e

NYT MAGAZIN

FOR / 5 | Qu
|o

NATURVIDENSKABERNÉ

Grundlagt af den
Physiographiske Posi"
i
Christiania.

Udgivet ved

$ Th. Kjerulf. D. C. Danielssen. H. Mohn. Th. Hiortdahl.

28de Binds 1ste Hefte.
3die Rækkes 2det Binds lste Hefte.

AK
Med 12 Træsnit i Texten og 4 Plancher. 3
ay
Wa Oa a aa ee

CHRISTIANIA.

P. T. MALLINGS BOGHANDEL.
Trykt i det Mallingske Bogtrykkeri.

1883.

wer Leas DE

: Sms ve >

+

Fra den norske Nordhavsexpedition *).
Af
D. C, Danielssen og J. Koren.

(Indsendt 16de Januar 1883.)

Asterias Normami, n. sp.

Tab. I. II. Fig. 1—9.

E En liden femarmet Sestjerne, hvis Diameter er 20 mm. Den
lille Radius forholder sig til den store som 1 : 31/5, Fig. 1. 2.

Ryggen noget hvælvet, overalt besat med isolerede, fremra-
de, noget fladtrykte, takkede, ovale Pigge, der ere bredere for-
n, Fig. 2. 3, a. Disse Pigge ere som sædvanligt tæt omsluttede
en tynd, gjennemsigtig Membran (Forlængelse af Huden), Fig.
, b; men desuden ere de omgivne af en særegen rørformig Hud-
* sk BL der fuldkommen omfatter Piggens neu Del, Fig. 3, e;
“men udvider sig opad, hvorved den øverste Del af Piggen ligger
tet, saa at, naar Randen af den udvidede Skededel beier sig
ad, Fig. 8, d, opstaar der en Hulhed, hvori Piggen staar lige-
1 en Nische, Fig. 3, e. Denne seregne Skede kan ikke
ene slaa sig om den hele Pig og ganske au den med Und-
else af dens øverste Spids, Fig. 4, a; men den;kan trække sig
sammen efter Længden, hvorved i dou hele Piggen blottas,

.*) Fortsættelse. Se Nyt Magazin for Naturvidenskaberne XX VII Bind 3die
Hefte pag. 267.

"LOB

3 Nyt Magazin f. Naturv. XXVIII. I. 1

2 D. C. Danielssen og. J. Koren.

og da sees Skeden som en smal Ring, omgivende Piggens Basal-
del, Fig. 4 b. Imellem Piggene sees isolerede Tentakelrør, som
ere temmelig store og have fuldkommen Ægform. Fig. 4 c.

Paa Skiven staa Piggene tettere og uregelmessigere end paa
Armene, ligesom Tentakelrerene ere der sparsommere.

Analaabningen, Fig. 2, der er subcentral, er omgiven af smaa
Pigge af samme Form og forsynet med lignende Skede, som de
tidligere omtalte.

Madreporpladen, der ligger temmelig ner Armvinkelen, er
næsten rund, lidt opheiet, og har i Randen et straalet Udseende,
Fig. 2.

Paa Armenes Ryg staa Piggene noget mere regelmessigt og
have Tendents til at danne Længderækker, hvilket ogsaa er Til-
fældet med Tentakelrørene. Armenes Rand er forsynet med 2
Rækker Pigge, en der tilhører Rygsiden og en Bugen.

De dorsale Randpigge ere noget større end Piggene paa
Ryggen af Armene, og i Rummet imellem to af disse Pigge sees
et ægformigt Tentakelrør, der altsaa her danner en regelmæssig
* Række. Enkelte af de dorsale Randpigges Skeder bære paa deres
øverste Del af den ydre Flade en korsformet Pedicellarie, der
senere skal beskrives.

De ventrale Randpigge ere de længste, staa ligeoverfor de
dorsale, og hver enkelt Pigs Skede bærer paa sin ydre Flades
øverste Del, lige ved Randen, en korsformet Pedicellarie, Fig.
3, f; 5, a, der rager saa langt ud, at den godt kan sees fra Ryg-
siden; kun paa en Skede saaes to Pedicellarier.

De korsformede Pedicellarier have en bred Stilk. De ere
meget smaa; men omgivet af en temmelig vid Membran, Fig. 3, f.
Basaldelen frembyder intet særegent. Kjæverne ere langs hele
Midten af den ydre Flade forsynede med Alveoler, Fig. 6, a, og
deres bredere nederste Del er temmelig spidsvinklet, Fig. 6, b.
Randene, ligesom den indre Flade er tæt besat med stærke Ten-
der. Den forlængede Del har paa sin fri afstumpede Endes ydre
Flade en liden Gruppe Takker, Fig. 6, c.

Bugen er flad. Ambulacralfuren, der er temmelig bred, har
4 Rækker cylindriske Fødder uden Spikler; dens Rande ere paa
Armens indre Del forsynet med 2 Rækker Pigge, Fig. 7, der-
imod paa Midten er der afvexlende 2 og 1, Fig. 5, b, og paa den
ydre Trediedel af de fleste Arme er der kun en Række Ambula-
eralpigge, Fig. 7, c.

Fra den norske Nordhavsexpedition. 3

Langs Ambulacralfuren, paa Randens indre Væg, sees meget
smaa ligeformede, kortstilkede Pedicellarier, der dels staa enkelt-
vis, dels 2—3 sammen. Deres Basaldel er trekantet, Fig. 8, a,
med en næsten tvers afskaaren øverste Rand. Kjæverne ere lang-
strakte med en noget til Siderne hvælvet Overflade; Randene og
den indre Flade fint saugtakkede, Fig. 8.

Mundpladerne ere temmelig lange og smale, have paa Midten

2 lange, sterke Tender, Fig. 7 b, og paa hver Siderand 4 lange
Pigge, Fig. 7, a, der hver bære paa Spidsen en korsformet Pedi-

eellarie. Paa Mundpladernes Underflade enkelte smaa Pigge, Fig. 7.
| Ryggens Hudskelet bestaar af et meget vidt masket Kalknet.

Det dannes af smaa, smale, aflange Kalkstykker, der taglagt lægge
sig paa hverandre, hvorved fremkomme lange edie ai Fig. 9 a;
og der, hvor Maskerne bindes sammen, er et større, mere Ales
IC rundt, Kalkstykke, der berer en af de ferbeskrevne Pigge,
Fig. 9, b. Langs Midten af Armens ydre Trediedel ordne Kalk-
| stykkerne Sig i en regelmessig Række, Fig. 9, c, der strækker sig
ned til den forholdsvis store Ocellairplade, Fig. 9, d.
Randpladerne ere langstrakte, ovale og have paa sin ydre
- hvelvede Flade en Leddeflade for Randpiggen, Fig. 9, e.
| Farven er gulred paa Ryggen, hvor Piggene med deres Ske-
- der ere glindsende hvide. Bugen hvid. Fødderne gule.
; Findested: Station 315. 74° 53" N. Br. 15° 55’ ©. f. Gr.
180 Favne. Temperatur + 2.5° C. Fast Ler og Sand.
| Et Exemplar.

|
|
|

Echinaster scrobiculatus, n. sp.
Tab. I. IL Fig. 10—14.

Legemet Darmet. Den lille Radius forholder sig til den store
som 1:3. Skivens Diameter 4,5 mm. Armenes Længde 5,5,
“hele Sestjernens Diameter 15 mm. Fig. 10 og 11.
| Ryggen er temmelig flad, sterkt retikuleret og besat med

korte, lidt afstumpede, enkeltstaaende Pigge, Fig. 11. Den for
- holdsvis brede Skive er kun lidet hvælvet. bien ere uregel-
mesigt ordnede, oftest enkeltstaaende, sjeldnere to sammen og
21 enhver Maske sees saagodtsom over hele Skiven en dybtliggende
Tentakelpore.
| Analaabningen subcentral, omgivet af en aflang Ring fine
Pigge, Fig. 11.
| 1*

4 D. C. Danielssen og J. Koren,

Madreporpladen, lidt aflang, sidder 1 Nerheden af Analaab-
ningen, Fig. 11.

Armene ere temmelig runde, omtrent 2 mm. brede ved Grun-
den. Piggene ere ordnede paa samme Vis, som paa Skiven; men
Maskerne ere mere regelmæssige og danne især til Siderne Længde-
rækker. I enhver Maske sees nedsænket en Tentakelpore. Paa
hele Armens Ryg, ligefra Skiven og ud til Spidsen sees disse
Rækker af Tentakelporer, Fig. 12.

Armenes Rand har to Rækker Pigge, en der tilhører Ryg-
gen, en Bugen. De dorsale Randpigge ere stumpe og korte, Fig.
12. De ventrale ere længere, mere tilspidsede end de Bore. og
staa ligeover for disse, Fig. 13.

Bugen flad. Ambulacralfuren smal, forsynet med 2 Rekker
cylindriske Fedder uden Spikler, og 3 Rekker takkede Pigge,
hvoraf de 1 den inderste Rekke ere de lengste og indtage Fu-
rens halve Bredde, Fig. 13. Imellem den yderste Række Am-
bulacralpigge og de ventrale Randpigge, sees paa den inderste Del
af Armen en Række stumpe Pigge, Fig. 13,a. Interbrachialrun:-
met er smalt og besat med stumpe Pigge, der synes at danne et
Par Tverrækker, Fig. 13, b.

Mundpladerne have paa deres indre afrundede Rand 2 sterke
Tender, Fig. 13, e, og paa Siderandene 3 lange Takker, Fig.
13, d, der gribe saaledes ind i hverandre, at Munden ganske luk-
kes, Fig. 13.

DO Hudskelet bestaar af et Kalknet med meget vide
Masker, der dannes ved at smaa, lidt aflange, smale Kalkplader
legge sig paa hverandres Ende, Fig. 14, a, hvorved længere Bjæl-
ker fremkomme, som da forene sig og danne Nettet, Fig.14. Paa
den ydre, lidt hvælvede Flade af de smaa Kalkplader er en yderst
liden Knop, hvortil en Pig er fæstet, Fig. 14, b.

Farven gulrød.

Findested: Station 195. 70° 55° N. B. 18° 38° O f. Gr.
107 Favne. Temperatur + 5.1°C. Sten og Ler. Et Exemplar.

Ilyaster mirabilis, n. g. et n. sp.
Tab I. IT. Fig. 15—19.

Legemet femarmet, 80 mm. fra den ene Armspids til den
anden. Den lille Radius forholder sig til den store som 1 : 2°/ı.
Skivens Diameter 7 mm., Fig. 15.

ae ee ke sé

Fra den norske Nordhavsexpedition. 5

Ryggen er flad overalt besat med Paxiller, der ere dels runde,
dels mere eller mindre aflange, temmelig fintkornede, og have
efter deres Størrelse 3—6 Korn med stundom 1 Midtkorn; men
hyppigst uden saadant, Fig. 16, 17.. Under Mikroskopet vise
disse Korn sig som korte, knopformige, sterkt takkede Kalk-
legemer med en Leddeflade paa Basaldelens Ende.

Fra Skivens Centrum reiser sig paa Rygsiden en 8 mm. hoi,
kegleformig Forlængelse, der er omtrent 2 mm. bred ved Grun-
den, og smalner af efterhaanden, indtil den ved dens fri noget
afrundede Ende indtager en Tykkelse af omtrent 0.5 mm., Fig.
15, 16. Denne eiendommelige Forlængelse føles kompakt i sin
største Længde, og kun den brede Grunddel synes at være hul.
Den er overalt beklædt med Paxiller, som staa langt fra hver-
andre, ere stillede i Tværrækker, der ligesom i Spiraler gaa fra
Grunden op til Spidsen, som har et ganske lidet nøgent Punkt.
Disse Paxiller bære i Regelen 3, sjeldnere 4 temmelig lange Naale,

Fig. 18.

Under Mikroskopet sees disse Naale egentlig at være lidt
langstrakte Pigge med en liden Artikulationsflade paa den noget
bredere Basaldel.

Madreporpladen er aflang og sidder lige ved Randen af en
Armvinkel.

Armene ere forholdsvis noget korte og have paa deres Ende
3 lange, konisk tilspidsede, takkede Pigge, hvoraf en udgaar fra
Ryggen og to fra Siderne, Fig. 16, 19. Disse Pigge have paa
deres Grunddel en liden rund, udhulet Leddeflade, der svarer til
en knopformig Leddeflade paa Ocellairpladen og de yderste ven-
trale Randplader. Paxillarfeltet paa den bredeste Del af Armen

- er 2 mm. bredt.

To Rekker tydelig udpregede Randplader, der ere skilte ved
Sømme og som staa lige overfor hverandre, Fig. 17. I enhver

Række 18—20.

De dorsale Randplader ere indimod Armvinkelen 1 mm. brede
og 0.5 mm. høie; men aftage især i Bredden efterhaanden som
de nærme sig Armens Spids. Deres Rande ere glatte, og Fladen
er besat med 2—4 Rækker fine Korn.

De ventrale Randflader have samme Form, som de dorsale.
Saavel disse, som de ventrale have en næsten lodret Stilling,

6 D. C. Danielssen og J. Koren.

strekke sig ikke ind paa Dorsal- eller Ventralfladen og ere uden
Torne.

Bugfladen er nesten plan, med en meget vid Mundaabning.
Bugfuren, der er temmelig smal, har 2 Rekker konisk tilspidsede
Fedder uden Spikler, og er langs Randen forsynet med en Rekke
lange, spidse Ambulacralpigge, der paa den indre ?/s Del naa
omtrent til Midten af Furen, Fig. 19, a; men paa den yder-
ste Trediedel gaa næsten over til Furens modsatte Rand, og
have paa hver Side af deres brede Basis 1 og 2 smaa Papiller,
Fig. 19, e. Kun Adambulaeralpladen nærmest Mundpladen har
ingen Pig; men to Rekker smaa Papiller, Fig. 19, d. Feltet
imelem Ambulacralpiggene og de ventrale Randplader er besat
med smaa, korte, stumpe, enkeltstaaendo, fladtrykte Pigge, Fig.
19, e. Interbrachialrummene ere ligeledes besatte med lignende
Pigge; men her staa de tildels i Grupper, der have en Tendents
til at danne korte Rækker.

Mundpladerne have 2 Rækker korte, stumpe Papiller paa
hver Side af den dybe Midtfure, Fig. 19 f, ligesom de paa den
indre afrundede Ende ere forsynede med 4 korte, tykke, lidt flad-
trykte og afstumpede Tænder, Fig. 19 g.

Farven bleg gulred med gulhvide Fødder.

Findested: Station 87. 64° 2 N. Br. 5° 35’ Q. f. Gr.

498 Favne. Temperatur + 1,1? C. Ler. Et
Exemplar.

Om denne heist mærkelige Sestjerne, hvoraf vi destoværre
have kun 1 Exemplar, kan der reises Tvivl om, hvorvidt den
virkelig er et fuldt udvoxet Dyr eller et Udviklingsstadium. De
3 Pigge paa Spidsen af Armene gjenfinde vi, om end ikke i den
Størrelse, saa dog tilnærmelsesvis, ogsaa hos meget unge Exem-
plarer af flere Arter, henherende til Familien Asteropectinide.
Ligesaa findes hos flere Arter af denne Familie, især i den yngre
Alder, en ganske liden konisk Fremstaaenhed paa Skivens Cent-
rum; men ved at sammenstille saadanne yngre Dyr af omtrent
samme Størrelse som Ilyaster, have vi fundet, at dennes Eien-
domimeligheder ere af en saadan Beskaffenhed, at de neppe i no-
gen vesentlig Grad skulle kunne forandres ved Alderen, og der-
for have vi fundet det nedvendigt midlertidigt at danné en ny
Slegt for den.

I levende Live bærer Ilyaster det centrale Rygappendix saa-
godtsom opret; men det bevægede sig ved smaa Beininger og

Fra den norske Nordhavsexpedition. 7

havde et Udseende, som om det kunde være en afreven Stilk,
hvorved Dyret havde været fæstet. Hr det virkelig Rest af en
saadan Stilk, har denne, efter Dyrets Frigjørelse undergaaet no-
- gen Forandring; thi ved at undersøge den fri Ende af Appen-
- dixet, viste denne sig at være lidt afrundet og næsten overalt
- besat med de før beskrevne Pigge.

Ved den første overfladiske Undersøgelse opstod der Tanken
om, at Ilyaster muligens kunde være et ungt Exemplar af Ba-
- thybiaster pallidus, med hvilken den i flere Punkter har noget
tilfælles; men snart maatte denne Tanke opgives, ved at sammen-
ligne unge Exemplarer af Bathybiaster med Ilyaster. Denne har
- ingen Pedicellarier, og der, hvor Bathybiaster langs Bugfuren har
de store, eiendommelige Pedicellarier, har Ilyaster en meget stor
Pig. Ilyaster har 4 stærke Tender, imedens unge Exemplarer
af Bathybiaster have ingen Tænder, og de udvoxne Dyr kun to.
Og endelig det heist mærkelige centrale Rygappendix, der ganske
savnes hos Bathybiaster.

Vi omtalte tidligere, at der hos flere Arter, henhørende til
Familien Asteropectinidæ fandtes, saavel hos yngre som ældre Dyr
en ganske liden konisk Fremstaaenhed paa Midten af Skivens
Rygside; men undersöger man denne Fremstaaenhed, vil man al-
tid finde, at den har samme Paxillarbeklædning, som hele den øv-
_ rige Del af Skivens Ryg; noget anderledes er det med Rygappen-
dixet hos Ilyaster. Beklædningen er her forskjellig fra Skivens,
saa at, om man end kunde være tilbøielig til i morphologisk Hen-
seende at betragte Rygappendixet som en høiere Udvikling af den
ovennævnte lille koniske Knop, saa har det dog under alle Om-
stændigheder undergaaet Forandringer, der giver Ilyaster et fra
alle andre hidtil kjendte Søstjerner forskjelligt Udseende. Men
vi ere tilbøielige til at antage, at den oftere omtalte lille centrale,
dorsale Fremstaaenhed hos Asteropectiniderne er en Levning af
en fordums Stilk, hvorved Dyret har været fæstet, en Antagelse,
der i høi Grad vinder i Styrke, efter at være bleven bekjendt
med Rygappendixet hos Ilyaster, hvilket unægtelig peger hen paa
Embryonalstadiet hos Crinoiderne. Det forekommer os saaledes
meget sandsynligt, at vor Ilyaster har havt et saadant Larvesta-
dium, og at den selv frigjort altid vil komme til at bære kjende-
lige Spor af dette sit tidligste Ungdomsliv. Men forholder dette
sig saa, da have vi formentlig med et yderst interessant phylo-

8 D. C. Danielssen og J. Koren.

genetisk Phænomen at gjøre, det nemlig, at Søstjernen udvikler
sig af Crinoiden.

Vi antage, at en mere indgaaende anatomisk Undersøgelse
skulde have frembragt endnu flere Fiendommeligheder end de, vi
have kunnet angive; men vi have ikke villet ødelægge det
eneste Exemplar, som findes, og have derfor maattet opgive
at undersøge nærmere Rygappendixet og Hudskelettet m.m.

Slægtskarakter.

Legemet 5-armet. Rygsiden beklædt med Paxiller. Fra
Ryggens Centrum reiser sig et langt, cylindrisk Appendix, be-
klædt med Pigge. Ingen Anus. 2 Rekker konisk tilspidsede
Fødder.

Forklaring over Figurerne.
Tab. I og II.

Fig. 1. Asterias Normani, naturlig Størrelse.

« 2. Den samme, forstørret.

» 8. En Randpig med sin Skede og den derpaa siddende kors- .
formede Pedicellarie, forstørret.

a Pig; 6 Membran, som omgiver den; c Skedens neder-
ste, rørformige Del; d den ombøiede Rand af Skedens
udvidede Del; e Sedler Hulhed; f Membranen, som
omgiver peditum.

« 4. Et Tverstykke af en Arm, seet fra Ryggen, forsterret.

a Skeden, der ganske omslutter Piggen; b en sammen-
trukken Skede; c et Tentakelrer.

« D. Et Tverstykke af en Arm, seet fra Bugen, forsterret.

a En ventral Randpig med sin Skede og Pedicellarie;
b Ambulacralpig.

« 6, En korsformet Pedicellarie, forsterret.

a Kjæven med dens Alveoler; 5 Hjørnet paa Kjeven;
c Takkerne paa Kjævens forlængede Del.

> 7. To Arme, seet fra Bugsiden, forstørret.
a Sidepapiller paa Mundpladen; 6 Tender; c Furepigge.

a en ni a

øre 15.
« 16.
e.

Be 18.
« 19.

Fra den norske Nordhavsexpedition. 9

. En ligeformet Pedicellarie, forstørret.

a Basaldelen.

. Ryggens Hudskelet, forstorret.

a Kalkbjelke; 6 Knoppen, der bærer en Pig; e dorsal
Randplade med Pig.

. Echinaster scrobiculatus, naturlig Størrelse.
. Den samme forstørret.
. Et Tverstykke af en Arm af Ech. scrobiculatus, seet fra

Ryggen, forsterret.

. En Arm og en Del af Skiven af den samme, seet fra

Bugen, forsterret.

a Pigrekken mellem den ydre Række af Ambulacral-
piggene og de ventrale Randpigge; 6 Interbrachial-
rummets Pigge; c Tender; d Sidepapiler paa Mund-
pladerne.

. Ryggens Hudskelet af Echin. scrobiculatus, forsterret.

a En Kalkbjelke; 6 En Knop paa det lille Kalkstykke,
hvilken bærer en Pig.

Ilyaster mirabilis, naturlig Sterrelse.

Den samme, forsterret.

Et Tverstykke af en Arm af den samme, forstørret.

Et Stykke af Rygappendixet, forsterret.

En Arm med to Interbrachialrum af den samme, forstørret.

a Ambulacralpig paa den indre Del af Bugfuren; c de
smaa Papiller ved Piggens Grund; d 2 Rekker Papil-
ler paa Adambulacralpladen nærmest Mundpladen; e Pa-
piller imellem Ambulacralpiggen og.de ventrale Rand-
plader; f Papiller paa Mundpladen; g Tender.

Efterat denne Afhandling med Tavler i lengere Tid har lig-
get ferdig til Trykning, udgjerende en Fortsettelse af den i
Nyt Magazin for Naturvidenskaberne XXVII Bind 3. Hefte
“paabegyndte Afhandling »Fra den norske Nordhavsexpedition<,
hvori Ilyaster er opregnet, — ere vi blevne bekjendte med en

mem ay
3 ^

Beretning af Professor Edm. Perrier i Comptes Rendus No. 26

10 Fra den norske Nordhavsexpedition.

(26de Decbr. 1882) »Sur une Astérie des grands profondeurs de.
l'Atlantique, pourvue d'un pédoneule dorsal.«

Paa Travallieur-Expeditionen i 1880 er der funden 2 Exem-
plarer af en lille Søstjerne, forsynet med en Dorsalstilk, hvilken
Perrier har kaldet Caulaster pedunculatus. Hos det mindste af
disse to Exemplarer har han paavist, at ved Basis af Rygappen-.
dicet (Stilken) er der to Kredse af Plader lig dem, der efter
Professor Lovéns Undersegelser danner Periproctet hos Echini-
derne og hvorved de nærme sig Crinoidernes Calyx. Hos det
noget ældre Exemplar vare disse Plader forsvundne. Paa vor.
llyaster, der er saameget større end Perriers største Exemplar,
saaes heller ikke saadanne Plader; men vi have, som tidligere
anført, ikke kunnet foretage nogen dyberegaaende Undersøgelse
med Hensyn hertil. Perrier antager, og med god Grund, at hans
Caulaster danner et Bindeled imellem Orinoiderne og Asteriderne,
og vore lagttagelser over Ilyaster stadfæster end mere denne An-
tagelse. Efter saavel Perriers, som vore nu gjorte Observationer,
synes det med temmelig Bestemthed at fremgaa, at i Echinoder-
mernes Udviklingsrække ere Crinoiderne de ældste og Asteriderne |
yngre; forøvrigt henvise vi til ovennævnte yderst interessante
Meddelelse i Comptes Rendus.

Om Bæveren (Castor fiber), og dens Udbredelse
Norge fordum og nu.
Af Robert Collett.

(1 Planche.)

I foregaaende Aargang af dette Tidsskrift har jeg (p. 226)
kortelig TO andet Beeverens nuværende Udbredelse i Norge, efter
de Oplysninger, hvoraf jeg dengang var i Besiddelse. Det vil
“sees, at disse Meddelelser væsentlig støtte sig til de Undersøgelser,
som jeg havde kunnet anstille under et Besøg Sommeren 1881
ved en Del af Colonierne i de 2 Hoveddistricter, Aamli i Nede-
nes og Drangedal i Bratsberg. I nærværende Opsats skal jeg
noget mere udførligt omhandle dette Dyr og dets Optræden i Norge,
‘og efterat have paapeget Bævernes nuværende og tidligere Udbre-
delse i de forskjellige Egne af Landet, tillige meddele enkelte Trek
af deres Væsen og Levemaade, saaledes som disse ere blevne iagt-
tagne under Dyrenes Optræden hos os.

4 A. Beverens tidligere Udbredelse i Norge.
— . Paa den Tid, da de mere cites topographiske Skildringer
af forskjellige af Norges Landsdele begyndte at udkomme, eller i
Begyndelsen af det 17de Aarh., var sandsynligvis Bæveren ud-
edt i de fleste skovrige ‘Dalle fra de sydligste Egne lige op
4 Finmarken. Især har den dog havt Hovedtilhold i urene i
Christiansand Stift, i de indre østlige Skovtrakter søndenfor Dovre,

i flere af de indre Partier af Nordland, samt i de sydlige Dalfører

12 Robert Collett.

i Øst-Finmarken, eller idethele paa de fleste Steder i Grænse-
trakterne mod Sverige og Rusland. Vestkystens nøgne og klippe-

fulde Natur har derimod neppe nogetsteds kunnet byde dem pas-

sende Tilholdssteder, og de have derfor aldrig optraadt i de egent-
lige Kystegne, saasom i Bergen Stift.

Allerede i Peder Claussen's Beskrivelse over Stavanger Stift, for- -

fattet 1608—9, og senere trykt 1632 i hans »Norrigis Bescrifuelse« *)
nævnes Beveren blandt de Dyr, hvis Skind udgjorde en Udfør-
selsartikel fra Thelemarken, samt Raabygdelaget (omfattende Aamli,

Evje, Bygland og Sætersdalens Præstegjælde). Ligeledes omtaler |
han senere Bæveren som beboende de ferske Vande i »Nordlan-

dene« (Landet nordenfor Throndhjem Stift).

Soler og Østerdalen (Trysil I Landets indre, sydøstlige
Dele havde Bæveren endnu i hele forrige Aarhundrede et Hoved-

tilholdsted i Solør og Østerdalen, hvorfra de omtales allerede af

Ramus 1715 i hans »Norngis Beskrivelse«. Ramus's Angivelse
gjentages senere af Pontoppidan 1753 (» Norges Naturlige Historie).

Især synes de at have forekommet talrigt i de øvre Dele af

Trysil, hvor de fulgte Fæmundselvens Vanddrag hejt op tilfjelds,
maaske lige henimod Røros. Saaledes omtaler Gunnerus 1767 i

sine Noter til Leem's »Beskrivelse over Finmarkens Lapper«, at
der »paa Røros sees undertiden ganske hvide Bævere, og har jeg |

selv i min Samling et ganske hvidt Bæverskind, som er derfra.
Maaske har Røros dog hovedsageligt været Markedsplads for Bæ-

verskind og Bævergjæld, saaledes at det Albino-Expl., der kom i

Biskop Gunnerus's Besiddelse, i Virkeligheden har stammet fra
de sydligere tilstødende Egne.

Den Forfatter, der skildrer udførligst Bæverens Forekomst i
disse Egne, er Smith i hans » Beskrivelse over Trysild Præstegjelde, «

forfattet 1784, men først trykt (1 Topogr. Journ. f£. Norge, 21 H.)

i 1797. Smith omtaler, at de allerede paa hans Tid, altsaa i
Slutningen af forrige Aarhundrede, være stærkt aftagne i Antal,
og kun fandtes i særdeles ringe Mængde mod, hvad før havde væ- |
ret Tilfældet. De forekom idethele neppe længere i Colonier, |
ligesom der heller intet Spor var af, at de nogensinde havde dan- |

net egentlige Byer; dog viste sig endnu talrige Spor efter deres
Dæmninger og Huse. Kun i de mest afsidesliggende Fjelddale

1) Cfr. Samlede Skrifter af Peder Claussøn Friis, ndgivne af Dr. Gustav |

Storm, Christiania 1881, p. 456, p. 304 og p. 388.

[ | Bæverens Udbredelse i Norge. 13

Skovmarker havde Bæveren endnu i ringe Mengde Tilhold, og
her blev et og andet Individ aarlig dræbt. Sjelden saaes nu over
9 4 Stykker ad Gangen, og blot 2—3 Bævergjælde bleve aarlig
solgte. Deres stærke Aftagen har, ifølge Smith, ialfald tildels
havt sin Grund i alt for stærk Efterstrebelse; de bleve dels skudte,
dels lystrede med en Jernpig, medens der var Blus i Baaden.

Smith beskriver den største Hytte med 3—4 Alens Gjennem-
snit, og med omtrent samme Hoejde; af Form lignede de i Hast
»en Møgdynge eller Kulmile«, og de have saaledes havt sin egent-
lige og oprindelige Form, der er vidt forskjelhg fra den, som
Bæverhytterne i Nedenæs have nu for Tiden. Som en Mærke-
lighed omtaler endvidere Smith, at man har fanget en Beaver
paa et Fjeld »paa en Mils Afliggenhed fra Vandet«.
| Fra det egentlige Østerdalen haves ingen Angivelser af de
‚specielle Localiteter, som Bæveren har beboet. De faa Gange, da
den er omtalt herfra, nævnes ingen bestemte saadanne. Men det
“er sandsynligt, at den ogsaa her har været hyppig endnu i forrige
| Aarhundrede; Odalen, der er Østerdalens sydlige Fortsettelse,
nævnes saaledes flere Gange som et af dens Hovedtilholdsteder
(saaledes af Hammer i hans »Fauna Norvegica« TUTO
| Hvorlænge Bæveren har holdt sig i Trysils og Østerdalens
Dalforer, kan ikke med Bestemthed afej ejeres. Det er sandsynligt,
at de lidt efter ere forsvundne i Begyndelsen af dette Aarhundrede.
Da Melchior i 1834 udgav sin »Danske Stats og Norges Patte-
dyre, nævnes fremdeles Solør og Trysil som dens Tilholdsteder.
Sandsynligvis har den dog allerede paa denne Tid været udryddet
fra hele det søndenfjeldske ze udenfor Christiansand Stift og
| Bratsberg Amt.

Gudbrandsdalen. Fra Gudbrandsdalens nordlige Skovby oder,
hvor Bæveren ligeledes i forrige Aarh. har forekommet, er den
sandsynhigvis forholdsvis tidligt mm udryddet, maaske fer Aar-
hundredets Udgang. I Hjorthey's »Physisk og Ekonomisk Beskr. .
Lover Gudbrandsdalen«, trykt i Kbhvn. 1785, nævnes 2 af Bævere
| beboede Localiteter, nemlig Bæverelvens (eller Bævras) Dalfere i
Lom, samt Venebygden i Ringebo. Dog var deres Mængde ikke

| 1) Hammer's »Fauna Norvegica, eller Norsk Dyr-Rige« er, som bekjendt, et
| ievrigt fuldkommen værdiløst Skrift, der udgjer en critikles Compila-
tion af ældre Skrifter, opblandet med Forfatterens egne i Regelen lidet
heldige Bemerkninger.

14 Robert Collett.

stor paa nogen af disse Steder. Bevra ligger ved sit Udleb i
Ottavand i en Hejde over Havet af 1250 Fod.

I Sommerfelt's » Efterretninger angaaende Christians Amte (Top.
Journ. f Norge, 14 H., 1795), forfattet mellem 1790 og 95, neev-
nes ikke Bæveren blandt de i Amtet forekommende Dyrearter,
og det er derfor ikke usandsynligt, at de allerede paa Hjorthey's
Tid (1785) i Virkeligheden vare forsvundne, skjent han endnu

angiver dem som forekommende.

Heland og Urskoug. Som en Fortsættelse af de Colonier,
der engang beboede Østerdalen og Soler (eller Glommens Dalføre),
kunne de Colonier ansees, som i Begyndelsen af dette Aarh. fore-
kom østenfor Ojeren i forskjellige Smaaelve og Seer i Hølands
og Urskougs Præstegjælde. Adskillige Stedsnavne herfra (Bjur-
kjær, Bjurbæk, etc.) vidne endnu om dens Forekomst i disse Egne.
Da Gjellebøl i 1771 forfattede sin bekjendte »Beskrivelse over
Hølands Præstegjælde bemærker han imidlertid udtrykkelig, at
Bæverne ikke forekom her; og da-det neppe kan antages, at de
vilde have været ham ubekjendte, om de havde forekommet,
tør man antage, at Indvandringen til dette, District skeede senere,
maaske i Begyndelsen af Aarhundredet, eller samtidig med, at
de forsvandt fra de nordenfor liggende Districter.

I Tyveaarene ere Bæverne sandsynligvis atter forsvundne fra
fra disse Egne. Fra Hr. H. Holmsen i Urskoug har jeg mod-
taget den Meddelelse, at en af de sidste Bævere 1 disse Trakter
blev skudt i Slutningen af Tyveaarene 1 Sitle- eller Satleelven i
Høland, nær Urskougs Grændse, af Søren Riser (paa Hemnæs 1
Høland); den nævnte Elv havde tidligere været stærkt befolket af
Bæverne. Gaardbruger Riser omtaler, at han »skjød Dyret med
et lidet fint Hagelgevær, som jeg altid førte med mig paa mine
Skovbefaringer; jeg drog det derefter paa Land, men da det havde
en afskyelig Lugt, væltede jeg det igjen ud i Elven«.

Endelig blev et Exemplar, det sidste, hvorom vi have nogen
Kundskab, dræbt i 1833, ligeledes i Høland").

I Urskoug fandtes der ligeledes i Begyndelsen ge! Aarhun-
dredet Bævere 1 vaere, ind mod den svenske Grændse,
ligesom ved Dyrrudtjernet i Nærheden af Gaarden Nordby; ved
den øvre Ende af det sidstnævnte Vand findes nogle smaa Næs,

7) Omtalt af Chr. Haneborg i »Norsk Jæger- og Skyttertidende« for 1863,
(No. 2, p- 13).

Bæverens Udbredelse i Norge. 15

\hvoraf det ene bærer Navnet Bjornæsset, og hvor der skal have
|været Spor af Bæverboliger. Endnu erindres Bæverne af ældre
(Folk i disse Egne; paa en af disse havde de, ifølge H. Holmsen,
især gjort Indtryk, guia tam vehementer pedebant.

- Holand og Urskoug have sandsynligvis været de sydligst be-
boede Puneter af det store østlige Bæverdistrict 1 Landet. Fra
Smaalenene har jeg ikke nogensinde fundet dem omtalte.

Ringerike og Hallingdal. De eneste sikre Angivelser om
Beverens Forekomst i disse Egne skyldes Wiel, der beretter 1
sin »Beskrivelse over Ringerike og Hallingdals Fogderi«, der er
forfattet i 1743 !), at Bæverne tidligere have forekommet i Aadalen
og Sognedalen, men vare allerede nu forsvundne herfra. Hr denne
Angivelse correct, har Bæveren i disse Egne neppe holdt sig læn-
| gere, end til Begyndelsen af forrige Aarhundrede.

- Fra det egentlige Hallingdalen findes derimod ingen bestemt
| Angivelse om Bæverens Forekomst, ligesaa lidt som fra hele Val-
| dersdalen. Det kan imidlertid neppe betvivles, at den ogsaa her
har været udbredt. Dr. Printz (i Land) har saaledes meddelt mig,
at der endnu ved Begyndelsen af dette Aarh. har været seet Spor
af Bæverens Bygninger ved Store Strandevand (ner Hallingskar-
ven), saaledes i en Højde over Havet af omkring 1450 Fod.

Sandsvær. Fra Numedalslaagens Vanddrag findes Bæverne
omtalte i Slutningen af forrige Aarh. fra Sandsvær (noget sønden-
for Kongsberg), men neppe i de nordenfor denne By liggende
Dele af Dalføret. I et af Joh. Mich. Klem efterladt Manuscr.
(opbevaret paa Univ. Bibl.), der udgjør en Beskrivelse af Sandsvær
| Præstegjæld, og som er forfattet omtr. 1790, nævnes, at der »hele
Sommeren sees uendelige Spor efter deres Vandringer ved Elve-
bredden<, ligesom de undertiden ogsaa fangedes. Nogen nøjere
Betegnelse af det Sted, hvor de havde Tilhold, gives ikke.

Øvre Thelemarken. I Slutningen af forrige, og maaske endnu
|i Begyndelsen af dette Aarh. forekom Bæveren 1 Øvre Thelemar-
‘ken. I Wille's »Beskrivelse over Sillejords Prgd.« (Kbhvn. 1786)
“nævnes, at den findes i ringe Antal paa Hejen langs Kileelven,
‘samt paa Øerne ved Flatdal, saaledes noget nordenfor de nulevende

| 7) Topogr. Journ. f. Norge, 31 H. 1804. Cfr. Manuscr., der opbevares paa
Univ. Bibliotheket.

16 Robert Collett.

Colonier i Nisservand og i Nidelven. Samtidig (1785) skriver Lund
i »Forsøg til en Beskr. over Øvre Thelemarken« (Kbhvn. 1785),
at den har forekommet saavel i Sillejord, som i Vinje (og andre
Vande og Vanddrag i Øvre Thelemarken), men er i den sidste Tid
bleven sjelden.

Det er dog sandsynligt, at Bæverne have levet i Øvre Thele- |

marken endnu i Begyndelsen af dette Aarh. Nilsson omtaler i
sin »Skand. Fauna«, at de 1 Vinjeelvens Vanddrag havde forekom-
met helt oppe 1 Haukeli, men vare dog forsvundne herfra, da han
1 1826 besegte dette Sted; dog vare endnu deres forladte Hytter
1 Behold.

Fra Nedre Thelemarken eller fra Bamble Fogderi har- jeg ikke
i de ældre Skrifter seet Bæverne omtalte. Ikkedestomindre er en
af de faa Bævercolonier, der endnu er ilive i Norge, netop bo-

sat i et af Dalfererne i dette District, nemlig i Drangedal, og
flere Stedsnavne tyde paa, at deres Optreden her ikke skyldes”

nogen sildig Indvandring. Denne Coloni vil senere omtales.

Nedenæs Amt med sine talrige, tildels løvskovklædte Dalfører
og mange Smaavande, har hørt til de Districter i Landet, hvor
Bæverne have havt Tilhold saalangt tilbage i Tiderne, som de
ældre topographiske Skildringer naa. I et af disse Dalfører, Nid-
elvens Vanddrag med Nisservandet, har endnu den største af de
nulevende Bæverstammer 1 vort Land sit Tilhold; i andre, saasom
i Topdalselvens Vanddrag, samt i Sætersdalen, have de levet lige
til de seneste Aar, og det kan med den største Grad af Sand-
synlighed antages, at de endnu paa enkelte Steder her ere 1 Live.
Disse Localiteter ville derfor omhandles i næste Afsnit.

Lister og Mandal. I Holm’s »Forseg til en Beskr. over Li-
ster og Mandals Amter« (Top. Journ. f. Norge, 4 H.), udgivet
1794, sees, at Bæveren i forrige Aarh. ogsaa forekom i dette
Amt, medens dog nøjere Localiteter mangle. I en haandskreven
Beskrivelse fra forrige Aarh. af ubekjendt Forfatter over de samme
Amter, der opbevares paa Univ. Bibl, nævnes, at Bæveren fore-
kom i Tonstad Sogn (saaledes i Sirenaaens Vanddrag), i Egenæs
Sogn, samt i Søgne Sogn (i Søgneelvens Vanddrag), men intet-
steds 1 nogen Mengde.

I Aaseral har der, ifølge Lensmand Liestøl, tidligere fore-
kommet Beever ovenfor Østergaarden i Sogn; men allerede i 50-
og 60-Aarene var, ifølge Sognepræst Schiibeler, al Erindring om

Bæverens Udbredelse i Norge. 17

het 4^ ou alles t u^ T AN

—Bsverne borte. Dog tyde enkelte Stedsnavne, saasom Bjordalen,
—paa deres tidligere Optræden i dette District.

AE gee

| Suledal. Det eneste Sted i Landets vestlige Dele (Stavanger
Amt og hele Bergen Stift op til Throndhjemsfjorden), hvorfra jeg
har seet Bæveren omtalt, er i Suledal, der danner det nedre Parti
af den fra Røldalsfjeldene strømmende Suledals-Laagen. I en af
de Fine forfattet Beskrivelse fra Midten af forrige Aarh. over
Stavanger Amt, der 1 Manuscript opbevares paa Univ. Bibl. (»Sta-
vanger Amptes udforlige Beskrivelse«, Stavang. 21 Juny 1745)
nævnes, at Bævere findes i Suldalselv, men fanges sjeldent.

Snaasen (nordre Throndhjems Amt) Fra Throndhjem Stift
findes Bæveren alene omtalt fra et enkelt District, hvor den
endnu har forekommet i de 2 første Decennier af dette Aarhun-
"drede; men sandsynligvis har den været udbredt paa flere Steder
langs Jemtlands Grændser. I Brun's Beskrivelse over Snaasen
Pred. (»Om Sneaasen«) trykt 1817 1 Kgl. N. Vid. Selsk. Skr.
19 Aarh. 1 B., nævnes, at Bæver forekommer her sparsomt, men
opholder sig fordetmeste i de afsidesliggende Fjeldelve, hvor den

“dos ofte foruroliges, saaledes at den sjelden bygger (Hytter).

Sognepræst Schiibeler i Inderøen antager, at de længst have
holdt sig i Finlierne og Rørvig (Annex til Grong). I sin » Fauna
üfver Sveriges och Norges Ryggradsdjur« omtaler Prof. Lilljeborg
(p. 362), at han og v. Yblen i 1848 traf Levninger af Bæverhyt-
ter i Nærheden af Skydsstationen Sul, nær Jemtlands Grændse;

det opgaves dem ved denne Lejlghed, at Bæverne vare udvan-
drede herfra i Trediveaarene, sandsynligvis til det nordlige Jemt-
land, efterat de vare blevne foruroligede, og flere Individer bortskudte.

Helgeland. Landets nordlige Amter høre til de Localiteter
i Landet, hvor Bæverne have holdt sig forholdsvis længe, om de
end nu ogsaa her maa ansees for at være ganske udryddede.

I et af Sogneprest Heltzen efterladt omfangsrigt Manuscript,
der udgjør en Beskrivelse over Helgeland, og er forfattet omtrent
1842, angives, at Bæverne, der tidligere vare talrige i disse Egne,
(Heltzen's fleste Observationer ere gjorte 1 Ranen), nu ere blevne
sjeldne i Dalførernes nedre Dele; men endnu støde Lapperne un-
dertiden paa dem oppe i Fjelddalene. Han nævner endvidere, at
de flere Gange have begyndt at bygge Hytter ogsaa i Dalenes ©

nedre Dele, men ere altid blevne bortskudte. Talrige Stedsnavne
E.

Nyt Magazin f. Naturv. XXVIII I. 2

18 Robert Collett.

minde om deres tidligere Udbredelse her (Bjuraa, Bjurbeksmo,
Bjurbækdal, ete.). |

Proprietær Brodtkorb paa Tjøttø har meddelt mig, at de nu
ikke længere findes levende paa disse Steder, men nævner yder-
ligere af Stedsnavne, der have sin Oprindelse fra dem: Bjurelven og
Bjurvatn. Nedenfor Bindalen forekommer ligeledes »Bjortjernlid«
ved de øverste Dele af en af Vefsenelvens Bifloder. Han opgi-
ver endvidere, at et Fxemplar, maaske det sidste i disse Egne,
blev skudt ved Røsvand omtr. 1842. |

Salten. I Saltdalen indenfor Bode var Bæveren ilive idet-
mindste endnu i Tyveaarene; i Sommerfelt's »Phys. Oecom. Be-
skrivelse over Saltdalen (Kgl. N. Vid. Selsk. Skr. 19de Aarh.
2 B. 2 H., Christiania 1824—27) nævnes, at den i ældre Tider
var ikke sjelden ved Vande og Elve, men var nu nesten udryd-
det. (Sommerfelts Afhandling er forfattet efter 1821.) Sandsyn-
ligvis er den forsvundet herfra i 30-Aarene. Forstassistent Hage-
mann, der for Tiden er bosat i dette Dalfere, angiver, at de nu
ere forlengst forsvundne; de havde i disse Egne iser havt sit Til-
hold i Junkersdalen, hvor Navnet »Bæverosen« endnu' minder om
deres Tilverelse.

Tromse Amt. Fra det egentlige Tromse Amt haves neppe
nogen sikker Angivelse om Bævernes Forekomst. Gunnerus om-
taler allerede i Midten af forrige Aarhundrede (i sine Noter til
Leem’s »Beskrivelse over Finmarkens Lapper«, Kbhvn. 1767),
at Bæverne opholde sig hist og her ved de ferske Vande i Nord-
landene (d. e. Landet nordenfor Throndhjem Stift, medens de
dog ere talrigere i svensk Lapmarken. Nejere Localiteter angives
ikke, ligesaa lidt, som af Sommerfelt, der i 1799 blot nævner
Bæveren i sin »Kort Beskrivelse over Finmarken (Top. Journ.
f. Norge 24 H.) blandt dei dette Amt forekommende Dyr. I
1863 angiver Prof Rasch (i Jågaref. nya tidskr. 1 B. p. 123), at
de endnu forekom enkeltvis i Senjens og Saltens indre Dalfører,
ind mod Rigsgrændsen.

Varanger. I det egentlige Finmarken har Bæveren lige til
de senere Tider forekommet i Tanaelvens Dalføre, samt i Syd-
Varangers Elve og Indsøer (saaledes i Grændsetrakterne mod Rus-
land), og flere af de ældre Recripter have til Hensigt at regulere
Handelen med Bæverskind og Bævergjæl fra disse Egne.

Beverens Udbredelse 1 Norge. 19

Da Amtmand Lillienskiold i 1698 forfattede sit Skrift » Spe-
culum boreale«, der i 2 store Foliobind omhandler den finmarkske
Befolkning, Handel og Naturforholde!), nævnede han, at den for-
uden i Tanaelvens Bifloder ogsaa forekom i Komagelven, men
allerede dengang var ifærd med at forsvinde fra denne Localitet.
Komagelven, der udspringer paa Varangernæset, og falder i Va-
“rangerfjorden mellem Vardø og Vadsø, var dengang omgiven af
frodig Skov, der nu er totalt forsvunden, saaledes at dens Bred-
der nu ere fuldkommen nøgne.

Komagelven ligger under 70° 10’ N. B., og er maaske det
nordligste Sted paa Jorden, hvor Bævere nogensinde have havt
Tilhold.

I de mdre Dele af Varanger maa Beveren tidligere have
forekommet særdeles talrigt. Saaledes har Hr. Nordvi?) meddelt
mig, at dens Tænder jevnlig findes nedlagte i de hedenske Finne-
grave; ligeledes ofredes Bævertænder ved Offerstederne, og ved
Bautastenen nær Mortensnæs kunde hele Haandfulde af hensmuldrede
Bævertænder optages. Endnu i Aaret 1830 begyndte en (eller et
Par) at bygge Hytte ved Skoaro-jokka, en Biflod til Tana, 3 Ki-
lom. ovenfor Polmak, og noget senere blev et Individ skudt ved
Karasjok. .
| I Tanadalen har Nordvi kunnet felge dens Spor lige ned til
Aaret 1860, da 2 Skind herfra bleve falbudte af Finner, ligesom
samme Aar et ungt Individ blev dræbt ved Næsseby ved Varan-
gerfjordens Bund.

I Syd-Varanger have Bæverne især forekommet i Trakterne
mellem Enare og Pasvigelven. Ifølge Lensmand Klerk blev om-
trent 1850 fanget i Laxegarn i Pasvigelvens Munding et Dyr, der
efter Beskrivelsen maa have været en Bæver; dette har maaske
været det sidste Individ, der er fundet i Syd-Varanger?).

) I Manuscript opbevaret paa det Kgl. Bibliothek i Kbhvn. En Afskrift
findes paa Rigsarchivet i Christiania.

-?) Jndtil 1878 bosat paa Mortensnæs ved Varangerfjorden; en Mand, hvem
Videnskaben skylder talrige Oplysninger af Interesse vedrørende Finmar-
kens Naturhistorie og Ethnographi.

% T de tilstødende Dele af russisk Lapmarken forekomme sandsynligvis
Bæverne endnu. Lensmand Klerk i Syd-Varanger har meddelt mig, at
Skoltefinnerne (de russiske Finner) ofte endnu have Bæverskinds Kanter
paa sine Huer, og de paastaa, at den endnu findes i Bohasjovi, Gosa-
most, Sallast og Bolangen; i 1865 saa en af hans Tjenestefolk en Dam i
brugbar Stand i en Bielv til Ivalajokka.

OF

———< ee ee

20. Robert Collett.

B. Bæverens nuværende Udbredelse i Norge.

Som allerede tidligere i dette Tidsskrift er nævnt (Bd. 27,4
p. 226), forekommer Bæveren i Norge for Tiden colonivis levende -
paa 2 adskilte, om end nærliggende role beliggende 1 Lan-
dets sydligste Dele, nemlig 1) i Nidelvens (Nisserelvens) Vand-
drag 1 Nedenæs, hovedsagelig (eller udelukkende) i Partiet neden-
for Nisservand, samt 2) i Kragerøelvens (Kammerfoselv) Vand-
drag i Bamle, nemlig i Drangedal. Ved den førstnævnte af disse
Vanddrag findes Landets største Coloni bosat. 4
Fornden paa disse 2 Localiteter forekommer Bæveren endnu,
som det synes, enkeltvis hist og her 1 visse andre af Dalforerne
i Ohristiansands Stift, nemlig 3) i Topdalselvens Vanddrag, samt.
4) hist og her i Sætersdalen. Paa begge disse Steder havde den
tidligere en vidstrakt Udbredelse; men heraf findes blot som de.
sidste Rester enkelte Individer, der fra og til lade sig se, uden at
efterlade sig synderligt Spor, idet de den synes at have noget!
fast Tilholdssted. |
Endelig skulle vi i denne Forbindelse omtale en liden Co
loni, bestaaende af nogle faa Individer, der pludselig viste sig i
1876 i Nærheden af Porsgrund, sandsynligvis indvandret fra Co
lonien i Drangedal, men atter forsvandt i 1880.
Paa det ovenfor anførte Sted har jeg kortelig berørt disse
forskjellige Bæverdistrieter efter de Oplysninger, som dengang
(Vaaren 1882) forelaa. Jeg skal nedenfor noget udførligere om-
handle hver enkelt af disse Localiteter, og vedføje en Del nyere
Meddelelser, som jeg i Sommerens Leb har erholdt fra enkelte
Beboere af disse Egne.

4
,
j
u

I. Colonierne ved Nidelven i Nedenæs.

Nidelven (eller Nisserelven) er beboet af Bævere paa en mere
eller mindre sammenhængende Strækning af samme, der i Syd
begynder et kort Stykke ovenfor Elvens Udløb ved Arendal, og
strækker sig mod Nord idetmindste op til Elvens Forening med
Fyriselven, noget søndenfor Nisservand; dette udgjør en Stræk-
ning af mellem 80 og 90 Kilom., og beliggende for en væsentlig

Del i Aamli Sogn. |

Beeverens Udbredelse i Norge. ' 21

_ Det er efter de seneste Oplysninger ikke sandsynligt, at der
i Nisservandet endnu finder Bæverfamilier bosatte.

— Dog ere Bæverne ikke jevnt udbredte over hele denne Stræk-
ning, men i det hovedsagelige fordelte 1 5 forskjellige Partier,
adskilte ved kortere Mellemrum af Elven, der ikke for Tiden
synes at være fast beboede af dem. Disse Districter ere følgende:
1. Rosøen, kort ovenfor Arendal (1 Hytte).

“2. Partiet nærmest nedenfor Nelaugvand, især paa Gaardene
Fladens og Kilands Grunde (10—11 Hytter).

3. Partiet ovenfor Nelaugvand op til Aamli Kirke, især ved

Soplandsøen, Maamoen og Risland (6 Hytter).

4. Partiet mellem Gjævelvens og Fyriselvens Udløb i Nidelven,
især paa Gaarden (js Grund. (Hytternes Antal ubekjendt).
5. Gjævelven ved Gaarden Haretvedt, nedenfor als Kirke.

(Hytternes Antal ubekjendt).

Nidelvens Omgivelser ere næsten overalt beklædte med
Skov, for den væsentligste Del af Furu. Elvens Bredder ere
dog stærkt bevoxede med Løvtræer, især Asp, Birk eller Eg;
-Levskoven er dog ved Bævernes ihærdige Arbejde i Aarhundreder
stærkt medtagen. Elvens Leb er paa mange Steder rivende, og
tildels afbrudt ved Fosse; foruden det 36 Kilom. lange Nisser-
vand, beliggende 240m. over Havet, gjennemstrømmer Elven
(omtrent 30 Kilom. ovenfor Arendal) et mindre Vand, Nelaug-
vandet.

Under en Rejse Sommeren 1881 havde jeg Lejlighed til per-
sonlig at undersege flere af Colonierne i dette District, og har
senere fra de Mend, paa hvis Grund Colonierne ligge, erholdt.
flere Oplysninger vedrerende Bevernes Optreden i disse Egne.

Rosøen. Paa Rosøen, omtrent 14 Kilom. ovenfor Arendal
nedsatte sig i 1874 en liden Coloni paa Nidelvens Østside, strax
ovenfor Rosøfos, og i Nærheden af Gaarden Lindtvedt. Denne
“Coloni, der stammer fra de større Colonier i Elven ovenfor, er
utvivlsomt den sydligste i dette Vanddrag.
Rosøens Ejer, Sagferer Boe, antager, at den for Tiden neppe
teller mere end 3 levende Individer, idet nylig et Par Individer,
der antoges at tilhere denne Coloni, 1 Juni 1880 bleve fundne
dede i Holen ovenfor Arendal, utvivlsomt drebte ved Tommer-
flødning. En enkelt Hytte er opført; denne bestaar af Kviste,
men ser temmelig uordnet ud.

29 Robert Collett.

Angaaende Bæverens første Optreden paa dette Sted findes
en Notits i Aftenbl. for 12te Oct. 1875 (optaget fra »Den Vestl.
Tidende«), hvori nævnes, at de strax efter sin Ankomst havde op-
ført en Hytte, samt gravet et stort Antal Huller i Elvebredden.
Mange Træer: vare fældede saavel paa Ross, som paa den nærlig-
gende Hestholme, især af Asp og Birk.

Rosøen ligger ikke synderlig afsides; den er vistnok ikke be-
boet, men dog delvis opdyrket, ligesom der paa Elvens modsatte
Side findes Gaard ved Gaard.

Kiland. Ved Gaarden Kiland begynder det 2det af Bæverne
beboede Parti af Nidelven. Som tidligere 1 foreg. Bind (p. 227)
meddelt, strækker dette sig fra den nævnte Gaard op til Nelaug-
vand i en Strækning af omtr. 5 Kilom., og er rigere paa beboede
Hytter, end noget andet i Landet. Disse ligge spredte dels ved
Hovedelven, dels ved Smaavande og Bielve, der staa i Forbin-
delse med denne. Et ikke ringe Antal Individer have desuden,
som det synes, sit Tilhold i gravede Huler i Elvebredden,

Paa Kilands Grund findes 3 eller 4 beboede Hytter, der,
ifølge en Meddelelse af Gaardens Ejer, ligge paa følgende Punc-
ter: 1 ligger paa Aspevigen, 1 paa Bjørøen, hvor der endnu fin-
des en beboet Hytte eller Hule, der udmunder et Stykke inde
paa Øen. Endelig ligger 1 ved et Sted, der kaldes »Hytta«.

De Træsorter, som paa dette Sted især ere angrebne, ere
Asp, hvor denne endnu findes, dernæst Or, Eg og Birk.

Olsbu, en Gaard paa Vestsiden af Elven, noget ovenfor
Kiland. Paa dette Sted, der er det eneste Punct paa Stræknin-
gen op til ovenfor Nelaugvand, hvor Bæveren bygger paa Vand-
dragets vestre Bred, findes, ifølge en Meddelelse af Gaardens Hyer,
2 beboede Hytter (foruden 2, der. nu ere forladte). Desuden fin-
des et stort Antal Huler, der antages beboede, i Elvebredden.
Især har Bæveren i dette District Tilhold paa Øerne nedenfor
Fladefos, samt i Olsbuvand og Qvernhustjernene, der begge staa
i nær Forbindelse med med Elven. Den har her nedskaaret Asper
af betydelige Dimensioner. Bæverne ere her ikke særdeles sky,
og kunne til visse Tider sees daglig; i Regelen vise de sig parvis.

Aaslandsg er beliggende udenfor Gaarden Fladen, et Par
Kilom. nordenfor Kiland-Colonien. Denne Ø, som jeg besøgte i.
Juni 1881, har 2 beboede Hytter, foruden en Mengde Huller 1

E Bæverens Udbredelse i Norge. 23

| den stejle Elvebred, hvor der sandsynligvis ogsaa bo enkelte Bæ-
vere. Ifølge Forstassistent Feragen fandtes i 1866, da han besøgte
| Stedet, desuden 2 andre, men allerede dengang ubeboede og for-
| faldne Hytter. Der ene af disse var opbygget i Hast efter den
“store Flom i 1860, da Vandet stod usædvanligt hojt; men senere,

efterat Vandstanden blev almindelig, kom den til at ligge næsten
| helt paa det terre. I 1881, da jeg besøgte Stedet, vare disse Hyt-
| ter ikke længere synlige; de øvrige vare derimod i fuld Stand.

Den ene af Aaslandsøens beboede Hytter var især stor og

mærkelig. Den laa i en liden Bugt med ganske stille Vand, og
| strakte sig langt ud i Vandet, og op paa Land, hvor der, foruden
| den egentlige Hytte, fandtes lige i Nærheden en stor Kvisthoug,
_hvorunder flere Huller kunde sees; mellem begge disse førte alt-
| saa en underjordisk (eller undervands) Gang. Ved Siden af Hyt-
mieu var en liden Dam, der endnu var opgrumset af deres Besøg.
| Den anden Hytte har den almindelige, bagerovnlignende
_ Form, der senere skal nøjere beskrives. Rundt hele Øen fandtes
ved hvert 20de Skridt, undertiden endog oftere, en glattrampet
| Vej ned over den bratte Elvekant; disse føre ind til de græsbevox-
ede Partier 1 Øens Indre, hvor der findes tæt og smaat Krat af
| Eg og Birk, samt flere mindre Vandsamlinger. Øen er neppe
| over et Par Hundrede Alen i Bredde, saaledes at de med Let-
| hed kunne vandre fra den ene Side til den anden. Den er iev-
= rigt bevoxet temmelig tæt med Naaleskov; Aspen er forlængst
forbi, og blot Birk og Or er tilbage. Rundt omkring paa de roli-
gere Steder ved Bredden samt oppe paa Land laa de nys afgna-
| vede Kviste, tildels endnu med det friske Løv paasiddende.

Mariøen, der ligger omtr. 1 Kilom. søndenfor Gaarden Fla-
den, og ikke langt fra Aaslandsøen, har 1 beboet Hytte.

Denne Hytte er mindre, end Hytterne paa Aaslandsgen; den
| er tillige smalere, og sandsynligvis eukelt, idet den har neppe no-
| gen langslebende Midtvæg, som disse. Øens Naturforholde ere
| iøvrigt ganske, som paa den nærliggende Aaslandse.

Vestre Vimme. I Tryturen nærved Gaarden vestre Vimme,
| den første Gaard nedenfor Nelaugvand, findes, ifølge Fjerne, 1
| beboet Hytte. Denne fik jeg under mit Beseg ikke at se, da
jeg først senere fik Underretning om, at den existerede; men
overalt i denne Trakt fandtes afgnavede Træstubber og fældede

24 Robert Collett.

Træer, selv oppe i de bratte Fjeldvægge nedenfor Gaarden. Saale-
des laa endnu en Eg, der var fældet af Bæverne Høsten 1880, i om-
trent 15 Meters Højde over Vandet 1 et brat Fjeld mellem Sten
og Klipper, hvor det kunde synes at have været næsten umuligt
for Bæveren at klatre op.

Ogsaa dette Sted tilhører, ligesom Aaslandsø og Marigen,
Gic Fladen, paa. hvis Besa Hm altsaa ligger mindst 4 be-
boede Hytter.

Soplandss er det første af Bævere beboede Punct ovenfor
Nelaugvand; her begynder Nidelvens 3die Bæverdistrict, der stræk-
ker sig op til Aamli Kirke, og er adskilt fra det foregaaende ved
det 54 Kilom. lange Nelaugvand, ved hvis Bredder Bæverne for
Tiden ikke synes at have fast Tilbold. 3

Mellem Nelaugvand og Kirken findes ialt 3 eller 6 beboede
Hytter, der ere peheeenae paa 3 eller 4, ved et kort Helen
Are Localiteter.

Soplandseen er omflydt af Nidelvens 2 Arme, og ligger i
Kilom. ovenfor Nelaugvand, lige nedenfor Soplandsfos (noget oven-
for Gaarden Simonstad). Oen er bevoxet hovedsagelig med Naale-
Skov, og blot langs Bredderne findes noget Løvskov. Mindst 2
Hytter ere for Tiden beboede; den ene.af disse ligger paa Mens
østre, den anden paa dens vestre Bred. Desuden findes et Par
ældre Hytter, der maaske nu ere forladte.

Asp er her forlængst forbi; Løvtræerne bestaa nu blot af
Birk og Or.

Tidligere boede Bævere ogsaa i Elven mellem Soplandse og
Nelaugvandet, men siden 1870 have de her ikke vist sig.

Maamoen er en Gaard ved Nidelven et Par Kilom. ovenfor
Soplandsø, lige nedenfor Sandnæsvand. Her fandtes, da jeg be-
søgte dette Sted i Juni 1881, idetmindste 2 beboede Hytter.

Ogsaa her have Bæverne været i Mandsminde, og have tidli-
gere havt Tilhold paa en lang Strækning af Elvens vestre Bred,
lige fra Maaholmen ned mod Soplandsfossen. Den sydligste Hytte
er særdeles stor, og strækker sig langt ud i Vandet; de Kviste,
der dannede dens Tag, vare ganske friske, og havde spirende Blade.
Den anden Hytte, der ligger nærved Maaholmen (Joklesnæs), er
noget mindre, men var ligeledes ganske friskbygget.

Sandsynligvis boede ogsaa enkelte Bævere i Jordhuller i El-
vekanten, da deres Spor saaes paa mange Steder langs Bredden.

Bæverens Udbredelse i Norge: 25

| Utallige Veje føre op fra Elven og ind mellem Buskene paa
Bredden. En Masse Eg, Or og Birk var fældt i Aarenes Lob,
| saaledes at der var opvoxet tætte Buskadser omkring hver Stubbe,
vis Oprindelse allerede i lang Afstand var iejnefaldende, Saa-
| danne Buskadser, hvori fandtes en afgnavet Stubbe i Midten, saa
jeg her ogsaa af Rogn, Salix capraea og Rhamnus frangula.

| D

| Endnu samme Vaar vare flere Træer fældede, der laa hen-
| strakte med halvvissent Lev, eller tildels endnu helt friske. Især
| vare paa dette Sted en Mængde Birke fældede; Aspen var for-
længst forsvunden, men endnu var Birk og Or temmelig overflø-
(dig. En Birk, som kunde sees at have været fældet i 1879,
havde en Diameter ved Afskjæringspunktet af omtr. 460mm,

| Troldnes ovenfor Sigridnæs (paa Gaarden Rislands Grund).
Paa dette Sted, som jeg besøgte 9de Juni 1881, synes der blot
"at være 1 beboet Hytte, men adskillige Bævere antages at bo i
_Jordhuller ved Elvebredden. Dette Sted har ligeledes været be-
boet i Mandsminde, og Hytternes Plads har sandsynligvis vexlet
uophørligt. Den nuværende Hytte, der ikke var særdeles stor,
daa paa et fladt Nes, bevoxet med en Blanding af Furuskov og
| gamle Aspetræer; den syntes temmelig uordnet, men Stedet var
| stærkt besøgt af Folk, og Tømmerfløderne trampe ideligt paa
Hytten, naar de færdes langs Bredden. Talrige nattegamle Spor
saaes, og paa mange Steder Bæverens Veje i Elvekanten, samt
Jordhuller, der tildels udmundede 1 selve Elven. Aspeskoven,
der fandtes lige i Nærheden, bestod af kjæmpehøje og slanke
Træer, men frembød et højst characteristisk Udseende. Høsten
| 1880 bleve nemlig paa nogle faa Nætter nedskaarne eller angrebne
et Par Tylvter af disse Aspetræer, alle af betydelige Dimensioner.
Mange af disse vare helt fældede (og senere af Fjerne bortførte),
| andre Stammer stode der halvt afgnavede, eller med aabne Saar
| ved Roden. - Disse Asper havde en gjennemsnitlig Højde af om-
| trent 60 Fod. Mellem de gjenstaaende Træer eller i Nærheden
| fandtes Stubber efter de i Tidernes Leb fældede Træer, fra friske
| indtil næsten helt forraadnede (se Planchen).
| Nergaarden, midt imod Aamli Kirke. Det blev mig opgivet
| under mit Beseg paa Sigridnæs, at der ogsaa fandtes Bævere paa
| dette Sted, der ievrigt blot ligger et Par Kilom. ovenfor Sigrid-
næshytten. Der angaves her at findes I beboet Hytte; ligeledes

26 ; Robert Collett. |
sees omstrejfende Individer (men neppe nogen Hytte) paa hele |
Elven ned til Sigridnæs. 4

Øj-Gaardene mellem Gjævelv og Fyriselv, hvor det 4de af
Bævere beboede Parti af Nidelven findes, ligger omtrent midtvejs |
mellem Aamli Kirke og Nisservand, eller circa 14 Kilom. sen-
denfor dettes Vand. Dette er det nordligste Punct i Vanddraget, |
hvor der med Sikkerhed findes for Tiden beboede Hytter. |

Colonien ved 0] er maaske ligesaa talrig, som Fladen- og
Kiland-Colonierne sendenfor. Antallet af Hytter kan dog ikke
opgives, men disse ere flere; Gaardenes Beboere opgive, at Bæ-
verne ere tilstede over hele Gaardens Ejendom, dels i Elven selv,
dels i Tjern paa Vestsiden af denne. Dog antages mange ogsaa
at bygge i Jordhuller. De have været? paa dette Sted fra de
ældste Tider, som kan erindres, og mange.forladte Hytter findes |
mellem de nu beboede. Paa enkelte Steder bygges store Dem- |
ninger, der ofte ødelægger for Gaardenes Ejere Slaatteengene; naar |
Dæmningen nedrives, for at dette skal undgaaes, hænder det ofte,
at den atter bliver opbygget om Natten. |

Bævernes Antal i dette District maa antages at være ikke
ganske ubetydeligt. En af Opsidderne (Kittel Petersen Øj) skri-
ver saaledes, at der »ikke alene paa min Ejendom, men paa hele ©
Gaarden Øj's Grund findes mangfoldige! Bævere«; en anden (Lars
Ellingsen Øj) siger, at de findes 1 »Snesevis«.

au.

Le ua

Gjevelv. Nidelvens 5te (og sidste) af Bævere beboede Parti
nedenfor Nisservand dannes af den Coloni, som, ifelge en Medde-
lelse fra de ovennævnte Opsiddere paa @j-Gaardene, i de sidste
Aar har beboet Gjævelven paa Gaarden Haretvedts Grund, omtr.
12 Kilom. ovenfor denne vestre Bielvs Udleb i Nidelven. En af
mine Hjemmelsmænd opgiver saaledes, at de ere observerede her
endnu i 1881; andre antage, at de have forladt dette Sted, da de
i de senere Aar ikke ere iagttagne netop ved denne Gaard, men
troedes at have bosat sig lengere ned i den samme Bielv.

I Katteraas-elven, en Bielv paa den estre Side af Hoved-
dalen, noget ovenfor Gjævelvens Udløb, har ligeledes indtil den
allersidste Tid holdt sig Bævere; ifølge Gaardbruger Kittel Pe-
tersen Øj saaes der endnu i 1880 paa dette Sted friskfældte
Treer. Dalen er imidlertid saagodtsom ubeboet og sandsynligvis
lidet befaret, saaledes at sikre Oplysninger herfra endnu savnes.

Bæverens Udbredelse i Norge. 27

Det synes dog idethele, som om Bæverne jevnlig udvandre i min-
dre Colonier, og nedsætte sig paa et hidtil ubeboet Sted, for maa-
sko efter nogle Aars Forløb atter at søge et andet Opholdsted.

— . JNésservand. Sandsynligvis have Bæverne tidligere været ud-
"bredte paa flere Steder langs det store Nisservand. I »Zoologist«
f. 1880 omtaler Mr. Cocks, at da han Sommeren 1880 satte over
Nisservandet, blev det ham opgivet, at 2 Bæverhytter skulde fin-
des i Nerheden af Overfartstedet, og at Bæverne vare seede paa
dette Sted endnu det foregaaende Aar (1879) Hvor dette Over-
fartsted var, omtales ikke nærmere, men ter maaske have været
ved Nissedals Kirke. Ligeledes blev det ham berettet, at der fand-
tes Hytter ved Nisservandets søndre Ende.

I en Meddelelse af Prof. Rasch i »Jågareförbundets nya Tid-
skrifte 1 B. p. 123 (1863) anføres fremdeles, at Bæverne paa den
"Tid forekom »talrikast i Nisservandet med dets Oar och Holmarc.
| Saafremt dette i Virkeligheden har været Tilfældet, kan det neppe
Mbetvivles, at dette Forhold nu er forandret, og at Bæverne nu for
Tiden have sin største Udbredelse i Elven sendenfor Nisservandet,
| om de end maaske enkeltvis endnu kunne findes levende ved
dette Vands Strande.

Sandsynligvis har Navnet »Bjorsjevand«, en Indsø, beliggende
alleraverst i dette Vanddrag, eller henimod Grændsen af Bykle
à Sætersdalen (ogsaa en tidligere eller nuværende Bæverstation), sin
| Oprindelse fra dette Dyr.

|

Vegaardshejen. Endnu maa omtales en Localitet i disse
Egne, hvor Beverne lige til de seneste Tider have været talrige,
men hvorfra de nu ere ganske forsvundne, nemlig 1 Vegaardselvens
Dalfere kort østenfor Aamli Sogn. Denne Elv leber først tem-
melig parallelt med Nidelven, men bejer senere mod Nordost, og
falder ud ved Østerrisør. I denne Elvs øvre Leb (Vegaardshejen)
havde Bæverne endnu i Fyrgetyverne været særdeles talrige, og
de viste sig i denne Tid helt nede ved Næs Jernværk, ikke langt
fra Tvedestrand; flere Exemplarer, skudte i Nærheden af Næs,
bleve af Jernværksejer Aall i disse Tider afgivne til de forskjel-
lige Musæer i Norge eg Sverige. Ifølge en Meddelelse, som jeg
har modtaget af en i Vegaardshejen bosat Mand, havde der op-
rindelig været mange Hytter og Dyr; men skjønt de ikke bleve
synderligt efterstræbte, forsvandt de dog efterhaanden eller fortrak
fra dette District, og de forekomme neppe nu længere levende

28 Robert Collett.

2. Colonien i Drangedal.

Torenes i Drangedal. Det andet Bæverdistrict i Landet
findes i Kragerøelvens (ogsaa kaldet Kammerfoselv) mellemste |
Parti, hvor denne leber i sydøstlig Retning østenfor Nisservandet.
Den eneste sikkert bekjendte Coloni i dette Vanddrag ligger ved |
Gaarden Tørenæs i Drangedal. |

Denne Coloni teller maaske blot 1 enkelt beboet Hytte.
Denne Hytte er beliggende paa Elvens Vestside, lige overfor Tøre- -
næs-Gaardene, og i 3 Kilometers Afstand fra Drangedals Kirke
ved Tokevandet. I kort Afstand fra Hytten løber en ny, og tem-
melig befærdet Vej. Søndenfor Gaardene ligge flere gamle Hyt-
ter, men disse ere nu ubeboede.

Hytten var, da jeg.i Juni 1881 undersøgte den, stor og vel.
vedligeholdt, og havde den normale bagerovnlignende Form med |
en Længde af omtr. 7. Den saaes nylig at have været under
Arbejde, og flere Grene vare nye, med grenne (i Elven) spirende —
Blade. |
Bæverne proviantere et godt Stykke nedenfor Hytten, hvor
ældre og yngre Spor af deres Virksomhed kunde sees i Løvsko-
vene overalt. Mange netop nedskaarne Træer vare endnu grønne.
Bæverne havde beboet denne Localitet i lang Tid; Universitets -
Musæet ejer et Exemplar, skudt her i October 1865, og skjenket .
Musæet af afdede Dr. Homan.

Fra Tokevandet af, eller Vanddragets videre Fortsættelse søn-
denfor Drangedals Kirke indtil dets Udleb ved Kragere, har jeg
ikke seet Bæveren omtalt i de seneste Aar. Ifølge en Medde-
lelse af Lensmand Olsen fandtes dog tidligere Hytter og Dam
ved Gaarden Aarø ovenfor Kragerø, men disse vare allerede for-
ladte i Trediveaarene.

Tørisdal. I »The Zoologist« for 1880 meddeler den engelske
Tourist og Naturforsker Mr. H. Cocks, at, da han det nævnte Aar
besogte Torisdal, havde Bævere Tilhold i den sydligste af de 2
parallele Elve, der forene sig ovenfor Tørisdals Kirke, og senere |
gaa ud i Bjaarvand, men at de allerede nu vare sjeldne. |

Bæverens Udbredelse i Norge. 29

Ved Henvendelse til Gaardbruger Rasmus Lohne, der netop
bor i disse Trakter, har jeg faaet den Meddelelse, at i hele Tø-
misdals Sogn, altsaa i Vanddraget ovenfor Tørenæs, findes der in-
gen Bevere for Tiden. Omtrent 1860 blev et Individ ihjelslaaet
i en af Smaaelvene ved Gaarden Haugland i Tørisdal, men no-
gen Hytte eller bekjendt Bolig for Bæveren fandtes heller ikke
(dengang. At imidlertid dette Vanddrag i tidligere Dage maa have
Været rigt paa Bævere, fremgaar alene af Ak viet Bjaarvand, den
omtr. 10 Kilom. lange Indse, der ligger paa Grændsen af Drange-
dal, kort ovenfor den endnu existerende Coloni ved Tørenæs.

i (3). Porsgrund.

| Endelig maa i denne Forbindelse nævnes den mærkelige Op-
træden af Bævere, som fandt Sted ved Porsgrund i Lebet af nogle
faa Aar indtil 1880, da de atter forsvandt sporløst Denne Coloni
var sandsyligvis dannet af nogle fra Tørenæs-Colonien i Drange-
dal udvandrede Individer.

Sommeren 1878Zblev det bekjendt, at der havde nedsat sig
Bævere paa Gaarden Røra's Grund i Solum, tæt ved Voldsfjor-
“den i Nærheden af Porsgrund". Colonien, der oprindelig blot
har bestaaet af 1—2 Par, havde taget Ophold ved en liden Bek
(Rørabækken), og her gravet store Huller i Elvekanten. Store
Mængder af Aspe- og Birketræer bleve fældede, men nogen egent-
lig Hytte blev ikke bygget; derimod opfertes en Dæmning for at
regulere Vandstanden i det temmelig ubetydelige Vandleb. Den
Bred, som de beboede, var stejl og tæt skovkledt; oprindeligt
havde de nedsat sig paa den modsatte Bred, der var flad og græs-
bevoxet, men de fortrak herfra, da de Huller, som de her grove
1 Elvekanten, bleve af Gaardens Beboere tilstoppede af Frygt
| for, at Kjørene skulde træde igjennem.

| Enkelte af de nedskaarne Træer havde været 36 Tommer
(936) i Omkreds, andre 29 og 28 Tommer. Idethele havde de
ide 5 Aar, hvori de havde havt Tilhold ved Rørabækken, ned-
skaaret mangfoldige Tylvter Løvtræer (Birk, Or, Asp, Rogn og

a 2 Sandsynligvis have de dog været her et Par Aar tidligere, end det ved
denne, oprindelig gjennem Aviserne fremkomne Meddelelse, blev bekjendt.
Ifølge et Brev fra Gaardens Ejer (H. Tellefsen Ødegaarden) mærkedes |

deres Nærværelse allerede i 1876. ^ |

VO OR 2a ef nicus

30 : Robert Collett. i

Selje). Ofte bleve de under deres Arbejde seede fra Gaarden,
der laa i en knap Kilometers Afstand fra Hulen, og Ejerne an-
toge, at de efterhaanden havde formeret sig, da der kunde sees
indtil 3 Stykker arbejde ad Gangen. |

Endnu i Forsommeren 1880 bleve de iagttagne paa Stedet..
Men i Begyndelsen af Juni s. A. blev et Individ fundet dedt ved
en Elvekant ved Herre, paa den anden Side af Voldsfjorden, 1
omtr. 5 Kilometers Afstand fra Rørabækken. Dette Individ havde
et Saar 1 Ryggen og antoges dræbt derved, at »en Temmerstok.
under Fledningen havde drevet Dyret mod en spids Sten«. Det
blev derefter faldbudt paa Torvet i Skien den 12te Juni, og der-
efter indsendt til Universitets-Musæet, hvor det er bleven skelet-.
teret.

Efterat dette Individ var bleven funden dødt ved Herre, og
desuden endnu et forraadnet Skelet, der gjenkjendtes paa Tæn-
derne, blev fundet noget senere i Nærheden, mærkedes intet mere:
til noget Individ ved Rørabækken. Det er øjensynligt, at det ved
Herre dræbte Individ har tilhørt denne Coloni, men har forladt
dette Sted, maaske ifølge med de øvrige, og svømmet langs Fjor-
den, indtil det er ved et Tilfælde omkommet. Colonien maa saa-
ledes nu utvivlsomt antages at vere gaaet tilgrunde; de for-
lode Stedet af egen Drift, da de aldrig vare Gjenstand for nogen
Forfelgelse af Gaardens Ejere.

Colonien ved Rørabækken ved Porsgrund forsvandt saaledes i
Juni 1880, efterat have beboet Stedet i højst 5 Aar. Hvorfra de
ere naaede hen til denne, som det syntes lidet gunstige Localitet,
der ligger i saa betydelig Afstand fra enhver anden nulevende
Coloni, er ikke ganske klart. Da det neppe kan antages. at In-
dividerne stamme fra en eller anden endnu ukjendt Coloni i de
nordenfor liggende Districter, er det sandsynligst at antage, at de
havde sin Oprindelse fra Colonien i Drangedal, og at de gjennem
Tokevandet ere naaede over til Herre, efterat have passeret den
Kjæde af Smaasøer, der med korte Mellemrum strækker sig
i en næsten uafbrudt Række mellem denne Indsø og Frierfjor-
den. Efterat de saaledes vare naaede over til Seen ved Herre,
ere de svømmede langs Bredden af Voldsfjorden, indtil de have
naaet Rørabækken. Denne sidste Vandring har saaledes foregaaet
i Saltvand, og her, i selve Søen, blev ogsaa det døde Individ
fundet.

Bævernes Optreden i Colonien ved Rørabækken er ikke den

Bæverens Udbredelse i Norge. 31

ioe må iue or

| første eller eneste, der har fundet Sted i Omegnen af Porsgrund.
| Omtrent 1840 blev et Exemplar skudt paa Gunneklevfjorden (saa-
| ledes i Saltvand) kort udenfor Byen. Sognepræst Schiibeler, hvem
jeg skylder denne Meddelelse, var dengang bosat i ee
Individets Bævergjæl blev solgt paa Apotheket.

E I Songa-Elvens Vanddrag savnes sikker Oplysning om Bæve-
rens Forekomst, og det er ikke sandsynligt, at dette har hørt til
dens Hovedtilholdsteder, saaledes som Dalførerne i Nedenæs og
længere mod vest. Utvivlsomt have de dog tidligere forekommet
sporadisk ogsaa her; ifølge Sognepræst Schübeler blev saaledes i
Myveaarene en død Bæver fundet paa Stranden af Nordsje ved
Holden. Dette Individ stammede sandsynligvis fra en (ukjendt)
Ooloni i de øvre Dele af Songa-Elvens Vanddrag, der falder ud
ved Holden; det er mig saaledes opgivet, at endnu i 1861 blev
‚en Bæver skudt i Hvitesejd.

4. Topdalselvens Vanddrag.

I Topdalselvens øverste Dele, eller paa Grændsen af Bygland,
fandtes Bævere endnu i Aarene 1850—60 ovenfor Lille Topdals
Kirke; hvorvidt de fremdeles findes levende i disse Egne, har
jeg ikke kunnet erfare med Sikkerhed.

Derimod er det sandsynligt, at de endnu ere ilive i Dalførets
medre Dele, hvor de ialfald have holdt sig lige til de seneste Aar.
Ifølge en Meddelelse fra Lensmand Hansen (i Birkeland) havde
‚et Par Bævere opholdt sig i flere Aar 1 Lien Skov ved Topdals-
‘elven, og Spor efter deres Arbeide saaes aarligt; i 1880, da jeg
modtog denne Meddelelse, antoges de fremdeles at bebo dette Sted.

Ligeledes blev 1 1879 er Beever seet i Nærheden af Birkeland
i Skoven mellem Vasbotkjønnene og Berse-Vand.

I Hejrefos, hvor de ialfald tidligere have været, antages de
‚ligeledes endnu at findes enkeltvis, men fuld Vished herom savnes.

5. Sætersdalen.
| Sætersdalen har ligeledes været blandt de Distrieter, hvor

Beyerne have holdt sig indtil den allersidste Tid, og skjønt der
neppe kan fremlægges utvivlsomme Vidnesbyrd om, at de for

32 Robert Collett.

Tiden forekomme her, er det sandsynligt, at de endnu paa enkelte
Puncter ikke ere ganske uddøde.

I tidligere Dage har Bæveren været udbredt, som det synes,
i hele Sætersdalen, og fra de fleste Præstegjæld i dette lange Dal
føre haves en eller anden Angivelse om deres Optræden.

Da Gjellebøl i 1780 forfattede sin »Beskrivelse over Sæters-
dalen« (trykt 1800 i Top. Journ. f. Norge, 26 H.), angav han, at
han selv havde været Vidne til, at dette Dyr, som han kaldte
Bjor, afgnavede Træstammer »af en Karls Tykkelse«. I Regele
synes de at være forsvundne efterhaanden i 50- eller 60-Aarene,
tildels dog endnu senere.

Bykle. Det øverste Punct i Dalføret, hvorfra jeg har seet
dem omtalte, er i Bykle. Den engelske Tourist Mr. Cocks, der
besøgte Stedet i 1880, omtaler 1 »The Zoologist« for samme Aar,
at de endnu skulde bebo dette Sted 1 'et Par Individer; et a
Bævere gnavet Træstykke fandtes noget søndenfor.1 Elven ved
Valle, men det antoges, at dette kundezhave flydt ned fra Bykle.
Hvorvidt Mr. Cocks her har været rigtigt underrettet, kan jeg
ikke afgjøre.

Ifølge en skriftlig Meddelelse af Dr. Martens har der i Never-
dalen og Tisildlsclven begge i Bykle Sogn, i en forholdsvis sil-
dig Tid været Beever, og deres Boliger have endnu 1 70-Aarene
været synlige paa disse Steder; Beboerne af disse Dalfører antage
dog, at de nu ikke længere findes levende her.

Ligeledes har der været Bæver i Findalen i Valle Sogn,
søndenfor Bykle, men ogsaa her antages de uddøde. |

Bygland. Itelge en Meddelelse af Lensmand Laestel var der
lige indtil omtr. Aaret 1860 Bævere i Grimsdalsvandet, 11 Kilom;
estenfor Aardals Kirke, hvor de havde bygget Ede ien Sand-
bugt 1 Vandet, omtr. 6 Alen fra Land. 1

Ligeledes var, ifelge Dr. Martens, Beverhytter endnu for ikke
lang Tid tilbage at se paa Heglandshejen i Austad Sogn (ovenfor.
Byglands Kirke). Men ligesom paa de fleste Steder Pete
leve Bæverne ogsaa her i Regelen blot i ældre Folks Erindring|
og ere næsten overalt paa Veje til at blive glemte, eller at be-
tragtes som et Dyr, hvorom blot Sagnet er tilbage.

Evje. Ved Doselven, en Biflod til Otteraaen, noget sonden-
for Byglandsfjorden, har der allerede fra gammel Tid af været

Beverens Udbredelse 1 Norge. 33

7 PERSEN

Bevere, hvorom Navnet Bjøraa (ved Bredflaavandet, lige overfor
B ves Udløb i samme) vidner. Mr. Cocks nævner i »Zoolo-
| gist« f. 1880, at der endnu i 1866 bleve 2 Bævere dræbte paa
dette Sted; ifølge en skriftlig Meddelelse af Dr. Bull vare de for
.20—30 Aar siden talrige i Hovedvanddraget i Evje, hvor den sidste
Bærer blev dræbt med en Lyster Vinteren 1870—71 af Torje
| Kalhoft.

Endnu i 1878 blev, ifølge en Meddelelse af Lensmand Gun-
dersen, en Bæverhytte paabegyndt ved et Vand, kaldet Gunders-
andet, beliggende omtrent 20 Kilom. vestenfor Hordnæs Kirke,
paa Grændsen af Aaseral. Da de ikke senere med Vished ere
_bemerkede paa dette Sted, have sandsynligvis Dyrene atter flyt-
| fet; men det kan neppe betvivles, at der endnu findes et eller
andet Individ levende i dette Vanddrag.

|

€. Bæverens Levemaade og øvrige Optreden i Norge.

Anvendte Træsorter. De Træsorter, som fældes af Bæverne,
| tjene, som bekjendt, paa en Gang som Føde og som Byggemate-
Hale. Fremfor alle andre Træsorter foretreekker Bæveren hos
| os Aspen (Populus tremula), og den angriber derfor altid først
| denne, saalænge denne findes E Haandea Dernest angribes
Birk, Eg og Or (saavel Graa-Or, Alnus incana, som Å. glutinosa
eller Svart-Oren) Flere Gange har jeg seet angrebne Rogne-
buske; fremdeles hyppigt Salix capraea (eller den alm. Sølje),
men langt sjeldnere Rhammus frangula (Brakab. —Naaletræer
| synes den hos os aldrig at benytte, ikke engang som Byg ningsma-
| feriale; kun en eneste Gang, nemlig ved Hytten ved Tørenæs i
Drangedal, fandt jeg en ung Gran (med en Diameter af omtrent
40mm) afskaaret og delt i nogle Stykker, der laa lese tilligemed
Hliserne, uden dog at være videre benyttede. Maaske har den
feldt dette unge CES blot for at kunne komme til en lige
| bagved staaende Birk, der ligeledes laa fældet ved Siden.

Tykkelsen og Dimensionerne af de fældede Træer er ofte
| ganske betydelig. Som ovenfor nævnt, havde de i Høsten 1880
medskaaret eller angrebet ved Sigridnæs i Aamli omtr. 2 Tylvter
| svære, rankvoxne Asper med en Højde af omkring 60 Fod

|
|

Nyt Magazin f. Naturv. XXVIII I. 3

(18—20™); ved Colonien ved Maamoen saa jeg Stubben af en
Birk, fældet i 1879, hvis Diameter var omtr. 450mm, Hvor der
findes grovere og yngre Træer om hinanden, synes de at fore-
trække de sidste; den almindelige Tykkelse af de gjenstaaende '
Stubber eller de angrebne Træer er omtr. 200™™, eller masa
lidt derunder.

34 Robert Collett. |
3
;

Bark af Lovireer med tilhørende Sevje. Især foretrækkes Bar- |
ken af de fine Kviste; de alleryderste Smaakviste fortæres helt |
tilligemed Bladene, men allerede fingertykke Kviste blive afskræl-«
lede. Den grove Bark paa Stammerne selv bliver derimod i Al- >
mindelighed urørt. Ved ethvert fældet Tre findes et større eller ;
mindre Antal af saadanne afskallede Smaakviste eller Grene, der
ikke ere blevne videre benyttede. i

De Veje, som Bæveren efterhaanden danner sig i Græstørven °
under sine daglige Proviant-Vandringer ind over Land fra Elve-
kanten, benyttes selvfølgelig ogsaa som Transportveje for Bygge-
materialet, og blive ved den stadige Brug saa dybe og nedtraadte,
at de, ialfald i det sidste Stykke, hvor Bredden [gaar stejlt ned |
mod Stranden, blive stærkt udhulede, og kunne ligge indtil 2 Fod |
dybt under den overgivende Mark. (Se Planchen). |

Om Vinteren synes Bæverens Føde at bestaa af en Del unge
Kviste med paasiddende Bark, som aflejres eller fastsættes i Elve- |
bunden udenfor Hytten. Derimod bliver aldrig Bark afgnavet og
opsamlet til Vinterforsyning; sandsynligvis vilde den i ter Ti-
stand være utjenlig til Føde for dem. |

Dette Vinterforraad af Kviste og unge Grene sænkes saa
dybt under Vandet, at det ikke fryser fast til Isen, men altid kan
være tilgjengeligt.

——— ollie tnd

a ae

Træernes Fældning og Benyttelse. Træerne fældes paa den.
Maade, at Beveren stiller sig ved Roden halvt oprejst paa Bag-
fødderne, og gjennemgnaver nu Stammen fra alle Sider, indtil der
gjenstaar en smal Stilk, der tilsidst ved Træets egen Tyngde af
brydes, og Træet ligger fældet. Det af Stammen udgnavne Felt
har en Højde af i det hele omtr. 300»; under Gnavningen hol- i
der Bæveren sit Hoved bøjet til Siden, saaledes at Mærkerne efter
Gmavene staa vandret paa Træstubben. Alt eftersom Bæveren
kommer ind mod Midten, faar Stammen og Stubben mere og mere
Form af 2 mod hinanden vendte Blyantspidser; Midtstilken faar

en ea fece

lis

a.
y

Bæverens Udbredelse i Norge. 35
D sjelden sin Plads netop i Midten, men gjerne noget

ghenimod den ene Side. Den Højde, hvori Træet afgnaves, vil

i Almindelighed være omtr. !/2 Meter; kan Bæveren have Støtte

paa en dende Stubbe eller anden Gjenstand, kan den gjen-
“staaende Stubbe have en Hejde af indtil 1 Meter. Enkelte saa-
danne høje Stubber saa jeg ved Colonien ved vestre Vimme i

Aamli, men aldrig nogetsteds saaes over meterhøje Stubber.
Blot friske Træer angribes. I Colonien ovenfor Sigridnæs

(Troldnæs) vare i den af Bæverne angrebne Aspeskov mellem de

fældte Træer adskillige mer eller mindre dybt angrebne Træer

| blevne staaende, idet Bæverne havde forladt dem, Ren de vare
blevne færdige. Det var et ganske ejendommeligt Syn at se disse
endnu ganske levende Træer med friske, gabende Saar ved Roden,

nogle halvt gjennemgnavede, andre med Gnavningen blot paabe-
gyndt. Grunden til, at Arbejdet med disse;Træers Fældning var
bleven afbrudt, er ikke let at paavise, da de ikke viste sig at
være mindre friske;i sit Indre, end de allerede fældede.

Fliserne efter Fældningen ophobe sig i Mængde ved Roden,
og benyttes ikke af Bæveren. Den Kraft, hvormed en saadan
fuldkommen frisk Træstamme gjennemgnaves, er aldeles mærkelig;

| Gnav-Furerne i Fliserne (eller i den gjenstaaende'Stubbe) ere saa

glatte, som om de vare gjorte med en Træskjærers mest fin-

slebne Mejsel. Disse Furer, der altid ere parvise (efter de 2 For-
tender) have en Bredde af omtr. 72», Fældningen af et Tre af
| Middelstørrelse kan derfor neppe medtage lang Tid, maaske neppe
| et Qvarter.

Hvis Træerne ikke have altfor store Dimensioner (saaledes som

f£ Ex. i Aspeskoven ved Troldnæs), men ere unge eller af Mid-
delsterrelse, anvendes næsten det hele Træ, dels til Fode, dels til
MByoningsmaterialier. Stammen og Grenene afskjeres i Stykker,
‚der ikke ere større, end at de lade sig nogenlunde let slebe ned
til Vandkanten. Paa en Del Grene eller Kviste afgnaves Bar-
ken strax og fortæres paa Stedet; de andre benyttes til Hyttens
| Udbedring eller til Vinterforraad.

Hytternes Bygning. Da Hytterne ere i Regelen anlagte,

hvor Elven gaar i nogen, om end aldrig stærk Strøm, kan Strøm-
| men i de fleste Tilfælde benyttes som Transportmiddel, og det
| meste Materiale til Hytterne tilvirkes derfor ovenfor disse. Bæ-
| veren overlader i disse Tilfælde Strømmen at fremføre Tømmeret,

3%

36 Robert Collett.

og tager sjelden anden Del i Fledningen, end at lesne, hvad der
kan komme paa Grund, og endelig bringe Stykket ind til dets
Bestemmelsessted. Flere af Hytterne ligge dog ved saa roligt |
Vand, at Strømmen liden eller ingen Hjælp kan yde dem; paa .
disse Steder tilvirker den sit Temmer ogsaa nedenfor Hytten, og
practiserer det selv hen til denne, idet den under Svemningen .
holder det mellem Forlemmerne, medens Svemningen selv iveerk- -
sættes alene ved Baglemmerne.

Boligernes Ydre. De Boliger, som Bæverne for Tiden hos
os bebo, eller hvoraf der endnu findes Spor tilbage fra de ældre
Tider, have i sin ydre Form lidet tilfælles med dem, som endnu
opføres i de store Bæversamfund i andre Verdensdele (saasom 1 |
Canada). Medens Hytterne her beskrives som mer eller mindre |
runde eller kuppelformige, ere alle de hos os existerende Hytter
stærkt aflange, næsten bagerovnlignende, med den ene Ende lig- —
gende skraat opad Bredden, den anden udmundende 1 Vandet, til-
dels temmelig dybt under dette. Men ogsaa hos os have saadanne -
kuppelformige Hytter tidligere været opførte. Saaledes omtaler
Smith i sin » Beskrivelse over Trysil Præstegjelde, forfattet 1 1784"),
at den største Hytte i dette District havde været 6—8 Fod i Gjen-
nemsnit og omtrent af samme Højde, samt (som tidligere anført)
havde Form omtrent »som en Møgdynge eller Kulmile«. i

Den samlede Længde af disse Bæverhytter kan være forskjel- —
lig. Den største, som jeg har personlig kunnet undersøge, var |
4
|
|

den ene af de ved Maamoen i Aamli beliggende Hytter. Denne ©
havde en Længde af mindst 50 Fod (15m), hvoraf omtrent 10” laa -
under Vand, og udgjorde altsaa egentlig blot en underseisk Gang.
Et Par af de øvrige Hytter havde en Længde af omtrent 40 Fod;
Hr. Feragen har ligeledes opgivet Længden af den i 1867 i
Brug værende Hytte paa Aaslandseen til mellem 30 og 50 Fod. i

Bredden er neppe over 8—9 Fod (21/2—3"), og temmelig lige -
efter hele Hyttens Længde. Hejden er neppe nogensinde over .
3 Fod (12) langs Midten; de skraane jevnt nedad mod Siderne, .
hvor de ende ganske fladt.

Andre Hytter ere kortere, og have neppe den halve Længde,
alt eftersom Bunden udenfor Elvekanten ogaar stejlt ned, eller i
ikke. Bredden og Højden er derimod kun lidet varierende.

i

1) Topogr. Journ. f. Norge, H. 21 (udgivet 1797). À

Bæverens Udbredelse 1 Norge. 37

Paa Grund af den 1 TOS Leb særdeles vexlende Vandstand

i disse større Elve er det nødvendigt, at Hytterne gives denne

betydelige Længde, for at aldrig Indgangen skal komme til at
ligge ter; og Dæmninger for at regulere Vandstanden vilde blot
kunne iværksættes ved mindre Elveløb og Bække.

Naar Vandstanden er almindelig, ligger i Regelen omtrent
Hyttens halve Længde paa Land, Resten i Vandet.

Boligerne anlægges altid med et vist Mellemrum indbyrdes,
der idetmindste er flere Hundrede Fod. Paa Aaslandseen ligge
de 2 Hytter paa hver sin Side af Øen, adskilte ved en Afstand af

nogle Hundrede Fod; ved Maamoen var Afstanden mellem Hytterne

noget større. Derimod udmunde ofte Huller i Elvebredden lige
i Hytternes Nærhed. Disse maa antages ligeledes at afgive Bo-
lig, idetmindste temporært, for enkelte Individer.

Hyttens Udgang ligger altid i den yderste Ende af dens un-

dersøiske Del. Hr. Feragen, der 1 »Jågareförb. nya Tidskr.< f.
1867 beskriver endel af ham undersøgte Bæverhytter ved Fladen

1 Aamli, har bemærket, at der i Regelen ogsaa findes en anden
paa Land, der dog aldrig holdes aaben, men er lukket ved et

| tyndt Lag Jord eller Smaakviste; en saadan har jeg ikke kunnet
| gjenfinde ved de af mig undersøgte Hytter.

Bygningsmaterialier. I nogen Afstand eller i Hast ser Bæ-

| verhytten ud som en uordnet Masse af lese Kviste, blandet med
| Jord og Stene, der ved Vandets Magt er drevet sammen 1 en-

kelte Kroge af Elvebredden. Først ved nærmere Betragtning vi-

ser den sig ved sin langstrakte og temmelig regelmæssige Form
| at være et virkeligt Bygværk. Bygningsmaterialierne bestaa af
| afskaarne Grene og Kviste, en Masse Jord, samt enkelte Stene.

Den almindelige Længde af de benyttede Grene eller Kviste

| ere fra °/a indtil 1 Meter; undertiden endog indtil 2 Meter eller
derover. De fleste Grene have en Tykkelse af omtr. 100—130™™;
| ere Stykkerne meget lange, blive de forholdsvis smalere, da Bæ-
verne ellers ikke formaa at slæbe dem afsted. Ogsaa ganske unge

Kviste blive anvendte, især paa Hyttens Tag. Da disse stadigt

befinde sig halvt nedsænkte i Vand, udfolde de om Vaaren ofte
smaa Blaade, der holde sig friske langt ud paa Sommeren; ved
| næsten alle Hytter, som jeg besøgte i den første Halvdel af Juni
| 1881, var dette Tilfældet, skjønt Kvistene vare paalagte den fore-

gaaende Høst. Enkelte af dem havde ogsaa fæstet Rod 1 den

| paafyldte Jord.

38 Robert Collett.

Mange af Grenene ere helt afbarkede, men de fleste have
dog Barken vedsiddende.

Grenene lægges temmelig uregelmæssigt, men dog paa en
Maade krydsvis mod hinanden, og Mellemrummet fyldes med Jord.
Paa Hyttens Tag lægges de mindre Kviste, samt hist og her en-
kelte flade Stene; dog have disse idethele været faa paa de af
mig undersegte Bæverhytter, og blot paa en af dem (den største
paa Aaslandsgen) vare nogle af dem af Størrelse omtrent som en.
almindelig Octavbog. Disse Stene hentes sandsynligvis fra Elve-
bredden i Hyttens Nærhed, og slæbes derfra op paa Taget, da det
neppe kan antages, at Bæverne formaa at transportere saavidt
store Stene synderlig langt gjennem Vandet..

Mellem Jorden findes gjerne en og anden Græstue, og paa
Hyttens overseiske Del kan derfor Græsset vedblive at voxe gan-
ske frodigt mellem Grenene og Kvistene.

Naar Hytten er færdig, har den en saa fast Bygning, at det
er forbundet med Besvær at faa en fremstikkende Gren bortryk-
ket fra sit Leje, og der udkræves særdeles lang Tid og Arbejde
til at gjennemgrave Taget, naar man vil undersøge Gangen eller
Hulens Indre. Væggene have 1 Regelen en Tykkelse af omtrent
400mm,

Hyttens Indre. Da jeg ikke har havt Lejlighed til at ud-
grave nogen af de af mig undersegte Beverhytter, har jeg ingen
personlig Erfaring om deres indre Bygning. Forstassistent Fera-
gen, som i 1866 undersøgte de 3 Hytter paa Aaslandsøen og paa
Mariøen i Aamli, meddeier !), at den ene af Hytterne paa Aaslands-
øen kunde kaldes dobbelt, idet den var forsynet med en langsløbende
Midtvæg, der saaledes delte Hytten i 2 parallele Gange. Denne
Skillevæg var bygget af Smaakviste og Jord, og havde en Tyk-
kelse af omtr. 12 Tommer (eller noget over 300 ™™); Gangenes
Højde var omtr. 20 Tommer (eller lidt over */2 Meter) Ogsaa
den anden Hytte paa Aaslandseen (der ikke blev udgravet) syn-
tes ifølge sin Størrelse at have dobbelt Gang; derimod var Hytten
paa Mariøen enkelt, og havde ganske Form af en stor Bagerovn.
Indvendigt ere Gangene glat afpudsede med en seig Jordart, som
Bæveren henter paa Bunden af Elven.

1) Jågareförb. nya Tidskr. 1867, p. 127. Her er ogsaa meddelt i Træsnit
Gjennemskjæringen af den »dobbelte« Bæverhytte paa Aaslandseen.

Bæverens Udbredelse i Norge. 39

| I en skriftlig Meddelelse, som jeg skylder Lensmand Liestøl,
beskriver han paa folgende Maade Bæverhytternes Bygning ved

de senere (helt eller delvis) forsvundne Colonier i Bygland i Sæ-
- tersdalen.

» Hytten var bygget af Aspestokke saa tykke som en Mandslæg,
- og henimod 1 Favn lange. Stokkene maatte altid være fuldkommen
| friske; Træer, der havde Skade, toges ikke. Naar der var tømret
i en Højde af ca. */4 Alen, lagdes Gulv, og der var mindst 2 saa-
danne Etager og 2 Gulve. Her holdt Dyrene til, og man siger,
Mat de sad paa det nederste Gulv, og hængte Halen ned mellem
- Stokkene og ned i Vandet, da Halen ikke taalte at blive tor.«
Ogsaa Feragen har iagttaget, at Hyttens egentlige Beboelses-
| rum ligger saa nær Vandkanten, der staar ind i Gangene, at Bæ-
veren 1 sit Leje blot er beskyttet mod at blive vaad.

Flere af de øvrige Hytter i Nidelvens Vanddrag have en
| Bredde, der lader formode, at ogsaa disse ere »dobbelte«, eller for-
| synede med en langslebende Skillevæg. Dette gjælder f. Ex. den
ene af Hytterne ved Maamoen, og begge de nuværende Hytter
| paa Aaslandseen (eller ialfald den vestlige).

Jordhuiler. I Nærheden af de egentlige Hytter findes der,
| som ovenfor meddelt, talrige Huller i Elvebredden, der føre ind
til vidtløftige Gange, som staa i Forbindelse med Hytterne. Det
| er sandsynligt, at disse Huller afgive Boliger for de enkelte Indi-
vider, der ikke udgjøre Medlem af nogen Familie, eller maaske
ogsaa midlertidigt for Familiemedlemmerne selv; Feragen antager,
at Hytten egentlig maa betragtes som hovedsagelig bygget til Vin-
teropholdsted.

Saadanne Jordhuller kunne ogsaa findes spredte paa andre
Steder ved Elvebredden i de Vanddrag, som beboes af Bæverne,
og udgjere Tilholdsteder for enkelte omstrejfende Individer, der
ikke have opført Hytte.

Dæmninger. Som ovenfor er omtalt, blive aldrig Dæmninger
opførte, hvor Bæverne bo ved selve Hovedvanddraget eller dettes
større Arme, saaledes som det er Tilfældet ved Sigridnæs, Maa-
moen og Fladen-Colonierne i Aamli, samt ved Tørenæs 1 Drangedal.

Have derimod Bæverne nedsat sig ved mindre Elveløb eller
Bekke, bliver der opført Dæmninger for at regulere Vandstanden,
saaledes at Hytterne i den varmere Aarstid ikke komme til at

40 | Robert Collett.

ligge terre. Dette er saaledes Tilfældet ved Colonierne ved Qj
(mellem Aamli Kirke og Nisservand). Grundejeren af denne
Gaard, Kittel Petersen Øj, har meddelt mig, at de her opførte
Deemninger ere byggede hovedsagelig af korte, afbarkede Kviste,
omkring en Alen lange, og ere saa fast byggede, at de ere yderst
vanskelige at rive ned, hvad man undertiden har veret nedt til
for Flødningens Skyld, eller naar Dæmningen har sat en eller
anden Engmark under Vand. |

Vandring paa Land. Bæveren fjerner sig sjelden langt fra
Vandkanten, og hvor der ikke, saaledes som ved Colonien paa
Aaslandsø, var Passage mellem de 2 Hytter tvers over den lave,
nogle hundrede Skridt brede Ø, ophørte deres Veje og Sporene af
deres Virksomhed allerede i omtr. 150 Skridts Afstand fra Stran-
den. De fleste Træer fældes i kortere end 50 Skridts Afstand
fra Vandkanten. Derimod synes hver Coloni at have et forholds-
vis langt Revier langs selve Bredden; men over 1000 Alen op
eller nedad Elven fjerner den sig sjelden fra sin Hytte eller Bo-
lig. Som tidligere nævnt, saa jeg ved Colonien ved vestre Vimme
fældede Træer i en brat Hammer, hvorhen Bæveren tilsyneladende
kun med Besvær maa have naaet op; de øverste fældede Træer
laa omtrent 15” over den normale Vandstand.

Medens det saaledes er Regelen, at Bæveren kun fjerner sig
faa Skridt fra Vandkanten, haves dog Exempler paa, at den
har foretaget temmelig lange Vandringer tilfods. De Bevere, der
i 1876 nedsatte sig ved Rørabækken ved Porsgrund, maa saa-
ledes, efter hvad ovenfor er omhandlet, have naaet dette Sted
efter at have vandret den flere Kilom. lange Strækning, der skil-
ler Frierfjorden fra Tokevandet. Denne Strækning er dog for
den største Del opfyldt af Seer og Vandløb, men Bæverens Van-
dring over mindre Landstykker er dog paa flere Steder nødvendig.
Jernværksejer Aall ejer i sin Samling paa Næs Jernværk et ungt
. Ind., der var fanget i en til Storfugl opsat Stok i et Par Kilo-
meters Afstand fra det nærmeste Vand. Som vi ovenfor have
nævnt, omtaler Smith i sin Beskrivelse over Trysil Præstegjæld
(1784), at en Bæver engang blev fanget der paa Fjeldet i en Mils
Afstand fra Vand.

Skyhed. Bæveren arbejder paa Hytten eller i Land i Re-
gelen om Natten, og viser sig kun undtagelsesvis ved lys Dag.
Men ogsaa under den egentlige Arbejdstid om Natten er den saa

Beeverens Udbredelse 1 Norge. 41

ky og forsigtig, at den yderst sjelden lader sig overraske i Land,
p flere ældre Beboere af de Steder, hvor Bæverne have havt sta-
ligt Tilhold. have aldrig faaet den ordentlig at se, men vel ofte
m Natten hørt den plumpe i Vandet, naar de tilfældigvis have
ærmet sig de Steder, hvor Bæverne vare gaaede i Land.
Arbejdet paa Hytterne foregaar i Regelen om Høsten eller
Bftersommeren, og det er under denne Tid, at den lettest lader
ig iagttage. Paa flere Steder opgive Boblerne: at den er mindst
anskelig at faa at se om Nætterne 1 Slaattetiden (altsaa omtrent
i Hundedagene).
| Imidlertid er Bæveren ogsaa om Dagen i Bevægelse, men
rbejder ikke paa denne Tid; naar den en sjelden Gang lader
ig se paa denne Dagstid, er det enten svømmende, eller idet den
randrer ud og ind af sine talrige Huller i Elvekanten. Først om
Vinteren synes den at tage fast Tilhold i Hytten.
- Under det korte Ophold i Juni 1881 ved Colonierne i Dran-
gedal og Aamli var jeg ikke saa heldig at kunne iagttage Indivi-
lerne selv. Paa denne Tid af Aaret ere de i mindre. Virksom-
ed, end senere, naar Arbejdet paa Hytterne og Anskaffelsen af
interforraadet begynder. Forstassistent Feragen, som ved gjen
agne Besøg ved Fladen-Colonierne har oftere havt Lejlighed til
lagttage Dyrene, har i en tidligere nævnt Artikel omtalt nær-
nere flere af disse sine Observationer. lfelge hans Ilagttagelser
er saaledes det Slag i Vandskorpen, som Beveren gjør, naar den
bliver overrasket og dukker, saa stærkt, at det i stille Vejr kan
heres i et Par Kilometers Afstand. Dette Slag tjener øjensynlig
som et Varselstegn for de Øvrige; saasnart en Bæver saaledes
har slaaet i Vandet, dukke øjeblikkelig alle andre, som maatte
findes i Nærheden, og slaa samtidig et Slag i Vandet. Ligger
E. om Natten paa Lur efter Bæver, hænder det vistnok, naar
man holder sig ganske stille, at Bæveren kan komme Baaden
anske nær; men den er dog yderst vanskelig at faa Øje paa, da
en blot holder Næsen og Øjnene over Vandet, og passer altid
aa at holde sig i Skyggen af et Træ eller en anden Gjenstand.
jør man da den mindste Bevægelse, eller lader høre den sva-
este Lyd, dukker Bæveren ejeblikkelig, og giver samtidig Var-
elstegnet. Har den først dukket, svømmer den med stor Hurtig-
hed flere Hundrede Alen under Vandet, inden den atter titter op

Som en Følge af Bæverens overordentlig store Skyhed er

42 Robert Collett.

den vanskelig at efterstræbe. En Felde eller Snare, der opssttes®
i dens Veje, marker den hurtig, og den gjør en lang Omvej for
at undgaa en saadan. Lettest kommer man til den 1 dens Hytte.

Individernes Antal. Det rette Antal af Bævere, der bebor i
hver Hytte, er umuligt at angive med nogen Sikkerhed. Det er
sandsynligt, at idetmindste de sterre »dobbelte« Hytter beboes af
flere Par, medens der i de mindre vistnok blot bor et enkelt Par
med sine Unger, der maaske tilhøre flere Kuld. Hr. Feragen
antager i sin ovenfor nævnte Opsats om Beverhytterne ved Fla
den (1866), at hver Hytte beboes antagelig af et halvt Snes In-
divider eller flere (hvad der dog sandsynligvis er noget for højt!
regnet) Ligeledes maa man antage, at de talrige Jordhuller, der
ligge overalt i Elvekanten i den Trakt, som Bæverne bebo, huse
enkelte Individer. Ikke sjelden ere flere Individer (indtil 7—8)
paa én Gang seede at svømme om i Nerheden af en Hytte; 1 et
Brev, dat. 29 Aug. 1881, fra Gaardbruger Oj, paa hvis Grund
den øverste Coloni i Aamli er beliggende, omtales saaledes, at
netop Dagen iforvejen var en hel Flok seet at svømme sammen

Sikre Observationer 1 dette Punct ere iøvrigt vanskelige at
erholde. I et Tilfælde, da en Bæverhytte blev udgravet paa den
ovennævnte Gaardbrugers Grund, kom Hannen ud og vilde sætte
sig til Modværge, men blev skudt; derefter kom Hunnen, der lige]
ledes forsvarede sig, og endelig fandtes inde i Hulen 1 Unge. De}
øvrige Unger eller Beboere af Hytten antoges netop at være ude,
eller at have taget Ophold i Jordhullerne 1 Hyttens Nærhed.

for Juni og Decbr.) givet en. Meddelelse om de af ham kjendte
Beeverhytter, der for Tiden vare beboede i Norge. I denne Af

Besøgende), antages, at hver Hytte blot indeholder 1 Par Indi
vider; han anslaar derfor det samlede Antal voxne Bævere, der

over 60 (heri medregnet Colonien ved Porsgrund, der nu er for
svundet). Uanseet, at flere beboede Colonier ikke vare kjendte af
denne Forfatter, er dette Tal dog visselig altfor lavt. Om man)
tager i Betragtning, at idetmindste flere af Hytterne indeholde|
flere end én Unge, og at desuden adskillige enlige Individer bo 1

Bæverens Udbredelse 1 Norge. 43

Jordhuller uden at bygge nogen Hytte, tror jeg at kunne antage,
lat det dobbelte Tal kommer Sandheden nærmere.

Aftage eller tiltage Bæverne for Tiden? Efterat Bævernes
Antal i den første Del af dette Aarhundrede, som det syntes,
stadigt gik nedad, og i Løbet af Sexti-Aarene var bragt ned til
et ganske betænkeligt Lavmaal, synes det, som om denne gradvise
| Aftagen er standset i de seneste Aar. Har der i disse fundet
nogen Forandring Sted, er denne snarere skeet i Retning af For-
| øgelse, uagtet mange Omstændigheder have fremdeles bidraget til
| at forstyrre dem, og paa‘flere Steder endog directe fortynde deres
Rekker. Saaledes har den stedse tiltagende Tømmerflødning bi-
draget til paa mange Steder at forurolige dem, og endog at sprede
Colonierne; da Hytterne ofte ligge paa Steder, hvor Temmerfle-
| derne idelig færdes, og hvor de tildels maa passere for at stikke
ud det Tømmer, der er kommet paa Grund, blive mange Hytter
| trampede paa af Flederne, eller ramponeredo af Tømmeret, hvil-
ket ofte har foraarsaget, at en Hytte er bleven forladt af sine
| Beboere. |
| Uagtet Bæverne ved sine Fældninger af Træer visselig maa
ansees for at kunne gjere Skade, hvad der f. Ex. fremgaar af
deres Optreden 1 de sidste Aar ved Sigridnæs, have de dog i de
senere Aar kun paa faa Steder, saavidt jeg har erfaret, veeret
Gjenstand for Grundejernes Misfornejelse og Forfelgelse. Grunden
| hertil er snarest den, at i disse Trakter, hvor Drift af Furuskov
er Beboernes Hovednæringsvej, bliver Levskoven kun i ringe Grad
paaagtet, og Bæverne og deres Færden betragtes derfor i det Hele
| med Ligegyldighed. Krybskytteri erjderfor ikke bleven drevet
synderligt, idetmindste ikke i den sidste Tid, og skjønt Loven
hjemler Grundejeren Adgang til at dræbe 1 Dyr aarligt paa hver
| særskilt matriculeret Fjendom, synes det, som om denne Adgang
| idethele kun undtagelsesvis er bleven benyttet. Værdien af Bæ-
veren er idethele for Tiden saa ringe, at Grundejerne ingen
| Opfordring have til at gjøre den til Gjenstand for Jagt af denne
Grund. En Mand ved Sigridnæs omtalte saaledes, at han 1 1878
havde fundet en død Bæver, som han dog, uagtet den var ganske
| frisk, havde strax kastet i Elven igjen som formentlig værdiles.
Tømmerflødningen bidrager derimod ikke blot til ofte at for-
|styrre Hytterne, og saaledes sprede eller fordrive Bæverne, men
den kan endog dræbe Individerne. Ikke sjelden ere saaledes

44 Robert Collett. |
fundne Bævere, der øjensynlig ere blevne dræbte paa denne Maade;
saaledes omtaler Mr. Cocks i sin ovenfor nævnte Artikel, at der
i Juni 1880 vare fundne 2 døde Individer ovenfor Arendal, hvora
det ene havde et stort Saar i Brystet. Det ene af de Individer,
der havde dannet Colonien ved: Rørabækken ved Porsgrund (se
p. 30), antages ligeledes dræbt ved Tømmerflødningen Vaaren 1880.

Jagtlove. I Begyndelsen af Aarene 1840 bragte, ifølge
Barth‘), en Bonde fra Thelemarken paa én Gang 12 Bæverskinds
til Markedet i Christiania, og nævnede, at han kunde skaffe lige»
saa mange til. Dette blev Aarsagen til, at den første Eredrinad |
bestemmelse, efter Forslag af Prof. Rasch, udkom i 1345. I denne
blev al Jagt efter dette Dyr forbudt i de første 10 Aar, ligesom
J agten efter Fredlysningstidens Opher blev forbeholdt Grund-
ejeren alene. |

Endskjent denne Fredningsbestemmelse neppe er bleven syns
derlig strengt overholdt, idet baade et og andet Individ blev fældet,
uanseet de totale Fredningstid, ligesom ogsaa Grundejeren efter
dennes Opher havde Adgang til at dræbe dem i hvilketsomhelsts
Antal, har den dog utvivlsomt bevirket, at Arten, der var sil
Undergang nær, blev bevaret for vor) Fauna. |

I Tan loan af 1863 (22 Juni) blev denne første Fredningslov
af 1845 væsentlig reguleret og fuldstændiggjort. Ifølge den sidste
Lovs $ 3 kan Bæver kun fældes i Maanederne August, Septem-
ber og October, og »i den Tid kun af Grundens Bier, som er be-
rettiget til at fælde blot 1 Bæver paa hver særskilt Kiendoms
Dog kan Kongen efter Indstilling fra vedkommende Amtsformand-
skab meddele Tren af større, til een Ejendom hørende Skov-
trakter Tilladelse til at fælde flere Dyr«. |

En yderligere Tilladelse hjemles endvidere i samme Paragraph
Grundejeren, der har Ret til uden Indskrænkning 1 Tid og Sted
at dræbe Dyr, »der opholder sig paa Ø, der er enkelt Mandal
Eiendom, eller i indhegnet Park«. Saaledes have formentlig
flere af Colonierne i Nidelvens nedre Dele (Aaslandse, Marie,
o. fl.) lige fra Aaret 1845 af været ganske i Grundejerens Vold,
der, uden Indskrænkning af nogen ips har havt Adgang til, om
tha har villet, at en AE fange dem paa disse Steder indtil
det sidste Individ.

1) Jågareförb. nya tidskr. III, p. 92 (1865).

—————————— ——

RN ^

? Bæverens Udbredelse i Norge. 45
, Endelig giver Paragraphen Bestemmelser om Jagten efter dette
Dyr i Almindingerne. »Om Forholdet med Jagt paa Beaver i
E. og Bygdealminding bestemmes af Kongen, dog for Bygde-
almindingernes Vedkommende efterat angjældende Kommunebesty-
‘relse og Amtsformandskabs Erklæring er afgivet om Sagen Indtil
saadan Bestemmelse er afgiven, er Jagt forbuden i Alminding.«
| Saavidt vides, er aldrig nogen saadan Bestemmelse bleven
_afgiven.
I 8 6 gives Grundejeren Ret til »uden}Indskrenkning i Tid
at fange og drebe Beever i Hjemmarken, naar disse Dyr beska-
“dige hans Have, Ager, Eng, eller Hjemskov«. Paragraphen om-
fatter ogsaa Hjort og Hare, og har for Bæverens Vedkommende
blot Betydning, hvor der kan blive Spergsmaal om Skade paa
| »Hjemskov«, et Begreb, der iøvrigt savner tilfredsstillende Defi-
-uition. Det lader sig dog ikke negte, at Bæveren paa adskillige
Steder har voldt Skade paa Skoven, hvor denne ligger i saa stor
Nærhed af Gaarden, at den utvivlsomt maa henregnes til » Hjem-
Skoven« (f. Ex. ved Tørenæs 1 Drangedal, Sigridnæs i Aamli ete.).
| Lovens $ 8 omhandler Overtrædelser. Boden for hver ulov-
lig skudt Beever er 20 Spd. (80 Kr). Enhver Deltagere i den
ulovlige Jagt straffes med samme Bod, som Fælderen.
| Endelig kan, ifølge § 11, Kongen tilstede en total Fredning
1 10 Aar for enkelte Amter efter Indstilling af rende
| Wintsformandskab.

|

I
|
|

|
I

Reise i Meraker Sommeren 1881 og 1882,
Af

O. IN. Hagen.

1881. Aug. 171—290.

Fra Nustad op til Jernbanelinien. Ved Pynten glindsende
Lerskifer. Str. NO. Fald 35° NV.

Over nordligste Brændegaard bliver Faldet NO strax derpaa
igjen NV. Lagene foldede og bøiede til første Vogterbolig.

