Andrea. NYT MAGAZIN FOR NATURVIDENSKABEENE. Udgives af den physiographiske Forening i Christiania ved M. Sårs og Th. Kjerulf. Trettende Bind. CHRISTIANIA. JOHAN DAHL. Trykt i J. Chr. Gundersens Bogtrykkeri. 1864. Indliold. Første og iindet Hefte. Side. I. Botanisk Reise i Yalders og de tilgrændsende Egne, af Axel Blytt 1. II. Analyser af nogle Kobbei mineralier fra Chili, af Th. Hiortdahl 150. III. Nogle Bemærkninger om Potentslæren, samt nogle Sæt- ninger af samme, af S. A. Sexe 157. Tredie Hefte. IV. Indberetning til det academiske Collegium ved det kon- gelige Frederiks Universitet, om astronomiske og geode- tiske Observationer, anstillede paa en Reise i Søndre Bergenhus' Amt, i Sommeren 1863, af J. J. Åstrand . 193. V. Beretning om en i Sommeren 1863 foretagen zoologisk Reise i Christiania Stift, af G. 0. Sårs 225. YL Oversigt af Christiania Omegns ornithologiske Fauna, af Robert Collett 261. Fjerde Hefte. Fortsættelse og Slutning af Robert Collett's Oversigt af Christiania Omegns ornithologiske Fauna. 61083 Nyt Magazin tor NaturvideiLskaberue. 13de Binds Iste Hefte. I. Beretitiug oiii en i Sommeren 18G3 foretagen botanisk Keise til Yaiders og de tilgrænd sende Tracter ^ af Axel Blytt, 1 Sommeren 1863 foretog jeg med offentlig Understøttelse en botanisk Reise. Reisen tiltraadtes den Iste Juli, idet jeg med Jern- banen reiste til Eidsvold og derfra med Dampskib opover Mjøsen. 3 — 4 Dage anvendtes til at botanisere paa Skrei- fjeldene og Helgøen og den 5te fortsattes Reisen til Gjøvik. Derfra reiste jeg over til Land og botaniserede fra den 8de til den 18de i Torpen. Jeg excurrerede i de 3 Dele, hvori dette Annex ved Dokkaelven og dens Bielve deles, nemlig i Østtorpen, hvor jeg tog mit Kvarter paa Gaarden Finden, i Vesttorpen paa Lunde og Smedsrud, i Nord- torpen paa HugeKen, hvorfra jeg besteg Synesfjeld. Den 2 Axel Blytt. IScle gik jeg over Fjeklet til Langedalen, en Gaard i Et- nedalens øvre Del. Jeg foretog her Excursioner saavel ved Langedalen som i den saakaldte Stensætbygd. Den 23de reiste jeg ned til Brufladt, hvorfra Excursioner fore- toges til Tonsaasen og Olsløkkesætrene. Fra Brufladt fortsattes Reisen over ïonsaasen til nordre Aurdal og siden med korte Afbrydelser til Stæe i Shdre. Herfra gjorde jeg en Excursion til Hurum, Annex til Vang, og ankom den Iste August til Vangs Hovedsogn, hvor jeg tog mit Ophold paa Stationen Tune. Efteråt jeg saaledes i Juli Maaned væsentlig kun havde botaniseret i lavere Egne, anvendte jeg August Maaned næsten udelukkende til Fjeld- vandringer. I Vang botaniserede jeg paa Grindadden og Vednæsfjeld og fra den 5te til den 8de August paa de mellem Vang og Hemsedal liggende Fjelde, (ved Helin- strandene og Storlidsætrene). Efteråt have præpareret de paa denne Tour indsamlede Planter, reiste jeg tilbage til Stæe i Slidre. Herfra tiltraadte jeg den Ilte August en Tour til Vinstervandene og Bygdin. Ved det vestligste af Vinstervandene, Strømvandet, botaniserede jeg fra den 12te til den 15de, (omkring Lykkestølene, paa Storenuten, Synshorn etc.) og fra den 15de til den 26de ved Bygdin, hvor jeg opholdt mig i Fælægrene Hestevolden og Nybod og botaniserede paa de omkringhggende Fjelde, Kalvaa- høgda, Torfindstinderne og Galdeberg paa Bygdins Nord- side og paa Sydsiden i store Dyrdalen og paa Grønneberg. Den 27de tiltraadtes Tilbagereisen, der gik gjennem de samme Tracter som Opreisen, gjennem Valders og Land til Gjøvik og derfra til Christiania, hvorhen jeg ankom den 31te August. Botanisk Reise i Sommeren 1863. 3 Skr eifj eldene. Jeg botaniserede her kun en Dag og undersøgte de steile Lier ovenfor Fjeklhouggaardene, der ligge ved Foden af Fj eldets nordligste Afstyrtning mod Mjøsen. Saavel her som paa Helgøen forfattede jeg en For- tegnelse over alle de af mig observerede Planter; men paa Grund af den korte Tid, hvori jeg opholdt mig paa disse Steder, bleve disse Fortegnelser udentvivl høist ufuldstændige, og jeg kan derfor ikke meddele noget Helt, men vil kun omtale nogle af de mærkeligere Planter, som jeg bemærkede. Skreifj eldenes steile Skraaninger ned mod Mjøsen dannede frodige Lier, der udmærkede sig ved en stor Planterigdom. De vare dels bevoxede med Løvskov dan- net af flere af vore kjelnere Løvtræer, saasom Ask, Løn, Hassel sammen med andre, saasom Rogn, Asp, Salix ca- prea, Hæg, Graaolder og Krat bestaaende af Viburnum Opuhis, Bringebærbuske, Rosa cinnamomea etc, dels dan- nede de frodige Skovenge. Imellem Krattet slyngede sig yppige Ranker af Vicia sylvatica og i Skyggen af Løv- skoven og Krattet trivedes Orolms rernus, Actæa, Conval- laria vcrticillata, Blaa- og Hvidveisen, Bapline og Aconitum meget godt. Orchis maculata var overordentlig hyppig; hvor den voxte i Skygge, vare Blomsterne næsten hvide og Bladene næsten uden Pletter, medens paa mere solaabne Steder (saasom paa Skovengene), Blomsterne som sædvanlig vare røde og Bladenes Pletter mørkere. En Character- plante var, ligesom senere under hele Touren paa lignende Localiteter, Geraniimi sylvaticum, sammen m-ed hvilken ogsaa forekom Varieteten ß parviflorum. Paa Skovengene voxte ogsaa Listera ovata, Hieracium cymosuni (gcmûmmi) L. og Blade af Hier prenanthoides. I en nedlagt Ager 4 Axel Blytt. ved Fjeldhouggaardene saaes Fagojnjnim emarginatum og Melcmdrium prcdcnse ß ruheUum. Helgøen. Denne 0, som paa Grund af sin yndige Beliggenhed og den frugtbare kalka gtige Jordbund næsten er et lidet Paradis, gjennemstreifede jeg i to Dage. Vegetationen freml)yder stor Lighed med Christiania- traktens rige Flora. Øen er for en stor Del opdyrket, og hvad der ikke er udlagt til Ager og Eng, optages dels af Granskove dels af frodige Skovenge og Kalkbakker. Skov- engene, der i Almindelighed vare bevoxede med temmelig fjerntstaaende, tykstammede, høie og frodige Birketræer med løvvige Kroner, rødmede paa sine Steder af Gynina- denia conopsea og Orcliis maculatn. Sammen med disse forekom ogsaa Listera ovata, Folygcda vulgaris, Anthyllis Vidneraria, Galium uliginoswn (overordentlig hyppig) o. fl. Ved Gaarden Grimsrud fandt jeg paa en noget fugtig Eng Herminimn Monorchis og mellem denne Gaard og Hovels- rud voxte PyroJa cJdorantha hist og her i Skoven. Ved Hovelsrud viste Aqudegia vulgaris sig i Mængde paa En- gene. Je^- saa den ogsaa ved Næs Kirke, Student Hoch bemærkede den ved Hamars Kirkeruiner og Dr. Printz har tillige bemærket den andensteds paa Hedemarken. Den er neppe i Norge oprindelig vild. Jeg bemærkede desuden Berberis vulgaris paa Helgøen og begge disse Planter turde her maaske være indførte ved Munkene i Klostertiden, noget, som ogsaa synes at være Tilfældet ved Christiania, hvor de især ere hyppige paa Hovedøen og Egeberg. Paa Stranden nedenfor Hovelsrud fandt jeg Arahis hirsida * sagittrda og Lifhos2)ermum o/finnalessim- men med Eckinospernmm deflexum. 5eg har aldrig seet Botanisk Reise i Sommeren 1863. 5 Aconitum septentrionale i ' saadan Mæiigde som ved Ho- velsrud, hvor den paa Steder, hvor Skoven var nedhugget og Jorden laa ubenyttet, dannede hele Lunde, der helt over blaanede af dens smukke Blomster. Ved Hovinds- holm samlede jeg Salix depressa a hi color Anch. Paa de tørre Kalkbakker i Nærheden af Gaarden Danmark forekom Carlina vulgaris, Myosotis Mspicla og Potentilla ■verna, der hgesom Aqivilcgia, Berheris og Lithospermimi siden savnedes under hele Touren, og desuden Vero)iica verna, Gentiana Amar ella, Eehinosperminn deflexmn, Clino- jjodium, Origannm og Calamintha Aeinos, Arabis hirsnta, Tiirritis glabra, Filago montana og BotryeJiimn Lnnaria, alt- sammen Arter, der stærkt minde om Vegetationen paa lig- nende Localiteter omkring Christiania. Af de øvrige paa Øen bemærkede Planter vil jeg kun nævne følgende, som i Etna- elvens Gebet allerede forsvandt i Lands, Etnedalens og Tor- pens lavere Dele og ikke viste sig i A'alders, men som paa disse Kanter idetmindste gaa saa langt mod Nord som til Helgøen og rimeligvis for en stor Del ikke hdet længere. De ere foruden de ovenfor nævnte Salix dej^ressa, Listera ovata, Folggala vulg., Herminimn og Filago, Lemna minor, Scirpus sylvaticus, Avena pratensis, Plantago lanceolata, Gyno glos sum officinale. Frimula veris, Solanum Dulcamara, Agrimonia Eupatoria, Hepatica, Geranium Rohertianum, Ononis hircina, Grepis præmorsa, Orobus tuberosus, Hype- ricum perforatum, Lapsana communis, Girsium lanceolatum. Anthémis arvensis, Tragopogon pratensis, Lactuca muralis, Lappa tomentosa, Artemisia Absinthium og Fraxinus ex- celsior; og desuden vil jeg nævne følgende mindre kjelne Arter: Viola mirabilis, Fagopyrum emarginatum, Geum urbanum. Ranunculus polyanthemos. Geranium sylvaticum ß parvifloruMy Astragalus glycypkyllus, Vida sylvatica, 6 Axel Blytt. Trifolium agrarinm og Hieracium cymosum (gemiinum) L. Carcx muricata samlede jeg ogsaa paa Helgøeo; den be- mærkedes ikke senere under hele Touren. Ved Mørstad ovenfor Næs Kirke voxte Aqiiilegia vulgaris sammen med den bos os sjeldne Hesperis matronalis , der maaske ogsaa er indført fra gammel Tid af. Som man af den ovenfor givne korte Oversigt over Reisens Gang vil bave seet, botaniserede jeg, efteråt bave forladt Mjøstrakten i Land, Torpen, Etnedalen, Valders og ved Bygdin og Vinstervandene. Disse Trakter, over bvis Pbanerogamer og Bregner jeg skal levere en Fortegnelse, forfattet efter min Faders, Lindbloms, Sommerfeldts, Moes og mine egne lagttagelser under Reisen, lade sig efter de 3 dem gjennemstrømmende Vasdrag Etna, Bægna og Vinstra dele i 3 Gebeter, nemlig: Etnas Gebet, der indbefatter Lands Hovedsogn omkring Randsfjorden, Etnas Hoveddalføre, Etnedalen og det af dens Bielv Dokka gjennemstrømmede Torpen. Bægnas Gebet, der indbefatter Valdersdalen *) og de den omgivende Fjelde. Vinstras Gebet, der dannes af Fjeldegnene ved Bygdin og Vinstervandene. Disse Gebeter frembyde ikke ringe Forskjelligheder i Vegetationens Character og jeg vil derfor omtale dem hver for sig. Etnas Gebet. Størstedelen af dette, forsaavidt det er undersøgt i botanisk Henseende, ligger nedenfor Grangrændsen og en ikke liden Del nedenfor Korngrændsen. Dets laveste Puncter ere Bredderne af Randsfjorden (410' o. H.). Dalene ere *) Ved VaWersd. menes her kun Dalføret fra nordre Aurdal og opover. Botanisk Eeise i Sommeren 1863. 7 trange og inclesluttes af graiiklædte Aase, der i Gebetets nederste Egne omkring Randsfjorden neppe naa Granens Grændse, medens Aasene i de øvre Dele af Torpen og Etnedalen almindeligvis ere bare paa Toppen; her ån- des ogsaa Tractens høieste Fjelde, Synesfjeld (c. 4000' ? høit) i Torpen og Melladden (øverst i Etnedalen), der ogsaa naar en betydelig Høide, men som dog ikke skal være saa høit som Synesfjeld. En Følge af disse Høideforholde er den, at Gebetets Flora indbefatter et overveiende Antal Lavlandsplanter, idet Lavlandsplanterne*) forholde sig til Alpeplanterne**) som 4,8 til 1. Af de 489 Lavlandsplanter gives der ikke saa faa, nemlig 114, som udelukkende tilhøre Etnas Gebet og savnes i Valdersdalen; en ikke liden Del af disse tindes kun i de lavere Dele af Lands Hovedsogn. Af 102 Alpeplanter er der kun 12, som ikke findes i Bægnas og Vinstras Gebeter. Vegetationen paa Bredderne af Randsfjorden er endnu en ren Lavlandsvegetation, og kun ved at stige op paa de Fjorden omgivende Aase møder man endel Alpeplanter. I Etnedalen støder man allerede ved Brufladt, ja endog ved Tomlevolden paa endel fra høiere Egne nedstegne Planter, hvis Frø ved Elvene føres ned i Dalbunden, og i de øvre Dele af Dalen f. Ex. ved Langedalen og i Sten- sætbygden er Vegetationen rent subalpinsk. Det Samme gjælder om Torpen. Allerede i Skovegnen mellem Ton- volden og Finden møder man endel Forløbere for Alpe- floraen og selv i de nedre Dele af Torpen f. Ex. ved Finden og i Vesttorpen kan Vegetationen characteriseres *) Ved Lavlandsplanter menes her alle, hvis Udbredningscentrum falde i Kornbeltet. **) Ved Alpeplanter alle de, der kun ere almindelige ovenfor Gra- nens Grændse. 8 Axel Blytt. som siibalpinsk. Jo mere man nærmer sig Synesfjeld, desto stærkere fremtrædend© bliver naturligvis Vegetationens subalpinske Element og paa selve Synesfjeld finder man en ren Alpevegetation. Det geologiske Underlag*) dannes i Lands Hovedsogn af de ældste Skifere, i Etnedalen og Torpen derimod af imdersiliirisk Lerskifer og paa enkelte Steder f. Ex. ved Finden og Lunde af Kalk, andensteds f. Ex. i et lidet Strøg af Etnedalens nedre Del mellem Tomlevolden og Brufiadt af Gneisgranit og Granit; paa Synestjeld optræder Sparagmitformation og paa Melladden Høifj eldskvarts. Paa Grund af disse geologiske Forhold er Vegetatio- nen i Etnedalens øvre Dele og i Torpens lavere Dele rig og udmærker sig ved flere sjeldne Arter. Hele Gebetets Flora tæller 591 Arter af Pbanerogamer og Bregner; dette Antal vil imidlertid maaske blive noget forøget, naar engang de i botanisk Henseende ubekj endte Sæteregne omkring Etne våndet og Melladden samt paa Synesfjelds Nordside blive undersøgte. Jeg skal nu gaa over til at gjøre Rede for mine Van- dringer i denne Tract og omtale de mærkeligste Planter, som jeg her samlede. I Land samlede jeg Mcdaxis monophyUos i temmelig stor Mængde nedenfor Præstegaarden i de fugtige Skovengbakker ned imod Randsfjorden. Min Fader har forhen samlenden *) De geologiske Data, som anføres baade her og senere ere tagne dels fra „Leonhardts & Bronns neues Jahrbuch für Mineralogie 1862," hvor Dr. Kjerulf har leveret en Afhaudling betitlet: „Zusammenstellung der bisherigen Resultate der geologischen Untersuchung Norwegens," dels fra Forhandlingerne ved Na- turforskermødet i Kjøbenhavn for 1860. Botanisk Reise i Sommeren 1863. 9 ovenfor Præstegaarden i Granumseiigeii. I Nærheden af Kronborg ved Sædalselvens Udløb i Randsfjorden voxer den smukke ved sin blaaduggede Bark udmærkede Salix daph- iioides sammen med S. amyf/dalina. Den første var des- værre allerede saa fremskreden i sin Udvikling, at Frugt- exemplarer ikke vare at erholde. Tamarix germanica og Sceptrmn Carolimmi ere ogsaa forhen fnndne der; men nu fandt jeg dem trods al min Søgen ikke igjen. Dr. Printz har senere velvilhg meddelt, at de siden den store Flom i 1860, hvor ander Sædalselven brød sig et nyt Udløb, ere forsvnndne. Tamari.r fandt jeg imidlertid senere ved Dokkabro i Ostsinnen, Annex til Land, paa de stenede Bredder af Dokkaelven. \'ed Rud, Annexets Præstegaard, voxte Herminium Monorchis. I Østtorpen samlede jeg i Skoven ved Dokkaelven nedenfor Finden den her i Mængde voxende Cypripedium Calccolas sammen med Peristijlis viridis — bracteatiis, Garex pediformis, den zirlige Gijstopteris montana, Lyco- podium comjjlanatum og nede ved Dokkas Bredder voxte i et Salicetum Sccptrnm Carolùtum i Mængde, endnu kun i sin første Knoptilstand, sammen med Bartsia alpina. Ovenfor i Skovlierne blomstrede den deilige Myosotis syl- vatica. Omtrent V4 ^^ü ovenfor Finden ved Bygdeveien, som fører til Nordtorpen, er der et Sted, hvor Veien paa begge Sider omgives af Enge. Stedet kaldes Korsvolden og strax efter tager Veien til Vesttorpen af. Her sam- lede jeg paa Engene paa begge Sider af Veien den smukke og sjeldne Nigritella nigra, forhen bemærket afDHrr. Dr. Printz og Gartner Moe. Den voxte der i Mængde og stod netop da i sin skjønneste Flor. I Vesttorpen, som hidtil næsten var uundersøgt i botanisk Henseende, troede jeg at burde opholde mig længere end 10 Axel Blytt. i de øvrige Dele af Torpen og mine Undersøgelser i denne Egn bleve heller ikke ubelønnede. Som allerede ovenfor bemærket er Vegetationen i denne Trakt subalpinsk og det især i dens øvre Dele. De frodige Skovlier prunkede i rig Farvepragt af 3fiilgedimn cdpinum sammen med dens troe Ledsagere Ranunculus aconitifolius og Aconitum septentrionale, og mellem disse blandede sig Myosotis sylvatica, Gnaphaliitm norvegicum og Saussurea alpina. Paa Engene voxte Peristylis viridis sammen med den her i Torpen saa hyppige Listera ovata og paa de høiere hggende Braater nedenfor Grangrændsen saaes Peristylis albidus, der efter min Faders Flora, paa disse Kanter af Landet sjelden stiger nedenfor Naale- træernes Grændse, paa et Par Steder, (Ullensaker, Rud- sætervolden), endog i temmelig stor Mængde. Corallorhiza innata innåt ]ç.% paa flere Steder. I de øvre Dele af Trac- ten fandt jeg B etuia nana at være overordentlig hyppig paa Skovmyrerne, og Planter som Phleum aljnnum, Cala- magrostis stricta, Epilohimn origani folium, Sagina saxati- lis, Bartsia alpina, Hieracium alpinum, Gnaphalium supi- num, Scdix hastata, glauca og Selaginella spinulosa bidroge ikke lidet til at forstærke Vegetationens subalpinske Præg. Paa de fugtige Enge ovenfor Harstad fandt jeg Hieracium florilmndum i Mængde og i Trolddalen ved Lunde Poa hyhrida. Den 12te Juli foretog jeg en Excursion til Ulsøen, en liden Indsø beliggende i den øvre Del af Granregionen. Naar man undtager Søens Nordside, hvor et Par Gaarde ved Navn Ullensaker ligge og hvor Bredderne af Våndet ere bakkede, ere dens Bredder ellers næsten flade og skraane paa Øst- og Vestsiden meget svagt, næsten umær- kehg ned mod Søen. De nederste Dele af disse Skråa- Botanisk Reise i Sommeren 1863. 11 ninger optages af Myrstrækninger, der især paa Vestsiden ere temmelig udstrakte og lidt efter lidt gaa over i Sko- ven ovenfor, I Østsidens Myrer fandt jeg mellem Betala nana den meget sjeldne hos os forhen kun i Østfinmarken bemærkede EriopJiornm calUfrix. Den er forhen funden i Piteå Lapmark, Ångermannland, ved Beeringsstrædet, i den arktiske Del af Nordamerika og den synes saaledes fortrinsvis at ynde Polaregnene. Dens Forekomst her nede i den sydligere Del af Norge er saaledes ikke Ilden Interesse. Paa Myrerne i Vest for Søen fandt jeg den smukke og sjeldne Orchis craatfa (foliis immaculatis) sammen med den ligeledes sjeldne Car ex heleonastes for- uden flere andre Arter af samme Slægt saasom C. limosa, irrigua og chordorhiza. Ved Ulsøens Bredder voxte Natim- hmgia thyrsiflora, LiUorella lacustris, Lobelia Dortmanna, Isoëtes lacustris og Eanuncidus reptans. Fra Vesttorpen tog jeg ad en Kløvvei til Nordtorpen over Ohøvde, en temmelig høi paa Toppen skovbar Aas. Veien førte henunder Toppen og paa dens høieste Punct aabnede sig med Et Udsigten til det hge for liggende endnu af talrige Snepletter lysende Synesfjeld. I Myrerne ved Veien stode store gule Kager af Splachnum luteum og noget længere henne fandt jeg den i lavere Egne sjeldne Eriophorum Scheuchzeri. Efteråt have passeret to af Dokkas Bielve, Gjæraelven og Livandselven, hvoraf den første danner Grændsen mellem Nord- og Vesttorpen, havde jeg ved Rognholt for første Gang den Glæde at samle den skjønne og høist udmærkede Campanula harhata, der nu stod i fuld Flor og i saadan Mængde, at den med- delte Skovengene et blaaligt Skjær. Ved Nørstelien viste den sig atter og ligeledes ved Hugehen, hvor den ogsaa voxer i Mængde. Alt som jeg nærmede mig Synesfjeld, blev Ve- Anctreas ^.../ . 12 Axel Blytt. getatiojien mere og mere alpinsk. Langs Bygdeveien blom- strede saaledes Alchemilla alpina, Griaphallimi supinum og Liizula spicata, Paa Hugelien, den øverste Gaard i Torpen lige ved Foden af Synesfjeld og lidt nedenfor Granens Grændse, opholdt jeg mig i et Par Dage. Da imidlertid min Fader i en Reiseberetning i Lindbloms botaniske Notitser for 1845 har leveret fuldstændige Oplysninger om Vegetationen saavel her som ved Finden, kan jeg, ligesom jeg gjorde ovenfor ved at omtale mit Ophold paa Finden, fatte mig i Korthed. I Snefog botaniserede jeg paa Engene der. De ud- mærke sig ved en stor Rigdom paa Hieracier; her fore- komme saaledes Hieracium floribundum, cermimn og den af min Fader først opdagede nye Art H. personatum Fr. y som af Lector Lindeberg er fimden der. Jeg var ikke saa heldig at finde den; derimod fandt jeg flere Former af den nærstaaende og høist variable Hieracium alpinum^ der sammen med flere Alpeplanter, saasom Sceptrum Ca- rolimmij Juncus castaneus, Carex Vahlii, uträta, Bartsia, Saussiirea, Thalictrum alpinum o. fl. stiger ned fra Synes- fjeld lige til Hugehen og de sumpige Enge nedenfor Gaarden. En Excursion til Toppen af Spaatinden*) paa Synesfjeld indbragte mig kun endel almindeligere Alpeplanter. Fra Toppen nyder man paa Grund af Synesfjelds isolerede Be- Uggenhed en overordentlig vid Udsigt til de valderske Høifjelde; men denne Fjeldets Isolation er maaske ogsaa i Forening med de her optrædende Bergarter Grund til Vegetationens Fattigdom specielt paa Alpeplanter. Thi endskjønt Fjeldet naar en ganske betydelig Høide, (om- *) Spaatinden er ikke den høieste Top; Høgkampen er lidt høiere. Botanisk Eeise i Sommeren 1863. 13 trent 4000' ?), frembyder det ikke mer end 58 Alpe- planter, som alle, (med Undtagelse af Campanula harhata), høre til de alleralmindeligste, og 35 paa Valdersfjeldene almindelige Alpeplanter savnes, livoriblandt jeg kun vil nævne alle Saxifragerne (undtagen S. stvllaris). Silene acaalis.Draha incana, Astra g alns alpimis, Veronica saxatilis, Carex imlla, Aira alpina, Antennaria alpina etc. etc. Fjeldet, der skiller mellem Torpen og Etnedalens øvre Del, danner et Plateau, hvorpaa Søndfjeld og en- kelte mindre Toppe hvile. Dette Plateau naar ovenfor Hugelien op over Granens Grændse men sænker sig snart nedenfor denne og falder lidt efter lidt af mod Etnedalen. Veien fører herover paa en Strækning af omtrent 1 V2 Mil for])i talrige Sætre. Da min Fader i sin ovenfor nævnte Reiseberetning omtaler disse Sæteregne som en Trakt, der var ham skildret som meget lovende i botanisk Henseende, og han ikke selv fik Anledning til at undersøge den, haabede jeg her at gjøre god Fangst; men jeg blev desværre skuffet i disse Forhaabninger; jeg bota- niserede paa flere Sætérvolde, men fandt deres Flora tem- melig triviel. Geranium sylvaticum, Banunculus acris, Bartsia, Saussurea, Hier ad um alpinum under flere Former og H. vigrescens vare de Planter, der sammen med nogle andre ligesaa almindeUge characteriserede Vegetationen og laante disse Sætérvolde en temmelig broget Blomster- pragt, der paa Afstand saa meget tillokkende ud, men som ved næ.rmere Bekjendtskab skuffede desto mere. Ud paa Eftermiddagen kom jeg ned til den saakaldte Aaflet- bygd, en Samling Hjemsætre, der høre Etnedalen til, og gjenfandt paa Sætervoldene den forhen kun i Torpen fundne Canipamda harhata. Jeg fandt den senere tilhge paa et Par andre Steder i Etnedalens øvre Del, nemlig 14 Axel Blytt. ved Langedalen og Hestekind, og den synes saaledes ogsaa at være temmelig hyppig i disse Egne. Da man hidtil Intet vidste om Vegetationen i denne Del af Etnedalen, opholdt jeg mig der nogle Dage for, saavidt Tiden tillod, at gjøre mig bekjendt med Egnens Flora. At Vegetationen har en stærkt fremtrædende subalpinsk Character i disse Egne, har jeg allerede ovenfor bemærket. Som en Prøve paa denne vil jeg nævne følgende Planter, som jeg samlede paa Engene omkring Gaarden Lange- dalen, der ligger i et lidet Sidedalføre paa Østsiden af Etnas Hoveddal: Camimnula barhata , Gentiana nivalis, Myosotis sylvatica, Banunculus aconitifolitis, Aconitum septentrionale, Thalictrmn aJpinum, Bartsia, Mulgedhmi alpinuni, Saussnrea, Hieracium alpimim, flori/mndum, Peri- stylis viridis, Bctula nana, Carex Vahlii og atrata, Salix glauca, Lapponum, hastata og Selaginella. Af Aconitum fandt jeg en mærkelig Form, som jeg nærmere skal om- tale i den medfølgende Fortegnelse over Valders' og de tilgrændsende Egnes Planter. I Langedalsbækken voxte Sparganium minimum^ Potamogeton rufescens og Mijrio- phyllmn alterniflorum (?) og paa de sumpige Enge i Dalbun- den Equisctiim hyemale. Paa Vestsiden optager Etna en Bielv, Dalselven, der kommer fra en hden ved Foden af Melladden hggende Indsø, Dalsfjorden. Ved dens Bredder ligger en Hden Bygd, Stensætbygden, som hører under nordre Aurdals Præste- gjæld. Under næsten uophørHgt Regnveir foretog jeg en 3 Dages Excursion til denne lille Fjeldbygd, som kun ved Kløvveie communicerer med de lavere liggende Bygder. Fra Bunden af Langedalsbækkens Dalføre fører en steil Botanisk Reise i Sommeren 1863. 15 om Krokkleven mindende Bakke op til Gaarden Hestekind, hvor Kjøreveien ophører. Der sandede jeg paa Engene foruden som ovenfor nævnt Campanula harJnita ogsaa Pe- ri stylis viridis og alhidus, Gentiana nivalis, Car ex atrata etc. Ad en steil Styrtning førte Veien ned til Etnas Hoveddalføre. Jeg passerede Etnaelven paa en skrøbelig, gyngende Bro og kom gjennem en frodig Granskov ende- lig frem til Dalselven. Ved denne fandt jeg nedenfor Gaarden Ton Sceptrum Carolinum, nu udsprungen, og Toßeldia horealis. Siden fulgte Veien Elvedraget i en Strækning af V4 ^ül? livorpaa Dalsfjordens Bassin aabnede sig. Fjorden er henimod V^ Mil lang og temmelig smal. Dens Sydside er ubeboet og steil og ser nøgen og steril ud, medens Nordsidens Skraaninger for en stor Del opta- ges af Stensætbygdens Gaarde med deres frodige Enge, der dannede en skarp Modsætning til den øde og spar- somt med Granskov bevoxede sydlige Bred. Lige for Enden af Fjorden hævede Melladdens Kuppel sig og dannede en smuk Baggrund til det tiltalende lille Landskab, der blot manglede en klar Himmel for at vise sig i al sin Skjønhed. Af de Planter, som jeg her bemærkede, vil jeg nævne følgende. I Dalsfjorden voxede Isoëtes, Lohelia, Littorella og 3fyriophyllum alterniflonim (?) og paa de halvsum- pigeEnge langs Våndet den stolte Sceptnim Carolimim, der nu stod i sin skjønneste Flor, paa flere Steder endog i stor Mængde. Paa Engene samlede jeg en Mængde Former af den vanskelige Hieraciumslægt, saasom Hiera- cium alxmnmi, anrantiaenm, florihimdum, cymosum ^^ pu- heseens, suecicum? og desuden de sjeldne Arter Æ". f É'mwww, decolorans og Blyttianwn foruden flere andre Former, som jeg endnu ikke med Sikkerhed har kunnet bestemme. 16 Axel Blytt. Af Alpeplanter vare Alchemilla alpina, Gentiana nivalis, Thalictrimi alpinmn, Barfsia og Sanssurea almindelige ; spar- somaiere forekom Erigcron alpinus paa Skoveiige, Folemoni- um cœ rule urn i Steimrer vedSkrimsrud, Saxifraga stellaris og Stetlaria boreal is paa fugtige Steder vedBrændestølene,)^«:^- fraga adscendens, Dr aha ineana ogToa iiemoraiis-glaacantha paa Klippevæggeiie ovenfor Våndet. Paa Tilbageveien fra denne Excursion steg jeg op paa den høie Aas, der skyder sig frem meil em Dalselven og Etnaelven ovenfor deres Sammenløb og fandt ved Gaarden Solbrekke den saaledes i de øvre Dele af Torpen og Etnedalen temmelig hyppige FeHstylis alhidus ogsaa der nedenfor Granens Grændse. Fra Brufladt foretog jeg en Excursion til Olsløkke- sætrene. Disse Sætre, vel henved et Snes i Tallet, ligge samlede paa Tonsaasen 1 Mils Vei i Nord for Brufladt omtrent ved eller noget nedenfor (irangrændsen. Smaa Snefonder laa her endnu den 24de Juli igjen næsten lige ned i Kanten af (Granskoven. Saitervoldene støde tæt sammen og optage en temmehg betydelig Strækning. Ve- getationen var ensformig. Hieracium alpinmn og nigre- scens, den første under de forskjelligste Former, forekom her, men af Gruppen Pilosella Fr., som ellers i Valders ikke pleier at mangle Repræsentanter, fandt jeg ingen. Paa de mere sumpige Steder af Sætervoldene dannede Salix glaiica, lanata, Lapponnm og hastata smaa Krat, hvor VctarHcs fri gi da voxte i største Mængde: men til- trods for al anvendt umage fandt jeg ikke mere end et Exemplar, der havde sat Blomst. Det viste sig ogsaa senere under Touren, at den i Sommer var overoi'dentlig sjelden at tra^ffe blomstrende, saa dette Aar for denne Plante har været et rent Uaar. Paa Sætervoldene voxte flere Alpejdanter, hvoraf jeg kun vil nævne Viola biflora. Botanisk Eeise i Sommeren 1863. 17 der siden ved Bnifladt viste sig at stige ned lige til Etnas Bredder. Astragalus alphms stiger ogsaa ned lige til Brufladt, hvor den allerede er almindelig paa Bredderne af Etna; min Fader har endog fiindet den lige ned til Tomlevolden. Cinna arnnähiacea h. var. pendula A. Cn\ (= Bhjtfni sna- veolens Fr.) forekommer ved Brufladt paa to Localiteterj nemlig ved Bergselven og Fjeldselven, to smaa Elve, der komme ned fra Tonsaasen og som efteråt have forenet sig falde ud i Etna. Ved den sidstnævnte af disse to Smaaelve, hvor min Fader har fundet den, voxer den ved et Skred under en liden Fos, som Elven danner tæt oven- for Brufladt, og jeg samlede den i Mængde paa skygge - fulde Steder i Krattet, hvor den voxte sammen med Mi- lium effnsnm. Paa Tonsaasen fandt jeg to nye Localiteter for de sjeldne Nuphar infernwdkmf Ledeb. og N. 'pumi- Imn. ■ Den sidste er forhen samlet i det lille Kjern lige ved den gamle Vei over Tonsaaseri omtrent paa Veiene høieste Punct. Sommerfeldt udtaler den Formodning, at den ogsaa turde forekomme i Øiangen, en noget sydligere liggende Indsø, og jeg fandt den saavel her som i Jukams- øiangen, et Vand, der ligger ved den nye Chausse over Tonsaasen noget vestenfor Stationen Gravdalen, paa begge Steder sammen med Nuphar intermedium. Øiangen er en temmelig stor Indsø og er ligesom flere andre Indsøer og Kjern her i Landet med samme Navn opfyldt af talrige Smaaøer. Med sin sydligste Ende støder den til Chausseen; dens anden Ende ligger lidt lavere end den gamle Vei. l^ Axel Blytt. Bœgnas Gebet. :■-'> Efteråt man paa den nye Chausse over Toi^saa^en, som i denne Egn danner Vandskillet mellem Etna og Bægna, har passeret flere maleriske smaa Skovkjern, aabner pludselig Udsigten til selve Valdersdalen sig, idet man træder frem paa Tonsaasens vestlige Afstyrtning. Dybt under Chaus- seen fly der Bægna gjennem en dyster og øde Skovtrakt, snart bred og stille, snart sammenknebet niellera Klipper, skummende og brusende, ligesom harmfuld over at Klip- perne ville stænge Veien for den; noget længere oppe i Dalen udvider Elveleiet sig til en liden Indsø og paa Skraaningerne paa begge Sider af denne udbreder nordre Aurdals Hovedsogn sig med dets Gaarde og vidtstrakte Eng- og Agerland. Paa Dalens modsatte Side stiger en Fjeldryg i Veiret, som overskrider Granskovens Region og fjernt i Nordvest stænges üdsigten af de mægtige Sne- Bægnas Gebet ligger kun for en meget ringe Del nedenfor Korngrændsen og den største Del ligger vel endog over Granens Grændse. Skikkede tilAgerdyrkning ere næsten kun de smale Striber, hvormed Valdersdalen og østre Sildres Sidedal gjennemfure Fjeldmassen, som i dette Gebet er langt mere udstrakt, høiere og vildere end i det forrige. Dalbunden ved nordre Aurdals Kirke Hgger om- trent 990' 0. H. og dette er Gebetets laveste Punct. Under sit Løb mod NV hæver Dalbunden sig lidt efter lidt, indtil den i Vang naar en Høide af 1500' o. H. Dersom nogen Del af Gebetet kan siges at have en ren Lavlandsflora, saa maatte det være Dalens nedre Del i nordre Aurdal og den laveste Del af Slidre; thi allerede Botanisk Reise i Sommeren 1863. 19 ved Strand i nordre Aurdal og endnu mere ved Reien og Stæe i Slidre møde enkelte Forløbere for Alpefloraen i selve Dalbiinden. Dog er Klimatet i Slidre vistnok mildere og Sommervarmen mere 'drivende end i nordre Aurdals Hovedsogn, der ligger mindre i Ly for de fra Høiijeldene kommende barske Vinde, hvis hemmende Indflydelse især paa Trævegetationen synes at vise sig i den tynde og syg- nende Granskov, som bedækker Tonsaasens vestlige Skraa- ning og som engang hærjet afØxen nu ikke mere formaar at opnaa nogen Frodighed. I Slidre ser man som sagt allerede Spor af Alpevegetation i selve Dalbunden; ved Øilo, der ligger ved Vangsmjøsens østligste Ende foran- drer Vegetationen sig med Et. Granskoven, som i Slidre i stor Frodighed pryder de Dalen indesluttende Aase, op- hører her pludselig, en Mængde Alpeplanter afløse de for- svindende Lavlandsplanter og det endskjønt Vangsmjøsens Vandspeil og dens Bredder kun ligge omtrent 1500' o.H., medens Granskoven i den nedre Del af Valders stiger op næsten til den dobbelte Høide. I Vangs Hovedsogn fore- kommer saaledes kun paa et Sted en liden Granskov samt hist og her enkelte Grantræer, medens Skovene dannes af Betula ghdmosa. Grunden til denne mærkelige Forandring maa udentvivl søges i den umiddelbare Nærhed af de høie Snefjelde, som paa alle Sider indeslutte Vangs Alpedal. En langt overveiende Del af Gebetet optages som ovenfor nævnt af de Fjeldmasser, der paa begge Sider omgive Dalen og som ligesom denne stige i Middelhøide, jo mere man nærmer sig Filefjeld, saaledes at man alle- rede i Shdre finder Fjelde, der naa op til Snegrööndsen. Det geologiske Underlag dannes i de lavere Egne saagodtsom udelukkende af Lerskifer undtagen i Hurum, Annex til Vang, og under BitihorU; hvor de samme ældste 30 Axel Blytt. Skifere som i Land optræde. Fjeldene omkring Dalens nedre Del beståa af Lerskifere; ved Helinvandets Østende optræde Gneisgranit og Granit, medens de vestlige Høi- fjelde dannes af Høifj eldskvarts og Gabbro. Disse sidste, som næsten ere de eneste Fjeldstrækninger af Gebetet, der ere botanisk undersøgte, have derfor en i Regelen temmelig fattig og ensformig Flora, medens Dalbundens Vegetation er ganske interessant. Gebetets Flora indbefatter 535 Arter af Phaneroga- mer og Bregner. Lavlandsplanterne forholde sig til Alpe- planterne som 2,8 til 1. Af de 393 Lavlandsplanter ere 19, af de 142 Alpeplanter 12 eiendommehge for Gebetet. Dette Gebet, som er det mest vidtstrakte af de 3 Dole» hvori jeg har delt de gjennemreiste Trakter, indeslutter endnu store Strækninger, som i botanisk Henseende ere ubekjendte, og vi kjende Kdet eller intet til Vegetationen paa de Fjelde, der omgive Valdersdalens nedre Del, og paa dem, der ligge paa Nordsiden af Vangsmjøsen og danne Vandskillene mellem Bægnas og Vinstras Gebeter. Mine Excursioner i dette Gebet foretoges for Største- delen paa Fjeldene; i Dalen selv, som forhen er temmelig grundig undersøgt, botaniserede jeg meget lidt og gjorde kun hist og her enkelte Bemærkninger. Ved nordre Aur dals Præstegaard saaes for første Gang paa Touren Dracocephalum Buyschiana ; den fulgte siden med gjennem hele Dalen lige til Hurum. Ved Fagernæs voxte Sinapis alha i Ågre ved Næselven og langs Veien i Slidre blomstrede Gercmumi j^yat^'^'^se, Echinosper- mum deflextim, Calamintha Äcinos, paa Engene Gentiana AmareUa etc. Botanisk Reise i Sommeren 1863. 21 Paa Stæe i Slidre oplioldt jeg mig i et Par Dage, hvorunder en Excursion til Hurum foretoges. Fra Stæe førte en tilgroet Vei, den gamle Kongeyei, over en lav granklædt Aas, fra hvis Top der aabnede sig Udsigt til de høie snedækte HemsÇelde, som i Vest støde til denne lille Amiexbygd. Mod Nord begrændses den af Sletfjeld. I Fjeldlierne under dette, hvor man paa sine Steder var ifærd med at slaa, bemærkedes Platanthera hifoUa, Hicracium alpinum, Veronica saxatllis etc. Min Fader har her samlet Hieraciicm decolorans, cernimm, Bhjttianum og siiecicum. Nu fandtes kun //. auranUacum^ maaske af den Grmid, at man allerede havde slaaet Græs-* set paa flere Steder i FjeldHerne. Mellem Øilo, en Station, der ligger ved Foden af Hugakollen ved Vangsmjøsens sydøstlige Ende, og Tune i Vang, var Veien forhen meget tung og besværhg, idet man paa den saakaldte Kvamsklev maatte overstige en af Hugakollens Afsatser. Men nu har man udmineret en prægtig Chausse langs Vangsmjøsen under de overhængende Khpper. Paa et Sted har man endog ved et Tag søgt at bevare Veien for Sne- og Stenskred fra Fjeldet og at her behøves et Tag, maaske et meget solidere, viste et stort Hul, som en fra Hugakollen nedramlet Sten havde efterladt sig ved at passere tvertigjennem Taget. Ved Chausseen viste sig allerede som Forløbere for Vangs alpinske Flora Sedimi villos nm, Saxifraga aizoides (mm ß aurantia, Silene acaidiSy Oxyria digijna, Cerastium alpinum, Lumda spicata etc. og i de overhængende Klippers Rifter hang den skjønne Saxifraga Cotyledon. Omkring den 1500' o. H. liggende Indsø Vangsmjø- sen udbreder Vangs Hovedsogn sig. Rundt Våndets Bred- 22 Axel Blytt der hæve sig paa alle Kanter høie Snefjelde, der naa en Middelliøide af 5000 — 5500' o. H. Paa Nordsiden styrte saaledes det spidse Skudshorn og det vidtstrakte Vednæs- fjeld sig meget steilt ned mod Våndet, saaat kun en smal Stribe Land mellem den lodrette Klippemur og det dybe Vand levnes til Bebyggelse, og her ligger den saakaldte Vednæsbygd. Paa Sydsiden af Vangsmjøsen hæve sig Hugakollen og de høie Tjelde Grindadden og Bergsfjeld, som Lindblom meget træffende ligner med Fæstningsba- stioner. Deres steile Afstyrtninger ere derimod for en Del fjernede fra Vangsmjøsen. Mellemrummet optages af en med ganske frodig Birkeskov bevoxet Skraaning, paa hvis nederste Del Størstedelen af Vangs Gaarde og selve Kirken er beliggende. , Efteråt have foretaget en Excursion til Grindadden *), hvor jeg fyldte min Kasse med en Mængde Alpeplanter, satte jeg den følgende Dag over Vangsmjøsen foråt bota- nisere paa det vidtstrakte Vednæsfjeld, der omtrent naar en Høide af 5500' o. H. Fra sin rimeligvis lige saa høie Naho, Skudshorn, skilles det ved en dyb og trang Dal, Sanddalen, hvorigjennem Sanddalselven udgyder sig i Vangs- mjøsen. Ovenfor Gaarden Leine stødte jeg paa Gerastium alpinum ß lanatum i Frugt. Noget længere oppe i Sand- dalen voxte Sedum viUosiim paa de af lidt fugtig Jord bedækkede Klipper. Fra Sanddalen begyndtes Opstignin- gen. Omtrent ved Birkegrændsen voxte VaJilhergella ape- tala sparsomt. Paa de steile Styrtninger under en af Fjeldets Toppe voxte den i Valdersfj eldene forresten tem- melig almindelige Arahis petræa. Efter en tilsidst meget *) Om Vegetationen her paa Grindadden har min Fader leveret fuldstændige Oplysninger i Lindbloms botaniske Notitser 1845 No. 2 Pag. 30—31. Botanisk Reise i Sommeren 1863. 23 besværlig og steil Opstigning naaedes endelig en afFjeldets Toppe, dog ikke den høieste, og her nød jeg en overor- dentlig skjøn Udsigt lige til de af et umaadeligt Sneliav omgivne spidse, i en Klynge samlede Horungtinder. Top- pen, hvor jeg befandt mig, syntes omtrent at hgge ved den phanérogame Vegetations Grœndse. Imellem de løse Stene, som bedækkede den, optegnede jeg kun følgende Phanerogamer: Anthoxanthum odorafum, Trisetnm siibsjn- catiwi, Fesfuca ovina, Lunula hyperhorea, Arctosta2)hylos alpina. Ranunculus glaciaJis, Salix kerbacea og desuden Lycopodium Selago og alpinum. Saavel paa denne Ex- cursion som paa alle mine øvrige Fjeldvandringer anstil- lede jeg Undersøgelser angaaende Planternes Høidefor- hold, hvis Resultater skulle meddeles i den Oversigt over de gjennemreiste Trakters Flora, som medfølger min Ind- beretning. Omtrent 1 Mils Vei i Syd for Vang ligger Helin vån- det paa en Høide af 2742' o. H. Det er som de fleste af vore Fjeldvande langt og smalt (omtrent 1 Mil i Læng- den og neppe over Vs ^^ü i Bi'edden) og paa 3 Sider indesluttet af høie Fjelde: ved Våndets vestligste Ende ligger Grindadden; mod Nord skilles det ved en Fjeldryg, der i sin vestligste Del benævnes Vasendli — , i sin øst- ligste Syndisfjeldet og som naar noget op over Vidiegrænd- sen fra det parallelløbende Syndinvand; i Syd ligger det op til Snegrændsen ragende Storlidfjeld, som fortsætter sig vestover i de langt lavere Smaadalsfjelde, der danne en i Vidieregionen Hggende Høislette. I Sydost har det gjennem Movandene Afløb til Sven- skinvandet; senere bøier Vasdraget af i nordøsthg Retning og falder under Navn af Aabjøra ud i Bægnas Hovedvas- drag i nordre Aurdal. Helinvandet ligger i Vangs Præ- 24 Axel Blytt. .^a.H/d stegjeld; men ved dets østligste Ende løber Grændsen mellem Vang og 31idre og lier forandres Terniinet; det bliver mere sumpigt og ved Svenskin ere gjeldene l)etyde- lig lavere. Paa Grund af Ilelinvandets Høide over Havet forekommer ikke Granen her i Skove og kun paa Våndets Nordside saa jeg i Solbakkerne et Par rigtignok ganske frodige Grantræer. Derimod ere de lavere Dele af Fjeld- skraaningerne beklædte med frodig Skov af Bet ula gliiti- nosa alplyena Bl. Sagnet vil vide, at her før den sorte Død, eller som min Veiviser udtrykte sig „før Syndfloden," har været en bebygget Dal, og man viser endnu Levninger af en föregiven Kirkevold. Nu er her kun Sætre, hvis herlige Fjeldbeiter af Vangs og Slidres Bønder benyttes for en Del til Vaarsætre, medens de om Sommeren drive Kreatur erne længere ind mellem Fj eldene. Fj eldryggen paa Sydsiden af Helinvandet skiller dets Dalføre fra en ligeledes i Svenskin udløbende Dal, hvis Vasdrag dannes af de to sammenløbende Elve Smaadøla- og Hydølaelven. Ogsaa dette Dalføre omgives af høie op til og over Snegrændsen ragende Fjelde. Lige overfor Storlidfj eldet ligger saaledes paa Sydsiden af Dalen det høie Fjekl Ørebratten, som sammen med det østligere hg- geade Skogshorn (5500' høit) og de vestligere liggende Fjelde, Hydalsbjerget, Rankouøset og Ranestangen tildels danner Vandskillene mellem Valders og Hallingdal. Jeg har ovenfor sagt, at Valder slj eldenes Vegetation i Almindelighed ikke er synderlig interessant, og de taale ingenlunde at sammenlignes med det interessante Dovre- fjeld. Fra denne Valdersfjeldenes fattige og ensformige Vegetation danner dog Vasendhfj eldets Flora en Undta- gelse og selv paa Dovre tror jeg, man skiüde have van- skehgt for at fremvise en smukkere Samhng af Alpeflo- Botanisk Reise i Sommeren 1863. 25 råens skjønneste Frembringelser end ckn, som da stod i fiikl Flor paa Skiferiirene Ler, isser iStrøget fra eller noget nedenfor Bii*kegrændsen og opover i Vidieregionen. Paa sine Steder dannede Dryasoctopetala et med dens store hvide Blomster rigt besaaet skinnende Tæppe, indvirket med store intens rødblaae Klaser af rigtblomstrende Ve- ronica saxüülis, med smaa himmelblaae Stjerner af Gen- tiana nivalis, rødmende compacte Tner af Silene- acauUs, store gule og rødbrune Duske 'di Saxifraf^a ai soldes og dens Varietet ß aurantia.' Desüden forekom her i broget Farveblauding Seåiim- villosum, Amhi^ ,petr{Êa, Veronica alpina, E ri y er oh uni florns, EaHimeulusy^la^iaUs, Saxifraga CfBSßitma, Salix myrsiniteè,- reUMata,lierhacea m. fl. ; det gule Element forstøerkedes i hiøi Grad ved de fra lavere Egne opstegne Leguminoser Lotus cornlaidatas og Anthyl- Us Vidnerarla og sammen. med disse forekom foruden de fleste andre af vore almindelig© Alpeplanter og ikke saa faa Lavlandsplanter den sjeldne Papaver rmdlcauh og Oxytropis lapponica, der ligesom liin ikke andensteds er fundeti Valdersfjeldene, og Potentilla g elida C. A. M., hvilke alle ved Hehnstrandene udentvivl have naaet sin sydligste Grændse her i Landet. I Rifter ne af de af nedrislende Vand fugtede steile Klippestyrtninger ovenfor ürerne hang „lange Guirlander" af den da afblomstrede Saxifraga oppo- sitlfolla og de store rige Blomsterklaser af den deilige Saxifraga Cotyledon, som i Valders og det med Rette ^■^^''^'^ benævnes „Venegut," her voxte ogsaa Saxifraga cernua "^*^ ' ^"^^ ' og Mmt;«?'*> sammen med en hel Del af de allerede ovenfor nævnte Planter. ' Det er en bekjendt Sag, at det geologiske Underlags Beskaffenhed har en afgjørende Indflydelse paa Vegetatio- nens Character; men Modsætningen mellem Skiferfloraen 26 Axel Blytt. og de monotone Granitklippers kummerlige Vegetation og Fattigdom paa Arter og Fafvevexlen har jeg al- drig seet skarpere fremtrædende end her paa Helinstran- dene, hvor hin Skiferformation paa Vasendlifjeldet plud- selig afløses af det dermed sammenhængende Syndisfjelds Granitparti. I faa Skridt viste denne Overgang sig stærkt og øinefaldende, idet man fra hin rigtblomstrende Alpe- liaves brogede Pragt med Et traadte ind i en Flora, som bedst characteriseres ved dens negative Egenskab, Ensformighed i Farve og Fattigdom paa Arter. Endskjønt der ogsaa her fandtes baade mod Solsiden vendende Klippestyrtninger og nedrislende Smaabække, der fugtede dem, saa vare de ikke eller idetmindste med stor Van- skeHghed forvitrende Granitklipper ganske nøgne og sterile. Den eneste Plante af nogen Interesse, som jeg her fandt, Var Ällösunis crispu.'i^ som forresten ikke er sjelden paa Valdersfj eldene. Den voxte i Vidieregionen og som over- alt, hvor jeg senere fandt den mellem Stenurernes løse Blokke. Paa Skiferformationen fandt jeg den aldrig. Paa Sætervoldene ved Hehnstrandssætrene samlede jeg den sjeldne af min Fader først opdagede Hieracium deeolorcms. Den voxte der. i Mængde sammen med flere andre Hiéracier, Erigeron aljnnus og Campanula rottmdi- folia ß alpicola med Blomster næsten saa store som hos O* persicifolia. ' ^^ Paa Storlidfj eldets bratte, afvexlende af Granit og Skifere bestaaende Skraaninger ned mod Helinvandet bo- taniserede jeg ogsaa. I Birke skoven lidt ovenfor Våndet voxte Listera cordata og i Vidielierne ovenfor Birkegrænd- sen fandt jeg den i Valdersfj eldene mindre hyppige Liizula parviflora og Petasites friglda, (kun et af de her obser- Botanisk Reise i Sommeren 1863. 27 verede talrige Individer fandtes i Frugt; forresten saa jeg kun Blade). Vegetationen var omtrent den samme som paa den modsatte Side af Helinvandet, men mindre frem- skreden i sin Udvikling; ja paa enkelte Steder laa Sne- bræerne endog igjen lige ned til Bredderne af Helin. Under Regn og Taage vandrede jeg den følgende Dag over Høiderne af Storlidfj eldet, hvor der mellem de uen- delige Stenurer og Snebræer neppe viste sig andre Phane- rogamer end Andromeda hijpnoides, Cardamine helUdifolia og Bamin cuius glacialis og desuden Lycopodimn Selago og endel andre Cryptogamer. Paa Toppen af Syndisfjeldet, som er lavere, optegnedes foruden de to førstnævnte ogsaa følgende: Salix herbacéa, Vaccmium vitis idæa, Empctrum nigrum, Jimcus trifidus, Festuca ovina, Lunda spicata, arctiata, F oa laxa og Lycopodium Selago og alpinum, allesammen Planter, der høre til Blomsterverdenens yd erste Forposter mod den evige Snes Regioner. Paa Sydsiden af Storlidtj eldet stod Sedum villosum i sin skjønneste Flor ved Storlidsætrene. Ved Foden af Ørebratten har Gentiana purpurea udentvivl naaet sin nordligste Grændse her i Landet. Den blev mig her vist af Bønderne og voxte i Mængde paa fast Græsbund mel- lem Birkeskoven noget nedenfor Birkegrændsen bag nogle smaa Bjerge, som kaldtes Øinadn. Den var desværre endnu ikke kommet i Blomst. At der i denne af Hydøla- og Smaadølaelvene gjennemstrømmede og af høie Fjelde indesluttede Dal, som hidtil er saagodtsom uundersøgt i botanisk Henseende, endnu kunde være Meget at finde, er udenfor al Tvivl. Fjeldskraaningerne dannede, saavidt jeg gjennem Taagen kunde se, frodige Lier; og saameget mere maatte jeg beklage, at jeg, gjennemvaad som jeg ?8 ?^^ru ; Axel Blytt.R ~Åp\nmB y ar og uden Klesder til Ombytte, ikke fik Anledning til nærmere at undersøge Trakten, men endnu samme Aften maatte begive mig tilbage til Tune i Vang, hvorhen jeg ogsaa efter en: 2V2 Mils Vandring over Fj eldet under tem- melig tyk Taage og uden Veiviser paa en Sætervei fandt ned, inden Mørket brød frem. Efteråt have præpareret de paa denne Tour indsam- lede Planter tiltraadte jeg fra Stæe i Slidre min sidste større Fjeld vandring. Med en Renskytte som Veiviser gik jeg over det paa Toppen skovbare, ovenfor Stæe lig- gende Eggefjeld og nød der en meget vid Udsigt til de østhge Fjelde, hvoriblandt især Melladdens Kuppel, og Jotunfj eldenes to Forposter Skaget og Bitihorns skjæve Tind vare fremtrædende. Efteråt vi vare stegné ned i en liden Dal til Gaarden Rennisæte, hævede Veien sig atter og førte siden, idet vi altid nærmede os Bitihorn, gjennem Sæteregne langs den lille Fjeldsø Øiangen over Rau- da-len, hvor Scex^tmm CaroUmtm ivoxte, til den øverste (raard Grønaalen, hvor jeg' samlede IJieracium cernumn, Blyttianum og corynihosum. Grønaalen • ligger lige under Bitihorn. Granen viser sig endnu, meli ophører strax ovenfor Gaarden, og nu stege vi atter betydelig i Høiden, indtil vi omtrent ved Birkégrændsen kom ind paa den sum- jüge Fjeldslette ved Foden af Bitihorn. Efter min Veivi- sers Beretning har den før været bevoxet med Birkeskov; men nu er denne udryddet, h-vdlket skulde skrive sig fra en Sygdom, som paa engang havde ødelagt al Birkeskov her. Med Birken forsvandt ogsaa en Mængde Lavlands- planter i Kanten af Fjeldplateauet og Vegetationen paa dette omkring Hødnstølen var rent alpinsk. Da min Fader har besteget Bitihorn et, fortsatte jeg Reisen uden at op- holde mig der længere gjennem et Fjeldskar under Biti- Botanisk Reise i Sommeren 1863. 29 horns østlige steile A fstyrtnin g og kom efter atter at have steget i Høiden ind paa Fjeldsletten ved Vestenden af Vinstervandene. '^ -ilMiot;<-j7 i^iùh'riH hVî m-i.! /, . . Vinstras Gebet. » ; ) ^ i Fra det 8470' p. H. hggende, henved '' 5 ' Mile lange og forholdsvis smale Bygdinvand gjenneraløber Vinsterelveii en Strækning af omtrent V4 Mil og falder ud i det omtrent lige saa store hdt lavere hggende Strømvand, der sammen med -flere andre Vande længere nede i Vasdraget benæv- nes Vinstervandene, og tilsidst løber Elven ud i Gud- brandsdalens Hovedvasdrag. Den Del af dette Gebet, som jeg undersøgte, nemlig den øvre, vil jeg her nærmere omtale. Den Fjeldrække, som fra Horungérne skyder sig frem mod Øst paa Nordsiden af Bygdin mellem dette og det parallelløbende Gjendinvand, danner Grændsen mellem Vaage og Lom paa den ene og Vang paa den anden Side og indeslutter en Mængde Fjelde, der udmærke sig fremfor de fleste andre af Norges Bjerge ved sine spidse Alpeformer, idet de med steilt afstyrtende Sider snart fi'emtræde i Form af Pyramider og Kegler, snart oventil ere spaltede i flere særskilte Tinder og Horn, der undertiden have de bizarreste Skikkelser. Ligesom Horungérne selv naa de en Middelhøide af 6000 — 8000' og høre saaledes til vore høieste Fjelde; ja Nogle have endog troet blandt dem at finde Toppe høiere end selve Galdhøpiggen, (saa- ledes regnes Knudshultinden, skjønt den vist neppe er maalt, af Enkelte for at være Norges høieste Fjeld). Paa Nordsiden af Bygdin hgger lige ved Våndet Galdeberg, som danner Fodstykket til Galdebergsknausene; i Øst for disse Torfindstinderne og Mugnafjeld eller Kalvaahøgda 30 Axel Blytt og bag disse hæve sig endnu høiere og vildere Tinder saasom Svartdalspiggene, Knudshultinden , Kænhultjnden og flere. Lige for Bygdins Vestende ligge i omtrent en Mils Afstand de spidse Koldedalstinder, som henhøre til Horungernes Gruppe. Noget i Øst for Bygdins Østende afbrydes denne stolte Fjeldrække med Et af en vidtløftig Høislette, den saa- kaldte Valdersfly, som vel omtrent ligger paa en Høide af 3800—4000' 0. H. Den bærer kun enkelte Toppe af rin- gere Høide og mere afrundede Former, saasom de opover. Vidiegrændsen ragende Koller Storenuten og Steinstogo- nuten og det 5570' høie Graahø. Terrainet ved Strøm- vand er fladere og for en Del sumpigt. Paa Vasdragets Sydside hæve sig ogsaa kun enkelte Toppe, saasom i Syd for Vinstervandene Skaget (5390' høit) og længere i Vest det 5180' høie Bitihorn. Ligesaa interessant som Naturen paa Bygdins Nordside er, ligesaa ensformigt er det Skue,, som Våndets sydlige Bredder frembyde seede fra dets nordlige. Fjelde, der vel neppe hæve sig mere end 1500' over Bygdins Vandspeil, strække sig i en næsten fortlø- bende Ilække og med afrundede monotone Former langs denne Bred og først naar man stiger høiere op paa Nord- sidens Skraaninger, opdager man de længere inde paa Plateauet mellem Bygdin og Vang liggende høiere Toppe, hvoriblandt udentvivl Mugnatind bærer Prisen som den høieste. Det geologiske Underlag i disse Høifj eldstrakter dannes paa Bygdins Nordside af Gabbro, som ogsaa optræder paa Graahø i Nord for Vinstervandene, ellers overalt af Høifjeldskvartsen undtagen paa enkelte Steder f. Ex. paa Kalvaahøgda, hvor hist og her Skiferklipper viste sig. Botanisk Reise i Sommeren 1863. 3V Paa Grund af Traktens store Høide over Havet findes ved disse Fjeldvande intet Spor af ordentlig Trævegeta- tion. Foruden Dvergbirken, Eneren og Høifjeldsvidierne saa jeg ikke andre Træer og Buske end enkelte forkrøb- lede Individer af Betula glutinosa — alj^igctia BL, som i Solbakkerne paa Nordsiden af Bygdin viste, at de her vare henflyttede i en Trakt, der ligger ovenfor den norr male Birkegrændse. Sammen med dem voxte ogsaa Betula alpestris og ved Galdeberg fandt jeg et fodhøit sterilt Exemplar af Sorhus Aucuparia; lægger man hertil Bru- nus Badas, (maaske den ved Gjendin forekommende Va- rietet ß lap2)onica)y og en liden Granbusk, der efter en Driftebondes Udsagn skulde forekomme ved Nybod, men som jeg rigtignok forgjæves søgte, kan man danne sig et Begreb om disse Egnes Træ- og Buskevegetation. Men uagtet denne betydelige Høide over Havet er dog de ui'teagtige Vexters Vegetation paa sine Steder og det især paa de mod Syd vendende, i Ly af de høie Fjelde Uggende Solbakker overordentlig frodig, og man kan her fleresteds i Sommexens sidste Del i Vidielierne finde en indtil 1 Alen og derover høi Plantevext. Disse herlige Fjeldbeiter benvttes i den varmere Del af Sommeren af Driftebønder fra Valders, Lyster og andre tilgrændsende Bygder; de ligge her i smaa Stenboder, de saakaldte Fælægre, hvoraf der ved Bygdin findes omtrent et halvt Snes, og passe de store Kvæghjorde, som de om Høsten drive ind til Christiania. Ordentlige Sætre tindes ikke ved Bygdin men kun ved Vinstervandene. Disse Egne vare hidtil kun meget lidt bekj endte i botanisk Henseende og der staa endnu overordentlig store Vidder tubage, som ere aldeles ubekjendte. Under mine Excursioner optegnede jeg 220 Arter af Phanerogamer 32 -^^er noTAxel Blytt.ß i^ og Bregner, hvoraf 120 ere Alpeplanter. Af disse ere 9 eiendommelige for Gebetet. Min Fortegnelse vil ved senere Undersøgelser vistnok blive ikke lidet forøget. .|<;Vf>fio'} ^ii('i>Ifr*) r.i! j •'»igjid u. lO'ßi'r 'iJibini Ved min Ankomst gjorde jeg snart den ubehagelige Erfaring, at jeg havde valgt en meget uheldig Sommer til at undersøge disse Høifjeldsegne i. Medens nemlig Vin- teren inde ved Chiistiania havde været næsten aldeles snefri, havde den i Fjeldene ophobet enorme Snemasser^ som Høifjeldssommeren ikke paa langt nær havde for- maaet at optø. Endnu 14 Dage efter Sancthanstid laa der efter min Veivisers Udsagn Is paa Bygdin og i Slut- ningen af August laa Sneen paa mange Steder paa Syd- âiden af Bygdin og Strømvandet i Skyggen af Fjel- dene, ja ved det førstnævnte Vand paa et Par Steder endog paa Nordsidens mod Solen vendende Skraaninger Hge ned til Våndets Bredder. Ovenfor Vidiegrændsen var Vegetationen i Regelen i sit første Udviklingsstadium og i de'dybë Dale, som fra Bygdin skjære sig ind mellemi Nordsidens Høifjelde, hvor der ellers i almindelig gode Somre paa mange Steder endog skulle findes prægtige Havnegange, fandt jeg nu nejipe Spor af Vegetation, idet Dalbundene bedækkecles af Snemasser med hist og her fremstikkendé "nøgne Stene. Min Veiviser paastod ogsaa, at der- ikke i Mandsminde paa denne Tid af Sommeren havde Været saa meget Sne ved Bygdin. Hertil kom, at j«g næsten hele Tiden linder mit Ophold der forfulgtes af Cveir, i Begyndeisen af en overordentlig kold Og gj enn em- trængende Vind, som imidlertid snart afløstes af en i flere Dage vedvarende tyk Taage, hvorunder jeg paa mine Ex- cursioner maatte nøie mig med at gaa langs med Våndet Botanisk Reise i Sommeren 1863. 33 og Smaaelvene for ikke at fare vikl, Noget, som i saa vikle Trakter kunde medføre stor Fare, — senereheii af Regn og Snefog, saa at jeg kun i en Dag havde uafbrudt klart og varmt Veir; og man vil saaledes vistnok ind- rømme, at Tiden til at botanisere lier ikke var den heldigste, og hvor ivrig og flittig jeg end var i at excur- rere, lagde disse Forhold mig store Hindringer iveien, og mine Observationer især af Vegetationen ovenfor Vidie- grændsen kunde umueHg blive andet end ufuldstændige. Ved Strømvand opholdt jeg mig i et Par Dage . paa Lykkestølene, som ligge ved Foden af Synshorn lige ved Tomten efter den nu nedrevne Skjelsstøl. Her samlede jeg i en Myr hge ved Sætrene en af vort Lands sjeldneste Planter, den forhen af Moe bemærkede Car ex ru fina, som voxte i største Mængde. Den er paa Grund af dens Lidenhed og dens til Jorden tæt tiltrykte BLade og Stråa meget vanskelig at faa Øie paa. Under en Excursion til Rypekjern fandt jeg ikke langt fra Sætrene den sjeldne Salix pyrenaûa-norvpglca , men meget sparsomt. Pedicu- laris; Ooderi og PuJsnfiUa rcrnaUs, som ikke ere bemær- kede andensteds paa Valdersfjeldene, begyndte at vise sig ved Bitihorn og hørte ved Strømvand og Bygdin til de almindeligst forekommende Planter, den første paa sumpige, den sidste paa tørre Steder. I en liden Vandpyt i Nærheden af Lykkestølene saa jeg Blade af en Sjjarga- nium, som ikke kan være nogen anden end den ellers ikke i Valdersfjeldene fundne Sparganinm hyperhoreum. Jeg besteg Storenuten, paa hvis Top endnu viste sig de faa i disse Høider almindelig forekommende Planter og des- uden en Ccras-fium, som aldeles ligner de paa Dovre samlede Exemplarer af Cerastium 1 at/ folium ; men da jeg ikke var saa heldig at hnde frugtbærende Exemplarer, 34 Axel Blytt. lader det sig neppe med Sikkerhed afgjøre, om den hører herken eller maaske kun er en storblomstret, nedlig- gende, kortstængslet og bredbladet Form af C. alpinum. Paa Høisletten mellem Strømvand og Bygdin fandt jeg ikke langt fra Holistølen den sjeldne, først af min Fader opdagede og beskrevne Carex helvola. Fra Lykkestølene drog jeg til Hestevolden, et Fælæ- ger ved Bygdin lige ved Foden af Kalvaahøgda. Fra Holistølen, den sidste Sæter paa disse Kanter, steg Veien op under den vestlige Afstyrtning af Synshorn gjennera Fagerdalen, hvor Vegetationen kun var lidet udviklet og efteråt Dalen var gjennemvandret og jeg paa en Snebræ havde passere t Elven Breitlaupa, kom jeg ned til Hestevol- den. Her voxte FotcntiUa gelicla i Mængde og ved den fra den store Kalvaabræ kommende, lige ved Hestevolden i Bygdin udløbende Kalvaalaelv fandt jeg paa de sandige Steder mellem Stenene ved Elvens Udløb flere smukke Former af Poa, hvoriblandt den sjeldne Poa Balfonrii o^T. alpina — vivipara; de voxte sammen med flere andre Gramineer, saasom Wahlodea atropnrjnirea, Trisetum sub- spicatnm, Agrostis ruhra, Aira alpina, A. flexuosa ß mon- tana, et Par vakre Former af Festiica ovina, deriblandt F. ovina — vivipara og Stellaria horealis, Gerastium trigy- mim, Banunculus gJadalis, som sammen med flere andre høialpinske Planter f. Ex. Cardamine hellidifolia, Alsine biflora, Andromeda lnjpnoides etc. steg saavel her som paa flere andre Steder lige ned til Bredderne af Bygdin. Mellem Hestevolden og Torfindselvens Munding fandt jeg atter, skjønt ogsaa her meget sparsomt, Salix pyre- naica-norvegica. Efteråt have foretaget en Excursion til Høiderne af Kalvaahøgda, hvorfra en stærk Skodde jagede mig ned førend jeg endnu havde udrettet, hvad jeg øn- Botanisk Reise i Sommeren 1863. 