Pre epa to aeg SAP PTS n^ rek as tops Arta taret 47 Aera ario iar ena inne NYT MAGAZIN FOR NATURVIDENSKABERNE Grundlagt af den Physiographiske Forening i Christiania. Udgivet ved D. C. Danielssen. H. Mohn. Th. Hiortdahl. W. C. Bregger. 32te Bind. 3die Rækkes 6te Bind. Med 5 Plancher og 32 Træsnit i Texten. Ca "a a nn Gp TT CHRISTIANIA. P. T. MALLINGS BOGHANDEL. Trykt i Det Mallingske Bogtrykkeri. 1892. 4 | > AM ‘ D fa) å X p" ^ 24 t Å er. Br i ; s "Y = i pts VG * NE - i E 3 ' ISDA MOTTA A30HAHOQS BOMILIAM TA | todd gitge a ON ean Ele d. 198 Lar Jrlkbtaik: ‚dr p | ado M == : - 7 i TP, uk + * irigs n ie eed ‘SLT ei io fårr jetant}: Aid 9186 had stå ls othe. A) ON op) dl v» "didi 00 ? [3 re "à AM ATTOTSI m E deem "E E | VII. VII. VII. IX. INDHOLD. 32te Binds Iste Hefte. Sparagmit-Kvarts-Fjeldet langs Grænsen i Hamar Stift og i Herje- dalen. Indberetning til den geologiske Undersegelse. Af O. E. Schiotz. RO PEUT ANN NN Ap 32te Binds 2det Hefte. Sparagmit-Kvarts-Fjeldet langs Grænsen i Hamar Stift og i Herje- dalen. Indberetning til den geologiske a id Af O. E. Schietz (Slutning) AN Morphologiske og physiologiske Studier over Acer Af Dr. N. Wille. De um in Nue drone nano Male sparse. Auctore N. Bryhn . : Tilleg til Viridarium norvegicum. Af Dr F. C. Schabeller 32te Binds 3die Hefte. Tillæg til Viridarium norvegicum. Af Dr. F. C. Schübeler (Slutning) n: Om Mærker efter Istiden og om ae i ek css Del af Hamar Stift, samt om Indlandsisens Bevegelse. Af O. E. Schiøtz Kongsbergselvets Sammensætning og en x us gaben. ved dets Dannelse. Af Chr. A. Münster 3 Et Uddrag af Christopher Hammers B ven Ove Dahl SPI. AUN eM RE AN ER EN Some a Day ty 32te Binds 4de Hefte. Et Uddrag af rn Hammers Brevvexling. Ved Ove Dahl (Slutning) . : A aes CD oka te, RS Scapania crassiretis sp. nov. cum tabula. Auctore N. Bryhn . Algeregioner og Algeformationer ved den norske Vestkyst. Af Barthold Hansteen Side- 97 99 114 141 289 339 941 LR TO Sa FT i 90; MDA m slow dre E ws un YA amus Bono ic it att sites hôte ds ideal mo E nabifal REV MOS atotdon GO TAN Bla eroeds Dare Thor made s | Que LEE, Ta Pm 4908 shoig nice, mU runyeH à [rSn rest V) eget dabis: ‚als ‚selsgerrsbull. xat golasg. 1180 In uiidotad | TG (efte Vi å TÅ opt, do Pre sdleigofois vn 39 ue r . à 4 ror pymoltavisnto 9 aoitidiyioi ger vi | i na Å E : ET sib& obnia 8 eige EE UNE dA HUM eo TON vigili | 4 rå Law Bodega breder ga 20 Ess Me iver bs T : addet MOSS ET ONE Nix CRE baV sites etats. rot Oder På E ahh abuia 9188. | sva bay, ir ravvard ET 191 en = FENG , Solana th ‚leyalles radar: ash hör sat ein Sparagmit-Kvarts-Fjeldet langs Grænsen i Hamar Stift og i Herjedalen. Indberetning til den geologiske Undersggelse. Af O. HE. Schiøtz. Literatur, hvortil der oftere henvises i det følgende: Th. Kjerulf: Om Skuringsmerker, Glacialformationen, Terrasser og Strandlinier, samt Om Grundfjeldets og Sparagmitfjeldets Mægtig- hed i Norge. II. Sparagmitfjeldet. (Universitetsprogram for 1872). 1873. (Forkortet: Sparagmitfjeldet.) A. E. Tornebohm: Ueber die Geognosie der schwedischen Hochgebirge. Bih. t. K. Vet. Akad. Handl. 1873. (forkortet: Hochgebirge). ©. E. Schiøtz: Ber. om nogle Undersøgelser over Sparagmit-Kvarts-Fjel- det à den ostlige Del af Hamar Stift. Nyt Mag. f. Naturvid. Bd. 20. 1873. (forkortet: Sp. 20). Th. Kjerulf: Udsigt over det sydlige Norges Geologi. 1879. (Udsigt). Fr. Svenonius: Til frågan om forhallandet mellan « Wemdalsqvartsiten» och siluriska formationen inom södra delen af Jemtlands län. Ofvers. af K. Vet. Akad. Handl. 1881. (Vemdalskv. Sv.). ©. E. Schiøtz: Sparagmit-Kvarts-Fjeldet i den østlige Del af Hamar Stift. Nyt Mag. f. Naturvid. Bd. 27, 1882. (Sp. 27). A, E. Tornebohm: Om Vemdalsqvartsiten och øfvriga quartsitiska bild- ningar à Sveriges sydliga fjelltrakter. Geol. Foren. Forhandl. 1882. (Vemdalskv. Torn.). A. G. Högbom: Om qvartsit-sparagmitomradet mellan Storsjön à Jemtland och Riksgränsen söder om Rogen. Geol. Foren. Forhandl. 1889 (Qvartsit.). Fjeldgrunden i den nordostlige Del af Hamar Stift dan- nes for storstedelen af sparagmitiske og kvartsitiske Berg- arter. I et Par Afhandlinger, der findes optagne i Nyt Mag. f. Naturvid. Bd. 20 og Bd. 27, har jeg sogt at paavise, Nyt Mag. f. Naturv. XXXII. I. 1 2 O. E. Schistz. at dette Sparagmit-Kvarts-Fjeld lader sig spalte i tre Afdelin- ger af forskjellig Alder, hvilke jeg efter de i dem optre- dende mest typiske Bergarter har betegnet: den rede Sparag- mit, den graa Sparagmit og Kvitvolakvartsetagen. Af disse er den sidste afvigende leiet over Orthokerkalken, medens de to andre er kambriske. Den rede Sparagmit er eldst; den graa er afvigende leiet over den og bliver selv konformt overleiet af de undersiluriske Lag. Ifølge mine Undersøgel- ser skulde altsaa Sedimentdannelsen i denne Egn to Gange være bleven afbrudt gjennem en længere Tid, i hvilken Fjeld- grunden underkastedes en Hævning og Foldning, ledsaget af Denudation. Den forste Afbrydelse fandt Sted, efter at den rode Sparagmit var bleven afsat; den anden efter den under- siluriske Tid. Gjennem hele den graa Sparagmit og Under- silur skulde derimod Afleiningerne i det store og hele have foregaaet uden storre Afbrydelser. Kjerulf anerkjender i sin «Udsigt over det sydlige Norges Geologi», 1879, Kvitvola- kvartsetagens Berettigelse, men anser dens Beliggenhed over Orthokerkalken modbevidst ved L. Meinichs Undersogelser, Nyt Mag. for Naturvid. Bd. 25 og 26; den rode og graa Sparagmit henfores af ham til det dybe Sparagmit-Kvarts- Fjeld, uden at der gjores nogen Forskjel paa dem; de blaa- kvartsartede Bergarter i den graa Sparagmit S. og 0. for Fæmund betragtes dog som yngre. Sparagmit-Kvarts-Fjeldet fortsætter over Grænsen ind i Sverige og indtager der et stort Omraade lige indtil Stor- sjoen 1 Jemtland. Tornebohm har i 1872 og 1873 be- handlet denne Egns Geologi i et Par Afhandlinger; han kom- mer til det Resultat, at hele Sparagmit-Kvarts-Fjeldet er yngre end Orthokerkalken og lader det danne den nederste Afdeling af sin Sevegruppe. I en Efterskrift til mit sidste Arbeide, Sp. 27, 1889, sogte jeg efter Bergartbeskrivelserne at parallelisere de af Tornebohm anforte Underafdelinger i Sevegruppen med de af mig opstillede Afdelinger i Norge; jeg kom der, Sp. 27 pag. 216, til det Resultat, at Kvartsit- sandstenen maa henføres til den røde Sparagmit, den graa Sparagmit og den underste Afdeling af Vemdalskvartsiten til den graa Sparagmit, saaledes at alene overste Afdeling af Vemdalskvartsiten, Kvartsiten og Kvartsitskiferen 1 Virkelig- heden skulde være yngre end Orthokerkalken. I en Afhandling, Sparagmit-K varts-Fjeldet langs Greensen. 3 Vemdalskv. 1882, indrommer Tornebohm Berettigelsen af min Antagelse for Kvartsitsandstenens eller den rode Spa- ragmits Vedkommende, men fastholder fremdeles den yngre Alder for den graa Sparagmit og hele Vemdalskvartsiten. I sit sidste Arbeide, Om fjällproblemet, Geol. Fören. Förhandl. Bd. 10, fremsætter Tornebohm imidlertid den Anskuelse, at hele Sparagmit-Kvarts-Fjeldet er ældre end Silur, og at derfor den virkelig iagttagne Overleining paa Orthokerkalken skyldes storartede Forskyvninger af Fjeldmasserne i denne Del af Landet. I 1889 kom Hegbom med et Arbeide over Sparagmit- Kvarts-Fjeldeti Sverige (Qvartsit.). Han naar til det Resultat, at hele Sparagmitfjeldet undtagen Vemdalskvartsiten er ældre end Silur. Dette kunde synes at stemme noksaa godt overens med min Antagelse; men det er let at overbevise sig om, at denne Overensstemmelse kun er tilsyneladende, og Høg bom udtaler ogsaa ligefrem, at mine Anskuelser maa være urig- tige. Hogboms Resultat støtter sig nemlig paa, at den underste Del af Vemdalskvartsiten ved Glete ligger over Orthokerkalken; denne Kvartsit dannes imidlertid, som oven- for nævnt, nedentil af Bergarter, der aldeles ikke har nogen ækvivalent 1 Kvitvolaetagens Lag; men som derimod fuld- stendig ligner Bergarterne 1 den graa Sparagmit. Da man ikke kan antage, at det yngre Kvartsfjeld skal forandre Karakter ved at overskride Grænsen, maa Opfattelsen paa en af Siderne vere feilagtig. Til Stotte for sin Anskuelse anferer Hegbom foruden Udtalelser fra Holst, som imidlertid medgiver Berettigelsen af min Tredeling af Sparagmit-Kvarts-Fjeldet paa norsk Side, at de Kalkstene, der ligger omstroet i det graa Sparag- mitfelt langs Grænsen, og som af mig henføres til Orthoker- kalken, maa henfores til Hedekalken, da «Urberget» træder frem i Nærheden; men denne Hedekalk ligger ifølge Ho g- bom i Bunden af den rede Sparagmit. Dette Resultat soger han at gjore end mere sandsynligt ved at henvise til, at Fron- bergets Øiegneis optræder her ved Grænsen mellem de sparag- mitiske Bergarter, hvorfor disse bor indtage samme geologiske Horizont som de sparagmitiske Dannelser Nordvest for Laangaa og Bortnen, hvor man ogsaa træffer Øiegneisen. Da Hogboms Arbeide udkom, havde jeg endnu ikke 4 0. E. Schiotz. havt Anledning til personlig at gjore mig bekjendt med For- holdene paa den anden Side af Grensen; der var imidlertid enkelte Ting i selve Afhandlingen, som gjorde, at jeg ikke kunde fole mig overbevist om Berettigelsen af de af ham fremsatte Resultater. Han henferer saaledes til Hedekalken Kalken ved Storbo og ved Vurrusjeen, om hvilken sidste jeg var overbevist — og Undersøgelserne i Sommer har be- kræftet det —, at den tilhørte Orthokerkalken. Høgboms eget Kart syntes mig ligeledes at gjere det lidet rimeligt, at Hedekalken skulde ligge i Bunden af den rode Sparagmit; man finder nemlig, at den alene optræder langs Grænsen af det ældste og yngste Kvartsfjeld; hvor den opferes lidt læn- gere fra Vemdalskvartsiten, er nemlig Mellemrummet paa Kartet opfyldt med ? til Tegn paa, at denne Fjeldgrund mulig ogsaa tilhører Vemdalskvartsiten.!} At Bunden af det ældste Fjeld overalt netop skal træde frem der, hvor det yngste Fjeld kommer i Nærheden, forekommer mig saare lidet sandsynligt. Efter Hogbom skal der ligge en lang Tid mellem Vem- dalskvartsiten og Orthokerkalken, saaledes at denne sidste paa de fleste Steder allerede var bortdenuderet, da Vemdals- kvartsiten blev afleiet. Trods dette skal Grænsen mellem den og Orthokerkalken, hvor de støder hen til hinanden, overalt ligge horizontalt; det anføres -saaledes udtrykkelig, pag. 131, at Kalken ved Kløfsjø, skjønt den fleresteds viser en «mycket rubbad skiktstillning,» alligevel synes at støde 1) Paa to Steder, Qvartsit pag. 158 og 164, gjør Høgbom opmerk- som paa, at jeg, Sp. 27 pag. 213, anfører, at det «undertiden kan være vanskeligt noiagtig at trekke Grænsen mellem det yngre Kvarts- fjeld og den underliggende graa Sparagmit,» da det første kan inde- holde «Bergarter, som fuldstændig ligner dem, man møder i de ældre Sparagmitetager,» og han fremholder det som et Moment, der gjør Berettigelsen af Kvitvolaetagen mistænkelig. Man skulde efter dette tro, at det for Høgbom ikke er vanskeligt overalt at holde den yngre Vemdalskvartsit ud fra det ældre Fjeld; men man kan næsten sige, at netop det modsatte er Tilfældet Paa hans Kart fin- der man nemlig paa de fleste Steder en Zone med ? mellem begge Formationer til Tegn paa, at han ikke ved ngiagtig at drage Græn- sen, og pag. 134 anfører han endog udtrykkelig angaaende Vemdals- kvartsitens Bergarter, at enkelte Varieteter «ej kunna skiljas från varieteter af den graa sparagmitens qvarsiter ej heller från varieteter af Storsjöslåttens kambriska qvartsiter.» Sparagmit-Kvarts-Fjeldet langs Grænsen. 5 horizontalt mod Vemdalskvartsiten. Dette forekom mig ogsaa merkværdigt, naar man tager Hensyn til de Boininger, som de undersiluriske Lag viser i Norge ner Rigsgrensen. Af de ovennævnte Grunde kunde jeg ikke uden videre godkjende Høgboms Resultater, og det var mig derfor meget om at gjore at besoge nogle af de vigtigste Lokaliteter i Sverige. I den forlobne Sommer kom jeg til atter at bereise det ovenfor omhandlede Strog i Norge for den geologiske Undersogelse, og ved velvillig Understottelse af den Letter- stedske Forening fik jeg Anledning til at udstrekke Reisen helt ind til Hede i Sverige. I det folgende vil jeg forst an- fere de Observationer, der blev gjort paa denne Reise og paa en Udflugt, jeg foretog Sommeren 1883 til Romundfjeld. Dernæst vil jeg, forend jeg gaar over til at. omtale Sparag- mit-Kvarts-Fjeldet, specielt behandle Øiegneisen, Hedekalken, samt Orthokerkalkens og Vemdalskvartsitens gjensidige For- hold til hinanden ved 6Glote. I. Fra Osensjo nordover til Rømundfjeld. August 1883. Fra Ørbækdalen, 495 m. o. H., Skydsstation paa Veien til Osen, gik jeg mod N. over Skalberget til Kalbrennen og derfra NO. til Græsgaard Sæter, der ligger lidt nordenfor Hvidstensveen. Terrænet er særdeles dækket, myrlændt i hei Grad; kun paa Toppen af Skalberget, 745 m. o. H., fin- der man fast Fjeld, styg graalig Sparagmit; her saaes to store Blokke af en smuk lys Granit. Denne Bergart stik- ker frem et Par Steder ved Veien nordover til Vilbæksæter; ved Bækken lidt søndenfør denne Gaard er Graniten styg. Fra Vilbæksæter, 504 m. o. H., gjordes en Udflugt til den vestenfor liggende Top, Knappen 795 m.o. H. Et Stykke op I Aasen sees styg graa Sparagmit som paa Skalberget; nærmere Toppen bliver Bergarten mere kvartsitisk og hvid- spettet paa Overfladen af den forvitrede Feldspath. Jeg tog derpaa med Baadskyds til Skavern; underveis saaes blaa- kvartsartet Bergart N. Valmen ved Osensjo, 457 m. o. H. Nordover langs Osenelv indtil Pladsen Bækken er alt dækket undtagen lidt nordenfor Svartstad; her saaes først 6 O. E. Schietz. en Knat red, tildels lidt sandstenagtig, Skifer med grønne Skjøler, 470 m. o. H., og derpaa en liden Ryg af rødlig Ski- fer med blaagraa kvartsitagtig Sandsten uden synlig Lagning. Paa Bjernaasen, V. Osenelv, horte jeg fortælle, at der skal findes Kalksten, som tidligere blev benyttet til Braending. Fra Bækken, 550 m. o. H., fulgtes Storbækken opover indtil lidt forbi Storbækkensæter; straks ovenfor Bækken saaes smuk rod Sparagmit, tildels konglomeratisk, ved et Fald, som Storbækken danner. I Aasen nordenfor Storbæk- kensæter sees atter rødlig Sparagmit; siden dækket indtil N. for Langtjernet i Ryensjøfjeldet, hvor man finder grov lys rødlig Sparagmit overleiet af et rødligt Konglomerat med indtil barnehovedstore Knoller; disse dannes væsentlig af mørk rødlig kvartsitagtig Sandsten; enkelte Knoller er af hvid Kvarts; Fald maaske 20°—30° vestover. Nede i Dalen Ø. Tjernet saaes et Par store Plader af en blaalig Kalksand- sten, fuld af Kvartskorn. Lige N. for Ryensjøen, 895 m. o. H., stikker atter rød Sparagmit frem, her lys svag rødlig; lidt nordligere og høiere bliver Bergarten tildels konglomeratisk med stygge Lag F. svagt nordover. I den vestlige Skraaning af Rømundfjeld NO. for Ryen- sjøen saaes en graa-violet talkholdig Kvartsskifer med svagt Fald; ovenfor i Randen af Fjeldskrænten omtr. 1100 m. o. H. staar en lys rødlig Sparagmit (yngre) med F. svagt NO. Skraanende nedover mod N. mødte jeg: paany den graa-violette talkholdige Kvartsskifer, F. 20" nordover; derpaa kom en ulaget graa kvartsitagtig Bergart med Feldspathkorn og saa omtrent ret O. Monkbeitsæter styg graa Sparagmit, ca. 1000 m. o. H. Ovenfor Sparagmiten er der en 30 m. steil Skraaning dækket med Ur, hvorpaa kommer en Fjeldhammer med graa Kvartsit. Den graa Sparagmit saaes videre nord- over i Skraaningen indtil Veien, der fører over til Husfloen; her træder den frem i stor Mængde og er tildels konglo- meratisk udviklet med smaa Knoller af hvid Kvarts. Den naar op til 1015 m. o. H. 8—9 m. ovenfor sees grønlig Talk- skifer med svagt østlig Fald. Et Par smaa Stene af blaa Kalk laa i Uren. Fra Monkbeitsæter, 910 m. o. H., gik jeg østover op i Rømundfjeldet langs Bækken, der kommer ned lidt N. for Sæteren; straks S. for Bækken saaes 3 Kalkstene. Rød Spa- Sparagmit-Kvarts-Fjeldet langs Grænsen. 7 ragmit, tildels konglomeratisk. fulgtes opover et Stykke: omtrent 20 m. over Sæteren staar en styg brun-redlig Sparag- mit med Brudstykker af forskjellige tættere og grovere Berg- arter. Siden var alt dækket indtil omtrent 985 m. o. H, hvor graa Sparagmit stikker frem. Oppaa Romundfjeld er Fjeldgrunden i Hoiden dækket vesentlig med Stene af lys rødlig Sparagmitsandsten. I Øst- siden af den sydlige Hovedtop, som blev omgaaet, saaes ved en Bæk, der falder i Sylta, maaske fast Fjeld af en grov rød (gammel) Sparagmit med store Feldspathkorn, omtr. 1060 m. o. H., F. svagt N. Lidt nedenfor kommer en lys brunlig og graalig kvartsitagtig Sandsten med Feldspathpunkter, an- tagelig med temmelig steilt Fald østover; videre nedover styrter Bækken over steile Skrænter dannet af graae Kvarts- bergarter, der hist og her indeholder enkelte Lag af rødlig Skifer og af graalig Kalksandsten, Str. 14" V., F. 50° ©. Derpaa kommer glindsende graalig Skifer med enkelte Lag merk blaagraa Sparagmit, steilt østligt Fald, efterfulgt maaske af en Boining, og saa graalig mer skiferartet Spa- ragmit. Atter moder man steile Styrtninger med lys graalig Kvartssandsten med Kalksandsten inde imellem, F. svagt vestover, hvorpaa kvartsitagtig Bergart staar nedover til Sylta. Langs denne ligger en Mængde store Blokke af en blaalig Kalk med (lidt glindsende) Lerskiferlameller fra om- trent 915 til 940 m. o. H. Jeg fulgte saa Sylta opover ind- til dens Udspring fra Sylttjern; fast Fjeld stikker frem paa flere Steder, graalige Kvartsbergarter, hist og ker skiferagtige som glindsende Skifere; hvor det begynder at blive myrlaendt, sees en graalig kvartsitagtig Bergart hvilende over mere skifer- agtige glindsende Lag med svagt Fald ostover. Opover i Skraa- ningen af Romundfjeldet staar her en graalig udvendig svag rødlig Kvartsit antagelig med svagt Fald; store Blokke af kvartsholdig Dolomit — udvendig brunlig, indvendig graa- hvid — saaes desuden liggende rundt omkring. Fra Sylt- tjern gik jeg videre sydover til Eltaaen, ved hvilken der overst oppe atter saaes Kvartsit, med svagt Fald, og siden over dækket Terran til Kloftensæter, 700 m. o. H. Fra Kloften besteges det sendenfor liggende Blækkufjeld, 1015 m. o. H. Fast Fjeld af en graablaa Kvartsbergart, tilsyneladende svagt faldende, saaes forst lige under Toppen; 8 O. E. Schistz. sydover langs Ryggen staar en lignende graalig Bergart, dels kvartsitagtig dels sandstenagtig med undertiden lidt grove Feldspathkorn, og ligesaa nedover i det bratte Affald mad Vest, hvor det faste Fjesd naar ned indtil 100 m. under Toppen. Paa Veien sydover til Osensjo saaes fast Fjeld, rødlig Skifer, kun straks nordenfor nordre Holm i Skraaningen af Bruraasskalfjeld. Ved Broen over Tverennen staar Granit. Fra Skavern toges Baadskyds langs Østsiden af Osen til Østenheden. Paa Næsset ud for Hammeren staar blaagraa Kvartsit, medens der nedenfor Østenheden sees en styg Gneis; oppe ved denne Gaard findes en finkornet lys rødlig Gneis. Gneis staar antagelig ogsaa 1 de steile Skrænter, man ser lidt længere mod S. hvor Gryllenaa falder i Osen, og ligesaa langs Vestsiden af Sommerhaaen (Lille Osen). Langs Veien til Elverum saaes ved Grøtbækken østenfor Flisen en lys graa grov Sparagmit og paa Vestsiden af Bergerberget sort Skifer. Turen Sommeren 1SS9. Paa denne Reise ledsagedes jeg af Kandidat P. Boye. Vi begyndte vore Undersøgelser paa Østsiden af Storsjøen i Rendalen ved Androg. Fra Søen gik vi opover langs Aaen. Paa Sydsiden af Aaen og lige ved Søen staar en styg, meget opsprukket, graalig Kvartsit; Fjeldvæggen har imidlertid et rødbrunt Udseende, da Bergarten paa Kløvningsfladerne er rødbrunt farvet. Straks ovenfor lige ved Veien stikker en sort Skifer frem under Kvartsiten. Skiferen indeholder lidt styg graasort Kalk; enkelte Smaastykker af denne, der laa paa Veien, indeholdt Trilobitrester (væsentlig Agnostusarter). Lagning er vanskelig at se; men lige over paa Nordsiden af Aaen staar Kvartsit, der syntes at falde steilt mod V., og i Nærheden nede i Bakkeskraaningen saaes atter den sorte Skifer at stikke frem. Videre opover langs Aaen indtil Sagen var alt dækket; men her stikker en styg rødlig Granit frem i en liden Skrænt, hvorover Aaen styrter ned. Ovenfor danner Dalen en fuldstændig Kjedel, idet Fjeldskraaningen paa Sydsiden først viger noget tilbage, men derpaa atter nærmer sig hen til den nordlige Fjeldskraaning, saa at der alene bliver en smal Dalkløft igjen, i hvilken Aaens Tilløb Sparagmit-Kvarts-Fjeldet langs Grænsen. 9 fra Syd — Helbækken paa Amtskartet — flyder, medens Anaaen i Bunden af Kjedelen gjennem en Kløft styrter ned- over Fjeldsiden og danner et smukt Fald. Paa Nordsiden danner Fjeldet en sammenhængende Styrtning med svære Urer nedenfor indtil henimod Storsjøen, hvor Fjeldskraanin- gen svinger om mod Nord og falder af mod Søen, idet der alene dannes et smalt Fremspring i omtr. 100 m.s Høide, hvorpaa Androggaardene ligger. Ovenfor Sagen er Anaaens Dalbund opfyldt med Moræner; Granitblokke er hyppige, og Graniten saaes ogsaa en Gang i fast Fjeld. Fjeldskraanin- gen mod S. er meget dækket. Opover mod SO. saaes først eraa Kvartsit, 185 m. over Storsjøen, med Str. omtr. 80° V. F. N.!), derpaa ved en liden Bæk blaakvartsartet Kvartsit og saa, 245 m. o. S, en tyndskifret blaalig Kalk med Str. 30° V. F. 2890. overleiet af blaalig Kvartsit. Under Ned- stigningen mod Helbækken blev atter Kalkskiferen truffet og nedenfor enkelte kvartsitartede Bergarter; den steile Skraa- ning er dækket med Ur af Kvartsbergarter. Vi gik over Aaen ved Foden af Faldet; her 180 m.o.S. staar en lys graalig Spa- ragmit med F. 20°—30° N. Ovenfor Faldet kommer man langs Aaen ind paa Fjeldmarken, der er dækket med Moræne- hauge og Myr; enkelte store Blokke af Øiegneis saaes. I en liden Høide, N. Anaatjern, 315 m. o. S., staar Blaakvarts og ved Tjernet nordenfor graa Kvartssandsten. Den steile Fjeldskraaning — det saakaldte Hviteberg — vestenfor Faldet er oventil lidet bevokset lige til henimod Androg, saa at Lagbygningen i de bratte Styrtninger inderst kan sees fra den modstaaende Dalskraaning. Laglinierne sænker sig regelmæssig vestover, hvorfor de ældste Berg- arter stikker op østlig ved Faldet. Her har man, som oven- for nævnt, lys graalig Sparagmit; lidt vestligere 13 m. høiere staar graa Lerskifer med Kvartssandsten, Str. omtr. 65° V. F. N. Vestenfor og ovenfor traf vi graablaa Sparagmiter, tildels finkornede indtil blaakvartsartede, og derpaa en styg Skifer med Kvartssandstenlag overleiet af Granit. Skiferen er særdeles gjennemsat med Sletter og knust i Smaastykker; de mellemliggende Sandstenlag er tildels smaabolgede. Hvor 1) De i Norge observerede Strogretninger er befriede for Misvisningen, der er antaget for 13? V. M. o. S. angiver Høiden i Meter over Storsjgen. 10 O. E. Schietz. Skiferen optreder, viger Fjeldveggen noget tilbage, saa at Uren, der her næsten alene dannes af Granitblokke, gaar heit op; lige 1 Aasranden staar Graniten; den rode Feldspath er ved Grænsen tildels udskilt i smaa Vine. Blokkene viser paa Forvittringsfladerne hyppig et gront Mineral, Epidot? Vestenfor træder Fjeldveggen atter lengere frem, og her staar Skiferen 1 Foden med Str. 80? V. F. svagt nordover, 230: m. 0.8. Noget vestligere ner der, hvor Fjeldskraaningen er skov- bevokset, besteg vi Fjeldet. Paa Fladen nedenfor sees en- kelte svære Blokke af Wiegneis!); men denne findes ikke i fast Fjeld ovenfor. Det faste Fjeld stikker forst frem et godt Stykke op i Skraaningen; nederst saaes ved Siden af hinanden graahvid styg Kvarsit og en mork graalig temme- lig finkornet Sparagmit, tildels rodspettet paa Overfladen af rodlige Feldspathkorn. Derover kom en Del ubestemmelige Bergarter, krystallinske eller klastiske med rødlig Feldspath, og saa endelig tydelig Granit, væsentlig Kvarts og red Feld- spath; Kvartsen er paa enkelte Steder ordnet i langstrakte Striber, idet Bergarten er gjennemsat med Skjoler. Granitens nederste Grænse kan omtrent sættes 280 m. o. S.; den øverste, der er meget skarp, er 325 m. o. S.. saa at Granitens Meg- tighed her er omtrent 45 m. Over Graniten kommer en mork graa Sparagmitsandsten. Ner Aasranden saaes en styg, ligesom brændt, red sandstenagtig Skifer med indstreede Stykker af Granit, Kvarts og Feldspath, og derover atter graalige Sparagmitsandstene med enkelte Lag red Skifer Str. omtr. 60° V. F. svagt N. Indpaa selve Fjeldfladen optreder svagt bolgende Lag af lys graa Kvartsskifer; et Sted, 495-maq«o. S! variStr= 202 TVEsF 24 0UNS Nedstigningen foretoges lidt vestligere gjennem den skov- bevoksede Del af Skraaningen. Forst traf vi atter den rode Skifer og saa 300 m. o. S. Graniten. Denne fulgtes nedover sikkert til 255 m. o. S., og maaske saaes den 1 fast Fjeld 200 m. o. S. Siden var alt overdækket indtil den øverste Androg Gaard; her 110 m. o. S. stikker en finkornet, tildels stribet, Granit frem. 1) Disse Blokke saa jeg ogsaa paa Turen ostover i 1872; jeg har derfor for feilagtig antaget, at Oiegneisen stod ovenfor i Hviteberget, Sp. 27, pag. 240. Sparagmit-Kvarts-Fjeldet langs Grænsen. 11 Fra Gaarden fulgtes Sæterveien til Movolden ved store Valesjo. Veien fører først opover i Aasen østenfor Gaar- den. Det faste Fjeld stikker frem hist og her; først graa Skifer med nordligt Fald, saa graalig Sparagmit med rød Feldspath lig den under Graniten i Hvitebjerget; dernæst mer finkornede mørk graalige Sparagmiter, rødspettede af Feldspath; 410 m. o. S. staar lys graa Kvartsskifer fal- dende temmelig steilt nordover, og samme Bergart saaes flere Steder videre opover. Paa selve Hoiden 480 m. o. S. kommer graalig glindsende Skifer Str. 107? V. F. 380 N. Veien gaar nu østover og holder sig i omtrent samme Heide; ret oven- for Bjørntjerndalen stikker flere Steder Øiegneis frem; der- paa saaes atter Kvartsskifer i antagelig fast Fjeld med F. svagt N. Nedstigningen nordover mod Sæteren gik over dækket Terræn. Ved Movolden, 590 m. o. H. (345 m. o. Storsjøen) ligger store Stene af en lys rødlig Sparagmit — ikke den gamle røde. Det nærliggende Valesjøbjerg falder brat af mod S. og O.; Styrtningerne er gjennemfuret af dybe Skar, saa at der dannes smaa takkede Toppe, hvorved Fjeldet seet fra denne Side udhæver sig fremfor alle de omliggende Hoider; Styrtningerne mod O., der strækker sig indtil forbi lille Vale- sjø, danner en næsten sammenhængende Mur med frem- staaende Tinder. Dette Udseende betinges af Øiegneisen, der som et mægtigt Dække indtager den øverste Del af - Fjeldet. Fra Movolden besteg vi Fjeldet fra Østsiden gjennem et af de sydligste Skar og vendte tilbage gjennem et nordligere Skar. Baade under Op- og Nedstigning traf vi i Foden af Skraaningen en lys grønlig-rød Sparagmit; nederst er den temmelig finkornet; høiere op bliver den mere grovkornet og indeholder tildels store runde Knoller af lys Kvarts. Spa- ragmiten indeholder her foruden Kvarts og Feldspath som den ægte røde Sparagmit grønlig Talk; den danner tildels bratte Skrænter. Der observeredes under Opstigningen Str. 140° V. F. svagt V. i en lys rødlig Sparagmitsandsten; under Nedstigningen, 410? m. o. S., Str. 100° V. F. 18? N. 1 en meget finkornet tykbænket Sparagmit, der næsten saa ud som Kvartsskifer. Grensen mellem Sparagmiten og den overliggende Øiegneis saaes blottet paa begge Steder; den 12 O, E. Schiøtz. er ganske skarp. Under Nedstigningen saaes Gransen 490 m. o. S.; under Opstigningen noget under 505 m. o. S. Wie- gneisen havde yderst i Randen en Megtighed af mindst 60—10 m. — en fremspringende mindre Top naar op til 565 m. o. S —; vestover tiltager den i Megtighed, da Hoved- toppen er 620 m. o. S. eller 865 m. o. H. Oiegnelsen gjorde paa de fleste Steder et massivt Ind- tryk; den har vilde, klumpede Former med oventil tildels af- rundede Flader. Seet paa lidt Afstand viser den en tydelig Bænkning med Held svagt nordover; men ordentlig Lagning kan ikke sees. Feldspathen, lys rodlig, optræder almindelig i store runde Wine; under Opstigningen saaes et Sted nær Grænsen Feldspathen mindre fremtrædende 1 smaa langstrakte Skiver, saa at Bergarten tildels fik Udseende som glindsende Skifer; et andet Sted var Feldspathen smaakrystallinsk, saa at Udseendet blev sparagmitisk. Disse Indleiringer nær Grænsen var de eneste, der gav Indtryk af Lag i Gneisen; overalt ellers saa den ud som en massiv Bergart. Fra Movolden gik vi nordover langs Foden af Fjeldet indtil Nordenden af lille Valesjo; Dalen, der er træløs, er fuldstendig opfyldt med Morænevolde, dækket med skarp- kantede Stene af de lyse rodlige Sparagmiter; etsteds saaes en lys redlig Sparagmitsandsten langt nede i Foden af Fjeld- siden. Vi besteg saa den nordligste Pynt af Øiegneisen, 590 m. o. S.; vi gik opover langs Sæterveien til Pladsen Skaret ved Storsjøen. Først saaes en lys grønlig talkholdig Sparagmit med F. 20" V.; dcrpaa kom forskjellige Varieteter, til- dels grovkornede, lyse grønlige og rødlige Sparagmiter, lig dem vi tidligere havde seet sydligere under Øiegneisen. 550 m. o. S. naaedes Aasranden. Straks til Venstre for os hævede Øiegneisen sig 70 m. brat op adskilt fra os ved en liden Fordybning i Aasranden; Foden af Øiegneisen er noget lavere end denne. Lige under Øiegneisen saaes her en styg mørk grønlig finkornet skifret Bergart med Str. omtr.115° V. F. nordover; i samme Retning gik Bænkningen i Gneisen. Toppen danner Nordgrænsen af Øiegneisen paa denne Side af Fjeldet; vi fulgte Grænsen indover op paa Fjeldet; den gaar omtrent retliniet vestover. Grænsen udhæves ikke i Terrænet; den antydes kun ved en ganske svag Indsænkning. Sparagmit-Kvarts-Fjeldet langs Grænsen. 13 Man kan oppaa Fjeldplataaet i samme Heide lige i Nær- heden af hinanden se fast Fjeld af Oiegneis og af lys talk- holdig Sparagmitsandsten. Fra den ovennævnte Top skraa- ner Terrænet oppaa Fjeldet i det store og hele jevnt ned- over mod N. og V.; trods at det nordenfor liggende Sparag- mitfjeld saaledes er lavere end Øiegneisen, findes dog dennes Overflade her ganske oversaaet med skarpe Blokke og Stene af Sparagmiten; disse maa derfor have gaaet opover Bakke mindst 40—50 m. Først længere V. nordenfor Kartets Stor tjern, der ligger i en stor Fordybning i Fjeldgrunden, hæver Fjeldgrunden sig igjen og danner en Høide, der naar 575 m. o. S. Denne bestaar øverst af den ovenfor nævnte lyse Sparagmitsandsten og af glindsende graa Talkskifer med Kvartsnyrer eller langstrakte Kvartsknoller; Lagene falder svagt nordover; noget nedenfor 'Toppen saaes lys graa talk- holdig Kvartsskifer med F. 12° N. Hoiden ligger straks nordenfor Øiegneisen, som her optræder i meget lavere Niveau. Vi gik atter nedover mod Ost og holdt os lidt nordenfor Oiegneisen; 1 en liden Aasryg, 540 m. o. S., oppaa Fjeldet saaes lys grenligrodlig talkholdig Sparagmit, lig den under Øiegneisen, med Str. 130? V. F. 20? NV. I Skraanin- gen nedover mod lile Valesjo kom atter Sparagmiten, 410 m. o. S., med samme Strog og Fald, og 20 m. lavere ned dannede den bratte Styrtninger nedover; den falder her svagt vestover. Veien gik derpaa ostover til Nordenden af Veksensjoen. Lidt ostenfor lille Valesjo 420 m. o. S. saaes lys graa talk- holdig Kvartsskifer Str. 143? V. F. NV.; den indeholdt hist og her Knoller af Kvarts, Feldspath og rodlig grov Sparag- mit. Længere frem kom lys graa talkholdig Sparagmitsand- sten Str. 113? V. F. 14? N., 425 m. o. S.; samme Bergart saaes ogsaa 1 Fjeldskraaningen tilvenstre 1 gode Lag med Stra GO vo) qty 13:9 UN 454 m O29. Den vestenfor Soen liggende Veksensjovola, (95 m. o. H. eller 550 m. o. S., dannes 1 sin everste Del, hvor Fjeldgrun- den træder frem, af en glindsende graalig Talkskifer med svagt Fald mod N. og NV.; Bergarten er lidt kruset med hvide Kvartsknoller udpressede i Lagenes Retning. Lidt nedenfor Toppen er Bergarten tildels talkholdig Kvarts- skifer. 14 O. E. Schietz. Fra Veksensjøen til Flendalssæteren, 570 m. o. H., saaes hist og her en temmelig tet graalig Kvartsbergart. I den bratte Styrtning ovenfor Sæteren staar en smukt laget meget fin lys graalig Sparagmitsandsten, Str. 80° V. F. 28° N., 124 m. over Sæteren. Fra denne gik vi mod Øst op i Myr- fjeldet langs Nordsiden af Bækkefarbækken — Kartets Myr- bæk —. Det faste Fjeld træder først frem, hvor den steile Opstigning begynder, omtr. 680 m. o. H., og fortsætter langs Bækken indtil 800 m. o. H. Nederst sees lyse graalige Kvarts- bergarter, der dels er næsten tætte kvartsitartede og uden tydelig Lagning dels talkholdige i stygge krusede Lag Str. 339 V. F. 209 V. Hoiere op kommer ogsaa graa finkornede Kvartssandstene eller Sparagmitsandstene, Str.23° V. F. 30? V; Faldet er her lidt sterkere end Fjeldgrundens Stigning, saa at man under Opstigningen møder ældre og ældre Lag. Øverst saaes kalkholdig Sandsten, antagelig i fast Fjeld. Ovenfor 800 m. o. H. gaar Bækken i aabent dækket Terræn. En stor Granitblok laa i Bækkeleiet 680 m. o. H. Bækkefarbækken fulgtes til dens Udspring, hvorpaa Myr- fjeldets to nordligste 'Toppe besteges. I den østlige, laveste, staar lys rødviolet Sparagmitsandsten F.svagt nordligt; den vestlige, 1065 m. o. H., bestaar af lignende Bergart; men Farven bliver mere og mere graalig opover, indtil den paa Toppen er ganske graa; Bergarten indeholdt enkeltvis smaa Knoller af Kvarts og Feldspath. F. 18° VNV. paa Toppen. Under Nedstigningen mod Aassæteren saaes graa kvartsit- artet Sparagmitsandsten med nordligt Fald paa Høiden og med F. 20° NV. i Skraaningen mod Sydenden af Rensjøen. Lignende Bergart sees ogsaa i en Styrtning i Foden af Fjel- det lidt S. for Søen, 894 m. o. H.; de lidt bøiede Lag helder vestover. I Fjeldskraaningen ovenfor Aassæteren, 854 m. o. H., op mod Nubben saaes nedenfra opad i regelmæssige svagt nord- over faldende Lag, graa talkholdig Skifer, hornstenartet Kvartsit, glindsende talkholdig Skifer og derpaa lyse graa- lige Sparagmitsandstene, som fortsatte over Ryggen og ned i den nordlige Skraaning indtil 995 m. o. H. Vi fulgte Skraaningen estover indtil Skaret i selve Storhoiden; lige 1 Nærheden af dette saaes lys graa finkornet talkholdig Spa- ragmit, tildels skifret, F. svagt N. og i Skarets Munding en Sparagmit-Kvarts-Fjeldet langs Grænsen. 15 lignende kvartsitartet Bergart, 940 m. o. H. Hele Skraanin- gen nedover mod de vide Myrstrækninger, der udbreder sig nordenfor Storhoiden, er forresten dækket; der er fuldt af lave Morænevolde, som lober parallelt med hverandre ret nedad Skraaningen fra en Hoide af 950 m.; indtil samme Hoide opad og ikke hoiere sees en Mængde Blokke af Blaa- kvarts og blaalig Kvartsit; de ligger ophobet i Morænevol- dene og dækker forresten næsten Grunden; Blokkene er al- mindelig lidt tilrundede. Imellem disse sees hist og her en- kelte sterre og mindre Stene af en styg med Lerskifer- lameller gjennemsat blaalig Kalk, der ligner Orthoker- kalken. Da de sidstnævnte Bergarter ikke forefindes i Stor- heiden eller dens Fortsættelse Nubben, men forst i det nor- denfor liggende Skarven og Lavlandet foran samme, maa disse Blokke vere fort opad Bakke mindst 50 m. fra det nedenfor værende Lavland, som her hgger under Trægrænsen. Fra Skaret i Storhoiden gik vi mod NO. over dækket Terræn til Stokbækken — Kartets Skaftbek — ; denne fulgtes nedover omtrent til dens Udlob i Osdalen. Fast Fjeld, graa Sparag- mit, sees først i en Hoide af 708 m. o. H., men trader siden frem paa flere Steder nedenfor; enkelte Sandstenlag og rod- lige skiferartede Lag optræder mellem Sparagmiten; nederst saaes mork graa Sparagmitsandsten. Lagning var vanskelig at se; efter Skiferlagene at domme er Faldet paa sine Steder steilt, paa andre svagt mod V. Vi gik atter opover langs Stokbækken og nordover langs Randen af Aasen mod Osa; gik saa over denne op mod Tor- aasen — Kartets Rauvola — og besteg dette. Terrænet er overalt dekket og ned i Osdalen opfyldt med store Morener; ligefra Stokbekken af sees overalt Blokke af .gammel rød Sparagmit, tildels konglomeratisk. I Toppen af Toraasen, 822 m. o. H., staar den rede Sparagmit uden synlig Lag- ning; paa Fjeldfladen nedenfor saaes nogle rede Sparagmit- blokke med Stykker af styg rod Kalksten. Den gamle rode Sparagmit, temmelig grovkornet, træder ogsaa frem paa flere Steder af den lange Ryg, som den nordenfor liggende Kast- Hovola danner, 827 m. o. H. Neer Toppen saaes en temmelig stor Sten af blaalig Kalk med Kvartsaarer, altsaa ikke Orthokerkalk; men mulig horte til denne et Par smaa Stene af Kalk, som ogsaa fandtes paa Fjeldryggen. Under Ned- 16 O. E. Schistz. stigningen mod Snerta ved Fæmundselven modtes ikke fast Fjeld; vi gik forst over store flade Skraaninger med Myr, derpaa over fast Lyngmark og modte saa frygtelige Stensam- linger af rod Sparagmit; disse ligger street nedover paa store Morænevolde, som opfylder Dalskraaningen helt ned til Elven. Den nye Kjorevei fra Fæmundsenden til Grænsen gaar over dækket Terræn, Sandmoer og Morænevolde. De fleste Blokke bestod af gammel rod Sparagmit; i Nærheden af Drev- sjeen saaes nogle store Blokke af en rodlig Feldspathporfyr; et Sted lige i Veikanten staar den maaske i fast Fjeld. Om- trent 1 km. fra Veltbu begynder Kalkblokke at vise sig, 0g de sees siden i stor Mængde paa begge Sider af Veien om- kring Veltbu og et lidet Stykke forbi samme; paa Sydsiden af Veien findes de helt ned til Vurrusjoen og Fløtningen. Kalken er meget styg og særdeles gjennemsat med Skiferla- meller; i enkelte Blokke, maaske især blandt de vestligste, er Skifermængden saa fremtrædende, at den forvittrede Over- flade danner en leragtig Masse. rods dette lykkedes det os dog denne Gang efter nogen Segen at finde Orthokerer i Kalken, og det viste sig, da vi forst havde faaet Oiet op for dem, at Kalken ikke er saa rent fattig paa Fossiler endda. Orthokererne er imidlertid yderst slet bevarede, tildels rent fladtrykte, og man ser kun Snit af dem paa den forvitrede Overflade. Fra Veltbu, 683 m. o. H., foretog vi en Udflugt mod S. over Flotningen til Lomviken, hvor Tornebohm angiver graa Sparagmitskifer ved en Bek. Ved den sydostligste af de to Bekke, der her falder i Seen lige ved hinanden, fandt vi ogsaa fast Fjeld; forst en styg gronlig graa kvartsitartet Bergart og saa en styg graalig Skifer, der stikker frem et Par Steder opover i antagelig horizontale Lag; i denne Skifer fandt vi indleiet lidt Kalk, som var fuldstændig fuldpakket med Fossilrester, Hyolithes lævigatus og Stumper af Triboliter, Olenellusarter?!); et enkelt Snit af et lidet Rør, 3 å 4 mm. bredt, med et mindre Rør i Midten saaes ogsaa. Fra Lom- viken roede vi videre til Enden af Søen og gik derpaa ned- over langs Sydsiden af Elven; overalt dækket, kun en liden Blok af Orthokerkalken saaes. ') Ifølge velvillig Bestemmelse af Prof. Brøgger. Sparagmit-Kvarts-Fjeldet langs Grænsen. 17 Lidt langer S. i SV. for Storbo, optræder efter Høg bom atter Kalkblokke i stor Mængde. Da disse efter Eierens og de Omboendes Udsagn fuldstændig ligner Kalkblokkene ved Veltbu, de skal endog tildels egne sig bedre til Kalkbræn- ding, saa besøgte jeg ikke dette Sted, idet jeg betragtede Fundet af Fossiler ved Lomviken som tilstrækkeligt, til at bekræfte det ovennævnte Udsagn, at det er samme Kalk, der optræder baade ved Veltbu og Storbo. Fra Veltbu gik vi mod NO. over Skjærvagen og Guttu- sjøen til Floaasen. Kalkblokke er temmelig hyppige indtil forbi Tjernet nordenfor Veltbu; siden saaes kun en liden Sten straks paa den anden Side af Grænsen. Forresten syn- tes Blokkene paa norsk Side væsentlig at bestaa af gammel rød Sparagmit; paa svensk Side findes færre og mindre løse Stene, hvilke syntes at henhøre til de yngre Kvartsbergarter. Nær Skjærvagensjø traf vi store Blokke af Blaakvarts; lig- nende Blokke saa vi ogsaa straks nordenfor Søen. Desuden saaes lidt ovenfor Gaardene i nogle Bakkeskraaninger smaat Grus af sort Skifer; i Veien nedenfor laa nogle Smaastykker med Kalk indeholdende smukke Trilobitrester (Paradoxides?); lignende Fossiler skal efter Førerens Udsagn findes 1 de lidt østenfor liggende Knallbjerge, og saavidt jeg forstod ham, skulde de nævnte Stykker ogsaa skrive sig fra nævnte Sted, som for et Aars Tid siden var bleven besøgt af svenske Geologer. Siden saaes Stykker af styg graa Skifer, lignende den ved Lomviken. Først op paa Høiden, 710 m.o. H., stik- ker fast Fjeld frem paa flere Steder, lys graa Sparagmitsand- sten og Kvarisit. I Skraaningen mod Guttusjøen, 40 m. over samme, træffes atter store Blokke af Blaakvarts og 1 fast Fjeld lys blaalig Kvartsit. Ved Guttusjøen, 600 m. o. H., dækket. Et Stykke nordenfor Søen begyndte Blokke af Øiegneis at vise sig; den var meget styg med fladtrykte Øine. Forst 100 m. over Søen traf vi fast Fjeld af Øie- gneisen; her som en styg grøn folieret Glimmerskifer med fladtrykte Øine af rød Feldspath uden synlig Lagning. Senere saaes Øiegneisen at stikke frem flere Steder; store Blokke ligger strøet omkring overalt paa Høiden mellem Guttusjøen og Gruveldalen; Nedgangen mod denne gaar over svære Urer af Gneisen. Jeg fik tildels det Indtryk, at Feldspathøinene blev mindre og mindre udtrukne, jo længere vi kom ind i Nyt Mag. f. Naturv. XXXII. I. 2 18 O. E. Schiotz. Wiegneisfeltet. Enkelte Blokke, der næsten alene bestod af Kvarts og Feldspath, havde et granitisk Udseende. Selve Toppen af Fronberget, 828 m. o. H., bestaar af Øiegneis; denne danner ogsaa her murformede Styrtninger med vilde klumpede Former som Øiegneisen i Valesjøbjerget, hvorved Frønbergets Østside udhæver sig fremfor det om- givende Landskab. Vi besteg den nordligste Top fra Flo aasen af; noget over Gruvelaaen, 656 m. o. H., fandt vi Øie- gneisen liggende over en gneislignende graalig til rødlig Berg- art (rod Feldspath tildels i smaa Wine, Kvarts og et gron- ligt Mineral, Glimmer?), Grænsen er meget skarp med F. svagt nordover. Øiegneisen er her smukt udviklet med runde Øine. Straks ovenfor saaes et Stykke af den underlig- gende Gneisbergart midt inde i Øiegneisen paa en brat opsti- gende Væg; Stykket var kileformet trekantet, af I m.'s Længde og største Bredde */s m.; Begrændsningen mod Øiegneisen var meget skarp. Ligesom paa Valesjøbjerget gjør Øiegneisen her et massivt Indtryk; man ser ingen Lagning, kun en grov Bænkning med svag Heldning nordover. Vi gik ned i Dalen mellem de to Toppe og vendte saa tilbage langs Foden af Fjeldet. I Styrtningerne saaes kun Øiegneis. Nedenfor er Terrænet opfyldt med store skov- bevoksede Moræner. Forst ved Gruvelaaen i Nærheden af Broen, 607 m. o. H., traf vi atter fast Fjeld, den underlig- gende graa Gneisbergart. Ved Husene paa Floaasen, 633 m. o. H., ligger en mægtig Blok af Øiegneis, og Blokke af samme Bergart sees overalt opover 1 Skraaningen af Langfjeldet indtil Skovgrænsen; ovenfor blev de sjeldnere; men enkelte saaes lige til 865 m. o. H. ind paa Fjeldvidden. Forresten iagttoges Blokke af forskjellige lyse Sparagmiter og Sparagmitsandstene; en en- kelt liden Blok af Sylens Granit saaes oppaa selve Fjeld- høiden. Store Blokkemasser dækker tildels Grunden paa Fjeldvidden, og smaa Morænevolde sees flere Steder; først øverst oppe 1 den nordlige Skraaning mod Foskdalen saaes antagelig fast Fjeld af en lys chokoladebrun Sparagmit, 1100 m. o. H. Under Nedstigningen mod Foskdalen traf vi langt nede, 750 m. o. H., ved en Bæk lys graa Sparagmitsandsten i en steil Skrænt. Sparagmit-Kvarts-Fjeldet langs Grænsen. 19 I Skraaningen straks østenfor Foskdalen paa Veien til Hælsjøfors ligger en hel Del løse Stene af en Kalksandsten, der er graalig hvid i Bruddet; paa Overfladen er Stenene graalige og brunlige med grovere og finere Striber, hvorved de tildels faar et konglomeratisk Udseende. Kalksandstenene forsvinder snart og siden sees mest lyse Stene, antagelig af Sparagmiter. I Skraaningen mod Hælsjøfors møder man plud- selig en Mængde Øiegneisblokke lige fra en Høide af 680 m. o. H.; langt nede sees desuden Brudstykker af en lys choko- ladebrun Sparagmitsandsten. Fra Hælsjofors, 558 m. o. H, gjordes en Udflugt til det nordenfor liggende Hælsjøbjerg, 754 m. o. H. Fast Fjeld træffer man først lige ved Toppen; Dalen er opfyldt med store Morænevolde. I den steile Skrænt mod S. staar en kvartsitisk Bergart med enkelte Lag af en rødlig Skifer; paa Toppen er Bergarten ogsaa almindelig mer eller mindre kvartsitisk; Farven er paa den forvittrede Overflade hvidlig til svag rødlig, i Brud almindelig lys graalig, svag rødlig. Lagene synes at danne en Bøining ret afskaaret af den syd- lige steile Skrænt; der observeredes i Skrænten F. 50° V., paa Toppen F. 30° 0. I den sydostlige Skraaning af Fjeldet saaes en Del Stene af en kvartsskiferagtig Bergart, der lignede det yngste Kvarts- fjelds Bergarter; de var imidlertid maaske fremmede Blokke. Hertil maa antagelig regnes taalelig tilrundede Blokke og Stene af en lys rødlig zammel Sparagmit, hvilke ogsaa fand- tes i Skraaningen. Aaen østenfor Hælsjøbjerget flyder gjennem en trang Dalslukt. Den modstaaende Fjeldside danner en brat sam- menhængende Skraaning dækket med Ur, mellem hvilke det faste Fjeld træder frem paa flereSteder. Seet fra Hællsjøbjerget syntes dette at være næsten blaasort; de fremstikkende Lag- hoveder antydede et svagt nordostligt Fald. Nederst i denne Skraaning fandt vi en mørk brun, graa stribet, Sparagmit- sandsten med Fald østover; dette blev svagere indtil næsten horizontalt udover mod Dalens Munding. Paa Veien østover til Gundagen Sæter saaes i Skraanin- gen mod Hællsjøen først Stene af den rødbrune Sparagmit- sandsten, siden ogsaa af lyse Kvartssandstene og Kvart- siter. Et Stykke op kom Blokke af Øiegneis; disse var til- 20 O. E. Schiøtz. dels temmelig store og modtes hist og her indtil en Heide af 670 m.o. H.; siden traf vi mest Stene af lyse Sparagmiter og Kvartsbergarter. Fra Gundagen Sæter mod NO. til Klutsjøen saaes først væsentlig Stene af en lys rød (gammel) Sparagmit, senere af den rødbrune Sparagmitsandsten. Denne Bergart staar an- tagelig i fast Fjeld med svagt Fald mod NO. i den sydlige Del af Gundagsvaaia, idet dens Skraaning modS. er dækket med mørke Urer, og Stene af den mørke Sparagmitsandsten er strøet omkring overalt paa Veien i Nærheden. I den nordøstlige Skraaning af Fjeldet er Uren graa; her findes derfor mulig en anden Bergart liggende over den rødbrune Sparagmitsandsten; paa Veien nordover til Fjætdalen sees ogsaa kun lyse Stene, tildels af lys rød (gammel) Sparagmit. I Fjætdalen staar lige ved Broen, 750 m. o. H., rød- brun Sparagmitsandsten sammen med lys rød (gammel) Sparag- mit F.30"N.: lidt nedenfor findes, som af Tørnebohm anført, Kalk i svagt faldende Lag lige i Elvekanten; i Nærheden ligger mange Kalkblokke. Kalken ligner tildels Orthoker- kalken ved Veltbu; men den er krystallinsk, og Skiferla- mellerne, som for en Del er bøiede og krusede i det Smaa, er mere indbyrdes parallele og ligner glindsende Skifer; en- kelte af Blokkene indeholder Lag af Kalksandsten og Dolomit (brun udvendig). I friskt Brud er Kalken lys blaalig; Dolo- miten næsten graahvid. Paa Veien til Sørvattnet besteges den østligste Pynt af Næskjevaala, 860 m.o.H. Fjeldgrunden er øverst fuidstæn- dig dækket med løse Stene af den rødbrune Sparagmitsand- sten, og samme Bergart danner efter Udseendet hele Fjeldet; Lagene i Toppen saa ud til at falde svagt nordover. Lige- som paa Gundagsvaala er Uren paa Sydsiden af Fjeldet meget mørk, medens den paa Østsiden er mer graalig; trods det saaes, som ovenfor nævnt, alene den mørke brune Sparagmit- sandsten i Uren paa Østsiden, saa at den graa Farve antage- lig betinges af Lavbedækning. Ved Sørvattnet saaes en Del Kalkblokke, lignende dem i Fjætdalen; her var og mere Kalksandsten. Enkelte saa- danne saaes desuden hist og her paa Veien mod Sørvatten- sæter. I Nærheden af Servattnet ophører Stene af den rød- brune Sparagmitsandsten at vise sig; fra nævnte Sted og Sparagmit-Kvarts-Fjeldet langs Grænsen. 21 indtil Lofsdalen sees kun (udvendig) lyse Blokke, som tildels syntes at tilhore de yngre Kvartsbergarter; i de mer grov- kornede Blokke, der indeholdt red Feldspath, lignede Berg- arten graa Sparagmit med rod Feldspath. Fast Fjeld træder frem hist og her fra Sorvattensæter af og indtil Affaldet mod Straadalen i en Hoide af omtr. 820 m. o. H.; ved Sor- vattensæter lys hvidlig Sparagmitsandsten; lidt ostenfor samme dels gulhvid Sparagmitsandsten dels lidt mer grov- kornet graarodlig Sparagmit med rod Feldspath St. 45° V. F. 20° NV.; ved den østligste Sæter finkornet lys graa Spa- ragmitsandsten i omtrent sveevende Lag og noget ostligere graalig Sparagmitsandsten F. svagt V. Nedstigningen til Straadalen gik over et tildels frygtelig stenet Terræn. Lidt ostenfor Broen over Straaa saaes i Elve- leiet er styg graa gronlig Granit, 613 m. o. H. Dalen, hvori Lofssjeen ligger, er særdeles opfyldt med Moræner. Paa Veien til Glote saaes et Stykke fra Lofs- dalen i Veigruset Smaastykker af sort Skifer. Idet Veien træder ud paa aabent Terræn straks ostenfor Hoverken, mo- der man en Mængde Stene af en blaalig hvidflekket Sparag- mit, der ligner en af de Bergarter, jeg har henfort til den graa Sparagmit; henimod Glote bliver disse Stene mindre og mindre talrige. Gløte (Fig. 1). Fra Glote gjordes Udflugter til de be- kjendte Steder Dykersberg og Svartaasen. Paa Veien til Svartaasvollerne, der ligger i den sydlige Skraaning af Svart- aasen, saaes i den vestlige Del af Gloteeggen paa et Par Steder fast Fjeld af en styg blaalig og hvidlig Kvartsitberg- art, omtrent 10 m. o. Glote!); den viste ingen synlig Lag- ning og var særdeles gjennemsat med Sprækker paa kryds og tvers, saa at det var næsten umulig at faa frisk Brud. Terrænet vestenfor Svartaasen henimod Glotaaen er opfyldt med Morænevolde med mellemliggende Myrstrækninger; de fleste Blokke bestaar af en red Kvarts-Feldspath-Porfyr. Lig- 1) De i det folgende angivne Høider over Glote (m. o. G.) refererer sig til vor Station i Glote, Landhandleren nordligst ved Veien til Linsall 624 m. o. H. Strogretningerne ere her som paa de ovrige Steder i Sverige ikke befriede for Misvisningen. Kartet er en Kopi i forstor- ret Maalestok af Svenonius’s Kart i «Vemdalskv.»). 22 O. E. Schietz. nende Blokke sees ogsaa i den vestlige og sydvestlige Skraa- ning af Svartaasen, som er dækket; fast Fjeld trader kun frem i den ostlige og nordostlige Skraaning. Nordligst finder man Orthokerkalk; den seees her paa flere Steder og danner nederst et lidet Fremspring paa 8 à 10 m.'s Heide, der oventil er brat afskaaret. Der observeredes nordligst 53 m. o. G. = Orthokerkalk. Si Graa Sparagmit og graa- lig og blaalig Kvartsit. ik. k. Blokke af Orthokerkalk. i 22 KXXXX + Gabbro. 32% Porfyr. 33323 Maalestok 1 : 30000. F. 30° SV.; 10 à 20 m. sydligere F. omtr. 70° SV.; videre mod S. 47 m. o. G., F. omtr. 70° VSV; 37 m. o. G. F. 45° SSV. Sidste Observation gjordes nær Nordenden af det ovennævnte Fremspring; i dettes Affald mod N. sees Kalkskifer nedover med Str. 70° V. og steilt Fald snart mod N. snart mod S. Selve Fremspringet, der stryger 10° a 20° V. og naar op til Sparagmit-Kvarts-Fjeldet langs Greensen. 23 4] m. o. G, skjærer tvers over Lagene, der her viser sig meget rokkede og boiede; nordenfra sydover ser man nemlig Lag faldende temmelig steilt nordover; vertikale Lag, der danner den halve Gren af en stor Beining, hvis nederste Del er horizontalt afskaaret og helder udover, Fig. 2; der- paa en mindre Beining; ende- lig sydligst meget opsprukne Lag i en skarp Beining hel- dende vestover. Stroget for de lodrette og steile Lag er ant. 70° V. som for La- gene, der danner Nordpyn- ten af Fremspringet. Straks sondenfor den sidstnævnte Boining tildækkes Fremsprin- get med Ur; det treder dog atter frem lidt længere S. ved en gammel Kalkovn om- trent midt for Svarttjernet, men er her mindre fremtræ- dende og forsvinder snart. Hvorvidt Kalken, som saaes paa dette Sted, staar i fast Fjeld, var vanskeligt at af gjøre, maaske Str. 20° V. F.70° V., 40m.o.G. Videre mod S. er alt dækket, og der sees ikke noget til Kalken; men noget vestenfor det sidst- nævnte Sted træder frem oppe 1 Skraaningen en 6 m. hei Væg af en styg sønderfal- dende graalig Kvartsitberg- art. Væggen, hvis Fod er Fig. 2. SS 56 m. o. G., stryger et Stykke nordover parallel Aasen, men bøier mod S. snart af mod V. og forsvinder opover i Skraanin- gen. En noget lavere Veg, der paa lignende Maade svinger mod V. opover i Skraaningen, staar lidt sydligere; her saaes 24 O. E. Schiøtz. 48 m. o. G. en styg sondersprukken blaalig Kvartsit med lidt sort Skifer nedentil hvilende paa en, udvendig hvid, styg grenlig sondersprukken Bergart med Str. 130? V., F. NV. 8 m. nedenfor Foden af den forste Kvartsveg omtrent i Fort- sættelsen af den Del af Væggen, som stryger opover Skraa- ningen saaes Kalkskifer stikke op i Kvartsuren med Str. omtr. 110° V., F. over 40? N.; men det var vanskeligt at afgjere, om det var fast Fjeld eller ei. Det estenfor liggende Dykersberg dannes af en hoi lang- strakt Ryg af graa Sparagmit og Kvartsit, der styger omtr. mod NNV. til NV. Ryggen naar sin sterste Hoide, ca. 150 m. over Svarttjernet, omtrent paa Midten. Sydover smalner Ryggen af til en Bredde af kun 10 à 20 m. og fortsætter derpaa i en vældig Moræne; mod N. tiltager Bredden, saa at Ryggen nordligst er 200 à 300 m. bred. Mod O. danner Ryg- gen en omtrent sammenhængende Styrtning; mod V. er Affal- det i den sydlige Halvdel ligesaa brat, men længere N. dan- nes der Afsatser nedover, saa at Affaldet bliver mindre steilt. Nedenfor Styrtningerne paa begge Sider af Ryggen optræder Orthokerkalken; men denne sees hverken nordenfor eller sen- denfor Ryggen. Da det indbyrdes Forhold mellem Sparagmiten og Ortho- kerkalken paa dette Sted har været meget omtvistet, har jeg saa noie som mulig søgt at bestemme Kalkens Streg og Fald paa begge Sider af Ryggen, og jeg har fulgt den baade oventil og nedentil langs Skraaningerne, se Kartet. Paa Vestsiden danner i den sydlige Del Kvartsfjeldets Ur en sammenhængende Skraaning ligefra Foden af Styrt- ningen indtil Dalen, hvorfor man kun ser Kalken stikke frem hist og her i Uren; lengst mod N. danner Kalken et lidet Fremspring i Skraanimgen. Kalken falder overalt indover mod Kvartsryggen; nedentil er Faldet, fornemmelig i den sydlige Del, temmelig svagt; men opover tiltager det, saa at Lagene overst oppe, 12 à 16 m. under Foden af Kvartsvæg- gen, næsten uden Undtagelse helder mindst 50° indover. Føl- gende Observationer har jeg noteret: sydligst 48 m. o. G. F. 109—209? NNO.; ret ovenfor 64 m. o. G. Str. 259 V., F. 50? O., kun 11,5 m. under Foden af Styrtningen, 1 hvilken saaes en styg graalig Kvartsitbergart; nordligere 37 m. o. G. F. svagt ostover; 33 m. o. G. Str. 25° V., F. svagt O.; Sparagmit-Kvarts-Fjeldet langs Gransen. 25 Oro COUV 400005 noté. Str.i90V:| 600 N.:; SbimironGasStr.+ 700 VisrH! 20° Nj ret ovenfor sidste Observation: 40 m. o. G. Str. 609 V., F. 509 NO. og 59 m. o. G. F. ant. meget steilt NO., 16 m. under Kvartsvæg- gen, der her bestod af graa Sparagmit i forskjellige Ændrin- ger; videre mod NV. 54 m. o. G. Str. 50° V., F. 50° NO; 1 samme Hoide lengere frem F. steilt mod NO.; ovenfor 64 m. o. G. Str. 50° V., F. 26° NO. Kalkblokke fandtes endnu lidt høiere, og Foden af Væggen naaedes ved 77 m. o. G.; endelig 45 m. 0. G., F. omtr. 45° NNO.; denne og de sidste Ob- servationer paa 54 m. gjordes i det ovenfor omtalte Frem- spring, som Kalken danner længst mod N. Paa Ostsiden er Affaldet i det hele meget steilere, da den ostenfor liggende Dykerssjo er lavere end Svarttjernet. Kalken kan man ogsaa her folge langs hele Skraaningen under Kvartsveggen; mod N. og S. danner Kalken Frem- spring i Skraaningen; disse er brat afskaarne udad, saa at Kalken træder frem i Vægge paa 5—10 m.s Heide. Paa denne Side af Fjeldet synes Kalklagene at ligge mere urok- kede end paa den anden Side; de helder imidlertid her af- gjort udad fra Fjeldet, og som Observationerne nedenfor viser, er denne Heldning udad (indtil 50°) mest fremtrædende paa de to Steder, hvor Kalken træder frem i Dagen i storst Ud- strækning, og hvor man altsaa er mest sikker paa at træffe den i urokket Stilling. Der gjordes folgende Observationer i Kalken og i det ovenfor staaende Kvartsfjeld. Paa Syd- pynten afFjeldet, hvor Ryggen dukker under Morænen, staar graalig kvartsitartet Sparagmit 88 m. o. G.; et Par Meter nedenfor paa Ostsiden sees delsgraa Kvartsit dels god graa Sparagmit i særdeles sonderfaldende Fjeld; disse Bergarter stikker frem nedover mod N. her og der indtil 76 m. o. G.; 3 m. nedenfor saaes Kalken i svagt faldende Lag; Terrænet var imidlertid her særdeles dækket, overgroet med tyk Mose og tet bevokset, saa at det var vanskeligt at faa Rede paa Kalkens Stiling. Lidt nordenfor staar den sydligste Kalk- veg, hvis Top er 67 m. o. G.; øverst er Str. 50° V., F. 30°--50°O.; noget nordligere 8 m. lavere Str. 50? V., F. 30? O.; ved Foden af den heieste Veg syntes Kalklagene tildels at være svagt faldende; Væggen er her imidlertid gjennemsat med hinanden krydsende vertikale Spalter, saa at Lagene udentvivl ikke 26 O. E. Schiøtz. ligger 1 sin oprindelige Stilling, men er gledne noget ned. Nordenfor denne Kalkvæg gaar Kvartsuren helt ned; men Kalkskiferen stikker frem hist og her med tilsyneladende næsten horizontale Lag. I Foden af Kvartsvæggen 15 m. o. G. saaes her Kvartsit. Længere N.49 m. o. G. Kalk med meget svagt Fald østover, og 1 Foden af den nordligste Kalkvæg lidt lavere Str. 30? V., F. 25? O.; paa Toppen af Væggen noget nordenfor syntes Lagene alleryderst et Steds at helde svagt vestover; denne Kalkvæg ligger ret ned for Nordpyn- ten af den bratte Kvartsryg. Paa Nordsiden gaar Kvartsfjeldet ned til en Hoide at 75 m. o. G. Terrænet sænker sig her temmelig svagt ned mod de nordenfor liggende flade Strækninger. Intet Spor til Kalken saaes i Ryggens Forlængelse, skjont vi gik nordover til en Heide af kun 16 m. o. G. og derpaa vendte tilbage 1 en Bue mod Fjeldet. I Kvartsfjeldet har jeg ovenfor ikke angivet noget Fald; Lagning er nemlig meget vanskelig at se; paa Sydpynten og ligesaa i Foden af Styrtningen mod V., kan man maaske an- tage steile Lag med Str. parallel Ryggen; paa Nordvestpyn- ten staar en styg sondersprukken graalig og blaalig Kvartsit mulig med Str. 40° V. F. 20°—30° NO. Fra Dykersberg gik vi sondenfor Dykerssje til den osten- for liggende Noliaas. Denne viser ogsaa bratte Styrtninger oventil, fra hvis Fod der strækker sig bratte Urer nedover. Et Stykke op i Skraaningen 60 m. o. G. saaes en styg Kalk- skifer med svagt Fald indover og 10 m. over den lys graa- hvid Sparagmit; Skraaningen var her saa brat, at Kalken uden Tvivl var overleiet af Sparagmiten. Kalkskiferen var meget styg, gjennemsat med Skiferlameller; de underste Lag sønderfaldt i smaa knollede Stykker, der saa ud til at bestaa af Kvartsit. Sparagmiten i Skrænten ovenfor syntes at stryge 70" V., medens Fjeldsidens Længderetning er omtrent N. 30° V. Lidt søndenfor saaes lys graalig Sparagmit helt op til Aas- randen, der her er noget over 80 m. o. G. Kalken saa vi kun paa et Sted; den sene Dagstid nødte os imidlertid til snart at forlade Aasen. Tilbageveien lagdes søndenfor Dyker- sjøen rundt Vestsiden af Gløteeggen; S. for Dykerssjøen saaes den røde Kvarts-Feldspath-Porfyr et Par Steder i fast Fjeld omtr. 6 m. under vor Station i Gløte. Sparagmit-Kvarts-Fjeldet langs Grænsen. 27 Straks ostenfor Glete langs Veien til Linsall ser man smuk grovkornet Gabbro. Fra Glote gik vi nordover forbi Bolberg til Raan- dalen; et Par Kilometer nordenfor Svartaasvollerne saaes Por- fyren at dukke op (16 m. o. G.); forresten gik Veien til Bol- berg kun over Morænehauge og vidtstrakte Myrstrekninger; omtrent midtveis traf vi en Moræneryg bestroet med Blokke af Orthokerkalk. Ved Bølberg, 630 m. o. H.. straks nor- denfor Gaardene, sees Blaakvarts. Lidt nordenfor Bolberg boier Veien omkring Nordostpynten af den Fjeldstrekning, der strekker sig nordover fra Hoverken; i den ostre Skraa- ning af Aasen sees ner Veien lys graa Kvartsit og lys graa Sparagmit (lig den i Nærheden af Glote), 650 m. o. H.; nor- denfor Pynten 584 m. o. H. saaes lys kvartsitartet Bergart. Lige under Nordostpynten er Terrænet særdeles frugtbart, saa at der antagelig maa findes Kalk i Nerheden; vi saa imidlertid ikke Kalk hverken i fast Fjeld eller i lese Blokke. Nordenfor Aasen til Raandalen, 540 m. o. H., er alt dækket; man gaar væsentlig over store ufrugtbare Moræneaaser; kun langs Roslaaen er frugtbart. Raandalen. Fra Raandalen gjordes Udflugt til lille Raandaelv for at undersoge den af Hogbom omtalte Kalk- skifer, der optræder omtrent 1 km. fra Aaens Udlob i store Raandaelv. Vedfoiede Kartskizze, Fig. 3, der omfatter et Par Kilometer langs lille Raandaelv, viser Forholdet mellem Kal- ken og dens Underliggende, graalig Sparagmit og gronlig graa kvartsitartet Bergart. Paa Østsiden af Aaen optræder Kalken kun længst mod S. paa et Par Steder; lidt nedenfor den i Aaen byggede Tømmerrende, et Par Meter over Raandalen, staar kalkholdig graa Skifer med Drag af blaagraa Kalksandsten lige i Elve- kanten i lidt bølgende Lag med F. vestover; ved den øverste Ende af Renden sees Kalkskifer og graa krystallinsk Kalk- sandster. Paa Vestsiden har Kalken en større Udbredelse. Fra Tømmerrenden et Stykke nedover danner den lysegraa Kalksandsten, tildels lidet kalkholdig, en et Par Meter høi Skrænt langs Elven, og vestenfor dukker Kalkskifer, tildels som Mergelskifer, og Kalksandsten, tildels kvartsitagtig, op paa flere Steder. Faldet er vestligt; men lidt nordenfor Tømmerrenden svinger det mod Syd, og man støder ved en 28 O. E. Schiøtz. forladt Hustomt paa en opdukkende Hammer af lys graalig Sparagmit. Kalklagene boier omkring Sparagmiten og falder Fig. 3. [SN Kartskizze eS over Pe ee p lille Raandaelv. udover fra den; der observeredes saaledes: paa Sydsiden Str. 70° V., F. 609 8.; paa. Vestsiden Str. NS. F, 50° V,; paa Østsiden Str. 20° V. F. ©. Nordenfor dukker Sparag- Sparagmit-Kvarts-Fjeldet langs Grænsen. 29 miten atter op, gronlig graa kvartsitagtig lignende Dykers- bergets Sparagmit; den er her tydelig laget, og da Grænsen mellem den og Kalkskiferen er blottet paa et lidet Stykke, ser man let, at Kalkskiferen er konformt leiet over Sparag- miten, idet begges Lag folges ad i en Boining af omtrent en Fjerdedels Cirkel fra Str. omtr. N—S. F. V. til Str. omtr. V—0. F. N., se Fig. 4. Østenfor svinger atter Strøget for Kalkskiferen mod N.; der observeredes saaledes Str. 130? V. F. 20° V. Herfra danner Kalkskiferen og Kalksandstenen paa et Par hundrede pu Meter nordover er i sammenhængende om- trent 8 m. hei Veg langs Aaen; Faldet er overalt svagt vest- ligt; Kalksandstenen er iser 1 den nord- lige Del mægtig ud- viklet. Som af Kar- tet sees, gjor Aaen her en skarp Boining og skjærer tvert over Lagene; Kalksandste- nen fortsætter et lidet Stykke over paa den anden Side fremdeles med svagt F. NV.og | | I stoder her paa graa- a. Kalkskifer. b. styg kalkholdig Kvarts- lig Sparagmit, der sandsten. c. lys gronlig graa Sparagmit. tydelig skyder sig ind under den. Sparagmitfjeldet strækker sig herfra sydover rundt Aaen indtil ligeoverfor Sydenden af den sidstomtalte Kalkveeg; her saaes lige ved Aaen, veda. paa Kar- tet, Lys graa Sparagmit og gronlig Kvartsitbergart maaske med F.NV. Fjeldgrunden hæver sig mod O. og N. heit over Kalken. Gaar man sondenfor den lille Boining, Aaen gjor mod O., vestover fra Kalksandstenen, moder man en liden Ryg af graalig Sparagmit med Str. 20° V. F. 60°—70° V., liggende konformt over Kalkskifer; derover kommer imidlertid atter Kalkskifer med samme Strog og Fald vestover saa at man fremdeles har at gjore med den samme Boining af Sparag- 30 O. E. Schiøtz. miten, der sondenfor dukker op paa et Par Steder. Lidt nord- ligere svinger Lagene noget, saa at Kalkskiferen falder svagt mod SV., og vestenfor kommer kvartsitagtig Sandsten over- leiet af Kalkskifer med svagt F. NO.; Skiferen er her saa gjennemsat med Skjoler, at det er umuligt at faa friskt Brud. Ovenfor, henimod Sparagmiten, træffer man atter lave Skræn- ter med Kalkskifer og Kalksandsten, F. svagt SV.; nærmest Grænsen er baade Skiferen og Sandstenen meget stygge og kalkfattige; Kalksandstenen ser 1 friskt Brud ud omtrent som en lys graa Kvartssandsten; men den forvitrede Over- flade rober Kalkens Tilstedeværelse, hvilket ogsaa en senere Undersegelse bekræftede. Ved Grænsen falder Sparagmitens Lag med Str. 140° V., F. SO. ind under Kalkvæggen. Om- kring Aaen optræder her i stor Mængde finkornet graa Spa- ragmit og en blaalig kvartsitartet Bergart. Vi gik derpaa sydover lidt vestenfor Aaen og modte kun Kalksandsten og Kalkskifer; den ferste strekker sig længst mod S. og bliver, hvor den optreder alene, særdeles megtig og smuk; Kalksandstenen er her gul paa Forvitringsfladen, medens den ovenfor var blaalig hvid. Terrænet bliver dæk- ket lenge for man naar store Raandaelv, og man træffer lange Morænerygge parallel Hoveddalen. Vi gik derfor atter over lille Raandaelv og ned langs dens Østside til store Raandaelv. Paa Sydsiden af denne sees vestenfor Broen først en styg blaaagtig Kvartsit med lidt sort Skifer mellem og derpaa ved liden Fos som af Tørnebohm angivet, en styg sort smul- drende alunskiferagtig Bergart overleiet af en 2 m. mægtig blaalig Kvartsit, hvorover kommer styg Kalkskifer, noget lig den sydligst ved lille Raandaelv. Kvartsiten og Skiferen stryger tvert over Elven med svagt F. mod V., hvorpaa Lagene svinger, saa at de paa den anden Side falder nord- over; Skiferen viser sig der rustbrun paa Overfladen. Veien fra Raandalen til Hede gaar over dækket Terræn. I Skraaningen straks ovenfor Raandalen finder man enkelte Blokke af en styg Kalksten med Orthokerer. Under Opstig- ningen møder man store høie Morænevolde. I en Høide af 90 m. o. Raandalen gaar Veien lidt tilvenstre for en dyb Slukt, hvori Vaslaaen? har gravet sig ned til Fjeldet; her saaes en lys Kvartsbergart. I Sagbækken, lidt nordenfor Kjølvollen 153 m. o. Ljusneelven ved Broen, staar nær dens QD Syaragmit-Kvarts-Fjeldet langs Grænsen. 1 Udløb i Kvernaaen en grønlig kvartsitagtig Sparagmit; læn- gere mod N., 90 m. o. L.'), moder man store Blokke af en tildels konglomeratisk rød Sparagmit; Blokke af lignende Bergart sees videre nedover mod Hede. Hede. Hvor Kvernaaen træder ud i Ljusnedalen, dan- ner den et lidet Fald, langs hvilket Fjeldgrunden er blottet. Nederst 8 m. o. L. staar en tildels konglomeratisk rød Spa- ragmit med lidt grønlig og rødlig Skifer i bøiede Lag med F. sydover; Sparagmiten er delvis mørkrød med Knoller af hvid Kvarts og af røde, brune og grønlige Bergarter. Ved Sagen sees nede i Skraaningen rød Skifer, !/» m. mægtig, mellem en finkornet lys rød Sparagmit med Str. 110? V. F.N. Aaen gaar 1 Faldet omtrent parallel med Strøget; ovenfor Faldet stikker Fjeldet frem et Par Steder i selve Aaen; men Terrænet bliver meget snart ganske dækket. Søndenfor Hede bag Fjeldet Knætten dannes Grunden væsentlig af Sandmoer og Moræneaaser; fast Fjeld saaes kun paa et Par Steder; nordligst 115 -m. o. L. mørk graabrun Sparagmit Str. N—S. F. 30" 0.; sydligere i samme Høide graa Sparagmit og 100 m. o. L., en lav Ryg med graa, noget konglomeratisk, Sparagmit uden synlig Lagning. Efter nogen Sogning traf vi endelig noget længer S. den af Høgbom om- talte Kalkskifer og Granit; 1 Østsiden af en liden Dalslukt sees nemlig en mørk graa krystallinsk tyndskifret Kalkskifer vekslende med et graat Konglomerat over graa Sandsten med Konglomerat Str. 160° V. F. 20° 0. Kalkskiferen er gjen- nemsat med Sletter og sandstenholdig. Øverst i Dalsiden, 125 m. o. L., ligger graa Sparagmit med enkelte lidt grove Korn af rød Feldspath: paa Høiden lidt østenfor sees store Blokke (og maaske fast Fjeld) af en graalig rød Sparagmit med temmelig meget rød Feldspath. I den vestlige Dalside staar en graagrøn Kvartsit og paa Fladen straks vestenfor rød Sparagmit uden synlig Lagning (maaske F. NO). Videre mod V. indtil henimod Graniten er alt dækket; enkelte Kalk- skiferblokke sees. Nær Graniten træffer man en grønlig kru- set sandstenartet Skifer uden tydelig Lagning og saa en lys graagrøn kvartsitartet Bergart. Graniten er styg, gjennem- sat af Sletter, saa at det er vanskeligt at faa friskt Brud; m. 0. L. angiver Høiden i Meter over Ljusnebroen, >) o. L. angiver Høid Met Lj broe Då O. E. Schiøtz. den naar op til 135 m. o. L. og synes at indtage et ikke saa lidet Fladerum. Lidt O. for Hede Station, et Par Meter over samme, staar en graa kvartsitartet Bergart. For at undersøge Hedekalken nordenfor Ljusneelven fore- toges en Udflugt til Husbjerget og Ullbjerget, den optrukne Linie paa Kartet, Fig. 5, angiver vor Vei!) Ved Broen over Lunaaen nær dens Udløb i Ljusneelven staar konglomeratisk Fig. 5. EI JJ Kalkskifer og Kalksandsten. ^7 graalig Sparagmit med Kvartsit SIA 09,9 og styg Skifer. 2: graalig og rødlig Sparagmit. 25% gammel rød Spa- mit. xxx Granit. k.k. Kalkblokke. ~~~~ Brekcie. Maalestok ca. 1: 40 000. rød Sparagmit lig den ved Kvernaaen; en Mængde Blokke af samme Bergart sees et Stykke østover mod Husbjerget; derpaa kommer Blokke af en graablaa, tildels krystallinsk, Kalk, her og der med Lerskifer og Kalksandsten. Fast Fjeld af graa Sparagmit og graa kvartssitartet Sandsten saaes først 2) Paa ovenstaaende Kartskizze, der er udarbeidet efter Hogboms Kart over Hedetrakten, Qvartsit pag. 136, er Graniten og Brekcien paaført efter hans hans Kartskizze, pag. 138. Tallene angiver Hgi- derne i Meter over Ljusnebroen. Sparagmit-Kvarts-Fjeldet langs Grænsen. 33 107 m. o. L.; heiere op i en steil Skrænt, 164 m. o. L., kom rod finkornet Sparagmit. Husbjerget falder temmelig brat af mod O.; det faste Fjeld kan man her folge nedover fra 23 m. under Toppen, der er 226 m. o. L., indtil 130 m. o. L.; det dannes af graalige og tildels lidt rodlige Sparagmiter, der dels er finkornede sandstenartede dels mer grovkornede; den forvitrede Overflade er almindelig lys rodlig. Veien mod Ost til Toppen af Ullbjerget, 156 m. o. L., gik over dækket Terren. Nær ved Toppen af Ullbjerget sees lys rodlig Sparagmit og lys graa, svag redlig, kvartsitartet Sparagmit. I Skraaningen nedover mod S. bliver Bergarten straks mere graalig; 7 m. under Toppen saaes graalig kvartsit- artet Sandsten; længere ned graa Sparagmit og saa 24 m. under Toppen graa Kvartsit, maaske med Str. 120? V.F.30°NV. Videre nedover optræder svære Styrtninger, der tiltager i Heide mod V.; vi gik ned paa Skraa langs Foden af Styrt- ningerne. Nedover indtil 70 m. o. L. staar graa kvartsit- artet Sandsten og Kvartsit; derpaa kommer en styg gronlig graa kruset Skifer og saa atter Kvartsit og graa Sparagmit indtil kun 27 m. o. L.; Skiferen optr&der hist og her 1 Kvart- siten og er tildels ganske sammenvævet med den. Kalkskiferen blev ikke truffet under Nedturen; men den folgende Dag saaes fra Landeveien, der gaar forbi straks sendenfor, og hvorfra man har en fri Udsigt til Ullbjerget, at Hedekalken indtager den everste Del af Styrtningen, og at Lagene sænker sig nedover mod Vest; Kalkens Megtighed syntes at vere ganske betydelig. Vi vilde folgelig have modt Kalkskiferen overst oppe i Ullbjerget, om Nedstigningen havde foregaaet lidt lengere mod Vest. Langs Foden af Fjeldet gik vi vestover uden at træffe fast Fjeld indtil en Vei, der gaar opover til en liden Plads, 90 m. o. L. Veien fulgtes opover; 46 m. o. L. saaes enkelte Stene af Kalkskifer og straks vestenfor Pladsen traf vi ende- lig Hedekalken 1 en liden Top, der ligger foran Hovedaasen, adskilt fra denne ved en NV.—SO. gaaende Dalsænkning. I den nordlige Skraaning af Toppen stod blaalig Kalkskifer overleiet af blaagraa Kalksandsten Str. 70° V. F. 40? NO; Kalksandstenen er ligesom den i Raandalen gul paa Over- fladen. Nederst i Foden af Skraaningen saa vi her graa Sparagmit eller Kvartsit maaske i fast Fjeld; men lidt Nyt Mag. f. Naturv. XXXII. I. 3 34 O. E. Schistz. lengere mod V. finder man kun styg lys graalig Kalksand- sten i Skraaningen. I Bunden af Dalen, der er 80 m. o. L., stikker op en lav Ryg, hvori der staar en temmelig grov- kornet grenlig graa Sparagmit og en finkornet kvartsitartet Bergart; Faldet syntes at være mod NNO. I Foden af selve Hovedaasen saaes en gronlig kvartsitartet Bergart antagelig med temmelig steilt Fald 1 samme Retning. Den ovennævnte Top sænker sig nedover mod V., idet Ryggens Længderetning holder sig omtrent parallel Kalk- : skiferens Strogretning. Vi fulgte Kalkryggen og den dermed parallele lave Sparagmitryg i Dalsænkningen. Kalken falder overalt ind mod Sparagmiten; men det er tvivlsomt, om den falder ind under Sparagmiten. Et Steds ner Dalsenkningens vestlige Aabning syntes nemlig Kalken i Virkeligheden at ligge over Sparagmiten. Man ser der et Par smaa Rygge 1 Dalsænkningen; paa den ene af disse nærmest Kalkryggen findes Kalkskifer overst med Str. 30? V. F. O., medens Spa- ragmit optreder nedentil mod N. og O., saa at Sparagmiten sees 1 Kalkens Stregretning lavere end denne; nærmest Spa- ragmiten veksler her Kalkskifer med Kvartsitlag. Selve Kalkryggen taber sig herfra lidt efter lidt mod V.; et Forsog paa at omgaa Kalkskiferen 1 denne og finde Sparagmiten i Stregretningen mislykkedes, idet Terrænet snart blev fuld- stændig overdækket, 86 m. o. L. Vi gik derpaa mod SSO. paa Skraa over Strogretningen og traf paany Kalken; et Sted maaske F. O.; et andet F. 509? V. - Svære Blokke af Kalkskifer med Kalksandsten, gulbrun ud- vendig, saaes rundt omkring mod V. og S. 65 m. o. L. kom vi til en brat Skrænt med en styg kalkfattig lys graa Kalk- sandsten, blaalig hvid paa Overfladen, F. 30°—40° mod NO; vestlig i Skrænten overleies Kalksandstenen af Kalkskifer med svagt Fald vestover. Videre nedover mod SV. var alt dækket indtil vi 8 m. o. L. traf blaagraa Sandsten med Kvartsitlag Str. 1109 V. F. 40° N. I Nærheden ved en Vei, der gaar vestover, saaes en styg gronlig graa Sparagmit, gjennemsat med Sletter; lignende Bergart, tildels sandsten- artet med styg graa Skifer ind imellem stikker frem hist og her vestover langs Veien; derpaa kommer 3 m. o. L. tynd- skifret Kalkskifer med svagt F. ostover, liggende over styg grongraa Sparagmit med hvide Kvartskorn. Siden saaes Sparagmit-Kvarts Fjeldet langs Grænsen. 35 endnu en Gang Sparagmit og Kvartsit med den stygge graa Skifer. Veien treeffer Landeveien et Stykke ostenfor Broen over Lunaaen. Vi gjorde ogsaa en kort Udflugt til Orthokerkalken ved Sandviken S. for Hedeviken. Kalken sees her paa et Par Steder 78 m. o. L., hvor den har været brudt for at anvendes til Branding; Kalken er styg og er ligesom Orthokerkalken ved Vurrusjøen gjennemsat med et Netværk af Lerskiferlameller; Str. 160° V. F. svagt V. I Hoiden ovenfor staar en styg graahvid kvartsitartet Bergart; lengere N. i Aasen 26 m. over Kalken saaes ligeledes en styg graalig hvid kvartsit- artet Bergart, tilsyneladende faldende ostover, og straks nor- denfor graa Sparagmit med hvide Kvartsknoller, antagelig faldende mod NO. For at gjore mig bekjendt med Vemdalskvartsiten gjorde vi for Afreisen til Norge en Afstikker til Vemdalen, hvor vi besegte en Top lidt NO. for Byen. II. Om Øiegneisen ved Storsjøen og i Frønberget. Udbredelsen af de forskellige Bergarter omkring Androg ved Storsjøen sees af hosstaaende Kartskizze'), Fig. 6. Syd. ligst har man Storsjøens mørke røde Granit. Langs Søen strækker den sig nordover indtil lidt søndenfor Anaaen; noget østligere ved en gammel Sag gaar den lige hen til Aaen. Hvorvidt man her kan følge den ogsaa paa den anden Side af Anaaen, fik jeg ikke Anledning til at undersøge. Derimod iagttog jeg i den nordenfor staaende Aas en mægtig Granitgang, som antagelig maa staa i Forbindelse med Stor- sjøgraniten. Gangen, som jeg saa allerede i 1872 ved den sydligste Androggaard, fulgte jeg iaar en Strækning af omtrent 15 km; den skjærer Lagene under en meget spids Vinkel og h&ver sig østover fra omtrent 100 m. over Storsjøen ved Androg til henimed 300 m. længst mod Øst. Ved Storsjøen, nordenfor Graniten, sees en styg, udven- dig rødbrun, meget opsprukket, graalig Kvartsit sammen med en rød, grønflekket Skifer (ifølge Getz Dagbogoptegnelser, ") De rette Linier paa Kartet angiver Profillinierne. 36 O. E. Schiøtz. 1888) hvilende over sort Skifer med Agnostus levigatus Dalm., var armata Linrs. og Liostracus costatus Ang.*). Lignende rødbrun Bergart med rødlig sandstenartet Skifer staar ogsaa \ 5 NI Y Vy > + Å 3:200000. xxx Granit. DN Sort Skifer. «> Graa Sparagmit med Skifer. Få Kvartsskifer og lys talkholdig Sparagmit. oo Øiegneis. Maalestok. 8 : 200000. straks nordenfor Androg ved Storsjøen; i Marken ovenfor den sydligste Androggaard stikker den rødlige sandstenartede Bergart atter op ledsaget af en Kvartsitbergart, her antage- 1 O. Torrell. Aflagringarna å ömse sidor om riksgränsen uti Skandina- viens sydligare fjelltrakter. Geol. För. Förh. Bd. X. pag. 249. ray Sparagmit-Kvarts-Fjeldet langs Grænsen. 37 lig med F. temmelig steilt nordover ligesom de Lag af mork- graa Sparagmitsandsten og Lerskifer, man meder hoiere opi Aasen, Sp. 20 pag. 37 og 38. Disse Observationer lader sig let forklare ved at antage, at den sorte Skifer og Kvartsiten danner et Slags baadformet Hveely, som med sin forreste Del peger nordover, medens den ene Side vender mod Stor- sjsen, og den anden dukker under Androgaasens Sparagmiter; 1 Toppen af Hvælvet er Kvartsiten revet af, saa at den under- lisgende Skifer kommer tilsyne; denne sees ogsaa ifolge Getz i den dyrkede Mark nedenfor Androggaardene. Et Snit over Lagene fra V. mod O. vil derfor give folgende Profil, Fig. 7’). I selve Androgaasen synes Lagbygningen at være urok- ket; men Sletter og Skjeler, der optræder baade i Graniten Fig, 7. AND ROGAASEN. © | 500 m. STURSJÜEN. | | 0 m. V. a. Kvartskifer. b. mørk graalig Sparagmit O. med Skifer. b'. Kvartsit med rød Skifer. c. sort Skifer (1d). d. Granit. og Sparagmiten, og den opknuste Tilstand, Skiferlagene paa enkelte Steder befinder sig i, viser, at ogsaa disse Lag har været udsat for voldsomme Trykkræfter. Lagene falder nord- over, svagest længst mod Øst nær Anaaen; Aasen dannes væsentlig af mørke graa og graablaa almindelig finkornede Sparagmiter eller Sparagmitsandstene med graalig Lerskifer og Sandsten; disse Lag overleies i Heiden af lyse graalige Kvarts- skifere med nordligt Fald, men tildels i svagt bølgende Lag. Af de i den sorte Skifer optrædende Fossiler følger, at de antagelig maa tilhøre 1 d; hele Androgaasen kommer saa- ledes at tilhøre de yngste Afdelinger af Sparagmitfjeldet. Min tidligere udtalte Formodning, Sp. 27 pag. 205, at den graa Sparagmit optræder her ved Androg viser sig saaledes 1) I dette og alle følgende Profiler er Høide og Længde saavidt mulig gjengivne i samme Maalestok. Tallene i Profilerne østenfor Storsjøen angiver Høiderne over Storsjøen. 3 ; O. E. Schiotz. e at være rigtig. Den i Heiden iagttagne K vartsskifer antager jeg imidlertid ikke henhorer til den nævnte Etage, trods at den tilsyneladende er konformt afleiet over det underliggende Fjeld; Kvartsskifere optræder nemlig almindelig ikke i den graa Sparagmit, medens de sees hyppig i Kvitvolaetagen; desuden moder man denne straks nordenfor, saaledes som jeg tidligere har segt at paavise, Sp. 27 pag. 208. Da Lagenei Androgaasen gjennembrydes af den for nævnte mægtige Granitgang, der maa være en Udlober af Storsjøgra- niten, saa bliver denne efter det ovenstaaende yngre end 1d. Et Stykke indpaa Androgaasen mod O. stikker Øiegneis frem, omtr. 480 m. over Storsjeen; den hviler her antagelig over Kvartsskifer, der sees i Nærheden. Wiegneisen er imidlertid meget mægtigere udviklet i det nordenfor liggende Valesjoberg, hvor den indtager den everste Del af Fjeldet og danner et Dække, der mod Ost og Syd brat afskjæres med en Mægtighed af 60 à 70 m.; vestover tiltager den i Mægtighed, og den stiger der ned ligetil Storsjøen, medens man træffer dens Bund i Ost 1 en Hoide af 490 til 500 m. over denne So. Diegneisen ligner i sin ydre Fremtræden fuldkommen en Porfyr; ligesom denne danner Øiegneisen til den ene Side murformede Styrtninger med fremspringende Bastioner, me- dens den skraaner jevnt af til den anden. Den har desuden et fuldstændig massivt Udseende, idet den ikke viser nogen Lagning, men alene en Bænkning, der især sees tydelig paa Afstand. Kun underst nærmest Grænsen mødte jeg et Par Steder Indleininger, der kunde mistydes som Lag; Feldspa- then svandt nemlig ind til ganske smaa langstrakte Wine, medens Glimmermaterialet blev særdeles rigt udviklet, saa at Bergarten næsten fik Udseende som en glindsende Skifer: En lignende Bergart sees paa Toppen af Androgaasen, hvil - ken jeg ogsaa først udenvidere antog for glindsende Skifer; men jeg tror nu, at den nærmest bør henregnes til Øiegneisen. I Valesjøbjerget hviler Øiegneisen paa en Fod af lyse rødlige og grønlige talkholdige Sparagmiter. Efter Strøget og Faldet at dømme ligger disse over Kvartsskiferne paa Androgaasen. Lagene falder svagt indover mod V. og NV. Man kan følge de samme Bergarter nordover i Fjeldsiden ikke alene under Øiegneisen, men ogsaa videre mod N. Be- stiger man derfor Fjeldet nordenfor Øiegneisen møder man Sparagmit-Kvarts-Fjeldet langs Grænsen. 39 ganske de samme Lag med svage Fald indover som lengere Syd i Foden af Fjeldet under Oiegneisen, og den regelmes- sige Lagbygning forsætter indover Fjeldet, idet man over de nævnte Sparagmiter moder talkholdige lyse Sparagmitsand- stene, glindsende graa Talkskifere og graa talkholdige Kvarts- skifere, indtil man naar op til en Hoide meget over den lige sondenfor staaende Oiegneis. De ovennævnte Bergarter stry- ger tildels lige mod Øiegneisen, som her oppaa Fjeldet skjæ- rer dem tvers over; Grænsen gaar omtrent retliniet vestover. De hosstaaende Profiler, Fig. 8 og 9, fremstiller to paral- 600 m. 300 m. O. a. Øiegneis. b. lys gronlig-rod V. talkholdig Sparagmit. gi 600 m. O. a. glindsende Talkskifer. b. lys V. eronlig-rod talkholdig Sparagmit. lele Snit nær Øiegneisens Nordgrænse langs de to paa Kar- tet optrukne Linier. Denne skarpe Afskjæring af Øiegneisen mod N. kan ikke betinges af nogen Forrykning; man maatte nemlig isaafald møde Øiegneisen igjen 1 et andet Niveau nor- denfor mellem Talkskiferen og den talkholdige Kvartsskifer, der danner Toppen i N. for Wiegneisen, og de lyse redlige og gronlige talkholdige Sparagmiter 1 Foden af Skraaningen, hvilke ifølge Observationer søndenfor danner Øiegneisens Underlag; men dertil ser man ikke den mindste Antydning- Det kan desuden bemerkes, at de svage Fald i Fjeldskraa- ningen baade under Øiegneisen og nordenfor alene tillader Muligheden af en Forskyvning og ikke af en Dreining. Et Snit tversover Øiegneisen fra Movolden nordover vil derfor give følgende Profil. Fig. 10. 40 «19JBIS pour rusereds “UE suoo[s10]s "p SI[UUAS YAGU 'D MOVOLDEN S. a. Øiegneis. Sparagmit. O. E. Schiøtz. Fig. 10. b. lys grønlig-rød talkholdig N: b'. glindsende graa Talkskifer. Det Forhold, Oiegneisen efter det ovenstaaende viser, lader sig alene forklare ved at antage, at den er eruptiv og 'SIQUSOI() "€ EU NISVVIOUCNY IWSBIBÅS pecsi[uo4s SAT "(| "d "IOID[SS)48A NE oO fr E — ; 9UFIPEOPSITVA ut 002 ikke laget saaledes, som man tidligere bestandig har forudsat; hertil passer ogsaa dens ydre Habitus. | Den underste Grænse af Wiegnei- sen 1 det ostlige Affald af Valesjo- bjerget er omtrent horizontal; Græn- sen sænker sig maaske svagt syd- over fra 500 m. o. Storsjoen under den nordligste Pynt til 490 m. nær Movolden. Søndenfor paa Aasen oven- for Androg optræder Olegneisen, som |. tidligere nævnt, 1 en Heide af omtr. 480 m.o. S. Da Høiden saaledes er omtrent den samme paa begge Steder, = synes det mig rimeligst at antage, at Øiegneisen paa Androgaasen kun er en Levning af et større sammenhæn- gende Dække, som tidligere har ud- bredt sig fra Valesjøbjerget mod Syd over Androgaasen, se hosstaaende Profil’), Fig. 11. At Denudationen 1) I «Om fjållproblemet», G. F. F. Bd. X, pag. 330, leverer Tørnebohm et Profil over denne Egn; sammenligner man dette med ovenstaaende og Fig. 7, saa sees, at vi er næsten fuldstændig enige an- gaaende Aldersfolgen af de forskjellige Bergarter. Tørnebohm kun betragter Øiegneisen paa Androgaasen som liggende mellem Kvartsskifrene der og de lyse Sparagmiter under Valesjøberget, hvilket jeg anser for mindre sandsynligt. Nogen Forkastning sondenfor Valesjøbjerget, Sparagmit-Kvarts-Fjeldet langs Grænsen. 41 af Øiegneisen har været ganske betydelig, viser de store Blokke, man møder under Hvitebjerget i Anaaens Dalfore. Øiegneisen i Frønberget ligner i sin ydre Optræden gan- ske Øiegneisen ved Storsjøen. Fra Syd stiger den jevnt op- over, men falder brat af mod Nordost og danner steile mur- formede Styrtninger. Dens Udseende er fuldstændig massivt, og den viser ingen Lagning, men kun en en grov Benkning. I Gruveldalen S. for Floaasen finder man, at Øiegneisen hviler paa en graalig og rodlig Gneisbergart, som jeg anta- ger horer til Grundfjeldet; Oiegneisen var her smukt udvik- let lige ved Grænsen, som jeg saa blottet. Lidt ovenfor denne iagttog jeg et skarpkantet Stykke af den underliggende Gneis. bergart indleiet i Øiegneisen; Stykket var trekantet, af I ms Længde og '/s m.s største Bredde; hosstaaende Fig. 12 viser, hvorledes Forholdet tog sig ud paa Stedet. Dette bekræfter fuldstendig Oiegneisens eruptive Natur. Den ovenstaaende Undersogelse forer altsaa til folgende Resultat med Hensyn til Øiegneisens Natur: 1. Den ligner i sin ydre Habitus en Porfyr; den har et mas- sivt Udseende, ingen merkbarLagning, kun en grov Bænkning. 2. Den overskjærer ved Grænsen de tilstodende lagede Berg- arter, uden at denne Overskjering kan forklares ved Forryk- ning; heller ikke kan Øiegneisen betragtes som ældre opduk- kende Fjeld, da den tildels hviler paa de yngste af de i Nær- heden optrædende Bergarter. 3. Den indeholder i sig Brudstykker af den underliggende Bergart. | Heraf, forekommer det mig, folger med Nodvendighed, at Wiegneisen (ved Storsjoen og i Fronberget) er eruptiv. Det som Kjerulf angiver i sit Profil, Sparagmitfjeldet pag. 27, giver Observationerne ikke nogen Anledning til at antage. 49 O. E. Schiotz. kan desuden endnu bemerkes, at Oiegneisen ved Fronberget antagelig hviler paa Grundfjeldet, medens den ved Storsjeen ligger paa de yngste der optrædende Bergarter. Foruden ved Storsjøen og i Frenberget optræder Øiegnei- sen ogsaa paa flere andre Steder i Sparagmit-K varts-Fjeldet baade i Norge og i Sverige; især synes den at vere meget udbredt i det sidste Land. Paa min Tur i Sommer kom jeg antagelig forbi et Felt, der ikke findes angivet hverken paa Tornebohms eller Høgboms Kart. Under Nedstigningen mod Hælsjøfors modte jeg nemlig i den vestre Dalside plud- selig en saadan Mængde Blokke af Øiegneis, at der ikke kan være nogen Tvivl om, at den maa staa i fast Fjeld lidt læn- gere mod Nord; Blokke af Øiegneis saaes ogsaa i den østre Dalside, men i ringere Antal. Øiegneisen vestover fra Laangaa langs Landeveien til Norge fik jeg paa Grund af Veiret des- værre ikke Anledning til at undersøge; enkelte Blokke nær Funnæsdalen viste, at Øiegneisen der tildels maa have været udsat for svære Trykkræfter, da Feldspathøinene delvis var valsede ud til tynde Striber, saa at Bergarten fik et tynd- skifret Udseende. Hvorvidt al den Øiegneis, Høg bom anfører paa sit Over- sigtskart, skal henføres til den eruptive Øiegneis, derom tør jeg ikke udtale mig. Øiegneisen mellem Kløfsjøen og Børtnen synes mig saaledes efter Høgboms Beskrivelse noget mis- tænkelig; den henføres ogsaa at Tørnebohm til Grundfjeldet. Det er nemlig ikke min Mening at ville paastaa, at alt, hvad man kalder Øiegneis, er eruptiv; den i Grundfjeldet optræ- dende Øiegneis er saaledes vel almindelig laget ligesom den øvrige Gneis; men den eiendommelige øiegneislignende Berg- art, der optræder ved Storsjøen og i Frønberget, er sikker- lig eruptiv, og den bør derfor maaske hellere benævnes Øie- granit. Denne yderst karakteristiske Bergart kan man følgelig ikke, saaledes som de svenske Geologer hidtil har gjort, be- nytte som ledende Bergart til at bestemme den geologiske Horizont af de Lag, mellem hvilke den optræder. Jeg haa- ber, at Erkjendelsen heraf vil bortrydde nogen af de Van- skeligheder, man har mødt ved Tolkningen af Sparagmit- Kvarts-Fjeldet. Høgbom anfører, Qvartsit pag. 142, at man ved VL HR Sparagmit-Kvarts-Fjeldet langs Grænsen. 45 Laangaa kan iagtage en tydelig Overgang fra rød Sparagmit gjennem graa skifret talkholdig Sparagmit til Øiegneis,og pag. 152 berettes. at Humm el for Frønberggneisens Vedkommende kom til det Resultat, at den gaar over i de Graavakkeskif- rer, der staar i Langfjeldet. Jeg skal hertil straks bemerke, at jeg hverken ved Storsjøen eller i Frønberget iagttog noget, der kunde tyde paa en Overgang mellem Øiegneisen og dens Underliggende. Imidlertid vil jeg ikke herved bestride Rig- tigheden af de ovennævnte Observationer, men alene den Slutning, der stiltiende uddrages af dem, nemlig at Øiegnei- sen er laget. Det er nemlig noget, man hyppig har Anled- ning at iagttage ved Grænsen især af større Eruptivmasser, at lagede Bergarter i Nærheden paa en Strækning viser sig betydelig forandrede, saa at man paa en Maade kan sige, de danner en Overgang mellem de uforandrede lagede Bergarter og Eruptiven, og det endog saaledes, at man, naar man van- drer over Feltet mangen Gang har vanskelig for at angive, hvor den lagede Bergart ophører, og Eruptiven begynder. Dette havde jeg saaledes god Anledning at se i Sommer ved den Granitgang, der optræder i Androgaasen. I Hvitebjerget var det mig under Opstigningen ikke muligt nøiagtig at af- gjøre, hvor Kvartsbergarterne ophørte og Graniten begyndte, medens derimod Gangens øverste Grænse var saa skarp, at man næsten kunde angive den med et Knivsblad. Med Hen- syn til Øiegneisen ved Laangaa kan desuden bemerkes, hvad der ogsaa ovenfor er anført, at den antagelig har været ud- sat for sterke Trykkræfter; herved er Feldspathøinene blevne valsede ud, og Bergarten sterkt folieret, hvorfor man her mere end ellers kan vente at se en saadan tilsyneladende Overgang. 