Ret op for Ringen Str. NNO, Fald 40° V. Samme Bergart
som for. Længere Øst haardere Bergart fin graa Glimmer-Ler-
sandsten, Fald 25° NV ret op for Flaamo.

Strax østlig for Hammerskallens Vogterbolig optræder en
Eruptiv, Diorit eller Saussuritgabbro. Eruptiven begrændses mod
Øst af haardere Lag, fin grønliggraa Lersandsten, vakkert skiktet
ved tynde Kvartsit-Ark.

I Lag mellem Skiferne i Nærheden af Kopperaaen optræder
graa Glimmer-Lersandsten.

Mellem Hammerskallen og Kopperaa dels haardere grønlig
Skifer, dels løsere glinsende Lag. Strøg for det meste NV, men
dog ogsaa Bøininger. Østenfor Kopperaa grenliggraa Lersandsten
med Lameller af mørk Glimmer, Fald vestligt, derpaa lodret Str.
NNO. Bergarten meget gjennemsat af Kvartsaarer. Bøininger. |

Indtil Grønberg Vogterbolig grenliggraa glindsende Skifere
Str. NO, Fald 20—-45° vestligt, dog ogsaa Bøininger. Bergart
graa Glimmer-Lersandsten. |

Reise i Meraker Sommeren 1881 og 1882. 47

- Imellem Grøuberg og Tomodal saaes Gang af grovkornig
Jiorit, umiddelbart derpaa med skarp Grendse finkornig Diorit.
Ved Lillekjærringaa graa Skifer Str. Ø—V. Fald 30° N, fin
lindsende Skifer grenlig med brune tværssiddende Glimmerskjæl
g Svovlkiskuber. Ovenfor optreder en Gang af Saussuritgabbro,
erpaa graa Skifer, Lersandsten samt mat brunlig Lerskifer, Fald
NV, men Beininger og Vridninger. Ved Storkjærringaa hvid
Kvartsit med brune Glimmerskjæl, graa mat glindsende Glimmer-
rsten, Fald, tildels steilt, vestligt. Skurdalsaa lysgraa glimmer-
rikket Kvartsit, grøn Glimmersandsten med tværssiddende brune
dimmerskjæl, samt glindsende Skifer noget grønlige med brune
Hammer, Strøg NO, Fald 30° vestligt. [mellem Skurdalsaa og Tævel-
dal svinger Faldet til SSO, strax derpaa igjen vestligt. Ved Grænd-
‘sen mat grønliggraa Lerskifer med Svovlkis, Streg ONO, Fald 25° N.
Tæveldalen, Storkjærringaa, over Floene. Mellem Jernbane-
linien og Skurdalsporten fin mat gronlig Lersten brunprikket ved
Glimmer. Fald nordligt. Siena lana ma fin lysgraa Kvartsit
sandstenagtig med brune Glimmerskjæl. Ved Bækken, der lober
ud i 1 vestre Ende af Skurdalsvand, Str. NNO, Fald svagt vestligt,
gronlig graa glimmerprikket Lerskifer. Mellem Sand enin og
denne Bek samme samt graa Lersandsten brunprikket ved Glin:
merskjel, Faldet er vestlist til nordligt men ogsaa mange Beinin-
ger. Storkjærringvand grenligeraa Lersandsten med mørke Glim-
Mos Fald nordligt.
| Fra Tæveldal over Dalvola.
Strax vestlig for Tæveldal Str. NO, Fald 20° V. Krusede
blødere Lag mellem haardere, mat glindsende Lersten graa med
| brune Glimmerskjæl, samt skifrig fin graa Lersandsten. — Senere
samme Bergart, men T'errenet meget bedækket. Ved en Bek
»Storbzek«, før Opstigningen til Treklumpen Str. NO—SV, Fald
140” V, Bergart fin glinsende Skifer lysgraa med brune tværs sid-
| dende Glimmerskjæl samt graa mat med Do. Opstigningen til
‘Treklumpen mat graa glindsende Skifer samt mat graa Lersten,
| dernæst erenlgeraa Lersten med tværs siddende id Glimmer-
| skjel, nordvestligt Fald. Toppen Diorit eller Saussuritgabbro,
ligesaa Mekveldsklumpen. Syd for Storkjærn Skifer tildels meget
kruset, Fald nordligt. Ved Dalvolatjern grenlighvid Lersandsten
brunprikket ved Glimmer Str. NNO, Fald V. Ved Sneaasvolden
‚Eruptiv Diorit eller Amfibolit.
| Fra Sneaasvolden til Dalamomo meget bedækket Terræn, paa

| y

48 | O. N. Hagen. |

Nedsiden af Aasen fin graa Lersandsten, fin lysgraa Glimmer-
sandsten, Streg 0—V, Fald N. Broen ved Dalamomo Str. NO,
Fald 20° NV.

Dalamo til Fossen glindsende Lerskifer.

1882. Aug. 2—16.

Fra Bitnes graa Glimmerskifer, Fald 65° vestligt. I Lien
ovenfor graa Sandstenkvarts og hvid kornig Do. med samme s
og Fald. Ved Bitbekken heiere sees en Pegmatitgang at =
nemsette Skiferne. Pegmatiten er hvid med hvid Feldspat og Kali-.
glimmer. Den overskjærer tydelig Lagene, selv s EAR nord!
med en Bredde af 4 Meter.

Bitlien afvexlende Glimmer- og Kvartskifer.

Ved Gravøikjærn graa kvartsrig Glimmerskifer Str. NS!
lodret.

Svartaasfjeldet fremdeles Glimmerbergarter. Paa Finkleps
fjeldet en Kuppe af en Eruptiv (Grensten eller) Gabbro. Dennes,
Mægtighed er ca. 40 Mir., dens synlige Længde i omtrent nord-|
sydlig Retning ca. 500 Mir. Tydelige Skuringsstriber + Hoved-
dalen. Strax fer denne en hvid Pegmatitgang. Paa Nordsiden,
af Finklepfjeldet ligeledes en Granitgang. Bergarten er her lys
rød og stribet Granit. Til Mølsknæsvold næsten ikke fast Fjeld;
hvor dette sees Glimmerskifer Str. NNO, Fald 70° V og tildels
Granitgange. Til Sunddalen ikke fast Fjeld uden paa et Sted,
hvor en kvartsrig Glimmerskifer. Sunddalen grønliggraa fin Glim-
merskifer Str. NNO, Fald steilt. i

Fra Sunddalen til Lillevolden Glimmerskifer med Kvarts-.
flekker Streg NNV. Fra Lillevolden opover under Skarvene til!
Yttre Skarven overalt Glimmerskifer Str. NNO til NO, Fald steilt'
vestligt til lodret, ensformigt, eneste Afbrydelse er en og anden
Granitgang.

Yttre Skarven graa Glimmerskifer Str. NNO lodret. |

Skreia graa Glimmerskifer Str. NNO, Fald 45° V. Mellem,
Skreia og Git, Sæter blaaliggraa fin Kvartsskifer og sandstens-:
agtig Keats samt lys finskivet Gneis. {

Regn og Skodde. Bratbringen Skjerp Str. NV—SO, Fald
60° V. Bergarten mork kvartsholdig Skifer fuld af Hornblende- 1
(Straalsten) Bundter, hvori Kobber- og Magnetkis er indsprengt, |
derhos ogsaa en tet Bergart uden ialfald bad Lagning.

Havde tenkt at gaa over Storfjeldet og Fondjeldet Aie ti

tá

i
)

i

1 Reise i Meraker Sommeren 1881 og 1882. 49
ones men maatte paa Grund af Taage holde mig til Gudaa
| ætervei.

Ved Sonvandet i Nærheden af nordre Sæter stikker frem en
40 Mtr. mægtig Pegmatitgang i den grønne haarde sandstenagtige
Skifer. Søgte forgjæves efter Mineraler i Pegmatiten. Gudaa
fin graaligviolet Glimmerskifer. . Længere oppe formodentlig en
hvid Gneis, granatholdig Kvartsit Str. NO. Fald 45° V.

| Fra Harli mørke Horblende-Skifere med vestligt Fald, hvid
stribet Granit ( Protogin) ved Nedstigning til Gudaa.

| Fra Nustad forbi Fossen glindsende graa Lerskifer, ligesaa
Kroken graa glindsende Str. 25° Ø, Fald 30° V. Boininger.
Søndre Side af Røsaasen er haard Skifer med graa og grønne
Lag, Fald NV utydeligt. Lidet fast Fjeld. Ingeridvolden paa
Resaasens Sydside grøn noget glindsende Skifer.

| Langsund Grube paa Rektangelkartets søndre Rand, Syd for
-Rosaasen, SO for Vatnet, Bergart gren Kloritskifer. Strøg NO—
SV. Fald 45° NV. Dog er her Beininger. Malmen, Kobber-
og Magnetkis indsprængt i Skiferen, staar i forskjellig Mægtighed,
fra 4,00 til 0,00, idet den snart gafler sig og kiles ud, snart atter
| samler sig. I et Gesenk fra Dagen er Strøget 55° ©, Faldet 45°
nordligt, medens ellers Hovedretningen synes ca. 30° Ø. Malm-
prove medtaget. Vakker Kobberkis og Magnetkis, deri noget
Glaskvarts og Klorit.

| Syd for Gruben, Kjærringaas Gabbro. Knoldskjærpet. Paa
Grændsen mellem Gabbro og fin graa Skifer er denne indsprængt
med Kobber- og Magnetkis. Herfra Haandstykker, fin graa Ler-

En %
B

skifer, Strag 25° Ø, Fald 40° NV, og Saussurit-Gabbro. Skjærpet
ligger lidt SV for Væraasvolden. Til Væraasvolden Gabbro og
| graa Skifer, ved denne Gabbro og grønliggraa Lersandsten, nord-
vestligt Fald. Ved Broen over Dala-Aaen graa glindsende Skifer.
Str. 60° ©. Fald 30° N.

Nyt Magazin f. Naturv. XXVIII. IE 4

|
1

50 O. N. Hagen.

Ved Turkbæk strax ovenfor Stordalen graa glindsende Skifer. |
Fald 25° NV. Østsiden af Dalvola lys Kvarts-Sandsten Strøg |
Ø—V. Fald 5—10° N. Storbækken mørk graa glindsende Ski- |
fer Str. ONO, Fald 20° V. Stenfjeldets venstre Side grenliggraa |
Skifer. Strøg ONO. Fald 30—45° V. Sydestre Afhæld af Sten- .
fjeld en Ur under en brat Veg, der synes at dannes af en Eruptiv M
(Granit?). Strax sydlig for Stenfjeldet hvid vakker Kvartsskifer |
med splintrigt Brud, Streg 70° O, Fald ca. 25° N.

Lillekluken Kvartsit med Lag af lys Gneisskifer med smaa
Mine, Streg ONO, Fald ca. 20° N. Hausbækken smuk blaalig
hvid Kvartsskifer. Streg NO; 5—20° nordvesthgt Fald.

Lillefjeld graa glindsende Skifer. Strøg NNO, Fald 20° V.
Skiferen er imidlertid meget bøiet og vredet.

Lillefjeld til Kluksdal fremdeles Skifer. Str. 0—V. Fald |
nordligt.

Paa Opstigning til Storekluken sees næsten ikke fast Fjeld
før Sæteren. Her Kvartsit. Ved Varden hvid splintrig Kvartsit.
Streg NV—SO, Fald svagt NO. Bøininger, tildels svævende Lag. |

Kluken »Selvsk]erp« synes ikke at være nogen regelret Gang-

‘ forekomst. Malmen synes at forekomme paa Sletter og Druserum
i Kvartsiten og muligens paa sværmende Kvartsaarer, der ogsaa
gjennemsætte en mørk blaaviolet Kvarts, der ligger under Kvarts-
iten. Malmen er forskjellige Kise og mindst Blyglands, Fore-
komsten har visselig ingen Betydning. Malmprever: Magnetkis
med Glaskvarts, samt hvid Kvarts med Blyglands..

Syd for Kluken fremdeles kvartsrig Glimmerskifer. Strøg |.
NV—SO svagt sydligt Fald, Lagene tildels ganske svævende. |
Vestlig for Lilleelven endnu Kvartsbergarter med ca. 20° vestligt
Fald; dernæst Gilsaavola graa glindsende Skifer med tværssid-
dende brune Glimmerskjæl. Str. NV, Fald ca. 40° V. Senere
er Strøget N—S med vestligt Fald.

Fra Rotvold til Lillefjeld Grube grøn Lersandsten og grøn
kloritholdig Skifer. Sidste Prøve lige ved Gruben, Streg N—S.
Fald omtr. 45° vestligt. Paa Toppen af Grubefjeld fin grønlig-
hvid Lersandsten. Strøg utydeligt. Strax vestligt for Stordam- -
men sort Lerskifer. Streg NNV. lodret, og strax efter vestligt |
Fald. Dernæst glindsende graa Lerskifer. Ved Lødølja optræder
ea. 75,0 mægtig blaaliggraa til graalighvid Marmor, der stryger |
NV—SO og falder ca. 45° vestligt. Den indeholder tildels fine |

Reise i Meraker Sommeren 1881 og 1882. 51

“sie af Kromglimmer. Den gjennemsættes af Gange af hvid
| finkornig Granit.

— Strax vestlig for Kalken kloritholdig grenagtig Skifer, Streg
/NV—SO: Derpaa fortsætter den grønne Bergart paa en enkelt
| Undtagelse nær: sort Lerskifer.

| Rauhammeren Gange af porfyragtig Diorit. Faldbaand grøn-
| liggraa Skifer. Skalbækken Diorit. Bjernlifjeld ligesaa.

| Over til Næsvolden graa Skifer. Str. NV. Fald vestligt.
| Ved Næsvolden graa glindsende Skifer. Str. N—S, Fald 50°
vestligt.

| Heglia graa Lersandsten, Str. 35° V, Fald 70° vestligt. En
hvid Granitgang stryger fra dette Fjeld til Næsvolden.

| Fra Nesvolden. Ved?Gaaselv graa skifrig Lersandsten, Str.
NS. Fald 20° V.

I Thorsbirkelv efter Sammenlebet med Gaaselven grøn Ski-
fer. Streg 25° Ø. Feld 25° V.

Skakervold gren Lersandsten med tydelige Sandkorn. Streg
utydeligt. Feldspatkrystaller i Druserum.

Thorsbirk gamle Grube. Svovlkis med Spor af Zinkblende,
| deri lange Straalebundter. Bergart gren Kloritskifer. Str. N— S.
Fald 45° V sees strax ovenfor Gruben, et Lag af hvid kornig
Kvartsskifer strax nordenfor og ovenfor Gruben. —

| Ovenfor Brennan grøn Skifer. Str. NNV. Fald vestligt.
Solbakken graa Tagskifer, Streg 30° Ø. Fald 30—35° V.
Til Fondjeldet.

Ovenfor Graftaas grøn Skifer, Str. NO. Fald. V. Strax
|nedenfor Fondfjeldets Grube en Mengde smaa Granitgange.

Fondfjeldets Grube: Bergart gren Kloritskifer, grynet Svovl-
kis med Kvarts og Kalkspat. Streg 15° V. Fald. 45° V.

Ved Knollen optreder Gange og Lag, grenliggraa Lersand-
sten. Her er flere rustfarvede Baand i Dagen. Mellem Knollen
‚og Fondfjeldet optræder dels en lysere Bergart, graa stribet eller
laget Gneisgranit, hvori sees Glimmer, Feldspath, Kvarts og Klo-
‘rit, dels en mørkere Bergart, Diorit.
| Vestre Top af Fondfjeldet porfyragtig Diorit, under denne
| forekommer en graa Gneis eller Gneisgranit.
| Fra Fondfjeldet vestlig for Midtsfjeld samme Bergarter men
| overveiende Diorit. Vestlig for Mandfjeldet Diorit. Imellem
Optreder gren Skifer. Toppen af Sonlifjeld Diorit og gren glind-
Sende Skifer. Streg NNO. Fald lodret. Fahlbaand paa Toppen.
| 4*

52

Seet ovenfra.

O. N. Hagen.

4 Reise i Meraker Sommeren 1881 og 1882. 53

_ Fra Sonlifjeld ned til Mandfjeld Grube bliver Dioriten borte
efter lidt, og Skiferen optreder. Mandfjelds Grube, Strog

S. Fald ca. 45° V. Bergart kloritholdig Kvartskifer. Malm.

preve: finkornet Svovlkis. Kisen sees her i Dagen ganske tyde-

lig at overskjere Skiferne (se Tegningen Pag. 52).

- Nustadfossen lys gren Skifer. Str. N—S. Fald vestligt.

: j Fossen graa glindsende Skifer. Str. NS. Fald ca. 45? V.

Skitse af et isfjeld under kysten af Øst-Grønland

af
Frithjof Nansen

Conservator ved Bergens Museum.

På en tur sidste år med sælfangerdampskibet » Viking« (Kapt
A. Krefting) fra Arendal kom vi om sommeren ind under kysten
af Østgrønland for at fange klapmyds. Her blev vi imidlertid den.
26de juni på omtrent 67° n. b. og 29° 50' v. 1. indespærrede af
isen og drev nu med denne sydover langs kysten til den 17de juli,
da vi atter kom løs på omtrent 65° 30° n. b. og 32° 30° v. 1.

I denne tid så jeg adskillige isfjeld, der dels là på grund
nærmere land, dels drev om med isen. Flere af dem var meget
store og lignede mest store snedækte eer med bjerge og dale,
medens andre som en eneste kegle ragede op over omgivelserne
omkring. På de fleste kunde jeg 1 kikkerten se mørkere punkter,
som jeg antog for at være stene, de førte med sig, men kunde
dog ikke på grund af afstanden skjelne dette med bestemthed.
Da fik jeg en dag i horisonten øie på et isfjeld med en ganske
påfaldende mørk farve, så mørk, at jeg i begyndelsen tog det for
en ø. Vi kom det for hver dag nærmere, og snart kunde jeg i
kikkerten tydelig se, at farven skrev sig fra sten og grus, der på
flere steder lå i tykke lag på fjeldets sider. Her havde jeg da

Skitse af et isfjeld under kysten af Øst-Grønlarid. 55

virkelig syn for sagen, at isfjelde transporterer grus med sig, og
lysten til at se dette på nærmere hold blev vakt. Veien var dog
endnu for lang, men vi nærmede os fremdeles hurtig, og da vi
fier endnu nogle dages forleb var kommen pa noget over en mils

afstand, begav jeg mig med nogle af folkene derhen.

4 Det var et stort fjeld med et betydeligt omfang og en høide
‘af omkring 100 til 130 fod. Dets form var nogenlunde som hos-
stående skitse viser. På forsiden endte det i en spids tag, bag

denne var et større, fladere plateau, der skrånede jevnt af mod
bagsiden. På dette plateau og på siderne lå der meget sten, både
små og store, enkelte så store, at en mand knapt kunde løfte dem.

Det var denne side, der vendte imod farteiet, og som på afstand
så så mørk ud.

Ved foden af den næsten lodrette veg på forsiden var der

en større fade, der var fuldstændig besået med sand og sten, så
det mest så ud som en stenur. Det syntes på fjeldets form og

på de stene, som endnu sad indefrosne i fjeldsiden, som det hele
oprindelig skulde skrive sig herifra og var styrtet ned, eftersom
solen tærede på isen. Foran og til høire for denne flade med
erus var der igjen et høiere mere ujevnt parti, hvor der hist og
her var mindre ansamlinger af sand og sten.

Isfjeldet havde, som før sagt, et meget stort omfang, og da
sten fandtes over det hele, blev det således en ikke ubetydelig
masse, der her førtes afsted; at sige hvormeget der kunde være,
er ikke godt; adskillige hestelæs var det nu ialfald, der lå oppe i

dagen, og en del mer var vel endnu indsluttet 1 ismassen.

Efter nu at have seet os en stund om besteg vi toppen, hvil-
ket ikke var så let et stykke arbeide, da isen var temmelig hård
og glat, og siderne på de fleste steder steile. Ved hjælp af hæn-
der og ben, kom vi dog omsider op, og glædede os nu ved, som
vi tænkte, i ro og fred at kunne nyde den deilige udsigt ud over
ismarkerne, da får vi pludselig øie på tågen, der kommer væl-
tende indover tyk som en væg; vi havde over en mil tilbage til
skibet, og da det ikke er spøg at gå i tåge på sådan is, måtte vi
se at komme hjemover igjen så hurtig som mulig. Kommen ned
plukkede jeg da nogle stene for at tage med og tegnede i hast
en skitse af fjeldet. Førend jeg imidlertid var færdig med denne,
var vi allerede omringede af tigen med sne og slud. Vi måtte

56 | . Frithjof Nansen.

da afsted, og senere fik jeg desverre ikke leilighed til at beseg
dette s& interessante sted. Hvad jeg her har meddelt kunde do
máske veere af interesse som illustration pa det fytningsarbeide,
der hvert år går for sig i disse egne, og som 1 tidligere jord
perioder, da langt større strækninger end nu var bedækkede med.
evig is og sne, vel også har gået for sig i en så meget større
målestok, og som ved at danne banker, øer, ja endog hele lande
har havt en ikke ringe betydning i jordens udviklingshistorie.

Beschreibung von grönlåndischen Gesteinen.

Von

M. Otto ran

Die von Herm Fr. Nansen von dem an der Ostküste
Grönlands angetroffenen Eisberge mitgebrachten Gesteinsbrocken
wurden von Herrn Prof. Dr. Kjerulf als folgende Bergarten be-

stimmt: "

9 für dass blosse Auge dichte oder äusserst feinkörnige Grün-

_ steine, fast schwarz; in dünnen Splittern ist der eine grün, der
andere, wie es sich beim Schleifen eines mikroscopischen Präpa-

|

Tates herausstellte, braun. Das spec. Gewicht des ersteren beträgt

2,99, das des letzteren 3,08.

1 matt grünlicher Mandelstein, mit kleinen Grünerdekugeln

in einer zersetzten Grundmasse, die an Grünstein erinnert.

1 matt grünlicher (Grünstein) Mandelstein, ziemlich decom-

Mponirt, mit Mandeln oder Kugeln, die aus strahligem Hpidot und

|

I

| Quarz bestehen und eine Hülle von Grinerde tragen.

1 zersetzter wackeartiges Gestein, etwas kalkhaltig und mit äus-

sers kleinen wasserhellen Krystallen, zum Beispiel zugespitzte
MSäulchen, 0.07 mm. lang und 0.004 breit, auf den Sprüngen.
| Diese zeigten sich, wenn sie isolirt unter das Mikroskop gebracht
| wurden, schwach liehtbrechend mit lebhaften Polarisationsfarben

und gerade auslöschend; unter parallel polarisirtem Lichte bei

. 58 M. Otto Herrmann.

Prüfung mit Quarzplatte von bestimmter Ordnung verhalten sie

sich in der Richtung der Långsaxe optisch positiv. Sie sind dem-
zufolge Natrolith.

1 stark ziegelrother Sandstein von dem sp. G. 2,72.

1 schwach grünlicher Epidotstein mit dem spec. Gewicht 3,19,

.der auf Grund seiner Aehnlichkeit mit dem Epidot, welcher dich

oder feinkórnig in dem Gneisse von Meraker auftritt, als Epidot

erkannt wurde. |

Herr Prof. Dr. Kjerulf hatte die Güte, mir von den auf
gezühlten Gesteinen die beiden erst genannten, sowie das letzte
zu einer mikroskopischen Untersuchung zu übergeben. Diese
mikr. Analysen wurden unter gütigster Anleitung des Herrn Prof.
Dr. Kjerulf mit dem mir bereitwillig überlassenen ausgezeichneten
Instrumente desselben ausgeführt.

Die beiden ersten Gesteine mit der Etiquette »Grünsteine«
stellten sich im Laufe der eingehenderen Untersuchung mit dem
Mikroskop als Diorite heraus.

Diorit No. I.

Das Gestein, dessen makroskopischer Habitus bereits ange-
geben, lieferte einen braunaussehenden Dünnschliff.

Die wesentliehen Gemengtheile dieser Bergart werden yo
Plagioklas und Hornblende ausgemacht. Diesen beiden Minera- |
lien gesellen sich als assessoriche Bestandtheile reichliches Mage

neteisen, vereinzelte Augite, ziemlich häufiger Chlorit und Apatit

umgrenzte Substanz, in welche Hornblende- und Apatitkrystalle nebst |
Magneteisenkórnern reichlich emgelagert sind. Die Leisten lassen
ihre eee aus mehreren Individuen hier und da schon

dunkle fios tragen. Ta einer MS Masse, die sich als ein-
fachbrechend erwies und für angegriffener Feldspath gehalten

Beschreibung von grönlåndisehen Gesteinen. 59

Es, liess eine sehr starke Vergrósserung unregelmiissig contourirte
oder rhombenfórmige Einschlüsse mit Pleächen, ken el Wegen
x er dunkeln LIS donc der Einschlüsse und des helleren Randes
“des Bläschens, wie wegen der kreisrunden Gestalt und des Al-
- leinvorhandenseins des letzteren, wurden diese Einschlüsse für
Flissigkeitseinschlisse angesehen, obgleich eine tanzende Bewegung
der Libelle nicht zu bemerken war.

Der zweite Hauptgemengtheil, die hou lent) waltet gegen
“den Plagioklas vor. Dieselbe zeigte, obgleich ihre Bestimmung nicht
ohne Bitinderickeit war, Mn OIM Erscheinungen. Bei
der ersten Betrachtung unter dem Mikroskop bietet sich neben den
"vorerwühnten Feldspathen eim Wirrwarr von grösseren und kleine-
ren, bald dunkelbraunen, bald gelbbraunen, grauen bis farblosen
"Nadeln dar, dagegen nichts von den sonst für Hornblende eigen-
thiimlichen Durchschnitten mit dem bekanten Winkel in den
“Umrissen und Spaltungslinien. Unterziehen wir die einzelnen
Süulen einer näheren Betrachtung, so finden wir bald, dass sich
dieselben in 2 Gruppen bringen lassen. Die Individuen der einen
Gruppe lösehen gerade aus; wir haben in ihnen also Durchsnitte
“parallel dem Orthopinakoid. Sie zeigen, wenn die c Axe (von
der krystallographischen c Axe um einen Winkel von er. 15° ver-
schieden) parallel dem unteren Nicolhauptschnitte gelegen ist, eine
braune bis dunkelbraune Farbe; kommt bei einer Drehung des
_Objecttisches die b Axe in eine zum unteren Nicolhauptschnitte
parallele Lage, so erscheinen sie röthlichbraun.

Daneben besteht eine zweite Gruppe von Hornblendesäulen
| mit anderem optischen Verhalten.

Man sieht, dass diese Såulen schief auslóschen und zwar so,
dass der Auslöschungswinkel auf der einen Seite ein sehr kleiner
(er. 15°) auf der anderen Seite dagegen ein auffallend grosser
(er. 75°) ist. Diese Verhältnisse entsprechenden dem von gewissen
MHornblendeschnitten zu erwartendem Verhalten. Bei der Horn-
| blende liegen nümlich, wie bekannt, die optischen Axen in der Ebene
| des Klinopinakoides, ihre spitze Bisectrix fällt in den stumpfen
Winkel £ und bildet, nach F. J. Wiik's Bestimmungen, mit der
| Verticalaxe einen Winkel von 74—62° 1). Aus dem für unsere

=) F. J. Wiik. Mineralogiska meddelanden. Aftryck ur Finska Vet. Soc.’s
Forh. B. XXIV. 1882.

60 M. Otto Herrmann.

Säulen gefundenen Verhalten folgt desshalb, dass dieselben Horn-
blendesäulen reprüsentiren, die durch Schnitte mehr oder weni-
ger parallel zu dem Klinopinakoid hervorgingen. Parallel de
c Axe ist bei denselben die Farbe braun bis dunkelbraun, pa-
rallel der a Axe (von der kryst. a Axe um einen Winkel von
er. 33° verschieden) licht gelbbraun bis farblos. Nach dem, was
über die Hornblendesåulen im Vorausstehen ermittelt worden ist,
erklårt es sich unmittelbar, wie das obenerwåhnte Bild mit den
verschiedenfarbigen Såulen entstanden ist. Wir erblicken nåm-
lich die durch verschiedene Schnittrichtungen hervorgebrachten
Süulen in verschiedenen Lagen. Die parallel zu dem unteren
Nicolhauptschnitt liegenden Såulen zeigen dunkelbraune, die mut
demselben einen spitzen Winkel bildenden heller braune, endlich
die zu demselben senkrecht stehenden rothbraune Farben (wenn
die b Axe sichtbar ist) oder erscheinen EN bis farblos
(wenn die a Axe sichtbar ist).

Endlich gelang es auch vermittels bedeutender Vergrösserung,
anfangs selten, bei längerer Beschäftigung mit dem Diinnschliffe
håufiger und håufiger, mehr oder weniger zur ¢ Axe lothrechte
Sehnitte aufzufinden. Dieselben stellen Vierseite dar, die längs
der Diagonalen (a und b Axe) gerade Auslóschen. In ihren Kan-
ten, wie den Spaltungslinien zeigen dieselben einen Winkel von
. er. 124°, wobei geringe Abweichungen von dem typischen Winkel
durch die Schiefe des Schnittes, wie durch mangelhafte Ausbildung
der Umgrenzungslinien bedingt werden. In der 6 Axe haben die-
selben róthlichbraune Farbe,in der a Axe erscheinen sie lichtgelb-
braun bis farblos. |

Wir haben also für die Hornblende dieses grönländischen
Diorites als Axenfarben gefunden: c braun, b röthlichbraun, a lieht- |
gelbraun bis farblos.

Der Augit ist in einigen wohlumgrenzten achtseitigen, blass-
rothen oder farblosen Durchschnitten, die neben dem Winkel von
87° in den Spaltungslinien, mitunter einen pråchtigen zonalen
Aufbau erblieken lassen, leicht zu erkennen.

Neben diesen Schnitten finden sich auch sáulenfórmige Augit- |
krystalle, von denen manche bei einer oberflächlichen Betrachtung:
für farblose Hornblendesáulen gehalten werden kónnen. Die Au-
gitnatur derselben wird aber ausser Zweifel gestellt, wenn man

Beschreibung von grónlündischen Gesteinen. 61

‘die bei einer beabsichtigten genauen Trennung von Pyroxen- und
Amphibolsäulen den Ausschlag gebende Prüfung der Auslóschungs-
‘schiefe vornimmt. Die optischen Axen liegen, wie bekannt, beim
Augit im klinodiagonalen Hauptschnitte; ihre spitze Bisectrix
kommt in den stumpfen Winkel Å zu liegen und bildet nach
Wiik’s Angaben!) mit der e Axe einen Winkel von 36—48°.
Uebereinstimmend damit zeigt sich bei den vorliegenden Säulen
der Auslöschungswinkel nach beiden Seiten hin annähernd gleich
gross (cr. 39° und 51°). Die Säulen sind demnach klinodiago-
nale Schnitte.

Der Apatit, als dünne farblosse Säulchen und Nadeln, die
gleichfalls mit sehr feinen Hornblendesäulen verwechselt werden
können, wie als farblose Sechsecke ausgebildet, liegt vorzugsweise
in den Feldspathen eingeschlossen. |

Das Magneteisen ist in Form von schwarzen undurchsichtigen
Flecken oder Quadraten in reichlicher Menge über das ganze
Pråparat verbreitet. Mehrmals liegen solche Körner als schwarzer
Saum auf den Umrissen von Feldspath- und Augitkrystallen.
Dass die Körner wirklich aus Magneteisen bestehen, wurde

|
I

durch eine Prüfung des geschlemmten Gesteinspulvers nachgewie-

sen. Ein Magnet entzog demselben eine beträchliche Quantität
von Eisenerz.

Die Reihe der accessorisschen Gemengtheile schliesst der

Chlorit, der sich vermittels seiner lauchgrünen Farbe und seines
eigenthümlichen Pleochroismus leicht hervorhebt. Derselbe liegt
als Lappen oder Blättehen zwischen die anderen Gemengtheile
eingefügt.

Bezüglich der Erstarrungsfolge der verschiedenen Gemeng-

theile ist aus dem Umstand, dass zahllose Hornblendesäulchen, wie

auch Apatitnadeln in dem farblosen Feldspathteig wie in der

Feldspathkrystallen eingeschlossen sind, oder in dieselben hinein-
| dringen, wie aus der Vertheilung der Feldspathsubstanz, wohl
“mit Sicherheit anzunehmen, dass nachdem Apatit und Hornblende

ihre bestimmte Gestalt angenommen, zuletzt die Plagioklase in den

festen Zustand übergingen.

P) loc. supra citat.

62 M. Otto Herrmann.

Diorit No. Il.

Die zweite mir zur Untersuchung überlassene Bergart ergab
einen grünen Diimnschliff. Derselbe zeigte bei der mikroskopi-
schen Analyse ziemlich einfache Zusammenzetzung, indem neben
den beiden Hauptgemengtheilen, Plagioklas und Hornblende, nur
Magneteisen und Apatit als accessorische Bestandtheile bemerkt
werden konnten.

Die Plagioklase stellen wohlumrandete, schmale oder breitere
farblose Leisten dar, die bei günstiger Beleuchtung Zwillings-
streifung erkennen lassen. Im polarisirten Liehte documentiren
sie ihre trikline Natur durch zahlreiche, buntfarbige Lamellen.
Die Feldspathkrystalle sind auffallend frei von Interpositionen und
scheinen im Gestein zuerst, auf jeden Fall aber vor der Horn-
blende, fest geworden zu sein.

Die Hornblende nimmt auch hier unser Interesse vorzugs-

weise in Anspruch. Bei der ersten Betrachtung zeigt das vor-
handene grüne Mineral vorzugsweise 2 Farben, eine dunkel blau-
grüne und eine grau- bis gelbgrüne. Ich suchte auch hier Säulen
aufzufinden, welche gerade auslóschten; dieselben sind also ortho-
diagonale Schnitte. Ihre Farbe war parallel der c Axe (von der
krystallographisehen ce Axe um einen Winkel von cr. 15° ver-
schieden) blaugrün, parallel der b Axe (gleich b Axe) graugrün.

Andere sáulenfórmige Durchschnitte, die nach der einen Seite

von der c Axe einen sehr geringen (er. 15°), nach der anderen
einen auffallend grossen (er. 75°) Auslöschungswinkel messen

liessen und demzufolge klinodiagonale Schnitte darstellen, zeig- -
ten parallel der c Axe blaugrüne, parallel der a Axe (er. 33° |
von der krystallographisehen a Axe verschieden) eine lichtgelbe -

Farbe.

Einige den Säulen zugehörige starkdichroitische Querschnitte, -
welche in ihren mangelhaft ausgebildeten Umrissen und Spalt- -
linien einen Winkel von er. 124° ergaben, stellten die Hornblende- «
natur des in Frage stehenden Minerales ausser Zweifel. Die «
Farbe ist parallel der 6 Axe graugrün, parallel der a Axe licht- —

gelbgrün.

: Beschreibung von grünländischen Gesteinen. 63

Wir haben also als Axenfarben dieser Hornblende gefunden:
¢ blaugrin, b graugrün, a lichtgelbgrün.

Das Magneteisen, dessen Natur gleichfalls durch Sonderprii-
fung des Pulvers vermittels Magnetes ermittellt wurde, ist reich-
lich vorhanden; es legt sich oft als breiter schwarzer Rand an
eine Kante der Feldspathleisten an oder umgiebt die Feldspath-
krystalle vollständig als dicker Rahmen.

Apatitnadeln sind håufig zu bemerken.

Es dürfte nicht uninteressant sein, einen vergleichenden Blick :
auf die Resultate zu werfen, welche K. Vrba als Ergebniss seiner
| genauen mikroskopischen Untersuchung an Gesteinen, (die von Prof.
G. L. Laube in Süd-Grónland eingesammelt worden waren, im
Jahre 1874 veröffentlich hatt). Unter den von Vrba studirten
Gesteinen befinden sich auch Diorite und gründet sich die Be-
sehreibung dieser Bergart auf die Untersuchung von über 50
Dioritschliffen. Eine solche Vergleichung lehrt uns, dass die vor-
liegenden Diorite ziemlich verschieden sind von denen, die Vrba
zur Untersuchung erhielt. Sämmtliche Dioritdünnschliffe Vrba's
führten als constanten Bestandtheil neben dem Plagioklas auch Ortho-
‘Klas. In unserem Diorit No. II scheint dagegen der Orthoklas
vollständig zu fehlen, in dem Diorit No. I könnte man vielleicht
‚einige der lehaft polarisirenden Feldspathe, an denen eine Zwil-
Iingsstreifung und lamellare Zusammensetzung nicht zu entdecken
ist, für Orthoklas halten. Vrba hat in seinen Schliffen nie Augit
‚als Gemengtheil der Diorite gefunden; der zuerst von mir be-
schriebene Diorit ist durchaus nicht arm an wohlausgebildeten
Augitkrystallen. Auch das Aussehen der Hornblende ist in
ES Praeparaten verschieden von dem in Vrba’s Schliffen.
Hier wird die Farbe derselben als »licht grasgrün seltener bråun-
Jich« bezeichnet; es scheint also, dass ein Gestein, wie mein Dio-
“vit No. I, in dem die braunen Hornblendefarben vorherrschen
und bei dem die Hornblende in gewissen Lagen sogar eine dun-

|. 3) K. Vrba. Beiträge zur Kenntniss der Gesteine Süd-Grönlands. Sitzungs-
berichte der Kais. Akademie der Wissensch. Math.-naturw. Classe. LXIX.
I. Abth. Wien 1874. P. 91.

64 M. Otto Herrmann.

kelbraune Farbe aufweist, von Vrba nicht gesehen worden ist.
Auch das Bild, welches die grüne Hornblende in meinem Diorits
No. II gewährt, ist verschieden von der in Taf. I Fig. 2 von.
Vbra wiedergegeben Abbildung von Hornblende in jenen grón-.
låndisehen Dioriten.

Weiter verhalten sich die Flüssigkeits einschlüsse des Dio-
rites No. I bezüglich der Gestalt und Lage abweichend von den
in der eitirten Arbeit auf Taf. III abgebildeten Endlich stellten
sich verschiedene Diorite bei Vrba als quarzführend heraus. Der
Quarz wird unter den Gemengtheilen der Diorite, welche von dem
Eisberg an der Ostküste von Grönland mitgebracht wurden, dage-
‘gen vollständig vermisst. Wir müssen folglich aus der abweichen-
den Beschaffenheit unserer Diorite schliessen, dass dieselben nicht
von den Fundorten der von Vrba analysirten Diorite stammen, |
sondern dass ihnen eine andere, von uns natürlich nicht bestim-
bare Ursprungsstelle zukommt.

Epidotgestein.

Der angefertigte gelbgrüne Diinnschliff wurde zusammen-
gesetzt aus, im Uebergewicht vorhandenem Epidot und einer farb-
losen, schwach polarisirenden Substanz, die ich für Quarz zu
halten geneigt bin. Daneben finden sich Apatit und dunkle Kör-
ner eines nicht endgültig zu bestimmenden Minerals. å

Der Epidot, welcher meist in unregelmässig contourirten Mas
sen auftritt, entspricht in seiner gelblichgrünen Farbe, seinem
ziemlich starken Dichroismus bei Prüfung mit einem Nicol. den:
lebhaften Farben im polaristirten Lichte etc. den für dieses Mine“
ral angegebenen characteristischen mikroskopischen Eigenschaften. —
In verschiedenen Richtungen wird der Schliff von feinen Klüften, |
in denen sich eine neue Generation von Epidot angesiedelt hat,
durchzogen. Es wurde auch hier versucht etwas näher auf die
optischen Eigenschaften dieses gelblichen Minerals einzugehen,
um die zwischen optischen und krystallographischen Higenschaf-
ten bestehenden Beziehungen festzustellen. 4

Die optischen Axen des Epidot legen, wie bekannt, in der
Ebene des klinodiagonalen Hauptschnittes; die spitze Bisectrix |
(Axe a) liegt im spitzen Winkel ac und bildet mit e einen Winkel

Beschreibung von grünländischen Gesteinen. 65

" er. 25°. Es wurde nun zunächst ein Krystallschnitt aufgefun-
| den, der in zwei seiner Kanten den Winkel von 128° einschloss.
MRichtet man die eine Kante parallel zu dem unteren Nicolhaupt-
sehnitt, so beobachtet man nach der einen Seite einen Aus-
losehungswinkel von cr. 6°, nach der anderen von er. 83°; die
andere Kante löscht auf der einen Seite bei 31°, auf der anderen
|bei 59° aus. Wir haben hier demnach wohl einen Durchschnitt,
von den Flächen 7' (oo 320v) und M (oP) begrenzt, vor uns, bei
| dem der erforderliche Winkel von 115° 97^ in Folge der schiefen
Å Richtung des Schnittes grösser erscheint. Die Farbe ist parallel
| der a As (nahezu kryst. ¢ Axe) bleichgelb bis farblos; parallel
der € Axe (von der kryst. å Axe um einen Winkel von er. 25°
| verschieden) lichtgelb.

l

Bei dem weiteren Studium des Dünnschliffes zeigten sich
verschiedene Male in der gelben Substanz parallellaufende Spal-
tungslinien. Im Verhältniss zu diesen beträgt die Auslöschungs-
‚schiefe nach der einen Seite er. 30°, nach der anderen cr. 607. -
Dieselben gehóren also gleichfalls Hole Schnitten an und

die Spaltungslinien gehen parallel M. Die Farbe ist in der a Axe
| (nahezu kryst. ¢ Axe) bleichgelb bis verschwindend, parallel der
¢ Axe lichtgelb.

Schliesslich fand ich Schnitte mit Umgrenzungs- und Spal-
tungslinien, welche gerade auslöschten. Die Auslöschung ist in
| einer Richtung sehr vollkommen, in der anderen etwas geringer.
Da nach den von Klein!) für Epidot angegebenen Absorptions-
‚verhältnissen der parallel 6 schwingende Strahl am meisten ab-
‚sorbirt wird, darnach aber der parallel c schwingende Strahl
hinsichtlich der Absorptionsstärke folgt, so werden die vorliegen-
den Epidotdurchsehnitte als Schnitte Senkrockt zur Verticalaxe zu
| betrachten sein, so dass wir in dem Krystall die b und a Axe
| erblicken. Die Farbe ist parallel b schön grüngelb (schwefelgelb)
parallel c lichtgelb.

*) €. Klein. Mineralogische Mittheilungen IV, No. 12. Die optischen
Eigenschaften des Sulzbacher Epidot. Neues Jahrb. f. Mineral. etc.
|... Jahrg. 1874. P. 1 ff.: »Am meisten absorbirt wird der ‚parallel b schwin-
| gende Strahl, dann folgt der parallel c, endlich der parallel a schwin-
vende Strahl«.

Nyt Magazin f. Naturv. XXVIII I. : 5

,

66 M. Otto Herrmann.

Stellen wir die bei den verschiedenen Beobachtungen für
die 3 Axen gefundenen Farben zusammen, so erhalten wir
übereinstimmend: 5 schön grüngelb, c lichtgelb, a bleichgelb bis
ohne Farbe. |

Auch in diesem Gestein finden sich reichlich schwarze un-
durchsichtige Körner eingestreut. Es gelang nicht, die Natur der
selben durch eine Sonderprüfung des Gesteinspulvers festzustellen.
Der Magnet entzog dem Pulver fast Nichts, auch liessen sich die
schwarzen Körner, wie diess bei Eisenerzen sonst leicht zu errei-
chen ist, nicht durch einen Schlammprozess ansammeln; Magnet-
‘eisen sind dieselben demnach nicht, doch ist es unmöglich für
sie eine nähere Bezeichung anzugeben. |

Farblose Apatit-nadeln liegen zahlreich in dem gelben Epidot
und einfachbrechende Sechsecke desselben Minerals durchsetzen
denselben an verschiedenen Stellen. |

Om en ny Form for en Influensmaskine.

O. E. Schiøtz.

Den nedenfor beskrevne Maskine blev oprindelig konstrueret
for at tjene til at belyse Holtz Influensmaskine for de Studerende.
Jeg sammenligner nemlig denne med Thomsons Replenisher, idet
jeg viser, hvorledes man kan tænke sig dette simple Apparat
| modificeret, saa at man faar Holtz Maskine, uden at derved Ka-
| rakteren i Apparatets Virksomhed forandres. En af de Gjennem-
gangsformer, jeg saaledes kommer til at betragte, er denne nye
| Maskine.
| For at se, hvorledes et saadant Apparat vilde virke, lod jeg
mig ifjor gjere en liden Model med en Skive paa 19 cm. i Dia
meter. Denne lille Maskine arbeidede meget godt og viste des-
uden samme Egenskab som Thomsons Replenisher, at sætte sig i
| Virksomhed uden at beheveinogen Begyndelsesladning. Sat man
Konduktorerne i Forbindelse med to smaa Leydnerflasker, hvis
-ydre Beleg var forenede, saa at de dannede et Kaskadebatteri,
kunde man let faa omtrent 1 em. lange Gnister; trak man imid-
‚lertid Konduktorerne for langt fra hinanden, ophorte Maskinen
enten at virke efter nogle Omdreininger, eller Konduktorerne
vekslede uopherlig Polaritet. For at undgaa dette anbragtes en
Metaltraad som Diametralkonduktor, saaledes som Holtz benytter
i sine Maskiner; herved hævedes ikke alene den nævnte Mangel,
men Længden af Gnisterne forøgedes til mer end det dobbelte,
‘saa at man nu kan faa indtil 3 à 4 cm. lange Gnister.

68 | O. E. Schietz.

Hosstaaende Figur giver en Tegning af en lidt sterre Ma-
skine, som er udfert ivaar*); den har ligesom Holtz to tynde ver-
tikale Glasskiver, en bevægelig og en fast, der staar i ringe Af-
stand fra hinanden. Den sidste Skive har en Aabning 1 Midten,

Saf

NAD.
HU

Li TRITT RN 27

hvorigjennem Axen til den bevægelige gaar. Paa den faste Skive
er klæbet to Beleg af Tinfolie, A og B, paa den Side, der ven-
der mod den anden Skive, hver forsynet med en blød Fjær, a, 5,
som befinder sig paa en og samme Diameter. Fjærene, der dan
nes af vævede Metalbaand eller af Papir, belagt med Tinfolie, |
stikker saa langt frem, at de netop berører den bevægelige Skive.
Denne er paa Forsiden forsynet med 12 Sektorer af Tinfolie,
9,2 cm. lange, med en gjennemsnitlig Afstand inderst af 2,4 em.;
lige overfor disse paa den anden Side, altsaa mod den faste Skive,
findes det samme Antal Sektorer af almindeligt Papir. Begge
Skiver er vel ferniserede med Undtagelse af Tinfoliesektorernes
Midtpartier.

Foran den bevægelige Skive er stillet to isolerede Konduk-
torer P og N, forsynede med. hver sin Dusk af tynde Guldsnorer
hvilke slæber mod Skiven under dens Gang. Konduktorerne kan
forenes med hinanden ved Hjælp af en Messingstang Å, som gaar
gjennem en Kugle paa den ene Konduktor; Stangen er forsynet
med et Haandtag af Ebonit. To smaa Leydnerflasker, hvis ydre

+) Maskinen er forarbeidet af Instrumentmager Gjøsteen, Vesselsgade 9, hos —
hvem de kan erholdes for en Pris af 60 Kr.

|
|

|

|

|

Om en ny Form for en Influensmåskine. 69

Beleg kan forenes ved Hjælp af en Metalfjær, der befinder sig
under Træstativet, staar i ledende Forbindelse med Kondukto-

“rerne. Paa det Ebonitstykke, som bærer disse, er endelig fæstet
som Diametralkonduktor, en tynd Messingstang S, hvis tilspidsede

Ender er bøiede mod den bevægelige Skive, saa at de staar et
Par Millimeter fra denne.
Den bevægelige Skive har en Diameter af omtrent 34 cm.

| dei kan med Lethed meddeles en saadan Hastighed, at den gjor

10—15 Omgange i Sekundet. Den maa dreies ligesom Skiven i
Holtz Maskine, saa at den bevæger sig fra Fjærene paa de faste
Beleg mod nermeste Konduktordusk.

Skal Maskinen szttes i Virksomhed, forenes Konduktorerne
med hinanden med Stangen b, hvorpaa Skiven dreies hurtig rundt.
Som ovenfor omtalt vil da almindelig efter kort Tids Forløb Ap-
paratet være 1 fuld Gang, idet den ringe Elektricitetsudvikling,

som betinges ved Fjærenes og Duskenes Berørelse med den be-

vægelige Skive, er tilstrækkelig til at bringe Maskinen til at
virke. Drages nu. Stangen ud, medens Leydnerflaskenes ydre
Belæg staar i Forbindelse med hinanden, kan man let erholde en

regelmsssig Strøm af Gnister, over 5—6 cm. lange; ja man faar

endog hyppig Gnister paa 11'/2 cm., som er den største Afstand,

| Konduktorerne kan bringes fra hinanden. Om Gnisterne opherer
at gaa, vil Maskinen alligevel paa Grund af Diametralkonduktoren
_yedblive at virke, og man behøver kun at skyde Konduktorstan-
gen ind for atter at faa Gnisterne til at springe over.

Som man ser af Tegningen staar Spidserne af Diametral-

| konduktoren ikke lige overfor de faste Beleg, men noget uden-

for. Hvorledes den skal stilles, kan man let bestemme, mens
Maskinen er i Gang; lader man nemlig Konduktorerne staa om-
trent 1 em. fra hinanden, saa mærker man strax, at Gnisterne
felger langsommere paa hverandre, baade naar Diametralkonduk-

| toren stilles for ner ved og naar den stilles for langt fra de faste
Beleg. Sættes dens Spidser lige overfor disse Beleg formindskes
| ikke alene Maskinens Evne til at yde Elektricitet; men den for-
maar ikke engang at give saa lange Gnister som uden Diametral-
| konduktor.

Det er let at forstaa, hvorledes Maskinen virker. Lad os

Mantage, at Belægget A paa en eller anden Maade har erholdt en

svag positiv Ladning, og at Konduktorerne staar i ledende For-

“bindelse med hinanden; Diametralkonduktoren setter vi for det

70 fi O. E. Schietz.

første ud af Betragtning. Berører nu Tinfoliesektorerne un-
der Skivens Bevægelse den ovenfor A staaende Dusk, lades de
ved Infiuens med lidt negativ Elektricitet, medens en tilsvarende
Mengde positiv Elektricitet drives over paa Konduktorerne. Sek-
torerne kommer altsaa negativ elektrisk hen til det andet Belag;
her vil de virke influenserende, paa dette, saa at der drives nega- |
tiv Elektrieitet over paa Belægget, idet Fjæren berører de mod-
staaende Papirsektorer, medens disse bliver positiv elektriske. Det
faste Beleg B, som saaledes lades med negativ Elektricitet, vil
nu i sin Tur paavirke Tinfoliesektorerne, naar de berører den
modstaaende Dusk, og drage positiv Elektricitet ud gjennem denne, .
saa at de ikke alene mister hele sin negative Ladning, men for-
lader Dusken positiv elektriske. Idet Sektorerne paa den bevæ- -
gelige Skive gaar forbi det faste Beleg B, bliver saavel de paa
Forsiden som paa Bagsiden positiv elektriske; men da Papir kun
er en Halvleder, faar Tinfoliesektorerne en sterkere Ladning
end de modstaaende Papirbelæg. Sektorerne vender nu tilbage til -
det første Belæg og forøger dettes positive Ladning, idet Papir-
belæggene ved Berørelsen med Fjæren ikke alene afgiver sin
positive Elektrieitet, men ved Tinfoliesektorernes Influens lades
med negativ Elektricitet; de stryger derpaa forbi Konduktordusken,
hvor det samme Spil, som ovenfor nævnt, gjentager sig. |
Man ser nu let, hvorledes det vil gaa. For hver Omgang af
Skiven bliver begge Beleg stærkere og stærkere ladede, og sterre -
og større Mængder Elektricitet sendes gjennem Konduktorerne.M
De faste Beleg er nemlig meget store i Forhold til Sektorerne; -
naar disse derfor kommer lige overfor et Beleg, vil dette virke ©
paa dem omtrent, som om det fuldstændig omgav dem. Hvor
stærkt elektriske Belægget end er, vil følgelig en Papirsektor, idet -
den berører Fjæren, paa Grund af den modstaaende Tinfoliesektors -
Influens altid afgive sin Elektricitet til Belægget og derpaa elek- -
triceres modsat dette. ^ Isolationen vil imidlertid snart ophøre at |
være tilstrækkelig, og man vil i Mørke se en Regn af Gnister |
springe over mellem de faste Beleg og Papirsektorerne, naar dem
modstaaende Tinfoliesektorer har passeret Konduktorduskene. Ma-
skinen vil derfor efter kort Tids Forleb erholde en regelmæssig
Gang, og der vil indtrede en fuldstændig Symetri i Apparatets
elektriske Tilstand; Sektorerne paa den bevægelige Skive vil
være ens elektriske paa begge Sider — + det betragtede Tilfælde, -
negative i den øvre Halvdel og positive i den nedre — undtagen —

a MB! fM ©
A N
num
ky
NAT d t ae, ties ©
i EN ce Å a 1 4
Lg M Ron Wow o4 MET

De taste Dehwgzg er powlig maet
wer dumme derfor kommer lice overka så
naa dem cmirent, om em det f

stwrkt elektriske Heleyget oad oc vil Gilgéliy en
deu berører Fjereu, pw Grund ef den modstessnde
1pm «Jod strive in Bloktricites må Belegget
rw modest dette Dwdatemen vil imidiuntid
vo. tilstrekkelig, og man vil å Merke å e
epntane over modom de fane Belur og Peyinektorersa,
"widMmeri lootobosektorw har postens Korduktoriuskena, |
kroen vil corfor ufør kort Tide Pa arbobde en .
Gang, og der vil andtewde em Nl Symetri i
otre Treet, Soktorerse dry berasuebze Skiva
ver» omg rigger’ roa legge + bot betragtede
page À n emt Halvdal og polit å dep vodre à

—
—
a

vinger + ee en. Pen og ülrmosto: Kondule
| rop ak ss uit V vil: Mos før»

hesektorerne dd man ee omtrent samme
ralkouduktoren eller Potentialet Nul, idet de
| pidser, gaa skulde man tænke sig, at den
Sektorernes Ladning. Det modsatte finder dog
M kan overbevise sig om ved at botragte Masici-
er strømmer nemlig samme Slags Elektricitet ud
fra nærmeste Konduktordusk. Aarsagen hertil
lgende. Naar en Tinfoliesektor borører Dusken
ive Bales A, lades den med negativ Elekivieitel
Nul; efterat Sektoren har forladt Dusken, s apri
‘som for nmvnt, Guister over mollem des mos
tor og det faste Beleg. Herved forringes Payne
jadning, og Potentialet paa Tinfoliet mas de for
det Sektoren saa Herner sig frå det positiva

oliet kommer under Diamentralkondnktorans Spids
fromme "negativ Plektricitet ud sf deune, eg (ise
ig vil forøges. Paa den modsatte Sida af Skiven
de Maade Tinfoliesoktorerne komme til Dist vel
‘et Potential lidt lavere end Nul, hvorfor positiv
| gaa ud af denne Spids aR fra Dusken oven-
ive Beleg BD.
ag Konduktorerne fra hinanden, efterat Maskinen er kom
Virksomhed, vil der fremdeles strømme Elektrieitot
om Potentialforskjellen mellom de faste Beleg er
‘den, Konduktorerne mar have, forb der skal

tet fil Konduktoren: men de dennes Potential ma
lektrleitet over pas. Konduktoren som i forrige

da. eller éndog positiv elektriske, om ‚Konduktorens
mus heit! da er Konduktorerne frukne sag langt

or "ans Toomas ine: KL 7

den dens Potential; mon dette er emünu ower |

r over mellem dem. Idet Tinfoliesektorerne alten
| Dnsken overfor det positive. Beleg, vil de afeive

d Nul, vil det faste Belg ikke formen at drive sau

" Bektorerno vil derfor forlude Dusken svegere negativ i

|

Om en ny Form for en Influensmaskine. 71

paa de korte Strækninger mellem en Fjær og nærmeste Konduk-
tordusk, hvor Tinfoliesektorerne og Papirbelæggene vil have for-
skjellig Hlektricitet; de faste Belæg. vil være lige stærkt og mod-
sat elektriske.

Ved Diametralkonduktoren forandres ikke væsentlig Maskinens
Virksomhed, naar Konduktorerne staar i Forbindelse med hinan-
den. Da Tinfoliesektorerne imidlertid maa antage omtrent samme
Potential som Diametralkonduktoren eller Potentialet Nul, idet de
stryger forbi dens Spidser, saa skulde man tænke sig, at den
maatte formindske Sektorernes Ladning. Det modsatte finder dog
Sted, som man let kan overbevise sig om ved at betragte Maski-
nen i Mørke; der strømmer nemlig samme Slags Elektrieitet ud
fra Spidserne som fra nærmeste Konduktordusk. Aarsagen hertil
er antagelig følgende. Naar en Tinfoliesektor berører Dusken
ovenfor det positive Belæg A, lades den med negativ Elektricitet
indtil Potentialet Nul; efterat Sektoren har forladt Dusken, sprin-
ger der imidlertid, som før nævnt, Gnister over mellem den mod-
staaende Papirsektor og det faste Belæg. Herved forringes Papi-

rets negative Ladning, og Potentialet paa Tinfoliet maa derfor

stige over Nul. Idet Sektoren saa fjerner sig fra det positive
Belæg, aftager igjen dens Potential; men dette er endnu over

Nul, hvor Tinfoliet kommer under Diamentralkonduktorens Spids;

der vil følgelig strømme negativ Elektricitet ud af denne, og Tin-
foliets Ladning vil foreges. Paa den modsatte Side af Skiven
vil paa lignende Maade Tinfoliesektorerne komme til Diametral-
konduktoren med et Potential lidt lavere end Nul, hvorfor positiv
Elektricitet vil gaa ud af denne Spids ligesom fra Dusken oven-
for det negative Beleg B.

Drages Konduktorerne fra hinanden, efterat Maskinen er kom-
met i fuld Virksomhed, vil der fremdeles stremme Elektricitet
over paa disse, om Potentialforskjellen mellem de faste Beleg er
meget sterre end den, Konduktorerne maa have, forat der skal
springe Gnister over mellem dem. Idet Tinfoliesektorerne altsaa
stryger forbi Dusken overfor det positive Beleg, vil de afgive
positiv Elektricitet til Konduktoren; men da dennes Potential nu
er sterre end Nul, vil det faste Beleg ikke formaa at drive saa-
meget positiv Elektricitet over paa Konduktoren som 1i forrige
Tilfælde. “Sektorerne vil derfor forlade Dusken svagere negativ
elektriske end da eller endog positiv elektriske, om Konduktorens
Potential er meget høit; ja er Konduktorerne trukne saa langt

$2 P | O. E. Schiøtz.

fra hinanden, at Maskinen ikke formaar at lade en Gnist spring
over mellem dem, saa vil Sektorerne gaa forbi Dusken uden at
tabe noget Elektrieitet. Naar, Tinfoliesektorerne imidlertid kom
mer hen til Diametralkonduktoren, vil deres Potential altid redu-
ceres til Nul, idet der vil strømme negativ Elektricitet ud af
Spidsen, saa at Sektorerne: vil forlade den ladede omtrent paa
samme Maade, som naar Konduktorerne er skjøvne sammen. Hvor-
ledes end disse staar, vil derfor Diametralkonduktoren bestandig
formaa at holde Maskinen i Virksomhed. 4

Det er let direkte at overbevise sig om, at Maskinens elek-
triske Tilstand er som ovenfor angivet.. Jeg har dog en Dag
fundet, da Maskinen arbeidede mindre godt, — Skiverne havde
netop været tagne fra hinanden —, at alle Tinfoliesektorerne
viste samme Elektricitet, mens Konduktorerne var forenede; en
Gang var saaledes alle Sektorer negativ elektriske, stærkere 1
den nedre Halvdel af Skiven end i den øvre; samtidig viste
det faste Beleg A sig stærkt negativ elektrisk og Beleg B
svagere positiv. Trods dette lod Maskinen sig hurtig bringe 1
Virksomhed. :

For nermere at bestemme Maskinens Evne til at udvikle
Elektricitet har jeg sammenlignet den med en sterre Holtz Ma-
skine uden Diamentralkonduktor, hvis Skive er 55cm. 1 Diameter
og Opsugere 14,5 cm. lange. Jeg har undersegt, hvormange Om-
. dreininger der beheves af hver Maskine for at give en stor Leyd-
nerflaske, 13 em. 1 Diameter og med 45 em. heie Beleg, en be-
stemt Ladning. Flaskens Beleg stod under Forsøgene i direkte
Forbindelse med Maskinens Konduktorer og desuden med et Ap-
parat til at maale Lengden af Udladningsgnisten; Kuglerne 1
dette sattes dels 1 2 dels i 3 Liniers Afstand fra hinanden. Alle
Forbindelser gjordes saa lige som mulig for begge Maskiner. Holtz
Maskine holdtes i de fleste Forsøg opvarmet, medens der ikke
toges nogen speciel Forsigtighedsregel med den anden.

Det viste sig, at Holtz Maskine, der arbeidede meget regel-
mæssig, for hver Omdreining i Gjennemsnit gav 5,4 saa meget
Electricitet som min; Forholdstallet varierede de enkelte Dage
mellem 5,53 og 5,22. .

De to Maskiner har imidlertid en meget forskjellig Størrelse, —
og man kan derfor ikke faa noget Begreb om deres relative God-
hed, førend man bestemmer, hvormeget Elektricitet, de giver for
hver Kvadratmeter af deres virksomme Flader. Da Opsugerne

Om en ny Form for en Influensmaskine. 73

paa Holtz Maskine er 14,5 cm. lange, saa benyttes en cirkulær
Stribe paa 1845 cm?; men denne Flade benyttes to Gange under
en Omdreining af Skive, siden der er to Opsugere, hvorfor den
virksomme Flade maa sættes hg 0,8600 m?. Ligedan forholder
det sig med den anden Maskine; da Tinfoliesektorerne er 9,2 cm.
lange og begynder j cm. indenfor Randen, saa er den tilsvarende
Glasflade 0,1398 m?; men heraf er kun 1$ eller 0,0557 m? op-
tagen med Tinfolie.

Af ovenstaaende finder man, at den nye Maskine giver
for 1 m? Glasflade 0,49 saa meget som 1 m? af Holtz Maskine,
for 1 m? Tinfolie .1,23 » » » »
Omgjordes den benyttede Holtz Maskine efter den ny Model,
skulde den altsaa kun give Halvdelen saameget Hlektricitet som
før; men til Gjengjæld vilde den kunne sættesi Virksomhed uden
at behøve nogen Begyndelsesladning. Desuden vilde den sikkert
give ligesaa lange Gnister som tidligere, da man af den lille
Maskine kan faa Gnister paa 114 cm.’s Længde, medens Holtz
Maskine i Høiden giver 15 cm. lange.

Ved en fuldstændig Sammenligning af de to Maskiner maa
man imidlertid ogsaa tage Hensyn, at den mindre Maskine kan
gives en større Hastighed end den store. Ved et Forsøg fandt
jeg saaledes, at man kunde faa Holtz Maskine til at gjøre 8,85
Omdreininger i Sekundet, medens den anden med samme Lethed
bragtes til at gjøre 14,68 Omdreininger. Antager man i runde
Tal 9 og 15 Omdreininger i Sekundet, vil Holtz Maskine yde
3,17 Gange saameget Elektricitet i Sekundet som den anden; men
for 1 m? Glasflade vil denne give hele 0,82 saameget som den

|
første.

|
|

Ueber Dislocationen im Sandvikthal bei Kristiania.
Von
M. Otto Herrmann.

(Mit einem Holzschnitte.)

Die von Prof. Dr. Th. Kjerulf am Schlusse des Winter-
semesters 1883 mit Studirenden der Universität Kristiania
unternommenen Excursionen hatten unter Anderem zum Ziele,
behufs Fertigstellung der neuen Karten der Umgebung von.
Kristiania, in der Nåhe von Sandviken das Streichen und
Fallen der dortigen silurischen Etagen genau festzustellen.
Bereits früher war nämlich von Prof. Kjerulf eine Verschie-
denheit in der Streichrichtung zu beiden Seiten der Sandvik-
ely constatirt, dieselbe aber nur auf den bisherigen geologischen
Karten angedeutet worden. Das Streichen der Schichten wurde
jetz notirt zu ;

auf der vestlichen in der hier in auf der östlichen —

Seite des Flusses. Frage kommen- Seite.
den dislocirten
Rinne.
Grini Kalkbruch Elvebraten Dønski
Etage 8 N. 45° O. N. 55—60° O.
N. 60° O. Brücke 4 unterhalb
Grini

Neo AO!

Ueber Dislocationen im Sandvikthal bei Kristiania. 75

Kampebraten stidlich Løkkeåsen
LE Bruch bei Brücke 2 Bruch
N. 55°—65 O. N. 65° O. N. 45°—50 O.

Es stellte sich nun heraus, dass die Abweichung in der Rich-
tung der Schichten auf den verschiedenen Seiten des Flusses,
die Prof. Kjerulf von Anfang an als von einem Knick in den
Schichten herrührend gedeutet hatte, mit höchst interessanten
Dislocationsphaenomenen im Zusammenhange steht.

Die erste Veranlassung zur Vermuthung einer Dislocation
gab uns eine scharfe Grenzlinie zwischen chocoladebraunen
und darüberliegenden grünen Thonschiefern im Flussbette bei
der Brücke unterhalb Grini (4. Will man nämlich diese Grenz-
linie in der steilen Felswand des rechten Ufers weiter verfol-
‚gen, so stösst man hier mitten auf die grünen Schiefer, die
| Scheidelinie zwischen letzteren und den braunen Schiefern
‚wurde dagegen erst aufgefunden, nachdem wir mehrere
‘Schritte an den grünen Schiefern entlang nach rückwärts
|gethan hatten. Auch auf dem linken Flussufer ist eine Fort-
‚setzung der Grenzlinie nicht zu gewahren.
| Wir suchten demnach, um die vorliegenden Verhåltnisse
entziffern zu können, eine Reihenfolge der hier anstehenden
Gesteine zu benutzen, und es stellte sich auch bald als lei-
| tender Faden folgender Complex heraus:

| 1) zu unterst: blauer Pentameruskalk (grob vertical schraffirt).
Mo) darüber: chocoladebraune Schiefer mit Enerinitstielen
| (punktirt).

| 3) darüber: grüne Schiefer mit halysites (fein horizontal
| schraffirt).

. Diese 3 Gesteine wurden nun in der angegebenen Folge
an 4 verschiedenen Stellen angetroffen, so dass 3 Verwerfungs-
| linien angenommen werden müssen und sich eine Skizze jener
‚Gegend, auf der die Dislocation zur besseren Veranschaulichung
nach Schätzung etwas grösser als sie in Wirklichkeit ist,
‚gezeichnet wurde,. folgendermassen ergiebt. (Fig. auf der
| nächsten Seite).

| In dem hohen Bergriicken, der das rechte Flussufer bil-
det, stehen die 3 Gesteine: Pentameruskalk, braune und griine
Schiefer in der Nähe von Tukerud an. Im Flussbette ver-

76 M. Otto Herrmann,

lauft die erste Verschiebungslinie, durch eine punktirte Linie
augedeutet und die hier stattgefundene Verschiebung wurde
zu 16 met. gemessen. Die zweite Verschiebungslinie fållt
ungefähr mit der Chaussee, die dem Flusse entlang geht
zusammen und betrügt die Verschiebung 18 met. Diese Dis-
locationslinie ist in der Figur durch eine kurze gestrichelte
Linie angedeutet, die Chaussee selbst ist leider nicht einge-

VA

e |
8 |
|
à |

Æ N
<< /
zeichnet. Endlich scheidet den östlich von der gestrichelten
Linie gelegenen Complex eine dritte Dislocationslinie, mit
einer Verwerfung von cr. 100 met. von dem zwischen Elve-
bräten und Dønski gelegenen Complex, der die linke steile
Thalwand ausmacht.
Wir können also z. B. den Pentameruskalk in Treppen-
form verfolgen. Einmal haben wir ihn bei Tukerud, dann bei

Brücke 4 im Flussbett, dann östlich von der Chaussee und
endlich zwichen Elvebräten und Donski.

=
x

Ueber Dislocationen im Sandvikthal bei Kristiania. 77

Die Sandvikelv tritt etwas weiter südlich in ein sandiges
Eus ein und erreicht in schlangenfórmigem Laufe bei Sand-
viken das Meer; in geradliniger Fortsetzung des Flusstheiles
aber, in dem die Dislocationen aufgefunden wurden, verläuft
eine Schlucht, Slæpendthal, die heute kein Wasser mehr führt.
Hier wurde eine der Dislocationslinien, nämlich bei 6. Jong
wieder gefunden. Es dienten dabei dieselben drei Gesteine
als Leitfaden.

"Neuerdings hat Prof. Kjerulf das oben erwähnte Phäno-
‘men, dass die Schichten zu beiden Seiten einer dislocirten
Rinne divergiren (nicht correspondiren) an Verhältnissen von
grüsserem Maasstabe im Gulathal im Stifte Drontheim nach-
‚gewiesen. Ich kann aus Erfahrungen, die ich gelegentlich einer
Reise in jener Gegend gesammelt, in dieser Beziehung einige
Bemerkungen hinzufügen.

|

| Im Juni d. J. wurde ich von Prof. Kjerulf nach Storen
geschickt, um von hier aus in den schwarzen Thonschiefern,
die bei Fosshaugen und an anderen Orten zwischen Hovind
und Sælbu See anstehen und sich durch ihre rostbraune Ver-
witterungsoberfliche im Gebirge leicht zu erkennen geben, nach
Graptholithen zu suchen, welche nach Prof. Kjerulfs Vermu-
thung in denselben vorhanden sein mussten. Es glückte mir
auch nach einer Zeit vergeblichen Suchens endlich Fossilien,
und wie gehofft, Graptolithen aufzufinden, wodurch also für
‚jene Schiefer das silurische Alter sicher bewiesen ist. Dabei
‚vielen mir gleichfalls verschiedene Male Dislocationen im Ge-
birge auf, besonders deutlich aber eine solche in einer Schlucht
‚oberhalb Fosshaugen. Hier gewahrt man zur linken Hand zu
unterst, zum Theil von Halde bedeckt, Sandstein, darüber die
schwarzen Thonschiefer. Rechter Hand kann man dieselbe
Gesteinsfolge gewahren, das Ganze ist hier jedoch um meh-
rere Meter in die Höhe gehoben, so dass beide Seiten nicht
genau correspondiren.

| Es verdanken wohl manche andere der Schluchten, in
denen sich gern ein Bach wasserfallartig herabstürzt, ebenfalls
Dislocationslinien ihren Ursprung.

| Durch diese Beobachtungen gewinnt es immer mehr an
Wahrscheinlichkeit, dass der Lauf vieler norwegischen’ Flüsse
und Bache mit Dislocationslinien zusammenfallt. Die Wasser-

78 M. Otto Herrmann.

låufe fanden durch Bruchlinien im Gebirge ihre Bahn vorge-
schrieben, und die erodirende Wirkung derselben ist wohl nicht
so bedeutend gewesen, als man es sich gewöhnlich vorstellt. -

Berichtigung.

In der Figur sind noch folgenden Ungenauigkeiten zu be
richtigen. Der Pentameruskalk und die darübergelegenen |
Schiefer enden nicht bei Dønski und bei Tukerud, sondern
setzen sich über dieser Orte hinaus fort.

Dislokationerne i Kristianiadalen. |.

Af

Th. Kjerulf,

Til orientering i dislokationer turde herefter Kristiania-
dalen blive bekvemt exempel, ligesom egnen siden 1854 har
| været det for foldninger. Naar jeg ikke før har henvist til
‚Kristianiadalens dislokationer, uagtet jeg i»Udsigt« over sydl.
Norges geol. har nævnt exempelvis nogle andre og tillige hen-
|pegede paa, at de yngste dislokationer og brudlinier give sig
tilkjende overhovedet paa en iønefaldende maade overalt, saa
har det været, fordi jeg ikke i noget topografisk kart fandt
den støtte, som var nødvendig. Nu foreligger imidlertid blade
‚af de fortræffelige karter i 1 : 25,000 over Kristiania omegn.
Disse har jeg kunnet benytte. De skarpe nuancer i alle kon-
turer træde her frem, og man har den hjælp, som man just
behøver. De lange retliniede strøg for tværdale og fjord-
‚begreendsning, landspidsers eiendommelige opskjæring i nord-
sydlig retning eller derom i Kristianiadalen maatte være
‚grundet i noget, og denne grund kunde neppe være andet end
‚dislokationers brudlinier fra først af.

| Paa exkursioner med de studerende er det min agt at
fylde disse vakre karter med betegninger for bergarters
‚grendser m. m. Vi begyndte hermed ifjor, strax det første
blad var udkommet. Iaar, da ogsaa et blad no. 2 med Sand-
|viken laa forhaanden, kunde det ikke undgaaes, at vi maatte

80 Th. Kjerulf.

opsøge dislokationerne, hvilke jo her paa vestsiden af Kri-
stianiadalen overalt springe saa stærkt i øinene. Der var
derhos særskilt aarsag, idet jeg havde planlagt arbeide i
nogle rektangelkarter, hvor der forekom mig bekjendt dislo-.
kationer. Jeg ansaa det altsaa for praktisk at forsøge med!
nogle af de engagerede først at opspore Kristianiadalens til!
øvelse.

At etagerne i gerne ikke korrespondere overalt paa begge»
sider af de sydgaaende sund, at de store kalkdrag (pentame-
ruskalken etage 6) ved Sandviken ikke ligge i sigtelinien det
ene med det andet osv. har alt faaet et vistnok ufuldkomment
udtryk i mine tidligere udgivne geologiske karter.

Men længer kom det heller ikke for det første med de gamle
topografiske karter som grundlag. laar altsaa begyndte vi vore)
exkursioner med at orientere os i etagernes strøg paa kartet,
i gangenes retninger m. m. og foretog os dernæst at opgaa)
Sandvikselvens linie. At denne er en retliniet afgrændset:
depression mellem fjeldrammer paa hver side, at elven slyn-:
ger sig i den nedre del af renden, løber snorlige frem i den)
øvre del osv, videre at stroget just afbrudt i rendens linie’
divergerer med nogle grader paa hver side af denne, kan sees
af kartet. Dette maatte efter min anskuelse vere grundet i
brud og dislokation fra forst af. 3

Medens vi nu gik og saa os om efter denne, gjorde hr.
O. Herrmann fra Leipzig opmerksom paa, at der just frem-
traadte synlig horizontalforskyvning i selve elvens rende ved
snævringens ovre bro nær Grini. Hr. Herrmann, som noterede
vore fælleds optegnelser, har ovenfor korteligt beskrevet denne
nu let overskuelige dislokationsrende. Naturligvis er ikke
dislokationerne i Kristianiadalen indskrænket til denne nu
- beskrevne rende eller dens fortsættelse, og jeg forbeholde ;
mig ved anden leilighed snarest at fortseette om dem. Her
folger nogle ord til forelobig orientering. 3

De linier, som dislokationen med sine snit optegner paa
landpladen, har her, som efter min formening i mange andre
tilfælde, været de rumpe for det endelige relief.

Dislokationen i Sandvikdalen optræder at se til som ex
horizontalforskyvning ved siden af at en strimmel landplade,
den hvori elven tildels nu flyder, men som ogsaa i Slæpend
dalen ligger udenfor elvens nærværende arbeidsrum, aaben-

a

hå

| Dislokationerne i Kristianiadalen. 81.
bart har lidt en sænkniag. For at vise dette turde det være
kortest at optegne nogle stykker landplade med den skikt-
Billing, som er den herskende hersteds.
Modellen I forestiller et stykke af landpladen med de

foldede skikter. Foldningen har fundet sted, etagerne synke

og stige med saddel og med skaal i belgerne; men derhos har
erede en denudation fundet sted. Bølgerne er oventil af-
skaarne, saa skikthovederne i dem overalt komme frem, og
'overfladen er et plan. Denne denudation eller denne jævn-
legning er saa uendelig gammel, at man vel skulde kunne
| vægre sig for at redegjøre for den. At paaberaabe sig nutids
tilstande og nutids agentier gaar vistnok an, men ganske
uvist bliver det, om og hvor alle disse agentier havde plads
her og virkerum i hin tid. Men det maa være tilladt i en
betragtning som nærværende, da vi ikke kan gaa tilbage til
de første formationers første tilstande hver gang vi skal gjøre
rede for en dal, at gaa ud fra dette plan som et givet stand-
punkt. Thi det er virkeligt, ikke tænkt. I profilerne fra Kroft-
kollen, Lierdalen, Holsfjord osv. (se Ueber die Geologie des
südlichen Norwegens pl 3 og Udsigt over sydlige Norges
| geol pag. 58 pl. 23) har jeg vist forlængst, at et konglome-
rat er udbredt over et saadant jeevnlagt plan, at dette kon-
| glomerat afskjærer silurbelgernes toppe, og at porfyrbergets
masse atter ligger over konglomeratet. Endogsaa høiden af
dette plan over den nuværende overflade og derved maa-
let for hvad der er borttransporteret siden bin tid kjendes
| Man sammenligne konturerne i landskabet syd for Kroftkol-
| len, syd for Skouumaas osv. Konglomeratet er som en streg
underst. ved porfyrmurens fod, forlænges denne streg, saa vil
den kunne tegnes i profilet et stykke over silurbølgernes nu-
værende toppe. Profilkonturen Kroftkollen Gjellebæk, Skou-
-umaas Skouum osv. er oplysende i denne henseende. Og
| sammenlignes med disse konturer Tanumaasens, saa synes det
allerede heraf indlysende, at Tanumporfyrberget er et ved
| dislokation sænket stykke. Dog herom i den senere medde-
lelse, som jeg forbeholder mig.
Om nu en rende skjærer gjennem saaledes bygget land-
| stykke — og vi har næsten noie dette for os ovenfor Sand-
viken — saa vil profilerne og overfladen selv bære mærket og
| maal paaskrevet, om renden er udrettet ved erosion alene,
Nyt Magazin f. Naturv. XXVIII I. 6

sits oe
. Kjerulf. :

7
z= Ey %

0 ay

Dislokationerne i Kristianiadalen. 83

eller om den blev anlagt fra forst af ved dislokation. At

nemlig bek og elv og flod arbeider, slider og huler, slynger
sig og bryder jævnt og smaat, og at tiden har været lang,
og at erosionen paa denne vis altsaa udretter noget, det ved
enhver. Men spergsmaalet bliver jo derhos her — som andet-
steds ved slige retlobende indsnit — hvad var anledningen?

Om en strimmel af denne plade bringes ud af stilling
ved dislokation, saaledes at den kun vertikalt synker, vil
etagerne tegne sig med uforandrede retliniede streger i hori-
zontalprojektionen. Befinder man sig paa stykket vest og
sigter henad etagen 6 pentameruskalken f. ex. fulgt af den
rode skifer, saa vil i horizontalprojektionen linien lobe ret
frem paa stykket vest, i renden, og paa stykket ost — alt un-
der forudsætning af, at platä-fladen oventil ikke vesentlig degra-
deres senere efter dei tidspunkt, da hin strimmel deplaceredes.
I selve renden vil under den nævnte forudsætning kun
en tilsyneladende horizontalforskyvning vere tilveiebragt.

. Denne vil man opdage, naar man fra rendens overflade vender
sig mod veggens lodrette snit, det er: mod profilet. Hvor

man i de V formede eller A formede skiktstillinger seger

efter en og samme markerede etage, vil dennes 2 arme i an-

tiklinalen ligge med snævrere mellemrum i renden end i pro-
filets veeg,isynklinalen derimod med videre afstand indbyrdes.

Omvendt vilde tilfældet været, om renden var helt frem-
kommet ved erosion. Man forestiller sig jo dette lettest ved
at stille V og A for sig, og engang lade disse tegn synke,

| en anden gang udslette dem lidt efter lidt ovenfra. Den
første fremgangsmaade giver da dislokationens billede, den
sidste giver erosionens.

Erosionen vil bringe en længde cd i profilet ned til ab i

_renden. Omvendt er renden fremkommet fra først af ved

deplacement vertikalt ned saa stort som afstanden vertikal mel-
lem cd og ab, saa vil lengdestykket ab i profilet udvide sig

“til ed‘ i renden. Synklinalerne, som repræsenteres ved de
_ V formede skiktstillinger, vil aabne sig. Antiklinalerne, som

udtrykkes ved de Å formede stillinger, vil indsnævres, og for-
holdet ed: ab vil afhænge af faldvinkelen. Alt under nævnte
forudsætning, og at iagttageren kan opsøge de 2 sammen-
hørende arme. -
I modellen [i forestilles med bibeholdelse af det samme
6*

EG

Dislokationerne i Kristianiadalen. 85

gamle denudationsplan oventil, at ogsaa en horizontalforskyv-
ning har fundet sted. Naar vi her sigte i fugleperspektivet
henover et bestemt gjenkjendeligt lag saasom pentameruskal-
ken etage 6 med den næstfølgende røde skifer, saa vil sigte-
linien ikke træffe fortsættelsen, men denne vil ligge et stykke
længer frem eller længer tilbage.

I Sandvikelvens dislokationsstykke sigter man ikke fra
det ene kalklag ind i det andet, ikke fra den ene pakke med
med røde skifer ind i den anden. Vi har i disse let kjende-
lige lag en rettesnor.

Længst nord ved Grini bro (se tegningen, der ledsager
br. Herrmanns fremstilling) har vi ensidigt faldende lag,
længst syd i Engervandets linie har vi lag i V stillingen.

Fæstes opmærksomheden kun paa et enkelt parti med
skraat stillede lag, saa vil en afvigelse ud fra sigtelinien

kunne træffe til at være kun tilsyneladende. Degradationen
kunde nemlig have afskaaret saa meget af plataaet, medens
renden kunde forblevet forholdsvis beskyttet. I de fremstil-
lede plader I og IT maatte, for at dette kunde gjøres anskue-
ligt en del af høiden f. ex. øst afskrælles. Den yderste nord
faldende pentameruskalk vilde derved bringes lavere ned, alt-
saa projicere sig længer ind paa pladen og følgelig ikke falde
i sigtelinien med samme kalkdrag i renden. Men her sees, at
man hjælper sig ved at feste blikket paa axelinierne. Hvad
der ikke vilde komme tilsyne i en pakke med ensidigt fal-
dende lag, faar ved vinkelbøiede, som her, sit maal paaskrevet.
Saaledes kunde i tilfælde saavel den vertikale som den hori-
zontale komponent for den stedfundne bevægelses retning
aflæses. | | |

Modellen III endelig viser den samme plade, den samme
dislokation, men overfladen er ikke lenger et plan, men ud-
meislet med langsgaaende rygge og dale. Ikke alene ram-
men for dislokationsrenden eller plataastykket altsaa er saa-
ledes modelleret, men ogsaa selve renden. Dette vil erkjen-
des af enhver, som betragter det nævnte kartblad Sandviken.
Her forbliver altsaa spørgsmaalet just som oven antydet,
hvor meget af plataaet er afskrællet ved denudation, naar
indtraf denne osv. ikke enkelt, men indvikler sig i en hel
| række af spørgsmaal, og vanskeligt skal det vel blive at give

|
|

Th. Kjerulf.

86

ll
7
7

RD _ : | NE nn

T
I —

//

(/

(fl
ji

| Dislokationerne i Kristianiadalen. 87
“ svar paa dem alle. Men et maa gjøres først og det er at
| legge dislokationslinierne og de dislocerede stykker frem —
| hvormed jeg altsaa agter at fortsette.

I den nu til betragtning ferst foreliggende dislokations-
rende samt i dens rammer, som kort kan benævnes stykket
9st eller Engervandet, stykket vest eller Tanum porfyrberget,

kunde nu de oven paapegede (cd og ab se tegningen I) diffe-
| rentser i maalene mellem pentameruskalkens (etage 6) arme
| opseges i omkring hoiden 50 mtr. o. h. nemlig i linien n. for
. Engervand til Aas over Jong. For en V formet stilling med

| faldvinkel om 55° som her, bliver den halve spidse vinkel neden-

til 35°. For de 3 steder med faldvinkel om 55° kan den halve
afstand oventil (eller de respective sinus'ers veerdier) sættes

til 75 mtr. 175 mtr. 212 mtr. De tilhørende cosinus'er blive

108 252 305.
Vistnok er ikke foldningerne i virkeligheden saa tilspid-
sede som i vort brugte billede A og V, men heller foreligge
de, om end i disse hovedlinier gjennem en forholdsvis hoi del
af profilet, saa dog afrundede oventil og nedentil. Pentame-
ruskalken etage 6 vil paa de angivne steder visselig i dybet
sammenslutte sine arme meget for end dybderne 108, 252,
305 angive. Disse maal lide saaledes af overskud. Men det
maa bemerkes, at vi have omtrent den samme faldvinkel paa
de 3 steder, de kunne altsaa vel sammenlignes. Var vi neh-
lig paa noget af de forholdsvis sunkne steder saa langt oppe
eller saa langt nede, at vi havde selve de begyndende buer
for os, saa skulde faldvinklerne findes lavere end 55”. Ende-
lig bruge vi ikke selve disse dybder 108, 252, 305, men diffe-
rentsen, hvorved det urigtige overskud bortfalder.
Differentsen Aas Engervand — 144 mtr. for stykket vest
og Jong Engervand = 197 mtr. for renden
skulde saaledes angive den stedfundne dislokations vertikale
maal. Saameget lavere ligger stykket vest som 144 mtr. og.
saameget lavere ligger renden som 197 mtr. nu end fer en-
gang i tiden. Og saa meget har degradationen siden hin
fjerne tid, da denne dislokation foregik, borttæret forholdsvis
af overfladen i stykket øst.
Opfattes stykket øst som urokket, saa er i forhold dertil
saavel renden som stykket vest dislocerede, og navnlig, da

88 | Th. Kjerulf.

selve axelinien ikke med noget paafaldende maal synes rok-

ket, ialfald for rendens vedkommende væsentlig ved en ver-

tikalbevægelse, og derhos har renden lidt en om 50 mtr. dy-
bere sænkning end stykket vest.

Endnu længer vest derimod i Tanum porfyrberg kommer

vi, saa synes det, til et stykke, hvor ogsaa horizontalbevæ-
gelse har fundet sted, dog herom senere.

Til slutning her endnu kun nogle ord om de 3 for vore
exkursioner orienterende modeller. Hver model er fremstillet

saa enkelt som gjørligt, naar den dog skulde faa nogen an- |

vendelse paa mulige forholde i virkeligheden. Det ganske
raat meislede landskab i No. III kan naturligvis tænkes mere
nuanceret. Videre er dalrenden i modellerne repræsenteret
med vertikalt staaende vægge, og som om den var fremkom-
met i sit første anlæg ved kun to enkelte snit. Man kan

tenke sig pladen yderligere opskaaret og stykkerne trinvis

deplacerede; derved vilde ogsaa det første anlæg til skraa-
ning i dalsiden fremkomme, nemlig: ved nogle trappetrin; disse

kan igjen tænkes videre udmeislede osv. å

mur -

Fjeldbygningen ved Viksnes kobbergrube paa Karmøen.
| Af

Dr. Hans Reusch.

Viksnes kobbergrube maa for øieblikket ansees for Nor-
ges betydeligste bergværk. Gruberne naar til omtrent 400
meters dyb, underholder her i landet omtrent 2000 mennesker
og blev for 2 aar siden solgte for 4,000,000 kroner. Produk-
tionen har i de sidste 15 maaneder, hvorom forf. har oplys-
ning (indtil juni 1882), været 76,000 tons erts. Denne erts-
forekomst fortjener altsaa allerede paa grund af sin størrelse
geologernes opmærksomhed; samtidig synes det, at netop den
videnskabelige granskning her kan give oplysninger af værd
for bergmanden. Men ikke mindre end den praktiske inter-
esse er den theoretiske, som knytter sig til studiet af denne
i flere henseender mærkelige egn, hvor det overalt skovbare
og for en stor del nøgne fjeld ligger meget bekvemt blottet
for vort studium. Ingen større høider vanskeliggjør arbeidet;
det hele landskab frembyder nemlig kun lutter smaaknauser,
den ene ved siden af den anden.

De i det folgende meddelte oplysninger om Viksnes's geo-
logi er indsamlede for den geologiske undersøgelse under
nogle faa dages ophold i sommeren 1882. Værkets første di-
rektør hr. Houdret omfattede mit arbeide med megen inter-
esse og understøttede mig med imødekommende velvilje. Han

-overlod mig til benyttelse et af hr. Anfindsen over verkets

0 Hans Reusch.

eiendomme udfert kart, der har tjent som grundlag for den
side 92 meddelte kartskisse.

Oplysninger om Viksnes’s geologi findes tidligere med-
delte i »Notice sur la mine de Vigsnaes. Par Ch. Defrance,
Ingenieur-directeur d'exploitation. Stavanger 1870.« Kisleiet
forekommer efter dette skrift omtrentlig paa grensen mel-
: lem gabbro og metamorfiske lag. Sidstneynte sees over
en større strækning i n. for gruben, medens gabbroen staar i
syd for samme, adskilt fra den ved omtrent 18 m. skifer ind-
sprengt med svovlkiskrystaller og gjennemsat med smaa aarer
af kobberkis, undtagelsesvis ogsaa med gedigent kobber. Gab-
broens optræden er, saavidt vides, først eftervist af bergmester
Dr. Dahll.

Det følgende aar beskreves Viksnes forekomst af Amund
Helland i »Ertsforekomster i Sondhordland og paa Karmeen«.
Nyt Mag. f. Naturv. 18 Bind. Chr. 1871. p. 247. Forf. anfe-
. rer grenne glindsende lerskifere som den almindelige bergart
lige ved ertsleiet og nævner gabbro som forekommende i en
liden fjeldvæg nogle faa skridt fra værkets contorbygning.
Det i det folgende omtalte leie af blaakvarts er sandsynligvis
den af Helland nævnte »blaa kvartsgang«. I »Kjerulf. Udsigt
over det sydlige Norges geologi. Chr. 1879« p. 240 og 241 med-
deles efter bergmester Paasche flere karter over gruben indtil
en dybde af vel 100 m. Leiets udstrækning i strøget er efter
disse 80—100 m. Faldet er efter profilet at dømme omtrent
80° mod nne. Mægtigheden er omtrent 5 m. indtil ca. 40 m.s.
dyb. Her tiltager den til 18 m. for noget lengere nede at
dele sig i tre store leier, af hvilket det ene for sig alene er
omtrent 17 m. megtigt. Dersom leiet skulde vere angivet
paa vor kartskisse der, hvor de med smaa hvide firkanter
betegnede hovedskakter findes ikke langt fra. Contorbygnin-
gen (C), vilde dets dimensioner, som man ser af kartets maale-«
stok, kun tegne sig ganske smaa.

Viksnes's vigtigste erts er finkornet, med kobberkis opblandet —
svovlkis; kobbergehalten anslaar Defrance til 4 pCt. i gjen- |
nemsnit. En stor del af den erts, som ved mit besog laa
udbragt af gruberne, var smaakornet zinkblende, hvori svovl |
kis optraadte i tynde lag. Foratillustrere udseendet af denne
erts meddeles hosstaaende i en kvart naturlig sterrelse ud-
forte tegning. |

Fjeldbygningen ved Viksnes kobbergrube. 91

Det horizontalt skrafferede er smaakornet, brun zinkblende.
Det finprikkede er svovlkis, som i de to lag mærket NB er
ren, men i de med x mærkede er blandet med zinkblende.
Det hvide i midten af figuren er grovkornet, blaalig og hvid

Kvartslinse i zinkblende med svovlkis. 1i. —

kvarts med en del ren kobberkis (det sorte); kvartslindsen be-
grændses af en klorithinde (betegnet med linjer paa tvers af
den horizontale skraffering); andre saadanne ser man til siden
i ertsen.

Ertsmassen forekommer i kloritskifer. Saadan har jeg
dels selv iagttaget i dagen omkring gruberne, dels bestaar
ogsaa de fra forskjellige punkter i grubens indre udtagne
prever, som af bergmester Paasche i sin tid er forzret mine-
ralkabinettet, af denne bergart. Med sort har jeg paa kart-
skissen underet betegnet kloritskifer og en del andre tynd-
skifrede, grenlige, mest bløde, krystallinske skifere, som fore-
kommer sammen med utvivlsom kloritskifer, men som ikke
er noiere undersegt; nogen bergart, hvilken jeg med Helland
kunde bestemme som lerskifer, har jeg ikke iagttaget. En
gren smaaskjællet bled kloritskifer, der staar ved »værkets
port«, er mikroskopisk undersegt. Den viser sig foruden klo-
rit, som er hovedbestanddelen, at indholde kvarts i langt rige-
ligere mængde, end man efter det makroskopiske udseende
skulde have formodet. Kvartsen indeholder ingen hulrum.
Som et tredie mineral til de to nævnte kommer et, der er ud-

|
l

|
|

|
|
I

|

: Hans Reusch.

Fig. 9.

BY SS

TS
SSS

cav.

IG
III
III X
IEEE
SS

SSS

CJ II
oo?

IFT
III

Kloritskifer m. m.
Kvartsit i samme.

Konglomerat.
Diorit.
Skifere nærstaaende ved dioriten.

Epidotgranit.

Fjeldbygningen ved Viksnes kobbergrube. 93

viklet i omkring 0,04 mm. store krystaller mest med rhom-
_pbiske tversnit. Dette mineral er gulagtigt af farve og stærkt
lysbrydende; jeg har tænkt mig, at det kunde være titanit.

Accessorisk forekommer kalkspat og en sort jernerts. Vær-
kets bergmænd har særskilt agtet paa et i kloritskiferen op-
trædende omkring 1 m. bredt leie af en blaalig kvartsit, som
let lader sig forfelge mellem de omgivende blede bergarter.

Leiet — lengst med nv. er der to leier — optreder ikke
sammenhængende men kun i afbrudte stykker.. De er aflagte
med en hvid prikket linje paa kartskissen. Man har betrag-
tet kvartsiten som ledende og tænkt sig at ertsmassens fort-
_settelse i strøgretningen skulde soges langs den. At man vir-
kelig her har et lag for sig og ikke en gang synes mig sand-
synligst ikke alene af den maade, hvorpaa bergarten optræ-
der, men ogsaa af dens petrografiske beskaffenhed. Bergarten
viser sig nemlig under mikroskopet at være en blaakvarts, lig-
nende saadan fra flere andre steder; navnlig svarer den gan-
ske til en fra Meraker, som jeg har undersøgt. Navnet blaa-
kvarts er allerede anvendt paa den omhandlede bergart af
Paasche. Under mikroskopet viser den sig at bestaae af om-
trent 03 mm. store rundagtige kvartskorn, hvis indbyrdes
grenser for endel allerede i almindeligt lys udhæves derved,

at der paa dem er udviklet uregelmæssige men vel i det hele
fladtrykte hulrum. Mere undtagelsesvis forekommer disse
ogsaa inde 1 kvartsindividerne. Tilstedeværelsen af vædske i
hulrummene har jeg ikke kunnet constatere. Mellem korsvise
nikoller ser man de forskjellige kvartsindividers pragtfulde
farver. Deres konturer er vinklede, idet det ene individ er
ligesom trykket ind til det andet uden nogen sammenkittende
substans. Det, som frembringer bergartens blaalige farve, er:
her som i flere andre blaakvartser tilstedeværelsen af magnet-
jern. Dette optræder i rundagtige smaa korn, som dels lig-
ger isolerede dels hobevis sammen. Ved siden heraf bemær-
kes ogsaa ganske smaa jernglanskorn.

| Ved »Johannessens skjerp« (J paa parts optræder
mellem de grønlige skifere en hvidlig, meget finskjællet mu-

skovitskifer; her sees ogsaa en grønliggraa skifer, som jeg
skulde være tilbøielig at holde for en talkførende kvartsskifer,
men som ikke nøiere er undersøgt.

Muskovitskiferen viste sig under mikroskopet at indeholde

94. Hans Reusch.

ved siden af muskoviten en hel del kvarts og ikke saa lidet
svovlkis. Disse mineraler, der tildels er samlede 1 smaa knu-
der, treeder ikke frem i haandstykket, da de her paa skifrig-
hedsfladerne altid dækkes af glimmeren. Endvidere indeholder
bergarten i muskoviten en utallighed af smukke gule paral-
lelt skifrigheden indleirede rutilkrystaller, de større omkring
0,02 mm. lange. Allerede ved nøiere makroskopisk betragt-
ning af præparaterne ser man, at stenen er ujævnt brunflek-
ket af de skarevis optrædende rutiler.

Rutilkrystaller i muskovitskifer. 62.

De allerfleste krystaller er v-formede tvillinger, hvis grene
maales at skjære hverandre under en vinkel af omkring 55°,
altsaa tvillinger sammenvoksede efter en fade af SP co Fig. 3 a.
Ofte er flere individer voksede sammen efter denne tvilling-
lov (b, c. Sjeldnere er tvillinger, hvis individer skjærer hver-
andre under en omtrent 10° større vinkel (d), og som er dan
nede med en flade Poo som tvillingflade. Tvillinger, hvis in
. divider skjærer hverandre under en stump vinkel (e, f) saaes
nu og da; de synes mest at tilhøre den sidstnævnte tvil
linglov.

Et par steder, som er betegnet med smaa ellipser paa
kartskissen, ser man antydning til, at der i kloritskiferen op-
træder et fladpresset konglomerat lignende det, som vi m
skal gaa over til at beskrive.

Konglomerat. Konglomeratet er sammensat af grønliggraa
tætte stene, mest fra en nøds til et æbles størrelse. Binde
midlet er for en væsentlig del skjællet klorit eller skjælle
sort glimmer. Enkelte steder var saavel i stenene som i

; Fjeldbygningen ved Viksnes kobbergrube. 95
_grandmassen indsprengte smaa magnetjernoktaedre. I grund-
massen optreder ogsaa finkornet epidot gjerne samlet i ure-
gelmessige smaa aarer og klumper.

En grenliggraa sten af konglomeratet viste sig under
mikroskopet at bestaa af en vandklar, meget finkornet aggre-
-gatpolariserende masse, maaske for en stor del kvarts. Denne
masse var opfyldt af smaa epidotseiler og endel titanitkry-
staller. Udskilt i større individer forekom plagioklas, klorit
og biotit.

Et praeparat af konglomeratets grundmasse viste ingen
brudstykkestruktur; det bestod af den netop nævnte aggregat-
polariserende substans med epidot og titanitkrystaller og af
biotit samt klorit, hvilke to sidste optraadte ujævnt fordelt i
præparatet men langt rigeligere end i den beskrevne rullesten.

I et andet tilfælde viste grundmassen sig at være et
aggregat af (allerede makroskopisk erkjendbar) kvarts, klorit-
Skjæl samt en del magnetjern.
| Konglomeratet kan ikke uden-videre erkjendes paa et-
hvert punkt. Jeg har først konstateret dets optræden i syd
for Raumyrdals gruber (R paa kartskissen); dette er ogsaa
det sted, hvor det er mest karakteristisk. Jeg har forsøgt
at forfølge det mod nv.; det taber her sin karakter, idet man
til gjengjæld for tydeligt konglomerat faar en ubestemt skifer
med langagtige uregelmæssige knoller istedetfor rullesten. Det,
Som man ser af konglomeratet ved veien langs Viksnesvandet
(V. Vd), er ogsaa kun spor, hvilke man kun kan erkjende,
naar man først har gjort sig fortrolig med den karakteristiske
varietet. Ved stranden ligeoverfor Johannesens skjærp paa
østsiden af Viksnesvandet ser man ogsaa lidt af denne
bergart.

Diorit. De bergartvarieteter, som her er sammenførte un-
der benævnelsen diorit, hører til dem, som man ellers for
Største delen har henregnet til saussuritgabbro. Det er i re-
gelen middels til finkornede bergarter, der bestaar af lys
-graaliggren hornblende og af en hvidagtig bestanddel, som
dels er tydelig plagioklas med skinnende gjennemgange, dels
er mat uden gjennemgange, saa kaldet saussurit. Sidstnævnte
Substans har jeg ikke nøiere undersøgt fra den her specielt
omhandlede egn; men den er vel ogsaa her som i andre til-
felde oftest en epidotiseret feldspat.

96 | Hans Beusch:

Dioriten har en temmelig betydelig udbredelse over den
nordlige del af karmoen, som man kan se allerede paa det af
Kjerulf og Dahll i 1866 udgivne »Geologisk Kart over det
søndenfjeldske Norge« samt den samme ledsagende brochure
pag. 15. Möhl har undersegt et par bergarter herfra. (Dr.
H. Möhl. Die Eruptivgesteine Norwegens. Nyt Mag. f. Na-
turvd. 28de Bind 1877 p. 88 og 84). En middelskornet, af
grenlig graa hornblende og hvid »saussurit« sammensat diorit
fra gaarden Brekke i v. for Kobbervik lignede i haandstykke
meget den af sidstnevnte fra »Nordre Karmo« beskrevne.
Bergartens hornblende viste sig i mikroskopisk præparat at
være saa godt som farveløs. Det eneste spor af pleochroisme
var, at den fik et svagt gronligt skjer i lys svingende
parallelt hovedaksen. Den var trevlet, de fleste og største
af de i hovedaksens retning langstrakte felter, hvori hvert
tilsyneladende hornblendeindivid opløstes mellem korsvise
nikoller slukkede dog omtrent samtidig ud. Maximum af ud-
slukningsskjævhed var henimod 20°. Hornblendens karak-
teristiske gjennemgange lagttoges saavel under mikroskop som
makroskopisk. Bergartens hvide bestanddel lod sig ikke be
stemme, den viste sig at være et, navnlig ved svag for-
størrelse, lyst brunligt mineralaggregat hist og her med vand- |
klare mellemrum. Tildels bemærkedes smaa tydelig søile- |
formede krystalindivider, især inddragende i den vandklare
substans. Nogen pleochroisme blev ikke bemærket. Mulig-
vis har man her ikke som bestanddel af »saussuriten« der
ellers hos os hyppige epidot men den nærbeslægtede zoisit.
Den vandklare substans 1 »saussuriten« var maaske kvarts;
tvillingstribning, som kunde tyde paa plagioklas saaes intet-
steds her. IE

Et preparat af en finkornet dioritvarietet, der af berge
mester Paasche er slaaet nær Viksnesværkets kontorbygning, |
saaes under mikroskopet at indeholde hornblende, klorit, pla
gioklas, epidot samt accessorisk svovlkis og titanit. Horn
blenden viste sig i snit førte paa tvers af hovedaksen ofte
omgrenset -af flader tilhørende søilen og de to fladepar. Akse-
farverne var svage; for de parallelt a svingende straalér svag
grøn, parallelt b brunlig grøn, parallelt c blaalig grøn. Epido-
ten optraadte i korte søiler, som paa tversnit viste en meget
smuk omgrensning af fladerne JM, T, r, undertiden ogsaa 4.

Xd

(

‚lonien v

PGO

(

V

I ox
JM

Nyt Magazin for Naturvidenskaberne XXVIII. I.

| | | | | || Il

IN)

MI

VOD LANG
in MG VL

(fl

F. Nansen. Skitse af et isfjeld under kysten af Ostgronland.

i

ES EE

Fjeldbygningen ved Viksnes kobbergrube. OG

A

Vinklerne mellem disse flader, udslukningsretningen og gjen-
memgangen efter basis lod sig maale meget smukt, hvorved
"werdier ner de i haandbogerne angivne fandtes. Den i pola-
iseret lys saa ofte iagttagne, stærkt svovlgule farve viste sig
it tilhøre straaler svingende parallelt c; straaler svingende
1 Beallelt a og b viste kun svage farver (brunliggult).

De finkornede, middelskornede og (sjeldnere) grovkornede
doriwvarietete forekommer om hverandre i uregelmæssige
jartier. En del finkornede til for oiet tette partier er noget
ifrige og ligner lag; men de er meget ujævne, hvad deres
| OMM angaar, og synes at ligge uden regel.

|" Dioriten gjennemsættes undertiden af smaa forrykkende
sletter. Saaledes ser man etsteds sydligst paa Svinø (S paa
kartskissen) følgende: i forholdsvis grovkornet diorit optræder
to striber eller lag af finkornet diorit, mellem hvilke afstan-
den, saavidt jeg erindrer, var henimod 1 m. Disse to striber.
forener sig til en; E de forst er blevne overskaarne af
en liden forrykning.

Striber af finkornet diorit i grovkornet saadan, Svino.

I dioriten paa Svinø bemærkes adskillige omtrent hoved-
store hulrum, hvis vegge er kledte med albitkrystaller og
desuden indeholder kalkspat og finskjællet klorit.

|. Skifere nerstaaende ved dioriten. Det omtaltes netop, at
der inde i den massive diorit optreder skifrede partier.
Naar disse bliver forherskende, saa at den egentlige diorit
kun forekommer underordnet, bemerkes tillige en antydning
til lagning, der, hvad stillingen angaar, stemmer overens
med kloritskiferens. De her omhandlede skifere er i det
hele meget ensartede, smaakornede, finkornede eller for øiet
Nyt Magavin f. Naturv. XXVIII. II. 7

98 Hans Reusch.

i Baste Cm

tette, grønlige og synes at være sammensatte af de samme
mineraler som dioriten, idet dog klorit ofte mere eller mindre
erstatter hornblenden. Skifretheden er gjerne lidet udpreget
og hæver sig neppe til tyndskifrethed. 1

Flere steder bemerkedes saavel i diorit (f. eks. paa Svino)-

som i de dioritlignende skifere smaakornet, temmelig ren, gron-
lig epidot udsondret i mindre aarer og klumper. I de skifrede

bergarter er klumperne nogenledes linseformede og ordnede
parallelt skifrigheden; aarerne følger her ogsaa mest denne.

Kvartsaarer er ogsaa bemærkede saavel i de massive som de
Sskifrede bergarter. En liden aare paa Svinø indeholdt for-

uden hvid kvarts ogsaa gronlig sort saadan og desuden
en ligedan farvet kalkspat. Det, som fremkalder denne farve,
er talrige smaa kloritskjæl, der opfylder vedkommende mine

Kloritskjæl i kvarts. 49.

raler. I et præparat af kvartsen saa man, at kloriten fore-

kom i rudagtige omkring 0,1 mm. store tavler, som i forhold —

til sine horizontale dimensioner var forholdsvis tykke.
I polariseret lys var tavlerne mørkegrønne, naar de laa
lodret mod retningen af det gjennemgaaende lys; laa de der-

imod parallelt denne, var de enten gule, naar lyset svin-
gede parallelt, eller grønne, naar det svingede paatvers af
deres gjennemgangsretning. Klorittavlerne laa ofte sammen
paa rad som mynterne i en stabel. Aksen i en saadan stabel

var ofte krummet, i hvilket tilfælde udseendet mindede om et |
stykke af en grøn krans. I kvartsen bemerkedes kun gan- |

|
ske faa væskefyldte hulrum; tildels var disse forsynede med i

^

Fjeldbygningen ved Viksnes kobbergrube. 99

dansende libeller; kanske denne fattigdom paa væskeindeslut-
ser, som man ‘ides skulde vente hos en kvarts forekom-
-mende som denne, kunde henge sammen med, at den opfyldes
af et mineral,som har forbrugt vand til sin udkrystallisation.
| ÆEpidotgranit. Denne bergart er middels- til finkornet, sam-
“mensat af hvid feldspat og kvarts, til hvilke to bestanddele
gjerne træder smaakornet grøn epidot; sidstnævnte er dog
ikke bestandig tilstede. I bergarten er gjerne udskilt større
uregelmæssige klumper af hvid kvarts. Epidotgraniten, der
foruden i større masser ogsaa optræder i mindre aarer eller
uregelmessige klumper, som ikke er anmærkede paa kartet,
udhæver sig allerede paa afstand ved sin hvide forvitrings-
farve, der stikker af mod de omgivende graa gabbroklipper.
Forf. har allerede tidligere beskrevet en epidotgranit fra Ber-
genshalvøen*). Den fandtes her kun i løse blokker men har
efter disses beliggenhed at dømme, sandsynligvis oprindelig
forekommet mellem lignende omgivelser som He ved
Viksnes.

Epidotgraniten fra det storte af de paa kartskissen an-
førte felter (ved Lille Kvalevaag) har jeg undersøgt mikro-
skopisk. Den bestaar af kvarts, feldspat og epidot. Feldspa-
ten er tildels tvillingstribet, tildels ikke. Meget hyppig gjen-
nemtrænger disse to arter hverandre, saaledes at den ene
forekommer i forskjelligt formede smaa flekker og aarer, som
opfylder den anden. Uagtet denne indviklede sammensætning
ser man dog af de optiske forhold, at over en vis strækning
tihører al feldspat af den ene sort bestandig et, og al af den
anden et andet individ (det ene altsaa et Hu atletisk
sammensat). Tildels var det ogsaa to tvillingstribede feld-
spatindivider, som paa denne maade gjennemtrængte hinan-
den**). Epidoten forekom i flekker, sammensatte af forholdsvis
store, gjerne efter den horizontale biakse udtrukne individer;
disse var kun delvis udad begrensede af retlinjede krystal-
omrids. Gjennemgangen efter basis var tydelige. I polarise-

*) Silurfossiler og pressede konglomerater i Bergensskifrene. Universitets-
program 1883. Kr. 1882. p. 51.

**) Conf. de af Dathe beskrevne feldspather i »Beitråge zur Kenntniss des
"Granulits«, i »Zeitschr. d. Deutschen geolog Gesellschaft. 1882<. Sepa-
rataftryk pag. 18 m. fl. st.

vs

100 Hans Reusch.

ret lys svingende + a og + b var epidoten meget svagt far-
vet, i det første tilfælde dog med et gulagtig grønt, i det an-
det med et brunligt skjær. Naar lyset svingede + c var
farven kraftig gulagtig gren. Accessoriske bestanddele be-
mærkedes ikke. Tomme og veskefyldte blererum, tildels med
frivillig dansende libeller, forekom i alle tre bestanddele af
bergarten. Epidotgraniten fra Bergenshalvøen havde noget ner
det samme mikroskopiske udseende som det her beskrevne.

Med en grovt punkteret linje er paa kartskissen betegnet
en omtrant 1 m. bred, flere steder afbrudt granitgang 1 s. for
konglomeratet ved Raumyrdals grube. Graniten er hvid,
smaakornet, med sort glimmer. Man synes at bemærke, at
den er tættere paa grensen end ellers og der indeholder
porfyrisk indsprængte feldspatkrystaller. Saadanne, om end
mindre tydelige, kan forresten ogsaa bemærkes som frem-
staaende paa forvitret overflade ellers i gangen. Denne gang
holder jeg for injiceret i den omgivende bergart.

Som porfyragtig granit tør maaske betegnes en for øiet
tæt graa bergart med indstrøede smaa feldspat- og kvarts-
individer af samme farve som grundmassen; den forekommer
ganske underordnet et steds ved veien, som fører langs vest-
siden af Viksnesvandet.

Efterat vi saaledes har seet paa de enkelte led af fjeld-
bygningen ved Viksnes, gaar vi nu over til at betragte den
mere 1 sin helhed. Efter forfatterens anskuelse har man her
et af eruptiver og deres tuffer samt af ægte sedimentære berg-
arter dannet fjeld sandsynligvis af silurisk alder. Dette er.
blevet disloceret og tillige forandret, regionalmetamorfoseret.

For nøiere 'at begrunde disse anskuelser vilde det være
nødvendigt at anstille en mere vidtrekkende undersogelse
af vort vestlands geologi end denne afhandlings ramme tilla-
der; forresten kan henvises til den udvikling, forfatteren har
meddelt i sit ovenfor citerede arbeide: »Silurfossiler osv.«
Til eruptiver (og deres tuffer) bliver at henregne dioriten og
de med den nærstaaende skifrige bergarter. Fin paa almin-
delig klastisk vis dannet bergart er derimod det beskrevne
konglomerat. Om at der har foregaaet metamorfiske foran-

Fjeldbygningen ved Viksnes kobbergrube. 101

“Aringer i bergarterne, vidner blandt andet dettes krystallinske
- grundmasse, de indsprengte magnetitkorn, epidotaarerne, at
5 stenenes begrænsning mod grundmassen tildels er uregelmæs-
sig og utydelig, ja at D retten med tydelige
“rullestene kan ganske udviskes. Ogsaa den beskrevne blaa-
—kvartses helt igjennem krystallinske struktur taler i samme
retning.

Det faar staa derhen, om kloritskiferen skal opfattes som
oprindelig dannet af almindeligt detritus af fast fjeld el-
ler som tuf. Dens slægtskab med de dioritartede skifere

kunde anføres til gunst for sidstnevnte mening. Som de
"store grubers og tillige en hel del mindre forsegsarbeiders
beliggenhed viser, er kisens optræden ved Viksnæs bundet til
denne kloritskifer, dette dog' ikke saaledes at forstaa, at der
ikke tildels skulde findes lidt indsprængt kis ogsaa i de andre
bergarter.

Man har speculeret en hel del paa de forskjellige kis-
forekomsters indbyrdes sammenhæng i denne egn og anvendt
den metode at sigte fra den ene til den anden i den tro, at de
skulde ligge 1 visse linjer især langsefter den formodede strog-
retning. Vi ser af vor kartskisse, at hver af de større fore-
komster tilhører sit skiferparti Man kan vistnok uden
synderlig tvivlen sige, at der ikke kan finde nogen direkte
forbindelse sted mellem den store Viksnes's kismasse paa den
‘ene side og,Raumyrdals eller Hinderaker grube paa den an-
den, navnlig da ikke meliem Viksnes’s og Raumyrdals. Heller
ikke den lille forekomst ved Johannessens grube har man no-
gen synderlig grund at antage for en umiddelbar fortsættelse
af Viksneskisens hovedmasse. Skiferen ved de to forekomster
staar neppe, idetmindste ikke i dagen, i forbindelse med hver-
andre. Naar man ved stolarbeide vil søge den store ertsmasses
fortsættelse 1 strøgretningen fra hovedgruben, da synes dette
at maatte ske mod nv., i hvilken retning skiferen vedvarer
med uformindsket mægtighed.

Angaaende ertsens oprindelse slutter forfatteren sig
væsentlig til den af professor Kjerulf fremholdte anskuelse
(Cnf. Om Throndhjems stifts geologi. Nyt Mag. for Naturvd.
21 Bind, Chr. 1876 p. 74), at ertsen er knyttet til eruptiverne,
er dannet ved disses eftervirkninger. Noiere at eftervise,
hyorledes dette er skeet, iader sig dog endnu ikke gjøre.

102 Hans Reusch.

Man kan tenke paa psevdomorfiske forandringer af forud|
existerende substanser, sublimationer, afsætninger af kilder
enten paa sprækker eller i vandansamlinger paa overfladen
m. m. Eruptiverne er hos os allerede vel kjendte som
ertsbringere, saaledes graniten, syeniten og gronstenene i|
Kristianiaegnen og de af nikkelførende magnetkis ledsagede |
gabbroer (Cnf. Kjerulf. Udsigt over det sydlige Norges geo-.
logi p. 62, 256). Hvorledes svovlede ertser tildels i saadan:
-meengde, at der drives bergverk paa dem, dannes ved vul-.
kanske eftervirkninger den dag i dag, mangler man ikke:
eksempler paa (Carlifornien og Nevada). En mere indgaaende
fremstilling af de omstændigheder, under hvilke kisforekom-.
sterne paa Bergenskysten er knyttede til eruptiverne, faar
opsættes til en senere anledning, naar der bliver leilighed
til at give en mere vidtrækkende fremstilling af disse egnes
geologi. Navnlig har forekomsten af eruptive bergarter paa
Bømmeløen ikke alene i masser og gange men ogsaa i strøm-
mer (af porfyr) og tufafleiringer været en støtte for den her
fremholdte antagelse.

Sammen med eruptiverne har ogsaa ertsleiestederne del-
taget i jordskorpens foldningsproces. Deres form kan herved
i mange tilfælde være bleven betydelig afvigende fra den op-
rindelige; ogsaa hvad indhold angaar, er de vel blevne paa-
virkede af de regionalmetamorfiske processer, som har fore-
gaaet i disse egne. |

Efterskrift. I aar, 1883, har jeg havt anledning til for
den geologiske undersøgelse paanyt at besøge Viksnes. Hr.
grubebestyrer E. Knudsen har bistaaet mig med oplysninger
og velvillig meddelt mig hosstaaende skisse af de hidtil
afbyggede ertsmasser. Tegningen viser, hvorledes de pro-
jecerer sig paa et vertikalplan parallel med den som no. 1
betegnedes strøgretning. Da de tre andre massers strøgretning
ikke falder ganske sammen med no. I's men danner vinkler
dermed, idet de stryger mere mod nv., bliver dimensionerne 1
strøgretningen af no. 2 og 3 noget for smaa i forhold til vir-
keligheden. Som man ser, passer ogsaa for Viksnes den hos
os allerede før anvendte sammenligning mellem ertsens optræ-
delsesmaade i skiferen og en lineal stukket ind mellem bladene
af en bog. No. 1 fandtes først, senere har man ved forsøgs-
arbeider fundet de øvrige masser. |

Fjeldbygningen ved Viksnes kobbergrube. 103

| Horizontalsnit gjennem ertsmasserne giver os, naar man
ser bort fra underordnede uregelmæssigheder, gjennemgaaende

pp

Fig. 6. Viksnes ertsmasser, indtil et dyb af 340 m.
a er den vinkel, som strøgretningen af 2 og 3, b den, som strøgretningen af

4 danner med strøgretningen af 1; sidstnævnte ligger i papirets plan.

lancetformede konturer. Mægtigheden kan naa op til over
20 m. Midt efter masserne, hvor mægtigheden er størst, skal

340 m.

104 Hans Reusch.

kobbergehalten (i det mindste for no. 2’s vedkommende) ver
mindre end der, hvor de tyndes af mod siderne.
Sidestenen trænger ange gen ind i ertsmasserne og split-

an 7. Profil af ertsmasse 3 tra
dyb 160 m. til dyb 340 m.

Flere forrykkende, med klorit, opsmulret skifer og kvarts
m. m. fyldte spalter er under driften paaviste, dog ikke nogen,
som i større maal har forrykket kismasserne.

Straks udenfor kysten ved selve gruberne ligger der nogle |
smaa øer, som frembyder adskilligt af interesse; et par af
dem bestaar af en mandelsten, hvis hulrum for er stor del er.
fyldt med epidot. I mandelstenen optræder gange af en
noget finkornet, grønlig bergart. - Mandelstenen viser en ut you
delig skifrighedsretning, der tillige, og det mere udpræget, er
iagttaget i de gjennemsættende ganges bergart. I nogle andre
af smaagerne forhersker lys graa granit, der gjennemsættes
af finkornede gronlige bergarter i gange af forskjelhg alder;
endvidere gjennemsættes graniten etsteds af en omtrent 30 cm.
kvartsporfyrgang med kuglestruktur. En noiere "beskrivelse -
af de herværende, i flere henseender mærkelige forhold faar
imidlertid henstaa til en senere leilighed.

Udgjøres gjerne af paafaldend

ter dem op. Ogsaa isoleret midt
inde i kisen finder man bergart-
partier, saaledes som hosstaa-
ende profil gjennem en del af no.
2 viser. Disse indeslutninger |

haarde stensorter ; især optreder
de mod den hængende side og
bestaar der oftest af blaakvarts,
lignende den i dagen iagttagne. |
Indeslutningerne er ofte paa den)
liggende side (kun paa denne)
adskilte fra ertsen ved hulrum,
der er kledte med kvartskry-.
staller og kan være saa store,
»at man kan stikke en arm ind.
1 dem«.

Kisen viser ikke sjelden en
lagvis vekslen mellem forskjel-
lige varieteter.

De se A

2G m

Geologiske notiser fra Kristianiaegnen.
Ar

Dr. Hans Reusch.

For vort lands geologer er Kristiania et lærdommens
hovedsæde; ikke alene fordi vort lands to betydeligste geo-
loger, Keilhau og Kjerulf, der har undervist sine disciple;
men ogsaa fordi dens omegn til næsten alle geologiens vig-
tigste lærdomme yder illustrationer, der er saa slaaende,
at man ved senere iagttagelser altid føler sig opfordret til
sammenligning med dem. — Forfatteren har temmelig flittig
studeret disse »illustrationer«, og det med den forhaabning for
91e saaledes ogsaa at kunne trænge nolere ind i de andre
egnes geologi, som er hans egentlige arbeidsfelt.