35 skede, flyttede jeg til det iiæste ved Fodeii af Torfinds- tinderue liggende Fælæger, Nyboden eller Laiigedalsboden, hvor jeg senere hele Tiden opholdt mig, og derfra foretog jeg Excursioner til de omkringliggende Fjelde. Paa Kalvaahøgda, som jeg flere Gange besøgte, fandt jeg Lu.zida arcnata og hyperhorea voxende sammen og stigende lige ned i Torfindsdalen mellem dette Fjeld og Torfindstinderne. Noget liøiere oppe fandt jeg paa græs- bundne Steder i Vidielierne Lnzida parvi/Jora. Paa Ski- ferklipperne samlede jeg den for Valdersfloraen nye Braha nivalis i temmelig stor Mængde omtrent midt i Vidiebeltet sammen med JD. Wählender y il og D. 7'upestris. Her fandt jeg ogsaa paa Fjeldskraaningerne den ligeledes for Valdersfloraen nye Gentiana fcneUa, der ligesom Draha nivalis paa Kalvaahøgda rimeligvis har naaet sin sydhgste Grændse her i Landet, og Parnassi a palustris ß tennis. Af andre i Valders sjeldnere Planter, som jeg sandede, vil jeg nævne Carex ustnlata, rupestris og Elyna spicata, Poa Balfonrii, Vahlhergella apctala (temmelig hyppig; ellers fandt jeg den knn sparsomt og i faa Exemplarer) og Bryas oetopetala. Ovenfor Vidiegrændsen var Vegetationen i sin første UdvikHng. Pulsatilla vernalis stod i fnld Flor endog langt nedenfor denne. Paa Plateauet under den høie langt op i Sneregionen ragende Tind viste en Dverg- form af Ranunculus glacialis og desuden Poa laxa og Juncus trificlns sig som de sidste phanérogame Planter. Paa Torfindstinderne forekom Botrychium horeale med Var. tcneUum og B. Lunaria i Græsbakkerne tæt ovenfor Våndet. Høit oppe under de høieste steile og sorte Styrt- ninger af Fj eldet voxte Alsine hi flor a, Arahis petræa, Draha Wahlenbergii, Banunculus pygmæus etc. I Nærheden af Nyboden fandt jeg den hgeledes ved 36 Axel Blvtt. Lykkestølene samlede mindre hyppige Carex rariflora og mellem Betitla ()hifmosa-alingeua og B. nana B. alpefitriSy som ogsaa hører til de temmelig sjeldne Planter. Galdeberg, som ligeledes undersøgtes flere Gange, udmærkede sig især ved sine frodige, mod Solsiden ven- dende Lier. I dem opnaaede ArchangeUca officinalis og Alclicmilla vulfjaris kjæmpemæssige Dimensioner og sam- men med disse forekom lige til høit op i Vidiebeltet, for en Del lige til Vidiegrændsen og endog høiere ikke faa fra lavere Egne opstegne Planter saasom Milium effusum^ Foa ncmoralis — rariflora, Valeriana samhucifolia, Bu- niex Acetosa, Epilohium angiis-tifolimn, Melandrium syl- vestre, Bidas saxatilis, Geranium sylvaticnm, Lotus corni- cidatus, (jeg saa den aldrig skjønnere ndviklet og saa storblomstret som her), Solidago Virgaurea y arctiea, Cir- sium heterophyllum og Aspidinm Lonchitis. Sammen med disse forekom ogsaa de fleste af vore almindeligere Alpe- planter f. Ex. VaJdhergella apetala, Saxifragerne, Veroni- nicaerne etc. etc, hvilke ogsaa prydede de steile Klippe- styrtninger, medens de fugtige Klippeskraaninger rødmede af Sedum villosum. Her fandt jeg ogsaa Folypodium rhæticum. En Tour over til Sydsiden af Bygdin overtydede mig om, at der i denne Sommer var lidet at udrette. Vege- tationen stod i sin tidligste Vaardragt og Udbyttet var derfor ringe. Paa Grønneberg voxte Allosurus crisims. De bratte Lier ned mod Våndet vare tæt bevoxede med ArchangeUca i sin første üdvikling, Bannnculus aconitifo- lius 0. fl., medens Tnssilago Farfara blomstrede tæt ovenfor Våndet. Det eneste af Literesse, som jeg paa denne Tour fandt, var en Poaform, der voxte i store Dyr- dalen og som aldeles stemmer med Exemplarerne og Be- Botanisk Eeise i Sommeren 1863. 37 skrivelsen af den forhen kun paa Dovre af min Fader fundne og som ny i hans Flora beskrevne Foa conferta BL ? — purpurea. Førend jeg gaar over til at levere den medfølgende Fortegnelse over alle 3 Gebeters Phanerogamer og Breg- ner vil jeg gjøre et Par foreløbige Bemærkninger. Foråt faa den hele Egn mere natiirhg begrændset har jeg ogsaa medtaget Filefjeld, over hvis Vegetation vi have fuldstændige Oplysninger i den Fortegnelse over File- fjelds Planter, som findes i min Faders ovenfor omtalte Reiseberetning i Lindbloms botaniske Notitser for 1845. Hele Gebetet hgger saaledes mellem 60'^ 32' og 61" 25' n. Br. og mellem 25*^ 42' og 28"^ 2' ø. L. for Ferro. Dets sydligste Punkter ere Hornskleven i Land, Brufladt og Hestøistølene i Vang paa Grændsen af Hemsedal ; dets vesthgste Stiftsdelet paa Fileljeld og den lave Bjergryg, som danner Vandskillet mellem Bygdin og Tyenvandet; dets nordligste Høifj eldene mellem Bygdin og Gj endin, Graahø ved Vinstervandene, Melladden og Synestjeld i Torpen; dets østHgste Punkter ere Finden i Torpen og Lien og Hornskleven i Land. Det indbefatter saaledes følgende Præstegjæld med tilhørende Annexer : Land, nordre Aurdal, østre og vestre Shdre og Vang og desuden Bru- fladt, Annex til søndre Aurdal. I Fortegnelsen ere Planternes Høideforhold refererede til følgende Vegetationsgrændser : 1. Korngrændsen. Denne kan i Valders sættes ved 2200—2300 Fods Høide. Paa enkelte Steder, hvor gunstige Lokalforholde ere tilstede, dyrkes vistnok Kornet til en større Høide; saaledes diives ved Beito i Slidre en 38 Axel Blytt. rigtignok meget mislig Korndyrkning lige til Furens Grændse, og over 2000 Fods Høide er Korndyrkningen usikker. 2. Grangrændsen. Med et Middeltal kan man sætte den omtrent til 2800' o. H. 3. Birkegrændsen paa Filefjelds østre Affald ved 3300—3500 Fods Høide. 4. Vidiegrændsen efter min Faders lagttagelser omtrent ved 4000' o. H. 5. Snegrændsen skal efter v. Buch paa Filefjeld ligger paa en Høide af 5200' o. H. I den følgende Fortegnelse liar jeg paa et Sted sam- let Alt, hvad man hidtil ved om disse Egnes Flora. For- uden min Faders saavel trykte*) som skrevne Bemærknin- ger og mine egne lagttagelser under Reisen har jeg be- nyttet to Reiseberetninger, en af Lindblom (i bot. Not.) og en af Sommerfeldt (Magazin for Naturvidensk.); den sidste indeholder imidlertid kun nogle faa, under en flygtig Gjen- nemreise gjorte lagttagelser. Fra min Faders Haand har jeg derimod Specialfortegnelser for Land, Øst- og Nord- torpen, Etnedalens nedre Del, Slidre, Vang og Filetjeld**). Selv forfattede jeg under Reisen lignende for Vesttorpen, Etnedalens øvre Del, Vednæsfjeld og Vednæsbygden i Vang, Vinstervandstrakten og Bygdins Omgivelser. *) Den oftere nævnte Reiseberetning i Lindbloms bot. Not. og det udkomne Bind af Norges Flora. **) Min Faders Optegnelser indeholde ogsaa talrige Observationer angaaende Planternes Høideforhold. Botanisk Reise i Sommeren 1863. 39 Fortegnelse over alle 3 Gebeters Phanerogamer og Bregner. I. Synanthereæ Rich. ^- ^- ^- ^^'^' 1. Bitlens Uipartlta L , I Lands lavere Dele (BL). 2. Chryscmthemtim Leucanthemum L. . . , Aim. til Beito, Helinstrandene og File- fjeld, hvor den efter Bl. har naaet sin Høidegrændse ved Otro vand, (3120' o. H.). 3. Tripleurospermnni inodoruin Sch. . . , Alm. til Beito, Helinstrandene og File- fjeld, hvor den efter BL endnu viser sig i Lierne ved Nystuen, (3150' o. H.). 4. Anthémis arvensis L I Lands lavere Dele (BL). 5. ÄehiUea P tannic a L. . I de lavere Dele af Land, Torpen og Etnedalen, hvor den allerede forsvin- der ved Brufladt (830' o. H.) og Fin- den (BL). Anm. Ved de specielle Voxesteder har jeg ved (Bl.) villet tilkjende- give, at min Fader har fiindet Planten der. Ved (!) beteg- nes, at jeg selv bemærkede den. Ved et K. betegnes Korngrændsen, Grændsen for Bygget (Hordeum vulgare). G. = Grændsen for Granen (Pinus Abies). B. = Grændsen for Birken, (Betula glutinosa — alpigena). V. = Vidiegrændsen, Grændsen for de større Salixarter (Salix glauca, Lapponum etc). S. = Snegrændsen. De horizontale Streger tjene til at anskueliggjøre Planter- nes Opstigning paa Fjeldene. 40 Axel Blytt. 6. A. Millefolium L Alm. ogsaa paa Fjeldene, hvor den stiger op til over Birkegrændsen, f. Ex. ved Heliiistrandene, paa Filefjeld og ved Hestevolden ved Bygdin. Den varierer med røde Blomster. (Bl. !). 7. Tanacetum vulgare L Tem. alm.; under Formen ß horeale i Slidre til Beito ; i Vang paa Grindad- den og Filefjeld (ved Nystuen) til og over Birkegrændsen. (Bl.). 8. uirtemisia Absinthiam L I Lands lavere Dele (BL). 9. A. vulgaris L x41m.; i Slidre til Beito; ved Helin- strandene forsvinder den noget neden- for Birkegrændsen; ved Nystuen stiger den efter Bl. op omtrent til denne. 10. A. carnpestris L I Lands og Etnedalens lavere Dele til .Tomlevolden, (520' o. H.). (BL). 11. Arnica montana L I Lands lavere Dele (BL). 12. Senecio vulgaris L I Lands, Etnedalens og Torpens lavere Dele og i den nedre Del af Vang. 13. Gnaphalium tdiginosiim L Hist og her f. Ex. i Land, ved Finden i Torpen, paa Tonsaasen og i Shdre nedenfor Granens Grændse. (BL). 14. G. sylvaticum L K. G. B. V. S. ! I ! " I I Botanisk Eeise i Sommeren 1863. 41 K. G. B. V. S. Alm. til Vang, hvor den ved Helin- strandene gaar op omtrent til Granens Grændse. 15. 6r. norvegicum Gunn. . . . . . . Alm. paa Fjeldene, hvor den f. Ex. paa Filefjeld og ved Bygdin stiger op til Vidiegrændsen. Den stiger hyppig nedenfor Grangrændsen og er allerede tem. alm. i Torpens lavere Dele og Et- nedalen (Bl. 1). 16. G. supinum L Alm. paa Fjeldene, hvor den f. Ex. paa Siilutind og ved Bygdin etc. over- skrider Vidiegrændsen. I de lavere Egne stiger den langt nedenfor Gra- nens Grændse, f. Ex. i Torpen, hvor den allerede viser sig i Skovtrakten mellem Tonvolden og Finden^ i Etne- dalen, Kvaraskleven etc (Bl. I). 17. Antennaria clioica Gærtn Alm. ogsaa paa Fjeldene, hvor den gaar høit op i Vidieregionen. 18. A. alpina (L.) Alm. paa de høiere Fjelde, omtrent fra Birkegrændsen og næsten til Sne- grændsen. I Kvamsldeven viser den sig undtagelsesviis nedenfor Gran- grændsen. Savnes paa Synesljeld. 19. Filago montana L. ß arvensis . . . I Lands lavere Egne (BL). 20. EriQeron acris L I I I 42 Axel Blytt. K. G. B. V. S. Alm. Paa Filefjeld stigei- den op til Nystuen og paa Grindadden omtrent til Birkegrændsen (BL). ß glahratns Ved Hugelien og Finden i Torpen. (BL). 21. E. elongafus Ledeb Sj.; Brufladt ved Etnaelven. (BL). 22. E. rlyidus Er M. sj.; Filefjeld f. Ex. ved Nystuen. (BL). 23. E. cdpinus L Alm. paa Fjeldene til og over Vidie- grændsen. Stiger undertiden, f. Ex. ved Hugelien (BL), i Stensætbygden øverst i Etnedalen (!), ved Reien i Slidre og i Kvamskleven (BL) ned i de lavere Egne. 24. E. uniflorus L. ....... . Alm. paa de liøiere Fjelde fra Birke- grændsen næsten til Snegrændsen. Savnes paa Synesfjeld. 25. Solidago Vir g aur ea L Alm. Paa Fjeldene stiger den høit op over Vidiegrændsen under Formen Y arctica, der ogsaa undertiden, f. Ex. ved Ton i Etnedalens øvre Del (I), viser sig i lavere Egne. 26. Tussilago Far f ar a L Alm. Paa Fjeldene, f. Ex. ved Bygdin og paa Filefjeld til og over Birke- grændsen (Bl. I). Botanisk Reise i Sommeren 1863. 43 K. G. B. V.S. 27. Fetasites frigida (L.) Alm. paa Fj eldene til og over Vidie- grændsen. Nedenfor Grangrændsen sj. f. Ex. ved Hugelien i Torpen (BL), Olsløkkesætrene i Etnedalen (!) og ovenfor Reien i Slidre (BL). 28. Centaur c a Scahiosa L Hist og lier i Dalene til Vang. 29. C. Jacca L Tem. alm. i Dalene til Vang. 30. C. Cijanus L Sj.: Land, Slidre ovenfor Lommens Kapellansgaard tilKorngrændsen. (BL). 31. Saussurea alpina L Alm. allerede i de subalpinske Egne, f. Ex. i Torpen lige ned til Finden og i Etnedalen, ved Reien, Øilo i Vang etc, og paa Fjeldene næsten op til Snegrændsen (BL !). 32. Carduus crispus L Alm. i Dalene til Vangs nedre Del. 33. Cirsium lanceolatum Scop Kun i Lands lavere Egne op til Fin- den i Torpen (BL). 34. C. p>'-^^ustre Scop Alm. til Vang, hvor den ved Helin- strandene stiger op omtrent til Gran- grændsen. 35. C. arvense Scop Som Carduus crispus L. 36. C. heteropliijllum All 44 Axel Blytt K. G. B. V. S. Ahn. Paa Filefjeld er den ikke be- mærket; ved Helinstrandene steg den høit op over Birkegrændsen og ved Byg- din f. Ex. paa Galdeberg lige til Vi- diegrændsen (I). 37. C. oleraccmn Scop Sj.: Hugelien i Torpen og i Etnedalen ved Tomlevolden og Byffelli. (BL). 38. Lappa tonioitosa Lam I Lands lavere Dele (BL). 39. Muhjedium dpinuui Less Alm. Viser sig allerede sannnen med Ranunculns aconitifolius L., der er dens troe Ledsager, i de lavere Dele af Torpen og Etnedalen og stiger paa Fjeldene høit op over Birkegrændsen, ved Bygdin til Vidiegrændsen (BL 1). 40. Sonchus arvensis L I Dalene til Slidre. 4L S. oler actus L I de lavere Egne af Land, Torpen og Etnedalen. 42. Lactuca muralis Don I Lands lavere Egne (BL). 43. Lapsana communis L Finden i Torpen (BL). 44. Tragopofjori pratensis L I Lands lavere Egne (BL). 45. Crépis tectorum L Alm.; i Slidre til Beito, paa Filefjeld til Birkegrændsen. . (BL). Botanisk Eeise i Sommeren 1863. 45 K. G. B. V. S, 46. C. prœnwrsa Tausch I Etnas Gebet hist og her: Land, Finden (BL), Vesttorpen og Etneda- lens øvre Del (I). 47. Hieracium FlloselJa L Ahn. under flere Former. Paa Fjel- dene til og et Par hundrede Fod over Birkegrændsen. 48. IL cermnmi Fr Hist og her omtrent til og over Bir- kegrændsen fra eller noget nedenfor Korngrændsen: Hugelien (Bl.), Stavs- eng i Stensætbygden (!), Eikjerbakken og Jamnberget i SKdre (BL), Synshorn (Moe), Sletfjeld og Hurum, Annex til Vang (BL), Grønaalen nedenfor Biti- horn (1). 49. H. Auricula L Alm. under forskjellige Former til og et Par hundrede Fod over Birke- grændsen. Var. alpina paa Pj eldene. 50. H. Suecicuvi Fr I Fjeldherne i Hurum, paa Tonsaasen ? og ved Hugehen (BL), Langedalen i Etnedalen (!). 51. II. Blyftianmn Fr Tem. sj.: Tonsaasen (Moe), Bergsbak- ken i Stensætbygden (Î), Høinæssæte- ren i Slidre, i Vang paa Sletfjeld, Vasendli ved Hehnstrandene, Hu- rum (BL) og ved Grønaalen neden- 46 Axel Blytt. K. G. B. V. S. 52. 53. 54. 55. 56. for Bitiboni (1). Ikke til Birke- grændsen. H. florUnmdmn Wimin Alm. paa Slaatter og Sætervolde i Slidre og Vang ; ogsaa, men sjeldnere i Etnas Gebet f. Ex. paa Tonsaasen (Bl. !), i Stensætbygden (!), ved Hiige- lien (Bl. !), i Vesttorpen ved Harstad og Smedsrud (!). Den viser sig først paa en Høide af 12—1600' o. H. og stiger op nogle hundrede Fod over Birkegrændsen (Bl.). H, decolorans Fr Min Fader opdagede denne udmærkede Plante i Lierne ved Nystuen og fandt den senere ved Helinstrandssætrene, (hvor ogsaa jeg samlede den), i Hu- rum, Annex til Vang, og paa Grin- dadden. Jeg fandt den i Stensæt- bygden. H. mtrantiacinn L Tem. alm. til og sparsommere ovenfor Birkegrændsen. II. præalhmi Vill. ohsciirum Fr. . . Langedalen i Etnedalen (I). H. duhium L Min Fader anfører H. collinum som af ham fundet ved ByffelH i Etnedalen. Da Navnet colhnum er tvetydigt og Auctors Navn ikke er tilføiet, er det ikke sikkert, at det er H. dubium ; men Botanisk Eeise i Sommeren 1863, 47 K. G. B. Y. S. efter Fries's Udsagii, at den er „in Europa arctica et subaretica frequens et copiosiim" synes det at være ri- meligt. 57. H. gJomcratinn Froel I StensætKygden voxte en Hier. , som jeg antager for at være denne Art (!). 58. H. cymosnm * puhescens Lindbl. . . Formen (II. giomeratum) macileninm. alm. ; Formen (H. glöm.) alpicjenum hist og lier f. Ex. ved Vasendli, paa Filefjeld (Bl.), ved Espelid paa Tonsaasen, iSten- sætbygden, ved Harst., Finden o. fl. St. (1). 59. //. cymosmn (gemdnum) L Hist og lier : Helinstrandene og i Slidre ved Reien (Bl.), Kronborg i Land, Sten- sætbygden og Langedalen i Etnedalen(l). 60. //. setigerinn Auet. pr. p. var. rcduc- tmn Fr Hist og her: Nystuen, Reien, Vasendh, Grindadden (BL), Kronborg i Land (!). 61. //. alpimun L Alm. paa Fjeldene fra den subalpinske Region, f. Ex. ved Smedsrud i Vest- torpen (I), Ilugelien (Bl.) og i Etne- dal ens øvre Del paa flere Steder (!) under flere Former til Snegrændsen. 62. H. nigresccns Willd Ikke sj. paa Fjeldene f. Ex. Grindad- den, Filefjeld, Vasendli paa Hehn- 9 48 Axel Blvtt. K. G. B. V. S. strandene (BL), Hestevolden ved Byg- din (!) ogsaa i den subalpinske Re- gion, f. Ex. ved Hugelien (Bl. Î), i Et- nedalen ved Olsløkkesætrene og i Sten- sætbygden (1). 63. H. personaium Fr. n. sp Sj.: Min Fader opdagede den ved Espelid paa Tonsaasen. Senere har Mag. Lindeberg fandet en fi-odigere Form af den ved Ilngelien. 64. H. j^allidum Bivon Tonsaasen ? (BL). 65. H. .'i ax i fr a (/mn Fr. rar. vimineum . . Filefjeld, Grindadden, Vasendli (Bl.). 66. //. Onosnioides Fr. ....... Hugelien (Lindeberg sec. Hartni. Sc. Flora). 67. H. murormn sylvaficnm L Alm. til Birkegrændsen h Ex. ved Vasendli og paa Sletfjeld (Bl.); ß ro- timdatimi — Tonsaasen (BL); y inci- siim — Tonsaaseu, Slidre (BL). 68. H. cæsimn Fr Tonsaasen, Hurum, Sletfjeld, Helin- strandene til Birkegrændsen (BL). 69. H. diaplianmn Fr Hurum (BL). 70. H. vtdgahmi Fr Alm. til Birkegrændsen f. Ex. paa Helinstrandene (BL). En Form „var. - Botanisk Eeise i Sommeren 1863. 49 K. G. B. V. S. 71 73. 74, V o. 76. V V. 78. 79. irriguo proxiraiim" — Fjc4(l pan Toiis- aasen (BL). II. Dovrense Fr „In Torpen usque ad 7 — 800' descen- dit" (Fr. efter BL). IL Norvegicum Fr Risteberg i Slidre, Kvamskleven (BL). II. LycopifoUmn Froel Hugelien paa Sætervolde (BL), Ilar- stad i Vesttorpen (!), Ilelinstrandene (BL). II. Prcnanthoides Vill Alm. lige til høit over Birkens Grændse f. Ex. ovenfor Sundene ved B3^gdin (!). Var. JanrifoUum ved Vasendli (BL). II. corymhosum Fr Hist og her : Tonsaasen, Byffelli, Vas- endli, Filefjeld (BL), Grønaalen neden- for Bitihorn (!). II. crocalum Fr Hist og her i Etnedalens nedre Del, Lomisberg og Piisteberg i Slidre, Vas- endli (BL). Var. — angustifoVimn ved Stæe i SHdre etc. (BL). //. riyidum Ilartin Tonsaasen, Brufladt (BL). II. mnheUafum L Alm. i lavere Egne til Vangs nedre Del og Ilelinstrandene. II. æsiivum Fr M. sj.: Etnedalens nedre Del (BL). 50 Axel Blytt. 80. Arachmi palndosum Monn Ahn.; paa Fjeldene efter Bl. til og over Birkegrændsen f. Ex. paa Synes- fjekl og Filefjeld. 81. Taraxacum officinale Web Aim.; paa Fjeldene stiger den op over Yidiegrændsen. 82. Leontodon autumnalis L Aim. Under sin Opstigning paa Fjel- dene gaar den ved eller nedenfor Birkegrændsen over i Varieteten ß Taraxaci, der stiger op over Yidie- grændsen men neppe saa høit som Taraxacum officinale 83. Tlypocliœris maculai a L Alm. Paa Fjeldene stiger den op over Birkegrændsen, ved Bygdin viste den sig endog temmelig høit oppe i Vidielierne (!). Paa Grindadden saa min Fader den sparsomt lige til 1000' over Birkegrændsen. IL Dipsaceæ Juss. 84. Trichera arvensis Schrad Alm.; paa Fjeldene til og undertiden lidt over Birkegrændsen. Varierer med livide Blomster. Desuden fandt jeg ved Fagernæs i nordre Aurdal og i Hurum en smuk Form, hvor alle Kroner vare fulde. 85. Succisa pratensis Mønch K. G. I ! B. V. S. J_ I Botanisk Eeise i Sommeren 1863. 51 K. G. B. y. s. Synes at være sjelden. Den er kun bemærket i Vangs nedre Del (Bl.). III. Valerianeæ Fr. 86. Vihurmnn Ojnihis L Sj.: Land, Finden og Lomisbergene i Slidre (Bl.). 87. Valeriana officinalis L Helinstrandene til Birkegrændsen, Sli- dre (Bl.) og maaske fleresteds. 88. F. samhucifolia Mik Alm.; paa Fjeldene, f. Ex. Synesfjeld, Filefjeld (Bl.) og ved Bygdin (!), høit op over Birkegrændsen i Yidielierne. IV. Rubiaeeæ Juss. 89. Galimn boreale L Alm.; paa Fjeldene til over Birke- grændsen. 90. G. trifidum L Sj. I Granskoven V4 ^^ü vestenfor Tomlevolden i Land ved Veien (Lind- blom) ; Ulsøen i Vesttorpen ? (!) ; File- fjeld, i Myrerne ved Præstesæteren nær Nystuen (Bl.) ; [Maristuen (Fl. D., Sommerfeldt)]. 91. G. palvstre L Alm. Den synes ved ITugelien ei at naa Grangrændsen; ved Helinstran- dene omtrent til denne. 92. G. uliginosimi L Alm. til Helinstrandene og Filefjeld; 52 Axel Blytt. K. G. B. V. S. paa sidstnævnte Sted efter Bl. til lidt over Birkegræiidsen. 93. G. verum L Alm. Paa Fj eldene fors vinder den noget nedenfor Birkegrændsen. sjeld- nere ved denne Grændse. 94. G. tviflorum Mich, ß rirkVflornm DC. M, sj.: Land paa Vikerkampen, (Printz). 95. G. Aparme L Alm. i Dalene til Vang. V. Caprifoliaeeæ Juss. 96. Lonicera Xylosteum L Fra Lands lavere Dele stiger den op til Finden i Torpen (1); i Valdersdalen viser den sig atter mellem nordre Aur- dal s Kirke og Beien i Slidre, hvor den igjen forsvinder ved Stæc og paa Biste- bergene nedenfor Grangrændsen (Bl.). 97. Lhuiæa horcalis L. . . . . . . . Alm. nedenfor Grangrændsen; over denne sparsommere, men først ganske forsvindende lidt nedenfor, ved eller f. Ex. paa Filefjeld efter Bl. noget over Birkegrændsen. VL Campanulaoeæ Juss. 98. Cam]ian)ila harhata L Kun bemærket i Nordtorpen og Etne- dalens øvre Del, hvor den er temme- lig almindelig, saaledes i Torpen ved Aamodt, Myre, Nørstelien, Hugelien Botanisk Reise i Sommeren 1863. 53 K. G. B. V. S. 99. 100. (Bl.), Munkhatten (Moe), Eognliolt (!) og paa Synesfjeld (BL); i Etneclalens øvre Deel i den saakaklte Aafletbjgd, ved Langedalen og Hestekind*) (I). Den varierer med lysere blåa Blomster, undertiden men sj. med rent kvide. Fra eller lidt nedenfor Korngrændsen til noget over Birkegrændsen paa Sy- nesfjeld, men sparsommere paa Fj eldet og kmi iMængde i Skovengene neden- for Granens Grændse. C. Ccrvicaria L Sj.: I største Mængde mellem Ilorns- kleven og Fluberg i Land og med mørkeblaa Blomster paa Lomisberg i Slidre (BL). C. lat i folia L Tem. alm. til Vang, hvor den stiger op til Birkegrændsen. 101. C. Trachelmm L I Lands lavere Dele (BL). 102. C. persicifolia L Fra Lands lavere Dele stiger den op til Finden. I Slidre ved Stæe, paa Regnstadaasen til ca. 1800' o. H. og Lomisberg (BL). 103. 0. yotundifolia L Alm. Under Opstigningen paa Fjel- dene gaar den omtrent ved Birke- ') Denne Gaard maa ikke forvexles med den paa Tonsaasen lig- Q:ende Gaard af samme Navn. 54 Axel Blytt. K. G. B. V. S. grændsen over i Varieteten y alpicola og stiger under denne Form op til og over Vidiegrændsen. Paa Galdeberg ved Bygdin fand t jeg den med fyldte Kroner. 104. Jasione montana L M. sj.: Hornskleven i Land (Moe). VIL Lobeliaceæ Juss. 105. Lobelia Bortmanna L Tem. sj.: Dalsfjorden i Stensætbygden og Ulsøen i Vesttorpen (!); Slidrefjord nedenfor Stæe (Bl.) og Eikjerbakken i Slidre (Moe). VIII. Convolvulaceæ Juss. 106. discuta europæa L I Lands lavere Dele (Bl.). IX. Boragineæ Juss. 107. Anchusa officinalis L Hist og her i de lavere Egne til den nedre Del af Vang f. Ex. i Land, Et- nedalens øvre Del og Slidre (Bl. I). 108. Lycopsis arvensis L Fra Land stiger den op til den nedre Del af Etnedalen. Slidre. Kun i de laveste Egne (Bl.). 109. Myosotis XKilustris L. y strigulosa I Lands lavere Egne (Bl.). Botanisk Eeise i Sommeren 1863 00 110. il/, ccespitosa Schultz Fra Lands lavere Dele til Finden i Torpen. Slidre og Vang op til He- linstrandene omtr. til Grangrændsen. 111. If. st/lvatica Hoffni Viser sig allerede som en af Alpeve- getationens Forløbere langt nede i Torpen, f. Ex. ved Finden, i Vesttor- pcn (I) og i Etnedalen etc. og stiger i Vidielierne paa Filefjeld (Bl.) og ved Bygdin (1) op til Vidiegrændsen. 112. M. arvaisis Hoffm Alm. til Vang, hvor den ved Ilelin- strandene stiger op omtrent til Gran- grændsen. 113. Gyno glo s s um officinale L I Lands lavere Egne (BL). 114. Echinospermmn Lappula Lehm. . . I Land og niellem nordre Aurdals Kirke og Reien i Slidre ved Veien (BL). 115. E. deflexiim Lehm Hist og her til Stiftsdelet paa File- fjeld (3500' 0. H. BL), altsaa over Birkegrændsen, men alm. kun i de lavere Egne. 116. Asperugo procumhens L Fra Lands lavere Dele stiger den op til HugeHen og Etnedalens nedre Del, i Slidre til Eikjerbakken og i Vang til Helinstrandene, omtrent til Granens Grændse (BL). K. G. B. V. S. I I 56 Axel Blytt. K. G. B. V. s. X. Labiatæ Juss. 117. Mentha y entais L M. sj.: Slidre vecl Breclclerne afBægna, (Sommerf.). Savnes i hans Herbarium. 118. M. arvensis L Land op til Finden, Slidre (BL). 119. Oric/annm vulgare L Hist og her til Vangs nedre Del, i Slidre til Granens Grændse oyenfor Eikjerbakken (Bl.). 120. Calamuitha Acinos Clairv Tem. alm. til Vangs nedre Del, hvor den dog ligesom i Slidre stiger op omtrent til Grangrændsen ved Helin- strandene. 121. Clinopodium vulgare L Hist og her til Vangs nedre Del. I Slidre til Granens Grændse. 122. Scutellaria galericulata L Tem. sj. i de lavere Egne: Land, SHdre og Vang (Bl.). 123. Prunella vulgaris L Alm.; paa Fjeldene næsten til og f. Ex. paa Filefjeld efter BL Hdt over Birke- grændsen. Varierer med hvide Blomster. 124. Glechoma heder acea L Tem. alm. i Dalene til Vangs nedre Del. 125. Dracoeephahm Ruyschiana L. . . . Alm. i nordre Aurdal fra Frydenlund Botanisk Reise i Sommeren 1863. 57 K. G. B. V. S. (1) og i Slidre til Eikjerbakken (BL) og Hurum (I), forsvindende nedenfor Graugræudsen. 126. Stachys sylvatica L Hist og lier til Vang, hvor den gaar op til Birkegrændsen. 127. S. palustris L Hist og lier i lavere Egne, i Land til Finden og Etnedalens nedre Del, i Valders til Vangs nedre Del (BL). 128. Lamium jntrpîireuin L Alm. i Dalene til Vangs nedre Del, hvorfra den stiger op til Helinstrandene omtrent til Grangrændsen. 129. L. incisiim W Hist og her til Vangs nedre Del. 130. L. amplcxicaule L M. sj. Meilern Lommens Kappelans- gaard og Kvamskleven (BL). 131. Galeopsis Ladanum L I de lavere Dele af Land og Etneda- len og i Vddersdalen til Stæe i Slidre, hvorder efter BL forekommer en Varietet med brede Blade og smaa Blomster. 132. G. Tetrahit L Alm. lige til Filefjeld, hvor den efter BL ved S seterhytter ne endog stiger noget op over Birkegrændsen. Vari- erer med hvide Blomster. 133. G. versicolor Curt Alm. i Dalene til Vangs nedre Del. 58 Axel Blytt. K. G. B. V. s. 134. Äjiiga pijramidalis L Alm. ogsaa paa Fjeldene; paa Synes- fjeld omtrent til Birkegrændsen, paa Filefjeld og ved Bygdin endog høit over Birken i Vidielierne (Bl. I). Paa Filefjeld og Bitiliorii forekommer en glat Form, ß (jlahrnta Bl. XI. Menyantheæ Mart. 135. Memjanthes trifoUata L Tem. alm. ogsaa paa Fjeldene, hvor den f. Ex. paa Filefjeld og ved Bygdin (Bl.) stiger op uæsten til Vidiegrændsen. XII. Polemoniaceæ Juss. 136. Folemoninm cæraleum L Tem. sj.: Land (BL), Skrimsrud i Sten- sætbygden (1), i Valders mellem nordre Aurdals Kirke og Reien i Slidre og paa Filefjeld ved Nystuen til og over Birkegrændsen (Bl.). 137. Bicqiensia lapponica L M. sj. i Vinstras Gebet paa de høiere Fjelde over Birkegrændsen: Graahø ved Vinstervand (Prof. H. Rasch), Synshorn (Moe). XIII. Oleineæ Link. 138. Fraxinus excelsior L I Lands lavere Egne, Botanisk Reise i Sommeren 1863. 59 K. G. B. V. s. XIV. Gentianeæ Juss. 139. Gentiana piirjnirea L Denne i de sydligere og vestligere Fjelde almindelige Plante er i Valders meget sjelden og har uden Tvivl naaet sin nordligste Grændse her i Landet*) ved Hestøistølene i Vang, hvor Bøn d erne viste mig den. Den voxte her ved Foden af det paa Grændsen af Hemsedal liggende høie Fjeld Øre- bratten paa græsbundne Steder noget nedenfor og ved Birkegrændsen. Den skulde ogsaa, sagde man, findes paa Pjeldene mellem nordre Aurdal og Halhngdal. 140. G. nivalis L Alm. paa Fjeldene til og over Vidie- grændsen. Den stiger hyppig ned i lavere Egne, f. Ex. i Torpen ned til Hugelien, ja lige ned til Finden (BL), i Etnedalens øvre Del, saasom i Sten- sætbygden og ved Langedalen (!) og i Valdersdalen ned til Lillestrand i nordre Aurdal (Bl.). Gunnerus Angivelse, at den skulde voxe i Romsdalen^ ansees af min Fader for tvivlsom. Cfr. Forhandlinger ved de skandina- viske Naturforskeres Møde i 1844, Pag. 215. Hr. Stud. med. Hoch berettede mig, at den efter Bøndernes Udsagn skulde findes paa Fjeldene mellem Sogn og Lom; selv saa han den dog ikke. 60 Axel Blytt. K. G. B. V. s. 141. G teiieUa Rottb M. sj.: sparsomt i Vidieregioiieii paa Kalvaahøgda ved Bygdin (!), hvor den maaske har naaet sin sydligste Grændse her i Landet. 142. 6r. campestris L Alm. Den stiger paa Fj eldene op til og over Birkegrændsen, f. Ex. paa Synesfjeld, Helinstrandene og ved Bygdin (Bl. !). Den varierer ofte med hvide Blomster, og den hvidblomstrede Form var paa sine Steder i Etnedalen ligesaa hyppig om ikke hyppigere end den blaablomstrede. 143. G. A mar ella L Hist og her til Vang. Den stiger op paa Grindadden, IleHnstrandene og Biti- horn til og noget over Birkegrændsen. XV. Solanaceæ Juss. Solanum Dulcamara L I Lands lavere Dele (BL). Hyoscyamus niger L Fra Lands lavere Egne stiger den op til Finden i Torpen (BL). XVL Personatæ L. 146. Verhascum Tliapsus L Land. Viser sig atter mellem nordre Aurdals Kirke og Reien i Slidre, hvor den forsvinder paa Braaterne ovenfor Stæe nedenfor Granens Grændse. 144. 145. Botanisk Eeise i Sommeren 1863. 61 K. G. B. Y. S. 147. V. nigrnm L Tern. alm. til Vangs nedre Del. I Slidre stiger den efter BL ved Beito op til lidt over Grangrændsen. 148. Scro2)JifiJana ii odosa L Land til Finden; Lommens Kapellans- gaard, Stæe ved Elven, Vangs nedre Del (BL). 149. Linaria vulgaris Mill Alm. til Vang, hvor den stiger op til Helinstrandene. Paa.Bitihorn efter Bl. næsten til Birkegrændsen. 150. Veronica serpyllifolia L Alm. lige til Filefjeld og B3'gdin, hvor den overskrider Birkegrændsen (BL !.) 151. F. alpina L Alm. paa Fjeldene næsten til Sne- grændsen. Den stiger undertiden f. Ex. ved Hngelien (BL), i Sæteregnene mellem Torpen og Etnedalen (1) og i Kvamskleven (BL), nedenfor Grangr. 152. r. saxafiUs L. (fil.) Alm. paa Fjeldene næsten til Sne- grændsen. I Slidre og Vang stiger den, f. Ex. ved Pieien (6—800' over Gaarden) (BL), . Stæe (1) og i Kvams- kleven (Bl.) langt nedenfor Grangra^nd- scn. Savnes paa Synesfjeld. 153. F. officinalis L Alm.; paa Fjeldene til og over Birke- grændsen. i 62 Axel Blytt. 154. 155. 156. 157. 158. 159. 160. 161 V. Chamœdrys L Som Foregaaende. F. Beccabunga L Fra Lands lavere Dele stiger den i Torpen op til Hiigelien og Synesfjeld, hvor den efter Bl. endog forekommer d verga gtig høit over Birkegrændsen. I Valders synes den at være sjelden; den er her kun hemærket ved Lom- mens Kapellansgaard (Bl.). F. scnfeUafa L Fra Lands lavere Dele stiger den op til nedenfor HugeUen. I Valders er den blot hemærket ved Eikjerhakken i Slidre (Moe). F. arvensis L Fra Lands lavere Dele op til Huge- lien. F. verna L I Lands lavere Dele og SHdre, hvor den stiger op 6 — 800' over Reien og ved Gaardene i Hurum (BL). F. agrcstis L I Torpens lavere Dele og Slidre, hvor den forsvinder ved Stæe (Bl.). Li ni OR fila ar/uatica L I Land ved Randsfjorden (BL). Bartfiia aljyina L Alm. paa Fj eldene, ved Bygdin til Vi- diegrændsen (!), paa Filefjeld næsten til Snegrændsen (BL). Den stiger hyppig K. G. I ! B. V. S. Botanisk Reise i Sommeren 18G3. 63 K. G. B. V. S. nedenfor Grangrændsen og forekommer undertiden f. Ex. i Etnedalen og ved Finden og ullensaker i Torpen (!), ne- denfor Korngrændsen. 162. Euphrasia officinalis L Alm.; paa Fjeldene, f. Ex. Synesfjeld, (Bl.) Vednæsfjeld (I), Filefjeld (Bl.) og ved Bygdin (Î) liøit over Birken og dvergagtig lige til Vidiegrændsen. 163. Bliinantlins major Ehrh Tem. alm. til Filefjeld, hvor den efter Bl. stiger op til Nystuen uden at naa Birkegrændsen. 164. Tl. minor Ehrh Alm. til Filefjeld (Bl.) og Strømvand (!), hvor den overskrider Birkegrændsen. 165. Sccptrmn Carolimmi Eudb Hist og her: i Torpen paa Synesfjeld (Bl.); ved Hugelien og Finden (!); i i Land ved Kronborg (nu forsvunden) og paa Bergsøen ved Skøien (Bl., Prof. Rasch, Printz); i Etnedalen ved Etna mellem Tomlevolden og Brufladt og ved sidstnævnte Sted (BL), ved Dalselven nedenfor Ton og i Stensæt- bygden paa flere Steder i stor Mængde ved Dalsfjorden (!); i Slidre og Vang paa Sletfjeld og Bitihorn over Birke- grændsen og i Kvamskleven (BL), i Pl aud alen (1). 166. Fedicidaris palustris L 64 Axel Blytt. K. G. B. V. S. Alm. ogsaa paa Fjeldene; paa File- fjeld og Bitiliorn over Birkegrænclsen og paa Synesfjeld efter Bl. endog høit over denne. 167. P. lapponica L Alm. paa Fjeldene til over Vidiegrænd- sen. Den bliver først almindelig ved Birkegrændsen, men stiger undertiden, f. Ex. paa Synesfjeld, ved Beito (Bl.) og Vasendlisætrene (!) ned til eller næsten ned til Granens Grændse. 168. P. liirsuta L M. sj.: Beito i Slidre (Fl. D.); ikke senere gjenfunden. 169. P. Occhri Yalil Sj. Den findes kun paa Høifjeldene ved Bygdin og Vinstervandene, hvor jeg fandt den at være meget hyppig. Den viste sig først paa Bitihorn og stiger neppe nedenfor Birkegrændsen; den overskrider Vidiegrændsen (!). 170. 3Ielampyymn prcttcnse L Alm.; paa Fjeldene, saasom paaFile- fjeld (Bl.) og ved Bygdin (!), stiger den op noget over Birkegrændsen. 171. il/". syJraticum L Som Foregaaende, men paa Fjeldene noget høiere op ; ved Bygdin voxte den saaledes temmelig høit oppe i Vidieregionen (I). XIX. Plantagineæ Juss. 178. Plantago mcijor L Alm.; den stiger op til Helinsirandene og Nystuen paa Filefjeld, men naar efter Bl. ikke Birkegrændsen. Botanisk Reise i Sommeren 1863. 65 K. G. B. v. s. XVII. Lentibulariøæ Eicli. 172. FingmcuJa vulgaris L Alm.; paa Fjeldene f. Ex. Synesfjeld, Filefjeld og ved Bygdin næsten til Vidiegrændsen (Bl. I). XVIII. Primulaceæ L. 173. Trientalis europæa L Alm. ogsaa paa Fjeldene, livor den overskrider Vidiegrændsen og paa de høiere Localiteter faar rosenrøde Blomster. 174. LysimacMa vulgaris L I Lands lavere Dele til Kronborg (BL). 175. Naumhurgia thyrsi flora Reich. . . • ^ Sj. i lavere Egne: Finden og ved Sli- drefj orden nedenfor Reien (BL), Ul- søen i Vesttorpen (I). 176. Androsace scptcntrionalis L. ... Sj. i lavere Egne: Land, og i Valders- dalen mellem nordre Aurdals Kirke og Reien i Slidre, til Vangs nedre Del, hvor den forsvinder (BL). 177. Primula veris L I Lands lavere Egne (BL). 66 Axel Blytt. K. G. B. V. S. 179. P. media L . Som Foregaaende. 180. T. Icuiceoïata L Fra Lands lavere Egne stiger den efter Bl. op til Finden i Torpen og til den nedre Del af Etnedalen. 181. Li f t or ella lacustris L M. sj.: Ulsøen i Vesttorpen og Dalsfjor- den i Stensætbygdeii (!). XX. Frangulaeeæ Endl. 182. JRhauDiu.^ Fraugula L Land op til Finden og i Slidre ved Reien og Stæe (BL). XXL Cornece DC. 183. Cornus succica L I Land, Torpen, Slidre og Vang, hvor- fra den stiger op til Helinstrandene og Filefjeld; her forekommer den til og over Birkegrændsen, men sparsomt paa Fjeldet (Bl. I). XXII. XJnibelliferæ Jnss. 184. Cere folium sylvestre Bess Alm. lige til Helinstrandene og X"}'- stiien; den naar ikke Birkegrændsen. 185. Heracleinn sihiricmn L Alm.; paa Fjeldene omtrent til Birke- grændsen. Botanisk Eeise i Sommeren 186B. 67 K. G, B. V. S. 186. Angelica sylvestris L Alm. : paa Fjeklene f. Ex. Filefjeld | overskrider den Birkegrændsen (Bl.), ved B3'gdin voxte den høit oppe i Vi- diekrattene (I). i 187. A. Arthangelira L _l Alm. paa Fjeldene; ved Bygdin til Vidiegrændsen (I), paa Filefjeld om- trent lige saa høit (Bl.). Undertiden stiger den, saasoni ved Hugelien (Bl. I) Gg ved Langedalen i Etnedalen (I), langt nedenfor Gi-anens Grændse. 188. Peuccilanam palustre Møncli. . . . _ M. sj. i de lavere Dele af Torpen: Finden, Vesttorpen (!). 189. Carmn Carvi L Alm. ; den stiger op til Helinstrandene og Filefjeld, efter Bl. til og lidt over Birkens Grændse. 190. Pirnpinella Saxi fragå L Som Foregaaende. XXIII. Adoxeæ E. Mey. 191. Ailo.ra MoschateUina L .? M. sj. Funden i V alders af Moe, udentvivl i lavere Egne. XXIV. Acorineæ DC. 192. Acer platanoides L Fra Lands lavere Dele (Bl.) stiger den op til Harstad i Vesttorpen (!). I ! I I I ! 68 Axel Blytt. XXV. Nymphæaceæ DC. 193. Nyniphœa alba L Sj.: Etnedalens nedre Del og ved Hii- gelien, livor den overskrider Gran- grændsen (BL). 194. Nupliar luteum Sm Fra Land stiger den op til den nedre Del af Etnedalen, hvor den forekom- mer sammen med de Følgende noget nedenfor Grangrændsen. 195. N. intermedium Ledeb M. sj.: Finden (Bl., Moe). Den voxer ogsaa i de smaa Vande paa Tons- aasen sammen med N. pmnihim (1). 196. N. pumilum DC Sj. og kun paa Tonsaasen: i det lille Kjærn ved den gamle Vei over Aasen næsten paa dens høieste Punkt (Bl., Sommerfeldt, I); foruden her forekom- mer den ogsaa i Øiangen og i Jukams- øiangen ved den nye Chausse mellem Gravdalen og nordre xiurdal (1). XXVI. Ranuneulaeeæ Juss. 197. Ranunculus glacialis L Alm. paa de høiere Fjelde, hvor den fra Snegrændsen stiger ned i Vidie- regionen og undertiden, f. Ex. ved ïlelinstrandene oA' Bverdin gaar lige K. G. B. V. S. I I ned til Birkegrændsen (!). paa Synesfjeld. Savnes Botanisk Reise i Sommeren 1863. 69 198. i?. aconitifoUus L Alm. paa Fjeld ene; den viser sig som en Forløber for Alpefloraen allerede temmelig liyppig i de lavere Egne langt nedenfor Grangrændsen, f. Ex. i Vest- torpen, Etnedalen (I), Kvamskleven (Bl.) etc. og stiger op til Vidiegrændsen. 199. R. Flammula L. Fra Lands lavere Egne stiger den op til den nedre Del af Etnedalen (Bl.). î^OO. B. reptans L Hist og her, f. Ex. i Land op til Ul- søen i Vesttorpen (1) og Synesfjeld (Bl.) og i Vang, hvor den stiger op til Ilelinstr åndene (!) og Præstesæteren paa Filefjeld (Bl.). 201. E. hijperhorcus Rottb M. sj.: Storlidfjeld i Vang (Moe). 202. il. pijgmæus Wg Alm. paa de høiere Fjelde, hvor den stiger op til Snegrændscn og først bliver almindelig et godt Stykke oven- for Birkegrændsen. Savnes paa Synes- fjeld. B. pohjanthemos L Hist og her til Slidre, hvor den efter Bl. neppe naar Birkegrændsen. B. repens L. . • Alm. til Helinstrandene og Nystuen, hvor den ikke naar Birkegrændsen. ß puhescens. Lodden. I Vesttorpen (I) K. G. B. V. S. lill 203. 204. 70 Axel Blytt. 206. 205. 11. acris L Alm. Paa Fj eldene gaar den omtrent ved Birkegrændsen over i Varieteten ß pumilus, der stiger op til og over Vidiegrændsen Y puljescens, ,,foliis pnbescentibus lo- bisqiie folioriim rotiindatis." I Tor- pen ved Finden og Nørstelien (Bl. I B. auricomus L Hist og her: Land op til Hugclien, Slidre, Vangs lavere Dele og ved He- linstrandene omtrent til Grangrændsen. Batrachiam sceleratum Tli. Fr. . . Synes at være sjelden. Den er kun bemærket i Øie, Annex til Vang (Bl). B. trichophyllmn Chaix V . . . . (B. aquatile a Bl. Mscrpt.). Land op gjennem Etnedalen til Tomlevolden, hvor den voxer i Etnaelven (BL). B. trkhophyllnm Chaix. " pcmtotlirix DC I Slidrefjord nedenfor Stæe (Bl.). 210. Myosurvs minimus L Synes at være sjelden. Kun bemærket ved Brækkestølene paa Fileljeld lidt over Birkegrændsen (Bl. & Moe). Thalictnmi alpimmi L Alm. paaFjeldene, hvor den overskri- der Vidiegrændsen. Den stiger paa mange Steder langt nedenfor Gran- grændsen og viser sig allerede alm. 207. 208 209. 2H. K. G. i I B. V. S. ). -I Botanisk Reise i Sommeren 1863. 71 K. G. B. V. S. j)aa de liøiere liggende Skovenge i Torpen og Etnedalen (1). 213. T. flavum L Hist og her i lavere Egne, saasom i Land, ved Finden (BL), i Etnedalens øvre Del (I) og mellem nordre Aur- dals Kirke og ßeien i Slidre (BL). 213. T. simxAex L Hist og her omtrent til Grangrændsen, saasom i Torpen, Etnedalen, Slidre, Vangs nedre Del og ved Helinstran- dene (BL 1). 214. Anemone nemorosa L Sj.: I Land til Hugelien, Hehnstran- dene til henimod Birkegrændsen (BL). 215. A. Hepatiea L Kun i Etnas Gebet, hvor den fra Lands lavere Egne stiger op til Finden og Hugelien. 21G. Pulsatilla vernuUs Mill Ligesom Pedicularis Oederi Vahl. er den kun bemærket paa Høifjeldene ved Bygdin og Vinstervandene, hvor den er meget hyppig (I). Den overskri- der Vidiegrændsen og stiger ved Hødn- stølen nedenfor Bitihorn ned imod Birkegrændsen, som den neppe naar (I). 217. Caltha palustris L Alm.; paa Kjeldene, f. Ex. Grindadden, Filefjeld, overskrider den Birkegrænd- sen (BL). 72 Axel Blytt. K. G. B. V.S. ß radicans — mellem Beito og Biti- horn (Moe) 218. Trollins europceus L Hist og her gjeimem hele Etnas Ge- bet til Hugelien og Etiiedalens øvre Del. I Valclers kim bemærket ved Veien nedenfor Reien i Slidre (Bl. !). 219. Aconitum sejdentnonale Køll. . . . Alm. saavel i de lavere Egne som paa Fj eldene, hvor den stiger op til Vidie- grændsen. forma peloria: Bloms terne faa, (om- kring 4), næsten i Halvskjærm; de nederste af almindelig Form, men den endestillede øverste uden Hjelm og Spore, næsten regelmæssig, med 4 næsten eller aldeles regelmæssige Bæ- gerblade, og ligesaa mange regelmæs- sige Kronblade; Støvdragerne bøiede til en Side. Af denne underlige Form saaes et halvt Snes Individer voxende sammen ved Langedalen i Etnedalens øvre Del (1) 220. Actæa spicata L Hist og her til Hugehen, Slidre og Helinstrandene, omtrent til Grangrænd- sen. XXVH. Papaveraceæ Juss. 221. Papaver nudicaule L M. sj.: Helinstrandene paa Vasendli- i i Botanisk Reise i Sommeren 1863. 73 K. G. B. V. S. 222. 224. 225. fj eklet fra eller noget nedenfor Birke- grændsen og opover i Vidieregionen paa Skiferurerne baade ovenfor Vas- endlisætrene og Helinstrandssætrene (Bl. !). Chelidonium majus L I Lands lavere Dele (BL). XXVIII. Fumariacøæ DC. 223. Fiunaria officinalis L Alm. i Dalene til Vangs nedre Del, Land op til Hugelien. XXIX. Cruciferæ Juss. Brassica canipestris L Hist og her til Korngrændsen: Land (Bl.), Etnedalens øvre Del (!), Slidre og Vang (Bl.). B. Napus L. oleifera-hicnnis . , . M. sj.: den forekom tilsyneladende vildtvoxende, men udentvivl forvildet i Ostsinnen, Annex til Land (I)« 226. Sinapis alha L Sj.: Fagernæs i nordre Aurdal (1), Slidre til Eikjerbakken og Beito, (ofr. Bl. Reiseberetning i Lindbl. bot. Not. 1845 p. 26), og Vangs nedre Del (Bl.) . 227. Sinapis arvensis L . Alm. i Dalene til Slidre. 228. Sisymbrium Sophia L 74 Axel Bl} tt. K. G. B. V. S. Lands lavere Dele. Valdersdalen til Vangs nedre Del. 229. Eri/sinmm chcirantlioldcs L. ... Alm. til Vangs nedre Del. I Slidre stiger den op til Beito. 230. E. liicraciifolhm L Tem. alm. især i Dalene. Den stiger efter Bl. paa Filefjeld op til Nystuen uden at naa Birkegrændsen. 231. Caydamine pratensis L I Land og Slidre: paa Filefjeld til temmelig liøit over Birkegrændsen med hvide Blomster hist og lier over hele Fjeldet (Bl). 232. C. amara L Alm.; paa Fjeldene næsten til (V) Birkegrændsen, f. Ex. paa Fileijeld til Nystuen og i Slidre op forbi Beito (Bl). 233. C. heUicUfolia L Alm. paa Høiijeldene til Snegrændsen. Den er hyppigst i Lavbeitet og i Vi- diebeltets øvre Del og stiger kun und- tagelsesvis ned til Birkegrændsen (!). I Etnas Grebet kun paa Toppen af Høgkampen paa Synesfjeld (Bl). 234. Arabis liirsuta Scop Tem. alm. til Eikjerbakken i Slidre, Helinstrandene og Nystuen; naar neppe Birkegrændsen. * sagittata DC I nordre Aurdal (Sommerfeldt). Botanisk Reise i Sommeren 1863. 75 K. G. B. V. S. 235. Ä. alpina L Alm. paa de liøiere Fjelde, livor den først viser sig ved eller lidt nedenfor Birkegrændsen ; i Kvamskleven stiger den undtagelsesvis langt nedenfor Bir- kegrændsen. Savnes paa Synesfjeld. 286. Ä. petræa Lam Hist og her paa de høiere Fjelde omtrent fra eller lidt nedenfor Birke- grændsen til og over Vidiegrændsen f. Ex. paa Vasendliljeld ved Helin- strandene, Grindadden (Bl. I), Vednæs- Ijeld i Vang (I), Filefjeld hist og her over Fj eldet især paa Nordsiden (Bl.), Torfindstinderne ved Bygdin (I). Var. hfsjrida fandt jeg ikke men jeg har seet Exemplarer af den fra Valdersfjeldene. 237. A. Thaliana L I Land og gjennem Valdersdalen til Eikjerbakken i Slidre og Filefjeld, hvor den efter Bl. i Lierne ved Nystuen har naaet sin Høidegrændse nedenfor Birkegrændsen. 238. Turrifis (jJuhra L Tem. alm. i Dalene til Vang. 239. Barharea vulyaris Br Svennæs , (Sommerfeldt) ; Etnedalens øvre DeP'') (!) V 1_ I i I 1 I Maaske var den Barbarea, som jeg her saa, B. stri eta Fr, Jeg beklager, at jeg uudlod at undersøge den nærmere. 76 Axel Blytt. K. G. B. V. s. 240. Nasturtium amxjldhium Br. ? . . . (N. terrestre Bl. lîeiseb.) ; Tonsaasen til cletHøieste af den gamle Vei (BL). 241. Ilaplianus Raj^hanistrum L. . . . . I Lands lavere Dele, hvorfra den stiger op til Hugelien og den nedre Del af Etnedalen. I Valdersdalen kun be- mærket i Vang og ved Reien i Slidre (Bl.). 242. Capsella Bursa pastoris Mønch. . . Alm. Den stiger op til Sæterliyt- terne paa Helinstrandene, Filefjeld(Bl.) og ved Vinstervandene, hvor jeg ved Lykkestølene saa den dvergagtig over Birkegrændsen (I). 243. Tldaspi arv ense L Alm. Den stiger op til Sæterhvt- terne paa Helinstrandene og Filefjeld (Bl.) til (?) Birkegrændsen. 244. Suhularia aquatica L Tem. sj.: Land ved Randsfjorden, i Slidre ved Fjorden nedenfor Lommens • Kapellansgaard og Reien og i Vangs nedre Del (Bl. !). 245. Camelina sativa Cr Fra Lands lavere Dele stiger den op til Finden og Hugelien i Torpen (BL). 246. Draha incana L Alm. paa Fjeldene i Slidre, Vang og paa Filefjeld. Sjeldnere i de lavere Egne f. Ex. i Stensætbygden (I), i Botanisk Reise i Sommeren 1863. 77 K. G. B. V. S. Slidre alm. paa Bakkerne ved Reien, i Kvamskleveii (BL). Den stiger op til og over (?) Vidiegrændsen. 247. D. rnpestrls Br Alm. paa Fj eldene i Slidre, Vang, paa Filefjeld og ved Bygdin næsten til Snegrændsen f. Ex. paa Stdetind (Bl. 1). I lavere Egne sjeldnere f. Ex. ved Slidrefjord nedenfor Heien og ved Øilo (BL). 248. B. Wahlenhergü Hn Llist og her paa Høifjeldene: Svart- hammeren i Slidre, Vasendli paa He- linstrandene, sparsomt næsten til Top- pen af Bitihorn (BL) ; Kalvaahøgda og Torfindstinderne ved Bygdin (Î). 249. D. nivalis Liljebl M. sj. : Paa Skiferklipper i Vidieregio- nen paa Kalvaahøgda ved Bygdin (!). XXF. Polygaleæ Juss. 250. Folygala vulgaris L Hist og her i Etnas Gebet: Land, Brufladt (Bl.) og ved Dalselven neden- for Ton i Etnedalens øvre Del (!). 251. P. am ar a L. ß uliginosa .... M. sj.: Finden i Torpen (BL). XXXI. Balsamineæ DC. 252. Impatiens Noli tangere L Sj. i lavere Egne: Land til Finden 78 Axel Blytt. (BL) og Vesttorpen (1) og nedenfor Gaardeii Reien i Slidre (Bl.). K. G. B, V. S. ' j XXXII. Tiiiaeeæ Juss. 253. mia parvifolia Ehrli. . . I Lands lavere Egne. XXXIIL Gruinales L. 254. Geraninm prattnsc L I Land ? (BL). I Valders hyppig langs Veien fra nordre Aurdals Kirke eller lidt vestligere til Stæe i Slidre, (Sommerfeldt, BL I). 255. G. sylvaticum L Alm. overalt paa Skovenge og Sæ- tervolde; paa Fjeldene alm. i Lierne til høit over Birkegrændsen, paa File- fjeld op paa Foden af Snletind (BL), paa Galdeberg ved Bygdin lige til Vi- diegrændsen (!). Den varierer i Blom- sternes Farve gjennem mange Nuan- cer lige til det Hvide og .desnden ß pürviflorum (med mørkrøde Blom- ster): Finden, Vesttorpen (I). . . . 256. G. Eoherfiamun L Fra Lands lavere Egne op til Finden i Torpen (Bl. 1). 257. G. imsillmn L I Lands lavere Egne (BL). 258. Erodium cicutarhmi L'Her Botanisk Eeise i Sommeren 1863. 79 K. G. B. V. S. Land op til Finden. I Valders kun bemærket i Vangs nedre Del og Slidre. 259. Oxcdis AcetoseUa L Alm.; den stiger op til Helinstrandene og Filefjeld omtrent til Birkegrændsen. 260. Linum cathartkum L Alm. til Vang; paa Fjeldene i Slidre naar den ikke Birkegrændsen. Paa Filefjeld savnes den. XXXIV. Hypericinese DC. 201. Ilypericum hirsution L M. sj.: Beien i Slidre (Moe). 262. IL quddvangiilum L Alm. til Vangs nedre Del. Ved Hu- gelien stiger den op til Grangrændsen, som den i Slidre efter Bl. overskrider uden at naa Birkegrændsen. 263. //. perforatum L I Lands lavere Egne (Bl.). XXXV. Violarieæ DC. 264. F. hirfa L Tem. alm. til Vangs nedre Del. Den stiger i Slidre op næsten til eller om- trent til Birkegrændsen (BL). 26r). V. (Wihrosa Fr Sj. : I Land ved Skøien og Kron])org (Printz), Finden, Brufiadt, Slidre (Bl.). 266. V. palustris L Tem. alm. Den stiger paa Fjeldene HO A x ol Bl ytt. K. (i. I{. V. S. Iioii ()|) over lÜrkc^raüitlscii, pna V\\v- Iji.'ld ciidoK til Koden al' Suloiiiid 'iOOO' (). 11. (lil.). r.i.L Sloicmdcii V(ul Sirøin- vaiid voxle den IhmL oppe i Vidicrc- {^ioMcii med livide IJlonisiei' (!). îvM>7. /'. HN nihil is \j Alm. l*Jia Ijeldonc siij^cr den oj) (il lidt over Hii-ke^i-ændseii (I". Mx. paa Kikdjeld); paa Syiiesfjeld synes dvn ei at {^aa, fuidt saa lioil (1)1). ^(iS. r. hi/lora L Hist (»;; her |)aa, l\jeldenc, i 7\lni. spaisond, ved Vi nstervandene o^" H.y^- din niere liyppi;^ (!). Den sli^'ei" op na'slcn til N'idie^ra'ndsen o^' fpi'es ved 1'llveiie iiiiderliden lan^t ned i Dalene r. Kx. ved Ktnaelven lif^c ned til lliii- fladt (151. !). 2(il). r. (ircHdrid L Sj.: l*'iiiden (1)1.), N'estlorpen (!), Slidi'e til ( Jran.L-iraMidscMi (1>I.). 'J'/(). r. si/lra/ira. Vv Alm. i Kinas (Jebet o^" i Sliilre ved lîeieii. '/27 L r. cauimi L Alm. lil \^ni{-!; oi,^ IlelinslrandtMie om- trent td ( Ji'an^ra'ndsen, ß piDiiild. I''inden, Slidre (1>I.). *^7'2. r. ntonhnid L Alm.; (U'n stij^i^r o|) til llelinsti'andeiie, 27S. Botanisk Jii'isc i Soiiinicrcn 1803. K. G. I''il('lj('l(l (»^ liy*;h)r h _.. Alm.; (icii sti^,('i' (>|) lil I-'ild'it'lil. Ile j liiislrjMulciK' o^ Hitilioi'ii lil (»{4 ovn- liirlccj^i-aMidscii. 81 v.s. I 1 ^>7'l 27: Ti{\ XXWI. Drosoraooæ DC Pdriiassid pnlnslris I i 'l\'i)i. jilm. r.-iii. J\|('l(l('ii(' sli^tT (l'Mi liKÜ op ovci' lurkcf^i'auidscii, |>;iji (iiiii- (la(l(l(.'ii ou Siilctiiid til \'idi(\üi'RMids('ii (lil.) ()<; hlivci- iilsidsl, d\ ('i';/,a};ti^. ß tonus Iløit over IJirkcii )):i;i Kalv;i:ilio;4d;i vcd Ji^'^diii (!) o^ i-iiii('li].'N is ilcrcstcds paa I'jcldoiic. Diutsi'ra r<)hu/(l//o/it( L Aim. i Minas (Jclx-l. I V.ildcis kiiii hcma'i'kct vfd I Icliiisliaiidcnc , li\<>r d<'ii omtiu'id iia;ir ( ii;iii}jia'iids<'ii. I). Ion (ji I olid I i Alm. i Mln.'is (iclicl. I \';il(lci-s kiiii hcma'i'kcl i Slidre ( r>l. ). I hor lioil den stiver op, \r^ )(',<; ikke. X X.W II. Siloiiacoæ iJi.iiiii. 'x!77 Si 1(11 r i H /hl /(I Sm Alm. til Ilcliiislrniidciic oi^' l"'il(d"j('Id. Iivoi- den slimer iio^jct op ovci' Hirkc- graMidscii (hl. !). J L. 82 Axel Blytt. K. G. B. V. s. 278. S. rupestrû L Alm. ogsaa paa Fj eldene, hvor den gaar meget høit op over Birkegrænd- sen; paa Vednæsfjeld i Vang voxer den sammen med Arabis petræa Lam. omtrent ved Vidiegrændsen (!). 279. S. acaulis L Alm. paa Fjeldene til Snegrændsen. Den stiger sjelden nedenfor Granens Grændse, saasom i Kvamskleven (kim 1500' 0. H.) (Bl. 1) og paa Ölberg i Slidre (Lindbl.). Den varierer medhvide Blomster. Savnes paa Sjmesfjeld. 280. Melcmdrium sylvestre Røhl Alm. ogsaa paa Fjeldene, ved Bygdin til Vidiegrændsen (I), paa Filefjeld næ- sten til Toppen af Suletind (Bl.). 281. M. pratense Røhl Alm. i Dalene til Vang. ß ruheUnm Shdre, Vang; Ton i Etnedalens øvre Del i stor Mængde (!). 282. M. apctalmn Fenzl Hist og her i Vidieregionen paa Høi- fjeldene, gjerne sparsomt: Vang, Vas- endli og Vednæsfjeld (!), Filefjeld, mellem Nystuen og Suletind, Biti- horn (BL), Galdeberg og Kalvaahøgda ved Bygdin (I). Paa den sidstnævnte Localitet i temmelig stor Mængde. 283. Viscaria vulgaris Eøhl. . . . . . Botanisk Eeise i Sommeren 1863. 83 K. G. B. V. S. Alm. lige til Filefjeld (Bl.) og Bygdin (1), hvor den forsvinder ved eller lidt oven- for Birkegrændsen. Ved Bygdin voxte den i Solbakkerne under Galdeberg sparsomt nede ved Våndet. 284. F. alpina Fr Alm. paa Fjeldene omtrent fra Birke- grændsen, næsten til Snegrændsen. Varierer med livide Blomster. 285. Agrostemma Githar/o L Fra Lands lavere Egne stiger den oj) til Finden i Torpen (Bl.). 286. DiantJms delthoiäes L Alm. til Vangs nedre Del. Den stiger op til Helinstrandene og efter Bi. over- skrider den paa Bitihorn Grangrændsen Ilden at naa Birkegrændsen. XXXVIII. Alsinaceæ Bartl. 287. Stellaria nemorum L Alm. ogsaa paa Fjeldene, hvor den stiger høit op over Birkegrændsen, paa Grindadden endog til 1000' over denne (Bl.) 288. S. media With Alm. ogsaa paa Fjeldene ; paa File- fjeld overskrider den ved Sæter hy t- terne Birkegrændsen og paa Synes- fjeld gaar den høit op i Vidiebeltet (Bl.). 289. S. graminea L 84 Axel Blvtt. K. G. B. V. S. Alm.; p;ia Fjeldene overskrider den Birkegrændsen. 290. S. Frieseana Ser Som Foregaaende men mindre almin- delig. 291. S. uligiiiosa Murr Tem. alm. efter Bl. lige til Filefjeld, forsvin den de lidt nedenfor eller om- trent ved Birkegrændsen. 292. S, horcalis Big Alm. fra de liøiere Skovegne, hvor den allerede viser sig i Skovtrakten mellem Finden i Torpen og Tonvolden i Land (Bl. I), paa Fjeldene til høit over Birkegrændsen. 293. S. crassifolia Ehrh. ß suhalxnna . . iM. sj.: Hugelien (BL). 294. Cerastimn a^nniun L Alm. paa Fjeldene næsten til Sne- grændsen. Undertiden stiger den ned til og nedenfor Grangrændsen f. Ex. ved Fjeldsæteren paa Synesfjeld (!), og i Kvamskleven (Bl. I). /3 lanofum Tem. alm. paa Fjeldene; ogsaa neden- for Grangrændsen, f. Ex. i Slidre lige ned i Dalbnnden niellera Reien og Slidres Kirke (Lindblom) og paa Ved- næsfjeld i Yang lige ovenfor Gaarden Leine (!). 29.5. C. latifolimn L ! i ! _ _^ ? I i I Botanisk Reise i Sommeren 1863. 85 K. G. B. V. S. Paa Toppen af Storeimten ved Viiister- vandene fandt jeg lidt nedeijfor Siic- grændseii i temmelig stor Mæiigde eu Cerastiumform, der aldeles ligner de Exemplarer, jeg har seet af denne Art fra Dovre. Da jeg imidlertid ikke har frugtbærende Exemplar er, kan jeg vanskelig med Sikkerhed afgjøre, om den hører herhen eller maaske kun er en lav, storblomstret og bredbladet Form af C. cdpinum L. (!). 296. C. trigynum Vill Alm. paa Fjeldene til og maaske over Vidiegrændsen. Den stiger undertiden ned til og nedenfor Grangrændsen f. Ex. ved Fjeldsæteren paa Synesljeld (1) og ved Tver elven nedenfor Huge- lien, paa Tonsaasen og i Kvamskleven (BL). 297. C. vidgatiun L Alm.; paa Fjeldene overskrider den Birkegrændsen. 298. C. viscosum L Tem. sj.: Finden, Brufladt, Slidre, f. Ex. ved Reien, til den nedre Del af Vang (Bl). 299. Arenaria trinervia L Hist og her: Fra Lands lavere Egne stiger den op i Etnedalen og i Tor- pen til Hugelien omtrent til Gran- grændsen. I Valders er den efter Bl. 86 Axel Blytt kun bemærket i Slidre nedenfor Gran- grændsen. 300. Ä. serpylUfolia L Alm. til Vangs nedre Del. Paa Sy- nesfleld overskrider den Granens Grændse, og ved Heliustrandene gaar den op næsten til Birkens. 301. AJ sine hi flor a Wg Alm. paa de liøiere Fjelde fra Birke- grændsen og opover Vidiegrændsen næsten til Snegrændsen. Savnes paa Synesljeld. 302. A. sfricta Wg M. sj. paa Fjeldene, kun bemærket paa Vaseudlifjeld ved Heliustrandene (Bl.). 303. Sagina nodosa Fenzl Vang, (My rin). Den er ikke bemærket her af andre Botanikere, og Lindblom siger, at han ,,har stark anledning misstanke att naget skrif- eller tryck- fel insmygt sig." At den findes her, er imidlertid ikke urimeligt, da Nor- mann bemærkede den i Lom. 304. S. saxatilis Wimm Alm. paa Fjeldene op i Vidieregionen og maaske høiere. Den stiger ikke sjelden ned i lavere Egne, f. Ex. i Torpen lige ned til Finden og Lunde (i Vesttorpen) (!), paa Tonsaasen, ved Reien og i Kvamskleven (BL). G. B. ! v.s. Botanisk Reise i Sommeren 1863. 87 K. G. B. V. s. 305. S. procumhens L Alm.; paa Fjeldeiie overskrider den Birkegrændseii. 306. Sper gula arvensis L Alm. i Daleue til Vangs nedre Del. XXXIX. Kibesiaceæ Reich. 307. liibes Grossularia L. ß Uva crispa . Sj,: i Torpen ved Finden og mellem Aamodts Kirke og Nørstelien og i Slidre sparsomt ved Fjorden nedenfor Reien (Bl). 308. R. ruhrimi L Alm. i lavere Egne til Vang; Helin- strandene ? (Bl.). XL. Saxifrageæ Juss. 309. Saxifraga Cotyledon L Tem. alm. paa Fj eldene til Vidie- grændsen. I de lavere Egne viser den sig sjelden, f. Ex. ved Chausseen i Vang paa Klipperne ved Vangsmjøsen (Î), paa Ölberg i Slidre (Lindblom), ja endog lige ned i Land paa Bergene ovenfor Odnæs kun c. 100' over Rands- fjordens Vandspeil (Dr. Printz). Sav- nes paa Synesfjeld. 310. S. nivalis L Alm. paa Fj eldene næsten til Sne- grændsen. Nedenfor Grangrændsen sj. 88 Axel Blytt K. G. B. V. S. f. Ex. i Kvamsklevei] og Slidre (Bl.). Savnes paa Sytiesfjeld. 311. S. stellaris L Alm. paa Fjeldene næsten til Sne- græiidsen. Den stiger ofte nedenfor Granens Grændse og antyder saaledes i de høiere liggende Skovenge i Tor- pen (allerede melleni Tonvolden og Finden), i Etnedalen (!), paa Ölberg i Slidre (LindbL), i Kvamskleven (Bl.) etc. den begyndende Alpevegetation. 