111. Om Hedekalken. Som nevnt i Indledningen opfører Høg bom en Kalksten, Hedekalken, som karakteristisk for den underste Del af den røde Sparagmit. Ifolge Kartet optræder denne Kalk undtagen ved Storbo, nordenfor Herjehogna, kun langs Grænsen mellem det ældste og yngste Kvartsfjeld. Jeg besøgte i Sommer de fleste og vigtigste af de Punkter, hvor Kalken skal op- 44 O. E. Schiøtz. træde. Efter de Erfaringer, jeg har gjort, kan jeg ikke erklære mig enig med Hegbom. Til Hedekalken henfores Kalk af utvivlsom forskjellig Alder, og de to Forekomster, den i Raan- dalen og ved Hede, der sikkert tilhorer samme geologiske Horizont, ligger ikke 1 Bunden af Sparagmiten, men heit oppe i den graa Sparagmit, antagelig overst i la. eller underst i lb.; begge disse Kalkstene optræder forresten i Nærheden af Orthokerkalken. Det sydligste Sted, hvor Hedekalken skal optræde, er ved Storbo lige ved Rigsgrænsen. Her findes en hel Del Blokke af uren mørkgraa Kalksten, som ifølge Høgbom skal ligne Hedekalken. Da der ikke fandtes Fossiler i Blokkene, og der desuden saaes en «murken» Granit i Nærheden, henføres den udenvidere til Hedekalken, Qvartsit pag. 156. 3 å 4 km. NV. for Storbo paa den norske Side af Grænsen træffer man imidlertid en lignende Samling Blokke, der strækker sig fra I km. vestenfor Veltbu langs Vurrusjøen østover ind- til Fløtningen ved Rigsgrænsen. Kalken er ogsaa ner meget styg og uren; men trods det kan man ikke miskjende dens Lighed med Orthokerkalken ved Høgberget, hvortil jeg ogsaa tidligere har henført den, skjønt jeg to Gange forgjæves har søgt efter Fossiler i den. I Sommer lykkedes det mig endelig at finde tydelige Orthokerer, som imidlertid er meget stygge og fladtrykte. Det vil heraf kunne indsees, at Fossilerne er meget vanskelig at faa Øie paa, og det kan derfor ikke for- undre, at Høg bom ikke har seet Orthokerer i den nærlig- gende Storbokalk, skjønt denne ogsaa maa høre til Orthoker- kalken. Paa Veltbu traf jeg Eieren af Storbo, som under- rettede mig om, at Kalkblokkene paa disse to nærliggende Steder fuldstændig ligner hverandre; paa begge Steder be- nyttes de til Kalkbrænding, og Storbokalken skal i denne Henseende endog være bedre end Veltbukalken. Heraf kan man udenvidere slutte, at den omtalte Kalk maa høre til Or- thokerkalken, da Hedekalken paa ingen af de andre Steder har vist sig skikket til Brænding. Hertil kommer, at man straks nordeufor Kalken ved Storbo ved Lomviken træffer fossilførende Skifer, med Hyolithes lævigatus og Stumper af Olenellusarter?, der ifølge velvillig Meddelelse af Brøgger antagelig henhører til 1 b.; i Nærheden saa desuden Tørne- bohm nogle Blokke af uren Kalk, Vemdalskv. pag. 280, lige- Sparagmit-Kvarts-Fieldet langs Grænsen. 45 som jeg traf en lignende liden Kalksten mellem Fletningen og Storbosjeen; jeg fandt det derfor i Sommer ikke nodven- dig at udstrekke Turen fra Lomviken til Storbo for specielt at finde Fossiler i Kalken der. Hogbom stotter sin Bestemmelse af Storbokalken som Hedekalk ved at henvise til, at der i Nærheden optræder en «murken» Granit; en saadan betragtes nemlig overalt, saa- ledes 1 Lofsdalen, Raandalen og Hede, udenvidere som Grund- field. Nogen nærmere Begrundelse heraf leveres ikke; at den er murken, gjennemsat med Skjoler og Sletter, saa at det er vanskeligt at faa friskt Brud kan dog ikke vise andet end, at Graniten har veret udsat for Forskyvninger under voldsomt Tryk; Vemdalskvartsiten viser forresten ogsaa lig- nende Brekciestruktur. Graniten ved Storbo staar antagelig i Forbindelse med den omtrent 12 km. vestenfor optreedende megtige Engerdalens Granit; en lignende Udleber af denne dukker op ved Kvitlen 3 km. Syd for Vurrusjoen, og her har man ogsaa Blokke af uren Kalk fuldstændig lig dem ved Veltbu. Engerdalens Granit, der danner en Fortsættelse af Granitmassivet i Tryssildalen, er vel en gammel Granit; men den horer ikke til Grundfjeldet. Det forholder sig med denne Granit som med Storsjograniten, pag. 38, at den er yngre end de tilgrænsende Kvartsbergarter, idet den sender Gange ind i dem. Meinich har saaledes paavist megtige Granitgange i Kvartsiten ved Hundsilbækken nordenfor Tryssilfjeld, Nyt Mag. f. Nat. Bd. 26, pag. 18, og i det eformede Kvartsparti, der ligger paa Østsiden af store Engersjoen omgivet af Gra- nit, samme Bd. pag. 14. Kjerulf antager ogsaa disse Gra- niter for yngre end Kvartsfjeldet, Udsigt pag. 139. I hvert Tilfelde kan ikke Graniten ved Storbo tjene til at bestemme Kalkens Alder, da denne som ovenfor vist maa hore til Or- - thokerkalken. Under Hælsjøvola, i Fjætdalen og ved Sørvattnet findes Kalk, som af Høgbom henføres til Hedekalken. Paa det første Sted sees nær Foskdalen en Del Stene af en graalig- hvid Kalksandsten, der tildels viser et konglomeratisk Ud- seende, idet Striber af fin Sandsten ligger mellem den grove Sandsten, der udgjør Hovedmassen. Denne Kalksandsten synes mig ikke at ligne Kalksandstenen i Hedekalken og heller ikke specielt nogen anden Kalksandsten, jeg har seet i Spa- 46 O. E. Schiøtz. ragmitfjeldet; jeg tor derfor ikke udtale mig noget om dens Alder, saameget mere som Terrænet rundt om er fuldstændig dækket. I Fjætdalen sees Kalken, som ogsaa Tornebohm angiver 1 Vemdalskv. pag. 282, nede ved Elvebredden i svagt faldende Lag, medens man lidt ovenfor 1 Elveleiet finder rod- brun Sparagmitsandsten og lys rod gammel Sparagmit med F. 30? N. eller ifra Kalken. Svagt Fald 1 samme Retning viser ligeledes den rodbrune Sparagmitsandsten i den straks østenfor liggende Næskjevaala, hvis østligste Pynt er omtr. 100 m. over Fjætelven; den samme Bergart med svagt Fald mod NO. optræder i den søndenfor liggende Gundagsvaala, mellem Gundagen og Klutsjøen, og ligesaa saalangt mod Vest som ved Hællsjøfors, hvor den danner hele Fjeldskraaningen paa Sydsiden af den østligste Aa med svagt Fald mod NO. og O. Denne hoist karakteristiske Bergart strækker sig saaledes fra Hællsjøfors østover mindst indtil Næskjevaala og synes at danne hele Fjeldgrunden lige fra Dalbunden af med 1 det hele svagt faldende Lag. Hvorlangt mod Nord indover Fjeld- vidden Bergarten strækker sig, ved jeg ikke; dens Grænse mod Syd og Ost maa derimod antages at gaa langs en Linie fra Klutsjøen over Fjætdalen til Sørvattnet. Lidt østenfor denne, der ligger omtrent 80 m. over Fjætdalen, forsvinder nemlig Stene af denne Sparagmitsandsten, medens lyse graa- lige Bergarter træder isteden; væsentlig lyse Stene sees lige- ledes langs Veien fra Klutsjøen til Fjætdalen. Ved denne Grænse sees Kalk i fast Fjeld i Fjætdalen og i Blokke ved Sørvattnet. Da dette Sted ligger nordligere og høiere end Fjætdalen, maa jeg erklære mig enig med Tørnebohm i, Vem- dalskv. pag. 282, at Kalken ikke kan ligger under eller være indleiet i den røde Sparagmit, som baade i Fjætdalen og i Næskjøvaala falder regelmæssig nordover eller fra Kalken. Denne maa derfor være afvigende afleiet i Forhold til Spa- ragmitsandstenen, og Kalken er antagelig yngst, da de lyse Kvartsbergarter, man møder videre mod Syd og Øst ikke sees liggende under rød Sparagmit. Med hvilken Kalk den skal stilles sammen, ved jeg ikke rigtig; jeg synes ikke den ligner Hedekalken; derimod har den en vis fjern Lighed mod Veltbu- kalken; men den er krystallinsk om end temmelig tæt, og Skiferlamellerne er indbyrdes parallele og danner ikke et saadant uregelmæssigt Netværk som i den nævnte stygge Sparagmit-Kvarts-Fjeldet langs Grænsen. AT Orthokerkalk. Jeg tor derfor ikke slutte mig til Tornebohm, der uden videre antager Kalken for Orthokerkalk. Af det ovenstaaende folger imidlertid, at denne Kalk ikke ligger 1 Bunden af den rode Sparagmit. I Raandalen træffer man endelig en Kalkforekomst, der fuldstændig ligner den ved Hede. Da Forholdene er lettest overskuelige i Raandalen, vil jeg først behandle Forekom- sten der. Den lille Kartskizze, Fig. 13, viser Udbredelsen af Sparagmiten og Kalkskiferen med Kalksandstenen nærmest lille Raandanelv et Par Kilometer fra dens Udløb i store Raandaelv. Kalkterrænet er temmelig fladt, idet Kalkskife- ren og Kalksandstenen danner smaa lave Rygge, der almin- delig falder brat af mod Øst, idet Faldet i det store og hele er vestover. Sparagmiten hæver sig derimod raskt opover mod Nord og Øst. Nogen Granit saa jeg ikke ved Elven paa Østsiden, saaledes som Høgbom angiver; ovenfor Tøm- merrenden gik jeg dog ikke langs Aaen paa den østre Side; jeg lod mig nøie med at undersøge Fjeldet ved a. og b., da Fjeldskraaningen seet fra -modsat Bred ikke syntes mig at vise nogen fremmed Bergart mellem Sparagmiten. Langs Elven danner Kalkskiferen og Kalksandstenen en 8 à 10 m. hoi Skrænt, der strækker sig et Stykke sydover fra b; en lig- nende lavere Skrænt moder man sondenfor Tommerrenden. Inde i Kalkfeltet dukker Sparagmiten op i tre lave Rygge, der fol- ger efter hverandre langs en Linie omtrent parallel Kalkens almindelige Strøgretning. Nærmer man sig søndenfra den sydligste af disse, iagttager man, at Kalkens Strøgretning forandrer sig lidt efter lidt fra omtrent N—S. til O—V.; ved nærmere Under- søgelse finder man, at Kalkskiferen, som Kartet angiver, svinger rundt om Sparagmiten og falder ud fra den. Et Snit fra V. til O. langs Linien 3—4 vil. derfor give om- staaende Profil, Fig. 14. En lignende Forandring af Strøg- retningen iagttages ogsaa langs Nordsiden af den næste Spa- ragmithammer; her er desuden Grænsen blottet, og man kan se, at Kalken er konformt leiet over Sparagmiten, se Fig. 15, der er aftegnet paa Stedet. Gaar man lidt længere Nord vestover fra Aaen, møder man efter at have overskredet den før omtalte Skrænt med Kalkskifer og Kalksandsten, hvis Lag falder svagt mod V., Schiotz. O. E. 48 Den ligger her konformt over Kalkskifer med Str. 20? V. F, 60°—70° V.; over kom- den nordligste Ryg med Sparagmit. Kartskizze over 1 lille Raandaelv. “UL G ‘vo graa Sparagmit. NN Kalkskifer og Kalksandsten. XS Længere mod NV. sees Kalkskifer med svagt Fald mod SV. og derpaa kvartsit- mer atter Kalkskifer med Fald vestover. artet Sandsten overleiet af styg Kalkskifer med svagt Fald Sparagmit-Kvarts-Fjeldet langs Grænsen. NO. Ved forste Oiekast kunde man her vere fristet til at antage Sparagmiten indleiet i Kalken; men Observationerne sondenfor viser, at man kun har at gjore med den samme Boining, hvis Top dukker op paa to Steder længere mod Syd. Boiningen er imidlertid her høiere og. skarpere, saa at Sparagmiten er kommet til at helde over den overliggende Kalkskifer, se langs Linien 1—2. At den ovenfor den for omtalte Skrænt langs Aaen er nu Kalk- sandstenen særdeles smuk, trods at Sparag- miten staar straks 1 Nærheden mod Vest. Antager man imidlertid den paa Profilet an- givne Bøining, saa kom- mer denne Kalksand- sten til at ligge et godt Stykke over Sparag- miten, hvorfor det ikke kan vække nogen For- undring, at den er smukt udviklet. Læn- gere mod Syd, altsaa leengere fra Sparagmi- ten, forsvinder Kalk- skiferen, og Kalksand- stenen optræder alene meget smuk; den er her gulagtig paa Overfladen. Ogsaa hvor Kalken moder den omgivende Sparagmit, kan man overbevise sig om, at den ligger over Sparagmiten; men Overleiningen synes ialfald ved c. ikke at vere konform, 00006 Il, Nyt Mag. f. Naturv. omstaaende Profil, Fig. 16, der er trukket givne Forklaring er rigtig, fremgaar ogsaa af folgende. Sparagmiten, baade iS. nær Tommerrenden og i N. ved c., er almindelig saavel Kalkskiferen som Kalksandstenen styg. I a. Kalkskifer. sandsten. Fie. 14. L.RAANDAELV. 100 m. Ø. b. styg kalkholdig Kvarts- c. lys gronlig graa Sparagmit. i 49 Nærmest 208m) 20 O. E. Schiotz. idet de svagt mod SV. faldende Kalksandstenlag i Strogret- ningen steder mod Sparagmiten, der saa ud til at falde mod SO. Dette kan imidlertid forklares ved at antage en For- skyvning af Kalksandstenen mod Underlaget, da man her ikke har nogen Foldning; en saadan Forskyvning vil derimod vanskelig kunne finde Sted i en Boining, og det forekommer mig derfor, at man maa give de tidligere omtalte Observatio- ner den afgjorende Vegt, naar det gjælder at bestemme, om Overleiningen er konform eller ei. Sparagmitfjeldet dannes i Nerheden af Kalkterrænet af lys graalig Sparagmit og af en blaalig elier gronlig kvartsit- artet Bergart; i en af de ovenntevnte Sparagmitrygge ligner Bergarten Dykersbergets gronliggraa kvartsitartede Sparagmit. Efter det ovenstaaende har man altsaa folgende Lagfolge: graa Sparagmit, graa Kalkskifer vekslende med Kalksandsten- lag, der tildels er styg og kalkfattig, og derover smuk graalig > zi ni < e = = < nz - V. 200 m. O. ee graa Sparagmit. å Kalkskifer og Kalksandsten. hvid Kalksandsten alt i konform Lagstilling; Kalksandstenen er nedentil blaalig hvid paa forvitret Overflade, oventil gulagtig. Til Forklaring af Leiringsforholdene ved lille Raanda- elv giver Høgbom et Profil, Qvartsit pag. 143, der maa være trukket omtrent som Profilet, Fig. 16. Ifølge dette Profil skal Kalken ligge i Bunden af Sparagmiten; men som de ovenstaaende Undersogelser viser, kan det ikke forholde sig saa. Hogbom har overseet Kalkskiferen, der kom- mer over den graa Sparagmit eller Kvartsit ifelge ham, og som rigtignok her er meget styg. Hvad Graniten angaar, paa hvilken Hogbom lader Kalken være afleiet, saa er det sikkert, at Kalken mod Nord og Ost stoder hen til og hviler paa graa Sparagmit. Graniten maa derfor, om den optræder paa den østlige Elvebred, paa begge Sider, mod N. og S., være Sparagmit-Kvarts-Fjeldet langs Greensen. ol omgivet af den graa Sparagmit. Skulde nu Graniten virkelig være det Grundfjeld, hvorpaa Hedekalken var afleiet, saa maatte denne ogsaa optræde mellem Sparagmiten og Graniten paa Øst- siden af Elven, mellem a. og b.; denne Kalk maatte man imid- lertid let have kunnet iagttage fra den modsatte Bred, da Fjel- det paa Østsiden er fuldstændig afdækket; men hertil var intet Spor at se. Det synes mig derfor mere rimelig at antage Graniten ikke som «Urberg», men som en gammel Granit, der har trængt op gjennem Sparagmiten indtil Kalken. Jeg kom ikke saa langt mod Vest, at jeg naaede den røde Sparagmit, der angives paa Høgboms Profil, da det væsentlig var mig om at gjøre at udrede Forholdet mellem Kalken og dens Underliggende. Jeg kan derfor ikke af per- sonlig Erfaring udtale mig om Forholdet mellem den røde og graa Sparagmit. Men da den sidste ligger direkte under Kal- ken, og den røde Sparagmit efter Høg bom gaar over i den graa, er det rimeligt at antage, at hele Høgboms Profil maa inverteres, saa at Lagfølgen bliver: rød Sparagmit, graa Sparagmit, Hedekalk. Søndenfor langs store Raandaelv tinder man ifølge Tørne- bohm en Mængde Blokke af en lysgraa og gulagtig Kalk- sandsten; denne kan følges indtil 5 km. vestenfor Raandalen, hvor Høgbom fandt den i fast Fjeld med F. 30° VSV.; 20 m. derfra i det Liggende stod graa Kvartsit med samme Strøg og Fald, Qvartsit. pag. 144. Man har altsaa fuldstæn- dig lignende Forhold som ved lille Raandaelv; Kalksandsten liggende konformt over graat Kvartsfjeld. Jeg ser derfor ingen Grund til at antage denne Kalksandsten som forskjel- lig fra og yngre end den ved lille Raandaelv, 1. e. pag. 144, saameget mere som Kalksandstenen paa sidste Sted mod Syd er særdeles smuk og mægtig, samt gulagtig paa Overfladen». I Nærheden af denne Kalkformation optræder der i Raandalen ogsaa Orthokerkalk; men Forbindelsen mellem begge er desværre overdækket. Omtrent 1 km. vestenfor lille Raandaelvs Udløb i den store finder man ifølge Høgbom ved Elven Orthokerkalk med svagt vestover faldende Lag. Dette maa være den Kalk, jeg saa ved Fossen i store Raanda- 1) AtKalksandstenen er yngre end Sparagmiten, følger ogsaa af, at Blokke af Kalksandstenen findes strøede omkring over hele det 280 m. hoie Laang- berget, der ligger mellem store og lille Raandaelv, Vemdalskv. Tørn. 52 O. E. Schietz. elv liggende med samme svage Fald konformt, over en 2 m. mægtig blaalig Kvartsit, Vemdalskv. Torn. pag. 283. Under Kvartsiten kommer en sort alunskiferartet Bergart og derpaa en styg blaalig Kvartsit. Den overste Kvartsit med Alun- skiferen stryger tvers over Elven; paa Nordsiden svinger Lagene og falder svagt nordover. Ostenfor lille Raandaelv sees ogsaa Orthokerkalk, men her kun 1 lose Blokke straks NO. for Raandalen. Det kan imidlertid bemerkes, at Tørnebohm, l. c. pag. 284, lidt vestligere 1 Skraaningen nordenfor Raandalen først traf en Mengde Blokke af mørk blaagraa sparagmitisk Kvartsit og derpaa store Blokke af blaagraa Kalksten; hører disse til Orthokerkalken, har man lignende Lagfelge som i store Raandaelv, blaalig kvartsitartet Bergart og Orthokerkalk. Af hvad der 1 det foregaaende er anført om Fjeldbyg- ningen ved store Raandaelv og nordenfor, forekommer det mig, at der ikke foreligger nogensomhelst Grund til med Tørnebohm og Høgbom at antage en præsilurisk Dal i Raandalen, i hvilken Orthokerkalken afsattes. Som vi oven- for har seet, kommer man til yngre og yngre Lag, naar man fra Sparagmiten ved lille Raandaelv gaar A losen: man har derfor her rimeligvis en flad skaalformet Boining, langs hvis Rand alt er bortdenuderet lige ned til det ældste Fjeld, me- dens man i Midten finder igjen Levninger af de yngste Lag, Orthokerkalken og dens Underliggende. Til Forholdene Syd for Raandalen har jeg personlig intet Kjendskab; men ifølge Tornebohm kan man folge Kvartsiten under Orthokerkal- ken et godt Stykke opover Dalsiden mod Syd, og efter H eg- bom optræder Kalksandstenen atter lidt sondenfor Raandalen, saa at der fra disse Observationer ikke kan hentes nogen Indvending mod den ovenfor fremsatte Anskuelse. Hosstaa- ende Profil Fig. 17, viser, hvorledes jeg tænker mig Forholdene"); dette forklarer ogsaa, hvorfor Kalksandstenen træder frem paa Fjeldfladen sondenfor Raandalen; efter Hogboms ske- matiske Profil, Qvartsit pag. 146, kan man derimod ikke se nogen Grund dertil. Nordenfor Raandalen i Hede træffer man atter mork 2) Den sydlige Del af Profilet, fra Raandalen af, stotter sig paa det af Hogbom givne Profil over Fjeldbygningen sondenfor Raandalen, 1. c. pag. 145. 1 E UD wi Sparagmit-Kvarts-Fjeldet langs Greensen. Kalkskifer med Kalksandsten; den optræder her, som Sve- nonius og Hogbom har paavist, baade paa Nordsiden og og Sydsiden af Lusjneelven. Jeg fik kun Anledning til at undersoge Forekomsten langs Foden af Husbjerget og Ull- bjerget nordenfor Elven. Forholdene paa dette Sted er meget mere indviklede end i Raandalen; men saavidt jeg kan domme efter mit korte Besog, lader de sig ligefrem forklare ved de Resulta- ter, vi ovenfor kom til. Jeg vil straks 400 m. 0 m b. veien mange Blokke af graablaa Kalk- skifer med lidt Kalksandsten; men fast Fjeld sees forst lidt lengere mod O. ved en liden Vei, der munder ud ı Landeveien et kort Stykke ostenfor Broen. Paa flere Steder kun 3 m. over Ljusnebroen stikker her Kalkens Lig- gende frem, styg gronlig graa Sparag- mit, gjennemsat med Sletter, og Kvart- sit med styg graa Skifer; etsteds saaes tyndskifret Kalk- skifer med F. svagt ostover ligge direkte over den grongraa sandsten. a, Orthokerkalk. anfore, at man ogsaa her ı Hedetrak- | à ten moder Orthokerkalken ikke langt fra = Hedekalken, nemlig ved Vikbjerget og 4 ved Sydenden af Vikarsjoen 11 og 14 5 km. ostlig for Hedekirke; dette er saa- Å å meget mere at lægge Merke til, som 2E Hede og Raandalen er de eneste Steder, Be: hvor Orthokerkalken ifolge Hogbom | al optreder nordenfor Vemdalskvartsiten. Sos Som Kartet!) Fig. 18 viser, danner M Ep Kalken et smalt Belte foran Husbjerget 2 8 og Ullbjerget. Ved Broen over Lunaa ,. gs = staar et Konglomerat af rod Sparagmit, ” we der ligner Sparagmiten, som optræder "i pen & paa Sydsiden af Ljusneelv ved Kvern- Tm aaen. Gaar man mod NO. mod Hus- E bjerget, moder man ikke langt fra Lande- | a | | Je 1) Graniten og Brekcien er paafort efter Hog bo m s Kartskizze, Qvartsit pag. 138. Tallene angiver Hoiderne i Meter over nano. 54 O. E. Schistz. Sparagmit. Videre mod Ost hæver Kalkens Bund sig, saa at man 7 m. o. L. træffer blaagraa Sandsten med Kvartsit F. 40° NNV.og i Sydskraaningen af den lille Top, der ligger foran Aasen mellem Husbjerget og Ullbjerget, moder man ifolge Hogboms Profil det Underliggende, kalkholdig Kvartsit, ferst i en Hoide af omt. 40 m. o. L., Qvartsit pag. 139. I det bratte Affald mod Syd under Ullbjerget ser man fra Landeveien, der gaar lige under Aasen, hvorledes Kalkskife- 7 N XXX X . ^77 Kalkskifer og Kalksandsten. =: graalig Sparagmit med Kvartsit NAN og styg Skifer. 7$: graalig og rødlig Sparagmit. 25% gammel rød Sparag- mit. xxx Granit. åk. k. Kalkblokke. ~~~~ Brekcie. Maalestok ca. 1:40000. ren, dannende det øverste af Styrtningen, stiger opover mod Øst indtil Toppen af Aasen, hvorpaa den forsvinder. Under vor Nedstigning, der foretoges lidt østligere, traf vi derfor kun Kalkens Underliggende, som her dannes af graa Sparag- mit, graa Kvartsit og kvartsitartet Sandsten, samt i den vestligste Del af Styrtningen tillige af styg grønlig graa kruset Skifer, som tildels er ganske sammenvævet med Kvart- siten. Det faste Fjeld er her blottet lige ned til 27 m. o. L.; : Lagning er vanskelig at se; øverst 132 m. o. L. maaske Sparagmit-Kvarts-Fjeldet langs Grænsen. 55 F. 30° NV. i den graa Kvartsit. Hvor heit Kalkens Bund her under Ullbjerget er hævet, kan jeg ikke noiagtig angive, da jeg som nevnt ikke traf Kalken under Nedstigningen, og der desuden ogsaa staar graa Sparagmit og Kvartsit 1 Syd- skraaningen i det ostenfor liggende Sparagmitfjeld, hvortil Husbjerget og Ulibjerget horer. Af Hogboms lagttagelser folger imidlertid, at i den sydostligste Pynt af Ullbjerget stiger Kvartsit med grov Lerskifer, der viser Glidningsbrek- ciestruktur, helt op til Toppen omtr. 90 m. o. L.; Kalk- skiferen maa derfor mindst naa op til 90 m. o. L , da Kvart- siten med Lerskiferen, der ligger i tykke Lag med F. mod NV. efter det ovenstaaende nødvendig maa høre til Kalkens Liggende. Hvad Kalkskiferens Strog og Fald angaar, saa fremgaar det baade af Hogboms og mine Iagttagelser, at Faldet i den ostlige mest hævede Del er afgjort ind mod det bagenfor liggende Sparagmitfjeld, saaledes estlig under Ullbjerget mod NV. til N. I den fer omtalte Top falder Kalkskiferen og Kalksandstenen paa Nordsiden mod NO. til N., og samme Fald har ogsaa den graa Sparagmit og Kvartsit 1 Foden af den modstaaende Aas og i den mellemliggende Dalsænkning. Det ser derfor her ud, som om Kalken falder ind under Spa- ragmiten; men dette er neppe rigtigt, da man i Dalsænknin- ningens vestlige Aabning finder en liden opstikkende Ryg, hvor Sparagmiten viser sig i lavere Niveau end Kalkskiferen 1 dennes Strogretning. Ogsaa 1 Sydskraaningen af denne Top iagttoges F. mod NO, i en lys graalig Kalksandsten; men den overliggende Kalkskifer viste svagt vestlig Fald. I det bagenfor Kalkterrænet liggende Sparagmitfjeld sees sydlig under Husbjerget graa Sparagmit og graa Kvartsit 107 m. o. L. og rodlig finkornet Sparagmit 164 m. o. L., me- dens det ostlige bratte Affald af Fjeldet, hvilket er blottet fra omtr. 200 m. til 130 m. o. L., viser graalige og lysrod- lige Sparagmiter. I Ullbjerget har man paa Toppen, 156 m. o. L., lysrodlig og graa kvartsitartet Sparagmit og i Syd- skraaningen, 150 m. o. L., graa kvartsitartet Sandsten. Lag- ning var ikke synlig paa nogen af disse Steder. Af de ovenstaaende lagttagelser følger udenvidere, at den ostlige Del af Kalken ligger omtr. 100 m. hoiere end den vestlige. Tager man nu Hensyn til, at Kalken længst ~ 56 O. E. Schistz. mod Øst er rykket lige ind paa det bagenfor liggende Spa- ragmitfjeld og falder ind mod det, medens den vestlig under Husbjerget optræder længere fra det med svage Fald, saa ledes man ligefrem til at antage, at Kalken østlig ved en Kraftvirkning udgaaende fra SO. er bleven hævet op og trykket ind mod Sparagmitfjeldet, uden at dette i nogen væ- sentlig Grad har deltaget i Hævningen. Forholder det sig saa, maa Kalkskiferen under Hævningen være bleven for- skjøvet i Forhold til Sparagmitfjeldet, og man bør derfor vente at iagttage Brekciedannelser langs Forrykningslinien. En saadan Brekciedannelse har virkelig Høgbom seet i Ull- bjerget netop der, hvor man efter det ovenstaaende skulde vente at finde den, Qvartsit pag. 139, se Kartet. Fig. 19, 300 HUSBJERGET_ Fe b [ 0 m. | UE ca.l.6 lum. | 8. a. Kalkskifer over grøn-graa Sparagmit med INE Kvartsit, b. graa Sparagmit og Kvartsit. c. rod finkornet Sparagmit. Af det ovenstaaende folger, at man kun med Forsigtig- hed tor benytte Strog- og Faldobservationerne i den sstlige Del af Kalkterrænet til at bestemme Aldersforholdet mellem Kalken og Sparagmitfjeldet. I den vestlige Del under Hus- bjerget er Grunden desværre meget dækket; men hosstaaende Profil Fig. 19 fra Ljusneelven nordover til Husbjerget synes mig nærmest at tale for, at Forholdet er som i Raandalen, nemlig at Kalkskiferen er yngre end Sparagmitfjeldet, der optræder i Nærheden. Høgbom giver pag. 139 1 sit Arbeide et Profil over Hus- bjerget, som er fort fra Ljusnebroen mod NO.; han setter der den rode konglomeratiske Sparagmit ved Lunaaen direkte under Kalkskiferen. Som ovenfor vist hviler denne imidler- tid paa graa Sparagmit og graa Kvartsit, saa at den rede Sparagmit ikke kan staa i direkte Forbindelse med Kalkskife- ren. Forsaavidt man kan domme noget af Bergartens Ud- seende, antager jeg, at denne Sparagmit ligesom den tilsva- rende paa Sydsiden af Ljusneelv ved Kvernaaen tilhører den Sparagmit-Kvarts-Fjeldet langs Grænsen. 57 gamle rode Sparagmit, som her dukker op. Med Hensyn til Sparagmiten i Husbjerget og Ullbjerget er jeg mest tilboielig til at henfore den til min graa Sparagmit, trods at Berg- arten paa flere Steder har et rodligt Udseende. Vestenfor Lunaaen optræder Kalkskiferen paany; den maa her have en særdeles betydelig Mægtighed, idet dens Top ifølge Hogboms Profil, 1. e. pag. 140, naar op til henimod 200 m. over Ljusneelven; af Profilet kan man imidlertid ikke drage nogen bestemt Slutning angaaende Kalkens Forhold til det nordenfor liggende Sparagmitfjeld. Sondenfor Ljusneelven træffes ogsaa Kalkskifer; som Sve- nonius har paavist,sees nemlig store Blokke af mork skifer- artet Kalksten, tildels med graa kvartsitartet Kalksandsten, ved Ormhammeren lidt ostenfor det lile Fald, Kvernaaen danner, Vemdalskv. Sv. pag. 42; Terrænet er her imidlertid fuldstændig overdækket. Hvorvidt den af Hogbom paaviste Kalkskifer sendenfor Knætten horer til den egentlige Hede- kalk, er derimod mere end tvivlsomt. Ved Kvernaaen optræder, som tidligere nævnt, den gamle rode Sparagmit i beiede Lag med omtrent ost-vestligt Strog; denne danner ogsaa ifolge Hogbom den straks vestenfor liggende Top Knætten. Paa Fladen sendenfor Knætten duk- ker graa Sparagmit op paa et Par Steder, og lidt lengere Syd i en liden Dalslukt omtrent 120 m. o. L. moder man den ovenfor nævnte Kalkskifer. I det Profil, Hogbom giver over Forboldene paa dette Sted, L. c. pag. 141, kan jeg ikke vere fuldstændig enig. Vestenfor Dalslukten A. indtil henimod Graniten fandt jeg Terrænet aldeles overdækket, og nærmest Graniten saaes ingen Kalkskifer, men kun en styg kruset grenlig sandstenartet Skifer uden tydelig Lag- ning; i hvilken Forbindelse denne staar med de ostenfor op- tredende Lag, derom kan man ikke sige noget paa Grund af det dækkede Terræn. I Dalslukten A. sees, som Høg- bom angiver, paa Østsiden nogle faa Lag af en tyndskifret mork graa Kalk vekslende med et graat Konglomerat ligge over graa Sandsten med Konglomerat og overleiet af en graa Sparagmit med rode Feldspathkorn, alt med svagt Fald (209) ostover; i Vestsiden staar graagron Kvartsit og op paa Fladen rod Sparagmit. Mine Observationer forer der- for til omstaaende Profil, Fig. 20. Hele Kalkforekomsten 58 O. E. Schiotz. indskrænker sig saaledes her til nogle faa Lag med en sam- let Megtighed af 1 à 2 m. indleiet 1 graa Sparagmit med Konglomerat; Lagene er yderst tynde og sandstenholdige. Hogbom henforer disse Lag udenvidere til Hedekalken, skjont der ikke er nogen Lighed mellem dem og de ovenfor om- talte Forekomster. Man ser saaledes ikke noget til den stygge tildels kvartsitiske Kalksandsten, som netop optræder, hvor Kalken befinder sig ner Sparagmiten. Er Hogboms An. tagelse rigtig, maa man Syd for Knætten befinde sig ner Grænsen af det Bassin, i hvilket Hedekalken blev afsat, da Kalken her kun er et Par Meter mægtig, og den derfor maa kile sig ud i Nærheden. Dette synes lidet rimeligt, naar man betenker. at Svenonius kun 3 km. ostenfor ved Orm- hammeren fandt hele Terrenet fuldstændig bestroet med Fig. 20. d à å i 50 m. a 0 m. V O. a. Granit. b. graagron Kvartsit. c. gronlig Skifer. d. graagron Kvartsit over rgd Sparagmit. e. graat Konglomerat med Kalkskifer. f. graa Sparagmit. Kalkblokke, hvoraf mange dækkede et Areal af hundrede Kvadratmeter, og at Kalken lidt nordenfor ved Ullbjerget ifolge Hogbom er over 75 m. mægtig. Da Terrænet er saa overdækket, kan man forresten ikke sige noget bestemt om, ihvilket Forhold disse Lag bag Knætten staar til Hedekalken. Som tidligere anfort, antager Hogbom, at Kalken baade i Hede og i Raandalen er indleiet i Bunden af den rode Sparagmit. En væsentlig Stette for denne Antagelse finder han deri, at der fleresteds sees en «murken» Granit i dens Nærhed. Hvad Betydning man kan tillegge dette, har jeg allerede vist under Omtalen af Storbokalken, som be- fandtes at være Orthokerkalk trods Granitens Nerhed. Her i Hede kan jeg forresten lige saa lidt som ved Storbo se nogen tvingende Grund til at betragte den stygge hist og her op- dukkende Granit som hørende til Grundfjeldet. Forholdene ved Ullbjerget synes nærmest at tyde paa, at Graniten der i flydende Tilstand har trængt op gjennem Sparagmiten; den optreder nemlig netop ved den ovenfor paaviste Forryknings- linie mellem Kalkskiferen og Sparagmiten; desuden har den Sparagmit-Kvarts-Fjeldet langs Greensen. 59 en saa ringe Udstrækning og naar saa heit op, at det er meget rimeligere at antage den for en opstikkende Gang end for en opdukkende spids Top af et gammelt Fjeld. At Hede- kalken ihvertfald ikke kan ligge i Bunden af Sparagmitetagen, synes jeg, man ligefrem kan udlede af dens Optræden i Nær- heden af Orthokerkalden. Det maa nemlig merkes, at denne kun paa to Steder træder op nordenfor Vemdalskvartsiten; det kan derfor ikke være tilfældigt, at Hedekalken optræ- der netop paa de samme Steder; Hedekalken bør følgelig være afleiet høit oppe i Sparagmitfjeldet. Af den ovenstaaende Undersøgelse følger, at den typiske Hedekalk i Hede og Raandalen er afleiet øverst i den graa Sparagmit i dennes azoiske Del, altsaa øversti 1 a, eller nederst ilb. Den indtager saaledes antagelig samme Niveau som Eltaakalken i Norge, Sp. 27 pag. 199. IV. Orthokerkalken og Vemdalskvartsiten ved Gløte. For nærmere at undersøge Forholdet mellem Orthoker- kalken og den underste Del af Vemdalskvartsiten, der trods sin petrografiske Lighed med Bergarter tilhørende den graa Sparagmit ifølge Tørnebohm og Høgbom skal overleie Siluren, besøgte jeg det bekjendte Dykersberg ved Gløte. Resultatet af mine Undersøgelser der og paa det nærliggende Svartaasen findes gjengivne paa hosfoiede Kartskizze') Fig. 21. Paa Vestsiden af Dykersberget ser man, at Kalken, saa- ledes som ogsaa de nævnte Geologer antager, falder ind mod Sparagmitryggen i Midten af Fjeldet; men det er at merke, at Faldet indover mod Øst er svagest nederst i Foden af Skraaningen og tiltager opover, jo nærmere man kommer Kvartsfjeldet; ialfald er dette Tilfældet i den sydlige Del, hvor dette falder steilt af mod Vest. Nordligst, hvor Affal- det i Sparagmiten er mindre brat, sees ogsaa svage Fald i Kalken øverst oppe. I Sparagmiten er Lagningen vanskelig at se; mulig saaes steile Fald indover mod ONO. sydlig i den - bratte Veg og svage Fald (ca. 20% mod NO. nær Nordpynten. Paa Østsiden af Fjeldet træder Kalken frem i stor Mængde paa to Steder og danner steile Skrænter paa flere Meters !) Kartet er en Kopi i forstørret Maalestok af Svenonius's Kart i «Vemdalskv.». 60 O. E. Schistz. Hoide; her hvor man kan vente at bestemme Lagningsfor- holdene sikrest, viser Kalken afgjort Fald ud fra Sparagmiten; kun lengst mod Nord iagtoges yderst ved Randen af en Kalkvæg svagt Fald indover. Paa de ovrige Steder, hvor Kal- ken saaes at stikke frem af Uren, syntes Lagene enten at ligge horizontale eller at helde svagt udover. Fig. 21. = Orthokerkalk. 3 Graa Sparagmit; graa. lig og blaalig Kvartsit- E. k. Blokke af Orthokerkalk, NONU xxx ses: Gabbro. 32% Porfyr. YT aG lote By 4 Maalestok ca. 1. 30000. At de paa Kartet anforte Faldobservationer virkelig an- giver Kalkens Leiningsforhold og ikke beror paa lokale For- styrrelser, folger ligefrem af den Regelmæssighed, Strog- observationerne viser paa begge Sider af Fjeldet. Desuden kan man ikke se nogen Grund til, at Lagene paa den ene Side skal synke ind mod Sparagmitryggen, paa den anden ud fra den. Sparagmit-Kvarts-Fjeldet langs Grænsen. 61 Kalklagene ved Dykersberget kan folgelig ikke 1 det store og hele ligge urorte, saaledes som Svenonius og ligesaa H o g- bom mener; Lagenes Afvigelse fra det horizontale Leie kan heller ikke, som den sidste antager, forklares ved Nedtryk- ning af en «öfverliggande qvartsitmasses tyngd»; thi isaa- fald maatte Lagene paa begge Sider falde ind mod Sparag- miten. At Kalklagene virkelig har været udsat for Bøinin- ger, sees ligefrem, naar man sammenholder Observationerne paa Vestsiden af Dykersberget med dem i den nordlige Del af Svartaasen. Her findes Kalk kun paa Nordostsiden ; lengst mod Nord viser nu Lagene omtrent samme Strog som paa Dykersberget; men de falder temmelig brat af mod Vest, medens de paa sidste Sted falder ostover. I den estlige Skrænt af Aasen er Kalkens Lag desuden særdeles beiede og tildels knzekkede, saa at man her ikke kan drage nogen Slutning angaaende Kalkens Stillng i Forhold til det i Nærheden opdukkende Kvartsfjeld. Nogen Grund til med Svenonius at antage disse Forstyrrelser i Lagene frem- bragt af Istidens Gletschere, indser jeg ikke, se Fig. 2. Efter de ovenstaaende Observationer vil Snit tvers over den sydlige og den nordlige Del af Dykersberget give folgende Profiler, Fig. 22 og 23. Disse viser, at lagtagelserne simp- lest og naturligst lader sig forklare ved at antage, at Dykers- bergets Sparagmit og Kvartsit er ældre end Orthokerkalken og boiet sammen med den. Dykersberget kommer saaledes til at danne den opstikkende Ryg af en skarp Fold. Forholder det sig saa, ber man kunne forfolge Folden i de Aasrygge, der befinder sig N. og S. for Dykersberg 1 dens Strogretning. Nordenfor udbreder der sig et Lavland, som er fuldstendig overdækket, saa at man ikke kan iagttage noget der; men sondenfor Dykersberg ligger Gloteeggen. Paa denne finder man nu virkelig Orthokerkalken omtrent lige i Strog- retningen af Dykersbergs ostre Skraaning, altsaa svarende til Kalken paa Ostsiden af Folden. Svenonius har nær- mere undersogt Silurens Leiningsforhold paa dette Sted; Re- sultatet af hans Observationer har jeg afsat paa Kartet; Vemdalskv. pag. 27. Profilet, Fig. 24, der er laant fra hans Afhandling, men rettet lidt efter de angivne Faldobservatio- ner, viser Forholdene. Man ser, at Kalken trods at den i det ydre bratte Affald falder ind mod Kvartsiten alligevel 62 O. E. Schistz. virkelig overleier denne; det folger desuden af dette Profil, at de siluriske Lag ikke alene er blevne boiede, men at de samtidig er pressede ind mod den dannede Sparagmitfold, hvorved de nærmeste Kalklag er blevne knekkede. Profilet forklarer tillige, hvorledes Siluren i Dykersbergs Østskraa- ning tildels kan vise svage Fald. = 500M SF. ND. wil graa Sparagmit; graalig og blaalig Kvartsit. = Orthokerkalk. Fig. 23. 800M Paa Gleteeggen finder man imidlertid ikke alene Levnin- ger af den ostlige Halvdel af Folden, men ogsaa af den vest- lige. Svenonius anforer nemlig, Vemdalskv. pag. 28, at der findes en «flåck» med Orthokerkalk i en Sænkning noget vestenfor den i det ovennævnte Profil angivne Kvartsit. Han anfører vistnok, at den «troligen» ikke er i fast Fjeld; men erindrer man, i hvor ringe Afstand fra oprindeligt Leie- sted man ialmindelighed iagtager større Kalkblokke, saa er Sparagmit-Kvarts-Fjeldet langs Greensen. 63 det rimeligst at antage, at Kalken maa findes i fast Fjeld enten paa det nævnte Sted eller lige i Nærheden, saameget mere som den netop optræder der, hvor man efter det oven- staaende skulde vente at finde den og ikke paa noget andet Sted. Søndenfor Eggen er det alene den hoie Gloteaas, der hæver sig op over Lavlandet. Efter Svenonius Oversigts- kart at dømme ligger Aasen antagelig for langt mod Vest, saa at der ikke er Sandsynlighed for at træffe Folden igjen i dens nordøstre Skraaning, som forresten er fuldstændig dækket, 1. c. pag. 47. Det maa desuden bemerkes, at den vestlige Halvdel af Folden synes at hæve sig og kile sig ud mod Syd. Længst mod Nord indtager Siluren nemlig ikke alene Vestsiden af Dykersberg, men ogsaa hele Nord- ostsiden af Svartaasen. Paa denne Aas forsvinder imid- Orthokerkalk. == Graptholitskifer. Curs Blaahvid Kvartsit. | lertid Kalken omtrent midt for Svarttjernet, saa at den videre mod Syd indskrænkes til Vestsiden af Dykersberg, og . paa Eggen er den svundet ind til den ovenfor omtalte «flåck». Ved Gløteeggen angiver Svenonius, at Kalken hviler paa Graptholitskifer, der viser tydelige Tegn paa at have været udsat for Presninger («ej obetydligt veckad og sønderbru- ten»). se Fig. 24; desuden saaes Blokke af en sort bitumi- nøs Kalksandsten i Nærheden. Lignende Blokke iagtog Høg- bom SO. under Dykersberg, saa at Kalksandstenen antagelig ogsaa der maa ligge under Orthokerkalken. Forholder det sig saa, kunde man maaske forlange at finde disse Bergarter mellem Kalken og Kvartsiten baade paa Dykersberg og paa Eggen. Hertil kan man svare, at ved Dykersberg er Ter- rænet lige under Kvartsitvæggen saa overdækket med Kvartsit- og Sparagmitblokke, at det er umuligt at faa se, hvad der ligger nærmest Kvartsfjeldet. Selv om Fjeldgrunden imidler- tid var fuldstændig blottet, vilde der være liden Sandsynlighed 64 O. E. Schietz. for at finde disse blode Bergarter liggende mellem Kvartsitvæg- gen og Orthokerkalken. Som ovenfor nævnt viser det sidste Profil, at Lagene under Boiningen er blevne pressede ind mod det opdukkende Kvartsitfjeld, og da er heist rimelig Lerskiferen og Kalksandstenen blevne fuldstændig pressede ud 1 Folden. Sparagmiten og Kvartsiten viser ogsaa direkte, at Fjeld- grunden har været udsat for voldsomme Presninger; Sveno- nius omtaler skjolartede Dannelser i Dykersberget, og H og- bom den særegne Brekciestruktur, som Sparagmiten og Kvart- siten viser. Lignende Struktur iagtog ogsaa jeg i Kvarts- fjeldet baade paa Dykersberg, Svartaasen og i den vestlige Del af Gloteeggen. Østenfor Dykersberg optræder Orthokerkalken i det vest- lige Affald af Finnsvedaasen og Noliaasen. Paa det forste Sted har Hogbom direkte iagttaget, at Kvartsiten ligger over Kalken, Qvartsit. pag. 147; til samme Resultat forer ogsaa min Observation lengere Syd i Noliaasen. Ved ferste Oiekast synes dette at stride mod, hvad vi ovenfor har ud- viklet. Disse Observationer lader sig imidlertid forklare ved at antage, at Lagene er blevne boiede lige til Inversion, saa at Kvartsiten er kommet til at ligge over Kalken. Denne viser ogsaa Tegn til at have været udsat for voldsomme Forskyvninger; de nederste Lag 1 Noliaasen syntes saaledes at vere dannede af med Kalk sammenkittede Kvartsitknoller. At den nævnte Forklaring maa være rigtig, følger af sig selv, hvis man kan paavise Kalken over Sparagmiten og Kvartsiten paa det Plateau, Finnsvedaasen og Noliaasen danner. Det tror jeg imidlertid, man kan. Svenonius an- fører nemlig, Vemdalskv. pag. 33, at der paa Noliaasens Plateau «mycket ofta trüffas samlingar» af Kalkblokke; rigtignok legges senere til, at der ikke er nogen Grund til at antage Kalken i fast Fjeld paa denne anselige Hoide. Som man ser, er her imidlertid Tale om sterre Mængder af Kalkblokke, og da kan man, som tidligere anfort, vaere sik- ker paa, at de ikke kan skrive sig langveis fra; de maa der- for enten være Levninger af Lag fra selve Stedet eller være komme fra det nordenfor liggende Finnsvedaasen. Det eneste Agens, der kan have bragt disse Blokke op paa Noliaasens Plateau, er nemlig Fortidens Gletschere; af Terrænforholdene følger, at disse maa have bevæget sig i sydlig eller sydostlig - Sparagmit-Kvarts-Fjeldet langs Grænsen. 65 Retning. Da Vestsiden af Finnsvedaasen og Noliaasen danner en omtrent sammenhængende brat Skraaning, kan Blokkene ikke være forte cp fra Kalken i denne Skraaning; de kan fol- gelig alene være komne nordenfra enten fra Finnsvedaasens Plateau eller dens nordlige Skraaning. For alle erratiske Blokke og især for Kalkblokke, der saa let opslides, gjælder imidlertid, at jo nærmere man kommer Udgangspunktet for Blokketransporten, i desto storre Mængde optræder de. Skulde nu Kalkblokkene paa Noliaasen være komne fra Finnsvedaasens Nordskraaning, maatte der her efter al Rimelighed ligge en Mængde Kalkblokke stroede omkring; men herom nævner Sve- nonius intet. Han angiver Kalk hverken i fast Fjeld eller i løse Blokke paa Nordsiden af Finnsvedaasen. Kalkblokkene paa Noliaasen maa derfor enten skrive sig fra selve Stedet, hvad der er rimeligst, eller fra Finnsvedaasens Plateau; i begge Tilfælde folger, at Kalken optræder i denne anselige Hoide ovenpaa Sparagmit-Kvarts-Fjeldet. Jeg vil her med det samme gjore opmerksom paa, at Kalken paa Finnsvedaasen og Noliaasen forresten er iagttaget i fast Fjeld og i Blokke alene i den vestlige Skraaning af begge Aase og paa Østsiden af Noliaasen; derimod hverken i Sydskraaningen af denne eller i Nordskraaningen af Finnsved- aasen. For det første Steds Vedkommende kan man ikke an- føre dækket Terræn, da Noliaasen falder brat af mod Syd som mod Vest og Sydvest; Kalken maatte derfor kunne røbe sin Tilstedeværelse ved rigelige Blokkesamlinger i den sydlige Skraaning ligesaa godt som i den vestlige og sydvestlige; men saadanne Blokkesamlinger omtales ikke af Svenonius. An- tager man imidlertid, at Kvartsiten er ældre end Kalken og kun ved Inversion er bragt over denne i den vestlige Skraa- ning af disse Aase, saa falder det af sig selv, at man i Nord- skraaningen og Sydskraaningen, der giver Snit tvers over Bøi- ningen, alene vil møde det ældre Fjeld. Det Resultat, vi ovenfor er kommet til, lader sig sammen- fatte i omstaaende Profil, Fig. 25. Efter Svenonius skal Kalken overalt ved Gløte naa op til samme Høide; dette kan imidlertid ikke være strengt nøi- agtigt. I Svartaasen ligger Kalken saaledes utvivlsomt lavere end i den nærliggende vestre Side af Dykersberg; den største Høide af Kalken paa Svartaasen er nemlig sydlig 48 m. o. Gløte, Nyt Mag. f. Natury. XXXII. I: 5 66 O. E. Schistz. nordlig 53 m. o. G., medens den i Dykersberget naar op til mindst 64 m..o. G. Nordover synker desuden Kalkens Niveau. Svenonius omtaler saaledes Kalk straks ostenfor Bolberg, N POW eer no NASVVLYVAS NYI3TLLUVAS "n — E —* TQ HOOLZ v9 bo ot OnSu3JAQ GS OLY I UIOS UOS[OUsSoJoqVsIog — X[exiexouj1() Jv oxppo[q N35VVI10N EI DOORS 2: ER D cn S Do 5 Fjeldet i Norge n co = EX: = der ligger omtrent paa samme Heide som Glete, og efter mine Observationer maa den ogsaa findes i det flade Terræn nordenfor Dykersberg, omtrent midtveis mellem det og Bolberg. Jeg antager imidlertid, at man kan folge de samme Kalklag endnu videre mod N. forbi Nordostpynten af det Fjeldplateau, hvorpaa Hoverken hviler, lige til Raandalen, 30 m. under Glote, hvor Orthokerkalken som paavist pag. 52, ligger øverst i Bunden af en svag Boinmg. Det nærmestliggende Sparag- mitfjeld dannes ved Bølberg af Blaakvarts og graa Kvartsit og Sparagmit, 1 Raandalen af blaalig Kvartsit, altsaa af lignende Berg- arter som ved Glote; ı Raandalen kan der desuden ikke være Tale om andet end, at Orthokerkalken hviler paa Sparagmit- : fjeldet. Sondenfor Gløte optræder Orthokerkal- ken paa Heggingsaasen og Gleteaasen. De foreliggende Oplysninger er her for spar- somme til, at man kan danne sig nogen sik- ker Formening om Kalkens Forhold til Kvart- siten. Ifølge Svenonius optræder der imid- lertid paa Hæggingsaasen 1 Nærheden af Kalken en blaahvid Kvartsit, der ligner den paa Gløteeggen; længere Nord saa jeg desuden langs Veien fra Lofsdalen til Gløte en Mængde Blokke af en blaalig hvidflekket Sparagmit og ved Bølberg, som nævnt, Blaa- kvarts og graa Sparagmit i fast Fjeld. Den østlige Skraaning af Fjeldtrakten vestenfor Gløte synes saaledes at dannes af Bergarter, der efter mit Kjendskab til Sparagmit-Kvarts- ærmest maa henføres til den graa Sparag- mitetage og altsaa være ældre end Silur. Det synes mig der- for rimeligst at antage, at Forholdene ved Hæggingsaasen Sparagmit-Kvarts-Fjeldet langs Grænsen. 67 ligner dem ved Gloteeggen, og at man folgelig, om Grænsen mellem Kvartsiten og Kalken var blottet, vilde faa se knæk- kede og opreiste Kalklag mellem Kvartsiten og Kalkplateauet, til Tegn paa at dette under Foldningsprocessen var bleven skjøvet ind mod den opdukkende Kvartsitryg. Af den ovenstaaende Udvikling folger, at Orthokerkalken ved Glete sammen med det underliggende Sparagmitfjeld har været underkastet en Foldningsproces. At Merkerne efter denne er saa lidet fremtrædende, at de tildels er blevne fuld- stændig overseede, og der endog er blevet fremsat den Paa- stand, at Kalkens Leie 1 det store og hele er urokket, skriver sig muligvis fra, at Kalken med Kvartsiten under Foldnings- processen alene dannede et forholdsvis tyndt Dekke over et mæg- tigt Massiv, her Porfyr, pag. 90. En saadan kompakt ensartet Masse har antagelig lettere for ved Forkastninger end ved Foldninger at lempe sig efter en Sammenstuvning. Finder der altsaa af en eller anden Aarsag en saadan Sammenstuvning Sted, saa vil almindelig storre Partier afMassivet bevæge sig under et. De nærmest overliggende Lag vil da paa Grund af Friktionen have vanskelig for at folde sig; moder de derfor en Hindring, vil de nærmeste Dele af Lagene ligesaa gjerne knækkes og knuses som taarne sig op i Folder. Danner der sig imidlertid en Fold, vil der lettelig indtræde en Inversion, idet de efterfelgende Dele af Lagene med det underliggende Massiv skydes ind under den allerede optaarnede Del, eller maaske hellere denne væltes over de foranliggende Lag, der hindres af Massivet fra at taarne sig op. Udenfor Folden vil Lagene i det hele ligge horizontale som for Foldningsproces- sen; men denne ber give sig tilkjende ved lokale Bristninger og Sammenskyvninger af Lagene. Det forekommer mig, at Kalken i sin Optreden ved Glote netop viser de Forhold, man efter den ovenstaaende Udvikling maa vente. Denne forklarei, at Kalklagene trods Sammen- stuvningsprocessen kan ligge omtrent horizontale næsten lige ind til det opstikkende Kvartsfjeld, og at de i det store og hele indtager samme Niveau, saaledes som Svenonius har paavist. Den forklarer ogsaa, at Kalklagene er knækkede og reiste ind ved Kvartsiten paa Østsiden af Gloteeggen og Svart- aasen, medens de er bøiede lige til Inversion paa Vestsiden af Finnsvedaasen og Noliaasen og henimod Inversion paa Vest 68 O. E. Schiøtz. siden af Dykersberg, naar man antager, at Stødet for Bevæ- gelsen er kommen fra NO. til 0. Mulig kan her ogsaa næv- nes de mindre. lokale, Bristninger, Kalken paa Hæggingsaasen viser, Vemdalskv. Sv. pag. 36. Foruden ved Gløte optræder Orthokerkalken ogsaa paa nogle andre Steder længere mod Øst indenfor Vemdalskvart- sitens Territorium. Da den ifølge Beskrivelserne overalt op- træder under de samme Forhold, er det rimeligt at antage, at dens Optræden paa disse Steder i det store og hele lader sig forklare paa lignende Maade som ved Gløte; af Mangel paa personlig Erfaring kan jeg imidlertid kun udtale mig med For- behold. | Bortsees fra de ubetydelige Forekomster ved Vikarsjeen og Rojaelv, træffer man Kalken forst ved Klofsjo i storre Mængde. Her sees den lige under en Kvartsitvæg, dannet af «ægte Blaakvarts». Kan man her af Bergartens petrografiske Karakter drage nogen Slutning angaaende dens Alder, maa denne Blaakvarts vere ældre end den nerliggende Kalk trods dens tilsyneladende Overleining; inden Sparagmitfjeldet i Norge er Orthokerkalken nemlig altid yngre end Blaakvartsen. At man virkelig ved Klofsjo har med lignende Forhold at gjore som ved Finnsvedaasen og Noliaasen, synes ogsaa Kalkens Udseende at vise. Om Forholdene der og ved de straks osten- for liggende Lokaliteter, Bosen og Skalbjerget, siger nemlig Hegbom, Qvartsit pag. 131, at Grensen mellem Siluren og Kvartsiten synes at ligge temmelig horizontal, skjont Kalk- stenen fleresteds viser en «mycket rubbad skiktställning.» Dette lader sig let forklare, hvis man antager Kvartsiten paa nævnte Maade ved Inversion bragt over Kalken; thi da maa nodvendigvis Grænsen med Kvartsiten blive horizontal, medens Lagene 1 Kalken foran Folden paa Grund af Presningerne kan vise lokale Forstyrrelser. Endnu tydeligere viser Kalken under Bosen, Vemdalskv. Sv. pag. 45, at den har været udsat for sammenstuvende Krefter; Svenonius nævner nemlig ud- trykkelig, at Lagene paa et Par Steder er «høgst egendomligt sammanskjutna», saa at enkelte Partier «delvis nedskufvats 1 sprickorna mellan kalkskikten», medens Kalken forresten ligger horizontalt. | Af de svrige Forekomster vil jeg alene omtale den ved Tossaasen; af dette Sted giver Hogbom et Profil, 1. c. Sparagmit-Kvarts-Fjeldet langs Grænsen. 69 pag. 129. Kalken optræder her lige under en Skraaning, dan- net af en «mycket sonderklyftad skolartad qvartsit»; denne Struktur antager Hogbom frembragt ved en mekanisk Proces, ved Glidning og Knusning af Bergarten ; Kalklagene nærmest skal ligge fuldstændig urokkede. Forholder det sig nu, som Hegbom mener, at Kalken er ældre end Kvartsiten, maa denne have undergaaet en Knusningsproces, uden at der er blevet ovet nogen merkbar Indvirkning paa den ældre Kalk; han nodes derfor til at antage lokale Aarsager til denne Pro- ces, skjont Brekciestrukturen er meget almindelig i Vemdals- kvartsiten, 1. e. pag. 161. Det forekommer mig derfor her, at man med ligesaa stor Sandsynlighed kan antage, at Kvartsiten er ældre end Kalken, og at Knusningen frembrag- tes, idet Kvartsiten under Sammenstuvningen pressedes op og over Kalken. Den ovenstaaende Undersøgelse leder altsaa til det Resul- tat, at den underste Del af Vemdalskvartsiten virkelig er ældre end Orthokerkalken, saaledes som jeg formodede i mit tidligere Arbeide, Sp. 27 pag. 214; denne Del dannes ogsaa af Bergarter, der fuldstændig ligner dem, som optræder 1 min graa Sparagmitetage. Angaaende Kalkens og Kvartsitens ind- byrdes Stilling til hinanden er det vanskeligt at udtale sig, da Kvartsiten almindelig ikke viser nogen tydelig Lagning; skal man imidlertid domme efter, at begge under Sammenstuv- ningen er boiede sammen, synes det mig rimeligst at antage, at Kalken er konformt afleiet over Kvartsiten, saa at man faar lignende Forhold her som i Norge. We Om Sparagmitijeldets Inddeling. Som nævnt i Indledningen har mine tidligere Undersogelser ledet mig til det Resultat, at Sparagmitfjeldet langs Grænsen 1 Norge lader sig klove i tre Afdelinger: den rode Sparagmit, den graa Sparagmit og Kvitvolaetagen. De to første tilhører Kjerulfs Etage 1,medens den sidste er yngre end Orthoker- kalken og afvigende leiet over den. Hvad der skiller den rode og graa Sparagmit fra hinanden, er foruden den petro- grafiske Forskjel, som almindelig finder Sted mellem deres Bergarter, folgende, at den graa Sparagmits Lag er afvigende 70 O. E. Schiøtz. leiet over den rede Sparagmit; imellem disse to Afdelinger har der altsaa været en Stands i Sedimentdannelsen. Over den graa Sparagmit kommer de undersiluriske Lag i konform Lagstilling. Ved Hjelp af fossilferende Lag, der er paavist 1 den syd- ligste Del af Sparagmitfjeldet, er Kjerulfs Etage 1 delt i 4 Underafdelinger 1a, 1 b, 1c og 1d; den ældste af disse 1a danner det egentlige Sparagmitfjeld, hvori fremdeles ingen Fossiler er fundne. Som n&vnt i mit forrige Arbeide, Sp. 27 pag. 188, svarer den rode Sparagmit til den underste Halvdel af 1a, medens den graa Sparagmit indbefatter Resten af la og antagelig ogsaa 1b, 1c og 1d. Ved Androg, hvor jeg tid- ligere har paavist den graa Sparagmit, er saaledes fundet Fos- siler horende til 1 d, og i Sverige nær Grænsen, hvor jeg paa norsk Side fer har paavist graa Sparagmit, er Fossiler antage- lig henherende til 1 b fundne ved Lomvigen og til 1 c mellem Skjervagen og Guttusjoen. Angaaende den graa og rode Sparagmit anfører H ogbom, Qvartsit pag. 158, at den forste efter mit Kart at domme del- vis synes at komme «Urberget» nærmere end den rede, og han slaar derfor paa, at man heraf maa ledes til at slutte, at den graa Sparagmit er ældst. Jeg skal hertil bemerke, at det omtalte «Urberg» maa være Storsjeens samt Engerdalens og Tryssildalens Granitmassiver, om hvilke jeg ovenfor har paa- vist, hvad ogsaa Kjerulf antager, at de er yngre end de til- stodende lagede Bergarter. Storsjograniten er saaledes sikkert yngre end 1d, pag. 38. Selv om imidlertid de nævnte Graniter virkelig herer til Grundfjeldet, kan man ikke drage den af H o g- bom antydede Slutning, naar man paa enkelte Steder finder den graa Sparagmit overleiende den rode, som ved Hogbjerget og Remundfjeld; desuden vil man anvende samme Slutnings- methode paa Hogboms Kart, kommer man nodvendig til samme Resultat som Ternebohm tidligere, at Orthokerkalken maa være det ældste Led i Sparagmitfjeldet i Sverige, og at man vil mode yngre og yngre Led, jo lengere Nord man kom- mer; Orthokerkalken (og Vemdalskvartsiten) ligger nemlig lengst mod SO. nærmest ved det antagne Urberg, som for- resten ogsaa her dannes væsentlig af Granitmassiver. Denne Slutningsmaade vilde være konsekvent, men som vi har seet i forrige Afsnit, ikke korrekt. Man kan derfor ikke, saaledes aaa OR Sparagmit-Kvarts-Fjeldet langs Greensen. 71 som Høgbom gjør paa flere Steder i sit Arbeide, af en op- dukkende Granit, der uden videre antages for Urberggranit, drage den Slutning, at de omgivende lagede Bergarter horer til Bunden af Sparagmitfjeldet; det er nodvendigt forst at paa- vise, at ingen mellemliggende Lag mangler forudsat naturlig- vis, at den iagtagne Granit virkelig er eldre end sin Omgivelse og herer til Grundfjeldet. Ovenfor blev anfort, at den graa Sparagmit er konformt ‘afleiet under de undersiluriske Lag; at saa er Tilfældet er let 8; at overbevise sig om ved Hogbjerget og Romundfjeld. Den graa Sparagmit har paa disse Steder kun en ringe Mægtighed; det kan derfor synes mindre berettiget uden videre at udstrække de der vundne Resultater til ogsaa at gjælde, hvor den graa Sparagmit optræder fuldt udviklet. Som nedenfor skal vises, forer imidlertid Observationerne paa andre Steder, hvor Silu- ren og Sparagmiten steder sammen, til konform Lagstilling mellem begge. Bortsees fra den lille Forekomst ved Skarven, hvor det dækkede Terræn ikke tillader at drage nogen sikker Slutning, meder man forst saa langt mod Syd som ved Klet- ten, Brennsætrene og Brumundkampen paa Levninger af Silu- ren i Sparagmitfjeldet. I «Nyt Mag. for Naturvid.» Bd. 27 pag. 261!) har jeg omhandlet disse Forekomster. Ogsaa her er desværre Terrænet meget dækket, desuden er Lagningen ofte vanskelig at se; men trods det kan man ved Brumund- kampen overbevise sig om, at Orthokerkalken er konformt leiet med Kvartsfjeldet. Profilet, 1. c. pag. 263, viser, at Lagene er boiede til en begyndende Inversion, idet Kvartsfjeldet dan- ner en opdukkende Fold med Str. omtr. 60° O., hvis sydlige Del er boiet noget frem over den overliggende Kalk, medens den nordlige antagelig falder fladt af. Ligedan maa Forhol- dene være ved Brenns&trene; men Terrænet er her meget mere dækket. Ved en Bek mellem Setrene iagttog jeg nem- lig paa en Udflugt 1 1885 1 en graasort Skifer, antagelig ho- rende til Et.4som Skifrene, der optreederS. for Sætrene, temmelig steilt Fald mod NV. Str. 40° O., medens jeg i 1875 nordenfor ved Jernaaen — i den nævnte Afhandling kaldet Jonaaen, pag. 265 — saa graa Sparagmit og Lerskifer med steilt Fald *) «Om nogle undersiluriske Levninger i den sydlige Del af Sparagmit- Kvarts-Fjeldet.» 12 O. E. Schiotz. NV. Str. 50° O. Ogsaa her er altsaa Silurens og Sparag- mitens Lag 1 Fællesskab reist op lige til Inversion, og Lagene falder omtrent i samme Retning som ved Brumundkampen}). Ved Kletten ser man ingen Lagning i Kalken; men den nor- denfor og ved Siden staaende gulgraa og graagronlige Skifer med Olenellus Kjerulfi 1 b, viser Str. 40° O. F. 30° NV, saa at de overste Lag af Sparagmitfjeldet her ligeledes er 1) Paa den geologiske Undersogelses Rektangelkart, Blad Aamot, er Farve- angivelsen ved Brennsætrene ikke ganske fuldstendig, idet nemlig Orthokerkalken, Et. 3, ogsaa optræder nordenfor Et. 4 ved den vest- ligste af de to Bække, der danner Jernaaen, ovennævnte Afhandling pag. 263. Paa Turen i 1885 iagttog jeg noget nedenfor, 9: nordenfor, Orthokerkalken ved Jernaaen en gulgraa Skifer i boiede Lag, hvilken muligens svarer til Klettens Olenellus Skifer; men Fossier fik jeg des- værre ikke Tid til at soge efter. Ths. Münster, der bereiste disse Egne i 1886 for den geologiske Undersøgelse, fandt, som Rektangelkartet angiver, ved en Bek lidt østenfor Jernaaen ikke alene Et. 3 og 4 men ogsaa Et. 2. Ifølge et. Profil i hans Dagbog har man sydligst sort Skifer med Agnostus pisi- formis F. mod. NV. omtrent som Orthokerkalken, der træder frem et godt Stykke nordenfor med Str. 57? O. F. 40? NV.; derpaa kommer i Bækkeleiets Sider Kalkboller med Bellerophon og Ampyx og saa Grap- tolitskifer (Klimakograptus) med Kalkboller, hvori ogsaa Bellerophon, Str. 37° O. F. 20° NV. Nordenfor iagttog Münster en tydelig Fold i Graptolitskiferen, i hvilken Lagene baies lige til Inversion, og Profilet ender med Str. 47° 0. F. 50? NV. i Skifrene. Ved denne Bek moder man saaledes i Siluren hele den sydlige Del af den ovenfor omtalte Fold til og med Inversionen af de øverstliggende Lag, Et. 4, og Strø- get er, som man ser, i det store og hele parallelt med Strøget længere Nord i den graa Sparagmit og Lerskiter ved Jernaaen. I den mørkegraa Skifer med Kalkboller, Et. 4, der optræder ved den lille Bæk straks søndenfor Brennsætrene, min Afhandling pag. 264, angiver Münster: nederst — længst mod O. — F. ca. 30° SV.; ovenfor aftagende Fald indtil 10° VSV.; derpaa næsten steiltstaaende Lag, med Antydning til Inversion Str. 67" 0. F. N.; videre opover me- get foldede Lag. Endelig anfører han i den tilsvarende Skifer ved Jernaaen — lidt søndenfor den ovenfor omtalte Orthokerkalk — F. 15 à 20? VSV. Efter disse mere fuldstændige Observationer sees altsaa ogsaa her direkte Antydning til Inversion i den øverstliggende Skifer. De svage sydvestlige Fald svarer rimeligvis til den nederste Del af Bøiningen, lige før Lagene inverteres; Forskjellen i Strøgretnin- gen lader sig forklare ved lokale Forstyrrelser, der vil have mest Ind- fiydelse paa at forandre Strøgretningen der, hvor Faldet er mindst. MünstersStrogobservatiorer er befriet for Misvisningen, der er antaget 13? V. Sparagmit-Kvarts-Fjeldet langs Grænsen. 73 boiede over Siluren; herpaa tyder ogsaa, at Kvartssandstenen i den nordlige Klet stiger 80 m. over Kalken. Forholdene paa disse tre Steder er altsaa fuldstendig ens; Sparagmiten og Siluren er boiede i Fællesskab lige til Inversion, og Silu- ren er overalt blevet bevaret i Skaalen, liggende ved Foden af og 1 Syd for det reiste Sparagmitfjelds Lag’). | At den ovenstaaende Tydning af de iagttagne Strog og Fald er rigtig, bekræftes, naar man undersoger Grænsen mel- lem Sparagmitfjeldet og Siluren længere mod SV. i Veldre og Ringsaker, ved Mjøsen. Længst mod Øst har man her Protilet langs Brumundelven. Kjerulf giver, Sparagmitfjeldet pag. 58, en Tegning heraf, hvorefter Orthokerkalken med under- liggende Skifer er bøiet lige til Inversion; men Kvartsfjeldet antages at stode til med afvigende Leining. I 1885 opgik jeg dette Profil; som nedenfor vil sees, fører mine lagttagelser til en konform Lagstilling mellem Kalken og Sparagmitfjeldet. I Nærheden af Grænsen gjorde jeg nemlig følgende Obser- vationer søndenfra nordover: Orthokerkalk F. temmelig steilt nordover og derpaa F. 30°—40° NV.; sort Skifer (an- tagelig Alunskifer) F. nordover; rød Skifer F. steilt nordover; rødlig Kvartsandsten med Kaolinpunkter F. ant. steilt nordover; videre mod Nord kommer mørke graa sandstenagtige og skifer- agtige Lag med svagt Fald nordover til Tegn paa, at man her er naaet til den anden svagere faldende Gren af den Boining, Spa- ragmitfjeldets Lag danner. Grænsen mellem Kalken og den sorte Skifer, samt mellem denne og den røde Skifer saaes ikke blottet; men da Faldet foregaar til samme Side, ser jeg ingen Grund til at tvivle paa konform Lagstilling mellem de to sidste lige- 1) I «Udsigten» pag. 103 giver Kjerulf et Profil over Kletten, hvorefter Kalken sammen med den yngste Del af Sparagmitfjeldet skal danne en temmelig flad skaalformet Bøining afvigende leiet over det ældre Sparagmitfjeld. dannet af graa Skifer og Sparagmit nede ved Aasta. Efter det ovenstaaende kan ikke dette Profil være fuldstændig korrekt. Lagene danner vel en Slags skaalformet Bøining, men paa Nordsiden er de boiede om indtil Inversion. Olenellusskiferen ved Kletsæteren falder nemlig ikke sydover, som Profilet angiver, men nordover, og Observationerne ved Jernaaen lidt vestenfor Kletten viser, at Kvarts- sandstenen i denne ogsaa maa falde nordover; i selve Kletten er Lag- ning umulig at se. Jeg ser derfor ingen Grund til at antage afvigende Leining mellem Lagene øverst og nederst paa Nordsiden af Kletten idet de saavel paa Toppen som nede ved Aasta falde nordover. 14 O. E. Schiøtz. saa lidt som mellem den sorte Skifer og Kalken. I «Udsigt» pag. 115 giver Kjerulf to Profiler tvers over Grænsen læn- gere mod Vest. Det vestligste langs Mjøsen fra Ringsaker til Vinju viser tydelig konform Lagstiling saavel nordlig ved Dumstua mellem de opreiste, halvt inverterede, Lag, (F. nord- over) af Kvartsiten med den grenne Olenellusskifer og Siluren, som sydlig ved Vinju mellem noget svagere nordover faldende * Lag!) Det andet Profil, der er trukket lidt østenfor fra Fugle- berg til Nyhus i Ringsaker, viser tilsyneladende diskordant Lagstilling i Fugleberg mellem Alunskiferen og Kvartsiten, hvis Lag forresten begge er reiste; men sydlig ved Nyhus sees Alunskiferen at ligge konformt over et opdukkende Hvælv af Kvartsiten. Begge Profiler viser imidlertid, at Sparagmitens Lag deltager fuldstændig i de siluriske Lags Foldninger; deraf følger udenvidere, at Siluren og Sparagmiten her maa være konformt leiede. Den ovennævnte tilsyneladende afvigende Leining kan ikke omstøde dette Resultat; Alunskiferen kan nemlig under Foldningsprocessen delvis være bleven udvalset mellem den haarde Kvartsit og Orthokerkalken, og da vil de gjenstaaende Rester let komme til at vise afvigende Leining mod Underlaget, imod hvilket de er blevne forskjøvne. Sammenfattes de ovenstaaende Observationer, faar man,. at langs hele Grænsen fra Ringsaker mod Øst til Kletten stø- der Sparagmitfjeldet og Siluren sammen med konformt opreiste og delvis inverterede Lag. Sparagmitfjeldet er fra N. og NV. skjøvet ind mod det søndenfor liggende Silurfelt; langs Græn- sen er derved Lagene blevne bøiede op, og den fremkomne Fold halvveis væltet over mod Syd. Langs den nævnte Linie har man saaledes en Fold paa mindst 35 km.s Længde. Denne Fold er imidlertid nu ikke længer sammenhængende; den er brudt over, idet den østlige Del østenfor Brumundelven er 1) I «Paradoxides ølandicusnivaaet ved Ringsaker i Norge», Geol. For. Förhl. Bd. VI, 1882, beskriver Brøgger meget noiagtig den syd- ligste Del af dette Profil. Det af ham givne Profil viser tydelig en konform Lagstilling mellem Siluren og Kvartsit- og Sandstenlagene, saalangt ned som det gaar, nemlig til under Olenellusniveauet. Herpaa gjør ogsaa Brøgger opmerksom i sit Referat af Meinichs og mine Arbeider over Sparagmitfjeldet, det ovenrævnte Bd. pag. 306. Sparagmit-Kvarts-Fieldet langs Grænsen. 15 hævet i Forhold til den vestenfor liggende Del’); Siluren i den hævede Del er desuden for sterste Delen blevet bort- denuderet, saa at der kun er blevet enkelte Levninger igjen paa beskyttede Steder?). Sondenfor Mjosens Silurterren optreder Sparagmitfjeldet næsten alene med sine overste fossilferende Afdelinger; at disse, 1b, 1c, 1 d, i hvert Fald er konformt leiet under Siluren viser paa det tydeligste Breggers Profiler fra Krekling, ved Kongsbergjernbanen, «Nyt Mag. for Naturvid.», Bd. 24, pag. 20, og fra Langesund, «Nyt Mag. for. Naturvid.», Bd. 28, pag 276. I «Geol. Fóren. Fórhandl» Bd. X. pag. 14 ytrer Holst, at han ikke kan erkjende det som afgjort, at Siluren er ind- leiret 1 Sparagmitfjeldet ved Hogbjerget og Romundfjeld. Han anforer folgende to Indvendinger, at Siluren paa begge Steder kun sees paa en Afsats langs Fjeldets Fod, men ikke til Siderne for samme i selve Fjeldvæggen, og at ved Høgbjerget Kvartsiterne under og nærmest over Siluren ligner hinanden saameget, at det er vanskeligt at antage, at en ikke ubetyde- lig Del af Silurtiden skiller dem ad. For at kunne besvare disse Indvendinger maa jeg forst i Korthed omtale Leiningsforholdene ved Hogbjerget. Nedenfra opad har man, Sp. 27 pag. 179: Red Sparagmit, (Kvarts og væsentlig rod Feldspath), boiede Lag. © f Lerskifer, gulgron og rødlig, ) = | graa Sparagmit, (Kvarts og især graa Feldspath) z nogle graa Kvartsitlag, tildels vekslende med | & 5) enkelte blaagraa Kalksandstenlag, med Lituit | 3 og Euomfalus? E E Kalkskifer med Orthokerer, = = | sort Skifer med Spor af Enkrinitstilke, a Er | nogle graa Kvartsitlag. ) 1) Spor efter en saadan Forrykning iagttog jeg i 1885 øverst i Brumund- dalen, NV. for Gaarden Bratten. I Dalskraaningen ikke langt fra Elven saa jeg nemlig en kvartsitagtig Bergart, der kun bestod af sammen- kittede Brudstykker, altsaa en fuldstændig Brekcie. ?) Hvorvidt man kan forfolge den nævnte Fold lengere mod V., derom tor jeg ikke udtale mig, da jeg ikke er personlig kjendt i den vestlige Del 76 O. E. Sehietz. Naar undtages de overste graa Kvartsitlag er ogsaa M ei- nich, Nyt Mag. for Naturvid. Bd. 251), enig i denne Lag- folge, saa at der ikke kan herske nogen Tvivl om Rekkefol- gen 1 disse Lags Alder. Videre har man i selve Hogbjerget, ligesaa nedenfra opad: graa dolomitforende Kvartsit med ] | glindsende Skifere, | almindelig rodlig talkholdig Sparagmit og ( svagt faldende lysviolet Kvartsit. ] Lag. Der findes altsaa som Holst angiver graa Kvartsit baade under Orthokerkalken og i Foden af Hogbjerget. Det er imidlertid hertil at bemerke, at Kvartsiten under Kalken er konformt leiet med denne. Skulde derfor den af Holst frem- satte, paa den ovennævnte petrografiske Lighed byggede, Ind- vending være rigtig maatte Kvartsiten i Hogbjerget ogsaa være i konform Lagstilling med Kalken; men forholder det sig saa, kan man ikke, som vi nedenfor skal se, fyldestgjorende forklare, at den sidstnævnte Kvartsit nu indtager et hoiere Niveau end Kalken. Man kan nemlig ikke antage nogen For- rykning; thi det vilde da være en Besynderlighed, at de kon- formt over Kvartsiten afleiede Lag, Kalksandsten, Orthoker- kalk og sort Skifer, som optræder over Kvartsiten foran Hog- bjerget, fuldstændig skulde mangle eller være bortdenuderet i Hogbjerget. Det maa desuden bemerkes, at Kvartsiten under Kalken veksler med fossilferende Kalksandsten — der er fun- det en Euomfalus? og en Lituit —, medens Kvartsiten i Hog- bjerget er dolomitforende og veksler med glindsende Skifere; skal trods det begge Kvartsiter være af samme Alder, saa kom- mer imidlertid under Forudsætning af en Forrykning de øverst. i Hogbjerget liggende Lag, den rodlige Sparagmit og lysviolette af Sparagmitfjeldet. Lige overfor Ringsaker paa Vestsiden af Mjosen ved Enge ser man ifolge Kjerulfs Profil, «Udsigt» pag. 100, Græn- sen blottet med konformt reiste Lag. 1) Meinich betegner den graa Sparagmit paa sit Kart og sine Profiler som Blaakvarts, skjent den i Udseende er fuldstændig lig den graa Sparagmit, der optreeder over og under Kalken i Skjærbækken ved tømundfjeld; denne betegner han rigtig som graa Sparagmit, rimelig- vis fordi han efter sin Tydning af Forholdene ved Hogbjerget er nodt til at antage den graa Sparagmit i Skjærbakken for horende til det ældste Sparagmitfjeld Pag. 16 angiver dog Meinich, at den omhand- lede Bergart ved Hogbjerget paa et Sted ligner graa Sparagmit. ae SEO SVE Sparagmit-Kvarts-Fjeldet langs Grænsen. Ui Kvartsit, til at blive yngre end fossilførende siluriske Lag, saa at Kvitvolaetagen fremdeles bliver yngre end Undersilur. At antage at Kvartsiten i Høgbjerget ved Bøining og Inver- sion er bragt over Kalken vil føre til uløselige Vanskeligheder; de i Høgbjerget over Kvartsiten liggende Lag maatte isaafald være ældre end denne og følgelig svare til de Lag, der ligger under Kvartsiten foran Hogbjerget. Men der findes ingen Lig: hed mellem disse Lag, saaledes som sees af ovenstaaende Liste over Lagrækken. Til den graa Sparagmit sees ikke Spor i Høgbjerget, og den underste røde Sparagmit, der bestaar af en grovkornet Blanding af Kvarts og rød Feldspath er vidt forskjellig fra Høgbjergets talkholdige rødlige Sparagmit og lysviolette Kvartsit. Hertil kommer, at de siluriske Lag med den underliggende graa Sparagmit og Skifer ligger bøiede og foldede foran Høgbjerget med sine Foldningsakser omtrent lodrette paa dette, medens Lagene i Høgbjerget kun viser svagt faldende Laglinier. Skulde her altsaa foreligge en Inver- sion, maatte man have Lagene i den ene Halvdel af Bøinin- gen smaafoldede lodret paa Bøiningsaksen, medens de i den anden overliggende Halvdel ikke viser Spor til saadanne Fold- ninger. Dette vilde være et saa besynderligt Forhold, at man, synes det mig, ikke uden særdeles tvingende Grunde kan gaa ind paa at antage det. Forholdene ved Høgbjerget — og ligesaa ved Rømundfjeld — kan man derfor ikke ganske sam- menligne med de tilsvarende svenske Lokaliteter, hvor man træffer Orthokerkalken i Skraaningen nedenfor et opstikkkende Kvartsfjeld; paa disse Steder kan man nemlig uden at støde paa Urimeligheder forklare Overleiningen, hvor den virkelig finder Sted, ved at antage den frembragt ved Inversion, da Kalklagene der overalt viser horizontale Laglinier mod Kvarts- fjeldets Væg. Med Hensyn til den anden af Holst fremsatte Indvending forholder det sig saa, at de siluriske Lag ved Høgbjerget dan- ner en Afsats foran dette. Den sorte Skifer og ligesaa Or- thokerkalken stiger imidlertid ogsaa op i Foden af selve Fjel- det, saa at disse Lag altsaa ikke alene holder sig paa Afsat- sen foran Fjeldet. Straks søndenfor Høgbjerget stiger de løse Bedækninger helt op til Foden af Fjeldskraaningen; der er derfor ikke An- ledning til at iagttage de siluriske Lag længere mod S.; ved 78 O. E. Schiøtz. Nybergaaen — straks N. Amtkartets Lisæter, omtrent 5 km. søndenfor Snerta — gaar desuden Høgbjergets Sparagmit og violette Kvartsit med steile Fald helt ned til Fæmundselvens Dalbund, Sp. 20 pag. 37, saa at man her ikke kan forlange at træffe de siluriske Lag i Fjeldsiden; de maa nemlig søges paa Dybet, da de er ældre end Kvitvolaetagen. Nordenfor Høgbjerget viger Fjeldsiden tilbage, og en tem- melig vid Dalsænkning, hvori Snerta og Veumaaen løber, strækker sig jevnt skraanende helt op mod Fjeldryggen. Først i Nord for denne Sænkning falder Fjeldet atter brat af mod Hoveddalen; først her kan man altsaa med |Holst for- lange at finde Orthokerkalken i selve Fjeldsiden. Jeg har kun paa et enkelt Sted besøgt Foden af denne Fjeldskraaning og traf der Kvartsskifer i svagt østover faldende Lag. At man imid- lertid kan vente at træffe Kalken i fast Fjeld ogsaa norden- for Høgbjerget, viser de løse Kalkstene, jeg saa ved de smaa Tjern paa Fladen vestenfor Granbergsæteren, Sp. 20 pag 51, og den store Kalkblok, Meinich traf en Mil nord for Snerta paa Veien over Mana, Nyt Mag. for Naturvid. Bd. 25 pag. 16- Ved Rømundfjeld danner de siluriske Lag en liden Afsats foran den nordvestligste Pynt af Fjeldet. Dette Fremspring afskjæres mod Syd af Hægbækken, og det er langs den, man finder baade den sorte Skifer og Orthokerkalken 1 fast Fjeld; den første sees i Skraaningen et lidet Stykke nedenfor Kvart- siten, hvor Bækken træder ud af Fjeldet — altsaa under saa- danne Forhold, som Holst forlanger at iagttage de siluriske Lag. Ved Skjærbækken danner Orthokerkalken heller ikke noget Fremspring; den findes her nede ved Bækkeleiet liggende som ved Høgbjerget konformt over blaalig Kalksandsten og graa Sparagmit, men desuden atter overleiet af den samme graa Sparagmit. Kalken befinder sig dertor paa dette Sted — med F. 40" V. — dybt nede i Bækkeleiet inde i en Bugt af den konformt underliggende graa Sparagmit, medens Rø- mundfjeldets Kvartsit og Sparagmitskifer staar i Høiden med svage Fald i steile Skrænter. I den af mig benævnte graa Sparagmitetage optræder ved Høgbjerget en særdeles karakteristisk Bergart, den typiske graa Sparagmit, dannet af fedtglindsende mørk graalig Kvarts og lidt hvidlig Feldspath; denne sees der hverken i den under- liggende røde Sparagmit eller mellem selve Høgbjergets Berg- Sparagmit-Kvarts-Fjeldet langs Greensen. 79 arter. Derimod finder man den, som ovenfor nævnt, sammen med Orthokerkalken i Skjærbækken, og det var netop denne graa Sparagmit, der ledede mig, da jeg fandt Kalken i Skjær- bækken. Da denne graa Sparagmit er saa karakteristisk, og den er konformt leiet med og under Orthokerkalken, antager jeg, at man maa være berettiget til at benytte den som ledende Bergart istedenfor Kalken ialfald paa en saa kort Strækning som fra Hogbjerget til Romundfjeld. Orthokerkalken har jeg ikke med Sikkerhed — se nedenfor — truffet ved Rømundtjeld paa andre Steder end de ovenfor nævnte; men sondenfor Hægbæk- ken har jeg kunnet folge den typiske graa Sparagmit 1 Fjeld- skraaningen lige fra Bækken, der kommer ned lidt nordenfor Monkbeitsæteren, sydover indtil omtrent ret Ost for Sæte- ren. Ovenfor Sparagmiten er Skraaningen dækket et Stykke: men derpaa træffer man enten graa Kvartsit eller grønlig Talkskifer, det vil sige Bergarter, som man ved Hægbækken finder ovenfor den sorte Skifer og Kalken; til denne saa jeg kun Spor, nemlig et Par smaa Stene, der laa i Uren ovenfor Sparagmiten. Ogsaa paa Østsiden af Fjeldet har jeg seet den graa Sparagmit, nemlig heit oppe i Fjeldskraaningen ved en liden Bek, hvor man ogsaa nedenfor finder den underliggende gulgraa Skifer; jeg fortsatte ikke Undersogelserne paa dette Sted indtil jeg traf fast Fjeld over Sparagmiten, da jeg ikke saa Kalk blandt de lese Blokke, men kun talkholdige rod-gronlige Sparagmitskifere. Blokke af graa Sparagmit ser man desuden 1 stor Mængde i den nordlige Skraaning af Romundfjeldet; i Hoiden finder man ogsaa her en talkholdig grenlig Sparagmit. Af disse Observationer folger uden videre, at i Romundfjeldets nordlige Del er den 1 Heiden optrædende graa Kvartsit, gron- lige Talkskifer og talkholdige Sparagmitskifer yngre end den typiske graa Sparagmit, der ved Hogbjerget er konformt leiet under Orthokerkalken og ved Skjærbækken optræder baade under og over Kalken. Den eneste berettigede Slut- ning man kan drage heraf, synes mig at være, at Remundfjeldets Bergarter ogsaa er yngre end Orthokerkalken. Rømundfjeldet er forresten saa vidtstrakt, og saa lidet undersøgt, at man kan haabe at finde Kalken i fast Fjeld endnu paa enkelte Steder. Efter det ovenstaaende antager jeg, at heller ikke den 80 O. E. Schiøtz. anden af Holst fremsatte Anke mod min Tolkning af For- holdene ved Hogbjerget og Remundfjeld er berettiget. Jeg vil imidlertid ikke benegte, at der ved Hogbjerget ligger den Mulighed for Haanden, at dettes Bergarter ved Pres fra Siden er blevne forskjøvne over de boiede siluriske Lag!); men ved Romundfjeld. synes Forholdene ikke at tilstede en saadan Tolk- ning uden særdeles voldsomme Forskyvninger, hvortil der for- resten ikke sees noget Tegn. Paa Turen i 1883 traf jeg paa Sydostsiden af Romund- fjeld ved Sylta en Mængde store Blokke af en blaalig Kalk, fra 915 m. til 940 m. o. H. Kalk maa derfor antagelig findes der i fast Fjeld. Fossiler saa jeg ikke; men jeg fik desværre ikke Tid til nærmere at undersege Kalken. Det kan derfor alligevel være muligt, at den horer til Orthokerkalken, saa- meget mere som nogen anden blaalig Kalk forresten ikke sees i Kvartsfjeldet paa disse Steder; det kan dog bemerkes, at Lerskiferlamellerne i Kalken ved Sylta er lidt glindsende. Kalken maa her ligge under de graalige Kvartsiter med skifer- agtige Lag, der optræder heiere op ved Sylta længere mod Syd; ligesaa ligger den antagelig under de Lag, der sees lidt vestenfor ved den lille Bæk, der falder i Sylta, idet Lagene længst nede ved denne viser svagt vestligt Fald. Hoiere oppe ved denne Bæk er derimod Faldet ostligt og det tildels tem- melig steilt. Lagene ved denne Bæk bestaar væsentlig af graalige Kvartsbergarter med glindsende lyse graalige Skifere og lidt graalig Kalksandsten; de horer antagelige til den un- derste Del af Kvitvolaetagen. At disse Lag her viser steile Fald ostover, skjont Kvitvolaetagens Lag i Remundfjeldet for- resten er svagt faldende, kan ikke forundre, naar man erin- drer Forholdene lidt lengere mod Nord paa den anden Side af Fæmundselven: som ovenfor nævnt — pag. 78 —, sænker nemlig Hegbjergets talkholdige Sparagmit og lysviolette Kvartsit sig med steile Fald fra Hoiden brat ned mod Dalbunden langs med Nybergaaen, saa at den ostlige Dalside ligeoverfor Re- mundfjeld lige ned til Elven dannes af det yngre Kvartsfjeld, medens dette iRomundfjeld optræder hoit oppe henimod Trægræn- sen. I Kampskaaret, SO. for Bratfjeld, har jeg imidlertid seet !) Herpaa gjør ogsaa Brøgger opmerksom i sit Referat af mit forrige Arbeide, Geol. För. Förhl.. Bd. VI. pag. 307. Sparagmit-Kvarts-Fjeldet langs Grænsen. sl det yngre Fjeld strekke sig ned til Dalbunden ogsaa paa Vestsiden af Fæmundselven; fra Romundfjeld sydover maa folgelig Kvitvolaetagens Lag sænke sig raskt nedover mod SO. At man træffer steile Fald i det yngre Kvartsfjeld straks vestenfor Sylta, er let forstaaeligt, hvis den gamle røde Spa- ragmit virkelig dukker op paa Fjeldfladen 1060 m. o. H. — 150 m. over Monkbeitsæteren — østenfor den sydlige Hoved- top af Rømundfjeld, pag. 7. Dette er forresten ikke urime- ligt, da den overliggende graa Sparagmit i Rømundfjeldets Vestside hæver sig sydover i Fjeldskraaningen. Nordligst ved Hægbækken gaar den nemlig ikke høiere op end til omtrent 45 m. over Monkbeitsæteren, medens den sydligere i Øst for Sæteren naar op til 105 m. over samme. Længere mod SO. kan derfor Sparagmiten muligens stige saa hoit op, at den underliggende rede Sparagmit kan komme tilsyne i den oven- nævnte Hoide paa Fjeldfladen; Spor af den graa Sparagmit og Orthokerkalken ber man imidlertid da vente at se i den nordostlige Skraaning af den sydlige Top. Videre mod Syd og Ost maa saa Undergrunden, den rede Sparagmit, atter synke ned og det mod Ost særdeles raskt, da det yngre Fjeld, som ovenfor n&vnt, naar helt ned til Dalbunden straks SO. for Bratfjeld. Forsaavidt man kan slutte noget af de ufuldstændige Ob- servationer i den sydostlige Del af Romundfjeld, staar de alt- saa ikke i Strid med de Resultater, vi ovenfor kom til for den nordlige Dels Vedkommende. Rigtigheden af den af mig hævdede Inddeling af Sparag- mitfjeldet bestyrkes ved det Fund af Fossiler, der er gjort ner Rigsgrænsen ved Vurrusjøen, Lomvigen og Skjærvagen. Som allerede nævnt i mit forste Arbeide, Sp. 20 pag. 99, op- treder der graa Sparagmit i Lavlandet, som strekker sig fra Fæmundssjøens Sydende østover mod Grænsen; man har nem. lig graa finkornet Sandsten mellem Sørvoldsætren og Kvitlen, graa Skifer og graa grov Sandsten SO. under Valebjerget og blaakvartsartet Bergart lidt nordenfor Veltbu, desuden store Blokkesamlinger af Blaakvarts Syd for Drevsjohytten. Da nu Kvitvolaetagens talkholdige Kvartsskifere og Sparagmit- skifere danner Toppene af de omliggende Hoider, Flatebjerget, Valebjerget, Staupaasen og Jytlingvola, saa ber man vente at finde Levninger af de mellemliggende siluriske Lag 1 det her Nyt Mag. f. Naturv. XXXII. I. 6 82 O. E. Schiøtz. omhandlede Terræn. Jeg henviste allerede dengang til de Blokke af blaalig Kalk — lig Hogbjergets —, der ligger spredt omkring i Lavlandet fra Kvitlen og Drevsjøen østover, og som optreder i stor Mængde langs Vurrusjoen ved Veltbu; Under- sogelserne har senere vist, at disse Blokke strækker sig ind- over i Sverige langs Flotningen indtil Storbo ved Storbosjøen. Fundet af Orthokerer i Veltbukalken viser, at denne Tolkning har været rigtig. Efter Tornebohms og mine Iagttagelser maa den graa Sparagmitetage ogsaa danne Fjeldgrunden i Lavlandet paa den svenske Side af Grænsen mod Ost lige til man moder Porfyren. Tornebohm anferer, Vemdalskv. pag. 280, at blaa- graa Kvartsit i denne Egn ligger underst direkte paa Por- fyren; dette stemmer med mine lagttagelser; store Blokke af Blaakvarts saaes nemlig baade sendenfor og nordenfor Skjer- vagen nærmest Seen og ligesaa 1 Skraaningen ned mod Guttu- sjoen, Syd samme, hvor man ogsaa finder lys blaalig Kvartsit i fast Fjeld. Tørnebohm lader imidlertid denne Kvartsit kun indtage en lidet bemerkbar Plads i sit Profil over denne Egn; hele Fjeldgrunden forresten betragter han nemlig som yngre end de paa Kvartsiten hvilende fossilforende Lag af Etage 1c, der optræder ved Skjærvagen og i de nordenfor liggende Knallbjerge; han henferer den endog til Sevegrup- pens Sparagmitskifer, der skal være yngre end Orthokerkalken. Denne Antagelse er imidlertid ikke holdbar; lagttagelserne paa norsk Side viser, at man her maa vente at finde Lag horende til den graa Sparagmit, og Observationerne paa svensk Side stotter dette Forlangende. Saavidt jeg kan forstaa, grnn- der Tornebohms Slutning sig paa, at der nede ved Lomviken optræder en lignende Skifer og graalig Kvartsit som overst i Knallbjergene, og at man nordenfor Guttusjoen moder Fron- bergets Wiegneis. Saalenge man antager denne for laget, maa man naturligvis tildele de Lag, blandt hvilke den optræder samme geologiske Alder, og Tornebohm bliver derfor nodt til at gjøre hine Skifere ikke alene yngre end 1c, men ogsaa end Etage 3, Orthokerkalken. Da Oiegneisen er eruptiv, kan man imidlertid ikke drage nogen Slutning af dens Optræ- den, og Fossilerne ved Lomviken viser desuden, at Skifrene der horer til de ældste fossilforende Lag af den graa Sparag- mit, 1b. Bergarterne i Knallbjergene, foruden de ovennævnte, iv Sparagmit-K varts-Fjeldet langs Grænsen. 83 graa og violet Kvartsit og mork blaagraa Kvartsit med lidt uren Kalk, giver forresten ligesaalidt som den lysegraa Spa- ragmitsandsten og Kvartsit, der optræder længere mod Vest paa Heiden mellem Skjervagen og Guttusjoen, nogen Foran- ledning til at tro, at de er yngre end den graa Sparagmit; de herer antagelig til 1 e, som Fossilerne ved Skjervagen, eller mulig til 1d. Mod Vest begrænses Fronbergets Øiegneis af Bergarter, der af Tornebohm henfores til Sevegruppens Glimmerskifer- afdeling; da denne ogsaa indeholder Kvartsskifere, antager jeg, at man her har talkholdige Kvartsskifere svarende til dem, der optræder lige i Nerheden paa den norske Side af Grænsen, i Jytlingvola og Fuluguttuvola. Hvis saa er Til- fældet, horer disse Bergarter til Kvitvolaetagen og er yngre end Orthokerkalken. | Angaaende denne Egn bemerker Hogbom, Qvartsit pag. 157, at Kvitvolaetagen uden Tvivl er identisk med «vor» graa (lyse) Sparagmit, med hvilken den ogsaa ifolge Schistz Kart hen- ger sammen i Feltet. Som ovenfor vist forholder det sig ikke saa; den paa svensk Side optrædende graa Sparagmit og Spa- ragmitskifer tilhorer den graa Sparagmitetage, og det har ingen- somhelst Vanskelighed at holde dem ud fra Kvitvolaetagen, da Fronbergets Øiegneis ikke er nogen laget Bergart, der veks- ler med den graa Sparagmit og Kvitvolaetagens Kvartskifere, saaledes som Hogbom antager. I Gruveldalen hviler Øiegneisen paa en graalig og svag rodlig Gneisbergart, gjennem hvilken den har brudt op. Denne Gneis ligner ingen af de Bergarter, der ellers optræder i Spa- ragmitfjeldet, og jeg tror derfor, at den hører til Grundfjel- det. Det er ikke saa urimeligt, da den gamle røde Sparagmit træder frem høiere oppe ved Gruvelelven i Salsfjeldet, og man desuden finder, at Grundfjeldet dukker op lidt længere mod Vest, nær Fæmundsjøen, ved Siden af den røde Sparagmit. Porfyren og Øiegneisen afskjærer Sparagmit-Kvarts-Fjeldet i denne Egn mod Øst; det er derfor vanskeligt her søndenfor Gruvelsjøen at følge dets Forbindelse videre indover i Sve- rige saameget mere, som man østenfor Porfyren først møder Dalasandstenen, hvis Stilling i Lagrækken endnu er usikker, og om hvilken jeg desuden af personlig Erfaring ikke kan udtale mig noget. 34 O. E. Schiøtz. Nordenfor Gruvelsjsen, mellem den og Rogen, moder man paa norsk Side den gamle rode Sparagmit. Den strækker sig i et bredt Belte østover fra Fæmundsjøen, og det er derfor rimeligt, at den fortsætter indover i Sverige. Paa Tørne- bohms Kart, Vemdalskv., finder man ogsaa, at den røde Spa- ragmit fra den nævnte Del af Grænsen strækker sig østover med aftagende Bredde lige indtil Hede ved Ljusneelven. Under min Reise ifjor kom jeg et Par Steder i Berørelse med dette Felt langs dets sydlige Begrænsning. Fra Hælsjøfors mod NO. til Sørvattnet træffer man en meget karakteristisk rød- brun Sparagmitsandsten; denne tvivler jeg ikke om hører til den gamle røde Sparagmit. Østenfor Sørvattnet ser man væ- sentlig lyse graalige Sparagmitsandstene, saa at den rødbrune Sparagmitsandsten antagelig danner den røde Sparagmits Syd-. grænse paa denne Strækning. Længere mod Øst fik jeg ikke Anledning til at følge denne Bergart; ved Raandalen traf jeg kun Bergarter hørende til den graa Sparagmit, som ogsaa her syntes at ligge konformt under Orthokerkalken. Ved Hede saa jeg imidlertid atter den røde Sparagmit dukke op, nemlig i Lunaaen og i Kvernaaen; de svag rødlige og graalige Spa- ragmiter, der staar i Toppen af Husbjerget og Ullbjerget, tror jeg derimod nærmest maa henregnes til den graa Sparagmit. Jeg vil her gjøre opmerksom paa, at man naturligvis ikke maa vente, at den røde Sparagmitetage alene skal opbygges af røde Sparagmiter, ligesaa lidt som den graa alene af graalige Sparagmiter og Kvartsiter. Det kan derfor ikke vække nogen Forundring, at Holst har iagttåget graalige kvartsitiske Dan- nelser i det røde Sparagmitfelt østenfor Fæmundsjøen; jeg har ogsaa selv i mit første Arbeide, Sp. 20 pag. 111, gjort op- merksom herpaa og udtrykkelig nævnt, at der i den røde Spa- ragmitetage ikke alene optræder røde Sparagmiter, men ogsaa «brunlige og selv lys graalige — de tættere Varieteter østenfor Fæmund.» Dette Forhold kan imidlertid ikke be- nyttes som noget Bevis for, at det er uberettiget at opdele Sparagmitfjeldet i de to nævnte Afdelinger, idet den graa Sparagmit overalt, hvor Sparagmitfjeldet kommer i Berørelse med de siluriske Lag, viser sig at være yngre end den røde Sparagmit; her ligger ogsaa Nøglen til den lagttagelse, Høg- bom anfører som saa merkelig, at Orthokerkalken overalt synes at sky den røde Sparagmit. Den graa Sparagmit er Sparagmit-Kvarts-Fjeldet langs Grænsen. 