De iagttagelser, som under dette er indsamlede, er alle
gjorte paa smaaudflugter og tilfældige spadserture. Derfor
er, hvad der meddeles, intet samlet; det er, som overskriften
siger, kun notiser, af hvilke en del til og med væsentlig kun
kan have interesse for dem, som netop færdes i Kristania-
egnen*).

+) Af litteratur er især at mærke:
Kjerulf. Das Christiania Silurbecken, Universitåtsprogram f. 1855.
Kjerulf. Ueber die Geologie des südlichen Norwegens. Nyt Mag, for
Naturv. Bd. 9.
Kjerulf. Veiviser ved geologiske excursioner i Kristiania omegn, med
kart. Universitetsprogram f. 1865.

106 å Hans Reusch.

L Grundf jeldet.

Ertsgang i grundfjeldet ved Slemmestad. Paa gaarden N.
Bo’s grund i Røken ca. 22 kil 1 sv. for Kristiania har der i
de sidste aar været forsøgt drift paa en ægte ertsgang, hvoraf

vi som bekjendt, ikke udenfor Kongsbergdistriktet besidder
ret mange. Gruben ligger paa sydøstsiden af den ned mod

Slemmestad skraanende dal; den har været drevet fra først 1

1881 til oktober 1882. Da jeg i indeværende aar besogte.

gruben, var den utilgjængelig; saa jeg har ladet mig noie med

at iagttage, hvad der stod 1 dagen og laa paa halderne, samt med
nogle velvillig meddelte mundtlige oplysninger. Stedets berg-
art er en paa glimmermineraler meget fattig, hvidlig granit").
Gangen staar omtrent lodret og strækker sig i retning n. til
v.; dens bredde er indtil 20—30 em., men ofte mindre; under

tiden forsvinder den aldeles, i hvilket tilfælde dog en spalte
betegner, hvor den videre skal søges. Gangen er fornemlig

fyldt med kalkspat, af hvilket mineral der paa halden fand- |

tes zirlige krystaller i form af sekssidige tavler. I gangen

og impregnerende sidestenen paa dens vestside indtil i en af |

stand af omtrent 50 em. forekommer ertsen, nemlig blyglans,
som angives at vere solvholdig, zinkblende, kobberkis og

svovlkis; den udtagne erts er bleven afskibet til udlandet. -

Man har forfulgt gangen med en stol, som skal vere omkring
80 m. lang. Stollen gik forst igjennem en del til etage ?
herende skifer med kalkboller, som laa ind til grundfjeldet.

Man har drevet orter til siden og fundet underordnede smaa- |

gange ledsaget af erts.

Den ertsholdige granit har ved en loselig betragtning —

Kjerulf. Udsigt over det sydlige Norges geologi. Chr. 1879. p. 45 o. f. å

Den geologiske undersegelses kart i 750555 blad: Kristiania.
Brøgger. Die silurischen Etagen 2 und 3. Universitåtsprogram f. 1882.
Kr 1882. '

=) Denne har vistnok adskillig udbredelse, idet den synes at være den her- |

skende bergart paa stranden mellem Slemmestad og Nersnes. Ogsaa
landeveien mellem Slemmestad—Ødegaarden og Nersnes gaar over denne

bergart; her iagttager man dog tildels en finkornet bergartvarietet, der —

ofte ved en del indleirede glimmerlameller faar parallelstruktur og der-
med et udseende, som minder om enkelte varieteter af granulit.

[md

Geologiske notiser fra Kristianiaegnen. 10%

noget porfyrisk ved sig, idet de hvide, i almindelighed vel
Å centimeter store feldspatindivider, som udgjør dens hoved-
| masse, udhæver sig fra resten, der fornemlig bestaar af de
forskjellige slags ertser samt e Sidstnævnte substanser
synes at kunne vikariere for hverandre, idet snart en eller
anden erts, snart kvartsen har overvegten.

| corre søen paa gaarden Slemmestad—Ødegaardens
grund ligger et skjærp, hvor forholdene synes at ligne de
beskrevne. Paa halden her ligger en lys grønlig gul, mellem
fingrene smulrende substans, som ved nøiere undersøgelse viser
sig at være finskjællet med kalkspat opblandet talk. Ind-
sprengt heri ligger zirlige smaagrupper af svovlkisterninger
indtil 1 cm. store.

TI. Etagerne.

Mn Angaaende disse, hvorover Kjerulf og nu i den nyeste
tid for de ældres vedkommende Brøgger har anstillet saa
grundige undersøgelser, kan ikke meget her tilfoies.

| Konglomerat af etage 1. Ved den sidstnævnte grube paa
Slemmestad—Ødegaarden har man spor til de afleiringer, som
man maa antage for de ældste af den i vor egn over grund-
fjeldet hvilende lagbygning, nemlig et især af kvartsberg-
arter sammensat konglomerat*). Dette konglomeratlag lig-
ger som et ganske tyndt dække hist og her over grund-
fjeldet, der danner Slemmestaddalens sydøstside. Bindemidlet
| I. udseende af regeneret granit lignende nnderlagets bergart.
Der, hvor veien fra Morberg kommer ned 1 mer M
Mer man blandt rullestenenes bergarter foruden drøi
kvarts ogsaa graa sandsten, tildels grov med større afrundede

*) Cnf. >Profil von Håvikskjær nach Häkevik«, som ledsager Brøggers
ovenfor citerede bog. Det sted, hvor man vel tydeligst skal kunne se
konglomeratets underleiring under fossilførende skifer af etage 1, det
pag. 199 afbildede profil, paa veien til Baasrudvand, lykkedes det ikke
ved mit, forresten kortvarige, besøg i denne egn at fremfinde. Et
lignende konglomerat er af Brøgger paavist mellem grundfjeldet og etage
1 e ved Krekling, »Om paradoxidesskifrene ved Kreklinge. »Nyt. Mag.
f. Naturvid. XXIV.« Jeg har ogsaa bemærket det ved gaarden Mælum
is. for Heggen kirke, Modum.

108 Hans Reusch.

korn af kvarts og hvidagtig feldspat. Disse rullestene tyder
altsaa paa, at der i vor egn har existeret sedimentære aflei-
ringer ældre end den herværende ældste primordial.

Paa sydsiden af Nersnesbugten, inderst i denne, i det der
staaende konglomerat findes foruden rullestene af kvartsberg-
arter ogsaa en og anden af en sort med svovlkis rigelig op-
blandet stenart, som adskillig minder om de kalkboller, der
forekommer 1 vor ældste silur.

Konglomeratet ved Fure. I forbindelse med det beskrevne:
konglomerat bor nævnes et andet, som allerede Keilhau har om-
talt i Gæa norvegica p. 7 og 31. Cnf. Kjerulf. Udsigt osv. på
145. Det ligger ved Tyrifjorden nær gaarden Fure, hvis belig-
genhed findes angivet i det sydvestlige hjørne paa det af den:
geologiske undersøgelse udgivne kartblad: Hønefos. Jeg kom)
til gaarden Fure fra o. af. Ved »Stoberiet« staar mørke skifere.
Herfra gik jeg et lidet stykke mod v. langs stranden over nogen-
ledes horizontale lag af skifer, tildels med graptholither, tetra-
graptus caduceus, Salter m. fl, etage 3 b. Indleiret 1 skife-
ren er nogle tynde kalklag. Derefter bliver strandbredden paa.
en strekning ufremkommelig ved høivande, idet en steil ham-
mer, hvori sees en sort skifer i snoede lag, reiser sig lige op:
af vandet. Hvor man saa atter kan gaa langs vandet, stræk-
ker sig langs dette en smal brem, hvor der under muldbedæk-
ningen kommer frem et konglomerat. Dettes bindemiddel er.
et grus af smaa skifersmuler med sort streg og af sand (foruden
kvartskorn ogsaa feldspatkorn). Heri ligger tilrundede, mest
omkring nævestore stene af granit, gneis og andre bergarter,
som maa henføres til grundfjeldet, endvidere af ren kvarts og
af feldspat, endelig ogsaa kalkstene. Disse sidste rullestene
er tildels hovedstore og mere; i en, af mørk stinkkalk, der
var omtrent saa stor som et æble, fandtes talrige hovedskjolde
af nogle smaa trilobiter tilhørende etage 2.

Efterat have gaaet langs stranden henimod det hervæ
rende nes gik jeg 1 sydlig retning til Ulhaug. Her er der for.
omtrent 7 aar siden langs søen anlagt en vei under en steil.
konglomeratklippe, hvori der tildels er foretaget sprængninger —
Rullestenene er af samme art som ovenfor omtalt; desuden

Geologiske notiser fra Kristianiaegnen. 109

er man saadanne, som selv bestaar af en brudstykkebergart,
der har noget tufagtigt ved sig. Denne brudstykkebergart i
| konglomeratet har en graa grundmasse, hvori der ligger min-
‘dre (indtil hasselnodstore) og enkelte storre stene af granit,
‘kvarts m. m. Merkelige er nogle stene, som er omgivet
‘af et forholdsvis tyndt skal af brudstykkebergarten; en saa-
‘dan viser hosstaaende tegning. Undertiden er hyllerne endnu
tyndere end her afbildet; de er allerede bemærkede af Keilhau,
‘som ansaa dem for skal af porfyr om gneisstykker.

Konglomerat. Fure. +

Den største af stenene bestaar yderst af en forholdsvis finkornet brudstykke-

bergart (S), i hvilken enkelte korn udmærker sig ved sin størrelse, saa de

nærmest maa betegnes som smaa stene; inderst indeslutter den et gneis-

stykke (gn). Forresten sees brudstykker af sort skifer (det sorte paa tegnin-

gen), imellem hvilke der ligger et par større stykker af gneis og den nævnte
brudstykkebergart.

Straks is. for denne konglomeratklippe og i høide med
den nedre del af den staar bitumings lerskifer i svævende
lagstilling. Nu følger et stykke bedækket; dernest har man,
nedenfor Askim, ved vandet blottet en del svævende, sort-
streget skifer.
| Det her beskrevne konglomerat hører, som den omtalte
| fossilforende kalkrullesten viser, i ethvert fald ikke til
| vore ældte afleiringer, ja dets leiningsforhold gjør det tvivl-
somt, om det overhovedet tilhører den herværende siluriske
lagfolge; det er maaske meget yngre. Angaaende dets dan-
nelsesmaade, der synes at være noget usædvanlig, ter jeg
ikke udtale mig uden efter fornyet granskning.

|

c
110 Hans Reusch. |
Pseudomorfoser efter gibs à etage 3b. Over ceratopyge-
kalken hviler paa »Kotangen» i n. for det for nævnte Slem--
mestad (se Brøggers profil temmelig mægtig, lyst grønliggraa,
- forholdsvis haard lerskifer, over hvilken kommer mørk skifer
med graptolither. Den underste del af den lyse skifer er
rig paa svovlkis i knoller, der kan opnaa en størrelse som”
en knyttet haand. Her forekommer omtrent 1 m. over cera-
topygekalken et ca. 70 em. tykt lag, underst med omtrent 1
centimeter store, oventil med indtil 5 cm. store, eiendommelige
pseudomorfoser af et engang 1 tydelige krystaller udviklet
mineral; dette lag kunde ikke forfølges langt i strøgretningen. —
Ogsaa høiere i de lyse skifere forekommer samme slags pseudo
morfoser, tildels de her mere knolleformede. Selv skiferen viste |
sig i tyndt præparat og ved stærk forstørrelse at bestaa af.
et dobbeltbrydende mineral (tildels kvarts ?), hvis individer var
sammenkittede af en substans, som ikke virkede paa polariseret |
‘lys. Indstreet laa yrsmaa rutiler tildels i knæformede tvillin- |
ger, endvidere enkelte turmalinsøiler, kjendelige ved sin stærke |
dichroisme, samt smaakorn af et brunt, dobbelbrydende mine-
ral, hvis rhombeformede tversnit har bragt mig til at tenke paa
titanit. Fremdeles indeholdt skiferen udkrystalliseret i større -
uregelmæssigt conturerede individer et mineral, som jeg for-
moder er en carbonspat, dog ikke kalkspat, saasom bergarten
ikke bruser for syre. Denne forholdsvis faste skifer synes
efter sin habitus at være betydelig forskjellig fra, hvad
den oprindelig var, og stikker i det ydre af mod vore
sædvanlige, udenfor de contactmetamorfoserede egne forekom-
mende, milde, graa og sortagtige ler- og mergelskifere. Den
giver os med sine, som jeg skulde tro, autigene rutiler, tur-
maliner og titaniter (?) et vink om, at der ogsaa i vore saa-
kaldte »uforandrede lag« kan være foregaaet ikke saa faa
forandringer. En bestyrkelse herfor finder man i de indeslut-
tede pseudomorfoser*). Disse blev først fremfundne i 1870 -
paa en af professor Kjerulfs excursioner. Senere blev et mate
;

^) Her kan ogsaa henvises til dannelsen af kulblende i bitumenrig kalk- -
sten. En indleiring af grovkrystallinsk, sort, stinkende kalksten i etage
2 ved Bygdø søbad nordvestligst paa Ladegaardsøen var gjennemvævet -
af smaa aarer, der bestod af kulblende i stykker, som var henimod } em. -
store og sammenkittedes af hvidlig kalkspat. De af finkornet, mørk, graa

CON IE na

| Geologiske notiser fra Kristianiaegnen. 111
Bue indsamlet af grubebestyrer, tidligere amanuensis 'Th.
E... som ogsaa har paabegyndt en undersogelse, angaa-
ende hvilken en del optegnelser opbevares paa universitetets
mineralkabinet; disse har jeg havt til min raadighed.

—…._ Pseudomorfosernes farve paa forvitret overflade er choko-
ladebrun, indvendig er de graa. Hosstaaende figurer viser et

par af de mest karakteristiske former. Fig 2 I forestiller et

| I
|
|
|
WSS us
| TI NB 3» >
a Lif, NNN PE
, ZA PEN

Pseudomorfoser efter gibs i phyllograpstusskifer.
Kotangen. Naturlig sterrelse.

| I. En linseformet krystal.
| II. Forvitret tversnit af et noget større individ (snit efter dets mel-
| lemste og mindste dimension).

|
exemplar, der er tilnærmelsesvis linseformet; et tversnit af
et lidt sterre exemplar med forskjellige hulninger, frem-
komne ved forvitring er fremstillet ved fig. 2 II. Under-
tiden er midtpartiet i paafaldende grad fremstaaende, saa at
tyersnittet kan vise tilnærmelse til korsform, saaledes som
6mstaaende, fire gange forstørrede, mikroskopiske preparat

kalksten bestaaende boller i sort skifer underst i etage 4 paa sydost-
| stranden af Ladegaardseen indeholdt etsteds lignende aarer; men den
| kulblendestykkerne sammenkittende substans var her kvarts og ikke
kalkspat.

112 Hans Reusch.

viser, fig.3. En anden typus er den ved fig. 4 I fremstillede.
Paa en del smaa hidhenherende eksemplarer, fig. 4 II, lod

Mikroskopisk preparat af en pseudomorfose efter gibs. +.

Snittet svarer til fig. 2 II. Lidt af den omgivende skifer hænger ved. De

sorte prikker i denne er svovlkis. De horizontale linjer ved siden af hoved-

figuren angiver beliggenheden af den indeholdte tungspats fuldkomneste gjen- |
nemgang.

| vinkelen paa siden sig maale til vel 70”. Overgangsformer
mellem denne og den linseformede typus lader sig paavise;

Pseudomomorfoser efter gibs i phyllograptusskifer.
Naturlig størrelse. Kotangen.

I. En tydelig tvillingkrystal.
II. Et mindre exemplar og tversnit af samme.

forresten udmærker de i samme lag liggende exemplarer sig
stadig ved ensartethed saavel i størrelse som form. Pseudo-
morfoserne træder godt frem paa forvitret overflade, da de”

DE xe ^us

Geologiske notiser fra Kristianiaegnen. 113

som helhed betragtet har modstaaet veirets indflydelse langt
bedre end skiferen; de i stenen begravede dele af dem lader
‘sig derimod kun vanskelig isolere.

Det oprindelige mineral har efter al rimelighed været
gibs, nemlig korsvis gjennem hverandre voksede tvillinger
efter den bekjendte lov: tvillingfladen orthopinacoidet. Disse
tvillinger udmærker sig ved indspringende vinkler for enderne,
saaledes som fig. 4 I fremstiller. Vore krystallers linseform
“er ikke som ellers frembragt ved forhersken af —P og oP, men
derimod ved forhersken af klinopinacoidet; deres overflade er
tildels glat, tildels viser den sig at være dannet af mange smaa
| individer, de tilhøire oventil, fig. 2 I, med den skraa biakse
heldende tilvenstre, de paa den anden side med samme akse
hældende tilheire. Herved faar vore pseudomorfosers overflade
en eiendommelig tegnet overflade, som netop gjenfindes hos gib-
sen. Af de universitetets mineralsamling tilhørende gibsstuf-
‚fer er der navnlig nogle fra Bradford i Wiltshire, der viser
| den samme tvillingdannelse og en tilsvarende, ved gjentagelsen
af mange smaaindivider frembragte tegning paa overfladen.

| Søilen i fig. 4 IT er o» P2, vinkel 72° 35'. Paa tversnittet
af en krystal som fig. 4 I synes hovedsøilen oo P, hvis vinkel
‚er 111° 3", at optræde; men nogen sikker maaling lod sig ikke
| anstille. 1

| Pseudomorfosernes indre har en eiendommelig struktur,
| der, som fig. 2 II viser, træder frem allerede ved forvitrin-
| gen, men som end bedre lader sig studere i tyndslebne snit.
| Holder man et saadant, som er forfærdiget paa tvers af et
linseformet exemplar (fig. 3, der er 4 gange forstørret) op
| mod lyset, ser man en fin, mørk aare, der strækker sig over
| snittet, og fra denne udgaaende forgreninger, som adskilligt
minder om nervaturen i et finnetnervet blad. Skiferen, der
|omgiver pseudomorfoserne, viser sig morkprikket af indsprængt
‚svovlkis, der forresten ogsaa forekommer inde i dem. Aarerne
sees under mikroskopet væsentlig at vere af samme beskaf-
fenhed som den omgivende skifer, undertiden dog med bestand-
delene udviklede i noget større maal end i denne; det har imid-

‚lertid ikke lykkedes nøiere at bestemme det mineral, som ud-
|gjor hovedmassen. Et snit forfærdiget af et linseformet exem-
plar efter dets største gjennemsnit viste et finmasket aarenet,
hvis aarer havde en tendens til radierende at udstraale fra

|
Nyt Magazm f. Naturv. XXVIII. II. 8

114 Hans Reusch.

4

midtvunktet. Udseendet mindede om, hvorledes maskerne i
et fiskenet bliver forlengede rundt om et punkt, hvor man
fatter en del af nettet i haanden. Fig. 5 fremstiller et snit
gjennem et exemplar af anden typus (fig. 4 D. Her udhæver!

A! [|

————————— — —

Snittet er klinopinacoidalt; man tænke sig et exemplar som fig. 4 I gjen-
'nemskaaret parallelt papirets plan. De sorte pletter er svovlkis. Et E
steder ser man den omgivende skifer med paafaldende tynde forgreninger
indtrengende i pseudomorfoserne. De krydsende linjer ved siden af hoved-

figuren viser beliggenheden af den indeholdte tungspats makrodomatiske
{

gjennemgange (efter M-fladerne).

sig to hinanden under en vinkel af omkring 45° krydsend
linjer, om hvilke de øvrige aarer er grupperede. Den omgi
vende skifer sees flere steder allerede makroskopisk med dyb
indtrængende flige at strække sig ind i det pseudomorfosered
mineral. Under mikroskopet kan man følge mellemstadiern
mellem disse større flige og de fine aarer; begge er dele a

Geologiske notiser fra Kristianiaegnen. 115

sidestenen, som under gibskrystallernes vækst er blevne om-
sluttede af disse.

Mellemrummene i pseudomorfosernes maskenet udfyldes
af forskjellige mineraler; forst et, der efter sin mikroskopiske
habitus maa vere en carbonspat; i nogle tilfelde, dog vel
ikke i alle, er det sikkert kalkspat, saasom det under opbrus-
ning lader sig «tse vek af kold saltsyre*). ^ Endvidere fore-
kommer kvarts; denne synes fortrinsvis at være feestet ved
aarerne. Ved etsning eller forvitring, naar kalkspaten teres
vek, ser man gjerne de fremkomne hulrum kledte med
smaa kvartskrystaller, som tildels er makroskopisk synlige.
Et tredie mineral, som forekommer i endel men ikke alle
eksemplarerne, er tungspat; denne optræder i temmelig rene
partier og fremviser mellem korsvise nikoller livlige polarisa-
tionsfarver, som kan kappes med kvartsens. Af at udsluknin-
gen under præparatets omdreining indtræffer samtidig for alle
1 et eksemplar indesluttede partier, forstaar man, at den kry-
stallografiske orientering er den samme overalt. Nogle
eksemplarer bestaar næsten udelukkende af tungspat; i disse
ser man, at den bedste gjennemgangsretning falder sammen
med den forsvundne gibses klinofladepar; det samme kan man
“constatere i andre tilfælde ved hjælp af mikroskopet. Saa-
ledes viste tungspaten i fig. 3 kun en spalteretning, den ved
de horizontale linjer nedenfor hovedfiguren angivne. I præ-
paratet fig. 5 faar man derimod se de hinanden skjærende to
gjennemgangsretninger efter makrodomaet, saaledes som ogsaa
her ved linjer angivet. Lassen har paa et spaltestykke
med reflektionsgoniometer maalt vinkelen mellem den fuld-
komneste og de to andre gjennemgange til 90° 8^ 89° 307,
‚89° 40’, 90° 7^ altsaa nær 90°; paa preparat fig. 5 kunde
man E mikroskopet temmelig neiagtig maale vinkelen

‘mellem gjennemgangsretningerne til omkring 79°! skulde være
qe 20".

*) Kalkspatpseudomorphoser efter gibs omtales i Blum: Pseudomorphosen.
Stuttg. 1843. p. 47, 50. Den saakaldte »Schaumkalk« er gibs, som er
forvandlet til kalkspat. De bekjendte linseformede gibskrystaller, der
forekommer i ferskvandsmergel ved Montmartre i Paris er undertiden
gaaede over til kalkspat.

Ss

116 Hans Reusch.

Hosstaaende fig. 6 gjengiver en del af fig. 3 30 gange
forstorret.
De horizontale linjer betegner tungspatens i dette snit.
synlige hovegjennemgang; jeg har for at udhæve mineralet
|

Fig. 6. E

=== mm
I Dun bi Carbonspat.

Tungspat.

Tee? 2 QC EE

ee

Pseudomorfose efter gibs. °°. Slemmestad i Reken.

trukket dem op med tykkere linjer, end de i virkeligheden
viser sig; det vertikalt skrafferede er de omtalte aarer; resten
er væsentlig carbonspat; svovlkis, som forekommer pletvis i de
andre mineraler, har jeg, for at gjøre figuren tydeligere, und”

ladt at betegne. I forbigaaende kan om svovlkisen bemærkes, at

den optreder i terninger, der i paafaldende lys undertiden
viser en smuk stribning efter pentagondodekaedrets karakteri-
stiske kanter. Kvarts, som især optraadte ved randene af tung-
spatpartierne, bemærkedes der meget lidet af i dette synsfelt.

Tungspaten indeholder talrige mikroskopiske, tildels for
holdsvis store hulrum, som ofte viser retlinjede konturer sva-
rende til mineralets gjennemgange. Nogle af hulrummene.
er tomme, andre er fyldte med en vædske, der har en svag
violet farve; de indeholder i saa tilfælde ofte libeller, der.
kan være af forskjellig størrelse i forhold til hulrummene og.
undertiden er i frivillig bevegelse.. Ved en ophedning indtil
65” viste libellerne ingen forandringer.

Ved pulverisering eller ved slibning af preeparat udbredes |
en stinkende lugt; jeg har tenkt mig muligheden af, at denne
frembringes ved Svo eatis indeholdt i vædsken. |

De her beskrevne pseudomorfosedannelser har maaske E
skilhg udbredelse inden etage 3. Et haandstykke, hvis berge
art og indeslutninger Heri fer Slemmestads, ligger 1 E
versitetets mineralkabinet med etikette: St. Olafs plads (i E
stiania). Nordligst paa den lille e Killingen i v. for Lade-

Geologiske notiser fra Kristianiaegnen. 117

gaardsøen har jeg i en sort phyllograptusskifer med mørk
‘graa streg lagttaget gjennemsnit, der ligner de ovenfor af
pseudomorfoserne beskrevne; dog var de, hvad ydre omgrens-
ning angaar, ikke meget karakteristiske og er endnu ikke noiere
undersøgte. Allerede i 1862 har professor Kjerulf i en ler-
holdig kalksten med graptolither paa sydenden af Helgoen i
Mjosen fundet indeslutninger af graa baryt indtil 4 cm. store.
Lassen har for sikrere bestemmelses skyld paa et spalte-
stykke herfra maalt vinklerne (101° 50’, 101° 20’, 90° 10^; han
fandt, at mineralet ved pulverisering frembragte en stinkende
lugt,medens den sortagtige kalksten, hvori det laa, ingen saa-
dan frembragte. Her ber ogsaa anfores, at professor Kjerulf
paa Stensodden i Ringsaker har observeret orthocerkalk med
baryt.

| Kalksandsten. Som for nævnt er den eldste af de over

grundfjeldet liggende afleiringer et konglomerat, som regnes
til etage 1. Over dette følger indtil etage 4 en rekke lag,
som ved sine vidt udbredte lerskifere og kalkstene maa for-
modes at vere dannede i aabent hav. Den eneste sandsten-
afleiring, jeg har seet, er et kun ca. 5 cm. bredt lag af graa
kalksandsten, som findes lige over ceratopygekalken ved gren-
sen mod phyllograptusskiferen paa Kotangen, der: hvor de
beskrevne pseudomorfoser forekommer.

| I den øvre del af etage 4 indfinder sig, som man f. Eks.
kan se paa N. Langø, flere lag af en finkornet sandsten. Straks
under kalksandstenen af etage 5 ligger (f. eks. langs den nord-
vestlige rand af Hovedøen og Lindøen) en fossilførende, smukt
laget, graa, for øiet næsten tæt sandsten, som sandsynligvis
er kalkrig. Langs søen udmærker de af den bestaaende klip-
per sig ved en lys, brunliggraa farve. Over denne har man
den grove kalksandsten, der altsaa ligesom inddeles ved tidli-
| gere sandstenafleiringer. Den maa sandsynligvis være afsat
paa grundt vand; efter den følger lerskifer og saa de kalk-
rige etager 6—8, som man kunde være tilbøielige til at an-
tage for dannede paa dybere vand.

| Anledningen til, at jeg har henvendt nogen opmærksom-
hed paa vor kalksandstenen, er en angivelse af Marr i en af
handling meddelt i Quart. journal of the geol. soc. of Lon-

118 Hans Reusch.

don 1882 p. 313, at etage 5 skulde ligge afvigende over 4 paa |
Ormgen. Dette beror paa en feiltagelse. Det sted, hvortil
han sandsynligvis henholder sig, er klippeskrænterne ved over-
fartsstedet til Malmøen (fig. 7); Lagene er her stærkt foldede;
Naar man betragter forholdene nede fra stranden uden at

Fig. 7. i

| Klippeskrent sydligst paa Orme.

K er kalksandsten, som ved a viser antydning til lagning. Sk er skifer, der
der i lagfelgen har sin plads over kalksandstenen; ved x er den noget tyk-
skifrig; ner grensen mod underlaget er der en smule konglomerat indleiret.

klattre i heiden, kan man nok faa indtryk af, at kalksandsten
her et sted hviler over skraatstillede skiferlag. Disse skifer-
lag er dog ikke etage 4 men de over kalksandstenen hvilende.
Nærmest sandstenen har man tyndskifret lerskifer med bølge
slagsmerker; den ferer brachiopoder, deriblandt sperigerina re
ticularis, og indeholder et tyndt lag af nævestore kalkrulle-
stene, nogle med kjædekoraller. Over samme er mere tyk- |
skifrede skifer. |

Desuden vil man ved at stige op til selve grensen finde,
at skifrene bøier om parallelt denne. Ganske smaa lokale
forskyvninger mellem kalksandstenen og de tilstødende skifere
kan man forresten finde nu og da; det synes nemlig, som om
kalksandstenen under foldningsprocessen har forholdt sig mere
stiv end skifrene; hvor dislokationerne har været stærke, gjør
den endog tildels indtryk af at have været knust i vældige |
blokke, som er blevne forskudte saavel indbyrdes som mod
omgivelserne.

Kalksandstenen bestaar af afrundede, graa, sjelden hvid-
lige, undertiden temmelig grove kvartskorn, der er sammenkit-

i

Geologiske notiser fra Kristianiaegnen. 119

"tede af kalk. Den er dels temmelig massiv, dels viser den lag-
ning og i saa tilfælde ikke saa sjelden falsk lagning.

|

Fig. 8.
==
=== ==

Falsk lagning i grov kalksandsten. N. Langes estspids.

a—a Lag af rullesten, som bestaar af kalksandsten, nemlig en finere varietet
| end den omgivende.

|

|

|

Undertiden indeholder den tynde lag af lerskifer, som
“kan vise bolgeslagsmærker og undertiden et mere eller mindre
tæt net af indtryk fremkaldte af krybende eller gravende dyrs
velie. Nu og da forekommer underordnede indleiringer af
konglomerat, hvis stene som en undtagelse kan blive omkring
4 m. store, men for det meste er adskillig mindre. Rullestenene
bestaar af kalksandsten, dog af anden sort end den omgivende,
og af graa kalksten, der ofte indeholder fossiler, mest for-
skjellige slags koraller, kjædekoraller, bægerkoraller m. fl.
Konglomeratets-stene er undertiden vel tilrundede, men en
del har ogsaa mere uregelmæssige former; ikke saa faa be-
staar helt igjennem af samme koralart, saa de gjør indtryk
af at være dannede af koralstykker, som er blevne rund-
slidte. Blandt rullestene, som sees i kalksandstenen ved
stranden nær Dronninghavn paa Ladegaardsøens østside, er
ogsaa en oolithisk kalksten.

Kalksandstenen iagtages paa sidstnævnte sted kun i en
mægtighed af 7 m. Forfolger man den indover een, har den
derimod en betydeligere megtighed, saa horer den op; jeg
maa forklare mig dette derved, at den ligger paa grensen af
et strog, som ved en forrykningslinje er adskilt fra omgivelsen.

Den oolithiske kalksten har jeg undersøgt mikroskopisk.
Oolitkornene kan opnaa en storrelse af en millimeter; de
viser ved morkere og lysere sjatteringer samtidig en radielt
straalet og en concentrisk skalagtig struktur; den yderste

120; ” Hans Reusch.

- skal af dem er ofte paafaldende mørk. I centrum ligger
gjerne et fremmed legeme, mest et kalkspat- eller kvartskorn;
mellem korsvise nikoller ser man, at den kalkspat, hvoraf de

i

|
À

. er sammensat, er særdeles finkornet; de viser ingen mørke

kors, som kunde tyde paa en lovmæssig gruppering af kry-
stalindividerne. Den sammenkittende kalkspat er udvikiet i

betydelig større individer end de indesluttede korns. End

grovere krystallinsk er smaa kalkspataarer, der gjennemsæt-
ter stenen og undertiden overskjærer kuglerne.

Forandrede silurlag i Grefsenaasen. Det er ikke faa for- |

fattere, som har skrevet om den ca. 6 kil. i nnø. for Kristia-
nia liggende Grefsenaas, »hvis klassiske værd aldrig burde
glemmes i geognosiens historie; thi det var der, man aller-
først saa, at syenit og granit kunde være yngre end for-

steningskalk.« Det er ogsaa et fjeld, som for sine interes- .

sante contactfenomener kunde fortjene en grundig speriel un-
dersøgelse; en saadan vilde forresten den ulændte skovmark
gjøre adskillig besværlig. En del af de fenomener, som her
frembydes, kan man dog forholdsvis let faa iagttage, nemlig
ved at følge den af gjæsterne ved Grefsen bad saa yndede

spadserevei langs aasens vestside til Troldkjernet. Et profil «
langs denne vei kan man finde i »J. H. L. Vogt. Nogle be- .
mærkninger om granit. Chr. Vid.-Selsk. Forh. 1881. No. 9. .
p. ile. Man træffer syenitgrænsen omtrent 10 minutters -
gang fra badet. Idet man nærmer sig denne, gaar man under «

en række steile vægge, som viser foldede og snoede, hærdede

silurlag, hvilke efter sin habitus maa henregnes til etage 4.

I disse setter op nogle gange af porfyragtig syenit. Porfyr-
agtig er ogsaa den varietet af den store syenitmasse, som er
grensen nærmest, jeg har skridtet til mindst 70 m. Den be-
staar af en finkornet til tæt, lidt rødlig grundmasse, hvori der
ligger indstrøet røde feldspatkrystaller. Den porfyriske syenit
sender en horizontal udløber mod syd ind i siluren. En lig-

nende udløber er maaske ogsaa den porfyriske syenit, der iagt-

tages nedenfor langs Grefsenterrassens flade (se Vogts profil no.2).

Nær grensen oppe ved veien finder man i en ur, hvis stene .

bestaar af eiendommelig hærdede siluriske bergarter, en varietet,

mg EN Dr

Geologiske notiser fra Kristianiaegnen. 121

‘som har porfyrisk struktur. Man kan let finde forekomststedet,
|maar man merker sig, at der nogle faa skridt lengere mod nord
ligger en stor sten nedenfor veien. De samme bergarter, som
‘man finder lose, kan man lagttage faststaaende ovenfor uren
| og paa skraaningen nedenfor veien. De er temmelig massive
og viser kun undtagelsesvis lagning; men de gaàr uden grense
lover i tydelige siluriske bergarter, saa jeg ikke kan tvivle
paa, at de horer til disse. At de ved mikroskopisk under-
‚sogelse viser sig ganske krystallinske, er ikke paafaldende,
‚da man netop fra den herværende contactzone kjender denne
struktur (Cnf. Penck: Ueber einige Kontaktgesteine d. Kr.-Silur-
becken. Nyt Mag. f. Naturv. 25de bind. 1880 p. 76 og Brøg-
|ger L e. p. 329). Paafaldende er det dog altid at finde den
|porfyriske struktur, som ellers er saa karakteristisk for erup-
tive bergarter, hos siluriske skifere; det er et ganske talende
vidnesbyrd for, at de DD Suis sues bergarter kan
antage en struktur lignende eruptivernes, idet de bringes un-
der samme betingelser, temperatur m. m. som de. Noget lig-
mende bergarter er af Lossen fremfundne blandt Harzens
'eontaetmetamorfoserede skifere.

| Grundmassen i den porfyriske bergart er temmelig lys
graa og ser allerede med blotte gine betragtet finkornet ud;
‚de iliggende feldspatkrystaller er hvidlige og uden skarpe
|grenser mod omgivelsen; inde i hver af dem bemærker man gjerne
len eller et par smaa morke pletter. Bergarten er ofte gjen-
nemsat at smaa, lyse, tildels noget rødlige, en eller et par milli-
meter brede, aarelignende striber, der som feldspatkrystallerne
jer henflydende med omgivelsen. Langs midten af dem stræk-
‘ker sig i regelen en næsten haarfin stribe mørke mineraler.

| Den omhandlede bergarts grundmasse har ved mikrosko-
pisk undersøgelse vist sig hovedsagelig at bestaa af feldspat,
‘der forekommer i listeformede individer, mest paa omtrent
‚+ millimeters storrelse; ofte ser man, at de paa engang i
synsfeltet optrædende krystaller viser en tilnærmelse til ind-
| byrdes parallelhtet. Feldspaten synes gjennemgaaende at
være plagioklas; men den er for en stor del forurenet ved
lindsprængninger af et undertiden til brunlige, lidet gjennem-
‚sigtige flekker forenet mineral, saa tvillingstribningen van-
skelig kan erkjendes. I større flekker optræder brunlige ag.
| gregater af biotit, til hvilket mineral jeg skulde være tilboielig

122 Hans Reusch.

ogsaa at henregne storste delen af de forurenende bestanddele
i feldspaten. I de lyse aarer er feldspaten mere fri for frem
mede indblandinger og optræder noget mere storkrystallinsk

dil EN

a
Metamorfoseret silur. 3%. Ved syenitgrensen. Grefsenaasen.

Vi oe
Ay

i

v
Am
PAS.
JE
ES
Wh EBS

1

Man har en grundmasse af plagioklaskrystaller, hvori sees flekkevis ansamlet
smaa biotitskjæl, f. ex. ved x. QOverst tilvenstre sees en at de større por
fyrisk indsprengte feldspatkrystaller; den indeholder i midten en hornblende-
flek. aa er en primær aare, som bestaar af uregelmæssig kontureret feldspat

og i midten indeholder stribevis anordnet hornblende. 3

end forevrigt og i uregelmæssig lappede konturer; kun en og
anden gang iagttages tvillingstribning, en del af den er
vel orthoklas. De fine, sorte striber, som strækker sig midt
efter baandene var i et af de undersøgte haandstykker biotit;
i et andet derimod væsentlig hornblende, hvortil sluttede sig
brun glimmer og i et tilfælde blaa flusspat. Disse mineraler
optraadte i regelen i langagtige, uregelmæssig konturerede |
aggregater, som laa paa rad efter hverandre. Det bor mær-
kes, at der ogsaa forekom nogle fine, lidet tydelige glimmer
striber, ved hvilke den omgivende feldspat intet særeget havde —
ved sig, hvor glimmerstriberne altsaa optraadte umiddelbart
1 grundmassen. De større, porfyrisk indsprængte feldspatkry-
staller var undertiden mindre forurensede end omgivelsen; jeg
har ikke iagttaget tvillingstribning hos dem. De mørke plet-
ter i dem bestod af hornblende og glimmer. Accessorisk op-
træder en sort jernerts, som vel er titanjern, da den ofte om-

Geologiske notiser fra Kristianiaegnen. 123

gives af titanit, der forresten ogsaa forekommer indsprengt
ellers i bergarten. Ovenstaaende er fremstillet et mikrosko-
pisk billede af denne skifer. Man ser de listeformede feld-
‚spater som udgjør bergartens hovedmasse, deri et par steder
£ ex. ved x flekker af fine biotitaggregater; everst tilvenstre
har man en porfyrisk indsprængt feldspatkrystal med en ilig-
gende flek af grøn hornblende. Mellem a og a har man en
af de lyse feldspataarer midt efter hvilken der ligger lang-
‚agtige aggregater af hornblende. Disse aarer kan ikke an-
‘tages at være senere injectioner eller udsondringer, men maa
‚som de indsprængte feldspatkrystaller tilhøre bergartens op-
|rimdelige dannelse eller rettere sagt dens omdannelse, ved
hvilken den blev den krystallinske bergart, den nu er (Cnf.
|Lossen »Primärtrümmer). Den overensstemmende forekomst
‚af hornblende og glimmerpartier inde i aarerne og i de ind-
|sprængte feldspatindivider (foruden selve feldspatens lighed
|1 de to tilfælde) gjør det endog sandsynligt, at det i det
| væsentlige er samme dannelse, kun under to forskjellige
former.

Stiger man fra det her omhandlede sted op saa høit, at
| terrainet bliver noget fladere, kommer man til et nogle faa
| meter mægtigt lag af Kb Rullestenene i dette be-
stod for det meste af hvid kvarts; neppe nogen var saa stor
| som et æble; bindemidlet var lys kvartssandsten med feld-
| spatpunkter. Laget, der ikke udhævede sig ved sit relief fra
| de hærdede Save lod sig i den meget bedækkede, skovbe-
| voksede mark forfølge omtrentlig 160 m. i nordostlig retning.
| Det forekom mig at være svævende; sikkert kan jeg dog ikke
udtale mig neo
| Ved at vandre videre fremdeles i nordostlig retning
| kom jeg fil en gammel stemme (st paa omstaaende profil),
| hvorved man i sin tid har segt at omgjere en lang, smal
| myr til et vand. Da dette punkt ikke er saa let at finde i
| det ulendte terrain kan til veiledning for kommende besogere
| anføres, at naar man herfra gaar et stykke mod s. saa man
| ser ud over Kristianiadalen, kan man peile husene paa gaar-
| den Store O, Vestre Akers kirke og Kolsaas i samme linje.
| De hærdede skifere her stryger no. t. e. og staar steilt; læn-

| gere mod s., nede ved foden af aasen stryger de ø.—v.
| Ved den gamle stemme har man hosstaaende profil, som

124 Hans Reusch.

jeg har forelobig omtalt-i mit arbeide: »Silurfossiler o. s. v.<
p. 110 anm. |

Fig. 10.

ANN

| pr 2
Ag SSE DP +
5 2 | 3 4 |
Profil, omtrent 100 m. langt. Ved en gammel stemme (st). Grefsenaasen. —

1 er porfyragtig syenit, hvis grundmasse lige paa gren-
sen bliver tet, idetmindste for makroskopisk betragtning. |

2 er en finkornet, grønligsort bergart, som jeg, uagtet den
ingen lagning viser, dog ved mine besog paa stedet har an-
seet for at tilhere den metamorfoserede skiferrekke; jeg maa
imidlertid tilstaa, at dens mikroskopiske udseende, efter hvilket
den maatte karakteriseres som en eme diee diabas, —
atter har gjort mig tvivlsom. Den bestaar af listeformet,
plagioklas, af hornblende, der i polariseret lys svingende F a.
er lys gulagtig, + b er brunlig grøn, og + c blaalig grøn,
smaaskjællet, brun biotit, som foruden samlet i hobe ogsaa
forekommer spredt i ganske smaa blade i feldspaten og gjør
denne noget ugjennemsigtig, endvidere af en ikke pleochroitisk, |
brun augit. Hvor de tre sidstnevnte mineraler forekommer
sammen, sees augiten inderst, derudenom hornblenden og saa
glimmeren; hornblenden og glimmeren er saaledes maaske
fremgaaede ved forvandling af augiten. i

3 er en kvartsitagtig, graa bergart, tildels indesluttende
større kvartsrullestene, tildels ogsaa indeholdende noget feld-
spat?) Indleiret er hærdet lerskifer, sammensat af veks-
lende, tynde, lyse og mørke lag. i

4 er en massiv, porfyragtig bergart bestaaende af en tet
lys graalig grundmasse med indsprængte hvidlige feldspat-
krystaller. 1

Et par af bergarterne i 3 har jeg undersogt neiere.
En, af dem bestod, makroskopisk betragtet, af en tem
melig lys, grenliggraa, tilsyneladende ganske tæt grundmasse, |
hvori man opdagede smaa rode feldspatindivider og en del.

+) Den i mit ovenfor anførte arbeide benyttede benævnelse: sparagmit, fore- |
kommer mig nu, efter en mikroskopisk undersegelse af bergarten, mindre |
heldig.

Geologiske notiser fra Kristianiaegnen. 125

an

ubestemte flekker af andre substanser. Grundmassen viste
sig under mikroskop vesentlig at være gren augit, kjendelig
ved sine gjennemgange, udslukningsforhold og svage pleochro-
sme; for en stor del var den ganske finkornet men flekvis
ogsaa udviklet i større, indtil vel 1 mm. store individer; ved
stærk forstørrelse saa man i disse vædskeindeslutninger med
libeller i frivillig bevegelse; der, hvor augiten var mere stor-
krystallinsk, forekom partivis ligesom udfyldende huller i den
et vandklart mineral, som jeg er tilbøielig til at holde for
feldspat, navnlig, da ingen tvillingstribning kunde iagttages,
for orthoklas. De makroskopisk synlige feldspater er tem-
melig ugjennemsigtige, men viser overgange til den nævnte
gjennemsigtige feldspat i grundmassen. Det omgivende au-
pitaggregat trenger et og andet sted med forgreninger ind
i dem eller forekommer i isolerede partier inde i dem. En-
kelte flekker af bergarten, der udhæver sig fra resten, be-
staar af et aggregat listeformede plagioklaser opfyldt af
meget smaakornet augit tildels ogsaa med prikker af titanit
gjerne med en jernertskjerne.

En anden af de undersøgte bergarter viste, med blotte
‚sine betragtet, en grenliggraa grundmasse opfyldt af kvarts-
korn. Disse saaes under mikroskopet at være tydelig afrun-
dede og opfyldte af talrige vædskefyldte hulrum, tildels med
bevægelig libelle; en del matte feldspatkorn forekom, end-
videre nogle klare plagioklaser. Enkeltvis iagttoges flekker
lignende dem fra foregaaende bergart nævnte; de bestod
ogsaa her af plagioklas og augit. Bindemidlet mellem de
nevnte bestanddele (af hvilke den første kvartsen og den sid-
‚ste, den indesluttede bergart, sikkert er klastiske) var et lyst
grønt, svagt dichroitisk mineral. Dette viste kun undtagel-
sesvis en gjennemgangsretning, 1 forhold til hvilken det sluk-
kede ud under en liden vinkel. Uagtet det ikke lykkedes
mig at fremfinde tversnit, der viste hornblendes gjennemgange,
antager jeg dog efter habitus at dømme, at mineralet maa
‘vere straalsten.

Folder og forrykninger.

Silurlagenes foldning i Kristianiadalen er nu et meget
sstuderet fenomen. Allerede lenge har Kjerulfs profiler og

126 Hans Reusch.

karter oplyst os derom; gjennem sin detaljerede fremstilling

af de karakteristiske lag, som opbygger etage 3 har i den
seneste tid professor Brøgger ved sit foran citerede arbeide,
indledet et fornyet studium. Paa nogle af de i etage 3 fore-
kommende foldninger har forf. veiledet af Brøggers værk an-
vendt en del he og er derved tildels kommen til en op-
fatning, som afviger en smule fra hans.

Kalklagene à siluren har ikke været plastiske under fold-
ningen. Paa en tid, da foldede lagrækkers plasticitet er un-
der diskussion, er et af de første spørgsmaal, man ligeoverfor
vore silurlag vil opstille, vel dette: Har de omhandlede lag
været .molekulær-plastiske i den Heimske betydning? For
fatteren mener nei. At de hidhenhørende lerskifere til en vis
grad har været plastiske, er vel efter deres hele maade at
optræde paa, sandsynligt, og en bestyrkelse herfor finder man
ogsaa 1 de ved brud fortrykte former, som deres fossiler ofte
opviser. Anderledes stiller spørgsmaalet sig ligeoverfor de
faste kalkstene, f. eks. den mægtigste og reneste af dem,
orthocerkalken, ved hvilken man vel ikke, som ved lerskifrene,
kan tenke sig, at de fysiske egenskaber (bortseet fra tryk
kets betydning), dengang foldningen foregik, har været væ
sentlig andre, end de er nu. Fossilerne, navnlig de i hun.
dredevis 1 orthocerkalken forekommende orthocerer, har intet-
steds vist mig formforandringer, som kunde tyde paa, at selve
bergarten under de i fortiden virkende trykkræfter havde
været i plastisk tilstand, hvad der dog har været tilfælde
med kalkstene i andre egne, f. ex. de af mig beskrevne fossil-
førende kalkstene ved Osoren nær Bergen (Silurfossiler og
pressede konglomerater i Bergensskifrene p. 66). Kalkstenene
og lerskifrene har efter min mening forholdt sig forskjellige;
de første har været haarde og sprøde, de sidstnævnte bløde
og plastiske. En overgang har paa en maade skifer med tal-
rige indleirede tynde kalklag og kalkknoller dannet. Hermed
skal dog ikke være udtalt, at kalklagene aldeles ikke skal
have været krummede; noget bøielig er vel enhver bergart.
Opsoger man i profilerne sluttede folder af orthocerkalken
(hvis mægtighed Brøgger i Kristianiaegnen har fundet mellem

hi

Geologiske notiser fra Kristianiaegnen. 127

95. og 4 m), ser man, at disse folder har temmelig vid bøining,
og at kalkstenen gjerne er gjennemsat af et netværk kalk-
spataarer, der i regelen tegner sig hvide i den mørkere berg-
art. Jeg har ikke seet noget sted, hvor bøiningen ikke synes
mig væsentlig at kunne være frembragt ved en opsprækning
‚af massen, navnlig naar man erinder, at der foruden de ma-
kroskopiske kalkspater sandsynligvis ogsaa er en del mindre
tilstede.

| Undertiden er orthocerkalken endog formelig opløst i
blokke; som exempel paa et saadant ombøiningssted meddeles
her et naturligt profilsnit, der sees kort nord for Slemmestad
i Reken ved Halsebugten (se den Brøggers bog ledsagende
profilplade fig. 11 4) De tre blokke tilhøire er, som man
‚ser, forrykkede noget i forhold til hverandre; gabende spræk-
ker, der tydeligvis er fremkomne ikke ved forvitring, men

4 Orthocerkalk over expansusskifer, fuld af kalkknoller. Halsebugten.
— JB Ombøiningsstedet for megalaspiskalken. Toye.

ved at veggene er revne fra hverandre, ser man fornem-
hg ved X. Hvorvidt disse sprækker altid har været tomme,
eller om de engang har veret fyldt af senere udvasket kalk-
spat, lod sig ikke afgjere. Ved siden af, fig. 11 D, har jeg
afbildet ombøiningsstedet for megalaspiskalken straks i s.
herfor, ved Toje. Her har, som man ser, fundet et brud
sted; den lille snip ved a var meget opsprukket og faldt let
itu under hammeren. Med det samme talen er om denne
lokalitet, vil jeg ogsaa anfere, at jeg specielt har seet paa
profilerne i den lille klippe meller disse to steder, der, hvor
3cß og 3cy er inverterede (se Brøggers profil med den tanke
maaske at finde betydelige formforandringer. Man kunde
nemlig formode, at mellemstykket af folden her skulde vise

128 . Hans Reusch.

sammentrykning af fossilerne; men hverken hos orthocererne
(der laa med sin underside mod n.) eller i de forresten lidet
talrige fossiler i expansusskiferen kunde nogen afvigelse E
den sædvanlige form sees: |

|
|
'

Nogle detaljer vedrørende foldningen af etage 3. I forbid
delse med diskussionen om plasticiteten staar spørgsmaalet
om foldeforrykninger. Som man af Brøggers fremstilling ved,
danner orthocerkalken med den under den liggende, 3—5 m.
mægtige og af kalkboller opfyldte expansusskifer med samt
megalaspiskalken en kalkrig lagrække, etage 3c, som ligget
mellem lerskifer saavel under som over. Denne etage 30"
sees ofte gjentaget i profilerne, saaledes at ovenpaa en skraa-
stillet mere eller mindre fuldstændig plade af den følger umid-
delbart en ny enten i inverteret eller i samme stilling. Hvor
sidstnevnte er tilfeldet, er Bregger tilbeielig at förkla te sig‘
forholdet fremkommet ved en foldeforrykning, ved vækpres:
ning af en fuldstændig folds midtstykke (Mittelschenkel). | At.
ler kan presses vek mellem haarde kalklag anser ogsaa nær
værende forf. for heit sandsynligt, ligesaa at der i vore ler
‘ skifere forekommer foldeforrykninger; men at selve de solide.
kalklag, som forresten ikke viser tegn til at have været plaw
stiske, paa en eller anden maade lokalt skulde være blevne |
pressede eller valsede vek, har forf. ikke ret kunnet over
bevise sig om. Jeg kan saameget lettere udtale dette, som
det er min overbevisning, at andre steder og under andre om-
stændigheder virkelig saadanne udpresninger har fundet sted.
Jeg har gjennemgaaet en flerhed af Brøggers profiler, der er
meget lærerige og udmærker sig ved særdeles paalidelighed |
og nolagtighed, saa det er en stor fornoielse at folge dem;
men netop herved har den tanke fremstillet sig, om man ikke
heller bør antage, at den af ler omgivne etage 3c under fold
ningen er bleven opspaltet i flager, der indbyrdes er forskudte
over hverandre, og at det er derfor, man saa ofte træffer lag-
stillinger, som minder om isflag, der er pressede paa skraa |
mod hverandre langs en strand.

Til stotte for det her fremsatte vil jeg fremfore to lokalite-
ter, Nordre Grundvik og Vækkerø, hvilke Brøgger lægger no-
gen vægt paa forat støtte sin betragtning af udvalsningen.

Geologiske notiser fra Kristianiaegnen. 129

_ Det smukke miniatureksempel fra Nordre Grundvik i
Røken har Brøgger bekrevet pag. 190i sin bog. Til hans fire

Fig. 12.

DL RD. il
1 p 7 A |

| ssv. 3cy 3cB Ica 3cß nno.
| - Fem parallelle profiler over en liden halvø ved Nordre Grundvik.

Wed siden af en skematisk tegning af orthocerkalkens (3cy) lagstilling i
no. 5 og en plantegning af brudlinjerne (punkteret paa de 5 profiler) og lag-
stillingen. Tallene ved sidstnævnte angiver pladsen for de tilsvarende
| profiler.

ikke mange skridt fjernet fra no. 4. Ved siden er sat to
skematiske figurer, der viser, hvorledes forholdene efter for-
fatterens mening kan forklares uden foldeforrykning. Det
øverste viser stillingen af orthokerkalkens flager i profil 5;
de to med kors betegnede ender har, kan jeg formode, en-
| gang været sammenhængende. Den nederste tegning, som er
‚en horizontalprojektion, illustrerer lagstillingen og brudlin-
| jerne, for hvilkes vedkommende ogsaa henvises til de punkterede
| linjer over profilerne. Ved o paa no. 5 lagde jeg specielt
mærke til orthocergjennemsnittene og fandt, at siphoen i de
| fleste vendte mod ssv.; laget havde altsaa sikkerligen, mod-
|sat de andre, sin underside i denne retning.

| Et af de lærerigste steder i Kristiania omegn er stran-
| den ved Vekkero, hvorpaa Kjerulf allerede 1 1857 henledede op-
| mærksomheden (Nyt Mag. for Naturv. Bd. IX p. 216). Her-
‚over har Brøgger (l. c. p. 184) meddelt et meget nøiagtigt
| Nyt Magazin f. Naturv. XXVIII. II. 9

130 Hans Reusch:

kart ledsaget af profiler og ved hjælp heraf segt at godtgje 4
en betygelig udpresning af lagene tilhorende etage 3. e be

Fig. 13
E
x A
S
Se
NB

Skematiske figurer til oplysning af en lagstilling ved Vekkerø.

to gange ombeiet, fig. A. Dette forhold tænker Brøgger frem-
bragt ved, at den punkterede del af de to horizontale folder;
D, er presset bort. Men en anden forklaring, hvorved ingen
udpresning behøver at komme med i spillet, er den, som illu-
streres ved de to skematiske figurer C og D. Omboiningen
er, i lighed med saa mange andre saadanne, frembragt ved
en fold med skraanende ryglinje, som fremstillet af Kjerulf i
»Grundfjeldet, Universitetsprogram for 1870. Kr. 1871« p. 98
Folden er overskaaret af en steiltstaaende forrykningslinje ^
(punkteret i C), og stykket tilheire er rykket ned og frem.
Forrykningslinjen skulde altsaa gaa omtrent i nord-sydlig
retning under det bedækkede terrain, som ligger mellem de^
to omboiningssteder. Sandsynligheden af en saadan forryk-
ningslinjes existense foreges derved, at man nogle faa skridt her-
fra møder en anden, som optræder under klarere forhold. Tet
indved Maleraasen, i vest for den, ligger der et lidet skjær,
der paa Brøggers kart blev at indtegne omtrent i hjørnet

Geologiske notiser fra Kristianiaegnen. 131

øverst tilvenstre. Medens man i Maleraasen har øst-vest-stry-
gende lag af etage 4, optræder i dette skjær, altsaa i disses
strogretnlng, nord—syd strygende lag af etage 3c. Etage 3c
er her to gange gjentaget; faldet er mod v.,allersydligst dog
med ombgining mod s.

| Den af Bregger formodede udpresning af lagene paa det
til x paa fig. 13 A svarende sted kan maaske forklares ved
antagelse af en liden, nogenledes ost—vestgaaende forrykning,
svarende til den meget større, som Brøgger har paavist
lige ved.

| Et punkt, hvor de i lerskifer indesluttede flager af den
kalkrige etage 3c meget bekvemt kan studeres, er et lidet
klippefuldt nes i øst for Huk paa sydsiden af Ladegaardsøen.

|
|

Fig. 14.

daa
Kartskisse af et næs i ø. for Huk, Ladegaardsøen.

| 2
| N LR as
| a >25 HEER 2 05%

| 3cy 3cB 3ca 4? 3cy 3cß 3ca 4aæ
| Profil langs vestsiden af samme, mellem a og a.

S
&
(02)

ZU

9cy
3cB
3cy
| 3cB
3ca

3cy

4 4aa |
Det estlige stykke af kartskissen, To skematiske figurer til _
detaljeret fremstillet. forklaring af lagstillingen.

9*

132 Hans Reusch.

Som man ser af profilet langs vestsiden, har man de tre
afdelinger af 3c, a, B og y, to gange gjentaget. Nordligst
maaltes 1 3cf8 faldet til 35° mod n. til v. Orthocererne i 3cy
ligger begge steder normalt, det vil sige, tversnit viser sipho
siden underst. Imellem ligger en mørk skifer, hvori ingen
fossiler er fremfundne, men som maaske er 4aa; den sydlige
del af næset er en flad strand af sort skifer med enkelte store
kalkboller, den underste del af etage 4. Østligst paa den
lille halvø har man en skrænt, hvor de nederst paa figuren
i detalj fremstillede forhold kan iagttages. Mod nord sees
orthocerkalk 3cy, hvori bemærkes en langstrakt kile af knol-
let skifer, expansusskifer, 3cf8; dette er den sidste snip af den
i det vestlige profil i betydelig mægtighed forekommende ski-
fer. Det nordlige lag af megalaspiskalken 3ca er, som man
ser paa kartskissen over det hele næs, allerede ophørt om-
trent midt paa det. Langs den omtrent 4 m. brede gren-
stengang (Gr. Diabas?) der sydligst slaar en krog paa sig,
har der fundet en liden forrykning sted; i detaljen at angive,
hvorledes denne er, har dog ikke ladet sig gjøre. I det syd-
ligste af de med sort betegnede kalklag er der vestligst (ved x)
bemærket orthocerer; men paa hvilken maade denne kalk og
skiferen i v. for den skal opfattes i forhold til resten, faar
ogsaa staa derhen. Hvad imidlertid hovedsagen paa det her
omhandlede punkt angaar, saa er jeg tilbaielig til at tyde
forholdene saaledes, at der mellem o og o paa kartskissen er’
en forrykningslinje. Hvad der ligger i n. for denne er sko-
vet op i forhold til resten; denne opskyvning har været størst
mod vest. For at oplyse dette er tilføiet de to skematiske
figurer, der viser en skraatstillet flage, som er gjennemsat
af en forrykning. En bekvem model skaffer man sig for
resten selv af yderkledningen om to fyrstikæsker. Paa
den øverste tegning er det forreste stykke rykket op i for-
hold til det bagerste ligemeget over hele forrykningslinjen;
paa den underste har der ved punktet y ingen forrykning
fundet sted, derimod er der foregaaet en dreining af det for-
forreste stykke om en akse, der staar lodret mod forryknings-
fladen. Antagelsen af et fast punkt er naturligvis kun gjort
for tydeligheds skyld; i ethvert tilfælde, hvor oprykningen
ved y er mindre end ved den anden ende af forrykningslinjen,
faar man den samme slags dreining af det forreste stykke.

e

Geologiske notiser fra Kristianiaegnen. 133

I horizontalsnit vil en forrykning af denne art aabenbare sig
derved, at jo større den er, desto ældre lag kommer der
frem af det forrykkede stykke.

| Den lille krummede grenstengang er interessant, idet man
ved den kan overbevise sig om, at den spræk, hvori den brød

|

frem, allerede havde eksisteret længe før udbruddet. Man ser
nemlig langs efter gangen paa den ene side storkrystallinsk
|kalkspat, der omslutter silurstykker; man har her utvivlsomt
‚en spræk, der, som temmelig almindeligt, er opfyldt af styk-
ker af sidestenen og afsondret kalk. I denne sprækkefyld-
‘ning iagttager man etsteds, at grenstenen, som forøvrigt er
ganske tet paa grensen, udsender den nedenfor afbildede, og-
‘saa ganske tette forgrening; gangen er altsaa yngre end
sprækfyldningen. Paa samme maade har vel adskillige andre
af vore gronstengange brudt frem i allerede eksisterende

spalter.
| Fig. 15.

Silur, etage 3cß a i D \\

|Storkrystallinsk kalkspat.

X = Brudstykk
rudstykke > Gang af grensten

En del af en eruptiv gang, som er brudt frem paa en tidligere
eksisterende spræk. +

| Disse exempler paa mindre forrykninger kunde forøges
‚med adskillige flere. Der, hvor man fra gaarden Bø stiger
ned i Bødalen ved Slemmestad, gaar man saaledes gjennem
en kløft paa tvers af lagenes strøgretning; efter denne synes
‚der at gaa en forrykning i etage 4, paa den ene side staar
nemlig: en skifer tæt opfyldt af mergelknoller, medens der paa
den anden side forekommer en skifer saa godt som uden saa-
|danne. Strax nedenfor denne kløft kommer man over lag af
‚den underliggende etage 3c, under hvilke lagrækken 3c nok en-
gang gjentages, begge gange i normal stilling.

| En sandsynlig forrykning, der afskjærer en del af etage
‚5 paa østsiden af Ladegaardseen, er for nævnt.

134 Hans Reusch.

Forrykningslinjen langs nordsiden af Ekeberg. Langt vig-
tigere end disse forrykningslinjer er dog den, efter hvilken grund-
fjeldet i Ekeberg er rykket op i forhold til siluren i Kristiania»
dalen*). Paa Ekebergets nordskraaning ned mod Oslo har man,
som bekjendt, etage 2 leiret ind til grundfjeldet, medens etage I
(saavidt man hidtil ved) mangler, maaske, skulde jeg tro, af den
grund, at grenselinjen her er en forrykningslinje. Denne forryk-
ningslinje overskjærer lagbygningens strøgretning under en skjæw
vinkel. Følger man den østover, ligger ved Ryenbergveien ae
sten 29) allerede etage 3 lige ved grundfjeldet, og ikke langt her-
fra, ved Enebakveien (mærkesten 30), lag af etage 4 kun faa
skridt fra gneisgrensen. Har man passeret mærkesten 31, følger
man en mod ne. skraanende ryg af etage 4, som ved en liden
forsænkning er adskilt fra grundfjeldet. Man kommer saa til Ny-
gaard mølle. Denne benytter en fos, hvis oprindelse sandsynligvis
staar i forbindelse med forrykningslinjen. Loelven kommer nem-
lig her flydende med langsomt fald over etage 4, hvis lag hælde
1 nordlig retning og stryger, som det kunde sees fra elvens syd-
side, under en spids vinkel ind mod grundfjeldets grenselinje.
Men netop der, hvor elven træffer grensen, som den derpaa følger
et stykke, kaster den sig 1 stryg og fos; man kan ikke tænke sig
andet, end at forrykningslinjen 1 hei E har lettet erosionen og
saaledes foraarsaget elveleiets pludselige skraaning. Grundfjeldel |
stiger her op med en steil, utilgjængelig skrænt. Videre østover
grenser fremdeles etage 4 til grundfjeldet; langs dette er der off
forsenkning, medens siluren hæver sig i hauger nærmest foran.
Ved Bryns mølle har man imidlertid atter ældre afleiringer, alun-
skifer (gjennemsat af »evritporfyr«) 1 dagen.

Allerede ved en tidligere leilighed han jeg omtalt (1. c. p. 120),
at jeg er tilbeielig til at antage den forandrede grundfjeldzone
langs podiet nón for »en mekanisk kontaktzone«, det vil
sige en zone, hvor bergarternes forandringer ikke er fremkaldte
ved en eruptivs nerhed, men derved, at en masse er forskudt 1
forhold til en anden. Denne mekaniske kontaktzone, som fer væ-
sentlig er omtalt fra Ekebergets vestskraaning, kan ogsaa stu-
deres paa dets nordside. Gmneisen er ofte uden tydelig lagning

*) Se Brøgger 1. c. p. 220. Cnf. p. 214. Reusch. Silurfossiler og pressede
konglomerater i Bergensskifrene p. 120, Anm. |

Geologiske notiser fra Kristianiaegnen. 135

og paafaldende rig paa klorit. Den indeholder pegmatitaarer*) og
talrige kloritbelagte sprækker, er opfyldt af svovlkis og dertil un-
dertiden paa en eiendommelig maade opdelt i senere sammenkit-
tede stykker (lige ved merkesten 24 er der f. eks. en breccie).
Kvarts 1 smaa aarer og sterre partier er hyppig. Et punkt, hvor
man godt kan se forskjellen mellem gneisen ved grensen og
lenger vekke fra denne, er ved Ryenbergveien (merkesten 29).
Efterat man her har passeret nogle forladte stenbrud i etage 3b
og c, hvis indviklede lagstillinger ikke er ganske let at tyde, be-
mærker man i det sidste brud noget »oligoklasporfyr«, der ved en
liden smule sort skifer er adskilt fra svovlkisholdig forandret gneis.
Denne vedvarer nu et stykke langs veien, hvor man ogsaa pas-
serer en større kvartsmasse; men saa afløses den af graa gneis,
som navnlig godt kan studeres i et stenbrud ved den øvre del af
den herværende skraaning. Gneisen er nu blevet ganske almin-
delig, graa, smaakornet, smukt laget og indeholder to glimmere,
sort og hvid. Vil man udstrække vandringen videre, kan man
samtidig overbevise sig om, at gneisens strøg er gjennemgaaende
nordligt eller nordnordvestligt og altsaa gaar paatvers af grense-
linjen med silur; faldet er vestligt, 40° til steilt.

Silurens forandringer ved grensen har jeg mindre lagt merke
til; dog vil jeg henlede opmerksomheden paa det eiendommelige
udseende, som etage 4 viser ved merkesten 34, og de af tidligere
lagttagere allerede bemærkede talrige speilende glidningsflader 1
alunskiferen ved Oslo.

Den her beskrevne forrykningslinje overskjærer, som antydet,
silurfoldernes akselinjer paaskraa; linjen paa Ekebergets vestside,
hvis fortsættelse sandsynligvis kan søges langs Akershusklippens
vestskrænt, gaar paatvers af dem. Grundfjeldets oprykning synes
saaledes at være uafhængig af og senere indtruffet end foldningen;
Ekebergets skraaning kan derfor heller ikke antages at have dan-
net nogen støtteflade ligeoverfor denne. Da den heller ikke
kan formodes at have været nogen kystrand ved det fordums

*) F. eks. nedenfor merkesten 24. Pegmatitaarer forekommer ogsaa længer
inde i grundfjeldet; saaledes er der ved veien kort i n. for Abildsø for-
søgt feldspatdrift paa en ikke ubetydelig pegmatitforekomst; dog skulde
jeg tro, at man ved nærmere undersøgelse vil finde, at pegmatitens op-

- træden ved grensen, i det mindste for en del, staar i et vist forhold
til den.

136 Hans Reusch.

silurhav, ledes man til at antage, at den megtige silurformation
engang har havt en større udbredelse 1 sv. for Kristiania end nu;
manglen af grovere sedimenter, som kunde antyde nærheden a
en fastlandskyst, tyder paa det samme. Forresten foreligger der
endnu ikke forstudier nok til, at man neiere kan tale om, hvor
vidt denne udbredelse har gaaet. 4
Forrykningernes alder. Medens de fra Nordre Grundvik og |
Ladegaardsøens sydkyst omtalte forskyvninger mellem fager af
etage 3 maa antages at hænge sammen med silurens foldning, er
der andre forrykninger, f. eks. Ekebergets, som er yngre end
denne, samt atter andre, som, sikkerlig har fundet sted, efterat |
vore postsiluriske parfyrdsikker var udflydte. Se forfatterens op
sats »En iagttagelse paa vestsiden af Kolsaas« (> Naturen 1882;
p. 63). Foruden paa sidstnævnte sted vil jeg henlede opmærks
somheden paa stenbruddet nær skydebanen ved Bragernæs kirke
i Drammen*) Man har her kvartsporfyr, som har noget eien-
dommelig brudstykkeagtigt ved sig. Den hviler paa red tuf, uns
der hvilken kommer rødlig orthoklasporfyr; man ser her ganske
smaa men meget smukke forrykninger af grenselinjen mellem |
kvartsporfyr og tuf; etsteds, hvor den forrykkende spalte er lidt
bredere end ellers, viser den sig fyldt med breceie af kvartspor- |
fyr sammenkittet med kvarts. Tuffens lagning, som ogsaa de
dermed konforme grenseflader med over- og underliggende berg-
arter er her temmelig skraatstillede. Se Kjerulfs profil 1 »Ud-
sigt over det sydlige Norges geologi« p. 56. Det er vel her
som ved andre dele af vore porfyrdækker**) sandsynligt, at denne
stilling skyldes dislocationer. 2
I forbindelse med denne porfyrdekkernes stilling staar og-
saa de af dem opbygg cede egnes relief, der for en væsentlig
del synes betinget 1 den oprindelig givne geologiske bygning
af landet, Mærkelig er f. eks. Krogskovens høideforhold, saa-
ledes som de f. eks. kan sees af Neon hydrografiske kart
over det sydlige Norge. Vandskjellet strækker sig langs med
Tyrifjordens og Stensfjordens østlige bred, ganske nær denne,
saaledes at f. eks. vandet fra Bunderud tjern lige ved Kley-

*) Herfra har man en tegning af G. vom Rath i »Neues Jahrb. f. Min. ete.
186%.
#3) Se f. eks. Kjerulf. Das Christiania sanete p.462!

Geologiske notiser fra Kristianiaegnen. 137

stuen paa skrænten wod Ringeriget rinder mod sse. til Kri-
stianiafjorden. Ved at reise over Krogskoven faar man indtryk
‚af, at porfyren i det store taget danner en plade, hvis høiere dele
ligger mod nny. Paa veien fra Bærums værk nedover mod Sand-
| viken ser man, hvorledes en snip af porfyrpladen i Kolsaas atter
Metsteds altsaa afbrudt med et knæk) hæver sig mod syd.

At Krogskovens porfyrdække bliver at opfatte nogenledes som
en hældende, et og andet sted knust, plade, har jeg faaet bekræf-

telse paa ved at betragte dens undre grenselinie, saaledes som denne

saa smukt tegner sig paa fjeldsiderne mod Tyrifjorden, naar man
setter over Holsfjordens munding. Grensen særker sig fra
omtrent 470 m. i Tømmeraasen (anslaaet efter giemaal i forhold

til fjeldets høide) til omtrent 300 m. i Velpeaasen. I sø. for Næs

fegner den sig med engang høiere, end man efter denne hældning
skulde vente, saa her sandsynligvis er et ryk. Saavel ved Kolsaas
som paa Ringeriket iagttager man sandstenen og de nærmeste silur-
lag at falde med svagt fald ind under porfyren. Det ligger nær at
antage, at den lagede formation her ikke som ved Sønsterud, hvor
Kjerulf allerede forlængst har paavist foldede lag under porfyren
(og konglomeratet), var bragt synderlig ud af sin oprindelige stil-

ling, da porfyrudbruddene skede. Porfyren udbredte sig maaske

her fladt over et plateauformet terræn. Senere er den bragt 1 sin

nuværende stilling, der har betinget egnens heist eiendommelige

vasdragsforhold.

Forrykningernes forhold til Kristianiadalens gangformige erup-
tiver har jeg ikke neiere studeret. Forrykkede gange er meget
almindelige; saaledes sees f. eks. smukke om end hdet betydelige

forrykninger i en gang (finkornet syenit?), der setter op 1 etage

4aa langs lagenes stregretning, idet den strekker sig langs stran-
den ved den is omtalte lille halve paa ed andens sydostside.
Hvor man har en gang, er det imidlertid ikke let at afgjøre, om
gangen er forrykket, eller om den sprek, gjennem hvilken den har
søgt sin bane, enkelte steder har været afbrudt for at fortsættes,

ikke i sin forlængelse, men ud til siden af denne.

I et par fele mener jeg dog at have 1agttaget noget, som
maaske kunde tyde paa, at ogsaa vore almindelige gange har væ-
udsat for paavirkning af forholdsvis nye bevægelser i jordskorpen.
I et ved stenbrydningsarbeide for nylig blotlagt snit af en gang
ved Ruseløkkens almueskole ser man, at en del af gangen er op-
knust i kantede, med skurede glidflader forsynede stykker fra en

re me EN

138 | Hans Reusch.

nøds til et hoveds størrelse, hvilke stykker sammenkittes af en kalk-
spatrig, leragtig substans. At denne breccie har været udsat for
gasers eller opløsningers indvirkning, ser man deraf, at der i det ler- |
agtige sammenkitningsstof findes udskilt smaa grupper af svovlkis-
terninger; saadanne sees ogsaa fæstede til brudstykkerne; disse ser
ud til at være friske indvendig, medens i de ydre dele feldspaten |
er forvitret og har et kaolinagtigt udseende. |

Hermed kan man sammenstille breccien fig. 17 i nærværende
afhandling og den til en brudstykkebergart delvis opknuste porfyr
agtige bergart, som omtales fra Bækkelaget i »Silurfossiler osv.« |
p. 120 anm. |

ae I

Eruptiverne.

Rød syenit og granit. Allerede i: »Silurfossiler og pressede
konglomerater i Bergensskifrene«, Universitetsprogram for 1883.
Kristiania 1882 p. 131 har jeg, i anledning af visse aarer i
gneisgranit, givet nogle meddelelser om aaredannelsen 1 vore
sikkert postsiluriske graniter og syeniter.. Her meddeles en
tegning af den der omtalte aaredannelse i et brud i Aarvold-

Fig. 16.
rain
J | I AN g

Finkornet syenitaare i middelskornet syenit. Aarvoldaasen ved Grefsen.

m — middelskornet syenit.
g = grovkornet syenit.
f = finkornet syenit.

aasen ved Grefsen. Gjennem den almindelige, middelskornede
granit eller rettere kvartsførende syenit strækker sig en om-
trent 15 cm. bred syenitaare. Fra sidesteuen, som var paafaldende

Geologiske notiser fra Kristianiaegnen. 139

grovkornet udviklet ved grensen, ragede store feldspatkrystaller ind :
i den.

Vore graniter og syeniter har, som bekjendt, ofte revet brud-
stykker med sig. I det andet af de større brud, som man, van-
drende fra byen, træffer paa østsiden af Grefsenaasen, bemærkedes
brudstykker af feldspatporfyr og af en dikbaslignende! bergart, hvis
matur forresten ikke blev neiere undersegt. Den ellers middels-
'kornede syenit var paa brudstykkernes grense, indtil 1 em. eller saa
fra den, mere finkornet end forresten; brudstykkerne af feldspat-
Iporfyr viste ingen synlige forandringer paa grensen, derimod saa
man, at den diabaslignende bergart var noget særegen her; navnlig
savnede man i en ganske smal zone nogle smaa røde feldspatkry-
staller, som ellers saaes. Den gjennemsattes af næsten papirtynde
‚syenitaarer, hvilke, naar stenen kløvedes efter dem, viste sig at
indeholde hornblende 1 naaleform. Dette sidste er noget paafal-
dende, saasom hornblenden ellers i syeniten forekommer som det
sidst udkrystalliserede mineral, udfyldende hulrummene, som lodes
tilbage mellem feldspatindividerne.

Syeniten gjennemsættes af talrige sprækker; en og anden gang
viser disse sig stribede, som vidnesbyrd om, at væggene har været
forskudte indbyrdes. I et tilfælde har jeg (1873) 1 et stenbrud
østenfor sydenden af Sognsvandet fundet zirlige smaa tavleformede
orthitkrystaller paa en saadan spræk, som forresten var fyldt med .
»Jernflede«. En temmelig stor orthitkrystal har iøvrigt allerede
for længere tid siden, som man vil se af »Kjerulf. Veiviser etc.
Chr. 1865 p. 38«, været bragt fra denne bergart.

Syenitens bænkning. Sprækkerne optræder ofte paa en til-
nærmelsesvis regelmæssig maade, hvorved den saakaldte bænk-
ning fremkommer. Denne har amanuensis, cand. min. J. H.
LD. Vogt gjort til gjenstand for en undersegelse i to afhandlin-
| ger, >Granitens og syenitens bænkning i forhold til den nu-
værende overflade« (Geol. För. i Stockholm Förh. Bind IV.
Stockh. 1878 och 79 p. 486) og »Nogle bemærkninger om granite
| (Chr. Vid. Selsk. Forh. 1881 No. 9). Han har fundet, at bænk-
ningen gjennemgaaende er konform med overfladen, saaledes at
den for eksempel omkring Sognsvands og Maridalsvandets bække-
ner 1 det store hælder indad mod disses midte. Forholdet er vist-

140 Hans Reusch.

nok saaledes i sin helhed betragtet; men paa de, forresten faa
steder, hvor jeg har havt anlödring til at undersege det i sine
enkeltheder, er dog fundet flere afvigelser end egentlig ventet.
Man maa ete vogte sig for at legge ensidig vægt paa
de 1 stenbrud gjorte observationer. For anlæg af disse har man |
vistnok fortrinsvis opsegt steder, hvor peil er god, og de
er af den grund, som ogsaa fordi fjeldet i dem gjerne er vel blot-
tet, særlig skikkede til studium af det her omhandlede fænomen.
Men man har paa den anden side, for lettere udvindings skyld,
især anlagt bruddene netop paa skraaninger, hvor bænkningen hæl»
der i samme retning som terrænet. Dette maa man tage i ben
tragtning for ikke at gjøre overensstemmelsen større end den 1
virkeligheden er. 1

De observationer, jeg har havt anledning at gjøre, er følgende.
Naar man vandrer langs Sognsvandets østside, sees i syd ingen
typisk bænkning; enten har man kun uregelmæssige sprækker, til
dels kun ganske faa, eller ogsaa lidet betydende systemer, som
ikke kan bringes i forbindelse med nogen almindelige benkning, |
Tydelig saadan taldende 10°—15° mod y. ser man først i et sten-
brud i v. for veien. Lidt østenfor veien her er bænkningen svæ-
vende. Noget længere nord kommer man ‘til et østenfor veien
liggende brud, hvor bænkninger falder særdeles vakkert 10°—15°
mod e; altsaa fra vandet. Bergarten lagde jeg her lidt neiere
mærke til; den er granit og har som bergarten ellers ved Sogns-
vandet et violetagtigt skjær, hvorpaa den ogsaa 1 løse stykker.
kan skilles fra den ellers til bygningssten saa almindelige Grefsen- |
bergart. Videre frem træffes et brud, hvor bænkene dels hælder |
1^ mod sv., dels synes at ligge temmelig fladt. Nu kommer man
til nogle brud ved et lidet tjern, Svartkulpen, østenfor veien.
Bænkningen er her for en del svævende; forresten har jeg noteret |
fald ca. 15° mod oso., fald omtrent under samme vinkel mod sv.
samt fald mod n. t. o.; nogle steder er bænkningen lidet tydelig. |
Naar man erindrer, at den omhandlede strækning ved Sognsvandet i |
det hele er flad med smaa ujævnheder, stemmer det vistnok overens
dermed, at bænkningen gjennemgaaende er svævende med svage
fald; men nogen danene hældning mod vandet var her ikke at se.

Paa vestsiden af Maridalsvandet nær dets sydende har man
nogle forladte brud paa smaakornet, tildels ogsaa middelskornet —
granit. Den er for det meste uregelmæssig opsprukket. Enkelte |
punkter saaes dog en lodretstaaende, udpræget mod ssv. strygende ©

Geologiske notiser fra Kristianiaegnen. 141

lopspaltning. @stenfor veien har man lidt længere nord en lang-
strakt, temmelig lav syenitryg med steiltstaaende opspaltning i
samme retning, 1 hvilken ogsaa ryggens længdedimension falder.

Paa det fer omtalte punkt, hvor porfyragtig syenit og silur
steder til hinanden ved spadserveien i n. for Grefsen bad, kunde
jeg ikke ret faa rede paa den af Vogt her angivne bænkning pa-
rallelt med grensefladen, men maaske har jeg ikke fundet det
rette punkt. Lidt længer mod n. ved veien bemærkedes etsteds
bænkning hældende 65° mod ø., endvidere end nordligere i et
stenbrud, hvor syeniten førte lidt kvarts, en ujævn bænkning hæl-
dende nogle faa grader mod v., medens selve fjeldets heldning her
er omtrent 20° i denne retning. Forresten er der langs Grefsen-
terrassen en i syeniten udpræget, omtrent lodretstaaende, n.—s.-
‚strygende afsondring, hvis tilstedeværelse synes at have betinget
de talrige herværende steile vægge.

En særegenhed viste (1873) opspaltningen af den kvartsførende
syenit eller granit paa en liden klippeflade i et stenbrud vest for
Sognsvand. Til en middelskornet varietet af bergarten stødte en
finkornet, som ogsaa forekom i smaa, omkring nævestore partier
inde 1 hin. Saavel det større parti af finkornet syenit som disse
smaa indeslutninger var gjennemsat af et eget system steiltstaaende
nord—sydgaaende smaasprækker, hvortil man ikke saa noget i
den anden varietet. Det turde være et spørgsmaal, om man ikke
ved nærmere undersøgelse finder det gjennemgaaende, at bænknin-
gen staar 1 et afhængighedsforhold til de forskjellige syenit- og
granit-varieteters optræden.

Frognersæteren. Veien hertil passerer ved Svenstuen syenit-
grensen, syd for hvilken man har en meget metamorfoseret silur
| med en og anden gang af finkornet, graa syenit. Indtil pladsen
»Bakken« gaar man over smaakornet, graalig og rødlig syenit; lidt
|i nord for næynte plads bemærkes ved veien breccie lignende den,
man møder høiere oppe. Mellem Bakken og Frognersæteren har
man en porfyrisk, rødlig glimmersyenit med en temmelig grovkor-
| net grundmasse og deri liggende, i end større maal udviklede
| feldspatkrystaller. Kort nedenfor sæteren har man nogle veiskjæ-
ringer gjennem breccie. Sydligst saaes stykker af grov- og smaa-
kornet syenit sammenkittede ved en porfyr bestaaende af en graalig

|
I
|
|
|
|

|

LE
|
(

142 Hans Reusch. |

grundmasse med iliggende røde feldspatkrystaller og smaa kvarts-
individer; et andet sted saaes en porfyr ogsaa 1 brudstykkerne.
Bindemidlet er undertiden meget sparsomt tilstede, tildels er det
meget forvitret, ja den hele breccie kan for en stor del vere ganske
opsmulret; det er derfor ikke let neiere at angive dets natur*). Naar
man fra Frognerseteren vandrer hen til det bekjendte udsigtstaarn,
forlader man snart den porfyriske syenit med grovkornet grund-
masse og kommer ind paa en anden varietet med finkornet grund-
masse og talrige iliggende feldspatkrystaller; den er gjerne kaolini-
seret i huden. Ved selve taarnet har man firkornet ikke porfyrisk ©
syenit. Å

Krogskoven. Fra Bærums jernværk indtil Langebro vandrer
man over feldspatporfyr, en benævnelse, som her tages i den paa
vore geologiske karter anvendte betydning. Feldspatporfyren fore-
kom i flere, lidet afvigende varieteter og var tildels mandelsten.
Kort i n. for Bærums verk passeres, der hvor terrænets skraaning-
opherer, omtrent ved »Pladsen«, en finkornet, mørk bergart, maaske
en diabas, hvilken forekommer i bænke faldende 20° mod nny.
Lidt i s. for det heieste punkt af veien bemærkes lige ved denne, |
paa et fladt svaberg, rundede stykker (omkring 10 cm. store) af
en feldspatporfyr med udskilte feldspatkrystaller, hvilke stykker
laa i en nærstaaende bergart uden saadanne krystaller. Kort for
man kommer til Langebro, i bakken nemlig, som fører ned til
dette sted, begynder augitporfyr, diabas med porfyrisk udskilte
augitkrystaller. Denne bergart og diabas uden udskilte krystaller
har nogen udbredelse her; tildels ser man antydning til en afson- |
dring 1 søiler, som ikke staar ganske lodrette, men noget paa
skakke, tildels er bergarten raadden og skjør, har antaget lysere
farver og synes dannet af en slags hobværk. Navestore knoller af
kaleedon med smaa bergkrystaller findes løse. |

*) Med det samme kan anfores, at selve syeniten, som det sees i andre
yeiskjeringer, ner dagen ofte er meget opsmulret, idet den dog samtidig
indeholder klumper, som er mindre forvitrede. Morænegrus blev ikke |
bemærket paa fjeldskraaningen her, men vel høiere oppe; jordbunden for |
skoven er her dannet. ved forvitring.

Geologiske notitser fra Kristianiaegnen. 143

‚man lige ved veien samle ganske gode feldspatkrystaller. Krystal-
‚lerne ligger i en graaligviolet, for øiet tæt masse opfyldt af blære-
‚zum, hvis vegge er kledte med grenjord og indvendig er udfyldte
| med kalkspat. Da denne sammenkittende masse er temmelig skjør og
tildels paa grund af forvitring endog ganske smulrende, lader krystal-
|lerne sig uden vanskelighed slaa ud. Et par skridt videre laa 1
| omtrentlig svævende lag en rød tufagtig bergart, som imidlertid
‚lidt op tilheire fra veien afløstes af feldspatporfyr. Denne bergart
‚og tuf vedvarede nu til Broløkken. Det sees altsaa, at eruptive
| bergarters udbrud her har været ledsaget af sedimenters afsæt-
ning. Mellem Broløkken og Klevstuen har man feldspatporfyr,
| Som det synes af en noget anden habitus end den, man tidligere
har passeret; den har en rødlig grundmasse og iliggende røde
| feldspatkrystaller. Klatrer man et stykke ud over skrænten neden-
| for Dronningens udsigt træffer man snart en meget finkornet, mørk
‚graa bergart, som er den under feldspatporfyren udbredte oliven-
førende diabas, hvis mikroskopiske beskaffenhed nedenfor skal om-
tales. Ved selve Dronningens udsigt stod porfyrens linseformede
krystaller, hvor jeg nejere saa paa dem, omtrent lodret; nærmest
ved Klevstuen ligger de derimod udpræget fladt. Paa veien til
Kongens udsigt bemærkedes ikke langt fra Klevstuen en diabas-
| gang i feldspatporfyren, som forresten er eneraadende bergart.
Porfyren har ved selve udsigtspunktet en smaakornet rødliggraa
| grundmasse, hvori der ligger udskilt linseformede graa feldspatkry-
staller. En bænkning iil dide 15° mod no. iagttages 1 en del af
| klippen bag hvilepladsen. De linseformede feldspater er her gjen-
| nemgaaende ordnede med sine sterste dimensioner parallelt beenk-
ningen. Lige ved, under den del af klippen, hvor benkningen er
tydelig, ser man imidlertid ingen saadan regelmæssighed ved feld-
| spaternes anordning. Vel kan man her i porfyren se flere flekker,
|1 hvilke de indsprængte krystaller er indbyrdes parallelle; men om
| man sammenlignede krystalerne med svømmende fiske, maatte
| man sige, at en flok sværmede op, en anden til siden.

| Fra Kongens udsigt ser man udbredt i det fjerne grundfjel-
det; nedenfor sig har man siluren, der 1 skovklædte, lave aaser
| rager op af de fladere, for største delen dyrkede, postglaciale ler,
| sand og rullestensafleiringer. Helgelandsmoen og en del andre af
| sand og rullesten dannede moer er endnu temmelig skovklædte.
| Afsiluraaserne udmærker sig fornemlig en smal, opbygget af koral-

|
q
å Langebro—Sundvolden: Et stykke 1 n. for Midtskoven kan

144 Hans Reusch.

kalk og pentameruskalk i v. for den nordlige del af Stensfjord;
den ledsages af en anden mere afbrudt nermere fjorden, etage 8.

Krogkleven, som fra Klevstuen ferer ned til Sundvolden, gaar
øverst gjennem en kløft, indesluttet mellem steile vægge af feldspat-
porfyr; 1 denne ser man en fladtliggende bænkning, parallelt med
hvilken ogsaa feldspatkrystallernes stilling gjennemgaaende viser
sig at vere. Under feldspatporfyren er diabasen, tildels en man-
delsten, udbredt. Den er tydelig afdelt i bænke faldende indad
mod fjeldet, i hvilken retning ogsaa grænsefladen med feldspat-
porfyren klarligen helder. Klogklevens bakke gaar i nordlig
retning. Paa østsiden ligger feldspatporfyrens underside omtrent
4—5 m. høiere end paa vestsiden. Maaske skyldes dette en for-
rykning, som i saa tilfælde maa antages ogsaa at have betinget
dannelsen af selve kløften; men forholdet trenger en neiere
undersøgelse, da der kunde være en mulighed for, at grenselinjen
mellem feldspatporfyr og diabas, saaledes som den her tegner sig
paa fjeldsiden, gradevis sænker sig fra ø. mod v. To varieteter af
Krogklevens diabas er blevne mikroskopisk undersøgte; den ene var
en meget finkornet, for ølet næsten tæt, mørk, graa bergart fra
skrænten nedenfor Dronningens udsigt, den anden var en lysere
graa, tydelig kornet bergart fra selve kleven. Begge bestod de
væsentlig af plagioklas og lys, brunlig augit, hvilken sidste ledsagedes
af udskilt jernoxydhydrat;sidstnævnte optraadte navnlig hos den første
varietet, der ogsaa allerede makroskopisk viste rustfarvede flekker.

Der, hvor man træder ud af klevens kløft, møder man under
diabasen graa sandsten, som falder 50° mod ssv. og indeholder
lagvis (ikke øverst) kvartsrullestene, hvoraf de fleste var af nøds
og valneds størrelse, ingen saa stor som en knytnæve. Gren-
sen mod diabas laa her i samme niveau paa hegge sider af veien,
et forhold som har gjort mig tvivlsom ligeoverfor antagelsen af
en forrykning ogsaa høiere oppe. Selve kleftens bund er over-
alt bedækket.

Lidt længere nede har man i et grustag den skarpe, svagt 1 syd-
lig retning hældende grense mellem sandsten og rød lersten. Grensen
er bane for fremsivende vand. Øverst er der noget grønlig, lidet
tydelig laget lersten, som er nogle faa em. til henved en halv me-
ter mægtig, og tildels indeholder smaa, indtil henimod nevestore,
ujevne knoller af rødlig kalksten (eller dolomit?). Værd at lægge
mærke til var ogsaa nogle i den røde, sandholdige lersten forekom-
mende valnødstore concretioner, gjennem hvilke lagningen, naar man

V

Greologiske notitser fra Kristianiaegnen. 145

slog dem over, viste sig at fortsætte uforandret. Større saadanne dan-
nede en overgang til mere sammenhængende haardere lag.

| Man traadte, som sagt, med konglomeratet ud af klof-
ten. Skraaningen videre nedover mod Sundvolden bestaar af

| grønne og rede, sandholdige lerstene, hældende, som det synes,
mest mod s., men ogsaa i andre retninger. I dem har bækken,

som kommer ned fra Krogkleven, gravet en dyb kleft, der synes

‘at være ligesaa trang og at have ligesaa steile sider som klevens.

—. Olivinrig gabbro. Dignes, paa sydsiden af Tyrifjorden.
Denne grovkornede bergart, hvis hovedbestanddel er en graa feld-
spat, ligner adskilligt enkelte af de ved Laurvig og Langesunds-
fjorden forekommende varieteter af augitsyenit. Ved mikrosko-
pisk undersøgelse ser man, at feldspaten er en tydelig plagioklas,
der efter udslukningsforholdene (idet mindste for en stor del) synes
at staa nær labrador og bytownit. Feldspatindividerne er tavle-
formede efter M-fladen. I de hjembragte stykker sees, at de fleste
af feldspaterne er anordnede med sine største dimensioner indbyr-
des parallelle. Bergartens anden hovedbestanddel er diallag, som
er meget svag pleochroitisk, rødliggraa eller grønliggraa med noget

‘edt i sig. Grenlig olivin, saa godt som uden spor af serpentini-

sering, er rigelig tilstede. Underordnet indeholder bergarten lidt
apatit samt magnetkis.

Augitporfyren ved Holmestrand. Ved jernbaneanlægget er der

18. for denne by bleven blotlagt smukke snit gjennem augitpor-

fyren. Denne vil rimeligvis ved nøiere petrografisk undersøgelse

Vise sig at være lignende sammensat som diabasen ved Krogkleven.
Man ser, at den er opbygget af ovenpaa hverandre flydte strømme,
ofte kjendelige fra hverandre ved den mellemkommende slaggeskorpe,
der'nu presenterer sig som en mandelsten; tildels sees ogsaa graa, smale

tuflag mellem strømmene. Flere smaa forrykninger har modificeret

de oprindelige forhold. Ved første semafor, 3 kil. i s. for byen,

er der ved bunden af Muleviken blottet et kvartskonglomerat, som

er et par meter megtigt; under dette sees sandsten. Kort i m.

for Holmestrand bør man ved veien lægge mærke til en af augit-
porfyrens strømme, som er afsondret i smukke, nogetnær lodret-

|

Staaende seiler.

Nyt Magazin f. Naturv. XXVIII. II. 10

146 Hans Reusch. |

Grovkornede partier i en gang af porfyragtig glimmersyemit.
Vi har før omtalt grovkornede aarer i de masseformet udbredte
graniter og syeniter; en tilsvarende dannelse savnes heller ikke
ganske i gange. Ved veien straks i s. for Bygde sebad er der
gjort sprengninger 1 den herveerende bekjendte gang af porfyragtig
glimmersyemit (cnf. Brøgger 1. c. p. 287). I uregelmæssige partier
paa 4 m. eller saa forekommer i denne en storkornet blanding,
væsentlig bestaaende af orthoklas og kvarts. Orthoklasen er rød»
lig og optreder i individer, som kan opnaa en sterrelse af indtil
2 em. Kyartsen har et glasagtigt udseende og forekommer i partier
omtrent af samme størrelse. Hertil slutter sig gjerne en brunlig,
tæt »porfyrgrundmasse«, som især forekommer omkring kvartsen,
men som 1 de indre dele af bergarten træder tilbage. Man faar
derfor her en blanding, som, da glimmermineraler vel ikke savnes,
har den allerstørste lighed med de i grundfjeldsterrain forekom-
mende pegmatiter.

}

Gang af kvartsporfyr med kuglestruktur. Denne gang, hvis
struktur jeg allerede for lengere tid siden (1873) har noteret mig,
findes paa nordvestsiden af Ladegaardseen, kort i s. for Bygd
søbad (ved Gr. længst tilvenstre paa det nederste af de to profiler
hos Bregger l. c. p. 181).

sk d kp d br sk

Profil af en gang, bestaaende af kvartsporfyr med kuglestruktur.
Bygdø sebad. Ladegaardsoen.

sk. Sort skifer.

d. Plagioklasrie eruptivbergart.

kp. Gang af kvartsporfyr med kuglestrktur, 4 m. bred.

br. breccie; stykker af skifer og den plagioklasrige eruptivbergart, sam-
menkittede af kvarts. |

Den punkterede linie betegner en sprek fyldt med kvarts og kalkspat. |

Ovenstaaende figur giver et profil af forekomsten. Gjennem
en sort skifer, setter gangformigt op en lys, graa bergart, som be

Geologiske notitser fra Kristianiaegnen. 147

|
(Über af en finkornet grundmasse, hvori ligger udskilt større, svagt
| rødlige ED atkumställer. Under me viser grundmassen sig
‘at bestaa af plagioklaslister. Underordnet forekom et og andet
| kvartskorn, smaaflekker af en lys glimmer, sekssidede seiler af apa-
‘tit m. m. De udskilte krystaller viste sig at være plagioklas.
I Ved br. bemserkedes en gnidningsbreecie af finkornede, for øiet
| nesten tette stene, som syntes at tilhere den beskrevne bergart,
og af sort skifer, altsammen sammenkittet af kvarts. Den punk-
‚terede linie betegner en med kvarts og kalkspat fyldt spræk, efter
"hvilken der rimeligvis har fundet en liden forrykning sted.

Mu Den omtalte plagioklasrige bergart gjennemsættes af en om-
trent $ m. bred, 50° med nnv. heldende gang af kvartsporfyr med
kuglestruktur. Kuglerne er størst i den midtre del af gangen,
hvor de bliver Hei) cm. store. Man har en graa, tæt, ikke
rigelig tilstedeveerende Cdi hvori kuglerne, som ogsaa er
tætte, tegner sig med en lysere, brunliggraa farve. I grundmassen
| bemærkes en del kvarts, fornemlig midt efter mellemrummene mel-
lem kuglerne. Disse er forresten lidet tydelige og gjerne noget
| uregelmæssige, saa bergartens struktur ikke kan roses for at være
meget tydelig; noget bedre end paa friskt tverbrud træder den
[frem paa forvitret overflade. Overalt indsprengt er smaa svovlkis-
krystaller. Mod grensefladerne, begyndende i en afstand af om-
‘trent 20 em. fra disse, bliver kuglerne meget mindre. I et mikro-
skopisk præparat herfra var kuglerne omtrent millimeterstore; de
‚var brunlige og temmelig uigjennemsigtige. Mellem korsvise
mikoller saa man, at de var meget finkornede, aggregatpolariserende
‚og uden antydning til radierende eller concentrisk struktur. Grund-
massen var relativ mere storkrystallinsk; man syntes i denne at
kunne adskille feldspat og mere livligt polariserende samt 1 større
individer forekommende kvarts. Ogsaa her optraadte som i varie-
‚teten med større kugler, udskildt i grundmassen, midt imellem kug-
‚lerne kvartsstriber, der kunde sees allerede med blotte gine.

| Gang af hornblendeførende diabas paa Hovedgen. Denne
gang har jeg besogt sammen med de herrer studenterne Getz og
Herrmann. Man ser den smukt blottet paa Hovedøens nordside

straks vest for det punkt. hvor den her forekommende kalksand-
| 10*

148 Hans Reusch.

sten opherer. Gangen er omtrent 8 m. bred, staar steilt og stry-
ger paa tvers af silurlagenes stregretnimg. Den er smaakornet,
med indsprængte større feldspatkrystaller. I størstedelen af gan-
gen er feldspaten rød; men i pladeformede partier, som staar pa“
rallelt gangens sideflader og er henflydende i dens øvrige masse,
erstattes den røde feldspat af en grøn substans, som formodedes
væsentlig at være epidot, navnlig da der her forekom hulrum
klædte med tydelig epidot og fyldte med kalkspat; at her virkelig
foreligger epidotiseret feldspat, har bekræftet sig ved mikroskopisk
undersøgelse. Denne feldspatens forandring, som forresten ikke
er noget sjeldent fenomen i vore gange, skulde jeg nærmest tænke
mig fremkommen ved en eftervirkning af den egentlige eruption,
ved gaser eller oplesninger, som er trængte op efter denne, 1 lig»
hed med de forandringer i moderne lavaers bestanddele, som man
har paavist. At forandringen har bestaaet 1 en epidotisering af
feldspaten, har interesseret mig af den grund, at det er den samme
forandring, som maa antages at bave fundet sted 1 mange af vore
regionalmetamorfoserede bergarter (navnlig 1 flere af de saakaldte
saussuritgabbroer, f. eks. den paa Bergenshalvøen). Heri kan
maaske ogsaa søges en støtte for den anskuelse, at den tilstand,
hvori de regionalmetamorfoserede bergarter har været bragt, ikke
har afveget meget fra eruptivernes.

Bestanddelene 1 den epidotrige diabas, fig. 18 I, plagioklas,
er epidot, brunligrød augit og hornblende. Underordnet forekommer
klorit, titanjern ledsaget af titanomorfit (titanit), svovlkis (for em
stor del makroskopisk synlig) og apatit. Hornblenden er brun; de
parallelt c og b svingende straaler er mørkebrune; de parallelt a
svingende brunlig gule. Undertiden er den brunlige hornblende,
navnlig for enderne af individerne, omgivet af en rand grøn horn
blende, 1 parallelstilling. Af epidoten kunde ikke tydelige af kry-
stalflader omgrensede individer fremfindes; det kunde af gjennem-
gangene osv. dog sees, at den forekom 1 individer, som havde sin!
længste udstrækning efter den horizontale biakse. De parallelt
a svingende straaler var lyst gulagtige; de parallelt b svingende
lyst brunlige; de parallelt c svingende grønlig gule. ^ Epidoten
opfyldte feldspaten i saadan mængde, at der undertiden kun blev
lidet igjen af denne. Epidotindividernes længdeudstrækning var
1 regelen tvillingstribningen. _ |

Den i størst mængde forekommende diabasvarietet er under
mikroskopet lig den beskrevne, blot at plagioklasen er saa godt!

| Geologiske Ster fra Kristianiaegnen. | 149

| som fri for epidot, af hvilket mineral der kun forekommer ganske
| enkelte korn. Partivis er feldspaten gjennemtrængt af en rødlig
brun substans, som giver den sin farve, og er desuden opfyldt af
| forskjellige smaa partikler og vel ogsaa af hulrum. Alt dette,
| som for tydeligheds skyld er udeladt paa nedenstaaende tegning,
(gjør, at den ikke er synderlig gjennemsigtig.

|. Gangen bliver finkornet mod grensen; indtil i en afstand af
| omtrent en halv meter fra denne veksler flere finkornede varieteter
| (porfyragtig, med mandler m. m.) Den har her en grønlig graa

Fig. 18.

I II TII
Hornblendeferende diabas. Hovede. 4.

I Med epidotiseret feldspat. a = augit; hbl = hornblende; kl = klorit;
| det sorte er en sort jernerts; resten er feldspat opfyldt af epidot.

( II Med ikke epidotiseret feldspat. Den lille lyse sekskant i kloriten overst
paa tegningen er apatit; det mineralkorn, som ligger tilvenstre for den
| nederste augit er epidot, e.

| HI Gangen nermest grensen. Plagioklas, klorit (som ikke er anmerket
| paa tegningen) og korn af titanit; sidstnævnte indeholder ofte en kjerne
af sort jernerts, sandsynligvis titanjern.

| farve, som under mikroskopet viser sig at skyldes en rigelig optræ-
| den af klorit, samtidig med, at ingen farvende substans bemærkes i
| feldspaten. Fra et punkt et par centimeter fra grensen er oven-
| Staaende tegning III, som er sat ved siden af de to andre for at
| vise, hvormeget finkornetheden tiltager mod grensen. Man har
| her en finkornet grundmasse af plagioklas og klorit, hvilken sidste
| (den er ikke særskilt betegnet paa figuren) udfylder mellemrum-

150 Hans Reusch. DL

mene mellem den førstes individer. ^ Indstreet ligger enkeltvis
forholdsvis store plagioklaser samt talrige smaaflekker af et bruns
ligt, stærkt lysbrydende mineral, der efter sin habitus med tem=
melig sikkerhed ter bestemmes som titanit. |

Stenbruddene ved Slemmestad—Ødegaarden. Disse findes be-
skrevne i Brøggers før citerede verk p. 202. Han opfatter de
herværende, lagvis over hverandre udbredte eruptiver som dækker.
Nærværende forfatter er derimod tilbøielig til at anse dem for
injicerede gange af samme art som saa mange andre 1 i Kristiania-
siluren.

I den af Bregger som no. 2 betegnede, finkornede, grønligeraa
diabas saaes ikke blererum; den blev for øiet tæt paa grensen,
hvor den tildels paa forvitret overflade 1 profilsnit viste antydning
til en stribet struktur. Der kunde ikke opdages noget, som kunde
tydes at være slakkeskorpe; meget mere viste bergarten tildels en
paafaldende vinklet grenselinje mod den overliggende proterobas
(fig. 19). | Sidstnevnte, med hvilken man vel kan sammenligne

Fig. 19.

Proterobas

Diabas

Omtrent 1 m. af den »vinklede« grense mellem diabas og overliggende prote-
robas. Slemmestad—Ødegaarden. Reken.

den foran beskrevne, sikkert injicerede hornblendeførende diabas
fra Hovedøen, blev ogsaa noget mere finkornet paa grensen. Men:
denne forandring er ikke anderledes, end at man vel ikke tør!
udelukke muligheden af, at den kunde skyldes en indvirkning af!
den senere indtrængte diabasgang. Denne kan nemlig være op:
trængt paa en spalte 1 den tidligere proterobasgang, saaledes som
den foran afbildede kvartsporfyr med kuglestruktur har trængt op
1 den samme omgivende gang.

Forholdene ved Nersnæs forekommer mig at være temmelig
lig dem ved Slemmestad—Ødegaarden. Under det tynde konglo-
meratlag inderst i Nersnæsbugten synes at stikke frem lidt diabas;

Geologiske notiser fra Kristianiaegnen. 151

over konglomeratet sees udbredt en større masse, der nærmest
synes at tilhøre en enkel eruption. Herpaa er der anlagt brud til
"produktion af gadesten. Bergarten viser en noget uregelmæssig,
men tydelig seileafsondring lodret paa sin underflade. Paral-
elt sidstnævnte lader stenen sig, efter hvad der blev mig beret-
tet, bedst kløve (»kleiven« efter hvilken i regelen gadestenenes
Mover- og underflade tilhugges; lodret mod den er »busten«). Berg-
arten indeholder rundagtige og fladtrykte blærerum fyldte af kvarts
m.m. De er fordelte uden regel, men i det hele sparsomt. Sten
| rig paa »eine« skal være vanskeligere at hugge til end den rene.
| Den omstændighed, at de her omtalte gange har et fladt fald,
vil man ikke kunne anføre som noget argument for, at de er
| daekker; den antagelse ligger nemlig ner, at grensen (her tem-
_melig flad) mellem saa forskjellige led i fjeldbygningen som grund-
| fjeldet og siluren, har været særlig gunstig for dannelsen af spræk-
| ker. Gjentagne gange, som ved flere af vore sikker indtrængte
gange, har da injectioner, skeet efter samme spræk. At der saa
| ofte sees indeklemt forholdsvis tynde plader af silur mellem saa-
danne sammenliggende gange, tanker jeg maa forklares derved, at
| eruptionerne har indvirket forandrende (maaske hærdende) paa
| sidestenen. Ved efterfølgende spaltedannelse paa ganggrensen er
| disse forandrede dele blevne klæbende ved eruptiven og saaledes
| komne som et mellemlag mellem den ældre og den senere frem-
_ brudte eruptiv.

IV. Istiden.

Isens bevegelse over Krogskoven. Vi har fer betragtet Krog-
skovens eiendommelige relief. Dette har foraarsaget særegne be-
vegelsesforhold i det fordums isdække over landet. Paa vandrin-
gen mellem Bærum jernværk og Krogstuen ser man flere steder,
f. eks. ved Langebro, skuringsmærker, som er rettede mod sø.*).
Blandt vandreblokkene bemærker man foruden egnens bergarter
adskillige gneiser og andre grundfjeldsbergarter**). Paa veien

*) Se Hørbye. Observations sur les phénomenes d'érosion en Norvége.
Programme de l'Université. Chr. 1857 p. 2.
**) Saadanne sees ogsaa paa plateauet ved Tryvandshøiden.

152 Hans Reusch.

mellem Klevstuen og Kongens udsigt ser man etsteds skuring:
mod ssø., og kommer man nu ud paa skrænten ved udsigtspunk- |
tet, bemærker man, at porfyrklipperne her vender rundbuklede.
flader, stedsider, ud mod lavlandet, i nordlig eller nordvestlig ret-.
ning. Blandt vandrebrokkene, som man meder paa sidstnevnte
veistykke, synes selve stedets bergart, feldspatporfyren, at vere)
sparsommere respræsenteret end rede sandstene; endvidere bemær=
kes grundfjeldsstene og en og anden blok af silur, undertiden fuld
af fossiler. Der kan her neppe være tvivl om, at isen har flydt
hen over vandskjællet 1 sydostlig retning. Jeg skulde dog være til-
bøielig til at tro, at der her har været en øvre strømning 1 isdæk-
ket, medens den undre del har taget veien gjennem dalløbet mod
syd over den i de tider endnu ikke af Lierdalens store grusmas-
ser*) opdæmmede Holsfjord. Forholdene maa have været nogen-
ledes tilsvarende til dem Kornerup har beskrevet fra Grønlands
indlandsis (Meddelelser fra Grønland. Hefte I. Kbh. 1879 p. 129).
Jensens nunatakker stænger som en dæmning for den østenfra
fremglidendende is, denne tvinges til at beie til siden, medens
dog den øverste skorpe fortsætter sin vei over dæmningen, hvor
denne ikke er for hei.

*) Den sydlige del af Holsfjord er meget dyb. Efter en velvillig medde-
lelse af hr. oberstleitnant Rye, har han in vinter fra isen maalt bunden
at ligge omtrent 283 m. under overfladen og at være ganske flad. Op-
tagne prøver bestod af kalkslam.

Geologiske optegnelser fra Valders,

Meddelt i brev til professor Kjerulf

fra

Dr. Hans Reusch.

Evanger, 20de juni 1883.

Veien til Bergen har jeg, som professoren ved, i aar lagt
gjennem Valders.
| Kort 1 syd for Bagns hovedkirke er der en dalsnevring, hvor
hovedveien tidligere ad en bro fertes over paa elvens estside; nu
er der ved betydelige sprengningsarbeider anlagt en du paa
vestsiden. I skjæringerne ser man her graa, tydelig laget gneis,
faldende omkring 45° 1 nordvestlig retning. En del af bergarten
er en meget vakker eiegneis med næsten æblestore feldtspatøine,
hvoraf nogle synes at være karlsbadertvillinger. Adskillige hvide
granitiske aarer med storbladet brun glimmer gjennemsætter fjel-
det. Denne lagede gneis var 1 udseende meget forskjellig fra de
massive gneiser og gneisgranitvarieteter, som "havde udgjort fjel-
det paa den veistrækning, der var passeret fra dampskibsanløbs-
stedet Søreim i nord for Spirillen til hid.

Nord for Bagn bliver dalen meget snæver; veien forlader el-
ven og gaar med steile slyngninger, den saakaldte Jukamsklev, i
heiden. Ogsaa her har man nordvestligt faldende, graa, tyndlaget
gneis; enkelte underordnede lag af sort glimmerskifer forekommer
indimellem. Etsteds, hvor jeg specielt maalte faldet, var det om-
kring 35 mod vnv.

154 Hans Reusch.

Man kommer nu op paa fladere terran, over hvilket veien
fører hen til chausseen over T'onsenaasen. Gneis faldende 1 vest-
lig retning, men dog mere massiv end den sidst omtalte, er her
den fremherskende bergart.

Akkurat paa det punkt, hvor veien fra Bagn grener sig ud fra
T'onsenaasveien, er grænsen mod siluren (primordial?), som her
optræder med graa, tildels sortagtig lerskifer, i hvilken er indlei-
ret smaa flager af en sandholdig varietet. Af disses anordning:
synes det, som om skifrigheden tildels er lidt afvigende fra lag-
ningen. Naar man ad chausseen reiser mod ny. til Nordre Aur-
dals kirke, følger man silurgrænsen, idet veien dog gjerne holder)
sig lidt nede i grundfjeldet. Siluren opbygges her foruden af
skifer ogsaa af blaakvarts.

Silur.

Grundfjeld.

Valdersdalen i syd for Nordre Auıdals kirke, seet fra den nordøstre dalside.

H = Holdeknatten, bag hvilken Reinliddalen skjærer ind mod vest.
DB = Bægnas trange rende

UT
f] i UT - T GL NT
I TNT Du du (y un I IU P erben T. I
N LEN NO EE rer
if ae DU ED DH wi
QG

4 .
dert He i 114 APTE ey PUS YN nk Grundfj eld.

Skematisk tegning, visende et snit tvers over Valdersdalen
i s. for Nordre Aurdals kirke.

Valdersdalens udseende i syd for Nordre Aurdals kirke er
derved meget interessant i en geologs eine, at det staar i moie
sammenhæng med fjeldbygningen.

Stiger man op til et punkt, hvorfra der er udsigt, har man
udbredt for sig en af grundfjeld bestaaende flade, over hvilken

Geologiske optegnelser fra Valders. 155

| siluren hæver sig paa begge sider. Omkring Nordre Aurdals
kirke løber Bægna med svag hældning gjennem en vid og for-
holdsvis lidet dyb senkning 1 grundfjeldet; derpaa træder den ind
1 en alt dybere og dybere rende, udgravet i grundfjeldets flade (se
tegningerne), indtil den atter naar en større daludvidelse ved
Bagn. Grundfjeldsfladen er skovklædt nærmest elvens rende; de
dyrkede marker ligger henimod silurvæggene. Fladen (altsaa og-
saa silurgreensen, som den stadig nedadskraanende chaussé fra
“Monsenaaasen følger) sænker sig fra syd mod nord, modsat vas-
| dragets hældning. Som det synes, ligger den ogsaa noget høiere
paa dalens sydvestre end paa dens nordøstre side. Disse forhold
trenger dog en neiere undersøgelse. Silurvæggenes udseende i
sydøst for N. Aurdals kirke ber man legge mærke til. De he-
ver sig over en horizontal grænselinje mod grundfjeldet, men vi-
| ser ikke en dermed parallel lagning; derimod sees lagerne, saa-
vidt man kan dømme paa afstand, at danne en vinkel paa om-
kring 20 grader med grænselinjen, sænkende sig fra venstre mod
høire. Det synes altsaa (naturligvis er kun en undersøgelse paa
selve stedet afejerende), som om blaakvartsen og lerskiferen, der
| sandsynligvis sammensætter væggene, allerede fra først af har væ-
ret afleiret 1 skraa stilling. Man skulde altsaa her have forhold
svarende til dem, jeg har havt anledning til at omtale fra kon-
_ glomerat-sandstenfelterne 1 n. for Bergen.
Nord for Nordre Aurdals kirke følger chausseen fremdeles
omtrentlig silurgrænsen; man har kun to eller tre steder blottet
Held, grundfjeld. Dette ophører ved den østlige ende af Strande-
fjord, hvor der er en dalsnævring. Her er steile styrtninger, un-
der hvilke veien er ført frem ved hjælp af sprængninger. Disse
viser en mørk, blaalig kvartsit uden brudstykkestruktur. Tildels
sees en lagning faldende omtrent 30° mod nord, tildels er fjeldet
ganske massivt; hvide kvartsaarer gjennemsværmer det mange
steder. j .

Fra Fagernes hotel, som ligger ikke langt fra den paa
amtskartet anmerkede gaard Thveit, gjorde jeg en exkursion op
til den i nordost liggende Store-Stel Opstigningen til Raneim
er temmelig steil; her er meget bedekket, dog sees glinsende ler-
skifer et par steder i fast fjeld.

Raneims- og Sehusgaardene ligger paa en horizontal afsats
langs fjeldsiden; en lignende, meget skarpt markeret og, som det
Synes, nogenledes 1 samme heide sees langs vestsiden af Skrut-

156 Hans Reuch.

volddalens ydre del, ja antydninger til en lignende finder man vel
ogsaa 1 syd for Strandefjord. Disse afsatser synes ikke at være
direkte afhængig af fjeldbygningen, men staar vel hellere paa en
eller anden maade i forbindelse med daldannelsens fremskriden. M

Fra vort høitliggende standpunkt overser vi den ı Strande:
fjord udstikkende skovklædte halvø Nesodden; det er sandsynlig-
en moræne.

Fra Raneim har man først paanyt en opstigning og vandrer
saa over mere horizontalt terræn hen til Stor-Sæter. Man gaar
over glinsende lerskifer og blaakvarts, faldende i forskjellig ret
ning, lagttaget mod nv. og — længere oppe — 1 nordlig retning.

Straks i nnø. for Storstølen strækker sig et rigt med urter
bevokset bakkedrag, hvis underlag er graa kalksten, hvad man
kan slutte af talrige løsliggende blokke og af et og andet sted,
hvor fast fjeld er blottet. Kalken lod sig ikke forfølge langt;
mod nord kom man meget snart til en stor myr. Over kalken
ligger blaa kvartsit, tildels finkornet og, som det synes, lerholdig;
den falder omtrent 45° mod vsv. Kalken indeholder trilobitrester.

En anden udflugt fra Fagernæs udstraktes længer mod ne.
Først havde jeg den temmelig bratte opstigning forbi Søhusgaar-
dene, dernæst vandrede jeg over et bølgeformet omkring 800 m.
o. h. hævet plateau med tynd granskov, bækker, myrer og tjern.
Overalt er meget bedækket; blaa kvartsit tildels med sandstens-
struktur stikker frem et og andet sted. Talrige løse stene af
graa glinsende lerskifer viser dog, at heller ikke saadan fattes.

Der. hvor bækken, som rinder forbi stølen Sjmaløk (»Skm-
derlok Sr.« paa amtskartet), faar et hurtigere fald paa randen
mellem høifjeldsplateauet og den østenfor liggende dal, staar kalk.
Denne er lidet blottet; mægtigheden kan sandsynligvis kun
være nogle faa meter. Bergarten er sortagtig, finkornet, men in-
deholder boller og underordnede lag af en mere grov krystallinsk
varietet; 1 den sees levninger af agnostus og andre primordialfos”
siler. Trilobitresterne ved Stor-Stel var vel ogsaa saadanne. Den
omgivende bergart ved Sjinalok er graa og sort, tyndskifret, glin-
sende lerskifer. Denne ser man navnlig godt, naar man gaar et lidt
stykke nedover langs den nævnte bæk, som omtrent følger bergartens
strøgretning. Man skal ikke gaa langt, saa træffer man en i et
lavere niveau liggende indleiring af sort finkornet kalksten, i hvil- -
ken dog ingen fossiler bemærkedes. Paa dette sted maaltes fal-
det til 20° mod vnv., som vel kan sættes som i det store taget

Geologiske optegnelser fra Valders. 157

| gjeeldende stillingen af den herværende lerskifer med indleiret
| kalksten. Jeg fortsatte nu veien til gaarden Skrinsrud, som ikke
| findes paa amtskartet, men ligger lidt ovenfor Dalsfjordens vest-
| ende et stykke oppe paa den herværende dals nordside. Ved et
| sted kaldet Fuksebrekke er der blottet blaakvarts, som ligger un-
| der den beskrevne skifer med kalksten. Nede i dalen passerer
man lidt blaakvarts og skifer.

| Straks ovenfor husene paa gaarden Skrinsrud staar mork,
kornet kalksten, som indeholder agnostusskaller m. m. Disse fo-
| rekommer ikke overalt, men ligger samlede 1 store masser her og
| der. Kalkstenen ligger indleiret i graa og sortagtig lerskifer, fal-
| dende 1 nordlig retning. Over ligger blaakvarts, der ogsaa sees
| underordnet i skiferen.

| Dalen her gaar omtrentlig mod vnv. Langs dens nordlige
| side lader den kalkstenførende skifer sig sandsynligvis følge sam-
“menhængende over Brenden til Bakken, en plads under gaarden
| Urstelen, som ikke er afsat paa amtskartet. Jeg tog en altfor
langt mod nord beliggende vei til Bakken, paa hvilket sted man
nu og da brænder en smule kalk af stene, som findes lese 1 jor-
den under rydningsarbeide. Her sees foruden graa lerskifer ogsaa
en del sort med sort streg.

Længer oppe i dalen ligger paa begge sider ef den en hel
del sætervange, som tilsammen kaldes Grøslia (amtskartets «Griøts-
lid«); ved en af de nordesthgste brændes kalk af løse stene, til-
dels rige paa fossiler.

