indlægges i Pressen, da de ellers let- telig gulne og tabe Blomsterne. Ligeledes maa man ved Hjemkomsten iagttage den Forsigtighed (hvis man ikke strax lægger Planterne ind) at sætte Kassen ret op og ned, for at forhindre, at Planternes Spidser skulle bøie sig opad, da de i Løbet af Natten i en vandret Stilling altid bøie sig opad med Toppen. Naar Exemplarerne skulle indlægges, udtages de af Taxidernii. 367 Kassen, afpudses og befries vel for vedhængende Jord og visne Dele og indlægges derpaa mellem Papir; Blade og Blomster udbredes og gives sin naturlige Stilling. Er Planten længere end Papiret, bør man ikke o ver skjære den, men bøie den 2 à 3 Gange, og li vis Stængelen eller Trægrenen er for tyk, kan man kløve den og indlægge Halvdelen. Ere Exemplarerne smaa, kan man lægge flere ved Siden af hverandre, men aldrig lagvis. Mellem hvert Planteark lægges 4 — 8 Ark Papir; Antallet retter sig efter Plantens Beskaffenhed, og mellem 6 til 8 saadanne Lag anbringes Skiver af tyk Pap af samme Format som Papi- ret. Dette gjøres for at Trykket under Præsningen skal holde sig jævnt og fordeles Hgelig over Exemplarerne. Derpaa lægges hele Pakken under Pressen, idet man giver den et Tryk, som omtrent svarer til IG — 20 Skp. Vægt, men ikke stærkere i det første Døgn. Pressen sættes där- efter ind paa et tørt og luftigt Sted, der dog gjerne kan være lidt opvarmet, — eller ogsaa i Solen. Vil man have smukke Exemplarer, saaledes, at de levere shie naturlige Farver, maa man ikke vente længere end 24 Timer efter Indlægningen, inden man paany skifter Papir. Der kan da lægges noget mindre Papir imellem Plantelagene, efter- som de forskjellige Arter snarere tørres. Efter første Gangs Papirskiftning kan man gjerne vente 2 à 3 Dage, efter Veirets tørrere eller varmere Beskaffenhed, førend man skifter anden Gang, og formindskes efterhaanden Papiret mellem Planterne. Efter Sdie eller 4de Omskiftning ere Planterne i Regelen tørre og kunne da indlægges i helst hvidt Papir, dog kun en Art i hvert Ark. Enhver Plante forsynes med en Seddel, hvorpaa anføres Navn, Voxested, A ar stal og Datum. Til Presse kan man benytte 2de Træbrædder, hvorpaa 368 Taxidermi. lægges Steue af den ovenfor nævnte Vægt. Er man paa Reiser, kan istedetfor Stene benyttes 2de stærke Læder- rerame, hvormed Brædderne sammenpresses. Det Papir, som benyttes til Presning, bør være jævnt, ikke for tyndt, helst løsere graat Makulatur i almindehgt Skrivpapirsfor- mat. Det af Planternes Vædsker fugtige Papir maa efter hver Omskiftning udbredes tyndt paa et luftigt Sted for at tørres, og kan da strax igjen benyttes til Indlægiiing eller Omskiftning. Blandt de Planter, som tørre hurtigst, kan nævnes : Græssene, Halvgræssene, de fleste Træartcr, Breg- ner, Moser, Tang- og Løvarter og mange af Svampene ; langsommere tørre Ptanunculus og nærstaaende Slægter, Sinapis og næsten hele denne Familie, Nynphæa, Sparga- nium o. s. v. Allerlængst varer det, før Sedum, Semper- vivum, Caltha og flere Arter af Saxifraga og Orchis tørre. Flere af de sidste Planter blive som oftest under