312. >S'. oppositifoUa L Alm. paa Fjeldene næsten til Sne- grændsen. I Kvamskleven og paa Ölberg nedenfor Grangrœndsen (Bl. LindbL). Savnes paa Synesfjeld. 313. S. aizoichs L. cum ß aarantia . . . Som Foregaaende. 314. S. ceniua L Alm. paa Fjeldene næsten til Sue- grændsen. M. sj. nedenfor Grangrænd- sen f. Ex. i Kvamskleven (Bl.). Sav- nes paa Synesfjeld. 315. S. rivularis L Alm. paa Høitjeldene næsten til Sne- grændsen og neppe saa langt ned som til Birkegrændsen. Savnes paa Sy- nesfjeld. 316. S. ccesx)itosa L Som S. cerniia L. 317. *S'. adscendcns L j j i ! J , i Botanisk Reise i Sommeren 1863. 89 K. G. B. V. S. Alm. paa Fj eldene næsten til Sne- grændsen. I Kvamskleven (Bl.) og Stensætbygdeii i Etiiedalens øvre Del (I) viser den sig nedenfor Grangrændsen. Savnes paa Synesfjeld. [V S. tridactylites L Slidre (Bl). Da i Fortegnelsen den Foregaaende ikke nævnes, er hermed rimeligvis ment S. adscendens L.] 318. Chnjsosiüenium cdternifolmm L. . . Tem. alm. Paa Filefjeld omtrent til Birkegrændsen (Bl.), men høit over denne paa Svarthammeren i Slidre (Moe) og paa Storlidtjeld ved Helin- strandene (!). XLI. Crassulaceæ Juss. 319. Bhodiola rosea L Alm. paa Fjeldene næsten til Sne- grændsen. Kun undtagelsesvis neden- for Grangrændsen i Kvamskleven (Bl.!). 320. Scdum Telephmm L Hist og her i lavere Egne til Reien i Slidre, hvor den stiger op til en Høide af omtrent 16—1800' o. H. (Bl.) 321. S. r iq) es tre L M. sj. Dr. Printz viste mig den paa Bergene ovenfor Odnæs i Land. 322. S. acre L I Land alm. til Finden. I Valders til (-?) I I - 90 Axel Blytt K. G. B. V. S. 323. 324. 325. 326. 327. Helinstrandene og Filefjeld, hvor tien efter Bl. stiger op til Birkegrændseii. S. album L I Lands lavere Dele og i Valders- dalen til Vang. S. annuum L Den almindeligste Sedumart i disse Egne. Paa Fjeld ene, (Helinstrandene, Filefjeld, ved Bygdin), stiger den høit op over Birkegrændsen (Bl. 1). S. villosum, L Tem. alm. især paa Fjeldene i den øvre Del af Slidre, i Vang (Bl. !), paa File- fjeld (Bl.) og ved Bygdin (!). Den stiger ned til Øilo (c. 1510' o. H.) og gaar høit op Vidieregionen. XLII. Onagrarieæ Jnss. Exjilohium angusüfolium L Alm. ogsaa paa Fjeldene. Paa File- fjeld overskrider den Birkegrændsen (BL), ved Bygdin og paa Syndisfjeld ved Helinstrandene steg den op til og endog lidt over Vidiegrændsen (!). E. montanum L Tem. alm. ogsaa paa Fjeldene, hvor den f. Ex. ved Flelinstrandene og paa Filefjeld (Bl.) forekommer sparsomt ovenfor Birkegrændsen. '^ colUnmii Tem. alm. til Eikjerbakken i Slidre Botanisk Reise i Sommeren 1863. 91 K. G. B. V. S, og Helinstraiidene, omtrent til Gran- græiidsen. 328. E, palustre L Alm.; paa Fjeldeiie overskrider den Birkegrændsen. 329. E. lineare Mülilenb Tem. alm. især i de høiere Skovegne til Helinstrandene og Grindadden, hvor den stiger op til og over (V) Birkens Grændse. 330. E. origanifolium Lam Alm. fra den høiere Skovregion; paa Fj eldene op i Vidieregionen. 331. E, alx)iutun L Under Formene a majus og ß mimis alm. fra den høiere Skovregion; paa Fjeldene stiger ß op næsten til Sne- grændsen. Y nutans Helinstrandene (Bl.) og maaske an- densteds. 332. Circcea alpina L Tem. alm. i de lavere Egne til Vang, hvor den stiger op til Helinstrandene omtrent til Granens Grændse, Paa Synesfjeld overskrider den denne (BL). XLIII. Halorageæ Br. 333. Myriophylliim spicatmn L Hist og her: Land, Etnaelven ved Tom- levolden, Vangs nedre Del (Bl.). -? 92 Axel Blvtt. K. G. B. V. S. 334. Äf. altcniiflonim DC Hist og her: Slidre (Bl.). I Lange- dalsbækken i Etnedalens \øvre Del og i Dalsfjorden i Stensætbygden fandt jeg en Myriophyllum, som jeg des- værre forsømte nøiere at undersøge. Rimeligvis var det denne Art. 3.35. Hippuris vulgaris L Hist og her: Finden (Bl.), Vesttorpen (!), Slidre ovenfor Lommens Præste- gaard. Vang ved Præstegaarden og paa Filefjeld omtrent til Birkegrænd- sen (31.). XLI V. Pomaceæ L. 336. Sorhus Aucuparia L Alm. Paa Fj eldene stiger den overalt op til og lidt over Birkegrændsen, men bliver tilsidst en liden steril Busk. 337. Cotoneaster vulgaris Lindl Hist og her: Land til Finden, Slidre (f. Ex. Jamnberget), Vang, hvor den overskrider Birkegrændsen (Bl). XLV. Senticosæ L. 338. Rosa canina L Fra Lands lavere Egne stiger den op til Finden og i Etnedalen lige til dennes øvre Del (BL !). 339. B. villosa L Hist og her til Slidre i lavere Egne Botanisk Reise i Sommeren 1863. 93 K. G. B. V. S. f. Ex. i Land, paa Tonsaasen (Bl.), i nordre Aurdal (Sommerfeldt). 340. ? R. coriifoUa Fr Land (BL). 341. V R. tomentosa Sm Lomisberg i Slidre (Bl.). 342. R. cinnamomea L Den almindeligste af Roserne i disse Egne. Den stiger op til Helinstran- dene og Lierne ved Nystuen. I Vang overskrider den Birkegrændsen. 343. Agrimoina Eupatoria L Kun i de laveste Egne ved Finden i Torpen (Bl.). 344. Alchemilla vulgaris L Sammen med Varieteten ß montana alm. ogsaa paa Fjeldene, hvor den overskrider Vidiegrændsen. I Vidie- krattene ved Bygdin var den udmær- ket stor og frodig (I). 345. uL alpina L. Alm. paa Fjeldene næsten til Sne- grændsen. Den stiger hyppig ned i de høiere Skovegne, i Etnedalen lige ned til Brufladt og i Torpen lige ned til Skovtrakten mellem Finden og Ton- volden i Land (Bl. W 346. Ruh us ideens L Alm. Den stiger op til Helinstrandene og Filefjeld, hvor den efter Bl. endnu 94 Axel Blytt. K. G. B. V. S. viser sig men steril i Lierne ved Ny- stuen nedenfor Birkegrændsen. 347. B. saxatüis L Alm. ogsaa paa Fj eldene, livor den stiger op liøit over Birkegrændsen, paa Grindadden til 1000' over denne (Bl.) altsaa til over Vidiegrændsen. 348. R. arcticus L M. sj. i Birkeregionen lidt ovenfor Granens Grændse: Fiskhns ved Grøn- sendvand nedenfor Grønsendknipen i Slidre (Dr. Printz)*). 349. R. Chamæmorus L Alm. ogsaa paa Fjeldene, hvor den stiger langt op i Vidieregionen ; men i disse høiere Egne modnes Frugten sjelden eller aldrig. 350. Fragaria vesca L Alm. til Helinstrandene og Nystuen. Naar ikke Birkegrændsen (Bl.). 351. F. collina Ehrli I Lands lavere Dele (Bl.). 352. Com arum palustre L Alm. ogsaa paa Fjeldene; i Vang og paa Filefjeld efter Bl. til eller lidt over, ved Bygdin høit over Birkegrændsen (!). 353. Potentilla anserina L *) Denne i disse Egne af Landet ikke forhen fundne Plante er i Sommer ogsaa fundet af Hr. Stud. jur. Robert Collett ved store Skardvandet '/4 Mil i SØ for Bjøberg i Hemsedal. Botanisk Reise i Sommeren 1863. 95 K. G. B. V. s. Tem. sj.: Finden, Slidre og Vangs nedre Del, kun i lavere Egne. 354. P. norvegica L Tem. alm. i de lavere Egne til Vangs nedre Del, hvorfra den dog stiger op til Helinstrandene omtrent til Gran- grændsen. 355. P. argcntea L Som Foregaaende. I Slidre til Eikjer- b akk en. 356. P. macidata Pourr Alm. især paa Fjeldene, hvor den stiger op næsten til Snegrændsen. 357. P. (/eJicla C. A. Meyer Jeg fandt den saavel ved Helinstran- dene, hvor ogsaa Moe har samlet den, (paa Vasendlifjeld og Storlidfjeld), som ved Bygdin, (Heste volden etc.) og Strøm- vandet. Bladenes Tredelighed er imidlertid ingenlunde constant, idet paa samme Individ undertiden fore- komme saavel tre- som femkoblede Rodblade (!). 358. P. TormentlUa Scop Alm. ogsaa paa Fjeldene. Ved He- linstrandene saa jeg den ikke over Birkegrændsen, ved Bygdin og Strøm- vand voxte den høit over denne (!) og paa Filefjeld fandt min Fader, at den steg op næsten til Toppen afSuletind altsaa næsten til Snegrændsen. I Ofl Axel Blvtt. 859. Sibhaldia procumhens L Alm. paa Fjelclene fra Grangrændsen næsten til Snegrændseii. Nedenfor Grangrændsen viser den sig ogsaa men sj., f. Ex. vedHugelien og mellem Nør- stelien og Aamodts Kirke i Torpen, i Slidre lige ned til Veien mellem Reien og Lommens Kapellansgaard og i Kvamskleven (Bl.). 360. Geum iirhanum L Sj.: Land, Reien i Slidre og i Vangs nedre Del (Bl.). 361. G. rivale L Alm. ; paa Fjeldene til høit over Birke- grændsen. 362. Bryas octopetala L Sj.paa de høiereFjelde fra lidt nedenfor Birkegrændsen og opover i Vidieregio- nen: Vasendlifjeld paa Helinstrandene i stor Mængde paa Skiferurerne (Bl. Î), Kalvaahøgda ved Bygdin (!). I de lavere Egne m. sj.: Kvamskleven (Bl.). 363. Spiræa Ulm aria L Alm. Den stiger op til Helinstrandene og Nystuen uden at naa Birkegrændsen. XLVL Drupaceæ L. 364. Primus Fadus L K. G. B. V. S. Alm. Den stiger op til Helinstrandene 02; Nvstuen uden at naa Birkegrænd- Eftor en Driftebondes Udsagn 'r? sen ! I Botanisk Reise i Sommeren 1863. 97 K. G. B. V. S. forekommer den ogsaa ved Bygdin, hvor jeg ikke var saa heldig at finde den. RimeKgvis er den her forekom- mende Form den samme, som af Moe er samlet ved Gjendin, nemlig P. Fadtis ß lapponica. XLVII. Papilionaceæ L. 365. Lathyrus pratensis L Alm.; paa Fjeldene næsten til Birke- grændsen, som den neppe naar. 366. OroJms vernus L Sj. i lavere Egne: Finden, Bisteberg i Slidre (Bl.). 367. 0. tuherosiis L I de lavere Dele af Land og Etne- dalen (Bl.). 368. Vicia sylvatica L Tem. alm. i Dalene til Vangs nedre Del, i Torpen til Hngelien (Bl), i Etne- dalen til Hagin (!). 369. V. Cracca L Alm.; paa Fjeldene, f. Ex. Søndfjeld og Filefjeld, efter Bl. til og over Birke- grændsen. 370. V. sexnum L Alm.; paa Filefjeld til samme Høide som Foregaaende (Bl.).. 371. Ervivm hirsutnm 'L. ...... . I Lands lavere Dele og i den nederste 98 Axel Blytt. K. G. B. Y. S. Del af Etnedalen, hvor den allerede forsvind er ved Tomlevolden (Bl.). 372. Astragalus glycypliyUus L M. sj.: Reien i Slidre (Moe). 373. A. alpinus L Alm. paa Fjeldene til op i Vidiebeltet. Den stiger undertiden nedenfor Gran- grændsen, f. Ex. ved Øilo i Vang (Bl.) og i Etnedalen lige ned til Brufladt og Tomlevolden, hvor den allerede viser sig temmelig hyppig paa Bred- derne af Etna (Bl. !). Savnes paa Syne sfj eld. 374. Oxytropis lapponka Gand M. sj.: Vasendlifjeld paa Helinstran- dene sammen med Papaver nudicaule L., Dryas etc. paa Skifer urerne fra nedenfor Birkegrændsen og op i Vi- dieregionen (BL 1). 375. Lotus corniculatus L Alm. ogsaa paa Fjeldene, hvor den stiger høit op i Vidiebeltet og under- tiden f. Ex. paa Galdeberg ved Byg- din bliver meget storblomstret (!). Paa Grindadden lige til 1000' over Birken (Bl.). 376. Trifolium repens L Alm.; paa Fjeldene til og over Birke- grændsen, f. Ex. paa Filefjeld, ved Bygdin, Synesfjeld (Bl. !). etc. 377. T. agrarimn L ? Botanisk Eeise i Sommeren 1863. 99 K. G. B. V. S. Sj.: Land og i Slidre ved Fjorden nedenfor Reien og lidt ovenfor Stæe (Bl.). 378. T. medimn L Alm. til Helinstrandene og P'ilefjeld, hvor den efter Bl. stiger noget høiere op end T. repens L. 379. T. prafrnse L Alm. til Helinstrandene og Filefjeld efter Bl. omtrent til samme Heide som T. repens L. 380. Ononis arven s is L I Lands lavere Egne (BL). 381. Antliyllis Vnheraria L Alm. ; paa Fjeldene i Alm. forsvin- dende nedenfor Birkegrændsen, som den dog ved Helinstrandene overskri- der lidt (!). XLVHL Ericineæ Juss. 382. MyrtiUus nigra Gill Alm. ogsaa paa Fjeldene, hvor den stiger høit op over Birkegrændsen; paa Syndisfjeld ved Helinstrandene voxte den lige til og lidt over Vidie- grændsen (!). I Lierne ved Nystuen fandt min Fader dens Bær Imlvmodne i Midten af August. 383. M. idiginosa (Gill. ? Drej.) .... Alm. ogsaa paa Fjeldene; paa Synes- fjeld til Toppen af Høgkampen (4000' 100 Axel Blytt. K. G. B. V. S. 0. H. ?), paa Filefjeld til lidt over Birkegrændsen, [Bærrene modnes aar- lig (Bl.)]; paa Syndisfjeld sammen med Foreg. til og lidt over Vidiegrændsen (!). 384. Vaccinium vitis idæa L Alm. ogsaa paa Tjeldene, næsten til Snegrændsen. Paa de høieste Punk- ter viser den sig altid steril og oven- for Birkegrændsen modnes efter Bl. aldrig Bærrene. 385. Oxycoccus palustris Pers Alm.; paa Fjeldene, f. Ex. Filefjeld, stiger den op omtrent til eller lidt over Birkegrændsen, men modnes neppe i denne Høide (BL). 386. Arctostcqyliylos officinalis W. & Gr. . Alm. ogsaa paa Fjeldene; paa File- fjeld til over Birkegrændsen, paaVed- næsfjeld, Syndisfjeld og Bitihorn til og høit over Vidiegrændsen (Bl. I). 387. A. alpina Spr Alm. paa Fjeldene til Snegrændsen. Sj. i lavere Egne nedenfor Grangrænd- sen, f. Ex. i Kvamskleven. 388. Andromeda polifolia L Alm. ogsaa paa Fjeldene, hvor den overskrider Birkegrændsen. 389. A. hypnoides L Alm. paa Høifj eldene fra, ved eller noget ovenfor Birkegrændsen til Sne- Botanisk Reise i Sommeren 1863. 101 grændsen. Synesfjeld paa Toppen af Høgkampen. 390. Calluna vulgaris Sal Alm. ogsaa paaFjeldene til høit over Birkegrændsen. 391. PhjUodoce cceridea Sal Alm. paa Fj eldene omtrent fra Gra- nens Grændse næsten til Snegrændsen. Den stiger ikke saa sjelden nedenfor Grangrændsen f. Ex. ved Hugelien, paa Ölberg i Slidre, i Kvamskleven og i Etnedalen føres den afEtna ned endog lige til Brufladt (Bl. Lindbl. !). 392. Asalea procimibens L Alm. paa Fj eldene omtrent fra Gra- nens Grændse til over Vidiegrændsen. Undertiden stiger den nedenfor Gran- grændsen f. Ex. ved Beito, paa Ölberg og i Kvamskleven (Bl. Lindbl.). 393. Pyrola rotundifolia L Alm. Den savnes paa Filefjeld, men ved Bygdin voxte den høit oppe i Vidier egionen (I) ; paa Synesfjeld over- skrider den efter Bl. Birkegrændsen, men gaar ei saa høit som P. minor L. 394. P. chlorantha Sw Hist og her nedenfor Grangrændsen, f. Ex. i Etnedalens nedre Del, Finden i Torpen, mellem Stæe og Øilo og i Vang (?) (Bl. Moe). 395. P. media Sw K. G. B. V^.S. ~ 1 ? — 1 102 Axel Blytt. K. G. B. V. S. M. sj.: Tonsaasen i Lierne ovenfor Fjeldsgaardene (BL). 396. P. 7ninor L Alm.; paa Fjeldene stiger den høit op over Birkegrændsen, ved Bygdin endog lige til Vidiegrændsen (I). 397. P. secunda L Alm. ogsaa paa Fjeldene, hvor den f. Ex. paa Synesfjeld, Grindadden (Bl.) og ved Bygdin (I) overskrider Birke- grændsen. Ikke bemærket paa Filefjeld. 398. P. umflora L Alm. til Grangrændsen. 399. P. mnhellata L M. sj. : Kronborg i Land (Printz), men nu (1863) ved det nye Chausseanlæg udryddet. XLIX. Empetreæ Niitt. 400. Empetymn nigrum L Alm. ogsaa paa Fjeldene, til Snegrænd- sen. Dens Bær modnes efter Bl. høit over Birkegrændsen. L. Euphorbiaeeæ Juss. 401. Eiiphorhia Helioscopia L Alm. i Dalene til Vangs nedre Del og Beito. LI. Tamariseineæ Desv. 402. Tamarix (jermanica Desv M. sj. Dokkaelven ved Dokkabro i Botanisk Eeise i Sommeren 1863. 103 Ostsinnen — Annex til Land (Stud. theol. Aising î) ved Kronborg (Bl.), hvor den nu er forsvunden, da Sædalselven har forandret sit Løb (Printz!). LII. Portulacaceæ Juss. 403. Montia fontana L Alm. ogsaa paa Fj eldene, hvor den overskrider Birkegrændsen. LUI. Paronychieæ St. Hil. 404. Sclerantlms perennis L Alm. til Vangs nedre Del. Den stiger ojD til Helinstrandene omtrent til Gra- nens Grændse og i Slidre til 1000' over Reien (Bl.). 405. >S'. annuiis L Bemærket i de lavere Dele af Land og i Etnedalen samt i Vang (Bl.). LIV. Polygoneæ Juss. 406. Fagopyrmn emarginatum Gærtn. . . Higdcim i Etnedalen (!) , Beito til Korn- dyrkningens øverste Grændse (Moe). 407. Folygonum vkiparum L Alm. ogsaa paa Fj eldene, hvor den stiger op til og over Vidiegrændsen. 408. P. amxiliihmm L I Lands lavere Dele (Bl.). 409. P. Persicaria L Alm. i Dalene til Vangs nedre Del. K. G. B. V. S. 1 ! I 104 Axel Blytt. K. G. B. V. S. 410. 411. 412. 413. 414. 415. 416. 417, Ved Reien i Slidre stiger den efter Bl. op 3 — 400' over G aar den. P. Hydropijper L I Lands lavere Dele (BL). P. aviculare L Alm. Den stiger op til Helinstr ån- dene og Nystuen men naar efter Bl. ikke Birkegrændsen. P. Convolvulus L Som P. Persicaria L. Bumex crispus L I Etnedalens nedre Del, hvor den stiger op paa Tonsaasen. B. domesticus Hn Alm. Den stiger op til Sætrene paa Synesfjeld, til Helinstrandene og Beito og paa Filefjeld efter Bl. endog over Birkegrændsen. R. Acetosa L Alm. ogsaa paa Fj eldene, hvor den stiger op næsten til og til Snegrænd- sen. B. Acetosella L Alm. Den stiger op til Helinstran- dene og Filefjeld og overskrider efter Bl. Birkegrændsen. Oxijria digyna Campd Alm. paa Fj eldene til Snegrændsen. Ved Etnaelven nedenfor Briifladt, paa Ölberg i Slidre og i Kvamskleven stiger den langt ned i de lavere Egne (Bl. Botanisk Reise i Sommeren 1863. 105 K. G. B. V. s. Lindbl. !). Almindelig bliver den først ved eller iioget ovenfor Grangrændsen. LV. Thymeleæ Juss. 418. Daphne Mesereum L I Lands lavere Egne til Hugelien. I Valders kun bemærket ved Helin- strandene, omtrent til Grangrændsen. LVI. Ulmaceæ Ag. 419. Ulmus montana Sm I Lands lavere Egne. LVII. Urticaceæ Juss. 420. Himiulus L up ul us L I Lands lavere Egne (Bl.). Dyrkes i Valders. 421. Urtica urens L Alm. Den stiger efter Bl. op til Ny- stuen og Sætrene paa Filefjeld, men naar neppe Birkegrændsen. 422. U. dioica L Alm. Den stiger op til Helinstr ån- dene og Filefjeld, hvor den sammen med Foreg. gaar op til Nystuen og Sætrene men neppe til Birkegrændsen. LVIIL Chenopodiaceæ Juss. 423. Blifum virgatum L M. sj.: Tomlevolden i Land som Ukrud i Haven (Bl.). 106 Axel Blytt. K. G. B. V. s. 424. Chenopodium ulbitm L Sammsn med Varieteten ß viricle stiger den paa Fj eldene op til Birkegrænd- sen, f. Ex. paa Grindadden og File- tjeld (BL). LIX. Cupuliferæ Rich. 425. Corylus Ävellcma L Sj.: Lomisbergene i Slidre, hvor Fragten modnes. Vang til 14 — 1600' 0. H. (BL). LX. Salicineæ Rich. 426. Populus tremula L Alm. Den stiger op til Helinstran- dene og Fileljeld, hvor den forekom- mer meget sparsomt og buskagtig hist og her nedenfor Birkens Grændse til 3000' 0. H. (BL). 427. Salix xjentandra L Alm.; paa Fjeldene til Grangrændsen. 428. S. amygdalina L I Land ved Randsfjorden hist og her, saasom ved Fluberg, Kronborg (BL !) etc. 429. S. daphnoidcs Vill Sj.: i Land ved Kronborg ved Sædals- elvens Udløb i Randsfjorden og derfra hist og her opefter Etnaelven forbi Tomlevolden og mellem dette Sted og Brufladt (BL !). 430. >S'. caprea L Botanisk Reise i Sommeren 1863. 107 K. G. B. V. s. Alm. til Vrangs nedre Del. Ved He- linstrandene omtrent til Grangrænd- seu. 431. S. cinerea L M. sj.: Finden i Torpen (BL). 432. AS', aurita L vSj.: Etnedalens nedre Del, Finden, Slidre til 12—1600' o. H. (BL). 433. S. dcpressa L. hicolor Ands. . . . M. sj.: Finden i Torpen (!). 434. S. phylicifoUa L Alm. ogsaa paa Fjeldene, hvor den sammen med S. glaiica, hastata, lanata og Lapponum stiger flere hundrede Fod op over Birkegrændsen og ved sin Forsvinden danner Vidiegrændsen. 435. S. hastata L Alm. paa Fjeldene til Vidiegrændsen (c. 4000' 0. H.). Ikke sjelden stiger den ned i lavere Egne, f. Ex. i Torpen, Etnedalens øvre Del, i Kvamskleven (BL \) etc. 436. S. nigrieans Sm Alm.; paa Fjeldene til og over Birke- grændsen. 437. S. Janata L Alm. paa Fjeldene fra noget nedenfor Birkegrændsen til c. 4000' o. H. dan- nende Vidiegrændsen (Cfr. S. phylici- foha). Den stiger undertiden ned i den høiere Granregion f. Ex. i Torpen, 108 Axel Blytt. K. Ct. b. v. s 438. 439. 440. 441. 442. ved Olsløkkesætrene i Etnedalen (!) og i Kvamskleven (Bl.). S. Lapponnm L Alm. især paa Fj eldene. >S'. glauea L Alm. fra den høiere Granregion, sjeld- nere nedenfor Korngrændsen. Var. foliis capsuUsque glabris — Finden (I) ^S'. arbuscîda L Hist og her paa Høifj eldene fra noget nedenfor Birkegrændsen og op i Vi- dieregionen, f. Ex. i Valders (BL). I lavere Egne sj. f. Ex. ved Hugelien (Bl.). Andre specielle Voxesteder end H. ved jeg ikke. S. myrsinites L Tem. alm. paa Fjeldene, hvor den stiger op omtrent til Vidiegrændsen. I lavere Egne sj. f. Ex. ved Finden og Hugelien. S. pyrenaica norvegica Fr Sj. paa de høiere Fjelde i Vidieregio- nen: Filefjeld ved Foden af Suletind (4000' 0. H.) (Bl.), Rypebækken oven- for Lykkestølene ved Vinstervand og mellem Hestevolden og Torfindsdalen ved Bredderne af Bygdin (3500' o. H.) (!), overalt sparsomt og kun i enkelte Exemplarer. Dr. Printz har ogsaa samlet den i Etnedalen ved Lundfjelds- Botanisk Eeise i Sommeren 1863. 109 K. G. B. V. S. sæteren, hvis Høide over Havet er mig ubekjendt. 443. >S'. reticuJata L Alm. paa Fjeldene omtrent fra Gran- grændsen til Vidiegrændsen. Ved Hii- gelien og i Kvam skie ven nedenfor Grangrændsen (BL). 444. S. herbacea L Alm. paa Fjeldene fra ovenfor Gran- grændsen og næsten til Snegrændsen. Ved Hugelien og i Kvamskleven stiger den nedenfor Granens Grændse og paa Slidres Exercerplads forekommer den lige nede i Dalbunden og kune. 1150' 0. H. (BL). 445. S. 2^ ol ar is Wg Paa Høifj eldene i Valders altid over Birkegrændsen og til c. 4500' o. H. (BL). Noget specielt Voxested for den er mig ikke bekjendt og den er iiden- tvivl i disse Egne meget sjelden. LXI. Betulineæ Rich. 446. Betula verrucosa Ehrh Alm. i Dalene til Vang. Den savnes paa Fjeldene og naar neppe høiere end 12—1600' o. H. (BL). 447. B. glntinosa Wallr Alm. Den stiger høiere op end Fore- gaaende omtrent til Grangrændsen. (BL). 110 Axel Blytt. K. G. B. V. S. 448. 449. — carpathica Kit Hist og her søndenfjelds (Bl. mscr.), paa Grindadden til en Høide af om- trent 3000' 0. H. (BL). — alpigcna Bl. niser. (=^ B, palle- scens Larsson?) Alm. under Navnet „Fjeldbjørk" paa Fjeldene, „hvor den under mangfol- dige i hverandre løbende Modificationer med Hensyn til Størrelse, mer eller mindre opret Voxemaade, Grenenes Længde og Retning og især med Hen- syn til Bladform" stiger op til omtrent 3300' 0. H. og ved sin Forsvinden danner den egentlige Birkegrændse (Bl.). Jeg saa den ved Bygdin noget høiere (3500' o. H.) men sparsomt og forkuet og kun i Solbakkerne paa Våndets Nordside ved Nyboden i Ly af de høie Fjelde. B. alpesfris Fr Hist og her paa Fjeldene fra omtrent 1000' 0. H. paa Skovsumpene til 2 — 400' over Birkegrændsen, f. Ex. i Et- nedalen paa Byffellifjeld, paa Vas- endlifjeld ved Helinstrandene og Slet- fjeld i Vang (Bl.), Ulsøen i Vesttorpen og ved Nyboden ved Bygdin (1). B. nana li Alm. paa Fjeldene til flere hundrede ja vel endog 1000' over Birkegrænd- Botanisk Eeise i Sommeren 1863. Ill sen, altsaa til og over Vidiegrændsen. Den stiger ned i de høiere Skovtrakter, f. Ex. i Torpen og Etnedalen etc. 450. Aliius incana W Alm. ; ovenfor Grangrændsen kun som Busk. — 2)uhescens Fr. Herb. norm. 11,58. — glahra Bl „Bkadene paa Over- og Underfladen endog paa Nerverne aldeles glatte af en grøn paa Underfladen lidt blegere Farve." (A. i. ß virescens Wg. ?). Sj. : Sletfjeld, Hurum omtrent lige til Birkegrændsen (BL). LXII. Myrieeæ Rich. 451. Miirica Gale L. . Kun i Lands lavere Dele (Bl.). LXIII. Coniferæ Juss. 452. Pimis sylvestris L Den er i disse Trakter paa langt nær ikke saa hyppig som Granen. Den stiger op paa Filefjeld, hvor i 1839 en enkelt liden Busk endnu fandtes i Smeddalen, som efter Keilhau ligger omtrent 3000' (franske Fod) o. H. At den her har været hyppigere i ældre Tider, viser den Omstændighed, at man opgraver Kødder og Stammer af den paa dette Sted (BL). K. G. B. V. S. I 112 Axel Blytt. 453. P. Ahies L Prædominerende Træ i Naaleskovene. I Stavedalen i søndre Aurdal fandt Keilhau og Boeck Grangrændsen at være omtrent 3050', paa Fj eldryggen mellem Valders og Hallingdal 3000'; von Buch satte den paa Fj eldene i Etnedalen til 2900'; Blytt fandt den paa Synesfjeld ved 2400—2600 Fods Høide. I Vangs Hovedsogn forekom- mer Granen kun sparsomt hist og her i smaa Lunde og kun etsteds findes her en liden Skov af den (omtr. V4 Mil lang), som nu er kjøbt af Staten (cfr. Reiseberetningen pag. 19). Efter Lindbloms Mening har her forhen været frodige Granskove, som paa uforsigtig Vis ere nedhuggede. Ved Helinstrandene (2742' 0. H.) saa jeg kun et Par Graner i S olb akkerne (omtr. 50' over Våndet)» Paa Val- dersdalens Østside stiger Granen op til Foden af Bitihorn ovenfor Gaarden Grønaalen. En Driftebonde fortalte mig, at han havde seet en liden Gran- busk i Solbakkerne ved Bygdin nær- ved Nyboden, og endskjønt jeg for- gjæves søgte den paa dette Sted, har jeg dog Grund til at antage, at hans Udsagn medførte Sandhed. 454. Juniperus communis L K. G. B. V. S. i I I I 1 Botanisk Eeise i Sommeren 1863. 113 K. G. B. V. S. Alm. ogsaa paa Fjeldene under Va- rieteten ß aljnna^ hvortil den gaar over omtrent ved Naaletræernes Grændse (BL); den stiger op overBirkegrændsen. Ved Helinstrandene voxer den paa Sjai- disfjeld endog temmelig liøit over Vidie- grændsen som en meget liden, steril, langs Jorden liggende Busk (I). LXIV. Callitrichineæ Link. 455. Callitriche verna L Alm. under flere Former; paa Synes- fjeld og Filefjeld endog liøit over Birken (Bl.). 456. C. autumnalis L I Lands lavere Egne, saasom ved Skøien (Dr. Printz), Tomlevolden (Bl.) og i Torpen. LXV. Orchideæ Juss. 457. Microstylis monophijllos Lindl. . . . M. sj. og kun i Lands lavere Dele: nedenfor Granum ved Veien melle m Sand og Bødnæs (Moe); i Mængde paa Engene ovenfor Fluberg Præste- gaard (Bl.); den voxte ogsaa i Skov- bakkerne mellem Præstegaarden og Randsfjorden (!). 458. Orchis latifoUa L. — hrevifolia Reicli. Hist og her i de lavere Egne, uden- 114 Axel Blytt. K. G. B. V. S. tvivl sjelden: Finden i Østtorpen (BL), Strand i nordre Aurdal (Moe). 459. 0. crucnta Müll M. sj.: Ved Ulsøen i Vesttorpen fandt jeg pa a My r erne i Vest for Søen en Orchis, som ved sine mørkt piirpiir- farvede Blomster, Læbens Dannelse og den lidt krummede Spore synes at henhøre til denne Art. Det Eneste, hvori den ikke stemmer med Beskri- velsen i min Faders Flora, er det, at Bladene mangle Pletter. Men da Bladene hos flere Arter af Slægten, (0. mascula, latifolia-brevifolia, ma- culata), variere saavel med som uden Pletter, er maaske dette Kjendemærke mindre constant, og jeg vover derfor at henføre den af mig fundne Orchis- form under denne Art (!). 460. 0. macidata L Under flere Former alm.; den stiger op til Eikjerbakken, Grindadden og Helinstrandene omtrent til eller lidt over Birkegrændsen. 461. Gymnadcnia conopsea Br Alm. ; paa Fjeldene f. Ex. Filefjeld over Birkegrændsen (Bl.), ved Bygdin endog høit op i Vidiebeltet (!). Ved Fjelds- gaardene paa Tonsaasen samlede jeg en udmærket stor og bredbladet Form med kort tætblomstret Ax, udentvivl Botanisk Reise i Sommeren 1863. 115 K. G. B. V. S. Varieteten densiflora. Var. inodora hyppig paa Fj eldene (BL). 462. Ni grit ella nigra Reich M. sj. og kun i Torpen, hvor den er fundet ved Frøsager (nu udryddet) og ved Korsvolden 7^ Mil ovenfor Finden, (Printz og Moe); paa sidstnævnte Sted samlede jeg den i Mængde. Blom sterne have en vanilleagtig Lugt omtr. som Saussurea alpina. 463. Tlatantli&ra hifolia Heich Hist og her i de lavere Egne til Ei- kjerbakken og Foden af Filefjeld; den naar til Grangrændsen. 464. P. montana Reich, fil Efter Bl. Norges Flora er den alm. i Agershus Stift; den forekommer altsaa ogsaa rimeligvis i disse Trakter. 465. Feristylis viridis Lindl Alm. paa Fjeldene med var. hracteatus til og undertiden temmelig høit op over Birkegrændsen (Bl. 1. c), ved Bygdin hge til Vidiegrændsen (!). Den stiger hyppig nedenfor Grangrændsen f. Ex. i de lavere Dele af Torpen, Etnedalen og SKdre (Bl. !). 466. P. albidiis Lindl Hist og her fra de høiere Skovegne, f. Ex. ved Hugelien i Nordtorpen (Bl.), ved Ullensaker og Rudsæter i Vest- torpen (I), ved Solbrckke og Heste- ? 8* 116 Axel Blytt. K. G. B. V. s. kind i Etnedalens øvre Del (!) til og endog over Birkens Grændse, f. Ex. i Vang, ved Helinstrandene (Bl.)- Den savnes paa Filefjeld, og jeg saa den hverken ved Bygdin eller Strømvand. 467. Herminium Monorcliis L Kun i Lands lavere Dele ved Fluberg (Printz), Rud i Ostsinnen (I). Blom- sterne lugte som Honning. 468. Listera ovata Br Alm. i Land gjennem hele Torpen og i Etnedalens nedre Del til Granens Grændse. Synes at mangle i Valders- dalen. 469. L. cordata Br Hist og her især nedenfor Grangrænd- sen, i Slidre til Eikjerbakken, i Yang til Grindadden omtrent til Birkegrænd- sen (Bl.) og til Storlidfjeld paa HeHn- strandene i Birkeskoven lidt ovenfor Helin (!). 470. Goodyera repens Br Hist og her f. Ex. i Land ved Kron- borg (Printz), ved Finden i Torpen (Moe), i Etnedalens nedre Del (Bl.), i Valders endog op over Grangrænd- sen (Bl. 1. c). 471. CoralJorhiza innata Br Hist og her i Torpen f. Ex. ved Hugelien og Nørstelien lidt nedenfor Grangrænd- sen (BL), i Vesttorpen ved Harstad, Botanisk Keise i Sommeren 1863. 117 K. G. B. V. S. Tollefsrud og Riidsætervolden (!) og paa Vasendlitjeldet ved Helinstrandene omtr. ved Birkegrændseu (BL). 472. Cypripedium Calccolus L M. sj.: Torpen i Skoven nedenfor Fin- den paa begge Sider af Dokkaelven (Moe). Jeg gjenfandt den her i Mængde. LXVI. Liliaceæ Juss. (tildels). 473. Allium oleracemn L Hist og her, f. Ex. i Stensætbygden (!), ved Reien og Beito i Slidre og paa Filefjeld omtrent til Birkegrænd- sen (Bl.). Moe bemærkede den paa Synshorn ved Strømvand endog høit over Birkens Grændse. LXVII. Smilaceæ Br. 474. Faris quadrifolia L Tem. ahn. til Bitihorn, Helinstrandene og Filefjeld, hvor den i Ly af Vidierne efter Bl. overskrider Birkegrændsen 475. Convallaria verticillata L Alm.; paa Fjeldene, f. Ex. paa File- fjeld (Bl.), ved Bygdin (!) stiger den temmehg høit op i Vidiebeltet. 476. C. Fohjgonatum L Hist og her i de lavere Egne, f. Ex. i Land og Slidre til Lomisbergene og G— 800' over Gaarden Reien (Bl.). 118 477. Axel Blytt. C. majalis L Aim. Den stiger efter Bl. paa Filefjelcl, Grindadden og Bitihorn op over Birke- grændseii. 478. Majanthemnm bifolmm DC, Alm. ogsaa paa Fjeldene, hvor den f. Ex. paa Filefjeld (Bl.) og ved Bygdin og Strømvand (!) stiger høit op over Birkegrændsen. K. G. B. V. S. I I LXVIII. Alismaceæ Br. 479. Triglochin palustre L Alm. Den stiger paa Grindadden og Helinstrandene op omtrent til Birke- grændsen, men savnes paa Filefjeld. 480. Scheuchseria xialustris L I Etnedalens nedre Del og ved Fin- den (Bl.!). 481. Alisma Flantago L I Lands lavere Egne. LXIX. Nartheciaceæ Fr. 482. Tofjeldia horeaUs Wg Aim. paa Fjeldene til op i Vidieregio- nen. Den stiger sjeldnere ned i la- vere Egne f. Ex. ved Finden og Hiige- lien i Torpen, paa Tonsaasen (Bl.) og ved Dalselven nedenfor Gaarden Ton i Etnedalens øvre Del (I). Botanisk Eeise i Sommeren 1863. 119 K. G. B. v. s. LXX. Juncaceæ DC. 483. Juncus conglomeratus L I Lands lavere Dele (Bl.). 484. J. arcticus Willd. . ... . . . Paa Fjeldene i den nordlige Del af Valders hyp23igst ovenfor Naaletræer- nes Grændse til Vidiegrændseu (Bl. 1. c.). Den er udentvivl meget sjelden i disse Trakter og noget specielt Voxested kj ender jeg ikke. 485. J. filiformis L Alm. ogsaa paa Fjeldene, hvor den stiger op til og over Birkegrændsen. Jeg saa den paa Sydsiden af Strøm- vand men ikke ved Bygdin. 486. J. castanens L Hist og her paa Fjeldene til over Birkegrændsen. Jeg saa den ved Hødnstølen nedenfor Bitihorn men ikke i Vinstras Gebet. Nedenfor Naale- træernes Grændse sj. f. Ex. ved Hu- gehen (Bl. .') 487. J. higlumis L Alm. paa Høifjeldene til Snegrændsen. Nedenfor Naaletræernes Grændse sj. f. Ex. i Kvamskleven (Bl.). Savnes paa Synesfjeld. 488. J. trifjlumis L Paa Høifjeldene til op i Vidieb eltet, neppe saa hyppig som Foregaaende. 120 Axel Blytt K. G. B. V. S. Nedenfor Grangrændsen sj. f. Ex. ved Veien mellem Lommens Kapellans- gaard og Hægge Kirke (Bl.). Savnes paa Synesfjeld. 489. J. trifidus L Alm. paa Fj eldene, hvor den f. Ex. paa Bitihorn (Bl.) og Kalvaaliøgda ved Bygdin (!) stiger op næsten til og til Snegrændsen. Nedenfor Grangrænd- sen sj. f. Ex. paa Tonsaasen (Bl). 490. J. articulatus L I lavere Egne f. Fx. i Land (BL). 49 L J. alxnnus Vill Alm.; paa Fjeldene overskrider den Birkegrændsen. 492. J. supinus Moencli I Lands lavere Dele (BL). 493. J. stjlvaticus Rich I Lands lavere Dele (BL). 494. J. hufonius L Alm. ogsaa paa Fjeldene, hvor den efter BL stiger op til en Høide af 3100— 3200' 0. H. 495. Lunula pilosa Willd Alm. ogsaa paa Fjeldene til noget over Birkegrændsen. Bygdin (!). 496. L. parviflora Desv Hist og her paa de høiere Fjelde i Vidier egionen f. Ex. : Vasendlifjeld (BL) og Storhdfjeld (!) ved Helinstrandene ; i Vang paa Grindadden (BL LindbL); Botanisk Reise i Sommeren 1863. 121 K. G. B. V. S. Filefjeld indenfor Kirkeskaret nær Grønavandet, ved Skavesnæsset og Brækkestølene (BL); Beito i Slidre (Bl.) og i Vinstras Gebet paa Syns- horn (Moe) og Kalvaahøgda (!). 497. L. Wählender gil Rupr M. sj.: sparsomt paaBitihorn ovenfor Vidiegrændsen 4000—5000' o.H. (BI.). Professor Chr. Boeck har ogsaa fan- det den i Valdersfj eldene rimeligvis paa samme Sted eller ved Bygdin. 498. L. campestris DC Alm. under mange Former ogsaa paa Fj eldene, hvor den under Varieteten nigricans stiger op til og f. Ex. i Vinstras Gebet (!) over Birkegrændsen. 499. L. hyperhorea Br Alm. paa Høifj eldene fra Midten af Vidiebeltet til Snegrændsen. Neden- for Birkegrændsen stiger den ? meget sjelden f. Ex. paa Storlidfjeld*) ved Helinstrand, hvor den voxtelige nede ved Våndet (!). Synesfjeld paa Top- pen af Høgkampen (BL). 500. L. arcuata Hook Hist og her paa de høiere Fjelde om- trent fra Midten eller den øvre Del af Vidiebeltet til Snegrændsen, f. Ex. *) Om den her nede ved Helinvandet samlede Luzula henhører under denne eller den følgende, lader sig paa Grund af dens uudviklede Tilstand ikke med Vished afgjøre. 122 Axel Blytt. K. G. B. V. S. paa Bitihorn (BL), paa Storenuten ved Strømvane! og i Torfindsdalen mellem Kalvaahøgda og Torfindstinderne ved Bygdin, Syndisfjeld ved Helinstran- dene (I). 501. L. spicata Desv Alm. paa Fjeldene næsten til Sne- grændsen. Den stiger ikke sjelden ned i Granregionen f. Ex. paa Tons- aasen, i Stensætbygden, ved Finden, Hugelien og i Kvamskleven (Bl. !). LXXI. Aroideæ Juss. 502. Ccdla palustris L I Lands lavere Dele, neppe 5 — 600' o. H. (Bl. 1. c). LXXII. Lemnaceæ Duby. 503. Lcmna minor L I Lands lavere Dele (Bl. !). 504. 505. LXXIII. Potameæ Juss. Potamogeton natans L I Lands lavere Dele (Bl.). P. ri', f c scens Schrad Hist og her i lavere Egne f. Ex. i Langedalsbækken øverst i Etnedalen (!), i Slidrefjorden (BL). 506. P. gr aminens L I Lands lavere Dele (BL), Botanisk Eeise i Sommeren 1863, 123 K. G. B. V.S- 507. P. lanceolatus Sm I Randsfjorden (Bl. Moe). 508. P. perfoliatus L I Lands lavere Dele (Bl.). 509. P. xmsillus L I Lands lavere Dele (Bl.). LXXI V. Typhaceæ DC. 510. Spargcmiiim simplex Huds I de lavere Dele af Land og Etne- dalen. 511. S. nutans L Hist og her f. Ex. i Land og Etne- dalen, i Vang og paa Filefjeld i Otro- vand og Aaen ved Præstesæteren til 3000' 0. H. (Bl.). 512. S. minimum Fr M. sj.: i Langedalsbækken øverst i Etnedalen (!). 413. S. hypcrhoreum Læstad I Nærheden af Lykkestølene ved Strøm- vandet voxte i en liden Vandpyt Blade af en Sparganium, der ikke kan være nogen anden end denne (I). LXXV. Cyperaceæ DC. 514. Carex dioica L Alm. ogsaa paa Fjeldene, hvor den overskrider Birkegrændsen. 515. C. parallcla Somft Paa Høifjeldene i Valders (Bl. 1. c). 9 9 124 Axel Blytt. K. G. B. V. s. Noget specielt Voxestecl her for denne i clisse Egne udentvivl meget sjeldne Plante kj ender jeg ikke. 516. C. capitata L Paa Fjeldene i den nordlige Del af Valders til 4000' o. H. (Bl. 1. c). Det eneste bestemte Voxested i disse Trakter, som jeg kjender, er Finden i Torpen, hvor den voxer i Skoven nede ved Dokka sammen med Cypri- pedium, Cystopteris montana etc. I de lavere Egne er den vistnok forre- sten m. sj. 517. C pauciflora Lightf. Alm. til Grangrændsen, som den sjeld- nere overskrider f. Ex. paa FileQeld, hvor den endog stiger op til og lidt over Birkegrændsen (BL). 518. C. michroglocJiin Wg Paa Fjeldene i den nordlige Del af Valders omtrent fra Grangrændsen og op over Birkegrændsen (Bl. 1. c). 519. C. rupestris All Hist og her paa Fjeldene i den nord- lige Del af Valders fra eller nedenfor Birkegrændsen til op i Vidieregionen f. Ex. paa Svarthammeren i Slidre og ved Helinstrandene paa Vasendlifjeld (Bl.), i Vang, paa Grindadden eller maaske paa Bergsfjeld (Lindblom), og i Vidiere- gionen paa Kalvaahøgda ved Bygdin Botanisk Reise i Sommeren 1863. 125 K. G. B. V. S. sammen med Elyna spicata Schrad. (!). At den forekommer paa Valders- fjeldene synes min Fader kun ved en Forglemmelse at have undladt at be- mærke i sin Flora. 520. C. cJiordorhiza Ehrh Tem. alm. Den stiger op til Helin- strandene (Bl.), og ved Strømvand over- skrider den Birkegrændsen (!). 521. C. michrostachya Ehrh Tem. sj. omtrent til Birkegrændsen paa Fjeldene: ved Frøsager (Moe), Hugelien og paa Synesfjeld (Bl.) i Torpen; Storlidfjeld i Vang ved Stor- lidsætrene (Moe). 522. C. hclvola Blytt M. sj. paa Fjeldene ved og over Birke- grændsen: Grindaddeni største Mængde (Moe) og paa Høiderne mellem Byg- din og Strømvandet (I). 523. C. vir ens Lam Hist og her gjennem Land og Valders til Nystuen paa Filefjeld, hvor den efter Bl. forekommer sparsomt lige til Birkegrændsen. 524. C. teretiuscula Good I Land og paa Filefjeld 3000' o. H. (BL). 525. G. lagopina Wg Alm. paa Fjeldene fra nedenfor Birke- grændsen næsten til Snegrændsen. 126 Axel Blytt. K. G. B. V. s. Nedenfor Grangrændsen viser den sig sjelden f. Ex. i Aafletbygden øverst i Etnedalen (!). 526. C. heleonasfes Ehrh Sj. til over Birkegrændsen paa Fj el- dene: Finden i Østtorpen, Hugelien i Nordtorpen (Moe), Ulsøen i Vesttor- pen i Myrerne paa Vestsiden sammen med Orchis cruenta Müll. (!); Lykke- stølene ved Strømvand (Moe). 527. C. leporina L Alm.; i Slidre, ved Helinstrandene og paa Sletfjeld for s vinder den efter Bl. noget nedenfor eller ved Birkegrænd- sen men savnes paa Filefjeld. Varie- teten cajnfata voxte ved Brufladt (I). 528. C. stellulata Good Alm. Den stiger paa Synesfjeld efter Bl. op til Birkegrændsen men forsvinder allerede i Vangs nedre Del. 529. G. clongafa L I Lands lavere Dele, hvorfra den stiger op til Hugelien (BL). 530. a vitilis Fr Paa Fjeldene til lidt nedenfor Birke- grændsen: Byffellifjeld i Etnedalen og Grindadden (BL), Finden (Lindeberg). 531. C. Persona Sieb Tem. alm. ogsaa paa Fjeldene til 4000' 0. H. (BL). 532. C. canes cens L I I Botanisk Reise i Sommeren 1863. 127 K. G. B. V. S. Alm. ogsaa paa Fjeldene til og over Birkegrændsen. Varieteten robusta Bl. Ijaa Fjeldene i Valders (Bl. 1. c). 533. C. niacilcnta Fr M. sj.: Grindadden i Birkeskovene til 3000' o. H. sammen med C. helvola (Moe). 534. C. loliacea L I Lands og Etnedalens nedre Dele og ved Hugelien i Torpen (Bl.). 535. C. rufina Drei M. sj.: Lykkestolene ved Strømvand i en Myr lige ved Tomten efter den nu nedrevne Skjælstøl (Moe !) ; jeg samlede den lier i stor Mængde. 536. C. alpina Sw Alm. paa Fjeldene til henved 4000' o. H. Den stiger ikke sjelden ned i lavere Egne, f. Ex. ved Finden og Hugelien i Torpen, i Kvamskleven (Bl. !) og i Etnedalens øvre Del ved Olsløkke- sætrene og i Aafletbygden (!). 537. C Bnxhaumii Wg Hist og her f. Ex. ved Rostberget ovenfor Vilberg i Land (Dr. Printz), i Etnedalens nedre Del, i Vang paa Grindadden og paa Filefjeld som Va- rieteten alpicoJa til henved 4000' o. H. (Bl). 538. C. atrata L Alm. paa Fjeldene til Vidiegrændsen. 128 Axel Blytt. Den stiger ikke sjelden ned i lavere Egne, f. Ex. ved Finden og Hugelien (Bl.!), paa Tonsaasen ved Svee (Bl.); ved Hagin og Langedalen i Etneda- lens øvre Del (1) og i Kvamskleven (Bl.). 539. C. saxaUlis Gunn Alm. paa Fjeldene til Snegrændsen. Den viser sig først noget ovenfor Gran- grændsen. 540. C, pidla Good Som Foregaaende. Savnes paa Sy- nesfjeld. 541. C. vulgaris Fr Alm. under flere Former ogsaa paa Fjeldene, hvor den stiger op til og over Birkegrændsen. 542. C. juncella Th. Fr Som Foregaaende. 543. C. turfosa Fr M. sj.: Finden i Torpen (Moe). 544. G. cæspitosa L Alm. i de lavere Dele af Etnas Gehet og maaske ogsaa i Valders. 545. C. acuta L I Lands lavere Dele (Bl. I). 546. C. ericetorum Poll Paa Fjeldene i Valders omtrent til Birkegrændsen og hist og her i de lavere Egne. 547. C. j9î7wi//era L. , K. G. B. V. S. Botanisk Eeise i Sommeren 1863. 129 K. G. B. V. S. Hist Gg her til Vang. I Slidre stiger den 013 over Grangrændsen uden at naa Birkegrændsen. 548. a flava L Alm.; paa Fjeldene til og undertiden over Birkegrændsen (Bl. 1. c). 549. C. vaginata Tausch Tem. alm. ogsaa paa Fjeldene til høit over Birkegrændsen. 550. C. pankea Iv Alm. ogsaa paa Fjeldene, hvor den f. Ex. paa Filefjeld (Bl.) stiger høit op over Birkegrændsen. 551. C. pall esc ens L Alm. Den stiger op til Helinstrandene og Filefjeld over Grangrændsen men neppe tu Birkegrændsen. 552. C. limosa L Alm. ogsaa paa Fjeldene til og over Birkegrændsen. 553. C. irrigua (Sm.) Hop. . ." . . . . Hist og her f. Ex. i Vesttorpen (!) og Etnedalen (Bl. !), ved Helinstrandene (Bl.); paa Fjeldene til samme Høide som Foregaaende (Bl. 1. c). 554. C. rariflora Sm • • Paa Fjeldene i Valders (BL). Ved Strømvand og Bygdin voxte den i Vidieregionen noget ovenfor Birke- grændsen (I). Hvor langt den stiger Î I U6 Axel Blytt. K. G. B. V. S. ned i elet egentlige Valders er mig ubekjendt. 555. C. usUilata Wg .JiafiiiH'-' Hist og her paa de høiere Fjelde til 4500' 0. H. (Bl.) fra ovenfor Gran- grændsen : Helinstrandene, Grindadden, Filefjeld ved Nystuen sparsomt (BL); Kalvaahøgda ved Bj^gdin i Vidieregio- nen (!). Savnes paa Synesfjeld. 556. C. ccqnllaris L Alm. ogsaa paa Fjeldene til over Birkegrændsen, ved Bygdin til yidie- grændsen (!). ..r ., , 557. C. ornitJiopoda W Hist og her; paa Tjeldene til Birke- grændsen: i Land, ved Finden og Hu- gehen i Torpen, paa Tonsaasen og ved Helinstrandene (Bl.) 558. a digitata L I Land, ved Finden i Torpen og i Slidre efter Bl. omtrent til Grangrændsen. 559. C. x^cdiformis C. A. Meyer M. sj.: Finden i Torpen (Moe). Jeg samlede den ogsaa her i Granskoven ved Dokkaelven (1). 5G0. C. filiformis L. . Tem. alm. til Helinstrandene. Næsten til Birkegrændsen (Bl.). 561. C. ves f c aria L Alm. Paa Fjeldene stiger den op til noget nedenfor Birkegrændsen, ved Botanisk Reise i Sommeren 1863. 131 K. G. B. V. S. Grangrændsen gaaende over i Formen alpigena (Bl.). 562. C. amptdlacea Good Alm.; paa Fjeldene alm. til Birke- grændsen; paa Filefjeld til 4000' o. H. (Foden af Sulutiiid) (BL). Ved Rypekjern ved Foden af Rasletind ved Strømvandets Nordvestende voxte meget liøit over Birkegrændsen Blade af en større Carexart, som maaske henhører under C. ampullacea — bo- realis (1). 563. Elyna spicata Schrad Paa Høifjeldene i Valders omtrent fra 3000—4000' 0. H. (Bl.) meget sjelden, f. Ex. i Vidieregionen paa Kalvaahøgda ved Bygdin (I). Noget andet specielt Voxested kj ender jeg ikke. 564. Kohresia caricina W M. sj.: Lykkestølene ved Strømvand (Moe). 5G5. S c ir pus pcmci florns Lightf Alm. I Slidre stiger den op til lidt over Granens Grændse, paa Filefjeld omtrent til Birkegrændsen (Bl.). 566. >S'. cæspitosus L Alm. Paa Fjeldene, f. Ex. paa Grin- dadden og Filefjeld, til over Birke- grændsen (Bl.). 567. S. sylvaiicus L I Lands lavere Dele til Finden i Torpen. r 132 Axel Blytt. K. G. B. V. 5G8. Helcocharis palustris Br Hist. og her til Filefjeld, hvor den stiger op til 3000' o. H. (Bl.). 509. //. acicidaris Br I Land ved Bredderne af Randsfjor- den (Bl. !). 570. Eriophormn alpinnm L Alm. ogsaa paa Fjeldene omtrent til Birkegrændsen, som den dog under- tiden overskrider f. Ex. i Vinstras Gehet (I). 571. E. vaginatimi L Alm. ogsaa paa Fjeldene til og over Birkegrændsen. 572. E. ccdlitrix Cham. . M. sj.: Ulsøen i Vesttorpen i Myrerne paa Søens Østside hlandt Betnla nana (1). 573. E. capitatum Host Alm. paa Fjeldene næsten til Sne- grændsen fra Grangrændsen, nedenfor hvilken den sjelden viser sig f. Ex. paa Tonsaasen og lige ned til Bred- derne af Etna ved Brufladt, ved Reien i Slidre næsten ned til Gaarden (Bl) og paa Ohøvde i Vesttorpen (!). 574. E. ang list i folium Roth Alm. ogsaa paa Fjeldene omtrent til Vidiegrændsen. 575. E. latifolimn Hop Alm. efter Bl. N. Fl. neppe til mere Botanisk Reise i Sommeren 1863. 133 K. G. B. v.s. end 14—1600' o. H. (Efter ældre Optegnelser paa Synesfjeld, Grindad- den og Filefjeld til og endog over Birkegrændsen). LXXVI. Gramineæ Juss. 576. Alopecurus pratensis L I Lands lavere Egne (BL). 577. A. geniculatus L Aim.; den stiger op til Helinstrandene. Efter Bl. 1. c. til 3000' o. H. 578. A. fulvus Sm Tem. alm. til Slidre; neppe til Kaale- træernes Grændse"^) (BL 1. c). 579. Phleiim pratense L Alm. i Dalene til Vang. Varieteten nodosum hist og her f. Ex. ved Finden. 580. P. alp mim L. Alm. især paa Fjeldene, hvor den stiger op næsten til Snegrændsen (Bl. 1. c.) og hvorfra den hyppig stiger ned i lavere Egne i Land ned til Lien og Finden etc. (!). 581. Phalaris arundinacea L Alm. til og lidt over Granens Grændse i I *) I min Faders Keiseberetning i LindbL bot. Not. for 1845 anføres paa Pag. 34 A. fulvus som forekommende paa Filefjeld og der- steds stigende op næsten til Foden af Suletind (4000' o. H.). Dette stemmer ikke med det i Floraen Anførte. Maaske gjæl- der det A. geniculatus-fluitans, der efter Floraen stiger op til 4000' 0. H. 134 Axel Blytt. f. Ex. ved Beito og Helinstranclene ; paa Filefjelcl ved Utravand til 3000' 0. H. (BL). 583. Hierochloa horealis R. S Som det synes sjelden i disse Egne. Kun bemærket ved Hugelien lidt ne- denfor Granens Grændse (Bl.). 583. Anthoxanthuw- odoratum L Alm. ogsaa paa Fjeldene næsten til Snegrændsen. 584. Milimn cffusum L Alm. ogsaa paa Fjeldene, hvor den gaar høit over Birkegrændsen ; i Vidie- lierne ved Bygdin steg den endog op næsten til Vidiegrændsen (I). 585. Catahrosa aquatica PB Sj. og kun bemærket i Etnas Gebet, hvor den fra Lands lavere Egne stiger, op til Hugelien uden at naa Gran- grændsen (Bl.). 586. C. algicla Fr Kun paa de høieste Fjelde henved 4000—4500' 0. H. i Valders (Bl. 1. c). Noget specielt Voxested i disse Egne kjender jeg ikke, og den er vistnok meget sjelden. I min Faders Herba- rium ligger den ikke fra Valders. 587. Cinna arundinacea L. var. pendtda A. Gr Sj. nedenfor Grangrændsen: Finden i Torpen (Moe), Brufladt ved Fjelds- K. G. B. V. S. I 1 Botanisk Reise i Sommeren 1863. 135 K. G. B. V. S. 590. 591. elven (Bl. I) og Bergselven og ved"j Frydenlund i nordre Aurdal (Moe). 588. Agrostis spica. venu. L. ..... Hist og lier i Dalene til Vangs nedre Del. I Slidre stiger dqn op til Eikjer- bakken(Bl.) uden at naa Graugrændsen. 589. A. vulgaris With Ahn. til Hehnstrandene og paa File- fjeld og Bitihorn omtrent til Birke- grændsen (Bl. !). A. cdha L Tem. alm. til Filefjeld, hvor den stiger op omtrent til 3000' o. H. (Bl. 1. c). A. canina L. . Alm. til Filefjeld. omtrent til Birke- grændsen (Bl. Reiseberetu.). Efter Bl. N. Fl. paa Fj eldene i Landets sydlige Del omtrent til Fyrregrænd- sen eller 2000—3000' o. H. 592. A. riihra Wg . Alm. paa Fj eldene efter Bl. 1. c. omtrent fra Fyrregrsendsen til Vidiegrændsen. Ved Brufladt voxer den ved Etnaelven kun c. 820' o. H. Mangler paa Sy- nesfjeld. -.m; r, , 593. Calamagrostis arundinacea Both, .f J;- Tem. alm. til Slidre. Her og paa Tons- aasen næsten til Grangriøendsen (BL). 594. C. Ejngeios Roth. . . • Tem. alm. til Lomisberg i Shdre. Paa Byffelliijeld i Etnedalen næsten til i I i 136 Axel Blytt. Grangrænclsen (Bl.). Var. glauca ved Kronborg i Land (!) o. fl. St. 595. C. strida Hn Viser sig allerede i Torpens lavere Egne f. Ex. ved Harstad i Vesttorpen (!), ved Hugelien (Bl.), er senere tem. alm. i Valdersdalen og viser sig paa Fjeldene f. Ex. paa Helinstrandéne, Grindadden og Synshorn til Vidie- grændsen, 4000' o. H. (Bl. 1. c). 596. C. Hartmanniana Fr. — laxior Bl. . Paa skyggefulde Steder i Skove ved Brufladt (Bl. 1. c). 597. C. Fseudophragmites (Link) Reich. . Alm.; paa Fjeldene til og over Birke- grændsen (Bl. 1. c.). 598. C. phragmitoides Hn Sj. paa Fjeldene fra 2000—4000' o. H.: Byffellifjeld og Helinstrandéne (BL), Bygdin (!). 599. C. lariceolata Roth Alm. men ei over Granens GrænSse (Bl. 1. c). 600. Phragmites communis Trin I Torpen og Etnedalen (Bl.!) til 1600' 0. H. (Bl. 1. c.). 60 L Aim cæspifosa L Alm. ogsaa paa Fjeldene, hvor den stiger høit op over Birkegrændsen. 602. A. alpina L. vivipara Alm. paa Fjeldene omtrent fra Gran- K. G. B. V. S. Botanisk Reise i Sommeren 1863. 137 K. G. B. V. S. 603. 604. 605. 606. 607. 608. 609. 610. grændsen næsten til Snegrændsen. Mangler paa Sj^nesfjeld. Ä. flexuosa L Som A. cæspitosa. ß montana. Især paa Fjeldene; ved Bygdin overskrider den endog Vidie- grændsen (I) Vahlodea atropurpurca Fr Alm. paa Fjeldene til Vidiegrændsen. Ved Hugelien, Jamnberget og Eikjer- bakken i Slidre i lavere Egne (Bl.). Trisetum suhspicatmn P. B Paa Høifjeldene alm. fra Birkegrænd- sen til Snegrændsen. Efter Bl. 1. c. stiger den ned lige til Grangrændsen. Mangler paa Synesfjeld. Av ena fatua L Hist og her i Ågre: Land, Slidre, Vangs nedre Del (BL), nordre Aurdal (I). A. puhescois L Alm. Ved Helinstrandene, paa Grin- dadden og Bitihorn til og lidt over Birkegrændsen. A. pratensis L Hist og her f. Ex. i Land? (Bl), Vesttorpen (I) og i Valders omtrent til 8—1200' 0. H. (Bl. 1. c). Foa annua L. Alm. ogsaa paa Fjeldene til og over Birkegrændsen. P. laxa Hænke 138 Axel Blytt. K. G. B. V. S. Alm. paa Høifjeldeue fra Vidiegrænd- seii til Snegrændsen. Nedenfor Vidie- grændsen sjeldnere f. Ex. paa File- fjeld, hvor den ved Utraelvens Ud- spring viser sig allerede omtrent ved Birkegrændsen. Synesfjeld efter Bl. paa Toppen af Høgkampen. 611. P. aljjina L Alm. ogsaa paa Fj eldene til op over Vidiegrændsen. Var. vwipara kun paa Høifjeldene f. Ex. paa Füeijeld (Bl.), ved Bygdin (!) ned til. Beito (BL). P. trivialis L mî.;\ .*ir4>!.;r Hist og her: Land, Vang (BL), Sten- sætbygden (1). P. nenwralis Wg Alm. under flere Former til Gran- grændsen. Var. montana paa Høi- fjeldene alm. f. Ex. ved Bygdin til høit op i Vidiebeltet (1). P. glanca Vahl Alm. især paa Fjeldene til og f. Ex. ved Bygdin (1) over Birkegrændsen. Den stiger ogsaa ned i Dalene f. Ex. ved Finden i Torpen, ved Brufladt, ved Reien i Slidre (BL). P. cæsia Sm Tem. alm. paa Fjeldene til og over Birkegrændsen f. Ex. i Slidre ved Helinstrandene (BL) og ved Bygdin (1). P, asj^era Gaud 612. 613. 614. 615. 616. Botanisk Reise i Sommeren 1863. 139 K. G. B. V. s. 617. 618. 619. 620. 621. 622. Alm. især paa Fj eldene til over Birke- grændseu. P. Balfourii Paru Sj. paa Høifj eldene ved og over Birke- grændsen: Vasendlifjeld paa Helin- strandene, Filefjeld (BL), Hestevolden og Kalvaahøgda ved Bygdin (!). P. con f erta Bl. ? — purimrea Bl. . . M. sj. paa Høifjeldene ovenfor Birke- grændsen: ved Bygdin i store Dyr- dalen (!). P. serotina Ehrh Tem. alm.; paa Fjeldene omtrent til Birkegrændsen. P. flcxuosa Wg Hist og her paa Høifjeldene ved Birke- grændsen og opover mod Snegrænd- sen f. Ex. i Valders (ikke paa File- fjeld Bl. 1. c), ved Bygdin, paa Kalvaa- høgda, ved Hestevolden og ved Vinster- broen (!). Varieteten elongata paa Fileljeld, Bitihorn, Synshorn o. fl. St. i Valders (Bl. 1. c). P. disitiflora R. S M. sj. paa Fjeldene : Filefjeld (Som- merfeldt sec. Bl. 1. c). P. x)ratensis L Alm. under flere Former. Hovedarten omtrent til Grangrændsen. Variete- terne høiere til og over Birkegrænd- sen. . . : ? / 140 Axel Blytt. 623. P. htjhrida Gaud Hist og her især i lavere Egne, f. Ex. ved Hugelien (Bl.), i Trolddalen ved Lunde i Vesttorpen (I). Paa Grin- dadden næsten tilBirkegrændsen (Moe). 624. Glyceria fluitans Wg Tem. alm. i Dalene til Vang. I Slidre stiger den 6 — 800' op over Reien uden at naa Grangrændsen (Bl.). 625. Briza media L Alm. til Slidre, hvor den stiger op 6 — 800' over Reien. Helinstrandene ? 626. Mclica nutans L Alm. ogsaa paa Tjeldene, f. Ex. paa Filefjeld (BL) og ved Bygdin (!) til over Birkegrændsen i Vidielierne, paa Grin- dadden endog til Vidiegrændsen og over denne (BL). 627. Molinia ccerulea Mønch Alm. ogsaa paa Fj eldene, f. Ex. File- fjeld og Bitihorn, til over Birkegrænd- sen (BL). 628. Dadylis glomerata L Alm. i Dalene til Vangs nedre Del. Den stiger op til Helinstrandene og i SUdre til og over Granens Grændse. 629. Festuca ovina L Alm. ogsaa paa Fj eldene næsten til Snegrændsen. Var. vivipara alm. paa Fj eldene, (paa Bitihorn ikke fuldt saa høit som Hovedarten); Var. glauca K. G. B. V. I I Botanisk Reise i Sommeren 1863. 141 K. G. B. V. S. paa Filefjeld (BL); Var. violacea især paa Fjeldene f. Ex. i Valders (Bl. 1. c). 630. F. dmiuscida L. ? Hist og her i Torpen og Etnedalen ? (î). 631. F. rubra L Alm. ogsaa paa Fjeldene, hvor Var. hirsuta h major er hyppigere og hvor den f. Ex. paa Synesfjeld og Filefjeld overskrider Birkegrændsen (Bl.). 632. F. elatior L Alm. til Vangs nedre Del. I Shdre stiger den op 6 — 800' over Reien; i Vang til Helinstrandene ; til og lidt over Fyrregrændsen (Bl. 1. c). 633. Brachypodmm pinnatimi PB. . . . I Land og i Shdre ved Reien og paa Lomisberg omtrent til 1600' o. H. Var. rupestre ovenfor Reien i Lierne til samme Høide (Bl.). 634. Lolium perenne L I Land*) neppe høiere end 6 — 800' 0. H. (Bl. 1. c). 635. L, linicola Sond I Land omtr. til 1000' o. H. (BL). 636. Triticmn repens L Alm. til Vang omtrent til Grangrænd- sen. 637. T. viola c cum Horn *) I min Faders Reiseberetning nævnes den som forekommende i Vang; dette stemmer ikke med det i Floraen Anførte og er maaske en Feiltagelse. 142 Axel Blytt. K. G. B. V. S. Paa Høifjeldene m. sj.: Filefjeld om- trent fra Fyrregrændsen til (og over ?) Birkegrændsen (Bl. 1. c). 638. T. caninum L Alm.; paa Fjeldene saasom ved He- linstr åndene og paa Filefjeld til og over Birkegrændsen (Bl.). 639. Nardus stricta L Alm. ogsaa paa Fjeldene til Sne- grændsen. LXXVII. Polypodiacøae R. Br. 640. Poll/podium vulgare L Alm. lige til Filefjeld til og undertiden over Birkegrændsen (3500' o. H.). 641. P. Phegopteris L Alm. ogsaa paa Fjeldene. Ved Byg- din og Helinstrandene voxte den bøit op i Vidiebeltet (!). 642. P. rhæticum L Hist og her paa Fjeldene til henved 4000' 0. H. og neppe nedenfor Naale- træernes Grændse (Bl. 1. c): Vang, Svarthammeren i Slidre (Bl.), Galde- berg ved Bygdin (I). 643. P. Drijopteris L Alm. ogsaa paa Fjeldene. Ved Byg- din og Helinstrandene voxte den sammen med P. Phegopteris høit op i Vidiebeltet (!). 644. Woodsia Uvcnsis Br i i Botanisk Eeise i Sommeren 1863. 143 K. G. B. V. S. Tem. alm. til Filefjeld og Bygdin, hvor den paa Kalvaahøgda steg høit op i Vidiebeltet (!). 645. W. hijperhorea Br Hist og her f. Ex. ved Finden, i Slidre, Vang og paa Filefjeld, til og over Birkegrændsen i Vidielierne (Bl. 1. c). 640. Aspklium Lonchitis Sw. . . . '. . Tem. alm.; paa Fjeldene f. Ex. paa Galdeberg (i Mængde), Kalvaahøgda ved Bygdin og Storenuten ved Vin- stervandene endog temmelig høit op over Birkegrændsen (Î). Savnes i Et- nas Gebet. 647 ? PolysticJmm Thelypteris Roth. . . . Tem. alm. i Agershus Stift neppe til 1000' 0. H. (Bl. 1. c), og saaledes rimehgvis forekommende ogsaa i disse Egne. 048. P. Filix mas Eoth Alm. ogsaa paa Fjeldene. Ved Byg- din, Vinstervandene og Helinstrandene saa jeg den høit over Birkegrændsen (!). 649. P. spimdosum DC Alm. ogsaa paa Fjeldene til over Birkegrændsen, 3500' o. H. (Bl. 1. c). 650. P. dUatatum Bl. ....... Paa Fjeldene omtrent til Naaletræer- nes Grændse, henved 2000' o. H. 144 Axel Blytt. K. G. B. V. S. (Bl. 1. c). Rimeligvis ogsaa i disse Trakter. 651. Cystopteris fragilis Bernli Alm. ogsaa paa Fj eldene efter Bl. 1. c. til 3500' 0. H. Ved Bygdin saa jeg den paa Galdeberg stige op lige til Vidiegrændsen paa de mod Solsi- den vendende Klipper (1). 652. G. montana Bernh M. sj., saavidt jeg ved kun bemærket ved Finden i Torpen (BL), hvor jeg ogsaa samlede den i stor Mængde i Granskoven nede ved Dokkaelven (!). 653. Asplenium Filix femina Bernh. . . Alm. ogsaa paa Fjeldene. Ved He- linstr åndene og Bygdin saa jeg den sammen med Polypodium Phegopteris, Dry op teris og Polysticlmm Filix mas høit over Birkegrændseni Vidielierne (!). 654. A. Trichomanes L Hist og her f. Ex. ved Finden og til Slidre neppe over 12—1600' o. H. (Bl.). 655. A. viride Huds Hist og her f. Ex. ved Finden, i Vang og paa Filefjeld; til 3500' o. H. (Bl. 1. c). 656. A. septentrionale Sw Hist og her f. Ex. i Land, Slidre og paa Filefjeld; til 3500' o. H. (Bl. 1. c). 657. A. ruta muraria L " Botanisk Reise i Sommeren 1863. 145 K. G. B. V. S. 659 Sj.: Land f. Ex. paa Bergene ovenfor Odnæs (!), Yangs nedre Del 15—1600' 0. H. (BL). 658. F teris aquUina L. Alm. til Vangs nedre Del 15- 0. H. ■1600' Struthiopteris germanica Willd. . . Tem. alm. til Slidre ; omtrent til Gran- grændsen (Bl.). 660. Allosurus crispiis Bernh Tem. alm. paa Tjeldene, saasom paa Synesfjeld (nedenfor Høgkampen), Grindadden og Filefjeld (BL), paa Syndisfjeld og Storlidfjeld ved Helin- strandene og paa Grønneberg ved Bygdin (!); overalt, hvor jeg saa den, ei nedenfor Birkegrændsen til Vidie- grændsen. LXXVIII. Ophioglosseæ Br. 661. BotrycJmmi Limaria Sw Tem. alm.; paa Fjeldene f. Ex. File- fjeld (BL) og ved Bygdin (!) til 3400— 3500' 0. H. 662. B. boreale Milde Kun paa Fjeldene: Filefjeld ved Ny- stuen sammen med Var. lanceolatimi og fenellmn (BL); Torfindstinderne ved Bygdin noget ovenfor Våndet sammen 10 146 Axel Blytt. K. G. B. V. s. med Var. tenellum og B. Lunaria Sw. (!); til samme Høide som Foregaaende. LXXIX. Isoeteæ Reich. 663. Isoetes lacustris L Hist Gg her til Vang og Otrovaiid paa Filefjekl 3000' o. H.: Land (ved Fjorden), Slidre (Bl.); Ulsøen i Vest- torpen og Dalsfj orden i Stensætbj^g- den (!). LXXX. Lycopodiaceæ DC. 664. Lycopoähmi Selacjo L Alm.; paa Fjeldene til Snegrændsen. 665. L. annothvmn L Alm; paa Fjeldene nnderVar. aJiiestre omtrent til Vidiegrændsen. 