Ret i vest herfor paa sydsiden af dalen, i fjeldbrynet, der
hvor fladen oventil begynder at skraane nedover, staar kalksten
faldende 60° mod nord. Fra dette punkt peiledes et lidet vand,
som ligger nede 1 dalen, og det! store »Dalsvand« 1 est-
sydøstlig retning. Kalkens megtighed er omtrent 3m. Mod ø.
kiler den ud, mod vest lader den sig forfølge omtrent 40m., saa
kommer overdækket terræn. Over den ligger graa glinsende ski-
fer, som jeg opgik vist 100 m. megtig; nærmest kalken staar dog en
del skifret blaalig kvartsit. Kalkstenen indeholder talrige fossiler,
navnlig hovedskjolde af trilobiter; efter deres habitus skulde jeg
formode, at de er primordiale, uden at jeg dog her paa Evanger,
hvor ingen hjælpemidler staar til min raadighed, tør indlade mig paa
en nærmere bestemmelse. Denne og den anden 1 strøgretningen
herfra liggende fossilførende kalk ved Grøslia tilhører sandsynlig-
vis samme niveau, som man vel nærmest maa antage at være et

158 . Hans Reusch.

høiere end Sjmalekkalkens. Mellem de to fossilførende niveauer
kan maaske fremfindes andre, saasom det er mig berettet, at der
skal forekomme kalksten paa dalens sydside mellem Sjinaløk og
Grøslia. En nøiere udredelse af forholdene vil forresten kræve
adskilligt arbeide, da terrænet er meget bedækket og lagstillingen, -
som man allerede af de meddelte faldobservationer kan slutte, er
forskjellig paa de forskjellige steder; sandsynligvis maa man be
gynde med at skaffe sig det geografiske underlag for et geolon
yisk kart. :

Tilbageveien til Fagernæs lagdes over Skrutvold. Paa det
heitliggende plateau mellem den sidst beskrevne kalkstensfore-
komst og Skrutvolddalen er der kun et par steder blottet fast
fjeld, graa glinsende lerskifer i svævende stilling. Den allersterste
del af stenene 1 det dækkende grus bestaar dog af samme berg-
art, saa man vel ter antage underlaget for gjennemgaaende at være
lerskifer. T
Paa nedstigningen mod Skrutvold staar glinsende lerskifer |
faldende omkring 60° 1 nordhg retning. Omkring kirken har man
tykskifret blaalig kvartsit; samme bergart vekslende med graa,
glinsende lerskifer og massiv blaakvarts sees 1 sprængninger langs
veien nedover til Fagernæs. Faldet er omkring 30° mod kva-
dranten n. til ø.; lagstillingen saaledes sandsynligvis under lerglin:-
merskiferen i heiden *).

Den graa glinsende lerskifer og blaakvartsen, hvilken ofte
har tabt sin brustykkenatur og tildels er gjennemvævet af hvide,
med sidestenen henflydende kvartsaarer, er utvivlsomt sterkt me-
tamorfoserede bergarter; paafaldende er det derfor, at kalkstenen
kan mdeholde saa vel bevarede fossiler, som den gjer.

Reisen videre op igjennem Valders frembed ikke meget af
interesse. Veien gaar ferst 1 vestlig retning langs Strandefjord.
. Man ser glinsende lerskifer og blaakvarts, i det hele faldende
mod nord. Ved Svennæs beier fjorden om mod nnv.; glinsende
lerskifer, som det synes gjennemgaaende med nordligt fald, bliver —
herskende bergart; kun underordnet forekommer blaakvarts inde 1
den; etsteds bemærkedes saaledes en blaakvartslinse af kun 1/2

*) Flere steder bemærkedes vandreblokke af Jotunfjeldenes gabbro. I
Grøslias dal laa adskillige fremmede stene af en rød sparagmit og af et
konglomerat med rullestene aj kvartsbergarter. Saadanne saaes, saavidt
erindres, ogsaa paa veien mellem N. Aurdals kirke og Fagernes.

FE

EF xam

Geologiske optegnelser fra Valders. 159

meters størrelse. Der, hvor vasdraget indsnævres omkring Røen
kirke, optræder en større masse af blaakvars. I s. for skydssta-
(tionen Reien er betydelige sprængninger i svævende lag af graa
glinsende lerskifer med kvarts udsondret i knuder og aarer. Fra
Reien af reiser man først gjennem glinsende graa lerskifer, der,
forsaavidt ikke falsk skifrighed er tilstede, stryger som veien og
falder i østlig retning. I snævringen ved Slidre kirke træder
"blaakvarts frem i dalen; det synes overhovedet at være rege-
len, at kvartsit er bergarten der, hvor dalen bliver trang, og elven
rinder med stærkere strøm. Herved er at bemærke, at de dæm-
ninger, som paa kartet sees tvers over vasdraget ved Næsja og
enger i syd ved Ulnæs kirke ikke hører hid, men efter sit hele
‘udseende utvivlsomt er tvermoræner.

| Nord for Slidre kirke har man nu vesentlig skifer indtil der,
hvor fjorden indsnævnes til elv, ved Rødvang. Her møder man
grundfjeldet 1 steile som dalen strygende lag. Omkring skydssta-
‚tionen Milo har man stribet granit eller gneisgranit. Ved den
østlige del af Vangsmjøsen, hvor man ved store sprængningsar-
beider har omgaaet den gamle Kvamsklev, staar bergarter, der
synes at E redene gabbro. Man kommer ogsaa her,
| m professoren. ved en tidligere leilighed har gjort opmærksom
paa, ind mellem J ttt ffaldenes sydlige forposter og ser sig om-
givet af fjelde med dristigere former end hidtil. Den forherskende
bergart ved Kvamskleven er diorit, smaa og middelskornet, mest
ubestemt stribet; ogsaa gabbro, der synes at indeholde serpentini-
seret olivin, sees. I aarer optræder en hvid bergart, der væsent-
lig synes at bestaa. af kvarts, men maaske er beslægtet med gra-
nien, der nævntes ved Øilo.

Terrænet omkring Vangs kirke er adskillig bedækket; ved
Stranden sees imidlertid svævende graa lerglimmerskifer med
kvartslinser. Denne bergart vedvarer længer vestover. Mies gra-
nit, som hovedelven fossende gjennemstrømmer i en grøftformet
fordybning danner som en bom for den ovenfor liggende lille
Btrandefjord, der vel er et virkeligt, i skifer udhulet klippebasin.
Lerghmmerskiferen op mod Nystuen, hvor Valdersdalen maa reg-
nes at ophøre, er opfyldt af udskilt kvarts og synes at være mere
forandret end den lerglimmerskifer, man lærer at kjende i den

nedre del af dalen.

160 Hans Reusch.

Tillæg. å
De ovennævnte fossiler blev indsendt til mineralkabinettet og der un
der et beseg af professor W. C. Brøgaer af ham velvillig bestemte saaledes; .

Vest for Grøslia: Niveau.
liostracus microftalmus Ang. Linns. 1 d.
anomocare Ang.
conocoryfe sp. af gruppen conocoryfe exsulans Linns.
conocoryfe sp. cfr. c. brachymetope (selenopleura) Ang.
ortis sp.

Grøslia, Skrutvold aux. :
arionellus difformis Ang. 1 c—d.
conocoryfe sp. (pygidium).
obolella sp.
acrotreta sp.
hyolithes cfr. tenuistriatus Linns.
en brachiopod (ortis ?).

Storseter, Skrutvold :
arionellus difformis Ang. le
agnostus parvifrons Ang.

Sjinaløk, Skrutvold :

agnostus levigatus. formodes 1 c.
agnostus parvifrons Linns.
Skrinsrud ved Dalsfjord: Te:

agnostus gibbus Linns.
liostracus sp.
Disse stykker ere ganske lige dem ved Hestkin paa Tunsaasen.

+

Ved samme leilighed havde hr. Brøgger den godhed at bestemme de af
hr. P. Krohn i 1882 og af undertegnede og P. Krohn i 1888 indsamlede fos-
siler, tilherende primordialfauna'en, i de store ellipsoider af stinkkalk i sort
. skifer med graa streg paa lokalitet: elven syd for Aalset bro ved kirken Sner-
tingdalen (geol. kartblad Gjevik).

De er efter prof. W. C. Brøggers velvillige bestemmelser :

Niveau.
liostraeus Linnarsoni Br. øverste del af 1 c.
paradoxides Davidis øverst 1 c.

kjendelig nemlig ved sit lange, forholdsvis smale pygidium.
agnostus fallax var.
agnostus incertus?
hyolithes tenuistriatus Linns.
Og i den sorte skifer ved Lund, Snertingdalen,

med graasort streg:
en paradoxides af dusk ds gruppen,
en obolella. il @

|
|

Bidrag til kundskaben om istiden i det vesten-
fjeldske Norge.

Af

Dr. Hans Reusch:

Om variationer i udbredelsen af istidens breer. Fra Mellem-

europas og det sydlige Skandinaviens slettelande beleres vi om,
| at istidens bræer ikke til enhver tid har havt samme udbredelse,
men at de en eller maaske flere gange har trukket sig tilbage og
| Saa senere er rykkede frem. I isens egentlige hjemstavn, Skan-

dinaviens fjeldland, har man derimod havt mindre anledning til

‚lagttagelse af saadanne variationer i udbredelsen af fortidens
| ismasser; dog heller ikke hos os savnes de. Her kan saaledes
meddeles nogle vestenfjelds gjorte iagttagelser, som taler for dette.

Dale jernbanestation ligger 50 kil. i ret linje nordost for Bergen

| indenfor Dalevaag, en arm af Sørfjorden. Her findes en temmelig
| betydelig terrasse, omtrent 48,5 m: o. h. (jernbaneskinnernes høide

ved stationen). I denne terrasse er bygningen af de nærmest over-

| fladen liggende dele smukt blotlagt ved gravninger, som er fore-

tagne for jernbaneanleggets old. Terrassen bestaar af tydelig

laget grus, der efter al sandsynlighed er nedbragt af den her flydende
| Bergsdalselv. Grusets lagning er noget skraatstillet som saa almin-
| delig i vore terrasser. Over disse grusafleiringer er der udbredt et
| dække af ulaget morænemateriale, hvilket, i det mindste for saavidt det
| er blotlagt i skjæringerne, kun opnaar en tykkelse af ganske faa meter.

| Bienen bestaar af tilrundede blokke liggende uden orden sammen-

Nyt Magazin f. Naturv. XXVIII. II. 11

162 Hans Reusch.

pakkede i sandholdigt grus; dens grænseflade mod underlaget er)
meget uregelmæssig, idet den griber ind i dette med indbugtninger,
ja endog kan udsende lange kiler. Hosstaaende tegninger viser
nogle detaljer fra grænsen. De to første er fra en omtrent 20m.
lang skjæring ved et sidespor, som fra stationen fører hen til Dale‘
fabrikker, Underst har man her sand, hvis skraatstillede lagning:
ved mit besøg paa stedet tegnede sig meget smukt. Lagene e
nemlig i forskjellig grad lerholdige; de, som er rigest paa ler,
holder sig mere fugtige end de andre og stikker derfor ved en
mørk farvetone af mod resten. Øverst er, som man ser, lagene

Gi

blevne ombgiede og afrevne af den fra høire mod venstre frem-

glidende isbræ.

Fra en jernbaneskjæring ved Dale jernbanestation.
. En moræne, hvilende paa terressesand.

P
FA

>
re
Del "SS r
S MSS nz
ort x

|

A
se
"

b

4
Ad

Fra et andet sted i samme skjæring. Et stykke af grænsen
mellem morænen og sandet, fremstillet i større detalj. |

|

Istiden i det vestenfjeldske Norge. 163

Noget anderledes er de ved fig. 3 fremstillede forhold, som
kan iagttages ved nogle skjæringer i syd for stationen. Morænens
undergrænse er ogsaa her ujævn; men der sees ingen ombøining
af terrassens lag, hvilke forresten her ikke alene bestaar af sand

Fig. 3.

En moræne hvilende paa terrassesand. I s. for Dale jernbanestation.

men ogsaa af grus. Derimod ser man, at der fra morænen udgaar
lange kiler indtrængende mellem terrassens lag. Jeg kunde her
gjætte paa, at terrassens materiale har været frosent, da isbræen
gled hen over det, og at de omtalte kiler er fremkomne derved,
at morænegruset er trængt ind i sprækker opstaaede under isens pres.

En terrasse som den her omhandlede kan godt tænkes dannet
temmelig nær en isbræs nedre ende. Derfor behøver de variationer
i de gamle bræers udstrækning, som vi her belæres om, ikke at
have været synderlig store. Værd at mærke er det foresten, at
saa lavtliggende terrasser som den herværende er dannet før
glacialtidens ophor.

Et vidnesbyrd om en 1 storre maal stedfunden fremrykning
har man fra den nordlig for Stavanger liggende Karmø. Denne
9 er lav, om end samtidig rigelig opfyldt af smaafjelde, og har
veret skuret af ismasser, som har beveget sig 1 sydsydvestlig ret-
ning. Over store strekninger af den ligger derikke oppe idagen
lose stene, hvilke jo ellers er saa almindelige hos os; man maa her
mange steder bryde sten til hulveiter af det faste fjeld. En vis
opmerksomhed tiltrekker sig derfor nogle enkelte, rigelig med sten
bestroede strækninger. En saadan har man midt paa oen vest-
sydvestlig for gaarden Halingstad. Postveien her (indtil henimod
Trælhaug) gaar langs efter midten af en bred vold, en moræne, som
afdæmmer for et vand. Volden er dyrket, men har grund jord og
er mest tør, samt oversaaet med blokke. Af disse er de aller-
fleste langsveis gjæster, feldspatoiegneis, som vel ikke findes paa
Karmeen, m. fl.

Et andet sted, hvor der er fuldt op af løse stenblokke, er
nordøstligst paa gen ved gaarden Bø. Ved denne hæver der sig
en stenstrøet ryg, som strækker sig mod ssv. og er kronet af en

| 11?

164 . Hans Reusch.

rekke gamle gravhauge. Den angives at hede Blodheien, fordi
der engang skal have staaet et slag her. Jeg har ikke selv fulgt
dens udbredelse; derimod har jeg ved dens nordostlige ende havt
anledning til at se noget af dens indre bygning. Ryggen ender
her med en langsom skraaning, som ferer ned til sundet, der ad-
skiller Karmøen fra fastlandet. Ved seen ligger paa : dette
punkt Bø teglværk, som tager sit materiale fra nævnte skraa-
ning. I den herværende gravning ser man graat ler, opblandet
med sandkorn og smaasten samt hist og her med større blokke,
hvilke saa godt som udelukkende bestaar af granit, gneisgranit og gneis,
allesammen fra østligere egue. Leret indeholdt en og anden bit af et
knust skjæl. Opblandingen med sand og sten var temmelig jævn; kun
de større stene fjernedes under spadningen; naar leret før form-
ningen gik gjennem valserne, knustes de mindste, medens de som
var lidt større maatte fjernes med haanden, idet valserne standsedes. |
Noget spor af lagning var ved mit besøg ikke at se 1 lervæggene;
derimod berettedes det mig, at man nu og da skulde træffe paa
underordnede sandholdige lag, som snart hældte til en, snart til en
anden kant.

Det hele samler sig for mig derhen, at Blodheien er en
moræne, hvis materiale udgjøres af glaciale, i havet dannede lerlag,
som en fremrykkende isbræ har oprodet og blandet med grus og
sten fra høiereliggende steder.

Stene transporterede af isfjelde langs kysten. Medens talen
er om forholdene under istiden 1 disse egne, bør ogsaa omtales
nogle eksempler paa stenblokke transporterede af flydende is.
Allerede Keilhau omtaler fra Jæderen $tene tilhørende Kristiania-
territoriet*). Kjerulf har forøget de tidligere eksempler paa frem-
mede stene flyttede langs kysten med flere rye**). Nærværende
forfatter har gjort det sandsynligt, at denne blokketransport endog
har strakt sig nordenfor forbjerget Stat ***).

Paa de ydre ger udenfor Hardangerfjorden er østenfjeldske
blokke ikke sjeldne; ja der er saa mange af dem, at man snart
bliver tret af at notere dem alle, naar man nogen tid har vanket

*) Keilhau. Undersøgelser om . . . . Fremstigning af Landjorden .
Nyt Mag. f. Naturvd. I. Pag. 225 og 226.
**) Kjerulf. Udsigt over cet sydlige Norges geologi. Chr. 1879. Pag. 31.
===) Reusch. Trek af Havets Virkninger paa Norges Vestkyst. Nyt Mae.
f. Naturvd. XXII. Chr. 1877. Pag. 243.

Istiden 1 det vestenfjeldske Norge. 165

omkring paa strandene. Her skal kun nævnes nogle til eksempel.
Paafaldende er fornemlig feldspatporfyrer, som ligner Kristiania-
egnens, men i meget er forskjellige fra de porfyrer, jeg har fundet
i fast fjeld nogle steder paa hine eer. Paa det indenfor liggende
fastland er ingen saadanne bergarter kjendte. Den fremmede blok
af feldspatporfyr, som laa lengst inde fra det aabne hav, fandtes
istranden ved Baardvik paa Stordeens østside; den var 75 em. stor
i sit sterste gjennemsnit og ikke meget mindre 1 de andre dimen-
sioner, altsaa saa stor, at der ingen rimelighed er for, at den skulde
vere fremslæbt af folk som ballast eller paa anden maade. En
paafaldende stor blok af en bergart, som jeg nermest maatte an-
tage for laurvigs-syenit, iagttoges ved Bømmelhavn sydligst paa
Bømmeløen; man havde for at benytte den spængt den i flere
stykker, hvoraf et var mere end meterstort, Paa Sengen, en af
Nordeerne udenfor Espevær ved den sydvestlige side af Bømmelø,
laa en stor sten af graalig kalksten, som ved sine fossiler, leptænaer
m.m., synes at tilhøre etage 5 af vor silur. Efter dens hele habi-
tus skulde jeg tænke mig den kommen fra egnen ved Langesunds-
eller Kristianiafjorden. Kun en del af den ragede op. De to
dimensioner, jeg kunde maale, var 1 m. og 3 m.

Seminarist Melling, som bor i Mosterhavn paa Mosterøen i ø.
for Bømmeløen, har i mange aar havt sin opmærksomhed henvendt
paa at fremsøge usædvanlige vandreblokke i det nærmeste nabo-
skab af sin bopæl; fornemlig har han speidet efter saadanne, som
indeholder forsteninger, af hvilke han har anlagt en liden samling.
En af ham funden silurisk kalksten, hvis dimensioner var omtrent
2 m. 1 m. og 3/4 m., var fuld af store koralkager: heliolithes,
favosites gothlandiea og catenularia m. fl. En anden, som var
nogenledes firkantet, omtrent 11/2 m. paa hver kant, indeholdt en
mængde brachiopoder, leptæna og andre. Disse havde hr. Melling
aldeles hugget itu for at indsamle forsteningerne. En tredie blok,
kalksandsten af etage 5, rig paa leptænaer og andre fossiler, havde
han kun hugget lidt af. Jeg saa den selv; den ligger noget op fra
bunden af Halvorsviken straks i n. for Mosterhavn, er 11/2 m. lang
og for en del begravet i jorden. Af mindre blokke kan meerkes:
en paa omtrent '/e m. af brun, forvitret kalksandsten, rig paa enkle
bægerkoraller, gastropoder m. m., en med en orthoceras, en med
trilobitrester. En rundagtig sten paa omtrent %/1 m. i gjennemsnit
bestod af ægte laurvigssyenit med labradoriserende feldspat. Ved
i Halvorsviken at lede efter blandt strandens stene opdagede jeg

166 Hans Reusch.

et par mindre stene af feldspatporfyr, en af hærdet silurisk skifer, —

2 af grefsensyenit, 1 af laurvigssyenit uden labradoriserende feld-
spat. Alle disse stene maa sikkerligen vere komne fra stroget
mellem Langesundsfjorden og Kristianiafjorden samt Mjesen. Denne

ee

slags vandreblokke, der kun er fundne paa eller nærved stranden «

ud mod havet og aldrig i de indre fjordegne, maa jeg tænke mig
transporterede af isfjelde frembragte ved kalvning af bræer, som
gled ud i havet østenfjelds. At isfjeldene kunde svømme langs
kysten vestover og nordover, er ikke saa usandsynligt, naar man
erindrer, at der i denne retning gaar en stadig strøm.

Ligesom man for saa mange andre istidsfenomener har tilsva-
rende forhold nuomstunder paa Grenland, saaledes finder man til-
svarende ogsaa for dette. Stadig feres isfjelde fra bræerne paa Gron-
lands østkyst over mod vestkysten af en strøm, som gaar ned langs
østkysten, bøier om kap Farvel, følger sydvestkysten og bevæger sig
nordover, indtil den taber sig omtrent paa høiden af Godthaab*).

Maaske vil man ved nøiere undersøgelse finde, at en saadan
forse] ved isbjerge ogsaa er sandsynlig 1 andre tilfælde, saaledes
for de blokke af bergarter fra det sydlige Norge, som er iagttagne
paa Englands østkyst. For disses vedkommende er ogsaa denne
tanke allerede udtalt af andre.

Nunatakker. Man har vel undertiden, seende hen til den
vidtrækkende udbredelse, som istidens bræer havde over Nord-
europa, villet tillægge den egn, hvorfra de udgik, en ganske
umaadelig tyk isbedækning. Hertil har man imidlertid neppe ret;
mange af vore høiere fjeldtoppe ragede sandsynligvis op over is-
dækket. Skandinaviens fordums indlandsis har vel som Grønlands
nuværende havt sine nunatakker eller af ishavet opstikkende spid-
ser, saadanne som «Jensen og Kornerup har beskrevet fra sin be-
kjendte isvandring.

Første gang, jeg gjorde mig rede for, at vi ogsaa hos os har
field, der har været unddraget paavirkning af isbræer, var i 1877,
da jeg sammen med W. C. Slingsby besteg Stølsnaastinden. Denne
fjeldspids ligger iblandt Jotunfjeldene 27 kil. i nø. for Aardal
inderst 1 Sognefjorden og rager 2040 m. op over havet. Selve
toppen, der efter en ganske omtrentlig maaling ansloges til at være

*) Se f. eks. S. Fritz. Nogle Iagttagelser om Isforholdene paa Grønlands
Sydvestkyst. Geografisk Tidsskrift. 5te Bind. Kjøbenhavn 1881. P. 78.
==) Meddelelser om Grønland. Første Hefte. Kbh. 1879.

VE
MG VPN

vil holes ki

D doi

i demas set å gus én stad und i
shox ort de iin pedo. sag ib KP ha i

en en Vir deg PR er dre i “andre, à tifalder d
EN ha d du. ke af bergarter fra det sydlige Norge, som er jagttag
| pas Englands oätkyat, For disses: vedkommende er an der

Bike allureda: ndtelt af andre. å

Ni dM ade vis har vel: undoreiin, evento hen. til

iM, er it pos pde. PEN, ren de et en. guns
eng. tyk teoodiskntog, Horti har man imidlertid neppe re
gange sf vore høiere fjeldioppe regede sendsyuligvis op ov
akutt. Skandineviens formes ladere due "a som Grønland
gavene håv sted must ket TN 2
Br, re goes Jensen eg Pcie tend
kjele ied paling
erste. gang. 1 AUR va mir merde Que. d
| ES der har vara tnddraget. jdn uL af Lindner. var he x
da jeg sammen med WC, Slingsly besto ; Btélsnsas tinden.. Denne
en ed iis ndi. pom ponis 3 em i né. (for. ARN 4

lus noni der. Mp MORD halvt 6 op edi ta
o plante, vi bemærkede. Ingen skuring og ingen d
doprindelse var at finde; alt, hvad mau saa, havde |^.
Denno top kan. ikke nogen ıfremglidende is! Nm T
thi da vilde den aldrig have havt det udseend
m den nu frembyder. .Anslaar man bunden af AR
liggende Fleskenaasdal til at ligge 900 m. och. (Vet
1.160 m.), saa kan isens tykkelse her neppe have været
| rm m. Melenkastinden er. ikke, enastenendp; B

| sig op over ker iet: dene ide Fish
gebe hiavarende ni ems gom. ro Fas

en un dr md! pce en ados
de, bar top, som “Shotsnnentind er bedækket, giver :
y Ike masser forvitringsgrus, det har været apo
kaffe til sydligere landstrøg.
vis vil man finde, „at ogsas. 1 andre egna af sui
dele har raget op over de noyulg Hier
^ pe, dae redi
otunfjeldenes former. Et exempel pas we
3 ldspids, som har raget op over, den gen une
22.m. hoie nen pag Tysnesoen. 3 m bs

am

c könterhes rinde hat. dinem ie | 5
man har beteguet,som en. ni: Patins ar Mis.

RU.

Danp
Me Me

Istiden i det vestenfjeldske Norge. 167

ca. 250 m. hei, rager steilt op af nogle snebræer, som er leirede
ved foden; den bestaar som den omgivende egn af gabbro eller
| en dermed nær beslegtet massiv bergart. Til min forundring
| fandt jeg, at toppen, der nedenfra saa meget solid ud, i det mindste
l'udentil, ikke er andet end en ruin; den er nemlig overalt gjen-
nemsat af spalter og saaledes opløst i blokke. Den er ganske
nogen; en ranunculus glacialis, der voksede omtrent halvt op paa
| den, var den eneste leke vi bemærkede. Ingen skuring og ingen
‘stenbit af fremmed oprindelse var at finde; alt, hvad man saa, havde
| forvitringsformer. Denne top kan ikke nogen fremglidende isbræ
| have overflommet, thi da vilde.den aldrig have havt det udseende
| af en stenhob, som den nu frembyder. Dm man bunden af den
| nedenfor tinden liggende Fleskenaasdal til at ligge 900 m. o. h. (Vet-
| tismorksæteren 760 m.), saa kan isens tykkelse her neppe have været
| større end henimod 900 m. Stelsnaastinden er ikke enestaaende;
| den har mange bredre; ja der er 1 Jotunfjeldene en hel skare spidse
| og takkede, forskjelligt formede, nøgne tinder, der, som vældige
| billedstetter, hæver sig op over fodstykker med tilrundede former.
| Forholdene er her visselig tilsvarende til ‚dem, som beskrives fra
Alperne, hvor, oven over dalene med isskurede sider, fjeldkammene
hæver sig med forvitringsformer, med spidser og tagger. Forskjellen er
den, at 1 Jotunfjeldene ikke sammenhængende kamme har raget op
over de isfyldte dale, men kun enkelte toppe eller høist en mindre
| fjeldgruppe, som f. eks. de vestenfor Stølsnaastind liggende Horung-
tinder. Den mængde forvitringsmaterial, hvormed endog en saadan
“steilt opragende, bar top som Stelsnaastind er bedækket, giver os
et vink om, hvilke masser forvitringsgrus, det har været istidens
arbeide at bortskaffe til sydligere landstrøg.
Sandsynligvis vil man finde, at ogsaa i andre egne af vort
land de høieste dele har raget op over isdækket, navnlig tænker
jeg her paa Søndmørs, Romsdalens og Lofotens toppe, hos hvilke
“man gjenser Jotunfjeldenes former. Et exempel paa en temmelig
lavtliggende fjeldspids, som har raget op over den gamle indlandsis
er den 722 m. heie Tysnessaate paa Tysnesøen i syd for Bergen.
Den øverste del af dette fjeld er granit. Ingen fremmede stene
og ingen skuring var at se. Fjeldet har en forvitringshud, der
er over 1 em. tyk, og det gjennemsættes af sprækker, langs hvilke
forvitringen har virket, hvorfor det ogsaa for en stor del er opløst
1 blokke. Ved kanternes afrunding har disse blokke faaet det
udseende, man har betegnet som »uldseklignende«. Paafaldende er

168 Hans Reusch.

navnlig en del smaa klipper, der er opbyggede af saadanne, oven-
paa hverandre hobede stene; det er den samme slags klipper, de:
afbildes i lærebøgerne som illustrationer af graniters forvitringsfor-
mer, dog har de ikke et i den grad usædvanligt udseende som den
almindeligvis valgte exempler. Enkelte stene sees at være glednen
noget ud fra sin oprindelige plads; dette skyldes efter min me”
ning jordrystelser. Kun undtagelsesvis faar man eie paa en skarp»
kant nemlig paa nogle punkter, hvor stykker af fjeldet klarligen :
viser sig at være ganske nylig udfaldne. Det løse, som sees mel-.
lem de opragende klipper, er kun forvitringsgrus. :

. Hvor heit op isskuringen gaar paa Tysnessaatens sider, har
jeg ikke undersøgt. Regner man, at kun 100 m. har raget op)
over isen, faar man igjen 622 m. Lægger man hertil 588 m., som |
efter amtskartet er dybden af den nordenfor liggende Bjørnefjord, .
bliver tykkelsen af den fordums isbræ 1205 m., eller, da isstremmen |
kanske har været noget mægtigere i midten end langs siderne,
lidt mere.

At bræerne sikkelig i denne egn endog nær ud mod havet, .
har opnaaet en betydelig tykkelse, kan man slutte sig til af andre.
forhold f. eks. af det noget sydligere, paa Bømmeløen, liggende
field Siggen. Dette fjeld, som er ganske isoleret og naar op til en;
høide af 470 m., har ligget i veien for den gjennem Hardanger--
fjorden fremglidende isstrem og er bleven overstemmet af den.
Toppen frembyder et ganske andet udseende end Tysnessaatens..
Fjeldet er opbygget af flere, engang strømformigt udbredte eruptiver *
(deriblandt allereverst feldspatporfyr med mandelstenstruktur) m. m.
Overalt ser man rundbuklede klippeformer. Paa.topfladen iagttages
sikre om end utydelige skuringsstriber rettede i vestlig retning.
Neppe mere end 10 m. under varden øverst oppe, omtrent i vsv.
for den, sees en granitblok. Flere blokke af denne bergart og af!
gneisgranit, hvilke er ganske fremmede for Siggen, er iagttagne :
længere nede, om end fremdeles paa den høiere del af fjeldet.

Som en top, der ikke har været overflommet af bræerne M
istiden, tør jeg ogsaa nævne den 906 m. høie Hornel is. for Stadt.
Det heieste punkt af dette fjeld ligger lige paa randen af den.
steile, ja øverst lodrette, ostskraaning. Toppen er næsten aldeles
dækket med sten udelukkende af dens egen bergart, konglomerat;
det faste fjeld er, hvor det sees, gjennemsat med sprækker udvidede |
ved forvitring.

Medens man om steile horn som Stølsnaastind og maaske »

Istiden i det vestenfjeldske Norge. 169

ogsaa om Tysnessaaten ter antage, at de har raget nøgne op af
den gamle is, saasom vinden maa have hindret sne fra at fæste
sig paa dem, har vel fladere toppe som Hornelen under istiden
været snebedækkede.
— Høifjeldsplateauerne i istiden. Fra fjeldtoppene ledes tanken
hen paa vore mere horizontale fjeldstrækninger, der sandsynligvis ved
nærmere undersøgelser vil fremvise adskillige særegenheder; men
som endnu er førholdevis lidet kjendte. Følgende here bönnevknidger
‘skal kun henlede opmærksomheden paa dem. Evig sne, maaske op-
dynget til stor tykkelse, har utvivlsomt ogsaa været udbredt over vore
større, oventil flade fjeldstrækninger; doxibiod betvivler jeg for store
OW vedkommende, at de 1 istiden har været udsatte for indvirk-
ning af egentlige glidende isbreer. De egne, jeg kjender bedst, er
heifjeldet mellem Vestlandet og Østlandet, som jeg har vandret
‚over paa seks forskjellige steder. Fjeldgrunden er ofte dækket med
utallige blokke, som bestaar af underlagets bergart og vel viser
nogen afrunding af kanterne, men ingen slid, som kunde tyde paa
længere transport. Enkelte steder, de saakaldte stenflyer, kan man
vandre over lange strækninger, der maa betegnes som nøgne
ure, blot at de ligger horizontalt, og at der ikke er fjeld 1 nær-
heden, hvorfra stenene kan være faldne ned. Ikke sjelden er det
at treffe punkter, hvor fjeldet af gjennemsættende, ved forvitring
udvidede sprækker er opløst i blokke.
: Den indgribende opsmulren, som har fundet sted i høi-
fjeldet, kan vistnok ikke mere end delvis tilskrives den postglaciale
forvitring, hvis virkning i lavere, sikkert isskurede egne er forholds-
| vis ubetydelig. At høifjeldsklimaet skulde begunstige forvitring, er vel
aldrig af nogen direkte eftervist; frosten, som skulde sprænge klippen
ved frysning af indtrængende vand, virker (om den overhovedet spiller
nogen synderlig rolle) i lavlandet høst og vaar, paa heifjeldet midt-
sommers. At den for denne sprængningsproces gunstige tid imid-
“lertid skulde vare længere tilfjelds, er vel tvivlsomt. Den største
del af aaret er høifjeldet dækket, ja man kan vel sige beskyttet
| af sne, medens det lavere fjeld i meget længere tid er nøgent og der-
| ved udsat for en stadig omvekslen af varme og kulde, hvad der sik-
“kerlig bidrager til forvitringen. Ideen om en stærkere forvitring i
| heifjeldet turde dels være fremkommen derved, at de store heider kun
| bestiges i den tid, da te og frost afveksler, dels derved, at forvit-
ringsprodukterne der mere end andetsteds bliver liggende paa sin
“plads, idet transporten af det lese material foregaar 1 liden skala.

170 Hans Reusch.

Skraaningerne er smaa oppe paa fjeldfladerne, og vandet har endnt
ikke samlet sig til sterre stremme (de lavere egne paavirkes jo ikke
alene af det vand, som skyldes vedkommende stregs nedber, mer
tillige af det, som kommer flydende fra høiere steder). Heller
ikke de gamle ismasser kan, efter hvad ovenfor meddeltes om los:
materialet, antages at have havt synderlig transporterende evne;
1 det mindste ikke nær sin bund. Derimod skal det ikke benægtes;
at de øvre dele af de gamle is- eller snemasser kan have været 1
forholdsvis hurtig bevægelse; saaledes kan jeg tenke mig, at fi
eks. en sten, som skrev sig fra en opragende veg, blev transpor-
teret temmelig langt, medens en, som havde sin plads paa fjeld!
fladen nedenfor, blev liggende ubevægelig eller saagodtsom ubevægelig!

Naar jeg har talt om vore høifjelde, som om man der ikke
saa noget til den sædvanlige isvirkning, maa dette forresten for-
staaes med adskillig indskrænkning; hvad her er sagt, gjælder de
aabne vidder og større høider, ogsaa høifjeldet har sine skraanin-
ger og sine dale, hvor man kan finde spor efter nu forsvundne
lokale isbræer, skuringsmærker, ende- side- og bundmoræner.

Der har formodentlig under de gamle ismassers afsmelt-
ning været en trinvis stigen af de virksomme dele af dem,
de egentlige isbræer, til alt større og større høider. Rimeligvis
vil man ogsaa finde en hel rekke overgange fra de opragende
toppe, som har været isens virksomhed ganske unddragne, til de
mest skurede fjorde og dale; men i denne henseende er vore:
høifjeldsegne lidet undersegte; kun faa oplysninger har man og-
saa om de nuværende store isbræreservoirer, som Justedalsbræen,.
Vatnajøkul eller Grønlands indland; i dem maatte man jo nærmest
søge det tilsvarende til de ophobninger af frosent vand, som engang;
har hvilet over vore høifjelde.

Dislokationerne i Kristianiadalen. II,
Af

Dr. Th. Kjerulf,

| Vi kom saa langt hidtil, at vi fandt et maal for bundstykket
i Tanum—Sandviksrenden, 50 mtr. dybere end rammen. Svarer
e til det ydre relief? Stykket vest er om. 88 mtr., renden
den eyre bro om. 20 mtr. Videre fandt vi forelebigt, at det
e stykke vest nu indtager en plads 1 forhold til stykket est
144 mtr. dybere ned. Svarer ogsaa dette til det ydre relief?
sammenligning maa tages steder, hvor siluretagerne ligge nær
prindelige gamle kontur lige under konglomeratpladen. I
ket øst findes saadant punkt ved Garløs, hvor silurkonturen
maalet 163 mtr. Vende vi os til andre nærliggende heje
= lenger vest, da har vi ved Skauum nivaa 196 mtr.
Forholde silurkonturerne sig altsaa saaledes i overensstem-
se med dislokationen, da ber ogsaa porfyrkonturen tilsvare.
her er jo forholdet tydelig nok. Syd fra betragtet, fra jern-
elinien, viser sig porfyrfjeldenes front saaledes:

Bergsfjeld, Skauumaas, Kolsaas allesammen haie, derimellem
lavere konturer bag Semsvand, i Tanum porfyrberg. Det foran-
ende silurlandskab stiger og synker tilsvarende: foran Bergs-
d, foran Skauumaas, foran Kolsaas overalt heit, 1 mellemstyk-
ne paafaldende lavt.

- Den konglomerat- og sandstenplade, som vi alt fer har ud-
eget, orienterer langt ned gjennem Kristianiafjorden. Som et

172 Th. Kjerulf.

laag lagdes den over det dengang forhaandenverende, og viser
nu, hvad der var og ikke var. Istedetfor i den haie situatior
med Krokkleven og Kroftkollen faar vi denne plade igjen ved
Holmestrand i havets nivaa. Der er fuld grund til at tenke sig
siluretagernes belger afskaaret i hin tid og dette laag anbragt over
dem — til en skraanende linie mellem disse lokaliteter. Dertil
er den depression i landskabet, som saa øiensynlig viser sig om
Tanum, mellem Ramsaas og Kolsaas paa begge sider og Bærums
fjeldene 1 baggrunden, en afslutning af den ret herimod stevnende
Kristianiafjord. Er nu afslutningen i dette landskab fremkommet
ved bundstykkets forskyvning, saa er vel ogsaa fjordbunden sely
anlagt i lignende. Det porfyrdække, som hviler over laaget, stile
ker endnu frem i øer og holmer langs fjordens østside til ud for
Fredrikstad (Gjeløen indtil Søstrene). Med Bondilinien paa siden
1 vest, som skjærer gjennem al slags grund, granit og silur, skjæ
rer ogsaa Kristianiafjorden gjennem al slags grund uden forskjel.
Alt langt nord for Drøbak staar grundfjeldets gneis paa begge
sider, og den mægtige Haaø er levnet midt i løbet.

Lægges til denne betragtning ogsaa de lange i landskabet
gjennemskjærende linier, som aabne ligesom kanaler eller brede!
fjordlignende rum 1 visse mellemstykker, saa har man visselig al
opfordring til at søge forholdet betinget i dislokationer, Kartet
over Kristiania omegn 1 1 : 25,900 viser retningerne.

Til oversigt samles her høiderne, som man tildels kan af
i kartets kurver. Opregningen følger fra vest mod øst, i Iste
række kommer porfyrkonturen oventil i landskabet, i 2den række
skrives konglomeratpladen og tuf m. m., den streg, som sees À
porfyrvæggens fod, 1 3die række kot af silur-landskabet foran
porfyrvæggen. I denne tabel fremhæves saaledes det stedfindende
forhold mellem porfyrfjeldenes frontlinie og det foranliggende land:
skab, som er bygget af silurlagenes forlængst engang oventil rase
rede folder. Naar frontlinien stiger eller synker med noget paa-
faldende maal, saa sees et indtil en vis grad tilsvarende i silur-
landskabet.

Dislokationerne i Kristianiadalen. 173

"å d
P E A E
SE [ 42 = = y E
E 5 eria = 3
om e a © 3 + = o
Can mn = å = E > bd
p. S © = 9 E
E S rd ES on NM a e -
NO. e = g : NV tn & o
Ez. © > = = B 3 SS pub
OE MIC eo poe:
ea Om = JGA = == Rosse appui
800 200 200 345 141 194 338
200 160 250 100 100 100 140 270 240 200
r 190 150 160 196 90 90 90 50 170
pue penses (Ende) Gong =
2 jan) a =) 2 m D = S
3 BE = >
3 EN E Td
A i= >

_ For vi gaar videre, maa vi tage konglomeratpladen i betragt-
I kort navn betegnes hermed den pakke af lag, red skifer,
a sandsten, ogsaa vakker kalksandsten, endelig kvarts-konglome-
vilket alt hviler overgribende paa den forlengst engang jævn-
kontur af siluretager samt ogsaa over sandstenetagen (9).
der findes en anden sandstenetage (9), som deltager i bøl-
, og fordi denne pakke med lag, der ikke deltager i foldnin-
skiller sig som yngre eg overgribende ogsaa fra hin (etage 9),
vne vi den særskilt og efter det mest paafaldende led, som
nglomeratet. De rullede stykker i dette er kvarts. Mellem
omeratpladens lag har vi ogsaa fundet vakker kalksandsten i
skikt. Da denne kunde ventes at indeholde fossiler, arbei-
es 1 den to forskjellige dage, men forgjæves. Hidtil altsaa kan
siges, at denne pakke af lag udgjør en horizont høiere end
sten etagen (9), derimod lavere end baade porfyrerne og deres
nke, med hvilke sidste den dog alt blandes noget. Om dette
en devonisk horizont? Man kan egentlig slet intet udsige.
_ Denne konglomeratplade opstreger et plan, som kan følges i
filerne fra Ringeriget gjennem Lierdalen og videre rundt. Det
er ved Krokkleven i høiden 290 mtr., videre under Kroftkollen

174 Hans Beusch.

sees af tabellen (pag. 173). -
a Lus er en dde uem. minte EN Te og |

j 4
Getz Bragtfuld strand ı sandsten ledsaget af "t =
under Tanum porfyrberg, stykket vest. Det her Hegna er tn
samme plade under ADU E est. Strandskiktnung er langt m 1
FA
44

dl
bo
fl
oon og ligesom 5 (kalksandstenens) engang senere lodi

Fig. 1.

Strandskiktning.

over ikke stort :dyb og indenfor belgernes virkningszone, saa-
ledes var tilfældet engang i en endnu senere tid, som vi alts
ikke neiere kan betegne, fer fosssiler kan fremlegges fra hin just |
nævnte yngste kalksandsten. Det hav, som rullede sine bølger!
her — raserede silurfolderne, jævnlagde konturen, og konglome- |
ratet udbredtes over hint abrasions plan

Naar vi nu gaar ud fra dette i profilerne fremtrædende strand
plan — saaledes som vi ser det tegnet for os 1 Krokkleven, under |
Kroftkollen osv., er det ikke dristigt at antage, at det samme og-
saa skulde kunne orientere os udenfor porfyrdækket, længer syd
altsaa over silurkonturen. Betragtes disse profiler, da bliver det
jo paafaldende, hvor nær silurkonturen dog endnu ligger hin gamle

Dislokationerne 1 Kristianiadalen. 175.

‘streg. Skauum konturen, som tegner sig for alle, der reise ad
| jernbanen bliver efter denne betragtning en kontur af en vis an-
‚selig ælde. Denne kontur kan ikke vere meget lavere end den
var i hin længst svundne tid, da körslomdratpladen nedlagdes.
Men det samme gjelder den i meget lavere situation liggende.
kontur nu foran Tanum porfyrberg.

Fig. 2.

"n TUA, AP

SSNS N NKg |

SS WA NG Silur.

I Iz TZR
SEMS VAND —

Silurkontur. Skauum.

Vi trænger hernæst til en model, som kunde anskueliggjøre
| dette forhold mellem de afskaarne silurfolder altsaa paa den ene
side og dette overgribende konglomerat paa den anden side. Ved
de første modeller I, IT, III skulde vi prøve os frem, om de for-
skjellige ved de lange sydgaaende snit opskaarne stykker er bragt:
ud af oprindelig stilling, i tilfælde med et vertikalt eller et hori-
zontalt maal, eller, hvad der naturligvis vil være regelen, med.
begge komponenter forbundne.
| Med denne model IV bringes altsaa disse forskjellige maal
| under nogen kontrol, nemlig idet vi spørge som ovenfor: Er og-
saa konglomeratpladen og porfyrdækket forskøvet med lignende
_ maal?
| I Tanum—Sandvikrenden til exempel, hvor vi fandt, at den
vel betegnede V-formede synklinal aabner sig i selve rendens

bund, og hvor vi deraf udledede et maal for fice eus verti-
kale bevægelse, maa ikke dette maal falde ud til et større tal end
det, der kan læses af porfyrdækket og konglomeratpladen. Model-
len er for en del allerede givet med tabellen pag. 173.

‘Hvis ikke dislokationerne skulde være ældre end porfyrstrøm-
mene, saa maa endog dette dække og endnu nærmere konglome-
ratpladen tjene til en øiensynlig kontrol. Men ældre kan disloka-

176 Th. Kjerulf.

CR å .

tionerne ikke være, thi ved dislokation forskyves grønstengangene
og felsitporfyrgangene, som gjennemskjære porfyrstrømmene.

Altsaa den første jævnlægning foregik fer konglomeratets af-
leirmg. Denne pakke strandlag setter sin streg paa landskabet;
umiddelbart efter streedes tuflag og derpaa strømmede porfyrmasse
Over paa sine steder, derpaa skar de yngre gangsystemer igjennem.
Men de her omhandlede dislokationer bringe alt dette, hele bys
ningen i ulage.

Det kan antages, at konglomeratpladen havde engang en
videre udbredelse, og det kan ligeledes antages, at det var por-
fyrdækket, som beskyttede denne øverste plade for bortrivning.
Men hin streg over det nuverende landskabs reliefkontur staar
i alle tilfælde saa nær, at der ikke levnes særdeles betydeligt rum
for den senere foregaaede degradation 1 hele landskabet. Dette
er et ganske overraskende udsagn, som er skrevet i bygningen.
‘Thi man pleier jo i almindelighed at gaa meget rundhaandet til-
værks med at indvotere maal for nutids degradationen.

De i landskabet strax paafaldende hovedlinier, som udpeges
sig ved transversalt løbende dale i forbindelse med sø-rækker, sund
eller ved bredere depression, er opregnede fra vest mod øst med
de tilliggende opskaarne stykker:

Bergsfjeld Skouumaas Tanum Jong Sandvikens:

porfyrberg stykket stykke
vest øst
a a a
3 ee me
= E cient cius.
E: 3 zu VI gobont ai
me ®
= > E Er ode
©) < = (on
z D tn 4
| B Q
3
I de nævnte linier — og i endnu flere er alle disse stykker

indbyrdes dislocerede, og forskyvningen paafalder snart mest ved!
sin horizontale, snart ved sin verticale differents.

Naar vi her bruge udtryk som sænket nedad, saa er det!
1 overensstemmelse en hvad vi ser som lavere liggende og:
heiere liggende. Su og dalbundene tillige ere i virkelig-.
heden deplacerede indbyrdes. Det er bkn at benævne det
lavere stykke som bragt ned, men det høiere liggende stykke kan)

| Dislokationerne 1 Kristianiadalen. 177

ligesaa godt være bragt op. Beviset kan gives kun gjældende for
indbyrdes deplacement, hine udtryk er kun relative.

Nogen differents i skiktstrøget paa begge sider af disloka-
tionsrenden ligesom i selve denne, kan fleresteds paavises i disse
stykker, dog saaledes, at den samme differents ikke vedholdende
Viser sig ned igjennem hele stykkets længde. Det samme forhold
havde vi ved Sandvik-renden og dens stykker (se br. Herrmanns
fremstilling)

(6 i Bergsfjeld-stykket. i Skauumaas-stykket.
| Lunterud strøg ono. ‘nord for Holtet n. 70° ø.
| Semsvand n. 80° e. n. f. Skauum n. 70° o.

Hanevold Veien n. 80° e.

| i Skawum-stykket. i stykket Tanum seminarium.
ort AN

5 Bjørndalen n. 50” e. i selve bækken

ud
for Syverstad
= n. 50" e.
M Hestehagen n. 50 e. Val n. 55° e.
å stykket Tanum seminarium. i stykket Tanum kirke.
Tømte n. 65° 6. | syd Billingstad (nordre) n. 75° e.
1 selve

bekken nord
ved jernbanen
n. 50° e. bekken n. 35° e.

Af de 2 nedenfor givne kartskizzer fra Bondirenden og
Slependpasset sees det samme forhold.
Modellen IV gjengiver i retliniede trek og bortseet fra land-
skabets videre udmeisling, hvilken igjen bortvidsker meget af disse
haarde trek, derhos ogsaa for rummets skyld i et overdrevet for-
hold af heide til længde, et stykke landskab fra Skauum aas til
Sandviken. Hverken Bergsfjeld eller Kolssaas finde rum i mo-
dellen.
Opseges nu de i depressionslinierne blottede profiler og deri
de til orientering bekvemme lagpakker til exempel kalksandstenen
fetage 5, pentameruskalken etage 6, den røde skifer derover, eller
Dra staaende axelinier for hvælv og for skaal i folderne (thi
[mange axelinier ligge ved inversion a saa skulde i disse
Nyt Magazin f. Naturv. XXVIII. II. 12

178 Th. Kjerulf.

profiler kunne aflæses de stedfundne bevægelser. I Sandviksren-
den, hvor vi ikke kunde se horizontalmaalet tydeligt, ialfald ved
den ganske flygtige maaling, som vi der ansaa for tilstrekkelig!
for at vise hovedsagen — nemlig selve bundstykkets deplacement
— har vi da nærmest model I for øiet. I Slæpendpasset faar vi,
da her i denne linie ialfald længer udi Grønsund ogsaa for-
skyvningens horizontale maal ligger tilskue, nærmest model IL
Dertil skal vi erindre, at landskabet er overalt yderligere ud-
meislet, endog med meget mere afrundede konturer end i model
III. Endelig faar vi de samlede forskyvninger med render og!
stykker for et overblik i model IV: pag. 180. |

Vi har anvendt lang tid og mange vandringer til at følge
axelinierne med skiktstrøget fra det ene stykke til det andet, med
bevægelsernes horizontale maal er de bragt længer syd eller læn-
ger nord. Skraat stillede lag er i de lavest ned nu deplacerede
stykker tilsyneladende rykkede nordover eller sydover, de første
har da sydligt fald, de sidste nordligt fald. Skaal og hvælv et
i de lavest ned nu foreliggende stykker og render tilsyneladende
blevne bredere og snævrere, skaalen nemlig aabnedes, hvælvet T
snævres. Den simpleste prøve til kontrol ligeoverfor de mange)
slags tilfælde, er at optegne den stedfindende skiktstilling, dd
gjennemskjærende gange osv. aldeles nøiagtig lige paa 2 stykker
tykt papir, og nu lade det ene glide over det andet. I glidnin-
gens retning kan man da ogsaa anbringe en streg for det gnid-
mærke, som væggen tør vise, eller mellem begge stykker kan man!
anbringe endnu et mellemstykke, forestillende øformigt parti if
dalen, eller som en særskilt strimmel den ganske knuste til lutter
brudstykker itutrykkede plade, som ogsaa tør findes paa sine ste-
der. De ofte ret indviklede foldningsforholde eller de hyppigst
ganske ensartede lag i deres monotoni kan nemlig mislede og for*
virre, og man har en simpel kontrol nødig. |

Her gjengives i tegning saadanne udskaarne profilstykker, som
man lader glide over hverandre. Den V-formede fold aabner sig)
1 det lavere stykke, axelinien er kun lidet forskøvet. Stilles denne
model i retning nord—syd, saa sees, at de sydfaldende lag skyves
i lavstykket nordover, de nordfaldende omvendt. Klippes nu tik
sidst en strimmel (a) af det høie stykke, saa faar vi differentsem
for eie, som den fremstiller sig ved Sandviken (sammenligøf

model I).
I den anden tegning kastes den skjæve portal, stillet paa

CD

Dislokationerne i Kristianiadalen. 179

‘samme vis, sydover, derhos bliver buen 1 lavstykket bred i for-
‚hold til det nærmest imod pegende. Glidningens retning angiver
pilen. Høistykket han jo ogsaa være fremskudt opad. Gnid-
\striber vil da findes i denne retning, den skraa bevægelse vil
| opløses i en vertikal og en horizontal komponent, hvis relative
forhold udtrykkes i gnidmærket. Mellem begge papirstykker kan
man tenke sig et indskudt stykke, dette knust til en breekcie osv.
Her er et billede af forholdet, som det findes i Slæpendpasset.

Fig. 3.
Fig. 4.

Forskyvningen, Sandviksrenden.
Forskyvningen, Slependpasset.

\\\
oo \

for eee eee ee eee ee

180 Th. Kjerulf.

/
III

Jl

|

ln ===
= ) N EEE
==
N | ÆR=
= VAN == >
be IN | NY ==
Emm, NE
&@ / | ff
mn UNA =z
e IN (=
IN = =
un | Å =
TE 2 SD
T A ==
få inna => = 3
| =
AA
( 4 ==
\ 7 X ==
EN {liven ey, ==
EU un | 7 | ( | =e
N AU ==
e /) b e
NYE
MEN ——
ve WS =
UT N / E ==
(| Jl DW EE
U|

Witt, i | ES

WIH N

Mimi I ===
NDE

Dislokationerne i Kristianiadalen. 181

_ Udenfor vor model IV, som er orienteret v—ø, til venstre
eller vest ligger Bergsfjeld med sin heie og lange front, porfyr-
r dekket nemlig, hvorom senere. Dernest følger Semsvand med
en lavere opragende porfyrmur bag i nord, og ed det lave silur-
Tandskab foran i syd. Op i dette Hapzihtereiie brede stykke skjæ-
‘rer Bondilinien. Men ogsaa paa hver side indrammes bundstykket
i deplacerede stykker. I retningen syd forbi Berg, Haugsrud til
-mer ost for Hogstadkjern gaar dan ene linie. Ved de dere
steder er etagen 6 den orienterende traad, og den er her afklip-
eet Paa den anden side synes en linie so. strygende at betegne
“en lignende afklipning, vest for Skauum, est for Asker, men den
kan neppe opgaaes neiere, da landskabet er meget bedækket.

Bondilinien bliver saaledes den ferste sterre linie til betragt-
‘ning. Medens den nordefter taber sin karakter henimod Semsvand,
findes Bondivand og Gjellumvand situerede paa linien, som leber
saa at sige snorret over 1 mil (11 kilom.) Udtrykket Bondilinien
kan vistnok forsvares, men det er ikke en enkelt dislokationslinie,
hvor erosion har forrettet det hele udhulende arbeide forresten,
men det er et deplaceret stykke mellem mindst 2 eller 4 smit,
saasom den viser oformige partier i bunden.

Imellem Bondivand, som har udleb estover, og Gjellumvand,
som har udleb sydover, viser renden et stykke af sin bund som
øformige partier mellem væggene paa begge sider. Sammenlignes

“de her blottede profiler, saa er alt deplaceret. Skaal og hvælv,
tildels flade, med axelinier pegende sv. følge efter hverandre i
stykket øst. I de øformige bundpartier af renden (med Nordda-
len, Hidsdalen) derimod steile lag, der stryge vsv., derhos noget
granit. I stykket vest granit, og veg staar mod veg, som skaa-
ret med kniv. Sydenden af Gjellumvand viser ligeledes rendens
bund, granit lavt liggende, medens samme granit staar i hei veg
vest. Sammenholdes denne rende med Slæpendpasset, kan der
vel neppe være tvivl om, at den er i sit anlæg deplacement.

Længer nord i renden, hvor selve bundstykket er dækket, er

der punkter nok, hvor rammerne kan sammenholdes. Rummet
imellem er saa smalt, at her ikke levnes meget for feilsigt.

I de stykker, som ligge mellem vore hovedlinier nemlig, har
vi forsegt at følge traadene. En saadan findes med pentamerus-
kalken, paa hvilken flere gamle kalkbrud var anlagte, og som saa-
ledes er tilstrækkeligt blottet, hvorhos man ogsaa i lange stræk-
| ninger kan gaa paa dens brede ryg. En sikrere traad er ikke at

182 — Th. Kjerulf.

finde. Fra afbrydelsen nys nævnt ved Hogstad vand kan dette
blaa, rene kalklag, fuldt af pentamerusskaller, følges til Asker-
elven i en lidt efter lidt sig sænkende skaal, altsaa som to stre-
ger, der efterhaanden nærmes. I Askerelven rykker denne skaal
sydover paa øststykkets side. Det er ikke let at tage noget maal

Øformigt bundparti, Bondi-renden.

for den horizontale differents i axelinien paa grund af, at den
store skaal igjen bølger i flere, samt ved det dækkede landskab.
Forskyvningen udgjør maalt paa kartet, hvor kalkdraget aflagdes
paa sit sted, 4 mm., det vil sige 100 mtr. i maalestok 1 : 25,000.
En vertikal arm i smaafolderne, om det er den samme paa begge

Dislokationerne 1 Kristianiadalen. 183

“sider, maaltes ved opskridtning paa 2 steder til 32 mtr. horizontal
forskyvning sydover paa stykket øst.
, Ligeledes kan den samme etage felges hen over fjeldgrunden
"i stykket vest lige fra Drengsrud vand Fen et punkt, som lig-
ger lige nord for Vardeaasens granit, videre syd for Borgen (nor-
dre) ned til Askerelven. Men: her er alt afskaaret. Det samme
brede kalkdrag findes igjen i stykket øst nær ved Bondivandets
. nordende. ok er differentsen her i horizontalmaal meget be-
tydelig, maalt paa kartet til 15 mm. sydover paa østsiden; men
der moder dog den vanskelighed, at det paa begge sider kun er
den nord heldende arm af folden, som her kan findes, medens dog
længer øst ved Leangbugten hele skaalen ligger tilsyne. Ogsaa
kalksandstenen etage 5, som flere gange 1 forskjellige stillinger
overskjæres, findes afklippet og forskøvet. Etsteds i renden lige ud
for Asker station, udgjør for nord steilt hældende lag forskyvnin-
gen horizontalt 100 mtr. Dette svarer altsaa til hin førstnævnte
tilsyneladende forskyvning nordenfor. Desto mere paafaldende er
det store maal ved Bondivandet. Naar man lægger en blyant af
Fabers almindelige paa kartet i kalkdragets retning, saa kan man
“opliniere det for vestsiden paa den ene side, for østsiden paa den
anden side af blyanten. Naturligvis vil selv denne store differents
1 etagestrøget næsten forsvinde paa kartet i maalestok 1 : 100,000;
-jalfald naar den skulde fremtrede i farvetrykket, maatte man
overdrive. |

Videre omtrent midt paa Bondivand stryger et vakkert lidet
hvælv over. Nede ved vandet paa vestsiden ligger dets axelinie
sydligere end oppe paa høiden samme side, som om altsaa bund-
stykket var forskøvet syd og derhos sunket, relativt talt.

Overhovedet kan man overalt nedigjennem den lange Bondi-
linie ligeoverfor de mange interessante forholde vis-a-vis hverandre
i rammerne indvende mod maalene, at skikterne her lige ved gra-
nitgrændsen kan være underkastet forskjellige uregelmæssigheder,
og at det kan være tvivlsomt nok i ethvert tilfælde at skille mel-
lem disse og hvad dislokationen udretter.

At ogsaa Skauumporfyrens front ligger fremskudt sydover i
Askerstykket, maa jo her nævnes, om man ikke kan lægge sær-
deles vægt deri, da det er porfyrstrømme.

Den neste linie er Skustadelvens. Saaledes faar vi nævne
med et navn de strimler af deplaceret landskab, der øines mellem
Skauumaasens østre del (eller Grosetfjeld) og Leangbugten. Flere

184 Th. Kjerulf.

snit synes her at skjære hverandre, nogle af dem løbe snorlige.
I de ikke brede render er opsøgt, hvad der kunde tjene til traad.
Den første traad skulde her være det megtige tog af felsitporfyr,
der stryger op mellem skikterne helt fra Sems vand, under Skauum-
porfyren, atter udstikkende i krogen, hvor jernbanelinien svinger,
over Skustadelven, i tunellen og videre lige til Slæpendpasset og
Kjørbo ved Sandviken.

Her indtræffer atter andre vanskeligheder. Der er flere mæg-
tige felsitporfyrgange. Massen er frisk lys graalig, forvitret derimod |
og i de smaastykker, hvormed disse rygge bedække sig, lys rødlig.
Den er let kjendelig, men at distingvere mellem den ene gang og:
dens nabo er ikke let, man bliver staaende ved tvivlen. En af
disse mægtige gange staar i tunellen, en anden stryger over ved
jernbanebroen over Skustadelven, og det træffer, at paa et sted,
uagtet forskyvning rimeligvis kan paavises, om man giver sig tid
til at opgaa alt særskilt og nøle, peger gang mod gang 1 en linie.
Disse ganges snorlige streg en mil langt og mere skulde ellers tjene
til traad. Lidt østenfor elvens rende ved Austad sees den nord-
ligst lebende, endnu længer øst ved »kjerebanen« sees den sydligst
løbende; paa begge steder indsigtes punkter, som ligge nordenfor
gangene paa vestsiden. I selve elven sees, som sædvanligt, at
bund&tykket er opdelt i forskjellige snit, og at stykkerne skilles
ved smaa forrykninger, endog saa smaa som 1 mtr. Længer syd
i denne linie tegner kalklag, opgaaet af hr. O. Herrmann og hr.
C. Riiber, mellem Hofstad og Braaten en traad, som synes afklip-
pet, forskøvet sydover i veststykket. Længst ude nær Leangbug-
ten, hvor renden skjærer igjennem, er der en skaalform, som orien-
terer. Kalksandsten etage 5 stryger op fra Grønli og Solheim ved
stranden 1 øststykket, denne skaal kommer igjen ved Hesthagen i
veststykket, altsaa rykket syd. Videre det mægtige kalkdrag fra
Valsbakken forbi Val paa østsiden. Dette findes ikke vis-à-vis
paa vestsiden.

Sigter man fra Skustadelvens linie i snævringen, hvor hine
felsitporfyrgange skjærer over, nordover, saa har man fortsættelsen
tydelig udpræget for øiet, med de høie porfyrberg paa vestsiden og
med Stovivand liggende i rendens retning. Forholdene blive her
noget mere monotone, med porfyr, tuf og sandsten. Men om dis-
lokationens fortsatte løb og tilstedeværelse kan der ikke være
tvivl, ligesom det heller ikke kan være tvivlsomt, at Slæpend—

Dislokationerne i Kristianiadalen. 185

Tanumlinien og Sandvikslinien med sine render fortsætte, tegnede
å landskabet, langt nordefter.
— Sigter man derimod fra den lave lerfyldte rende i Skustad-
(elvens linie tversover ved Leangbugten, saa har man der en lig-
nende lav rende tvers over den udstikkende landtunge ud til
Vetrebugten. Ogsaa længer syd stryger lignende render, de gjen-
nemskjære strandens ae ret paafaldende, og de lebe som Bondi-
linien, som Slependlinien.
— . Den næste linie er Neselvens. Det er ellers den samme elv,
som har kastet sig i vinkel. Denne linie peger snorlige gjennem
Tanum porfyrberg, udover til Holmens bugt. Forsege vi her paa
samme vis med at følge traadene først over de bredere stykker,
dernæst ned til forskyvningslinien, saa har vi kalkdragets etage 5
meget kjendeligt, fra Aspelund (syd for) og Tømte (nord for) til
renden. Her møder rykket, her i denne rende som 1 den forrige
ligge alle traade i oststykxet længer nord. Kalksandstenen følges
nu atter paa østsiden snorlige, kunde man sige, til Slæpendpasset.
Rykket her er mindst 50 mtr. Dernæst har vi felsitporfyrgan-
gene, nys nævnt. Øst for Billingstad i jernbanelinien stryger en
af disse gange over, i bækken rykkes den nordover, ialfald møder
her en aldeles lige udseende gang 8,5 mtr. længer nord. Bækken
selv skjærer i dislokationens snit. Lidt nordenfor gangen sees
skikterne stryge n. 50 ø. i stykket vest, n. 35 ø. 1 stykket øst.
Der, hvor disse streg mødes i stump vinkel, ligger snittet, og her
arbeider den lille bæk vistnok ogsaa en Her

Lægges til dette, som kan udpeges fra Neselvens linie, ogsaa
hvad man ser i fortsættelsen af liniens strøg gjennem Tanum por-
fyrberg, saa bliver hele længden, hvor traadene i landskabet af-
brydes eller hvor selv horizontalplader som porfyrens forskyves,
1 mil. Tanum-porfyrdækket viser sig nemlig som skaaret over
med en kniv i 2 stykker, det ene (med Tanum kirke) er noget
høiere, det andet (med seminarium) noget lavere, og derhos stræk-
ker sig porfyrmasse længer nord i hint stykke end i dette. Nor-

denfor ved porfyrdekkets afstyrtning moder sandsten. Vor model

IV viser i raat omrids forholdet. Det skal her erindres, at hele
Tanum porfyrberg ligger 1 lav situation, saaledes som det ogsaa

maa være 1 overensstemmelse med vor betragtning af de relativ

|

“sunkne stykker i Sandvikelvens rende. Om udtrykket sunket,
som man helst griber til, er alt ovenfor sagt det fornedne. Det
er et bekvemt udtryk, som betyder kun en relativ plads. Det

Th. Kjerulf.

186

"Uopuoi
-AlApues

"uojspues 60 gexouro[guox 76%
‘Jny 30 uejspopueur ‘IAZI0d 3108 Biene Gy
"Apud Sraedspjer uniqepe[oxoro 50 uniqpei TAT

"ueA[o ‘profs "SUB
U9ATOSON -PBJSUAS -J95019 -Umnexs

ue On qu dy Ae pete 0 dg sm ene uS UB T

'"Umnueg, *injuox1Api0qr

— 41125

Ms

a

Dislokationerne i Kristianiadalen. 187

—heie porfyrberg i vest kan jo ligesaa godt være skøvet op tillige-
med den deplacement-strimmel, hvorpaa det staar.
i At ved begge disse linier, Skustadelvens og Neselvens, det til-
x iggende porfyrstykke med sin front trekker sig lidt tilbage, viser
kartet, og det maa her nævnes, uagtet, som alt paapeget, noget
- bevis ligger der egentlig ikke deri, da det er strømme. Det er jo
—meppe et samlet, eneste, lige tykt overalt, med lige grændselinie
engang udbredt porfyrdække, men forskjellige strømme, som kunde
naa lenger ud etsteds, standse længer inde et andet sted. Men
‘desuagtet paafaldende ved hver strimmel af landskabet er denne
“længer fremskudte eller længer tilbagetrukne position.
Slæpendpasset. Man skrider i Slæpendpasset forbi følgende
lag i nedstigende orden: grønlig skifer med graptoliter, fladtrykte
ortokerer o. s. v., rød eller chokoladebrun skifer med halysites,
enkrinitled o. s. v., blaa mægtig og ren kalksten, fuld af penta-
«merusskaller. Disse lag tjene, som allerede kjendt af hr. Herrmanns
fremstilling, til traade og vise dislokationen ved Grini bro, ud
for Jong o. s. v.
Dernæst videre langs chausseen sydover passeres mere mono-
tone lag nemlig knollet kalksten blaa, knollet skifer graa, renere
lerskifer graa, videre kalkblandede sandige skifere, fremdeles kalk-
sandsten (5) med koraller, heliolites, halysites, Sandvikens store
muslingskaller o. fl. Denne sidste sees i et lidet hvælv paa vestre
side i linie med station Slæpend. Her ligger som i saa mange
dale og fjorde et særskilt fjeldparti midt i passets dalbund, det op-
rager øformigt, saaledes som kartskizzen fig. 8 viser, ligeoverfor en
hei i rendens retning tilskaaret fjeldvæg paa østsiden, og en lavere
ikke saa retløbende paa vestre side. Skiktstreget i de 3 stykker
er paaskrevet, n. 75 e., n. 45 ø.,n, 70 ø., n. 50 e. De 2 sidst-
nævnte sees umiddelbart hosliggende, kun adskilte ligesom ved et
knivsnit. Ligeledes er gnidmærkernes retning samt brækcierne,
hvorom nedenfor, betegnet.
De let overskuelige forhold samles i disse 3 profiler, som
ikke her tegnes,
1) langs jernbanelinien, den høie væg øst,
2) langs landeveiens østside, nemlig midtstykket,
3) langs landeveien vestsiden, nemlig stykket vest.
Ingen af disse snit korrespondere lige til med hverandre, styk-
kerne er forskøvne indbyrdes. Der sees spor af et portalmæssigt
høibenet hvælv i profil 1, dets axelinie peger skraat over hint

188 Th. Kjerulf.

øformige midtstykke. Dette hvælv og denne axelinie sees ikke
vis-à-vis 1 den lille klippe, profil 2, derimod et mindre tydeligt
spor og dette sydligere beliggende. Men profil 3 viser et lavt
hvælv tegnet i vestre dalvæg (se fig. 4 pag. 179) endnu lenger

sydligt beliggende. Maalt ret mod axelinierne skulde afstanden
" udgjere om. 80 mtr. Axelinien staar muligens ikke noie vertikal.
Baade ved førstnævnte hvælv tydeligst og ved sidstnævnte synes
inversion at være tilstede. Selve hvælvets axelinie kan beggesteds
- tenkes skraatliggende, og det angivne maal kunde altsaa ogsaa
her tilhøre ikke udelukkende horizontal forskyvning. Dette synes
ogsaa at fremgaa af gnidmærkerne.

Langs med denne dalrende sees nemlig hist og her paa de
ligesom med kniv skaarne snitflader gnidmærker, bestaaende 1
speil og brede striber, angivende den stedfundne gnidningsretning,
det vil sige forskyvningen. Man ser, at klippen er delt ligesom i
mange tyde strimler, mest 1 rendens hovedretning, og at disse un-
der bevægelsen har presset mod hverandre og sat mærker. Kalk-
spataarer løbe langs med nogle af disse plader.

Etsteds nær den gamle kalkovn i profilet 1 paa stykket vest
sees gnidmærker ved Hestehagen heldende omtrent 20° syd, i
et andet stykke, mellempartiet (i jernbaneskjæringen ligeoverfor
profil 1) sees mærker 18° syd, men ogsaa 16° nord (!). Et tredie
sted (i profil 2) sees paa flere punkter brede gnidmærker heldende
mer end 60? mod syd (60°—63°). Disse sidste iagttages pletvis
spredte i en strækning om 47 mtr. lang. Nærmest vestvæggen
endnu stærkere heldning, indtil 80° o. s. v.

Om man vover at slutte af disse gnidmærker, har hvert
stykke lidt særskilt bevægelse. Det skulde nu synes let at be-
stemme maal og retning for hvert enkelt; men det gaar ikke saa
let 1 virkeligheden. Man tænke sig et stykke opskaaret 1 mange
partier, man tenke sig videre, at disse stykker bevæges forskjel-
ligt, og at de resulterende gnidmærker altsaa sættes paa mellem-
væggen mellem Iste og 2det o. s. v. Nu skal disse forskjellige
stykker gjenkjendes, følges og sammenholdes. Dette gaar, som
enhver kan vide, ikke saa let. Men det er allerede noget, at
man faar læse, at stykkerne bevægedes forskjelligt.

Det er vanskeligt uden at gaa i yderste detalj — en saadan,
som ikke mange iagttagere kunde følge — at gjenkjende og ud-
udpege noget enkelt lag her om Slæpend station. Men saa meget

Dislokationerne i Kristianiadalen. 189

sees let, at kalksandstenen i estre veg er længst nord, sporet i det
—efermede stykke lidt langer syd, i vestre veg længst syd. Heller
ikke faldvinklerne korrespondere, estre side 60°, vestre side 30°.
Og hvad stregets linie angaar, da synes ogsaa denne noget for-
- skevet 1 renden (se fig. 8).

De nævnte gnidmerker kan den uerfarne iagttager vel for
første eiekast endnu forvexle med de ellers saa bekjendte skurings-
striber efter is. Ved en mnøiere betragtning er dog forskjellen
iginefaldende. I passet findes ogsaa begge slags mærker og saa
nær ved hverandre, at de umiddelbart/kan sammenlignes. Issku-
ringen følger klippens relief slikkende siderne, her i passet sees
ogsaa den som politur og som svævende striber. Derimod kunne
gnidmærker sidde i flere sæt, plade for plade bag hverandre, saa-
ledes som enhver kjender dem fra ertsgangenes speil og gnidstri-
ber; de ere derhos bredere, som baand tegne de sig snorlige paa
det jævne snit.

Gnidmærker bør naturligvis opsøges overalt 1 dislokationerne.
Hermed har vi just begyndt. De synes ikke at mangle. Ved
fornyet besøg saaledes fandt vi dem 1 lokaliteten Grini bro: paa
veststykket 64° nv., 1 et af mellemstykkerne 7° nv., øststykket
65—75 syd (se kartet pag. 76, hr. Herrmanns beretning).

Men endnu et paatageligt mærke efter dislokationen er sat
her, og sees paa begge sider af chausseen lige ud for stationen.
Ligesom fastlimet til skikterne sidder igjen i væggen en plade be-
staaende af ganske itubrukket masse: lerskiferbiter, cementkalk-
knoller, kalksandsten af forskjellig størrelse indtil haandbrede, alt
uden spor af den skiktning, der tegner sig bag pladen. Da nem-
lig strøget for skikterne løber skraat over veien, og denne plade
ligger langs med, skjærer pladen mod skikterne. Det er en riv-
ningsbrækeie fremgaaet ved dislokationen, en knust og sammen-
blandet masse. Et par grønstengange lebe ligeledes i rendens
retning, og en af disse gange blander udentvivl sine brudstykker
med de nævnte 1 rivningspladen. Saadant mærke tør findes flere
steder. Ved et fornyet beseg 1 Slæpendpasset opdagede hr. C.
Riiber brækcieplade ogsaa paa østsiden ved jernbanen, netop der,
hvor knivsnittet (mellem n. 70 ø. og n. 50 øst) gaar.

Lidt længer syd i Slæpendpasset skjærer det brede tog af 3
eller flere felsitporpyrgange over. Vi kjende dem alt, idet vi har
fulgt dem fra Skauumaasen hid. De stryge tvers over, og det

icm ati

190 Th. Kjerulf.

horizontale maal i forskyvningen, maalt langs veien ved det nord-
ligste gangleie, er 40 mtr.

Slæpendpassets fortsættelse ud i fjorden er dernæst det snor-
lige sydgaaende Grønsund, videre forbi nogle smaa holmer det

Fig. 8.

00

Slependpasset.

trange Hestsund. Ved opmærksom sammenligning af begge vægge
gjenkjendes dislokationen let udover hele længden af sundet.

I Grønsund staar hvælv mod hverandre paa begge sider, og
til yderligere mærke tjener en ganske smal grønstengang, som
bryder paa begge sider gjennem hvælvets top, strygende 1 axelinien.
Her ansloges forskyvningen til 30 mtr. Maaling skulde bedst
ske om vinteren paa isfladen. |

Dernæst passeredes de smaa holmer midt 1 løbet. Væggene

|

|
| gende større holme. Her er nogle smaa hvælv, men just fordi
der er flere smaahvælv, bliver sammenligning usikker. Vi kunde
ikke enes om resultat.

Dislokationerne i Kristianiadalen. 191

korrespondere ikke noie, og heller ikke med dem den mellemlig-

Tilsidst har man i Hestsund et vakkert mærke. Mellem

' steiltstaaende lag (knollet lerskifer) stryger en leieformig gang af

lysgraa felsitporfyr over 5 mtr. mægtig. Forskyvningen udgjør

“her 25 mtr. horizontalt. Saaledes er her det 5te punkt i Slæpend-

passet og dets fortsættelse, hvor dislokationen utvivlsom kan af-
læses. Og lægges til Slæpendpasset fortsættelsen nord, som fra
vore første exkursioner er beskrevet af hr. Herrmann, saa er dis-
lokationsrenden direkte paavist i en længde af 5 kilometer. Hvad
der uden at indgaa i altfor smaalig detalj kunde tages og erkjen-
des med lethed og evidents af hver deltager i exkursionerne, er
her benyttet som traad: de store kalklag 6, de vakre kalklag 5,
felsitporfyr, grensten, A-formede og V-formede folder, almindeligt
buet hvælv o. s. v.

Vi kom tidligere under den forudsætning, som dengang ved
betragtnmg af Sandvikrenden alene var det sikre, om at der her
forelaa vertikal bevægelse, saa langt, at de særskilte stykker havde
lidt forskjellig bevægelse. Her ved Slæpend sees altsaa særskilt
gnidningsmærke paa de særskilte stykker, vinkelen 20° gjælder
nærmest rammen, vinkelen 60° gjælder mere for mellemstykket.
Turde vi nu forbinde vort tidligere maal ret ud for Jong 50 mtr.,
eller her ved Slæpend 60 mtr. med denne vinkel 20°, og fuldstæn-
diggjøre kræfternes paralellogram, saa blev de respektive vertikale
maal mtr. 14 og mtr. 22. Ligeledes kunde man enes om, men
sporet er usikkert, at maalet for mellemstykket i Slæpendpasset
horizontalt og ret mod strøget er 18 mtr. og turde vi hermed
forbinde gnidmærkets vinkel 60°, saa blev den tilsvarende verti-
kale komponent mtr. 30. |

Dette er smaa forskyvninger; men de store differentser findes
intetsteds mellem stykket vest og stykket Jong.

Saa meget som 30 mtr. vertikalt skulde altsaa Slæpendpassets
bundstykke her være deplaceret 1 forhold til væg, og saameget
vertikalt som 14 og 22 mtr. skulde østre veg være deplaceret 1
forhold til vestre. Om man giver sig til at tælle kurver paa kar-
tet, vil selv disse differentser fremskinne. De er for smaa til at
ele nogen vægt alene, men sammenholdt med større differentser

192 Th. Kjerulf.

i landskabets relief, der ligeledes referere sig til dislokation, kan
de dog nævnes. "

Dislokationen i Slependrenden forskyver synligt overalt, er
yngre end alt det gamle, der tilherer fjeldets konstruktion. Den
paafalder endog indtil detalj endnu i landskabets relief, og man
kan opsøge den efter kartet.

Sandviksrenden. Dennes fortsættelse er indløbet til Sandviken
Borø, Ostø, Gaasø paa den ene side, Nesø, Brundø, Hareholmen
paa den anden. Dette indløb er Store Ostsund. Vi opsøge ogsaa
her axelinierne, de store kalkdrag etage 5 o.s.v. Idet man pas-
serer Kalvøen, der er afskaaret med væg 1 sundets retning, sees
nogle paafaldende hvælv og skaalformer, hvis axer stryge midt over
en og som indtage et bredt stykke. Den nærmeste spidse af Ness:
viser just toppen af et hvælv. Lagfelgen er den samme paa begge
steder, ovenfra nedad: knollet skifer, dernæst vexlende lerskifer
og cementkalkplader, saa renere lerskifer, nederst nogle lysgraa
kalklag. Det er hvælvene fra Grensund, hidstrygende. Forskyv-
ningens maal udgjer paa kartet 5 mm., det vil sige: er 125 mtr.
Det er i stykket vest, at traaden ligger sydligst.

Det næste punkt, hvor nogen strax orienterende traad til-
byder sig, er ved Brundens hageformede spidse. Her staar den
vakre oolitkalksten og under den de tykke kalksandstenlag, som 1
dette landskab kan følges over øerne og ind paa Askerstranden
Det tilsvarende stykke vis-å-vis paa Osten viser ikke disse let
kjendelige lag af etagen 5, men knollet skifer, som ligger dybere.

Videre i Store Ostsund stryger 1 andre bølger de samme kalk-
drag over, ogsaa her baade oolitkalkstenen øverst og kalksandste-
nen derunder. Kalkdragene er 1 Nesen sydligere beliggende. Det
smalle sund og 2 fremspringende odder, som ogsaa kartet viser,
hjælper til rigtig indsigtning. Paa Ostø-siden af sundet sees
V-formet tilspidset fold, og U-formet afrundet skaal med bund
næsten dyppende i vandet; paa Brundø-siden er disse folder læn-
ger nede og indtage bredere rum. Om der kun var en stor fold,
kunde her differentsen ogsaa i bredden maales, men der er flere,
og herved bliver man utryg. Den horizontale forskyvning maa-
les til 125 mtr.

Det næste sted, hvor det samme vakre oolitkalk og kalksand-
sten-drag kommer frem i det foldede silurlandskab, liggende ved
sundet, er Hareholmen. Dette kalkdrag stryger hid gjennem
Langaaren om. 2 kilomtr. i ret streg, dog saaledes, at Harehol-

Dislokationerne i Kristianiadalen. 193

mens streg alt er brudt. Forsættelsen findes ikke vis-à-vis i Osto-
spidsen, men i en orliden holme nordenfor. Og fra denne nye
streg kan man atter følge det samme, ved sin let kjendelige oolit
udmærkede kalkdrag indover Osteen mellem Oste gaard og plads
Bjornen. Det le maal for afvigelsen i sundets linie mel-
lem disse nordligt faldende lag er 150 mtr.

— . Saaledes er BIB ones tilstedeveerelse paavist 1 hele denne
‘rendes længde, og med et forboldsvis stort maal; stadigt er det
vestsiden, som fremviser de nu til sydligste situation forskevne dele.
5 Af forholdet i Sandvikselvens rende kunde det alt for sluttes,
d stykket vest (Jong-stykket) ligger dybest, hvad ogsaa landska-
bets relief der viser, Jongstykket med 5 kurver, Sandvikstykket
med 7 kurver (hver kurve paa kartet angiver 10 mtr. høiedefor-
skjel). Disse her nu omhandlede eer er i det hele lave, men sam-
‘menlignes (vest) Nese, Brunde, Heierholmen med (est) Oste, Gaasø,
“da teller man i regelen 1 kurve mere paa denne sidste side.

| I vor model IV er antaget, at de lange strimler, hvori land-
pladen blev opskaaret, forskyves ved bevægelser, der have sine
“horizontale og sine vertikale komponenter, og som vel fleresteds
kan aflæses ligetil i gnidmerkernes position; fremdeles, at i de
EB transversale snit fremkommer tværdal, sø, sund og fjord.
Modellen lader hver strimmel rykkes gjennem hele længden. Na-
turligvis kan dette ikke finde sted i saa faa linier og under saa
stive former som modellen. Der hører ogsaa andre Recah til,
om end just disse transverselle linier vel paafalder først, ligesom
‚dislokationen i dem for hver rende kan paavises gjennem milelang
strekning Bondilinien er tydelig udpræget 1 mil, Neselvens bli-
ver ogsaa 1 mil, ligesaa Sandvikens med Store Ostsund, Slæpends
med Grønsund kommer ogsaa i sin helhed nær milen (11 kilom.).
Men etsteds maatte saadanne strimler brydes og smaa stykker
fremkomme. Disse maatte brydes stumpvinklede, og derunder
maatte glidninger foregaa ogsaa paa skiktretningen her i vor mo-
del IV. Virkeligt finder man let frem gnidmærker, der antyde
‘dette. I kartskizzen fra Sandviksdalen har vi alt et stykke, som
setter sig spidsvinklet mod de lange strimler. ^ Landskabet viser
— ERIS til saadan yderligere opskjering; men det faar fore-
| lobigt bero med fremlegningen af de transverselle dalrender og
| depressionsstykker denne gang. For langsgaaende dislokationers
vedkommende kommer man, saavidt jeg fortiden kan se, ind 1
spørgsmaalet om foldeforkastninger. Disse sidste tilhøre den længst
| Nyt Magazin f. Naturv. XXVIII. II. 13

Th. Kjerulf.

194

p[afnesor 'uoSsendAj10d I UONENOISICT

(4 L35$045

"TT SU

'p[aljsörog '1uoxpr£gioqt

-profgesrog 'u9SSaa1Ag10d I uorexopstT

‘OL ‘Su

Teram rano

Dislokationerne i Kristianiadalen. 195

foregaaede foldningstid; det vil ikke blive saa let paa ethvert givet
sted at skille begge slags.

— Det er vistnok overhovedet let at paavise forholde, som disse,
paar man forst har blikket aabnet og en traad i haanden. Men
forinden samler sig mange slags vanskeligheder, som hindrer op-
fatningen eller skjuler vidnesbyrdet.

— At mange saaledes ikke forlængst erkjendte dette, at landskabet
har lidt bevægelse langs dislokationer, og at disse løbe snorlige i
lange retninger, kan forklares ved de mange andre faktorer, hver
med sin rolle til at istandbringe et landskabs relief. Naar nu her
yr paavist, at ikke alene er de bredere stykker mellem hine linier
ndbyrdes deplacerede, men ogsaa selve bunden i den smale rende
orholdsvis sunket, saa kunde man undres over, at ikke alle for-
ængst har vidst det. Hertil er vel aarsagen den, at bunden i
elve renderne ikke hyppig kan prøves, thi den er overdækket.
Menke vi os en saadan rende vandfyldt, og at vi ved lodning
øgte et resultat, hvortil skulde vel dette tjene? Bundstykkernes
ygning maa etsteds sees. Videre den, at man maa have en
traad mellem monotone lag, enten 1 en orienterende etage, særskalt
lagpakke eller i et different, kjendeligt lag eller i en bestemt
eklatant lagstilling o. s. v. Og herved har man da undskyldnin-
en for store vidders vedkommende, hvor for almindeligt blik
fnldstændig monotoni hersker

— Dette landskab 1 Kristianiadalen egner sig derfor ved sine
etager, sin skjenne bygning, sine mange differente bergarter til en
'undersegelse som den her forsøgte.

_ Efter denne vandring gjennem silurlandskabet i dets dybren-
der og opskaarne stykker med ‘de orienterende traade, kunde vi
vel rette blikket mod porfyrmassernes frontlinier. Vi møde her
rykkede masser i samme forhold, og nogle af stykkerne have til-
lige undergaaet en særskilt bevægelse, som har dreiet stykket, saa-
ledes at den orienterende traad tegner en skraa linie. Konglome-
ratet ligger heit i fronten, synker ned længer nord, naar stykkerne
sees fra profilsiden. Den monotoni, som vilde herske ellers, bli-
rer derved ophævet. Man ser disse profiler i Kolsaas, i Skauum-
aas. Det er ikke et enkelt taffellandskab, men det er heie og
lave, snart vandrette, snart skjæve taffelstykker

a De strimler, som silurlandskabet viser, fortsætte 1 porfyrfjel-
dene, thi dislokationerne, som forskyve de yngste gange, maatte
Jo ogsaa klyve porfyrdækket. Og stedet, hvor væggen er brudt,
13°

196 Th. Kjerulf.

kan sees; med mindst meie altsaa fra Ban sepe Større moie
faar man, om man ogsaa vil klatre. |

Naar man vælger et standpunkt syd foran Tanum porfyrberget,
øines allerede forskjellen mellem de 2 stykker, hvori det er delt,
det vestlige noget lavere.

Stille vi os paa samme vis foran Kolsaas eller foran Skauum-
aas, foran Bergsfjeld, saa gjenkjendes snart for opmærksomt blik
de særskilte stykker, hvori disse vældigere masser ere opskaarne,
idet de synes fremstegne eller sunkne indbyrdes mod hverandre.
Og i murens front sees tilsvarende som revner udseende indsnit,!
kløfter, der skille mellem delene. Disse revner er, hvor ikke op
skjærende gange tegne dem, dislokations-snit. »

Fra station Asker sees de 1 Bergstjeldet under heldig belys-)
ning nok saa tydeligt, endnu bedre fra et punkt nærmere under
denne porfyrmurs front. Naar man stiger op forbi Berg og Lun-
terud, har man at overskride den i det foregaaende alt ofte nævnte
altid sig gjentagende kontur: silurlandskabet foran, derover konglo-
meratpladen, saa tuffe, merke porfyrer og mandelstene, tilsidst de
chokoladebrune ELE hvor en ue af [ee 0
tegner stremningsstruktur. Mineralkabinettet opbevarer vakre prø-
ver af saadanne. Tegningerne viser Bergfjelds front seet fra Asker,
derhos dislokationen noget nærmere beseet fra et standpunkt nær
Berg. Den store kløft eines i alle tilfælde alt fra Asker. Men
den lodrette differents mellem bygningsdelene her ved kløften
øines maaske først med vished fra det nærmeste standpunkt. Vi
anslog den til 2—3 mandshøider. Dog, da standpunktet var
lige under, og afstanden forkorter sig opad med perspektivet, kan
den ogsaa være noget større. p

Har man ferst seet disse klefter etsteds og opfattet deres na-
tur, opdager man jevnligt flere. Skauumaas falder af 13 saadanne
store stykker paa Semsvand-siden, i flere paa Skustadelvens side.
Paa lignende vis Kolsaas osv. Dr. H. Reusch omtaler 1 »N aturene
en saadan i det ydre relief synlig dislokation fra Kolsaas. Fra
Skustadelvens svelg sees Grosetfjeld (en del af Skauumaas) med
saadanne stykker; men fra standpunkt paa siden skuffer atter per-
spektivet. Vandringen op til stedet er gjerne overalt yderst be-
sværlig.

Hermed er det bevis givet, som vi gik ud for at finde. Det
foreliggende landskab i Kristianiafjordens afslutning er stærkt dis
loceret navnlig til lighed med de simple modeller, hvormed vi

MDI Det

PRESS

Dislokationerne 1 Kristianiadalen. 197

‘provede os frem. Det er opskaaret i lange strimler, som indbyr-

les bragtes til anden position end den oprindelige; det nuværende

elief betinges deraf som forste grund, i depressionerne er det selve

jundstykket som ved forskyvningerne kom 1 den nu lave situation.

- Denne opfatning, som jeg, udrustet med Opmaalingskontorets

ortræffelige kart i 1 : 25,000, og med hjælp af mine ledsagere

hr. ©. Herrmann, Alfred Getz, C. Riiber o. fl nu først har kun-

met begynde at gjennemfore til detalj for Kristianiadalens vedkom-
nende, har jeg foredraget leilighedsvis for:

|— Et stykke geografi i Norge 4de fbr. 1876.

Stenriget og fjeldleren Sdie udgave 1878.

Udsigt ovor det sydlige Norges geologi 1879.

| Fortsatte bemærkninger om reliefforholde 4de fbr. 1881.

| I Dr. Edv. Reyers »4 Ausflüge in die Eruptivmassen bei

| Kristiania (Jahrbuch der K. K. ‘Bool: Reichs-Anstalt 30 Band

| 1880) er flere af de her omhandlede linier træffende karakterise-

‚rede, ryggen mellem Skauumaas og Stovivand som Verwerfungs-

‚stufe, Bondivand og Gjellumvand som Verwerfungsseen o. s. v.

| altsammen rigtigt.

å Anm.

| I denne beretning I pag. 87 linie 9 f. o. staar 50 mtr., skal
| være 15.

| Ligeledes ber det bemærkes, at i vor første kartskizze pag. 76
| (br. Herrmanns beretning) og i vor model IV er ikke medtaget
forskjellige andre ikke uvæsentlige dislokationer. Saaledes an
‚nord for Sandviken skal re Herom senere. Imellem de
2 kalkarme ved Engervand kan tilføies den der optrædende røde
skifer, altsaa midt i den V-formede fold. S—S og 8—8 nord for
| Grini betyder sandsten-etagen og forskyvningen dersteds.

EE ERE E

Dagbog fra reise i Jotunfjeldene juli 1882.
At pa
Ths. Munster.

(Indberetning til den geologiske undersøgelse.)

2den juli. Besteg Sulheims Storhø fra Røisheim. — Opover
den bratte fjeldside på vestsiden af Bøverdalen glinsende skifre »
hele veien. — Ved ca. 500 m. over Røsheim fald ca. 40° mod SO.
(S 40° O); noget hoiere oppe ca. 700 m. o. R. fald 30° mod S-
30° O meget smáfoldet, stærkt forvitret. glimmerholdig skifer)
(kalkholdig?). Mellemste top af Sulheims Storhe, lys grålig eller
rødlig kvartsit med lag af lys kvartsskifer fald ca. 45° mod N
30* O. — Nogle hundrede meter under toppen samme bergart med
fald ca. 60° mod N 45° O. ?

ddie juli. I regnveir over Dinslaken til Raubergstul, Vis
dalen til Smiugjela (impassabel) og Visdalen tilbage til Roisheiuli
Heide bag Reisheim ved en dal skilt fra Ornekampen glinsende ~
skifer, fald 45° mod SO. — Omtrent 500 m. over Røsheim begynddi
kvartsit; Ørnekampen fald 45° mod SO og tildels svagere. Fra
Fel 1 det væsentlige overdækket helt ned til Vis hvor |
chloritholdig kvartsskifer med fald ca. 20° mod S 20° O — ved
broen over Gokkra fald 25° mod S 60° O. — Omtrent midtveis
mellem Gokkra og Smiugjela meder gabbroen; ved Smiugjela synes
det, som man havde høifjeldskvartsen påny, men gabbroen, som
overalt kiler sig ind mellem lagene, og omgiver skiferen på alle
kanter, samt strøget, der går 1 alle retninger, tyde på brudstykker
af den ældre sedimentære bergart. Ved broen over Lauva kvarts-

Dagbog fra reise 1 Jotunfjeldene 1882. 199

utilgjængelige Visa helt fra Lauvas udløb i samme og røber sig
ved sine lyse, gule og brune, forvitringsfarver.
4 Ade gul. Ned Bøverdalen til nord for Borgen, ess Grund-

jenimod Sud. - — Lige ved ERE nordgrænse op for Sulä fald
0° mod N 20° O. — Nedover ved Leiksæter; både her og længre
EP glinsende skifer med fald 1 samme ume Nede 1 de
alen mellem Sulheim og Gaupar fald mod N 60° O, nedenfor
Es. Gaupar fald mod S 70° O.

| P dte juli. Undersegt de kalkholdige lag vest for Kvandesvold,
| uden at finde fossiler. — Fald ca. 30° mod S 40° O. — i
| get her består væsentlig af kalkholdig glimmerskifer, som overleies
| af glimmerskifer uden kalk.

… Gte juli. Fra Kvandesvold til Runningsbræen, langs Runningje
| ned til Bøverdalen igjen. — (ca. 190 m. over Kvandesvold) oventor
| Netto-sætrene tykskifrig kvartsskifer med lidt chlorit og indsprængte
svovlkiskrystaller, fald ca. 40° mod S 30° O. — Omtrent i strøg-
retningen 50 m. høiere oppe glinsende skifre med fald ca. 70° i
‘samme retning, herover 14m. mg. lag med grøn temmelig tynd-
| skifrig hornblendeskifer?, hvorpå atter glinsende skifer. | Omtrent
120 m. høire op (lodret på strøgretningen) mørk glinsende skifer
med sort streg og brune forvitringsfarver,. fremdeles med samme
fald. Herfra overdækket omtrent helt op til under Runnings-
| bræen, hvor grundfjeldet pâtræffes, grå gneis med fald 45° mod S
35" O. — Nær det sted, hvor Runningje styrter ned i dalen om-
| trent 500m. over Kvandesvold, kalkholdig glimmerskifer med fald
| 40” mod S 50° ©. — Mellem Skamsdal og Kvandesvold på øst- .
siden af Bevra, oppe i fjeldsiden hvid glimmerfattig kvartsskifer
(tykskifrig) og under denne en meget småbølget chloritskifer med
Mindprængt svovlkis, hvoraf friske haandstykker toges i uren.

Ê 7de juli. Fulgt de kalkholdige lag langs Bovras østside til
MHoidalsvatn. — Omtrent i syd for Netto- sætrene ligger et kalk-
lag ca. 250 m. høiere end Kvandesvold med fald mod S 60° O;
bergarten tildels les grålig marmor; de kalkholdige lag ee
dækket. — Op for nordenden af Dalsvatn fald svagt mod S 70°
| 0, de kalkholdige lag bestod her af afvexlende lag med glinsende
skifer og. kalkholdige glimmerskifer. — Midt for Dalsvatn var

x
[43

200 Ths. Miinster.

selve kalkdraget utilgjængeligt, friske handstykker fandtes i uren
nedenunder; disse viste foruden kalk også korn af feldspat samt
glimmer, brudstykkebergart. — Ved stien ret op for Bøvras og
Høias sammenleb, fald mod S 50° O, bergarten her temmelig tet
blå marmor med hvide årer og indsprængt svovlkis, veidenddl med
mere glimmerholdige lag. — Ved enden af Heidalsvatn, ret op.
for Vasenden sæter, fald 35° mod S 50° O; et lag af kalkholdig |
glimmerskifer viser glimmerbladenes anordning 1i parallele lag skrå
ni lagfladen; over og under dette lag er småfdläst kvartsskifer
(hver fold 7 etm. hei og 10ctm. bred); under disse smaafoldede
lag et ca. 2m. mægtigt lag af glinsende skifer, hvorunder atter
ca. 2 m. småfoldet kvartsskifer, atter glinsende skifer, som væsent-
lig er overdekket, med enkelte lag af kalkholdige glimmerskifre, —
herunder meg age lag af glinsende skifer (100 m.—130 m.) med
enkelte små kalklag. Blandt de smäfoldede kvartsskifere et en
kelt lag med tæt lysblå kalksten.

8de juli. Bláhe. På toppen fald ca. 60° mod N 10° V;
øverste lag, meget chloritholdig kvartsskifer, vel 70m. megtigt;
herunder tyndskifrig merk noget glinsende skifer med sort streg ca.
25 m.; herunder chloritisk kvartskifer ca. 70 m., hvorimellem en-
kelte mere kvartsrige, enkelte mere chloritrige lag, som går over —
til smábelget chloritskifer med steilere fald (ca. 17 m.); derpå kvart-
sit med streg N 60° O fald næsten lodret eller steilt nordligt; der
under kornet kalksten med feldspatkorn og glimmer (ligner berg- '
arten fra uren ved Dalsvatn), derefter overdækket; ca. 170 m. un
«der toppen, næsten ret i est for samme lagstillingen svevende, nor- —
denfor dette punkt svagt nordligt fald, sendenfor overdækket, berg- -
arten kalksten med feldspatkorn og glimmer; herfra ned til -
Vasenden det meste overdækket, kun her og der enkelte kalklag |
med svagt fald. Om eftermiddagen fortsat ved Vasenden; under
det 100—130 m. megtige lag glinsende skifer et kalklag ca. 17 10.
Over de smáfoldede kvartsskifre megtigt lag med kalksten med
feldspatkorn og glimmer, så småfoldede kvatsskifre under Vasenden
sæterbygninger og derpå glinsende skire med enkelte kalklag.

9de juli. Over Høifjeldet til Bøverkjern. På sydsiden af
osen er samme lag med småfoldet kvartsskifer, som under
Vasenden sæterbygninger, derimellem enkelte kalkholdige lag,
fald ca. 55° mod S 50° O, megtighed ca. 40 m.; derpå kalk-
glimmerskifer ca. 15 m. mg.; 17 m. overdækket; småfoldede .
kvartsskiferlag med enkelte kalklag ca. 50 m. mg.; derpå kalkhol-"

EEE

" CENE ITA:

fö Sas

Dagbog fra reise i Jotunfjeldene 1882. 201

‘dige lag med enkelte lag af tæt kalksten ca. 70m.; derpå (om-
irent 100 m. over Vasenden) lag af glinsende skifre med kalk og
kvarts ca. 50m.; ca. 100 m.*) overdækket, hvorefter kalkglimmer-
kifer 90 m., fald ca. 40° mod S 40° O; derpå overdækket næsten
It ned til broen over Bøvra (lidt oppe i lien kalksten); ved
broen over Bevra kalkholdig brudstykkebergart med feldspatkorn
y glimmer samt kvarts; lidt ovenfor Bøverkjernhalssætrene 1 øst
sr en lidt glimmerholdig mørk kvartsskifer med fald mod S 50° O;
under denne er mere glimmerholdig kvartsskifer let forvitrende
med enkelte boller af tæt blå kalk 7m. mg.; derunder ca. 17 m.
sert tildels småbølget skifer, grafitskifer, derunder lyseblå, tæt
kalksten med glimmer ca 13 m.; herfra ned til Bevra væsentlig
| overdækket med enkelte spnlige lag af kalkglimmerskifer eller
| glimmerkalksten.

| 10de juli. Leiråsen, ved vestenden af Dalsvatn ca. 100 m.
| over. Vasendez, glimmer- og feldspatholdig kalksten, derover
styg Piimerskifer med kalk og enkelte kalklag, fald ca. 40°
mod S 50° O; meget overdækket; khllspliimiereleifer samme
slags som pa Heifjeldet; derpå over er med hist og her frem-
stikkende forvitret kalksten og kalkglimmerskifer; dövöver sort
skifer (grafitskifer) samme arr som ner Byverkjasrnibalsssotrene!
fald 60° mod S 50° 0; datbrer let forvitrelig skifer med kalk og
kvarts; glimmerholdig mørk kvartsit, ca. 50m. mg., overleiet af
kalkholdig styg krøllet skifer ca. 10m. mg.; derpå blålig kvarts-
| skifer, som med samme strog og fald vedvarer helt ned til Leira.
| lite juli. Vilde gået langs grænsen mellem glinsende skifre
108 høifjeldskvartsen nedover Ten til Rusten, men vedvarende
skylregn og kold vind forhindrede alle mulige observationer. —

Til Reisheim.

12te juli. Terret om formiddagen. Efter middag opover
Visdalen til kvartsgrænsen noget fer broen over Lauva, fald 45°
mod S 50° O; fulgt grensen, som her gar nogenlunde i nord-
| sydlig Bu. underst i kvartsetagen en eidtiotuadelig feldspat-
| holdig (feldspat 1 korn) kvartsskifer med lidet chlorit (sparagmit-
| lignende chlorit- kvartsskifer) ; omtrent i sydsydost for Gaup
lSæter, lidt oppe i kvartsen fald 15° mod S 10° V; grænsen går
lidt syd og øst for Gaupar sæter ca. 100 m. over samme og er
temmelig skarpt markeret med bratte stup og ur nedenfor.

| *) Alle mål, som her ere anførte, ere reducerede lodret på lagfladerne.

202 Ths. Miinster.
3
13de juli. Fra Reisheim om Eisteinshovd til Fossæter øverst
i Smádalen. Wed Gaupar sæter lidt kalkholdig glinsende ski
fer fald ca. 50° mod S 25° O — ingen egentlige kalkstene
seede. Grænsen går derpå langs det vestlige af de to på kartet
synlige vande; mellem vandene kvartsskifer, ovenfor det østlige
kvartsit — grænsen går derpå langs den paa kartet markerede
styrtning 1 nordvest for stien — der hvor Glåma går udover styrt-
ningen fald ca. 30° mod S 45° O, bergarten her kvartsskifer. —
På den østligste af de 3 små heider NV for Eisteinshevd fald 40%
mod S 20° 0, kvartskifer — nærmere Eisteinshevd mere glim-
merholdig — Eisteinshovd gabbro. Lige under gabbrogrænsen op.
træder en egen gneisagtig bergart (med i lag liggende afrundede
feldspatindivider (indtil 2 etm. lange og letm. brede). Nær Ei
steinshøvds sydlige hjørne såes heit oppe 1 fjeldet en rustfarvet
plet; i uren nedenunder fandtes store, ligeledes rustfarvede blokke,
der viste sig at være olivinsten (se analyser pag. 207). I dalen
mellem Eistemshevd og Lauvhøerne (Elsløifte), som væsentlig var
overdækket, såes gabbro i fast fjeld. |
14de juli. Finshalspiggen, lige op for Fossæter, mørk gabbro
(diallagsten?); lige nede ved elven olivinsten (se analyser pag.
208); opover mod Kvitingskjølen, hvor lidet fast fjeld at se; alle”
stene (skarpkantede) 1 uren, der bedækkede det svagt skrånende
platå på toppen lige vest for kvitingskjølen, gabbro; fast fjeld såes
flere steder i dalen mellem denne top og Kvitingskjelen, var.
gabbro med udpreget parallelstruktur. Brune flekker 1 fjeldet
(olivinsten) såes flere steder. — Gabbro såes helt ned i Små- |
dalen, hvis bund væsentlig var dækket med grus og,sand. Til
Smørli.
15de juli. Ved Smørli mørk gabbro, ligeså nærmere Nàver--
sæter, ligeså ved Tessevatn N for Nåversæter. Ved Digernæs på
østsiden af Tessevatn synes bergarten at være et nær eruptiverne
forvandlet lag af høifjeldskvartsen; strøg N ca. 50° V fald steilt |
(ca. 70° sydostligt, vanskeligt at bestemme). Ved Grjothovden
syntes det samme at være tiltældet; langs stien over Moen såes |
intet fast fjeld Til Fuglsæter. bi
16de juli. Regnveir. Fast fjeld på sydlige del af Moen:
synes være samme slags grænsedannelse som ved Digernæs, streg —
N ca. 40° V, fald steilt sydostligt. — Fra Fuglsæter til Bergenus- |
boden i Veodalen. Ovenfor Fuglsæter mørk gabbro; nær Fuglho-
lysere; ved Rinda mørk gabbro. Lidt østenfor Nyboden 1 Veo- Å
N

Dagbog fra reise i Jotunfjeldene 1883. 203

dalen olivinsten. —Forfærdeligt regnveir med torden og lynild.
Til Bergenusboden.
- 17de jul. Forbi Troldsteinskvelven til Visdalen, Røisheim.
Opover langs Bergenussa gabbro hele veien; olivinstenflekker såes
ikke sjelden, således f. ex. ved Botnen under Troldsteinshøerne
(Troldsteinskvølven); gabbroen viser hyppig parallelstruktur; peg-
“matitgang lige ved Troldsteinskvølven. I passet, som skiller Trold-
steinshøerne fra Glittertinds bræer og tinder, var en tydelig afta-
gen af bræerne synlig; på rektangelkartet står passet som dækket
| af isbræ (bræerne efter sna ollis 1871—74), medens der nu
‘kun var enkelte fonner, rigtignok tildels af betydelig sterrelse, til-
5 rods for den store snemængde 1 forlebne vinter; ligledes säes mo-
"mener foran den i NO gående arm af Grjotbræen at ligge ca. 10 m.
| foran selve bræen; nedenfor selve Troldsteinskvølven var heller
“ingen bre længer*). Mellem de to bække, der sammen danne
| Smiugjela stribet gabbro. Gokkeråxlen gabbro. Grænsen mellem
gabbro og heifjeldskvarts ved Gokkra ca. 600 m. over Røisheim.
à 19de juli. Profil fra Røisheim til Ørnekampen. Ved Reis-
heim glinsende skifer med kvarts i årer og nyrer til en høide af 45 m.
0. R., hvor noget kalkholdig Behe mad der vexler med lag af
Eu dum indtil ca. 250 m. o. R.; ved 77 m. o. R. Edt brun-
lig kalkholdigt (ikke 1 m. mg.) lag; vd 250 m. o.R. De
bergart med feldspat, kvarts og glimmer; hvorpå megtigt lag med
‘glimmerholdig skifer til ca. 510 m. o. R., hvor den bliver mere
| krøllet og foldet , ved ca. 580 m. o. R. begynder chloritskifer og
lipe bag er mur af kvartsit. Hvor kvartsiten gár ned i dalen
| fald 45° mod S 10° O. |
| 20de juli’ Visdalen, vestre side fra broen nedenfor Visdals-
sætrene til syd for Smiugjelas udlob i samme, hvor gabbro i selve
| elveleiet**); omtrent 180 m. ovenfor Raubergstulen ret i syd for
“samme påtræffes gabbroen i fast field.
21de juli. Røisheim til Ytterdalssæter. Lidt nedenfor Bøver-
| dalens kirke kvartsskifer med fald 40° mod S 30° O; ovenfor kir-
| ken i skjæringen langs Bøvra mellem Gallegårdene og Hovestad

D —*) Min fører, Knut Vole, havde ved E moræne, der passeres
E pà veien til mom også iagttaget en aftagen af see
| à Da jeg sommeren 1883 passerede Visdalen iagttoges mellem Grjota og
Skauta høifjeldskvarts i dalbunden, væsentlig med sydlig fald.

204 Ths. Münster.

kvartsskifer med enkelte lag af gren skifer, fald 35° mod S 30° O.
Heiden ovenfor Rusten er glinsende skifer lig den ved Røisheim;
iengre op mere i V for Rusten fald 60° mod S. 70° ©. Kvarts-
grænsen går lige op (i SO) for Leirås-sæter, beier af mod NW
ved den høieste del af Leiråsen (samme lag som ovenfor Leiras-
sæter), som den følger under. Mellem Leirås-sæter og Ytterdals-
sætrene fald 40° mod S 50° O; ved broen over Leira ved Ytter-
dals-sæter fald 45° mod S. 40° O; omtrent 50m. over Ytterdals-
sæter i NO for samme påtræffes gabbrogrensen, hvor gabbroen
synes at sende udlebere ind mellem kvartsens lag.

22de juli. Ytterdals-sæter til Gjendeboden — omtrent midt-«
veis mellem Yt.-s. og Illä anstår gabbro i dalbunden, ligeså ved
Tila, hvor den er stærkt stribet; nærmere Leirvatn er den tildels
temmelig mørk, ofte udpræget stribet. Ved turistforeningens hytte
ved Leirvatn (Leirvasboden) olivinsten, hvoraf også seet rustfar- .
vede flekker i fjeldet ved Ytterdals-sætrene, ved Illa, og ligeover-
for under Smørstabtinderne; ved Langvatns sydostlige ende tem-
melig store olivinstenkupper, ligeså ved Hellerkjerns nordvestlige
ende. Til Gjendeboden, gabbro hele veien. |

23de juli. Øsende regn hele dagen.

24de juli. Gjendeboden—Raudalen—Gjendeboden, overalt gab-
bro for det meste temmelig lys og uden udpræget stribning.

25de juli. Til Gjendesheim. Gabbro langs hele vandet; un-
der Veslefjeld lidt 1 vest for Gjendesheim er augitsyenit med me
get lidet augit; ovenfor Gjendesheim er kvartskifer.

26 juli. Fra Gjendesheim over Besvatn, Rusvatn til Ruslien- |
sæter. 60m. over Gjendesheim kvartsskifer, fald 60° mod S 60° V; i
omtrent 130 m. o. G, ligner bergarten den fra Digernæs m. fl. st,
forandrede skikter nær grænsen, som når man nærmer sig gren- -
sen synes at nærme sig gabbro i udseende. På østsiden af
Veslefjeld ligger gabbrogrænsen ca. 330 m. over Gjende. Ved ©
det nordostlige hjørne stiger grænsen lidt op mod platået; under
grænsen fald ca. 30° mod N 65° V; østlige ende af Besvatn op- i
dæmmet af grus og aur. Gabbrogrensen går nedenunder åsen -
nord for Besvatn, svinger vestover bort mod Rusvatn's estlige
ende. Nær Rusvasosen kvartssk. fald 30° mod V; nedenfor vestre -
Tværås udløb i Russa lidt kalkholdig glinsende skifer med kvarts- |
ärer fald ca. 25° mod O; faldet vedvarer med omtrent samme
størrelse og retning helt ned til broen over Russa nede ved dens
udløb i Sjoa. — Til Rusliensæter.

al

Dagbog fra reise 1 Jotunfjeldene 1882. 205

27de juli. Fra Ruslien. Ved broen over Russa glinsende

skifer med fald ca. 30° mod O; langs Russa's nordside mellem

Sauboden og vestre Tværös udløb i Russa fald ca. 20° mod V;

lige N for Sauboden svagt fald mod N 60° V, glinsende skifer,
"dekket af smáfoldet glinsende skifer med kvartsårer; strax oven-
“for Sauboden småfoldet glinsende skifer fald mod N ca. 65° V.
Ved Rusvasosen kvartsskifer; lidt vestenfor Rusvasboden diallag-
molivinsten (se analyser pag. 208); omtrent 220 m. over Rus-

—yvasosen i NO for samme grovkornet mørk gabbro; ganske lidt
østenfor denne kvartsit med fald mod N 70° V. Syd for Russe:

—Rundhe, hvor vestre Tværå kommer frem af skaret, gab-
bro; ligeved i sydostlig retning herfor kvartskifer med fald ca.

30° mod N 70° V; under Russe-Rundhø nær gabbrogrænsen

meget mørk og tæt, stærkt serpentiniseret olivinsten, med grønlige

—anlebsfarver (se analyser pag 209). Ved Stor-Hinden noget før

dens udløb i Sjoa glinsende skifer med kvartsårer, samme slags

som ved broen over Russa, fald 25° mod S 85° O; ved broen

over Stor-Hinden kvartsit. — Til Hindsæter.

28de juli. Heiden lige nord for Hindseter gabbro; 1 NV
herfor skifer med glimmer og kalk fald ca. 20° mod N 85° O;
under og over denne ligger kvartsskifer med samme streg og fald;
på den nordvestlige del af det i nordlig retning fra Hindsæter
løbende høidedrag er der kvartskifer med fald øverst ca. 70° (lavere
ned svagere) mod S 85° V; ved øvre Veo-bro chloritisk glin-
sende skifer med kvartsårer, hvorunder kvartsskifer med fald 35°
mod S 70° O; ca. 20m. høiere, glinsende skifer med østligt
fald; lidt høiere er lagene omtrent horizontale og derpå med
fald mod N 40° O (35m. over Veobroen) — derpå atter kvarts-
skifer, som ved ca. 80° o. V. har fald mod N 60° V. Nogen
grænse mod gabbroen fandtes ikke. da elven (så langt sees kunde
fra det sted, hvor den begynder at falde stærkt) kun går på over-
dækket land. Det øverste sted, hvor kvartsen, iagttoges, lå ca.
100m. over Veobroen. I Hindnubbene såes olivinstenflekker.

- Omrent midtveis mellem dette sted og Veoknappen kvartsskifer med

fald mod N 60° V. Veoknappen, kvartsskifer, på vestlige skrä-
ning fald mod V, pä estlige skräning seet fald 30° mod N. 20° V
og fald mod N 10° O; på sydsiden af Veo, øst for øvre bro,
den vestligste af de 3 små mod Veo udlebende heider, væsent-

… hg gabbro med spor af kvartsskiferlag. Ved nedre Veobro gabbro.

Olivinstenflekker såes oppe i fjeldet på den anden side af

206 Ths Miinster.

Sjoa; ed Stutgangsbroen gabbro og på østre side af Sjoa oli-
vinsten. — Til Ruslien. 1
29de juli. Pa østsiden af Sjoa, lidt nordenfor Ruslien krok
let kvartsskifer fald ca. 35° mod S 70° O, over denne almindelig
kvartsskifer med samme fald; på stien til Griningsdalsszter |
omtrent i linie med Russe Rondhb og den midterste sæter 1 Rus
lien gabbro, ligeså ved bækkens udleb af Birisjøen; den på kar-
tet synlige T ret vest for Birisjoen meget smábelget chloritisk
kvartsskifer med fald mod S 20° V; lige ved Sjoas udløb af :
nedre Sjodalsvatn fald 30° mod N 70° O; ved østre ende af
nedre Sjodalsvatn tet olivinsten (se analyser pag. 209); på
odden mellem begge Sjodalsvatn kvartsskifer, fald 50° mod N 75°
O og lengre sydpa 50° mod S 50° V; iter lige ved Grasvildl
viser også en fold med fald først sydligt og derpå nordligt; den
større halve viser tildels forvandlede lag. Heiden øst for Bes- |
strandsæter, kvartsskifer med chlorit fald ca. 15° mod S 20° V;
ved selve Besstrandsæteren glinsende skifer med årer og nyrer
af kvarts, fald mere og mindre steilt mod S 50° V; der synes her
at være en dislocationslinie, der går i nord—sydlig retning om
trent langs stien nordover fra Besstrandsæteren og afskjærer kvarts- -
skiferen i halveen mellem begge Sjodalsvatn fra de glinsende skifre
mellem Russa og Sjodalsvatn. — Til Bessæter. :
30te juli. Om formiddagen til Besstrands Rundhe, om efter
middagen over mod Sikkilsdalen. Ved mellemste Bessæter glin-
sende skifer med kvartsårer, fald ca. 10° mod O; ret op for
Bessæter omtrent 160 m. over Sjodalsvatn glinsende skifer, fald
20° mod N 30? V; omtrent 190m. o. Sj. hvid kvartsskifer,
fald ca. 10° mod N 40° V; oppe på platået sydvest for Bes-
strands Rundhe, fald mod S 60° O, glinsende skifer; Besstrands
Rundhø glinsende skifer med fald 35° mod S 80° O; noget neden- |
for Besstrands Rundhø glinsende skifer, fald ca 15° mod ©. Tail
venstre for veien til Sikkilsdalen ca. 150 m. o. Sj. kvartsskifer |
med fald 35° mod S 30° V — ca. 280 m. o. Sj. fald 45° mod N
10° V, kvartsskifer noget forandret; pa sendre side af skaret
fald ea. 25° mod S 35? V, kvartsskifer med chlorit; den vest-
ligste af Gåpåpiggene gabbro; vest for samme kvartsskifer fald -
ca. 15° mod S 40° O; ved bækken ca. 60 m. o. Sj. midt i skaret
kvartsskifer fald svagt mod N 60° O. Mellem Bessæter og
Gjendesheim kvartsskifer stærkt foldet og presset. ;
Slte juli. På nordsiden af Sjoa syd for Gjendesheim gabbro;

CRIS TRE

Les

å

Dagbog fra reise 1 Jotunfjeldene 1882. 207

mellem kjernet sydvest for Sjoa og elven olivinsten; omtrent
50 m. over elven i bækkeleiet kvartsskifer, fald 20° mod S 65° V;
ca. 260 m. over Sjoa omtrent ret i SO for Gjendesheim (uden-
"for kartet) kvartsskifer, fald 20° mod S 35° V; lige ovenfor er
"gabbrogrensen; ca. 150 m. o. Sj. (ret mellem Gjendesheim og det
forrige observationssted) kvartsskifer, fald 15° mod N 50° O. Til
| Gjendeboden. |

Åste august. Gjendeboden til Spiterstulen gjennem Uladalen,
gabbro hele veien, i Uladalen lys finkornet uden stærkt udpræget

| stribning.
— 2den august. Besteget Galhepiggen fra Spiterstulen, ned til
Røisheim — gabbro, tildels meget stribet; ved foden af selve

—»piggens« kegle meget tæt, fint stribet gabbro; på Sveljenäsi
- olivinsten.

| Sdie august. Regn og tildels sne paa fjeldene med »udsigter
fil samme veir«; drog til Andvord, skjønt et besøg nord og vest
for Sulheims Storhø havde været onskeligt.

Analyser

| af

olivinstene fra Eïisteinshovd, F' ossæler, Rusvain, under Russe
Rundhø og nedre Sjodalsvatn.

I. Fra Eisteinshevd.

| Sp. v. 8.59.
| Analysen gav med s& vidt muligt friskt materiale:
| suu. or, 38.18 pO.

SUR c 11.46 —

MoO ehr 24149) nr

PACA pron. I ol

uopleste bestanddele 0.37 —
98,73 pCt.

|

Mn Tages intet hensyn til glødtabet (der forøvrigt er for lidet, da
FeO ved glødningen oxyderes høiere; ved ophedning til mellem
|

208 Ths. Miinster.

100° og 120° gik næsten intet af vandet bort) og divideres de
fundne procenter med bestanddelenes molekularvægter, fåes 0,68
SiO,, 0.243 FeO og 1.036 MgO, altså dobbelt så mange mole-
kyler af FeO + MgO som af SiO,; den chemiske sammensætning

blir altså i SiQ,, som er olivinens formel.

IL. Fra Fossæter. 3
sp. v. 3.40. 3
Analyse af udplukket sávidt muligt rent materiale gav: 4

SiO, . 39.16 pCt. |
FeO. 15.88 — E
MgO . 4268 — À
gledtab spor. Å
uopløst 1.85 — | {

99.52 pCt.

Beregnes på samme måde som ved forrige analyse sammen
sætningen, fåes: SiO, 0.653, FeO 0.220, MgO 1.067, som også

ører til en ren olivinformel.

ILL Fra Rusvatn (nær Rusvasboden).

sp. v. 3.37.

Udplukket savidt muligt friskt ee gav ved ae
SiO, . 48.48 pCt.
FeO . 15.55 — (Af mangel på ordentlig KHO blev:
Hore ikke Al,O, fraskilt). à
MgO . 18.33 — | |
glødtab 0.89 —
uopløst 0.39 —

98.33 pCt.

Ifølge mikroskopisk undersøgelse udfert af hr. amanuensis.
Reusch, er bergarten diallag-olivinsten. Lægger man en diallag-

n(CaO + MgO) |
FeO

sammenseetning: f SiO,, således som mange dial-

lager ifølge Rammelsberg (Mineralchemie, 1875. II. pag. 390) er
sammensat, til grund for en beregning findes ca. $ diallag og I
olivin at danne bergarten.

Dagbog fra reise i Jotunfjeldene 1889. 209

V. Under Russe Rundhø (forvitringshud grenlig).
ep. v. 3.00.

| E use af så vidt mulig friskt materiale:
Si0, . 35.66 pCt.

FeO . 1624 —
MgO . 37.21 —
gledtab 7.96 —
uopløst 143 —

98,50 pCt.

Beregnes sammensetningen som ved analyserne I og II fåes

kvotienten mellem pCt. og molekularvegt for SiO, 0.594, FeO

2226, MgO 0.930, altså FeO + MgO 1.156 mod SiO, 0.594,
Å i . M O 2 .

| p temmelig ner Ay 1 SiO»

V. Øst for nedre Sjodalsvatn, temmelig finkornig.

sp. v. 3.22.
S10, . 38.52 SiO, ikke undersøgt på renhed.
FeO » 164400.

MgO . 40.25
gledtab 3.00
98,21

Beregnet på samme måde fåes kvotienterne SiO, 0.642, FeO
).228, MgO 1.006, altså FeO + MgO 1.234 mod SiO, 0.642

Om alle de analyserede bergarter er at bemærke, at de samt-
lige indeholdt magnetjern; det uopløste er sandsynligvis chrom-
jernsten eller picotit.