85 desuden afleiet diskordant over den rede; saaledes synes ogsaa Forholdet at være ved Hede mellem det rode Konglomerat i Lunaaen og den til den graa Sparagmit horende Kalkskifer foran Husbjerget og Ullbjerget. Skjent nemlig Kalkskiferen foran Ullbjerget ligger omtrent 100 m. hoiere end ved Hus- bjerget, saa sees der paa det forste Sted ikke noget Spor til Konglomeratet trods, at dette ved Lunaaen træder frem om- trent i samme Hoide som den foran Husbjerget liggende Kalk- skifer, pag. 56. Hvorledes det forholder sig med den graa eller rettere lyse Sparagmit, der i Sverige optræder nordenfor den rode Sparagmit, kan jeg af personlig Erfaring ikke udtale mig, da da jeg ikke har havt Anledning til at undersøge den. Efter de foreliggende Oplysninger maa jeg imidlertid erklere mig enig med Holst i, at «Herjedalens siluriske Bergarter» ikke kan have sin Plads mellem disse to Sparagmiter, Geol. För. Förhandl. Bd. X. pag. 14. Forholder det sig desuden saa, som baade Hogboms og Tornebohms Karter viser, at de i den lyse Sparagmit optrædende Bergarter fuldstændig svarer til dem, der findes ner Grænsen mellem Fletningen og Guttusjoen, saa ser jeg ingen Grund til at forandre den af mig tidligere fremsatte Formodning, Sp. 27 pag. 215, at den graa (lyse) Sparagmit maa blive at henfore til min graa Sparagmitetage, og jeg antager, at man trods de af Holst anførte lagt- tagelser (1. c. pag. 14) ved nærmere Undersogelser ogsaa her vil kunne trække en Grænse mellem de to Etager. Som Bevis for, at man her bor vente at mode den graa Sparag- mit, anforte jeg paa det ovennævnte Sted, at man paa den tilsvarende Strækning paa norsk Side ifolge Horbye finder Blaakvarts; herimod har Tornebohm indvendt, Vemdalskv. pag. 294, at Blaakvartsen ligger under den lyse Sparagmit, og at man saaledes ikke kan drage nogen Slutning angaaende denne af Blaakvartsens Optræden; i Syd ved Flotningen og Skjærvagen har man imidlertid ogsaa Blaakvarts underst. Nordenfor den lyse Sparagmit moder man ifelge Torne- bohms Kart lyse, hvide og og graahvide Kvartsbergarter, der er tydelig lagede og ligner den norske Hoifjeldskvartsit, under- tiden optræder de ogsaa som Kvartsskifere, Hochgebirge pag. 30. Disse Lag svarer maaske til Kvitvolaetagen, som man 86 O. E. Schistz. ogsaa skulde vente komme over den graa Sparagmit. Er denne Formodning rigtig, bor man finde Spor til siluriske Afleininger langs Grænsen mellem den lyse Sparagmit og den nordenfor liggende Kvartsit-Kvartsskiferzone. Den eneste Forekomst af Kalk, der findes angivet paa Tornebohms Kart nordenfor den rede Sparagmit, optræder nu netop ved denne Grænse, ved Ljusnedal. Ifelge Tornebohms Profil l. c. pag. 36, ligger denne Kalk under Lerskiferen og Kvartsiten i Funæs- dalsbjerget, og den antages af ham for silurisk; men Fos- siler er desværre.ikke fundne. Videre mod Nord kommer krystallinske Skifere, som ikke egentlig kan henregnes til Sparagmitfjeldet. Langs Sydgrænsen af den rode Sparagmit strækker sig en Rekke megtige Fjelde, der dannes af den saakaldte Vemdalskvartsit. Denne bestaar ifolge Tornebohm, l c. pag. 92, nederst af en smudsig graa, gulgraa eller blaalig Kvartsbergart, der snart er tet som Kvartsit, snart som Spa- ragmit med tydelige Feldspathkorn, snart konglomeratisk med smaa hvide Kvartsknoller; den overste Del dannes derimod vesentlig af hvide og graahvide kvartsitagtige Sparagmitsand- stene med enkelte Lag af grov Lerskifer, der ifølge Hog bom skal betinges af en Slags Brekciedannelse. Kun disse Sand- stene viser almindelig Lagning, medens de forst nævnte Berg- arter som oftest er ganske massive; de er desuden særdeles sonderspaltede og paa mange Steder opknuste i Smaastykker, saa at det er vanskeligt at faa friskt Brud. Faldet angives af Hogbom almindelig at vere mod V. og NV.; men at La- gene ikke ligger fuldstændig urokkede, felger af Tornebohms lagttagelser, hvorefter der oventil paa Hoverken findes sterkt ' bølgende ligetil inverterede Lag og paa Kløfsjøfjeldet bølgende Lag. Omtrent !/ Mil NO. for Vemdalen iagttog jeg ligeledes steilt staaende Lag overst i de to Toppe, mellem hvilke Lande- veien gaar ostover. I Toppen paa Sydsiden ser man, som Fig. 26 viser, Lagene smukt boiede opad i en halv saddelfor- met Boining, af hvis vertikale Gren de steile Lag i Toppen nordenfor syntes at danne en Fortsættelse. Den mægtige Vold, Vemdalskvartsiten danner, er ifelge Hogboms Kart gjennemskaaret af en Række dybe Indsnit, der gaar ned næsten til Underlaget og almindelig har en nord- sydlig Retning. Det bredeste og vestligste af disse Indsnit Sparagmit-Kvarts-Fjeldet langs Grænsen. 87 danner Lavlandet om Glote, hvilket fortsættes nordover af Raandalens brede Dalfore; dernæst kommer efter hinanden mod Øst Ljusneelvens Dalfore med Vikarsjøen, Vemdaleu, Klofsjoen og Ljungans Dalfore. I alle disse Indsnit undtagen i Vemdalen findes Levninger af Orthokerkalken langs Skraa- ningerne af de begraensende Kvartsitaase; men Bestemmelsen af Kalkens og Kvartsitens gjensidige Forhold vanskeliggjeres af det dækkede Terræn. Denne Optreden af Kalken har man sogt at forklare paa forskjellig Vis. Man har tænkt sig disse Indsnit præsiluriske og Kalken afsat i dem; denne An- tagelse har lidet for sig, og den er ogsaa forladt; kun i Raan- dalen antager endnu baade Tornebohm og Hegbom en Af leining i en presilurisk Dal; som vi imidlertid har seet i det foregaaende, pag. 52, lader Forholdene sig der utvungent for- klare ved at tenke sig Kalken liggende igjen i Midten af en skaalformet Boining. En rimeligere Antagelse synes det at vere, at Vemdalskvartsiten Fig. 26. er afsat over Kalken, som TI siden ved Denudation er JAR bleven lagt fri i disse Ind- SS skjeringer. Dette bestyrkes Ss tilsyneladende ved, at Kal- AT ken paa de fieste Steder kun ligger i ringe Heide over sp NV Porfyren og Graniten, som paa den lengste Strækning danner Kvartsitens Begrænsning mod Syd. Under denne sidste Foruds&tning er det imidlertid van- skeligt at forklare, hvorfor Kalken næsten uden Undtagelse kun træder frem i disse Indskjæringer, og at der ikke sees noget til den hverken langs Kvartsitens Nordgrænse eller langs dens Sydgrænse undtagen længst mod Øst, hvor Kalken staar i direkte Forbindelse med Storsjøens Kalkterritorium. Man kan ikke paaberaabe sig, at Kalken for Størstedelen var bortdenuderet, da Vemdalkvartsiten blev afsat; thi det vilde dog være besynderligt, at Kalken alene skulde blive liggende igjen paa de Steder, hvor Vemdalskvartsiten senere skulde bortdenuderes. Mine Undersøgelser ved Gløte har desuden vist, at paa det Sted ialfald er Kalken yngre end de tilstø- dende Kvartsbergarter, og det samme er rimeligvis ogsaa Til- fældet paa de øvrige Steder. Den ovennævnte Forklaring kan derfor ikke holde Stik. | 88 O. E. Schiøtz. Den opspaltede og opknuste Tilstand, hvori den underste Del af Vemdalskvartsiten befinder sig, og de sterke Boinin- ger, der tildels sees 1 dens Lag oventil, viser imidlertid, at Vemdalskvartsiten har været udsat for voldsomme Sammen- stuvninger og Pres. Tages Hensyn hertil kan man forklare sig Kalkens nuværende Optreden ved at antage, at den er blevet bevaret mod Denudation alene der, hvor den er kommet ind mellem Folderne af den underliggende Kvartsit, medens den derimod overalt i Heiden er bleven skuret vek. De oven- nævnte Indsnit maa da i det store og hele svare til Bugene 1 de store Folder, hvori Vemdalskvartsiten blev bragt under Sammenstuvningsprocessen; de steile Lag jeg saa i Fjeldet ostenfor Vemdalen, ligesom de belgende Lag, Tornebohm iagttog i Klofsjefjeldet, har ogsaa et nord-sydlig Strog paral- lelt med Vemdalens og Kløfsjøens Indsnit. Er Kalken yngre end Vemdalskvartsiten maa man imid- lertid give en Forklaring af, hvorfor man almindelig under Kalken ser saa lidet til Kvartsiten, medens den i Nærheden optreder med stor Megtighed. Denne Mægtighed er vel for en Del kun tilsyneladende, idet Lagene under Sammenstuv- ningen er reiste op, saaledes som min lagttagelse fra Vem- dalen viser; men hermed kan man ikke lade sig noie. En til- fredsstillende Forklaring af det nævnte Forhold er vanskelig at give, hvis Porfyren og Graniten, der mod Syd danner det nærmeste Underlag for Kalken og Vemdalskvartsiten, virke- lig horer til Grundfjeldet, saaledes som de svenske Geo- loger udenvidere antager. Jeg har ikke havt Anledning til nærmere at studere disse Massivers Optræden og kan derfor veesentlig alene drage Slutninger angaaende deres Alder fra de tilsvarende Massiver i den norske Del af Sparagmitfeltet. Af de lagede Bergarter, med hvilke Porfyren og Graniten kommer i Bererelse skal man imidlertid ikke blive ledet til at antage en saa hoi Alder for dem; thi det er netop de yngste Bergarter i Sparagmitfeltet, Siluren og Vemdalskvartsiten, der støder hen til dem. Paa det Kart, der ledsager Tornebohms Afhandling «Hochgebirge», er Tryssilgraniten uden videre slaaet sammen med den ovenfor omhandlede Granit og opfort som ældre, Grundfjeldets, Granit. Som tidligere paavist, pag. 38 og 45, er imidlertid Tryssilgraniten, ligesom Storsjøgraniten, yngre end det tilstødende Kvartsfjeld, og det synes mig derfor Sparagmit-Kvarts-Fjeldet langs Grænsen. 89 ikke urimeligt at antage, at det samme er Tilfælde med det Granitmassiv, vi her har med at gjore. Da disse Granitmasser, Kjerulfs Fodgraniter, almindelig udsender forholdsvis faa Gange i de overliggende Bergarter, kan det ikke forundre, at man hidtil ikke har iagttaget Gange fra Graniten gjennem- sette Kvartsiten. Dette beviser imidlertid ikke, at saadanne Gange ikke findes; det dækkede Terræn vanskeliggjor nemlig i hoi Grad Undersogelserne; det kan saaledes erindres, at forst ifjor blev den megtige Granitgang ved Androg paavist, skjont dette Sted oftere har veret besogt af Geologer. Nordenfor Granitmassivet dukker Granit op paa flere Steder inden Spa- ragmitomraadet, saaledes ved Vikarsjoen, ved Hede baade sen- denfor og nordenfor Elven, ligesom lengere Vest i Raandalen efter Hegbom og i Straaa; det forekommer mig, at det er ligesaa rimeligt at antage, at disse Graniter danner Udlobere af det store Granitmassiv, der har brudt op gjennem de oven- paa liggende Bergarter, som at betragte dem for opstikkende Toppe af Grundfjeldets Granit, omkring hvilke Sparagmit- fjeldets Lag blev afsat. Jeg finder derfor ikke noget til Hin- der for at antage, at Granitmassivet er yngre end Vemdals- kvartsiten; med Porfyren omkring Glote forholder det sig rimeligvis paa samme Maade!). Vemdalskvartsitens massive Udseende i sin underste Del skyldes maaske disse Hruptivers Paavirkning. | | For at forklare Kalkens Optræden, antager jeg nu, at Porfyren og Graniten saaledes som Kartet angiver paa flere Steder er trængt op i Vemdalskvartsiten og opslugt Sterste- delen af den saaledes, at de siluriske Lag, der senere afsattes. 7) Pag. 12 i «Hochgebirge» angiver Tornebohm, at Dalasandstenen nedentil mod Ost og Syd dannes af et Konglomerat, som almindelig indeholder Porfyrknoller; ved Ramberget, sondenfor Glote, har han des- uden seet dette Porfyrkonglomerat direkte hvilende paa Porfyr. Der maa altsaa have existeret Porfyr i disse Egne, for Dalasandstenen blev afsat; men dette udelukker ikke den ovenfor gjorte Antagelse, at Por- fyren omkring Gløte er yngre end Vemdalskvartsiten, ligesaalidt som Existensen af de gamle Graniter, hvorfra Sparagmiterne væsentlig har hentet sit Materiale, udelukker Muligheden af, at de Granitmasser, der nu befinder sig sondenfor Vemdalskvartsiten, er yngre end denne. Det kan desuden merkes, at Dalasandstenens Plads i Lagrækken endnu er meget usikker, saa at man ikke fra den kan hente nogen afgjorende Indvending mod den af mig gjorte Antagelse. 90 O. E. Schistz. her kun ved et ringe Dække blev skilt fra disse Massiver; under Foldningsprocessen blev der paa disse Steder paa Grund af Lagenes ringe Mægtighed kun dannet lidet merkbare Fol- der, medens Kvartsiten paa de mellemliggende Strækninger, hvor den havde beholdt sin Mægtighed væsentlig ubeskaaret, blev taarnet op med den overliggende Silur og presset over paa de førstnævnte siluriske Lag. Jeg hari det ovenstaaende antaget, at hele Vemdalskvart- siten er ældre end Orthokerkalken; den lavestliggende Del, der optræder nærmest denne, kommer da til at indeholde de yngste Lag af Kvartsiten. Mangelen paa Lagning, der ellers almindelig iagttages i de øverstliggende Dele i Høiderne, be- tinges som ovenfor nævnt rimeligvis af Massivernes Paavirkning og desuden af Sammenstuvningsprocessen, hvorunder de haarde Kvartsiter delvis blev opknuste. Det kan forresten bemer- kes, at efter Tørnebohm indtages Toppen af Hoverken, der ligger straks vestenfor Gløte, 'af en mørk blaagraa finkornet Kvartsit, medens man nede i Lavlandet omkring Gløte paa flere Steder træffer Blaakvarts og blaalig Kvartsit i Nærheden af Kalken, saa at der her — ved Bølbjerg, paa Gløteeggen og paa Hæggingsaasen — fra petrografisk Standpunkt ikke synes at være noget til Hinder for at stille de i Lavlandet ved Kalken optrædende Lag sammen med dem, der optræder øverst i de nærliggende Høider. Imidlertid er det ikke umu- ligt, at den øverstliggende Del af Vemdalskvartsiten, der væ- sentlig skal dannes af lyse, hvide, Kvartsitsandstene, paa sine Steder, i den vestlige Del?, er yngre end Orthokerkalken og altsaa bliver at stille sammen med Kvitvolaetagen; efter det petrografiske Udseende at dømme er det noksaa rimeligt at saa kan være Tilfældet, og jeg har ogsaa tidligere, Sp. 27 pag. 25, udtalt denne Formodning. Da jeg ikke selv har havt Anled- ning til at studere Vemdalskvartsiten, kan jeg af personlig Erfaring ikke nærmere udtale mig om Berettigelsen af saaledes at kløve denne Kvartsit. Resultatet af de ovenstaaende Undersøgelser bliver saa- ledes, at Størstedelen af Sparagmit-Kvarts-Fjeldet i Herjedalen maa betragtes som ældre end Orthokerkalken. Den ældste Del dannes af den røde Sparagmit, der som en Kile strækker sig østover fra Rigsgrænsen. Paa begge Sider af denne kom- mer yngre Lag hørende til den graa Sparagmit; disse afsattes Sparagmit-Kvarts-Fjeldet langs Grænsen. 91 rimeligvis under lidt ulige Betingelser paa de to Sider, saa at de dannede Lag ikke kom fuldstændig til at ligne hinanden. Paa Nordsiden har man den lyse Sparagmit, paa Sydsiden Vemdalskvartsiten; begge som jeg antager diskordant over den rode Sparagmit. Henimod Slutningen af Vemdalskvarts- itens Afleining kom store Udbrud af Granit- og Porfyrmasser, der paa sine Steder delvis opslugte de dannede Lag, hvorpaa Siluren afleiedes konformt over Kvartsiten. Hermed afsluttes muligens Lagdannelsen paa Sydsiden af Sparagmitfeltet und- tagen allernærmest den norske Grænse vestenfor Fronbergets Øiegneis. hvor man moder Lag hørende til den yngre Kvitvola- etage. Paa Nordsiden, hvor man for Oieblikket ikke kjender sikre siluriske Levninger, kommer derimod over den lyse Spa- ragmit yngre Lag, Kvartsiter og Kvartsitskifere, der maaske svarer til Kvitvolaetagen. Efterskrift. I Sommer besøgte jeg paany Rømundfjeldet for nærmere at undersøge den blaalige Kalk ved Sylta, pag. 80, og om mulig paavise en videre Udbredelse af Orthokerkalken. Det sidste mislykkedes desværre paa Grund af det dækkede Terræn. Da lagttagelserne imidlertid for en Del vil supplere, hvad der i det foregaaende er sagt om Romundfjeldet, vil jeg anfore dem her. Fra Monkbeitsæteren, 900 m. o. H.,!) gik jeg østover op i Fjeldet langs Veien til Husfloen og traf, pag. 6, den graa Sparag- mit og derover svagt faldende glindsende Talkskifer. Noget hoiere kom graalig og rodlig Sparagmitskifer; i Nærheden heraf, omtr. 1055 m. o. H., laa 2 vel tilrundede Blokke af gammel rod Sparagmit; den ene Blok var temmelig stor. Ovenpaa Fjeldplateauet, hvor alt er dækket, gik jeg over Skjærbækken lidt nordenfor Tjernet og derpaa, ca. 1100 m. *) Middel af en Række Observationer iaar giver som Sæterens Hoide over Havet 900 m. istedenfor 910 m., der er angivet pag. 6. 92 O. E. Schietz. o. H., rundt Sydpynten af den Ryg, der danner den nordlige Top af Fjeldet. Ryggen er overalt dækket af lyse graalige Stenmasser; der, hvor jeg gik over den, laa graalig, svag rodlig, Sparagmitsandsten, mere eller mindre finkornet; fast Fjeld saaes kun et Sted. Paa Ostsiden af Ryggen fulgte jeg Veien nordover indtil, hvor den bgier mod O. og gik derpaa videre mod N. til et lidet Bækkefar, hvor jeg traf en graalig, delvis svag rødlig kvartsitisk Sparagmitsandsten, F. svagt nordover, 1025 m. o. H. I Dalsænkningen langs Bækken laa store Blokke af Kvitvolaetagens Kalksandsten. og lidt neden- for (8 m.) traf jeg den i fast Fjeld liggende med svagt nord- ligt Fald over lysegraa Sandsten. Kalksandstenen indeholder Striber af haardere Materiale, der almindelig staar ud i paral- lele Render paa den forvitrede Overflade. Øverst ved Bæk- ken saaes desuden to store tilrundede Blokke af gammel red Sparagmit og to mindre Stene af den graa Sparagmit; en Sten af denne laa endog længere ind paa Fjeldet henimod 1100 m. o. H.; disse tre var temmelig sterkt forvitrede. Jeg forlod Bækken og gik nedover mod NV.; Kalksand- stenen stikker frem hist og her; men Terrænet bliver snart dækket. Kommen ned fulgte jeg Foden af Fjeldskraaningen vestover til Skjærbækken; underveis gik jeg op et Par Steder til det faste Fjeld, der stikker frem oventil langs hele Fjeld- randen, og traf graalig Sparagmitsandsten; nærmest Skjær- bækken, 1000 m. o. H., var Bergarten talkholdig med svagt Fald NO. Langs Foden er dækket indtil henimod Skjær- bækken; ber dukker graa Sparagmit frem paa flere Steder, ca. 920 m. o. H., og danner en lav Ryg strygende N.—S.; ostenfor Ryggen er en svag Senkning 1 Jordsmonet, der gaar isamme Retning. I denne saaes 4—5 smaa Blokke af Orthoker- kalk og en stor Blok af den blaalige Kalksandsten, der ligger under Orthokerkalken. Den graa Sparagmit er tildels fin- kornet, tildels lige til konglomeratisk; Farven varierer fra graalig til næsten blaasort. Ved at folge Ryggen sydover fandt jeg, at den pegede lige mod den graa Sparagmit og Orthokerkalken ved Skjærbækken, der her har gravet sig ca. 10 m. ned. Ved Bækken var Forholdene som anfort Sp. 20 pag. 40; Orthokerkalken stryger omtr. N.—S. med F. 40° V. Langs Veien fra Skjærbækken rundt Fjeldet til Monkbeit- sæteren var alt dekket; ner Bækken saaes et Par smaa Kalk- Efterskrift. 93 blokke. Langs den nordlige Fod af Rømundfjeldet er Græs- væksten meget frodig. Fra Sæteren gik jeg senere mod SO. Henimod Bjørbækken, 20 m. over Sæteren, traf jeg den gamle rode Sparagmit. Den danner her en lav flad Ryg, der strækker sig 1 sydlig Retning og mellem Bækkens Forgreninger naar op til 945 m. o. H. Sondenfor Bækken har man en lang jevn dækket Skraaning opover mod Fjeldet; i en Fordybning fandt jeg mork graa Sparagmit 955 m. o. H. I Fjeldranden, 1060 m. o. H., saaes mork graalig glindsende Talkskifer, der indeholdt Korn og enkelte Knoller af Kvarts, og derover, ca. 15 m. hoiere, lys graa talkholdig Kvartsskifer, F. svagt NNO. Jeg gik derpaa forbi Varden over den mellemste Top af Romundfjeldet; denne dannes af en bred nord syd gaaende flad Ryg, der kun ved en svag Fordybning er skilt fra den sydligste lidt hoiere Top. Hele Ryggen er dækket med smaastenet Ur, væsentlig dannet af mork rodlig Sparagmitsandsten. Hist og her endog helt op paa Toppen, 1200 m. o. H., saaes enkelte tildels temmelig store Stene af gammel rod konglomeratisk Sparagmit; paa Østsiden af Fjeldet, ca. 1100 m. o. H., fandt jeg endog en veldig Blok paa mindst 2 m.s Længde. Nedenfor Ryggen forsvinder Uren; men Grunden er dækket, hvorfor jeg gik hen til den pag. 7 omtalte Bæk, der falder i Sylta, og fulgte den nedover. Øverst oppe i 1100 m.'s Høide sees en hvidlig, svag rødlig Sparagmitsandsten Str. 30° V. F. 20° 0; 60 m. neden- for kommer mørk rødlig Sparagmitsandsten lig den paa Toppen af Fjeldet, med lidt lys graalig Lerskifer paa Lagfladerne, F. 30° isamme Retning. Noget lavere 1015 m.o. H., møder man den pag. 7 angivne lys graalige, tildels kvartsitiske, Sparagmit- sandsten med F. 50° 0. Faldet vedbliver at tiltage nedover; om- trent 980 m. o. H., sees en lys rodlighvid Sparagmitsandsten med brune Rustpletter, St. 13° V. F. 60° O., overleiet af et !/s m. tykt Drag graalig hvid Kalksandsten med lidt rødlig Skifer paa Lagfladerne. Straks nedenfor kommer en graalig glindsende Talkskifer med Kvartskorn, lignende den, jeg saa i den vest- lige Fjeldrand, F. østover; 10 m. lavere staar hvid Kvartsit med F. steilt V. Længere nede sees en styg, sønderfaldende, lidt glindsende Skifer, der gaar over i en mere tæt glindsende talkholdig graasort Bergart, indeholdende Smaastumper af for- skjelligt Slags; Faldet er her vanskeligt at bestemme, men 94 O. E. Schiøtz. _ bliver nedenfor tydelig svagt vestover. 925 m. o. H. staar graahvide Kvartsitlag i et svagt Hvelv, i hvilket Faldet fra V. gaar over til svagt SO. Nederst styrter Bækken over steile Skrænter af lys graalig, tildels kvartsitisk, Sparagmit- sandsten, der naar ned til 885 m. o. H. De pag. 7 omtalte Kalkblokke ved Sylta ligger et lidet Stykke ovenfor Bækkens Udlob. Blokkene er blaalige ind- vendig og indeholder Striber med glindsende graa Lerskifer; hist og her findes storre Klumper eller Indleiringer uden Ler- skiferlameller, men med Kvartsaarer stikkende frem. Dette i Forbindelse med den brunlige Hud paa den forvitrede Over- flade tyder paa, at man her ikke har med Orthokerkalken at gjere; den kemiske Analyse viser ogsaa, at de er sterkt magne- siaholdige,!) og at de bestaar af Dolomit. I Skraaningen oven- for Blokkene sees mork graa Sparagmitsandsten, lidt talkskifer- agtig, og nede ved Sylta glindsende Talkskifer med F. 10° NO. Jeg fulgte nu Sylta nedover til dens Udlob i Femunds- elven. Bækken lober nordover mellem Rømundfjeldet og Hoifjeldet (Kartets Bratfjeld) i et dybt Skar, der bliver vil- dere og trangere, jo længere ned man kommer, saa at man knapt kan trenge frem langs Bækken. Høifjeldet frembyder her oppe et trøstesløst Skue, idet det dækkes af Ur helt op til Toppen, der rager over Rømundfjeldet. Uren antyder ved sin ensformige lysegraa Farve, at Fjeldet helt op ligesom ved Sylta er bygget af Kvartsbergarter. Ved Sylta dannes Uren paa det første Stykke nedover væsentlig af graalige Sparagmit- sandstene. Det faste Fjeld træder frem hist og her langs Bækken; der iagttoges: 860 m. o. H. graalig, lidt grønlig, Sparagmitsand- sten; 800 m. o. H. graa-rødlig Sparagmitsandsten; 775 m. o. H. lys graalig Sandsten; ved et lidet Fald, 760 m. o. H., lys graa-rødlig (talkholdig) Sparagmitsandsten ant. F. 240. 700 m. o. H. saaes store Blokke af en graa glindsende talkholdig Skiferbergart og lidt nedenfor fandtes paa høire Side Skiferen i fast Fjeld, her lig den glindsende graa Talkskifer paa Vest- 1) Ifølge velvillig Bestemmelse af Stipendiat Tornøe indeholder: CaCO, ' MgUO0, Partierne med glindsende Lerskifer . . ... 29,3 %o Pal Ye de'kvartsrige Parter GE ES RD auo Efterskrift. 95 siden af Romundfjeldet, F. omtr. 40° O. Skiferen fortsætter herfra nedover paa denne Side med F. ostover og danner bratte Styrtninger, der tiltage i Hoide ud mod Skarets Aabning. Paa venstre Haand træder det faste Fjeld frem her og der nede ved Bekken; fra 665 m. o. H. og nedover sees en ud- vendig gulhvid, indvendig blaalig, Dolomit i store Knoller eller Klumper indeholdende dels glindsende graalige Skifer- lameller dels Aarer og Striber med hvid Kvarts.1) Enkelte lose Blokke, der er næsten hvide udvendig, er særdeles rige paa hvide Aarer af Kvarts og Kalkspath? . 630 m. o. H. for- svinder Dolomiten nede ved Bækken og isteden kommer graa- lig Sandsten; 10 m. lavere sees imidlertid Dolomit i tildels lidt bolgende Lag i Foden af de bratte Styrtninger med Skifer paa høire Side; de dolomitholdige Lag er mindst 10 m. mægtige. Paa venstre Side saaes her en klumpet Dolomit heit op i Skraaningen og lidt længere frem Dolomit ogsaa nede ved Bækken. Straks nedenfor boier imidlertid Bækken ostover og træder ud i Fæmundselvens Dalbund, idet Fjeld- skraaningerne viger tilbage paa begge Sider; alt er nu dækket lige til Bækkens Udlob omtr. 550 m. o. H. Blandt de lose Blokke saaes ingen tilhorende den graa Sparagmit eller Orthoker- kalken. Fra Dalen gjordes en Afstikker hen til en brat Væg under Romundfjeldet; her stod lys graa Kvartsit over lys graa Sparagmitsandsten, omtr. 630 m. o. H. Underveis saaes en stor Blok med Dolomit; den bestod overst af den udvendig gulhvide Dolomit; derunder kom et !/s m. tykt Skiferlag spek- ket med skarpkantede Smaastykker væsentlig af lyse hvidlige Kvartssandstene og saa underst den glindsende Talkskifer. Af de ovenstaaende Observationer folger, at Blokke og Stene, almindelig tilrundede, af den gamle rode Sparagmit findes stroede omkring hist og her paa Romundfjeldet lige indtil op paa Toppen, 1200 m. o. H. Iden søndenfor liggende Kampfluhøide har jeg tidligere seet lignende Stene; iaar har 1) Ifølge Stipendiat Tornøes Analyse indeholder CaCO, MgCO, denne Dolomiten EN OE SENS 05 96 O. E. Schiøtz. jeg desuden iagttaget, at saadanne Blokke, tildels ganske store, er spredt omkring paa Fjeldstrækningen vestenfor Skaar- bækken fra Kampfluhsiden sydover til Eltdalen; ofte sees her liggende i Fjeldgruset de røde jaspisfarvede Knoller, der findes saa hyppig indleirede i den gamle røde Sparagmit. Det er efter dette ingen Grund til at antage den pag. 81 omtalte røde Sparagmit for andet end en løs Blok; ikke langt fra det om- handlede Sted saaes forresten iaar en meget stor Blok. Det i Sommer opgaaede Profil tvers over Rømundfjeldets sydlige Top viser ogsaa, se nedenfor, at den gamle røde Sparagmit ikke kan træde op paa selve Fjeldplateauet. Det nærmeste Fjeld, høiere end Rømundfjeldet, hvorfra disse Blokke kan være komne, er det omtrent 32 km. norden- for liggende Rendals Selen, der naar op til 1800 m. o. H. De smaa Stene af graa Sparagmit, der saaes oppe paa den nord- ligste Del af Rømundfjeldet, og de rødlige Kvartsknoller, der findes spredt her og der over Fjeldet søndenfor Kampfluhøiden, og som svarer til dem, man hyppig ser i Konglomeratet øverst ved Eltaaen og i Ryensjøfjeldet, synes dog at tyde paa, at Blokkene tildels ere komne fra de lavere Fjeldstræk- ninger i Nærheden; de maa isaafald være blevne ført op ad Bakke omtr. 200 m. eller saa. * Blokketransporten har ihvert- fald foregaaet i sydlig Retning omtrent parallelt med Fæmunds- elvens Dalføre. Ved Hjælp af Observationerne iaar kan man danne sig et temmelig fuldstændigt Profil over den sydlige Del af Rømundfjeldet. I den vestlige Skraaning har man nederst, 945 m. o. H., den gamle røde Sparagmit og derover graa Sparagmit; efter et Stykke dækket Terræn kommer 100 m. høiere graa glindsende Talkskifer overleiet af graalig talk- holdig Kvartsskifer med svagt Fald NNO.; endelig paa Top- pen, 1200 m. o. H., findes mørk rødlig Sparagmitsandsten. Paa Østsiden af Fjeldet giver den lille Bæk, der strømmer østover ned til Sylta, et Snit tvers over Lagene ligefra 1100 m. til 880 m. o. H. Lagene sænker sig først raskt nedover, idet det østlige Fald bliver steilere og steilere, jo længere man kommer ned, indtil det ved ca. 970 m. fra lodret gaar over til svagt vestligt; 1040 m. o. H. møder man den røde Sparagmitsandsten fra Toppen af Fjeldet; ved 980 m. træder talkholdig Skifer, lig den i Vestranden, frem med steilt østligt Efterskrift. 97 Fald og dukker atter op noget nedenfor med svagt vestligt Fald, hvorpaa den antagelig med ostligt Fald gaar ind under den kvartsitiske Sparagmitsandsten nederst ved Bakken. Lagene er folgelig noget sammenstuvede og danner her en ved Bækken opstikkende halv inverteret Fold. Nedover langs Sylta, der løber nogenlunde parallelt med Strøget, har man først lyse Sparagmitsandstene; fra 700 m. til henimod 600 m. o. H. møder man saa atter graa glindsende Talkskifer, her mæg- tig udviklet med blaalig Dolomit nedentil, F. østover. Af lignende Dolomit viser Tornøes Analyse, at de blaa- lige Blokke bestaar, der findes langs Sylta ovenfor Bækkens Udløb mellem 915 m. og 940 m. o. H., og om hvilke der pag. 80 fremsættes den Formodning, at de mulig tilhører Orthoker- kalken. Glindsende Talkskifer, F. svagt NO., sees desuden ovenfor ved Sylta svarende til den Skifer, der træder frem ved den lille Bæk i omtrent samme Høide; graalige Kvarts- bergarter sammen med glindsende skiferagtige Lag iagttages forresten opover langs Sylta indtil henimod dens Udspring. Lagene langs den lille Bæk og ved Sylta tilhører altsaa, som angivet pag. 80, den underste Del af Kvitvolaetagen; derimod ser man intet til de undersiluriske Lag, som jeg for- modede, man muligens kunde træffe nede ved Sylta. Kvitvo- laetagens Lag sænker sig langs denne helt ned til Fæmunds- elvens Dalbund, saa at den glindsende Talkskifer, der paa Vestsiden nær Monkbeitsæteren træder frem i en Hoide af 1015 m., ved Sylta gaar helt ned til 600 m. Dolomitlagene nederst i de glindsende Skifere ved Sylta tyder ogsaa paa, at de hører til de underste Lag i Kvitvolaetagen; ved Hogbjerget ligger nemlig, pag. 75, graa dolomitførende Kvartsit og glind- sende Skifere lige over de undersiluriske, Lag; den eneste For- skjel er, at Dolomiten her er blaalig, medens den ved Høg- bjerget er graalig og rødlig. Det kan desuden merkes, at den graalige Kvartsit og Sparagmitsandsten, der blev iagttaget lidt nordenfor Sylta i Foden af Rømundfjeldet, efter de glind- sende Skiferes Strøg og Fald maa ligge under disse. Kvartsit med glindsende Skifer sees ligeledes ved Skjærbækken, Sp. 20 pag. 40, og ved Hægbækken, her tillige med Dolomit, Sp. 27 pag. 167, straks ovenover Orthokerkalken. Østenfor Skjærbækken saa jeg iaar graa Sparagmit foran Rømundfjeldets Fod; Sparagmiten danner her er en lav Ryg, Nyt Mag. f. Naturv. XXXII. I. 7 98 0. E. Schistz. der netop stryger i Strogretningen af Orthokerkalken nede ved Bekken; indenfor Ryggen findes en svag Sænkning i Jords- monet, der peger lige imod Kalken, og i hvilken der saaes nogle Kalkblokke og en stor Blok af den blaalige Kalksandsten, der op- træder mellem den graa Sparagmit og Orthokerkalken, pag. 75. Af disse Observationer kan man slutte, at Kalken maa staa 1 fast Fjeld i denne Sænkning, og at altsaa Kalken og den graa Sparagmit stryger ved Siden af hinanden nordover fra Bekken; men da er der ingen Grund til at tvivle paa, at de ogsaa i Fellesskab stryger sydover eller indunder Remund- fjeldets Kvartsit og Sparagmitskifere. Dette styrker den af mig hævdede Anskuelse, at den graa Sparagmit og Kalken her ved Skjærbækken er boiede sammen lige til Inversion, og at Romundfjeldets Kvartsbergarter ligger over dem, Sp. 27 pag. 184. Rettelse. Dr. Tornebohm har velvillig meddelt mig, at han paa Androgaasen har seet Kvartsit ligge direkte over Wiegneisen, og at han har fulgt den sidste fra Aasen helt ned til Storsjoen. Den af mig pag. 40 fremsatte Formodning, at der paa Androgaasen ikke findes Kvartsit over Øiegneisen, er altsaa ikke korrekt, og Profilet, Fig. 11, maa derfor rettes derhen, at der over Oiegneisen paa denne Aas anbringes enkelte Lag med Kvartsit. Dette kan imidlertid ikke bevirke nogen Forandring i Opfatningen af Oie- gneisens Natur; Tornebohms lagttagelse viser nemlig alene, at Øie- gneisen mod sin sydlige Grænse har trængt ind mellem og delvis omsluttet enkelte af Kvartsitens Lag; jeg skal dog tilfoie, at Torneb oh m ikke deler min Opfatning af Oiegneisen, som en yngre Eruptiv. Morphologiske og physiologiske Studier over Alger, Af Dr. N. Wille. Under ovenstaaende Titel er det min Hensigt at levere en Række Opsatser, som skulle indeholde morphologiske, histo- logiske og physiologiske Studier over saavel Saltvands- som Ferskvandsalger. De forste af disse Opsatser komme til at indeholde Resultaterne af mine Undersogelser i Lobet af Som- meren 1889, da jeg med Understottelse af det Rathkeske Legat fra Kristiania Universitet opholdt mig under Maanederne Juli og August i Nærheden af Mandal for at studere visse anato- miske og physiologiske Forholde hos Saltvandsalgerne. [E De physiologisk-anatomiske Vævsystems Udviklingshistorie hos Rhodymenia palmata (L.) Grev. (Hermed Tavle 1.) Ligesom ved den ovrige Del af Norges Kyst er Rhodyme- ma palmata ogsaa ganske almindelig ved Mandal, hvor den næsten udelukkende syntes at vokse paa Stilkene af Laminaria digitata (L.) Lamour. i den ovre Del af Laminariaregionen. Den ydre Form af Thallus er saa ofte og vel beskrevet, saavel hos Hovedformen som hos dens mange Varieteter, at jeg ej videre skal opholde mig derved. Derimod er det kun lidet, som jeg har fundet angivet i den ældre Literatur an- gaaende denne Plantes anatomiske By gning. 7e 100 Dr. N. Wille. K ützing har forskjellige Afbildninger af denne Alge under Navnet Spherococcus palmatus; 1 Phycologia generalis, Leipz. 1843, Tab. 63, I finder man to Tversnit af Thallus, det ene med Tetrasporer, det andet sterilt; det sidste er for sin Tid udmærket og viser ikke alene Overgangen fra Assimilations- systemets Celler til de indre storcellede, mekaniske Celler, men ogsaa Porerne mellem Cellerne. Afbildningerne i Tabulæ Phycologicæ, B. XVIIL, Nordh. 1868, Tab. 89, som vise et Ha- bitusbillede og et Tværsnit af sterilt Tallus ere derimod langt mindre oplysende. W. Harvey (Phycologia Brittanica, Lond. 1852, Pl. 217) har afbildet et lidet tydeligt Tværsnit af Thallus. J. G. Agardh (Species, genera et ordines Algarum. V. 2. P. 2. Lund 1853, p. 375) anfører om Slegten Rhodymenia: «Stratis duobus contexte sunt. Cellule interiores magne et inæquales, rotundato-angulatæ, cum vicinis contiguæ; exteriores minute rotundatæ, endochromate colorato farctee» og (1. e. V. 3 P. 1. Lips. 1876, p. 328) «cellulis interioribus oblongis, cor- tiealibus minutis verticaliter subradiatis.» Disse Angivelser ere senere oversatte af F. Hauck (Die Meeresalgen Deutsch lands und Österreichs. Leipz. 1885, p. 161) og anførte under hans Slegtsbeskrivelse af Rhodymenia. Endelig finder man folgende Angivelser hos J. G. Agardh (Florideernes Morpho. logi, i Sv. Vet. Akad. Handlingar, B. 15. No. 6. Sth. 1879, p. 39), som dog ogsaa gjælder andre Slægter: «Ett tunnt snitt af någon art (Gracilaria, Rhodymenia, Callophyllis), som har fera olika cellager, visar 1 dessa motsvarande förändringar, — emellan cortical-lagrets yttre (vanligen yngre) celler och de inre lagrens äldre. När man ser ett sådant snitt utbredt 1 en vattendroppe, förekommer det för blotta ögat likasom försedt med en röd kant, och det inre synes hvitt eller genomskinligt. Cortical-lagrets i allmänhet små, talrika och tätt packade celler äro fyllda af ett rödt endochrom, som synes upptaga hela cellens inre. Uti de inre, oftast något större cellerne är detta endochrom glesare, eller såsom färgadt innehåll försvun- net; stundom förekommer det ersatt af andra emnen, som mer eller mindre fylla dessa cellers inre. Det är således tydligt, att det är cortical-lagrets celler, som nästan uteslutande gifva färg åt den äldre vexten. Men många af dessa inre celler hafva en gång tillhört cortical-cellerna, det är således ochså Studier over Alger. 101 tydligt, att endochromet inom samma cell undergär successive förändringar.» Gjor man et Lengdesnit gjennem den afrundede Spids af en flad Gren, lodret paa Grenens storste Bredde (Tavle I, Fig. 3), da vil man finde en meget stor Overensstemmelse med den Bygning, som jeg tidligere har beskrevet og afbildet hos Phyllophora Brodiei (T urn.) J. G. Ag., Ph. membranifolia (Good. et Wood.) J. G. Ag. og Ph.rubens (Good. et Wood.) Grev. (N. Wille, Beiträge z. Entwickelungsgeschichte d. physiolo- gischen Gewebesysteme bei einigen Florideen, i Nova Acta d. Leop.-Carol- Akad. B. 52, Nr. 2. Halle 1887, p. 31, Tafl. V, Fig. 65) L. Kny (Ueber ächte u. falsche Dichotomie, i Sitz- ungs-Ber. d. Ges. naturf. Freunde zu Berlin 1872 p. 6) omtaler ogsaa Npidsetilvæxten hos Rhodymenia palmata; hans 4de Typus charakteriseres paa folgende Maade (1. c. p. 4): «Der vierte Typus kann, zum Unterschiede von dem vorigen, den Namen der Scheitelfläche erhalten. Er ist dadurch cha- rakterisirt, dass der Scheitel des Sprosses von einer grösse- ren Zahl nach allen Richtungen nebeneinanderlie- gender Aussenzellen abgeschlossen wird, die sich alle in gleicher Weise theilen und durch ihre Theilungen allen Gewebepartieen des Zellkörpers neue Elemente hinzufügen. Dieses Wachsthum durch «terminale Aussenzellen» ist für Zellkörper genau dasselbe, was das Wachsthum durch ter- minale Randzellen für Zellflåchen ist.» Om den anden Under- afdeling af denne Typus siger han (l. e. p. 6): «Der zweiten Untertypus, bei welchem die Längswände sich einer der Seiten- vände (meist der scheitelsichtigen) schief aufsetzen, und der in Zonaria und Melobesia unter Zellflächen mit Marginal- wachsthum sein Analogon findet, wird durch eine grössere Zahl von Gattungen repräsentirt.» Det er til denne Under- afdeling, hvortil ogsaa f. Ex. Chondrus crispus (L.) Stackh. og Furcellaria fastigiata (L.) Lamour. maa henregnes, som Rhodymenia-Arterne maa stilles. Kny siger nemligen (l. c. p. 6): «Weiter gehören hierher Rhodymenia palmata (L.) und Rh. Palmetta (Esp) Die beiden letzten verhalten sich nur in sofern abweichend, als an dem gewöhnlich sehr breiten Vor- derrande der fortwachsenden flachen Sprosse die schiefen Längs- wände ohne nachweisbare Regel in verscheidener Weise gegen 102 Dr. N. Wille. den Mittelpunkt des Scheitels geneigt und sich zuweilen mehr- mahls hintereinander stufenförmig aufgesetzt sind.» Thallus er ofte saa tyndt, iser hos unge «Prolifikationer», at det næsten kan se ud, som om der her var en Tilvæxt ved, hvad Kny (l. e. p. 4) kalder «Scheitelkante», men dette er dog kun tilsyneladende, thi vi have aabenbart ingen enkelt Række af Topceller, men kun en noget smalere Kant end f. Ex. hos Phyllophora-Arterne, hvorfor Spidsen ogsaa kun ind- tages af 1—3 Celler 1 Tykkelse. Parallelt med Bredden vil man finde en lignende Bygning, men her vil Kanten være dannet af et stort Antal Celler, beroende paa Grenens Bredde Topcellerne dele sig ved skjæve, antikline Vegge, som enten gaar til den ene Sideveg, eller til Hjørnet mellem Sidevæggen og Inderveggen og kun sjelden til selve Inderveggen, men da nær det Hjerne, hvor denne stoder til en Sidevæg, saale- des at altid den ene Dattercelle vil være tykkere indad, den anden udad. Dette bliver imidlertid atter udjævnet ved de senere folgende perikline Delinger. Vi har saaledes her den Form af Toptilvæxt, som Nägeli u. Schwendener (Mikro- skop, 2 Aufl. Leipz. 1877, p. 567) kalde «Zellkörper mit peri- ferischem Wachsthum ohne ausgezeichnete Scheitelzellen, meist durch bogenförmig gegen die Oberfläche verlaufende Zellreihen», skjont noget utydeligt, da Cellevæggene ikke gaa saa synder- lig regelmessigt og Celleradernes Antal ere meget stærkt reducerede i den Retning, som er lodret paa Thallusfladen. Thallus fortsætter nu overalt, til og med i de ældste Dele, saasom nede paa selve Stipes af store Exemplarer, sine . Delinger i det yderste Cellelag ved antikline og perikline Vægge (Tavl. I Fig. 4. De antikline Vegge opstaa uden nogen bestemt Orden, saa at Thallus seet paa et Overflade- snit, vil vise Celler, som uregelmæssigt dele sig i alle mulige Retninger, blandt udelte Celler; og da desuden Cellerne dele sig 1 to ulige Dele, vil saaledes det hele komme til at udgjore en Blanding af sterre og mindre 3—6-kantede Celler. Gjen- nem disse antikline Delinger foroges saaledes Cellernes Antal i det yderste Cellelag, samtidig som Thallus tilvokser 1 Flade. Gjennem de perikline Cellevægge deles det yderste Cellelags Celler i de yngre Dele af Thallus i to ulige store Dele, af hvilke i Almindelighed den yngre, delingsdygtige Celle er den storste (Tavl. I Fig. 4), i de ældre Dele vil derimod knapt Studier over Alger. 103 kunne paavises nogen storre Forskjel paa de ved Delingen fremkomne Celler (Tavl. I Fig. 1, 6). Ligesom hos Phyllophora-Arterne dannes der ved de peri- kline Vægge Celler indad, som snart tiltage meget i Storrelse (Tavl. I Fig. 3, 4), indeholde relativt mindre Endochrom og danne Plantens mekaniske System ligesom ogsaa disse Celler overtage den Funktion at lede de transportable Emner. Et særskilt uddannet Ledningssystem mangler fuldstændigt, lige- ledes savnes et særskilt differentieret Magasineringssystem- Det viser sig saaledes tydeligt nok, at Rhodymenia palmata danner et typisk Eksempel for, hvad jeg (Beitr. z. Entw. einig. Florideen, p. 92) har kaldet «der Chondrustypus». Da de ældre Celler i Assimilationssystemet bibeholde sin Delingsevne, er det jo ej heller at undre sig over, at nye Grendannelser («Prolifikationer») kunne fremkomme i Kanten af de ældre Thallusdele. De opstaa ofte parvis paa begge Sider og fremkomme derved, at en eller nogle faa Celler be- gynde at dele sig hastigere end Nabocellerne og saaledes komme til at danne et nyt Toppunkt, der udvikler sig videre paa samme Maade som de ovrige. Assimilationssystemet bestaar kun af 1—2 Lag af Celler (Tavl. I Fig. 3,4). Yderveggene ere temmelig tykke og have en tyk Cuticula, som især fremtræder mægtig paa de ældre Thallusdele ved Behandling med Salpetersyre (Tavl. I Fig. 6 c) I de yngre Dele ere Cellerne noget vertikalt strakte mod Overfladen (Tavl. I Fig. 3, 4), men i de ældre Dele ere de omtrent isodiametriske, eller maaske snarere strakte paral- lelt med Overfladen (Tavl. I Fig. 1, 2). Disse Celler, som seede i Tværsnit ere rundagtige og seede fra Overfladen i Almindelighed 5—7-kantede med temmelig stærkt afrundede Hjerner, indeholde kun en Cellekjærne (Tavl. I Fig. 1, 2 nj), som næsten ligger midt i Cellen og mange smaa, pladeformede Chromatophorer (Tavl. I Fig. 1, 2 chl), som iser ligge ved Yderveggene og de radiale Vægge og undertiden næsten danne en continuerlig Vegbedekning. Som det sees paa Snit, der ere behandlede med Salpetersyre, staa Assimilationssystemets Celler i de ældre Dele ved smale Porer («primære Porer», som opstaa ved Cellernes Deling)i Forbindelse med det nær- mest indenfor kommende Cellelag. Her og der paa de ovre Dele af det lidt ældre Thallus, 104 Dr. N. Wille. lige op til Nærheden af Vegetationsspidserne, finder man en- keltvis eller i Grupper paa 3—10, kortere eller længere, en- cellede, cylindriske Haar, som afvige fra Haarduskene hos: Fucus-Arterne blandt andet derved, at de ikke ere saa lange og ikke ere ordnede i saa distinkte Grupper, men staa uregel- messigt, saa at Thallus nesten faar et smaaloddent Udseende. Disse Haar udspringe lidt efter lidt, flere i Nerheden af hver- andre og ere ved Basis gjennem en Tværvæg afgrendsede fra de af Assimilationssystemets Celler, som bere dem. De have en temmelig tyk Cellevæg og ere rige paa Protoplasma, men fuldstændigt farvelese, da Endochromet ganske mangler. De synes at opstaa uden nogen bestemt Orden og man finder ofte i samme Gruppe meget lange Haar ved Siden af saadanne, som netop have begyndt at vokse ud. Det mekaniske Vevsystem er dels primært, dels sekundært. Det primære mekaniske System bestaar 1 de yngre Dele, saa- ledes som hos de enaarige Prolifikationer (Tavl. I Fig. 3, 4), af kun et eller to Cellelag. Cellerne ere meget store, næ- sten isodiametriske og 1 Regelen noget afrundede, de have tykke Cellevægge og ere forenede ved kun en eneste, bred Pore mellem hver Celle (Tavl. I Fig. 4), men som derfor ikke heller altid fremtræder paa Snittet. I de ældre og tykkere Dele kan man finde tre Lag af dette primære mekaniske Vev og den midterste Cellerad er da altid betydeligt storre end de paa Siderne. I Stilken vil man let paa et Tværsnit med blotte Øine kunne adskille det storcellede, primære mekaniske Vævsystem fra det sekundære mekaniske Vævsystem, som danner Hovedmassen af Stilkens Celler. De primære mekaniske Cellers Bygning er ganske eien- dommelig og kan af og til være ganske varierende. I visse Tilfælder kunde jeg med Vished paavise to Cellekjærner i hver Celle (i Tavl. I Fig. 8 er kun den ene Cellekjærne (n) afbildet, men der var to), i andre lykkedes det mig derimod ikke at finde nogen Cellekjærne, men dette sidste kan jo have beroet paa,at den dog har blevet overseet. Chromotophorerne ere ogsaa ulige i disse Celler. I Regelen ere de smaa rundagtige Plader, som findes i store Mængder i hver Celle (Tavl. I Fig. 8 chl), ja man kan tilogmed, som det paa Afbildningen sees, finde dem i Deling. I andre Tilfælder vare de mere eller mindre uddragne til lange, uregelmæssigt boiede og som det Studier over Alger. 105 syntes delvis sammenflydende Baand (Tavl. I Fig. 9) og isaa- fald vare Chromatophorerne svagere farvede, end om de op- traadte som Korn; sandsynligvis beroede dette derpaa, at de ere udbredte over en storre Flade og saaledes tyndere. Berthold (Studien über Protoplasmamechanik. Leipz. 1887, p. 158) har jo vist, at saadanne Forandringer kunne bero paa Forandringer i de fysikalske Forholde i Cellerne, især Over- fladespændingen mellem Chromatophoren og det ovrige Celle indhold. Hvilken nu end Aarsagen kan vere hertil, viser dog dette, at naar man hos samme Individ kan finde Celler med saa ulige formede Chromatophorer spredte mellem hverandre, da maa man vere forsigtig i at anvende Chromatophorernes Form som et konstant Marke til at skille Arter, eller endog Slegter fra hverandre. Man skulde vistnok kunne gjore den Indvending, at de baandformede Chromathophorer vare en Slags Destruktionsstadium, men dette er knapt tilladt, da de ialle- fald vare saa uskadede, at de kunde danne Stivelse; de vare nemligen i Kanterne rigeligen besatte med yderst smaa Sti- velseskorn (Tavl. I Fig. 8 st). Ved at lægge Snittene i nogenlunde concentreret Salpeter- syre, svælle Membranerne stærkt op (Tavl. I Fig. 5) og vise sig tydeligt lagdelte; man finder da ogsaa tydeligt fremtræ- dende de fine Porer, som forene Cellerne i det primære og det sekundære mekaniske Væv med hverandre. Her mellem det primære mekaniske Vævsystems Celler findes ogsaa tyde- ligt fremtrædende de eiendommelige, intercellulære Dannelser, som jeg tidligere har omtalt hos Phyllophora-Arterne og hos Delesseria sinuosa (Good. et Wood.) Lamour. (N. Wille Beitr. z. Entwick. einig. Florideen. 1877, p. 20, Tafl. II Fig. 29—31) og som L. Kolderup Rosenvinge (Bidrag t. Poly- siphonias’s Morfologi, 1 Botan. Tidsskrift B. 14. Kjobh. 1884, Sep. p. 10) opfatter som «intercellulære Kutikulardannelser» hos Polysiphonia. Jeg har ikke kunnet komme til fuld Klar- hed angaaende deres virkelige Bygning og physiologiske Be- tydning; men i frisk Tilstand se de kornede ud og have et næsten protoplasmalignende Udseende. Med concentreret Sal- petersyre farves de gule, ligesom Cuticulaen, men med Jod- oplosning farves de stærkt brune. De synes at blive storre med Alderen, idet de fuldstændig fylde Interceluliarrummene og strække sig som smale Plader indimellem Nabocellerne, 106 Dr. N. Wille. ofte kun med Afbrydelse der, hvor Poren findes mellem Cel- lerne. Det sekundære mekaniske Vævsystem udvikler sig, som ovenfor nævnt ved Assimilationssystemets senere Delinger. En udpræget skarp Grændse mellem dette og det primære mekaniske Væv kan neppe siges at være forhaanden, men man marker dog ved Overgangen, at Cellerne vise en stark Tilboielighed til at faa meget mindre Cellerum (Tavl. I Fig. 5) og istedenfor de brede Porer i de primære mekaniske Cel- ler (Tavl. I Fig. 4), finder man i det sekund&re kun smale Porer, som forst fremtræde tydeligt ved Behandling med Sal- petersyre (Tavl. I Fig. 6, 7). Cellernes Storrelse er temmelig varierende, saa at man finder store og smaa Celler om hver- andre og de ere paa et friskt Tversnit fordetmeste runde eller ovale, med meget tykke Vægge. Behandles Snittet med Sal- petersyre, svæller Væggene stærkt og Porene blive tydelige; paa et Tværsnit (Tavl. I Fig. 6) faar da Cellevævet Lighed med et Fiskenæt, idet de i Regelen noget tangentialt strakte Celler ved en Pore staar i Forbindelse med hver og en af Nabocellerne. Mere end en Pore mellem to Celler kunde ikke paavises, men da hver Celle er omgiven af mindst 6 Celler, vil den ogsaa mindst have 6 Porer; af disse ere kun de Porer, som forene Celler, der ved Deling have opstaaet af hverandre, primære Porer og de andre ere sekundære, men nogen mere fremtrædende mikroskopisk Forskjel kunde ikke paavises mel- lem dem. Paa et Længdesnit ere disse sekundære Celler langt vanskeligere at forfølge, da de ere noget strakte i Længde- retningen og løbe lidt indimellem hverandre (Tavl. I Fig. 7). Jo nærmere man kommer de primære mekaniske Celler, jo mere ere de sekundære strakte, saavel tangentialt som i Længderetningen; dette beror derpaa, at de yderste Celler i Thallus (Assimilationssystemet) stadigt fortsætter med sine antikline Delinger, hvorigjennem de ydre Dele af Thallus jo maa tilvokse saavel i Længde som i Bredde og da de indre Celler ikke videre kunne dele sig, følge de blot med under denne Tilvæxt gjennem at strække sig. De primære meka- niske Celler ere ogsaa 1 Begyndelsen noget kortere i Længderetningen (Tavl. ‚I Fig. 4), men strække sig derpaa først saa, at de blive omtrent isodiametriske, hvorefter de synes at udvide sig ligeligt i alle Retninger. De sekundære Studier over Alger. 107 mekaniske Celler derimod udvider sig herunder, som ovenfor nævnt, væsentlig i Længderetningen, dernest 1 tangential Retning og næsten ikke i radial Retning. II. Om de physiologisk-anatomiske Vævsystems Udviklingshistorie hos Euthora cristata (Turn.) J. G. Ag. Heller ikke Æuthora cristata var saa ualmindelig ved Man- dal; jeg fandt den fastsiddende paa andre Alger, dels ude ved Store og Mannev&r, dels i Sundet mellem Hatholmen og Haar- kniben, hvor den vokste sammen med Lithothamnion norvegicum Kjellm. paa 3 Favnes Dyb. Paa dette sidste Sted fandtes den ikke saa sjeldent med Cystocarpier. Det storste Exemplar, som jeg fandt, var 30 Mm. langt og 35 Mm. bredt paa det bredeste, men i Almindelighed vare de dog noget mindre. Thallus kan forovrigt faa et temmeligt ulige Udseende paa Grund af den noget uligeartede Forgrening. J. E. Areschoug (Phyceæ Scandinavicæ marinæ, Acta Upsaliensis V. 13. 1846. Sep. p. 77) siger om den (Rhodymenia cristata): «Thallo submembranaceo circumscriptione suborbiculari-reni- formi a basi palmato dichotomo, segmentis linearibus pinnato- palmatis incisisque» og J. G. Agardh (Spec. gen. et ord. Alg. V. 2. P. 2. 1852, p. 385) siger: «fronde subflabellata di- chotomo-pinnata, segmentis pluribus sæpe adproximatis, linea- ribus cuneatisque, terminalibus angustioribus». Paa de Eks- emplarer, som jeg samlede, kunde man finde Former, som mod- svarede begge disse Beskrivelser. Ved at sammenligne yngre og ældre Eksemplarer fandt jeg, at der var en Hovedstamme, som i Regelen dannede afvekslende Grene tilhøire og tilvenstre, men Grenene kunde staa ulige langt fra hverandre og under- tiden kunde en Gren vokse ud til Hovedstammens Storrelse, eller endnu mere, hvorved der kunde fremkomme en pseudo- dichotomisk, eller om Grenene stod meget tet, en pseudo- - trichotomisk, eller i visse Tilfælder en næsten sympodial For- grening. Grenene og deres Forgreninger delte sig atter igjen paa en lignede Maade som Hovedstammen, men det syntes ikke at være nogen bestemt Regel for, enten Grenenes forste Forgrening skulde komme tilhoire, eller tilvenstre og ikke saa 108 Dr. N. Wille. sjelden afgave de flere Gange efterhverandre Grene til samme Side. Angaaende den anatomiske Bygning har jeg kun fundet faa Oplysninger i Literaturen. F. Kützing afbilder (Tabulæ Phycologicæ., B. 17, Nordh. 1867, T. 93) nogle Tværsnit, saa- vel af frugtbærende som sterile Thallus, men som ikke give noget klart Indtryk af den anatomiske Bygning. W. Harvey (Phycologia Britannica, Lond. 1851, Pl. 507) har kun afbildet et Tværsnit af Thallus, som lader meget tilbage at onske, hvad Neiagtighed angaar. J. G. Agardh angiver for Slægten Euthora (Spec. gen. et ord. Algarium. V. 2. P. 2. 1852, p. 384): «Duplici strato constant. Interius cellulis oblongis, superficiem versus sensim minoribus (inter quas nullum filorum anastomo- santium adparatum observavi) contextum est; exterius cellulis minoribus coloratis, subsimplici serie dispositis constituitur» og (l. c. V.3,P. 1, 1876, p. 359): «cellulis interioribus oblongis, ambientibus demum filis subreticulatim conjunctis, corticalibus coloratis fere simplici serie dispositis, contexta». Hvad Euthoras systematiske Stilling angaar, saa henferer Ji Gs Agar dh (les V..,9., P; 1. 1816, : pi 350) den tilly Rhody: meniacee; F. Schmitz (Systematische Übersicht der bisher bekannten Gattungen der Florideen, i Flora 1889, Sep. p. 8) derimod henfører den til Undergruppen Cystocloniee og Fa- milien Rhodophyllidacee i Afdelingen Gigartinine. Den anato- miske Bygning giver i denne Henseende ingen Oplysninger, da den viser visse Overensstemmelser saavel med Gigartinee som med Rhodymeniacee. Spidsetilvæxten paaminder meget om Rhodymenia palmata- Man finder nemligen ved lodrette Længdesnit af noget bredere Grenspidser (Tavl. II Fig. 2) ogsaa her den Slags Toptilvext som Nägeli u. Schwendener (Mikroskop, 1877, p. 567) have kaldt: «Zellkörper mit periferischem Wachsthum ohne ausge- zeichnete Scheitelzellen, meist durch bogenförmig gegen die Oberfläche verlaufende Zellreihen», og disse bueformede Celle- rækker fremtrede ved saa brede Grene som den afbildede (Tavl. II Fig. 2) tilogmed meget tydeligere end hos Rhodymenia palmata (Tavl. I Fig. 3. Men man har hos Euthora cristata her og der ogsaa nogle smale Grene, som ende i en fin Spids; hos disse kunde de ellers forekommende mange Cellerækker vire saa stærkt reducerede, at man kun finder en eneste Top- Studier over Alger. 109 celle (Tavl. II Fig. 1 t£) som deler sig ved skjæve Vægge afvekslende tilheire og tilvenstre, men da Delingerne nedenfor de everste Segmenter foregaar temmelig uregelmæssigt er det ikke muligt at finde nogen bestemt Lov for Delingsfolgen. Mellem disse to ovenfor nævnte Yderligheder kan man finde alle Mellemformer. Det yderste Cellelag deler sig ogsaa her ved antiklme og perikline Vægge, idet ligesom hos Rhodymenia palmata de antikline Vægge i Almindelighed deler Cellerne 1 to temmelig ulige store Dele. Der er imidlertid hos Huthora i Nærheden af Spidsen en langt jævnere Overgang fra det ydre assimile- rende Cellelag til de indre, storcellede, mekaniske Cellelag (Tavl. II Fig. 3. I de noget ældre Dele vil derimod Forhol- det i denne Henseende vise sig omtrent lignende hos Futhora (Tavl. II Fig. 5) som hos Rhodymenia palmata, idet de peri- kline Vægge aabenbart da blive sjeldnere end de antikline Paa et Overfladesnit viser det sig, at Cellerne i det engang dannede yderste Lag af Assimilationssystemet flere Gange efterhverandre dele sig i en bestemt Retning og da især tværsover. Herved fremkommer der ofte smaa, langsgaaende Grupper af korte Cellerader, som paa begge Ender bliver til- spidsede, idet de faa mindre og mindre Celler. Denne Anord- ning bliver dog forstyret derved, at en eller flere Celler i en saadan Gruppe deler sig i en anden Retning og derpaa atter hver af disse vokser ud til smaa Grupper. Som Folge af disse Delinger vil man imidlertid paa et Overfladesnit finde store og smaa Celler temmelig uregelmæssigt ved Siden af hverandre. Euthora eristata skiller sig i sin anatomiske Bygning væsentlig fra Rhodymenia palmata derved, at den har et sær- skilt uddannet Ledningssystem, hvorved den saaledes skiller sig fra «Chondrustypen» og mere kommer til at nærme sig. hvad jeg har kaldet «Sarcophyllistypen» (N. Wille, Beitr. z. Entwick. einig. Florideen. 1887, p. 92). Men den afviger dog fra denne senere derved, at Futhora har et vel udviklet mekanisk System ligesom Condrustypen og mang- ler et særskilt udviklet Magasineringssystem, som derimod Sarcophyllistypen har. Heller ikke har Euthora saa heit udviklet Ledningssystem med særskilte Samleceller, som Sar- cophyllistypen har. Det turde derfor maaske være rettest med Hensyn til den anatomiske Bygning at opstille Futhora 110 Dr. N. Wille. cristata som en særskilt Typus, der kan kaldes Euthora- typen. Assimilationssystemet bestaar af to eller tre Cellelag, men med saa smaa og utydelige Celler, at det ikke har været mig muligt med de svage Forstorrelser, som stode tii min Raadig- hed, at faa noget nærmere Indblik i deres Bygning. Assimi- lationssystemets Celler staar ved smale Porer i Forbindelse, dels indbyrdes, dels med det mekaniske System; hvilket dog forst fremtræder tydeligt ved Behandling med concentreret Salpetersyre (Tavl. II Fig. 3). Det mekaniske System. Paa et Overfladesnit ser man de store mekaniske Cellers Konturer skinne gjennem; de ere i de yngre Dele mere rundagtige, men blive i de ældre ovalt strakte i Længderetningen. Det mekaniske Systems Celler opstaa ved visse perikline Delinger af Assimilationssystemets Celler (Tavl. II Fig. 2, 5 m), dog blive ikke alle de derigjen- nem dannede indre Celler til mekaniske Celler, men nogle, som fremdeles synes at være delingsdygtige (Tavl. II Fig. 2 1‘), udvikle sig senere til Ledningssystem. De mekaniske Celler vokse meget hastigt (antageligen af samme Grund som hos Rhodymenia palmata) og kjendes derfor let paa sin Storrelse saavel fra Assimilationssystemets som Ledningssystemets Cel- ler (Tavl. II Fig. 2, 4,5). De ere af ulige Størrelse, i de ældre Dele ialfald noget strakte i Længderetningen, de indeholde lidet Endochrom og have temmelig tykke Membraner, med en stor Pore mellem hver Celle Man kan dog finde Tilfælder, da de ere forenede ved en smal secundær Pore (Tavl II Fig. 3), Undertiden ere de ogsaa forenede ved Ledningscellerne med en saadan stor Pore (Tavl. II Fig. 6. De mekaniske Celler ere dog hos denne Alge ikke synderlig holdfaste, de kunne i denne Henseende ingenlunde maale sig med de mekaniske Geller hos Rhodymenia palmata. Da de mekaniske Cellers Masse er temmelig stor og næsten opfylder hele det Indre, er Euthora temmelig stiv, dette gjor imidlertid, som jeg tidligere (N. Wille, Bidrag til Algernes physiologiske Anatomi, i Sv. Vet. Akad. Handlingar. B. 21, No. 12. Stockh. 1885, p. 14) har paavist, ingenlunde Algerne skikkede til at vokse paa Steder, hvor de ere udsatte for sterkt Belgeslag. Da Futhora imidlertid er temmelig liden og desuden gjerne vokser blandt andre Alger, som kunne beskytte den mod Bolgernes Drag- Stndier over Alger. 111 ninger, behover den jo heller ikke noget videre effektivt me- kanisk System. | Det kan forevrigt være Sporgsmaal om ikke disse nævnte mekaniske Celler ogsaa have en anden ganske væsentlig Funktion, nemlig som Magasineringsceller, thi de indeholdt undertiden temmelig meget Stivelse, hvilket undertiden ogsaa findes 1 Ledningscellerne. Ledningssystemets Geller have, som for omtalt, egentligen samme Oprindelse som de mekaniske Celler, idet de dannes af de indre Celler, som afgrendses ved perikline Delinger i Assi. milationssystemets Celler. Nogle af disse afgrændsede Celler (Tavl. II Fig. 2, 1) vokse ikke saa meget som de mekaniske Celler og dele sig endog secundært ved Tværvægge (Tavl. II Fig. 3 1). De komme saaledes til at ligge indimellem de me- kaniske Celler og vokse derefter ud som almindelige Lednings- hypher (Tavl. II Fig. 6, 7) og afgrendse sig ved Tvervegge, idet de trænge sig frem 1 Intercellularsubstansen mellem de mekaniske Celler, væsentlig i Længderetningen, men underti- den ogsaa i Tværretningen. Naar man derfor gjør et Tver- snit gjennem en ældre Del af Thallus, vil man ofte nok stode paa de -smale Ledningshypher mellem de mekaniske Celler (Tavl. II Fig. 4 1), undertiden kan man da selvfølgelig ogsaa faa den efter Længden, eller noget skraat. Da Ledningscel- lerne have opstaaet af lignende Celler som de mekaniske og da Ledningssystemet kun er lidet differentieret, kan det ikke være overraskende, at man saa ofte finder Mellemformer mel- lem ledende og mekaniske Celler (Tavl. II Fig. 6,7). Led- ningscellerne ere indbyrdes forenede ved en trang Pore mel- lem hver Celle og med de mekaniske Celler i Regelen ogsaa ved en trang Pore, men her kan dog, som før omtalt, ogsaa forekomme bredere Porer. Ledningssystemets Celler ere langt rigere paa Endochrom, end de mekaniske Celler og kunne vel saaledes i nogen Grad bidrage ved Assimilationen. 112 Dr. N. Wille. Figurforklaring. Tavle 1. Rhodymenia palmata (L.) Grev. Fig. 1—4, 6—9 ere 480 Gange, Fig. 5 er 160 Gange forstorret. Fig 1. Assimilationssystemets Celler i de ældre Dele af Thallus, vi- sende Delingen, Cellekjærne og Chromatophorer. Fig. 2. Assimilationssystemets Celler i Overfladesnit paa de ældre Dele af Thallus med Cellekjærne (n)og Chromatophorer (chl). Fig. 3. Laengdesnit lodret paa en ung «Prolifikation» visende Topcel- lernes Delinger og hvorledes det mekaniske-ledende Væv opstaar ved peri- kline Delinger. Fig. 4. Længdesnit lodret paa en «Prolifikation» lidt lengere nede, hvor det mekaniske-ledende Systems Celler have vokset betydeligt ud og paa et Sted viser en bred Pore mellem to Celler. De skyggede Celler til- hører Assimilationssystemet. Fig. 5. Længdesnit gjennem en Stilk af et ældre Thallus nær Basis, visende Greendsen mellem de primære og de sekundære mekaniske Celler, samt grovere og finere Porer mellem Cellerne. Snittet har veeret behandlet med koncentreret Salpetersyre. Fig. 6. Tværsnit gjennem en Stilk af et ældre Thallus nær Basis vi- sende Assimilationssystemet og det sekundære mekaniske Vævsystem med de Cellerne forbindende primære og sekundære Porer. Snittet har været behandlet med koncentreret Salpetersyre, hvorved Cuticulaen (c) har svællet betydeligt op. Fig. 8. En Celle fra det primære mekaniske System i en noget ældre Del af Thallus visende pladeformede Cromatophorer (chl), hvoraf en er i Deling, samt Grupper af smaa Stivelseskorn (st). Fig. 9. En lignende Celle, men med to Cellekjærner (hvoraf kun en (n) er afbildet) og hvor Chromatophorerne (chl) have blevet baandformigt strakte og i Kanten bare smaa Stivelseskorn (st.) Tavle Il. Euthora cristata (Turn.) J. G. Ag. Fig. 1—3, 5—7 ere 480 Gange, Fig. 4 er 340 Gange forstorret: Fig. l. En meget smal Grenspids seet i Overfladesnit; t,t ere Topceller, som dele sig ved Vægge, der afvexlende gaa tilvenstre og tilhoire. Fig. 2. Længdesnit lodret paa en bred Grenspids, visende hvorledes de mekaniske Celler (m, m) og Modercellerne til det blivende Lednings- system (1,1) opstaa af Assimilationssystemets Celler ved perikline Delinger. Fig. 3. Grændsen mellem Assimilationssystemet (de skyggede Celler) og det mekaniske System, visende de forbindende Porer. Snittet har væ- ret behandlet med koncentreret Salpetersyre. Studier over Alger. 113 Fig. 4. Tvarsnit af en ældre Del af Thallus, visende de mekaniske Celler (m, m) og Ledningssystemets Celler (1,1 i Intercellularrummene mellem de forste. Fig. 5. Længdesnit af en ældre Del af Thallus; det skyggede er Assi- milationssystemet; m, m mekaniske Celler ; 1,1 Ledningssystemets Celler. Fig. 6, 7. Længdesnit gjennem ældre Dele af Thallus, visende Led- ningssystemet (1,1) blandt de mekaniske Celler (m,m) og Mellemformer mellem mekaniske og ledende Celler. Nyt Mag. f. Naturv. XXXII. II. | 8 De Bryinearum in Norvegia distributione observationes nonnullae sparse auctore IN. Bryhn. Pleuridium subulatum (Huds) Rab. In vieinitate oppidi Skien prope prædium Fossum ad latera argillacea vie cave (Junio: 1886). + Andreea nivalis Hook c. fr. Hardanger in paroecia Reldal ad. rupes humidas micaceo-schistosas montis Horrahei altitudine 1000 m. (Julio 1880) et in paroeeia Kinservik ad rupes humidas gneissicas prope cataractam Laatefos juxta viam publicam altitud. ca 400 m. (Julio 1880). alpestris Thed. Alpes Dovrenses in monte Gjeteryggen prope hospitium Jerkin altitudine 1200 m. ad saxa humida (Julio 1887). Alpes Ronderne ad saxa rivulorum frigidorum et ad terram humidam montis Digerronden alt. ca. 1400—1600 m. ubiqve abundanter (Aug. 1887). Hardanger: Reldal ad rupes humidas montis Horrahei alt. 1000 m. socia Cesia alpina (Julio 1889, c. fr.). .Thedenii Schimp. Alpes Ronderne in terra nuda humida eircum tugurium Doraasæter alt 13—1400 m. socia Junger- mannia Juratzkana freqvens (Aug. 1887). In monte vicino Digerronden, ubi Andreææ Thedenu, Hartmani et precipue obovata immensa copia proveniunt, formas plures intermedias x A De Bryinearum in Norvegia. 115 vix determinabiles legi (Aug. 1887). Qva de causa suspicio, has tres formas esse conjungendas ad unam speciem !). Andreea alpina (L.) Sm. Ryfylke in vallibus Frafjord (altitud. 20 m.) et Bratlandsdal (altitud. 100 m.) ad rupes humidas gneis- sicas copiose et pulchre fructificans (Julio 1889). Blyttii Schimp. Alpes Jotunfjeldene: prope lacum Gjendin altitud. 1000 m. et circum lacum Bygdin alt. 1100 m. (Julio 1880). Alpes Filefjeld, egregie in monte Stuguneset altitud. 1500 m. (Aug. 1889). Hardanger in monte Horrahei altıtud. 1000 m. (Julio 1880). Ubiqve copiose et fructificans. Huntit Limpricht. Ryfylke: Frafjord et Bratlandsdal ad rupes siliceas interdum irroratas (Julio 1889). Utroqve loco copiose et pulchre fructificans. Rothii W. M. Circum oppidum Egersund freqvens (Julio 1889 c. fr.). crassinervis Bruch. Ryfylke in valle Suldal altitudine ca. 40 m. ad rupes aridas gneissicas socia Cesia alpina (Julio 1889 c. fr.). Hymenostomum microstomum Hedw. Eker in ditione oppidi Dram- men hie et illie (Junio 1882) et circum oppidum Skien plu- ribus locis (Majo 1886) ad aggeres fossarum. Gymnostomum rupestre Schwgr. Eker freqvens ad rupes caleareas (Junio 1881 c. fr). Ringerike: Krokkleven altitudine 300 m. ad rupes porphyricas humidas copiosissime et uberrime fructifieans (Majo 1887). Hymenostylium curvirostre Lindb. Gudbrandsdalen: Nordre Fron pluribus locis copiose (Julio 1879). Anoectangium compactum Schwgr. Eker: Mjondalen ad rupes calca- reas umbrosas (Septbr. 1881). Jæderen ad rupes maritimas mi- caceo-schistosas prope fretum Hafrsfjord fructificans (Julio 1875). Weissia viridula var. gymnostomoides (Brid). Jæderen prope predium Sole in fissuris rupium micaceo-schistosarum arena marina volubili semisepulta (Julio 1889). Rhabdoweissia fugax Hedw. Eker non rara in fissuris rupium calcarearum, egregie prope predium Lilleby (Majo 1881). > denticulata Brid. Ryfylke: Frafjord et Fossan multis locis v Y v ux 1) Clarissimus Lindberg jam conjunxit Andreæas Hartmani et Thedenii (Vide Lindberg in «Musci Scandinavici in systemate novo naturali dispositi» 1879). 116 N. Bryhn. (Julio 1889). Sogn in valle Nærødal pluribus locis (Aug. 1889). Ubiqve ad rupes qvarzosas. Cynodontiella schisti (Wahlenb). (Gudbrandsdalen: Svadsum ad rupes mieaeeas (Julio 1880). Eker et Modum hie et illic in fissuris rupium calcarearum (1881). Ringerike in paroec. Tyristranden satis superqve freqvens ad, rupes calcareas et qvarzosas. NV alpestris (Wahlenb). Valders: paroec. Vang in fissuris ru- pium micaceo-schistosarum montis Horntinden supra prædium Skogstad altitudine ea. 800 m. (Aug. 1889). Cynodontium gracilescens (W. & M.) Schimp. In parte superiore vallis Foldalen prope prædium Faldet ad rupes juxta cata- ractam (Julio 1887). Oreoweissa Bruntoni (Sm) Milde. Prope oppidum Sandefjord ad rupes gneissicas parce (Julio 1886). serrulata (Funck) de Not. Sogn in paroec. Aardal juxta semitam inter fretum Sognefjord et lacum Aardalsvand in colliculo graminoso ad terram humosam inter lapides (Julio 1880). Hæc planta rara prius non nisi in summis alpibus reperta crescit loco supra relato vix ultra 10 m. supra marem. Perfecte et copiose fructificans. Oncophorus virens (Sw) Brid. Eker: Mjendalen (Julio 1881). Ringerike in subalpinis humidis altitud. 400—500 m. freqvens, nee non ad ripas fluminis Bægna (Julio 1887). > Wahlenbergii Brid. Hedemarken et Soler (Julio 1873), Eker (1881) et Ringerike (1887) ubiqve satis freqvens ad truncos putridos in pinetis humidis. Dicranella Grevillei Bryol. eur. Ringerike valde freqvens ad terram nudam argillaceam. Schreberi (Swartz) Schimp. | Hedemarken in fossis (Julio 1878). Prope oppidum Skien in paludibus (Junio 1886). Ringerike freqvens ad prata humida argillacea et in fossis, sæpius fructificans. sqvarrosa (Starke) Schimp. Ringerike hie et illie in rivulis subalpinis altitud. 500—600 m. (Julio 1888). Dicranum fulvellum Dicks Hardanger: Røldal ad rupes et saxa montis Horrahei altitud. 1000 m. soeiis Jungermannia alpestri et Marsupella sphacelata (Julio 1880 c. fr.) Alpes Ron- derne: ad saxa rivuli frigidi sub cacumine montis Digerronden uv vV u De Bryinearum in Norvegia. ' 117 socia Andreæa obovata. Forma elata tumescens (Aug. 1887 CT), Dicranum falcatum Hedw. Telemarken in monte Haukelidfjeld altitud. 1000 m. ad terram (Julio 1880). Hardanger: Reldal in monte Horrahei altitud. 1000 m. ad rupes (Julio 1880). Utroqve loco socio Dicrano Starkei. Blyttii Bryol. eur. Ryfylke in valle angusto Frafjord ad rupes maritimas siliceas (Julio 1889). arcticum Schimp. c. fr. Hardanger: Reldal ad rupes micaceo- schistosas montis Horrahei altitud. 1000 m. (Julio 1889). Al- pes Ronderne supra tugurium Døraasæter ad pestem montis Styghe (Aug. 1887). gronlandicum Brid. Alpes Dovrenses in sphagneto infra hospitium Jerkin altitud. 1000 m. socio Dierano elongato Gane 1887 C 77). sphagni Wahlenb. In sphagneto ad latus boreale montis Dovrensis Blaahe altitud. ca. 1200 m. (Julio 1877 c. fr.). fragilifolium Lindb. In parte inferiore vallıs Foldalen ad truncos putridos prope predium Velstandsh (Aug. 1887). congestum var flexicaule Drid c. fr. Lille-Elvedal ad rupes haud procul a statione vie ferreæ juxta viam publicam socio Dierano fragilifol:o fructifero (Aug. 1887). flagellare Hedw c. fr. Ringerike ad truncos putridos in pine- tis prope stationem vie ferreæ Heen et prope cataractam Svinefos. (Junio 1888). brevifolium Lindb. Ringerike non rarum ad rupes calcareas præcipue in pinetis vel abietinis, semper fere fruetificans. viride Schimp. Hedemarken in paroec. Stange ad truncos emortuos Tiliæ parvifolia haud procul a predio Mostu copiose sed sterile (Aug. 1885). albicans Br. & Sch. Ryfylke in valle Frafjord loeis grami- nosis usqve ad littora maris descendens (Julio 1889). Dicranodontium circinatum (Wils). Ryfylke in valle Suldal ad rupes siliceas (Julio 1889 sterile). > aristatum Schimp. Ryfylke: Frafjord in cavernis umbrosis rupium silicearum (Julio 1889). » longirostre W. & M. c. fr. Ryfylke: Frafjord ad terram turfaceam (Julio 1889). Campylopus alpinus Schimp. Ryfylke: Frafjord ad moles siliceas uv vy ÿ Y uv v uv ÿ NG y 118 i N. Bryhn. chaotice dejectas vix ultra 20 m. supra marem (die 20 Julii 1889). Specimina mea fructu carent. Campylopus fragilis (Dicks). Ryfylke: Frafjord et multis aliis locis ad terram turfaceam, ubiqve sterilis (Julio 1889). » Schwarzii Schimp. Sogn in valle angusto Neredal hic et illic ad rupes (Aug. 1889). » » var falcatus Breidl. Ryfylke: Frafjord copiosissime ad rupes sociis Scapania planifolia, Pleurozia purpurea, An- dreæa alpina, Breutelia chrysocoma et Hymeonophyllo Wilsoni (Julio 1889 sterilis). » atrovirens de Not. Üircum oppidum Egersund freqvens ad rupes et saxa arida (Julio 1889). brevipilus. Bryol. eur. In vicinitate oppidi Egersund prope predium Sleveland socio Sphagno rigido (die 13 Julii 1889). Jæderen prope predium Malde haud procul a fabriea tegularum socio Campylop. flexuoso (die 16 Julii 1889, amicus Kaal- aas et ego ipse) et prope prædium Sole haud procul a templo vetusto restaurato socia Erica Tetralix (die 24 Juli 1889). Ubiqve in locis turfaceis apertis et qvam maxime ventosis et ubiqve fructibus carens. Trematodon ambiguus Hornsch. Prope oppidum Laurvik (Junio 1874). Hardanger in paroec. Reldal (Julio 1880). Voss prope ædes sacerdotales (Julio 1880). Ringerike satis superqve freqvens, Ubiqve aggeres fossarum turfacearum præoptat. Fissidens minutulus Sulliv. (F. pusillus Wils.). In vicinitate oppidi Drammen paululum supra predium Lilleby (paroec. Eker) ad saxa calcarea in rivulo (Junio 1881 et Julio 1886 C. fr.) Seligeria diversifolia Lindb. Ringerike: Tyristranden ad rupes calcareas aridissimas prope fabricam Skjærdalens Brug (Octobr. 1887). Trichodon cylindricus Schimp. Ringerike et Eker freqvens ad terram argillaceam et ad margines fossarum. Distichium inclinatum Bryol. eur. Alpes Dovrenses: in uliginoso turfaceo infra hospitium Jerkin altitud. 1000 m. socio Bryo ventricoso (Aug. 1887). Valders: Vang supra prædium Skog- stad ad rupes micaceas altitud. 600 m. (Aug. 1889). Didymodon tophaceum (Brid). Gjerpen in ditione oppidi Skien prope prædium Sem ad rupes calcareas interdum irroratas (die 20 Maji 1886). Specimina mea fructu carent. w De Bryinearum in Norvegia. 119 Didymodon rigidulum (Dicks). Hedemarken circum oppidum Hamar ad rupes calcareas freqvens (Julio 1878). Eker: Mjøndalen ad saxa calcarea (Junio 1881). Intra fines oppidorum Egersund et Bergen ad muros vetustos (Julio 1859). Tortella fragilis (Drumm). Gudbrandsdalen: Svadsum ad rupes humidas schistosas pluribus locis juxta viam publicam (‚Julio 1880). Ringerike non rara in subalpinis altitud. inter 500 et 700 m. (Julio 1880), nec non ad saxa fluminis Bægna et ad ripas lapidosas lacus Tyrifjord (Junio 1887). Barbula icmadophila Schimp. Valders: Vang ad rupes humidas micaceo-schistosas supra prædium Skogstad altitud. ca. 600 m. (Aug. 1389). Sogn in valle Lærdal multis locis ad saxa rivi Lærdalselv. Uno loco (prope stationem Hæg) plantas nonnullas fructiferas observavi (Aug. 1889). » cylindrica Schimp. Ringerike: Tyristranden ad rupes calcareas prope fabricam Skjerdalens Brug (Majo 1887, sterilis). Tortula mucronifolia Schwgr. Alpes Jotunfjeldene ad latus boreale montis editissimi Galdhe altitud. ca. 750 m. in fissuris rupium micaceo-schistosarum (Julio 1879 c. fr.). » muralis (L.) In oppido Egersund copiose ad muros (Julio 1889). Aloina brevirostris (Hook. & Grev) Kindb. Ringerike: Tyri- stranden ad rupes juxta viam ferream pluribus locis (Julio 1888). Circum oppidum Henefos in argilla nuda freqvens. Schistidium confertum (Funck) Bryol. eur. var obtusifolium Bryol. eur. Valders: Vang ad rupes humidas supra prædium Skogstad altitud. 600 m. (Aug. 1889 c. fr.). > alpicola (Sw.) Voss: Tvinde. Bergen: Nestun. Utroqve loco ad saxa irrigata rivulorum (Aug. 1889 c. fr.). > apocarpum (L.) In Norvegia occidentali a mihi non nisi in vicinitate oppidi Bergen (Nestun ad rupes prope templum) observatum. (Aug. 1889). Coscinodon cribrosus Spr. Sogn in valle Lærdal haud procul a Lærdalsøren ad rupes gneissieas (Julio 1880). Valders in paroec. Vestre Slidre pluribus loeis ad rupes schistosas Juxta viam publieam (Aug. 1889). Latera perpendieularia rupium præoptat. Grimmia Donnii Sm. Circum oppidum Egersund ad saxa erra- 120 N. Bryhn. tica altitud. vix ultra 10 m. supra marem (Julio 1889). Val- ders: Vang prope Skogstad et alus locis ad rupes schistosas (Aug. 1889). Grimmia commutata. Hüben. Sogn: Lærdalsøren (Julio 1880 c. fr). Ringerike e rarioribus (Junio 1887 c. fr.) » elongata Kaulf. c. fr. Alpes Dovrenses: in valle Drivdal prope saxum giganteum Troldkirken dietum (Julio 1885). « pulvinata (L.) Egersund ad muros freqvens (Julio 1889). » decipiens Schultz. Hardanger: Eide ad rupes maritimas (Julio 1880 c. fr.) > » var homomalla mihi. Caulis elongatus. Folia faleato- secunda. Insula Tjome in ditione oppidi Tensberg ad rupes gneissicas interdum irroratas prope Kjerelia socia Junger- mannie autumnalis var subapicali (4 Aprili 1886). elatior Bruch. e. fr. Sogn ad saxa rivi Lærdalselv (Julio 1880). In vieinitate oppidi Skien ad littora rupestria lacus Nordsje (Majo 1886). Ringerike e vulgatissimis. funalis Schwgr. Eker: supra predium Lilleby ad rupes sehistosas perpendieulares ad septentrionalem versus altitud. ca. 30 m. (Julio 1886, sterilis). torqvata Hornsch. Ryfylke in valle Frafjord ad rupes per- pendiculares aridas (Julio 1889, sterilis. ^ Rara videtur in parte occidentali terre nostre. ; sessitana de Not. Alpes Dovrefjeld: paululum infra hospitium Jerkin ad saxa gneissica juxta viam publicam derelictam, altitud. ca 1000 m. (Julio 1885) Alpes Ronderne: supra tugurium Døraasæter sub monte Styghe, altitud. ea. 1400 m. (Aug. 1887). alpestris Schl. Valders: Vang supra predium Skogstad ad rupes micaceo-schistosas altitud. ca. 600 m. (Aug. 1889). mollis Br. & Sch. Alpes Ronderne: supra tugurium Doraa- sæter ad saxa in rivuloenive eterna montis Styghe defluenti altitud. 1300—1400 m. (Aug. 1887, sterilis). Dryptodon unicolor (Hook.) Lindb. Sogn: Lærdalsoren (Julio 1880). Telemarken eircum partem meridionalem lacus Nord- sje (Junio 1886). Ringerike freqvens ad fluminem Bægna et ad littora lacus Tyrifjord (Junio 1887). Ubiqve ad rupes gneissicas horizontales leves et ubiqve copiose fructificans. A w v w v w De Bryinearum in Norvegia. 121 Dryptodon ellipticum (Turn). Prope Egersund ad rupes humidas (Julio 1889). » patens (Dicks). Telemarken in monte Haukelidfjeld haud procul a hospitio Haukelidsæter ad et inter lapides rivuli fri- gidi altitud. ca. 1000 m. socia Webera Breidleri (Julio 1880, c. fr.) In alpinis hane plantam nunqvam nisi loco supra relata observavi. Racomitrium sudetieum (Funck) Bryol. eur. var validius Jur. Hardanger: Reldal in monte Horrahei altitud. 1000 m. (Julio 1880, c. fr.) Alpes Ronderne in monte Digerronden (Aug. ESS. Ic. fr) » camescens Brid var epilosum Müll. Ryfylke: Bratlandsdal in arena rivi (Julio 1889). » » var Strictum Schlieph. (R. mollissimum Philib.) Ringe- rike: Tyristranden ad rupes humidas littorales prope sta- tionem vie ferreæ Nakkerud (Junio 1887). Hedwigidium imberbe Br. & Sch. Ryfylke: Frafjord ad rupes (Junio 1887). Glyphomitrium Daviesii Sm. Prope oppidum Egersund ad rupes arıdas socia Cesia crenulata (Julio 1889, c. fr.) Amphoridium Mougeottii Bryol. eur. Plantam fructiferam semel legi in monticulo Holmenkollen prope Christianiam (Junio 1880) Zygodon rupestris Lindb. Ringerike ad rupes prope stationem vie ferreæ Heen (Novembr. 1888, sterilis). Ulota phyllantha Brid. st. Circum oppidum Egersund even ne ad truncos arborum frondosarum (Julio 1889). » americana Palis. Ringerike e rarioribus (ad rupes siliceas, Cr) curvifolia Wahlenb. In parte superiore vallis Foldalen prope predium Faldet juxta cataractam (Aug. 1887) Ringerike prope stationem viæ ferreæ Heen (Novbr. 1888). Ryfylke in valle Bratlandsdal (Julio 1889). Ubiqve ad parietes perpen- dieulares rupium silicearum. Ludwigii Brid. Telemarken in valle Vestfjorddal (Julio 1880). Ringerike prope præd. Follum (Majo 1887), In parte inferiore vallis Aadalen prope Strande (Majo 1887). Præcipue truncos Alnorum juniorum amat. intermedia Schimp. Ryfylke: Suldal ad truncos Betulæ (Julio 1889). vy v NZ 122 N. Bryhn. Ulota crispula Bruch. Ryfylke pluribus locis (Frafjord, Fossan et Bratlandsdal) præsertim ad truneos Alnorum (Julio 1889). Orthotrichum cupulatum Hofm. Ringerike ad rupes schistosas prope prædium Frok juxta lacum Juveren (Aprilio 1889). urnigerum Myr var Schubarthianum (Lorentz) Venturi. Rin- gerike ad rupes schistosas perpendiculares prope stationem vie ferreæ Skjærdalen, altitud. 70 m. (Majo 1888). fastigiatum Bruch. Ringerike e rarioribus et solum prope stationem vie ferreæ Ask ad truncos Salicis fragilis observa- tum (Majo 1888). Schimperi Hamm. Ringerike non freqvens, precipue copiose prope Ask ad truncos Salicis fragilis, etiam prope oppidum Honefos ad truncos Pyri Mali (Junio 1887). pumilum Swartz. Hedemarken in paroec. Romedal pluribus locis ad truncos arbor. frondosarum (Julio 1888) Cireum oppidum Skien hie et illic ad truncos Aceris parce (Junio 1886). Ringerike satis freqvens ad saxa schistosa, septa lignea vetusta et truncos arborum. microcarpum de Not. In vicinitate oppidi Drammen haud procul a statione viæ ferree Mjendalen prope prædium Braa- then ad truncos Fraxini (Julio 1887). Ringerike: Ask in Salice fragili (Julio 1888). alpestre Hernsch. Gudbrandsdalen in vallibus Espedal et Sikkilsdal haud raro ad saxa et rupes (Julio 1879). tenellum Bruch. Cireum oppidum Egersund in Salice fragili (Julio 1889). Ryfylke: Fossan in Pyro Malo (Julio 1889). pallens Bruch. Hedemarken: Romedal prope prædium Leken ad truncos Populi parce (Julio 1888). pulchellum Sm. Egersund ad truncos Salicis fragilis (Julio 1889). diaphanum Schrad. Egersund ad truncos Sambuci racemosi (Julio 1889). Ryfylke: Frafjord ad truncos Aceris (Julio 1889). Encalypta contorta Wulf. c. fr. Peninsula Snare in vieinitate urbis Christianiæ ad rupes calcareas (Julio 1877). » apophysata Nees & Hornsch. Insula Nese ditionis Christia- niensis ad rupes calcareas altitud. metr. nonnull. supra marem. (Aug. 1877). Ringerike: paroee. Norderhov in fissuris rupium calcarearum prope prædium Ultvedt, altitud. 100 m. (Aprilio 1887). Y uv ÿ Y Y Y Rå Y Y uv De Bryinearum in Norvegia. 123 Encalypta brevicolla Bruch. Lille-Elvedal in regione betulina montis Tronfjeldet ad orientem versus (Julio 1877). rhabdocarpa Schwgr. Hedemarken in paroec. Leiten ad rupes schistosas prope prædium Hogstad. Hamar ad ruinas templi diruti (Julio 1877). vulgaris Hedw. Gudbrandsdalen in valle Espedal (Julio 1880). Hedemarken circum oppidum Hamar (Julio 1877). Eker in ditione oppidi Drammen passim (Majo 1881). Ubiqve ad rupes caleareas vel schistosas. Schistostega osmundacea W. & M. Gudbrandsdalen: Ringebo haud procul a templo in arenario juxta viam publicam (Julio 1879). Ringerike prope Vesteren in fissuris profundis rupium aluminoso-schistosarum (Aprilio 1887). Tayloria tenuis (Dicks) Schimp. Ryfylke: Frafjord; Hardanger: Kinservik prope Seljestad (Julio 1889). In provineus Hede- marken, Solør et Ringerike satis freqvens in pinetis. » lingulata Dicks. Ringerike in par. Haug ad rivulos subalpi- nos altitud. 600 m. (Septbr. 1889). Tetraplodon mmioides (L.) Schimp. Synops. Ringerike e rarissi- mis et non nisi in par. Lunder observatum, egregie prope præd. Ruud in sylva betulina altitud. ca. 200 m. (Majo 1887). > angustatus Br. & Sch. In pinetis provinciarum Hedemarken, Solør et Ringerike freqvens. » Wormskjoldii (Horn) Lindb. Alpes Filefjeld: in sphagneto profundo haud procul a hospitio Nystuen, altitud. ca. 1000 m., cadaveribus Lemmi norvegici insidens, parce (Aug. 1889). Splachnum rubrum L. Hedemarken in paroecus Romedal et Lei- ten multis locis (Junio 1878). Soler in paroeciis Vaaler et Aasnæs pluribus locis (Julio 1878). Ringerike in paroeciis Hole et Tyristranden hie et illic, cireum oppidum Honefos, nec non in valle Aadalen passim (Junio 1882 et serius multo- ties). Nullo loco copiose et semper valde sporadice provenit. Ubiqve ad semitas bovinas per sphagneta et turfacea humida in sylvis Coniferarum, altitud. 100—250 m., exere- mentis animalium herbivororum Splachnacearum modo insidens, plerumqve sociis Sphlachnis luteo, vasculoso et ampullaceo. Hee planta, decus maxima sphagnetorum Norvegicorum, loca umbrosiora et minus humida magis amat et maturescit prius qvam congeneribus (circiter ad 24 Junii). Discelium nudum (Dicks) Brid. Circum oppidum Henefos ad EZ Y 124 N. Bryhn. argillam nudam sociis Nardia hyalina et Scapania curta (Aprilio 1887). Physcomitrium pyriforme Brid. Hedemarken in agris passim (Julio 1877). Circum oppidum Skien hie et ilic (Majo 1886). Ringerike non rarum in agris et ad aggeres fossarum. Calca- rea præoptat. Amblyodon dealbatus (Dicks) Palis. Ad sphagnetum Næsøtjern ditionis Christianiensis (Septbr. 1878). Ringerike: — paroec. Hole ad sphagnetum Motjern (Julio 1890). Webera carnea (L.) Schimp. (Kaurinia carnea Lindberg). *) In vicinitate oppidi Skien ad littora argillacea rivi Falkumelv (Majo 1886). Cireum oppidum Henefos locis argillaceis humi- dis non rara, precipue copiose ad fluvium Randselv. cucullata Schwgr. | Hardanger in monte Horrahei, altitud. 1000 m. socia Cesia varianti fructifera (Julio 1889). Alpes Filefjeld in monte Stuguneset altitud 1500 m. socia Junger- mannia Juratzkana (Aug. 1889). Dreidleri Jur. Telemarken in monte Haukehdfjeld altitud. ea. 1000 m. (Julio 1880). Alpes Ronderne pulcherrime in monte Digerronden altitud. 1500 m. (Aug. 1887). Hardanger in monte Horrahei altitud. 900—1000 m. ubiqve copiosissime ad terram humidam, etiam in fossis vie publicæ, et ubiqve uberrime fructificans. Hie fere nullus muscus vulgarior (Julio 1889). commutata Schimp. c. fr. Sogn in valle Aardal, ubi hee planta alpina usqve ad littora maris descendit (Julio 1880). Hardanger in uliginosis et rivulis montis Horrahei altitud. 1000 m. (Julio 1889). Alpes Filefjeld pulcherrime in monte Stuguneset altitud. 1500 m. (Aug. 1889). gracilis Schl. Hardanger in valle Buardal copiosissime et puleherrime fructificans in arena humida sub glacie æterna Buarbre altitud. ca. 320 m. (Julio 1887). annotina L. c. fr. Ringerike: Norderhov in arena humida -prope prædium Hanserud copiose (Junio 1887). >. > var proligera (Lindb) Ringerike in detritu rupium Y v Y Y Y 1) Amicus Lindberg dixit sæpius, genus proprium novum e Webera carnea et albicanti propter annulum deficientem et alias notas formatum instituendum ; et hoc genus novum voluit in honorem Kaurini bryo- logi Norvegiæ acutissimi denominare. Mors tamen præmatura negavit. eum hoc in publicum edere. De Bryinearum in Norvegia. 125 schistosarum prope Krokkleven juxta limitam inter ho- spitium Klevstuen et «Kongens Udsigt» altitud. ca. 350 m. (Junio 1887). Webera pulchella Hedw. Prope Skien ad ripas argillaceas fluvii Falkumelv (Majo 1886). > polymorpha Hornsch. Alpes Filefjeld ad terram humidam » » montis Stuguneset altitud. 1500 m. (Aug. 1889). longicollis Sw. Ryfylke: Bratlandsdal altitud. 100 m. in schistis rupium silicearum (Julio 1889). elongata Hedw. Bergen: Nestun in detritu rupium silicearum (Aug. 1889). Bryum stenocarpum Limpr. (B. Brownü var minor Kaurin). Y Y v € In parte inferiore vallis Foldalen prope confluvium rivorum Enunda et Folla in arena sociis Aongstroemia et Sealia Hoo- keri (die 5 Augusti 1885). pendulum Schimp var paludicola (Schimp.) Alpes Dovrefjeld in sphagneto infra hospitium Jerkin juxta viam derelictam socio Bryo calophyllo (Aug. 1887). neodamense Itz. Foldalen in irriguis prope prædium Krok- haugen (Julio 1885). turbinatum Hedw. Jederen in turfaceis humidulis prope prædium Sole haud procul a templo vetusto restaurato cum fructibus maturis (27 Juli 1889). Duvalii Voit. Gudbrandsdalen: Lom in irriguis montis Sul- heims Storhe (Julio 1879). Alpes Filefjeld, præcipue copiose . et pulcherrime in rivulis frigidis montis Stuguneset (Aug. Y uv x 1889). alpinum L. Valders: Vang ad rupes micaceo-schistosas supra praedium Skogstad altitud. 700 m. (Aug. 1889). Hane plan- tam nunqvam in alpinis vel procul a littoribus maris legi nisi hoe loco. brevifolium Myr. Telemarken in monte Haukelidfjeld ad rupes micaceo-schistosas humidas haud procul a hospitio Hauke- lidsæter uberrime fructificans (Julio 1880). Hardanger in monte Horrahei (Julio 1889). Valders: Vang supra pred. Skogstad (Aug. 1889). Ringerike: Tyristranden passim. Rupes mieaceo-schistosas irroratas præoptat. Mildei Jur. Ad saxa irrorata fluviorum. Ringerike ad am- nem Sogndalselv prope predium Wehme (Aug. 1887), ad rupes riparias lacus Tyrifjord (Octbr. 1887) et multis loeis ad 126 N. Bryhn. fluvium Bægna (Aug. 1888). Valders in paroec. Bang prope prædium Garthus et in paroec. Vang prope prædium Skog- stad (Aug. 1889). Sogn per vallem Lerdal ubiqve freqvens ad rivum Lærdalselv et in valle angusto Næredal (Aug. 1889). Voss ubiqve freqvens ad rivum (Aug. 1889) Ryfylke in valle Bratlandsdal (Julio 1889). Bryum | erythrocarpon Schwgr. Prope stationem vie ferreæ Høvik ditionis Christianiensis ad eollieulum graminosum (Aug. 1873). Ringerike non rarum ad aggeres turfaceos fos- sarum. virescens Kindb. (B. claviger Kaurin) st. Ringerike multis locis ad laeum Tyrifjord (Octobr 1888). Valders prope Skog- stad (Aug. 1889). Sogn in valle Lærdal egregie prope Bor- gund (Aug. 1889). Voss prope Vinje(Aug. 1889). Ryfylke: Bratlandsdal (Julio 1889). Ubiqve ad saxa irrigata fluviorum et ubiqve soeius fidus Bryi Mildei. intermedium Brid var fuscum (Lindb.) Hedemarken: Rome- dal ad aggeres fossarum prope predium Loken (Aug. 1885). Foldalen ad rupes micaceas prope predium Gunnarsæteren (Aug. 1887). affine Bruch. (B. cuspidatum Schimp.) Ringerike: Tyri- stranden ad ripas turfaceas lacus Væleren (Junio 1887). Anomobryum filiforme (Dicks). Valders: Vang supra prædium Skogstad altitud. 650 m. ad rupes micaceas humidas (Aug. 1889). In Norvegia oceidentali e vulgatissimis. » concinnatum (Spr.) Ringerike: Tyristranden ad rupes perpen- diculares irrigatas prope stationem vie ferreæ Skjerdalen (Qetobr 1887). Intra fines oppidi Honefos ad cataractam ejusdem nominis (Octobr 1888). Plagiobryum Zierti (Dicks) Lindb. Gudbrandsdalen in paroeciis Vaage et Lom pluribus loeis egregie ad pedem montis editis- simi Galdhe (Julio 1879). Eker hie et ilhe (Junio 1881). Ryfylke: Frafjord (Julio 1889). Ringerike non rarum in schi- stis rupium. » demissum (Hornsch) Lindb. Alpes Filefjeld in monte Stugu- neset altitud. 1500 m. socia Cesia condensata (Aug. 1889). Mnium hymenophylloides Hub. Østerdalen in valle Tyldal prope predium Engen (Julio 1877). Gudbrandsdalen prope Jaur- gaard (Julio 1877). å NG Y De Bryinearum in Norvegia. 127 Mnium stellare Reich. ce. fr. Mjøndalen prope Drammen in umbrosis calcareis juxta rivulos (Majo 1881). serratum Brid. Hedemarken in paroeciis Romedal et Løiten (Junio 1877). Foldalen prope prædium Krokhaugen (Aug. 1885). Circum Drammen (Majo 1881) Ringerike satis freqvens. Omnibus locis in fissuris umbrosis rupium schisto- sarum. | hornum L. Sogn in valle Aardal (Julio 1880). Voss: Vosse- vangen (Julio 1880). Ringerike e rarissimis et adhuc uno loco solum (prope cataractam Svinefos) observatum (Majo 1890), | undulatum Hedw. Eker: Mjøndalen (Aprilio 1881). rostratum Scrad. Mjøndalen socio præcedenti (Aprilio 1881). Circum oppidum Skien (Junio 1886). Ringerike pluribus locis. Radices rupium schistosarum præoptat. medium Br. & Sch, Hedemarken: Romedal (Junio 1887). Prope oppidum Henefos in pineto humido Vesterenskov (Junio 1887). Meesea triqvetra (L.) Ängstr. c. fr. Telemarken in paroec. Rauland ad sphagneta inter Mjesvand et Totakvand pluribus loeis copiossissime (Julio 1880). Hedemarken: Romedal ad sphagnetum Langmyren dictum prope prædium Formo pulcher- rime (Aug. 1887). | longiseta Hedw. c. fr. Soler: Vaaler ad sphagnetum profun- dum prope prædium Eig (Junio 1878). NÅ Y EZ Y NZ w uliginosa Hedw. c. fr. In irriguis turfaceis provinciarum Hedemarken et Ringerike altitud. 