Tørrin- gen sorte og tabe Bladene; dette kan forebygges, naar man før Plantens Indlægning dypper den i varmt Vand (60^—70^) og holder den deri 2 à 3 Minutter. Praxis vil snart lære En den bedste Maade at behandle og fordele Exemplarerne paa, saa at de erholde et lige Tryk. Hvis det, f. Ex. er Grenene af et Træ, kan man forskaffe dette ved at bortskjære den ene Side af Stengelen. En Bog, fuld af smukke Buskvæxter eller vilde Blomster, der ere smukt fremstillede, ville vise sig at være et vakkert Album. Bregner isærdeleshed se godt ud paa Papir, og ingen Sort Planter tørres lettere. Hvad Tang angaar, vække flere af de finere Arter stor Interesse, naar de udbredes paa hvidt Papir, og vi have seet saadanne Samlinger gjorte af Samlere, der bo paa Kysten. Medens en stor Deel Tang- Arter kunne tørres mellem Papir, idet man foreløbig har draget Omsorg for at vadske dem godt ud og lade dem Taxidermi. 369 gjennemtrænges i adskillige Timer af ferskfVand, maa de spædere Arter derimod forlange en anden Behandlingsmaade. Efter grundig at have vadsket Exeniplarerne ud i ferskt Vand, læggcr man dem i en Skaal med klart Vand paa et halvt Ark hvidt Papir af den fornødne Størrelse. An- hring derefter den flydende Plante overeensstemmende med Smagen og borttag derpaa sagte Papiret med Planten paa. Tangen liænger da ved Papiret med sine Grene og Bladene ere fordeelte som under Våndet. Fugtigheden gaar bort ved Tryk mellem Trækpapir, der hyppig vexles, indtil det Hele er tørt, hvilket vil. være Tilfældet om en Dag eller to. 24 x. Om Våndets permanente^ ujænie Bevægelse i Kanaler med rectangulært Tversnit, af C. M. Guldberg, Lærer i Miiskinlære ved den kgl. militære Høiskole. i^ærværende Afliandling har- jeg i længere Tid ventet med at offentliggjøre i Haab om, at kunne ledsage den med egne Forsøg og lagttagelser. Da jeg imidlertid heller ikke i den nærmeste Fremtid har nogen Udsigt til at udføre dette, vover jeg at fremkomme med den i nedenstaaendo Form, idet jeg haaber, at de ad theoretisk Vei viindne Resultater ville frembyde Interesse for Hydraulikerne, især da de netop nu have den Fordel, at de ere udviklede uden saadanne Paavirkninger og Bihensyn, som saa h^yppig finde Sted, naar man arbeider med Forsøg for Øie, der skulle bringes i Overensstemmelse med bestemte Hypotheser. Naar engang Forsøg blive udførte, maa uden Tvivl disse Resultater ansees som en god Prøvesten paa de nuværende Theoriers Holdbarhed. I. DifiFerentialligningen for Våndets Bevægelae. Vi ville betragte en Kanal, hvis Bredde er constant lig b, og hvis Bund har en constant Heldningsvinkel ô Om Yaiulets ])i'rniaiieiito, iija^vno Hcva^^else. o71 mod Horizonten; lægge vi et Vertikalsnit ^jenneni denne langs dens Løb, der antages at foregaa i en ret Linie, saa kunne vi i dette Snit, der fremstiller en krum Linie, betragte Våndets Dybde x, som den ene Coordinat og Kanalens Længde y som den anden; endvidere antage vi at Hastigheden i et Pnnkt i dette Snit er lig Våndets midlere Hastighed i det tilhørende Tversnit, idet vi se bort Ira Hastighedens Foranderhghed med Dybden og Afstan- den fra Bredden. Betegnes nu den midlere Hastighed med v og Vandmængden, der føres af Kanalen jor Sekund Q, saa er: Q = bvx. Fig:. 