E Nyt Magazin f. Naturv. XXVIII. BEEN > 14

210 Ths. Münster.

100,000.

LEIRA
VÉSLELI

Profil
fra

SETER

LEIRAS

KVAMME
SETER

Runningsbre, over Bøver- og Leir-dalen til Galhøpiggen.
Målestok for høide og længde = 1

RUNNINGSBRÆ

r«dales- E Cole

>

D

NM
MI
=

u

ane

4 eu ee
1 wor a
» k =

CALHGPIGGEN

m

TE

på
Spee cin 25

p here

ip E

ck Es

I

LES oe

LER AS

KREMET

SÆTER

NE me eri erg ui AS TO

RUSNINC EGRE

e og

for hei

3
8

- Bevras I

| £
po

211

Dagbog fra reise i J otunfjeldene 1882.

'000'00T : T = opsuey So opıoy 107 xojsepu]y

JE uS SIVOSIA VHAZS —WIJHSIZS VALE US
8309 VYNNOD VSIA WIAHINS

0S

‘jyoroyyund urreqsrew [1 (Jofyord seq) qe[ sexAeq

"UOILDAIYYOL) 19 Uodunyausg 4000 “YAOI SUROYINS

‘Bay
Igoa c

#
=
rA

Profiler

fra

Blåhø til Loftet — mälestok 1

212

: 100,000.

: 25,000.

Blåhø til Leirdalen — mälestok 1

: Ths. Münster.

LOFTET -SMØRSTAB-BRÆEN

BØVRA

VASENDEN

NHADIS LATION
NSIINSSINYAM xuon -|///

AHAIASLIAVAD VN

Dagbog fra reise i Jotunfjeldene 1882. 213

=
ce
3 =
3 3
TE
x <
22
a >
z
=
e
3
e

1
Y

Seller - ms
VEOKNAPPEN
VEO-BRO
QVRE

Profil
fra
det nederste af Veodalen til Ny-sallien,

FUGLHO

VE0

VNV

! auz66 dS-QNVHISS:IH .
| 5 1 , ur9 hZV
gr SSNØNI : N1VASTYGOPS-30A7; å VHVALA aognvs dog-svAsny NLYASNY
AR ] I To [ 1 >

Münster.

Ths.

214

oso |
= =
3 S
= -
= å
E
'000'00I : T 40S9PPEN
‘olssnbuy 14 wnasmy
| ta}
19014

Undersegelser ved den sydlige del af Mjesen
i 81 og 82
af Johan KI. I. Vogt.
(Indberetning til den geologiske undersøgelse.)

A. Skreikampen med omgivelser.

Langs Mjøsen fra Feiring kirke og Ekhornholmen i S til
Hoel i N — hvor fjeldet begynder at styrte meget brat ud mod
Mjøsen — strækker der sig et belte af grundfjeldsbergarter (horn-
blendeskifer, gneis, nmmerkkifer m. m.) som i den sydlige del
er temmelig bredt (2—3 kilom.), men som blir smalere nordover.
Strøget er næsten altid mellem NNV og NV, fornemmelig N 30°
til V; faldet er oftest steilt, i den alive del dog ca. 60° mod
ONO. — Dette gneisbelte er paa mange steder (se kartet) dækket
af sand med ler og rullestene (af grundfjeldsbergarter, konglome-
rater, forhærdede | isis m. m.) — aldeles i lighed med forhol-
holdene ved granitfeltets nordskraaning mod Ø. Thoten —; anta-
gelig har vi her for os en stor bundmoræne.

Imod V for dette gneisbælte hæver graniten*) sig i den nord-

.*) Anm. Jeg bruger her og i det følgende altid, naar der ikke udtrykkelig
| gjøres opmærksom derpaa, benævnelsen granit, om bergarten end ofte nær-
mest maa kaldes syenit. De to varieteter: gaar overalt gradvis over i
hinanden, og det er derfor umuligt skarpt at udsondre dem hver for sig.

|
|
|
|
|
|
|
|
In

pu

216 J. H. L. Vogt.

lige del — helt ned til Torgundrud — som en brat iejnefaldende
mur, lengere mod S mere fladt. Indenfor graniten igjen kommer
et større parti af siluriske skifere (etage 4, 5, 6 og 7), hvilke til-
sammen danner en stor »skifero«. En af mine første opgaver var
at bestemme greensen af dette felt mod graniten og undersege, om
denne sidste fuldstændig omsluttede skifer-feltet.

Grænsen er neiagtig bestemt ved det smale granit-parti ved
Norddalen, Dybdalen, Nordbækken, Oppegaard og Skreihagen; læn-
gere mod S strækker graniten sig pludselig paa en kortere stræk-
ning mod V (mod Alnæs sæter og Feirings gamle jernværker).
Videre mod S er grænsen nøiagtig bestemt paa et par punkter lidt
O for Diserud- og Bummerudsæter samt ved Flesvig grube, som
ligger inde i skifrene kun et par m. fra granitgrænsen; grubens”
beliggenhed paa kartet kan neiagtig bestemmes efter Flesvig kjern. |
Derpaa bejer grensen mod V eller V 15° til N mod et par
sætre (ikke afsatte paa det benyttede kart i 35450) lidt O for
Stensjgen, hvorefter granitgreensen begynder at gaa 1 nordlig ret-
ning. I en lengde af flere 100 m. felger den her en liden trang
dal. Det næsten nøiagtig bestemte grænsepunkt er ved den nordre
ende af Bladkjern, dernæst ved østre ende af Holmkjærn*). Her-
fra gaar granitgrænsen mod NV mod Pauls grube, som ligger lige
ved grænsen, og dernæst i en bue henimod varden paa Skreikam-
pens top, hvorpaa grænsen beier af mod O. Lidt N for Nord-
dalen er grænsepunktet neiagtig bestemt.

For med sikkerhed at faa undersogt, hvorvidt at silurfeltet
rundt om er indesluttet i granit, vandrede jeg skridt for skridt
paa graniten fra omgivelserne af Diserud og Røise til Stensjøen
(se herom under lite august) samt paa det smale granitparti fra
Skreihagen 1 S til Hoel i N; overalt paa det sidste sted hævede
graniten sig som en tydelig markeret mur; kun ret ind for Hoel
var der et kort stykke, ca. 3 minutters gang, hvor terrainet var
aldeles tildækket, men da jeg fandt den smale granitgang aldeles
ligedan paa begge sider, maa man antage, at granitpartiet ogsaa
her er sammenhængende.

Silurøen, hvis længde er ca. 7 kilom., og hvis bredde er 1—2
kilom., ligger i en slags forsænkning paa flere steder omgivet af

*) Dette vand er nu delt i to dele, fordi det er sænket betydelig paa grund
af nedlæggelsen af Feirings jernværk; her menes den østre ende af det
østre vand.

Reise ved den sydlige del af Mjesen 1882. 217

E. denon m. m.) — Paa de Mere steder er de
| siluriske skifere i overmaade stærk grad metamorfoserede; det
I lykkedes mig derfor kun paa en del steder ved Sandvigbækken
| og Alnæs-sæter at finde fossiler; de øvrige etager (kun etage 4)
blev orienterede dels ved profiler, udgaaende fra fossil-fundene,
og dels ved bergartens petrografiske udseende.

Ved Alnæs-sæter findes paa flere steder kalk og kalkskifer
“med heliolites, favosites, pentamerus og store encrinitstilke, altsaa
| etage 6 og 7. Under disse kommer først en stærk forhærdet, paa
flere steder rødlig, kalksten, som jeg holdt for brachiopodkalk, og
derunder ved Sandvigbækken kalksandsten*) med fossiler, nemlig
| smaa enerinitstilke. Kalkbenken her fortsætter sig 1 et langt
stykke. Lige under Skreikampens top ved Norddalen findes og-
saa kalk, som paa grund af stillingen og den petrografiske lighed
| antagelig maa stilles under etage 5.

Som profilerne viser, bestaar silurfeltet i den søndre del af
Men og i den nordre del af to mulder.

| Fig. 1.
FLESVIG "

ISSO. TRO RES ASAK

3 GE LLLKX XX XX X X

c SEE

ri
[== EEE 77 AG:
| RER NO ve meme > st
| EN P".

^oc OM MEIN ZU
E er ur
Ser x =
En MJØSEN.
Fig. 2.

DISERUD-SR. TORGUNDRUD-SR A
| ETAGE &(2) y

Seen "Lco at

Re ic RE

MJØSEN

Nes

hvorfra hentes kalk til Hurdalens glasværk.

218 J. H. L. Vogt.

MJØSEN

Fig. 3.
ETAGE 4
Fig. 4.

Maalestok for længden 1 : 25,000;

forholdet mellem hejde og lengde som 2 : 1l. No. I er draget

lengst mod SV, de øvrige i rækkefølge mod NO.

Reise ved den sydlige del af Mjosen 1882. 219

Skiktbygningen er meget regelmæssig, kun ved Alnæs-sæter,
|i nerheden af et lidet i silurfeltet opstikkende granitparti, er der
nogen uregelmæssighed.

Fig. 5.

Kalk med he- Kalkbænk (5a)
liolites m. m. Etage 6. ved Sandvigbækken

NN V.

Paa kartet er indfert forskjellige jerngruber, som blev drevne
indtil begyndelsen af dette aarh.,'og som leverede malm til Fei-
“rings og Eidsvolds jernværk — nemlig: —

Pauls grube, i etage 4, lige ved graniten.

Stiger skjærp 1 (etage 4) brudstykke inde i graniten, lige
ved grænsen.

Nyberg grube i etage 4, ca. 100 m. fra granitgrænsen.

Bække gruben 1 etage 4 (?). |

Salomon & Nordgruben i etage 5 (?).

Put grube i etage 5, lige ved granitgrænsen.

Flesvig grube 1 etage 4 (?), lige ved granitgrænsen.

Videre:

Langkjern grube i smaa siluriske brudstykker (antagelig

> Svenske skjerpet«; etage 4) ca. 1 kilom. fra granitgrænsen

og »Skjerpet« — samt

Langgaards grube og nogle smaa kobberforekomster ved Sieffe-
rud i grundfjeldsbergarter. En neiere undersøgelse af disse fore-
komster samt deres forhold til graniten og til de siluriske skifere
foretog Jeg ifjor med stipendium fra universitetet, og jeg henviser
derfor til den indberetning, som jeg i den anledning har oversendt
. til det akademiske kollegium. |

220 J. H. L. Vogt.

B. Feiring kirke til Mistberget.

(undersøgt dels et par dage (nemlig 26de—28de juni 1881) ifjor,
dels den 8de, 10de, 11te, 12te, 17de, 18de, 19de august 1882.)

Det fra N kommende grundfjeldparti støder 1 S op dels mod
etage 2 og dels mod den ved Feiring kirke og Brotshoug gaaende
store porfyrgang, som allerede i en afstand markerer sig som en
fremstaaende ryg med ganske frodig skovbevoksning, medens om-
givelserne (alunskifer med grundfjeld) for en stor del er dækkede
med ager og eng.

Grundfjeldspartiet gaar ned til Ekhornholmen og den lige
ved dette sted liggende lille holme; desuden stikker der et lidet,
ganske smalt parti af grundfjeld op, nemlig glimmerholdig horn-
blendeskifer med streg NNV, fald 45° mod O, mellem graniten
og alunskiferen lidt S for Almerli. Dette viser, at selve grund-
fjeldets overflade danner en indsænkning 1 lighed med hele

Fig. 7.

Porfyrgang

"
2e
OG
d
me”
Pr
Be

de
Grund- Ekhorn-
fjeld holmen

fjeldbygningens nuværende konfiguration (se profilet) Paa flere
steder nær Brotshoug-porfyren ligger der ganske smaa partier af
kvarts-konglomerat paa grundfjeldet.

8de august 1882. Ved Ekhornholmen er der hornblendegneis
og alm. gneis med streg N—NNV, fald omtrent steilt. Imellem
dette og alunskiferen er der en gang af graa grønsten (porfyrit). —
NB. Baade her, ved Brotshoug-porfyren samt syd for Almerli har
porfyren trængt sig op mellem grundfjeldet paa den ene side og ~
den løse alunskifer paa den anden. — Alunskiferen ved Ekhorn- -

——————

EE JE ee ette nt

Reise ved den sydlige del af Mjesen 1882. 221

holmen har streg NNO, fald 60° mod V; den er kruset og tem-
melig stærkt forhærdet.

I Brotshaug-porfyren er der et lidet felt af kobberertsgange;
desuden er der paa et par steder i grundfjeldet lige ved porfyren
ogsaa nogle smaa kobberertsforekomster, som antagelig er virknin-
ger af porfyren.

Selve porfyren er i en bredde af 100—120 m. gjennemsat af
9—10 nogenlunde ligeløbende gange, hvoraf de fleste har strøg N,
enkelte ogsaa NNO.

Fig. 8.

==
*D
D
N
n

'
I 1
1
, 4
: 1
i
i
1
é: 9 5
1
, i
' ;
' i

| 7

Kartskitse over Brotshoug kobberertsgange.

KULPEGRUBEN

im ——
G

Gangene skjære porfyrens længderetning under en vinkel af
45°. Flere af de enkelte gange har en længde af ca. 100 m. —
Paa disse gange arbeidede engang et kobberværk — se » Topografisk
statistisk beskrivelse over Kongeriget Norge< I pag. 422 af Jens Kraft.
I de sidste aar er to af gruberne, nemlig no. 5 og Kulpegruben,
tagne op igjen. Det har herved vist sig, at gangene dels staar
lodrette, dels helder lidt mod V. Gangenes bredde varierer meget
stærkt, nemlig fra 0,3—0,4 m. ned til 0,08 m. — Gangmineralerne
er kvarts med lidt kalkspat, ertsen kobberkis, som er blandet med
lidt svovlkis. Ertsen sidder højst uregelmessig i gangene; snart

222 J. H. L. Vogt.

kan den indtage hele gangens bredde og forekommer da 1 store
og aldeles rene linser, snart kan gangen vere saa godt som
uden erts. — Om ertsmengden kan man danne sig et begreb ef-
ter folgende opgave: ved den i de sidste aar stedfundne forsegs-
drift er der ved hovedgruben (no. 5) afstrosset ca. 32 kvadratfavne
af gangfladen og ved den anden grube (Kulpegruben) ca. 18 kva-
dratfavne, tilsammen altsaa ca. 50. Herved er udvundet ca. 7 ton
kobberkis (no. 1) med en gehalt af ca. 25—27 pCt. kobber, ca. 8
ton (no. 2) med en gehalt af ca. 3 pCt. (efter et lest skjen) samt
en stor houg (ca. 30 m?) med en gehalt af ca. 1,5 pCt.

9de og 10de august anvendt dels ved Skreikampens felt, dels
ved stykket Stensjøen—Feiring kirke.

10de og 11te august. Undersøgt silurfeltet mellem Almerli
& Reisie og Stensjgen. For at være sikker paa, at dette felt var
fuldkommen adskilt fra Skreikampens silurfelt fulgte jeg graniten
mellem de to felter (fra Røisie til Stensjøen — og derfra nord-
over mod Hersjøen). Toppen af fjeldet Skurven er granit, men
strax mod S kommer silurfeltet. Mellem Hersjøen og Stensjøen
er bergarten paa flere steder udviklet med smuk porfyrstruktur
(granitporfyr).

Grensen mod SO-siden mellem graniten og silurfeltet gaar
fra den sydvestre ende af Ovre Dam- eller Dalsje (ikke afsat paa
det benyttede kart) og følger omtrent bækken fra dette vand ned til
Nedre Dalsje. Ved grænsen ligger alunskiferen i temmelig flade
lag. For at bestemme grænsen paa vestsiden gik jeg fra Almerli
til Bergvandet og langs dette, overalt granit. Ved grænsen anta-
ger graniten saavel ved Almerli som ved Røisi og andre steder
porfyrstruktur og er da samtidig meget stærkt opsprukket. Berg-
arten ligner da de smaa gange, som er i Hestevold-aasen og ved
Ekhornholmen, samt den store Brotshoug-gang; muligens er disse
kun udgreninger af graniten. — I den nordre del af feltet fandt
jeg hverken fossiler eller typisk orienterende lag; paa grund af
det petrografiske udseende antager jeg, at skiferen her hører til
etage 4. I den nordre del var skiferens streg NNV, fald varia-
belt; det er antagelig graniten, som her sætter ind i flere store
gange, som har fremkaldt denne forandring fra det ordinære. I
feltets sydlige del — mellem Hauksæter og Almerli — er strø-

get ONO.

I den nordre del ligger den forlængst forladte Skurven jern-

Reise ved den sydlige del af Mjesen 1882. 223

|^

fgrube (jernglans med flusspat og kvarts 1 »allochroit« lige ved en
granitgang).

12te, 17de og 18de august. Grænsen mellem graniten og de
‘siluriske skifere er nojagtig bestemt paa felgende punkter: en
| V for Almerli (mellem bækken fra Dalkjærn og gaarden); lidt O
“for Braagaa-vandene, nemlig der, hvor He een be-
-gynder at hælde stærkt ud mod vandene; ved den gamle Melby-
-swter. Mellem Almerli og dette Ae gaar graniten 1 en ret
"linie, nu begynder den at høge af mere østlig. Det næste nøiag-
tig bestemte grænsepunkt er ved estre Bjørnstadsæter, lidt i SV
for den lille top, som selve sæteren ligger paa. Derpaa følger
granitgrænsen et lidet dalføre lidt V for Bjørndalen ned til et
punkt kun et par 100 m. V for gaarden Solberg.

| Mellem Roisia, Svendby og Ekhorvholmen strækker der sig
“ct større felt af alunskifer (stog ONO, paa enkelte steder ogsaa
NO og NNO, fald mest fladt) som overalt er temmelig stærkt
forherdet, og som paa de fleste steder er jordbund til godt opdyrket
mark; i kalkbollerne fandt jeg de almindelige caput- og pygidium-
“brudstykker af olenider. Det samme alunskifer-felt fortsætter
sig ogsaa langs graniten fra Almerli nedover mod Braagaa-vandene,
kun at skiferen her er meget mere forhærdet; ved et her liggende
gammelt jernskjærp er skiferen gaaet over til chiastolitskifer.

Hestevold-aasen indtages af etage 3 (med orthocerkalk) og
muligens ogsaa etage £; strøget er ONO, faldet vekslende, oftest
temmelig fladt. Det samme felt fortsætter uden afbrydelse ned
mod Solberg og endnu længere mod S; strøget er overalt ONO
undtagen enkelte steder lige ved granitgrænsen. Overalt er ski-
feren meget stærkt metamorfoseret; ved østre Bjørnstadsæter er
saaledes orthocerkalken 1 umiddelbar nærhed af graniten gaaet
over til grovkrystallinsk marmor med vesuvian, den sidste 1 tem-

melig smaa, men meget tydelige krystaller med noget »ansmeltede«
kanter. Strax V for Solberg er der chiastolitskifer, som har graa
streg, og som ifølge pladsen maa være nedre graptolitskifer.

Det ser her ud, som om der er flere foldning-forkastninger;
“med sikkerhed kan det dog ikke siges, da terrainet er stærkt til-
dækket. — Langs den indre granitgrænse falder orthocerkalken
overalt, hvor jeg saa den, mod NNV, saaledes i Hestvold-aasen,
ved øvre Svendby, indenfor Bjørndalen ete.

MouorjvAJOSqO BLI oj[oxuo ap joucojpur uny jo[goid evd 19
lojtop 30 'joxxep[H jX4e9s 19 joureiio) «uawoyuroyym 80 puiojso], wojjour uasølyp sour, [yolg

'T : & uos uspsux, :uepfogr
'000'GcG : [ uep32ue 407 xojse[eegpy

ONN Seng ONO song

iopppsunpy

Orthocerkalk
Graptolitskifer
forherdet skifer
"med kalkboller

... Orthocerkalk

) --- Orthocerkalk

SER
Si HIIS WZ,

JE IR un ——— yy

J. H. L. Vogt.

E]
cum
>

HÅN DCN ES

— IL,

Fr — 15
==
E de
Dee ————-————
== ——==

10)

Ekhornholmen --———-—-——->
Bækkedal -
Tosterud

224

'8 dur

Reise ved den sydlige del af Mjøsen 1882: 225

4 Solberg— Byrud— Berylfindestedet. Ved landeveien mellem
Solberg og terrassen Minne—Byrud sees etage 4 med fladt nord-
ligt fald; hvor vejen begynder at hælde stærkt ud mod terrassen,
afskjeres skiferne af granit, som her stikker meget langt frem.

Fig. 9.
Skitserede hojdekurver.

=

WO
7

N
NNN
NG

Kartskitse.

WU SR
AN N

u

is] v :

NN
=
MJØSEN.

1 : 25,000.

GRØNSTEN.
A0?

Ved Byrud er der et lidet felt af grundfjeld; dette adskilles fra
alunskiferen ved et grenstensleje, hvis bergart er lysegraa med
Smaa feldspatkrystaller (med fald 20° ind under landet) Alun-
‚skiferen indeholder et sted i umiddelbar nærhed af grenstenen

chiastoliter af tversnit x] og "e Andre lag lige ved gren-

stenen indeholder derimod ikke chiastoliter; det er derfor antagelig
| Nyt Magazin f. Naturv. XXVIII. III. 15

226 J. H. L. Vogt.

netop grønstenen, som her har fremkaldt metamorfosen. Den her
lejeformig optredende gronsten svarer 1 geologisk henseende alde-
les til den ved Nersnes og Slemmestad.

Etage 4

Hr Orthocerkalk 8
=
+
å S
5 Expansus-skifer ore
2 S
33 3
/ I = > Nel
— Megalaspis-kalk ME > ©
d Gr
å Zn
SÉ = 8
S Nedre Graptolit-skifer | 9 ^^ & "E
= -
$ d 2 gs
j +
= =| ~~ Ceratopyge-kalk IE ONE
3 &n
3 B 3
2 $
| =
e
| =

Alnuskifer

| Berylfindested

Grenstens-
leje

Langs Mjesen lengere mod N styrter skiferen nesten lodret
ned i Mjøsen; i jævn rekkefelge kommer etage 2, 3 og 4 over

Reise ved den sydlige del af Mjesen 1882. 227

hverandre. Alunskiferen her indeholder paafaldende faa kalk-
boller i sammenligning med, hvad forholdet er f. eks. ved Slem-
mestad.

n. Det bekjendte smaragd- eller berylfindested findes i alunski-
feren ikke fuldt 1 kilom. N for Byrud og ca. 10 m. N for det
metop omtalte gronstenleje. ' Findestedet ligger kun et par meter
over Mjesens almindelige vandstand. Smaragderne sidder i en
lejeformig gang af kvarts og hvid feldspath (granitgang), som des-
uden indeholder lidt violet flusspath. Gangen har en megtighed
af et par m. og synlig lengde af 5—10 m. Smaragden er i almin-
delighed uigjennemsigtig og ikke edel; jeg fandt dog ogsaa et
par klare og meget vakre smaragder i smaa, fine krystaller
(o P.P.nP2). Smaragderne sidder foruden i kvartsen ogsaa
lidt inde i den tilstedende alunskifer, som her er meget sterkt
forhærdet.

C. Mistberget.

(14de, 15de, 16de, 20de aug. 1882).

Mistberget hæver sig som en i N—S-gaaende ryg; paa vest-

siden begrændses aasen af granit, paa østsiden dels af grundfjeld
og dels af en smal granitkile. De siluriske skiferes streg er her
i almindelighed ONO — som ellers —; det gjaldt derfor for un-
dersegelsen at faa profiler langs aasens lengderetning. Skiferne
var her i usædvanlig grad dækkede af lest material og desuden
er de meget sterkt forherdede; det var derfor vanskeligt at be-
stemme de enkelte etager. Typiske lag og fossiler fandt jeg kun
paa 6 steder, nemlig alunskifer paa et 'par steder i den sydlige
del af aasen, etage 5 paa flere steder i den midtre del (kalksand-
sten med favosites m. m.) samt etage 5 eller 6(?) paa et par ste-
der (et sted med mange smaa enkrinitstilke, chætetes eller favo-
sites (?) og et lidet brudstykke af thorax af en tribolit (calymene?),
samt et sted, nemlig ved Rynes, med enkrinitled, orthis og bæger-
koraller (2), alt dog i den grad foahærdet, at det ikke lod sig gjøre
‘at foretage nøiagtig bestemmelse).
(Søndag) 13de aug. Reist med dampskib fra Feiring til Minne,
Baaet over Stensby til Julsrud, Der er her en stor og jævn ter-
‘Yasse med sand i overfladen; brøndene graves til ca. 10 m.s dyb,
# 15”

228 J. H. L. Vogt.

hvor man træffer lerlag med vand. I bunden af de smaadale i
terrassen, hvor Stensbyelven ete. rinder, er der ogsaa ler. |

(Tirsdag) 15de aug. Mistbergets sydlige del. Gaaet til fjeldets
sydlige del og bestemt grænserne mellem grundfjeldet, de siluriske
skifere og graniten. Grundfjeldets streg er her fornemmelig NNV i
fald fornemmelig 30—45° mod O. — Ved Aas paa fjeldets skraa-
ning mod SV bestaar det lese material ikke af ren sand som ved!

terrassen, men af sandblandet ler. (
Camarasa i fjeldets sydlige del gaar omtrent i den midtre:
højde af fjeldets skraaning mod V, se profil. ¢
[ |
Fig. 11.
in 2

sTRØG ONO

STRØG ONO .FALD
25° -0

AA
=

Graa. tynd skifer med kalklag
med mange smaa, tynde en- -
criniter, chætetes (?), torax af -
calymene (?) eller kryptony-
mus (?) etage 5 (26).

Mistberget.

NB. Profilet gaar ikke normalt paa skifernes streg; det er kun tegnet for
at angive granitgrænsen.

Længere mod N gaar granitgrænsen derimod helt nede i dal-
bunden. |

Lige ved granitgrænsen er skiferens strøg overalt eller pas
de fleste steder NNO; det samme er ogsaa tilfælde med alunski-
ferens streg ved grundfjeldet. Liængere inde i fjeldet eller læn*
gere borte fra graniten er strøget ONO som ellers.

Tegnet 3 profilskitser omtrent lodret paa skifernes streg. i

A

Reise ved det sydlige del af Mjesen 1882. 229

MJØSEN
Fig. 13.
GE
| §
ETAGE!5 (26)
Ir

|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
L

| MJØSEN
Graa, tynd skifer med
kalklag med mange
smaa, tynde encri-
niter, chætetes (2),
torax af kryptony-
mus (?) eller caly-
mene (2).

Fig. 14.

Jerngrube
(Opsalgruben).

=
|
ME

Profiler fra Mistbergets sydlige del.

MJØSEN.

Profil no. 1 er draget vestligst, no. 2 i midten, no. 3 østligst — alt i fjel-
dets sydlige del.

a

230 J. H. L. Vogt.

14de og 16de aug. Mistbergets midtre del. Undersogt dem‘
midtre del af Mistberget: |

Ved fjeldets fod mellem Stensby og Ishoug findes der flere
smaa skjerp paa blyglans og zinkblende, dels i det smale bel Nl
af grundfjeld (hvis strøg er NNV, fald oftest 45° O) og dels i dej
siluriske skifere. Der saaes ingen »blaabest-gang« eller lign. i ngr- |
heden; at ertsen dog er af eruptiv oprindelse, kan sluttes dera
at den forekommer i forskjellige bergarter. Lignende forekomste T
af blyglans m. m. findes ogsaa høiere oppe paa fjeldet 1 etage 5. |

|

Gneisbeltet ret ind for Stensby er kun ganske smalt; paa
veien mellem Julstrup og Askim sæter varer derimod grundfjeldet
de første ?/s af veien.

Ved fjeldsiden ret ind for Stensby er der alunskifer i et smalt |
bælte, strøg ONO, fald uregelmæssig, 1 den nordre del, saavidt

det kunde sees, gjennemsnitlig 45° mod N. Å

Lidt højere oppe paa fjeldet gaar der en mægtig granit |
masse med omtrent horizontalt udgaaende 1 dagen 9: længderetning |
N—S; det er mulig, at denne granit staar i forbindelse med den

fra Myre mod Ishoug gaaende granit.

Ved toppen (eller rettere udsigten) af Mistberget er der en
gammel, stærkt tilrustet grube med magnetkis, som, saavidt det kan)
sees, maa have optraadt temmelig ren. Grubeafbygningen følger!
skiferens stilling (streg ONO, fald ca. 60° mod N). Paa grund
af rustfarven kaldes toppen » Rod-nabben« eller »Rød-knabbene.
Paa kalksandstenen i nærheden”af Askim seater har der paa flere
steder været kalkbrud; her er der ogsaa flere gamle bly-skjærp.

19de og 20de aug. Mistbergets nordre del — Tisjoen— Byrud. |
Om granitgrensens her hejst uregelmæssige forleb, se kartet;
grænsen er med nøjagtighed bestemt paa mange punkter. Som
kartet viser, gaar graniten ud nær mod Mjøsen (henimod Myre
og Byrud); der er her anlagt en hel del store granitbrud, hvorfra
hentes granit til bygningen af Hedemarksbanen (Minne bro ete.) .

Reise ved den sydlige del af Mjesen 1882, 231

|

‘diefys-styjouceu o 'daefss-suv[oA[q y
'Ø pour 198uær epuoees 1o[gord opeudgejpur Gruriopossi[noo 9 So Q ‘uaddAIpjoly eA[os souey [Goad o

*T : å wos uopoue[ :uopIem
"000'93 : T uepGue 107 xojse[et]py

Jap o4Qpww Slogs

Xogppisunpe
apuagsrnuenog ONO 17181040 Sens
Jedi A382 gre i
ï |
q e= |
AI pee ae Pom m
NM ve = SP Väs WIS V m ri nr

leg) 39413

| |
"BS Joy N ; :
x N TO 439613 / |

|

N pie
Im TETE = aM
"ssuojsputesx[e X IANLSSTYWUSENL
‘OL ‘SU

\

232 J. H. L. Vogt.

Bagenfor liggende

25,000.

Fig. 17.

Kalksandstenskifer
sten med

Kalkbrud
paa kalksand-
favosites

[

Maalestok for lengden 1 :
Mistbergets nordre del.

ETAGE 4

FATOP.SRI

©
=
o
=
=
&
=
d
"a
=
En
ED
—|
Len!
>
©
Zi

Mjesen end no. V.

Profilerne (no. 5 og 6) viser skiferens stilling. Indenfor
Myre har der tidligere veret en hel del kalkbrud paa kalksand-

stenen.

Hosstaaende profil, som er en sammendragning af de 6 tid-
ligere, gjengiver, naturligvis i idealiseret form, Mistbergets fold-
ningssystem 1 de store trek. Den store granitmasse skjærer tvert
over den vestre ende af skifernes folder paa hele stykket mellem
Mistbergets sendre del og Skreikampen.

ES

233

'000'09 : I Uepåuær 107 xojse[evpy

"Jab4oqusvp 4000 Nord

199285 pni 19308 prety
saucy -s[np 9XAQy doyag "U3 -punig

XXXXXXXXX

—
= T7

Uojsputsx[e y

QI
oo
[9]
E
=|
©
an
Q
=
SH
c
—
©
"S
o
en
=
"3
>
[21
Aa
©
lao
rg
©
>
o
d
©
å

234 J. H. L. Vogt.

D. Skreifjeldets hældning mod Thoten.
(22de—29de aug., 11te—12te sept.)

Skreikampens fjeldsystem har en temmelig brat afhældning
ud mod Østre Thoten; fjeldsiden gaar 1 det hele og store taget
parallelt med den indre granitgrænse samt med de siluriske ski-
feres strøg (O—V). I retning N—S gaar der en hel del (navn-
lig 6) trange dale eller »juv«, hvor fjeldet oftest er godt blottet
og dybt indskaaret; og som derfor giver anledning til gode pro-
filer. — Mellem Skreifjeldets fod og Thots-Vigen strækker der
sig et større bælte af sand, ler og rullestene (konglomerater, for-
hærdede skifere, siluriske skifere med fossiler, samt nogle faa
grundfjeldsbergarter, m. m.), som temmelig hyppig er forsynede
med skuringsstriber; dette bælte ligger her saa tykt og jævnt, at
der mellem fjeldets fod (Fjeldhoug til Vangs- eller Skramstad-.
hejden) og Thots-vigen ikke paa noget sted viser sig fast fjeld.
Det samme løse material strækker sig ogsaa temmelig hejt op over
selve fjeldsiden, saa at der her — naar de trange dale undtages —
kun meget sjelden er fast fjeld at se. Antagelig har vi vel her
for os en stor moræne (nemlig en bundmoræne); blokkene er fra det
nordenfor liggende terræain, de er stribede samt samlede i store
masser. Grunden til, at bundmorænen her har en saa stor mæg-
tighed, maa rimeligvis være, at Skreifjeldets høje mur har hindret
blokkenes videre fremadskriden.

I bunden af den trange dal saa jeg paa flere steder skurings-
striber (retning NS eller N 10° til VS 10° til 0), og det saa-
vel, hvor granit som skifere var underlaget. Dette viser for det før-
ste, at de trange dale her var fuldstændig færdigdannede forinden
slutten af istiden, desuden: dalenes beliggenhed viser, at de maa
være fremkaldte ved en fra S mod N gaaende erosion (kommende
fra Skreifjeldets øvre del) og ikke ved en fra N mod S gaaende.
Det kan altsaa ikke være den fra N kommende isstrøm, som har
fremkaldt dalene, men derimod elve m. m. fra Skreifjeldet, hvis
erosion maa have fundet sted forinden isdækket — iallefald for-
inden den sidste isperiode 9: dalene er ældre end glacialperioden.

23de aug. Paa grund af regn og taage kunde jeg ikke gaa
op paa Skreifjeldet, men undersøgte sletten ved Thots-vigen. Ved
Lena-elvens udløb i bunden af Thots-Vigen er der meget ler —

Reise ved den sydlige del af Mjesen 1882. 235

med tilhørende teglbrævderi. Mellem Balke og Smeby var der
mere ler i forhold til sandet og gruset, end tilfeldet var paa syd-
siden ef Thots-Vigen. |
Balke kirke ligger paa en ryg af etage 3; underst i bakken
er der expansus-skifer og nedre graptolit-skifer (strag ONO, fald
25° mod N), hejere oppe kommer orthocerkalken. Den samme
ryg gaar ud mod Mjøsen i O og forbi Smeby i V; N for den
sidste gaard er der en hel del smaa brud paa orthocerkalken.
Nede i dalen viser der sig paa flere steder alunskifer; forevrigt er
feltet her overalt meget sterkt tildekket. Mellem Bilit. breenderi
og Hveemaasen er der et lidet felt af rod sandsten (etage 1).
I selve Hveemaasen er der grundfjeld (med det vanlige streg
NNY). Her ligger Balke kobberskjærp (ca. 1 kilom. S for Bilit).

Fig. 19.

Ertsen, nemlig kobberkis med lidt svovlkis, forekommer i gange
af kvarts med lidt kalkspath og chlorit. Disse gange gaar dels
mellem gneisen og en grønstengang, fornemmelig paa dennes SO-
stre side, dels lidt ind i de to bergarter. Gangenes samlede mæg-
tighed er 0,10—0,25 m., hvoraf kobberkis paa enkelte steder ud-
gjør fjerdeparten, paa de fleste steder dog meget mindre. — Grøn-
stenen er graa, med smaa feldspatkrystaller, forøvrigt temmelig

finkornig; ved grænsen er den aldeles tæt. Medtaget flere stykker
til undersøgelse.

|

Granitgrensen gaar oppe paa selve fjeldplateauet i en nesten
ret linje fra O til V (mellem Skrekling- og Skramstad-højden);

J. H. L. Vogt.

236

Er

e bo (gpou*y Luo

graa stre

kalk (?)
exp.-sk.

“TOJTYS
-JIOydeLs o1ipoN

Megalaspis-

h 19V13

Snoqpref;r 107

S uU 00I ‘7%

Se] - e[[oq3ueuroo pour TOJTYS BIS 2 ode] 9PU9661194)
Se = |

II
n. xr

‘03 ‘SIT

‘0009 : I ‘eo uepSueq 107 »xojse[ee]py
"des ejgT jeropraer “Sne PSG josejdo "uasølyr sSuv[ porq T

237

Reise ved den sydlige del af Mjesen 1882.

TOS 107 N ‘wog I “vo Uefurpasuærn

yusÄs BEI I gopieqiog 3x1e38 ‘8978 BLI)

“ul ol

£ 39WL3

p

sel yey
PULL

"86 ‘SLT

Man wg ye og
-ooerjue opuep[ouepur
pref; 33438 'yexgr Teyisunry

‘86 SLT

Qnusaaag pawy'9' YO

22195 9108

OSO sens '19gpisunpy

h 39W13

09195 BIS pour ‘HS 310g

AR

238 J. H. L. Vogt.

grensen er neiagüg bestemt dels i den indre (sendre) ende af de
forskjellige juv, dels 1 de smaa dale S for de mod Thoten lengst
fremspringende heider. — Nede ved Mjøsen derimod gaar granit-
grensen betydelig lengere mod S, nemlig til 1 kilom. N. for
Sikkelien*). — Fra Fjeldhoug og sydover mod Hoel arbeides der
for eieblikket en vej langs Mjøsen; profilet paa foregaaende side
er væsentlig tegnet i de mange nye vej-skjæringer.

De siluriske skifere er overalt 1 profilet en del metamorfose-.
rede, naturligvis mest nær ved graniten. Alunskiferen er saaledes.
nær graniten blevet haard og klingende og har faaet graa streg
9: kulgehalten er for en del drevet bort. Overgangen til skifer
med sort streg er aldeles gradvis. — Desuden indeholder den nær
grænsen værende alunskifer udelukkende magnetkis og ikke svovl-
kis. Magnetkisen sidder dels i boller sammen med antrakonit og
skifersubstans og dels leieformig mellem skiferne samt i smaa.
aarer krydsende disse. Magnetkisen er her neppe af eruptiv op-
rindelse »indblæst« af graniten; i saa fald vilde navnlig magnet-
kisens optræden i bollerne være vanskelig at forklare. Det rime-.
lige er, at alunskiferen her, som ellers, oprindelig har indeholdt
svovlkis, og at denne ved metamorfosen er gaaet over til magnet-
kis 9: at af forbindelsen FeS, den ene del svovl næsten fuldstæn-
dig er blevet drevet bort. Som bekjendt sker dette altid, naar
svovlkis ophedes 1 tillukkede rør, hvor luften ikke har fri adgang;
som residuum faar man da en forbindelse, som har magnetkisens.
egenskaber. — Alunskiferen indeholder her paa samme maade
som syd ved Byrud kun faa kalkboller.

Udviklingen af etage 3 synes ikke at være aldeles analog med
den ved Kristiania; navnlig er kalklagene ikke saa typisk frem-
fremtrædende som ved sidstnævnte sted.

2. Profil langs Fjeldhoug-bækken.

Gaaet op vejen lige til Skreklinghøjden ved bækkelejet. —
Fjeldet er her meget mere tildækket end ved de forskjellige juv
længere mod O, og derfor gjengiver profilet kun forholdene i de
raa store træk.

*) Den her optrædende bergart er egentlig ikke granit men syenit, oftest
med baade rød og graa orthoklas samt hornblende og magnesia-glimmer.

*(apføy So epsSue[ 107 speed)
00093 : T Xo3sepeepy
"Weqaq-pn4syog shun) POST

239

e
oo !
OO I
= anusxoH
g ge
S VUE Se ‘lus L9n4 “WL HO
= IINVHO — xX
d x KKK X X X À
c e mri ac a SEC. d NONSE
= "us OHvwogado — ns NW SI N3GIH-SQBVV93d40
3
. “SI
2, 96 IH
= ‘(oploy 30 opéuær 107 opveq)
= ; 00008 : T xogsepev]q
3 ‘uaploy-bunyeryg qu bo wayynq-sbnoyppaly sbun most
RS 0 c^ Tm GF o Rte Ot ae RU re o 2
{eb} NISØKRN
3 gem
9N0H97373
©
un
Lies]
©
=
S N

LOU ‘GG “SLT
-Surprenrs

J. H. L. Vogt.

240

19191949 SG

uopepioAoprof;q gre

03418 VYYD
“MS QNAL 1H0S

“LE ‘SIT

U2YYDQPNASYOT shun) (yong “a

241

42/ 'u1ut 6; N
<< — Û ——
XXXX XXXX XX X XXX XX XX XX^

0 S
"YS auvv93da0 J

' NISØPN

Reise ved den sydlige del af Mjesen 1882.

|

|

17

Nyt Magazin f. Naturv. XXVIII. III—IV.

‘(aploy 30 apduær 107 opeeq)

"00065 : T xo3sepeepy

"Wayaq-pogs4owwpyr shun) nord

ZI.

45
Eo 25 Je SE AE DE nn
å | fn må er
> S EI
= eet
m n
FH
Å a
N
"uopfeu-pv3s3o.r,
‘Te "Sur

242

243
D
RQ

/ ; poe |. N3SØru

= 2 haavıa 'H Rau “AS HOS
o

Ecc

avi S H2WAVH

Reise ved den sydlige del af Mjesen 1882.

——— ———

‘uayyoqpuissomunyy shun) nfo4q "7
86 Sur

16*

4 suv[Surof Je ove pour pa ——— Å Zn a
NISATW EEE

98uv8-1A10d11rnoLg
'Se Sur

£e

J. H. L. Vogt.

TEM ESS SE cL ct usc Er J

en

244

(epfeu So epSue[ I operq)
000'GS : I xojsepeeW
‘uaploy-pojsupiyg bo -sbung maa uajop 2 po4q ‘9

245

-u>op[oy-peIsweiaHs
'LE “SLT

"uopbøy-sbung bo -poisbøyrg mane uoppp ? Mosa

NAS STW

Reise ved den sydlige del af Mjesen 1882.

-uopley-ssuva °c
'9g “SIA

246 ua ee, Vost.

Kart
til

oversigt over de 6 profilliniers beliggenhed.

Fig. 38.

N

"
|
|
|
|
I
|
|
|
|
|
|
|
|
|

y KKK KKK KKK KK XK X xx AY B
B y KKK KK KKK KKK KKK KKK KKK Y

N

I KK KK XO UXXXUX X KKK XK XXxxxxxxB
X*XxXXAXB
SKREIA 2255

XXX XX
XX XX
x

ETAGE
2

Ved A—A forstaar vi axelinjen ved fjeldets fod,

Ved B—B — — ved fjeldets top ner granit- -
grænsen, |
Ved C—C | — — ved granit-silur grænsen nær —

Mjøsen.

Reise ved den sydlige del af Mjøsen 1882. 247

Fig. 39.
Skrekling-højden.

ETAGE+ ETAGES

Fig. 40.
Skrekling-hojden.

Fig. 41.

Fig. 42.
Trøgstad-højden.

CA Fr
SAP
AA IG ein „ae B

SR re

Fig. 43.

Fig. 44.

\

m
|
[n]
m
N

m

E

D\

m

Maalestok 1 : 50,000

(baade for hejde og længde).

Sammenstilling af de 6 Profiler ved
nordskraaningen af Skreikampens
fjeldsystem.

Graniten har af det oprindelige
foldningssystem skaaret bort alle
mellem axelinjerne C—C og B—B
liggende folder og kun levnet folden
mellem A—A og B—B. Paa alle
steder undtagen ved Hammerstad-
profilet (no. 4) ligger denne fold i
det hele og store taget skjoldformigt
an mod graniten.

' Paa stykket B—C langs Mjø-
sen er strøget ikke det vanlige, men
OSO; denne forstyrrelse er muligens
fremkaldt af graniten.

248 Ju Hp tLissMügle

Sendag 27de aug. Styrtregn. Reist fra Grena ned mod Lena-
elv. Først er der kun grundfjelds-bergarter med det vanlige streg
NNV, siden blir terrainet mere og mere tildækket af det tidligere
omtalte moræne-grus. Nærmest Grena er dette dog ogsaa blandet
med en hel del skarpkantede brudstykker af undergrunden.

Undersegelse af krystalliseret Uranbegmalm fra Moss
af

Joh. Lorenzen.

Uranbegmalmens kemiske sammensætning har i lang tid
været usikker, idet man egentlig ikke kendte andet end urene,
tildels stalaktitiske varieteter. Den almindeligt antagne formel, som
var bleven foresläet af Rammelsberg, var U, O4 = UO, + 2UO,
og den syntes ret naturlig, da den stemmer med sammensætningen
af det i atmosfærisk luft glødede uranilte. Alle de forskellige
stoffer, som analyserne angiver, såsom bly, kobber, arsenik osv.,
ansås for tilfældige urenheder. Kun en analyse var udført paa
krystaller. Disse var fra Stremsheien ved Valle i Sætersdalen
og Scheerer fandt deri bl. a. 15,6 °% PbO, 810,, og metalsyrer,
således at resultatet af denne analyse ikke kan gå ind under Ram-
melberg's formel. Scheerer mente ievrigt også selv, at han måske
havde havt en blanding af uranbegmalm med samarskit for sig’).
I 1870 giver imidlertid G. Brush og E. S. Dana en meddelelse
om et højst interessant mineralfindested ved Branchville, Fairfield
co., Connecticut?) hvor der leilighedsvis også findes krystaller af
uranbegmalm,: og senere meddeler W. J. Comstock en analyse af
disse.”) Han foretog tillige en adskillelse af uranilterne efter først
ved forsøg på rent U,O, at have overbevist sig om, at det
lod sig gjøre at skille dem' ved opvarmning med svovlsyre 1 luk-

1) Pogg. Ann. 1847. B. 72. S. 570.
2) Sill. Journ. 1878. 3die serie. Bind 16. S. 33.
2) Sill. Journ, 1880. 3die serie. Bind 19. S. 220.

250 Joh. Lorenzen.

kede rer og påfølgende titrering med manganoversurt kali. For-
søgene viste, at methoden var fortræffelig. Hele resultatet af
hans analyse meddeles nedenfor til sammenligning med min. Han
fandt, at formlen var:

IV. VI.
3RO, + 2RO; = RO.
idet han gik ud fra den forudsætning, at (PbO), kan erstatte UO,.

I den nu forlebne sommer modtog mineralogisk museum 1
Kjøbenhavn først en, senere flere krystaller fra Huggeneskilen i
Rygge ved Moss, der viste en overraskende høj vægtfylde og ved
. prøve for blæserøret gay stærk uranreaktion. De antoges derfor
for uranbegmalm. Da imidlertid Comstock’s analyse var den:
eneste af de hidtil udførte, hvorved man havde kunnet stole på
materialets renhed, vilde det åbeubart have en ikke ringe inter-
esse at se, hvorvidt hans formel passede på det norske mineral,
og jeg foretog derfor en kvantitativ analyse.

Krystallerne nå op til en hasselnøds størrelse og er altid ok-
taedre, hvis hjørner er afstumpede af tærningflader. På det ame-
'rikanske mineral var kombinationen oktaeder og dodekaeder med
underordnede tærningflader engang imellem, men dodekaederfla-
derne mangle fuldstændigt paa det norske. Overfladen er som
oftest smukt blank, men undertiden også dækket med et gulligt
overtræk. Vægtfylden af den største krystal, som imidlertid inde-
holdt en del urenheder 1 nogle små revner, var 8.77. På en
del små brudstykker, som brugtes til analysen, bestemtes den til
8.92. Comstock fandt den for sine krystaller liggende mellem
9.22 og 9.28. Krystallerne er dels løse, dels ledsagede af en rød
feldspath. : | |

Mineralet opløses let i salpetersyre, ikke fuldt så let 1 svovl-
syre, og paavirkes ikke af saltsyre. Ved opvarmning afgiver det
en ringe mængde vand, der ikke reagerer paa lakmuspapiret.
Hovedanalysen udførtes på sædvanlig måde og anstilledes på 1.060
gram. Der blev udført to titreringer af uranilterne, henholdsvis
på O. 515 og O. 4443 gr. Begge gange blev der en lille upåvir-
ket rest tilbage, der havde været så omhyllet af de uopløste sul-
fater, at syren ikke kunde nå ind til den. Denne rest kunde
imidlertid let ved hjælp af natron skilles fra det uopløste blysul-
fat og vejes. Den vejede i de to analyser henholdsvis O. 0435

Undersøgelse af krystalliseret uranbegmalm fra Moss. . 251

I. Kvotienter. Til: Krotienter.

SiO, 031 = ET =
UO, .383.23 0.133 40,08 0.1392
UO, 50.42 0.185 54.51 0.2004
PbO . 9.72 0.022 4.21 0.0095
FeO 0.25 0.002 0.49 0.0034
CaO 021 — =
H,O 0.70 Es 0.88

99.84. 100.23.

_ For blyets og jernets vedkommende er kvotienterne beregnede
for po» og (FeO),. Vi fà nu felgende forhold:

| IE,
| IV VI
RO, : RO, = 0.209:0.183 = 1.57:1 = 3.14:2
aus
AVI

RO, : RO, = 0.2133:0.1392 = 1.53:1 = 3.06:2

“der for begge analyser fere til den ovenfor angivne formel.

Man kunde ogsaa betragte jernet som uvesentlig indblanding,
eller man kunde antage, at det indgik i forbindelsen som Fe,O,.
I begge tilfælde vil denne forandring ingen videre forskel gjøre i
det fundne resultat, og for min analyses vedkommende vil forholdet
derved endog blive ført nærmere til at være neiagtigt som 3: 2.

Til slutning må det være mig tilladt at takke professor John-
strup for den velvilje, hvormed han har overladt mig materialet
til denne undersøgelse.

Kjøbenhavn d. 8de oktbr. 1883.

Efterskrift: Efter at ovenstaaende var indsendt, har hr. prof.
Brøgger gjort mig opmerksom på, at han allerede tidligere ved

252 Joh. Lorentzen.

Moss havde fundet et i nerheden af uranbegmalm stáende mine-
ral, som da antoges for cleveit, hvilket er meddelt 1 en notits til.
»Neues Jahrb. f. Min. ete. 1883. I. 80. Senere har prof. Breg-
ger meddelt sin iagttagelse 1 »geol. for.’s Stockholms förhandlingare
1883, Bind 6, S. 746, ligesom en analyse af dette mineral, der
har en fra mit noget afvigende sammensætning, vil komme 1 en
Afhandling af prof. Blomstrand samme sted.

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien.
Von

Ww. C. Brøgger (in Stockholm).

Die Beobachtungen der vorliegenden Abhandlung sind wáhrend
ung. 7 Wochen in den Jahren 1881 und 88 auf Reisen fir die nor-
| wegische geologische Untersuchung gesammelt. Die Absicht dieser
| Reisen war eigentlich eine vorliufige Orientirung in der Etage 4
in der Gegend Langesund—Skien zum Vergleich mit Beobachtun- '
gen von dem Kristianiagebiet, von Ringerike und Eker und von
der Gegend bei Hamar zu gewinnen. Schon 1881 entdeckte
ich aber gelegentlich dieser Untersuchung, dass eine Anzahl wohl
_markirter Verwerfungen, ausser den früher bekannten, die ganze
betreffende Gegend aufschneidet. Da nun in Vergleich mit z. B.
dem Kristianiagebiet die Gegend Langesund—Skien den ausser-
. ordentlichen Vortheil darbietet, dass die Schichten ohne Faltungen
ganz konform unter nur schwachen Neigungswinkeln, einfallen, meinte
ich, dass gleichzeitig mit dem Studium der Etage 4 ein Auf-
suchen der wichtigsten Verwerfungen von Interesse sein müsste ;
die genauen Beziehungen der Verwerfungen zu der Thal-, See-
und Fjordbildung dieser relativ kleinen, gut abgegränzten Land-
strecke ergaben dann wåhrend der Arbeit von selbst, dass auch
diese gelegentlich beachtet wurde.

Als Endresultat dieser mehr gelegentlichen Untersuchung ist
die beigefügte Karte zu betrachten. Dieselbe ist gewiss ganz un-
vollkommen, was aber theils auf die kurze Zeit, welche darauf
verwandt werden konnte — indem der Zweck meiner Untersuchun-

254 W. C. Bregger.

gen eigentlich in erster Linie ein anderer war — noch mehr aber
auf das Fehlen einer genügenden topographischen Karte als Un-
terlage zu beziehen ist. Die Karte der geographischen Aufnahme
im Maasstab 1: 50000 dieser Gegend (von C. Lund 1849 aufge-
nommen) zeigte sich nämlich so schlecht, dass dieselbe für meinen
Zweck als ganz unbrauchbar zu betrachten war. Ich versuchte
mir da auf die Weise zu helfen, dass die Contouren der Küsten
karte in demselben Maasstab, welche sich in der Regel mit;
ausgezeichneter Genauigkeit ausgeführt erwiesen hatte, als topogra-.
phische Grundlage gebraucht wurde; dann zeichnete ich selbst eine
Situation ein, und bestimmte die Grenzen der einzelnen Zonen, und
darnach wurde die vorliegende Karte ohne Situation copirt. Die
Karte ist deshalb nur als ein erster Versuch aufzufassen, und ich
behalte mir vor, wenn einmal eine bessere topographische Karte
der Gegend als Unterlage benutzt werden kann, dieselbe zu korri-
giren; ohne jede Karte würde die Abhandlung ganz unverständ-
lich geworden sein.

Neben der Karte suchte ich dann die wichtigsten Beobachtungen
über die Verwerfungen und die Zerklüftungssysteme der Gegend
zusammenzustellen. Ich konnte dann auch nicht unterlassen, eine
vorläufige Übersicht der untersilurischen Etagen vorauszuschicken.
Sowohl diese, als ihre Kontaktumwandlungen längs der Grenze der
Augitsyenite hoffe ich aber in 2 spüteren grósseren Arbeiten ein-
gehender bearbeiten zu kónnen.

Dass ich den Beobachtungen auch meine Auffassung ihrer
Deutung beigefügt habe, war vielleicht weniger nothwendig, doch
wollte ich — obwohl ich den dargelegten Spekulationen und Hy-
pothesen z. Th. selbst nur geringere Bedeutung zuschreiben darf
— nicht diese meistens an Ort und Stelle geborenen Gedanken
. von den Beobachtungen trennen. Vielleicht dürfte auch dies Ver-
fahren eher eine fruchtbare Diskussion und reichere Studien in
anderen Gegenden des Landes veranlassen, als wenn die Beo-
bachtungen ganz nackt reden sollten.

Noch ein Umstand trägt zu dem vorläufigen Charakter dieser
Abhandlung bei, und bedarf deshalb wohl einer Entschuldigung,
nämlich, dass das Niederschreiben derselben und die Untersuchung
des heimgebrachten Materials z. gr. Theil nur in spärlichen
Freistunden, von anderen Arbeiten unterbrochen, ausgeführt wer-
den konnte; möchte daran an den Stellen gedacht werden, wo die
Darstellung von der stückweisen Arbeit zu stark gelitten haben sollte.

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 255

Gliederung der silurischen Etagen zwischen
Langesund und. Skien.

| Die einzige früher veróffentlichte Gliederung der Silurforma-
tion dieser Gegend rührt von Herrn T. Dahll her (1857)*). Für
die Zeit ihrer Publikation war dieselbe sehr verdienstvoll, ob-
wohl sie jetzt natürlich als nicht genügend bezeichnet werden
muss. Seine Eintheilung ist nämlich erstens keine paläon-
_tologische zu nennen, indem theils die Fossilienverzeichnisse äus-
| serst karg und unvollständig sind, theils die angegebenen
Arten in vielleicht den meisten Fällen unrichtig bestimmt sind;
so sind z. B. von der für die Eintheilung der älteren silurischen
Ablagerungen neben den Graptolithen wichtigsten Gruppe der
“Trilobiten im Ganzen nur 9—10 Arten aufgeführt; von Brachio-
poden ist zwar eine recht grosse Artenzahl angegeben, die meisten
Bestimmungen hier aber wieder unrichtig, indem z. B. die ober-
“silurischen Gattungen Spirifer und Pentamerus (Stricklandinia)
schon von der Unterabtheilung 4a erwähnt werden. Zweitens
stützt sich seine, also wesentlich petrographische Gliederung fast
nur auf Beobachtungen aus der sehr überdeckten Gegend nördlich
von Skien; es hat dies zu dem Ubelstande geführt, dass Abthei-
lungen, welche dort nicht blossgelegt sind, überhaupt nicht berück-
sichtigt, andererseits solehe Ablagerungen, welche wegen Verwer-
“fungen in dem Profil wiederholt sind, z. Th. doppelt angeführt
werden. Ein Vergleich mit den Ablagerungen anderer Silurge-
biete würde nach 7. Dahlls Eintheitung allein selbst in den aller-
gröbsten Zügen nur schwierig sein. ü
Eine auch nur schwache Vorstellung von der durchgreifenden
Rolle, welche die Verwerfungen in dieser Gegend spielen, zu
geben, ohne eine recht detailirte Gliederung, würde ich für ganz
unmóglich halten. Ich musste deshalb den Versuch machen, auf
Grund früherer von mir angestellten Beobachtungen eine solche
aufzustellen, obwohl ich mir selbst nieht leugnen kann, dass die-
selbe für andere Zwecke als die, auf welche in der vorliegenden
Arbeit zuerst ankommt, gänzlich unbefriedigend ist. Indem
ich mich also ausdrücklich gegen mögliche Fehler verwahre, und

*) Über die Geologie der südlichen Norwegens II. Profile durch die
Gegend von Skien, Porsgrund und Langesund. Nyt Mag. f. Naturv.
B. 9, P. 306—333. (1857).

256 W. C. Bregger

indem ich mir vorbehalten muss, bei spåterer Gelegenheit eine
genauere, besser begründete Gliederung zu liefern, mógen für den
vorliegenden Zweck die folgenden Bemerkungen genügen:

Etage 1.

1 b. Die über den Schichten des Grundgebirges zuerst ab-
gelagerten Schichten dieser Gegend sind, wie schon von T. Dahli
angegeben, ein schmutziggrauer oder graublauer, quarzitähnlicher
Sandstem, hie und da mit deutlicher Sandsteinstruktur, nur
selten mit gróberen Quarzgeröllen (z. B. bei Grönstenbäkken nm.
v. Skien) Der Sandstein ist dickbankig, bisweilen kaum mit einer.
Spur von deutlicher Schichtung. Die Mächtigkeit ist bei Ombords…
nås und bei Tangvald, südlich von Stokkevand auf ca. 10 Meter:
zu Schützen; weiter nach Norden ist er in dem Thal des Böelvs
bei Skreua, namentlich aber bei Glomstulen in dem Glomstulfos
entblósst; die Måchtigkeit scheint hier, wie schon von DaAll ange-
geben, geringer; an den Häusern des Hofes Skreua ist die unmit-
telbare Grenze gegen das Grundgebirge zu sehen. ‚Die Måchtig-
keit kann hier nur zu 3 M. angeschlagen werden. Die obersten
Schichten desselben wechsellagern hier mit dunklen schwarzblauen,
harten Schiefern, welche in die folgende Ablagerung übergehen. —
In dem Sandstein sind keine Fossilien gefunden; seinem Platz nach
ist es unzweifelhaft, dass er genau dem Sandstein bei Kongsberg,
Krekling, Vestfossen etc: entspricht, welcher vorlåufig mit 1b bei
Mjesen als equivalent angesehen wurde.

1 c & d. Über dem Sandstein folgen bei Skreua, bei Bark-
hushölen und an mehreren Stellen in dem Bett des Böelvs schwarze
Alaunschiefer mit schwarzem Strich. Ung. 2 Meter über dem
. Sandstein fand ich schon Liostracus Linnarssoni, Br. Agnostus
parvifrons, Linrs, Agn. fallax, Linrs etc., 4 M. höher eine kleine
Acrothele sp., Agn. levigatus, Dalm., die gew. Var. von 1 e etc;
etwas höher Agn. nudus Beyr. var. marginata Br., noch höher
Agn. punctuosus, Ang. var, Agn. Nathorsti, Br. häufig, dann Agn.
låvigatus, Dalm. häufig ete. — Die Mächtigkeit der Schichten
von 1c habe ich auf ea. 5—6 M. geschützt. Dann folgen ganz
wie auf der Strecke Sandsvår—Eker schwarze Schiefer mit grauem
Strich mit Paradoxides Forchhammeri, Ang., Agn. bitubereulatus,
(Ang. Br. Agn. låvigatus, Dalm., Agn. fallax, Linrs. var. minor”
Br., Hyolithus tenuistriatus, Linrs. in grossen Exemplaren etc. Die
Mächtigkeit dieser Schichten von 1d habe ich zu ung. 6 m. ge-
messen (Profil des Glomstulfos).

i Spaltenverwerfungen in der Gegend’ Langesund—Skien. 257

Etage 2.

Uber den Schichten der Etage 1 d kommt bei Skreua auf
‘der Ostseite des Böelvs die Etage 2, am Ostlichen Abhang des
Böelvs und des Sandáthals, obwohl ER dieser ganzen Stradke. sehr
"überdeckt. — Am besten sind die Ablagerungen dieser Etage am
Abhang nördlich von den »Skogsrudkäserne« bei dem Sanda, noch
besser aber siidlich bei Ombordsnäs hinter den Eishäusern zu stu-
iren: Die untersten Schichten 2a mit Agnostus pisiformis, Linrs,
Hauptform, sind bei Skreua entblösst. Dieselbe Schichten stehen
auch nahe bei Ombordsnäs hinter den Eishäusern an, hier auch mit
Olenus gibbosus, Wahlenb. — Etwas höher fand ich hier 2b mit
Parabolina spinulosa, Wahlenb. Die Abtheilung 2c mit Lepto-
|plastus und Eurycare kommt auch hier sicher vor, war aber zu über-
deckt; etwas höher aber, ung. 8 M. über 2a fand ich die unteren
Schichten von 2d mit Ctenopyge flagellifera, Ang. und Protopel-
iura acanthura, Ang. Die höheren hotes von 2d mit der
grossen Form von Peltura scarabäoides, Wahlenb. fand ich so-
wohl bei Ombordsniis als auch bei Rognstrand und zwischen die-
sen Stellen bei Tangvaldkleven an fer neuen Chaussee, hier auch
omit Spärophtalmus alatus, Boeck und einer Form von Orthis len-
ticularis Dalm. — Die obersten Schichten von 2d mit Cyclogna-
thus ete. und 2e (Dictyograptusschiefer) welche im Kristianiage-
biet und auf Eker, wie auch am Mjösen, in Schweden ete. ausge-
bildet sind, habe ich nicht entdecken kónnen. Sonst scheint aber
die Etage 2 ung. wie im Kristianiagebiet ausgebildet. Die Mäch-
tigkeit der Etage 2 bestimmte ich an mehreren Stellen im Profil
am Abhang des Sandäthals zu wenigstens 25 m.; hiermit über-
einstimmend bestimmte ich mit Messband bei Ombordsniis, wo
die untersten Schichten von 2a ubendicelst sind, die Machtigkeit

der Etage 2 zu 23.7 M.

Die gesammte Mächtigkeit der schwarzen Schiefer zwischen
dem Sandstein und der Etage 3 wird, also c. 6 + 6 + 25 =
57 M*) T. Dahll giebt für die entsprechenden Schichten (2 T. D.)

nur 12 bei 20 Fuss also 2 bis 6.5 M. an. Wie unten gezeigt
werden soll, rührte dies wahrscheinlich davon her, dass er die Mách-
tigkeit bei Tangvaldkleven, wo eine Verwerfung stattgefunden hat,
bestimmte und den Abhang des Bóelvs und Sandáthals, wie den

*) In meiner Arbeit »Die silur. Etagen 2 & 3 »zu niedrig zu 95—30 M.
angegeben.
Nyt Magazin f. Natury. XXVIII. III. | 17

258 . W. C. Brøgger.

Abhang bei Ombordsnås nicht untersucht hat. — T. Dahll giebt
von Fossilien aus dieser ganzen Suite nur eine Lingula an.
Etage 3.

Die Grenze zwischen den Etagen 2 und 3 ist an mehreren
Stellen entblösst, nämlich im nördlichsten Theil des Silurgebietes
im Skiensthal bei Stulen (N. Stulen) in der Nähe des Sanda,
ferner im Süden an der neuen Chaussee durch den Tangvaldklev,
endlich bei Rognstrand. Bei N. Stulen fand ich gerade an den
Háusern ung. 2 M. unter den Kalkschichten der Etage 3 schwarze
Alaunschiefer wegen des Syenitkontakts schon recht stark um-
gewandelt doch noch mit schwarzem Strich ; diese schwarzen Schie-
fer gehóren wahrscheinlich der Peltura-Zone an, obwohl ich keine
sicher bestimmbare Peltura entdecken konnte. Dagegen fand ich
hier in schlechter Erhaltung eine neue Parabolina (?) Art, welche
ich vorläufig P. sexdentata nennen will; dieselbe ist bedeutend
grösser als die gewöhnliche P. spinulosa, Wahlenb., hat wie diese
lange Hörner und am Pygidium lange Stacheln, jederseits aber
nur 3. Mit derselben kam eine Orthis-Art zusammen vor. Bei
der Chaussee des Tangvaldklevs fand ich nur 0.3 M. unter den
Kalkschiehten der Etage 3 grosse Stinkkalkknollen mit Peltura
scarabæoides, Wahlenb. und 0.5 M. tiefer ausserdem Sphärophtal-
mus alatus, Boeck mit einer Form des Orthis lenticularis., Dalm.
Die Schiefer unmittelbar unter den Kalkschichten hatten noch
schwarzen Strich. — Bei Rognstrand fand ich an einer Stelle un-
mittelbar unter den Kalkschichten der Etage 3 Peltura scarabäoi-
des, Wahl. in einer sehr grossen Form. (Sieh. Prof. Fig. 2). Wir
sehen hieraus, dass die Peltura-Zone unmittelbar die untersten
Schichten der Etage 3 berührt.

An allen Stellen, an welchen die Schichten der Etage 3 ent-
blösst sind, ist die Syenitgrenze schon so nah — ung. 2.5 bei 3
Klm., — dass die ziemlich reinen Kalksteine derselben stark
umgewandelt sind; sie präsentiren sich deshalb als graue kérnige
unreine oder reinere Marmorschichten. Die gesammte Mächtigkeit
ist bei Rognstrand ung. 3.5 M., bei Tangvaldkleven und bei N.
Stulen kaum 2.5 M. — Bei Rognstrand, wo die Folge ganz voll-
ständig ist, hat man unten zuerst ung. 1.2 M. blaugrauen Marmor
. mit Glaukonitkörnehen, ohne Fossilien (ca). Die dann folgenden
Schichten sind unreiner mit Schieferfetzen und führen nach
oben zu reichlich Orthoceren mit exentrischem Sipho in schlecht
erhaltenen schief- und plattgedrückten Exemplaren (8¢8—3cy);

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 259

“endlich in den obersten Schichten die auch im Kristianiagebiet
so charakteristische Fragmentschicht voll von Asaphiden, Asaphus
striatus, Sars, Megalaspis grandis, Sars, etc. in ziemlich gut er-
haltenen Explrn. Da die untersten Kalkschichten petrographisch
“mit den Schichten von Jc« im Kristianiagebeit übereinstimmen,
dürften sie zeimlich sicher dieser Unterabtheilung entsprechen.
Es folgt also daraus, dass die Schichten 2e bis 3e in der ganzen
Silurformation zwischen Langesund und Gjerpen vollståndig fehlen ;
die Etage 3, welche im Kristianiagebiet eine Mächtigkeit von nicht
weniger als bisweilen 47 M., auf Eker ung. 16 M. besitzt, ist also
am Langesundsfjord auf 2.5—3.5 M. reducirt.
Uber die in den Schichten der Etagen 2 und 3 injicirten
Gänge s. unten.
Etage 4.
4a. Schiefer mit Didymograptus geminus, His. und Ogygia
dilatata, Brünn. Unmittelbar über der Etage 3 folgen (die Grenze
ist namentlich bei Rognstrand, auch bei N. Stulen gut zu studi-
ren) dunkle schon etwas metamorphosirte Schiefer von dunkel vio-
letblauer bisweilen chokoladebrauner Farbe, gut spaltbar in dün-
nen, klingenden, harten Platten; die Schichtflächen sind mit ganz
"femen Glimmerschuppen bedeckt, die Oberfläche häufig sand-
_ steinartig anzufühlen. Kalklinsen kommen nur äusserst spärlich,
nach oben zu etwas reichlicher vor. — Die Fossilien sind in die-
“ser Schiefer-Zone-nur schlecht erhalten. Am meisten charakteri-
stisch sind unten Graptolithen, namentlich Didymograptus Mur-
chisoni, Beck und Did. geminus, His., verschiedene Diplograptus
und Climacograptus-Arten etc.; die Graptolithen kommen namentlich
unten häufig, doch auch höher vor. Von Trilobiten sind .vor allen
- Ogygia dilatata, Brünn. in verschiedenen Formen, namentlich die
grossen Varietüten, ausserst hüufig, daneben Asaphus confr. platyu-
rus, Ang., Ptychopyge in mehreren Arten ete.; Ampyx-, Trinucleus-
und Remopleurides-Arten sind nur spürlich aufbewahrt. Dagegen
tritt eine kleine neue Beyrichia in gewissen Schichten zahlreich auf.
Auch Oystideen, grosse ganz plattgedriickte Orthoceren und Ptero-
poden (eme grosse Conularia-Art), kleine Orthis-Arten, Lingula sp.
ete. kommen spärlich und äusserst schlecht erhalten vor. Im Ganzen
ist die Fauna dieser Unterabtheilung im Vergleich mit der recht
reichen Fauna der entsprechenden Schichten im Kristianiagebiet
und am Mjósen arm; sie zeigt genau dieselbe Ausbildung wie bei
Råen, Krekling ete. auf Eker. — Die Mächtigkeit ist wie schon
17

260 W. C. Bregger.

T. Dahll angiebt ung. 31 M. (Bei B5, Rognstrand etc. gemessen).
Da im Kristianiagebiet namentlich aber am Mjösen (Südspitze von
Helgó) diese Schichtenmit Ogygia dilatata, Brünn. im oberen Theil
zugleich die reiche Cephalopodenfauna des oberen russischen und
schwedischen Orthocerenkalks mit Lituites lituus, Montf. und
zahlreiche namentlich regulåre Orthoceren aufweisen, so kann es
nicht zweifelhaft sein, dass auch am LangesundsfJord, wo Orthoceren
etc. nur selten und undeutlich aufbewahrt sind, diese Zone 4a dem obe-
ren Orthocerenkalk der Ostseeprovinzen und Schwedens entspricht.*).

. Diese Unterabtheilung bildet den Abhang östlich von Sandi,
Böelv (Husåsen, Ramseflau), ferner steckt sie im Fusse des Flau-
odden w. v. Brevik hervor; bildet den Fuss des steilen Abhangs
Högeheia bis ung. an der Mitte des Stokkevands, ist ferner ent-
blósst an der ganzen Strecke zwischen dem Südende des Stokkevands
und Rognustrand bis zu Skindviksodden. Bei Brevik sind die
Schichten in Flauodden stirker umgewandelt.

3 und 4a entsprechen zusammen 7. Dahlls 3.

4b—4c Chasmopskalk und Schiefer.

Diese michtige Abtheilung, welche von 7. Dahil unter dem
Namen Fossumkalk erwühnt ist, enthålt in ihren verschiedenen
Abtheilungen so stark verschiedene Faunen, dass eine genaue
Gliederung für eine nähere Kenntniss derselben dringend nöthig
wire. Eine solche zu liefern, ist mir zwar noch nicht möglich, doch
werde ich versuchsweise eine vorlåufige Eintheilung derselben anzu-
deuten wagen, indem ich mir vorbehalten muss, dieselbe spåter
genauer durchzuführen.

Unten folgen über dem Ogygiaschiefer in rascher Wechsella-
gerung dünne Schiefer- und Kalkschichten, die letzeren knollig in
dünnen zusammenhängenden oder in flache Linsen aufgelösten
Schichten. — Diese. knolligen Kalk- und Schieferschichten führen
in einiger Mägtigkeit als am meisten charakteristische Fossilien eine
Asaphus-Art aus derselben. Gruppe, zu welcher Asaphus platyurus
Ang. und höher Asaph. acuminatus, Niezk. (nicht Boeck)
gehört, ferner Trinucleus latilimbus, Linrs. var. beide z. B. in
den S@hichten an der nördlichen Seite der Kluft, welche zu dem
Eisdamm bei Saltboden hinaufführt in reichlicher Menge. Mit
denselben kommt ebenso. häufig eine noch unbeschriebene
Art der Gattung Ampyx, ferner spärlich auch noch andere
Arten der Gattungen Trinucleus und Ampyx, Remopleurides,

**) Conf. G. Holm. - Overs. af kgl. Vet. Akad. Förhandl. 1882. No. 7. P. 68.

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 261

zwei Arten von Pterygometopus etc. zusammen vor. Brachiopoden,
namentlieh eine kleine mit Orthis parva, Pander verwandte Art,
Orthis ealligramma, Dalm. var, eine ganz kleine Leptüna aus der
Gruppe der L. sericea etc. ; Euomphalus & Bellerophon-Arten ete.
etc. hie und da. Eigentlich charakteristisch für diesen unteren
Theil des Chasmopskalks sind namentlich die drei zuerst erwühnten
Formen.*) Ich möchte diesen ältesten Theil des Chasmopskalkes,
welcher im Kristianiagebiet in der ersten Kalkzone über dem
- Orthocerenkalk sein Äquivalent hat, in Übereinstimmung mit dieser
Gegend als die Ampyxzone, 4b, bezeichnen. Die Mächtigkeit dieser
Zone wurde bei Saltboden auf ung. 45 M. geschützt; unten über
den ersten kalkreicheren Schichten sind bald reinere Schiefer, hóher
hinauf dann wieder an Kalklinsen reiche Schichten vorherrschend.

Über dieser Zone folgen nördlich von Saltboden von dieser
Stelle bis nördlich von den Eishäusern bei Gravestranden
am Frierfjord Schichten mit einer nach und nach verschiedenen
| Fauna.

Unter den Trilobiten sind hier namentlich. mehrere Chasmops-
Arten, besonders mit Ch. conicophtalmus, Boeck (Gruppe des Ch.
Odini, Eichwald) nah verwandte oder identische Formen, charak-
teristiseh obwohl nicht in grosser Individuenzahl vorhanden. Fer-
ner die für den Kucherschen Brandschiefer in Esthland charak-
teristische Art Lichas conicotubereulata, Nieszk.; weiter Illånus
erassicauda, Wahlenb., Holm, Il. sphårieus, Holm, Ill nah. b.
tauricornis, Kutorga und noch eine vierte ganz kleine Illänus-Art;
Asaphus acuminatus Niesz. var, Asaphus nobilis, Barrande aff.
Ampyx confr. tetragonus, Ang. var., Trinucleus- & Remopleurides-
Arten, Calymene sp. Cybele sp. etc. Sehr reich ist in dieser
Zone namentlich die Brachiopoden-Fauna: von Orthis eine grosse
breite und eine kleinere schmale Form der O. calligramma-Gruppe,
Platystrophia lynx, Eichw. dieselbe Form, wie bei Kuckers in

*) Kleine Trinucleus-Arten kommen, schon in dem Ogygia-Schiefer des
Kristianiagebiet, deshalb wahrschienlich auch im Skiensthal vor, nåm-
lich Tr. coscinorhinus, Ang. Tr, foveolatus, Ang. etc. ebenso Ampyx-
Arten nåmlich unten Amp. costatus, Boeck etwas hóher daneben A.
rostratus, Sars und mehrere neue Arten, in Asker mit Remopleurides
sexlineatus, Ang. und zahlreichen anderen Arten zusammen. Bemer-
kenswerth ist es, dass die für den Ogygiaschiefer im Kristianiagebiet so
charakteristische Art Nileus Armadillo Dalm. var. im Skiensthal nicht
beobachtet wurde.

262 W. C. Bregger.

Esthland, ete. Orthisina in leider zu schlecht erhaltenen unbe-
stimmbaren Exemplr., Strophomena imbrex, Pander, var. angustior
Str. rhomboidalis, Wilek., eine kleine Form etc., Leptåna confr.
sericea, Sow. var. und mehrere Leptüna-Arten, Porambonites confr.
teretior. Eichw., Pseudocrania confr. planissima, Eichw. Discina
und .Lingula-Arten cte. — Ferner bisweilen massenhaft eine
grosse Anzahl Bryozoen-Arten (6 versch. Arten, welche ich noch un-
bestimmt lassen musste, namentlich Dianulites petropolitana, Pand.
Dyb. håufig. — Andere Thierklassen sind weniger reichlich re-
prüsentirt — — von Gasteropoden: Pleurotomaria eonfr. elliptica
His, Euomphalus confr. pseudoqualteriatus, Bellerophon-Arten
ete., von Lamellibranchiaten Modiolopsis, sp.; ferner Orthoceren,
Lituiten ete. in unbestimmbaren Exempl. Doch muss als éigent-
lich am meisten charakteristisch für diese Zone Echinosphärites
aurantium, Gyllenhal hervorgehoben werden; diese Art tritt na-
mentlich in einigen Schichten in der Mitte dieser Zone sehr reich-
lich auf, so bei Gravestranden, auch nach Süden hin an der Insel
Skjürüg und bei Sandviken, nach oben hin verliert sich die Häu-
figkeit dieser Art allmählig.

Die Fauna dieser Zone entspricht vielleicht in Esthland dem
oberen Theil der Echinospheritenschichten sammt dem Kucherschen
Brandschiefer, mit welchem . namentlich die Chasmops-Formen,
Lichas conicotuberculata, Nieszk. und die Brachiopoden-Fauna
übereinstimmt; interressant ist in dieser Beziehung der Fund der
. echt russischen Silurgattungen Porambonites, Orthisina und Pseu-
docrania. — Mit dem schwedischen Chasmopskalk gemeinsam
sind die beiden Illenus-Arten: Ill. crassicauda, Wahlenb.-Holm
und Ill. sphäricus, Holm. — Von Interesse ist zum Vergleich mit.
Böhmen das Vorkommen des grossen prüchtigen Asaphus nobilis,
Barr.*) oder wenigstens einer ganz nahe stehenden Art (bei Gra-
vestranden). |
. Ich möchte diese Zone als 4c, die Zone mit Chasmops coni-
- cophtalmus, Boeck, bezeichnen. Die Mächtigkeit derselben habe
ich auf ea. 50—60 M. geschätzt. — Auch diese Zone besteht aus
wechselnden Kalk- und Schieferschichten, nach oben wieder knol-
ligen, kalkreicheren Schichten.

Jetzt folgen (bei Skjülbugten und etwas nördlicher, am Frier-

*) Diese dürfte am besten eine eigene Untergattung von Asaphus
bilden.

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 263

fjord entblósst) noch mit derselben petrographischen Beschaffenheit
Schichten, in welchen das für die vorige Zone so charakteristishe
massenhafte Auftreten des Echinosphärites aurantium nicht mehr
stattfindet, obwohl diese leicht in die Augen fallende Form keines
wegs vollstindig fehlt. Fiir diese Schicht ist namentlich der grosse
Reichthum der Brachiopodenfauna bezeichnend: Platystrophia lynx,
- Hichw. ineiner Form, die wahrscheinlich mit derjenigen der Jeweschen
Schicht in Esthland übereinstimmt, Orthis calligramma, Dalm. var.
grosse Form und eine Anzahl andere Orthis, Orthisina, Stropho-
mena und Leptäna-Arten, Porambonites confr. Schmidtii, Noetl.
& Baueri, Noetl., Pseudocrania confr. planissima, Eichw. häufig, eine
grosse Lingula håufig ete. etc. — Ferner sind Bryozoen zahlreich
namentlich Dianulites petropolitana, Eichw. Dyb. in grossen pråch-
tigen Exemplaren, Receptaculiden, wie die für diese Zone sehr be-
zeichnende Mastopora concava, Eichw. — Dictyonema sp. häufig.
Von Trilobiten ist hier namentlich eine Chasmops-Art, welche mir
am nächsten mit Ch. Wesenbergensis, Fr. Schm. verwandt scheint
(eine sichere Bestimmung erlaubte die schlechte Erhaltung der ge-
fundenen Exemplare nicht), ferner eine wahrschienlich auch schon
tiefer auftretende Form: Cheirurus variolaris, Linrs. in prächtigen
grossen Glabellen; Asaphus confr. acuminatus Nieszk. setzt auch
in einer wieder recht grossen Varietüt noch fort; auch Trinucleus,
Ampyx, Cybele und andere Gatttungen sind spärlich repräsentirt ;
von Illånus confr. sphäricus, Holm wurde auch noch ein Exemplar ge-
funden. Die Gasteropoden- und Cephalopodenfauna scheint zwar
nicht arm zu sein die Exemplare sind aber immer schlecht erhalten.

Diese Zone, welche namentlich durch die Mastopora concava,
Eichw. charakterisirt ist, möchte ich nach dieser Art bezeichnen,
und als 4d aufführen; die Fauna derselben ist zwar noch gar zu
wenig studirt, es lässt sich aber als recht wahrscheinlich annehmen,
dass dieselbe ung. dem unteren und mittleren Theil der Jeweschen
Schicht in Esthland entspricht.

Die Mächtigkeit dieser Zone mit Mastopora concava, Eichw.
4d dürfte ung. 35 M. sein., unten e. 20 M. an Kalkknollen arme,
reinere Schiefer, oben e. 15 M. kalkknollenreiche Schiefer. /

Die drei unteren Zonen des Chasmopskalks, 4b, c und d
lassen sich nicht petrographisch unterscheiden; sie bestehen alle
aus ähnlich aussehenden — in ihrem etwas veränderten Zustande
am Frierfjord — blåulichgrauen, ziemlich hellen Schiefern mit
mehr oder weniger zu Marmor oder Kalksilikathornfelsen umge-

264 W. €: Bregger.

wandelten Kalkknollenschichten, wobei reinere Schiefer-Zonen mit
kalkreicheren Zonen mehrmals wechseln. Dieselben sind des-
halb nur durch palåontologisehe Kennzeichen zu unterscheiden, was
um so schwieriger ist, weil die Erhaltung der Fossilien in der
Regel unwollkommen ist und, weil die drei unterschiedenen Zonen
ja allmáhlig in einander übergehen. Wenn ich sage, dass die
Erhaltung der Fossilien schlecht ist, muss doch nichts desto weni-
ger darauf aufmerksam gemacht werden, dass in den harten, schon
ein wenig hornfelsåhnlichen Schiefern am Frierfjord bisweilen durch
die Verwitterung ausprüparirte, ausgezeichnete Steinkerne nament-
‘lich von Brachiopoden, alle die feinsten Verzweigungen der Blut-
gefüsse etc- zeigend, gefunden wurden. — — —

Ausser am Frierfjord kónnen diese 3 unteren Zonen des Chas-
mopskalkes auch weiter nach Süden zutheils am Wege zwischen
Tangvald und Sundby, theils auch zwischen Skindvik und Sten-
viken studirt werden; an beiden Stellen aber in noch stürker
veründertem Zustande.

4e. Encrinitenkalk.

Eine ganz abweichende und leicht erkennbare petrographische
Beschaffenheit besitzt dagegen die nun folgende Zone, welche ich
als 4e, Fnerinitenkalk bezeichnen möchte. Das vorherrschende
Gestein dieser Zone ist nämlich ein dunkelblauer, körniger Kalk-
stein, weleher sich stark von den helleren immer thonschieferrei-
chen, unreinen knolligen Kalken der ålteren Stufen des Chasmops-
kalks leicht unterscheidet. Die Schichtenfolge ist in dieser Zone
am Ufer bei Asam Frierfjord folgende: zuerst ung. 6 M. Thonschiefer
und dunkelblauer Kalk in einigen Zoll dicken, schnell wechseln-
den Schichten; darüber ung. 6 Meter eines femschiefrigen, dunkel-
blauen Kalksteins, stellenweise fast nur aus Crinoidstielgliedern
bestehend, weiter c. 8 M. eines reinen, dunklen, kórnigen Kalksteins
auch vorherrschend von Crinoidstielgliedern, ganz fein zerrieben,
dann auch aus Massen von Korallen: Favosites, Heliolithes,
Syringopora-Arten etc. bestehend; grosse Murchisonien und,
Pleurotomarien neben anderen Gasteropoden; Lituiten, zahl-|
reiche Brachiopoden, unter welchen eine kleine Porambonites-Art,
ferner häufig eine grosse Strophomena confr. Asmussi, Eichw. ete.
Weiter ein ausserst fossilarmer dunkler, reiner und sehr homo-.
gener feinschieferiger Kalkstein ung. 16 M. müchtig. Endlich in
ung. 5 M. Mächtigkeit ein dunkler etwas unreiner Kalkstein wie--
der reich an schlecht erhaltenen, stark zusammengeknetenen Fossi--

Spaltenverwertungen in der Gegend Langesund—Skien. 265

lien, von welchen namentlich folgende charakteristisch sind: Chas-
| mops confr. extensa, Boeck, eine sehr grosse Art, deren genaue Be-
stimmung aber wegen der schlechten Erhaltung nicht möglich war,
Isotelus confr. gigas, Dekay oder jedenfalls sehr nahe mit dieser Art
verwandt, ferner gigantische Exemplare von Echinosphärites sp.,
Dianulites petropolitana, Eichw. in grossen Exemplr., Platystro-
phia lynx, Eichw., Orthis confr. vespertilio, Sow. in einer Varie-
tät, welche gleich oben in dem Venstöbschiefer noch häufiger
wird, und andere Orthis-Arten, Strophomena confr. Asmussi, Eichw.
spirlich ete. Grosse Encrinitenstiele treten aueh hier auf, woge-
gen die unzåhligen Massen der die unteren Schichten dieser Zone
“zusammensetzenden feinzerriebenen Crinoidstielglieder hier nicht
mehr vorkommen. — Cyclocrinites Spaskii, Eichw. habe ich zwar
am Langesundsfjord nicht in festem Gestein gefunden, möchte aber
nach der Analogie mit dem Kristianiagebiet und den Schichten
am Mjósen, wo diese Árt 1n grosser Menge vorkommt, glauben, dass
sein Niveau in dem Encrinitenkalke zu suchen ist.

Den Enermitenkalk im Ganzen möchte ich ungefähr mit dés
oberen Abtheilung der Jeweschen Schicht (D2.) in Esthland paral-
lelisiren; die grosse für dieselbe charakteristische Chasmops- A rt
scheint der Chasmops maxima, Fr. Schmidt zu reprüsentiren, auch
die so häufige Strophomena confr. Asmussi, Eichw. ist mit der
Kegelschen Sehicht gemeinsam. Die zahllosen Massen von Cri-
noidengliedern, welche in grósserer Mächtigkeit das ganze Gestein
zusammensetzen, erinnern an den Hemicosmitenkalk von Wassalem,
obwohl eine nåhere Beståtigung dieser Vergleichung mir noch nicht:
möglich war.

Die gesammte Máchtigkeit des Encrinitenkalks ist also ung.
40 Meter. Seine graublauen Winde stecken in der Landsschaft
mit charakteristischem Farbenton hervor, östlich oberhalb Skjäl-
bugten, ferner in dem Heistadås, in dem Skavrokås östlich von
Kjörholt undin Kjörholten, von hier in der nördlichen Thalwand
bei Dalen, ferner an dem Fisdamm südlich von Dalen, in der
“Felswand nach Trosvik hin und in der Stadt Brevik, wo der alte
_Kalkofen Esmarks darauf gebaut ist, ferner am Sund auf Sylterø,
ferner bei Kjölstad, auf der Insel Gjermesholmen weiter gegen
Siden endlich bei Sundby, in den Höhen Vadstadkåsåsen, Brånane,
Banåsen, bei Stenviken und in Langesundstangen, immer den öst-
lichen steilen Abhang dieser Höhen bildend. Im siidlichen Theil
und selbst auch am Frierfjord ist er als ein reiner Kalkstein

266 W. C. Bregger.

durchgehends stark umgewandelt, zu graublauem Marmor. Im nórd-

lichen Theil des Gebiets ist er überall überdeckt und deshalb

auch von T. Dahll wenig beachtet; doch ist er an der kleinen

Insel Bukkeholmen im Gjäldevand entblösst. — Wegen seiner
reinen Beschaffenheit eignet er sich gut zum Kalkbrennen, und es

sind deshalb. auch früher eine Reihe von Kalköfen darauf ange-

legt, so bei Äs am Frierfjord, bei Trosvik in Brevik, bei Banäsen
in Langesund. — — — |

Die Zonen 4b—e werden von T. Dahll unter dem Namen
Fossumkalk (4a) zasammengefasst; er hat keine Gliederung des-
selben versucht.*)

Af. Trinucleusschiefer.

Die jetzt folgenden Schichten bilden in petrographischer Be-
ziehung wieder eine leicht erkennbare Stufe; sie bestehen nämlich
aus ziemlich dunkelgefürbtem, etwas bituminösem, violetgrauem
Schiefer fast ohne Kalkeinlagerungen, nur oben mit ganz spårli-
chen runden schwarzen Kalklinsen. In den unveründerten Schich-
ten z. B. beim Hofe Venstöb nórdl. v. Skien sind die Schiefer mild,
flaserig, leicht zerfallend, die Fossilien mit einer gelben Haut
überzogen; in veründertem Zustande bei Trossevik und auf Syltere -
bei Brevik ete, an Gjermesholmen, bei Sundby, an der Insel
Langó, an der Spitze von Langesundstangen ete. sind dieselben
hart, violett und chokoladebraun. die Fossilien aus Schwefelkies
bestehend (sieh schon 7. Dahll 1. e. P. 311). — —

Die unteren Sehiehten sind arm, die mittleren und oberen
reicher an Fossilien; diese sind aber immer schlecht erhalten, ge-
wóhnlieh schief- und plattgedrückt mit schlecht aufbewahrter Scha-
lenornamentur. Die Bestimmung der Fossilien wird dadurch sehr.
sehwierig und etwas unsicher. Folgende Arten sind am charakteri-
stischsten : Trinucleus seticornis, His. und noch eine zweite Art,
Calymene trinucleina, Linrs. man., Cybele sp., Ilänus Linnarssoni,
Holm., Ogygia sp. Chasmops, eine kleine unbestimmte Art, Pyg., Proe-
tus asellus, Esmark, Br.; von Brachiopoden ist namentlich eine Varie-
tät von Orthis confr. vespertilio, Sow. sehr charakteristisch, ferner

^! T. Dahll erwähnt nur folgende Fossilien: Encrinitenstiele (encrinites
Snaröensis) Orthis flabellulum, O. testudinaria, O. calligramma, O. br
forata, Strophomena expansa, Spirifer sp. Orthis porcata, O. pecten,
Crania antiquissima, Leptäna tenuistriata, Echinosphärides aurantium,
Stenopora fibrosa var., Lycoperdon, Asaphus Powisi; die meisten dieser
Bestimmungen sind aber jetzt nicht mehr brauchbar.

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesuna—Skien. 267

"wenigstens noch 4 andere Orthis-Arten, Leptüna sericea., Sow.
_yar., Strophomena confr. Asmussi, Eichw. var., Stroph. rhomboida-
lis, Wilek. var., diverse Gasteropoden, Cephalopoden, Pteropoden
(Hyolithus sp. häufig), Encrinitglieder (confr. Encrinites Snaröensis,
Kjerulf) in Masse, Bryozoen ete. sammt Graptolithen (Diplograptus
pristis, His.? etc.).

Dieser schwarze Schiefer entspricht dem schwarzen Trinucle-
usschiefer am Frogné im Tyrifjord auf Ringerike ; auch im Kri-
Stianiagebiet tritt ein entsprechender Schiefer an vielen Punkten
auf. In Schweden haben wir wahrschemlich ein Æquivalent in dem
-sehwarzen Trinucleusschiefer (unteren Schichten von Linnarssons
Trinucleusschiefer) Westgothlands.

Die Mächtigkeit des Trinucleusschiefers ist ung. 13 bei 15 Meter.

Diese Zone ist schon für 7. Dahll eine leitende Zone gewe-
sen; durch ihre sowohl in unveråndertem, als in durch den Con-
tact des Syenits metamorphorirtem Zustande charakteristische pe-
trographische Beschaffenheit, ist sie sehr leicht zu erkennen; na-
mentlich orientirt sieim letzteren Falle, da gewóhnlieh durch die
Verwitterung die Oberfläche ihrer Wände von einer tief rostgefärb-
ten Haut überzogen ist, vorzüglich in der Schichtenfolge. —

4g und 4h. Isoteluskalk und Gasteropodenkalk.

4g. Die jetzt folgenden Schichten bestehen wieder aus un-
reinem, knolligem mit Schieferfetzen gemischtem Kalkstein, hie
“und da aus vorherrschenden kalkreichen Schieferschichten mit
dichten Einlagerungen von Kalkknollenschichten. Die Fauna der
zunächst über dem Trinucleusschiefer folgenden Schichten ist beim
Hofe Venstób, ferner am Ufer der Halb-Insel Herö bei Porsgrund
nördlich von Bödkerkäsa gut zu studiren; dagegen muss man sich
nicht dazu verleiten lassen, das Profil am Frierfjord nördlich von As
fortzusetzen, in dem Glauben, dass man hier eine fortlaufende
Schichtenfolge habe, denn hier findet eine Verwerfung statt. Hine
solche Täuschung bei meinem ersten Besuch dieser Stelle (im
Jahre 1881) ist auch die Ursache dazu, dass ieh die unmittelbar
über dem Trinucleusschiefer folgenden Schichten nur ganz wenig
untersucht habe. Aus Analogie mit den Verhåltnissen am Frognö
ete. in Ringerike, wie auch im Kristianiagebiet (z. B. an den In-
-seln in Asker gut zu studiren) wie aus den wenigen Notizen, die ich
von Frierfjord darüber besitze, móchte ich glauben, dass folgende
Arten von Trilobiten für diese Zone besonders characteristisch
sind: Isotelus gigas, Dekay aff. und Isotelus sp. indet.. Illánus

268 W. C. Bregger.

Linnarsson, Holm, Trinucleus seticornis, His. und Tr. Wahlen-
bergi, Rouault, Ampyx tetragonus, Ang. (? Calymene sp. etc.
Auf Frognó im Tyrifjord treten namentlich die eben erwåhnten
Arten auf, an Krákeholmen und Bjerkó ete in Asker bei Kristi-
ania daneben viele andere Arten z. B. Phacops recurvus, Linrs.,
Dionide euglypta, Ang. Remopleurides radians, Barr (?) und an-
dere Arten, welche für den schwedischen Trinucleusschiefer cha-
rakteristisch sind. — Ich habe deshalb auch für diese Schichten,
die im Kristianiagebiet und auf Ringerike eine nicht unbedeutende
Måehtigkeit haben, in meinen Notizen z. Th. den Namen Tri-
nucleuskalk gebraucht, was namentlich für diese Zone auf Ringe-
rike besonders zutreffend ist, weil hier die Gattung Trinucleus
häufig auftritt, während in anderen Schichten höher hinauf na-
mentlich die Isotelus-Arten besonders bezeichnend sind. Da die
Gattung Trinucleus durch die ganze mittelsilurische Schichten-
folge von den oberen Schiehten des Orthocerenkalkes bis zum An-
fang des Gasteropodenkalkes häufig ist, während die Gattung Iso-
telus, so weit mir bekannt, nur in dem höheren Theil dieser Suite am
Langesundsfjord—Skien, von den oberen Schichten des Encrinitkalkes
bis durch den Gasteropodenkalk repräsentirt ist, scheint mir für
diese Zone der Name »Isotelus-kalk«, 4g am bezeichnendsten.

Bei Venstób, bei Gjäldevand etc., ebenso am Frierfjord auf
Heró ist für einige Schichten dieser Zone in nicht unbedeutender
Mächtigkeit (ebenso auf Ringerike) ein massenhaft auftretendes
unbestimmtes Fossil sehr bezeichnend, welches kurze verzweigte
runde Stiele bildet und vielleicht nur Encrinitenglieder darstelt; die-
selben setzen kreuz und quer dureh das ganze Gestein in unge-
heuren Massen und treten namentlich bei der Verwitterung hervor.
Ausserdem kommen aber z. Th. dieselben Formen, welche die
nächste Stufe charakterisiren, stellenweise reichlich vor, namentlich
Gasteropoden, Korallen ete.

Die Mächtigkeit dieser Zone habe ich nicht gemessen, weil
sie nach oben ohne Grenze in die nächste, äusserst fossilreiche
Zone 4h, den Gasteropodenkalk, übergeht. — Derselbe zeigt die
nämliche petrographische Beschaffenheit, besteht also aus grauen,
knolligen, mit leicht zerfallendem Mergelschiefer verunreinigten,
Kalkschichten. Seine Fauna, welche die mittelsilurischen Abla-
gerungen nach oben hin abschliesst, ist genau dieselbe, wie die der Lyk-
holmer- und Borkolmer Schichten in Esthland. Die Übereinstim-
mung ist so vollständig, wie sie sonst nur der Orthocerenkalk

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 269

zeigt; nur wenige Arten sind nicht auch aus Esthland bekannt,
während andererseits die grösste Anzahl der aus Esthland bekannten
Arten auch in Norwegen genau in denselben Varietüten gefunden
sind.. In gróstem Artenreichthum, in grossen, prächtigen Exempla-

.ren kommen besonders die Mollusken, namentlich Gasteropoden

vor: Holopea ampulacea, Eichw., Maclurea neritoides, Eichw.,
Trochus rupestris, Eichw., Pleurotomaria confr. notabilis, Eichw.,
Murchisonia insignis, Eichw., Murchisonia sp. an M. Nieszkowskii,
Fr. Schm., Subulites gigas, Eichw., Bellerophon confr. bilobatus,
Sow., Bellerophon conspicuus, Eichw. Loxomena sp. und mehrere
Gasteropoden ;*) Ambonychia sp., Modiolopsis sp.; Discoceras
antiquissimum, Eichw. in mehreren Var. Cyrtoceras confr. sphinx.
Fr. Schm., Orthoceras clatrato-annulatum, F. Röm. und noch eine
Anzahl anderer Orthoceren; ferner Brachiopoden: Platystrophia
lynx, Eichw., P. insularis, Eichw. var.. Orthis Sadewitzensis, F.
Röm., O. solaris, L. v. Buch., O. Actoniae, Sow. ete. Strophomena

. eonfr. luna, Törnquist, S. rhomboidalis, Wilck. var., Str. semi-

partita, Fr. Rom. etc., Leptåna confr. Schmidti, Tórnq., Atrypa
imbricata, Dalm., A. confr. undifera, Fr. Schm., Lingula quadrata,
Eichw.? Discina sp. (an gibba Lindstr?). — Korallen sind in gros-
ser Masse und in schönen Exempl., bisweilen ganze Schichten

. bildend, vorhanden: Halysites catenularius, Linn. mit var. labyrinthica

&parallela, Fr. Schm. Hal., escharoides, var, wührend tiefer unten im
Isoteluskalk namentlich eine unbestimmte feinmaschige Halysites-
art allgemein ist, Propora conferta, Edw. & Haims., Heliolithes 2
sp. indet., Hel. dubius, Fr. Schm., Cyathophylloides fasciculus,
Kut., Stomatopora, (an mammillata, Fr. Schm.?), Syringophyllum

. organon, L., Favosites Forbesii, E. & H. var. Streptelasma, sp.

Ptychophyllum buceras, Eichw. und noch wenigstens 8 andere Ar-
ten;*) Ptilodictya pennata, Rómer und andere Bryozoen, welche
ich nicht bestimmt habe. Ferner die merkwürdige, für die Bork-
holmer Schicht so charakteristische Discopora rhombifera, Fr. Schm.
ganz allgemein. Von Trilobiten habe ich Sphærocoryphe granu-

lata, Ang. Cheirurus sp., Cybele brevicauda, Ang. (Fr. Schm.)
_Encrinurus multisegmentatus, Portl., Illänus Roemeri, Volb. und

Ill. sp., Isotelus robustus. Fr. Rim. notirt; Trilobiten sind in dem

*) Da die Gasteropoden fast nur als Steinkerne gesammelt werden
| können, lassen sich viele Exemplare nicht genauer bestimmen.
_**) Die Bestimmung der Korallen dieser Abtheilung verdanke ich
grösstentheils Herrn Prof. G. Lindström,

270 W. C. Brøgger.

Gasteropodenkalk relativ spärlich vorhanden und in vereinzelten
Exemplaren.

Fast såmmtliche Arten sind, wie aus FY. Schmidt's Verzeich-
niss der Fauna der Lykholmer & Borkholmer Schichten*) zu sehen,
auch aus Esthland bekannt; die Übereinstimmung ist deshalb,
wie erwühnt, so vollstándig, wie es nur möglich ist. Schon Fer-
dinand Römer hat auf die Analogie zwischen den der Esthlän-
dischen Lykholmerschicht entsprechenden Sadewitzer-Geschieben
und der Fauna auf Heró bei Porsgrund aufmerksam gemacht,
stützt diesen Vergleich aber nur auf eine ganz kleine Anzahl
(5) nicht besonders charakteristische Arten; **) ebenso hat auch
Fr. Schmidt (1. c. P. 38) die Übereinstimmung mit der Lykhol-
mer Schicht angedeutet, ohne sich jedoch auf Autopsie stützen zu
kónnen. Auch, hat schon T. Dahll auf den Reichthum an Korallen
in dieser Zone aufmerksam gemacht und mehrere andere der
bezeichnenderen Fossilien (die Lituiten, Maclurea, Turbo etc.) er-
wühnt, ohne doch eine vollståndigere Charakteristik der Fauna
geben zu können. In Schweden scheint der Leptünakalk in Dale-.
carlien eine ühnliche Fauna darzubieten. Diese so reiche und inter-
essante Zone, welche ich also hier als Gasteropodenkalk bezeich-
nen will, ist namentlich auf der Halbinsel Hero südlich von Pors-
grund, ferner auch bei Skien am Gjemsö und nördlich von Skien
bei Venstób (hier doch sehr überdeckt) in unveråndertem Zustande
gut zu studiren, weshalb sie von T. Dahll auch (zusammen mit der
vorigen Zone) als Herókalk oder Venstóbkalk bezeichnet wurde
(Da) In veründertem Zustande ist dieselbe auf der ganzen Kü-
stenstrecke zwischen der Heistadbucht und Brevik, ferner an der
Insel Gjermesholmen, und weiter südlich am Festlande zwischen
Bunæs und Salen und zwischen Halen und der Spitze vnn Lange-
sundstangen, endlich an der Insel Langö entblösst.

Mit vollkommen genau derselben Ausbildung treten diese
beiden Zonen, namentlich aber der Gasteropodenkalk auf Ringe-
rike am Tyrifjord auf, der Isoteluskalk an der Insel Frognó, der
Gasteropodenkalk z. B. am Festlande am Ufer zwischen Engen
und Evjua, ferner in der Fortzetzung g. NNO z. B. bei dem Hofe
Vager, von weleher letzteren Stelle mir Hr. cand. real. Warloe

*) S. Fr. Schmidt: Revision d. ostbalt. silur. Trilobiten. I. St. Peters-
burg 1881. P. 38—40. *

**) §.: Fossile Fauna von Sadewitz etc. Breslau 1861, P. XV; sieh
auch Zeitschr. d. deutsch. geol. Gesellsch. 1859. B. XI, Pag. 585.

2
|

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 271

vor 2 Jahren eine ausgewühlte kleine Sammlung ihrer Fauna zu-
gestellt hat. — Im Kristianiagebiet ist nun auch die nåmliche
charakteristische Fauna an mehreren Stellen bei Sandviken und
in Asker bekannt; unten anderen Arten, welche neben den oben
erwühnten hier vorkommen, will ich nur noch einen grossen Po-
rambonites confr. gigas, Kutorga, weleher hier in wahrhaft gigan-
tischen Exemplaren ausgebildet ist, hervorheben.

Die Mächtigkeit der beiden Zonen 4g und 4h zusammen
dürfte auf Heró ung. 120—130 M. oder vielleicht etwas mehr be-

- tragen; eine ganz genaue Bestimmung ist wegen der zahlreichen

kleinen Riicken nicht móglich. — Mit dieser Zone meine ich, sei
die Etage 4 am besten abzuschliessen. —
Etage 5. Der Kalksandstein.

Unter diesem Namen fasse ich T. Dahlls Abtheilungen 5b
bis 5d zusammen. Was die Fauna derselben betrifft, so habe
ich sie noch zu wenig studirt, um vollständigere Mittheilungen
darüber geben zu können; am meisten charakteristisch sind die in
einigen Schichten zahlreichen Korallen,*) ferner Brachiopoden.
Die Fauna scheint nach dem, was ich bisjetzt weiss, eine Uber-
gangsfauna zwischen der mittelsilurischen und obersilurischen zu
sein, wenn T. Dahll's Angabe, dass schon tief unten (in T. Dahll's
Zone 5c) ein Pentamerus auftrüte, richtig ist, wohl schon am
besten zum Obersilur zu rechnen. Da der Kalksandstein, welcher
also in seinem unteren Theil nach T. Dahll reinere Kalksteine
führen soll, durehgehends eine Seichtwasserbildung ist (Ripple-
marks habe ich schon im Anfang desselben in den obersten
Schichten des Herókalks gefunden) ist natürlich die Fauna haupt-
sichlich nur aus Küstenformen gebildet. — Die Mächtigkeit ist
wohl wenigstens 100 Meter. Für übrige Angaben verweise ich auf
T. Dahlls Abhandlung. Von Interesse würde es sein, die von
T. Dahll angegebenen Pentameren wiederzufinden. Sollten dieselben
vielleicht dem P. borealis, Eichw. angehören und unsere Zone der
Borealisbank Fr. Sehmidt's z. 'l'h. entsprechen?

Die Etage 6, fange ich mit T. Dahll’s 5e, welcher genau
dem Malmöschiefer Kjerulfs (5 8) entspricht, an; die Fauna ihrer
erste Zone, welche ich als 6a, Schiefer mit Phacops elliptifrons,

*) Zu bemerken ist, dass die reiche Korallenfauna unten im Encriniten-
kalk, wie im Gasteropodenkalk, schon ganz bedeutende Ahnlichkeit.
mit derjenigen des Kalksandsteins darzubieten scheint.

22 UT W..C. Brøgger.

Esmark (= Ph. elegans, Sars & Boeck) bezeichnen will, ist schon
rein obersilurisch.*) :Die Mächtigkeit dieser Zone ist ung. 30 M.,
unten sind die vorherrschenden grauen Thonschiefer mit Sand-
steinschichten oben mit Kalkschichten gemengt, in der Mitte
ist das Gestein ein reinerer Thonschiefer. Ganz mit der-.
selben petrographischen Beschaffenheit und denselben Fossilien
(unter welchen namentlich Phacops elliptifrons, Esmark, Dalma-
nites mucronata, Brongn., neben den gewöhnlichen obersilurischen
Trilobiten Calymene, Encrinurus etc.; Leperditia Schmidti, Kolm.,
von Brachiopoden Atrypa imbricata ete. bezejchnend) wie diese
Zone bei Sommersfryd, nördlich von Skien und bei Gunneklevfjord
studirt werden kann, finden wir dieselbe auch auf Ringerike (an
Vintergututangen im Tyrifjord z. B.) und im Kristianiagebiet (z.B.
auf Malmö) wieder. Sie entspricht Schmidts Schichtengruppe G in
den Ostseeprovinzen und der Wisbygruppe auf Gotland, wie z. Th.
wohl auch dem Brachiopodenschiefer Linnarssons in Westgothland.

Jetzt folgt die Pentamerus-oblongus-Zone 6b (T. Dahlls 6a)
mit der Beschaffenheit, welche von T. Dahll augegeben ist. So-
wohl diese als die übrigen obersilurischen Zonen habe ich am
Langesundsfjord zu wenig studirt, um eine neue Entheilung auf-
stellen zu wollen. Ich verweise deshalb für diese ausschliesslich
auf T. Dahll’s Arbeit, obwohl ich mir nicht verhehlen kann,
dass dieselbe eine sehr unvollstiindige Beschreibung giebt. Es
sind nach T. Dahl in der Folge von unten nach oben: 7e (T.
Dahll 6b) grünlichgrauer Thonschiefer ca. 30 Fuss, 7a Kalkstein
-ca. 86 Fuss, 7b hellgrauer Thonschiefer ca. 150 Fuss, 8a heller
Kalk 20—40 Fuss, 8b dunkler Thonschiefer 10 Fuss, 8e Kalk-
stein (Holmkalk) ca. 700—800 Fuss.*) 8d bläuluchgrauer Thon-
schiefer 20 Fuss, 9 Schiefer und Sandstein (devonisch) ca. 1000 Fuss,
10 Thonschiefer (?) ca. 100 Fuss und darüber Quarzconglomerat ca.
12 USS, == —

Fiir den Asst dieser Arbeit genügt es ziemlich die Schicht-

.*) Wenn Th. Kjerulf aus dem Malmoschiefer z. B. Trinucleus Wahlen-
bergi, Rouault anführt, ist dies wohl zweifelhaft und dürfte sich diese
‚Angabe vielleicht durch eine zufällige Lokalitätsverwechselung einge-
schlichen haben.

Diese Mächtigkeitsangabe dürfte mit grösster Wahrachorin nett un
richtig sein und auf übersehenen Verwerfungen beruhen; schon D.
Forbes hat dies (Sieh: Forhandlinger ved de skand. Naturforskeres
7de Møde i Christiania 1856, Pag. 183 etc.) vorausgesagt, wogegen
aber T. Dahll opponirte.

ET

Ww

på

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund— Skien. 273

folge bis zum Pentameruskalk zu kennen; es war mir deshalb auch
weniger darum zu thun, eine genauere Entheilung der obersiluri-
schen Schichtenfolge liefern zu können, wozu mir übrigens auch die
Zeit zu kurz gewesen wire, ja selbst für die ålteren Ablagerun-
gen war es eigentlich mehr nóthig, einige leicht zu erkennende
Leitsehiehten oder Leitzonen hervorzuheben, als eine vollständige
paläontologisch-stratigraphische Beschreibung derselben zu liefern.
Ich habe deshalb auch in der obigen kurzen Orientirung davon
abgestanden, einen vollständigeren Vergleich mit fremden Silurge-
bieten zu liefern. Nur wollte ich speciell auf die merkwiirdige
Thatsache hinweisen, dass die mittelsilurischen Ablagerungen in
unserer Gegend z. Th. sehr auffallende Ähnlichkeit in ihrer Fauna
mit den entsprechenden Ablagerungen der Ostseeprovinzen zeigen, so
dass einige Zonen, namentlich der Gasteropodenkalk in faunistischer
Beziehung als fast vollstindig gleich ausgebildet erscheinen. Ich
werde diese Verhåltnisse bei einer spåteren Gelegenheit weiter
verfolgen. ;

Spaltenverwerfungen an der Strecke Langesund—
Stathelle.

Gleich in der Nähe der Stadt Langesund tritt die schon durch
die Abhandlung von T. Dahll (1. e. P. 331) bekannte grosse Ver- :
verfung an beiden Seiten des engen Schiffslaufes zwischen der
Insel Langó und dem Festlande auf. Wie schon von diesem Ver-
fasser angegeben, treffen wir nümlich an der Spitze von Langesunds-
tangen den Trinucleusschiefer 4f, von dem Isoteluskalk und dem
Gasteropodenkalk überlagert, während an der östlichen Seite des
Sunds auf Langó dieselben Schichten wieder zurückkehren, ohne

‘ dass eine Faltung hier wahrscheinlich oder möglich ist.

Die Schichten fallen ganz unveränderlich am Langesunds-
tangen ung. 25° bis 35° O 109 N bis O 150 N, auf der Insel Langö
ebenso 27° bis 329 O15? N ein. Die Breite des Sunds ist an der
engsten Stelle ung. 160 Meter. Die untersten Schichten auf
Langó sind auf dem niedrigen Inselchen » Vittingbugtskjeret«
entblósst; es sind die obersten Schichten des Enerinitenkalkes. Dar-

Nyt Magazin f. Natur. XXVIII. III-IV. 18

274 W. C. Bregger.

über folgt an einer Strecke von der Vittingbucht n. Süden (bis
an dem Leuchtthurm) der Trinucleusschiefer, den Fuss des jåhen
Abhanges der Insel an dieser Strecke bildend; darüber der
Isoteluskalk und der Gasteropodenkalk, sammt dem Kalksandstein,
5, wie die Karte zeigt. An Langesundstangen begegnen wir den
obersten Schichten des Encrinitenkalks und darüber eben beim Um-
rudern der südlichsten Spitze der Halbinsel dem Trinucleus-
schiefer ete.

Wie die Karte zeigt, muss die Streichungsrichtung der Ver-
werfungsebene ziemlich genau mitdem Streichender Schichten zu-
sammenfallen, nämlich ung. S 8° O—N 8° W verlaufen. Nehmen
wir ferner an, dass die Verwerfungsebene ung. senkrecht auf den
Schichtflächen, also ung. 60° bis 70° W 8? S fallend, orientirt
gewesen wire, dann erhalten wir für die Grösse der Verwerfung,
indem wir den horizontalen Abstand der beiden leitenden Schich-
ten (des Trinucleusschiefers) auf einer Linie senkrecht auf dem
Streichen projicirt, auf ung. 400 Meter schützen:

400 M. X sin. 27° = 181 M. oder wenigstens ung. 575 Fuss.*) — —

In T. Dahll’s Abhandlung lesen wir über die Mächtigkeit
seines Fossumkalks (meine Zonen 4b—e) Folgendes: »Bei Fossum
ist dieser 500 Fuss mächtig. In dem südlichen Theile des Di-
strietes dagegen sind die damit äquivalenten harten Schiefer
zwischen Langesundstangen und Rognstrand 1100 Fuss mächtig
(die letzte Zahl ist durch Combination von 10 gemessenen Hori-
zontalabständen unter Rücksicht auf den zu jedem Stücke gehören-
den Fallwinkel, herausgekommen).........- Rücken (oder
faults) haben hier keine wesentliche Rolle gespielt.«

Da es mir schon a priori sehr unwahrscheinlich schien, dass eine
aus Schiefern und Kalksteinen bestehende Ablagerung, welche im
Skiensthal so vollständig ausgebildet ist, nach Süden hinauf einer so
kurzen Strecke plötzlich bis auf das Doppelte anschwellen sollte,
meinte ich — namentlich wenn ich der schon bekannten Verwerfung
bei Langesund erinnerte — mit guten Gründen annehmen
zu dürfen, dass hier durch Verwerfungen Wiederholungen der
Schichtfolge stattfinden müssten, und dass dadurch die scheinbare
Zunahme der Mächtigkeit zu erklären wäre, obwohl die bestimmte
Bemerkung Dahlls: »Rücken haben hier keine wesentliche

*) T. Dahll giebt auch 600 bis 800 Fuss an.

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 275

Rolle gespielt« für den Beweiss meiner Annahme wenig ver-
sprechend schien. |

Es gelang mir in der That auch schon vor zwei Jahren (1881)
an einem Tage mehrere der wichtigsten Verwerfungen dieser
Strecke nachzuweisen, und es war schon dadurch der genügende
Beweis für meine Auffassung geliefert. Die Verhältnisse dieser
Gegend schienen mir aber so interessant, dass ich beschloss, den
Verwerfungen, eine etwas genauere Untersuchung, deren Resultate
unten folgen zu widmen.

> Tangvaldkleven«. Wie die Karte zeigt, ist die Grenze der

Verbreitung der Silurformation gegen Westen durch eine steile

Felswand auf der ganzen Strecke zwischen Ombordnás und Rogn-

strand angegeben. Wo der Weg von Stathelle und Langesund
18*

276 W. C. Brógger.

von dem hóher liegenden Silurterrain nach dem tief unten sich
ausbreitenden Grundgebirge hinabführte, durch den früher in so
schlechtem Rufe stehenden, in der kalten Jahreszeit bisweilen fast
unfahrbaren »Tangvaldsklev«, ist vor ein paar Jahren eine
hübsche Chaussee angelegt, welche auch ein gutes Profil der àl-
teren Silurschichten geliefert hat.

Wie die kleine Kartenskizze (Fig. 1) mit dem beigefügten
Profil (Fig. 2) zeigt, hat man am Fuss des Abhangs Quarzit-åhn-
lichen Sandstein (1b).

Fig. 2.

Alter Weg. Chaussee, Fallen: 23° 0 15? N.

und in der Nahe desselben den Orthocerenkalk (Ok. 3 e), in einer
solchen Weise auftretend, dass man den Eindruck bekommt, als
ob der hier überdeckte Alaunschiefer hóchstens eine Máchtigkeit
von ung. 5 Meter besitzen kónnte, was auch von T. Dahil, wel-
cher hier die von ihm angegebene Mächtigkeit des Alaunschiefers
(im Allgemeinen für die ganze Strecke 12 his 20 Fuss) bestimmt

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 277

haben muss, angenommen wurde. Als 7. Dahil die Stelle be-
suchte, war es auch schwierig anders anzunehmen, weil ihm nicht
die grössere Müchtigkeit des Alaunschiefers an anderen Lokalitä-
ten bekannt war. Jetzt hat aber die neue Chaussée hóher
am Abhang eine kleine Partie mit Alaunschiefer und Orthoceren-
kalk (von einem Gang eines umgewandelten Augitporphyrits zwi-
sehengelagert) hoch über dem Orthocerenkalk am Fuss der Felswand
entblósst. Es hat hier also nach einer ung. NNO—SSW strei-
chenden Ebene eine Verwerfung stattgefunden. Die Verwer-
fung ist eben der Kluft, durch welche der alte Weg angelegt
war, gefolgt, so dass dieser stellenweise eben zwischen den ver-
worfenen und ruhig gebliebenen Schichten trennte. Die Sprung-
hóhe der Verwerfung ist also ung. 30 Meter. Die Verwerfungs-
ebene muss gegen WN W und nicht sehr steil gefallen sein;
es ergiebt sich dies aus dem Profil, obwohl die unmittelbaren Um-
gebungen der Verwerfungsspalte bedeckt sind. In der That finden
wir auch die beiden Hauptspaltungsrichtungen:

1) das erste System von Zerklüftungsebenen (joints), nach
welehen der Felsen ganz durehgehend zerschnitten ist, hat die
Streichungsrichtung NNO—SSW ; dieselben fallen ung. 65° WNW.

2) em zweites Hauptsystem liefert fast verticale Zerklüftungs-
ebenen, welche ung. WN W —OSO streichen. DieZerklüftungsebenen
zeigen ófters eine feine Streifung, welche von einer herabrutschen-
den Bewegung zeugen; die Spalten selbst sind ófters mit Kalk-
spath gefüllt, x. Th. auch offen.

Ausser diesen beiden Hauptsystemen der Zerklafangsebenen
sind auch noch andere weniger hervortretende und weniger regel-
måssige vorhanden. Ån der Felswand, welche durch die Anlage
der Chaussee blossgelegt ist, lassen sich alle diese Spaltebenen-
systeme gut studiren. — — —

Fjeldstadkleven. Da es mir auffällig schien, dass die enge
Kluft Tangvaldskleven, durch welche der alte Weg angelegt war,
eben längs der Verwerfungsspalte aufsteigt, beschloss ich, auch eine
Anzahl der anderen Klüfte (norw. »Klever»), welche in die stei-
len Felswand eingeschnitten sind, zu untersuchen.

Von Rognstrand aus gegen Norden gehend, sieht man einen tiefen
Einschnitt in der Mauerlinie der hier wohl wenigstens 100 Meter
hohen, fast senkrechten Felswand, »Rognsflauene«; durch diese
Kluft, «Fjeldstadkleven» genannt, führt ein steiler Fussspfad nach

278 W. C. Bregger.

der Hóhe: Die Kluft selbst wurde offenbar durch offenen Anbruch
der Erosion nach zwei Systemen von Hauptspaltungsebenen gebildet.
1) das erste Hauptsystem streicht W 10°S—O 10° N; diese Zer-
klüftungsebenen sind meistens fast vertikal.
2) das zweite Hauptsystem streicht ung. N—S, fallt mehr oder
weniger steil 80° bis 60° ung. g. W.

Diese beiden Hauptzerklüftungsrichtungen haben die Wände
der Kluft bestimmt. Wie gewöhnlich ist unterhalb der in Zickzack
eingeschnittenen Felswände beim Anfang der Kluft ein Tallus
von hinabgestürzten Blöcken, zwischen welchen eine äusserst
reiche Laubholzvegetation gedeiht. Doch gelang es am Anfang
der Kluft an der Westseite des Aufgangs, keine 20 Schritte von
einer steilen Wand des oberen Theiles des Ogygiaschiefers (4 a)
der Ostseite entfernt, Alaunschiefer (2) nachzuweisen. Obwohl
die Sprunghöhe nicht ganz sicher bestimmt werden konnte, kann
sie doch kaum weniger als 30 bis 40 M. betragen. Die Verwerfung,
welche die ganze Kluft hin durch nach oben fortsetzt, scheint nach
den beiden Hauptspaltungssystemen in Zickzack gebildet, doch
vorzugsweise nach den N—S streichenden; die Hauptrichtung
der Kluft ist auch ung. NS.