150—200 m. haud rara. Paludella sqvarrosa (L.) Brid. c. fr. Solør satis superqve fre- qvens ad sphagneta profunda (Julio 1878). Gudbrandsdalen in parte superiore vallis Gausdal prope hospitium salutarum (Julio 1876). Alpes Jotunfjeldene juxta ripas paludosas lacus Bygdin altitud. 1100 m. (Julio 1880). Ringerike: Hole ad sphagnetum Motjern (Septbr. 1890). Aulacomnium androgynum Schwgr. Eker prope prædium Lilleby (Majo 1881). Sphærocephalus turgidus Wahlenb. c. fr. Alpes Dovrenses prope hospitium Kongsvold juxta fluvium Driva altitud. 960 m. (28 Juli 1885). Conostonum tetragonum Vill. c. fr. Ringerike in irriguis subalpinis altitud. ultra 500 m. non rarum. w 128 N. Bryhn. Breutelia chrysocoma (Dicks) st. Prope oppidum Egersund inter saxa gigantea chaotice dejecta (Julio 1889). Philonotis calcarea Br. & Sch. Eker: Mjøndalen in scaturigi- nosis calcareis (Junio 1887). » fontana (L.) var seriata (Mitt) Alpes Ronderne copiose. Pulcherrime in monte Digerronden altitud. 1500 m. socia Weber albicantis var glaciali (Aug. 1887) Hardanger in monte Horrahei altitud. 1000 m. (Julio 1889). Timmia austriaca Hedw. c. fr. Circum oppidos Skien (Majo 1886) et Drammen (Majo 1881). Ringerike satis. freqvens. Rupes schistosas vel calcareas præoptat. » bavarica Hessl. c. fr. Eker prope Drammen ad truncos pu- tridos sphagneti Levtjern supra præpium Lilleby (Aug. 1881). » norvegica Zett. st. In parte media vailis Foldalen prope predium Ryhaugen ad rupes micaceas juxta rivum Folla (5 Augustii 1885). Catharinea crispa James st. Hardanger: Kinservik ad saxa rivuli juxta viam publieam haud proeul a cataracta Laatefos socio Hypno palustri (30 Juhi 1889). anomala Bryhn. Hane plantam ad specimina e vieinitate oppidi Skien in «Botaniska Notiser» anno 1886 descripsi. Se- rius plantam locis duobus in vieinitate oppidi Honefos reperi, pro primo in detritu rupium aluminoso-schistosarum loco um- broso prope predium Vesteren (Junio 1887), pro secundo in arena humida pineti umbrosi inter cataraetas Hofsfos et Svine- fos (Septbr. 1888). Specimina prope oppidum Laurvik (Sep- tembris 1890) lecta benigne misit amicus E. Nyman. Clar. Nawasehin eam indieat e Hungaria et Rossia sub nomine atricum fertile nov. sp. in «Hedwigia» anno 1889. Clar. Vaizey eam detexit in Anglia et descripsitin «An- nals of Botany» anno 1889 sub nomine Catharinea lateralis Vaiz (C. anomala Bryhn). Etiam in Sibiria pluribus locis prope fluvium Jenisei reperta, teste amico Arnell (vide Lindberg & Arnell in «Musei Asie borealis» IT 1890), Clar. Vaizey æstimat in «Annals of Botany» (vide supra), nomen prius hujus plante mutandum esse. (va de causa. Num propter Atrichum anomalum Mildei? Clarissimus Milde descripsit certe Atrichum anomalum suum in «Bot. Zeit.» 1869, sed hane plantam clarissimus Milde ipse jam anno seqvente ad Y De Bryinearum in Norvegia. 129 genus Polytrichum transtulit («Jahresbericht d. Schles. Ges». 1870). | Planta Mildei est sententia clarissimi Limprichtii nihil aliud qvam forma juvenis Polytrichi formosi (Limpricht in «Kryptg.f. v. Schlesien» 1876), qvod sine ullo dubio reete (benevolentia Limprichtii specimen originale Mildei scrutari mihi licuit). Ergo omnino nulla est ratio jus prioritatis violare et nummus.nominum inutile augere. Catharinea tenella Rohl. In provineiis Hedemarken (Julio 1877), Soler (Julio 1878) et Ringerike (Majo 1887) passim ad terram turfaceam, præcipue ad aggeres fossarum. Oligotrichum hercynicum Huds. Alpes Ronderne in monte Diger- ronden altitud. 1500 m. pulcherrime (Aug, 1887 e. fr). Ringerike: Tyristranden prope offieinam Ringerikes Nikkel- værk dietam altitud. SO m. (Aug. 1889, st.). Polytrichum aloides Weiss. Circum oppidum Egersund locis aptis freqvens (Julio 1889). subrotundum Huds. Prope oppidos Laurvik (Junio 1874) et Egersund (Julio 1889). » sexangulare Flork. Alpes Dovrefjeld in monte Blaahe altitud. , ca. 1400 m. (Julio 1877). Alpes Ronderne in monte Diger- ronden altitud. ca 1600 m. ad terram glareosam prope nivem æternam sociis Cesia condensata et Jungermannia Juratzkana (Aug. 1887). Diphyscium foliosum Mohr. Circum oppidum Egersund (Julio 1889). Ringerike pluribus loeis in fissuris rupium terra hu- mosa impletis. Buxbaunia aphylla L. Ringerike multis locis, sed sporadice et nunqvam copiose. Viget optime solo arenaceo in pinetis sicci- oribus socio grege Ericacearum. » viridis Brid. Hedemarken: Romedal prope predium Arne- berg (Julio 1878). Eker supra predium Lilleby (Julio 1882). Ringerike in paroec. Lunder prope prædium Hovland (Aug. 1882). Semper ad truncos putridos Coniferarum. Dichelyma falcatum Myr. Alpes Dovrefjeld ad pedem montis editi Snehætten altitud. 1500 m. in rivulo frigido (Aug. 1885). Prope oppidum Kongsvinger (Aug. 1837). Hedemarken et Soler freqvens in rivulis. Ringerike e rarissimis et adhuc % Li Nyt Mag. f. Naturv. XXXII. II. 9 130 N. Bryhn. uno loco solum observatum (prope prædium Oppegaard in paroec. Lunder, Junio 1887 c. fr.). Voss eopiose et uberrime fruetificans ad ripas inundatas amnis Vosselv (Junio 1889). Fontinalis dalecarlica Schimp. Hedemarken et Soler freqvens in rivulis (Julio 1878). Prope oppidum Egersund (Julio 1889). Jæderen prope prædium Hobberstad (Julio 1875, e. fr.). Cir- cum Bergen satis freqvens et plerumqve fructificans. seriata Lindb. In parte inferiore vallis Osterdalen ad saxa fluminis Glommen prope stationem vie ferreæ Elverum juxta pontem Elverums Bro socio Dichelym. faleato (10 Augusti 1885, sterilis.) sqvamosa L. Prope oppidum Egersund (Julio 1889) Ry- fylke: Fossan et Frafjord (Julio 1889). Voss: Tvinde et Vinje (Aug. 1889). Bergen: Nestun et Fleifjeldet (Aug. 1889). Sogn in valle Nærødal (Aug. 1889). Ubiqve magna copia, sed sterilis: Plerumqve socia Fontinal. dale- Yv NG carlica. : antipyretica var gracilis (Lindb) | Hedemarken: Romedal passim ad saxa rivulorum (Julio 1879). Neckera pumila Hedw. st. Ryfylke: Suldal ad truncos Betulæ (Julio 1889). Bergen: Nestun ad truncos Fraxini (Aug. 1889. pennata CL.) Hedw. c. fr. Prope oppidum Henefos copiose ad truneos Alnorum (Aprilio 1887). oligocarpa Br. & Sch. c. fr. Prope oppidum Lillehammer (Julio 1879). Ringerike non rara. Latera perpendicularia rupium schistosarum præoptat. | crispa (L.) Ryfylke: Frafjord (Julio 1889). Besseri Jur. st. Gudbrandsdalen in paroec. Ringebo loeis duobus prope prædium Kirkestuen juxta viam publicam (Julio 1879). Ringerike prope stationem viæ ferreæ Heen (Septbr. 1888). In eryptis inter saxa chaotice dejecta optime viget. Habrodon Notarisii Schimp. st. Ryfylke: Fossan in horto ad truncos Pyri Mali socio Orthotricho tenello (Julio 1889). Myrinia pulvinata (Wahlenb.) Schimp. c. fr. Prope oppidum Sandefjord ad radices Salicis fragilis juxta rivulum (Majo 1886). Hadeland prope stationem vie ferreæ Randsfjord ad truncos infimos Populi juxta ripas lacus Randsfjord (Aprilio 1889). Ringerike ad truncos ramulosqve infimos Salieis pen- tandræ juxta fluvium Bægna, copiosissime infra cataractam WA x CA ÿ Y v De Bryinearum in Norvegia. 151 Svinefos (Aprilio 1889). | Loea vere inundata semper tenet. Myurella julacea Br. & Sch. Prope oppidum Porsgrund ad rupes maritimas (Majo 1886). Eker: Mjøndalen (Majo 1881). Ringerike hie et illie in fissuris rupium calcariarum. In paroeciis Ringebo et Svadsum vallis Gudbrandsdalen pulcher- rime fruetifieans (Julio 1879). Foldalen ad predium Ryhaugen item (Aug. 1885) apiculata Br. & Sch. Foldalen: Ryhaugen ad rupes mi- caceas juxta rivum Folla socia Timmia norvegiea (5 Aug. 1885). Leskea catenulata Brid. In provinciis Hedemarken et Ringerike satis superqve freqvens ad saxa calcarea et ad septa lignea vetusta. » » var rupestris (Berggren). Alpes Dovrenses: prope tugu- rium Govelisæter et in monte Jerkinhe ad rupes altitud. ca. 1100 m. (Aug. 1887). » nervosa Brid. Jæderen: Sole ad rupes arena volubili marina semisepultas (Julio 1889). In Norv. occident. rarissima videtur. » atrovirens (Bryol. eur.) c. fr. Ringerike: Gyrihaugen altitud. 600 m. (Junio 1888). Anomodon apiculatus Br. & Sch. st. Ad pedem monticuli Hol- menkollen. ditionis Christianiensis prope Svendstuen (Junio 1877). » viticulosus H. T. c. fr. Eker prope prædium Lilleby (Aprilio 1881). Thyidium delicatulum Hedw. In sylva Frognerskov prope Chri- stianiam (Junio 1880). Eker copiose ad predium Lilleby (Aug. 1884) Ringerike in sylva Vesterenskov prope . Honefos (Aug. 1888). Loca abrupta umbrosa calearea præoptat. recognitum Hedw. c. fr. semel solum legi in prato humidulo insule Tjømø (Julio 1884). abietinum Br. & Sch. c. fr. Prope stationem vie ferreæ Sandviken ditionis Christianiensis (Septbr. 1878). Eker magna copia ad predia Lilleby (Majo 1881) et Hamre (Oetobr. 1881). Ringerike prope stationem viæ ferreæ Ask (Septbr. 1887). Speeimina fructifera semper ad rupes calcareas legi. Y Y Y 9 Bo 132 N. Bryhn. Heterocladium dimorphum Br. & Sch. c. fr. Ringerike satis fre- qvens ad radices umbrosas rupium. » heteropterum Bryol. eur. st. Prope oppidum Egersund (forma gigantea); Ryfylke: Bratlandsdal (Julio 1889). Pterygynandrum decipiens W. M. c. fr. Telemarken in paroec. Gransherred prope Tinoset (Julio 1880). Ringerike pluribus loeis ad rupes gneissicas (Heen, Oppenhaugen et Aasterud). Platygyrium repens Schimp. Ringerike satis superqve freqvens ad truncos arborum præsertim betulinos et ad septa lignea vetusta. Prope stationem vie ferreæ Skjærdalen etiam ad rupes (Aug. 1888). Eker: Mjøndalen fructificans ad truncos Tiliæ parvifolia (Junio 1887). Pylaisia suecica (Schimp.) Lindb. (Thedenia suecica Schimp.). Ringerike: in paroec. Lunder ad tectum turfaceum prædii Veltikuld socus Amblystegio serpenti et Leskea polycarpa (Julio 1887), ad pontem vie ferreæ prope stationem Heen (Aug. 1889), in paroec. Norderhov ad parietem ligneum semi- putridum sub stillieidio tecti prope prædium Sandviken (Aug. 1890) et in vicinitate oppidi Honefos ad tectum turfaceum prope fabricam Hofs Brug (Novbr. 1890). Ergo nune hane plantam vix raram sed verisimiliter prætervisam jam qvarto loco legi. Clarissimus Lindberg proposuit jam anno 1870 genus Thedeniam ad genus Pylaisiam transferre (Lindberg in «Mani- pulus muscorum primus»). Fructus est omnino Pylaisie. Planta est organis cæteris solum et præcipue foliorum reti cellulari rhomboidea e Pylaisia polyantha diversa, ut jam clarissimus Philibert ad specimina mea e Veltikuld dixit (Philibert in «Revue bryologique» 1889). Pylaisia sueeica est oculo inermo facile distingvendum mollitie totius plante, fragilitate, radiculis paucis, foliis minus densis et magis patulis. Folia sunt e bası lata concava subito in apiculum sæpe flexuosum contracta. Primo visu mollitie foliisqve distantibus et patulis habitu peculiarı gaudet. Sed form» intermediæ ad Pylaisiam polyahtham appro- pinqvantes non desunt. Variat etenim planta etiam in eodem sureulo et qvoad formam foliorum et qvoad retem cellularem angustius vel latius rhomboideam. Æstata pluviosa anno 1887 reperi in tecto turfaceo prædii Veltikuld, ut supra relatum, formam typicam Pylaisiæ suecicæ (specimen originale Thedenii e Malmagen Herjedaliæ scrutari De Bryinearum in Norvegia. 133 mihi lieuit). Post duos annos, æstata siccissima anno 1889, iterum plantam legi in eodem tecto et ex eadem cæspite. Mihi mirabile tamen fuit plantam transformatam invenire. Folia erant minus distantia minusqve subito in apicem con- tracta et foliorum rete pro parte angustius rhomboidea. Eodem modo etiam Pylaisia polyantha variat. Qvæstio est, num Pylaisiam suecicam melius sub nomine P. polyantha var paludosa esse deseribendam. — /Estimo *). Orthothecium rufescens (Dicks) Bryol. eur. Im ditione oppidi Drammen ad rupes calcareas prope stationem vis ferreæ Mjen- dalen altitud. ea. 50 m, (Junio 1881). intricatum Br. & Sch. Ibidem pulchre et copiose fructifieans (Majo 1881). Ringerike ad rupes prope Krokkleven altitud. ca. 300 m. (Junio 1887), in monte Gyrihaugen altıtud. 500 m., nee non ad rupes prope tugurium Belgensæter fructificans (Septbr. 1888). His locis ubiqve ad rupes calcareas um- brosas. Brachythecium albicans Neck. c. fr. Nunqvam nisi locis duobus > » NÅ » » insule Tjeme observatum (Aprilio 1886). glareosum B. S. c. fr. Ringerike: Norderhov ad rupes cal- eareas prope predium Haldum (Apriho 1887). turgidum Hartm. Alpes Ronderne prope tugurium Døraa- sæter ad ripas rivuli montis Styghe (Aug. 1887). Mildei Schimp. In vicinitate oppidi Henefos prope fabricam Hofsfos (Aprilio 1889). rutabulum (L.) var viviparum mihi. Habitu inter Hypnum fluitantem et turgescentem ludens Late virens, molle et hyalinum. Oaulis parce ramosus, ramulis longis flaceidis. Folia concava subito in apiculum perbrevem exeurrentia, omnia integerrima, inferiora late lanceolata remota, superiora ovata in comam congesta terminalem bulbaceam facillime caducam. Habitat in aqva stagnante submersum ad predium Øst- jordet insule Tjeme ditionis Tunsbergensis (Aug. 1885). Starkii Brid. Hardanger in monte Horrahei ad rupes altitud. 1100 m. (Julio 1889). rivulare Br. & Sch. c. fr. Eker ad saxa calearea rivuli supra pred. Lilleby (Majo 1881). 7) Etiam clarissimus Venturi suspicit in litteris (8 Aprili 1889) ad auctorem hujus opusculi, Pylaisiam suecicam nihil aliud esse qvam varietatem Pylaisiæ polyanthæ polymorphe. 134 N. Bryhn. Drachythecium campestre Schimp. Eker ad terram graminosam prope prædium Lerberg (Majo 1881). Hyocomium flagellare Dicks. Ryfylke: Frafjord immensa copia ad saxa irrorata rivuli socia Nardia compressa (Julio 1889, st.) Eurynchium Schwarlzi Turn. c. fr. Tjømø: in graminosis um- brosis prope Langviken (Junio 1884). hians Hedw. st. In vicinitate oppidorum Skien (Majo 1886), Drammen (Majo 1881) et Henefos (Majo 1887). Ubiqve in fissuris vel eryptis rupium schistosarum. distans Lindb. c. fr. Ringerike freqvens in agris argillaceis. diversifolium Bryol. eur, st. Valders: Vang supra predium Skogstad ad abruptum graminosum altitud. ca. 700 m. (Aug. 1889). crassinerve Tayl. st. Prope predium Sem in ditione oppidi Skien ad rupes ealcareas perpendieulares (Majo 1886). Khynchostegium rusciforme Weis. c. fr. Eker in paroec. Fiskum ad saxa calcarea irrorata prope prædium Hamre (Octobr. 1881). » depressum (Bruch). Hedemarken: Stange ad basim rupis um- brosæ calcareæ prope præd. Mostu (Aug. 1885, st.). Thamnium alopecurum Schimp. st. Skien: ad saxa irrorata rivu- lorum predi Rising (Majo 1886). Plagiothecium pulchellum Bryol. eur. Gudbrandsdalen: Svadsum multis loeis ad rupes juxta viam publicam (Julio 1880). Rin- gerike: Krokkleven (Junio 1878). elegans Hook. st. Circum oppidum Egersund locis idoneis freqvens (Julio 1889). turfaceum Lindb. Ringerike: Tyristranden prope predium Skamarken (Octobr. 1887), inter cataractas Hofsfos et Svine- fos (Majo 1888) et prope stationem vie ferreæ Heen (Junio 1888). Semper ad truncos putridos in sphagnetis humidis umbrosis semisepultos et semper abundanter fructificans. Amblystegium subtile (Hedw.) c. fr. | Prope oppidos Drammen (Junio 1881) et Henefos (Aprilio 1887) ad truncos infimos arborum. » serpens (L.) var Juratzke (Schimp.) e. fr. Ringerike: paroec. Norderhov prope prædium Frok (Septbr. 1890) et in paroec. Haug-prope prædium Nærstad (Majo 1888) in palu- dibus. » riparium (L.) var hygrophilum (Jur.) c. fr. In sphagneto Y Y Y Y NZ ux De Bryinearum in Norvegia. 135 Lysakertjern ditionis Christianiensis socio Hypno Kneiffii (30 Aug. 1880) Ibidem iterum plantam post annos qvinqve legi (20 Aug. 1885). Aypnum Sommerfeltii Myr. Prope oppidum Lillehammer (Julio Y ÿ Y Y Y Y Y Y Y Y Y x 1877). Hedemarken et Soler freqvens (Julio 1878). Eker et Ringerike e vulgarioribus. Ad lignum putridum et saxa calcarea. Halleri Sw. Eker: Mjøndalen copiose (Januario 1881). Ringerike non rarum. Semper ad rupes calcareas. elodes Spruce. Ringerike ad ripas paludosas lacus Stensfjord prope predium Hurum (Oetobris 1890, st.). Kneiffii Schimp. Alpes Dovrenses: in sphagneto infra hospi- tium Jerkin altitud. 1000 m. (Junio 1885). vernicosum Lindb. Ringerike: Hole ad sphagnetum Motjern (Junio 1886). commutatum H. c. fr. Ringerike: Gyrihaugen in sphagneto altitud. 600 m. sociis Jungermannia bantryensi et Junger- mannia polita (Aug. 1890). falcatum Brid. e. fr. Ringerike et Eker freqvens ad saxa calcarea rivulorum. decipiens de Not. Alpes Dovrefjeld prope tugurium Goveli- sæter (Aug. 1887). Ad pedem monticuli Mellemkollen ditio- nis Christianiensis (Septbr. 1877). In vieinitate oppidorum Drammen (Julio 1886) et Skien (Majo 1886), ultimo loco fructificans. Sphagneta profunda semper tenet. turgescens Jens. st. In palude montis Dovrensis Jerkinhe altitud. ca. 1150 m. (Aug. 1887). scorpioides L. c. fr. Alpes Dovrefjeld ad sphagnetum infra hospitium Jerkin (Junio 1877). Ringerike: Hole ad sphag- netum Motjern (Julio 1886). badium Hartm. st. Gudbrandsdalen: Lom in monte Loms- eggen (Julio 1879). arcticum Sommf. Gudbrandsdalen in valle Bæverdalen ad rupes humidas montis Sulheims Storhø (Julio 1879). Ryfylke: Bratlandsdalen (Julio 1889). Hardanger: Kinservik ad saxa rivuli prope Seljestadjuvet pulchre fructificans (Julio 1889). Goulardi Schimp. Ad pedem montis Dovrensis Snehætten altitud. 1500 m. (Julio 1885). Alpes Filefjeld in summo monte Stuguneset altitud. 1500 m. (Aug. 1889). Utroqve loco fructibus carens. Specimina fructifera 1 Augusti 1835 136 N. Bryhn. legi ad rupes humidas montis Dovrensis Knutshe altitud. 1600 m. soeiis Bryo Limpriehtii et Brachythecio collino var. Bryhnii. Hypnum dilatatum Wils. Østerdalen in valle Tyldalen prope prædium Engen pulchre fructificans (Julio 1877). Ringerike: Skjærdalen (Septbr. 1888). Mihi multo rarius videtur qvam seqventes duo. alpinum Schimp. Ad pedem montis Dovrensis Snehætten altitud. ca. 1500 m. (forma procera elongata sterilis, Julio 1885). Telemarken in monte Haukehdfjeld haud proeul a hospitio Haukelidsæter altitud. 1000 m. (Julio 1880, ec. fr.). Valders: Vang prope pred. Skogstad altitud 600 m. (Aug. 1889, e. fr.) Sogn in vallibus Lærdal (egregie prope Bor- gund) altitud. 300 m. et Nærødal altitud. 50 m. (Aug. 1889, e. fr). Voss: Vinje et Tvinde altitud. 300 m. (Aug. 1889, c. fr). Ubiqve Limnobiorum modo ad saxa rivulorum. Sub- strata micaceo-schistosa præoptat. alpestre Bryol. eur. Ringerike in paroec. Haug prope tugu- rium Belgensæter altitud. 500 m. (Aug. 1888, c. fr). Alpes Filefjeld: ad hospitium Maristuen altitud. 1000 m. et in monte Stuguneset altitud. 1500 m. (Aug. 1889). Voss prope Tvinde et Vinje altitud. 300 m. (Aug. 1889, c. fr). Hardanger: Reldal altitud. 400 m. (Aug. 1880, c. fr.). molle Dicks. Alpes Ronderne prope tugurium Døraasæter in rivulo frigido montis Styghe altitud. 1500 m. (Aug. 1887, sterilis). > » var Schimperz (Lorentz) c. fr. Ad pedem montis Dovren- sis Snehætten altitud. 1500 m. sociis Hypno molli a et Marsupella sphacelata fructifera (Julio 1885). Hardanger: Røldal in monte Horrahei altitud. 1050 m. (Julio 1889). » polare Lindb. st. Voss prope Vinje altitud. 300 m. copiosis- sime ad saxa rivi sociis Hypno alpestri et Fontinal. sqvamosa (Aug. 1889). Sogn in valle angusto Nærødal pluribus locis altitud. ca. 50 m. sceiis Hypno alpino, Fontinal. sqvamosa et Bryo filiformi (Aug. 1889). » palustre L. Ryfylke: Bratlandsdalen socia Marsupella revo- luta (Julio 1879). Hardanger: Kinservik haud procul a cata- racta Laatefos socia Catharinea crispa et in valle Buardal sociis Brachythecio rivulari, Jungermannia cordifolia et Chei- Y Y v De Bryinearum in Norvegia. 137 loseypho polyanth. (Julio 1880). In Norvegia oceidentali e rarioribus. Hypnum ochraceum (Turn.) c. fr. Hardanger: Røldal in monte x Ÿ x Y Y Y x ÿ uv Y CA Horrahei altitud. 1050 m. sociis Hypno molli var Schimperi et Marsupella sphacelata fruetifera (Julio 1889). trifarium W. M. Alpes Dovrefjeld in sphagneto montis Jer- kinhe altitud. 1200 m. (Aug. 1887). Alpes Jotunfjeldene prope tugurium Spiterstulen (Julio 1879). Ringerike: Hole ad sphagnetum Motjern altitud. 70 m. (Junio 1886). Speci- men singulum fructiferum seme] legı ad sphagnetum Kjynna insule Tjømø (Septbr. 1884). Richardsoni Mitt. Ringerike: Tyristranden ad sphagnetum Aasterudtjern socio Mnio einelidioid. (Junio 1887, e. fr.). cordifolium H. Bergen: Nestun (Aug. 1889). cuspidatum L. Intra fines oppidi Bergen (Aug. 1889). Haldani Grev. Tjome ad predium Sandbæk (Septbr. 1884). Ringerike: Tyristranden ad sphagnetum Aasterudtjern (Junio 1887). Utroqve loco pulehre fructificans et utroqve loco truncos putridos abietinos occupans. incurvatum Schrad. Hedemarken. Ringerike. Eker. Ubiqve e vulgatissimis ad saxa calcarea. confervoides Brid. c. fr. Gudbrandsdalen in valle Bæverdalen prope præd. Rosheim altitud. 500 m. (Julio 1879). Hede- marken: Stange prope Mostu (Aug. 1885). Asker prope Chri- stianiam ad predium Holmen (Junio 1880). Eker: Mjendalen copiose (Aug. 1881). Sprucei Brid. Eker: Mjøndalen ad saxa calcarea umbrosa fructificans (Junio 1887). Ringerike: in paroec. Norder- hov ad radices Alnorum prope predium Ultvedt uberrime fruetificans (Julio 1887) et in paroee. Haug copiosissime in eryptis rupium prope tugurium Bølgensæter (Septbr. 1888). hamulosum (Brid. (Gudbrandsdalen: Kringen (Julio 1879). Eker: Mjøndalen altitud. 30 m. (Majo 1880). Ringerike non rarum ad rupes calcareas et sæpius fructificans (Junio 1887). Hardanger: Kinservik ad rupes prope hospitium Seljestad (Julio 1889). fastigiatum Brid. Eker: Mjøndalen ad saxa calcarea (Septbr. 1887). Ringerike ad saxa calearea multis locis (ad predios Ultvedt, Burud, Brastad, Nordby ete.), sepissime 138 N. Bryhn. fructificans. In monte Gyrihaugen ascendit ad altitudinem 600 m. Socius fidus Hypni Halleri. Hypnum pallescens Hedw. Hedemarken: Stange ad truncos Tilie prope prædium Mosta socio Dierano viridi (Aug. 1885). Ringerike ubiqve satis superqve freqvens ad saxa et truncos arborum pro more uberrime fructificans. > > var. subjulaceum Schimp. Gjemsø prope Skien ad rupes calcareas (Majo 1886). » callichroum Brid. Ryfylke: Suldal ad rupes (Julio 1889). > arcuatum Lindb. Intra fines oppidi Bergen (Aug. 1889). Sogn: Lærdalsøren fructibus maturis ornatum (Julio 1880). Etiam in Ringerike (Lunder ad predium Berg) fructum sin- gulum immaturum semel observavi (Junio 1881). > pratense (Kock) Bryol. eur. Hedemarken: Romedal (Julio 1580). Eker: Mjøndalen (Junio 1887). Ringerike pluribus locis, prope Heen autem copiosissime (Octbr. 1888). Ubiqve ad terram turfaceam humidam, vulgo sociis Thyidio Blandowii et Pellia epiphylla, rarius fructibus carens. imponens Hedw., st. In vieinitate oppidi Skien ad rupes prope Løveid (Junio 1886). Ryfylke ad parietes rupium si- lieearum vallis Suldal (Junio 1889). Dambergeri Schimp. In parte superiore valhs Foldalen haud procul a predio Dalen (Julio 1877). Gudbrandsdalen: Lom ad latera orientalia montis Sulheims Storhe (Julio 1779). Clenidium molluscum (Hedw.) Mitt. Ringerike et Eker e vulgatis- simis ad rupes calcareas et ssepius fructificans. var procerum mihi. Fusco-virens. Mollior et duplo ro- bustior. Minus dense ramosum, ramis duplo longioribus. Folia duplo vel triplo majora, minus serrata .et minus subito in apieem contraeta, apicibus foliorum longis, flexuosis nee distincte hamatis. Fructus adhue ignotus. Habitu et magnitudine inter Ctenidium molluscum et Ctenidium procerrimum ludens. Etiam cum Hypno eupressiformi præbet primo visu similitudinem qvandam. Habitat: in vieinitate oppidi Skien ad rupes calcareas humidas prope praedium Sem (Majo 1886). Jarlsberg in paroec. Sande ad radiees arborum juxta rivulos (Obtobr. 1888) Ryfylke: Frafjord ad rupes (Julio 1889). Speci. mina suecica e Barkeryd Smolandie (Majo 1886 lecta) benigne misit amicus Arnell. x NZ Y NG De Bryinearum in Norvegia. 139 Hylocomium brevirostre Ehrh. st. Ryfylke: Frafjord (Julio 1889). Oakcsii Sulliv. Hedemarken freqvens in sylvis, interdum fructificans. Eker et Ringerike e vulgatissimis et ssepius fructibus ornatum. Alpes Filefjeld in monte Stugunoset altitud. 1500 m. (Aug. 1889, forma minor et simplieior). rugosum (L.) de Not. st. Voss: Vossevangen (Aug. 1889). calvescens Wils. e. fr. Circum oppidum Henefos non rarum in sylvis. Y Y a ÿ Appendix. Addenda et Corrigenda ad opusculum meum: «Mosliste fra Tjømø» im «Nyt Magazin for Naturvidenskaberne» anno 1887. Lepidozia setacea ( Web.) Mitt. Ad sphagnetum Kjynna Riccardia palmata intermixta. | Cephalozia Lammersiana Hiib. e Ostjordsskoven vix aliud est qvam forma Cephaloziæ bicuspidatæ. C. catenulata Hüb. (= C. serriflora Lindb.). Specimina recte determinata non possideo nisi e Kragerød ad terram turfaceam lecta. Specimina omnia e locis ceteris false determinata sunt (varietates Cephaloziæ bicuspidate polymorphæ). C. elachista Jack c. fr. Pluribus loeis (Østjordet, Goen et Berstad) ad terram turfaceam humidam. Ad hoc tempus hane plantam cum Cephalozia bifida Schreberi confudi. Martinellia (Scapania) undulata B. Gr. e Berstad forsan potius ad Se. nemorosam (B. G.) referenda. Leptoscyphus interruptus N. v. E. var pyrenaicus Spruce. In fis- ^ Suris rupium gneissicarum prope Berstad. Jungermannia bicrenata (Schmid) Gottsch. Ad terram arenaceam prope Langviken Cephalozias varias parce intermixta. Polytrichum subrotundum Huds. Ad latera vie cavæ prope præ- dium Hulebak socio Polytrich. nano D Dicksoni (teste amico Kaalaas). Dicranum congestum Brid. e Prestegaardsskoven mihi nune dubi- um videtur. Verisimiliter forma D. fuscescentis. 140 N. Bryhn. Oncophorus (Cynodontium) polycarpon (Ehrh.). Rarius provenit ad parietes perpendiculares rupium (Sundene, Berstad, Bretse). Cynodontium torqvescens Bruch contra vulgatissimum in fissuris rupium. Schistidium alpicola Sn. Ormelet ad rupes irroratas. Sch. gracile Schl. Kjærelia ad saxa umbrosa. Amblystegium fluviatile (Sw.) Bryol. eur. Sundene in rivulo unico insule. Hypnum palustre L. Sundene ad rupes irrigatas maritimas. Henefos 13 Decembr. 1890. Tilleg til Viridarium norvegicum af Dr. F. C. Schübeler. T. Multum adhue restat operis, multumque restabit; nec ulli nato post mille saecula praecludetur occasio aliquid adhue adjiciendi. Seneca Epist. LXIV. I. Pag. 107, 19de Linie fra oven, tilfeies: I de senere Aar er Forsegsdyrkningen i Kabelvaag blevet fortsat af Hr. Lærer M. Bakke, som med stor Interesse har taget sig af denne Sag og har faaet flere interessante Resultater af sin. Blomsterdyrkning. I. Pag. 116, 16de Linie fra neden, tilføies: I Lyngen Preste- gjeld (69° 36^ N. B. 17° 52/ Ø. L.), i Tromsø Amt, har Fru Elisa Solem 1 de sidste tre Aar gjort en Mængde Forseg med Dyrkning baade af Nytte- og Prydvæxter. I det felgende vil der- for ogsaa dette Sted ofte blive nævnt. I. Pag. 136, 7de Linie fra neden, tilfaies: Sommeren 1888 var ien sjelden Grad uheldig for de nordlige Egne af Norge. Ikke desto mindre lykkedes dog Poteterne ret godt 1 Karasjok, og af «King ofthe early» fik jeg mig om Hosten tilsendt flere Ex- emplarer, som veiede over !/2 Pund (2490 Gr.). I. Pag. 151, 21de Linie fra oven, tilfoies: I Morgenbla- det 1890 No. 605 findes følgende, paa fleraarige Forsøg grundede, Iagttagelser, som jeg, da denne Side af Sagen hidtil er undgaaet min Opmærksomhed, finder det rigtigst her at meddele i sin Helhed : ; Sætttepoteter fra Nordland. «De fleste Læsere ville vere bekjendte med de af Professor Schübeler gjorte lagttagelser med Hensyn til Fre fra nordlige Breddegrader, at det er vegtigere, spirekraftigere og frembringer 142 Dr. F. C. Schübeler. kraftigere Planter end Fre, avlet i sydligere Egne. Disse Professor Schübeler's Iagttagelser eller Opdagelser ere jo nu almindelig aner- kjendte som Kjendsgjerninger ude i Verden, og det er i Kraft af denne Erkjendelse, at svensk og finsk Frø (af Korn, Græsplan- ter og Kløver) er en meget søgt Vare nede i Mellemeuropa. Det kunde synes som ogsaa Poteter (altsaa Rodknoller) fra nordlige Egne vare kraftigere og foldrigere end saadane, som stam- me længre syd fra. Et Exeinpel, der peger i den Retning, kan ialtfald anføres. Nedskriveren af disse Linier har i en Række af Aar syslet med Forsøgsdyrkning af fremmede Potetsorter — saa- dane (tyske, engelske og amerikanske), der skulde besidde For- trin (1 Retning af Foldrighed og Stivelsegehalt) fremfor de almin- delig dyrkede Sorter. At jeg med Byg fra Nordland havde opnaaet særdeles gunstige Resultater, bragte mig paa den Tanke at forsøge ogsaa Poteter derfra. Ialtfald vilde det være interessant at se dem dyrkede sammen med endel af de mere bekjendte udenlandske Sorter. Fra en Ven i Lofoten fik jeg da for 3 Aar siden ea. '/s Skjeppe, som jeg plantede ud paa Forsøgsfeltet. De gave om Høsten 12 Skjepper — et ganske usædvanligt Fold og betydelig mere end nogen af de andre Sorter. Næste Aar satte jeg ud 1 almindelig Ager 9 Skjepper og fik igjen ca. 25 Tønder — ogsaa en Foldrig- hed, der var betydelig større, end hos nogen af de andre Sorter, der dyrkedes paa samme Ager — Champion, Gelbe Rose og sorte jæderske. De udmærkede sig ogsaa ved at være særdeles velsma- gende og ved at være gode Skrællepoteter. Jaar have de givet mig godt 40 Tønder pr. Maal, medens Champion neppe naade 30, Eleganey ca. 25 og Gelbe Rose neppe 15 Tønder pr. Maal. Dette synes jo temmelig bestemt at pege i den Retning, at ogsaa Poteter fra nordligere Breddegrader er «kraftigere» end Poteter længre syd fra — aldeles paa samme Maade som Fre. I samme Retning peger det ogsaa, at en Bekjendt af mig har gjort lignende Erfaringer med Poteter fra det throndhjemske, dyr- kede i en af Landets sydligste Egne, — ogsaa disse vare paafal- dende foldrige. Det vilde naturligvis være altfor hurtigt at drage en bestemt Slutning ud fra et Par saadanne enkeltstaaende Forsøg. De kunne alene gjælde som etslags Fingerpeg. Og jeg anfører dem nærmest kun i den Hensigt, at de kunne staa som en Opfordring til andre Landmænd, om at gjøre lignende Forseg. Giver en større Række Tillæg til Viridarium norvegieum. 143 af Forseg de samme Resultater, da maa vel disse kunne fastslaaes som Kjendsgjerning. Potetavlen indtager en bred Plads 1 vort Landbrug. Det vilde derfor være af en ganske betragtelig praktisk Betydning, hvis det gjennem en Række Forseg kunde fastslaaes, at Foldrigheden (og dermed Nettoudbyttet) kunde forheies i en ikke uvæsentlig Grad ved jevnlig at skaffe sig Sættepoteter fra Landets nordligere Egne». doors I. Pag. 167, 4de Linie fra oven, tilføres: Den samme Iagt- tagelse, med Hensyn til Blomsternes Størrelse 1 Sehweizer- Alperne, er for mange Aar siden bekjendygjort af Tschudi, som siger, at Blomsterne i Høilandene opnaa en ganske anden Størrelse end i Lavlandet, «hvortil det stærke Lys, den rene Luft og det formind- skede Lufttryk vel ikke bidrage lidet». (F. Tschudi. Dyrlivet i Alperne. Oversat af C. Fogh. Kjø- benhavn. 1860. Pag. 262). I. Pag. 169, 24de Linie fra oven, tilfoies: Asparges og Blomkaal, som undertiden indfores fra Algier til Dresden, have en paafaldende Sterrelse; men i Velsmag staa de meget tilbage («weit nachstehen») for de samme Sorter, som dyrkes 1 Sachsen. (F. OÖ. H. Freiherrn von Friesen. Die volkswirthschaftliche Bedeutung des Gemüsebaues, Dresden. 1878. Pag. 10). Den samme Forskjel paa Velsmagen af de her nævnte og mange andre Vexter er der ogsaa hos dem, der dyrkes ved Dresden og ı Norge, selv i de sydligste Egne af Landet. I. Pag. 172, Sde Linie fra neden, tilfoies: Den samme Er- farıng om Aromet hos flere Rodvexter har man ogsaa vundet paa Færøerne. (Jørgen Landt. Forseg til en Beskrivelse over Færøerne. Kjøbenhavn. 1800. Pag. 307). I. Pag. 179, 15de Linie fra oven, tilføies: Herr Dr. phil. Carl Nicolaysen (1 Christiania), som 1 længre Tid har beskjef- tiget sig med Undersegelse af norske Planters Indhold af ætheriske Olier, er, med Hensyn til Karven (Carum carvi, L.) kommet til det Resultat, at den norske vildtvoxende Karve indeholder meget mere ætherisk Olie end den, som dyrkes ı Mellem-Europa. (Det er en bekjendt Sag, at den dyrkede Karve indeholder om- trent 1 Procent mere ætherisk Olie end den i Mellemeuropa vildt- voxende). Han har nemlig fundet, *) ved 1 flere Aar at under- 7) Nyt Magazin for Naturvidenskaberne. XXXI. Pag. 221. Det kgl. Sel- skab for Norges Vels Aarsberetning for 1889. Christiania 1890. Pag. 18. 144 Dr. F. C. Schübeler. sege denne Sag, mellem 6.1 og 7.03 Procent ætherisk Olie i den norske vildtvoxende Karve. Da han, efter et Middeltal af 25 lagttagelser, har fundet, at den i Mellem-Europa dyrkede Karve giver 4.8 Procent Olie, saa viser den norske vildtvoxende Karve sig at indeholde 1—2 Procent mere Olie end den dyrkede fra Mellem-Europa. Derimod ser det ud til, at Qvaliteten af den norske Ohe ikke er fuldt saa god som den udenlandske. Herr Nicolaysen angiver nemlig, at medens Olien fra Mellem-Europa (med et Middeltal af 10 Undersegelser) indeholdt 64.5 Procent Carvol, som er den aromatiske Bestanddel i Karveolien, gav den norske Olie kun 45 Procent. Herr Nicolaysen har fremdeles fundet, !) at den i Norge vildt- voxende Malurt (Artemisia absinthium, L.) indeholder omtrent 1.2 Procent ætherisk Olie; men Opgaverne over den i Mellem- Europa vildtvoxende Malurt variere mellem 0.3 og 1.33 Procent, eller, med et Middeltal af 11 Opgaver, 0.5590 Procent. Da det store tyske Firma, Schimmel & Co. i Leipzig, opgiver Olie- meengden til 0.3—0.490 Procent, er den vel i Gjennemsnidt snarere under end over 0.5, Den norske Malurtolie indeholder saaledes over 1 Procent ætherisk Olie mere end den, der udvindes i Mel- lem-Europa. I. Pag. 183, 17de Linie fra oven, tilfeies: Paa Verdens- udstillingen i Wien (1873) havde Jobst i Stuttgart udstillet Opium, der var samlet i Württemberg og som indeholdt omtrent 17 Procent Morphin, medens den almindelige Handelsvare fra Lille-Asien ikke indeholder mere end 6—10 Procent. (Das land- wirthschaftliche Versuchswesen von Professor Dr. Ph. Zóller i «Die Bodeneultur auf der Wiener-Weltausstellung 1873, im Auf- trag des k. k. Ackerbau Ministeriums. Wien. 1874. Pag. 491). I tysk Opium fra Erfurt (50° 59' N. B.) har Biltz fundet 20 Procent Morphin. (Handbuch der Pharmacognosie von Prof. Dr. A. Wiggers. Göttingen 1864. Pag. 526—27). I. Pag. 237, 12te Linie fra neden, tilfeies: Fra det her nævnte Sted er Scolopendrium officinarum for flere Aar siden ind- fert til den botaniske Have ved Christiania; men da de klimatiske Forhold her ere af en ganske anden Beskaffenhed end paa Vest- kysten, maa Scolopendrium om Vinteren her holdes 1 et «koldt» !) Det kgl. Selskab for Norges Vels Aarsberetning for 1890. Christiania. 1890. Pag. 18. Tilleg til Viridarium norvegieum. 145 Væxthus. De fra Vestkysten indforte Exemplarer vare tæt besatte med Sporer, og disse bleve brugte til Formering. Denne lykkedes meget godt og vi fik flere Hundrede Planter, hvoraf Storstedelen lignede Hovedarten; men der fremkom ogsaa tre forskjellige Varie- teter, og af disse ere de to vel kjendte under Navn af erispa og daedalea, men den tredie, som jeg ikke har fundet omtalt, kan maaske, af Hensyn til Formen, kaldes digitata. I. Pag. 263, 14de Linie fra neden. tilfeies: Agrostis elegans, Thore (Agr. tenerrima, Trin.), fra Middelhavslandene, blev i Kara- sjok (69° 18‘), i Østfinmarken, saaet ude i Haven 6te Juni 1889 og blomstrede 20de August. Samme Aar blev Agrostis lachnantha, Nees (fra Syd-Afrika) saaet 1 Karasjok ude i Haven 15de Mai, spirede 17de Juni og blomstrede 28de Juli, men gav ikke modent Frø. I. Pag. 264, 17de Linie fra neden, tilfoies: Chloris ciliata, Sw. (Andropogon pubescens, Ait.), fra Ost-Indien, blev ı Kara- sjok saaet ude 1 Haven 6te Juni 1889 og blomstrede 25de Juli, men gav ikke modent Fre. I Lyngen Prestegjeld (69° 36‘), i Tromsø Amt, blev Eleusine indica, Gärtn. saaet ude 1 Haven 22de Mai 1889, spirede 9de Juni, blomstrede 27de September og blev 75 em. hei. Ved Aal Preste- gaard 1 Hallingdal (60° 37’), som ligger 1500 Fod (470 m.) o. H., blev denne Art saaet ude 1 Haven 16de Mai 1889, spirede 20de Mai, blomstrede 13de Juli og gav modent Fro 15de August. I. Pag. 265, 12te Linie fra oven, tilføies: I Karasjok (69° 18’) i Østfinmarken blev Azra caryophyllea, L., A. Lagascae, Kth., og A. pulchella, Willd. saaede ude i Haven 15de Mai 1890: den ferste spirede 19de Juni og blomstrede 50te Juli, den anden spirede 14de Juni og blomstrede 28de Juli og den tredie spirede 16de Juni og blomstrede 30te Juli, men de gave ikke modent Fre. I. Pag. 265, 23de Linie fra oven, tilfeies: I Karasjok blev Brizopyrum siculum saaet ude 1 Haven 6te Juni 1889 og blomst- rede 24de Juli, men gav ikke modent Fre. I. Pag. 268 — Note 3, toran Peder Clausson, tilfeies: Absalon Pederssen's Norges Beskrivelse. 1567—-15701 Norske Magazin. Udgivet af N. Nicolaysen. I Bd. Christiania. 1858. Pag. 111. I. Pag. 273, 13de Linie fra neden, tilfeies: Ved Aal Preste- gaard i Hallingdal (60° 37^, som ligger 1500 Fod (470 m.) o. H., blev Briza maxima saaet ude 1 Haven 13de Mai 1890, blomst- Nyt Mag. for Naturv. XXXII. II. 10 146 Dr. F. ©. Schübeler. rede 25de Juli og gav modent Fre 10de September. Samme Aar gav den ogsva modent Fre i Karasjok (69° 18’) 1 Øst-Fmmarken. I. Pag. 273, 16de Linie fra neden, tilfeies: I Karasjok (69° 18^ gav Briza minor, 1 den ugunstige Sommer 1890, modent Fre og samme Aar blev Briza virens, L. dyrket ved Flakstad Preste- gaard (68° 6°) i Lofoten, hvor den blev saaet ude i Haven 6te Mai og blomstrede 12te August. I. Pag. 274, 12te Linie fra neden, tilføies: I Karasjok blev Bromus japonicus, Thunb. saaet ude i Haven 15de Mai 1890, spirede 8de Juni og blomstrede 13de Juli; sammesteds blev Bromus Krausei, Rgl. saaet 15de Mai og blomstrede 25de Juli, og Bromus maximus, Desf. saaet 15de Mai og blomstrede 15de Juli. Denne Art blev samme Sommer. som var meget ugunstig for de nordlige Egne af Norge, saaet ude i Haven ved Flakstad Preste- gaard i Lofoten (68° 6°) 6te Mai, blomstrede 12te August og gav modent Frø i Midten af September. Samme Aar blev Bromus japonicus, Thunb. saaet ude i Haven i Karasjok 15de Mai, spirede 8de Juni og blomstrede 13de Juli. I Lyngens Prestegjeld (69° 36‘) i Tromsø Amt blev Bromus unioloides, Willd. (Ceratochloa unioloides, P. Beauv.), som er vildtvoxende i det esthge Nord- Amerika, saaet ude i Haven 22de Mai 1889, spirede 9de Juni, blomstrede 11te August og blev 3° (94 cm.) hei, men gav ikke modent Fre. Dette gav den dog samme Aar i Karasjok (69° 18°) i Øst-Finmarken. Samme Aar blev denne Art paa Gjæsvær (71° 6‘) ved Nordeap saaet ude i Haven 7de Juni, blomstrede 29de August og blev nesten 20” {51 em.) hei. Samme Aar blev den saaet ude i Haven ved Stegen Prestegaard (67° 56’) den 27de Mai og gav modent Fre i Midten af September. Samme Aar blev den ved Aal Prestegaard i Hallingdal, (60° 37°), som ligger 1500: (470 m.) o. H., saaet i Benk 10de Mai og udplantet 1 Haven 6te Juni; den blomstrede 13de Juli, blev over 3‘(1.13 m.) hei og gav modent Fre 16de September. I den for de nordlige Egne af Norge ugunstige Sommer 1888 naaede Bromus macrostachyus, Desf. i Karasjok en Heide af 2” (62 em.) og blomstrede, men gav ikke modent Fre. Samme Aar blev den i Lyugen (69° 36’) saaet udei Haven 31te Mai og blom- strede 4de Juli. Samme Aar blev den, ved Gaarden Heimli i Tanen i Ost-Finmarken (70° 28^ N. B. 26° 0‘ Ø. L.) saaet ude i Haven 30te Mai, spirede 12te Juni og blomstrede i Begyndelsen af August, men blev kun 1’ (30 cm.) hei. Tillæg til Viridarium norvegicum. 147 Vaaren 1890 viste Bromus brizaeformis F. & M. sig som Ugræs paa flere Steder i den botaniske Have ved Christiania. I. Pag. 275, 21de Linie fra neden, tilfoies: I Tromse (69° 40’) blev Chrysurus cynosuroides, Pers. saaet ude i Haven 12te Juni 1889 og blomstrede rigelig 3die August. Ved Aal Preste- gaard 1 Hallingdal (60° 37), som ligger 1500’ (470 m.) o. H., blev denne Art saaet ude i Haven 12te Mai 1889, blomstrede 16de Juli og gav modent Fre 10de September. I. Pag. 298, 18de Linie fra neden, tilføies: Om Korn- dyrkning paa Island skriver min Ven Landphysicus Schier- beck i Reykjavik (1 November 1890) felgende: «Korndyrkning i Almindelighed og i større Udstrækning har neppe nogen Frem- tid paa Island, fordi Hesten altid vil blive usikker og det Avlede, i bedste Tilfelde, kun af middelmaadig Qvalitet. Naar man bor i Nerheden af en Handelsplads, vil man derfor, trods Fragten paa udenlandsk Korn, og Mellemhandlernes Fortjeneste paa samme, billi- gere kunne kjebe den fremmede Vare end selv at dyrke Kornet. Naar Folk derimod bo meget langt borte fra eu Handelsplads, saa at de maa fere Kornet mange Dagsreiser paa Hesteryg (en Tonde — 139 Liter — paa hver Hest), inden de kunne faa det hjem, tildels endog mere eller mindre beskadiget paa Veien af Regn &e., saa kunde der maaske blive Tale om med Nytte hist og her at dyrke Korn: for saadane Folk kan Kornet nemlig komme til at koste 10 Kroner mere for en Tende end i Udlandet. Da jeg ifjor foretog en Reise gjennem Island fra Vest til Ost, kom jeg gjennem en Landstrekning («undir Eyafjóllum» — paa Sydkanten af Øen, omtrent ved 63° 40’), der laa godt til mod Syd, beskyttet mod Nordenvinden af heie Fjelde og hvor, efter den hidtil vundne Erfaring, Havedyrkning lykkes godt: her kan nemlig Kaal- rabifre avles bedre end paa de fleste andre Steder paa Island. De Folk, som bo her, maa hente sit Korn med stort Besvær, da der ingen Havn findes i Nærheden. Det er meget rimeligt, at man her kunde dyrke Byg i smaa Qvantiteter, en Tønde hist og her paa vel valgte Steder. Jeg har nu en Bygsort, som jeg har dyrket i flere Aar ved Reykjavik (64° 8^, og af denne vil jeg overlade Folk i den her nævnte Egn, der maatte ønske det, smaa Portioner til Forseg. Denne Bygsort kan, efter de Erfaringer, som jeg her har vundet, saaes baade Høst og Vaar. I det sidste Aar har jeg endog forsøgt at saa denne Bygsort midt om Vinteren, da Jorden tilfældigvis ikke var frossen. 102 148 Dr. F. C. Schübeler. Kornet blev saaet 16de Aug. 1889, 22de Febr. 1890, 28de Mai 1890 Det spirede 28de » — 4de Mai — 10de Juni — og gav modentKornllte » — 16de Aug. — 26de Aug. — Til Udseed maa jeg plukke de bedste Korn af den nederste Del af Axet: hermed forholder det sig nemlig saaledes, at de Korn, som sidde everst, ere grenne og blede, medens de nederste ere modne, og disse falde da efterhaanden af og tabes paa denne Maade. Vinterrug, som blev saaet om Høsten, har jeg ogsaa faaet moden her i Reykjavik og paa samme Maade er det ogsaa gaaet med Havre». I. Pag. 300, 5te Linie fra oven, tilføies: Paa samme Sted blev der ogsaa 1889 avlet Byg. Dette blev saaet 22de Juni og hestet 17de September. Naar Udsæds- og Indhestningsdagene medregnes, har det saaledes brugt 85 Dage til sin Udvikling. I. Pag. 305, 4de Linie fra oven, tilfeies: Vinteren 1887— 88 har Hordeum jubatum holdt sig som toaarig Plante 1 Karasjok og blomstrede 7de August 1888, men gav ikke modent Fre. Som- meren 1888 var meget ugunstig. I. Pag. 312, 9de Linie fra oven, tilfeies: Det samme har ogsaa, 1 nu levende Menneskers Tid, været Skik og Brug 1 Eker Prestegjeld 1 Nærheden af Kongsberg. I. Pag. 322, 23de Linie fra oven, tilføres: Om Colchicum autumnale i Reykjavik skriver Landphysicus Schierbeck, at den blomstrer i Slutningen af September eller Begyndelsen af October, men i en ugunstig Vinter holder den sig ikke godt. I. Pag. 324, 20de Linie fra oven tilfeies: Om Tulipanens Haardferhed 1 Reykjavík siger Landphysieus Sehierbeck, at den synes at staa mellem Crocus vernus og Hyacinthen: den blom- strer noget senere end denne. I. Pag. 329, 13de Linie fra oven, tilfeies: I «Humlehaven» i Molde (62° 44’) have Lilium longiflorum og L. tenuifolium holdt sig meget godt 1 flere Aar. I. Pag. 330, 8de Linie fra oven, tilfeies: Professor Dr. Karl Kock 1 Berlin har fremsat den Paastand, at man hos Ro- merne under Navnet Hyacinthus, har forstaaet en eller anden Art af Gladiolus. (Karl Kock. Vorlesungen über Dendrologie. Berlin. 1875. Pag. 76). Om Dyrkning af Hyacinthen i Reykjavik skriver min Ven Landphysieus Sehierbeck, at den har holdt sig godt Vinteren Tilleg til Viridarium norvegicum. 149 1889—90 og blomstrede smukt i Mai; «men af tidligere Erfaring tror jeg dog, at den er langt mindre haardfor end Crocus vernus.» Ved Molde, paa Norges Vestkyst (62° 44’) har Hyncinthus candicans, Baker (fra Syd-Afrika) holdt sig flere Aar uden at dækkes om Vinteren. I. Pag. 330, 7de Linie fra neden, tilføies: Ved Kabelvaag i Lofoten (68° 12’) blomstrede Sella sibirica den 26de Marts 1890. I. Pag. 331, bte Linie fra oven, tilfeies: Ved Molde (62° 44^ have Scilla cernua, Hoffm., Sc. patula, Red. og Se. peruvi- ana, L. holdt sig godt ı flere Aar, uden at dækkes om Vinteren. I. Pag. 332, 6te Linie fra oven, tilfoies: Paa det første her nævnte Sted hos Theophrast kaldes Skalotlogen ogsaa acxa\Gviov xpouuvov: i Oldtiden laa der 1 Nærheden af Askalon en By Krommyon, der havde faaet sit Navn efter denne Log. Om Dyrkning af forskjellige Løgsorter paa Island skriver min Ven Landphysicus Schierbeck i Reykjavik (November 1890) følgende: «Skalotløg har i de to sidste Aar givet godt Udbytte, omtrent 6 Fold af gode Løg, hvoraf de 17 største veiede 1 Pund (!/2 Kg.). I Jorden ved en varm Kilde bleve Logene større end hos mig og gave flere Fold. Dyrkningen af Skalotløg er dog neppe til at stole paa i de mindre gode eller daarlige Aar; derimod kan Pibeløg taale den strengeste Kulde uden at dæk- kes om Vinteren. Dyrkningen af Pibeløg er vistnok mindre løn- nende end Skalotløgen, men den vil aldrig slaa feil og den for- tjener derfor at udbredes over hele Island. Rødløg har jeg ikke havt Leilighed til at prøve i de to sidste gode Somre. Græsløg giver modent Frø paa Island. Purre kan alene med stor Ulei- lighed dyrkes: den maa da saaes i Varmbenk, hvor den omplan- tes og senere, naar al Frost er forbi, udflyttes i Haven. Ikke desto mindre giver den dog et meget middelmaadigt Udbytte». I. Pag. 339, 3die Linie fra oven, tilfeies: Chionodexa Lu- ciliae, Briss. har i flere Aar holdt sig godt ved Molde (62° 44°). I. Pag. 340, 11te Linie fra neden, tilfoies: Det lader til, at Asparges (enten den nu brugelige eller en anden Art) har været kjendt og dyrket af de gamle Ægyptere: I en Pyramide- grav i Saqqurah, der er fra det bte Dynasti (0: 3566—3333 f. Chr.), har man for nogle Aar siden fundet et Vægmaleri, som nu opbe- vares i det ægyptiske Museum i Berlin, der fremstiller en Offer- gave af forskjellige Plantestoffe, og overst paa disse ligger der en 150 Dr. F. ©. Schübeler. Bundt, som er meget tydelig malet og hvormed der neppe kan være ment noget andet end Asparges. Dersom dette er rigtigt, maa man alt i det 4de Aartusend f. Chr. have dyrket Asparges 1 Ægypten. (Franz Woenig. Die Pflanzen im alten Aegypten. Leipzig. 1886, Pag. 205 Fig. 3 og Pag. 208). I. Pag. 341, 19de Line fra oven, tilfeies: Paa (Gaarden Karnes, ved Lyngseidet i Tromsø Amt (69° 35’) blev der Vaaren 1885 saaet nogle faa Fre af Asparges, hvoraf et spirede efter et Par Ugers Forleb. To eller tre Aar senere blomstrede denne Plante og fik udover Hosten morkrede Ber, men man ved ikke om disse indeholdt spiredygtigt Fre. Denne Plante, som har været fuldkommen overladt til sig selv, har senere ikke blomstret, men havde i August 1890 en Heide af lidt over 3° (97 em.). I. Pag. 342, 20de Linie fra oven, tilfeies: I de sidst for- lebne 2—300 Aar har man tillagt de enkelte Organer og fornem- Bærene af Paris quadrifolia heist forskjellige Egenskaber; men det vilde blive for vidtleftigt her at gjennemgaa alt dette. Enhver, der maatte interessere sig for denne Sag, skal jeg derfor tillade mig at henvise til et nylig udkommet Skrift paa 12 Ark, der har fel. gende Titel: Historische Studien über Paris quadrifolia. Ein Beitrag zur Geschichte der Arzeneimittellehre von Dr. Carl v. Schroff. Graz. 1890. I. Pag. 344, 10 Linie fra oven, filfeies: Convallaria ver- ticillata, L. Norge. Beinbrotgras, Beingras, Sentoksrot, Sintogs- rot, Svintoksrot (af Svintoks, der 1 det norske Folkesprog er Nav- net paa en Grævling — Meles taxus); 7%l. Blutwurz (Augsburg), Wilder Dreyocker (Schlesien), Schlangenkraut, Weiswurz. Almin- delig vildtvoxende til Hammerfest (70° 37%. I de sydlige Egne af Norge gaar den til og over Birkegrænsen, ja ved Bygdin endog temmelig heit op i Vidjebeltet. I Thelemarken bliver den finhakkede Rod kogt med Flede saa lenge, indtil det hele faar en Consistens som Smer, og denne Salve bruges til at helbrede gamle, atoniske Saar (ulcera). I. Pag. 346, 21de Linie fra oven tilfeies: Iris. sibirica, L. har ı flere Aar holdt sig meget godt under Snedækket og blom- stret hvert Aar ved Fjeldstuen Kongsvold (62° 18^ paa Dovre, som ligger 2940’ (922 m.) o. H. I. Pag. 350, 4de Linie fra oven, tilfeies: Ved Kabelvaag (68° 12°) i Lofoten blomstrede Crocus vernus den 26de Marts 1890. Efter Opgave fra Landphysieus Schierbeck holder den sig godt Tilleg til Viridarium norvegicum. 151 ved Reykjavik (64° 8^, uden at dækkes om Vinteren. Den taaler den stærkeste Kulde og blomstrer i Marts eller April. I. Pag. 350, 17de Linie fra neden, tilfeies: Om Galanthus nivalis i Reykjavik siger Landphysicus Schierbeck, at den ikke holder sig godt i en ugunstig Vinter, «men den kommer hurtig til Kræfter igjen i de gode Aar». I. Pag. 351, 17de Linie fra neden, tilføies: Om Narcissus poëlicus siger Landphysicus Schierbeck 1 Reykjavik, at den holder sig om Vinteren og blomstrer godt. Paa samme Maade er det der ogsaa gaaet med Narcissus pseudonarcissus. I. Pag. 352, 12te Linie fra oven, tilføies: Narcissus radiflo- rus, Salisb. Vildtvoxende 1 Syd-Europa. Denne Art har i flere Aar været dyrket i den botanisks Have ved Christiania, hvor den holder sig meget godt om Vinteren uden at dækkes, ja giver endog modent Fre. I. Pag. 552, 18de Linie fra neden, tilføres: Man har troet,. at Narcissus Tazetta skulde være den paa et Par Steder i Bibelen (Salomo's Høisang C. 2, V. 1 og Esaias 35. 1) omtalte Rose 1 Saron. (John H. Balfour. The Plants of the Bible. New Edit. London. 1885. Pag. 175. H. B. Tristram. The Natu- ral History of the Bible. 4th Ed. London. 1875. Pag. 476). I. Pag. 354, 17de Linie fra oven, tilføies: Og i det Indre af Pisigsarfik Fjord (64° 35’). (Johan Lange. Conspectus Florae Groenlandicae. Pars seeunda. Kjebenhavn. 1887. Pag. 282). I. Pag. 354, Sde Linie fra neden, tilfeies: I «Humlehaven» ' ved Molde (62° 44^ har Calla palustris været dyrket siden 1875. I. ‘Pag. 355, 10de Linie fra neden tilfeies: Atherurus cor- datus, Blume, fra Japan. Denne Art har i de sidst forlebne syv Aar veret dyrket i den botaniske Have ved Christiania, hvor den om Vinteren holder sig meget godt under et let Løvdække. Den blomstrer 1 Slutningen af Juni, men har hidtil ikke givet mo- dent Fre. I. Pag. 358, 16de Linie fra oven, tilfeies: Paa Krim savner man baade den almindelige Ener og flere andre Træarter, som findes baade i det europæiske Rusland og paa Kaukasus Der er den almindelige Ener meget hyppig og gaar op til 6500— 7500’ o. H.; men paa denne Heide bliver den kun 2—3' hei, medens den i de lavere Egne kan blive 20—30'. Den findes ogsaa i det nordlige Persien og det ostlige Afghanistan til en Heide af 11— 13000’ o. H. Ogsaa den paa Himalaya voxende Form er identisk 152 Dr. F. ©. Schübeler. med den europæiske. (Fr. Th. Köppen. Geographische Ver- breitung der Holzgewächse des europäischen Russlands und des Kaukasus. Petersburg. 1888. II. Pag. 402). I. Pag. 358, 21de Linie fra oven, tilfeies: Den dverg- formede Ener findes 1 Fjeldegnene baade paa Krim og ı Kau- kasien: den bliver der i det heieste !/—1^ hei, gaar op til 7— 9000' o. H. og dækker temmelig store Strækninger. Den findes ogsaa 1 det nordlige Persien og det vestlige Himalaya fra 4— 11000’ o. H. Den er almindelig 1 Fjeldegnene i Sibirien, Altai, Baikallandene, Daurien og Kamtschatka samt i de arktiske Egne af Nord-Amerika, f. Ex. Siteha, Vancouver, British Columbia, Wi- nipeg, Michigan, Canada, New Founland og Grenland. (Keppen l. e. II. Pag. 410). I Fjeldegnene 1 det sydlige Makedonien gaar den op til 5200—7200' og 1 det sydvestlige Europa gaar den paa Sierra Nevada op til 5—9000' o. H. Endelig findes den ogsaa paa Oen Sardinien og paa Dschurdschur-Bjergene 1 Nord-Afrika. I. Pag. 364, 20de Linie fra neden, tilfeies: I de østlige Egne af Norge naar Eneren aldrig den Heide, som paa Vestkysien, og af denne Grund nævner jeg her nogle Exempler paa heie Enere, som 1 de sidste Par Aar ere fundne paa Ostlandet: Ved Gaarden Helviktangen paa Nesodden, en Mils Vei fra Christiania, findes en obeliskformet Ener, som er 10.03 m. hei; Stammen holder i Brystheide kun 65 em. i Omfang og Kronen paa det bredeste 1.60 m. i Gjennemsnidt. I Rødenes Prestegjeld i Smaalenenes Amt (59° 36’ N. B. 9° 15° Ø. L.) findes flere tem- melig store Enere, og i August 1890 blev der maalt et Exemplar, som var 28° (8.78 m.) heit og hvis Stamme holdt 2!/;' (78 em.) i Omfang. Ved Gaarden Ysterud i samme Prestegjeld er en meget vakker obelisformet Ener, som i September 1890 var 19’ (6 m.) hei; Kronens største Diameter var 3/10” (1.22 m.) og Stammens Omfang lidt over 38” (0.515 m.). Ved samme Gaard findes ogsaa et andet Exemplar, der er lidt mindre (5.5 m. heit), men som med Hensyn til Formen ser ud til at til at ville blive endnu vakrere. I Juli 1889 fik jeg fra Distriktslege J. C. Bugge i Gloppen Prestegjeld i Nordfjord (61° 50° N. B.), et 30° (78 cm.) langt Stykke af den nederste Del paa en Enerstamme. I Rodenden holdt denne 4 (1.25 m.) i Omfang; den længste Diameter var 17” (44.4 em.) og den korteste 14!/s'^ (38 cm.) og Stammen havde 130 Aarringe. I Topenden havde den et Omfang af 42” (1.10 m.); den længste Tilleg til Viridarium norvegicum. 153 Diameter var her 14!/2 (38 em.) og den korteste 114/2” (30 cm.) og her fandtes 114 Aaringer. I. Pag. 364, 11te Linie fra neden, tilføies: Den tykkeste Ener, hvorom jeg hidtil har faaet nogen Underretning, blev for nogle Aar siden fundet ved Godset Krokenberg i Ermes Preste- gjeld i Livland: Kronen laa saa godt som udstrakt paa Jorden, og Stammen var saaledes meget kort; men den kunde neppe om- favnes af to voxne Mænd. Stammen findes nu i et offentligt Mu- seum 1 Riga, og ved Tælling af Aarringene viste denne en Alder af over 2000 Aar. (Dr. L. Wittmack's Gartenflora. 36 Jahr- gang. Berlin. 1887. Pag. 139). I. Pag. 369, 13de Linie fra neden, tifeies: Juniperus sabina er ilios ndo paa flere Steder 1 Mellem. Ruslands Lavlande, hvor den gaar saa langt mod Øst som til Wolga og de uralske Kosak- kers Land. Den findes ogsaa baade paa Krim og Kaukasus, hvor C.. A. Meyer har fundet den paa de vestlige Alper til en Heide af 7800' o. H., 1 det sydøstlige Transkaukasien og enkeltvis ogsaa 1 det nordlige Persien, fremdeles 1 det vestlige og østlige Turke- stan, 1 Altai, Baikallandene og Daurien. (Fr. Th. Köppen Le. II. Pag. 415 fg.). I. Pag. 374, Iste Linie fra oven, tilfeies: Ved Balestrand Prestegaard (61° 15), i Nordre Bergenhus Amt, findes et Exem- plar af Cupressus nutkaënsis, som blev plantet 1876. I August 1890 var dette Tre, som staar paa ufrugtbar Grund, 16' 9” (5.24 m.) heit! I. Pag. 374, 14de Linie fra oven, Kalten I Aarene 1889 --90 har et lidet Exemplar af Cupressus lawsoniana, uden at dækkes om Vinteren, holdt sig meget godt paa Gaarden Ørsnes ved Kabelvaag i Lofoten (68° 12^ N. B. 12° 11’ ©. L.) I. Pag. 378, 19de Linie fra oven tilføres; Paa Kaukasus er Pinus silvestris meget almindelig; den findes ogsaa i Trans- kaukasien, men i ringere Mengde. I det tyrkiske Armenien gaar den op til 6560—8200' o. H. Den er hidtil ikke fundet hverken i Afghanistan eller paa [Blomus (Er. Th. Köppen 1. ce. II. Pag. 464 fg.). I Aaret 1851 blev der i Graubünden paa en Heide af 5000’ o. H. fældet en Fure, som var 203° hei og som 2' over Grunden holdt 23° i Omfang. De nederste to Trediedele af Stammen vare uden Grene. 1856 stod der endnu paa samme Sted over 20 Ex- 154 Dr. F. ©. Schü beler. emplarer, som holdt 15—18' i Omfang. (Fr. Tschad Dyrlive i Alperne. Oversat af C. Fogh. Kjebenhavn. 1860. Pag. 254). I. Pag. 385, 8de Linie fra neden tilfoies: Enhver, hvis In- teresse ligger i en saadan Retning, vil rimeligvis have lagt Mærke SSS! SS; eee “Ki. Fig. 1. til, at vore Vildtræer i Almindelighed, men maaske især Eneren og Furen, voxe og udvikle sig paa heist forskjellige Maader. Om Eneren vil jeg kun tillade mig at henvise til, hvad der er sagt i Viridariet I. Pag. 358 fg., men om Furens Voxemaade kan jeg, nest efter at henvise til Viridariet I. Pag. 384— 85, her meddele et Par Exempler: Tilleg til Viridarium norvegicum. 155 I Nærheden af Prestegaarden i Ostre Slidre (61° 6’) findes et meget besynderlig udviklet Furetræ, og nedenstaaende Detailler samt vedfoiede Tegning (Fig. 1.) ere mig meddelte af vor beremte Landskabsmaler A. Disen. Treet, som kun er 17’ (5.40 m.) heit, holder ved Grunden 6' 4” (2 m.) 1 Omfang, og fra den Kant, hvor Tegningen er udfert, holder Kronen 16!/e' (5.15 m.) 1 Dia- meter. Træet er omgivet af frodige yngre Grane (Abies excelsa), der hindre Lys og Luft fra fuldt at trænge igjennem. Omtrent 3° fra Grunden begynder den paafaldende Mengde Grene at komme frem af Stammen; men vedfeiede, med photografisk Noiagtighed udferte, Tegning er naturligvis klarere end enhver Beskrivelse. I Skogen ved Gaarden Berter 1 Enebak Prestegjeld (Akershus Amt, 59° 46° N. B. 8° 49 Ø. L.) staar et Furetræ, som efter en i November I890 foretagen Maaling, er 58° (18.19 m) heit og 1 Brystheide holder Stammen 16” (41.8 cm.) 1 Diameter. Indtil 14‘ (4.39 m.) fra Grunden har Stammen en nogenlunde jevn, cylindrisk Form og holder i denne Heide 15” (39.2 cm.) i Diameter; men paa dette Sted deler Stammen sig i to, nogenlunde cylindrisk for- mede Stykker, som ere jevnt dækkede med Bark og af disse hol- der det ene 10" (26.14 em.) og det andet 6" (15.6 em.) i Diameter. Disse to Stammer voxe 1 2—3” (5.2—7.3 cm.) Afstand lige ved Siden af hverandre i en Længde af 8’ (2.50 m.), hvorpaa de atter forenes til en Stamme, som her holder 11^ (28.7 cm.) i Diameter. Paa denne Maade er nu Stammen voxet op til en Heide af 10‘ (3.13 m.), og her begynder Kronen, som er 26’ (8.15 m.) hei. Vedfeiede Tegning (Fig. 2) giver et meget bedre Billede af dette besynderlige Tre end enhver Beskrivelse. Ogsaa denne Tegning er udfert af A. Disen efter en mig fra Candidat. magist. Wiese tilsendt Skizze. En lignende Tilgang med en Gran (Abies excelsa) findes omtalt og tegnet i mit Viridarium norvegieum III, Pag. 153. I. Pag. 388, 18de Linie fra oven, tilfeies: I Forstvæsenets Planteskole ved Sandnes, 1 Nærheden af Stavanger, findes et Ex- emplar af Pinus austriaca, som blev saaet 1869. I September 1890 var dette Tre 8.24 m. heit og Stammen holdt i Brysthøide 45 em. i Omfang. I. 388, 8de Linie fra neden, tilfeies: I Lillehammer (61° 7°), ved den nordlige Ende af Indsjeen Mjesen, hvor man har et fuld- stændigt Indlandsklima, har Pinus cembra i en lengre Aarrække holdt sig meget godt. Det sterste Exemplar, som nu er 20 Aar Tillæg til Viridarium norvegicum. 157 gammelt, er 9 (2.32 m.) heit og det længste Aarsskud 10” (26 em.) langt. Det største Exemplar af denne Art, som findes i Forstvæ- senets Planteskole ved Sandnes, 1 Nærheden af Stavanger, er nu 21 Aar gammelt: 1 September 1890 var det 7.49 m. heit og Stam- men holdt i Brysthoide 44 em. 1 Omfang. I. Pag. 389, 12te Linie fra oven, tilføres: Ved Balestrand Prestegaard (61° 15^, i Nordre Bergenhus Amt, blev der Vaaren 1873 plantet en Pinus cembra, som varl--2' hei. I August 1890 var dette Tre 17° (5.3 m.) heit og 1’ fra Grunden holdt Stammen 19” (49.6 em.) i Omfang. Kronens Diameter var 7’ 2” (2.2 m.). I. Pag. 390, 9de Linie fra neden, tilfeies: Denne Art bliver sjelden over 200° hei med 4—6' Diameter af Stammen. (Second biennial Report of the California State Board of Forestry, for the years 1887—88, to Governor R. W. Waterman. Sacramento 1888. Pag. 99). I. Pag. 391, 21de Linie fra oven, tilfeies: Pinus maritima findes ogsaa ved Kysten af det sorte Hav og 1 den nyeste Tid er den endog fundet omtrent midt inde ı Landet, mellem det sorte og kaspiske Hav, hvor den maaske tidligere har dækket et sterre Areal. (Fr. Th. Köppen. 1. c. II. Pag. 476). I. Pag. 392, 15de Linie fra oven tilfoies: Der er al Grund til at tro, at den franske Læge Pierre Belon, i sin bekjendte Monographi over Comfere (Paris 1553), med Navnet «Strobus» mener den her nævnte Art, som allerede dengang maa have været dyrket i Frankrige. (Dr. Carl Bolle i Prof. Dr. L. Wittmack’s Gartenflora. Berlin. 1890. Pag. 334—38). I. Pag. 392, 19de Linie fra neden, tilfeies: Det her nævnte Exemplar af Pinus strobus, i Forstvæsenets Planteskole ved Sand- nes, havde i September 1890 en Heide af 10.05 m. og Stammen holdt 1 Brystheide 74 cm. 1 Omfang. Ved Balestrand Prestegaard (61° 15%, 1 Nordre Bergenhus Amt, blev der Vaaren 1874 plantet en Pinus strobus, som var 1 —2 hei. I August 1890 var dette Tre 16’ 9" (5.24 m.) heit og Stammen holdt 14^ (36.6 em.) 1 Omfang. I. Pag. 393, 10de Linie fra oven, tilfeies: Det eneste Sted 1 Norge, hvor Pinus ponderosa, saavidt mig bekjendt, hidtil har været dyrket, er Forstvæsenets Planteskole ved Molde (62° 44’). I. Pag. 396, 16de Linie fra oven, tilfeies: Fra Kjolme- javre gaar Granens (Abies excelsa) Nordgreuse til Kola (69°); men herfra vender den sig mod Syd og gaar i denne Retning, paa 158 Dr. F. C. Schübeler. den esthge Side af Kolafloden, til den nordlige Kyst af Imandra- sjøen (68° 25^. Herfra gaar Grenselinien mod Øst, gjennemskjæ- rer Indsjøen Lowosero og gaar videre mod Syd, langs den ven- stre (nordlige) Bred af Ponoi, indtil den endelig atter gaar mod Syd til Kysten af det hvide Hav, lige over for Øen Ssossnowez, lidt sendenfor Polarcirkelen. Ved Mundingen af Floden Tuloma, d. e. i Nærheden af Kola (68° 53”), findes dog 84—91' høie Gran- træer. Paa Østkysten af Kolahalvøen (lige over for Øen Ssosso- wez) findes den nordligste Granskog, som bestaar af var. obovata; men Træerne, som have et forkuet Udseende, blive kun 20—30° heie med omtrent 1’ Diameter ved Grunden. Kun paa de lavest staa- ende Grene findes nogle smaa og smale Kongler. Nordenfor den her nævnte Polargrænse findes vistnok Granen hist og her paa Tun- draen, enkeltvis eller i smaa Grupper, men alene i Dalførene, hvor Træerne kunne faa lidt Værge mod Vinden. Under de her nævnte Forhold findes enkelte, nogle faa Fod høie Træer ved Floden Ponoi under 67° 10° N. B. Paa samme Maade findes ogsaa nogle Træer ved Landsbyen Pjaliza, paa den sydøslige Kyst af Kolahalvøen, under 66° 15° N. B. Ved Østkysten af det hvide Hav, paa Landtungen til Kanin-Halvøen, findes de nordligste Grantræer (var. obovata), sammen med smaat Birkekrat, ved 67° 15°. Derfra gaar Nordgrænsen parallelt med den sydlige Kyst af Tschesskaja-Bugten (66° 40%), men videre frem gaar Grænsen atter mod Nordost og naar i Nærheden af Landsbyen Omul, ved Floden Indega, op til 67° 40". Lidt længre mod Øst, ved Indsjgen Ssarwanskija-Osera, gaar den atter op næsten til 68°, og ved denne Breddegrad holder Nordgrænsen sig lige til Indsjøen Urer. Efter Schrenck findes vistnok Granen endda ved Kolwa (671/4°); men her er Træet ı hei Grad forkrøblet. Længre mod Øst, eller nærmere Ural, lader det til, at Granens Polargrænse atter gaar mod Syd og at denne ved Floden Ussa maa sættes til 67°; men her ere dog Træerne høistammede, medens de ellers ved Polargræn- sen gjerne ere buskformede. I det nordlige Ural synes Granens Nordgrænse at gaa i det mindste til 66° N. B. (Fr. Th. Köp- pen.) Loses ED: Pag. dl fee»). I. Pag. 405, 16de Linie fra oven, tilfeies: I December 1888 fik jeg en lignende Tvillingkongle fra Gaarden Holmen 1 Asker Prestegjeld, et Par Mile fra Christiania, og senere et lignende Exemplar fra Omegnen af Drammen. | Tilleg til Viridarium norvegicum. 159 Det længste Topskud paa en Gran, som jeg har seet i Om- egnen af Christiania, var lidt over 1 Meter (40 Tommer). I. Pag. 408, 22de Linie fra oven, tilfoies: Som et Exempel paa en meget hurtig Vext af Granen kan nævnes folgende: Ved Balestrand Prestegaard (61° 15’) i Nordre Bergenhus Amt, blev der Vaaren 1874 plantet, paa Nordsiden af Haven, en hel Del Grantræer, som vare et Par Fod haie. I August 1890 havde Sterstedelen af disse Træer en Heide af 46’ (14.4 m.). I. Pag. 409, 7de Linie fra oven, tilfeies: Ved Gaarden Jordli i Rennebu Prestegjeld (Orkedalens Fogderi — 62° 52° N. B. 7° 31° Ø. L.) staar en Gran, som er 106° (33.25 m.) hei og ved Roden holder Stammen 12° (3.76 m.) i Omfang. Den tykkeste Gren holder 5’ (1.56 m.) i Omfang og 1 en Heide af 21’ (6.58 m.) holder Stammen $8!/»2 (2.6 m.) i Omfang. Kronen holder 48’ (15 m.) i Diameter. I. Pag. 409, 13de Linie fra neden, tilfeies: Min Ven Land- physicus Schierbeck har (i November 1890) meddelt mig, at han 1884 og 85 plantede en hel Del meget smaa Grantræer (Abies excelsa) ved Reykjavik (64° 8’). De største af disse Træer ere nu 3! 4” (104 em.) heie. Vaaren 1886 plantede han ogsaa nogle — Exemplarer af Abies alba, Mch., der nu se ud til at ville trives i det mindste ligesaa godt som Redgranen. Folgende Tal vise den aarlige Tilvext 1 Tommer: Abies excelsa Abies alba O abro mr 8908er oul teehee: 188950 obo SNS ANS grn, DLSS8han: re.2b4 Arad Re, & ds I. Pag. 416, 8de Linie fra oven, tilfeies: Foruden de paa det her eiterede Sted nævnte Planter, har jeg senere fundet skarpt udprægede Fasciationer hos folgende Arter: Catalpa Bungei, C. A. M., Delphinium crassicaule, Gmel, Deutzia crenata, S. & Z., Doellingeria scabra, Nees, Hesperis matronalis, L., Lappa major Gårtn., Lilium Humboldtü, Roezl., Myrtus communis, L. (dyrket i et Værelse) og Salix caprea, L. I. Pag. 428, 16de Linie fra oven, tilføres: Ved Kabelvaag i Lofoten (68° 12’) har Abies alba 1 flere Aar holdt sig udmærket godt. Det største Exemplar af denne Art, som findes 1 Forst- væsenets Planteskole ved Sandnes, i Nærheden af Stavanger, (58° 160 Dr. F. ©. Schübeler. 58‘), blev saaet 1869 og i September 1890 var dette Tre 795 m. heit; Stammen holdt da 1 Brystheide 47 em. i Omfang. I. Pag. 428, 21de Linie fra oven, tilfeies: Det sterste Ex- emplar af Abies Apollinis i den botaniske Have ved Christiania havde i August 1890 en Heide af 14’ (44 m.) og Stammen holdt 13” (34 em.) i Omfang. Denne Art har her aldrig lidt af Vin- terkulden. I. Pag. 428, bte Linie fra neden, tilfeies: De største blandt de her nævnte Exemplarer af Abies balsamea havde i September 1890 en Heide af 9.88 m. og Stammen holdt i Brysthaide 77 em. 1 Omfang. I Juli 1889 blev der i den botaniske Have ved Chris- tiania fældet et Exemplar af Abies balsamea, som var 22° (6.9 m.) heit; Stammen holdt ved Grunden 10” (26 em.) i Diameter og havde 31 Aarringe. Denne Art er ogsaa vinterstærk ved Peters- burg. (E. Regel). I. Pag. 430, 21de Linie fra oven, tilfeies: I Planteskolen ved Sandnes, i Nærheden af Stavanger (58° 53^, findes en Abies Douglasii, som nu (1890) er 25 Aar gammel. I September 1890 var dette Træ 38° (11.92 m.) heit og Stammen holdt i Brystheide 90 em. i Omfang. Topskudet er (af Storm eller Fugle) flere Gange tabt eller brudt tilside. I. Pag. 431, 19de Linie fra oven, tilfoies: I Forstvæsenets Planteskole ved Sandnes (se ovenfor) findes et Exemplar af Abies Fraseri, som blev saaet 1869. I September 1890 var dette Træ 7.62 m. heit og Stammen holdt i Brystheide 42 cm. i Omfang. I. Pag. 431, 10de Linie fra neden, tilfeies: Abies Menziesit har siden 1883 holdt sig godt ved Molde (62° 44^. Det største Exemplar af denne Art, som findes i Forstvæsenets Planteskole ved Sandnes (se ovenfor), havde i September 1890 en Heide af 9.47 m. og Stammen, som i en Heide af 27 cm. over Grunden deler sig i to Hovedgrene, holdt 91 cm. i Omfang. I. Pag 432, 6te Linie fra oven, tilfeies: Abies nordmanni- ana er hidtil fundet alene paa Kaukasus og, som det berettes, i nogle af de tilstedende Egne af Lille-Asien Paa Kaukasus kan den gaa op lige til 7000' o. H. I Lavlandet og i en passende Jord. bund kan den naa en Alder af 500 Aar og en Høide af 170' med 5—7' Diameter af Stammen. (Fr. Th. Köppen I. e. IL Pag. 557 fg.). I. Pag. 432, 12te Linie fra neden, tilføies: I August 1890 Tilleg til Viridarium norvegicum. 161 var det her omtalte Exemplar af Abies nordmanniana 23° 6" (7.18 m.) heit og Stammen holdt 18^ (47 cm.) i Omfang. I. Pag. 432, 2den Linie fra neden, tilføies: Dette Exemplar af Abies nordmanniana havde ı September 1890 en Heide af 6.83 m. og Stammen holdt i Brystheide 33 em. i Omfang. Ved Peters- burg holder denne Art sig ikke (E. Regel). I. Pag. 433, 16de Linie fra oven, tilfoies: Det største Ex- emplar af Abies orienialis, som, findes i Statens Planteskole i Sandnes ved Stavanger, havde i September 1890 en Heide af 7.69 m. og Stammen holdt i Brystheide 44 cm. i Omfang. Dette Exem- plar har 2—3 Gange tabt Topskudet og trykkes nu af de heiere Sidetræer. I. Pag. 433, (de Linie fra neden, tilfeies: Abies pectinata er ogsaa vildtvoxende paa flere Steder ı Polen og ligesaa i Rus- land, i Gouvernementerne Grodno og Wolhynien. Plantet findes den baade ı Kurland og Livland, men her skades den ofte af Vinterkulden og giver ikke Frust. (Fr. Th. Köppen. 1. e. II. Pag 546 fe.). I. Pag. 438, (de Linie fra neden, tilferes: Abies pectinata spiller ogsaa en Rolle i Overtroen blandt Folket: Ved Thann 1 Elsasz pleier man, Aftenen fer Theobalds Dag (29de Januar), at tende Ild paaegne, til dette Øiemed indviede Træer, og Tilskuerne samle da de Stykker, som falde af Træerne, fordi disse have en paa- faldende Lægedomskraft. I Omegnen af Welzheimer-Skogen i Schwa- ben setter man Pintsedags Nat eller Morgen afhuggede Ædelgraner ved hvert Hus, hvor der findes Heste, saaledes, at der bliver et Tre for hver Hest. Disse Træer betragtes som hellige og man maa ikke rere ved dem førend de er torre. — Den navnkundige Alchemist Paracelsus (1495—1541) kom engang 1 Appenzell til en ZEdelgran, i hvilken Djævelen var kilet fast ved Hjelp af en Prop. Efter Opfordring lovede Paracelsus at frigjore ham, dersom han vilde skaffe ham den, paa den her omtalte Tid, meget om- spurgte «Guldtinetur». Da Djævelen var blevet fri og stod i sin fulde Væxt for Paracelsus, blev denne i hei Grad forbauset over, at en saa stor Aand havde kunnet finde Plads og leve i et saa lidet Hul; men da Djævelen, for at overbevise ham om hvorledes dette kunde have været muligt, forvandlede sig til en Edderkop, som kreb ind ı det nærmeste Hul, lukkede Paracelsus dette ved Hjelp af den gamle Prop, og der sider Djævelen endnu fængslet. Nyt Mag. for Naturv. XXXII. II. 11 162 Dr. F. C. Schiibeler. (Fr, von Kobell. Ueber Pflanzensagen und Pfanzensymbolik. München. 1815. Pag. 8). I. Pag. 434, 10de Linie fra oven, tilfeies: Den ene af de her omhandlede Ædelgraner ved Stegen Prestegaard (67° 56’) i Nordland havde 1 October 1890 en Heide af 2 m. og samme Dia- meter havde ogsaa Kronen. Det sidste Topskud var 46 em. langt. I. Pag. 434, 19de Linie fra oven, tilføies: I Omegnen af Byen Reinerz i Schlesien fandtes for nogle Aar siden et Exemplar af Abies pectinata, som var 200° heit. I Böhmerwald findes flere af samme Heide og disse holde 25—30' i Omfang. (H. R. Göp- pert. Ueber die Riesen des Pflanzenreiches. Berlin. 1869. Pag. 7.) Vaaren 1852 blev der paa Schwändialp 1 Unterwalden, paa en Heide af 4000’ o. H., fældet en fuldkommen frisk Ædelgran, som ved Roden havde et Omfang af 21’ og 1 100° Heide et Om- fang af 81/2’. (Fr. Tschudi. Dyrlivet i Alperne. Oversat af C. Fogh. Kjebenhavn. 1860. Pag. 37). I. Pag. 435, 16de Linie fra oven, tilføres: Dette Exemplar . af Abies pichta havde 1 September 1890 en Heide af 5.60 m. og Stammen holdt i Brystheide 22 cm. 1 Omfang. Dette Tre har i de senere Aar voxet langsomt, fordi det trykkes af Sidetræerne. I. Pag. 435, 19de Linie fra neden, tilfeies: I Lillehammer (61° 7°), ved den nordlige Ende af Indsjøen Mjøsen, hvor man har et fuldkomment Indlandsklima, har Abies: pichta i en lang Aarrække holdt sig meget godt. Dette Træ blev plantet 1867 og var da omtrent 2’ (62 cm.) heit. I Juni 1890 var det 22‘ (6.9 m.) heit og det længste Aarsskud 18” (47 cm.) langt. Ved Petersburg holder denne Art sig ogsaa (E. Regel). I. Pag. 436, 5te Linie fra oven, tilfeies: Det storste Ex- emplar af Abies rubra 1 Forstvæsenets Planteskole 1 Sandnes (se ovenfor) havde i September 1890 en Hoide af 10.68 m. og Stam- men holdt 70 em. 1 Omfang. Det her omtalte Exemplar af Abies . rubra i den botaniske Have ved Christiania havde i September 1890 en Høide af 41^ (12.8m.) og Stammen holdt 3° 5” (107 em.) i Omfang. Molde (62° 44°) er det nordligste Sted 1 Norge, hvor Abies rubra hidtil har været dyrket. Den har der holdt sig godt siden 1874. I. Pag. 438, 6te Linie fra neden, tilfeies: Ved Stegen Prestegaard i Nordland (67° 56’) have unge Lærketræer, (Larix europaea) i de senere Aar holdt sig meget godt. Ro Tillæg til Viridarium norvegicum. 163 I. Pag. 440, 20de Linie fra neden, tilføres: I Schweizer- alperne, og fornemlig i Canton Wallis, findes flere Lærketræer, der ere 150—170' haie, men som dog ikke holde mere end 3—4/ i Diameter. (H. R. Göppert. Ueber die Riesen des Pflanzen- reichs. Berlin. 1869. Pag. 7). I. Pag. 440, Ilte Linie fra neden, tilføres: Ved Gaarden Lille Valle, i Lier Prestegjeld i Nærheden af Drammen (59° 47' N. B. 7° 6° @. Li), maaltes for et Aars Tid siden det tykkeste Lærketræ, som hidtil er fundet 1 Norge: Træet er omtrent 80° (25 m.) heit, Stammen holder ved Grunden 15’ (4.70 m.) og i . Brystheide 10' 9" (3.36 m.) i Omfang. Træet er nu 76 Aar gammelt. I. Pag. 441, Ate Linie fra oven, tilføres: Det største af de her nævnte Lærketræer havde i September 1890 en Heide af 44° (13.8 m.) og Stammen holdt i Brysthøide 3° (94 em.) ı Omfang. I. Pag. 441, nederste Linie tilfoies: I September 1890 var det her omtalte Exemplar af Larix pendula 75' (23.5 m.) heit og Stammen holdt i Brystheide 7^ 3^ (2.27 m.) 1 Omfang. I. Pag. 443, 14de Linie fra oven, tilføres: Den her omtalte Cedrus deodara havde i October 1890 følgende Dimensioner: Heide 20' (6.27 m.), Stammens Omfang, 1^ fra Grunden, 2° 11” (91.5 cm.) og Kronens Diameter 16” (5 m.). I. Pag. 445, llte Linie fra oven, tilføres: Det her omtalte Exemplar af Araucaria imbricata, paa Kalfaret i Bergen, havde i September 1890 følgende Dimensioner: Heide 16’ (5 m.), Stam- mens Omfang 19" (50 cm.) og Kronens Diameter 91/2’ (3 m.). - I. Pag. 445, llte Linie fra neden, tilføres: Den her om- talte Araucaria imbricata ved Balestrand Prestegaard (61° 15^ N. B.) havde i August 1890 følgende Dimensioner: Hoide 19 4” (6.7 m.), Stammens Omfang, 1' fra Grunden, 22” (57.5 cm.) og Kronens Diameter 11’ 5” (3.58 m.) Dette Tre, der blev plantet Vaaren 1873 og som da var omtrent 1’ heit, har i Gjennemsnidt voxet lidt over 1^ om Aaret. I. Pag. 447, 14de Linie fra oven tilfoies: I August 1890 var det her omtalte Exemplar af Wellingtonia gigantea ved Bale- strand Prestegaard (se ovenfor) 26'/2' (8.28 m.) heit og 1’ fra Grunden holdt Stammen 4° 3” (1.33 m.) 1 Omfang. Kronens Diameter var 12' (3.76 m.). Dette Træ har i Gjennemsnidt havt en aarlig Tilvext af henved 2’! I. Pag. 449, 16de Linie fra oven tilfoies: I Rusland findes Barlinden vildtvoxende paa Øerne Dage og Oesel, ved Kysten af 164 Dr. EF. C. Schübeler. Estland, det vestlige Livland og Kurland, hvor den er temmelig udbredt. Herfra gaar den østlige Grænse til Gouvernementet Grodno, hvorfra den strækker sig 1 sydlig Retning til Bukowina, Krim og Kaukasus, hvor den skal være almindelig og gaar op til 5000--5500' o. H. Videre findes Barlinden i det østlige Afghanis- tan (til 7500—9000' o. H.j, hvor den forekommer mellem 32—33° N. B. og gaar der til en Heide af 5000—8000' o. H. (Fr. Th. Köppen. l. e. II. Pag. 379 fg.). I. Pag. 451. 16de Linie fra oven, tilfeies: Den sterste og vakreste Barlind, som man hidtil har fundet paa det europæiske Continent, staar «im Garten der k. k. Medicamenten-Regia für die Armen» i Wien. Træets Alder sættes til omtrent 1200 Aar. Stammen har en Diameter af næsten 3 m. og Kronen et Omfang af næsten 30 Meter. (Carl Hampel’s und Heinrich Fintelmann’s Jahrbuch für Gartenkunde und Botanik. 6ter Jahrgang. Pag. 1888). Blandt de sterste Barlindtræer 1 Tyskland maa ogsaa regnes et Tre, der staar i Fyrstendomet «Grunde» i Schlesien, og som holder 7' i Omfang, og et ved Somsdorf 1 Nærheden af Tharand, som holder 12'/2 i Omfang. (H. R. Göppert. Ueber die Riesen des Pflanzenreiches. Berlin. 1869. Pag. 11). I. Pag. 454, lste Linie fra oven, tilfoies: Paa mange Steder i England finder man meget gamle Barlindtræer, maaske især paa Kirkegaarde, hvor de bleve plantede dels for at beskytte Kirkerne mod Storm, dels som Materiale til Buer. (Cir. John Brand. Observations on the popular antiquities of Great Britain. New Edi- tion by Sir Henry Ellis. Vol. IT. London. 1854. Pag. 255—66). I. Pag. 456, 3die Linie fra oven, tilføres: Ephedra vulgaris er almindelig vildtvoxende 1 Central-Asien, hvor den gaar op til 12,800—16,000' o. H. (Dietr. Brandis. The Forest Flora of North- West- and Central India. London. 1874. Pag. 501). I. Pag. 456, 14de Linie fra neden, tilfoies: I Finland er Myrica gale temmelig almindelig og i det finske Lappmarken gaar den til Ovre Torneå (66° 35%). I Gouvernementet St. Petersburg findes den paa sumpig Grund i Nærheden af Kysten, ligesaa paa Oesel samt 1 Estland og Livland. Den synes at mangle 1 Sterste- delen af Sibirien, men optræder igjen i Kamtschatka og 1 Kyst- egnene ved Mundingen af Amurfloden. Den findes ogsaa paa Tillæg til Viridarium Norvegicum. 165 Sitehaøen, ved Mackenziefloden, 1 Labrador og Canada, ja endog paa Fjeldene i Virginia. (Fr. Th. Köppen. 1. c. II. Pag. 363). I. Pag. 459, 17de Linie fra oven, tilføies: Paa Øst-Grøn- land er Betula nana fundet ved Lindenow's Fjord, Orsuluiak og Tasiusarsik. (Meddelelser om Grønland IX. Pag 280). I. Pag. 459, 22de Linie fra oven, tilfeies efter 741/2°: og gjennem hele Sibirien til Kamtschatka og Nord-Amerika, f. Ex. i Alaska, Canada, New Foundland og Grønland. I. Pag. 460, de Linie fra neden, tilføres: Paa Grønlands Østkyst er Betula intermedia fundet ved Cap Tordenskjold op til en Høide af 1450' (455 m.) o. H. (Meddelelser om Grønland IX. Pag. 276—280). I. Pag. 461, 15de Linie fra neden, tilfeies: I russisk Lapp- land findes Betula verrucosa, efter Fellman, ikke nordligere end til Indsjøen Ruanjärvi; men i Omegnen af Onega (62—63°) er den almindelig og ligesaa i Gouvernementet Wolgoda, omtrent ved 59°. Mod Syd gaar den til Krim og Kaukasus, hvor den findes indtil 5000—7000/ o. H.; men her naaar den aldrig en større Heide end 30—40'. (Fr. Th. Köppen. 1. e. IL Pag. 228). I. Pag. 462, 8de Linie fra oven, tilføres: Den her omtalte «egte Ornüsbirk» blev 26de Mai (2den Pintsedag) 1890 ede- lagt af en voldsom Storm. I. Pag. 463, 5te Linie fra oven, tilfeies: Betula verrucosa atrosanguinea har siden 1884 holdt sig godt i Molde (62° 44°). I. Pag. 463, 4de Linie fra neden, tilfeies: Fra Berlevaag 1i Øst-Finmarken gaar Nordgrænsen for Betula odorata mod Øst til Fiskerhalveen (næsten 70°), hvor Birken kan naa en Heide af 12’ og her har Middendorff (Reise IV. Pag. 566—67), paa den smale Landtunge, som forbinder Halvøen med Fastlandet (69?/4^), fundet 25° haie Træer, hvis Stammer holdt 1‘ i Diameter. Videre gaar Nordgrænsen langs den murmanske Kyst:til Vestsiden af det hvide Hav (omtrent 67°) og paa Østsiden, efter Schrenck, til Pjo- scha (66% 4"), men herfra boier den sig i lidt nordlig Retning til Ssorwanskije (67° 35^) og Ssewernaja (67° 40’). Ved Floden Kolwa har den naaet sin Nordgrænse ved 6%° og, efter Pallas, har den ogsaa ved Ob naaet denne omtrent ved 67°. Denne Art har man hidtil ikke fundet paa Krim, men derimod i Kaukasien. (Fr. Th. Köppen. 1. c. II. Pag. 231—36). I. Pag. 480, 21de Linie fra neden, tilføies: Nævertjære til- virkes i stor Mængde i Rusland, og for at vise den Udstrækning, 166 Dr. F. ©. Schübeler. som denne Industri efterhaanden har taget, kan det være nok at nævne, at der 1870, alene i Gouvernementet Kostroma (omtrent 57° N. B), fandtes 583 «Tjærehytter» med 2915 Apparater, som i det hele beskjeftigede 12,624 Mennesker. (Fr. Th. Köppen. re TT Pas 224): I. Pag. 484, 6te Linie fra oven, tilfeies: Paa Himalaya gaar Betula bhojpathra 1 Panjab ikke lavere ned end 7000! o. H., i Sikkim og Bhutan ikke under 9500", men i Almindelighed gaar den op til 12,000’, ja i Zanskar, Tibet og det indre Sikkim endog til 14,000‘ o. H. Den findes ogsaa paa Høifjeldene i Japan. Paa Himalaya danner den gjerne ren Samskog («Bestand»), der i Al- mindelighed gaar 500° over den øverste Høidegrænse for Abies webbiana, Lindl. Tra&et naar som oftest en Heide af 50—60 og Stammen faar et Omfang af 5—0', ja undertiden endog 10—12’. Paa de Steder i Himalaya, hvor det ikke er let at faa andet Byg- ningstømmer, bruges Træet til Bygning af Huse. Den hvide Bark (2: Næveren), som er ualmindelig glat, bruges som Skrive- papir, ja tildels endog som Pakpapir. Hinduerne bruge ogsaa Næveren til forskjellige religiøse Ceremonier. (Dietrich Brandis. The Forest Flora of North- Westh- and Central India. London. 1874. Pag. 458). I. Pag. 486, 22de Linie fra oven, tilføies: I Rusland findes Alnus glutinosa paa den nordlige Kyst af Onega (62'/2°) og lidt mod Vest ogsaa paa en Ø i Indsjøen Suojårvi. I det sydlige Rus- land synes den at have naaet sin Sydgrænse ved Floden Jelschonka, i Nærheden af Ural. 5114. (Fr. Th. Köppen. 1. c. IL. Pag. 200). I. Pag. 487, 12te Linie fra neden, tilføres: Baade den «Almus imperialis», som her er omtalt fra Rosendal, og flere Exemplarer af samme Slags, som ere fundne i Nærheden af Chri- stiania, (Viridarium *norvegicum III. Pag. 152), tilhøre ikke Alnus glutinosa, men Alnus incana. I. Pag. 488, nederste Linie, tilfoies: Fra Lyngen Preste- gjeld (69° 36”), 1 Tromso Amt, fik jeg Hesten 1889 flere paafal- dende store Blade af etaarige Rodskud paa Alnus incana. Det største Blad var, uden Stilk, 8” (20.9 cm.) langt og 7/2 (19.6 cm.) bredt. I. Pag. 489, bte Linie fra oven, tilfeies: Alnus incana er hidtil ikke fundet paa Krim og helier ikke i Lille-Asien og Per- sien, men derimod i Kaukasien, hvor den dogkun forekommer hist og Tilleg til Viridarium norvegicum. 167 her og ikke er saa almindelig som Alnus glutinosa. I Imeretien, Ratscha og de tilstedende Lande bliver den 40—50’ hei og gaar op til 6000' o. H. Den findes ogsaa i Sibirien (var. glauca), men det har ikke veret mig muligt at faa neiagtig Rede paa Voxestederne. I Nord-Amerika er den vildtvoxende fra New-England til Wiscon- sin. (Asa Gray. Manual of the Botany of the Northern United States. New York. 1856. Pag. 418). I. Pag. 490, 4de Linie fra oven, tilføies: Alnus viridis, som findes 1 Mellem-Europas Bjerglande, gaar 1 det europæiske Rusland lige saa langt mod Nord som Skoggrænsen i det hele. Ostover gaar denne Art gjennem hele Sibirien, hvor den findes endog paa Øerne i Jenisei lige til 70'/2°, og selv der er den endog ret frodig; men ved 71!/2” har den kun fingertykke Stammer, hvis Grene ligge nedtrykte til Jorden. Den findes videre i hele Amur- landet, paa Øen Ssachalin, i Japan og Mandschuriet samt paa flere Steder i Nord-Amerika. (Fr. Th. Köppen. L c. IL Pag. 193). I. Pag. 495, dte Linie fra oven, tilfoies: Alt paa Herodot's Tid (Ste Aarhundrede f. Chr.) var der i Ægypten en saadan Mangel paa Træ til Brændsel, at man til dette Øiemed, ligesom den Dag idag, maatte bruge den tørrede Gjødsel af Husdyrene. (F. Unger. Botanische Streifzüge auf dem Gebiete der Cultur- geschichte. IV. Wien. 1859. Pag. 10). I. Pag. 498, 4de Linie fra oven, tilfoies: Ved Samen Preste- gaard i Nordland (67° 56‘) gav Quercus pedunculata Sommeren 1889 Topskud som vare 29‘ (76 em.) lange og Sommeren 1890 bleve de endog 4' (1.25 m.) lange. I. Pag. 504, 6te Linie fra neden, tilføres: Ved Pleischwitz, omtrent 11/2 Mil fra Breslau, fandtes 1857 en Eg, som kun var 78’ hei, men hvis Stamme, 2’ over Grunden, holdt 42^ i Omfang. Stammen var hul og Professor Góp pert, som har meddelt dette, har været inde i Stammen med 18 Mennesker. Samme Aar blev dette Tre odelagt af en voldsom Storm. (H. R. Göppert. Ueber die Riesen des Pfanzenreiches. Berlin. 1869. Pag. 12). I. Pag. 505, 16de Linie fra neden, tilfeies: Det her om- talte Exemplar af Quercus pedunculata fastigiata havde ı August 1890 en Heide af 26!/»' (8.3 m.) og Stammen holdt 15" (39 cm.) 1 Omfang. Denne Varietet trives ogsaa meget godt ved Stock- holm. (Svenska Trädgärdsföreningens Tidskrift. 1890. Pag. 114). I. Pag. 506, 5te Linie fra oven, tilfeies: I den botaniske 168 Dr. F. C. Schiibeler. Have ved Christiania har Quercus pedunculata fol. albo variegatis holdt sig uforandret i omtrent 25 Aar; men 1887 kom der frem en Gren med fuldkommen grenne Blade og denne har senere været uforandret. I. Pag. 510. 10de Linie fra oven, tilføies: Ved Aal Preste- gaard 1 Hallingdal (60° 87‘), som ligger 1500’ (470 m.) o. H giver Hasselen, endog i en ugunstig Sommer, moden Frugt. I. Pag. 511, 17de Linie fra oven, tilfoies: Hasselen er me- get hyppig vildtvoxende baade paa Krim og Kaukasus. Efter Steven er den paa Krim saa almindelig, at Eieren af en saadan Skog aarlig kan sælge Nødder for en Sum af indtil 2000 Rubler. Paa frugtbar Jord kan den der naa en Heide af 30 Fod. Paa Kaukasus, hvor den ogsaa er meget almindelig, kan den gaa op t1115500°%0.. Ha (Ev. Th Kop pent Le EEINPas 2 I «Brüknamossen», 1 det sydlige Skäne, har Gunnar An- dersson fundet baade lange og runde Hasselnedder: De sidste vare 1 Gjennemsnidt 15—16 mm. lange, 14—15 mm. brede og 12 —13 mm. tykke. De længste af de lange Nedder havde, med et Middeltal, en Længde af 20 mm. (enkelte endog 22 mm.) og den gjennemsnidtlige Tykkelse var 16 mm. (Gunnar Andersson. Studier öfver torfmossar i södra Skåne, i Bihang till K. svenska Vet-Akad. Handlingar: Bd. 15. Afd. III. No. 5. Pag. 23 —28). I. Pag. 515, 5te Linie fra oven, tilfeies: I Ennsthal i Steiermark tror Landalmuen at kunne fordrive Vorter paa felgende Maade: Naar den, som har Vorterne, i en Hasselkvist skjerer saa mange Merker, som han har Vorter, og derefter, uden at se sig om, kaster Kvisten paa Landeveien, vii den, som finder Kvi- sten og tager denne med sig, ogsaa arve alle Vorterne. (Dr. Victor Fossel. Volksmedicin und medicinischer Aberglaube in Steiermark. Graz. 1886. Pag. 141). | I. Pag. 516, 14de Linie fra oven, tilfoies: Paa enkelte Ste- der i Tyskland har man tidligere, naar der skulde skjæres en Ønskekvist af en Hasselbusk, brugt at sige: Ich schneide dich libe Ruthe, Dass du mir muszt sagen, Was ich dich will fragen, Und dich so lang nit rühren, Bis du die Warheit thust spüren. thy Tilleg til Viridarium norvegicum. 169 (Fr. v. Kobell. Ueber Pflanzensagen und Pflanzensymbolik. München. 1875. Pag. 14). I. Pag. 519, Yde Linie fra oven, tilfoies: Corylus colurna er vildtvoxende ı det nordvestlige Himalaya, mellem 5,500— 10,000’ o. H. (Dietrich Brandis.. The Forest Flora of North- West- and Central India. London. 1874. Pag. 494). Den fin- des ogsaa paa Kaukasus, hvor den gaar op til 3,500—5,000’ o. H. og maaske tillige i det nordlige Persien. I Afghanistan er den hidtil ikke fundet. (Fr. Th. Köppen. l. c. II. Pag. 174). Den her nævnte Corylus colurna 1 den botaniske Have ved Christiania, havde 1 Juli 1890 en Heide af 281/2' (8.9m.) og Stam- men holdt da 2^ 5” (75.8 em.) i Omfang. Her findes 3 Exempla- - rer af denne Art, som ere 37—38 Aar gamle. Vaaren 1890 blom- strede de to største Exemplarer og fik en hel Del Nødder; men de, som stode saa lavt, at de kunde slaaes ned med en Spadser- stok, bleve, efter den her brugelige Praxis, stjaalne lenge for Moa- ningen. Resten, som blev indsamlet i Slutningen af September, gav dog et Udbytte af et Par Liter. En hel Del af disse knækkede jeg saa forsigtig som mulig, og i omtrent to Trediedele vare Kjernerne fuldstændig udviklede. Dette er, saavidt mig bekjendt, det nordligste Sted, hvor denne Art har givet moden Frugt, uagtet Sommeren 1890 her var meget ugunstig for mange frugtbærende Træer og andre Havevæxter. I. Pag. 519, 9de Linie fra neden, tilfeies: I den botauiske Have ved Christiania findes et omtrent 25 Aar gammelt, rodægte Exemplar af Corylus tubulosa atropurpurea. 1 Kronen af dette Træ fremkom der 1890 en Gren med fuldkommen gronne Blade; men denne blev stjaalet lengre ud paa Sommeren. Det fore- gaaende Aar var der i en Have paa Bygdo, i Nærheden af Chris- tiania, fremkommet en lignende Kvist med gronne Blade og denne gav Hosten 1890 nogle modne Nodder. Paa disse var Hamsen, (cupula) gren, medens denne paa de redbladede Grene havde en Farve, der nærmest lignede Bladenes. I. Pag. 520, 12te Linie fra oven, tilfeies: Carpinus betulus har tidligere været vildtvoxende paa flere Steder i det sydlige Rusland, hvor den nu synes at være udryddet. Paa Krim er den endnu almin- delig i de høiere Bjerglande, men gaar dog ikke saa heit over Havet som Bogen (Fagus silvatiea). I Kaukasus er den meget alminde- hg til en Heide af 5—6,000' o H. I Transkaukasien kan den blive 70—80' hei med 3—4' Diameter af Stammen og naar en 170 Dr. F. ©. Schübeler. Alder af 2—300 Aar; men her synes den at have naaet sin Øst- grense (Fr. Th. Köppen: 1. e. II. Pag. 182). I. Pag. 521, 19de Linie fra oven, tilfeies: For et Par Aar siden stod der 1 Bladet «Fremskridt», som udkommer i Skien, en indsendt Opsats, hvori det berettes, at Bogen (Fagus silvatica) skal være fundet vildtvoxende i Nedre Thelemarken. Ved nær- mere Undersogelse har jeg nu om denne Sag faaet felgende Op- lysninger: Paa Gaarden Stenstad’s Grund, i Holden Prestegjeld (59° 16° N. B. 6° 55° ©. L.), findes en Begeskog, der indeholder omkring 150 Træer, hvoraf flere have omtrent samme Sterrelse som de sterste Træer i Begeskogen ved Laurvik. Der findes og- saa en hel del mindre Træer, hvilket viser, at disse maa være fremkomne ved Selvudsæd. I September 1890 fandtes der i denne Skog en Mængde moden Frugt. Det har ikke været mig muligt at skaffe nogen Oplysning om, at Bøgen nogensinde har været plantet paa det her nævnte Sted. Dette er da maaske det fjerde Sted, hvor Bøgen hidtil er fundet vildtvoxende i Norge. I. Pag. 522. 