1. Betragter man to pa a hinanden følgende Tversnit MR og NH; drages MP pa- rallel RH og MQ parallel Horizonten samt NQ lodret MQ, saa er: MR = x, RH =- MP = dy, NP --- dx, Q'NQ = Ô, følgelig NQ = NQ^ cos d og NQ' == NP— Q'P ^ NP- MP tg (5: hvoraf NQ = cos Ô (dx — dy tg ô) =^ cos ô. dx — sin å. dy. Den vædede Perimeter er 1) + 2x, Tversnittet er bx, er nu Modstandscoefficienten t, som er T abet i Arbeide ved at Våndet bevæger sig om Stykket RH Hg ^ b + 2x Y^ "2^ bx ày- Den tab te Faldhøide er NQ og den Faldhøide, der svarer 2v dv til Hastighedsforandringen er gen bliver altsaa: ''^g Bevægelseshgnin- 2å- 372 C. M. Guldberg. vdv b+2x v^ • ^ 1 = f — j -r- dy + cos Ô. dx — sin ô dy. g bx 2g "^ '' Sættes for Kortheds Skyld Q= bq, hvor q betegner Vand- mængden i Sekundet pr Meter af Bredden, saa er q = vx, v dx dv = , hvilket indsat giver, naar Ligningen ordnes: Denne Ligning mellem Vanddybden x og Kanalens Længde y er opstillet under Forudsætning af, at man regner Y Axen positiv nedad Strømmen; vil man regne y positiv opad Strømmen sættes — dy for dy og under denne sidste Form benyttes Ligning (1) til approximativ Beregning af Stuvelængden,' idet man for Differentialerne sætte de ende- lige Differentser og beregner samme stykkevis, Af Ligning (1) erholdes: ^ b + 2x v2 T sni à — C — i 7:~ djc ^ bx 2g (2) dy cos Ö — v^ gx Skal Vandspeilet være parallelt Kanalens Bund, maa dx dy (3) Den Værdi af x, der tilfredsstiller denne Ligning, betegne vi med x^ og kalde den Kanalens naturlige V and dybde, tlii den er netop den Vanddybde, som Ka- nalen vikle have, dersom Våndets Bevægelse var jævnt. dx Skulde i et enkelt Punkt -^ nærme sig oo eller idet- dy mindste blive meget stor, da ophører den fundne Ligning (1) at gjælde; thi den er gründet paa Theorien om Van- ^ 0 , eller: sin Ö = b + 2x v2 ^ bx 2g Om Våndets pernianonto, iijæviie Bevægelse. 373 dets Bevægelst' i pai'allele Lag. Dette Tilfældc skulle vi særskilt beliaiidle og w den væseiitligste Gjenstand for vor Afliandling. Modstandscoefficienten f er ikke constant, men afliæn- ger af Hastigheden og er efter Forsøg tundcn at være = « A + ^) , hvor efter Lahnieyer a = 0,007409, /? = 0,05853 , naar Meteren benyttes som Enlied. Sættes for v dens Værdi - og betegnes -- med y , saa 1)liver x ^ q L.^=a + yx] indføres dette i (1) og sættes - istedetfor v, erholdes : eller, naar man overalt mnltiplicerer med x^ og tager dy Hin Ô uden for Parentheserne og søger -~, tgd.^ = , , g'^"^/ , (4) '' gsin HcvcOgelse. 