666. L. alinnum L Alm. paa Fjeldene fra eller ovenfor Grangrændsen næsten til Snegrændsen saasom paa Vednæsfjeld i Vang og Syndisfjeld ved Hehnstrandene (I). 667. L. complanatum L Hist og her nedenfor Grangrændsen: Land, Etnedalens nedre Del (Bl.); Finden, Rudsæter i Vesttorpen (!). 66R. L. (■Jaraium L Alm. til Vang omtrent til Grangrænd- sen. Botanisk Reise i Sommeren 1863. 147 669. Selaginella spimäosa Br Alm. lige fra de lavere Egne, f. Ex. ved Finden og i Vesttorpen (!) til c. 4000' 0. H. paa Fjeldene (Bl). LXXXI. Equisetaeeæ DC. 670. Equisetiim arvense L Alm. ogsaa paa Fjeldene til 3000' o. H. (Bl. 1. c.). ß alpestre Wg Paa Fjeldene; ved Bygdin til 8500' 0. H. (I). 671. E. sylvaticum L Alm.; paa Fjeldene til 3000' (Bl.), ved Bygdin til 3500' o. H. (!). 672. E. paltisfre L Tem. alm. Paa Fjeldene til Birke- grændsen. 673. E, fluviatile L. . Som Foregaaende. 674. E, hyemale L Hist og her: Hiigelien nedenfor Gra- nens Grændse (Bl.); Langedalcn i Et- nedalen og over Birkegrændsen ved Foden af Storenuten ved Vinster- vand (!). 675. E. varicgatum Schleich Sj. Finden i Torpen (Bl.). Maaske ogsaa andensteds, da min Fader i sin Flora Intet nævner om at den savnes paa Valdersfjeldene. K. G. B. V. S. lill 10' 148 Axel Blytt. K. G. B. V. S. 676. E. scirpoidcs Mich Min Fader omtaler den i sin Flora som alm. paa Fj eldene næsten til Snegrændsen. Det eneste mig be- kj endte Voxested i disse Trakter er Finden i Torpen, hvor min Fader har optegnet den som forekommende. Anm. I Fortegnelsen ere Planterne opstillede efter Fries's naturlige System. Ved Artsbegrændsningen har jeg fulgt Hartmanns Flora og for Monocotyledonernes Vedkommende det udkomne Bind af Blytts Norges Flora. Hieracierne ere opstillede efter Fries's Epi- crisis Hieraciorum. Botanisk Reise i Sommeren 1863. 149 Tillæg og Rettelser. Pag. 48, No. 66. H. Onosmoides udgaar af Fortegnelsen. H. Onosm. * furcellatuni Lindeberg = H. personatum Fr. Pag. 53. Som Voxested for Camp. barbata tilføies Synessæteren (C. J. Lindeberg). Pag. 70. Som Voxested for Batracliium trichophyRum tilføies Ulsøen (Dr. Printz). Pag. 73. Som No. 223 b tilføies i Fortegnelsen: 223 b. Cory dalls fabacea L. M. sj.: Lundfjeldsæteren i Etne- dalen (Printz). Pag. 77. Som No. 248 b tilføies: 248 b. D. hrachyearpa Zett. M. sj.: i Vidieregionen paa Kalvaahøgda sammen med D. Wablenbergii og D. nivalis (!). Pag. 77 Som Voxested for Polygala amara /îuliginosa tilføies: Skøiensveen i Land (Printz). Pag. 87. Som No. 308 b tilføies: 308 b. Mihes alpinum L. M. sj. i lavere Egne: Finden i Torpen (C. J. Lindeberg). Pag. 129, No. 554. C. rari flora fra Bygdin og Strømvand er en Form af C. irrigua. Pag. 131. Som No. 566 b tilføies: 566 b. S. lacustris L. I Lands laveste Egne til 600' o. H. (Bl). Pag. 146. Den ved Ulsøen forekommende Isoëtes er J. echino- spora Dur. Den fra de øvrige Voxesteder er udentvivl den samme. Pag. 1, Linie 2 f. o.: Saavel her som paa et Par andre Steder staar Trakt skrevet med c istedenfor k. Pag. 13, Linie 3 f. o. staar: Søndfjeld læs: Synesfjeld. — 25, — 12 f. n. — alle ved — alle tre ved. T— 42. Høidestregen for No. 25 flyttes lidt til Venstre. — 47, Linie 14 f. o. staar : Harst. læs : Harstad. — Sj. læs: M. sj. — ikke men læs: ikke, men, — V. hirta læs: Viola hirta. — Søndfjeld læs: Synesfjeld. Var. glauca ved Kronborg i Land (!) - 68, - 15 f. n. - 75, - 15 f. n. - 79, - 9 f. n. - 97, -^ 8 f. n. -136, - 1 staar St. læs: Var. glauca fl IL Analyser af nogle Hobberniiueralier fra Chili, af Th. Hiortdahl. 1. Kobbersilicat fra mina Junas, Paposo. l)et amorphe tætte Mineral var af en stærk æblegrøn indtil spanskgrøn Farve med musligt Brud og Haardheden 2, 5, — gjennemdraget af Aarer, der vare af Udseende næsten som Brimj ernsten. Til Analysen udsøgtes de reneste Stykker. Mineralet decomponeredes af Saltsyre under Udskilning af pulver- forraig Kiselsyre; Kobberet udfældtes med Svovlvandstof og bestemtes som Kobberoxyd, fældt med Kali; i Filtratet fra Svovlkobberet bestemtes efter de almindelige Methoder Jernoxyd, Lerjord, Kalk og Magnesia. Til Vandbestem- melse glødedes omtrent et Gram; efter Glødningen var Mineralet sort. 0.8725 gr. gav 0.3217 Si Oo, 0,0064 Fco O3, 0,0504 AljOa, 0,0036 Ca 0, 0,0076 2 Mg 0 PO, = 0,0027 Mg 0. 1.0645 gr. gî^ 0.4560 Cu 0. 0.9095 gr. tabte ved Glødning 0,1210. Analyser af nogle Kobbermiiieralier fra Chili. 151 Scimmenstilles dette, faar man i Procenter: Surstof, Kulsyre . . 36,86 19.14 Kobberoxyd . . 42.84 8.64 Jernoxyd . . 0.73 0.22 Lerjord . . 5,76 2.69 Kalk . . . 0.41 0.11 Magnesia . . 0.32 0.13 Vand . . . 13.30 11.81 100.22 Surstofmængderne i Kiselsyren, Metaloxyderne og Våndet forholde sig altsaa som 19,14 : 11,79 : 11,81. Af denne Analyse ser man at Metaloxyderne og Vån- det ere tilstede i lige mange Atomer, medens Surstof- mængden i Kiselsyren ikke staar i noget simpelt Forhold til Surstofmængderne i Metaloxyderne og Våndet. — Af de fundne Bestanddele er især den anseelige Lerjord- mængde paafaldende. Saadanne drøie Masser — selv omhyggehgt befriede fra synlige Tilblandinger — ere ofte Blandinger af flere Mineralier. I mange Kiselkobbere (Chrysokoller) findes betydehge Jernoxydmængder ; man har tænkt sig disse liidrørende fra tilblandet Bruujernsten; drages dette fra, finder man som Best en simpelt sammensat Forbindelse, gjerne Kobberbisilicat. Vil man tænke sig KobbersiHcatet i det analyserede Mineral blandet med Hydrater af Jernoxyd og Lerjord, og fradrages disse, finder man ogsaa Mineralet sammensat som et Bisilicat af Kobber. En saadan Tilblanding er analog med Tilblandingen af Brunj ernsten ; enkelte Brunjernstene indeholde noget 152 Th. Hiortdahl. Lerjord; og man finder i Naturen Hydrargillit, et Hydrat af Lerjord, saaledes f. Ex. i Ural sammen med Magnet- jern, og i Nordamerika som stalaktitiske Masser i Brun- jernsten (Gibbsit, Emmons). Saadant Lerjordhydrat kan ogsaa indeliolde anseelige Mængder Jernoxydhydrat. Man kunde saaledes tænke sig Mineralet bestaaende af 8,79 Lerjordhydrat LOO Jernoxydhydrat 9.79 jernholdig Hydrargillit, blandet med 90.43 Kobbersilicat af følgende Sammensætning: Surstof. Kulsyre 36.86 19.14 2,15 Kobberoxyd . . . 42.84 8.64 j Kalk og Magnesia . 0.73 0.24 j ^'^^ ^' Vand 10.02 8.90 1. Surstofforholdet er her temmelig nær som 2:1:1, hvad der vikle føre til Formelen CuO Si 0, + HO. Dette er Sammensætningen af Dioptas. Efter sine chemiske Forhold hører altsaa Chih-Mine- ralet til dette sjeldne Species, der før kun er fundet paa Kirgisersteppen mellem Ural og Altai. Efter de ydre Kjendemærker (Farve og Haardhed) er Mineralet Kiselkobber, (Chrysokoll) et amorpht Bisilicat (maaske af og til TrisiHcat) af Kobberoxyd med den dob- belte og sjeldnere firdobbelte eller tredobbelte Vandmængde af Dioptas. Naar man ikke har Krystaller, ere de ydre Kjende- mærker de mindst paalidelige; maaske at Mineralets tætte ukrystalHnske Tilstand og Tilblandingen af Jernoxyd- og Lerjord-Hydratet har bevirket Forskjellen i Farve og Haardhed fra den rene og krystallisere de Dioptas. Analyser af nogle Kobbermineralier fra Chili. 153 I ethvert Fald er Mineralet af Interesse, enten som Chrysokoll med den halve Vandmængde af den sædvanhge, eller som en — om end ikke krystalliseret — Dioptas fra et nyt Findested. 2. Atacamit fra Atacama. Gjennem Hr. Thomas erholdt Universitetets Miner al- samhng for nogen Tid siden en Del Mineraher fra Chili, hvoriblandt Atacamit fra Ørkenstrækningen Atacama. — Den største Del af Mineralet forekommer i Krystaller sammen med tæt Rødj ernsten og Kvartskorn. Det heraf udplukkede Mineral havde en mørk grøn Farve, var gjennemskinnende og i tynde Lameller gjennem- sigtigt, med temmelig stærk Fedtglands. Til Kobberbestemmelsen opløstes Mineralet i Saltsyre; den tilblandede Rødj ernsten skiltes ved Filtrering og veie- des; i Opløsniiigen udfældtes Kobber ved metalhsk Zink. Til Chlorbestemmelsen opløstes Mineralet i kold fortyndet Salpetersyre og Opløsningen fældtes koldt med salpeter- surt Sølvoxyd. Vandbestemmelsen udførtes i et Forbræn- dingsrør som ved organisk Analyse. For at tilbageholde den ved Glødningen udviklede Saltsyre anbragtes i For- brændingsrøret et Lag af tørt kulsurt Natron i en Længde af 5 — 6 Tommer; den derved udviklede Kulsyre kan ikke være tilbageholdt i Chlorcalciumrøret, da dette ikke inde- holdt kaustisk Kalk og en Luftstrøm senere blev ledet igjennem. De foretagne Bestemmelser ere følgende: I. IL Uopl. . . 0,31 0,15 Cu. . . . 59,19 59,05 Cl. .... — — HO ... — — HL IV. Middel. 0,17 — 0.21 — — 59.12 16.79 — 16.79 — 12.47 12.47 154 Th. Hiortdahl. Til 16,79 Chlor svarer 14.99 Kobber. Til det reste- rende 44.13 Kobber regnes 11.13 Surstof. Til 55.26 Kobberoxyd beregnes som lige mange Atomer Vand : 12,52 HO. Forholdet mellem det til Chlor og det til Surstof bundne Kobber er som 1 : 2,95. Sammensætningen er altsaa: CuCl 31.78 CuO 55.26 HO 12.47 Uopl 0.21 99.72 Disse Resultater svare altsaa meget nøie til Formelen : Cu Cl. + 3 (CuO. HO). III. Nogle Bemærknfuger om Poteiitslæreu, samt uogle Sætninger af samme. Af S. A. Sexe. § 1- Jcjn Potents — siger man — er et Produkt af flere lige- store Faktorer og Faktorernes Antal kaldes Potentsens Exj^onent. Ifølge denne Definition paa Potents og Exponent, hvormed Potentslæren gjerne begynder, gives der ikke andre Potentser af Størrelsen a end a^, a-^, a^ kort: a", hvor n er et heelt Tal, større end 1. Men efterhaanden som man arbeider sig frem i bemeldte Lære, seer man alt flere og flere Størrelser opførte blandt Potentser, som Definitionen udelukker derfra. Saaledes gjør man den, man kan sige, overraskende Erfaring, at a"^, a\ a" V 3^° — j_ og a ° gaa og gjælde som Potentser af a. Man kakler jo: a° „a i Potentseu Nul,'' a^ „a i første Potents," a-* 1 „a i Potentsen minus een," a"" „ai Potentseneen n*^ Deel," — 1 og a ^ „a i Potentsen minus een n^® Deel." Intet er 156 S. A. Sexe. imidlertid vissere, end at hverken den ene eller den anden af disse Størrelser er et Produkt af flere ligestore Fak- torer a. Der tindes blandt disse Størrelser ikke en Eneste, der har Formen af et Produkt eller tænkes som Produkt hverken af lige- eller uligestore Faktorer. Fremdeles opfører man a-^hvor n er et heelt Tal større end 1, som en Potents af a. a"'' kaldes jo: „a i Potentsen minus n." Imidlertid er a"" = ~^ = I ~ / og saaledes a v.a ^ efter Definitionen en Potents af -, men ikke af a. End- a m — m videre henregner man baade a'' og a ^, hvor m og n ere hele Tal, større end 1, samt indbyrdes Primtal, til Po- rn tentserne af a. Man kakler io a'^ „a i Potentsen —te j n ~- mx Deel," medens a "^ heder „ai Potentsen minus ^ Deel." a'' er dog =i.a''i og saaledes et Produkt, hvori hver aa Faktor er = a'' , hvorimod a iier = ~^=l~Tl, alts a'' Va''/ et Produkt, hvori hver Faktor er = }_, medens hverken a" den ene eller den anden af disse Størrelser er et Produkt af Hgestore Faktorer a. Endelig gjør man irrationale og imaginære Størrelser til Exponenter og lader f. Ex. Ud- tryk som a^^ og a -^ l^""-^ passere for Potentser. Man opstiller saaledes i Theorien en Definition, som man almindeligviis sætter sig udover i Praxis, hvilket er selvmodsigende og i høi Grad forvildende for Begynderen. Det er vistnok ofte Tilfældet, at hvad der -ved første Bemærkninger om Potentslæren. 157 Øiekast seer paafaldende og urimeligt ud, ved den nærmere Betragtning viser sig at have sin fulde Ptigtighcd ; men naar man seer efter den Maade, livorpaa de mathe- matiske Lærebøger bringe den omhandlede Definition paa Potents og Exponent til at rumme saameget som anført, vil man neppe finde sig synderlig tilfredsstillet. Det skal idetmindste ikke kunne paastaaes, at den er meget skrupuløs. At det enestaaende a er en Potents, at Exponenten, Antallet af de flere figestore Faktorer, kan være 1, ved- tages uden mindste Skrupel, idet man udenvidere god- kjender a^ som et Potentsudtryk. Veien, hvorpaa man kommer til a° og a~"", gaar, som bekjendt, gjennem Satsen a™ a^ = a'" + p, der bevises saaledes: a — aaa 5 a" — aa ^ altsaa al a^ = aaa.aa = aaaaa = a^ = a;^ + ^ altsaa ved Induktion a™- a^ == a."^ + p (I) Angaaende denne Induktion maa anmærkes, hvad man undlader at udhæve i de mathematiske Lærebøger, nemlig : at den staar og falder med den Forudsætning, at m og p, ligesom Exponenterne 3 og 2, ere hele Tal uden Positivi- tet og Negativitet. Et ret og slet Antal Faktorer er nemlig i og for sig hverken positivt eller negativt. Fra Satsen (I) kommer man til Satsen, a^' : a^ = a™~p, saaledes: a«i = a'^-P + i* = a^™-p) + P = a^~P. aP; altsaa a^^ : aP = a"^-p. aP : aP = a™-p (II) Angaaende denne Sats maa anmærkes, at d^n ikke gjælder, medmindre m er et heelt Tal, større end det hele Tal p og uden Fortegn. Thi det er klart, at man ikke i Kraft af Satsen (I) kanpaastaa, ata("^-p^ + p = a°^~p. aP, 158 S. A. Sexe. medmindre (m — p) er et heelt Tal uden Fortegn. Det er ogsaa kun under denne Forudsætning man kan sætte a'^^^a™"!'. aP, hvilken Ligning igjen danner Betingelsen for at a°^ : a^ = a™~^. Man tillader sig ikkedestomindre uden videre at sætte m = p i Ligningen (II), hvorved man faar ud at: Og da a"^ : a°^ = 1, samt a'"-"" = a°, saa a^=L Hermed lader man i somme Lærebøger tre Ting være godtgjorte, nemlig: 1) at 1 er en Potents af a, 2) at O kan passere for en Exponent, og 3) at Potentsudtrykket for 1 er a*^. Med saadanne Beviser kan man bestikke Øiet. Man kan ogsaa bringe den tvivlende Begynder til Taushed med dem, men ikke overbevise ham. Thi han finder naturligvis, Hgesaavel efter som før* denne Beviis- førelse, at 1 ikke er noget Produkt af flere hgestore Faktorer a og at 0 ikke er et Udtryk for en Fleerhed af Hgestore Faktorer ; hvorhos det gjentagende maa erindres, at naar man i Ligningen eller Satsen, a™ : aP =- a"^~p, sætter m = p, saa kommer man udenfor den Grundvold, hvorpaa Satsens Gyldighed hviler, hvoraf følger, at Satsen a*^ = 1 er grundløs, eller, hvad der kommer ud paa det samme, hviler paa en tilsneget Grund. Man underskyder nemlig Beviset den Forudsætning, at naar man paa den ene Side af Lighedstegnet dividerer Potents i Potents, saa faar man ud en PotentS; samt paa den anden subtra- herer Exponent fra Exponent, saa faar man ud et Potents- udtryk, som svarer til den udkomne Potents, hvilken Forud- sætning i sin Almindelighed er uhjemlet, og i det fore- liggende Tilfælde saameget mindre tilladelig som den leder Bemærkninger om Potentslæren. 159 til et Udtryk, hvormed man ikke forbinder nogen Mening. Man tænker nemlig Ingenting ved det paa ovenanførte Maade indledede a^. I Ligningen (II) sætter man ogsaa udenvidere p > m eller p = m + q, hvorved man faar ud at 1 medens a"^ - p = a"^ - ^"^ + ^> = a,- ^ og altsaa a~'i = — • ^ a'i Denne Beviisførelse er ligesaa huul som den fore- gaaende; den Kder af de samme Svagheder, og navnlig er a- S ?7- CL. '■ p p p p p P 2 P Pi P o •-i B «rt- P jr ^ ; O & p o O CD B Q X O »-j il X p p S CfQ CD es CD CO «rt- <^ w' c-t- B t CD P p B CfQ CD h-' g H^- y. o CfQ 0 II X CD cd" Ol o B 1-^ CO p 3 3 CfQ < O "^-~^ ^ <î ü^ P CD X ?B p o CfQ y a- CD CD o O ff. CD e B o o B CfQ aQ_ <;* CD O B pj "^ B B ŒQ CD O »-i O pj 52 X ►-. c- CD O CD c-t- B ft) S' CD B 3 O II 5^ s 'i^ 2 P 3 ^ B P y trt- (X> ^^ • ►-i er»- Bemærkninger om Potentslæren. 165 Anm. Af disse Rækker fremgaaer, at en Potents af a er et Fællesnavn for Leddene i en geometrisk Række med to bekj endte Led, hvoraf det ene er 1 og det andet den oprindelig givne Størrelse a. Den i Rækkerne {ß) og {y) brugte Betegnelse af Po- tentser er deels besværlig, deels ikke betegnende nok. Man har derfor valgt en anden Betegnelsesmaade, væ- sentligst til Brug ved Potentsers Multiplikation og Division med hinanden. Saaledes betegnes ethvert Led i Rækken {ß) tilhøire for Leddet, 1, ved Hjælp af det Antal Gange Leddet — som man udtrykker sig — indeholder a som Faktor, hvilken Udtryksmaade imidlertid er urigtig, forsaa- vidt betræifer det første Led tilhøire for 1, nemlig a, som ikke er noget Produkt og saaledes ikke indeholder a i Egenskab af Faktor. Derimod lader ethvert af disse Led sig uden Inkonsekventser betegne ved Hjælp af det Antal Gange, som det ved en MultipHkation afgiver a som Faktor til den som Faktor tænkte Størrelse, hvormed det træder i multiplikativ Forbindelse. Saaledes afgiver Leddet a een Faktor, a, eller a een Gang som Faktor til bemeldte Størrelse. Denne Egenskab hos Leddet a udtrykkes ved at anbringe et + 1 oppe ved Toppen af a tilhøire for samme, hvorved altsaa Leddet faar Formen a+^, hvorun- der det kaldes a i første Potents, eller første Potents af a. Det andet Led, aa, afgiver a to Gange som Faktor til den Faktor, som det multipHcerer, eller hvormed det multipHceres, hvorfor det faar Formen a + ~ og kaldes: a i anden Potents eller anden Potents af a. I Analogi her- med faar det af n Faktorer a bestaaende Led tilhøire for 166 S. A. Sexe. 1 i Rækkeii (ß) Formen a + " og kaldes: a i n*® Potents eller n*® Potents af a. Hvad angaar Leddene tilvenstre for 1 i Rækken (/Î), saa falder det nu af sig selv, at de lade sig betegne paa følgende Maade, nemlig: - med — ^, — med ~— ^, -— cl d ' ddi tx ' aaa med — ri o. s. v. ved hvilken Betegnelsesmaade man dog a + ^ ikke bliver staaende. Naar Potentsen, —, multiplicerer eller multipliceres a med en Størrelse, saa borttager den een Faktor a, der maatte være tilstede i bemeldte Størrelse, som ved Mul- tiplikationen selv bliver Faktor. Saaledes er f. Ex. 11 1 1 1 1 IVT pa . - = p, - . pa = p, a . -- = 1 og - . a = 1. Naar nu a a a a a paa Grund af sin Egenskab, at afgive een Faktor a ved Multiplikation, faar Udtrykket a + ^, saa maa - paa Grund a af sin Egenskab, at borttage een Faktor a ved Multi- plikation, faa Udtrykket a ~ ^ under hvilken Form Potentsen, -, kaldes: a i Potentsen minus een. Leddet — i Rækken a' aa (ß) borttager ved MultipHkation to Faktorer a, der maatte være tilstede i den Størrelse, hvormed det træder i multi- plikativ Forbindelse, tilkommer altsaa Formen a ~ ^ og kaldes: a i Potentsen minus to. I Analogi hermed faar Leddet — Formen a "" ^ og kaldes: a i Potentsen minus aaa tre. Leddet Formen a - * og kaldes: a i Potentsen aaaa minus tire, o. s. v. Det generelle Udtryk a - " betegner altsaa den Potents af a, som ved en Multiplikation bort- Bemærkninger om Potentslæren. 167 tager n Faktorer a, der maatte være tilstede i den Stør- relse, som den multiplicerer eller multipliceres med. Ved den saaledes fremstillede Betegnelsesmaade bliver ethvert Led tilhøire og venstre for 1 i Eækken (ß) præget som en Potents af a. Det i ethvert af disse Led fore- kommende a iidtrykker nemlig at ethvert af dem er en Potents af a, medens det ved Toppen af a anbragte Ziffer eller Bogstav i Forbindelse med Fortegnet tilkjendegiver hvilken Potents. Paa Leddet 1 derimod kan man ikke see, at det er en Potents af a, og seivfølgehg heller ikke hvilken. Der spørges altsaa: Hvilket Udtryk tilkommer 1 som Potents af a V Betragtet fra samme Synspunkt som de øvrige Led i Rækken (/5), og sammenholdt med dem tilhøire, viser Leddet 1 den Egenskab, at det, skjønt Po- tents af a, ingen Faktor a afgiver til den Størrelse, hvor- med det træder i multiplikativ Forbindelse, hvilken Egen- skab. træder for Dagen i Udtrykket a -^ «. Thi naar a + " betegner den Potents af a, der ved en Multiplikation af- giver a n Gange som Faktor, saa maa nødvendigviis a + " fortolkes som den Potents af a, der ved en Multiplikation afgiver a ingen Gang eller o Gang som Faktor. Følgehg tilkommer 1 som Potents af a Udtrykket a + °. Sammen- holder man derimod Leddet, 1, med Leddene tilvenstre for samme i Rækken (/9), saa viser det den Egenskab, at det ved en Multiplikation ikke borttager nogen Faktor a, der maatte være tilstede i den Størrelse, som det multiplicerer eller hvormed det multipHceres, hvilken Egenskab frem- lyser af Udtrykket a-°, fortolket i Analogi med a - °. Følgelig tilkommer 1 ogsaa Udtrykket a - °, hvoraf følger ata + ° og a-° ere kvantitativt ligegjældende Udtryk. Og da Fortegnene saaledes Litet gjøre til Sagen, udelader man dem Begge og betegner 1 med a^, som kaldes: a i 168 S. A. Sexe. Potentsen Nul. Det kan her bemærkes, at man almindelig- viis undlader at skrive + foran det Ziffer eller Bogstav, som anbringes ved Toppen af Potentsgrundstørrelsen, og som udtrykker hvilken Potents af samme man har for Øie, hvoraf følger, at naar et saadant Potentskjendemærke intet Fortegn har, underforstaar man et +. Efter livad der saaledes er udviklet faar Rækken (/8) følgende Udseende: , a ,..., a ,a ,a ,a,a,a,...a,.... (^)* Idet man gav Leddene tilhøire for 1 i Rækken (/S) den Form, hvorunder de optræde i Rækken (å), foretog man egentlig med a som Maal eller Eenhed en Udmaahng af dem med Hensyn til, hvormange ligestore Faktorer de afgive ved Multiplikation, og anbragte, hvad man ved Ud- maalingen udfandt, som Kjendemærke ved Toppen af a i det tilsvarende Led i Rækken (å). Naar man udmaaler en Størrelse, saa linder man enten, hvormange Gange Størrelsen afgiver Maalet, eller, naar den Første er mindre end det Sidste, hvormange Gange Størrelsen gaar paa Maalet, i hvilket sidste Fald Størrelsen udtrykkes som en Brøk af Maalet. Hvis man med Størrelsen, Xj Xo . . . Xn , som Maal udmaaler Leddet, (xj Xo . . . Xn ), i Rækken (y) idet man spørger, hvormange Gange bemeldte Led ved en Multiplikation afgiver bemeldte Maal som Faktor, saa finder man at det leverer Maalet een Gang som Faktor, hvorfor Potentsudtrykket for (Xj Xg . . . Xn ) bliver (Xj X2 . . . Xn ) ^ Udmaaler man med samme Maal, og med samme Spørgs- maal for Øie, Leddet, (x), i samme Række, saa finder man at, medens Maalet leverer n Faktorer x, afgiver Leddet, (x), kun een x som Faktor, altsaa med Hensyn til Antal af Faktorer x, kun - Deel af hvad Maalet leve- n Bemærkninger om Potentslæren. 169 rer, hvorfor Analogien tilsiger at Potentsudtrykket for (x) bliver (x, Xo . . . Xn ) ° . Leddet, (xj x^), afgiver med Hensyn til Antal af Faktorer x det Dobbelte af hvad (x) leverer, 2 altsaa - Dele af det Antal Faktorer x, somMaalet afgiver, hvorfor Potentsudtrykket for (Xj Xj) bliver (Xj Xo . . . Xn)*^ . Overeensstemmende hermed erholder Leddet, (Xj Xo . . . Xm), som bestaar af eller afgiver m ligestore Faktorer x, Po- rn tentsudtrykket (xj Xg . . . Xu ) ". Men nu har man forudsat, at (Xj Xj . . . Xn ) er = a, altsaa f aar man : x = ( Xj X2 . . . Xu ) = a , Xj Xo — \^1 ^3 • • * ^Q / ~~~ *^ > 3 3 Xj X2 Xjj — (^Xj X2 • • • Xq ) — a , Xi Xj . . Xjn \^l ^3 * • • ^Q / ^ 5 Xq — (Xj x^ • • • Xq j — a — a , n-f t Xj Xj . . . Xn -H t = (Xj Xg . . . Xn ) = a At der ikke ligger noget Urigtigt i at forkorte en Brøk i Egenskab af Potentskjendemærke til et heelt Tal frem gaaraf følgende Exempler: XjX^ ...Xn =(Xj X3...Xn)*=:=a^ ; 170 S. A. Sexe. Cl. CD CO o 3 O- O O CD S! OQ o X |H- H- ^0 p CR a> CO a> P >^ «rt- O »-S -i &^ :=! OQ CD Ö œ ï^ P CT- P P O CD co (D CD Ö CD P «rt- O >-i CD CD CD o , CD et- CD P n ?7- CD P O CD P P CD P P CD ctq' >^ I CD P »i' 1- CD 3 55 I CD CD a- o , CD Ö CD S^ p 3 p p ^ Il ^ .— . =,t o Hi CL, CD CD CD a. ^ CD ts- -d_ 2. 05* ^ 2 er' 3 CD ert- td CD cn5 CD 3 S- CD Ö CD P P P p CL. CD CD Ö c CD >< 5 X CD t« ^ i X X X s h» CD : ^ * X O a CfQ œ P CD »-s P o II CTQ II ce "ÎT X 1 to ; ^X • X X " fc» ^_^ . • ^-^ X X s ^ •^— ' X »|a t« : II X P " e|3 Bemærkniiiger om Potentslæren. 171 0 CfQ S- 1 o P % 1 p o- CD CfQ C3 g OQ CD 2 P g CD P- P P P P O «TD P 00 o CfQ ft) t! o 1 c-f- P CD &. CD o g: CD P 5 1 ^ H- 1 CD 0 >* 1 3 •-s p g- g- pj C p P H O CD c-t- ~^ cd" «- t— i er' I ^ 1 3] to '' 1 _/|- fo CD P^ ^ t=r' P l' P CD P- CD co CfQ PT' 1 O CD P § l-H «rt- 1 CO Cl Oj P ^ 1 0l3 c» P S i >- CD O. O) cd' < ct> 6 •-S CD t-« CD &. CD CD Cl- CD cd" s« h2. CD CD P- 3 P 3 3 1 to < CD CD l-H 3 o' O co p er CD OQ Ö CD CO O CD OQ 1 P o> t-! O- O p cd' o Q p ö CD P Q p ö CfQ CD oo o CD o' P^ CD œ CD CD CD CD S- P t- 05 p. g- 3 P B P B P 1 W CD < (T> (/3 i- p ^ Gj 1— •• P P 1— ' CL, P »-S CO O P S' 7< p ^ CD ^ B 3 § cl^ ^ 1 CC o B •-i P Ct) 05 P-» S- J-s O o CTQ P 8 S6 ?r ?r p^ CD 3 T CfQ CL. 5t' B CD C5 S w p B ^ CD CO II o p a. CD P 11 p p < P CO 1 P CD S' s B + O <: CD •-< cfT CD pj CD 3 CD Pj '' 1 B 1 w «rt- P o a' o S- o o" o Cl, 5 p Pf S- o CO g. P ■^ ^ ^ g ?7- CD CfQ S^ ^ H-> g P crq P cr5 Ö p* P ^ ^^_^ O •-< « H- 1 § P CD 3 v3 1^ 172 S. A. Sexe: atter Udtrykket a~^, der atter viser sig ligegjældende med a*^. Anm. At 1 som Potents af a tilkommer Udtrykket a*^, samt at a^ = a- "^ fremgaar ogsaa af følgende : Naar n i Ligningen, a° = x, voxer, nærmer x sig til 1, og i det 1 Øieblik n gaar over til oo , bliver x = 1 ; altsaa a* = 1. 1 1 J^_l Men a* = a*^; altsaa a^=l. Naar a"=x,saaer }_ xj a" Qg T =^ r = 1- -^^^ "T = a » = a" °; altsaa a- ^ == 1, a^ a* og a- ^ = a''. Enhver af Potentserne tilhøire og venstre for 1 i Rækken (f) er afhængig af a, hvilket ikke er Tilfældet med Potentsen 1 eller a^, der forbhver den samme, hvad enten a voxer eller aftager inden Endehghedens Grændser. Følgelig er enhver endelig Størrelse, som har Potents- kjendemærketO, = 1. Altsaa b'^=l, 0^=1, (a+b + c)^=l, (abc)" =1, (^\ = 1, 0. s. v. og altsaa b*^= c*J= (a + b + c)" = (abc)«=fty 0. s. v. Potentskjendemærket ved Toppen af Grimdstørrelsen i Rækkerne (ô) og (f) kaldes en Potentsexponent eller Potentsens Exponent. En Potentsexpouent er saaledes Udtrykket for hvilken eller hvilke og hvormange ligestore Faktorer Potentsen ved Multiplikation afgiver til eller borttager fråden Størrelse, hvormed den træder i multiplikativ Forbindelse, hvorved dog er at bemærke, at naar Bort- tagelsen af de ved den negative Exponent angivne Faktorer Bemærkninger om Potentslæren. 173 virkelig skal finde Sted, saa maa disse naturligviis være tilstede i den Størrelse, som Potentsen multiplicerer eller multipliceres med. Naar Exponenten er et heelt Tal, Brøk eller o, siges den at være rational. Under Begrebet, Potents med rational Exponent, hører ifølge Rækken (ô): 1) Griindstørrelsen a, 2) ethvert Pro- dukt, hvori hver Faktor er = a, 3) enhver Kvotient, som fremkommer idet a divideres een eller flere Gange med sig selv. Af Kækken (y) fremgaar, at under bemeldte Begreb hører fremdeles: 4) enhver Størrelse, som ved at multiplicere 1 et vist Antal Gange giver et Produkt = a, eller med andre Ord: enhver Rod af a, 5) ethvert Produkt, som fremkommer idet en Rod af a multipliceres et vist Antal Gange med sig selv og 6) enhver Kvotient, som fremkommer idet en Rod af a divideres een eller flere Gange med sig selv. § i- Læresætning. Produktet af to Potentser af samme Grundstørrelse, hvis Exponenter ere rationale, er en Potents, hvis Exponent fremkommer, naar Faktorernes Exponenter, hver med sit Fortegn, forbindes til en komplex Størrelse. Exponenterne kunne være: A) begge = o; B) den ene = 0, den anden et heelt Tal: 1) det hele Tal positivt, 2) det hele Tal negativt; C) den ene = o, den anden en Brøk: 1) Brøken positiv, 2) Brøken negativ; D) begge hele Tal: 1) begge positive, 2) den ene positiv og den anden negativ, 3) begge negative; E) den ene et heelt Tal, den anden en Brøk: 1) begge positive, 2) det hele Tal positivt, Brøken negativ, 3) det hele Tal negativt, Brøken positiv, 4) begge negative; F) begge Brøker af eens Benævnelse: 1) begge positive, 2) den ene positiv, den anden negativ, 3) begge negative; G) begge Brøker afforskjelKg Benævnelse. 174 S. A. Sexe. o w > w H-» )-j ÏO 1— • "^— ^ w W ^-^ p ^« Ö ^H 3 p Ö P P P P P P 1 0 A s il • V 3 O ^o o ,o .c 1 ^ ^ Il p ^ 1 ^ P ^ 1 p -|3 1 '^0 p o 1 'o ^ B 'o fi II sis II 3 II il 'O 1 11 II il 11 II + II II 11 t— » w 1 + II p 'C + .fi 1— t p 1 P p|3 11 P = 13 1 p II il H-« C: c» II ■+ ^= ^ «-»- H-» 11 'd ^ e-»- l' 3|3 !l II II 11 p P II P •^— ' ^ 1 II 1 ^O P p O p /•-~S 1 p 11 P ^ % 1 II P P I 313 II P © S !l o + ^3 1 ^ pO 3 1 Æ 1 p «13 P o + 1 % ^^ •^ II 1 1 i P 'O *^ o 1 1 ^Î3 o + •0 ^.|.- 1 11 "9 II * 1 II ? P ^ *! 1 % ^ 9 1 : 1 II %|- P t3 0 ; - '. 1 II P P V >o b9 p 3 + 'O P D Bemærkiiinger om Potentslæren, 175 ^D W EL (t> p p^ P^ o CfQ p CO <* CO M <^ ^ œ 05 5 ^ :3 1 3 + *|>d ■f •c "cr to 4- t* t* !r Ä I'd : : : • jr r p er 'O ■2 cr ^ p p 1 II ce p o- 1 co p to P jr p p p- s er B o- ft> O" p 'C t» ^ te B '"-^ P^ ; H-l 1 ; j^ II V 1 B ^ ^ bP E3 1 II Î "o- er' cr I-* ^ B I 1 B + P jr O p cr B + P 'Q I'd a' er' 0 176 S. A. Sexe. ^ P P P B|3 Ci l'es O» •-J c- P' o >-i s^ ^ « o|3 o- 11 B ^ 1 »ö O- II lO , il • P 3 b'' B 1 -0 O il CfQ p P 1 3 B Pl-o 1 13 « .. »• P ^ c I'd ö P II P >-J ^ B o- V » H-l v \ O- o 'O OQ ^ CO p ert- œ ^ I P I« P PIB ei-o P B I'd -13 + »I'd »13 PI3 ^»1 !| 3 p- o- o- 3 + 'O < 'p I B o- 3 o crq p P|B P p i« o- bI-o ^ CO P P P|3 |>o + B I'd 4=1-0 >f^ W Oî CD p g. ^ Cß' 1 p 1 1 P B p æI« B + I B I >û l-o B I Bemærkniiiffer om Potentslæren. 177 Q 02 p td C/2 t d a> P B- P ^ p 0 p 3 3 "^ 3 tjl -^ î?" : 0 Æ to er P 1 »Û I"© 11 ** . •-4 to : •< 3 13 3 : ^ .û •-< P t— • 1 %^ CZ3 02 to 0 CfQ jT 0 10 II 3 1^ 1 P •3 1 + t« : HJ to : 1 3 1 rfS|>0 ; 03 i JO O! to ; 0 Ci P 3 1 00 c •0 II 3 11 0 3^ il 3 II Ci 2^ 3,3 + 3 1-3 1 II P Vi c» CO 0 0 QO P m to B to P I to : - 2^ : P 1 \ : co P P 0 ö|B w B • >a •-J 1 P (3 0 3 ! •3 » II 0 CT? 2 11 0 CfQ ^ Bl-a P II "* 3 a P ^ 'O Æ ^^ 3 3 ! il + »13 PIB P A \% 178 S. A. Sexe. ce" of O O s 6 c/T a 3 t G g7 9 o (1h eu ^ ^ ^ •S S s c3 ^ ce « 5-1 CO a» Ö Ö ri^ ^ ^ P^ OJ -M w Ph o H r-^ O r»- O) O s tß -M ^ (^ r2 S s ce CO o s O Pm 'o CD 8^ 'ce o CD _feß «4-1 ce o CD 5-1 '^ ce 0 > 1 CD -M \ als 1 m o P. ft* -♦-5 CD O O o O O w '^ iß O T + Ol W 'c3 1! 1 CO •r-l +1 +i H co CD a en å CD Ö o •e-1 O ce 1 ce ce 11 -l'es II ft ce OD CD >- a -M CO 03 't + S 1 CD •4-3 O a a CO O eu CD O ^co 1 + +l. «« 1 l' g CD "ce ce CO u CD 3 OJ «4-1 ce -M OJ -(-3 Sl ö O o ce ce CO '> >■ a 0 Ç-i ^ 1. II o 1 s bß O tß s tß o +4 +4 i +1 il +1 li ft 1 cê g u ce ce ce ce 'ce o O II c^ 0) oT -s p ce ce ce . ■-§ Ol si«' 1 o fcß 'B o -ï-l +1 tb ■^* CD ' ce O) -M iß o 1 -1-3 ce co ce ce 03 8 C' ce ce O ><1 ci CD o CD CO CD CO CD o CO ce 02 ce ? a; 5 CO "> •ri Q .^ •4-3 S O > 5 -^ -M X cô > X CO S o O O '3h ce C/3 CD H ce P-i S CO cä M ><: o *>■ -^ $=! H H r^ ^ OI BemærkiiinAer oîu Potentslæren. 179 r3 -*j t— t O) ^2 1— 1 S *43 c« bß © P © -»J Ci 1—1 isj (S c3 S >■ o -(-3 r— ( a> eu -M OC co" "ei -t-3 'o 0 0 •«3 Pm p P 0 c ço •43 CÖ bß ■43 C5 © .^ o H o 0 n3 bß 0 0 Pm bß 0 't P © ,< — ^ (D ^-fj ^ •^ •-Ö ÇQ Ö *55 ^ 0) -" ©" •-M 1! nd bß r^ Ph >■ (TS bß r^ bß s bß O ^ 0 -4-^ CO S •co 0 © ■+3 > I— 1 _>-" 1 ÉT P Pw © bß bß © © bß < •43 '^ H 'cd O s 0" P bß © Ci o OJ o ^ ,^-~^ •-+3 "^ Ol C5 bß 0 P S r-H .'i >■ o bJO (-H ;^ © • ^ © 0 S o o 'c3 bß a;» bß o >-" CS bß -M 'm 0 Ph bß bß bß bij '43 *co 0 •-+-> •'^ c © co 0 © bß bß © 0 pH © p cä © *— 1 'en c CO . . 1-—^ r3 .^ X O ;-. lyl -M to S a s CÎ © ci bß © p «5 © ? OJ s cT cj S m ■^ 0 0 bß © © -4-3 CO O ^_^ co^ 0 æ f-" ^ > • r— ( 0 c3 • f- 1 0 © bß bß p -t-3 -1-3 02 pq CO PQ CO c^ Ç0 Bemærkninger om Poteiitslæren. 183 P O' s 03 r£^ ; O Cl . .^ P 1 —1 Oi ^ P.i ' rO 1 • ^^ — s • r-H ce ^ S II r^ r^ &|o^ II Ol a 1 p 1 1 P-lo- rQ ^ 1 ce C^ O pTT 1 fco O c3 05 -M i-H a C C^ co ^ II c3 ^ rO 1 & 1 3* i p- Ö ^ ^ r^ _' '^ _^ ^1==^ ; £1=^ ; ~'â I— 1 ^ 3< 1 "1 ^ o3 • g rf II 9 l[ P- il II p- c3 II 1 il J I v- -^ ce 1! P-jc^ 1 • Î r-^ P-l 3* : P_ ^ /^ — ^ ^^ l^ ^ 4^ n3 S 3^ s. ce ci c3 r£^ r^ ^^ 03 -^" 3^ "^^ "^ ^ 3s ^cc c3 bb o3 co fcb r-i c;S ^ fl c3 cô ^ v co a? -tJ > '~~* a» 0) -4J r— 1 a> -t-a c3 » c3 , ^^ ^ II 11 o-l s S' ^ Ü a c« 1, : v 1 11 ^?i ^ >, O» T a o-lo" 1 -> S 1 s Ifi f> 4S ce ce V. -^ ce ce bb c2 cô SÔ c« œ • s ou -M > ce H -1^ ce rø ce ce o Bemærkninger ôm Potentslæren. 185 o. c s s II p, S II • s cT a' O 11 »-1 S' Q. S O o o Cl é^ € p. tr c" 11 o' s • : II P| er zf _ ' al« cT S c» £ p. £ 1 « o O a _, Cl t : !! o « Cl Ü ^ cp rø bß c5 CO O» 186 S. A. Sexe. ffl g ffj s Ü o o cT ^ cT J : ^ ff» ^ ff) • ü /■"^ ü ^' c^ Ü cT >^^\ ^^-^ ^«— ^ c< • . O : • : : ffi cT ff« ^?"* c o' S S h 11 ai c li o-l c ai c Slfl a! c S|o &I? SP a| I c3 |s c 11^ ce œ -^ II 11 a|5* 1 -s sT^ ^\ O ce g^ n^ m ce ce ;^ O! -M > ■4-=> ce a> c^ œ W Bemærkninger um Poteiitslæreii. 187 ne! -«j O O iM^ B r<> s t :> Ü ü , C '^ O CS 'i M rt) CO oi Ä • • 03 ,, _o O ^ fcXJ «3 £^ ^ r^ ;^ ^^ II - I ai er s s 2 'S cS ^ '^ : s a o _ .;i II -^ IS C3 1 C ^ g *ao J . '-^ i 11-1- OJ ^ ^ ^ -i^ ■?■ ^ o CO > Ol 188 S. A. Sexe, aj o -M ^ ^03 S j5 _ r^ -*-» O o ;ui -*j Ph ï Ö K* eu aâ c^ WD 1^ s 2 ,^-v ce s • -0 a ^ ^ 03 -M c3 c« O) O ^ ^ 1^* o:» •1— 1 cö S '-^ ce ;-! &o ,^ c» rl^ CD 0) a O) ci r-t -M .M a o ~t-J O) s Ph OJ ^ ^ X* o s rø J^J o O) cT Î/J a ^. — ^ ^ *>- Î-3 M >• O) o 'co o 1 O >- < p^ a OJ 9 o ,_< )-* PQ w o! 'i > I— 1 ib H a isi «+-I J^ ÎS. s cS f-t '^ ->j rj rø -«^ C S ^^ s -tJ S 73 O s^ ^_^ O S X o o a ;iq ■-4J tJD H Bemærkiiiiiger om Potentslæreu. 189 et lÆ li O |0 03 1^ 12. ^^ CÖ 1^ aï '^ CÔ 1,0 Ol 1= i-o I !0 fl co o o o 2 s I I £ ' a z*^ /-N /^s /-^ /"^ /'-s /-^ /*> cc 1^ rü l^ (Ä t>ii et l^ c3 ij:^. et i^ c; l^ et I -O V^ Vs^ Vs^ \^ 'S^ \^ \^/ ^w/ > ^ ?3 CO :t CO C/2 :t CO o; O 190 S. A. Sexe, •ë Ö Q? > c3 . -M B O /^\ ^ U 1 K .SP ^-/ 'w : ■T3 ^ v«/ 1 1 X W W II ccl ^ a. i sic alö II ^ «^ <^ r^ rH Slö § g bo O ^ -^ /^ 3 ^^ 1 c» ^ Sia OJ g V*> , Sia jgla ^ o:» 05 0^ 5^ 1 ala )terit Følg t^ 1 » ^w^ 51 a jSl'îî- 1 1 1 T— 1 Co I-O c5 rS* t, 1 » 11 sia 1 ! 1 C2 ' r^ ^^-/ OJ cu ;h i CO II il = 1 = II II 1 B 1 a angaae egn, hv /^ /^ O V^ /-S ce !^ C3 i^ CÖ IpO -; 1 ^ 'It i_Q ^ S \^ v^ ^^ O' ^W^ bç Ç^ a O) J cé -g 8 'S M 3 c« 1^ '^ CO 6? M «2 5>ß O O Bemærkninger om Potentslæren. 1^1 Ö0 (V7D "^ ^ II II II =3 n L=^ II 11 l' II a s -is II I CC c« 1^ ^^ 03 «-H CD oT ce ■^ •T? ce M' ce s25 CD c3 s a > ce r^ t» Q en ' o m ^ ^ -+J Ö -M '^ "cS Ph le W "^ 'TS O 192 S. A. Sexe. ri4 ,1^ O fl H •-3 l o /"-^ p^ p, ^-^ ^ /^ — < a^ 1— 1 1! ^ fl ^ O II a» W P. cS 1 ce X co^ ce CÄC t^ a> ;! c/yj li »^ 1! ce en II c3 P. V. ^ "'l il Ice >? "'i ""^^ 1 1! ^|a k r^l=^ 1 c3 X Cl ^% R l:r ?3 .i« ce 'X ^, Ci ce P""^ m' II ■+3 '^3 03 cf M ;-i i^ C+H > O^ fl IV. Iiulberetniiig til det academiske Collegium Ted det kongelige IVederiks Iniversitet, oni astronomiske og geodetiske Observationer, anstillede paa en Reise i Sondre Bergenhuus^ Amt, i Sommmeren 1863, af J. J. Åstrand, Bestyrer af Bergens Observatorium. -L'e paa denne Heise medbragte og benyttede Instrumenter vare de samme, som benyttedes paa min Reise i Sommeren 1861, nemlig et den geographiske Opmaaling tilhørende Universalinstrument med Stativ, Boxchronometeret Krille, No. 1488, reguleret til Stjernetid, et Hævertbarometer og et Thermometer. Universalinstrumentet var, siden den forrige Eeise, bleven forsynet med nye Filamenter, hvis eqvatoriale In- tervaller i Middeltal befandtes: I CX) III = 67,^09 II cx> III = 33,74 IV ~ III = 33,63 V CC III = 67,72. Dets øvrige Constanter vare forblevne uforandrede, med Undtagelse af CoUimationen, hvilken muligst anni- hileredes. XIII. 3. 13 194 J. J. Astrand. Før Afreisen undersøgtes Chronometeret paa Bergens Observatorium, ved Observationer af Fundamentalstjerners Meridianpassager, i Dagene mellem den Iste og 18de Juni, hvorved fandtes: Chronometerets Stand til Observa- toriets Stjernetid, den 18de Juni, — 0^37,^4 ved 6^2"^ S. T., og dets Gang i Middeltal, + 0,^31. Paa de forskjellige Steder, hvor jeg havde Anledning til at anstille Observationer, udførtes de for Tidsbestem- melserne fornødne, ved at iagttage de Chronometermomen- ter, i hvilke Polarstjernen og en sydlig Stjerne consecutivt indtraf i den samme Vertical, og de for Polhøidebestem- melserne, ved Maaling dels af extrameridiane Zenithdistan- ser af Polarstjernen, og dels af circummeridiane Zenith- distanser af sydlige Stjerner. Beregningerne af Obser- vationerne af Polarstjernen udførtes ved Hjælp af de hos- føjede „Tabeller for Bestemmelse af Klokkeslet, Polhøider og Azimuther ved Observationer af a Ursæ Min., anstillede i Nærheden af den 60de Grads Breddeparallel," og Be- regningerne af de sidstnævnte (circummeridiane) Obser- vationer efter Formelen: v-, ;m . Jin y) =- (5 + ^ — -j^ . p + -j^ • p2 COtg ((^ — J), hvor 9 = Polhøiden, ô = Stjernens apparente Declination, Z = dens Zenithdistans, p = cos 9 cos å cosec (y — J), m 2 sin2 1/ t 2 sin^ Vg t n = ; — -4f— osr N = Observationernes sm 1 '' sni 1 ' Antal. De trigonometriske Høidemaalinger ere blevne bereg- nede efter Formelen: S.cos(^+V2(2k-l).c) ^- — A H^''^ sin(^+(k-l).cj Reise i Søndre Bergenlmus' Amt. 195 hvor S = Objectets Afstand, -;i^ = Middeltallet af Ze- nithdistanserne, k = den terrestriske Eefractions Coeffi- cient, c = Vinkelen mellem Observationsstedets og Ob- jectets Vertical, h' = Høiden af Instrumentets horizontale Axe over Vandfladen og h = Objectets Høide over den samme Vandflade. Den 19de Juni ankom jeg til Baroniet Rosendal, hvor Universalinstrumentet den følgende Aften opstilledes tæt ved Kirken. Chronometerets Stand til Rosendals Stjerne- tid befandtes at være = 2°^13,^9 ved 14^40'"S. T. (Po- laris og € Bootis), medens Standen beregnet til Bergens Observatoriums Stjernetid, udgjorde — 0^36,^64. Tids- forskjellen mellem Rosendals Kirke og Observatoriet i Bergen findes heraf= 2 "^50,^54. Antages Tidsforskjellen mellem det sidstnævnte og Christianias Observatorium at være 21°^ 39,* 31, saa findes: Rosendals Kirke = 18^^48, «77 = 4'^42'12'' Vest for Christianias Observatorium. Observationsstedets Polhøide fandtes ved 10 extra- meridiane Zenithdistanser af Polarstjernen, maalte den samme Aften, at være 59° 59' 8, "6. Aftenen den 24de Juni opstilledes Universalinstrumentet i Nærheden af Rosendals Præstegaard. Det sidstnævnte Observationssteds Polhøide fandtes: d. 24 Juni, ved 14 extram. Obs. af « UrsæMin.= 59° 59' 5/'0 „ 5 Juli - 10 — — — 59 59 7,2 „6 — - 14circumm. — afaCoronæ 59 58 58,9 d. 8 JuH ved 12 extramer. Obs. af a UrsæMin. = 59° 59' 1,"4 „ 9 — - 8 — — — 59 5-9 2,8. Altsaa i Middeltal og med Hensyn til Observationer- nes Antal, cp = 59° 59' 6,"3. Ved Hjælp af et portativt Nivelleringsinstrument, 196 J. J. Åstrand. (Mayers „patent Gefällmesser,") tilliørende Hr. Premierlieu- tenant H. H. Krag, fandtes Observationsstedets Høide over Kvinkerredsfj ordens Vandflade at være 31,5 Fod og Høi- den af Rosendals Kirkegaard = 120,3 over samme Vand- flade. Ved Zenithdistanser, maalte med Universalinstrumen- tet, og de Afstande, som Hr. Amtmand Meinich, efter min Hjemkomst, godhedsfuldt tillod mig at maale paa et Anltscontoiret tilhørende Specialkart, fandtes Høiden af Snildtvetøens Top 1332 Fod og af Tysnæssaaten 2404 Fod. Paa Melderskin, (det høieste af Fjeldene i Rosendals Omegn), maaltes Zenithdistansen af Guldfjeld, (i Samnan- ger, Nordhordland), = 90*^ 41' 34,'7 og af Gjøna-Kvitingen, (i Strandebarm) = 90*^ 24' 56,''5. Høiden af Instrumentets horizontale Axe over Melderskinsvardens Fod var 4,6 F. I Følge den geographiske Opmaaling ere disse Fjeldes geodetiske Coordinater : Melderskin Guldfjeld . Kvitingen . Afstand i Vest fra Kongsvingers Merid. 1052826,3 n. F. 1126817,5 — 1073196,7 — Afstand fra Perpend, paa Kongsv. Merid. — 21109,3 n. F. + 122103,2 — — 94771,1 — Afstanden fra Melderskin til Guldfjeld er altsaa = 161197,2 F., og den fra Melderskin til Kvitingen == 76426,5 F. Efter Barometerobservationer, anstillede i 1852 af Chefen for Opmaalingscontoiret, Hr. Oberstlieutenant og Ridder F. Næser, er Høiden af Guldfjeld = 3147 F. og af Kvitingen = 4129 F. over Havfladen. Heraf findes Høiden af Melderskin: 1) = 1396,3 F. + GuldfjeldsHøide = 4543,3 F., og 2) = 426,5 F. + Kvitingens Høide Reise i Søndre Bergenliuus' Amt. 197 = 4555,5 F., eller, i Middeltal, Melclerskins Høide = 4549,4 F. over Havfladen. Fra Rosendal afreiste jeg den 10de Juli til Tysnæs. Den følgende Dags Aften opstilledes Universalinstrumentet paa Fjeldgrund, i Nærheden af Tysnæs' Kirke. Observationsstedets Polhøjde fandtes: d. 11 Juli ved 6 extramerid. Obs. af «UrsæMin.= 60*^ 3' 6/'7 „ 12 — - 8 — — — 60 4 5,8. „15 — - 8 circumm. — af«Bootis * 60 3 12,8 „15 — - 8 extramerid. — - af«UrsæMin. 60 3 4,5 Altsaa i Middeltal og med Plensyn til Observationer- nes Antal, (o == 600 3'7,''5. r ■ , ■ ^ -r Den 16de Juli ankom jeg til Gjestgiverstedet Hat- vigen, beliggende omtr. V3 Mil i NO fra Oos Kirke. Universalinstrumentet opstilledes den samine Dags Aften i Nærheden af Gjestgivérbygningen, paa et fladt Fjelds stykke. Polhøjden fandtes: d. 16 Juli ved 10 extramerid. Obs. afaUrsæ Min.= 60« 12' 3,"0 „ 17 — - 12 — — — 60 12 1,7. Altsaa (f, i Middeltal = 60M2'2,''3. Observationsstedets Høide, (h) over Bjørnevigens Vand- flade og dets (omtrentlige) Afstand, d, fra Landnings- stedet, bestemtes paa følgende Maade : Tætved Landnings- stedet placeredes lodret i et Punct, der kunde sees fra Observationsstedet, en Stang, saaledes, at dens Top be- fandt sig i 17,1 Fods Høide (= a) over Vaudfladen. Ze- nithdistansen, z, af Stangens Top fandtes = 94« 39' 9'' og Zenithdistansen, z', af dens Fod = 96« 30' 38". Høi- den af Instrumentets horizontale Axe over Grunden var da == 4,6 Fod. Altsaa: 198 J. J. Åstrand. Sill (z — z) og li = — d cot g z' — 4,6 F. = 55 Fod. Zenitlidistansen af Fusefjeld, (omtr. i Øst fra Hat- vigen), fandtes = 84" 52' 44". (Afstanden ubekjendt). For at maale Høiden af den i Egelandsvigen, omtr. % Mil, NO fra Hatvigen, nedstyrtende Koldalsfos, maatte jeg, paa Grund af Terrainets Beskaffenhed, tye til følgende Fremgangsmaade: Omtrent 830 Fod nedenfor Fossen maaltes, langsmed den inderste tilgjængelige Del af Ege- landsvigens Strandbred, en Grundlinie af 192 V2 Föds Længde (= c). Da den løse Sandgrund ikke tillod Op- stilling af Universalinstrumentet i Grundliniens Endepunc- ter, og disse heller ikke kunde sees fra noget Punct i Nærheden af Fossens øverste Kand, placeredes lodret, i de nævnte Endepuncter, to Stænger, den ene af 10% Föds (= a) og den anden af lOVo Föds Høide (= b) over Fjordens Vandflade, saaledes at Stængernes Toppe vare synlige fra et, tæt ved og kun 7 Fod høiere end Fossens Overrand beliggende fladt Fjeldstykke. Paa dette opstil- ledes Stativet og Universaliustrumentet, hvis horizontale Axe da var 5V2 ï'ofl over Grunden, eller I2V2 ^od over Fossens Overrand. Den horizontale Vinkel mellem begge Stænger fandtes = 13" 42' 10'' (= y), Zenithdistansen af Toppen af Stangen a = 95" 18' 35" (== Za) og af Top- pen af Stangen b = 95" 8' 50" (= Zb). Beregningen udførtes efter følgende Formler: tang 77 = cos p' tang z b sin 17 tang v cos z a tang (p = \ ,^^ — r "^ ^ sin(;; — Za) . , , . a — b . , sm [xjj -h (p) = sin (p tang z » h = b c c sin lp smp'tangzb Reise i Søndre Bergeiihuus' Amt. 199 Fossens Høide fandtes saaledes at være = 71,4 Fod over Egelandsvigens Vandflade. Paa det samme Sted maaltes Zenithdistansen af Bur- fjeld = 880 22' 39^' og af Mjøsfjeld (i Heglandsdaleii) = 87«^ 18' 14". (Afstaudene ubekjendte). Til Sunds Præstegaard, paa Sartorøen, ankom jeg den 26de Juli. Aftenen den 28de placeredes Universal- instrumentet paa Fjeldgrund i Nærheden af Kirken. Observationsstedets Polliøjde fandtes: d. 28 Juli, ved 8 extram. Obs. af « Ursæ Min. = 60« 13' 23/'8 „ 29 — - 10 — — — 60 13 26,9 Altsaa: 93 = 60«^ 13' 25, ''5. Universalinstrumentet blev den 30te og 31 Juli trans- porteret til Forresvetten, den høieste blandt Fjeldtoppene paa Sartorøen, for Maaling af Kimmingens og forskjellige Kystpuncters Zenithdistanser; men ingen af de nævnte Dage blev det mig muligt at anstille saadanne Maalinger, paa Grund af indbrydende Taage. I de følgende fire Uger forhindredes jeg ved Regn og overskyet Himmel fra at anstille flere Observationer. Min Hensigt var i August Maaned at besøge nogle nord- ligere Steder, men jeg nødtes til at afstaa derfra, paa Grund af det vedvarende ugunstige Veirlig, og reiste der- for tilbage til Bergen. Følgende Høider, over den midlere Vandstand af nogle Puncter i Bergen og dens Omegn ere blevne be- regnede efter de nedenanførte Afstande fra Observatoriets nordøsthge Hjørne, (meddelte af Hr. Artillerilieutenant Handberg), og efter Middeltal af Zenithdistanser, maalte af Undertegnede. 200 J. J. Åstrand. Foden af Fløjen (paaFløjfjeldet) a = 5820 F., h =-970,8 F. Tydskekirkens ïaarnryg . . . a =-3215 - h =130,4 - Domkirkens forgyklteTaarnkugle a = 4742 - h =186,5 - Korskirkens Taarnspidse . . a = 4080 - h =158,8 - Nykirkens Taarnspidse . . . a = 1482 - h =146,9 - Skandsen ved Blegen . . . . a = 4385 - h = 202,8 - Nærmeste Hjørnet af den nye Gade paa Sydnæshougen . . a = 3445 - h = 80,9 - Sverresborgs høieste Muiir . . a = 2900 - h =118,5 - Rothougen a = 3490 - h = 140,7 - Bergen, den 20de April 1864. o J. J. Astrand. i Tabeller for BestomiiKise af Klokkeslett Pollioitler og Azlniuther ved Obserrationer af a Trsæ Miu., anstillede i Kærheileu af den 60de Grads Breddeparallel. Tab. 1 iiideholder de Rediictioner r^ af a Ursæ Miiioris' Zenithafstand z, til Polen, der svare til den an- tagne Polhøjde f/o = 60^, Stjernens antagne Polafstand rtQ = P25'20'' og hver Minut af dens Timevinkel t, samt Differentialforlioldene d-j-r^ og d^rg. . T.abellen er bleven beregnet efter Formlerne: ' ;,/ r^ = TTf, cos t — V2 ^o ^^^ ^ '' ^^^S ^0 si^^^ ^ — 1/ q • o ,// ll + 2sin2(/)J . . o,^x — Vfi tA sm- r'. K — ^i cos t sur t"^) ^ ° \ COS^f/o ' d^ro = — cospo d^ro = 2sin2V2ao. hvor Po = Stjernens parallactiske Vinkel og a^ = dens Azimuth. *) Lettere end i Brünnows Lehrb. d. sphär. Astronomie, p. 241, deduceres denne Formel saaledes : Ved Udvikling af sin (î^û + 1*0) = sin (f^ cos r.^ -|- sin rr^ cos (p^ cos t erholdes sin ^0 yl — sin' To + cos (p^ sin ro = sin 0^ ]/l — sin'' tt^ -f sin tt^ cos h-i lO hS ÏO ÎO h2 lO~~~ co_ K-» ce 1— '• CO 1—^ ce t 1—' &4 )— » CS H-» S— 1 P 1— ' t Ç^ O p, ^ o p- o o O P O P O h m n n n n h m 0 0 CSD — oo <>D (X) (X) OD 24 0 10 11,358 11,091 9,903 8,565 9,264 7,864 50 20 11,959 11,692 8,504 8,866 9,865 6,164 40 30 10,309 10,040 8,854 7,041 8,215 6,337 30 40 10,557 10,285 7,102 7,165 8,463 6,458 20 50 10,748 10,381 7,294 7,261 8,654 6,550 10 1 0 10,902 10,577 7,449 7,339 8,808 6,623 23 0 10 9,032 10,646 7,579 7,404 8,938 6,683 50 20 9,142 10,759 7,691 7,460 7,049 6,732 40 30 9,239 10,849 7,789 7,509 7,145 6,774 30 40 9,324 10,945 7,875 7,552 7,230 6,808 20 50 9,400 9,083 7,952 7,590 7,306 6,838 10 2 0 9,467 9,138 6,021 7,625 7,374 6,862 22 0 10 9,528 9,188 6,084 7,656 7,435 6,881 50 20 9,583 9,230 6,140 7,684 7,490 6,897 40 30 9,634 9,265 6,192 7,710 7,540 6,909 30 40 9,679 9,295 6,239 7,734 7,585 6,918 20 50 9,720 9,318 6,283 7,755 7,627 6,923 10 3 0 9,758 9,337 6,322 7,775 7,664 6,924 21 0 10 9,792 9,348 6,358 7,793 7,698 6,923 50 20 9,823 9,359 6,392 7,810 7,730 6,918 40 30 9,851 9,362 6,422 7,825 7,758 6,909 30 40 9,877 9,359 6,450 7,839 7,783 6,897 20 50 9,900 9,351 6,475 7,852 7,806 6,881 10 4 0 9,920 9,339 6,498 7,863 7,827 6,862 20 0 10 9,939 9,318 6,519 7,874 7,845 6,838 50 20 9,955 9,295 6,538 7,883 7,861 6,808 40 30 9,973 9,259 6,554 7,891 7,876 6,773 30 40 9,981 9,215 6,569 7,899 7,888 6,772 20 50 9,991 9,161 6,582 7,905 7,898 6,683 10 5 0 9,999 9,093 6,593 7,911 7,906 6,623 19 0 10 8,006 9,002 6,602 7,915 7,913 6,550 50 20 8,011 10,888 6,610 7,919 7,918 6,458 40 30 8,014 10,717 6,616 7,921 7,921 6,337 30 40 8,016 10,421 6,620 7,924 7,922 6,164 20 50 6 0 8,015 8,013 12,554 6,622 6,623 7,925 7,925 7,922 7,920 7,863 CND 10 18 0 10,407 n n n n Eeise i Søndre Bergenliuus' Amt. 223 Tab. 3. _ ^ , ■ >— < CO 1-^ 1— < GO t—* H-l >— !• 1— 1 ÎO ;z; lO iO~~" P ^^ ^. 1— ' in Cß )— 1 CO t ffj B' ^ Pj t l' H- ^ 'S 1— ' H-* 'S H-* 5: i-j ::: 5- p 5; -^"t^ c >4 '* o ?1 W o o o P o Î4 o P O h m n n n n h m 6 0 8,013 10,407 6,623 7,925 7,920 CV) 18 0 10 8,010 10,709 6,622 7,925 7,917 7,863 50 20 8,005 10,881 6,620 7,924 7,911 6,164 40 30 9,998 10,995 6,616 7,923 7,904 6,337 30 40 9,989 9,088 6,611 7,919 7,896 6,458 20 50 9,979 9,156 6,602 7,915 7,886 6,550 10 7 0 9,967 9,210 6,593 7,911 7,874 6,623 17 0 10 9,954 9,254 6,582 7,905 7,861 6,683 50 20 9,938 9,288 6,569 7,899 7,845 6,732 40 30 9,921 9,315 6,554 7,892 7,828 6,773 30 40 9,902 9,344 6,538 7,883 7,809 6,808 20 50 9,881 9,352 6,519 7,874 7,788 6,838 10 8 0 9,858 9,358 6,498 7,863 7,765 6,862 16 0 10 9,832 9,361 6,475 7,852 7,739 6,881 50 20 9,805 9,360 6,450 7,839 7,712 6,897 40 30 9,776 9,355 6,422 7,825 7,682 6,909 30 40 9,743 9,345 6,392 7,810 7,650 6,918 20 50 9,708 9,330 6,358 7,793 7,614 6,923 10 9 0 9,670 9,311 6,322 7,775 7,577 6,924 15 0 10 9,628 9,287 6,283 7,755 7,535 6,923 50 20 9,584 9,258 6,239 7,734 7,490 6,918 40 30 9,535 9,224 6,192 7,710 7,441 6,909 30 40 9,481 9,182 6,140 7,684 7,388 6,897 20 50 9,423 9,138 6,084 7,656 7,330 6,881 10 10 0 9,359 9,085 6,021 7,625 7,266 6,862 14 0 10 9,289 9,024 7,952 7,590 7,196 6,838 50 20 9,211 10,956 7,875 7,552 7,117 6,808 40 30 9,124 10,876 7,789 7,509 7,030 6,774 30 40 9,025 10,785 7,691 7,460 8,932 6,732 20 50 10,013 10,678 7,579 7,404 8,819 6,683 10 11 0 10,782 10,553 7,449 7,339 8,688 6,623 13 0 10 10,626 10,399 7,294 7,261 8,532 6,550 50 20 10,434 10,214 7,102 7,165 8,340 6,458 40 SO 10,186 11,968 8,855 7,041 8,082 6,337 30 40 11,835 11,618 8,504 8,866 9,741 6,164 20 50 11,233 11,016 9,903 8,565 9,197 7,864 10 12 0 (X) OD CO g saavel langt tidhgere som sildigere; saaledes traf jeg i 1863 flyvefærdige Unger paa to Steder, den 25de og 26de Maj, hvor Æggene saaledes maa være lagte allerede i April; hyppigere findes friske Æg endnu i Begyndeisen af J ub. üngerne afvige i Farve, Stemme og Væsen betydebgt fra de Gamle. Saasnart de have forladt Rederne, slaa de **) x\t en Fugls Sædvaner i de forskjellige Lande findes afvigende, uagtet de ikke synes strengt betingede af Naturforholdene, synes ofte paafaldende, og er i flere Tilfælde uforklarligt. I alle udenlandske Skrifter, hvor denne Fugl findes omtalt, næv- nes som et af dens hyppigste Hækkesteder : „i lave Buske." Uagtet jeg her i Landet har undersøgt vistnok nærmere 100 end 50 Reder af denne Fugl, har dog ikke et eneste ligget en Tomme over Marken; det samme bekræftes af Alle heroppe. Den 4de Juli 1862 fandt jeg paa Fyen tæt ved Odense 2 Gul- spurvreder, hvoraf det ene laa ly^ Alen fra Marken i en Ribs- busk I o versigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 347 sammen i smaa Flokke og streife om paa Ågre og Enge, hvorimod de Gamle endnii liolde til i Skovene; deres Lokketone ligner betydeligt adskillige Finkers. I Uvejr, og efter de første Snefald om Vinteren, søge Gamle og Unge flokkevis ind til Haver og Gaarde. Paa Universitetsmuseet opbevares et Individ, hvor Halen er forsynet med lyse Tverbaand. Dette blev skudt i Marts 1857 af botanisk Gartner Moe. 47. Emheriza Jiortiilana, Lin. Hortulan. Hortulanen er en af Christianiaegnens hyppigste Træk- fugle, der i de fleste Aar om Sommeren er endog almin- deligere, end Gulspurven. Den ankommer temmelig re- gelmæssigt i den første Uge afMaj, yderst sjelden senere, og er i Løbet af Aarene 1830 — 64 antegnet 5 Gange al- lerede i de sidste Dage af April (1830, 1834, 1841, 1851 og 1862). Hortulanens Sang skilles let fra Gulspurvens, saavel ved den dybe Slutningstone tjørrh fra den an- dens ty-y, som ved de øvrige Toner, der ere delte og lyde ti-i, ti-i, ti-i, medens Gulspurvens ere enkelte, ti, ti, ti. Undertiden sees Hannen at stige syngende op i Luften ligesom en Stendulp, men Sangen bestaar blot af den sædvanlige Strophe, foran og efter omgivet af lidt Kvidder. Den flytter bort allerede inden Midten af Sep- tember. Rederne hgge altid paa Marken. Jeg har fundet dem i Bakker under langt, tørt Græs; under smaa Buske, især Enebuske, eller under bredbladede Planter, saasom Breg- ner, Aconitmn septemtrionaJe, o. s. v. ; i Jordfald mellem Trærødder, eller i Grøfter indunder smaa Tuer, eller mellem Stene. Æggene ere 5 eller 4 i Antal, og lægges 348 Robert Collett. gjerne lidt senere end Gulspurvens. Saaledes har jeg fundet det første Æg i 1856 den 18de Maj; 1857 den 25de Maj; 1858 den 20de Maj; 1859 den 24de Maj; 1860 den 19de, Maj; 1C61 den 28de Maj; 1862 den 21de Maj; 1863 den 20de Maj, og 1864 den 14de Maj. Deres Længde er 8V2— 10'", Bredden er 678—7'". Med Hensyn til Far- ven adskille de sig uden Overgange i 2 Slags, der neppe skulde antages at tilhøre den samuae Fugl. I Almindelig- hed ere de paa den lys, graablaa Bundfarve bestrøede med sorte Pletter, der af og til ere noget snirklede, men aldrig i den Grad som Gulspurvæggene. Den anden Slags have en stærkt rødagtig Bundfarve, og ere forsynede, især i den tykkere Ende, med sorte Pletter og Punkter, livoraf mange neppe ere synlige paa den mørke Bund; disse Æg ligne ulige mere enkelte Træpiplærkeæg, end Hortulanens, og er muligens ofte forvexlede med disse, da begge Arter hække paa de samme Steder, og Kederne kun ere lidet forskjellige. De ere langt sjeldnere end de øvrige, og jeg har ialt seet dem 3 Gange; altid har det hele Kuld, (ikke enkelte Æg), været farvede paa denne Maade. 48. Emheriza shoeniclus, Lin. Sivspurv. Sivspurven forekommer i Christianiaegnen blot Vaar og Høst, men ikke om Sommeren. Den hækker alminde- ligt paa sumpige Steder i Birke- og Vidieregionen paa Fj eldene, men stiger ogsaa undertiden ned til den sub- alpinske Region, og er saaledes angivet at være fundet hækkende paa enkelte Steder i Nordmarken ; hgeledes har Conservator Siebke truffet den om Sommeren i Nærhe- den af Skie Kirke. Den ankommer om Vaaren i den sidste Halvdel af April, og sjelden efter den Iste Maj; Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 349 (i 1862 saaes et Par allerede den Ilte April); de opholde sig her parvis eller i ubetydelige Flokke indtil de trække bort i Midten af Maj. Om Høsten vise de sig atter i Omegnen i Slutningen af September, og træfFes hvert Aar i store Flokke paa enkelte gunstige Localiteter, hvor de opholde sig blandt Rør og Siv eller i smaat Krat (helst Vidiekrat). Her høres de ofte i Selskab med nogle Gulspurve at opføre en højrøstet Concert, hvorunder Sivspurvenes Lyd have en paafaldende Lighed med Graaspurvenes Kvidren om Vaaren. I Flokke ere de ikke sky, men ofte vanskelige at komme i Hold, naar de træffes enkeltvis. De opholde sig her ligesom om Vaaren, i omtrent 3 Uger, og forsvinde omkring Midten af October. 59. Emherisa lapponiea, Nilss. Lapspurv. Af denne Fugl, som forekommer temmelig almindeligt paa enkelte Steder i Finmarken, ere blot 2 Individer skudte i Omegnen af Christiania, endnu de eneste Exempler paa dens Forekomst søndenfor Dovre, hvor den i de senere Aar har begyndt at vise sig endog hækkende. Det første blev skudt paa Etterstad Exercerplads den 27de April 1834; det andet skjød Prof Rasch i Maj 1839 paa en Løkke ved Throndhjemsvejen i Nærheden af Tøjen, hvor den løb ligesom en Lærke paa Marken, og var yderst lidet sky ; dette Exemplar opbevares paa Universitetsmuseet. 50. Emherisa nivalis, Lin. Snespurv. I Christianiadalen vise Snespurvene sig fra sent om Høsten i November indtil om Vaaren i April, men neppe 350 Robert Collett. hvert Aar, og stedse i langt mindre Antal, end f. Ex. paa Vestlandet. De stryge ideligt ora, og forblive kun kort Tid paa det samme Sted. De søge sin Føde paa de sne- bare Pletter paa Markerne, især paa Ågre, hvor Halm- stub berne staa igjen, og ere oftest temmelig sky; naar de bhve opskræmte, flyver gjerne den hele Flok en Stund frem og tilbage, og slaar derpaa ned igjen i Nærheden. Deres klare stilbdsbgnende Lokketone lade de høre under Flugten, sjeldent siddende; undertiden høres ogsaa et fint Kvidder, blandet med flere skjærende Toner, hvorimod aldrig deres egenthge, lærkeagtige Sang. I milde Vintre forlade de os aldrig, men altid i strenge; under disse sidste sees de her i Egnen i Regelen blot paa Trækket til og fra Mellem-Europa, hvorimod kun faa blive tilbage. De synes oftest at forekomme her om Vaaren i April, da de træffes indtil Maanedens Udgang, gjerne i Selskab med Lærkerne. Den overordenthge Varieren i Farve, som finder Sted hos de forskjellige Individer, har, som b ekj endt, sin Grund i en Bræmfældning, som ikke foregaar aldeles samtidigt hos Alle. 51. FringiUa linaria, Lin. Graasisik, Moirisk. Saasnart den første Sne er falden om Høsten i vore Fjeldegne, hvor denne Fugl har hækket og tilbragt Som- meren, søge de ned paa Lavlandet, og vise sig i Christi- aniaegnen i de første Dage af October i Flokke, der en- kelte Aar, f. Ex. Vinteren 1861 — G2, kunne være ganske overordentlig talrige. I Begyndeisen holde de sig mere spredt i Birke- og Oreskovene, hvor de fortære disses Frø, men saasnart Sneen er falden hernede, slaa de sig Oversigt af Christiania Omegns ornitliol. Fauna. 