22de Linie fra neden, tilføres: Ved Balestrand Prestegaard (61° 15%), 1 nordre Bergenhus Amt, staar en Beg, som blev plantet omtrent 1860. I August 1890 var dette Træ 37° 9" (11.83 m.) heit; Stammen holdt 3° 7!/2 (114 em.) i Om- fang og Kronen 35° (11 m.) i Diameter. I. Pag. 523, 19de Linie fra neden, tilføres: Naar undtages den sydlige Skraaning paa Kaukasus, er Bogen, baade der og 1 Transkaukasien, et meget almindeligt Træ, som kan naa en Høide af 150° med 7—8' Diameter af Stammen. Denne Art er endnu ikke fundet hverken 1 Afghanistan, Himalaya eller China, men optræder igjen i Japan som en egen Varietet, der kaldes asiatica. (Fr. Th. Köppen. 1. e. II. Pag. 159). | I, Pag. 527, nederste Linie, tilføres: Bogen ved Gravdal, i Nærheden af Bergen, der er et af de største Exemplarer, som .hid- til er blevet maalt i Norge, havde 1 October 1890 en Høide af 89' (28 m.) og Stammen holdt i Brysthøide lidt over 13° (4,10 m.) i Omfang. I. Pag. 526, 20de Linie fra oven, tilfeies: I Schleswig-Hol- stein stod der for lenge siden en Beg, hvori en Ørn havde bygget sit Rede, og den blev derfor kaldet «Arns-bøch» (o: Adler-buche). Engang svævede Billedet af den hellige Jomfru over denne Beg, og dette havde til Felge, at man senere valfartede til Stedet. Heraf Tillæg til Viridarium norvegicum. 171 er Landsbyen Ansbech's Navn dannet. (Fr. v. Kobell. Ueber Pflanzensagen und Pflanzensymbolik. München. 1875. Pag. 9). I, Pag. 528, 8de Linie fra neden, tilføres: Ved Gaarden Dalsberg paa nordre Sande (59° 3° — Hvaler Prestegjeld) blev der Vaaren 1881 plantet ti Castanietræer (Castanea vesca), som vare omtrent 1’ (31 cm.) heie. Et af disse Træer gik ud efter Plantningen, men de ni have senere voxet meget frodig, og Høsten 1889 var det største Exemplar 12° (3.76 m.) heit. Dette Tre gav samme Aar, inden Udgangen af September, næsten fuldmoden Frugt. I. Pag. 529, 18de Linie fra neden, tilfoies: Ved Kabelvaag i Lofoten (68° 12^ bliver Ulmus montana træagtig og giver indtil 26” (77 em.) lange Aarsskud. I Reykjavik (64° 8’) har Ulmus montana holdt sig 1 Aarene 1889—90. I. Pag, 535, 16de Linie fra neden, tilføies: Ulmus campes- tris findes baade paa Krim og 1 Kaukasien, hvor den gaar op til 5000—6500° o. H. I Transkaukasien kan den naa en Heide af 100—120'. Derfra gaar den mod Øst til det nordlige Persien; i Kabul gaar den op til 7—9000' og paa Himalaya til 10,500 o. H. Sandsynligvis gaar den derfra, gjennem det sydlige China, til det stille Hav, (Fr. Th. Köppen. 1. c. II. Pag. 41). Det største Exemplar af Ulmus campestris, der hidtil er fun- det i Tyskland og som er kjendt under Navn af «Die Schims- heimer Effe», staar i Landsbyen Schimsheim i Hessen Darm- stadt. Den er beskrevet og tegnet af C. F. Seidel i Sitzungs- berichte und Abhandlungen der naturwissenschaftlichen Gesell- schaft Isis in Dresden, Heft I. II. 1878. Dette Tr&, hvis Alder sættes til 5—600 Aar, er omtrent 30 m. heit. Ved Grunden hol- der Stammen 15.07 m. i Omfang, 1 1 m. Heide 13.19 m. og i 2 m. Heide 10.38 m. De første Grene begynde i en Heide af 3.5 m. Stammen er indvendig hul. I. Pag. 536, bte Linie fra neden, tilfeies: Celtis australis findes ogsaa 1 Lille-Asien og Kaukasus, i Transkaukasien, det nordlige Persien, Afghanistan og det nordlige Himalaya. (Fr. Th. Köppen. 1. ce. II. Pag. 23). I. Pag. 537, 4de Linie fra oven, tilfeies: Det sorte Mor- bærtræ omtales kun paa et Sted i Bibelen (Lucas 17, 6): «Der- som I havde Tro som et Senepskorn, da maatte I sige til dette Morbærtræ (oóxauivóc)» o. s. v. I Grækenland kaldes denne Art 172 Dr. F. C. Schiibeler. endnu Sykaminea. (John Hutton Balfour. The Plants of the Bible. New Edition. London. 1885. Pag. 83). I. Pag. 537, 19de Linie fra oven, tilfeies: Det her omtalte Exemplar af Morus nigra ved Balestrand Prestegaard (61° 15° havde 1 August 1890 en Heide af 9 11” (3.68 m.); men det har endnu ikke blomstret. I. Pag. 539, 15de Linie fra neden, tilføres: Det her om- talte Exemplar af Morus alba Morettiana, som nu er 20 Aar gammelt, havde i August 1890 en Heide af 18’ (5.6 m.); Kronen holdt 21’ (6.6 m.) 1 Diameter og Stammen 2’ (62 cm.) 1 Omfang. I Rusland holder det hvide Morbertre sig ret godt ved Mos- kau (55° 45‘), ja giver endog moden, Frugt, hvis Fre altid har spiret. (Er. Th. Köpipen.:l.'e. II. Pag. 17) I. Pag. 542, 14de Linie fra neden, tilfeies: I Karasjok (69° 18), i Øst-Finmarken, blev Urtica cannabina saaet Vaaren 1889. Den blomstrede i September 1890 og var da 1.80 m. hei. I. Pag. 545, 21de Linie fra neden, tilfeies: Dyrket paa mager, sterkt sandblandet Jord og uden noget varmende Underlag, naaede Cannabis sativa gigantea 1 Karasjok (se ovenfor), i den ugunstige Sommer 1890, en Heide af næsten 6” (1.80 m.). I. Pag. 554, 17de Linie fra neden, tilfoies: Ved Kabelvaag i Lofoten (68° 12’) naaede Humulus japanica, S. & Z., Somme- ren 1889, en Længde af 7‘ 4’ (2.30 m.). I. Pag. 556, 10de Linie fra oven, tilføres: I Finland gaar Salix pentandra til Indsjsen Enare (69°) og i Torneå Lappmark til Egnen om Kolari og Kittilä (677/2°). Efter Fellman findes den ved Landsbyerne Kouda (Kowda) og Karet (67°) og ligeledes mellem Indsjeen Paanajärvi og Knjashaja-guba ved det hvide Hav (661/27)... Det lader ikke til, at denne Art er vildtvoxende paa Krim, men derimod findes den baade i de nordlige og sydlige Egne af Kaukasien til en Heide af 6000’ o. H. Den er ikke fundet i Persien og Afghanistan, men derimod, efter Ledebour, gjennnem hele Sibirien til Kamtsehatka og de øvre Egne ved Amur. (Fr. Th. Kóppen. l. c. II. Pag. 256). I. Pag. 558, 20de Linie fra neden, tilfeies: Det her om- talte Exemplar af Salix vitellina 1 den botaniske Have ved Chris- tiania blev sat 1 Mai 1827 af en nesten fingertyk Stikling. Som- meren 1870 var dette Tre 48° (15 m.) heit og den 6‘ (1.88 m.) høie Stamme havde i Brystheide et Omfang af 7' 7" (2.37 m.); Kronens Diameter var 46° (14.4 m.) I August 1890 var Treet Tillee til Viridarium norvegieum. 173 63° (19.7 m.) heit, Stammen holdt 10’ 9” (3.36 m.) 1 Omfang og Kronens Diameter var fra Nord mod Syd 79' (24.7 m.) og fra Öst mod Vest 57° (17.9 m.). I. Pag. 560, 2den Linie fra oven, tilføres: Hanraklerne paa flere Salıxarter, men iser paa Salıx caprea, kaldes paa mange Steder i Norge Gaasunger; 1 Ringebo 1 Gudbrandsdalen kaldes de Brum, men 1 Sendhordland Palmer. I. Pag. 561, 16de Linie fra neden, tilføies: I Steiermark er det en meget almindelig Overtro, at naar man Palmesendag spiser nogle af de her omtalte «Palmer» af Salix caprea («Palm- katzl’n»), vil man hele Aaret være fri for Halssvgdomme. (Dr- Vietor Fossel. Volksmediein und mediemischer Aberglaube in Steiermark. Graz. 1886. Pag 99). De til Palmesondag indviede Grene af Salix caprea blive 1 Posen spiste for at undgaa Feber og andre Sygdomme. (A. Trei- chel. Volksthümliches aus der Pflanzenwelt. Separat-Abdurck aus den Schriften der naturforschender Gesellshaft zu Danzig. Bd. vøre 14 Bag. 5): Paa Nesodden, en Mils Vei fra Christiania, blev der Somme- ren 1889 fældet et Exemplar af Salix caprea, hvis Stamme holdt omtrent 1‘ (31 em.) 1 Diameter, og næste Vaar kom der op rundt om Stubben en hel Del Rodskud: et af disse var fascieret, og da jeg ı Slutningen af Juni 1890 fik dette, var det 28" (73 cm.) langt og paa det bredeste Sted 9 (20 mm.) bredt. I. Pag. 563, 18de Linie fra oven, tilfaies: Efter Ledebour er Salix daphnoides vildtvoxende 1 Sibirien og efter Maximo- wiez ved Amur. Den er almindelig vildtvoxende paa Himalaya, hvor den gaar op til 15,000’ o. H. Den naar der en Heide af 60’ og faar gjerne en ret Stamme, som holder 6—7", ja lige til 9—12' 1 Omfang. I Ladak, paa en Høide af 15,000’, fandtes et Tre, som var 15° heit og hvis Stamme holdt 3' i Omfang. (Die- trieh Brandis. The Forest Flora of North-West and Central India. London 1874. Pag. 469). I. Pag. 563, 7de Linie fra neden, tilfeies: Salix viminalis er vildtvoxende paa Himalaya og flere Steder 1 Central-Asien, hvor den gaar op til en Heide af 10,000° o. H. I Asien gaar den mod Ost sil Amurlandene. (D. Brandis. l. c. Pag. 470). I. Pag. 564, 12te Linie fra oven, tilfoies: Efter Dr. Ste- wart er Salix babylonica vildtvoxende paa den østlige Side af Sulimanbjergene. Den dyrkes nu i Afghanistan og er alminde- 174 Dr. F. C. Schübeler. lig plantet paa Sletlandet i det nordvestlige og vestlige Indien. Paa Himalaya dyrkes den til en Hoide af 90007 o. H. J det nordlige Indien er Hantræet meget almindeligere end Huntræet. (D. Brandis. 1. e. Pag. 465). | I. Pag. 565, 10de Linie fra neden, tilfeies: Salix purpurea er vildtvoxende overalt i Mellem- og Syd-Europa, og i Tiroler- alperne gaar den op til 1624 m. o. H. Som vildtvoxende Busk synes dens Nordgrænse i Rusland, ialtfald tilnærmelsesvis rigtig, at kunne opgives saaledes: Fra det sydvestlige Livland gaar den gjennem det sydøstlige Kurland, det nordlige af Gouvernementet Wilna samt Gouvernementerne Mohilew, Orel, Tambow og Ssara- tow til de nedre Wolgaegne og endelig til Ural ved Orenburg (51° 45^. Denne Art er meget almindelig baade paa Krim og Kaukasus, og herfra gaar den ind ı det tyrkiske Armenien og det. nordlige Persien. Efter Ledebour findes den ogsaa i Baikal- landene. (Fr. Th. Köppen. L e. II. Pag. 318). I. Pag. 565, 10de Linie fra neden, tilføres: I de senere Aar har min Ven Landphysicus Schierbeck, ı Reykjavik (64° 8’) paa Island, dyrket en Mengde Pilarter, og 1 den sidste Beret- ning, som jeg ı November 1890 har modtaget fra ham, nævner han følgende: Salix acuminata, Sm, S. acutifolia, Willd., S. alba, L., S. amygdalina, L., S. caprea, L., S. cinerea, L., S. cordata, Mhlbg., S. cuspidata, Schultz, S. grandifolia, Ser., S. lanceolata, Fr., S. lapponum, L., S. microphylla, Cham., S. nigri- cans, Whlb., S. pentandra, L. og S. stipularis, Sm. Herom ud- taler Herr Schierbeck sig saaledes: «Pilarterne have gjort betydelige Fremskridt siden 1886. Enkelte af disse give over 6' lange Skud hvert Aar, saa at de nu kunne bruges til Kurvflet- ning. De fryse dog endnu gjerne et godt Stykke ned om Vinte- ren og lide meget af Paalandsstorme, der fere en Mængde Salt med i Luften; dette afsætter sig paa Kvistene og kan der danne et helt Beleg.: Ribs og Roser synes derimod ikke at tage videre Skade af Saltet. Jeg har nu begyndt at beplante et sterre Areal ved Forsegsskolen med Pile til Kurvfletning. Blandt de bedste Sorter . ere Salix alba, caprea, cuspidata, grandifolia, purpurea og vinn- nalis. Medens det ikke har lykkes mig at indplante den islandske Birk i Haven, har dette gaaet meget godt med den her vildtvox- ende Salix phylicifolia, L.» | I. Pag. 567, 13de Linie fra neden, tilfeies: Paa Krim og ı Kaukasien er Populus tremula meget almindelig og 1 det sidst. Tillæg til Viridarium norvegieum. 175 nævnte Land gaar den op til 6—7000' o. H. Den er hidtil ikke fundet hverken i Persien, Afghanistan eller paa Himalaya, men derimod 1 det østlige Turkestan og gjennem hele Sibirien. Efter Ledebour (Fl. ross. III. Pag. 627) findes den ogsaa 1 Altai, Bai- kallandene, Daurien og det østlige Sibirien og, efter Maximowiez, 1 hele Amurlandet. Endelig findes den ogsaa 1 det nordlige China, Mongoliet og Japan. Af Przewalski er den fundet ved den øvre Del af Floden Hoang-ho (omtr. 40° N. B.), paa en Heide af 10—11,000° o. H., sammen med Sorbus aucuparia, Betula Bhojpathra, Abies Schrenkiana og Jumiperus pseudo-sabina. (Fr. Th. Köppen. 1. e. II. Pag. 346—47). I Syd-Europa gaar Populus tremula til Macedonien, Tracien og Omegnen af Constantinopel; den findes ogsaa paa hele den italienske Halve (men ikke paa Sicilien og de andre er i Middelhavet) samt paa den pyrenæiske Halvo ı Catalonien, Arago- nien og Central-Spanien samt til den portugisiske Provinds Beira. I de ostlige Dele af Pyrenæerne gaar den op til 1640 m. o. H. (Moritz Willkomm. Forstliche Flora von Deutschland und Oesterreich. 2te Auflage. Leipzig. 1887. Pag. 525). I. Pag. 569, 4de Linie fra oven, tilfeies: I de skogfattige Egne af Rusland og navnlig 1 de sydlige Dele af Landet, paa Overgangen mellem Skog og Steppe, bruges Ospen (Populus tre- mula) meget almindelig til Bygningstommer. Til dette Øiemed bliver Barken om.Vaaren flaaet af hele Stammen, som forst den folgende Vaar fældes, og efter denne Behandling har man Erfa- rig for, at et af Osp bygget Hus har holdt sig 1 over 100 Aar. I Rusland bruges Ospetræet til mange forskjellige Gjenstande, og i de senere Aar i stor Mengde til Træsko, Fyrstikker og Papir. Af Barken tilvirkes, ligesom af Birkebarken, en meget god Tyre. Bladene og de tynde Kviste bruges til Foder for Husdyrene, for- nemlig til Faar. (Fr. Th. Köppen. 1. c. II. Pag. 348). I. Pag. 569, 18de Linie fra neden, tilfeies: I Hardanger har man om denne Sag folgende Sagn: «Da Vorherre var færdig med Skabelsesværket, lagde han sig i Paradisets Have, for at sove. Al Naturen, baade den levende og den livløse, stod i andægtig Ro og Stilhed omkring ham, for ikke at forstyrre den Almægtiges Søvn. Kun Ospen kunde ikke holde sine stærke Grene i Ro: den strakte sine senefulde Arme ud og rystede sin vældige Krone, der strakte sig opad mod Himlens Blaa. Støien, som dette frem- bragte, forstyrrede den Almægtiges Ro. Forternet reiste han sig 176 Dr. F. C. Schiibeler. M op, strakte Haanden ud og sagde: Du Formastelige, som forstyr- rer den Almegtiges Hvile, fra nu af skal du aldrig finde Hvile selv, men dine Blade skulle skjælve og bæve saa lenge Verden staar. Og saaledes blev det». (Natur, Folkeliv og Folketro 1 Hardanger. Samlet og udgivet af Th. S. Haukenæs. 2den Del‘! 1883.21. Bag. 197): I Kredshered (60° 10‘) fandt Forstmester Th. Mejdell i Juli 1889, paa en Heide af omtrent 1200’ (376 m.) o. H., en Osp, som havde faaet nogle etaarige Rodskud, og paa disse vare Bladene paafaldende store: Nogle af de sterste Blade, som Herr Mejdell sendte mig, vare, uden Stilk, 8” (20.9 em.) lange og 7!/a” (19.6 cm.) brede. I. Pag. 570, 19de Linie fra oven, tilfeies: De største Blade, som jeg (i den botaniske Have ved Christiania) har seet paa Rodskud af Populus alba, vare, uden Stilk, 9‘ (23.5 em.) lange og brede og Stilken var 5” (13 cm.) lang. Selvpoppelen (Populus alba) er et overalt i Europa almindelig plantet Tre, og det er derfor meget vanskeligt med Sikkerhed at opgive paa hvilke Steder den kan være vildtvoxende. Disse Ste- der kunne dog maaske findes i Syd-Europa og Orienten. Fra Rusland opgives den formodede Nordgrense for de viltvoxende Træer saaledes: Fra de fugtige Skogegne i Polen skal denne gaa gjennem Gouvernementerne Grodno, Minsk, Mohilew, Orel, det sydlige Tambow, Pensa og Simbirsk til Wolga, hvor Grænsen bererer de sydlige Egne af Kasan (omtrent 53° N. B.) og gaar derfra tii Ural. Paa Krim, hvor denne Art er temmelig sjelden, - opgives det, at man har fundet Træer, hvis Stammer holdt indtil 12’ i Diameter. I Kaukasus er den almindelig og gaar der op til 6000’ o. H. Den findes ogsaa ved Bredderne af det kaspiske Hav, i Transkaukasien og Persien. (Fr. Th. Köppen. L c. II. Pag. 334 fg.). Denne Art er baade vildtvoxende og dyrket 1 det nordvest- lige Himalaya mellem 4—10,000° o. H. (Dietrich Brandis. The Forest Flora of North-West and Central India. London. 1374. Pag. 478). I. Pag. 571, 11te Linie fra oven, tilfeies: Balestrand Preste- gaard (61° 15‘), i Nordre Bergenhus Amt, er det nordligste Sted, hvor Populus alba bolleana, saavidt mig bekjendt, hidtil har været dyrket: Den blev plantet der Vaaren 1886 og var da omtrent Tillæg til Viridarium norvegicum. 177 4! (1.25 m.) hei. I August 1890 var den 10’ (3.13 m.) hei og trives meget godt. I. Pag. 571, Sde Linie fra neden, tilfaies: Populus balsami- fera er almindelig plantet 1 de nordvestlige Egne af Himalaya, hvor den kan gaa op til 10—13,000' o. H. I Tibet kan den naa en Heide af 60—70' med Stammer, som holde 6‘ ja endog 9 1 Omfang. (Dietrich Brandis. The Forest Flora of North- West and Central India. London. 1874. Pag. 476). Det er en vel kjendt Sag, at de Blade, som fremkomme paa Rodskud, ere meget storre end de, der findes i Træets Krone; men undertiden kunne Rodskudbladene naa en paafaldende Ster- relse, og nogle Exempler herpaa findes ogsaa hist og her ı dette Skrift: De største Rodskudblade, som jeg ved Christiania. hidtil har fundet paa Populus balsamifera vare, uden Stilk, 9" (23.5 cm.) lange og 6” (15.6 cm.) brede. I. Pag. 571, 3die Linie fra neden, tilføies: I October 1890 var det her omtalte Exemplar af Populus candicans 58° (18.19 m.) heit og Stammen holdt i Brysthoide 3° 10” (1.20 m.) i Omfang. , l. Pag. 572, 6te Linie fra oven, tilfeies: Blandt de Pop- pelarter, som jeg har seet i Omegnen af Christiania, er Populus suaveolens den, der om Høsten først faar gule Blade, som meget snart falde af. I October 1890 var det her omtalte Exemplar 55‘ (17.25 m.) heit og Stammen holdt 1 Brystheide 3° 5^ (107 em.) i Omfang. I de sidst forløbne fem Aar har dette Træ voxet 11' (3.45 m.) i Høide! I. Pag. 573, Ste Linie fra oven, tilfoies: Ved Porsgrund (59° 8^ blev der Vaaren 1887 fældet en Populus canadensis, som af en paalidelig Mand er mig opgivet var omtrent 120' (37.64 m.) hei; Stammen holdt i en Retning 5° (1.56 m.) og 1 en anden 7' (2.19 m.) ı Diameter. I. Pag. 573, 19de Linie fra neden, tilføies: Efter Rosta- finski blev Populus fastigiata (Hantræer) i Slutningen af det 17de Aarhundrede indført fra Lombardiet til Polen af Kong Johan Sobieski, og nogle af disse Træer findes endnu i Slotshaven Wilanów ved Warschau (52° 13%). I Omegnen af Petersburg (59° 57’) har man flere Gange forsegt at plante denne Art; men 1 ugunstige Vintre er den altid blevet edelagt, ja endog i de rus- siske Østersjøprovindser lider den meget i strenge Vintre. I Mos- kau (55° 45°) findes nogle omtrent 20° høie Exemplarer, som ere beskyttede af en høi Væg, men Kronerne paa disse blive altid dæk- Nyt Mag. f. Naturv. XXXII. IL. 12 178 Dr. F. ©. Schübeler. kede om Vinteren. Nordgrænsen for denne Art som dyrket Tre opgives for Rusland at gaa over Witebsk (55° 12^) til Bogorodizk (55° 46’) 1 Gouvernementet Tula. Paa Krim og iser paa Syd- kysten naar Pyramidepoppelen ikke sjelden en Heide af 100°. I Kaukasien er den ogsaa almindelig plantet. (Fr. Th. Köppen. l. e. II. Pag. 359). Senere har man fundet Huntræer ved War- schau og Berlin. (Just’s Botanischer Jahresbericht 15ter Jahr- gang 1887. 2te Abtheilung Istes Heft Pag. 124). . I. Pag. 574, 14de Linie fra neden, tilfaies: I Central-Asien findes Populus nigra plantet paa mange Steder og paa denne Maade forekommer den til en Heide af 12,500! o. H. (Dietrich Brandis. l. c. Pag. 472). I. Pag. 578, Sde Linie fra neden, tilfaies: I den især for de nordlige Egne af Norge ugunstige Sommer 1890 blev der i Lyngen Prestegjeld (69° 36’) saaet Spinacia oleracea inermis den 23de Mai og 20de September gav. den fnldt udviklet, modent Fre. Ved Aal Prestegaard (60° 37‘) 1 Hallingdal, som ligger 1500’ (470 m.) o. H., blev den samme Varietet af Spinat, 1 den ugun- stige Sommer 1890, saaet ude i Haven den 10de Mai og spirede 20de Mai; den blomstrede Yde Juli, men 1 Slutningen af denne Maaned bleve Stilkene knækkede af en voldsom Storm og senere spiste Markmusene det første modnede Frø. Resten, som blev meget vel udviklet, var modent den 17de September. I. Pag. 582, 13de Linie fra oven, tilfeies: Om Redbeten skriver min Ven Landphysicus Sehierbeck i Reykjavik (64^ 8^ *i November 1890 følgende: «Redbeten og dens nære Slegtning Runkelroen ville ikke trives her: jeg har forsøgt at dyrke dem paa flere Maader og af mange Slags Frø. Jeg har ogsaa forsøgt at saa dem om Høsten ligesom Skjermplanterne, men da komme de endnu villigere i Blomst end ellers. Naar Rødbeten dyrkes ved de varme Kilder, da kan den, i de bedste Somre, blive som en middelsstor Gulerod. Jeg vilde gjerne, at man skulde kunne dyrke denne Plante her, da mange synes godt om de syltede Rødder; men jeg tror ikke, at det vil lykkes at dyrke dem her med et kun nogenlunde godt Resultat. Heller ikke den saa kaldte Mangold (Beta cicla, L.) naar nogen synderlig Udvikling her: Jeg har prøvet at sylte de flade Bladstilke paa samme Maade som «Asier», og dette er noksaa godt, dersom Stilkene blot kunde blive noget større». I. Pag. 583, 3die Linie fra oven, tilføres: Paa Havebrugs- Tillæg til Viridarium norvegicum. 179 Udstillingen 1 Christiania 1889 fandtes, fra Omegnen af Christia- nia, Runkelroer, som veiede 8.620 Kg. I. Pag. 584, 17de Linie fra neden, tilføies: I Karasjok, i Øst-Finmarken (69° 18° N. B., 23° 40’ Ø. Li), blev Amarantus Margaritae, Dam. saaet i Benk den 15de Mai 1890 og udplantet 1 Haven 19de Juni. Den blomstrede 7de August og blev 19 (50 em.) hei, men gav ikke modent Fre. Samme Aar blev denne Art dyrket i Lyngen Prestegjeld (69° 36° N. B., 7° 52^ 0. LJ) i Tromsø Amt; her blev den saaet i Benk 2den Mai, udplantet. i Haven 3die Juli og blomstrede 4de September. Endelig blev denne Art samme Aar ogsaa dyrket ved Aal Prestegaard 1 Hal- lingdal (60° 37’), som ligger 1500’ (470 m.) o. H. Den blev der saaet 1 Benk 8de Mai og udplantet i Haven 24de Juni. Den blomstrede 20de August, gav modent Fre 16de September og blev 34” (89 em.) hei. I. Pag. 585, lste Linie fra oven, tilføres: I den for de nordiige Egne af Norge meget ugunstige Sommer 1888 blev Ama- rantus bicolor dyrket i Karasjok (69° 18^ 1 Ost-Finmarken: Den blev saaet 1 Benk Iste Juni, udplantet i Haven Iste Juli og blom- ‘strede 4de August, men den blev kun 9” (23.5 cm.) hei. Samme Aar blev Am. strietus, Willd., dyrket i Lyngen (69° 36°) 1 Vest- Finmarken og gav der modent Frø. I. Pag. 585, 15de Linie fra oven, tilføies: Ved Aal Preste- gaard 1 Hallingdal (60° 37”), som ligger 1500' (470 m.) o. H., blev Amarantus defleæus, L. saaet i Benk 10de Mai 1889 og senere udplantet i Haven, hvor den blomstrede 25de Juli og gav modent Fre 12te September. Sammesteds og samme Aar blev Am. poly- gonoides, L. saaet i Benk 10de Mai, udplantet i Haven 6te Juni, blomstrede 18de Juli og blev 3° (1 m.) hei, men gav ikke modent Fre. Sammesteds blev Am. patulus, Bertol. saaet 1 Benk 8de Mai 1890 og udplantet i Haven 26de Juni. Den blomstrede 24de August og blev 28” (73 cm.) hei, men gav ikke modent Fre. I. Pag. 587, löde Linie fra oven, tilføres: Høsten 1889 fik jeg en stor Portion fuldmodent og meget godt udviklet Rhabarber- frø fra Karasjok (69° 18^ i Ost-Finmarken. I. Pag. 587, 21de Linie fra oven, tilføres: Om Dyrkning af Rhabarber i Reykjavik (64° 8) skriver min Ven Landphysieus Schierbeck (i November 1890) følgende: «Rhabarberen dyrker jeg nu 1 det store og i den senere Tid er den blevet almindelig udbredt paa Island. I de sidste fem Aar har jeg sendt omtrent 180 Dr. F. ©. Schübeler. 1000 Planter omkring 1 Landet. Den Sort, der kaldes Linneus, synes at være den bedste, som jeg hidtil har dyrket; den største er Queen Victoria, som her har givet Stilke, der veiede 2 Pund (1 Kg): men dels giver den ikke saa mange Stilke, som Linnæus og dels indeholde Stilkene ikke saa meget Saft som flere af de andre Sorter. En Varietet, hvis Navn jeg har tabt, er aldeles purpurrød i hele Stilkens Tykkelse og giver et smukt Syltetei. Her bruges Stilkene mest til «Grød»; noget Saft bliver dog ogsaa paa enkelte Steder brugt til at lave Vin af. Jeg har forsøgt dette flere Gange og med godt Resultat; iaar har jeg lavet 120 Liter efter Professor Schiibeler's Opskrift. De unge Blade kunne tillaves som Spinat og smage da ret godt». I. Pag, 589, l4de Linie fra oven, tilfaies: Ved Aal Preste- gaard i Hallingdal (60° 31^, som ligger 1500' (470 m.) o. H., blev Rumex vesicarius saaet ude i Haven den 13de Mai 1886, blom- strede 16de Juli og gav modent Frø, hvis Spireevne jeg har prøvet, den 8de September. I. Pag. 590, 10de Linie fra neden, tilfeies: Atraphaxis spinosa, L. Denne Art, som er vildtvoxende i det sydlige Rus- land, det sydlige Sibirien og hele Orienten, har været dyrket i den botaniske Have ved Christiania siden 1867. Den holder sig ret godt, men har hidtil ikke givet modent Frø. Atraphaxis lanceolata, Meissn. (Polygonum frutescens, L., Tragopyrum lanceolatum, Bieb., Tragopyrum glaucum, Less.). Vildtvoxende 1 det sydlige Rusland og Landene om det kaspiske Hav samt i det sydlige Sibirien. Denne Art, som har været dyr- ket her siden 1876, synes at holde sıg bedre end den foregaaende og har flere Gange givet modent Fre. I. Pag. 592, 17de Linie fra oven, tilføres: Det største Ex- emplar at Polygonum cuspidatum, som jeg har seet ved Christi- ania, var 11‘ 5” (8.58 m.) heit. Ved Stegen Prestegaard (67° 56°) ı Nordland blomstrede denne Art den 20de September 1890 og var da 2.30 m. hei. I. Pag. 592, 8de Linie fra neden, tilfeies: Paa flere Steder i Schweiz er Polygonum bistorta kjendt under Navn af Sehnnpf, og dette kommer deraf, at de nederste Blade temmelig snart visne, blive brune og falde af og kunne da meget let pulveriseres. I Schweiz's Heilande ansees denne Art for at være en meget nærende Fodervæxt og af Kvæget fortæres den med Begjærlighed. (F. G. Tillæg til Viridarium norvegieum. 181 Stebler und ©. Schröter. Die Alpen-Futterpflanzen. Bern. 1889. Pag. 173). I. Pag. 598, 15de Linie fra oven, tilfoies: Baade i Kauka- sus og Transkaukasien forekommer Daphne mezereum til en Heide af 5—7000' o. H. I Sibirien er den fundet paa Altai og ved Baikalsjøen. (Fr. Th. Köppen. L c. I. Pag. 634). I de bayerske Alper gaar den op til 1884 m. og i de østerrigske til 1833 "no OG dale I. Pag. 599, 10de Linie fra oven, tilfoies: Hippophaë rham- noides er vildtvoxende 1 det nordvestlige Himalaya, hvor den gaar op til 7—12,000' o. H., og i Tibet, hvor den gaar lige op til 15,000' (Dietrich Brandis. |. e. Pag. 388). I det europæiske Rusland findes denne Art, som vildtvoxende Busk, kun hist og her 1 de baltiske Kystegne. Paa Kaukasus, hvor den kan naa en Heide af 10—12', gaar den op til 6000” o. H.; i Transkaukasien er den meget almindelig; den findes ogsaa 1 Lille-Asien samt det nordhge Persien, og over Afghanistan gaar den op 1 det nordvestlige Himalaya og det vestlige Tibet, hvor den findes paa en Heide af 15,000' o. H. Den er ogsaa fundet i Turkestan og Mongoliet samt hist og her i det sydlige Sibirien, f. Ex. ved Baikalsjøen. (Fr. Th. Köppen. l. e. I. Pag. 645). I. Pag, 599, 12te Linie fra neden, tilfoies: Efter de nyeste Undersogelser skal det vere Elaeagnus angustifolia, hvortil der sigtes paa tre Steder 1 det gamle Testamente: Esaias 14, 19, Ne- hemias 8, 15 og 1 Kong. Bog 6, 23. Den er meget almindelig vildtvoxende 1 Palestina, hvor man af Frugten. presser en fed Olie, som dog i Værd staar meget under Olivenolien: (John Hutton Balfour. The Plants of the Bible. New Edition. London. 1885. Pag. 70). Denne Art er vildtvoxende i Kaukasus, hvor den kan blive indtil 30° hei, med 11/2’ Diameter af Stammen, i Transkaukasien» hvor den gaar op til 5000’ o. H., og ved Bredderne af det sorte og kaspiske Hav samti Armenien. Den findes ogsaa 1 Nordvest for Aralsjøen, hvor den synes at have naaet sin Nordgrænse ved 48?/4, samt i Persien, Afghanistan, Belutschistan, Himalaya (indtil 7000’ o. H.) og det vestlige Tibet (5—10,000' o. H.) samt China og Mongoliet. — I den nyeste Tid har man fremsat den Mening, at det skulde være Frugten af Ælaeagnus angustifolia og ikke af Hegg (Prunus padus), som Herodot mener, naar han (IV. 23) 182 Dr. F. C. Schübeler. omtaler Pontikon, der af Agripæerne blev brugt paa forskjellige Maader. (Fr. Th. Köppen. l. c. I. Pag. 649 fg.) 4) I. Pag. 599, Tde Linie fra neden, tilføres: Elaeagnus longipes, A. Gr. (El. edulis, Hort). Vildtvoxende i Japan, hvorfra den 1873 blev indfort til England. Det eneste Sted i Norge, hvor denne Art, saavidt mig bekjendt, har været dyrket, er Balesirand Prestegaard (61° 15°) i Nordre Bergenhus Amt, hvor den holder sig meget godt uden at dækkes om Vinteren, ja endog giver moden Frust. I. Pag. 600, 14de Linie fra oven, tilfeies: Asarum europae- um har i flere Aar været dyrket 1 Reykjavik (64° 8^ paa Island hvcr den holder sig godt uden at dækkes om Vinteren, og blom- strer 1 August. I. Pag. 604, 20de Linie fra oven, tilfeies : DIAPENSIEAE. Diapensia lapponica, L. I de sydlige Egne af Norge er denne Art hidtil fundet kun paa faa Steder og altid 1 Vidie- eller Lavbeltet. I Throndhjems Stift, hvor den sjelden findes nedenfor Birkegrænsen, er den almindelig, men allerede ved Fol- denfjord (64° 40’) gaar den 6—800° (188—250 m.) o. H. I Fin- marken gaar den næsten lige til Havets Niveau og der er den fundet mod Nord til Nordeap (71° 10’) og mod Ost til Varanger. I Enare Lappmark er den almindelig i den alpinske Region og ligeledes paa de høiste Steder i Chibiny-Fjeldene, 1 Øst for Iman- dra-Sjeen. Paa Kolahalveen findes den langs hele Kysten ved Ishavet, men i Sterstedelen af Samojedernes Land er den endnu ikke iagttaget. I de arktiske Egne af Ural er den ikke fundet lengre mod Nord end til 66°, og omtrent ved 60° synes den der at have naaet sin Sydgrense. I Sterstedelen af Sibirien er den hidtil ikke fundet, naar undtages ved Bredderne af Lorenz-Bai i Tsehuktsehernes Land samt ved Irkaipij og Pitlekai. Endelig fin- des den ogsaa paa St. Lorenzeen i Kamtsehatka og 1 Japan. (Fr. Th. Kóppen. I. c. I. Pag. 563). I Nord-Amerika er den fundet paa de heiere Steder i de hvide Bjerge, i New Hampshire samt paa Adirondaek Mountains. (Asa Gray. Manual of the Botany of Northern United States. New York. 1856. Pag. 332). Paa Grenland er denne Art almindelig indtil 2800' (878 m.) o. H., 1 Vest-Gronland mellem 60—73° og i Ost-Grenland paa fire Steder 1) Se Viridarium norvegicum. II. Pag 528. Tilleg til Viridarium norvegicum. 183 mellem 60—61° (Joh. Lange. Conspectus Florae Groenlandicae. Kjøbenhavn. 1880. Pag. 84. Paa Island er den hidtil kun fundet mellem Rey M og Pingvellir. (Chr. Grønlund. Is lands Flora. Kjebenhavn. 1881. Pag. 68) I den botaniske Have ved Christiania, hvor denne Art har veret dyrket 1 mange Aar, giver den aarvist modent Fre. Den ber her om Hesten helst dækkes med Løv, da det lader til, at den ikke taaler en streng Barfrost. I Elslöfs Torvmose 1 det sydlige Skäne har Gunnar An- dersson i den nyeste Tid fundet Rester, der med Sikkerhed kunde bestemmes, af Salix polaris, S. reticulata og S. herbacea samt Dryas octopetala, Betula nana og Diapensia lapponica. Den sidst nevnte Art, som tidligere ikke har været fundet i Moserne, hører til de mest arktiske af alle de Plantelevninger, som hidtil ere fundne 1 Skáne. (Gunnar Andersson. Studier ófver torf- mosar i södra Skåne, 1 Bihang till k. svenska Vetenskaps Akade- miens Handlingar. Band 15. Afdeling III. No. 3. 1889. Pag. 6). I. Pag. 605, 14de Linie fra neden, tilfeies: Armeria gran- diflora, Zeyh. har i flere Aar været dyrket i Reykjavik paa Is- land (64° 8^, hvor den holder sig godt og blomstrer i Midten af August. II. Pag. 1, 10de Linie fra oven, tilfeies: I den nyeste Tid skal man have fundet, at Ageratum mexicanum indeholder Cumarin. (Wiener Illustr. Gartenzeitung. 1889. Pag. 55). II. Pag. 3, 12te Linie fra oven, tilfeies: I den for de nord- lige Egne af Norge sjelden ugunstige Sommer 1888 blev, i Lyn- gen Prestegjeld i Vest-Finmarken (69° 36‘), Aster chinensis saaet 1 Benk den 31te Mai, udplantet 1 Haven den 18de Juni og be- gyndte at blomstre den 5te August. I Reykjavik (64° 8^ paa Island har Thdapkisieus Schier- beck i flere Aar dyrket Aster alpinus, L., Aster cordifolius, L og Aster leucanthemus, Dess. Disse Akten have holdt sig meget godt uden at dækkes om Vinteren og udbrede sig stærkt til Siderne; men lige til 1890 have de kun faaet Blomsterknopper. I denne Sommer blomstrede de dog i Begyndelsen af October. II. Pag. 4, 24de Linie fra oven, tilfoies: Høsten 1889 fik jeg en hel Del modent Fre af Bellis perennis fra Karasjok (69* 18’) 1 Ost-Finmarken. I Sverige giver denne Art modent Fre i. 184 Dr. F. C. Schübeler. Luleå (65° 37’). I Reykjavik holder den sig i Almindelighed godt og blomstrer fra Vaaren til ind 1 October. II. Pag. 5, 3die Linie fra oven, tilføres: I Reykjavik har min Ven Landphysicus Schierbeck i flere Aar dyrket Solidago canadensis, L., Sol. serotina, Ait. og Sol. virga aurea, L. Disse Arter ere meget haardfore, men komme sjelden i Blomst. 1890 blomstrede de i October. II. Pag. 5, 14de Linie fra neden, tilføres: Plinius siger (l. e.), at den pulveriserede Rod af Inula helenium, som blev blan- det med forskjellige sede og andre Plantestoffe, ansaaes for at være mavestyrkende og at det var en bekjendt Sag, at Keiser Augustus’s Datter Julia daglig spiste en saadan Blanding. II. Pag. 8, 6te Linie fra oven, tilføres: Enkelte Varieteter af Georginer kunne ved Christiania. naa en Heide af 9' (28 m.) II. Pag. 10, 18de Linie fra neden, tilfeies: Paa Gjæsvær (71° 6) ved Nordeap blev Calliopsis atkinsoniana saaet i Benk dte Juni 1889 og senere udplantet i Haven, hvor den blomstrede 30te August. II. Pag. 12, 19de Linie fra neden, tilfeies: I den, især for de nordlige Egne af Norge, ugunstige Sommer 1890 blev Helian- thus atrorubens, ved Kabelvaag (68° 12^, saaet ude i Haven bte _ Mai, spirede 15de Mai, blomstrede bte September og blev 4’ 5" (1.38 m.) hei. IL Pag. 16, 14de Linie fra oven, tilfoies: Ved Aal Preste- gaard i Hallingdal (60° 37^, som ligger 1500° (470 m.) o. H., blev Tagetes patula saaet ude i Haven 13de Mai 1889, blomstrede 27de Juli og gav modent Fre 12te September. II. Pag. 16, 10de Linie fra neden, tilfaies: Gaillardia lanceolata. I den, især for de uordlige Egne af Norge, ugunstige Sommer 1590 blev denne Art, ved Flakstad Prestegaard 1 Lofoten (68° 6’), saaet ude i Haven 6te Mai, blomstrede 22de Juli og gav modent Fre 1 Midten af September. Gaillardia pulchella blev samme Aar, 1 Karasjok (69° 15°) i Ost-Finmarken, saaet 1 Benk 15de Mai, udplantet 1 Haven 19de Juni, blomstrede 31te Juli og gav modent Fre i Midten af September. II. Pag. 17, 1ste Linie fra oven, tilføres: Ved Aal Preste- gaard i Hallingdal (se ovenfor) blev Sphenogyne speciosa saaet ude i Haven den 13de Mai, blomstrede 24de Juli og gav medent Fre 1 den ferste Trediedel af September. IL Pag. 17, 14de Linie fra oven, tilfeies: Ved Aal Preste- Tilleg til Viridarium norvegieum. 185 gaard 1 Hallingdal (se ovenfor) blev Madia mellosa, Molin, som er vildtvoxende i Chile, saaet ude i Haven den 13de Mai 1886, blomstrede 17de August og gav modent Fre den 12te September. Madia stellata, F. & M., som ogsaa er vildtvoxende i Chile, blev i Lyngen Prestegjeld (69° 36^, i Vest-Finmarken, saaet ude i Haven 22de Mai 1889, spirede 6te Juni og blomstrede 5te August, men gav ikke modent Fre. II. Pag. 17, 13de Linie fra neden, tilfaies: Ved Aal Preste- gaard i Hallingdal (se ovenfor) blev Anthemis nobilis saaet ud i Haven den 13de Mai 1886, blomstrede 9de August og gav modent Fre den 12te September. IL Pag. 20, 10de Linie fra oven, tilfeies: Ved Stegen. Prestegaard (67° 56‘) i Nordland blev Achillea filipendulina saaet Vaaren 1888 og Planterne, som ikke bleve dækkede om Vinteren, blomstrede 1889. IL Pag. 20, 15de Linie fra neden, tilfeies: I Reykjavik (64° 8’) har Achillea ptarmica, som dyrket Plante, holdt sig meget. godt i flere Aar, uden at dækkes om Vinteren. Den blomstrer i Slutningen af Juli eller Begyndelsen af August, men har hidtil ikke givet modent Fro. IL Pag. 23, 6te Linie fra neden, tilføies: Baade Pyrethrum carneum og P. roseum ere meget haardfere og trives godt 1 hey- kjavik. II. Pag. 24, 10de Linie fra oven, tilfeies: Ved Aal Preste- gaard i Hallingdal blev Pyrethrum Myconis saaet i Benk 8de Mai 1890, udplantet i Haven 28de Juni og blomstrede 24de Au- gust. Senere blev den edelagt af Natfrost. II. Pag. 26, i0de Linie fra neden, tilfeies: I Æpgypten er Chrysanthemum coronarium nu ikke fundet vildtvoxende paa andre Steder end i Omegnen af Alexandria; men i Oldtiden maa den enten have været vildtvoxende eller dyrket som Prydplante ogsaa i de sydligere Egne af Landet: den herer nemlig til de Planter, | som man pleiede at binde 1 Guirlander, hvormed Mumierne bleve omviklede (cfr. Viridarium norvegieum II. Pag. 300), og, efter hvad man hidtil ved om denne Sag, har dette været brugt i Aarene 1200 —700 f. Chr. (Franz Woenig: Die Pflanzen im alten Aegypten. Leipzig. 1886. Pag. 237). II. Pag. 27, 12te Linie fra neden, tilfoies: Ved Aal Preste- gaard 1 Hallingdal blev Chrysanthemum Roxburghii, Des., som er vildtvoxende i Indien, saaet i Benk 8de Mai 1890, udplantet i 136 Dr. F. ©. Schübeler. Haven 10de Juni, blomstrede 20de Juli og gav modent Fre 1ste September. Samme Sommer, som var ugunstig, iser for de nord- lige Egne af Norge, blev denne Art, ved Flakstad Prestegaard 1i Lofoten (68° 6’), saaet ude i Haven 6te Mai og blomstrede 13de August. Samme Sommer blev denne Art, i Lyngen Prestegjeld (69° 36^ 1 Vest-Finmarken, saaet i Benk 2den Mai, udplantet i Haven bte Juni, blomstrede 14de Juli og var da 2' 4” (72 cm.) hei; men den gav ikke modent Fre. II. Pag. 28, 15de Linie fra neden, tilføies: Af Benderne i Steiermark bruges Malurten som et sevndyssende Middel, og til dette Øiemed legges en Plante under Hovedpuden. (Dr. Victor .Fossel Volksmedicin und medicinischer Aberglaube in Steier- mark. Graz. 118860 Paes 87). IL. Pag. 29, 18de Linie fra neden, tilfoies: . Om Brugen af Artemisia vulgaris paa Søndmøre siger Professor Strøm: «Det er ber meget brugeligt blandt Bonderne at koge dette Gres og saaledes at legge det paa Barselkoners Liv. Freet eller Blomsterne af denne Urt koges af nogle i Øl og tages ind for Modersvagheder. (Hans Strom. Physisk og oeconomisk Beskri- velse over Fogderiet Sendmer. Sore. 1762. I. Pag. 75). II. Pag. 29, 9de Linie fra neden, tilfeies: De tyske Navne Abraute, Aeberrute, Eberraute, Everitte etc. ere fremkomne ved en Fordreining af det latiuske abrotanum. If. Pag. 32, 6te Linie fra oven, tilfeies; Tanacetum vulgare har tidligere været dyrket i Reykjavik (64° 8‘), hvor den nu for- merer sig som Ugrees. Af Tanacetum vulgare har H. Peyraud tilberedt en Essents, der har næsten samme Lugt som Absinthessents, men som, selv 1 smaa Doser, fremkalder Convulsioner, der have sterre Lighed med Tetanus end med Æpilepsi og som han foreslaar at kalde Rage tanacétique eller Rage artificielle. (Just’s Botanischer Jahresbe- richt. 15ter Jahrgang 1887. Pag. 185). II. Pag. 34, 18de Linie fra oven, tilføres: Helichrysum capitellatum, Less. Vildtvoxende i Syd-Afrika. Ved Flakstad Prestegaard i Lofoten (68° 6’) blev denne Art, i den ugunstige Sommer 1890, saaet i Benk Iste Mai, senere udplantet 1 Haven og blomstrede i Slutningen af September. II. Pag. 34, 19de Linie fra neden, tilfeies: I den ugunstige Sommer 1888 blomstrede Helipterum Sandfordii ved Aal Preste- Tilleg til Viridarium norvegicum. 187 gaard i Hallingdal (470 m. o. H.) den 6te August og gav modent Fre den 26de September. Samme Aar blomstrede den ogsaa ved Flakstad Prestegaard 1 Lofoten (68° 6°) den 1ste Juli. I Lyngen (69° 36°) blev denne Art saaet i Benk 2den Mai 1890, udplantet i Haven 15de Juni og blomstrede 27de Juli. II. Pag. 35, 23de Linie fra oven, tilfeies: Leontopodium sibiricum, Cass., som er vildtvoxende i Daurien og Mongoliet, har i flere Aar været dyrket i den botaniske Have ved Christiania, hvor den holder sig lige saa godt som Leontopodium alpinum. II. Pag. 35, 19de Linie fra neden, tilfoies: Ved Stegen Prestegaard (67° 56%) i Nordland har Emilia sonchifolia givet mo- dent Fre. II. Pag. 35, 14de Linie fra neden, tilfoies: Cineraria mari- tima condidissima, Hort. holder sig meget godt i «Humlehaven» ved Molde (62° 44’). II. Pag. 37, 2den Linie fra oven, tilfeies: Ved Fjeldstuen Kongsvold paa Dovre har Calendula officinalis 1 enkelte Aar givet modent Fre. Calendula algarbiensis, Boiss. blev ved Stegen Preste- gaard (67° 56°) saaet ude i Haven 27de Mai 1889, blev 2’ 8” (83 em.) hei og gav modent Fre 3die October. Ved Aal Preste- gaard i Hallingdal (60° 37^, som ligger 1500’ (470 m.) o. H., blev denne Art saaet 1 Benk 10de Mai, udplantet 1 Haven 6te Juni, blomstrede 13de Juli og gav modent Fre 19de August. Calendula algeriensis, Bois. I Lyngen Prestegjeld (69° 36’) i Vest-Finmarken blev denne Art saaet 1 Benk 22de Mai 1889, spirede 30te Mai og blev senere udplantet 1 Haven, hvor den blomstrede 14de August. Ved Flakstad Prestegaard i Lofoten (68° 6’) blev denne Art, i den ugunstige Sommer 1890, saaet ude 1 Haven 6te Mai, blomstrede 30te Juli og gav modent Fre i den anden Halvdel af September. Calendula amalacitana, Boiss. & Reut. Ved Aal Preste- gaard i Hallingdal (se ovenfor) blev denne Art saaet i Benk 10de Mai 1889, udplantet 1 Haven 6te Juni, blomstrede 16de Juni og gav modent Fre i de ferste Dage af August. Denne Art blev 1890 dyrket i Lyngen (69° 36°) 1 Vest-Finmarken: Den blev saaet 1 Benk 2den Mai, spirede 9de Mai, blev udplantet 1 Haven 10de Juni, blomstrede 23de Juri og gav modent Fre den 28de August. Paa Gjæsvær (71° 7’) blev den samme Aar saaet i Benk 10de Juni, udplantet i Haven 7de Juli og blomstrede 22de August. 188 Dr. F. ©. Schübeler. Calendula asterias. Paa Gjæsvær (71° 7’) blev denne Art saaet i Benk 10de Juni 1890, udplantet i Haven 18de Juli og blomstrede Sde September. Denne Art har givet modent Fre i Stegen (67° 56^, hvor den blev 4' (125 em.) hei, og i Karasjok (69° 18’) 1 Ost-Finmarken. Calendula lusitanica blev i Lyngen (69° 36‘) saaet i Benk 22de Mai 1889, senere udplantet i Haven og blomstrede 17de August. Samme Aar blev den paa Gjæsvær (71° 7’) saaet ude i Haven 5te Juni, blomstrede 18de August og gav modent Fra 22de September. Calendula maritima blev paa Gjæsvær saaet ude i Haven Dte Juni 1889, blomstrede 14de August og gav modent Fre 10de October. Calendula micrantha blev paa Gjæsvær saaet ude 1 Haven dte Juni 1889, blomstrede 4de August og gav modent Fra 29de September. II. Pag. 38, 6te Linie fra oven, tilfeies: I Karasjok (69° 18’) blev Calendula palaestina saaet ude i Haven 6te Juni 1889, blomstrede 20de Juli og gav modent Fre i Midten af September. II. Pag. 39, 3die Linie fra oven, tilfeies: I den for hele Norge ugunstige Sommer 1888 blev Xeranthemum inapertum dyr- ket i Karasjok (69° 18%), hvor den blev saaet i Benk iste Juni, udplantet i Haven 1ste Juli og blomstrede 9de September. Samme Aar blev den, ved Gaarden Heimli i Tanen (70° 28^, 1 Ost-Fin- marken, saaet 1 Benk 29de Mai, udplantet 1 Haven 12te Juli og blomstrede 18de August, men blev kun omtrent 1’ (30 cm.) hei. Samme Aar blev denne Art ogsaa dyrket ved Aal Prestegaard i Hallingdal (60° 37°), som ligger 1300” (470 m.) o. H. Den blom- strede her Sde August og gav modent Fre 26de September. II. Pag. 39, 13de Linie fra neden, tilfeies: I Karasjok blev Centaura cyanus saaet ude i Haven 6te Juni og ı Midten af September blev der høstet meget godt udviklet Fro. | II. Pag. 40, øverst paa Siden, tilfoies: Centaurea calci. trapa, L. (Centaurea horrida, Ten., Calcitrapa hypophaestum, Gaert., Calcitrapa stellata, Lam.). Tsk. Caudetrape, Chausse- trappe, Sterndistel, Sterredistel, Wegdistel, Wellendistel, Zeisala, Zeisela; Engl. Caltrops, Star-Thistle; Fr. Chardon étoilé; Ital. Cacatreppola, Calcatreppola, Caleatrippa, Cardo riccio, Ceceprete, Ippofesto, Spina alba. Vildtvoxende i Syd- og Mellem-Europa. Ved Flakstad Prestegaard i Lofoten (68° 6’) blev denne Art, 1 den ugunstige Sommer 1890, saaet ude 1 Haven 6te Mai og blomstrede 10de August, men gav ikke modent Fre. Tillæg til Viridarinm norvegieum. 189 II. Pag. 40, 8de Linie fra oven, tilfoies: I Theben 1 Over- ægypten blev der 1881 aabnet en Mumiekiste (fra 1100—1000 f. Chr.), som indeholdt en Prindsesse, der fra overst til nederst var omviklet med Blomsterguirlander, og ı disse fandtes, foruden en Mængde Knopper og Blomster af Papaver rhoeas, ogsaa den asia- tiske Kornblomst (Centaurea depressa), som nu kun forekommer sporadisk i Overægypten, men er et almindeligt Agerugræs 1 Lille- Asien, Armenien, Persien ete. lige til det vestlige Tibet. (Franz Woenig. Die Pflanzen im alten Aegypten. Leipzig. 1886. Pag. 236). Centaurea gymnocarpa, Moris. Vildtvoxende i Syd- Europa, hvorfra den 1858 blev indfert til England. Ved Aal Prestegaard 1 Hallingdal (se ovenfor) blev den saaet ude 1 Haven 10de Mai 1890, spirede 20de Mai og blomstrede 30te September. Centaurea sonchifolia, L. Vildtvoxende i Middelhavs- landene, hvorfra den 1780 blev indfert til England. I den for de nordlige Egne af Norge meget ugunstige Sommer 1888 blev den i Lyngen (69° 36) saaet ude i Haven den Iste Juni og blom- strede 4de September. Ved Aal Prestegaard 1 Hallingdal (se oven- for) blev den saaet i Benk 10de Mai 1889 og udplantet i Haven 6te Juni. Den blomstrede 4de August og gav modent Fre i Midten af September. II. Pag. 45, 19de Linie fra oven, tilfeies: I den ugunstige Sommer 1890 bleve Bladene paa Silybum marianum ı Karasjok (69° 18^ 107 em. lange og 59 em. brede. Il. Pag. 44, 13de Linie fra oven, tilfoies: Det kan ansees som en afgjort Sag, at den Varietet, som nu kaldes Artiskok, ikke har veret kjendt af Oldtidens Culturfolk; men nu er den en af de almindeligste og bedst dyrkede Kjøkkenvæxter i Ægypten. Det synes dog hævet over al Tvivl, at man der i Oldtiden har dyrket Cynara cardunculus, og denne er i den nyere Tid fundet som Offergaver paa en Mengde (35) Vægmalerier. (F. Unger. Botanische Streifzüge auf dem Gebiete der Culturgeschichte. IV. Wien. 1859. Pag. 46. Taf. III. Fig. 27—33. 36. 3% Franz Woenig. Die Pflanzen im alten Aegypten. Leipzig. 1886. Pag. 209—10. Fig. 106). II. Pag. 45, bte Linie fra neden, tilfoies: Sommeren 1888 blev der ı Odalen fundet et Exemplar af Zappa major, paa hvilket den everste Del af Blomsterstilken var meget smukt fascieret. II. Pag. 47, 13de Linie fra oven, tilfeies: I Steiermark 190 Dr. F. C. Schübeler. bruger Landalmuen følgende Middel mod Gulsot (Icterus): En Chichorierod opgraves saa forsigtigt som mulig, for ikke at skade Rodtrevlerne. I det saaledes dannede Hul maa den Syge lade sit Vand, hvorpaa Roden plantes paa samme Sted og dækkes omhyg- gelig med Jord. (Dr. Victor Fossel. Volksmedicin und medi- cinischer Aberglaube in Steiermark. Graz. 1886. Pag. 129). II. Pag. 49, 7de Linie fra oven, tilfeies: Tolpis crinita, Lowe, som er vildtvoxende paa Madeira, blev i den ugunstige Sommer 1890 dyrket ved Stegen Prestegaard (67° 56’) 1 Nordland: Den blev saaet 1 Benk 30te April, spirede 12te Mai, blev udplantet i Haven 23de Mai, blomstrede 9de Juli og gav modent Fre 10de August. II. Pag. 52, 1lte Linie fra oven, tilfoies: I den for hele Norge, og især for de nordlige Egne af Landet, ugunstige Sommer 1888 lod jeg, 1 Lyngen Prestegjeld (69° 36’) i Vest-Finmarken, dyrke «Dippe’s gule Hovedsalat». Den blev saaet ude i Haven 2den Juni, spirede 7de Juni og 12 Dage senere kunde den spises. II. Pag. 57, 12te Linie fra neden, tilføies: Campanula dichotoma, L. Vildtvoxende i det sydvestlige Europa, hvorfra den 1820 blev indfert til England. Ved Flakstad Prestegaard 1 Lofoten (68° 6’) blev denne Art Vaaren 1889 saaet ude i Haven og blomstrede ı Slutningen af Sommeren. «I Reykjavik (64° 8’) har Landphysicus Schierbeck 1 flere Aar dyrket Campanula barbata, Li, Camp. carpatica, L. fil., Camp. glomerata, L. og Camp. punctata, Lam. De have holdt sig meget: godt om Vinteren og blomstrede forste Gang 1589. Campanula medium, L., som er vildtvoxende 1 Mellem- og Syd-Europa, har i en lang Aarrække været dyrket 1 den bota- niske Have ved Christiania. I «Humlehaven» ved Molde (62° 44’) har man i de senere Aar med Held dyrket Campanula me- dium flore albo og C. m. flore pleno. Sammesteds har man 1 den senere Tid ogsaa dyrket Camp. carpatica, L. fil. II. Pag. 64, 9de Linie fra neden, tilfoies: Linnaea borealis blev 1884 fundet af Professor Warming ved Holstensborg paa Gronland (67° N. B.). (Eug. Warming. Om Gronlands Vege- tation. Kjebenhavn. 1888. Pag. 195). II. Pag. 65, 21de Linie fra neden, tilfeies: I Finland er Linnaea almindelig overalt og 1 Enare Lappmark findes den ogsaa overalt indtil de høieste, nøgne Fjeldtoppe, hvor den dog sjelden blomstrer. Ved Byen Kola (68° 50') og paa Kolahalveen er den Tillæg til Viridarium norvegicum. 191 ogsaa almindelig næsten overalt, især i de hoiere liggende, terre Skoge; men i Nærheden af Havet findes den ikke. Efter Beke- tow findes den ved Maselga, paa Chibinybjergene, ved Imandra- Sjøen (671/.—68°) og Archangelsk. Ruprecht har fundet den fra Mesen (65° 50°) til Indiga-Bugten. Efter Schrenck er den almindelig i de skyggefulde Skoge ved Pjosa, Rutschuga og Pet- schora til Kolwa i Gouvernementet Perm. I det europæiske Rus- land gaar den mod Sydgrænsen for Abies excelsa (51—52° N.B.). Paa Vestsiden af Ural gaar Grensen for Linnaea's Væxt syd- over til Gouvernementerne Ufa og Orenburg (521/2%). I Gouver- nementet Wjatka (56—57°) synes den at være sjelden, da der ikke opgives mere end to Voxesteder. Den er ogsaa fundet i Gouver- nementerne Kazan, Kostroma, Jarosslaw, Nowgorod, Petersburg, Estland, Livland og Kurland samt paa Øen Oesel. De fleste Bo- tanikere, som have undersøgt Kaukasuslandene, omtale ikke Linnaea borealis, men i den nyeste Tid er den dog fundet af G. Radde paa den høire Bred af Floden Alasan, lige over for Lands- byen Dartlo (42° 26' N. B., 43° 15’ ©. L. Par), hvor den voxer sammen med Vaccinium myrtillus, V. vitis idaea og Empetrum nigrum. Linnaea findes endelig gjennem hele Sibirien til Kamt- schatka og Nord-Amerika, hvor den, efter Asa Gray, er almindelig i de nordlige Egne, men forekommer dog saa langt mod Syd som til New Jersey ogi Bjergegnene til Maryland. (Fr. Th. Köppen. Geographische Verbreitung der Holzgewächse des europäischen Russlands und des Kaukasus. Petersburg. 1888. I. Pag. 490—93). II. Pag. 70, 9de Linie fra oven, tilføies: Ved Kabelvaag i Lofoten (68° 12^ gav Symphoricarpus vulgaris, 1 den ugunstige Sommer 1890, Aarsskud, som vare 4' 4^ (1.95 m.) lange. Ved Molde (62° 44‘) har Symphor. vulg. fol. variegatis holdt sig meget godt 1 en lang Aarrække. II. Pag. 71, 9de Linie fra neden, tilfeies: I det vestlige Rusland er Lonicera xylosteum almindelig 1 Omegnen af Onega, og 1 de østlige Egne af Landet findes den baade i de sydlige Dele af Gouvernementet Perm (omtrent 56°) og paa den østlige Side af Ural. Sydligere er den almindelig i Størstedelen af det europæiske Rusland, med Undtagelse af Krim, men findes dog 1 de nordlige Egne af Kaukasus paa en Heide af 5000—5500' o. H. (Fr. Th. Koppen: 1.0... 1, Pag. 482). II. Pag. 72, 17de Linie fra neden, tilfeies: Lonicera alpi- gena er vildtvoxende i det nordvestlige Himalaya og Kaschmir til 192 Dr. F. ©. Schübeler. “ Kamaon, hvor den gaar op til 8—10,000' o. H. (Dietrich Bran- di sul, er "Pag 256): IL. Pag. 73, 6te Linie fra oven, tilføres: Lonicera caerulea, som er vildtvoxende paa enkelte Steder i det nordlige Sverige, findes, efter Fellman, ved Imandra-Sjeen (67'/2°) og østover til Lands- byen Ponoi, og herfra gaar Nordgrensen, estenfor det hvide Hav, til Mesen (65° 50%, hvor den er fundet af Ruprecht, som ogsaa har seet den ved Bjelaja (67'/2°) 1 Samojedernes Land. Endnu lengre mod Øst er den fundet baade ved Floden Kolwa (671/2°) og 1 Petscho- radalen lige til 673/4. I Syd optræder den igjen 1 det nordlige Kaukasus. paa en Heide af6700' o. H., samti Omegnen af Baikal- sjeen, i Daurien og Kamtschatka. (Fr. Th. Kóppen. Le I. Pag. 485). Ved Stegen Prestegaard (67° 56‘) i Nordland findes et üxemplar af Lonicera caerulea, som er 3 m. heit og holder 4 m. i Diameter. Sammesteds findes et Exemplar af Lomicera ciliata, som er 2 m. heit og holder 2 m. i Diameter. Om Lonicera caerulea i Reykjavik (64° 8^ skriver min Ven Landphysieus Schierbesk (1 November 1890) felgende: «Den er en udmærket haardfer Busk, som taaler den strengeste Vinter- kulde, uden at dækkes. Den kan ogsaa taale en god Del Frost om Vaaren, naar den har begyndt at faa Blade. Den blomstrer hvert Aar i Slutningen af Mai eller Begyndelsen af Juni og under- tiden, f. Ex. 1890, endog anden Gang i Slutningen af September. laar (1890) findes der modne Ber paa en Busk, som blev plantet Sde Juni 1883. Lonicera tatarica synes, med Hensyn til Haard- ferhed, at komme caerulea nermest, men Lon. xylosteum og de andre her prevede Arter (Nyt Magazin for Naturvidensk. XXX. Pag. 246) ere ikke saa gode». II. Pag. 74, 5te Linie fra oven, tilfeies: Lonicera flexuosa var. aureo-reticulata holder sig godt 1 «Humlehaven» ved Molde (62° 44). TI. Pag. 75, 21de Linie fra oven, tilfeies: Ved Stegen Prestegaard i. Nordland (67° 56’) havde Viburnum edule i October 1890 en Hoide af 1.75 m. IL Pag, 77, 10de Linie fra oven, tilføies: Ved Kabelvaag i Lofoten (68° 12^ har Sambucus nigra. i flere Aar holdt sig godt og giver over 2° (65 em.) lange Aarsskud. I Omegnen af Christiania bliver den skjermformede Blomster- stand ofte meget stor: den sterste, som jeg hidtil har maalt, holdt 10” (26 cm.) i Diameter. ur | SHC don Rhodymenia palmata (L.) Grev. MN. Wille del. 7 I D JC Wille del Euthora cristata (Turn.) J. G. Ag. | x NIE ! Å s Anh ec E Tillæg til Viridarium norvegicu.a. 193 Paa Krim er Sambucus nigra meget almindelig og paa Kaukasus naar den en Heide af 20—30', men findes kun i de lavere Egne, I Transkaukasien gaar den op til en Heide af 3—4000' o. H. (Fr. Th. Köppen. l. e. I. Pag. 463). II. Pag. 78, 23de Linie fra oven, tilføies: Hyllbusken blev hos Romerne brugt til levende Gjærder (Plin. XVII. 13.) Traet, som er meget haardt, fint og varigt, bruges nu til mange Slags Dreierarbeider o. desl. Hos Romerne, som ogsaa havde lagt Mærke til disse Egenskaber ved Træet, blev det brugt til Skjolde og Hyrdefleiter samt til Stokke, hvortil Vinranker og Træer bleve opbundne. De modne Bær bleve ogsaa hos Romerne brugte baade til forskjellige Retter ja endog til Vin (Vinum sambucanum). Apicir Coelii de obsoniis et condamentis lib. IV. — Dr. A. F. Magerstedt. Die Obstzucht der Römer. Sondershausen. 1861. Pag. 277). IL Pag. 83, 22de Linie fra oven, tilføres” Ved Moldegaard, i Nærheden af Byen Molde (62° 44°), staa to Asketræer, hvoraf det sterste 1 September 1890 var 71’ 3” (22.68 m.) heit og Stammen holdt i Brystheide 12!/»s' (2.99 m.) i Omfang. IL Pag. 84, 16de Linie fra neden tilfeies: Fraxinus excel- sior monophylla trives ogsaa meget godt ved Stockholm. (Svenska Trädgärdsföreningens Tidskrift. 1890. Pag. 114). IL. Pag. 86, 17de Linie fra oven, tilfeies: Kronen paa den her nævnte rodægte Hængeask havde i August 1890 en Dia- meter af 18° (5.6 m.). II. Pag. 86, Sde Linie fra neden, tilfeies: Alt for henved 2000 Aar siden har man i Gallien, paa Grund af Asketræets Seig- hed, forstaaet at bruge dette til Axer og forskjellige andre Gjen- Stande paa Vogne. (Plinius XVI. 43, 83 og 84). II. Pag. 89, 12te Linie fra oven, tilfeies: I Stockholm, hvor Forsythia suspensa ikke dækkes om Vinteren, trives den ud- mærket godt, bliver 4—5' hei og faar omtrent den samme Dia- meter. (Svenska Trädgärdsföreningens Tidskrift. 1887. Pag. 20). II. Pag. 90, 15de Linie fra neden, tilfeies: Det største Exemplar af de her omtalte Syriner ved Stegen Prestegaard (67° 56^ havde 1 October 1890 en Heide af 8' 10” (2.75 m.) og Kronens Diameter var 6° 4^ (2 m.). Den blomstrede 16de Juli. IT. Pag. 92, Yde Linie fra oven, tilføres: Syringa persica er fundet af Dr. Stewart, tilsyneladende vildtvoxende, i Central- Asien, paa den ostlige Kant af Sulimanfjeldene, ved en Heide af Nyt Mag. f. Naturv. XXXII III. 13 194 Dr. F. ©. Schübeler. 8000/0. H. Den dyrkes baade i Kaschmir og Lahore. (Dietrich Brandis “Lic! JPag- 306): II. Pag. 94, 2den Linie fra oven, tilfeies: Syringa josikaea er nu, i det hele taget, fundet vildtvoxende paa ti forskjellige Steder i Ungarn. (Carl von Flatt i Verhandlungen und Mit- theilungen des Siebenbürgischen Vereins für Naturwissenschaften in Hermannsstadt. XL Jahrgang. 1890. Pag. 113—23). II. Pag. 94, 12te Linie fra oven, tilfoies: Syringa Emodi er vildtvoxende 1 stor Mængde og paa mange Steder 1 det nordvest- lige Himalaya, hvor den gaar op til 11,000° o. H. Det her omtalte Exemplar af Syringa Emodi ved Stegen Prestegaard (67° 56‘) blomstrede forste Gang 12te Juli 1890 og var da 1 m. beit. 3 II. Pag 94, 19de Linie fra neden, tilfeies: Syringa oblata er ferst fundet af Robert Fortune i en Have i Shanghai og senere af David 1 flere Haver 1 Peking. Den er maaske kun en «geographisk Varietet» af Syringa vulgaris. IT. Pag. 95, 10de Linie fra neden, tilføies: Træet i de tyk- kere Stammer af Ligustrum vulgare, som er meget haardt og fint og har en sjelden lys og ren Farve, bruges til meget fine Træ- skjærer- og Dreierarbeider. Hos Romerne blev det af denne Grund brugt til Terninger (Plinius XVI. 18, 31). De afbar- kede etaarige Skud ere ogsaa meget segte til de fineste Kurvflet- ningsarbeider. — Ved Christiania kunne Bladene af denne Art blive 13 em. lange og 5 cm. brede. II. Pag. 96, 17de Linie fra neden, tilfoies: Ifelge Beretning (November 1890) fra min Ven Landphysicus Schierbeck 1 Rey- kjaviik (64° 8^, har Vinca minor i de fire sidste Aar holdt sig, uden at dækkes om Vinteren; den fryser ned næsten lige til Roden, men giver hver Sommer 3—4’ lange Skud. II. Pag. 98, 7de Linie fra oven, tilføies: Siden 1883 har Asclpias Cornuti holdt sig godt i «Humlehaven» ved Molde (62° 44°). II. Pag. 101, 5te Linie fra oven, tilfoies: I de senere Aar har Gentiana acaulis, L. været dyrket 1 «Humlehaven» ved Molde (62° 44’), hvor den holder sig meget godt. Swertia perennis, L. Tsk. Blauer Tarant. Vildtvox- ende i Mellem-Europa, især i Heilandene, hvor Roden, der har en meget bitter Smag, paa enkelte Steder bruges af Landalmuen paa samme Maade som Gentianrod. Denne Art har i den botaniske Tillæg til Viridarium norvegicum. 195 Have ved Christiania holdt sig godt i flere Aar, uden at dækkes om Vinteren. — IL Pag. 107, (de Linie fra neden, tilfoies: Paa Grønlands Vestkyst er Thymus serpyllum fundet til 750° (235 m.) og paa Østkysten ved Umanak (63°) til 1100’ (345 m.) o. H. Varieteten prostrata, Horn. er fundet paa Østkysten ved Lindenow's Fjord, Umanak og Kangarsuk. (Meddelelser om Grønland. IX. Pag. 216: 279). II. Pag. 112, 9de Linie fra oven, tilføres: Baade 1 Græken- land og Orienten bruger man, under Nayn af græsk The, et Infus af Salvie blandet med Honning som Morgendrik. — Paa enkelte Steder i Tyskland tror Almuen, at en Tyv, ved Hjelp af Salvie, kan aabne Laase og sprenge Dore, og naar en Hexemester kaster Salvie 1 en Bæk, vil denne blive tør. (H. Rehling und I. Bohnhorst. Unsere Pflanzen etc. 2te Aufl. Gotha. 1889. Pag. 333). IL Pag. 112, 10de Linie fra neden, tilfsies: Salvia fari- nacea, Benth. Denne fleraarige Art er vildtvoxende i Texas, hvorfra den 1847 blev indfort til England. I de senere Aar har den med Held været dyrket 1 «Humlehaven» ved Molde (62° 44’), — Salvia hispanica, L. Ved Gaarden Heimli i Tanen (70° 28‘), 1 Øst-Finmarken, blev denne Art, i den meget ugunstige Sommer 1888, saaet ude 1 Haven den 30te Mai og blomstrede 24de August. II. Pag. 113, 15de Linie fra oven, tilfeies: Salvia ver- benaca, L. Engl. Christ’s Eye, Clary (wild), Clear-eye, Clear- eye (wild), Eve-seeds, Eye-seed-plant, Oculus Christi, Vervain Sage, Wild Clary, Wild Sage. Vildtvoxende i Mellem- og Syd-Europa. Denne Art har 1 over 60 Aar været dyrket i den botaniske Have ved Christiania, hvor den hele Tiden har holdt sig uden at dæk- kes om Vinteren. Den giver hvert Aar modent Fro og undertiden formerer den sig endog i de nærmeste Omgivelser ved Selvudsæd. En hel Del fleraarige Arter af denne Slegt give her alt det ferste Aar modent Fre, men holde sig dog om Vinteren. Denne Art blev dyrket 1889 ved Aal Prestegaard i Hallingdal (60° 37’), som ligger 1500‘ (470 m.) o. H. Den blev saaet i Benk 16de Mai og senere udplantet 1 Haven, hvor den blomstrede 10de August og gav modent Fre 8de September. I den ugunstige Sommer 1890 blev den, ved Flakstad Prestegaard i Lofoten (68° 6°), saaet ude 1 Haven Iste Mai og blomstrede 20de August. 196 Dr. F. €. Schübeler. II. Pag. 117, 3die Linie fra oven, tilfeies: Glechoma hede- racea har i sin Tid været brugt som et sikkert Middel mod Tand- pme, og efter en Legende skal Frelseren selv have anbefalet den til dette Øiemed. Det fortælles nemlig, at da Apostelen Peter engang havde stærk Tandpine, tiltalte Frelseren ham saaledes: Nimm drei Gundelreben Und lasz sie deinen Mund umschweben! Peter gjorde da som Herren befalede, hvorefter Smerterne strax opherte. (H. Rehling und I. Bohnhorst. Unzere Pflanzen ete. 2te Auflage. Gotha. 1889. Pag. 387). II. Pag. 117, llte Linie fra oven, tilfeies: Stachys affi- nis, Bunge. (Stachys tuberifera, Naud.), der i den nyeste Tid dyrkes for Rodknollernes Skyld, er vildtvoxende i Japan, hvor den kaldes Choro-Gi. Den blev 1884 indfort til Acclimatisa- tions-Haven ı Paris, og to Aar senere blev den frembudt til Salg af Vilmarin-Andrieux & Co. i Paris. I Frankrig lader det til, at den fornemlig er blevet dyrket 1 en liden By ı Nærheden af Paris, som kaldes Crosnes, og derfra sendes Knollerne som Torvvare til Paris, Baade i Frankrig og England ere disse nu kjendte under Navn af Crosnes. Knollerne, hvoraf gjerne 6—8 Stykker ligge med de flade Sider ind til hverandre, have en gul- agtig Farve og ere i Almindelighed 1.5 cm. brede og henved 1 em. tykke. Fremtiden faar vise, om denne Art vilfaa nogen Be- tydning som Culturplante 1 Europa. I Henhold til de nyeste Efterretninger fra Japan, skal den 1 sit Hjemland ikke være 1 synderlig Anseelse. I den botaniske Have ved Christiania har denne Art været dyrket i de sidste fire Aar. Den holder sig her meget godt uden at dekkes om Vinteren; men det Udbytte, som den hidtil har givet, er alt andet end lovende. Stachys grandiflora, Benth. (Betonica grandiflora, Stev.), som er vildtvoxende i Kaukasus og det sydlige Sibirien, hvorfra den 1800 blev indfert til England, har i en lang Aarrække været dyrket i den botaniske Have ved Christiania. Den har i flere Aar været dyrket i Reykjavik (64° 8^, hvor den første Gang blomstrede 1 Slutningen af August 1890. II. Pag. 119, 5te Linie fra oven, tilføres: I den for hele Norge, og navnlig for de nordlige Egne af Landet, ugunstige Som- mer 1888 blev Hebenstreitia alba dyrket ved Gaarden Heimli (70° 28") 1 Tanen, 1 Øst-Finmarken. Den blev saaet i Benk 29de Mai, udplantet i Haven 12te Juli og blomstrede 22de August. Tilleg til Viridarium norvegieum. 197 II. Pag. 120, 10de Linie fra oven, tilfaies: Ved Aal Preste- gaard i Hallingdal (60° 37%), som ligger 1500’ (470 m.) o. H., blev Cerinthe retorta saaet i Benk 8de Mai 1890 og udplantet i Haven 10de Juni. Den blomstrede 21de Juli og gav modent Fre den 1ste September. II. Pag. 122, 2den Linie fra oven, tilfoies: Anchusa ca- pensis, Thunb. Vildtvoxende i Syd-Afrika, hvorfra den 1800 blev indfert til England. I de senere Aar har denne Art været dyrket 1 «Humiehaven» ved Molde (62° 44’), hvor den trives meget godt. II. Pag. 123, 5te Linie fra oven, tilfeies: Myosotis palus- tris, With. trives saa godt ved Reykjavik (64° 8’), at den der spreder sig som Ugræs 1 Haven. II. Pag. 123, 3die Linie fra neden, tilføies: Høsten 1889 fik jeg en stor Portion modent Fre af Omphalodes linifolia fra Karasjok (69° 18^ og ligesaa fra Stegen i Nordland (67° 56°). II. Pag. 124, 17de Linie fra neden tilføres: Ipomoea bar- bata, Chois. (Convolvulus barbatus, Wall). Ved Flakstad Preste- gaard i Lofoten (68° 6^ blev denne Art, i den ugunstige Sommer 1890 saaet ude i Haven Iste Mai og. blomstrede 22de Juli, men gav ikke modent Fro. Ipomoea coccinea, L. (Convolvulus coccineus, Spr., Quamoclit coccinea, Mönch). Vildtvoxende i Nord-Amerika, hvorfra den 1691 blev indfert til England. Paa Gjæsvær (71° 7%) ved Nord- cap blev denne Art saaet 1 Benk 10de Juni 1890, udplantet 1 Haven 4de Juli og blomstrede 19de August. Ipomoea Dillenii, R. & S. (Convolvulus Dillenii, Desr., Phar- bites Dillenii, G. Don), som er vildtvoxendei Guinea, blev i Lyn- gen Prestegjeld (69° 36’) saaet i Benk 22de Mai 1889 og senere udplantet 1 Haven, hvor den blomstrede 29de Juli og naaede en Længde af 33^ (85 cm.). Ipomoea hederacea, L. Vildvoxende 1 flere tropiske Lande og indfert til England 1597. I Lyngen (69° 36^ blev den saaet .1 Benk 22de Mai 1889 og senere udplantet i Haven. Den blom- strede 11te August og naaede en Længde af 2.5 m. Ipomoea leucantha, Jacq. (Ipomoea philadelphica, Hort., Con- volvulus leucanthus, Spr.). Vildtvoxende i det astlige Nord-Amerika, hvorfra den 1825 blev indfort til England. Ved Aal Prestegaard i Hallingdal (se ovenfor) blev denne Art saaet i Benk 8de Mai 1890 og udplantet i Haven 10de Juni. Den blomstrede 23de ‚ Juli og gav modent Fre 19de September. 198 Dr. F. ©. Schübeler. Ipomoea sanguinea, Vahl (Convolvulus sanguineus, Spr., Qua- mocht sanguinea, G. Don), som er vildtvoxende i Central-A merika, blev saaet i Karasjok (69° 18) ude i Haven 6te Juni 1889 og blomstrede 5te August. Samme Aar blev denne Art, paa Gjes- vær (71° 7”) ved Nordeap, saaet i Benk 10de Juni, udplantet i Haven “de Juli og blomstrede 24de August. II. Pag. 126, 3die Linie fra oven, tilføres: Paa Gjæsvær blev Convolvulus elongatus saaet i Benk 5te Juni 1889 og senere udplantet i Haven, hvor den blomstrede 18de August og blev 33” (86 cm.) hei. Samme Sommer blev denne Art dyrket i Lyngen Prestegjeld (69° 36’) 1 Tromse Amt. Den blev saaet 1 Benk 2den Mai, spirede 9de Mai og blev 5te Juni udplantet i Haven, hvor den blomstrede 24de Juni og gav 26de September modent Fre, hvis Spireevne jeg har prevet. Samme Aar blev denne Art ogsaa dyrket ved Aal Prestegaard ı Hallingdal. Den blev saaet i Benk 10de Mai og 6te Juni udplantet i Haven, hvor den blomstrede 18de Juni og gav modent Fre 29de Juli. Convolvulus farinosus, L. er vildtvoxende paa Madeira, hvorfra den 1777 blev indfert til England. I den for de nordlige Egne af Norge meget ugunstige Sommer 1883 blev denne Art dyrket paa to Steder 1 Finmarken: Ved Gaarden Heimli i Tanen (70° 28' N. B., 26° 0’ ©. L.) blev den saaet ude i Haven 30te Mai, spirede 16de Juni og blomstrede 24de Juli; 1 Lyngen (69° 36") blev den saaet ude i Haven 1ste Juni og blomstrede 10de Juli. Paa Gjæsvær (71° 7’) blev den saaet i Benk 5te Juni 1889 og senere udplantet i Haven, hvor den blomstrede 20de- August og blev 39^ (102 cm.) hei. Convolvulus siculus. I Lyngen (se ovenfor) blev denne Art saaet i Benk 22de Mai 1889, senere udplantet 1 Haven, hvor den blomstrede 25de Juli og blev henved 3° (90 cm.) lang. IL Pag. 127, 18de Linie fra oven, tilføres: I den ugunstige Sommer 1888 blev Phlox Drummondii dyrket i Lyngen (69° 36‘): den blev saaet i Benk 30te Mai, udplantet 1 Haven 18de Juni: og blomstrede 26de August. II. Pag. 128, Tde Linie fra oven, tilfoies: Gilia californica, Benth. blev ved Stegen Prestegaard i Nordland (67° 56% saaet ude 1 Haven 17de Mai 1889, blomstrede 1 Midten af August, gav modent Fre Iste October og blev 20^ (52 cm.) hei. Samme Som- mer blev den, ved Aal Prestegaard i Hallingdal, saaet i Benk 16de Mai, udplantet i Haven 12te Juni, blomstrede 4de Juli og Tillæg til Viridarium norvegicum. 199 gav modent Fre 17de August. Gilia californica og Gilia pungens bleve i Karasjok (69° 18’), 1 Ost-Finmarken, saaede i Benk den 15de Mai 1890 og udplantede i Haven 19de Juni: den første blomstrede 17de og den anden 26de Juli; men kun den forste af disse Arter gav modent Fre. Paa Gjæsvær (71° 79) blev G. californica saaet i Benk 10de Juni 1890, ndplantet 11te Juli og blomstrede 23de August. Gilia micrantha, Steud. (Leptosiphon parviflorus, Benth.), Vildtvoxende 1 California, hvorfra den 1870 blev indfort til Eng- land. I Lyngen Prestegjeld (69° 36^, 1 Vest-Finmarken, blev den saaet 1 Benk 22de Mai 1889, spirede 29de Mai og blev senere udplantet 1 Haven, hvor den blomstrede 25de Juli; den blev 50 em. hei. Gilia parviflora. I den, især for de nordlige Egne af Norge, meget ugunstige Sommer 1888 blev denne Art saaet ude i Haven i Karasjok (69° 18’) i Begyndelsen af Juni, blomstrede 19de August og blev 16” (42 em.) hei. Paa Gaarden Heimli 1 Tanen (70° 28^ N. B., 26° 0° O. L.) blev den samme Aar saaet i Benk 29de Mai, udplantet i Haven 12te Juli og. blomstrede 22de August. Paa samme Sted og samme Aar blev Gilia pungens saaet og udplantet paa samme Tid som den foregaaende og blom- strede 24de August. II. Pag. 129, 11te Linie fra oven, tilfeies: I Reykjavik (64° 8^ holde Polemonium acutiflorum, Willd., Pol. gracile, Willd., Pol. Richardsoni, Grah. og Pol. virginianum, Purch sig meget godt i de strengeste Vintere og blomstre i Begyndelsen af August. II. Pag. 129, (6de Linie fra neden, tilføres: I Karasjok (69° 18°) faa Blomsterne af Nemophila insignis en Diameter af 4 cm. og Nemophila maculata 5.5 cm. I den meget ugunstige Sommer 1888 blev Nemophila liniflora dyrket ved Gaarden Heimli i Tanen (70° 28’) i Ost-Finmarken. Den blev saaet i Benk 29de Mai, senere udplantet i Haven og blomstrede 28de Juli. I Karasjok blev Nemophila aurita saaet i Benk 15de Mai 1890, udplantet i Haven 19de Juni og blomstrede 24de Juli. II. Pag. 130, 2den Linie fra oven, efter «har blomstret er» tilfeies: Lyngen i Tromsø Amt (69° 36^. Den blev der saaet i Benk 22de Mai 1889, og senere udplantet i Haven, hvor den blomstrede 16de Juli. II. Pag. 130, 15de Linie fra neden, tilfoies: Phacelia 200 Dr. F. ©. Schübeler. campanularia, A.Gr. Vildtvoxende i California, hvorfra den 1882 blev indfert til England. Ved Aal Prestegaard i Hallingdal blev den saaet 1 Benk 8de Mai 1890, udplantet 1 Haven 23de Juni, blomstrede 24de August og gav modent Fre 17de September. Samme Aar blev den 1 Lyngen (69° 36’) saaet i Benk 21de Mai og senere udplantet i Haven, hvor den blomstrede 16de Juli, men gav ikke modent Fre. Samme Aar blev den paa Gjæsvær (71° 1^) ved Nordeap saaet i Benk 10de Juni, udplantet i Haven 8de Juli og blomstrede 30te Juli. Phacelia congesta. Paa Gjæsvær (se ovenfor) blev denne Art saaet 1 Benk 10de Juni 1890, udplantet i Haven 16de Juli og blomstrede 18de August. II. Pag 134, 17de Linie fra oven, tilfeies: I Reykjavik (64° 8’) har Landphysieus Schierbeck i flere Aar dyrket Sola- num persicum Willd. Den holder sig meget godt i de strengeste Vintere, bliver næsten 2° hei og blomstrer 1 August og September. II. Pag. 151, 14de Linie fra neden, tilfeies: Den i de tyske Stater almindeligst dyrkede Kornart er Rug, hvoraf der i Gjen- nemsnidt aarlig avles 138!/2 Kg. pr. Individ; men af Poteter avles der aarlig 500 Kg. pr. Individ. (Dr. F. Höck. Nähr- pflanzen Mitteleuropas, ihre Heimat ete. Stuttgart. 1890 Pag. 57). II. Pag. 158, 17de Linie fra neden, tilfeies: Blandt de sterste Frugter af spansk Peber, som jeg har seet i Christiania, paa Planter, der vare dyrkede i en almindelig aaben Benk, kan her nævnes to: 1. Længde 43/4” (12.4 em.) og Omfang Ta” (20.26 em.); 2. Længde 1^ (18.3 cm.) og Omfang 61/2 (17 cm.) Den sidst nævnte Sort kaldes i Almindelighed Piment doux d'Espagne eller Spanish Mammoth Capsicum. II. Pag. 153, 7de Linie fra neden, tilføres: I Tromsø (69° 40") blev Nicandra physaloides saaet ude i Haven 12te Juni 1888. blomstrede 26de August og blev 31” (82 cm.) hei, men gav ikke modent Fre. I Lyngen (69° 36’) blev den saaet 1 Benk 29de Mai 1889, spirede 9de Juni, blev senere udplanteti Haven og blom- strede 28de September. Den blev næsten 3’ (93 cm.) hei. II. Pag. 155, 12te Linie fra oven tilfejes: Lycium barbarum: er vildtvoxende i de vestlige Egne af Nord-Afrika og i de vest- lige Egne af Asien samt i Afghanistan og Beludschistan. Lycium europaeum. I Asien er den almindeliy vildtvoxende i Punjab Sindh og Guzerat. (Dietrich Brandis: 1. e. Pag. 345). Tillæg til Viridarium norvegicum. 201 II. Pag. 158, Sde Linie fra neden, tilføies: I den for de nordlige Egne af Norge meget ugunstige Sommer 1888 blev Datura Leichardi, i Lyngen (69° 36%) saaet i Benk 18de Mai, udplantet i Haven i den forste Trediedel af Juni og blomstrede Slte August. Den blev 21" (55 cm.) hei Paa Gjæsvær (71° 7) ved Nordeap blev denne Art saaet i Benk 7de Juni 1889 og se- nere udplantet i Haven, hvor den blomstrede 22de August og blev henved 20^ (50 cm.) hei. Samme Aar blev den 1 Karasjok (69° 18’) saaet ude i Haven 6te Juni, blomstrede 30te August og blev 21” (55 em.) hei. — Datura praecox blev i Lyngen saaet i Benk 18de Mai 1888, udplantet 1 Haven 1 den forste Trediedel af Juni og blomstrede 3die September. Den blev 18^ (47 cm.) hei. Ved Aal Prestegaard i Hallingdal (se ovenfor) blomstrede Datura quercifolia den líde Juli 1888 og gav modent Frø 3die September. II. Pag. 160, 21de Linie fra neden, tilfoies: I den ugun- stige Sommer 1890 blev i Lyngen (se ovenfor) Petunia hybrida, Hort., saaet i Benk 2den Mai, spirede 23de Mai og blev udplantet ı Haven 3die Juli; den blomstrede 20de August, men gav ikke modent Fre. II. Pag. 160, 13de Linie fra neden, tilfeies: Ved Byen Saharunpur, i Provindsen Dehli i Ostindien (28!/2? N. B.), blive Blomsterne af alle Petunier, uden Undtagelse, hvide. (The Gardener's Chronicle. 1881. Pag. 627). II. Pag. 174, 5te Line fra oven, tilfeies: Hist og her i Oberbayern bruger man at leege Verbascum thapsus under Smør- kjernen, naar Melken ikke giver Smer nok, fordi den er forhexet. (Dr. M. Höfler. Volksmedicin und Aberglaube in Oberbayern’s (Gegenwart und Vergangenheit. München. 1888. Pag. 97). II. Pag. 175, 17de Linie fra neden, tilfeies: I Karasjok (69° 18^ 1 Ost-Finmarken blev Linaria maroccana saaet i Benk 15de Mai 1890, udplantet 1 Haven 19de Juni og blomstrede 17de August, men gav ikke modent Fre. II. Pag. 178, 18de Linie fra oven, tilføies: Penstemon glabrum, Pursh. Vildtvoxende 1 California, hvorfra den 1827 blev indfert til England. Denne Art har siden 1885 med Held været dyrket i «Humlehaven» ved Molde (62° 44’). II. Pag. 179, Sde Linie fra neden, tilfeies: I Karasjok (69° 185, hvor Mimulus hybridus grandiflorus 1889 blev dyrket 202 Dr. F. C. Schübeler. som enaarig Plante, har den givet rigelig modent Fra. Blomsterne holdt 6 em. 1 Diameter. II. Pag. 180, 5te Linie fra oven, tilføres: Mimulus moscha- tus blev i Karasjok (69° 18^ saaet ude i Haven 6te Juni 1889 og blomstrede 19de August. I Lyngen (69° 36’) blev Mimulus rivularis saaet ude i Haven 22de Mai 1889, spirede 9de Juni og blomstrede 13de August, ‘men gav ikke modent Fre. IL. Pag. 182, 22de Linie fra neden, tilfeies: Veronica spicata, L. er den eneste Art af denne Slegt, der hidtil har holdt sig som Prydplante i Reykjavik (64° 8^. II. Pag. 182, 7de Linie fra neden, tilfoies: Æuphrasia offi- cinalis var. latifolia er ogsaa fundet paa Grenlands Ostkyst ved Ujarasarsuk (60° 10’) og Umanak (63°). (Meddelelser om Gren- land. IX Pas 274): II. Pag. 185, Lite Linie fra oven, tilfeies. Paa Øst-Grøn- land er Pinguicula vulgaris fundet ved Karra Akungnak og Uma- nak (63°) samt ved Puisortok og Ekalungmint (62° 32^. Paa Ostkysten gaar den ved Kutek til en Heide af 600° o. H. (Med- delelser om Grenland. IX. Pag. 276. 279). II. Pag. 189, nederst paa Siden, tilføres: I Reykjavik (64° 8) dyrkes Primula denticulata, Sm., Pr. japonica, A. Gr. og Pr. auricula, L.; men disse Arter kunne ikke holde sig om Vinteren, uden at de dekkes med et tykt Lag Halm og derovenpaa Gjed- sel. De blomstre da rigelig i Begyndelsen af Juni. II. Pag. 194, 4de Linie fra oven, tilfoies: I Lyngen Preste- gjeld (69° 36%) 1 Tromsø Amt blev Anagallis caerulea, Schreb. saaet 1 Benk 22de Mai 1889, senere udplantet 1 Haven og blom- strede 16de Juli, men gav ikke modent Fre. Samme Aar blev denne Art, ved Aal Prestegaard 1 Hallingdal (se ovenfor), saaet 1 Benk 10de Mai og senere udplantet 1 Haven, hvor den blomstrede Iste Jnli og gav modent Fre 16de September. Anagallis latifolia, L., som er vildtvoxende 1 Syd-Europa, blev i Karasjok (69° 18’) saaet ude i Haven 6te Juni 1888 og blomstrede i Slutningen af August. IL Pag. 195, 23de Linie fra oven, tilfeies: Ved Mesen (65° 50%) findes Calluna vulgaris i Mengde, men lengre mod Nord er den sjeldnere. Schrenck siger, at den er temmelig al- mindelig ved Floden Ness’, men at den paa Vestkysten af Kanin- Tilleg til Viridarium norvegicum. 203 halveen (67—68°) har naaet sin nordlige Grænse. (Fr. Th. Köp- per erd)! Pag: 538); | II. Pag. 198, 4de Linie fra oven, tilfeies: Samtidig hermed var Biavlen hos Romerne en meget indbringende Landbonering: Varro siger. at der i Omegnen af Rom fandtes flere smaa Villaer, hvor man kun drev Biavl, og at en saadan liden Eiendom kunde give en aarlig Indtægt af 10,000 Sestertier (henved 900 Kroner), hvilket paa den her nevnte Tid maa regnes for en temmelig stor Sum. (Karl Koch. Vorlesungen iiber Dendrologie. Stuttgart. 1875. Pag. 79). II. Pag. 201, 4de Linie fra neden, tilføres: Andromeda calyculata, der synes at have sit egentlige Hjem i det mellemste og nordlige Rusland og Sibirien, gaar mod Vest ind i det estlige Preussen og mod Nordvest til Torneä Elv. Efter Ruprecht findes den fra Archangelsk til Rotochuga, og mod Nord gaar den lige til Chaipudye-Bugten (681/2°). Den gaar gjennem hele Sibirien ti Mandschuriet og det nordlige Japan, og efter Asa Gray findes den ogsaa 1 Nord-America. (Fr. Th. Köppen. L e. I. Pag. 535). II. Pag. 202, 8de Linie fra oven, tilfeies: Andromeda hyp- noides forekommer baade ı det finske og russiske Lappland, i den nordlige Del af Kaninhalveen og ved det kariske Hav; men den er hidtil ikke fundet hverken paa Waigatscheen, Nowaja-Semlja eller langs Ishavets Kyster 1 Sibirien. Paa Ural er den fundet hist og her og paa flere Steder i Nord-America. (Asa Gray). Andromeda hypnoides er ogsaa fundet paa Gronlands Ostkyst ved Serketnoua, Anoritok og Umanak (63°). (Meddelelser om Gron- land Re Pag.) 279): IL. Pag. 202, 19de Linie fra neden, tilfoies: Andromeda polifolia er almindelig ved Byen Kola samt paa hele Halveen og findes fra den murmanske Kyst til Golfen ved Kandalakscha. Den er temmelig almindelig i hele den nordlige Halvdel af det euro- pæiske Rusland og ligesaa 1 Sibirien, f. Ex. paa Altai, ved Bai- kalsjeen og i det ostlige Sibirien samt paa Sitehaeen og i de ark- tiske Egne af Nord-America, hvor den, efter Asa Gray, gaar lige ned til Pensylvania. (Fr. Th. Kóppen. 1. e. I. Pag. 532). IL Pag. 208, 9de Linie fra neden, tilfeies: Efter Fellman og Bekatow findes Arctostaphylos alpina overalt paa Kolahalv- gen, paa ter og sandholdig Grund, ved den murmanske Kyst og ved Bredderne af det hvide Hav. Efter Ruprecht fides den ogsaa fra Mesen til den nordlige Kyst af Kaninhalveen og paa 204 Dr. F. ©. Schübeler. Øen Kolgujew. Efter Sehrenck er den almiudelig paa Samo- jedernes Tundraer; 1 Sibirien er den meget vidt udbredt, f. Ex. i Tundraen ved Ob, ved Baikalsjøen, 1 Tsehukschernes Land og i Kamtschatka ved Mundingen af Amurfloden. Den findes ogsaa paa Men Unalaschka og i de arktiske Egne af Nord-Amerika, f. Ex. ved Katzebustredet, paa Rocky Mountains og paa de hvide Bjerge i New Hampshire under 44 N. B. (Fr. Th. Kóppen. L ec. LE. Bag.:529). II. Pag. 204, 10de Linie fra neden, tilføres: I Rusland er Vaccinium myrtillus meget almindelig 1 Omegnen af Kola (68° 53‘) og, efter Beketow, findes denne Art paa flere Steder ved den murmanske Kyst. I de heiere Egne af Kaukasus findes den næsten overalt mellem 6—9000' o. H. Den fides ogsaa gjennem hele Sibirien og i Nord-Amerika. (Fr. Th. Kóppen. Le I. Pag. 509). II. Pag. 205, "de Linie fra oven, tilfeies: Paa samme Maade bruger man ogsaa terrede Blaabær i Steiermark. (Dr. Victor Fossel. Volksmedicin und medicinischer Aberglaube in Steiermark. Graz. 1886. Pag. 116). II. Pag. 205, 11te Linie fra oven, tilfeies: Vac. myrt. var. leucocarpum, Hausm. er fundet i næsten ‘alle tyske Stater fra Øster- sjeen til Tirol. (P. Ascherson und P. Magnus i Berichte der deutschen botanischen Gesellschaft. Jahrg. 1889. Bd. VII. Heft. 10. (Separatabdruck Pag. 10—12). II. Pag. 207, 7de Linie fra oven, tilfeies: I Kaukasus findes Vaccinium vitis idaea i de høiere Egne mellem 6—9500° o. H.; den findes ogsaa gjennem hele Sibirien til Behrings-Strædet, Kamtschatka og Amurfloden, ligeledes 1 Japan og Nord-Amerika. (Fr. Th. Kóppen. le. I. Pag. 505) | II. Pag. 209, 13de Linie fra oven, tilfeies: Menziesia cae- rulea findes ogsaa 1 Enare Lappmark og paa hele Kolahalveen, paa den murmanske Kyst, ved Imandrasjoen og paa den nordlige Del af Kaninbalvøen. Paa Ural er den fundet fra 67° til 61° 45". Den gaar gjennem hele Sibirien til Kamtschatka og er fundet i det nordlige Mandschuri samt paa Hoifjeldene i Japan. (Fr. Th. Kóppen. l e I. Pag. 546). Paa Øst-Grønland er denne Art fundet ved Kangerdluarak, Serketnoua og Umanak. (Meddelelser om Grenland. IX. Pag. 279).° IL Pag. 210, 7de Linie fra oven, tilfeies: I Nord-Amerika findes Rhododendron lapponicum paa de høiere Fjelde i Maine, Tilleg til Viridarium norvegieum. 205 New Hampshire og New York. (Asa Gray. 1 c. Pag. 258). Paa Grønlands Østkyst er den fundet ved Umanak on (Med- delelser om Grenland. IX. Pag. 279). II. Pag. 211, 8de Linie fra neden, tilfoies: Ledum palustre er almindelig overalt paa Kolahalveen 1 Torvmyre og fugtige Birkeskoge. Østenfor det hvide Hav er den almindelig i Skog- beltet samt paa Tundraen og gaar der lige til Foden af Ural (69°). Den er hidtil ikke fundet hverken paa Krim eller Kaukasus, men derimod gjennem hele Sibirien til Amur- og Taimyrlandene. Efter Ledebour findes den ogsaa ved Kotzebustrædet i det ark- tiske Amerika. (Fr. Th. Köppen. i c. I. Pag. 560). II. Pag. 216, lite Linie fra oven, tilfoies: Paa Havebrugs- udstillingen 1889 fandtes der, fra Omegnen af Christiania, Selleri- redder, som veiede 1.155 Kg. II. Pag. 216, 17de Linie fra neden, tilfoies: I November 1890 skriver Landphysicus Sehierbeek i Reykjavik folgende: «Naar Froet af Rodselleri saaes i en Varmbenk i Midten af April og de unge Planter omsættes i Benken, hvorfra de senere udsættes paa fugtig og velgjødslet Jord, som omgives med en Ramme og dækkes med Vinduer, indtil Planterne ere komne 1 god Væxt, kan man faa Redder saa store som en Valned eller et Hønseæg. Bladene ere sterkt aromatiske». II. Pag. 222, 4de Linie fra neden, tilfoies: Pimpinella magna, L. Danm. Pimpinelle; Tskl. Bestenav (wild). Bibernell, Bibernell (grosse), Bibernell (schwarze), Bibernel, Bibernelle (grosse), Biebernell, Bockspeterlein (gross) Schwarz Pimpernell, Theriak- wurzel (deutsche); Engl. Great Burnet-Saxifrage, Great Saxifrage, Large Pimpinella; Fr. Boucage à grandes feuilles, Boucage majeur, Grande Pimprenelle; It. Rai de bocco, Ri de bocco, Pimpinella grande, Selvastrella grande, Tragoselina maggiore. Denne Art, som er vildtvoxende i Orienten og næsten 1 alle europæiske Lande, blev 1888 forste Gang fundet i Norge, temme- lig almindelig ved Gaarden Bugten i Reken Prestegjeld (59° 43° N. B., 8° 3° 0. L.) ved Drammensfjord. I det sydlige Sverige er den fundet paa flere Steder. Den aromatiske Rod, som tidligere var offieinel, under Navn af Radix Pimpinellae albae v. Tragoselini majoris, har været brugt mod Stensmerter og forskjellige andre Sygdomme. Med den af Roden udpressede Saft har man tidligere troet at kunne fjerne Fregner, og det af Roden destillerede Vand har været brugt som «Øienvand». — I den botaniske Have ved 206 . Dr. F. C. Sehübeler. Christiania har der, foruden Hovedarten, ogsaa været dyrket en Varietet med rede Blomster (Pimp. magna fl. roseo). II. Pag. 231, 9de Linie fra neden, tilfeies: I den for hele Norge ugunstige Sommer 1890 blev der, ved Flakstad Prestegaard i Lofoten (68° 6’), avlet meget godt udviklet Pastinakfre, hvoraf jeg om Høsten fik en Prøve. Ligesaa godt udviklet, men endnu storre Fre, fik jeg samme Host fra Lyngen Prestegjeld (69° 36’), som er det nordligste Sted i Verden, hvor Pastinaken, saavidt mig be- kjendt, har givet modent Fre. Dette, som efter Beretning fra Fru Elisa Solem, blev indhestet i Slutningen af August og Begyndelsen af September, er det største Pastinakfre, som jeg hid- til har seet. Fra Lyngen (69° 36^ findes ingen meteorologiske lagttagelse; men nedenstaaende Tabel, som er mig meddelt fra det meteorologiske Institut 1 Christiania, vise Forholdene 1 Som- meren 1890 paa Tromsø (69° 40^: Normal. Afvigelse. Normal. Afvigelse. Temperatur C. 1 1890. Regnhøide 1 1890. Manes ah aio 3.7 > 8 sac. 1404 mm 151240 Emma Junie Hd. 2901 «8:5 I MEL ola DIO + 37 Jule 6 hasst sl? =. ne der + 27.0 August 1 d 10:8 20.565 oua. JBL + 9.9 September . 7.5 + 1.1 . 86.6 — 186! Sammesteds blev der en 1890 saaet Pastinakfre, og om Høsten vare de største Redder over 17” (46 cm.) lange og havde 1 den everste Ende en Diameter af 3 Centimeter. Der kan ikke vere nogen Tvivl om, at Redderne vilde vere blevne endnu sterre, dersom man havde saaet Froet det foregaaende Aars Hest. I Sverige giver Pastinaken modent Fro ved Luleå (65° 37’). (Förhandlingarne vid andra allmänna frökongressen (1882) 1 Sunds- vall. Orebro. 1884. Pag. 175). IL Pag. 233, 21de Linie fra neden, tilfeies: Det er maaske mulig, at Kummen (Cuminum cyminum)iOldtiden, paa en eller anden Maade, har været brugt som et Slags Tryllemiddel: Paa det her nevnte Sted hos Theophrast siges det nemlig, at naar Froet blev saaet, maatte man «bande og sværge». I tyske Skrifter fra det 16de Aarhundrede nævnes vistnok Kummen, men den omtales som «ein frembder Gast». (Dr. A. Kerner. Die Flora der Bauerngärten in Deutschland. Separat- aftryk Pag: 9). II. Pag. 235, 15de Linie fra oven, tilfoies: Om (Gulerod- Tillæg til Viridarium norvegicum. 207 dyrkningen ved Reykjavik (64° 8’) skriver min Ven Landphysicus Schierbeck (i November 1890) folgende: «I en gunstig Som- mer kan man faa meget gode Gulerødder efter Udsæd om Vaaren, og navnlig omkring de varme Kilder kunne de blive ligesaa store som de danske; men i daarlige Somre kan man ikke være sikker paa at faa noget godt Udbytte af Vaarsed. For at være sikker paa et saadant, ber man saa Freet om Hosten: de unge Planter ville da vere 6—8” (15.6—21 em.) heie i Midten af Juli, naar de, der ere saaede om Vaaren, forst begynde at spire, og dette Forsprang vedblive de om Hosten saaede at bevare fremfor de andre. Hostsaaning bor vistnok, saaledes som Professor Schübeler har bemærket, i Regelen bringes i Anvendelse alene med Skjerm- planterne. I de sidste Aar har jeg udelukkende dyrket Randers- og Hornske Guleredder. Jeg har ladet kjere endel Sand paa Jorden og blandet den med gammel Hestegjedsel». IL Pag. 238, 9de Linie fra oven, tilfeies: Paa Island pleier man, ligesom i andre Lande, at saa Kjørvel flere Gange i Løbet af Sommeren, og 1 et gunstigt Aar giver den endog modent Fre i Reykjavik (64° 8%). II. Pag 239, 20de Linie fra neden, tilføies: Paa Island trives den spanske Kjorvel udmærket godt, uden at dækkes om Vinteren, og giver om Vaaren den første Grenret, som man der kan skaffe. Ved Reykjavik giver den ikke alene modent Frø, men den spreder sig endog som Ugræs i de nærmeste Om- givelser. II. Pag. 245, 4de Linie fra oven, tilfeies: Fra Kaukasus gaar Vedbendens Nordgrense gjennem det nordlige Persien og Afghanistan til Himalaya (3—9000' o. H.) og Japan. (Dietrich Brandis. le. Pag. 249). II. Pag. 246, lite Linie fra neden, tilfoies: I August 1889 bleve de her omtalte Vedbender maalte: den høieste var da 53° (16.62 m.) og alle tilsammen havde en Bredde af 74‘ (23.21 m.). Den tykkeste Stamme havde derimod ikke tiltaget noget ı Dia- meter. II. Pag. 250, 4de Linie fra neden, tilfeies: I Reykjavik (64° 8^ har Ampelopsis quinquefolia holdt sig i Aarene 1859 —90. IT. Pag. 259, 3die Linie fra neden, tilføies: Paa Grønlands Østkyst er Cornus suecica fundet ved Nenese (60° 28^, Kanajor- kat (61° 37^, Kangerdluluk, Kangerdluarak (til 450° o. H.), Kingua og Kutek. (Meddelelser om Grenland. IX. Pag. 274. 279). 208 Dr. F. ©. Schübeler. IL Pag. 260, 17de Linie fra neden, tilfeies: Cornus san- guinea, som er vildtvoxende i de fleste europæiske Lande, har 1 Rus- land naaet sin Nordgrense i Estland, hvor man med Sikkerhed ved, at den er fundet. Derfra gaar Nordgrænsen gjennem de øst- lige Dele af Livland, de sydlige Dele af Gouvernementet Moskau og derfra gjennem Gouvernementerne Rjasan, Tambow og de Donske Kosakers Land, hvor den dog ikke naar frem til Wolga. Paa Kaukasus er den meget almindelig til en Heide af 5000' o. H., og i Kashmir gaar den endog op til 7000”. (Fr. Th. Köppen. Le Er BPag.