375 I* 1 ) iicUir (Xy — m) - > 4 — W (x) — 1 = -H + x — x^, x + Xj x + Xg t2) 11 a ar (Xy — m) '^ = i — og altsaa x^ = Xo I' 3) naar (x^, — m) ^ < 4 — , , ^ , A ^ Fx + G y (x) — 1 = + x — x^, o , , , r ^' X" + x (Xy — m) ! — Coefficienterne A, B, C, o. s. v. bestemmes efter de bekjendte Regler; det bemærkes, at A = Xo" — k^ ;2xn' — mx,, + — hvor Nævneren stedse er positiv, daxQ>m og x^,^>r. Udføres nu Integrationen af cp (x) dx i disse 3 Tilfælde, sees, at det eneste Led der for en positiv Værdi af x kan A dx blive uendelig, er Leddet . Betegnes derfor for x • x,, Kortheds Skyld det bestemte Integral af de øvrige Led raed f (x), saa er: x — x Xedad Strømmen y = cot(î A lognat^-^;^ — ^" +fi(x) . . . (9). x x,, Opad Strømmen y = cot (5 A lo gnat ~ ^^^ ^foCx) • . . (10). x Xy En Undtagelse herfra finder Sted, naar x^, = k, thi i saa Tilfælde er A = o og y = F (x) er for endelige Værdi er af x stedse endelig. Dersom man i de foregaaende Formler vilde suppo- nere Modstandscoefficienten ^ constant, det er: antage Modstanden alene in-oportional Hastighedens Qvadrat, saa 376 C. M. Guldberg. sættes overalt y = o. Antager man paa samme Tid Bred- den b meget stor, sættes m = o og n = o og man faar da 3die Tilfælde med modificerede Coefficienter. Dette Tilfælde er det i Praxis sædvanlig forekommende og der- for det, som af forskjellige Hydraulikere er nærmere be- handlet. III. Vandsprang og Vandfald. Dersom Kanalen i et Pnnkt pludselig forandrer sit Tversnit eller sin Heldning, saa vil dette forandre Våndets Hastighed og følgehg ogsaa Vanddj^bden. Denne Foran- dring af Dybden kan i enkelt TilfæJde foregaa pludselig og da enten saaledes, at Våndet hæver sit Niveau, Vand- sprang kaklet, eller saaledes, at Våndet sænker sit Niveau, Vandfald kaldet. I det Punkt, hvor Niveaufor- andringen foregaar, er Niveauets Tangent paa det nær- meste vertikal, eller dens Heldning mod Flodsengen be- bestemt ved -^ er meget stor og nærmer sig uendelig. Vandsprang. a) Antage vi, at Kanalens Heldning er uforandret, men at dens Bredde pludselig aft ag er fra b til b^, saa maa, da den samme Vandmængde skal passere og Hastig- heden ikke kan forøges af sig selv, Vanddybden x stige til x + ^; den dertil svarende Hastighed være u, saa er bvx-::biU(x + S) (11). Vandniveauets vertikale Høide er steget om J cos ô, dette tilsvarer et Hastighedstab og antage vi at Indsnev- v^ ringen i og for sig har frembragt et Arbeidstab =^^5 hvor ri er en Erfaringscoefficient, saa er: Om Yanrtpts perinanente, iijævne Bevægelse. 377 Vajidspranghøidcii ^ bestemmes da al' (11) og (12). b) aiitage vi Kanalens Tversnit uforandret, men at dens Heldning jdudselig formindskes fra å til ô — ?., saa vil det til Overgangsstedet mikommende Vand have en Hastighed v, som decomponeret langs den nye Retning giver Hastigheden v cos A, medens Componenten v sin ?. lodret paa den nye Flodseng gaar tabt i Hvirvler. Da nu Hastigheden er formindsket maa Vanddybden stige, som atter liar en Hastighedsformindskelse tilfølge. Lad den nye Hastighed være u, og den nye Dybde x + t, saa er: ^^ =g+?cos(d-A) ...(IB) vx = u(x + |) . . . (14). c) antages endelig Kanalens Form i enhver Hen- seende uforandret, men at dog et Vandsprang linder Sted (Bid one's Vandsprang), saa gaar Hastigheden v over i u og Vandniveauets vertikale Hævning er ^ cos <5, hvoraf: V'^ u^ 2^ = 2-g ^ ^ ^^^ ^ 0^) vx--u(x + ^) (16). Heraf findes; ?- v:7'zzr-. -x + 4g cos (Î ' f/ 2g cos Ô V8g cos â :)..