Da bei Tangvaldkleven die an der Ostseite der Verwer-
fungsebene liegende Partie relativ gesunken, bei Fjeldstadkleven
dasselbe für die an der Westseite der Verwerfungsebene liegende
Partie gilt, so sehen wir, dass zwischen diesen beiden Verwer-
fungsebenen ein Streifen Land relativ gesunken ist. Ob indessen,
was sehr möglich ist, noch andere Verwerfungen zwischen Tang-
valdkleven und Fjeldstadkleven-stattgefunden haben, habe ich nicht
untersucht.

Mollekleven. Etwas südöstlich von dem innersten Theil des
» Rognstrandsvik« führt von einer kleinen Bucht wieder ein steiler
Fusspfad durch eine Kluft »Mollekleven« in die Höhe. An der
nordwestlichen Eeke dieser Bucht haben wir folgendes Profil in
den Schichten 2d—4a (Fig. 3), nämlich von unten nach oben:
Alaunschiefer mit Peltura scarabåoides, Wahlenb.

1 Meter eines eigenthümlich umgewandelten Augitporphyrganges
(feinkörnig) 1.

l/» Meter Alaunschiefer mit Peltura.

1/2 Meter desselben Eruptivgesteins, (feinkörnig) 2.

1 Meter Alaunschiefer mit Kalkknollen mit Peltura ete.

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 279

1,2 Meter eines dichten blaugrauen Marmors mit Glaukonitkérn-
chen (3ca).

1 Meter des nämlichen Eruptivgesteins (feinkörnig) 3.

7/3 Meter eines mit Schieferfetzen verunreinigten Kalksteins (30).

2,5 Meter desselben Eruptivgesteins in zwei getrennten Bänken
(gróber kórnig) 4.

?/; Meter unreinen Kalksteins mit Orthoceren (3c8—y).

!/2 Meter desselben Eruptivgesteins (5).

*/s Meter unreinen Kalksteins (3cy).

Ogygiaschiefer.

|! Kalkstein 3c.
Alaunschiefer mit T7
Peltura scarabåoides.
1, 2, 3, 4, 5 Günge von veründertem Augitporphyrit.

Darüber folgen nun die Schichten des Ogygiaschiefers (4a),
und oben die des Chasmopskalks 4b ete. in der steilen Felswand
»Rogneflau« an der Nordwestseite des »Molleklevs«.

Folgt man nun dem Fusspfad bis die Kluft etwas enger zu
werden anfångt, so sieht man rechter Hand wieder Alaun-
schiefer, zur Linken die unteren Schichten des Chasmopskalks.
Der Abstand zwischen anstehendem Felsen an beiden Seiten ist
kaum 20 Schritte, höher hinauf noch viel weniger; hier stossen —

200 TAR W. C. Brøgger.

die Schichten des Chasmopskalks zur Linken fast unmittelbar
an die Schichten des Ogygiaschiefers zur rechten Hand. Es ist
hier also eine ausgezeichnete Verwerfung, mit Sprunghóhe von
ung. 35 M., vorhanden.

Aueh hier sind zwei Hauptsysteme paralelleler Zerklüftungs-
ebenen vorhanden.

1) die Zerklüftungsebenen sind fast vertikal und streichen W
20° S—O 20? N. also ung. WSW—ONO.

2) die Zerklüftungsebenen fallen ung 55° bis 80° W., streichen
also N—S.

Ausser diesen sind wie gewöhnlich auch noch andere para-
lelle Zerklüftungssysteme weniger hervortretend.

Die Kluft selbst hat zwar eine ung. N—S liche Haupttrich-
tung, geht aber etwas in Zickzack hinauf; da die Wande der Kluft
an beiden Seiten der Verwerfungebene liegen, scheint auch die Ver-
werfung selbst nach in Zickzack sich schneidenden Ebenen der
beiden Hauptzerklüftungssysteme gebildet.
| Der offene Einschnitt der Kluft in der Mauerlinie der stei-
len Felsvand ist durch einen offenen Tagesanbruch der Erosion
nach den beiden Hauptzerklüftungssystemen gebildet.

Skindvikstangen. Wenn wir jetzt der Küste weiter nach
Süden hin folgen, so finder wir am Fuss der vorspringenden Höhe,
Skindvigstangen, folgendes Profil (Fig. 4). Über die schwarzen
Alaunschieferschichten der Peltura-Zone (2d) folgen in continuir-
lich blossgelegtem Profil zuerst die Etage 3 (8c)*), dann Ogygia-
schiefer und darüber, die Höhe der steilen Felswand bildend, der
Ampyxkalk. Sowohl in dem untersten Theil von 3c, als hóher im
Ogygiaschiefer, sind anscheinend lagerförmige Gänge von verän-
dertem Augitporphyrit injieirt. Ein ung. 2.5M. mächtiger Gang im
unteren Theil des Ogygiaschiefers ist an einer Stelle am Fjord durch
zwei fast paralelle ung. 60° (?) **) nach NNW einfallenden Zerklüf-
tungsebenen verworfen, jedesmal ung. 1 M., so dass die an der NNW-
Seite liegende Partie relativ gesunken ist. Dies System von Zerklüf-
tungsebenen ist es auch, welches die Südspitze des Skindvikstangen
schroff abschneidet. Sobald man um die Ecke desselben gerudert

*) In der Fragmentschicht oben in 3cß fand ieh hier ausser Asaphus
striatus, Sars, Megalapis grandis, Sars auch Ampyx costatus, Boeck,
welcher namentlich bei Mjösen für dieselbe Schicht charakteristisch ist

+?) Nach Schätzung von dem Boot ab.

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 281

Ä
=
à
"S
WD
8
I
S
| eo
Sl å
ey "3
DS os
sj
Sj å
. N, =
Se
= i
> S
IS 3
& 3
ae T.
BD
[^] 2
S
&
«5
= =
- 1
S N
: S o
sS Lath D> à e
à 0/4/Yoj¢ EE E I
= 3 ER
ab = ; SJÅ
um (VA) y Ly
= = Porn 20
S fr e
pi]
TS Wooly ENG
E 3 f
M2
R pe
I > art
SES 3
SS à
Sm
iE SITS >
SES M
BOT
Pay 3 &
Da SE
OS 5 =
ST
e
HVB
Zz S
on
ne?

282 W. C. Brøgger.

ist, sieht man von der kleinen Bucht bei Skindvik aus ein schmales
(ung. 80 Meter breites) Thälchen, dessen grüner Boden dem Vieh
als Weide dient, zwischen nicht sehr hohen, von N—S streichen-
den westlich einfallenden Zerklüftungsebenen, zugeschnittenen
Thalwänden nach dem Lande hin fortsetzen. Dieses Thälchen ist
nach einer Verwerfung in N—S licher Richtung eingeschnitten ;
denn an beiden Seiten desselben finden wir die obersten Schichten des
Ogygiaschiefers an die untersten Schichten des Ampyxkalks gren-
zend ; diese Grenze ist eben sehr leicht zu erkennen und fällt we-
gen des starken Unterschiedes der betreffenden Gesteine sofort auf.
Der Abstand zwischen den beiden charakteristischen Grenzpunk-
ten ist in gleicher Höhe und senkrecht auf dem Streichen der c.
20° O 15° N einfallenden Schichten ung. 94 M. Die Sprunghóhe
ist demnach 94 X sin. 20° = 32 Meter. Es ist wiederum die
westlich von der Verwerfungsebene liegende Partie, welche relativ
gesunken ist: Das Thälchen folgt in seinem weiteren Verlauf
nach Norden der Verwerfungsspalte; im Boden desselben ist, je-
denfalls im äusseren Theil, kein fester Felsen blossgelegt.

Gypletangen. Längs der Küste von Skindvik nach der Süd-
spitze der flachen «Gypletange« herrschen die Schichten des Chas-
mopskalkes. Zahlreiche Zerklüftungsebenen nach verschiedenen
Hauptsystemen schneiden die Felsen auf und haben hie und da
kleinere Verwerfungen veranlasst; gróssere Verwerfungen treten da-
gegen, soviel ich beobachten konnte, an dieser ganzen Strecke bis
zum innersten Theil des tiefen Einschnittes der Bucht »Sand-
viken« nicht auf. Für solche ist auch kein Raum; denn der horizon-
tal Abstand zwischen den unteren Schichten des Ampyxkalkes bei
Skindvik und den oberen Schichten der Zone 4c mit Chasmops coni-
cophtalmus, Boeck — welche namentlich durch das massenhafte Auf-
treten von Echinosphärites aurantium selbst in dem hier stark umge-
wandelten Gestein an der Westkiiste Sandvikens leicht bestimmt wer-
den konnte —ist ung. 300 M., welche Zahl mit sin 20° multiplicirt
eine Mächtigkeit von ung. 102 M. ergiebt. Diese Mächtigkeit
stimmt mit der am Frierfjord gefundenen 45 + 50 bis 60 =
95 bis bis 105 Meter gut überein.

An dem niedrigen Vorsprung von Gypletangen, welcher vollständig
nackt isí, kann man sehr bequem die in dieser Gegend herrschenden
Zerklüftungssystemestudiren. Es sind namentlich zwei Hauptsysteme,
welche die gehårteten Schichten des Chasmopskalkes hier durchsetzen.

1) Die Zerklüftungsebenen streichen N—S, fallen 60— 70°

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 283

g. Wein. — Dies Hauptsystem von Diaklasen durchsetzt die Schich-
ten als sehr dicht — mit einem Zwischenraum von nur 3/2 bis 1
Centim., 2 Centim., an anderen Stellen ung. 3—4 Centim. — auf
einander folgende, parallele, sehr feine Spalten, welche stellenweise
mit grösseren Zwischenräumen — 1/2 bis 1 Meter, 2, 4 bis 6
Meter — zubreiteren, offenen Klüftchen sich erweitern ; diese sind
håufig so breit, das man einen Finger hinein stecken kann, seltener
fussbreit und mehr.

2) Die Zerklüftungsebenen streichen ung. W 10° S—O 10°
N; das Fallen derselben ist theils steil, theils nach N 10° W oder
seltener nach S 10° O unter verschiedenen meistens sehr grossen
Winkeln. Die Diaklasen dieses Systemes durchsetzen die Schichten
in der Regel bei weitem weniger dicht, als diejenigen des vorigen
Systems gewöhnlich mit einem Zwischenraum von !/2, 1, 2 bis 4
Meter und noch mehr.

Vor dem letzeren System nur wenig zurücktretend 1st ein drittes

3) dessen Zerklüftungsebenen diejenigen des letztern unter
einem spitzen Winkel schneiden, indem sie WSW —ONO strei-
chen; das Fallen derselben ist gewöhnlich steil; die Diaklasen
dieses Systems sind stellenweise recht dicht, gewöhnlich aber lån-
ger von einander getrennt. Es ist dasselbe System nach welchem
die «Kleven« des Langesundstangen zerschnitten sind (s. unten).

Ausser diesen Systemen, welche neben den Ebenen der
Schichtung, die ung. 20° bis 25° O 15° N fallen, die Felsen durch
und dureh zu grósseren und kleineren Polyédern zerschneiden,
kann man sporadisch und nicht als ganze Systeme paralleler Dia-
klasen auch noch nach anderen Richtungen hin eine alsmehr zufällig
hervortretende Zerklüftung beobachten; in werde dies unten an
anderer Stelle erwühnen.

Sandviken. Von dem innersten Theil der tiefen mehr als 1
Kilometer einschneidenden Bucht »Sandviken<, geht ein fla-
ches, sandiges Uferland nach Norden, bald von emem hohen Fel.
sen unterbrochen; beiderseits dieses Felsens führen Fusspfade nach
demInneren, rechts (östlich) durch einen engen (en miniature wil-
den) Pass in S—N lieher Richtung, links lings eines Bachbettes
ung. in SO—NW licher Riehtung. Da dieser Felsen am Bach
aus den obersten Schichten des Ogygiaschiefers und den unteren
Sehichten des Ampyxkalks besteht, muss hier eine bedeutende
Verwerfung stattgefunden haben, indem ja in Gypletangen, wie
erwähnt, die oberen Schichten der Echinosphäritenzone mit Chas-

284 W. C. Bregger.

mops conicophtalmus entblösst sind. Die Sprunghöhe dieser Ver-
werfung, deren genaue Richtung nicht ermittelt werden konnte,
muss demnach sehr bedeutend sein, vielleicht ung. 70 bis 80 M.

Mit grosser Wahrscheinlichkeit ist nun auch der enge Pass,
welcher auf der rechten, nérdlichen Seite nach dem Inneren führt,
ein enges Verwerfungsthal; eintretender Regen verhinderte je-
doch, mich darüber zu vergewissern denn, wie wir unten hóren
werden, dürften diese beiden nah an einander liegenden Verwer-
fungsspalten dieselben sein, welche ung 1,2 Kilometer weiter nórd-
lich bei Sundby beobachtet wurden.

An der Ostseite der Sandviksbucht stürzen die hier wohl 50
bis 60 M. hohen Felsen ganz schroff ins Wasser hinab. Die oben
erwühnten Zerklüftungssysteme haben dieselben durch und durch
aufgeschnitten und bestimmen die Formen der Felswände. Letzere
setzen unter dem Wasserspiegel bis zu grosser Tiefe fort, bei »In-
drebek« ea. 50—60 M., bei » Yttrebak« ca. 60—70 M. ganz nah
am Land nach den Aufgaben meines Ruderers, eines alten Fi-
sehers, welcher diese Stellen als gute Fischplåtze kannte.*) Hie
und da sind gewaltige Blócke ganz frisch ausgefallen, an anderen
Stellen hangen, anscheinend ringsum durch Spalten .gelóst, riesige
polyédrische Felsstücke drohend über dem Kopfe hinaus. Tiefe,
ganz enge offene Klüftchen sind hier nicht selten. An ein paar
Stellen sieht man mächtige Gänge von Diabas senkrecht die
Wande durchsetzen, soviel ich von Booten schützen konnte, ung.
in SW—NO () licher Richtung. Die Zerklüftungsebenen sind
z Th. jünger, als die Diabasgänge, denn sie durchsetzen
dieselben öfters. Ganz kleine Verwerfungen scheinen in
diesen furchtbar wild zerspaltenen Wänden nicht selten; grös-
sere dagegen habe ich an der Strecke zwischen Sandviken und
Kjärvikstangen (ung. 1.75 Kilometer) nieht beobachtet. Doch darf
ich deshalb nicht behaupten, dass solche nicht vorhanden seien; im
Gegentheil möchte ich es für wahrscheinlich halten, dass sich z. B.
bei Kjärvik eine grössere Verwerfuug verbirgt. Eine genauere Un-
tersuchung würde dieselben vielleicht auch wohl ausfindig machen,
obwohl die einfórmige petrographische Beschaffenheit des ganzen
Chasmopskalkes hier in dieser Gegend, in welcher gut bestimmbare
Fossilien nicht leicht zu finden sind, dieselbe sehr hindert.

*) Die Seekarte giebt nur 19 Faden = 35.9 M in der Mitte der Bucht
an; die grössten Tiefen sollen aber ganz nah am Lande, an der Ostküste
auftreten.

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 285

Zwischen Kjärvik und Kjürvikstangen wird die Höhe der Felsen
allmühlig geringer, bis das Land in dem letzteren Vorsprung
wieder ganz niedrig endet.

Auf dieser ganzen Strecke herrscht der Chasmopskalk und
setzt ferner weiter långs der Krogshavnsbucht (westliche und óst-
liche) mit deren niedrigen Inseln überall fort, indem er auch die
hohe Wand des Klammerásen an der Ostseite der Krogshavnsbucht
bildet. Das Fallen ist durchgehends ung. O 15° N, der Fallwin-
kel schwankt etwas zwischen 20° bis 30° und kann wohl durch-
sehnittlich zu 25? angesetzt werden, wobei derselbe jedenfalls nicht
zu gross ausfällt. Der Abstand zwischen den untersten Schichten
an der Ostseite Sandvikens und den obersten Schichten des Chas-
mopskalkes. an der Spitze von Klammeräsen ist auf einer Linie senk-
recht auf das Streichen projicirt ung. 0,s Kilometer. Dies
würde eine gesammte Mächtigkeit des Chasmopskalkes von 800 X
sin. 25° — 338 Meter geben ; die Mächtigkeit ist aber am Frier-
fjord und im Skiensthal thatsächlich ung. 130 bis 140 M.

Es ist nach der folgenden Darstellung gewiss überflüssig zu
widerlegen, dass die Annahme T. Dahll’s von einem Anschwel-
len der Mächtigkeit kaum möglich ist. Es ist dann nichts anders
übrig, als dass hier Verwerfungen mit einer gesammten Sprung-
höhe von ung. 200 Meter stattgefunden haben müssen. Wo diese
Verwerfungen austreten, habe ich nicht genauer untersucht, indem
ich bei meinem Besuch dieser Strecke zuerst nicht darauf auf-
merksam war, dass die Mächtigkeit des Chasmopskalkes zwischen
Sandviken und Stenviken so gross war, wie es in der That der Fall ist;
später, als mir dies klar wurde, hatte ich nicht die hinreichende Zeit
für die hier in den stark umgewandelten, einförmigen Schichten
schwierige Unterscheidung der verschiedenen Zonen abzusehen,
aus welcher die Verwerfungsstellen sich herausstellen würden. —
Nach Analogie mit dem, was bei allen anderen Einschnitten
des Meeres zwischen Rognstrand und Langesund stattfindet, ist
es aber wohl überaus wahrsheinlich, dass die Hauptverwerfungs-
'spalten an irgend einer Stelle bei Krogshavn austreten. Noch
wahrscheinlicher dürften an beiden Buchten bei Krogshavn Ver-
werfungen vorhanden sein; wenn dies der Fall wäre, dürften die
etwas nördlicher vorhandenen Verwerfungen bei Nustad ete. (s.
unten) hier austreten. Der Gesammtbetrag der Verwerfungen
zwischen Sandviken und Stenviken ist, wie wir sahen, nur unbe-
deutend grósser, als die eine Verwerfung zwischen Langesund und

286 "^ W. C. Brøgger.

Langó; wie bei dieser ist das westlich von den Verwerfungsspalten
liegende Land relativ gesunken.

Stenviken. Die ganze Westseite des Klammerdsen ist schroff
abfallend, prüchtig dureh die beiden vorherrschenden Zerklüftungs-
systeme und mehrere weniger hervortretenden, als Festungs-
mauern und Bastionen ausgemeiselt. Sie besteht aus Chasmopskalk,
welcher oben auf der Ostseite dieser Höhe von Encrinitenkalk über-
lagert wird. Um die Südspitze des Klammerásen nach Osten ru-

Fig. 5.
Kartskizze über Langesundstangen.

EN nu Sa ollwascht havs
| |

au WME

GE GT

=

D
*
——,— ——— oA

|. Hesteklova

HELL HE M eh —

i

q NI
Tungeskjær

dernd, hat man die kleine Bucht Stenviken, vor sich von deren
innerstem Theil mehrere schmale, parallele Längsthälchen nach
Norden fortsetzen. Die hier beobachteten Verhältnisse sind durch
die kleine Kartenskizze (Fig. 5) und das Profil (Fig. 6) veran-
schaulicht. Das Haupthälchen ist das westlichste, mit 1 bezeich-
nete, in der Mitte desselben liegt eine kleine isolirte Höhe; zwischen
derselben und Klammeräsen ist nach einer N—S streichenden

287

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien.

Fig’ 6.

Q9
AL 90 HIDYUARUMUT
""«afawossnajonwutA p,
"yoysnjaz0sy |=

if
SG

=

IA
/ x

"uabunispunsabunT

'Y0YSTOMSDYN

UG qum Yyoyuojuunsougy

"wa

u21Q

UT qun yoyvopvuray UT

3293,sdowspwo

"UOSDAAWWDIM

288 W. C. Bregger.

(wahrscheinlich westlich fallenden) Verwerfungsspalte eine Verwer-
fung von ung. 25 Meter (?) Sprunghóhe. Ob auch bei 1a eine
Verwerfung (wenn so wire, jedenfalls sehr klein) überdeckt ist,
konnte ich nicht entscheiden. Zwischen 2 und 3 ist eine relativ
gesunkene Partie. Der Betrag, um welchen dieselbe gesunken ist,
liess sich durch einen lagerfórmig eingeschalteten Gang zu ung.
5—6 Meter bestimmen. Bei 4 ist eine ganz enge Kluft (eine
»Klove«) in S—N—licher Richtung, deren Wände von den Spal-
tungsebenen des ung. 65° westlich einfallenden, NS streichenden
Hauptzerklüftungssystems begrenzt sind. Die Breite der Kluft
ist nur wenige Meter, der Boden besteht wie gewöhnlich nur aus
losem Schutt. Die hier stattfindende Verwerfung ist zwar sehr
klein — von nur ung. 1 Meter Sprunghöhe — liess sich aber
trotzdem genau messen, indem der Abstand beider Wände der
Kluft so gering ist. Die Bestimmung geschah auch hier mittelst
2 lagerförmig injicirter Gänge, welche im oberen Theil des En-
erinitenkalks zwischen den knolligen Schichten mit Chasmops confr.
extensa, Boeck eingeschaltet sind. Es ist hier die östlich von der
Verwerfung liegende Partie, welche relativ gesunken ist, ein Ver-
hältniss, welches nicht gewöhnlich ist.

Langesundstangen. Die Schichten an der Ostseite der Bucht
Stenviken setzen mit demselben Fallen (27—30°0 15°N) an dem West-
abhang von Langesundstangen fort, unten Encrinitenkalk, 4e, darüber
Trinucleusschiefer 4f, Isoteluskalk 4g und Gasteropodenkalk 4h,
welche letzere Ablagerungen den hóchsten Rand der Felswand und
die sanftere Neigung derselben gegen Osten hin bilden. ZwiSchen den
oberen Schichten des Encrinitenkalks eingeschalten, setzt derselbe ung.
2 M. mächtige Gang, welcher schon im Profil bei Stenviken beo-
bachtet wurde, långs der ganzen Ausdehnung von Langesundstangen,
also auf einer Strecke von ung. 0.7 Kilometer fort; dass derselbe
doch ein injicirter Gang ist, wurde dadurch unzweideutig bewie-
sen, dass er an einer Stelle im inneren Theil von Stenviken
emen kleinen Zweig in die oberliegenden Schichten hineinsendet.
Dieser Gang (es sind übrigens 2, ein unterer müchtiger, und ein
oberer ganz schmaler) ebenso wie diedunklen leicht erkennbaren
Schichten des Trinucleusschiefers kónnen ausgezeichnet als Leit-
schichten dienen; übrigens ist hier die ganze Schichtenfolge schon
petrographisch leicht zu entziffern. Der kleine Felsrücken Lan-
gesundstangen ist nun an zwei Stellen von einer, wie mit einem
Messer geschnittenen tiefen engen Kluft in der Richtung WS W—ONO

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 289

unterbrochen, welche wir jetzt etwas näher beschreiben wollen

(Fig 5 und Fig. 7).

Fig. 7.

Längsschnitt, Langesundstangen. NNW—SSO.

Hesteklova. Klova.

I. K = Isoteluskalk.

T. S = Trinucleusschiefer.
Gr. = Griinsteinsgang.
. E. K = Enerinitenkalk.

Hesteklova oder Merraklova (die Pferdekluft) ist eine enge
Kluft, welche quer über die Halbinsel Langesundstangen ung.
in ONO—WSW-licher Richtung verläuft. Ihre Linge ist ung.
0.25 Kilometer, die grósste Breite an der Ostseite ung. 6 Meter.
Von dem östlichen Eingang hebt sich der Boden nicht zu rasch
bis zu ung. ?/s der gesammten Lünge der Kluft, fállt dann wieder
rasch nach der Westseite ab. In ihrem mittleren Theil ist sie
von vollständig ebenen, parallelen hohen Wänden umgeben, zwischen
welchen ein schmaler Fusspfad hinläuft; an der Westseite ist
der Boden mit scharfeckigem Schutt und Blöcken bedeckt. In
den Wänden der Kluft sieht man vorherrshend folgende Zer-
klüftungssysteme:

1) die parallelen Zerklüftungsebenen streichen ung. WSW—
ONO, fallen steil under Winkeln von e. 80° g. NNW em;
nach diesem System sind die Wände der Kluft, wie die Richtung
derselben bestimmt.

2) die parallelen Zerklüftungsebenen streichen ung. N—S, fal-
len unter verschiedenen Winkeln ein, gewöhnlich ung. 55—65°
gr EM.

Ausser nach diesen beiden Systemen sind auch hier, wie ge-

Nyt Magazin f. Naturv. XXVIII. III—IV. 19

290 W. C. Bregger.

wóhnlich, naeh anderen Richtungen Zerklüftungsebenen vorhanden,
welche aber im Grossen und Ganzen keine Rolle spielen. Hin
Haupttrennungssystem bieten aber, wie gewöhnlich, die Schichten-
ebenen welche ung. 25°—30° O 15° N einfallen.

Parallel diesen Hauptzerklüftungssystemen haben nun Ver-
werfungen stattgefunden. Zuerst ist die tiefe Spalte »Hesteklova«
selbst eine Verwerfungsspalte, indem die leitenden Schichten des
Trinucleusschiefers, ebenso wie die beiden injicirten Griinstein-
günge auf der NNW-lichen Seite der Kluft um 10 Meter hóher
liegen, als auf der SSO-lichen Seite; die Sprunghóhe ist dabei so
gerechnet, als ob die SSO-liche Partie längs einer c. 65° g. W.
einfallenden Verwerfungsspalte 10 Meter hinabgerutscht wäre. Der
erste Eindruck, dass hier eine horizontale Verschiebung lings der
WSW —ONO streichenden Kluftspalte stattgefundenen habe, ist
nümlieh, wie unten gezeigt werden soll, kaum berechtigt. In den
Wanden der Kluft selbst, lassen sich mehrere Beispiele kleiner
Verwerfungen nach den W-lich fallenden Spaltungsebenen nach-
weisen. Folgendes Profil ist von der SSO-lichen Wand an dem
WSW-lichen Ende von »Hesteklova« (Fig. 8). Ueber den fein-
schieferigen Kalkschichten des unteren Theil des Encrinitkalks
folgen die übrigen Unterabtheilungen dieser Zone, nach oben mit
den knolligen, mit gehárteten Schiefern wechselnden, Kalkschichten
mit Chasmops conf. extensa, Boeck, darüber der Trinucleusschiefer
etc. Die ung. n. W. einfallenden, N—S streichenden Zerklüftung-
ebenen durchsetzen die Wand, theils als ganz feine, theils als
vollstindig offene Spalten, unter einer Neigung von ung. 55°
bis 80°. Manchmal sind diese Zerklüftungsflüchen keine Ebe-
nen, sondern schiefgewundene, krumme, mehr oder weniger un-
regelmässige Flächen. Mit einiger Mühe kann man in den
oberen Schichten des Encrinitenkalkes einige bestimmte, durch ihre
äussere Beschaffenheit leichter zu erkennende Schichten fixiren
und findet dann, wenn man dieselben zu verfolgen versucht, dass
sie bisweilen an der anderen Seite einer Zerklüftungsebene ein
klein wenig höher oder tiefer fortsetzen. So liess sich z. B. er-
mitteln, dass die mit x bezeichnete polyédrische, nach unten keil-
förmig zugeschärfte Partie um 0.3 Meter relativ gesunken ist;
weiter nach WSW zu war eine dünne Schicht, mit 5 bezeichnet,
um 0.15 M., 0.2 M. und 0.05 M. jedesmal an der WSW-lichen
Seite einer Verwerfungsspalte relativ gesunken. Aehnliche ganz
kleine Verwerfungen nach den WSW-lich fallenden Zerklüftungs-

: Fig. 8.
Profil von der SSO-lichen Wand von Hesteklova, WSW-licher Aufgang.

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien.

N

\

a

NG

ME

192

Grünsteinsgang.

Trinucleusschiefer.

291

Mittlerer und unterer Theil des Encrinitenkalks.

Schichten mit Chasmops confr. extensa, Boeck.

Hohe der Wand ung. 6—7 m.

292 W. C. Bregger.

ebenen sieht man auch in der NNW-lichen Wand, z. B. an der
Stelle, wo der grosse und der darüber liegende klemere Griinstein-
gang austreten. Diese kleinen Verwerfungen scheinen wohl beim
ersten Eindruck nur unbedeutend und wenig bemerkenswerth;
die nähere Betrachtung aber lehrt, dass sie in der That eben
wegen ihrer grossen Häufigkeit eine wesentliche Bedeutung

haben.

Gleich am SSW-lichen Eingang zu »Hesteklova« sieht man
an der NNW-lichen Wand derselben folgendes kleine Profil
(Fig. 9. Die mit dunklen Strichen angedeuteten Schichten be-
stehen aus gehärteten Schiefern, die übrige Masse ist dunkelblauer

Fig. 9.

e25 M.

Enkrinitenkalkmarmor. Es hat hier offenbar eine starke Zusammen-
pressung und Quetsehung stattgefunden; wie diese zu erklüren
ist, wird unten nüher erwühnt werden.

»Klova«. Ganz ühnliche Verhiltnisse, wie die von »Heste-
klova« beschriebenen, finden sich nun auch an der nahe an der
Südspitze von Langesundstangen durchschneidenden zweiten Kluft
in WSW—ONO-licher Richtung; es wurde mir für diese nur der

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 293

Name » Klova (d. h. die Kluft) angegeben. Die Breite von »Klova«
ist ung. 5 M. Die Partie SSO-lich von derselben ist auch hier
relativ gesunken, hier aber nur ca. 2.5 Meter. Es scheinen hier
in der That eigentlich zwei parallele nur ung. 0.5 M. von ein-
ander getrennte Verwerfungsspalten zu sein, was aber nicht ab-
solut sicher konstatirt werden konnte, indem auch hier, wie ge-
wohnlich der Boden, der Kluft zu bedeckt ist. Orientirend ist
hier die untere Grenze des Trinucleusschiefers, deren rostbraune
Oberfläche ihrer rein schiefrigen Schichten äusserst scharf von den
stark umgewandelten, knolligen, kalkreichen Schichten des Eneri-
nitenkalks zu unterscheiden ist.

Dieselben parallelen Zerklüftungsebenen, nach welchen die
beiden »Kloven«, »Klova« und »Hesteklova« aufgeschnitten sind,
durchsetzen in dichten Schaaren die ganze Halbinsel Langesunds-
tangen und finden sich auch an der gegenüberliegenden Insel
Langó wieder; gröstentheils sind sie — wahrscheinlich zum Theil
durch spätere Verwitterung — offen, häufig aber auch mit Kalk-
spath ausgefüllt. Der Streichen ist theils WSW —ONO, theils ung:
W 10° S—O 10° N, das Fallen ist steil g. NNW oder N 10° W.
Ausser den beiden grösseren, tiefen »Kloven« finden sich auch nicht
wenige, sowohl an Langesundstangen als auf der gegenüberliegenden
Insel Lange (»Mariklova«, nah' bei dem Leuchtthurm Langó), die
nicht so auffällig durch ihre Tiefe etc. hervortreten. An der Boot-
brücke von Langó nach dem Leuchtthurm 1st eme ung. 5 bis 6 Meter
hohe Verwerfung nach W 15° S—O 15° N streichenden Zerklüftungs-
spalten vorhanden, hier leicht durcht die Grenze zwischen dem
Trinucleusschiefer (rostbraun bis schwarz) und dem überliegenden
Isoteluskalk (blaugrau und weisslich) zu erkennen. Abstand des
festen Felsens an beiden Seiten der Verwerfung ung. 9 M. Von
dieser Stelle geht in der erwühnten Richtung eine offene, wenig
hervortretende Kluft quer über die hier ganz schmale Insel, in
einer (von denselben Zerklüftungsebenen und anderen des N—S
streichenden Systems begrenzten) Einbuchtung des Meeres an der
Ostseite der Insel endigend. Auch hier ist die südliche Partie
relativ gesunken. Ganz lokal spielt auf Langó auch ein ung. 45°
SW-lich fallendes, SO—NW streichendes Zerklüftungssystem eine
hervortretende Rolle.

Auch ung. NS oder NNO—SSW streichende, meistens
westlich fallende »Kloven« sind auf Langó (mehrere, z. B. eine
hervortretende, welche von der Vittingbucht in NNO-licher Rich-

294 W. C. Bregger.

tung die Schichten durchschneidet) wie am Festlande nicht selten.
Als solehe kónnen ja auch z. B. das óstlichste der Thalchen bei
Stenviken, das Thälchen bei Skindvik ete. betrachtet werden.

Die gesammten Beobachtungen långs der Kiistenstrecke Rogns-
flauene—Langó habe ich in dem beigefügten Profil (Maasstab ung.
1 : 5500) an welchem die vertikalen Höhen in richtigem Ver-
håltniss angegeben sind, darzustellen *versucht; das Profil ist so
gezeichnet, dass die horizontalen Abstånde auf einer W 15° S—
O 15° N streichenden Vertikalebene projicirt sind. Die sicher
observirten Verwerfungen sind durch abwechselnd punktirte und
gestrichene Linien, die wahrscheinlich vorhandenen, aber nicht
sicher observirten mit fein punktirten Linien angedeutet. (Fig. 10,
Seite 296 und 297).

Die gesammte Horizontallänge des Profils auf die erwähnte
Ebene projicirt, ist nach der Seekarte, deren Contouren im Gan-
zen sehr genau sind, ung. 3 Kilometer. Schützen wir den Fall-
winkel im Durchschnitt auf 27°, was kaum zu hoch ist, so würde
dies einer Schichtmächtigkeit von 1360 Metern entsprechen; ein
durchschnittlicher Fallwinkel von 221/2° — eine Zahl welche ent-
schieden zu niedrig gegriffen — würde ung. 1150 Metern ent-
sprechen. Am nächsten dürfte wohl eine Mächtigkeit von 1250
Metern den thatsächlichen Verhältnissen entsprechen, — wenn
keine Verwerfungen vorhanden gewesen wären.

Die im Skienthal und am Frierfjord abgeleitete Mächtigkeit
der betreffenden Schichtfolge wäre aber ung. 10 M. (1b) + 37 M.
(1e—2d) + 3.5 M. (8) + 31 M. (4a) + 45 M. (4b) + e. 55 M.
(4c) + 35 M. (dd) + 40 M. (de) + 14 M. 4f) + e. 50 M.
(Ag et 4h partim), zusammen also ung. — 320 Meter.

Wir sehen also, dass die ohne Rücksicht auf Verwerfungen
aus dem horizontalen Abstand und den Fallwinkeln abgeleitete
Mächtigkeit in der That ung. 4 mal grösser ist, als die thatsäch-
liche.

Summiren wir jetzt die beobachteten Verwerfungen an dieser
Strecke erhalten wir:

Fjeldstadkleven . . . . . ca. 35 M.
Molllekleven:« . . . . meas 3D >
Skindvikstangen . . . . . 2.»

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 295

Skindvakena i ME qiu pus 32 »
Sandvikens th lutt. aan taie
Stenviken e. 25 +6+1=c. 32 »
Tangesund LÅ men fen «n6 180 1»

391 Meter.

Als negativ miissen die Verwerfung bei Tangvaldskleven c. 30 M.
und eine bei Stenviken 6 M., zusammen ca. 36 M. abgezogen
werden.

Als endliche Summe der beobachteten Sprunghöhe, welche
die scheinbare Mächtigkeit der Schichtfolge vergrössern würde,
kommt also heraus 391 — 36 = 355 Meter. Addiren wir hierzu
die wirkliche Mächtigkeit ca. 320 M. erhalten wir zusammen 675 M.
Diese Zahl, von der scheinbaren Mächtigkeit, welche oben abgelei-
tet wurde, abgezogen, giebt 1250 — 675 M. = 575 Meter.

Auf diese Zahl beläuft sich also die gesammte Verwerfungs-
sprunghöhe, welche noch vorhanden sein muss, ohne dass dieselbe
direkt beobachtet wurde. Es ıst recht lehrreich zu sehen, dass
diese Zahl bedeutend grösser, als diejenige der thatsächlich beo-
bachteten Verwerfungen ist; nun meine ich zwar, dass ich den
grössten Betrag dieser Zahl mit einiger Mühe, bei besserem
Wetter und mehr Zeit, als ich darauf verwenden konnte, hätte
reduciren können, indem aller Wahrscheinlichkeit nach an den
beiden Buchten bei Krogshavn, ferner vielleicht bei Kjärvik und
dann bei Sandviken grössere Verwerfungen auftreten. Diese dürf-
ten ohne Zweifel dem grössten Theil der abgeleiteten Zahl ent-
sprechen. Nichts desto weniger meine ich, dass ein ganz wesent-
licher Theil dieser Zahl nicht durch grössere Verwerfungen, son-
dern durch eine beträchtliche Anzahl ganz kleiner zu erklären ist,
was aus der späteren Darstellung ersichtlich werden dürfte.

Nachdem wir nun aus dem ausgezeichnet entblössten Küsten-
profil der Strecke zwischen Langö und Tangvaldkleven eine An-
zahl grösserer und kleinerer, sicherer Verwerfungen entziffern
konnten, wollen wir untersuchen, in wie weit auch die Beobach-
tungen aus dem inneren Theil des Landes ähnliche Verhältnisse
erweisen.

Zwischen Langesund und Bamle ist in den letzeren Jahren

296 W. C. Bregger.

der Weg bedeutend verbessert und z. 'T'h. neu gebaut worden, bei wel-
cher Gelegenheit an mehreren Stellen hinreichend minirt ist, um gute
Profilstiicke zu eröffnen. Wenn man von Tangvald den jetzt zu
einer schónen Chaussee umgebauten Weg durch den Tangvaldklev
hinaufsteigt, hat man an der Hóhe zwischen dieser Stelle und
»Gräklevene«, wo eine grössere Sprengarbeit den Weg durch
die obersten Schichten des Chasmopskalks und die unteren Schich-
ten des Encrinitenkalks führt, ein ziemlich ebenes, welliges Plateau;
die sanft nach O 15°—20°N einfallenden Schichten des Chasmops-
kalks herrschen hier den ganzen Weg. Von Gråklevene streckt
sich östlich von Sundby eine g. O. steiler abfallende Hóhe mit
unten Encrinitenkalk (am Wege durch Gráklevene an dem Punkt
1881) darüber Trinucleusschiefer, schon stark umgewandelt, und
darüber endlich am Abhang gegen Sundby Isoteluskalk. Von
Sundby streckt sich sowohl nach Norden (nach »Rödningen« hin)
als naeh Süden (nach Sandviken) abfallend, eine breite, niedrige
mit Acker und Wiese angebaute Depression; diese Hauptthalebene
der ganzen Halbinsel zwischen Langesund und Stathelle verbirgt
mehrere gróssere Verwerfungen, welche nur ganz stellenweise zu
kontrolliren sind. Denn gerade an den Häusern des Hofes Sundby,
ein klein wenig nördlicher, fand ich wieder den Encrinitenkalk an-
stehend. Es ist hier also eine bedeutende Verwerfung vorhanden,
welche ich auf ca. 80 Meter Sprunghóhe an Ort und Stelle schátzte.

Ueber dem Encrinitkalk an den Häusern von Sundby folgt
óstheh von denselben noch der Trinucleusschiefer und ferner óst-
lich nach Kåsa hin Isoteluskalk, beide stark umgewandelt. Ostlich
von »Kása« hebt sich die gegen Osten schroff abfallende Höhe » Vad-
stadkäsäsen«, welche weiter südlich in Vadstadkäsene fortsetzt und
nach Norden hin ung. bei Asvald am Langesundsfjord endet.
Dieser Rücken besteht in seinem östlichen Abhang wieder aus
Encrinitenkalk. Es ist hier also wieder eine bedeutende ung.
N—S-liche Verwerfung vorhanden, welche durch das enge Thäl-
chen von Kåsa nach Asvald verläuft. Die Sprunghóhe habe ich
hier auf ung. 180 M. geschätzt, eine Zahl, welche sich doch
nicht auf direkte Messungen an Ort und Stelle stüzt; der Regen
verhinderte mich, diese Verwerfung nach der Küste hin zu verfol-
gen; vielleicht dürfte dieselbe bei » Yttrebek« auskommen (?).

Die Schichten der gegen Osten steil abfallenden Höhe »Vad-
stadkäsen« setzt sich nach Süden in einer Reihe ebenso gegen
Osten steil abstürzender, gegen NNW bis W sanfter geneigter

Fig. 10

/ T 1277,
7 Skindvfkstangen [fj Langesvndstangen

zKlammırasem

Tangvaldkleven Fjeldstadkleven Mollekleven Skindviken Gypleviken Sandviken Krogshavn Stenviken Langesundet
Mrüvarerkali 3e - Chasmopskalk 4 — Chasmopskalk 4b Chasmopskalk 4b Chasmopskalk 4) Chasmopskalk db Ghusmopikalk dh) <= = = = = = =) Ae Chasmopskalk db = D = vell ist. Inernitenkalk de letlukik ig & Gasteroppdeakalk dh hatelaskalk ig
lush. fe—24 Ogyginsebiler da Ogygiasebiefer da Ogygiasebiefer (a — Ogyginsch. 48 Ogygiaschiefer da Opygiaschlefer Ja Chasmopskalk få Trigacleossehieler if Trisadenudkieler tf
andi {b_Oriocereakalk de Orihocereokalk te Orlocerenkalk Se : Enerinitenkalk de. Tokuinitenkalk Le

teal Alaunsebiefer 24 Alaunschiefer 24 e

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 297

Hóhen fort; bei nüherer Betrachtung bemerkt man aber, dass diese
Hohen ruckweise gegen Osten sich verschieben, so dass » Branane«
und weiter nach Süden » Banäsen« eigentlich nicht die Fortsetzung
von Vadstadkåsene bilden, sondern in der That parallele immer
weiter nach Süden ausgedehnte Rücken sind, zwischen welchen
sich nach Norden hin enge Thälchen fortsetzen. Da aber
die dieselben aufbauenden Schichten — am Fuss Chasmopskalk,
in dem Abhang Encrinitenkalk, oben Trinucleuschiefer und an der
östlichen Seite Isoteluskalk & Gasteropodenkalk — immer die
nämlichen sind, müssen also hier zwischen denselben Verwerfun-
gen vorhanden sein, ebenso wie wir en miniature aus dem Profil bei
Stenviken sehen. Heftiger Regen hinderte mich, bei meinen
Besuchen dieser Stellen in den üppig z. Th. namentlich mit Laub-
holzvegetation bewachsenen engen Klüften die wahrscheinlich vor-
handenen grösseren Verwerfungen genauer zu untersuchen. Klei-
nere -Verwerfungen, welche in den steilen nach Süden abgeschnit-
tenen Enden der kleinen Rücken entblösst waren, sah ich an
mehreren Stellen (z. B. am Eingang der Kluft nördlich von Nu-
stad). Die grösseren Verwerfungen setzen wahrscheinlich über
Nustad durch das Thal nach Krogshavn fort.

Wir sehen also, dass grössere Verwerfungen im Inneren der
Halbinsel keineswegs an mit etwas mehr Zeit und günstigerer
Witterung, als mir zu Geber standen, würde es kaum schwierig
gewesen sein, den näheren Verlauf der einzelnen Verwerfungen
genauer festzustellen.

Auch an der Küstenstrecke zwischen Langesund und Om-
bordsnäs versuchte ich, den Austritt der Verwerfungen zu verfol-
gen. Da aber hier die ganze Küste niedrig ist, und das Profil
längs des Fjords zum grössten Theil ung. parallel dem Streichen
geht, so sind hier in den metamorphosirten Schichten die Verwer-
fungen bedeutend schwieriger zu konstatiren. Zwischen Lange-
sund und Barfod herrscht Gasteropodenkalk, zwischen Barfod und
Salen der darüber liegende Kalksandstein (5a) (Fallen ca. 30° ONO),
dann weiter nördlich wieder Gasteropodenkalk bis an das Nord-
ende des Dorfes Rödningen. Bei Asvald mündet ein Thälchen,
welches die Verwerfung von Käsa verbirgt, aus; ebenso verbirgt
die breite Thalebene, welche bei Rödningen ausmündet, die Fort-

298 W. C. Bregger.

setzung der Verwerfungen von Sundby. Das Fallen der Schich-
ten ist hier 25° O 20? N, etwas weiter nórdlieh 20° O 17^ N.
Ganz kleine Verwerfungen sind an dieser Strecke recht håufig;
ich wil nur der ungewóhnlichen Richtung wegen die folgende
erwühnen. Am Südende von Ródningen, nah' bei Asvald, findet
sich an einer Stelle unmittelbar am Fjord eine recht tiefe nur
0.9 m. breite Kluft, langs deren Fortzetzung scheinbar eine kleine
horizontale Verschiebung, wahrscheinlich aber in der That eine
Verwerfung stattgefunden hat. Dieselbe ist aus einer grösseren
Anzahl ganz dünner (0.01 bis 0.1 Meter mächtiger) Diabasadern,
die senkrecht auf die Kluftrichtung stossen, zu erkennen. Die
Kluft selbst geht in OSO—WNW-licher Richtung (s. Fig. 11).

Fig. 11.

Kartenskizze einer kleinen Verschiebung bei Rödningen.

D. = Diabasgang.

Am Nordende des Dorfes Rödningen findet sich eine ganz
kleine Bucht, ausserhalb deren ein Inselchen liegt; an der Südseite
der Bucht steht Trinucleusschiefer an, nördlich in der Fortsetzung
des Streichens dieser Schichten findet sich dagegen Isotelus-
kalk; da der Abstand an beiden Seiten der Bucht ganz umbedeu-
tend ist, findet hier eine Verwerfung statt, was auch dadurch be-

Spaltenferwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 299

wiesen wird, dass der Trinucleuschiefer weiter nördlich bei Bunäs
wieder unter dem Isoteluskalk hervortaucht. Die Verwerfung
geht ung. in OSO—WNW-licher Richtung, indem die NNO-lich
von der Verwerfungsebene liegende Partie relativ gesunken ist.

In der Bucht bei Kjelstad, siidlich von »Äsen«, scheint wieder
eine Verwerfung vorhanden zu sein, indem der Enkrinitenkalk in
Asen in der Forsetzung der obersten Schichten des Chasmopskalks
bei Kjelstad zu liegen scheint. +

Nördlich von » Roperberget« zwischen Ombordsnäs und Stathelle
liegt die kleine Insel Stenholmen, an welcher unten die obersten
Schichten des Ogygiaschiefers, darüber der Chasmopskalk auftreten;
das Fallen ist 15° ONO. Der enge Sund zwischen Stenholmen,
und Roperberget ist nur ein paar Bootlången breit; hier herrschen
nun in »Roperberget«, in der Forsetzung der Schichten des Ogy-
giaschiefers in Stenholmen, schon die Schichten des Chasmops-
kalkes. Die entsprechenden Sehichten des Ogygiaschiefers kommen
erst weiter nach Westen. Es ist demnach hier der enge Sund
selbst eine Verwerfungsspalte, nach den ung. W—O-lich streichen-
den Zerklüftungsebenen gebildet: die Sprunghóhe ist ung. 10 bis
15 Meter, die südliche Partie 1st relativ gesunken.

Ombordsnes—Tangvaldkleven. Am Fuss des »Roperberget«
stecken unter dem Ogygiaschiefer die Bänke des Orthocerenkalkes
3e im Strande hervor, hier wie bei Rognstrand mit injicirten
Gängen des eigenthümlich umgewandelten Augitporphyrits, welche
auch in dem darunterliegenden Alaunschiefer (z. B. hinter dem
‘Hismagazin, hier ausschliesslich aus Strahlstein und Magneteisen
bestehend) auftreten. Die Hauptzerkliiftungssysteme treten hier,
wie sonst, in den schroffen Wänden der Högeheia prächtig hervor.
Wenn man den Weg von Ombordsnüs nach Stokke folgt, sieht
man an einer Stelle im Walde, dort,wo man zuerst zu der hohen
Wand Högeheias freie Aussicht erhålt, dass scheinbar ein ziemlich
michtigesGebirgsstiick zwischen zwei W—O-streichenden Spalten
relativ gesunken ist. Die Felswand war aber hier zu steil um
eine genauere Feststellung dieser Beobachtung liefern zu kónnen.
Etwas weiter südlich am Nordende des Stokkevands hat man fol-
gendes Profil bei »Gjedekleven«, einer W—O-lich streichenden
Kluft, durch welche man mit einiger Schwierigkeit aufsteigen kann.

Hoch oben an der steilen Wand sieht man, dass das herr-

300 W. C. Bregger.

schende Gestein durch eigenthümlich flammige Farben (ung. wie
Alaunschiefer) von den geschichteten Gesteinen des unteren Theils
derselben absticht. Beim Aufsteigen durch die Kluft erfährt man

Fig 12.

Profil W—0O. Gedekleven bei Stokkevand.

DI
=
S
>
&
S
S
À

Quarzdioritp. B
Chasmopskalk > IS
Ogygiaschiefer ST

GR orfmoor
Sandsten

zu seiner Ueberraschung, dass dies eigenthiimliche Gestein, welches
die unterliegenden Schichten nach oben hin schief abschneidet,
ein hellgrauer Quarzdioritporphyrit (s. unten) ist. Dieses Gestein
ist wieder von einem ung. 2.5 m. mächtigen N—S-streichenden
Diabasgang durchsetzt, oben breitet sich der Porphyrit scheinbar als
eine Decke an beiden Seiten des Gjedeklevs aus. Ob hier eine
Verwerfung vorhanden ist, liess sich nicht sicher entscheiden.
Der ganze steile, malerische Abhang von Hógeheia und ihrer
Forsetzung südlich längs des Stokkevands ist durch dichte Scharen
von Zerklüftungsebenen wesentlich nach den beiden Hauptzerklüf-
tungssysteme dieser Gegend aufgeschnitten Tiefe Klüfte wesent-
lich in W—O-licher Richtung schneiden sich an mehreren Stel-
len in die Wand ein (Krabberudskaret, Flauskaret ete.); grössere
Verwerfungen längs derselben liessen sich wegen ungünstiger Ver-

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 301

hülltnisse nicht sicher auffinden, obwohl ich es für wahrscheinlich
halten dürfte, dass solche vorhanden sind. Ganz kleine Ver-
werfungen sind dagegen recht håufig zu beobachten, wenn man
in einem Boote an dem Stokkevand lüngs der Küste desselben
‘hinrudert. Diese kleinen Verwerfungen — in der Regel geringer als
mit 1 Meter Sprunghóhe — folgen am häufigsten den N—S-strei-
chenden, westlich fallenden Zerkliftungsebenen und zwar so, dass
in den meisten Fällen die westlich von der Verwerfungsebene
liegenden Stücke relativ gesunken sind. Folgendes Profil ist längs
des Wassers etwas nördlich von Flauskaret entnommen.

Fig. 13.
Profil bei Stokkevand. (Långsprofil).

Ckasmi gnskalk :
i Verwerf. ca. 4 M.
Verwerfung ca. 1 M.

S. = Syenit åhnlicher Quarzdioritporphyrit.
A. S. = apophysenartiger Gang desselben.

Bei Flauskaret herrscht auf dem ganzen Abhang bis an die
Hóhe unterhalb Grasmyr derselbe Quarzdioritporphyrit, welcher
oben von Gjedekleven erwühnt wurde. Nach Norden hin sendet
diese Porphyritpartie nah am Wasser eine schmale Ader zwischen
die Schichten des Chasmopskalks hinein; diese ist 2 mal, dicht
nach einander um 4 Meter und um 1 M. verworfen. Auch südlich
von Flauskaret bemerkt man mehrere Klüfte, lings welch en wahr-
scheinlich Verwerfungen nach ung. W—O-streichenden Zerklüf-

302 W. C. Bregger.

tungsebenen vorhanden sind; kleinere Verwerfungen wurden jeden-
falls an mehreren Stellen zwischen Flauskaret und Tangvald-
kleven beobachtet.

Nachdem wir jetzt die Verwerfungen an der Strecke zwischen
Rognstrand und Langesund etc. betrachtet haben, móge daran
erinnert zu werden, dass die von mir beobachteten Verhåltnisse
schon früher von D. Forbes geahnt wurden. In seiner kleinen
Abhandlung: »Geologische Untersuchungen über das metamor-
phische Territorium an der Südküste Norwegens« *) liefert er näm-
lich ein Idealprofil (Tab. III Fig. 7) über die betreffende Strecke,
an welchem eine Anzahl Verwerfungen nach den Thälern ange-
deutet sind; wir spüren hier gewiss die Einwirkung von Th.
Kjerulf's Auffassung, welcher damals mit D. Forbes zusammen
diese Gegend besuchte.

Spaltenverwerfungen an der Strecke Brevik—Porsgrund.

Brevik. Das Gebiet der Stadt Brevik selbst ist auf eine sehr
auffallende Weise durch zwei Systeme von Zerklüftungsebenen auf-
geschnitten, wie die beigefügte kleine Kartenskizze zeigt (Fig. 14).

Die Schichten bei Brevik fallen ung. 25°ONO ein. Die süd-
lichste Spitze am Sund ist Strömtangen (Chasmopskalk); östlich
von Strömtangen hebt sich ein Höhe von Enkrinitenkalk und oben
Trinucleusschiefer, welche von dem Thal südlich von Trosvik
unterbrochen, in der steilen Felswand zwischen Trosvik und
Dalen fortsetzt. Von dem Thal südöstlich von Trosvik setzen
zwei enge Pässe (Klüfte) zwischen Piperåsen und Pölseåsen und
zwischen der letzteren Höhe und der Kapelle ung. in Richtung
W 10° S—O 10° N fort; die Fortsetzung dieser beiden Klüfte
begrenzt wieder das Thal, welche in dem Hafen zwischen Sylterö
und dem Zollhaus endigt. Zwischen der höheren Insel Sylterö
und dem Festlande ist ein enger ung. N 5° W—S 5° O verlau-
fender Sund, über welchen eine Brücke führt; parallel dieser Rich-
tung setzen auch mehrere Klüfte länger westlich bei Suseslæbet

*) Nyt Mag. f. Naturv. B. 9 P. 175 (1857).

303

(ejrexoog OP YORU) ISIN ur UOJOLL OI ‘000 08 : I :qujseu]y

"Jejsjly =
"uoysamsolh) =
"uasy =

may =
"u26un210N7 =
'pwun4jSspo4oqqpay = .
:*SDUSPAOQUO =

Sj À + 5

å
ON

Q

uowjoyuag =
"UJBUDIMOUIE =

uj uj D

e

19Qpjsesmg =
axon4qsf'ajosdwwo (qq. =
"Quo = S

049g = 'g

'snpypoZg =

=
RQ

"gnw4g = 4

ri

E À EL R4, NAN

"wosp4odiq =
"UIsNISJOT =
‘HIASOAT, =
"woxqpqobojg =
"wapponpjp =

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien.

"YT Gp

304 W. C. Bregger.

und bei Gropen, ebenso an der Ostseite von Pólseásen und Piperásen
quer über die Richtung, welche durch die letzteren Påsse ange-
geben ist. In der ganzen Stadt Brevik sind die Felsen durch diesen
beiden Richtungen entsprechende Haupzerklüftungssysteme auf
geschnitten. Nach denselben Richtungen sind auch mehrere grós-
sere und kleinere Verwerfungen nachgewiesen:

Bei dem alten Kalkofen Esmarks im nördlichen Theil von
Strémtangen gewahrt man eine kleine Kluft, Richtung W 10° S—O
10° N. Nach dieser Kluft ist die nördlich von derselben liegende
Partie relativ um ca. 10 Meter gesunken, indem die untere Grenze
des Enkrinitenkalkes gegen den Chasmopskalk an der Südseite der
Kluft erst ung. 8 M. hóher austritt. Der Abstand zwischen anste-
henden Felsen an beiden Seiten der Kluft ist ung. 6— M.

Diese Verwerfung setzt sich nun nach einer klemen Unter-
brechung dureh überdecktes Terrain in dem Pass zwischen Pölse-
åsen und der Capelle in O 10? N-licher Richtung fort; in diesem
Pass ist eine prüchtige Sammlung von gewaltigen Riesenkesseln
vorhanden.

Wenn man von Trosvik den mit den vorigen ung. parallelen
Pass zwischen Pölseåsen und Piperåsen, eine Kluft mit 6—12
M. hóhen Wanden, aufsteigt, sieht man, dass das Südende der
Kluft (Pölseåasen) relativ gesunken ist, um ung. 3—4 M. Der
Abstand zwischen den beiden Wänden der ung. W. 15° S—0 15°
N-streichenden Kluft ist nur ca. 8 M.; es ist die obere Grenze des
Trinucleusschiefers gegen den Isoteluskalk, welche hier orientirt.
Auch an dem steilen Abhang von Piperåsen ist eine prachtvolle
Sammlung von Riesenkesseln in dem hiibschen Garten des Herrn
Wirsching vorhanden.

Die Verwerfungen an beiden Seiten von Pölseåsen zeigen, dass
die Höhe selbst ein relativ gesunkenes Landstück ist. Dasselbe
gilt selbstverständlich auch von dem Thal, welches nach Westen
hin in der Richtung des Pölseåsen fortsetzt und ferner von dem Thal,
welches nach Osten in dem engen Hafen nördlich von Sylteró
endigt. Diese Thålehen sind deshalb relativ gesunkene Land-
stücke. Ich móchte es aber für móglieh halten, dass die von den
W 10° S—O 10° N streichenden Verwerfungsebenen begrenzten
parallelen Landstücke, welche westlich und östlich von Pülseäsen
fortsetzten, relativ viel mehr als dieser selbst gesunken sein dürf-
ten. Ich meine nämlich, dass hierbei in Betracht kommt, dass die
Richtung des Sunds in der Forsetzung der betreffenden Verwer-

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 305 .

fungsspalten verläuft, und dass eben die grössten Tiefen desselben
in der nåmlichen Richtung belegen sind, ferner, dass nach den
c. N 5° W—S 5° 0 streichenden Zerklüftungsebenen, welche in
dem betreffenden Fall auch als Verwerfungsebenen auftreten
müssten, in der That, wie wir gleich hören werden, eben in der
Stadt Brevik selbst eine gróssere Verwerfung stattfindet. Da der
untere Theil des Thals südlich von Trosvik vollstindig bedeckt
ist, lüsst sich aus den hier zu beobachtenden Verhåltnissen kein
direkter Schluss ziehen (s. unten über die Bildung des Sunds
bei Brevik).

Wenn man von Strómtangen nach Sylteró rudert, sieht man
zuerst in dem Enkrinitkalk mehrere kleine Verwerfungen, welche
denselben etwas müchtiger aussehen lassen, als er in der That
ist. Eine ganz kleme Verwerfung sah man früher an der Brücke,
an welcher die kleineren Dampschiffe ihre Passagiere ans Land
setzen. (Fig. 15). À

Die obersten Schichten des Trinucleusschiefers sind in der
Felswand hinter den Häusern bei Suseslåbet entblösst und von
Tsoteluskalk überlagert; von denselben Schichten trat nun wieder
ein kleiner Rest an der Dampschiffsbriicke auf, hier ung. 3 bis
4 M. verworfen. Die Verwerfung hat hier nicht nach den sonst
reichlich ausgebildeten und mit Kalkspathadern gefüllten Zerklüf-
tungsebenen des ung. N—S streichenden, e. 60° W-lich fallenden
Systems stattgefunden, sondern nach einer Verwerfungsebene,
welche e. 70 N 35° W fällt (Streichen W 35° S—O 35° N);
die N 35° W von der Verwerfungsebene, liegende Partie ist also
relativ gesunken.

Eine viel grössere Verwerfung begegnet aber dem Beobachter
etwas östlicher an dem Sund zwischen Sylterö und dem Festlande.
(Sieh Profil Fig. 16 & 17). An der Westseite des N—S-lichen
engen Sunds steht nämlich Isoteluskalk 4g, an der Ostseite der
Enkrinitenkalk 4e an. Es ist hier nach den ung. 60° W-lich fal-
denden Zerklüftungsebenen eine Verwerfung, deren Sprunghöhe
ung. 60—70 M. sein muss.

Diese grosse Verwerfung ist nun nicht in nördlicher Richtung
weiter fortgesetzt; denn der Encrinitenkalk und der Trinucleus-
schiefer von Sylterö wird an der Nordseite des Hafens vergeb-
lich gesucht; hier ist zwischen der Höhe oberhalb Trosvik und
Sätre überall nur der Isoteluskalk und der Gasteropodenkalk vor-
handen. Wenn also hier eine Verwerfung nach den westlich

Nyt Magazin f. Naturv. XXVIII. LII-IV. | 20

306

Fig. 15.

Profilskizze von der Dampschiffsbriicke in Brevik.

W. C. Bregger.

EE ÅN / /
FEN
= ACRI 4

/
= NN KK N UN 75
7 X ;

I TT CT

NN JU tt

Isoteluskalk

Trinucleusschiefer

Tsoteluskalk

= Trinucleusschiefer

TS

Spaltenverwerfungen in den Gegend Langesund—Skien. 307

e
o
©
re
(>;
I
NSH
o
—
©
=
>
un
Dm
5
[a
=
=
o
N
ne i
r I
S Si =
D =
RD à 5
mS 2
de) a
= 16
I D
SS at, Å ü
So CE we &=
SER 3 ; Emo
S = EN Ord
& ert an ©
À 2 E 25
E E
D un
SE A
ES à
I +=
E = Dd D
S Si 2
à, &
Q = 8
2 =
os un
=
o
E a
& =
Si a
ds
D
SH
ES
NH
£i
[sb]
=
= ee be
= B uU
2 UE
E ia e
VD I

20*

t

308 W. C. Bregger.

fallenden Zerklüftungsebenen vorhanden wire, müsste dieselbe jeden-
falls viel kleiner als die erwåhnte zwischen Sylteró und dem

Festlande sein (s. Fig. 16—17).

Wir sehen also, dass die Insel Sylteró auch geognostisch ein
vollstándig isolirtes Landstiick ist, von den 60? westlich fallenden
Verwerfungsebenen des Sunds und von den ung. óstlich streichen-
den Verwerfungsebenen, welche die Fortzetzung der Klüíte Piper-
äsens und Pölseaasens bilden, begrenzt. Während also das Land
nördlich und westlich von Sylterö relativ gesunken ist (ung. 60—
70 M.) ist die jetzige Insel zurückgeblieben.

Die ganze aus den Schichten der Silurformation aufgebaute
Halbinsel zwischen Porsgrund und Eidanger in N., Brevik in S.,
ist von einer bedeutenden Anzahl z. Th. sehr ansehnlichen Verwer-
fungen durehsetzt. An den beiden Kiistenlinien sind diese in
den meisten Fällen bei hinreichender Kenntniss der Schichtfolge
nieht schwierig zu constatiren; ungleich schwieriger war mir da-
gegen die Combination der an der Ost- und an der Westseite
beobachteten Verwerfungen über die Halbinsel. Es rührte diese
Schwierigkeit wesentlich davon her, dass für die betreffende
Strecke keine brauchbare Situationskarte vorhanden ist; ich mussste
mich deshalb damit begnügen, auf Grundlage der Seekarte, deren
. Contouren sehr genau sind, eine annåhernde Skizze zu zeichnen,
selbst diese dürfte aber aus Mangel an Zeit wohl leider an meh-
reren Stellen namentlich im nórdlichen Theil recht unvollkommen
sein. Indessen gelang es mir doch in einigen Fällen grössere
Verwerfungen ganz zusammenhängend quer über die ganze Halb-
insel zu verfolgen, was wieder für andere solche orientirend
wurde. Ich werde nun im Folgenden zuerst die Observationen
an der Küste vorlegen, nachtrüglieh dann die Combination der-
selben theilweise versuchen.

Porsgrund. Im Norden beginnend, haben wir zuerst die grosse
schon von T. Dahll beobachtete und beschriebene Verwerfung,
welche von Thorsberg längs des Porsgrundselvs, dann weiter über
Osebakken und später längs des Thales des Lerkupselvs über
Sölie verläuft. Hier bei Sölie sieht man an einer Stelle im Bette
des Lerkupselvs, an der Südseite desselben, die unteren Schichten
des devonischen Sandsteins auf die Schichten des Pentameruskalks
in der Felsvand, welche die Nordseite des Thals begrenzt, strei-
chend. Wie nach der Biegung des Lerkupselvs nach Norden

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 309

hin die Verwerfungsspalte verläuft, habe ich nicht näher ermitteln
kónnen; wahrscheinlich setzt dieselbe durch eine der tiefen Kluft-
thåler bei Ramsås fort. Die von T' Dahll erwåhnte eigenthüm-
liche Breceie, einige Hundert Fuss südlich von Ramsäs, fand ich
nicht, glaube auch nicht, dass sie nach dieser Angabe zu finden
ist; erst mehrere Tausend Fuss südlich und nördlich von
Ramsås sind gróssere Klüfte, welche wahrscheinlich die Fort-
setzung der Verwerfung bilden. Wie T. Dahll bemerkt, ist der
ganze Verlauf dieser Verwerfung sehr überdeckt; es ist trotzdem
doch höehst bemerkenswerth, dass sowohl der Lerkupselv als spå-
ter der Porsgrundselv der Verwerfungsspalte folgen.

Mit A. Helland*), meine ich aus Gründen welche weiter unten
angegeben werden sollen, dass diese grosse Dislokation wohl kaum
als eine Verschiebung, sondern wesentlich als eine vertikale Ver-
werfung aufzufassen sei, oder richtiger, ich meine, dass ein Abrut-
schen der südlichen Partie längs einer ung. 60—70° SO fal-
lenden ebenso wie längs einer zweiten, W fallenden Verwer-
fungsebene stattgefunden habe. Die Grösse der Verwerfung
ist schon von Helland nach T. Dahil’s Angaben begerechnet.
Ich habe den Abstand senkrecht auf dem Streichen von den un-
tersten Schichten des Pentameruskalkes in Borgeåsen zu denselben
Schichten bei Porsgrund auf sehr nahe 2.5 Kilometer**) gemessen;
dies giebt bei einem mittleren Fallen von 22° ein Abrutschen von
ea. 936 M. (ung. 2890 Fuss).

Gunneklevfjord. Am nördlichen Einlauf zum Gunneklevfjord
.bei »Rohgheden« ist Schiefer mit Kalkschichten, 6a, anstehend,
gleich darnach kommt längs des steilen Abhanges an der Nordost-
seite Gunneklevfjordens Kalksandstein, Et. 5; das Fallen ist am
NO-lichen Theil des Fjords ung. 18° N 40° O. Der Abhang ist
wie gewöhnlich von zwei Hauptzerklüftungssystemen zerschnit-
ten und nach ihrem Verlauf bestimmt. Es herrschen hier vor die
beiden Systeme:

1) die paralellen Zerklüftungsebenen streichen O 12° S— W 12°
N, fallen ca. 80° S 12° W. |

2) die paralellen Zerklüftungsebenen streichen N 10° W—-S 10°
O, fallen ca. 80° W 10? S.

*) A. Helland: »Forseg paa en geologisk Diskussion«, Arch. f. Math.
& Naturv. B. V. P. 182.

**) T. Dahll giebt 7876 Fuss, was recht nah kommt, indem 2.5 Kilometer
— 7970 Fuss sind:

310 W. C. Bregger.

Unmittelbar bevor man nach Øjenkastet kommt, sicht man in
den mächtigen Bånken des Kalksandsteins eine kleine Verwerfung
mit ung. 2 M. Sprunghóhe nach einer ung. in der Richtung der
Magnetnadels streichenden Verwerfungsebene. Die niedrige Land-
zunge bei Øienkastet besteht fortwåhrend aus Kalksandstein (F. ca.
15° N 40* O). Mehrere ganz kleine Verwerfungen sind längs des
Ufers zu sehen. — Etwas südöstlich von Øienkastet sind die.
Hauptzerklüftungssysteme an einer Stelle:

1) die Zerklüftungsebenen streichen WSW —ONO, fallen ung.
85° NNW.

2) die Zerklüftungsebenen streichen NO(NNO)—SW (SSW),
fallen ung. 70—80° NW.

Diese beiden Systeme schneiden sich also unter einem spitzen
Winkel, ausserdem ist nun auch ein drittes zu ihnen ung. sen-
krechtes System vorhanden.

Von der óstlichsten Ecke des Gunneklovfjordes schneidet sich
eine enge Kluft, »Kleven« genannt, tief in die hohe Felswand
ein; ein Fusspfad führt durch dieselbe auf die Höhe nach dem
Hofe Flotten. Die Kluft selbst geht erst in der Richtung W 15°
S—O 15° N, später ung. WNW—OSO. Am Eingange der Kluft
hat man an der linken, nördlichen Seite den Kalksandstein, 5,
an der rechten südlichen Seite die oberen Schichten des Schiefers
mit Phacops elliptifrons, Esm., 6a, und bald nachher den Penta-
meruskalk 6 b. Gemäss dem Streichen der Schichten an der Nord-
seite müssten hier die mittleren Schichten des Kalksandsteins
kommen. Die Kluft, welche höher hinauf übrigens ganz eng ist, .
verbirgt also eine recht bedeutende Verwerfung, deren Sprunghöhe
ich auf ung. 40 bis 50 Meter schätzte.

Südöstlich von Klevstranden findet sich wieder eine enge Kluft
(Gjedekleven, nicht mit der oben erwähnten Kluft desselben
Namens zu verwechseln); dann wird die steile Wand von der ung.
in WSW--ONO-licher Richtung sich einschneidenden Kluft Gun-
nekleven unterbrochen; auch nach diesen beiden Klüften sind
wahrscheinlich Verwerfungen vorhanden, was ich doch nicht näher
constatiren konnte. — Von dem südöstlichsten innersten Theil
des Gunneklevfjords führt em Thal in SO-licher Riehtung über
Gunneklev nach Skarpklev, gegen NO von der steilen Wand des
Kalksandsteins begrenzt; von dem Hofe Skarpklev führt in einer

engen Kluft ein Weg in die Höhe nach Stridsklev in ONO-licher

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 311

Richtung; ob auch nach dieser eine Verwerfung vorhanden, musste
ich unentschieden lassen.

Herg. Die ganze Halbinsel Heró ist niedrig und besteht aus
Isoteluskalk und Gasteropodenkalk (Dahll’s Herökalk), an der
NW-Spitze 12? O 30*'N, an dem am meisten gegen SW hervor- —
springenden Punkt 10° NO indfallend, in der Nahe von Bikjevik ist
das Fallen 17? NO. Eine bedeutende Anzahl ung. (20) von Dia-
basgången, von dem Proterobastypus oder mit demselben verwandt,
durchsetzen in ung. S—N-licher bis S 15° O —N 15° W-licher Rich-
tung die Schichten. Die meisten dieses ung. vertikalen Gänge
sind mehr als 1 M. mächtig, einer mehr als 3 M. und führen Bruch-
stücke der krystallinischen Schiefer des Grundgebirges, welche bei.
der Eruption aus grosser Tiefe her aufgebracht wurden. Wie ge-
wöhnlich sind auch hier die Schichten von zahlreichen paral-
lelen Zerklüftungsebenen nach verschiedenen Systemen aufgeschnit-
ten; einige derselben sind mit Kalkspath gefüllt, so zwischen
Bokkas und Heröen in der Richtung W 15° N—O 15° S, südöstlich
von dem Hofe Heröen bis mehr als 0.3 M. mächtige Kalkspathadern
mit grossen Krystalen in der Richtung WNW—OSO, und spä-
ter W—O. |

Kleinere Verwerfungen wurden an der niedrigen Küste von
Herö mehrere beobachtet; ich will nur ein kleines Profil von der
Westseite der Bucht bei dem Hofe Heröen wiedergeben:

Fig. 18.

Profil von Heröen.

F. 15° NO F. e. 40° F. 15° NO

312 W. C. Bregger.

Wie das kleine Profil zeigt, ist eine von zwei parallelen,
übrigens mit Kalkspathadern gefüllten Zerklüftungsebenen be-
grenzte Partie von ung 2.5 M. Breite dadurch ausgezeichnet, dass
die Schichten derselben ein Fallen von ca. 40° zeigen, wührend
an beiden Seiten der gewóhnliche Fallwinkel von ca. 15° herrscht.
Die Zwischenpartie ist übrigens stark gequetsch und mehr erodirt
als die Umgebungen.

Ungefähr m der Mitte der Halbinsel Heró streicht quer über
dieselbe in Richtung S 10? O — N 10? W eine enge Einsenkung,
welche nach Süden im der Bucht bei dem Hofe Heróen, nach
Norden in der schon auf der Karte hervortretenden engen Bucht
endet; in diesem Einschnitt ist, soviel ich jetzt erinnere, an ke:
ner Stelle fester Felsen entblösst und es wird als sicher berichtet“),
dass hier in früherer Zeit durch den damals vorhandenen schma-
len Sund mit grossen Fahrzeugen ohne Schwierigkeit gerudert
werden konnte. Die nähere Untersuchung der Fossilien der die
Niederung begrenzenden Schichten zeigte als recht wahrscheinlich,
dass hier in dem Gasteropodenkalk eine Verwerfung vorhanden
ist, obwohl dies natürlich sehr schwierig mit Sicherheit nachge-
wiesen werden kann. Die Richtung derselben ist auch eine schon
bei Langesund sehr hervortretende Verwerfungsrichtung.

Versvik. Wenn man weiter längs des Strandes Herö in
südöstlicher Richtung rudert, stösst man bei Bödkerkäsa auf die
Schichten des Trinucleusschiefers, welehe nun längs des Ufers
bis an die Bucht bei Versvik hin fortsetzen, hier die obersten
Schichten des Encrinitenkalkes mit Chasmops confr. extensa, Boeck
ete. überlagernd; das Fallen ist auf der ganzen Strecke ung. 15°
NO. Von Versvik geht ung. in der Richtung W 10° S—O 10° N
ein enges, tiefes Thal quer über die ganze Halbinsel nach Ostvedt
hin. Dieses Thal ist das ausgezeichnetste Verwerfungsthal dieser
ganzen Gegend und wird unten näher besprochen werden. An der
Südseite der Bucht bei Versvik finden wir nämlich nicht, wie es zu
warten wäre, die Schichten des Encrinitenkalkes 4e, sondern es sind
hier viel mehr in der steilen Wand an der Südseite der Bucht
die oberen Schichten des Gasteropodenkalks 4h dominirend. Die
hier stattfindende Verwerfung entspricht nach ziemlich genauer Mes-
sung mit Bandmass und Kompass einer Sprunghöhe von 120—130

+) S.: »Nogle Bemerkninger angående Skienselven«. Von Joh. Dyring.
»Morgenbladet« 7de August, A. Kristiania 1883,

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 313

Meter. Das Fallen ist an beiden Seiten der Verwerfungsspalte
dasselbe oder ung. 15° NO. Das südlich von der Verwerfungsspalte
liegende Land ist, wie wir sehen, relativ gesunken.

Ung. '/s Kilometer südlich von der Bucht Versvik begegnen
wir dem Trinucleusschiefer wieder, nicht unmittelbar an dem
Wasser sondern in einer kleinen Felswand nahe an dem Ufer; die
nähere Untersuchung lehrte nämlich, dass hier wieder eine Ver-
werfung nach einer ung. W--O-liche verläufenden steilen Ver-
werfungsebene, vorhanden ist, welche in der steilen Wand gut ent-
blósst ist. Wie gross die Sprunghóhe dieser Verwerfung ist, kann
man schwer sagen; sie ist aber jedenfalls grösser, als die Mäch-
tigkeit des Trinucleusschiefers und der darunterliegenden Schich-
ten, also wenigstens 15 bis 20 M. Jene reichen eben wegen der
Verwerfung nicht unmittelbar bis an das Wasser hinab. Es ist
hier im Gegensatz zu der vorigen grossen Verwerfung nicht die
südheh sondern die nördlich von der Verwerfungsspalte liegende
Partie, welche relativ gesunken ist.

Langs der zwischen Versvik und Saliboden noch niedrigen
Kiiste folgen nun: die Schichtenfolge des Encrinitenkalks, dann die
oberen Unterabtheilungen des Chasmopskalks; mehrere kleinere
Verwerfungen sind hier vorhanden, welche ich doch nicht nåher
gemessen habe; wahrscheinlich auch eine nicht unbedeutende Ver-
werfung bei Gravestranden.

Saltboden. Eine grosse Verwerfung finden wir wieder bei
Saltboden. Gleich südlich von den Häusern bei Saltboden steigt
man durch eine enge Kluft, (welehe behufs der Aufführung eines
_Eisdammes in ihrem unteren Theil dureh eine hoheMauer abge-
sperrt ist) in ung. WSW—ONO-licher Richtung nach Sölveröd
hinan. Schon am Anfang der Kluft am Strande, wo alles in
dem kleinen Einschnitte des Fjords entblosst ist, und wo die
Schichten an beiden Seiten der Verwerfungsebene unmittelbar an
zinander stossen, sieht man, dass die normale Schichtenfolge unter-
brochen sein muss. Längs den verwerfenden Zerklüftungsebenen
ist nämlich in einer Zwischenpartie von 2—4 Meter Breite
keine deutliche Schichtung mehr vorhanden, sondern die Schich-
ten derselben sind zu einer breccienartigen, übrigens fest verkitteten
Masse, welehe von einem dichtem Gewebe feinerer und grósserer
Kalkspathadern durehsetzt ist, zerquetscht. Unzåhlige gekrümmte
spiegelnde Flächen an den Bruchstücken der oft ganz fein ge-
mahlten breccienartigen Masse, zeugen von einer gewaltigen Zer-

314 W. C. Brøgger.

trümmerung. Dasselbe sieht man auch noch an der Mauer an der
Südseite des »Eisdammes«, wo übrigens die Schichtung in der
Zwischenpartie theilweise bewahrt ist; ich mass hier für eine
Scholle der Zwischenpartie das Fallen zu 70° OSO, während an
beiden Seiten in der normalen Folge das Fallen ung. 15° ONO
bis NO beträgt. Für die Bestimmung der Sprunghóhe wurden an :
der Süd- und Nordseite des »Hisdammes« in auf einander strei-
chenden Schichten Fossilien gesammelt; es zeigte sich dabei,
dass auf der Nordseite die Ampyxzone 4b, auf der Südseite der
Verwerfung am »Eisdamme« dagegen schon die an Hchinopshiri-
ten reichen Schichten der Zone 4c herrschen. Zuverlässiger lässt
sich die Sprunghöhe auf der Höhe bei Ø. Sölveröd bestimmen,
nämlich zu ung. 50—60 M. (Siehe unten).

Von Saltboden an nach Süden bis Flauodden bildet die Küste
an der ganzen Strecke eine steile, mehrere Hundert Fuss hohe
Felswand, welche auf die grossartigste Weise von zahlreichen, ja
unzähligen Zerklüftungsebenen nach verschiedenen Hauptsystemen
und nach weniger hervortretenden Richtungen aufgeschnitten ist.
Die . Hauptrichtung der Küstenlinie ist N 15° W—S 15* O, die
Hauptzerklüftungsebenen, welche die wilden malerischen Formen
der Felsvand bestimmen, theils NNW—SSO, theils mehr NS,
ung. N 5°W—S5°O; dieselben fallen unter sehr verschiedenen
Winkeln, theils gewöhnlich 60°—70° westlich, theils stärker ung.
80°, oder weniger stark ung. 40°—45° westlich, bisweilen fallen diesel-
ben auch unter werschiedenen Winkeln nach Osten ein. Nicht sel-
ten sind die Ablösungsflächen nach diesen ung. N—S streichen-
den Zerklüftungsebenen Theile einer cylindrischen Fläche, oft
mit Krümmung mit kleinem Radius. Häufig sieht man auch, dass
die Trenungsflächen dadurch recht unregelmässig werden, dass sie
von einem System in ein anderes mit mehr oder weniger verschie-
dener Richtung des Streichens und namentlich des Fallens über-
springen, wodurch theils windschiefe Flächen, theils ganz unregel-
mässige Oberflächen entstehen. Das zweite Haupsystem der Zer-
klüftungsebenen streicht ung. W—O, oder W 15° S—O 15°N, sel-
tener WSW—ONO oder selbst SW—NO, während Richtungen
zwischen W—O und NW—SO sehr wenig hervortreten. Die
W—O oder W 15^ S—0 15^ N streichenden Zerklüftungsebenen
fallen in der Regel ung. 65° im siidlicher Richtung, doch håufig
auch steiler, dagegen selten weniger steil; ein nördliches Fallen
derselhen ist nicht hàufig.

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 315

‘Im Ganzen låsst sich wohl sagen, dass ohwohl unzweifelhaft
gewisse Richtungen namentlieh des Streichens der Zerkliiftungs-
ebenen bestimmt vorherrschen und das Hauptrelief der Felswand
bestimmen, doch bei nüherer Untersuchung die grosse Variation
sowohl des Streichens als namentlich des Fallens der in der That
repråsentirten Richtungen in Staunen versetzt. Dies bedingt die
gróssere Abwechselung in den Formen, durch welche diese im-
mer hin grossartige Scenerie das Auge des Beobachters erfreut.
In den steilen zuweilen überhängenden Wänden erblickt man
hier und da ruinenartige Mauerabsätze, an welche eine reiche
Vegetation sich fest klammert, dort ragt als eine eigenthümlich
ausgemeiselte Kanzel («Preedikestolen«, Jacob Nilsens Sten ete.) hoch
oben zwischen Himmel und Meer ein Felstiick in die freie Luft
heraus, dann sieht man die frisch rasirte Flüche eines ganz kürzlich
stattgefundenen Bergsturzes, wührend an benachbarten Stellen die
drohend aufgespaltenen kreuz und quer von offenen Spalten durch-
setzten vorspringenden Wånde zur Vorsicht warnen. Hie und da
schneiden sich tiefe enge Klüfte in die Wand hinein, aber nur an
einer einzelnen Stelle (Kongskleven) erlaubt die geringere Steil-
heit einem sehlingenden Fusspfad sich den Weg in die Hóhe zu
bahnen; sonst sind die Klüfte nur an ihrem Fuss mit einem Chaos
von riesigen Felsblöcken gefüllt zwischen welchen eine üppig
reiche Laubholzvegetation Schatten giebt. Seltene Pflanzen haben
zwischen dem Schutt dieser meistens unzugänglichen, im Sommer oft
furchtbar heissen Trümmerhalden eine letzte Zufluchtsstelle im
Kampf um das Dasein erhalten, seltsame Insecten kriechen und
summen zwischen dem Gebüsch, in welchem man nur langsam
vordringt, und hoch oben schweben Falk und Habicht in weiten
Kreisen aus ihren sicheren Nestern über dem wilden Abgrund
empor.

In dieser steilen Felswand sind nun zahlreiche Verwerfungen
vorhanden, nur sind sie, da die ganze Strecke aus den petrogra-
phisch sehr einförmigen Schickten des Chasmopskalks besteht, nicht
immer leicht zu controliren. Folgendes Profil (Fig. 19) südlich
- von Saltboden zwischen » Jacob Nilsens Sten« und »Kongskleven«
ist durch die Verwerfungen eines ung. 2 M. mächtigen injieirten
Gangs von sehr stark zersetztem Diabas (siehe unten) ausgezeich-
net; die Skizze ist von dem Boote aus und bei unruhigem Wet-
ter aufgenommen, deshalb natürlich in den Umrissen nicht sehr
genau. Bei Hitrebäk schen wir eine kleine Thalkluft, welche

W. C. Bregger.

316

Fig. 19.

ME? ro Jg?
“NADA MAJA NADJA "ec vo "QAO A

a9]SDuoy « '»32002421]] «

(0008 :I) »aopysSuoyr« pun »uojg SUOSJAINT qoonp«

'"»4218 SUOSIANT qoop px

Uayosima 'suaysang sop shun) aezryspforg

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 317

nach einer etwas grösseren Verwerfung (wenigstens 25—30 M.)
eingeschnitten ist; diese Verwerfung setzt sich über die ganze
Halbinsel fort (siehe unten). Bei den kleinen Verwerfungen des-
selben Gangs weiter südlich ist zu bemerken, dass zwei derselben
(bei a und b) ein relativ eingesunkenes Landstück begrenzen; die
Sprunghóhe ist nur ca. 2 M.*)

Fast jede einzelne der engen Klüfte, welehe den Zusammen-
hang der steilen Felsvand »Frierflauene« unterbrechen, verbirgt
eine meistens nicht sehr grosse Ververfung nach W—O bis WSW
—ONO-lich streichenden Zerklüftungsebenen; da es mir aber an
Zeit fehlte, die hier recht schwierige Constatirung der einzelnen
Verwerfungen durchzuführen, will ich mich nicht dabei aufhalten.

Offene Klüfte (»Klover«) kommen hier mehrere vor; es ist
auch neben den mit Kalkspath angefüllten (älteren) Zerklüftungs-
spalten ganz allgemein, offene Spalten von 0,1 bis seltener 1 Meter
Breite zu finden. — — — — —

Während an der im Ganzen N 15° WS 15° O streichenden
Küste zwischen Saltboden und Flauodden vorzugsweise die mehr
oder weniger W—O-heh streichenden Verwerfungen hervortreten,
ist die Küste zwischen Flauodden und Trosvik wesentlich durch die
ung. W—O streichenden Zerklüftungsebenen begrenzt. Deshalb
müssen hier, wie an der Strecke zwischen Rognstrand und Lange-
sund vorzugsweise die ung. N—S-lich (oder NNW—SSO) strei-
chenden Verwerfungsebenen hervortreten. In wilder Zerklüf-
tung, wie in malerischer. Wirkung giebt diese Strecke von
Flauodden über Kolbjórn und Blegebakken nach Trosvik der
eben erwähnten Nichts nach, nur ist der Charakter der Landschaft
eine etwas andere. Während an der eben beschriebenen Küste
die steile, wie mit einem scharfen Messer geschnittene Wand,
welehe wegen ihrer Hóhe das innere Land ganz verbirgt, am mei-
sten die Landschaft charakterisirt, neigt sich hier die Küste all-
måblig nach Osten und steigt mehr treppenartig von der Wasser-
linie nach Norden und Westen an, indem dic dureh die Zer-
klüftungsebenen und die Schichtung begrenzten Felstücke sich
gleichsam wie gigantische Stufen einer Riesentreppe hóher und
hóher aufthürmen.

*) Von diesem Gang mit den Verwerfungen von der steilen Wand süd-
lieh von Saltboden hat schon früher Th. Scheerer (Nyt Mag. f. Nat.
B. 4 P. 132 und Neu-Jahrb. f. Min. 1843, P. 639) eine wenig genaue
Skizze geliefert.

318 W. C. Brogger.

Der starke Strom des Sundes und unruhiges Wetter verhin-
derte mich bei meinem diesjáhrigen Besuche die verschiedenen Zer-
klüftungssysteme dieser Strecke genauer zu pricisiren; doch habe
ich von einem früheren Besuch (1881) ein Paar Notizen, unter
anderen von einer Stelle bei Blegebakken (eben an dem westlich-
sten der dortigen Häuser) folgendes kleine Profil: |

Fig. 20.

Profil von Blegebakken.

j

11

|

|

e. 2 Meter.

Prefil W—O, bei Blegehakken.

Bei Blegebakken herrschen an der Stelle, wo das kleine
Profil grade am Wasser aufgenommen ist, namentlich folgende
Zerklüftungssysteme:

1) Streichen W—O, Fallen ca. 10* S.

2) Streichen N 20° W — S 20° O, Fallen ca. 50° O 20° N.

3) Streichen N 20° W — S 20° O, Fallen ca. 45° W 20* S.

Nach dem zweiten dieser Systeme sind in dem Profil 3 kleine
Verwerfungen vorhanden; No. 1 wenigstens einige Meter gross —
die Sprunghóhe konnte hier nicht bestimmt werden — ist dadurch
ausgezelchnet, dass es sehr deutlich zu beobachten ist, wie an der
Unterseite der Verwerfungsebene bei dem Herabrutschen der über-
iegenden Masse der Fallwinkel der Schichten vergrössert worden ist.

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 319

Die beiden anderen damit parallelen Verwerfungen sind ganz klein,
resp. 0.1 und 0.15 Meter.

Háufiger sind hier doch kleme Verwerfungen nach den ung.
westlich fallenden Zerklüftungsebenen, welche in Kolbjörn theils
steiler, theils nur ca. 50—60° einfallen. Eine grosse Mannigfaltig-
keit macht sich auch hier geltend.

— Ob grössere Verwerfungen hier vorhanden sind, habe ich nicht
entscheiden können; die recht bedeutende Umwandlung der sehr
einfórmigen Schichtenfolge des Chasmopskalks, welcher auf der gan-
zen Strecke bis nach 'Trosvik herrscht (nur am Fuss Flauoddens
steckt der Ogygiaschiefer hervor), machte die Entscheidung hier
zu schwierig, um in kurzer Zeit bestimmte Kennzeichen zu finden.
Die Berechnung der Mächtigkeit des Chasmopskalkes zwischen
Flauodden und Trosvik zeigt doch, dass die scheinbare Mächtig-
keit wohl um ung. ein Viertel grösser, ist als die wirkliche, was
also auf Verwerfungen zurückzuführen ist. Sehr bedeutende Ver-
werfungen können also jedenfalls hier nicht vorhanden sein.

Küstenstrecke Brevik— Eidanger.

Während die westliche Küstenstrecke der Halbinsel im süd-
lichen Theil steil und hoch ist, bleibt dagegen die östliche fast durch-
gehends ganz niedrig, håufig kleine Landzungen hinaussteckend,
zwischen welchen Buchte und kleinere und grössere Thaler liegen,
die meistens in O— W-heher (O 10° 8 — W 10° N) Richtung von
dem Wasser nach dem Inneren zu verlaufen. Wie an der W-Seite
die Klüfte, so sind hier auf der Ostseite die Thaler und Buchten
von dem Verlauf der grösseren Verwerfungen bestimmt. Ich werde
dieselben so kurz wie möglich von S. nach N. beschreiben.

Von Brevik längs des Strandes von Sätre bis Dalsbugten
herrscht der Gasteropodenkalk und darunter der Isoteluskalk; im
innersten Theil der »Dalsbugt« an der Südseite, gerade westlich
von dem Wege, taucht der Trinucleusschiefer hervor. Von der
Dalsbucht geht über Dalen em tiefes breites Thal in westlicher
Richtung hinauf; an der Nord- wie an der Sidseite derselben
haben wir von O. naeh W., von oben nach unten in den Thal-
wünden die Folge: Isoteluskalk, Trinucleusschiefer, Enerinitenkalk,
Chasmopskalk. In ihrem Streichen entsprechen sich die beiden
Thalwünde nicht genau; es kónnte also hier eine, wenn auch
nicht sehr grosse Verwerfung vorhanden sein, was ich für wahr-
scheinlich halte; dies låsst sich aber kaum beweisen, da das Thal

320 W. C. Bregger.

hier zu breit ist, weshalb man ja annehmen könnte, das die
mangelhafte Übereinstimmung aus einem Drehen des Streichens
sin dem überdeckten Thalboden herrühren kónnte. Das Thal ist
jedenfalls nieht durch ein Einsinken der überdeckten Partie ge-
bildet; denn eben in der Mitte des Thales oberhalb »Dalen« fand
ich an einer Stelle, wo der durchströmende Bach die losen
Thonmassen bis zu grosser Tiefe durchgraben hatte, in anstehen-
dem Felsen die Schichten des Chasmopskalks. Diese müssen eben
hier auftreten, wenn keine Senkung stattgefungen hat, wührend
im Falle einer Senkung wenigstens der Encrinitenkalk hier ange-
troffen werden müsste.

In »Kassittangen« bis an den Anfang der Bucht »Orevike
trifft man überall Gasteropodenkalk, wo an der Südseite die ersten
Schichten des Kalksandsteins, Etage 5, auftreten. Von Orevik geht
ein enges Thålehen aufwürts; da an der Nordseite desselben nicht,
wie es nach dem Streichen zu warten wire, der Kalksandstein, son-
dern wieder der Gasteropodenkalk auftritt, muss eine Verwerfung
hier vorhanden sein. Der Kalksandstein fängt nämlich erst an der
Landzunge zwischen Orevik und der Heistadbucht an. Nach dem
Fallen 20° O 35" N und dem Abstand der untersten Kalksand-
steinschichten südlich und nördlich von Ørevik, ergiebt sich die
Sprunghóhe der Verwerfung zu 50 bis 60 Meter.

Heistadbucht. Noch bedeutender ist aber die Yerwenkune
welche das Thal verbirgt, das von der » Heistadbucht« hin aufführt.
An der Südseite der Bucht stehen nämlich die untersten Schich-
des Kalksandsteins, an der Nordseite dagegen wieder der Gastero-
podenkalk (oder Isoteluskalk) an, welcher ohne Unterbrechung längs
der Küste bis an die Südseite der Lundebucht fortsetzt. Der Ab-
stand zwischen anstehendem Gestein an beiden Seiten des Bachs
bei der Heistadbucht ist nur wenige Schritte. Da das Fallen
ung. 22° ONO ausmacht, während der horizontale Abstand zwischen
den beiden Stellen, wo die untersten Schichten des Kalksandsteins
auftreten, auf einer Linie senkrecht auf das Streichen projicirt,
ung. 370 M. wäre, so ergiebt sich aus diesen Zahlen eine Sprung-
höhe von ung. 140 M.

Lundebucht. Auch von der nächsten grösseren Bucht bei
Lunde geht ein Thal, hier recht breit in O—W-licher Richtung
(0 10°S— W 10? N) hinauf; dasselhe verbirgt wie gewöhnlich
eine Verwerfung, denn die obersten Schichten des Gasteropoden-
kalkes auf der Südseite der Bucht treffen, dem Streichen nach

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 321

(mit Riicksicht auf das Steigen des Thalbodens) verfolgt, auf
Kalksandstein an der Nordseite des Thals; doch ist das Thal hier
zu breit, um die Sprunghóhe, welche jedenfalls nicht sehr gross
scheint sicher zu messen.

Nun folgen langs der Küste von der Nordseite der Lundebucht
aus Kalksandstein 5, Schiefer mit Phacops elliptifrons, 6 a, Penta-
meruskalk 6 b, bis an die Bucht, welehe auf der Seekarte als die
Ostvedtbucht bezeichnet ist; hier mündet ein Thålehen aus, wel-
ches wieder mit grosser Wahrschemlichkeit, wie gewóhnlich, eie
Verwerfung verbirgt, was sich aus folgender Berechnung ergiebt.
Von der Stelle bei »Valen«, an welcher am Ufer der Pentame-
ruskalk anfängt, zu der Stelle an Skjälsvikstangen oder Ostvedt,
wo der Schiefer 7b Dahlls anfångt, ist in gerader Linie (senkrecht
auf das Streichen projicirt) wenigstens ein Abstand von ung 400
Meter. Das Fallen ist -auf der Insel Östvedtö ung. 30° ONO,
am Festlande zwar weniger, im Mittel aber wenigstens 25°, dies
gäbe eine Mächtigkeit der Schichtfolge vom Pentameruskalk zum
Schiefer 7b von ca. 170 M., während 7. Dahil nur ung. 130 M.
angiebt; es scheint demnach höchst wahrscheinlich, dass auch hier
eine Verwerfung vorhanden ist, was ich doch nicht als unzweifel-
haft behaupten darf, weil die sichere Controle durch Fossilien hier
nicht angestellt werden konnte.

Besonders günstig für das Studium der Zerklüftungssysteme
ist hier die Insel Östvedtö, welche unten aus T. Dahils Kalkstein
7a, oben aus dem gehårteten Thonschiefer 7b besteht; ein ung.
2.8 M. mächtiger injicirter Gang eines eigenthümlichen Augitpor-
phyrits ist zwischen die oberen Schichten des knolligen Kalksteins
eingeschaltet. An dem Nordende der Insel sieht man mehrere
enge Klüfte (»Klover«) welche W 10° N — O 10°S streichen ung.
75° S 10° W einfallen, mehrere andere streichen ung. N—S und fal-
len ung. 75° W. Das Fallen der Schichten ist ung. 30° ONO. Zahl-
reiche Zerklüftungsebenen parallel den eben erwühnten Richtungen
durchschneiden die Schichten; namentlich nach dem westlich fal-
lenden kann man an der Sidseite der Insel dureh Verfolgen
irgend einer bestimmten charachteristischen Schicht eine Anzahl
ganz kleiner Verwerfungen konstatiren.

Skjålsvikbucht. An der Südseite der Bucht, welche auf der
Seekarte als die Skjälsvikbucht bezeichnet ist, setzen die Schich-
ten von Östvedtö fort, an der Spitze der Schiefer 7 b, dann im inne-
_ ren Theil der Bucht die darunterliegenden Kalksteinschichten 7 a;
Nyt Magazin f. Naturv. XXVIII. III-IV. 21

322 W. C. Brogger.

an der Nordseite der Bucht, von welcher ein kleines Thal in
der Richtung O 10° S — W 10° N aufgeht, stehen dagegen die
Schichten des Schiefer mit Phacops elliptifrons, Esmark, 6a,
und etwas länger westlich die oberen Schichten des Kalksandstein,
Etage 5 an. Hier ist also eine grosse Verwerfung vorhanden.
Zur Ermittelung der Grösse dieser Verwerfung dient der Umstand
dass an beiden Seiten der Bucht die untersten Schichten des Schie-
fers 7b ung. dem Streichen nach fortgesetzt, die obersten Schichten
des Kalksandsteins Et. 5 treffen; wenn die Sprunghöhe auf eine
Ebene senkrecht zur Fallinie der Schichten berechnet wird, resultirt
also zusammen ca. 160 M., entsprechend der gesammten Mächtig-
keit von 6a (Schiefer mit Ph. elliptifrons), 6b (Pentameruskalk),
6e (Dahlls Thonschiefer 6b) und 7a (Dahlls Kalkstein 86’ m.).
Diese Zahl ist gewiss richtig, denn auch auf eine andere Weise
erhalten wir dieselbe; der Abstand zwischen den untersten Schich-
ten von 7 b auf der Östvedtö und am Fusse des »Mulebjerget« ist
nämlich auf einer gerader Linie senkrecht auf das Streichen pro-
jicirt ung. 350 Meter, der mittlere Fallwinkel darf auf ung. 28°
geschätzt werden, woraus eine Sprunghöhe von 168 Meter resul-
tirt, also annähernd dieselbe Zahl. Die Breite der überdeckten
Thalebene ist an der Bucht in N—S-licher Richtung ca. 70 M. -
Wie gewöhnlich ist das südlich von der Verwerfungsebene liegende
Land relativ gesunken.

Die Strecke nördlich von der Skjälsvikbucht habe ich nur
unvollkommen untersuchen können, indem mir hier die sichere
Kenntniss der einzelnen Glieder der Schichtenfolge fehlte. T. Dahlls
Angaben dürfen nämlich deshalb nicht ohne Weiteres als richtig
gelten, weil er die Mächtigkeit in dem sehr überdeckten Skiens-
thal bestimmt hat; da auch hier Verwerfungen auftreten, müssen
seine Mächtigkeitsangaben deshalb zuerst controlirt werden, ehe
sie als Unterlage für eine Berechnung der Dislokationen dienen
können.

Jedenfalls fehlen Dislokationen auch hier nicht; schon die
häufig sich wiederholende Schichtenfolge an den Buchten bei Mule
spricht dafür. Im Kleinen sieht man z. B. gleich östlich von Ny-
strand am Ufer, genau östlich von der Mündung eines Bächleins
nach ung. SW—NO streichenden Zerklüftungsebenen 2 Verwer-
fungen eines Gangs von einem eigenthümlichen dunklen Augit-
porphyrit, die eine von 1 M., die andere ca. 5 M. Sprunghöhe.

Auf die Karte habe ich die obersilurischen Schichten über

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 323

dem Schiefer 7b såmmtlich mit einer Bezeichnung eingetragen, da
es mir zwecklos schien hier eine immer unsichere nühere Glie-
derung durchzuführen. Obwohl ich also die Verwerfungen von
dieser Strecke vorläufig ununtersucht lassen musste, muss ich doch
bemerken, dass eben hier vielleicht mehrere sehr bedeutende Dis”
loeationen vorhanden sind; ich móchte mir aber die nåheren Mit-
theilungen darüber für spätere Gelegenheit vorbehalten.

Es isí nun an der Zeit, zu versuchen, wie sich die Beobach-
tungeu an der Ost- und Westküste der Halbinsel combiniren lassen.
Für diesen Zweck unternahm ich eine grössere Anzahl Wanderun-
gen quer über die Halbinsel, nämlich:

von Porsgrund über Sóle nach Ramsäs und von hier nach
Birkedalen, und weiter längs der Syenitgrenze nach dem

Herregardsstrand am Eidangerfjord ;

von Kleven bei Gunneklevfjord über Flotten nach Röd, und
von Nystrand nach Eidanger Kirche und Tveitan;

von Klevstranden über Gunneklev nach Skarpklev und von hier
nach Östvedt;

von Versvik nach Östvedt und Skjälsvik ;

von Versvik über Rönningen nach der Östvedtbucht;

von Skjälbugten über Äs und Klep auf verschiedenen Wegen

nach Lunde:

von Saltboden nach Sölveröd und weiter bis nach Heistad hin;

von Hittrebäk nach Skavrok und Örevik;

von Kongskleven nach Kjörholt und weiter nach Skavrok ;

von Dalen nach »Kjórholten« ete.

Trotzdem dass ich also die Gegend ziemlich fleissig durch-
wandert habe, zeigte es sich, dass die nåhere Zusammenknüpfung
der Beobachtungen an beiden Seiten der Halbinsel auf gróssere
Schwierigkeiten stiess, als ich erwartet hatte; es bewührte sich
dabei meine alte Erfahrung, dass die guten Profile lings der
Ufer gesucht werden sollen, wáhrend man im Binnenland in der
Regel wie mit einem Schleier vor den Augen wandert. Doch
würde sicherlieh eine gute topographische Karte 1m dem vorliegen-
den Falle die meisten Fragen gelóst haben.

Zuerst muss ich die ungewóhnlich pråchtige Verwerfung,

zwischen Versvik und Skjålsvik hervorheben. Diese Verwerfung

324 W C. Brogger.

welche schon bei Skjålsvik auffällt, geht von hier nach dem
Thal zwischen dem südlichsten der Höfe von Östvedt und
Versvik. Gerade an den Häusern von Östvedt ist der unansehn-
liche Eingang zu diesem herrlichen Spaltenthal (Fig. 21) ganz

Fig. 21.

Eingang des Thals von Ostvedt nach Versvik.

Pentameruskalk 6b. Sandstein 5.

niedrig, zugleich auch ganz eng, indem die Breite zwischen anstehen-
dem Felsen an beiden Thalwänden nur ca. 15 Meter ausmacht. Die
Nordseite zeigt, wie weiter östlich bei der Skjülsviksbucht die
Schichten der Kalksandsteins, 5, die Südseite den Pentamerus-
kalk, 6b. Diese ganz enge Kluft erweitert sich bald zu einem
ansehnlichen Thal mit hohen Wänden (an der Nordseite ca. 200° bis
300^); diese Thalwände sind an der Südseite theilweise von steilen,
wie mit dem Messer geschnittenen Zerklüftungsebenen begrenzt, an
der Nordseite mehr unregelmässig aufgespaltet. Im Boden des Thals
steht kein fester Felsen an, hier ist ein sumpfiges Moor, welches
weiter nach Westen gegen Versvik hin durch einen »Eisdamm«,
zu einem hübschen kleinen See, auf die gewóhnliche Weise durch
Absperren des Thals mittelst einer Mauer, ausgebildet ist. Das
Thal ist hier deshalb ganz abgesperrt und bei feuchtem Wetter
schwierig zu passiren. Die prächtige Dislokation setzt sich un-
aufhórlieh durch das ganze Thal fort. Dies ist bei dem Eisdamme
wieder verengt, so dass hier die Breite zwischen beiderseits anste-
hendem Felsen der noch hohen Thalwände nur ca. 80 Meter be-
trägt. Es stehen hier an der Südseite eben die oberen Schichten des
Kalksandstein, 5, an der Nordseite der Gasteropodenkalk, 4¢ an.

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 325

Die Sprunghóhe wurde hier auf ca. 130 M. veranschlagt.
Von dem Eisdamme ab fållt der enge Thalboden nach der Bucht
von Versvik, an deren oben die Verhältnisse beschriebenen wurden,
schnell ab.

Dies Thal, zwischen Versvik und Östvedt nach der Skjäls-
vikbucht, ist ein ausgszeichnetes Spaltenthal, welches sich im
Zusammenhange als solches verfolgen lässt; es ist deshalb auch für
die übrigen Querspalten der Halbinsel orientirend. Die Richtung
‚desselben ist von Versvik bis ung. zur Mitte W 10^ 8 — O 10^ N,
von hier an bis nach Skjälsvik wohl ung. W 15° N bis O 15^ S.

Auch ausserhalb der Küste giebt sich im Frierfjord noch eine
Rinne mit grösseren Tiefen in derselben Richtung zu erkennen.

Zu bemerken ist zuerst, dass das Fallen an der Ostseite
grösser, als an der Westseite ist; dann ist ferner die Sprunghöhe
der Verwerfung auch an der Ostseite grösser, als an der West-
seite. Ich halte es, um dies zu erklären, für wahrscheinlich,
dass die Verwerfungsspalte der Ostseite sich im Versviksthal in
zwei zertheilt, von welchen die Hauptspalte (Sprunghöhe 130 M.)
nach Versvik, die andere nach dem Gunneklevfjord fortsetzt
(Sprunghöhe ca. 30 M.). Doch ist es wohl auch leicht möglich, dass
an der Ostseite das südlich von der Verwerfungsspalte liegende
Land relativ tiefer gesunken ist; ein Unterschied von 30 Meter
ist dabei eine so geringe Grösse, dass er sich selbst kaum aus den
Fallwinkeln sicher constatiren lassen würde.

Die Verwerfung von Saltboden lässt sich nach Sölveröd verfol-
gen; bei Östre Sölveröd steht hinter den Häusern Encrinitenkalk, in
der Fortsetzung des Streichens nach NW hin dagegegen Chasmops-
kalk an, während man dem Encrinitenkalk erst viel weiter östlich
in der schroff gegen SW abfallenden Höhe unterhalb As begegnet.
Also hier zwischen Klep und Ostre Sölveröd setzt sich die Verwer-
fung fort. Von Klep aus folgte ich einem engen Bachthälchen nach
der Hauptstrasse bei Lunde bis an die Lundebucht. Da die Ver-
werfung wahrscheinlich diesem Thälchen folgt, ist also die Ver-
werfung von Saltboden dieselbe, die bei Lunde herauskommt.

Von Østre Sölveröd setzt sich der Encrinitenkalk in dem nach
SO immer höheren, nach SW sehroff abfallenden Rücken, wel-
cher bei Skavrok und Heistad endet, fort. Die weitere Fortsetz-
ung findet sich aber nicht gegen SO, sondern ist weiter westlich
bei Kjörholt in dem Skavrokäs zu suchen. Es ist hier die Ver-
' werfung von Hitrebek, welche sich geltend macht und, deren Fort-

326 W. C. Bregger.

setzung wir wohl bei der Heistadbucht finden. Vielleicht ist es
dann die Verwerfung von Kongskleven, welche bei Orevik heraus
kommt. |

Nach diesen Annahmen, und immer auf Beobachtungen ge-
gründet ist die Karte construirt. Dass sie wohl manche Fehler
enthält, konnte leider nicht entgangen werden, aber im Ganzen
hoffe ich, dass ich nur das als sicher angegeben habe, was ich
durch die Beobachtungen begründen konnte.

Auch in der folgenden Weise kann das Vorhandensein
der Verwerfungen an der Halbinsel Breviks bewiesen wer-
den. Der Abstand in gerader Linie zwischen den Schichten
des Ogygiaschiefers in Flauodden und des Pentameruskalks am
Ufer bei Valen ist nach der Seekarte 3250—3000 Meter; setzen wir
das mittlere Fallen zu 224°—20°, was jedenfall nicht zu hoch ist,
so würde daraus ohne Rücksicht auf Verwerfungen eine Mächtig-
keit der Schichtenfolge 4a—6b = 1234—1040 M. resultiren. Da
die thatsächliche Mächtigkeit ca. 700 bis 500 M. geringer ist, muss
diese Differenz also durch Verwerfungen erklårt werden; zu
dieser Zahl kommt dann noch die Sprunghöhe der Verwerfung
bei Skjälsvik ete. weiter nördlich. Es ist recht bemerkenswerth,
dass auch für die Strecke Brevik—Porsgrund die gesammte beo-
bachtete Sprunghéhe der Verwerfungen bei weitem nicht die
thatsächlich vorhandene erreicht.

Verwerfungen an der Strecke Porsgrund—Skien und Skien-
Mo. Obwohl diese Fortsetzung der Silurformation nérdlich von
Porsgrund schon ausserhalb der beigefügten Karte liest, und die
hier stattfindende grössere Überdeckung durch lose Massen es
schwieriger macht, in den einzelnen Fällen die Verwerfungen zu
constatiren — weshalb ich bei der kurzen mir zu Gebote stehenden
Zeit aufgeben musste eine genauere Kartirung der hier stattfin-
denden Verwerfungen durchzuführen — so will ich doch nicht unter-
lassen wenigstens daran zu erinnern, dass auch hier in ganz ent-
sprechender Weise zahlreiche Verwerfungen vorhanden sind. Ein
Paar Beispiele dürfen auch noch erwähnt werden.

Klosterfos. Die grosse aus den Telemarkschen Seen kom-
mende Wassermasse, welche bei Skien ausströmt, stürzt sich be-
kanntlich durch zwei verschiedene, z. Th. durch die Regulirung
bei der Anlage der Schleusen künstlich umgestaltete, grosse Was-
serfälle in den Skienselv hinaus. Der südlichste derselben, der
Klosterfos, zwischen Gjemsö’s Südende und dem Festlande, stürzt

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 327

sich dureh eine enge, tiefe Kluft ung. in W--O-licher (bis
WNW--OSO) Richtung herunter; nach dem, was mir berich-
tet wurde, war diese Kluft früher bedeutend tiefer, wurde aber
theilweise ausgefüllt, um dem Wasserfall grössere Höhe zu geben.
An der Brücke steht an beiden Zeiten der Isoteluskalk an, reich
an hübschen Fossilien. Bin Gang von proterobasartigem Diabas
setzt eben bei der Brücke über den Wasserfall in ung. N—S-
lieher Richtung durch die 25° O 27° N fallenden Schichten. Die
beiden Ausgehenden des Gangs in den steilen Wänden der
Kluft stehen fast genau einander gegenüber. Trotzdem wür-
den sie beim Zusammenklappen der Kluft nicht an einander
passen, indem der Gang an der einen Seite nach Westen an
der anderen nach Osten fällt. Die Ursache dazu versteht man
leicht, wenn man die Schichtfolge an beiden Seiten der Kluft des
Wasserfalls weiter nach Westen verfolgt. An der Südseite findet
man nämlich am Ufer fortwährend den Isoteluskalk (die unteren
Schichten), während an der Nordseite hinter der Mühle Schichten,
welche länger óstlich"ausgehen und also, wenn keine Verwerfung
da wäre, höher liegen müssten, dem Trinucleusschiefer angehörig
sind. Es hat also hier eine Verwerfung mit wenigstens 10 M.
Sprunghöhe längs der Kluft stattgefunden; der Diabasgang mit
den einander gegenüber stehenden Ganghälften ist eben der beste
Beweis dafür, dass keine Verschiebung hier auftritt. Wiegewöhn-
lich ist es auch hier die südlich von der Verwerfungsebene liege-
gende Partie, welche relativ gesunken ist.

Diese Verwerfung nach der Spalte des Klosterfos fand ich
auf der Ostseite des Skienselvs bei Follestad wieder. Unmittelbar
hinter den südlichsten. Häusern der Stadt welehe noch längs des
Ufers liegen, ist eine tiefe, enge Kluft, welche so viel ich ver-
stehen konnte, die Fortsetzung der Spalte des Klosterfos bildet.
Verschiedene Zerklüftungsebenen machen sich hier geltend.

1) die Zerklüftungsebenen streichen W 15° S—O 15° N, fallen ung.

senkrecht.
2) > —. » NNW-—SSO, fallen ea. 55°
WSW.
3) » — > N—S, fallen ung. 60° W.
3) » — » WNW —OSO, fallen ung. 70°
SSW.

Nach diesem vierten System ist die Richtung der Kluft vor-
zugsweise angegeben. Da die Schichten an der Nordseite der

328 W. C. Brøgger.

Kluft hinter den Håusern obwohl hóher legend, dem oberen Theil
Aon 5 (Kalksandstein) und dem unteren Theil von 6a (Schiefer
mit Phacops elliptifrons, Esm.) angehóren, wåhrend an der Süd-
seite in scheinbar tiefer liegenden Schichten der typische Charak-
ter des mittleren Theils von 6a herrscht. so ist hier eben wie bei
dem Klosterfoss eine Verwerfung von ung. 10 M. Sprunghóhe
zugegen. Auch hier sind die Schichten auf der Südseite der Ver-
werfungsebene relativ gesunken.

Zu bemerken ist hier, dass diese Verwerfungsspalte quer über
das Flussbett des Skienselvs verláuft, wührend dieses selbst, wie
wir hóren werden, nur durch die Erosion gebildet ist. — — —

In wie weit auch. Damfoss, die zweite Auslaufsrinne für die
Wassermasse des »Gjeldevands«, deren Kluft übrigens durch die
Arbeiten bei der Canalanlage erweitert wurde (wührend der alte
Langefoss zugestopt wurde) eine Verwerfungsspalte ist, musste ich
unentschieden lassen, da hier keine orientirende Leitschichten
entblösst waren, welche darüber Aufschluss geben konnten. Doch
spricht für eine solehe Annahme, dass die Kluft durch welche der
Damfoss stürzt, in W-—-Ö-licher Richtung in der grossen Kluft
bei Ambjörskottet, Bratsbergkleven (oberhalb Sandviken) auf der
Ostseite des Skienselvs fortzusetzen scheint; auch sieht man mäch-
tige Kalkspathadern in derselben Riehtung am Boden des Was-
serfalls durch das Wasser schimmern.

Längs des Skienselvs sind an der Ostseite desselben zwischen
Follestad und Ekornsröd die Schichten des Kalksandsteins auf eine
längere Strecke hin entblösst. Das Fallen ist ung. 25° O30°N.
Unter den verschiedenen Zerklüftungssystemen machen sich na-
mentlich folgende besonders geltend:

1) die Zerklüftungsebenenen streichen S 10° W—N 10° O, fallen
ca. 65” W 10” N.

2) » — » WNW—OSO, fallen ca. 70°
SSW.

Nach diesen beiden Systemen finden sich nun in der steilen
niedrigen Wand, welche den Fluss an der Ostseite begrenzt, zahl-
reiche ganz kleine Verwerfungen, namentlich doch nach dem ersten.
Im Ganzen zåhlte jch über 30 solehe kleine Verwerfungen auf der
kurzen Strecke (ca. 0.75 Kilometer) langs welcher der Kalksand-
stein zusammenhängend entblöst ist; die meisten derselben waren
nur von 0.02—0.1 Meter Sprunghóhe, nur wenige bis mehr als 2
Meter, gewiss sind aber bei weitem mehrere vorhanden als ich

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 329

Fig. 22.

Profil N—S, von dem Ufer gegenüber Graten, Skienselv.

KL / YI RL

£ SION IL / Li X

Fig. 23.

Profil ung. N—S, östlich vom Weg nach Ekornröd.

Weg nach Kkornrid

330 W. C. Brøgger.

zühlen konnte; denn nur durch aufmerksames Verfolgen charak-
teristischer dünner Schichten oder am besten 3, 4 solcher einan-
der gegenüber, lassen sich solche kleine Verwerfungen überhaupt
festhalten; derartige charakteristische Schichten sind aber nicht
überall vorhanden.

Bei diesen kleinen Verwerfungen konnte an mehreren Stellen
beobachtet werden, wie zwischen den beiden gegen einander ver-
schobenen Stücken eine schmälere oder breitere, von zwei paral-
lelen, oder einander unter einem spitzen Winkel schneidenden
Zerklüftungsebenen begrenzte Zwischenpartie gewaltig gequetscht
ist. Fig. 22 ist von dem Ufer des Flusses, Fig. 22 etwas hóher
am Wege auf dem Eigenthum Ekornröd genommen.

Nachdem ich in der obigen Darstellung im Einzelnen die
beobachteten Dislokationen dieser Gegend beschrieben habe, werden
wir jetzt versuchen, einen allgemeineren Überblick über die Ge-
schichte der heutigen Reliefbildung zu erreichen. Es ist dann
nóthig, um eine klare Vorstellung der Oberflåchenverhåltnisse zu
erhalten, eine allgemeinere Skizzirung derselben zu geben, als oben
mittgetheilt werden konnte.

Schon die alten Karten Keilhaus zeigen, dass die Silurfor-
mation mit dem überlagerndern Sandstein und Augitporphyr
zwischen dem nórdlichen Ende des Gjerpenthals und den Inseln von
Langesund auf einer relativ schmalen Landstrecke von NNW bis
SSO verbreitet ist. . Nach Westen ist dieselbe von den Schichten
des Grundgebirges, auf welche sie abgelagert ist, nach Osten von
dem Westabhang des grossen Augitsyenitmassivs zwischen Töns-
berg und dem Langesundsfjord begrenzt.

Bei dieser Begrenzung der Silurformation ist nun zuerst zu
bemerken, dass südlich von einer Linie Porsgrund—Eidanger die
Grenzen sowohl gegen dass Grundgebirge als gegen den Syenit
beiderseits bis nach Brevik von Fjorden, dem »Frierfjord« und dem
»Eidangerfjord« überdeckt sind; auch zwischen Stathelle—Om-
bordsnås und Langesund ist eine ähnliche natürliche Begrenzung
der Silurformation vorhanden, indem die Silurformation gegen
Osten der Langesundsfjord, gegen Westen die Versenkung zwi-
schen Ombordsnäs und Rognstrand markiren.

Innerhalb dieser Verbreitung der Silurformation kónnen wir

Spaltenverwerfungen ‘in der Gegend Langesund—Skien. 331

drei orographisch getrennte Gebiete näher abgrenzen 1) das nórd-
lichste Gebiet, nördlich von Porsgrund, 2) das mittlere Gebiet
zwischen Porsgrund und Brevik, 3) das siidliche Gebiet zwischen
Stathelle und Langesund mit den Inseln des Langesundsfjord.
Dieselben wurden auch oben bei der Behandlung der Dislokatio-
nen aus einander gehalten. In dem nórdlichen Gebiet bildet die
Silurformation einen relativ niedrigen Thalboden zwischen den hóher
liegenden Felsen des Grundgebirges im Westen und des Syenit-
terrains im Osten. Dieser Thalboden ist zwar nicht sehr eben,
vielmehr eigentlich selbst wieder aus mehreren parallelen Tha-
lern mit dazwischenkommenden niedrigen Riicken gebildet (im
Norden der Sandá, der Böelv und Falkumelv im Westen, der Lin-
dalselv und der Moelv in der Mitte, 1m Osten der Lerkupselv und
Bórseelv, südlich von Skien der Skienselv und der Lerkupselv,
beide von dem nach Süden hin immer hóher werdenden Felsrücken,
welcher in dem Borgeäs endet, getrennt). Diese niedrigen Rücken
erstrecken sich alle ung. in der Richtung der Kompasnadel, sind
gegen WSW steil, gegen ONO langsam abfallend, so dass die
Querprofile über den Thalboden treppenartige Linien darstellen,
Die Treppe steigt doch nur wenig an, ehe man ganz nah an
das Syenitmassiv kommt, an welches die Schichten des Sandsteins,
sowie der Augitporphyrit sich bis zu grösserer Höhe anlehnen ;
nach SSO hin enden aber diese Treppenstufen häufig ziemlich
abrupt, indem ihre Fortsetzung von einer Ebene gebildet wird.
Der höchste dieser Rücken, der Borgeäs, endet vor der Thalebene
östlich von. Porsgrund.