\452). |. IL Pag. 264, Sde Linie fra oven, tilfeies: I den nyeste Tid berettes det, at de her anførte Grænser for Mistelens (Vis- cum album) Forekomst 1 det europæiske Rusland ikke ere rigtige. Mistelen skal ikke være fundet hverken i Østersjøprovinserne, ved Moskau eller paa Ural. Nu opgives Grensen paa folgende Maade: Jundzille siger udtrykkelig, at den kun findes 1 de sydlige Dele af Lithauen, hvor ogsaa Hedera helix har naaet sin Østgrænse, og, efter N. Arnold, findes Mistelen i Bogatschew omtrent ved 53° og ligeledes ved Charkow (50°). I Sydvest for den her opgivne Grense er Mistelen almindelig og paa enkelte Steder endog meget hyppig indtil Nordgrænsen for den trelese Steppe. I Polen er den ogsaa almindelig. I Syd for Steppen optræder Mistelen atter paa Krim, hvor den er almindelig baade i Skogene og Haverne, og paa Kaukasus næsten overalt til en Heide af 5000’ o. H. Den findes ogsaa 1 Lille-Asien og det nordlige Persien, Afghanistan og Himalaya, og herfra gaar den mod Øst, over Tibet til China og Japan. (Fr. Th. Köppen. l c. I. Pag. 656—58). Paa flere Steder 1 Central-Asien og det nordvestlige Himalaya findes Viscum album, lige fra Indus til Nepal, paa en Heide af 3500—9000' o. H. I det nordvestlige Himalaya forekommer den paa Aprikos, Fersken, Pyrus pashia (Hamilt.), Orataegus pyra- cantha, Juglans, Ulmus, Alnus og Populus nigra, sjeldnere der- imod paa Pavia, Pæretræer, Olea cuspidata (Wall), Quercus «lex og Salix. I Laohul (i Punjab) bruges den som Medicin. (Die- trich Brandis. 1. e. ‚Pag.:392). I «Södra Wallósa mosse», i det sydlge Skåne, har man i Torven, sammen med Levninger af Eg (Quercus), ogsaa truffet paa nogle Blade af Viscum album. Nu findes denne Art ikke mere i Skåne, og 1 Sverige forekommer den almindeligst i Egnen om Mälaren. (Gunnar Andersson. Studier ófver Torfmossar Tillæg til Viridarium Norvegicum. 209 i Södra Skåne, i Bihang till K. svenska Vet. Ak. Handlingar. Band 15. 1889. No. 3. Pag. 39). II. Pag. 265, 8de Linie fra neden, tilfeies: Ved Berget Triglaw i Krain kom engang en gammel Mand ind til nogle Hyr. der, som boede i en liden Hytte og bad om Mad og Husly. Hyr- derne gave ham noget at spise og han fik Plads ved Skorstenen. Han fortalte da. at han engang havde været Røverridder («Raub- ritter»), og til Straf herfor havde han senere maattet vandre om 1 300 Aar. Straffetiden var nu overstaaet og han vilde derfor lønne dem for deres Gjæstfrihed. Han fortalte da, at der i Nærheden fandtes en Eg, hvorpaa der hang et Christusbillede, og oppe i Kronen voxte der en Mistel. Med denne skulde de gaa everst op paa Triglaw, hvor hans Borg laa, og i Kjelderen vilde de der finde en stor Skat. Efter en langvarig Segen fandt Hyrderne baade Egen og Mistelen og endelig Borgen, og ved Hjelp af Mi- stelen fandt de ogsaa en saa stor Skat, at de bleve velhavende Folk. Til Tak for dette lode de paa Stedet bygge et Capel. (Fr. v. Kobell. Ueber Pflanzensagen und Pflanzensymbolik. München. 1875. Pae. 6. 7). II. Pag. 268, 7de Linie fra oven, tilfeies: Ved Kysten i det estlige Grenland kaldes Sedum rhodiola «Nunarsit» d. e. Jor- dens Grade. II. Pag. 270, 6te Linie fra oven, tilfoies: Siden 1876 har Sempervivum tectorum været dyrket i «Humlehaven» ved Molde (62° 44^. II. Pag. 274, 3die Linie fra neden, tilfoies: Ribes grossu- laria er vildtvoxende i Heilandene i Asien og gaar paa Himalaya op til 8000—11,500° o. H. (Dietrich Brandis. l e. Pag. 214), Her i Landet er denne Art tilsyneladende vildtvoxende til Balsfjord (69° 20‘) 1 Tromse Amt. II. Pag. 276, 9de Linie fra oven, tilfeies: Ribes rubrum er vildtvoxende paa Himalaya mellem 5—12,000' o. H. (Dietrich Brandis. l.c. Pag. 215). Efter Kihlman findes den baade i Sydvest og Nord for Enare-Sjeen, lige op til 69° 40, og efter N. I. Fellman findes den ogsaa ved Byen Kola (68° 53’). II. Pag. 277, 5te Linie fra oven, tilfeies: Uagtet Sommeren 1890 var ugunstig, iser for de nordlige Egne af Norge, fik jeg dog fra Stegen Prestegaard (67° 56’) i Nordland fuldkommen modne Solber, hvoraf de sterste veiede lidt over 2.50 Gr. IL Pag. 277, 17de Linie fra oven, tilfoies: Om de for- Nyt Mag. f. Naturv. XXXII. III. 14 210 Dr. F. ©. Schiibeler. skjellige Arter af Ribes, som dyrkes ved Reykjavik (64° 8^, har min Ven Landphysicus Schierbeck (i November 1890) meddelt mig folgende: «Af Ribes rubrum og nigrum findes nu her 1 Haven endel større Buske, som i Aarene 1884—85 ere formerede af Stiklinger. Denne Formeringsmaade kan saaledes bruges ogsaa paa Island; mer de unge Planter voxe temmelig langsomt og en hei Del af Stiklingerne gaa ud om Vinteren. Jeg har derfor begyndt at formere baade disse og andre Buske, f. Ex. Lonicera og Roser, ved Nedhagning (Aflægning): Jeg graver da en Rende omkring hver Busk, der har middelsstærke Grene, som, med eller uden Indsnit i disse, baies ned i Renden ved Hjelp af en Træhage og dækkes med Jord, saa at kun Topenden kommer over Grun- den. Ribsen giver her moden Frugt i August eller noget ind i September; men 1 daarlige Somre kniber det dog meget med at faa dem kun nogenlunde modne. Naar Buskene dyrkes som Spalier, bliver Bærene lige saa store og saftige som de udenlandske; men ellers staa de i Regelen endel tilbage for disse. Ribsbuskene have ı de to sidste Somre (1889—90) lidt meget af Bladlus, og alt ı de sidste Dage af Mai 1890 fandt jeg, ved at undersoge de smaa Blade, hist og her en Bladlus; men 1 Juli og August var der. næsten ikke et eneste Blad paa Buskene, med Undtagelse af de aller øverste Hjerteblade. Bærene vare endnu grønne og bleve vistnok senere røde, men langt fra saa vel udviklede, som man ellers havde kunnet vente i en saa god Sommer. Jeg avlede dog omtrent 50 Pund (25 Kg.) Ribs i min Have. Flere af de Buske, som ifjor vare angrebne af Bladlus, døde i Løbet af Vinteren. — Solbærbuskene (R. nigrum) have aldeles ikke været angrebne af Bladlus. — Stikkelsbærbuskene (R. grossularia) voxe ikke nær saa godt som Ribs og Solbær; men de have dog kunnet friste Livet, og jeg har iaar seet nogle grønne Bær paa en gammel Busk i en anden Have her i Reykjavik. Andre Arter af denne Slægt, f. Ex. Ribes alpinum og BR. sanguineum, friste vistnok Livet her, men de spille en meget underordnet Rolle som Pryd- buske». II. Pag. 280, 9de Linie fra neden, tilfeies: Den her om- talte Magnolia acuminata havde 1 August 1890 folgende Dimen- sioner: Hoide 27’ 3” (8.55 m.), Kronens Diameter 27/10” (8.76 m.) og Stammens Omfang, 21/2' fra Grunden, 3° 4" (105 em.). IL Pag. 284, bte Linie fra oven, tilføres: Hepatiea triloba, CÓ — Tilleg til Viridarium norvegieum. 211 Chaix. fl. r. pl. holder sig, i en ugunstig Vinter, ikke godt ved Reykjavik og blomstrede forste Gang 2den Mai 1890. II. Pag. 286, 6te Linie fra neden, tilføies: Ved Aal Preste- gaard i Hallingdal (60° 37%), som ligger 1500° (470 m.) o. H., blev Nigella orientalis saaet ı Benk 13de Mai 1886 og senere ud- plantet i Haven, hvor den blomstrede 23de August og gav modent Fre 1 Midten af September. II. Pag. 287, 9de Linie fra neden, tilføies: Eranthis hiema- lis, Salisb. (Helleborus hiemalis, L.). Denne Art, som er vildt- voxende 1 Mellem-Europa, har 1 flere Aar været dyrket 1 Reykja- vik, hvor den blomstrede 28de April 1889 og 4de April 1890. II. Pag. 288, 14de Linie fra neden, tilfoies: I Reykjavik har Landphysieus Schierbeck i flere Aar dyrket Aquilegia bür- geriana, S. & Z., A. caerulea, James, A. hybrida, Sims. og A. pubiflora, Wall. Alle disse holde sig godt, uden at dækkes om Vinteren, og blomstre 1 Juli og August. Aquilegia chrysantha har givet fuldt udviklet, modent Frø ved Aal Prestegaard i Hallingdal (se ovenfor). I den ugunstige Sommer 1890 blomstrede denne Art ved Stegen Prestegaard (67° 56% i Nordland den 10de Juli og gav modent Fre 15de Sep- tember. II. Pag. 289, bte Linie fra oven, tilføres: Delphinium cheilanthum, Fisch. Vildtvoxende i det sydlige Sibirien, hvor- fra den 1819 blev indfert til England. Gaarden Ørsnes ved Ka- belvaag ı Lofoten (68° 12°) er, saavidt mig bekjendt, det nordligste Sted 1 Norge, hvor denne Art hidtil har været dyrket og hvor den, i Midten af September 1890, gav modent Fre. Delphinium Kaschmirianum, Bel. Vildtvoxende i Kashmir, hvorfra den 1875 blev indfort til England. Efter Op- gave af min Ven Landphysicus Schierbeck i Reykjavik (64° 8%) trives denne Art der udmærket godt og giver gjerne mere end 20 Skud, der ere over 6’ (1.88 m.) heie og «saa tykke som et Kosteskaft». Sammesteds trives ogsaa Delphinium falcatum, Hort. Brux. og D. grandiflorum, L. meget godt. Delphinium crassicaute, Gmel. Vildtvoxende i Sibirien, hvorfra den 1822 blev indfert til England. Denne Art har 1 flere Aar holdt sig meget godt i den botaniske Have ved Christiania. Paa samme Maade er det her ogsaa gaaet med Delph. corym- bosum, Rgl, som er vildtvoxende i Turkestan. IL Pag. 290, 9de Linie fra oven, tilfeies: I Norge er 145 DA Dr. F. ©. Schübeler. Aconitum septentrionale fundet med gule Blomster i Leirdalen i Lom og med hvide Blomster ved Sundvolden paa Ringerike. Aconilum ferox, napellus og variegatum have ved Reykjavik i flere Aar holdt sig meget godt, selv i den strengeste Vinterkuide, uden at dækkes, og blomstre i August og September; men de have hidtil ikke givet modent Fro. Ved Aal Prestegaard i Hal- lingdal (se ovenfor) har Aconitum variegatum givet modent Fre. IL Pag. 292, 10de Linie fra neden, tilfeies: Blandt en hel Del Arter og Varieteter af Paeonia er P. officinalis fl. pl. den eneste, som hidtil har holdt sig nogenlunde godt i Reykjavik. II. Pag. 295, 13de Linie fra neden, tilfeies: I flere Aar har Paeonia moutan holdt sig godt 1 «Humlehaven« ved Molde (62° 44^. II. Pag. 293, 5te Linie fra neden, tilføies: I den botaniske Have ved Christiania spreder Podophyllum Emodi sig i de nær- meste Qmgivelser som Ugræs. II. Pag. 294, 12te Linie fra oven, tilfoies: Epimedium alpi- num har i flere Aar holdt sig meget godt« i Humlehaven» ved Molde. II. Pag. 295, 16de Linie fra oven, tilfeies: Berberis vulga- ris holder sig ogsaa godt ved Kabelvaag i Lofoten (68° 12), hvor den, endog i den ugunstige Sommer 1890, gav lidt over 1 m. lange Aarsskud. IL Pag. 297, Tde Linie fra oven, tilfoies: Bocconia cordata har i flere Aar holdt sig meget godt i «Humlehaven» ved Molde. II. Pag. 298, 9de Linie fra neden, tilfoies: Ved Aal Preste- gaard i Hallingdal (se ovenfor) blev Argemone grandiflora saaet ude ı Haven 10de Mai 1890, spirede 9de Juni og blomstrede 25de August, men gav ikke modent Fro. Il. Pag. 300, 2den Linie fra neden, tilfoies: Ved Christiania blive Blomsterne paa Papaver orientale meget store: 1 Slutningen af Juni 1890 maalte jeg flere, som holdt 9” (23.5 cm.) 1 Diameter. II. Pag. 303, Tde Linie fra oven, tilfeies: Papaver Hoo- keri, Baker. Vildtvoxende i Indien, hvorfra den 1884 blev indført til England. Ved Kabelvaag i Lofoten (68° 12‘) blev denne Art, iden meget ugunstige Sommer 1390, saaet ude i Haven 16de Mai, spirede 23de Mai, blomstrede 30te Juli og gav modent Fre 28de September. Papaver pavonicum, Schrenck. Vildtvoxende ı Turke- stan, hvorfra den 1883 blev indfort til England. I den for de nordlige Egne af Norge meget ugunstige Sommer 1888 blev den i Karasjok (69° 18’) saaet ude i Haven Iste Juni og blomstrede 15de August, men gav ikke modent Fre. Tilleg til Viridarium norvegieum. 213 Papaver persicum, Lindl. Vildtvoxende ı Persien, hvor- fra den 1830 blev indfort til England. Denne Art blev, 1 den ugunstige Sommer 1890, dyrket ved Kabelvaag (68° 12’) i Lofoten, hvor den blev saaet ude i Haven 6te Mai, spirede 23de Mai, blomstrede 1ste August og gav modent Fre 25de September. Samme Aar blomstrede den ogsaa i Stegen (67° 56‘) 31te Juli og gav modent Fre 26de September. Papaver ramosissimum, Benth. blev 1888 dyrket i Karasjok (69° 18^ i Ost-Finmarken: den blev saaet ude 1 Haven lste Juni og blomstrede 10de September. Samme Aar blev den ogsaa dyrket ved Gaarden Heimli i Tanen (70° 28’) i Ost-Finmar- ken: den blev der saaet ude i Haven 30te Mai, spirede 10de Juni og blomstrede 13de August. I den ugunstige Sommer 1890 blev denne Art, paa Gjæsvær (71° 7’) ved Nordcap, saaet 10de Juni, spirede 10de Juli og havde den 30te September Blomster- knopper, men disse aabnede sig ikke. Samme Sommer blev Papaver umbrosum, Boiss., 1 Lyngen Prestegjeld (69° 36’) i Tromso Amt, saaet!21de Mai, spirede 15de Juni og blomstrede 17de Juli. II. Pag. 304, 11te Linie fra oven, tilfaies: Glaucium rubrum blev 1889 dyrket i Karasjok”(69° 18’), hvor den blomstrede, men ikke gav modent Fre. II. Pag. 307, Ste Linie fra neden, tilføres: Ved Kabelvaag i Lofoten (68° 12^ blev Mattiola bicornis saaet ude i Haven i Slutningen af Mai 1889: den blomstrede i Slutningen af August og blev 21” (55 em.) hel. II. Pag. 308, 2den Linie fra oven, tilfaies: Mattiola graeca, Sw. Vildtvoxende 1 Middelhavslandene og Orienten. Ved Flak- stad Prestegaard 1 Lofoten (68° 6’) blev denne Art, i den ugun- stige Sommer 1890, saaet ude i Haven lste Mai og blomstrede 20de Juli, men gav ikke modent Frø; Mat. tricuspidata, R- Br. Vildtvoxende i Middelhavslandene, hvorfra den 1739 blev indført til England. Paa samme Sted og samme Aar som den foregaeende blev denne Art ogsaa saaet ude i Haven Iste Mai og blomstrede 22de Juli, men heller ikke denne gav modent Frø. II. Pag. 309, 16de Linie fra neden, tilfeies: Anastatica hierochuntica, L. Norge Jerichorose; Dan. Rosen fra Jericho; Tkl. Auferstehungsblume, Jerichorose, Jerusalemrose, Marienrose, Rose von Jericho; Engl. Resurrection plant, Rose of Jericho; Fr. Rose de Jericho, Rose hygrometrique. Jerichorosen er en 214 Dr. F. ©. Schübeler. enaarig Plante, som er vildtvoxende i Ægypten og Arabien og især ved Kysterne af det rede Hav. Naar Freet er modent, falde Bladene af: de smaa næsten træhaarde Grene beie sig da med Topenderne mod hverandre, indad mod Plantens Centrum og trekke sig kugleformet sammen saaledes, at de indvendigt danne en liden Hulhed og udvendigt faa en convex Overflade, som er forholdsvis glat, fordi de smaa Frecapsler vende indad. Det. hele faar da en Sterrelse som et /Eg eller en knyttet Haand. Man har paastaaet, at de i Europa dyrkede Jerichoroser ikke trekke sig sammen paa den her nævnte Maade; men om dette, paa de i den botaniske Have ved Christiania dyrkede Exemplarer, end ikke sker saa skarpt udpreget, som paa de ferre Exemplarer man faar fra Arabien, foregaar det dog meget tydelig, og vore hjemmedyrkede Planter kunne derfor ogsaa bruges til de nedenfor omtalte «Kunststykker». 1 Udlandet er Jerichorosen en meget almindelig Vare hos de saa kaldte «Naturaliehandlere» eller «Cu- riositetshandlere», hvor den sælges til overtroiske Folk, som der er nok af endnu 1 Slutningen af det 19de Aarhundrede. Om denne Plante er der kommet ud en Mengde fabelagtige Fortæl- linger, f. Ex., at den, til Erindring om Frelserens Fedsel, aabner sig kun hver Julaften og igjen ruller sig sammen efter nogle Timers Forleb, — at Planten, naar den sættes 1 Vand, medens en Kone ligger 1 Fedselsveer, aabner sig, naar Barnet er kommet til Verden, — at en Ferstefedende, ‘under Fodselssmerterne, ber holde en Jerichorose i Haanden, for at lindre disse o. s. v. I Palæstina tror den almene Mand, at alene Tilstedeværelsen af denne Plante kan lette en besværlig Fødsel, og efter en østerlandsk Legende skal Jomfru Maria have faaet Jerichorosen af Engelen Gabriel. Disse og lignende Fortællinger have ogsaa fundet Veien til vort Land, hvor de før en Del endog have vundet Tiltro. — I Middelalderen kom denne Plante ofte til Europa fra Syrien og Palæstina med Pilegrime, der medbragte den som et Erindrings- tegn om deres Valfart. Naar den tørre Plante læggesi Vand eller udsættes for en vis Grad af Fugtighed, brede Grenene sig ud til Siderne; men naaar den lægges paa et tørt Sted, trækker den sig, efter nogle Timers Forleb, atter sammen. Dette «Kunststykke», der kan gjentages mange Gange med den samme Plante, kan naturlig- vis udføres paa enhver Aarstid og er alene afhængigt af den Egen- skab hos Plantevævet, at dette i høi Grad kan udvide sig og igjen trække sig sammen, eftersom det udsættes for Fugtighed eller Tilleg til Viridarium norvegicum. 215 "Terke. Da Planten altid bruger den samme Mengde Fugtighed, for tilsyneladende at oplives, kan man let komme efter hvor lange den behover at ligge 1 Vand og dernæst hvor lang Tid der vil medgaa inden dette er fordampet, eller med andre Ord, i hvor kort Tid Planten i behorig Grad kan udvide og igjen sammen- trække sig. Dette benyttes nu, med den fornedne Behændighed, af Bedragere, som, uden at der tilsyneladende er foretaget noget med Planten, dog kunne forevise hvorledes den udvider og senere trekker sig sammen. For at det hele kan faa et saa mystisk Udseende som mulig, udferes dette «Kunststykke» gjerne altid «Julaften. Naar Planten i sit Hjemland har faaet modent Fre, visner den og ruller sig sammen paa den ovenfor omtalte Maade. I denne Tilstand føres den let afsted af Vinden og kan saaledes rulle mange Mile bort fra det Sted, hvor den har voxet. Frøet falder da ud og spirer, og naar Planterne have blomstret og sat Frø, driver Vinden atter disse bort i forskjellige Retninger. Den første Naturkyndige, som omtaler Jerichorosen, er Fransk- manden Pierre Belon, som bereiste Orienten 1546—49. Senere nævnes den af flere blandt de ældre Botanikere, f. Ex. Caspar Bauhin, Camerarius, Lobel og Lonicer, der har beskrevet «den under Navn af Amomum Rosa Sancte Marie. I den botaniske Have ved Christiania har Jerichorosen været dyrket i en lang Aarrække: Naar den her saaes ude i Haven i den sidste Halvdel af Mai, pleier den at give modent Fre i Be- gyndelsen af September. II. Pag. 310, 15de Linie fra oven, tilfoies: Draba olym- pica, Sibth. har i flere Aar været dyrket i Reykjavik, hvor den gjerne blomstrer i Slutningen af April og hele Mai. Undertiden blomstrer den ogsaa om Høsten samme Aar, som den er saaet om Vaaren. II. Pag. 312, 9de Linie fra neden, tilfeies: Om Peber- roden skriver Landphysicus Schierbeck, i November 1890, følgende: «Peberrod trives ganske fortrinlig paa Island, men der bruges endnu ikke meget af den her. Jeg har nu 16 Senge med «denne Plante og agter at udvide Dyrkningen af den i en meget betydelig Grad. Jeg antager, at man maa kunne finde et meget godt Marked for den i England». II. Pag. 313, 19de Linie fra oven, tilføies: Ved Aal Preste- : gaard i Hallingdal (se ovenfor) blev Iberis Fontanesit, Jord. saaet 216 Dr. F. ©. Schübeler. i Benk 8de Mai 1890, udplantet 1 Haven 10de Juni, blomstrede 28de Juni og gav modent Fre 1ste September. II. Pag. 314, 20de Lime fra oven, tilføies: Ved Flakstad Prestegaard 1 Lofoten (68° 6’) blev Iberis affinis saaet ude i Haven 6te Mai 1890 og blomstrede 1lte August, men gav ikke modent Fro. Tberis coronaria. Ved Aal Prestegaard i Hallingdal (se oven- for) blev denne Art saaet ude i Haven 20de Mai 1887, blomstrede 17de Juli og gav modent Fre (de September. Samme Aar blev den paa Gjæsvær (71° 7) ved Nordcap saaet ude 1 Haven 8de Juni og blomstrede 5te September. I Karasjok (69° 18^ blev Iberis Forestieri saaet i Benk 15de Mai 1890, udplantet i Haven 19de Juni og blomstrede 18de Juli, men gav ikke modent Frø. Samme Aar blev denne Art, paa (sjeesvaer ved Nordeap (71° 7’), saaet ude 1 Haven 10de Mai, spi- rede Sde Juni og blomstrede 19de August. I den for de nordlige Egne af Norge ugunstige Sommer 1888: blev Iberis nana All., der er vildtvoxende 1 det sydlige Frankrig og Italien, saaet ude i Haven 1 Karasjok (69° 18’) Iste Juni og blomstrede 27de Juli. I Karasjok (69° 18) ı Öst-Finmarken blev Iberis nigricans: Fisch., som er vildtvoxende i Orienten, saaet 1 Benk 15de Mai 1890, udplantet i Haven 19de Juni, blomstrede 17de Juli og gav modent Fre i Midten af September. Samme Aar blev denne Art, paa Gjæsvær (71° 7) ved Nordeap, saaet ude i Haven 10de Juni og blomstrede 16de Juli. Samme Aar blev den ogsaa, ved Kabelvaag 1 Lofoten, saaet 16de Mai, spirede 23de Mai og blomstrede 5te August. IL Pag. 315, 5te Linie fra oven, tilfeies: I Reykjavik (64° 8^) trives Hesperis matronalis saa godt, at den spreder sig som Ugræs 1 Haven, men H. tristis, som ogsaa trives godt, har hidtil ikke givet modent Fre. II. Pag. 316, 20de Linie fra neden, tilfeies: Capsella bursa pastoris er ogsaa fundet ved Ivigtut (61° 12’) og paa Taterait- Fjeldet (65° 10’) aldeles som vildtvoxende. (Joh. Lange. Con- spectus Florae Groenlandicae. P. II. Kjebenhavn. 1887. Pag. 250). I Steiermark bruges i Landsbygderne et Decoct af Capsella brusa pastoris med Vand, for at standse Bledning hos Barselkoner. (Dr. Victor Fossel. Volksmedicin und medieinischer Aberglaube in Steiermark. Graz. 1886. Pag. 55). IT. Pag. 320, 22de Linie fra neden, tilføres: Ved Reykja- Tillæg til Viridarium norvegicum. 217 vik trives baade Savoikaal og Spidskaal godt; den almin- delige Hovedkaal giver lose men dog brugelige Hoveder. l4de Linie fra neden tilfoies: Om Kaalen har man i de forskjellige Lande en Mængde ordsproglige Talemaader og Ven- dinger: Ligesom det 1 Nord- og Mellem-Tyskland er almindelig Skik og Brug at fortælle «de Umyndige», at det er en Stork» som har bragt et nyfodt Barn 1 Huset, og i Belgien, at det er hentet fra en Rosmarinbusk, saaledes er det meget almindelig ı Frankrig at sige, at Barnet er hentet fra en Kaalhave, og derfor kaldes dette gjerne med et Kjælenavn «mit lille Kaalhoved» («Mon petit chou»). Der heder det ogsaa, at «Frosten er god for Kaalen» eller «saa frisk som et Kaalhoved efter Frost» o.s.v. Baade her ı Landet og Sverige er det, som bekjendt, en almindelig Talemaade om en Mand, som man vil «tillivs», at man vil «gjere Kaal paa ham». I Salomo’s Ordsprog (15, 17) findes felgende Vending: «Bedre er en Ret Kaal («Grønt») med Kjærlighed end en gjødet Oxe med Had». II. Pag. 322, 14de Linie fra oven, tilfoies: Sommeren 1890 maa, med Hensyn til Væxtlivets Udvikling, ialtfald 1 Omegnen af Christiania, kaldes ugunstig!) og for at godtgjere Rigtigheden af denne Dom, hidsættes nedenstaaende Opgaver, som ere mig med- delte af det meteorologiske Institut: Temperatur. C. Regnmengde 1 mm. Normal. 1890. Forskjel. Normal. 1890. Forskjel. Mast 00 SaL 13:9 + 3.4 46:1,511494. 13.6 Sunset Thing 13:8 109 6989 160.615 =H) 92 Julie 12.16.69 3 147 — 1.9 840 724 — 11.6 August . 15.4 148 — 0.6 95.0 1286 + 33.6 September 112 12.3 la 825, 1208 CE 1617. Ikke desto mindre har vor dygtige og driftige Handelsgartner Joh. Nielsen (Throndhjemsveien) avlet meget godt Fro af Ama- ger Hovedkaal (en af de bedste her dyrkede Sorter), som blev indhestet 1 Lebet af September, samt meget godt Fre af thrond- hjemsk Kaalrabi, der blev hestet inden Udgangen af August. I Lyngen Prestegjeld (69° 36^, i Tromsø Amt, blev der 1889 avlet Amager Hovedkaal, som veiede 21/2 Pund (1.2402 Kg.). Medens enkelte Planter alene have en vis Tryllekraft, naar | 1) Cfr. Norsk Havetidende 1891 Pag. 1—5. 218 Dr. F. ©. Schibeler. de tilfældigvis blive fundne, f. Ex. et Firekleverblad, gives der andre, som kun ere virksomme, naar de stjæles, og herhen hører den almindelige Kaal: For at man hele Aaret igjennem kan have friske og vel nærede Heste, har man saaledes 1 Schlesien og Bran- denburg den Overtro, at Staldkarlen, Nytaarsnat, maa stjæle Kaal. hvormed Hestene fodres. (H. Rehling und I. Bohnhorst. Unzere Planzen ete. 2te Aufl. Gotha. 1889. Pag. 340). I Steiermark har man ved Brylluper en eiendomelig Skik, hvor Kaalen spiller en Rolle: Naar Brud og Brudgom ere komne til Kirken, for at vies, stiller det Fruentimmer, i hvis Hus Bryl- lupet .skal feires, sig foran Kirkederen mod Bruden og befaler hende med en streng Mine at folge med tilbage til Huset, «for at salte Kaalen», og idet hun senere leverer Bruden Saltskeen, siger hun: «Jungfrau Braut, Lasz dir eine Lehre geben, Versalz das Kraut, Aber nicht dem Mann das Leben!» (HiRebhling'und I. Bohnhorst, lic.) Rag 339) Om «Manden i Maanen» har man 1 Ost-Preussen felgende Sagn: For lang Tid siden gik en Mand om Naten ud, for at stjele Kaal. Medens han holdt paa hermed, sagde han halvheit for sig selv: «her kan da ingen se mig»; men i samme Øieblik kom Maanen frem mellem Skyerne og svarede: «Jeg ser Dig», hvorpaa den leftede Manden med den stjaalne Kaal op til sig, og der kan enhver endnu se ham. (Rehling und Bohnhorst. ]. e. --Pag. 339). | IL Pag. 325, 20de Linie fra neden, tilfeies: I Lyngen Preste- gjeld (69° 36’) i Tromsø Amt blev der 1889 avlet «tidlig stor dansk Blomkaal», som uden Blade veiede 1!/» Pund (747 Gr.). Den storste Blomkaal, som Landphysieus Schierbeck avlede Hesten 1890 i Reykjavik (64° 8^, havde en Diameter af 9" (28.5 em.) og var «aldeles fast og hvid». II. Pag. 326, 13de Linie fra neden, tilfeies: I den for hele Norge, men fornemlig for de nordlige Egne af Landet, meget ugunstige Sommer 1888 blev der i Lyngen (69° 36’) dyrket «hvid Erfurter Overjordskaalrabi». Den blev saaet i Benk 30te Mai og udplantet 22de Juni: de sterste veiede i September, uden Blade, 11/4 Pund (622 Gr.). Om Overjordskaalrabi skriver Landphysieus Schierbeck i Tilleg til Viridarium norvegicum. 219 Reykjavik (November 1890), at den trives overmaade godt og er meget velsmagende, men det har endnu ikke lykkes at faa den til at falde i Publicums Smag. II. Pag. 327, 4de Linie fra neden, tilfeies: I Lyngen Preste- sjeld (69° 36% blev der saaet throndhjemsk Kaalrabi ude i Haven 22de Mai 1889 og i September veiede de sterste Redder, uden Blade, 1!/2 Pund (747 Gr.) — I den for hele Norge, men især for de nordlige Egne af Landet, ugunstige Sommer 1888 blev der i Lyngen dyrket throndhjemsk Kaalrabi. Denne blev saaet i Benk 30te Mai, udplantet 18de Juni og i September veiede de største Rødder, uden Blade, 2%/4 Pund (1.367 Kg.). II. Pag. 328, 9de Linie fra oven, tilføies: Om Velsmagen hos flere Rodvæxter i det heie Norden har man vundet den samme Erfaring baade paa Færøerne (Jørgen Landt. Forseg til en Beskrivelse over Færøerne. Kjøbenhavn 1800. Pag. 307) og Island (Fru Th(orlacius)'s Erindringer fra Island. Ved I. Victor Bloch. Ringkjøbing. 1845. Pag. 27. 28). II. Pag. 329, 19de Linie fra neden, tilføies: Om Kaalrabi skriver Landphysieus Schierbeck i Reykjavik (i November 1890), at han maa henvise til, hvad han tidligere herom har sagt (1 Nyt Magazin for Naturvidenskaberne XXX. Pag. 252—53 — gjengivet i Udtog i Viridarium norvegicum II. Pag. 329) og tilfoier der- næst følgende: «Noget Kaalrabifrø avles her paa Island, og efter de Forsøg, som jeg i det smaa har gjort med denne Froavl, tvivler jeg ikke om, at man, med nogle Forbedringer 1 Dyrkningen, vil kunne komme til at avle meget godt Frø her». II. Pag. 332, 15de Linie fra oven, tilføres: Høsten 1590 har Landphysicus Schierbeck i Reykjavik avlet Næper («Tur- nips»), som veiede 9 Pund (448 Kg.). II. Pag. 336, 6te Linie fra oven, tilføres: Ved Gaarden Rise i Opdal Prestegjeld (62° 32^, i Søndre Throndhjems Amt, som ligger 2070' (651 m.)o. H., blev Sinapis juncea saaet 22de Mai 1882, blomstrede i Begyndelsen af Juli og gav meget vel udviklet Frø den 3die September. II. Pag. 336, 15de Linie fra neden tilfeies: I Grækenland er Eruca sativa en meget almindelig dyrket Kjøkkenvæxt, især 3 Omegnen af Athen og Korinth. (Fraas. Synopsis plantarum florae classicae. München. 1845. Pag. 123. Theodor von Heldreieh. Die Nutzpflanzen Griechenlands. Athen. 1862. Pag. 47). 220 Dr. F. ©. Schübeler. II. Pag. 338, 13de Linie fra oven, tilføres: I den for de nordlige Egne af Norge meget ugunstige Summer 1888 blev der dyrket «runde rode Sommerreddiker» i Lyngen (69° 36%). Den 16de Dag efterat disse havde spiret, vare Redderne saa store som Hasselnedder. — Sammesteds og samme Aar blev der dyrket «lange Vinterreddiker». Disse bleve saaede 15de Juni og 1 Midten af September veiede de største 11/2 Pund (747 Gr.). II. Pag. 342, 21de Linie fra oven, tilføres: Ved Kabel- vaag 1 Lofoten (68° 12’) blev Reséda alba saaet ude i Haven 1 Mai 1889, blomstrede 1 Slutningen af August og blev over 3° (1 m.) hei. IL Pag. 343, 19de Linie fra oven, tilfeies: I Lyngen (69° 36^. blev Reséda mediterranea saaet ude i Haven 22de Mai 1889, spirede 10de Juni, blomstrede 11te September og blev 1.15 m. hei. I den ugunstige Sommer 1888 blev Reseda phyteuma dyrket ved Gaarden Heimli i Tanen (70° 28^ i Øst-Finmarken. Den blev saaet 30te Mai og blomstrede 30te August. Samme Aar blev Reséda undata saaet ude i Haven 1 Kara- sjok lste Juni, spirede 13de Juni og blomstrede 20de August. II. Pag. 349, 8de Linie fra neden, tilføres: Ved Kongsvold paa Dovre (2940, 922 m. o. H.) giver Viola tricolor maxima ikke alene modent Fre, men den spreder sig endog som Ugræs i Haven. I Luleå (65° 37^ har Directeur Aug. Engberg dyrket Viola tricolor maxima 1 en forholdsvis temmelig stor Udstrækning. Efter hans Beretning herom, lod han et Barn i tre Dage sumle 500 Grammer «riktigt vakkert» Fre. Det Rum, som Planterne optoge i Haven, oversteg ikke 200 sv. []' (17.631 [] m.) Der- efter fremsætter han følgende Overslag: Efter udenlandske en gros Priseouranter koste 500 Grammer af dette Fre omtrent 16 Kroner. Udbyttet af I svensk Tunnland (= 50,114 norske [] Fod), der svare til omtrent 5 norske Maal Jord eller 49,365 Are, vilde saaledes, efter det her meddelte Resultat, kunne gaa op til 4,500 Kroner. (Förhandlingarne vid andra almänna nordiska Frökon- gressen 1882 i Sundswall. Orebro. 1884. Pag. 176). Til det ovenfor meddelte kan jeg feie den Oplysning, at jeg kjender en Mand i Christiania, som ved Frodyrkning af Viola tricolor maxima har faaet et meget større Udbytte af Jorden, end det her nævnte. I det foregaaende er det oplyst, hvor langt mod Nord og Ost samt Tilleg til Viridarium norvegicum. 221 til hvilken Heide over Havet denne, 1 den nyeste Tid meget al. mindelig dyrkede, Prydvæxt kan give modent Fre. Det er nu snart en Menneskealder siden jeg bekjendtgjorde mine, ved stadigt Arbeide gjennem en lang Aarrække og paa Kjendsgjerninger grundede, lagttagelser om de fortrinlige Egenskaber, som det i Norden avlede Fro har i Sammenligning med det, som indferes fra sydligere Lande. Saavidt min Kundskab rækker, er dette nu ogsaa godkjendt overalt 1 Europa, hvor enhver sagkyndig Mand med Længsel venter paa, at det her avlede Fre skal blive en aimindelig Handelsvare; men der er desværre hos os, ved offentlig Foranstaltning, endnu ikke foretaget et eneste Skridt, for at fremme denne landsvigtige Sag. Denne er af en saa uomtvistelig stor Betydning, at det kunde synes utænkeligt, at den fra nogen Kant skulde mede Modstand. Naar dette dog er skeet og netop 1 det Land, «Hvor al min Velsignelse gror, Hvor al min Lyksalighed bor», saa kan man vel neppe sage Grnuden hertil i andet end Uviden- hed, og den hele Optræden er sandelig ikke let at fatte for en uhildet Mand, der i denne, som 1 mangfoldige andre Retninger, ikke har noget høiere jordisk Ønske end at fremme Norges Vel. Det her nævnte og flere i dette Skrift anfarte Exempler vise, at den største Indtegt af Jorden alene kan vindes ved en intensiv. Dyrkning, og blandt de mange Veie, som man her kan slaa ind paa, kjender man neppe nogen, der giver en saa paafaldende stor Indtægt som en med Skjønsomhed dreven Froavl. Om Viola tricolor maxima skriver min Ven Landphysicus Schierbeck 1 Reykjavik, at den er en af de taknemligste Pryd- planter, som man kan dyrke paa Island: den holder sig goût, uden at dækkes om Vinteren, og blomstrer fra Mai til October. II. Pag. 351, 15de Linie fra oven, tilfoies: I Steiermark bruger Landalmuen, som et Bedringsmiddel mod Skarlagenfeber, at drikke en Mængde («Uebermasse») The, som er tilberedt af Stedmorsblomster, der ere infunderede med kogende Vand. (Dr. Victor Fossel. Volksmedicin und medicinischer Aberglaube in Steiermark. Graz. 1886. Pag. 140). II. Pag. 353, 2den Linie fra neden, tilfeies: I Lyngen Prestegjeld (69° 36’) blev Bryonia alba saaet ude i Haven 22de Mai 1889, spirede 9de Juni og i Slutningen af September var den 9'/s' (3 m.) hei. Et Exemplar af denne Art, som ved Kabelvaag 222 Dr. F. ©. Schübeler. i Lofoten (68° 12’) var saaet i Mai 1888, havde i Slutningen af August 1889 naaet en Heide af 14’ 8” (4.60 m.) ogiSlutningen af August 1890 var den 19’ (6 m.) hei. I Karasjok (69° 18) blev denne Art saaet Vaaren 1889. Den blomstrede 11te September 1890 og havde da en Lengde af 9’ (2.82 m.). II. Pag. 362, 14de Linie fra neden, tilføres: Cucurbita melanosperma har sandsynligvis sit Hjem 1 Mexico. (Garten- flora, herausgegeben von Dr. L. Wittmack. Berlin. 1889. Pag. 275). | II. Pag. 363, 3die Linie fra neden, tilfeies: Paa Veblungs- nes i Romsdalen (62° 32°) blev der Sommeren 1889, uden nogen- somhelst kunstig Varme, dyrket Greskar ude i Haven. I Slut- ningen af September havde en af Frugterne naaet en Vægt af54 Pund (27 Kg.). (Morgenbladet. 1889. No. 515). II. Pag. 364, 24de Lin.e fra oven, tilfeies: Ved Aal Preste- gaard i Hallingdal (60° 37’) som ligger 1500’ (470 m.) o. H, blev Cyclanthera pedata saaet i Benk 16de Mai 1889 og udplantet i Haven 6te Juni. Den blomstrede 18de Juli og gav modent Fre 16de September. IL. Pag. 368, 22de Linie fra oven, tilfeies: Calandrinia amoena, Vis. fra Syd-Amerika. Ved Aal Prestegaard i Halling- dal (se ovenfor) blev denne Art saaet 1 Benk Sde Mai 1890, ud- plantet i Haven 26de Juni, blomstrede 11te Juli og gav modent Fre 4de September. Samme Sommer blev den, ved Flakstad Prestegaard i Lofoten (68° 6’), saaet i Benk lste Mai og senere udplantet 1 Haven, hvor den blomstrede 23de Juli. Paa Gjæsvær (71° 7’) ved Nordeap blev Calandrinia com- pressa saaet 1 Benk bte Juni 1889 og senere udplantet 1 Haven, hvor den blomstrede 18de August. II. Pag. 369, Sde Linie fra oven, tilfeies: Ved Aal Preste- gaard i Hailngdal blev Calandrinia glauca saaet i Benk 8de Mai 1890, udplantet i Haven 10de Juni, blomstrede 8de Juli og gav modent Fre 4de September. Sammesteds blev Calandrinia pro- cumbens saaet i Benk 13de Mai 1886 og senere udplantet i Haven; den blomstrede 14de Juli og gav modent Fre 20de August. Sam- mesteds blev Calandrinia speciosa saaet 1 Benk 1886, senere ud- plantet i Haven, hvor den blomstrede 24de Juli og gav modent Fre 25de August. Denne Art gav 1888 modent Fro ved Stegen Prestegaard (67° 56’) i Nordland. II. Pag. 371, 11te Linie fra neden, tilfeies: I Reykjavik Tillæg til Viridarium norvegicum. 223 dyrkes Dinathus barbatus, D. plumarius og D. superbus; men de maa dækkes om Vinteren. — I Luleå (65° 37’) giver D. barbatus modent Fre. (Aug Engberg). Il. Pag. 373, 4de Linie fra neden, tilføres: Gypsophila struthium, L. Tskl. Spanisches od. ägyptisches Seifenkraut; Engl. Egyptian Soap-root, Spanish Soap-root. Vildtvoxende i Syd-Europa og Nord-Afrika. I Norge har jeg ikke seet denne Art dyrket paa noget andet Sted end i den botaniske Have ved Christiania, hvor den ı en lang Aarrække har holdt sig meget godt og aarvist givet modent Fre. Roden, der indeholder et sæbe- lignende Stof (Saponin), har meget længe været kjendt som et for- trinligt Vaskemiddel, og da Farverne 1 Regelen ikke angribes heraf, bruges den endnu til Vaskning af Kaschmir-Shavler eller andre fine Teier af Uld og Silke. Roden er (i pulveriseret Til- stand) Handelsvare under Navn af ægyptisk- eller levantisk Seberod (Radix Saponarie egyptiace v. levantice v. turcice v. hispanice). IL Pag. 374, 3die Linie fra oven, tilfeies: Paa Gjesver (71° 7%) ved Nordeap blev Gypsophila muralis, L. saaet i Benk 10de Juni 1890, udplantet i Haven 12te Juli og blomstrede 23de August. II. Pag. 375, 14de Linie fra oven, tilfoies: Om Brugen af Silene inflata paa Søndmøre siger Professor Strøm: «I Fogde- riet Sogn kaldes den Gustegræs og bruges der overalt mod Gust (eller Alvgust efr. Virid. norv. I. Pag. 216), da man tager Frøhusene, tørrer dem og støder dem til Pulver, hvilket blot strøes paa de Lemmer, som med Gust ere befængte». (Hans Strøm. Physisk og oeconomisk Beskrivelse over Fogderiet Søndmør. Sorø. 1762. I. Pag. 84). II. Pag 376, 16de Linie fra oven, tilføies: Lychnis chalce- donica holder sig ogsaa meget godt i Karasjok (69° 18^, og 1 den for de nordlige Egne af Norge meget ugunstige Sommer 1888 blomstrede den 10de August. Roden af Lychmis chalcedomica, der indeholder en ikke ringe Mængde Saponin, bruges paa flere Steder som et Vaskemiddel. I Sibirien bruges hele Planten, men dog fornemlig Roden, til Vask- ning under Navn af Gjøgesæbe eller Tartarsæbe. II. Pag. 377, 21de Linie fra neden, tilfeies: I den senere Tid har man gjort en Mængde Forsøg, for at faa fuld Rede paa de giftige Egenskaber hos Frøet af Agrostemma githago; men det. 224 Drake GC: Behubeler vilde blive for vidtieftigt her at gaa nærmere ind paa alt dette. Jeg skal derfor indskrenke mig til at paavise den nyeste mig be- kjendte udferlige Afhandling om denne Sag: «Ueber die Giftig- keit und die Entgiftung der Samen von Agrostemma githago. Archiv für Hygiene. Herausgegeben von J. Forster, Fr. Hoffmann und W. v. Pettenkofer. 9ter Bd. 1889. Pag. 257—70. II. Pag. 379, 8de Linie fra oven, tilføres: Lavatera punctata,All. (Obia deflexa, Mench). Vildtvoxende i Syd-Frankrig og Italien, hvorfra den 1800 blev indfert til England. Ved Flakstad Prestegaard i Lofoten (68° 6’) blev denne Art dyrket i den ugun- stige Sommer 1890: Den blev saaet 1 Benk 1ste Mai, senere ud- plantet i Haven, hvor den blomstrede Iste Juli og gav modent Fre 1 Begyndelsen af September. II. Pag. 381, 9de Linie fra neden, tilfeies: Malwa limen- sis, L. (Malva laevis, Monch), som er vildtvoxende 1 Peru, blev, i den ugunstige Sommer 1890, ved Flakstad Prestegaard i Lofo- ten (68° 6^, saaet i Benk 1ste Mai og senere udplantet i Haven, hvor den blomstrede 22de August. II. Pag. 382, 3die Linie fra oven, tilfeies: I Begyndelsen af September 1889 gav Malva mauritanica modent Fre ved Flak- stad Prestegaard i Lofoten. II. Pag. 382, 4de Linie fra neden, tifeies: Ved Aal Preste- gaard i Hallingdal (60° 37%), som ligger 1500’ (470 m.) o. H., blev Sida cordifolia saaet i Benk 16de Mai 1389, udplantet i Haven 12te Juni og blomstrede 26de August, men gav ikke mo- dent Fro. II. Pag. 385, 12te Linie fra neden, tilfeies: Ved Gaarden Helgeland i Hole Prestegjeld paa Ringerike (60° 6’ N. B., 7° 53‘ Ø. L.) staar en Lind (Tilia parvifolia), som; efter en i September 1890 foretagen Maaling, er 65’ (20.5 m.) hei og hvis Stamme i Brystheide holder 16° (5 m.) i Omfang. II. Pag. 386, 4de Linie fra neden, tilfeies: Et af de sterste Lindetreer i Tyskland blev 1836 maalt af Professor Göppert. Dette Tre, som senere er edelagt af en voldsom Storm, stod i Nærheden af Slottet Fantasie i Baireuth i Bayern. Stammen holdt 41‘ i Omfang og Göppert mener, at Træet var 7—800 Aar gammelt. En endnu større Lind skal findes paa Kirkegaarden ved Kadits, i Nærheden af Dresden. Stammen skal holde 27 Alen i Tillæg til Viridarium norvegicum. 225 Omfang. (H. R. Göppert. Ueber die Riesen des Pflanzen- reiehes. Berlin. 1869. Pag. 15). II. Pag. 387, 9de Linie fra neden, tilfeies: Det er en vel kjendt Sag, at der fra Rusland aarlig udføres en paafaldende stor Mængde Matter, som forfærdiges af Lindbast; men her ı Lan- aet synes det at være mindre kjendt, at man af Lindbasten i Rus- land ogsaa fletter Sko, der bruges af Bønderne og Almuen i det hele; ja det opgives endog, at omtrent 20 Millioner Mennesker udelukkende bruge dette Slags Sko, og at der 1 Rusland aar- lig opslides omtrent 180 Millioner Par Bastsko. (Fr. Th. Köp- pen. L e. I. Pag. 41). IT. Pag. 391, 6te Linie fra neden, tilfeies: Tamarix ger- «manica findes ogsaa paa Himalaya, hvor den, fra Iskardo til Sik- kim, gaar op til en Heide af 5—10,000, ja endog til 15,000" o. BY (Dietrich Brandis. le Pag. 23). IL Pag. 392, 12te Linie fra oven, tilfeies: Tamarix gallica gaar 1 Tibet op til 11,000' o. H. Den findes ogsaa 1 Afghanistan og Persien, i Yarkand, Bengalen og paa Ceylon. (Dietrich Brandis lee: © Pag. 21). IT. Pag. 400, 4de Linie fra oven, tilfeies: Ved Balestrand Prestegaard (61° 15’) blev der 1878 plantet et Exemplar af Acer negundo, som var et Par Fod heit. I August 1890 var dette Tre 17° 8^ (5.54 m.) heit og Stammen holdt 7!/4” (18.3 em.) i Omfang. Træet staar paa en Haug, som bestaar af sandig Jord. II. Pag. 400, bte Linie fra neden, tilfeies: Efter de nyeste Undersogelser skal Acer pseudoplantanus ikke findes paa Krim, men vel hist og her 1 det vestlige Kaukasus, hvor den kan blive indtil 100° hei. (Fr. Th. Kóppen. Lc. I. Pag. 64). II. Pag. 401, 9de Linie fra oven, tilfoies: Det sterste Ex- emplar af Acer pseudoplatanus, som findes ved Stegen Prestegaurd (67° 56), havde i October 1890 en Heide af 5 m. og Kronen holdt 4 m. i Diameter. Det nordligste Sted, hvor det er mig bekjendt, at man hidtil har dyrket Acer pseudoplat. fol. subtus purpureis, er «Humlehaven» ved Molde (62° 44^. II. Pag. 405, 16de Linie fra oven, tilfoies: Stammen paa den her omtalte Hestekastanie havde 1 August 1890 et Omfang af 82/2. (1547. moy II. Pag. 409, Sde Linie fra oven, tilfoies: I de senere Aar Nyt Mag. for Naturv. XXXII. III. 15 226 Dr. F. ©. Schübeler. har Staphylea colchica holdt sig godt i «Humlehaven» ved Molde (62° 44°). IT. Pag. 420, 3die Linie fra oven, tilfeies: I Enare Lapp- mark er Empetrum nigrum meget almindelig og gaar der til de heieste Fjeldtinder: ved Rastekaisa (70°) gaar den op til 2,926" og ved Utschoki til 2,000‘ o. H. Efter Ruprecht findes den overalt paa Kaninhalveen og lige til den nordligste Kyst af Oen Kolgujew. I Kaukasus er den almindelig paa en Heide af 6— 9,000’ o. H. og ligeledes i det vestlige Transkaukasien. Den fin- des ogsaa 1 Japan (Fr. Th. Küppen. 1. c. Il. Pag. 10) og lige- ledes i Nord-Amerika, paa Fjeldene 1 New England, det nordlige New York, ved Lake Superior og nordover. (Asa Gray. Manual of the Botany of the Northern United States. New York. 1856. Pag. 393). II. Pag. 426, 21de Linie fra oven, tilfeies: I Reykjavik (64° 8) har Buxus suffruticosa holdt sig godt i Aarene 1889— 90. Efter de Oplysninger, som jeg herom har kunnet faa fra Rus- land, har der, i Aarene 1883—87 incl, været indfert følgende Mengder Buxbomtræ fra Kaukasien: 1883: 2,995,280 Kg. 1884: 1,259,184 Kg., 1885: 2,959,616 Kg., 1886: 1,830,368 Ke. og 1887: 2,564,496 Kg. (Fr. Th. Köppen. 1. e. IL. Pag. 6). Den eiendommelige «Rococostil» af sælsomt klippede Buske og Træer, som blev indfert i Haverne i Ludvig XIV Tid af hans Hofgartner Lenötre, er vel kjendt. Denne Stil, som blev almindelig udbredt i Europa langt frem i det 18de Aarhundrede, har jeg seet vedligeholdt 1 sin fulde Udstrekning 1 Versailles, til- dels ogsaa ved det «japanske Pale» 1 Dresden og 1 Schönbrunn ved Wien. Det kan nu blive et Spergsmaal, om Lenótre selv har fundet paa en saa besynderlig Tanke at udklippe Træer eller Buske saaledes, at de faa nogen Lighed med Dyr eller andre Gjenstande. I al den Literatur om saadane Gjenstande, som jeg i over 40 Aar har havt Leilighed til at gjennemgaa, har jeg dog ikke fundet den fjerneste Hentydning til noget saadant; men i denne Sag tror jeg nu at have faaet lidt Lys: .da jeg for kort Tid siden, ved at sage efter noget andet, gjennemlaste nogle Blade af Plinius’s Epistolae, fandt jeg der (V. 6) en Beskrivelse over hans egen Villa, hvori han, blandt andet, siger: «Foran Saile- gangen er der en aaben Terrasse, som er omgjærdet med Buxbom (Buxus sempervirens), og denne er udklippet 1 forskjellige Dyrfor- mer, der staa lige mod hverandre. -- Rundt om det hele gaar der Tileg til Viridarium norvegieum. 227 en Vei, som er indfattet med tette Buske, der ere udklippede paa heist forskjellige Maader». Det forekommer mig, at det ligger nær, at en Mand, der har kjendt det her citerede Sted hos Plinius, har meddelt Lenötre dette og at denne heraf har taget Ideen til sine «nye» Haveanlæg. II. Pag. 427, 17de Linie fra neden, tilføres: Juglans regia er vildtvoxende paa mangfoldige Steder i det vestlige Himalaya og Sikkim. Den dyrkes ogsaa paa mange Steder, baade 1 Kasch- mir og Himalaya til en Heide af 3,500—10,000°0.H. (Dietrich Brandis. l c. Pag. 498). Allerede Theophrast (Hist. plant. III. 3. 1.) omtaler xapva, Atos Badavog og pnyos som Træer, der vare vildtvoxende 1 Bjergegnene i Makedonien. Med Vished ved man, at Valnodtræet omtales paa et Sted i Bibelen, nemlig 1 Salomo's Heisang (6. 11), hvor det heder: «Jeg er udgangen 1 Neddehaven, for at se paa Greden 1 Dalen» o.s. v. Man har ogsaa troet, at der sigtes til dette Tra ı Salomo’s Præ- dikener (2. 5): «Jeg gjorde mig Urtehaver og Lysthaver, og jeg plantede frugtbærende Træer i dem». (John Hutton Balfour. The Plants of the Bible. New Edit. London. 1885. Pag. 100.) II. Pag. 430, 19de Linie fra oven, tilfeies: I Byen Aren- dal (58° 27’ N. B., 6°26’ Ø. Li), ved Norges sydøstlige Kyst, fin- des to store Valnødtræer, som bleve maalte1 1890: Det ene, som staar i «Kommunens Gaard», var 43° (13.5 m.) heit og Stammen holdt i Brystheide 8’ 5” (2.63 m.) 1 Omfang; Kronen holdt 50 (15.6 m.) i Diameter. Det andet Tre, som staar i en Have i Barbo, er 61‘ (19.13 m.) heit; Stammen holder i Brystheide 11’ 4” (3.55 m.) 1 Omfang og Kronen har i en Retning en Diameter af 48’ (15 m.) og 1 anden Retning af 57° (17.88 m.). IL Pag. 431, 13de Linie fra oven, tilføres: Det her nævnte Exemplar af Juglans regia fragilis havde i August 1890 folgende Dimensioner: Heide 22° (6.90 m.) Stammens Heide 10° (3.76 m.) og dens Omfang 33” (86 em.). IT. Pag. 431, 9de Linie fra neden, tilfeies: Ved Balestrand Prestegaard (61° 15°) findes et Exemplar af Juglans tomentosa, som. 1 August 1890 var 9' 3” (2.9 m.) heit. II. Pag. 432, 17de Linie fra neden, tilføres: I Asien gaar Rhus cotinus, i det nordlige Himalaya, til en Heide af 2,300— 6,000’ o. H. (Dietrich Brandis. 1. c. Pag. 118). — I Trans- 298 Dr. F. C. Schübeler. kaukasien gaar denne Art op til 5,000’ og i Afghanistan til 7— 8.0007 0. ET (Br. Ih Kop pene IP PA 169% IL Pag. 435, 3die Linie fra oven, tilfeies: Ptelea trifoliata er en af de Buske, som her beholde Bladene længst udover Høsten, og ved Christiania kunne de undertiden holde sig grenne lige til ind 1 November. IT. Pag. 438, bte Linie fra oven, tilfeies: I Tromsø (69° 40^ blev Erodium gruinum saaet ude i Haven 12te Juni 1889, blomstrede 3die August og gav næsten modent Fre i Slutningen af September. IL Pag. 440, 6te Linie fra oven, tilfeies: Den egyptiske Konge Menkara (af det 4de Dynasti, omtrent 3600 f. Chr.), som blev bisat 1 den af ham byggede Pyramide ved Gizeh, var, hvilket man nu har bragt i Erfaring, ikke indviklet ı Lærredsbind, men i grov Uld, og heraf har man trukket den Slutning, at Lin paa den Tid enten ikke har været dyrket i Ægypten, eller ogsaa, at det har været en meget sjelden Culturplante. Den her omtalte Art (Linum humile, Mill.) dyrkes endnu den Dag idag i Abys- sinien og Ægypten og iser paa Deltaet. (Franz Woenig. Die Pflanzen im altem Aegypten. Leipzig. 1886. Pag. 182). II. Pag. 440, 18de Linie fra oven, tilfoies: Annals of Phi- losyphy. Juni 1834. IL Pag. 444, 6te Linie fra oven, tilfeies: I Sverige blev i Øfver-Torneå Sogn, som ligger omtrent under Polarcirkelen, i Aaret 1881 avlet fuldmodent Linfrø. (Förhandlingarne vid andra allmänna nordiska Frökongressen 1882 i Sundsvall Pag. 174). II. Pag. 446, 17de Linie fra oven, tilføies: Sommeren 1890 blev Oxalis caprina dyrket ved Aal Prestegaard i Hallingdal (60° 31^, som ligger paa en Heide af 1500’ (470 m.) o. H. Smaale- gene bleve lagte ude i Haven 12te Mai og blomstrede 25de Juni. Enkelte Redder, som vare omtrent 4^ (10.5 em.) lange og paa det tykkeste næsten 1^ (2.2 cm.) 1 Diameter, gave 50—60 Bulbi, hvoraf de største vare saa store som smaa Hasselnødder. Samme Aar blev denne Art ogsaa dyrket i Lyngen Prestegjeld (69° 369) i Tromsø Amt. Smaaløgene bleve lagte ude i Haven 20de Mai og blomstrede 17de Juli. Den største Mængde Bulbi, som fandtes ved en Rod, var 118 og af disse var omtrent Halvdelen spiredyg- tige. Endelig blev denne Art samme Aar dyrket paa Gjæsvær (71° 1^) ved Nordcap, hvor Smaalegene bleve lagte ude i Haven 12te Juni; Planterne blomstrede 26de Juli, og paa en Rod fandtes Tilleg til Viridarium norvegicum. 229 123 Smaaleg, men Sterstedelen af disse vare, som rimeligt er, meget smaa. II. Pag. 448, 9de Linie fra oven, tilfeies: Impatiens bi- cornuta, Wall., som er vildtvoxende 1 Nepal, blev iden ugunstige Sommer 1890 dyrket 1 Lyngen (69° 36’). Den blev saaet i Benk 2den Mai og udplantet i Haven 3die Juli. Den blomstrede 25de August og naaede en Heide af 5’ (1.56 m.). II. Pag. 448, 17de Linie fra neden, tilføies: I den for de nordlige Egne af Norge meget ugunstige Sommer 1888 blev Im- patiens glanduligera, paa Gaarden Heimli 1 Tanen Prestegjeld (70° 28^) i Ost-Finmarken, saaet 1 Benk 29de Mai, udplantet i Haven 12te Juli og blomstrede 19de August. — Ved Aal Preste- gaard 1 Hallingdal (se ovenfor) blev denne Art saaet 1 Benk 16de Mai 1889 og senere udplantet i Haven. Den naaede en Hoide af over 3° (1.20 m.) og blomstrede 1 Midten af September, men gav ikke modent Fre. I Lyngen i Tromse Amt (69° 36^) blev Impatiens leptoceras saaet i Benk 22de Mai 1889, senere udplantet i Haven og blom- strede 15de August. II. Pag. 450, 10de Linie fra oven, tilfeies: Ved Aal Preste- gaard 1 Hallingdal (se ovenfor) blev Trropaeolum majus saaet ude i Haven 13de Mai 1886, blomstrede 28de Juli og gav modent Fre 12te September. II. Pag. 450, 3die Linie fra neden, tilfeies: Vaaren 1889 blev Limnanthes Douglasii, ved Flakstad Prestegaard i Lofoten (68° 6’), saaet ude i Haven og gav dog om Høsten modent Frø. Bladene, som have en Smag, der ligner Karse, bruges paa enkelte Steder til Salat, der tilberedes paa samme Maade som Karse. IT. Pag. 451, 16de Linie fra neden, tilfeies: «Humlehaven» ved Molde (62° 44°) er, saavidt mig bekjendt, det nordligste Sted i Norge, hvor Philadelphus coronarius fl. pl. hidtil har været dyrket. II. Pag. 452, 12te Linie fra neden, tilføies: Ved Balestrand Prestegaard (61° 15‘) findes et Exemplar af Deutzia crenata, som blev plantet 1885. I August 1890 var den 10’ 8^ (3.34 m.) hei. Et saa stort Exemplar af denne Art har jeg hidtil ikke seet i Norge. II. Pag. 452, 10de Linie fra neden, tilfeies: —Deutzia gracilis har siden 1884 holdt sig meget godt i «Humlehaven» ved Molde (62° 44^. . Deutzia staminea er vildtvoxende i de asiatiske Høilande fra 230 Dr. F. C. Schübeler. Kaschmir til Butan og paa Himalaya gaar den op til 5—8,000’ o Ev (Dietrich: Brandis. ice Par 212): II. Pag. 453, 21de Linie fra oven, tilfoies: Oenothera bra- chysepala, Spach, som er vildtvoxende i Chile, blev i Lyngen (69° 36’) saaet ude 1 Haven 22de Mai 1889 og blomstrede 27de September. Oenothera bistorta, Nutt. Ved Aal Prestegaard i Hallingdal (se ovenfor) blev denne Art saaet i Benk 16de Mai 1889, udplantet 28de Juni og blomstrede 4de Juli. Den blev 30 cm. hei og gav modent Fre 24de August. Det folgende Aar blev denne Art dyr- ket i Lyngen: Den blev saaet 1 Benk 2den Mai, udplantet 6te Juni og blomstrede 23de Juni, men gav ikke modent Fre. — Sammesteds blev Oenothera dasycarpa saaet ude i Haven 22de Mai 1889 og blomstrede 29de September. — Ved Gaarden Heimli i Tanen Prestegjeld (70° 28’) blev Oenothera mollissima saaet 1 Benk 29de Mai 1388, senere udplantet og blomstrede 22de August. — Oenothera odorata, Jacq., som 1790 er indfert til England fra Patagonien, blev i Lyngen (69° 36°) saaet ude i Haven 22de Mai 1889, spirede 9de Juni og blomstrede 17de September. — Sam- mesteds blev Oenothera rhizocarpa, Spr. (fra Louisiana) saaet ude i Haven 22de Mai 1889 og blomstrede 11te September samt Oenothera suaveolens, Desf. (fra Nord-Amerika) saaet 22de Mai og blomstrede 12te September. Den blev 3° (97 em.) hei. — Ved Flakstad Prestegaard i Lofoten (68° 6’) blomstrede Oenothera Whitneyi ı August 1839. II. Pag. 455, 12te Linie fra oven, tilfoies: Fucharidium grandiflorum blev i Tromsø (69° 40°) saaet 1 Benk 17de Mai 1889. udplantet 22de Juni og blomstrede 10de September. II. Pag. 458, 19de Linie fra neden, tilfeies: I den bota- niske Have ved Christiania blomstrer næsten hvert Aar Cydonia japonica, især den Varietet, som har merkrede Blomster, for anden Gang fra Slutningen af August til langt ud i September. II: Pag. 460, Tde Linie fra oven, tilføies: I November 1590 skrev min Ven Landphysieus Schierbeck i Reykjavik (64° 8’), at han Vaaren 1889 havde plantet nogle Æble- og Pære- træer, som den forste Sommer gave 6—8” (15.6—20.9 cm.) lange Skud. De bleve ikke dækkede om Vinteren og gave næste Som- mer 4—13” (10.4—34 cm.) lange Skud, der vare fremkomne af den nederste Tomme af det paa Island dannede Tre. II. Pag. 460, 6te Linie fra neden, tilfeies: Ved Aal reste: Tillæg til Viridarium norvegieum. 231 gaard i Hallingdal (60° 37%), som ligger 1500’ (470 m.) 0. H., giver «Red-Astrakaner» i en almindelig Sommer moden Frugt. II. Pag. 462, 19de Linie fra oven, tilfoies: Paa Havebrugs- udstillingen i Christiania 1889 fandtes, fra Gaarden Flaskebek, paa Nesodden ved Christiania Gravensteineræbler, som veiede næsten 28 Lod (430Gr.). Paa samme Udstilling fandtes, fra Gaasøen ved Christiania, Keiser Alexander-Æbler, som veiede over 291/2 Lod (460 Gr.). II. Pag. 467, 21de Linie fra oven, tilfoies: Den største Pære, som jeg hidtil har seet i Norge, fik jeg Høsten 1890 fra en Have 1 Udkanten af Christiania. Det var Souvenir de congrès, der var blevet dyrket som Cordon. Frugten veiede 30 Lod (467 Gr.); Kjer- nerne vare morkbrune og Frugten havde en sjelden behagelig, aro- matisk Smag. II. Pag. 468, 6te Linie fra oven, tilfeies: Det er tidligere (Virid. norv. II. Pag. 205) sagt, at man i Steiermark (ligesom i Norge) meget almindelig bruger terrede Blaabær (Vaccinium myr- tillus) som et Middel mod Diarrhoe; men 1 Steiermark bruger man til samme Øiemed ogsaa terrede Pærer. (Dr. Victor Fossel. Volksmedicin und medieinischer Aberglaube in Steiermark. Graz. 1886. Pag. 116.) Ofr Plinius hist. nat. XXIII. 62: «Pirum — conciditur, suspensumque siccatur ad sistendam alvum». II. Pag. 468, 12te Linie fra oven, tilfoies: Pyrus baccata er almindelig vildtvoxende 1 Himalaya, hvor den gaar op til 6— 10,000’ o. H., men findes dog lige til 11,000°. Den er ogsaa vildtvoxende i det sydlige Sibirien og Japan. (Dietrich Bran- dus ide. Pag: 205). I Haven ved Stegen Prestegaard ı Nordland (67° 56‘) havde baade Pyrus prunifolia i October 1890 en Heide af 2.30 m. og Pyrus sphaerocarpa 4 m. II. Pag. 475, 13de Linie fra neden, tilfeies: I den sidste Beretning, som jeg har faaet i November 1890 fra Landphysicus Schierbeck 1 Reykjavik, siger han blandt andet: «Af Sorbus- arterne er S. aucuparia den haardføreste; dog kommer S. scandica, Fr. den temmelig nær, og det er forbausende, hvor hurtig denne Art i de sidste Aar har tiltaget i Væxt. S. aucuparia kan give moden. Frugt paa Island, men S. scandica har endnu ikke blomstret.» II. Pag. 478, 14de Linie fra neden, tilfoies: Sorbus aria 232 Dr. F. ©. Schübeler. er almindelig vildtvoxende paa flere Steder i Himalaya paa en Heide af 5—10,000' o. H. (Dietrich Brandis. 1. c. Pag. 206). II. Pag. 481, 4de Linie fra neden, tilfaies: Det her nævnte Exemplar af Amelanchier canadensis ved Stegen Prestegaard (67° 56^ havde 1 October 1890 en Heide af 1.80 m. II. Pag. 482, 18de Linie fra neden, tilfeies: Cotoneaster vulgaris er vildtvoxende 1 Polen og gaar gjennem det sydlige Rus- land til Kaukasus og Transkaukasien, og herfra gaar den gjernem det nordhge Persien og Afghanistan til Himalaya og det vesthge Tibet. Paa Kaukasus naar den en Heide af 3—5’ og gaar op til 8,0000. Hau (Fri ThxKöppen:s(l. cs -Pas 0879): II. Pag. 482, 9de Linie fra neden, tilføies: Det her omtalte Exemplar af Cotoneaster lucida ved Stegen Prestegaard (67° 56’) havde 1 October 1890 en Heide af 2m. og Kronen holdt 1.75 m. ı Gjeunemsnidt. IT. Pag. 483. 8de Linie fra oven, tilfeies: Cotoneaster acu- minata er vildtvoxende 1 Himalaya, fra Bias til Sikkim, paa en Heide af 4,500—10,000' o. H. — Cot. bacillaris findes paa flere Steder i Asiens Heilande og paa Himalaya mellem 5—10,000° o. H. — Cot. microphylla. Almindelig fra Kashmir til Bhutan i Himalaya mellem 5—11,000' o. H. I Kashmir bruges de laarige Skud til Kurvfletning — Cot. nummularia. Vildtvoxende i Afgha- nistan, Beludschistan og Himalaya mellem 6—-11,000’ 0. H. (Die- trich Brandis. 1. ıe. Pag. 209). II. Pag. 484, 12te Linie fra oven, tilfeies: Crataegus oxya- cantha trives ogsaa meget godt ved Kabelvaag i Lofoten (68° 12^, hvor den giver indtil 22" (58 cm) lange Aarsskud. Det sterste Exemplar, som findes ved Stegen Prestegaard (67° 56’), havde i October 1890 en Hoide af over 12’ (3.80 m.) og Kronen holdt 3° (94 cm.) i Gjennemsnidt. IL Pag. 484, 19de Linie fra neden, tilfoies: Crataegus oxyacantha er meget almindelig vildtvoxende paa Kaukasus, hvor den gaar op til 5,000’ o. H. Derfra gaar den østover gjennem det nordlige Persien og Afghanistan til det vestlige Himalaya, hvor den gaar op til 5,500—9,300' o. H. (Fr. Th. Köppen. 1570 lau Bag... 369). II. Pag. 487, 10de Linie fra oven, tilfeies: Crataegus sanguinea findes ogsaa vildtvoxende i det europæiske Rusland, men det er endnu ikke mulig med Sikkerhed at opgive hverken dens Nord- eller Vestgrænse. Saa meget synes dog vist, at den Tilleg til Viridarium norvegicum. 233 findes ved Byen Glasow i Gouvernementet Wjatka, hvorfra Nord- grænsen gaar mod (st gjennem de mellemste Dele af Gouverne- mentet Perm til Ural. (Fr. Th. Köppen. 1. .¢ IL. Pag. 365). IT. Pag. 487, 4de Linie fra neden, tilfeies: Det største Exemplar af Crataegus sanguinea ved Stegen Prestegaard (67° 56^ havde 1 September 1890 en Heide af 12” (8.76 m.); Stammen holdt i 2^ Heide 147/2" (38 em.) i Omfang og Kronen holdt lidt over 10' (3.25 m.) i Diameter. I Stegen give disse Træer gjerne moden Frugt inden Udgangen af August. II. Pag. 489, 20de Linie fra oven, tilfoies: Paa Himalaya er Crataegus pyracantha vildtvoxende mellem 5—7,000' o. H. (Dietrick Brandis. 1. e. ‚Pag..208): Crataegus grandiflora har ı en lang Aarrække hoidt sig meget godt i «Humlehaven» ved Molde (62° 44^. II. Pag. 490, 6te Linie fra neden, tilføres: I de senere Aar har Calycanthus occidentalis været dyrket 1 «Humlehaven» ved Molde, hvor den holder sig meget godt. II. Pag. 492, 9de Linie fra oven, tilfoies: Blandt de mang- foldige Arter af Slægten Rosa, hvoraf flere have været prevede i Reykjavik (64° 8), har Rosa cinnamomea, Li. vist sig at være meget vel skikket for Island. Om denne Art skriver Landphysieus Sehierbeek (i November 1890) følgende: «Den største Busk i min Have er nu omtrent 7’ hei; den blomstrede første Gang 10de Juli 1889. Det folgende Aar begyndte Blomstringen et Par Dage tidligere og den gav over 100 Roser. Jeg har formeret den ved Nedhagning og har nu et halvt Snes unge, kraftige Planter. Rosa rubrifolia, Vill. felger godt efter, men dennes Aarsskud fryse meget lettere ned end paa Rosa cinnamomea. Rosa canina har voxet godt i de to sidste Aar, men den har dog ikke givet et eneste Skud, der minder om de tykke, kraftige Stammer, som den giver i Udlandet. Jaar (1890) har jeg plantet nogle Exemplarer af Rosa rugosa, Thunb. og Rosa rubiginosa, L. II. Pag. 492, 6te Linie fra oven, tilføres: Et lignende laarigt Skud af Rosa canina blev Vaaren 1889 fundet paa Oen Anduglen, i Tysnes Prestegjeld (59° 56‘), ved Mundingen af Har- danger Fjord. (Naturen. 1889. No. 6. Pag. 185). Som bekjendt findes der paa alle vore vildtvoxende Roser og paa en Mængde fremmede Arter, som dyrkes her, nogle eiendom- meligt formede Udvæxter, der fremkomme ved Stik af to Rosegal- hvepse, Cynips Rose, Li. og Cynips Brandtii, Ratzeb., som legge 234 Dr. F. ©. Schübeler. sine Æg paa Kvistene. Disse Udvexter, som heri Landet gjerne kaldes Bedeguar, 1 Sverige Bedeguar eller Sómntorn oz i Tyskland Bedeguar, Rosenschwamm, Schlafapfel eller Schlafkunze, have tidligere været brugte som Medicin mod for- skjellige Sygdome, ja man har endog tillagt dem søvndyssende Egenskaber, og til dette Øiemed var det nok, at de bleve lagte under Hovedpuden. Om saadane Mennesker, som paa en eller anden Maade ere os til Besvær, pleier man, som bekjendt, her i Landet at udtale et Ønske om, at de maatte være der, «hvor Peberen gror»; men i Østerrig bruger man den Talemaade, at de maatte komme «auf den Hetscherlberg», hvilket kommer af det (II. Pag. 491) nævnte Ord Hetscherl, som er Navnet paa Nypetorn i Østerrig. Dette Bjerg er meget fjernt og ligger ı det mindste lige saa langt borte som det Sted, «hvor Peberen gror». Dette skal være et meget kjedsommeligt Sted, hvor man ikke træffer noget Menneske og hvor der ikke voxer andet end Nypetorn. Blandt meget andet holdes det derfor ogsaa af snakkesyge Kvindfolk for at være «et forbandet Sted». (Dr. Victor Fossel. Volksmedicin und medi- cinischer Aberglaube in Steiermark. Graz. 1886. Pag. 87. A. Ritter von Perger. Deutsche Pflanzensagen. Stuttgart und Oehringen. 1864. Pag. 238). IL Pag. 492, 12te Linie fra neden, tilføies: I det europe- iske Rusland er Rosa cinnamomea den mest udbredte Art af denne Slegt. I Enare Lappmark findes den hist og her ved Tanaelven, og ved Kola er Varieteten intermedia (C. A. M.) fundet paa Oerne 1 Tulomfloden; i de estlige Egne af Lappmarken gaar den lige til Ishavet. I hele Gouvernementet Wolgoda er denne Art den almindeligste. (Fr. Th. Köppen. l ce I. Pag. 345). Il. Pag. 492, 5te Linie fra neden, tilfoies: Rosa pimpi- nellifolia er vildtvoxende i de sydestlige Egne af Polen, i det ost- lige Galizien og den sydlige Trediedel af det europæiske Rusland — samt i Kaukasus. (Köppen. l.c. I. Pag. 338). II. Pag. 493, 22de Linie fra oven, tilfeies: Rosa rubiginosa er ogsaa vildtvoxende i de vestlige og sydlige Egne af det euro- peiske Rusland, paa Krim og Kaukasus. Mod Nord gaar den i det mindste til Livland. (Köppen. I. e. I. Pag. 359). IT. Pag. 497, 9de Linie fra neden, tilfoies: I Nord-Amerika findes Rubus chamaemorus paa flere Steder, f. Ex. paa de hvide Bjerge i New Hampshire, i Lubeck og Maine. (Asa Gray. Ma- Tilleg til Viridarium norvegicum. 235 nual of the Botany of the Northern United States. 2d. Ed. New York. 1856. Pag. 120). I den nyeste Tid er den ogsaa opdaget ved Kuskokvim ı Alaska (62—63°), hvor den findes ı stor Mængde. (Henry W. Elliot. Alaska og Sæløerne. Oversat af O. Storm. Christiania. 1888. Pag. 406). IL Pag. 500, 7de Linie fra oven, tilfeies: I Kaukasus er Rubus idaeus meget almindelig paa en Heide af 3—6,000' o. H. soppen Le I. Pag. 323). Om Rubus ideaus skriver Landphysieus Schierbeck i Rey- kjavik (1 November 1890), at den 1885 blev saaet 1 hans Have af Fro; men, med Undtagelse af et Exemplar, bleve alle de andre ødelagte den første Vinter. «Dette Exemplar har i Aarene 1889 —90 udbredt sig i en paafaldende Grad, og der har i disse Aar været en Mængde Blomster, men ikke den ringeste Antydning til Frugt. Det er maaske muligt, at denne Busk er «gold». Jeg har nu udplantet flere Exemplarer af den, med 2’ Mellemrum, i gjedslet Jord, og vil prove den endnu en Gang sammen med nogle fra Udlandet forskrevne Exemplarer. Min Ven Landsfoged Thor- steinsson, der har stor Interesse for Havevæsen, har været hel- digere med denne Art end jeg: Nogle fra Udlandet forskrevne Exemplarer, som blev satte mod Syd tet op til Husvæggen, be- gyndte 1888 at give Skud og bare moden Frugt baade 1889 og 1890. I hans Have findes ogsaa et Par ældre Stikkelsbærbuske, der 1890 havde grenne Ber». II. Pag. 505, 6te Linie fra neden, tilfeies: Om Dyrkning af Jordbær 1 Reykjavik har min Ven Landphysicus Schierbeck (i November 1890) meddelt mig felgende: «I de to sidste Aar har det lykkes mig at faa gode Jordbær, men jeg havde kun om- . trent 30 Planter af 20 forskjellige Varieteter. De ere plantede mod Syd og foran et tet Gjerde, med 11/2 Fod mellem hver Plante, i en dybt spadet og vel gjødslet Jord. De blomstrede omkring 20de Juli, og 6te August var det forste Baer modent; men det var forst i Slutningen af August og Begyndelsen af September, at den egentlige Indhestning foregik. Omtrent en Trediedel af Bærene kunde dog ikke blive modne, og endnu i October fandtes der store, vel udviklede Bær, som begyndte at blive rede. Om : Vinteren have Planterne været dækkede, og det vilde maaske vere rigtigst at legge Vinduer over dem, naar Hesten nærmer sig. Felgende Sorter have givet moden Frugt her i Haven 1889 —90: Atkinson, Fairy Queen, Prince Imperial, Rosenbær, Sou- 236 Dr. F. ©. Schübeler. venir de Kjeff, Vicomtesse Hérichart de Thury, Waltham Seedling og Wizard of the North. Naar den paa Island vildtvoxende Fragaria vesca flyttes ind 1 Haven, voxer den meget godt og blomstrer rige- lig, men giver yderst faa Bær». II. Pag. 507, 20de Linie fra neden, tilfeies: Paa Ost- Grønland er Potentilla anserina fundet ved Kutek (60° 41‘) og ved Tingmiarmiut (62° 45’). (Meddelelser om Grenland. IX. Pag. 277). II. Pag. 508, 4de Linie fra neden, tilføres: Paa Grønlands Østkyst er Alchemilla vulg. v. subsericea, Koch fundet ved Uma- nak-Fjord (63°) og ved Angmagsalik-Fjord (65° 40%). (Meddelelser om Grenland IX. Pag. 277). II. Pag. 509, 13de Linie fra oven, tilfeies: ^I Reykjavik (64° 8^ trives Sanguisorba alpina, Bunge flore albo og S. cana- densis, L. saa godt, at de sprede sig som Ugræs ı Haven. II. Pag. 511, llte Linie fra oven, tilfeies: I de senere Aar har Kerria japonica været dyrket 1 «Humlehaven» ved Molde (62° 44’), hvor den holder sig godt. ; II. Pag. 513, 19de Linie fra neden, tilfeies: Ved Stegen Prestegaard (67° 56^ i Nordland havde felgende Arter af Spiraea, 1 October 1890, de her nævnte Dimensioner: Sp. bella Heide 1.75 m. og Gjennemsnidt 2 m., Sp. cana Heide 1.38 m. og Gjen- nemsnidt 2 m., Sp. oblongifolia Heide 1.75 m. og Gjennemsnidt 1.60 m. og Sp. salicifolia Heide 1.40 m. og Gjennemsnidt 1.50 m. Af Spirea trilobata har der, i den botaniske Have ved Chri- stiania, i flere Aar været dyrket en Varietet van Houttei, der er lige saa haardfer som Hovedarten. Il. Pag. 515, 5te Linie fra neden, tilfeies: Paa mange Steder i Norge var Sommeren1890 i flere Henseender ugunstig: i Om- - egnen af Christiania vare Forholdene saaledes, som nedenstaaende Tabel, der er mig meddelt fra det meteorologiske Institut, udviser: Temperatur C. Regnmængde i mm. Normal. 1890. Forskjel. Normal. 1890. Forskjel. Man herp? ds 13 + 34 46.1 497 + 36 Juni end 13:80 295 (009 69.8 0 6. Juli 302166 14.7 — 1.9 84.0, 72.4 — 11.6 August . 15.4 14.8 — 0.6 95.0 128.6 + 33.6 September 11.2 12.13 + 11 82.57, 120.8. ÖL Ikke desto mindre gav det her omtalte Mandeltræ i den bota- niske Have 3-—400 Mandler, hvoraf omtrent Halvdelen havde fuldt Tilleg til Viridarium norvegieum. 237 udviklet Kjerne. Paa samme Maade gik det med to 8—9' (2.50 —2.82 m.) heie Træer, som findes 1 en Have paa Bygdø, i Ner- heden af Christiania, samt i Byen Kragerø (58° 52^, ved Norges sydestlige Kyst, hvor to Træer, der bleve plantede for 12 Aar sıden, tilsammen gave omtrent 600 Frugter. II. Pag. 518, 15de Linie fra oven, tilfoies: Til Byen Kra- gere, ved Norges sydøstlige Kyst (58° 52° N. B., 7° 4’ ©. L.), havde en Mand for flere Aar siden bragt med sig hjem fra Frank- rıg en Ferskensten, som blev opbevaret et Par Aar forend det faldt ham ind at legge den 1 Jord ı en Blomsterkrukke, hvor den 1880 endelig spirede. Den felgende Vaar blev det unge Træ sat ud ı Haven ved en Væg og senere efterhaanden bundet op til denne som et Slags Spalier. Vaaren 1890 var dette Tre omtrent 8’ (2,50) heit og ligesaa bredt. Det blomstrede da for første Gang og gav ı Slutningen af September 150 fuldmodne Frugter, som var meget velsmagende. Blandt tre af disse, som bleve mig sendte, veiede den sterste 82 Grammer og havde en fuldkommen udviklet Kjerne. Træet er rodægte, det vil sige, at det ikke har været forædlet. II. Pag. 519, 17de Linie fra oven, tilfoies: I den botaniske Have ved Christiania (59° 55’) findes, som fritstaaende Kro- netræ, en Aprikos, der aldrig har været dækket om Vinteren Denne Sort, hvis Navn jeg ikke kan opgive, har i en lang Aar- række, inden Udgangen af August, baaret fuldmoden og meget velsmagende Frugt. Endog i den ugunstige Sommer 1890 (se ovenfor) gav dette Træ, inden Udgangen af August, en Mængde modne Aprikoser, hvis Stene indeholdt fuldt udviklede, spiredygtige Kjerner. Paa en Gaard 1 Asker Prestegjeld, et Par Mile fra Christiania, findes et spalieret Aprikostræ, som er omtrent 15 Aar gammelt. Sommeren 1890 gav dette Træ over 1100 vel udviklede Frugter, som 1 Gjennemsnidt veiede 50—60 Grammer. II. Pag. 519, 9de Linie fra neden, tilføies: Prunus avium opgives som fuldkommen sikkert vildtvoxende i Grakenland (Boissier), i Frankrig (Mathieu), i Tyskland (Willkomm), i Galizien og Bukowina (Kapp), i det sydlige Polen (Rostafinski) samt i de vestlige Egne af Wolhynien og Podolien (Rogowicz). Il. Pag. 521, 3de Linie fra oven, tilfeies: Et andet Exemplar af Prunus avium, som ogsaa findes i en Have i Molde, havde i August 1890 følgende Dimensioner: Heide 381/2’ (125 m.), 238 Dr. F. C. Schübeler. Stammens Heide til første Gren 11'/s‘ (3.5 m.) og dens Omfang paa dette Sted 97/2’ (3 m.), Kronens Diameter 46!/2” (14.5 m.). II. Pag. 523, 15de Linie fra oven, tilfoies: Flere Sorter sure Kirsebær modnes aarvist ved Gaarden Toksen 1 Nordre Frons Prestegjeld i Gudbrandsdalen (61° 36^, som ligger paa en Heide af 1300’ (408 m.) o. H. II. Pag. 523, 10de Linie fra neden, tilfeies: Den 6te Sep- tember 1888 fik Directeur Erik Lindgren i Stockholm, fra Telegrafkomisarien L. A. Ringius i Piteå (65° 19’), en Sending af fuldkommen friske og saftige Frugter af «Tidlig engelsk Morell». Med denne Sending fulgte ogsaa et Brev, der indeholdt forskjellige interessante Oplysninger, hvoraf her fortjener at meddeles, at i de to sidst forlobne Aar havde Ostheimer-Kirseber, Maikirseber og «stora Klarbär» ogsaa givet moden Frugt i Piteå. (Tidning för Trädgärdsodlare. Red. af E. Lindgren. Stockholm. 1888. No. 10.) „Bao, 79): II. Pag. 532, 6te Linie fra neden, tilfeies: I det sydlige Rusland trives Prunus laurocerasus næsten alene paa Krim; i Bessarabien lider den allerede ved — 5° R. og ved 10° fryser den fuldkommen ned. (Fr. Th. Köppen. l c. I. Pag. 304). II. Pag. 537, bte Linie fra oven, tilfeies: Zupinus cana- liculatus, Sweet. Vildtvoxende 1 Buenos Ayres, hvorfra den 1828 blev indfert til England. I den for de nordlige Egne af Norge meget ugunstige Sommer 1888 blev den i Karasjok (69° 18’) saaet ude i Haven 1ste Juni, blomstrede 4de September og blev 2^ 4” (73 em.) hei. Ved Aal Prestegaard ı Hallingdal (se ovenfor) blev denne Art saaet 1 Benk 16de Mai 1889, udplantet 6te Juni, blom- strede 26de August og blev over 3’ (1 m.) hei, men gav ikke modent Fre. Lupinus grandijolius, Don har i flere Aar holdt sig meget godt under Snedekket ved Fjeldstuen Kongsvold paa Dovre (62° 18^, som ligger 2940‘ (922 m.) o. H.; den blomstrer hvert Aar, men har hidtil ikke givet modent Fre. Ved Aal Prestegaard i Hallingdal (60° 37‘), som ligger 1500‘ (470 m.) 0. H., blev Lupinus hirsutus saaet ude 1 Haven 10de Mai 1890 og spirede 20de Mai. Den blomstrede 29de Juli og gav modent Fre 20de September. I Reykjavik er Lupinus perennis altid blevet ødelagt om Vinteren indtil 1889—90. II. Pag. 543, 15de Linie fra neden, tilføres: Cytisus alpinus Tillæg til Viridarium norvegicum. 239 longiracemosus har 1 flere Aar holdt sig meget godt ved Aal Pre- stegaard 1 Hallingdal (se ovenfor), hvor den endog har givet mo- dent Fre. Ved Stegen Prestegaard i Nordland (67° 56‘), hvor denne Varietet i en lang Aarrække har holdt sig godt, havde det sterste Exemplar 1 October 1890 en Heide af 250 m. II. Pag. 544, 14de Linie fra neden, tilfeies: Det sterste Exemplar af Cytisus laburnum, som jeg har seet ved Christiania, staar i Haven ved Gaarden Frydenberg, paa Nordkanten af Byen. Efter en i Februar 1891 foretagen Maaling, havde dette Træ fel- gende Dimensioner: Heide 25° 4” (7.94 m.); Stammen, som er 4” (1.25 m.) hei, holder i den øverste Ende, hvor den deler sig i to Grene, 2' 10” (88 cm.) i Omfang, og Kronens Diameter er 17’ (5.33 m.). II. Pag. 546, 15de Lime fra oven, tilføres: Cytisus Wel- dent har 1 en lang Aarrekke været dyrket i «Humlehaven» ved Molde (62° 44). IT. Pag. 549, 13de Linie fra oven, tilfeies: Paa Gjæsvær (71° 1^ ved Nordcap blev Melilotus caerulea saaet ude i Haven 10de Juni 1890, spirede Sde Juli, blomstrede 27de Juli og gav modent Fre 20de September. ; Melilotus italéca, Lam. (Mel. rotundifolia. Ten., Mel. ru- gosa, Monch), som er vildtvoxende 1 Syd-Europa og Nord-Afrika, blomstrede Sommeren 1889 ved Stegen Prestegaard, men gav ikke modent Fre. II. Pag. 555, 13de Linie fra oven, tilføies: Ved Aal Preste- gaard 1 Hallingdal (se ovenfor) giver Tetragonolobus biflorus i en almindelig Sommer modent Frø. Tetragonolobus conjugatus, Lk. (Lotus conjugatus, L.). Ved Kabelvaag 1 Lofoten (68° 12’) blev denne Art saaet ude i Haven dte Mai 1890, spirede 17de Mai, blomstrede 30te Juli og blev 19" (50 em.) hei, men gav ikke modent Fre. Samme Aar blev den, paa Gjæsvær (71° 7°) ved Nordeap, saaet ude i Haven 10de Juni, spirede 16de Juli og blomstrede 25de September. II. Pag. 557, 19de Linie fra oven, tilfeies: I Byen Flekke- fjord (58° 17'), ved Norges sydvestlige Kyst, staar en Acacie, som er plantet for henved 60 Aar siden. Ved en i August 1890 fore- tagen Maaling havde dette Træ følgende Dimensioner: Heide 41‘ 6" (13 m.), Stammens Heide til første Gren 10/ (3.13 m.) og dens Omfang 5’ 6" (1.70 m.); Kronens Diameter 29’ (9 m.). II. Pag. 560, 8de Linie fra neden, tilfoies: Caragana arbor- 240 Dr. F. ©. Schübeler. escens holder sig godt ved Fjeldstuen Kongsvold paa Dovre (62° 13^, som ligger 2940' (922 m.) o. H. IL. Pag. 561, 3die Linie fra neden, tilfeies: Caragana pyg- maea er almindelig vildtvoxende 1 de indre Dalstreg af det vest- lige Himalaya, hvor den gaar op til en Heide af 12— 16,000" o. H. (Dietrich Brandis. l. e. Pag. 134) Denne Art har i flere Aar holdt sig meget godt ved Stegen Prestegaard (67° 56’), hvor den 1 October 1890 var lidt over 1 m. hei. II. Pag. 562, 19de Linie fra neden, tilfeies: Colutea arbor- escens er ogsaa vildtvoxende paa Krim og i Transkaukasien, hvor den kan naa en Heide af 10°. (Fr. Th. Kóppen. l e. I. Dae? 203): | II. Pag. 566, 12te Linie fra oven, tilfeies: I Luleå (65° 91^ har Directeur Aug. Engberg dyrket Sukkererter og heraf faaet følgende Resultat: Paa 1/4 «Tunnland» (12.528 norske [79 avledes 215 Kg. modne Erter. (Förhandlingarne vid andra all- männa nordiska Frökongressen 1882 1 Sundsvall. Ørebro. 1884. Pag. 176). Naar Salgsprisen til en Frøhandler kun sættes til 50 Øre pr. Pund, faar man dog et Udbytte af 172 Kroner for 1 Maal Jord (10,000 [15- II. Pag. 567, 9de Linie fra oven, tilføres: Om Dyrkning af Pilerter 1 Reykjavik (64° 8°) skriver Landphysieus Schierbeck (i November 1890) følgende: «Det bedste Resultat har jeg faaet af «Dippe’s aller tidligste Pilert»: Den blev saaet 24de Mai, men spirede ikke fer 13de Juni, fordi vi 1 Begyndelsen af denne Maaned havde Frost. Den 15de Juli saaes den ferste Blomst, og fra Midten af August fik jeg en hel Del Frugter med 6—7 -Erter i hver Belg. Erterne vare meget store og udfyldte aldeles Bælgene, men de bleve dog ikke modne». II. Pag. 571, 6te Linie fra oven, tilføres: og Plinius (XVIII. 12, 30) opgiver som Grund hertil, at man troede, at de dede Menneskers Sjæle havde sit Ophold i denne Plante (Vicia faba). IL Pag. 576, 19de Linie fra neden, tilfeies: Lathyrus «latus, Sib. Sm. Vildtvoxendei Orienten og Syd-Europa, hvorfra den 1823 blev indfert til England. I den, iser for de nordlige Egne af Norge, meget ugunstige Sommer 1888 blev denne Art i Karasjok (69° 18^) saaet udei Haven 1ste Juni, blomstrede 18de August og blev 3' 3" (102 em.) hei, men gav ikke modent Fre. Samme Aar blev den dyrket ved Aal Prestegaard i Hallingdal (se ovenfor) hvor den blomstrede 10de August og blev 4° (1.25 m.) Tilleg til Viridarium norvegicum. 241 hei, men gav ikke modent Fre. Samme Sommer blev den ved Gaarden Heimli (70° 28), i Tanen Prestegjeld i Øst-Finmarken, saaet ude 1 Haven 30te Mai og blomstrede 18de August, men blev kun 15” (40 em.) hei. Samme Sommer blev den endelig, i Lyn- gen Prestegjeld (69° 36^, saaet lste Juni og blomstrede Sde August. II. Pag. 577, 2den Linie fra oven, tilføies: Ved Aal Preste- gaard 1 Hallingdal (se ovenfor) blev Lathyrus articulatus saaet 1 Benk 16de Mai 1889, udplantet 1 Haven 6te Juni, blomstrede 9de Juli og gav modent Frø 24de August. Ved Kabeivaag ı Lofoten (68° 12^ blev denne Art dyrket 1890: den blev saaet ude i Haven 5te Mai, spirede 18de Mai, blomstrede 14de Juli, gav godt udviklet Frø 30te August og naaede en Hoide af 7’ (2.19 m.). Lathyrus Gorgoni, Parl., som er vildtvoxende i Syd-Italien, blev i Lyngen (69° 36^) saaet i Benk 22de Mai 1889 og spirede 1de Juni. Den blev senere udplantet 1 Haven, blomstrede 21de Juli og blev 21/2’ (79 cm.) hei, men gav ikke modent Frø. II. Pag. 579, 17de Linie fra oven, tilføres: Hippocrepis multisiliquosa, L. Vildtvoxende i Syd-Europa og Nord-Afrika. Ved Flakstad Prestegaard i Lofoten (68° 6°) blev den saaet ude i Haven i Slutningen af Mai 1888 og blomstrede i August, men gav ikke modent Frø. I Tromsø (69° 40') blev den samme Aar saaet 12te Juni og blomstrede 28de August. II. Pag. 587, 4de Linie fra oven, tilfeies: I den botaniske Have ved Christiania stod Virgilia lutea i fuld Blomstring 1 Midten af Juni 1889, og de største Blomsterklaser, som havde et meget fint Arom, vare 20” (52 cm.) lange. I Kock’s Dendro- logie (I. Pag. 6) heder det, at Blomsterklaserne ofte kunne blive 6 Tommer lange, og i J. C. Loudon's Encyclopedia of Trees and Shrubs (Pag. 198), at de ere «lidt større» end paa Robinia pseudacacia. Den Blomsterklase, som findes tegnet i Michaux’s North American Sylva (Vol. II. Tab. 78), har en Længde af 6” (15.6 em.). -- I Aarene 1889—90 har denne Art holdt sig godt i «Humlehaven» ved Molde (62° 44°). II. Pag. 587, Sde Linie fra neden, tilfeies: I «Humle- haven» ved Molde (62° 44^ har Gleditschia triacanthos holdt sig godt 1 Aarene 1889—90. Nyt Mag. f. Naturv. XXXII. III. 16 242 Dr. F. C. Schübeler. Tilleg til Viridarinm norvegicum. I nærværende Tilleg Pag. 153, 2den Linie fra oven, til- foies: I Marts 1891 fik jeg fra Herr Lensmand Lund i Stryn Prestegjeld, i Nordre Bergenhus Amt (61° 55° N. B.), en Skive af en Ener (Juniperus communis), som har været et af de hgieste og tykkeste Enertreer i Norge, hvorom jeg hidtil har faaet nogen Underretning: Dette Tre, som stod paa en Heide af 12— 1500" (916—410 m.) o. H., var 45° (14 m.) heit og Kronen holdt 9!/»' (3 m.) i Diameter. Den Skive, som jeg har faaet, holder 6’3” (1.96 m.)i Omfang; dens længste Diameter er 25” (65.4 em.) og den korteste 211/2 (56.2 em). Traet, som er fuldkommen friskt lige til Marven, har en Alder af 195 Aar. Om Merker efter Istiden og om Isskillet!) i den østlige Del af Hamar Stift, samt om Indlandsisens Bevægelse. Af O, E. Schiøtz. I Fjeldstrækningerne østenfor Rendalen iagttager man sær- deles hyppig Merker efter de mægtige Ismasser, som en Gang har dækket Landet; Dalene, ja selv de lavere liggende Fjeldmarker er opfyldt med Moræner, og fremmede Blokke ligger strøede rundt om; poleret Fjeld og indgravede Striber ser man derimod sjeldnere, idet Fjeldgruuden almindelig er for søndersprukken. Under mine hyppige Reiser i disse Egne for at studere Sparagmitfjeldet har jeg leilighedsvis gjort lagttagelser over hine Merker efter Istiden. Skjønt Iagttagelserne af denne Grund naturligvis maa være mindre fuldstændige, har jeg dog troet, at kunne fremkomme med dem, da de tjener til nærmere at belyse, hvorledes Bevægelsen af Is- masserne har været i denne Del af Landet under Glaciationen, og ligesaa hvorledes Afsmeltningen er foregaaet. Med Hensyn til Bergarternes Udbredelse i denne Egn hen- vises til det Kart, der ledsager min Afhandling «Sparagmit-Kvarts- Fjeldet i den østlige Del af Hamar Stift», Nyt Mag. f. Naturv. 1) Isskillet har jeg dannet i Lighed med Vandskillet for at betegne den Strækning paa Indlandsisen, hvorfra Bevægelsen udgik til modsatte Sider. And[r. Hansen («Om seter og strandlinier i store høider over havet», Archiv for Math. og Naturvid. 1886) har Bræskille; men da det er Is, der bevæger sig, antager jeg, at Isskille er mere betegnende. 16* 244 O. E. Schietz. Bd. 27, 1 det felgende berevnt Sp. 27. Det maa dog merkes, at Angivelsen af Grundfjeldet paa Andraafjeld ved Storsjøen er feil- agtig; her optræder Øiegneis, hvis Udbredelse er lidt forskjellig fra det opførte Grundfjeld, idet den strækker sig østover til de to smaa Seer, nordenfor Navnet Andraafj., og kun paa en mindre Strækning naar hen til Storsjøen. I. Fremmede Blokke. Paa den nordlige Pynt af Valesjebjerget!), ret op for lille Valesjøen, er hele den nordlige Skraaning fuld- stændig oversaaet med skarpe Stene og Blokke af Sparagmitsand- sten fra den nordenfor liggende lavere Fjeldmark; disse Stene er altsaa ført sydover og, som Terrænforholdene viser, mindst 40 å 50 m. op ad Bakke. I Toppen selv ligesom 1 hele Valesjøbjerget staar Øiegneis. Blokke af denne karakteristiske Bergart findes spredt mod S. og SSO; saaledes nedenfor Hvitebjerget, straks O. for Androg, hvor man ser Blokke indtil et Par Meter i Tvermaal; paa Fjeldmarken lidt østenfor langs Anaaen; ligesaa søndenfor Aas- volden langs store Myrsjøen og 1 S. for lille Myrsjøen. Paa Aasvolden saa jeg desuden Blokke af den rødlige Sparagmit, der optræder under Oiegneisen 1 Valesjøbergets Ostside. Det kan dog merkes, at Øiegneisen muligens atter dukker op lidt søndenfor lille Myrsjøen; paa Grund at det særdeles dækkede Terræn var det mig nemlig etsteds ikke muligt at afgjere, om jeg havde en veldig Blok af Øiegneis for mig, eller om det var det faste Fjeld, der stak frem. Høit oppe ı den nordlige Skraaning af Heggedalsbøiden, en Top ea. 800 m. o. H. straks vestenfor Aasvolden, finder man mange Granitblokke, medens Toppen selv og Fjeldgrunden rundt, om dannes af graalige Kvartsbergarter. Blokkenes Beliggenhed viser, at de alene kan være komne nordenfra, antagelig fra Granit- omraadet lige 1 S. for Anaaen, og de maa være ført op ad Bakke, da Høiden dominerer Omgivelserne. I den vestlige Skraaning af Myrfjeldet, lidt østenfor Flendals- sæteren, har jeg seet en meget stor tilrundet Granitblok omtrent 680 m. o. H. Det nærmeste Sted nordenfor, hvor Granit er seet i fast Fjeld, er ved Misteraa et Stykke ovenfor dens Udløb; er 1) Valesjøbjerget er paa Amtskartet benævnt Androgbjerg. Om Merker efter Istiden og om Isskillet. 245 Blokken kommen derfra, vil den vere bleven fort i samme Ret- ning, mod SSO, som de ovenfor nævnte Blokke af Øiegneis og Granit. Langs Misteraa, ner Nysæterbækkens Udleb, og videre mod N. langs den østlige Skraaning af Stenfjeldet træffer man Blokke af en redlig Sparagmit lig den, der optræder i Selen og de vesten- for dette liggende Fjeldheider, Tisvola, Nupen og Stenfjeldtangen. Disse Blokke maa derfor være komne nordenfra, da Fjeldgrunden ved Misteraa dannes af glindsende graa Lerskifer med graalig Sandsten, og den nævnte rodlige Sparagmit ikke findes sondenfor. I den nordlige Skraaning af Nubben, Storheidens vestlige - Fortsættelse, er Grunden indtil en Hoide af omtrent 950 m. o. H. næsten ganske dækket med Blokke og Stene af Blaakvarts og blaalig Kvartsit. Blokkene er tildels sammenhobede 1 en Mengde lave Volde, der lober parallelt med hverandre ned ad Skraaningen. Hist og her sees ogsaa enkelte storre og mindre Stene af en styg med Lerskiferlameller gjennemsat blaalıg Kalk, der fuldstændig ligner Hogbergets Orthokerkalk. Disse Blokke er fremmede, da Nubben og Storheiden dannes af lyse graalige Sparagmitsandstene og graalige talkholdige Skifere; da Blokkene kun naar op til den nævnte Hoide 1 Fjeldets nordlige Skraaning, maa de være komne nordenfra. Mod N. har man imidlertid store, delvis skovbevoksede, Myrstrækninger, der strækker sig hen til Skarven og begge Ren- sjoerne. I Skarven, 1000 m. o. H., staar Blaakvarts 1 forskjellige Ændringer, og 1 Lavlandet vestenfor findes Orthokerkalk, hvilende paa blaakvartsartet Bergart ca. 890 m. o. H.; muligens træder disse Bergarter ogsaa op nærmere Nubben. I hvert Fald maa de nævnte Blokke være fort op ad Bakke ca 50 m. eller saa. Blaa- kvartsblokkene viser nemlig ved sin almindelig lidt tilrundede Form, at ogsaa de maa være fort frem langs Isens Bund. Blokke af rod, hyppig konglomeratisk, Sparagmit findes spredt omkring i stor Mengde i Osdalen og paa Fjeldstrækningerne paa begge Sider af samme tildels paa fremmed Grund. Vestenfor Osa har man saaledes: store Konglomeratblokke paa Toppen estenfor Skarven og nedover langs Stokbækken — Amtskartets Skaftbæk —; enkelte temmelig store Konglomeratblokke heit oppe i Syd- skraaningen af Børvæggen. Paa Østsiden: Stene og Blokke, al- mindelig tilrundede, af rød, tildels konglomeratisk, Sparagmit hist og her paa Rømundfjeldet indtil op paa Toppen 1200 m. o. H.; ligesaa øverst paa Kampfluhøiden og Fjeldstrækningen videre syd- 246 O. E. Schietz. over til Eltdalen 1 V. for Skaarbækken, i hvis Leie over Træ- grænsen blev fundet enkelte temmelig store tilrundede Blokke af den røde Sparagmit. Paa den nævnte Fjeldstrækning ovenfor Eltdalen sees desuden ganske hyppig udvitrede 1 Gruset de rede jaspisfarvede Kvartsknoller, der findes almindelig i den konglomera- tiske rede Sparagmit. Endelig paa Blekkufjeld er Varden, 1015 m. o. H, væsentlig bygget af Blokke af red Sparagmit. Alle disse Blokke lise paa fremmed Grund, idet ovennævnte Fjeld- strekninger a, Osa dannes af graalige Sparagmiter og Blaa- kvarts, ostenfor Osa af lyse, almindelig graalige ar Spa- ragmitsandstene. Da red konglomeratisk Sparagmit ikke optræder lester disse Fjeldhøider, kan Blokkene alene være komne nor-. denfra. Af Kartet i Sp. 27 sees, at den røde Sparagmitetage sender en Tunge sydover helt ned til Blækkufjeld, og at denne netop begrænses af de ovenfor nævnte Fjeldstrekninger. Det er imidlertid at merke, at Blokkene befinder sig 1 tildels betydelig høiere Niveau, end det, hvortil den røde Sparagmit her naar op. Sølen 1800 m. o. H. er det nærmeste Fjeld, høiere end Børvæg- gen og Rømundfjeld, hvori der staar rød Sparagmit. Det er dog ikke rimeligt, at Blokkene er komne direkte derfra; den tilrundede Form, som de almindelig har, viser nemlig, at de ikke kan være transporteret paa Isens Overflade, men maa være ført langs dens Underside; desuden finder man i Konglomeratet øverst ved Eltaaen og i Ryensjøfjeldet netop saadanne røde Kvartsknoller, der sees 1 Fjeldgruset paa Strækningen søndenfor Kampfluheiden. Blokkene maa derfor hovedsagelig være komne fra de nærmestliggende Fjeldmarker og altsaa være ført op ad Bakke til sit nuværende Leie; paa Rømundfjeld og Kampfiuheiden er de mindst flyttet 200 m. opad. Nede i Fæmundselvens Dalbund finder man Blokke af den gamle røde Sparagmit, der ligger under Orthokerkalken foran Høgberget, spredt sydover i mængdevis indtil henimod Nyberg- moen, en Plads nedenfor Lisæteren paa Amtskartet. Paa Vestsiden af Elven lige overfor Snerta ser man svære Stensamlinger af den gamle røde Spafhgmit dække de store Morænevolde, der her i stor Mængde strækker sig nedover fra Kastflohøidens Fod og opfylder Dalen. Disse Blokke kan vel ikke betragtes som fremmede i egentlig Forstand, da den røde Sparagmit staar i Kastfloheiden og ogsaa ı de straks sendenfor liggende Høider, Tøraasen og Graa- høiden; men de tjener dog til at vise, at Blokketransporten her Om Merker efter Istiden og om Isskillet. 247 i Dalføret har foregaaet sydover; thi mod N. dannes Fjeldgrun- den af red Sparagmit, medens man i S. 1 Dalforets Retning lige- ved Graaheiden har Remundfjeldet med sine lyse graalige Kvart- sitsandstene, til hvilke man ikke ser noget ı de omtalte Sten- samlinger. Længere S. er naturligvis ogsaa Flytningen af Blokkene fore- gaaet sydover. Paa Østsiden af Varhen mellem Løvaasensæter og Svartaasensæter, har jeg saaledes seet en hel Del Kalkstene, der antagelig skriver sig fra Kalkfeltet omkring Eltaaen, og heit op i den estre Skraaning af Aasen op for Svartaasensæter og ligesaa af den nordenfor liggende Hegaasknappen har jeg fundet store Stene af Eltaaens grove Kalksandsten, der følgelig er fert baade sydover og op ad Bakke. Paa Veien fra Eltdalen mod Syd til ''eraasen finder man 1 Skraaningen mod Eltdalen en hel Del smaa Stene af Kvitvolaetagens lyse Kalksandsten; disse er rimeligvis komne fra Fjeldpartiet mellem Sensjeen og store Engersjeen, hvor Kalksandstenen optræder med stor Mægtighed oppe paa Plateauet i Foden af Tverfjeldet. Fra Fjeldpartiet mellem Fæmundselven og Engerdalen har jeg kun et Par Notiser om fremmede Blokke; oppaa Fjeldplateauet straks sendenfor estre Lekjenaaen, V. Knolsæteren, har jeg seet nogle Stene med grov redlig Sparagmit og lidt nordligere everst ved Kvansbækken 2 Blokke af Dolomit. Om den nordlige dækkede Skraaning af Kvitvola over Trægrænsen finder jeg udtrykkelig an- fert, at de lese Stene er af samme Bergart som den, der staar i Ulvbjerget, det nordvesthge Fremspring af Kvitvolas Fjeldparti, saa at Jeg der ikke har 1agttaget fremmede Blokke. Fra Fjeldpartiet estenfor Engerdalen angiver Horbye, «Det erratiske Phenomen ved Rigsgrendsen» pag. 940), at han saa Brudstykker af Kalksandsten spredt sydover fra dens Leiested i Passet Ø. for Svarthammeren, medens Fjeldfladen nordenfor samme var som renfeiet for Blokke. Lidt nordligere, NV. for Hovdroe- sæter, optræder atter Kalksandsten 1 fast Fjeld, og Blokke herfra sees ligeledes spredt over Fjeldet et Stykke mod S. Langs Veien fra Sæteren ned til Kvitlen ser man imidlertid ogsaa enkelte Blokke af Kalksandstenen til Tegn paa, at der her tillige har fundet en Transport Sted nedover fra Fjeldmarken til. Lavlandet mod N. 1) Nyt Magazin for Naturvidenskaberne Bd. 8. 