(17). Man maa her vælge + foran Rodtegnet, da J stedse maa være positiv. For at et Vandsprang skal være muligt giver ? = 0. Bemær- maa x< V- Ô' idet g' cos kes nu, at v = . 4 „ 5 saa cos ô t-> saa kan denne Betingelse skrives 378 C. M. Guldberg. x^ < — - — i. eller x < k. Man ser altsaa, at den af Dif- g cos o ferentialligningen angivne Betingelse I x = k, ^- = co , I netop er den yderste Grændse, for hvilken et Vandsprang kan finde Sted. Ved at indføre Værdien af k i Ligning (17) sees, at ^ + x>k; ved et Vandsprang stiger altsaa altid Dybden over k, Vandfald. Vi har her 3 Tilfælde aldeles analoge med de 3 fore- gaaende, hvor et Fald finder Sted istedetfor et Sprang; man behøver blot i de foregaaende Formler at skrive — I istedetfor |. a) antages Kanalens Heldning uforandret, men at Bredden pludselig forøges fra b til b^, saa er, naar de tidligere Betegnelser bibeholdes: bvx = hj u (x — I) (18) / 2g 2g ^ b) antages Kanalens Tversnit uforandret, men at dens Heldning pludselig vox er fra å til (5 f A, saa faar: vx==u(x~?) (20) Det ankommende Vand har her en Hastighedscompo- nent v sin A, der er lodret den nye Flodseng og som virker opad: denne Component bliver overvunden af Tyngden, men ved stor Heldningsforandring bevirker den. at Våndet føres et Stykke frem, førend det fylder den nye Flodseng; noget der sees ved Fossefald, Om Vnndets p(M*ni;ni(Mit(', iijaMnc Eevægelse. 379 3) Endelig huv vi det sidste Tilfælde, hvor Kanalens Form er uforandret; ber antages altsaa et Van df aid svarende til Bidones Vandsprang. Sættes — '§ i Formel (17) erholdes: ^_^ ^" 1/ r '^^ +x"^ . .(22). 4g cos 6 y 2g cos Ö V8g cos d y ^ At Rodtegnet her maa have Fortegnet — , følger deraf, at ^ maa være mindre end Vanddybden x. Betin- ijjelsen for et Vandfalds Mulighed er x > ^, ^ ° g cos è v 0 idet x = 1, giver ^ = 0. Indsættes v = - erholdes : g cos 0 x 2 x^ > — - — -. eller: x > k. g cos 0 Indføres k i (22), ser man let, at x — ^, eller den nye Vanddybde efter Faldet er mindre end k. Almindeligt Tilfælde. Dersom Kanalen i et givet Punkt pludselig forandrer saavel Bredde som Heldning, da bhver Formlerne til Be- stemmelsen af det fremkomne Vandsprang eller Vandfald følgende : bvx -= bj u (x + I) (23) U-l?) t^^ = ^ + rcos((5 + /l) (24). ^g 'Ö Her er / positiv, naar Heldningen tiltager, negativ, naar den aftager. For Vandsprang tåges det øverste Fortegn, for Vandfald det nederste, Søges ^ af de to Ligninger erholdes : For Vandsprang: 380 C. M. Guldberg. ^ ^-^^ P 4g cos((î + >l) J^^T g cos((î + /l)_ + 7^ T^lTr, r-2— (1 — ^)C0SU =0. . . (25) 2g COS (^ + A) Lbj^ J For Vandfald: ^ l 4g cos ((5 + A) J ^ L g cos (^ + /) J X2y2 p|.2 -, — O TTITÜ i7-2-(l — ^)cos-A =0. . . (26) 2g cos (o + k) Lbj 2 v '^ J v / Dersom nu et Vandsprang skal finde Sted, maa Lig- ning (25) have en positiv reel Rod; er nu b > bj, saa er det sidste Led positivt, og Ligningen har en reel negativ Eod; men b > b^ er det gunstigste Tilfælde for et Vand- sprang, følgelig slutter man : Dersom et Vandsprang finder Sted, maa alle Rødd erne være reelle og mindst en af dem positiv, det er: v^ (1 — f]) cos^ A x < '- ^- , g