Im dem mittleren Gebiet, der Halbinsel südlich von Pors-
grund—Hidanger, erhebt sich das Land zu bedeutend grösserer
Höhe, im Süden bei Kjörholten ca. 150 Meter. Eine Anzahl klet
ner nach ihrer Richtung ung. paralleler Felsenriicken (Valsfjeld,
Bratäsen, Äsen, Heistadäsen, Skavrokäsen, Kjörholten ete.) strei-
chen schräg über die Halbinsel ung. in Richtung NW—S0 oder
NNW—SSO. Nach der WSW-Seite oder SW-Seite haben sie
ihre grösste Höhe und stürzen hier schroff ab, nach ONO oder
NO sind sie dagegen sanft geneigt; ausserdem heben sie sich nach
und nach von NW oder NNW nach SO oder SSO und enden
dann gern recht plötzlich, wenn sie ihre grösste Höhe erreicht
haben, wobei in ihrer Fortsetzung eine Thalebene folgt. Die
Thaler streichen an der W- und NW-Seite der Halbinsel ung. in
NW--SO-licher Richtung, die von der Ostseite aufgehehenden

332 W. C. Bføgger.

Thálchen und Klüfte streichen dagegen ung. in O—W-licher Rich-
tung (O 10° S—W 10° N). Diese letztere Richtung finden wir
auch in mehreren von der Westseite sich einschneidenden Klüften,
in dem Thal von Versvik ete., wieder. Die ganze Westküste der
Halbinsel. zwischen Saltboden und Blegebakken ist hoch und
schroff. Sie bildet eine continuirliche Linie indem die zahlreichen
engen Klüfte, welche in dieser Strecke die Felswand durchschnei-
den, auf der Karte kaum bemerkbar sind; die Ostküste ist dagegen
niedrig und von zahlreichen Buchten zerschnitten.

In dem südlichen Gebiet setzt sich der steile Westabhang
des Frierflau auf der ganzen Linie zwischen Ombordnàs und
Rognstrand fort, im Norden in Högeheia eine Höhe von ung. 156
M. erreichend. Das Land wird zwar im Ganzen nach Osten
hin niedriger, doch streicht eine Anzahl nach Westen steil ab-
stürzender Rücken nahe an der Westküste ung. zwischen Asvald
und Langesundstangen; eine ziemlich zusammenhängende Niede-
rung streicht wieder in ung. N—S-licher Richtung von Rédnin-
gen nach Sandviken. Die Südküste ist von zahlreichen Buchten
zersigt, welche wie die von denselben aufgehenden Thålehen
ebenso ung. in S—N-licher Richtung (S 10" O — N 10° W) ver-
laufen. Auch die Inseln Langó, Svartskjær, Terneskjær, Gjeterö-
holmen, Gjeteró, Fuglö und z. Th. die Aröinseln, wie die Sunde
zwischen denselben, verlaufen in ung. N—S-licher Richtung. Wir
sehen hier also, dass in diesem südlichen Gebiet vorzugsweise eine
N—S-liche (eigentlich N5—15° W bis S5—15"0) Richtung sich
in der Ausbildung des Oberflåchenreliefs geltend macht, wührend
. in dem mittleren Gebiet theils eine NW—SO-liche, theils eine
W-—O-liche Richtung mehr hervortrat. In dem nördlichen Ge-
biet herrscht eine NNW—SSO-liche Richtung vor.

Als Ursachen der jetzigen Oberflåchengestalt müssen wir
namentlich folgende Faktoren berüchsichtigen: 1) der urspriing-
liche Schichtenbau, 2) das Fallen und Streichen der Schichten,
3) die Hauptzerklüftungssysteme, 4) die Dislokationen, 5) die
Erosion. Wir werden uns dabei meistens nur auf das mittlere
und südliche der unterschiedenen Gebiete beschränken.

Der ursprüngliche Schichtenbau

wurde schon oben ermittelt! Welche orographische Bedeutung die
einzelnen Abtheilungen haben, kann erst im Zusammenhang mit
der Erosion näher ermittelt werden.

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien.

Das Fallen und Streichen der Schichten,
habe ich leider an Ort und Stelle weniger beriichsigtigt, als es wiin-
schenswerth wäre; die wenigen sicheren Fallobservationen, welche
ich notirt habe, sind in der folgende Tabelle zusammengestellt:

333

Grösse

Streichen. Fallen. En

kels.
Nórdlich von Skien.

NOS bulen i -. ve NNW—SSO ONO 20°

Glomstulen BU. : NNW—SSO CNO 15—20°
Barkhushólen b. d. Boelv . NNW—SSO UNO 22°

Skreua . . INNWàNW-—SSOàSO| ONOANO | 20°—25°
Hoppestad NNW—SSO ONO 25°
Venstob . . N 30° W—S 30° O O 30°N 25°
Langgård . N 30? W—S 30°O 030*N 30°

Skien—Porsgrund.

Klosteró N 30° W—S 3090 |ONO—O 30° N| 25°
Graten . N 30° W—S 30° O O 30°N 221/20
Ekornröd ot bet N 30? W—S 30? O 0309 N 25°
Lysthusasen, Vestre Pors-

erund N 150 W—S 150 O 15? N 20—22°

Porsgrund—Brevik,

Gunneklevfjord, nérdlicher :

Einlauf . bp W 40° N—0 409 S N 40? 0 18?
Gunneklevfjord. Oienkastet | W 40° N—0 4098 N 40° O 15°
Gunneklevfjord, Hero NW—SO NO 15°
Herg, NW-Spitze N 30° W—S 30° O 0309 N 12?
Hero, SW-Spitze NW—SO NO 10°
Hero, bei Bödkerkäsa NW—SO NO 15—17°
Saltboden . NWW—SSO ONO 15°
Flauoddeu . N 35° O—S 35° O O 35°N 10—15°

Eidanger—Brevik.

Eidanger Station NNW—SSO ONO 20?

— nahe an der Kirche | ung. NNW—SSO ONO—NO 15?
Nystrand PE. Lr. NNW—SSO ONO 35°
Ostyedtore. ce ME E NNW—SSO ONO 30°
Lunde N17° W—S 17°O OMAN 20°
Lundebucht NNW—SSO ONO 290
Örevik . N 35° W—S 35° O O 35°N 20°
Kassistangen . N40? WS 40°O O 40°N 152

334 W. C. Bregger.

Grosse
des
Fallwin-
kels.

Streichen. Fallen.

Stathelle—Langesund.

Stensholmenes 299 2 sb N 30° W—S 30° O ONO meu
Aen dr RO De DOM e NNW—SSO O 30°N 229
Ródningen, Nordende . . N 17° W—S 172 O O17N 20°
Ródningen, südlicher . . N 20° W—S 20° O O 20°N 25°
Tangvaldkleven . . . . N 15° W—S 150 015°0 25
Vadstadkåsene . . . . . N 20° W—S 20° 0 O 20° N 22°
Nordre salen NE NNW—S80 ONO 30°
Tan SG A CRUCIS NGA 0 SWE 600 OIS*N | 25—30°
SIDE MU CNE NE AE N 15? W—S 150 O15°N 20°
Rognstrand „km. N 30° W—$ 30° O O 30? N 20?
Skarasi c M UM N 10? W—S 1090 O 109 N 20?

Eine Anzahl Fallobservationen, welche von der unmittelbaren
Grenze gegen das Syenitmassiv genommen wurden, sind hier nicht
angeführt, weil das Fallen hier ganz schnell zunimmt, eine be-
stimmte Fallsrösse hier also nicht angegeben werden konnte.

Als allgemeine Regel ergiebt sich aus den Fallobservatio-
nen zuerst, dass die Fallwinkel an der Westgrenze der Silurforma-
tion gegen das Grundgebirge durchgehend die geringsten Werthe
zeigen. Nach Osten hin nehmen sie gegen das Syenitmassiv
hin, obwohl nicht ganz regelmåssig zu, doch ganz langsam, bis
im unmittelbarer Nåhe der Grenze die Fallwinkel sehr rasch
ausserordentlich wachsen, so dass hier Fallwinkel von 40°—50°—
60° bis mehr als 80° an der Grenze auf ganz kurzen Strecken nach
einander folgen. An der unmittelbaren Grenze sind hie und da
auch wohl schwach invertirte Schichten zu beobachten. Dies
Verhältnisss wurde sowohl bei Eidanger als auf Arö und Gjeterö
constatirt und stimmt auch mit früheren Beobachtungen von D.
Forbes überein. Dies ist ein sehr wichtiges Verhiltniss. Nicht
weniger wichtig ist es aber, dass an der unmittelbaren Grenze
gegen das Grundgebirge in Westen die Fallwinkel der unmittelbar
auf den Schichtköpfen des Gneiss diskordant abgelagerten Schich-
ten des Sandsteins und Alaunschiefers schon Fallwinkel von 15°—
20° zeigen. Was bedeuten nämlich diese Verhältnisse?

Da wir nicht annehmen können, dass die beobachten Fall-
winkel ursprünglich sind, sondern davon ausgehen können, dass

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 335

die Schichten ursprtinglich horizontal abgesetzt wurden, so ist
es augenscheinlich, dass die stetige Zunahme der Fallgrüsse
gegen das Syenitmassiv hin, sowie die plötzliche starke Zu-
nahme nahe an der unmittelbaren Grenze desselben mit dem
Syenitmassiv in causaler Verbindung stehen muss. Ehe wir
weiter schliesen, wollen wir untersuchen, ob dies in der Silur-
formation bei Skien—Langesund beobachtete Verhältniss ein all-
gemeines. ist. Dass dies der Fall ist, beweisen die Verhältnisse
auf der Strecke Sandsvär—Eker. Auch hier fallen die Schichten
nach dem Granitmassiv hin allmählig unter grösseren Winkel ein,
und ruhen schon. (in Delerbäkken und südlich von Krekling*)
mit Fallwinkeln von 10—12° auf dem Grundgebirge. Das plötz-
liche Zunehmen des Fallens unmittelbar an der Grenze habe ich
hier nicht observirt. Ferner ist es ganz allgemein, dass die Schich-
ten der Silurformation nach den Granit — resp. Syenitmassen in
Ringerike, bei Holmestrand etc. einfallen, was schon aus Keilhaus
Abhandlungen, wie namentlich auch aus Kjerulfs früheren Ar-
beiten hervorgeht. Da indessen ausserhalb Eker—Sandsvår und
Skien—Langesund auch die Faltung hinzukömmt, wollen wir nur
diese letztere Strecke berüchsichtigen.

An der Streeke Skien—Langesund findet sich wie erwähnt,
‚nämlich keine Spur einer mit der im Kristianiagebiet etc. vergleich-
baren Faltung der Silurschichten**). Die Schichten ruhen hier
continuirlich auf einander ohne andere Unterbrechungen, als die-
jenigen, welehe von den Spaltenverwerfungen herrühren. Da also
hier schon die unmittelbar auf den Grundgebirge ruhenden Schich-
ten einen Fallwinkel von 10 bis 20° zeigen, und die Grösse des Fal-
lens nach dem Syenit hin continuirlich zunimmt, so wıll dies wohl
nur sagen, dass entweder längs der Syenitgrenze ein Einsinken
des ganzen Landstückes westlich von derselben stattgefunden hat,
oder dass diese Landstrecke relativ zur Syenitgrenze gehoben
wurde. .Von diesen beiden Annahmen dürfte wohl die erstere die
wahrscheinlichere sein, obwohl keineswegs leicht zu beweisen.

Es ist nicht schwierig eine Minimumsgrenze der Grösse dieses
angenommenen Einsinkens zu ermitteln. Nehmen wir nämlich die -

*) Siehe meine Abhandlung über die Paradoxidesschiefer bei Krekling, Nyt
Mag. f. Nat. B. 24.

**) Die einzigen beobachteten Fälle einer Faltung bei Grönstenbäkken und
am Langesundstangen etc. sollen unten erwähnt werden.

336 W. C. Bregger

Breite des von den paläozoischen Schichten eingenommenen Land-
streifens im Mittel zu nur 3 Kilometer an und die mittlere Fallgrósse
zu nur 25°, so giebt schon dies eine Drehung, d. h. ein Einsin-
ken der untersten Schichten in die Syenitmasse, die einer verti-
kalen Höhe von 1268 M. entspricht. Dies ist aber entschieden zu
wenig, denn erstens ist die Breite des betreffenden Landstreifens,
zweitens die mittlere Fallgrösse gewiss zu niedrig geschátzt; schon
ein mittlerer Fallwinkel von nur 30°, was kaum zu hoch ist giebt
1500 M. Wenn wir aber beriichsichtigen, dass die Breite des
langs der Syenitgrenze gedrehten, eingesunkenen Landstücks höehst
wahrscheinlich bedeutend grósser gewesen ist, kónnen wir die
Grösse der Einsinkungshöhe mit grosser Wahrscheinlichkeit auf
wenigstens ein Paar Tausend Meter schätzen, längs der Grenze
zeigen ja die Fallwinkel eine äusserst rasche Zunahme. die Hin-
sünkung ist deshalb hier jedenfalls viel grósser gewesen.

Wir sehen also, dass wir, wenn die obige Annahme richtig
wäre, zuerst eine gewaltige Dislokation längs der Grenze ges -u
das grosse Eruptivgebiet annehmen müssten, und werden im Fol-
genden auch von der Richtigkeit dieser zwar nicht bewiesenen
Annahme ausgehen. Wenn wir ferner berüchsichtigen, dass es eine
allgemeine Erscheinung ist, dass längs der Grenzen der grossen
nicht porphyrartig ausgebildeten Eruptivmassen zwischen dem
Langesundsfjord und Mjösen die durehbrochenen paläozoischen
Schichten nach den Grenzen hin einfallen, so lernen wir daraus, dass
wenn die obige Annahme richtig ist, im Algemeinen längs der
Grenzen derselben ein Einsinken der Schichten stattgefunden hat.

Was wir weiter von den Fallobservationen ablesen können,
werden wir unten in Verbindung mit den Dislokationen nåher
durchgehen.

Die Hauptzerklüftungssysteme.

Ehe wir eine Uebersicht der oben im Einzelnen angeführten
Dislokationen zu geben versuchen, wollen wir zuerst eine Zusam-
menstellung der an verschiedenen Punkten beobachteten Haupt-
zerklüftungssysteme vorausschicken; auch diese Zusammenstellung
ist leider sehr unvollständig, indem ich an Ort und Stelle oft
versäumte, die nöthigen genauen Messungen vorzunehmen.

(Siehe Tabelle Seite 338 und 339.)

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 337

Zuerst muss stark hervorgehoben werden, dass die Schichten
der paläozoischen Formationen in ihrer ganzen Verbreitung durch
und durch von Scharen von Zerklüftungsebenen aufgeschnitten
sind. Ueber die Art und Weise ihres Auftretens kann auf die
obige Beschreibung von Gypletangen ete. hingeweisen werden.

Ferner bemerken wir, dass überall wenigstens 2 nahe sen-
krecht auf einander stehende mit einander conjungirte Systeme
vorhanden sind; auch an den Stellen, wo dies nieht in der Ta-
belle angeführt ist, sind immer 2 conjungirte Systeme vorhanden.
Diese beiden Hauptsysteme streichen ung. NS und W—O;
gewöhnlich ist doch das erste System etwas nach der Richtung
NNW-—SSO um 5° bis 10°, ebenso dass zweite nach WS W—ONO
gedreht; neben diesen beiden Hauptsystemen finden sieh aber auch
andere, die mehr lokal sind und weniger hervortreten. An solchen
Stellen, wo die Felswände steil und über längere Strecken gut
entblösst sind (z. B. in den Frierflau’en, bei Sandviken ete.) fållt
es bald in die Augen, dass anstatt eines N—S lich streichenden
Systemes paralleler Zerkliftungsebenem eigentlich eine grosse Anzahl
fächerförmig ausgebreiteter, einander unter spitzen Winkeln schnei-
denden Zerklüftungsebenen vorhanden sind und in ein gemein-
sames System zusammengefasst werden müssen. Dasselbe gilt
nun auch für das eonjungirte W—O-lich streiehende System.
Dagegen dürfen die seltneren Richtungen NO—SW und NW—SO
wohl als Diagonalsystemen angehórig betrachtet werden.

Schon oben bei der Besprechung der Zerklüftungssysteme der
Frierflauen (Saltboden — Flauodden) wurde hervorgehoben, dass,
obwohl ganz gewiss einige Hauptrichtungen, um welche sich die
meisten übrigen fächerförmig scharen und die sofort in die Augen
fallen, festgehalten werden können, die nähere Untersuchung, lehrt
dass eigentlich sehr viele Richtungen in der That observirt wer-
den können; der erste Eindruck war aber trotzdem nicht falsch,
nur sind eben hier wie sonst die Ausnahmen oft auffallender,
als die Regel.

Was das Fallen der Zerklüftungsebenen betrifft, so zeigt
schon die unvollständige Tabelle, dass während das ung. W—O
streichende Zerklüftungssystem im Grossen und Ganzen steil-
stehende Zerklüftungsebenen aufweist, dagegen diejenigen des con-
jungirten Systems in der Regel in westlicher Richtung unter Win-
keln zwischen 55° bis 75° einfallen. Dies Verhältniss ist im
Ganzen und Grossen so allgemein, dass die zwar überall vorhan-

Nyt Magazin f. Naturv. XXVIII. III—IV. 22

338 W. C.

Langesund, Langesundstangen
Langó, am Leuchtthurm .

Stenviken .
Gypletangen (Sandviken)

Skindviktangen (Skindvik) . .
Rognstrand (Fjeldstadkleven) .

Tangvaldkleven . .

Stokkevand (Krabberudskaret, Flau-
skaret etc.) . !

Gjedekleven . .

bei Stenholmen (Sund)

Ródningen (Kluft nahe b. Asvald etc.)

Brevik (Kluft Piperásen etc. Sund) .

Brevik (an der Fahre) ;
Blesebakken] . . ss . Get.
Flauodden—Saltboden .

Saltboden, Verwerfung
Versvik, Thal .
Herö (Kalkspathadern)

Gunneklevfjord . rent
= Øienkastet .

Lysthusasen, Porsgrund .

Østvedtö

Ekornrod .

Follestad .

Klosterfos, Skien

Brøgger.

Streichen und Fallen de

Streichen.

WSW—ONO
und W 109 S—O 10° N
W 15° S—O 159 N
[und SO—NW
WSW—ONO
W 10° S—O 10° N
und WSW—ONO
WSW—ONO
W 10° S—O 10° N

WNW—OSO
e. W—O
W—O
W—O
WNW—OSO

W 10° S—O 10° N
und W 15° S—O 15° N

[und W 359 S—O 35° N

W—0

W—0
W 159 S—O 15° N
WSW—ONO
[SW—NO}
WSW—ONO
W 109 S—O 109 N
W 159 N—0 159 8
WNW—0S0
W—0
W 120 N—O 12° §
WSW—ONO

| (NO UND) EM (SSW)

W 10° N—O 10° 8.

WNW—OSO
W 15° S—O 159 N

WNW —OSO

Fall-
Fallen. viu
NNW 80—90'
N 10° W | 80—90'
N 15° W | 80—90
SW 459
c. 909
e. 909
NNW 60—90
e. 909
e. 909
e. 909
(8 QE
c. 909
N 35° W e. 709
S e. 109
60—90
Fallen ver-
schieden.
S 12° W e. 809
NNW c. 85°
NW (NNW)ic.70—80
e. 909
S 109 W e. 759
SSW e. 70°
c. 909
SSW e. 70°
WSW e. 559
c. 909

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 339

Hauptzerklüftungssysteme.

Streichen.

N 5—10° W—S 5—10° O
und N—S
und NNO—SSW
N—S
N—S

N—S
NS

NNO—SSW
e. N—S

N—S
e. N—S

N 5° W-5 5° O

N 20° W—S 20° O

N 5° W—S 5° O
bis
NNW—SSO

Bucht ete.
N 10° W—S 10° O

N 10° W—S 10° O

e. N—S
N—S
N 10° O—S 10° W

AN

N—S

Fallen.

W 5—109 S
W

W
WSW

W 59 S

O 20° N
W 20° 5

Fallen verschieden
meistens westlich.

W 109 8

W

W 109 N
W

W

Fall-
winkel.

55—809
60—809

e. 659

e. 609

e. 50°
e. 459

Fallen der Schichten.

25—35° O 15° N
25—32° O 159 N

309 O 159 N
25° O 159 N

259 0 159 N
209 0 309 N

289 O 159 N

20—25° O 17—20° N
25° ONO bis NO

15° NO
10—15° NO
15—18° N 40° O

e. 209 O 159 N
309 ONO
959 O 309 N

25° 0 27° N

340 W. C. Brógger.

denen Abweichungen von dieser Regel doch als relativ spårliche
Ausnahmen gelten müssen; dies verhindert nicht, wie ja auch m
dieser Beziehung die nåhere Untersuchung (sieh z. B. die Be-
schreibung der Strecke Saltboden-Flauodden) lehrte, dass fast alle
möglichen Fallwinkel notirt werden können. Ja selbst eylindrische
und windschiefe Ablósungsflüchen der Zerklüftungen sind nicht
selten.

Die Beobachtungen haben dargethan, dass die Dislokationen an
jeder Stelle den Hauptzerklüftungssystemen folgen, und dass aus-
nahmweise auch nach den weniger hervortretenden Zerklüftungsy-
stemen grössere oder kleinere Dislokationen vorhanden sind. So
haben wir nach den ung. N—S streichenden Zerklüftungsebenen :

die Dislokation zwischen Langö und Langesund,

die Dislokation bei Stenviken

(wahrscheinlich bei Krogshavn ete. und ihre Fortsetzungen wei-
ter nach Norden zu).

die Dislokation bei Sandviken und Fortsetzung nach Sundby ete.

die Dislokation bei Skindvik und Skindvikstangen.

die Dislokation bei Fjeldstadkleven (und Mollekleven).

die Dislokation des Sunds zwischen Brevik und Sylterö.

die Dislokation quer über die Halbinsel Hero.

die grosse Dislokation lings der Syenitgrenze von Brevik, nach
Eidanger und weiter nördlich.

ferner nach den ung. W—O streichenden Zerklüftungsebenen:

die Dislokation quer über Langó nahe an dem Leuchtthurm.

die Dislokationen Langesundstangens, Klova und Hesteklova.

die Dislokation am Nordende von Ródningen.

die Dislokationen nach Klüften bei dem Stokkevand.

die Dislokation zwischen Stenholmen und dem Festlande.

die Dislokationen des Brevikssund fortgesetzt in den Klüften
der Stadt Brevik (Piperäsen—Pölseäsen ete.).

die Dislokationen quer über Halbinsel zwischen Brevik und
Porsgrund von Hitrebek, Saltboden, Gravestranden, Vers-
vik, Kleven ete.

die Dislokationen bei Skien, Klosterfoss-Follestad.

Spårlicher sind Dislokationen nach den diagonalen Zerkliif-
tungssystemen. Hier ist namentlich die grosse Dislokation bei
Porsgrund in SW—NO-licher Richtung bemerkenswerth. Ferner
folgen die Verwerfungen quer über die Halbinsel Brevik— Pors-
grund in ihrem wahrscheinlich etwas zikzakförmigen Verlauf

=

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 541
z. Th. wohl der Richtung e. NW—SO. Dieselbe Richtung finden

wir in der Grenzlinie zwischen dem Syenit und der Silurforma-
tion, von Brevik nach Aró, welche von dem Langesundsfjord ver-
borgen wird; auch hier muss eine grosse Dislokation vorhan-
den sein.

Es ist unmóglieh die grosse Bedeutung der Zerklüftungssy-
steme für die Oberfläche der beschriebenen Gegend zu leugnen.
Denn die so charakteristischen steilen Wände der zahlreichen g.
O und NO sanft abfallenden, g. W und SSW bis SW schroffen
Höhen sınd eben durch die Zerklüftungsebenen zugeschnitten; um
nur Beispiele, welche auf der Karte eingetragen sind zu nehmen,
erinnernd wir an:

die steile Wand längs des Gunneklevfjords, und weiter fort-
gesetzt nach Skarpklev;

die Fortsetzung der Halbinsel Herö über Valsfjeld und Brat-
åsen;

die Strecke von Versvik nach Ås und Klep, ferner etwas nach
Westen gerückt Heistadåsen;

Skavrokásen und etwas nach Westen gerückt die Forsetzung in
Kjórholten ;

die steile Küste zwischen Saltboden und Flauodden;

die Strecke Ombordsnás — Rognstrand;

die Hóhenstrecke Bunås—Gjömle;

die hohe Wand lüngs der Ostseite von Sandviken;

die Höhenstrecke zwischen Salen über Vadstadkåsåsen, Vadstad-
kåsene, Brånane, Banåsen nach Klammeråsen;

Langesundstangen;

. Lang;

Gjeterö;

Arö—Fuglö ete.

Ferner als wesentlich von den W—O verlaufenden Zerklif-

tungsebenen begrenzt:
das Kluftthal von Kleven nach Flotten;
das Thal von Versvik nach Östvedt und mehrere Klüfte, welche
von dem Frierfjord quer über die Halbinsel fortsetzen.
der Sund zwischen Flauodden— Brevik und Ombordsnäs—Stat-
helle, wie die Klüfte bei Piperåsen und Pölseåsen ete. in
der Kluft bei Ródningen, ferner Hesteklova und Klova ete.
. Als allgememe Regel gilt für die ganze Strecke, dass
die steilen Felswånde, wie die engen Kluftthäler und Klüfte

342 W. C. Bregger.

von den Zerklüftungsebenen begrenzt und ihrem Verlauf nach
bestimmt sind, wührend der sanfte Abfall der N—S bis NW—SO
streichenden Höhen von dem Fallen der Schichten abhängig ist.

Während das Abschneiden der Felsen zu schroffen Wänden
in erster Linie von dem Verlauf der Zerklüftungsebenen abhängig
ist, kommen als entschieden der wichtigste Faktor für die Thal-
bildung der ganzen Strecke die Verwerfungen hinzu. Es ist nicht
übertrieben, wenn ich als Endresultat meiner Beobachtungen
von dieser Gegend zu meinem eigenem Erstaunen constatiren
muss, das fast jedes Thal, jede Kluft, nach einer Verwerfungs-
spalte gebildet ist. Es ist hier überflüssig als Beispile wieder alle
die beobachteten Verwerfungen noch einmal aufzuzählen. In der
That zeigten ja die Beobachtungen an der südlichsten Strecke
zwischen Rognstrand und Langö, dass jede tiefe Einbuchtung,
jedes von denselben aufgehende Thal oder Kluft einer grösseren
oder kleineren , in den meisten Fallen schon absolut sicher nach-
gewiesenen Verwerfung nach den ung. N—S streichenden Ver-
werfungsebenen folgt. Ebenso dass an der Strecke Brevik—Pors-
gund fast jede (vielleicht sämmtliche) Kluft oder jedes kluftähn-
liche Thälehen, das am Frierfjord sich in die zuzammenhängende
Felswand hineinschneidet, einer Verwerfungsspalte nach den ung.
W —O streichenden Verwerfungsebenen folgt; selbst die so charak-
teristischen Kloven auf Langó und Langesundstangen sind nach
Verwerfungsspalten gebildet. Und die Sunde, welche, über dem
Meere gehoben, sich ja als Thaler prüsentiren würden, sind nach
Verwerfungsspalten gebildet, so der Sund zwischen Jiangö und
Langesund, der Sund zwischen Sylteró und Brevik nach den ung.
N—S-lichen (ebenso wohl der frühere Sund quer über Herö), der
Sund zwischen Brevik und Stathelle, der Sund zwischen Stenhol-
men und Roperberget nach den ung. W—O streichenden Ver-
werfungsebenen. Ja selbst die grösseren Fjorde sind durch den
Verlauf grosser Dislokationsrichtungen z. Th. bestimmt; so reprå-
sentirt Eidangerfjord eine N—S-liche, Langesundsfjord eine ung.
NW--SO-liehe Dislokationslinie. Endlich ist die Richtung des
Skienselvs bei Porsgrund zwischen Thorsberg und Osebakken, und
später z. Th. das Thal des Lerkupselvs durch die grosse SW—NO
streiehenden Dislokation bei Porsgrund bestimmt.

Die Bedeutung der Verwerfungen für die Thal-, Sund- und
Fjordbildung ist demnach innerhalb der beschriebenen Landstrecke
so durchgreifend wie wohl möglich, denn fast jede Kluft, jedes

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 343

Thilchen, jede Bucht ist auf einer Dislokationslinie gebildet, ja
das Vorhandensein der Klüfte war mir am Ende das sicherste
Indieium zur Entdeckung der Dislokationen. Trotzdem müssen
wir aber hier eben eindringlieh davor warnen, von dieser That-
sache geblendet zu werden; denn wir dürfen über der grossen Be-
deutung der Verwerfungen nieht die ebenso durchgreifende Bedeu-
tung der Erosion für die Ausbildung des jetzigen Reliefs der
Landschaft vergessen.

Die Erosion

ist es nämlich zuerst, welche durch ihre Arbeit die steile gegen W
und WSW bis SW abstürzenden Wände der zalhreichen N—S
bis NW—SO streichenden Hóhenzuge gebildet hat; es haben
dabei zwar die erodirenden Krüfte in erster Linie nur den von
den Zerklüftungsebenen bestimmten Richtungen folgen können,
insofern haben also diese letzteren, wie schon oben erwühnt, eine
ganz wesentliche Rolle gespielt, aber das Ausmeiseln der jetzigen
Relsenformen nach der voraus von dem Fallen der Schichten und
ihrer wechselnden Zuzammensetzung, wie von den Zerklüftungs-
systemen angegebenen Architektur, ist die Arbeit der Erosion
gewesen. Denn grosse Massen müssen hier weggeführt sein, wie
die folgenden Betrachtungen lehren.

Zuerzt empfiehlt es sich, den Nachweiss zu liefern, dass die
höchste an der Landschaft sehr auffällig markirte Grenzwand
der Silurformation g. W. zwischen Versvik und Flauodden,
zwischen Roperberget und Rognstrand dureh die Arbeit der Ero-
sion gebildet ist. Der erste Gedanke, welcher sich demjenigen
aufdringen dürfte, welcher die grosse und durchgreifende Bedeu-
tung der Dislokationen in dieser Gegend erkannt hat, wiire wohl
die, dass diese steilen Wände, die durch die Zerklüftungsebenen
wie mit einem Messer zerschnitten sind, durch Dislokationen
gebildet wåren. Dies ist aber nicht richtig. Das Profil bei Om-
bordsnäs zeigt, dass über dem Grundgebirge, welches das flache
Vorland unter der hohen Wand der Silurformation bildet, die
Schichten des unteren Sandsteins, des Alaunschiefers, Orthocerenkalks,
Ogygiaschiefers ete. eben auf die Weise und mit derselben Mäch-
tigkeit auf einander folgen, mit weleher sie auf einander folgen
müssten, wenn keine Verwerfung vorhanden würe; nur die zahl-

344 W. C. Brøgger.

reichen injieirten Gänge des Augitporphyrits machen die Mächtig-
keit unbedeutend grösser, als sie sonst sein würde. Dasselbe ist
bis Rognstrand der Fall. Ich habe diese beiden Profile genau
ausgemessen, aber keine Andeutung einer Verwerfung hier finden
kónnen. Ebenso ist lings des Stokkevands keine Verwerfung
vorhanden; denn am Nordende, wie an dem Südende des Stokke-
vands sind über den Schichten des Grundgebirges discordant abge-
lagert: Sandstein und Augitporphyrit, eben in dem Abstand unter-
halb der oberen, gut entblóssten Grenze des Ogygiasschiefers, wel-
chen die normale Schichtenfolge fordert; und im nördliehen, wie im
südlichen Theil des Stokkevands ist ein Inselehen vorhanden,
welches aus dem zwischen den Schichten des Sandsteins bei Ombora-
nås eingelagerten Augitporphyrit besteht, ein Beweis dafür, dass
auch der kleine See »Stokkevand« nicht etwa durch eine Senkung
gebildet sein kann, indem alsdann hier hóhere Schichten vorhanden
sein müssten. Ziehen wir ferner eme Linie zwischen diesen beiden
aus dem unzweifelhaft zwischen den hóheren Schichten des Sand-
stems eingelagerten Augitporphyritgang bestehenden Scheeren des
Stokkevands und ung. auf der Mitte dieser Linie eine andere
darauf senkrechte, so trifft die letztere etwas nördlich von Flau-
skaret die stelle Wand; die Länge dieser Linie ist ung. 250 M.;
setzen wir den mittleren Fallwinkel der unteren Schichten der Si-
lurformation zu ung. 15°, so sollte also die Obergrenze des Sand-
steins etwas nördlich von Flauskaret ung. 250 X tg. 15° — 61 M.
unter dem Wasserspiegel an dieser Stelle liegen. Da hier eben
die obere Grenze des Ogygiaschiefers unter das Wasser taucht,
müssten, wenn keine Verwerfung vorhanden, demnach die obersten
Schichten des Sandsteins hier 31 M. + 3.5 M. + e. 37 M. = 71.5
M. unter der Wasserlinie liegen; beide Zahlen stimmen, wie wir
sehen, so gut, dass fiir Verwerfungen kein Raum wird. Ubrigens
ist ausserdem der Boden des Sees Stokkevand kaum bis zur Ober-
flache des Grundgebirges ausgehóhlt; jedenfalls müsste derselbe
dann spåter von losen Massen ausgefülli worden sein. Die
Tiefe des Stokkevands ist äussert gering, nämlich nach den Anga-
ben des Bauers auf dem Hof Stokke, der selbst die Tiefe des
Sees ausgemessen hatte, nur bis 18 Fuss an der Ostseite unter
der steilen Wand, im ganzen westlichen Theil dagegen bei weitem
geringer.

Ebenso sind die Tiefen des südlichen engeren Theiles des
Frierfjords nicht grósser, als dass wir, wenn die an jeder Stelle

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 345

der Kiiste anstehenden Schichten und das Streichen derselben
berücksichtigt werden, annehmen können, dass an keiner Stelle der
Boden des Fjords bis auf das unterliegende Grundgebirge aus-
gehóhlt zu sein braucht. Es lassen sich demnach hier keine söche-
ren Anhaltspunkte für eine etwa NNW-—SSO streichende Ver-
werfungsspalte finden.

Dagegen scheint es wahrscheinlich, dass diese ganze Linie eine
Berstungsspalte gewesen sein kann; für diese Auffassung spricht
z. B. die Art des Vorkommens der Eruptivmasse bei dem Stokke-
vand. Die steile Wand des Frierflaus ist aber mit ihrem jetzigen
Relief jedenfalls durch die Erosion geschaffen.

Dagegen müssen wir für den nördlichen offenen, breiten Theil
des Frierfjords nicht ausser Acht lassen, dass sich hier wenig-
stens zwei bedeutende Verwerfungsspalten schneiden: 1) in der
Riehtung NO—SW die grosse Dislokationsspalte des Porsgrunds-
elvs, 2) in der Richtung ung. 010° N—W 10° S die grosse Dis-
lokationsspalte des Verviksthals. Dazu kommt sehr wahrscheinlich
auch 3) im der Richtung ung. N 10° WS 10° O (die Fort-
zetzung bildet eben die Richtung des südlieheren Theils des Frier-
. fjords) eine Dislokationsspalte quer über Herö. Ich muss hier aus-
drücklieh auf die Wahrscheinlichkeit der Fortsetzung der betref-
fenden Dislokationen über den Frierfjord aufmerksam machen.
Dass die Dislokation des Porsgrundselvs noch bei dem Thorsberg
vorhanden ist, lässt sich schon daraus mit aller Wahrscheinlich-
keit schliessen, dass hier die Schichten des Grundgebirges gegen-
über dem flachen tiefen Silurgebiet von Herö hoch aufragen; ferner
setzt sich in der unmittelbaren Fortsetzung auf der Sydwestseite
des Frierfjords bei Herre in dem Grundgebirge eine Reihe tiefer
enger Thaler fort; nämlich von NO nach SW: das Thal des Helles-
tveitelvs und die Seen Hellestveitvand, Mevand, Flätevand, Rör-
holtlangen mit den dieselben verbindenden Flussthälern, ferner
quer über den Rörholtsfjord bis zur Bucht desselben südlich von
Stölsvik, weiter nach Heldölsfjord über das Thal des Näslandselvs
und Nåslandsvand, ja vielleicht noch weiter über die Seen Sand-
vand, Troldvand ete. nach dem grösseren See Nordfjord im, Amte
Nedenäs. Es ist im höchsten Grade unwahrscheinlich, dass diese
so ausgesprochene Reihe nicht durch die Fortsetzung der Dislo-
kation des Porsgrundselv bedingt seın sollte. Den exacten Beweis
dafür können aber natürlich erst genaue Untersuchungen über die
SchichtenfolgedesGrundgebirges liefern; wenn die erwähnte sehr wahr-

346 | W. C. Brøgger.

scheinliche Annahme aber richtig wire, würde diese bedeutende Dis-
lokation auf mehr als 70 Kilometer in gerader Linie vorfolgt wer-
den kónnen. Sehr bemerkenswerth ist in dieser Beziehung übri-
gens auch, dass diese, der Küstlinie 1m Granzen parallele, angenom-
mene Verwerfungslinie gróstentheils eben mit der Grenze zwischen
Gneissgranit und Granit zuzammenfållt (sh Th. Kjerulf & T.
Dahil: Nyt Mag. for Nat. B. 11, Tab. 4 (1861)). Dass auch die
zweite der erwühnten Dislokationen quer über den Frierfjord fort-
setzt, geht schon daraus hervor, dass in der geraden Fortsetzung
des Versviksthals im Frierfjord:eine Tiefrinne verlaufen soll, was
schon auf der Seekarte, obwohl weniger deutlich, angedeutet ist.
Ob aber das enge Thal des aus dem Kilevand kommenden Flus-
ses Sagelven, welches bei Herre ausmündet, eine Fortsetzung der
Dislokation von Versvik aufweist, müssen spütere Untersuchun-
gen ermitteln. Die dritte Dislokationsspalte quer über Herö ist
zwar nicht absolut sicher nachgewiesen, aber doch auch wahr-
scheinlich vorhanden; die Fortsetzung bildet die engere Rinne des
Frierfjords långs der Frierflauen.

Die Fortsetzungen der erwühnten drei (?) Dislokationsrichtun-
gen wiirden hier ein dreiseitiges Stiick Land abgrenzen, welches
in Bezug auf die im NW und O von denselben hegenden Land-
strecken relativ gesunken sein würde, während das Land südlich
von der Verwerfungslinie des Versviksthals noch tiefer gesunken
sein muss. Es scheint mir demnach unzweifelhaft, wie wir
oben gesehen haben, dass, durchgehend jedes engere Thal, jede
Kluft durch Dislokationen bedingt sind, dass es auch in erster
Linie die erwähnten Dislokationen sind, welehe zur Bildung des
nördliehen, offenen Theils des Frierfjords Veranlassung gegeben
haben. Wie die einzelnen hierbei stattgefundenen Vorgänge zu
denken sind, ob vielleicht auch andere Dislokationen daran mit-
gewirkt haben, ferner wie viel die Erosion beigetragen hat, das
Alles lässt sieh wohl im Einzelnen nieht mehr sicher nachweisen.
Mir scheint es schon ein befriedigendes Resultat zu sein, dass
hier warhscheinlich ein erster, auf sicheren Beobachtungen begrün-
deter Nachweis der von Kjerulf schon mit wahrhaft divinato-
rischem Scharfsinn kühn angedeuteten Erklärung der von ihm
sogenannten »Gaffen« der Fjorde geliefert werden konnte; denn
obwohl ich gewiss nebenbei die Arbeit der Erosion auch an dieser
Stelle nicht bestreiten will, so scheint doch der unverkennbare Ein-

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 347

fluss der einander schneidenden Dislokationsspalten ebenso wenig
geleugnet werden zu kónnen. — — —

Da es mir wiinschenswerth schien, mit voller Sicherheit zu
ermitteln, ob das Bett des Skienselvs zwischen Skien und Pors-
grund vielleicht einer NNW—SSO verlaufenden Dislokationsspalte
folge, nahm ich an mehreren Stellen genaue Querprofile auf.
Folgendes Profil von Gráten (Fig. 24) ist überzeugend. Am Wege
westlich von Gråten stehen noch die obersten Schichten des Gastero-
podenkalks mit Maclurea neritoides, Eichw., grossen Murchisonien
ete. an An den Häusern finden wir die untersten Schichten des
Kalksandsteins, am Fluss noch mit fossilienreichen Kalkschich-
ten. Auf der Ostseite des Skienselvs ist eine steile Wand, worin
in diekeren Banken der Kalksandstein ung. 12 M. mg. entblösst;
derselbe setzt sein bis auf die Ostseite der Eisenbahnlinie fort (an
dem Übergang No. 399); gleieh óstlich von der Bahnlinie erhebt sich
eine hohe Wand des Schiefers mit Phacops elliptifrons, Esm. Die
gesammte Machtigkeit des Kalksandsteins ist in dem Profil 11 M.
+ (93 M. X 25° F. =) 39.33 M. + 12 M. + 145 M. + c. 49 M.
+ e. 10 M. = 91.5 M. Hierzu kommen möglicherweise noch
einige Meter, welche an der kleinen überdeckten Strecke zwischen
Gråten und dem Wege westlich von den Häusern bedeckt sind,
wenn diese dem Kalksandstein und nicht dem Gasteropodenkalk
angehörig sein sollten; wir dürfen deshalb wohl die Måchtigkeit
zu ung. 95 M. ansetzen. Wie oben erwühnt wurde, kann die
Mächtigkeit des Kalksandsteins nach Messungen im Skiensthal auf
ung. 100 M. geschützt werden (zwischen Langgård und S. Ven-
stöb zu 103.5 M. gemessen) Wenn in Betracht gezogen wird,
dass diese Mächtigkeitsberechnungen einem Sandstein gelten und
in z. Th. überdecktem Terrain ausgeführt wurden, dürfen wir
keine bessere Übereinstimmung verlangen. Die Profile über den
Skienselv zeigen also, dass hier keine Dislokation angenommen
werden kann, sondern, dass das Bett des Skienselvs zwischen
Skien und Porsgrund durch die Erosion, welche nach den Zer-
klüftungsebenen arbeitete, gebildet wurde.

In ähnlicher Weise wie die steile Wand zwischen Rognstrand
und Ombordsnäs, zwischen Flauodden und Saltboden, ebenso wie
die Längszüge längs des Skienselvs zwischen Skien und Pors-
grund, sind auch im Skiensthal, wie an der Halbinsel Porsgrund
—Brevik und an der Strecke Stathelle—Langesund die N—S bis
NW--SO streichenden, nach W bis SW steil abfallenden Wände

W. C. Bregger.

948

*9 l9Jorqog

(668 "ON Iq) UY 39g WAS ANT

IN €6 SA[osuorys sop o3re4q

N 006 O 096 ‘A
urojspuesyfey ^ Uloyspuesyley

‘OLET : I "98197898
UP) 10Q 3948 wwejsbuo sap UD ajasuartyg wap

‘Fc ‘SLA

N 008 O og6 A N 006 O 066 'd

uejqorqosxrer JIU JOY
Jo}s10}UN 'urojsputesspe yr

N[exuop
-0d019988x)

>

=

= Ud vay
3

a

=

©

a

4oqn. 1404

=
=
S

e

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 349

in der Regel durch die Arbeit der Erosion nach den vorhandenen
Zerklüftungssystemen gebildet. Querprofile der drei Gebiete sind
wie oben erwähnt treppenfórmig, indem die immer höheren Stu-
fen naeh O oder bis NO geneigt sind. Diese Ausbildung der
Landschaft konnte aber nur dadurch zu Stande kommen, dass die
Erosion zuerst die Treppe bildete. Bevor die Arbeit der Erosien
begann, müssen wir annehmen, dass die paläozoischen Formatio-
nen viel weiter nach Westen ausgebreitet waren (nur in den
Etagen 1, 5 und 9 finden sich Strandbildungen) — wie weit kón-
nen wir nicht wissen; die Grenzen, welche sie jetzt besitzen, müs-
sen von der Erosion bestimmt worden sein; eine derartige An-
nahme, dass die Formationen ursprünglich mit dem jetzigen trep-
penförmigen Profil endigten, ist unmöglich, denn die Schichten
müssen sich jedenfalls in der Regel nach Westen ausgekeilt ha-
ben, wie schnell können wir nicht wissen. Da nun die Treppe
auch nicht durch die Verwerfungen gebildet ist, so ist keine andere
Annahme möglich, als die, dass die Erosion ungeheure Massen
weggeführt hat. Dass die Erosion aber nicht nur längs der West-
grenze unseres Gebietes, sondern auch nach Osten hin colossale
Massen weggeführt haben muss, werde ich in einer anderen Arbeit
zu zeigen versuchen. Zuerst wollen wir aber kurz andeuten, wie
die Erosion und die Dislokationen an der Ausbildung der Disloka-
tionsthåler zusammen gearbeitet haben; bevor wir zu dieser Unter-
suchung schreiten, ist es aber zuerst nóthig, die Zeit der Bildung
der Dislokationen so nahe wie móglich festzustellen.

Da die Dislokationen von dem Auftreten der Zerklüftungs-
systeme abhüngen, müssen wir also zuerst die Zeit der Bildung
der letzteren genauer zu begrenzen versuchen. Wir besitzen da-
für leider nur wenige Anhaltspunkte; als fast einziger Leitfaden
bietet sich hier das Auftreten der verschiedenen Eruptivgänge dar.

Die Zeit der Bildung der Zerklüftungssysteme.
Unter den vorhandenden Ganggesteinen. habe ich folgende
Typen unterscheiden kónnen.
I. 6änge von Augitporphyrit.

Das älteste in grösseren Massen auftretende Eruptivgestein, wel-
_ches unmittelbar die jüngsten Schichten der Formationsreihe — sowohl

350 W. C. Bregger.

bei Kristiania, als auch bei Holmestrand, am Langesundsfjord und im
Skiensthal — überlagert, ist der von Kjerulf und älteren Verfas-
sern sogenannte »Augitporphyr«, weleher an den erwühnten Stel-
len ziemlich mächtige Decken über den paläozoischen Schichten
bildet. Wenn wir eim Typus des relativ frischen ursprünglichen
(Gesteins zu finden wünschen, müssen wir die in dieser Abhand-
lung beschriebene Gegend verlassen und z. B. die relative frische-
ren Varietüten von Holmestrand untersuchen. Ich hatte zwar aus
ülteren Sammlungen eine Anzahl verschiedener Vorkommnisse dieser
letzteren Gegend zur Verfügung (Muläsen, Snekkestad, Lövö, Östö,
Lortholmen ete.), dieselben bieten aber mit ihren Tuffen, Schlacken
ete. so grosse Mannigfaltigkeit dar, dass die Bearbeitung dieser
Gesteingruppe eine Arbeit für sich — und zwar keine leichte
Arbeit sein würde. Ich kann deshalb hier nur kurze, vorläufige
Andeutungen geben. Die, wie es scheint, typischen Varie-
tite dieser gewöhnlich dunkel grünlich- bis röthlich schwarzen Ge-
steine sind als Melaphyre zu bezeichnen; sie bestehen aus einer
meistens dichten bis feinkörnigen schwarzen Grundmasse mit
darin ausgeschiedenen Hinsprenglingen von, oft mehr als Centime-
ter grossen, gut ausgebildeten Pyroxenkrystallen, ferner spårlicher,
auch in grósseren porphyrartig ausgeschiedenen Krystallen, Olivin
und oft Plagioklas in dünnen Tafeln; diese Krystalle sind in
einer meistens holokrystallinischen Grundmasse von reichlichen
Plagioklasleisten und dazwischen eingeklemmten unregelmåssig
begrenzten Filzen von Pyroxen, spårlichem Olivin, ausserdem bis-
weilen, spärlichem, dunkelbraunem Biotit, ferner einem Eisenerz,
welches in den meisten Fällen überwiegend Titaneisen sein dürfte,
mehr oder weniger dicht verstreut. Bemerkenswerth ist es, dass
Apatit sehr sparsam auftritt und häufiger vollständig zu fehlen
scheint. Seltener scheint eine gemischte Grundmasse aufzutreten,
wobei in den von mir untersuchten Varietäten nur in wenigen Fäl-
len (unbestimmte Lokalitäten bei Holmestrand) reichlich eine Glas-
basis vorhanden ist, Die Pyroxene sind meistens sehr frisch; im
Diinnsebliff bråunlieh, gräulich oder grünlich gefärbt, zeigen sie in
den Einspringlingen schöne Zonarstruktur und häufige Zwillings-
bildungen; Interpositionen sind gewöhnlich nicht reichlich (auch
Glas); der Olivin ist fast durchgehend stark, in der Regel vollkom-
men, zersetzt, wobei als Endprodukte theils Serpentin, Eisenoxydhy-
drat und Magnetnisen, theils auch bisweilen daneben recht reichlich
Kalkspath und Quarz die Pseudomorphosen desselben bilden.

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 351

Die Plagioklasleisten der Grundmasse sind in den noch einiger-
massen frischen Varietüten relativ unzersetzt, in den zersetzten
dagegen in sehr verschiedener Weise stark angegriffen. Eine
grüne chloritische Substanz ist namentlich in den zerzetzten Varie-
tåten reichlich vorhanden. Bei stürkerer Zerzetzung kann das
Gestein bisweilen vollständig zu einer tiefrothen Masse von mit
Eisenoxydhydrat und Leukoxen durchdrungenen, chloritischen und
serpentinósen, kalkspatreichen Zersetzungsprodukten, in welchen
nur die Pyroxenkrystalle noch ziemlich frisch bewahrt sind, decom-
ponirt sein. Die mandelsteinartigen Varietüten, sowie die z. Th.
mächtigen Tuffbildungen muss ich hier unbesprochen lassen. In
anderen Fällen sind aber die Augitporphyre Kjerulfs olivinfreie
Gesteine und müssen dann als Diabasporphyrite bezeichnet wer-
den; die mir vorliegenden Proben waren alle stark zersetzt.

Derselben Gesteinsgruppe gehóren geognostisch auch die dunk-
len, immer stark zersetzten Augitporphyre des Alaunsees, nórdlich
von Kristiania an; sowohl diese, wie auch z. Th. Varietüten von
anderen Localitåten zeigen reichliche Einsprenglinge von leistenfór-
migen Plagioklasen, welche gewöhnlich durch die Zersetzung
(Epidotbildung) grüngefärbt sind, wodurch das Gestein eine grosse
äussere Ähnlichkeit mit dem bekannten Diabasporphyrit von Ma-
zathonisi: Porfido verde antico erhält. In den meisten Fällen
konnte ich in diesen Varietäten den Olivin nicht mehr sicher
erkennen; eine Beschreibung der Varietüten wiirde hier zu weit
führen. 5

Diese Gesteine, Kjerulfs » Augitporphyre«, sind demnach jeden-
falls z. gr. Theil theils echte Melaphyre, theils Diabasporphyrite ;
es sind immer dunkle, griinlich oder violetschwarze Gesteine, ge-
wóhnlieh stark zerzetzt und eine grosse Mannigfaltigkeit ihrer
Ausbildung darbietend. An der Strecke Skien—Langesunds-
fjords sind diese Gesteine nun durch Contactmetamorphose lüngs
den Grenzen der Syenite so gewaltig verwandelt, dass die
Erkennung des ursprünglichen Gesteins hier oft unmöglich ist.
Auch bietet fast jedes Handstück einen abweichenden Inhalt dar,
so dass sich eine allgemeine Characteristik dieser merkwürdigen
« Metamorphosen sich nicht geben lässt. Nur ein Paar Beispiele
zuerst von Gesteinen der grossen Decke, dann von Güngen, sollen
hier erwåhni werden.

352 W. C. Bregger.

Umwandlung der Augitporphyrite bei dem Langesundsfjord durch
Contactmetamorphosen.

An der Südseite der Insel Stokö ist der Augitporphyr, wie
schon T. Dahll entdeckte, zu einem schiefrigen Gestein*), das
wie ein Hornblendeschiefer aussieht, umgewandelt. Jede »Schicht«
bietet ein anderes Aussehen dar. So besteht ein Stück aus einem
dunkelbraunen Biotit und in kleinerer Menge einem im Dünnschlift
hellgriinen Pyroxen, neben welehen in dünnen Streifen rundliche
Körner eines weissen Minerals auftreten, die beim ersten Anblick
wie Quarz aussehen. Die nühere Untersuchung lehrt jedoch, dass
sich das Mineral dureh deutliche prismatische Spaltbarheit von die-
sem unterscheidet; ich móchte es, obwohl die Bestimmung unsicher
ist, z. Th. für Skapolit halten. Magneteisen reichlich. Das Gestein
ist schieferig; die Struktur ist übrigens die gewóhnliche der Contact-
gesteme, rundliche, lappige Korner, oft bis zu globulitischer Klein-
heit herabsinkend. Ein anderes Stück von dem Inselehen Laven
sieht ähnlich aus, ist grünsehwarz feinschieferig; unter dem Mikro-
skope sieht man, dass das Gestein vorherrschend ausgerundeten
Körnern desselben grünen Pyroxens wie in dem Gestein von Stok-
sund besteht; ferner untergeordnet aus brüunlichem Biotit, weleher
die Schiefrigkeit bedingt, dann hell rétlichem Titanit und demsel-
ben weissen Mineral, welches ich auch hier z. Th. für Skapolith halte
(opt. einaxig, Spaltbarkeit nach einem rechtwinkeligen Prisma und
Absonderung nach oP), endlich Magneteisen. Ein drittes Stück
von der Insel Låven besteht aus grünem Biotit, grünem Mgzrin,
einem weissen Mineral (vielleicht z. Th. Feldspath, z. Th. Quarz?)
violettem Flussspath, ferner recht reichlichem Erz; Titanit ete. spär-
lich. Im Allgemeinen sind brauner oder grüner Biotit, grüner
Pyroxen (selten Ægirm), dann ein oder wahrscheinlich mehrere
unbestimmte weisse Mineralien (z. Th. Skapolit?, z. Th. Quarz und
Feldspath, dann Plagioklas) rother Titanit, Magneteisen die Haupt-
mineralien, welche bei dieser gewaltigen Contactmetamorphose der
Augitporphyrite resultirten. Bisweilen fehlen auch vollständig alle

*) Ob dies als eine z. Th. mechanische Einwirkung der Contactmetamor-
phose zu deuten ist oder, ob vielleicht schon ein etwas schiefriges
(Tuff-?) Gestein ursprünglich vorlag, ist natürlich schwierig zu entschei-
den; ich möchte vielleicht die letztere Annahme, wenigstens in ein Paar
Fällen, für die wahrscheinlichere halten.

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 353

hellgefarbten Mineralien, wie in mehreren Proben von Stokó und
wir haben ein schiefriges Gestein nur aus grünem Biotit, grünem
Pyroxen, Titanit und Magneteisen bestehend.

Von dem ursprünglichen Gestein ist in diesen Fällen keine Spur
mehr vorhanden. In anderen Stücken von Stokö sind noch Reste der
ursprünglichen Pyroxeneinsprenglinge bewahrt; diese sind theils
ganz unveründert, theils vollgepropft mit interponirten schwarzen
Nadeln (oder Lamellen) in zwei Richtungen und von einem
bräunlichschwarzen feinen Staub, dann an den Rändern häufig
in Biotit etc. umgewandelt. Eins dieser Gesteine mit reichlichen
erhaltenen Pyroxeneinsprenglingen besteht aus grüner Hornblende,
grünem Biotit, dann feinen Körnern des gewöhnlichen röthlichen
Titanits, ferner einem spärlichen weissen unbestimmten Mineral
(z. Th. Quarz?, z. Th. sicher Plagioklas mit Zwillingsstreifen,
In einer nahstehenden Varietät ist daneben reichlich grüner Pyr-
oxen vorhanden. In anderen ist wieder keine Hornblende, son-
dern als vorherrschendes Mineral brauner Biotit, grüner Pyroxen,
dann die unbestimmten weissen Mineralien und Erz ete. zugegen.
In einem Stücke fand sich neben braunem Biotit und hellgrünem
Pyroxen, den weissen Mineralien etc. åusserst reichlich ein sehr
tief braunes, vollständig isotropes Mineral. Ich glaubte anfangs,
dass es nur Biotit in Schnitten parallel Basis wire; es zeigt
aber von nebenliegenden Biotitschuppen in dieser Lage ein durch-
aus versehiedenes Aussehen, zeigt ausserdem eine unvollkom-
mene Spaltbarkeit in zwei auf einander senkrechten Richtungen.
Am meisten ühnelt es wohl Perowskit; dass es Perowskit wire,
ist auch nieht unwahrscheinlich, wenn man sieh daran erinnert,
dass der sonst in diese Contactgesteinen so haufige röthliche Tita-
nit in diesem Falle vollståndig fehlt.

Ahnliche contactmetamorphische Umwandlungen zeigen die
Augitporphyrite auch an der unmittelbaren Grenze gegen Augit-
syenit zwischen Eidanger und Birkedalen, wo die Eisenbahn fast
auf der ganze Strecke der unmittelbaren Grenze folgt und in meh-
reren Durchschnitten gute Profile liefert. So zeigte sich ein Ge
stein von Birkedalen wesentlich in tiefbraune Hornblende, dann
mehr untergeordnet auch hellgrünen Pyroxen, recht reichlich Pla-
gioklas (NB. bei der Umvandlung gebildet, sicher bestimmt durch
Zwillingsstreifung), Erz umgewandelt; zalhreiche Reste von den
ursprünglichen Pyroxeneinsprenglingen sind noch übrig, voll von den
gewöhnlichen bis der Umwandlung hervortretenden interponirten

Nyt Magazin f. Naturv. XXVIII. III—IV. 23

354 | W. C. Brogger.

schwarzen Nadeln oder Lamellen, und an den Rändern grüssten-
theils von neugebildeter Hornblende umsåumt. ^ Makroskopisch
meint man auch bis centimetergrosse, leistenfórmige Plagioklas-
einspringlinge vor sich zu haben; dieselben sind aber immer durch
und durch zu einer kórnigen Masse von Plagioklas, grünem Pyr-
oxen und wohl noch einem dritten, gelblichweissen, unbestimmten
Mineral umgewandelt. Andere Proben von Birkedal zeigten sich
wieder wesentlich aus braunem Biotit, grünem | Pyroxen, Plagio-
klas, Kalkspath, Erz bestehend ete.

Diesselbe Gestein begegnet uns nun, in verschiedenem Grade
umgewandelt, auch in den ursprünglich lagerförmig injieirten Gån-
gen, welche an recht vielen Stellen, theils zwischen den Schichten
z. B. (Östvedtö, Mule, Nystrand) theils scheinbar als Decken
(Gjeteröholmen, Svartskjær, Figgeskjer) noch in bedeutender Nähe
des Augitsyenits auftreten.

Das Gestein von Østvedtö ist makroskopiäch ganz feinkörnig
von bräunligvioletter Chokolatenfarbe (wie so manche dieser umge-
wandelten Canes und dann z. Th. petrographisch nicht leicht im
Ausseren von dem ungewandelten Ogygiaschiefer, dem ungewan-
delten Trinucleusschiefer etc. in einigen Varietåten der Umwand-
lung zu unterscheiden) mit spårlichen, griinlichweissen, rund-
lichen Flåchen von einige Millimeter Grösse. Unter dem Mikro-
skop unterscheidet man als Hauptmineralien: braune oder bråun-
lichgriine, stark pleokoritische Hornblende, weniger reichlich
daneben braunen Biotit und noch spärlicher eine blaugefärbte
arfwedsonitähnliche Hornblende; ferner reichlich einen ganz
hell grünen Pyroxen in rundlichen Körnern; sparsam ir ganz
kleinen Körnern röthlichen Titanit; Magneteisen in Fetzen und
Körnern. Zwischen diesen sicher durch Contactmetamorphose neu
gebildeten Mineralien finden sich reichlich die ursprünglichen lei-
stenformigen Plagioklase der nicht sehr feinkörnigen Grund-
masse, stellenweise ganz frisch, häufig aber durch Bildung von
grünem Pyroxen etc. zersetzt; daneben aber auch ein augenschein-
lich verschiedener, durch Umwandlung gebildeter, Plagioklas in
rundlich eckigen Körnern, sammt einem Orthoklas sehr ähnlichem
Mineral sparsamer. Die weissen Flecke bestehen hauptsächlich aus
Aggregaten von fast farblosen Pyroxenkörnern mit wenig Kalk-
spath, Magneteisen und Plagioklas; mikroskopisch sieht man auch
dichte Anhäufungen von sehr kleinen Titanitkörnchen mit Biotit und
Magneteisen. Ein sparsam auftretendes farbloses Mineral mit bläu-

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 355

lichen Interferensfarben konnte nicht bestimmt werden. Auffällig
ist es, dass von den sonst so gewöhnlichen Pyroxeneinsprenglingen
des ursprünglichen Gesteins in meinen Präparaten keine Spur er-
halten, während die Plagioklasleisten, die sonst der Umwandlung
gewöhnlich eher unterlegen sind, reichlich da sind. Die Structur
ist die gewöhnliche der contactmetamorphosirten Gesteine. Da
nicht jedes Stück der Gangmasse unter dem Mikroskop sich gleich
verhält, ist es nicht möglich eine erschöpfende Darstellung dieser
Contactumwandlung zu er,

Recht nah übereinstimmend ist auch der Gang bei Nystrand,
obwohl die Hornblende hier gänzlich zurücktritt; Hein das Ge-
stein des Gangs von Gjeteröholmen, makr. feinkörnig, violett, be-
stehend aus braunem Biotit, hellgrünem Pyroxen, Plagioklas in
Leisten (ursprünglich) und unregelmässigen Körnern, einem Or-
thoklas ähnlichen Mineral, Erz, Körnehen von Titanit, grossen
dieken Apatitkrystallen hie und da in Menge angehäuft ete.

Es gehören hierzu ferner die Gesteine der 4lagerförmig injieirten
Gänge an der Nordspitze von Gjeterö, mehrere Gänge auf Aró ete.

Hierzu gehört auch das Gestein von Figgeskjår bei Lange-
sund, welches ich früher, bevor ich die Contactmetamorphosen der
Augitporphyrite studirt hatte, als der Augitsyenitreihe zugehörig
angenommen hatte. Dies Gestein ist makroskopisch von dunk
ler Farbe anscheinend aus einer in Ganzen relativ spärlichen,
grünlichweissen Grundmasse mit mehr als centimeterlangen Sten-
geln eines schwarzen Minerals in grosser Fülle bestehend. Unter dem
Mikroskop sieht man, dass weder die letzteren, noch die scheinbare
Grundmasse aus einheitlichen Mineralien besteht. Die schwarzen
Stengeln, die in allen Riehtungen durch einander liegen und z. Th. das
Gestein allein zusammensetzen, bestehen vorherrschend aus streng-
" licher, stark pleokroitischer Hornblende (tief braun, hell braun und
hell grünlichgelb) gemischt mit lappigen Fetzen von tiefbraunem Bio-
tit; an manchen Stellen sieht man aber einen grösseren Kern von
rötlichvioletten Pyroxen voll von den gewöhnlichen in zwei Richtun-
gen interponirten schwarzen Nadeln oder Lamellen; die Pyroxenreste
stammen aus den ursprünglichen Einsprenglingen. Die Stengel sind
nun ferner umfranzt von lappigen, kleinen bis sehr kleinen Körnern
eines gewiss seeundären, hell grünlichen Pyroxens, ferner durch-
spickt von oft recht grossen, immer mit einem Saum von Titanit-
kórnehen umgebenen Fetzen von Titaneizenerz (oder titanhaltigem

D rene mit Fetzen und Körnern von dem gewóhhchen
23*

356 W C. Brøgger.

rothen, pleokroitisehen Titanit und endlich von oft zahlreichen
dicken, grossen Apatitnadeln, reich an Interpositionen und oft
rôthlich gefärbt. Die grünlichweissen Partien zwischen den
Stengeln bestehen stellenweisse aus einem farblosen, orthoklasähn-
lichen Mineral von grösserem Korn, stellenweise aus Plagioklas.
In der Regel sind aber diese Feldspathmineralien so vollständig
mit Umwandlungsprodukten erfüllt, namentlich mit grünem Pyr-
oxen in bis staubfeinen Körnehen, Körnern von Titanit ete.
dass die reine Feldspathsubstanz nur spärlich vorhanden ist; auch
durchsetzen grosse Apatitnadeln, Titanitkrystalle, Erzfetzen die-
selben. Die Apatite scheinen auch eine Neubildung zu sein,
denn sie enthalten häufig ein Korn von Honblende oder Biotit
oder Pyroxen ete. oder mehrere dieser Mineralien. Nur Reste der
grösseren Pyroxeneinsprenglinge scheinen aus dem ursprünglichen
Augitporphyrit erhalten zu sein, sonst ist das Gestein, wie auch
namentlich die characteristischen Strukturverhältnisse zeigen, durch
und durch eine durch Contactmetamorphose umgewandelte Felsart.
Die nahen Beziehungen zu mehreren der eben beschriebenen
Ganggesteine lassen keinen Zweifel über das ursprüngliche Ge-
stein übrig.

Dass ein vollständig krystallinisches Eruptivgestein, wie der
Augitporphyrit, durch die Einwirkung eines durchsetzenden jünge-
ren Eruptivgesteines, hier Augitsyenit, eine so durchgreifende Con-
tactmetamorphose erlitten hat, davon sind früher, so viel ich weiss,
nur wenige Beispiele bekannt gewesen. Diesist auch der Grund,
weshalb ich hier in dieser Abhandlung diese eine Contactmetamor-
phose etwas ausführlicher erwähnt habe, indem ich die sonst längs
des Augitsyenites- auftretenden contactmetamorphischen Bildungen
einer späteren Abhandlung vorzubehalten gedenke; dieselben sind in
dieser ganzen Gegend bei den geschichteten Gesteinen besonders
reichhaltig ausgebildet und treten hier in mehr als 3 Kilometer
Entfernung von der Grenze noch sehr charakteristisch auf. Die
Gegend bietet ausserdem den grossen Vortheil, dass innerhalb der
ganzen Schichtserie zwischen dem devonischen Sandstein und dem
Enerinitenkalk eine und dieselbe Schicht theils in sehr stark um-
gewandeltem, theils in nur wenig metamorphosirtem Zustand stu-
dirt werden kann, indem ja zwischen Porsgrund und Brevik diese
Schichten schräg gegen die Grenze streichen. Es bewährt sich dann
auch hier die altbekannte Regel, dass jede Schicht nach ihrer
Natur metamorphosirt ist, einige Schichten relativ sehr stark an-

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 357

dere in einigem Abstand kaum bemerkbar. So haben dann auch die
' injieirten Gänge des Augitporphyrit, welche näher an der Grenze,
wie oben beschrieben, so gewaltig durch die Oontactmetamorphose
umgewandelt worden sind, in grósserer Entfernung eine gänzlich
verschiedene Umwandlung erlitten, welehe vielleicht kaum mit der
Contactmetamorphose in Verbindung steht, sondern wahrschein-
licher als eine allgemeine hydro-chemishe Metamorphose aufzu-
fassen sein dürfte.

Umwandlung der Augitporphyrite in Strahlsteinsfels.

Diese Metamorphose besteht darin, dass das Gestein durch
und durch zu »Strahlsteinsfels«e umgewandelt worden ist; von
dem ursprünglichen Augitporphyrit ist in vielen Fällen keine
Spur, in anderen doch spärliche Reste der urprünglichen grösse-
ren Pyroxeneinsprenglinge erhalten. Um diese Umvandlung zu
illustriren, wollen wir auch hier einige Beispiele vor nehmen.
Zwischen den Schichten des ältesten Quarzits oder Sandsteins
1b(?) sind mächtige injicirte Ginge von umgewandeltem Augit-
porphyrit bei Ombordsnäs vorhanden; denselben Gangmassen ge-
hören auch die Gesteine der beiden Scheeren nördlich und südlich
im Stokkevand an. Makroskopisch ist dies Gestein von dunkler,
grünlich- und violettschwarzer Farbe und scheint aus einer makro-
skopisch feinkörnigen Grundmasse mit sehr zahlreiehen, einige
Millimeter bis höchstens 1 Centimeter grossen, kurzen & dicken
violettschwarzen Einsprenglingen von Pyroxen zu bestehen. An
der verwitterten Oberfläche ist das Gestein der grösseren Wider-
standsfähigkeit dieser Einsprenglinge wegen ganz rauh. Unter
dem Mikroskop sieht man, dass diese Einsprenglinge von Pyroxen
z. grössten Theil in Hornblende umgewandelt sind; doch sind hie
und da grössere und kleinere Reste von hell lode etus nicht
pleokroitischem Pyroxen erhalten. Die Umwandlung ist theils
als eme Uralitisirung, 9: als eine paramorphe Umbildung von
Pyroxen in Hornblende mit paralleler Orientirung der Symme-
triebenen und der Vertikalaxe beider, theils als eine Umwandlung
in verworren strahlige Aggregate ausgebildet. In beiden Fallen
zeigt es sich dass die Umwandlung von zahlreichen unregel
müssen Sprüngen und von den Spaltungsflüchen angefangen hat.
Bei der Umwandlung ist zum grössten Theil ein hellgrüner
schwach pleokroitiseher Strahlstein, bisweilen auch farbloser Strahl-

358 W. C. Bregger.

stein gebildet; spårlicher daneben auch tief braune, stark pleo-
kroitisehe (mit braunen Farben) Hornblende. Daneben ist in
den umgewandelten Pyroxenen auch recht reichlich ein schwarzes
Hisenerz (titanhaltiges Magneteisen oder Titaneisen) gebildet; mehr
seeundär scheinen Spuren von Kalkspath und Chlorit zu sein
Andere Pyroxeneinsprenglinge sind vollständig von Strahlstein,
brauner Hornblende und Eisenerz ersetzt, theils durch Uralitisirung,
theils durch Bildung von verworrenstrahligen Asgregaten, und sind
nur an den Umrissen erkennbar. Die braune Hornblende zeigt
sich durchgehends früher gebildet, als der grüne oder weisse Strahl-
stein, ist oft regelmässig begrenzt und bildet Kerne, welehe von
dem später gebildeten Strahlstein ringsum eingehüllt sind; es ist
recht bemerkenswerth, dass ın allen, auch schiefen Schnitten die
Auslósehung beider gleichzeitig stattfindet. Zwillinge, sowohl des
Strahlsteins, als der braunen Hornblende sind häufig. Auch
die feinkörnigere Grundmasse besteht nur aus Strahlstein, brau-
ner Hornblende, spärlich braunem, stark pleokroitischem Biotit,
Eizenerz und ein wenig Kalkspath in unregelmässigen Aggregaten.
Zwischen diesen finden sich keilförmig eingeklemmte Streifen
einer sehr feinfaserigen bräunlichen Masse, weiche wahrscheinlich
auch aus denselben Mineralien, gefärbt von einwenig Eisenoxyd-
hydrat, besteht. |
Ganz ähnliche Beschaffenheit zeigt das Gestein in dem
Gang no. 4 (sieh Fig. 3, Pag. 279), in Orthocerenkalk bei Rogn-
strand. Die grossen Pyroxeneinsprenglinge sind hier oft durch
und durch uralitisirt; ein grosser Zwilling nach © 2 zeigte (in
einem etwas schiefen Schnitt nah bei oo Roo) in recht bedeutenden
Resten von Pyroxen, dass die Zwillingsgrenze des durch die Umwand-
lung gebildeten Strahlsteins ausserhalb desselben dureh die Pyr-
oxenreste geradlinig fortzetzt, und die in dem ganzen Zwilling
zerstreuten Pyroxenreste zeigen durch ihre Auslöschung, dass der
ursprüngliche Pyroxenzwilling genau wie der daraus gebildete
Strahlsteinszwilling durch die Zwillingsgrenze getheilt war. Es
war also, der Umstand, dass der urspüngliche Pyroxen ein
Zwilling war, welcher die Ausbildung des Strahlsteins auch
als Zwilling verursachte Ein zweiter, sehr bemerkenswerther
Umstand ist es, dass an der rechten Seite der Zwillings-
grenze eine Elastieitätsaxe des Strahlsteins einen Winkel von
c. 18° rechts mit derselben bildet, eine Elasticitätsaxe des ur-
sprünglichen Pyroxens einen Winkel von e. 33° links; an der

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 359

linken Hülfte des Zwillings liegt dagegen eine Hlasticitetsaxe des
Strahlstems unter einem Winkel von c. 20° links, des Pyroxens
unter einem Winkel von c. 42^ rechts in Bezug auf die Zwil-
lingsgrenze. Bei der Uralitiserung ist also der neugebildete
Strahlstein in Bezug auf den ursprünglichen Pyroxen auf die
Weise orientirt, dass die kleinste Elasticitätsaxe beider (nämlich die
spitze Bissektrix bei dem Pyroxen, die stumpfe bei dem Strahlstein)
in der gemeinsamen Symmetriebene relativ zu der gemeinsamen
Vertikalaxe nach entgegengesetzter Seite belegen ist, das heisst,
die Orientirung ist diejenige, welche gewöhnlich 2. Vergleich beider
Mineralien gewählt wird. Braune Hornblende kommt in diesem
Ganggestein kaum vor. Dagegen unterscheidet sich dies Gestein
von dem vorigen durch eine reichliche Bildung von Titanit in
winzigen Krystallen und zusammengruppirten Körnchen, häufig
mit einem Kern von Eisenerz (titanhaltigem Magneteisen oder
Titaneisen), aus welehen sie gewiss durch eine relativ jüngere Me-
tamorphose gebildet worden sind; auch Leukoxen (Titanit) ist hie
und da vorhanden; als Produkt einer solehen späteren Metamor-
phose ist wohl auch der Kalkspath, etwas Chlorit und Eisenoxyd-
hydrat in dem Gestein anzusehen. Ganz ähnlich wie dieses Ge-
stein verhalten sich auch die Ganggesteine der injieirten Gänge
von Tangvaldkleven (in Orthocerenkalk also wohl derselbe Gang
wie der vorige), von Grönstenbäkken bei Skreua n. f. Skien,
von Skindvikstangen (in Ogygiaschifer, Fig. 4 Pag. 281).
Gleiehmässig makroskopisch feinkörnig ohne grössere Ein-
sprenglinge sind dagegen die Gänge No. 1, 2 und 3 vom Pro-
fil bei Rognstrand (Fig. 3 Pag. 279), ebenso die 2 injieirten
Gänge im Encrinitenkalk von Langesundstangen und Stenviken.
Diese Ganggesteine zeigen auch sämmtlich keine Spur ihrer ur-
sprünglichen Zusammensetzung, sondern sind durch und durch in
eine verworren strahlige, mikroskopisk keineswegs feinkörnige
Masse von Strahlstein umgewandelt. Daneben findet sich mehr
oder weniger reichlich ein schwarzes Eisenerz, (titanhaltiges Mag-
. neteisen oder) Titaneisen, wahrscheinlich z. Th. gleichzeitig mit
dem Strahlstein durch die Metamorphose des ursprünglichen Ge-
steins gebildet. Accessorisch etwas brauner Biotit, Magnetkies,
Kupferkies, Schwefelkies ete. Der Strahlstein ist in diesen Gestei-
nen gewöhnlich blass grün, oder stärker grün, braune Hornblende
fehlt meistens oder ist sehr spärlich da. In dem Gestein des

360 W. C. Bregger.

Ganges No. 3 von Rognstrands, ebenso in dem Gestein von Sten-
viken und Langesundstangen ist das Eisenerz relativ spårlicher vor-
handen; hier sind dagegen die Aggregate der hellen Titanitkörnchen
äusserst reichlich, und gleichzeitig tritt eine z. Th. recht reichliche
Kalkspath- und spårliche Quarzbildung auf. Ich möchte es des-
halb nach dem Vergleich des gesammten Materials dieser Gänge als
bewiesen ansehen, dass das urspriinglich in Strahlstein und Eizenerz
(z. Th. wohl auch ursprünglich vorhandene) metamorphosirte Gestein
dureh beginnende spütere Umbildung als neue Produkte Titanit,
Kalkspath und wenig Quarz, dann spärlich eine chloritische Sub-
stanz und bisweilen Eisenoxydhydrat geliefert hat; denn während
die offenbar frischeren Gesteine von Stokkevand und Skindviks-
tangen fast nur Spuren von Titanit und Kalkspath zeigen, ist
in den feinkörnigen, nicht porphyrisch ausgebildeten Gängen der
Gehalt an Titanit und Kalkspath umgekehrt proportional dem
Eizenerzgehalt.

Alle diese feinkörnigen Gesteine haben eine grünlichswarze Farbe;
dagegen zeigt das Gestein eines ung. 1,5—2 M. mächtigen Gangs
in Alaunschiefer hinter den Eishäusern bei Ombordsnäs eine hel-
lere Rostfarbe; dies Gestein ist wieder porphyrartig durch grössere
ursprüngliche Einsprenglinge, besteht aber jetzt durch und durch
aus weissem farblosem Strahlstein und schwarzem Eizenerz. Eine
Titanitbildung ist hier nicht eingetreten, dagegen ist recht reihlich
Eisenoxydrat ausgeschieden. Dieser Gang wurde eben von einem
státig langsam überrieselnden Quellwasser benetzt; sollte nicht
dies die Ursache des Umstands sein, dass der sonst immer grün-
liche Strahlstein hier vollständig farblos ist und also die Ent-
färbung des Strahlsteins mit der Bildung des Eisenoxydhydrats
in Verbindung stehen? — — — —

Es wurden oben die verschiedenen Umvandlungen beschrieben,
welche gangförmige Gesteine, die mit den Augitporphyriten zu-
zammengestellt wurden, erlitten haben. Die erstere Serie von
Umwandlungsvorgängen ergiebt sich als eine durchgreifende Con-
tactumwandlung, analog derjenigen, welche auch die umgebenden
Silurschichten ete. durch die Eruption der Augitsyenite erlitten
haben; charakteristich für dieselbe sind namentlich die gewöhnlichen
Strueturmodifikationen, welche auch sonst für die exogene Con-
tactmetamorphose bezeichnend sind, dann auch die eigenthümliche
Mineralbildung (grüner Pyroxen, brauner, seltener grüner Biotit,
braune Hornblende, hellrother Titanit, eigenthümlicher Plagiokas,

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 361

Quarz und andere unbestimmten weisse Mineralien). Die zweite
Serie von Umwandlungsvorgången ist nicht durch die Struktur-
verhältnisse der Contactgesteine ausgezeichnet; was die Mineral-
bildung betrifft, so kann dieselbe als eine Umwandlung in Strahl-
steinsfels bezeiehnet werden; die auf diese Weise umgewandelten
Gänge finden sich nur in grósserer Entfernung von der Grenze
der Augitsyenite zwischen Schichten, welche sich als durch die Con-
tactmetamorphose weniger stark umgewandelt erweisen. Da aber
namentlich auch die charachteristische Contactstruktur, fehlt, ist
es kaum zweifelhaft, dass diese zweite Umwandlungserie nicht als
eine gewöhnliche Contactmetamorphose aufzufassen ist, sondern
nur dureh eine allgemeine (vielleicht in Verbindung mit der Con-
tactmetamorphose stattgefundene) hydrochemische Metamorphose
vermittelt worden ist. Ob bei den beiden Umwandlungsserien
dasselbe ursprüngliche Gestein vorlag, ist natürlich jetzt unmög-
lich mit voller Sicherheit zu entscheiden; ebenso die 'exactere
Bestimmung der Zusammensetzung des, resp. der ursprüng-
lichen Gesteine. Doch scheint die gemeinsame Art des Vorkom-
mens, als injicirte Gänge, wie auch der Umstand, dass in dem
Bezirk näher an der Grenze der Augitsyenite kein einziges in Strahl-
steinsfels umgewandeltes, ausserhalb dieses Bezirks der Contactmeta-
morphose der Augitporphyrite dagegen kein nicht in Strahlstein-
fels umgevandeltes, zwischen den Schichten injieirtes Ganggestein
vorkommt, sehr dafür zu sprechen, dass hier zwei verschiedene
Metamorphosenserien derselben Gesteinsgruppe vorliegen. Diese ist
alsdann, wie die Beziehungen der Contactmetamorphosen der gang-
förmig injicirten zu den deekenförmig über dem devonischen Sand-
stein auftretenden Gesteine beweisen, auf die Gruppe der Augit-
porphyrite zu beziehen. Dass die ursprünglichen Gesteine des-
halb nieht alle genau dieselbe Zusammensetzung gehabt haben
müssen, zeigen schon die reiehen Abwechselungen der unver-
änderten Augitporphyrite bei Holmestrand; einige der ursprüng-
lichen Gesteine dieser Gänge sind jedenfalls, wie das relativ un-
veränderte Gestein der Scheeren des Stokkevands zeigen, sehr ba-
sische und sehr pyroxenreiche Gesteine gewesen.

Bei der zweiten Umwandlungsserie konnten wir wieder neuere
Umwandlungen der schon metamorphosirten Gesteine in verschie-
dener Richtung bemerken, welche theils durch die Bildung von
Kalkspath und wenig chloritischer Substanz (aus dem Strahlstein)
und Titanit als Leukoxen und Knauern von Titanitkörnchen, ge-

362 W. C. Bregger.

bildet aus dem Eisenerz, theils wesentlich in Entfárbung des Strahls-
stems und Absetzung von Hisenoxydhydrat besteht. Die letz-
tere Umwandlung dürfte als eine reine Oberflächenverwitterung,
von überfliessendem Tageswasser verursacht, aufzufassen sein,
während die erstere als eine tiefer eingreifende, mittelst durch-
sickernden Wassers bewerkstelligte, secundáre, hydrochemische
Metamorphose (No. 2) des schon einmal umgewandelten Gesteins |
angenommen werden muss.

Nachdem ich jetzt naehgewiesen habe, dass diese oben ge-
nauer beschriebenen Gänge mit der grössten Wahrscheinlichkeit
ursprünglich in unverändertem Zustand als nahe verwandte Ge-
steine aus einer gemeinsamen oder mehreren relativ naheliegenden
Eruptionen stammten, wollen wir ihre Beziehung zu der uns
eben vorligenden Frage genauer ins Auge fassen.

Diese, auf die eine oder die andere Weisse stark umgewan-
delten Gesteine, bilden nämlich, wie erwähnt, überall, wo sie in
ihren verschiedenen Varietäten auftreten, lagerförmige Gänge,
welche zwischen die Schichten der paläozoischen Formationen
injicirt sind. Nur ganz ausnahmsweise schneiden die Gänge
die Schichten auf eine solehe Weise, dass man sicher beweisen
kann, dass wirklich eine Injeetion der Gangmasse stattgefunden
hat. Auf lange Strecken folgen die Gänge denselben Schichten
und nur die sorgfällige Beobachtung zeigt hie uud da (z. B. an
Langesundstangen, an Arö), dass der Gang einen Ausläufer in
eine überliegende Schicht hineinsendet. So habe ich nach dem
Obenstehenden diese Gänge an folgenden Stellen und in folgen-
den Schichten notirt:

bei Ombordsnäs, wenigstens 10 bis 15 Meter mächtig,

5 s—
B ds ; à , à :
ANE zwischen die Schichten des Sandsteins eingela-
n . D
d A gert; derselbe mächtige Gang ist es, welcher
E | :
= NT die Seheeren des Stokkevands bildet; ebenso
EG Bod | bei Grönstensbåkken, nah bei Skreua, nórdlich
+ ri 3
soe von Skien ;
c d . a å : ; :
> 9 2:5 bei Ombordsnås hinter dem Bismagazın ein 1,5—2 M.
E SS 5 mächtiger ganz und gar in Strahlsteinsfels um-
SE gewandelter Gang in die Schiehten 2a mit
n2 Go : 2 å °
3 ems Agnost. pisiformis, Linné. (Hauptform) einge-
SZ» schaltet;
TE © a. rm OK m ..
Sö: |bei Rognstrand, die Pag. 279 erwähnten Gänge, 2 Gänge

Spaltenferwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 363
‚respekt. 1 und 0,5 M. mg. in Alaunschiefer

8

Hg mit Peltura searabäoides, Wahlenb. 2d, ferner
EE 3 Günge respekt. 1 M., 2.5 M. und 0.5 M.
35% mg. in dem Kalkstein 3e. Eimer dieser Gänge
= is nimmt noch denselben Platz bei Tangvaldkle-
3 EE | ven und bei Ombordsnås ein, ebenso in dem
EET Profil

SET | bei Skindvikstangen (Fig. 4); hier ist auch ein ung. 2.5 M.
De. mg. Gang in dem unteren Theil des Ogygiaschie-
3 ME fers eingeschaltet ;

ae an der Strecke Langesundstangens Spitze — Stenviken die
LE beiden resp. 2 M. und ec. 0.3 M. mg. Gänge,
HEF welehe in den Schichten des oberen Theils des
lg | Encrinitenkalks eingeschaltet sind;

| am Figgeskjær, nördlich von Langesund in Kalksandstein,
Et. 5; eine mächtige Gangmasse;

an dem Inselehen Svartskjär, ein mächtiger Gang in
Schichten des unteren Theils des Kalksandsteins,
It;

an dem Inselehen Gjeteröholmen, ein zweiter mächtiger
Gang in Sehiehten des oberen Theils des Kalk-
sandsteins, Et. 5;

an der Insel Gjeteró 4 injieirte Gänge an der Nord-
spitze der Insel, resp. 2.5, 1, 0.5 und ec. 2 M.

mächtig.
an der Insel Arö, theils am Sydende, theils an der Mitte

injicirte Gänge. Ein Gang am Südende der In-
sel ist an einer längeren Strecke, c. 2.5 M. mg.
zwischen die Schichten injieirt*), sendet aber auch
sowohl nach oben als nach unten eine ung. ver-
ticale e. 0.5—0.3 M. mächtige Ader quer durch
die steil fallenden Schichten. Der injieirte Theil
des Gangs wird seinerseits von einer dünnen Ader
einer Varietät des Augitsyenits durchsetzt.

an der Insel Østvedtö ein 2.3 M. mg. Gang in den obe-
ren Schichten des Kalksteins 7a; ebenso bei Mule.

näher an der Grenze des Augitsyenits. Umwand-

lung durch Contactmetamorphose.

| nah an dem Contact gegen den Syenit mehrere

Injicirte Gånge

*) Der injicirte Theil ist n. N von einer grósseren oben nicht erwåhnten
Verwerfung abgeschnitten.

304 W. C. Brogger.

E LE e |bei Nystrand, ein ganz ähnlich aussehender Gang;
2592 | in den Schichten des Schiefers 8d in dem kleinen
= a 2 E | Profil nah der Eisenbahnstation von Porsgrund,
0 8 5 = J ein Gang ung. 3 M. mg.;

aca

DRE on dem Profil am Abhang von Se im Skiensthal
2 2 5 E | 5 måehtige Gånge in dem devonischen (?) Sand-
so LE | stein, schon von T. Dahll erwähnt und von
EL RU : på :

See | ihm als ursprüngliche Decken aufgefasst.

Unter diese von mir notirten injicirten, lagerförmigen Gån-
gen von ursprünglichen Augitporphyriten sind z. B. die schon
von B. M. Keilhau *) beschriebenen » Lager und Streifen von denen
die mächtigsten sehwarzbrauner, sehr schwerer, hornblendereicher
Eisenbasalt sind« ete., von der Nordspitze der Insel Gjeterö von
der Grenze gegen Augitsyenit auf Arö ete. einbegriffen.

Rechnet man die Mächtigkeit nur der oben notirten injieirten
(Gänge zusammen, erhält man die nicht unbedeutende Grösse
60—70 M. als Minimum; wahrscheinlich würde aber diese Zahl,
wenn alle vorhandene injieirte Gänge beobachtet worden wären,
nicht wenig vergróssert werden können. Für jeden einzelnen Gang
den Beweis zu liefern, dass derselbe wirklich injicirt ist, halte ich
für überflüssig; den Beweis hierfür liefern mehrere Gänge der
Insel Arö und Gjeterö, namentlich ein injieirter Gang mit verti-
kal durchsetzender Apophyse von der Südspitze der Insel Arö (sieh
oben), ferner zeigt auch der Gang von Langesundstangen — wie einer
der Gänge bei Rognstrand — theils, dass die Gänge die Schichtebenen
schief durehsehneiden, theils auch, dass sie kleine Adern in die
oberliegenden Schichten hinaufsenden. Bemerkenswerth ist es, dass
ein und derselbe Gang sich über so lange Strecken zwischen
ung. dieselben Schichten eingeschaltet, fortsetzt, so z. B. einer der
Gänge in dem Orthocerenkalk von Skindviktangen (über Tang-
valdkleven) nach Ombordsnäs e. 5 Kilometer, ferner der Gang
zwischen der Spitze Langesundstangens und dem innersten Theile
von Stenviken ung. 0.8 Kilometer, noch mehr aber der mächtige
Gang, welcher in die untersten Schichten des Sandsteins, also nah
an der Grenze gegen das Grundgebirge, eingeschaltet ist und
welcher an den, 28 Kilometer von einander getrennten Punkten

*) »Darstellung der Übergangsformation in Norwegen«. Übersetzt von C. F.
Naumann. Leipzig 1826. P. 61, 62 und 63, Tab. V, Fig. 4, Fig. 7 etc.

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 365

,

.Stokkevand und Skreua n. v. Skien auftritt). Wenn wir nicht
annehmen könnten, dass zwischen den betreffenden Schichtflächen,
zwischen welchen die Gänge eingeschaltet sind, durch lokale
Senkungen entstandene offene Räume von einer der Gangmichtig-
keit entsprechenden Höhe vorhanden gewesen wären — was aber
kaum sehr wahrscheinlich ist — müssten die injicirten Gänge selbst
mit so ungeheurer Kraft zwischen die Schichten hineingepresst wor-
den sein, dass sie die ganze Suite der überlagernden Schichten
heben konnten, jeder einzelner Gang um so viel, als er selbst mäch-
tig ist; eine dritte Annahme scheint bei diesen liegenden un-
zweitelhaft injieirten Gängen nicht wahrscheinlich ; es wäre dies, dass
eben während der Eruption die unterliegenden Schichten in jedem
Falle um so viel gesunken gewesen wären, als die betreffenden
Gänge mächtig sind. Wir können bez. der für die Hebung der
überlagernden Schichten nöthige Kraft wenigstens eine annä-
hernde Vorstellung erhalten, wenn Folgendes in Rücksicht ge-
nommen wird: der devonische Sandstein ist die letzte Ablage-
rung der coneordanten Schichtenfolge der paläozoischen Schichten
unserer Gegend; nach der Ablagerung des Sandsteins treten andere
Verhältnisse ein, die grossen Faltungsprocesse, welche namentlich 1m
Kristianiagebiet und am Mjesen so gewaltige Zuzammenpressungs-
erscheinungen bewirkten, fingen an, die Schichtfolge zu stauen, und
gleichzeitig müssen wohl auch schon die erodirenden Kräfte ihre
Arbeit angefangen haben Denn die letzte bekannte Ablagerung,
die bekannten Conglomeratschichten, welche sowohl bei Holme-
strand, als im Kristianiagebiet und auf Ringerike die Formations-
reihe abschliesst, und welche auch in unserer Gegend von T. Dahli
beobachtet wurde, liest ja, wie schon aus Kjerulf's Beobachtungen
bekannt, discordant über den Schichtenköpfen der gefalteten und
erodirten Schiehten. So fragt sich dann, wie tief die Erosion sich
durch die Schiehtenreihe durchgegraben hatte, als die grosse Erup-
tion der Augitporphyrite (Melaphyre, Diabasporphyrite etc.) an-

*) Seitdem ich die injieirten Gänge in der Gegend Langesund—Skien gese-
hen habe, finde ich es wahrscheinlich, dass auch die in meiner Abhand-
lung »Die silurischen Etagen 2 & 3 etc.« beschriebenen Gänge von
Slemmestad und Närsnäs (z. Th.) nicht wie dort angenommen Decken,
sondern wenigstens z. Th. injieirte Gänge sind, wie in der betreffenden
Arbeit auch für die dichten hellen Quarzporphyre bei Ekeberg etc. ange-
nommen wurde. Dagegen sind die Gängen des »Närsnäsporphyrs« ganz
sicher ürsprüngliche Decken.

366 W. C. Bregger.

fing. Da mehrere Momente dafür zeugen, dass jedenfalls die
grösste Thätigkeit der Erosion nach dem Empordringen der
grossen Eruptivmassen stattgefunden haben muss, können wir
wohl ohne zu viel zu wagen, annehmen, dass wenigstens die
Hälfte der Formationsreihe bei dem Empordringen der Augitpor-
phyrite noch nieht in unserer Gegend wegerodirt war. Schätzen
wir die gesammte Formationsreihe auf eine Mächtigkeit von ung.
3500' (3000—4060' T. Dahll) oder e. 1100 Meter. die Hälfte also
auf e. 550 M., wass kaum zu hoch gerechnet ist, dann würde, wenn
dass mittlere specifische Gewicht nur zu 2.5 angenommen, auf
jeden Quadratmeter der Gangfläche von jeder oberliegenden Schicht-
säule mit 1 Quadratmeter Durchschnitt ein Druck von 2500 X
550 == 1,375,000 Kilogr. ausgeübt werden. Einen solchen
Druck müssten also, wenn unsere Annahme richtig wire, die
untersten in den Schichten des Sandsteins injieirten Gänge über-
winden, und diese Gänge sind bis mehr als 10 M. mächtig (bei
Ombördsnäs). Solche Rechnungen sind natürlich bei den hier
vorliegenden Voraussetzungen immer unsicher, indem ja erstens
möglicherweise durch Senkungen gebildete Hohlräume zwischen
den Schichten vorhanden gewesen sein könnten oder vielleicht
während der Eruption gebildet wurden, vielleicht auch die Erosion
schon bedeutend tiefer wegerodirt hatte ete., sie können aber doch
eine ungefäre Vorstellung darüber geben, was es eigentlich be-
deutet, dass Eruptivgänge zwischen liegenden Schichten injicirt sind.

Jetzt kommen wir auf die Frage der Bildungszeit der Zer-
klüftungssysteme zurück. Ich meine nämlich, dass die injieirten
Gänge der Augitporphyrite eben den unzweideutigsten Bewers dafür
liefern, dass zur Zeit ihrer Eruption die Zerklüftungssysteme
noch nicht gebildet sein konnten; denn wenn sie da gewesen wä-
ren, dürfte es wohl undenkbar sein, dass das Eruptivmagma nicht
viel eher dureh die fertigen vertikalen Zerklüftungsspalten em-
porgedrungen sein sollte, als sich zwischen den Schichtflächen
Weg zu öffnen. Wenn aber keine regelmässig ausgebildete
Zerklüftungsspalten vorhanden waren, dann können wir wohl
verstehen, dass eben zwischen den Schichtflächen die leichtesten
Wege zum Emporpressen des Eruptivmagmas vorlagen*). Es
sind also hier nach meiner Ansicht die beiden Thatsachen

*) Dagegen sind ausserhalb der Silurformation in dem Grundgebirge schon
ältere Zerklüftungssysteme bei der Eruptionszeit der Augitporphyrite vor-
handen gewesen ; denn z. B. bei Moss auf der Ostseite des Kristiania-

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 367

vollstindig entscheidend, dass erstens eine bedeutende Anzahl
injicirter, lagerförmiger Gänge in der Silurformation unserer Ge-
gend aus Gesteinen, welche von der grossen Eruption der
Augitporphyrite herrühren müssen, auftreten, während fast kein
einziger Gang dieser Gesteine nach den Zerklüftungsspalten der
(Gegend emporgedrungen ist. Dies muss nun nicht so verstanden
werden, als ob kein einziger Gang von Augitporphyrit, ausser
den Lagergängen, auftreten sollte; aber solche die Schichten
sehneidende, z. Th. vertikal durchsetzende Gänge, scheinen erstens
nur an der unmittelbaren Grenze der grossen Augitporphyritdecke
vorzukommen, zweitens sind dieselben nicht gern — wie z. B. die
unten erwähnten Diabasgänge — regelmässig parallelflachig von
Zerklüftungsebenen begrenzt, sondern unregelmässig verlaufend,
sich sehlingend, bisweilen unterbrochen etc. Im Ganzen sind sie
auch nicht zahlreich — ich kenne rur 5 Beispiele — und sámmt-
liche von unbedeutender Mächtigkeit. Als Beispiel darf die fol-
gende ganz schnell skizzirte, deshalb nicht genaue Figur des, so
viel mir bekannt, am weitesten von der Grenze entfernten dieser
Gånge von der westlichen Seite der Südspitze der Insel Aro
dienen (Streichen ung. NNO—SSW).

Fig. 925.
Kartenskizze eines vertikalen Gangs von umgewandeltem
Augitporphyrit, Ard.
ER

fjords. ja selbst bis nach der Gegend von Strémstad (sieh Dr. A. E.
Tórnebohm; Geol. Fórh. Forhandl. Bd. III. P. 252) finden wir Gänge
von »Augitporphyre in dem Grundgebirge.

368 W. C. Bregger.

Unter dem Mikroskop zeigt sich das makroskopisch dichte oder
sehr feinkórnige, nicht porphyrartig ausgebildete dunkelviolette,
schwere Gestein von braunem Biotit, grünem Pyroxen, Plagioklas,
Quarz und vielleicht noch einem weissen unbestimmten Mineral
bestehend; die Zusammenzetzung und die Struktur ist die ge-
wöhnliehe der durch die Contactmetamorphose umgewandelten Au-
gitporphyritgänge. Ganz ähnlich zusammengesetzt, aber regelmås-
siger begrenzt sind 2 andere durchsetzende Gänge von Arö, 1 von
Gjeteró ete.

Die oben abgeleiteten Thatsachen, dass die mit der Eruption
der Augitporphyrite in Verbindung stehenden Gänge in einiger
Entfernung von der Grenze nur als injicirte Lagergänge und auch
nahe an der Grenze wenn vertikal nicht regelmässig nach den Zer-
klüftungssystemen dieser Gegend auftreten, werden um so mehr
entscheidend, weil, wie wir gleich hören werden, längs den Zer-
klüftungsspalten eine grosse Anzahl jüngerer Gänge vorhanden
sind, welehe sämmtlich anderen Gesteinstypen angehörig sind,
während ich von diesen Ganggesteinen wieder nur ein paar Bei-
spiele von theilweise lagerfórmigen Gängen beobachten konnte.

II. Gänge von Augitsyenit und verwandten Gesteinen.

Es fragt sich nun, ob wir der Frage über die Bildungszeit
der Zerklüftungssysteme noch näher kommen können. Waren
die Zerklüftungssysteme schon bei der Eruption der Augitsyenite,
resp. Nephelinsyenite ausgebildet ?

Ein Umstand könnte vielleicht hierfür zu sprechen scheinen;
die Beobachtung nämlich, dass die Hauptzerklüftungsebenen zum
grossen Theil in beiden conjungirten Systemen ung. senkrecht auf
den Schichtflächen stehen; dies könnte möglicherweise davon her-
rühren, dass zur Zeit ıhrer Bildung die Schiehten noch ung.
horizontal lagen, wobei ein seitlich wirkender Druck in Verbin-
dung mit Stössen von unten durch Erdbeben ung. vertikale Zer-
klüftungsebenen hervorbringen musste. Da nun aber nach meiner
Annahme (sieh oben) bei der Eruption der Augitsyenite eine
grosse Einsenkung längs der Grenze stattgefunden haben dürfte,
welche den ung. N—S streichenden Zerklüftungsebenen ein
ung. W-liches Fallen mittheilen musste, so würde dieser Umstand

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 369

also dafür sprechen, dass die Zerklüftungsebenen bei der Eruption
schon vorhanden waren.

Auf der anderen Seite scheint mir gegen eine solche An-
nahme zu sprechen, dass gangartige Apophysen von dem grossen
Augitsyenitmassiv sich fast nur an der unmittelbarsten Grenze *)
desselben vorfinden, und namentlich dass solehe, wenn sie über-
haupt vorhanden sind, keinen regelmåssigen Verlauf nach paral-
lelen Zerklüftungsspalten, wie z. B. die Diabasgänge, besitzen,
sondern unregelmässig begrenzt sind**).

Die Augitsyenite sind, wie ich schon m einer früheren Ar-
beit (Die silurisehen Etagen 2 & 3 ete. P. 252 ff) erwühnt habe,
im Allgemeinen von folgenden Mineralien zusammengesetzt: Or-
thoklas (Natronorthoklas) und Natronmikroklin, seltener und spår-
lich Plagioklas (Oligoklas, Albit), Diallag oder Pyroxen ohne
pinakoidale Spaltbarkeit, seltener Ægirin, brauner, eigethüm-
licher, sehr eisenreicher und z. Th. natronreicher Hornblende ***),
. braunem Biotit, Olivin, reichlichem Apatit in grossen Nadeln, Zirkon
in ganz klemen Krystallen, titanhaltigem Magneteisenerz; mehr
aecessorisch Eläolith, Sodalith und selten Canerinit, Titanit, Fluss-
spath ete. Die Augitsyenite gehen in die an Eläolith nnd Soda-
lith reichen Nephelinsyenite über (sieh 1. c. P, 273 ff).

Auf diese Weise zusammengesetzte und dureh die gewóhn-
liche typische Struktur charakterisirte Augitsyenite finden sich an
keiner einzigen mir bekannten Stelle gangförmig längs der Grenze
in der oben beschriebenen Gegend. An der-unmittelbaren Grenze

=) Die Grenzverhåltnisse bei Nevlunghavn, auf Gjeterd, Arö, Figgeskjår.
in Birkedalen und an ein paar anderen Stellen werde ich in meiner
Arbeit über die Augitsyenite nåher besprechen.

Wir werden hier von den alten Keilhau'schen Beobachtungen über die
unregelmüssigen Grenzen, mit welchen Granit-Syenitapophysen »sich
umgeben«, erinnert.

a)

###) In meiner oben citirten Arbeit wurde diese eisenreiche Hornblende un-

richtig als Arfvedsonit bezeichnet, eine falsche Angabe, welche durch
eine zufållige Verwechselung des zum Vergleich benützten grönlåndisehen
echten Arfvedsonit mit einer Hornblende von Barkevik bei Brevik ver-
ursacht wurde. Echter Arfvedsonit findet sich aber trotzdem ausnahms-
weise in hierzu gehörigen norwegischen Gesteinen, worüber ich in
meiner Arbeit über die Augitsyenite berichten werde.

Nyt Magazin f. Naturv. XXVIII. LII—IV. 24

370 W. C. Bregger.

finden sich dagegen häufig pegmatitisch grosskörnige Gänge, die
bekannten Fundståtten der zahlreichen seltneren Minerahen des
Augitsyenites. Diese Gänge treten mit unregelmässiger Begrenzung
theils in dem Augitsyenit selbst, theils in dem angrenzenden Gestein,
in den meisten Fällen also Augitporphyrit oder palåozoisehe Schich-
ten, auf; so an der Südspitze der Insel Stokó, an Aró und an der
Nordspitze von Gjeteró (schon bekannt nach Keilhaus alter Be-
schreibung l. e. P. 61 (1826)), dann an der ganzen Grenze zwi-
schen Eidanger und Birkedalen und noch weiter nórdlich, überall
häufig. Diese grosskórnigen Gänge können geradezu als ein
Grenzverhiltniss aufgefasst werden, das mit dem Auftreten der Peg-
matitgünge längs der Grenzen der älteren und jüngeren Granite zu-
sammengestellt werden kann. Gleich in der Nähe des Hofes Ramsäs
auf der Hóhe nordwestlich von der Station Birkedalen fand ich einen
solehen Gang in Augitporphyrit ung. 1.5 Kilometer von der Syenit-
grenze. Obwohl die grosskörnigen Gånge meiner Auffassung nach am
nächsten als Gesteinsgänge — zwar von eigenthümlicher Beschaf-
fenheit und Bildung — angesehen werden müssen, sind sie doch
nicht als gewöhnliche Gesteinsgänge aufzufassen. Dieselben sind
aber — ausgenommen einiger eigenthümlich zuzammengesetzten,
apophysenartigen Gänge an der unmittelbarsten Grenze bei Nev-
lunghavn und ein paar andern Stellen — soviel mir bekannt die
einzigen Gänge oder apophysenartigen Gänge dieser Gegend,
welche mit den Augitsyeniten in Verbindung gebracht werden kön-
nen. Doch habe ich feinkörnige Adern von Ägirinsyenit und eigen-
thümlichen mit denselben verwandten Hornblendesyeniten sowohl
an der Grenze (z. B. auf Arö, Gjeterö ete.), als auch ausnahmsweise
in etwas grösserer Entfernung (z. B. Figgeskjär bei Langesund,
hier eine dünne c. 1—0.5 Decimeter mg. Ader in Augitpor-
phyrit) beobachtet.

Wir sehen also, dass eine sehr ausgeprägte Ausbildung der
Zerklüftungssysteme der palæozoischen Formationen in der be-
schriebenen Gegend bei der Eruption der Augitsyenite wohl kaum
vorhanden gewesen ist; jedenfalls ist es sicher, dass die Bildung
der Zerklüftungssysteme wesentlich nach der Zeit der Eruption
der Augitsyenite stattgefunden hat, denn wir finden die oben be-
schriebenen Zerklüftungssysteme auch in dem Augitsyenit selbst
auftretend. Schon H. Reusch hat nach unseren gemeinsamen

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 371

Beobachtungen die N—S verlüufenden Spalten erwühnt*); auch
die ung. W—O-lichen sind aber ebenso hübsch reprüsentirt **).
Die Zerklüftungssysteme durchsetzen nicht so dicht geschaart
den Syenit, als die Silurschichten, sind aber sonst oft ebenso her-
vortretend ausgebildet, was auch in der Landschaft durch ung.
N—S-liche Klüfte, kleine Längsthälchen, Sunde (z. B. Bukke-
spranget zwischen Obere Aró und Kleine Arö) etc., wie auch an
manchen anderen Stellen durch ung. W—O-liche Klüfte, Thäl-
‚chen ete, zum Ausdruck gelangt. Die Zerklüftungssysteme sind
also jedenfalls zum wesentlichsten Theil nach der Eruption der
Augitsyenite ausgebildet. |

III. Gånge von syenitåhnlichem Diorit, Porphyrit,
Hornblendegranit ete.

In meiner Arbeit über die Etagen 2 & 3 habe ich erwähnt, dass
die zweite grosse Hauptgruppe der postdevonischen Eruptivgesteine
derStrecke Mjósen—Langesund, die meistens rothen, titanitführenden
Hornblendegranite und Hornblendesyenite, Granitite und Glimmer-
syenite im Ganzen und Grossen jünger als die Hauptgruppe der Au-
gitsyenite & Nephelinsyenite sind. Besser mit diesen Hornblende-
graniten, Syeniten, Granititen eté., als mit den Augitsyeniten
würen wahrscheinlich folgende Vorkommnisse in Verbindung zu
bringen.

Bei dem Stokkevand ist sowohl am Nordende desselben bei
Gjedekleven als ung. in der Mitte bei Flauskaret in nicht gerin-
ger Ausdehnung der östliche Abhang theils nur oben auf der
Höhe, theils bei Flauskaret schon unten am Wasser von einem
stark zerspaltenen, auf frischer Bruchfläche hellgrauen, durch
weisse Plagioklaskrystalle porphyrartig ausgebildeten, feinkörnigen

*) Vid. Selsk. Forhandl. Christiania 1878, No. 7. P. 3.

**) Als ein leicht zugångliches Beispiel der ung. W—O verlåufenden Klüfte
nach diesem Zerklüftungssystem kann auf die Hóhe zwischen Hasle und
Pråstegårdsstrånden bei Eidanger hil. gewiesen werden.

24*

=

372 W. C. Brøgger.

Gestein eingenommen. Dies Gestein besteht aus einer makrosko-
pisch feinkörnigen Grundmasse von vorherrschendem Plagioklas
in leistenförmigen Individuen, dann untergeordnet Orthoklas in
unregelmssig eckigen Körnern, Quarz als Zwischenklemmungs-
masse in geringer Menge, ferner sehr spärlicher Hornblende, theils
hellgrün und schwach pleokroitisch, theils reingrün und recht
stark pleokroitiseh, ein klein wenig Biotit und endlich Erz; acces-
sorisch Zirkon in kleinen, netten Krystallen, Apatit in Körnern
und Nadeln. Als Zerzetzungsprodukte Epidot, Kalkspath, Chlo-
rit, Titanit (?). In dieser Grundmasse liegen grössere, höchstens
bis 1.5 Centm. grosse reetanguläre Krystalle von Plagioklas por-
phyrartig eingesprengt, Das Gestein wäre demnach petrographisch
(nach dem neuen System von H. Rosenbusch*) wohl am nächsten
als Quarzdioritporphyrit zu bezeichnen; dennoch zeigt sowohl das
ganz untergeordnete Auftreten der dunklen .Mineralien, ferner
das relativ doch immer reichliche Vorhandensein von Orthoklas,
noch mehr aber der ganze Typus des Gesteins, dass es sich viel
eher den syenitischen und granitischen Gesteinen anschliesst, als
den Dioriten. |

Dies Gestein setzt durch die älteren Silurschichten (Chas-
mopskalk & Schiefer am Stokkevand) und sendet auch seitlich
injicirte lagerfórmige Ausliufer zwischen die Schichten hinein
(sowohl bei Gjedekleven als bei Flauskaret unten am Stokkevand);
die Hauptmasse des Gesteins verbreitet sich, wie erwühnt, oben
am Abhang deckenförmig, hat doch ziemlich sicher niemals eine
wirkliche Decke gebildet.

Aus einem sehr ühnlichen, rothgefürbten Gestein, aber mit
arfvedsonitáhnlicher Hornblende in etwas reichlicherer Menge,
sammt z. Th. mit Orthoklas-Einsprenglingen, besteht der an meh-
reren Stellen c. 8 Meter måchtige, vertikale Gang, welcher an der
Hauptstrasse zwischen Skien und Mo bei Limi quer über den Gjer-
penthal aufsetzt und z. B. südlich von dem mittleren der Hófe
Venstób als ein über den umgebenden Schichten hoch aufragender

Rücken in der Richtüng O 30° N—W 30" S zu sehen ist.

Mit diesem ganz nah verwandt, nur kaum porphyrartig aus-

*) Neu. Jahrb. f. Min. 1882, B. II.

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 373

gebildet, ist ein feinkorniges, graugefürbtes Ganggestein, welches
bei Skreua in der Nähe von Bö, nördlich von Skien, als ein meh-
rere Meter mächtiger Gang die untersten paläozoischen Schichten
ung. in W—O-liche Richtung (?, nach dem Gedächniss) durch-
setzt. Hs besteht vorherrschend aus leistenfórmigen Plagioklasen,
spärlich Quarz, arfvedsonitähnlicher Hornblende in winzigen Sten-
geln, Biotit, Erz und accessorisch Zirkon in schlecht begrenzten
Krystüllehen; durch Zersetzung ist es auf Spalten von Eisenoxyd-
hydrat durehdrungen. Orthoklas ist nicht mit Sicherheit vorhanden.
Dies Gestein muss nach seiner Zusammenzetzung als ein Diorit
oder Quarzdiorit bezeichnet werden; doch giebt andererseits der
ganz verschwindende Gehalt an dunklen Mineralien einen von
dem Diorittypus recht abweichenden Eindruck. |

Ganz nah verwandte Ganggesteine sind nun auch an der
Augitsyenitgrenze in Eidanger in einem der Eisenbahndurchschnitte
óstheh von dem Bahnhof als unregelmüssig begrenzte Günge in
dem devonisehen Sandstein vorhanden. Auch hier ist das hell-
grine Hornblendemineral reichlicher vorhanden, als im Gestein
von Stokkevand; Plagioklas ist doch auch hier in leistenfórmigen
Individuen das vorherrschende Mineral, Orthoklas erscheint aber
auch nieht ganz spärlich in unregelmässig eckigen Individuen.
Diese Giinge sind aber nieht porphyrartig ausgebildet und stehen
deshalb ihrer petrographischen Zusammensetzung nach ung. in der
Mitte zwischen Syenit und, Diorit (Quarzdiorit).

. Einer dieser Gänge in dem devonischen Sandstein besteht
aus Orthoklas und Plagioklas ung. in gleicher Menge, Quarz äus-
serst reichlich, helleriner Hornblende ganz sparlich in kleinen
Fetzen, Zirkon in schénen Krystallen, Erz; ferner als secundüre
Mineralien: Epidot, Kalkspath und Chlorit. Dies Gestein ist roth,
makroskopich feinkürnig bis mittelkérnig und muss als ein Horn-
blendegranit, jedoch durch grossen Plagioklasgehalt Bu be-
zeichnet werden.

Diese Gesteine von Stokkevand, von dem Thal nördlich von
Skien bei Limi-Veustób und bei Skreua (vielleicht auch noch
mehrere Günge im Gjerpenthal) ferner von der Augitsyenitgrenze
in Eidanger scheinen simmtlich ganz nah verwandt. Mit den
Augitsyeniten, mit welchen man an der letzterwühnten Stelle die
unregelmässigen apophysenähnlichen Gänge nah an der unmittel-

374 W. C. Bregger.

baren Grenze derselben wohl gern in Verbindung bringen móchte,
ist eine petrographische Übereinstimmung nicht vorhanden. Sie
sind aber auch ganz sicher jünger, als die Augitsyenite, und zwar
aus dem Grund, weil bei Bjönnås am Landgangsfjord ein Gang eines
Gesteins dieser Gruppe den dort herrschenden Augitsyenit durch-
setzt. Dagegen dürften sie aller Wahrscheinliehkeit nach mit den er-
wähnten Hornblendegraniten etc. in Verbindung stehen; ich schliesse
dies theils daraus, dass sie also jünger als die Augitsyenite sind,
dann aus dem Umstand, dass die Gänge im Skiensthal näher
verwandte Gesteine in dem Bergrücken an der Ostseite desselben
haben. Auffällig wäre nur das grosse Plagioklasreichthum, welcher
die Gesteine zu den Dioriten stellt; aber eben auch im Kristia-
niagebiet sind die Gänge, welche hier ganz sicher mit den rothen
Syeniten, Hornblendegraniten ete. in Verbindung stehen, z. B.
die Glimmersyenitporphyre von Bygdö etc. immer sehr reich an
Plagioklas und oft so reich, dass sie petrographisch eigentlich eher
als Glimmerdioritporphyrite zu bezeichnen würen*). Dass die von
den grossen syenitischen & granitischen Massen ausstrahlenden
Gänge öfters porphyrartige Struktur und abweichende Zusammen-
setzung annehmen, ist schon früher beobachtet und habe ich
letzten Sommer in dem Hornblendegranit, resp. Syenit des Ton-
senäs und an anderen Stellen in später zu beschreibenden schö-
nen Beispielen beobachtet.

Als diese Gänge von Diorit und Porphyrit hervorbrachen,
scheinen die Zerklüftungssysteme also z. Th. gut ausgebildet;
denn die Gänge bei Limi, bei Skreua sind von parallelen Flächen
scharf regelmässig begrenzt. Wenn aber meine Annahme richtig
wäre, dass die beschriebenen Diorite, Porphyrite, Hornblende-
granite ete. mit der Eruption des Gesteine der zweiten oben er-
wähnten Hauptgruppe von Eruptivgesteinen dieser Gegend in Ver-
bindung stehen, dann sollten die Zerklüftungssysteme zur Zeit
dieser Eruptionen schon recht gut ausgebildet gewesen sein, was
auch mit dem entsprechenden Verhältniss im Kristianiagebiet über-
einstimmen würde.

*) Sieh: Die silur. Etagen 2 & 3 etc. P. 288.

Spaltenverwerfungen in den Gegend Langesund—Skien. 375

IV. Gånge von Proterobas, Diabas etc, an der Strecke
Langesund —Skien.

Schon in meiner Arbeit: die silurischen Etagen 2 & 3 ete.
P. 512—316 habe ich eine allgemeinere Beschreibung der zwei
Haupttypen »der Diahase und der Proterobase« der gangförmigen
Griinsteine des Kristianiathals geliefert. Diese nåmlichen Gesteine,
welche auch ausserhalb des Kristianiathals, in Ringerike, Eker
ete. vorkommen, sind auch an der Strecke Langesund—Skien in
grosser Anzahl vorhanden. Im Ganzen habe ich ung. 60 dieser
Gänge notirt; von ung. !/4 derselben *) habe ich Scherben mit-
gebracht und diese mikroskopich untersucht; diese ordnen sich
nach gewissen Typen, welche unten erwühnt werden sollen. Die
übrigen nicht untersuchten stimmten ihrem äusseren Habitus nach
so nah mit diesen überein, dass jedenfalls ziemlich sicher kein
einziger der auch makroskopisch leicht zu unterscheidenden Typen
der oben beschriebenen umgewandelten Augitporphyrite sich dar-
unter befand. Sämmtliche untersuchte Proben gehören nämlich
entweder Diabasen oder verschiedenen Proterobasen an. . An folgen-
den Stellen habe ich diese Gänge notirt:

Langesundstangen bei Klova, Streichen S—N, ung. vertikal, steil
nach W fallend.

Südspitze von Gjeterö, Streichen ung. S-—N.

An der Ostseite der Bucht Sandviken, 2 mächtige Gänge, ung.
vertical, Streichen SSW—NNO (); mehrere kleinere.

* In Tangvaldkleven, oben an der Umbiegung der Chaussée, ung. -
vertikal, 3—5 Meter mächtig, Streichen OSO— WNW.
Diabas.

Am Wege zwischen Tangvaldkleven und Gräkleven, im Walde,
mehrere Gänge, ung. vertikal, Streichen S—N.

* Bei Salen am Langesundsfjord mehrere Gänge, vertikal oder
steil westlich fallend, Streichen ung. S—N. Diabas.

Bei Aswald, mehrere Gänge, Streichen ung. S—N. .

Bei Rydningen, ein Gang ung. 1.5 M. mg. Streichen S. 10° W—

| N 10° O; mehrereskleine Gänge, Streichen SSW —NNO.

*) In der folgenden Tabelle mit * markirt.

376 W. C. Bregger.

* [n Gjedekleven, 2.5 M. mg. westlich einfallend. Streichen c.
S—N. Diabas. |

In Flauodden, ein mehrere Meter mächtiger, vertikaler Gang,
Streichen ung. S—N.

In der Stadt Brevik an mehreren Stellen, namentlich am Zollhaus
eine Anzahl ung. vertikaler z. Th. stark verzweigter
Gänge, Streichen ung. S—N.

* Am Kassistangen, Nordende, ung. wo die Bucht Ørevik anfångt,
ein ung. vertikaler Gang, Streichen S 15° O—N 15° W.
Diabas.

* Siidlich von Saltboden (Profil Fig. 19) der mehrmals verworfene
Gang in der steilen Wand am Frierfjord; theilweise lager-
formig zwischen die Schichten des Chasmopskalks
injieirt. |

'* An dem niedrigen Vorsprung bei Saltboden, ein mehreren Meter
mächtiger ung. vertikaler Gang, Streichen S—N. Prote-
robas; auch weiter nördlich ein Paar Gänge.

+ (5). An der Südwestseite von Herö, im Ganzen mehr als 20
0.5—3.5 Meter mächtige Gänge, die meisten ung. vertikal
und gewöhnlich mehrere beisammen, namentlich zahlreich
bei der Bucht am Hofe Heröen, Streichen S—N bis
SSO—NNW. Theils Proterobase, theis Diabase.

Bei Gunneklevfjorden, sowohl an Herö die Fortsetzung mehrerer
der erwühnten Gange (bei weitem nicht aller), ebenso
mehrere Gänge an der Nordseite des Fjords, welche nicht
die Fortsetzung der vorigen bilden kónnen, Streichen
S—N, S. 15° O—N 15" W.

* Bei Kjölsrud, nördlich von Eidanger, in grobkörnigen Gängen
von Augitsyenit, ung. vertikal, Streichen S—N. Diabas.

Bei Lysthusásen, W. Porsgrund, am Fluss, em Paar kleine Gánge,
Streichen S—N.

Am Skienselv, gegenüber Gråten, 6 Gänge, Streichen S—N bis
SSO—NNW, meistens steil nach W. einfallend. -

* An der Sydseite der Bueht unterhalb des Klosterfoss am Fest-
lande, ein 3—4 Meter mächtiger Gang, Fallen 70° WSW,
Streichen SSO—NNW. Proterobas.

An der Brücke über den Klosterfoss, 2—3 (?) M. mg., Streichen
ung. S—N.

E

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—-Skien. 377

* [m Profil hinter den Häusern des Hofes Skreua, nördlich von
Skien, ein ung. 1 Meter mächtiger zwischen Schichten
von Id mit agnostus levigatus, Dalm. ete. lagerförmig
injicirter Gang, welcher wieder von einem mächtigen,

‘ vertikalen Dioritgang (sieh oben) durchsetzt wird. Pro- -
terobas. y

Ausser diesen von mir mehr gelegentlich notirten Gängen,
dürften aber noch eine bedeutende Anzahl vorhanden sein, obwohl
an den von rir genauer untersuchten, gut blossgelegten Küsten
kaum sehr viele meiner Aufmerksamkeit entgangen haben dür-
fen. Schon die beobachtete Anzahl ist aber vollständig hinreichend,
um eine genügende Vorstellung über ihr Auftreten zu erhalten.
Bei weitem die meisten streichen ung. S—N bis SSO—NNW und
fallen steil (707—807) in westlicher Richtung ein. Einige wenige
streichen SSW—ONO; dagegen habe ich nach einer mehr W—
O-lichen Richtung nur einen einzigen Gang (bei Tangvaldkleven)
beobachtet. Zwei der Ginge sind nicht ung. vertikal, sondern
theilweise oder in ihrer ganzen beobachteten Ausdehnung zwischen
Schichten lagerförmig injicirt, nàmlich der schon von Th. Scheerer
beobachtete Gang südlich von Saltboden und ein Gang bei Skreua,
nördlieh von Skien.

Diese Gänge setzen sämmtlich durch die paläozoischen
Schichten; bemerkenswerth ist es, dass ich bei genauerer Un-
tersuchung in der Mehrzahl derselben Bruchstücke von den
krystallinichen Schiefern des hier tief darunterliegenden Grundge-
birges entdecken konnte; namentlich zeigen die meisten der Gänge
auf Herö dies allgemeine Verhältniss in ausgezeichneter Weise.
Ich suchte auch an mehreren der Gängen am Langesundsfjord
näher an der Augitsyenitgrenze, um vielleicht Bruchstücke von
dem sicher älteren Augitsyenit darin zu entdecken, konnte aber
in keinem einzigen Fall solche beobachten, selbst in Gängen
(z. B. bei Salen), welehe sonst nicht spärlich Bruchstücke von
krystallinischen Schiefern führen. Es schien mir diese Beobach-
tungsreihe von einigem Interesse, um dadurch zu entscheiden, ob
vielleicht der Augitsyenit unterhalb der Silurschichten an der
Grenze verbreitet wäre, was für das Verständniss der Contact-
metamorphosen der Silurschichten wichtig sein würde; die Beo-
bachtungen geben also in diesem Falle keine Stütze für eine
solche Auffassung.

378 W. C. Bregger.

Was die Altersverhiltnisse dieser Eruptivgünge betrifft, so
zeigen die Beobachtungen, dass sie nicht gut alle absolut gleich-
alterig sein kónnen. Wir kónnen auch bei nåherer Untersuchung
mehrere Typen aus einander halten, obwohl die Unterscheidung
. sich keineswegs nur petrographisch durchführen lässt.

Im Profil bei dem Hofe Skreua nördlich von Skien ist zwi-
schen schwarzen Schiefern der Etage lc—d ein lagerförmiger
Gang von Proterobas injieirt; dieser scheint mit den umgebenden
Schichten von dem oben erwähnten, mächtigen, vertikalen Gang
von syenitähnlichem Diorit durchsetzt zu sein. Das Profil ist aber
ungenügend entblösst, so dass dies nicht sicher beobachtet werden
konnte, und ich möchte es eigentlich als wahrscheinlicher ansehen,
dass das Verhältniss gerade das umgekehrte sei. Wenn es sich
aber herausstellen sollte, dass der syenitähnliche Diorit hier wirk-
lich den Proterobasgang durchsetzt, müssten wir als eine relativ äl-
tere Gruppe der Diabas-Proterobasgesteine eine Anzahl mit dem Ge-
steine von Skreua ubereinstimmender, hornblendereicher Proterobase
unterscheiden; es sind dunkle, makroskopisch feinkörnige Gesteine
mit einige Mm. grossen Einsprenglingen von Pyroxen. Die Grund-
masse besteht unter dem Mikroskop aus Plagioklas mit langleisten-
förmigen Durchschnitten (z. Th. sehr frisch, durchschnittlich mit
recht grossen Auslösehungswinkeln. z. Th. stark zersetzt durch
Bildung von Kalkspath und Epidot) ferner sehr reichlich aus recht
tief brauner, sehr friseher Hornblende, gewöhnlich in eckigen, sel-
tener in regelmässig begrenzten Körnern, dann Spuren von brau-
nem Biotit. Erz, entweder Titaneisen oder z. Th. vielleicht titan-
haltiges Magneteisen ist auch ganz reichlich da, häufig in Leuk-
oxen oder noch erkennbare Titanitaggregate umgewandelt. Von
dem ursprünglichen, röthlichgrauen Pyroxen der Grundmasse sind
in diesen Gesteinen in der Regel theils keine, theils nur ganz
unbedeutende Reste vorhanden; sonst ist dies Mineral durch und
durch, wesentlich in Kalkspath und Chlorit, umgewandelt. Acces-
sorisch sehr spärlich Apatit in Nadeln, Kupferkies, Eisenkies ete.
In dieser Grundmasse liegen nicht sehr reichlich grössere, in der
Regel regelmässig begrenzte Einsprenglinge von Pyroxen; mit
Ausnahme einer einzigen Lokalität sind diese Einsprenglinge in
den von mir untersuchten Proben durch und durch umgewandeit
in: faserigen Serpentin, Chlorit, Kalkspath, Magneteisen, Spuren
von Quarz und grünen Hornblendefasern, sammt z. Th. in ein fast
farbloses, feinfilziges Mineral. In einem Gesteine von Gogsjö bei

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 379

Sandefjord sind aber z. Th. noch recht vollständig erhaltene Ein-
sprenglinge neben den ganz umgewandelten übrig; die Umwand-
lung ist grössentheils eine Serpentinisirung, und die ganz zer-
setzten Hinsprenglinge deshalb leicht mit serpentinisirten Olivinen
zu verwechseln. Obgleich sowohl der Plagioklas der Grundmasse
z. Th., als namentlich die Hornblende ganz frisch sind, ist doch
die Kalkspathbildung in fast allen diesen Gesteinen so reichlich
dass dieselben mit kalter Salzsäure angefeuchtet stark brausen,
Kalkspath findet sich auch als Ausfüllung ursprünglicher Blasen-
rüume in denselben, z. B. in einem Gange von Heró recht reichlich.

Zu dieser Gruppe von sehr hornblendereichen Proterobasen wür-
den also zuerst ein Gang von der Westseite des südlichen Endes
. des Sees Gogsjö, nórdlieh von Sandefjord, gehóren (ein grosser Gang
ung. N—S streichend; es sind übrigens auch mehrere Gänge hier
vorhanden); dieser Gang durchsetzt hier den typischen Augit-
syenit. Mit diesem Gang in seiner petrographischen Zusammen-
setzung absolut identisch ist der oben erwähnte 1 M. mg. injicirte
lagerförmige Gang in Schichten von Id bei Skreua nördlich von
" Skien; dieser Gan; ist es, welcher von dem oben beschriebenen
syenitähnliehen Diorit von Skreua durchsetzt zu sein scheint. Ganz
identisch sind ferner die Gestéine mehrerer der vertikalen
Gänge an der Bucht bei dem Hofe Heröen auf Herö, südlich von
Porsgrund. Wir dürfen nach dieser absoluten Indentitüt, nicht
nur der ursprünglichen, recht eigenthümlichen Zusammensetzung,
sondern auch der Zersetzungserscheinungen, wohl mit der hóch-
sten Wahrscheinlichkeit annehmen, dass diese soeben erwähnten
Gänge ungefähr gleichzeitig sind. Diese Gänge sind also jün-
ger als die Augitsyenite; ob sie älter sind als die oben beschrie-
benen gangförmigen, syenitähnlichen Diorite ete., welche vielleicht
mit den Hornblendesyeniten & Graniten ete. der zweiten Haupt-
gruppe verknüpft werden könnten, muss unentschieden gelassen
werden.

Einer relativ jüngeren Gruppe würde, wenn dies der Fall
wäre, zuerst das Gestein des grossen vertikalen Gangs, welcher
bei Gjedekleven am Nordende des Stokkevands den oben beschrie-
benen Quarzdioritporphyrit durchsetzt, angehören. Dies Gestein ist
ein makroskopisch feinkörniger Diabas von etwas hellerer Farbe,
als die Proterobase der vorigen Gruppe. Es besteht vorherrschend
aus Plagioklas in relativ grösseren Leisten, daneben aus nahezu
farblosem Pyroxen und recht reichlichem Erz (Titaneisen oder

380 W. C. Brøgger.

titanhaltigem Magneteisen); braune Hornblende ist nur in Spuren
vorhanden. In dieser Grundmasse sind ganz spirlich gróssere
Einsprenglinge von Plagioklas zerstreut. Das Gestein ist recht
stark zersetzt, unter Bildung von Epidot und Kalkspath aus dem
Plagioklas, ferner spärliehem Chlorit und Quarz; um die Erzkórn-
chen herum sind Anhäufungen von Titanitkörnehen und Leukoxen —
gebildet.

Dies Gestein ist nun durch den versehwindenden Gehalt an
brauner Hornblende von den Gesteinen der (älteren?) Protorobase
leicht zu unterscheiden. Versucht man dagegen eine Anzahl der
übrigen Ganggesteine in die beiden Gruppen zu vertheilen, so zeigt
es sich, dass dies sich kaum durchführen lässt. Makroskopisch
zeichnen sich die zuerst erwähnten Proterobase am meisten durch
die dunkle, fast dichte, homogen aussehende Grundmasse aus, in
welcher sich nur die grösseren Pyroxensprenglinge und die Kalk-
spathmandeln herausheben, während in dem Diabas von Gjede-
kleven das hellere Leistenwerk der Plagioklasleisten gut hervor-
tritt. In ihrem allgemeinen Habitus schliessen sich diesem Diabas
nun folgende Ganggesteine an: der grosse Gang von Tangvald-
kleven, Gang von Salen bei Langesund, Gang von Kjólsrud n. v.
Eidanger (am Wege, in grosskórnigem Augitsyenit) ein paar der
Günge an Hero, alle mit spürlieher, brauner Hornblende; in
dem Gang von Salen sind grössere Plagioklaseinsprenglinge häufig.
.Dann aber auch der erwühnte Gang an der Südseite der Bucht
óstlich von dem Klosterfoss bei Skien, obwohl dies Gestein recht
reichlich nieht nur braune Hornblende, sondern auch braunen Bio-
tit neben dem hell gelblichen bis grünlichen, gröstentheils stark
zersetzten Pyroxen führt. Ferner das Gestein des grossen Gangs
bei Saltboden, welches keize braune Hornblende, dagegen reich-
lich tiefbraunen Biotit neben dem hell röthlichgrauen Pyroxen führt
(in diesem Gestein ist das Erz sicher Titaneisen, oft in regel-
mässigen Öseitigen Tafeln ausgebildet).

Dagegen schliessen sich ihrem Habitus nach den zuerst be-
schriebenen Proterobasen an: mehrere Gänge auf Heri, welche
z. Th. nur wenig, z. Th. keine braune Hornblende führen, so
namentlich einer der Günge bei Bokkas auf Heró, deren Grund-
masse aus leistenfórmigen Plagioklasen, bråunlichem, ungewöhnlich
dunklem Pyroxen (nieht merkbar pleokroitiseh), Erz, mit Ein-
_sprenglingen der grösseren, serpentinisirten Pyroxene, welche
sonst die Proterobase charakterisiren; dies ist also ein Diabas,

\

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 381

während dagegen das Gestein in der Nähe des Klosterfoss, obwohl
eher der zweiten Gruppe sich anschliessend, als ein Proterobas
bezeichnet werden muss.

Scharfe Grenzen lassen sich also zwischen diesen vielleicht rela-
tiv ülteren und relativ jüngeren Ganggesteinen nieht ziehen; bei
weitem die meisten scheinen aber der jüngeren Gruppe angehórig
zu sein; auch schliessen sich selbst die hornblendereichsten Prote-
robase im Kristianiagebiet (z. DB. von Törtberg, Kristiania, von
Skinken auf Hovedó bei Kristiania, grosser Gang an der West-
seite der Insel Bygdö bei Kristiania etc.) den muthmasslich jüng-
sten Proterobasen (Gang bei Klosterfoss ete.) ganz nah an, wäh-
rend ich aus der relativ ülteren (?) Gruppe bis jetzt keinen typi-
Schen Reprüsentant aus der Umgebung Kristiania's kenne.

Die ganze Hintheilung in åltere und jüngere scheint mir
aber vorläufig noch sehr zweifelhaft, indem das Profil bei Skreua
zu unsieher ist.

Die Zersetzungsvorgänge der älteren (?) Gruppe sind im Gros-
sen dadurch charakterisirt, dass eine äusserst reichliche Kalkspath-
bildung mit wenig Epidot stattgefunden hat; daneben Bildung
von Chlorit, Serpentin, Hornblende, Quarz, Leukoxen und Titanit-
knauern ete. Den Gesteinen der jüngeren (?) Gruppe ist dagegen,
wie ist scheint namentlich eie sehr reichliche Epidotbildung aus
dem Plagioklas charakteristisch*) (z.'B. in dem Gestein von Kjóls-

*) Ganz dieselbe Umwandlung ist auch für die vollstindig entsprechenden
Diabase resp. Proterobase im Kristianiagebiet recht háufig charakteristisch
und ist ja auch sonst håufig bei den Plagioklasen vieler Diabase, wes-
halb ich auch dies allgemeine Verhältniss in meiner Beschreibung (1. c.
P. 313: »Feldspath (dessen Zerzetzungsvorgänge nichts Ungewöhnliches
darbieten)«) der Kristianiadiabase & Proterobase nicht erwühnt habe.
In seinen »Geologiske Notiser fra Kristianiaegnen (Nyt. Mag. f. Nat.
Kristiania B. 28, P. 147—150) welche ich, nachdem meine hier vorlie-
gende Abhandlung schon geschrieben war, erhalten habe, hat H. Reusch
eine ausführliche Beschreibnng eines »hornblendeführenden Diabas von
Hovedó« geliefert und hier auch die altbekannte Epidotisirung des Plagio-
klas beschrieben. Er denkt sich hier diese Umwandlung des Plagioklas als
durch »Nachwirkungen der eigentlichen Eruption, durch nach dieser auf-
gedrungene Gase oder Lösungen bewirkt«, und sucht ferner in dem Um-
stand, dass auch in einigen regionalmetamorphischen Gesteinen die Pla-
gioklase epidotisirt sind, eine Stütze für seine Auffassung, dass »der Zu- .
stand,in welcher die regionalmetamorphischen Gesteine gebracht gewesen
sind, nicht viel von demjenigen der Eruptivgesteine verschieden gewesen
wäre.« Mir scheint dies, eine Phantasie mit einer anderen begründen zu

382 |. W. C. Brøgger.

rud, welches dadurch recht hell grün gefärbt ist). Die Gesteine
der ülteren Gruppe brausen daher mit Såuren; die der jüngeren
haben eine Neigung dazu, einen grünlichen Farbenton anzunehmen;
auch diese Merkmale sind aber kaum zuverlässig, In den Fällen
in welchen diese Ganggesteine vollständig zersetzt sind, ist des-
halb die nühere Bestimmung nicht móglich. Dies gilt z. B. dem
mehrmals verworfenen, theilweise lagerförmig injicirten Gang der
Frierflauen, südlich von Saltboden; dies ganz feinkörnige, fast
diehte, dunkle Gestein ist dureh und durch in Kalkspath, ein
thoniges, graues Pulver und chloritische Substanz umgewandelt
(von Kalkspath nach einer quantitativen Bestimmung 46.15 pCt.
des ganzen Gesteins); von den ursprünglichen Plagioklasleisten
sind nur sehr spärliche Reste übrig, ausserdem Spuren von brau-
nem Biotit, dagegen von keinen der anderen, urspünglichen, dunk-
len Mineralien; Erz reichlich, z. Th. in Leukoxen und Titanit-
kórnehen umgebildet, spårlich Eisenoxydhydrat. Eben wegen der
theilweisen lagerfórmigen Injection dieses Gangs (wie der Gang
bei Skreua) und der reichlichen Kalkspathbildung, móchte es viel-
leicht wahrscheinlich sein, dass dieser Gang den relativ ålteren (?)
Griinsteinen angehórig würe, um so mehr, weil gerade in der
Nähe bei Saltboden ein mächtiger vertikaler Gang aufsetzt, wel-
cher sich dem Typus der jüngeren (2) anschliesst. Grösstentheils
in Kalkspath ete. zerzetzt sind übrigens auch mehrere der ganz
feinkörnigen bis diehten vertikalen Gänge (z. B. von Kassistangen
bei Orevik).

Aus dieser Untersuchung einiger der »Grünsteine« dieser
Strecke ergiebt sich, dass wir mehrere. Typen derselben unter-
scheiden können; scharfe Grenzen lassen sich aber kaum durch
petrographische Untersuchung allein ziehen und sind auch viel-
leicht kaum vorhanden, da ja vielleicht die Eruptionen solcher
Gesteine von Zeit zu Zeit durch lange Zeiträume stattgefunden
haben können. Jünger als die Aug i) sind va er jeden-
falls alle; denn den (ülteren?) Proterobasen gehórt z. B. der Gang
‘von Gogsjó, den (jüngeren?) Diabasen der Gang von Kjölsrud,
Eidanger; ganz feinkórnige, grösstentheils in Kalkspath umgewan-
delte Ganggesteine, ähnlich dem Gang bei Kassistangen finden sich

heissen. Der betreffende »hornblendeführende Diabas« unterscheidet sich
übrigens in keiner Beziehung von den zuerst von H. Möhl (welcher un-
riehtig Orthoklas aus diesen Gesteinen als wesentlichen Bestandtheil an-
führte) spüter von mir beschriebenen Proterobasen der Kristianiagegend.

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien, 383

z. B. bei Madhullet nahe bei Fredriksvårn ete. »Grünstensgänge«
finden sich an manchen Stellen recht reichlich in dem Augitsyenit
(z. B. in der Nähe des grossen Vasvikstunnels bei Laurvik) und
ich werde dieselben in einer spåteren Arbeit erwühnen; sie sind
aber keineswegs alle entweder Diabase oder Proterobase; so be-
steht z. B. ein Gang an der Ostseite des inneren Theils des
Landgangsfjords aus einem echten, dunkelgrünen Diorit, ein ande
rer ung. 10’ måehtiger Gang nórdlich von Brathagen im Lougen-
thal (nérdlich von Laurvik) besteht aus einer typischen feinkör-
nigen, dunklen Minette ete.

Diese Beobachtungen lehren auch, dass es vielleicht sehr
möglich ist, dass auch innerhalb der nicht untersuchten »Grün-
steinsgånge« der hier beschriebenen Strecke vielleicht andere Ty-
pen als die erwühnten Proterobase & Diabase auftreten können.
Dass ausser den beschrieben auch andere Ganggesteine im Skiens-
thal vorkommen, welche nicht in dem geräumigen Sack »Grün-
stem« gestopft werden kénnen, ist móglich ; z. B. Porphyrgesteine,
welche mit den Augitsyeniten in Verbindung stehen, ühnlich den-
jenigen in Slemdal, bei Laurvik ete.; innerhalb des Gebietes der
Karte treten solehe doch ziemlich sicher nicht auf.

_ Für unseren Zweck genügen schon die gemachten Beo-
bachtungen insofern, als wir daraus ableiten kónnen, dass wåh-
rend der Eruption der jüngsten Diabase resp. Proterobase die
Hauptzerklüftungssysteme sicher ausgebildet gewesen sind; denn
diese Gänge folgten fast ?mmer.den Hauptzerklüftungsspalten. Auch
während der Eruption der beschriebenen, syenitähnlichen Diorite,
Quarzdioritporphyrite ete. (welche vielleicht mit den grossen Mas-
sen der rothen Hornblendesyenite & Granite ete. in Verbindung
Stehen) scheinen vielleicht schon die Zerklüftungssysteme gut aus-
gebildet gewesen zu zein. (Unter den vielleicht etwas älteren,
hornblendereichen Proterobasen finden wir (bei Skreua, auch südlich
von Saltboden am Frierfjord?) z. Th. lagerförmig injieirte Gänge,
was möglicherweise als eine weniger vollkommene Ausbildung der
Zerklüftungssysteme gedeutet werden könnte (?). Zur Zeit der
grossen Eruption der Augitsyenite dagegen scheinen vielleicht die
Zerklüftungssysteme noch ganz unvollkommen ausgebildet zu gewe-
sen zu sein; denn erstens finden wir keine regelmässigen Gänge von
Augitsyeniten ausserhalb ihrer unmittelbaren Grenze, zweitens sind
die Zerklüftungssysteme in den Augitsyeniten selbst vorhanden.
Noch weniger finden wir Spuren der Zerklüftungssysteme zur Zeit

384 W. C. Bregger.

der Eruption der Augitporphyrite; denn die Gánge dieser sind, ob-
wohl in grosser Anzahl vorhanden, ausserhalb der unmittelbarsten
Grenze der grossen Decke nur lagerfórmig injieirt vorhanden.

Die Art der Bildung der Zerklüftungssyssteme.

Wir miissen uns nun weiter die Frage vorlegen, wie die
Zerklüftungssysteme gebildet wurden.

Nach den wichtigen experimentalen Untersuchungen von Dau-
brée*) wären hauptsächlich zwei Vorgänge zum Erklären heran-
zuziehen: entweder Torsion oder einfacher Druck.

Welche dieser Erklärungen wäre wohl in dem vorliegenden
Falle die wahrschemlichste? Vorausgesetzt, das eine Torsion des
betreffenden Landesstreifens allein die Zerklüftungssysteme gebil-
det hätte, müssten, wenn der Vorgang in der Natur mit Daubrées
Experimenten übereinstimmend gewesen wire, die Zerklüftungs-
ebenen im Ganzen und Grossen vorwiegend Winkel von ung.
45° mit den Schiehtenebenen bilden. Dies ist zwar bisweilen der
Fall; in den steilen Wänden des Brevikssunds zwischen Blege-
bakken und Flauodden lässt sich dies z. B. schön beobachten. Es
lässt sich demnach nicht låugnen, dass eine Torsion z. Th. bei der
Bildung der Zerklüftungssysteme thätig gewesen sein sein kann.
Die Hauptursache der Bildung derselben kann aber, wie mir
scheint, nicht eine Torsien allein gewesen sein, denn, wie wir ge-
sehen haben, bilden die Zerklüftungsebenen im Ganzen und Gros-
sen nicht Winkel von 45° mit den Schichtebenen, sondern stehen
annäherungsweise senkrecht auf den Schiehtebenen.

Dies stimmt besser mit den Forderungen überein, welche ein
seitlicher ung. horizontaler Druck bedingen müsste. Den Experi-
menten Daubrees gemäss ergiebt die Druckrichtung sich ferner
als relativ zu den Streichungsrichtungen der ung. senkrecht auf
einander stehenden conjungirten Zerklüftungssysteme diagonal. Da
die Zerklüftungssysteme die Hauptrichtungen N—S (bis NNW—
SSO) und W—O (bis WSW—NNO) haben, könnten die Druck-
richtungen zwischen NO—SW (bis NNO—SSW) und NW—SO
(bis WNW—OSO) zu wihlen sein. Wenn also die Annahme,

*) Etudes synthetiques de geologie experimentale, Paris I & II.

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 385

dass die Zerklüftungssysteme durch seitlichen Druck gebildet
würen, richtig sein kónnte, dürfte, wie folgende Betrachtung lehrt,
die Wahl zwischen den beiden möglichen, seitlichen Hauptdruck-
riehtungen kaum zweifelhaft sein.

Ziehen wir eine Linie zwischen Langesund und Mjósen, so
verläuft diese in ung. S 30° W—N 30° O Richtung. Dies ist
die Richtung der grossen Bruchlinie, lings welcher die gewaltigen
Eruptionen der Augitporphyrite, der Feldspatporphyre, der Augit-
syenite und Nephelinsyenite, der Hornblendesyenite und Hornblende-
granite, Granitite etc. stattgefunden haben. Dies ist die Haupt-
richtung der Axenlinien der Faltung der paläozoischen Formationen
des Kristianiagebietes etc.; und dies ist überhaupt die am meisten
hervortretende Riehtung der alten Bergkettenbildung der ganzen
‚skandinavischen Halbinsel, welche auf einer Linie zwischen Sta-
vanger und Jåmtland durch die ungeheuren regionalen Metamor-
phosen der palüozoisehen Formationen, durch die Bildung der
höchsten Gebirgszüge, längs welcher eine zweite Hauptbruchlinie
mit den gewaltigen Eruptivmassen der Gabbros ete. des Jotunheims
auftritt, endlich durch die Bildung der Hauptbegrenzungslinien
des Landes zwischen Lindesnäs und Kristiania, zwischen Stadt und
dem innersten Theil der drontheimischen Fjorde bezeichnet ist.

Senkrecht auf dieser Richtung muss die Druckrichtung gewe-
sen sein, welche diese alte Bergkettenbildung veranlasste, deren
Reste zwischen Mjösen und dem Langesundsfjord noch übrig sind,
und als deren Ursache ich mit Suess und Heim, ete., die Zuzammen-
ziehung der Erdkruste ansehe. Als eine der vielen Äusserungen
dieser natürlich stetig wirkenden und hindurch unermessliche Zeit-
räume stattgefundenen Zuzammenziehung wäre dann vielleicht
auch die Bestimmung der Richtungen der Haupzerklüftungssysteme
der in dieser Abhandlung vorliegenden Gegend anzusehen. Die
Druckrichtung müsste demnach ung. W 30° N—O 30° S verlau-
fen sein, wobei natürlich lokale Verhältnisse hie und dort Un-
regelmässigkeiten verursachen konnten.

So einfach nun auch diese Betrachtung scheint, lässt es sich
andererseits doch nicht läugnen, dass gegen eine solche Erklä-
rung der Bildung der Zerklüftungssysteme als Diagonalrichtungen
des bergkettenbildenden Druckes ganz wesentliche Bedenken er-
hoben werden können. Erstens zeigt es sich, dass im Kristiania-
gebiet, wo der tangentiale Druck die ungeheure Zusammenpressung
und Faltung der paläozosichen Schichten verursacht hat, die Zer-

Nyt Magazin f, Naturv. XXVIII. LII—IV. 25

386 W. C. Bregger.

klüftungssysteme zum grossen Theil micht diagonal zu den Rich-
tungen des Streichens und des Fallens der Schichten verlaufen, wie
es der Fall sein müsste, wenn sie durch den faltenbildenden Druck
gebildet worden wären, sondern im Gegentheil (in Asker und
Röken) oft parallel diesen Richtungen ausgebildet sind. Nament-
lieh aber müsste man auch unter der Voraussetzung der Bildung
der Zerklüftungssysteme durch Druck erwarten, dass ihre Rich-
tungen auf der Strecke Langesundsfjorden—Ringerike im Ganzen
und Grossen übereinstimmend gewesen wiren. Dies ist aber nicht
der Fall. Im Gegentheil, wenn wir die uns vorliegende Gegend
verlassen, finden wir z. B. auf Eker, bei Kristiania ete. andere
Hauptrichtungen der Zerklüftungssysteme. Ferner låsst es sich
auch aus dem Grunde nicht wohl denken, dass ein seitlicher Druck
allein die Zerklüftungssysteme gebildet haben kann, weil die Zer-
klüftungsebenen ja doch lings wirklichen Spalten, und zwar z. Th.
bedeutend klaffenden Spalten verlaufen, welche natürlich nur durch
eine Streckung oder Spannung des betreffenden Landstreifens ver-
ursacht sein können.

Es scheint mir deshalb nöthig, nach einer anderen Erklä-
rung, welche mit den Beobachtungen besser im Einklang steht
zu suchen, als Torsion oder Druck allem, obwohl diese Fac-
toren vielleicht auch theilweise thåtig gewesen sind. Eine
wichtige Beobachtungsreihe lehrt nun, dass die Zerklüftungs-
ebenen oft sehr auffållig mit der Grenze der grossen Eruptivmas-
sen parallel verlaufen; so streichen die Zerklüftungsebenen des einen
Hauptsystems bei Brevik—Skien ung. N—S, auf Eker dagegen
ung. SW—NO ete. Ferner werden wir hier an die wichtige
Thatsache erinnert, dass nach der Grenze der grossen Eruptiv-
massen hin das Fallen öfters zunimmt und zwar nahe an der Grenze
selbst in sehr rascher Progression, dass also ein successiv grósseres
und grösseres Finsinken der Schichten längs der Eruptivgrenze
stattgefunden haben muss; wahrscheinlich haben auch nach der
Eruption der grossen Eruptivmassen grosse Einstürze der gan-
zen ‚von denselben eingenommenen Landstrecke mit den Eruptiv-
massen selbst statgefunden. Dieses Einsinken der Schichten
längs der Eruptivgrenze müsste aber eben auch eine Streckung
mittels Biegung der Schichten hervorgebracht haben und wäre des-
halb wohl dazu geeignet das Vorhandensein des einen, der Erup-
tivgrenze ung. parallel verlaufenden, Hauptzerklüftungssystems zu
erklären (Langesundsfjord—Skien ca. N—S, Sandsvår—Eker ca.

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 387

SW—NO etc.) Man könnte dies eine System dann als ein
»umkreisendes« betrachten.

Allerdings stösst man bei dieser Erklärung bez. des Verständnisses
der Bildung des zweiten conjugirten Hauptsystems auf wesentliche
Schwierigkeiten; dies müsste dann als ein »ausstrahlendes«
aufgefasst, und die radiirenden Zerklüftungsebenen, respective
Spalten dieses Systems als durch fangentiale Spannung gebildet
angenommen werden. Nun ist es zwar denkbar, dass bei dem
Einsinken der grossen Eruptivmassengebiete dies nicht gleichmäs-
sig längs der Grenze, sondern an gewissen Stellen mehr, an an-
deren weniger stattgefunden haben könnte, wodurch wohl eine
Bildung radiirender Zerklüftungsebenen und Spalten erklärt wer-
den dürfte. Im Ganzen scheint aber durch eine solehe Erklärung
das zweite Haupzerklüftungssystem dem ersteren gegenüber eine
gewisse Unabhängigkeit zu erhalten, was nicht gut mit der beo-
bachteten genauen Verknüpfung beider zu stimmen scheint. Die
einzige Thatsache, welche dem »umkreisenden« System gewisser-
massen eine andere Stellung anweisst, ist die Beobachtung, dass
in der Gegend Langesundsfjord—Skien die Diabas- resp. Prote-
robasgänge fast nur diesem einen System zu folgen scheinen.
Dass die Erklärung der Bildung der Zerklüftungssysteme .
durch Streckung oder Spannung nach zwei ung. auf einander
senkrechten Richtungen nicht Dasselbe als eine Torsion ist, dürfte
einleuchtend sein; was namentlich hier von Wichtigkeit ist, liegt
dari, dass die durch die Streckung gebildeten Zerklüftungsebenen
ung. senkrecht auf den Schichtflachen stehen müssen (confer. Spal-
tenbildung in Gletschern), wührend die durch Torsion gebildeten
nach Daubrées Experimenten ung. 45" bilden.

Dass m Verbindung mit der Ausbildung der Zerklüftungs-
systeme durch radiale und tangentiale Spannung auch häufige
Erdbeben die Bildung derselben, sowie das Auftreten grösserer
und klemerer Verwerfungen begünstigen mussten, darf nicht aus-
ser Acht gelassen werden.

Dass Erdbeben in der Ausbildung der Zerkliiftungssysteme
vorzügliche Bedeutung gehabt haben, gewinnt wohl auch dadurch
eine Stütze, dass die Zerkliiftungsspalten so håufig mit Eruptiv-
gången, namentlich der Proterobase, resp. Diabase, gefüllt sind;
vielleicht wurden dieselben zum grossen Theil eben wáhrend der
Eruptionsepoche dieser jüngsten Eruptivgesteme gebildet.

Jedoch scheint es noch sehr schwierig eine Erklårung der
å 959

388 W. C. Bregger.

Bildung der Zerklüftungssysteme zu finden, welehe allen Beobach-
tungen entsprechen kann; indessen scheint mir doch im dem vor-
liegenden Falle so viel für die eben dargestellte Auffassung zu
sprechen, dass dieselbe Jedenfalls besser begründet scheint, als die
Erklårungen durch Torsion oder Druck allein, welche von Daw-
brée aufgestellt wurden *).

Die Zeit und die Art der Bildung der Dislokationen.

Nachdem wir nun oben die Begrenzung der Bildungszeit der
Zerklüftungssysteme festzustellen versucht haben, wollen wir Jetzt
die nächste Frage, die Bildungszeit der Dislokationen vor-
nehmen. Es fragt sich dann zuerst, ob wir aus dieser Gegend
solche Dislokationen nachweisen können, welche vielleicht älter,
als die Bildung der Hauptzerklüftungssysteme wären. In dieser
Beziehung darf daran erinnert werden, dass die grosse Dislokation,
welche nach meiner Annahme längs der Eruptivgrenze der Augit-
syenite ete. stattgefunden haben dürfte — wenn meine Auffassung
_ richtig — mit der Eruption der Syenite gleichzeitig gewesen wäre.

Vielleicht dürfen wir aber auch annehmen, dass die nächstgrösste
Dislokation der Gegend, die oben beschriebene alt-bekannte Dislo-
kation bei Porsgrund, welche in der sonst ungewöhnlichen Rich-
tung ung. SW—NO verläuft, dass auch diese mit der Dislokation
längs der Syenitgrenze gleichzeitig stattgefunden habe; denn wäh-
rend wir, wie oben nachgewiesen, aller Wahrscheinlichkeit nach
diese grosse Dislokation nach SW in dem Grundgebirge sehr weit
verfolgen können, scheint nach NO hin im Syenitgebiet keine
Fortsetszung aufzutreten, was dann wohl dadurch am leichtesten
zu erklären wäre, dass die Syenitmasse erst nach der Dislokation
erstarrt ist; andererseits wäre es aber dann sehr auffällig, dass

*) Mann könnte vielleicht auch an eine, so zu sagen, secundäre Contraktion,
als Nebenresultat der Contactmetamorphose denken, indem vielleicht
durcht Umbildung der immer loseren Sedimente der Schiefer und Kalk-
steine etc. zu Hornfelsen, Kalksilikathornfelsen, Marmor etc. eine Vo-
lumenabnahme der Schichtmasse denkbar wäre, wie auch eine Contraktion
der Eruptivgesteine selbst beim Abkühlen. Dass aber eine solche Con-
traktion zwei regelmässig conjungirte, ung. auf einander senkrechte
Systeme hervorbringen sollte, ist wohl kaum denkbar. D

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 389

die Syenitmassen nicht längs der Dislokationsspalte heraufgedrun-
gen wären.

Diese Annahmen von Dislokationen in den paläozoischen
Formationen dieser Gegend, welehe älter als die Bildung der
Zerklüftungssysteme wären, sind natürlich sehr unsicher. Bei
weitem die meisten Dislokationen folgen aber, wie wir sahen, den
Zerklüftungssystemen und sind sicher entweder gleichzeitig mit
diesen oder jünger als dieselben gebildet worden. Die Dislokatio-
nen sind dann auch z. Th. nachweisbar jünger, als die jüngsten
Eruptivgesteine der Gegend, jünger zuerst, als die Augitporphyrite,
jünger, als die mit den Syeniten etc. in Verbindung gebrachten Ge-
steine (Stokkevand Fig. 13), jünger z. Th., als die Proterobasgänge
(Gang bei Klosterfoss) Wir können deshalb sicher davon aus-
gehen, dass auch nach den Eruptionen der Proterobase resp. Diabase
Dislokationen naeh den Haupzerklüftungssystemen stattgefunden
haben; um Anhaltspunkte für eine nåhere Altersbestimmung zu
gewinnen, müssen wir die Arbeit der Erosion längs der Verwer-
fungsspalten vornehmen. Zuerst wollen wir aber die Art der
Bildung der Dislokationen etwas nåher ins Auge fassen.

Die erste Erklårung, welche sich wahrseheinlich den meisten
Beobachtern darbieten dürfte, um die Bildung der Verwerfungen
dieser Gegend mit den beobachteten Thatsachen in Einklang zu
bringen, dürfte wohl diejenige sein, welche auch von T. Dahll
(I. e. P. 333) angeführt wurde, nämlich, dass dieselben durch die
Eruption der grossen Eruptivmassen der Augitsyenite etc. gebil-
det wären. Es scheint auch bei der Betrachtung der Karte die
Erklärung ganz einfach, dass die den Eruptivmassen am näch-
sten liegenden Theile der paläozoischen Schichten mit denselben
långs der Grenze emporgehoben und aufgepresst wurden. Die
nähere Betrachtung lehrt aber , dass diese Auffassung kaum rich-
tig sein kann. Denn die Hauptmasse der Dislokationen steht
offenbar mit den Zerkliiftungsebenen in Verbindung und muss.
also im Ganzen gleichzeitig oder wahrscheinlich jünger, als diese
selbst sein; die Zerklüftungssysteme sind aber, wie wir sahen, auch
in den grossen Eruptivmassen vorhanden und sind deshalb, wie
auch aus den übrigen oben angeführten Gründen, gewiss z. grössten
Theil jünger, als die Augitsyenite, ja selbst z. Th. jünger, als die
Proterobasgánge; obwohl vielleicht zum grossen Theil eben gleich-
zeitig mit der Eruption der letzteren. Hieraus folgt aber, dass
auch die Dislokationen im Ganzen und Grossen spáter, als die

390 W. QC. Brøgger.

grosse Eruption der Augitsyenite gebildet sein müssen und selbst-
verständlich nicht durch Aufpressen während der Eruption erklärt
werden kónnen. Da nun wieder die grossen Eruptivmassen zwi-
schen Mjösen und Langesund, wie ich in einer früheren Arbeit
nachzuweisen versuchte, im Granzen jünger, als der grosse Faltungs-
process sind, oder wohl richtiger als eine der letzten, begleiten-
den Resultate dieses Processes aufzufassen sind, so meine ich,
dass hieraus wohl mit einiger Wahrscheinlichkeit zu schliesen
wire, dass bei den beschriebenen Dislokationen ein Aufpressen
des Liegenden kaum stattgefunden hat, indem wir für eine solche
Auffassung vergeblich nach Belegen suchen dürften.

Noch weniger, als mit der Eruption der grossen Eruptivmas-
sen der Augitsyenite etc., kónnen wir die Dislokationen mit der
allgemeinen Niveauänderung der Meeresoberfläche (sogenannte
Hebung des Landes) in Verbindung bringen.

Die nähere Betrachtung der untersuchten Verwerfungen
scheint mir zu zeigen, dass bei denselben im Allgemeinen keine
Aufpressung des Liegenden stattgefunden haben kann, sondern ein
Sinken oder Abrutschen des Hangenden der nicht vertikalen Ver-
werfungsebenen. Die Einzelbeobachtungen zeigen, dass das Han-
gende jedenfalls relativ gesunken ist; in den wenigen Fällen, in wel-
chen das Liegende relativ gesunken ist, z. B. bei Tangvaldkleven,
können wir nachweisen, dass bei einer benachbarten Verwerfung.
das Hangende um denselben Betrag relativ gesunken ist, dass also
hier ein zwischen zwei Dislokationsebenen auftretender, relativ ge-
sunkener Streifen vorhanden ist. Es ist auch keine einzige Ur-
sache vorhanden, welche verbóte anzunehmen, dass da ein rela-
tives Sinken, resp. Abrutschen zu beobachten ist, dasselbe in der
That auch ein absolutes gewesen sei. Im Gegensatz zu den mit
dem Zusammenpressungsprocess in Verbindung stehenden Falten-
verwerfungen des Kristianiagebiets, sind die Verwerfungen am
Langesundsfjord dagegen jünger, als der Faltungsprocess und sind
dieselben gewóhnliche Spaltenverwerfungen, bei welchen keine
Aufpressungen wührend der Verwerfung, sondern nur Abrutschun-
gen längs der Verwerfungsspalten stattgefunden haben.

Die Bildung der Verwerfungen musste demnach die gewóhn-
lichen Bedingungen solcher Verwerfungen voraussetzen, nåmlich
eine Streckung oder Tension des betreffenden Landstreifens mit
Spaltenbildung, wobei das Land in, durch offene Spalten von ein-
ander getrennte, Theilstücke zertheilt wurde. welche wieder durch |

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 391

Zusammensinken die Streckung auszugleichen streben mussten.
Als die ersten Ursachen dieser Streckung könnten wir im Allge-
meinen wohl dieselben Gründe, welche oben gelegentlich der Bildung
‘der Zerklüftungssysteme angedeutet wurden, heranziehen. Speciell
dürfte hier gelegentlich der Verwerfungsspalten auf die schon er-
wähnte Streckung aufmerksam gemacht werden, welche wegen des
Hinsinkens làngs der Eruptivgrenze stattfinden musste, wie aus
den Fallobservationen oben abgeleitet wurde. Denn obwohl dies
Einsinken zum wesentlichen Theil wahrscheinlich schon gleizeitig
mit der Eruption stattfand, kann es sehr möglich sein, dass auch
nach dem Festwerden der grossen Eruptivmassen, diese mittelst
der bedeutenden Schwere ihrer gewaltigen Massen ein weiteres
Einsinken der Eruptivgesteine selbst mit den am nächsten an-
grenzenden Schichten erlitten haben, wodurch also eine Streckung
der letzteren verursacht werden musste. Ich erinnere hier noch
einmal daran, dass nicht nur in der oben behandelten Gegend,
sondern auch längs der Hornblendegranitgrenze Sandsvär—Eker
Spaltenverwerfungen bekannt sind.

Nach dem Obenstehenden wäre ich im Allgemeinen dazu ge-
neigt, die Bildung der Zerklüftungssysteme und die diese beglei-
tenden Spaltenbildungen, welche Verwerfungen bedingten, einem re-
lativ bestimmteren Alter zuzuschreiben, nämlich ungefähr der Zeit der
Eruption der Proterobase, resp. Diabase; hieraus folgt aber keines-
wegs, dass die Verwerfungen selbst auch auf eine relativ mehr
beschränkte Periode zu beziehen wären. Denn wenn erst die
Zerklüftungssysteme gebildet waren, und die Spalten derselben
durch Streckung des Landstreifens weiter geöffnet wurden, musste
‚durch Abrutschen und Sinken der Theilstücke wegen des all-
gemeinen Gesetzes der Schwere die stattgefundene Streckung
ausgeglichen werden. Überall wo die Spalten hinreichend weit
waren und die Felsen hinreichend tief durchsetzten, und wo
das Gewicht einer von günstig belegenen Zerklüftungsebenen
begrenzten Schichtenmasse hinreichend gross war, um die Fric-
tion beim Herabrutschen zu überwinden, konnte eine Verwerfung
entstehen. Hieraus folgt aber keineswegs, dass die Verwerfun-
gen im Allgemeinen ungefähr gleichzeitig stattgefunden haben
sollten; im Gegentheil müssen wir uns ja denken, dass von Zeit
zu Zeit immer neue Dislokationen vor sich gehen konnten,
indem ja die einmal erlangte Ruhelage der Theilstücke theils
durch die Einwirkung der Atmosphärilien längs der Spalten, theils

392 W. C. Bregger.

vielleicht dureh neue Erdbeben, theils vielleicht auch durch andere
Ursachen (sieh unten über die Wirkungen der Eiszeit) wieder
gestört werden konnte.

Wir wollen also bei der donet stehen bleiben, dass die
beschriebenen Verwerfungen gewöhnliche, im Allgemeinen durch
Sinken oder Herabrutschen der Theilstücke ihrer Schwere wegen
ausgezeichnete Spaltenverwerfungen sind. Bei den während der
Verwerfung stattgefundenen Vorgängen können wir dann nament-
lich folgende Fälle unterscheiden:

1) Die Dislokationen konnten entweder durch einfaches Sinken
einer hinreichend schweren, nicht durch ihre Befestigung ge-
hinderten Schichtmasse längs vertikaler Zei ee
stattfinden.

2) Oder es konnte, wenn die Zerklüftungsebenen geneigt waren,
ein Abrutschen des Hangenden stattfinden; wo ein Stück
zwischen zwei parallelen Zerklüftungsebenen hinabrutschte,
konnte ja gelegentlich auch ein Abrutschen des Liegenden
vor sich gehen.

3) Oder es konnte gleichzeitig mit dem Sinken oder Abrutschen

. einer Schichtmasse auch ein Drehen derselben stattfinden;
dieses konnte auf zweierlei Weise vor sich gehen. Entweder
konnte a) die Drehungsaxe mehr oder weniger ung. senkrecht
auf der Dislokationsebene stehen, in welchem Falle die
Sprunghöhe der Dislokation nicht in der ganzen Ausdehnung
längs der Verwerfungsebene dieselbe sein würde. Oder es
konnte b) die Drehungsaxe ung. in der Verwerfungsebene
liegen, in welchem Falle eine Bildung offener Spalten längs
der Verwerfungsebene stattfinden musste.

Da die Dislokationsbildung nicht nach einer einzigen Ver-
werfungsebene vor sich gehen konnte, sondern natürlich nach
mehreren einander schneidenden, so konnte ja natürlicher Weise
ein einfaches Sinken nach einer, ein Abrutschen nach einer
zweiten, ein Sinken oder Abrutschen mit combinirter Drehung
nach einer dritten Verwerfungsebene ete. gleichzeitig stattfinden.

Bisweilen finden wir, das zwischen zwei ung. parallelen Zer-
klüftungsebenen ein Streifen relativ tiefer gesunken ist, als die
beiderseits umgebenden Landestheile; es ist dadurch gleichsam
eine »Rinne« gebildet (Beisp. Tangvaldkleven—Fjeldstadkleven,
Stadt Brevik zwischen Piperäsen—Pölseäsen ete.); diese kann na-
türlich durch spätere Erosion ausgeglichen sein.

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 393

Umgekehrt kann auch ein »Rücken« zwischen beiderseits
relativ tiefer gesunkenen Stücken übrig bleiben.

Wenn zwischen 4 paarweise einander kreuzenden oder all-
gemeiner zwischen 3 oder mehreren einander schneidenden Zer-
klüftungsebenen ein Stiick Land relativ tiefer gesunken ist, als
ihre ganze Umgebung, wird eine »Tiefe« gebildet (Beisp. Frier-
fjord ?).

Umgekehrt kann auch ein rings um abgeschnittenes Land-
stück relativ zurückbleiben, wührend das rings umgebende Land
gesunken ist; man kónnte solche Landstücke als »Inseln« oder
» Thiirme« bezeichnen (Beisp. Sylteró bei Brevik).

Wir wollen nun einige Beispiele betrachten. Beim Durch-
gehen der Fallobservationen auf der Strecke zwischen Porsgrund
und Brevik ist est auffallend, dass hier das Fallen fast durch-
gehends *) ung. nach NO ja selbst mehr nach Norden hin stattfindet;
südlicher zwischen Stathelle und Langesund und nördlicher zwi-
schen Porsgrund und Skien und nördlich von Skien dagegen ist
die Fallriehtung durehschnitlich ung. ONO. So lassen sich nun
diese Verhältnisse folgender Weise erklären. Zuerst ist die ganze
Schichtenreihe längs der Syenitgrenze eingesunken, wobei ein mitt-
leres Fallen von c. 20° ONO verursacht wurde; dann hat aber das
Stück Land zwischen der Syenitgrenze Birkedalen—Eidangerfjord
im Osten, der grossen Dislokationslinie Porsgrunds in NW und dem
Breviksström im S8. ein weiteres Sinken erfahren, wobei eine Dre-
hung um eine dem Breviksström parallele Linie stattfand. Eine
solehe Drehung musste erstens eine Anderung des Fallens von
ONO-licher nach einer nördlicheren Richtung verursachen, zwei
tens musste ein Aufspalten des Sunds zwischen Brevik—Flau-
odden und Stathelle—Ombordsnis daraus resultiren. Da der Ab-
stand zwischen Brevik und Porsgrund ung. 10 Kilometer in gerader
Linie ist, ferner die Sprunghóhe der grossen Verwerfung ung. 940
Meter betrágt, würde, wenn die Landstrecke südlich von dem Brevik-
sund in dieser Verwerfung nicht theilgenommen hätte (was aber

*) Die Ausnahmen werden unten náher berührt werden.

394 W C. Bregger. 2

kaum richtig ist) eine Drehung um eine parallel dem Breviksund
verlaufende Horizontallinie von nur c. 54° hingereicht haben, um
die Sprunghöhe der Verwerfung bei Porsgrund zu erklären; gleich-
zeitig würde dabei die Fallrichtung geändert worden sein. Ob-
gleich der wahre Verhalt nun zwar mehr complicirt ist, so
scheint mir ein solcher Vorgang doch in irgend einer Weise wahr-
scheinlich, um die oben erwähnte Thatsache zu erklären, dass das
Fallen der Schichten zwischen Porsgrund und Brevik ein anderes,
als weiter nördlich und südlich ist. Hierbei kommt nun aber in
in Betracht, dass auf der Strecke zwischen Eidanger und Ørevik,
also an der Ostküste der Halbinsel, das Fallen wieder ONO-lich
ist; ich kann nicht unterlassen dies mit den Beobachtungen zu
combiniren, dass auf der Ostseite die Querverwerfungen der Halb-
insel eine grössere Sprunghöhe zeigen, als an der Westküste.
Mit anderen Worten: bei dem Sinken des verworfenen Land-
stückes ist dieses im Osten und im Westen nicht um den gleichen
Betrag geschehen, sondern nach Osten hin mehr, was also durch
eine gleichzeitig mit dem Sinken stattfindende Drehung um eine
Axe ung. senkrecht auf der Dislokationsebene zu erklären wäre.
Selbst da, wo die Differenzen der Sprunghöhe an der Ostseite und
an der Westseite recht bedeutend sind, reicht wegen der relatıv viel
grösseren horizontalen Abstände eine Drehung während des Sin-
kens von nur wenigen Graden hin, um sowohl die Differenzen
der Sprunghöhe, als diejenigen der Fallrichtung zu erklären.

Die ursprüngliche Bildung des Brevikssunds ist, meine ich,
also zuerst wesentlich durch ein einfaches Aufklaffen zu erklären;
zu bemerken ist dabei doch, dass auch ein unbedeutendes Ein-
sinken eines schmalen, keilförmigen Stückes in der Richtung des
Sundes ung. W 10° S—O 10° N über Piperäsen nach dem Zoll-
haushafen in Brevik stattgefunden haben muss, wie oben gezeigt
wurde. Da die Tiefrinne des Sunds zuerst in der Richtung der
eben erwähnten Dislokation, dann in einer darauf senkrechten
Richtung, so wieder in der ersten Richtung verläuft, entsprechen,
wenn auch die seichte Strecke ausserhalb des Krabberödstrandes
in Betracht gezogen wird, die Contouren an beiden Seiten des
Sunds einander recht genau.

Wie aber oben angedeutet wurde, ist es m. wohl móg-
lich, dass nieht allein das relativ unbedeutende Hinsinken. wel-
ches in Pölseåsen stattgefunden hat, sondern ein tieferes Hinab-

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 395

gleiten keilförmiger Stücke in der Bildung des Breviksunds theil-
genommen habe; ein Beweis hierfür zu liefern, ist aber aus den
vorliegenden Daten unmöglich.

Wie schon wührend der detailirten Beschreibung der Dislo-
kationen gezeigt wurde, sind offene spaltenåhnliche Kluftbildungen
in denselben Hauptriehtungen, und von Dislokationen begleitet,
recht häufig. Solche sind z. B. »Klova« und »Hesteklova« auf
Langesundstangen, die Püsse der Stadt Brevik, mehrere offene,
enge Klüfte der Frierflauen und ausgezeichnet charakteri-
stiseh das enge Thal von Versvik nach Østvedt. Es ist nun für
alle diese Klüfte und Kluftthälchen gemeinsam, dass der Boden
derselben immer so überdeckt ıst, dass fester Felsen an keiner Stelle
entblösst ist — ein Gegensatz zu den schroffen, ganz wie mit dem
Messer zugeschnittenen, ebenen Wänden; dieser Umstand scheint
mir darauf hin zu deuten, dass diese Klüfte und Kluf*thälchen recht
tief aufgespaltet sind. Ihre Bildung kann nun natürlich auf ver-
schiedene Weise erklärt werden. Entweder 1) grösstentheils durch

einfaches Aufklappen (Schem. Fig. 26); dies wurde oben als theils-

1 €
Fig. 26.

weise Erklärung der urspünglichen Bildung des Breviksunds an-
genommen. Oder 2) durch Abrutschen der gesunkenen Schichten-
masse längs einer Verwerfungsebene, welche eine etwas andere
Neigung hatte, als diejenige nach welcher die Klüfte aufgeschnit-
ten sind (Sehem. Fig. 27). Oder 3) es kónnte zwischen zwei ein-
ander parallelen oder unter spitzem Winkel sich sehneidenden Zer-
klüftungsebenen — indem die Schichtmassen ein wenig aus einander
wiehen — ein meistens keilförmiges Zwischenstiick gesunken sein
(Sehem. Fig. 28). Dass solches Finsinken wirklich bisweilen statt-
gefunden hat, beweist das gesunkene Stück zwischen Tangvald-

396 W. C. Bregger.

kleven und Fjeldstadkleven ete. Endlich 4) kónnte auch bei der
Verwerfung ein sehmales Zwischenstück zwischen zwel oder mehre-

Fig. 27.

ren parallelen Zerklüftungsebenen auf diese Weise zerquetscht
oder zerstückelt worden sein, dass es nachher leicht durch die
Erosion entfernt werden konnte, und also dadurch das Lumen
des Thals gebildet wurde. Solche stark gequetschte Zwischen-
stücke habe ich als eine nicht seltene Erscheinung beobachtet;
im Kleineren bei Gráten (Fig. 22 & 23) und auf Heró (Fig. 18),
in grósserem Maasstab z. B. bei Saltboden.

Auf eine der erwähnten Weisen meine ich nun, sind die

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 397

betreffenden engen Klüfte und Querthilchen ursprünglich gebildet
worden; die allermeisten, wenn nicht alle, stehen mit Ver-
werfungen in Verbindung und sind wahre Verwerfungsspalten ;
natürlieh ist es nicht meine Absicht dadurch zu bestreiten, dass
auch die Erosion im Allgemeinen långs der auf irgend eine der
erwähnten Weisen geöffneten Klüften nachträglich gearbeitet
habe; aber die Erosion allein hat nicht die Klüfte geöffnet, denn
sonst wäre es unerklärlich, weshalb immer Verwerfungen mit
denselben zusammen auftreten sollten.

Bei den meisten Querthälern finden wir aber, obwohl die Ver-
werfungen zugegen sind, die Kluftform entweder nicht mehr oder
nur stellenweise vorhanden; in den meisten Fällen müssen wir des-
halb annehmen, dass die Erosion die charakteristischen Bildungen
der Dislokationsspalten ausgewischt hat. Dasselbe gilt auf ähn-
liche Weise für die Längsthälchen, welche längs Dislokationslinien
auftreten, z. B. an der Küste zwischen Langesund und Rogn-
strand, zwischen Langesund und Langö ete.; die charakteristische
Kluftbildung ist nur stellenweise erhalten, und zwar meistens
längs der Kiistenlinie. Im Inneren des Landes, z. B. zwischen
- Tangvald und Langesund könnte man ganz ruhig über die Ver-
werfungen spazieren, ohne dass die Landschaft von Verwerfungen
erzählt. Nur die genaue Kenntniss der Schichtenfolge kann hier
orientiren. Also auch die Dislokationslinien sind z. Th. recht
bedeutend ausgewischt und trotzdem, dass sie durchgreifende wr-
sprüngliche Bedeutung für die Ausmeislung der Landschaft hatten,
jetzt grösstentheils nur durch aufmerksame Beobachtung erkenn-
bar, obwohl dann an manchen Stellen sehr hervortretend und im
Allgemeinen so durchgehend, dass fast jedes Thal, jede Niede-
rung einer Dislokationslinie entspricht.

Wir sahen schon oben, dass die steilen Mauerlinien, wie auch
die eigenthümliche Treppenbildung in der Landschaft, wesentlich
Erosionbildungen sind. Es ist aber hier in dieser Beziehung,
wie schon oben erwähnt, sehr auffällig, dass die Mauerlinien und
Treppenstufen nicht continuirlich, sondern wegen der Dislokatio-
nen so häüfig in der Fortsetzung des Streichens unterbrochen sind
(sieh namentlich die Halbinsel zwischen Porsgrund und Brevik).
Dies zeigt nun, dass auch hier die Erosion zwar nicht unbedeutende
Arbeit geleistet hat, andererseits aber, dass die Kräfte derselben
nach dem Zustandekommen der Dislokationen nicht so lange gear-
beitet haben, dass sie die von den Dislokationen herrührenden

398 W. C. Bregger

charakteristischen Reliefzüge der Landschaft ausgewischt hat.
Man kónnte hierdurch zu der Annahme versucht werden, dass
eine Anzahl dieser Dislokationen vielleicht relativ sehr jung
sein dürften. Die eine der Bedingungen für Dislokationen, die
Zerklüftungssysteme nämlich, waren ja überall hier vorhanden;
sobald also eine Schichtmasse eine hinreichende Schwere
hatte und durch ihre Begrenzungsebenen allseitig frei genug lag
um sinken oder herabrutschen zu können — was wohl am leich-
testen bei Erdbeben stattfinden konnte — musste eine Disloka-
tion stattfinden. Die obige Annahme, dass die Dislokationen zum
Theil möglicherweise ganz jung wären, brachte mich dazu, zu
untersuchen, ob sich vielleicht für die Annahme, dass dieselben
jünger wären, als selbst die letzte geologische Periode, die Glacial-
periode, Anhaltpunkte finden sollten. Ich untersuchte deshalb z. B.
bei Brevik zahlreiche Riesenkessel, an verschieden Stellen längs
der Ufer Scheuerstreifen und Rinnen, um an solchen Stellen
vielleicht bestimmte Beweise zu finden. An keinem Punkte gelang
es mir, an solchen Stellen Dislokationen nachzuweisen. Dagegen
hat mir Hr. Direktör Charles Delgobe freundlichst folgende Mitthei-
lung zu benützen gestattet, dass er bei Ödegärden, — an welcher
Stelle in den berühmten Apatitgruben dieselben Hauptzerklüftungs-
systeme, welehe oben beschrieben wurden wie auch Dislokationen
nach denselben nachgewiesen wurden — einen kleinen Riesenkessel
ung. 2’ und c. 12^ im Querschnitt, welcher von einer Dislokations-
ebene in zwei gegen einander verschobenen Hälften getheilt war,
beobachtet hat (sieh Fig. 28, von Herrn Direktór Delgobe gütigst
mitgetheilt) Da wir nun wohl jedenfalls annehmen dürfen, dass
Riesenkessel überhaupt ganz junge Bildungen sind, spricht diese
Beobachtung in hohem Grad für eine solche Annahme, dass ein
Theil der Dislokationen vielleicht relativ ganz jung würen. Man
kann hier nicht unterlassen, vielleicht in Betracht zu ziehen, dass
wührend der Eiszeit eben günstige Bedingungen für Dislokationen
nach den schon vorhandenen Zerkliiftungsebenen vorhanden sein
mussten. Erstens das ungeheure Gewicht einer vielleicht mehrere
Tausend Fuss måchtigen Eismasse, dann die durchsickernden Was-
sermassen, welche den schon früher lockeren Zusammenhang der
Felsen dieser Gegend noch mehr auflockern mussten, dann allen-
falls im späteren Theil der Eiszeit, als »das Land zu steigen«
anfing, das wechselnde Gefrieren und Schmelzen des Wassers, an
den Zerklüftungsspalten, welehes dieselben lokal erweitern musste

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 399

ete. Wenn deshalb die Annahme vielleicht durch genauere Un-
tersuchungen bewiesen werden könnte, dass die Dislokationen
wirklich z. Th. so relativ ganz jung wåren, dann dürften eben
wührend der Glacialperiode die Bedingungen für die fortgezetzte

Fig. 29.

Kartenskizze eines durch eine Verwerfung getheilten Füesenkessels.

(Nach Herrn Direktér Ch. Delgobe).

H = Apatitgang H, auf Ødegården, Gr. = Grenze zwischen den Gruben
des Herrn Joh. Dahlls und den franz. Apatitgruben.

Bildung neuer Dislokationen besonders giinstig gewesen sein. Da-
bei muss ich namentlieh hervorheben; dass eine von Zerklüftungs-
ebenen begrenzte, vielleicht ziemlich lose befestigte Schichtmasse,
die mittels ihres eigenen Gewichts allein nicht aus der Ruhelage
kommen — also keine Dislokation veranlassen konnte — viel-
leicht wenn nach und nach mit einer mächtiger Eismasse be-
lastet, eine hinreichende Schwere erhalten konnte, um nach dem
Gezetz der Schwere zu sinken oder herabzurutschen *).

=) Einen ähnlichere Gedanken hat Hr. Dr. A. E. Tornebohm (sieh Geol. För.
i Stockholm Forhandl. B. IV, P. 350 etc.) zum Erklàren der Seebildung
in Schweden benutzt. Ich glaube nun zwar aus verschiedenen Gründen

400 W. C. Bregger.

In dem schmalen Streifen der palåozoisehen Formationen zwi-
schen Langesund und dem Skiensthal haben wir also vor uns ein
Stück Land, welches durch und dureh von Spaltenverwerfungen
nach früher vorhandenen Zerklüftungsebenen durchsetzt ist. Wir
haben gesehen, dass die Linien der Landschaft von den Haupt-
zerklüftungssystemen angegeben werden; diese haben theils der
Erosion die Arbeit erleichtert, theils gaben sie zu unzähligen Dis-
lokationen Veranlassung, welche wieder der Erosion neue Angrifts-
punkte boten. Trotz der grossen Arbeit der erodirenden Kräfte,
wesentlich nach den Zerklüftungsebenen, erkennen wir aber noch
ganz vorziiglich die hervorragende Bedeutung sowohl des Schich-
tenbaues, als der Verwerfungen in dem Relief der jetzigen Land-
schaft. Alle diese Hauptfactoren bei der Ausbildung der jetzigen
Landsehaft: der ursprüngliche Bau, die Zerklüftungsebenen, die
spüteren Stórungen durch Spaltenverwerfungen und die Erosion,
müssen sämmtlich nach Verdienst geschätzt werden. Einem einzel-
nen Agens Alles zuzuschreiben ist deshalb nicht mit den thatsäch-
lichen Verhältnissen übereinstimmend, und es ist ebenso unrichtig,
die Erosion allein, als die Spalten und die Dislokationen allein zur
Erklärung heranzuziehen. Die Auffassung Kjerulfs, welche**) die
Mauerlinien der Silurformation auf der Strecke Langesund—Skien,
Sandsvär—Eker etc, als ursprünglich anzunehmen schien, ist des-
halb unrichtig; wie oben gezeigt wurde, müssen eben die Mauer-
linien vorzugsweise durch die Erosion gebildet sein. Ebenso un-
richtig ist aber die Auffassung A. Hellands, welche der Erosion
Alles zuschreibt. Bezüglich der in dieser Abhandlung unter-
suchten Gegend äussert er nämlich**) von dem Langesundsfjord:
»recht bezeichnend und ein Beweis dafür, dass weder die verwer-
fenden Zerklüftungsebenen, noch die Schichtstellung die Riehtung
des Fjords bestimmt haben, ist es, dass der Frierfjord bei Brevik

nicht, dass man die Seebildung im Allgemeinen durch eine derartige
Hypothese erklären kann, obwohl dieselbe natürlich nicht a priori un-
möglich wäre. Oben wurde dieselbe deshalb nur als eine Möglichkeit für
die Erklärung vereinzelter Dislokationen angezogen; ich darf hinzufügen,
dass ich, als mir dies an Ort und Stelle einfiel, Dr. Törnebohms Aufsatz
nicht erinnerte.

*) Th. Kjerulf: »Fortsatte bemerkninger om reliefforholde« Vid. Selsk.
Forhand. Kristiania 1881, No. 1, P. 2.

==) A. Helland: »Forseg på en geologisk diskussion«. Arch. f. Math. &
Naturv BV aba tei.

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 401

quer über die Richtung sowohl der Schichten, als der verwerfenden
Ebenen verlàuft.« Wie oben gezeigt wurde, ist eben eines der
Hauptzerklüftungssysteme der Richtung des Breviksunds parallel.
A. Helland hat deshalb über diese Frage geschrieben, ohne die
Gegend studirt zu haben. Ferner: »Der Lauf der Flüsse quer
über die Dislokationen, wie auch die Profile quer über die Dis-
lokationen zeigen, dass eine grossartige Denudation stattgefunden
hat, und dass die Dislokationen keine wesentliche Rolle 1m Relief
der Landschaft spielen« *). Der erste Theil dieser Behauptung.
dass eine grossartige Denudation stattgefunden hat, ist richtig, der
letztere Theil ist aber falsch, denn, wie wir gesehen haben, spie-
len die zahlreichen Dislokationen im Relief der Landschaft in der
untersuchten Gegend noch eine sehr bemerkbare Rolle. Hier,
wie so oft, liegt die Wahrheit in der Mitte.

Die Dislokationen, das sind hier die Spaltenverwerfungen,
haben in der That die Landschaft durch und durch zerschnitten,
und nicht nach einem Liniensystem allein, sondern erstens haupt-
sächlich nach zwei Hauptsystemen und dann auch nach ande-
ren weniger hervortretenden Richtungen. Die Dislokationen ha-
ben deshalb gewöhnlich nicht nach einer einzelnen Richtung,
sondern nach mehreren, einander schneidenden stattgefunden. Ich
brauche nur auf die Querdislokationen über die Halbinsel Pors-
erund—Brevik hinzuweisen, ebenso auf die beiden einander schnei-
denden Dislokationsebenen, welche die Insel Syltere bei Brevik
abgrenzen etc.

Wenn hierzu in Betracht gezogen wird, wie dicht die Felsen
von ganz kleinem Spaltenverwerfungen durchsetzt werden (sieh
z. B. P. 328 die Strecke bei Graten) so ergiebt es sich in der That,
dass ein auf diese Weise zerschnittenes Landstück ganz wie aus
losen Quadern aufgebaut ist. Die Felsen sind riesige eyclopische
Mauerwerke, bei denen die einzelnen Bausteine lose auf einander.
legen und nur durch die Schwere zusammengehalten werden
oder das Land ist, wie eine grosse Masse einer Breccie in situ.
Nachdem die grosse Dislokation längs der Syenitgrenze stattgefun-
den hatte, haben nach meiner Auffassung spüter unzühlige kleinere
und gróssere, jüngere Dislokationen die Felsenmasse aufgelockert;
die Syenitgrenze zwischen Ramsás und Erse ist dabei, wie eine

*) Ibid. P. 185.

DD
D

Nyt Magazin f. Naturv. XXVIII. III—IV.

402 W. C. Bregger.

relativ festere Anhaftstelle gewesen, denn von derselben aus-
gehend, sind die Landstücke westlich von derselben nach den
ung. N—S-lichen Verwerfungsebenen und südlich von derselben
nach den ung. W—-O-lichen, wie vereinzelt auch nach den ung.
SW—NO-lichen Verwerfungen stetig im Ganzen und Grossen
relativ gesunken. Auf der Strecke zwischen Eidanger und den
Langesund-Inseln müssen demnach längs der Grenze (nach und
nach?) immer neue Dislokationen stattgefunden haben; diese
Grenze musste dann deshalb wohl auch in besonderem Grade
ruinenartig aufgelockert werden und musste der Erosion leicht an
heimfallen. Auf diese Weise dürfte auch hier die Fjordbildung
eben auf der Grenze zwischen Eidanger und Brevik, zwischen Bre-
vik und Arö, zu erklären sein; die Verwerfungen längs der Grenze
waren die primäre Ursache, die spätere Erosion die seeundäre. Es
ist wohl jedenfalls z. Th. die Auffassung richtig, dass gleichzeitig
mit dem Sinken der »Theilstücke« (norw. »Setstykker« ein von
Kjerulf eingeführter ausgezeichneter Name), welche die Halbinsel
Porsgrund—Brevik zusammensetzen auch eine Ablösung nach
den Querdislokationsspalten in N—S-licher, respective NNW—
SSO-licher Richtung längs der Syenitgrenze stattgefunden habe,
ohne dass ich doch leugnen will, dass möglicherweise auch die
Querdislokationen der erwähnten Strecke z. Th. in die Syenit-
masse fortgesetzt haben. Für eine näheres Feststellen der einen
oder der anderen Auffassung fehlen aber sichere Anhaltspunkte,
denn in dem Syenit würden sich die Dislokationen wohl nur ganz
ausnahmsweise ausfindig machen lassen. Die Bildung von Disloka-
tionsbreecien müssen aber natürlich längs der Dislokationsspalten der
Erosion die Arbeit erleichtert haben. Eine solche Dislokations-
breccie (»fault rock«) ist bei näherer Untersuchung auf eine aus-
gezeichnete Weise bei Saltboden zu beobachten. In anderen Fäl-
len wurde bei der stattfindenden Dislokation nur ein zwischen
zwei Zerklüftungsebenen liegendes Zwischenstück auf die Weise
gequetscht, dass das Fallen der Schichten desselben durch dessen
theilweises Anhaften theils an dem ruhig gebliebenen, theils an
dem sinkenden Stück stark vergrössert wurde (sieh Fig. 18, an
dem kleinen Profil von einer Stelle an der Insel Herö). Es
scheinen die einzelnen Schichten wie die einzelnen Blätter eines
Kartenspiels gegen einander ein wenig verschoben zu sein. Die
Kräfte, welehe die Dislokation des sinkendes Stücks verursach-
ten, waren jedenfalls nicht unbedeutend. Denn erstens zeugt

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund —Skien. 403

hiervon die Bildung der Dislokationsbreccien (z. B. bei Salt-
boden), zweitens auch in einigen Fällen die Bildung kleiner
Fältelungen und Kräuseln der Schichten, welche ganz lokal in
Verbindung mit Dislokationen beobachtet wurden (sieh Fig. 23
von Ekornröd und Fig. 22 von dem Ufer gegenüber Gräten, beide
in Kalksandstein, ferner auch die in Verbindung mit einer N—S-
lichen Dislokation stehende lokale Fältelung bei der Mündung von
Hesteklova, Fig. 9. etc.). Die Erklärung dieser Erscheinung ergiebt
sich wohl von selbst bei der Betrachtung der Figuren. Solche
mit den Dislokationen in Verbindung stehenden Fältelungen,
welche also ganz lokal und ganz en miniature auftreten, sind die
einzigen dieser Gegend und selbst diese sind nicht häufig.

Im Zusammenhang mit derartigen Fältelungen dürfte dem-
nach vielleicht auch die schon von T. Dahl beschriebene kleine
Faltung von Grönstenbäkken bei Skreua nördlich von Skien zu
erklären sein. Ich besuchte diese Stelle 1. J. 1881. T. Dahlls
Profil ist, wie mir schien, in so fern kaum richtig, als ich oben bei
A an seiner Figur keinen Quarzit und Alaunschiefer beobachten
konnte; der Augitporphyritgang streicht ung. N—S wie das Profil
und kann wohl kaum, wie Dahll meinte, der Grund der Faltung
gewesen sein. Eher dürfte auch hier eine kleine Dislokation
stattgefunden haben, welche die unbedeutende Faltung, ähnlich
wie in den oben beschriebenen Fällen, veranlasste; die Verhälltnisse
sind übrigens unklar und schwierig zu entziffern.

Noch eine Detajlbeobachtung von dem Profil des Tangvaldkleven
kann hier eingefügt werden (Fig. 30). Ausser der grösseren oben
erwähnten Verwerfung nach einer ung. NNO—SSW streichenden
Verwerfungsebene, sind nämlich in dem kleinem Profil im Alaun-
schiefer und Orthocerenkalk an der neuen Chaussee auch nach
dem W—O streichenden System ganz kleine Verwerfungen vor-
handen; man sieht, wie hier in einem Zwischenstück, starke Quet-
schungen des Alaunschiefers stattgefunden haben.

Nur an einer Stelle der ganzen Gegend scheinen gewaltigere Stau-
ungen stattgefunden zu haben, nämlich an der Insel Ärö; die hier
auftretenden grösseren Zusammenpressungen scheinen ganz bestimmt
von dem emporgedrungenen Augitsyenit verursacht zu sein. Ich be-
suchte die Stelle im letzten Sommer 3 mal, ohne genügend günstiges
Wetter für eine befriedigende Untersuchung zu erhalten; die steile,
schroffe Küste, welche den Wellen des offenen Meeres ausgesetzt
ist, kann nämlich nur bei ruhigem Wetter von den Booten aus unter-

26*

404 W. C. Bregger.

sucht werden. Die Schichten stehen hier an der Grenze gegen
den Augitsyenit ganz steil und sind z. Th, wie auf Gjeterö,
invertirt; Günge des Augitsyenits, wie auch des Augitporphyrites

Fig. 30.

Profil längs der neuen Chaussée, Tangvaldkleven.

c. 15 Meter.

OC = Orthocerenkalk. AP = Augitporphyritgang (umgewandelt).
Al = Alaunschiefer mit Peltura scarabæoides, Wahlenb.

schneiden durch die Schichten hindurch. Recht bedeutende Ver-
werfungen zerstückeln die Insel auf eine nicht leicht zu entziffernde
Weise*). Auch an Gjeterö sind ähuliche Verhältnisse zuge-
gen und beide Inseln trennt die grosse, schon von T. Dahil
beobachtete Verwerfung, welehe deshalb oben nicht erwáhnt wurde,
weil ich keine nähere Einzelkeiten angeben konnte. Die Ver-
hültnisse an Årö und Gjeterö mit den hier auftretenden merk-
würdigen Contacterscheinungen — mechanisch und chemiseh —
sind so interessant, dass sie eine speciellere Darstellung fordern,
welche ich mir für eine spätere Gelegenheit vorbehalten muss.
Die Bildung vón Dislokationsbreecien lüngs der Verwerfun-
gen, wie auch der Umstand, dass lüngs der dicht stehenden Zer-

*) Ich brauche kaum darauf aufmerksam zu machen, dass ich mich der Auf-

. fassung T. Dahlls (l c. P. 817), dass hier die Schichten 6b bis Sc auf
Arö 800 bis 900 Fuss in Mächtigkeit abgenommen hätten, nieht an-
schliesen kann.

» (Pa VEU CUM i
p VU Dg

UN.
jo Be

E 3 * Bees.

(es

LO ec des A RENE
Al == re mit Peltura burn cca We a

schneiden. TEN die COPS Bud Recht de Ver-
: d bam genstiickelu die Iusel auf eine "cu zu brede |
I Wat). "Auch un IAjeterd, sind: äholicke V erhältnisse, | zuge-
DUE gan and beide Tneeln.| tronat Ae grosse, | ‚sch AE
| beobaehtote Verwerfung, welehs deshalb oben. nicht ar äl $ wu
UN. eil ich keine ‚nähere Ein å siten angehen, konnte,

Pam pe or oca dua E ethnies å dad pou
sind so interessant, daas sie ciue speciellere Tiesetellung for
welche ich mir für ewe spätere Gelegenheit vestyehalten
Die Bildung you Dislokationsbreeeien. fart | ‚der Vv
se, wie auch der Unnstand, dass lang der & we ir

RU PANNES Het NEN C Å 2 1

* Ich dl pum darauf aufmerksam 20 dé diss ich ieh e
" Fassung 7. Dahlls (l.c. P. 317). dass het die ehichten Bb. is

Axe 800 vif 900 Fuss in Mati bi ai ne å
achlivsen kann.

,
Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 405

klüftungsebenen so häufig ganz kleine, bei der Mächtigkeitsbestim-
mung nicht zu übersehenden, Verwerfungen stattgefunden haben,
mussten also der Erosion die Arbeit erleichtern; namentlich aber
mussten die unzühligen Zerklüftungsebenen selbst den Widerstand
des Felsenkörpers am meisten abschwächen. Fragen wir, welche
erodirende Kräfte namentlich diese Gegend angegriffen haben,
so scheinen zuerst die Mauerlinien, die steilen Wände der
Treppe, eine Bildung der Wellen des Meeres zu sein. Da die
ganze Silurformation auf der Strecke zwischen Skien und Lange-
sund sieh an keiner Stelle so hoch hebt, dass sie nicht am Ende
der Eiszeit ganz untergetaucht war, hat sich dieselbe seit dieser
Epoche nach und nach relativ »gehoben« und hat deshalb nach
und nach in allen Höhen dem Meere gute Gelegenheit zum An-
griff geboten. Wie die Wellen des Meeres solche Mauerlinien
ausmeiseln, ist ja schon längst von manchen Gegenden bekannt;
um ein Beispiel von der norwegischen Küste zu nehmen, kann
auf die Arbeiten von H. Reusch (Nyt Mag. f. Naturv. B. 22
P. 206 ete.) hingewiesen werden.

Die Erosion muss aber grossentheils älter, als das Ende der
Eiszeit sein, denn wir finden an manchen Stellen an den Mauer-
linien Scheuerstreifen, welche beweisen, dass an solchen Punkten
die Mauerlinien schon vorhanden waren; und in der Mitte des
Brevikssunds, sowohl an Stenholmen, als an Strömtangen zeigen
die Scheuerstreifen, dass hier seit der Eiszeit nur Unbedeutendes
weggeführt worden sein kann. Da die Scheuerstreifen an der nur
wenige Fuss über dem jetzigen Meeresniveau sich erhebenden
Fläche von Stensholmen, in W—O-licher Richtung auf der flachen
Felsenoberfläche, streichen, muss also hier zwischen den hohen
Wänden an beiden Seiten des Sunds ein Gletscher sich bewegt
haben. Wie viel der Gletscher an dieser Stelle und die Glet-
scher in dieser Gegend überhaupt erodirt haben, können wir nicht
wissen, aber aller Wahrscheinlichkeit nach können wir wohl an-
nehmen, dass ein grosser Theil der Arbeit der Erosion eben den
Gletsehern zuzuschreiben ist, welche hier aus den so durch und
durch aufgespaltenen Wänden der Silurformation relativ leicht
grosse Massen wegführen konnten: Die Untersuchungen Steen-
strup's auf Grönland*) lehren uns ja, dass es von den loka-

*) Meddelelser fra Grönland. IV, P. 26, 37—40.

406 W. C. Bregger.

len Umstånden abhången müsste, in wie fern ein Gletscher als
eine Chausseewalze oder als ein erodirendes Werkzeug wirken
kann, dass aber, wo die Bedingungen günstig sind, die Gletscher
ein sehr bedeutendes Erosionsvermógen besitzen, wie es auch zu
erwarten ist. Dann müssen wir aber wohl annehmen, dass eben
die hier beschriebene Gegend der Gletschererosion besonders gün-
stige Bedingungen darbieten musste und dürfen wohl kaum falsch
schliessen, wenn wir annehmen, dass auch ein wesentlicher Theil
der hier ungezweifelhaft stattgefundenen Erosion den Gletschern
zuzuschreiben ist.

Endlich hat wohl auch schon früher in dem Zeitraum zwi-
schen der Bildung der ersten Dislokationen und der Eiszeit die
ültere Erosion lings der Dislokationspalten, welche der Erosion
die Wege angeben mussten, den Gletschern schon tiefe Thåler
und Fjorde als fertige Betten geliefert. Diese åltere Erosion ist
ohne Zweifel viel bedeutender, als die Erosion der Gletscher
gewesen; denn nach meiner Auffassung müssen wir erstens an-
nehmen, dass unsere paläozoischen Schichten dieser Strecke einmal
einigermassen continuirlich über Schweden bis nach Russland fort-
gesetzt haben, so dass heute nur unbedeutende Reste an solchen
Stellen übrig geblieben sind, wo sie speciell günstige Erhaltungs-
bedingungen hatten; diese Bedingungen konnten orographisch sein,
z. B. wo die Schichten jetzt vertiefte Becken einnehmen, wie am
Mjösen, Tyrifjord, z. Th. Kristianiagebiet etc., oder wo sie von
überlagernden härteren Massen beschützt wurden (z. B. die von
Diabas bedeckten Berge Westergótlands) oder. konnten z. B. aus
einer Erhürtung und grósserer Widerstandsfähigkeit der Schichten
mittels Contactumwandlung, wie an der Strecke Mjösen—Lange-
sundsfjord, herrühren. Ferner fasse ich die Faltungszone Mjósen—
Eker als eine alte denudirte Bergkettenbildung auf, welche im
Hinbliek auf die gewaltige Zuzammenpressung sicher keine ganz
niedrige, unbedeutende Bergkette gewesen ist, sondern aus gros-
ser Höhe nivellirt und abrasirt ist. Diese Gründe sprechen mir
dafür, dass die ältere Erosion (welche wieder in zwei Epochen,
vor und naeh der Eruption der grossen Eruptivmassen getheilt
werden kónnte) bei weitem bedeutender, als die Erosion dureh die
Gletscher gewesen sein dürfte.

Es kónnte noch eine Menge der Aufgabe unserer Abhand-
lung zugehórigen Fragen aufgestellt werden, welche die nåhere
Betrachtung dieser Gegend beantworten dürfte. So kónnte

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 407

z. B. die nühere Beschaffenheit der Zerklüftungsebenen, die Ab-
hängigkeit der Art ihres Auftretens von den betreffenden Schich-
ten (vollkommener in Sandstein und gehárteten Schiefern, dann
in Kalkstem, wenig vollkommen in den weicheren, wenig umge-
wandelten Schiefern etc), die Untersuchung ihrer Fortsetzung in
dem Grundgebirge nach Westen, in dem Syenit ete. nach Osten,
ferner das Vorhandensein von Dislokationen überhaupt in dem
Grundgebirge und dem Syenit dieser Gegend, die nähere Be-
schaffenheit der Dislokationsbreccien ete., kurz eine Anzahl noch
grösstentheils offen gelassener Fragen sich darbieten. Der Charak-
ter dieser Abhandlung als eine mehr vorläufige Mittheilung ist
aber eigentlich schon längst überschritten, und ich darf mir des-
halb vorbehalten bei einer späteren Gelegenheit eine nähere und
ausführlichere Untersuchung zu liefern, welche aber erst, wenn
eine gute topographiske Karte der Gegend in hinreichend grossem
Maasstab vorliegt, unternommen werden kann.

Obwohl es eigentlich zu früh ist, schon bei der jetzigen
Kenntniss der Strecke Mjösen—Langesundsfjord eine mehr de-
taillirte Aussicht über die Geschichte dieses interessanten Landes-
streifens zu liefern, so dürfte es doch vielleicht nicht überflüssig
sein, ın kurzen Zügen diese Geschichte anzudeuten, so wie ich
dieselbe nach meinen gegenwärtigen Erfahrungen aufgefasst habe:

Uber den schon längst gefalteten und abrasirten Massen des Grund-
gebirges, wurden die paläozoischen Formationen abgezetzt, in einem
Meere, welches jedenfalls während einiger Zeiten (z. B. während
des Absetzens des Orthocerenkalks, des Gasteropodenkalks etc.) über
Schweden bis nach der jetzigen russischen Ebene einigermassen im
Zusammenhang ausgedehnt war; die genaue paläontologische Über-
einstimmung einerseits beweist nämlich eine frühere bedeutende
Verbreitung der paläozoischen Schichten unserer Landstrecke nach
Osten hin, wie andererseits die Mauerlinien eine jedenfalls viel grös-
sere Ausbreitung nach Westen beweisen. Nun begann der Fal-
tungsproces; es wurden dabei im nördlichen Theil unseres Landes-
streifens ung. zwischen Ekern und Mjösen, wie auch weiter nach
Nordosten hin die paläozoischen Schichten zu einer schwach geboge-
nen Bergkette gehoben. Im südwestlichen Theil dagegen, ung.
zwischen Ekern—Holmestrand und Langesund ist keine eigent-

408 W. C. Bregger.

liche Faltung nachweisbar; ebensowenig finden wir Spuren einer
hervortretenden Faltung der paläozoischen Schichten im südöst-
lichen Schweden, in den Ostseeprovinzen und in ihrer Fortsetzung
über die grosse russische Ebene. Nach (vielleicht auch schon
während) der Faltung, welche z. B. im Kristianiathal und bei
Mjösen von einer ungeheuren Zuzammenpressung zeugt, begann nun
die Erosion, die gebildete Bergkette zu nivelleren; als Resultat
dieser »Abrasion« blieb eine relativ ebene Fläche übrig, auf wel-
cher nach Kjerulf wieder eine wenig mächtige Ablagerung von
Konglomerat und Sandstein abgesetzt wurde.

Erst jetzt fingen die grossen Eruptionen längs der Axenlinien,
senkrecht auf der Druckrichtung des Faltungsprocesses an. Die
ersten Massen, welche aufgepresst wurden, scheinen die sogenann-
ten Augitporphyrite (Diabasporphyrite, Melaphyre ete.) gewesen
sein *); in unserer Gegend »Langesundsfjorden—Skien« scheinen
noch keine Zerklüftungssysteme vorhanden gewesen zu sein. Die
Augitporphyrite, welche vielleicht langs grosser Spalten aufgepresst
wurden, bilden deshalb fast nur zahlreiche zwischen den palåo-
zoischen Schichten in allen Niveaux injicirte Gänge, theils auch
grosse Decken, welche über den nach oben mit Tuffen wechseln-
den Conglomerat-Sandsteinschichten ausgebreitet wurden.

Längs der Richtung unserer alten Bergkette setzten sich die
Spaltenbildungen mittels Einstürze fort. Es fing dabei schon
die (durch Streckung verursachte?) Bildung der Zerkliftungs-
systeme an, zuerst doch wenig hervortretend. Die grosse Eruption
der Augitsyenite und damit verwandter Gesteine folgte nun. So
wie ich dieselbe jetzt auffasse, muss der Vorgang ung. der folgende
gewesen sein. Ein grosser Theil der Eruptivmassen der Augit-
syenite wurde durch Spalten aufgepresst und als gewaltige Decken
über die älteren Decken der Augitporphyrite ausgebreitet; diese
sind die sogenannten »Feldspathporphyre« Kjerulfs, welche wenig-
stens z. gr. Th. nur porphyrartig ausgebildete Augitsyenite sind,
worauf ich schon früher aufmerksam gemacht habe; als Füllung der
gebildeten Vertikalspalten finden wir im Kristianiagebiet und auf
Hadeland dieselbe Masse als sogenannte typische Rhombenpor-
phyre und verwandte Gesteine auskrystallisirt.. Die eigentliche

*) Die Quarzporphyre des Kroftkollens etc. möchte ich — obwohl ich dies
noch nicht sicher beweisen kann — eher für jüngere injieirte Massen, als
für ältere Decken halten.

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 409

Hauptmasse der geschmolzenen Magmen dieser Eruption hat aber
nieht durch relativ schnelle Abkühlung porphyrartige Struktur
angenommen, sondern ist in grösseren Tiefe als niemals den Tag
erreichende gewaltige Centralmassen (Lakkolithe, Gilbert, Fuss-
eruptive, Kjerulf) mit holokrystallinischer, nicht porphyrartiger
Struktur, als Augitsyenite etc., erstarrt*).

Es muss nun diese Auffassung nicht so verstanden werden,
dass die grossen Porphyrmassen «berall nothwendig Decken über
unterliegenden Augitporphyriten und palåozoisehen Gesteinen ete.
bilden sollten; es ist ja nämlich wohl aueh möglich, dass unter
derselben die entsprechenden massig kórnigen Gesteine vorhanden
sind, und dass die Porphyre hier ung. die: alte Ten Hed
der betreffenden erstarrten Magmen darstellen.

Nach der Eruption der Augitsyenite nebst verwandter Ge-
steine folgte die grosse Eruption der saureren Hornblendesyenite,
Hornblendegranite, Glimmersyenite, Granitite ete.; zwischen der
Augitsyenitreihe und dieser eben erwühnten im Ganzen und Gros-
sen jüngeren Reihe bestehen zwar in der Regel scharfe Grenzen;
doch sind sie nicht so scharf getrennt, wie ich anfangs geglaubt
habe, und es dürften deshalb auch nach dem Anfang der Erup-
tion der jüngeren Reihe noch Augitsyenite von Zeit zu Zeit
durchgebrochen sein**). Auch von dieser jüngeren Reihe be-

+) Dass zwischen den »Feldspatporphyren« und den »Augitsyeniten« weder
petrographisch, noch — z B. auf Nötterö bei Tönsberg — geogno-
stisch scharfe Grenzen gezogen werden kónnen, werde ich bei spi-
terer Gelegenheit zu beweisen versuchen. Für den Verband der typi-
schen, gangförmigen Rhombenporphyre mit den Augitsyeniten, habe
ich neuerdings die unzweideutigsten Beweise gefunden; diese sind theils
petrographischer Art (indem ich z. B. echte Rhombenporphyre von Hade-
land mit Agirin, arfwedsonitähnlicher Hornblende und Zirkon etc. ge-
funden habe) theils auch (von Vettakollens Gesteinen) geognostischer
Art. Dass massige Gesteine, wo sie als strom- oder gangförmige-
(also schneller abgekühlte) Auslåufer auftreten, porphyrartige Struktur
besitzen, ist schon von manchen Stellen bekannt; im Kristianiathal hat
man hierfür ausgezeichnete Belege von der Granitgrenze bei Stenbruvand
bei Grorud, ferner von verschiedenen Stellen in Nordmarken etc., in den
Syenitporphyrgüngen etc.; ich werde diese Beobachtungen in einer spå-
teren Arbeit ausführlicher bearbeiten.

**) Dass diese beiden Reihen nicht so scharf getrennt sind, wie ich anfangs
glaubte, zeigen meine neueren petrographischen Untersuchungen eines ganz
reichhaltigen, z. Th. von dem Mineraliencabinett der Universitat Kristiania
erhaltenen Materials. So fand ich z. B. in dem rothen Horublendegranit

410 W. C. Bregger.

sitzen wir porphyrartige in Massen auftretende oder deckenfórmige
Gesteine (Quarzporphyre bei Drammen über dem Tuff der Feld-
spathporphyre, Syenitporphyre an vielen Stellen in Nordmarken)
oder porphyrartige Gangspaltenfüllungen (die Syenitporphyrgänge
im Kristianiagebiet ete. sammt zwischen die Schichten injieirte
Gangmassen (Quarzporphyre im Kristianiagebiet, bei Kroftkollen (?))
ete. und im Kleinen in vielen injicirten Gången bei Kristiania);
bei weitem die gróssten Massen dieser Magmen haben aber wahr-
scheinlich niemals die Sehiehten bis zum offenen Tage durch-
brochen, sondern sind in grösserer Tiefe, als »Lakkolithe«, erstarrt.

Ebensowenig wie zwischen den massig-kórmgen Augitsye-
niten und den rothen Hornblendesyeniten ete. scharfe Grenzen
vorhanden sind, ebenso wenig sind auch såmmiliche sogenannte
» Feldspathporphyre« (auf den Karten der geologischen Untersuchung
Norwegens) mit den Augitsyeniten in Verbindung zu bringen. So
meine ich z. B. in Nordmarken (in Mellemkollen & Wittenberg-
kollen, in Helgerhöiden, in dem Ostabhang des Skarsfjeld ete.)
nördlich von Kristiania, nachweisen zu können, dass die hier auf-
tretenden »Feldspathporphyre« nur porphyrartige Varietäten der
hier herrsehenden rothen Hornblendesyenite sind, höehst wahrschein-
lich bilden dieselben hier nur die äussere, schneller abgekühlte
Schale der in grösserer Tiefe massig-körnig als Syenite und Gra-
nite auskrystallisirten Magmen.

Alle diese grossen Masseneruptionen, welche wahrscheinlich

von Sognsvand in einigen Varietåten die fiir fiir die Augitsyenite charak-
teristischen Mineralien Agirin und Arfwedsonit reichlich etc. unter den
Graniten zwischen Drammen und Ekern sind (z. B. bei Rökeberg Grube,
Agiringranite, ein neuer Gesteinstypus, welcher eine bis jetzt ungeahnte
Erklärung des bekannten Vorkommens des Akmits bei Rundemyr auf Eker
(in der Nähe von Rökeberg Grube) giebt, indem das Akmitvorkommen nur
eine mit den Pegmatitgüngen der Granite und den grobkörnigen Augit-
syenitgången der Augitsyenite analoges Vorkommen von grobkörnigem
Agiringranit in Silurschichten nah an der Grenze von ganz identich zu-
sammengesetztem feinkörnigem Agiringranit darstellt, Solche Agiringra-
nite müssen auch nördlich von Kristiania vorkommen, denn ich habe sie
in losen Blócken auf Bygdö ete. gefunden. Ferner habe ich eine bedeutende
Anzahl von Varietåten der Augitsyenite in grosser Verbreitung im Kristia-
niagebiet, bei Drammen, bei Mjösen ete. nachweisen können und unter
diesen gangfórmige Gesteine, welche die rothen Granitite durchsetzen.
Ich behalte mir vor auch diese Verhiltnisse in meiner spateren Monogra-
phie der Augitsyenite ete. darzustellen.

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 411

dureh lange Zeiträume hindurch stattfanden, waren nun nach
dem Centralgebiet hin von grossen Einstürzen der peripherischen
Theile mit den hier die Schichten überlagernden Porphyrdecken be-
gleitet; vielleicht war eben dieses Einsinken die Ursache des Auf-
pressens der Eruptivmassen. Dass solches Einsinken stattge-
funden hat, beweisen die Fallwinkel auf den Strecken Lange-
sund—Gjerpen, Sandsvär—Eker, am Tyrifjord, die Profile bei
Holmestrand ete. Durch dieses Einsinken konnte es deshalb
auch geschehen, dass die eigentlich identischen Massen gewis-
ser Feldspathporphyre und der Augitsyenite nur ganz aunahms-
weise in einander übergehen (z. B. bei Tönsberg), während in der
Regel scharfe Grenzen stattfinden. Dass dieses ganz sicher statt-
gefundene Einsinken auch zur Zeit der erwähnten Eruptio-
nen und nicht bloss wach denselben aufgetreten ist, geht dar-
aus evident hervor, das längs der Grenzen dieser grossen Dislo-
kationsspalten keine gewöhnliche Verwerfungsbreecie (aus den
beiden gegen einander verschobenen Gesteinssuiten) gebildet ist,
so wie dieselbe gebildet sein müsste, wenn das betreffende Eruptiv-
gestein, ebenso wie die Schichten schon fest gewesen wäre, denn
die zahlreichen Bruchstücke des Augitporphyrits längs der Grenze
zwischen Eidanger und Birkedalen sind augenscheinlich in das
flüssige Eruptivgestein eingebettet worden, und auch die Struk-
turverhältnisse und eigenthümliche Zusammensetzung des Eruptiv-
gesteins längs der Grenze beweisen dasselbe. Dies gilt nicht nur
von der Grenze Eidanger— Birkedalen, sondern auch von anderen
Grenzen gegen die krystallinisch-körnigen Eruptivgesteine (Augit-
‚syenite und jüngere Granite & Syenite); andererseits dürfen auch
an einzelnen Stellen wahre Reibungsbreccien, mittels Verschiebung
gegen die schon festen Eruptimassen, vorkommen.

Während im Kristianiagebiet schon während der Eruption
der Augitsyenite die Zerklüftungsebenen. theilweise zur vollen
Ausbildung gelangt waren, scheint es, dass in der Gegend Lange-
sundsfjord—Skien erst nach der grossen Haupteruptionsepoche der
Augitsyenite und der jüngeren Granite & Syenite die Zerklüf-
tungssysteme vollständiger ausgebildet wurden; ihre wesentlichste
Ausbildung scheint namentlich mit den letzten in Masse weit zu-
‚rücktretenden Eruptionen der Diabase resp. Proterobase ete. zu-
sammengefallen zu sein. |

Nach dem oben Dargestellten wire also jedenfalls ein Theil
der grossen Porphyrgebiete sowie der grósste Theil der übrigen

412 W. C. Bregger.

jetzt von den paläozoischen Schichten eingenommenen Gebiete zwi-
schen Mjösen und Langesund, eingesunkene Partien, während die
jetzt entblóssten Massen der krystallinisch-kérnigen Massengesteine
dureh Erosion der früher überlagernden Schichtmassen blossgelegt
wären. Gleichzeitig mit den grossen Einstürzen wären die Haupt-
zerklüftungssysteme gebildet.

. Wührend und nach der Bildung der Zerklüftungssysteme
konnten nun von Zeit zu Zeit durch Einsinken infolge der
Schwere Verwerfungen stattfinden. Gleichzeitig fing auch die
naeh der oben dargestellten Auffassung ungeheure Erosion, an die
Unebenheiten zu nivelliren. Die Bildung von Depressionen,
Thälern, Fjorden ete. ist dann auf der Strecke Langesundsfjor-
den—Mjösen in erster Linie durch den urprünglichen Gebirgsbau,
in zweiter Linie dureh die Verwerfungen und Einstürzen, in
dritter Linie dureh die Arbeit der Erosion längs der von den vori-
gen Faktoren bestimmten Wegen angegeben (z. B. Frierfjorden
und der innere Theil des Kristianiafjords erodirte Senkungsgebiete,
auf der Strecke Langesund—Skien die Thalbildung von Verwer-
fungen bedingt ete.). Dass aber trotz der grossen Bedeutung des
Grebirgsbaus und der Dislokationen, der älteren und jüngeren Ero-
sion keineswegs die geringste Rolle zugeschrieben werden darf,
geht nach der obigen Auffassung daraus hervor, dass die paläo-
zoischen Schichten auf der erwähnten Strecke wahrscheinlich nur
unbedeutende Reste früher weit nach Westen und nach Osten (bis
nach Russland) verbreiteter Ablagerungen sind. Diese wurden
nur fleckweise theils durch beschützende Decken von Eruptivmas-
sen, theils durch vortheilhafte Beckenbildungen, theils durch Erhär-
tung mittels Contactmetamorphose erhalten. Ebenso waren auch
nach meiner Auffassung die krystallinisch-körnigen Eruptivmas-
sen, welche jetzt den grössten Theil der Strecke Langesund—
Mjósen einnehmen, einmal in grosser Tiefe unter überlagerden
Gresteinen begraben.

So ist nach meiner Auffassung in kurzen Zügen die Ge-
schichte dieser alten Bergkette und Eruptionshnie, von welchen
jetzt nur Reste übrig sind. Dieselbe gehört zwar nicht zu den grossen
Bergketten der Erdkruste (sie ist doch ung. von der Länge der
Jurakette, also nieht so klein, dass die Erscheinungen zu minia-
turmåssig wären). In vielen Beziehungen abwechselnd und lehr-
reich, dürfte dieselbe aber noch immer dem Geologen das grósste

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 413

Interesse darbieten und es ist kaum zu viel gesagt, wenn ich
meine, dass L. v. Buch's Bezeichnung dieser Gegend als der
interessantesten des ganzen Nordens sich noch bewühren dürfte.

Noch dürften aber einige Worte über die allgemeinen Schlisse,
welche für die Bildung der jetzigen Landesoberfläche Norwegens
im Ganzen zu ziehen wåren beigefügt werden. In der vorliegen-
den Untersuchung ist in Norwegen zum ersten Mal ein mehr im
Einzelnen durehgeführter Versuch davon gemacht; die Bildung
der Reliefverhältnisse einer ganzen nicht zu kleinen Gegend
zu erklåren. Die vorgelegten Beobachtungen zeugen, dass, wie
oben hervorgehoben wurde, die Verwerfungen nach den herr-
schenden Zerklüftungssystemen eine grundlegende Bedeutung für
die Ausbildung des Reliefs hatten, dass aber neben denselben
auch die erodirenden Kräfte ganz wesentliche Beiträge geliefert
haben.

Von Spaltenverwerfungen waren früher aus Norwegen nur
ganz wenig sicher beobachtet und beschrieben; erstens die drei
grossen Verwerfungen der hier untersuchten Gegend, welche schon
von T. Dahil (die eine doch als eine Verschiebung) beschrieben
wurden, dann die von Kjerulf*) und Corneliussen**) untersuchte
Verwerfung von Sandsvär—Eker, ferner die Dislokation von
Dokka's Thal***) in Land, und von dem engen Thal bei Stóren
in Guldalen +). Hierzu kamen auch die von mir nachgewiesenen
Verwerfungen im Kristianiagebiet und noch einige andere von
unbedeutender Grösse.

Andererseits ist aber nicht auf Grund beobachteter Dislokatio-
nen, sondern auf Grund der Beobachtung der orographischen Karten
bekanntlich von Th. Kjerulf die Hypothese von der Bildung der
Thaler, Seen und Fjorde aufgestellt, dass das ganze Norwegen
von gewissen Liniensystemen d. h. Spaltensystemen zerschnitten
wäre, deren Verlauf die Richtungen und Begrenzungslinien der

*) Udsigt o. d. sydl. Norges Geol. P. 71 etc.
==) Nyt Mag. f. Nat. B. 25. P. 1 ete.
FR duet ere P. 73- ete.
7) Th. Kjerulf. Fortsatte bemærkninger om reliefforholde. Vid.selsk. forh.
1881. No. 1. Kristiania.

414 'W. C. Brøgger.

Thaler. Seen und Fjorde angeben sollten. Nach diesen Linien-
systemen wären wieder zahlreiche Aufberstungen und Verwer-
fungen vorhanden, welche namentlich bei der Bildung der Thiler,
Seen und Fjorde thätig gewesen wåren*). Liefert nun die hier
vorliegende Abhandlung irgend welche hinreichende Stütze für
diese Hypothese, die in der Form, in welcher dieselbe von dem
Verfasser selbst ursprünglich dargestellt wurde, augenscheinlich
die Arbeit der erodirenden Kräfte zu einem Minimum zu be-
schränken versuchte? Ich meine nein. So zahlreich auch die
Dislokationen in der untersuchten Gegend sind, und so augen-
scheinlich auch die zahlreichen Verwerfungen in dieser Gegend
die Grundzüge der Reliefbildung angeben, so dürfen wir wohl
nicht, weder aus den hier beschriebenen, noch aus den früher be-
kannten ganz wenigen Dislokationen so allgemeine Schlüsse ziehen,
wie es Kjerulf in seinen späteren Arbeiten gethan hat; denn es
lässt sich nicht bestreiten, dass erstens in der vorliegenden Ge-
gend, wie an der ganzen Strecke Mjösen—Langesundsfjorden die
Verwerfungen vielleicht eben der hier stattgefundenen speciellen
Bedingungen wegen eine so hervortretende Bedeutung erhalten
haben, zweitens dass auch in dieser Gegend neben den Verwer-
fungen auch die Erosion ganz ausserordentlich kräftig ihre Wir-
kungen in dem Relief der Oberfläche gezeichnet hat. Ich meiner-
seits glaube nun allerdings, dass Kjerulf ın seiner kühnen Auf-
fassung Recht hat, und dass die nähere Untersuchung wahrschein-
lich zeigen wird, dass Verwerfungen eine ausserordentlich durch-
greifende Bedeutung für die Richtungen oder wenigstens die
Hauptrichtungen der Thäler, Seen und Fjorde gespielt haben; ein
Glauben ist aber kein Beweis, und bewiesen ist die Hypothese
bei weitem nicht. Denn es lässt sich andererseits nun mehr nicht
bestreiten, dass die Arbeit der erodirenden Kräfte in der That bei
der Thal-, See- und Fjordbildung in so fern eigentlich viel bedeu-
tender gewesen ist, da die Verwerfungen eigentlich im Grossen
und Ganzen nur die Richtungen angegeben haben. Die heutige
Oberflachenform zeigt nämlich, dass die Erosion durch Wegfüh-
rung ungeheurer Massen des Felsenkörpers die jetzt charakteristi-
schen Profillinien der Thäler ete. geliefert haben; denn wenn die
ursprünglichen Berstungsflächen, Verwerfungsflächen etc. im All-
gemeinen erhalten worden wären, würden die Querschnittslinien

*) Vid. Selsk. Forhandl. Kristiania 1876 P. 14.

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 415

der Thäler ete., wie von A. Helland nachgewiesen, ganz anders
ausgesehen haben. Da also die erodirenden Kråfte — und darin
höchst wahrscheinlich auch die Gletscher (confer die ungeheuren
weggeführten losen Massen) einbegriffen — so grossartige Zeug-
nisse ihrer Wirksamkeit hinterlassen haben, würde es gewiss un-
berechtigt sein, die Hypothese Kjerulfs als durch die Entdeckung
einer immer noch kleine Anzahl von Verwerfungen mehr als früher
für bewiesem anzusehen. Die langsamen Wirkungen mit kleinen
Kraften dureh unermessliche Zeitråume können wir doch nicht
entbehren, und es ist ganz sicher nicht correct, zu schliesen, dass
die wahren Züge des Oberflächenreliefs »auf ein Werk deuten,
das aus einem einzigen Stauungsprocess resulten könnte<*).
Wenn es aber auch dureh zahlreiche Beobachtungen bewiesen
werden dürfte, dass — wie ich also, mit Kjerulf glaube — Berstun-
gen und Verwerfungen nach gewissen Haupzerklüftungssystemen
im ganzen Norwegen für die Bestimmung der Richtungen der
Thaler, Seen, Fjorde etc. durchgreifende Bedeutung besessen ha-
ben, so meine ich doch eben aus meinen eigenen Beobachtungen
schliessen zu dürfen, dass Kjerulfs Auffassung der Liniensysteme, |
so wie dieselbe im seiner Abhandlung: »Ein Stück Geographie in
Norwegen« dargestellt wurde, kaum ganz zutreffend sein kann. Kjer-
ulf zieht nåmlich erstens seine Spaltenrichtungen als gerade Linien
über gróssere Strecken der Landes und gründet darauf seine-Behaup-
tung, dass die Begrenzungslinien der Thäler etc., wenn. nur bes-
sere Karten zur Grundlage benützt werden kónnten, in bedeutend
hóherem Grade geradlinig verlaufen würden, so ung. wie an der
von ihm gelieferten reducirten Kartenskizze von Norwegen. Ich
meine nun aber im Gegentheil, dass, wenn auch die Hypothese
von den Spaltenrichtungen richtig würe, wir kaum erwarten kón-
nen so geradlinige Begrenzungen durchgehend zu finden. Denn die-
selbe Verwerfungsspalte setzt gewöhnlich nur auf kurzen Strecken
geradlinig fort, dann folgt aber die Verwerfung einer neuen Spalte,
oft in darauf senkrechter Richtung, dann wieder einer neuen ete.
was auch Kjerulf selbst ganz richtig nur aus den Thalrichtungen
auf den Karten angenommen hat., Wenn aber dieser Wechsel

*) Th. Kjerulf. »Udsigt over det sydlige Norges geologie« etc. P. 262.
NB. Es steht an der citirten Stelle nicht: Zusammenstürzungsprocess
(n. sammenstyrtningsproces), wie A. Helland (Forseg p. en geol. diskus-
sien P. 195) fälschlich eitirt hat.

416 W. C. Bregger.

rasch stattfindet, können auf den Karten, selbst im Maasstab von
1 : 100000 (Rektangelkarten) oft nur abgerundete Linien hervor-
treten, um so mehr, weil natiirlich die immer doch sehr bedeu-
tende Erosion streben musste die Contouren abzurunden. Ich
meine deshalb, dass selbst, wenn auch die Contouren der Fjord-
begrenzung in der Wasserlinie oder diejenigen der Thalbegrenzung
in bestimmter Hóhe ganz abgerundet sind — was wohl in der Regel
auf Karten in nicht zu grossem Maasstab der Fall sein dürfte —
so können írotzdem Zerklüftungsebenen und Verwerfungen doch das
Land nach den Thälern durch und durch zerschneiden. So zeigt
z. B. die Küste zwischen Kongsklev und Blegebakken auf der
hier mitgetheilten Karte ganz richtig eine vollståndig abgerundete
Linie im Niveau des Meeresspiegels und ist doch an jeder einzel-
nen Stelle eigentlich von lauter geradlinig verlaufenden Zerklüf-
tungsebenen (z. Th. Verwerfungsebenen) begrenzt; dieselben schnei-
den einander aber unaufhórlich 1m Zikzak und liefern dadurch auf
der Karte die.gerundete Linie. Auch müssen hierbei eben die
häufigen ganz kleinen Verwerfungen gewiss oft eine hervortre-
trende Rolle spielen können.

Zweitens meint Kjerulf — wenn ich seine Ausdrücke recht
verstanden habe — dass die zahlreichen Berstungs- & Verwerfungs-
spalten das ganze Land in «Theilstiicke« (>Sætstykker<) zer-
schnitten haben und zieht daraus den Schluss, dass das ganze
Land Norwegen »in Theilstückem gehoben wurde (P. 12 in »Et
Stykke Geographie« etc.), welche durch Berstungsspalten getrennt
waren«; er meint ferner dass das Abfallen der Landhóhe durch
diese Hypothese zu erklüren wire, im Gegensatz zu der Auffas-
sung, dass die Landhóhe von den gróssten Hóhen des Landes
nach beiden Seiten als geneigte Ebenen abfallen sollte. Ich mei
nerseits meine nun, dass diese Auffassungen beide unrichtig
sind. Wenn nämlich auch das ganze Land dureh die Verwer-
fungsspalten und Berstungsspalten in Theilstiicke getheilt ist,
was ich mit Kjerulf jedenfalls z. grossen Theil für nicht unwahr-
scheinlich, obwohl nicht bewiesen halte, so folgt daraus keineswegs,
dass das Land in Theilstücken gehoben wurde; das heisst wohl,
dass die Verwerfungen theils schon vorhanden waren, als das
Land gehoben wurde, theils direkt in Verbindung mit der Hebung
gebildet wurden. Es war die Bergketienbildung, das ist der grosse
Faltungsproces, weleher wahrscheinlich aus der Zuzammenziehung
der Erdkruste resultirte, welche die Hebung des Landes, die

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 417

Bildung der grösseren Höhen näher an der Westküste, den stei-
leren Abfall des Jiandes nach W und NW, die langsamere Nei-
gung nach SO bewirkte. Da die Axenlinien der Faltung im gros-
sen Ganzen ung. SW—NO oder SSW—NNO und WSW—ONO
verlaufen, resultirte wohl daraus die bezeichnende Kiistenrichtung
ung. SW—NO zwisehen Stadt und Nordland, zwischen Kristian-
sand und dem Kristianiafjord. An der Westküste zwischen Stadt und
Jäderen könnte die N—S-liche Linie vielleicht z. Th. wirklich als
eine Bruchlinie aufzufassen sein; vielleicht wurde dieselbe wohl
theils dadurch gebildet, dass die Hebung der SW—NO-lichen Cen-
tralmasse im SW-lichen Theil kleiner als etwas länger nach NO
(im Jotunheimen etc.) ausfiel, theils auch dadurch, dass die Axen-
linien der Faltung hier eine mehr N-S-liche Richtung besassen
(bezeichnet z. B. durch den grossen Bogen in der Umgegend von
Bergen). In den Centraltheilen der Ketten zeugen die gewaltigen
Eruptivmassen von Jotunheimen von einer SW—NO-lichen Rich-
tung des grossen Faltungs und Hebungsprocesses; eine zweite nied-
rige Kette, auch ung. in derselbenRichtung, und ebenso als jüngere
Bildung wesentlich nach der Faltung gewaltige Eruptivmassen
zeigend, ist dureh die Linie Langesund—Mjösen bezeichnet. End-
lich giebt auch wohl der breite Streifen der durch mechanische
Regionalmetamorphose in jüngere krystallinische Schiefer umge-
wandelten Formationsreihe, welcher zwischen Stavanger und dem
Drontheimischen durch die höchste Gegend des Landes verläuft,
dieselbe Axenrichtung der Faltung und der Hebung an. Ich
weiss deshalb nicht, ob es correct ist, sämmtliche Begrenzungs-
linien des Landes im Allsemeinen *) als Bruchlinien oder Knick-
linien aufzufassen; jedenfalls muss eine solche Auffassung erst
dureh Thatsachen bewiesen werden. Ferner ist es ja vielleicht
wahrscheinlich, dass während der Hebung des Landes die Zer-
klüftungssysteme gebildet wurden, nach welchen die Verwerfun-
gen stattfanden; diese selbst aber, insofern sie nicht Faltenverwer-
fungen sind, glaube ich, sind vielleicht z. Theil einer relativ späten
Epoche der Hebung angehörig und haben vielleicht z. gr. Th. erst
nach der relativ vollgeführten Hebung oder Bergkettenbildung statt-
gefunden, indem sie in machen Fällen wohl eher in dem Sinken und

*) Für die N—S-liche Richtung scheint eine solche Auffassung vielleicht
wahrscheinlicher.

Nyt Magazin f. Naturv. XXVIII. III-IV. 27

418 W. C. Bregger.

Abrutschen grósserer Theilstiicke bestanden, als sie durch die He-
bung derselben für sich als solehe zu characterisiren sind. In wie
weit einfache Aufberstungen in der Thalbildung in ausgedehntem
. Maasstab Theil genommen haben, ist eigentlich sehr schwierig zu

constatiren, indem ja doch immer die bedeutende ja z. Th. unge-
heure Erosion (confer Hárteigens Profil) auch bei der T'halbildung
in Betracht gezogen werden muss. Übrigens sind. die nüheren
Betrachtungen über die Bedeutung der möglichen Berstungslinien
und móglichen Verwerfungslinien (Knicklinien) bei der Ausbil-
dung des Reliefs der Landesoberflåche Norwegens im Allgemei-
nen ja eigentlich recht unsicher, so lange ihr allgemeineres Vor-
handensein nicht durch Beobaetungen an zahlreichen Stellen långs
der Haupthäler festgestellt worden ist. Dabei müsste auch dann
in Betraeht gezogen werden, dass daraus nicht mit Sicherheit
folgen würde, dass alle Hauptlinien der Thåler durch ursprüng-
liche Berstungen, Verwerfungen etc. erklärt werden dürften, indem
ja dessen ungeachtet vielleicht viele Thäler durch die Erosion
allein, als Resultat der Arbeit der erodirenden Kråfte nach den
durch den vorliegenden Bau des Felsenkórpers angegebenen Rich-
tungen gebildet sein könnten.

Denn in diesen Fragen, wie in so vielen anderen, dürfte sich
wohl, wenn hinreichendes Beobachtungsmaterial für allgemeinere
Sehlüsse vorliegt, herausstellen, dass die Wahrheit in der Mitte
liegt. Das in dieser Abhandlung untersuchte Stück Land ist im
Ganzen kaum 2—3 Quadratmeilen gross; also */2000 bis */s000 des
ganzen Norwegen und ist bis jetzt die einzige Strecke, an weleher
es — obwohl auch hier gewiss oft unbefriedigend — versucht
wurde, die Thal-, See- und Fjordbildung im Einzelnen zu erklåren.
So dürfte diese Verhältnisszahl vielleicht auch angeben, mit wel-
chem Recht wir bis jetzt über die Thal-, See- und Fjordbildung
Norwegens allgemeine Schliisse ziehen und aus den wenigen vor-
liegenden Beobachtungen generalisiren dürfen.

Wenn ich in der obenstehenden Darstellung die Hypo-
these Kjerulf's nicht im Allgemeinen als bewiesen betrachten
darf, muss ich trotzdem ausdrücklich hervorheben, dass ich die
einfachen, grossen Züge, mit welchen dieser Forscher auf seine,
wie gewöhnlich, geistreiche Weise die Thal-, See- und Fjord-
bildung angedeutet hat, deshalb nicht weniger bewundernswerth
ansehen muss. Eine geistreiche Hypothese ist immer nützlich,

Spaltenverwerfungen in der Gegend Langesund—Skien. 419

denn dieselbe ruft die Discussion ins Leben; miisste dieselbe
nur weiter geführt werden und namentlich in erster Linie die
für eine fruchtbare Discussion nóthige Grundlage «newer That-
sachen und Beobachtungen« fördern.

Stockholm den 21de Oktober 1883.
W. C. Bregger.

Zusåtze.

P. 353, L. 5 v. o. statt: »In anderen Stücken von Stokó« ete.;
liess: »In anderen nieht schiefrigen Stücken« ete. Auf derselben
Seite L. 11 v. u., liess: Ahnliche contactmetamorphische Umwand-
lungen zeigen die nicht schiefrigen Augitporphyrite ete.

Zu P. 363. In dem Verzeichniss der Gånge der umgewan-
delten Augitporphyrite sind die Gänge auf Langö vergessen. An
dem Sund, bei dem nórdlichsten der grösseren Häuser auf Langö
findet sich ein kleiner nur 0.8 M. mächtiger Gang von dichtem,
umgewandeltem Augitporphyrit zwischen die Schichten injieirt;
Fallen 25" O. Der Gang ist von einer 72? W fallenden Ver-
werfungsebene durchschnitten, die Verwerfung ist unbedeutend
nur c. 0.2 M., der westliche Theil ist relativ gesunken. Gleich
nördlich von dem nördlichsten Häuschen der Insel am Sund, ein
zweiter wenig mächtiger Gang desselben Gesteins, welcher mit
unregelmässiger Begrenzung die Schichten unter einem spitzen
Winkel durchschneidet. Die Schichten fallen nämlich hier 25°
ONO, die Gangfläche dagegen e. 35°—40° S 30°.0. Dieser Gang
konnte mit geringer Mächtigkeit ung. 50 Schritte verfolgt werden,
nach und nach nimmt er in Mächtigkeit ab. Wo er endet, schickt
er einen nur einige Centimeter mächtigen Ausläufer lagerförmig
zwischen die Schichten hinein; dieser Ausläufer konnte ung. 10
Schritte weit verfolgt werden.

er
he

E Er di in uil M at do tra
pon armer (Top airo ves rag i
so Se es eh VESTER SUV Wak GÅ
| haspmbodug dii Pgh mV sm s >

q | 188. riter y:

id
t m "adita" bows edo Wb b
aske stola alle, #9 idee, am
| "dE ent dottor JI tino don fos
Ld Dash ODER Oboe a oves
N Kofi BERN A su de quf yi å
ione Ab ae HOVE Ma in Tag NU ca
| Haut SEN Ath bats Ree "Hox ED URBAN
Pup TUM e jäst ; "totam 2 Leia y Xe

E
Y

^

RE e Gad 0

KARTENSKISSE

der

DISLOKATIONEN

in der Gegend

zwischen |

|

RSGRUN Duo LANGESUND

2 von
på
^5
A Å \ ,
^ L rev m : ars: aufgene manen 1881-1883.
5 = “à tbe i
5 P Mie > Massstab-L 0000.
teet
AA Shpelbugten : v
>. \ E ulen o5

z
Gravestrand

Sultboden WSA

) e

} Zundehugt 2
Å 4 Heistadbugt

Xe

Hitreluek _ in NOM Ore

[2

Kungshlev
Kussıstangen
x
Dalsbugt

Prokestolen io
lj Sete

Flanodden N
Bleychukhen
Stenfolmen

tromtingen |
rubbervdstrand

Apr DZ \ N : "
TE tjermesholmen
| x

inns

Farbenerklärung.

4
Bratholmen

Sicher observirte à wohrsehønlich vorhandene N nu à
Verwrrfung FlaiMeven À y

|l unge: von Minhas + Proterobas

[Range von Auguparphyrit
(Morne und Wollsteinsschut

DE. rat elinsvenit
Porpliveit (Stukkevunl }

== Augitporphurit, gråestentheils umqewundelt.

Tulle
Konglomerat, Ju
| « Sandsten. oben 2 unten €

dieere
bh

b

apr
Y

mit Thonschiefer "

wahrscheinlich

devenısch

Obersilurische

Kalkstemme &
Thonschieler.
rntamerushulk

Schiefer mit Phacops ellptitzons,Esm, tu

Kalksandstein E

Gusterapodenkalh à | Ah
Å Isotelushulh 4g.
Trinteleus schiefer. ur
Bnorimitenkulh ^e

^d

Chasmopshulk à Ar

Schiefer

uh
Dqvyraselieter ^u
Orihorerenhulk Je
launaeluefer. 24 a, fd oc
andstrin hae

Grundgelnrge

LLLP af SIS S D I f f eens eee uf a af af S LA PPP POW OOS Nf S SVANT ee ee Su

ux E

NYT MAGAZIN

FOR

NATURVIDENSKABERNE

Grundlagt af den

S
Physiographiske Forening NG
S/S mo |
[A54
ARR iz EHE |
Christiania. v

i

Mas

Udgivet ved Ke aris

Th. Kjerulf. D. C. Danielssen. H. Mohn. Th. Hiortdahl.

28de Binds 2det Hefte.
3die Rækkes 9det Binds 2det Hefte.

Med 44 Trzsnit i Texten.

II

CHRISTIANIA.

P. T. MALLINGS BOGHANDEL.
Trykt i det Mallingske Bogtrykkeri.

1883.

Ec co ee NE

ve A runs!

> mb pe Å ^
ur irr turn Ka PE BA PSP,