248 O. E. Sehietz. I Lavlandet nordenfor Kvitvola finder man rede Sparagmit- blokke spredt omkring tildels i stor Mængde; saaledes fra Gløtaa- sen sydover til Galtknappen; fra Fæmundsjøens Sydende østover til Drevsjømoen og videre langs Vurrusjøens Nordside. Lignende Blokke, tildels konglomeratiske, har jeg fremdeles seet 1 stor Mængde omkring det i N. for Vurrusjøen liggende Vaalebjerg, — Kartets Vardebjerg —, saaledes paa Fjeldets nordligste Top, langs Vestsiden, i de to Skar der gjennemsætter Fjeldet, og fra det syd- ligste af disse sydover langs hele Østsiden. De røde Sparagmit- blokke forsvinder imidlertid, naar man kommer lidt længere Ø. Langs Bækken, der kommer fra Vaaltjern lige ved Vaalebjergets Sydpynt, ser man saaledes næsten alene Blokke af blaakvartsartet Bergart, der ogsaa staar i fast Fjeld lidt sydligere ved Vaalsjøen. Langs Veien fra Veltbu ved Vurrusjøen nordover forbi Staupaasen dannes Blokkene væsentlig af den grønlige talkholdige Kvartsskifer, der staar ı Vaalebjerget og Staupaasen, og langs Veien fra Veltbu til Skjærvagen 1 Sverige afleses de rode Sparagmitblokke paa den anden Side af Græusen meget snart af mindre Stene af lyse Kvartsbergarter. Da red Sparagmit ikke optræder i de sendenfor liggende Fjeldheider, Kvitvola og Fjeldpartiet ostenfor Engerdalen, kan disse Blokke ikke være komne sendenfra; heller ikke fra SO. eller O. fra Sverige kan de være blevne ferte, selv om Bergarten i dem tildels skulde ligne Dalasandstenen, der optræder ca. 15 km. ostenfor Grænsen; herom kan jeg dog ikke udtale mig, da jeg ikke har seet Dalasandstenen. Skulde nemlig Blokkene være komne fra Sverige, maatte de tiltage 1 Hyppighed indover Græn- sen; som ovenfor nævnt er det ikke Tilfældet. Inde 1 Sverige har saavel Ternebohm som jeg iagttaget, at de lese Blokke mellem Fletningen og Guttusjøen væsentlig dannes af de graalige Kvartsbergarter og Blaakvarts, som her danner Grunden langs Grænsen. Tager man imidlertid Hensyn til, hvor hyppig de rede Sparagmitblokke optræder 1 Skraaningerne langs Vaalebjerget, saa maatte de, synes det mig, findes i endnu sterre Mængde paa de lave Aase mellem Fletningen og Guttusjeen, om Blokkene virkelig skulde være komne fra SO. fra Dalasandstensfeltet. Vestenfor dette, nærmere Grænsen, danner desuden rodlig Porfyr Fjeldgrun- den paa en lang Strækning; man burde derfor mede Porfyrblokke i rigelig Mængde sammen med de rede Sparagmitblokke, om disse var komne fra Sverige. Saa er imidlertid ikke Tilfældet; vel sees Om Merker efter Istiden og om Isskillet. 249 enkelte store Porfyrblokke 1 Nærheden af Drevsjemoen; men Blok- kenes Udseende viser, at de ikke kan være komne langveis fra» og i 1889 iagttog jeg paa den ny anlagte Vei et Par Kilometer fra Fæmundsenden en Sprængning 1 en opdukkende Porfyrknat, der saa ud til at kunne tilhore den faste Fjeldgrund. De rede Sparagmitblokke paa dette Streg kan følgelig efter det ovenstaaende alene vere komne fra N.og V. Her finder man ogsaa, at red Sparagmit i forskjellige Ændringer danner Fjeld- grunden, saaledes 1 Selen og Aursjevola og videre mod NO. i Borfjeldet, 1 Gletaasen paa Sydsiden af Gletelven, i Landtungen nordenfor samme mellem Istersjøen og Fæmund, samt 1 Fjeldstræk- ningerne nærmest Fæmunds Østside antagelig helt ned til dens Sydende. Hørbye angiver ogsaa paa Kartet til den ovenfor eiterede Afhandling, at Blokketransporten har gaaet mod SO. over Vaalebjerget. Opover langs Sorkaaen, ialfald indtil Kvensjøbækkens*) Udløb, finder man en Mængde Blokke af Blaakvarts sammen med de røde Sparagmitblokke; fra Bækken sydostover mod Vaalebjergets nordlige Top bliver Blaakvartsblokkene sjeldnere og sjeldnere, og de forsvinder et Stykke op i Skraaningen. Paa selve Toppen ser man et Par mindre Stene af Gabbro. Da man ikke ser noget til Blaakvartsblokkene længere mod S. langs Vaalebjergets vestlige og østlige Skraaning, kan de ikke være komne søn- denfra. Straks nordenfor Sorkaaen optræder imidlertid Bleakvarts baade i Sorkvola og i Fjeldgrunden vestenfor, og blaalig Kvartsit har jeg seet nederst i Stenvigstøten'), NV. Kroketsjøen; desuden træder ogsaa Gabbro op i Sorkvola, og Brekeien 1 Stenvigstøten synes nedentil væsentlig at dannes af Gabbro. Disse lagttagelser støtter det Resultat, vi ovenfor kom til, at Blokkene i Lavlandet om Fæmunds Sydende er komne fra N. og NV. Blaakvarts- blokkene nederst ved Sorkaaen kan dog muligens være ført ned- over fra Sorkvola mod V. af en lokal Isbræ. Jeg har dog gjort ev lagttagelse, der mulig tyder paa, at der ogsaa har fundet en Flytning Sted mod NV. i Lavlandet norden- for Kvitvola. Paa den lave Gløtaasen har jeg nemlig seet nogle smaa Blokke af Blaakvarts samt en stor Blok af en eiendommelig ") Amtskartet er her paa flere Steder meget feilagtig. Kvensjøbækken, der ikke er angivet, kommer fra Storkjølen i V. for Vaalebjerget og falder i Sorkaaen i SSV for Kroketsjøen; Stenvigstøten ligger i NV. for Kroketsjøen. 250 O. E. Schiøtz. klastisk Bergart, der optræder sammen med Blaakvarts paa Nord- siden af Fjeldpartiet østenfor lille Engersjøen. Imidlertid kan denne Bergart muligvis ogsaa optræde sammen med Blaakvartsen omkring Sorkvola, og Blokkene kan da tænkes ført i sydvestlig Retning af lokale Isbræer i Slutningen af Istiden. Jeg har været en Del vidtløftig angaaende Blokkene i Strø- get mellem Fæmunds Sydende og Rigsgrænseu, da vi her befinder os nær Nordgrænsen for den sydover gaaende Transport af de erratiske Blokke. Lidt nordligere har jeg nemlig paa Østsiden af Fæmund iagttaget Blokke, der er ført mod V. og NV. I Flaa- tesjøvola, Ø. Flaatesjøen, og i den søndenfor liggende Fjeldtop Stenvigstøten optræder en eiendommelig eruptiv Brekciebergart, der har brudt op saavel gjennem lys Granit som gjennem rødlig Sparagmitsandsten og blaakvartsartet Bergart. (srundmassen syntes mig, ialfald nederst, at dannes af mørk grønlig Gabbro. Brud- stykkerne, der almindelig er tilrundede, er nedentil særdeles store, enkelte over !/2 m. 1 Tvermaal og bestaar der foruden af lys Granit væsentlig af mørk grønlig Gabbro, saa at Bergarten paa sine Steder gjorde Indtryk af en Gabbro med Kuglestruktur med svære Knoller; høiere op er Brudstykkerne mindre, og de dannes især af tætte lyse rødlige Bergarter, Granit og Sparagmitsandsten. Af denne særegne Brekciebergart saa jeg Blokke spredt vestover op 1 den nordøstlige Skraaning af Graasnæshøiden og henimod Storbækken. NV. for Elgehogna i Dalen, der gaar ned mod Sagbækken, har jeg seet en Del store tilrundede Blokke af et sterkt farvet Konglomerat med store Knoller af mørk teglstensrad Kvarts 1 en mørkere rødlig Grundmasse. Hvor disse skriver sig fra, ved jeg ikke; Hørbye, L e. pag. 343, angiver at have seet lignende Blokke meget længere mod N. ved Fæmunds Hytte paa Vestsiden af Seen, og han mener, at Bergarten maa ligne Hisingers «Jaspis-Conglomerat» fra Lima i Dalarne. Saa langt Syd fra kan Blokkene imidlertid vanskelig være komne. Nær Kuvolsæteren, V. for Svuku, iagttog jeg 1 1872 en hel Del Blokke, som ifølge Dagbogens Beskrivelse maa bestaa af Øie- gneis; disse omtaler ogsaa Hørbye, og han nævner udtrykkelig, at Bergarten 1 dem fuldstændig ligner Frønbergets Øiegneis, hvil- ken jeg dengang ikke havde seet, og at de saaledes er komne fra SO. I Nærheden af denne Sæter saa jeg desuden nogle Blokke af rød Granit og af Gabbro, samt enkelte af Blaakvarts. Granit- Om Merker efter Istiden og om Isskillet. 251 og Blaakvartsblokkene er antagelig ogsaa bragt hid fra SO.; Sy- lens Granit strekker sig nemlig fra Gruvelsjsens Nordende vest- over helt op 1 Elgehognas Fjeldparti og blaakvartsartet Bergart finder man straks sendenfor omkring Lifjeldet. Imidlertid kan jeg ikke bestemt sige, at Blokkene bestaar af Sylens Granit, da jeg lagttog dem, ferend jeg havde lært denne at kjende. I 1889 gjorde jeg en lagttagelse, der mulig antyder en Blok- ketransport ogsaa mod SO ı denne Egn. Paa Veien fra Floaasen, der ligger i Sverige ved Gruvelaaen, mod N. over Langfjeldet, traf jeg nemlig paa selve Fjeldfladen ca. 1000 m. o. H. en enkelt liden Sten af Sylens Granit. Det nærmeste kjendte Sted, hvor denne optræder, er ved Gruvelsjøens Nordende og i Salsfjel- det, og Blokken skulde saaledes være bleven fort mod SO. Lang- fjeldet er imidlertid et særdeles udstrakt Fjeld og lidet undersegt; det kan derfor godt være muligt, at Graniten kan dukke op i den østlige Del af Fjeldet, ligesom jeg 1 1872 fandt, at den trenger helt op til Toppen ı den sydlige Del af det vestenfor liggende Salsfjeld. Til Siutning vil jeg anfere, at jeg har fundet fremmede Blok- ke heit op i den søndre Skraaning af Solens Hovedtop, nem- lig nogle Blokke af en gren talkholdig Skifer samt et Par smaa Stene af en nrørk grøn uren Serpentin!); enkelte smaa Stene af en lignende Serpentin saa jeg ogsaa 1 Børfjeldet og i Børvæggen, øverst oppe 1 Sydskraaningen. Moræner. I den af mig bereiste Del af det centrale Norge møder man særdeles hyppig Moræner or det ikke alene i Dal- førene, men ogsaa paa de lavere liggende Fjeldstrækninger; disse Moræner maa være Merker efter Isbræer, der i Slutningen af Is- tiden udgik fra de enkelte isolerede Fjeldhøider. Undertiden kan Grunden formelig være fuldpakket med Moræner, og det er da et yderst trættende Arbeide at komme frem tvers over dem. Naar man er midt inde i en Samling af Moræner, gjør de ofte Indtryk af en forvirret Hob af Hauge spredt omkring uden Orden; men er man saa heldig at faa en Oversigt over Egnen fra en nærlig- gende Høide ser man, at Haugene ordner sig smukt i Rækker, den ene liggende bag den anden. Fra Børvæggen, der hæver sig ca. 500 m. op over Osdalen, fik jeg 1 1873 en udmerket Udsigt over Morænerne nede 1 denne Dal; disse er her nemlig skovbe- ) Tornebohm angiver, Geol. För. Förhandl. Bd. I, at have seet frem- mede Blokke bestaaende af Kvartsitskifer, Granit og Serpentin nede i den sydostlige Skraaning af Sølen; høiere op blev Blokkene sjeld- nere; den sidste Blok blev iagttaget ca. 50 m. under Toppen. 252 O. E. Schietz. voksede, medens det mellemliggende Terræn er mvrlændt. Moræ- nerne aftegnede sig derfor som mørke Baand paa lys gren Bund, og man saa det ene Baand efter det andet gaa tvers over Dalen, saa langt man kunde eine. Er Morenerne tet samlede, har Van- det ofte vanskelig for at faa Aflob fra de mellem dem optrædende Fordybninger. De enkelte Rygge er nemlig naturligvis ikke fuld- stændig indbyrdes parallele, men skjærer hverandre under mere eller mindre spidse Vinkler, hvorved der dannes sterre eller mindre indelukkede Fordybninger mellem dem. Grunden 1 disse er der- for almindelig myrlændt, og ofte finder man dem fyldt med Vand, dannende smaa Tjern, som imidlertid kan være mere eller mindre tilvoksede. I Tidens Leb maa der felgelig dannes Torvmyrer mellem Morænehaugene, idet ogsaa Tjernene lidt efter lidt vil gro igjen !). Den efterfølgende Angivelse over Morænernes Forekomst i dette Strøg af Landet er paa langt nær fuldstændig, idet jeg kun leilighedsvis har gjort Optegnelser angaaende Morænerne i mine Dagbøger. Paa Sydsiden af Misteraaen henimod Renaafjeld træffer man høie svære Moræner, der som lange parallele Rygge skyder sig ned mod Aaen. Lidt sydligere mellem søndre Renaaen og Vam- aaen, der begge falder i Flenaaen, er Terrænet ligeledes opfyldt med svære Moræner. I Dalen, hvori Valesjøen ligger, er mange Moræner, og Lavlandet mellem Storbyringen og Fjeldstrækningen langs Storsjøen er ganske fuld af Moræner med mellemliggende - Smaavande og Myrstrækninger. I Osas Dalføre følger Morænerne tæt paa hverandre ligefra nordenfor den nordligste Osdalssæter nedover indtil forbi Bjørbækkens Udløb og antagelig endnu længere Syd. Ligesaa finder man en Masse med Moræner med Myr og Smaatjern langs med Bjørbækken helt op til Fjeldvidden foran 1) Hvad man saaledes ser i sin Begyndelse her oppe i Fjeldet, maa man finde fuldt færdig dannet i de lavere liggende Egne, der tidligere blev fri for sit Isdække. Et Exempel herpaa har jeg seet i Stange paa Hedemarken. Fra Stange Kirke nordover har man et Belte med sær- ' deles smaakuperet Terræn, idet den ene Haug følger den anden nord- over; disse dannes, hvor jeg har seet Snit gjennem dem, af sammen- pakket Kalkaur og er derfor utvivlsomt Morænedannelser. Mellem disse Hauge finder man overalt større eller mindre Torvmyrer, der alt- saa nu udfylder de Fordybninger, der tidligere har været mellem Moræneryggene. Om Merker efer Istiden og om Isskillet. 253 Remundfjeld og Graaheiden. Ogsaa langs med Stokbækken, der falder i Osa paa Vestsiden, findes Moræner. Længere S. har jeg, saavidt Jeg erindrer, seet store Moræner nedover mod Fabrosæter paa Vestsiden af Blækkufjeld, og søndenfor samme paa Veien fra Tøraasen mod Ø. til Eltaaen. Omkring Rødsjøen, NO. for Elt- dalen, findes en Mængde Moræner. I Fæmundselvens Dalbund har man ifølge Meinich, Nyt Mag. for Nat. Bd. 26 pag. 24, svære Moræner ovenfor Sensjøviken paa begge Sider af Elven; paa Østsiden gaar de op til 170 m. over Dalbunden; han tilføier, at de flade Sandmoer nordenfor ind- til forbi Snerta viser, at disse Moræner 1 lang Tid har dannet en uigjennemtrængelig Barriere for Elven. Ved Snerta findes ligele- des svære Moræner paa begge Sider af Elven. Mellem disse Ste- der har jeg seet Moræner ved Sylta langs Foden af Rømundfjeldet; men om deres Udbredelse forresten i Dalføret har jeg ikke gjort nogen Optegnelse. Fra Engerdalens Dalføre har Meinich en Del Oplysninger (l. e, pag. 19 og 20); 1 Lekjønaadalen findes store Moræner indtil ca. 60 m. over store Engersjøen; til samme Heide naar de 1 Dal- siden nedenfor Knolsæteren og langs Kvansbækken til ca. 80 m. over Søen; nordligere ved Lerelven er ogsaa store Moræner, der gaar op til ca. 60 m. over Dalen. Fra Strækningen østenfor Fæmund har jeg følgende Opteg- nelser. I den øverste Del af Sagbækkens Dalføre helt op i Elge- hognas Fjeldparti-sees mange, tildels lange og brede, Morænevolde, der gaar tvers over Dalen. Revlingaaens Dalføre er opfyldt med smukke Moræner, der tildels indeholder svære skarpkantede Blokke. Paa Sydsiden af Svukuen findes lange lave Volde den ene ovenfor den anden indtil høit op paa Fjeldet. Den til Gruvelsjøen fly- dende Rea kan man fra Toppen af Rensjeruten se bugte sig frem mellem Morænevolde; ligesaa findes Moræner langs Gruvelaaen i V. for Sylen. Friktionsstriber. Isskuret Fjeld og Friktionsstriber ser man ikke i den sydlige Del af det ovenfor omhandlede Strøg, da Fjeld- grunden her væsentlig dannes af Sparagmitskifer og kvartsitiske Sandstene, der let sønderspaltes under Veirligets Indflydelse. De øverste Dele af Rømundfjeldet og af Fjeldstrækningen søndenfor ligger saaledes fuldstændig i Ruiner; Overfladen er overalt dækket med skarpkantede Blokke fra Stedet. I den nordlige Del af Feltet, hvor der optræder rød Sparagmit og yngre Eruptiver, er 254 O. E. Schietz. disse Merker bedre bevarede. Herfra har jeg felgende Iagttagelser, der findes angivne paa Kartet til Sp. 27; jeg anferer her kun Stri- bernes Streg 1 Horisonten 1 V. eller O. for N. Aursjevola, Konglomeratet paa Toppen smukt isskuret, Striber med Str. 1 hor. ca. 30° O. Berfjeldet, red Sparagmit, paa Toppen Striber med Str. i hor. cas bo eV Ostenfor Fæmund: Flaatesjevola, Brekcien og Graniten viser smukt afglattede Flader, medens den rode Sparagmit nede i den vestlige Skraa: ning har Striber, Str. 1 hor. 55° V. Baadhusbjerget, Gabbrokupperne NO. Volsjøen viser fleresteds Striber, Str. 1i hor. 30° V. Vola, lys finkornet Sparagmitsandsten, paa Toppen smukke Striber, Str. 1 hor. 45° V.; noget lavere nærmere Fæmund vak- kert afslebet Fjeld og smukke Striber, Str. i hor. 35° V. I Femunds Strandkant, nedenfor Gaarden Elgaaen, et lavt Skjær lys greulig Kvartssandsten med smukt afslebet Over- flade og Striber, Str. 1 hor. 35° V. Sandtjernvola, mellem Graavola og Sandtjern, lys finkornet Spa- ragmitsandsten med Striber, Str. 1 hor. 40° V. Svarthammeren, straks N. Djupsjeen, Hornblendegranit med af- slebet Overflade og hyppig Striber, Str. 1 hor. 50° V. I den sydlige Skraaning af Fuluguttuvola ner Rigsgrænsen ovenfor Gruttulisæter viser en brat Skrænt med grønlig glindsende talkholdig Kvartsskifer horisontale Striber parallel Da- lens Retning, hvilket efter Kartet at dømme svarer til Str. i hor. 50° à 60° V. II. Om Isskillet og om Indiandsisens Bevægelse. Af de oven- for nævnte lagttagelser følger, som vi har seet, at de erratiske Blokke paa Strækningen fra Valesjøbjerget ved Storsjøen østover til Fæmundselven er flyttede sydover. Da Blokkene her tildels befin- der sig øverst oppe paa de heieste Fjelde, maa Bevægelsen af selve Indlandsisen paa dette Streg have foregaaet i den af Blokkene antydede Retning. Isskillet maa derfor, 1alfald mens hele Landet var isdækket, have befundet sig nordenfor den nævnte Strekning. Blokkene er imidlertid overalt ført opad Bakke lige indtil over- Om Merker efter Istiden og om Isskillet. 259 200 m., hvorfor Isskillet maa have lagt temmelig langt mod Nord, for at Isstremmen kunde faa den tilstrekkelige Styrke til at drive Blokkene saa heit op. Friktionsstriberne saa langt mod Nord som paa Toppen af Borfjeldet viser ogsaa, at Isstrømmen der har havt en nord-sydlig Retning; disse Striber, der stryger 1 hor. N. ca. 15° V., maa nemlig angive den normale Retning af Ind- landsisens Bevægelse paa dette Streg, da Fjeldet ligger ganske iso- leret mellem Selensjeen og Istersjeen, og Landskabet rundt om, iser mod N., er forholdsvis lavt og fladt. Paa det sondenfor lisgende Aursjevola er Stribernes Retning i hor. rigtignok N. ca. 30° O.; men Aursjovola ligger lige under det mægtige Sølenfjeld, mellem dette og Kvitvola, der begge rager over Aursjovola; det kan derfor ikke forundre, om Isstremmen her langs Jordens Over- flade er bleven boiet vestover parallel Retningen af Aabningen mellem Solens og Kvitvolas Fjeldparti. Det kan ogsaa merkes, at Fæmundselvens Dal gjer en lignende Beining vestover lige ved Aursjevola. At Isskillet virkelig har lagt nordenfor Selen og Berfjeldet, bestyrkes ogsaa af folgende. Som tidligere anfert har jeg saavel paa Børvæggen, som paa Børfjeldet og heit op i den sydlige Skraaning af Selen seet smaa Stene af en murk grønlig Serpentin. Ifølge det foregaaende kan disse Stene alene være komne nordenfra til Børvæggen. Da Afstanden mellem de tre -nevnte Heider er forholdsvis ringe, og de rager heit op over den mellemliggende Fjeldmark, kan man ikke tænke sig, at disse Stene kan være ført op ad Bakke fra denne lavere liggende Fjeldmark baade mod Nord og Syd, selv om Serpentin skulde findes her i fast Fjeld. En saadan Bergart er imidlertid ikke iagttaget søn- denfor Selen og Børfjeldet. Man nodes derfor til at antage, at de nævnte Smaastene er komne nordenfra til disse to Fjeld lige- som til Børvæggen. Det nærmeste Sted i N., hvor Serpentin optræder, er i Hodalen og ved Røsten i Tufsingdalen lidt vesten- for Fæmund; er altsaa Bestemmelsen af Bergarten rigtig, skulde Isskillet vestenfor Fæmund, da disse Stene blev ført frem, have befundet sig helt op ved Grænsen af Trondhjems Stift. Som tidligere nævnt har jeg ingen Angivelse om fremmede Blokke fra Kvitvolas Fjeldparti; derimod anfører jeg udtrykkelig, at de løse Stene paa den nordlige dækkede Skraaning af Fjeldet ovenfor Trægrænsen bestaar af samme Bergart som den i Ulv- bjerget; heller ikke fra det øverste af de nordenfor liggende lavere Toppe, Gletvola og Galtknappen, omtaler jeg fremmede Blokke, 256 O. E. Schiøtz. skjent jeg har seet Blokke af red Sparagmit 1 stor Mængde rundt om den sidste Top og videre nordover til Glotaasen. "ler man heraf drage den Slutning, at rede Sparagmitblokke virkelig ikke forekommer paa disse Heider, saa tyder dette paa, at Isstrømmen her ikke har havt den fornedne Kraft til at fere disse Blokke saa heit op ad Bakke. Isstrammen maa da i Lavlandet foran Kvit- vola have beiet af til heire og venstre for dette. Saaledes synes det ogsaa at have forholdt sig. Ovenfor saa vi nemlig, at Is- Strammen havde gaaet 1 SSV. over Aursjevola, og de rode Sparag- mitblokke omkring Vaalebjerget og 1 Lavlaudet sendenfor samme viser, som fer udviklet pag. 249, at Bevægelsen her har foregaaet i sydostlig Retning. | I Heiden har derimod Isstrammen antagelig gaaet i sydlig Retning baade over Kvitvola og Fjeldpartiet estenfor Engerdalen. Herpaa tyder ialfald Horbye's og mine Tagttagelser over Kalk- sandstensblokkenes Flytning paa Plateauet østenfor lille Engersjeen, pag. 247. De faa Stene af rødlig Sparagmit, jeg saa paa Fjel- det ner østre Lekjenaa, ers derfor mulig ført sydover og op- over langs Engerdalens Vestside. Det ovenfor udviklede leder til at antage, at Grænsen for den sydover gaaende Bevegelse af Ismasserne ikke har befundet sig langt nordenfor Kvitvola; ellers vilde ikke dette kunne have af- beiet lsstremmen i nogen merkbar Grad. Det forholder sig ogsaa , saa; thi allerede paa Flaatesjevola er Blokkene fert i nordvestlig Retning. Grænsen maa følgelig blive at trække mellem dette Fjeld og den nordlige Top af Vaalebjerget eller etsteds 1 Nerheden af Sorkvola, saaledes som Horbye allerede angiver (l. e. pag. 349. Med Hensyn til Retningen af Isstrommen nærmest denne Grænse saa omtaler Hørbye Striber med Str. i hor. 30° V. fra Stenvigen lige ved Fæmund og yderst fine Ridse med Str. i hor. 41° V. fra Toppen af Sorkvola, medens han af Stedsi- dernes Stilling slutter sig til en Bevægelse mod SO. over Vaale- bjergets sydlige Top; paa Berfjeldet viser derimod Striberne et Streg 1 hor. ca. 15° V. Vi ser altsaa, at Isstremmen her i denne Egn har trukket sig mere og mere mod SO., jo nærmere den kom Rigsgrænsen. Til Bestemmelse af Retningen for den nordovergaaende Is- strom paa Flaatesjevola og Fjeldene nordenfor har man en hel Del Stribeobservationer. Paa Toppen af Vola i en særdeles fri Situation viser Striberne Streg i hor. 45° V.; den normale Ret- Om Merker efter Istiden og om Isskillet. 257 ning for Isstrømmen paa dette Strog maa derfor have været mod NV. Af den tidligere givne Liste over Friktionsstriberne ser man ogsaa, at deres Retning paa Fjeldstrekningerne nærmest Fæmund fra Flaatesjevola til Svuku varierer omkring N. 45° V., nemlig fra N. 30° V. til N. 55° V. Da man nær Kuvolsæteren i V. for Svuku finder Blokke af Fronbergets Øiegneis, maa Grænselinien mellem de to Isstramme have gaaet over eller sondenfor dette Fjeld inde i Sverige; antagelig har den overskredet Rigsgrænsen lidt sondenfor Guttuaa, da Horbye (l. e, pag. 350) nordlig ved denne, en Fjerdingvei Ost for Grænsen, angiver Striber med Str. i hor. 56° V., hvor Situationen tydelig viser, at Bevægelsen har foregaaet mod NV. Til nærmere at bestemme Grænseliniens Forlob inde i Sverige mangler jeg de fornedne Data; men fortsetter man en Linie gaaende lidt sendenfor Flaatesjovola og Guttuaa ved Rigs- grænsen indover i Sverige, vil den gaa sydlig over Fronberget og omtrent treffe Städjan ‘). Mod V. har Grenselinien antagelig fortsat omtrent i den samme Retning, idet Tufsingdalen og dens omgivende Heider ifølge Hørbye, «les Phénomènes d’Erosion en Norvège» pag. 20, befandt sig indenfor den nordvestgaaende Strems Omraade. Af det ovenstaaende følger at Ismasserne langs den nævnte Grænselinie i Norge har bevæget sig omtrent parallelt med denne Linie, og hvad der er det merkelige, i modsatte Retninger paa begge Sider af samme: Til samme Resultat kom ogsaa Hørbye allerede 1 1855 for Friktionsflommens Vedkommende, «Det erra- tiske Fænomen» pag. 549. Disse to modgaaende Isstrømme maa naturligvis have været adskilte ved et mellemliggende Belte, i hvilket Bevægelsen suk- cessivt gik over fra den ene Retning til den modsatte og derfor i det store og hele har været ringe. Merker efter disse forholdsvis rolige Ismasser iagttog Hørbye mulig paa Sorkvola, hvor han nemlig kun fandt de Hg, har han regnet Efe 1100) 276 Chr. A. Münster. %/ Hg, Hg: Ag = 1: 35,94 — og slutter heraf, at han har et mineral Ag,,Hg )). | Tilladeligheden af denne sidste fremgangsmaade, attage gjen- nemsnittet af bestemmelser 1 to forskjellige stykker, ter være tvivlsom. Paa den maade kunde man faa mange slags forbindelser. Mindre væsentligt er det forresten her; hver enkelt analyse stem- mer saapas godt med formelen, at man for den sags skyld nok kunde antage et bestemt mineral; men sagen er, at bestemmelserne er usikre. Pisani oplyser selv paa det ovenciterede sted: «Disse forseg er blevne udfert ved at opvarme amalgamet med borax og veie den selvkugle, som blev igjen.» Kvikselvet er altsaa bestemt som differents, idet han formodentlig har gaaet ud fra, at mine- ralet kun indeholdt sølv og kvikselv. Det er imidlertid ikke tilfæl- det. Den samlede gehalt paa kobber, jern, arsen og antimon kan selv i rene krystaller være ganske betydelig. Disse elementer vil nu for en del forslagges og altsaa i Pisanis analyser blive opført som Kviksølv. Kviksølvdampene vil desuden rive med sig lidt sølv, og saaledes maa kviksølvbestemmelsen nødvendigvis falde for hei ud, hvis der er: brugt hei nok temperatur. Flight fandt nemlig, at sølvamalgam fra Kongsberg, som havde været opvarmet til gledhede 1 flere timer, endnu gav 1 Hg efter at være skaa- ret op 1 strimler og paany glødet. Ved at smelte amalgamet ned i en liden porcelændigel sammen med glas og bestemme digelens vægttab og sølvets vægt efter titrering, kan man faa brugbare be- stemmelser til udregning af det støkiometriske forhold mellem sølv og kviksølv. Imidlertid er en vaadveismethode langt at fore- trække; de resultater, man maatte komme til ved Pisanis be- stemmelsesmaade, kan man ikke tillægge synderlig vægt. — Naar Pisani foreslaar navntet «kongsbergit» for det forment- lig nye mineral Ag,,Hg, er det kun under forudsætning af, at «sammensætningen af denne sidste varietet ikke er tilfældig», og at man finder samme forhold i andre krystaller fra Kongsberg. Senere siger han ogsaa, at det neppe er sandsynligt, at der her fore- ligger en støkiometrisk forbindelse: «Jeg skulde snarere være til- bøielig til med flere forfattere at betragte selvamalgamerne som simple forbindelser, der kan dannes i alle forhold ved en række blandinger af disse to isomorfe metaller.» Videre udtaler han som 1) Naar Pisani skriver Ag, Hg og Ag,4 Hg, regner han ligesom Flight Hg = 100. Konsbergselvets sammensætning. 211 sin formening, at man ved at analysere andre i naturen forekom- mende selvamalgamer vil finde andre forhold mellem de to metal- ler. — Trods disse Pisanis udtalelser er dog kongsbergit naaet frem til alle større haandbeger og lærebøger. At dette er forhastet fremgaar af analysemethoden og de bestemmelser, som dels er an- forte, dels skal anferes. Hvad skal man saa gjere med et amal- gam som det af Samuelsen analyserede med 5,50 % Hg? For- holdet Ag: Hg er lig 1:31,55; men at opstille et eget mineral Ag,,Hg vil vere at overskride de slutninger, man med rette kan drage af en enkelt analyse. Skulde man gaa saadan tilværks, vilde man faa et mineral for hvert amalgam, som analyseredes.!) — At der ikke findes amalgamer af konstant sammensætning med saa lav kvikselvgehalt som hos ($ 5). «Mosser paa Træer og Steene» (§ 6). I S 1 pag. 184—199 gives en alfabetisk ordnet fortegnelse over «Landets Vexter», der fornemmelig stetter sig til et herbarium vivum, tilherende en vis Gotfr. Henr. Lange, «hvilken i adskillige Ærinder, dog fornemmelig til den Ende, at han vilde kiende norske Urter, har giennemreist nogle Provintzer og en Tiidlang opholdt sig 1 det Nordlandske Amt 100 Mile ovenfor Bergen (l. c. pag. 183). Sterstedelen af de her anforte planter synes ogsaa at tilhere Bergens stift. Pontoppidans bog har sin sterste betydning derved, at den henledede opmerksomheden paa den norske natur paa en tid, da 1 nabolandene sansen for naturvidenskaberne var vakt ved Linnés fremtræden. Det gjaldt dog i slutningen af forrige aarhundrede især at anvende disse i det nyttiges tjeneste, saaledes for planter- nes vedkommende at fremhæve deres økonomiske og medicinske anvendelse. En flerhed af embedsstanden, saavel i Danmark som 1 Norge, begyndte paa den tid med iver at tage sig af tilstanden inden sit distrikt, at ophjælpe næringsveiene og oplysningen. Om denne embedsstandens interesse vidner den ikke ubetydelige topo- grafiske literatur, der paa den tid fremkom. Forfatterne, der for sterste delen — ligesom Ramus og Pontoppidan — var prester, leverede en beskrivelse af sit sogn, hvori de foruden det rent topo- grafiske tillige som oftest omtalte befolkningens sprog og seder og undertiden ogsaa anforte de vigtigste stenarter, dyr og planter, der fandtes i distriktet, idet de for planternes vedkommende særlig tog hensyn til deres praktiske anvendelse. Typiske er i denne hen- seende de klassiske beskrivelser af Send mer og Eger, forfattede af den lerde naturforsker presten Hans Strom paa Sendmere (f. 1726 paa Søndmøre, 1750—78 prest paa forskjellige steder i dette fogderi, 1778 forflyttet til Eger, 1780 titel af professor theo- logie, ded 1797). I den forste af disse, hvis titel er «Physisk og Oekonomisk Beskrivelse over Fogderiet Sendmer, beliggende 1 Bergens Stift i Norge» (Ferste og Anden Part. Soree 1762— 69. 4), handler kap. 2 om «Sendmers Væxter med et Tilleg om Coraller og Søe-Træer». Her leveres pag. 66—138 en alfabetisk ordnet fortegnelse over fogderiets vildtvoksende planter. I benæv- nelserne paa planterne har han navnlig fulgt Linnés Flora Svecica (8 udg. 1755) med kortere eller længere beskrivelser af plantenge (ei biner nomenclatur som 1 sammes Species plantarum). Uddrag af Christopher Hammers brevveksling. 287 I den anden, der er bertitlet «Physisk-Oekonomisk Beskrivelse over Eger Præstegjæld» (Kbhn. 1784), handler $ 7 om «Træerne og Skovens Tilstand», $ 8 om «Vildtvoxende Urter». Disse er ligeledes alfabetisk ordnede, men med binær linneisk nomenclatur. Efter Stroms monster skrev Jens Andreas Krogh (f. 1740 1 Nordfjord, personelkapellan dels hos Strom dels (fra 1766) hos faderen Thomas Georg K. i Davigen, efterfulgte faderen 1777, 1780 forflyttet til Nykirkens menighed i Bergen, hvor han dede 1783) «Efterretninger om Provstiet Nordfjord 1 Bergens Stift». (2den del, 1ste bind af Topogr.-Statist. Saml. udgivne af Det kgl. selsk. for Norges vel). Pag. 204—277 indeholder «Bemerkninger om Nordfjords Væxter, fremsatte i systematisk Orden». Linnés sexualsystem er fulgt og biner linnéisk nomenclatur anvendt. Til- slut gives pag. 278 en alfabetisk ordnet fortegnelse over nord- fjordske plantenavne med tilfeielse af de linnéiske navne. Nest Strøm fortjener dog især at nævnes Hans Jacob Wille, der ligeledes en tid var hans hjælpeprest og sterkt paavirkedes af ham. Wille var fedt 44/11 1756 i Sillejord i Telemarken, blev 1779 personelkapellan hos faderen Hans Amundsen Wille i sin. fedebygd, 1786 hjelpeprest hos Strom paa Eger, 1788 sogneprest til Gretten, 1792 til Vor frue kirke ı Trondhjem, 1798 stiftsprovst sammesteds. Han døde ??/ 1808. Han var sekretær 1 Det kgl. norske vidensk. selskab 1793—1804, medlem af det topografiske selskab 1 Christiania og flere udenlandske lerde selskaber. Wille besad grundige kundskaber saavel 1 historisk-antikvarisk som natur- historisk henseende. Som opvokset i Telemarken nærede han en levende interesse for almuens liv, sprog og traditioner i dette i mange henseender merkelige landskab. Hans «Beskrivelse over Sillejords Præstegjeld i Øvre Tellemarken i Norge» (Kbhvn. 1786) blev derfor ogsaa anbefalet af det topografiske selskab ı Christiania som et mønster for udarbeidelse af lignende topografier (Topogr. Journ. I p. 14. $ 9 af denne bog handler om «Stedets vildt- voxende Træer». Disse er ordnede alfabetisk efter de telemarkiske navne, dog med tilfeielse af linnéiske binære navne. Træernes anvendelse og voksesteder anføres. § 10 handler om «Stedets Urter». Disse anføres ogsaa alfa- betisk, men ordnede efter de linnéiske navne. De tilføiede norske navne er her ligesom for træernes vedkommende af adskillig sprog- lig interesse. Ogsaa her anføres planternes voksesteder og anven- delse. Af Strøm blev Wille dernæst ansporet til efter Linnés 288 Ove Dahl. menster at bereise Telemarken i botanisk henseende. Wille, der var uformuende, segte regjeringen om reisestipendium, men op- naaede intet saadant. Han. foretog dog reisen 1786 «paa egen Pung» (cfr. brevet pag. 308) og med laante penge. Af reiseberetningen udkom blot indledningen («Indledningen til Reisen gjennem Telemarken 1 Norge 1786 af Hans Jacob Wille. Første Hefte». Kbhvn. 1799. 128 pag), hvor han omtaler Tele- markens fjelde, vasdrag, seer, inddelinger og embedsmend o. s. v. Selve beretningen om den «Physisk antiqvariske Reise gjennem Telemarken» udkom aldrig i trykken, men efterlodes i haandskrift til videnskabsselskabet 1 Trondhjem. Herfra er det nu forsvundet, men prof. Ludv. Daae har i et privatbibliothek i Christiania fundet nogle brudstykker deraf i afskrift og udgivet et udtog af disse tilligemed supplementer til Siljords beskrivelse efter dette skrifts oprindelige haandskrift (opbevaret 1 det nævnte videnskabs- selskab) under titelen «Utrykte Optegnelser om Thelemarken. Af H. J. Wille». Kri.a 1881. (Separataftryk af Norsk hist. Tids- skrift 2 R. III). Willes «Samling af 3000 i Thelemarken bruge- -lige Ord og Talemaader» overlodes ligeledes 1 manuskript til viden- skabsselskabet 1 Trondhjem og er benyttet 1 Ivar Aasens skrifter. Til Christopher Hammer paa Hadeland overlod han til optagelse i dennes norske flora en «Beskrivelse af en Blomsts Dele» samt en «Fortegnelse over Urter fundne 1 Thelemarken», hvori han nævner ikke blot de planter, der anføres 1 Siljords beskrivelse, men ogsaa de nye, der var fundne paa hans sidste reise gjennem Telemarken. Manuskriptet hertil findes blandt Willes breve til Hammer i dennes manuskriptsamling (qv. n. 50) paa Det kgl. norske vidensk. selskabs bibliothek. Endelig findes der blandt nævnte selskabs botaniske samlinger et herbarium indeholdende ca. 350 planter samlede faf ham, som det synes, fornemmelig i Telemarken. | I forbindelse med Wille maa her mindes om den ovenfor nævnte Christopher Hammer. Denne var fedt *%/s 1740 i Grans sogn paa Hadeland, hvor faderen var sogneprest. 1738 blev han student og studerede nogle aar ved Sorø akademi. 1752—1801 var han generalkonduktør for landet og kjøbstæderne i «Aggershus» stift. Han dede 1804 som justitsraad paa sin gaard Melbostad i Gran. Ved testament af 1781 skjænkede han sin formue, bøger, naturalier og andre sam- linger til videnskabernes selskab i Trondhjem. Hammer indtager - - Uddrag af Christopher Hammers brevveksling 289 en fremtrædende plads blandt de norske botanikere 1 slutningen af forrige aarhundrede. Hans naturhistoriske kundskaber gik vist- nok ikke synderlig dybt; men han var en ivrig samler, der arbei- dede ufortredent paa at forskaffe sig materiale til en norsk flora. Af hans mange skrifter skal her nævnes: «Afhandling om Potatos». Christiania 1766. «Forseg til en norsk Naturhistorie», I—II. Kbhvn. 1775—78. «Første Tilleg til Norsk Naturhistorie», indeholdende Be- tragtninger over fornærmende og skumlende Recensioner, som For- svar for Norske Fauna, tillige med Rettelser, Forbedringer, syste- matiske Register og Trykfeil». Kbhvn. 1784. 8. «Melbostadske Samlinger af botaniske, chymiske, philosophiske og oeconomiske Afhandlinger». I. .Christiania 1780. II. Om Tobaksplantning. 1790. | «Flore Norvegice prodromus. Forleber af Norske Flora eller _ Planterige. Udi systematisk og Linnæisk Dragt efter Sexualsyste- met». 8. 164 p. 10 foll Kbhvn. 1794. Hans flora blev kri- ticeret af Carl Gottlob Rafn i «Recension af Hammers Flore Norvegice podromus». (Phys. Oek. Med. Bibliothek, V. 1795. 59—62), hvorpaa Hammer svarede i en «Antikritik» (sammesteds VII. 1796, 109). | Af Hammer findes ogsaa en «Recension af Rafns Flora. 1 Del». (Tilleg til n. IX af «Hermoder»). Om hans evrige ekonomiske afhandlinger se Nyerup og Krafts literaturlexikon. Desuden efterlod han flere manuskripter af naturhistorisk ind- hold til videnskabernes selskab i Trondhjem; men disses indhold var af den art, at selskabet fandt bedst at kunne hedre sin velgjerer ved ikke at udgive dem. Hans navn er ievrigt knyttet til det Hammerske legat, hvoraf videnskabsselskabet har ydet bidrag til naturhistoriske undersegelser ı vort land. Af topografier delvis i Strøms smag skal forøvrigt nævnes: «Udkast til en beskrivelse over Hardanger» af Marcus Schna- bel. Udgivet af Hans Strem. Kbhvn. 1781. «Physisk, oeconomisk og statistisk Beskrivelse over Spyde- berg Egn». Christiania 1779. Af Jacob Nicolai Wilse. (Fodt 4/, 1736 i Lemvig. Student 1752. 1768 prest til Spydeberg, 1785 til Edsberg. 1784 titel af professor. Dede 1801). I denne handler ferste del om «Egnens naturlige Beskrivelse», og her an- Nyt Mag. f. Naturv. XXXII. IV. 19 290 Ove Dahl. feres 1 kap. 7 «Planterne, Træerne, Urterne efter Stederne, de voxe paa». Saavel norske som linnéiske navne meddeles. Desuden kan nævnes: «Beskrivelse over Hølands Prestegjeld». Kbhvn. 1771 (til- egnet Struense — cfr. Luxdorfiana p. 455—80) af Rejer Gjellebøl. Her er der dog lidet af egentlig botanisk interesse. (Kap. 8 hand- ler om «Stædets brugelige Agerdyrkning»; kap. 9 om «Engene og deres Forbedring»; kap. 10 om «Stedets Humle-, Urte- og Kaal- haver»; kap. 11 om «Kvægdriften» ; kap. 12 om «Skovene»). Af samme forfatter er der ogsaa en «Beskrivelse over Sæ- tersdalen i Raabøydelagets Fogderi i Christiansands Stift» (indført i Topographisk Journal 26de og 27de hefte), der 1780 blev belønnet med en præmie af landhusholdningsselskabet. «Physisk, oekonomisk og topografisk Beskrivelse over Guld- brandsdalens Provstie». I-—II. Kbhvn. 1785—1786. Af Hugo Friederieh Hjorthey. | | I denne bog tales der pag. 77—100 om «Guldbrandsdalens Vexter». De norske plantenavne meddeles 1 alfabetisk orden i regelen med tilfoielse af de linnéiske. Endvidere skal her blot nævnes: «Beskrivelse over Øvretellemarken». Kbhvn 1785. Af Johan Michael Lund. : «Physisk og oekonomisk Beskrivelse over Lier Præstegjeld». Kbhvn. 1761. Af Jens Essendrop. «Beskrivelse over Bradsbjerg Amt og Skiens By med sme Forstæder». Christiania 1784. Af Bartholomeus Hermann von — Lowenskjold. «Sognebeskrivelse over Hadeland» af den ovenfor omtalte Christopher Hammer. (Topogr. Journ. Hefte 20—22). «Beskrivelse over Ringeriges og Hallingdals ‘Fogderie» (Topogr. Journ. Hefte 20, 21, 22). Af Iver Madsen Wiel!.) Den forste, der segte at udskille botaniken fra topografien var den bekjendte Johan Ernst Gunnerus (fedt ?*$/ 1718 i Christia- nia, ded *°/ 1773 i Christianssund, biskop i Trondhjem 1758— 1773), der 1766—1772 udgav sin «Flora Norvegica observationibus . presertim oeconomicis panosque norvegici locupletata». Pars I. Nidrosie. Pars II. Hafnie. Planterne er ei ordnede hverken alfabetisk eller systematisk, 7) Angaaende disse forfattere henvises til de under brevene anforte noter. Uddrag af Christopher Hammers brevveksling. 291 men kun efter hvert som forfatteren fik dem beskrevne. — I flo- raen nævnes lidt over 1100 norske planter. Gunnerus opnaaede ei, som han lover 1 fortalen til sin flora, at levere en systematisk haandbog 1 den norske flora, hvor det ekonomiske stof kunde indskrænkes til det mindst mulige. Han opnaaede ei heller, at nogen af hans elever fortsatte hans verk. Af disse har egentlig blot Henrik Tonning efterladt sig spor i den botaniske literatur. Denne havde veret Gunnerus’s amanuen- sis og tog den medicinske doktorgrad 1 Upsala under Linnés præ- sidium. | (Dissertatio botanico-medica sistens rariora. Norvegiæ sub pres. Caroli a Linnei. Upsalie 1768. 4). Desuden har han skrevet en «Norsk medicinsk og oeconomisk Flora, indeholdende adskillige Planter, som fornemmelig ere samlede i Trondhiems Stift, hvilke systematisk anføres efter Linnæi Methode, samt op- lyses med fornødne Beskrivelser og Anmærkninger udi Læge- Kunsten, Landhuusholdningen, Farverierm.m. 1 Deel». Kbhvn. 103.4 185 p. Tonning viser sig i denne bog lidet original; han har næsten udelukkende skrevet ud af Linnés, Strøms og Gunnerus’s verker (efr. Willes bemerkninger i brevene til Hammer pag. 309 og 336). Han gik senere over i toldvæsenets tjeneste (cfr. noten pag. 337). De ældste dansk-norske botanikere indtil ca. 1780 (særlig Gun- nerus s naturhistoriske virksomhed) vil udferligere blive omhandlede i en afhandling, der er indleveret til trykning 1 Det kgl. norske videnskabsselskabs skrifter. Her skal meddeles som et bidrag til den norske botaniks «ekonomiske» periode i slutningen af forrige aarhundrede et uddrag af Christopher Ham mers brevveksling, der findes 1 dennes haandskriftsamling (qv. 50) 1 det trondhjemske viden- skabsselskabs bibliothek. Navnlig er Willes breve af interesse. De viser, hvor heit disse to skattede hinandens kundskaber i botaniken, og indeholder træftende bemerkninger om de ovenfor nævnte phy- sisk-økonomiske beskrivelser. Med et af brevene følger ogsaa som bilag Willes fortegnelse over urter, fundne i Telemarken, der kan være af interesse at sammenholde med plantefortegnelsen 1 Sille- jords beskrivelse og hans herbarium, der findes opbevaret paa videnskabernes selskab i Trondhjem. (Smlgn. min «Oversigt over Det kgl. norske videnskabers selskabs botaniske samlinger»). Det n&vnte manuskript (qv. 50) i Hammers samling bestaar af to hef- ter, hvoraf det ene er paaskrevet «En Paque, hvorudi findes adskillige Bota- niske Anmerkninger, 2de Breve af 16 Septb. 1777 og af 1783 fra Hr. Pro- 292 Ove Dahl. fessor Carl von Linné i Upsahl'), Underretning om den Islandske Mose eller Fjeldgræs, omsendt fra Danske Cancellie, Fortegnelse paa Planter og Frugttreer fra Hamburg, C. Hammers Svar i Christiania Intelligents-Sedler (for 1770) om Potatos mod Sognepr. paa Winger?)» Af indholdet skal foruden de nedenfor anførte breve fra Schlangbusch, Schlegel, Hagerup, Parelius, Strom, en promemoria, besvaret af Smith, nævnes: «Til den Wingerske Patriot» (Intelligentssedlerne 1776). «Om Planternes Formering» (Intelligentss. 25 Juni 1776). «Fortegnelse over Bøger, der skal kigbes i Kiobenhavn». «Pro Memoria om Bgger, der skal indkigbes til Norsk Flora». «Udi Hydrologiens Fortale tilføies folgende Anmærkninger». «Hiælpemidler til Norsk Flora». 2det hefte er paaskrevet «Botaniske Anmærkninger og Extracter, Hans Jacob Willes Fortegnelse over Urter fundne i Thelemarken samt hans breve, alt benyttet til Norges Flora». Foruden det her nævnte indeholder heftet ogsaa et brev fra Ruge og et par fra Strom. De omtalte ekstracter bestaar af: «Uddrag af Stroms Eger — til Norsk Flora», «Udtog af Schnabel om Hardanger», «Udtog af Mohr Islandske Naturhistorie». «Fortægnelse paa Nogle planter i Rami Norges Beskrivelse, hvortil maatte sattes de linnæiske Navne af S. N. 12 edit. Sp. pl. 2. (Ramus har muligens brugt Dodon. Camer. Matthiol. Bauhin og flere af de gamle). Mel- bostad 2 Januar 1781». «Planter udaf Pontoppidans Norske Naturhistorie». «Af Oeders Flora Danica. Til hvilken Klasse i det Linnæiske Natur- system henføres folgende?» «Fortegnelse over 4 Urter, som findes anførte paa Registret til 2 Tom. af Gunneri Fl. Norv., men ei i selve Bogen». «Af Olafsens og Povelsens Islandske Rejse». Sorøe 1772. Velbaarne Hr. Cancellie Raad! Dette skulle giivet mig en særdeles fornøjelse, at jeg kunne oppfyldt deeres Begiering med Hr. Capit. Haffs; men dett er paa nærværende tiid ej muuligt. Alle miine plante alpine gikk denne Vaar og sommer reent ud, indtil een eeneste Rhodiola v. Radix rosea, som staar saa syg, att den ej kan flyttes. Vill Guud og vi leeve, skall jeg ganske vist till sommeren skaffe dem saa vel Rodiola som Lychmis floribus Corymbosis, Reuschiana glabra, Sibbaldia Folus Tridentatis, Sonchus Barbatus, Sedum minus 1) Disse vil blive optagne i min ovenfor omtalte oversigt over de ældste dansk-norske botanikere. 2) Denne var Mens Olsen Rynning, (f. %/10 1721, sognepr. til Winger 1764—88, d. 3Yıo 1788), der med iver tog sig af jordbruget i sit sogn. Uddrag af Christopher Hammers brevveksling. 293 vermiculare flor. rubro*), en rar piece, der virkeligen fortjener stæd 1 vore hauger, men ere ligesaa Vejrvande som plante Italice. Thi da man paa alle alpes ikke veed af Vaar og hest, men enten sommer eller vinter, saa er det umuligt, at Plante alpine kunne staae ved sig, naar meegen Barfrost, ferende og kolde vinde ind- falder paa disse tider. De ville ikke holde dette for udflugter, men behage at trooe, at intet kan vere mig fornejeligere, end at tjene dem. Rad. Angel.?) skall jeg stræbe at skaffe mig ved thing- folkene; thi nu har jeg intet av dem. Jeg har den ære att leeve Velbaarne Hr. Cancellie Raad Deres ærbodige tjener Hermann Ruge?). Slidre Præstegaard den 30te Sept. 1760. Udenpaaskriften er: a Monsieur Monsieur d Hammer Conseille de la Chancellerie & Conducteur general au service de Roi a Melbustad en Hadeland. 4 Hr. Cancellie-Raad Hammer har behaget at sperge Efter- retning om Agerdyrkning og Havevæsenet i Nordland og Finmarken. Endskjent jeg ikke med bestemte Hensigter paa 1) De nævnte planter er: Rhodiola rosea L., Lychnis alpina L., Dracoce- phalum Ruyschiana L.. Sibbaldia procumbens L., Sonchus alpinus L., Sedum villosum L? sive annuum L. (cfr. Stroms brev pag. 331). ?) Radix Angelicæ Archangelicæ L. 3) Herman Ruge f. 4/12 1706, son af Christian Ruge, sogneprest til Næsodden. Blev 1729 kapellan hos faderen, 1737 sogneprest til Slidre i Valders, 1763 til Eidanger. Dode 1764. Foruden filosofiske skrifter: «Fornuftige Tanker over adskillige curieuse Materier». Kbhvn. 1754. 4. har han skrevet folgende okono- miske afhandlinger: «Forslag, hvorledes man kan udrydde de onde Urter eller Morgenfruer af Agrene» (Oekon. Mag. III. 147). «Om Skov- plantnings Forngdenhed» (i de Christianiensiske maanedlige Afhdlr. til Forbedr. af Husholdn. pag. 131). «Om stedsevarende Lins Plantning» — (smstds. 163). «Om en Del Planter, som kunde bruges til at barke Huder med» (— pag. 323). Se forresten om ham i N. M. Petersens Danske lith. V. a. pag. 134 og Dass i Suhms Levnet ved Nyerup pag. 294. 294 Ove Dahl. miue Reiser 1 Landet har segt nojeste Kundskab herom, har jeg lagt mærke til, hvad som er forekommet, og befundet, at Ager- dyrkningen kunde bedre drives, end den hidtil skeer, thi endskjent Clima er haardere og Sommeren kortere, bliver Kornet dog for- medelst Solens Varme, som baade Nat og Dag staaer over Hori- zonten drevet langt hastigere end her, da det fra Udsæden ofte igjen efter 6 til 9 Uger kan være paa Loven. Paa Helgeland bruges baade Haver-, Byg- og Rug-Sæd med den Fremgang, at dette Provstie kan tildeels overlade andre noget. I Salten og Senjen bruges alleene Byg og Rug, af hvilket sidste jeg paa begge Steder har seet de skjønneste Agere, men saavidt jeg veed, alleene Værling Rug, skjønt det ikke er at paatvivle, at jo og Vinter- sæden ville der lykkes, hvor den om Vinteren er saa vel bevaret mod Kulden formedelst den stærke Snee, som tidlig kommer og sildig afgaaer, undertiden ikke førend henimod St. Hans Dags Tider. Endskjønt Vesteraalen og Lofoden ligger søndenfor Senjen, er dog ikke Korn Avlingen der saa god, især i Lofoden, hvilket Distriet ofte nogle Uger er ligesom overfylldt af en stærk, fugtig og kaald Taage, hvorfor den almindelige Mand fornemmelig driver paa Fæ- driften, især Faar, som dog er meget smaat uæsten som de Færø- iske. Udi Finmarken ved jeg ikke om Bygget voxer længere nord end Alten, hvor sal. Hr. Amtmand C. Hammer!) med bedst Fremgang havde indført det. Hvad Havevæsenet angaaer, da kan nok de fornødneste Urter til Kjøkkenet voxe saavel i Helgeland som Salten og Senjen, ja jeg erindrer endog hos Kjøbmand Bredahl i Talvig i Vestfin- marken at have seet en liden af ham anlagt Have ved hans Huus med en Del Kjøkken Urter, og Hr. Provst Sylow?) har fortalt mig, at han et Aar — men som en stor Raritet — har haft et af de allerstørste Blomkaal Hoveder. Kirsebær Træer har jeg ikke seet længere nord end i Salten, hvor de neppe uden i usæd- vanlige heede Sommere vil bære frugt. Udi Helgeland især inde i Fjordene haves de overfledigere. Ribsen voxer vild paa alle Fjelde endog i Finmarken, hvor jeg selv har seet den. Dette er kun noget ufuldstændigt i Henseende til Nordlands og Finmarkens Agerdyrkning og Havevæsen, men den nøiagtigste Underretning 1 *) Gunder Hammer amtmand i Vardøhus amt 1757—1768. *) Thomas Edvard v. Westen Sylow 1746—1748 missioner til Varanger, 1748—1767 sogneprest til Vadsø og provst i Østfinmarken, 1767 til Snaasen, hvor han døde 1779. ^ Uddrag af Christopher Hammers brevveksling. 295 Henseende til Landhusholdningens forskjellige Deele kunde seges hos Hr. Provst Hans Dahl’) paa Alstahaug i Helgeland, som har opholdt sig baade i Finmarken som Missionair og som Præst i Nordland selv drevet Agerbrug, og saasom jeg har hørt, med For- deel brugt Potetes Avlingen. Tronhjem den 11te Octobris 1776. Ivan Pawelius2): Kiebenh. den 30 Aug. 1777. Jeg seer af min kiere Herr Kanzellieraads venskabsfulde Skri- velse af 16 Aug., som Hb. Ahrenz igaar overleverede mig, at de den tid ikke endnu havde faaet, ıkke har kundet faa min Skri- velse, jeg esled for 14 Dage siden. Deres Flid og Nidkierhed er 1 heieste Grad beremmelig og agtværdig, og jeg har saa vel i denne Hensigt, som for deres Charakter og deres venskabsfulde og be- hagelige brev fattet til dem den oprigtigste Hengivenhed. De kan deraf slutte, hvor emt det har veret mig at tilskrive Dem efter Venskabs Pligt oprigtig om deres norske Hydrologie. Nu maa jeg først forvente deres beslutning paa mit sidste Forslag. Bliver. de ved den Tanke, strax at lade den trykke, saa vil jeg gjøre alt hvad jeg kan til deres Tieneste. Derfor mente ogsaa Hb. Ahrenz, at Oversendelser af Trykfeilene 1 deres Fauna, som findes i Msc. om Hydrologien vedheftet, gierne kunde opsettes en Uge, da vente- lig deres Resolution paa mit forrige brev ankommer. De melder, Høistærede Ven, at de tilsender mig under Hb. Ahrenz Adresse 12 bøger, som med det første kan ventes. Jeg 1) Hans Dahl f£. °/ 1729, 1754 missioner til Porsanger, 1755 sogneprest til Kautokeino, 1759 til Rødøen, 1767 til Alstahaug, 1776 provst over Helge- lands provsti, 1782 titel af professor i theologi, 1784 sogneprest til Skogn, hvor han døde *A 1808. 2) Jacob von der Lippe Parelius, f. */s 1744 paa Hittern, hvor faderen var kjobmand. Exam. art. 1762, Exam. theol. 1764. Var amanuensis hos biskop Gunnerus 1766-1773, skaffede denne saavel planter som sødyr (navnlig fra Hittern) og fulgte ham paa visitatsreiserne (saaledes 1767 og 1770 til Nordland). Blev 1774 resid. kapell. til Vor frue kirke i Trondhjem, 1793 sognepr. til Meldalen, 1813 provst over Dalernes provsti. Tog afsked 1818. Døde ”/10 1818. Var medlem af Det kgl. norske vidensk. selskab, hvis sekretær han var 1786—1793. Omtales som en kyndig og driftig landmand (se Erlandsens Biograf, Efterret- ninger I. 159). Han har skrevet «Om Graafalken» og «Beskrivelse over nogle Korstrold». (Det kgl. norske videnskabsselsk. skr. IV. 417—22, 423—28.) 296 Ove Dahl. er næsten beskiæmmet ved deres Godhed, som jeg ønskede at kunne have fortient ved flere Gierninger til deres Tieneste. Villien og et oprigtigt Sindlav kan jeg rose mig af, og den skal blive ufor- andret. Imidlertid da jeg kiender deres Tænkemaade, antager jeg med Taknemelighed denne Foræring og gier mig stedse Ære af at dyrke og vedligeholde deres mig meget dyrebare Venskab. Jeg kiender Weinmanns Phyto-Ichtiographia i 4 bind i Fol. Da dette Verk er paa Grev Moltkes bibliothek, som jeg har bragt i Orden og har Opsyn over. Jeg vilantegne af samme nogle andre botaniske Verker, om der maaske deriblant findes nogle, som de ikke selv eie, og kan vere dem tienlige !). Det er et Tegn baade paa deres Kierlighed til Videnskaberne og den gode Sundhed, de nyder, at de i denne Sommer saa flittig har botaniceret. Jeg ønsker fremdeles det fuldkomneste Velgaaende og forbliver med største Høiagtelse min kiere Herr Kanzellieraads hengivneste og tienstskyldigste Tiener Schlegel: = (Johan Heinrich von Schlegel f. 1726 i Meissen, i761 secre- ter i det danske cancellie og professor philosophie designatus, 1770 succederende historiograph og kgl. bibliothekar, 1778 virke- lig bibliothekar. Dede som justitsraad 1780. Om hans skrifter se Nyerup og Krafts literaturlexikon). Da det saa kaldte islandske Moos, eller Islands Field Græs, som og paa Fieldene 1 vort Rige Norge skal findes, formeenes som en sund og nærende Spise at kunde ligesaavel her som i Is- land bruges i Huusholdningen langt heller end det Barke Brod, der 1 trengende og haarde Aar af Almuen bliver brugdt, saa have vi foranstaltet en tydelig Underretning trykket om dets Anven- delse i forbenævnte Henseende, hvoraf et Exemplar skal sendes hver Præst og bekiendtgiores Menigheden ?). Lyxdorph. Aagaard. 1) Derpaa følger en opregning af en del gamle botaniske skrifter. ?) Smlgn. de anonyme skrifter: «Underretning om den Islandske Moss eller Fieldegræs, meddelt i Anledning af det kgl. d. Cancellies Skrivelse af 18. Augusti 1781 til det Islandske Literatur-Selskab». Trondhjem 1782. «Underretning om den Islandske Mos eller Fieldgres». Uden sted og aar. 4to. (Anforte i Warmings fortegnelse over dansk bota- nisk literatur. Botan. Tidsskr. XI. p. 75). Uddrag af Christopher Hammers brevveksling. 297 Høyædle og Velbaarne Høystærede Herr Cancellie Raad! Een af mig til Christiania foretagen nødvendig tour, har for- aarsaget at jeg ikke inden nu har kundet fuldbyrde mit Løfte udi indlagdes fremsendelse, der skall fornøye mig om bliver til behag, ligesom alt hvad findes udi min vare skal blive til befall. Nest min og Kones ydmygste Complimenters frembringelse har jeg alletiider den Ære med særdeeles Høyagtelse at fremleeve Deres Høyædle Velbaarenheds ganske ergivneste tiener H. Sehlanbusch!). Hverven den 2den April 1777. Udenpaa brevet er skrevet Monsieur Monsieur d Hammer Conseiller de la Chancellerie et Conducteur General en Norvegue de Sa Majesté Dannoise a Molleboestad en Hadeland. Nedenunder er med blyant skrevet Om bringe bær migd fra generalmajor Schlanbusch. Indsyet i brevet er et blad, hvorpaa folgende er skrevet: Hinneber eller Bringebær Mied at tillave. Mand tager en god deel Hinne- eller Bringe Beer, der alle maa være fuldkommen modne, disse kommes udi en stoer glasse- ret Potte, hvorpaa slaaes en god deel rindende Kilde Vand, lader det henstaa saaledes 2 à 3 Dage indtil Couleuren og smagen alde- les er trukken 1 Vandet, derpaa siiles Vandet fra, disse da üdue- lige Beer, heraf tages 4, 6 til 8 Potter, til 2 Potter fra Vox og ureenhed renset god Honning, ligesom man vil have den stark og seed, derefter kommes een skive Restet Brod med giær eller gang bestregen hertil, dækker det til og lader det gaae 4 til 5 Dage ?) De, der vil give den en aromatisk Smag og lugt, kommer en deel Caneel, negliker og Cardemommer udi en reen Klud og hænder derudi 1 medens det giærer. NB. naar det sættes paa et ') Johan Hinrich v. Schlanbusch, generalmajor og chef for andet op. landske regiment, dod "/4 1785. Blandt de botaniske samlinger paa Det kgl. norske videnskabers sel- skab findes et lidet hefte (med 8 planter) paaskrevet Slangbusch. (Se i tilleg til min oversigt over selskabets botaniske samlinger). 2) Aabent rum i originalen, 298 Ove Dahl. Varmt Stæd giærer det 8 Dage og langer, mens naar man synes samme nok at have giæret, sættes det hvor er kielig da det op- herer at giære og er kaastelig at drikke. Paa lige Maade tillaves Mied af Brom- eller Bierne Ber samt af Kirse Ber. Marie Noggel-Blomster Viin at tilreede. Til 4 Potter udpillede og rensede Neggel-Blomster tages 20 Potter godt Spring Vand og 20 ® fiin Hviid Sukker, de 2de sidst- meldte kaages 2de Tiimer, hvorefter det komes udi stoere glasse- rede Steen-Potter, hvorudı det maa blive halv kold, derpaa kom- mes Blomsterne derudi samt Ste, udi tynde skiver skaarne, Citro- ner og 3de skeefuld giær, binder det saa vel til med lindene Kleder, at det ingen Luft erholder, lader det giære 3 a 4 Dage, derefter trykkes Blomsterne etc. og siiles vell derfra, kommer saa dertil 2de Potter god Rinsk- og 2de dito Hviid Fransk-Vin, fyller det saa udi !/ as!) — hvilken maa vere vel reen — spuntzer den vel til at den ikke faaer Luft og setter (?) den paa endnu, udi en Kiælder, hvor den bliver staaende 6 uger urørt, hvorefter den fyldes paa Bouteiller, hvilke vel til Korkes og med blærer forsynes, saaledes kan den bevares Et Aar og langer er liflig og sund. Begge disse opskrifter er senere overstrøgne med blyant, og ved siden af er af Hammer tilskrevet ved den første: Indført i N. Flora 432, ved den anden: Indfort i N. Flora No. 168. Admiral Rabens Fortræffelige Balsahm. R. Afpresset Muscat Olie 2 lod Campher t/2 qvt. Destileret Merian Olie 4 Destileret Salvie Olie Destileret Lavendel Olie 11/2 Destilleret Viinrude Ole © Muscat Olien smeltes forst udi en stor skee af blik, over kull Tid, derpaa lader mand den blive kold, derefter kommes det evrige . derudi hvilket ved flittig om reeren vel Melleres. Promemoria! Udi Tryssyl.skal findes En Urt kaldet Tryssyl-The, Der- om udbedes ærbødigst folgende underrætninger: 7) Vistnok afskaaret et par bogstaver. Uddrag af Christopher Hammers brevveksling. 1. Hvad kaldes Denne urt i| almindelighed af Benderne i Tryssyl? 2. Paa Hvad Sted Voxer den, paa berger, Daler, Enger, skov eller Myrer? | Voxer den 1 Mængde eller er den Rar at finde? 3. Udi Blomstringstuden tages 6 Heele stykker af denne urt med Rod, Blade stængel og Blomster, og indlægges udi en tyk Bog for at Terres, Derefter blir den jndlagt ubrækket i Reent papur mel- lem 2de Tynde fiæler, og om- bindes med Hyssing, saa kan deHidsendesuden atbrækkes. 4. Sankes !/» € af denne urt til- ligemed blade, stengel, Red- der og Blomster og T'erres i skygge, som siden jndlæg- ges i papir til bortsændelse. 5. Blomsteret eftersees og Deri Tælles, Hvor mange Free naaler og frøe-Piber 9: Sta- mina eller Pistilla, derudi findes. 299 Kjændes i Almindelighed af Bønderne under det Navn: Luft græss — Lugtegræs — Af sal. Provst J;eigh!) min Sogne- præstes Formand først kaldet: Tryssyl-Thee. Den voxer paa Enger i Dale og Sæter-Volde. Dog ikke saa almindelig at finde. Deraf skal være 2 slags. En som voxer nærmere ved Stranden; den an- den længere op paa Voldene i Bergene, vil mest havesandigdJ ord. Medfølgende Bretter maae viise, hvorvidt dette er efter- kommet. Indsamlere, som vare fra 3 forskjellige Stæder i Sog- net blev imidlertid tydelig for- klaret Behandlingsmaaden. Paa samme maade som det forige foranstaltet. Denne Post har det ei væ- ret mig mueligt at efterkomme, da min nærværelse ved Annexet ikke er paa den Tid, urten blomstrer og Bønderne har jeg ikke kundet giort dette fatteligt — Ja nogle af dem vilde uden Modsigelse paastaae, at paa urten saaes aldrig noget Blomster. 1) Morten Leigh, sognepr. til Elverum 1729—1760, provst i Østerdalen fra 1746. Døde ??A 1760. 300 Ove Dahl. 6. beskrives Smagen, Lugten, Denne Post kan felgelig Farven afblomster Bladerne, | ikke saa vel efterkommes. steengel og Rod. 1. Hvortil bruges Dene urt af Allene til at legges blandt Benderne i Trysyl, eller | Kleder formedelst dens ange- Hvad er Nytten af den? neme Lugt. 8. Ades den af alle Kreature Den edes af alle Creature. eller af Hvem? 9. Hvad tud Blomstrer den Dette. vides ikke. eller Hvorlænge? 10. Har Professor Øeder eller Ingen anden — mig bevidst nogen anden urtesamler væ- | — har været der for at indsamle ret i Trysyl og observeret | den end Sal. Provst Leigh som denne Urt? brugte den til Thee, og aller- først gav den samme navn. Jeg skiønner ganske vel, at denne meddelte underretning maa være for en Urte-Kiender og Samler meget stumpt og util- strækkelig; men jeg har dog heller villet give denne, end slet ingen. Meget udførligere eller anderledes har det vel heller ikke kundet skee, da ommeldte urt voxer der i Egnen paa langt fra- liggende Stæder, fra Kirken mere end 2—3—5 ja flere Miile. Jeg har derfor aldrig seet den paa Marken, og min Nærværelse i Trys- sil er enten førend den har ret begyndt at voxe — eller og efter- at den allerede er bortvisnet eller afslaaet. Jeg overgav Bestillin- gen til 3 vittige Mænd af Sognet hver paa sit Sted og fra disse ere Urterne indsluttet i medfølgende Bretter komne. Efter en løs Tale har jeg hørt, den skulle voxe her i hoved Sognet; var det saa skal det vel ikke blive vanskeligt at kunnet give over den en nøiagtigere Beskrivelse. Fossum ved Elverums Præstegaard d. 20 Septbr. 1777. Smith) Stedets Capell. pro Pers. Herpaa udbedes ærbødigst underrætning opskrevet paa alle 10 Poster i Sær til Indførsel udi Norske Flora, Da Den Velynders / 1) Axel Christian Smith, født i Stavanger °/s 1744. Student 1762. Exam. theol,1768. Dimisprædiken !7/101773. Blev samme aar pers. kapell. hosJens Grüner, sogneprest til Elverum og Trysil. ?/6 1780 sogneprest til Try- sil, som da blev adskilt fra Elverum. °/s 1787 forflyttet til Elverum, 13/ 1795 til Øiestad i Christianssands stift. Uddrag af Christopher Hammers brevveksling. 301 Navn skal blive med offentlig Taksigelse ærindret for umagen, som derom vil give denne forlangte underrætning. Melboestad den 14 Maj 1777. C. Hammer. Den Urt med de lange smale blade og smaae hvide Blomster kaldes hos Linnæus Flora Svecica Edit. 11de Ao. 1755 under No. 294 Convallaria (polygonatum) *) foliis alternis amplexicaulibus, caule ancipita pedunculis axillaribus subunifloris. Roden haves paa Apotheket under det navn Sigillum Salomonis: beskrives som saarlægende og fordelende, men er ej av synderlig Kraft. Den Urt med blaae blomster som er taget af een busk, er hos Linneus Flora Svecica ovenanførdte Edition No. 201. Sola- num (Dulcamara) caule inermi frutescente flexuoso, folis Superiori- bus hastatis, racemis cymosis. De spæde Stilker faaes paa Apo- theker under navn Stirpites Dulcamare: bruges som Thee imod Gigt og som blodrensende. Naar man bider paa stilken, smager den bitter og sed tillige. Bladene duer til intet. Et lod af de smaaskaarne Stilke slaaes kogende Vand paa i een Theekande, staaer een liden stund paa Fyrfad at trekke, drikkes saa: lidt Melk kan tages til, om man vill. Ved Herbariers indretning, maae Urter vel udbredes at Blom- ster, blade (ogsaa Roed i fald den eier for stor til1!/2 Ark) maae- synes saa tydelig som muelig: saa legges de in i en gammel Fo- liantskraalle og trekkes til; der ligger indtil de blir terre; saa an- stregne med Huusblads (kogt i vand og kold), i hvilken er kom- met lidt stødt cologuinth for Insecternes skyld, paa den eene side, og klistres saa til Papiret; derefter legges atter ind i Folianten at tørkes og perses. Er Urten tyk af stilk, klistrer man 2 å 3 smale strimler Pappir tvert over, for at holde den bedre fast. At anstryge Urterne med Ferniss, ville ej tiene at conservere dem: men snarere forandre Anseelsen, Falmingen kunde eller ei dermed forkommes, thi den maatte først instrøges efter de var blevne tørre. Linnæus har aldrig brugt det, ej eller hans Disciple. Fernissen maatte tørke, førend Urter kunde legges i Persen og saa slog urten paa Pappiret sig krum og skiev. «Beskrivelse over Trysild Præstegjeld» i Topogr. Journ. XIX. I. 97. XX. 1-70. XXI. I- IM. XXI. 1—79. XIIL 1—144. (Nyerup og Krafts literaturl. p. 560 og klokker Svensens Efterretninger om Geist- ligheden i Aggershus Stift). !) Herover er skrevet Hilden Rod. 2) Herover er skrevet Vivang. 302 Ove Dahl. Veronica Chamedrys skal jeg see at komme over; da Hb. Cancellie Raad skal faae den i fald kan findes. Kylling: Viridarium Danicum ejer jeg ikke. Strem!). Høyædle og Velbyrdige Allerhoystærede Herr Justitsraad Jeg er Deres VelB. heylig forbunden for allerheyst ærede af 20de Julij, og Seldskabet med mig aflægger den varmeste og hengiv- neste Taksigelse for de belovede 4 Afhandlinger, som vist vil giere Deres Forfatter og Dets Akter /Ere. Saa angenemme, som afhandlingerne vil blive os, saa er det ikke mueligt at see dem alle — ikke engang nogle — indrykkede i den 2den Tome af den nye Samling; thi den er allerede under Trykken, som Hr. Doctor Jonson har tilmeldet mig, og saa mange Afhandlinger bleve paa eengang nedsendte, at'Forleggerne kunde udgive 2de Bind. Men der skal, efterat de ere indlebne, strax feyes Anstalt til Deres Nedsendelse og Indrykkelse i det 3de Bind. Det var at enske, at Fleere Medlemmer ville vere virksom, som Deres VelB. og da skulle vi med glæde afstaae fra et Fortsæt, vi ellers ere nodsa- gede at tage, nemlig paa Akademiets Vis 1 Stockholm at udgive Akterne hæfteviis. Det blev intet af at den 6te Tome kom ud i 8vo; men strax begyndt med den nye Samling i 4to. Jeg havde formældet, at Forleggeren, som har alle Medlemmernes Navne for sig, og er underrettet om Selskabets Beslutning og ergangne An- modning, til hans Opmuntring at ethvert Medlem kieber et Ex- emplar, havde forlengst tilskikket Deres VelB. det Dem desti- nerede. Med fortrinhg Høyagtning haver jeg den Ære at henleve Høyædle og Velbyrdige Aller høystærede Herr Justitsraad Deres Hoyædle Velbaarenheds ydmyge tiener Hagerup”). Trondhjem den 2den Augt. 1785. D trøm er tilfoiet af Hammer. ?) Christian Fredrik Hagerup, son af biskop i Trondhjem dr. Eiler Hagerup, f. ?!/7 1731, exam art. 1749, exam. theol. 1752. Blev 1758 missionær til Saltdalen og Skjerstad. 1761 resid. pastor til Skjerstad. 1768 provst i Salten. 1769 sognepr. til Vor frue kirke i Trondhjem, Uddrag af Christopher Hammers brevveksling. 303 Udenpaaskriften er: Høyædle og Velbaarne Hr. Christopher Hammer, Justitsraad, General Conducteur for Aggershuus Stift, Medlem i det Norske Videnskabers Selskab p.p. til Melboestad i Grans Sogn paa Hadeland. Nedenunder er af Hammer skrevet: Hagerup om 4 Afhandlingers indsændelse til Sælskabets acter af 2 Au- gust 1785, besvaret i September. om Ledreborgs beskrivelses szendelse. Høyædle og Velbaarne Hr. Justisraad | Allerhoysterede Velynder! Hvor mangfoldig er jeg ikke hr. Justisraaden forbunden, ikke allene for Deres venskabelige Medfart, men og for de mange God- heds Beviisninger, som jeg ned i Deres Huus ved min Nærvæ- relse paa Melboestad! Jeg kan derfor ikke andet end aflegge min allerærbodigste og hengivneste Taksigelse for samme, og on- sker 1 alle optænkelige Maader at være til Gientieneste. Desto mere unseelig maa jeg vere over, ikke at have tilskrevet Deres Velbaarenhed og iagttaget disse mine skyldigste Pligter. Med Be- drevelse herover modtog jeg i dette Øyeblik Deres meget ærede af 6 hujus, for hvilket jeg ikke alleneste takker aller ydmygst, men ogsaa paa det venskabeligste udbeder mig Tilgivelse, at jeg ikke har efterkommet, hvad jeg skylder Dem, som min Beste Veiynder. Men Aarsagen til denne Forsemmelse har ikke været paa min Side. Beskjæftiget med utallige Forretninger 1 dette folkerige Kald, hvor de fleste Forretninger hviile paa mig har det utallige Gange veret min Agt at skrive; men det Haab, at Hr. Christen Stickmann, Brugs Patron af Jarlsberg Verk, skulde hjem- komme fra Kiøbenhavn, med hvilken jeg ventede min trykte Be- skrivelse over Sillejord, har daglig skuffet mig, og foraarsaget, at jeg har udsat det indtil denne Tid, da Deres særdeles angenemme Brev paabed mig at gribe til Pennen for at forsikre Dem, at jeg er Dem stedse forbunden og vil strebe at legge for Dagen, hvor megen Agtelse, jeg ber for Dem, og hvor heyt jeg skatter Deres Venskab og Bevaagenhed. Jeg maa derfor til behagentlig Gien- svar melde, at jeg 1 alt mueligt vil vere til Deres Tieneste, og * 504 Ove Dahl. hvad jeg af Bøger eller andet kan eie, skal efter Deres Forlan- gende blive Dem tilsendt, saasnart Deres Expresse Bud ankommer til mig. Jeg maa derfor i Korthed tilmelde Dem som Svar paa Deres høyst respective, at Giellebel*) kiender ikke en Urt, og følgelig skiller sig af dermed paa samme Maade som Essendrop*) i sin Beskrivelse over Lier, Løvenskiold?) i Bogen over Brats- berg amt, og han selv i Hølands Beskrivelse, nemlig med disse Ord: Jeg er ingen Botanicus. Desuden er Sæterdalens Beskri- velse endnu ikke trykt, da den tilherer det Kiebenhavnske Land- huusholdnings Selskab, som udgiver den paa sin Bekostning, og dermed gaar det meget seent og langsomt. Hvad tilleg og For- andringer der er giort 1 Egers Beskrivelse skal jeg tilmelde Dem. Men de øvrige af Professor Strøm opdagede Urter, som bestaae af Brya og Hypna, vil han ikke ud med, da han med det ferste har i Sinde at giere et Tilleg og completere Gunneri Flora 1774 sognepr. til Nykirken i Bergen og 1780 stiftsprovst ved domkirken i Trondhjem. Døde *°/s 1797. Var medlem af Det kgl. norske vidensk. selsk. fra 1768,dets vicepreeses1780—1791. Magister philosophiæ 1779. Dr. philo- sophiæ 1780. Han interesserede sig meget for naturvidenskaberne og indsendte nordlandske planter til Gunnerus. (Cfr. Erlandsen 1. c. 47—49. !) Rejer Gjellebøl, f. i Holands pgld. c. 1736. Student 1758. 1772 sogneprest til Valle, Hyllestad og Bykle pgld. i Christianssands stift. 1782 sogneprest i Stavanger. Dod 1803. «Beskrivelse over Hglands Pgld.» Kbhvn. 1771. (Cfr. Luxdorfiana p. 455—80). «Beskrivelse over Sætersdalen i Raabgjgdelagets Fogderie i Christianssands Stift» — indfort i Topogr. Journal i 26de og 27de hefte. Var i aaret 1780 bleven' belønnet med en preemie af landhushold- ningsselskabet. ?) Jens Essendrup f. ?/i 1723 i Trøgstad, hvor faderen var prest. Var en tid huslerer paa Gullaug i Lier. for Ouden Nilsen Tordenstjerne. Blev 1764 assessor i oberbergamtet paa Kongsberg og 1776 oberberg- amtsforvalter. Døde 1801. «Physisk og oeconomisk Beskrivelse over Lier Præstegjeld». Kbhvn. 1761. ‘ Desuden bar han skrevet: | «C. G. Bojes Landhusholdningsindretning. Overs. af Svensk». Kbhvn. 1763 og med «Tillæg om Kartofler, Hør og Hamp», oplagt paa ny. Kbhvn. 1773. «Om Aarsagen til og Raad imod Kull- eller Brandax» (i Oecon. Mag. Tom IV.). 3) Bartholomæus Herman von Lovenskiold, cancelliraad og ejer af gaarden Borrestad i Nedre Telemarken, f. ??/o 1729, d. 1788. «Beskrivelse over Bradsbjerg Amt og Skiens By med sine Forstæder». Christiania 1784. Uddrag af Christopher Hammers brevveksling. 305 norvegica, ikke destomindre skal jeg anskaffe Deres Velbaarenhed de fleste af Dem, da jeg og selv har fundet dem; I Lunds*) er heller ingen Urter; I min egen er en del, hvilken Bog jeg tillige- med Lunds skal laane Dem, men det belovede Exemplar af min Beskrivelse skal gratis blive Dem tilsent, naar Deres Bud kommer tilbage med Bøgerne, inden hvilken Tid Hr. Stickman kommer fra Kiøbenhavn med endel complette Exemplarer, da dette er kun maculatur. Med Bøgerne skal jeg ikke allene sende Dem en systematisk Fortægnelse baade paa bekiente og ubekiente Urter, som jeg har fundet i Tellemarken, at de ved et Øyekast kan selv oversee, hvad som er nyt eller ikke, og i henseende til de gamle kan Deres Velbaarenhed dog alligevel giere mig den Ære at viise hen til min Beskrivelse, hvor der kunde gives nogen oeconomisk, Physisk eller Medicinsk Underretning, som andre Autores ikke - havde, men ogsaa vil Jeg tage mig den Frihed at sende Dem en «Beskrivelse over alle et Blomsters Deele og Forplantelses Red- skaber«, som jeg meget kortelig selv har forfærdiget, og som ikke gives paa Dansk. Denne Efterretning, som vilde være meget veiledende for Begyndere 1 den Botaniske Videnskab, og følgelig nødvendig, har jeg troet ikke kunde faa bedre Plads end 1 Forta- len til Deres Flora, hvor den og meget let kunde indføres, da den kun bestaar af et halvt Ark. Hvad min «Reise giennem Tellemarken» angaar, da er den vel ikke endnu trykt, men i min skrevne Fortægnelse over Urterne skal jeg anmærke de Urter, som der findes. Denne physiske og antiqvariske Rejse giorde jeg paa egen Bekostning, og kostede mig henved 200 rdr. Hvad Hiort- heys?) «Beskrivelse over Guldbrandsdalen» angaar, da eier jeg den ikke selv, men skal see at faa den laant, skjønt Deres Vel- baarenhed vil deraf ikke høste synderlig Nytte. Men af Mohrs?) 1) Johan Michael Lund f. i Bergen 1753, var først sagfører i omegnen af Skien. Blev 1786 lagmand paa Færøerne. 1807 første borgermester i Bergen. Havde titel af justitsraad. Døde 1824. «Beskrivelse over @vretellemarken» Kbhvn. 1785. (Cfr. Lærde Efterr. 1786. No. 32). ?) Hugo Fredrich Hjorthoy f. 1741 i Christianssands stift. Student fra Bergens skole 1760. 1765 personelkapellan til Flesberg, 1769 prest paa flaaden, 1774 til Froen, 1783 til Nykirken i Bergen, 1791 til Sundspgld. i Bergens stift. Dode 1812. «Physisk oeconomisk og topographisk Beskrivelse over Guldbrands- dalens Provstie». I. II. Kbhvn. 1785—1786. 3) Nikolai Mohr f. i Thorshavn paa Færø ??/1 1742. Student 1765. Gjorde Nyt Mag. f. Naturv. XXXII. IV. 20 306 Ove Dahl. islandske Naturhistorie vil De ikke allene have Fordeel af hans Oversættelses Navne paa Genera, men og finde en Mengde nye Planter. Professor Thorstensen!) er det ei vert at befatte sig med, da han neppe har bekymret sig om at opdage nogen Urt, og La Fonds?) Physik vil ingen have, da den er incomplet og kun den ferste Tome; dog beder jeg ydmygst, at alle de Exemplarer, som endnu kunde være hos Dem til Fals, maatte holdes mig til- gode, indtil Deres Bud retournerer, da jeg inden den Tid vil giore mig al Umage at faa dem afsatte, og da tilmelde Dem, om nogen vil kiebe dem eller ikke. Mine Exemplarer fik jeg, men Tittel-Bladet paa de fleste var fordærvet, formedelst en slet Ind- pakning, af Vand. Dog da jeg selv er Bogbinder, har jeg istandsat Den saa vit mueligt. At Budet maa medbringe til mig Viels?) Beskrivelse, derover bliver jeg. Dem meer end forbunden, og det af Aarsag, ikke at jeg vil udgive den i Trykken, men allene forbedre min egen, som jeg arbeider paa, da jeg vil anvende heele tilkommende Sommer paa at giennemreise Ringeriget og optage selv et Land- Chart derover, botanicere i ser paa alle Fielder efter Sommerens Foranderlighed, hvorved jeg haaber at opdage nye Planter, opsege alle Jord Arter og Mineralier, alle Oldsager, og andre Merkveer- digheder, hvortil jeg har en Tegnemæster med mig, samle alle 1780 paa kongelig befaling en naturhistorisk reise til Island. Fulgte ogsaa med som naturkyndig ved Løvenørns expedition til Grønlands østkyst 1786. Blev 1787 kontrollør ved porcellensfabriken i Kjøben- havn. Dede 1790. «Forseg til en islandsk Naturhistorie». Kbhvn. 1786 (rec. af Strom i Larde Efterretn. 1786 Nr. 35). ') Peder Thorstensen f. ‘/1 1750. (Faderen var en islænder Sigurd Th., der 1742 nedsatte sig i Kbhvn. som guldsmed). Student 1767. Alumnus paa Borchs Collegium. Dr. med. 1775. Blev bergmedicus paa Kongsberg samt landphysicus for Numedal og Sandsver. 1786 in- spektor ved bergseminariet samt lærer i kemi, mineralogi og naturlære. Diss. Havn. 4to. De scirpis in Dania sponte nascentibus 1770, De noxio usu vasorum cupreorum in oeconomia domestica 1771. De ligni qvassiæ usu medico diss. inaug. Hafn. 1775. (Todes bibl. III. 3). ?) Er rimeligvis Charles de Lafont, fysisk og medicinsk forfatter i slut- ningen af det 17 aarh. 3) Iver Madsen Wiel, foged over Ringerike og Hallingdals fogderi. Død 1756. «Beskrivelse over Ringeriges og Hallingdals Fogderie». (Topogr. Journ. XXX. 110—92, XXXI. 136—92, XXXII. 100—92). Uddrag af Christopher Hammers brevveksling. 307 forekommende Insekter, hvoraf jeg troer Deres Velbaarenhed vil finde adskillige nye og ubekiendte i min Sillejords Beskrivelse. Det faaer ikke hielpe, om denne Undersegning vil koste mig en Deel Penge, jeg vinder dog saa meget, at jeg kan faa udrettet noget got og nyttigt, og da har jeg vundet meget. Deres Vel- baarenhed seer altsaa, hvor takskyldig jeg er Dem for Deres Be- vaagenhed i at laane mig denne Bog, som jeg har lengtet saa meget efter og giort mig saa megen Umage for at faae. Med den sterste Beremmelse og Taknemmelighed skal ogsaa Deres Velbaa- renhed blive erindret i Fortalen til samme Beskrivelse, hvilken Lovtale De og forskylder baade i denne og mange andre Tilfælder og Henseender. Behager De derimod for Citationernes Skyld at laane af mig en herlig og ny Udgave af Linnei Materia medica, hvori findes nogle Urter, jeg af ny har fundet, men gives ikke beskrevne andre Stæder, da skal den blive Dem tilsent. Ligesaa om De vil laane Tonnings Flora, ifald De ei skulde have den. Webers Specilegium hører alle til Giøthiske Urter, og aldeles ikke vedkommer Norge; behag derfor at melde, om De vil laane den. Jeg er med allerstørste Høyagtelse Allerhøystærede Velynder ydmygest og hengivneste Tiener Wille. Dramdal paa Eger den 17 Febr. 1787. e Naar Expressen sendes, er det best, at han sendes ned gien- nem Ringeriget til Vigersund og derfra til Dramdal paa Eger, da han har næsten en Miil kortere til mig, end om han reiste til Bragenæs og Eger Præstegaard. Forræsten maa Expressen komme jo fer jo heller, da alting skal ligge færdigt. Udenpaaskriften er: Til Høyædle og Velbaarne Hr. Justitsraad Christopher Hammer Generalconducteur over Aggerhus Stift til Melbostad paa Hadeland. frit til Christiania Recommenderet Hr. Controlleur Aamodt i Christiania til allersnareste og sikreste Befordring. Under er skrevet af Hammer: Hans Willes brev fra Dramdal be- svaret d. Martii 1787. 308 Ove Dahl. Høyædle og Velbaarne Hr. Justitsraad! Allerheysterede Velynder! Med Længsel har jeg oppebiet Deres Velbaarenheds Bud, som i Gaar- Aftes indleb til min sterste Forneyelse, da alting laa paa Rede Hænder til Afsendelse; men da der i Deres Brev af 3 hujus meldes, om et laan af Flora daniea, lod jeg Deres Karl gaa til Professor Strom for at faae Dem, eller rettere sagt, da jeg viste, at Prof. ikke havde de Stykker dog at faa et Brev fra ham desangaaende, og forend dette skede; kunde jeg ikke begive mig til Deres meget ærede Brevs Besvarelse. Jeg maa derfor først aflægge min allerærbødigste Taksigelse for samme og medfulte Haandskrift, som jeg forsikrer Dem helligt skal i ingen Maade fordærves eller maeuleres, mindre skal det forkommes, men med Deres Bud som tilbagebringer mig Bøgerne, være følgagtig; i det øvrige vil jeg stræbe at paaskiønne den Godhed, De beviiste mig ı at laane mig det, som, uagtet det ikke er efter nuværende Smag og Indretning, men opfylt med usmagelig Phraser og Latin uden Orden og Inddeeling, dog kan opvække en og anden Efter- spørsel og Grandskning, som ellers ikke havde skeed, men at den ı vor Tidsalder var vært at trykkes, som den nu er, det kan jeg ikke see, da den er opfylt med saameget fabelagtigt, som vilde ennyere Læserne, især hvad Konger angaaer, da jeg derom har langt andre og paalideligere Efterretninger, og en Historie om dem alt ifra a. e. 103, som vil ganske anderledes fornøye Kiøberne. Hvad Stipendium til Reise angaaer, da leve vi ikke 1 saadanne Tider, at man kan vente sig den Lykke nu! Jeg gav ind 8 An- søgninger efter hinanden desangaaende, og havde til understøttere Grev Thott, Grev Reventleu, Conferentee Raad Erichsen og Etatsraad Martfelt, som alle hialp til af alle Kræfter, sed frustra; hvor vilde jeg da vente samme til Sommeren, især da Grev Thott er død? Nei, at reise paa egen Pung, det bliver nok altid det beste, man bliver uden Eftertale og indlægger sig Ære; ja samme er nu omstunder nødvendigt, om man skal kunne giøre nogen fremgang i Videnskaberne. Ellers gaaer mine Field- Reiser altid ud paa at finde Urter og Naturalier, men aldrig paa at aftegne Situationer fra Fieldene, eftersom samme er til ingen Nytte, naar de ei blive stukne i. Kobber, og hvem har lyst og Evne dertil iblant os, da Videnskaberne endnu ere liggende i Dvale. Den Tegnemester, jeg til Sommeren tager med mig, er en Uddrag af Christopher Hammers brevveksling. 309 ferm Bonde fra Grevskabet Jarlsberg, som har lærti Kiebenhavn, denne bruger jeg kun til at raadfore mig med 1 vanskelige Til- fælder, eftersom jeg selv har lert at tegne samt for at have en Compagnon, som kan samle Urter etc. De forlangte Bøger sendes alle forud, undtagen Oeders Flora danica, som jeg ikke veed at faae til Laans eller Afskrift. Tilligemed følger en «fortegnelse paa mine Urter» og en « Beskri- velse over et blomsters Deele», hvilke tvende Haandskrifter De vilde behage at beholde og giere sig nyttige efter Behag. Det Ord Sonchus barbatus *) er et barbarisk Ord eller Navn, som jeg ikke kan begribe kan vere andet en Sonchus alpinus, som er lodden især om Vaaren 1 sit første Udskud, voxer paa Fieldene og kaldes Turt. Draba pyramidalis findes i «Søndmørs Beskrivelse». Sedum minus vermiculare er og et af hr. Ruge selv giort Ord og formodentlig Sedum saxatile atro- rubentibus floribus, som Linneus melder om i Fl. Svecica. Jung. Polymor- pha er nok en trykfeil, hvorom jeg siden skal tilmelde Dem, naar jeg faaer gjennemlæst Schnabels*) haandskrift desangaaende. Hvad Tilleg, der findes til « Egers Beskrivelse», har jeg afskrevet bag i min Fortegnelse over Urterne. Gentiana rubra findes ikke 1 Norge, uagtet Ton(n)ing har den, da Ton(n)ng var en Person, som skrev lest og fast uden videre at bryde sig derom, men at dette er en Feil, bevidner Professor Strøm og Wahl, og af mig er den aldrig fundet, uagtet al muelig Eftersegning. Ruta murara findes ikke paa Sendmer, hvorom Professor Strem tilskrev mig 1 Dag indlagde Seddel. Hvad Gjellebøels Beskrivelse over Setersdal angaaer, da forsikrede Autor mig om i Sommer jeg talte med ham at den ei var trykt og at deri ei fantes en Urt; er den trykt skal jeg og forskrive den. Det haster ikke med de nu laante Bøger; naar jeg kan faa dem igjen til i Dag 5 Uger, er det tidsnok. Naar Deres Bud retournerer, skal jeg forære Dem det belovede Exemplar af min Beskrivelse, som jeg venter inden den Tid. Hvad De ellers 1) Se Ruges brev pag. 293. | 2) Marcus Schnabel f 1744 i Hardanger. Student 1762. Blev 1771 personelkapellan hos sin fader, provst Schnabel i Gravens pgld. i Hardanger. 1778 residerende kapellan til Lier. Døde 1780. EE Vi «Udkast til en Beskrivelse over Hardanger», udgivet af H. Strom. Kbhyn. 1781. | 310 Ove Dahl. kunde have at befale, kunde De da behage at tilmelde mig, og vil jeg strebe at beserge det til Forneyelse. La Fonds Physik kan jeg endnu intet sige noget om, men beder kun, at De ei maa blive solte ferend jeg hernæst om 5 Uger tilskriver Dem, da jeg derom har tilskrevet en god Ven at kiebe dem, men endnu intet Svar modtaget. Af de jeg kisbte vil ingen her omkring afhendige. Allerede har jeg faaet 7 Præ- numerantere paa Deres Tobaks Afhandling. Begge Brevene ere med sikker Leilighed afsendte, saa jeg haaber, De allerede ere i Eiermændenes Hænder. Meer erindrer jeg ikke nu. Kun ønsker jeg, at Deres Flora allerede var trykt, da jeg derefter lenges in- derligen, og beder mangfoldig, at De haster dermed. Jeg er iev- rigt med sterste Hoyagtelse Hoyædle og Velbaarne Hr. Justisraad! Allerheysterede Velynder! Deres allerærbødigste Tiener J. Wille. Dramdal den 5 Marti 1787. Brevets udenpaaskrift er: Til Høyædle og Velbaarne Hr. Justiisraad Ohristopher Hammer, General Conducteur over Aggerhuus Stift til Hermed tvende Papirer Melboestad paa Merkede C. H. Hadeland. Under har Hammer skrevet: Willes Brev besvaret i April 1787. Urter fundne 1 Tellemarken! ) (af Pr. Hans Jacob Wille). Diandria, Tomandede. 1. Circea alpina. 2. Veronica officinalis, Sou-Sm ere. 3. Beccabunga. 4, Chamedrys. D. verna (Reisen gjennem Tellemarken) T. 1) De planter (phanerogamer og karkryptogamer), der ei findes i Willes paa «Det kgl. norske videnskabers selskab» efterladte herbarium (her i fortegnelsen af mig benævnt med Hb.) er merkede ved T. Uddrag af Christopher Hammers brevveksling. 311 Pingvicula vulgaris, Kiæse-Græs. alpina (Reise g. Telle.) + Anthoxantum odoratum, Tryssil-The. Triandria, Tremandede. Valeriana officinalis, Vendel-Rod. Scirpus cespitosus, Bienne-Baak. sylvaticus. Myr-Staarr. Eriophorum polystachium, Fivil. vaginatum, Myrebust. alpınum (R. g. Tell.), Field-Fivil. . Nardus stricta, Finn. Phleum pratense (R. g. Tell.) alpinum. arenarium ? (R. g. Tell.) Alopecurus pratensis T. geniculatus. . Agrostis capillaris (indes ei hos Linné), Li-Braad (tilskre- vet af Hammer: Strems Eger 79). Hb. — A. vulgaris With. . Aira cerulea. cespitosa. montana. canescens. . Melica nutans. . Poa trivialis, Bunt-Eng T. pratensis. compressa T. nemoralis. . Briza media, Field-Skarv. 7 . Dactylis glomerata, Li-Braadd. . Festuca ovina, Smyli. rubra (R. g. Tell.) fluitans, Gaas-Havre. . Bromus secalinus. arvensis, (R. g. Tell.) . Avena fatua, Floug-Havre T. . Arundo phragmites, Myr-Rer (R. g. Tell.) +. Lolium temulentum, Svimling f. Triticum repens Qviku. Ove Dahl. Tetrandria, Firemandede. Scabiosa arvensis, Dufse-Blom. SUCCISA. Asperula odorata, Amur. Galium verum (R. g. Tell.) 7 boreale, Maare. palustre, Lin-Systeri') T aparine, Snere-Gres T. 9. Plantago major, Lege-Blade. media (R. g. Tell), Kiempe-Gres 7. lanceolata 7. Cornus svecica, Bickie-Ber-Gres. . Alchemilla vulgaris, Marie-Stakk. alpina, vesle Marie-Stakk. Cuscuta europea Snylte-Græs. B Epithymum (R. g. Tell.) . Potamogeton natans (R. g. Tell), Vas-Blækie 7. Sagina procumbens. Pentandria, Femmandede. . Myosotis scorpioides, V æsle-Blom. Phyteuma spicata (findes ei hos Linné), Vadderod. . Anchusa officinalis (R. g. Tell), Feele-Blom. . Asperugo procumbens (R. g. Tell.) . Lycopsis arevnsis. Echium vulgare (R. g. Tell.) . Primula veris, Marie Nykyl. . Menyanthes trifoliata, Salt-G res. . Lysimachia vulgaris. thyrsiflora. Azalea procumbens, Field-Brisk. Campanula persicifolia, ikke tilforn funden i Norge. graminea (R. g. Tell.) ?) latifolia (Gouple) T. rotundifolia, Bielle-Blom T. B varietas flore albo, som kaldes Rup Silom fi . Lonicera Xylosteum, Been-Veed +. Hb. = G. uliginosum L. Hb. er C. persicifolia benævnt C. graminea? rettet fra rotundifolia. Cfr. forovrigt brevet pag. 338. ate US) 39. 90. JE 92. 93. 94. 95 96. In. 98. Oo 100. 101. 102. Uddrag af Christopher Hammers brevveksling. 313 Verbascum Thapsus (R. g. Tell), Lunge Rod fF. nigrum. Hyoscyamus niger, Fald-Urt +. Solanum Dulcamara, Æte-Veed +. Rhamnus catharticus (R. g. Tell.) T. Frangula, Bra kal +. Euonymus europeus (R. g. Tell.). Dette Tre er neppe til- forn fundet i Norge 7). Ribes rubrum, Rips T. Chenopodium Bonus Henricus (R. g. Tell.), voxer 1 Gierpen Sogn ı Tellemarken. | viride, Melde. urbicum, (R. g. Tell.) T. Ulmus campestris, Alm T. Gentiana purpurea (NB. Linneus paastaar 1 sin Flora svec. at Gen. lutea voxer 1 Tellemarken, men dette er en stor Vilfarelse, da jeg ingen Stæds der var paa nogen Maade i stand til at finde den, uagtet jeg allevegne segte efter den. Derimod voxer Gentiana purpurea der i Mængde, som ikke findes hos Liuné, og kaldes Sote-Rod?). Gentiana campestris, Hall-Græs.. Selinum sylvestre, findes ei hos Linné (Hb. = S. carvi- folia. Li.) palustre. (I Hb. ogsaa benævnt S. lactescens). Heracleum Sphondylium, Biønne-Kiæx T. Angelica Archangelica, Qvanne T. sylvestris, Sløke?) T. Cherophyllum sylvestre, Bickie-Kieks 7. Carum Carvi, Karv. Pimpinella saxifraga, Bickie-Kar v. Æigopodium Podagraria (R. g. Tell.) *) T. Viburnum Opulus, Kros-Ved +. Sambucus nigra \R. g. Tell.) Hyll 4. Alsine media, Vas-Arv T. Parnassia, Jaa-Blom. 1) Er ogsaa ellers angivet for Telemarken, nemlig for Flatdal af Lindblom (Cfr. Bl. Norg. Fl. pag 1093), men neppe vildtvoxende i Norge. -2) Cfr. brevet pag. 336 | ?) I Hb. er navnet urigtig bleven rettet til Ægopodium Podagraria. BEGÍr N. 95. 314 Ove Dahl. 103. Drosera rotundifolia, Ring-Orm-Gres. 104. longifolia. 105. Sibbaldia procumbens (R. g. Tell.), funden paa Gaustaa og Tinds Fielde 7. 106. Myosurus minimus, Muuse Rumpe, (R. g. Tell.) Hexandria, Sexmandede. 107. Allium oleraceum, Græs-Løk. 108. Ornithogalum luteum (R. g. Tell.) 109. Anthericum calyculatum (R. g. Tell.) 110. Convallaria majalis, J eite-Rams. 111. verticillata, Svintok-Rod. 112. multifiora (R. g. Tell.) T. 113. bifolia, Sou-Smelle. 114. Sigillum. Salomonis. *) 115. Acorus Calamus, K almus. 116. Jwncus filiformis (R. g. Tell.) 117. trifidus. 118. squarrosus 7. 119. articulatus. 120. P varietas vivipara, ikke tilforn fundet?). 121. bulbosus (R. g. Tell.) T. 122. bufonius, Myr-Skurv. 123. pilosus, Field-S pret. 124. campestris. 125. Berberis vulgaris, (R. g. Tell.) T. 126. Rumex crispus, Høymaalo T. 127. digynus, Field-Sure. 128, Acetosa, Sure. 12905 Acetosella, Smaa-Sure T. 130. Scheuchzeria palustris (R. g. Tell.) 131. Triglochin palustre. 132. Alisma Plantago aqvatica. Heptandria, Syvmandede. 133. Trientalis europea, Quitsei. 1) I Hb. ligger C. Polygonatum benævnt C. multiflora rettet fra C. Sigil- lum Salomonis. 2) Cfr. Sillej. Beskr. p. 115. I Hb. benævnt var. prolifera. 134. 135. 136. 137, 138. 139. 140. 141. 142. 143. 144. 145. 146. 147. 148. 149. 150. 151. 152. 153. 154. 155. 156. 157. 158. 159. 160. 161. 162. 163. 164. 165. 166. 167. 168. 169. 170. Uddrag af Christopher Hammers brevveksling. 315 Octandria, Ottemandede. Epilobium angustifolium, Giedsko. montanum, Naale-Reim. palustre (R. g. Tell.) 7. alpinum, Goe-Gres. Vaccinium uliginosum, Skintryter f. Myrtillus, Blaabær. Vitis idea, Tytteber. Oxycoccus, Tranebær. Erica vulgaris, Lyng. Tetralix, Bustely ng. Daphne Mezereum, Tysveed T. Polygonum aviculare, Hønse-Græs. | viviparum, Nippel. Persicaria, Piile-Græs. (Hb.=P. lapathifolium). Hydropiper, Piber-Gres f. Convolvulus, Ridder-Bixle. Paris qvadrifolia, Amon-Louv. Decandria, Timandede, Andromeda polifolia. Erica cerulea, J y vre-Brisk. Arbutus Uva ursi, Meelber-Lyng. alpina, Rypebær-Lyng. Pyrola rotundifolia, secunda. uniflora. Chrysosplenium alternifolium +. Saxifraga Cotyledon, Sifylde. stellaris. Scleranthus annuus. Dianthus deltoides, Nellik-Gres. Cucubalus Behen, Skrasle. B album (R. g. Tell.) f. Silene rupestris, Bu-Kaano. Stellaria nemorum. graminea. Cerastoides, en rar Field-Urt. Arenaria serpyllifolia, Kinne-Blom. (Hb. = 165). rubra (R. g. Tell.) T. 316 Ove Dahl. 171. Sedum Telephium, Smerbuk T. 172 album. 