cos {Ô + /) Paa en lignende Maade slutter man, at dersom et Vandfald finder Sted, maa i Ligning (26) alle Rødderne være reelle og mindst en af dem posi- tiv, det er: v^ (1 — ;y) COS- k g COS ((î + A) Grændsetilfældet x = — -^ ^^ , .., kan her baade g cos (o + /) give Vandsprang og Vandfald, idet Værdien af J afhæn- ger af det sidste Led, der er fremkommet ved Forandrin- ger ne i Kanalens Form. Alle de i dette Afsnit udviklede Formler gjælde blot under Forudsætning af, at et Vand- sprang eller Vandfald virkelig finder Sted. I hvilke Tilfælde dette indtræffer, skulle vi undersøge i det Om Våndets permanente, ujævne Bevægelse. 381 følgende. Foniden de ovenfor omhandlede Tilfælde, kan Vandsprang og Wmdfald ogsaa finde Sted ved andre ï'orandriiiger i Kanalens Tversnit, som ved Damme, For- bygninger eller andre Hindringer. I Praxis vil et Vand- sprang kun undtagelsesviis finde Sted, medens ialminde- lighed Våndet vil opstuves oventil og danne et Vandfald nedentil Forhindringen. Stuvehøiden heregnes da efter de sædvanlige Regler. IV. Våndets Bevægelse i Kanaler med uforandret Form. Våndet vil al tid stræbe efter at antag e en jævn Bevægelse. Dersom nemlig Våndets Hastighed i et givet Punkt i Kanalen er større end den Hastighed, der svarer til den jævne Bevægelse, saa vil Modstanden være større end den, Tyngden kan overvinde; følgelig vil Hastigheden aftage og først, naar den jævne Bevægelse er indtraadt, er der Ligevægt. Er Hastigheden mindre end den, der svarer til den jævne Bevægelse, vil Tyngden paaskynde Bevægelsen, da Modstanden er for liden; Ha- stigheden vil voxe, indtil den jævne Bevægelse er indtraadt. Vi ville nu undersøge Overgangen fra den ujævne til den jævne Bevægelse, idet vi antage, at Våndets Dybde og Hastighed i et givet Punkt ere forskjelhge fra de Værdier af samme, der svare til den jævne Bevægelse. Hvorledes denne Vanddybde og Hastighed er fremkommen, er os ligegyldig; vi kunne f. I^x. tænke os det skeet derved, at Våndet passerer en Sluse, eller at det er opstuvet o, s. v. Vi ville dele disse Undersøgelser i to Hovedtilfælde, nem- lig naar Kanalens Form fra det givne Punkt af er ufor- andret i det Uendelige nedad Strømmen, eller op ad Strømmen. 382 C. M. Guldberg. Ifølge Ligning (5) er, naar man regner y nedad Strømmen : dx ^ - x^ — mx^ — nx — r „ d^^tg^- ^?3rp e"««- I* , x^ + x (x,-, — m) + — dy 'x — k' x^ + kx + k r Da nu x2 + x (xq — m) + — og x^ + kx + k^ stedse ere positive, saa sees, at: y^ er positivt, naar x >> x^ og x ^k eller x <XQ ogx k. Sættes 3 ^r^- = yj (x) saa er: x K. |=tg,Î.V(x)<î (27) , „ d^ x , .åip{K) dx , , d t/» (x) hyoraf: ^ = tg (x). Udføres dette faaer: d^x , 2 . , , , 3x2— 2mx — n — 3x->(x) d^x ^ _^ ., .^ 3x2_2rax — n — 3x2?//(x) -^=tg2(î(x^— mx^— nx— r) _-_-_-_^__r-^ x- TTi^ 11 + '^^ — 2mx — n — 3x W/(x) Is 11 er U utrykket y—, r^,T-i — ^-^-^ lor \ ærdiei- •^ (x«* — k-^)' af x, der ligge meget nær x^ altid positivt; tlii ip (x) er dy d"x meget nær o og x^ > m og x^/' > n: følgelig vil y- for Værdier af x, der ligge i Nærheden af x^ være positivt, naar x aftager til x,^; negativt, naar x voxer til x^^. V^andniveauet er altsaa concavt opad, naar x aftager til x_, convext, naur x voxer til x^. Om Yaiulets ])erniaiK'iito, ujaniie Bevægelse. 383 Regner uinn y positiv o])atl Strømmen, saa er j- positivt, iiaar x > Xj, og x << k, eller x <; x^^ og x >. k; og T- er negativt, naar x > x„ og x > k, eller x <; x^ og x < k. (ly Vandniveauet er coucavt, naar x aftager til x^ og con- vext, naar x voxer til x^^. Dog her som i første Tilfælde blot for de Værdier af x, der ligge i Nærheden af x^. A. Kanalen uforandret nedad Strømmen. 1. x,>k,A>o,tg(î<ç:,Q+^y a) I et givet Punkt er x' = k, •< x^. I dette særegne Tilfælde, hvor Vanddybden x' i et givet Punkt netop er lig k, noget som alene indtræffer (lx som en Sjeldenhed, er -,~ = oo og skifter Fortegn; dersom Vanddybden x' bliver større end k, skal den ifølge For- melen (27) aftage, bliver den mindre, skal d( n tiltage ; det vil sige Vanddyl)den skal forblive uforandret. Men dette er en Umulighed, da Hastigheden er større end ved den jævne Bevægelse, og Modstanden følgelig stadig til- tager; paa den anden Side kan heller intet Vandsprang finde Sted, da x' --= k, netop er Grændsetilfældet, hvor Vandsprangets Høide liliver lig o. üa Våndets Hastighed nu er for liden til at Våndet enten ved et Sprang eller ved en langsom Voxen kan naa x„, maa Våndet op stu- ve s og vi komme ind under følgende Afdeling B. b) I et giv(^t Punkt er x'2>k og < x^^. I dette Tilfælde vil også a Våndet op stuv es; et Vandsj/rang er innuligt, et Vnndfald vil ijerne Vanddybden 384 C. M. Guldberg. fra Xq og dersom x' ifølge Formelen (27) aftager til k, vil ialfald da Stuvningen begynde; men naar den perma- nente Bevægelse er indtraadt efter Opstuvningen, vil denne have fortsat sig saa langt tilbage, at en Aftagen fra x' til k ikke kommer tilsyne. Dersom i dette og foregaaende Tilfælde Vanddybden x' er fremkommen derved, at Våndet passerer under en Sluse, vil Opstuvningen naa til Slusen og Våndet allerede derfra have den jævne Bevægelse. c) I et givet Punkt er x' >► x^ > k. dx Da ^r- > 0, skulde x' voxe, men dette strider imod dy Sagens Natur; vi maa derfor antage, at et Vandfald linder Sted, og dette vil blive efterfulgt af Hvirvler, da Vand- dybden efter Faldet skulde blive o, og x' kan voxe, men ikke længere end til x' naar Værdien k, hvorpaa Våndet vil opstuves. Imid- lertid kan et Vandsprang linde Sted og dette vil ogsaa indtræffe, naar x' har en saadan Værdi, at x^ kan naaes ved Spranget; i modsat Fald stuves Våndet op og et Vandsprang vil finde Sted længere tilbage ligesom i B. 2. 2. x,Co Q + ^). a) I et givet Punkt er x' < x^ < k. dx Her er -r- > o, x voxer og af Formelen dy cot (5 . A lognat fV-^O + ^i W V.X X^^J Om Våndets permanente, ujævne Bevægelse. 385 y^g- 2. ser man, at x nærmer sig Xy i det Uendelige og ifolge (28) med et convext Niveau. Imidlertid kan ogsaa her et Vandsprang finde Sted; dette vil have ifølge neden - staaende Tilfælde c et Vandfald tilfølge, hvorpaa man atter er i samme Tilstand. Man maa altsaa forestille sig, at Vån- det har en bølgeforuiig Bevægelse, og da nu Friktionen virker paa samme Tid, naaes derpaa Dybden x^,. Dette vil sandsynligvis indtræffe, naar x' er forholdsvis meget Hden. b) I et givet Punkt er x' > x^ , x' < k. Fig. 3. (ix Her er t- < o, x' aftager og nærmer sig i det Uendelige x,^ ^^^^^^^i=^ efter Formel (9) og med et con- cavt Niveau. 1 fo c) I et givet Punkt er x' > k > x^. y^ë- ^' TT 1 1 1 / 1 dx Her skulde x' voxe, da -y- > o? dy men dette er umiiligt; et Vand- fald vil finde Sted, hvorpaa man ^^J kommer tilbage til et af de fore- ^Iwt^i^Äs^^^K gaaende Tilfælde. 3. x, = k, A = o, tg^ = c, (^ + Q- I dette særegne Tilfælde er y =^ F (x), hvor y ikke dx bliver uendehg, naar x = Xj,; tilhge er ^ stedse positivt. Er i det givne Punkt x' < x^, voxer x' og vil i en endehg Afstand naa x^^, Er x' > x^^, maa et Vandfald først finde Sted. 25 386 C. M. Guldberg. B. Kanalen uforandret opad Strømmen. (Våndets Opstuvning). 1. x,>k, A>o, igè x^ > k. Da vi regne Længden opad Fig. 6. Uendelige nærme sig Xjj efter Formel (10) og med et concaY,t Niveau. 2. x,^,(| + ^^. dx I det givne Punkt er x' > k > x^. Da y^ < o, kan x' aftage, raen ikke længere end til den naaer Værdien k; inden x naaer denne Værdi, vil et Vandfald, eller seet nedad Strømmen, et Vandsprang indtræffe. Dette Vand- sprang, der er Bid one's Vandsprang, vil sandsynligvis indtræffe, naar x har aftaget til en saadan Værdi x'^ at denne Værdi kan naaes ved et Sprang fra den naturlige Vanddybde x^,. Vandniveauet er convext (se Fig. 6). 3. X(, = k, A = 0, x'>Xq. Her vil x' aftage til x^^ i en endelig Afstand og paa Om ^^^ndets permnnonto, njævno Revæ^elso. 3 J f - + -pV og vil vel da i Regelen finde Sted, idet Våndets Bevægelse efter Spranget følger Tilfældet A. 2. a. Den jævne Bevægelses Hastighed er mindre efter Indsnevringen end før samme. 2) Kanalens Tversnit forøges. Her vil i Regelen et Vandfald finde Sted, hvis Betin- gelse kan skrives: x3>k3(l_^), Kun i det Tilfælde, at den nye Bredde er lidet for- skjellig fra den oprindelige, vil Våndets Niveau langsomt synke efter Tilfælde A. 2. b. Den jævne Bevægelses Hastighed er større efter Udvidelsen end før samme. 388 C. M. Guldberg. 3) Kanalens Fald formindskes. Betingelsen for at et Vandsprang skal indtræffe, kan skrives: cos' k cos ô ::k cos {ô — /) Fig. 7. Er Vinkelen A liden, saa slutter man, at et Vand- sprang vil indtræffe i de Kanaler, hvor x < k, eller tg(5>C 12 bj Fig. Derimod vil en Opstuvning finde Sted, naar tg ($ < f I 9 + r I (Fig. 8), idet Våndets Bevægelse følger Til- fælde A. 1. b eller d. Dette er ogsaa iagttaget af Weisbach. 4) Kanalens Fald forøges. Er Faldforandringen betydelig, vil som tidbgere om- talt, Hvirvelbevægelser opstaa. I Regelen vil et Vandfald finde Sted, hvis Betingelse kan skrives: 3 ^ 1^3 cos' X cos ô ^ ^" cos ((5 + ;.)* Nu er Vanddybden for den jævne Bevægelse mindre efter Faldet end før samme; man er altsaa altid henvist til Tilfældene A. 1. c eller A. 2. b eller c. En Overgang uden Fald kan altsaa alene finde Sted i Kanaler, hvor tg(î>? ii-î) Y I Og hvor / er meget liden.