351 sammen til tætte Flokke, der ofte beståa af Tusinder af Individer, og opholde sig i Bakker og paa udyrkede Steder, hvor de tørre Stængler slï Artemisia campestris og vulgaris rage op over Sneen, og hvis Frø den hele Vinter for en stor Del udgjøre deres fornemste Næring; de holde ogsaa meget af Rognebærkjærner. Hernede ere de altid yderst lidet sky, og man kan i eet Skud nedlægge et stort Antal af dem*). Deres Sang er ubetydelig og bestaar blot af et svagt Kvidder; Lokketonen er let kjendelig, og høres altid under Flugten. I Løbet af Vinteren, især naar denne er meget streng, trækker altid en Del længer mod Syd; omkring Begyndeisen af April komme disse i tætte Flokke tilbage, forene sig med de Igjenblevne, og drage samtlige op paa Fjeldene i Slutningen af Maaneden. I 1863 hændte det usædvanlige Tilfælde, at denne Fugl vedblev at opholde sig her i Egnen langt ud paa Sommeren. Dette havde uden Tvivl sin Grund i den store Mængde Sne, som i den forløbne Vinter var falden over- alt paa vore Fjelde, og som paa enkelte Steder blev hg- gende i August, hvor den pleiede at være borte i Juni. Flere Individer i ren Sommerdragt bleve i Juni og Juli skudte i Byens Omegn, og i smaa Flokke vedblev de at vise sig her idetmindste til Udgangen af den sidstnævnte Maaned. At de ogsaa skulde have hækket her, synes lidet troligt, da de Excmplarer, som paa denne Tid bleve bragte op til Universitetsmuseet, if. Prof. Esmark, alle uden Undtagelse viste sig at være ufrugtbare. Hvad Varieteterne ahwrmn og hctiilarmn angaar, saa forekomme begge her, den første mindre talrigt, end den *) Saaledes har Conservator Siebke i 3 Skud fældet 160 Stykker, hYoraf 60 St. i eet Skud. 352 Robert Collett. sidste, men dog ingenlunde sjeldent. Den Forskjel, der er gjort mellem dem, at alnormn i særskilte Flokke skulde have sit fornemste Tilhold i Oretræerne, hvorimod hetula- non fortrinsvis skulde holde sig til Birketræerne, holder idetmindste for Christianiaegnens Vedkommende ikke Stik. Efter hvad jeg herom har havt Anledning til at erfare, troer jeg med Bestemthed at kunne paastaa, at begge Varieteter holde sig sammen i de samme Flokke og paa de samme Steder, og jeg har gjentagne Gange i det samme Skud fældet Exemplarer af begge Varieteter; der- imod har jeg aldrig truffet Flokke, der udelukkende have bestaaet af alnormn. At de undertiden blot beståa af hetulariwij har sin naturlige Grund i disses større Tal- righed. Individer, der holdes i Bur, tabe ved den første Fjær- fælding fuldkommen den røde Farve paa Isse og Bryst, og denne erstattes af en gulagtig. 52. FringiUa spinus, Lin. Sisik. I alle Christianiaegnens Granskove er denne Fugl meget talrig. Paa sine Streiftog Vaar og Høst omkring i de tilgrændsende Løvskove, blive de i stort Antal fan- gede af Byens og Omegnens Fuglefængere ; om Sommeren besøge de familievis Haverne og Slotsparken, hvor de især have sit Tilhold i Birketræerne. Deres muntre Kviddren lade de høre til enhver A årstid, saavel under Flugten, som siddende i Træerne. Endnu medens Sneen ligger dyb i Skoven, og Marts- solen blot i de mod Syd vendende Bakker har fremkaldt snebare Pletter, begynder denne Fugl at bygge sit Rede. Hertil vælges især Steder, hvor enkelte større Graner o versiert af Christiania Omeens ornitliol. Fauna. 35B &' staa blandede med mange Enebuske paa Skraaninger inde i Skoven, mindre ofte i Udkanten af denne; det er ikke let at opdage, og lægges omtrent lige hvppigt i en lav Gran- eller Enebusk, eller i et Grantræ mellem de lavere Grene, i omkring en Mands Højde fra Marken. Redet er fint og lidet, og bygget udvendig af tynde, tørre Gran- kviste og Stråa; indvendig er det blødt udfodret med den livide Salixuld og enkelte Fjær. Æggene ere 4 eller 5 i Antal; paa den lyst blaagraa Bimdfarve ere de især i den tykkere Ende forsynede med utydelige, smaa brunagtige Pletter og Streger. Deres Længde er 8 — Oy^'", Bredden 6V4 — GVa'"- 1^6 lægges i de første Dage af April; Vaaren 1863, da denne Fugl forekom her i Omegnen mere end almin- dehg talrigt, fandtes saaledes af Stud. Hvoslef det første Rede den ISde April; heri vare Æggene knuste og tagne i Besiddelse af Myrer; den 25de April s. xV. fandt Cand. Land- mark et andet, hvori hia 3 Æg og en netop udklækket Unge; den 9de Maj fandt jeg '2 allerede tomme Reder, og saa en voxen Unge i Nærheden ''•'). I Midten af Maj sees aarligt flyvedygtige Unger. At de ogsaa undertiden hække sildigere, sees deraf, at Gons. Siebke den 10de j\Iaj 1852 fandt et Rede endnu indeholdende Æg, og de skulle, som ægte Streiffugle, endog være fundne hækkende midt om Sommeren. 53. FriugiUa Carduelis, Lin. Stillids. Om Sommeren findes Stilhdsen ikke almindeligt i Cbristiania Omegn, men synes dog i de senere Aar at være tiltaget noget i Antal; før 1821 var den, if. Prof. *) Den Iste Maj havde jeg fundet et tomt Rede, men dette syntes at være fra Aaret iforvejen. 23 354 Robert Collett. Rasch, endog meget sjelden. Den hækker paa enkelte Steder i Omegnens Løvskove, men yderst sparsomt; en- kelte Aar, naar den har forekommet hyppigt, er den ob- serveret under Hækketiden i Haverne lige iidenfor Byen. Redet har jeg dog aldrig fnndet. I October og November forlade de Skovene, og søge i mindre Flokke ind mod de bebyggede Steder, hvor de blive ivrigt efterstræbte af Fuglefængere; efter stærke Sne- fald om Vinteren indfinde de sig i Haverne, enkelte Aar endog meget talrigt. Deres Sang, som er stærkere og smukkere end Sisikens, hvormed den har nogen Lighed, lade de høre ofte midt under et Snefog, fra Toppen af et Træ. De opholde sig helst paa Steder, hvor høje Com- positac, saasom Lappa og Tidsler rage op over Sneen, og hvis Frø paa denne Aarstid udgjøre deres fornemste og kjæreste Næring. I April og Maj søge de atter Skovene. 54. Fringilla cannahina, Lin. Tornirisk. Denne i Cliristianiaegnen almindehge Fugl har for- nemmelig sit Tilhold paa tørre, med Hasselbuske bevoxede Steder. I milde og sneløse Vintre overvintre et og andet Individ'''), men den er i Regelen en Tra^kfugl, og vel en af vore tidligste. Den ankommer i den sidste Halvdel af April, eller undertiden endog i Slutningen af Marts; Han- nen giver sig snart tilkjende ved sin smukke fuldtonige Sang, der af alle indenlandske Finkers er den, der staar Kanarifuglens nærmest. Om Høsten streifer den om i større Flokke, end om Vaaren, og fors vinde lidt efter lidt *) Saaledes saa jeg 2 St. den 23de Februar 1864. Ô versigt af Cliristianîa Omegns ornitliol. Fauna. 355 i Løbet af October, de fleste allerede i Maaiiedens første Halvdel. Tornirisken hækker i Udkaiiteriie af Kaaleskovene, eller i smaa isolerede Gran- eller Furuliolt, der ere blan- dede med Løvtræer og Enebuske ; i LøvskoYC findes Redet mindre liyppigt, men da helst i Hasselbuske. Ofte ligge flere Reder i Nærheden af hinanden, men Fuglenes Skyhed og Forsigtighed under Hækketiden bevirker dog, at de sjeldent blive fundne. Af Form ere de forholdsvis lave og brede, og ligne i Udseende betydeligt Rederne af Svensken (cJiloris). Udvendig ere de sjeldent beklædte med Lav eller Birkebark, som hos Bogfinken, men er helt igjennem bygget af Mos og Stråa, samt en I\Iængde Planteuld, der fast forbinder det Hele. De 5 — G Æg, der lægges om- kring Midten af Maj, ere af en blaahvid Bnndfarve, og bestrøede, næsten alene i den tykkere Ende, med smaa brunagtige og violette Punkter. Deres Længde er Sy^'", Bredden Cy.^— GV/''. Det første Æg har Cons. Siebke fundet i 1852 den 14de Maj, i ISGO den 15de Juni. 55. ' FringlUa flavirostris, Lin. Gulnæbbet Irisk. I Christianiaegnen forekommer denne Fugl, der hæk- ker paa flere Steder paa vore Fjelde, samt langs Landets Vestkyst, blot om Vinteren, men Jildrig om Sommeren. Om Høsten indfinder den sig, ofte sammen med Fringilla linaria, i October Maaned, men aldrig i synderlig store Flokke; den forekommer dog i meget forskjellig Mængde, og er i enkelte Vintre meget hyppig, hvorimod den i andre næsten ganske udebhver. Derimod viser den sig i Regelen hvert Aar temmehg talrigt i April, da den ofte 23* 356 Robert Collett. træffes paa de snebare Pletter paa Markorne i Flokke paa flere Hundrede Individer. Da de ikke ere synderlig skye, og altid flyve og slaa ned meget tæt sammen, kan let et stort Antal nedlægges i eet Skud. Af og til børes Hannernes ubetydelige, skjærende Sang fra Toppen af et Træ; Lokketonen, som de altid lade høre under Flugten, bar stor Ligbed med den bos linaria. Næbbet er gult blot ora Vinteren indtil ud paa Vaaren, og taber altid denne Farve efter Fuglens Død. Indfangne Individer vise sig aldeles utæmraelige. De forsvinde benimod Slutningen af April. 56. Fringilla Coelehs, Lin. Bogfinke. Allerede i den sidste Halvdel af Marts børes Bogfink- bannens muntre Stropbe i Lunde og Haver omkring Cbri- stiania. Efter Hunnernes Ankomst, der foregaar fra et Par Dage indtil en L^ge senere end Hannernes, forene begge Kjøn sig til overordentb'g store, spredte Flokke, der i omtrent 14 Dage opbolde sig i sraaat Krat, bvorfra de, ofte blandede med Bjergtinkerne, opføre en af den mest forskjelligartede Kviddren bestaaende Concert. Sin Føde søge de sammen med Lærkerne paa de snebare Pletter paa Agrene. Omkring Midten af April o^jløses disse Flokke, og Fuglene adskille sig parvis til Bugningen. Rederne findes i Løvskove, saavelsom i Naaleskove, bøjt i Træer eller lavt i Buske, tæt ind til Stammen, eller langt ud paa Grenene*). Det er udmærket smukt; af Form ofte ligesaa bøjt, som bredt, og fast bygget af Stråa og Fjær; udvendig ere de befæstede ved Hjælp af Spin- Vaaren 1845 fandt Pastor Schübeier i Nærheden af Porsgrund et Kede liggende paa en liden Afsats i en Fjeldvæg, altsaa ligesom den graa Fluesnapper undertiden bygger det. Oversigt af Cliristiaiiia Omegns oniithol. Fauna. 357 delvæv og smaa Stykker af den fine ydre Birkebark, blandet med Lav. hvis hvide, graa eller gule Farve give Rederne et forskjelligt L'dseende. Indvendig er det belagt med fine Stråa og Haar, samt enkelte Fjær*). Æggene ere i Almindelighed 5 i Antal, sjelden 4; een Gang har jeg seet blot 3. De lægges lige fra Begyndeisen af Maj, indtil langt ud i Juni; enkelte Par lægge af og til, men vistnok meget sjeldent, Æg 2 Gange den samme Sommer. Det første Æg har jeg i de forskjellige Aar seet lagt: i 1856 den 8de Maj; 1857 den 17de Maj; 1858 den 8de Maj; 1859 den 3dje Maj; 1860 den 10de Maj; 1861 den 10de Maj; 186:2 den Iste Maj; 1863 den 4de Maj. Med Hen- syn til Farven dele de sig i 2 indbyrdes temmelig for- skjellige Varieteter, hvoraf aldrig findes Overgange, eller blandede i det samme Bede. Enten er Bundfarven mørkt graaagtig og ujevn, og de mørkebrune Pletter og Aarer temmelig store og gjerne strøede hgeligt ud over det hele Æg; eller ogsaa er Bundfarven jevnt lyst, blaagrøn (ved Tørring endnu lysere, næsten blaahvid), og Ægget næsten alene i den tykkere Ende forsynet med smaa, sorte Punkter og Prikker**). Længden er 8—10^^', Br. 6Vo~-67 '^ *) Den 18de Maj 1863 iagttog jeg Fuglene under Redebygningen. Redet, laa i en Allée, blot 2 Alen fra Marken, i en liden For- dybning midt paa en glat Stamme, hvor Redet selv var det mest fremragende. Det var altid Hunnen, som byggede, og denne viste sig saa utroligt lidet sky, at jeg lidt efter lidt kunde nærme mig, indtil jeg stod paa l'/j Alens Afstand, og kunde have naaet Fuglen med minHaand, medens den byggede. Naar den havde bragt et Stråa eller en Fjær, som skulde lægges inde i Redet, støttede den Brystet og Undergumpen mod dettes indvendige Kanter, trippede derpaa hurtigt med begge Ben, og fik det paa denne Maade bragt i den rette Orden. ^*) Paa et Sted i et udenlandsk Tidsskrift, jeg tror i „Naumannia," har jeg seet den Paastand fremsat, at „Æggene i de Reder, der ligge i lave Buske, altid ere af dem med den blaagrønne 358 Eobert Gullett. Uiîgerne opfødes meget med Insekter. Undertiden høres, i Ahnindelighed fra flere Individer, der have sit Tilhold i Na^rheden af hinanden, en fra deres almindehge Strophe constant Afvigelse, hvor Skitningstonerne ende anderledes. I September og October forene Bogfinkerne sig, lige- som om Vaaren, til store Flokke, og stryge om, oftest i Selskab med Bjergfinker, og samle Korn paa de skaarne Ågre; enkelte blive ogsaa hængende i Trostesnarerne. De forlade os i Løbet af den sidste Halvdel af October, sjelden sees de endnii i de første Dage af November. Men hver Vinter tindes enkelte Individer overvintrende, der søge sin Føde sammen med Graa- og Giilspurvene ved Lader og i Veje. Yderst sjelden forekomme disse uden enkeltvis; den 15de Februar 1864 og de følgende Dage saa jeg i en Have 3 Stykker, som havde sit stadige Tilhold under et Hyldetræ. Af disse vare de to Hunner, og een Han; af de øvrige Individer, som jeg i de for- skjelhge Aar har seet overvintrede, have ligeledes mindst ligesaa mange været Hunner, som Hanner. 57. Frinfjilla montifringllla, Lin. Bjergfinke. Denne Fugl hækker almindehgt i alle Landets Bjerg- skove, især i Fyrreregionens øverste Grændse, men sees aldrig i Christianiaegnen uden under Træktiderne. Om Bundfarve." Jeg vil ikke imdlade at omtale, at de eneste 2 Keder, som jeg har fundet i lave Buske (1860 i en Enebusk ved Ljabro, 1862 i en Stikkelsbærbusk ved Thaasen), begge netop have indeholdt Æg med den blaagrønne Bundfarve, og ere tilmed noget nær de eneste, som jeg har fundet med denne. Dette besynderlige Phænomen lader sig, hvis det er constant, vel neppe forklare paa anden Maade, end ved en ubetinget Tro til de Brehmske Subspecies. o versigt af Christiania Omegns oriiithol. Fauna. 359 Vaareu ankomme de omkring Begyndeisen af April, under- tiden allerede i de sidste Dage af Marts, men altid om- kring en Uge senere end Bogfinkerne. I alle Omegnens Løvskove liøres nu deres ensformige skjærende Strophe fra Trætoppene, indtil de i de første Dage af Maj drage op paa Tjeldene. I Begyndeisen af September indfinde de sig atter i Egnen (jeg har skudt et Exemplar i ren Sommerdragt den 28de August), og træffes i store Flokke sammen med Bog- finker og Troste især i Udkanterne af Skovene, hvor de fortære en Mæ^ngde Rognebær, og falde derfor hver Høst i temmehg stort Antal i Trostesnarerne. I Slutningen af October drage de fleste mod Syd, men i Regelen blive hvert Aar flere tilbage, som overvintre her i Egnen. I Almindelighed ere disse ikke mange, men altid flere, end nogensindo Bogfinkerne; de forene sig gjerne til større eller mindre Flokke, der streife om i Løvskove og Haver, hvor de leve af Rognebær, saalænge disse slaa til. End- videre fortære de Granfrø, naar disse findes, men slaa begge disse feil, (saaledes som det var Tilfældet Vinteren 1863 — G4), sees neppe en eneste Bjergfinke om Vinteren. I Slutningen af November 18G2, da den overvintrede i større Antal end sædvanligt, traf jeg en Flok, der bestod af et Par Hundrede Individer; alle Exemplarer, jeg paa denne Aarstid har skudt, have uden ündtagelse været Hanner. 58. Friiigilla ehloris, Lin. Svenske. Som Trækfugl ankommer Svensken til Christianiaeg- nen allerede mod Slutningen af Marts Maaned, men aarlig forblive dog en Del tilbage om Vinteren, der træffes en- 360 Eobert Collett. keltvis eller i iibet3'delige Flokke paa Markerne og i Haver. Om Vaareii forekomme de flokkevis i Løvskoveue, dog visse Aar iilige sjeldnere end andre; saaledes viste de sig i 1864 i stort Antal overalt, livorimod de de foregaaende Aar havde forekommet meget sparsomt. Om Sommeren holde de sig familievis især i bakket Terrain i Udkanterne af Skovene, hvor der er opvoxet Unggran, eller i store Rydninger inde i Skovene. Om Høsten besøge de Haverne, hvor deres fornemste Næring beståa i Almetræernes Frø. Sangen er smiik og afvexlende; deres langtrukne kKngende Lokketone har megen Lighed med den tilsvarende hos Fr. linaria, (hvilken atter er den samme, som hos Bjerg- finken lyder saa skjærende og uharmonisk). Rederne findes paa flere Steder i Skovkanterne. men i Almindelighed temmelig sparsomt. Ligesom Tornirisken (cannahina) hække ofte flere Par i Nærheden afhinanden; oppe paa de myrlændte Fläder paa Egeberg bygger den saaledes næsten colonievis i de lave Furutræer. I disse eller hgnende lave Buske, helst af Naaletræer, lægges de næsten altid; i sin Bygning staa de Torniriskrederne meget nær, og beståa som disse af Stråa, Mos og Sahxiild, og ere indvendig belagte med Haar. Æggene ere i Antal 5 eller 6, og lægges i Begyndeisen af Maj; saaledes var i 1860 det første Æg lagt den 5te Maj. Bundfarven er lysgraa, næsten hvidagtig, og de blaagraa og brnnhge Plet- ter og Streger ere altid forholdsvis faa og spredte. Læng- den er 9—97/", Bredden 6—7'". 59. Fringilla domestical Lin. Graaspurv. Foruden under Tagstenene og i alleslags Huller opunder Tage og i X^^^^Q, har jeg her i Egnen seet Rederne ligge Oversigt af Cliristiania Omegns ornitliol. Fauna. 361 i Huller i Træerne, livor de f. Ex. paa Fæstiiingen ruge i Selskab med Pilfinken (tnonfana)^'). De Unge ruge 2 Gange om A aret, i April og i Slutningen af Maj; de Gamle lægge Æg endnu engang, i Juli. Forresten ruge de liøjst uregelmæssigt, og man kan omtrent til enhver Tid af Sommeren linde friske Æg. Æggene ere 5, sjelden 6 eller 4 i Antal, og variere overordentlig. Bundfarven er hvidagtig, og Pletterne, større eller mindre, grønagtige eller graa, ere altid strøede jevnt udover det hele Æg. Længden varierer fra 9% — W\ Bredden fra 6% — '^Vs"'- Undertiden findes af Æ^ggene en besynderlig constant Va- rietet, som jeg foruden hos denne Fugl hlot har hema>rket hos Skjæren. Hos disse ere alle Pletter sammenløbne til en eneste brunhg Klat i den tykkere Ende, hvorimod Ægget forresten er glindsende hvidt og uplettet. I eet Tilfælde har jeg (Vaarcn 1857) seet alle 5 Æg i et Rede variere paa denne Maade, men ellers har det blot været 1 eller 2 Æg; paa et Tag, hvor Graaspurvene hækkede hvert Aar omtrent paa det samme Sted, hændte det, at et Rede 2 Aar efter hinanden indeholdt 1 (eller muligens 2) saadanne Æg, og disse vare vistnok lagte af det samme Par. Af Albinosvarieteter, som af denne Fugl forekomme ikke sjeldent, opbevares paa Universit- tsmuseet et Expl., der Høsten 1834 blev skudt paa Skydsskiftet Aarnæs ved Øieren; paa det samme Sted blev atter et Expl. skudt Aaret efter i August. 1862 saa jeg i en Flok et Individ, hvor flere af de yderste Halefjære varehvide; Conservator Siebke har oftere paa Bryggerne, hvor Graaspurvene holde til og hække i overordentlig Mængde, seet hvide og hvid- .spraglede Individer. *) Paa andre Maader, saaledes som jeg f. Ex. i Danmark har seet det frit i Træerne, har jeg aldrig fundet det heroppe, 362 Robert Collett. 60. Fringüla montana^ Lin. Pilfinke. I de sidste 10 Aar er Pilfinken fra en i Cliristiania- egnen idetheletaget sjelden Fugl (if. Prof. Easch var den endog i flere Aar ganske forsvunden) bleven en temmelig almindelig, som enkelte Aar, fornemmelig om Høsten og Vinteren, forekommer i store Flokke. Om Sommeren har den sit fornemste Tilhold i smaat Krat, især tætte Torne- buske, men om Høsten i October Maaned trække de ind mod Byen, og slaa sig ofte sammen med Graaspurvene, men danne ogsaa særskilte Flokke, der undertiden, saasom i Slutningen af 1861, kunne beståa af Tusinder af Individer. Om Vinteren fortære de ligesom Fringüla linaria, Frøene af Artemisia vulgaris. De ere langt livligere end Graa- spurvene, flyve tættere sammen, men sees næsten aldiig paa Tågene. Paa flere Steder i Omegnen i gamle Løvskove, helst i Nærheden af Gaarde, ha3kker Pilfinken enkeltvis, eller faa Par i Nærheden af hinanden; et større Antal hækker sammen i de hule Træer paa Fæstningen. liedet bestaar af Halm og Stråa, og disse sees ofte at stikke ud gjennem Indgangshullet; dette er ofte saa trangt, at Fuglen maa trænge sig igjennom. Æggenes Antal er 5 eller 6; af Ud- seende ligne de ofte Graaspurvæg, men ere betydeligt mindre, idet Længden blot er 9'", Bredden 6 — 6V2'". Bundfarven er hvidgraa, og de mørke, næsten sorte Plet- ter ere endnu tættere strøede ud over det hele Æg, end hos denne, saaat de undertiden næsten ganske skjule Bundfarven. De lægges vistnok flere Gange om Aaret. Paa Prof. Esmarks Løkke, Fjeldstuen, hyggede et Aar et Par Rede i en udliængt Stærrekasse. Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 363 61. Coccothraustes vulgaris, Klein. Kirsebærfugl. I Christianiaegnen forekommer demie Fugl blot til- fældigt, og vides ikke observeret uden nogle Gange i den botaniske Have paa Tøjen af Conservator Siebke. Efteråt det første indenlandske Exemplar blev fældet i Slutningen af forrige x\arlmndrede i Nærheden af Frederikshald, blev den først 1833 atter bemærket, idet Siebke Ved Nytaars- tider skjød et Individ i Tøjenhaven. Den 2den Juni 1834 traf han atter et Individ sammesteds; den 6te April 1846 2 Stykker, samt endeHg en den 2Sde Marts 1853. I den sydligste Del af Landet har den forekommet talrigere, da den mellem Aarene 1846 — 48 var endog temmelig almin- delig i Parken paa Næs Jernværk, hvor den havde sit fornemste Tilhohl i Hæggetræerne, og hvor flere Exem- plarer bleve skudte; men senere er den ogsaa herfra for- svundet, og synes i de sidste Aar ikke at have været nogen stadig Beboer af Landet. 62. Fijrylmla viägaris, Temm. Dompap. Saasnart der sent om Høsten har indfundet sig stærk Kulde, eller den første Sne er falden om Vinteren i Sko- vene, begynde Dompaperne i smaa Flokke at vise sig i Omegnens Haver, hvor de holde sig hele Vinteren over, enkelte Aar talrigere, end andre. Disse Flokke synes hovedsagelig at beståa af Hanner, hvorimod Hunnerne holde sig mere tilbage i Skovene. Da Rognebærkjerner ere deres kjæreste Føde, fanges de hver Høst i Troste- snarerne i stort Antal, endskjønt de ere meget forsigtige, og altid søge at undgaa Haarene i Donerne. Om Vinte- 364 llobert Collett. ren fortære de Frøene af Asketræet, samt gjøre under- tiden Skade ved at fortære Knopperne paa Æbletræer og Syrinbuske. De synes aldrig at tage Insekter, og opføde deres Unger udelukkende med Frø. Saavel Hunnerne som Hannerne synge; dog er Hunnernes Sang meget svag og ubetydelig. Fra Midten af April trække de tilbage til Skovene, og uagtet de kun meget sjelden observeres i Egnen om Sommeren, bække de ikkedesto mindre paa flere Steder, selv ganske i Nærbeden af Byen. ^len da den under Hække- tiden iagttager en mærkværdig Forsigtigbed, og næsten aldrig lader nogen Lyd børe, er den yderst vanskelig at opdage selv i Nærbeden af Redet. Det eneste Rede, som jeg kjender ber fra Egnen, og som, da det fandtes uden Æg, ikke med fuldstændig Sikkerbed kan paastaaes at bave tilbørt denne, blev Vaaren 18G0 fundet paa Lado- ga ardsøen af Cand. Landmark. Dette laa i en Syrinbusk inde i en Have tæt ved Skoven, og var temmelig stort, udvendig bygget af fine Pinde, Stråa, samt Usnea här- leda, og indvendig belagt med store, bvide Fjær. P'or- uden paa nogle Steder i Skovkanterne f. Ex. ved Ullern, bar jeg under Hækketiden bemærket Fuglene i de smaa Granbolt i Slotsparken, og anser det for meget sandsyn- ligt, at de ber bave bækket; ligeledes bar Siebke om Sommeren truffet dem paa de aldeles bgnende LocaHteter i Tøjenbaven. De 5 Æg staa i Farve Finkornes nær, men ere letkjendelige fra disses ved de faa store, sorte og violette Pletter i den tykkere Ende; Bundfarven er blaa- hvid. Deres Længde er 9— 9V/", Bredden eVg— 6%"' og Farven saaledes noget langstrakt. De lægges i den sidste Halvdel af Maj; naar Ungerne i Slutningen af Juni have forladt Rederne, slaa de sig sammen med Foræl- o versigt af Christiania Omegns ornitliol. Fauna. 365 drene, især Hunneriie, og streife om i smaa, spredte Fa- milier i Skovene; Hannerne holde sig derimod nu mere enkeltvis. Paa universitetsmuseet opbevares 4 sorte Individer af denne Fugl. Det ene blev fanget af botanisk Gartner Moe den 14de Marts 1858, og er en Hun med enkelte graa Fjær i Brystet og paa Ryggen. De øvrige 3, der alle synes at være Hanner, have faaet sin forandrede Farve i Bur. Af disse har den ene enkelte rødlige Fjær i Brystet, og paa Siderne af Hovedet; de 2 øvrige ere sorte overalt med blaalig Glands, og indleverede i Slut- ningen af 1860, det ene i November, det andet den 3die December. 63. Corytlius Enucleafor, Cuv. Konglebid. Denne Fugl viser sig ved Christiania i Almindehghed hver Høst, men i meget forskjelHgt Antal. Ligesom Si- densvandsen er deres Optræden for en stor Del afhængig af Kulden og Snemængden i deres Hjemstavn, ligesom de ogsaa pleie at være talrige, naar Rognebærene have slaaet godt til. Deres Ankomst om Høsten falder meget forskjelHgt, dog sjeldent tidhgere, end i Slutningen af October, da de i de senere Aar temmehg regelmæssigt have vist sig; ofte komme de først i November og December, enkelte Aar ikke før, end i Januar. I Begyndeisen have de sit Tilhold i Skovene, men be- søge paa deres Streiftog Rognetræerne i de tilgrændsende Løvskove; naar de have fundet et saadant, forlade de nødigt dette, før det er ganske tomt. Idetheletaget synes de langt at foretrække Rognebær for Granfrø, hvilket de næsten 366 Robert Collett. aldrig sees at tage. Naar de træffe paa et Sted, hvor der er ophængt Doner, besætte de alle disse, der falde i deres Vej, og blive strax hængende, undertiden 2 i een Snare*), Idetheletaget ere de bekjendte for deres utro- lige Dumhed; at de kunne slaaes ilijel med en Stok, eller hentes ned fra det Træ, hvor de sidde, ved Pljælp af en Snare, som trædes over Fuglens Hals, bekræfter Prof. Rasch af egen Erfaring. Deres ejendommelige Sang er klar og melodisk, men høres sjelden hernede uden svag og afbrudt. De meget gamle Hanner med den røde Fjær- klædning ere langt sjeldnere, end de øvrige Individer; Høsten 1862, da denne Fugl forekom i overordentlig stor Mængde her i Egnen, fandtes paa Torvet blandt de fangne Individer blot een saadan for hvert 1 72 Dusin af de øvrige. Over Jul træffes de ofte i Eognetræerne i Haver og i Slotsparken, men forblive sjeldent længe paa det samme Sted. Længere end til henimod Udgangen af Marts Maaned vides de intet Aar observerede. *) Omtrent paa følgende Maade bære de sig altid ad. Den 3die November 1864 traf jeg et lidet oreskovblandet Granholt, hvor der var opsat nogle faa Doner. I disse hængte 4, netop døde Individer tæt ved Innanden, og jeg bemærkede nu, at der af den hele Flok, som sandsynligvis for faa Minutter siden var slaaet ned her, var endnu 2 Stykker tilbage, der hoppede om i et Par Alens Afstand fra mig, under en svag dompaplignende Lyd, vy, vyvy, vy. Da jeg ønskede at erholde disse levende, gik jeg et Par Skridt tilbage, og inden 1 Minut hængte alle- rede den ene. Medens jeg løste denne, gjorde No. 2 mange frugtesløse Forsøg paa at blive hængende i en Snare, hvori der allerede hængte en død Kammerat. Jeg jagede den derfor bort og begyndte at løse den Døde ud, men inden jeg hermed var færdig, hængte den allerede i Nabosnaren. Dagen efter kunde jeg bære dem paa Haanden hvorsomhelst; senere bleve de mere sky, et Bevis paa, at Fuglene ved deres Hækkesteder i Lapmarken ikke ere synderlig vante til at se Mennesker, men vel frygte dem ved nærmere Bekjendtskab. o versigt af Cliristiania Omegns ornitliol. Fauna. 367 65. Loxia pityopsittacus, Beclist. Furiikorsnæb. I Christianiaclalen, hvor Naaleskovene næsten udeluk- kencle lulgjøres af Gran, er denne Fugl idetheletaget sjel- den, men forekommer periodisk, og liar enkelte Aar op- traadt endog talrigere end efterfølgende Art. Siden Hø- sten 1837, da dette Forhold fandt Sted, have de dog ikke vist sig her i Egnen uden enkeltvis, og langt sjeldnere i den senere Tid, end før. De træffes helst paa Steder, hvor Naaleskoven er blandet, især paa Furumoer, hvortil grændse granbevoxede Lier*). Her have de sit fornemste Tilhold i enkeltstaaende høje Furutræer, og ere ligesom Grankorsnæbbene yderst lidet sky. I sin Næring ere de saa langt fra udelukkende henviste til Furufrø, at de endog aldrig synes at tage dette, uden naar Granfrøet mangler; ligeledes fortære de Rognebær. 64. Loxia cnrvirostra, Lin. G r ankor sn æb. Grankorsnæbbene afgive et fra de øvrige Streiffugle afvigende Exempel paa det mærkelige Forhold, at en Fugleart ved Valget af saavel Opholdssted, som Forplant- ningstid, lader sig bestemme af aldeles tilfældige Omstæn- diglieder, idet don nemlig forfølger fra Sted til andet sin Hovednæring, eftersom denne i forskjellig Grad har ud- viklet sig, samt hækker og opholder sig paa disse Steder, saalænge denne vedbliver at være overflødig, hvorpaa den *) I 1843 traf Prof. R as ell denne Fugl paa de for al Trævegetatien blottede Fiskevær Grip, hvor de daglig indfandt sig flokkevis, uden at det var nmligt at opdage, hvoraf de levede. 368 ■ Eobert Collett. ganske forsvinder, iiaar denne opliører at være tilstede. Grankorsnæbbenes Livsbetingelse er Granfrøet; i Cliristi- aniaegnen, bvor dette i de fleste Aar slaa til, om end i forskjellig Grad, er Grankorsnæbbene i Alniindelighed hyi^pige, men enkelte Aar kunne indtræffe, da der ikke fin des et eneste Individ. Høsten 1862 var et ualminde- ligt godt Aar for Granfrøet, og Korsnæbbene viste sig under dette Aar i en usædvanlig Mængde overalt; den paafølgende Pløst fandtes neppe et Frø, og Korsnæbbene vare ligeledes aldeles forsvundne. Endskjønt Grankorsnæbbene ofte hække meget almin- deligt i Omegnen, bliver Redet dog sjeldent fundet, mindre paa Grund af dettes Beliggenhed midt inde i Skovene, end ved den fra alle andre Fuglearter afvigende Hække- tid. Denne synes oftest at indtræffe i Februar ; paa denne Tid har Forstmester Hørbye fundet et Rede med friske Æg i Nærheden af Gaarden Skøien i østre Aker. Af disse Æg opbevares eet paa Universitetsmuseet; dette hgner betydehgt Svenskens (Fr. cliloris) men har en noget mere grønagtig Bundfarve, og Pletterne strøede mere jevnt ud over det hele Æg. Dets Længde er 10"', Bred- den 774'''- Forresten ruger den langt ud over Sommeren; den Ude Marts 1863 traf jeg flere i Parring; den 14de Maj s. A. saa jeg voxne Unger, der bleve madede afFor- ældrene, og skjød i Midten af Juli atter Hunner, hvori fandtes Æggeblommer blot af en Æ.rts Størrelse. Den Ude Maj 1864 fandt jeg i Mærradalen i et temmelig ene- staaende Grantræ et Korsnæbrede, som syntes at være benyttet Aaret iforvejen. Det var tydeligt et Vinterrede, over 1' i Diameter, rundt som et Ekornrede, og med en smal Aabning paa den ene Side; det var tæt og varmt bygget, udvendig af nogle faa (Jranpinde, og forresten Oversigt af Christiania Omegns ornitliol. Fauna. 369 næsten udelukkende af TJsnea harhata. Indeni fandtes Fjær og Excrementer af Ungerne. Hele Sommeren streife Grankorsnæbbene flokkevis om i Skovene, men trække sig mod Høsten og Vinteren nærmere ind mod Byen. I Slotsparken liar jeg seet dem fortære Lærkefrø, og endog foretrække dette for Granfrø, som fandtes i Nærheden. De tage ogsaa Rognebær, og falde derfor ikke sjeldent i Trostesnarerne. I Almindelig- hed ere de yderst lidet sky, og man kan undertiden ned- skyde flere Stykker fra en Trætop, den ene efter den anden, uden at de øvrige fly ve bort. Lokketonen er hos Hannen dyb og lyder gøp, gøp, hvorimod Hunnens finere lyder gip, gip. Sangen er smuk, men ofte afbrudt af Lokketonen samt enkelte skjærende Toner, og høres paa klare Dage fra Toppen af et Træ næsten til enhver Aarstid. 66. Loxia leucoptera, Gmel. Hvidvinget Korsnæb. Hvad der hidindtil er bekjendt angaaende denne Kors- næbs Forekomst i Landet, indskrænker sig til følgende 3 Observationer af Conservator Siebke, alle gjorte i den botaniske Have paa Tøjen her ved Christiania. Den 31te August 1840*) skjød han en ung Han, det eneste inden- landske Exemplar, som opbevares paa Universitetsmuseet. Den 2Sde October 1852 saa han sammesteds 3 Lidivider, samt endelig Høsten 1858 ligeledes 3 Stykker, alle i de smaa Granholt, som paa forskjelHge Steder findes inde i Haven. *) Det samme Aar, som denne Fugl viste sig i temmelig stort Antal paa flere Steder i Sverige (Nilssons Fauna). 24 370 Eobert Collett. 8 de Farn. C or vi da e, Bonap. 67. Sturnus vulgaris, Lin. Stær. Stærren ankommer i smaa Flokke til Christianiadalen i den sidste Halvdel af Marts, imdtagelsesvis først i Be- gyndelsen af April, og lader snart høre sin fløjtende, af mange kvislende og surrende Toner afhrudte Sang. Saa- snart Ungerne omkring Midten af Juni ere fløjne ud af Rederne, slaa saavel Gamle som Unge sig sammen til store Flokke, der gjøre megen Nytte paa Ågre og Enge ved at udrydde mange skadelige Insekter. De j^lages meget af Snyltedyr, især en Nirmus, der fornemmelig finde s i deres Reder, og som undertiden, if. Prof. Esmark, paa enkelte Steder i Landet gjøre denne overalt fredede Fugl besværlig for de Huse, hvor de i stort Antal hække paa Tågene. De forlade os i Slutningen af October, men af og til findes de overvintrede i Egnen, enten enkeltvis, eller nogle faa Individer sammen; saaledes er den af Conservator Siebke bemærket den 17de December 1838, den 17de Januar 1839, samt i Julen 1853 5 Stykker, der havde sit Tilhold i Rognetræerne sammen med Graatro- sterne. Om Høsten falde de ikke sjeldent i Trostesnarerne. Om Sommeren opholde Stærrene sig ikke gjerne, uden hvor der findes mange og gamle Løvtræer, især Asper, i hvis Huller de hække, næsten altid flere Par i Nærheden af hinanden, eller i smaa Colonier. Da saa- danne Træer her i Egnen findes forholdsvis paa faa Ste- der i større Antal sammen, og da de aldrig er bemær- kede at bygge under Tagstenene paa Husene, saaledes som det er Regelen paa Vesthmdet, ere Colonierne aldrig saa store, som der. I Nærheden af Gaarden Abildsø o versigt af Christiania Omegns ornitliol. Fauna. 371 hækker aarlig en Colonie paa 20—30 Par, den største, jeg har seet her i Egnen. De vælge gjerne til sit Rede et gammelt Spettehul, som undertiden kan være over 2' dybt; desuagtet sees ofte Halmen, som er Redernes Ho- vedbestanddel, at stikke udenfor Indgangshullet. De blaa- grønne, tjkskallede, ofte paa langs furede Æg ere i An- tal 5 — 7, og lægges i Almindehghed i den første Uge af Maj, undertiden i Slutningen af April eller endog først i Begyndeisen af Juni. Det tidligste Æg har jeg i de for- skjellige Aar fundet saaledes: i 1856 den 6te Maj; 1857 den 8de Maj; 1858 den Iste Maj; 1859 den 7de Maj; 1860 den Ilte Maj; 1861 den 5te Maj; 1863 den 20de April. Deres Længde varierer fra 11 — 14'", Bredden fra 9 — 9V4'". Bliver Redet forstyrret, lægge Fuglene ofte ikke Æg paany, men benytte Hullet som Tilflugssted i Uvejr og til Nattely. Paa Universitetsmuseet opbevares en hvid Varietet af denne Fugl, som blev skudt 1852 (paa Jæderen). 68. Garndus glandarlus, (Lin.) Nøddeskrige. Uden egentlig at optræde periodisk, forekommer Nøddeskrigen i Christianiaegnen visse Aar i stort Antal overalt, hvorimod den i andre næsten ganske synes forsvun- den. Sit fornemste Tilhold har den i en Blanding af Graner og gamle Løvtræer, og i enkelte saadanne Holt kunne de træffes til enhver Aarstid, selv om de forresten i Omegnen ikke ere til at opdage. At de ogsaa hække her, er utvivlsomt, men jeg har aldrig været istand til at opdage Redet; den 17de Juh 1862 skjød jeg i" eet Skud 2 Unger, hvor Hale- og Vingefjær endnu ikke vare fuldt udvoxede ; af dette Kuld synes de første Æg at være lagte 24* 372 Eobert Collett. i Begynclelsen af Juni. Ora Høsten, fornemmelig i Octo- ber, streife de flokkevis om i Skovene. Ved sit urolige Væsen og den yppige Fjærklædning har denne Fugl megen Lighed med Meiserne; ligesom flere af disse kunne Issens Fjære reises som en liden Top. I sin Levemaade er den en ægte Lanius; om Sommeren fortære de en Mængde Fugleunger, og plyndre om Høsten Trostesnarerne, saavel for Rognebærrene, som for de Fugle, der ere blevne fangne, men blive herunder ofte selv hængende i det andet Haar i Snaren. Foruden det almindelige hæse Skrig have de, især under Parringstiden, en Slags Sang, bestaaende af mange ubeskrivelige Toner, men som de dog sjeldent lade høre; de kunne ogsaa ef- terligne andre Fuglestemmer, som de høre omkring sig. De ere meget nysgjerrige, men oftest overmaade skye, og flyve bort paa langt Hold med en svævende, lydløs Flugt. 69. Garruhis infaustus, (Lin.) Lavskrige, Rødskjære. Den sydhgste Grændse for denne nordiske Fugls Ud- bredelse i Landet, er Nordmarkens Skove, Lier og Modum, eller omtrent den 50^ 41' n. B. Dette er Grændsen for den Egn, hvor de have deres stadige Tilhold, men efteråt üngerne ere bleve voxne, streife de i Løbet af Sommeren sammen med de Gamle vidt omkring, og er da, omend sjeldent, seede i endnu sydligere Trakter. I Christiania Omegn tindes de stadigt, men ikke i nogen Mængde, især i de nordligste Dele af Nordmarkens Skovstrækninger, hvorfra de undertiden foretage Streiftog til Maridalen og Grefsenaasen. Bureauchef E. Wedel-Jarlsberg har obs. etEx. om Høsten ved Fornebo. De færdes især blandt de lavere skjægbevoxede Grene af Grantræerne, hvor de opsøge Larver Oversigt af Cliristiaiiia Omegns ornitliol. Fauna. 373 og Puper, og sees næsteii aldrig iicleiifor Granskovene. Redet ved jeg aldrig fundet, men Unger ere ofte skudte. Naar man paa en klar Sommerdag vandrer inde i Nordmarkens vidtløftige Skovstrækninger, hvor Stilheden kun afbrydes af en forbidragende Meiseflok, bliver man ofte pludselig opmærksom paa en af disse ejendommelige Fugle, som, uden at vise den ringeste Skyhed, nysgjerrigt nærme sig Jægeren, og paa een Gang opdîiger han, som ved et Trylleslag, Lavskriger i næsten hvert Træ, hvor de have siddet ganske tyste, men nu give sig tilkjende ved sin ejendommelige Lokketone, og med sagte svævende Flugt nærme sig for at stille sin Nysgjerrighed. Uden at de øvrige blive bange eller flyve bort, kan let den ene af dem skydes efter den anden. Foruden dens almindelige Lokketone, der lyder omtrent tjæh, er den hgesom fore- gaaende i Besiddelse af mangehaande underlige Lyde, hvoraf flere ere rene og melodiske, men hvilke den ligesaa sjeldent lader høre, som denne. 70. Caryocatactes giittatus, Nilss. Nøddekraake. Siden Høsten 1844, da det store Tog af Nøddekraaker, der syntes at udgaa fra Finland og ganske opfyldte Nord- og Mellemeuropa, indtraf her i Egnen i September, have de vel enkelte Aar foretaget mindre Udvandringer, men hvor dog aldrig deres Antal har naaet den Størrelse, som dengang. Dette Instinkt, til ubestemte Tider at optræde i større end almindelig Mængde overalt, eller med andre Ord periodisk at udvandre og oversvømme Steder, hvor de før ikke fandtes, gjenfindes hos næsten alle denne Families Slægter og Arter, men uden Tvivl i højest Grad hos Caryocatactes. 374 Eobert Collett. Dog viser denne Fugl sig, om end i ubetydelig Mængde, hvert Aar i Christianiaegnen, uden at nogen Udvandring finder Sted*). Om Sommeren har Prof. Rasch observeret den paa Frognersæteren og ved Økern, men oftere i Asker og Bærum, hvor det er sandsynligt, at enkelte Par hække. Om Vaaren vise de sig i smaa, spredte Flokke i April eller Maj, men neppe aarligt, hvorimod de hver Høst indfinde sig, dog temmelig sparsomt, i Løvskovene ovenfor Byen, og fanges sammen med Trosterne i Doner, hvor de fortære saavel Bærrene, som de fangne Fugle. I de seneste Aar har jeg antegnet dem første Gang: i 1862 den 26de September, 1863 den 28de October, 1864 den 19de October. I sit Yæsen vise de adskilhg Lighed med Garndus infaustus, og ere som disse nysgjerrige og lidet skye. Ligesom Spetmeisen (Sitta) fæste de Nødderne i en Sprække i Barken paa et Træ, og spalte disse derpaa med et eneste Slag. Størrelsen, især af Næbbet, er ofte paafaldende afvigende hos de forskjellige Individer. 71. Pica caudata, Briss. Skjære. Allerede i Midten af Januar kan Skjæren undertiden sees at bygge paa sit Piede, og fra de første Dage i Marts arbeider den i Regelen daghgt. Enten bygges et ganske nyt Rede, eller et nyt ovenpaa det gamle, hvoraf Kvas ofte hentes til det nye, men neppe nogensinde lægges Æggene umiddelbart i det samme Rede, som Aaret ifor- vejen. Undertiden afbrydes Kviste af Løvtræer til Re- det. Foruden i Træer af alle Slags, hvoraf især vælges isolerede, eller i Løvskove staaende Grantræer, bygger *) Paa enkelte Steder af Landet, f. Ex., if. Pastor Schübeier, i Trakten omkring Skiensfjorden, findes denne Fugl meget alminde- deligt til enhver Aarstid, og hækker aarligt. Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 375 den undertiden i Risdynger, samt paa Husene under den fremspringende nedre Del af Taget, naar her findes noget, hvorpaa det kan hvile. Rederne ere altid lukkede oventil og forsynet med 1 — 2 trange Indgange; den egenthge Hulning bestaar af Jord og Ler, der er indvendig tæt belagt med fineRødder; udvendig er det omgivet af tørre Pinde, hvoraf ogsaa det Tag, der er ejendommeligt for denne Slægt, udelukkende bestaar. Omkring den 12te April begynder Skjæren at lægge sine Æg ; det første har jeg i de forskjellige Aar fandet lagt: i 1856 den 12te April; 1857 den IGde April; 1858 den 24de April; 1859 den 15de April; 1860 den 12te April; 1861 den 10de April; 1862 den 18de April; 1863 den 5te April. Ægge- nes Antal er næsten altid 7, undertiden 6 eller 8 ; eengang har jeg fundet blot 5. Deres Længde er ISV^"' — 177/"', Bredden IOV4— H'''. De variere ikke i den Grad i det samme Rede, som Kraakens, om end Æggene fra de forskjellige Reder ofte ere hinanden meget ulige. Bundfarven er grønagtig, og Pletterne oftest meget smaa og tæt strøede ud over det hele Æg. Undertiden er Bundfarven hvidagtig, og Pletterne næsten blot Prikker, sjeldent ere Pletterne større og færre, hvorved Æggene nærme sig noget Kajeæg. I 3 Reder har jeg fundet en besynderlig Varietet af Æggene, som jeg, foruden hos denne Fugl, blot har seet hos Graaspurven. Disse Æg have alle Pletter sammen- løbne til en eneste stor brunlig i den tykkere Ende, hvorimod Ægget forresten er aldeles uplettet. I det ene af disse Reder vare de 4 Æg farvede paa denne Maade, i det andet 2, i det 3die 1 ; med Undtagelse af det sidste, som var blot halvt saa stort som de øvrige, og desuden havde P'arverne omvendt, idet det var brunt i den tyndere, og 376 Eobert Collett. hvidt i den tykkere Ende, have de øvrige været ganske af Form og Størrelse, som de normalt farvede Æg. Over- gange til denne Varietet har jeg aldrig truffet. Naar Æggene borttages fra et Skjærerede, bygge Fuglene et nyt Rede paa et andet Sted, men dette er mindre, og ikke saa omhyggeligt indrettet. Borttages ogsaa Æggene herfra, lægges yderst sjelden flere Kuld dette Aar; i eet Tilfælde har Agronom Tveter paa Østen- sjø faaet et Par Skjærer til at lægge Æg 3 Gange den samme Vaar, hvergang 6 — 7; sidste Gang bleve Æggene paafaldende lyse. Naar Ungerne i den sidste Halvdel af Maj have forladt Rederne, holde de sig sammen i Fami- lier, og gjøre ofte stor Skade i Moreltræerne, saasnart Bærrene ere blevne modne; ligeledes plyndre de mange Fuglereder, især Trostenes, saavel for Æg, som for Unger. Foruden sin almindelige skvattrende Stemme lader Skjæren undertiden, men sjeldent, høre en fin, virkehg melodisk Kviddren. Dette sker saavel midt om Sommeren, som om Vinteren, men helst naar et helt Selskab paa en solklar Vaardag sidde sammen i en Trætop, og støie i Munden paa hverandre. 72. Corvus Corax, Lin. Ravn, Korp. At denne Fugl i de senere Aar i en mærkelig Grad er aftaget i Antal, er næsten overalt i Landet let at paa- vise, og fornemmelig paa Østlandet findes den nu kun sparsomt, hvor den før forekom meget almindehgt. I Christianiaegnen fandtes de saaledes fordum, i stort Antal, og hækkede paa Steder, hvor man nu mindst skulde vente det. Paa det Sted, hvor det kongehge Slot nu ligger. Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 377 var før en vild Bjerghøjde med dybe Kløfter, som paa Grund af den store Mængde Ravne, som der havde sit Tilhold, kaldtes Korpefj eldet; en Højde nedenfor Ulevold, Korpehougen, skylder vistnok ligeledes Ravnenes Fore- komst der sit Navn. Paa Tyveholmen og paa enkelte andre faste Samlingspladse paa Øerne kunde de dengang, if. Prof. Esmark, sees undertiden i Hundredevis. Nu maa Ravnen her i Egnen endog kaldes en temmehg sjelden Fugl, da den blot af og til, enkelt eller parvis, sees fly- vende over Dalen. De hække dog hist og her i Omegnen, saaledes f. Ex. i det saakaldte Korpehul mellem Østensjø og Lutvand, i de steile Fjeldvægge mellem Næsodden og Drøbak, o. s. v. Sjeldent findes Redet i Træer, men i de fleste Tilfælde paa Afsatser i Fjeldvæggene, oftest hvor disse ere ganske utilgjængehge. Paa et saadant Sted hække de gjerne hvert Aar, selv om Redet oftere bliver forstyrret. Det er stort og fladt, bygget udvendig af Smaagrene, grovt Ris og Pinde, indvendig belagt med Jord. Æggene ere 3, sjelden 4 i Antal, og lægges alle- rede i Slutningen af Marts eller i de første Dage af April; Farven er aldeles som hos Kraaken, med brune Plet- ter paa den grønagtige Bundfarve. Længden er 22'", Bredden 16"'. I et Rede, hvor det første Æg var lagt den sote Marts (1862), blev det 3die lagt først den 2den April, altsaa med en Dags Mellemrum mellem de 2 sidste Æg. Langs hele Landets Vestkyst, især i Nordland og Finmarken, er Ravnen endnu overmaade talrig, og gjør overordenthg stor Skade ved at ødelægge den udhængte Fisk, og fortære Æg og Unger i Fugleværene; den synes udelukkende at leve af animalsk Næring, og er muligens Landets skadeligste Fugl. Den er meget sky, har et 378 Eobert Collett skarpt Syn, og er en udmærket Flyver, som ofte i Par- ringstiden sees at tumle sig om i Luften ligesom Duerne. Under Flugten lade de gjerne deres klare, vidtlydende Skrig høre. En hvid Ravn blev et Aar observeret i Nær- heden af Etterstad her ved Byen af Prof. Esmark. 73. Corvns Comix, Lin. Kra ake. Denne over alle vore Agerdyrkningsdistrikter udbredte Fugl er i det Indre af Landet en Trækfugl, der forsvin- der om Høsten, og kommer tilbage tidligt om Vaaren. I Christianiaegnen findes den vel hyppigere om Sommeren, end om Vinteren, men sees dog hvert Aar i større eller mindre Mængde at have sit Tilhold ved Iskanten, eller omkring Fiskehuller i Isen. I de første Dage af April drage disse atter i store Skarer over Christianiadalen mod Nord. Rederne bygges langt sjeldnere i Løvtræer, end i Grantræer, helst i saadanne, der staa isolerede, i Udkan- terne af Skovene, i smaa Holt, ved Strandkanterne, eller inde i Løvskoven; det er temmelig fast bygget af fine Kviste og Jord, og er indeni blødt udfodret med en Mængde fældede Ko- og Hestehaar, samt Uld. Æggenes Antal er oftest 5, hyppigt 4, sjelden 3 eller 6, og lægges omkring den 20de April, eller omtrent 1 Uge senere, end Skjærens. Det første Æg har jeg i de forskjellige Aar fundet lagt: 1856 den 22de April; 1857 den 23de April; 1858 den 24de April; 1859 den 24de April; 1860 den 20de April; 1861 den 15de April; 1862 den 19de April; 1863 den 16de April; 1864 den 23de April. Længden varierer fra 18^''— 22'^', Bredden fra 13'^'— 15'^ Æg- gene variere ofte i en paafaldende Grad i Farve og Oversigt af Christiania Omegns ornitliol. Fauna. 379 Størrelse, saavel fra de forskjellige Reder, som i det samme Kuld, og ofte er det endog vanskeligt at finde 2 Æg i det samme Rede, der ere hinanden fiüdkomment lige. Bundfarven er blaagrøn, og de brune og graa Pletter ere tæt strøede ud over det hele Æg. Ikke sjeldent findes et enkelt, der er overalt blaagrønt, enten ganske iiden, eller med utydelige Pletter og Streger. Ofte findes paa et af Æggene Pletterne saa tætte og mørke, at det næsten synes ensfarvet bruna gtigt, og et andet i det samme Rede næsten mangler Pletter paa den lyse Bundfarve, medens de øvrige Æg ere normale, eller dannende en Overgang mellem begge; undertiden ere de fleste af Pletterne samlede om den tyndere Ende, o. s. v. De kunne lægges lige til Kl. 12 om Dagen, hvilket er senere, end hos de mindre Fugle, hvor Æglægningen i Almindelighed foregaar mellem Kl. 6 og 8 om Morgenen. Redet benyttes nejjpe nogensinde 2 Aar efter hinanden, men undertiden lægger Fuglen Æg for anden Gang om Vaaren i det samme Rede, naar dette første Gang er bleven forstyrret. Under Hækketiden slaa de ikke rugende Mager sig sammen til smaa Flokke, der søge sin Føde paa de nær- liggende Marker og Enge, men enhver holder stadigt Øie med sit Rede, og er øieblikkehg tilstede, naar dette er i Fare*). Naar Rederne for et Par blive forstyrrede, hæn- der det undertiden, at Fuglene tabe sin naturlige Skyhed, og angribe ethvert Menneske, der kommer i deres Nærhed. Et saadant Individ var i lang Tid til stor Skræk i en *) Vaaren 1862 aaa jeg et Par Kraaker, som, efter en Stund at havG kredset over Redet under stærk Skrigen, pludselig for- svandt, og kort efter kom tilbage efterfulgt af hele den store Flok, som nu i Fællesskab under uafladelig Skrigen under» støttede Redets Eiere. 380 Robert Collett. Have udenfor Byen Sommeren 1864, indtil den maatte skydes. Naar Ungerne ere udfløjne af Rederne, slaa de sig sammen med de Gamle til store Flokke, der tilbringe Dagen i Skovene, og Natten paa enkelte bestemte Sove- pladse, som i Almindelighed bestaar i et noget isoleret Holt af gamle Løvtræer, og hvor de bver Aften indfinde sig kort før det bliver mørkt i Hundredevis. Yaaren 1857 saa jeg en netop iidfløjen Unge, hvis højre Ben var aldeles vanskabt og Tæerne sammenvoxne. Kraakerne leve næsten ligesaa meget af vegetabilsk Næring, f. Ex. Korn, som af animalsk, og udrydde mange skadelige In- sekter. Corvus Comix var. Cor one er meget sjelden her i Landet. Conservator Siebke har nogle faa Gange her i Egnen observeret den enkeltvis blandt de øvrige Kraaker*), engang i November 1838; Vaaren 1853 fandt han paa Malmøen et Rede, hvor den ene af Fuglene var en sort, den anden en graa Kraake, hvilket afgiver det utvetydig- ste Bevis for, at Corvus Corone blot er tilfældigt varie- rende Individer af den almindelige Corvus Comix. For- uden i Christianiaegnen er den sorte Kraake skudt i Løjten, og paa Hedemarken. 74. Corvus frugilegus, Lin. Blaakraake. Blaakraaken optræder periodisk her i Landet, især i Fjelddistricterne, men er i Regelen temmelig sjelden. I Aarene 1842 og 1843 fandtes den i store Flokke overalt i det søndenfjeldske Norge, og hækkede if. Prof. Rasch overalt lige op til Namdalen. Hvert Aar hække vel nogle *) De ere lette at skjelne fra Corvus frugilegus. o versigt af Cliristiania Omegns ornitliol. Fauna. 381 Par i Landet, men siden den omtalte store Udvandring har dette neppe indtriiffet i Christianiaegnen, hvor de ikke vise sig aarligt, men synes dog i de senere Aar at have tiltaget noget i AntaL De ankomme om Vaaren i Fe- bruar, Marts eller April, og træffes paa vide Ågre i ofte temmelig store og tætte Flokke, og næsten altid blandede med et Par Kraaker, fra hvem de ere letkjendelige ved deres mindre Størrelse, sorte Farve, og tættere Vingeslag. Om Høsten indfinde de sig atter paa Trækket i October og November. Men ikke sjelden have de opholdt sig i store Flokke her i Egnen hele Vinteren, hvilket if. Nils- sons Fauna, selv for enkelte Individers Vedkommende, synes at være en Sjeldenhed endog i det sydligste Skaane. Dette har indtruffet Vinteren 1839—40, 1847—48, 1862— G 3, 18G3 — 64, og muligens endnu oftere, paa hvilke Tider de sees at søge sin Føde paa Markerne ovenfor Byen, om disse ere snebare, eller og sammen med de øvrige Kraaker ved Iskanterne. Næsehaarene synes ikke, som mange Naturforskere paastaa, at slides af, men at fældes ved den første Fjærfældning. 75. Conus Moneduïa, Lin. Kaje. I Christianias nærmere Omegn sees Kajerne ikke uden under Træktiderne, og hække først i en Par Miles Afstand fra Byen. Oin Vaaren indfinde de sig i smaa Flokke omtrent samtidigt med Stærren, eller i den sidste Halvdel af Marts Maaned, undertiden først i Begyndeisen af April. Efter deres Ankomst slaa de sig sammen til større Skarer, og opholde sig paa Markerne indtil henimod Slutningen af April, da de drage bort for at hække. De nærmeste Hækkepladse ere Blakjer, Sørum og Nordrehov Kirker, 382 Robert Collett. hvor de ruge colonievis; dog synes det troligt, at ogsaa enkelte Par liække i hule Træer i kortere Afstand. Re- derne ere hyggede udvendig af fint Ris, indvendig hlødt udfodrede med Uld og Haar. Æggene ere 4 eller 5, under- tiden 3 eller 6 i Antal, og lægges omkring den Iste Maj; dog varierer Tiden hetydeligt, og jeg har saaledes fundet det første Æg i 185G den 18de April; 1857 den 7de Maj, og 1859 den 19de Maj. Deres Bundfarve er blaagraa, og de hrunagtige og violette Pletter ere i Forhold til de øvriges Æg af samme Slægt store og faa. Deres Længde er I5V2'"— 1972^', Bredden 11—11%"'. Under Tilbagetoget om Høsten i October og Novem- ber trække de over Christianiadalen i smaa spredte Flokke, ofte blandede med enkelte Kraaker, men opholde sig her næsten aldrig. I 1863 saa jeg den sidste Flok endnu den 28de November. 9de Fam. Bomhycillidae^ Lilljeb. 76. BomhyciJla garrtda, Briss. Sidensvands. I August og September btîgynde Sidensvandserne at trække fra deres Hækkesteder mod Syd, og indtræffe i Christianiaegnen i Løbet af den sidste Halvdel af October, oftest i de sidste Dage af Maaneden, men neppe nogen- sinde førend Sne engang er falden, selv om Marken atter er bleven bar; undertiden sees de først i November eller December. De vise sig vistnok i Egnen hver Høst, men ofte meget sparsomt, og forsvinde da allerede ved Vinte- rens Begyndelse; enkelte Aar kunne de derimod vise sig i overordentlig store Skarer, men hertil udfordres, at Vinteren er streng i de nordligste Dele af Landet, og Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 383 snerig hernede, samt at der findes Rognebær i Overflod. Siden Vinteren 1858 — 59, da begge disse Betingelser vare tilstede, og Sidensvandserne i uhyre Flokke opholdt sig her i Egnen saavelsom overalt i det sydhge Norge*), (f. Ex. paa Lillehammer), har der intet Aar været synderhg mange af dem i Christianiaegnen, da Vintrene have været sneløse og milde, nagtet der Høsten 1861 fandtes Rogne- bær i Overflod. Efter Udgangen af Januar Maaned sees de mindre ofte, og synes at blive mere og mere skye. De flyve altid i meget tætte Flokke, og man kan i eet Skud fælde et stort Antal af dem; hernede er Rognebær deres fornemste Næring. Kjernerne give de ofte fra sig ufordøjede. At Sidensvandserne undertiden hække under langt sydligere Trakter, end man forhen har antaget, er i de senere Aar bevist. Sommeren 1860 skjød Barth Siden- svandsunger, der netop havde forladt Rederne, i Vaage- og Lomsalmenningerne i Gudbrandsdalen. Aaret efter traf han dem ikke paa de ovenfor anførte Steder til den samme Tid, hvorfor man kunde slutte, at de hække snart hist, snart her, eftersom deres Næring om Sommeren, Insekterne i de store og øde Skove, har slaaet godt til. Fra Gudbrandsdalens Skovstrækninger er forholdsvis ikke langt til Østerdalen og Hadelandsaaserne, hvor de ogsaa skulle være trufne om Sommeren. At de ogsaa skulle hække saa langt ned Syd, som i Nordmarkens store Skove, eller under 60*^ n. B., lyder vistnok lidet troHgt, men vil dog muligens in den kortere eller længere Tid blive con- ^) I Lector Hartmans Afliandling: „Strödda bidrag till Scandina- viens fågelfauna" omtales Pag. 10, at denne Fugl netop den omhandlede Vinter 1858 — 1859 fandtes i ualmindelig stort Antal saavel i Gefletrakten, som i Helsingeland. 384 Bobert Collett. Stateret. Noget sikkert Bevis for deres Forekomst her under Sommeren kjender jeg ikke, uagtet de ofte skulle være observerede der; derimod blev den 26de April 1860 en Flok paa 20 Stykker seet i de tilgrændsende Trakter ved Sognsvandet af Cand. Landmark, som antog det for aldeles afgjort, at de kom fra, og holdt til i det nærlig- gende Nordmarken. Endnu i Begyndeisen af April har Prof. Rasch seet Sidensvan dserne endog i store Flokke her i Egnen. 10 de F am. Alaudidae, Sundev. 77. Älauda arvensis, Lin. Lærke. I Regelen blive de første Lærker hørte i Christiania- dalen i Slutningen af Februar eller i den første Halvdel af Marts, men i milde Vintre indtræife de, efter stærk sydlig Vind, undertiden langt tidhgere; saaledes traf jeg den 31te Januar 1861 et Par Individer blandt en Flok Gulspurv, og saa dem senere i de første Dage af Februar paa flere Steder. I Morgenbladet for den 14de Januar 1863 findes omtalt, at Lærkerne allerede i Begyndeisen af Maaneden vare hørte ovenfor Byen. Dog kjendes intet Exempel paa, at de have overvintret hos os. De første Lærker høres blot enkeltvis, og først omkring Midten af Marts sees de i Flokke; disse søge nu sin Føde paa de snebare Pletter paa Markerne, medens Luften overalt gjenlyder af deres Sang. Ofte synge de ogsaa fra et ophøiet Punkt paa Marken, saasom en Sten eller et Gjerde; Sangen er meget forskjellig hos de forskjellige Individer, og høres undertiden atter i October lige ved deres Afreise, efteråt den i Løbet af Sommeren ganske er ophørt. Om o versigt af Christiania Omegns ornitliol. Fauna. 385 Høsten samle de sig ligesom om Vaaren i spredte Flokke, der oi^samle Korn paa de skaarne Ågre. De sidste Lær- ker sees sjelden efter Midten af October; i 1838, som af alle de sidste 34 Aar er det eneste, hvor de først ere an- komne i April (den 8de), observeredes nogle af Conser- vator Siebke endnu den 20de November. Lærkerne lægge i Forhold til den tidhge Ankomst meget sildigt Æg. Undtagelsesvis findes disse i den første Halvdel af Maj, men næsten altid i Slutningen af Maane- neden eller i Begyndeisen af Juni, naar Græsset paa de Enge, hvor Rederne Hgge, have naaet den passende Højde. Redet selv ligger gjerne, hvor Græsset er kort, ved en liden Tue, Rende eller Fordybning, ofte ganske aabent. Ligeledes ynde Lærkerne til Redeplads store udyrkede Fläder, f. Ex. St. Hans Hougen, Etterstadsletten o. s. v., hvor aarhg findes flere Reder. Redet er kunstløst byg- get af tørre Stråa, undertiden udfodret med lidt Fjær; Æggene, hvis Længde er 10 V4 — IIV2'" og Bredde 7 — 7 Vs"', ere 4, sjeldent 5 i Antal, og af Farve graabrune med en Mængde mørke, tætsiddende, ofte næsten sammen- løbende smaa Pletter; undertiden danne disse en Krands om den tykkere Ende, medens Ægget til Gjcngjæld gjerne har den ene af Endernes Spidse lysere, end Ægget for- resten. I 1856 fandt jeg det første Æg den 25de Maj, i 18G0 den 6te Juni. At de senere om Sommeren endnu engang lægge Æg, synes ikke at være sjeldent, men dog ikke Regelen. I 1860 fandt jeg friske Æg i et Rede den 15de Juh, og samme Aar stærkt rugede Æg den 2den August. Paa Universitetsmuseet opbevares et Individ, der er ganske sort overalt, og indleveret omtrent 1830. Det har sandsynligvis faaet sin sorte Farve i Fangenskab. 25 386 Eobert Collett. 78. Alauda arhorea, Lin. Trælærke. Trælærken tilhører fornemmelig Landets sydligste og sydøstlige Dele, hvor den paa flere Steder f. Ex. i Are- mark, Edsberg, og ved Frederikshald, findes temmelig hyppigt. I Christianiadalen forekommer den sparsomt, men træffes dog aarligt og hækker paa enkelte gunstige Localiteter, f. Ex. paa de aabne, af Granskov begrænd- sede Strækninger ovenfor Riis, Gaustad og Haugerud, ved Fornebo, og paa Næsodden. Den ankommer i Løbet af April Maaned, undertiden i Flokke paa 8 — 10 St., og giver sig snart tilkjende ved sin overordentlig skjønne Sang, som den lader høre saavel siddende i en Grantop, som under Flugten, der sker i lange Buer og Cirkler. Redet har jeg aldrig fundet. Om Høsten har Prof. Rasch observeret den langt ud i September. 79. Alauda aJ_pestyis, Lin. Bjerglærke. Denne Fugl er her i Landet udelukkende indskrænket til Finmarken, og blot een Gang tilfældigt truffen i den sydlige Del af Landet, da dens Træk idetmindste om Vaaren har en mere østlig Retning, og gaar over Sverige. I Februar 1856 blev et ungt Lidivid skudt blandt en Flok Snespurve (Emheriza nivalis) tæt ved Gaarden Sindsen lige udenfor Christiania, og opbevares paa Universitets- museet. o versigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 387 Ilte Fam. TJpupidae, Bonap. 80. Upiq^a EpopSj Lin. Hærfugl. Hærfugleu er sjelden, men synes at forekomme peri- odisk i Landet. I 1811 viste den sig, if. Prof. Rasch, temmehg hyppig paa flere Steder, f. Ex. paa Thoten og i Elverum og blev i Christianiaegnen skudt paa Romerike og i Høland, men blev snart Hgesaa sjelden som før. I de senere Aar har den atter vist sig noget hyppigere, og er skudt selv i Nordland og Finmarken. 1861 — 1862 forekom den saaledes, if. Meddelelse af Jern værksej er Aall til Prof. Rasch, ikke sjeldent ved Næs Jernværk. Vaaren 1862 blev den ogsaa her ved Byen observeret af botanisk Gartner Moe i den botaniske Have den 10de Maj, og af Student Moe i Bækkelaget i October 1864. 2den Orden, Syndactyli, Vieill. Iste Fam. F i ei da e, Bonap. 81. Ficus Martins, Lin. Sortspet. Omkring Christiania er Sortspetten ingen sjelden Fugl, men findes hele Aaret rundt i de fleste af vore større Naaleskove. Ligesom de øvrige Spetter streifer den om Høsten vidt omkring, og sees ofte i Løvskove ved Gaar- dene lige udenfor Byen. Den træffes næsten altid parvis, om Høsten endog undertiden famiHevis, men aldrig flere tæt ved hinanden; de ere vanskelige at komme inden Skud- vidde, fornemmelig ere Hannerne meget sky. De ere 25* 388 Robert Collett. yderst seiglivede, og kunne flyve langt med et alvorligt Skiid i Livet. Om Høsten besøge de ofte Myretuerne^ og fanges aarlig i Trostesnarerne. Sortspetten ruger paa flere Steder i Egnen, f. Ex. paa Næsodden, omkring P^rnebo, paa Frognersæteren, i Nordmarken, samt enkelte Aar endog i den neppe Vg Mil udenfor Byen liggende Mærradal. Den hækker helst i gamle, afkvistede Furu- og Grantræer, men ogsaa i store gamle indvendig raadne Aspetræer. hvilke dog her i Egnen ikke findes paa mange Steder. Indgangshullet, som neppe nogensinde anbringes under 20', men undertiden indtil 60' fra Marken, er stedse mere højt end bredt, hvorimod de øvrige Spetters Huller ere cirkelrunde. Hulningen udvider sig betydeligt indover, og gaar omtrent 2' nedad; her findes paa et Underlag af tørraadne Fliser, der ere blevne tilbage efter Udhakningen, de hvide glindsende Æg, der friskt udblæste ere ganske blaahvide og klare. I Antal ere de færrest af alle Spetters Æg, nemlig 5, meget sjel- den blot 4; deres Længde varierer fra I3V2 — ^^^W"'» Bredden fra 11 — 12'''. (Den normale Størrelse er 157^''' L., \y^l-^"' B.). Undertiden ere de saaledes mindre end Grønspettens, men skiller sig fra disse i Almindelighed let ved Formen, som i Regelen er stærkt afrundet i den tykkere og tilspidset i den tyndere Ende; denne har den af de øvrige Spetter blot tilfælles med Graaspetten fP. camis). De lægges i den første Flalvdel af Maj; saaledes har det første Æg været lagt i 1856 den 6te Maj, i 1859 den 17de Maj. De sky let sit Bede, selv om dette alle- rede indeholder Æg, men benytte det, naar de ikke bhve forstyrrede, ulig de øvrige Spetter flere Aar efter hinan- den. Desuden tjener det som Tflflugtssted i Uvejr, og som Nattely. Oversigt af Cliristiania Omegns ornithol Fauna. 389 82. Ficus viridis, Lin. Grønspet. Grønspetten fiiides i de fleste af Cliristiaiiiaegiiens Løvskove, lielst saadamie, som ligge noget afsides, saasom i Udengene, og beståa af gamle Asper. Høst og Vinter sees den ofte i Haverne, og lever ligesom foregaaende af Myrer og Rognebær, hvorfor den ofte om Høsten falder i Trostesnarerne. Den er ikke synderlig sky; den hopper ofte om paa Marken for at søge öfter Larver, og klattror paa Tømmervægge, hvor den undertiden, if. Pastor Schii- beler, sees ivrigt ifærd med at fange Fluer. Til sit Rede vælger den næsten udelukkende Aspe- træer, og kun een Gang har jeg seet det ligge i en gam- mel, raadden Birk. Hullet anbringes oftest under en Gren, og i en Højde over Marken, som jeg har seet vari- ere fra 4 indtil 30'; den almindejige Højde er omkring 10^ Det cirkelrunde Indgangshul er omtrent 3" i Dia- meter, og fører skraat opad til den omtrent 18'^ dybe Hulning. Her lægges paa et Underlag af tørre Fliser i Begyndeisen af Maj de 7 — 9 hvide ghndsende Æg, hvoraf jeg har fundet det første lagt i 185G den Ilte Maj; i 1857 den 16de Maj; 1858 den SdieMaj; 1859 den 15de Maj; 1860 den 13de Maj. Længden ISVg— 1574'^', Bred- den 10 — IOV4'''. Deres normale Form er noget tilspidset i begge Ender. 83. Ficus canus, Gmel. Graaspet. Denne her i Landet ikke synderlig udbredte Spette viser sig i Christianiaegnen temmelig almindehg Høst og Vinter, da den ankommer omtrent i September og foi*- 390 Robert Collett. bliver indtil ud i Marts. Om Høsten findes aaiiigt paa Byens Torv Individer, der ere fangede blandt Trostene i Doner. Om Sommeren findes den her neppe; Modum er det nærmeste Sted, hvor den aarhgt vides hækkende. Den har især sit Tilhold paa store Moer, hvor der findes en Blanding af Furu- og Aspeskov. 84. Ficus leuconofus, Lin. Hvidrygget Flagspet. Den hvidryggede Flagspet, der intetsteds i Landet savnes, men næsten overalt forekommer sparsomt, viser sig ligesom foregaaende omkring Christiania blot om Høsten og Vinteren, især i November og December Maa- neder, men aldrig i stort Antal. Den hækker neppe her i Egnen; i Smaalehnene har Prof. Rasch oftere skudt den om Sommeren, hvor den især havde sit Tilhold i tætte, isolerede Granholt, hvor der hist og her findes enkelte Løvtræer, især Birk. Paa lignende Localiteter er den ikke sjelden paa Romerike, Edsberg og Hedemarken, og var, if. Prof. Rasch, for omtrent 30 Aar siden her endog hyppig, men har i de senere Aar i en paafaldende Grad aftaget i Antal, noget som tildels er Tilfældet med alle vore Spetter. 85. Piens major, Lin. Stor Flagspet. Denne Christianiaegnens hyppigste Spette forekommer her hele Aaret rundt, og omtrent hge hyppigt i Løv- skove af alle Slags, som i Naaleskovene, helst hvor der i disses Udkanter findes en Blanding af Gran og Furu. Paa sine Streiftog om Høsten forekommer den hyppigt i Omegnens Haver og i Slotsparken. Foruden o versigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 391 alleslags Insekter fortærer den ogsaa Granfrø; for at naa disse, fæstes Konglen i en Sprække i Barken paa en Stamme, eller ogsaa hakker Fuglen selv et hdet Hul i Træet, hvorpaa Frøerne udtages og afskalles*). Ligeledes fortærer den om Høsten Bær, og falder derfor ofte i Trostesnarerne. De ere aldeles ikke sky, og lade sig undertiden komme næ.r paa faa Sridts Afstand, men burde paa Grund af deres store Nytte overalt skaanes. Redet findes 8 — 10' fra Marken i middels store Aspe- træer, yderst sjelden i andre Slags Træer. Indgangshullet er omtrent 27^'' i Diameter, og Hulningen gjøres lidt over r dyb. De hvide glindsende Æg ere 6, undertiden 7 i Antal, og lægges i Løbet af Maj; saaledes har jeg seet det første Æg lagt i 1856 den 3die Maj; 1858 den 16de Maj, og 1860 den 20de Maj. Deres Længde er 12 —127/'', Bredden 97,-974"-. AfForm ere de ejendom- melig afrundede i begge Ender og sammentrykte, og dele blandt de øvrige Spetter denne kun med følgende Art. 86. Piens minor, Lin. Liden Flagspet. Den lille Flagspet forekommer næsten over det hele Land, og fra Lavlandet lige op i Birkeregionen, men in- tetsteds egentlig talrigt. I Christianiaegnen findes den fornemmelig fra Høsten indtil Vaaren, og træffes i Skov- kanterne, samt i alle Haver og Løvskove, især saadanne, *) Dette sees dog sjelden, hvorfor mange have troet, at disse Frø, som de have fundet i deres Mave, kun ere medfulgte til- fældigt, naar Fuglen har søgt efter Larver af Hi/lesimts eller andre Insekter. Dette synes dog lidet troligt, og Prof. Rasch har seet den selv hakke Hul i Barken for senere deri at fæste Konglen. 392 Robert Collett. der beståa af Birk og Or. Den hopper ofte om paa Mar- ken og er overmaacle lidet sky. Paa de nogenlimde friske Gjerdestøre river den ofte Barken løs for at søge efter Larver af Bostrichus og andre Barkinsekter. At dømme efter de mange Huller efter denne Fugls Eeder, som paa forskjellige Steder findes, ofte lige udenfor Byen, synes den fordum at have hækket her langt tal- rigere, end nu er Tilfældet. Hullet hakkes altid i en tør- raadden Træstamme eller Stubbe, helst af Birk, og Hgner ofte et Rede af Pams horealis. Indgangshullet er Hdet over y i Diameter; paa Bunden af Hulningen, der er omtrent 18" dyb, findes paa et Underlag af de løshak- kede Fhser, der ere ligesaa fine som Saugspaan, 6 hvide Æg, hvis Længde er 8— 8V/'^ Bredden 67,— GVs'"- De lægges i den sidste Halvdel af Maj ; saaledes blev det første Æg fundet i 1856 den 18de Maj, 1859 den 27de Maj. 87. Picus triclacfi/lus., Lin. Tretaaet Flagspet. Hvorvel den tretaaede Spette vistnok er Landets sjeld- neste Art, er den dog utvivlsomt hyppigere, end den forhen blev og endnu tildels er anseet for. Den er temmelig j evnt udbredt i alle vore Skovegne, især de mere højthg- gende, men gaar ogsaa ned til Søen, hvor den f. Ex. oftere er skudt ved Fornebo her ved Christiania af Bureauchef E. Wedel-Jarlsberg. Den forekommer her Egnen idetheletaget sparsomt, men træffes især om Høsten, da den undertiden findes paa Torvet blandt de i Donerne fangne Troste. Den opholder sig her dog Vin- teren over indtil langt ud paa Vaareu; saaledes saa jeg i 1864 et nyskudt Individ endnu den 23de April. Noget Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 393 Rede kjender jeg ikke her fra Egnen, men at den i et- hvert Fakl hækker i ikke betydehg Afstand, sees deraf, at Prof. Easch i Juli Maaned har skudt netop flyvedygtige Unger mellem Grefsenaasen og Nittedalen. Som et Sted, hvor denne Fugl her i Landet sjelden vil søges forgjæves, angiver Prof. Rasch de Trakter, der nylig ere blevne hærjede ved Skovbrand. 88. Jynx torquilla, Lin. Vendehals. Vendehalsen er i Almindehghed en af de hypjDigste Trækfugle i Christianiaegnen, og synes periodisk at op- træde i støiTe Mængde end sædvanligt. Dagen for dens Ankomst har i Aarene 1830 — 64 faldt meget forskjelligt, fra den 18de April til den 12teMaj; i Regelen ankommer ro en i Ugen før eller efter den Iste Maj. Den giver sig strax tilkjende fra alle Lunde og Haver ved sit taarn- falkelignende Skrig. Den sidder ogsaa ofte paa Tage og Gjerdestøre. Foruden Larver og Lisekter fortærer den en Mængde af de Myrer, der kry be op over Træstam- merne; den klattrer dog ikke synderhgt. Den forlader os allerede i Slutningen af August. Til Redeplads vælger Vendehalsen altid et gammelt Hul, det være engang i Tiden hakket af en Spette, eller en naturlig Revne i Træet, men hakker aldrig Hullet selv, om den end undertiden sees at forbedre det ved at bort- skaffe Fliser. Ofte er Lidgangshullet ret over Æggene, saaat disse og Fuglen ere udsatte for Vind og Vejr, men intet generer denne i høj Grad phlegmatiske Fugl; ret betegnende er det, at selv om dens Rede gjentagne Gange plyndres, lægger den dog ufortrødent Æg paanyt, og synes aldrig at ville lægge sig til at ruge, før Redet er 394 Eobert Collett. bleven fuldt. Undertiden sees Vendehalsen at bemægtige sig Huller, hvori andre Fugle allerede have lagt deres Æg, hvorpaa disse efter al Sandsynlighed i Fuglens Svælg bæres ned paa Marken, og Redet rives ud, foråt den siden ifølge sin Natur kan lægge sine Æg uden Underlag i det saaledes erobrede Hul*). Æggenes almindehge Antal er 9 — 10, undertiden indtil 12, men kan, naar de borttages lidt efter lidt, stige indtil 20 og derover. Farven er, som hos Spetterne, glindsende hvid og klar; Længden er 87^ — 10'", Bredden 6V2— ^Va''' (den normale Længde 9'^', Bredde 674''0- De lægges i Slutningen af Maj; det tid- ligste Æg har jeg saaledes fundet lagt i 1856 den 27de Maj; 1857 den 28de Maj; 1860 den 27de Maj; 1861 den 27de Maj; 1862 den 25de Maj; 1863 den 22de Maj. *) Herpaa har jeg seet 2 Exempler. Den 14de Maj 1861 under- søgte jeg et Rede af Parus major, som jeg vidste indeholdt Æg, men fandt Redet udrevet, og spredt rundtomkring; Kjød- meiserne var borte, hvorimod en Vendehals følte sig ganske som hjemme. Ved nøjere at undersøge Marken under Redet, (dette befandt sig omtrent i 3 Alens Højde fra denne), fandt jeg 3 af Kjødmeisens Æg liggende aldeles hele ved Roden af Træet. Da der 2 Dage efter fandtes i Redet det første Vende- halsæg, er det ingen Tvivl om, at det var dennes Værk. Lige- ledes er det sandsynligt, at den, ligesom Gjøgen, har baaret Æggene i Svælget og lagt dem paa Marken, hvilket neppe kan have voldt den synderlig Vanskelighed, da dette er stort, og let kan rumme det lille Kjødmeisæg. Det andet Exempel saa jeg den 18de Maj s. A., idet jeg i en liden Løvskov paa langt Hold hørte en Parus palustris skrige ynkeligt, og fandt ved min Ankomst, hvad jeg allerede formodede, at en Vendehals var nede i dens Hul, og i Begreb med at plyndre Redet, hvori laa 6 Æg. Næste Gang jeg undersøgte det samme PIul, var det fuldt af Vendehalsæg. Den 14de Maj 1864 saa jeg en Ven- dehals i Kamp med en Muscicapa atricapilla, vistnok og-a.i om et Hul, men undersøgte ikke senere dette. o versigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 395 2den Fam. Cuciilidae, Sundev. 89. Cuculiis canonis, Liu. Gjøg. Den første Gjøg høres i Christianiaegnen i Regelen i den 2den eller 3die Uge af Maj. If. Siebke ankom den i 1841 allerede den Iste Maj; sildigere end den 21de Maj har dens Ankomst faldt 3 Gange i Løbet af Aarene 1830 — 64. Hvis Gjøgen først flere Dage efter sin Ankomst begynder at gale, hvilket vistnok ofte er Tilfældet, er det rimeligt, at den ofte er kommen tidligere, end den er observeret. Saasnart Æglægningen er tilendebragt, opholde de Gamle sig kun kort, men drage mod Syd allerede i Slutningen af Juli eller i de første Dage af August. De unge Gjøge forblive derimod altid til henimod Slutningen af denne Maaned, og ofte endnu i Begyndeisen af September, i hvis sidste Halvdel de endog undertiden ere observerede af Prof. Rasch. Gjøgen lever, som bekjendt, i Polyandri, idet 2 — 3 Hanner slaaes om og forfølge een Hun. I denne Tid ere disse i en Slags Extase, ikke ulig Tiurens og Aarhanens un- der Spillet, og deres Galen er ogsaa Udtrj^kket af den samme Sindsstemning, som hines Spil; ofte kan Jægeren komme lige under det Træ, hvori En sidder og galer, hvorimod de til andre Tider ere meget sky. Blot Hannerne gale, og dette gjøre de saavel siddende, som og undertiden under Flugten; det lyd^^ir smukt i Frastand, men ganske nær høres mange hæse og grove Bilyd, især naar den hen paa Sommeren er overanstrængt. Undertiden bestaar Ga- let af 3 Toner, istedenfor 2. Den er yderst gràadig; de haarede Larver af Euprepia Caja og Bomhyx Btihi o. fl. a. udgjøre fornemmehg de Unges fornemste Næring, naar 396 Robert Collett disse ere naaede saavidt, at de kunne nære sig selv; det er derfor især deres Maver, hvis indre Vægge ere haar- klædte, og hvor Haarene ere ordnede regelmæssigt efter Mavemusklernes Bevægelser. Ofte sees de i Haverne at hente Regnorme og Kaalmarke. Deres Lighed under Flugten med Spurvehøgen (A, Nisus) bevirker undertiden, at Smaafuglene forfølge dem; det er rimeligt, at de blot tage feil, men muligt, at det tillige har sin Grund i en nbevidst Fornemmelse hos dem af den Besværlighed, der er forbunden med de Phgter, som de overdrage dem. De Fuglearter, hos hvem Gjøgen i Christianiaegnen hyppigst synes at lægge sine Æg, ere Anthns crrhorcKS, MotaciUa alha, og SuxkoJa rnhcfra. Prof. Kasch omtaler et mærkeligt Exempel paa, at et Æg blev lagt hos den for en Del frøædende, men dog under Hækketiden for- nemmelig insektædende Emhen^a horhiJana. De lægges fra de første Dage af Juni, indtil ud i Juli; i 1857 saa jeg et friskt Æg i et Træpiplærkerede den 5te Juni. Blandt de mange endnu ikke opklarede Phænomener, som charakterisere denne Fugls Forplantningshistorie, bliver det i Almindelighed antaget for et Factum, at Gjøge- æggene, der i en overordentlig Grad variere indbyrdes, med Hensyn til Farven i mere eller mindre Grad altid nærme sig de Æg, mellem hvilke de ere lagte. Dette har jeg altid fundet forholde sig saa; inde i en Stenmur*) laa saaledes i et Rede af Saxicola oenanthe hlandt de blaahvide Æg et Gjøgeæg, der var hvidagtigt med næsten usynlige Pletter, og bortseet fra Forskjellen i Størrelsen i en mærkehg Grad lignede disse. (Dets Længde er 10^", Bredden 8''0- Hos Saxicola nihetra har jeg seet Gjøge- *) Ved Gaarden Bjerke i Faabergs Præstc gjeld. o versigt af Christiania Omegns ornitliol. Fauna. 397 æggeiie blaagrønne, ofte iiden Pletter; hos Anthus arho- reus tæt bestrøede med brune Pletter paa den mørke Bundfarve ; hos MotaciUa alba med smaa blaagraa Pletter jevnt strøede iid over den hvidagtige Bundfarve. Et vigtigt Led til Forklaringen heraf vilde en sikker Oj)ljsning være, om hvorvidt den samme Gjøgehun, der antages at hegge 5 — 6 Æg, altid lægger saadanne, som ere hinauden indbyrdes hge i Farven, eller om disse va- riere ogsaa fra den samme Hun. Hvis det første er Til- fældet, synes Prof. Sundevalls Forklaringsmaade at have stor Grund for sig, at den Gjøgebun, som er opfødt i Redet af en vis Fugleart, ikke blot faar den Egenskab at lægge Æg, som af Farve ligne denne Arts, men ogsaa en Drivt til selv at lægge Æg i den samme Arts Rede. Er det sidste Tilfældet, hvilket dog er det mindst sandsynlige, kunde det forklares paa en anden, mindre indviklet Maade. I det Øiebhk man er kommen til den Erkj endelse, at Hunnen lægger sit Æg paa Marken, og bærer det iNæb- bet til det Rede, hvori det skal optages (thi paa anden Maade kan det ikke bringes ind i mange Linerlereder, eller i det ovenfor omtalte Stendulprede), kunde man an- tage, at Huimen, som neppe kan frakjendes Evnen til at skjelne mellem Farver, udsøger blandt flere forud fundne Reder det, hvori dens Æg er mindst afstikkende fra de øvrige. At forsøge paa at forklare det, som flere have villet, som afhængigt af en vilkaarlig Villiesyttring hos Hunnen, hvorved Æ.ggets Farve dannedes i Æggestokken efter de Fugles lEg, som den havde bestemt til at optage det, synes neppe mer end tænkehgt. 398 Robert Collett. 3 die Orden, Syndactyli, Illig. Iste Farn. Älcedinidae, Gray. 90. Aleedo isxnda, Lin. Isfugl. Meilern Aarene 1820 og 1840 blev denne Fugl, som nu paa mange Aar ikke har vist sig i Christiania Omegn, flere Gange observeret selv ganske nær Byen. Saaledes bemærkedes den i August 1824 af Sorenskriver Weide- mann ved Frognerbækken, hvor ogsaa Prof. Rasch se- nere har observeret den. Conservator Siebke har truffet den ved Skarpsno, og mindst 2 Gange er den seet ved Kjørbo i Sandvigen. Men eftersom Egnen er bleven be- bygget, har den trukket sig mere og mere bort for at finde den Ensomhed, der er en nødvendig Betingelse for dens Existents. At den nogensinde skulde have hækket her i Egnen, synes dog lidet troligt; i Jernværksejer Aalls Park paa Næs, hvor den bliver fredet, vender den gjerne hvert Foraar tilbage, holder sig hele Sommeren, og anta- ges at hække. 2 den F am. Coracidae, Sund. 91. Coracias garrula, Lin. Blaaraake. Af denne vistnok overalt i Landet accidentelle Fugl, blev der i Christianiaegnen skudt en Han den 23de Maj 1862 ved Ulsrud i Nærheden af Abildsøe, og iudleveret til Universitetsmuseet. Tidligere er et Individ, som sand- synligvis er det første indenlandske, skudt i Høland af 0. Hansen. Foruden her i Egnen er den skudt paa Ringerike 1827, paa Ej ds vold, i Grevskaberne, samt nogle o versigt af Christiania Omegns ornitliol. Fauna. 399 Gange i Christiansand Stift; paa Universitetsmuseet op- bevares et Exemplar, der blev skudt ved Næs Jernværk den 12te Juni 1849. 3 die Fam. Cypselidae, Illig. 92. Cypsehis cqms, Illig. Taarn svale. Taarnsvalen ankommer til Christianiaegnen nogtt efter Midten afMaj, og neppe nogensinde senere end den 24de. I Maanedens første Halvdel er den i 1830 observeret den 4de, i 1862 den 12te Maj. Undertiden kan ved deres Ankomst om Vaaren Horizonten ganske bedækkes af deres Mængde. Ligeledes samle de sig om Høsten umiddelbart før Afreisen i store Flokke, der en klar Aftenstund for- svinde ved Solnedgang, efteråt de en Tidlang ganske tyste have fløjet frem og tilbage over en Eng eller lig- nende. Dette foregaar omtrent den 18de — 22de August, og de, som vise sig senere, ere gjerne faa og spredte, og uden Tvivl saadanne, der ere komne nordenfra. I 1864 fandtes de usædvanligt længe i Egnen, da jeg endnu den 30te August saa en Flok lige før Afreisen; 1863 blev et enkelt Individ observeret endog den 8de September. De- res Næring bestaar i højtfiyvende Dipterer og Hymenop- terer. Taarnsvalerne hække i alle Slags Huller med trang Aab- ning under Tågene, paa Kirker og høje Bygninger, eller maaske hyppigere under den nederste Række af Tagste- nene, helst hvor Tågene ikke ere forsynede med Rende, som de have vanskehgt for at passere. Uagtet deres Selskabelighed ere de meget stridbare, og sees ofte 400 Robert Collett. at tage i Besiddelse Graaspiirvreder af alle Aldre, selv om disse indeholde Unger, hvilke uden Barnihjertighed blive iidkastede, efteråt de Gamle ere fordrevne af de stærkere Voldsmænd*). Naar Taarnsvalerne selv bygge sit Rede, bestaar dette ofte blot af en ophøjet halvskaal- formig Kant af Ler, blandet med Fuglens Spyt, saaat Æggene forhindres fra at trille ned; undertiden er det større og bestaar af smaa Pinde og Stråa. Æggenes Antal er oftest 2, men undertiden 3; de ere hvide uden al Glands, og stærkt valseformige ; dog er altid den spidse Ende kjendehg fra den anden. Deres Længde er fra 1072-13'^', Bredden kun 1—VI^"\ De lægges i Løbet af Juni; saaledes har jeg fundet det tidligste Æg i 1856 den 12te Juni, 1857 den 5te Juni; dog lægges de ofte langt senere, uden at den derfor kan antages at have lagt 2 Gange; saaledes laa i 1864 endnu skrigende Unger i Redet den 21de August, paa den Tid, da de ellers flytte bort. Paa Redet gjør Fuglen intet Forsøg paa at flyve bort, men lader sig let tage i Haanden, hvor den klamrer sig fast med sine skarpe og stærke Kløer. Men saa stor er Moderkjærligheden, at ogsaa den, i Lighed med mange andre Fugle, som flagre ligesom vingeskudte henad Marken for at bortlede Opmærksomheden fra Æg eller Unger, under- tiden lader sig falde til Marken, uagtet den her er ganske hjælpeløs og ude af Stand til at komme op. Taarnsvalerne siges undertiden at skulle bygge i hule Træer. Jeg kj ender intet sikkert Bevis herpaa, men Prof. Rasch har seet dem i Mængde svæve over de store øde Skovstrækninger i Soløer, hvor det var tænkeligt, at de rugede i Hakkespethul- ler i de store uddøde Graner. Dog beviser den store Afstand fra beboede Steder intet, uaar man betragter denne Fugls over- ordentlige Flyvedygtighed. Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 401 4de Farn. Caprimuïgidae, Sunde v. 93. Cajprimiilgus europaens, Lin. Natteravn. Natteravnen forekommer i Christianiaegnen talrigt i Skovkanterue og paa aabne Steder i Aasmarkerne, hvor der findes megen Lyng og faa Træer. Herfra foretage de i Skumringen Udflugter til Lunde og Haver, hvor de gjerne paa bestemte Steder flyve mellem Træerne, fange de over Blomsterne svævendeNatphalæner, eller sidde paa en tør Gren, hvorunder de lade deres ejeudommelige knur- rende Stemme høre, der, eftersom den dænipes eller for- stærkes, lyder fjernt eller nær. Den sees ofte i Vejene at samle Torbister, hvoraf Prof. Esmark har fundet 5 — 7 Stykker paa een Gang i Tarmkanak^n. Den er bekjendt for at være overmaade velsmagende. Den ankommer til Christianiadalen omkring Midten af Maj, oftere i Maane- dens sidste end første Halvdel, og flytter bort i Slutningen ef August eller i den første Uge af September; i Slutnin- gen af denne Maaned er den i Aarene 1830 — 64 obser- veret i 1845 (den 23de), og 1862 (den 19de). Natteravnenes Ben ere stærkt luftfyldte og deres Sub- stants halv gjennemsigtig; dette lette Bensystem gjør alle deres Bevægelser hurtige og lette; det ugleagtige Væsen, den natlige Levemaade, Fjærenes Blødhed og ejeudom- melige Farve, deres Stemme og hele Fremtræden gjør dem til nogle af vore mest ejeudommelige Fugle. Denne Ejendommelighed aabenbarer sig fremdeles i deres Forplantning. De bygge intet Rede, men lægger sine Æg uden Underlag paa dun blotte Mark. I Almin- delighed ligge disse under en Busk i den aabne Skovbund, oftest i et ubetydeligt Hul i Lyngen, som de rimeligvis »6 402 Robert Collett. selv grave, men og imclertiden umiddelbart paa den haarde Fjeldgrund. Af Farve ere de hvide, overalt marmorerede med graa og brune Pletter, og den stærkt udprægede Valse- form, hvor ofte den spidsere Ende kun med V^anskeliglied kan kj endes fra den tykkere, har den tilfælles med de øvrige indenlandske Slægter af denne Orden, Alcedo^ Coracias og Cypsehts. Antallet, som er blot 2, deler den kun med den sidste. De lægges i Regelen i den første Halvdel af Juni; 18G2 blev det første Æg fundet allerede den 25de Maj, eller blot lidt over en Uge efter at Fuglen første Gang var observeret. Deres Længde er I2V2 — ^"^'^'7 Bredden 10 — 1072"'- ^ Parringstiden smække de ofte stærkt med Vingerne, og deres Stemme har da tillige mange ildelydende Toner. 4de Orden, Aeeipitres, Lin. Iste F a m. Fal co n i dae, Sund. 94. Falco GyrfaJco, Lin. Jagtfalk. I Christiania Omegn hører Jagtfalken til de sjeldnere Gjæster, og kun paa deres vide Streiftog om Høsten vise sig undertiden enkelte Lidivider saa langt ned, især Ung- fugle. Af de faa Exemplarer, som ere observerede, opbe- vares paa Universitetsmuseet et, der blev skudt Høsten 1832, i det Øieblik den slog ned efter en Alke; et andet, en ung Hun, blev skudt paa Lindøen den 18de Novem- ber 1857. Oversigt af Christiania Omegns ornitliol. Fauna. 403 95. Falco ijcregrimis, Lath. Pilegrimsfalk. Pilegrimsfalken forekommer i Christianiaegnen, som paa flere Steder i Landet, tah'igere end Jagtfalken, og der gaar sjeklen noget Aar hen, hvor den ikke bhver iagttaget. Oftest viser den sig under Træktiderne, for- nemmehg om Vaaren, da den ankommer samtidigt med sin fornemste Nærmg, Ænderne, omkring Midten af April; Dagen for deres Ankomst har, if. Conservator Siebke, Tarieret mellem den 5te og 21de April. Den hækker, men ydcrst sparsomt, i Egnen; Conservator Siebke traf Sommeren 1862 et Par bosat i Grefsenaasen, hvorfra de daglig foretog Røvertog ind til Byens og Omegnens Due- slage. Den 18de Maj 1864 blev bragt Prof. Esmark 3 friske Rovfugleæg, som Dagen iforvejen vare fundne i Bærum, og som af Mr. Godman bleve bestemte til at være Falco pcregrimis. Deres Længde er 26''', Bredden 20"'. De ere farvede som Æggene af Fernis apivorus, med mørkt rødbrune Pletter paa den neppe synlige Bundfarve. 96. Fcdco Suhhutco, Lin. Lærkefalk. Lærkefalken forekommer i Christianiaegnen jevnlig om Sommeren, om end ikke i nogen Mængde. Den an- kommer i Løbet af April (i 1846 if. Cons. Siebke allerede den Iste April) og hækker, skjønt sparsomt, i de omkring- liggende Granskove, helst hvor der til disses Udkanter støder dyrket Mark. Den bygger neppe nogensinde selv noget Rede, men benytter altid et gammelt Kraakerede. Æggene ere 4, ejendommeligt korte og tykke, af en hvid- agtig Bundfarve, og især i den tykkere Ende forsynede 26* 404 Robert Collett. med rødbrune og violette Pletter, der gjøre Ægget lysere eller mørkere, eftersom den ene Slags Pletter ere mest fremtrædende; paa denne Maade variere de undertiden betydeli gt i det samme Rede. Længden 18 V^ — I9V4'", Bredden I5V4 — l^V*,'"'- ^^ Ilegges omkring Midten af Maj. Som Steder i Omegnen, hvor den er fundet og vistnok aarligt findes hækkende, kannævnes: paa Øerne, i Sandvigen, og ved Sognsvandet. Lærker og Svaler udgjøre deres fornemste Næring. Da den er en fortrinlig Flyver, maaske den hurtigste af alle Falkearter, griber den disse stedse i Flugten; under- tiden sees den at streife den med Svaler besatte Tele- graphtraad, men aldrig griber den sit Bytte paa Marken. Henimod Udgangen af October ere de forsvundne. 91. Falco litJwfalco, Gmel. Dvergfalk, Stenfalk. I Løbet af April Maaned, eller enkelte Aar allerede i Marts, ankommer Dvergfalken til Omegnen af Christi- ania, og træffes temmelig hyppigt paa aabne, med enkelte Træer og smaa Løvholt bevoxede Marker. Foruden de mindre Fugle jager den ofte endog Graatrosterne, hvoraf den undertiden sees at drive hele Flokke foran sig. Hvorvidt den hækker saa langt mod Syd, som i Christi- aniaegnen, kan ikke med Vished afgjøres, men flere Om- stændigheder tale for, at det i ethvert Fald for enkelte Pars Vedkommende undertiden indtræffer. Saaledes har jeg et Par Gange om Sommeren seet dem i Skovene om- kring Sognsvandet, og Conservator Siebke har et Aar i Nærheden af Skøien observeret en Dvergfalk med Kvas i Næbbet. Dens Skrig har noget tilfælles med Taarnfalkens. Om Høsten vise de sig atter paa Markerne i August Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 405 og September, og jage nu fornemmelig Lærker, som gri- bes saavel i Flugten, som paa Marken. De fleste Dverg- falke trække bort i October; sjeldent sees de i Novem- ber, men i 1853 blev et Individ observeret i Tøjenhaven af Siebke endnu den 15de December. De overvintre dog aldrig bos os. 98. Falco tinnimculiis, Lin. Taarnfalk. Taarnfalken er Christianiaegnens hyppigste Rovfugl. Den ankommer tidligt, undertiden allerede i Marts, og sjelden efter den første Halvdel af April. De træffes overalt paa Markerne og i Skove, i størst Antal i graaligt Vejr, hvilket ogsaa er Tilfældet med flere andre Dag- rovfugle. Den jager især Morgen og Aften, og efterstræ- ber fornemmehg Mus af alle Slags, samt Snegle, Frøer og Græshopper, hvorfor den overalt burde fredes. Vel tager den af og til enkelte Lærke- og Raphønsunger, men den Jagt, som den undertiden sees at anstille paa Bogfinke og andre Smaafugle, har mere Charakteren af en Flyveøvelse, end en virkelig Jagt. Disse frygte den heller ikke synderligt, og langt fra i den Grad, som Spurvehøgen (A. Nisus). Dens Evne til ved hurtige Vin- geslag at kunne staa stille i Luften, har paa enkelte Ste- der skaffet den Navn af „Vejrstilleren". Den er en feig Rovfugl, og bliver undertiden selv et Bytte for Duehøgen; ved Redet er den modigere, og fordriver endog Kraaker og Ravne fra dette. I September eller i den første Uge af October drager den bort. Den Localitet, som Taarnfalken hyppigst synes at vælge til Redeplads, er paa smaa Afsatser i bratte Fjeldvægge. I dette Tilfælde ligge Æggene i AlmindeHg- 406 Robert Collett. hed blot i et Hul i Mosset eller Græstørven. Men her i Egnen, hvor saaclanne Fjelclvægge ere forholdsvis ikke talrige, (jeg har seet Reder hgge paa denne Maade ved Ljabro og Østensjø), findes de fleste Reder i Træer i Udkanterne af Skovene. Sjelden bygges noget nyt Rede, men Hunnen udbedrer blot et gammelt Kraakerede med Mos. Ofte er dog dette fladt og daarligt, saaat Æggene ligge paa den ene Side henimod Kanten*). Omkring Midten af Maj lægges de 3—4 Æg, hvis Bundfarve er hvidagtig, men ofte især i den tykkere Ende aldeles skjult af de mørkt rødbrune, ikke sjeldent aldeles sammenløbende Pletter, der i den anden Ende i Regelen er ganske smaa tætstaaende Prikker. Længden 17 — 19^'', Bredden I4V2 —15'''. Det første Æg har jeg fundet lagt i 1860 den 17de Maj, i 1861 den 18de Maj. Hvor Redet i de bratte Fjeldvægge ikke bhver forstj-rret, lægges Æg Aar efter Aar, om end ikke paa den samme Plet. Borttager man efterhaanden Æggene, og blot 1 eller 2 lades tilbage, vedbliver den undertiden at lægge Æg over det sædvan- hge Antal; i eet Tilfælde har jeg saaledes seet 10 Æg lagte efter hinanden i det samme Rede**). 99. Pandlon Haliacfiis, (Lin.) Fiskeørn. Fiskeørnen, hvis alraindelige Navn er Fiskejohn, findes saavel ved de fleste mere afsidesliggende af Christiania- egnens større Indsøer, som undertiden paa enkelte Steder *) Ved Porsgrimd har Pastor Soliiibeler Vaaren 1848 grjentagne Gange truffet Han og Hun i en hul Eg, hvor han antog de havde Rede. **) Yaaren 1855 i en Fjcldvæg ved Gaarden Skinstarud i Faabergs Præstegjeld, V» Mil ovenfor Lillehammer. Oversigt af Christiania Omegns ornitliol. Fauna. 407 ved Fjorden, saasom ved Lysaker og i Slæbene. Sora Trækfugl ankommer den i Begyndeisen af Maj og trækker bort i October, eftersom Isen paa Søerne forsvinder eller lægger sig. Den nærer sig fornemmelig af Gjedder, Brasen og Mort, som den ofte griber lai]gt under Vand- fladen ; især henter den disse, naar de staa inde paa Grun- derne ; undertiden staar den ligesom foregaaende Art stille i Luften før den støder ned. At den undertiden slaar sine Kløer i større Fiske, end den kan vinde Bugt med, er bekjendt nok; Prof. Rasch omtaler saaledes et Exem- pel paa, at en stor Gjedde blev fisket, i hvis Ryg endnu var fæstet et helt Fiskej olm skeiet. Den hækker paa flere Steder, fornemmelig ved Nordmarkens mange Vande og i Trakten omkring Øieren, og foretager hele Sommeren hyppige Fisketoure ned til denne Lidsø. If. Prof. Esmark har den fordum ogsaa hækket i Slæbene. 100. Ärßiila Chrysaäfos, (Nilss.) Land ørn. Denne over det hele Land sjeldne Fugl*) visei^ sig næsten aldrig saa langt ned i de bebyggede Egne, som i Christianiadalen. I det højeste ere 2 Exemplarer skudte om Vinteren paa Aate; i Aremark i Smaalehnene ere de trufne noget hyppigere. Paa G^Tihougen paa Ringerike, 3 — 4 Mile fra Byen, hækkede i en Række af Aar et Par, indtil beejse bleve bortskudte. •&Ö' 101. Ilaliactus alhicilla, (Lin.) Havørn. Fordum var Havørnen ulige hyppigere i Bunden af ') Se Prof. Rasclis Afbandling i Videnskabsselsk. Forh. f. I86I5 Bidrag til Norges Rovdyr- og Rovfugle-Statistik, 408 Robert Collett. Christianiafjorden, end nu er Tilfældet, men træffes altid oftere end Landørnen, og findes idetheletaget her i Lan- det i langt større Antal, end denne. De viste sig forhen jevnligt paa alle Øerne, selv paa de lige iidenfor B3^en liggende Brandskjær. Nu forekomme de sparsomt og synes ikke at hække indenfor Drøbak; somoftest blot om Vin- teren træifes de paa de øde, stejle skovbevoxede Bredder af Næsodlandet og Asker, undertiden siddende ved Iskan- ten, og skydes af og til paa Aadsler. Oppe i Landet forekommer den vel, men sjeldent; det største og smuk- keste Exemplar, som opbevares paa Universitetsmuseet, er skudt paa Romerike. 102. Milvus regalis, Briss. Glente. I den sydøstlige Del af Landet paa den anden Side af Glommen, især i Omegnen af Frederikshald, findes Glenten temmelig hyppigt og hækker aarligt, men fore- kommer langt sparsommere nordenfor denne Trakt. I Christianiaegnen sees den ikke hvert Aar, og er blot truf- fen om Vaaren indtil ud i Maj. If. Cons. Siebkes Obser- vationer ankommer den i April, undertiden allerede i Marts, (1834 den 31te Marts). Den opholder sig fornemraehg ved Skove, som grændse til store Marker. 103. Buteo vulgaris, (Bechst.) Musvaag. Denne i alle de lavere liggende Egne af vort Land hyppige Rovfugl ankommer til Christianiaegnen enkeltvis eller i smaa Flokke i April Maaned, enkelte Aar i de sidste Dage af Marts. Den 19de April 1864 traf jeg en Flok paa omtrent 20 St., hvilket er det største Antal jeg Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 409 har iagttaget om Vaaren. I Aar, hvor Markmusene, (Hyp. agrestis) ere tilstede i Mængde, fiiides Musvaagerne altid i stort Antal, og formere sig paa Grund af den overflø- dige Næring overmaade stærkt. Foruden deres Hoved- næring, Musene, tager den flere Keptilier, saasom Staal- orme og Firben, samt endog Hugorme (Vip. Berus); un- dertiden blive de af disse bidte i Benene, hvoraf de dog ikke døe, men hvilket vel bevirker, at de holde sig stille en Dags Tid. I Skovene efterstræber den Aarfugleunger, men er idetheletaget en af de nyttigste Rovfugle. Flugten er langsom og svævende. Musvaagerne hække temmelig almindeligt i Omegnens større Granskove, og lægge sine 3 — 4, i Farve overor- denthg varierende Æg, i høje Graner. Bundfarven er grønhvid, og fornemmehg i den tykkere Ende bestrøet med større eller mindre Pletter, der variere fra næsten utydeHgt graaagtige til mørkt rødbrune. (Længden23V2 — 26'", Bredden 18— 22''0- I September eller i Begyndei- sen af October foregaar Tilbagetoget, og Fuglene sees paa denne Aarstid oftere og i større Flokke, end om Vaaren; den 7de September 1839 observerede Gons. Siebke saa- ledes en Flok paa 36 Individer. 104. Buteo lagopus, (Brunn.) Fjeldvaag. Hvert Aar, men som det synes, blot om Vaaren, træffes Fjeldvaagerne i Christiania dalen paa deres Træk op til Fjeldsletterne. If. Cons. Siebke forekom den for- dum i større Antal end nu, og viste sig temmelig ofte i smaa Flokke, hvorimod den nu ikke sees uden enkeltvis og meget sparsomt. Den ankommer sjelden efter Midten af April, men ofte allerede i Marts, og opholder sig paa 410 Eobert Collett. aabne Marker i Nærheden af Skovene, indtil Sneen i de første Dage af Maj begynder at f ors vinde fra de lavere Dele af Fjeldene. Om Høsten vides den aldrig observeret. 105. Astur palimibarius, (Lin.) Duehøg, Hønsehøg. Denne Christianiaegnens skadeligste Rovfugl er tillige en af de almindeligste. Sommeren tilbringer den i Sko- vene, hvor den fortærer en Mængde Fuglevildt og Harer, V aar og Høst indfinder den sig talrigt paa de skov- begrændsede Marker, hvor den efterstræber Raphønsene og hvorfra den foretager Streiftog ind mod Byen efter Duer og Høns. Undertiden tager den ogsaa en Lærke eller et Ekorn; men hvor det gjælder den ringeste Mod- stand, er den yderst feig, og drives lettelig paa Flugt af et Par Kraaker. Hvor den engang har faaet Vane at jage, holder den sig bestandig; saaledes havde f. Ex. en Duehøg Høsten 1859 sit stadige Tilhold paa Spiret af vor Frelsers Kirke midt i Byen, hvorfra den foretog Jagttoure og plyndrede Byens Hønsehuse og Dueslage. I de første Dage af Maj lægges i høje Grantræer de 3 — 4 matplet- tede, eller ofte næsten ensfarvet blaagrønne Æg, hvis Længde er 25— ?.G'^ og Bredde 197^— 207/''. 106. Asttir Nisiis, (Lin.) Spurvehøg. Denne i Christianiaegnen ligeledes meget almindehge Rovfugl har om Sommeren sit fornemste Tilhold og hæk- ker paa Steder, hvor der findes Fjeldvægge i Nærheden af Skove og dyrkede Marker. Uagtet i Størrelse næsten den mindste, er den uden SammenHgning den dristigste af alle Rovfugle. Foruden de mindre Fugle, hvortil den Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 411 henregner Troste og Duer, angribe især Hmmerne Fugle, der ere flere Gange større end dem selv, saasom Aar- fugle; Prof. Rasch har endog seet den slaa ned paa en Kalkunshane. Med en utrohg Dristighed forfølge de Spurvene under Tagstenene, eller som det ofte hænder, hvor disse søge ind i Husene ad aabentstaaende Døre, samt dræbe Kanarifugle, naar Burene staa i Vinduerne. Om Vaaren blive de ofte hængende paa Limpinde, hvor de slaa ned efter Lokkefuglen. Her i Omegnen synes Redet oftere at ligge i Træer i Nærheden af Fjeldvægge, end paa Afsatser i disse selv. Helst vælges et mindre Grantræ i Skovkanten, og Redet lægges omtrent i Midten af Træet, undertiden i blot lidt over en Mands Højde fra Marken. Æggene ere i Almindelighed 5, een Gang har jeg seet 6, og ere saa- ledes i Antal flere, end det er Regelen hos de øvrige Dagrovfugle"*"). Bundfarven er næsten livid, eller lyst grønagtig, og de store, ofte ganske faa brunagtige Pletter ere sjelden ligeligt fordelte over det hele Æg, men enten samlede i den tykere Ende, eller dannende en Krands, der kan findes saavel om den ene af Æggets Ender, som omtrent paa Midten af Ægget. (Længden 18 — 1874'", Bredden 14% — l^Vs^'O- ^^ lægges sjelden før i den sidste Halvdel af Maj; saaledes saa jeg i 1859 det første Æg den 27de Maj. Undertiden vedbhver ogsaa denne at lægge Æg over det sædvanlige Antal, naar de lidt efter lidt borttages; saaledes har jeg engang sect 8 Æg lagte i det samme Rede. Om Høsten i October drage de fleste Spurvehøge mod Syd, og vende tilbage i Marts eller i I Aar, hvor der findes Overflod af Lemæn (Lem. norv.) paa Fjeldene, lægger Buteo lagopus paa Grund af den overflødige Næring altid 5 eller 6 Æg. 412 Robert Collett. Begyiidelsen af April; men hvert Aar blive flere eller færre tilbage, som tilbringe Vinteren hos os. 107. Perms apivorus, (Lin.) Hvepsehøg. I de senere Aar er Hvepsehøgen i en mærkehg Grad tiltaget i Antal, saavel i Christianiaegnen, som paa flere andre Steder i Landet; fornemmelig forekommer den visse Aar almindeligt. Hele Sommeren træffes den i de fleste af Omegnens større Granskove, og søger om Høsten ind paa de mere aabne Steder. Den er en yderst feig Rov- fugl, der neppe nogensinde tager varmblodige Dyr. Ho- vednæringen bestaar i forskjellige Hymenopterlarver, især af Hvepse og Jordhumler, hvis Reder den plyndrer; den tager tillige de fuldkomne Insekter, samt muligens ogsaa Honningen. Ligeledes fortærer den Spyfluelarver, livoraf Prof. Rasch har fundet en Hvepsheøg, som sad paa et Cada- ver inde i Skoven, i den Grad overfyldt, at den ikke kunde flyve bort, men blot hoppe. Flugten Hgner Vaagernes (Biitco). Rederne bygges i høje Graner, og Æggene, som ere 3 eller 4 i Antal, lægges omkring Midten afMaj; saaledes blev i 1856 det første Æg lagt den 16de Maj. Deres Længde er 2372—247/'', Bredden 18%— 19'"; paa den næsten aldrig synlige Bundfarve ere de tæt bestrøede med mørkt rødbrune, sammenløbende Pletter, hvorved Hvepse- høgens Æg bUve blandt de mørkest farvede af alle Rov- fugleæg. 108. Circus cy anens, Keyserl. Blaa Kjærhøg. Den blaa Kjærhøg er enduu ikke med Vished bemær- Oversigt af Cliristiaina Omegns ornithol. Fauna. 413 ket aarligt paa noget Sted i Landet. I Omegnen af Chri- stiania har den enkelte Gange vist sig under Træktiderne, fornemmelig om Vaaren, da Cons. Siebke har observeret den fra Slutningen af April indtil ud i Maj. Om Somme- ren er den bleven skudt af Forstmester Barth paa Løren- skoven, et Par Mile fra Byen, hvilket synes at bevise, at den undertiden ogsaa findes hækkende i Landet; dette turde maaske findes at være Tilfældet ved Nordmarkens store Søer og Myrer, hvor der findes mange Ænder, hvis Unger fornemmelig udgjøre deres Næring. De fleste af de undersøgte Individer have været Hunner og Ungfugle. I sit Væsen have de meget tilfælles med Strix hracJiyotus; Flugten er maagelignende. 109. Circus aeriiginosns, (Lin.) Rustbrun Kjærhøg. Et Exemplar af denne Fugl blev i 1825 skudt ved Ellingsrud her ved Christiania, men blev slet præpa- reret, og gik tilgrunde. Dette er, if. Prof. Rasch, sand- synligvis det eneste sikre Exempel paa denne Arts Fore- komst i Landet, og Prof. Nilssons Udsagn i „Scandinavisk Fauna"*), at den skulde være almindehg og hække i det sydlige Norge, synes at bero paa en Misforstaaelse. 2 den F am. Strigidae, Sundev. 110. Strix nyctea, Lin. Sneugle. Fra de store, øde Fjeldsletter, fornemmelig i Landets nordligste Dele, indfinde Sneuglerne sig undertiden om ') Fogl. 3 Uppl. I. p. 84. 414 Robert Collett. Høsten og Vinteren nede paa Lavlandet, i Almindelighed enkeltvis og sparsomt, men i de Aar, hvori deres Hoved- næring, Lemænerne, have foretaget Udvandringer til Slet- terne, ofte temmelig talrigt og samtidigt paa flere Steder i de sydlige Dele af Landet. I Christianiaegnen have de saaledes enkelte Aar vist sig hele Vinteren indtil langt ud i den paafølgende Vaar, og ofte er flere Individer bemær- kede ganske i Nærheden af hinanden ; saaledes viste de sig, if. Prof. Rasch, hyppigt Vinteren 1831 — 32. Senere ere til forskjellige Tider, men ikke hvert Aar, enkelte In- divider observerede; men paa Grund af deres overordent- lige Skyhed blive de dog sjeldent skudte. Paa Universi- tetsmuseet opbevares et Exemplar, der i April 1837 blev fældet i Smaalehnene. Vinteren 1862 — 63, da Lemænerne netop det forløbne Aar havde foretaget en Udvandring, viste sig ligeledes Sneugler i Egnen, og endnu den 30te April 1863 saa jeg et Individ ved Sognsvandet. Alle om Høsten og Vinteren paa Lavlandet undersøgte Exemplarer synes at have va'iret üngfugle. in. Strix funer ea, Lath. Høgugle. Iløguglen synes periodisk at optræde i større eller mindre Mængde. I Christianiaegnen er den i Almindelig- hed temmelig hyppig og sees fornemmelig Vaar og Høst, men enkelte Aar synes den ganske forsvunden. Om Som- meren træffes den især i Nordmarkens store Skove, hvor den ofte sees siddende i en Trætop midt i Solskinnet uden at blændes; den jager midt om Dagen og griber sit Bytte i Flugten ligesom en Falk, med hvem den i sit Væsen har megen Lighed. Den hækker paa flere Steder, fornemmehg i disse Trakters subalpinske Regioner. o versigt af Cliristiania Omegns ornitliol. Fauna. 415 I September og October søger den ucl fra Skovene, og træffes ligesom om Vaaren i B^^ens umiddelbare Om- egn; undertiden beskyldes den for at gjøre Skade paa Kyllinger og Eapbønsunger. 112. Sfrix passerina, Lin. Spurveugle. Spurveuglen viser sig, ligesom foregaaende, a ärligt i meget forskjelligt Antal, men er i Regelen uden Tvivl næst Strix Aliico den almindeligste Art i Cbristianiaegnen. Om Sommeren opbolder den sig i Skovene, saavel Løv- som Naaleskove; men bele Vinteren træffes den lige inde ved Gaardene omkring Byen. Naar man om Høst- og Vinter- aftenerne gaar gjennem Slotsparken, børes jevnlig deres korte, skarpe Lokketone, som ligner Trosternes iss; i Al- mindelighed svares samtidigt fra en anden, som findes i Nærheden. Den er en modig Rovfugl, og griber sit Bytte, som fornemmelig bestaar af Spurve og Meiser, i Flugten. Ofte slaar den om Vaaren ned paa Lokkefugle, naar disse staa ude paa Marken, og blive herved undertiden selv fanget paa Limpinden. Om Høsten anfalder den ogsaa Fugle, der hænge i Trostesnarerne. Den jager fornem- melig Morgen og Aften, og sidder den øvrige Del af Dagen stille paa en Gren, hvor den paa Grund af sin Lidenbed er meget vanskelig at opdage. En Del synes at trække bort om Vinteren. Dens Rede findes i hule Aspetræer inde i Gransko- ven eller i tætte Holt. Æggene ere 4 i Antal, af Farve hvide og matgHndsende, (indeni med et grønligt Skjær) ligesom de øvrige Uglers Æg. Længden 12 — 13'", Bred- den 10'". 416 Robert Collett. 113. Strix Buh o, Lin. Bjergiigle, Hubro. Denne Ugle findes i rigelig Mængde i alle Landets bjergfulde Skovegne. Den forekommer i Christianiaegnen hele Aaret rundt, dog temmelig sparsomt, og hækker blot i de mere afsidesliggende Trakter. Vaar og Høst træffes de nede i Bygden, hvor næsten aarlig Exemplarer blive fældede i Byens umiddelbare Omegn. I de sidste Aar blev saaledes et Individ skudt den 26de, et andet den 27de September 18G3; Vaaren 1864 blev et skudt den 30te April. Et Aar blev Bjerguglen truffet hele Aaret rundt i Nærheden af Østensjø, i blot 72 -^l^l^ Afstand fra Byen, og formodedes at have hækket her. Den anretter overordenthg Skade paa det jagtnyttige Vildt i vore Skove, og lever af Harer, Ræve og større Fuglevildt; dens Ud- ryddelse bliver opmuntret ved Præmier, og aarlig blive, if. Prof. Rasch's „Rovdyr- og Rovfugle-Statistik" saa- danne udbetalte for gjennemsnitlig omtrent 450 i Lan- det dræbte Bjergugler. For dette Amts Vedkommende udgjør det aarhge Antal blot mellem 7 og 8; eet Aar (1849) beløb Antallet sig til 83. 114. Strix otus, Lin. Hornugle. Denne i Norge blot til Landets sydligste Dele ind- skrænkede Ugle, synes i Christianiaegnen at forekomme meget almindeligt. Den har fornemmelig sit Tilhold i Skove, som grændse til dyrkede Marker og træffes ofte i smaa Granholt i Nærheden af Gaardene. Den besværes ikke synderligt af Dagslyset, og kan, ligesom en Falk, staa stille i Luften, medens den speider efter sit Bytte, Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 417 der bestaar af alleslags Mus. Den forlader os i Regelen om Vinteren. Hornuglen hækker her i Egnen især paa de skov- bevoxede Øer i Bunden af Fjorden, samt paa Ladegaards- øen, hvor Prof. Rasch til forskjellige Tider har truffet dens Unger. Til Rede benyttes altid et gammelt forladt Kraakerede, som blødt udfodres med Fjær og Dun. Æg- gene ere 5 eller 6 i Antal, og lægges allerede før Midten af April; saaledes blev i et Rede, som Vaaren 1859 blev fundet af Cand. Landmark ved Gaarden Berg i Aker, det første Æg lagt den 8de April. Længden 17—18'", Bred- den 13— UV/''. 115. Strix hrachyotus, Lath. Kortøret Ugle. Da den kortørede Ugle her i Landet er en næsten udelukkende alpinsk Fugl, der om Sommeren opholder sig og hækker paa vore Fjelde, viser den sig paa denne Aarstid i Regelen aldrig i Christianiaegnen, men blot under Træktiderne Høst og Vaar. Kun i Lemænaar følge de sin Hovednæring ned til Lavlandet, og ere da enkelte Gange trufne i Omegnen ogsaa om Sommeren. I Smaa- lehnene har Prof. Rasch under saadanne Aar endog fun- det dem hækkende. Om Høsten komme de ned fra Fjel- dene i August, eller omtrent samtidigt med den dobbelte Bekkasin (Scol. major), med hvem den saavel paa Fjel- dene som hernede ofte deler Opholdssted. Den er tem- melig sky, men trykker hgesaa haardt som denne for Hunden, og begge blive ofte stødte op sammen. Den træf- fes især ved Myrer og Kjern inde i Aasmarkerne, hvor den sidder ved en Tue paa Marken eller i aabne Bakker i Udengene mellem det høje Græs; i Træerne sees de 27 418 Bobert Collett. aldrig. Uden at blændes af Dagslyset, jager den hele Dagen, dog helst i skyet Vejr. I September og October flytter den bort og vender tidligt tilbage om Vaaren; den er, tildels tilligem ed foregaaende Art, her i Egnen den eneste fuldstændige Trækfiigl blandt Uglerne. 116. Strix lapponica, Sparrm. Lapugle. I Løbet af forholdsvis fa a Aar har denne anselige Ugle, der giver hdet efter for Hubroen i Størrelse, iidbredt sig fra Sveriges nordhgste Provindser til Norge, trængt længere og længere mod Syd, og er nu observeret i de fleste af Landets Egne, selv de allersydligste. Allerede 1811 troer Prof. Rasch at have bemærket et Exemplar af denne Art blandt nogle Ugler, der paa en Gaard i Smaalehnene vare opslaaede paa en Væg; men først imellem Aarene 1830 og 1840 blev den første Gang antegnet som norsk. If. Prof. Esmark, der med overordentlig Iver og Omhyggehghed har samlet Bidrag til Kundskaben om vort Lands Fauna, blev det første indenlandske Exemplar skudt her ved Chri- stiania i Uranienborgskoven den 23de September 1836. I Februar Aaret efter blev atter en gammel Han fældet i Omegnen. I Midten af Decenniet 1840 — 50 blev et Par Individer skudte ligeledes her i Egnen, samt et i Nær- heden af Frederikshald. I Decenniet 1850 — 60 er den, foruden paa flere andre Steder, skudt 3 — 4 Gange i Sko- vene omkring Næs Jernværk, samt et Exemplar i Bærum den 6te December 1860; dette sidste opbevares paa Uni- versitetsmuseet tilligemed 2 i Slutningen af 1862 skudte Individer, det ene, en Hun, skudt i Nærheden af Moss den 30te October, det andet, en Han, skudt i Skie Sogn Oversigt af Christiania Omegns ornitliol. Fauna. 419 den 15de November. At Lemænernes Ud vandringer have bidraget ogsaa til denne Ugles Udbredelse mod Syd, synes utvivlsomt. 117. Strix uraUnsis, Thunb. Slagugle. Uagtet denne Ugle endnu blot er observeret i for- holdsvis faa Exemplarer i Landet, er den neppe over- maade sjelden, men sandsynligvis udbredt i de fleste af Nordens større Naaleskove. I Udseende og Levemaade har den meget tilfælles med følgende Art, og er vistnok ofte forvexlet med denne. De første indenlandske Exem- plarer bleve alle trufne i Christianiaegnen. I 1841 blev til Prof. Esmark indsendt et i Høland skudt Individ, hvor atter et andet blev skudt Vinteren 1843. Høsten 184G blev et tredie skudt i Urskoug. Senere har den sparsomt udbredt sig, og er nu truffen paa mange Steder, saasom i Smaalehnene, i Elverum, ved Arendal og MandaL 118. Strix AÏUCO, Lin. Katugle. Katuglen findes Aaret rundt i Christianiaegnen, og er den hyppigste af de der forekommende Ugler. Uden at gaa dy b t ind i Granskovene, har den om Sommeren sit fornemste Tilhold i disses Udkanter, og trækker mod Høsten ind til Gaardene, hvor den Vinteren over opholder sig i Lader og Udlmse, og udrydder her en Mængde Rotter og Mus. At de ogsaa undertiden tage vort tamme Fjær- kræ, sees deraf, at de af og til blive fangede i Høgebure med en Due til Lokkefugl. Parringstiden begynder allerede i Marts, og Æggene findes gjerne i den første Uge af April. Hyppigst synes 27* 420 Robert Collett. de at findes i hule Træer, især afPil eller Asp; endvidere i gamle Lader og Sagbrug, samt andre forfaldiie, eller og under Arbeide værende Bygninger; paa denne Maade Lække de ikke sjelden midt inde i Byen i Huse, der endnu staa omgivne af Stilladset. Saaledes vare f. Ex. de første levende Væsener, der opslog sin Bolig under Taget af det nye Universitets Museebygning et Par af Minervas Fugle*). I hule Træer har jeg ligeledes seet den hække midt inde i Byen. Undertiden benyttes ogsaa et forladt Kraakerede. Æggene hvile paa et blødt Under- lag af Fjær, og ere i Antal 5, sjelden 4 eller 6, og 21 V^ — 22V2'" i Længde, 177^— 18'" i Bredde. I 1862 blev det første Æg i et Rede lagt den Ilte ApriL 119. Strix Tcngmahni, Gmel. Perleugle. Denne over det hele Land udbredte, men overalt spredt og aarHgt i uregelmæssigt Antal forekommende Art er i Almindelighed ikke sjelden i Christiania Omegn, men sees ikke ofte ora Sommeren, da den opholder sig i de mere afsidesliggende Skove. Vaar og Høst viser den sig oftere, og træffes i Omegnens smaa Skovpartier, en- kelte Aar endog temmelig hyppigt. Om Høsten fortærer den de i Trostesnarerne fangne Fugle, men blive herunder ofte selv hængende i det andet Haar. Den flytter gjerne bort sent om Høsten, og viser sig atter i Omegnen om- kring Begyndeisen af April. I Nordmarkens store Skovstrækninger er Per] englen ikke sjelden om Sommeren. Den er yderst vanskelig at opdage om Dagen, da den i høj Grad er ømfindtlig for *) Dog ikke netop den egentlig Minerva helligede Strix lisilodac- tyla, Nils s . Oversigt af Christiania Omegns ornitbol. Fauna. 421 Dagslyset, og sidder aldeles ubevægelig, somoftest paa en lav Gren tæt iiid til Stammen. Sandsynligvis er Perle- uglen den af vore Ugler, der lægge sildigst Æg, tlii i et Rede, som blev fundet Vaaren 1859*), var det første af de 4 Æg lagt den 16de Maj. (Disse Ægs Længde var hos alle 15''', Bredden W'). 5te Orden, Pullastrae, Sunder. Iste Fam. Coliimhidae, Sundev. 120. Cohmiha Palumbus, Lin. Ringdue. Ringduen er en af Christianiaegnens tidligste Træk- fugle, og ankommer i Slutningen af Marts (i 1846 if. Cons. Siebke endog den 9de Marts), de fleste dog omkring eller no get før Midten af April. Efter deres Ankomst træffes de i smaa Flokke paa indtil et Dusin Stykker, sjeldnere enkeltvis, fornemmelig om Morgenen siddende i de nypløjede Ågre, eller i Haver omkring Gaardene, især hvor disse støde op til Skovkan- terne. Om Sommeren har denne, i Modsætning til efter- følgende Art, sit fornemste Tilhold i couperet, næsten bjergagtigt Terrain. Om Høsten streife de om paa Mar- kerne familievis, og skydes især i September i temmelig stort Antal paa de Steder, hvor de regelmæssigt hver Dag til bestemte Tider indfinde sig paa Agrene, især Hvede- og Erteagrene; de fortære ogsaa Egenødder, samt, if. Prof. Rasch, det udfaldne Frø af Grankonglerne. *) I et hult Aspetræ i Jsærlieden af Lillehammer. 422 Eobert Collett. Den synes i Regelen at hække 2, undertiden endog 3 Gange i Løbet af Sommeren; det første Kuld lægges i Maj, det andet i Juli. Den 12te September 1864 saa jeg paa Torvet unger, hvis Fjære endnu vare behængte med lange Dun, og som vistnok tilhørte det 3die Kuld. De 2 hvide, stærkt ghndsende Æg, hvis Længde er 18 — 19'", og Bredde 12 — W/^"% lægges næsten altid i et gammelt Kraake- eller Ekornrede; naar den selv bygger sit Rede, er dette saa tyndt og daarligt, at Æggene kunne sees gjennem det nedenfra. 121. Colimiba Oenas, Lath. Skovdue. If. Prof. Rasch forekom denne Art forhen talrigere i Christianiaegnen end Ringduen, hvilket endnu synes a*t være Tilfældet i Smaalehnene. Den ankommer, ligesom denne, enkelte Aar allerede i Slutningen af Marts, og neppe nogensinde efter Midten af April. Den ynder for- trinsvis de fiade Enge, der støde op til gammel Løvskov, helst bestaaende af Eg og Asp. Om Høsten træffes de, sparsommere end Ringduen, paa Agrene, hvor de gjøre Skade paa Kornet, og sky des sammen med denne, især fra enkelte bestemte Træer, som de altid udvælge til deres Hvileplads. De fleste Skovduer drage bort i October, men enkelte først i November Maaned. Yderst sjelden find es Skovduen, if. Prof. Rasch, hæk- kende ligesom foregaaende i gamle Kraakereder, men næsten altid bygger den i hule Træer inde i gamle Løv- holt, og næsten colonievis, idet i Almindelighed flere Par ruge lige i Nærheden af hinauden. En saadan mindre Colonie hækker i Regelen aarligt i en blandet Aspe- og Granskov bag Gaarden Holmen i Aker, fornemmelig i Oversigt af Christiania Omegns ornitliol. Fauna. 423 nogle gamle Spettehuller; saadamie Colonier findes for- resten paa faa Steder i Omegnen. Æggeiie, 2 i Antal, lægges 2 Gange om Aaret, i Slutningen af April eller i de første Dage af Maj, samt i Juli. Formen er mere sammen- trykt, og afrundet i begge Ender, end Ringduens; Læng- den 167,— 17V/'^ Bredden I2V2— isy,"'. 122. Columha Turtur, Lin. Turteldue. Den første Gang Turtelduen blev antegnet som norsk Fugl, synes at have været i 1824, da der i Nærheden af Drøbak viste sig en Flok paa 7 Individer, hvoraf flere bleve skudte, og eet hidsendt til Prof. Rasch af afdøde Major Hvitfeldt. Den 6te October 1844 blev en Ungfugl skudt i Træerne paa Akershus Fæstning af Lieutenant Juul; senere er den skudt paa flere Steder i Landet, saa- som i Robygdelaget, ved Aasgaardstrand og i Søndfjord. At den ogsaa undertiden hækker hos os, synes udenfor al Tvivl, da dels de fleste af do observerede Individer have været Ungfugle, dels ere de flere Gange trufne her om Sommeren; saaledes blev i 1861 et Par bemærket hele Sommeren og antoges at have Rede i Nærheden af Ullens- aker Kirke. 424 Eobert Collett. B. Cnrsores, Illiger. 6te Orden, Gallinae, Lin. Iste F am. Tetraonidae, Siindev. 123. Tetrao Urog alius, Lin. Tiur (cr^), Røj (^). I alle de større Granskove, der fornemmelig mod Nord begrændse Christianiadalen, findes Tiurer og Røj er i temmelig stort Antal det hele Aar rundt. Saasnart den første Sne er falden om Vinteren, trække især Røjerne ned mod Skovkanterne, der grændse til de aabne Marker, og sees her hele Vinteren, ofte lige nede i de smaa Skov- partier bag Gaardene, f. Ex. Gaustad og Grimelund. Hvor Skovene, saasom i Nordmarken, have nogen større Udstrækning, findes ikke sjelden deres Rede inde i disses tætteste Dele, i Almindelighed Hggende under en liden Granbusk. De gulagtige, med smaa brunlige Punkter tæt bestrøede Æg ere efter Røjernes Alder 6 — 12, undertiden 15 i Antal, og lægges i Regelen omkring den 3die Uge af Maj. Næsten aldrig findes større Pletter, men ofte ere disse saa smaa og tætsiddende, at Ægget synes ensfarvet gulbrunt. Deres Længda varierer fra 24 — 27'% Bredden fra 18 — 19%'". Naar Ungerne i Løbet af Juni Maaned ere ud- rugede, foretager den samlede Familie Streiftog omkring o versigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 425 i Skovene, og besøger enkelte Gange ligesom om Vinteren den aabne Bygà] saaledes traf Stud. Hvoslef Sommeren 1863 en Familie, bestaaende af begge Forældre og en hel Flok halvvoxne Kylhnger i en Løvskov lige ved Gaarden Riis, omtrent 7^ Mil fra Byen ; saavel de Gamle som Unge vare overordentlig lidet sky. Høsten 1861 hændte det noget usædvanlige Tilfælde, at forskjellige „Storfugl" bleve skudte eller tagne levende midt inde i Christiania By. Grunden hertil kunde enten være den, at de vare jagede indover Byen af en eller anden større Rovfugl, sandsynligvis Falco Gyrfalco, eller ogsaa kunne Indvoldsorme have bevirket hos dem en Slags Galskab, ifølge hvilken de bleve drevne uden selv at vide hvorhen *). Paa universitetsmuseet opbevares 2 hvidspraglede Røjer, den ene med enkelte hvide Fjære, især under Bu- gen; den anden, kjøbt paa Torvet omtrent 1850, har næsten hele Ryggen hvid. 124. Tetrao Tetrix, Lin. Aarfugl. Åarfugle forekomme meget talrigt i alle Aaser om- kring Christiania. Paa hver klar Vaarmorgen kan man, somoftest lige udenfor Byen, høre deres Spil fra Frogner- sæteren, Vettakollen, Højderne ved Sognsvandet, Grefsen- *) En Dag saaes nemlig en stor Røj at sidde paa Taget af et lavt Hus i Kirkegaden ; den syntes ganske frisk, og lod sig ikke i mindste Maade forstyrre af Larmen og Menneskene paa Ga- den; endelig blev den skudt med en Pil. I Begyndeisen af Vinteren samme Aar fløj en Tiur ind i Værelserne paa „Oscars Minde," hvor den blev fanget levende. Samme Høst fløj en Aarhøne ind af et Vindue i Revisions-Departementet, og blev fanget og holdt levende en Tid. 426 Robert Collett. aasen og Ryenbjergene. Ikke sjelden spiller den ogsaa til andre Aarstider; saaledes har jeg hørt den i Nord- marken den 2den November, og paa andre Steder i Lan- det ere de hørte saavel midt i Juni, som ved Nytaarstider. Aarfuglene ruge temmelig hyppigt i Aasmarkerne, og lægge sine Æg i Gjennemsnit noget tidligere, end Røjen, eller omtrent i den 2den Uge af Maj; saaledes blev det første Æg fundet i 1856 den 9de Maj. I Antal ere de 10 — 12; Bundfarven er som hos foregaaende gulagtig, men Pletterne ere næsten aldrig sammenløbende, men ofte temmelig store, og paa enkelte Æg fortrinsvis samlede om den tyndere Ende. Størrelsen varierer ubetydeligt; Længden hos 12 Exemplarer fandt jeg fra 22 Vg — 23 Vs"', Bredden hos eet 15%''', hos de øvrige fra I6V4 — I6V4'". De lægges helst under en mindre Busk, dog ofte temme- lig aabent. 1 større Mængde, end foregaaende, trække Aarfuglene efter den første Sne om Vinteren fra Aaserne ned i Byg- den, og opholde sig hele Vinteren i Skovkanterne og Gran- holtene, hvorfra de ofte, især naar der er falden Nysne, besøge Løvskovene lige bag Gaardene. Nogen betydelig Jagt drives her i Egnen kun af faa Jægere; Stok og Snare benyttes ikke syndei-lig, og den fordærvelige Jagt i Føstretiden er efter Loven af 4de Aug. 1845 betydelig aftaget. Paa universitetsmuseet opbevares følgende afvigende, tilfældigt varierende, og hybride Former: 2 hvidspraglede Aarhaner; den ene blev kjøbt paa Torvet i Februar 1857, og har enkelte hvide Fjære paa Ryg og Bug; den anden, indleveret fra Christiansand 1862, har Byggen hvidspraglet, fortil skarpt begrændset af den normale blaasorte Farve. é Hanner af Tetrao liyhridus Urogalloides^ eller de Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 427 saakaldte Rakkelhaner, den ene fra Romerike, den anden fra Smaalehnene, begge indleverede 1840. Den tredie blev indleveret 1843, den fjerde i Maj 1864 af Ingier paa Lian her ved Byen. Denne Fugl, af Størrelse som en stor Røj, forekommer oftere paa Torvet, hvor f. Ex. Univer- sitetspræparanten Høsten 1862 fandt 3 Stykker. 1 Hun af Tetrao hyhridus Uro g alloides. Denne er muligens ikke sjeldnere, end Hannen, men oversees let, da den ligner en Aarhøne, kun er den lidt 'større. 1 hvidspraglet Aarhøne, med enkelte livide Fjære hist og her. 4 sterile Aarhøner, eller gamle Individer, der have ophørt at lægge Æg, og antage en noget mørkere Farve og Hanens kløftede Hale. Den ene er indleveret i 1839, den anden i Marts 1854; den tredie er i Sommerdragt og skudt af Lector Friis i September 1856. Den fjerde er tillige noget afvigende, da den bar flere hvide Fjære, hvid Øientrakt, og et bredt hvidt Baand under Struben. 1 Tetrao hyhridus lagopoides, skudt i Østerdalen 1851. Denne Bastardform er ulige sjeldnere end den anden, men er truffen paa flere Steder i Landet, f. Ex., if. Pastor Schübeier, i Thelemarken 1840, samt ved Kongsvinger 1863. 125. Tetrao JBonasia, Lin. Hjerpe. Hjerpen har sit fornemste Tilhold i Aaslier, hvor Granskoven er blandet med enkelte Løvtræer, især Birk, og gjennemskaaret af mange Bække. Den forekommer i Christianiaegnen hgesaa talrigt, som Aarfuglen, og fore- tager ligesom denne om Høsten Udvandringer til Gran- holtene og Løvskovene ovenfor Gaardene, hvor den træffes familievis Hge til om Vaaren. De løbe mindre om paa 428 Eobert Collett. Marken, end de foregaaende Arter; Flugten er saa tung og larmende, at det lyder, som det var en Tiur, naar en Hjerpe flyver op. De fanges i Stok om Høsten og sky- des, muligens i noget større Antal, end de øvrige Stor- fugle. Ikke sjelden blive de hængende i Troste snarerne, hvor disse staa inde i Skoven. Uagtet Hjerperederne sjelden lægges under en Busk, som hos de foregaaende, men oftest ganske aabent, om end helst i de tætteste Dele af Skoven, er det dog ulige vanskeligere at opdage end disses, muligens paa Grund af, at Hjerpen ligger endnu fastere paa Æggene, end Røjen og Aarhønen. Æggene ere 10 — 12, og farvede som Aarhønsæggene; men livad der hos disse er en Und- tagelse, nemlig at de fleste og største Pletter ere især samlede om Æggets tyndere Ende, er hos Hjerpeæggene Regelen. Længden varierer fra 18 — 19'", Bredden fra 12 — 1372'"- Saasnart Ungerne ere udklækkede, indfinder Hannen sig atter hos Familien, som nu holder sig samlet lige til om Vaaren. 126. Lagopus suhaJpina, Nilss. Lirype. Kun i meget snerige eller kolde Vintre vise Liryper sig saa langt nede, som i Christianiadalen, men blot kor- tere Tidsrum ad Gangen. Enkelte Aar ere de saaledes under stærke Snefald bemærkede paa Ryenbj ergene, og i Trakten omkring Sognsvandet saa langt ned, som i Birke- skovene ved Gaarden Haugerud. Et enkelt Individ er endog fældet i den botaniske Have ved Tøjen lige uden- for Byen. Rypernes nærmeste Sommeropholdssted er Gyrihougen og Krogskoven paa Ringerike, samt Hade- landsaaserne og Skreibjergene ved Mjøsen; if. Prof. Rasch Oversigt af Christiania Omegns ornitliol. Fauna. 429 ere de enkelte Aar om Sommeren trufne endog paa Frog- nersæteren, hvor de antages at have hækket. 127. Fcrdix cinerea, Lin. Raphøne. Allerede før Midten af forrige Aarhundrede indvan- drede Raphønsene fra det sydlige Sverige til Norge, og trængte mod Nord op saa langt som til Christiania. Denne deres første Indvandren omtales i „Topograpliisk Journal for Norge", H. 21 p. 148, paa følgende Maade: „I 1744 — 46 indkoni fra Bohuslehn Raphøns, der udhredte sig lige op til Christiania, hvor de paa kongelig Befaling bleve fredlyste i 3 Aar." Paa flere andre Steder i samme Journal staa Raphønsene anførte fra forskjellige Egne af Landet, men synes dog at have været sjeldne, indtil de i Slutningen af Aarhundredet aldrig mere bleve omtalte, og sandsynhgvis vare forsvundne. Aar 1811 foretoge de en ny Lidvandring, og 2 Aar senere observeredes de atter i Christiania Omegn. Siden denne Tid har Raphønsenes Antal stadigen til- taget, fornemmelig i de sidste 10 — 20 Aar, paa samme Tid, som deres Udbredelse over Landet stadigen er skre- den frem. Dog har deres Optræden overalt været højst uregelmæssig, og det har oftere hændt, at de, efter i nogle Aar at have vist sig mere eller mindre talrige, pludselig ere aldeles forsvundne, og først atter have vist sig efter flere Aars Mellemrum. En saadan uregelmæssig Forsvinden af en i Almindehghed hyppig Fugl fra en Egn, hvori den engang er indvandret, kan kun have sin Grund r en fuld- stændig Udvandring, og det er i Regelen let at paavise, hvor denne er gaaet hen. Vistnok ødelægges et stort 430 Eobert Collett. Antal i kolde og snerige Vintre, og mangfoldige Kuld gaa tilgrunde derved, at Engene, hvori Rederne ligge, slaaes grønne; ofte bortskydes hele Flokke af dem om Høsten, men fuldstændig udryddes kunne de ikke i Løbet af eet Aar. Denne Udvandring synes helst at indtræffe, efter at de Aaret iforvejen have været mere end almindelig tal- rige; i hele 1861 og Vinteren til 1862 forekom de saale- des i saa stort Antal overalt i de sydlige Dele af Landet, som de neppe nogensinde før eller senere have gjort; de hækkede i Mængde paa de fleste Marker, fandtes i talrige Flokke overalt om Høsten, og saaes hele Vinteren igjen- nem ved Lader og paa Markerne nær Gaardene. Vinte- ren var hverken særdeles kold eller snerig, men ikkede- stomindre var i det paafølgende Aar, 1862, og derpaa 1863 næsten ikke en Raphøne tilbage i Christianiadalen, hvorimod de kunde følges paa deres Vej gjennem Oplan- dene til det Throndhjemske, hvor de under de nævnte Aar forekom i Mængde. laar, i 1864, have de atter be- gyndt at vise sig sparsomt i Christianiaegnen, og de faa Flokke, som findes, blive saavidt muligt fredede, og en- kelte Steder endog fodrede. Den omhandlede Vaar 1861 fandtes en Mængde Reder, fornemmehg i Byens nordøstlige Omegn. Da de især laa i Kløver- og Vikkeragrene, som blive slaaede grønne, gik et stort Antal Æg og Unger tilgrunde; paa denne Maade bleve saaledes paa en Løkke ved Throndhjemsvejen ikke mindre end 7 Reder paa een Gang ødelagte. Æggenes Antal er indtil 19; Farven er ensfarvet graagul, Længden 16—187/'', Bredden 12— Uy/''. AfForm ere de stærkt r.frundede i den tykkere Ende; de lægges i Maj eller Juni. Fuglen ligger fast paa Æggene, og flyver under- tiden lige paa den, som nærmer sig. Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 431 128. F er dix coturnix, Lath. Vagtel. Vagtelen er i de aller siclste Aar bleven uHge hyppi- gere i Christiania Omegn, end forhen, og synes nu regel- mæssig hver Sommer at indfinde sig og hække, hvilket ikke før var Tilfældet. Den optræder dog periodisk her, som overalt i Landet; saaledes var den, if. Prof. Rasch, i 1832 overmaade hyppig her i Egnen, og blev truffen for- nemmelig omkring Etterstad. Som Trækfugl ankomr.icr den i den sidste Halvdel af Maj; Conservator Siebke ob- serverede saaledes den første Vagtel i 1837 den 26de Maj, i 1846 den 16de Maj; i 1862 saa jeg en den 22de Maj, og hørte den i 1864 endog indenfor Byens Grændse, paa en Eng nedenfor Uranienborg, den 27de Maj. Hannen giver sig snart tilkjende ved sit saakaldte Slag, der bestaar af 3 hurtigt efter hinanden udstødte, skarpe Fløjtetoner, efterfulgt af en svag, hæs Lyd, der kun kan høres i ganske kort Afstand. Flugten er hurtig, lav, og ligner Raphønsenes; den trykker ikke synderlig fast for Hunden, men løber helst fra denne. Indfangede Individer ere lette at underholde. Vagtelen er bemærket her i Omegnen indtil i de sidste Dage af September*). I de sidste 4 — 5 Aar ere aarhg Reder fundne, især paa de store Enge omkrhig Gaarden Smestad, Sogn og *) Prof. Esmark er ved egne Observationer bleven opmærksoin paa et Forhold hos denne Fugl, som har sit Sidestykke hos Kyperne Og muligens endnu flere Fugle, nemlig at de ere istand til at hvile paa Våndet. Den 24de September 1849 saa han nemlig i den spanske Sø, og senere paa Middelhavet i Slutningen af October s. A. gjentagne Gange Flokke afVagtler kaste sig ned paa Søen, udhvile sig her svømmende, og igjen hæve sig, men altid i mere eller mindre stormende Vejr._ 432 Eobert Collett. Grimelund. De incltil 12 Æg ere paa den stærkt brun- gule Bundfarve bestrøede med store sorte Pletter; Læng- den er 1;2 — 14"', Bredden 9—11'''. De lægges i Løbet af Juli, vistnok oftest i Maanedens Slutning ; saaledes blev det første Æg i et Rede, der Sommeren 1861 blev fundet i Ullensaker, lagt den 22de Juli. 2den Fam. Fteroclidae, Illig. 129. Syrrhaptes paradoxus, Illig. Kirgisisk Steppehøne. Et af de mærkværdigste Phænomener inden Ornitho- logien i vor Tid er uden Tvi vi den kirgisiske Steppehønes Optræden i Europa i Løbet af Aarene 1861, 62 og 68. Denne yderst ejendommelige Fugl, hvis Hjem er Arabien og det mellemste af Øst-Asiens Ørkener, viste sig under disse Aar, fornemmelig i Maanederne Juni, Juli og August, flokkevis, men meget spredt, i de fleste af Europas Lande, og Sommeren 1862 ogsaa i vort kolde Norge. Deres Op- træden her i Landet indskrænkede sig, saavidt bekjendt, til 4 eller 5 Tilfælde, alle i August Maaned, men neppe flere end 4 Individer ere blevne opbevarede, og om de fleste savnes næsten alle de nærmere Oplysninger; hvad der om disse Tilfælde er mig gjennem Prof. Esmark og Stipendiat Boeck bekjendt, vil jeg meddele, skjønt kun det ene tilhører Omegnen af Christiania. Omtrent i Midten af August 1861 blev fra Doctor Roscher i Mandal indsendt til Prof. Esmark 2 højst ufuld- komment opbevarede Exemplarer af denne Fugl, som var skudt af en Flok paa 14 — 15 Individer i Nærheden af denne By. Begge Exemplarer bleve smukt præparerede, og opstillede paa det zoologiske Museum. Noget senere o versigt af Christiania Omegns ornitliol. Fauna. 433 i samme Maaned bleve atter 2 Exemplarer bragte ned til Byen fra Øieren, hvor de netop vare skudte paa en af Øerne. Men da Overbringeren ikke blev henvist til Uni- versitetet, ere de sandsynhgvis undergaaede den sør- gehge Skjæbne at være solgte paa Torvet, og spiste. Omtrent samtidigt blev det Prof Esmark berettet, at der netop havde vist sig i Søndfjord i Bergens Stift en Flok Steppehøns, men nærmere Oplysning om disse savnes. Li- geledes bleve paa samme Tid flere Flokke seede i Omeg- nen af Bergen, og 2 Exemplarer af Bønder indsendte til Bergens Museum, hvor de findes, men endnu ikke præpa- rede til Opstilhng. Endehg blev det Stipend. Boeck for- talt af Fiskere, at en Flok aldeles ubekjendte Fugle, hvis Beskrivelse passer paa denne, havde vist sig paa Stord- øen udenfor Stavanger. 7de Orden, Grallae, Linné. Iste F am. Gharadridae, Bonap. 130. Charadrhis Biaticida, Lin. Strandryle. Strandrylen opholder sig og hækker omtrent lige ofte ved Søen, som i det Indre af Landet, og forekommer saa- ledes her i Omegnen saavel ved Strandbredden i Bunden af Fjorden, som ved Lidsøerne. Fornemmehg har den sit Tilhold paa stenede eller sandige Bredder, hvor den løber om i Fjæren og nærer sig fornemmelig afCrustaceer, eller ved Ferskvand af Myggelarver. Den er overmaade livhg, og i Flok ofte temmelig sky. I den første Halvdel af Juni findes ikke sjeldent dens Rede paa de lave Strand- bredde ved Bækkelaget, paa Øerne, eller og paa Grun- 28 434 Robert Collett. dinger, der have dannet sig i Elvemundingerne, saasom ved Loelvens Munding; endnu i 1857 fandtes et Par endog hækkende paa den inde i Byen liggende Oslo Grunding. Æggene ere 4 i Antal og lægges i en Fordybning i det blotte Sand. Af Udseende ligne de betydeligt Æggene af Totanus hyx)oleucos ; af Farve ere de gulgråa, overalt bé- strøede med sorte og graa Prikker og Streger; Længden er 15—167/", Bredden llV,— 12''^ Som Trækfiigl ankommer Strandrylen til Egnen i Løbet af April Maaned; om Høsten før Afreisen, som i Almindelighed foregaar i Slutningen af September, slaa gjerne nogle Par sig sammen og streife om paa Strand- kanterne, ofte blandede med nogle Tvinga alpina. 131. Ohara d ri us minor, Meyer. Liden Strandryle. Denne Art bar, i Modsætning til fwegaaende, mere sit Tilhold i det Indre af Landet, end ved Fjordene, og træffes i Christianiaegnen, muhgens noget talrigere end denne, i størst Mængde paa de sandige Øer og Halvøer i Øieren, eller Nitelvens og Glommens Opskylninger, især under laveste \'andstand. Ved Fjorden findes den inde i Vigerne, men aldrig i noget stort Antal. De ere yderst lidet sky, men vanskehge nok at opdage, især paa stenede Bredder; de løbe hurtigt og rykvis. Om Vaaren ankomme de og drage bort om Høsten omtrent samtidigt med foregaaende Art. Den hækker paa sandige Strandenge, paa Øerne i Fjorden og i Øieren, og er ligesom foregaaende til de seneste Aar funden hækkende paa Oslo Grunding. Æg- gene lægges enten i Sandet eller ovenpaa en Tue (saale- des laa et Rede, der i Jani 1861 blev fundet paa Hoved- Oversigt af Christiania Omegns ornitliol. Fauna. 435 øen); de ere ikke synderlig pæreformige, have en graagul eller mørkt graaagtig Bundfarve uden Spor af Glands, og ere tæt bestrøede med brune Punkter og Streger. Læng- den er 14— 147/'^ Bredden lOVg— lOVg' /// 132. Charadrius apricarius, Lin. Brokfugl, Hejlo. Under Træktiderne er Brokfuglen almindelig ved Chri- stiania, men forekommer her ikke til andre Aarstider.' Om Vaaren ankommer den, Hannerne noget før Hunnerne, i Løbet af April, eller enkelte Aar, ifølge Cons. Siebke, allerede i de sidste Dage af Marts, og kjendes paa lang Afstand ved deres monotone Piben. De opholde sig paa Agrene i smaa Flokke, paa omtrent et Snes Stykker; men ifølge Observationer af Prof, Rasch, kunne de undertiden endog beståa af Flokke paa over 100 Individer. Ud i Maj drage de op paa Fjeldene for at hapkke; indtræffer der i denne Maaneds Slutning eller i Juni stærkt Uvejr, saaledes som det f. Ex. var Tilfældet i 1863, søge de igjen i store Flokke ned paa Lavlandet, og sees atter en kort Tid i Omegnen. Om Høsten vise de sig her atter i August, men meget spredt, og idetheletaget sparsommere end om Vaaren; i October drage de bort. Hernede er Brokfuglen altid temmelig sky og vanskelig at komme i Hold. 133. Charadrius JieJueticiis, Bonap. Kystbrokfugl. Af denne idetheletaget sjeldne Brokfugl er der i de senere Aar skudt adskilHge i Landet, saavel ved Søen, som ved ferskt Vand og synes i Christianiaegnen at vise 28* 436 Robert Collett. sig næsten aarligt. Det første iiiclenlandske Exemplar blev skudt af Conservator Siebke paa Ladegaardsøen omtrent Aar 1830. Senere har den vist sig ikke ganske sjeldent om Vaaren enkeltvis niellem Flokkene af Charadrius apri- carius, og Prof. Esmark har saaledes paa een Dag skudt 4 Stykker paa Øen Herbern. I 1859 blev et gammelt og et ungt Individ skudt af Forstkandidat J. Gram paa Rin- geriksfjeldene, og det synes sandsynligt, at den ogsaa hækker i vore Fjeldegne, ihvorvel Redet aldrig vides fan- det. Om Høsten træffes den hyppigere ved Kysterne, end i det Indre af Landet; i 1864 saa jeg hos Vildthandlerne paa Byens Torv 5 Stykker mellem den 26de September og den 5te October. 134. Vanelhs cristatus, Meyer. Vibe. Denne Fugl, der langs hele Landets Vestkyst lige op til Polarcirkelen er hyppig, paa enkelte Steder, f. Ex. ved Listerland og Jæderen endog overmaade talrig, forekom- mer intetsteds almindeligt paa Østlandet. Her i Cliristia- niaegnen viser den sig blot om Vaaren, da den ankommer i smaa Afdelinger omtrent samtidigt med Ringduen (CoJ. Païumhi(S'). De ankomme i Regelen i Begyndeisen af April, if. Gons. Siebkes Optegnelse, undtagelsesvis i Shit- ningen af Marts. De opholde sig især paa Øerne i Bunden af Fjorden; fornemmelig har Prof. Esmark truffet dem ofte paa de sumpige, aabne Enge paa Lindøen. Flokkene beståa lier neppe nogensinde af over et Snes Individer. De trække snart atter bort, og vise sig her aldrig om Sommeren; selv om Høsten vides de neppe no- gensinde observerede i Omegnen. Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 437 135. Strepsilas coUaris, Temm. Stendrejer. Denne Fugl er her i Landet ikke truffen uden ved salt Vand, hvor den, uden nogensteds at være synderUg hyppig, dog forekommer fra Hvaløerne af indtil indenfor Polarcirkelen. Den viser sig aldrig langtinde i Fjordene, og er derfor yderst sjeldent observeret indenfor Drøbak; i Christianiaegnen vides endnu blot eet Exemplar at være skudt, if. Prof. Rasch ved Stejlene omtrent Aar 1829, og indsendt til Prof. Rathke. 136. Haematopus ostralegus, Lin. Kjeld. Ligesom foregaaende, er Kjelden en ægte Saltvnnds- fugl, der kun undtagelsesvis forekommer i det Indre af Landet. Som den tidhgste Trækfugl inden Vadernes Or- den viser den sig allerede omkring den Iste April paa Strandbredderne op gjennom Christianiafjorden, hvor disse, hvilket oftest er Tilfældet, ere stenige, hvorimod den mindre findes paa flade, sandige Strandbredde. De træffes her flokkevis, om end ikke i nogen Mængde, indtil ud i Maj, da de trække sig udover Fjorden for at hække. If. Prof. Esmark hækkede den fordum aarhgt paa flere af Øerne sammen med Lams canns, og endnu 1834 fik han et Ex- emplar, der var skudt paa Ladegaardsøen den 15de Juni; i de sidste 20 — 30 Aar er neppe noget Par fundet ru- gende indenfor Drøbak. Flokkenes Størrelse varierer i Almindehghed fra et Par Individer indtil et Snes ; som en Sjeldenhed blev derfor omtalt*), at der ved Tønsberg *) I Morgenbladet for den 2den April 1863. 438 Eobert Collett. havde i nogle Dage vist sig en Flok Kjeld paa omtrent 100 Stykker. Om Høsten sees den atter i Bunden af Fjorden, men sparsommere, end om Vaaren. 2 den Fam. Scolopacidae, Bonap. 137. Scolopax Rusticola, Lin. Rugde, Holtsneppe. Denne i alle vore Skovdistricter almindelige Fugl an- kommer til Christianiadalen i Begyndeisen af April, un- dertiden endog i de sidste Dage af Marts. Medens der endnu ligger dyb Sne overalt i Skoven, har den sit Til- hold i Løvskove og Buskads, og først- henimod Slutningen af April indfinde de sig i Granskovene, hvor de strax om Aftenerne foretage sine bekjendte Rugdetræk over den endnu tildels sneklædte Skovbund. Omkring Kl. 9, eller naar de fleste Maaltroste have ophørt at synge, be- gynde Rugderne at trække, og skydes i temmelig stort Antal fra Braater og andre aabne og ophøjede Steder i Aaskanterne. Trækket vedvarer den hele Vaar indtil over Midtsommer, altsaa efteråt Ungerne ere. blevne udklæk- kede, og det er sandsynhgt, at ogsaa disse deltage deri. Den hækker paa fugtige Enge i Aasmarkerne omkring Byen; Æggene, 4 i Antal, ere tykke i Forhold til Læng- den, noget pæreformige, og af Farve graagule med store graa og brune Pletter. Længden 20 — 21''', Bredden I4V2 — 14V/". Om Høsten sees Rugderne enkeltvis i Løvskove og ved Bække, men jages paa denne Tid kun ubetydehgt hos os. I Stokke, der ere satte op til Storfugl (Tetrao- Alterne), fanges de afBønderne, der vide saa lidt at sætte Pris paa dem, at de sælge dem med afhugget Næb til Vildt- Oversiû't af Christiania Omemis ornithol. Fauna. 439 f:>' handlerne og andre, under Navn af Hjerpe. Rugderne forbhve hos os indtil ud i November, og aarhg sees en- kelte paa Torvet i Begyndeisen af December; i den syd- ligste Del af Landet findes den ikke ganske sjeldent over- vintrende ved aabne Bække, f. Ex. ved Christianssand. At Rugderne i de senere Aar have aftaget ikke ubetydeligt i Antal, har uden Tvivl sin Grund i den haarde Medfart, som Flokkene lide under Trækket i Mellem-Tydskland. 138. Scolopax major, Gmel. Dobbeltbekkasin. Den dobbelte Bekkasin hækker sjelden uden i mere eller mindre alpinske Egne, og viser sig i Omegnen af Christiania blot som Trækfugl Høst og Vaar, men er under disse Tider almindelig. Om Vaaren træffes de i Begyndeisen af Maj paa aabne, med Stargræs bevoxede Enge, men i langt ringere Antal, end senere om Høsten; i Slutningen af Maj drage de bort. Omkring Midten af August, eller omtrent samtidigt med Gulerlerne (Mot. flava), med hvem de ofte træffes sammen, indfinde de sig i stort Antal paa enkelte gun- stige Localiteter, hvoraf især maa nævnes de flade Øer og Plalvøer i Øieren. Her fandtes de, if. Prof. Rasch, for nogle Aar siden i saa stor Mængde, at det var ikke ganske sjeldent for 3 Jægere at fælde indtil 80 Stykker om Dagen. I de senere Aar, da deres Antal synes at have aftaget stærkt overalt i Europa, forekomme de vistnok ikke saa talrigt, men skydes dog aarligt hyppigt af de omkring- boende Bønder *). Ofte er Fuglen paa denne A årstid saa *) Disse jage dem, if. Prof. Rasch, især paa den Maade, at et langt Toug drages henover Græsset, og de opflyvende Dobbeltbekka- siner fældes af de bagefter gaaende Jægere. 440 Eobert Collett. fed, at Skindet revner, idet den falder til Jorden. De forblive i Egnen omtrent til Udgangen af September. 139. Scolopax Gallinago, Lin. Enkelt Bekkasin. Denne i Chris tianiaegn en almindelige Fugl ankommer i Kegelen noget over Midten af April, Hannerne noget før Hunnerne; if. Cons. Siebkes Optegnelser blev den i 1832 observeret allerede den 8de April. Den træffes altid spredt, enkelt eller parvis, paa kratbevoxede Myrer eller sidlændte Enge i Nærheden af Indsøerne, hvor den strax lader den brægende Lyd høre, endnu førend den egenthge Parringstid begynder. I Løbet af Maj drage flere Par op i den subalpinske Eegion for at hække ; de øvrige ruge hist og her paa Skovmyrerne i Omegnen, dog temmelig sparsomt. Æggene, som ere 4 i Antal, lægges paa en Tue; Bundfarven er mørkere olivengrøn, end hos Scolopax major, men hgesom denne forsynet i Æggets tyndere Ende med vredne Pletter. Længden 18 — 1872^'') Bredden I2V2— 137/''. I de sidste Dage af August Maaned, og i September vise de sig atter paa de samme Steder, som om Vaaren. Saavel paa Grund af deres Skyhed, som den overordentHg hurtige, og ved mangfoldige Sidesving uregelmæssige Flugt, ere de yderst vanskehge at fælde. 140. Scolopax GalUnula, Lin. Halvenkelt Bekkasin. Den halvenkelte Bekkasin forekommer langt sparsom- mere her i Christiania Omegn, end de foregaaende Arter, og de fleste Exemplarer ere fældede blot sent om Høsten. Den ankommer tidligt om Vaaren, træffes sparsomt i Rør Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 441 og Siv ved myrlænclte Kjern, men synes ikke at hække i Omegnen. Om Høsten findes den noget hyppigere end om Vaaren, og opholder sig indtil langt ud paa Vinteren ved Kilder og aabne Bække. Flere Gange er den skudt ved Juletider, og enkelte synes endog at overvintre hos os. Ved Strandkanterne sees den næsten aldrig; den 5te October 1838 blev Prof. Esmark bragt et Exemplar, der var fældet paa Nakholmen. Den kaldes ofte den stumme Sneppe, da den flyver op uden at give en Lyd fra sig; Sommerfelt har dog i Juni 1857 i Østfinmarken iagttaget den i Hækketiden, og da fundet dens dalende Flugt led- saget af den samme Slags brægende Lyd, som hos Scol. Gallinago; kun var Lyden meget finere, omtrent som en Plistren. 141. Tringa maritima, Brunn. Fjærepist. Denne nordenfjelds i utroligt store Skarer forekom- mende Fugl følger paa sine Træk nøjagtigt Vestkysten, og gaar ikke langt ind i Christianiafj orden. Ved Skjærene ved Færder forekommer den temmehg sparsomt om Høsten fra August Maaned af, men er indenfor Drøbak, if. Prof. Rasch, blot skudt een Gang i November Maaned 1829 ved Skjælholmene. 142. Tringa siiharcuata, Nilss. Krumnæbbet Strandvibe. Hvorvidt denne Fugl hækker i de nordhgste Dele af Landet, eller hvor den overhovedet hækker, er endnu neppe ganske oplyst. Her i Christianiafj orden forekommer den yderst sparsomt om Høsten i Flokkene af Tringa alpina og minuta, og er enkelte Gange skudt paa Øerne; 442 Robert Collett. om Vaaren er den neppe observeret her. Universitets- museet besidder et Exemplar, der er skudt om Høsten af Politimester Michelet paa en af Øerne i Øieren. 143. Tringa minuta, Meyer. Liden Strandvibe. Den lille Strandvibe er tilligemed Tringa alpina den i Christiania Omegn talrigst forekommende Art. Paa Øerne i Øieren forekommer den om Vaaren i Flokke, men findes ogsaa ved Strandkanterne, hvert Aar i Egnen. Ef- teråt have liÄikket i det højeste Norden, viser den sig allerede i Midten af August her i Egnen flokkevis blandet med Tr, alpina, og blev fordum, if. Prof. Rasch, ikke kjeldent skudt paa Oslo Grunding inde i Byen. I de sidste Dage af September drage begge Arter mod Syd. 144. Tringa alpina, Lin. Foranderlig Strandvibe. Den foranderlige Strandvibe er her i Egnen den al- mindeligste Art i sin Slægt, og tillige den eneste, hvoraf der er fundet enkelte Par hækkende og tilbringende Sommeren paa Lavlandet, ikke langt fra Christiania Omegn. Om Vaaren træffes de i ringe Mængde, og Trækket gaar overmaade hurtigt over Egnen. Men alle- rede i Midten af August vise de sig atter, og opholde sig i hele September i Flokke saavel paa de lave Strand- bredde paa Øerne udenfor Christiania, som og paa de flade Øer i Øieren. Da de ere yderst lidet sky, blive de ofte fældede i stort Antal ihvertSkud; fornemmelig kunne Ungfugle fra det samme Aar kommes nær paa ganske i^2i Skridt. De variere overordentlig i Størrelse, saavel o versigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 443 med Hensyn til Kroppen alene, som Næbbet; dog er Hun- nen i Almindeliglied større end Hannen. Den hækker paa vore Fjelde, dog fornemmelig i Finmarken; men Prof. Rasch har i Juli Maaned ogsaa truffet dem parvis ved Borre Kirke ved Horten, samt i Nærheden af Brevig; uagtet han ikke opdagede deres Rede, tvivlede han ingen- lunde paa, at dette fandtes i Nærheden. Jeg har seet den her i Omegnen endnu den 5te October. 145. Tringa platyrhinca, Temm. Brednæbbet Strandvibe. Forhen blev denne Strandvibe anseet for overmaade sjelden her i Landet, men i de sidste 20 Aar er den truf- fet hækkende paa flere Steder, og tildels i ikke ubetydeligt Antal. Her ved Christiania findes den om Høsten, om end temmelig sparsomt, paa Strandkanterne og Øerne i Fjor- den, og Prof. Esmark har skudt flere Exemplarer i Sep- tember Maaned lige i Piperviksbugten, før denne blev saa bebygget, som nu er Tilfældet. Noget hyppigere findes den paa den for alle Tringaer gunstige Localitet paa de flade Øer i Øieren, hvor Prof. Rasch har skudt Exempla- rer allerede i Begyndeisen af August. Da de ofte træffes blandt Flokkene af Tringa alpina, hvem den ligner i Stør- relse, er den muHgens oftere overseet; den er taus og stille, og har i sit Væsen adskiUigt tilfælles med Scolopax Gallinula. 146. Tringa Temminckii^ Leisl. Temmincks Strandvibe. Denne, den mindste af alle vore Strandviber, fore- kommer ved Christiania hyppigere, end det i Almindehg- hed antages. Uagtet den neppe nogensinde hækker sa^ 444 Eobert Collett. langt nede som her, holder den sig paa lave Strandbredde fra Midten af Maj indtil ud i Juni; saaledes traf jeg den flokkevis paa Oslo Grunding den 2den Juni (1861). Som de fleste Tringaer er den yderst lidet sky. I Slutningen af August sees de atter, men sparsommere, end om Vaaren. 147. Tringa islcmdica, Lin. Islandsk Strandvibe. Denne Art findes aldrig om Sommeren paa Fjeldene i den sydlige Del af Landet, hvorimod Finmarken er dens egentlige Tilhold; i Christianiaegnen træffes om Vaaren kun et og andet Individ inde i Flokkene af de øvrige Tringaer, fornemmehg Tr. alpina, og Fuglen er vanskehg at erholde her i Vaar- og Sommerdragt. Om Høsten der- imod findes den temmelig almindeligt her fra Midten af August Maaned af, enkeltvis, eller i smaa Flokke paa et Par FamiHer, paa Øerne i Fjorden, og de ere saa lidet sky, at man i kort Tid kan bortskyde en hel Flok. Paa denne Aarstid ere de overordenthg fede. 148. Calidris arenaria, Illig. Foranderlig Strandløber. Denne sjeldne Sneppe er over det hele Land vanske- lig at erholde i Sommerdragt. I Omegnen af Christiania er den blot en tilfældig Besøger, og foruden et Par Gange, som den muligens er observeret uden at være bleveu skudt, vides blot eet Individ at være fældet her ved Byen af Conservator Siebke Høsten 1840*). *) Da denne Fugl i Eet og Alt er en ægte Tringa, saavel med Hensyn til Levemaade, som Udseende (i Sommerdragt er den overmaade lig Tr. alpina), og blot ved sin Mangel paa Bag- taa adskilles fra denne Slægt, synes der ingen tiltrækkelig Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 445 149. Phaïaropus rn fus, Bechst. Brednæbbet Svømmesneppe. Efter al Sandsynlighed ruger denne Fugl ikke her i Landet, men findes først hækkende paa Island og Grøn- land. Paa Vaartrsekket berører den neppe Norge, men følger Østersølandene og er derfor yderst vanskelig at erholde i ren Vaardragt; om Høsten gaar derimod Træk- ket over Norges Vestkyst, og er flere Gange skudt i Vin- terdragt pan Øerne udenfor Christiania. Saaledes skjød Prof. Esmark 2 Exemplar er den 5te November 1834; disse opbevares paa Universitetsmuseet tilligemed et, skudt af Hoff Høsten 1847. 180. Phalaropiis Jiyperhoreiis, Lath. Smalnæbbet Svømmesneppe. Denne Art, der i ikke ubetydehg Mængde hækker paa Øerne udenfor Nordland, og, ifølge flere Zoologers seneste Observationer, sparsomt ved î^jeldvandene i Landets mel- lemste og sydligste Dele, forekommer ved Christiania ligesom foregaaende blot om Høsten, da den, noget hyppigere end denne, dog neppe hvert Aar, trœô'es i smaa Flokke svøm- mende mellem Øerne udenfor Byen. Prof. Esmark har saaledes skudt under Alkejagten 6 — 7 Stykker, hvoraf flere opbevares paa Universitetsmuseet. Et andet findes sammesteds, skudt af Elster i September 1855. Grtind til at opstille denne som en egen Slægt, da dog ikke Charadrius helveticus med sin Bagtaa adskilles fra de øvrige Charadrier, eller Picus tridactylus og Lams tridactylus med sine 3 Tæer fra de øvrige Spetter og Maager, der have 4. 446 Eobert Collett. 151. Totemus Glottis, Lin. Glutsneppe. Glutsneppen forekommer i Christianiaegnen temmelig almindeligt under Træktiderne, fornemmelig om Høsten. Den ankommer først noget efter Midten af Maj; i 1861 og 1862 observeredes den første Gang den 21de Maj; i 1863 den 24de Maj. Den træffes i smaa Flokke paa 5 — 6 Stykker løbende om i Strandkanten, saavel ved Fjorden, som ved de større Indsøer, saasom Øieren, men ere saa sky, at det kun sjeldent lykkes atkomme nogen i Hold. De hække temmelig almindeligt i Vidieregionen paa Fjeldene, og vise sig atter paa Lavlandet omkring Midten af August; paa denne Tid vise de sig i større Flokke, end om Vaa- ren, og træffes paa de samme Steder, ofte i Flokke paa over et Dusin Stykker. 1 Løbet af September trække de bort. 152. Totanus Calidris, Bechst. Rødbenet Sneppe. Den rødbenede Sneppe er muligens Landets hyppigste Art, ihvorvel mindre ligeligt fordelt end Tot. hypoleiicos. Den er mindre hyppig paa Østlandet, end langs Vestky- sten, men forekommer dog temmehg almindehg i Omegnen af Christiania. Allerede i Slutningen af April sees den parvis saavel ved Strandkanterne, som ved Bække og Ind- søer, eller og løbende i Agerrenerne paa de nypløjede Ågre. De ruge aarhgt paa sumpige Steder i Aasmarkerne omkring Byen; paa denne Tid vise de sig mindre sky end sædvanligt, og sætte sig gjerne i Toppene af Furutræer eller Enebuske. Æggene lægges uden Underlag mellem o versigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 447 højt Græs i en Fordybning ovenpaa en Tue, ere som al- mindeligt, 4 i Antal og stærkt pæreformige, og paa den graagule Bundfarve bestrøede med brune større eller mindre Pletter. Længden (hos 5 Exemplarer) 20— 2OV2'", Bredden 13 — I3V4'". Allerede i den første Uge af Juni sees nj^s- udklækkede Unger. De forlade os hgesom foregaaende i Løbet af September. 153. Totanus Ochrojnis, Lin. Graabenet Sneppe. Omtrent samtidigt med Tot. Calidris, eller lidt senere, ankommer den graabenede Sneppe til Christianiadalen. Den forekommer dog ikke meget almindeligt, og træffes spredt fornemmelig ved Damme og Indsøer, kun sjeldent ved Fjorden; dog har Prof. Esmark ogsaa bemærket den her, f. Ex. ved Næsodden. Den hækker sparsomt ved Bredderne af Elve og Indsøer, eller ved Myrerne i Aaserne omkring Byen; Piedet har jeg dog aldrig fundet. I Juli har Prof. Rasch skudt flyvefærdige Unger. De trække bort i Løbet af September, undertiden i de første Dage af October. Jeg har aldrig kunnet opdage den moschus- lignende Lugt, som ifølge flere Forfattere skal findes saa- vel hos de Gamle, som. LTngerne. 154. Totanus Glarcola, Lin. Grønbenet Sneppe. Den grønbenede Sreppe viser sig om Vaaren i Chri- stianiaegnen omtrent samtidigt med de 2 foregaaende Arter, og træffes, hgesom disse, temmehg almindehgt ved Bredderne af Bække og Indsøer. Den 17de Maj 1864 blev af Bureauchef E. Wedel-Jarlsberg ved Fornebo skudt et Individ, paa hvis ene Side af Hovedet fandtes en stor 448 Eobert Collett. Byld, opfyldt af levende Indvoldsorme. Dette opbevares paa Universitetsmuseet. Ihvorvel Redet neppe nogensinde vides fundet i Omegnen, synes det sandsynligt, at enkelte Par hække hist og her i Aasmarkerne omkring Byen; den overvejende Del trække dog i Slutningen af Maj læn- gere mod Nord for at hække paa Fjeldene i Landets mel- lemste Dele, samt i Finmarken. I September trække de atter mod Syd. If. Prof. Rasch er deres Stemme under- tiden afvexlende og melodisk, og har noget tilfælles med Lærkens. 155. Totanus Jiypoleucos, Lin. Strandsnipe. Strandsnipen er ved Christiania den hyppigste i sin Slægt, og næst Gallinula Crex den almindeligste Art inden Vadernes Orden. Den ankommer lidt før Midten af Maj ; i 1837 og 1838 observeredes den af Cons. Siebke allerede den 28de April, men tidligere end den 9de Maj har jeg i intet af de senere Aar bemærket den. Den opholder sig og hækker saavel ved Strandkanterne af Fjorden, som fornemmehg ved alle Elve og Indsøer. De 3 — 4, i Forhold til Fuglens Størrelse usædvanligt store Æg lægges paa et Underlag af nogle visne Blade og tørre Stråa, enten under en Busk, eller mellem Græs og Stene, og sjelden over 50 Skridt fra Vand; de ere stærkt afrundede i den ene Ende, og af Farve gulhvide, tæt bestrøede med større eller mindre Pletter eller Stre- ger. Størrelsen varierer ubetydeligt; hos 11 Exemplarer har jeg fundet Længden fra 16 — IQ^/^'^, Bredden fra 11 — 12'"; hos 2 andre har den været I5V2 og I7V2''') Bi'ed- den hos begge 1272'"- ^^ Ilegges i de første Dage af Juni; det tidligste Æg har jeg fundet lagt i 1856 og 1857 Oversigt af Christiania Omegns ornitliol. Fauna. 449 den Iste Juni, i 1859 den 5te Juni, og i 18G0 den 3die Juni. Hos Unger og Tingeskudte Individer kan ofte iagt- tages deres store Evne til at svømme. At den ogsaa er istand til at dukke, omtaler Pastor Schübeier et Exempel paa. Den 10de Maj 1840 saa han et skadeskudt Individ ikke alene med stor Lethed svømme, men ogsaa dukke med en saadan Færdighed, at den kunde gaa tilbunds paa en Dybde af 4 — 5', og tilbagelægge, svømmende Hgesom de øvrige Dykkere ved Hjælp af Vingerne, omtrent 20' under Våndet; dog blev den snart udmattet. Fuglen er udenfor Forplantningstiden som alle Totanusarter ikke ganske let at komme i Hold. De forbHve hos os indtil ud i Septem- ber; senere end den 13de September har jeg ikke be- mærket den. 156. Machetes pugnax, (Lin.) Brushane. I Christiania Omegn viser denne Fugl sig blot som Trækfugl Vaar og Høst. Om Vaaren er den idetheletaget ikke hyppig og træffes blot enkelte Aar hist og her i smaa Flokke; de indfinde sig allerede i April paa sid- lændte Enge i Nærheden af Myrer og Vande, sjelden i Byens umiddelbare Omegn; den er dog fældet ved Akers- elven nedenfor Beyerbroen af Stipendiat Boeck. I Maj Maaned drage de mod Nord for at hække, og sees kun undtagelsesvis hernede om Sommeren; et saadant Individ, en gammel Han uden Halskrave, blev skudt af Prof. C. Boeck. Om Høsten træffes de atter fra Midten af August indtil ud i September, men paa denne Tid ulige talrigere, end om Vaaren. Paa enkelte Steder, f. Ex. paa Øerne i Øieren, findes de endog i Mængde, og skydes aarhgt i ikke ubetydehgt Antal; Hgeledes sees de undertiden i 29 450 Robert Collett. Strandkanten, livor Prof. Esmark har iagttaget dem lige inde i Piperviksbugten. Mellem Slægterne Totanus og Tringa danner denne et Bindeled; ligesom de sidste, er den spagere udenfor Hækketiden, end under denne selv. De trykke for Hunden. 157. Limosa ruf a, Briss. Rustrød Langnæbbe. Denne her i Landet egentlig finmarkiske Art fore- kommer ved Christiania under Træktiderne, især om Hø- sten, men meget sparsomt, og neppe hvert Aar. Af de observerede Exemplarer ere flere skudte af Prof. Esmark, det første ved Piperviksbugten Aar 1827, og senere paa Øerne, især paa Lindøen; Bureauchef E. Wedel-Jarlsberg har skudt et paa Ladegaardsøen, et ved Fornebolandet. Den varierer betydeligt i Størrelse; fornemmelig kan Næb- hets Længde hos det ene Individ være indtil V kortere, end hos det andet. I hojt Græs trykker den for Hunden. 158. Nunicnius arcuata, (Lin.) Storspove. Fra Slutningen af April indtil ud i Maj sees Storspo- ven trækkende over Christianiadalen, oftest enkeltvis, men ogsaa undertiden nogle faa sammen. De spidse Vinger og den hurtige Fkigt gjør deres Üdseende næsten falkeagtigt; ofte trække de i en saa betydelig Højde, at blot deres stærke Skrig lyder ned, uden at Fuglen kan sees. De opholde sig yderst kort i Egnen ; af og til kunne de træf- fes paa Øerne i Fjorden, men ere overordentlig sky, og vanskehge at komme i Hold. De hække neppe i Byens Omegn, men forresten paa de fleste større Myrstræknin- Oversigt af Christiama Omegns ornitliol. Fauna. 451 ger, især paa de noget liøjtliggende, og selv i Landets syd- ligste Dele. Allerede i August vise de sig atter paa Strand- kanterne og side Strandenge, saavel ved Fjorden, som ved Indsøerne, f. Ex. Øieren. I de første Dage af Octo- ber ere de forsvundne. 159. Numenius Phoeopus, (Lin.) Smaaspove. Denne noget nordligere Form, end Storspoven, træk- ker over Christianiaegnen. noget sildigere, end denne, og neppe nogensinde før i Maj. Den træffes saavel ved Fjor- den, som paa Markerne og ved Indsøerne ovenfor Byen; paa det første Sted har Prof. Esmark især truffet den paa Øen Herbern og i Slæbene; paa Grunderne indenfor Brandskjærene sees de i Ebbetiden hver Vaar næsten dag- lig i smaa Flokke. Oppe i Landet vise de sig sjeldnere; den 20de Maj 1863 observerede jeg en Flok paa 16 Indi- vider paa en Eng ved Gaarden Blindern, hvor de fløj lavt henad Marken, yderst hurtigt og med tætte, susende Vinge- slag; ligesom Storspovene vare de overordentlig sky. Deres Stemme bestod af 3 klare Fløjtetoner. Endnu i de første Dage af Juni ere de skudte i Omegnen, men hække her aldrig. Om Høsten træffes de atter i September. 160. Eecurvirostra Avocetta, Lin. Klyde. Foruden det ved Frederikshald Aar 1840 fældede Exemplar vides denne Fugl kun een Gang senere med Sikkerhed at have vist sig i Landet, nemlig Høsten 1843, da et Individ af Bureauchef E. Wedel-Jarlsberg blev ob- serveret paa Strandkanten ved Fornebo her ved Christia- 29* 452 Robert Collett. nia. üagtet Exemplaret ikke blev skiult, kan denne Ob- servations Rigtighed ikke drages i Tvivl. Med Hensyn til Æg, Skrig, Sædvaner staar denne Fugl Slægten Tota- niis overmaade nær; fornemmelig skal den ligne i sit Væsen Totanus fuscus. 3 die F am. Ardeidae, Sundev. 161. Grus cinerea, Bechst. Trane. Denne vort Lands største og prægtigste Fugl, hvis fornemste Tilhold er Fjeldsletterne i den sydøstlige Del af Landet, var, if. Prof. Rasch, forhen ikke sjelden hele Sommeren paa Romerike og i Urskoug, hvorfra de gjorde Udflugter til Øerne i Øieren, hvor de undertiden bleve seede i et Antal af 7—8 ad Gangen, og hvor flere Fxem- plarer bleve skudte saavel om Vaaren som om Sommeren. Nu findes den ikke saa hyppigt, men skydes dog fra og til i Omegnen under Trækket, især om Vaaren, men al- drig synderlig nær Byen. Det sidste Exemplar, en Hun, blev skudt af Agronom Finstad den 21de April 1863 ved Skie Kirke, et Par Mile herfra, og opbevares paa Univer- sitetsnmseet. I Midten af Maj 1864 saaes 2 St. at trække over Byen. 162. Ihis falcinellus, (Lin.) Sort Ibis. Blandt de 3 Individer af denne Fugl, som ere skudte i Landet paa yderst forskjellige Localiteter, saavel med Hensyn til Breddegrad, som Højde over Havet, tilhører det ene Christianiaegnen, og blev fældet paa Oslo Grun- ding Høsten 1839, samt opbevares paa universitetets o versigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 453 Museum. De indenlandske Exemplarer have været Ung- fugle, skudte om Høsten. Af Bureauchef, Baron E. Wedel- Jarlsberg er et Individ desuden observeret ved Fornebo. 163. Ciconia alba, Briss. Stork. Storken er en tilfældig, om end ikke meget sjelden Gjæst i vort Land. Fornemmelig er den iagttagen i Trak- terne omkring Christianiafjorden, og enkelte Aar ere flere Exemplarer skudte. At den ogsaa vilde hække her, er sandsynligt, da den næsten i Regelen viser sig parvis; men hvorsomhelst et saadant Par eller Individ viser sig, bhve de strax enten skudte eller fordrevne. De sidste, der ere bemærkede her ved Christiania, var et Par, der i Midten af Maj 1861 holdt til paa nogle Ilustage ved Etterstad, indtil den ene blev skudt, den anden for- drevet. Vaaren 1861 blev et andet Individt skudt ved Ulevold af Stud. med. Grønn, og opbevares paa Universi- tetsmuseet. De skudte Exemplarer have været saavel Gamle, som Ungfugle. 164. Ardea cinerea, Lin. Hejre. I Christianiaegnen forekommer Hejrerne fra og til, og ere flere Gange skudte, men sjeldent i Byens umiddel- bare Nærhed. If. Forstmester Asbjørnsen viste de sig forhen aarlig fornemniehg om Vaaren ved Stensfjorden paa Ringerike, og flere Gange ere de om Høsten obser- verede paa Øerne i Øieren. Kun eet Tilfælde kj endes, hvori denne langs Landets Vestkyst almindehgt hækkende Fugl ogsaa har hækket paa Østlandet. Et Aar blev det 454 Eobert Collett. Prof. Rasch opgivet, at en stor Vadefugl, der neppe kan have været andet end en Hejre, i flere Aar efter hinanden hækkede i et højt Træ lige ved Skie Kirke, et Par Mile fra Christiania. 4de Fam. BalUdae, Sundev. 165. Hallus aquaticus, Lin. Vandrixe. Vandrixen forekommer spredt omkring i Landet, og idetheletaget vel i ringe Mængde, men er paa enkelte Steder observeret flere Gange. Ihvorvel den oftest er truffen i den sydlige og den vestlige Del af Landet, er det dog muligt, at den findes her i Egnen hyppigere, end i AlmindeHghed antages, da dens Taushed og skjulte Væsen gjør det vanskehgt at afgjøre, hvor og hvorofte den forekommer. Af de 3 Individer, som ere trufne i Christiania Om- egn, er det ene, som opbevares paa Universitetsmuseet, muligens mere bekjendt paa Grund af de Omstændigheder, der ledsagede dets Opdagelse. I Fiskeudklækningsappa- ratet paa Grefsen her ved Byen hændte det en Vinter (i Februar 1857), at Yngelen regelmæssigt forsvandt, uden at Gjerningsmanden kunde opdages. I en Fælde, der blev opstillet for at fange denne, som blev antaget for en Vandrotte, fandtes kort efter en Vandrixe, som havde taget sit Tilhold i Ilenden, der førte friskt Vand til Ap- paratet, og gjennem denne uden stor Møje i længere Tid hentet overflødig Næring. Det andet Exemplar er, if. Stipend. A. Boeck, skudt ved Bæstumkilen. Oversigt af Christiania Omegns ornitliol Fauna. 455 166. Gallinula Crex, (Lin.) Agerrixe. Agerrixen ankommer til Christianiaegnen temmelig regelmæssigt i Løbet af den 3clie Uge af Maj, sjelden tid- ligere eller sildigere. I 1863 hørte jeg den første Gang den 9de Maj, men ellers er den i de sidste 34 Aar ikke kommen sildigere end den 24de eller tidligere end den Ilte Maj. I Rugagrene, hvor Kornet paa denne Tid er højere, end Græsset jma Engene, træffes de især i Mæiigde, ofte et stort Antal paa den samme Ager; senere om Somme- ren behersker hvert Par sit Terrain, og driver strax bort dem, der nærme sig. De trykke i Regelen ikke synderlig stærkt for Hunden, men ere lette at skyde, da de flyve tungt og i lige Linie. Deres Utrættelighed i at udstøde det bekjendte stærke Skrig, som især høres om Aftenerne i den Tid, da Hunnerne ruge, er aldeles utrohg*). Saa- snart Ungerne i Løbet af JuH ere udklækkede, ophører Skriget, og Agerrixerne ere senere om Sommeren van- skelige at opdage. Om Høsten blive de ofte stødte op af Raphønshunden; deres Kjød er overordentlig velsma- gende. De forblive i Egnen til langt ud paa Høsten; et *) Som et Exempel paa denne deres Udholdenhed maa jeg an- føre følgende : I Slutningen af Juli 18G3 skrcg en Agerrixe daglig udenfor mine Vinduer; sandsynligvis har det været Hannen, som paa denne Maade har underholdt sin rugende Hun. Men en Aften skreg den uafbrudt i over en Time; med fast et Uhrværks Nøjagtighed var der, uagtet gjentagne Tæl- linger, aldrig flere end 115, eller færre end 114 (enkelte) Skrig i Minuttet, hvilket for en Time udgjør omtrent 7000 Skrig uden ringeste Ophør. Senere hørtes den aldrig mere; rimeligvis har dens Mage faaet Unger, da den vel neppe kan antages at have overanstrengt sig. 456 Robert Collett. Aar blev den af Conservator Siebke observeret endnu den 28de October. Agerrixen lægger sine Æg i Juni blandt højt Græs paa Engene i et Hul paa Marken, som belægges med afrevne Stråa. Æggene ere indtil 12 i Antal, af en mat, gulhvid Bundfarve, og bestrøede med rødbrune og violette Pletter. Længden (hos 14 Exemplarer) fra 16 V4 — 18'", Bredden fra 12 — 1272'^''- Hvor Agerrixerne ikke blive forstyrrede, kunne Forældrene med deres nysudklækkede, med kulsorte Dun beklædte Unger undertiden sees at spadsere om midt i Haverne udenfor Byen; blive de derpaa pludselig overraskede, forsvinde de alle i et ØiebHk. 167. Gallimda porzana, Lath. Smaaplettet Sumphøne. Først i de sidste 20 Aar er denne Art iagttaget i Landet, men synes ikke at være meget sjelden. Det første Exemplar fra Christianiaegnen blev skudt af Prof. Rasch i Begyndeisen af Juni 1842 ved Houg i ullensaker. Flere Aar senere traf Forstmester Barth Individer i Par- ring paa Ellingsrudmyren i Nærheden af Abildsøe; da de atter viste sig sammesteds et Par Aar senere, er det hævet over al Tvivl, at de ogsaa have hækket her. Paa Aarnæstangen paa Øieren er den ligeledes gjentagne Gange skudt. Dan Ilte September 1863 blev et Exemplar (en Han) taget levende i Gaardsrummet paa en Løkke i Nærheden af Byen, og opbevares paa Universitetsmuseet. If. Prof. Rasch er den let kj endelig ved sin Lokketone, der har meget tilfælles med det første Stød hos Vagtelens Slag; den kan i sin Styrke modereres, saaat den lyder fjernt eller nær. o versigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 457 168. Fulica atra, Blishøne. Uagtet Blishønen synes blot tilfældigt at forekomme i Landet, idet forholdsvis ikke mange Exemplarer ere iagttagne, er det dog saudsynligt, at den ikke er ganske sjelden, samt endog undertiden hækker hos os. Den er truffen saavel i Landets sydHgste Egne, (saasom ved Frederiksstad), som i Finmarken; i Christianiaegnen er den enkelte Gange observeret om Vaaren paa Lid- søerne, især i den østHge Omegn. Saaledes er den skiidt paa Østensjøvandet, samt nogle Gange i Enebak; det sidste Exemplar herfra, skudt Vaaren 1857, opbevares paa Universitetsmuseet. I 1859 blev mig bragt et Æg af denne Fugl, som opgaves at være fundet ved Sandvigen den samme Yaar. 458 Eobert Collett. C. Natatores, Illiger. 8de Orden, Lamellirostres, Cuvier. Iste F am. Anatidae, Gray. 169. Cygniis musicus, Bechst. Vild Svane, Sangsvane. Naar Svanerne sent om Høsten eller i Begyndeisen af Vinteren trække ned fra de tilfrosne Indsøer i den nordlige Del af Landet for at overvintre i Havet, opholde de sig af og til parvis eller i smaa Flokke paa Fjorden iidenfor Christiania, eller og paa de omkringliggende Fersk- vande, forsaavidt disse endnu ikke have lagt sig. I den ualmindelig strenge Vinter 1838 — 39 var Fjorden tilfros- sen saalangt der kunde øjnes udenfor Færder, men holdt sig aaben i et lidet Stykke inde i Bundefjorden, omtrent udenfor Liabro. Her havde, if. Prof. Easch, en stor Mængde Søfugle sit Tilhold, hvoriblandt flere vilde Sva- ner; 6 — 7 af disse bleve skudte og et Par fangne levende, og holdt tamme nogle Aar paa Ulevold. Høsten 1861 blev et Exemplar, der var skudt i et Vand i Haabøl, ind- sendt til det zootomiske Museum. Den 26de October 1862 blev et Individ skudt i et Vand lige ovenfor Christiania, og i de samme Dage 2 Stykker i Fjorden udenfor Moss. Oversigt af Christiania Omegns ornitliol. Fauna. 459 170. Ä7iser segetum, Cuv. Graagaas, Sædgaas. Hver Vaar, især i den sidste Halvdel af April Maa- ned, trækker denne Gaaseart i store Flokke mod Nord over Christianiadalen. Under Trækket holde de sig helst langs Højderne; om Aftenerne sees den undertiden at slaa ned paa Fjorden for at hvile, selv inde i Frognerkilen, og indenfor Brandskjærene lige indunder Land; ellers ere de øde Myrstrækninger i Nordmarken, samt især de flade Øer i Øieren, saavel for denne, som for de øvrige Gaase- arter, den fornemste Hvileplads, og hvor de ofte ere blevne fældede. Trækket vedvarer i næsten 2 Maaneder; saale- des bemærkedes i 1861 en Flok allerede den 23de Marts, og samme Aar den sidste endnu den 19de Maj. De fly ve enten i en ret Linie, eller oftest i den bekjendte Vinkel, og er denne stor, sees ofte en mindre mellem den Størres Ben. Flokkene ere af meget uhge Størrelse; en Flok paa over 400 Stykker sees sjeldent her, ligeledes paa mindre end 20 (dog har jeg seet 5), men næsten aldrig fly ve de enkeltvis; i de fleste Tilfælde beståa de af mel- lem 50 og 100 Individer. Under Flugten lade de i Al- mindelighed deres vildtlydende Skrig høre. Ligesom Char, apricarius og flere andre Fugle sees ogsaa undertiden Graagjæssene at søge tilbage og paany vise sig i Christi- aniadalen, naar stærkt Uvejr indtræffer efter deres Af- reise om Vaaren. Sædgaasen hækker ligesom følgende Art i Landets nordligste Dele, men mindre som denne, ude mod Kysten, end inde i Landet. Tilbagetrækket om Høsten gaar for- nemmelig over Landets Kyststrækninger, og indtræffer paa 460 Eobert Collett. denne Aarstid langt sjeldnere i Omegnen, end omVaaren; i October sees enkelte mindre Flokke. 171. Anser einerens, Meyer. Graagaas, Vildgaas. Denne noget østligere Form end foregaaende trækker samtidigt med denne og paa samme Maade om Vaaren over Christianiadalen, og som det synes, omtrent ligesaa talrigt. Saaledes have de Flokke af Graagjæs, der af Prof. Kasch om Vaaren ere observerede saa nær ved, at Arten kunde kjendes, ligesaa ofte bestaaet af einerens, som segetum. Da Vildgaasen er endnu mere sky og for- sigtig, end Sædgaasen, muligens i højere Grad end nogen anden indenlandsk Fugl, lykkes det yderst sjelden at faa nogen skudt, hvor en Flok har slaaet ned for at hvile; derimod kunne begge Arter lettere skydes i Flugten, især i slet eller taaget Vejr, da de stedse flyve meget lavt. Paa Universitetsmuseet opbevares det Exemplar, der første Gang blev antegnet som norskt, og som blev skudt i Øie- ren Vaaren 1840. Om Høsten synes den største Del af de Gjæs, der trække over Christianiadalen, at beståa af denne Art, dog blive næsten aldrig Exemplarer af nogen af Arterne paa denne Tid skudte. Vildgaasen hækker mod Syd saalangt som til Throndhjem. 172. Anser alhifrons, Blisgaas. Denne Gaaseart, som her i Landet har sit fornemste Tilhold i Finmarken, hvor den dog forekommer sparsomt, viser sig fra og til, men yderst sjeldent paa Trækket i Christianiadalen. Høsten 1828 blev et yngre Individ skudt paa en af Øerne i Øieren, og opbevares paa Universitets- Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 461 museet; senere er den et Par Gange observeret af Prof, Rasch, 'men intet Exemplar er skudt foruden det oven- nævnte. 173. Anser minutus, Naum. Dverggaas. Af denne, ligesom foregaaende, her i Landet blot finmarkiske Art, blev det eneste Exemplar fra den sydlige Del af Landet, en Hun, fanget levende i Øieren Vaaren 1852, og af Prof. Rasch holdt tam i 2 Aar. Findes paa Universitetsmuseet. 174. Anser torquatas, Frisch. Ringgaas, Gaul. Ringgaasens Træk synes kun yderst sjeldent at gaa over Christianiadalen, men altid at følge Vestlandets Kyst- strækninger, hvor Fuglen om Vaaren paa bestemte Dage i Slutningen af Maj stryger forbi Næsset i talløse Skarer. Af de faa Exemplarer, neppe over 3, som fra Tid til anden, fornemmehg om Høsten, ere fældede i Christiania Omegn, er eet skudt i Øieren, og de 2 øvrige i Fjorden i Nærheden af Næsodden, det ene 1836, det andet 1840 Omtrent Aar 1824 blev det Prof. Rasch berettet af Pro- prietair Lilloe i Aker, at der en Dag i tæt Taage var slaaet ned paa Gaardens Jorder en overordentlig stor Flok Gjæs, bestaaende af Tusinder af Individer, men som vare mindre, end de almindelige Graagjæs (einerens og segetum). Da det neppe kan have været minutus eller alhifrons, endnu mindre den overalt i Landet accidentelle leucopsis, har Prof. Rasch troet, at det var en Flok Ring- gjæs, som under Taagen havde forvildet sig hid. 462 Robert Collett. 175. Anas Tadorna, Lin. Gravand, Fagergaas. Denne udmærket store og smukke And, der forekom- mer talrigt paa hele Landets Vestkyst lige op til Lofoten, træffes ogsaa i Christianiafj orden, skjønt ikke i nogen Mængde, og langt sparsommere indenfor, end udenfor Drøbak. Flere Gange ere de skudte mellem Øerne i Bunden af Fjorden, fornemmelig om Vaaren i Maj, da Exemplarer oftere ere indleverede til Museet fra Slæbene. Undertiden ere de trufne i Lidsøerne inde i Landet, saa- som i Mjøsen, Fiskuravand (en Ungfugl skudt af Stud. Hofgaard 17de Aug. 1849), og Tyrifjorden; paa det sidste Sted bar Prof. Esmark et Aar truffet endog en bel Flok. 176. Anas clypeata, Lin. Skovland. Kun 3 Exemplarer af denne noget østlige And vides endnu observerede i Laudet, alle trufne i de nordligste Dele af Cbristianiafjorden. Det første Exemplar, en Han, blev skudt mellem Øerne lige udenfor Byen Vaaren 1823; et Par Aar senere blev atter en Han skudt i Nærheden af Drøbak. Det sidste blev omtrent Aar 1860 indleveret til en af Universitetspræpar antern e for at udstoppes for en Privat; dette var en Hun, hvilken muligens turde oftere være overseet paa Grund af dens Lighed med Hunnen af Anas Boschas. 177. Anas Boschas^ Lin. Stokand. Stokanden er ved Christiania, som overalt i Landet, den hyppigst forekommende Andeart. Saasnart Isen i o versigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 463 Løbet af April er gaaet op i Bunden af Fjorden, sees de mellem Øerne i smaa Flokke, men fordele sig snart par- vis og drage ind i Landet for at bække. Om Sommeren træffes de derfor sparsommere paa Fjorden, end paa de større Indsøer og Elve omkring Byen. Paa de øde Strand- bredde inde i Bundefjorden og langs Næsod- og Askerlan- det hækkede de, if. Prof. Esmark, fordum, men neppe nu mere; de Stokænder, der under Rugetiden findes paa Fjorden, beståa dels af Hanner, hvis Mager ruge ved ferskt Vand, dels af gamle Hunner, der have ophørt at ruge. Rederne anbringes sjelden mange Skridt fra Vand, og hgge under Trærødder eller i Huller i steile, under- gravede Bredder, eller og undertiden under en Busk. Æggene ere 10 — 12 i Antal, af Farve omtrent som de fleste Andeæg grønagtigt hvide og 25 Vg — 28'" i Længde, 18 — 19'" i Bredde. Den normale Form er noget sam- mentrykt og afrundet i begge Ender. De lægges allerede i Slutningen af April, eller i de første Dage af Maj; saa- ledes blev i 1856 det første Æg lagt den 26de April, i 1859 den 2den Maj. De fleste Stokænder opholde sig med sine Unger ud- over Høsten i Ferskvandene saalænge disse ere aabne, men saasnart Kulden og Isen i Løbet af October har ind- fundet sig, trække de atter ned paa Fjorden, hvor de opholde sig famihevis indtil ogsaa denne lægger sig. Ved Islægningen drage de fleste mod Syd, men hvert Aar blive enkelte tilbage, som tilbringe Vinteren ved Iskanten eller i de aabne Elvemundinger. If. Pastor Schübeier ere Stokænderne, efteråt de tidligt om Vaaren ere vendte til- bage, mindre sky naar de sidde paa Iskanten eller svømme i Nærheden af denne, end naar de ligge i rumt Vand; ligeledes ere de i Almindelighed lette at komme i Hold, 464 Eobert Collett. naar de vade paa Grunderne, eller rodeiDyndet. Skade- skudte Individer svømme fortrinligt under Våndet, fornem- melig Hunnerne. De dukke med ligesaa stor Lethed og Hurtighed som en FidiguJa, men forblive kun halvt saa længe under Våndet; saaledes kunne de i Begyndeisen svømme indtil 50 — 60 Alen, men senere mindre, naar de ere blevne udmattede. I September har jeg fundet hele Kroen opfyldt af Blaabær (M\jrtilliis nigra); i en Hun, skudt i November, fandt Schübeier den fyldt med Frøene af en Pofamogeton, samt med en Mængde smaa Snegle- huse af et Haggels Størrelse. 178. Anas acuta, Lin. Spidsand, Stjertand. I Landets sydligste Dele viser denne And sig kun sparsomt, og i Christiania Omegn blot Høst og Vaar paa Trækket til og fra dens Hækkesteder paa Fjeldene og i det nordlige Norge. Fornemmelig om Høsten i August ere flere Exemplarer, især Ungfugle, fældede i Fjorden. De slaa sig ofte sammen med de tamme Ænder, og følge disse endog ind i Gaardsrummene; paa denne Maade blev et Individ skudt paa Assessor Blichs Løkke, og engang skjød Prof. Esmark 4 Stykker blandt en Flok tamme Ænder inde i Piperviksbugten. 179. Anas Fenelope, Lin. Pipand, Brunnakke. Pipanden synes ikke at hække i Christianiaegnen, men forekommer her blot under Træktiderne, men i for- skjelligt Antal Vaar og Høst. Om Vaaren i Maj viser den sig temmelig almindeligt, om end ikke i nogen Mængde, men om Høsten ankommer den allerede i Midten af Au- o versigt af Christiania Omegns ornitliol. Fauna. 465 gust nordenfra i store Flokke, og skydes i Mængde, for- nemmelig mellem Øerne i Bunden af Fjorden, men ogsaa paa de omkringliggende Indsøer og Ferskvande, saasom Øieren. Dog synes deres Antal i de senere Aar at have aftaget; if. Prof. Rasch var det saaledes forhen ikke sjeldent at se dem kaste sig ned i Slotsdammene, Fæstningsdammene, samt endog i en nu tilkastet Dam bag universitetet, altsaa midt inde i Byen. Ligesom Stok- anden kan ogsaa denne, naar den er vingeskudt, dukke med hgesaa stor Letlied som en Fnligula, men svømmer, if. Pastor Schübeier, langt fra saa hurtigt under Våndet. Beskadigede ligge de meget lavt, og skjule sig med stor Færdighed. Ved de første Frostnætter i den sidste Halv- del af October forsvinde allerede en Del, men flere for- lade os først ud i November; enkelte synes ogsaa at over- vintre ved Iskanten, da jeg den 13de Februar 1SG4 saa et nyskudt Individ paa Torvet. 180. Anas Qvcrcuechda, Lin. Knækand. Først f862 vandt denne lille smukke And Borgerret i vor Fauna, idet 2 Individer bleve observeredo, og den ene, en Hun, skudt den 17de Maj af mm Ven Cand. jur. Landmark i en Dam tæt ved ülevold her i Aker. Det andet Individ var Hannen, men denne tråk videre mod Nord, efter en Tid at have kredset over sin skudte Mage. Da begge vare gamle Fugle, der sandsynjigvis vare paa Trækket indover Landet for at hække, kunne de neppe ansees for aldeles tilfældige Besøgere, men muligens ere de oftere overseede paa Grund af deres Lighed med Anas Crccca. Exemplaret opbevares paa Universitets- museet. 30 466 Robert Collett. 181. Anas Grec ca, Lin. Krikand. Krikanden er almindelig overalt i Christiania Omegn. Ligesom Stokanden, med livem den i sin Levemaade har overmaade meget tilfælles, findes den om Sommeren mindre paa Fjorden, hvor den neppe hækker, end paa de om- kringliggende Elve og Indsøer, fornemmelig inde i Nord- marken, samt i Øieren. De første Flokke ankomme i Løbet af April, og opholde sig en kort Tid paa Fjorden, før de drage ind i Landet for at hække. Æggene lægges i den første Halvdel af Maj, ere ikke over 10 i Antal, og af Farve gulagtigt hvide. Længden er 20 — 21"', Bredden 15 — I5V4'"; 0^^^ ^^ enkelt usædvanligt langt og smalt 24 V2''' L., 15'" Br.). De lægges mellem Græsset eller paa en Tue, ofte nnder en Busk, og i en Afstand fra Våndet, som jeg har seet stige indtil omtrent 100'. Medens Hunnerne ruge, slaa nogle faa Hanner sig sammen og streife om paa de omkringliggende større Vande, eller paa Fjorden, men indfinde sig atter hos Familien, naar Ungerne ere blevne halvvoxne. Ogsaa denne dukker og svømmer under Våndet med stor Færdighed. Den forstikker sig let paa de stenede Strandbredde ved at lægge sig ned langs Jorden, og ud- strække Halsen og Hovedet, og er da vanskelig at op- dage selv i faa Skridts Afstand. Om Høsten søge de atter ned paa Fjorden, hvor de træffes i smaa Flokke, ofte blandede med Anas Boschas og Fenelope, indtil de i Begyndeisen af November drage længere mod Syd. Men af og til, dog som det synes neppe hvert Aar, blive en- kelte Individer tilbage ved Iskanten; saaledes bringes Ôversigt af Christiania Omegns oniitliol. Fauna. 467 ikke sjeldent nyskudte Krikænder til Torvs i Januar og Februar sammen med de øvrige overvintrende Ænder. 182. Fidigida cristata, (Liu.) Topand. I Christiauiafj orden viser denne And sig kan spar- somt, og blot Vaar og Høst paa Trækket til og fra de nordligste Dele af Landet, hvor den, uden dog nogetsteds at forekomme i nogen Mæugde, har sit fornemste Sonnner- opholdssted. De fleste Exemplarer her fra Omegnen have været Ungfugle, skudte om Høsten. 183. Fidigula mcoila, (Lin.) Bjergand. Ligesom foregaaende træffes Bjerganden i Christia- niaegnen blot under Træktiderne, men langt talrigere, fornemmelig om Høsten, da de enkelte Gange forekomme endog i store Flokke, der hovedsagelig beståa af Ung- fugle. I Maj Maaned tra^kke de fra Fjorden op til Fjeld- vandene for at hække, og vise sig atter i Omegnen alle- rede omkring Midten af September. Om Sommeren paa Fjeldet er deres Kjød godt, men bliver snart tranet, naar de om Høsten have opholdt sig en Tid i Fjorden. Aar- ligt overvintre flere eller færre ved Iskanten; saaledes fandtes i den ovenfor omtalte strenge Vinter 1838 — 39 i det hile aabne Stykke Vand i Bundefjorden udenfor Lia- bro blandt de mange forskjelhge Søfugle, som her havde sit Tilhold, især et stort Antal Bjergænder, som bleve skudte i saa stor Mængde, at de, if. Prof. Hasch, bleve førte ind til Byen i hele Læs. 30* 408 Robert Collett. 184. Fiiligiila ferine^ (Lin.) ïaffeland. Et Han-Individ af denne sjeldne Art, hvoraf foruden det her nævnte blot 2 Exeraplarer ere skudte i Landet, (i Krøderen af Biskop Kaurin), blev fældet Vaaren 1859 paa Fjorden iidenfor Christiania. 185. FulignJa fusca, (Lin.) Svartand. Af Svartænderne er Ful. fusca den i Fjorden udenfor Christiania hyppigst forekommende Art. Allerede i Mid- ten af April ere Exemplarer fældede mellem Øerne. If. Prof. Esmark hækkede den fordum hist og her i Fjorden, hvilket nu ikke paa mange Aar har indtruffet; om Som- meren sees vel ikke sjeldent smaa Flokke af denne Art Jjer i Fjorden, men disse synes udelukkende at beståa af Hanner, der have forladt sine ved Fjeldvandene rugende Hunner. Om Høsten drage de mod Syd i October og November. 186. Fiiligula nifjya, (Lin.) Svartand, Sjøorre. Ligesom foregaaende hækker denne And ved Fjeld- vandene, og træftes i Christianiaegnen blot som Trækfugl Yaar og Høst, men langt sparsommere end denne. Om Vaaren ankomme de i April, og drage op i Landet noget ud i Maj ; om Sommeren sees de her aldrig. Om Høsten forekomme de atter, men noget hyppigere, end om Vaaren. De skudte Individer have oftest været Ungfugle. Oversigt af Christiaina Omegns oroitlioL Fauna. 460 187. FiiUgida dangula, (Lin.) Hvinand, Skjærancl. Heller ikke denne And hækker saa langt mod Syd, som i Christianiaegnen, og viser sig her derfor blot Høst og Vaar, samt om Vinteren, men synes paa disse Tider at være den almindeligste af alle Dykænder. I Isløsnin- gen vise de sig strax flokkevis og fældes i temmelig stort Antal mellem Øerne. Omkring Midten af Maj forlade de Fjorden, og drage op paa Fjeldene, fornemmelig i de mere østlige Dele af Landet, for at hække. I September, October og November sees de atter paa Fjorden, ofte i store Flokke. Om Vinteren opholde en stor Del sig ved Iskanten, fornemmelig Hnnner og Ung- fugle. If. Pastor Schiibeler er denne og flere andre Dyk- ænder paa denne Aarstid lettest at komme nær, naar de i streng Knlde dukke paa grundt Vand ved Iskanten, især i stille, eller lidt taaget Vejr. Ofte lykkes det at nærme sig dem paa Land, naar man løber til, medens de ere under Våndet, og staar stille, naar de ere oppe. 188. FaVtgula glaciaUs, (Lin.) Is and. Isanden træffes, som de øvrige Dykænder, i Christia- niaegnen hovedsagelig under Træktiderne, men enkelte Aar, fornemmehg om Høsten og Vinteren, i store Flokke. Om Sommeren tindes den sparsomt ved Fjeldvandene i den mellemste Del af Landet, men især i Nordland og Finmarken, og viser sig under denne Aarstid yderst sjel- den sydpaa. Allerede i September begynde de at ind- finde sig i Fjorden, men træffes først i større Anta], naar Kulden har indfundet sig i October og November. Kun 470 Robert Collett. den mindste Del synes om Vinteren at trække mod Syd, men de fleste overvintre i større eller mindre Flokke ved Iskanterne. I Isløsningen træffes de atter i Bunden af Fjorden, men langt sparsommere end om Høsten, og muligens ikke hvert Aar. I Våndet ere de altid i uafbrudt Bevægelse, og for- følge ofte hinanden for Spøg under Flagren og Dukken. De ere gjerne temmebg sky, men fly ve af Nysgjerrighed ofte Baaden ganske nær; Flugten er overordentlig hurtig. Uden Tvivl er denne den hurtigste til at dukke af alle Ful i gul a- Avtev, samt svømmer med størst Færdighed under Våndet. Pastor Schübeler saa en anskudt Isand dukke paa en Grunde med blot 6" Vand, og svømme uden at røre Bunden eller Overfladen; naar den aandede, kom blot Næbbet og Halen op. Unge Individer have en ejendom- melig bjeffende Lyd, som de fornemmelig lade høre om Vinteren; i Flokke opføre de ofte en højrøstet, ikke ube- hagelig Concert. 189. Somatcria mollissima, (Lin.) Edderfugl. Blandt Ænderne er Edderfuglen en af de sjeldnere Besøgere af Christianiaegnen, og kun undertiden om Vaa- ren i Maj, eller en sjelden Gang om Høsten, ere Individer skudte indenfor Drøbak. If. Prof. Esmark hækkede ogsaa denne fordum i Bunden af Fjorden sammen med Ful. fusca 0. fl. a., men saasnart en eller et Par viser sig, blive de strax bortskudte. De iagttagne Exemplarer have været saavel Gamle, som Ungfugle. Oversigt af Christiania Omegns oniithol Fauna. éJ^^GlC^^/ ^._ ; V öden Farn. Merg i da e, Boiiap. 190. Mer g us Merganser, Lin. Stor Fiskand. Den store Fiskand findes kun sparsomt i Fjorden in- denfor Drøbak. Den synes aldrig at hække i Omegnen, og træffes blot af og til om Vaaren i Isløsningen, samt om Vinteren, da den flere Gange er skudt i de aabne Elvemiindinger eller ved Iskanten. Oppe i Landet over- vintre ligeledes altid en Del; saaledes findes de hver Vinter i det stridtstrømmende Onstad Snnd i Glommen, hvilket de ikke i den strengeste Kulde forlade; i Christi- aniafjordens yderste Dele, f. Ex. ved Frederikstad, er den, if. Pastor Scliiibeler, endog ligesaa almindelig om Vinteren, som til enhver anden Aarstid. Det rosenfarvede Skjær, som lindes lios den levende Han paa Bryst og Skuldre, forsvinder, if Prof. Pasch, en Time efter Døden. 191. Mergus Serrator, Lin. Siland, Mindre Fiskand. I Christianiaegnen, som overalt i Landet, er Silanden den hyppigste af vore Fiskænder. Den træffes til enhver Aarstid, og hækker endnu, skjønt ikke saa almindehgt som før, paa flere Steder i Bunden af Fjorden, f Ex. i Slæbene, hvor Prof Esmark oftere har bemærket Hunner med smaa Unger. Endnu førend disse ere halvvoxne, slaa ofte 2 — 3 Familier sig sammen til een Flok; senere paa Sommeren sees de undertiden i lange Kjæder. at ligge paa Fjorden og fiske. Om Vinteren skydes de ikke sjel- dent ved Iskanten; ligesom foregaaende ere de yderst sky, men kunne, if. Prof. Esmark, lettelig fældes ved Hjælp af 472 Robert Collett. en Huh cl, helst en rød, som Jægeren, efter selv at have skjult sig, lader løbe frem og tilbage paa Strandbredden; de udenfor liggende Silænder, som antage den for en Ræv, ville derpaa søge indover, og snart være indenfor Skudhold. 192. Mergns alhellus, Lin. Hvid Fiskand. Af de 7 hidindtil i Landet observercde Exemplarer af denne Fugl*) blev det ene Vinteren 1830 skudt i Akers- elven her ved Christiania, lidt nedenfor Maridalsoset, og opbevares paa Universitetsmuseet. 9de Orden, Steganopodes, Illiger. 2 de n F am. P eie c an i da e, Gray. 194. Fhalacrocorax Carho, (Lin.) Skarv, Aalekraake. Om Høsten er denne Fugl flere Gange enkeltvis be- mærket i Fjorden indenfor Drøbak, men forekommer ikke nogensinde stadigt før ved Bolærerne i Fjordens Indløb. Om Vaarcn er den yderst sjelden observeret i Christia- niaegnen; if. Prof. Esmark vides kun eet Exemplar at være skudt paa denne Aarstid, den 10de April 1830. M de øvrige bleve Han og Hun skudte i Krøderen i Kryds- herred af Biskop Kaurin, en Hun skudt af Pastor Schübeier i Vesterelven ved Frederikstad i Januar 1831, en Han skudt i en Vaag ved Sarpen Vinteren 1838, en ung Hun skudt den 12te Februar 1841 ved Porsgrund af Pastor Schübeier; endelig er, if. Prof. Rasch, et Individ fældet et Aar i Nærheden af Grimstad. I Regelen have de ligget ene og uden Selskab ved Iskanterne og dukket, og ikke været vanskelige at komme i Skudhold. o versigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 473 Fra og til ere de skudte i Iiidsøerne i det Indre af Landet, selv ved Fjeld våndene. Her i Fjorden gaa de i Alminde- lighed under Navn af Aalekraake*). 2 den F am. Bysporidae, Illiger. 193. Sula Bassana, Briss. Havsule. Uden nogetsteds at liække ved de scandinaviske Kyster forekomme Havsuler ne ikke sjelden under Sildefisket udenfor Bergens Stift og lige op til Nordland fra Januar Maaned indtil ud paa Vaaren; Prof. Rasch har en enkelt Gang observeret dem endnu i Juli. I det sydhge Norge vise de sig i Almindelighed blot efter stærke Storme; i Christianiafj orden vides kun 3 Exemplarer at være fundne, enten døde, eller yderst afkræftede. Af disse blev det ene den Iste April 1834 funden drivende paa Fjorden en Mils Vei udenfor Christiania; af de øvrige, som begge ere trufne udenfor Drøbak, blev det ene, en Ungfugl, fanget levende Høsten 1823 i Nærheden af Frederikshald, og indsendt til Universitetsmuseet. 10de Orden, Longipennes, Duméril. Iste Fam. Laridae, Sundev. 195. Sterna Hinindo, Gmel. Makrelterne. If. Prof. Esmark hækkede fordum Makrelternen tem- melig almindehgt paa Øer og Skjær i Bunden af Christi- *) Dette Navn tillægges hovedsagelig den mindre Form, Phal. Carho médius, som i Sverige og Danmark, men neppe nogensteds her i Landet, hækker i bøje Træer (i Mangel af Klipper). 474 Eobert Collett. aniafjorden sammen med flere andre Søfugle, men i de senere Tider er deres Antal stærkt aftaget, og hvorvel endnu enkelte Par ruge hist og her, sees de sjeldent uden i Træktiderne. Fornemmelig træffes de om Høsten i Sep- tember flyvende i smaa spredte Flokke mellem Øerne udenfor Byen før de drage mod Syd. Paa Indsøerne, hvor den fra og til findes. endog temmelig langt oppe i Landet*), sees den ligeledes undertiden her i Omegnen, f. Ex. paa Øieren. 196. Sterna nigra, Lin. Sort Terne. I Midten af August 1846 bleve de 2 første inden- landske Individer af denne Terneart observerede af Prof. Easch paa Aarnæstangen, beliggende i den nordlige Ende af Øieren. Senere blev et Exemplar skudt paa Fiskum- vandet paa Eger af Stud. Hofgaard og indsendt til Universitetsmuseet, men viser sig idetheletaget blot til- fældigt. 197. Lar us ridibundus, Lin. Lattermaage. Foruden det første indenlandske Exemplar af denne Ferskvandsmaage, der blot under Træktiderne sees i Fjor- dene, blev skudt paa Lungegaard s våndet ved Bergen af Stiftamtmand Christie, er blot eet Lidivid, en Hun, senere observeret i Landet. Dette blev skudt ved Gaasøen her ved Christiania den 15de Maj 1855 af Proprietair Hoff, og opbevares paa Universitetsmuseet. Prof. Bascti har skudt et Individ i den nordlige Ende afMjøsen. o versigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 475 198. Larus tridactylus , Lin. Krykje, Tretaaet Maage. Denne Art, hvis fornemste Opholdssted er Finmarken, men if. Prof. Rasch, antages at hække endog saa langt mod Syd, som ndenfor Søndmørs Kyster, viser sig hvert Aar sent om Høsten, dog temmehg sparsomt, i de inderste Dele af Christianiafjordcn. Fornemmehg indfinde de sig efter stærke Storme, og beståa hovedsagelig af Ungfugle, helst fra forrige Aar; dog træffes ogsaa af og til de Gamle. I de yderste Dele af Fjorden er den af Pastor Schübeier skudt ved Laurvig saavel om Vinteren i Januar, som et Aar i Midten af Marts. 199. Larus camis, Lin. Graamaage, Fiskemaage. I alle vore Fjorde lige op til Nordcap er Fiskemaa- gen den hyppigst forekommende Maageart. I Christiania- egnen findes saavel de Gamle som Unge til enhver Aars- tid, dog synes det overvejende Antal af de skudte Indivi- der at have været Ungfugle i 2det Aar. I størst Mængde vise de sig om Sommeren, især efter stærk sydlig Vind, da de undertiden tillige besøge de omkringliggende større Ferskvande, saasom Øieren. Om Vinteren vise de sig sjeldnere, men kunne dog af og til sees svæve over den tillagte Fjord. I vaadt og stormfuldt Vejr slaa de i større eller mindre Flokke ned paa Ågre og nyslaaede Enge i Fjordens Nærhed, og opsamle Regnorme, som med stor Forsigtighed drages op af sine Huller, og fortæres ofte i saa stort Antal, at de staa lige ud af deres Næb. At intet Maagepar nu for Tiden hækker i Fjorden indenfor Drøbak, kan ansees for afgjort. Prof. Esmark fandt derimod lige indtil mellem Aarene 1830 — 40 flere 476 Eobert Collett. Par aarligt rugende paa enkelte smaa Holmer og Øer, saasom Vasendholmene, Skjælholmene o. fl. a., men disse Hækkepladse ere forlængst forladte. De Maager, som hvert Aar under Hækketiden sees i Bunden af Fjorden, beståa derfor enten af yngre, endnu uparrede Individer, eller af saadanne, hvis Reder og Æglægning paa en eller anden Maade er bleven forstyrret. 200. Lanis argentahis, Lin. Stor Graamaage. Yngre Individer af denne Maageart ere om Somme- ren og Høsten temmeHg almindelige paa Fjorden udenfor Christiania, hvorimod de Gamle vise sig sjeldnere. Som foregaaende sees de tillige om Vinteren og Vaaren, og trække aarligt i Maj flokkevis over Christianiadalen mod Nord, if. Prof. Raschs Observationer næsten paa bestemte Dage i Slutningen af Maaneden. Ogsaa denne Art har Prof. Esmark for 20 — 30 Aar siden fundet hækkende paa Skjælholmene her udenfor Byen, sammen med Lams canus. 201. Lams marinus, Lin. Svartbag, Ilavmaage. Svartbagen forekommer ikke almindeligt i de øverste Dele af Christianiafjorden, men er dog flere Gange skudt saavel om Vaaren i Maj, som fornemmelig om Høsten. De skudte Individer have næsten udelukkende været Aars- unger, og kun sjeldent de gamle Fugle. Ligesom Lams argentahis sees ikke sjeldent smaa Flokke af denne Art om Vaaren at trække mod Nord over Christianiadalen for at hække i Landets nordhgste Dele; sent om Høsten trække de atter mod Syd i Slutningen af October og November, Endnu den 13de December (1861) saa jeg 4 Oversigt af Christiania Omegns ornitliol. Fauna. 477 store Maager, der syntes at være Lams marinus, og som i en uhyre Højde tråk sydover. 202. Lams fusens, Lin, Sildemaage. Blot under Træktiderne Vaar og Høst, men aldrig om Sommeren sees denne Maageart, der langs Vestkysten er hyppig og hækker paa de yderste Skjær, mellem Øerne udenfor Christiania, men idetheletaget ikke synderlig hyp- pigt. Dog kunne de enkelte Aar, fornemmelig om Vaaren i April og Maj, vise sig temmehg almindeligt; om Høsten indfinde sig atter en Del, men altid især Uugfugle. 203. Jjestris parasitica, Nilss. Tyvjo, Rovmaage. Denne rundt hele Kysten almindehge Lestris-Art viser sig kun yderst sjelden indenfor Drøhak, muligens endog sparsommere, end følgende Art. Endnu i de syd- ligste Dele af Fjorden forekomme de hyppigt, men uden- for Christiania ere blot enkelte Individer observerede om Høsten efter stærke Storme, og vise sig her idetheletaget blot tilføldigt. 204. Jjestris pomarina, Te mm. Bredstjertet Jo. Enkelte Aar om Høsten efter meget stærke Storme har denne først nordenfor Polarcirkelen hækkende Art vist sig undertiden endog temmelig hyppigt i de inderste Dele af Christianiafjorden, ofte sammen med Stormsvaler (Thalassidroma) og andre Søfugle. Flere Gange ere ikke faa Exemplarer blevne fældede, saasom i October og No- vember 1834; i Slutningen af October 1837 blev ikke 478 Robert Collett. færre end 1.1 Individer, alle Ungfugle, fældede mellem Øerne ber ved Byen, og bragte op til Prof. Esmark; andre bleve forslaaede indover Landet, da et Exemplar paa samme Tid blev skudt højt oppe i Hakkedalen. I de senere Aar er et enkelt Exemplar bragt op paa Uni- versitetet. 295. Lestris JBuffonii, Boie. Langhalet Jo, Fjeldjo. Af denne Fugl, hvis Hjem og Hækkesteder her i Lan- det ere paa Højfjeldene og i Finmarken, blev Universite- tets Museum i de sidste Dage af October 1862 forøget med 2, de første, og endnu eneste Exemplarer fra Chri- stiania Omegn. Det ene blev skudt paa en af Øerne udenfor Byen den 27de October; det andet blev kjøbt Dagen efter hos en Vildthandler paa Torvet, hvorhen det blev opgivet at være bragt fra et af de omkringliggende Vande. 2 den F am. Frocellari dae, Sundev. 206. Procellaria glacialis, Vigors. Havhest Stormfugl. Den 9de December 1857 blev et ungt Exemplar af denne Fugl skudt mellem Øerne ndenfor Christiania, og opbevares paa Universitetsmuseet. Den vides ikke oftere observeret i Christianiafjorden. 207. Thalassidroma pelagica, (Lin.) Stormsvale, Stormpetrel. Denne vor mindste Søfugl, som intetsteds hækker ved de scandinaviske Kyster, viser sig fra og til om Høsten Oversigt af Christiania Omegns ornitliol. Fauna. 479 efter stærke Storme inde i Cliristiainafj orden, hvor den flere Gange er fældet hge udenfor Byen. I den storm- fulde Høst 1837 bleve saaledes flere Exemplarer skudte inde i Piperviksbugten. Nogle Aar senere observerede Prof. Esmark flere hge udenfor Tyvehohnen. I de sidste Dage af October 1862, da overordenthgt heftige Storme tilhge dreve andre Søfugle ind mod Bunden af Fjorden*) viste sig atter flere Stormsvaler ved Byen. Den 28de traf saaledes en Fisker paa en Ager paa Sjursøen 3 Stykker, der vare saa afkræftede eller forvirrede, at den ene blev taget levende, men døde kort efter paa Veien op til Uni- versitetet, hvor den nu opbevares paa detzoologiske Museum. Den 30te blev et andet Exemplar skudt paa en af Øerne. Endelig bleve den 31te til det zootoraiske Museum indleve- rede 2 Stykker, der vare fundne døde, den ene paa Con- traskjæret ved Fæstnhigen, den anden i Slotsparken. 208. Thcdassidroma Leachii, Temm. Leach's Stormsvale. De eneste sikre Exempler paa denne Fugls Forekomst i Scandinavien ere efter al Sandsynhghed blot 2 Hanner, som i de senere Aar ere fældede i Bunden af Christia- niafjorden. Det ene blev skudt af Proprietair Hoff paa en af Øerne udenfor Byen Høsten 1847, det andet paa Ladegaardsøen i Januar 1851. Begge Exemplarer opbe- vares paa det zoologiske Museum. ^) Saasom Lestris Buffonii, samt rimeligvis ogsaa Cygmis musicus. 480 Eobert Collett. Ilte Orden, Pygopodes, Illig. Iste Fam. Fodicipidae, Lilljeb. 209. Vodiceps cristatus, Lath. Toplom. Af denne overalt i Landet sjeldne Lappedykker, som er vanskelig at erholde i Yaar- og Sommerdragt, ere yderst faa Exemplarer hidindtil observerede i Christiania Omegn, og, som det synes, altid i Vinterdragt. Paa Uni- versitetsmuseet opbevares et Lidivid, skudt den 19de De- cember 1832; et andet blev Aaret efter skudt den 14de November. 210. Podiceps ruhricolUs, Lath. Graastrubet Lappedykker. Denne Art synes her i Landet at være den mindst sjeldent forekommende af alle 5 Fodiceps-kxiQv. Alene i Decenniet 1829—1839 er der, if. Prof. Esmarks Opteg- nelser, bemærket her i Christiania Omegn 7 Individer, alle i Maanederne Maj til November; disse have været saavel ældre udvoxede, som yngre Fugle, hvilket synes at være et sikkert Bevis for, at Fuglen hækker i Landet. Af disse 7 blev et skudt ved Kjørbo i Sandvigen den 12te November 1832; 2 bleve fangede (det ene den 22de Au- gust 1835) i Fiskegarn, i hvis Masker de under Dyknin- gen vare blevne hængende; en gammel Hun blev skudt ved Slæbene den 25de Maj 1835. I de senere Aar ere de dog overmaade sparsomt observerede; paa Universitets- museet opbevares en Han, skudt i Midten af November 1853. Alle synes de at være trufne i salt Vand. o versigt af Christiania Omegns ornitliol. Fauna. 481 211. 'Podicexos cornutns, Lath. Hornet Lai:>pedykker. Af denne Art, som synes at være hyppigere i Lan- dets nordhge, end i dets sydhge Dele, da den er oftere truffen i det Throndhjemske, og af Boie i Aaret 1817 endog er fundet hækkende i Nordland*), vides blot 2 Ex- emplarer at være trufne i de indre Dele af Christiania- fjorden. Det ene, som blev skudt den 20de September 1835; det andet findes paa Universitetsmuseet, og blev skudt den 15de Maj 1856. 212. Fodiceps minor , Lath. Liden Lappedykker. I Christianiaegnen ere af den lille Lappedykker flere Exemplarer observerede, saavel Høst som Vaar. Paa Universitetsmuseet opbevares blandt andre et, der blev skudt den 12te Januar 1831, tilligemed et andet, skudt i de sidste Dage af November 1862 hge udenfor Fæst- ningsvolden. I det Indre af Landet er den fundet endog hækkende, f. Ex. ved Næs Kirke ved Mjøsen, hvorfra jeg selv har seet Æggene. 2 den Fam. Cohjmhidae, Sundev. 213. Colymlms glacialis, Lin. Havimmer, Islom. Kun yderst sjelden viser denne Fugl sig langt inde i Christianiafj orden, og er indenfor Drøbak blot et Par *) Syn. med Fodiceps arcticus, Boie. 31 482 Robert Collett. Gange observeret. Høsten 1847 blev et Exemplar fældet vecl Moss; et andet, som opbevares paa det zoologiske Museum, blev skudt i Bundefjorden nogle Aar senere. 214. Colynihus ar dims, Lin. Storlom, Almindelig Lom. Storlommen er den i Christianiaegnen hyppigst fore- kommende Lommeart. I den første Halvdel af Maj, un- dertiden allerede i de sidste Dage af April, sees de parvis eller i smaa Flokke joaa indtil et halvt Snes Stykker at trække mod Nord til de indre Dele af Landet for at liække. De træffes dog endnu ud i Maj saavel paa Fjor- den, som især paa de større Lidsøer lige omkring Byen, saasom Maridalsvandet, Sognsvandet o. il. a. Paa disse Vande hækker nu længere vistnok intet Par, men vel i den noget fjernere Omegn, saasom i Nordmarken og i Øieren, og foretage hele Sommeren fra de tilstødende Trakter hyppige Fisketoure ned paa denne Lidsø. Naar Ungerne i Løbet af Juli ere blevne flyvedygtige, indfinde endel Familier sig atter paa Fjorden, hvorimod flere først i September eller Begyndeisen af October forlade Fersk- vandene, og opholde sig derpaa i Fjorden- saalænge denne er aaben; om Vinteren træffes de af og til ved Iskanten. Lommen er yderst sky, og paa Grund af den tætte Fjærklædning vanskelig at faa skudt. Pastor Schübeier har bemærket, at den, idet den trækker Vejret umiddel- bart før den dukker, udstøder en kort, skarp, hvinende Lyd, omtrent lydende som hu yt. 215. Colymhus scptemtrionalis, Lin Smaalom, Rødstrubet Lora. Denne Lom synes i Christianiaegnen hovedsagelig at Ovcrsigt af Oliristiaîîia Omegns oniitliol Faima. 483 forekomme som Trækfiigl Vaar og Høst, og kun faa Par blive tilbage, som hække og tilbringe Sommeren i Om- egnen. Om Vaaren træffes de temmelig almindeligt paa de omkringliggende Vande; paa Fjorden vise de sig sjeld- nere, og som det synes, blot ora Høsten i September og October. Om Sommeren sees denne Art knn sparsomt i Omegnen, men træffes dog af og til, f. Ex. paa Øieren. De trække parvis og meget højt, og lade gjerne under Flugten deres vidtljdende Skrig høre. Paa Universitets- mnseet opbevares et Exemplar, der er skudt i Overgangs- dragten den 7de November 1834. 3 die F am. Alcidae, Gray. 216. Uria Trolle, Temm. Lom vie, Spidsnæbbet Alke. I Løl)et af den første Halvdel af October begynde Lomvierne at vise sig i de nordligste Dele af Christiania- fj orden. Sammen med Alkerne (Alca Tor da), som stedse ankomme noget senere, træffes de her saalænge Fjorden er aaben og skydes mellem Øerne i stort Antal, ihvorvel neppe noget Aar i den Mængde, som forhen. Saaledes omtaler Prof. Rasch, at der mellem 1830 — 40 i gode Aar blev tilsammen af begge Arter fældet mellem 3 og 4000 Stykker; at Antallet for nærværende Tid ikke overstiger ligesaa mange Hundreder, er uden Tvivl sikkert. Lom- vierne træffes i smaa spredte Flokke paa 4 — 5 Stykker, og ere ikke synderhg sky. If Prof Esmark kunne de især let skydes, naar de paa Steder, hvor Isen er meget tynd, blive drevne til at dukke under Iskanten, hvorpaa de støde Hul i denne, uden at kunne flyve op. Kjødet er ikke synderlig anseet. 31* 484 Robert Collett. Kun sjeldent træffes Lomvierne i Omegnen til nogen anden Aarstid; dog har Prof. Esnaark erholdt et Par Ex- emplarer, der ere skudte om Sommeren; det ene er en Hun, og blev skudt mellem Øerne den Ilte Juni 1833; et andet, en Han, blev skudt den 10de Juni 1836. Af og til blive de trufne ogsaa inde i Landet; i „Topogr. Journ. f. Norge," 14 H. p. 53 omtaler saaledes Pastor Sommer- felt, at et Individ af deime Fugl i Slutningen af forrige Aarhundrede blev skudt i Gudbrandsdalen. 217. Uria Gnjlle, Lin. Teist, Peer Drikker. I Modsætning til foregaaende forekommer Teisten i Fjorden ved Christiania til alle Aarstider, undtagen om Vinteren. Forhen var denne Fugl temmelig almindelig i Omegnen, men er i de senere Aar bleven ulige sjeldnere, og træffes muligens ikke hvert Aar. Oftest vise de sig om Høsten i September og Begyndeisen af October; dog ere flere Exemplarer skudte i Sommermaanederne lige fra Maj Maaned af. De træffes enkelt eller parvis, og ere overmaade lidet sky. De fleste af de skudte Individer have været Ungfugle; dog forekomme ogsaa af og til de Gamle. 218. Mormon arcticiis, Lin. Lundefugl. Lundefuglen viser sig i Christianiafjorden sparsomt saa langt mod Nord, som indenfor Drøbak. Langt ud paa Høsten, i Slutningen af October eller Begyndeisen af November, men neppe nogensinde til andre Aarstider, ere enkelte Individer, sædvanhgvis Ungfugle, skudte mellem Øerne udenfor Byen. Oversigt af Christiania Omegns ornitliol. Fauna. 485 219. Alca Tor da, Lin. Alke, Brednæbbet Alke. Alkerne indfinde sig i Bunden af Christianiaflorden sjel- dent før eller senere, end i den sidste Halvdel af October. Ihvorvel de altid forekomme talrigt, vise de sig ikke aar- ligt i lige stort Antal, og ere idetheletaget i de senere Aar ikke ubetydeligt aftagne i Mængde. Omkring Aarene 1830 — 40 kunde, if. Prof. Esmark, en Jæger ikke sjeldent paa een Dag nedlægge indtil 50 Stykker; nu viser sig blot af og til nogen større Flok indenfor Drøbak efter stærk sydlig Vind. I det hele er deres Optræden i høj Grad afhængig af Vinden, og udenfor frisk Søndenvind ere stedse Alkerne faa og spredte. De forblive i Fjorden, saalænge denne er aaben; ved Iskanten træffes de indtil over Nytaar. Alkerne ere altid temmelig forsigtige, og mindre lette atkomme i Hold, end Lomvierne (Uria TroiJe). Prof. Esmark har gjort opmærksom paa et ejendommeligt Instinct hos dem, at de aldrig overnatte i Bunden af Fjorden, uden Tvivl af Frygt for at indefryse. Derfor ville, naar man efter endt Jagt henimod Aften roer indover Fjorden, alle Alker uden Undtagelse sees at svømme udover, og at drive dem den modsatte Vei, vil aldrig lykkes. Under- tiden blive Alker skudte i det Indre af Landet; i „Topogr. Journ. f. Norge" omtaler saaledes Pastor Hammer, at et Individ blev skudt i Randsfjorden Aar 1786. 220. 3Iergulns Alle, Ray. Alkekonge. Denne lille højnordiske Søfugl, som først findes hæk- kende ved Island, Grønland og Spitsbergen, besøger Chri- 486 Eobert Collett. stianiafj orden i større eller mindre Antal hver Høst, saasnart Isen begynder at lægge sig i de inderste Bugter. Enkelte Aar kunne de forekoftime i' ikke ubetydelig Mængde, men naar Høsten er meget mild, udeblive de næsten ganske. De ere saa lidet sky, at de kunne slaaes ihjel med Aarerne; deres Kjød er anseet for at væi^e overmaade velsmagende. De forblive i Fjorden, indtil Isen i Løbet af December lægger sig. Ogsaa denne Fugl er ikke sjelden truffen i det Indre af Landet, saasom i Mjøsen og Vormen, Rands- fjorden, (if. Pastor Hammer, 1787), samt ved Kongsberg. '-Gj-^^is-^a-^ Rettelser. Pag. 261 L. 7 f. n. staar: Deel, læs: Del. — 2G3 L. 10 f. o. — særskiklt, læs: særskilt. — 266 L. 6 f. o. er udeladt efter D. culminata, Gould: „som først 1843 blev beskreven." — 2G7 L. 12 f. 0. staar: 1839, læs: 1843. — 269 L. 2 f. o. — særskildt, læs særskilt. — 270 Noten L. 2 f. n. staar: et Exemplar, læs: et islandsk Ex- emplar. — 274 L. 14 f. 0. staar: 5, læs: 9. — 285 L. 2 f. n. er udeladt: 2 lignende Individer fandtes i Slut- ningen af October blandt Kramsfugler paa Byens Torv; det ene opbevares paa Universitetsmuseet. — 311 L. 12 f. 0. staar: i dennes Have ved Nybroen, læs: i en Have tæt ved Tøjen. — Rnmexarter, læs: Rumexarter. endnu, udgaar. staar: er, læs: ere. — Universitetsmuseet, læs: det Thrond- lijemske Vidensk. Selsk. Museum. sandsynligvis, udgaar. staar: blive, læs: blev forhen. Loven er op- bævet, dels paa Grund af den Nytte, Bjerguglen gjør ved Udryddelsen af flere Skadedyr, saasom Ræv og Maar, dels fordi en Mængde andre og nyttige Ugler bleve dræbte og præmiebelønnede iste- denfor denne. staar: aldrig, læs sjelden. — Arabien, læs : China. — Throndhjem, læs: Aalesund, if. Prof Rasch. 314 L. 10 f. 0. 336 L. 13 f. n. 368 L. 4 f . 0. 369 L. 5 f . n. 385 L. 1 f . n. 416 L. 14 f. 0. 418 L. 1 f. 0. 432 L. 10 f. 0. 460 L. 6 f. n. Cîlltt gshUîi til Nyt Magazin for Naturvidenskaberne. Fortegnelse over Conservator H. Siebkes norske Ægsamling. Fak o Gyrfalco, lithofalco, subbuteo, tinnuiiculus, palumbarius, iiisus, albicilla, haliaëtos. milvus. Bute o, lagopus, apivorus. Strix Aluco. Cuculus canorus. Picus Martius. viridis, h major, minor. Yunx torqvilla. Stunius vulgaris. CorvTiS Cornix, (Corone), frugilegus, Monedula, Pica. Garrulus glandarius. Caprimulgus europæus. Hinmdo rustica, urbica, riparia. Cypselus Apus. Muscicapa grisola, atricapilla. Lanius Collurio. Turdus viscivorus, pilaris, musicus, iliacus. Turdus torqvatus, Merula. Cinclus aqvaticus. Motacilla alba, flava. Anthus pratensis, arboreus. Saxicola rubetra. oenantho. Sylvia atricapilla, hortensis, cinerea, curruca. Rubecula, svecica, pboenicurus, hyp olais, abietina, schoenobænus. Troglodytes europæu- Accentor modularis. Certbia f amiliar is. Sitta enropæa. Upupa Epops. Panis major, äter, cristatus, palustris, b ore alis, coeruleus, caudatus. Alauda arvensis, arbore a, alpestris. Emberiza citrin ella, hortulana. schoeniclîis nivalis. n. Emberiza lappoiiica. Fringilla Coccothraustes, clomestica, montana, chloris, coelebs, montifriugillaj cannabina. linaria, spinus, carduelis. Pyrrhula vulgaris. Columba palumbus, oenas. Perdix cinerea, Cotliurnix. Tetrao Bonasia, UrogalluSj Tetrix. Lagopus subalpina. alpina. Charadrius hiaticula, minor, c antianus, apricarius. Vanellus cristatus. Strepsilas collaris. Hæmatopus ostralegus. Ciconia alba. Arde a cinerea. Numenius arcuata, phoeopus. Tringa alpina, platjTrhinca, Temminckii. Machetes pugnax. Totanus hypoleucos, Calidris, ocliropus, glareola. Scolopax Rusticola, major, gallin a go. Gallinula Cr ex, chloropus. Fulica atra. Phalaropus hyperboreus. Sterna Hirundo, arctica, nigra. Larus ridibundus, tridactylus, canus, argentatus, marinus, fus eus. Lestris catarrhactes, parasitica. Procellaria glacialis. Thalassidroma pelagica. Puftinus Anglorum. Cygnus musicus. Anser segetum, torqvatus, minutus, einerens. Anas Tadorna, Boschas, acuta, Penelope, crecca. Fuligula cristata, marila, fusca, nigra, 4 glacialis, moUissima, spectabilis. Mergus Merganser, serrator. Sula Bassana. Carbo cormoranus, cristatus. Podiceps cristatus, Colymbus arcticus, septemtrionalis. Uria Troile, grylle. Mergulus Alle. Mormon arcticus. AI c a Torda. Christiania i 1864. m. F o r ( e o 11 e 1 s e over Cand. jur. Landmarks Ægsamling. 1. Falco subbuteo .... . . 3. 45. Lusciola rubecula . . . . . 2. „ lithofalco .... . . 2. 46. ;, phoenicurus , , . . 3. ., tinnunculus . . . . . 5. 47. Ficedula hypolais . . . . , 4. Astur palumbarius . . . . . 1. 48. „ trocbilus . . . . . 5. „ nisus . . 3. 49. ,, abietina . . . . 6. Aqvila albicilla .... . . 1. 50. Calamoberpe schoeuobaenus. 7. Pandion Haliaëtus . . . . . 1. 51. „ arundinacea . . 8. Buteo vulgaris 2. 52. Turdus viscivorus 9. „ lagopus . . 1. 53. „ musicus .... • . 10. Pernis apivorus .... . . 2. 54. ;, iliacus 11. Strix otus 5. 55. „ pilaris 12. „ aluco . . 2. 56. „ t or q va tus . . . 13. „ Tengmalmi .... . . 2. 57. „ merula .... 14. Picus martius . . 5. 58. Cinclus aqvaticus . . . 15. ;, viridis . . 1". 59. Motacilla alba .... 16. „ canus . . 5. 60. :, flava .... 17. ,, leuconotus .... . . 1. 61. An thus pratensis . . . 18. „ major . . 4. 62. :, arboreus . . . 19. ;, minor . . 8. 63. Accentor modularis . 20. „ tridactylus .... . . 1. 64. Troglodytes europæus 21. JjTix torqvilla . . 29. 65. Panis major 22. Cuculus canorus .... . . 2. 66. „ palustris .... 23. Certhia familiaris . . . . . 9. 67. „ borealis (?) . . 24. Sitta europæa ..... . . 4. 68. „ ilter 25. Corvus corax ..... . . 2. 69. ;, cristatus .... 26. Corvus cornix . . 39. 70. „ coeruleus . . . 27. „ (corone) .... . . 1. 71. „ caudatus . . . 28. „ monedula . . . . . 11. 72. Alauda arvensis . . . 29. Pica caudata . . 30. 73. „ arborea . . . 30. Garrulus glandarius . . . . 2. 74. Emberiza citrinella . 31. Sturnus vulgaris .... . . 29. 75. „ hortulana . 32. Caprimulgus europæus . . . 2. 76. „ scboeniclus . 33. Cypselus apus . . 8. 77. „ nivalis . . . 34. Hirundo rustica .... . . 15. 78. „ Lapponica . 35. „ urbica . . . . . . 4. 79. Fringilla coelebs . . 36. „ rip aria . . . . . . 9. 80. „ montifringilla 37. Muscicapa grisola . . . . . 14. 81. „ "chloris . . . 38. ;, atricapilla . . . . 8. 82. „ domestica . 39. Lanius collurio . . . . . . 20. 83. „ montana . . 40. Saxicola oenanthe . . . . . 10. 84. „ Canaria . . 41. „ rubetra . . . . . . 12. 85. Coccothraustes vulgaris 42. Sylvia bortensis . . . . . . 10. 86. Columba palumbus . . 43. „ curruca . . . . . . . 5. 87. „ oenas . . . 44. ., cinerea . . 12. 88. „ livia (domestic a)' ; lA^ 8f). 90. 91. 9^». 93. 94. 95. 96. 97. 98. 99. 100. 101. 102. 103. 104. 105. 106. 107. 108. 109. 110. 111. ll-^. 113. 111. 115. 116. 117. 118. 119. 120. Gallus doniesticus . . Meleagris gallopavo . Perdix cinerea . , . . ,, cothurnix . . . Tetrao bonasia . . . „ urogallus . . . „ tetrix . . . . Lagopus subalpina . . „ alpina . . . „ scotica . . . „ islandica . Charadrius hiaticula, „ minor . ., niorinellus apricarius Vanellus cristatus . Hæmatopus ostralegus Grus cinerea . . . Ardea cinerea . . , Numenius arqvata . „ phoeopus Tetanus calidris . , „ liypoleucos Machetes pugnax . Trin ga alpina . . . Scolopax rnsticola . ., major , . ,, gallinago . .. gallinula . Rallus aqvaticus . . Crex pratensis . . . Fulica atra .... ( ') 15. 3. 5. 1. 4. 11. 12. 9. 2. 1. 1. 3. 4. 14. 3. 4. 1. 2. 2. . 4. . 9. . 9. 2. 5. . 7. . 2. 3. . 1. . 1. . 16. . 3. 121. Phalaropus angustirostris . . 2. 122. Stenia hirundo 4. 123. „ nigi-a 1. 124. Larus canus 14. 125. ,, argentatus 2. 126. ., glaucus 1. 127. Lestris parasitica 2. 128. Cygnus olor 1. 129. Anser cinereus 2. 130. ., segetum 1. 131. Anas boschas 8. 132. „ ,, domestica . . 3. 133. ,, acuta 2. 134. ., penelope 3. 135. ,, crecca 4. 136. Fuligula marila 2. 137. „ nigra 5. 138. -, glacialis 3. 139. „ mollissima .... 2. 140. Mergus merganser 1. 141. „ serrator 27. 142. Phalacrocorax carbo .... 2. 143. „ graculus ... 1. 144. Podiceps cristatus 2. 145. „ riibricollis .... 1. 146. „ minor 1. 147. Colymbus arcticus 1. 148. ;, septemtrionalis . . 1. 149. Uria troile 1. 150. „ grylle 2. 151. Mormon arcticus 1. 152. Alca torda 3. Christiania Februar 1864. Fortegnelse over de Æg, alle fra norske Fuglereder, som i Januar 1864 findes i Stud. jur. Ptobert Colletts Samling i Christiania. h. Accipitres. 1. Haliaëtus albicilla (Lin.) 2. Pandion Haliaetus (Lin.) 3. Falco tinnunculus Lin. . 4. Falco lithofalco Gmel. 5. Peniis apivorus (liln.) 6. Astur Nisus (Lin.) . . 7. Strix brachyotus Lath. V. B. Scansores. 8. Piciis Martius Lin 1. 9. „ viridis Liii 3. 10. ., canus Gmel 1. 11. „ tridactylus Lin. ... 1. 12. „ major Lin L 13. „ minor Lin 4. 14. Jjaix torquilla Lin 5. lo. Certhia familiaris Lin. . . . 3. 16. Sitta europaea Lin. €. Passeres. 17. 18. 19. 20. 21. 22. 23. 24. 25. 26. 27. 28. 29. 30. 31. 32. 33. 34. 35. 36. 37. 38. 39. 40. 41. 42. 43. 44. 45. 40. 47. 48. 49. 50. 51. 52. 53. Corvus Corax Lin 1. ., Comix Lin 10. „ Pica Lin 7. ,, Monedula Lin 3. | Stunms vulgaris Lin 6. Cinclus aquaticus Bechst. . . 2. j Turdus viscivorus Lin. ... L ! „ pilaris Lin 7. „ Merula Lin. .... 2, „ musicus Lin 5, „ torquatus Lin. ... 2, „ iliacus Lin 2, Lanius Collurio Lin. .... 11, Muscicapa grisola Lin. ... 9 „ atricapilla Lin. . 7. Saxicola Oenanthe Lin. . . 5. „ rubetra Lin. . . . 10. Antlius arboreus Bechst. . . 4. „ pratensis Bechst. . . 4. Motacilla alba Lin 9. „ flava Lin 2. Accentor raodularis Koch . 3. Sylvia hortensis Bechst. . . 8. ,, cinerea Lath. .... 3. „ cun'uca (Lin.) ... 2. „ suecica (Lin.) ... 1. „ Phoenicurus (Lin.) , 6. ., Rubecula (Lin.) . . 9. „ hypokis Lath. ... 2. ,, ubietina Nilss. ... 1. ,, throchilus Lath. . . 2. Cypsehis apus Illig 3. Hirundo rustica Lin 9. „ urbica Lin 3. ., rip aria Lin 5. Emberiza citrinella Lin. . . 5. ,, hortulana Lin. . . 12. 54. 55. 56. 57. 58. 59. 60. 61. 62. 63. 64. 65. 66. 67. 68. 69. 70. 71. 72. 73. "74. 75. 76. 77. 78. 79. 80. 81 Emberiza schoeniclus Lin „ nivalis Lin. Fringilla coelebs Lin. „ montifringilla Lin „ linaria Lin. . „ chloris Mey. ., cannabina Lin ,, domestica Lin „ montana Lin. Pyrrlmla vulgaris Tem. Alauda arvensis Lin. . Parus major Lin. . , „ palustris Lin. . ., b ore alis De Selys ., äter Lin. . . ., cristatus Lin. .. coeruleus Lin. ., caudatus Lin. D. Clallinae. Tetrao Urogallus Lin. . ., Tetrix Lin. . . . „ Bonasia Lin. . . Lagopus subalpina Nilss. Perdix cinerea Lath. . . ., Cüturnix Lath. . Columba Palumbus Lin. „ Oenas Lath. . livia Briss. . . Ë. CIrallae. Haematopus ostralegus Lin. 82. Charadrius apricarius Lin. 83. Totanus Calidris Bechst. . 84. „ hypoleucos Nilss. 85. Scolopax rusticola Lin. . . 86. ,, major Gmel. . . 87. ., Gallinago Lin. . 88. Fulica atra Lin 89. Gallinula Crex Lath. . . . 90. 91. 92. 93. 94. 95. F. ^atatores. Anser einerens Mey. „ segetum Gmel. Anas Tadoma Lin. . „ crecca Lin. ., Boschas Lin. . „ penelope Lin. 1. 1. 19. 1. 1. 3. 1. 4. 1. 2. 6. 8. 4. 3. 7. 2. 3. 5. Yl. 96. Fuligula fusca (Lin.) . . . 1. 106. Sterna Hinmdo Gmel. ... 1. 97. „ Marila (Lin.) . . . 1. 107. Lestris parasitica Lin. . . . 1. 98. ., glacialis (Lin.) . 1. (108. Thalassidroma Leacliii Tem.) 1. 99. Somateria mollissima (Lin ). 2. 109. Uria troile Latli 1. 100. „ spectabilis (Lin ). L 110. „ Grylle Lath 1. lOL Mergus S errat or Lin. . 6. 111. Alca torda Lin 1. 102. Lams marinus Lin. . . . . 1. 112. Mormon fratercula Tem. . . 1. 103. „ argentatus Brunn. . 1. 113. Colymbus septemtrionalis Lin. 1. 104. ., canus Lin. . . . . 3. 114. „ arcticus Lin. ... 1. 105. ., tridactylus Lin. . . 1. 115. ., glacialis Lin. ... 1. Fortegnelse over de Æg, som for Tiden findes i A. G. Nordvi's Samling paa Mortensuæs pr. Vadsø i Østtinmarkeu. Haliaetus albicilla. Pandion haliaetos. Aquila naevia. Buteo \Tilgaris, lagopus. Pernis apivorus. Milvus regalis. Falco tinnimculiis, cenchris, aesalon, subbuteo, peregrinus, lanarius, gyrfalco. Astur palumbarius, nisus. Circus rufus, cineraceus, pygargus. Otus brachyotus, bubo. Strix passerina, noctua, Tengmalmi, aluco, funerea, ny ete a. Lanius excubitor, collurio. Muscicapa grisola, atricapilla, albicollis. Hirando mstica, urbica, rip aria. Cypselus apus. Caprimulgus europaeus. Cuculus canorus. Merops apiaster. Alcedo ispida. Coracias garrula. Garrulus infaustus, glandarius. Pica caudata. Corvus cornix, corax, frugilegus, monedula. Caryocatactes guttatus. Stumus vulgaris. Gracula rosea. Bombycilla garnila. Oriolus galbula. Turdus merula, torquatus, pilaris, iliacuSj musicus, VII. Tardus viscivorus. Salicaria aruudinacea, palustris, locustella, pliragmitis, cariceti, familiaris. Ficedula liypolais, sibilatrix, ruf a, trochilus. Syhia hortensis, nisoria, orphea, turdoides, atric apilla, cumica, cinerea. Lusciola philomela, luscinia, plioenicurus, tithys, . rubecula, suecica. Saxicola oenanthe, rubetra, rubicola. Cinclus aqvaticus. Accentor modularis. Troglodytes europaeus. Regulas flavicapillus. Parus caudatus, äter. palustris, major, borealis. Sitta europaea. Yunx torquilla. Picus tridactylus, minor, médius, leuconotus, major, martius, viridis, canus. Certhia familiaris. Upupa epops. Motacilla alba, flava, Motacilla borealis. Anthus rupe stris, arboreus, pratensis, cer^ånus, campestris. Alauda brachydactyla, arvensis, arborea, alp e stris. Plectroplianes nivalis, calcaratus. Emberiza schoeniclus, miliaria, citrinella, hortulana, melanocephala. Fringilla linaria, canescens, spinus, carduelis, flaviro stris, coelebs, montifringilla, domestica, montana, cliloris, Coccothraustes vulgaris. Pyrrhula vulgaris, enucleator.' Loxia pityopsittacus, curvirostra. Columba turtur, risoria, palumbus, livia, oenas. Phasianus colcbicus. Tetrao bonasia, urogallus, tetrix, saliceti, alpina. Perdix cinerea. Coturnix vulgaris, Glareola pratincola. Otis tarda. Oedicnemus crepitans. Charadrius apricarius, morinellus, vni. Cbaradrius cantianus . hiaticula. Jiiiiior, helveticus ('?). Vanellus cristatus. Strepsilas interpres. Hæmatopus ostralegus. Ciconia alba. Platalea leucorodia. Ardea cinerea, stellaris. Ibis falciiiellus. Numeniiis arquata, plioeopiis. Limosa iiielaiiura. Scolopax rusticola. major, gallinago, gallinula. Totamis fusciis, calidris, ocliropus, glare ola, hypoleiicos. Machetes pugnax. Tringa maritima, Temminckii, alpina, islandica, Limicola platyrrliinclia. Recurvirostra avocetta. Phalaropus einerens. Rallus aqvaticus. Crex pratensis. Gallinula porzana. Full c a atra. Stenia nigra, leucopareia. himndo, macroura, minuta, Dougallii. eautiaca. La rus ridibundus, tridactylus, canus, leucopterus. glaucus, argentatus, marinus, Larus i'uscus. I.ostris catarrhactcs, pomarina, parasitica, crepidata. Thalassidroma pelagica. Procellaria glacialis. Puffinus anglomm. Sula bassana. Carbo graculus, cormoranus. Pelecanus onocrotalus. Mcrgus merganser, serrator. al])ellus. Fuligula leucopthalmus, marila. ferina, fuligula, leucocephala. histrionica. clan gula, Barrowii, glacialis. nigra, fusca, Stelleri, mollissima, spectabilis. Anas tadorna, clypeata, boschas, acuta, pen elope, querquedula, crecca. Cygnus musicus. olor. Anser bemicia, minutus, albifrons, segetum, einerens. Podiceps cristatus, rubricoUis, aur itu s , minor, coniutus. Colymbus arcticus, glacialis, IX. Colymbus septemtrionalis. | Uria Bmnnichii, j troile, giylle. I Mortensuæs 24 Februar 18(34. Alca torda. Mergiilus alle. Mormon fratercula. Falco Fortegnelse over Cand med. H. C. Printz's Ægsamling, (Af Mange haves en stor Deel Doubletter.) Strix tulviis, imperialis, nævius, clanga, albicilla, haliaëtus, Mil vu s, at er, Buteo, lagopus, apivoiTis, groenlandicus, gyiialco, cyanopus, peregrinus, Subbuteo, lithofalco, tinnunculus, cencbris, niiipes, palumbarius, nisus, mfus, cy anens, pallidus, cineraceus, passerina, Aluco, noctua, Tengmahni, flammea, Bubo, Otus, Strix brachyotus, scops. Cuculus canorus. Picus Martins, viridis, c anus, major, médius, minor, leuconotus, tridactylus. Jynx torcjvilla. Tiohodroma muraria. Certhia familiaris. Sitta uralensis, europæa, cæsia. Upnpa Epops. Merops apiaster. Coracias garrula. Oriolus galbula. Stumu^ vulgaris. Gracula rosea. Cary^ocatactes guttatus. Corvus Corax, Coröne, Cornix, frugilegus, monedula. Pica varia. Pyrrho corax alpinus. Garnilus glandarius, infaustus. 'X. Caprimulgus europæus. Cypselus apus. Himndo rustic a, iirbica, rip aria. Muscicapa grisola. atrica pilla, albicollis. Laiiius Exoiibitor, îueridionali^^, minor, riifus, C oil uric». Tur dus saxatilis, viscivonis, pilaris, inusicus, migratorius, iliacus, torqvatus, iiierula. Ciuclu s aqvaticus . Motacilla alba, sulpliurea, Yarrellii, flava, îîielanocephala, flaveola, Antluis r up es tris, aqvaticus, pratensis, rufogularis, arb or eus, campestris. Saxicola oenantbe, rubetra, Rubicola. Sylvia nisoria, cinerea, orphea, (:urruca, atricapilla, itrovinoialis, liortensis, fro chillis, abietina, 'dbilatrix, Iiypolais, }>oîyglotta, palustris, Sylvia arundinacea, turdoides, phragmitis, aqvatica, galactodes, luscinioides, philomela, luscinia, Rubecula, svecica, phoenicurus, tithys. Troglodytes europæus. Accentor modularis. Trochilus minimus. Parus major, coeinileus, borealis, palustris, ater, caudatus, biarmicus, cristatus, l)endulinus, Sibiriens. Regulus flavicapillus, ignicapillus. Alauda arven sis, calandra, cristata, brachydactyla, arborea, alpestris, sibirica. Emberiza miliaria, cirlus, citrinella, hortulana, Scboeniclus, nivalis, lapponica. Cia. Fviiigilla Coccothraustes domestica, montana, coelebs, montift-in gilla, Chloris, cauTiabina, citrinella. XL Fringilla flavirostris, seriiius, linaria, spinus, carduelis, c an aria. Pynimla vulgaris. Loxia curvirostra. Coluniba Paliimbns, Oenas, Turtur, domestica. Perdix cinerea, rubra, Cotnmix, saxatilis, petrosa. Tetrao Bonasia, Urogallus, Tetrix, scoticus, lagopus sub alpina, — islandica, — alpina. Ortyx virginiana. Pterocles Setarius, arenarius. Numida meleagris. Phasianus gallus, — pusillus, chochinchinensis, colchicus, nycthemerus, pictus. Meleagris Gallopavo. Pavo cristatus. Struthio Camelus. Otis tarda, tetrix. Glareola tor(ivata. Oedicnemus crepitans. Charadrins apricarius , vnoriuellus, liiaticula, cantiamis, minor. Vanellus cristatus, gregarius. Strepsilas collaris. Hæmatopus ostralegus. Grus cinerea. vir go. Ciconia alba, nigra. Ardea cinerea, nycticorax, purpurea, comata, garzetta, minuta. Platalea leucorodia. Ibis falcinellus. Numenius arqvata, phæopus. ïringa maritima, alpina, Schinzii, Temminckii, ])latyrrliyncha. Machetes pugnax. Totanus liypoleucos, Calidris, ocliropus, glareola, Glottis. Limosa melanura. Scolopax rusticola, major, Gallinago. Rallus aqvaticus. Crex pratensis, Baillonii. Gallinula Porzana, chloropus. Fulica atra. Phalaropus einerens. Himantopus rufipes. Recurvirostra Avocetta. Thalassidroma pelagica. Puflinus arcticus. Procellaria glacialis. Sterna caspia, knglica, cantiaca, hirundo, arctica, minuta, leucopareia, leucoptera, nigra. XII. Lams ridibimdus, tridactylus, canus, argentatus, leucopterus, glaucus, marinus, fuscus. Le stri s cataiThactes, parasitica. Cyguus musicus, Olor. Aiiser minutus. segetum, domesticus, arvensis, cinereus. Anas Tadorna, rutila, Boschas, domestica, acuta, strep era, moschata, clypeata, Qverquedula, Crecca, Penelope, fuligula, marila, ferina, leucophtbalmos, rufina, Anas leucocepliala, nigra, fusca, Clangula, glacialis, histrionica, BaiTowii, mollis sima, spectabilis. Mergus Merganser, serrator. Sula bassana. Carbo Cormoranus, cristatus. Pelecanus onocrotalus, crispus. Podiceps cristatus, mbricoUis, comutus, arcticus, auritus, minor. Colymbus glacialis, arcticus, septemtrionalis. Uria Troile, liringvia, Brtinnichii, Grylle. Mergulus Alle. Mormon fratercula. Aka Torda. M -^:^^^^ :^y:^- Trykt hos Bergh & EHefsen. i Trykt hos Bergh & Ellefsen.