175. -acre, Berge-Nutar. 174. Oxalis Acetosella , Gouk-Sure. 175. Agrostemma Githago. 176 Lychnis Flos cuculli (R. g. Tell) Le Viscaria, Kiære-Græs. 178. alpina, J omfru-Blom. 179. dioica. 180. Cerastiwm viscosum..(Hb. = C. vulgatum). 181. alpinum (R. g. Tell.) 182. semidecandrum (R. g. Tell.) Hb. = Stellaria uli- ginosa. 183. Spergula arvensis, Liinbænde. Dodecandria, Tolvmandede. 154. Lythrum salicaria (R. g. Tell.) 185. Asarum europeum (R. g. Tell) T 4) 186. Agrimonia Eupatoria (R. g. Tell.) +. 157. Euphorbia Helioscopia, Ringorm-Græs Tus Icosandria, Tyvemandede. 188. Prunus Padus, Hegg T. 189. Crategus Aria, Silie-Aasaal T. 190. Fenica Kalmii (R. g. Tell), Rogn-Aasaal. 191. Oxyacantha (Have-T aan) T. 192. Sorbus Aucuparia, Rogn T. 193. Pyrus Malus, Suur-A pal T. 194. Mespilus Cotoneaster, Mispel-T r æ. 195. Spirea Ulmaria, Miødon-Græs. 196. Rosa canina, Niupe-Ton +. 197. spinosissima f. | 198. Rubus cesius, Bionne-Ber Hb. = À. suberectus Ands.) 7) Asarum europeum skal ifolge Bl. Norg. Fl. p. 528 af den ældre prof. Blytt være seet i en pakke planter, angivelig samlede i Telemarken, blandt prof. Rathkes efterladenskaber, hvor den laa sammen med Phytewma uden nærmere angivelse af voxestedet. En angivelse af Wille, at den skulde findes mellem Skien og Porsgrund, skal ifolge den samme bero paa forvexling med Viola mirabilis. Planten er neppe vildtvoxende i Norge. : Uddrag af Christopher Hammers brevveksling. 317 199. Rubus ideus, Bringebær. Med hvid Frugt voxer ved Soure (?) i Tell (vid. R. g. Tell.) 200. saxatilis, Tægebær. 201. Chamemorus, Molter 7. 202. Fragaria vesca, Jord-Berr. 203. Potentilla anserina, GaaUrt (R. g. Tell.) 204. argentea (R. g. Tell.) Hb. = P. anserina L. 205. aurea (R. g. Tell.) Hb. =P. verna L. b. minor A. BI. 206. norvegica. B20. verna. 208. erecta Ÿ +). 209. Tormentilla erecta, Tæppe-Rod. 210. Geum urbanum, Nellik-Rod. 211. rivale, Val-Homle. 212. Comarum palustre, Myr-Hatt. Polyandria, Mangemandede. 213. Actea spicata, Orme-ber-Gres T. 214. Chelidonium majus (KR. g. Tell.) 215. Papaver Rhoas (R. g. Tell.) T. 216. Nymphæa lutea, Hæste-Hov. 217. alba, K1ene-Blom. 218. Tilia europea, Lind 7. 219. Aconitum lycoctonum, T orj om. 220. Aqvilegia vulgaris, A kkeleie. 221. Anemone hepatica, Blaa-V eis. 222. nemorosa, Quiite-V eis. 223. Thalictrum alpinum, Myre-K ongen. 224. Ranunculus reptans, Igle-Græs T. 225. repens, Trønske. 22600. lingva, (R. g. Tell) Hb. lingva? rettet. fra reptans = R. Flammula L. 22/0. acris, Soløie-Blom. 228. platanifolius, Riome-Grræs. 229: nivalis Halleri No. 19 squa mula ad ungves petalorum pro nectario. (Denne Urt er ei tilforn funden 1 Norge) T.?) 1) Er maaske P. recta L. Sp. 711, der forekommer forvildet ved Christia- nia og i Asker. *) Er rimeligvis Ranunculus pygmeus Wahlb. (R. nivalis pyg- Ove Dahl. Caltha palustris, Dele-Blom. Digynamia, ') Tomægtige. . Ajuga pyramidalis, Field-Furu. . Mentha aqvatica, Myre-Mynt (Hb. = M. arvensis L.) Pulegium (RB. g. Tell), Polei 7.3) Glecoma hederacea, Vedbende (R. g. Tell.) . Lamium album, hviid Dou-Nesle 7. purpureum, red Dou-Nesle. . Galeopsis Tetrahit, Katte-Nesle Hb. = G. speciosa Mill. . Stachys sylvatica, (Hb. = 239). palustris, Grise-Rod. 240a. Clinopodium vulgare, Mynte. b. Origanum vulgare Skov-Mynte. 241. Thymus Serpyllum (R. g. Tell), vild Timian. f?) 242. Acinos, Smaa-Mynt. 243. Scutellaria galericulata. 244. Prunella vulgaris, Comsaren. 245. Bartsia alpina. 246. Rhinanthus Crista Galli, Enge-Kall. Hb. = À. minor Ehrh. 247. Euphrasia offinalis, Svale-Blom. 248. Melampyrum pratense (Hb. = 249). 249. sylvaticum, Hougsmied. 250. Pedicularis palustris, Myre-Gran T. 251. lapponica (R. g. Tell.) 252. Sceptrum carolinum. 253. Antirrhinum Linaria. 254. Scrophularia nodosa, Hals-Byld-Græs. 255. Linnea borealis, Norisle-Gres f. Tetradynamia, Firemægtige. 256. Myagrum sativum. 257. Thlaspi arvense, Penge-Gres. meus Fl. Sv. n. 502). Ofr. dog Willes svar paa Hammers Pro me- moria pag. 328. Er skrivfeil for Didynamia. Ei vildtvoxende i Norge. Rimeligvis T. Chamedrys Fr. 258. 259. 260. 261. 262. 263. 264. 269. 266. 267. 268. 269. 270. 271. 212. 213. 274. 275. 276. 277. 278. 279. 280. 281. 282. 283. 284. 285. 286. Uddrag af Christopher Hammers brevveksling. 319 Thlaspi Bursa pastoris, Pee Græs. Coclearia officinalis, (R. g. Tell.) T Dentaria bulbifera, (R. g. Tell.) Cardamine pratensis, Biol kiosk airs e. B. varietas minor +. amara (R. g. Tell.) Sisymbrium Nasturtium, Kravse (Hb. S. N. aquaticum = Cardamine silvatica Link). Trio (R. g. Tell.) Hb. S. I. hirsuta. = Car- damine hirsuta Hartm. Erysimum officinale. Erysimum Barbarea, Vinter Karse (R. g. Tell.) Hb. = Barbarea stricta Fr. Cheiranthus erysimoides (R. g. Tell.) ?) Arabis thaliana. Turitis glabra, Jomfru-Erter, Sinapis arvensis, Preste-Kaal (Hb. = Brassica campestris Lange). Monadelphia, Eenbroderlige Geranium sangvineum (R. g. Tell.) sylvaticum, Sio Sie re. B varietas flore albo. robertianum, Blod-Gres f. molle (R. g. Tell.) (Hb. = H. pusillum, L.) Malva rotundifolia, Marie-Kaabe. Hb. M.borealisWallm. Diadelphia, Tobroderlige. Fumaria officinalis, Jord-Røg. | Polygala vulgaris, Giege-Blom. B violacea (R. g. Tell.) T. Anthyllis vulneraria (R. g. Tell.) Orobus tuberosus, Erte-Nap. Lathyrus pratensis, Krigskom-Græs. Vicia sylvatica (R. g. Tell.) Skoge-Erter. sepium, Fuglelio T. cracca. 1) 264 (ell. 265) kan maaske vere Nasturtium palustre D. C. ?) Rimeligvis en form af Erysimum pene ut L. (cfr. Hartm. Skand. Fl. 9 udg. pag. 278). 320 Ove Dahl. 287. Astragalus glycyphyllus (R. g. Tel. Hb. = Lathyrus sylvestris L.1) (?) 288. Trifolium repens Qv el-Sveve. 289. pratense, Hæste-Smære. 290. agrarium, Vold-Homle. 291. Lotus corniculatus. Tiril-Tunge. Polyadelphia, Mangebroderlige. 292. Hypericum perforatum, Terpentin-Græs T. Syngenesia, Frændeskab. 293. Sonchus arvensis, Deule +. 294. oleraceus , Dille-Gres +. 295, alpinus, Turt +. 296. Prenanthes murals. 297. Leontodon Taraxacum, Lekke-Blom. 298. autumnale. | 299. Hieracum aurantiacum, findes ei hos Linné, Timmel- Tære. 300. alpinum. 301. Pilosella. 302. Auricula (Hb. = 301). 303. murorum. 304. umbellatum, N at-Svæve (Hb. = Crepis tec- torum L.) 305. Hypocheris maculata, Griis- Øyra T. 306. Lapsana communis. 307. Cicorium Intibus (R. g. Tell.) + 308. Arctium Lappa, Klaate-G res. 309. Serratula alpina +. 310. arvensis, Aaker-Tistil 7. 311. Carduus lanceolatus, Tistil. 312. palustris, Myr-Tistil T. 313. heterophyllus, Qviitmo-Blekkie fF. 314. acaulos Tistil uden Stilk 5). ') Astragalus glycyp hyllus angives dog for Telemarken i Nore Fl. 3) pag. 1211 (Siljord og Hvideseid). Cfr. Sillejords Beskr. pag 108: «Er rar og voxer her ved Preestegaar- den». Ellers kuh funden paa Ulvøen ved Christiania. A. Blytt (Norg. Flora Pag. 599) betvivler Willes a ligesom ogsaa Kroghs, at den skal vokse i Nordfjord. 315. 316. 317. 318. 319. 320. 321. 322. 328. 324. 325. 3206. 321. 328. 329. 330. 331. 332. 333. 334. 33. 336. 331. 338. 339. 340. 341. 342. 343. 344. 345. Uddrag af Christopher Hammers brevveksling. 321 Bidens tripartita (R. g. Tell.). Tanacetum vulgare, Reenfan fF. Artemisia vulgaris, Bu-Græs T. Absinthium, Malurt. Gnaphalium dioicum, Katte-Blom. sylvaticum. B varietas alpestris, hvorom Linneus i hans Systema Nat. Ed. noviss. pag. 545, er alt- saa ikke funden 1 Norge.!) uliginosum. Erigeron acre, Krigs-Gres. Tussilago Farfara, Hov-Gres. Senecio vulgaris, (R. g. Tell.) Jacobea, Kros-Gres (Hb. = S. vulgaris L.) Solidago Virgaurea, Reins-Suure. Inula Helenium, Alans-Rod (R. g. Tell.) f. Arnica montana, Hæste-Blom (R. g. Tell.) Chrysanthemum segetum. Leucanthemum, Preste-Krag e. Matricaria Chamomilla, Kamel-Blom. Anthemis arvensis, Kraga-Blom. Cotulla (R. g. Tell.), findes ei hos Linné, men vel i hans Materia medica.) T. Centaurea Scabiosa f. Jacea, Enge-K oglar. Cyanus, Aaker-Blom. Jasione montana. Lobelia Dortmanna. Viola canina, Sou Øyra. palustris. montana, Ly-Oyra +. Viola tricolor, Siukmo- 9: Stedmoder-Blomster. Impatiens noli tangere, Lex-Gr es. Gynandria, Kiellingmandede. Orchis bifolia. 1) I Hb. ligger G. norvegicum Gunn. under navn af G. sylvati- cum og G. supinum L. under navn af G. sylvaticum var. minor. *) Fl. sv. 767 tilskrevet af Hammer. Se dog Sp. pl. 1261. Nyt Mag. f. Naturv. XXXIL. IV. 2] 322 346. 347. 348. 349. 350. 351. 352. 353. 354. 35D. 306. 397. 308. 359. 360. 361. 362. 363. a. 264. 365. 366. 367. 368. 369, 370. SUL. 372. 313. 374. 375. Ove Dahl. Orchis conopsea (R. g. Tell.) maculata (Marie-Haand). Satyrium viride (R. g. Tell.) albidum (R. g. Tell.) Ophrys cordata (R. g. Tell.) Monorchis (R. g. Tell.) limfolia *), neppe tilforn funden 1 Norge (R. g. Tell.) Corallorhiza, ligesaa rar (R. g. Tell) Calla palustris, Buttel-Græs. Monoecia, Enhunsede. Sparganium natans (Hb. synes at være Sp. minimum I.) Carex loliacea (Hb. = Ü. canescens). digitata. vesicaria. Drufse-Sprætten. atra (Hb. = C. vulgaris Fr. var. atra BL) verna. Betula alba, Birk T. nana, Rape. Alnus, Or +. a rotundifolia, Svart-Or T. B incana, Hviid-Or T. Urtica urens, Eiter Nosle +. dioica, Nosle. Quercus Robur, Eeg 7. Fagus sylvatica, Beg paa Jomfruland (R. g. Tell.) 7. Pinus sylvestris, Furu T. Abies, Gran T. Diæcia, To-Huusede. Salix pentandra, Hisser T. fragilis, P11l T. arbuscula 7. herbacea, Fieldmo T. glauca (R. g. Tell.) — laponum, Field-V ier (R. g. Tell.) 1) Rettet til liltifolia, — Ofr. Ophrys linifolia Gunn. Fl. Norv. (Registr. lilifolia) = O. Monophyllos L. ing: Bl. Norg. Fl. p. 335. Hb. 0. lini- folia = 0, paludosa L.) 376. DU. 378. 379. 380. 381. 382. 383. 384. 385. 386. DET. 388. 389. 390. 391. 392. 393. 394. 395. 396. 397. 398. 399. 400. 401. 402. 403. 404. Uddrag af Christopher Hammers brevveksling. 323 Salix caprea, Silju T. purpurea, Smaa-Vier (R. g. Tell.) voxer og 1 Sille- jord. 15 lanata, Kiærring-Riis.f Empetrum nigrum f. Myrica Gale, Pors T. Populus tremula, Aasp T. Rhodiola Rosea (R. g. Tell), voxer og 1 Sillejord. Juniperus communis, Brisk T. Taxus baccata, Bar-lınd T. Polygamia, Mangesængede. Acer Platanoides, Len 1. Fraxinus excelsior, Ask T. Cryptogamia, Skiulte. Equisetum arvense, Stuuk 7. fluviatile, Ræpe-Staarr. hyemale, Skav-Røyr. Osmunda lunaria, Marie Lykiur. Struthiopteris, Orme-Slaak +. Spicant, Biene-Kam. crispa, findes ei hos Linné, Olavs-Skiæg.*) Acrosticum ilvense. Pieris aqvilina, Eenstab.. Asplenium Trichomanes, vesle Olavs-Skieg. Adiantum Capillus veneris, findes ei hos Linné,-uden i hans Materia medica Edit. noviss?) T. Polypodium vulgare, Sivil-Rod. Phegopteris, Soue-Slaak. Filis mas, Bu-Slaak fF. Filiz femina, (R. g. Tell.) fragile, Berge-Slaak. Dryopteris, Hiarpe-Slaak. Lonchitis,findes ei hosLinné, vesle Biønne-Kam*) 7) Kun dyrket og tilfældig forvildet i Norge. 2) Cfr. dog L. Sp. pl. ed. Il. pag. 522 og brevet pag. 327. 5) Cfr. dog L. Sp. pl. ed. II. pag. 1558. Den er ei ellers angivet at voxe i Norge, hvorfor angivelsen vel beror paa en forveksling. | 4 Ne Cfr. dog L. Sp. pl. ed. II. pag. 1548. I Hb. er planten benævnt Os- munda Lonchitis aspera. 324 405. 406. 407. 408. 409. 410. 411. 412. 413. 414. 415. 416. 417. 418. 419. 420. 421. 422. 423. 424. 425. 426. 427. 428. 429. 430. 431. 432. 433. 434. 435. 436. 437. Ove Dahl. Polypodium spinulosum, ikke heller (R. g. Tell.) aculeatum, ikke heller, Spiire-Slaak.!) Lycopodium erectum 7?) Selago, Luuse-Lomm er. annotinum, Gaase-F iit. clavatum, Kraake-F iit. alpınum. complanatum, Jamne. Sphagnum palustre, M y r-Mos.?) Polytrichum commune, Biønne-Mose. Mnium jungermannia (R. g. Tell.) Bryum glaucum. scoparium. tortuosum. Hypnoides. sqvarrosum, P cespiticium, Gouk-Smærre. palustre, findes ei hos Linné. alpinum, Halleri enumerat. Stirp. pag. 109 No. a Tab. 45 Wisi tk. Hypnum complanatum. filicinum, V assot-Gres. proliferum. parietinum. abietinum. cupressiforme. aduncum. sqvarrosum. dendroides. alopecurum. riparium. fluitans. cusspidatum, er hvas i Enden som en Pigg. sericeum, seer ud som Silke. 1) I Hb. ligger Aspidium aculeatum a vulgare Gr. et Godr. be- nævnt A. aculeatum rettet fra A. spinulosum. Denne sidste art forekommer dog ogsaa i Hb. (navnet rettet fra aculeatum.) 2) Rimeligvis kun den samme som 406. Cfr. dog Willes svar til Ham- I mers Pro memoria pag. 328. Moserne i Hb. har jeg ei gjennemgaaet. Uddrag af Christopher Hammers brevveksling. 325 438. Hypnum purum, findes ei hos Linné. 439. repens, findes ei der. 440. Sciuroides, ıkke heller. 441. ornithopodoides, Fugle-Kløer, findes ei der. 442. myosuroides, ikke heller. 443. fontinalis, ikke heller. 444. serpillifolium, ikke heller. 445. nitens, ikke heller. 446. palustre, ikke heller. 447. undulatum, ikke heller. 448. Trichomanoides, ikke heller. 449. viticulosum, ikke heller. 450. compressum, ikke heller.) 451. Jungermania pulcherrima, ikke heller. 452. qvinqvidentata, ikke heller (R. g. Tell.) 458. Lichen geographicus. 454. candelarius. 455. centrifugus, Lurv-Mose. 456. saxatilis, Steen-Mose. 457. stygius (R. g. Tell.) 458. physoides. 459. parietinus, Vægge-Mose. 460. ciliaris (R. g. Tell.) 461. islandicus, J eite-Brou. 462. B tenuifolius, funden paa Goustaa Field paa Tind i Tellem. (R. g. Tell.) 463. nivalis, Skion Mose. 464. farinaceus. 465. juniperinus. 466. aphtosus, Elve-N ever. 2 467. croceus (R. g. Tell.) 468. velleus, Skind-Mose. 469. deustus. 470. proboscideus. 471. pyxidatus, Svovl-Mose. 472. gracilis (R. g. Tell.) 7) I margen er af Wille selv tilskrevet: alle disse Brya og Hypna bli- ver anfort i min «Reise giennem Tellemarken», til hvilken Bog der kan citeres, 326 Ove Dahl. 473. Lichen cornutus. 474. rangiferinus, Reins-Mose. 475. B varietas alpestris (R..g. Tell.) 476. pascalis, Piip-Mose. ATT. plicatus, Lav. 478. lanatus, Stein Rag. 479. cruentus, findes ei hos Linné (R. g. Tell.) 480. Tremella juniperina, Briske-Snaarv (?). 481. Nostoc, Nefald-Sky. 482. Byssus saxatilis, Svart-Mose. 483. pulverulenta flava, J y vr e-M eel. 484. Agaricus campestris, Saap (R. g. Tell.) 485. integer, Ikon-Saap. . 486. muscarius, Flue-Saa p. 437. rammosus. 488. Boletus bovinus, K u-Saap. 489. fomentarius, Knuske-G aas. 490. suberosus, hviid Bierke-G aas. 491. versicolor. 492. Hydnum parasiticum. 493. Phallus esculentus, Murklar. 493. Peziza punctata. 495. Lycoperdon Bovista, Fiis-Saap. 496. Tuber, Jord-Nedder. 497. Mucor unctuosus, Trol-Kat-Klyse. Rettelser og Tillæg til «Egers Beskrivelse»: Aconitum Napellus‘) er en skriv Feil baade i Hardangers og i Egers Beskrivelse, da denne Urt er endnu ikke bekient at voxe i Norge, skal derfor være Aconitum Lycoctonum, som allene voxer baade i Hardanger og paa Eger. . Equisetum limosum skal lægges til, hvilken Urt man paa Eger holder for at være meget skadelig for Kreaturerne. Orobus vernus skal udelades, thi den urt voxer ikke paa Eger. 1) Cfr. pag. 334 og 337. Uddrag af Christopher Hammers brevveksling. 327 Polygonum Hydropiper kaldes i Nummedal Leagræs., fordi man der drikker Decoct deraf mod Ledeverk (?). Prunus Avium — Fugle-Bær, er en ny Plante, ei tilforn funden i Norge, voxer paa Hest-Hammer Øen 1 Eker-Vandet, Bærrene paa dette Tre ere smaa, sorte, sede og farve Læberne rode, naar man spiser dem. Sempervivum | tectorum kaldes Aars grøde paa Eger, Saften af den indgydes ı Saar og afhugne Læmmer, som derved læges. Flere Rættelser findes der ikke i Tillægget om Urterne (paa Eger). Hvad mine Urter angaaer, da kan hr. Justisraaden selv best erfare, hvilke som helst der ere ny og ikke tilforn fundne i Norge, ved at sammenligne denne Fortægnelse med sin egen skrevne Flora, og da haaber jeg, at henved 20 nye Urter skal findes op- pedagede af mig, som ikke tilforn har været bekiendt i Norge. Nogle flere Urter, som jeg endnu er uvis om, har jeg indsendt til Professor Wahl i Kiøbenhavn. Saasnart Fortægnelsen derpaa med Posten indløber, skal samme blive hr. Justisraaden tilsendt. Jeg har ellers i denne Fortægnelse fult Linnæi systematiske Orden, og sat til Urterne de i Tellemarken brugelige Navne, men om deres medicinske og oeconomiske Brug kan hr. Justisraaden lese i min Sillejords Beskrivelse, og deraf anføre, hvad De agter værd at indrykke 1 Deres Flora. Derimod findes de Urter, hvor- hos er tegnet R. g. Tell. allene i min pbysiske og antiqvariske Rejse giennem Tellemarken og ikke i min Sillejords Beskrivelse, og følgelig maa min Reise giennem Tellemarken citeres ved de Urter, skjønt de fleste andre ogsaa findes i samme Bog, hvilken. skal begyndes at trykkes efter næstkommende Paaske. R. g. Tell. skal altsaa betyde Reisen giennem Tellemarken. Derimod har jeg forstaaet ved de Ord: findes ei hos Linné, at de Urter, hvorhos samme staae tegnet, findes ikke i Linnei Flora Svesica. altsaa ere Urter, som findes i Norge og ikke i Sverrig. Et afskaaret stykke af et brev fra Strøm til Wille.) Deres Tieneste. I Henseende til Ruta muraria og Osmunda crispa er en forvexling indløben, i min Søndm. Beskrivelse ?) af 1) Medfulgte som bilag til Willes brev af 5 mars 1787. 2) Cfr. 1. c. pag. 74: Asplenium fructibus alternatim decompositis s. Ruta muraria. I Linnés Sp. pl. ed. II. pag. 1522 anføres: Osmunda crispa (Adiantum foliis minutim in oblongum scissis, pediculo viridi Bauh. pin. 755). Cfr. Filicula alpina crispa pag. 358 e Bursero. 328 Ove Dahl. aarsag at den sidste endnu ey var Linné bekiendt og ikke indfert i den ferste Edition af Species plantarum, som jeg besidder, hvor- for ieg troede, at den var Ruta muraria, som nærmer sig der til, men den er dog en langt anden Urt, som herved sendes dem et Exemplar af, som jeg forleden Sommer fandt i Biergklefterne ovenfor Mellenhof, da ieg ledte efter Mosarter. [Igaar blev for- glemt at lyse til en Fattig-Commission 1 Skodse paa Torsdag, af aarsag, at ieg ey fik Tid at lese brevet ret igiennem for Indryk af fremmede og det desuden ikke er skeedt tilforn. Nu kan det paa Onsdag blive paalyst] å Dieu. - H. Str. Paa bagsiden staar: Velærværdige Hr Wille af Dramdal. Pro memoria. Udi den tilsendte Fortægnelse over Tellemarkske urter findes folgende tvivlsomme: 1. Ranunculus nivalis Da Linneus og Haller Halleri No. 13 squamula | vare dedelige Fiender saa foraar- ad ungres petalorum pro | sagede Deres Fiendskab, at de nectario formenes at være |i ingen Maade vilde felge hin- en Varietet af Ranunculus | anden i Urternes Benævnelse. nivalis Linn. fl. sv. Edit. | R. nivalis hos Haller er alt- 2do n. 502. saa en ganske anden Species end den hos Lin. Den, jeg har fun- det, er vel en Ranunculus, men som Lin. ikke har, og kommer mest overens med Hallers No. 13; De kan derfor anfere den paa mine Ord som ganske ad- skilt fra Linnæi: hvorom jeg mere skal tilmelde Dem med det forste, da jeg har nedsendt et Exemplar deraf til Prof. Wahls Bedemmelse og venter Brev fra ham med det første. 2. Lycopodium erectum Findes hos Dillenius i. findes ej i Linnæiske skrif- | hans Historia Muscorum pag. 3. ter, ej heller hos Weber. | Genus 14. Nom. 5. Tab. LXI, hvorover han giver en saadan Beskrivelse: Lycopodium Uddrag af Christopher Hammers brevveksling. 3. Hypnum fontinale fin- 4. des ej 1 linnæiske skrifter, ej heller hos Weber. NB. Indført i Norges flora. Hypnum Serpillifolium findes ej hos Linne eller Weber. Udslettet af N. flora. Da disse 3 ere ganske nye, saa begiæres underræt- ning om hvem der har givet dem disse navne, om de ere tilforn ikke beskrevne og fundne af andre urtekiæn- - dere med mere til oplys- ning. Mon Byssus pulverulenta flava Jyvremeel i Willes Sillejord p. 107 er den samme som byssus lanu- ginosa flava 1 Prof. Strems Eger p. 83. Muligens de ere 2de adskilte arter. 329 erectum, foliis cruciatis, spicis gracilibus ?). Findes hos Haller i hans Hist. T. III. pag. ling 1795 og beskrives saaledes: Hyp- num Fontinalis foliis ovatis lanceolatis, carinatis, apicibus capsuliferis. Er en Skriv Feil af mig og skal vere Br yum Serpyllifolium. Dog kan hr. Justisraaden slette disse tvende sidstnevnte Urter nemlig Hypnum Fontinalis og Bryum Serpill. ud af min For- tægnelse, da jeg er ikke fuld- kommen vis om Hypnum, som jeg har fundet er Font, uagtet Prof. Strem vil paastaa det, og ‘af Bryum Serpill. er det saa mange Varieteter, at jeg intet vist derom ter udgive. | Felge- lig vil jeg udslette dem af min Reisebeskrivelse. Disse tvende ere ganske ad- skilte da Prof. Strems Byssus er lanuginosa flava og felgelig bliver No. 1184 i Flor Sveci.; min Byssus derimod nærmer sig til No. 1185 i Flor. Svec., dog med den Forskiel, at den vel er Farinacea og derfor kaldes Jyvremeel, men ikke lignis sed saxis adnascens, da jeg al- drig har fundet den paa Træ, men stedse paa Steen, og det var Aarsagen, hvorfor jeg ej 7) Denne skal efter L. Sp. pl. 1564 være L. Phlegmaria, der dog ikke er funden i Europa. — Se foran pag. 324. 330 6. Udi Mohrs Islandske Na- turhistorie Pag. 172 anferes: 124,25 Convallaria bifolia E. Olafs. 165 e. træffes i Deildartungu ved Hveren, fl. Dan. 291. Her synes under 2 nu- mere at gieres til 2 arter, da den dog i fl. sv. 296 giores kun til en Art. I Olafsens Rejse p. 165 e. staaer saaledes: Monophyl- lum eller Umfolium folio horizontali orbiculari leviter quinqvies vel septies lobato. Urten ligner efter Anseelse Ootyledoni | palustri Sim. Paulli fl. Dan. p. 214 n. 64. "Confr fl: son 1221, 2.234. Dette er noget un- derligt tej. Sperg hr. Pro- fessor Strøm derom. NB. Convallaria bifolia!) kiænder jeg, har tit fundet den paa Melbostad og flere- steds i Gran Sogn. 1) Af navne paa Convallaria bifolia kan anfores : Unifolium hosBrun- felsius, Dodonæus, Camerarius, Tabernæmontanus, i hortus Ey- stettensis. Sim. Paulli pag. 147 n. 135. Cotyledon sylvestre & UnifoliumhosHieronymusTragus. Monophyllon hos Lobelius, Tha- lius, Gerardus. Ove Dahl. kunde kalde den Byssus Can- delaris. Efter min Tanker troer jeg at De giærne kan felge Mohrs islandske Naturhistorie, da Mohr er en stor Naturkyndig og vist ikke havde udgivet det for tvende Species, naar det var et. Convallaria bifolia kiender jeg, men Monophyllum har jeg ikke seet. der af Beskriivelsen sees, at den er ganske adskilt fra hin. I Flora Svesica gieres de ikke til et Species, men Linnæus anferer kun, at Raï har kaldet C. Bifolia Monophyllum og Do- lichius har kaldet den Unifolium, hvilke derfor ikke har kient den rette C. Monophyllum, som Lin- neus ikke har fundet 1 Sverrig og som jeg neppe troer er fun- deti Norge. Behag derfor kuns at anfere hver for sig, De bliver derfor ikke i minste Maade at laste, De haver tre Naturkyn- diges Auctoritet at beraabe sig paa, som veler (?) baade over Raj og Dolie. Overalt er C. Bifolia almindelig, den anden ikke, maa altsaa være tvende Species. Høyædle Hr. Justitz Raad, Høystærede V. I storste Hast maa ieg med det Bud, som er kommen, give mig den ære at besvare Deres seneste saaledes: Den 14 og 15 Tome af Fl. D. har ieg aldrig haft og hører ikke med til de til Stiftet sendte og til mig udlaante Tomer, der kun ere 12. Dog Uddrag af Christopher Hammers brevveksling. 331 har leg seet den hos hr. Apoteqver Stillesen!), som har kiøbt den for sine Penge, og tror ieg at han udlaaner den mod forsik- ring etc. Men disse og flere Tomer venter ieg dog i denne Som- mer fra Prof. Wahl, som har lovet det og nu forestaaer udgivel- sen deraf. Angaaende urterne da er Draba pyramidalis?) den samme ieg har meldet om Sendm. og er der temmelig almindelig, men findes her ikke. Den anden E?) germ. polymorpha kiender. leg ikke og troer ikke, at den findes i bemelte Hardanger Beskri- velse. Sonchus barbatus er neppe noget Systematisk men heller et selvgiort navn, som er vanskeligt at bestemme. Sedum minus vermiculare flore rubro har jeg ikke seet, men turde være den samme urt, hvorom Linné i hans Fl. Svec. sub Sedo annuo skriver saaledes: Sedum saxatile atrorubentibus floribus OC. B. 784. prodrom. 132 apud Burserum et Sedi minim? non acris flore albo fig. apud Raj angl. 3 p. 270 Tab. 12 fig. 2. ita refe- runt nostram plantam (sc Sedum annuum) ut nihil magis simile. Webers Specileg. og et Par andre Beger har ieg allerede for nogen Tid siden overleveret hr. Wille til afsendelse efter hr. Justitz Raadens forlangende. I henseende til de 1 Egers Beskri- velse anferdte Urter ber agtes, at Aconitum Napellus er ved en Hukommelses fejl sadt for Lycoctomum, da urten lige fra min Sendm. Beskrivelse har været mig bekiendt, men de trivielle navne kan let glemmes, naar man er en Tid derfra. Ligesaa er en fejl indleben i Rettelserne, naar det heder, at Saften af Sem- pervivi tectorum bruges for afskaarne (skal være brændte) Lemmer. Jeg har ellers fundet mange Hypna, Brya ete., som Gunnerus ikke har og et Par, som Haller og Dillennius, men ikke Linnæus nevner. Nest megen Lykkesforsikring til det fore- satte Arbeyde, er jeg med all Hengivenhed Hoyædle Hr. Justitz Raad Deres ærbodigste Tiener H. Strem. Eger den Ste Martii 1787. !) Se pag. 332. ; *) D. foliis caulinis numerosis incanis. siliculis obliqvis. Sondm Beskr. p. 85 = D. incana L. Sp. 897. 3) Er for mig ulæseligt. (Tilføiet i margen af Strom). Som man af Willes breve kan se, har Hammer skrevet Jungerm(ania). Se pag. 335. 332 Ove Dahl. Udenpaaskriften er: ml, S. T. Hr. Justice Raad Hammer paa Melbostad. Høyædle og Velbaarne Hr. Justisraad Allerhøystærede Velynder! Deres meget ærede af 17 hujus har jeg først den 27 mod- taget; Saa lange haver det været underveis. For samme takker jeg ærbødigst. Det giør mig ont, at jeg ikke førend nu haver vist, at hr. Apotheqver Stillesen eiede alle Tomerne af Flora Damica, jeg skulde da før have udbedet mig dem til Laans for at udcopiere de deri værende Urte-Fortegnelser. Nu er det saa for- trædeligt, at en heel Mængde hellig Dage indfalder, hvorudover jeg ikke kan faa Leilighed at tage fat derpaa, førend Langfredag er forbi, thi siden ferierer Jeg i Paaske-Hellig Dagene. Ikke desto- mindre sender jeg i Dag Express til Bragenæss for at faa det 14, 15 og 16 Heefte til Laans af hr. Stillesen, og skeer det, skal jeg selv med Forneyelse udskrive de Urter, som deri gives, da jeg dels ikke veed nogen her, man kunde betroe samme til, og deels holder det for min Pligt i en saa ringe Ting at kunde være hr. Justitsraaden til Tieneste. Jeg havde meget ønsket at vide, om jeg skulde udskrive ethvert Ord, som fantes i Flora, eller kun de © Linnæiske Navne paa Urterne, som deri gaves; da det 1 første Tilfælde vilde blive temmelig vitloftigt. Overalt saa troer jeg, at i disse Hæfter findes endeel Urter, som allene høre Danmark til, og altsaa aldeles ikke burde komme eller faa Stæd i Flora Nor- vegica. | Siden jeg sidst havde den ære at tilskrive Dem, som skede en Gallop, fordi Deres Bud saa meget hastede, har jeg efterseet Sehnabels udgivne « Hardanger-Beskrivelse», og conferreret den trykte Urtefortegnelse med den Haandskrevne, men finder 1 den sidste ikke en eneste Urt, som kaldes Jungermannia polymorpha, som jeg forud giettede mig til og derfor tilskrev Dem, at det maatte være en Trykfeil. Jeg har siden efterslaaet i alle de Bo- taniske Skrifter, som jeg eier, men finder ingen Jungermannia af !) Christen Stillesen, f. paa Bragernæs 1729, d. 1795. Exam. pharm. 1754. Apotheker i Drammen 1762 til sin død. (Flood: Norges Apo-. thekere p. 40). Uddrag af Christopher Hammers brevveksling. 333 det Navn, som heller ikke gives i Naturen. Derimod finder jeg i den Haandskrevne Fortegnelse over Hardangerske Urter en Marchantia polymorpha. Jeg har nu benyttet mig af Wiels Beskrivelse over sit Fogderi saa meget, som jeg lyster, og er Deres Velbaarenhed derfor mangfoldig Forbunden. Han har været en stor Elsker af latinske Phraser og en slet Still. Ellers gives der adskillige artige Efterretninger. Skade, at han ikke har forstaaet gamle Pergaments Breve, og udskrevet dem. levrigt vilde den være altfor mangelhaftig at udgive 1 Trykken, hvilket er vel Aar- sagen til, at den ikke allerede er udgiven i Trykken. Jeg er ikke saa lykkelig at faa fat paa Deres rare Beskrivelse over Hammer By.) Paa Bogtrykkeriet i Christiania findes ikke et eneste Ex- emplar. Jeg faar altsaa fornægte den Glade allene at lese den. Skulde der ellers vere noget, hvormed jeg kunde være hr. Justis- raaden til Tieneste, er jeg dertil saa vel pligtig som villig, naar De derom verdiger mig med et Par Ord. Intet skulde være kiærere end at kunde viise Hr. Justisraaden min Hengivenhed og giere mig værdig til Deres bestandige Venskab og Bevaagen- hed. levrigt ønsker jeg Dem megen Held og Lykke med Deres Arbeider og længter uudsigelig efter at lese og eie Deres Flora Norvegica og Beskrivelse over Hadeland *), hvilke begge vil blive interressente og forneyelige. Gid de allerede vare færdige fra Præssen. Med største Høyagtelse er jeg bestandig Allerhøystærede Velynders allerærbødigste og hengivneste Tiener | W ille. Dramdal den 29 Martii 1787. Udenpaaskriften : Til Høyædle og Velbaarne Hr. Justisraad Christopher Hammer General Conducteur over Aggershuus Stift til Melboestad paa Hadeland. Under er skrevet af Hammer: Besvaret i Julj 1787. !) «En gammel Beskrivelse om Hammer By paa Hedemarken». Chri- stiania 1774. *) «Sognebeskrivelse over Hadeland» i (Topogr. Journ. XX—XXII hefte). | 334 Ove Dahl. Pro memoria. Da Hr. Justis Raadens Bud haster og Hr. Wille lover at convolutere dette, maae ieg med gandske faae Ord 1 nerv. pro Mem. i Steden for et ordentligt Brev tilmelde, at ieg i henseende til Hr. Ruges Sedum saxatile og annuum intet kan determinere, saalænge ieg ikke har seet urterne selv; har han derved forstaaet den samme species som Linn&us har og henvist dertil, kan hans foregivende have Rimelighed, men skal dermed meenes nye Urter, som Linnæus ikke har, da bliver hans authoritet i mine eyne ikke gyldig nok, da han kun forstod lidet af urtelæren, og let kunde tage bekiente for ubekiente. Convallaria bifolia antreftes undertiden kun med 1 Blad, og det er vel hr. Mohri Mening med hans Conv. bifolia og Monophyllum. Aconitum Napellus skal have gule Blomster og er neppe fundet i Norge. Af fejlende har ieg dog anfert den baade i Hardangers og Egers Beskri- velse, skiont den i Sondmlores Beskrivelse] !) anføres med sit rette Navn. I Samleren?) har iegikkeanfert uden gandske faae Urter, men lovede nu en udferligere Fortegnelse, som et supple- ment til Fl. Norv. især over Musci og Fungi som Gunnerus ikke har.?) Blant andet erindrer jeg disse som 1 Egers Be- skrivelse forbigangne, neml.: Ruta muraria, Malva Moscha- tellina voxende vildt her paa Prestegaarden, men paa et Sted, hvor der for 20 aar siden har været en Have, Ligeledes den be- synderlige varietet af Geum riva som saa meget afviger fra den anden Form, at man let skulde tage den for en langt anden urt.”) Men den er Botanicis tilforn vel bekiendt. Jungermannia poly- morpha er ved forglemmelse kommen til at staae for Marchantia polymorpha,, hvilket jeg allerede ved hr. Wille har ladet hr. justitz Raaden vide. Eger den 15de April 1787. ærbødigst af H. Strom. . D) l. e. pag. 67, cfr. brevet pag. 337. ?) I dette ugeskrift III, 22—26 findes af Strom: «Om vildt voxende æde- lige Væxter». ?) Dette har han leveret i «Fortegnelse over endeel Norske Væxter, især Cryptogamister, som et Tilleg til Gunneri Flora Norvegica. 1 Stykke.». (Danske Vid.selsk. skr. Ny Saml. III. 348—82). «2 Stykke». (Smstds. 369— 97). ^) Rimeligvis en jmonstrositet med fligede bægerblade og mangebladet krone (Geum hybridum Wulf). o= Uddrag af Christopher Hammers brevveksling. 33D Høyædle, Velbaarne Allerhøystærede Hr. Velynder! De er maaske fortrydelig paa mig fordi jeg 1 saa lang Tid ikke har besvaret Deres hey-respective Skrivelse af 9 April og indlagte Pro Memoria, men Aarsagen til min Udeblivelse har væ- ret, at jeg hver Post-Dag har ventet Brev fra Prof. Wahl 1 Kiebenhavn, angaaende en deel Urter for det meste u-fundne i Norge, om hvis Forklaring og Bedemmelse jeg ønskede et Par Ord, deels til min Reise-Beskrivelse giennem Tellemarken, deels til min Hr. Velynders Efterretning og Indførsel i Flora norvegica, men endnu ikke har jeg været saa lykkelig at modtage mindste Tøddel des angaaende. Jeg kan derfor ikke længere opsætte med at tilskrive Dem, og tilbage sende Deres Pro Memoria, paatægnet efter mit Beste Skiønnende, som, jeg haaber, vil fyldestgiøre Dem. Ligesom jeg tager mig den Frihed at forære Dem min Beskri- velse, som jeg haaber, De ikke forsmaaer, da jeg har været saa lykkelig at modtage saa mange rare og dyrebare Bøger af Deres Arbeider; hvilke skalstedse hviile i mit Giemme som en uskatter- lig Erindring af min Kiæreste Velynder. Jeg haaber, at Deres Velbaarenhed har modtaget mit Svar paa Deres høy-respective af 16 Martii, som ikke var indløbet, da De affærdigede Deres Expresse til mig. I samme Brev tilmelte jeg Dem, at jeg troede, at det var best, at De under Betula alba anførte (ligesom Linneus har giort) 8 Betula Acer, Val-Birk. Y Betula pumila, Field-Birk. Og da jeg derom talte med Prof. Strøm, da bifalte han aldeles mine Tanker desangaaende. Om Jungermania Polymorpha tilmelte jeg Dem og med det samme, at det var Marchantia polymorpha. Om Betula mvalis sempervi- rens bad Hr. Prof. Strøm, at jeg vilde tilmelde Dem, at samme var ikke andet end Betula nana, som han med første anseende havde antaget for ovenmelte. Saa vit om det i forrige Breve anmodede; Jeg maa derfor begive mig til Besvarelsen af Deres meget ærede datteret d. 9. forrige Maaned, og maa jeg melde, at det var af Hr. Stillesen, Prof. Strøm laante det Hæfte, som findes citeret 1 Egers Be- skrivelee p. 19. Derfor er det nu Usandhed af Biskopen, at disse Hefter af Flora danica er ham laante af Biskoppen 1 Christiania, thi de Professoren haver, har han faaet direkte fra Conferrens Raad Müller. Professor Strøm og Wahl erkiender ikke hr. Ruge for nogen Urte-Kiender, mindre, at han benyttede sig af Linnei 336 Ove Dahl. Skrifter, som kan sees af Navnet Sedum minus vermiculares, der stikker ind i Bauh.) Benævnelse og ikke i Linnei Sonchus alpinus skal Bauh. have kaldet barbatus i et af sine Skrifter siger Prof.; desuden var Ruge en Mand, som blandte sig 1 alt og forstod lidet, som sees af hans Breve; psa hans Autoritet kan alt- saa intet anferes. Saaledes har hr. Prof. Strem bedet mig til- melde Dem; hvad jeg altsaa derom skriver, er ikke mine Ord, men hans, da jeg i den Affaire suspenderer min Dom, som altfor leg til at bedemme ham. Hvorfor jeg kaldede Sonchus barbatus for et barbarisk ord var kun for Speg, da Ordet barbatus klingede saa skiægget 1 mine Wren og barbarisk nærmede sig til udtalen at barbatus. For at undgaa al Vitleftighed maa jeg melde Dem mine Tanker: Havde Ruge været en Urtekiender, saa maatte han, da han fant en nye Urt, givet derover en fuldstændig be- skrivelse, at andre Urtekiendere deraf kunde have sluttet enten den var ny eller ei. Er dette skeed, maa dens Beskrivelse con- fereres med andre derom udgivne for at se om den er nye. Er dette ikke skeed, da ber man ikke udgive den for nogen nye, naar man derom er ikke mere vis. Jeg troer derfor, at Deres Velbaa- renhed slipper aller lettest derifra, naar de under Sedum gier en liden Note, og der anferer Ruges Sedum minus vermiculare med alt, hvad Ruge derom har skrevet og med Spersmaal, om den er ikke nye; ligesaa ved Sonchus barbatus. De undgaaer derved al Critic. Dernæst maa jeg melde et Par Ord om Gentiana lutea: At den ikke endnu er funden i Norge, beviises just deraf, fordi Biskop Gunnerus, Prof. Strøm, Wahl og jeg ikke har fundet den i Norge; derfor har ikke Tonning fundet den; thi naar man kiente Tonning saa vel, som jeg kiente ham, saa viiste man og, at han aldrig saa efter nogen Urt i Verden, undtagen efter die Kraut: Brændeviin, derfor er han nu en forfylt Pose-Küger i Trondhiem, dernæst naar man leser hans bog, da findes deri ikke et Ord, uden hvad han har udskrevet af Linnæus, Gunnerus og Strøm. Nu skriver just Linnæus i sin Flora Svecica No. 227. Gentiana lutea habitat in Wallers & Tellemarken Norvegiæ copiose og der kaldes Søtrod; Wal, som af Prof. Strøm blev ombedet især at legge merke til den, naar han reiste giennem Walders, forsikrede, at ingen anden fant han end purpurea. ?) ') Cfr. Caspar Bauhin: Pinax p. 283. *) Anfores i Linn. Sp. pl. 329: G. purpurea Habitat in alpibus Norvegicis. Uddrag af Christopher Hammers brevveksling. 337 Skal man nu anfere Tonning, som Finder af denne Urt, især da Major Horneman fra Trondhiem, som selv er en urtekiender, fortalte mig tilforladeligen at Tonning selv havde tilstaaet for ham at han i sin Flora blot havde udskrevet Linnæus, og selv aldrig havde seet denne i Norge. Hvad De selv anforer om Cyp. Cal- ceolus, da kan samme ikke her komme 1 Betragtning; thi der er saa stor Forskiel imellem Deres Velbaarenheds bekiente og beremte Indsigter og T onnings!) vanærte, at samme taaler ikke at komme i nogen Betragtning. At Ramus?) anfører Aconitum Napellus beviser just, at han har fult Bauh; men derfor ikke Lin- næus, dog kan jeg derom ikke disputere med en saadan Sikker- hed, som om foregaaende Gentiana; Dog saa meget veed jeg, at Aconitum med Guule og hviide Blomster er endnu ikke bekient at voxe 1 Norge vildt; men vel i Haverne, da Froet forskrives fra Dannemark, dette er en Guds Sandhed?). Nu siger Tonning i sin Flora at Aconitum lycoctonum har blaa blomster, citerer Strems Sondm.*), Ram: norg. 259, som er just den Deres Velbaarenhed beraaber sig paa, og kalder den med de almindelige Navne, som findes 1 Norge, saa maa enten. han lebe surr igien, eller og Prof. Strom tage feil, som saaledes benævner den med Blaa Blomster, Derom kan jeg heller ikke 1 denne Skynding sige noget afgierende, da jeg har ingen af Linnei skrifter ved Haan den, som Deres Velbaarenhed selv best er 1 Stand, da det er den med guule Blomster som ikke er bekient at voxe i Norge. I Samleren findes nok ingen nye Urter mig bekient, thi alle de nye, som vistnok er en stor Mængde, vil Prof. Strem selv ud- give som et Tilleg til Gunneri Flora Norvegica, og samme vil ^5 Henrik Tonning f. ?/ 1732, var først hører ved Trondhjems skole, derpaa amanuensis hos biskop: Gunnerus, studerede siden botanik under Linné i Upsala, hvor han blev dr. med. 1768. Holdt en tid bo- taniske forelæsninger i Trondhjem. Var siden taxator ved toldboden sammesteds. Døde ?/; 1796. Tonnings skrifter er anførte pag. 291. ?) Norg. Beskr. p. 259: «Aconitum magnum flore cæruleo vulgo Napellus. Norv. Lushat, Taralm». Hermed menes neppe nogen anden end A. septentrionale Koll. A. Iycoctonum L.= A. lycoctomum luteum. Bauh. pin. 183. Se folg. note. *) Aconitum septentrionale Koll. (= A. Lycoctonum L Fl. svec. n 476) kan i Norge og Sverige undertiden have hvide, og yderst sj. gule blomster. (Bl. Norg. Fl. p. 946 & 1288, Hartman Skand. Fl. 9. p. 85). *) Strom Søndmørs Beskrivelse p. 67. 5) Ramus: Norrriges Beskrivelse p. 259. Nyt Mag. for Naturv. XXXII. IV. 22 338 Ove Dahl. Uddrag af Christopher Hammers brevveksling. han ikke lade blive bekient, ferend hans eget Verk udkommer, jeg tør derfor ikke bede ham om nogen Fortægnelse derpaa, da jeg har selv hort det af hans egen Muund. Ellers var det ikke af dette Skrift jeg udskrev nogle faa Urter og tilsente Dem, men det var af et Tilleg, som findes bag i hans Beskrivelse over Eger; thi Samleren her jeg ikke seet, men venter den hver Dag. Den Rapunculus som Ramus melder pag. 2711+), kan man se af Nav- net Gouple at det er Campanula latifolia; maaske det er Simon Paulli?, som kalder Rapuntzel med det Navn Campanula persi- cifolia, som Bauh. kalder Rapunculus persicifolius magno flore. Bauh. pin. 93, og denne Urt findes 1 min Fortegnelse. Mer ved jeg nu ikke at erindre. Skulde Deres Velbaarenhed ellers have noget at befale, vilde De kun frit tilmelde mig samme, da jeg med sterste Forneyelse skal udrette samme. Jeg kan ellers ikke blive ved de 20 Exemplarer af La Fonds Physik, thi den, hvormed jeg derom corresponderede, vil ikke have dem, da han ikke kan blive af med dem igjen. Min Fader, Hr. Walter og Kiæreste, samt hr. Prof. Strom hilser Dem paa det forbinthgste. Det samme skeer især fra mig som udbeder mig Deres bestandige Venskab, ønsker Dem megen Lykke med Deres Flora, især at den med det allerførste maatte være færdig fra Pressen, da jeg lenges uudsügelig efter at lese den, og henlever med al sand og oprigtig Høyagtelse Deres Velbaarenheds allerærbødigste Tiener Dramdal d. 28 Maj 1787. Wille. Udenpaaskriften : il Deres Velbaarenhed Hr Justisraad Hammer paa Melbostad. . Herunder er skrevet af Hammer: Besvaret Julii 1787. 1) 1. e. Rapunculus vulgaris edulis, seu Digitalis purpurea, Rapuntzel Norv. Gouple, vild Gibbel (cfr. Gunnerus Fl. Norv. n. 55. Guppel) = Cam- panula maxima folvis lattissimis, Bauh. pin. 94. ?) Simon Paulli Fl. Damica nævner kun pag. 194 Cervicaria (Lon.) = Campanula vulgatior folijs urticæ, vel major & aspertor Bauh. pin. 94. = Campanula Trachelium L. «Rapuntzel» — Rapunchulus (S. Paulli 1.c. 334; Bauh. pin. 92: Rapun- culus esculentus) = Campanula Rapunculus L. I Linnés Sp. pl. Ed. II. p. 232 benævnes Campanula persicifolia L. C. decurrens. = Rapun- culus persicifolius Bauh. pin. 93. Scapania crassiretis sp. nov. cum tabula. Auctore N. Bryhn. Gracilis, usqve ad 16 em. longa et 2—2,5 mm. lata, cæspites confertos, densos et latos inferne fuscos superne fusco-virides vel rubescentes rupes interdum irrigatas insidentes formans. Caulis ascendens, flexuosus, subsimplex, parce hyaline radi- culosus, rigidus, 0,2—0,3 mm. crassus, strato medullari leptodermico a qvatuor seriebus cellularum corticalium fuscarum latissime in- erassatarum cireumcincto. Folia pellucida, rigida, subæqvalia, perexigue apicem caulis versus accrescentia, exacte disticha, patula, superne conferta vel imbricata, inferne paululum remotiora, arcte conduplicata, ad vel infra tertiam partem infimam secta, lobo postico valde convexo ad posticum vergenti et lobo antico convexo adpresso, qvapropter planta antice convexa fit. Lobus foliorum anticus latus caulis longe superans obliqve reniformis, apice rotundato-obtuso margineqve superiore reflexo et decurrente. Lobus foliorum posticus duplo major late ovatus vel qvadrato- rotundatus, apice obtuso margineqve superiore late recurvato et longe decurrente. Margines loborum amborum sinuosi et sparce dentati, denti- culis angustis et brevibus. Carina foliaris ala edentata ad qvinqve seriebus cellularum alta instructa est. Basis infima foliorum hic et illic a duobus stratis cellularum ædificata est, de cetero folia ubiqve unistratosa. 340 N. Bryhn. Scapania crassiretis sp. nov. Diametro cellulæ plurimæ foliares vulgo 0,018 mm. metiunt, cellule basilares circiter duplo longiores et marginales cireiter duplo breviores sunt. ‘ Membrana cellularum omnium valde incrassata, plurimarum inæqvaliter, videlicet ad angulos cellularum qvam maxime, ad pro- cessus luminis autem plerumqve parum, qva de causa lumen cellulare stellariformis fit et spatia magna intermedia vulgo rotundato- trigonalia sepe pulcherrime fulva vel purpurea effieiuntur; mem- brana cellularum basilarium et marginalium magis conformiter incrassata est, qvo lumen cellulare rotundato-qvadrato vel rotundato- rectangulo fit. Cutieula foliorum ut plurimum densissime sed minutissime verruculosa. Folia suprema magnam copiam gonidiorum sæpissime gerunt, gonidiis pulchre fulvis, ovatis vel piriformibus circiter 0,013 mm. longis et 0,007 mm. latis, iterum iterumqve ad congregationes racemiformes dichotome cohærentibus. Organa sexualia nondum visa. Habitat in provincia Norvegiæ Ringerike ad rupes porphiricas humidas prope cataractam parvam Gjeitfos dietam haud procul a tugurio Bølgensæter, altitudine circiter 500 m. supra marem, sociis Scapaniis nemorosa et subalpina, Jungermania cordifolia, Blindia acuta, Hypnis falcato et exannulato et alis muscis humiditatem amantibus. Hoe loco, ubi planta copiosissime provenit, primum die 16 Septbr. 1888 plantam legi. Satis superqve differt e Scapania nemorosa proxima habitu diverso, gracilitate, lobo foliorum antico adpresso margineqve lobi antici rotundato et reflexo, cellulis multo melius incrassatis, lumine cellularum stellariformi spatiisqve intermedis magnis trigonalibus et deniqve verruculis cuticulæ densissimis. Explicatio tabulæ. Fig. 1. Rete cellulare e centro lobi postici. » 2. Cellule marginales et dentieuli e margine superiore lobi antici. » 3&4. Sectio transversa carine foliaris alatæ. » D. Sectio transversa apieis folii gonidiiferi. Hønefos die 1 Novbr. 1891. Algeregioner og Algeformationer ved den norske vestkyst. Af Barthold Hansteen. I sin afhandling «Ueber Algenregionen und Algenformationen im östlichen Skagerrack»!) behandler Kjellman algevegetationens udseende og fordeling ved Bohuslänskysten. Istedetfor den af ham tidligere”) foresläede inddeling af havbunden i et litoralt, sub- litoralt og elitoralt «Gebiet», inddeler han den her i en litoral, sublitoral og elitoral region, säledes at den litorale «sich von der obersten Grenze der Meeresvegatation bis zu 1!/»—2 Faden Tiefe erstreckt», den sublitorale fra foregäende af «bis in eine Tiefe von 20 Faden hinabgeht» og endelig den elitorale «den tiefer als 20 Faden liegenden Theile des Meeresgrundes umfasst». For de to ferste regioners, den litorale og sublitorales, ved- kommende har Reinke *) senere overført denne inddeling på Østersøen, hvor derimod, ifølge ham, den elitorale region skal mangle. Samme autor går imidlertid noget videre, idet han nem- lig finder «dass es zweckmissig ist, wenn man die beiden Regionen unseres Gebietes, die litorale und die sublitorale, noch wieder in je zwei Unterregionen zerlegt, so dass wir eine erste und eine ') Bihang till Kungl. Svenska Vetenskaps-Akademiens Handlingar. Band 5, N:o 6. Stockholm 1878. *) F. R. Kjellman, Ueber die Algenveg. d. Murmanschen Meeres an d. Westküste von Novaja Semlja und Waigatsch. p. 57. Nova acta regiae Societ. scientiarium Upsaliensis Ser.3. Vol.extr. Upsaliae 1877. *) J. Reinke, Algenflora d. westlichen Ostsee deutschen Antheils. p.13. Aus dem VI Bericht zur Unterzuchung des deutschen Meere in Kiel. 1889. 342 Barthold Hansteen. zweite Litoralregion unterscheiden, wovon jene bei niedrigen Wasserstande trocken liegt, diese stets mit Wasser bedeckt bleibt, während die erste sublitorale Region von 4 bis 12 Meter, die zweite sublitorale Region von 12 bis ca. 30 Meter Tiefe hin- abreicht. > De afsnit 1 algevegetationen, som har et særegent vegetations- preg, benævner Kjellman |. c. videre formationer, istedetfor som tidligere regioner. Disse er nu i almindelighed charakteri- seret derved, «dass eine oder einige Algenarten die Hauptmasse ihrer Bestandtheile ausmachen.» Hvad vor vestkyst angår, har Kleen!) tidligere tildels havt et åbent øie for sådanne vegetationsafsnit eller formationer, når han om algevegetationens «allmänna karakter» ved Nordland siger: Af de observerade arterna förekommer allra störste delen i den s. k. «fjæren» eller området mellan högsta och lågsta vatten- ståndet, dels och fortrådesvis 1 de vattensamlingar, som hafvet vid ebbtid kvarlemnar uti de öfveralt forekommande håligheterna, dels på den tidtals blottade klippan. Bland dessa sista upptråda några arter 1 så stort individantal, att de bestimma strandvegetationens allmånna utseende och karakter. De utgöras hufvudsakligen af Fucaceer och Laminarier, hvilka hår liksom annorstådes förekomma i en bestämd ordning, så att hvarje art intager en viss zon 1 for- hållande till de öfriga. Sålunda finner man på ställen, der alla dessa arter åro nårvarande, alltid följande ordning uppifrån nedåt: Fucodium canaliculatum (ett smalt bälte i öfversta vatten- mårket). Fucus Sherardi (ett något bredare bälte). Fucus vesiculosus och Halicoccus nodosus (tillsammans i ett bredt bålte). Fucus furcatus (mindre allmän end någon af de andra arterna). Fucus serratus (ett bredt bälte i och strax ofvanför nedersta vattenmärket). Himanthalia lorea (intager vanlıgen blott en smal zon inom F. serrati omräde, och begränses bäde upp- og nedtil af denne art). Laminaria saccharina och Alaria esculenta (i trakten af nedersta vattenmärket). 1) E. A. G. Kleen, Om Nordlandens högre Hafsalger, p.7 fg. Öfversigt af Kgl. Vetenskaps-Akadem. Förhandlinger 1874 n:0 9. Algeregioner og Algeformationer. 343 Laminaria digitata (hvilken i sin öfre gräns når upp till lägsta vattenmärket).» Derimod har Ekman!) ganske overseet dem ved Christians- sund. Han siger säledes f. eks.: «På detta smala bälte, eller mellan tidvattnets öfversta och nedersta gräns, trängas alger af alla grupper om hvarandra.» Disse sparsomme udtalelser om algeregioner og algeformationer ved Norges vestkyst er, såvidt mig bekjendt, de eneste, der fore- kommer i den algologiske litteratur. Da imidlertid et totalbillede af algevegetationen ved vor vest- kyst, såvelsom dens sammenstilling med andre haves vegetation, fordrer en indgående undersegelse af dens forskjellige elementer inden de forskjellige regioner og formationer på bestemte steder, blev dette særlig gjenstand for min opmærksomhed, da jeg med understettelse af det Rathkeske legat fra Kristiania Universitet i :somrene 1890 og 91 opholdt mig på Vestlandet for at studere de algologiske forholde der. Det streg, jeg havde anledning til at undersege, var kyst- strekningen mellem Stavanger og Alverstremmen — der ligger noget nord for Bergen — altså omtrent mellem 55° 30° og 609 30, n..br. I ARegioner. Den gjennemgående store forskjel mellem ebbe og flod ved den norske vestkyst lægger ved indtrædelsen af ebbe en ikke liden del af havbunden blottet. Inden denne del eller i «fjæren» finder man den litorale algevegetation repræsenteret, medens den sub- litorales øverste grænser falder sammen med ebbegrænseu. Da imidlertid denne hos os 1 almindelighed varierer eller går dybere, jo mere nordpå man kommer, vil selvfølgelig ogsaa grænserne for de nævnte regioner variere, alt efter breddegraderne. Medens ved de sydligere dele af vestkysten den litorale region indbefatter et 3) F. L. Ekman, Bidrag til kännedommen af Skandinaviens hafsalger, p. 4. Akad. dissert. Stockholm 1857. 344 Barthold Hansteen. mindre omräde end den tilsvarende ved Bohuslän, hvor den, uagtet ebben er lidet fremtrædende, ifølge Kjellman regnes ned til 11/2—2 favne, kan dens nederste greuse gå ned til denne dybde længere nordpå hos os, t. eks. ved Christianssund, hvor ifelge Ekman 1%) «tidvattnet» synker ned «till 6 alen och deröfver». På grund af, at den. hele litoralregion ved ebbe lægges blottet i dagen, kan selvfølgelig ikke Reinkes spaltning af litoralregionen i Østersøen i 2 underregioner, hvoraf den overste af og til blottes, medens den- anden, den nederste, stadig ligger under vand, overferes på litoral- regionen ved vor vestkyst. Fra ebbegrænsen af synes den sublitorale region, ialfald for det undersegte stregs vedkommende, at strekke sig ned til en dybde af 20 favne, ligesom ved Bohuslän og i den tyske Osterse. Da dens vegetation, sävel ved de sydligere som ifelge Kleen?) og Ekman?) også ved de nordligere dele af vestkysten, er helt igjennem noget ensartet og ikke frembyder noget afsnit af sterre forskjelligartethed, hverken i dens evre eller dens nedre dele, synes heller ikke for denne regions vedkommende Reinkes spaltning ı 2 sublitorale underregioner at være hensigts- massig. Den sparsomme vegetation, der fandtes nedenfor 20 favne, tyder pä, at ved vestkysten falder ogsä den elitorale regions overste grænse ved denne dybde. Kun af og til ophentedes fra en dybde af t. eks. 25 favne enkelte eksemplarer af | Delesseria sinuosa (Good. et Woodw.) Lamour, der jo også andetsteds er en charakteristisk elitoral art. II. Formationer. På det undersogte streg var ebben henimod 1 meter. Vist- nok vil dette ikke sige så stort for de klippers vedkommende, der går lodret ned i seen, men der, hvor bunden skråner jevnt nedad, legges under ebbe ingen liden flade blottet. På sädanne steder vil man forst kunne fa et sandt overblik over litoral- regionens forskjellige formationer og deres fordeling i forhold til Ekman derpå. *) Kleen. l. c. JE kman Ne: Algeregioner og Algeformationer. 345 hinanden. Thi over en større flade vil de enkelte formationer naturligvis kunne udvikle sig mere frit og normalt end over en mindre, t. eks. på de lodretie klippevægge, hvor de enten kun kan optræde med en meget indskrænket begrænsning eller også for fleres vedkommende udelukkes fra al eksistence. Det første, der tildrager sig opmærksomheden under studiet af algevegetationen 1 en rig skjærgård, hvor der vil findes steder, hvor søen sågodtsom stadig «bryter», og steder, hvor der næsten altid er stille vand, er den store forskjel, der hersker med hensyn til dens udseende på de eksponerede og på de beskyttede lokali- teter. Dette gjælder især den litorale region. Thi medens man altid på de førstnævnte slags lokaliteter vi! finde, at denne regions vegetation præges af Rhodophyceer og Chlorophyllophyceer, huser den på de sidstnævnte steder sågodtsom udelukkende kun Fucoideer. Dette forhold har allerede Agardh?) gjort opmærksom på, idet han om Fucaceerne siger: «Mirum quantum omnes summam un- darum violentiam effugiunt Fucaceae; littora perquerenti Algologo statim offendet, omnes ipso mari expositas rupes Fucis omnino denudatas esse; utut autem sinulo quodam tuta, omnia iis scatere saxa,» og om Florideerne: «Optimae quoque in aperto mari.» Hvad den sublitorale region angär, dannes hovedmassen af floraen sävel ved de sydligere dele af vor vestkyst som ved de nordligere (ifølge Kleen l. c. og Ekman 1. e.) af Fucoideer, både indenskjers og udenskjærs. Der er kun den forskjel, at uden- skjærs optreder der mere storvoxede former end indenskjærs. Særlig udpræget og iøinefaldende var ovennævnte forhold i den rige skjærgärd ved «Hiskholmen», der ligger noget nordvestlig for Bømmeløen ved 59° 43/ 36^" n. br. Da imidlertid algetloraen på alle de øvrige undersogte steder, Ryfylkefjordere, Stolmen, de indre dele af Bemmelfjorden og Alverstremmen — forsävidt ei særegne naturforholde forärsagede sterre eller mindre afvigelser — gjennemgáende havde det samme udseende og viste den samme fordeling af formationerne såvel indenskjærs som udenskjærs, som floraen ved «Hiskholmen», kan máske dennes udseende og deus formationers vptræden og fordeling i forhold til hinanden be- iragtes som ogsä charakteristiske for de sydligere dele af vest- D) J. G. Agardh, Novitiae Florae sveciae ex Algarum familia, p. 6 og 7. Lundæ 1836. 346 Barthold Hansteen. kysten; tildels også ifølge Kleen 1. c. og Ekman |. c. for dens nordligere. Vi gär dermed over til betragtningen af | &. Udenskjærsfloraen med sine formationer, säledes som disse fandtes ovenfra nedad mellem skjærene og holmene vest for « Hiskholmen». (Tab. I giver et schematisk omrids af Medholmens sydvest lige strand. De forskjellige tegn og linier angiver de forskjellige formationers fordeling.) a. Litoralregionen. 1. Callithamnion-formationen. (Tab.I. 0-0). I øverste vandmerke eller også noget over. Indtager et overveiende i horizontal retning udstrakt, kun ca. 1 fod bredt afsnit og optræder enten på hård glat bergbund eller også på skaller af Mytilus edulis. Denne formation charakteriseres ved: Callithamnion arbuscula (Dillw.) Lyngb., der danner den overveiende bestanddel, samt Porphyra laciniata (Ligthf.) Ag. f. umbilicalis (L.) Kleen, alm. Kleens udtalelser om disse to arters optræden 1 Nordland tyder pä, at man der ingen Callithamnionformation har, idet de nævnte arter ei forekommer sammen. ‘Thi medens han 1. c. p. 21 om Callithamnion arbuscula siger: «Allmän 1 de ytterste skären, dels i fjärens hålor dels och forträdesvis på de för bränningarne utsatta klipporna; vanligen tillsammans med Ceramium acanthonotum,» ytrer han om Porphyra laciniata f. umbilicalis p. 23, at den er «Mycket allmän på klip- porna i och strax öfver högsta vattenmärket». Det ser således meget mere ud som om ved Nordlandskysten en formation af sidst- nævnte art skulde erstatte Callithamnion-formationen ved de syd- ligere dele af vor vestkyst. 2. Ulvacé-formationen. (Tab. 1. xxx). Stærkt udviklet sävel i horizontal som i vertical retning og findes særlig udviklet i de fordybninger 1 klipperne, der under ebben er fyldte med flodvand. Denne formation er en udpræget Chlorophyllophycé- formation, dannet af 3 Ulvaceer og 1 Cladophoracé, nemlig: Enteromorpha intestinalis (L.) Link. f. genuina, Ahln., der danner hovedbestanddelen, ligesom ogsä: «I Algeregioner og Algeformationer. 34 f. Cornucopiae Lyngb. Enteromorpha compressa (L.) Ahln. Meget alm. Ulva Lactuca L., alm. Chaetomorpha aerea (Dillw.) sp., alm. Formationen er delvis identisk med det af Agardh?) op- stillede «Regio Ulvacearum» : «Ulvae ut hujus regionis formae dominantes forsan judicandae sunt. Omnes sinus scrobiculosque, praecipue vere amphibios (magis elevatos, e pluviis spumaque maris aeque impletos) ad oras nostras implent. Formae hanc regionem praeterea designantes sunt: Conf. erea (eximie), C. rupestris, aliaeque.» Cladophora rupestris fandtes imidlertid intet sted her som bestanddel af forma- tionen. En Ulvacé-formation synes også ifølge Kleen at vere re- præsenteret ved Nordland, om end der ikke så udpræget som længere syd; Kleen*) siger nemlig om Einteromorpha intestinalis og f. cormucopiae: «Både hufvudformen och varieteten allmänna i fjærens öfre hålor på andra alger eller på sten öfver hela området.» Ekman udtaler derimod intet om Ulvaceernes optræden ved Christianssund. Over størstedelen af den litorale region udenskjærs er bunden dækket af Lithothammion polymorphum (L.) Aresch. Denne Coral- linacé optræder imidlertid stærkest udviklet på nævnte regions nedre dele eller på et noget bredt afsnit nedenfor Ulvace- formationen. Her skjuler den bergbunden ved en ofte meget tyk, sammenhængende skorpe. Det samme har Ekman ?) iagttaget om denne art: «M. polymorpha har jag aldrig bår, såsom 1 Bohus- lån, erhållit 1 lösa bitar från djupt vatten, men 1 nedre vatten- gränsen ser man henne öfverdraga klippan med en ända till 11/2 tum tjock kalkskorpa; derifrän uppgår hon under ytterst vexlande former till flodvattnets öfversta gräns, betäckande bottnen i de klipphälor, der vattnet kvarstannar.« Kleen?) siger derimod om Lithothammion polymorphum ved Nordland, at den er: «Allmän, mest 1 fjæren». Do amd cp 6, DIE en 1460. p. 40. SPEkman I. c. p. 5, Søkdeen I esp. 11: 348 Barthold Hansteen. På det undersogte strog, ligesom også ifolge de citerede udtalelser af Ekman, ved Christianssund, danner således Litho- thamnion polymorphum en grundformation, hvorpa en eller flere andre formationer optreder epifytisk, saledes i seerdeleshed den umiddelbart nedenfor Ulvacé-formationen optrædende: 9. Broget-pelagiske-formation. (Tab. I. ++). Denne formation, der ei ma forveksles med en på ganske andre slags lokaliteter optrædende brogede formation, som er identisk med Kjell- mans Kleen derimod siger kun, 7) Kjellman, l. c. p. 34. Ekman c Sp 4 Algeregioner og Algeformationer. 301 at Alaria esculenta ved Nordland er almindelig «öfver hela om- rädet, forträdesvis 1 de yttre skären, 1 lägsta vattenmärket och der nedanfór« (l. e. p. 32). Overalt, hvor Alaria-formationen fandtes, var den skarpt og vel skilt fra de nedenfor kommende mere stor- voksede Laminariaceer, der dannede en udpræget formation for sig. Kjellmans «Laminarieenformation» bør således for den norske vestkysts vedkommende spaltes 1 to: en Alaria-forma- tion og en 8. Laminaria-formation. (Tab. I. ++). Denne for- mation er særlig typisk udviklet pà steder, hvor bunden er härd bergbund. Pa sädanne lokaliteter fandtes den lige ned til en dybde af 15 favne. Pà sand-grusbund er den derimod mindre typisk. Den charakteriseres ved: Laminaria Clustoni Le Jol. og Laminaria digitata (L.) Lamour. f. ensifolia Le Jol. og epifytisk pä disse: Rhodomela lycopodioides (L.) Ag. Rhodomela subfusca (Woodn.) Ag. Euthora cristata (L.) J. G. Ag. Ptilota plumosa (L.) Ag. Ptilota elegans Bonnem. Delesseria alata (Huds.) Lamour. Rhodophyllis bifida (Good. et Woodw.) Kiitz. Rhodymenia palmata (L.) Grev. Hydrolapathum sanguineum (L.) Stackh. b. Indenskjærsfloraen. I det trange sund mellem Hiskholmen og Hisken (Tab. IT) vegeterede den algeflora, der er typisk for beskyttede lokaliteter og, som fer nævnt, præges af Fucoideer. a. Litoralregionen. 1. Pelvetia-formationen. (Tab. II. xxx). Kjellman!) opstiller for den norske kysts vedkommende en «Fuceenformation», der charakteriseres ved «Fucusarten und anderen Fucaceen». «Letztere erscheine in Bohuslän, aber ihre Zuzammenzetzung ist JeKsjjellman, 1. c- p. 34. 352 Barthold Hansteen. hier nicht dieselbe wie an der norwegischen Küste. Es bilden sie im südlichen Theile dieser Küstenstrecke Pelvetia canaliculata (eine Art, welche in Bohuslän nicht vorkommt, wie oben bemerkt ist), Fucus spiralis, F. vesiculosus, F. serratus, Ozothallia nodosa. Nordwörts wird sie von Pelvetia canaliculata, Fucus spiralis, F. vesiculosus, F. serratus und besonders F. furcatus und andern arktisehen Fucus-Arten und Formen... zusammengesezts» 0. s. v. Betragtningen af denne Kjellmanske Fucee-formation pà vest- kysten, ialfald på det undersegte streg, viste imidlertid, at en spaltning af den 1 3 mindre formationer, nemlig en øverste, — charakteriseret ved Pelvetia canaliculata (Desne.) Thur., en nederste med charakteralge: Fucus serratus (L.) og dens former samt en mellemste, betegnet ved Ascophyllum nodosum (L.) Le Jol., Fucus vesiculosus (L.) med former og Fucus Areschougii Kjellm., syntes at ville vere hensigtsmæssig. Thi hver af disse tre formationer er skarpt adskilte fra hinanden og har hver sit eiendommelige preg. For de nordligere dele af kystens vedkommende siger også Kleen‘), at Pelvetia danner: «ett smalt bälte 1 öfversta vatten- märket», Fucus Sherrardi «ett något bredare bälte», Fucus vesicu- losus og Halicoccus nodosus «tillsammans i ett bredt bälte», og endelig F. serratus «ett bredt bälte i och strax öfvanför nedersta vattenmärket»; ved Nordland viser altså Fucee-formationen mindst . tre tydelig adskilte vegetationsafsnit af samme udseende og med samme bestanddele som sydligere. Pelvetia-formationen findes i øverste vandmærke eller ofte noget over og optræder såvel på glat bergbund som på steder, hvor stranden dækkes af store rullestene. Den har en betydelig længde, medens bredden kun er omkring 1 fod. Dens eneste be- standdel er: Pelvetia canaliculata (Desne.) Thur. 2. Ascophyllum-Fucus-formationen. (Tab. IL v,v). Dette vegetationsafsnit dækker, på samme tid som det har en be- tydelig horizontal udstrækning, bunden næsten ned til ebbegrænsen. Er bunden stærkt stenet og ujevn, charakteriseres formationen ved Ascophyllum, på glat bergbund derimod optreder Fucus vesicu- losus og F. Areschougii som hovedbestanddele. Charakteristiske epifytter inden denne formation er: 1) Kleen, l. c. p. 8. Qo ot [SV Algeregioner og Algeformationer. Polysiphonia fastigiata (Roth) Grev. på Ascophyllum, m. alm., og Ectocarpus tomentosus (Huds.) Lyngb. på Fucus vesiculosus. M. alm. 3. Fucusserratus-formationen. (Tab. II. ++). Idet denne formation optræder sävel 1 litoralregionens nederste del som i den ovre del af sublitoralregionen, blir den, ligesom Himanthalia- formationen på exponerede lokaliteter (se p. 350), en overgangs- formation mellem de rent litorale og de rent sublitorale formationer. Som nævnt charakteriseres den ved: Fucus serratus (L.) med former, hvoraf f. typica. (Kjellm.) danner hovedmassen i formationens everste dele, f. laciniata Grev. spredt mellem foregäende form, og endelig f. grandifrons Kjellm., der danner hovedbestanddelen 1 formationens nederste dele. Som charakteristisk epifyt kan fremhæves: Stilophora rhizodes (Ehr.) J. G. Ag. P. Sublitoralregionen. 4. Halidrys-formationen. (Tab. II. .|.|). Nedenfor foregäende formation optræder Halidrys siliquosa (L.) Lyngb. i masse og danner et særegent vegetationsafsnit eller en Halidrys- formation. Særlig udviklet finder man denne pä stenbund, ihvorvel den også kan optræde nokså frodigt pa grusbund. Går ned til ca. 3 favne vand. Charakterisk epifyt er Sphacelaria cirrhosa (Roth) Ag. 5. Chorda-formationen. (Tab. II. |j) På sten- savel som på sand-grusbund går denne formation ofte ned til ca. 6 favne dyb. Den charakteriseres ved Chorda filum. (Stackh.) Lamour. Andre bestanddele ere: Chorda tomentosa Lyngb., der dog helst optræder der. hvor lokaliteterne begynder at antage en noget exponeret charakter. Alm. Corallina officinalis (L.) Meg. alm. Nyt Mag. for Naturv. XXXII. IV. 23 354 Barthold Hansteen. Chorda-formationen udmærker sig ved den store rigdom på epifytter, hvoraf 2 skal fremhæves som de mest charakteri- stiske, nemlig: Ectocarpus confervoides (Roth) Le Jol. f. silieulosa (Dillw.) Kjellm. og Lithosiphon pusillus (Carm.) Harv. Den resterende del af den sublitorale region, fra foregäende formation ned til 20 favnes dyb, bevokses af en vegetation, i hvilken ingen bestemt art kan siges at have fortrinet fremfor den anden. På grund heraf kunde dette vegetationsafsnit be- nævnes den 6. Ubestemte formation (Tab. II. H+), der særlig er rig på arter der, hvor bunden er sandbund, dækket med grus, skaller etc. Sävel Florideer som Fucoideer udgjer denne forma- tions bestanddele: Laminaria saccharina (L.) Lamour. f. membranacea J. Ag. Laminaria digitata (L.) Lamour. f. intermedia Foslie. Asperococcus bullosus Lamour. Chordaria divaricata Gobi Desmarestia aculeata (L.) Lamour. Chaetopteris plumosa (Lyngb.) Kütz. Spermatochnus parodoxus (Roth) Kiitz., især epifytisk pa Laminarierne. Ectocarpus spec. Desmotrichum undulatum (J. G. Ag.) Rke., alm. epifyt på rädne Zosterablade. Mesogloia verniculata (Engl. Bot.) Le Jol. Polysiphoma elongata (Huds.) Harv., savel f. Ruchingeri J. G. Ag. som 1 særdeleshed f. Lyngbyei J. G. Ag. Polysiphonia byssoides (Good. et Woodw.) Grev. Delesseria sinuosa (Good. et Wood.) Lamour., iser epif. på Laminarierne. Hydrolapathum sanguineum (Stackh.) J. Ag. Plocamium coccineum (Huds.) Lyngb. Callophyllis laciniata (Huds.) Kütz, ikke så alm. Algeregioner og Algeformationer. 355 Griffithsia setacea (Ellis) Ag. Lomentaria kaliformis (Good. et Woodw.) Gaill. Codium tomentosum Stackh. Et lignende vegetationsafsnit som den ubestemte formation omtaler Ekman!) ved Christianssund: «På bottnen af de större vikerne har vegetationen ett annat skaplyne; der förekommer Asperococcus bullosus, Striaria, Meso- gloia, Lomentaria, Ectocarpi, Polysiphoniae, Desmarestiae, Lam. saccharina m, fl. mest bruna alger.» Mærkelig nok lykkedes det ei, trods megen segen, at opdage nogen Bangia-formation, hverken uden- eller indenskjærs, på hele den undersegte strækning. Dr. N. Wille har imidlertid godhedsfuldt skriftlig underrettet mig om en sädan ved Mandal (og i Bohuslän). Han iagttog den i 1889 i Juli— August måned, på hvilken tid den på klipper og stene (eksponerede lokaliteter) dannede et næsten sammenhængende lysegult bælte, bestående af indtørrede Bangia- tråde, over det alm. vandmærke. Den charakteriseredes ved Bangia erispa (Lyngb.). Wille siger videre, at «få Alger kunne vokse så høit over den alm. Vandstand som Bangia crispa, så at denne Formation næsten kun består af denne ene Alge». Ved Mandal fandt han dog på et sted Calothrix scopulorum (Web. et Mohr.) Ag. i rigelig mængde i formationen, dog kun i dens nederste dele. Ceramium acanthonothum Carm., der, som nævnt, ved Hisken optrådte som bestanddel i den broget-pelagiske-formation, faudtes ved Stolmen, noget syd for Bergen, i så store masser og inden så skarpe grænser, at man der kunde tale om en vel udpræget Ceramium-formation. En sammenlignende betragtning af artsrigdommen inden den litorale og den sublitorale region på eksponerede og beskyttede lokaliteter viser (som det fremgår af det ovennævnte om floraen ved Hisken), at den litorale region på de førstnævnte og den sub- litorale på de sidstnævnte slags steder ubetinget er de mest arts- rige. Særlig udmærker den ubestemte formation sig i den hen- seende. Inden denne formation fandtes på det undersegte strøg ikke mindre end 5 for Norges algeflora nye arter, 1 ved Hisken, 3 1 Ryfylkefjordene og 1 1 Alverstrømmen, nemlig: Enteromorpha Linkiana (Grev.), Giraudia sphacelarioides (Derb.) Sol., Elachista DRErkımkam, Cp 5: 356 Barthold Hansteen. stellaris (Aresch.) med. f. Chordae (Aresch.), Polysiphonia simu- lans (Harv.) samt endelig Æctocarpus Hincksiae (Harv.). Noget anderledes må forholdene stile sig ved Christianssund og Nordland. Thi medens Ekman ikke finder den sublitorale region 1 «vikarne» meget lennende at undersege, siger Kleen, at de allerfleste arter forekom 1 «fjæren». De dele af Ryfylkefjordene, der nærmere blev undersagte, var dels Vindefjorden, dels kysterne ved Idzahl i Strands præstegjeld. Vindefjorden er en 1 nord-nordvest gäende dyb arm af Buken- fjorden; på samme tid som man i dens indre dele gjenfinder en charakteristisk indenskjærsflora og i dens ydre led en charakteri- st.sk udenskjersflora, begge med de samme formationer og den samme fordeling af disse som ved Hisken, findes også 1 denne fjord ikke mindre end 5 ganske lokale formationer, hvoraf de tre af Kjellman er opstillede for Bohuslänskysten, nemlig en Calothrix-formation, en broget-formation og en Furcellaria-formation; disse fandtes ikke igjen på noget andet sted, medens de to øvrige, Corallina-Dictyota- formationen og Enteromorpha-formationen, også op- treder 1 Bommelfjordens indre dele. Calotrix-formationen. Pa klipperne 1 nærheden af «Wormestrand» i Vindefjordens indre dele optræder denne for- mation som et bläsort-grent tæppe i øverste vandmærke eller oftest en god del over dette. Formationen var ofte serlig udviklet i udlebet af nedrindende ferskvand. Den charakteriseredes ved Calothrix scopulorum (Web. et Mohr) Kiitz. Som mindre hyppige bestanddele i den fandtes forskjellige Oscillarier, hvoriblandt en, der syntes at vere Lyngbya majuscula Dillw. (2) Med den af Kjellman for Bohuslän opstillede Calothrix- formation er denne identisk. Kjellman”) siger nemlig om hin: «Sie wird von Calothrix scopulorum (Web. et Mohr) Kütz cha- rakterisirt.» «Sie bekleidet in Form eines fast schwarzen Ueber- zuges glatte, abschüssige Felsen oberhalb der Wasserlinie sowohl solche, die eine gegen das Herandringen des offenen Meeres ge- schütztere als eine mehr offene Lage haben.» I Vindefjorden fandtes den dog kun på mere beskyttede steder. Dens udbredelse var omtrent lige så stor i vertikal som 1 horizontal retning. Klee man, Merge: Algeregioner og Algeformationer. 357 I «Dekjeviken» ved Wormestrand, hvor bunden var los sand- grusbund, dækket med skaller af Waldheimia og Patella samt mindre rullestene, fandtes en formation, der efter de arter at demme, der ophentedes fra 5—6 favnes dyb, viste stor lighed med Kjellmans!) «bunte Formation». Disse arter var: Corallina officinalis (L.). Melobesia membranacea Aresch. pà rädne Zosterablade. Polysiphonia elongata (Huds.) Grev. -— urceolata (Dillw.) Grev. — roseola (Ag.) Aresch. Polyides rotundus (Gmel.) Grev. Delesseria sinuosa (Good. et Woodw.) Lamour. Hydrolapathum sanguineum (L.) Stackh. Furcellaria fastigiata (L.) Lamour. Phyllophora membranifolia (Good. et Woodw.) J. G. Ag.? Ceramium rubrum (Huds.) Ag. Antithamnion Plumula (Ell) Thar. Desmarestia aculeata (L.) Lamour. Lithoderma fatiscens Aresch. Dictyosiphon foeniculaceus (Huds.) Grev. Ectocarpus confervoides (Roth) Le Jol. Cutleria multifida (Smith) Grev. Stilophora rhizodes (Ehr.) J. @. Ag. Chaetopteris plumosa (Lyngb.) Kite. Giraudia sphacelarioides (Derb.) Sol. Nogle ubestemte Cladophora species Elachista stellarıs Aresch. f. Chordae Aresch. og endelig Eudesme virescens (Carm.) J. Ag. Da ingen af disse syntes at udgjere nogen hovedbestanddel i formationen, måtte jo også dennes udseende vere meget broget. «Die bunte Formation» optræder imidlertid en god del dybere, på 10—15 favnes dyb, men på samme slags bund som den brogede formation i Vindefjorden. Kjellman?) omtaler en formation, «die Dekjlellman, 1. c.,P524. JekKGjelliman, lc. Pp. 20. 358 Barthold Hansteen. ihrer Hauptmasse nach aus Furcellaria fastigiata (L.) Lamour. be- steht», hvorfor han benævner den «die Furcellariaformation». Den forekommer ved Bohuslän på 7 favne dyb sandbund, dækket med stene, muslingeskaller ete. Ved «Alvestadnssset» ved Nærstrand, hvor seen ofte står härdt på, fandtes Furcellaria fastigiata i s&- danne mængder, at skraben ved hvert drag ganske fyldtes af denne art. Den dannede her uden tvil en Furcellaria- formation, der i modsætning til den omtalte Kjellmanske op- trädte på hård bergbund og, omendskjent jeg kun havde anledning til at betragte den i sin sommerdragt, på langt ner ei syntes at være sà artsrig som denne. Foruden hovedbestanddelen fandtes nemlig inden dens omräde kun felgende arter: Euthora cristata (L.) J. G. Ag. Rhodophyllis bifida (Good. et Woodw.) Kiitz. Polysiphonia spec. En Sphacelaria, der efter de vegetative dele at dømme så ud til at være Sphacelaria caespitula Lyngb.? Nogle Cladophora species samt Polyides rotundus (Gmel.) Grev. Meget alm. Enteromorpha-formationen. Fandtes på de løsere skiferklipper i Vindefjordens indre dele og mærkelig nok særlig udviklet der, hvor ferskvand randt ned. Ofte kunde denne for- mations vertikale udbredning være ligeså stor eller større end dens horizontale, i hvilket tilfælde den dækkede bunden fra noget over øverste vandmærke ned næsten til ebbegrænsen, således især i bugten ved «Østabø». Formationens øverste dele charakteri- seredes her ved: Enteromorpha micrococca Kg., medens i dens nederste Enteromorpha intestinalis a. genuina (Ahln.) udgjorde hovedmassen. Corallina-Dictyota-formationen. Denne formation, der fandtes på 5—7 favne dyb sandbund i «Næssabugten» ved Nærstrand, charakteriseres ved to arter, hvoraf den ene optræder 1 ligeså store mængder som den anden, nemlig: Corallina officinalis L., hvorpå epifytisk Dictyota dichotoma (Huds.) Lamour. med varieteten intricata. Algeregioner og Algeformationer. 359 Den sidste art havde vel udviklede tetrasporang'er 1 August mäned, på hvilken tid idetheletaget hele formationen syntes at opnå sin heieste udvikling. En tredie bestanddel var: Chorda filum (L.) Stackh. Ved Idzahl fandtes en lokalformation, nemlig en Catenella-formation, der opträdte i nærheden af en esterspark i everste vandmerke. Dens horizontale udstrækning var langt sterre end dens vertikale, idet den nemlig kun var ca. 6^ bred. Den charakteriseredes af den ved vor kyst så sjeldne Catenella opuntia (Good. et Woodw.) Grev. Da denne art, der tillige udgjorde formationens eneste be- standdel, som bekjendt er meget liden og desuden voksede mellem de noget store rullesteue pä stranden, fik formationen et meget lidet ieinefaldende udseende. Stedet, hvor den fandtes, lå meget beskyttet. H. Gibsons!) udtalelser om Catenellas optreden ved visse dele af den engelske kyst synes at tyde pa, at Catenella også der er formationsdannende: «Catenella opuntia, which grows there in abundance on the protected faces of rocks near high water mark.» Ved «Hálsneyen» i Bemmelfjordens indre dele fandtes lige- ledes 5 rent lokale formationer, hvoraf de to, en Enteromorpha- formation og en Corallina-Dictyota-formation, som nævnt fandtes i Vindefjorden, medens de tre evrige: en Phyllophora- formation, en Dichloria-formation og en Lomentaria- Mesogloia-formation, ikke fandtes noget andet sted. Enteromorpha-formationen fandtes særdeles vel ud- viklet på Hälsnoyens sydvestlige strand. Pa de her udstikkende, dels lesere skiferklipper, dels härdere gneisklipper, optræder den Jigesom i Vindefjorden (se p. 358) dels i everste vandmærke, dels, hvilket var almindeligere, fra noget over dette ned til næsten nederste vandmærke. I dette sidste tilfælde fandtes den særlig 1 de fordybninger 1 klipperne, der under ebbe var fyldte med flodvand. Også her ved Hälsneyen var formationen særlig ud- viklet ved udlebet af nedrindende bække. 1) R. J. Harvey Gibson, A revis. List of the Marine Algae of the L. M. B. C. District, Liverpool 1891, From Trans. Biol. Soc., L’pool.. Vol. V; p. 106. 360 Barthold Hansteen. I sine nedre dele charakteriseredes formationen af Enteromorpha intestinalis (L.) f. genwina Ahln. Meg. alm. Fra denne form alle overgange til f. cornucopiae Lyngb. I everste vandmærke og ovenfor udgjordes derimod hoved- bestanddelen af (ligesom i Vindefjorden) Enteromorpha micrococca (Kiitz.) samt Enteromorpha spec., der 1 anatomisk henseende stemmede ganske med Ænteromorpha clathrata (Roth.) Grev., men havde en afvigende forgreningsmäde. Mellem «Sandviken» og «Smäviken» opträdte en Corallina-Dictyota-formation pa 7 favne vand. I en bugt mellem «Hille» og «Napholmen» fandtes imidlertid samme formation med langt større udbredelse såvel i vertical som 1 hori- zontal retning; uagtet bunden her skraner meget jevnt nedad, dækkede den denne pa et mellem ca. 2—6 favne dyb liggende stykke. Pa begge steder var bunden sandbund, dekket med skaller og sma rullestene. Sammensætningen var den samme som i Vindefjorden (se p. 358). Phyllophora-formationen. I omtalte bugt mellem «Hille» og «Napholmen» havde bunden, umiddelbart nedenfor Oorallina-Dietyota-formationen ned til en dybde af ca. 7 favne, i klart, stille vand et meget mørkt udseende. Skrabninger inden dette afsnit af bunden fyldte hver gang skraben aldeles med en Phyllophora-art, der var steril, men efter de vegetative dele at dømme syntes at være Phyllophora Brodiaei (Turn) J. G. Ag. der uden tvil her dannede en vel udpræget formation. Ved siden af charakteralgen forekom endvidere følgende arter: Eudesme virescens (Carm.) J. @. Ag. alm. epifytisk på Zostera marina. Leathesia difformis (L.) Aresch. Striaria attenuata (Grev.) f. fragilis J. G. Ag. Meget alm. Chordaria flagelliformis (Mill.) Ag. Lomentaria kaliforms (Good. et Woodw.) Gaill. Meget alm. Algeregioner og Algeformationer. 361 Polysiphonia elongata (Huds.) Harv. f. Lyngbyei J. @. Ag. Noget sparsomt. Bunden sandbund, dækket med talrige skaller, hvortil de fleste af nævnte arter fandtes fæstede. Lomentaria-Mesogloia-formationen. I «Sandviken» ved «Hälsneyen» fandtes på 5—6 favne vand en formation, der viste stor lighed med den af Kjellman for Bohuslänskysten opstillede «Lomentaria-Mesogloia-formation», om hvilken han siger '): «Vier Arten, wovon 2,Rhodospermen und 2 Fucoideen, näm- lich Polysiphonia byssoides (Good. et Woodw.) Grev., Lomentaria kaliformis (Good. et Woodw.) Gaill., Asperococcus bullosus Lamour. und Mesogloia vermiculata (Engl. Bot.) Le Jol., scheinen mir die charakteristischen Algen dieser Formation zu sein.» «Dennoch glaube ich, dass die beiden Arten Lomentaria kaliformis und Mesogloia vermiculata, welehe soweit meine Erfahrung reicht, innerhalb dieser Formation in grösserer Menge als anderswo vor- kommen, als vorzugsweise für diese Formation charakteristisch angesehen werden können. Daher habe ich die Formation nach ihnen benannt.» Også 1 «Sandviken» ophentedes Lomentaria kaliformis og Mesogloia vermiculata ı sädanne maengder, at disse to arter uden tvil mätte antages at give vegetationen sit præg der. Af de to andre arter, som Kjellman også angiver som charakteristiske for formationen, fandtes Asperococcus bullosus Lamour. 1 mængder, medens derimod ikke Polysiphonia byssoides (Good. et Woodw.) Grev., hvilket dog sandsynligvis kun beroede pa en ren tilfeldighed, da lokaliteternes beskaffenhed tydede pa denne arts tilstedeværen. De evnge, men mindre charakteristiske bestanddele i forma- tionen, var for de flestes vedkommende de samme som i den svenske. De var folgende: Jania rubens (L.) Lamour. Alm. Corallina officinalis L. Alm. Lithothammion polymorphum (L.) Aresch. På skjæl o. 1. ikke sjelden. Søksjellman NC ps) 22. 362 i Barthold Hansteen. Ceramium rubrum (Huds.) Ag. Alm. — diaphanum (Lightf.) Roth. Sjelden. Polysiphonia urceolata (Lightf.) Grev. f. roseola (Ag.) J. G. Ag. Ei alm: Polysiphonia elongata (Huds.) Grev. f. Lyngbyei J. G. Ag. (denudata). Alm. Laurencia pinnatifida (Gmel.) Lamour. Meget alm. Denne art angives ei af Kjellman. Delesseria sinuosa (Good. et Woodw.) Gaill. Alm. Hydrolapathum sanguineum (L.) Stackh. Ei alm. Porphyra laciniata (Lightf.) Ag. f. linearis Kleen, Sparsom. Desmotrichum undulatum (J. G. Ag.) Rke. Alm. epifyt pä Zostera. Dictyosiphon foeniculaceus (Huds.) Grev. f- flaccida Aresch. Sparsomt. Chaetopteris plumosa {Lyngb.) Kütz. Alm. Sphacelaria cirrhosa (Roth.) Ag. Meget alm. Ectocarpus confervoides (Roth.) Le Jol. f. pygmaea Aresch. Den svenske Liomentaria-Mesogloia-formation forekommer imidlertid under andre forholde end den ved Hálsneyen fundne, idet den nemlig ifølge Kjellman *) optræder «in eine Tiefe von etwa 10 Faden, wie es scheint mit Vorlibe auf felsigem, um- wechselnd steinigen, an Muschelschalen reichem Grunde.» Kjellman ?) omtaler et vegetationsafsnit ved Bohuslän under navnet «Die Dichloriaformation», fordi «Ihrer Hauptmasse nach würde sie an den beiden Orten von Dichloria viridis (Müll.) Grev. gebildet». En lignende Dichloria-formation fandtes sävel ved «Hálsneyen» (1 sundet mellem denne og «indre Fluholmen») som i «Alverstremmen» (mellem Bergen og Sognefjorden). Furcellaria fastigiata (L.) Grev., hvilken art Kjellman op- stiller som en meget væsentlig bestanddel 1 formationen, syntes imidlertid ganske at mangle på begge nævnte steder; tillige fandtes formationen kun pä sand-grusbund, hvorimod den ved Bohuslän optræder pa klippebund. JKjellman Hemert Kjellman ale pr 1s: Algeregioner og Algeformationer. 363 Ved «Hålsnøyen» (pa 10—14 favnes dyb) viste formationen følgende sammensætning: Dichloria viridis Mill.) Grev. Ualmindelig talrig og frodig. De’esseria sinuosa (Good. et Woodw.) Lamour. Alm. Hydrolapathum sanguineum (L.) Stackh. Spredt. Polysiphonia elongata (Huds.) Grev. f. Lyngbyei, denudata J. @. Ag. Spredt. Ceramium rubrum (Huds.) Ag. Alm. Asperococcus bullosus Lamour. Alm. Mesogloia vermiculata (Engl. Bot.) Le Jol. Ei alm. Desmarestia aculeata (L.) Lamour. Meget alm. Dictyosiphon foeniculaceus (Huds.) Grev. Meget alm. I Alverstrømmen (på 3—4 favnes dyb) var formationen langt mere artsrig og viste med hensyn til sammensætning den største lighed med den svenske. Foruden de ovenfor nævnte, for forma- tionen ved Hålsnøyen charakteristiske arter, fandtes tillige: Rhodomela subfusca (Woodw.) Ag. Meget alm. Cystoclonium purpurascens (Huds.) Kütz. Meget alm. Rhodymenia palmata (L.) Lamour. Meget alm. og særdeles frodig. Ceramium diaphanum (Lightf.) Roth. | Spredt. Polysiphonia urceolata (Lightf.) Grev. f. patens (Dillw.) J. @. Ag. Spredt. f. roseola (Ag.) J. G. Ag. Alm. Stilophora rhizodes (Ehr.) J. Ag. Alm. Phyllitis fascia Le Jol. Ei alm. Scytosiphon lomentarius (Lyngb.) J. Ag. Ikke sjelden. Ectocarpus Hincksiae Harv. Meget sjelden. Fe VESEN 3h Hiit tegit Ob 9 m Y UNI V i) i BEN: a " ipi i pes He E t 2 E «diana ze ame MEL CN ES = Å = per! = EA = — > EA: ob Zi EA ITI LA "s WU. utah es AU uds "n venit pua NAT » file di ope hat iy T ie nd) kn so po ido]. TM adyb amet pe Åp) [Fo fitim n Siret tro Cats spa rest nie) Ti ani tof. ‚ot TAN toro. ve «hare i senil stone nun Hegel E jogo it Sarre 3 38 d ie ER den pm X. siste Be i SÅ is ) N N oov på T dag TA P % i et HOME EP nog B.Hansteen, Algeregioner ete + ++ *| I EE lesa t| I | 3r bd | STA + I I ssl — | 74 dolby ieee p d dl : + rl I 40) NE / TE / iT Å Tell Je jr i Ts / / E ul wo yf Ear: AE al RR | L FE DUE zer Te pl | UE he ee TN se Is = - nn dela nenn i ) \ För i n D i^ Y » i p N i | | | " j eT 1 ; lj i Le J i uJ d å Ü lr Å r ; : 1 , | Jj #7 rh B $ * L mU f Mi " 4 Í j y i ; 1 en i på n D N NO Dro A pe i bi 1 pr 4 SA Ve í i h i y f 1 , j N À pun Y , td L I s i x Å u 1 ! Å à } ) 4 i fi if ju i) 1 a A i i} \ I ^ h 1 D à i Mtt ¢ I i - » [7 n i T i X (ll 4 » D I Ve så ^ Å D DE y I i i c Å D * ir än Box | n P I " À i Du | Moy. EAT * n I ; i i x i) * ) | 7 Hy Å N " “i d j Mays | h NEN i m i | i å S Å 4 | | à R À A | y j | 1 D M # ‘ | < * UT N v NU | ï ' 3 : Å å ; kl " Å N 1 ) à : Le i j " i T 4 y N ho " 1 ) = N 7 1 Å x i 1 Ü À ls T i A Å i i å u n N L f 1 Y H A en i (4 y * - D À å Å ny Ay | v. E 5 t N 7 I Mons fi | j | Ne KAT , D Å i | i n 4 ^ i 1 d D Å if à p | 4 I , ; | ON i Vi j i : i 1 j i : ] : i » sov Ui Y ^u M 41, X å Å D "t ; i D va j 1 I F , Ü å In D i | D ABA? Fin 1 DER EN * y Suh tmt t opt UEM pu i no gn Hiskholmen Hisken N — DB. Hansteen, Algeregioner ete x * 4 Å } dl 1 j^ " CUM imet EE ed te LE EN TET An KA AN à We xml es + ANNA D: 3 Scapania crasstpetts Bryhn. N.Bryhn del. NYT MAGAZIN FOR | NATURVIDENSKABERNE, å | Grundlagt af den Christiania. IN TI PIPL OIL OO ODO ITIN Udgivet ved i AS D. C. Danielssen. H. Mohn. Th. Hiortdahl. W. C. Brøgger. 32te Binds lste Hefte. Sdie Rækkes 6te Binds 1ste Hefte. Med 26 Trasnit i Texten. Oa S INUENIT IIS ATCP LUIS CHRISTIANIA. P. T. MALLINGS BOGHANDEL. Trykt i Det Mallingske Bogtrykkeri. 1890. en 3 4 i 4 i 4 PY SET Y N Og TR i 7 3 DR UA AC OA SSN | | | | Ven ji LIST it INDHO:D 32te Bs Iste Hefte. JE Fjeldet langs -Grænsen i Hamar Stift og Få : Å Herjedalen. Indberetning til den sele ve à Af O. E Schiotz. A vu af Nyt Magazin för Natürvideni o udkomme 2 til 4 Hefter, hvert paa 6 til 7 Ark, som koster for Subskribenterne 2 Kroner. Med Posterne bl ver det frit forsendt. Subskription modtages | af Tids skriftets Kommissionær PT Mailings: Boghandel 4 p LLL LOI IIe DVI LO IOI II Se « 3 ) ee PAP Ce RAR D De I IT N Lå i | NYT MAGAZIN FOR NATURVIDENSKABERNE. Grundlagt af den Physiographiske Forening i Christiania. Udgivet ved 32te Binds 2det Hefte. 3die Rækkes 6te Binds 2det Hefte. (Med 2 Plancher samt 2 Træsnit i Texten.) CHRISTIANIA. P. T. MALLINGS BOGHANDEL. Trykt i Det Mallingske Bogtrykkeri. 1891. D. C. Danielssen. H. Mohn. Th. Hiortdahl. W. C. Brøgger. YI IOI ODI TI EI TITTEN III RC Re EC RC ER RCE ER RC DI ER EI ei DE D D D ED D A e m 098-9 9 9 559 29 run STIAN SIN IID SI IT LOST NDS ) ER joo Den dte internationale geologiske Kongres Washington den 26de August 1891. Efter Afslutningen af Kongressens Moder vil der for Del- tagerne blive anordnet Exkursioner. De, der maatte onske at deltage, henvende sig til Organi- . sationskomiteens Sekretær i Washington. Medlemskortet koster 21/2 Dollars. INDH®OEDBD: 32te Binds 2det Hefte, Side. I. Sparagmit-Kvarts-Fjeldet langs Grænsen i Hamar Stift og i Herjedalen. Indberetning til den a Me Af O. E. Schiøtz. (Slutn.) . . . EE OG II. Morphologiske og physiologiske Studier over Alger. Af Dr. NWille v 6 99 III. De Bryinearum in N bee öbservatlones non nulle sparse auctore N. Bryhn. . . B Bii: IV. Tilleg til Viridarium norvegieum af Dr. C. Schiib olet 141 Bidrag til Magazinet bedes indsendte til Prof. Hiortdahl i Christiania. . Aarlig vil af Nyt Magazin for Naturvidenskaberne udkomme 2 til 4 Hefter, hvert paa 6 til 7 Ark, som koster for Subskribenterne 2 Kroner. Med Posterne bli- ver det frit forsendt. Subskription modtages af Tids- d skriftets Kommissioner P. T. Mallings Boghandel. Bu. Forfatterne ere selv ansvarlige for deres Afhandlinger. Å CM SA TM EP ENT TR S LLL ITIN IN IN IN INI ITIN Ne Oe ut \ NYT MAGAZIN FOR D PNORANERNE E. | Grundlagt af den nn Forening : ? Christiania. Udgivet ved D. C. Danielssen. H. Mohn. Th. Hiortdahl. W. C. Brøgger. | 32te Binds 3die Hefte. 3die Rækkes 6te Binds 3die Hefte. (Med 4 Træsnit i Texten.) CHRISTIANIA. P.T. MALLINGS BOGHANDEL. Trykt i Det Mallingske Bogtrykkeri. i NAN NL TN TN TS TR TS TT TT RS AN ANANAS NS RS IAA T SL SIN LS LDL IL SA NS DA I DANI LS ADS NI DS DI DS NN ISIN UN UN Nn : ESS Sr ET EME UE TE Durs ea I 1891. wen SE u KE E LE hoo RME * STAR Å EN ay Aas Se Ke 2n IN DHOTLD: 32te Binds 3die Hefte. 23 Side. IV. Tilleg til Viridarium norvegicum. Af Dr. F. C. Schü beler (Forts) I 193 V. Om Merker uus don: og Teskillet i i en tige Del af Hamar Stift, samt om Indlandsisens Bevægelse. Af O. E. Sehietz 243 VI. Kongsbergselvets sammens&tning og en sekundær-proces ved dets dannelse. Af Chr. A. Münster. . . 265 VII. Etuddrag af Christopher Hammers brevveksling. Ved fs D ahi 285 Bidrag til Magazinet bedes indsendte til Prof. Hiortdahl i Christiania. Aarlig vil af Nyt Magazin for Naturvidenskaberne udkomme 2 til 4 Hefter, hvert paa 6 til 7 Ark, som koster for Subskribenterne 2 Kroner. Med Posterne bli- ver det frit forsendt. Subskription modtages af Tids- skriftets Kommissioner P. T. Mallings Boghandel. Forfatterne ere selv ansvarlige for deres Afhandlinger. NYT MAGAZIN FOR NATURVIDENSKABERNE. Grundlagt af den Physiographiske Forening i Christiania. Udgivet ved D. C. Danielssen. H. Mohn. Th. Hiortdahl. W. C. Bregger. 32te Binds 4de Hefte. 3die Rækkes 6te Binds 4de Hefte. (Med 3 Plancher.) CHRISTIANIA. P. T. MALLINGS BOGHANDEL. Trykt i Det Mallingske Bogtrykkeri. SOOO ITIN ISI NIIS ISIN IIS IN IIS IIS IS IS IIIS IIS IIS IIS UIN IN IIS IS IIS IIS IIS IIS IPS II NIIS INIT INISNINSSNININA Ln -— ———————————————————————————————————————————M—— SS SS EE SS SS ESS y På ee VIT, S Di n D a Wa IN D EE © ED 32te Binds 4de Hefte. Side. VIL Et Uddrag af Christopher Hammers Brevveksling: Ved Ove ; Dahl (Slutning) 2.2: