er hae teen G ^ are qa irem rh pubem race i Pa DEEE e Se Shy. De h Ü Aa NYT MAGAZIN NATURVIDENSKABERNE GRUNDLAGT AF DEN PHYSIOGRAPHISKE FORENING I CHRISTIANIA BIND 45. REDAKTION: H. Moun, Tu. Hıortpauı, W. C. Broccer, F. NANSEN, HovepREDAKTOR N. WILLE. Se eS Te KRISTIANIA I KOMMISSION HOS T. 0. BROGGER A. W. BROGGERS BOGTRYKKERI 1907 Th DRAGEN x ted LØ AE Indhold. Epv. ELLINGSEN, On some Pseudoscorpions from Japan collected by Hans Sauter Nee B. Kaaraas, Ueber expos angre LINDE. (Tafel I, ID : P. A. Oyen, Skjælbanke-studier i Kristiania omegn. (Med 3 figure i teksten) . : H. Hesricusew, F Oefegnielse, over ocre. led 1 MAS B. Hansteen. Ueber korrelative Gesetzmüssigkeiten im Stoffwechsel der Samen N. Bryan, Ad iuscologiam (bryophytologiam) Norvegia Contributiones sparse. IV : James A. Gries, Echinodermer, ledde sommeren 1905 af Bala 1 Nordhavet . ; Hyatmar Brocn, D Dotebuing för Det biologiske Seiskabis 1 Kristiania 1906 . é Anpr. Noto, Norges arktiske Plantes historie Tu. Hıortpauı, Bergseminariet paa Kongsberg : N. Wirte, Ueber sogenannte Krüppelzapfen bei Picea 255086 (L) asse (Mit Tafel III) . Boganmeldelser . Fortegnelse over tidsskrifter, Evarmedr yedabtiónen här indganet ytte. forbindelse ; zs Institutioner, som modtager Nyt Magazine" gjennem SU exsitetsbiblio: theket Forfatterne alfabetisk ordnede. Side. Hsatmar Brocu, S. 139, N. Bryan, S. 113, Env. ELLINGSEN, S. 1, JAMES A. Gries, S. 131, B. Hansteen, S. 97, H. Henricusen, S. 69, TH. Hrorrpant, S. 331, B. Kaaraas, S. 19, Anpr. Noro, S. 155, N. Witte, S. 373, P. A. Oven, S. 27. » cs + RER ONS TR On some Pseudoscorpions from Japan collected by Hans Sauter. By Edv. Ellingsen Kragero (Norway). Ow knowledge regarding the Pseudoscorpions of Japan has, until now been limited to two species, Chelifer bicarinatus E. SIMON, and Ch. boncicus Karscu. The collections made during the last two years — 1904, 1905 — by Mr. Hans SAUTER, have therefore been of great interest. Besides the two species men- tioned above, the collections contained 8 more species of which no less than seven had to be described as new. The occurrence of the genus Microcreagris is interesting though not surprising, only one species from China, Micr. gigas Balzan, being hitherto known. Besides a variety of this, two new species of the genus were present in the collections. The localities where Mr. SAUTER took the animals, are the following: Kanagawa, a small town, north of Yokohama. Kuenji, a Buddhist monastery in the province of Koshu or Kai, north of Shizuoka. Negishi, a village, south of Yokohama. Okayama, the capital of the province of Bizen. Ooyama, a mountain in the province of Sagamı. Takakiyama, a hill near Kanagawa. Yamanaka, a village in the province of Suruga, on the western declivity of the Hakone Mountains. Nyt Mag. f. Naturv. XXXXV. 1, 1 EDV. ELLINGSEN. Genus Chelifer. Subgenus Trachychernes. Chelifer boncicus Karscu. 1881. Chelifer boncicus Karscu, Diagnoses Arachnoidarum Japoniae, p. 37. No eyes, but feeble ocular spots present. Colour. The anterior part of cephalothorax and the sclerites brown, the posterior half of cephalothorax paler; palps dark red- dish brown; the legs and the interstitial parts palish brown. Cephalothorax about as long as it is wide, flattened, the po- sterior half nearly parallel-sided, the anterior part broadly and regularly rounded; the anterior transversal groove not very con- spicuous, visible only towards the sides, the posterior groove hardly visible. The surface distinctly granulated, nearly opaque. The hairs short, thick, somewhat obtuse and slightly dentated. Abdomen. The tergites distinctly granulated (or rather shagreened) and somewhat glossy, all divided longitudinally, the last tergite, however, only in front; along the hinder margins rows of hairs like those of cephalothorax, on the posterior tergites somewhat longer and more pointed with some long, pointed “tactile hairs" intermixed. The sternites shagreened, glossy, divided longitudinally, except the last one. The hairs pointed. Palps about as long as the body, rather robust. Coxa slightly shagreened and glossy. The other joints are glossy and distinctly granulated, but the granulation of the hand is very inconspicuous; the fingers smooth; the hairs moderately long, some of them rather obtuse, on the outer sides of the palps and towards the extremity somewhat pointed, partly dentated; the hairs of the fingers pointed. — Trochanter with a short and robust stalk, roundish, the inner side very convex, with two rounded protube- rances behind on the upper and the lower edge, separated by a longitudinal groove. Femur with a short, but distinct stalk, ro- bust, most of the inner side somewhat convex, towards the extre- mity somewhat concave, the outer side roundly widened from the ON SOME PSEUDOSCORPIONS FROM JAPAN. 3 stalk, and then moderately and regularly convex. "Tibia with a distinct and robust stalk, the inner side much swollen, the outer side slightly convex from the base, more convex towards the extremity. Hand with a short stalk, the base somewhat obliquely truncated, not much broader than the tibia, the inner side slightly, the outer very slightly convex, both sides passing somewhat obliquely into the fingers. Fingers considerably cur- ved, robust, somewhat shorter than the hand, somewhat gaping; on the outer side of each finger 5 to 6 conical teeth. Mandibles. Galea in male small, in female somewhat larger, in both cases with some teeth in and near the extremity. Legs with some dentated and some pointed hairs; the femora of the two posterior pairs of legs moderately robust. Claws simple. Length. 2,4 mm., c? and © of about the same size. Measurements. c^ cephalothorax: long. 0.80; lat. behind 0.85. Femur: long. 0.72; lat. 0.27. Tibia: long. 0.57; lat. 0.51. Hand: long. 0.72; lat. 0.37. Fingers: long. 0.57 mm. © cephalothorax: long. 0.80; lat. behind 0.84, Femur: long. 0.69; lat. 0.27. "Tibia: long. 0.59; lat. 0.31. Hand: long. 0.75; lat. 0.39. Fingers: long. 0.57 mm. The measurements, it will be seen, are nearly identical lor the two sexes; with the exception of the sexual organs, there is on the whole, very little difference between male and female in this species. Locality. Yamanaka, March, 1905. 10 specimens, 4 4, 3 9, 9 young. Note. I have compared these specimens with the type in the Zoological Museum of Berlin. Subgenus Chelifer s. s. Chelifer bicarinatus E. Sımon. 1878. Lophochernes bicarinatus E. Simon, Bull. Soc. Zool. France. III, p. 66. c": Length 1.9 mm. Measurements. Cephalothorax: long. 0.61; lat. 0.50. Femur: Á EDV. ELLINGSEN. long. 0.64; lat. 0.14. Tibia: long. 0.57; lat. 0.14 Hand: long. 0.44; lat. 0.24. Fingers: long. 0.50 mm. Locality. Kanagawa, July, 1905, 1 specimen c. The deseription of the species was given from a specimen found in Paris, living in a box that had arrived direct from Japan. The finding of this species in Japan is very interesting, thus confirming the supposition expressed by E. Simon, that the animal belonged to the Japanese fauna. Both of the two spe- cimens known are males. There is no reason for supporting the new genus, established by Simon for this species. Chelifer Sauteri nov. sp. Two large, distinct eyes, one on each side. Cephalothorax, sclerites and palps brown, legs and interstitial parts greyish white. Cephalothorax longer than it is broad behind, granulated and somewhat glossy; the posterior half nearly parallel-sided, anteri- orly rounded, the front margin slightly convex. Two transversal grooves, the anterior one very distinct, nearly straight and about in the middle; the central part of the posterior groove curves slightly backwards, but is not very clearly defined, and is near the hinder margin. The surface is provided with some very short, obtuse hairs. Abdomen. The tergites distinctly granulated, somewhat opaque, all divided longitudinally except the last one, which how- ever, is partly divided; along the hinder margins are rows of short, slightly pointed hairs. The sternites slightly granulated, some- what glossy, all divided longitudinally; the hairs longer and more acute than on the tergites; on the last somite some longer, pointed hairs intermixed. The sexual organs of the male exhibit a remarkable feature, having on each side of the sexual aperture two elongate, oviform shields. Palps about as long as the body, slender. Coxa minutely granulated and rather glossy. The other parts are more or less ON SOME PSEUDOSCORPIONS FROM JAPAN. 5 glossy and distinctly granulated, except the fingers; the hairs short, slightly dentated, obtuse, becoming more and more pointed distally, as they do on the fingers. — Trochanter with a rather long stalk, but with the exception of this about as long as it is broad; the inner side very convex, with two rounded protuberances behind on the upper and the lower edge. Femur with a short stalk, slender, the inner side nearly straight, only slightly sinua- ted next to the extremity, gradually widening behind, the greater central part of the outer side nearly straight, at the extremity somewhat rounded; the femur, on the whole, gradually increases in width towards the extremity. Tibia with a short stalk, shorter and broader than femur, the inner side somewhat convex, the greater, proximal part rather straight behind, somewhat convex towards the extremity. Hand with a distinct stalk, with regularly rounded base, both sides regularly and moderately convex — in the male somewhat more so than in the female — gradually passing into the fingers. Fingers distinctly curved, about as long as the hand or a little longer. Mandibles. Galea of the female rather robust with some distinct teeth in the distal third part; in the male considerably more slender, indistinctly dentated at the extremity. Legs with obtuse, slightly dentated hairs; the femora of the two posterior pairs of legs moderately strong. The shape of the coxe of the posterior pair of legs it very characteristic in the male, being very elongate and much curved. Claws simple. Length: c^ 1.93 mm.; 9 2.10 mm. Measurements. c^: Cephalothorax: long. 0.64; lat. behind 0.54. Femur: long. 0.60; lat. 0.19. Tibia: long. 0.50; lat. 0.23. Hand: long. 0.44; lat. 030. Fingers: long. 0.50 mm. 9: Cephalothorax: long. 0.70; lat. behind 0.57. Femur: long. 0.61; lat. 0.17. Tibia: long. 0.50; lat. 0.21. Hand: long. 0.53; lat. 0.30. Fingers: long. 0.51 mm. Locality. Okayama, September, 1904, 3 specimens, 2 c^, 1 9. 6 EDV. ELLINGSEN. Genus /deobisium BALZAN. There was one specimen of the genus Ideobisium in the collection, taken at Ooyama; but the anımal was too young to be either determined or described. Genus Microcreagris BALZAN. It may be rather difficult to support the genus Microcreagris, as there is little difference between this genus and the subgenus Ideobisium s. s. of the genus Ideobisium. The new Japanese species prove that Barzan's characters for the genus may vary; the cephalothorax is not always somewhat square, but may be longer than it is wide. The mandibles are not always of the same length as the cephalothorax, but may be shorter. Barzan gave as a differen- tial character of Ideobisium and Microcreagris, that in the former genus the galea should be simple, without teeth or branches, and in the latter it ıs branched; but this is no longer the case, for Ideobisium (Ideoblothrus) Strandi ELLINGSEN, from Norway, has a branched galea. The solution of the question should, however be postponed until more species of the two genera are known. The three (or four) known forms of Microcreagris may be distinguished from each other in the following manner: Femur quite smooth "> vr. u TR Femur distinctly sranulated em ME 1. Large species (7.1 mm.), galea with only some small teeth at the extremity, cephalothorax as long as it is broad, front margin of ceph. with a large tooth . M. gigas Bazan. Considerably smaller (about 4 mm.), galea sometimes has branches with teeth, ceph. sometimes longer than it is wide, front margin of ceph. with a small tooth M. gigas Bauz. var japonica Ell. 2. Species of moderate size (about 4 mm.), femur robust, tibia subglobose, fingers scarcely longer than hand, galea with two dentated branches springing from the middle M. granulata Ell. ON SOME PSEUDOSCORPIONS FROM JAPAN. 7 Species of small size (about 2 mm.), femur slender, tibia elongate, fingers considerably longer than hand, galea divided nearly from the base into simple branches M. pygmaea Ell. Microcreagris gigas BALZAN var. japonica, nov. The following particulars may be added to BArzAw's descrip- tion: the sclerites are very minutely shagreened, the palps nearly smooth, only the hand somewhat shagreened. The variety is of considerably smaller size than the typical species, being only about 4 mm.; but ıt must be added that the abdomen is much contracted, and it may be that Batzan’s type (more than 7 mm. long) has had the abdomen extended. — This species, or at least the variety, is in some respects somewhat variable. The stalk of the femur may be more or less distinct (according to Barzaw, the outer margin of the femur passes without interruption into the stalk). The cephalothorax may be somewhat longer than it is wide; but the galea, in par- ticular, varies considerably; it may, as in the type, consist of a trunk and two pairs of small teeth at the extremity, but it may also be provided with branches, or rather be divided from midway into two branches, and these provided with long or short teeth. Further, in the variety, the tooth of the front mar- gin of the cephalothorax is rather small. Localities. Yamanaka, March, 1905,6 specimens; Okayama, May, 1904, 6 specimens; Takaki yama, March, 1905, 1 specimen; Ooyama, September, 1905, 1 specimen; Kuenji, August, 1905, 1 specimen. Microcreagris granulata, nov. sp. Four large eyes, two on each side, placed near each other, the anterior one more than a diameter from the front margin. Cephalothorax and palps reddish brown, the sclerites oliva- ceous brown, the legs and the interstitial parts pale yellowish brown, Q EDV. ELLINGSEN. Cephalothorax longer than it is broad, smooth and glossy, but may also be minutely shagreened along the hinder margin and on the slope of the lateral margins. There is sometimes a slight trace of a transversal depression near the hinder margin ; in one of the largest specimens there is also a faint, dark, longitudinal depression from about the middle for some distance forwards. 'The lateral margins are nearly parallel up to the eyes, in front of which the cephalothorax is somewhat contracted, the front margin from the middle being somewhat oblique, and in the middle provided with a small tooth. The surface is co- vered with scattered, rather long, pointed hairs. Abdomen. The tergites and the sternites glossy, distinetly, though rather minutely, shagreened, with rows of long, pointed hairs along the hinder margins. Palps robust, glossy. Coxa and trochanter smooth; femur very distinctly granulated on the upper and inner sides, tibia and hand less distinctly granulated. The hairs of the palps . are in part long and pointed; on the hand and the fingersthere are some very long ones here and there. — Trochanter with a very short stalk, the inner side only a httle convex, a httle gibbous behind in the middle. Femur with a short and robust stalk, the inner side of the proximal half shghtly convex, that of the distal half slightly concave, distinctly convex behind at the base and the extremity, the exterior margin very slightly convex, or nearly straight; femur in all nearly parallel-sided, narrowing only very slightly towards the extremity, and rather robust. "Tibia with a long, robust, pronounced stalk, somewhat broader than the femur, and with the exception of the stalk, sub- globose; the inner side widening abruptly from the stalk, and very convex, particularly near the base, regularly and moderately convex behind. Hand with a short and robust stalk, with the base some- what obliquely rounded, the outer side somewhat convex, the inner side more so, broader than the tibia, gradually passing into the fingers. Fingers about as long as the hand, slightly ON SOME PSEUDOSCORPIONS FROM JAPAN. 9 curved, robust, the fixed finger most so; each finger on the in- ner margin with a dense row of small, low, truncated teeth. Mandibles robust; galea branched, in adult specimens generally with two branches springing from the middle, these branches being provided with several long or short teeth; in younger specimens the galea is more simple, and with only some teeth at the extremity. Legs with long, pointed hairs, the femora of the two poste- rior pairs of legs very broad. Claws simple. Length of the largest specimens nearly 4 mm., but the ab- domen is much contracted. Measurements. Cephalothorax: long. 1.00; lat. 0.89. Man- dibles: long. 0.64. Femur: long. 1.07; lat. 0.56. Tibia: long. 0.86 (the stalk 0.22); lat. 0.47. Hand: long. 0.93; lat. 0.69. Fingers: long. 1,00 mm. Locality. Yamanaka, March, 1905, 11 specimens. Microcreagris pygmaea, nov. sp. Four eyes, two on each side, placed near to each other, the anterior one about a diameter from the front margin. Cephalothorax reddish brown, the sclerites olivaceous brown, palps light reddish, legs and the interstitial parts whitish. Cephalothorax scarcely longer than it is wide, smooth and glossy, only minutely shagreened along the hinder margin. There is generally a slight transversal depression near the hin- der margin. The lateral margins are nearly parallel up to the eyes, in front of which they converge a little; the front margin, from the middle, slightly oblique; on the front margin scarcely any tooth. The surface covered with scattered, rather long, pointed hairs. Abdomen. Tergites and sternites glossy, distinctly, though rather minutely, shagreened, with rows of long, pointed hairs along the hinder margins. Palps slender, about as long as the body, glossy, more or less granulated, except the coxa, the trochanter, the lower and 10 EDV. ELLINGSEN. outer sides of the femur, the outer side of the tibia, and the fingers, these being smooth. The hairs of the palps long and pointed. — Trochanter with a short stalk, about as long as it is broad, the inner side slightly convex, with a small, rounded protuberance behind in the middle. Femur slender, with a short, but distinet stalk, the greater part of the inner side slightly con- vex, the smaller distal part slightly concave; the outer side nearly straight or even slightly sinuated, somewhat rounded at the base and the extremity; the femur on the whole is rather parallel- sided. Tibia with a moderately long, robust stalk, considerably shorter than the femur, and with the exception of the stalk, oblong, scarcely narrowing towards the extremity, regularly and moderately convex behind, the inner side widening from the stalk, and moderately convex. Hand with a short stalk, with the base somewhat obliquely rounded, moderately convex on both sides, most so on the inner side, gradually passing into the fingers. Fingers considerably longer than the hand, slender, slightly curved. Mandibles moderately robust, slightly shagreened; galea con- sisting of four straight, simple stemlets, of equal length, and forming a fan, only indistinctly united near the base. Legs with short, scattered hairs; the femora of the two posterior pairs rather broad. Claws simple. Length 2.05 mm. Measurements. Cephalothorax: long. 0.61; lat. 0.57. Man- dibles: long. 0.29. Femur: long. 0.54; lat. 0.16. Tibia; long. 0.40; lat. 0.20. Hand: long. 0.43; lat. 0.29. Fingers: long. 0.53 mm. Locality. Yamanaka, March, 1905, 3 specimens. Genus Obisium. Subgenus Roncus. Obisium japonicum, nov. sp. Two small eyes, one on each side, about two diameters from the front margin, ON SOME PSEUDOSCORPIONS FROM JAPAN. il Colour. Sclerites pale greyish brown, cephalothorax, man- dibles and palps pale reddish yellow, legs and interstitial parts whitish. Cephalothorax longer than it is wide, nearly parallel-sided up to the eyes, the lateral margins, however, being slightly convex, a little narrower in front of the eyes, the front margin from the middle slightly oblique, with a large tooth in the mid- dle. The surface smooth and glossy with scattered, long, pointed hairs. Abdomen. Tergites and sternites glossy, slightly striped, with rows of long, pointed hairs along, the hinder margins. Palps about as long as the body, slender. Coxa smooth and glossy. The other joints of the palps are more or less gra- nulated, except the lower sides of Ihe trochanter and tibia, and the fingers, the femur being most granulated. The palps are densely clothed with long, pointed hairs, somewhat longer on tbe inner than on the outer side. — Trochanter stalked, consi- derably longer than it is broad, the inner side very slightly con- vex, nearly straight behind, the whole nearly parallel-sided. Femur slender, with a distinct stalk, the inner side neaily straight, though slightly sinuated towards the extremity, the outer side passing gradually from the stalk and nearly straight, the whole slightly increasing in width towards the extremity. Tibia with a rather long stalk, the inner side regularly convex, the proximal part of the outer side nearly straight, somewhat convex towards the extremity, in all searcely narrowing at the extremity. Hand with a short stalk, with the base obliquely rounded, the outer side nearly straight, the inner side very convex, gradually pas- sing into the fingers. Fingers slender, slightly curved, consi- derably longer than the hand, with a dense row of low, obliquely truncated teeth, on the inner margins. Mandibles. The fingers slender, long, crossing each other very much when the pincers are shut, with no protuberance on the outer side of the moveable finger; the moveable finger of 19 EDV. ELLINGSEN. the male has on the inner side, in addition to the usual small teeth, some larger teeth in the middle; this being much less pro- nounced in the females. Legs with long, pointed hairs; the femora of the two po- sterior pairs moderately robust. The outer corner of the coxa of the 1st pair with a very marked, pointed protuberance. Claws simple. Length 3.2 mm. Measurements. Cephalothorax: long. 0.74; lat. 0.59. Man- dibles: long. 0.46. Trochanter: long. 0.43, lat. 0.24. Femur: long. 0.95; lat. 0.24. "Tibia: long. 0.74; lat. 0.91. Hand: long. 0.64; lat. 0.43. Fingers: long. 1.00 mm. Localities. Yamanaka, March, 1905, 6 specimens; 1 g^, 5 Q9; Kanagawa, a very young specimen, in all probability belon- : ging to this species. Subgenus Obisium, s. s. Obisium pygmaeum, nov. sp. Four small eyes, two on each side, about Y2 diameter from each other, the anterior one about one diameter from the front margin. Colour. The whole animal a pale reddish brown, abdomen above and below with round, whitish spots; the legs whitish. Cephalothorax about as long as itis broad, nearly parallel- sided, a little narrower in front of the eyes; the front margin slightly convex, in the middle with a small, though distinct tooth; the surface smooth and glossy with short, pointed hairs. Abdomen smooth and glossy with long, pointed hairs in rows along the hinder margins with some longer ones intermixed on the last somite. Palps as long as the body, rather robust, smooth and glossy, except the hand, which is slightly granulated. The hairs of the palps are pointed, those of the inner side a little longer than those of the outer, — "Trochanter with a short, robust, indistinct ON SOME PSEUDOSCORPIONS FROM JAPAN. 13 stalk, as long as it is broad, the inner side somewhat convex, the outer side slightly concave. Femur robust, with a short, robust, but distinct stalk, the inner side slightly convex, a little concave towards the extremity, the outer side very slightly con- vex or nearly straight, femur, on the whole nearly parallel-sided, straight, not curved. Tibia with a robust, distinct stalk, and with the exception of the stalk, broadly oblong, the outer side regularly and moderately convex, the inner side diverging from the stalk, and then very convex, the membrane passing about 1/3 backwards. Hand with a short stalk, convex on both sides from rounded base, most so on the inner side. Fingers robust, somewhat curved, as long as the hand, with a row of small, truncated teeth on the inner margins, closely set and of equal height. Mandibles. The moveable finger with no protuberance on the outer side, though sometimes with a slight indication of one. Legs with long, pointed hairs, the femora of the two poste- rior pairs moderately broad. The coxa of the 1st pair with a small, blunt, brown tooth on the outer corner. Claws simple. Length 1.2 mm. Measurements. Cephalothorax: long. 0.39; lat. 0.57. Fe- mur: long. 0.36; lat. 0.13. Tibia: long. 0.21; lat. 0.16. Hand: long. 0.28; lat. 0.21. Fingers: long. 0.28 mm. Localities. Negishi, February, 1905, 3 specimens; Okayama, September, 1904, 1 specimen (very young); Kanagawa, February, 1905, 1 specimen (very young). | 'The new species has very great affinity to Obisium brevi- femoratum ELLINGSEN, from Norway, and indeed it is very difficult, even when comparing them, to find essential differences between the two species. The probability, however, that the same- species lives in two such widely separated regions, is small. It should also be taken into consideration, that the Ja- panese specimens are rather young. The principal differences between the two forms are as follows: the Japanese form is considerably smaller than the Norwegian; the 14 EDV. ELLINGSEN. whitish spots on the upper and lower sides of the abdomen in the new species are entirely absent in the Norwegian species, which is moreover on the whole, of a darker colour. The fin- gers in this species are proportionally longer, the trochanter somewhat longer and provided wıth a longer stalk; the stalk of the femur passes more gradually into the femur (particularly on the outer side) than it does in the Japanese species, the stalk being thus more pronounced in the latter. Genus Chthonius. Subgenus Chthonius, s. s. Chthonius japonicus, nov. sp. Four eyes, two on each side, more than a diameter distant from each other, the anterior one about one diameter from the front margin; the anterior eye is well developed and elevated, the posterior one sometimes less distinct and lower. Colour. Cephalothorax, mandibles, sclerites and palps (except the hand) pale reddish brown, the hand dark olivaceous brown; legs and the interstitial parts whitish, as are also the two anterior tergites. Cephalothorax about as long as it is wide in front, narrow- ing considerably towards the back; the lateral margins slightly convex, the front margin straight, in the middle with a distinet tooth, on each side of this a long, dark-coloured bristle. The surface smooth and glossy, with some long, robust, pointed hairs along the margins. Abdomen. The sclerites slightly striped transversally (it can scarcely be called shagreening), glossy. Palps slender, smooth and glossy; the hairs strong and pointed, longer on the inner side than on the outer. — Trochanter with hardly visible stalk, the inner side slightly convex, the outer side slightly concave; gradually increasing in width. Femur with indistinet stalk, the inner side straight, but with the usual, ON SOME PSEUDOSCORPIONS FROM JAPAN. 15 short sinuation at the base, the outer side a little widened at the base and the extremity, straight along the greater central part. Tibia, as usual, calyciform. Hand with no stalk, the outer side nearly straight or slightly convex, the inner side some- what widened at a little distance from the base, and then nearly straight, passing evenly into the fingers; the hand on the whole is slender and nearly parallel-sided. Fingers of equal length, seen from above slightly curved, much longer than the hand; the fixed finger, throughout the whole length of the inner mar- gin, has a row of strong, acutely triangular teeth, at a conside- rable distance from each other; the moveable finger has only some low teeth in the distal third part. Mandibles. The moveable finger is a little swollen exteri- orly at the rounding, the inner margin being provided with small teeth; the fixed finger has teeth along the proximal two thirds of the inner margin, increasing in size distally. Legs with long, pointed hairs. The femora of the two po- sterior pairs very broad. Claws simple. Length 1.33 mm. Measurements. Cephalothorax: long. 0.43; lat. in front 0.47; behind 0.36. Mandibles: long. 0.36. Femur: long. 0.57; lat. 0.19. Tibia: long. 0.22; lat. in the extremity 0.13. Hand: long. 0.30; lat. 0.17. Fingers: long. 0.53 mm. Localities. Ooyama, July, 1905, 5 specimens; Negishi, Fe- bruary, 1905, 1 specimen. This species has great affinity to CH. Wrassıcsı Daday, from New Guinea, but the tooth in the front margin of the ce- phalothorax in this species is much larger, and in the Japanese species I have not been able to detect the crenulated claws of the legs, nor the spht hairs of the coxa of the 2nd pair of legs, peculiar to Daday's species. 16 EDV. ELLINGSEN. Chthonius opticus, nov. sp. Four large, elevated eyes, two on each side, scarcely a diame- ter from each other, the anterior one a diameter from the front margin; the eyes are placed on the anterior and posterior sides of a small, dark-coloured protuberance, the anterior eye thus looking forwards, and the posterior one backwards. Colour.. Cephalothorax, mandibles and palps pale reddish brown, the sclerites brown; legs and the interstitial parts whitish. Cephalothorax about as long as it is broad in front, narrow- ing greatly backwards (in the male somewhat less so), the la- teral margins slightly convex, the front margin straight, slightly sinuated and depressed in the middle, with no traces of teeth. The surface smooth and glossy with some long, pointed hairs. Abdomen. The surface of the sclerites somewhat uneven, scarcely shagreened; glossy, with some hairs along the hinder margins. Palps smooth and glossy; the hairs strong and pointed, somewhat longer on the inner side than on the outer. — Trochan- ter with no stalk, very short, the inner side very convex, short and rounded behind. Femur with scarcely visible stalk, the greater, central part of the inner side slightly concave, somewhat thickened at the base and the extremity, nearly straight behind, - only slightly convex nearest the extremity. Tibia, as usual, calyciform. Hand with hardly visible stalk, short and thick, the inner side very convex, behind slightly convex; on both sides passing somewhat abruptly into the fingers. Fingers twice as long as the hand (in a younger, paler specimen even 2!/» times as long), seen from above nearly straight, the moveable finger distinctly shorter than the fixed one; in the vertical plane the fingers are distinctly curved outwards, thus making an opening between them when the fingers are shut; the inner margins of the fingers with separated, pointed teeth, on the fixed finger long and narrow, on the moveable one considerably shorter; the inter- stices between the teeth are at least three times the width ofa tooth. ON SOME PSEUDOSCORPIONS FROM JAPAN. (7 Mandibles very large, the moveable finger slightly thickened at the rounding, the interior margin with some minute teeth in the central part; in the central part of the fixed finger there is a group of teeth, of which the posterior one is very large, the rest considerably smaller and of about equal size. Legs with pointed hairs; the coxæ of the 1st pair narrowing towards the front and prolonged into a marked protuberance, provided with à comb-like row af protracting, divergent bristles, set close together. The femora of the two posterior pairs of legs moderately broad. Claws simple. Length 1.90 mm. Measurements. Cephalothorax: long. 0.47; lat. in front 0.51; behind 0.37. Mandibles: long. 0.43. Femur: long. 0.71; lat. at the extremity 0.16. Tibia: long. 0.29; lat. distally 0.16. Hand: long. 0.43; lat. 0.29. Fixed finger: long. 0.86 mm. Locality. Okayama, September, 1904, 3 specimens. The most distinctive characters in which this species differs from other species of Chthonius, are the protruding eyes, the shape of the teeth on the fixed finger of the mandibles and the peculiar protuberance on the coxa of the 1st pair of legs. Printed 14. december 1906. Nyt Mag. f. Naturv. XXXXV. 1 9 Über Cephalozia borealis Lindb. Von B. Kaalaas. (Tafel I, II). 18 diesem Namen stellte Professor S. L. LINDBERG 1888 eine neue Cephalozia-Art auf, gegründet auf Exemplare, welche er selbst und sein Sohn, Konservator H. LiNpBERG, am 26sten Juli 1887 in der Alpenregion auf Tronfjeld in Osterdalen, Norwegen, gesammelt hatten. Wahrscheinlich wurde diese neue Art hier nur in. geringer Menge angetroffen, da LINDBERG nur einigen wenigen seiner Moosfreunde Exemplare der Pflanze in ganz kleinen Proben mitteilte. Als Begleitpflanze führt er auf den Enveloppen der verteilten Exemplare Cephalozia bicuspidata (L). Dum. in einer purpurroten alpinen Form an. Eine ausführliche Beschreibung der neuen Art hat LINDBERG nicht geliefert; sein Tod traf nämlich kurze Zeit darnach ein. Nur folgende, ganz kurze Diagnose der Pflanze findet sich in „Meddel. af Soc. pro fauna et flora fennica^ 14, p. 65 (1888): „Dioica, optime denseque stolonifera ut et foliata; folia magna, subrotunda, segmentis longis, obtusiusculis — acutiusculis, sinu profundo et lato, cellulis subquadratis, parum incrassatis; ramus femineus posticus, antheridia in axillis caulinis solum observata; colesula et sporogonium ignota*. — In einer supplierenden Notiz wird hinzugefügt; dass diese neue Art dieselbe sei als die von LiwpBERG früher (Meddel. af Soc. pro fauna et flora fennica 3, p. 187, 1878) aufgestellte Cephalozia Francisci var. laxior, 90 B. KAALAAS. „die bisher nur mit Inflorescenzen bekannt war“, und weiter, dass sie im Aussehen und in der Blattform Cephalozia pleniceps (AUSTIN) am nächsten stehe, dass dieser letzten Art jedoch die Unterblätter mangelten, und dass sie zu einer ganz anderen Gruppe dieser Gattung gehöre. Von der Verbreitung der Art wird erörtert, dass sie aus Dalarne und Ängermanland in Schweden und aus Østerbotten und Torneå Lappmark in Finn- land bekannt sei. Diese letzte Bemerkung ist wohl so zu verstehen, dass die- jenige Pflanze, die LiwpBERG früher als Cephalozia Francisci var. laæior betrachtet hatte, aus den genannten Orten bekannt war, ehe er Cephalozia borealis aufstellte, denn er fügt hinzu, dass die wahre Ceph. Francisci innerhalb des Gebietes der skandinavischen Flora nur in Jütland gefunden sei. Cephalozia borealis ist seitdem nicht mit Sicherheit in Nor- wegen beobachtet worden, auch ist mir nicht bekannt, dass sie seit den Tagen LINDBERGS in anderen Ländern aufgefunden sei. Was ich in meiner Abhandlung: „Levermosernes udbredelse i Norge“ p. 175 über die Pflanze angeführt habe, ist auf die oben citierte Notiz in „Meddel. pro f. fl. fenn.^ gegründet. Zwar habe ich selbst zweimal Pflanzen gefunden, die ich zu dieser Art stellen zu können glaubte, nämlich auf den Gebirgen in Sogn und Voss im westlichen Norwegen, aber ich bin nicht im Stande gewesen mit Sicherheit zu entscheiden, ob meine Vermutung richtig gewesen ist. Die eben citierte Beschreibung LINDBERGS ist ja auch zu kurz und unvollständig, um vermittelst derselben die Art sicher wiederzuerkennen. Verwirrend wirkt auch die Vergleichung mit der — meiner Memung nach — nur unvoll- ständig gekannten Art Cephalozia pleniceps (Aust.) = Ceph. crassiflora SPRUCE. LINDBERG meint nämlich, dass Amphi- gastrien dieser Art fehlen; auch werden Unterblätter am Stengel nicht erwähnt, weder in der Beschreibung Austin’s von Jun- germania pleniceps, noch in derjenigen SPRUCE'S von Cepha- lozia crassiflora. Die Pflanze, welche sowohl von mir als von ÜBER CEPHALOZIA BOREALIS. | 91 anderen skandinavischen Bryologen als Cephalozia pleniceps angesehen wird, und welche in den Gebirgsgegenden Norwegens weite Verbreitung findet, zeigt indessen, zwar nicht überall, jedoch sehr häufig grosse und wohl entwickelte Unterblätter an den Stengeln. Es ıst daher nicht unwahrscheinlich, dass die Pflanzen, die ich als Cephalozia borealis LiNpB. zugehörig ver- mutet habe, nur die Cephalozia pleniceps der skandinavischen Bryologen mit ungewöhnlich deutlichen Amphigastrien sind. Man sollte nun zwar die beiden Arten durch die Inflorescenz unterscheiden können, da die letztere autoecisch, die erstere nach LINDBERG dioecisch ist. Genau aber festzustellen, ob eine dieser kleineren Cephalozien autoecisch oder dioecisch sei, ist eme schwierige Sache und fordert lange und sorgfältige Unter- suchungen eines hinreichend grossen Materials. Um über Cephalozia borealis ıns Klare zu kommen, habe ich mich bestrebt, das Original LinpBere’s aus Tronfjeld genau und sorgfáltig untersuchen zu kónnen. Durch das Wohlwollen des Herrn Konservator H. LiwpBERG habe ich einen kleinen Rasen der Pflanze aus dem Herbarium S. O. LINDBERGS erhalten und bin ausserdem in den Besitz einer kleinen Probe derselben Pflanze, welche seinerzeit von Professor LINDBERG dem Pfarrer Car. KAURIN zugesandt wurde, gekommen. Diese beiden kleinen Rasen sind völlig übereinstimmend und zeigen dazu dieselbe Pflanzengesellschaft. Eine Untersuchung dieser Exemplare machte ich bereits vor mehreren Jahren, aber das Ergebnis war so über- raschend, dass ich es für unrichtig ansah und darum bei Seite legte. Nach erneuerter Prüfung des Materials bin ich indessen zu genau demselben Resultate wie früher gekommen, weshalb ieh Grund gefunden habe, dieses zu publicieren. Die untersuchten Rasen enthalten, soweit ich sehen kann, nur drei verschiedene Pflanzen: | 1) Cephalozia bicuspidata (L.) Dum. zum Teil mit Peri- anthien in einer kleinen purpurroten alpinen Form, die in den Hochgebirgen Norwegens ziemlich häufig vorkommt. 29 B. KAALAAS. 2) Einige wenige Individuen einer fruchtenden Marsupella, die von LINDBERG „in Schedis“ als neue Art unter dem Namen Marsupella repens aufgestellt ist. Auf der Rückseite des Couverts hat LrxpBERG nachfolgende kurze Diagnose der Pflanze geliefert: „Colesula tentoriformis, altitudine perichaetu, eplicata. ore crenulato, tenuissima, a cell. rectangularıbus non incrass. Calyptra subpyrif., libera (!) ad basin nonnulla © ster. gerens. Caulis repens, geocladia proferens, apice assurgente, org. gen. evolvens“. : Nach genauer Prüfung kann ich diese Pflanze nicht von Marsupella ustulata Spr. specifisch verschieden finden; eine kleine, knospenähnliche Form dieser Art wird nicht selten auf sandigem Boden in unseren Gebirgsgegenden angetroffen. 3) Die von LInDBERG als Cephalozia borealis bezeichnete Pflanze, welche den gróssten Teil des Materials ausmacht. Um mein Urteil über Cephalozia borealis zu begründen, werde ich hier zunächst eine ausführliche Beschreibung der Pflanze folgen lassen: Pflanzen von brauner bis rotbrauner Farbe, bis zu ihrer halben Länge in dem sandigen Boden, auf welchem sie wachsen, begraben; die in der Erde begrabenen Teile der Stengel sind blattlos, meistens kriechend, weiss oder beinahe hyalın, auf allen Seiten mit kurzen. hyalinen Rhizoiden dicht besitzt, was ihnen beinahe ein zottiges Aussehen verleiht. Sie entsenden kurze, 1—2 mm. lange und etwa 0.5 mm. breite, keulenförmige, be- blätterte Astchen oder gehen an der Spitze in einen über der Erde hervorragenden beblätterten, keulenförmigen Teil über, der gewöhnlich bogenförmig herabgekrümmt ist. Oft entsenden sie auch blattlose, dicht mit hyalinen Wurzelhaaren versehene Aus- liufer. Die Äste scheinen alle beinahe postical zu sein. Nur der Teil des Astes, welcher aus der Erde hervorragt, trägt Blätter und ist beinahe ganz von Rhizoiden entblösst. Die Stengel sind unten schmäler und nehmen aufwärts an Dicke zu, so dass diese zwischen 70 und 120 u wechselt. Sie sind aus beinahe ÜBER CEPHALOZIA BOREALIS. 93 rectanguláren, an der Oberfläche etwas kissenförmig hervor- gewölbten Zellen aufgebaut, etwa 14 ım Umkreis; die Grösse der Zellen beträgt 30—50 u; sie sind also ziemlich ungleich- mässig und zeigen sehr stark verdickte Wände. Die untersten Blätter sind schuppenförmig, durchsichtig und ziemlich entfernt gestellt; die übrigen dicht dachziegelig und an Grösse aufwärts zunehmend, weissgrün oder gewöhnlich an den Spitzen rötlich angestrichen, dick und fleischig, ein wenig schräg angeheftet, jedoch nicht herablaufend, auf- und vorwärts gerich- tet (wodurch die Äste beinahe drehrund erscheinen), stark kon- kav, an Form etwas varierend: gerundet quadratisch bis oval oder rundlich, von etwas gleicher Länge und Breite (bis 330 u), an der Spitze zuweilen bis 1/4, in den meisten Fällen aber minder tief gespaltet, oft nur ausgerandet; die Bucht ist am Grunde in der Regel abgerundet, seltener winkelig, die Lappen gewöhnlich stumpf, seltener etwas zugespitzt, gern eingebogen; der Blatt- rand ist oft etwas buchtig. Die untersten schuppenfórmigen Blátter sind beinahe rund und an der Spitze nur ausgerandet. Blattzellen am Grunde verlängert rectangulàr — verlängert sechsseitig, 23—30 u, im übrigen Teile des Blattes quadratisch oder rundlich, etwa 17 4 breit und lang, überall stark und in der Regel gleichmässig verdickt, mit glatter Culicula, wenig ehlorophyllós mit randstándigen Chlorophyllkórnern. Unterblätter sind beinahe überall vorhanden, besonders im oberen Stengelteile, an Grösse und Form etwas wechselnd, bis 190 u lang, länglich bis ei-lanzettlich, angedrückt oder mit der Spitze eingebogen, in der Regel bis !/4 oder !/s geteilt mit stumpfen Lappen, selten ganz. Die untersuchte Pflanze ist dioecisch. In dem vorliegenden Material habe ich nur einen © Ast gefunden, Dieser ist ganz kurz, knospenförmig, mit drei Blattpaaren, die Blätter etwas grösser als die gewöhnlichen. Das Perichätium ist wurzelnd, die zwei innersten Perichätialblätter gerundet quadratisch, breiter als lang, an der Spitze tief ausgerandet oder zweilappig mit 94 B. KAALAAS. gerundeten Lappen, an der Basis zum Teil mit einander ver- wachsen. — Der Blütenboden ist ausgehöhlt und nach der Ventralseite etwas ausgebaucht; die Archegonien, von denen 8 gezählt wurden, sind dick, mit einem aus 8—11 Zellen in der Längenreihe gebildeten Hals. Sie sind von einem sehr kurzen Perianthium umgeben, das im unteren Teile mit den Perichätial- blättern verwachsen ist; der freie Teil ist etwa 9 Zellen hoch, hyalin mit kurz mehrlappigem oder buchtigem Rande. Männliche Pflanzen habe ich nicht gesehen. — Aus dieser Beschreibung wird deutlich hervorgehen, dass die Pflanze nicht einer Art der Gattung Cephalozia angehören kann. Zwar zeigt sie bei einer oberflächlichen Betrachtung einige Ähnlichkeit mit der skandinavischen Cephalozia pleniceps in den posticalen Ästen und in der Form der Blätter; diese sind an beiden stark konkav mit kurzen Einschnitten und stumpfen Lappen. Aber damit hört auch die Ähnlichkeit auf. Der Bau der weiblichen Inflorescenze deutet dagegen mit Bestimmtheit darauf hin, dass wir es hier mit einer Nardia zu tun haben. Dieses tritt deutlich hervor in dem wurzelnden Perichätium, das nach der Ventralseite ausgebaucht ist, in dem ausgehöhlten Blütenboden und in dem wenig entwickelten Perianthium sowohl als in dem Verhältnis der Perichätialblätter. Es kann, nach meiner Meinung, kein Zweifel darüber bestehen, dass Cepha- lozia borealis, LiNpB. nur eine Form von Nardia Breidleri (Limpr.) Linps. ist. Die oben gelieferte Beschreibung enthält keinen Zug, der nicht auf diese Art passte. Die Pflanze scheint mir auch nicht wesentlich von normalen Formen der Nardia breidleri abzuweichen; vielleicht ist jedoch der Einschnitt der Blätter ein wenig tiefer und die Lappen öfters mehr zugespitzt als gewöhnlich. Es liegt darum nur wenig Grund vor, die Pflanze den Namen borealis beibehalten zu lassen als Bezeich- nung für eine besondere Form oder Varietät von Nardia Breidleri. Christiania, November 1906. ÜBER CEPHALOZIA BOREALIS. 25 1. 2—3. 4—11. 12 —15. Erklárung der Figuren. Tafel I und Il. Spross von Cephalozia borealis, Lixps. von der Dorsalseite gesehen. Zwei Sprossen derselben von der Ventralseite gesehen. Blätter. Unterblätter. Gedruckt 16. Februar 1907. 1 va F. NATURV. Tare II. Jäla. dl B. 45. Nyr Mac. r. NATURV. BT Skjælbanke-studier i Kristiania omegn. Af P. A. Oyen. (Med 3 figurer 1 teksten). Va en tidligere anledning har jeg beskrevet endel skjæl- banker fra Kristianiatrakten (Nyt Mag. for Naturv. B. 44, pag. 81) en eiendommelig og temmelig godt afgrænset gruppe, som vi her skal behandle mere udforlig og mere i sammenheng. Omkring den indre del af Kristianiafjorden, moder vi en hel række skjælbanker, der maa henfores til denne gruppe: Peebalersbanken . 5 25. 7.1.5. 190—195 mo: hi 2: Yggeset-banken >: ©, 1896 = 3. Syltingli-banken . . . . . 1458 — Ae Auke-banken ^... ~. 148,0 eeesiokker-banken.-. 0 . 1486 — 6. Nordby-banken . . . . .145—150 — 7. Asker-kirke-banken . . ... 150 — 8. Hogstad-banken ee) — JEESem-hanken . = 5 0. 166 — 10. Skougum-banken . . . . . 166 — 1. Boler-banken. | Denne skjælbanke ligger lige i nærheden af Bolerengen, ner Boler ude paa Næsodlandet. Denne banke undersogte jeg lorste gang sommeren 1897, og senere foretog jeg en revision al samme sommeren 1899. 98 P. A. ØYEN. I et grus- og sandtag saaes her i et 3 m. heit smt øverst sand og sten, skarpkantede og afrundede, og derunder sand. Skjelmassen, der bestod af skjelfragmenter og skjælsmulder, var noget sandblandet og grusblandet med indtil noddestore stene iblandt. Hovedmassen synes at udgjores af en noget porcatus-hgnende varietet af Balanus crenatus Bruc. Darw. Inderst inde 1 grustaget, hvor man ingen skjæl finder, har man overst ca. 20 cm. sand med indtil eggestore stene, sterkt muld- blandet, og derunder felger omtrent den samme sand med lig- nende stene endnu ca. 20 cm., men uden muldblanding; begge disse lag synes dog at veksle i mægtighed. Derunder følger saa 1 en mægtighed af 4 dm. flere vekslende lag af grov sand og grus med indtil eggestore stene. Under dette heterogene lag kommer derpaa et lag af 25 cm. mægtighed bestaaende tildels af sand og grus, men meget pakket af noddestore og eggestore stene, ja til og med hyppig af nævestore, og tildels endog noget storre; de indesluttede stene er 1 almindelighed afrundede, men med enkelte skarpkantede indimellem. Især er 1 dette underste de mere skarpkantede former hyppigere. Under dette lag fol- ger saa sand, hyppigst af millimeter storrelse 1 kornet, men og- saa forskjellig kornsterelse, indtil 5 mm. ikke saa sjelden; dette lags meegtighed findes ikke paa grund af ras. Paa terrassen staar en frodig smaaskov af furu, gran og birk. Lagene er til- dels noget uregelmæssige, som man som oftest finder ved lig- nende dannelser, men skiktstillingen er 1i det hele svaevende. Grustaget gaar fra nord mod syd, og et profil 1 estre væg viste folgende: Overst muldblandet sand og grus . . . . 20 cm. Derunder sand oserus = 77.22 2 0 Derunder sand og grus pakket med sten . 40 — Derunder folgende udludningsprofil, Fig. I. 80 — Paa grund af ras lykkedes det imidlertid ikke at finde det skjælførende lags nedre grænse. SKJÆLBANKE-STUDIER I KRISTIANIA OMEGN. 99 I denne banke lykkedes det at fremfinde folgende arter. Anomia patelliformis Lin. forekom sparsom, men ellers i den normale form og af normal størrelse, lignende som ogsaa er gjenfundet ved Barkevik, f. ex. ved Damkilen. Pecten islandicus Mi... forekom 1 et lidet eksemplar af den normale form og længde 37 mm. og et lidet brudstykke af et noget større eksemplar. Mytilus edulis Lin. forekom noksaa almindelig 1 brudstyk- ker af den normale form og størrelse. Fig. I. Udludningsprofil fra Bøler-banken. Mytilus modiolus Lin. forekom heller ikke sjelden 1 brud- stykker af den normale form og størrelse; inde i et balanskal fandtes til og med et lidet, helt eksemplar med sammenklap- pede skaller. Cyprina islandica Lin. var noksaa almindelig i den nor- male form af lengde 75 mm. Netop den samme form, som ogsaa er gjenfundet f. eks. ved Auke. Astarte compressa Lin. forekom 1 et par skaller, temmelig skarpribbede, men ribberne noget afplattede saavel foran som bag og ligeledes ganske svagt i umbonalregionen, men derimod ikke ventralt; indvendig glat ventralkant, der dels er mere tynd, 30 P. A. OYEN. dels tykkere. Formen er forholdsvis liden, længde 22 mm., men ellers normal. Macoma calcaria CHEMN. forekom ikke sjelden 1 den nor- male form, længde 34 mm. Macoma baltica Lin. forma typica forekom noksaa almin- delig, tildels i hele, sammenklappede eksemplarer af længde 18 mm. De juvenile former har en noget mere afrundet cauda. Mya truncata Lin. forekom talrig i brudstykker, men fin- des ogsaa i hele skaller. Den almindelige er forma typica af middels tykkelse, L. = 60 mm., H. = 45 mm., og L- — 66 mm., H.=42 mm., Men der forekommer ogsaa former, der mere nærmer sig til var. uddevallensis. | Saxicava pholadis Lin. var mere sparsomt tilstede, men ellers i en normal, dog forholdsvis tyndskallet form af længde 35 mm. Zirphea crispata Lin. hyppig i brudstykker af den nor- male form og storrelse af samme type omtrent som f. eks. ved Moen, Aremark. Tectura virginea Mi... forefandtes i et enkelt, ganske lidet, defekt eksemplar af den normale form og størrelse. | Lacuna divaricata FABR. forekom 1 et enkelt, ganske lidet eksemplar af den korte, semiglobulere form, eller egentlig en overgangstype fra denne til den normale. Aporrhais pes pelecani Lin. forekom i et enkelt eksem- plar af den normale form og længde 40 mm. Desuden forekom af crustaceer: Balanus 'porcatus da Costa, Darw. forekom ikke sjelden i den normale form og storrelse, men tildels optraeder ogsaa en mere robust type med indtil fem partielskillevægge, en type der dog er sjelden. Balanus crenatus Bruc. Darw. optræder meget talrig, og en i det ydre porcatus-lignende varietet af denne art synes her at udgjore hovedbestanddelen af skjælmassen. Hyppig optræder den i klynger. Foruden denne forholdsvis store form findes her SKJÆLRANKE-STUDIER I KRISTIANIA OMEGN. 31 ogsaa en anden hovedtype, der meget nærmer sig til D. crena- tus, var. G. O. Sans (Den norske Nordhavs-Expedition 1876— 78, Zoology, Crustacea I, Pag. 252, Pl. XX, Fig. 14). Men foruden disse to hovedtyper forekommer ogsaa almindelig den helt nor- male forma typica. 2. Yggeset-banken. Denne banke, som jeg havde anledning til at undersoge sommeren 1903, er tilgjængelig i et grustag 1 Veslemarken ner gaarden Yggeset i Asker. Banken bestaar af et graabrunt, sterkt skjælførende grus, temmelig grovt, med nøddestørrelsen meget almindelig. Grustaget ligger 1 randen af den terrasse, hvorpaa Yggesetgaardenes dyrkede marker ligger, og terrassen stiger ganske jevnt med svagt kupperet terræn, hvor granskog er forherskende. Af interesse er her, at det kun er senere evorsionsløb, som tilsyneladende skiller Yggesetterrassen fra Gjel- lumterrassen, idet disse to kun er adskilte dele af en og samme, svagt stigende terrasse. I det henimod 6 m. høie snit, rigtignok tildels noget udra- set, som der var anledning til at studere i Yggesetgrustaget, saaes en tydelig skiktet veksellagring; tildels viste gruset sig paa sine steder lidt lerblandet. Der fremfandtes her følgende arter: Mytilus edulis Lin. var meget almindelig i normal form og størrelse, tildels i hele, sammenklappede eksemplarer. Mytilus modiolus Lin. var sjelden, men ellers af normal form og størrelse, omtrent som den, der ogsaa er gjenfundet i Nordsjøbankerne, f. ex. Haugane. Leda pernula Miu. forekom i et enkelt, lidet brudstykke tilhørende et eksemplar af den normale form og størrelse. Cardium echinatum Lin. var sjelden, men ellers af den normale form og størrelse. Cyprina islandica Lin. var meget almindelig tilstede i den normale form, dog noget liden. 39 P. A. ØYEN. Astarte compressa Lin. var mere sjelden, forekom i en form, der om end normal dog viste afplattede ribber saavel forud som bagud, samt en tynd og indvendig glat ventralrand ; stor- relsen synes at vere den almindelige. Macoma calcaria, CHEMN. var sjelden, men af normal form og sterrelse, dog som regel noget liden og tyndskallet. Macoma baltica Lin. forma typica, lengde 19 mm. Almin- delig rotundato-trigona, men mindre eksemplarer viser juvenil karakter ved en ofte mere afrundet cauda. Den forekommer meget almindelig, tildels med hele, sammenklappede skaller. Mya truncata Lin. var ikke sjelden, men forekom som forma typica af normal storrelse, ofte noget robust. Saæicava pholadis Lin. var sjelden, liden og tyndskallet, tildels noget arctica-lignende. : Zirphea crispata Lin. forekom i den typiske form og af normal storrelse. Den var sjelden og fandtes kun 1 brudstykker. Lepeta coca Mörr. forekom i den typiske form, dog noget hden og sjelden. Littorina littorea Lin. forekom meget almindelig, forma typica, men noget liden, længde indtil 18 mm. Mundaabningen var oval med udtrukken mundkanal ved den ovre del; tydelig ind- bugtning af sidste vinding. Ganske smaa eksemplarer viste som juvenile en globulær form med heit spir og sterkt fremtræ- dende spiralstribning; de ligner saaledes tildels meget den af M. Sans som L. rudis betegnede. De talrige juvenile former repræsenterer her en hel, lang række af forskjellige varieteter. Der optaltes idethele et antal af 49, et forholdsvis saa stort tal, at den nare littoraldannelse vistnok er sikker. Af crustaceer fandtes: Balanus crenatus BRUG. Darw. almindelig i den typiske form. Men foruden denne optraadte ogsaa en intermediær type, der maa henregnes til B. crenatus, men egentlig i flere henseender staar mellem denne og B. porcatus. Denne intermediære type er noget sterre end den almindelige og som regel af et noget SKJÆLBANKE-STUDIER I KRISTIANIA OMEGN. 33 mere robust udseende. Celletversnittet er rektangulært og pseu- dodelt ved indtil tre pseudovægge paa indsiden. Denne varietet blev forst fremfundet 1 Sem-banken og vil der blive nærmere omtalt. Desuden forekom et enkelt brudstykke af Protwla borcalis M. Sans, tilhørende den normale form og størrelse. Af særskilt interesse er her, at skjælfragmentene ofte viser sig temmelig slidt i den indtil eggestore stene forende, graa og skjelforende grus eller sand; derved vindes et interessant sam- menligningsled med de indviklede og omtvistede forhold ved Opstad, Jæderen. 3. Syltingli-banken. Denne banke, der ligger lige ved gaarden Syltingli, Roken, er beskrevet af M. Sars, der herfra angiver følgende arter: Mytilus edulis, Cyprina islandica, Tellina solidula, Saxicava rugosa, Mya truncata, Pholas crispata, Littorina littorea, Lacuna vincia, Odostomia spiralis, Balanus porcatus, Bala- nus crenatus (Foss. Dyrelevn. Qvartærper. pag. 4 og tilleg cir. pag. 134.) | Jeg havde selv anledning til at undersoge denne forekomst sommeren 1898, men selve skjælmassen var da for den væsent- ligste del bortført som gjødningsmiddel; kun ved enkelte store blokke fandtes endel skjæl. Men skjælmassen havde ı sin tid havt en ganske betydelig udstrækning. Profilet kunde heller ikke nu sees helt skarpt. Underst saaes en gulgraa, fin, noget sandblandet ler, meget stolpeleragtig, men ingen fossiler fandtes. Den overste del var temmelig sterkt forvitret. Derover kom gulgraa, sterkt forvitret ler, ,leire^, med myti- lus-smulder, Mytilus edulis Lin. der var noksaa almindelig; denne ler var noget sandblandet. De her nævnte lerlag var udskaaret ved evorsion, og 1 dis- kordant overleiring kom saa graat, noget sandblandet og ler- 2 Nyt Mag. f. Naturv. XXXXV. 1 2 94 P. A. ØYEN. blandet grus med indtil valnødstore stene, saa gruset i det hele var temmeligt grovt; det var forholdsvis godt skjælførende med Mytilus edulis Lin. og Balanus crenatus Bnuc. Darw. som ho- vedformer. Der fandtes ikke mange arter: Mytilus edulis Lin. forma typica. Mya truncata Lin. forma typica. Zirphea crispata Lin. forma typica. — Littorina littorea Lin. forekom 1 den typiske form, men hden og sterkt spiralstribet. Desuden forekom, som allerede ovenfor nævnt, Balanus crenatus, BRUG. Darw. 1 den normale form. 4. Auke-banken. Denne banke er saavidt nævnt af Kjerulf (Udsigt over det sydlige Norges geologi, pag. 1). Jeg havde selv anledning til at undersege denne banke, der ligger lige i nærheden af gaarden Auke, Røken, sommeren 1898, og senere har Jeg revideret undersegelsen 1 1900. 1. Fra grustagets bund ved Auke groves ned ı en dybde af 80 cm., uden at nogen synderlig forandring 1 materialets be- skaffenhed indtraadte. Materialet var her et fint, graat skjæl- smulder med enkeldte større brudstykker, især af Balanus crena- lus; det var lidt sandblandet, og enkeltvis fandtes sten indtil hasselnodstore (R). 2. Derover fulgte 20 cm. graabrun, grov sand, blandet med grus og med indtil hasselnodstore stene. Der forekom enkelte skjælrester, men mere sparsomt; det var 1 det hele kun en noget skjælførende blanding af sand og grus. 3. Derover kom saa 68 cm. en forholdsvis grov og sandblan- det skjælmasse, der sterkt nærmer sig normalt skjælgrus med sand og enkelte stene indtil valnødstørrelse. SKJÆLBANKE-STUDIER I KRISTIANIA OMEGN, 35 4. Derover kom saa overst et formuldet lag af 20 cm. mag- tighed (M). Gjennem lagene nr. 2 og 3 saaes folgende udludningsprofil (Fig. II) sommeren 1898: Fig. II. Udludningsprofil fra Auke-banken 1898. Sommeren 1900 afbildedes ogsaa et udludningsprofil (Fig.III). I denne banke fremfandtes folgende fauna: Anomia patelliformis Lin. forekom i den typiske form, nær kredsformet, af længde 30 mm. Pecten islandicus MüLz. forekom som regel i den normale form med omtrent ens udviklede ribber. Men mere undtagelses- vis optreder ogsaa former med indtil ti mere fremtrædende rib- ber, hvor da disse treder i skarp modsætning til de ovrige, bi- ribberne; formen faar derved ofte et udseende, der til sine tider ved et flygtigt overblik i hoi grad minder om P. septemradiatus Mürr. men der er dog ingen antydning fundet til overgangsfor- 36 P. A. OYEN. mer mellem disse to, der vistnok staar hinanden temmelig fjernt. Den naar en høide af 75 mm. Mytilus edulis Lin. forekom 1 brudstykker af den normale form, af længde indtil omtrent 80 mm. Fig. II. Délire fra Auke-banken 1900. Mytilus modiolus Lin. forekom 1 nogle faa, smaa brudstyk- ker al den typiske form, men ikke meget stor. Leda pernula Mi... forekom 1 den typiske form af længde 19 mm. Cyprina islandica Lin. optraadte i den typiske form af længde indtil 82 mm. Den er som regel temmelig tyndskallet, muligens paa en maade, der staar 1 nogenlunde forhold til ster- relsen; der findes imudlertid ogsaa noget tykkere skaller. Den SKJÆLBANKE-STUDIER I KRISTIANIA OMEGN. 37 forekommer 1 almindelighed som brudstykker, men ogsaa ı hele skaller. Astarte compressa Lin. fandtes i den typiske form af længde indtil 31 mm. Den optraadte i en form med glat afplattede ribber saavel foran som bag; ventralkanten var snart af den iynde form, snart en midlere, men tildels ogsaa af den tykkere form. Afplatningen af ribberne omfatter ofte ogsaa det ventrale parli, ja udstrækker sig ofte ogsaa til at omfatte store dele af, eller nasten hele den ovrige overflade af skallet. Macoma calcaria CugMN. optraadte i den typiske form af længde indtil 34 mm. Men formen er tildels hos de smaa og meget tyndskallede eksemplarer temmelig skjæv (Cfr. Noklevand- forekomsten). Et enkelt eksemplar har en ydre form, der 1 hei grad ligner M. torelli, STEENSTR. L = 17,5 mm, H = 15 mm. Macoma baltica Lin. forma typica optraadte som regel 1 formen rotundato-trigona, men hos smaa eksemplarer har man hyppig en mere afrundet cauda. Der maaltes L — 23 mm. H = 19 mm. og L = 17 mm. H = 15 mm. Et par smaa eksemplarer, lengde 14 mm. og høide 11 mm. har en ydre form, der 1 meget minder om M. loveni, STEENSTR. Mya truncata Lin. forekom mest i brudstykker af den typiske form med en længde op til 58 mm. Som regel var den af mid- dels tykkelse, og der maaltes længde 54 mm., høide 42 mm. Til sine tider optraadte den i noget deform tilstand. Tildels landtes noget tykkere eksemplarer, der nærmede sig noget til formen uddevallensis. Panopæa norvegica SPENGL. forekom 1 et par brudstykker af den normale form, af længde omtrent 60 mm. Saxicava pholadis Lin. forekom kun i et par smaa brud- stykker af den typiske form, middels saavel med hensyn til skal- lets tykkelse som til formens storrelse. Zirphea crispata Lin. fandtes 1 brudstykker af den typiske form 1 længde op til 76 mm. 35 P. A. ØYEN. Antalis striolata Srimes. forekom i et enkelt brudstykke af normal form. Lunatia gronlandica BEck. forekom 1 den typiske form al længde indtil 17 mm. Littorina littorea Lin. forekom 1 den typiske form med oval mundaabning og udtrukken kanal ved mundaabningens ovre del; tydelig indbugtning af sidste vinding. Længde indtil 20 mm. De mindre eksemplarer synes ofte at tilhøre interme- diære former; der forekommer saaledes smaa eksemplarer af globos form med høit spir og sterkt fremtrædende spiralstribning. Enkelte smaa eksemplarer nærmer sig meget den af M. Sars som L. rudis betegnede form. Det er karakteristisk, at de ju- venile karakterer viser mod den intermediære form. Aporrhais pes pelecani Lin. forekom i et par eksemplarer af den normale type. Langde 36 mm. Buccinum undatum Lin. forekom 1 et enkelt, defekt eksem- plar, muligens lidt cærulea-lignende (G. O. S.) Laengde ca. 60 mm. Neptunea despecta Lin. forekom i den normale type; til- dels med noget carinat udvikling hos et par eksemplarer. Den forekom væsentlig som brudstykker, dog ogsaa et par no- genlunde hele eksemplarer. Langden naar op til 112 mm. Af crustaceer forekom: Balanus porcatus da Costa, Darw. forekom 1 den typiske form. Desuden forekom en længere, noget udtrukken form, ana- log den af G. O. Sans for B. crenatus opstillede varietet. Olte optreder den 1 en stor, robust type, hvor tre partielskillevægge er almindelige; men der forekommer undtagelsesvis helt indtil seks saadanne. Balanus crenatus BruG. Darw. forekommer dels i den ty- piske form og dels 1 den af G. O. Sars opstillede varietet, noget lang, udtrukket. Desuden forekom meget sparsomt pigge af Strongylocen- trotus droebachiensis MüLt. SKJÆLBANKE-STUDIER I KRISTIANIA OMEGN. 39 Der udførtes her to mindre, statistiske analyser og en mere omfattende. Ved begge de to mindre analyser var materialet en skjælfø- rende, gulgraa, sand- og grusblandet masse, for en stor del smul- drende skjæl, og dertil snart mere skarpkantede og snart mere slidte stene, ikke sjelden indtil eggestørrelse, dog mest nødde- størrelsen. Analyse I. Dels mere skarpkantet og dels mere slidt, skjælførende grus, graat, noget forvitret, væsentlig balan- og mytilus-smulder. Antal Procent Vvs emslme 225. 2, 8 9.20 Cyprina islandica lin. .. . . 1 12.64 Astarte compressa Lin. 2 2.50 Macoma calcaria CHEMN. . 6 6.90 Macoma baltica Lin. De) 37.93 Mya truncata Lin. 7 8.05 Saxicava pholadis Lin. . 1 1.15 Zirphoea crispata LIN. . . . 7. . 2 2.30 Littorina littorea Lin. 1 1.15 Balanus crenatus Brug Darw. . . 15 17.24 Strongylocentrolus . UN VUA ill 1.15 Sum: 87 100.01 Analyse ll. Materialet for denne analyse. var en skjælforende sand med indtil valnedstore stene, mest balan-brudstykker, men dertil ogsaa mytilus-brudstykker; farven var den sædvanlige graa, noget forvitret gulagtige. 40 Pecten islandicus Müzz. Mytilus edulis Lin. Cyprina islandica Lin. Macoma calcaria CHEMN. . Macoma baltica Lin. Mya truncata Lin. Zirphea crispata Lin. . Antalis striolata Srimes. Littorina littorea Lin. Balanus crenatus Bruce. Dar.w. Strongylocentrotus P. A. ØYEN. Generalanalyse: Anomia patelliformis Lin. Pecten islandicus MÜLL. Mytilus edulis Lin. Mytilus modiolus Lin. . Leda pernula Müzz. Cyprina islandica Lin. . Astarte compressa Lin. Macoma calcaria CHEMN. Macoma baltica Lin. Mya truncata Lin. Panopæa norvegica SPENGL. Saxicava pholadis Lin. Zirphea crispata Lin. . Lunatia gronlandica BEck. . Littorina littorea Lin . Aporrhais pes pelecani Lin. . Buccinum undatum Lin. . Neptunea despecta Lin. Antal Procent 1 0.37 11 9.57 10 8.10 18 15.65 44 38.26 7 6.09 D 4.35 1 0.87 3) 4,35 12 10.44 il 0.87 Sum: 115 100.02 Antal Procent 1 0.11 11 1.20 49 4.59 1 0.11 1 0.11 175 19.10 15 1.64 55 6.00 496 54.15 55 6.00 9 0.29 9 0.99 28 5.06 2 0.22 91 2:99 2 0.92 1 0.11 6 0.66 Sum: 916 100.01 SKJÆLBANKE-STUDIER I KRISTIANIA OMEGN. 41 Vegtsanalyse af det 1 foregaaende generalanalyse behandlede materiale: Gram Procent Anomia patelliformis Lin. . . . 1 0.06 Pecten islandicus MüLL. . . . . 58 3.12 Moytilus edulis EN. . . . .... 40 2.57 Mytilus modiolus Lin.. . . . . 1 0.06 Leda pernula MULL. . . . . . 1 0.06 Cyprina islandica Lin. . . . . 995 99.37 Astarte compressa Lin. . . . . 1 0.70 Macoma calcaria CHEMN. . . . 10 0.64 Macoma baltica Lin. . . . . . 6 4.05 Myanınuncota Lin. . . ». . . 181 11.62 Panopæa norvegica SPENGL. . . 12 0.76 Sasicava pholadis Lin. . . . . 1 0.06 Zirphæa crispata Lin. . . . . 46 2.95 Lunatia grønlandica BECK. . . 1 0.06 Littorina littorea Lin. . . . . 8 0.51 Aporrhais pes pelecani Lin. . 3 0.19 Buccinum undatum Lin. gis 5 0.32 Neptunea despecta Lin. . . . . 63 4.05 Balanus porcatus daCosta,Darw. 91 5.54 Balanus crenatus Bruc. Darw. . 97 2.38 Sum: 1558 99.97 5. Stokker-banken. Denne banke, der ligger 1 nærheden af gaarden Stokker ı hoken, havde jeg anledning til at undersoge i 1898 og foretog senere, sommeren 1905, en revision af disse undersogelser. I et storre grustag var her aabnet et godt snit gjennem banken 1 retning N 10° V. Der kom her tilsyne en rig veks- ling af lag med en littoraldannelses og littoralskiktnings sæd- 49 P. A. OYEN. vanlig noget uregelmæssige strog og fald, men dog i det store og hele med strog N—S og | 20—30° V. I terrassens basis kom her ved grustagets bund tilsyne en hel rekke vekslende lag af grus og sand. Derover kom saa i rækkefolge med ovenfor nævnte strøg og fald, nedenfra — opad: 1. Temmelig grovt grus med hyppig indtil eggestore stene, mægtigheden 55 cm.; farven var graa, noget rodligbrun. Gruset var lidt sandblandet og endel skjælførende med smul- drende skjæl. Der forekom her: Mytilus edulis Lin. forma typica; almindelig. Cyprina islandica Lin. forma typica, men liden. Macoma baltica Lin. forma typica; almindelig. Balanus crenatus Bruc. Darw. dels i den typiske form, dels 1 en noget porcatus-lignende varietet. 2. Grovt grus af -graa farve med valnodstore stene, ster- kere sandblandet end forrige, underliggende lag og meget ster- kere skjelforende, skjælsmulder; antagelig ca. 1/4 skjælmasse og %4 grus. Dette er snart mere skarpkantet, snart mere slidt. Skjælmassen bestaar her hovedsagelig af Mytilus edulis Lin. og Balanus crenatus Bruc. Darw. Dertil kom saa Macoma baltica Lin. forma typica. Mægtigheden af dette lag var 7 cm. 3. Dette lag, der har en megtighed af 16 cm. bestaar af finere grus og finere skjælsmulder end foregaaende. Det har en graa farve og er sterkt sandblandet og forer ıblandt indtil eggestore, som regel noddestore stene. Det meget fine skjæl- smulder ferer især Mytilus edulis Lin. og dertil Macoma bal- tica Lin. Derimod er balanforekomsten (Balanus crenatus BRUG. Darw.) svært tilbagetrængt. 4. Dette lag, der har en mægtighed af 7 em., bestaar af et materiale, der egentlig udgjor en mellemting mellem det ı lagene 2 og 3 indeholdte, saavel med hensyn til kornstorrelse som med hensyn til skjælmængde. Hovedsagelig findes Myti- SKJÆLBANKE-STUDIER I KRISTIANIA OMEGN. 43 lus edulis Lin. og Balanus crenatus BRuc. Darw. Desuden saaes smaa, juvenile eksemplarer af Astarte compressa Lin. Macoma baltica Lin. og Mya truncata Lin. 5. Dette lags mægtighed er 5 cm., og materialet bestaar af gulgraa, sterkt lerblandet og tildels noget sand- og grusblan- det skjelbankemasse iblandet endel fint skjælsmulder, især mytilus-smulder (mytilus-ler). 6. Dette lag har en megtighed af 3 cm. og bestaar af en graa blanding af sand, ler og fint grus i usorteret eller meget daarlig sorteret tilstand. Endel iblandet, fint skjælsmul- der fører Mytilus edulis Lin., Macoma baltica Lin. og Bala- nus crenatus Bruc. Darw. 7. Dette lag har en mægtighed af 6. cm. og bestaar af en gulgraa lermasse blandet med skjælsmulder, især Mytilus edulis Lin og dertil Macoma baltica Lin., medens her bala- nerne (Balamus crenatus Bruc. Darw.) synes næsten helt at mangle eller i et hvert fald at spille en heist underordnet rolle. 8. Dette lag har en megtighed af 41 cm. og bestaar af noksaa skjælforende grus med enkelte valnodstore stene, ellers er det temmelig fint, sterkt sandblandet, tildels lidt lerblandet, idethele daarlıg sorteret med skjælsmulder, iser af Mytilus edulis Lin., der imidlertid ogsaa forekommer i hele ja til og med sammenklappede skaller. Dertil kommer endel Balanus crena- tus BRuc. Darw. dels i den typiske form og dels i den langt udtrukne, af G. O. Sans udskilte varietet. 9. Derover kommer saa vel et par meter grus, tilsynela- dende af mere uregelmæssig afsætning. I den nedre del bestaar denne afdeling af flere vekslende lag af grovere og finere grus, derimellem sandlag og tildels skjælførende lag i veksel. I den ovre del af denne afdeling derimod har man snart mere kantet og snart mere slidt grus, sammenkittet med sand og ler- agtig substants. I dette grustag findes tildels 1 gruset indesluttede klumper al en gulgraa, mere eller mindre sandblandet, mytilus-førende ler. P. A. OYEN. SN HEN I denne banke fremfandtes følgende fauna: Mytilus edulis Lin. forekom meget almindelig ı den typiske form og temmelig stor. Mytilus modiolus Lin. forekom sjelden, men forresten i den typiske form. Cyprina islandica Lin. forekom noksaa almindelig i den typiske form og i den for de her omhandlede banker normale størrelse (cfr. f. eks. Sem, Asker) som ved Auke. Astarte compressa Lin. forekom sjelden, men forresten i den typiske form med afplattede ribber saavel foran som bagud, og med tynd, glat ventralkant. Macoma calcaria CHEMN. forekom mere sjelden, men af normal form og storrelse, dog tildels temmelig tyndskallet og no- get skjæv. Macoma baltica Lin. forekom meget talrig i den typiske form af lengde 20 mm. Juvenile eksemplarer har tildels en mere afrundet cauda. Der udplukkedes her ialt 97 eksemplarer. Ofte forekommer den 1 hele, sammenklappede eksemplarer. Mya truncata Lin. forma typica forekom dels 1 en noget kor- tere og tykkere form og dels i en noget længere og tyndere. Den forekom temmelig almindelig og temmelig stor (cfr. Skræl- lene) med udpræget caudalbugt. Saxicava pholadis Lin. forekom i en forholdsvis liden og tyndskallet form af længde indtil 24 mm. Tildels fandtes antyd- ning til arctica-karakter. Den var mere sjelden, men ellers af normal form. Littorina littorea Lin. forekom ikke netop sjelden 1 en længde af indtil 10 mm. Den optræder med juvenile karakter- trek, en vid, rundagtig mundaabning, lidet fremtrædende mund- kanal, forholdsvis dyb spiralstriering; den nærmer sig for saa vidt til den af M. Sars som L. rudis betegnede form. Der fremtreeder en meget fin spiralstribning saavel paa spiralribberne som 1 spiralfurerne. Til sine tider gjenfinder man den vel kjendte form, globos, høispiret og med skarpt fremtrædende spiralstribning. SKJÆLBANKE-STUDIER I KRISTIANIA OMEGN. 45 Littorina sp. Der fandtes et enkelt sksemplar, der egent- lig danner en mellemform mellem L. littorea og L. palliata, men det maa narmest regnes til den sidste, om det ikke blot er et deformt eksemplar. Lacuna divaricata Fasr. forekom i et enkelt, lidet semiglobulært og noget defekt eksemplar. Aporrhais pes pelecani Lin. forekom 1 et enkelt, helt eksem- plar af den normale form og af lengde 39 mm. Buccinum undatum Lin. forekom ı et par mindre brud- stykker af en form, der med sine svagt udviklede longitudinal- ribber vistok staar f. undatum nærmest, men dog liden og va- riabel, som den er, nærmer sig f. cerulea G. O. S. temmelig meget. Neptunea despecta Lin. var sjelden, men ellers tilhørende den typiske form og af middels størrelse. Af erustaceer forekom: Balanus porcatus da Costa Darw. var meget sjelden og dertil deform, men ellers tilhørende den normale type. Balanus crenatus Bruce Darw. forekom meget talrig i me- get varierende former, dels forma typica, men tildels den langt udtrukne var. G. O. S. Dels optræder noksaa hyppig en por- catus-lignende varietet noget udtrukken i længde og med rektan- gulært celletversnit og hyppig af et noget robust ydre. Desuden optræder ogsaa en liden balamoid-lignende type. Tildels finder man balanerne fastsiddende paa smaa stene. Desuden forekom, om end sjelden, pigge af Strongylocen- trotus droebachiensis MÜLL. Af betydelig interesse er, at der her forekommer slidte brud- stykker af Mytilus edulis, Cyprina islandica, Mya truncata, Balanus porcatus, som med hensyn paa slidt udseende ikke staar synderlig tilbage for den bekjendte skjælbrudstykkeforekomst ved Opstad teglverk paa Jæderen. 46 P. A. OYEN. 6. Nordby-banken. Denne banke, der ligger straks nord for Nordby kirke, er allerede saavidt omtalt af Kjerulf (Udsigt over det sydlige Norges geologi, pag. 1). Sommeren 1897 havde jeg anledning til at aflægge et gan- ske kort beseg ved denne banke, for kort imidlertid til at fore- tage nogen indgaaende undersogelse af samme. Det er en ganske almindelig, skjælforende grusforekomst af den normale type, grus blandet med opknuste og smuldrende skjæl. Der fremfandtes her følgende arter: Mytilus edulis Lin. forekom 1 en del brudstykker tilherende eksemplarer af normal form og størrelse. Cyprina islandica Lin. forekom i et enkelt brudstykke til- horende den for disse banker normale form (cfr. forekomsten ved Auke). Macoma baltica Lin. forma typica fandtes i et enkelt brud- stykke af den normale form og storrelse. Balanus crenalus Bruce. Darw. var derimod ikke sjelden. Især forekom et par varieteter; for det forste den af G. O. Sans som en egen varietet opstillede, langt udtrukne form og for det andet en porcatus-lignende varietet med rektangulært celletversnit. 7. Asker-kirke-banke. Det turde 1 denne forbindelse have sin interesse at minde om, at jeg 1 gulgraa ler, der var opkastet fra ca. 16 dm. dybde paa Asker kirkegaard sommeren 1900, fandt nogle faa, smaa brudstykker af Mytilus edulis Lin. tilhørende den normale form og størrelse. Asker kirke ligger 150 m. o. h., og ikke langt der- fra fandtes ved veiskillet mellem Sem og Skougum som afslut- ning af denne lerterrasse paa dette sted en strandvold i en høide af 158 m. o. h., og det er meget sandsynligt, at det ogsaa netop er dette niveau, der falder sammen med den som sublittoral be- tegnede Hogstad-banke nær Hogstadvandet 152 m. o. h. SKJÆLBANKE-STUDIER I KRISTIANIA OMEGN. 47 8. Hogstad-banken. Denne banke ved den ostlige ende, netop ved elvens udlob af Hogstadvandet 1 Asker lykkedes det mig at fremfinde som- meren 1905. Den bestaar af en usorteret, eller 1 et hvert fald meget daarlıg sorteret blanding af grus, sand og ler og synes at vare af noget sublittoral karakter; den er imidlertid temme- lig rigt skjaelforende, om end de fremfundne arter ikke er mange. Den har en udstrækning af omkring en snes meter med omtrent en meters magtighed, fra omkring en halv meter under Hogstad- vandets midlere vandstand til omkring en halv meter over. Un- der skjælbanken saaes rester af et blaagraat, seigt ler, og dette forklarer forekomsten af saa vidt mange former tilhørende et dybere og koldere vands afsætning, idet disse nemlig var sam- menblandet med den noget forstyrrede skjælbankes fossiler ved den oprensning af elveudlobet, som havde fundet sted. Der fremfandtes her felgende arter: Mytilus edulis Lin. forekom i den normale form og storrelse. Leda pernula Miu. forekom i et par hele, sammenklap- pede eksemplarer af den normale form og storrelse. Portlandia lenticula Mo... forekom meget talrig, ofte i hele, sammenklappede eksemplarer af den normale form og stor- relse. Arca, pectunculoides Sc. forekom 1 et enkelt eksemplar af en noget glacialis-lignende type. Cyprina islandica Lin. forekom 1 den typiske form og af den for de hidhørende banker normale, ikke særdeles store form. Macoma calcaria CHEMN. var sjelden, men ellers af normal form og storrelse. Macoma baltica Lin. forma typica var derimod meget al- mindelig. Mya truncata Lin. forekom i den typiske form, men for- holdsvis tyndskallet. Saxicava pholadis Lin. forekom i et enkelt brudstykke af den normale form og størrelse. 48 P. A. OYEN. Lepeta ceca Mu... forekom i den normale form, dog noget hden. Lunatia gronlandica Beck forekom i den typiske form og af normal storrelse. Littorina littorea Lin. forekom 1 den typiske form, dog mest 1 forholdsvis smaa eksemplarer med fremtrædende spiral- stribning. 9. Sem-banken. Denne banke, der ligger 1 nærheden af gaarden Sem i Asker, har jeg under mine sommerophold i Asker i en række af aar, fra sommeren 1900 af, gjort til gjenstand for en temmelig indgaa- ende undersogelse. I Sem grustag har man 1 denne banke 1 aarenes lob havt "anledning til atiagttage en hel række vekslende lag, skjælførende, bestaaende af grus og grov, graabrun sand. Enkelte lag bestaar omtrent af ren ,singel^. Lagene, der ofte har en udkilende ka- rakter, har som regel en svag heldning udover, omtrent lodret paa terrassekanten. Øverst kommer ogsaa her det sædvanlige, grove grus, af snart mere skarpkantet, snart mere slidt materiale, daarlig skiktet. I grustaget har været aabnet snit paa henimod 5 m. høide. Fra grustagets top stiger endnu terrassen ganske svagt og jevnt en 3—4 m. til terrassens top. Det er den ter- rasse, hvorpaa Asker kirke ligger, som stiger ganske svagt og temmeligt jevnt op til Semsvandet. Der fremfandtes her følgende arter: Mytilus edulis Lin. forekom meget almindelig i smuldrende brudstykker, men dels ogsaa 1 hele eksemplarer, ogsaa tildels med sammenklappede skaller. Formen er den normale, ligesaa størrelsen. Cardium echinatum Lin. forekom sjelden, kun i brudstyk- ker, men ellers af den normale type. Cyprina islandica Lin. forekom meget almindelig 1 brud- stykker af den typiske form, men forholdsvis liden. SKJÆLBANKE-STUDIER I KRISTIANIA OMEGN. 49 Astarte compressa Lin. forekom sjelden, men ellers af nor- mal form og størrelse, noget afplattede ribber saavel forud som især bagud og med tynd, glat ventralkant. Længden naar 27 mm. Macoma calcaria Cuemn. forekom ikke netop sjelden 1 brud- stykker af den normale form og størrelse. Macoma baltica Lin. forekom meget almindelig 1 forma typica, tildels i hele eksemplarer med sammenklappede skaller; længde indtil 15 mm. Juvenile eksemplarer har ofte en mere afrun- det cauda. Mya truncata Lin. forekom ikke sjelden i brudstykker ai en temmelig stor, robust form med tydelig kappebugt, men ellers forma typica. Zirphæa crispata Lin. forekom 1 et enkelt brudstykke af et forholdsvis lidet, men ellers normalt eksemplar. Lacuna divaricata Farr. forekom 1 et enkelt, defekt eks- emplar af en overgangstype mellem den semiglobulære form og den normale; men eksemplaret er noget lidet. Af crustaceer forekom følgende: Balanus crenatus Bruc. Darw. forekom noksaa almindelig ı den normale form og størrelse. Desuden forekom ogsaa den i længde udtrukne var G. O. S. Endvidere forekom en eien- dommelig varietet, der var forsynet med longitudinale striber paa ydersiden og var af et noget porcatus-lignende udseende. Den havde et udpræget rektangulært celletversnit, og endskjønt man vistnok kunde være berettiget til at betragte den som en inter- mediær type, henregnes den vistnok for tiden bedst til B. cre- natus. (ir. beskrivelsen af denne intermediære formtype oven- for under Yggeset-banken. 10. Skougum-banken. Denne banke, lige ı nærheden af Skougum gaard 1 Asker, har jeg gjort til gjenstand for en temmelig indgaaende underso- gelse, men udbyttet i faunistisk henseende har været meget li- Nyt Mag. f. Naturv. XXXXV. 1. 4 50 P. A. OYEN. det, dog paa en vis maade nok til at indordne den i den herom- handlede række, da de topografiske trek ogsaa er fulgt temme- lig noie i sammenhæng. Det er en strandterrasse med snart temmelig grovt strand- grus og snart noget finere, tildels med lag af grovere og finere sand indimellem. Der er rig anledning til at studere sammen- sætningen deraf i Skougum grustag. Her lykkedes det somme- ren 1900 at fremfinde et enkelt, ganske lidet brudstykke af Cyprina islandica Lin. i den normale form, men noget liden, samme type som for de her omhandlede banker almindelig. Og senere er fremfundet sterkt smuldrende brudstykker af: Mytilus edulis, Lin. Balanus crenatus BRUG. Darw. Skjælbanke-niveauets øvre begrænsning. Vi har nu fulgt en temmelig godt afgrænset gruppe af skjælbanker, hvis øvre grænse vi nu 1 Asker har fulgt til ca. 170 m. o. h. Hoiere op har det altsaa endnu ikke lykkedes at finde egte littoralbanker, skjælbanker i engere forstand; om det vil lykkes, hører fremtiden til. Imidlertid foreligger allerede nu endel iagttagelser, som bringer et lidet indblik i forholdene paa den tid, vi her er kommen tilbage til. I omegnen af Dalsmyren i Asker har jeg i en række af aar 1 mine fristunder anstillet en række glacialgeologiske under- søgelser. Og den udprægede terrasse, som her tildels træder bastionagtig frem, har ogsaa 1 særlig grad indbudt til saadanne; men ikke desto mindre har mine forsøg paa at fremfinde fos- siler i denne stadig været uden resultat helt til sommeren 1905, da jeg lod opkaste en fire meter dyb skakt for at under- søge bygningen af denne terrasse. Det profil, som derved aabnedes, viste ovenfra nedad følgende rækkefølge af lag: 16—32 cm. torv. 126 cm. delvis muldblandet grus af mørkebrun, næsten sort farve. SKJÆLBANKE-STUDIER I KRISTIANIA OMEGN. 51 Det er dog, som det synes, et noget eiendommeligt evor- sionsfænomen, der gjør denne afdeling saa meegtig netop paa dette sted, idet en henimod meterdyb gammel evorsionskanal er udfyldt med delvis forvitret grus, medens omgivelser ne er en gulgraa, noget grusagtig afsætning. 95 em. fin sand af graagul farve, noget kviksandagtig. 32—48 cm. almindelig fin, seig blaaler. 63 cm. sandblandet ler med sten; skjælførende. 63 cm. omtrent samme materiale som foregaaende. Fast fjeld (?) I den nest nederste afdeling. en graa eller graablaa, fin, noget lerblandet sand fandtes følgende fossiler: Mytilus edulis Lin. forekom meget almindelig i brudstyk- ker af den typiske form, dog noget liden. Balanus crenatus Bruc. Darw. forekom almindelig i den typiske form og af normal størrelse. For nogle aar siden fandtes her ved oprensning af en gam- mel brønd et enkelt brudsstykke af Balanus crenatus Bruc. Darw. af den typiske form, men liden; det kunde imidlertid ikke dengang med sikkerhed bringes paa det rene, om dette brudstykke virkelig tilhørte stedet, da sandsynligheden talte for, at det til- hørte ler, som var tilført for at udbedre brønden, men da maatte skrive sig fra en lerforekomst ı naboskabet, et eller andet sted i Hogstadmarken. | Det er sandsynligt at den overste, ydre grusterasse her be- tegner skjælbanke-niveauets begrænsning opad, hvorved denne er temmelig nøie fastsat. Et stykke vest for Hogstad var aabnet et snit 1 den stigende terrasse ved et grustag af ca. 2 m. dybde. Øverst havde man her et mere gruset og stenet materiale af ca. 1 m. mægtighed!; det havde ı det ydre ved en flygtig betragtning stor lighed med morænegrus, men viste sig at være et grovt, daarlig sor- teret strandgrus. Derunder kom en jevn, fin sand i linser og lag; det er terrassekarakteren med større sten og blokke iblandt, 59 P. A. OYEN. og disse stikker ogsaa ret hyppig op i overfladen, men ingen fossiler fandtes her. Terrassens høide er her ca. 189 m. o. h. Terrassen selv er herop ganske svagt stigende og temmelig jevn ved grustaget, der ligger ca. 25 m. ost for veiskillet til Jos- song. Terrassekarakteren kommer endnu bedre frem 1 en vei- skjering paa den anden side af bækken, hvor der lidt nede i terrasseskraaningen, samme terrasse, under overfladelaget kom- mer forskjellige vekslende lag af finere og grovere sand i strandskiktning. I et noget vestligere, ca. 25 m. vest for veiskillet til Jøssong, liggende grustag, men i omtrent samme høide af terrassen som foregaaende grustag, altsaa ca. 188 m. o. h. saaes ligeledes en svævende lagstilling med strandskiktning. Det øverste, metertykke lag bestaar af grovere strandmateriale, grus og sand af graabrun farve, meget opfyldt af sten og blokke. Derunder kommer saa enkelte partier af graa sand og af gulgraa. grusblandet ler eller lerblandet grus, og enkelte partier af en graabrun ler, tildels noget sandblandet og grusblandet, tydelig skiktet, med centimetertykke skikter, og 1 denne sidste fandtes efter megen søgen altryk al: Mytilus edulis Li. i den typiske form og af normal stør- relse for dette høiere niveau, og Macoma baltica, Lin. forma typica, ligeledes af den nor- male størrelse for dette høiere niveau. Desuden fandtes sammen med disse et par bladaftryk, som min ven, konservator Ove Danr har erklæret at tilhøre Salix polaris Wants, da saavel bladenes nervatur som deres hel- randede karakter bestemt tyder i samme retning. Fundet af Salix polaris W AnrB. paa dette sted har betyde- lig interesse som bidrag til kundskaben om de arktiske planters geologisk-geografiske udbredelse. Det første fund af Salix polaris War». | vort land blev vistnok gjort sommeren 1900, da jeg fandt denne arktiske karakterplante i det øverste portlandia-forende — niveau, sammen med Portlandia arctica Gray, Portlandia CO SKJÆLBANKE-STUDIER I KRISTIANIA OMEGN. DE intermedia Sars og Portlandia lenticula MöLL., ved Nidaros teglverk nar Trondhjem. Neste sommer, 1901, fandt jeg Salix polaris Wanu». i et helt andet niveau ved Ytterland paa Ør- landet, nemlig her sammen med et faunistisk selskab hvis mest fremtrædende representanter var Portlandia arctica GRAY, Macoma torelli STEENSTR. og Macoma lovéni STEENSTR. Tid- ligere har jeg fra nok et andet niveau, et mellemliggende, be- skrevet fundet af et par andre arktıske karakterplanter, Salix reliculata, L., og Dryas octopetala, L., ligeledes fra det trond- hjemske (Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1904. No. 1). Det gjorte fund af Salix polaris Wauzs. i Asker tilhører narmest samme niveau som ved Nidaros teglverk, dog rimeligvis lidt yngre. De fire her nævnte fund af arktiske plantefossiler re- præsenterer derfor en kontinuerlig række niveauer, fra et temmelig sammelt, portlandia-forende niveau ude paa Ørlandet, fra den „arktiske“ periode inde ved Hommelvik og fra saavel den ældre (Nidaros teglverk) som yngre (Asker) afdeling af det ,limnogla- ciale“ niveau. (Cfr. Zeitschrift für Gletscherkunde B. I, pag. 61). Selv 1 et ganske lidet stykke af den rodliggraa, lerblandede sand fra dette sidste sted fandtes altryk af de to nævnte muslinger Mytilus edulis og Macoma baltica, saa de altsaa tilhorer fuld- stændig samme skikt. Der fandtes kun aftryk, men ingen skaller. De her opregnede fossiler fandtes 1 en deltaskiktet zone om- irent halvanden meler under overfladen af terrassen. Under det fossilførende lag kom igjen en halv meter graa, noget brunagtig og stenblandet sand eller grus, og i grustagets bund har man endnu det samme materiale. Terrassen gaar med ganske svag stigning muligens op til ca. 190 m. o. h. Den helt ovre kant eller begrænsning for denne terrasse har det nemlig ikke her endnu lykkedes at fastsætte med fuldt eksakt noiagtighed. Netop tilsvarende til de to ovenfor omtalte profiler fra Hog- stadmarken, 183 m. o. h. er ogsaa et profil i et grustag i Hanevolds udmark, omtrent 150 m. nord for Dalsmyren. Dette 54 P. A. OYEN. gruslag ligger 1 en heide af ca. 180 m. o. h. og danner indsnit i en ganske svagt stigende og meget jevn terrasseflade, der fin- der sin lidet udprægede begrænsning i et ubetydelig høiere niveau. Materialets statistiske sammensætning paa dette sted har jeg redegjort for ved en tidligere anledning (Arch. for Math. og Naturv. B. XXVI, Nr. 5). I dette snit havdes følgende profil : Overst 1—2 dm. graa muld. Derunder 10 dm. graabrun grus med indtil l/? m. store blokke. Nederst 5 dm, graa, fin sand, der endnu fortsatte videre i grustagets bund. Det er nu af betydelig interesse, at der inde 1 skoven, 1 fjeld- skraanıngen nordøst. for Skougum blandt andet lykkedes at fremfinde tre strandvolde, som i denne forbindelse har en særlig betydning: 1. En udpræget strandvold med talrige blokke af 1/2—1 m. størrelse 1 en høide af 165 m. o. h. Denne strandvold svarer altsaa meget nær til den terrasse, der begrænser Sem- og Skou- gum-bankerne opad. 2. En temmelig bred strandvold i dalsideskraaningen i en høide af 174 m. o. h., en høide der slutter sig meget nær fil af- slutningen af de egentlige her omhandlede skjælbanker. 3. En meget stor strandvold med talrige blokke, ofte af 3—5 meters tversmt. Strandvolden maaltes at have en hoide af 189 m. o. h. Den sees saaledes at slutte sig meget nær til det niveau, som ovenfor blev antaget at danne afslutningen opad af den mytilus-førende terrasse med indesluttede, arktiske plantelevninger. Den mindre uoverensstemmelse, der kommer tilsyne i hei- | derne af de her nævnte terrasser og strandvolde, tør have sin grund i den enkelte aneroidmaalings udførelse, der fandt sted under forhold, som ikke netop var de gunstigste for saadanne bestemmelser. SKJÆLBANKE-STUDIER I KRISTIANIA OMEGN. 55 Vi har 1 det foregaaende seet, at det ofte har været tilfæl- det, at arter tilhorende et koldere og dybere vands afsætning har været udskyllet af ældre tilstedeværende ler og derpaa sekundært indleirede 1 de respektive skjælbanker, et fenomen der især traadte skarpt frem ved Hogstadbanken, endskjont vel her ogsaa en kunstig sammenblanding tildels har fundet sted. Vi skal ikke ved denne anledning gaa nærmere ind paa den forskjellige karakter 1 denne paa sekundært leiested opbevarede fauna; det spiller ogsaa 1 denne forbindelse en mindre væsentlig rolle, hvilket af de forudgaaende tidsafsnit de respektive leraf- sætninger tilhører, saa meget mere som det er et helt stratigra- fisk arbeide for sig at udrede dette forhold. Selv med de for- holdsvis faa arter som saadanne ,sekundære* forekomster i almindelighed giver anledning til at studere, behoves som regel hverken mange forekomster eller noget særdeles indgaaende studium af hver enkelt for at overbevise sig om, at de nærmest- liggende og udvaskede lerafsætninger ofte er af hoist ulige alder. Hogstad-bankens ,sekundare^ fauna f. ex. har et ganske be- stemt præg, der anviser den en temmelig bestemt plads 1 den stratigrafiske rækkefolge. Det har i Asker, lige i Nærheden af Stensrud, 165 m. o. h. lykkedes mig at fremfinde nok en forekomst, der paa en meget iøinefaldende maade viser denne sammenblanding. Som- meren 1904 fandtes nemlig her 1 et snart mere blaagraat, snart mere gulgraat, tildels flammet ler, tildels temmetig sterkt sand- blandet, ofte tydelig tyndskiktet i millimeter tykke skikter, en al følgende, temmelig uensartede former sammensat fauna: | Anomia aculeata Lin. forma typica, men liden. Pecten gronlandicus Sows. forekom meget almindelig i den typiske form og af normal storrelse i et blaagraat, tynd- skiktet, sandblandet ler med millimeter tykke skikter. Mytilus edulis Lin. forekom almindelig i den normale type, men i en forholdsvis liden form. 56 P. A. OYEN. Nucula tenuis Mont. forekom talrig i den almindelige form og af normal storrelse. Leda pernula Miu. forekom i den normale type, men til- dels 1 en form, der med hensyn til striering har et noget cau- data-lignende udseende; den var almindelig. Portlandia lenticula Mou... forekom talrig, tildels i hele, sammenklappede eksemplarer af den typiske form og i normal storrelse, længde 6 mm. Cyprina islandica Lin. forekom 1 den normale type, men i en forholdsvis liden form. (Cfr. Sem, Auke etc,). Macoma calcaria Cuemn. forekom i den normale type, men i en forholdsvis liden og tyndskallet form. Mya truncata Lin. forekom 1 den typiske form, tildels i hele eksemplarer med sammenklappede skaller; formen var liden og tyndskallet, rimeligvis juvenil. Desuden forekom Balanus crenatus Bruce. Darw. i den typiske form. Et trek, der bor lægges specielt mærke til 1 denne forbin- delse, er, at Pecten gronlandicus og Mytilus edulis tldels forekom meget nær sammen i lermassen. Opad gaar saa leret ogsaa paa dette sted over 1 en gulgraa, sterkt forvitret og sand- blandet ler, hvor kun spor af skiktning er bibeholdt; enkelte ertestore sten iblandet. Denne fossilforekomst ved Stensrud stilles i et klarere lys ved at sammenholdes med en forekomst af fossiler 1 ler, som jeg fremfandt 1 nærheden af det nye vei- skil nær Gjellum gaard, Asker, sommeren 1905. Dette findested laa i en høide af 111 m. o. h. I et større snit kom her underst en 2 m. megtig Jerafset- ning, der i den nederste del bestod af „stolpeler“, tildels med enkelte af jernrust oxyderede partier, men dette mindre frem- trædende; enkeltvis forekom ertestore smaasten. Der saaes spor af en mere regelmæssig gjentaget veksellagning, „hvarf“, mere blaagraa og mere gulgraa zoner ı veksling af 1—2 cm. tykkelse, tildels med lidt rødbrune lag, men ganske tynde, og SKJÆLBANKE-STUDIER I KRISTIANIA OMEGN. Len da med tydeligere, periodisk veksellagning. Derpaa fulgte en endnu tydeligere skiktet zone med !/» —1 em. tykke afdelinger, der mellemlagredes af millimetertynde, rustbrune skikter ; lagene havde snart en mere graablaa, snart en mere brungul farve. Lagene havde en regelmæssig horizontal stilling, der kom tyde- hg frem i den temmelig haarde „stolpeler“. Videre kom lige- ledes en ,stolpeler* med tydelig horizontal skiktning i milh- metertynde til centimetertykke lag, udpræget ved rustbrune lag imellem, 1 det hele af gulgraa farve og tildels meget lig det ler, der f. ex. findes ved Breitvedt teglverk 1 østre Aker. I dette to-meter skikt fandtes: Pecten gronlandicus, Sows., mere sjelden, men forresten ı den typiske form, dog noget liden. Portlandia lenticula, Mørr., almindelig, i aftryk af den typiske form og 1 den normale størrelse. Over denne fossilforende zone kom saa !/;—1 m. gulgraa, forvitret ler og overst 2—3 dm. muld. Ovenfor har vi seet, hvilken stilling denne lerafsætning i Gjellumterrassen indtager til de 1 denne forbindelse behandlede skjelbanker. Og om vi nu noiere undersoger sammensætningen og karakteren af den fauna, der optraadte ved Stensrud, og sam- menligner denne med de i leret ved Gjellum fundne fossiler, saa kan ikke forholdet forklares paa nogen anden maade end ved at antage, at Stensrud-banken er afsat paa et forholdsvis tidligt tidspunkt, da endnu et relikt faunaelement optraadte paa dette sted. Det heterogene træk i faunasammensætningen er derfor her af en anden art end den, vi stiftede bekjendtskab med ved de tidligere omtalte forekomster. Men dette er ikke desto mindre et trek af overordentlig stor og i sin almindelig- hed vidtrækkende betydning. Det er et fænomen, som man naturligvis hyppigst vil gjenfinde som karaktertræk ved tidsaf- snit, der netop danner overgangen mellem faunistisk forskjellige perioder, men som til sine tider ogsaa kan gjore sig gjældende gjennem længere tidsrum og da er et af de vanskeligste spørgs- 58 P. A. OYEN. maal, man stilles lige over for ved studiet af kvartærtidens fauna og dens optræden samt udbredelse gjennem de vekslende perioder. Om vi nu kaster et tilbagebhk paa strandlinjens beliggen- hed og forskyvning og udviklingen af de klimatologiske forhold under den her omhandlede tid for skjælbanke-niveauets ovre begrænsning, saa ser vi baade strandvoldenes karakter og fau- naens optræden karakterisere et temmelig barskt klima paa den tid, da strandlinjen i Asker laa henimod 190 m. høiere end nu. Strandvoldene har da et udseende, som minder om, hvad man i nutiden har anledning til at 1agttage langs arktiske strand- kanter. Det littorale dyreliv har været for sparsomt til at efter- lade spor ı den udstrækning, at det hidtil har været mulig at opdage det, eller kanske snarere har littoralbeltets odelæggende kreefter været for sterke. Men vi finder talrige levninger af et sublittoralt dyreliv, der paa en mærkværdig maade viser os mod- sætningen mellem den tid, som svandt, og den tid, som nu er ifærd med at bryde frem. Medens relikter af et dybere og koldere vands fauna endnu kjæmper for sin tilverelse, ser vi elementer af et varmere og saltere vands fauna efterhaanden arbeide sig frem langs den umærkelig stigende havbund, høiere og høiere, efter hvert som littoralbeltets hydrografiske forhold bliver gunsti- gere lige over for dette faunaelements egentlige livsvaner. Men samtidig trækker det relikte element sig tilbage. Udviklingen gaar i modsat retning for de to elementer, som inversionen for de hydrografiske og klimatologiske. Endelig finder vi en myti- lus-fauna paa alt grundere og grundere vand, hvor ogsaa rester af datidens arktiske vegetation har fundet et opbevaringssted, en vegetation som paa den tid altsaa har holdt sig helt ude paa de lave strandkanter paa samme maade som i de arktiske egne i nutiden. Men strandlinjen er jevnt, om end langsomt underka- stet en negativ forskyvning, og endelig naar vi det fremtrædende. terrasseniveau, med en helt anden karakter af strandvoldene, ı en høide af ca. 170 m. over den nuværende strandlinje. SKJÆLBANKE-STUDIER I KRISTIANIA OMEGN. 59 Ved dette niveau finder man en tilsyneladende skarp mod- sætning 1 de geologiske forhold mellem ganske nærliggende hori sonter, dette begreb her anvendt i sin generelle betydning, uden at spor af nogen diskontinuitet kan opdages. Da midlertid selv disse tilsyneladende skarpe modsætninger og derfor raske forandringer i geologisk henseende rent a priori maa have krævet ikke saa rent lidet af tid for deres udvikling, da ingen diskontinuitet er at opdage 1 de faunistiske forhold, saa kan vi gjøre os et berettiget haab om engang at kunne opdele denne tid 1 alt mindre og mindre afsnit og paa den maade følge udviklingen i dens mere specielle faser ogsaa der, hvor vi for oieblikket kun ser et mere uopløseligt hele. Men her er det kun detailundersøgelsen, som kan føre skridt for skridt fremover. Skjælbanke-niveauet. Det ovenfor omtalte begrænsningsniveau fra henimod 190 m. o. h. til ca. 170 m. o. h. repræsenterer saaledes ı egentlig forstand et overgangsniveau, som vi i Kristiania umiddelbare omegn gjenfinder med omtrent fem meters forskyvning 1 høiden. Med det udprægede terrasseniveau i høiden 170—175 m.o. h. indfinder saa de første, iagttagne skjælbanker sig. Den nye tids varmere faunaelement har nu endelig under de for dens trivsel gunstigere betingelser arbeidet sig op til selve strandkanten og ombyttet sin sublittorale karakter med en meget nær littoral. Vi skal nu forsøge at samle i en oversigt resultatet af, hvad den foregaaende undersøgelse har lært med hensyn til karakte- ren af den fauna, som nu findes indesluttet i en lang række skjælbanker, der tilsammen danner en temmelig godt afgrænset gruppe, der i Kristiania omegn gaar ned til ca. 130 m. o. h. En oversigt over disse banker, Littorina-niveauet, med indbe- fatning ogsaa af de ved en tidligere anledning (Nyt Mag. for Naturv. B. 44, pag. S1) beskrevne giver følgende: 60 P. A. OYEN. 12 Graakamsbanken ve FAP 2. Ryenvarde-banken. . . . . SLO teo 3. Skougum-banken . . . . . . 166 —,— Å, Sem-banken Ve M Deere S 5. Stig-banken . ran) el 1638b,— 6. Hogstad-banken . . . . 152 (158) —,— 7. Asker-kirke-banken . . . 150(158 —,— 8. Nøklevand-banken . . . . . 156 —,— 9. Nordby-banken . . . . 145—150 —,— 10. Stokkerbanken . . . . . . 1486—,— Mr Anke-bankene SEE 12. Strømmen-banken . . . . . 1475 —,— 13. Syltingli-banken . . . . . . 1458—,— 14. Yggeset-banken e C von 1596 2 15. Bolerbanken . . . . . . 130—135 —,— . Naar her bankerne er ordnet udelukkende efter den nomi- nelle hoide, saa maa hertil bemærkes, at dette i geodynamisk henseende ikke er helt korrekt, da heiden af samtidige banker selv inden det her meget begrænsede omraade ikke er fuldstæn- dig den samme; men forskjellen bliver dog ikke her særdeles betydelig. Hvad man derfor skulde opnaa ved at udvælge en gruppe banker fra et saa vidt begrænset omraade var, at man forelebig kunde sette ud af betragtning .den geodynamiske diffe- rents eller gradienten inden det behandlede omraade og saaledes iaa undersogelsen overfort til en rent palæontologisk. Udelukker vi saa i de meddelte faunalister de arter, der be- finder sig paa sekundært leiested, og sammenfatter 1 en oversigt den samlede fauna 1 disse banker, faar vi felgende: Anomia ephippium Lin. Anomia patelliformis Lin. Pecten islandicus Mut... Pecten tigrinus Möru. Mytilus edulis Lin. SKJÆLBANKE-STUDIER I KRISTIANIA OMEGN. 61 Mytilus modiolus Lin. Cardium echinatum Lin. Cyprina islandica Lin. Astarte compressa Lin. Abra alba Woop. Abra longicallis Sc. Macoma calcaria CHEMN. Macoma balthica Lin. Mya truncata Lin. Panopea norvegica SPENGL. Saxicava pholadis Lin. Zirphea crispata Lin. Placophora sp. Tectura virginea MöLL. Emarginula fissura Lin. Lunatia gronlandica Beck. Littorina littorea Lin. Littorina palliata Say. Lacuna divaricata Fasr. Onoba striata Monn. Aporhais pes pelecani Lin. Buccinum undatum Lin. Nepiunea despecta, Lin. Af disse 27 former er 17 (eller 63 9/o) littorale og resten 10 eller 37 9/o) sublittorale. Af disse 27 former gaar 5 til Lofoten, 6 til Vestfinmarken og Placostegus politus M. Sans. Balanus porcatus da Costa. Darw. Balanus crenatus Bruc. Darw. 16 til Østfinmarken, eller respektive 18,5 %o til Lofoten, 22,2 9/o til Vestfinmarken og 59,3 % til Østfinmarken. Desuden har man altsaa af forskjellige dyregrupper folgende arter: 69 P. A. OYEN. Verruca stroemia Mörtr. Darw. Strongylocentrotus droebachiensis MÜLL. Dermed har vi igrunden vundet et ganske godt overblik over den fauna, som paa den tid karakteriserede den littorale og sublittorale zone langs Kristianiafjordens indre del. Men et andet trek, der har megen interesse, falder straks 1 oinene ved en sammenligning af disse banker indbyrdes, idet det viser sig, at forskjellen 1 faunistisk henseende er forholdsvis liden mellem de ovre banker 1 rækken og de nedre. Man skulde nemlig med en negativ forskyvning af strandlinjen paa hele 40 —45 meter, som man altsaa her staar lige overfor, vente en betydelig større forandring i de faunistiske forhold. Dette fæ- nomen kan kun forklares paa en af to maader: enten maa de hydrografiske og dermed de klimatologiske forhold gjennem et langt tidsrum have holdt sig forholdsvis konstante, eller saa maa den negative forskyvning af strandlinjen have været forholdsvis rask. At den negative forskyvning af strandlinjen inden dette tids- rum virkelig har vaeret forholdvis rask, har man grund til at slutte ikke blot af de faunistiske forhold, men ogsaa af de rent topografiske. Vi finder nemlig inden det her omhandlede hoide- niveau ingen fremtrædende terrasser, .hverken erosionsterrasser eller akumulationsterrasser. Der er saaledes inden dette tidsrum ingen antydning at finde til nogen gjentagen oscillation af strand- linjen, ialfald ikke af nogen neevneveerdig betydning. Heller ikke finder man de akkumulationsterrasser af mere fremtrædende karak- ter, som man maalte vente, om nogen nævneværdig stans eller me- get langsom bevægelse havde indtraadt 1 strandlinjens forskyv- ning. Men dette mere ensartede preg 1 de littorale afsætnings- forhold antyder tillige, at de klimatologiske forhold har været af forholdvis ensartet karakter gjennem den hele periode, eller med andre ord, at klimatets forandring har været forholdsvis jevn og langsom. Vi kommer saaledes til det resultat, at saavel de geo- dynamiske som hydrografisk-klimatologiske forhold, hver paa sin SKJÆLBANKE-STUDIER I KRISTIANIA OMEGN. 63 vis, netop har bidraget til at give faunaen et forholdvis konstant særpræg gjennem den hele periode, hvorved denne fremtræder som en temmelig godt saavel begrænset som afgrænset helhed. Thi hvor forskjellig er ikke denne periode fra saavel den for- udgaaende som den efterfølgende, og hvor forskjelligt i geologisk henseende er ikke dette niveau fra saavel det liggende som det hangende! En fremstilling af det førstnævnte er givet 1 det foregaaende, og en betragtning af de forhold, som vedrøver det sidstnævnte, har jeg netop leveret i en tidligere afhandling (Arch. for Mathm. og Naturv. B. 27, No. 9). | Udludning i skjælbanker. Der er 1 vort land saavel 1 grus som sand og ler paavist en række kvartære fossilforekomster, hvor kun aftryk, men ingen skaller har varet opbevarede. Kalkskallerne maa derfor paa en eller anden maade være forsvundet ved en saa jevnt og lang- somt virkende proces, at formen er blevet mere eller mindre vel bibeholdt. Denne udvaskning eller udludning af kalkskallerne er et fenomen, som man til sine tider kan have anledning til at stu- dere i skjelbankerne. Fig I fremstiller et smit af 8 decimeters høide, som jeg sommeren 1897 havde anledning til at iagttage i grustaget ved Bølerengen. Det stregede parti betegner den egentlig skjælførende del af bankesnittet (S. S. S), sand og grus blandet med talrige skjælfragmenter. Det prikkede parti derimod bestaar kun af sand og grus, hvori neppe et eneste skjælfrag- ment kan paavises, og medens der i det omgivende parti (S) kan sees spor af skiktning, er inden det for fosiler fri parti ethvert spor af skiktning udslettet, men skiktningens kontinuer- lige forløb ellers 1 banken viser, at saavel mangelen paa fossi- ler som mangelen paa synlig skiktning i det prikkede parti kun er et fænomen af rent sekundær art. Og selve profilets udse- ende giver allerede en antydning om arten og virkemaaden af 64 P. A. OYEN. den kraft, som har frembragt forandringen. Den mere jevne udbredelse af de forandrede lag i den øvre del af snittet og den alt mindre og mindre udbredelse deraf i den nedre antyder, at kraften maa have virket ovenfra, og at den maa have været indskrænket alt mere og mere ı sin virkning nedad. Men dette er netop den maade, hvorpaa en udvaskning eller udludning af nedtrengende vand vilde have fundet sted. Nu ved vi, at selv almindeligt vand vil have en evne til at oplose en hel del stoffe, som det moder paa sin vei; men 1 endnu høiere grad besidder kulsyreholdende vand denne evne lige over for kalkholdige stofie, og de andre syrer, som i jorden nedsivende vand ofte i ringe mængde indeholder, foroger denne vandets oplosende evne lige over for jordbundens stoffe, og man har derfor i denne del af vandets kredslob en faktor, der lige over for de fænomener, vi her beskjeftiger os med, ofte udever en betydelig virkning og frembringer gjennemgribende forandringer i de lese jordlag, grus, sand og ler, som udsættes for dens indvirkning. Og denne forandring vil da fortsættes 1 alt videre udstrækning, efter hvert som det nedsivende vand naar alt storre og storre dele af lagene. Som 1 foreliggende tilfælde vil altsaa større og større dele af skjælbanken blive fossilfri, efter hvert som det nedsivende vand naar alt større og dybere liggende dele af banken. Den nedre, skraa skraferede del er ras. | Fig. II. fremstiller et 13 decimeter høit snit, som jeg som- meren 1898 havde anledning til at iagttage ı skjælbanken ved Auke. Profilet herfra med den paa hverandre følgende række af lag er beskrevet ı det foregaaende. Men medens disse noget vekslende lag (det stregede parti) er temmelig rigt skjælførende, saa viser de prikkede partier sig aldeles blottet for skjæl og skjælfragmenter; materialet er 1 disse graabrunt, middelsgrovt, en blanding af sand og grus, meget daarlig sorteret og uden spor af skjelrester. Snittet gaar her N-S med | 10—909 S. Fig. III. fremstiller et 18 decimeter heit snit, som jeg som- meren 1900 havde anledning til at iagttage i skjælbanken ved SKJÆLBANKE-STUDIER I KRISTIANIA OMEGN. 65 Auke. Underst har man et rustbrunt, sterkt oxyderet, skjæl- forende lag (R). Derover kommer en række svagt faldende lag, temmelig rigt skjælførende (det stregede parti); 1 denne lagraekke har man snart noget fastere, haardere lag (det skraat skraferede) og snart noget losere lag (det enkelt prikkede). I det prikkede parti er sandets og grusets karakter fuldstændig det samme som 1 de omgivende lag, men 1 dette prikkede parti, hvor der endnu tildels sees spor af skiktning, findes ikke spor af skjæl eller skjælfragmenter. Det er af særlig interesse 1 dette tilfælde at se, at dette omvandlede parti har en udpreget tendens til særlig at udvide sit omraade langs de losere lag, men derimod trækker sig afgjort tilbage fra de haardere, fastere og folgelig mere ugjen- nemtrængelige lag. Øverst kommer saa muldlaget (M). Disse tre profiler er kun taget i flæng for at søge fremstillet forskjel- lige stadier 1 en omvandlingsproces, som man har rig anledning til at iagttage i vore skjælbanker, en proces der imidlertid vistnok paa en mængde steder har bidraget til helt at forandre karakteren i de littorale og sublittorale afsætninger, ja paa sine steder endog i den grad, at deres egentlige art og betydning bliver temmelig vanskelig at erkjende. Den statistiske analyse bør jo helst tale kun ved sine egne tal. Imidlertid vil jeg ikke undlade at fæste opmærksomheden ved det træk, som de tre paral- lelanalyser fra Auke viser, at den statistiske analyse bliver mere paalidelig, jo mere omfattende den er, ja at den i det hele maa være temmelig omfattende for at kunne give et nogenlunde klart billede af faunaens egentlige sammensætning. Men i det tilfælde giver den ogsaa et billede langt mere fuldstændig og langt mere oplysende, end en almindelig, simpel artsliste nogen- sinde er istand til. Nyt Mag. f. Naturv. XXXXV. 1. 9 66 P. A. OYEN. Slutningsbemerkninger. Hvad der altsaa 1 det foregaaende er forsogt, er at give en oversigt over en skjælbankegruppe, der 1 Kristiania omegn har et temmelig godt afgrænset særpræg, indtager et bestemt høide- niveau, 180—175 meter over den nuværende strandlinje, og saavel nedad som opad er temmelig skarpt og godt begræn- set af niveauer, der 1 hoi grad skiller sig fra det her omhand- lede. Herfra for øieblikket at føre slutningerne videre har ikke været mig mulig. Rigtignok havde jeg sommeren 1898 anledning til at fore- tage en temmelig indgaaende undersøgelse af en hel række skjælbanker i Aremark og troede fra først af, at man her ganske ligetil maatte have et udmærket sammenligningsmateri- ale for studiet af skjælbanker længere inde ı landet. Nu har imidlertid en foreløbig bearbeidelse af endel af det temmelig righoldige materiale, som jeg medbragte fra Aremarksbankerne, vist, at forholdet ikke er saa simpelt som fra først af antaget. Aremarksbankerne er nemlig veksellaget. At der her var en temmelig rig veksling af lag, var jeg opmærksom paa allerede ved undersøgelserne 1 1898 og medbragte derfor en række prø- ver fra forskjellige lag. Mine forudsætninger var imidlertid den- gang helt andre end nu; thi det er først langt senere, at det har lykkedes mig at fremfinde fossiler nær den marine grænse ved Grefsen og Aarvold og 1 Skaadalen samt en Portlandia-fauna paa Romerike, hvorved mine forudsætninger for forstaaelsen af de hoiereliggende skjælbankers faunistiske forhold og geologiske stilling er ı hoi grad ændret. Jeg forstod derfor ikke ved de ovennævnte undersøgelser af Aremarksbankerne paa stedet at udnytte den optrædende veksellagning til at opnaa en klar fore- stilling om den egentlige sammenhæng. Og jeg nærer heller intet haab derom, før der foreligger en helt ny revision af disse undersøgelser paa stedet, da undersøgelsen blot af det medbragte SKJÆLBANKE-STUDIER I KRISTIANIA OMEGN. 67 materiale viser sig ikke at være tilstrækkelig til at udrede dette forhold. Det har derfor heller ikke for øieblikket været mig mulig at trække nogen direkte sammenligning mellem Aremarks- bankerne og skjælbankerne i Kristiania omegn. Men naar vek- sellagningen i Aremarksbankerne foreligger helt udredet, vil man naturligvis der have et sammenligningsled af endnu større betydning end tidligere forudsat. Trykt den 26. februar 1907. Meddelelser fra norsk entomologisk Forening No. 1. Fortegnelse over Macrolepidoptera samlede i Aas. Af H. Henrichsen. Jte om muligt at kunne yde et hdet Bidrag til Kund- skaben om vort Lands Lepidopterfaunas Udbredelse og Fore- komst er det, at jeg tillader mig at hidsætte nedenstaaende For- tegnelse over de i de sidste fire Aar iagttagne Arter af Macro- lepidoptera i nærmeste Omegn af Norges Landbrugshoiskole i Aas, 90 Km. sydost for Kristiania. Indsamlingen begyndte 1903 og jeg har anvendt hertil, hvad jeg har kunnet afse af min Fritid. Fangstfeltet er af meget be- grænset Omraade; det bestaar væsentlig af en mindre Skovtrakt, omgivet af Enge, og en Myr, , Aasmosen*. Forst fra August 1905 er benyttet Sukkerlokning („Koder“) tl Fangst om Aftenen, dels 1 en Have (ifjor), dels 1 Udkanter af Lovskov, graensende til dyrkede Marker (iaar) Lokkemidlet er stroget direkte paa Træstammer og Grene. _ Mange af de anførte Arter er ikke indfangede i flyvefærdig Stand, men er forst erholdt ved Opdraet af fundne Larver. (He- terocera). For disse har jeg tilfoiet nogle kortfattede Notiser angaaende Larven og Puppestadiet, hvormed jeg selvfolgelig ikke tilsigter at levere noget ,nyt^, men som kun er taget med for Fuldstændigheds Skyld. 70 H. HENRICHSEN. Det var mit Haab, at Eftersommeren, som jo pleier at være saa rig paa veerdifulde Fund, ogsaa 1 1906 skulde have vist sig saaledes. Dette blev desværre ikke Tiltældet, thi med August Maaneds Indtræden var ogsaa al Fangst med Lokkemidlet om- trent forbi. — Dette er en Besynderlighed, som jeg ikke godt kan forklare mig, da det tilsvarende Tidsrum ıfjor havde en saa rng Tilgang af Arter. Endel Arter 1 Fortegnelsen, opforte uden Nummer og 1 Pa- renthes, er ikke tagne her, men i andre Trakter og anføres for at gjore Rækken mere fuldtallig. For den værdifulde Hjelp, Herr Statsentomolog W. M. ScHOYEN har givet mig ved Bestemmelse af endel tvilsomme Arter og ved Gjennemsyn af Samlingen forovrigt, specielt Noc- (we & Geometre, frembærer jeg herved min forbindtligste Tak. Rhopalocera. Papilio L. 1. P. Machaon L. Sparsomt ı Juni og Juli. — Larven op- fodt paa Angelica. Parnassius. (P. Apollo L. Endnu ikke fundet her. — Larven lever paa Sedum 1 Juni. Eker og Lier). Aporia Hs. 2. A. cratægi L. Talrig her 1 Mai—Juli. — Larven opfødt paa Prunus. Puppestand 18 Dage. Pieris SCHRK. P. brassice L. Meget alm. fra Mai—Sept. — Larve: eo Brassica. 4. P.napi L. Meget alm. hele Sommeren. — Larve: Brassica. M 9. P. rape L. Alm. Mai—Sept. FORTEGNELSE OVER MACROLEPIDOPTERA SAMLEDE I AAS. 71 6. 10. 11. — co bo Anthocharis Borsb. A. cardamines L. Ganske hyppig her fra Slutningen af Mai—Juni. © sjeldnere end c. Leucophasia STPH. L. sinapis L. Alm. 1 Mai—Junı. Colias F. C. Paleno L. Flyver hyppig paa Aasmosen i Juli—Aug. Gonepteryx LEACH. G. rhamni. L. Alm. her næsten hele Sommeren. — Lar- ven opfedt paa Rhamnus i Jum. Puppestand 20 Dage. ©. Zephyrus Darw. (Z. betule L. Ikke bemærket her. — Larven fundet 1 Lier, Juli, paa Prunus. Puppestand 20 Dage). Thecla V. Th. w album Kx. 2 Ex. 1 Juli. — Larven opfødt paa Alm 11. Juni 04. Puppestand 18 Dage. Th. rubi L. Meget alm. fra Mai -Juli (Aug.). — Larven findes i Juli paa Blaabær, ofte med halve Kroppen inde i Bæret. Puppen overvintrer. Polyommatus LATR. P. virgaurea L. Meget alm. fra Juli; Aug. SG. P. Hippothoé L. Ikke sjelden i Juni—Juli. SP. P. Phileas. L. Alm. Juni—Aug. c9. Lycena F. . L. Argus L. Meget alm. her, især i Juli—Aug. c9. . L. Optilete Kw. Flere Ex. i Juli. 39. . L. Icarus Rott. Hyppig Juni—Aug. c9. L. Amanda Scan. Alm.(?) Juni—Juli. FO. L. Argiolus L. Alm. Mai—Juni. (9. L. Semiargus Rott. Alm. Juni—Juli. Q9. —] bo H. HENRICHSEN. 24. Limenitis F. | (L. populi L. Ikke bemærket her af mig, men der findes Ex. 1 Heiskolens Samlinger med Etiket, der angiver Finde- stedet: Aas. — Tidligere taget flere Ex. 1 Lier og Ø. Eker). Vanessa F. V. c album L. Alm. næsten hele Sommeren. — Larve: Ulmus. Puppestand 14 Dage. V. urtice L. Meget alm. fra Marts—Okt. — Larve: Ur- lica. Puppest. 14 Dage. V. antiopa L. Ikke sj, de 3 sidste Aar har jeg ikke ob- serveret den. Om Vaaren har den især vist sig paa ud- flydende Træsaft 1 Lighed med V. c album. — Larven op- født i Juli med Blade af Birk og Vidje. Puppestand 14 Dage. (V. Atalanta L. Ikke bemærket af mig, men vides dog tidligere taget i Aas). (V. cardui L. Er ikke seet her, men blev taget 1 Aug. 1877 1 Sylling, Lier). Argynnis F. A Paphia L. Besoger tem. hyppig Tistelblomster i Juli — Aug. SO. . À. Adippe L. Alm. paa Aasmosen i Juli—Aug. — Larven opfedt med Violblade. Juni, 06. Puppestand 15 Dage, Juli. GQ. . A. Niobe E. Var. Eris Mg. Paa Aasmosen 1 Juli— Aug. SQ. . A. Aglaja L. Tem. alm. 1 Juni—Aug. OG: . A. Lathonia L. Ikke ganske alm. 1 Juni—Aug. oG. . A Ino Rorr. En af de almindeligste Argynnis-Arter paa Aasmosen 1 Juli—Aug. IQ. . A. Pales Scuirr. Flere Ex. paa Aasmosen 1 Juli. 39. A. Pales Scutrr. Var. Arsilache Ese. I Juli. c. FORTEGNELSE OVER MACROLEPIDOPTERA SAMDEDE I AAS. 73 31. 34. 99. 36. 31. 38. 39. 40. 41. A Euphrosyne L. Alm. især paa Aasmosen Juni og Juli. do. . A. Selene Scuirr. Ganske hyppig 1 Juli. ©. Melitæa F. 3. M. Cinxia L. Udviklet fra Larve, hvoraf fandtes den 26. Mai 06 et Snes Stykker paa Veronica —(overvintrede). Puppestand 14 Dage. JG. M. Dictynna Ese. To Ex. paa en Eng i Nærheden af Indsjøen Aarungen i Aas, Juli 04. M. Athalia Rott. Tem. alm. 1 Juni Jul. 79. Erebia Daw. E. ligea L. Alm. i Juli—Aug. 59. Oeneis He. Oe. Jutta Hs. Kun meget sparsomt og periodisk; hid- indtil blot bemærket og indfanget paa et begrænset Om- raade paa Aasmosen, baade Go og 99, 1 Midten af Juni 1 Aarene 1902 og 1904. I indeværende Aar er den ikke seet, ligeledes er det ikke uagtet al anvendt Umage lykke- des mig at finde dens Larve, som sandsynligvis lever paa en elle: anden Sumpplante. Pararge Hs. P. Mera L. Tem. ofte 1 Juli—Aug. SC. P. Egeria L. Var. Egerides STAUD. Flyver ganske alm. om i Granskov 1 Mai—Juni. c. Aphantopus W ALLGR. A. Hyperantus L. Meget alm. paa Enge i Juli—Aug. Epinephele H». E. Jurtina L. Alm. 1 Juli—Aug. Coenonympha He. C. Pamphilius L. Alm. næsten hele Sommeren. H. HENRICHSEN. 47. 48. 49. 50. C. Tiphon Rorr. Var. Laidon Borxu. Hyppig paa Aasmosen 1 Juli. Syrichtus Borsp. S. malvæ L. Tem. alm. fra tidlig om Vaaren og udover, især paa Aasmosen og mindre Myre 1 Skoven. Hesperia F. . H. comma L. Alm. paa fugtige Enge 1 Juli— Aug. H. sylvanus Ese. Tem. hyppig, især 1 Juni— Juli. Heterocera. Sphinx O. S. ligustri L. 'Tem. hyppig paa blomstrende Syrener i Juni og Juli. — Larven opfodt med Blade af Syren og Spiræa. S. pinastri L, Ikke sj. Juni—Juli. Larve ernæret med Furunaale. Deilephila O. D. galii Rorr. En 9 af denne Art er fundet af Forstkand. Bugge her. (Larven fundet 7. Sept. 1897 paa Eker, levende paa Epilobium angustifolium). D. Elpenor L. Her ı Aas kun fundet Larven, der lever paa Calla, Galiwm m. fl. 1 Juli og Aug. D. porcellus L. Taget paa en Eng 1 Juli 06. Smerinthus 0. . S. tiliæ L. Ganske alm.? Flyver i Jum. — Larven op- fodt med Blade af Birk, Or og Lind. . S. populi L. Alm. i Juni og Juli. — Larve 1 Aug.— Sept. opfødt med Aspeblade. . S. ocellatus L. Taget i Juli. — Larven er opfødt med Blade af Asp og Vidje. FORTEGNELSE OVER MACROLEPIDOPTERA SAMLEDE I AAS. 75 DÅ. DT. 58. 59. 60. 61. 62. 63. 64. 65. Macroglossa 0. M. bombyliformis O. Alm. i Juni paa blomstende Sy- rener. — Larven fundet paa Kaprifolium. . M. fuciformis L. Alm.? Bembecia Hu. . B. hylæiformis Lasp. 3 & © siddende paa Epilob. an- gustifolium sent om Aftenen den 24. Juli 1906. Den næste Formiddag fandtes en © paa Rubus. Procris F. P. statices L. Alm. paa Enge 1 Juni—Juli. Anthrocera ScoP. A. filipendule L. Tem. alm. 1 Juli—Aug. paa Enge — (Larven fundet paa Græsarter 1 Juni. Puppestand 25—36 Dage. Lier). Bombyces. Hepialus F. H. humuli L. Viser sig ganske alm. paa Enge i Juni — Juli. H. fusconebulosus Dg Greer. Flere Ex. SG. Truffet fly- vende 1 Juni—Juli, ıser langs Groftekanter. H. lupulinus L. 2. Ex. i Begyndelsen af Juli. H. sylvinus L. Ikke sj. 2 Ex. in copula 26. Juli. H. hecta L. Ikke sj? Nogle Ex. taget 1 Oreskov 27. Juli 1903. Cossus F. C. ligniperda F. Sandsynligvis alm., thi Larverne findes meget ofte 1 forskjellige Lovtrer. Puppen ligger 30 Dage. Psyche ScHR. Ps. opacella? H. ScH. Juni. — Af de mange indsamlede 76 H. HENRICHSEN. 66. 67. 68. 69. 72. Larver er der kun fremkommet vingeløse Hunner, hvorfor jeg er uvis angaaende Arten. Muligens skjuler sig en anden Arl ogsaa blandt dem. Trichiura STPH. T. crategi L. Sjelden? Aug. — Larven fundet paa Birk ved Aasmosen 18. Juni 1904. Forpuppet 1 et tyndt Silke- hylster 2. Juli; udkom 24. Aug. Puppestand 55 Dage. Poecilocampa STPH. P. populi L. Viser sig tem. hyppig 1 Okt.—Nov. og flyver ofte ind 1 Varelser, Gange osv. — (Larven fundet paa Vidje i Juni; forpuppet i Beg. af Juli; udkom 25. Sept. Puppe- stand 84 Dage. Lier). Eriogaster GGERM. E. lanestris L. — Larverne fundet kolonivis paa Birk, lever ogsaa paa Rogn og Vidje 1 Slutningen af Juni. Puppe- stand indtil flere Aar. Gastropacha Ocns. G. quercus L. — Larven er opfodt paa Rubus. Puppen overvintrer og udklækkes i Juni. En © lagde 150 Æg, hvoraf Larverne fremkom efter 24 Dage. Lachnocampa W ALLG. L. rubi L. Alm. Mai 39. — Overvintrende Larver for- puppedes og udklækkedes ı Beg. af Juni 06. Lasiocanıpa SCHR. . L. pini L. Ikke hyppig? Juli. — Larven fundet paa Gran. Puppestand 20 Dage. L. ilicifolia L. — Larven ernæret med Blaabærlyng, delvis ogsaa med Blade af Birk og Asp. Endromis Ochs. (E. versicolora L. 1 9, Juli. ©. Eker). FORTEGNELSE OVER MACROLEPIDOPTERA SAMLEDE AASE 13. 80. 31. 82. 85. Saturnia SCHR. S. carpini SCHIFF. Hyppig? — Larve paa Birk, Blaabær- lyng m. fl. Aug. Drepana SCHR. D. lacertinaria L. 1 © den 1. Juli 1906. 15. D. falcataria L. 2 Ex. tagne i et Krat af Or og Ener om Dagen, 8. Juni 1903. | Cerura SCHR. | C. vinula L. Alm. — Larven er opfodt med Blade af Asp 1 Aug. Puppen udklækket det flg. Aars Mai—Juni. C. furcula L. Hyppig. Mai—Juni. — Larvens Levevis som forrige. Notodonta Ocus. N. ziczac L. Tem. hyppig. — Larven er opfodt med Aspe- blade. Juli. Puppen overv. Odontosia Hs. . 0. camelina L. 1 © indfloiet gjennem aabenstaaende Vindu 7. Juli 1906. — Larven er ernæret med Blade af Hassel og Or i Aug. Puppen overv. Pterostoma GERM. Pi. palpina L. Juni. — Larven er opfodt med Blade af Asp 1 Juli. Puppen overv. Phalera Hs. Ph. bucephala L. Hyppig i Juni. — Larverne i store Ko- lonier paa Vidjer. Puppen overv. Pygara Ochs. P. curtula L. Ikke alm. Juni. — Larven lever paa Silje. Thyatira Ochs. Th. batis L. Viste sig dette Aar ganske hyppig 1 Juni, især 1 Nærheden af Rubus. — Larverne er fundne selskabe- H. HENRICHSEN. OÙ wo wile 92. . S. mesomella L. 4 Ex. c/?, blev taget paa Aasmosen 5. lig paa 4—8 Ind. paa Rubus i Slutningen af Aug. Puppen OVETV. Cymatophora TR. C. duplaris L. Alm. 1 Juni 1 Oreskov. C. or F. Ikke alm.? 8 Juli 1 9. — Larven oftere fundet eus mellem sammenheftede Blade af Asp og Poppel. Asphalia Hp. A. cinerea Goze. 1 © fundet den 25. April 1906, siddende paa en Telefonstolpe. Sarrothripus CURT. . S. Revayanus Scop. Var. degeneranus Hs. Ikke alm. Har jevnlig vist sig fra Juli—Sept. og en enkelt Gang ind- fundet sig paa Sukkerlokning. — Larven er fundet 1 Juli og opfedt paa Vidje. Puppestand 10—20 Dage eller udkl. i Beg. af Aug. (Aas, Lier, Eker). Setina SCHRK. € Juli 1906. Lithosta F. . L. complana L. Nogle Ex. taget 1 Juli og August. Arctia SCHR. . A. caja L. Hyppig? Fundet 1 Juli og i Beg. af Aug. — Larven opfedt med forskj. Planter. Puppestand 22 Dage. Phragmatobia STPH. PI. fuliginosa L. Alm. i Mai og Juni. — Larven treffes meget ofte krybende paa Sneen om Vaaren. Puppestand 8—20 Dage. Spilosoma STPH. S. menthastri Ese. Alm. — Larven hyppig truffet paa Rubus m. fl. 1 Beg. af Aug. Puppen overv. og udkl. i Mai— Juni. FORTEGNELSE OVER MACROLEPIDOPTERA SAMLEDE I AAS. 79 94. 95. I: 98. Orgyia Ochs. O. antiqua L. Hyppig. Aug.--Okt. — Larven meget alm. paa forskjellige Buske. Puppestand 14 Dage; mest Hunner. Leucoma STPH. L. salicis L. Nogle Ex. udviklede af Larver 1 Juni. Udk. i Midten af Juli. Puppestand 12 Dage. Diloba STPH. D. coeruleocephala L. Sjelden. — 1 Ex. udviklet fra Larve, der fandtes paa Æbletræ den 13. Juni 1904. Puppe- stand 90 Dage: 21 Sept. Acronycta Ocus. (A. leporina L. Ikke bemærket af mig 1 Aas. — Deus Larve er fundet 1 Lier paa Birk den 9. Sept. 1882. For- puppede sig den 15. Sept. s. A., laa over som Puppe lige tl den 19. Jan. 1885, deraf en Vinter 1 opvarmet Rum, for den udklækkedes). {A megacephala F. Ikke bemærket ı Aas. — Larven fundet paa Vidje 1 Juli. Puppen overv. og udk. i Juni folgende Aar. Lier). (4. psi L. Ikke bemærket her. — Larven er fundet paa Æbletræ den 22. Sept. 1879. Puppen overv. og udkom 14. Juni 1880. Lier). . À. rumicis L. cC taget paa Sukkerlokning den 7. Juni 1906. A. auricoma F. Alm. Flere Ex. ı Juni og Juli. — Lar- ven findes meget alm. paa forskjellige Buske, især Or og Birk i Aug. Puppen overv. A. eurhporbire F. — Udk. fra Larve, der blev fundet i Okt. 1905. 80 H. HENRICHSEN. Jo 100. 101. 110. Noctuæ. Agrotis Ocus. A. baja F. Flere Ex. tagne paa Sukkerlokning 1 Midten og Slutningen af Aug. A. sobrina Dur. Ganske sjelden. 1 © indfandt sig paa Sukkerlokning den 30. Juli 1906. Frydenhaug. Aas. A. speciosa HB. Var. arctica Zett. Viste sig kun 1 nogle faa Ex. paa Sukkerlokn. ı Aug. 1905. — Er anseet for en nordlig Form, der ikke tidligere, saavidt vides, er taget sydfor Dovre. . A. strigula Tope. Ganske alm. paa Aasmosen 1 Slutnin- gen af Juni—Juli. Er tidlig paafærde om Aftenen og be- søger de blomstrende Stengler af Epilobium angusti- folium. . A augur F. Alm. fra Juni—Aug. ogsaa paa Sukkerlok- ning. — Larven polyphag, Mai—Juni. Puppestand 3 Uger. . A. festiva Hs. Flere, 9, taget paa Sukkerlokning den 8. Juli 1906. . A. c nigrum L. 2 cf fandtes paa Sukkerlokning den 11. Juli 1906. . À. triangulum Hr. 2 & den 14. og 15. Juli 1906 paa Sukkerlokning. . A. cuprea Hs. Nogle faa Ex. paa Sukkerlokning 1 Aug. 1005. . A obscura BRAHM. Sparsomt indfundet sig paa Sukker- . lokning ı Aug. 1905. | . A exclamationis L. Ganske alm. fra Mai—Aug. Ind- fundet sig olte 1 Hobetal paa Sukkerlokningen. — Den overv. Larve opfedt med forskj Planter. Puppen udkl. i Mai. A corticea He. Var ganske alm. paa Sukkerlokning 1 Juni—Juli. ©. (A. grisescens Fr. To Ex. paa Eker 1 Juli 1897). FORTEGNELSE OVER MACROLEPIDOPTERA SAMLEDE I AAS. 81 lid 115. 116. 117. 118. A ypsilon Rott. Et eneste Ex., ©, taget paa Lokkemidlet den 19. Sept. 1905. . A. nigricans L. Ikke hyppig, taget paa Sukkerlokning Aug. 1905. . A. tritici L. Enkelte Ex. paa Sukkerlokning 1 Aug. 1905. Larven fundet ı Mai. Puppestand 30 Dage, Beg. af Julı. . A. occulta L. Hyppig i Juli og Aug. Charæas STPH. Ch. graminis L. Hyppig? Ogsaa vist sig paa Lokke- midlet 1 Juli 1906. Larver fundet paa Græsmark ı Mai. Udk. af Puppen 1 Juli. Neuronia Hs. N. popularis F. Flere Ex. indfanget ı Beg. af August. Taget paa Sukkerlokning 11. Aug. 1906. 39. — Larven fundet 1 Mai under Stokke paa Jorden. N cespitis F. Tem. hyppig i Aug.—Sept. Ogsaa ind- fundet sig paa Sukkerlokning. — Larven opfodt. Puppen udk. efter 23 Dage. Mamestra Tr. M. tincta. Branm. Nogle Ex. udviklede fra Larver, fundet overvintrende under Birkebark ı Decbr. Larven ernærede sig 1 Beg. af Birkerakler, senere altædende. Puppestand 32 Dage. . M. contigua Vit. En affloiet 3, 24 Juni 1905. . M. thalassina Rott. En ©, 14. Juni 1906. . M. dissimilis KN. Nogle Ex. i Juni og Juli. . M. pisi L. Ganske hyppig ogsaa paa Lokkemidlet. — Larven er polyfag; Puppen overv. 3. M. brassice L. En 9, 26. Juni 1906. — Larven fundst paa Kaal i Sept. Puppen overv. . M. dentina Esp. Flere c9, 21. Mai, 25. Juni. . M. glauca Hs. En 9, sandsynligvis netop udklack Nyt Mag. f. Naturv. XXXXV, 1. 126. 127: 129. 130. 131. H. HENRICHSEN. siddende paa en Bro paa Aasmosen, 3. Juni. — Larven fundet paa samme Sted; Puppen overv. og udk. 1 Juni. Dianthoecia Boisp. D. procima Hs. To 9, 15. Juli 1905, 17. Juli 1906, Sukkerlokning. D. nana Rott. cf fundet i en Trappeopgang den 19. Juni 1906. | . D. capsincola Hs. c! den 24. Jum 1905. © den 13: Juli 1906. Ammoconia LED. A. cæcimacula F. Sjelden Art. 3 Ex. (9) tagne paa Sukkerlokning 1 Sept. 1905. Polia Tr. P. chi L. — Larven er oftere fundet paa forskj. Planter: Silene, Epilobium wm. fl. Puppen mellem Blade, 50—40 Dage. Aug. Miselia STPH. M. oxyacanthæ L. Ikke ofte. 39. Sept. Sukkerlokning. Hadena Tr. . H. porphyrea Esp. Sjelden Art, men indfandt sig 1 flere Ex. (79) paa Lokkemidlet i Aug. 1905. . H. monoglypha Hr. "Viste sig tem. ofte paa Sukkerlok- ning 1 Midten af Juli 1906. . H. adusta Esp. En c? taget paa Sukkerlokning 29. Juli. 1906. . H. gemmea Tr. Sjelden Art. Indiundet sig adskillige Aftener paa Sukkerlokning (79) i Aug. . H. lateritia Hr. Alm. 1 Juli og Aug. . H. basilinea F. Hyppig 1 Juni og Juli. . H. rurea F. Tem. hyppig i Juni og Juli. — Larven er fundet paa Gresarter 18. Mai. Puppestand 20 Dage: 20. Juni. | FORTEGNELSE OVER MACROLEPIDOPTERA SAMLEDE I AAS. 83 139. 140. 141. 142. 143. 144. 145. 146. 147. H. secalis Bserk. Overordentlig talrig 1 sidste Halvdel af Juli 1906, især paa Lokkemidlet. Blandt Hovedformen fandtes Var. secalina Hs. meget ofte, derimod mere sparsomt den mørke Var. leucostigma Esp. H. strigilis GLerck. Viser sig jevnlig i Juni—Juli. Dipterygia STPH. D. scabriuscula L. Maaske sjeldnere. Nogle faa Ex. er tagne, dels flyvende, dels paa Sukkerlokning 21. Juni, 11. Juli 1906. Cloantha Bois». C. polyodon Ct. To © 21. og 23. Juli 06 paa Sukker- lokning. — (Larven opfodt paa Hypericum. Aug. 1883. Puppen overv. og udk. Juli 1884). Trachea Hs. T. atriplicis L. 1 3 indfloiet gjennem aabentstaaende Vindu Juni; 1 O paa Sukkerlokning 18. Juli 1906. Euplexia STPH. E. lucipara L. 1 © den 11. Juli paa Sukkerlokning ved Frydenhaug, Aas. Brotolomia LED. B. meticulosa L. Sjelden Art, der kun er taget her en eneste Gang, 21. Aug. 05, paa Lokkemidlet. c. Nænia STPH. (N. typica L. — Udviklet fra Larve, fundet paa Sneen 10. April 1884, forp. 12. April og udk. 19. Mai. Lier). Jaspidea Boisp. J. celsia L. Sparsomt; vist sig af og til, undertiden ogsaa paa Sukkerlokning i Sept. OG. Hydroecia GUEN. H. nictitans L. Tem. hyppig 1 Aug.; undertiden ind- fundet sig paa Sukkerl. med Var. erythrostigma Haw. 5%. Qo EM H. HENRICHSEN. 148. 153. 156. 157. H. micacea Esp. Paa Sukkerlokning ganske alm. Den 15. Juni 1906 fandtes ved Opskjæring af Rha- barberstilke Larven. Den levede heri til 1. Juli, da den forp. sig 1 et Jordhylster. Udk. den 22. Juli. — Ligeledes beklagede man sig over, at Larverne odelagde Potet- græsset paa en Ager 1 Nærheden af Aas St. Leucania Ocus. . L. impura Hs. 1 © paa Aasmosen den 3. Juli 06. . L. pallens L. Ganske alm. 1 Juli—Aug. og tildels 1 Sept. var ligeledes en alm. Gjæst ved den paastrogne Sukker- lokning. . L. comma L. Alm. i Juni- og Juli paa blomstr. Kloverenge. . L. conigera F. Ikke alm. 2 5, 1 © sammen med fore- gaaende paa Sukkerlokning 1 Juli 06. Caradrina Ocxs. E. morpheus Hrn. Tem. hyppig; ligesaa paa Lokke- midlet 1 Juli. Rusina STPH. . R. umbratica Gorze. Flere Ex. 1 Midten af Juli 06. Amphipyra Ocus. . A tragopogonis L. Alm. 1 Aug. og forste Halvdel af Sept. Indfinder sig alm. paa Sukkerlokning. — (Larven fundet paa lave Buske i Juli. Puppest. 26 Dage. Eker). Tæniocampa GUEN. T. gothica L. Meget alm. flyvende om blomstrende Frugt- trær og Silje 1 Mai. Cosmia Ochs. C. paleacea Esp. Sjelden Art. Nogle faa Ex. tagne paa Lokkemidlet 1 Aug. 1905. Dyschorista Le». . D. suspecta Hs. Sjelden? ©. Juli—Aug. FORTEGNELSE OVER MACROLEPIDOPTERA SAMLEDE I AAS. 85 159. 160. 161. 162. 163. 164. 165. 166. 167. 168. Plastenis Boisp. P. retusa L. 1 © den 31. Juli 1906 paa Sukkerlokning. (P. subtusa F. —- Larven et Par Gange fundet mellem sammenspundne Aspeblade ı Juni. Puppestand 20 Dage. 10. Juli 1883. Lier). Cleoceris Bois». C. viminalis F. Sjelden i Juli og Aug. IQ. Orthosia Ocus. *O. lota Cu. Ny for vor Fauna. Forste Ex. blev taget paa Sukkerlokning den 1. Sept. 1905; siden 5—6 Ex. ©. O. circellaris Hrn. Ikke hyppig; flere Ex. (9) paa Lokkemidlet i Aug. — Sept. 1905. O. helvola L. Meget sparsomt; taget paa Sukkerlokning i Slutningen af Aug. 1905. cO. O. litura, L. Tem. sparsomt paa Sukkerlokning 1 Aug.— Sept. — Larven ernæret med Blade af Rogn, 30. Juni. Forp. 17. Juli 1 Jorden. Puppestand 40 Dage: 27. Aug. Xanthia TR. X. lutea Strom. Viste sig sammen med folgende til Udg. af Aug. enkelte Aftener endog talrig paa Sukkerloknin- gen. X. fulvago L. Maaske hyppigere end foreg. Art. X. fulvago L. Var. flavescens- Esp. Forekom enkelte . Gange sammen med Hovedformen. Orrhodia Hs. O. vaccinii L. Sparsomt forekommende paa Lokkemudlet i Midten af Sept. JO. Scopelosoma CURT. S. satellitia L. viste sig ı Sept. noget sparsomt, men dan- nede i Okt. den hyppigste og i Nov. omtrent den eneste Art, der omkredsede det sede Slikkeri. Var. brunnea LAMPA i noget mindre Antal end Hovedformen. I Tiden 86 H. HENRICHSEN. 176. 16.—26. April 1906 viste den sig igjen efter Vintersovnen, men kun enkeltvis. — Larven findes paa forskj. Trær, her mest Frugttrer. Puppestand 60 Dage. Scoliopteryx GERM. . Sc. libatric L. Alm. i det mindste enkelte Aar, Aug.— Sept. — Larven opfodt med Pileblade. Puppestand 20 Dage. Xylina Ocus. . X. socia Rort. Ganske sparsomt i Aug.— Sept. — Lar- ven ernæret med Birkeblade i Juli. Puppestand 35 Dage. d. . X. ingrica Herr.-Sca. Ganske alm. i Sept.— Okt. tildels ogsaa Nov. En stadig Gjest paa Sukkerlokning. . X. lamda F. Utvilsomt var det dennes Larve, der blev fundet paa Topskud af Myrica gale paa Aasmosen den 13. Juli 1902. Ingen af de indsamlede 4 Larver naaede Forpupningen, da de var edelagte af Ichneumonider. Calocampa STPH. . C. vetusta Hs. Tem. alm. i Sept.—Okt. og tildels i Nov. Paa Lokkemidlet — Larven lever paa forskj. lave Planter ı Juli. Puppestand 30 Dage. C. solidaginis Hs. Ikke sjelden i Aug. paa Oplosningen. Dasypolia GUEN. . D. templi Turc. Fundet adskillige Gange 1 Okt., Nov. og tildels i Decb., altid inde 1 Hus. Calophasia STPH. C. lunula Hrn. — Larven opfodt i Juli paa Antirrhinum linaria. Puppen overv. Cucullia Scur. C. gnaphali Hs. Meget sjelden Art. En 9 taget flyvende ı Haven den 26. Juni 1906. (C. lucifuga He. — Larven bemærket 2 Gange, den 11. FORTEGNELSE OVER MACROLEPIDOPTERA SAMLEDE I AAS. 87 178. 179: 180. 181. 182. 183. 184. 185. 186. 187. 188. Juni 1884, Sylling, Lier, og den 25. Juli 1897, ©. Eker. Ingen blev udviklede). Anarta Tr. A. myrtilli L. Hyppig flyvende om i Solskin paa blom- strende Planter. 9. — Larven lever paa Lyng 1 Aug. Puppen overv. A. cordigera Ture. Viser sig jevnlig hvert Aar i Juni paa en liden Myr. IQ. Abrostola Ocus. A. urtice Hrn. GO taget i Beg. af Juni. Plusia Ocus. P. moneta V. Ganske sjelden Art. 1 © taget 1 Ner- heden af Frydenhaug, Aas, den 8. Juli 1906. P. chrysitis L. Vist sig hyppig 1 Juni—Juli, ligeledes indfundet sig paa Sukkerlokning. P. gamma L. Tem. alm. især i Juli—Aug. — Larven opfødt paa Nesle i Aug. Puppestand 15 Dage. P. interrogationis L. Hyppig 1 Juli. ©. Euclidia Ocus. E. mi Cr. Viser sig tem. hyppig 1 Juni—Juli. E. glyphica L. Alm. i Juni—Juli. Hypena Tr. FH. proboscidalis L. Alm. 1 Juli—Aug.; ogsaa indfundet sig paa Sukkerlokning. — Larven ernæret med Nesleblade i Juni. Puppestand 12 Dage. Brephos Ocus. DB. parthenias L. Taget jevnlig hver Vaar fra Midten af April til Mai. 39. 88 H. HENRICHSEN. 189. 190. 191. 192. 193. 194. 195. 196. 197. 198. 199. 200. 201. 202. Geometre. Geometra Boisp. G. papilionaria L: Ikke ganske hyppig her 1 Julı. Jodis Hp. J. putata L. Meget alm. 1 Skovtrakter 1 Juni -Juli. — Larven opfodt paa Blaabærlyng. Puppen overv. Acidalia Tr. A. similata Ture. Nogle Ex. i Juni. A. ochrata Scop. 2 Ex. i Juli paa en Eng ved Indsjøen Aarungen. A. inornata Haw. Nogle Ex. 1 Jum. c. A. aversata L. Alm. i Juni—Juli. A. aversata L. Var. spoliata SrAvuD. Viser sig sammen med Hovedformen 1 Juli. A. immorata L. Ikke hyppig i Juli, o’, Aasmosen. A. incanata L. Sjelden. 1 9 den 23. Juli, Aasmosen. A. fumata Streu. Alm. i Juli—Aug. A. remutaria Hs. Tem. alm. 1 Juni—Aug. Pellonia Dv». P. vibicaria Cr. Tem. sjelden Art. 2 Ex. 9, indfan- get den 26. og 28. Juni 1906 ı Haven. Zonosoma Le». Z. pendularia Cr. Sjelden. 2 Ex. den 19. Jum 1903. Aasmosen. Eugonia HB. E. alniaria L. 1 Ex., c^, udviklet fra Larve paa Or, 5. Aug. 03. Puppestand 20 Dage. Selenia HB. S. bilunaria Ese. Alm. i Mai—Juni. FORTEGNELSE OVER MACROLEPIDOPTERA SAMLEDE I AAS. 89 203. 205. 206. 207. 208. 209. 210. 211. 212. Odontopera STEH. O. bidentata CL. Hyppig i Juni—Juli i baade Lov- og Naaleskov. c9. — Larven opfedt paa Gran. Puppen overv. Crocallis Tr. . C. elinguaria L. Ikke hyppig, men vist sig af og til i Juli Aug. oY. — Larven fundet i Juni og opfødt med Blade af Rogn. Puppestand 35 Dage. Epione Du». E. apiciaria Surrr. Sj. Bemærket nogle Gange 1 Aug. ved en enkelt Leilighed ogsaa indfundet sig paa Sukker- lokning. JO. Macaria CURT. M. notata. L. Flere Ex. Mai—Julı. M. signaria Hs. Juni. Granskov. IQ. — Opledt fra. Larve paa Gran. M. liturata Gr. Viser sig ofte 1 Skovtrakter i Juni— Juli. Opistograptis Hs. O. luteolata L. Ganske alm. 1 Juni—Juli. Larven opfodt paa Hassel i Sept. Puppen overv. Ellopia Tr. E. prosapiaria L. 1 3 den 26. Juni 1906 1 Haven. Metrocampa Latr. M. margaritaria L. 1 © den 7. Juli 1906 i Lovskov. Angerona Dur. A. prunaria L. 1 c? den 5. Juli 1906 paa Aasmosen. Abraxas LEACH. . A. marginata L. Alm. i Juni—Juli. Cabera TR. . C. pusaria L. Ganske alm. fra Mai—Juli. 90 H. HENRICHSEN. 215. C. exanthemata Scor. Hyppig, idetmindste enkelte Aar, 1 Juni—Juli. — Larven opfødt paa Asp 1 Jul. Puppen overv. Numeria Dur. 216. N. pulveraria L. Tem. hyppig fra Juni—Aug. Amphidasis Tr. 917. A. betularius L. Kun faaet ved Opdrætning af Larver, der ofte er forekommet 1 Aug.; opfødt med Blade af Birk, Rogn o. fl. Puppen overv. Hybernia Latr. 218. H. aurantiaria Ese. Sj Kun 1 c? 14. Okt. 1904. 219. H. defoliaria Cr. Hyppig 1 Sept.—Nov. — Larverne fundet enkelte Aar paa Frugttrær i Juni. Puppestand omtr. 2 Maaneder. Gnophos Tr. 220. G. obscuraria HB. Sjelden Art. 2 Ex, 9, 17. og 20. Juli 1905. 221. G. myrtillata Ture. Alm. i Juni—Julı. Boarmia Te. 999. B. ribeata Cr. Sj. 1 OY Juli 1906: 223. B. repandata L. Alm. overalt i Juni— Juli. 924. B. scopularia 'THBc. 2 © den 24. og 30. Mai 1906 i en Skovtrakt. Halia Dur. 225. H. wauaria L. Alm. især i Haver 1 Juli—Aug. — Lar- ven ernaret med Ribsblade 1 Juni. Puppest. 12 Dage. 226. H. brunneata Tasc. oY. Hyppig i Naaleskov i Juli « Aug. 227. H clathrata L. Flyver tem. alm. en kort Tid 1 Juni paa Aasmosen. FORTEGNELSE OVER MACROLEPIDOPTERA SAMLEDE I AAS. 91 228. 299. 250. 231. 232. 233. 234. 235. Fidonia Te. F. atomaria L. Overordentlig talrig ı Mai og Juni baade paa Aasmosen og lynggroede Myre. — Larven opfødt paa Lyng. Puppen overv. F. carbonaria Cr. FP. Hyppig omkring Aasmosen i Mai og Juni. Perconia Hs. P. strigillaria He. Ganske sjelden Art. — Larven fandtes 2. Januar 1904 paa Aasmosen, liggende stivirossen paa Sneen. Opfodtes med forskj. saftfulde Planter, indtil den i Slutningen af April forpuppedes, hvorpaa den fremkom efter 31 Dages Forløb. ©. SCOTIA STPH. Sc. lineata Scop. Alm. 1 Juni og Juli. Anaitis Dur. A. paludata Tra». Enkelte Aar har den forekommet hyppig paa Aasmosen 1 Juni—Juli. - Lobophora CURT. L. halterata Hrn. c. — Larven opfedt paa Asp i Juli. Puppen overv. L. carpinata Bakr. c. Enkelte Ex. 1 Juni. — Larven lever paa Asp i Juli. Puppen overv. Malacodea 'lgNGsTR. * M. regelaria ''ENGsTR. c. To Ex. af denne for femti Aar siden 1 finsk Lapland opdagede og senere ogsaa i svensk Lapmarken og ved St. Petersburg fundne Art, fandt jeg den 3. Mai 1905 og den 1. April 1906 1 Aas ved Landbrugshoiskolen; den kan saaledes noteres som ny for vor Fauna. Da Artens Udviklingshistorie saavidt vides endnu er ube- bekjendt, kunde det maaske vare et Vink ı saa Hen- seende at bemerke, at Expl. af 1. April 06 blev taget i 92 238. 239. 240. 241. H. HENRICHSEN. en Granskov siddende paa en Gren, eiensynlig netop ud- klaekket af Puppen. Cheimatobia STPH. Ch. brumata L. 5%. Ganske alm. 1 Okt.—Nov. — Lar- ven opfodt med Aspeblade 1 Juni. Puppestand 150 Dage. Ch. boreata Hs. c9. Hyppig 1 Okt.—Nov. — Larven opfodt med Birkeblade. Puppestand henved 120 Dage. Mesoleuca Hb. M. albicillata L. ©. Viser sig stundom i Juni. — Lar- ven opfodt med Bringebærblade. Puppen overv. Pelurga Hs. P. comitata L. 0. Forekommer tem. alm. 1 Haven forst 1 Juli. Triphosa STPH. T. dubitata L. c. Kun faa Ex. 1 Slutningen af Mai. Camptogramma STPH. C. bilineata. Meget alm. paa Enge 1 Juli—Aug. Ortholitha Hs. . 0. limitata, Scop. Tem. alm. paa Enge i Juli— Aug. Earophila GUMPENS. . E. badiata Hs. En c? den 5. Juni 1904. Lygris Hs. . L. prunata L. . Alm. 1 Slutningen af Juli og 1 Aug., ind- fundet sig paa Sukkerlokning. . L. testata L. c. Paa Aasmosen i Aug. . L. populata L. Meget alm. overalt 1 Juli og Aug., har vist sig paa Sukkerlokning. . L. dotata L. c9. I Begyndelsen at Juli. FORTEGNELSE OVER MACROLEPIDOPTERA SAMLEDE ı AAS. 93 261. 262. 263. 264. Cidaria Ar: C. viridaria F. Meget hyppig i Juni—Juli. C. juniperata L. En c1 Sept. 1906. C. variata Scarrr. Tem. hyppig i Juni—Juli, delvis Aug. — Larven udviklet paa Gran i Mai. Puppestand 12 13 Dage. — Var. obeliscata HB. har vist sig sjeldnere. C. truncata Hrn. Meget alm. fra Juli—Sept. (Flere Var). Sukkerlokning. C suffumata Hs. Sj? Nogle Ex. i Slutn. af Mai og 1 Beg. af Juni de sidste 3 Aar. Granskov. C. sordidata F. SQ. Ikke alm. men flere Ex. indfanget i Juli—Aug. 1 Udkanten af Lovskov. (Flere Var.). C. autumnalis Strøm. Meget alm. næsten overalt i Juni—Juh. Var. impluviata He. m. fl. C. nigrofusciaria GoEzE. ©. 2 Ex. 1 Mai og Juni. C. serraria Zett. GQ. Sjelden? Flere Ex. i Juni. Granskov. C. ocellata L. GQ. Tem. hyppig i Juni—Juli. C. didymata L. Alm. i Jun —Juh. C vespertaria Bru. c9. Hyppig i Aug.—Okt. Ind- fundet sig paa Lokkemidlet. . C. dilutata Brr. Alm. i Sept.—Okt., tildels ogsaa i Mai. Truffet enkelte Gange paa Sukkerlokning. — Larven op- fodt paa Birk 1 Juni. Puppestand 70—80 Dage. C. cesiata Lane. Juli—Aug. Tem. alm. i Udkanter af Skovtrakter. Omsvarmede ı lumre Aftener den blom- strende Hp. angustifolium 1 saa tette Skarer, at man med et Slag kunde faa et Snes Stykker 1 Nettet. C. flavofasciata Tuse. ©. Ikke alm. i Mai—Juni. C. alchemillata L. Alm. 1 Juni—Juli. C. hastata L. Var. subhastata Norck. Ikke hyppig i Birkeskov ved Aasmosen enkelte Aar 1 Juni. cQ» © en NO bo NO I bo ho I HEN ho bo te —] 1 ~ en e» co H. HENRICHSEN. 5. O. lugubrata Stand. 9. 2 Ex. i Juli. — Tillige udvik- let fra Larve paa Bringebær. Puppen overv. C. unangulata Haw. Sj. I © taget den 13. Juni 1903. C. sociata Bru. oY. Flere Ex. 1 Mai og Juni. C. pomoeriaria Krversm. 1 © den 8. Juli 1806. Tid- hgere fundet paa Dovre og ved Kristianıa. C. quadrifasciaria Cu. ©. Sparsomt 1 Juli. C. fluctuata L. Alm. Slutn. Mai—Aug. — Larven ud- viklet paa Kaal. Puppen overv. C. munitata Hs. c9. Ganske hyppig her 1 Juhi —Aug. C. montanata Bru. Meget alm. overalt. Juni—Juli. C. bicolorata Hrn. Alm. 1 Juli—Aug. C. fulvata Forst. 1 Ex. den 16. Juli 1905. C. capitata H. Scan. 1 c? 1 Juli 1904. C. silaceata HB. ©. Kun faa Ex. 1 Juli. C. miata L. Alm. 1 Sept. (Okt), Mai—Juni. Viste sig stundom paa Sukkerlokning. — Larven opfødt paa Or og Rogn 1 Juli og Aug. Puppestand 35—40 Dage. C. siterata Hrn. 1 © paa Sukkerloknng den 14. Okt. 1905. Hydrelia Hs. . HA. obliterata Hrn. 1 c? den 10. Juni 1906. Eupithecia Curt. . E. abietaria Gorze. Alm. i Mai—Juni 1 Granskov. — Larverne alm. ı Grankongler. Puppen overv. . E. rectangulata L. Alm. 1 Juni—Juli 1 Haven. . KE. oblongata 'THBG. 1 c? den 23. Juni 1904. . E. subfulvata Haw. 2 c? den 20. Juli 1905. . E. tenwiata Hb. 2 © udviklede fra Larver 1 Vidjerakler 2. Juli 1906. . E. helveticaria? Bois. 1 c? den 3. Juni 1906. FORTEGNELSE OVER MACROLEPIDOPTERA SAMLEDE I AAS. 95 986. E. conterminata ZELL 1 c? den 1. Juni 1903. 287. E. lanceata Hs. Flyver meget alm. 1 Granskov 1 Mai. 988. E. satyrata? Hs. Nogle Ex. tagne 1 Mai. 989. HE. succenturiata L. Kun faa Ex. i Slutn. af Juni. (Enkelte andre Hupithecia Arter maa henstaa paa Grund af manglende Bestemmelse). Trykt den 3. marts 1907. G ær ER Ge. LE GOES H. HENRICHSEN- DID “ONS DIOP 6 OG |‘ 0981900 ndun2010) I I DOSEN € I I ö DOP Ur puny © VEG |] 6 & L | VE E S d "Co 01710708 DWOS0]9d0aS' I 6 |! "RU IDR DPOYAAO I °°: DANIY 0 I : 070794 0 | "lb 9 S1407709409 *() A & | 990] DISOYMO = ues STET 1nje1edure J, Pa OO ar POO se US oe S se HE ES LOS se RS se ITP ae GG se VA se |06 + 66 + un un g uu 5 a m p $5 E EEE T sm m 22 zen se zc yr Pc: ER | go og — 5 = aq eyo = = = ER cp cer E Pe SE EE ss I “AON | "AON 9 ‘AON | AON.T AONCE | “AON E DEO "91 | 940 "ET| “9106 | FAO 2 | 340 ‘310 7 | IO "T |'ydagi'gz|'4das'ca : A9AO YSISISAQ Über korrelative Gesetzmässigkeiten im Stoff- wechsel der Samen. Von B. Hansteen. BE chungen. die ich teils auf der Naturforscherversamm- lung in Stuttgart 1906, teils näher in einer für die landwirth- schaftlichen Jahrbücher bestimmten, 1m Druck befindlichen Arbeit näher erwähnt habe, zeigten, dass zwischen den in den Organen der verschiedensten Blütenpflanzen angeháuften Mengen von Kali, Phosphorsáure und Magnesia (andre Aschenbestand- telle wurden vorläufig nicht berücksichtigt) überall und zu jeder Zeit bis zum Lebensende bestimmte gegenseitige Relationen be- stehen: Wurzeln, Stengel und Blätter sind auch in dieser Richtung streng korrelirt. Ausserdem sind die Quantitätsunterschiede dieser Stoffe oder „Intervalle“, wie ich sie nannte, von einer Grösse, die spezifisch ist für die Art oder Rasse, das Organ und für die Entwickelungsstufe, indem sie mit der fortschreitenden Ontogenese stets charakteristische, ab- solute und relative Änderungen erfahre. Da nun den unentbehrlichen Aschensubstanzen ihre funda- mentale physiologische Bedeutung u. a. durch ıhr Zusammen- wirken und ihre Vereinigung mit den organischen Kohlenstoff- verbindungen zukommt!, war es schon a priori vorauszuselzen, ! Cfr. Pfeffer, Pflanzenphysiologie, I, 1897, p. 277 und 416. Nyt Mag. f. Naturv. XXXXV. II. 7i 98 B. HANSTEEN. dass diese Gesetzmässigkeiten auch in intimer Verbindung mit ähnlichen solchen in dem organischen Stoffwechsel stehen, dass also Verschiebungen in den quantitativen Verhältnissen zwischen den anorganischen Nährstoffen auch alsbald physiologisch ent- sprechende Verschiebungen in den quantitativen Verhältnissen zwischen den. organischen nach sich ziehen würden. Als Material für Untersuchungen über diese Wechsel- beziehungen und die Gesetze, von denen sie beherrscht werden, müssten zunächst vollreife, ruhende Samen am besten dienen können; denn in diesen ist ja das Endziel der gesamten Stoff- wechseltätigkeit auf eine für die Art oder Rasse spezifische Weise erreicht und damit Ruhe eingetreten, während in allen noch wachsenden Teilen unaufhörlich Verschiebungen in Tåtig- keit und Produktion stattfinden. Das Nachfolgende stützt sich vorläufig auf in der Literatur vorliegende Analysen von den in Samen enthaltenen organischen und anorganischen Stoffen, und ich habe zunächst festzustellen gesucht, ob es Wechselbeziehungen gibt, und welcher Art diese sind, zwischen den deponirten Mengen solcher hervortretenden Bestandteilen wie den N-haltigen und N-freien Stoffen! (exkl. der Fettstoffe), Phosphorsáure und Kali. Ölreiche Samen habe ich vorläufig nicht in Betracht gezogen, da es an geeigneten Analysen fehlt. Von sonstigen Samenanalysen, die siimmtliche genannten Stoffe umfassen, habe ich in der Literatur 138 finden kónnen; zwar beziehen sich alle diese nur auf die Cerealien und Leguminosen, aber auf die verschiedensten Arten und Rassen dieser Familien. Sie sind mit den gehórigen Literatur- angaben p.105—111 summarisch aufgeführt und zwar in zwei | Gruppen, da das Verhältnis zwischen Phosphorsäure und Kali teils — bei allen Cerealien und Lupinus, Vicia sativa, Ervum u. ! In den reifen untersuchten Samen sind die N-haltigen Stoffe so gut wie ausschliesslich = Proteinstoffe, die N-freien wesentlich = Stärke. Wie die Verhältnisse liegen mit Bezug auf den Fettstoffen müssen erst spezielle Untersuchungen zeigen. ÜB. KORRELAT. GESETZMÄSSIGK. IM STOFFW. D. SAMEN. 99 Canavalia — > 1, teils — bei Soja, Seradella, Phaseolus, Lathyrus, Pferdebohne und Erbse — < 1 ist. Dort wie unten L------ - BJ 9o o * ----I-—- -L---L---I- mm * 3 [cd Seco sind die Verkürzungen Nh = N-haltige — und Nf = N-freie Stoffe, P = Phosphorsäure und K — Kali. Gleichgiltig, ob = > oder < 1 ist, geben sıch bei den Samen der genannten Pflanzen die erwarteten Wechselbeziehungen zuerst dadurch durchgehends deutlich zu erkennen, dass wenn E kleiner wird, wird Nh grösser oder K N, umgekehrt. Eine Minderzahl der Analysen (18.84 9/0) — n:0102—123d.Gr. a und n:o 12—15 d. Gr. b (p. 105—111) — zeigt zwar dies nicht deutlich. Diese Analysen sind aber un- sicher, teils und namentlich, weil sie aus frühe- ren Jahren mit unvollkommenen analytischen Methoden stammen, teils war die Witterung für die Samenbildung ungünslig etc. Dass die Samen vollreif und normal entwickelt sind, ist aber hier eine unerlässliche Forderung. Dass die Beziehungen gesetzmässig sind, : P dass also eine bestimmte Grösse von — auch K Å : " Nh n eine bestimmte Grösse von =, gebe, zeigen Nf o o demnächst die Kurven, die diese Verhältnisse zusammen bilden. Setzt man — aus den oben erwähnten Grün- den nieht ohne Recht — die genannten un- B. HANSTEEN. EJ a sicheren Analysen ausser Betracht, so bilden die übrigen 112 Analysen (81.76 %) in einem Koordinatensysteme, wo die Abszissen den physiologischen Charakter des Samens durch Nh die Grösse von >, die Ordinate die Beziehungen Af Lee, Era " TOK Nf markieren, ,Milchstrassen^ von hyperbelåhnlichem Verlaufe. Cfr. Fig. 1, wo die Punkte die Analysen cL die Kreuze die Analysen ^. < 1 bezeichnen. list = == 1, geben nun überall die Produkte Nh å ) 1 m D | ) gc — 0.045 | X 10 Nf Werte, die am regelmässigsten um einen Mittelwert — 0.1206 schwingen. Eine konstruierte Hyperbel von Nh der Gleichung (ir 0. 045) x = e wr) — 0.1206 deckt auch in der schónsten Weise die Kurve, die die Mittelwerte von Analysen- en zwischen deren mittlerem Werte von Nr die Differenz möglichst = 0.01 ist, bilden. Es zeigt dies Fig. 2, wo die Punkte diese Mittelwerte, die Kreuze dagegen den Verlauf der konstruierten Hyperbel — mit dem Brenn- punkte F' — bezeichnen. ÜB. KORRELAT. GESETZMÄSSIGK. IM STOFFW. D. SAMEN. 101 Derart deckt auch eine Hyperbel von der Gleichung Ge > 0.09) x E C wr) — 0.0583 die Kurve der Analysen P ras d Bemerkenswert ist, dass bei der einen Hyperbel die Kon- stante 0.1206, von der der Brennpunktsabstand abhängig ist, ziemlich genau 2 Mal grósser ist als die entsprechende Kon- stante 0.0583 beider anderen Hyperbel. Zwischen Pflanzen mit k^! in den Samen scheinen also wiederum gesetzmässige Beziehungen zu bestehen. Die verschiedene Arten und Rassen der Cere- alien und Legimunosen — dann wahrscheinlich auch alle anderen Samenpflanzen — bilden also mit Bezug auf den = in den Samen und Pflanzen mit in ihren vollreifen Samen bestehenden Wechsel- beziehungen zwischen N-haltigen und N-freien Stoffen, Phosphorsäure und Kali scheinbar mindestens 2 „phy- logenetische“ Hyperbeln, die gleichseitig u. übrigens durch die oben genannten Gleichungen charakterı- siert sind. Die eine Asymptote fällt bei beiden mit der Abszissenachse zusammen, die andere ist eine Linie, die der Ordinatenachse, teils in einem Abstande von 0.045 — (> 1) = teils in einem solchen von 0.09 cm. — (s 1) — parallel läuft. Eine Änderung von zieht also nach dem Ge- fundenen in gesetzmässiger Weise auch eine solche von NF nach sich, und zwar derart, dass sich mit der relativen Zunahme an Kali auch relativ die N-haltigen Stoffe mehren oder umgekehrt, mit der relativen Zu- nahme an Phosphorsáure wachsen die relativen Men- gen von den N-freien Stoffen — was man nicht hätte erwarten sollen. Absolut mehren sich aber mit Nh sowohl P als K, was beachlet werden muss. 109 B. HANSTEEN. Infolge der Natur der Hyperbel werden die Variationen der C Nh IE Gréssen von NF oder K zuletzt unmerkbar. In den phylogene- tischen Hyperbeln müssen demnach die physiologischen Extreme am weitesten von dem Brennpunkte entfernt liegen, die meisten Spezies oder Rassen nähern sich aber mehr oder weniger diesem. Bei der einzelnen Spezies ändert sich bekanntlich in dem reifenden Samen stets das Verhältnis = NE Diese Änderungen laufen ‘aber wahrscheinlich auch überall nach einer ,ontogenetischen“ Hyperbel, deren Gleichung spezifisch ist für die Spezies oder Rasse; jedenfalls zeigen dies reifende Körner von „Badischem ‘ P Nh pe «1 if 2 - A o a (VE Frühmais^! und Weizen?, deren Änderungen von KN schöne Hyperbeln und zwar von den Gleichungen (37 o2) Le e | wr) (88 — Fe Qa — vem "E 0.095) bes € = 0.075 — Fig. 2,0 — geben. Unter diesen Voraussetzungen wird Vollreife bei einem Samen erst dann erreicht sein, wenn die ontogenetische Hyperbel in die phylogenetische — die die ontogenetischen Hyperbeln zusammen zuletzt bilden — hinein- laufe — Fig. 2. Die Hyperbeln von Mais und Weizen zeigen ferner nach ihren Gleichungen, dass bei diesen einzelnen Spezies oder Rassen die Variationsweite für NF eine relativ engere und spezifisch begrenzte ist (cfr. oben) — was ja überhaupt bei allen Arten und Rassen der Fall sein muss. Es haben sich an der Bildung der gefundenen phylogeneti- schen Hyperbeln u. a. verschiedene Rassen einer und derselben Spezies oder verschieden gediingte Individuen einer Spezies oder 1 Nach Analysen von Horneercer, Landw. Jahrb. 11, p. 414. ? Nach Analysen von R. Hernricuer, 1890. Cfr. Dirrrich und Konic, Zusammensetz. u. Verdaulichkeit d. Futterm., 1891, u. Worrr, Aschen- analysen, II, p. 5 flg. ÜB. KORRELAT. GESETZMÄSSIGK. IM STOFFW. D. SAMEN. 103 Rasse beteiligt (cfr. die Analysenangaben). Dies zeigt, dass, wenn die gefundenen Hyperbeln eine generelle Gilügkeit haben, hat die Spezies einen Platz 1n diesen, die durch einen besonde- NIS s. ren Wert von = = in den reifen Samen bestimmt ist. In- I dessen können durch besondere åussere (im weitesten Sinne dieses Wortes) Einflüsse in den reifenden Samen 3 und damit K grössere oder kleinere Änderungen Hand in Hand auch AF erfahren. Dabei verschiebt sich der Platz der Spezies nach oben oder nach unten längs den Schenkeln der phylogenetischen Hyperbel — um bildlich zu sprechen —: es haben sich eine + oder — Variante oder vielleicht eine stabile Rasse gebildet. Künst- m P lich hervorgerufene Änderungen von = müssen also auch solche K Variationen hervorrufen können — am sichersten, wenn der Eingriff in die jungen Samenanlagen selbst oder in ihre nächsten Umgebungen erfolgen könnte. Denn während einer totalen Ontogenese besitzen ja die Pflanzen zu viele Mittel und Wege zur Korrektion von verschobenen Verhältnissen. Bekanntlich häufen sich in Getreidekörnern die Nhaltigen Stoffe auf Kosten der Nfreien um so mehr an, je kontinentaler bezw. trockner die Witterung ist — d. h. je eher die Periode von der Blüte bis zur Fruchtreife zum Abschluss gelangt — oder umgekehrt in insulären Klimaten !. Nach dem Obigen liesse sich dies folgendermassen erklären. Durch mehrere Arbeiten, besonders aus dem Göttinger landw. Institute, wissen wir, dass während bei Getreide die Aufnahme von Kalı schon vor der Reife ıhr Ende hat, fährt die Pflanze bis zuletzt mit der Aufnahme von Phosphorsäure fort. Um so kürzer also die Periode von der Blüte bis zur Fruchtreife ausfällt, je weniger kann von P ım Verhältnis zu K aufgenom- Nh a verringert K EPA a ! Cfr. ScHINDLER, Der Weizen, 1893 und SrAnur-Scunóprn, Journ. f. Landw. 1904, p. 193 flg. men, resp. in den Samen eingeführt werden: 104 B. HANSTEEN. vergrössert sich. Oder umgekehrt, je länger die genannte Periode, resp. die Zeit für die forlgesetzte einseitige Aufnahme von M AUN E, Phosphorsäure dauert, um so grösser wird =, aber deshalb um K so kleiner NE Selbstverstándlich spielen hier auch andere Ver- hältnisse mit, so z. D. in erster Linie die Stärke- resp. N-Mengen, die in der Pflanze zur Disposition stehen”. In meiner Arbeit über Eiweisssynthese in grünen Phanero- gamen? habe ich es als wahrscheinlich. angenommen, dass zwischen gewissen Aschensubstanzen und der Eiweissbildung Beziehungen bestehen: „Teils scheint, nach Versuchen zu be- urteilen, die ich mit verschiedenen phanerogamen Pflanzen an- stellte, regulatorische Tätigkeit in der genannten Richtung da- durch erreicht werden zu können, dass gewisse Aschenbestand- teile derart einen deckenden Einfluss auf die Glykose auszuüben vermögen, dass diese, selbst wenn sie in der Zelle in disponiblen Mengen neben grossen Mengen geeigneter Amide angehäuft ist, doch einem jeden physiologisch bedeutungsvollen Verbrauche im Dienste der Regeneration entzogen wird” 3. Dass solche Be- ziehungen wirklich bestehen, zeigen nun die oben geschilderten Verhältnisse. Botanisches Institut d. landw. Hochschule Norwegens. im Januar 1907. 1 Cfr. ScHöBLER, Die Culturpfl. Norwegens, 1862, Hrr»ert, Biedermanns Zentralblatt 1893, Scrinpzer, |. c., ATTERBERG, Journ. f. Landw. 1901, ADORJAN, ebenda, 1902, Kosurany, ebenda 1903. ? Jahrbücher f. wiss. Botanik, Bd. XXXIII, H. 3. 2 I. e. 428. Cfr. übrigens B. Hansrren, Beiträge z. Kenntn. d. Eiweissb. im Pflanzenkórper. Bericht der d. botan. Gesellschaft 1906, Bd. XIV, H. 9, p. 369 flg. ÜB. KORRELAT. GESETZMÄSSIGK. IM STOFFW.D.SAMEN. 105 Verzeichnis der benutzten Analysen. K = Drerrica und Könie: Zusammensetzung und Verdaulichkeit der Futter- mittel, 1891 u. 1908. — W=E. Worrr: Aschenanalysen, I u. II. — War spezielle Düngung für die Mutterpflanzen benutzt, ist dies bemerkt. P a BEN. ) K Nh P 1) Reis, K. 1891, p. 540, W. I, p. 168, Mittel, NE = 0.088, x = 9,447, — N Ig 2) Hirse, KELLNER, Versuchsstationen, 30, p. 49, NE — 0.1000, ic = 1.925. — NI P 3) Hafer, K. 1903, p. 527, m = 0.1035, 7 = 2.180. — 4) Sumpfreis, Nh ig KELLNER, |. c., Nf = 9.1118, K = 2239. — 5) Reis (ohne N), K. 1903, Nh P p. 562, 93, Nr = 1121, 7 = 1.860. — 6) Reis, K. 1903, p. 563, Mittel, Nh DS ee a er NE — 0.1193, me 2.151. — 7) Reis (ohne K,0), K. 1903, p. 562, n:o 22, Nh = 9 P 9 1 9 9 NE = 0.1235, r= .193. — 8) Reis, K. 1903, p. 562, 91. — 9) Gerste an 3 Nh D ^ (Kainit), K. 1903, p. 515, 3, NEC 0.1345, me 2.164. — 10) Bergreis, 2 Nh See KELLNEr, |. c., Nr = 9.1354, K = 2399. — 11) Hafer, K. 1908, p. 527, 179, Nh P Nh NE ^ 0.1369, == = 1.989. — 12) Hafer, K. 1903, p. 527, 169, Nf — 0.1405, == 1.706. — 13) Gerste, Gouren, Mittel, = — 0.1420, == = 2.010. — 14) Gerste (Kainit und Superphosphat), K. 1903, p. 515, 8, m = — 0.1421, = 1.540. — 15) Gerste (Superphosphat), K. 1903, p. 515, 11, une = 2.000. — 16) Gerste, Westermann, kem. Sammensætn. af danske Land- : Nh IP 2 brugspl., Mittel, NF = 0.1476, r= 1.660. — 17) Roggen, K. 1891, p. 447, 28, Nh P Nh Np = 04478, ir — 1.537. — 18) Hafer, K. 1903, p. 526, ng = 0.1489, Pp x = 1654 — 19) Gerste (Kainit und Superphosph.), K. 1903, p. 515, 2 Nh p NE = 0.1502, x = 1725. — 20) Roggen (Kalk), K. 1891, p. 447, 30, W. II, Nh 18 5 7 p- 8, 6, Nr = 0.1505, K — 1.498. — 21) Roggen (phosphors. Kalk), K. 1891, 106 B. HANSTEEN. NI P p. 447, 32, Wolff, II, p. 8, 8, NE = = 0.1519, & = 1.579. — 22) Gerste Nh P (Superphosph.), K. 1903, p. 515, 10, m= 0.1524, Ko 1.562. — 23) Roggen ((Nh,).SO,), K. 1891, p. 447, 31, W. II, p. 8, 7, = 20515929» " = 1570, = 24) Roggen, K. 1891, p. 447,29, W. II, p. 8,5, > — 0.1534, == 1.468. — 25) Roggen, K. 1891, p. 449, W. II, p. 142, Mittel, ee — 0.1540, == 1.487. — 96) Reis (ohne P,0;), K. 1903, p. 562, 24, = = 0.1540, 3 = 1.559. — 27) Gerste, GoHren l. c., p. 220, = = 0.1560, = = 1.721.— 28) Gerste (Kainit u. Superphosphat), K. 1903, p. 515, 9, m = — 0.1562, = — 1.982. — 29) Gerste (KNO:), 1891, p. 481, 52, W. I, p. 19, 39, a = 0.1586, x = 1.532. — 30) Hafer, K. 1908, p. 526, 157, a = (ES, = 0.1858. = 31) Roggen, K. 1891, p. 447,27, W. II, p.8, 3, Sn = 0.1597, == 1.570. — 32) Gerste, K. 1891, p. 460, 17, W. I, p. 18, 40, E — 0.1600, i 1432, = Nh 33) Gerste (Kainit und Superphosphat), K. 1903, p. 515, 7, NE = 0.1608, P Nh K= 1.519. — 34) Mais, Hornsercer, Landw. Jahrb. II, p. 371, NF — 0.1614, p K = 1.614 — 35) Roggen (K,SO,), K. 1891, p. 447, 33, W. II, p. 8, 9, Nh IP NE 0.1616, - = 1.540. — 36) Hafer, K. 1891, p. 508, 9, W. II, p. 14, 6, ND D DIEN T ou NE = 0.1626, X = 1.593. — 37) Hafer, K. 1908, p. 527, 168, yr = 0.1640, p 2 . Nh P K= 1.556. — 38) Hafer, K. 1903, p. 527, 175, yr = 0.1666, X = 1.475. — NI P 39) Weizen, Westermann, l c, Mittel, gr = 0.1679, x = 1.520. — Nh P 40) Weizen, K. 1891, p. 418, W. II, Mittel, yr = 0.1686, g = LEE. = NI Ig 41) Gerste, K. 1891, p. 459, 11, W. I, p. 18, 27, = = 0.1691, k= 1033 — Nh B 49) Hafer, K. 1903, p. 526, 167, NE = 0.1692, K= 1.4580. — 43) Gerste, Nh p K., Nahrungs- und Genussmittel, 1880, Mittel, NE = 0.1704, F = (JR. = Nh 44) Hafer (K,SO,) K. 1891, p. 508, 6, W. II, p. 14, 10, np = 0.1707, UB. KORRELAT. GESETZMÄSSIGK. IM STOFFW. D. SAMEN. 107 == 1.963. — 45) Gerste, K. 1891, p. 460, 19, W. I, p. 18, 37, = = (171175 == 1.588. — 46) Roggen (phosphors. Kalk), K. 1891, p. 447, 9, W. II, p. 8, 8, = EON == 1.857. — 47) Mais, Gongnrw l.c, Mittel, = = (1788. > = 1.611. — 48) Gerste (Guano) K. 1891, p. 481, 41, W. I, p. 18, 98, = = 0.1740, == 1,767. — 49) Roggen (Phosphorit), K. 1891, p. 447, 14, MAD 15, 17, = = 0.1756, = 1.600. — 50) Gerste (Superphosph. ete.), Nh [e K. 1891, p. 481, 49, W.I, p. 18, 36, Nf = 0,1760, mc 1.701. — 51) Roggen, Nh Ig » Nr = 01769, K 71526. — 52) Weizen Nh (Guano), K. 1891, p. 414, 3, W. I, p. 10, 8, NT 0,1789, K. 1891, p. 447, 35, W. II, p.8, 11 = 1274 — Nh 58) Roggen, K. 1891, p. 447, 34, W. II, p. 8, 10, NF 0.1792, 7 = 1.560. — 1 h 54) Roggen (Kalk), K. 1891, p. 447, 37, W. II, p. 8, 13, NE = 0.1796, "d Ahle T Nh P = 1.509. 55) Roggen, K. 1903, p.470, 119, x = 0.1798, 7 1.490. — gi" Nh b 96) Hafer, K. 1908, p. 525, 151, yr = 0.1798, x 1.249. — 57) Gerste Nh P (Natronsalp.), K. 1891, p. 481,51, W.I, p. 18, 38, NE == (ST, k= 1.619. — Nh P 98) Gerste, K. 1891, p. 459, 12, W. I, p. 18, 34, Nf = 0.1825, x = 1.600. — Nh P 59) Roggen, K. 1891, p. 447, 15, W.1, p. 15, 16. xz = 0.1840, x = 1.612. — Nh 60) Weizen ((NH,),SO, ete.), K. 1891, p. 415, 5, W. I, p. 10, 10, NE 0.1844, 14 K = 1.750. — 61) Weizen (Chilisalp.), K. 1891, p. 415, 7, W. I. p. 10, 12, NI P Np — 0.1846, yp = 1.752. — 62) Weizen (Holzasche), K. 1891, p. 415, 6, Nh D INT p. 10, 11, NE — 0,1850, K 1.691. — 63) Weizen (Knochenmehl), Nh P K. 1891, p.415, 9, W. I, p.11, 14, NF = 0,1851, g = 1.744. — 64) Roggen NI (Superphosphat ete.), K. 1891, p. 447, 9, W. I, p. 15, 19, = OMS Nh P P x 1694 — 65) Hafer, K. 1903, p. 527, 171, xg = 0.1877, 7 — 1.529. — K : 1 Nh piu alk 66) Hafer (Kalk), K. 1891, p. 508, 3, W. II, p. 14, 7, yr — 0.1882, g — 1.786. — 105 B. HANSTEEN. 67) Weizen (phosphors. Ammon. etc.), K. 1891, p. 415, S, W. 1, p. 11, 3, NI IP ue — 0.1893, Rd 771. — 68) Hafer (phosphors. Kalk), K. 1891, p. 508, 5, Nh + NE Vivo 10 ros 1859), NE — 0.1894, m 1.372. — 69) Roggen (Superphosph. Nh P - pes — 0.1898, EU — 1.795. — 70) JEN ; = Nh å Roggen (Superphosph. ete.), K. 1891, p. 446, 9, W. I, p. 15, 22, NF = 0.1915, etc), K. 1891, p. 446, 8, W. I, p. 15, 3 P K 1.667. — 71) Roggen (Superphosph. ete.), K. 1891, p. 447, 11, W. I, p. 15, 90, Nh Nds Nh W.I, p.18,31, wg = 0.1993, 7 = 1.561. — 73) Roggen, K. 1891, p. 447, 36, P P = 0.1915, x = — 1.653. — 72) Gerste (Superphosph.), K. 1891, p. 481, 48, "e Nh W. II, p. 8, 12, xg — 0.1993, — 1.536. — 74) Roggen (K,SO,), K. 1891, Nh [e 2 3 p. 447, 40, W. U, p. 8, 6, NE — 0.1923, idm 1.495. — 75) Weizen Nh 12 ((NH*)5SO,), K. 1891, p. 414, 4, W.I, p. 10, 9, ng = 0.1930, n= == 177. = Nh P 76) Weizen, K. 1891, p. 381, 256, W. II, p.5, 2, NE = 09.1945, 7 = 1.467. — Nh P 71) Gerste, K. 1891, p. 453, 147, W. II, p. 11, 1, NE = 0.1925, & = — 1.700. — SNE P E 78) Hafer, K. 1903, p. 527, 174, ng — 0.1999, K= 1.771. — 79) Hafer, Nh P K. 1903, p.526, 156. pr = 0.2014, 7 = 1.631. — 80) Weizen, K. 1891, NI p p. 418, W. II, p. 192, Mittel, = = 0.2020, n= 1.603. — 81) Roggen Nh P. (Superphosph.), K. 1891, p. 447, 18, W. I, p. 15, 18, NE > = 0.2044, c= OR), == Nh P 82) Hafer, K. 1903, p. 526, 155, Nf > 0.2049, r= 1.613. — 83) Gerste, NI P K. 1891, p. 453, 148, W. IL p. 11, 2, st = 0.2110, 7 = 1.355. — 84) Hafen Nh D Westermann 1. c., Mittel, yp — 0.2174, edm — 85) Roggen, K. 1891, Nh IP p. 439, 73, W. IL p. 8, 2, m= Ds m 1.318. — 86) Hafer, K. 1903, Nh IP és : = p. 525, 147, NE — 0.2404, K 1.2074. SV) Hater IK. IK DH I Wall Nh P TO, ils}, dl, ie = 0.2445, c= 1.644. — 88) Roggen, K. 1891, p. 439, 72, B We IE 195 & IL NE 0.2447, c= 1.567. — 89) Weizen, K. 1891, p. 381, 255, UB. KORRELAT. GESETZMÄSSIGK. IM STOFFW. D. SAMEN. 109 Nh D We WE 0 1, Nf — 0.2522 Fic = 1.677. — 90) Hafer, K. 1903, p. 525, 146, D S — 0.9554, m 1.550. — 91) Roggen, K. 1891, p. 443, 9, W. II, p. 10, 1, Nh P ; Nh Nf — = 0.2600, Ko = 1.490. — 92) Hafer, K. 1903, p. 525. 148, Nf — 0.2619, P Nh P RE 1.220. — 93) Hafer, K. 1905, p. 525, 152, Nf ^ 0.2716, k^ 1550. — Nh b 94) Hafer, K. 1905, p. 525, 149, Ne = = 0.3631, n= = 1.430. — 95) Cana- Nh P valia ineurva, Keiner |. c. 49, ne = 0.466, m 1.026. — 96) Blaue p = = rie — Nh Lupine, K. 1891, p. 558, 3, W. II, p. 35, I, NE 7 0497, x Nh 97) Vicia sativa, K. 1891, p. 554, W. I, p. 55, 1, NE — 0.5179 (Nf = p Mittel), n= 1.246. — 98) Vicia sativa, Harz p. 669, h P m - = 0.5952, x = 1.94. — 99) Blaue Lupine, K. 1891, p. 558, W. I. Nh P p.99, 2, Nf — 0.8118, x — 1.225. — 100) Gelbe Lupine, K. 1891, p. 556, 7, NI P W. II, p. 35, Lan = 1.212, x — 1.9670. — 101) Gelbe Lupine, K. 1891, Nh D p. 557, W. II, p. 143, Mittel NE — 1.508, z= 1.247. — Ausserdem noch folgende aus d. oben p.3 erwähnten Gründen unsichere Analysen: 102) Hafer, K. 1903, p. 527, 170, == = 0.1041, == 9.674. — 103) Gerste, K. 1903, p. 515, 6, ee — 0.1455, = = = 9437. — 104) Gerste, K. 1903, p. 515, 1, ma — 0,1560, == = 9.100. — 105) Gerste, K. 1908, p.515, 12, = = 041570: E = 2,500. — 106) Gerste, K. 1903, p. 515, 14, SH = 051579) - DE = 107) Gerste, K. 1903, p. 515, 3, Rm 0 1613, z= = 9440, — 108) Roggen, K. 1893, p. 447, 38, W. Il, p. 8, 14, = = 0.1698, 5 = es Wks (05) Gerste, K. 1891, p. 481, 43, W. I, p. 18, 30, ne — 0.1700, = = 9,000. — Nh P 110) Sorghum, KELLNER, 1. c., Nr — 9.1740, m 9.314. — 111) Weizen, Nh P K. 1891, p. 414, 2, W. I, p. 10, 7, Ne ^ 018975 g = 2.166. — 112) Hafer, Nh : K. 1891, p. 508, 4, W. II, p. 14, 8, Nr ^ 019359, x — 1.891. — 113) Gerste, 110 B. HANSTEEN. K. 1891, p. 481, 46, W.I, p. 18, 30, E — 0.1945, D 211. — 114) Gerste, K. 1891, p. 481, 42, W. I, p. 18, 29, Nr — 011965, an — 115) Gerste, RE 1891; p. 481, 45, W. I, p. 18, 32, = — 0.1968, = = 2.047. — 116) Weizen, K. 1891, p. 414, 1, W. 1, p. 10, 6, = = 0493 = — 9.098. — 117) Gerste, K. 1891, p. 481, 44, W. I, p. 10, 31, = = 0.2000, = = 2.040. — 118) Roggen, K. 1891, p. 447, 10, W. I, p. 15, 21. m — 0.2004, == 1.800. — 119) Hafer, K. 1905, p. 525, 145, — 0.2667, - == 1.835. — 120) Hafer, Nh Ig i Ke HSN Ep 508 We lisp: 12505; Nr ^ 0.2736, K — 1.850. — 121) Hafer, NI p. K. 1908, p. 525, 144, Wr — 0.2950, Ribes = 41.307. > 122), Eaten KG 1808, Nh Jg p. 995, 150, NE > 0.3238, n= 1.000. — 123) Ervum Lens, K., Nahrungs- Nh : P uud Genussm. 1880, Ne = 0.4527, 7 = 1.045. P b) 7< 1. ee Nh P 1) Phaseolus radiatus, Keiner, |. c., Nf — 0.3079, k^ 0.782. — NI 9) Erbse, W. II, p. 32, 9, Landw. Jahrbücher 1880, p. 257, E = 0.3882, P E = 0.7903. — 3) Phaseolus vulgaris, K. 1891, p. 555, W. II, p. 148, 3 Nh SUD Nh Mittel, Ne 0.4256, K 0.8074. — 4) Erbse, W. II, p.31, 1, NE — 0.4327, ID Nh po 0.7024. — 5) Erbse, K. 1891, p. 818, W. II, p. 142, Mittel, NE = 0.4893, - P Nh k — 98926. — 6) Erbse, K. 1891, p. 546, 29, W. II, p. 31, 7, NE — 0.4416, IP Nh P p 0.6610. — 7) Erbse, W. II, p. 31, 2, NF — 0.4543, Ri 0.7171. — NI 8) Vicia Faba, K. 1891, p. 551, 97, W. I, p. 59, 15, — = 0.5012, P å Nh " Im 0.7348. — 9) Soja, Horrmann, Jahresber. 1880, p. 186, NS 0.9581, P NI P | x = 07090. — 10) Soja, Horm. lc, my — 1.1319, 5 — 0.704 — 14) NI P oja, Horrw,, 1. c., NEC BITE m - 0.6470. — Ausserdem noch folgende un ÜB. KORRELAT. GESETZMÄSSIGK. IM STOFFW.D.SAMEN. 111 scheinbar unsichere Analysen: 12) Platterbse, K. 1891, p. 564, 1, W. II, Nh P pido, 1; NE > 0.4106, z= 0.4844. — 13) Erbse, Sacxese, Jahresb. f. Nh D Agrikulturch. 1870— 782, NE — 0.4407, 7 = 0.9656. — 14) Phaseolus Nh D vulgaris, K. 1891, p. 554, 2, W. I, p. 53, 2, Nf 0.6689, z= 0.5120. — Nh i2 15) Seradella, K. 1891, p. 564, 4, W. II, p.41, 4, Nf = 0.1257, k^ 0.9552. Gedruckt am 15. März 1907. Ad muscologiam (bryophytologiam) Norvegiæ contributiones sparse, qvas composuit. N. Bryhn. IV. I Flora Norvegica clarissimus GUNNERUS, preter alias herbas 70 muscorum species enumerat et dicit, se credere, her- bam, quam non ipse viderit, in Norvegia vix reperiri posse. Postea permulti bryologici, et filii patriæ et advenæ illustres, alpes, saltus et convalles littoraqve Norvegiæ perqvisiverunt. Qva de re factum est, ut numerus muscorum in Norvegia cognitorum per tempora adhuc semper auctus est. Sæculo post statem GUNNERI peracto, bryologici praeclari HARTMAN et LINDBERG!) muscorum cireiter 600 species, ut cives flore Norvegicæ, enumerant. In svo proxime elapso plures patrie filii; qvam nunqvam olim, res muscorum scrutati sunt eorumqve distributionem per pa- triam investigaverunt. Ad tempus certe 1100 muscorum species, vel ultra, in Nor- vegia nascentes, cognitae sunt. 1) C. Hartman: Handbok i Skandinaviens Flora, 10onde uppl. Stock- holm 1871. S. O. Linpere: Musci scandinavici in systemate novo dispositi. Upsalie 1879. Nyt Mag. for Naturv. XXXXL. II. 8 114 N. BRYHN. Hic qvoqve catalogus, qvi muscos nonnullos rariores, pre- sertim per annos recentiores in locis patriæ diversis observatos, complectitur, numerum augebit. Anthelia julacea (L. Dum. In scaturiginosis prope tugurium Forrestadsæter, paroeciæ Ringebu, vallis Gudbrandsdalen, altitudine supra mare 1000 metrorum, immensa copia ter- ram longe lateqve omnino obducens. Aplozia cepiticia (Lınnene.) Dum. In terra argillaceo-arena- cea prope predium (hospitium) Market, vallis Valdres, altitudine 800 m. | Cephalozia grimsulana (Jack) Dum. In monte Dovrensi Fok- stuho, altitudine 1400 m., ad saxa rivuli irrigata. Cesia apiculata (Suirrn.).1) Hanc speciem novam, olim cum Cesia concinnata vel cum Marsupella condensata contu- sam, locis seqventibus numerosis collegi: prope hospitium Bjornevashytten, inqve monte Kværvkjonnuten, vallis Sæ- tersdalen; in summo monte Norefjeld, vallis Halling- dalen; prope tugurium Døraasæter, alpium Ronderne; in valle Leirdalen, alpium Jotunfjeldene; in montibus Fok- stuhe, Snehetten et Knutsho, alpum Dovrefjeld; in montibus Fondfjeld et Mandfjeld, vallis Meraker. Locis plurimis altitudine 14—1500 m. optime vigens raro, ut prope Bjernevashytten, ad altitudinem 800 m. descendit. Cesia crenulata (GoTTscHB) Linn». f. rufescens. Hæc forma, ob colorem rufescentem habitu peculiari insignis, ad rupes aridas prope oppidum Ekersund copiose crescit. Lepidozia trichoclados C. Mörr. Ad rupes muscosas umbro- sas prope Tou, provincie Ryfylke. !) V. ScurerNER: „Studien über kritische Arten der Gattungen Gymno- mitrium und Marsupella“ in „Oesterreichische botanische Zeitschrift“ 1903. AD MUSCOLOGIAM NORVEGIE. 115 Lepidozia Wulfsbergii Lips. Ad saxa avulsa chaotice dejecta adqve rupes muscosas umbrosas prope Tou et Hole, pro- vinciæ Ryfylke, freqvens. Lophozia Baueriana ScumrN.! In salicetis vel betuletis inqve turfaceis haud apertis prope tugurium Hovringen, vallis Gudbrandsdalen, nec non in monte Fokstuho, alpium Dovrefjeld, utroqve loco altitudine 1000—1100 metrorum. Species verosimiliter in permultis patriæ locis adhuc preeter- visa vel cum speciebus generis alis confusa. Lophozia Binsteadii (Kaar.) Evans. In turfaceis prope tugu- rum Hovringen, valis Gudbrandsdalen et prope hospi- tium Hjerkinn, alpium Dovrefjeld, utroqve loco altitudine eireiter 1000 m. et sociis consuetis (Dicrano vel Sphagno uno alterove) associata. Lophozia confertifolia SCHIFFN.?) In terra muscosa humida montis Fokstuho, alpium Dovrefjeld, altitudine circiter 1100 m., haud copiose lecta. Lophozia excisa (Dicks) Dum. cfr. In argilla nuda ad praedium Hof, provincie Ringerike. Lophozia polita (Nees). Ad rupes irrigatas supra tugurium Høvringen, vallis Gudbrandsdalen, altitudine 1200 m. Lophozia qvadriloba (Linps.) Evans. Ad ripas rivulorum prope predium Blesterdalen, vallis Nordre Atnadalen et prope Høvringen, vallis Gudbrandsdalen. Nec non in turfaceis udis montis Hjerkinnhø, alpum Dovrefjeld. Loco ultimo colesulis nonnullis ornata, locis omnibus altitudine 800 —1000 m. supra mare. Lophozia Schultzii (NEES) ScHirrn. | (Jungermannia Rutheana 1) V. ScHirrner: „Kritische Bemerkungen über Jungermania collaris N. ab E." in „Oesterr. bot. Zeit.“, 1900. Wirg. Arnett: „Ueber die Jungermania barbata — Gruppe". „Bo- taniska Notiser“, 1905. ?) V. ScHirrner: „Eine neue Art der Gattung Lophozia“. Oesterreich. bot. Zeitschrift“, 1905. 116 N. BRYHN. Limpr.). In monte Dovrensi Hjerkinnhø socia specie præ- cedent. Lophozia Wenzelii (NEEs) SrEPH. In palude prope stationem vie vaporarie Gudaa, vallis Meraker, altitudine 200 m. Nardia Breidleri (Limer.) Linps. Circum tugurium. Forrestad- sæter, vallis Nordre Atnadalen, altitudine 1000 m., plu- ribus locis solum longe lateqve obtegens. Nardia subelliptica LiNpB. Ad vipas saxaqve rivi prope præ- dium Strombuen, vallis Nordre Atnadalen, altitudine . 800 m. Prasanthus suecicus (GoTTScHE) Linps. c.fr. In monte Fokstuho, alpum Dovrefjeld, et ad basim (1000 m.) et in summo monte (1600 m.) copiose vigens. Riccardia sinuata (Dicks. Trevis. In terra turfacea humida montis Gyrihaugen, provincie Ringerike, altitudine 500 m. Riccia crystallina L., Scumin. Prope oppidum Hønefoss ad ripas limosas, periodice inundatas, fluminis Bægna, alti- tudine 100 m. Riccia glauca L. f. minor. Copiose in fissuris littoralium, terra humosa impletis, prope stationem Hillevaag, haud procul ab oppido Stavanger sitam, spuma salsa maris conspersa. Saccoyyna graveolens (SCHRAD.) Linps. In terrà turfaca prope predium (hospitum) Market, vallis: Valdres, altitudine 800 m. Scapania ceqviloba (Scuwer.) Dum. Ad porphyraceas rupes periodice irrigatas montis Gyrihaugen, provincie Ringe- rike, altitudine 500 m., vel ultra. | Scapania irrigua (Nees) var. alpina Bryan. In irriguis pro- fundis prope Merket, vallis Valdres, et prope Høvringen, vallis Gudbrandsdalen, utroqve loco altitudine. 800— 1000 m. Scapania gracilis (LiwpB.) Kaaı. cfr. Ad saxa silicea delapsa prope Hole, provincie Ryfylke. AD MUSCOLOGIAM NORVEGIE. 1197 Scapania nemorosa (L. Dum. Ad rupes prope Eidsfos, pro- vinciæ Jarlsberg. Scapania paludosa K. Mürr.!) In rivulis frigidis prope Strøm- buen, vallis Nordre Atnadalen, et prope tugurium Dor- aasæter, alpium Ronderne, utroqve loco altitudine 800— 1000 m. Scapania planifolia (Hoox.) Dum. Ad moles giganteas chao- tice dejectas montis Utburfjeld, provincie Ryfylke. Scapania uliginosa (Sw.) Dum. cfr. Ad fontes frigidos prope Høvringen, vallis Gudbrandsdalen. Sphenolobus exsectæformis (Bremr.) STEPH.?) Ad ligna pu- trida inqve terram occurrens freqventius apüd nos videtur, qvam species inseqvens propinqua, qvacum adhue confusa fuit. Plantam locis seqventibus legi: prope predium Øst- jordet, insule Tjo mo; prope sinum Urdviken, paroeciæ Byg- land, vallis Sætersdalen; in peninsula Bygdø ditionis Christianiensis; in sylva Hofsmarken adqve stagnum Aasterudtjern provincie Ringerike; ad predium Loken, paroecia Romedal, provincie Hedemarken. Sphenolobus excectus (ScHwip.) STEPH. Simili modo ac ante- cedens occurrens locis seqventibus paucis lectus: prope præ- dium Maugered, insule Tjomo, in vicinitate oppidi Lar- vik et prope stationem vie vaporarıe Nakkerud, provin- cæ Ringerike. Sphenolobus Michauxii (WEB. f) STEPH. var. gemmiparus ScHIFFN.) Ad rupes secus sinum Byglandsfjord, vallis Sæ- tersdalen, ubi forma hac gemmipara primum lecta est.* 1) K. Mürzer: „Vorarbeiten zu einer Monographie der Gattung Scapa- nia" m „Bull. de l'herb. Boissier", 1901. ?) J. BreivLer: „Die Lebermoose Steiermarks" in „Mitt. d. nat. Ver. f. Steiermark“, 1893. 3) V. Scmirener: „Kritische Bemerkungen“ in „Sitzungsberichten des Deutschen naturw.—medicinisch. Vereines für Bohmen (Lotos)“, 1895. ^) N. Bryan: „Enumerantur musci“ etc. in „Det kgl. Norske Vidensk. Selsk. Skrifter“, 1899. 118 N. BRYHN. Sphagnum cuspidatum EHrH. In irriguis aqvosis prope oppi- dum Ekersund. Sphagnum molle Suruıv. In pascuis humidis prope oppidum Ekersund et prope stationem Hole, provincie Ryfylke. Ad rupes humidas Sphagnum rufescens (Br. GERM.) LIMPR. | prope oppidum Sphagnum subnitens Russ. & WARNST. Ekersundfreqven- ter occurrentes. Aloina rigida (Hepw., ScHuLtz) KinpB. Ad saxa bituminoso- calearea prope praedium Gaustad, paroecie Romedal, pro- vincie Hedemarken. Amblystegium Juratzkanum Scamr. In solo paludoso ad qvisqvilias, ad radices arborum terramqve humosam per regiones inferiores totius patria. haud rarum vtdetur. Loca nonnulla, adhue haud publicata, infra enumerabuntur. Ad predium Hamna, insule Tjomo; prope oppidum Horten; ad oppidum Hamar et per paroecias adjacentes; prope ho- spitium Hjerkinn, alpium Dovrefjeld, altitudine 950 m. Nee non in Norvegia occidentali-transmontana, ut prope Hole, provincie Ryfylke, in littore marino. Specimina numerosa hujus speciei e terris territorisqve diversis dili- genter examinavi eaqve cum omnibus illis Amblystegii ra- dicalis (P. B.) Mitt. (in sensu LimPricatn), qvos possideo, item in locis Europe diversis collectis, comparavi; differen- tiam tamen satis distinctam invenire mihi haud possibile fuit. Eandem rationem bryologici praestantes SCHIFFNER!) et MonkEMGYER?) subduxerunt. Non dubito, qvin res modo simili se habeat, si Amblyste- 1) V. ScHIFFNER: „Ergebnisse der bryologischen Exkursionen in Nord- Böhmen und im Riesengebirge im Sommer 1904“ in „Lotos“, 1905. W. Mönkemever: „Bryologisches aus der Umgebung Leipzigs nebst Beobachtungen über einige Drepanocladen und ihre Formenkreise* in „Sitzungsberichten der Naturforschende Gesellschaft zu Leipzig“, 1906. to — AD MUSCOLOGIAM NORVEGIÆ. 119 gium virentem Hans.) cum Amblystegio Juratzkano com- paraves. Amblystegium Kochii Br. Eur. Ad litora maris prope oppi- dum Aasgaardstrand. Amblystegium Sprucei (Bruch) Br. EUR. cfr. Prope stationem -Eidsfos, provinciæ Jarlsberg, et prope Hovringen, vallis Gudbrandsdalen. Aongstroemia longipes (SOMMERF.) BR. EUR. Ad ripas flumi- nis arenaceas prope pradium Krokhaugen et secus rivulum inter Krokhaugen et praedium Faldet, vallis Foldalen, al- titudine 800 m., socus utroqve loco Bryo calophyllo et Bryo pallenti. Brachythecium amoenum Mine. Ad rupes micaceo-schistosas in viridario oppidi Stavanger, Bjergsted Park dicto. Brachythecium erythrorrhizon Br. cur c.r. Ad saxa um- brosa rupesqve prope fabricam Hofsfos, provincie Ringe- rike. Brachythecium salebrosum (Horrm.) Bn. Eur. var. turgidum Hart. In salicetis humidis supra tugurium Hevringen, valis Gudbrandsdalen, et in monte Hjerkinnhs, alpium Dovrefjeld, altitudine utroqve loco circiter 1200 m. Bryhnia Nove Anglie (Suruiv. & Leso.) Grout. (Hypnum scabridum Linps.). In solo sylvatico humido prope ædes sacerdotales paroeciæ Borre, provincie Jarlsberg, ubi hæc species limites suos boreales adhuc cognitos (circiter 59° 25°) attingit. Nec non locis similibus ad ædes sacerdotales, pa- roecie Ramnes, item provincie Jarlsberg, ubi planta preter morem procul a mari (circiter 15 km.) optime viget. Bryum acutum Linps. In arena rivi prope praedium Krok- haugen, valhs Foldalen, altitudine circiter 800 m., socio Bryo Axel-Blyttii. 1) Ave. Hansen: „De danske Amblystegiumarter^ in „Botanisk Tids- skrift", 1903. 120 N. BRYHN. Bryum alpinum Hups. In rupibus ad predium Haugen, vallis Eggedal, altitudine 400 m. (fructu carens). Bryum Blindii Br. Eur. Prope Krokhaugen, vallis Foldalen, socus Bryo Axel-Blyttii et Bryo acuto. Bryum Bomanssoni LiwpB. In agris reqvietis insulæ parvæ Brøtsø, insulam Tje me adjacentis, jam abhine viginti. annis copiose lectum, sed tune lemporis cum Bryo erythrocarpo, ibi freqventer occurrenti, confusum. Bryum calophyllum R. Br. Prope Krokhaugen, vallis Fol- dalen, socus Bryo Asel-Blyttü, Bryo Blindü et Bryo - acuto. Nec non secus rivulum inter Krokhaugen et præ- dium Faldet. Locis duobus Bryo pallenti et Aongstroemia associatum. | Bryum compactum (HonwscH.) In littore marino prope oppi- dum Horten. In turfaceis prope hospitium Dovrense Hjerkinn. Utroqve loco copiose crescens. Bryum erythrocarpum ScHWÄGR. Ad aggeres fossarum prope Eidsfos, provincie Jarlsberg. Bryum inclinatum (Sw.) BR. EUR. In littore marino ad sinum Hafrsfjord, provincie Jæ deren. Brywm Kunzei HonwscH. In tecto turfaceo prædii Gunstad- sæter, vallis Nordre Atnadalen, altitudine 1050 m., co- piose occurrens, sed fructu carens. Bryum lapponicum Kaur. In littoribus marinis prope oppi- dum Horten, socis Bryo compacto. Bryum Marratii Wits. Eadem littora, ac antecedens, fructi- bus onustum copiose inhabitans. Bryum neodamense Itz. var. fragile var. nov. Differt e typo folis coronalibus latioribus in comam densam bulbiformen, contactu lenissimo deciduam, congestis. Caeterum typo per- similis. Habitat in turfaceis aqvosis et infra et supra hospitium Hjerkinn, alpum Dovrefjeld, altitudine 900—1050 m., AD MUSCOLOGIAM NORVEGIE 191 socus Paludella, Meesea triquetra, Hypno trifario et Scorpidio. Bryum turgens Hacen. Ad ripas rivuli -frigidi supra Hovrin- gen, valis Gudbrandsdalen, altutidine circiter 1200 m. Campylium hispidulum (Brin) Mitt. Ad rupes aluminoso- schistosas (,Alunskifer^) prope predium Vesteren adqve ligna putrida prope Nakkerud, provincie Ringerike; in paroecia Romedal, provincie Hedemarken, ad saxa bitu- minoso-calearea detrita prædii Løken. Campylium stragulum Hac. Haud procul ab oppido Dra m- men ad ligna putrida predi Lilleby, paroeciæ Eker; prope praedium Hovland, provincie Ringerike, item more con- sveto ad ligna putrescentia. Cinclidium arcticum Br. EUR. c^ & cfr. In paludibus pro- fundis infra hospitium. Hjerkinn et in fossis vie publice derelictæ montis Hjerkinnho, altitudine circiter 1100 m., al- pium Dovrefjeld, utroqve loco copiose luxurians. Cinclidium subrotundum Lips. In turfaceis udis prope præ- dium (hospitium) Market, vallis Valdres, et haud procul a tugurio Hovringen, vallis Gudbrandsdalen, utroqve loco altitudine 900—1000 m. uberrime fructiferum copiosissime vigens. Coscinodon cribrosus (Hepw.) Spruce. Ad rupes siliceas præ- ruptas prope stationem Skjerdalen, provincie Ringerike, copiose, sterile qvidem, occurrens. Otenidium molluscum Hepw. var. procerum Bryun. Ad ba- sim rupium adqve saxa umbrosa delapsa prope Fossan, provincie Ryfylke. Cylindrothecium concinnum (De Nor.) ScHimP. In tecto tur- faceo hospiti Dovrensis Hjerkinn. Desmatodon latifolius (Hepw.) BR. EUR. Ad tugurium Høvrin- gen, vallis Gudbrandsdalen adqve prædium Stadsbuøien, valis Nordre Atnadalen, utroqve loco substratis antea haud incognitis: in tectis domorum turfaceis. 122 N. BRYHN. Desmatodon systylius Br. rur. In terra humosa montis Hjer- kinnho, alpium Dovrefjeld. Dicranella rufescens (Dicks) Scuimp. In argilla nuda prope Hen, provincie Ringerik e. Dicranodontium longirostre (STARKE) SCHIMP. var. alpinum (ScHimP.) Mirpe. Ad rupes umbrosas saxaqve delapsa prope Tou, provincie Ryfylke. Dicranoweisia cirrata (L.) Linps. In viridario oppidi Stavan- ger, Bjergsted Park dicto, ad truncos arborum frondosarum, et prope Hen, provincie Ringerike, ad truncos vetustos Pini sylvestris. Dicranum angustum. Lin». cfr. In turfaceis prope Høvringen, vallis Gudbrandsdalen, prope Mærket, vallis Valdres, et in monte Dovrensi Hjerkinnhe, omnibus locis altutidine 900—1000 m. Dicranum Blyttii Scump. Ad rupes montis Ringkollen, pro- vinciæ Ringerike, altitudine 500—600 m. Dicranum fragilifolium LiwpB. Ad ligna putrida praedii Strom- buen, valis Nordre Atnadalen, altitudine 800 m. Dicranum groenlandicum Brin. cir. Pulcherrime prope Hov- ringen, vallis Gudbrandsdalen. Dicranum longifolium Hepw. var. serratum (KINDB.). Ad ru- pes siliceas aridas prope oppidum Larvik et in monte For- bordfjeld, vallis Stjerdalen. Dicranum Muehlenbeckii Br. EUR. In monte Hjerkinnhø, al- pium Dovrefjeld, altitudine 1200 m., nec non 1 monte Olmenberget, vallis Opdal. Ditrichum tortile Scrap. Prope pontem Atnabroen, vallis Atnadalen, altitudine 750 m. Eurhynchium crassinervium (TayL.) BR. EUR. Prope oppidum Horten, in rupibus predi Falkensten. Eurhynchium Stokesii (Turn.) Br. EUR. In littore marino prope Hole, provinaæ Ryfylke. AD MUSCOLOCIAM NORVEGLE. 193 Eurhynchium Swartzii (Turn.) Curnow var. robustum LIMPR. Intra fines oppidi Stavanger: in graminosis viridarii Bjerg- sted Park. Fissidens exilis Hgpw. In argilla nuda prope officinam char- tariam Skjærdals Brug, provincie Ringerike. Fissidens intralimbatus RuTHE. Prope urbem Christianen- sem, in colliculo argillaceo predi Frogner. Species raris- sima, jam abbinc annis permultis in herbario meo nomine alieno asservata, nuperrime indolem veram prodidit. Fontinalis antipyretica L. var. alpestris Mizpe. Ad tugurium Snedalsvolden, vallis Nordre Atnadalen, altıtudıne 1000 m. Fontinalis dalecarlica ScHimP. Ad pontem Atnabro, ad præ- dium Vuluvolden et in alus locis vallis Nordre Atna- dalen. Fontinalis Dixoni Carvor.!) Ad saxa rivi prope oppidum Ekersund, socia. Fontinali dalecarlica. Fontinalis gracilis Lips. Ad pedem montis Formokampen, vallis Gudbrandsdalen, nec non ad predium Blesterdalen valis Nordre Atnadalen. Fontinalis gracilis Linp». v. patens var. nov. E typo folus patentibus diversa, qvo habitu plane diverso induitur. Habitat in stagnis prope predium Rolfshus, vallis H al- lingdalen, et prope predium Strembuen, vallis Nordre Atnadalen. Fontinalis sqvamosa L. var. latifolia Carport. Prope oppi- dum Ekersund ad saxa rivi periodice inundata. Grimmia mollis BR. Eur. In rivulis frigidis montis Fokstuho, alpium Dovrefjeld, altitudine 1500 m. copiose, statu ste- rli qvidem, occurrens. | Hypnum aduncum Hepw. var intermedium ScHimP. In stag- nis prope predium Rytterager, provincie Ringerike. 1) J. Carpor: Fontinales nouvelles in „Revue bryologique", 1896. 194 N. BRYHN. Hypnum arcticum Sommerr. Ad saxa rivulorum prope Hov- ringen, vallis Gudbrandsdalen. Hypnum badium HanTw. In turfaceis irriguisqve circum tu- gurium Høvringen, vallis Gudbrandsdalen, freqventer occurrens. Nec non ad prædium Blesterdalen, vallis Nor- dre Atnadalen. Hypnum Bambergeri ScammP. In turfaceis supra Høvringen, vallis Gudbrandsdalen, altitudine 1100—1150 m., copio- sissime vigens. Hypnum capillifolium Warnst. In stagno prope predium Rosenlund, paroeciæ Romedal, provincie Hedemarken. Hypnum cochlearifolium Venturi (H. Goulardi Scume.). In rivulo frigido montis Fokstuhø, alpium Dovrefjeld, altitu- dine 1500 m, Hypnum eugyrium (Br. EUR.) Schmp. Ad saxa rivi prope Tou, provincie Ryfylke. Hypnum Kneiffü (Br. EUR.) Scime. In irriguis per provinciam Ringerike hie illie. Nec non prope oppidum Hamar ad ripas lacus Mjosen. Hypnum ochraceum Turn. In rivis rivulisqve circum tugu- rum Høvringen, vallis Gudbrandsdalen; etiam ad pon- tem Atnabro, vallis Atnadalen. Hypnum pseudofluitans (Santo) H. v. Kuineer. In pluribus locis provincie Ringerike: Nakkerud, Skjerdalen et Hen. Nec non in vicinitate proxima. oppidi Hønefoss. Hypnum resupinatum Wis. Ad rupes prope Fossan, pro- vinciæ Ryfylke. Hypnum simplicissimum Warnst. Prope oppidum Hone- foss in irriguis aqvosis juxta fluminem Bægna. Nec non in puteo prædn Rytterager, provinciæ Ringerike (var. immersum W ARNST,). Hypnum stramineum Dicks, var, patens Lips. Ad stagnum Henstjern, provincie Ringerike. Hypnum uncinatum Hepw. var. contiguum (NEEs) SaNrO. AD MUSCOLOGIAM NORVEGLE. 195 Haud procul ab oppido Horten in paludosis praedii Fal- kensten ad qvisqvilias adqve truncos arborum infimos. Leskea tectorum (Br. EUR.) LixpB. Ad saxa micaceo-schistosa montis Dovrensis Hjerkinnho, altitudine 1000 m. Leucobryum glaucum (L.) Scurur. In pineto arido prope pre- dium Hen, provincie Ringerike. Meesea triqvetra (L.) Ånestr. c.fr. In irriguis profundis cireum Høvringen, vallis Gudbrandsdalen, et infra hospitium Dovrense Hjerkinn sitis, copiosissime occurrens. Mniwm Blyttii Br. zur. Ad rupes prope Hovringen, vallis Gudbrandsdalen. Prope hospittum Dovrense Fok- stuen pulcherrime fructificans. Utroqve loco altitudine supra mare circiter 1000 m. | Mnium lycopodioides (Hook) Scuwer. Prope tugurium Hov- ringen, vallis Gudbrandsdalen, altitudine 1000 m., ad rupes umbrosas præruptas secus rivum. Mnium riparium Mitt. In fissuris rupium umbrosarum prope Eidsfos, provincie Jarlsberg. In turfaceis supra Orthothecium chryseum (SCHWGR.) BR. EUR. i Å tugurium Høv- Ortholhecium rufescens (Dicxs.) BR. EUR. ringen, vallıs Gudbrandsdalen, altitudine 1150 m., sociis Hypno Bam- bergeri, Hypno babio et Catascopio nigrito. Orthotrichum gymnostomum Bruch. Ad praedium Falkensten, provincie Jarlsberg, pro more consveto in truncis Populi tremule hospitans. Orthotrichum Lyellii Hook. & TAvr. Prope Eidsfos, provinciae Jarlsberg, truncos qvernuos insidens. Orthotrichwm obtusifolium Scurad. Ad rupes argillaceo- schistosas prope predium Bolgen, provincie Ringerike. Orthotrichum pulchellum Brunt. In vicinitate oppidi Sta van- ger ad truncos Salicis fragilis hic illic. Orthotrichum stramineum Hornscn. v, defluens Vent. Ad 196 N. BRYHN. ædes sacerdotales paroeciæ Ramnes, provinciæ Jarlsberg, in truncis qvernuis fagineisqve. Orthotrichum Sturmii Hornscn. Ad oppidum Ekersund in rupibus siliceis freqvens. Philonotis alpicola Jun. (Ph. tomentella Mor.) cfr, Ad rupes prope Hovringen, vallis Gudbrandsdalen, copiosa. Philonotis colcarea Br. EUR. c.r. In scaturiginosis montis Hjerkinnho, alpium Dovrefjeld, altitudine 1150 m. Philonotis cespitosa Wırs. 1. gemmiclada. Ad rupes humidas prope tugurium. Høvringen, vallis Gudbrandsdalen, et prope hospitum Kongsvold, alpium Dovrefjeld, utroqve loco altitudine 1000 m. Philonotis fontana (L.) Brin. var. adpressa Fer. Ad fontes frigidos prope Hovringen, valis Gudbrandsdalen, fre- qventer occurrens. Philonotis media Bryan. In fissuris rupium prope Eidsfos, provincie Jarlsberg, haud parce occurrens, sed fructu carens. Philonotis Ryani Pai. f. gemmiclada. Ad rupes secus viam vaporariam prope prædium Haga, provinciæ Ringerike. Philonotis seriata (Mırr.) Linp». c.fr. Prope tugurium Høvrin- gen et in monte Formokampen, vallis Gudbrandsdalen Philonotis seriata var. orthophylla Bryun (Ph. ser. var ad- pressa Bryun olım).!) In rivulo prope praedium Strømbuen, vallis Nordre Atnadalen, altitudine 800 m., socia. Sca- pania paludosa. Plagiothecium curvifolium SCHLIEPH. In solo sylvatico adqve radices arborum prope Hen, provincie Ringerike. Plagiothecium depressuin (Bruch) Dixon. In fissuris rupium predii Falkensten, provincie Jarlsberg. Plagiothecium Ruthei Liver. Ad ripas declives rivuli prope. 1) Vide: Lzororp LoEske: Kritische Übersicht der europäischen Philo- noten in „Hedwigia“, Band XLV, p. 211. AD MUSCOLOGIAM NORVEGIÆ. 127 prædium Strombuen, vallis Nordre Atnadalen, altitudine S00 m. Pohlia!) acuminata Hornscu. | Secus cataractam prope praedium Strombuen, valis Nordre Atnadalen, altitudine 800 m., socia. Nardia subelliptica. | Pohlia annotina (LEERS.) Linps., Warnst. [= Webera erecta. (RorH) CORRENS, Webera Rothii Correns & Webera gla- reola (RUTHE & GREBE) Limpr.]?) c.fr. In arena humida prope oppidum Honefoss et ad pedem montis Gyrihaugen, provincie Ringerike. Nec in alpininis, desideratur, ut prope hospitum. Dovrense Hjerkinn, altitudine 1000 m., proveniens. Pohlia bulbifera Warnst. [= Webera annotina var. tenui- folia Scuimp., Webera tenuifolia (ScHimP.) Bryan & We- bera serrifolia BRYHN]?). Prope sedes sacerdotales paroeciæ Borre, provincie Jarlsberg; ad oppidum Ekersund; prope pradium (hospitium) Market, vallis Valdres (c.fr.); prope pradium Blesterdalen, vallis Nordre Atnadalen, et prope hospitium Dovrense Fokstuen, utroqve loco ul- timo altitudine. circiter 1000 m. Sine ullo dubio freqventius, ac antecedens, apud nos occurens. Pohlia commutata (ScHimP.) Linpe. c.r. Ad pedem montis Gyribaugen, provincie Ringerike, altitudine 400 m., cum speeiminibus fructiferis Mniobryi albicantis associata. Pohlia cucullata (ScHwer.) BrucH. In turfaceis siccioribus cir- 1) Vide: Max Freischer: „Die Musci der Flora von Buitenzorg*, Lei- den 1900 — 1904. 2) Confer: Lrororp Loeske. Zweiter Nachtrag zur „Moosflora des Har- zes“ in Abhandlungen des Botanischen Vereins der Provinz Brandenburg“. XLVI (1904). M. G. Dismier: „Note sur le Webera annotina auct." in „Revue bryologique", 32e Année (1905). : Hans Bucu: ,Pohlia annotina“ in Meddelanden af „Societas pro Fauna et Flora Fennica“, h. 32 (1905— 06). 3) N. Brynn: „Webera serrifolia“ in „Revue bryologique", 1902. 125 N. BRYHN. cum tugurium Hovringen, vallis Gudbrandsdalen, fre- qvens. Pohlia gracilis (ScHLEIcHn.) Lips. Ad ripas inundatas flumi- nis Randselven prope predium Hof, provinciæ Ringerike, altitudine 100 m. Pohlia grandiflora Linp». FIL.!) (= Webera annotina Hepw. emend. CORRENS). In fissuris rupium silicearum detritarum prope predium Kjærø, insule 'Tjome. Pohlia proligera Lips. Ad terram arenaceam abruptam supra praedium Blesterdalen, vallis Nordre Atnadalen et prope hospitium Fokstuen, alpium Dovrefjeld, utroqve loco al- tudine circiter 1000 m. Pottia Heimii (Hepw.) BRvor. EUR. In littore marino prope edes sacerdotales paroeciæ Borre, provincie Jarlsberg. sociis Bryo lapponico, Bryo Marratii et Bryo compacto. Pottia latifolia (Scuwer.) C. M. var. pilifera (Brip.) C. M. In terra humosa montis Hjerkinnho, alpium Dovrefjeld, copiose et fructibus onusta occurrens. Pylaisia suecica (Scamp.) Lips. Prope predium Serum, val- lis Valdres; ad predium Hougstad, paroeciæ Ringebu, vallis Gudbrandsdalen. Utroqve loco pro more con- sveto sub stillicidio tecti in lignis domorum putrescentibus. Rhacomitrium aciculare (L. Brin. Ad saxa rivuli prope præ- dium Strømbuen, vallis Nordre Atnadale n, altitudine 900 m. | Rhacomitrium sudeticum (Funck) Bnvor EUR. var. validius Jun. Ad saxa rupesqve prope oppidum Ekersund satis superqve freqvens. Rhynchostegium rusciforme (Neck. BRvor. EUR. In saxis inundatis ad officinam Eidsfos, provincie Jarlsberg. 1) Hanarp Linpeere in Meddelanden af , Societas pro Fauna et Flora Fennica“, h. 25 (1899). Confer: Vicror SCHIFFNER: „Ergebnisse der bryologischen Exkur- sionen“ ın „Lotos“, 1905, Nr. 1. AD MUSCOLOGIAM NORVEGIE. 129 Schistidium apocarpum (L.) Bryor. EUR. forma epilosa. In rupibus ad stationem Skjerdalen, provincie Ringerike, copiose occurrens. Scleropodium purum (L.) Linps., Limpr. In graminosis oppidi Stavanger. Scorpidium scorpioides (L.) Limpr. In Norvegia occidentali- transmontana rarissimum videtur. Illie mihi haud cognitum nisi in vieinitate oppidi Stavanger: in pratis littoralibus prope stationem Hillevaag, spuma salsa freti conspersum. Tetraplodon pallidus Hasen. In monte Hjerkinnho, alpium Dovrefjeld, altitudine 1200 m. Timmia norvegica Zerr. Ad ripas declives rivuli prope præ- dium Blesterdalen, vallis Nordre Atnadalen, sociis Lo- phozia qvadriloba, Pohlia bulbifera et Pohlia proligera. Tortella inclinata (HEpw. FIL.) Lımpr. Ad rupes montis Ut- burfjeld, paroeciæ Fossan, provincie Ryfylke. Tortula aciphylla (BRyor. EUR.) Hartm. Secus rivulum frigi- dum montis Dovrensis Knutshg, altitudine 1550—1600 m., socus Bryo turgenti, Heterocladio sqvarrosulo et Brachy- thecio udo Hag. (sp. nov. nondum deseript.). Tortula muralis (L.) Hepw. Ad rupes predu Falkensten, pro- vinciæ Jarlsberg. Tortula papillosa Wis. Ad truncos fraxineos prope Hole, provincie Ryfylke. Ulota maritima C. Muu. & Kiwps.). Prope oppidum Larvik. In Insula Flekkero, ditionis oppidi Christiansand. In in- sula Utsten, provincie Ryfylke. In peninsula Sutterø, vallis Stjørdalen. Ubiqve ad rupes littorales. 1) Jonn Macoun: Catalogue of Canadian Musei p. 84 (1892). Nyt Mag. f. Naturv. XXXXV. ll 9 150 N. BRYHN. Ulota phyllantha Brin. Prope oppidum Ekersund. Circum oppidum Stavanger pluribus loeis, copiosissime. autem prope Sandnes. Per provinciam Ryfylke hie illie, ut prope Høle et Frafjord. Ubiqve ad truncos arborum frondosarum. Trykt den 6. juni 1907. Echinodermer, samlede sommeren 1905 af „Belgica“ i Nordhavet. Af James A. Grieg. eren 1905 udrustede og ledede hertugen af Orleans en expedition til Spitsbergen og Grenlands estkyst. Under denne expedilion, som foretoges med den fra den belgiske antarktiske expedition 1 1897—99 bekjendte sælfanger „Belgica“, lykkedes det at paavise en hidtil ukjendt banke, som fra Gronlands ost- kyst mellem Kap Bismarck og Kap Filip strækker sig 1 østlig retning mod Spitsbergen. Bankens udstrækning kunde desværre ikke narmere bestemmes, men det er ikke usandsynligt, at den er en del af den submarine ryg, som antages at forbinde Spits- bergen med Grenland, hvorved Nordhavet blir adskilt fra det egentlige polarbassin. 4 af nedennævnte skrabe- og trawlstationer er fra denne af „Belgica“ paaviste banke, de ovrige stationer er fra det nordlige af Spitsbergen. Af de af „Belgica“ indsamlede bunddyr bringer jeg her en oversigt over echinodermerne, som af expeditionens zoolog, her mag. sci. Einar Koefoed, blev stillet til min disposition, hvorfor jeg herved bringer ham min tak. Samlingen indeholder ikke nogen for videnskaben ny art. Den har dog sin interesse, da den stammer fra ukjendte eller forholdsvis lidet undersogte far- 132 JAMES A. GRIEG. vande. Samlingen talte følgende 23 arter: Antedon eschrichti, antedon prolixa, asterias mülleri f. grønlandica, stichaster albellus, poraniomorpha (rhegaster) tumida, solaster pappo- sus, solaster squamatus, hymenaster pellucidus, ctenodiscus crispatus, ophiopleura borealis, ophiura sarsi, ophiura ro- busta, ophiocten sericeum, ophiopholis aculeata, ophiopus arcticus, amphiura sundevalli, ophiacantha bidentata, ophio- scolex glacialis, gorgonocephalus eucnemis, strongylocentrotus, drobachiensis, pourtalesia jeffreysi, cucumaria frondosa og myriotrochus rinki. Stat. 4. 12te jum, 79° 51’ n. br., 11° 37’ o. |., Vogelsangøen, Spitsbergen, 24 m., sand. Skrabe. Asterias miilleri f. grønlandica, STEENSTRUP. To exem- plarer, det største maalte: armradius 22 mm., skiveradius 5.5 mm. Stichaster albellus, Stimpson. Et seksarmet exemplar. Solaster pappossus, LINNÉ. To ganske unge exemplarer (diameter mellem armspidserne 17 mm. og 24 mm.) med henholdsvis 12 og 13 arme. Exemplarerne tilherer den ark- tiske form af solaster papposus. Ophiura robusta, Ayres (4)!). Ophiopholis aculeata, O. F. MÜLLER (meget almindelig). Amphiura sundevalli, MÜLLER & Troscue (1). Ophiacanthu bidentata, Rerzius (almindelig). Strongylocentrotus drobachiensis, O. F. MÜLLER (meget almindelig). Stat. 6. 17de juni, 79° 55° n. br., 16° 55° o. 1., Teurenberg Bay, Spitsbergen, 84—22 m., fin sand og stene, temperatur paa 20 m. dyb — 0.08, saltgehalt 34.22 p. m. . Skrabe. Ophiura robusta, AYRES (almindelig). Ophiocten sericeum, Forpes (2). 1) De i parenthes satte tal betegner antallet af individer. ECHINODERMER FRA NORDHAVET. 133 Amphiura sundevalli, MÖLLER & Troscner (4). Ophiacantha bidentata, Rerzıus (5). Strongylocentrotus drøbachiensis O. F. MüLter (1). Myriotrochus rinki, STEENSTRUP (1). Stat. 11. de juli, 799.59" n. br., 109 42° o. L, 310 m., sten, temperatur paa 300 m. dyb + 2.429, saltgehalt 35.00 p. m. Firkantet skrabe. Ophiura sarsi, LÜTKEN (5). Ophiopholis aculeata, OÖ. F. Mürrer (meget almindelig). Amphiura sundevalli, MÜLLER & TroscHEL (1). Ophiacantha bidentata, Retzius (4). Gorgonocephalus eucnemis, MÜLLER & TroschHer. Et ungt exemplar (skivediameter 15 mm.), som er festet til en eunephthya, paraspongodes, fruticosa. Strongylocentrotus drøbachiensis, O. F. MürLLer (almin- delig). Myriotrochus rinki, SrEENsTRUP (5). Stat. 32. 24de juli, 75° 58° 5” n. br., 14° 8’ v. 1., 300 m., brunt y A) og graat ler, temperatur ved bunden + 0.409, saltgehalt 34.82 p. m. Dr. Petersens yngeltrawl. Antedon eschrichti, J. MÜLLER (3). > proliaa, SLADEN (almindelig). Hymenaster pellucidus, WYVILLE Tnomson. Et exemplar, som maaler: armradius 46 mm., skiveradius 35 mm. r:R = 1:18. Som de af Mortensen i ,Echinoderms from East Greenland**) beskrevne exemplarer har dette to par sekun- deere mundpapiller. Det samme har MrcnarLovski?) fundet. Hos flertallet af det righoldige materiale af denne art, som er indsamlet af „Veringen“ og „Michael Sars“ ı Nordhavet, har jeg ligeledes fundet to par sekundære mundpapiller. Mundpladerne synes aldrig ganske at mangle disse papiller, Meddelelser om Grenland, vol. 29, 1903, p. 80. Ann. Mus. Zool. Acad. Imp. Sci. St. Petersbourg vol. 7, 1902, p. 480. Cfr. Op. cit. vol. 9. 1904, p. 167. 134 JAMES A. GRIEG. hvad man skulde antage efter DANIELssEN & Korens tegninger!), Forøvrig varierer disse baade i antal og anordning. Under- tiden har jeg saaledes som angivet og afbildet af SLADEN i reporten over „Challenger“ asteriderne*) fundet kun et par papiller, men mundpladerne kan ogsaa have 3 papiller. Pa- pillernes anordning er: !/1, 1/2, ?/2 og ?/5. Hos det her om- handlede exemplar har adambulacralpladerne dels to dels tre papiller. To papiller synes at være det normale, men jeg har ogsaa hos andre individer fundet samme adambulacral- bevæbning som hos dette (cfr. Mortensen). — Hymenaster pellucidus har en vid udbredelse i Nordhavet, hvor den for- trinsvis synes at være knyttet til den kolde area. Den kan dog trænge langt ind 1 det varme vand paa bankerne, som omgiver Nordhavet, saaledes fandt „Jermak“ den nord for Norge 1 vandlag af + 3.19 (MicHaiLovsxis), og „Michael Sars* tog den paa Færø-Islandsryggen 1 vandlag af + 3.360. Foruden fra Nordhavet anføres hymenaster pellucidus af PERRIER®) fra Azorerne. Jeg skulde dog antage, at denne hymenaster ikke er Nordhavels, men en anden nærstaa- ende art. Ctenodiscus crispatus, Retzius. To langarmede exem- plarer (r: R = 1:2 og 1:2.27). Hos det største exemplar er skiveradien 15 mm., armradien 34 mm., 15 dorsomargi- nale plader. Ophiopleura borealis, DANIELSSEN & KOREN (ret almin- delig). Ophiacantha bidentata, Rerzıus (1). Ophioscolex glacialis, MÜLLER & TRroscHEL (almindelig). I de heinordiske og arktiske farvande vil man finde, at de Nyt Mag. f. Naturvidensk., vol. 93, 1877, p. 68, tab. 4, fig. 2. Cfr. Asteroidea, Norske Nordhavs Expedition, 1884, .p. 72, tab. 13, fig. 2. Rep. Sei. Res. Expl. Voy. H. M. S. „Challenger“, Zool. vol. 50, Aster- oidea, 1889, p. 508, tab. 80, fig. 5. Res. Camp. Sei accomplies par Albert I, prince souverain de Monaco, Fasc. 11, Stellerides, 1896, p. 40. CHINODERMEER FRA NORDHAVET. 135 ophiurider, som forekommer paa en lokalitet, samler sig om en vis bestemt sterrelse og saaledes maa tilhore samme aarsklasse. Undtagelsesvis kan der dog paa en lokalitet optræde to eller muligens endog tre aarsklasser; nogle af lo- kalitetens individer samler sig om en størrelse, andre om en anden størrelse, uden at der er jevn overgang mellem disse to grupper (cfr. „Michael Sars* Ophiuroidea)). ,Belgicas* materiale bekræfter end yderligere dette, saaledes tilhører eiensynlig de paa stat. 32 tagne ophioscolex glacialis samme aarsklasse, de har nemlig en skivediameter af 24— 30 mm., derimod maa der af ophiopleura borealis vere to alderstrin, idet et individ kun har en skivediameter af 14 mm., medens de evrige maaler 29—32 mm. Pourtalesia jeffreysi, WYVILLE THOMSON (2). Stat. 3S. 29de juli, 779 35° n. br, 189 15^ v. |, 53 m., sten, temperatur paa 50 m. dyb — 1.79, saltgehalt 32.825 p. m Firkantet skrabe. Antedon escrichti, J. MÜLLER (1). Ophiopleura borealis, DANIELSSEN & Koren (1). Ophiacantha bidentata, Rertzıus (1). Strongylocentrotus drobachiensis, O. F. MÜLLER (meget almindelig). Myriotrochus rinki, STEENSTRUP (1). Stat. 41. Site juli, 78° 9' n. br., 149 1’ v. L, 78—73 m., brunt ler, temperatur paa 75 m. ME — 1.739, saltgehalt 32.92 p. m. Ræketrawl. Strongylocentrotus drøbachiensis O. VF. MüLLer (almın- delig). Stat. 45. 3die august, 770 31’ n. br., 18° 34’ v. 1., 275—900 m., graat ler, temperatur paa 210 m. — 0.29", saltgehalt 34.93 p. m. Ræketrawl. Antedon eschrichti J. MüÜLLer (yderst almindelig). å prolica, SLADEN (meget almindelig). 1) Bergens Museums Aarbog, 1903, no. 13, p. 22 136 JAMES A. GRIEG. Poraniomorpha, rhegaster, tumida, STUXBERG. Et ex- emplar af den typiske form, som maaler: skiveradius 12 mm., armradius 27 mm., armenes bredde ved basis (A) 14 mm., skivens heide 11 mm. r:R = 1:235, A:R — 16 1.96. Som hos det af „Michael Sars 1 1900—1905 indsam- lede materiale!) er ogsaa hos dette exemplar adambulacral- pladernes bevæbning meget variabel, idet der paa hver plade sidder 4—8 papiller. Solaster squamatus, DepERLEIN. Et ganske ungt tiarmet exemplar med en diameter af 7.5 mm. mellem armspidserne. Ophiopleura borealis, DANIELSSEN & KOREN (1). Ophiopus arcticus, LJUNGMANN (2). Ophiacantha bidentata, RgTzivs (almindelig). Foruden ovennævnte echinodermer fandtes blandt „Belgicas“ materiale en ung cucumaria frondosa, Gun., funden ı ven- trikelen af en phoca barbata, som blev skudt mellem Moffen Eiland og Norskøerne, Spitsbergen. Sælens mavemdhold bestod forøvrigt af store mængder af sclerocrangon boreas. Endvidere indeholdt det nogle hippolyte polaris og en hyas araneus. Og- saa tidligere observationer viser, at storkobbens hovednæring er decapode krebsdyr. Forøvrigt fortærer den saavel fiske som for- skjellige lavere bunddyr, saaledes siger Rømer og SCHAUDINN, som under „Helgoland“-expeditionen til Spitsbergen 1 1898 havde anledning til nærmere at undersøge mere end 40 phoca barbata: „Der Mageninhalt setzte sich in der Hauptsache aus mehreren Arten von Decapoden zusammen, ferner auch aus ca. 95 cm. langen Fischen, wahrscheinlich Centronotus gunellus, aus Cephalo- poden-Resten und Wurmröhren“?). KorrHorr?) fandt, at stor- !) Bergens Museums Aarbog 1906, no. 13, p. 34. ?) Fauna Arctica, Bd. 1, Lief 1, 1900, p. 65. 3) Kgl. Sv. Vetensk. Akad. Handl., Bd. 36, no. 9, 1903. p. 21. ECHINODERMER FRA NORDHAVET. ST kobben saavel ved Spitsbergen som ved Gronland fortrinsvis ernærer sig af krebsdyr, som lever ved bunden. Denne sæl holder derfor som regel til, hvor der er grundt vand, den synes dog at kunne dukke paa indtil 200 meters dyb. Hos en stor- kobbe, som blev skudt ved Spitsbergen, fandt Korrnorr ligesom hos ovennævnte exemplar store mængder af sclerocrangon boreas. Foruden krebsdyr har KorrHorr i storkobbens maveindhold fundet en mindre blæksprut samt en storre annelide. Bergen 1 november 1906. Trykt den 6. juni 1907. Aarsberetning for Det biologiske selskab i Kristiania. 1906. Ved Hjalmar Broch. Sekretær. INET nernes antal var ved aarets begyndelse 54. I aarets lob er et medlem afgaaet ved doden. 17 nye medlemmer er indvalgt. Bestyrelsen bestod af professor dr. H. H. Gran, formand, prosektor dr. K. E. SCHREINER, viceformand, og konservator H. Krier, sekretær. Som revisorer fungerede professor dr. G. A. GULDBERG og professor dr. N. WILLE. Der blev holdt 9 moder med ialt 10 foredrag og meddelelser. I moderne deltog fra 9 til 20, gjennemsnitlig 12 medlemmer samt fra 4 til 140 gjæster. Mode onsdag den 31te januar. Professor dr. H. H. Gran holdt foredrag om skovtrærnes mykorrhiza og dens betydning. Efter en oversigt over de forskjellige former for symbiose mellem soparler og hoiere planters sugerodder omtalte foredrags- holderen de forskjellige teorier, som har været fremsat om sym- biosens betydning for de hoiere planter og specielt for skog- trærne. Særlig indgaaende omtaltes mykorrhizadannelser hos furu (skogfuru og buskfuru), som foredragsholderen selv specielt 140 HJALMAR BROCH. havde undersogt. Den har sin særlige interesse, da der efter P. E. MÜLLERS undersogelser er en mulighed for, at ialfald buskfuruen ved hjælp af sin sop kan nyttiggjore sig atmosfærens frie kvælstof. Foredragsholderen meddelte nogle forelobige resul- tater af sine egne forsøg, som syntes at bekræîte P. E. MÖLLERS teori. Han fremviste ogsaa soparter, som det var lykkedes at isolere fra furuens mykorrhiza; blandt disse var der flere, som ogsaa kunde angribe cellulose. Dette moment har sin betydning til forstaaelsen af soparternes forekomst 1 cellevægge og deres vekselvirkning med roddernes levende barkceller. Mode onsdag den 28de februar. Frokontrollor ÖLAF Qvam holdt foredrag om nogle forsøg over aanding ved korn. Foredragsholderen fremlagde først resultaterne af nogle af ham for et par aar siden anstillede forsøg over aandingsinten- siteten ved korn af forskjelligt fugtighedsindhold. Forsøgene, som vaiede 1 4 maaneder, gav det resultat, at en havreprove med et fugtighedsindhold af 18,2 % udsondrede op til 100 gange mere CO2 end en anden havrevare, som blot indeholdt 9,2 9/o vand. Endvidere kunde der iagttages, at mens aandingsintensi- teten holdt sig konstant for den torre vares vedkommende, saa aftog den fra maaned til maaned ved den fugtige havre. Spirings- undersøgelser, som til forskjellige tider blev udfort med de sam- me to forsogsprover, viste, at den torre vare beholdt sin spire- - eyne saa godt som uforandret, mens den ved den fugtige vare aftog fra maaned til maaned. Heraf kunde der trækkes den slutning, at spireevne og aandingsintensitet stod 1 forhold til hinanden. Foredragsholderen omtalte derefter en række forsog, som blev udfert for at paavise fugtighedens, temperaturens og tids- punktets indflydelse paa aandingsintensiteten. Disse bestemmel- ser blev udfort efter en metode, der skilte sig fra tidligere DET BIOLOGISKE SELSKAB. 1906. 141 benyttede fremgangsmaader deri, at mængden af den dannede CO» blev bestemt volumetrisk og ikke vægtanalytisk eller titrimetrisk, saaledes som ved andre metoder. Forsøgene viste for det første, at det er muligt at erholde sammenlignbare resultater ved denne slags undersogelser, idet alle parallelundersøgelser gav tilnærmelsesvis det samme resul- tat, endvidere at temperaturen og fugtigheden har en overor- dentlig stor indflydelse paa kulsyremængden, og at disse to faktorer virker gjensidig paa hinanden. Den intramolekylare aandıng tiltager rimeligvis med temperaturen og synes forst at blive betragtelig ved 25--30° og derover. Direkte forsøg her- over blev ikke udført. Derefter gik foredragsholderen over til at omtale de sidst ud- forte forsog med korn af forskjellig spireevne. Disse undersogelser blev udført efter en bedre metode end de foregaaende. Det viste sig, at 200 gram byg (tørvægt), hvis spireevne var 99 9/o, ud- sondrede 37,3 cm. CO2 1 2 timer, mens samme mængde korn kun gav 57,6 cm.? kulsyre, naar spirevnen var 70%. Vandindholdet var 1 begge tilfælder det samme, nemlig 200 gram korn: 108 gram vand. Temperaturen var 30° og ens for begge forsog. Samtlige forseg udførtes med steriliseret korn. Alt taler for, at der findes en bestemt relation mellem en kornvares spire- dygtighed og dens storre eller mindre evne til at udaande kulsyre. Det skulde derfor vere muligt at slutte sig til en vares spireevne ved at bestemme dens aandingsintensitet. Da et aandingsforsog kan udføres paa to à tre dage, mens et almin- deligt spireforsog kræver 10 til 30 dage, vilde en metode bygget paa aandingsprincipet kunne faa adskillig praktisk betydning. Mode fredag den 16de marts. Dr.. ALETTE SCHREINER holdt foredrag om chromatin- modningen i sexualcellerne. Foredragsholderen gav forst en kort fremstilling af den nyere forsknings resultater angaaende chromosomernes forhold. 142 HJALMAR BROCH. Chromosomernes antal er konstant ı alle celler hos en og samme art, hos dyr saavel som hos planter. Deres storrelse er indbyrdes forskjellig; storrelsesforholdet mellem chromosomerne er konstant i alle celler hos samme art. Af hver størrelse findes altid 2 chromosomer; disse er saaledes parret. Af de to rækker lige store (homologe) chromosomer, som alle et individs celler indeholder, skriver den ene række sig fra individets far (gjennem spermien) den anden fra dets mor (gjennem egget). I generationscellernes modningsperiode, efterat deres egent- lige formering er afsluttet, sker der en parvis forening (konju- gation) af de homologe chromosomer til bivalente chromosomer, som saaledes kommer til at optræde 1 det halve (reducerede) antal af det for arten karakteristiske. Derpaa folger de to modningsdelinger, som for de hanlige cellers vedkommende forer til dannelsen af 4 spermier af hver spermiemodercelle (sperma- tocyt), for de hunlige cellers til udstedningen af de to retnings- legemer, saaledes at der kun fremgaar et modent eg af hver oocyt. Ved befrugtningen retableres atter ved forening af de to forkjerner, den hanlige og den hunlige, det for arten karak- teristiske chromosomtal. Eiter en kort oversigt over de forskjellige maader, hvorpaa reduktionen og modningsdelingerne er blevet skildret og opfattet hos forskjellige objekter, gik foredragsholderen over til en skil- dring af chromatinmodningen baseret paa sine sammen med K: E. SCHREINER foretagne undersogelser hos en række hvirveldyr og hvirvellose dyr, specielt: Tomopteris, Myxine, Spinax og Sala- mandra og for enkelte trins vedkommende en græshoppe, en copepode, duen, rotten og mennesket. Efter disse undersegelser vokser under modningsperioden chromosomerne ud til lange traade, de homologe chromosomer : forener sig med hinanden efter længden (paralelkonjugation) idet de enkelte korn, som opbygger dem (chromatinenhederne) parvis tiltreekker hinanden. De derved dannede bivalente chromatin- baand deles i begge modningsdelinger efter længden, ved den DET BIOLOGISKE SELSKAB. 1906 143 forste af disse delinger skilles dehomologe chromosomeratter fra hinanden — reduktionsdeling d. v. s. deling, hvori hver af datter- kjernerne tilfores hele, udelte chromosomer — mens ved 2den modningsdeling hver af dem langdedeles — zekvationsdeling, d. v. s. deling. hvorved hver af datterkjernerne tilfores identiske længdedele af moderchromosomerne. Foredragsholderen fremholdt tilsidst som sin bestemie opfat- ning, at generationscellernes chromatinmodning 1 hele den orga- niske verden foregaar paa den ovenfor skildrede maade. Foredraget ledsagedes af en række lysbilleder efter orginal- tegninger. Mede fredag den 27de april. Dr. A. MacErssEN holdt foredrag om ydre aarsager til livsfænomenerne, specielt til de biologiske flifktuationer. Al livsvirksomhed hos planter som hos dyr betinges for det forste af organismens egen konstitution og for det andet af organismens omgivelser. — Evolutionsleren siger os, at for- andringen 1 omgivelserne gjennem meget lange tidsrum er aar- sagen til arternes forandring; men for os gjeelder det at erkjende, at forandringer i omgivelserne fremkalder forandringer i den levende organisme ogsaa daglig lige for vore oine, og at paavise, at mange forskjellige biologiske fluktuationer er begrundet i fluktuationer i de os omgivende kosmiske og fysiske kræfters natur og virkninger ogsaa i kortvarige og nærliggende tidsrum. Mest umiddelbart fremtræder omgivelsernes indflydelse paa de daglige og aarlige biologiske fluktuationer. Alt liv paa jorden viser sig paavirket af døgnets og aarstidernes kosmiske, mete- orologiske, fysiske og kemiske kræfter. Men foruden disse regel: mæssige (daglige og aarlige) fluktuationer gives der ogsaa mange andre uregelmæssige kræfter af lignende natur, men hvis former og virkninger kun er lidet undersøgte. Deres betydning er ikke 144 HJALMAR BROCH. saa ringe, som man gjerne tror, men ofte storre end de daglige og aarlige indflydelser. Det er disse uregelmæssige og lidet kjendte fluktuationer, som her skal omtales. Undersegelserne baseres kun paa den foreliggende statistik, paa den biologiske, kosmiske og meteorologiske statistik. Tidligere sammenligninger af denne statistik har været ufuldstændige, urigtige og misvisende. Aarsagen hertil er den, at man tidligere altid kun sammenlignede de biologiske værdier med de samtidige meteorologiske værdier og ikke tillige med de forudgaaende. Kun ved at benytte bevægelige kurver kan man erkjende, at de forudgaaende aars meteorologiske indflydelse maa tages med ı beregningerne. De hertil nødvendige bereg- ningsmaader havde foredragsholderen tidligere beskrevet 1 „Wet- ter und Krankheit*. Istedenfor nogle faa maa man fremstille mangfoldige tusinder af kurver af de meteorologiske forhold. Foredragsholderen paaviste ved lysbilleder, hvorledes man ved hans fremgangsmaade opnaaede en langt større lighed end tidligere mellem sygdommenes og veirligets kurver. Ved at vælge de rette udgangspunkter kunde man ogsaa finde de meteorologiske kurver, som svarede ikke alene til de forskjellige sygdomme, men ogsaa f. eks. til fødslernes vekslende antal, til emigrationens svingninger, til det forskjellige udbytte af fiskeri- erne, til de 11aarige solpletperioder o. s. v. Foredraget gav anledning til en diskussion mellem professor C. Stormer og foredragsholderen. Mode onsdag den 30te mai. (Paa den biologiske station, Drobak.) Stipendiat ALF WoLLEB&K gav nogle meddelelser om ostersavl, som den drives paa vestlandet 1 lukkede poller. Sommertemperaturen i disse poller er hoiere end udenfor; 1 enkelte af de mest indelukkede, Espevikpollen ı Tysnæs og DET BIOLOGISKE SELSKAB. 1906. 145 Ostraviktjernet ved Stavanger, kan temperaturen gaa op til 30° og derover. Disse varmeste poller benyttes til ynglepoller; de unge osters, som her 1lobet af sommeren sætter sig fast, trans- porteres om hosten til andre poller, som staar 1 aabnere forbin- delse med sjoen, og hvis sommertemperatur ikke stiger meget over 20°. Her i disse saakaldte fedepoller kan østersen i løbet af faa aar opnaa salgbar størrelse. Foredragsholderen beskrev de redskaber og metoder, som anvendes ved østersavlen. Da de indelukkede poller paa bunden er dækkede af stinkende mudder og i sine dybe partier har fuldstændig stagnerende, svovlvandstofholdigt vand, kan østersen kun leve indtil en dybde af 2—3 meter; men her dyrkes den i kurve, som hanger paa strenge udspændt tvers over pollen og holdt oppe ved kagger, som anbringes med passende mellem- rum paa strængene. Professor dr. H. H. Gran meddelte planen for en økolo- gisk undersøgelse, som han med bistand af studerende havde paabegyndt paa Hvaløerne paa en mod havet aaben sand- strækning, Ørekroksanden. Medarbeiderne havde to og to sam- men faaet hver sin del af floraen til undersøgelse, studenterne Hacem og Getz fanerogamerne, LANGE og Lovstap moserne, LynGE og fru DIESETH lavarterne. Derefter meddeltes de forelobige resultater af studenterne GETZ, Lovstap og LYNGE, som gav hver sin specielle beretning. Mode onsdag den 3die oktober. Professor dr. E. Pourssow holdt foredrag om radium. Opdagelsen af radium i slutten af det 19de og begyndelsen af det 20de aarhundrede danner en epoke ikke alene for kemi og fysik, men ogsaa for medieinen. Stodet til opdagelsen blev tilfældigvis givet af fysikeren BEcovEREL under arbeide med fosforescerende legemer. Han brugte til sine undersøgelser uran- salte og fandt, at de foruden at være fosforescerende ogsaa Nyt Mag. f. Naturv. XXXX V. II 10 146 HJALMAR BROCH. udsendte en egen sort straaler, selv om de ı maaneder havde været opbevaret i morke. Og dette var indledningen til fru og professor Curries storartede undersogelser, der ledede til op- dagelsen af det nye grundstof radium. Senere har fru CURIE ogsaa fundet andre elementer, som har lignende egenskaber. Hun kaldte dem radioaktive. Men det er yderst smaa mængder af radium, der findes. Af 1000 kilogram raastof udvandt fru Curie bare omkring 0,15 gram radium. Der er heller ingen udsigt til, at det vil kunne frem- stilles i større mængder. Derfor er prisen kolossal; et milligram koster omkring 200 kroner. Hele verdens radiumbeholdning belober sig da ogsaa kun til nogle faa gram. De egenskaber, som karakteriserer radium, er hoist merk- værdige. Det udsender straaler; men disse er ikke af almindelig natur. De bestaar af uendelig smaa, materielle partikler, der udslynges med en voldsom hastighed, op til 28 000 kilometer 1 sekundet. De afbeies ikke, trenger gjennem flere centimeter tykke bly- og jernplader og paavirker fotografiske plader, selv om disse er omviklet med tykt, sort papir. Partiklerne er ladet med elektricitet. Denne stadige afgiven af partikler betinger selvfolgelig et stoftab, og man har beregnet, at 1 et aar taber et gram radium en brokdel af et milligram; — som man ser ikke særlig store masser. | Radium afgiver endvidere uafladelig elektricitet, lys og varme. Man har saaledes beregnet, at hvis solen indeholdt 2,5 gram radium pr. 1000 kvadratmeter overflade, vilde dette alene vere tilstrækkelig til at forklare den varme, den afgiver. Men desforuden udstrommer der fra radium et stof, som man har givet navnet emanationen. Den forholder sig som en gasart og meddeler legemer, som stilles 1 nærheden, radioaktivitet. Det er lignende egenskaber, som de, radium besidder. Inde- sluttes emanationen i et tilsmeltet glasror, vil den desuagtet 1 lobet af noiagtig 4 dage svinde ind til sit halve volum. Og dette vil foregaa absolut uafhængig af ydre omstændigheder, DET BIOLOGISKE SELSKAB. 1906. 147 selv temperaturforandringer. Og heri har man troet at skulde finde en uforanderlig maalestok for tiden, hvad vi hidindtil har savnet. Men da vi ved, at materien ikke kan forsvinde sporlest, blir spørgsmaalet: Hvor er emanationen blevet af? Den maa kun være forandret. Og det er ogsaa ved spektroskopets hjælp lykkedes at paavise, at emanationen er omdannet til helium, et metal, som for er paavist 1 solen og i smaa mængder ogsaa paa jorden, Og saaledes er for forste gang et virkelig uomstrideligt bevis leveret for, at et grundstof kan gaa over til et andet. Hvorfra stammer nu de store energimasser, som radium afgiver i form af lys, varme og elektricitet? Man opfatter det saaledes, at hele den bestaaende materie er i en langsom, men sikker oplosningsproces. Radium er kun et oplosningens pro- dukt af uran, hvoraf det er opstaaet. Selv omdannes det til helium. Og under denne proces frigjores de energimasser, som i tidernes morgen, da materien skabtes, nedlagdes 1 den. Radium, og hvad dermed hanger sammen, har ikke bare rent videnskabelig interesse, men ogsaa medicinsk. Det dræber saaledes bakterier, der udsættes for dets straaler; men selv- folgelig frembringer det ikke liv, saaledes som man har paastaaet. Emanationen har man paavist næsten overalt. Den tilskriver man saaledes meget af den helbredende virkning, som mineral- vande har, som kommer fra dybtliggende kilder. I storre mæng- der er den altid giftig, og man har iagttaget ganske merkværdige forgiftningstilfælde paa dyr, som har indaandet radiumholdig luft. Fremdeles omtalte foredragsholderen videre specielle medi- cinske virkninger, som radium har. Møde tirsdag den 9de oktober. Privatdocent dr. A. NarHANsoHN fra Leipzig holdt foredrag om „Probleme der biologischen Oseanographie.* Foredragsholderen gav en fremstilling af de livsbetingelser, som er nødvendige, forat havets mikroskopiske alger skal kunne 148 HJALMAR BROCH. ernære sig og producere de store mængder af organisk substans, hvoraf hele havets dyreverden er afhængig. Flere af de stoffe, som algerne behover, findes saa rigelig oploste 1 sjovandet, at man kan forudsætte, at der altid findes tilstrækkelige mængder. Der er imidlertid ogsaa nogle nødven- dige næringsstoffe, som forekommer 1 saa minimale mængder, at mangel paa et enkelt næringsstof kan komme til at stanse eller hæmme produktionen. Som saadanne stoffe nævnte fore- dragsholderen fosforsyre, kvælstof og kulsyre. Naar under algernes og dyrenes ernæringsvirksomhed disse stoffe bindes og opsamles 1 deres legemer, vil desuden ogsaa en del af det kostbare næringsemne blive utilgjængeligt. Naar dyrene dor, kan næringsstoffene igjen frigjores ved bakteriernes virksomhed; men mange af de afdede dyrs legemer synker tilbunds, for de er blevet dekomponerede. Derved skaffer de direkte og indirekte næring til dybhavsfaunaen; men samtidig unddrages store mængder af vigtige næringsstoffe fra algernes rækkevidde. Algerne er jo 1 sin ernæringsvirksomhed afhængig af lyset og kan derfor ikke leve paa storre dybder end hoist 200 meter. Hvor. imidlertid vertikale stromninger forer vand fra dybet op til overfladen, er der mulighed for, at der kan udvikle sig en rigere algevegetation end paa andre steder. Foredragsholderen viste ved eksempler, at en sammenligning mellem de forskjellige havomraaders rigdom bekrefter rigtigheden af denne opfatning. Endnu et tredie næringsemne kan faa stor betydning for produktionen, nemlig kulsyre. Den findes vistnok 1 havvandet temmelig rigelig; men havvandet er alkalisk og kulsyren derfor bunden dels som enkle karbonater, dels som bikarbonater. Bi- karbonaterne dissocieres delvis 1 oplosninger, saaat der ogsaa findes nogen fri kulsyre. Mængden af fri kulsyre vil paa hvert enkelt sted afhænge af saltholdigheden (saliniteten) og tempera- turen. Forelobige forsøg synes at vise, at planter kun kan tilegne sig den fri kulsyre, ikke den bundne, og da den fri DET BIOLOGISKE SELSKAB. 1906. 149 kulsyre forekommer 1 smaa mængder, kan mangel paa den komme til at hæmme produktionen. — Havvand, som opvarmes fra lav temperatur, vil under opvarmingen afgive forholdsvis megen fri kulsyre; derved kan maaske delvis forklares plante- rigdommen paa gransen mellem polare og varmere havstromme og det store maximum af planktonproduktion, som netop viser sig ved Nordeuropas kyster, naar havvandet begynder at op- varmes 1 marts — april. Til foredraget knyttedes en del bemærkninger af professor dr. H. H. Gran. Mode fredag den 16de november. Dr. M. Gzgmsvorp var forhindret fra at holde sit annon- cerede foredrag om Haemolyse. Kandidat HJALMAR Brocx holdt foredrag om vor tids aldersundersogelser paa fisk. Det er af overordentlig stor betydning at vide fiskenes alder, hvor hurtig de vokser. Dette har været gjenstand for mange undersogelser. Den ældste metode til bestemmelse af fiskenes vækst er dr. C. G. Jon. Petersens maalemetode, som dog har givet anledning til en altfor outreret anvendelse. Det sporgsmacl traadte snart 1 forgrunden: Hvorledes be- stemmes alderen hos det enkelte individ? Tyskeren Reısısch tog her teten med undersøgelse af fiskenes otoliter og knokler. Man har herved kunnet paavise, at 60—70 centimeter lange rod- spætter er op til 20 aar gamle og mere. Længdetilvæksten fra det Sde aar er liden. Dr. HorrBAvER mener for ferskvandsfiskes vedkommende at kunne bestemme fiskenes alder af aarringerne paa fiske- skjellene. Englænderen STUART Thomson, dansken CHR. Lunn og belgieren Dr. D. Damas har gjort indgaaende undersogelser over torskefiskene. 150 HJALMAR BROCH. Foredragsholderen gik derefter over til sine egne under- sogelser over sildens alder. Tilsyneladende fandtes der efter storrelsen at domme hos sild fra forskjellige lokaliteter omtrent 9 grupper. Men ved undersogelsen af sildens skjæl og otoliter oploses de 3 storrelsesgrupper 1 10 aldersgrupper. Dette gir et alvorligt fingerpeg mod bestemmelsen af alderen eiter storrelses- grupper alene. Man kan for mange fiskes vedkommende se meget af storrelsen; men et helt paalideligt billede kan denne ikke give; man er nu nodt til efterhvert at kontrollere dem ved hjælp af parallelundersogelser paa skjæl, otoliter og knokler. De her omtalte sildeundersøgelser har stor betydning for en anden, ny sildeundersøgelsesretning: racespørgsmaalene. Alders- korrektionen er sandsynligvis særegen for hver race, ikke fælles og ikke ligetil proportional med størrelsen, som Hezıncke har hævdet. Dette fremgaar klart af forholdene i Trondhjemsfjorden, hvor sildens vækst foregaar meget langsommere end 1 havet. Derfor kan vi endnu kun anvende raceberegningerne hos gy- dende sild med fuld sikkerhed, mens man ved ungstadiernes maa- ling endnu befinder sig paa det usikres gebet. Tællinger af hvirvler, skjæl o. lign. er selvsagt uafhængige af dette. Aldersundersøgelserne er endnu i sin barndom. Der er ingen fuld klarhed over, hvor langt deres resultater kan naa. Foredraget gav anledning til nogle bemærkninger fra pro- fessor dr. H. H. Gran. Møde torsdag den 13de december. Dr. Haarawp holdt foredrag om musekræft og eksperi- mentelle kræftundersøgelser. Et stort fremskridt i den moderne kræftforskning betegnes ved opdagelsen af, at man kan overføre svulster fra et dyr til et andet af samme art. Den experimentelle kræftforskning har hidtil væsentlig været en kræftforskning paa mus, og den begyndte først for faa DET BIOLOGISKE SELSKAB. 1906. 151 aar tilbage. Af betydelige navne paa denne forsknings omraade nævnte foredragsholderen særlig tyskeren EHRLICH og dansken JENSEN. — Menneskets forskjellige kræftsvulster har sine paral- leler hos musen, og de frembyder ogsaa 1 alt væsentligt de samme histologiske karakterer hos begge. .Foredragsholderen omtalte kort de forskjellige former af spontane svulster hos musen, de epitheliale svulster og binde- vævssvulsterne. Ogsaa her finder vi baade benigne og maligne svulster. De biologiske fenomener, som fremkaldes af svulsterne er ensartet hos musen og mennesket. Karakteristisk for musens svulster 1 det subcutane væv er dog de enorme dimensioner, de kan antage, idet de her ofte kan opnaa næsten samme størrelse som dyret selv. Efter fore- dragsholderens mening maa dette forhold søge sin forklaring i det subeutane vævs eiendommelige organisation hos musen. Transplanterte svulster har oftest samme bygning som spontane. Men efter et forskjelligt antal generationer kan, som det hidtil er blevet iagttaget i fire tilfælde, carcinomer gaa over til sarcomer. En saadan overgang er i et tilfælde iagttaget alle- rede efter en generation, 1 et andet tilfælde først efter 68 genera- tioner; lovene for denne overgang er helt ukjendte. Af de transplanterte svulstceller dannes nyt væv. Som eksempel paa den hurtighedy hvormed dette kan vokse nævnte foredragsholderen, at mens der maksimalt frembringes omtrent 9 gram foetalt væv 1 løbet af musens graviditetsperiode (3 uger), kan der i samme tidsrum dannes en svulstmasse paa 11 gram. Efter en fremstilling af EnrLichs forklaring af den øgning af kræftmassens virulens, som finder sted ved transplantationer, omtalte foredragsholderen sine egne eksperimenter noget nær- mere. Ved forsog med indpodning af svulstkultur fra EHRLICHS laboratorinm paa mus af forskjellige racer fandt han en meget betydelig forskjel med hensyn til det procenttal af de indpodede dyr, hos hvem svulsten udviklede sig (slog an). Forklaringen 152 HJALMAR BROCH. til dette forhold maa sandsynligvis seges 1 forskjellige bioche- miske fenomener. For at bringe paa det.rene, hvilke forhold, som betinger immunitet hos visse museracer mod visse svulster, har foredragsholderen gjort forsøg med indsprøitning af serum fra 1mmune museracer paa modtagelige, men hidtil uden virk- ning. Antistoffene synes saaledes ikke at være tilstede i serumet; dog kan forsøgene paa dette felt endnu ikke ansees for tilstræk- kelig omfattende, til at man kan trække positive slutninger af dem. | Det synes ogsaa, som om andre faktorer end racen kan spille ind. Stammer, som i længere tid har opholdt sig paa fremmede steder synes at forandres med hensyn til modtage- ligheden for svulster. Foredragsholderen mente, at den forskjel- lige grad af immunitet 1 saadanne tilfælde muligens kan skrive sig fra forskjellig næring. Syge dyr synes at være mindre modtagelige, ligesom ogsaa gravide dyrs svulster udvikler sig meget langsomt under gravidi- tetsperidioden; efter partus tager udviklingen atter raskere vækst. Dette forhold betinges sandsynligvis i en kamp om nærings- molekylerne mellem svulstcellerne og de foetale vev. En gangs overstaaen af indpodningen bevirker for fremtiden total immunitet. Ogsaa ved hjælp af mindre virulente svulster øges immuniteten mod mere virulente. Man kan foreløbig ikke fremvise praktiske resultater af kræftforskningen; men undersøgelserne kan muligens pege 1 retninger, som kan have betydning for behandlingen af svulster. Foredraget ledsagedes af demonstrationer og lysbilleder. Trykt 19de Februar 1907. Navneregister. Side Hough. SUL. o Na RN ee a 149 Garsvdld, Mo å uto IG EE OR ER COOL OBS EDEN EE rm 149 Go, IS o » EE so» s 185 Graun, liL. Hr RIRE alee ee IE REA 139, 145, 149, 150 raden, 6 Ale epa CMM AR M Te 139 BHaooad MF Se . . 150 ADDS, d. à se ag DUREE SE M 145 STEG, JE. d. cod M EE NP d c 145 IUDA, JEL, ^ s. ln UM 139 ELDRED, Bey cl qp T D EM MM" I" 143 NGHIORSO Dy, Alle le FN M RM OU 147 BE RE. ae ee 145 30989 Üb 2 ae ae een I 140 roro À. FERRER IA seca eroe desta e e SU See, Mee 141 — Ka 1848 uu EE 139 Sen OG ie! so Se SE aot cl RO FEE er Be ls 144 CE, Eb à 2 groe M HC E N yas EES E 159 Wollert, Juro eu Sa Fase Sr NN 144 Norges arktiske planters historie. Av Andr. Note. D. fleste landes alpeflora — hvor en saadan findes — staar almindelig 1 en viss forbindelse med lavlandsfloraen, idet den ferste, ialfald for en del, er fremgaat af den sidste. For Skandinaviens vedkommende blev botanikerne tidlig opmerk- somme paa, at her maatte særegne forhold ha gjort sig gjæl- dende, idet alpe- og lavlandsplanterne bestod av ganske for- skjellige elementer. Eiterat istidsteorien var slaat igjennem, blev der samstemmighed om, at dette kom av, at Norges tid- ligere plantedække under istiden enten var utvandret eller var gaat tilgrunde. Dog har meningerne vert noget delte, om hvorvidt en del glacialplanter har overlevet den store istid i Skandinavien. Enkelte antar, at dette har vært tilfældet, mens andre benegter det. Sammenligner vi den sentertiære flora! i de lande, som Fennoscandia kan ha staat ı planteutbytning med, og gaar vi ut fra, at F.scandias plantedække for en stor del bestod av de samme elementer, som disse landes, saa maa vi paa rene undtakelser nær snart erkjende, at vore nuværende glacialplanter ikke kan være descendenter av dem. Skjont en ikke ubetydelig del av F.scandia ligger i den kolde zone, og denne for en ! Cfr. O. Heers arbeider over den miocene flora, og Zırrer: Handbuch der Paläontologie. 156 ANDR. NOTØ. stor del har en fælles planteverden, kan vi dog med sikkerhet gaa ut fra, at hadde ikke alt planteliv her under istiden blit dræbt, maatte F.scandia ha hat en del ældre endemiske glacial- arter at opvise. Foruten alle andre grunde, som taler for, at iskaapen dækkede hele F.scandia! er ogsaa dette en: ikke en eneste plante overlevde istiden à disse lande. Da iskaapen efter flere tusende aars forlob begyndte at svinde ind, var den rundt omkring blit bekranset med en ganske ny planteverden, som under denne langvarige kuldeperiode hadde vandret ind fra ost og syd. At soke at finde ud hjemlandet for denne planteverdens enkelte elementer, deres indvandringstid og _indvandringsveie er dette arbeides opgave. For med nogenlunde sikkerhet at kunne fastslaa deres indvandringsveie, og hvorfra de er komne, maa vi, saavidt mulig, forst se at faa greie paa | deres oprindelige voksested. For flere arters vedkommende er vistnok resultatet usikkert, idet deres slægtskap endnu ikke er fuldt udredet, eller den mig tilgjængelige litteratur om dette har vært for lidet tilfredsstillende. Geologien fortæller os, at ved istidens begyndelse sendte Nordishavet en arm mot syd over Vestsibirien og Turan til Erans nordgrænse, og denne havarm stod endnu i forbindelse med Sortehavet ved en arm nordenom Kaukasus, og fra. dette vestsibiriske ishav gik stræder mod øst gjennem de nuværende - dalfører mellem Altai, Tarbagatai og Tianschan ind til det hav, som samtidig brette sig over Centralasien, hvorfra et sund gik østover til Det store ocean. Europa var altsaa da fuldstændig - adskilt fra Asien. Planteutbytning kunde da kun foregaa ved | havets hjælp. Under istiden tørlas det meste av disse have, og Europa kom igjen til at hænge sammen med Asien. Den torlagte sibiriske ishavsbund maatte bli en ypperlig vandringsvei ' for en flerhet af de sibiriske glacialplanter; thi her slap de for det meste at opta nogen kamp med tidligere beboere. Hvad ' For det nordlige Norges vedkommende, se Kart PETTERSENS arbeider | i Tromsø Museums Aarsh. 5, 7, 8 og 14. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 157 de nyhœvede mediterran-tertiære bjergkjeder var % sidste halvdel af tertiærtiden, blev disse tørlagte havbunde à slut- ningen af pleistocen: en emigrationsvei for asiatiske planter til Europa, sjeldnere omvendt. Forst da denne sibirisk- europæiske bro var kommet istand, kunde indvandringen ta fart, og efter dette kan vi slutte, at forst under den senere del av den ferste istid kom storstedelen av de sibiriske planter hen- imot den nordeuropæiske isrand. Til disse egné kunde desuten, saasnart strænderne blev fri for isen, transporteres planter fra Nordsibirien og Nordamerika ved hjælp av isbjerge, fra det sidste sted væsentligst langs Sibiriens kyst. De planter, som ved slutningen av den 1. istid var komne hit til isranden, og som fulgte efter denne ind 1 Skandinavien, maa antas at ha vert 1 det store og hele tat de samme, som nu bebor vore fjeldtrakter. Av disses utbredelse kan vi med fuld ret slutte, at de fleste av dem er præglaciale. I deres lange liv er dog indtraat mange forandringer paa jordoverflaten, som igjen har medfert forandringer for dem. I forbindelse hermed staar det ikke uvæsentlige sporsmaal: kan samme art opstaa av en og samme grundtype paa for- skjellige steder? A. EnGLer! har tildels behandlet dette spors- maal og er kommet til det resultat, at samme varietet kan ut- vikles paa to forskjellige steder — uavhængig av hinanden — av samme stamart; men — tilføier han — ved en nøiere underso- kelse av en saadan varietet paa begge steder vil man se, at disse varieteter ikke er fuldstændig lik hinanden. I sin almindelighet kan man vel tiltræ disse uttalelser. Men denne regel har vel som de fleste sine undtakelser. Efter min anskuelse kan en og samme art opstaa paa to eller flere forskjellige steder av en felles stamtype, idet de samme faktorer har virket paa de for- skjellige steder. Saadanne arter kalder jeg i det folgende poly- topophytiske. I modsætning hertil monotopophytisk. Da det ! Entwicklungsgeschichte der Pflanzenwelt II, p. 319. 158 ANDR. NOTO. ytterst sjelden vil hande, at alle disse faktorer virker 1 samme grad og paa samme maate paa flere steder, vil en polytopo- phytisk art være en sjeldenhet. Hvorvidt en art, som forekom- mer paa to, langt fra hinanden fjernede steder, har opstaat selv- stendig paa begge steder eller er indvandret fra det ene til det andet, er imidlertid ofte vanskelig at afgjore, særlig naar vi har med polyphyletiske slægter at gjore. Naar saaledes Poa laxiuscula (Br. Lee. er nævnt som eksempel paa, at Gronland og Norge har saa mange arter sam- men, er dette eksempel ikke heldig valgt; thi forholdene 1 Syd- gronland og i Norges alper er saa like, at denne art, som i videre forstand kun er en varietet, kan være utdifferentiert av den polymorphe Poa glauca paa begge steder. Saadanne tilfælde vil altid vanskeliggjore løsningen av sporsmaalet om en i egns planters genetiske forhold til en anden egns. En kritisk undersøkelse av hvert enkelt tilfælde, en undersøkelse, som om- fatter alle de faktorer, som muligens kan ha foraarsaget en varietetsopstaaen, eller om der i tidligere eller sildigere tider kan ha foregaat en vandring, samtidig som grundtypens natur paa de forskjellige steder undersøkes —, vil dog som oftest kunne løse spørsmaalet. Et andet tilfælde, som ogsaa tildels medfører vanskeligheter, naar en arts systematiske plas skal bestemmes, opstaar, naar former av lavere eller høiere rang, fra to fra hin- anden fjerntliggende steder er lik hverandre, uten at der er sandsynlighet for, at de er udgaadde fra samme grundtype. Dette indtræffer ogsaa kun hos polyphyletiske slægter. Saa- ledes findes vistnok mange Astragalus-arter paa Anderne, som næsten 1 et og alt ligner arter 1 Centralasien, uten at de er nærbeslægtede med dem, idet de nedstammer fra hver sin grundtype og 1 virkeligheten hører til forskjellige grupper av slægten. Kan man paa de forskjellige steder forfølge formerne tilbake til sine respektive stamtyper, vil ikke forholdet medføre uløselige vanskeligheter. Men er alle forbindelseslinjer utviskede NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 159 og grundtyperne utdode, maa det tildels bero paa en individuel opfatning, om arten paa de forskjellige steder er opstaat eller indvandret. I det folgende vil jeg forsoke at paavise, hvor vore nu- værende arktiske planters hjem har vert, samt naar og ad hvilke veie de er vandrede ind til os. Likesom planterne, da istiden indtraatte, kun hadde to veie, ad hvilke de kunde for- late Skandinavien, saa var det eiter ıstiden kun ad de to sam- me de kunde komme ind, fraregnet endel arter, som er komne med drivisen. Veien over Finland har jeg ı det folgende kaldt den nordlige, veien over Sydsverige ira Mellemeuropa den syd- lige. Om en art er kommet hit fra Sibirien eller fra Central- europa, vil fremgaa av selve fremstillingen. Paa rene und- takelser nar har jeg kun medtat de planter, som maa antas at vare indkomne til os 1 interglacialtiden. Disse falder omtrent sammen med Brytts arktiske planter. De er regnede op i samme orden som i WARMINGS systematiske botanik, 2. op- lag. Derved følges saavidt mulig selve naturens utviklings- gang, idet de eldste planter tas først og de yngste sidst. Forat enhver kan se, hvordan jeg er kommet til det eller det resultat, har jeg, forsaavidt jeg har hat materiale til disposi- tion, paavist, hvor slægtens eller artens hjem antakelig maa sokes?. t For de enkelte arters vedkommende har jeg tilfoiet deres voksesteder, forat deres nuværende utbredelse kan ses. ! Paa tysk ved dr. Mößıus, > Gruppernes, sectionernes og arternes centrer har jeg, hvor ikke andet udtrykkelig er sagt, selv forsokt at fastslaa. 160 ANDR. NOTØ. Monocotyledones. Juncus L. Slegten har ca. 160 arter, utbrette næsten over hele jorden. Den deles! 1 7 underslegter. Subgenus I, Subulati, har kun 1 art, udbret i hele det mediterrane gebet. Subgen. II, Poio- phyllii, har 18 arter, som for det meste findes i Middelhavs- gebetet, de utenfor samme liggende dele av Europa og 1 Midt- asien. Subgen. III, Genuini, har 21 arter (i Europa 8), hvorav endel er arktiske; en del findes 1 de centraleuropæiske alper, nogle 1 Australien og paa Ny-Zeeland. Subgen. IV, Thalassici, har 7 arter (1 Eur. 4, som især er utbret langs kysterne og paa saltholdige steder. Subgen. V, Septati, har 58 arter (1 Eur. 16), sprette over hele jorden. Subgen. VI, Alpini, har 15 arter (i Eur. 4), som alle er arktisk-alpine. De fleste findes paa Himalaya. Subgen. VII, Graminifolii, har 38 arter (i Eur. 1), deraf bare 1 Caplandet 18; de andre er sprette. Rik paa endemiske arter, altsaa utviklingscentrer, er Caplandet, Himalaya og Amerika. De fleste arter 1 denne slægt er — 1 motsætning tl folgende slægts arter — indbyrdes godt skilte, altsaa arter av hoiere verdi. Ifølge. BucHENAU er utviklingsgangen i denne slægt slik: De 3 førstnævnte subgenera er de ældste. Av subgen. II er subgen. VII udgaat, av III er subgen. VI opstaat og av VI er V fremgaat. Av subgen. ll er ogsaa Luzula opstaat. Ser man - hen til de 3 forste subgen. utbredelse, vil det let ses, at, da disse er de ældste, peker denne hen paa det eocene eller oligocene Middelhavsgebet som slægtens hjemland. At Juncus er tem- melig gammel, det ser vi av, at Heer har bestemt en fossil plante fra miocen fra Spitsbergen til Juncus. Og naar den til tidlig 1 miocen har kunnet utbre sig opover til Spitsbergen, saa maa | dens fedselstid mindst sættes til oligocen. 1 EwcrER und Pnawrr: Die naturlichen Pflanzenfamilien NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 161 J. trifidus L. er udbret 1 det nordlige Europa og paa de fleste europæiske bjerge, paa Ural, Kaukasus, Baikal, Östsibirien, arktisk Amerika, Klippebjergene og Grenland. Den horer til subgen. II, og dens nærmeste slægtninger findes i Nordamerika, hvor artens hjem maa sokes. Den har vandret vestover for istiden, men er neppe kommet ind til det egentlige Europa for i nævnte tid. Til os er den indkommet 1 interglacialtiden ad begge veie. | J. arcticus Witip. er utbret paa Island, Pyrenæerne, Alperne, Abruzzerne, Lilleasien, Bithynien, Skandinavien, Fin- land, arktisk Rusland, arktisk Sibirien (?), Baikal (?), Ostsibirien, Aleuterne, arktisk Amerika, Labrador, Gronland. Den horer til subgenus III, men er dog neppe svert gammel, muligens fra pliocen, saafremt dens forekomst i Lilleasien er at tilskrive van- dringer i glacialperioderne. Har den derimot bot der for, saa er den fra en eldre tid, men har 1 saa fald neppe fra forst av vert en glacialplante. At dens oprindelige hjem er de lille- asiatiske bjerge, kan neppe antas; men derimot er snarere de centraleuropæiske bjerge det. Den har da i pleistocen havt lei- lighet til at udbre sig mot nord derfra. Til os er den kommet ind en stund ute i interglacial ad begge veie. J. castaneus Sm. er utbret paa Island, Skotland, Skandi- navien, arktisk Rusland, Spitsbergen, Novaja Zembla, Ural, ark- tisk Sibirien!, Alperne, Transsilvanien?, Altai, Baikal, Ostsibi- rien, Aleuterne, arktisk Amerika med Alaska, Klippebjergene, Labrador eg Gronland. Denne og de 2 folgende arter horer til subgen. Alpini, hvis fleste arter er arktisk-alpine, og hvis ut- viklingscentrum er at søke ved det vestlige Himalaya. Selve denne art er ikke opstaat der; thi der er ingen grund til at ! Naar der i det folgende staar arktisk Sibirien uten nærmere bestem- melse eller uten anmerkning, saa er vedkommende plante fundet saavel i den gstlige som i den vestlige del af dette belte > Iflg. Ostenretps „Flora artica*. K. Ricurer i ,Plantæ europe nævner ikke dette sidste sted. Nyt Mag. f. Naturv. XXXXV. II. 11 162 ANDR. NOT®. anta, at, om den engang hadde vokset der, den da skulde vere utded. Dens hjem maa derimot sokes ı Sydsibiriens bjerge; og den har allerede for istiden faat en ikke saa liden utbredelse. Til Europa er den neppe kommet for under istiden. Til os er den indkommet fra Sibirien, men ad begge veie, en stund ute 1 interglacialtiden. J. triglumis L., er utbret paa Island, Færøerne, Stor- britanien, de centraleuropæiske bjerge, Skandinavien, Finland, arktisk Rusland, Spitsbergen, Ural, arktisk Sibirien, Kaukasus, Altai, Baikal, Davurien, Himalaya, Qstsibirien, Kamtschatka, Klippebjergene, Colorado, Labrador og Gronland. Arten har allerede for istiden faat en betydelig utbredelse, og er vistnok for samme kommet til Centraleuropas alper. Som dens hjem maa Himalaya anses, og folgende art er vistnok opstaat av denne. Under istiden har den rimeligvis vært almindelig i Mellemeuropa, dels nedvandret fra bjergene, dels indkommet fra Sibirien. Vor bestand er en blanding av disse, og den er ind- kommet til os en stund ute 1 interglacialtiden ad begge veie. J. biglumis L. findes — med efternavnte undtakelser — paa de samme steder som foregaaende. Den mangler i Finland, Ural!, Kaukasus, Altai, Baikal, Davurien, Himalaya, Kamt- schatka og Colorado, men findes paa Frants Josefs land og Novaja Zembla. Den er en mere utpræget glacialplante end foregaaende. Er sandsynligvis opstaat 1 det nordestlige Si- birien henimot istiden, og er indkommet til os fra Sibirien ad begge veie tidlig 1 interglacialtiden. Puzula DE: Slegten har 38 arter (i Europa 25). Den deles? 1 3 sub- genera: Pterodes GRISEB., Anthelaca GRISEB. og Gymnodes Grises. Til den 1. hører 5 arter, utbrette i Europa og Asien, ! Findes paa den nerliggende halvo Jalmal. 2 Enerer und PrANTL, die naturlichen Pflanzenfamilien. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 163 til den 2. 17 arter, mest ı Den gamle verden, og til den 3. 16, hvoraf L. campestris er meget utbret. De andre arter av denne gruppe findes mest 1 Sydamerika. Som ovenfor nævnt, er denne slægt utgaat fra Junci poiophylli, hvis hjem Middel- havsgebetet har vært. Her maa vistnok Luzulae vugge ogsaa ha staat. Mange av denne slægts arter er mindre vel ad- skilte, hvorfor det tildels er vanskelig at begrænse dem. L. parviflora Desv. er utbret i Skandinavien, det nord- lige Rusland, Ural, arktisk Sibirien, Altai, Baikal, Østsibirien, Aleuterne, arktisk Amerika med Alaska, Klippebjergene, Labrador og Grønland. Den er saa nær beslægtet med den sydeuropæiske L. spadicea D. C., at disse to godt kan betragtes som 2 racer av samme art. Saavel denne som de folgende arter — und- taken L. multiflora og spicata, som horer til subgen. Gymno- des — henføres til subgen. Anthelæa, hvorav der i Europa findes 14 arter. Av disse findes: L. silvatica Gaup. utbret over hele Europa undtaken Rusland (den findes derimot paa Kaukasus), L. lactea Mey. paa den pyreneiske halvo, L. nivea D. C. i Mellem- og Østeuropa, L. angustifolia GRekE. i Tyskland og omliggende lande, L. pedemontana Bois. 1 Italien og paa Cor- sica, L. lutea D. C. paa Pyrenæerne og Vestalperne, L. pur- pwrea Mass. 1 Portugal og paa Canarerne, L. glabrata Desv. paa Alperne, fra Frankrige til Ungarn, L. spadicea D. C. paa de centraleuropæiske bjerge!, samt folgende arter, der er cir- cumpolere: L. Wahlenbergii Rurr., arcuata We., arctica Br. og confusa Lose. De centraleuropæiske bjerge er efter dette en av gruppens hovedcentrer og vistnok dens utviklingscentrum. L. parviflora er dog ikke utdifferentiert der. Z. spadicea ! I Levesour: Flora rossica er den opgit for næsten hele det russiske rike like til Alaska; men da den der vistnok tildels er sammenblandet med L. parviflora — om end denne sidste opfores som egen var. under navn var. parvifiora Mex. — tor jeg ikke uttale mig om, hvor- vidt den typiske L. spadicea findes i Sibirien. K. Ricater 1. ce. opgir den som endemisk for Europa; men dette gjor han dog for flere arter, som vitterlig findes mange steder utenfor samme. 164 ANDR. NOTO. maa ha utbret sig mot øst langs den mediterran-tertiære vei, og av den er L. parviflora 1 de sydsibiriske bjerge opstaat som en egen race. Til os er den indkommet fra Sibirien en stund ute 1 interglacialtiden ad den nordlige vei. L. Wahlenbergii Rupr. er utbret i Skandinavien, arktisk Rusland, Spitsbergen, Novaja Zembla, Ural, arktisk Sibirien og ved St. Lawrence 1 Behringsstrædet. Denne art er opstaat av foregaaende, vistnok forst i slutningen av pleistocen. I det nord- lige Norge findes som bekjendt former, som er vanskelige at henfere til nogen av disse 2 arter, idet de staar midt mellem dem. Dette er naturligvis ikke stamtyper for begge arter, men former, udgaadde fra L. parviflora, og hvorfra L. Wahlenbergii videre er utskilt. Men hvordan er nu disse former indkomne tl os? Der kan tænkes flere tilfælde. De kan være indvan- drede sammen med en av de nævnte arter; men 1 saa fald maa de ogsaa findes andre steder. Eller de kan vaere opstaadde her av L. parviflora tidlig 1 interglacialtiden. Jeg har dog forlidet kjendskab til de nævnte mellemformers utbredelse og L. Wahlen- bergii stabilitet paa de andre steder, til at jeg tor uttale mig mere bestemt om dette. Saafremt den ikke er inter-, men præ- glacial, saa er det nordlige Sibirien dens hjem. I saa fald er den indkommet til os ad samme vei og omtrent paa samme tid som foregaaende. L. arcuata Sw. (incl. L. hyperborea R. Br. = L. confusa Lee.) er utbret paa Island, Fergerne, Skotland, Skandinavien, nordlige husland, de arktiske olande nordenfor Europa, Ural arktisk Sibirien, Østsibirien, Aleuterne, arktisk Amerika med Alaska, Klippebjergene, De hvite bjerge, Labrador og Grønland. Som det vil ses, mangler den 1 de sydsibiriske bjerge, og paa de bjerge, som 1 mellemtertiær stod 1 forbindelse med disse, hvad planteutbytning angaar. Dens hjem kan altsaa ikke søkes i disse trakter, men i de circumpolære, helst i det nordlige Sibirien. Til os er den indkommet derfra tidlig 1 interglacial | NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 165 ad den nordlige vei. Muligens en del ogsaa er vandret ind ad den sydlige. L. arctica Buytr (= L. nivalis Last.) er utbret i Skan- dinavien, arktisk Rusland (?), Spitsbergen, Novaja Zembla, ark- tisk Sibirien (like til Behringsstrædet), arktisk Amerika, Labrador og Grønland. Skjønt den er nær beslægtet med foregaaende! og nærmer sig meget til enkelte fjeldformer av følgende?, er den dog en af slægtens mest konstante arter. Efter dens utbredelse og voksemaate at dømme er den opstaat i en utpræget glacial- trakt, vistnok henimot istiden i det nordlige Sibirien, hvorfra den er kommet ind til os tidlig 1 interglacial ad den nordlige vei. L. multiflora Horrm.? er utbret paa Island, De britiske øer, næsten hele Europas fastland, største delen av Asıen, Nord- afrika, Ny-Zeeland, arktisk Amerika, Labrador og Grønland. Som før nævnt, hører denne og følgende art til subgen. Gymnodes, som er den ældste Luzula-gruppe. Saavel denne som følgende art er — efter deres utbredelse at dømme — op- staadde i Mediterrangebetet. Glacialformerne av denne er op- staadde langt senere end hovedformen. Sibiriske og europæiske alpe-individer har under istiden mot hverandre paa de mellem- europæiske sletter, og vore former bestaar av efterkommere av denne blanding, som er indkommet til os ad begge veie en stund ute 1 interglacıaltiden. L. spicata D. C. er utbret paa Island, Fergerne, Skotland, de centraleuropæiske bjerge, Corsica, Sardinien, Sierra Nevada i Spanien, Skandinavien, arktisk Rusland, Novaja Zembla, Ural, arktisk Sibirien 5, Kaukasus, Himalaya, Altai, Davurien, Øst- sibirien, Aleuterne, arktisk Amerika med Alaska, Klippebjergene, Labrador og Gronland. Dens hovedindvandring til os har vist- ! Vistnok en mellemform mellem disse to er var. latifolia Kszrim. fra Behringskysten. ? En saadan overgangsform er var. extensa ScHrutz fra arktisk Jenesei. ? Skjent dennes typica ikke egentlig er en glacialplante, har den dog saa utprægede glacialformer, at jeg her tar den med. * Vistnok meget sjelden der. 166 ANDR. NOTØ. nok foregaat ad den sydlige vei, og den er nok for det meste kommet hit fra de centraleuropæiske bjerge; muligens Kaukasus- planter har vaert blandet med disse. Dens indvandringstid maa sættes til en god stund ut 1 interglacialtiden. Familierne Cyperaceae og Gramineae er utbret over hele jorden. Av underfamiliernes, slægtsgruppernes og de mere typiske slægters utbredelse, maa antas, at disse familiers oprindelige hjem maa sokes paa grænsen av det nuværende Middelhav og Det indiske hav. Gramineae er vistnok noget yngre end Cyperaceae, skjondt begge efter deres utbredelse at domme, har set dagens lys senest 1 eogen. Scirpus L. Slægten har ca. 200 arter, utbrette over hele jorden. Den deles! 1 10 sectioner, hvis centrer nu tildels er utviskede, men som dog viser hen paa det ostmediterrane gebet som stægtens hjem. Vore arktiske arter, S. cæspitosus og alpinus (samt S. pauciflorus, parvulus m. fl), hører til subgenus ÆEuscirpus, sect. Bacothyon NEes, som for det meste har en nordlig ut- bredelse. S. cespitosus L. er utbret 1 nasten hele den boreale og tildels 1 den arktske plantezone. Dens nærmeste nulevende slægtninger er de ovenfor nævnte. Denne art er 1 visse hen- seender, særlig hvad geognostisk underlag og klıma angaar, en av de mest nøisomme planter; men paa et andet omraade er den temmelig noie: den er nemlig en ekte hygrophil plante. Rime- ligvis har den vært almindelig ved ferskvandsavleiringerne 1 Europa 1 slutningen av tertiær. Under istiden har den holdt sig i Europa og har tildels hat en sammenhængende utbredelse ostover. Den har saaledes vistnok kommet ind til os ad begge veie saavel 1 inter — som 1 postglacial tid. 1 ENGLER und PRANTL l| c. y a NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 167 S. alpinus SCHLEICH. findes ı det arktiske Norge, Schweiz, Norditalien, Orienten, Songariet, Turkestan, Altai, Minussinsk, Baikal, Dahurien, Nordamerika. Den er meget nar beslægtet med S. cespitosus og pauciflorus og er av mediterran oprin- delse. Da den ikke findes hverken 1 Nordsibirien eller 1 Nord- rusland, kan den neppe vare kommet hit fra Sibirien. Den maa enten være kommet fra Kaukasus-gebetet eller fra Alperne, rimeligvis fra det sidste sted. Der er ingen grund til at anta, at den paa alle mellemstationer mellem Alperne og det arktiske Norge skulde være utdod av klimatiske forandringer. Snarere maa isen under 2. istid direkte ha ryddet den ut. Var den indvandret til Norge forst 1 postglacial tid, maatte den ubetinget findes enten længer syd 1 Norge eller 1 Finland. Da dette ikke er tilfeeldet, maa vore individer betragtes som relikter av en storre og mere sammenhængende utbredelse ı interglacial-tiden. Sandsynligst er det at anta, den er vandret over Finland. Eriophorum L. Denne slægt har 13 arter og deles! 1 2 subgenera; Tricho- phorum (PERs.) og Eueriophorum BEnTH. Den første av disse forbinder foregaaende slægt med subgen. II. Stamtypen for subgen. I er E. alpinum L., som er meget utbret paa den nordlige halvkugle. Begge subgen. forbindes med hverandre av E. comosum WaLLR., som kun findes paa Himalaya. De fleste arter av subgenus II findes kun 1 Europa og 1 det nordlige Asien. Kun E. virginicum er endemisk for Amerika. Paa Malacca findes en ældre type av slægten. Dennes utbredelse viser saaledes hen paa Mediterrangebetet som dens oprindelige hjem. Som de fleste nulevende arters stamtyper av subgen. II anser jeg E. vaginatum og E. angustifolium. Fra den første av disse nedstammer E. Scheuchzeri, Chammissonis, callithrix og de i den senere tid opstillede nye arter, E. aquatile Norm., I ENGLER und Pran, I. c. 168 ANDR. NOTØ. P. altaicum Meinsu., E. mandschuricum MeınsH., og bra- chyantherum TRAUTV. er da udgaadde fra selve stamtypen eller fra en av dens avkomlinger. Av E. angustifolium er latifolium og gracile opstaadde. Begge de nævnte stamtyper har vistnok vært tilstede 1 Europa for istiden og holdt sig der under samme. Saavel E. angustifolium som vaginatum er utbret 1 stor- stedelen av Europa og Asien samt store dele av Nordamerika. Saasnart isen gik bort, og der var dannet beboelig underlag for dem, har de vært tilstede og har kunnet vandre ind tj] Skandinavien. I det nordlige Norge har de vistnok overlevet 2. istid. Efter denne har de under indsjotiden her i landet tildels hat gunstige betingelser for sin trivsel og utbredelse, likesom nye invasioner er indkommet over Finland. E. callithria Cam. findes i Skandinavien, Finland, arktisk Rusland, a. Sibirien og a. Amerika (Port Clarence). I arktisk Sibirien er den observeret paa flere steder, derimot ikke i Samojedernes land. Saavel denne som de folgende arters fode- sted har efter al sandsynlighed vært 1 Nordasien, helst 1 pliocen. Til Norge er den neppe kommet for efter 2. istid, ad den nordlige vei. At den mangler i Samojedernes land, peker hen paa, at den har vandret over Rusland længere sydpaa, mens landet endnu hadde tundra-karakter. E. Chamissonis Mey. (= E. russeolum Fr.) findes 1 det nordlige Skandinavien, arktisk Rusland med Waigats, arktisk Sibirien, Baikal, Wilur, Amur, Kamtschatka, Kurilerne, Un- alaschka og Labrador. Den er indkommet til os ad den nord- lige vei. Er den kommet hit i interglacialtiden, har den neppe overlevet 2. istid her. Dens hovedindvandring hit har ialfald foregaat forst 1 postglacial tid. E. Scheuchzeri Hop. er circumpolert utbret i det arktiske gebet samt paa de ceutraleuropæiske alper, hvor den gaar mot syd til Apenninerne. Til Europa er den ikke kommet for under istiden, og har da vært cireumglacial. Til os er den indkom- met en god stund ute 1 interglacialtiden ad begge veie. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 169 Carex 1. Denne slægt, som horer til gruppen Cariceae, familiens yngste gruppe, har ca. 530 arter. Dens forskjellige gruppers utbredelse viser hen til bredderne av det ostlige neogene Middel- hav som slægtens oprindelige hjem. A. Monostachyae. Sect. I, Monoicae, Fr., er mest utbret 1 Nordasien, Europa og Nordamerika. Flere av dens arter er arktiske. Desuten har den 1 art paa Ceylon, 1 i Abessynien og nogle 1 Chile. Fal- gende europæiske fores hit: C. microglochin We., pauciflora Lieutr., pyrenaica Wa., rupestris ALL. obtusata LiLs., ursina Dew., pulicaris L., macrostylon Lar., nardina FR. og gyno- crates WonMSKJ.l. C. microglochin Wea. er utbret paa Island, Alperne, Skan- dinavien, arktisk Rusland (Kola) samt 1 Lithauen, Kaukasus, Himalaya, Tibet, Altai, Davurien, Ostsibirien, arktisk Amerika, Klippebjergene, Grønland, Patagonien og Ildlandet. Dens store utbredelse maa for en stor del tilskrives frukternes utmerkede skikkethet til at hake sig fast i en hver gjenstand, som berører dem. Dens hjemsted har vært omtrent i de samme trakter som slægtens. Hvorvidt den har forekommet 1 alperne i præglacial tid, kan jeg ikke med sikkerhet uttale mig om. Der er vist- nok intet ı veien for, at denne likesom saa mange andre planter kan ha vandret den mediterran-tertiære plantevei f. ex. fra Himalaya til Alperne; men underlig er det, at den i saa til- ! Er efter fleres mening nærmest beslægtet med C. dioica. Imidlertid findes neppe den typiske C. gynocrates i Europa. Naar K. Ricarter i sin ,Plantae Europaeae“ opforer den for Europas arktiske region, kommer dette vistnok av, at den er opgit i en del skandinaviske haandbøker i botanik at vokse i Skandinavien, idet man har antat, den var synonym med C. chordorrhiza var. sphagnicola Læst. Den findes kun ved Nordamerikas arktiske kyster, i Vestgrønland, Øst- sibirien og Kamtschatka. 170 ANDR. NOTY. fælde ikke skulde findes andre steder 1 Sydeuropa; desuten peker dens forekomst ved Wilna i Lithauen hen paa, at den under istiden har hat en temmelig stor utbredelse 1 det nordlige og mellemste Europa. Sandsynligst er det derfor, at den er kom- met til Alperne forst under istiden. Saavidt mig bekjendt findes den ikke ı det arktiske Sibirien, paa Ural eller 1 Samojedernes land. Den maa derfor ha utbret sig fra Kaukasus under istiden mot nord og vest til isranden. Til os er den indkommet noget tidlig 1 interglacialtiden, helst ad den nordlige vei, om end ikke den sydlige er utelukket. C. rupestris ALL. er utbret paa Island, De britiske oer, Pyrenæerne, Alperne, Mähren, Skandinavien, arktisk Rusland, Spitsbergen, Novaja Zembla, Ural, arktisk Sibirien !, Altai, Da- vurien, Östsibirien, arktisk Amerika, Klippebjergene, Labrador og Grenland. Av dens nærmeste slegtninger kan nævnes: C. nigricans Mey. (paa Aleuterne), C. argunensis Turcz. (Dahu- rien og Östsibirien), C. rara, Boor, (paa Ceylon), C. pyrenaica We. (Centraleuropa, Pontus, Kaukasus, Daghestan, Ny-Zeeland. Nordamerika) Desuten har den flere andre nære slegtninger paa Himalaya og 1 Nordamerika. Der er ikke tvil om, at vi her har med en artsgruppe at gjore, som har Mediterrangebetet til sit fodeland. Selve C. rupestris ev opstaat noget nordost- ligere, men dog paa eller 1 narheten av den mediterran-tertiære plantevei. Til os er den indkommet fra Sibirien noget tidlig i interglacialtiden, ad begge veie. C. capitata L. er utbret paa Island, Bayern, Schwaben, 2 ved Alpernes fod, Skandinavien, arktisk Rusland, Perm, arktisk og nordlige Sibirien?, Baikal, Davurien, Østsibirien, arktisk Amerika, Klippebjergene, De hvite bjerge, Labrador, Groenland, Å Argentina og Ildlandet. Den hører til undergruppen pulicares Fn. som har en meget stor utbredelse. C. capitatae nær- meste slægtninger er C. micropoda Mey. (paa Aleuterne), C. ! Jeg har kun set den opgit derfra for den vestlige del. ? Den vestlige del. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. äl macrostylon Lar. (paa Pyrenæerne), C. nardina Fr., C. oreo- phila Mey. (Kaukasus, Daghestan), samt flere arter 1 Nord- amerika, nogle 1 Chile og C. monostachya RicH. i Abessynien. Vi har her altsaa med gamle tertiære vandringer at gjore. Dog peker gruppens utbredelse hen paa det ostlige Mediterrangebet som dens hjem. C. capitatae hjem er, likesom forrige art, at søke i nærheten av gruppens hjem, helst i den nordøstligste del av den mediterran-tertiære plantevei. Den har allerede 1 senter- tier opnaat en betydelig utbredelse, og saafremt dens vegeta- tive organer ikke var meget avvikende fra, hvad de nu er, har den eiter al sandsynlighet at domme vært en steppeplante. Som saadan hadde den ikke stort skrit at ta for 1 pleistocen at gaa over til en glacialplante; thi som bekjendt har saavel steppe- som glacialplanterne kun en kort vegetationstid. Til Norge er den indkommet fra Sibirien tidlig i interglacialtiden ad begge veie. C. nardina Fr. er utbret i det nordlige Skandinavien (i Norge fra Saltdalen til Kvænangen), Spitsbergen, Island (sjel- den), Grenland, arktisk Amerika og Klippebjergene. Denne art er uten tvil en avkomling av forrige. Vistnok findes ikke nu nogen egentlige mellemformer mellem dem; thi disse er gaadde tilgrunde; men i et og alt peker den tilbake paa capitata. Av dens biologiske egenskaper kan en slutte, at den maa vere op- staat og ha fæstnet sig til en god art i et høinordisk klima, og det 1 et tort et. I hvilke perioder kunde nu dette tænkes at ha sket? Jo netop under den store istid. Hvor henne 1 det hoie Norden kunde vi da finde et saadant sted? Naermest ligger det lor haanden at tenke paa de arktiske ølande vestenfor Gron- land, hvor istiden neppe har utøvet nogen synlige virkninger, idet nedbøren har været saa liden, at solen om sommeren har smeltet det meste av den lille sne, som faldt om vinteren. Tænker vi os nu, at en plante som C. capitata 1 pliocen vokste paa Grinnelsland og i pleistocen blev avskaaret fra enhver for- bindelse med Grønland og Nordamerika, idet isen dækkede disse land, og de mellemliggende sunde var fulde av den, samtidig 172 ANDR. NOTA. som kulden tiltok meget, og store dele av landet var dakket av sneen ogsaa om sommeren, saa kun det nokne berg da var bart, saa har vi betingelserne for, at C. capitata kunde bli til C. nardina. Av dennes stabilitet kan man nemlig med fuld ret slutte, at den har vert i lange tidsrum tvunget til at bo paa saadanne lokaliteter. — Fra det arktiske Nordamerika og hit har den imidlertid ikke vandret landveien; thi ı det mind- ste maatte den ha kunnet finde ét sted, hvor den kunde ha holdt sig, paa denne lange vandring. Den er fort hit med is- blokke, vistnok fra ost, altsaa langs Sibiriens kyster. Det er sandsynlig, at den en gang ogsaa har vært at finde 1 det ark- tiske Sibirien eller 1 det arktıske Rusland, men har ikke kunnet holde sig der. Den er kommet hit 1 slutningen af förste istid og fulgt isbreeernes nederste kant opover, efterhvert som de .smeltede. Section II. Dioicae Fr. Til subsect. Scirpoideae Pax horer kun C. scirpoidea og 2 andre arktisk-amerikanske arter, deriblandt C. leiocarpa Mey., som gaar vestover til Unalascha. Dette er altsaa en rent ame- rikansk gruppe, som sikkerlig er utdifferentiert i Nordamerika. C. scirpoidea Mrcux. findes 1 Østgrønland, den nordlige del av Nordamerika, ved Lawrencebugten paa den nordostligste del av Asien og et sted i Norge (Saltdalen). Til Norge er den ubetinget kommet sjoveien, og jeg er mest tilboielig til at tro, at den er kom- met over Atlanteren i postglacial tid. Interglacialtiden er dog ikke utelukket. Den vokser blandt andre steder paa De hvite bjerge i Nordamerika. Derfra kan fro av den let være fort ut i Atlan- - terhavet f. ex. med Merrimacfloden og videre ved strommens og vindens hjelp over til Norge. | Til subsect. Davallianae Pax horer de europæiske arter C. dioica, parallela, Davalliana, den sibiriske C. Redowski- ana Mey. og nogle faa arter i Nordamerika. C. dioica L. er. litet utbret utenfor Europa, men temmelig almindelig i samme, fraregnet 1 Sydeuropa, hvor den ikke findes. Den er vistnok NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 173 opstaat 1 Europa; men overgangsleddene til andre arter er til- dels utdode. Derved staar den noget isolert. C. parallela Somr. er utbret i Skandinavien, Spitsbergen, Novaja Zembla og Østgrønland. Den er opstaat af C. dioica og vistnok i interglacialtiden i Skandinavien!. Alle overgangs- former mellem den og stamarten findes den dag i dag 1 det nordlige Norge. B. Homostachyae. Sect. I, Acroarrhenae Vr. har mange arter i Europa, Nordasien og Nordamerika, flere i Ostindien, Abessynien og Sydamerika, 1 paa Java og 1 paa Cephalonia. Den deles? 1 6 sub- sectioner. Til subsect. 1, Chordorrhizae Fr., hører følgende europæiske: C. divisa Huns, C. setifolia Gopr., C. incurva Licutr., C. stenophylla Wa., C. chordorrhiza Eurx. og C. foe- tida VILL. C. incurva, Licutr. er utbret paa Island, Færøerne, De bri- tiske ger, et par steder i Danmark, Alperne, Skandinavien, ark- tisk Rusland, de arktiske olande nordenfor Europa, arktisk Sibi- rien?, Kaukasus, Altaı, Baikal, Himalaya, Ostsibirien, ark- tisk Amerika,” Klippebjergene, Grønland og Ildlandet. Av dens nærmeste slægtninger kan nævnes C. setifolia (GoDR. (Syd-Frankrig og Vest-Spanien), stenophylla We. (Lombardiet, Ungarn, Taurien, Kaukasus, Himalaya, Sibirien, nordvestligste Nordamerika) og C. chordorrhiza Exrx. (spret over hele Eu- ropa, Nordasien og Nordamerika), C. foetida Vr. (sydvest- lige Alper) og C. sororia Kuntu. (Montevideo). Vi har her at gjore med en plantegruppe, som er utviklet paa den tertiær- mediterrane plantevei. C. incurvae hjem har vistnok vært ved de gamle centralasiatiske have, f. ex. ved Han-hai. Ved at disse have terrede ut har en del blit boende igjen og har akklimatisert sig som fjeldplanter; en del har fulgt havstranden ! Den har parallelformer 1 arktisk Sibirien og arktisk Nordamerika. ne 1. ec. 3 Er i arktisk Sibirien ikke observert ostenfor Olenek. 174 ANDR. NOTØ. og har vedblit at leve sit liv som strandplanter. Til Europa er den kommet 1 præglacial tid. Under primeeristiden har den trukket sig sydover for efter samme at vandre tilbake mot nord. Sect. Il, Hyparrhenae Fr., har mange arter i og utenfor Europa, ıalt ca. 30. Hertil herer flere av vore arktiske. C. Macloviana D'Un. (= C. festiva Dew.) er utbret paa Is- land, nordlige Skandinavien, Kamtschatka, Unalaschka, nordlige Nordamerika, Grønland, Sandviksøerne, Mexiko (4000 m. o. h.) syd- lige Sydamerika, Ildlandet og Falklandsøerne. Dens nærmeste slægtning er C. Leporina L., som er meget utbret 1 det boreale planterike. Av denne er C. festiva, ubetinget opstaat. Dens ankomst hit maa være sket i interglacialtiden; men da den ikke findes mellem Kamtschatka og Muonio, kan der neppe være tale om landeveien. Den er fra det nordlige Nord- amerika, hvor den er utdifferentiert henimot istiden, transpor- tert hit med drivisen. C. lagopina We. er utbret paa Island, De britiske ger, centraleuropæiske alper, Skandinavien, arktisk Rusland, Spitsber- gen, Novaja Zembla, arktisk Sibirien, Baikal, Davurien, Mand- schuriet, Østsibirien, Kamtschakta, arktisk Amerika, Klippebjergene, Labrador og Grønland. Saavel denne som dens nærmeste slægtnin- ger er tertiær-mediterrane planter. Den er opstaat i de samme trakter som C. incurva, og har tidlig skilt sig 1 en fjeldform, lagopina, og en strandiorm, glareosa. Den er vistnok kommet til Alperne i præglacial tid ad mediterranveien!, og har under istiden vært circumglacial. Individer fra Alperne og fra Sibirien i har mottes sondenfor isranden. Til os er den kommet tidlig i interglacial ad begge veie. C. glareosa. We. er utbret paa Island, Skandinavien, Fin- land, arktisk Rusland, Spitsbergen, Novaja Zembla, arktisk Sibi- rien (kun i Chukches land og ved Jenisei), Kamtschakta, Una- laschka, arktisk Amerika, Labrador og Grønland. 1 En var. af den, var. bætica Gay, er endemisk i Spanien. Dette peker hen paa, at den har vokset paa Pyrenæerne for istiden. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 175 Hvad artens oprindelse og fodested angaar, henvises til, hvad der er sagt under forrige art. Den har 1 slutningen av tertiær bret sig langs det sibiriske hav til nordkysten av Europa, og har vistnok bot paa vore strandbredder ı det nordlige Norge ogsaa for istiden. Under samme har den maattet trække sig mot syd for senere at komme tilbake. At den mangler ved storste delen av det sibiriske ishav, kommer av senere nivaaforandringer. C. norvegica Wirzo. er utbret paa Island, Skandinavien, Finland, nordlige Rusland, Ostsibirien, Kamtschakta, Unalaschka, arktisk Amerika med Alaska. Denne art er opstaat af C. ca- nescens 1 slutningen av pliocen ı de arktiske egne, helst ved det sibiriske ishav. Som det vil ses, findes den ikke i det arktiske Sibi- rien. Lokahteterne der er nu neppe gunstige for den. Om end ikke det arktiske Sibirien 1 den grad som Skandinavien har lit under en langvarig istid, saa har dog dens virkninger ikke spor- lost gaat hen for det lands vedkommende heller. Mens C. nor- vegica rimeligvis var utbret paa de nordasiatiske havstrander, indtraatte istiden. Kulden blev da saa sterk, og drivisen skurte om sommermaanederne saa ofte mod straenderne, at den, som kun trives paa dyndet eller les leret bund, blev utryddet, eller nye individer fik ikke fæstet sig. Selv om dette paa en- kelte steder skede, saa er den siden ded ut, ved at havet har trukket sig tilbake. Da der senere blev gunstigere forhold, satte sjeldnere strømmen mot kysterne, men oftest fra. Derved har strænderne ikke faat tilførsel av den siden. Paa lignende maate kan det forklares, at flere arktiske strandplanter mangler eller er i det mindste sjeldne paa de sibiriske ishavsstrænder. At denne art er utgaat fra C. canescens, er sandsynlig. De danner oftere bastarder med hverandre, og i det nordlige Norge kan camescens, naar den er kommet paa norvegicae voksested, nærme sig saa meget denne sidste, at den blir skuffende lik den. C. canescens L. er utbret paa Island, De britiske oer, næsten hele Europas fastland, Nordasien (ogsaa paa Himalaya og i Japan), ark- tisk Nordamerika, Klippebjergene, Labrador, Grønland, Argentina, 176 ANDR. NOTØ. Ildlandet og Falklandsøerne. Dens forekomst i det sydlige Ame- rika maa tilskrives vandringer 1 sentertiær langs det nyhævede amerikanske bjergsystem. Artens hjem maa søkes 1 det nordlige Høiasien, altsaa paa den tertiær-mediterrane plantevei. Til Cen- traleuropa har den vært kommet før istiden, endnu mens den almindelige vandrevei mellem de centraleuropæiske bjerge og de asiatiske var forhaanden. Henimot istiden har den bret sig nordover, og under samme er den paa sydsiden av isen blit blandet med sibiriske individer. Til os er den indkommet saavel i inter- som 1 postglacial tid ad begge veie. C. brumnescens Poir. (= Persoonii Lane) er utbret paa Island, De britiske oer, Skandinavien, europæiske alper, Finland, nordlige Rusland, Ural, arktisk Sibirien (ved Jenisei), Altai, Japan, Aleuterne, arktisk Amerika, Labrador, Klippebjergene og Gronland. Denne art er uten tvil opstaat av foregaaende, av hvilken den av mange botanikere opfores som varietet. C. Persoonii er ofte blit sammenblandet med C. vitilis Fr., fra hvilken den dog er vel skilt, samt med fjeldformer af C. canescens. Derfor er ikke opgaver over dens utbredelse at stole paa. Den er ialfald kun en utpræget xerophil form af canescens og er opstaat ved, at denne 1 lange tider har vokset paa torre, solaapne steder. Dens forekomst i Fennoscandia er derimot neppe at tilskrive en lokalopslaaing, men vandring fra de centraleuropæiske alper under istiden. Til os er den indkommet 1 interglacialtiden ad begge veie. C. Heterostachyae. Sect. I, Limnonastes REICHB., er mest utbret i den nordlige tempererte zone, har nogle faa arter paa Sydamerikas Ander. Denne sect. af Carices er paa en maate en merkelig gruppe. Som | flere dygtige caricologer har gjort opmerksom paa, er denne gruppes - arter litet utdifferentierte, saa der er grund til at tro, at de fleste ; av dem er temmelig unge. Enkelte arter har dog, efter deres utbre- - NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. TY delse at domme en temmelig hoi alder. Sin hovedutvikling har gruppen 1 den nordlige tempererte zone og paa Himalaya. Des- uten findes et utviklingscentrum paa Sydamerikas Ander. De fleste arter er hygrophile. C. rigida er for det meste xeropil, men greier sig ogsaa godt paa fuktige steder, hvor den dog nær- mer sig en del av gruppens andre arter. Gruppens hjem maa sokes ved det tidligere miocene Middelhav. En del former har faat en viss konstanthet, for de sprette sig utover jorden, men, under visse forhold, ofte med et sterkt atavistisk drag. Andre former har spret sig utover jorden, endnu for de hadde opnaat nogen storre formfasthet, og av disse især er da senere utal- lige andre former fremgaadde, fjernt fra sin slægts hjemland. Under sine vandringer omkring paa jorden har naturligvis flere former fæstnet sig til gode arter. Som de bedste av disse kan nævnes C. maritima og C. caespitosa, den sidste temmelig vidt utbret, den forste indskrænket til et mindre utbredelsesomraade. Vistnok kan flere av de andre arter ogsaa 1 sine mest typiske former optre som gode arter, men deres yttergrænser danner dog tydelige broer over til en eller flere av de andre. Flere lokalformer er opstillede som egne arter, uten at der har vært tat hensyn til deres sammenhæng med grundformerne. Derved er der bragt megen forvirring ind 1 synonymien. Subsect. Maritimae Lane.t Dette er en utelukkende ark- tisk gruppe, opstaat henimot og under istiden. Hit hører følgende arter: C. salina We., en collektivart, omfattende mange adskilte former og racer, C. subspathacea Wormsxs.?), C. hæmatolepis Dr., som paa den ene side forbinder salina med filipendula, paa den anden side salina med subspatha- ! At fore C. salina og maritima, til hver sin gruppe, hvilket enkelte botanikere gjor, lar sig ikke forsvare, særlig naar der tas hensyn til f. ex. C. Lyngbyei og filipendula. ? Denne gaar dog uten grænser over 1 salina, hvorfor mange betrakter subspathacea som en var. af salina; men den er dog i sine typiske former vel skilt. Nyt Mag. f. Naturv. XXXXIV. II. 12 178 ANDR. NOTY. cea, C. capillipes Dn., C. filipendula Dr, C. Lyngbyei Horn. og C. maritima MürL. Mange andre arter er opstillede; men dels er her ikke stedet nærmere at gaa ind paa denne formkreds, og dels kjender jeg enkelte former kun av en kortere beskrivelse. C. spiculosa Fm. er vistnok kun en lokalform af salina eller subspathacea. C. omskiana Meinsu. er likeledes en mellemform mellem salina og hematolepis. C. filipendula Dr. er en col- lektivart, omfattende flere constante former. ©. ternaria Fonsr. tor jeg ikke uttale mig om; men neppe fortjener den artsret. C. epigeios Fr., som K. RICHTER fører til subsect. Maritimae, - hører til aquatilis-gruppen. Ingen af disse arter, fraregnet maritima og Lyngbyei, fin- — des utenfor den arktiske region. Sporsmaalet er nu, hvilken | art det er, som er stamtype for denne gruppe. Dette sporsmaal er imidlertid ikke let at besvare. Vistnok antar jeg, at denne” endnu maa være at søke blandt de levende arter, inden en av sectionens andre undergruppers arter, da jeg, som ovenfor nævnt, | anser denne subsect. først opstaat 1 pleistocen; men blandt hvil- ken? Allerede ovenfor er der gjort opmerksom paa, at mange av Maritimae arter nærmer sig + andre. Saaledes har vi for- ee Sc ek; mer av salina i videre forstand, som nærmer sig aquatilis, mens andre nærmer sig acuta og atter andre (f. ex. C. subspa- * Ls thacea f. stricta og hæmatolepis), som nærmer sig vulgaris. C. aquatilis er ikke zeldre end arterne i Maritimae-gruppen. - C. rigida kunde, hvad alder angaar, godt være stamart; men saavel paa grund av dens voksemaate som av andet, anser jeg den utelukket som saadan. Sectionens andre arter, som der kunde være tale om, blir da: stricta, cespitosa, acuta og vul- garis. C. stricta og cæspitosa staar imidlertid de omhandlede- arter fjernest, saa der kan ikke være tale om dem. Saa har vi kun vulgaris og acuta igjen. Disses systematiske kjendemer- ker er ofte meget vage. Vi ved jo ogsaa, at LINNÉ sammen» fattede begge disse under navnet C. acuta, som han dog delte” | NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 179 = gracilis Conr). Desuten har de flere mellemformer, f. ex. C. elytroides Fr., som bygger broer mellem arternes typicae. Sammenligner vi nu C. filipendula var. concolor Dr. med C. acuta aucr., vil vi finde, at forskjellen i virkeligheten ikke er storre, end at den forste kunde betraktes som en nordligere race af den sidste; særlig kan var. personata Fn. vere skuffende lik enkelte former af C. filipendula, ja saa like, at hvis de hadde vokset sammen, skulde man ha hat møie med at skille dem ad; men — ialfald for Norges vedkommende, og saavidt jeg av den mig tilgjængelige litteratur kan se ogsaa for de andre nordlige landes vedkommende — C. acutae nordgrænse falder netop sammen med C. filipendulae sydgrænse. Ser vi saa ende- lig noiere paa C. acutae og C. concolor's (DR.) systematiske kjendemerker, finder vi: Den første er høi av vekst med brede, slappe tilbakebgidde blad; disse kjendemerker svarer ogsaa til en del lokalformer af C. concolor f. typica mihi?. Frukternes nerver og stængelens ruhet er kjendemerker, som 1 almindelig- het hos C. Distigmaticae ikke kan lægges vægt paa. Frukter- nes biconvexhet er ogsaa hos begge disse arter temmelig vari- erende. Det eneste sikre kjendemerke, vi da skulde skille dem ved, er, at C. acutae blade 1 kanten er tilbakerullede, hos con- color ikke. Hvorvidt C. concolor f. typicae blade i kanterne 1 levende tilstand er indrullede, plane eller tilbakerullede, kan jeg ikke uttale mig om, da jeg ikke har undersekt dem ; men 1 pres- set tilstand er de tydelig tilbakerullede. Vistnok er aksene tyk- kere og mere kortskaftede 1 almindelighet hos acuta end hos concolor; men ogsaa disse ting er meget varierende hos conco- lor. Jeg gjentar derfor, at C. concolor f. typica er kun at betrakte som en arktisk race af C. gracilis Curt. var. personata FR. og at C. concolor er udgaat fra C. gracilis. C. concolor ! Cfr. G. Kürentuar: „Die Formenkreise der Carex gracilis Curt, und der Carex vulgaris Frus.“ i Allgemeine Bot. Zeitschrift Jahrgang 1897, p. 99 og 75. -? Tromsø museums aarshefter for 1900 p. 167. 180 ANDR. NOTØ. f. typica vokser kun i dypere + stillestaaende vand, ved utlo- pet av bækker og paa lignende lokaliteter, hvor sjøen under hoi- vand gaar op. Jeg antar derfor, at denne art er opstaat som en strandform av C. gracilis og levet 1 lange tider som en + saltvandsplante og derved tilegnet sig nye physiologiske egen- skaper, saa at om den flyttes av vandet op paa en myr, saa vil dens nye physiologiske egenskaper være sterkere end dens ata- vistiske. Idet den nu skrir fra vandet og opover myrerne, forandres dens utseende successivt, gaar fra /ypica gjennem f. vulgaris over 1 f. palustris. Kommer nu denne sidste form over paa mere sandholdig grund gaar den skritvis, uten græn- ser, over 1 C. salina var. borealis ALmov. hvis ytterste grænse er C. maritima. Mellemleddene mellem disse to er nu imidler- tid sjelden at træffe. Kommer derimot C. concolor f. palustris over paa fastere - muldjord nær sjøen, gaar den likeledes uten grænser over 1 C. hematolepis og C. flavicans Nvv. Fra C. salina borealis og C. hæmatolepis findes alle mulige overgangsformer til C. subspa- thacea, alt efter beliggenhet og underlag. Carex Lyngbyei betrakter jeg som en noget sydligere race af C. concolor f. vul- ^ garis. OC. cryptocarpa C. A. Mey. (non auct. scand.) er anta- | kelig kun en ostligere race av gruppen C. salina borealis — C.ma- ritima. Den sydligere form af C. salina, C. kattegatensis (ALmov), er enten udgaat fra C. hæmatolepis eller C. concolor. En hel del andre opstille arter er for det meste bastarder. Efter det ovenfor fremstilte er, efter min mening, C. gracilis Curt. stam- typen for gruppen Maritimae LANG. C. salina We. (coll; incl. C. subspathacea WOoRMSKJOLD) — er utbret paa Island, De britiske oer, Skandinavien, Finland, arktisk Rusland, Spitsbergen, Novaja Zembla, arktisk Sibirien!, Sachalin (C. subspathacea), arktisk Amerika, Labrador og Gran land, altsaa langs Ishavets kyster. I det foregaaende har jeg 1 Jeg har ikke set typica opgit derfra, men væsentlig var. subspathacea. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 181 talt om dens stamtype; hvad dens tilblivelsestid angaar, saa forer jeg den til den store istid, og dens hjemsted ved strænderne syd for isranden, altsaa paa det vestlige Europas strænder. De fleste former har fulgt isranden under dennes smeltning nordover. Mange er herunder gaat tilgrunde, men end flere utdifferentierte. Med drivisen er den utbret langs ishavets kyster. C. maritima Mi. er utbret kun i Skandinavien og Fin- land. I Sverige findes den kun ved Vesterbotten og Bohuslän, i Finland ved Den botniske bugt og Hvitehavet. I Norge fra Hvaløerne til Alten, men dog sjelden i Nordland og Finmarken. Som fer nævnt, er denne en av de mest konstante av alle C. Distigmaticae. At maritima er opstaat 1 Skandinavien anser jeg hævet over enhver tvil; thi der er ingen grund til at tro, at den skulde være mere utdød andre steder end her. Det er en art, som sprer sig meget langsomt. Fra Den botniske bugt til Hvitehavet maa den ha vandret, mens der var sjøforbindelse. Den har neppe vandret rundt Skaane, men gjennem det tidligere existerende svenske Ishavssund nordenfor samme. Dengang var forresten Skaane landfast med Danmark, saa den vei var stængt for den. Rimeligvis har den en stund før ishavstiden vært mere utbret ved Østersjøen end nu. Da formerne fra Hvitehavet, den botniske bugt, det sydlige og nordlige Norge er ganske ens, maa den allerede da ha opnaat en temmelig høi grad av kon- stanthet. Under Ancylussjoens periode er den for det meste utdød i Østersjøen!. Dens tilblivelsestid sætter jeg til slutningen av den store istid, og som dens barndomshjem anser jeg det sydlige Skandinavien. De faa steder, den findes paa 1 det ark- tiske Norge, er kun dyndet lerbund ved elveutløb, netop paa saadan bund, som der maatte være nok av 1 den første snesmelt- ningstid overalt langs Skandinaviens kyster. Dens eiendomme- lige farvetone ses ogsaa av og til hos C. salina borealis, naar den vokser paa slig dyndet bund. En anden grund taler ogsaa 1 Saafremt den ikke blev utryddet i selve ishavstiden. 182 ANDR. NOTØ. for, at denne art maa være opstaat 1 forannævnte tid. Den maa nemlig vere opstaat 1 en tid, som har udmerket sig ved sterkt solskin og solvarme, og dette har netop vært tilfælde i det sydlige Skandinavien under issmeltningsperioden. Subsect. Vulgares Ascuers. Denne gruppe har i Europa folgende arter: C. gracilis Curt., C. aquatilis We., C. triner- vis DesL. (Vesteuropas strænder) og C. vulgaris Fr. Kun 2 af disse, C. aquatilis og vulgaris, horer til de arktiske. C. aquatilis We. er utbret paa Island, Storbritanien og Ir- land, Skandinavien, Finland, nordlige Rusland!, Novaja Zembla, arktisk Sibirien (sjelden; kun ved Jenissei og Lena if. Meinshausen l. e.2), arktisk Amerika, Labrador og Vestgrønland. Denne art er opstaat omtrent samtidig med C. salina og likesom denne av C. acuta, til hvilken C. stans Dn. tydelig bygger bro. Denne sidste vikarierer for den i de arktiske egne, hvor den selv mangler. Som dens hjem anser jeg det nuværende Mellem- europa, hvorfra den har fulgt isen nordover. C. stans er den oprindelige form, hvorfra C. aquatilis videre er utdifferentiert. C. vulgaris Fr. er utbret i hele Europa, arktisk Sibirien, Kaukasus, Himalaya, Østsibirien, arktisk Amerika, Labrador, Klippebjergene, sydvestligste Gronland, Japan, Ny-Zeeland, Au- stralien, Chiles Ander og ved Magelhaensstrædet. Denne er en av de ældste C. Distigmaticae og er opstaat allerede paa grup- pens hjemsted. Dens store utbredelse maa for en stor del til: skrives dens lethet for at assimilere sig efter omgivelserne. Til Europa er den kommet i præglacial tid, da den under istiden er jaget sydover til Spanien, hvor den har utviklet varieteten | Reuteriana (Bss.. Til os er den vistnok kommet baade tra Alperne og Kaukasus, muligens ogsaa fra Sydsibirien, en god stund ute i interglacialtiden og ad begge veie. 1 I Rusland er Livland dens sydgrænse, og der findes den kun paa faa steder og sparsomt. 2 KJELLMAN opgir den dog baade for den vestlige og den ostlige del av arktisk Sibirien. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 183 Subsect. rigidae Fr. har kun C. rigida Goop. og C. intri- cata Tu. (paa Sicilien og Corsica). C. rigida Goop. er utbret paa Island, Færøerne, De briti- ske oer, centraleuropæiske alper, Skandinavien, nordlige Rusland, Spitsbergen, Novaja Zembla, Ural, Kaukasus, arktisk Sibirien, Altai, Baikal, Davurien, Himalaya, Ostsibirien, arktisk Amerika, Chiles Ander, Klippebjergene, Labrador og Grønland. Saavel denne som foregaaende art har — 1 videste betydning — en ualmindelig levedygtighet. De forandrer sig efter underlag og omgivelser, eftersom de kommer paa skyggefulde eller paa sol- aapne steder, efter hoiden over havet etc. De formerer sig let saavel ved fro som ved rotskud. Efter C. rigidae utbredelse at domme synes den at vere opstaat paa grænsen af slegtens hjem og har ad de tertiær-mediterrane veie vandret mot ost til Amerika og langs Amerikas bjergryg under et senere tidspunkt mod syd til Anderne. Den er indkommet til Skandinavien vist- nok baade fra Sibirien og Alperne tidlig i interglacial ad begge veie. Den typiske form er en utmerket tundraplante og har vistnok en stund efter den store istid vert almindelig paa de terrere steder i Nordeuropa. Subsest. Bicolores Fr. har kun arterne C. bicolor Arr. og C. rufina Dn. C. bicolor Arr. findes paa Island, Skandinavien, Gentral- europas alper, ved Olenek i Sibirien, Labrador og Vestgronland. Dette er en forholdsvis konstant art og antakelig opstaat i Al- perne av C. vulgaris Fn. Den er indkommet til os noget ute 1 interglacialtiden, ad begge veie. C. rufina Dr. findes i Groenland (nogle steder i Vest- og et par steder 1 Östgronland), Norge, nordlige Sverige og russisk Lapland. Som denne arts hjem anser jeg det centrale Norge. Den maa vere opstaat i interglacialtiden som en ekte glacial- plante, rimeligvis ved hybridisering. Som den ene av forældrene anser jeg C. juncella Fr., den anden har antakelig vært C. lagopina. Unge former av denne sidste, naar den vokser nær 184 ANDR. NOTØ. sneleierne hoit tilfjelds, ligner i habitus skuffende C. rufina. Fra Norges vestkyst er den under den anden istid blit fort vest- over til Gronland med drivisen. Sect IL Atrate Fr., er utbret i de nordlige tempererte egnes bjerge og i de arktiske egne. Hit horer de europæiske arter C. atrata L., nigra AuL., alpina: Sw., holostoma Dr. og Buxbaumii We. Denne gruppes hjem synes at vere Central- asien, hvorfra de har utbret sig langs den tertiær-mediterrane plantevei 1 sidste halvdel av tertiær, saavel vestover som ostover. C. atrata, alpina og Buxbaumii er komne til Europa 1 præ- glacial tid. C. atrata L. er utbret paa Island, Færgerne, Storbritanien, de centraleuropæiske bjerge, Skandinavien, Kaukasus, Altai, Bai- kal, Himalaya, Davurien, Østsibirien, arktisk Amerika, Klippe- bjergene, Labrador, Sydgronland. Denne art har 1 interglacial- tiden vistnok vert almindelig i Nordeuropa, bestaaende av in- divider, som under primæristiden dels er nedvandrede fra de europæiske alper, dels indvandrede fra Sibirien. Til os er den indkommet en god stund ute i interglacialtiden ad begge veie. C. alpina Sw. er utbret paa de samme steder som fore- gaaende art. Hvad dens indvandringstid og indvandringsveie angaar, saa falder disse omtrent sammen med C. atratae, mu- ligens den dog er kommet ind en stund for. C. holostoma Dn. findes paa nogle steder 1 Vestgronland, paa nogle steder i det arktiske Norge samt ved Hibinå i Kola. - Den er en utpræget konstant plante. Av nulevende Carices er | den nærmest beslægtet med foregaaende, men dog saa vel skilt, at den ubetinget fortjener artsret. Den trives kun paa fuktig jord, som overrisles med snevand. Den er saaledes en ekte glacialplante, og av dens voksemaate skjennes let, at den er ualmindelig stedbunden. Efter min anskuelse er den opstaat tidlig 1 interglacialtiden i det nordlige Skandinavien. Da hverken her eller paa Grønland eller i tilgrænsende trakter findes mellem- former mellem alpina og holostoma, hvilket man paa dens fode- NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 185 sted efter en — relativt set — saa kort levetid skulde ha ventet, er det naturligst at slutte, at her er sket et sprang, men neppe el, overensstemmende med mutationsteorien. Den er tvertimot opstaat ved hybridisering. At C. alpina er den ene af foræl- drene auser jeg som selvsagt, og som den anden anser jeg C. rigida; thi 1 levende live frembyr den mange ligheter med denne, ligheter, som neppe er tilfældige. Fra Norge er den med drivisen blit fort vestover til Gronland. Sect. III, Cyriostoma Nym., falder i 5 subsectioner. Den har en lignende utbredelse som sect. Hyparrhenae Fn. Subsect. Montanae Fr. har mange arter i Europa, men ingen glacialform 1 Norge. Det samme er tilfældet med sub- sectionerne Glaucae AscHERS. og Pallescentes Fr. Til subsect. Limosae Fr. hører de europæiske arter C. livida WıLLD., laxa We., limosa L., irrigua Sm., rariflora Sm. og ustulata We. C. livida We. og laca Wa. staar begge nær C. limosa. Denne sidste er i det arktiske gebet en meget variabel plante, og jeg er tilbøielig til at tro, at begge er opstaat av C. limosa, men livida helst som bastard av denne og panicea. Muligens der fra først av har vært noget pamicea- eller vaginata-blod ogsaa 1 C. laxa. C. livida We. er utbret i Skandinavien, nordligste del av Finland, mellem Ladoga og Onega, paa gen Sitcha paa vest- siden av Canada. Jeg tviler forresten paa, at det er den ékte C. livida, som Mertens har samlet paa Sitcha. C. livida er vistnok en art, som er endemisk for Fenno- seandia, opstaat der eller 1 den tilgrænsende del av Rusland enten 1 interglacialtiden eller efter anden istid. C. laxa We. er utbret i det nordlige Skandinavien og tilstøtende dele av Finland samt et par steder i Ostsibirien!. Er den monotopophytisk, hvilket jeg betviler, saa maa den være ' Lenesour opgir den ogsaa for Baikal og Davurien, men ikke Merns- HAUSEN 1 „Acta Horti Petropolitani* XVIII no. 5. 186 ANDR. NOTØ. opstaat ost for iskanten under istiden. En del har vandret mot ost og en del mot vest, og paa grund av senere klimatiske og jordbundsforandringer er den ded ut paa mellemstederne. C. limosa L. med sin nær beslegtede C. irrigua er en sibirisk gruppe. Den forste har allerede for istiden faat en adskillig utbredelse. Fra den er C. rariflora Sm. utgaat. Denne er utbret paa Island, Skotlands bjerge, Skandinavien, nordligste Finland, arktisk Rusland, Novaja Zembla, arktisk Sibirien, Ostsibirien, Kamtschatka, Aleuterne, arktisk Amerika, Labrador og Gronland, altsaa rundt Ishavets kyster og paa de tilgrænsende bjerge. Den er under istiden opstaat 1 det arktiske gebet av C. limosa. Mellem begge findes utallige overgangsformer, om end C. rariflora 1 sin mest typiske form optrær som en god art. Alle disse mellemformer heroppe viser, at arten ved sin indvandring her endnu var i sin vorden. Noget nærmere be- stemt fødested lar sig ikke opstille for den, da den snart er utviklet 1 en retning paa et sted, snart 1 en anden retning paa et andet sted. Til os er den indkommet tidlig 1 interglacial tid og vistnok mest ad den nordlige vei. C. ustulata We. er utbret paa de centraleuropæiske alper, , Skandinavien, arktisk Sibirien, Himalaya, Altai, Baikal, Davurien, Ostsibirien, arktisk Amerika, Labrador, Gronland (sjelden). Den er almindelig opfort som en ner slægtning av C. mi- sandra R. Br.; men i virkeligheten er den betydelig nærmere beslægtet med C. irrigua Sm. Den staar dog meget isolert, - hvilket maa komme av, at dens nærmeste slægtninger, overgangs- leddene til de andre arter, er utdøde!. Av dens utbredelse at dømme synes Centralasien at være dens hjem. Den har allerede i præglacial tid faat en adskillig utbredelse. I Finland og Kola findes den kun paa et sted ved Enaresjsen samt paa et sted paa Kolas Østende. Ellers findes den ikke østover i det ark- ! Dog synes var. pallida Mensa. at formidle overgangen til C. nivalis Boor (i Turkestan). NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 187 tiske gebet, for man kommer til Jeneseis munding. Da den heller ikke findes paa Kaukasus, kan den kun være kommet fra de centraleuropæiske alper. Den findes endnu fra istiden ved Al- pernes fot. Den er vistnok indkommet til os kun ad den sydlige vei en stund ute 1 interglacialtiden. Subsect. IV, Digitatae FR., forbindes med subsect. Mon- tanae ved C. humiles Levss. (i Middelhavsgebetet). Til denne gruppe hører folgende europæiske arter: C. pedata L., pedi- formis Mey., digitata L., ornithopoda Wi.up., alba Scor. og humilis Leyss. Kun den første hører til de arktiske arter. Skjønt subsect. Digitatae i ENGLER & PRANTL har kjendemerket „haarede frukter", opfører dog K. Rıcnrer C. pedata under denne gruppe. Da jeg for Carices vedkommende i det store og hele tat, hvad de enkelte arters rækkefolge angaar, har fulgt denne, opfores C. pedata her, om jeg end har mine store tvil om, hvorvidt den med rette horer hjemme her. De forskjel- lige botanikere har vistnok ikke vært enige om dens slægtskaps- forhold. I Hartman: „Skandinaviens flora" føres den efter C. extensa Good. I NEUMAN: ,Sveriges flora“ sættes den ved siden av C. capillaris L. Det samme gjøres 1 ÅxzL Brvrr: Norges flora“. LANGE, 1 sin Grønlands flora, fører den ved siden af C. supina We. Dette gjør ogsaa OSTENFELD 1 sin „Flora arctica". MEINSHAUSEN I „Die Cyperaceen der Flora Russ- lands* fører den under Pamiceae, altsaa omtrent i samme slægt- skapsforhold som Hartman, likeledes LepeBour i sin „Flora rossica^. Foreløbig maa jeg derfor la dens nærmere genetiske forhold passere. Den er utbret paa Island, Skandinavien, arktisk Rusland, arktisk Sibirien, Altai, Østsibirien, Alaska, Grønland. Den er altsaa kun circumpolær arktisk. Hvor den er opstaat, kan jeg ikke gaa ind paa, da — som nævnt — jeg ikke er sikker paa, hvem det er, som er dens nærmeste slægtninger. Rimeligvis er den indkommet til os fra Sibirien — muligens ved drivis — under smeltningen av første isdække. 188 ANDR. NOT®. Sect. IV, Odontostomeae Fr., har en lignende utbredelse som foregaaende section. Den deles 1 flere subsect., hvorav I, Frigidae Fr., har en del arter 1 Den gamle verdens hgilande og nogle faa arktiske. Hertil horer 11 europæiske arter. Grup- pens centrum er den nordligere del af Mediterrangebetet. C. misandra R. Br. er utbret i Skandinavien, Spitsbergen, Novaja Zembla, Waigats, Habarowa, arktisk Sibirien!, arktisk Amerika, Labrador. Den er kun en arktisk race av C. fuliginosa S. & H. og fortjener derfor ikke artsret, men ber opstilles som subspecies. Fra Alperne er C. fuliginosa, som er en centraleuropæisk plante, under istiden blit spret mod nord og er under samme med driv- isen blit fort omkring i den arktiske region. Allerede ved isens sydkant maa denne race ha antat sine nuværende særskilte kjendemerker. Til os er den indkommet tidlig 1 interglacialtiden, rimeligvis ad den sydlige vei. Subsect. Fulvellae Fr. har 18 og subsect. Strigosae Fr. 7 europæiske arter. Til den sidste horer C. capillaris L. Denne gruppes hjem er vistnok Mediterrangebetet. C. capillaris L. er utbret paa Island, Fergerne, De briti- ske eer, de centraleuropæiske alper, Sierra Nevada 1 Spanien, Liv- og Estland, Skandinavien, Finland, arktısk Rusland, Ural, arktısk Sibirien?, Kaukasus, Altai (foretrækker der de lavere steppeegne), Baikal, Turkestan, Davurien, Östsibirien, Kamt- schatka, Aleuterne, Cumberland, Klippebjergene, De hvite bjerge, 1 Labrador og Grønland. Den har i sentertiær utbret sig langs | de tertiær-mediterrane bjerge og har under istiden vert circum- poler og efter samme en almindelig steppeplante. Sibiriske og europæiske individer har blandet sig med hverandre. Til os er den indkommet tidlig 1 interglacial ad begge veie. Subsect. Vesicariae Fr. har 8 europæiske arter. Denne gruppe er uten tvil opstaat 1 eller paa grænsen av slægtens ! [kke vest for Olenek. ? Kun ved Olenek og Jenesei. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 189 hjem og har i miocen hat udmerkede existensbetingelser 1 Eu- ropa. Allerede da har den kommet opover til Spitsbergen; thi HEER’s C. Anderssonii stod nær vor C. vesicaria. Denne og C. rostrata Wrrg. (C. ampullacea Goop.) har skilt sig ut fra samme stamtype. De har hver sin analoge arktiske underart, som gjennem mellemled sammenflyter med typica, idet rostrata gjennem varieteterne brunnescens Anns. og borealis HN. gaar over 1 rotundata, og C. vesicaria L. gjennem varieteterne di- chroa Anps., alpigena Fr. og brachystachys Lee. gaar over i pulla. Var. brunnescens svarer til dichroa og borealis til alpi- gena. Desuten sammenbindes denne med pulla ved brachy- stachys. Saavel rostrata som vesicaria er utbrette næsten i hele Europa, store dele av det nordlige Asien og Nord- amerika. C. pulla, Goop. er utbret næsten over de samme stræknin- ger som C. rotundata We. Saaledes findes den første paa Island, Færøerne, de skotske bjerge, Skandinavien, nordlige Fin- land, arktisk Rusland, Spitsbergen, Novaja Zembla, arktisk Sibirien!, arktisk Amerika, Klippebjergene og Grønland. Den sidste findes paa de samme steder undtaken paa Island, Fær- øerne, de skotske bjerge, Spitsbergen, Novaja Zembla og Klippe- bjergene. Derimot findes den paa Waigats og i Labrador. C. pulla gaar altsaa noget længere mod nord end rotundata, hvilket stemmer med, at den i det nordlige Norge gaar noget høiere opover fjeldene end den andre. Begge to er først op- staadde 1 den arktiske region henimot eller under istiden. Mel- lemformer forekommer saavel i Sibirien som i Grønland. Saa- fremt vore former av disse to arter ikke er utdifferentierte i Skandinavien, maa de være indvandrede fra Sibirien en stund ute 1 interglacial; men det er dog det sandsynligste, at de — ialfald tildels — er polytopophytiske. 1 Er der hidtil ikke observert vestenfor Jenesei. 190 ANDR. NOTØ. Elyna SCHRAD. Denne slægt har 5 arter, utbrette i Kaukasus — Himalaya — Altai. I Europa kun 1 art. Av de andre arter findes EF. schoenoides Mey. ogsaa 1 det nordøstligste Sibirien. Sleegtens nærmeste slegtninger, Kobresia Witip., Schoenoxiphium NEes og Hemicarex BENTH., findes paa den tertiær-mediterrane plante- vel. Centralasien er derfor vistnok slægtens hjem. HE. spicata Scurap. er utbret paa Island, Skandinavien, russisk Lapland, arktisk Sibirien, (ved mundingerne av Lena og Uda, Lawrence-øerne),' Kaukasus, Altai, Davurien, Turkestan, Östsibirien, arktisk Amerika, Klippebjergene, Labrador, Gronland, Pyrenæerne, Alperne og Abruzzerne. Artens hjem maa sokes omtrent i slægtens hjemland. Den har vandret ind til de central- europæiske bjerge i tertiær. Til os er den antakelig kommet fra Kaukasus, om end ikke Alperne er utelukket, ad den sydlige vei tidlig 1 interglacialtiden. Hierochloa Gm. Slegten har 13 arter, utbrette i de tempererte og kolde zoner, sjelden 1 tropernes bjerge. Hele Phalarideae-gruppen har sit hjem paa Ny-Zeeland, 1 Australien, Sydafrika og Europa, altsaa nord- og sydover fra familiens centrum. Med hensyn til utbredelsen falder gruppen i to avdelinger, idet Anthoxanthum L., Hierochloa Gu. og Phalaris L. har en større utbredelse, - omend Europa har de fleste arter, mens Tetrarrhena Br. | Microlaena Br. og Ehrharta Tu. er indskrænket til Australien og Ny-Zeeland. Hierochloa er den av gruppens slægter, som er mest spret over jorden. Saavidt jeg av den mig tilgjengelige litteratur kan se, findes 1 art paa Ny-Zeeland, Australien og paa Ildlandet, 2 endemiske paa Ny-Zeeland, 1 endemisk i Davu- - rien, 1 fra. Novaja Zembla og ostover langs den arktiske kyst til Nordamerika, 1 endemisk i Sverige, 1 i Mellem- og Sydeu- LE NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 191 ropa. Derimod har 2 (H. borealis R. & S. og H. alpina R. & S.) en betydelig storre utbredelse. Disse 2 er vistnok stam- former for de andre arter, ialfald for dem, som findes paa den nordlige halvkugle. Men forbindelsesleddene mellem stamfor- merne og deres descendenter er for en stor del gaadde tilgrunde. H. alpina R. & S. er utbret paa Island, nordlige Skan- dinavien, arktisk Rusland, Spitsbergen, Novaja Zembla, arktisk Sibirien, Aleuterne, arktisk Amerika, Klippebjergene, Labrador og Gronland. — Jeg antar, at dennes og H. borealis stamtype har levet i det østlige Mediterrangebet, og at denne er gaat ülgrunde. H. alpina er opstaat af den i Nordasien heit tilfjelds, tidlig i tertier. Denne art er en av vore mest utprægede kon- tinental-arktiske planter, samtidig som den, 1alfald hos os, er en utpræget glacialplante. Den er indkommet til os ad den nordlige vei fra Sibirien, tidlig 1 interglacialtiden. Phleum L. Slegten har 10 arter, utbrette 1 de tempererte zoner. I Europa findes de alle, men i Australien ingen. Dens nærmeste slegtninger er Maillea Part. (paa Cycladerne, Sporaderne og Sardinien) og Echinopogon Brauw. (Australien og Ny-Zeeland), hver med 1 art. Af de enkelte arters utbredelse kan man med fuld ret slutte, at Mediterrangebetet er slegten Phlei hjem. P. alpinum L. er utbret 1 den arktiske del av Europa, paa de centraleuropæiske Alper, Ural, arktisk Sibirien!, Kauka- sus, Himalaya (ifl. Carist), Altai, Ostsibwien, Kamtschatka, Aleuterne, arktisk Nordamerika, Klippebjergene, De hvite bjerge, Canada og Gronland. Den har utbret sig langs de mediterrane bjerge i tærtiærtiden. Under glacialtiden har sibiriske og euro- ‘ OsrrNFELD opgir den fra mundingen av Jenesei; men SCHEUTZ nævner den ikke. Ellers kjender jeg ikke noget specielt voksested i arktisk Sibirien. 199 ANDR. NOTØ. pæiske individer møttes. Til os er den indkommet langt ute i interglacial samt i postglacial tid ad begge veie. Alopecurus L. Slægten har ca. 20 arter, i Europa 12, utbrette for det me- ste 1 temperert Europa og Asien; faa arter 1 Australien og Amerika. Av de enkelte arters utbredelse kan skjonnes, at dens hjem har vært 1 Middelhavslandene, altsaa hvor vore fleste græs- slægters hjem maa sokes. A. fulvus SM. er utbret næsten i hele Europa, Ural, arktisk Sibirien, Altai, Østsibirien, Nordamerika og Grønland. Dens nærmeste slægtninger findes i Sydeuropa, hvorfra den ogsaa er utgaat. Til os er den indkommet i 2 invasioner, én tidlig i interglacial og En 1 postglacial tid, den sidste — for det arktiske Norges vedkommende — ad den nordlige vei, den første vistnok ad begge veie. Phippsia Br. I ,ENGLER und PRANTL“ føres denne slægt til undergruppen Phleoideae. Dens nærmeste slægtninger blir efter det Colean- thus, Mibora, Brousmichea, Alopecurus m. fl. De skandina- viske botanikere opfører den dels under, dels ved siden av Catabrosa. Om de hindeaktige skjæls betydning, som findes hos Phippsia, henvises til LINDEBERGS uttalelser i ,,Botaniska | Notiser* for 1898 p. 157. — Jeg anser slægten absolut nærmest beslægtet med Catabrosa og fremgaat av den. P. algidae hg- het —. omtrent i alle henseender — med Catabrosa aquatica B subtilis ANDS. er, som av ANDERSSON er gjort opmerksom paa!, skuffende, noget jeg flere gange har hat leilighet til at iaktta. Især fremtrær denne lighet 1 levende live, og den er ! Skandinaviens Gramineer p. 63. Pi NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 193 absolut ikke tilfældig, men en peken hen paa det nere slægt- skap. Slægten findes kun i det arktiske gebet, og er der cir- cumpolær. Den har kun 1 — eller 2 — arter. Den er opstaat som en hyperglacial form av Catabrosa aquatica henimot is- tiden 1 den arktiske region. At den under istiden har hat en større utbredelse sydover, er meget sandsynlig; men saavel underlagets geognostiske beskaffenhet som dens trivsel kun i narheten av sneen — især den evige — har gjort, at den efter navnte tid paa mange steder er utdod. Netop under istiden, i narheten av sneranden paa leret grund, maatte der være utmer- kede betingelser for den. P. algida Br. er utbret 1 Skandinavien, Lapland, arktisk Rusland, Spitsbergen, Jan-Mayen, Frants Josefs land, Novaja Zembla, arktisk Sibirien!, Aleuterne, arktisk Amerika, Labrador og Grenland. Til os er den en av de forste planter, som har fulgt efter sneen ind 1 landet, efterhvert som den smeltede. Ri- meligvis er den kommet ind til os ad begge veie. P. concinna (Th. Fr.) opføres av en del botanikere som en egen art, av andre som underart av P. algida og atter av andre som varietet av nævnte art. Efter de exemplarer, jeg har hat leilighet at se, anser jeg den nærmest som en underart av P. algida. Den. findes paa Spitsbergen, Frants Josefs land, Kol- guev, Waigats, Novaja Zembla, Habarowa, Jalmal, Dickson Harbour, ved Jenesei’s og Lenas mundinger samt paa et par steder 1 Norge. — Som ovenfor nævnt, anser jeg den som en underart av P. algida, opstaat 1 interglacialtiden eller muligens allerede under ferste istid i de arktiske egne. Arctagrostis GRIS. Denne slægt har kun 1 eller, om A. humilis (Lee) fra Novaja Zembla, hvilken art ubetinget er opstaat av A. latifolia, ! Deriblandt paa Jalmal. Nyt Mag. f£, Naturv. XXXXV. III. 13 194 ANDR. NOTØ. regnes som en egen art, 2 arter. Efter ,ENGLER und PRANTL“ er dens nærmeste slegtninger Lomas Tr. 1 Østsibirien, Thur- beria Bentu. 1 Texas, Garnotia Brocn. 1 Ostasien, Woodrovia SroPr. i Forindien, Garnotiella Storr. paa Filipinerne, Cala- movilfa Hack. 1 Nordamerika samt Agrostis. Saafremt dette slegtskapsforhold er rigtigt, hvilket jeg forutsætter, saa er den opstaat temmelig tidlig, og dens slægtningers nuværende bosteder peker hen paa de arcto-tertiære hoilande som slægtens og artens hjem. Dette stemmer jo ogsaa overens med den kjendsgjerning, at den staar temmelig isolert, 1 det dens overgangsled til andre slegter er som saa mange andre fra de egne ved naturrevolu- tioner og klimatiske forandringer gaadde tilgrunde. A. latifolia Gris. (= Colpodium latifolium R. Br.) er utbret 1 det nordligste Norge, arktisk Rusland, Spitsbergen, No- vaja Zembla, arktisk Sibirien, Baikal, Østsibirien, arktisk Ame- rika, Labrador og Gronland. Under primeristiden har den rimelig- vis holdt sig i Hoisibirien og har efter nævnte tid utbret sig mot nord, vest og ost. Til os er den indkommet 1 interglacial- tiden ad den nordlige vei. Agrostis L. Slegten har ca. 100 arter, utbrette over hele jorden, især i den nordlige tempererte zone. Mellem de enkelte arter er dog ofte forskjellen temmelig liten. I Europa findes 36 arter av den. Nogen monografisk bearbeidelse av den foreligger ikke, hvorfor arternes indbyrdes slægtskap er vanskelig at uttale sig om. Disses utbredelse peker dog hen paa det gamle Middel- havsgebet som slægtens hjemland. A. rubra L. (= A. borealis Hn.) er utbret paa Island, Skan- dinavien, arktisk Rusland, arktisk Sibirien, Baikal, arktisk Ame- rika, Canada og Groenland. Dens nærmeste slægtninger findes NORGES ARTISKE PLANTERS HISTORIE. 195 paa de centraleuropæiske alper. Den er utgaat enten av samme stamtype som endel av disse eller utgaat av en av disse arter, som henimot eller under istiden har vandret nordover. Til os er den indkommet noget tidlig 1 interglacialtiden ad begge veie. Calamagrostis RoTH. Slægten har 130 arter, utbrette 1 de kolde og tempererte zoner samt 1 tropernes bjerge. Likesom hos forrige slægt er arterne for en stor del litet skilte fra hverandre. Dens nærmeste slægtninger er meget sprette over jorden. Saaledes Triplachne Linx. med 1 art i det vestlige Mediterrangebet, Cinnagrostis Gris. med 1 art ı Argentina, Gastridium BEAUW. med 2 arter i Middelhavslandene, Ammophila Hosr., 1 art, i Vesteuropa og østlige Nordamerika, Chaetatropis Kunrn., 1 art, i Chile, Apera Ap., 2 arter, i Europa og Vestasien, og Dichelachne ENDL., 2 arter, 1 Australien og paa Ny-Zeeland. Slægten maa altsaa være temmelig gammel, idet dens nærmeste slægtningers utbre- delse peker tilbake paa gamle landforbindelser. Den deles! ı 9 sectioner. Til den første, Epigeos Kocu., hører 10 arter, utbrette i Den gamle verdens nordlige tempererte zone. Til den anden, Deyeuxia Brauv., hører 120 arter, utbrette som selve slægten. Bare paa Anderne findes 60 arter. Av den første gruppe findes i Europa 7 arter, hvorav de fleste er utbrette næsten over hele Europa og nordlige Asien. Middelhavsgebetet er rimeligvis denne gruppes hjem. Begge grupper er langt fra godt skilte fra hverandre. Av den anden gruppe findes i Europa 11 arter, hvorav de 8 utelukkende er nordlige. Av de andre 3 er den ene, C. acutiflora DC., vistnok hybrid. Av de andre 2, C. arundinacea RoTH. og varia BMaG., er den første utbret i hele Europa, extratropisk Asien og nordlige Nordamerika, den sidste i Europa og østover til Davurien. Denne art staar nær 1 lc. 196 ANDR. NOT®. 1. gruppe. C. arundinacea anser jeg som en av gruppens (hele gruppens?) stamtyper, der under sin vandring i østen har dannet talrige artskomplexer, og særlig paa Anderne har dens descen- denter fundet en gunstig jordbund, hvor de har kunnet utfolde sig rikt. I henhold til ovenstaaende maa slægtens oprindelige hjem være at søke 1 det østlige Middelhavsgebet. C. lapponica Hw. er utbret i Skandinavien, arktisk Rusland, Perm, arktisk Sibirien, Baikal, Østsibirien, Aleuterne, arktisk Amerika, Canada og Vestgrønland. Den er meget nær beslæg- tet med følgende, av hvilken den muligens kun er en utpræget arktisk-alpin race. Som dens hjem anser jeg det nordlige Hoi- sibirien. Den er indkommet til os en god stund ute 1 intergla- cialtiden ad den nordlige vei fra Sibirien. 1 C. neglecta GRTN. er utbret paa Island, Storbritanien, Mel- lemeuropa, Skandinavien, Finland, nordlige Rusland, Spitsbergen, Jan Mayen, Novaja Zembla, arktisk Sibirien, Altai, Østsibirien, Aleuterne, arktisk Amerika, Canada, Klippebjergene og Grønland. — Denne arts store utbredelse maa for en stor del tilskrives dens sjeldne levedygtighet i videste forstand. Som dens stamtype anser jeg C. arundinacea, og dens hjem maa søkes i det nord- lige Europa eller 1 Sibirien 1 sentertiær tid. Til os er den neppe indkommet før i postglacial tid. Talfald har den, om den er kommet ind i interglacialtiden, under den 2. istid kun holdt sig som strandplante. Den er kommet ind ad begge veie. C. strigosa Hw. findes 1 Skotland, Skandinavien, arktisk Rusland, Novaja Zembla, Kamtschatka og Sitka. — Rektor S. ^ ALMQVIST 1 ,Sveriges flora" av L. M. NEUMAN opgir denne art som bastard av C. epigejos og neglecta. At den oprindelig er opstaat ved hybridisering, finder jeg rimelig, likeledes, at C. neglecta er den ene av forældrene. Den maa imidlertid, hvis epigejos skal være den andre, være fuldt ut levedygtig; thi betrakter man epigejos utbredelse for Norges vedkommende, finder man, at den ikke findes nordenfor Lofoten. Dens spar- somme forekomst 1 Karasjok sætter jeg 1 forbindelse med lapper, NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 197 som paa en eller anden maate kan ha fort fro av den med sig fra Finland, hvor den er almindelig. Fraregnet dens forekomst i Karasjok, mangler den i det nordlige Norge netop 1 de strok, hvor strigosa forekommer. Dennes sprette forekomst peker hen paa, at vi 1 den har med en bastard at gjore; men jeg er tilbeielig til at anse C. phragmitioides som den anden av forældrene. Imidlertid forekommer den paa Novaja Zembla, Kamtschakta og Sitka, paa hvilke steder hverken phragmiti- oides eller epigejos findes. Enten maa den derfor nu optræ som en helt selvstændig art, eller den maa være en bastard- gruppe, hvori neglecta er den ene av forældrene, mens den andre snart kan være en art, snart en anden. Det sidste anser jeg sandsynligst. C. strigosa Hw. vera skulde eiter det kun fore- komme i det nordvestligste Europa. Deschampsia Beauv. Slægten har 9 arter, utbrette i de kolde og tempererte lande, faa i de tropiske landes bjerge; i Europa 10 arter. Dens nær- meste slægtninger er Trisetum Pers, Corynephorus Beauv. (Europa), Achneria Mun. (sydlige Afrika), Molineria Parı. (Vesteuropa — Lilleasien), Antinoria Part. (Sydeuropa), Aira L. (Nordafrika, Europa) m. fl. Vi har her absolut med en slægtsgruppe at gjøre, hvis hjem maa henlægges til Middelhavs- gebetet, altsaa paa grænsen av familiens hjem. Deschampsia- arternes hjem maa ogsaa søkes her. D. alpina R. S. (= Aira alpina L.) er utbret paa Island, Færøerne, Skotland, Skandinavien, Finland, arktisk Rusland, Spitsbergen, Novaja Zembla. Denne er kun en glacialrace av D. cæspitosa Beauv. og opstaat av denne i glacialtiden ved is- kanten i Europa. Den er vandret ind til Norge ad begge veie meget tidlig 1 interglacialtiden. 198 ANDR. NOTØ. Vahlodea FR. Jeg opforer denne som en særskilt sleegt, da dette almin- delig gjores av skandinaviske botanikere, skjont den nærmest burde henfores til Deschampsia, om end som en egen section. Slægten har kun en art, V. atropurpurea FR., som er ut- bret ı Skandinavien, Finland, nordlige Rusland, Ostsibirien, Una- lashka, arktisk Nordamerika, Klippebjergene, De hvite bjerge, Labrador og Vestgronland. Den er utgaat av en av Deschamp- sia-arterne, eller av en av disses stamarter og efter dens nuværende utbredelse at demme, 1 det arktiske Amerika eller Sibirien. At den tidligere har hat en større utbredelse, kan neppe være tvil- somt; men da det er en plante, som kun trives paa fuktige steder, er den ved nivaa- eller klimatiske forandringer paa mange steder bukket under. Jeg anser det meget sandsynlig, at den under istiden har vært almindelig utbret et stykke søn- denfor isen i Rusland og paa flere steder. Til os er den ind- kommet en stund ute i interglacialtiden ad begge veie, fra Sibirien. Trisetum Pers. Slegten har ca. 50 arter (i Europa 29), utbrette fra det arktiske gebet til den sydlige tempererte zone. I troperne kun ibjergene. T. subspicatum er ogsaa antarktisk. Nogen mono- - grafisk bearbeidelse av slægten has ikke, hvorfor det tildels er | vanskelig at uttale sig om arternes genetiske forhold. Tvrisetia nærmeste slægtninger er Deschampsia Beauv., Corynephorus Beauv. (Europa), Achnera Mun. (sydlige Afrika), Ventenata Kor. (Europa og Orienten) m. fl. Efter disses utbredelse at domme maa Middelhavsgebetet anses som dens hjem. T. subspicatum L. er utbret paa Island, Skandinavien, de europæiske Alper, arktisk Rusland, Spitsbergen, Novaja Zembla, Ural, Kaukasus, næsten hele Sibirien, fra Altai og Baikal ı syd NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 199 ül Ishavet, desuten Davurien, Ostsibirien, Kamtschatka, Aleu- terne, arktisk Amerika, Klippebjergene, Labrador, Gronland, syd- lige Sydamerika, Ny-Zeeland og paa flere antarktiske oer. — Saavidt mit kjendskap til slægten angaar, er T. subspicati nær- meste slægtninger T. glaciale Bss. paa Sierra Nevada i Spanien, T. villosum Rh. S. paa Apenninerne, T7. gracile Part. paa Sardi- nien, T. Gmelini Trın. ı Spanien og T. baregense L. & M. paa Pyrenæerne. Dette peker hen paa de central- og sydeuropæiske alper som artens hjemsted. Den har en forsterangs levedyg- tighet, trives saavel paa fuktige som paa torre, saavel paa skyggefulde som solaapne steder. Den gaar i det nordlige Norge f. ex. fra den evige sne ned til havflaten og formerer sig let. Dens store utbredelse skriver sig fra tertiære vandrin- ger: paa de mediterrane bjerge, over de arktiske og antarkiske lande. Desuten maa dens store levedygtighet ogsaa for en stor del ha vart en medvirkende aarsak til dens store utbredelse. Fra de centraleuropæiske alper har den i tertiærtidens sidste av- snit vandret mod ost og sydost. Fra de sydsibiriske bjerge har den utbret sig mot nord. Under istiden har den fra Alperne vandret mot nord og fra Sibirien mot vest, saa disse to stromme har mot hverandre. Vore individer bestaar derfor av central- europæiske og sibiriske elementer. Den er indkommet til os tidlig 1 interglacialtiden ad begge veie. T. agrostideum FR. findes 1 Nordreisen 1 Norge, nogle ste- der 1 det nordlige Sverige, ved Muonio i finsk Lapmarken, ved mundingerne av Jenesei og Lena og i Östsibirien!. — Av dens utbredelse i Skandinavien synes at fremgaa, at den oprindelig kun har forekommet paa et meget indskrænket omraade, paa- ! ÖSTENFELD i sin „Flora arctica“ opgir den ogsaa for Pyrenæerne. Jeg har ikke anledning til nærmere at kontrollere denne opgaves rigtighet. Jeg er dog tilboielig til at tro, at denne opgave beror paa en forveks- ling med T. agrostideum Gay. (= T. baregense L. & M.). K. RIcHTER i sin ,Plautae europaeae“ opgir denne for Pyrenæerne, men ikke T. agrostideum Fr. 200 ANDR. NOT. grænsen mellem det nordvestlige Sverige og finsk Lapmarken, og har derfra spret sig lit mere utover. — At den er opstaat av T. subspicatum, anser jeg ikke bare tvilsomt, men endog litet sandsynlig. Den er nærmere beslægtet med flavescens end med subspicatum og har sine nærmeste slægtninger paa de centraleuropæiske alper. Rimeligst er det at anta, at den er en nordlig race av en av arterne derfra, som 1 præglacial tid har vandret mot ost. Da denne under sin vandring kun har tillempet sig for flodbredderne som voksesteder, er den se- nere mange steder utded, hvorved der er opstaat store huller i dens utbredelsesfelt. I Sibirien — og muligens 1 det ostlige Europa — har den holdt sig under istiden. Derfra er den ad den nordlige vei indkommet til Skandinavien. Hit ind er den neppe kommet for efter 2. istids slutning. Poa L. Slægten har ca. 100 arter (i Europa 41), mest utbrette 1 de tempererte og kolde lande. Dens nærmeste slægtninger findes 1 Orienten — Centralasien — Mediterrangebetet. Den deles 1 3 sectioner. Alle vore arktiske arter horer til én sect., og dennes centrum er Middelhavsgebetet. Den anden sections centrum er i Orienten og den tredjes i Amerika. Hele slægtens oprindelige hjem maa søkes i Middelhavsgebetet. P. pratensis L. er utbret paa Island, Færøerne, De britiske — ger, næsten hele Europas fastland, og de nordenfor liggende arktiske olande, nordlige Asien, Nordafrika, Nordamerika og Gronland. « Artens hjem har vert i Middelhavsgebetet, og den er vistnok stamform for mange andre nær beslægtede. Allerede for istiden £ har den hat en temmelig stor utbredelse. Til os er den ind- kommet ad begge veie, dels i interglacial, dels i postglacial tid. P. flexuosa We. er utbret i Skandinavien, arktisk Rusland, de europæiske arktiske olande, arktisk Sibirien!, Aleuterne, ark- ! Deriblandt paa Jalmal. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 201 tisk Amerika, Klippebjergene, Labrador og Grønland. Den er kun en arktisk race av P. cenisia ALL., som har sit hjem paa de centraleuropæiske bjerge, og som er utbret 1 det tempererte boreale planterike. Tildels er vel P. flexuosa ogsaa direkte ut- gaat fra P. pratensis. P. cenisia er kun en utpræget form av pratensis, og saavel cenicia som flexuosa er vistnok for en stor del polytopophytiske. Den sidste gaar gjennem P. rigens Hx. og flere alpine pratensis-former uten grænser over 1 P. pratensis. P. flexuosa er opstaat under istiden nær sneran- den og er kommet ind til os ad begge veie tidlig i interglacial- tiden. Dels er den veli samme tidsrum og under 2. istid ogsaa utviklet hos os av P. pratensis. P. alpina L. er utbret paa næsten alle Europas bjerge (incl. Abruzzerne) samt i det arktiske gebet og paa de europæiske arktiske olande, Ural, arktisk Sibirien!, Kaukasus, Altai, Hima- laya (if. Cunrsr) arktisk Amerika, Klippebjergene, Labrador og Gronland. Den har flere gode varieteter paa de centraleuropæ- iske bjerge og i Sydeuropa, og den er vistnok, likesom P. pra- tensis, stamform for flere nær beslægtede arter. Dens hjem er paa de centraleuropæiske bjerge. Allerede for istiden har den hat en temmelig stor utbredelse. Under samme har den vzrt almindelig circumglacialt utbret. Til os er den indkommet noget tidlig 1 interglacialtiden ad begge veie. P. laxa Hznke er utbret paa Island, Storbritanien, de cen- traleuropæiske bjerge, Skandinavien, Lapland, Kaukasus, Altai, 1 det nordgstligste Asien ved Behringsstrædet, arktisk Amerika, Klippebjergene, Labrador og Grønland. Denne art anser jeg som en descendent av foregaaende. Dens hjem er de centraleuro- pæiske alper, og derfra er den indvandret til os ad den syd- lige vei 1 interglacialtiden. P. nemoralis L. er utbret i hele Europa, hele Sibirien? med Davurien, Himalaya, Orienten, arküsk Amerika, Labrador, Gron- ! Er i arkt. Sibirien ikke observert ost for Olenek. ? For det arkt. Sibiriens vedkommende har jeg ikke set noget voksested opgit 1 den ostlige del. 209 ANDR. NOT®. land. De fleste av dens nærmeste slægtninger findes 1 det syd- lige Europa. Som dens hjem maa Mediterrangebetet anses. Til os er den indvandret dels fra Sibirien, dels ira Alperne, og den er indkommet ad begge veie, dels 1 interglacial, dels 1 postglacial tid. P. cæsia Sm. (coll. er utbret paa Island, Storbritanien, Fær- gerne, de centraleuropæiske alper, Skandinavien, arktisk Rusland, Spitsbergen, arktisk Sibirien, Altai, Ostsibirien, arktisk Amerika, Klippebjergene, Labrador og Grønland. Som underarter kan P. glauca Vart. (med omtrent samme utbredelse som hovedarten), P. Balfourii Parn. (Storbritanien og Norge) P. Blyttii Lee. (Norge) P. anceps Reum. (Bukowina) og P. conferta, Br. (Norge) anses. Tilfjelds 1 det arktiske Norge findes av og til former, som staar midt mellem P. nemoralis og P. glauca. P. cæsia er saaledes nær beslægtet med foregaaende art og enten utgaat av den eller av samme stamtype som den. Dens hjem har vært de centraleuropæiske bjerge eller disses forbindelsesbjerge 1 ter- tier med Orienten. Den har i sentertiær ulbret sig østover og er under istiden blit cireumpolær. Under samme har den ogsaa vert circumglacial. Den er til os indkommet noget tidlig i interglacialtiden ad begge veie. Vore individer er av en sibirisk- europæisk-alpin blanding. Atropis Rupr. Slegten har 14 arter, for det meste utbrette i de tempererte egne. Omtrent alle disse arter er tilstede i Europa: 5 1 Mellem- og Sydeuropa, 1 1 Mediterrangebetet, 3 næsten ved alle Europas kyster, 5 paa Spitsbergen og Novaja Zembla. En del av disse sidste er ogsaa circumpolære. — Mens Atropis har sin væsent- ligste utbredelse i Den gamle verden, og især i Europa, har dens nærmeste slegtning, Glyceria, sin storste utbredelse 1 Amerika. Begge disse slægter er opstaat av samme stamtype i Middelhavs- gebetet; men da ingen monografi foreligger av nogen av dem, NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 203 er det ugjørlig uten et indgaaende studium av de enkelte arters relative værdi og utbredelse at avgjøre deres genetiske sammen- hang. Imidlertid synes det av slægternes nuværende utbredelse . at fremgaa, at Atropis er opstaat og har faat en temmelig stor utbredelse, endnu mens Den gamle verdens landforbindelser saa- vel mellem sine enkelte dele indbyrdes som med Den nye verden har vært betydelig anderledes end nu. Da A. maritima ute- lukkende er en havstrandplante, og da den findes i Kaukasus- gebetet og ved foten av Altai, er denne plante vandret dit, endnu mens havforbindelserne mellem Østsibirien og Middelhavet ved stræderne mellem Altai, Torbagatai og Tianschan existerte. De arktisk-circumpolere arter er derimot først opstaadde under og efter glacialtiden. Disses relative forskjelligheter er ikke store, og de er opstaadde av A. distans og maritima. Av disse arktiske arter har vii Norge 1, nemlig A. vilfoidea (Axns.). Denne er utentvil opstaat av A. maritima. Den er utbret i Skandinavien, Spitsbergen, Novaja Zembla, arktisk Sibirien, Øst- -sibirien, arktisk Amerika, Labrador og Grønland. Den norske form staar nærmere G. maritima end den spitsbergenske; men skjønt flere botanikere anser den for en lokalform av maritima, er den dog vel skilt. Av A. maritima er sandsynligvis kommet 2 indvandringer, en tidlig 1 interglacial og en i postglacial tid. Av den forste, som ved isen er spret i det circumpolere ishav, er vilfoidea opstaat. Festuca L. Slægten opgis i „EnGLER und PrAnTL“ at ha ialt 80 arter. [J.] K. Ricaters „Plantae europaeae“ opgis der 129 arter kun for Europa. Disse er dog for en stor del „mindre arter*. Den er utbret i alle lande, men især i de tempererte. Festuca deles i 3 subgenera. Alle 3 har talrige repræsentanter i Sydeuropa. Dens hjem maa altsaa søkes i Middelhavsgebetet. 204 ANDR. NOTØ. F. ovina L. er utbret nasten 1 hele Europa og de arktisk- cirkumpolære lande, Ural, Kaukasus, Altai, Baikal, Davurien, Ostsibirien, Klippebjergene. Arten er paa den ene side meget | formrik, men kan ogsaa optre meget konstant. Saaledes siger HackEL om en glacialform, jeg for 3 aar siden samlede ca. 1 100 m. o. h. i Maalselven, og som jeg sendte til , Gramineae exsic- catae: „Ist trotz des nordlichen und hochgelegenen Standortes von der mitteleuropäischen Form in nichts verschieden“. Indi- viderne 1 det arktiske Norge og paa de centraleuropæiske bjerge har jo i mange titusinder av aar vert adskilte, men endda findes der ikke den mindste forskjel mellem dem. Altsaa, saalænge de lever under uforandrede forhold, er de selv uforanderlige; men kommer de derimot ned paa lavlandet, er de temmelig variable. Saavel av F. ovinae egen som dens nærmeste slægt- ningers utbredelse kan sluttes, at den er av mediterran oprin- delse. Saavel fra Alperne som fra Sibirien og Kaukasus har den under istiden vandret henimot isranden og har fulgt efter denne ind 1 Skandinavien ad begge veie. Agropyrum GÄRTN. Slegten har 32 arter (alle er repræsenterte 1 Europa), ut- brette i alle tempererte egne. De andre slegter av Triticeae: Haynaldia Scu., Secale L., Triticum L. og Heterantheliwm — Hocu., findes kun utbret i Middelhavsgebetet, særlig i Orienten. M Denne gruppes hjem maa altsaa sokes paa nordgrensen av hjemmet for Gramineae. Agropyrum er en mediterran slægt. Den har 3 arter paa Ny-Zeeland. Disse har vistnok vandret over den gamle landforbindelse mellem Indien og dette land. Det er sandsynlig, at denne slægt er gruppens ældste. A. violaceum Leer. (= Triticum violaceum Horn.) er ut- bret paa Island, Skandinavien, arktisk Rusland, arktisk Sibirien!, ! Den vestlige del. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 205 Klippebjergene, Labrador, og Vestgrønland. Den er saaledes utelukkende en arktisk art, som næsten staar midt mellem A. caninum og repens. Den er opstaat i det arktiske gebet under istiden av A. caninum, kanske ved krysning med repens. Til os er den indkommet tidlig 1 interglacialtiden, muligens ad begge veie. Elymus L. Denne slægt har 30 arter (1 Europa 4), utbrette 1 alle tem- pererte lande undtaken i Australien og Sydafrika. Dens nærme- ste slægtninger er Hordeum L., som har en lignende utbredelse, og Asprella W., som er utbret paa Ny-Zeeland, Sibirien og i Nordamerika. Vi har altsaa her for os en slægtsgruppe, som har utbret sig langs den ældre tertiær-mediterrane vei, og hvis hjem maa søkes ikke langt fra Agropyri. E. arenarius L. er utbret paa Island, Færøerne, Storbri- tanien, de nordeuropæiske kyster, arktisk Rusland, arktisk Sibi- rien!, Ural, Kaukasus, Altai, Østsibirien, Kamtschatka, arktisk Amerika, Labrador og Grønland. Dens hjem har vært ved bredderne av det hav, som i tertiærtiden omskylte Altais fod, da den i de trakter har mange nære slægtninger. Den har vandret til Europa før istiden langs de nordlige strænder. Under istiden har den trukket sig mot syd langs Europas kyster for efter samme at vandre mot nord. Sparganium L. Slægten har 16 arter, utbrette i de kolde og tempererte zoner paa den nordlige halvkugle samt i Australien og paa Ny-Zeeland. Den har vært langt fremskreden i sin utvikling. allerede i miocen, idet et par arter av den (S. stygiwm og val- ! Den vestlige del. 206 ANDR. NOTØ. dense) da var meget utbrette, likesom en tredje art, S. crassum, er fundet fossil paa Spitsbergen fra samme tidsavsnit. Spar- ganium staar temmelig isolert, ja en del botanikere regner den endog for en egen familie, mens andre slaar den sammen med Typha, hvorav 1 art, T. latissima, er fundet fossil i Midteuropa ira miocen. Sparganii fødselstid har vistnok vært i eogen. — Av geologien vet vi, at 1 sennontiden (i slutningen av krit) var det nuvarende Mellem- og Sydeuropa kun et archipelag, Nord- og Østafrika laa for det meste under vand; derved kom Middel- havet ved en bred havarm til at staa i forbindelse med Det indiske hav, som muligens da for en stor del kun var et ind- havsbækken, paa hvis bredder jeg har antat, at fam. Cyperaceae og Gramineae har hat sit oprindelige hjem. En østligere arm av Middelhavet strakte sig hen til vestsiden av Formdien over store dele av Vestturkestan, Afghanistan og Beludschistan. — Lit efter lit tørlas store strækninger av den daværende havbund. I Syd- og Mellemeuropa maatte der saaledes dannes talrike og üldes mæktige indsjøer, som successivt gik over til ferskvands- bækkener. De ovvennævnte familier tilligemed Potamogetona- “ ceae (i videre forstand) har saaledes i disse trakter, det eocene Middelhavs omgivelser, fundet gunstige betingelser for sin ut- - vikling, og disse er rimeligvis opstaat av en fælles stamtype i begyndelsen av tertiær. Sparganium deles! i 2 hovedgrupper. Den første av disse deles 14 sectioner. Til sect. I hører S. ramosum Hups., som er meget utbret i Den gamle verden. Dennes nærmeste slægtninger findes paa Ny-Zeeland og i Nord- - amerika. Til sect. II hører S. simplex Hups., mest utbret 1" Asien og Europa. Dens nærmeste slægtninger findes i Nord- amerika. Til sect. III hører den nord- og østeuropæiske S. na- fans L. Til sect. IV hører flere europæiske arter, deriblandt S. affine Scan. Til den 2. hovedgruppe hører S. minimum FR. | som er circumpolær, arktisk og boreal, Borderi Fockz paa Pyre- iL oec. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 907 næerne, og S. hyperboreum Læsrt., der kun har arktisk utbre- delse. Alle disse gruppers og arters utbredelse peker hen paa Middelhavsgebetet som slægtens fodested. S. hyperboreum Last. er utbret paa Island, Skandinavien, arktisk Rusland, arktisk Sibirien!, arktisk Amerika, Canada og Vestgronland. Denne art er opstaat vistnok forst 1 pleistocen 1 de arktiske egne, muligens i det nordlige Sibirien. Det er noksaa sandsynlig, at den 1 slutningen av istiden har vært al- mindelig utbret i det nordlige Mellemeuropa, men er senere, grundet paa forandrede jordbundsforholde og varmere klima, utdød der. Jeg er derfor mest tilbøielig til at tro, at den, ial- fald ved siden av indvandring ad den nordlige vei, ogsaa er indkommet ad den sydlige, en god stund ute 1 interglacialtiden eller forst efter 2. istid. Tofielda Huns. Slægten har 14 arter, for det meste utbrette i den nordlige tempererte zone og i det arktiske gebet. Paa Anderne findes 2 arter; Nordamerika har 3 endemiske, Himalaya 1; Japan har 5 arter. Omtrent alle de arter, som ikke er endemiske paa disse nævnte steder, forekommer i Østsibirien. Saavel dette som slægtens øvrige utbredelse viser os, at Ostasien maa ha vært dens oprindelige hjem. T. palustris Hups. er utbret paa Island, Skotland, Bayern, Alperne, Skandinavien, Finland, arktisk Rusland, Spitsbergen, Ural, arktisk Sibirien, Østsibirien, Klippebjergene, Labrador og Grønland. Den er opstaat enten 1 det østlige eller i det arktiske Sibirien. Den er neppe kommet til Europa før under istiden, og da har den vert + circumglecial. Til os er den indkommet ad begge veie tidlig i interglacialtiden. ! Den vestlige del. 208 ANDR. NOT®. Chamæorchis Rica. Denne slægt har kun 1 art, C. alpina Ricx., som er ut- bret i Alpegebetet, Karpaterne, Bayern, Skandinavien og paa halvøen Karelsgammen i russisk Lapmarken. Dens nærmeste slægtninger er Herminium L., som er utbret i næsten hele Europa, samt paa Kaukasus og ı Sibirien, og Coeloglossum Hn. Den er opstaat paa de centraleuropæiske bjerge, vistnok meget sent i tertiær; thi hadde den vært ældre, altsaa vært op- staat, endnu mens den almindelige tertiære plantevei var for- haanden, maatte den ha vært at finde østenfor Alpegebetet. Til os er den indkommet ad den sydlige vei noget tidlig 1 mter- glacialtiden. Coeloglossum Hn. Denne slægt har 2 arter: C. satyroides Nym., som findes i Taurien og Vestasien, og C. viride Hn., som er utbret paa Island, Færøerne, Skotland, Tyskland, Østersjøprovinserne, Kar- paterne, Skandinavien, Finland, Rusland, Ural, Kaukasus, arktisk Sibirien, Altai, Baikal, Davurien, Nordamerika (C. bracteatum R. Bn). Denne og de 2 folgende slægter samt Habenaria slaa's ofte sammen til 1 slægt, Habenaria. De staar ogsaa hverandre saa ner, at det beror meget paa et individuelt skjon, om de skal opfores som selvstændige slegter eller som underslægter av én. De enkelte gruppers og arters utbredelse peker hen paa Östasien som sit hjem. C. viride er indkommet til os fra Sibirien ad begge veie en god stund ute 1 interglacialtiden. Den er neppe - indkommet til Europa for henimot istiden. Gymnadenia R. Br. Slægten har 10 arter, utbrette i Europa og Asien. Om slegtens hjem er talt under foregaaende art. G. albida Ricu. 1 I det arkt. Sibirien er den ikke observert vestenfor Olenek. Ved Jenesei forekommer den i det subarktiske gebet. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 209 er utbret paa Island, Skotland, Tyskland, Danmark (sjelden), de europæiske alper, Skandinavien, Finland, nordlige Rusland, Ural og Grenland. I Asien findes den altsaa ikke, derimot flere av dens nærmeste slægtninger. Den maa saaledes vere ut- differentiert i de centraleuropæiske alper av en stamtype, som er indvandret der ı tertiær fra Centralasien. Til os er den dels indkommet 1 interglacial fra Alperne ad begge vele, dels i post- glacial tid ad den sydlige vei. Platanthera Rıcu. Slegten har ea. 70 arter, utbrette 1 den nordlige tempererte zone, mest i Nordamerika. I troperne nogle faa arter. Skjont den, som ovenfor nævnt, vistnok er opstaat 1 Östasien, har den utfoldet sig rikest 1 Nordamerika. Den falder i 2 grupper: Filicornes og. Crassicornes. Til den forste horer de fleste arter, deriblandt P. bifolia Rica. Til den sidste hører P. obtusata LINDL., som er utbret i det-nordlige Nordamerika, arktisk Sibi- birien* og i det nordlige Skandinavien. Den er opstaat i Nord- amerika, da den har sine nærmeste slegtninger der. Til os er den indvandret landeveien og er indkommet en god stund ut i interglacialtiden. Den har paa denne sin lange vandring efter- lat sig faa spor, idet den er utded paa de fleste steder, og den synes ikke at ha stor livskraft for tiden i det nordlige Norge. Salix L. Denne slægt har ca. 160 arter (i Europa ca. 50 gode arter foruten utallige underarter, varieteter og bastarder) utbrette paa den nordlige halvkugle. Mange arter er fundne fossile fra miocen, saaledes S. macrophylla, nær beslægtet med de nu- ! Saavidt mig bekjendt er den ikke observert andre steder i Sibirien end i det subarktiske gebet ved Jenesei. Nyt Mag. f. Naturv. XXXXV. III. 14 910 ANDR. NOTØ. levende S. fragrans og canariensis, 1 næsten hele Europa, Island, Alaska og Spitsbergen; S. Lavateri med en lignende utbredelse; S. varians, ner S. fragilis, fra Spitsbergen og Alaska; S. Raana fra Spitsbergen, samt 3 andre arter fra Gron- land. — Salix deles!) 1 15 sectioner. Sect. I er utbret over Ostindien, Madagascar, Ægypten, Senegambien og Sydamerika. Denne section er slegtens ældste, og efter dette skulde det gamle fastland mellem Afrika og Sydamerika vere dens oprindelige hjem. I saa fald kan vi satte slægtens tilblivelsestid til i sidste avsnit av krittiden eller 1 begyndelsen av eocen. Den naermeste slegtning av Salix er Populus. Arter av denne er fundne 1 Vestgrønland fra tidlig i krit. Desuten er de eldste løvtrær fundne ı de eldste lag av krit 1 de atlantiske nordamerikanske stater og Portugal. Atlanterhavets nuværende bund har efter dette vært de ældste løvtrærs hjemsted. Sect. Ils, Fragilis, cen- trum er i Nordamerika, sect. III, Triandrae, findes i Orienten og vestover til Atlanteren, samt 1 de til denne grænsende ameri- kanske stater. Denne sect. har vistnok vært utskilt, for Nord- amerika og Europa ı miocen skiltes. Sect. IV, Retusae, har sit centrum paa Himalaya. Denne gruppe bestaar for det meste af glacialarter og er av yngre oprindelse, pliocene eller senmi- ocene. Sect. V, Reticulatae, er en arktisk-alpin gruppe, hvis mest typiske art, S. reticulata, er circumpoler. Sect. VI, Pur- pwreae, har sit centrum 1 Centralasien; sect. VII, Canae, er av orientalsk oprindelse; VII, Longifoliae, har sit hjem 1 Nord- amerika; IX, Viminales, har sit centrum 1 Hoiasien; X, Prui- nosae, har sit centrum i det nordvestlige Nordamerika; XI, Capreae, er utbret i de tempererte egne av Europa, Asien og Nordamerika; XII, Glaucae, er mest utbret i den arktiske region. Sit centrum har den i Ostasien eller i det nordvestlige Amerika. Sect. XIII, Phylicifoliae, er arktisk og temperert alpinsk; XIV, Repentes, er arktisk og temperert; XV, Myrtow Hk, Gs NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 911 salix, er arktisk. — I faa slegter forbindes de forskjellige secti- oner med hverandre som ı denne. Dels kommer dette av, at arter, horende til forskjellige sectioner, + viser tilbake til en fælles stamtype, dels av, at forskjellige arter, snart horende til samme snart til forskjellige sectioner, hybridiserer med hver- andre. Der er neppe nogen planteslægt, hvor hybrider er saa almindelige som i Salix-slægten. Men dette vanskeliggjor i hei grad en genetisk utredning av den. — I den folgende frem- stilling har jeg for en stor del lagt til grund hr. professor N. J. ANDERSSONS oversigt over Salix i , Årsberetning för N ya Elementar- skolan 1 Stockholm för Läseäret 1870—711)*. Som ovenfor nævnt maa sect. I anta’s at vere den ældste. Til den horer S. capensis Tus. i Sydafrika. Denne art forbinder S. tetra- sperma i Indien med S. Humboldtiana Wirrp. i Sydamerika. Her er altsaa forholdet greit: Sydafrika staar nærmest fode- stedet og indehar den mest oprindelige type, hvorfra en art mot vest og en mot øst — af de nu gjenlevende da — har ut- differentiert sig. Fra den østligere gren, S. tetrasperma, ned- stammer grupperne Triandrae og Albae, som begge hører til sect. III. Fra centralarten, S. capensis, nedstammer S. canari- ensis og Safsaf i Den gamle verden, og fra den vestligere gren, S. Humboldtiana, nedstammer 2 analoge arter: S. nigra og longifolia i Den nye verden. Disse 2 sidstnævnte hører til sect. IT og er igjen stamarter for de amerikanske arter. som hører til denne section. Likeledes er de andre ovennævnle arter stam- typer for omtrent alle de andre Salöx-arter; dels ved utdiffe- rentiering, dels ved hybridisering er de opstaadde. — Av de arter, som for Norges vedkommende kan ha mere interesse, kan navnes: S. daphnoides nedstammer vistnok fra S. capensis, men viser ogsaa hen paa fetrasperma. Utgaat fra daphnoides er sect. XIII, hvortil vore arter nigricans, bicolor, arbuscula og hastata horer, som igjen ved silesiaca-canariensis er for- 1) Cfr. ogsaa N. J. Anpersson: Monographia Salicum, Stockh. 1865. 919 ANDR. NOT. bundne med capensis. S. longifolia er muligens i slægt med sect. VII, hvortil S. incana horer. S. silisiaca forbinder igjen capensis med S. vagans og caprea, hvilken sidste synes at vere hovedstammen for cinerea og aurita. Fra tetrasperma i sect. I forer acmophylla og persica over til sect. II, hvortil S. fragilis hører. Sideordnet med denne staar S. Daviesit, som forgrener sig 1 2 dele: paa den ene side S. lucida, som igjen viser hen til bicolor, og sect. XIV, og paa den anden side S. pentandra. — S. lanata, lapponum og glauca i sect. XII samles i den i Ostasien og Vestamerika utbrette S. speciosa. Men glauca sammenbindes igjen ved S. phylicoides til bicolor, ved vestita og lingulata til reticulata, ved helvetica til lappo- num og ved Possasii til arctica. S. lapponum gaar gjennem Barattiana og Hookeriana over 1 lanata. — Ovenfor nævntes, at lucida viser hen til sect. XIV, hvortil S. repens og myrtil- loides hører. S. repens nærmer sig igjen purpurea gjennem S. angustifolia ı sect. VI. S. myrtilloides gaar gjennem Kochi- ana over til purpurea-gruppen og arbuscula og gjennem fus- centes over til viminalis. Sect. XV, hvortil S. myrsinites hører, har til grundtype S. arctica. Denne forbindes ved S. Novae Angliae — pyrifolia — cordata til bicolor, men viser ogsaa slægtskap med hastaia, gaar gjennem orbicularis over til reti- culata, er ogsaa gjennem flabellaris beslægtet med arbuscula, gjennem glacialis med polaris og gaar gjennem flere mellem- former over til myrsinites. Denne sidste er gjennem Novae Angliae og flere mellemformer beslegtet med arbuscula, like ledes gjennem flabellaris og berberifolia — oreophila med sect. IV, likesom den direkte viser, at den er nær beslægtet med en “af hovedtyperne i sect. IV, nemlig med 5S. flabellaris. Gjennem sect. IV er den beslægtet med S. reticulata 1 V. Sect. IV, hvortil S. herbacea og polaris hører, viser, foruten ovennævnte slægtskap, at den gjennem herbacea — retusa er beslægtet med sect. V. Denne sect, hvis hovedstamme reticulata gjennem S. Thomasii og Thomsoniana er beslægtet med refusa i IV, viser # NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 213 ved bladene tildels slægtskap med lanata'; gjennem villosa — glaucops gaar den over til glauca; — ovenfor er nævnt, at reticulata gaar over til glauca gjennem en anden slægtsrække. Om dens slægtskap med arctica er ogsaa ovenfor nævnt. Som det av ovenstaaende omriss vil sés, gaar de fleste arter — naar vi tar et større omraade for os — uten grænser over i hver- andre. Det er det eiendommelige ved Salix-slægten, at fra alle andre slægter paa jorden er den saa godt skilt som neppe nogen anden, men indbyrdes gaar arterne over i hverandre uten grænser, danner et helt virvar. Aarsakerne til dens isolerthet maa søkes i at dens oprindelige bindeled til de nærmeste slægtninger er gaadde tilgrunde; aarsakerne til arternes nære affinitet beror dels paa slægtens store variabilitet i alle henseender, dels den lethet arterne indbyrdes har for at danne bastarder med hver- andre, selv arter, som 1 slægtskap staar hverandre temmelig fjernt. Saaledes fremkommer en uendelighet av former. Inden for et mindre omraade synes vistnok tildels de enkelte arter at være vel skilte fra hverandre; men — som ovenfor nævnt — ses slægten ı sin helhet, forsvinder denne adskilthet. — An- gaaende hjemlandet for ialfald de grupper, som er repræsenterte i det arktiske Norge, kan følgende udtales. Sect. I-III er til- dels nævnte ovenfor. Om sect. IV er før sagt, at dens centrum er Himalaya. Sect. V's nærmeste slægtninger findes paa Al- perne og paa Himalaya. Dette peker den paa den vestligere del av den almindelige tertiære plantevei som dens hjem. Sect. VI—X samt XII er ovenfor behandlede. Sect. XI synes at ha sit utspring i Høiasien, hvor den ved S. Wallichiana forbindes med sect I. Sect. XIII er vistnok utgaat fra S. diaphanoides eller silesiaca eller helst fra begge disse. Dens hjem maa saa- ledes søkes 1 det sydlige Sibirien. Sect. XIV's hjem maa søkes * Forfatteren har i det arktiske Norge paa flere steder i vidjeregionen eller ovenfor fundet sterile exempler, som man likesaa godt kan henføre til reticulata som til lanata. 914 ANDR. NOTØ. noget sydligere. Sect. XV’s har vært 1 det nordvestlige Amerika eller 1 tilstetende dele av Asien. S. myrtilloides L. er utbret paa Karpaterne, 1 Bohmen, Alperne, Mellem- og Nordtyskland, Norge, Sverige, Lapland, Finland, nordlige Rusland,! Ural, arktisk Sibirien, Altai, Baikal, Davurien, Østsibirien. Arten hører til sect. XIV, hvis hjem var Høiasien. I Østsibirien gaar den gjennem S. fuscescens over i S. arbuscula. I Amerika mangler den, men erstattes der av S. prolixa paa den pacifike og S. pedicellaris paa den atlan- tiske kyst. Den sidste er vanskelig at skille fra myrtilloides?. Arten er opstaat i Sydsibirien, og er muligens allerede 1 præ- glacial tid indvandret til det sydostlige Europa. Til Skandinavien er den indkommet saavel ira Centraleuropa som fra Sibirien. Dens nuværende forekomst i Norge peker kun hen paa den nordlige vei for vort lands vedkommende. Den er indkommet til os en god stund ute i interglacialtiden. S. livida We. var. cinerascens Wa. er utbret i det nord- lige Norge og Sverige, Kola, nordlige Finland og Rusland, Si- birien, Turkestan og Dsongariet. Hovedarten findes desuten i Tyskland, Schweiz, Galizien, Mellem-Rusland, Mandschuriet og ved Amur. Arten hører til sect. XI, hvis hjem for er sat til Hoiasien. S. livida, er opstaat i Sydsibirien. Var. cinerascens er en monotopophytisk form og er ad den nordlige vei indvandret hit 1 interglacialtiden. | S. arbuscula L. er utbret i Norge, Sverige, Kolas syd- = kyst, nordlige Rusland?, Skotland, Frankrige, Pyrenæerne, Al- perne, Karpaterne, Croatien, Bosnien, Montenegro, Bulgarien, Kaukasus, arkt. Sibirien ^, Altai, Baikal, Davurien, Grenland (?). Den horer til sect. XIII, hvis hjem ovenfor er sat til det sydlige. ! Deriblandt Ingermanland. ? Herpaa beror det vistnok, at K. Richter opfører S. myrtilloides for America borealis, 1 sin „Plantae Eurpaeae*. 3 Deriblandt Ingermanland. + Ved Ob. Ved Jenesei i det subarktiske gebet. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 915 Sibirien. Til samme section hører ogsaa folgende art, S. hastata ; men denne danner dog med sine naermest beslegtede en egen undergruppe, hvorfor en del botanikere opforer Hastatae som en egen section. Til samme undergruppe som arbuscula horer ogsaa dens nærmeste slægtning S. bicolor EHrH. (= S. phylici- folia Sm.) samt S. nigricans Sm. S. arbuscula har desuten | tilknytningspunkter til mange andre arter, saaledes ved S. Kochi- ana til purpurea, ved ovata til arctica og til flabellaris (paa Himalaya). Den optrær i det nordlige Norge som en af de mest konstante Salices. At den er av asiatisk oprindelse, er havet over al tvil, og jeg anser Altai-trakten som dens hjem. Til det sydlige Europa er den indkommet i præglacial tid, rimeligvis fra Kaukasus. Under istiden har den vært circumglacial, dels kommet fra de centraleuropæiske alper, dels fra Kaukasus. Til os er den en stund ute i interglacialtiden indvandret ad begge veie. S. hastata L: er utbret paa Færøerne, de mellem- og syd- europæiske alper (incl. Sierra Nevada 1 Spanien, Apenninerne og Balkan), Skandinavien, nordlige Rusland, arktisk Sibirien, Lille- asien, Altai, Baikal, Davurien, Ostsibirien. Som nævnt under foregaaende art, hører den til sect. XIII. Den er uten tvil ind- vandret til det sydlige Europa og der faat en betydelig utbre- delse 1 præglacial tid. Dens nuvarende hovedutbredelsesfelt er desuten netop Europa; thi 1 Asien erstattes den for det meste af S. rhammifolia Parr. (især fra Baikal til Kamtschatka) og i Amerika af S. cordata. I Sydeuropa gaar den gjennem S. glabra Scop. over i sectionens anden gruppe (nigricans — bicolor). I ost, hvor — som nævnt — hastata tildels gaar over 1 rhamni- folia, gaar denne igjen over i phylicifolia og saaledes over 1 den paa Himalaya voksende S. elegans. Desuten gaar hastata gjennem de japanske arter S. Miquelii og S. padifolia, over i den vestamerikanske S. pyrifolia, som igjen umerkelig gaar over i S. cordata. — Til os er S. hastata for det meste ind- vandret fra de centraleuropæiske alper, antakelig saavel i inter- som 1 postglacial tid. Muligens ogsaa i det forstnævnte tids- 916 ANDR. NOTØ. afsnit en indvandring har foregaat til det nordlige Norge fra Sibirien; thi hastata har naturligvis vert en circumglacial plante, saa sibiriske og europæiske individer har blandet sig med hverandre. S. lapponum L. er utbret paa Island, Skotland, de central- europæiske alper, Mont Vitos 1 Bulgarien, Liv- og Estland, nord- hge Rusland, Ural, arktisk Sıbirien, Altai, Baikal, Davurien, Ostasien. — Saavel denne som de 2 følgende arter hører til sect. XII, og som foran nævnt, forenes disse 3 arter 1 den ost- asiatiske S. speciosa. Typisk utviklet er den forst efter 1. istid og det 1 Skandinavien, idet de 1 Asien og 1 Centraleuropa fore- kommende former er mindre utpregede, men nærmer sig + lanata eller glauca, oftest den sidste. I interglacialtiden er den indkommet til Skandinavien fra Sibirien, ad begge veie, og har her videre utdifferentiert sig. — S. glauca L. er utbret paa Island, Alperne, Skandinavien, Finland, nordlige Rusland, Novaja Zembla, Ural, arktisk Sibirien, Altaı, Baikal, Östasien, Kamtschatka, Aleuterne, arktisk Amerika, Klippebjergene, Labrador, Gronland. — Den typiske form av denne art findes som foregaaende kun 1 Skandinavien. I Alperne op- trær den temmelig avvigende Det samme gjor den i Sibirien, hvor den forresten er lidet utviklet. I Amerika erstattes typica av den vikarierende form S. glaucops, som gjennem en række av mellemformer gaar over i S. reticulata og cordata. — S. glauca er ikke saa utpræget glacial som folgende; men den er dog kommet ind 1 interglacialtiden fra Sibirien, noget senere end lanata, ad begge veie. S. lanata L. er utbret paa Island, Færøerne, Skotland, Skandinavien, nordlige Rusland, Novaja Zembla, arktisk Sibirien, Altai, Baikal, Aleuterne, arktisk Amerika, Labrador, Grenland. — Om dens slægtskap med de andre arter er foran gjort rede. Den er under istiden indvandret fra Sibirien til Nordeuropa, er paa et tidlig trin av interglacialtiden indkommet til Skandinavien ad begge veie. Dens første borgere her har rimeligvis kun vært forkrøblede individer, slik som den for det meste endnu optrær NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 917 i arktisk Sibirien og hoit tllfjelds i det arktiske Norge (f. arctica). Saavel her som 1 Amerika, hvor den under gunstigere klima trives godt, blir den tildels, særlig i Amerika, temmelig frodig (S. Hookeriana). S. myrsinites L. er utbret i Skotland, Alperne, Abruz- zerne, Karpaterne, Croatien, Skandinavien, Finland, nordlige Rus- land, Novaja Zembla, Ural, arktisk Sibirien, Altai, Baikal, Davu- rien, Kamtschatka, Aleuterne, Vestgronland. — Den horer til sect. XV, hvis hjem foran er sat til det nordøstlige Asien eller tilstøtende dele av Amerika. Som før nævnt er S. arctica PALL. gruppens hovedtype, og naar denne blir glat og stivbladet, har vi S. myrsinites, som i de mest hyperark- tiske former i det nordvestligste Amerika kaldes S. Chamis- sonis og plebophylla, 1 det nordøstligste Asien S. Brayi og berberifolia, paa Himalaya S. furcata og serpyllwm. Det se's altsaa, at om den + typiske form af S. myrsinites ikke findes paa et sted, f. ex. paa Himalaya, saa erstattes den av former, som enten er udgaadde fra selve S. myrsinites eller er parallelformer til denne. Hvorvidt selve S. myrsinites nogen- sinde har vokset paa eller ved Himalaya, lar sig ikke med sikkerhet avgjøre; men det sandsynligste er, at den der engang har hat tilhuse; thi foruten de nævnte former findes der ogsaa en anden nærbeslægtet form, S. flabellaris, likesom den i præ- glacial tid vistnok er indvandret til Sydeuropa derfra. — Under istiden har den vært circumglacial, og sibiriske og europæiske former har blandet sig med hverandre. Til os er den indkommet 1 interglacialtiden ad begge veie. S. herbacea L. er utbret paa Island, Færgerne, Storbritanien, de centraleuropæske Alper, Abruzzerne, Balkan, Skandinavien, Finland, nordlige Rusland, Spitsbergen, Bären Eiland, Jan Mayen, Waigats, Ural, arktisk Sibirien (?), Altai, Baikal, Davu- ren, Östsibirien, arktisk Amerika, De bvite bjerge (?), Labra- dor, Grenland. Denne og folgende art, som tilsammen utgjor en naturlig gruppe, horer til sect. IV, hvis centrum under slægtens 918 ANDR. NOTØ. oversigt er sat til Himalaya. S. flabellaris, som der er rikt ulviklet, maa anses som gruppens stamtype. Paa den ene side er denne art beslægtet med S. arbuscula, paa den anden side med S. arctica og myrsinites. Fra S. flabellaris er muligens S. retusa udgaat. Denne sidste har sit væsentligste utbredelses- felt fra Hoiasien over Syd- og arktisk Sibirien til Nordamerika samt paa de centraleuropæiske alper og Balkan, hvor en av dens former, S. Kitaibeliana Wizzp., findes, som staar ner S. flabel- laris, og en form, S. serpyllifolia Scor., som gaar over 1 de under S. myrsinites nævnte dvergformer. Fra S. retusa er vistnok igjen S. herbacea utgaat. I det arktiske Sibirien og nordvestlige Amerika findes tydelige overgangsformer mellem disse to. I Sibirien er vistnok herbacea opstaat ı preeglacial tid. Under istiden har den faat en temmelig stor utbredelse, og har desuten vært circumglacial. Dens utbredelse 1 Sydeuropa maa tilskrives vandringer under istiden. Den er saaledes ind- kommet til os fra Sibirien, men ad begge veie og meget tidlig 1 interglacialtiden, eller den har rettere sagt fulgt isranden, da den er en av de planter, som greier sig godt kloss 1 snekanten. Den gaar dog i det nordlige Norge like til havet og blir da temmelig frodig. S. polaris Wa. er utbret i Skandinavien, arktisk Rusland, arktisk Sibirien!), Novaja Zembla, Spitsbergen, Bären Eiland, ~ Alaska (?). Ved istidens begyndelse har den vokset 1 Norfolk i England, ved slutningen af samme paa Sjelland og 1 det syd- lige Skaane. Dens nærmeste slegtning er S. herbacea. De | gaar av og til i det nordlige Norge nasten over i hverandre. S. polaris gaar ogsaa over 1 den amerikanske S. glacialis. Ved - indtredelsen av istiden har den utbret sig i Nordeuropa, og har 1 dette tidsrum holdt sig 1 narheden av isranden. Ved isens avsmeltning har den vandret ind i Skandinavien ad begge veie. Dens oprindelige hjem har vært i det nordlige Sibirien, hvor den | nu findes liketil Behringsstrædet. 1) Deriblandt paa Jalmal. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 919 S. reticulata L. er utbret 1 Skotland, Pyrenæerne, Jura- bjergene, Alperne, Karpaterne, Croatien, Skandinavien, Finland, nordlige Rusland, Spitsbergen, Nov. Zembla, Ural, arktisk Sibi- rien, Altai, Baikal, Davurien, Østsibirien, Aleuterne, arktisk Ame- rika, Klippebjergene, Labrador, Vestgronland. Denne art er ho- vedtypen 1 sect. V. Som dens hjem har jeg fer nævnt den al- mindelige tertiære plantevei. ENGLER?) antar, at den er en ur- gammel glacialplante, opstaat 1 det arktiske gebet. At den er en gammel glacialplante er sikkert, og at mange af dens mel- lemled til andre arter er gaadde tilgrunde, er utvilsomt; men jeg tror dog, man maatte ha vert berettiget til at vente, at dens nærmeste slægtninger maatte ha vert at soke andetsteds end paa Himalaya. Hadde disse vært fjerntbeslægtede arter, kunde man ha forklart det, selv om S. reticulata var af arcto-tertiær oprindelse; men de er tvertimot temmelig nær beslægtede. Som tidligere nævnt gaar den gjennem S. orbicularis over i S. arc- lica, gjennem vestita over i glauca og gjennem S. Thomas i Alperne og S. Thomsoniana paa Himalaya over 1 refusa, som igjen staar herbacea nær. Da den ikke nu findes paa Hima- laya, og der ikke foreligger nogen grund til at tro, at den der er utdød, kan neppe dens fødested være at søke der. Derimot maa dette søkes 1 Sydsibiriens høibjerge, hvorfra den i sentertizer vandrede ind til Sydeuropa. Under istiden kom den atter fra Sibirien, og disse ny-indvandrere har da ved isranden truffet de fra Europas centralbjerge nedvandrede individer. I dette tids- -afsmt har den vært circumglacial. Til os er den indkommet ad begge veie tidlig 1 interglacialtiden. Betula L. Slægten har 35 arter, hvorav dog flere er mindre gode. Den falder i 4 grupper. Den første, Albae, har 7 arter, utbrette fra Jie, I p.145. 990 ANDR. NOTØ. Vesteuropa over Asien til atlantısk Nordamerika. Gaar i Eu- ropa sydover til Spanien og Italien, i Asien til Centralasien. Gruppe 2, Humiles, har 6 arter. Den har en lignende utbre- delse, men gaar dog ikke, ialfald i Europa og Amerika, saa langt mot syd som foregaaende. Gruppe 3 har 10 arter, 8 kun i Central- og Østasien, 2 kun 1 atlantisk Nordamerika. Gruppe 4 med resten af arterne findes kun i Japan og paa Himalaya. I miocen har flere arter hat en temmelig stor utbredelse. Saa- ledes har da B. prisca Err., nær beslægtet med den paa Nip- pon nu levende B. Rhojpoltra -WaLL., vært almindelig utbret | i Europa, paa Spitsbergen, Island og Sacchalin. B. Dryadum Bronen., herende til Albae- gruppen, er ogsaa fundet fossil fra den tid. Desuten er et par andre arter fundne fossile paa Spits- bergen og i Syd-Tyskland, likesom B. Brogniartü Err., nær beslægtet med den i Japan nu levende B. carpinifolia Sres. fra Sachalin, alle fra miocen. Altsaa allerede i midten af ter- tier har slægten vært vel utviklet, og den er saaledes opstaat vistnok sidst i krit. Dens forskjellige gruppers utbredelse og de i Japan levende arters nære slægtskap med de miocene peker hen paa Ostasien som et gammelt centrum for slægten; ja mu- ligens endog dette sted har vært dens første hjem. B. nana L. er utbret paa Island, Skotland, Mellemeuropa, de centraleuropæiske alper, Skandinavien, Finland, nordlige Rus- land, Spitsbergen, Nov. Zembla, Ural, arktisk Sibirien!), Altai, Baikal, Davurien (?), Østsibirien, Kamschatka, Aleuterne, arktisk Amerika, Klippebjergene, Labrador, Grønland. Den hører til ; gruppen Humiles, hvis alle arter har sit tilhold ı Sibirien og arktisk Amerika. Kun denne og B. hwmilis findes ogsaa uten- for disse trakter. Jeg antar derfor, artens hjem har oprindelig vert i det nordlige Sibirien, hvor storste delen av landet uavbrut har ligget over vand siden i krit, og hvor der 1 tertiær har vært rike utviklingsmuligheter for planterne. Til !) Gaar i arkt. Sibirien ikke længer mot ost end til Olenek. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 991 Europa er den neppe indkommet for henimot istiden, og under samme har den vært almindelig utbret der. Til os er den indkommet tidlıg ı interglacialtiden ad begge veie. Koenigia L. Slægten er monotypisk. Dens nærmeste slægtninger er Oz- yria, Emex og Rumex; men da nermere tilknytningspunkter til disse mangler, er det vanskelig at sige noget bestemt om dens oprindelige hjem. Efter dens utbredelse ligger det dog narmest for haanden at anta, at enten 1 de arcto-tertiære hoi- lande eller 1 de sydsibiriske bjerge har dens vugge staat. Jeg er mest tilbeielig til at anse de sidstnævnte trakter som dens fodested. Koenigia trives næsten utelukkende kun paa noken, helst lerholdig jord, og undertrykkes let av andre planter. | K. islandica L. findes paa Færgerne, Island, Skandinavien, arktisk Rusland, Spitsbergen, Bären Eiland, Jan Mayen, Nov. Zembla, arktisk Sibirien, Kaukasus, Altai, Baikal, Himalaya, Ostsibirien, Aleuterne, arktisk Amerika, Labrador, Gronland. — Til det nordlige Europa er den under istiden indkommet fra Si- birien eller Kaukasus og har i dette tidsrum vistnok vært cir- cumglacial. Den har da, paa det nokne glacialler, hat sin glans- periode. Efterhvert isranden trak sig tilbake, har den fulgt efter samme hit til os, rimeligvis ad begge veie. Oxyria Hur. Ogsaa denne slægt er monotypisk. Denne har dog saa vel utviklede varieteter, at en del av dem tildels opfores som egne arter. Dens hjem maa sokes 1 nærheden av Rumicis hjem, som igjen neppe har vert langt fra Polygoni, men 1 de samme eller 1 narliggende trakter, altsaa 1 Mediterrangebetet 1 videre forstand. Oxyria digyna (L.) Hırı. er utbret paa Island, Fæøerne, De britiske ger, 1 det alpine, boreale og arktiske Europa med de 999 ANDR. NOTØ. nordenfor liggende glande, arktisk Sibirien, Kaukasus, Orienten, Altai, Himalaya, Baikal, Davurien, Østsibirien, Kamtschatka, Aleuterne, arktisk Amerika, Klippebjergene, Labrador, Gronland. Den er indkommet til de centraleuropæiske alper ı praglacıal tid, da den nu har en temmelig stor utbredelse i det sydlige Europa: fra de spanske og franske Pyrenæer 1 vest over Alperne (ogsaa i de italienske) til Karpaternes gstligste del, samt i Cro- atien, Bosnien, Montenegro og Bulgarien. Desuten findes den ogsaa paa Corsica. Under istiden har den fra Centraleuropa og Kaukasus utbret sig mot nord og fra Sibirien mot vest, saa de hit til landet meget tidlig i interglacialtiden indvandrede indi- vider kan stamme fra begge kanter. Den er indkommet til os ad begge veie og har under istiden vert circumglacial. Polygonum L. Slegten har 150 arter (i Europa 34), utbrette over hele jorden, særlig 1 de tempererte egne. Enkelte arter er kosmopo- litiske. Av fossile er P. Otterianum!) fundet paa Spitsbergen fra miocen. Polygonum deles?) i 10 sectioner og disses utbre- delse peker hen paa Mediterrangebetet som slægtens hjem, hvor- fra den har utbret sig 1 forskjellige retninger, mest ost- og vestover. Den er naturligvis ældre end de nuværende tertiære bjergkjæder; men saavel for Himalayas som for de centraleuro- pæiske bjerges vedkommende maa det erindres, at der har vært en bjergstok tilstede, for disse hævedes. Der er intet i veien for, | at Polygonum kan være opstaat i eocen; men forholdene har ikke vært gunstige for dens utvikling før langt ut i miocen. P. viviparum L. er utbret i næsten hele det boreale og arktiske belte. Den hører til gruppen Bistorta Tourn. Da næ- sten alle dens nærmeste slægtninger findes paa Himalaya, hvor ! Nær beslægtet med P. convolvulus. 2), & NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 993 den ogsaa selv forekommer, og mange av disse er endemiske der, maa gruppens hjem ha været der. Selve P. vivipari hjem maa ogsaa sekes der eller 1 tilstotende trakter. Til det sydlige Europa er den indvandret ı tertiær, og under istiden har central- europæiske og sibiriske individer mottes med hverandre. Til os er den indkommet ad begge veie en stund ute i interglacialtiden. Stellaría L. Slægten har ca. 80 arter (i Europa 19), hvorav flere er kos- mopolitiske. Den deles i 3 subgenera, og disse og gruppernes utbredelse, særlig naar der ta's hensyn til den gamle forbindelse mellem Himalaya og Australien over Indien, peker hen paa Hi- malay-trakterne som dens oprindelige hjem. S. longipes GorpiE er utbret paa Island (?), arktisk Norge, Spitsbergen, Kolgujen, Nov. Zembla, arktisk Sibirien, Altai, Bai- kal, Davurien, Östsibirien, Kamtschatka, Aleuterne, arktisk Ame- rika, Klippebjergene, Sierra Nevada i Californien, Labrador, Grønland. Denne saavel som alle efternævnte Stellaria-arter hører til en gruppe, hvis centrum er Himalaya", men med un- dercentrer 1 Sibirien. Den er opstaat i Sydsibirens bjerge, hvor flere nærbeslægtede arter av den findes. Den er indkommet til os ad den nordlige vei fra Sibirien straks efter første istid. SS. borealis Bic. er utbret paa Island, 1 Skandinavien, Fin- land, nordlige Rusland, Østsibirien, Kamtschatka, Aleuterne, ark- tisk Amerika, Klippebjergene, Labrador, Sydgrønland. Den er nær beslægtet med følgende og muligens utdifferentiert av den i det østlige Sibirien eller nordlige Nordamerika henimot istiden. Til det nordlige Europa, Nordrusland, er den vistnok kommet fra øst med drivisen; thi jeg ser ingen grund til at anta, at denne ! Som det av de følgende Stellaria-arters utbredelse vil se's, findes in- gen av dem paa Himalaya. Derimot findes S. graminea L. der. Denne er vistnok en av de ældste i denne gruppe og muligens stamart til flere av dem. 994 ANDR. NOTØ. fremfor saa mange andre planter, som fordrer omtrent samme betingelser for at vedligeholde livet, skulde ha vandret over hele Sibirien og overalt senere ha død ut. Til os er den indkommet ad begge veie en god stund ute ı interglacialtiden og muligens nye invasioner 1 postglacial tid. S. crassifolia EHRrH.!) er utbret paa Island, Skandinavien, Danmark, Nordtyskland, Württemberg, Finland, Rusland, Perm, Vestsibirien?), Altai, Baikal, Østsibirien, Aleuterne, arktisk Ame- rika, Labrador. — Som dens hjem anser jeg Sydsibirien. Dens komme til os har rimeligvis forst fundet sted efter 2. istid, ad begge veie. S. humifusa Rott». er utbret paa Island, arktisk Norge, - arktisk Rusland, Spitsbergen, Nov. Zembla, arktisk Sibirien, Øst- sibirien, Kamtschatka, Aleuterne, arktisk Amerika, Labrador, Grønland. Den er sandsynligvis ogsaa opstaat af crassifolia ved | begyndelsen af istiden ved det daværende sibiriske ishav. Til os er den indkommet ad den nordlige vei i interglacialtiden. Cerastium L. Slægten har ca. 100 arter (i Europa 52), utbrette mest i den gamle verdens nordlige tempererte zone. Hele slægten deles?) 1 2 subgenera. Subgenera I, Dichodon Botss., som danner for- bindelsesled mellem Stellaria og subgen. II af Cerastium, Eu- cerastium Borss., og hvis vigtigste arter er C. trigynum — dennes utbredelse er senere nævnt — og 2 andre 1 Forasiens bjerge, har sit centrum i Høiasien. Subgen. II deles i 3 sec- tioner. Den 1. har sit utbredelsescentrum paa Himalaya og vestover. Sect. 2 er den mest artsrike og den mest utbrette. Mange av de opstilte arter er dog ikke altid godt skilte fra hverandre. Mediterrangebet er dog gruppens centrum. Sect. 3 findes kun 1 det østlige Middelhavsgebet. Efter dette maa slæg- tens hjem søkes i det vestlige Høiasien. 1) I Ricurer I. c. opgis den ikke for Amerika, hvorimot flere andre for- fattere opgir den for de trakter. ?) Ogsaa i det arktiske Vestsibirien. - SIE NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 995 C. trigynum Viti. er utbret paa Island, Færøerne, De britiske ger, Pyrenæerne, Sierra Nevada i Spanien, Alperne, Abruzzerne, Karpaterne, Bosnien, Montenegro, Bulgarien, Alba- nien, Greekenland, ciliciske Taurus, Persien, Afghanistan, Turke- stan, Himalaya, Skandinavien, nordlige Rusland, Nov. Zembla, Ural, arktisk Sibirien (?), Altai, Baikal, Davurien, Østsibirien, arktisk Amerika, Klippebjergene, Labrador, Grenland. — Den er ubetinget en af slægtens ældste arter — maaske den allerældste nulevende — og har allerede før istiden opnaat en temmelig stor alpin utbredelse. Til Alperne er den kommet i præglacial tid. Under istiden har den vert almindelig 1 Europa nordenfor de centraleuropæiske alper; dels har den utbret sig fra Alperne, dels fra Sibirien. Artens hjem maa søkes i de samme trakter som slegtens, altsaa ved eller paa det vestlige Himalaya. Til Skandinavien er den kommet begge veie tidlig 1 interglacialtiden. C. alpinum L. er utbret paa Island, Storbritanien, Pyre- naerne, Sierra Nevada 1 Sp, Alperne, Karpaterne, Sardinien, Croatien, Montenegeo, Bulgarien, Serbien, Albanien, Macedonien, Kaukasus, Skandinavien, Spitsbergen, Bären Eiland, Novaja Zembla, nordhge Rusland, Liv- og Estland, arktisk Sibirien, AI- tai, China, Østsibirien, Japan, arklisk Amerika, Klippebjergene, Labrador, Grønland. Hvor denne art er opstaat, er vanskelig at avgjøre. Fraregnet dens forekomst 1 China! findes den, tros fleresteds gunstige betingelser for den, ikke syd for det gamle Gobihav eller syd for Det kaspiske hav — Middelhavet. Den kan derfor neppe ha hat sit første hjem paa den sydlige medi- terran-tertiære plantevei. Dette maa enten ha ligget i Sydsibirien eller i Sydeuropa. Efter dens utbredelse paa det sidste sted at dømme har den levet der før glacialtiden og vært adskillig udbret. Den hører til subgen. II, 2. sect., hvis centrum ovenfor er sat til Mediterrangebetet. Af C. alpint nærmeste slægtninger kan nævnes: C. Thomasii Ten. i Italien og C. Thomsonii ! If. Ricater |. c., ubi? Nyt Mag. f. Naturv. XXXXV, III. 15 226 ANDR. NOTO. Hook. paa Himalaya. Dernæst staar C. cæspitosum Gus. (= C. vulgare Hw.) den noksaa ner. Især er der enkelte fjeldfor- mer af den sidste, som staar meget nær alpinum. Sandsynlig- vis er alpinum fremgaat av cespitosum 1 det nordlige Middel- havsgebet. Den har i sentertier faat en temmelig stor utbre- delse, iser mot ost. Under istiden har individer fra Sibirien igjen vandret ind i Europa og blandet sig med dem, som er vandret ned- og nordover fra de centraleuropæiske alper. Til os er glacialformer av den kommet ind tidlig i interglacialtiden ad begge veie. C. Edmonstonii (Wars) M. & O. er utbret paa Island, Færøerne, Shetlandsøerne, Skotland, Grønland, Jan Mayen, Spits- bergen, Skandinavien. Den er uten tvil opstaat av foregaaende; 1 det arktiske Norge findes tydelige intermediære reliktformer. Den typiske Edmonstonii optrær her som en af de mest utpræ- gede glacialplanter. Den er utskilt fra alpinum under istiden, muligens først efter 1. istid i Skandinavien. Sagina L. Slegten har ca. 20 arter (omtrent alle findes i Europa), ut- brette 1 de nordlige tempererte og kolde zoner, sydover til Hi malaya 1 Den gamle og til Mexiko ı Den nye verden, fraregnet | 1 endemisk art i Mellemafrikas bjerge og 1 endemisk i Chiles: do. Av arternes utbredelse fremgaar, at dens hjem har vært i Middelhavsgebetet. Y S. nodosa FENZL. er utbret paa Island, Ural, Vest-! og Østsibirien, Altai, arktisk Amerika, Labrador, Sydvest-Gronland. | Plantens hjem er Middelhavsgebetet. Til os er den indkommet: forst efter 2. istid ad begge veie fra det sydlige Europa. S. Linnei Prest. er utbret i det boreale og 1 store dele av detarktiske planterike. Dens store utbredelse kommer mere av dens; ! Ogsaa i det arktiske Vestsibirien. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. VU store levedygtighet og lethet for at utbre sig end av dens store ælde. Middelhavsgebetet har ogsaa vert denne arts op- rindelige hjem. Til os er den indkommet ad begge veie noget ute i interglacialtiden. De forste indvandrere har bestaat saavel af centraleuropæiske som av sibiriske utvandrede elementer. S. nivalis (LinpeL.) Fr. er utbret paa Island, Færøerne, Skotland, Skandinavien, Spitsbergen, Bären Eiland, Nov. Zembla, Kola, arktiskt! og Ostsibirien, arktisk Amerika, Grønland. Den er uten tvil opstaat av foregaaende i det arktiske belte i en av istidens perioder. Den er muligens polytopophytisk. Tlalfald findes av og til i det arktiske Norge alle mellemformer mellem dem. Er den monotopophytisk, saa er den opstaat i Sibirien og er tidlig i interglacialtiden indkommet til os, helst ad den nord- lige vei, om end ikke den sydlige ved siden av er utelukket. SS. cespitosa (VAHL) Ler. findes kun paa Spitsbergen, i Norge, Lapland og Grenland. Jeg anser denne som en avkom- ling av eller parallelform til foregaaende, og opstaat 1 Skandina- vien 1 interglacialtiden. Alsine We. (inc. Halianthus Fr.). Slægten har ca. 60 arter (1 Europa 52), for det meste ut- brette i den nordlige halvkugles kolde og tempererte egne. I ENGLER & PRANTL deles slegten af Pax 1 2 subgenera. Subgen. I, Eualsine Pax, deles atter i 14 sectioner. De fleste av disse har sine utbredelsescentrer 1 Middelhavsgebetet. Subgen. II, Rhodalsine Gay, findes kun 1 Middelhavsgebetet og paa Cana- rerne. Middelhavsgebetet er sikkerlig slægtens hjem. A. verna BARTL. (incl. A. hirta HN.) er utbret paa Island, Shetlandsøerne, Skotland, paa de fleste av Europas fastlands bjerge, Nord-Afrika, Kaukasus, Altai, Baikal, Davurien, Kamt- schatka, arktisk og Øst-Sibirien, Japan, arktisk Amerika, Klippe- bjergene, Labrador, Grønland, Spitsbergen, Novaja Zembla, ! Bl. a. st. paa Jalmal. 998 ANDR. NOTÓO. Ural, arktisk Rusland, Skandinavien. Den egentlige A. hirta Hx. er en mere utpræget arktisk race, som er utbret circum- polært, men i Asien gaar sydover til Davurien. A. verna hører til sect. Tryphane FENZL., som for det meste er alpin-arktisk. Sectionens hjem er omtrent det samme som slægtens. Den har i præglacial vandret viden om, idet den har repræsentanter endog i Mexiko. Vor arktiske race nedstammer uten tvil fra den typiske A. verna, som ikke findes paa den skandinaviske halve. A. hirta kan neppe være utdifferentiert i Middelhavsgebetet, da den ikke findes der, og der ikke foreligger nogen grund til at anta, at den der er utdød; derimot findes der flere parallelformer. Dens store utbredelse i Sibirien peker derimot hen paa, at den maa være opstaat der. Til os er den indkommet tidlig 1 inter- glacialtiden og vistnok kun den nordlige vei. A. stricta (Sw.) We. er utbret paa Island, England, Jura- bjergene, Sydtyskland, arktisk Sibirien, Baikal, arktisk Amerika, Klippebjergene, Labrador, Grønland, arktisk Rusland, Skandı- navien. Denne art hører til sect. Alsinanthe RcHB., som næ- sten utelukkende har en arktisk utbredelse, vistnok opstaat i Sibirien, hvor ogsaa Å. strictae hjem maa søkes. Under istiden har denne utbret sig vestover. Den har i dette tidsrum ikke hat saa liten utbredelse, hvilket dens forekomst i Mellemeuropa peker hen paa. Senere forandrede jordbundsforhold i forbin- delse med derav følgende nye konkurrenter har bevirket, at den paa store strækninger nu er forsvundet. Der er al sandsynlig- het for, at den — 1 interglacialtiden — er indkommet til os mest ad den sydlige vei, om end ikke den nordlige ved siden | av er utelukket. A. biflora (L.) We. er utbret paa Island, Alperne, Skandi- navien, Finland, arktisk Rusland, Spitsbergen, Nov. Zembla, Ural, Altai, Baikal, arktisk ! og Østsibirien, Klippebjergene, Labrador, Grønland. Den hører til sect. Spectabiles FENZL., som ! Gaar ı arktisk Sibirien ikke længer mod vest end til Jenesei. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 999 har 4 arter 1 Forasiens bjerge, et par i Syd-Europas bjerge, mens nogle er arktiske. Gruppens hjem er Mediterrangebetet. Selve A. biflora er derimot opstaat 1 Sydsibiriens bjerge; thi saavel denne som dens nærmeste slægtning, A. arctica FENZL. er alm. der. Begge har derfra utbret sig mot ost, men kun biflora mod vest. Denne er ikke indkommet til Europa for un- der istiden, og har da vert almindelig utbret. Til os er den indkommet 1 interglacialtiden, paa et tidlig trin, ad begge veie. A. peploides Cr. (= Halianthus peploides Fr.) er utbret paa Island, Færserne, De britiske ger, Vesteuropa (til og med Portugal), Skandinavien, Finland, Ruslands Østersjø- og Nord- ishavs-kyster, Spitsbergen, Jan Mayen, Nov. Zembla, arktisk og Ostsibirien, Kamtschatka, Sachalin, Japan, Aleuterne, arktisk Amerika, Labrador, Grenland. Den utgjor alene sectionen Hon- kenya ExrH. Den har altsaa ingen nulevende nærstaaende slægtning. Den har neppe nogensinde forekommet ved stræn- derne af Han-hai eller ved det tertiære sibiriske ishav; thi isaa- fald maatte den endnu ha vært at finde ved Centralasiens salt- holdige sjøer. Dens store utbredelse staar paa ingensomhelst maate 1 forhold til dens ælde; thi den har meget let for at ut- bre sig, likesom den har tillempet sig efter den større eller mindre varmegrad paa voksestedet, fra 30°—80° n. br. Da den ikke nogensteds findes fjernet fra havstranden, maa den være opstaat som en strandplante, muligens 1 sentertiær 1 det nord- østlige Sibirien. Har derfra før istiden utbret sig mot øst og vest. Under den store istid er den blit fortrængt til det sydvest- lige Europa, hvorfra den senere i interglacial og postglacial tid har vandret nordover igjen. Arenaria L. Slægten har ca. 70 arter (i Europa 56), utbrette næsten over hele jorden, men mest i den nordlige halvkugles kolde og tempe- rerte egne. Arternes utbredelse peker hen paa Middelhavsgebetet som slægtens utvilsomme oprindelige hjem. 930 ANDR. NOTØ. A. ciliata L. er utbret paa Island, Shetlandseerne, Stor- britanien, Island, Pyrenæerne, Spanien, Alperne (meget utbret), Karpaterne, Croatien, Hercegovina, Skandinavien, arktisk Rus- land, Spitsbergen, Nov. Zembla, Gronland. Dens hjem er uten- tvil de centraleuropæiske alper. Til os er den indkommet 1i interglacialtiden, vistnok baade ad den sydlige vei og ad den nordlige, rundt Østersjøen. Moebringia L. Slægten har 20 arter, utbrette 1 den nordlige halvkugles kolde og tempererte dele. Av dens sectioners og arters utbre- delse maa sluttes, at dens hjem er det samme som foregaaende slaegts. M. lateriflora (L.) Fenzı. er utbret paa Kurilerne!, Aleuterne, Kamtschatka, Østsibirien, Davurien, Baikal, Altai, arkt. Sibirien, Ural, nordlige Rusland, Finland, Finmarken, arktisk Amerika !. Den har en nærbeslægtet art 1 M. pentandra GAY i det vest- lige Middelhavsgebet. Om dens slægtskap med M. umbrosa FENZL., paa Altai, ter jeg ikke uttale mig, da jeg kjender for litet til denne sidste. Uten tvil er den opstaat i Sibirien, helst noget ostpaa; men dens stamformer er gaadde tilgrunde. Til os | er den indkommet den nordlige vei, vistnok först i postglacial tid. Silene L. Slægten har ca. 300 arter (i Europa 155), mest utbrette paa ' Den gamle verdens nordlige halvkugle. Dens forskjellige sub- Í generae, sectioners og subsectioners utbredelse? taler sit tause men tydelige sprog, som ikke kan misforstaas: slægtens hjem er Mediterrangebetet, rimeligvis den ostligere del (Syrien—Persien). S. tatarica Pers. findes 1 Finmarken (ét sted), Lapland, Finland, Rusland, flere steder fra det nordlige til det sydlige, If. K. Rıcnter: Plantae europaeae. 1 ? Ved Jenesei. 3 Cfr. Pauz RonrsacH: Monografie der Gattung Silene. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 931 Preussen, Ural, Altai, Baikal. Den horer til en gruppe, som har sit centrum 1 det nordostlige Middelhavsgebet — eller 1 de til- stodende dele af Sibirien. Den er opstaat paa det sidstnævnte sted, hvor den har flere slegtninger. Til os er den indkommet fra Finland, vistnok ferst i postglacial tid. S. acaulis L. er utbret paa Island, Færøerne, Storbritanien, Alperne (meget utbret) Pyrenæerne, Abruzzerne, Karpaterne, Balkan, Skandinavien, nordlige Rusland, Spitsbergen, Jan Mayen, Bären Eiland, Nov. Zembla, Ural, arktisk! og Østsibirien, Aleu- terne, arktisk Amerika, Klippebjergene, De hvite bjerge, Labra- dor, Grenland. Den horer til samme subgen. som foregaaende og til en gruppe, som er arktisk alpin. Dens nærmeste slægt- ning findes paa Balkan-halvgen. Al sandsynlighet taler for, at S. acaulis er opstaat 1 sentertiær tid paa de centraleuropæiske alper og har neppe fer henimot istiden utbret sig mot nordgst over Ural til Sibirien. Den sydlige vei estover kan den ikke ha vandret, da den mangler 1 Sydsibiriens bjerge. Under istiden har den vært circumglacial og er i interglacialtiden indkommet ül os ad begge veie, men vistnok mest ad den nordlige. Melandryum Roent. (incl. Wahlbergella Fn.). Slegten har ca. 60 arter (i Europa 19), utbrette paa den alm. tertiær-alpine plantevei i Den gamle og nye verden. Den deles? i 3 sectioner. Sect. I, Eumelandryum A. Br., er mest utbret i Middel- havsgebetet; sect. II, Gastrolychnis Frnzu. (Wahlbergella FR.), mest utbret 1 det arktiske gebet og paa den nordlige halvkugles bjerge. Den mangler 1 Mellem- og Sydeuropa, findes derimot 1 Afghanistan, og er rikt utviklet paa Himalaya og tildels i Sibirien; sect. II, Elisanthe Fenzu., har et par arter utbrette over Europa, Nordasien og Nordamerika, 5 endemiske 1 Syd- ! Er der ikke observert vestenfor Chukches land. 2 Le. 939 ANDR. NOTØ. europa, flere 1 Nordamerika og Mexiko, endel paa Himalaya og 1 Östasien, 4 endemiske 1 Sydatrika (ved Cap). Mediterrangebetet maa saaledes ha vært slægtens hjem. Vore 2 arktiske arter horer til sect. Wahlbergella, som har sit centrum og fodested paa Himalaya, men med flere undercentrer langt derfra, f. ex. paa Sydamerikas Ander. M. apetalum Fenzı. er utbret i Skandinavien, arktisk Rus- land, Spitsbergen, Nov. Zembla, arktisk Sibirien, Himalaya, Altai, Baikal, Ostsibirien, Aleuterne, arktisk Amerika, Klippe- bjergene, Labrador, Nordgrenland. Paa Himalaya findes nær beslægtede former av dem, og der er selve M. apetalwm op- staat. Derfra har den vandret over, ı sentertiær, til Altai- og Baikalgebetet. Fra Sibirien er den over Rusland kommet ind til os ad den nordlige vei 1 interglacialtiden. M. angusliflorum (Rurr.) Warp. (Wahlbergella affinis Hn., Br. findes i det arktiske Norge, arktisk Rusland, arktisk Sibirien, Spitsbergen. Jeg betrakter denne kun som en form av M. affime VAHL, som findes paa Spitsbergen, Nov. Zembla, arktisk Rusland, Vest-, arktisk+ og Østsibirien, Labrador, Nord- gronland. En tredje form av samme hovedart, er M. triflorum (R. Bn.) Vahl, som er endemisk i Grønland. M. affine er vist- nok opstaat i Sibirien. Formen angustiflorum er videre utdiffe- rentiert 1 inter- eller postglacial tid 1 det arktiske Europa eller Sibirien. Da den norske er fuldt ut overensstemmende med den arktisk-rnssiske, kan den neppe vere indkommet hid for efter anden istid. Viscaria RoEuL. Slægten har 5 arter, utbrette paa den nordlige halvkugle. Den deles? i 2 sectioner. Disses utbredelse og sammenhæng 1 Er der ikke observert østenfor Jenesei. Ved denne elv forekommer den under flere former, hvorav den ene er vor. 2 || Me. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 933 med andre nære slægter viser, at Mediterrangebetet er slæg- tens hjem. Begge sectioners grundtyper, V. vulgaris Rozn. og V. alpina Dow, har allerede i præglacial tid opnaat en temmelig stor utbredelse, især mod ost. Under istiden er den sidste bht mere utpræget arktisk, end den rimeligvis fra ferst av har vært. V. alpina (L.) Dow er utbret paa Island, Storbritanien, Pyrenæerne og Nord-Spanien, Alperne (meget utbret) Apen- ninerne, Liv- og Estland, Skandinavien, Finland, nordlige Rus- land, Ural, Baikal, Davurien, Klippebjergene, Labrador, Gron- land. Til de sidste steder er den antakelıg under glacialtiden fort med isblokke. Den er opstaat 1 Sydsibiriens bjerge av en nu utdød stamtype, har i sentertiær, ad den mediterrane vei, vandret ind til Sydeuropa og under istiden over Ural (helst den sydligere del) til Mellemeuropa, hvor den da har truffet paa sine brodre fra de centraleuropæiske alper, som nu var paa vandring nordover. Av denne komposition har vi faat vore indvandrere en stund ute 1 interglacialtiden, ad begge veie. Ranunculus L. Slegten har ca. 250 arter, utbrette over hele Jorden, talrigst i den extratropiske del av den nordlige halvkugle. I midten av tertiær var den fuldt utviklet, idet À. emendatus Heer er fun- det fossil fra miocen, ved Oeningen. PRANTL, i ENGLER und PRANTL 1. c., deler den i 7 sectioner. Sect. I, Ficaria DiLL., har sit centrum i det ostlige Middelhavsgebet; sect. II, Cerato- cephalus PEns., sit i Orienten ; sect. III, Marsypadenium PRANTL, har flere centrer: 1. gruppe har sit i Sydeuropa, 2. gr. sit i Nordasien, 3. gr. sit i arktisk Asien, 4. gr. sit i Sydamerika og 5. gr. sit i Centralasien. Sect. IV, Hypolepiwm PRANRL, har sine centrer i Centraleuropas høiere bjerge; sect. V, Thora D. C., sammesteds; sect. VI, Physophyllum Freyn, sit i det vestlige Middelhavsgebet. Sect. VIL, Butyranthus Prantı, har nu flere 994 ANDR. NOTØ. utbredelsescentrer: gr. 1 har sit centrum 1 Centralasien, gr. 2 sit 1 Australien, gr. 3 sit 1 det ostlige Middelhavsgebet og gr. 4 i Middelhavsgebetet. — Middelhavslandene har saavel av arter horende til Ranunculaceae som til Alsinaceae en masse ende- miske arter, noget, som for det væsentligste beror paa den tid, disse familier er opstaadde, og de omtrent den tid opstaadde store landforandringer, som medførte, at stamtyper, uten at kon- kurrancen med tidligere beboere fik nogen betydning, let kunde utvikle sig i fred og ro. Ranunculus-slegtens oprindelige hjem « er efter dens centrer at domme at soke paa den medditerran- terliære plantevei, rimeligvis i det østligste Middelhavsgebet eller « i tilstotende dele av Centralasien. R. glacialis L. er utbret paa Island, Færøerne, Pyrenæerne, hele Alperne, Sierra Nevada 1 Spanien, Karpaterne Skandinavien, - Lapland—Kola, Spitsbergen, Jan Mayen, Labrador, Grønland. Den hører til sect. IV, hvis centrer var i Centraleuropas høiere bjerge. - Denne sect. har 13 arter. EK. glacialis utgjør en gruppe for sig selv, mens de andre 12 danner en anden gruppe. Dens hjem er - uten tvil det samme som sectionens: Centraleuropas alper. Det er neppe rimelig, at den nedstammer fra nogen av de nulevende - arter, heller ikke omvendt; men begge grupper nedstammer fra en felles stamtype, som i pleistocen eller allerede i pliocen er — utded. À. glacialis er blit skilt fra de andre og er blit en ekte glacialplante, mens de andre har fortsat sit liv under noget gun- stigere forhold, som alpine arter. Den har — efter dens forekomst | paa Sierra Nevada at dømme — allerede før istiden fæstnet sig til en god art. Under istiden har den utbret sig nordover og ved isens avsmeltning fulgt dennes rand hit ad den sydlige vei. R. lapponicus L. er utbret i nordlige Skandinavien, Finland, arktisk Rusland, Spitsbergen, Nov. Zembla, Perm, arktisk og | Østsibirien, arktisk Amerika, Klippebjergene, Labrador, Vest: eronland. Den hører til gruppe 3 (Coptidium BEURL.) av sect. Ill. Som ovenfor nævnt, har denne gruppe sit centrum i ark- tisk Asien, og der har denne art sine nærmeste slægtninger, saa. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 935. den maa vere opstaat der og derfra utbret sig baade mot vest og ost. Hit er den indkommet ad den nordlige vei en stund ute 1 interglacialtiden. R. hyperboreus L. er utbret paa Island, Skandinavien, Finland, arktisk Rusland, Spitsbergen, Nov. Zembla, arktisk Sibirien *, Himalaya, Baikal, Østsibirien, arktisk Amerika, Klippe- bjergene, Labrador, Gronland. Den horer til samme gruppe som foregaaende, og dens hjem er det samme, likesom veien, den er kommet hit; men den er kommet ind tidligere. R. pygmæus We. er utbret i Tyrol (sporadisk), Kärnthen, Skandinavien, arktisk Rusland, Spitsbergen, Jan Mayen, Nov. Zembla, arktisk og Östsibirien, Altai, Aleuterne, arktisk Amerika, Klippebjergene, Labrador, Grenland. Den horer til samme sect., gruppe 5, Epirotes PRANTL., hvis centrum var 1 Centralasien. At den fra forst av nedstammer fra À. nivalis eller dennes stamtype, holder jeg utenfor enhver tvil. Er det forste tilfeeldet, er der intet 1 veien for med EnGLEr ? at anta, den er opstaat i selve det arktiske gebet; dette maatte da nærmest være 1 ark- tisk Sibirien. Nu findes imidlertid baade pygmæus og nivalis paa Altai, og saavel der som paa Baikal findes xivalis nærmeste slægtning, altaicus Laxm., og paa Karatau og Alatau findes en, som synes at staa mellem pygmæus og nivalis, R. fraternus Scar. Dette tyr hen paa, at disse arters stamtype har hat sin bopæl paa disse bjergkjæder, og at saavel pygmæus som — nivalis er opstaadde der. Under istiden har den vandret mot vest og er da indkommet til Centraleuropa. Den har, da den trives godt paa nøkent glacialgrus, fulgt efter isranden hit, helst ad den nordlige vei, om end ikke den sydlige er utelukket. R. nivalis L. er utbret paa Island, Skandinavien, arktisk Rusland, Spitsbergen, Nov. Zembla, arktisk ? og Østsibirien, Altai, Aleuterne, arktisk Amerika, Klippebjergene, Labrador, ! Bl. a. st. paa Jalmal. EUIS ez Ip. 139. > Bl. a. st. paa Jalmal. 936 ANDR. NOTØ. Groenland. Jeg henviser til, hvad der om dens hjemsted er sagt under forrige art. Den er ikke indkommet til os saa tidlig som pygmæus, da den ikke trives saa nær sneranden, men fore- trækker noget græsklætte steder, og den er vistnok indkommet kun ad den nordlige vei. R altaicus Laxm. er utbret i det nordlige Norge, Spitsbergen, Nov. Zembla, arkt. og Ostsibirien, Altai, Baikal, arktisk Ame- rika, Labrador, Grønland. Om dens hjemsted henviser jeg « til, hvad der er sagt under À. pygmæus. Da den ikke paa fastlandet findes nogensteds mellem arkt. Sibirien og Norge, tror jeg neppe, den er indkommet landveien; men ved slutningen av 1. istid er den kommet ostenfra til Finmarkens kyster ved hjelp av isblokke. Den har senere, + sammenhængende, gaat sydover 1 det indre av landet til sin nuværende sydgrænse (Lyn- genfjord) men ‚har under 2. istid og en endnu senere varmere periode faat sin nuværende utbredelse hertillands. Thalictrum Tourn. Slægten har 76 arter, væsentlig utbrette i extratropisk Asien, Europa og Nordamerika. Dens arters og gruppers utbredelse - viser, at Centralasien uten tvil har vært slægtens hjem. T alpinum L. er utbret paa Island, Færøerne, Skotland, Pyrenæerne, hele Alperne, Karpaterne, Skandinavien, Finland, nordlige Rusland, Nov. Zembla, Ural, arktisk Sibirien!, Kauka-_ sus, Himalaya, Altai, Bailkal, Davurien, Ostsibirien, arktisk Amerika, Labrador, Gronland. — Den er betydelig gam- mel. Dog maa dens store utbredelse ikke bare tilskrives dens heie alder, men mere dens evne at trives saavel paa skyggefulde som paa solaapne steder, saavel i vaate myrer | som paa meget torre steder. Den optrær altsaa saavel xerophilt 1 Saavidt mig bekjendt er den i arktisk Sibirien kun observert ved Jenesei | (sjelden), ved Oleneks munding og (ifl. Ledebour) i Chukches land. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 937 som hygrophilt. Den horer til en gruppe, hvis hjem maa sokes paa det samme sted som slægtens, altsaa i Centralasien. Der har ogsaa denne art sit hjem. Den har ad den mediterran- tertiere vei vandret ind til Sydeuropa 1 præglacial tid og har saavel derfra som fra Kaukasus og Sibirien utbret sig hen mot isranden. Da den er en utpræget steppeplante, er det sandsyn- lig, at den straks efter istiden har vært en almindelig plante 1 Mellemeuropa og paa Nordeuropas sletter. Til os er den ind- kommet ad begge veie en stund ute 1 interglacialtiden. Papaver Tourn. Slægten har ca. 40 arter. De fleste findes 1 Mellem- og Sydeuropa og temp. Asien. Den deles 1 (l. c.) 7 sectioner. Den 1. har sit centrum 1 Middelhavsgebetet, den 2. sit 1 det ostlige Mediterrangebet; den 3. har 1 art ved Cap, 11 Australien. Denne utbredelse peker hen paa Mediterrangebetet som sectionens hjem. Sect. 4—6 har sine centrer i Kaukasuslandene og Lilleasien. Sect. 7 er meget utbret paa den mediterran-tertiære bjergvei. Fra Centralasien har den utbret sig til Centraleuropas bjerge og har der flere endemiske arter. Det ostlige Mediterrangebets bjerge maa saaledes ha vært slægtens oprindelige hjemsted. P. radicatum Rorts.! er utbret paa Island, Færøerne, Skan- dinavien, arktisk Rusland, Spitsbergen, Nov. Zembla, arktisk Sibirien, (bl. a. st. Jalmal), Afghanistan?, Himalaya?, Turkestan?, Alta, Baikal?, Davurien?, Østsibirien, Kamtschatka, Aleuterne, arktisk Amerika, Klippebjergene, Colorado, Labrador, Gronland. P. nudicaulis L. utbredelse, set 1 forbindelse med de almindelige sentertiære plantevandringer, peker den paa det østlige Medi- terrangebet som dens hjem, f. ex. Nordpersiens bjerge. Mot ! Cfr. Murseck: Neue oder wenig bekannte Hybriden in dem bota- nischen Garten Bergielund, Acta Hort. Berg. Il. ? Muligens disse bosteder ikke er P. radicatum, men nudicaule sine. 938 ANDR. NOT®. : ost har den vandret begge de mediterran-tertiære veie; men paa den sydlige er den ikke kommet længere end til det vestlige Himalaya. Paa den nordlige vei har den derimot fortsat ostover paa hoiderne mellem de daværende have, over Turkestan, Altai, Baikal og Davurien; nordover langs bjergkjæden 1 Östsibirien — paa vestsiden av Det oktoske hav — til Kamtschatka. Der i det nordlige Sibirien er da P. radicatum opstaat av den som en egen race. Denne har fra Sibirien bret sig mot vest under istiden og har fulgt nar efter sneranden ind til os ad den nord- lige vei. Braya STERN & Hoppe. Slægten har 9 arter, utbrette 1 Europas og Centralasiens heibjerge samt i norden. Paa Altai findes 6 arter, hvorav 5 er endemiske. Paa Himalaya findes 4 arter, 2 endemiske. Alle 4 findes paa Vesthimalaya; men kun 1 gaar østover til Sikkim. 1 art er utelukkende arktisk. En av de arter, som Altai og Himalaya har felles, findes ogsaa i Turkestan. Hoiasien er sikkert slægtens hjem. B. alpina S. & H. findes paa Østalperne (sporadisk), Skan- - dinavien, Spitsbergen, Nov. Zembla, Himalaya, Altai, Alaska, Klippebjergene 1 Amerika (sydover til 52° n. br.) Østgrønland. Som det vil ses, er denne art meget spret over den nord lige halvkugle: mellem Alperne og Altai findes den ikke, heller ikke mellem Skandinavien og Altai!, derfra gjør den et sprang like til Alaska. Jeg har ingen boplas set opgit for den for det nordlige Sibiriens vedkommende; men efter al sand synlighet maa den findes nogensteds der. At den ikke findes mellem Altai og Alperne eller mellem Himalaya og Alperne, er | ikke noget enestaaende for denne plante, selv om den er kom met til Alperne den mediterrane vei. Underligere synes det ved første øiekast at være, at den forekommer saa isolert i det | ! Fraregnet Nov. Zembla. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE, 939 nordlige Skandinavien. En nøiere undersøkelse av plantens oko- logiske natur gir dog snart en losning va gaaten. Mine erfa- ringer stemmer i et og alt med hr. Normans. Denne forsker uttaler om B. alpina!: „Den yuder en ter jordbund og er en lyskjær plante, som ikke liker nogen nævneværdig overskygning eller noget sidetryk fra andre planter.^ Den trives kun paa lost sedimentært underlag, paa neken grund. Naar den fra fjeldene, hvor den altid forekommer sparsomt, fores ned til dalbundene, trives den udmerket godt og optrær frodigere og talrigere, saa- fremt de nedvendige betingelser for dens trivsel er tilstede: det nævnte underlag og et mot solen vendende aapent sted. Paa nokent glacialgrus, som der ved istidens slutning mange steder har vart nok av, har den fundet sig vel tilpas, og har vistnok da ikke vært sjelden fra Sibirien og vestover. Men efterhvert som den fik konkurrenter, og glacialgruset saaledes blev bevokset med andre planter, som ofte overskyggede den, gik den tilgrunde. Kun paa steder, hvor storre planter ikke trives, og hvor den fremdeles finder lignende og exponert underlag som paa glacial- gruset, kan den nu holde sig. Den er indvandret til os 1 en tor periode, og som jeg under Carex maritima bar nævnt, har en saadan rimeligvis vært her ved slutningen av 1. istid. At den er kommet hit ad den nordlige vei fra Sibirien, anser jeg som selvsagt. Cardamine L. Slægten har ca. 60 arter, mest utbrette i de boreale egne paa den sentertiær-mediterrane plantevei og ostover til Amerika og derfra sydover dennes bjergkjeder til Anderne. Av de 4 sectioner, som PRANTL (I. c.) deler slægten i, har den første sit centrum i det østmediterrane gebet. Sect. II har sit enten paa samme plads eller 1 Centralasien. De andre 2 sect, med faa * Norges arktiske flora II. p. 67. 240 ANDR. NOTØ. arter, har sine utbredelsesfelter utelukkende 1 det vestlige Ame- rika. Slægtens hjem synes efter dette, set i forbindelse med sine nærmeste slægtningers hjem, at ha vært i det vestlige Cen- tralasien eller i den anatolisk-persiske zone. C. pratensis L. er utbret paa Island, Færøerne, Skotland, Mellemeuropa, Skandinavien, Finland, Rusland, Spitsbergen, Nov. Zembla, Ural, arktisk Sibirien, Altai, Baikal, Davurien, Østsibi- rıen, Kamtschatka, Aleuterne, arktisk Amerika, Labrador, Grønland. Den hører til sect. II og har sine nærmeste slægt- ninger i sydvestlige Sibirien og sydlige Europa. Den er vistnok temmelig gammel, og dens hjem er nærmest 1 Centralasien. Under og en stund efter istiden har den syd for isranden vært almindelig utbret. Til Europa er den indkommet fra Sibirien og til os ad begge veie saavel i interglacial som i postglacial tid, helst i den sidste. C. bellidifolia L. er utbret paa Island, Pyrenæerne, Alperne, Skandinavien, arktisk Rusland, Spitsbergen, Jan Mayen, Nov. Zembla, arktisk! og Østsibirien, arkt. Amerika, Klippebjergene, Labrador, Grønland. Den hører til sect. I; men den er dog neppe opstaat i dennes hjemland. I de arktiske lande, helst i det nordøstlige Sibirien, har dens vugge staat. Dens stamform, hvorfra muligens ogsaa C. alpina Wirt». i Alperne nedstammer, er nok utded. Da C. billidifolia er en ekte glacialplante, har den vært alm. circumglacial under istiden, indkommet fra Sıbi- rien, og den har vandret ind til os ad begge veie meget tidlig - i interglacialtiden. E Arabis L. Denne slægt har ca. 100 arter, mest utbrette 1 de boreale egne og 1 Middelhavsgebetet. De 5 sectioners utbredelse som den deles (I. c.) i, peker hen paa Middelhavsgebetet som slaegtens” oprindelige hjem. 1 Bl. a. st. paa Jalmal. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 941 A. alpina L. er utbret paa Island, Færøerne, Skotland, Pyrenæerne, hele Alperne, Jurabjergene, Bayern, Sierra Nevada i. Spanien, Abruzzerne, Corsica, Karpaterne, Skandinavien, Fin- land, arktisk Rusland, Spitsbergen, Nov. Zembla, Ural, arkt. Sibirien!, Altai, Østsibirien, Kamtschatka, arkt. Amerika, Klippe- bjergene, Labrador, Grønland. Den hører til sect. Ewarabis Mey., som har arter like til Macronesien 1 sydvest. I det medi- terrane gebet er den ogsaa representert. Saaledes findes A. albida Srev. 1 Persien, Kaukasus, Libanon, samt paa Balkan- halvøen, Apenninerne, marokkanske Atlas og Teneriffa. A. al- bida er meget nær beslægtet med alpina; men de er dog ikke parallelformer. Tvertimot er albida fremgaat av alpina. Denne sidste er vistnok opstaat i Sydsibiriens bjerge og har under sin vandring vestover paa den mediterran-tertiære vei utskilt albida, som for det meste har tat en sydligere vei vestover. Alpina har ogsaa uten tvil vandret ind til Sydeuropa 1 præglacial tid. Saavel derfra som fra Sibirien har den i glacialtiden utbret sig henimot isranden, og har der vært circumglacial. Av denne sibirisk-centraleuropæiske komposition har vi faat vore indvan- drere ad begge veie, tidlig 1 interglacialtiden. Cochlearia L. Slegten har 15 arter, utbrette 1 Norden og i Middelhavs- gebetet. Av de 3 sectioner, som PnawTL (l. c.) deler den i, findes de 2 kun paa Persiens og det ostlige Middelhavsgebets bjerge og østover like til Øst-Himalaya. Den 3. sect. findes mest utbret 1 det arktiske gebet, enkelte arter ved Middelhavet. Slegtens hjem maa efter dette sokes 1 det ostlige Middelhavs- gebet. De arktiske arter er endnu litet utredede, særlig gjælder dette de rent hyperarktiske, som jeg anser kun som racer av C. officinalis, og som er av inter- og postglacial dato. ! Er i arktisk Sibirien ikke observert ostenfor Ob. Nyt Mag. f. Naturv. XXXXV. II. 16 949 ANDR. NOT®. C. officinalis L. er utbret paa Island, Færøerne, De britiske oer, Mellemeuropa, Skandinavien, Finland, arkt. Rusland, arkt. Sibirien(?), Altai, arkt. Amerika, Labrador, Gronland. — Saafremt den ved Altai forekommende art er den ekte C. officinalis, maa den vare opstaat 1 de trakter, mens Middelhavet stod 1 forbin- delse med Det sibiriske ishav. Den har derfra bret sig enten rundt Nordeuropa til Vesten eller — hvad der er det sandsyn- - ligste — rundt Sydeuropa til Vesten og holdt sig der under | istiden for efter den store ıstid at vandre nordover. Den er til os indkommet saavel 1 interglacial som 1 postglacial tid. Rime- lig er det ogsaa, at den efter primæristiden trengte vestover i paa nordsiden av Den gamle verdens fastland. | C. arctica SCHLECHT. er en form, som er opstaat i den > nbi u An pr ie arkt. region 1 interglacialtiden. C. anglica L. er utbret paa Island, Britiske oer, Mellem- europa, Skandinavien, Finland, arkt. Rusland, arkt. Amerika, | Labrador. Denne, officinalis og danica er saa nær beslægtede, at der neppe kan vere tvil om, at de nedstammer fra samme - art, eller anglica og danica fra officinalis. Anglica. er, saavidt - mig bekjendt, ikke fundet østenfor arktisk Rusland i Den gamle 1 verden. Derimot findes den ved Alaskas kyster. Denne utbredelse synes at henty paa, at den er opstaat i Europa under istiden og ført med isstrømmen vestover til Labrador, hvorfra den senere har utbret sig langs Amerikas arktiske kyst. Til os — ialfald i det nordlige Norge — er den vandret opover i inler. glacialtiden. Muligens Vestlandets bestand er indkommet i pol i glacial tid. i Draba L. | Slægten har ca. 150 arter, utbrette 1 næsten alle egnes bjerge, men især 1 de boreale og arktiske. Den deles (Le) i 6 sectioner. Sect. I, Drabella DC., har sit centrum i det ost lige Middelhavsgebet, sect. II og VI i det vestlige Nordamerika, | NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 943 sect. III og V sine 1 Middelhavsgebetet og sect. IV, Drabaea Lindbl., sit i Centralasien. At slægtens hjem saaledes har vært paa den mediterran-tertiære bjergvei er utvilsomt. Rimeligst er det at anta, at det ikke har ligget ostenfor Centralasien. Dog, da nogen monografi over slægten Draba ikke er mig tilgjæn- gelig, er det umulig at uttale sig mere bestemt om det. Des- uten .hersker der endnu tildels et sandt virvar i Draba-nomen- claturen og artsvaerdierne; bvad én regner for en lokalform, regner en anden for en god art o. s. v. Mange former er vistnok poly- topophytiske, hvad der gjør spørsmaalets besvarelse end mere vanskeligere. Alle vore arktiske arter horer til sect. Drabaea Linppt. Kun 1 av disse findes paa Kaukasus, mens flere findes paa Himalaya og nesten alle paa Altai. Dette tyr paa, at Kaukasus endnu, da disse arter utbrette sig mod vest, var skilt fra deres vei ved havet. D. incana L. er utbret paa Island, Fergerne, De britiske ger, Mellemeuropa, Alperne, Skandinavien, Finland, nordlige Rus- land, Ural, Kaukasus, Himalaya, Altai, Baikal, Davurien, Ost- sibrien, Kamtschatka, Aleuterne, arktisk Amerika, Klippebjergene, Labrador, Grønland. Dette er en tvilsom arktisk plante, og i det egentlige arktiske gebet er den temmelig sjelden. Dens utbre- delse 1 det nordlige Norge peker tydelig hen paa, at den er i peri- ferien av sit utbredelsesfelt. I det indre av Finmarken mangler den. Det er sandsynligst, at den har utbret sig fra Kaukasus og nordvestover under istiden. Den er indkommet til os ad den sydlige vei, men neppe fer 1 postglacial tid. D. hirta L. er utbret paa Island, Fergerne, Skotland, Skan- dinavien, Finland, arkt. Rusland, Spitsbergen, Nov. Zembla, Ural, arkt. Sibirien, Altai, Baikal, Davurien, Østsibirien, Kamt- schatka, arkt. Amerika, Klippebjergene, Labrador, Grønland. — Som foran nævnt er sect. Drabaeae hjem 1 Centralasien, og der er vistnok D. hirla opstaat; den har i de sydsibiriske bjerge flere nare slægtninger. Fra Sibirien har den under istiden 944 ANDR. NOTØ. vandret vestover, og den er indkommet til os ad den nordlige vei en stund ute 1 interglacialtiden. D. rupestris R. Br. er utbret paa Island, Skandinavien, Spitsbergen, Nov. Zembla, arktisk og Öst-Sibirien, Altai, Aleuterne, arkt. Amerika, Klippebjergene, Labrador. Den er ikke godt skilt fra foregaaende art og dens utbredelse derfor ikke tilstrækkelig kjendt. Forresten anser jeg den kun som en utpræget lokal- - form. I det nordlige Norge findes ialfald en masse overgangs- former til D. hirta, + konstante. | D. fladnizensis Wu tr. er utbret i Pyrenæerne, Alperne, - Karpaterne, Skandinavien, Spitsbergen, Nov. Zembla, arktisk - Rusland, arktisk Sibirien, Himalaya, Altai, Baikal, Davurien, Østsibirien, arkt. Amerika, Labrador, Nordgrønland. — Dens hjem har som D. hirta. vært i Centralasien. Den er en utmerket | glacialplante og har vistnok ikke vært sjelden straks efter istiden — paa lit forvitret glacialgrus, da den paa saadant underlag, paa | solaapne steder, trives utmerket godt. Den er indkommet hit | ad begge veie meget tidlig 1 interglacialtiden. ; D. nivalis Lise. findes paa Island, Skandinavien, arktisk Rusland, Spitsbergen, Novaja Zembla, arktisk! og @st-Sibi- | rien, arkt. Amerika, Grenland. — Den er opstaat av en D. fladnizensis nærstaaende form 1 Nordsibirien paa terre tun» draer. Den foretrækker til bosted ganske nøkne sterkt expo- nerte glimmerskifer. Til os er den indkommet meget tidlig 1 interglacialtiden østenfra ad den nordlige vei. D. alpina L. er utbret paa Island, Skandinavien, Alpernei JE Karpaterne (?), arktisk Rusland, Spitsbergen, Jan Mayen, Ural, Nov. Zembla, arktisk Sibirien, Afghanistan, Himalaya, Turke- stan, Altai, Østsibirien, Aleuterne, arktisk Amerika(?), Klippe bjergene, Sierra Nevada ı Californien, Labrador, Gronland. - Dennes hjemsted er uten tvil Høiasien, og flere beslægtede arter nedstammer fra den eller er racer av den. Av saadanne kan ! I arktisk Sibirien er den observert kun ved Jenisei og Lenas mundinger. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 945 nævnes: D. repens Bizs., glacialis Apams og tridentata De. Den er indkommet til os fra Sibirien noget tidlig 1 interglacial- tiden, muligens ad begge veie, men kan ogsaa hende kun ad den nordlige. D. crassifolia Grau. findes paa Klippebjergene, Grønland, nordlige Norge, Altai(?). Den optrær i almindelighet som en meget god art, om den end av og til paa tørre solaapne steder meget likner — fraregnet blomstens farve — D. fladnizensis glabrata. Sin mest typiske skikkelse beholder den kun paa glacialgrus nær snefonnerne. Den findes av og til fjernet fra disse længere nede, men trives ikke godt der. — Enkelte bota- nikere opfører den som en av D. ochroleucae Bunge synonymer, andre ikke. Da jeg ikke har set exemplarer av den sidste, kan jeg kun uttale, at efter beskrivelsen av ochroleuca at dømme synes forskjellen mellem dem forsvindende liten. De er i det mindste vikarierende former, og nedstammer begge fra D. alpina. D. glacialis knytter dem sammen med stamformen. — Det er meget sandsynlig, at den ikke har vært sjelden ved iskanten i slutningen av første istid. Nu er den paa de fleste steder ut- død. Om aarsaken dertil, se under Braya alpina. Skjønt den nu muligens ikke findes i Sibirien, antar jeg dog, den er opstaat der. Til os er den indkommet derfra meget tidlig i interglacial- tiden ad den nordlige vei. Jeg holder dette sandsynligere, end at den skal være opstaati Grønland, da jeg har mindre tro paa, at de grønlandske planter, selv under de forhold, kunde føres: med strømmen østover. Desuten staar D. crassifolia mere løsrevet i Grønland end 1 Sibirien, noget, jeg lægger mest vægt paa. Viola L. Slægten har ca. 200 arter, mest utbrette paa den mediterran- tertiære plantevei saavel i Den gamle som ı Den nye verden. Av de 3 sectioner, som den deles i i ENGLER og PRANTL, findes 246 ANDR. NOTØ. den forste, med ca. 180 arter, kun paa den nordlige halvkugle, mens de andre utelukkende er andine. Da ingen gjennemarbeidet monografi av den foreligger, er det vanskelig at avgjore arternes og gruppernes indbyrdes slægtskap, idet man let kan legge for M megen vægt paa kjendemerker, som hos én slægt kan vere — stabile og for affiniteten avgjørende, men som hos en anden - spiller en aldeles underordnet rolle, istedetfor at feste sig ved kjendemerker, som er karakteristiske for vedkommende slægt, hvad dens genetiske sammenhæng angaar. Disse kjendemerker M er for denne slægts vedkommende endnu neppe fuldt utredede. At dele en slægt 1 sectioner efter som arterne er træagtige eller | urteagtige, kan vistnok gjores; men altid kan ikke denne delings- i grund tillegges megen systematisk verdi, da de træ- og urte- - agtige arter tildels uten grænser kan gaa over 1 hverandre. I å nævnte verk deles sect. I 1 2 serier. Ser. 1 har sine centrer ı *. pit o de det vestlige Middelhavsgebet og paa Sandviksøerne. Ser. 2 fal- | der 1 5 grupper. Gr. 1, hvortil de fleste arter horer, har sine 4 utbredelsescentrer 1 Europa, Nordamerika, Japan — Himalaya, | Sandvikseerne. Gr. 2 har kun 1 art: V. biflora. Gr. 3 er væsent- 1 lig utbret i Sydeuropa. Gr. 4 har sine centrer i Nordamerika og Sibirien. Gruppe 5 er mest utbret i Australien og Sydamerika. - Tross det, at der findes arter av slægten i Abessynien, i Camerum- — bjergene (ved en heide over havet av 3000 m.), paa Madagascar, - paa Java, paa Ny-Zeeland, hvilke alle steder peker tilbake til medi- - terrant utgangspunkt, kan dog intet andet for tiden siges, end at dens hjem har ligget paa den mediterran-tertiære vei. H V. biflora L. er utbret paa de centraleuropæiske bjerge, Si erra Nevada m. fl. st. 1 Spanien, Corsica, Skandinavien, Finland, | nordlige Rusland, Ural, arktisk Sibirien!, Kaukasus, Himalaya; | Altai, Baikal. Østsibirien, Kamtschatka. — Som ovenfor neevnt, | danner denne art en gruppe alene. Den staar altsaa nu temmelig Rs ene, idet dens bindeled til de andre er utdede. De arter, som. ! Er 1 arktısk Sibirien ikke observert estenfor Lena. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 947 di 1 slegtskapstorhold kommer den nærmest, lever nu paa Sand- viksoerne og i Sydeuropa; men dette slægtskapsforhold er dog temmelig fjernt. I de mange ti — og atter titusender av aar, den har levet, har den set den ene efter den anden av sine nzermeste bukke under, til den stod ene igjen av hele gruppen. Dog, allikevel staar den den dag i dag like kraftig og frisk. Da vi saaledes av dens slægtskapsforhold ikke kan utdrage noget om, hvor dens hjemland har vert, faar vi holde os til dens ut- bredelse. Av denne vil det ses, at den er utbret fra Ostasien i ost til Vesteuropa 1 vest, fra Himalaya 1 syd til arktisk Sibirien 1 nord. Det er en plante, som ikke trives paa gletschergrus, folger saaledes ikke ner sneranden, men holder sig næsten ute- lukkende til muldjord, oftest paa fugtig, græsbevokset jord, i det nordlige Norge fra havet næsten til snegrænsen. Den ut- bres ikke storre ved hjælp av fugle eller vind, har altsaa vanskelig for at gjore sprang, utbrer sig skrit for skrit. Dens utbredelse sker altsaa 1 det store og hele tat langsomt. — At planten har levet paa de centraleuropæiske bjerge fer istiden, kan man, efter dens nuværende utbredelse i Sydeuropa, med fuld sikkerhet gaa ut fra. Er den opstaat paa disse bjerge, maa den i sentertiær tid ha vandret like derfra og til Korea. Denne vandring maa for storste delen ha foregaat for og under istiden; thi efter samme var der mange forhold, som kom til at hemme dens videre utbredelse. Den er nemlig hverken en ekte tundra- eller en ekte steppeplante; men nogle grader + eller — i varmemængden skar den ikke. Der er ingen usansynlighet for, at den har vandret denne vei; men paa den anden side er den saa gammel, at de centraleuropæiske bjerge 1 dens barn- domsdage endnu ikke var hævede saa meget over havflaten, at de var skikkede — særlig naar hensyn tas til den tids klima — til boplas for en glacialflora. Derfor maa jeg nærmest anta, dens hjem maa søkes østligere, f. ex. 1 det østlige Middelhavs- gebet eller i Centralasien. — Vore indvandrere har rimeligvis bestaat av en blanding av sibiriske og centraleuropæiske indi- 248 ANDR. NOT®. vider. Den er indkommet til os saavel 1 inter- som 1 postglacial tid, mest i den sidste. Den forste indvandring har foregaat ad den nordlige vei, den sidste ad begge. Empetrum L. Denne slægt utgjor alene en familie, og den har kun 1 art med flere varieteter. | E. nigrum L. er utbret paa Island, Færgerne, De britiske oer, Mellemeuropa, Pyrenæerne, Alperne, Apenninerne, Karpaterne, « Skandinavien, Finland, Rusland, Spitsbergen, Ural, arkt. Sibirien, « Kaukasus, Altai, Baikal, Davurien, Østsibirien, Kamtschatka, Aleu- terne, arkt. Amerika, Labrador, Klippebjergene, Alleghanies, Gron- land. En varietet av den findes paa Chiles Ander, en anden var. - i det antarktiske Amerika og paa Tristan d'Acunha. Dens nær- | meste slægtning er Ceratiola Micux. 1 de sydlige nordamerikanske | atlantiske stater. Ellers staar den, som for nævnt, temmelig 1 ene. Desværre er der ingen fossiler av den fundne, skjont den ikke skulde være uskikket til at opbevares fossil. Tross det, | holder jeg den for en temmelig gammel slægt. Saavel dens ut- 1 bredelse som dens isolerthet tyr paa det. Den er vistnok en. arcto-tertiær plante, der allerede i præglacial tid har faat en betydelig utbredelse. Rimeligvis har den vært kommet til Eu- å ropa i sentertiær, ja kanske allerede da vært en av Skandina- viens beboere. Under istiden har den, dog ikke nær isranden, vært circumglacıal. Til os er den indkommet saavel i inter- som i postglacial tid ad begge veie. | Sedum L. (incl. Rhodiola L.). Slægten har 140 arter, utbrette for det meste 1 de tempe- rerte og kolde egne paa den nordlige halvkugle. I Nordamerika” findes 12 arter, i Centralamerika 22, i Peru 1. Den deles (l.c) 1 6 sectioner. Sect. I har sit centrum paa Himalaya, II sit . NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 949 Forindien i syd og Japan i ost. Sect. IIl har sit centrum i Sydsibirien. Sect. IV og V har sine 1 Middelhavsgebetet, sect. VI sit i Lilleasien. Mediterrangebetet maa altsaa være slæg- tens hjem. S. Rhodiola De. (Rhodiola rosea L.) er utbret paa Island, Færøerne, De britiske oer, de centraleuropæiske bjerge, Skandi- navien, Finland, arktisk Rusland, Spitsbergen, Nov. Zembla, Ural, arkt. Sibirien, Himalaya, Altai, Østsibirien, Japan, arkt. Amerika, Klippebjergene, Sierra Nevada i Californien, Labrador, Grønland. — Den hører til sect. I, hvis centrum var Himalaya, og hvor næsten alle sectionens arter findes. Den er opstaat der og har allerede i tertiær opnaat adskillig utbredelse. Rimeligvis har den vært kommet til Sydeuropa 1 præglacial tid, og vore indvandrere hit har bestaat av sibirisk-centraleuropæiske indi- vider. De er komne ad begge veie 1 interglacialtiden; men ar- tens utbredelse paa Vestlandet peker desuten hen ogsaa paa en senere, en postglacial indvandring ad den sydlige vei. S. villosum L. er utbret paa Island, Færøerne, De britiske oer, de centraleuropæiske alper, Portugal, ved Granada 1 Spa- nien, Skandinavien, Mellemrusland, Grønland. Den hører ti sect. IV, hvis centrum var i Middelhavsgebetet. Dens nærmeste slægtninger er S. hispanicum L. (fra Sydtyskland til Lilleasien), S. nevadense Coss. (paa Sierra Nevada 1 Sp., Corsica og Sici- lien), S. atratum L. m. fl. 1 Middelhavsgebetet. At S. villosum er opstaat 1 det sydlige Europa og har vandret derfra og hit, er ulvilsomt. Til det nordlige Norge ialfald har den vandret ind ad den nordlige vei i interglacialtiden!. Rimeligst er det, at ogsaa det sydlige Norge har faat sine den vei. Saxifraga L. Denne slegt har ca. 200 arter, for det meste utbrette i de høiere bjerge i de arktiske og tempererte egne paa den nordlige halvkugle samt paa Anderne. A. ENGLER bar git slægten en i ! Postglacialtiden er dog ikke utelukket. 250 ANDR. NOTØ de fleste henseender ypperlig bearbeidelse 1 sin „Monografi der Gattung Saxifraga.“ Han deler den i 14 sectioner. Sect. I har 5 arter, utbrette 1 Middelhavslandene og Abessynien. Sect. IT og III har likeledes sine centrer i Middelhavsgebetet. Sect. IV falder i 8 grupper, hvorav de 6 kun forekommer ved Mid- delhavet, den 7. fra Lilleasien og Kaukasus til China og Ore- gon; hertil hører en circumpoler art (S. rivularis) Den 8. gruppe har kun 1 hovedtype (S. cernua), utbret fra Alperne til : Tibet samt i de circumpolere egne. Denne sections centrum er saaledes ogsaa Middelhavsgebetet. Det samme gjelder ro sect. V. VI er derimot mest arktisk og subarktisk, en del arter 1 i Nordamerika. Den falder i 12 grupper, som dog ikke alle er hkeværdige. De 4 av disse (med faa arter) findes kun 1 Ame- i rika, 3 fra Europa østover til Amerika, 2 1 Østsibirien og Nord- i amerika, 2 kun i Østsibirien, 1 paa Himalaya og i China. Denne — sect.'s hovedcentrum er mere utvisket; men Sibirien henleder dog nærmest opmærksomheten paa sig som dens hjem. Sect. å VII findes kun 1 China og paa Japan. VIII har sit centrum — paa Himalaya, IX sit i Centralasien, X og XI sine i Sydeuropa, — XII sit i Orientens bjerge. Sect. XIII har sit centrum 1 Syd- j europas alper: men en del av dens arter er meget sprette ut- i over jorden. XIV har sit centrum 1 China. Av dette vil ses at Sydeuropa er rik paa Saxifraga-arter og -grupper; de har der fundet en gunstig jordbund for sin utvikling. Dog å neppe Sydeuropas bjerge slægtens oprindelige hjem. Dette maa søkes længer mot øst, hvor sect. I, slægtens ældste sect., findes, altsaa 1 det østlige Mediterrangebet. Derved nærmer den sig sin nære slægtnings, Chrysopleni?, hjem: Centralasien—China, — S. adscendens L. er utbret paa de centraleuropæiske alper, | Italien, Sicilien, Balkanhalveen, Liv- og Estland, Finland, Skan- dinavien, Nordamerika, fra Hudsonbugten til Klippebjergene. — Den hører til sect. III, Tridactylites Haw., hvis centrum er i Sydeuropa. Til Amerika er den antakelig kommet med drivisen fra Vesteuropa under istiden. At den er kommet fra Alperne NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 951 og hit er utvilsomt, likesom dens forekomst 1 Liv- og Estland viser, den har vandret rundt Østersjøen. Dette utelukker dog ikke, at den ogsaa kan ha vandret ind til Skandinavien ad den sydlige vei. Den optrær her ikke som en ekte arktisk plante; men dens optræden og utbredelse her peker snarere hen paa, at den først har vandret ind efter 2. istid, altsaa postglacial. S. rivularis L. er utbret paa Island, Færøerne, Skotland, Skandinavien, arktisk Rusland, Spitsbergen Jan Mayen, Nov. Zembla, Ural, arkt. Sibirien, Baikal, Kamtschatka, Østsibirien, Aleuterne, arkt. Amerika, Klippebjergene, Labrador, Grønland. — Den hører til sect. IV, Nephrophyllym Gaup., gruppe 7, som — fraregnet denne art — er utbret fra Lilleasien til China og Ore- gon. Dog findes enkelte arter av gruppen i de centraleuropæiske bjerge. Av dens nærmeste slægtninger kan nævnes: S. carpa- thica Rons., paa Karpaterne, S. elegans Nurr., i Oregon, S. eæilis, ved Behringsstrædet, S. pekinensis Max., paa bjergene ved Peking, S. sibirica L., i Nordasien fra Himalya, og S. odon- tophylla WaLr., paa det vestlige Himalaya. Denne gruppes hjem maa saaledes sokes 1 det ostmediterrane gebet eller noget gstligere. Selve S. rivularis er ikke opstaat der, men i Nord- sibirien. Til de centraleuropæiske bjerge har den aldrig naat frem, saa vi har ubetinget faat den fra dens hjemland. Den har rimeligvis vært almindelig ved isranden i glacialtiden, og hit er den indkommet ad begge veie meget tidlig 1 interglacialtiden. S. cernua L. er utbret paa Island, Skotland, de central- europæiske alper, Skandinavien, Finland, arkt. Rusland, Spits- bergen, Jan Mayen, Nov. Zembla, Ural, arkt. Sibirien, Altai, Tibet, Himalaya, Baikal, Davurien, Kamtschatka, Aleuterne, arktisk Amerika, Klippebjergene, Labrador, Gronland. — Den herer til samme sect. som rivularis og til en nærstaaende gruppe ‘og har ingen nærmere slægtninger end nævnte art. Efter dens utbredelse at dømme maa Centralasien være dens hjem. Til de centraleuropæiske bjerge er den neppe kommet for under istiden, da den der kun findes temmelig spret. Til os er den indkom- 259 ANDR. NOTØ. met fra Sibirien, 1 interglacialtiden, vistnok mest ad den nord- lige vei. S. cæspilosa L. er utbret paa Island, Færøerne, Skotland, Skandinavien, Finland, arkt. Rusland, Spitsbergen, Nov. Zembla, | arkt. Sibirien, arkt. Amerika, Klippebjergene, Labrador, Ostgron- land. — Den horer til sect. V, Dactyloides Tausch, hvis centrum ligger 1 Sydeuropa. Den maa opfattes som en arktisk race av | decipiens, opstaat under istiden ved isens sydgrænse og 1 den tid og senere faat sin circumpolære utbredelse. Til os er den indkommet tidlig i interglacialtiden, vistnok ad begge veie. 5 S. stellaris L. er utbret paa Island, Færøerne, Skotland, de - centraleuropæiske bjerge, Sierra Nevada 1 Spanien, Apenninerne, Corsica, Rumælien, Skandinavien, arktisk Rusland, Spitsbergen, 1 Nov. Zembla, Ural, arktisk Sibirien!, Baikal, Østsibirien, Aleu- - terne, arkt. Amerika, Labrador, Grønland. — Den hører til sect. — VI, Boraphila Ewan. De vigtigste arter, som hører til samme : gruppe som den, er: 8. Clusii Gov. (Pyrenæerne, Sevennerne), d S. leucanthemifolia Micax. (Alleghanies) og S. bryophora GRAY : (Nordcalifornien). I Nordamerika findes desuten mange arter, 3 som ikke staar denne gruppe fjern. Av S. stellaris nuværende utbredelse kan man med fuld sikkerhet gaa ut fra, at den har 3 vært tilstede i Syd- eller Centraleuropa i præglacial tid. Van- x skeligere er at sige, hvor den er opstaat, da den har nære slægt- , ninger saavel der som i Amerika. Som tidligere nævnt, er der | ting, som tyr hen paa, at Sibirien har vært sectionens hjem. å Derfra maa da stamtyper ha vandret saavel øst- som vestover, 3 endnu mens veiforholdene tillot det. Fra dem, som vandrede - østover, nedstammer de amerikanske arter, fra en av dem, som gik vestpaa, utgik S. stellaris, helst i selve Centraleuropa. I de dage, den saa lyset, var de centraleuropæiske bjerge heevet saa meget, at der ikke var noget i veien for, at der kunde op- staa en glacialflora. Desuten er det ikke sikkert, den fra forst 1 Noget specielt voksested for typica har jeg for det arktiske Sibiriens : vedkommende ikke set opgit. ae m NORGES ARRTISKE PLANTERS HISTORIE. 953 av har vart av en saa hekistotherm natur som nu. Fra Cen- traleuropa har den under istiden utbret sig til forskjellige kanter, og særlig ved hjælp av isblokke-transport har den faat en cir- cumpolær utbredelse. Til os er den indkommet ad begge veie i interglacialtiden. *comosa RETz. er utbret i Skandinavien, Lapland, Spits- bergen, Nov. Zembla, arktisk Sibirien! og arkt. Amerika, Labrador og Grenland. Den er en ren arktisk race av fore- gaaende, opstaat ved iskanten og er en av de mest utprægede glacialplanter. En eneste gang har jeg set eksempler av den nede ved havet, og skjont den neppe hadde vokset der mange : aar, visle den dog tydelig tendens til at falde tilbake til hoved- arten. Selv i det nordlige Norge er den allsaa ikke mere kon- stant. Nærmere at forsoke at utrede, hvor den er opstaat, vilde naturligvis vare et faafængt arbeide, da den let utbrettes med isstrommen 1 glacialtiden. S. hieraciifolia W. K. findes i Østalperne, Oversteyermark (Karpaterne), Skandinavien, arktisk Rusland, Ural, Spitsbergen, Nov. Zembla, arktisk og Øst-Sibirien, Altai, Baikal, arktisk Amerika, nordøstlige Grønland. Den hører til samme sect. som foregaaende, men til en ganske anden gruppe. Dens aller- nærmeste slægtninger er S. sacchalinencis Scum. (paa Sachalin), S. integrifolia Hook (pacifik Nordamerika) og S. pensylvanica L. (atlantisk do.. De nærmeste gruppers arter findes for det meste i Nordamerika og Ostasien. Artens hjem maa saaledes være at søke 1 det nordøstlige Asien eller 1 tilstøtende dele av Amerika. Under istiden er den indkommet fra Sibirien til Europa. En gren av denne invasion er blit forskut mod sydvest til Kar- paterne og Alperne, og det er ikke urimelig, at en del av samme gren har bøiet nordover til Skandinavien. Av denne gren har det centrale Norge sin bestand. En anden gren har ved isens avsmeltning søkt nordpaa, paa østsiden av Østersjøen. ! Bl. a. st. paa Jalmal. 254. ANDR. NOTØ. Fra denne gren har det nordlige Norge faat sine individer. Jeg finder det nemlig litet sandsynlig, at det centrale og nordlige Norges bestand nogensinde har vært mere sammenhængende end nu, da der mellem artens sydlige og nordlige forekomst i Norge findes flere gunstige boplasse for den, uten at den fore- | kommer paa disse. Der er heller ingen rimelighet 1 at anta, at denne mere end andre arktiske planter, som er indkomne om- « trent paa samme tid, skulde vere utded paa alle mellemliggende stationer. Hit er den indkommet tidlig 1 interglacialtiden. S. nivalis L. er utbret paa Island, Færøerne, Storbritannien, D Riesenbjergene, Sudeterne, Skandinavien, Finland, arkt. Rusland, « Spitsbergen, Jan Mayen, Nov. Zembla, Ural, arktisk og Øst- i Sibirien, Baikal, Kamtschatka, Aleuterne, arktisk Amerika, - Klippebjergene, Sierra Nevada i Californien, Labrador, Grønland. å Den hører til samme sect. som foregaaende og til en den nær- $ beslægtet gruppe. Dens nærmeste slægtninger er S. eriophora 3 Wars. (i Arizona), S. virginiensis Micux., i atlantisk, og S. reffleca Hoox., i arktisk Nordamerika. De nærmeste grupper har sine utbredningsomraader fra Himalaya til Østsibirien. å Artens oprindelige hjem maa saaledes ha ligget i de samme trakter som foregaaendes. Til os er den indkommet fra Si- Ej birien tidlig 1 interglacialtiden og vistnok ad begge veie. da i den har vært circumglacial. | S. hirculus L. er ubret paa Island, De britiske ser, - Mellemeuropa til de nordlige Alpers fot, Skandinavien, Finland arktisk Rusland, Spitsbergen, Nov. Zembla, hele Nordsibirien, _ Kaukasus, hele Himalaya-systemet og derfra nordover (paa Alta og Baikal), Kamtschatka, Aleuterne, arktisk og subarktisk Amerika, Nordostgrenland. Den hører til sect. VIII, Hirculus Tausch, hvis centrum, som fer nævnt, er Himalaya. Den” har der mange nære slegtninger, særlig 1 Sikkim, samt in Vestchina. Dens hjem er uten tvil Himalaya, og den har c rede i præglacial tid vandret over til de sydsibiriske bjerge, - hvorfra den senere videre har utbret sig. Den har vært ak. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 955 mindelig utbret ved istidens slutning i den nordlige del av Mellemeuropa, men er neppe indkommet til Skandinavien for efter 2. istid, ad begge veie. Til Norge er den kun kommet fra Finland. S. aizoides L. er utbret paa Island, De britiske ger, de centraleuropæiske bjerge, Abruzzerne, Skandinavien, Finland, nordlige Rusland, ostover til Ural, Spitsbergen, Nov. Zembla, arktisk Amerika, Klippebjergene, Labrador, Grenland. Den horer til sect. IX, Trachyphyllum Gaup., hvis hovedcentrum er i Centralasien. Denne art danner imidlertid en gruppe alene, og dens hjem er sikkerlig de centraleuropæiske alper. De fleste av dens nærmeste slegtninger bor paa Himalaya. Derfra har, endnu mens den mediterrane plantevei var tilgjængelig, S. aizoidis stamtype vandret vestover til det sydlige Europa og avsat atzoides, men er selv senere utded. Da aizoides var opstaat, har den mediterrane vei vært ødelagt. Derfor kunde den ikke vandre mot øst i de sydlige trakter. Henimot og under istiden har den derimot utbret sig mot nord og er med isstrømmen kom- met over til Amerika. Til Norge er den vistnok kommet ı interglacialtiden; men hovedindvandringen har først foregaat efter 2. istid, ad begge veie. S. Aizoon Jaco. er utbret i Grækenland, Rumælien, Cor- sica, Alperne, Vogeserne, Schwarzwald, Oberschwaben, Böhmen, Mähren, Altvaterbjergene, ved Czenstochou i Polen, Norge, Spitsbergen, Labrador, Grønland. Den hører til sect. XI, Euaizoonia ScHoTT., hvis centrum er Alperne. Dens nær- meste slegtninger er S. altissima Kern. (i Steiermark), S. cartilaginea Witip. paa (Kaukasus) samt følgende. Den er opstaat paa de centraleuropæiske bjerge, men 1 en tem- melig sen tid, da den ikke har kunnet vandre østover. Under istiden har den i Europa paa isens sydside vistnok ikke vært sjelden. Til os er den indkommet i interglacialtiden! ad begge ! Muligens dens forekomst i Ryfylke er at tilskrive en postglacial in- vasion. 256 ANDR. NOTØ. vele. Dens forekomst i Polen tyr nemlig hen paa, at den har . vert østover. I Finland og Rusland er den senere bukket . under 1 kampen for tilværelsen. S. cotyledon L. findes spret fra Pyrenæerne i vest til Kärnthen 1 øst, paa Island, Lapland, Skandinavien. ^ Dens hjem er det samme som forriges, Alperne. H. Curist! gaar ut fra, at denne art er av nordeuropæisk oprindelse. Til det CET WEM TO NO POUR SIR resultat er han vistnok kommet ved at gaa ut fra den forut- — sætning, at hvor en plante trives bedst, der har dens oprindelige hjem vært. Som bekjendt, holder ikke dette altid stk. Var f. eks. S. cotyledon opstaat 1 Alperne paa en tid, da klimaet der var likt Skandinaviens nuværende, vilde den, saafremt jordbunds- forhold ikke var til hinder, nu trives bedre her end i Alperne, som nu tildels har et andet klima. Var den opstaat 1 Norden, maatte det ha vært ı interglacialtiden; men isaafald vilde den ha vært den eneste skandinaviske interglacialplante, som var kommet til Centraleuropa. Desuten staar den 1 Skandinavien for isolert; thi neppe er den en avkomling av S. Aizoon; men begge disse nedstammer fra en fælles stamart eller fra meget narstaaende stamformer. Sine nærmeste frænder har de i det sydlige Europa, omend flere mellemformer er utdede eller M tidens løp har forandret form. Efter S. cotyledomis utbredelse maa nærmest sluttes, at den ikke er kommet hit før 1 post glacial tid, ad den sydlige vei. S. oppositifolia L. er utbret paa Island, Færøerne, De britiske eer, de centraleuropæiske alper, Sierra Nevada i Sp, Abruzzerne, Skandinavien, Finland, arkt. Rusland, Spitsbergen, Jan Mayen, Nov. Zembla, Ural, arkt. Sibirien, Himalaya, Tibet, Aitai, Baikal, Østsibirien, Aleuterne, arkt. Amerika, Klippe- bjergene, Labrador, Grønland. Desuten er den fundet som halvfossil i Danmark og i England 1 postglaciale lag. Den 1 I „Ueber der Verbreitung der Pflanzen der alpinen Region der europe: ischen Alpenkette“. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. DST hører til sect. XIII, Porfyrion Tausch, hvis centrum er Central- europas alper. Den staar for tiden temmelig ene; men dens hjem er dog. ubetinget som sectionens. Om dens relative alder siger Å. ENGLER !: „Einige Spuren von alpinen Pflanzen, deren Heimath in den Alpen sein muss, finden sich auch im Altaı, aber sehr wenige; so ist sicher Saxifraga oppositifolia L. alpinen Ursprungs; sie findet sich aber doch im Altai und im Himalaya; es ist daher der Schluss zu ziehen, dass sie schon existirte, als die Verbindung der Floren des Altai und des Himalaya erfolgte, wofür auch die ziemlich isolirte Stellung der Gruppe spricht, welcher diese Art zugehórt.^ Under glacialtiden har den vart almindelig utbret paa isens sydside. Individer fra Sibirien har her mottes med sine gamle stammefrænder fra Alperne. Av denne sibirisk-centraleuropæiske komposition har vi faat vor bestand tidlig 1 interglacialtiden, ad begge veie. Chrysoplenium L. Slægten har 40 arter, utbrette for det meste paa den medi- terran-tertisere plantevei, med centrum 1 det ostlige Asien. I det arktiske Norge findes kun C. tetrandrum Tu. Fn., som kun er en arktisk race af C. alternifolium L. Denne er utbret i størstedelen av Europa, Kaukasus, Himalaya, næsten hele Sibirien, Centralasien med Davurien, arktisk Amerika. C. tetrandrum er opstaat av denne under istiden ner iskanten. Efter dens nuværende utbredelse at domme er den opstaat østenfor, antakelig i Vestsibirien eller 1 tilstøtende dele av Eu- ropa, og indkommet til Skandinavien i interglacialtiden eller under 2. istid ad den nordlige vei. Parnassia L. Denne slegt har 19 arter, utbrette iser tilfjelds i det nordlige extratropiske gebet. Drupe deler den i 4 sectioner. Sect. I, ' Entwicklungsgeschichte I, p. 143. Nyt Mag. f. Naturv. XXXXV. III, 17 958 ANDR. NOTØ. Nectarodroson, har 5 arter, hvorav de 4 findes kun i Amerika, mens den 5. art, P. palustris, er utbret i næsten hele slægtens - gebet. Sect. II har 2 arter (i Ostindien og Japan); sect. III med - 9 arter, hvorav 6 i Vesttibet, paa Himalaya og i Japan, 11- Centralasien og 2 i Ostsibirien. Sect. IV har 9 arter: 1 paa Himalaya, 1 i China. Tilsynelatende ser det ut, som om fst- - asien er slegtens hjem. Men ser vi ikke bare paa de forskjel- - lige sectioners utbredelse, men paa deres genetiske sammenhæng med de nærmest beslægtede slægter, f. ex. med Saxifraga, maa vi slutte, at sect. IV, Saxifragastrum Dr., er den ældste, og at saaledes Centralasien, særlig det tibetanske heiland, har vært slægtens hjem, antakelig 1 midten av tertiær. P. palustris L. er utbret paa Island, De britiske oer, storste delen av Europas fastlands bjerge — ogsaa paa Apenninerne —, Skandinavien, Finland, arkt. Rusland med Waigats, Ural, Kau- kasus, Armenien, cilieiske Taurus, Himalaya(?), arktisk-! og Øst-Sibirien, Davurien, Aleuterne, arkt. Amerika, Klippebjergene, Labrador. — Skjent denne art har sine nærmeste slægtninger kun 1 Amerika, er den neppe av amerikansk oprindelse, men av asiatisk. P. Kotzebui nedstammer fra P. palustris. De andre nedstammer ikke — ialfald de fleste — fra P. palustris, men er rimeligvis nedstammede fra samme stamtype som den eller fra en, som stod dens stamtype ner. Efter utbredelsen at dømme er palustris dog ældre end disse sine slægtninger; thi mens de er indskrænkede til Amerika (2 1 atlantisk Nordamerika, 1 ı Oregon, 1 paa Klippebjergene samt 1 i arktisk Amerika og paa Grønland), har denne utbret sig langs hele Mediterrangebetet. Dens forekomst paa Kaukasus og Taurus maa skrive sig fra disse tertiære vandringer, likesom dens utbredelse i Sydeuropa | viser, at den er præglacial. Dens hjem maa ha vært i nærheten av slægtens. Under istiden har den utbret sig saavel fra Central» | europa som fra Sibirien hen mot iskanten i Nordeuropa. Til | ! Den vestlige del. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 959 os er den indvandret saavel ı interglacial som ı postglacial tid ad begge veie. Potentilla L. Slegten har ca. 200 arter, for det meste utbrette paa den nordlige halvkugle i den gamle verden. Av de 2 sectioner, som slægten deles (lc. i, er den ene utelukkende sydeuropæisk. Den anden sect., Eupotentilla, hvortil vore arter horer, har en storre utbredelse. Den falder 1 7 + selvstændige grupper. Av omtrent alle disse findes arter fra Europa til Amerika. Særlig mange endemiske arter har de sydeuropæiske bjerge og Central- asien at opvise. Som slegtens hjem maa Middelhavsgebetet anses. P. verna L. (incl. P. gelida Mey.) er utbret paa Island, Færøerne, De britiske eer, de centraleuropæiske bjerge, Altai!, Baikal, Davurien!, Vesthimalaya, Kaukasus, Skandinavien, Fin- land, Rusland, Spitsbergen, Nov. Zembla, Ural, Østsibirien, ark- tisk Amerika(?), Labrador, Gronland. — Den gruppe, hvortil den .herer, er paa faa undtakelser ner, kun europeisk, og efter al sandsynlighet er den opstaat paa de centraleuropæiske bjerge og indvandret til os derfra. Underarten gelida skal deri- mot ikke findes i det sydlige Europa. Den har altsaa skilt sig ut fra typen 1 de sydsibiriske bjerge, og da den findes paa Kaukasus, men saavidt mig bekjendt ikke i det nordlige Sibirien, er den indkommet hit enten fra Kaukasus eller fra Sydsibirien over Rusland mellem Ural og Kaukasus. Denne form optrær 1 det nordlige Norge temmelig konstant og mere kontinentalt end hovedarten, og den er indkommet 1 interglacialtiden, paa et sta- dium langt fremme, ad den nordlige vei. Hovedtypen er neppe indkommet for 1 postglacial tid, ad begge veie. P. nivea, L. er utbret paa Pyrenæerne, hele Alperne, Apenni- nerne, Karpaterne, Kaukasus, Skandinavien, arktisk Rusland, ! Kun P. gelida. 960 ANDR. NOT®. Spitsbergen, arkt. Sibirien!, Himalaya, Altai, Baikal, Davurien, Kamtschatka, Østsibirien, arkt. Amerika, Klippebjergene, Labra- dor, Grønland. — At den er opstaat paa den mediterran-tertiære plantevei er sikkert, likesom den baade har set dagens lys og bret sig ut 1 mange retninger, for de sentertiære have skilte Himalaya-systemet fra de sydsibiriske bjerge. Vanskeligere er det at si, om den er opstaat 1 Sydsibirien eller 1 Central- ee ee ——————— europa. Den har flere nære slægtninger paa begge steder. En neiagtig vurdering av disse, set 1 deres genetiske sammenhæng med nivea, blir da det bestemmende. Jeg mangler imidlertid materiale og litteratur til at gaa nærmere ind paa det. Dens utbredelse i Sydeuropa viser ialfald, den har vært tilstede der for istiden. Et andet sporsmaal er, om den er indkommet til os derfra eller fra Sibirien. Dens endnu næsten sammenhen- hængende utbredelse fra Vestsibirien over arktisk Rusland til Skandinavien viser, at den er kommet hit ostenfra. Dette ute- | lukker dog ikke, at den kan ha vandret nordover fra Alperne og © blandet sig med den sibiriske invasion, omend dens ikke-fore- komst 1 Skotland, som har saa mange glacialrelikter at opvise, ikke taler for det. Den er indkommet tidlig i interglacialtiden, M vistnok kun ad den nordhge vei. | Sibbaldia L. Slegten har 8 arter, hvorav de 7 kun findes i Hoiasien, | som utvilsomt er dens hjem. Den 8. art, S. procumbens L., | er udbret paa Island, Færgerne, De britiske oer, Pyrenæerne, | hele Alperne, Sierra Nevada i Sp., Bayern, Abruzzerne, Karpa“ terne, Skandinavien, Finland, arktisk Rusland, Ural, arkt. Sibi- birien?, Kaukasus, Himalaya, Altai, Baikal, Ostsibirien, Aleuterne, - ! Er i arktisk Sibirien observert kun ved Jenesei og Olensk samt paa St. Lawrence-øen i Behringsstrædet. 2 Jeg kjender intet specielt voksested fra den vestlige del. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 961 arkt. Amerika, Klippebjergene, De hvite bjerge, Labrador, Gron- land. — Fra Heiasien har den i tertiærtiden utbret sig saavel mot vest til Sydeuropa som nordover til Sibirien. Under istiden har rimeligvis emigranter fra disse steder mot hverandre og blandet sig med hverandre et stykke syd for iskanten. Til os er den indkommet ad begge veie en stund ute 1 interglacial- tiden. Dryas L. Denne slægt har kun 3 arter, naar den D. octopetala nær- beslegtede D. integrifolia opfores som en egen art. Den 3. art er D. Drummondi RicH., som er utbret 1 Östsibirien og nord- lige Nordamerika syd til 25° n. br. D. integrifolia findes i nordestligste Asien, arktiske Nordamerika (almindeligere der end D. octopetala) samt i Grønland. Den er kun en utpræget varietet av octopetala. D. Drummondi nedstammer vistnok ogsaa fra octopetala, men er utskilt tidligere og under andre klimatiske forhold. D. octopetala L. er utbret paa Island, Færøerne, De britiske ger, de centraleuropæiske alper, Abruzzerne, Skandinavien, Spits- bergen, Nov. Zembla, arkt. Rusland, Ural, Kaukasus, arkt. Si- birien, Altai, Baikal, Davurien, Østsibirien, Aleuterne, arkt. Amerika, Klippebjergene, Nordgronland. — Dens nuværende utbredelse skulde nærmest ty paa, at den enten er en sibirisk "eller en arctotertier plante, helst det første. Imidlertid maa vi se efter, hvor Dryas nærmeste nulevende slægtninger findes. Disse er Cowania Don. med 3 arter og Fallugia Expr. med 1 art, begge i det mexikanske hoiland. Hvorvidt Dryas, Cowania og Fallugia nedstammer fra en fælles stamtype eller fra nær- beslægtede, er ikke godt at si; rimeligst er dog det forste. Denne stamtype har hat sit hjem 1 Mexiko eller 1 tilgreensende lande. Hadde Dryas vert opstaat 1 selve det mexikanske hei- land, var der ingen grund for, at den der skulde være utdød. 262 ANDR. NOTØ. Det rimeligste er derfor at anta, at den av den nordover van- . drende stamtype er opstaat længer nordpaa, f. ex. paa Klippe- bjergene, neppe tidligere end 1 miocen. Derfra har den utbret sig mot vest; og om den ikke fra forst av har vært en ekte glacialplante, er den under istiden blit det. Den har i det tids- rum overalt vært circumglacial. Rester av den fra den tid viser det tilstrækkelig. Til Europa er den indkommet fra Sibirien, og til os ad begge veie, straks efter 1. istid. Rubus L. Slægten har ca. 200 storre arter, utbrette over hele jorden. En art skal være fundet fossil fra miocen paa Spitsbergen. Den mest utprægede arktiske art, E. chamaemorus, danner alene en section. Det samme gjer den nærmest beslægtede art, R. Dali- barda L. 1 østlige Nordamerika. Under vandringer og for- andrede klimatiske forhold er saaledes overgangsleddene gaat tilgrunde. Tross det, at disse mangler, gir dog det, at dens nærmeste frænde findes 1 atlantisk Nordamerika, os et fingerpek om gruppens hjem: de arctotertiære lande. — R. chamaemorus L. findes 1 Skotland, nogle steder 1 Mellem- europa, deriblandt paa Sudeterne, nogle steder i Danmark, Skan- dinavien, arktisk Rusland, Ural, Spitsbergen, Nov. Zembla, arkt. Sibirien, Altai, Baikal, Davurien, Østsibirien, Kamtschatka, Aleu- terne, arkt. Amerika, Klippebjergene, De hvite bjerge, Labrador, Vestgronland. — Til Europa er den kommet fra Sibirien, og under 2. istid har den vert almindelig i Mellemeuropa. Til os er den indkommet ad begge veie, rimeligvis saavel 1 inter- som 1 postglacial tid. | R. arcticus L. er utbret i Skandinavien, Finland, nordlige Rusland, Waldaiheiderne, Liv- og Estland, Ural, arktisk Sibi- rien, Altaı, Baikal, Davurien, Ostsibirien, Kamtschatka, Aleu- ! Cfr. under Diapensia lapponica p. 983. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 963 terne, arkt. Amerika, Klippebjergene, Labrador. — Den horer til sectionen Cylactis Focke. Ogsaa denne sect. er meget gammel, og dens mest typiske arter er vidt utbrette. Saaledes har R. saxatilis L. — artens nærmeste slegtning — en ganske liknende utbredelse som arcticus. BR. pedatus Sm. findes 1 vestlige Nordamerika, RH. Fockeanus Kurz paa Himalaya, R. Gunnianus Hook. paa Tasmania og R. geoides Sm. 1 det sydlige Chile og paa Falklands- gerne. Vi har altsaa her at gjore med en sect, hvis arter er descendenter fra meget utbrette stamtyper. Saavel R. arctici som saxatalis hjem er antakelig ı det nordlige Centralasien. Ingen av denne. sections arter er komne over til Sydeuropa i præglacial tid. Dette maa komme derav, at veien dit har ikke vært gun- stig for dem at vandre paa; thi at de var tilstede 1 Sydsibirien, mens veien laa aapen, anser jeg som git. At À. saxatilis fin- des paa Karpaterne, maa tilskrives vandringer under istiden. Til os er À. arcticus indkommet fra Sibirien ad den nordlige vei 1 postglacial tid. Postglacial er ogsaa À. saxatilis. Alchemilla L. . Hvormange arter slægten har, lar sig vanskelig avgjøre, idet begrepet art for denne slægts vedkommende er meget vaklende. Talrigst er arterne i de høiere bjerge i det tropiske Amerika. I Europa har vi 8 større arter, men en utallighet av mindre. I de høiere bjerge 1 tropisk Afrika findes 8 arter. En del arter er sprette utover jorden. Slægtens hjem har vistnok fra først av vært i Den gamle verden, paa den mediterran-tertiære plante- vei; men paa et temmelig tidlig utviklingstrin har den faat et av sine hovedcentrer paa Anderne. A. alpina L. er utbret paa Island, Færøerne, Irland (1 sted), Skotland, de centraleuropæiske bjerge, Sierra Nevada 1 Spanien, Abruzzerne, Skandinavien, arktisk Rusland, Ural, Grønland. — Den har nær beslægtede former i Alperne, hvor dens hjem maa søkes. Den kan neppe være al svær ælde, da den ikke er kom- 964 | ANDR. NOTØ. met ostover langs Mediterranveien og kan altsaa neppe ha vært opstaat, mens denne existerte. Under istiden har den utbret sig nordover. Den er indkommet til os ad begge veie. Hoved- indvandringen har neppe foregaat for ı postglacial tid. Astragalus L. (incl. Phaca Roy). Slægten har ca. 1200 arter, mest utbrette paa den nordlige halvkugle. Dens arters og gruppers utbredelse viser, at dens hjem har vert ı Asien. Det ostlige Mediterrangebet er det centrum, hvorfra de fleste grupper er utvandrede. Vore arktiske arter av slægten er indskraenkede til nogle faa: A. oroboides, alpinus og frigida. A. oroboides Horn. er utbret 1 Skandinavien, arkt. Rus- land, Karpaterne, Kaukasus, Altai!, Baikal, Davurien, arktisk Vestsibirien, Østsibirien, Kamtschatka, arkt. Amerika, Klippe- bjergene, Labrador. — Alle vore 3 arter herer til sectionen Phaca Ber, som har 250 arter, der dels er arktiske eller alpine, dels endemiske 1 Nordafrika og Forasien. A. oroboides og alpinus hører begge til gruppen Hemiphragnium Koch. Denne har 25 arter, som er især utbrette i de europæiske alper og i Sibirien. Det sydlige Sibirien er denne gruppes hjem. At À. oroboides er indkommet hit fra Sibirien, hvor den er almindelig i det subarktiske gebet fra Daurien til Ostsibirien, er utvilsomt. Den er indkommet den nordlige vei, men neppe for i senglacial eller i postglacial tid, om den end ved begyndelsen av 2. istid maa ha vert tilstede 1 Rusland. Da den findes paa Karpaterne, men mangler paa Ural, er det sandsynlig, at den har vandret ind 1 Rusland syd for sidst- nævnte bjergkjaede. ! Foretrækker der de lavere regioner, optrær altsaa mere som en steppe- end som en alpin plante. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 965 A. alpinus L. er utbret paa de centraleuropæiske alper, Abruzzerne, Skandinavien, Finland, arkt. Rusland, Ural, Nov. Zembla, arkt. Sibirien, Kaukasus, Himalaya, Altaı, Baikal, Da- vurien, Østsibirien, Kamtchatka, arkt. Amerika, Klippebjergene, Labrador. — Til de centraleuropæiske bjerge er denne art vistnok kommet 1 præglacial tid, og under istiden har individer derfra og fra Sibirien blandet sig med hverandre. Til os er den indkom- met ad begge veie en god stund ute 1 interglacialtiden. A. frigida Bag (Phaca frigida L.) er utbret i Alperne, Jurabjergene, Karpaterne, Skandinavien, Finland, arkt. Rusland, Nov. Zembla, arkt. Sibirien, Altaı!, Baikal, Davurien, Østsibi- rien, arktisk Amerika, Klippebjergene. — Den hører til gruppen Cenantrum Baz, som har 10 arter, utbrette i Europas alper, Europas og Asiens arktiske gebet, Sydsibirien og Mongoliet. Skjønt flere av A. frigidae slegtninger findes i de centraleuro- pæiske alper, kan ikke disse bjerge være dens barndomshjem. Dette er at søke i Sydsibiriens bjerge eller paa dets stepper. En del arter af denne gruppe har vandret ad Mediterranveien i tertiær til Sydeuropa og der videre utdifferentiert sig. Dette har dog ikke vært tilfælde med frigida, som ikke er kommet til Europa før istiden. Den har vandret ind til os og til de andre steder i Europa ad den samme vei som oroboides, men tidligere, omtrent paa samme tid som foregaaende art. Oxytropis Dc. Slægten har ca. 200 arter, som for det meste er utbrette 1 Central- og Forasien. Den mangler i Nordafrika og paa hele den sydlige halvkugle. Den deles (l.c.) i 4 sectioner, hvorav den 2., med 190 arter, har sit utbredelsescentrum 1 Centralasien. Sect. III har kun 1 art (1 Turkestan), og sect. IV, med 2 arter, findes kun i Nordamerika. Sect. I, Phacoxytropis Bee, har ! Forekommer der mest som steppeplante, paa lavere steder. 266 ANDR. NOTØ. henimot 60 arter. Dennes grupper er betydelig mere sprette end sect. II sine. BuwcE deler sect. I i 3 grupper. Den 1, Prot- oxytropis Bag, hvortil O. lapponica Gaup. hører, har ca. 20 arter, utbrette paa de centraleuropæiske alper, i de asiatiske hoibjerge og i det arktiske gebet. Gruppe 2, Mesogaea Ber., har 12 arter i Central- og Ostasien, hvorav den ene, O. deflexa PALL., ogsaa findes 1 Nordamerika og ı Norge. Gr. 3, med de resterende arter, har Centralasien og Kaukasus til centrer. Hele slægtens hjem maa efter dette være at søke i Centralasien; og at dette ” maatte vere at finde i nærheten av Astragali hjem, er selv- følgelig, saa nærbeslægtede som disse 2 slægter er. Hvad gruppe 1 av sect. I angaar, saa har den 1 senere tid faat et utviklings- centrum 1 det sydlige Europa; men gruppens hjem maa like- fuldt sokes paa et andet sted, 1 Centralasien. O. lapponica Gaup. er utbret 1 Skandinavien, russisk Lap- land, Alperne (Dauphine-Alperne, Schweiz, Tyrol), Kärnthen, Himalaya, Altai. Den er altsaa meget spret; der er store hul- ler i dens utbredelse. Natuiligvis har den engang vert mere sammenhængende, og er kommet til Sydeuropa 1 præglacial tid. Da den mangler 1 det egentlige arktiske Rusland („Terra Samo- jedarum^) og 1 arktisk Sibirien, er det rimeligst at anta, den er kommet hit fra Alperne ad begge veie 1 interglacialtiden. Under 2. istid har den holdt sig 1 det nordlige Norge, men neppe 1 det centrale. O. sordida Ber er utbret fra Ostfinmarken og arktisk Rus- land (incl. Nov. Zembla og Ural) og arkt. Sibirien til Jenesei, hvor den forekommer ikke bare i det arkt., men ogsaa i det subarktiske gebet og 1 skogbeltet, Chukches land!, Alaska. Skjønt denne plante av en del systematikere opføres som en egen art, er den dog kun en arktisk race av O. campestris Dc. Denne sidste er utbret 1 Pyrenæerne, Alperne, Skotland, Sverige, nordlige Asien og Nordamerika. Den hører til sect. II, til en 1 Jfr. LEDEBoUR: Flora rossica. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 967 gruppe, hvis utbredelsesfelt især findes fra Alperne til de syd- sibiriske bjerge. 0. sordida er under istiden utgaat av cam- pestris paa grænsen av det daværende sibiriske ishav og har senere utbret sig mot vest. Den er dog neppe kommet ind i Norge for efter 2. istid. O. deflexa Pati. er utbret i Altai, Baikal, Davurien, Nord- amerika (fra floden Saskatschawan 1 Canada til 40° n. br.) Norge (ét sted). Fra Davurien gjer altsaa denne art et sprang over til Amerika og derfra eller fra Altai et over til Norge. Artens hjem er i henhold til, hvad der er sagt for, selviolgelig Central- asien. Derfra har den vandret over til Nordamerika 1 tidligere perioder. Hvordan den er kommet hit, er ikke godt at si. At iro av den ved hjælp av fugle er fort hit, kan neppe være tale om, naar der tas hensyn saavel til avstand som til retning. Er den kommet fra Altai, saa har den naturligvis en gang hat en mere sammenhængende utbredelse, men har ikke naat ind ı Skandinavien fer i postglacial tid. Underlig vilde det imidlertid være, om den overalt paa denne sin lange vandring ikke skulde ha efterlat sig noget spor. Den er jo en mere alpin end en arktisk plante, og grundet paa klimatiske forandringer skulde den derfor neppe i postglacial tid alle steder ha bukket under. Jeg er mere tilbøielig til at tro, den i nævnte tidsrum er kommet hit fra Amerika ved hjælp av Golfstrømmen — vore individer skal ogsaa mest likne de amerikanske —, har levet paa kysten her et eller flere steder, men er der senere utdod. Forend dette skede, er fro av den kommet op til det indre av Finmarken. Lathyrus L. Slægten har ca. 80 arter, som for det meste er utbrette paa den nordlige halvkugle. Den deles (l.c.) i 6 grupper. Den 1. av disse, med 4 arter, har sit hjem 1 Orienten; gr. 2, med kun 1 art, har sit bosted iser ved Middelhavet; den 3., med 3 arter, har sit hjem i Middelhavsgebetet; den 4., med over 20 arter, er 268 ANDR. NOTØ. nasten indskraenket til Orienten og Middelhavslandene; den 5., med 12 arter, har en undergruppe 1 Mediterrangebetet, en er meget utbret 1 Europa og enkelte steder 1 Asien, og endelig findes en art av gruppen 1i det vestlige Sydamerika; den 6. gr., med over 20 arter, er mest utbret i Middelhavsgebetet og ost- over. Det ostlige Middelhavsgebet har saaledes vært slægtens barndomshjem. L. maritimus Bic. er utbret paa Island, De britiske ger, ved det vestlige Europas kyster (sjelden), Skandinavien, Finland, nordlige Rusland, Østsibirien, Kamtschatka, Aleuterne, arktisk Amerika, Labrador, Sydgrønland. — Den hører til ovennævnte gruppe 6, Orobastrum G. & G. Saavidt mig bekjendt, er den overalt en littoralplante. Antakelig er den opstaat ved det øst- lige miocene Middelhav og langs det daværende sydsibiriske havs kyster vandret østover til Amerika og langs det nordlige Middel- havs kyster vestover til Det atlantiske havs kyster og fulgt disse nordover. Eiter al sandsynlighet har den levet ved vore kyster i senpliocen. At den paa sit hjemsted og østover er utdød, er rimelig nok, naar det holdes fast, at den har utviklet sig kun som en strandplante, samtidig som de senere store nivaaforandringer has 1 hukommelsen. — Under istiden har den trukket sig mot syd langs Vesteuropas kyster, for 1 interglacial- tiden atter at vandre nordover. Under 2. istid har den vistnok holdt sig i det nordlige, men ikke i det sydlige Norge. Dette sidste har faat sine søndenfra i postglacial tid. Epilobium Diu. Slegten har ca. 160 arter, utbrette over hele jorden undtaken i troperne. I Europa findes omtrent 20 arter. Sectionernes ut- bredelsescentrer viser, at Mediterrangebetet har vært slægtens oprindelige hjem. Alle vore arktiske Epilobii-arter hører til sect. IT, Syn- stigma Hauszkn. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 969 E. anagallidifolium Lam. er utbret paa Island, Mellem- og Sydeuropas bjerge, Anatolien, Skandinavien, Kaukasus, Sibirien !, arkt. Amerika, Østgrønland. Denne og de 3 følgende arter hører tl gruppen Alpinae H., hvis hjem har ligget paa eller i nær- heten av Himalaya. Vore arktiske arter er dog ikke utskilte der, men længer nordpaa, 1 Sibirien, av stamtyper fra Høiasien. E. anagallidifolium er neppe kommet til Europa fer under is- tiden, og har da vert circumglacial. Den er nemlig den mest utprægede glacialart av alle vore epilobier. Til os er den ind- kommet ad begge veie tidlig 1 interglacial. E. Hornemanni Rercus. har en liknende utbredelse som fore- gaaende, men findes ogsaa paa Aleuterne. Den er ikke en saa utpræget glacialform som anagallidifoliwm. Dens hjemsted og indvandringsvei falder sammen med foregaaende art. Men hver- ken denne eller folgende er neppe indkommet for 1 postglacial- tıden, om de end under 2. istid maa ha vært ved iskanten. E. lactiflorum HAUSZKN. er utbret i de arktiske og subark- tiske lande, deriblandt Island, Groenland og Labrador. Dens ind- vandringsvei, tid og hjemsted falder omtrent sammen med fore- gaaende. E. alsinifolium Viti. er utbret paa Island, Færøerne, De britiske ger, de centraleuropæiske alper, Spanien, Rumælien, Skandinavien, Finland, Rusland, Kaukasus, cilisiske "Taurus, Persien, Östsibirien, Aleuterne, arkt. Amerika, Klippebjergene, Sierra Nevada ı Californien, Gronland. — Den er meget ældre end de foregaaende arter, og muligens de er nedstammede | fra den, paa grænsen af Centralasien. — Dens fødeland er det samme som slægtens. Den har vandret tidlig ut, og den maa ostover ha lagt veien syd for de sydsibiriske bjerge. Til Alperne er den kommet i præglacial tid, og individer derfra og ' Da de arter, som E. alpinum L. nu almindelig deles i, ikke findes i ældre verker, maa jeg for disse arters vedkommende angi utbredelsen mere i store trek. 970 ANDR. NOTØ. fra Kaukasus har forenet sig med hverandre syd for iskanten, hvor den naturligvis har vert circumglacial. Hit er den ind- kommet ad begge veie en stund ute 1 interglacialtiden. E. davuricum FiscH. er utbret 1 Skandinavien, arkt. Rus- land, Sibirien (deriblandt Kamtschatka), arkt. Amerika, Klippe- « bjergene, Labrador, Vestgronland. — Dens nærmeste slægtninger er E. nutans Scum. 1 Sydeuropas bjerge, E. trigonum Scar. i Mellemeuropa og E. palustre L. 1 hele det arktiske gebet, Eu- ropa, tempereret Asien og Nordamerika. De dernæst nærmeste slægtninger findes først i Australien og paa Ny-Zeeland. E. palustre er en temmelig gammel art og sandsynligvis stamart for davuricum, som er opstaat i Sibirien, men der mange steder utdød, grundet paa forandrede jordbundsforhold. Den er ind- kommet til os ad den nordlige vei, men neppe før efter 2. istid. Chamaenerium SPACH. Denne slægt har 4 arter, utbrette i de varme, tempererte og : kolde zoner 1 alle verdensdele undtaken 1 Australien. Dens ut. bredelse tyr hen paa, at dens hjemsted maa sekes i de samme trakter som foregaaende slægts. E. angustifolium Scor. er utbret paa Island, Færøerne, De britiske oer, Mellemeuropa, Skandinavien, Finland, Rusland, Ural, arkt. og Øst-Sibirien, Kaukasus, Altai, Baikal, Davurien, « Kamtschatka, Aleuterne, arktisk Amerika, Klippebjergene, Labra- | dor, Grønland. — Den har 1 sentertiær opnaat næsten sin nu- værende utbredelse og er indkommet til os først 1 postglacial tid ad begge veie. Den er kommet fra Sibirien og har overlevet 2. istid i Europa, hvortil den naadde frem under den første. Angelica L. Denne slægt har 50 arter, utbrette i det nordlige planterikeM og paa Ny-Zeeland. Av de 5 subgenera, som den i EneLer & "NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 971 PnawTL deles i, har subgen. I sit bosted kun paa Ny-Zeeland, II sit i det østlige Middelhavsgebet; III har sit centrum 1 Øst- asien, men med undercentrer i Europa og Amerika; IV har ogsaa sit centrum 1 Östasien. Subgen. V, Archangelica Max., er utbret fra Vesteuropa 1 vest over Asien og Amerika til Det atlantiske hav 1 ost. Om end denne subgen. har flere endemiske arter 1 Amerika, saa kan der ikke være tvil om, at Hoi- eller Ostasien er dens egentlige centrum. Ser vi paa slegten 1 sin helhet, vil det let ses, at den har vært tilstede tidlig 1 tertiær, endnu mens typer, stamtyper for de ny-zeelandske arter, kunde vandre over det indiske heiland til Ny-Zeeland. Dens oprinde- lige hjem har ligget 1 det indre av Asien. A. Archangelica L. er utbret paa Island, Færoerne, Mel- lemeuropa (nogle reliktbestande fra istiden), Skandinavien, Fin- land, Nordrusland, arktisk Sibirien !, Østsibirien, arkt. Amerika, Labrador, Grønland. — Dens nærmeste slægtninge er A. littora- lis i Nordeuropa, A. decurrens LEpEB. og songorica R. & S. i det indre af Asien, samt et par arter 1i Nordamerika. A. Arch- angelica kan muligens vere opstaat i Sydsibirien, men er senere — grundet klimatiske forandringer — utdod. Sandsyn- ligere anser jeg det, at den henimot istiden, altsaa i senpliocen, er opstaat længere nord i Sibirien av en av de nævnte arter, men grundet paa forandrede jordbundsforhold paa dens hjemsted der utdød. Til Amerika er den kommet over ved hjælp av drivisen 1 glacialtiden. Den har i dette tidsrum vert utbret i hele det isfrie Rusland, hvor den flere steder, selv i det sydlige, findes endnu. Til os er den indkommet 1 interglacialtiden ad begge veie. — Under istiden er en del av den bht henvist til strænderne i det vestlige Mellemeuropa og av isen skilt fra sine ' brødre. Av denne strandform er A. littoralis Fr. fremgaat, som sydpaa er ganske bra skilt fra stamarten, men nordpaa, idet den igjen kommer under næsten liknende forhold, som den op- . 3 Kun ved Behringsstrædet. DO | ; ANDR. NOTØ. rindelig har levet under — atavismen gjor sig gjældende — , blir den ganske lik sin stamart. Hvad de følgende slægter, som hører til ordenen Bicornes, altsaa til familierne Pyrolaceae, Ericaceae, Rhodoraceae, Vacci- niaceae, og Diapensiaceae, angaar, saa maa de, særlig de, som | hører til Vacciniaceae, være temmelig gamle, betydelig ældre end man efter deres systematiske plas skulde formode. Deres rette plas der er imidlertid endnu noget tvilsom, og Mosius! siger "om de pentacycliske Sympetalae: „Es ist wohl zweifelhaft, ob die hier zusammengefassten Familien mit den anderen Sympe- talen einige nähere Verwandtschaft haben. Sie scheinen jedenfalls ältere Typen darzustellen.“ Nylig har H. HALLIER ? paavist Eri- caceae slægtskap med Ternstroemiaceae og andre familier (i. eks. Ebenaceae og Ochnaceae). Av plantegeografiske og palaeophytologiske grunde er der ikke tvil om, at Bicornes er er en temmelig gammel gruppe av blomsterplanterne. Pyrola L. Slegten har 15 storre arter og mange mindre. Den deles (l.c.) 1 3 subgenera. Subgen. I, Moneses SALISB., har 1 art (P. uniflora L.), utbret 1 næsten hele Europa, Sibirien og Nord- amerika, sydover til Colorado. Subgen. IL, Actinocyclus KL., | har 6 arter, hvorav den ene (P. secunda L.) har en liknende utbredelse som wniflora, kun med den forskjel, at den gaar læn- gere mot syd, like til Mexiko, hvor den gaar op til 3 000 m. o. h. Der findes ogsaa de andre 5 arter. Subgen. III, Eu- 2 ix WanwiNGs system. botanik, 2. oplag, p. 388. „Über die Verwandtschaftsverhältnisse der Tubifloren und Ebenalen, den polyphyletischen Ursprung der Sympetalen und Apetalen . . .* Hamburg 1901. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. NS Pyrola, falder 1 2 grupper. Den 1. av disse har 2 arter, P. minor L. og P. media L. P. minor er utbret i størstedelen av Europa, Sibirien og Amerika, sydover til Ny-Mexiko. P. media er en sjeldnere art, muligens kun en bastard. Gr. 2 har P. rotundifolia L. og P. chlorantha Sw. 1 Europa og Nordame-- rika, samt flere andre arter i Amerika. P. chlorantha danner overgang til P. aphylla Sm. 1 Californiens naaleskove. Alle 3 subgenera findes repræsenterte 1 Nordamerika og har der sine nuværende utviklingscentrer, og denne jorddel anser jeg som slegtens hjem!. P. rotundifolia L. er utbret paa Island, Færøerne, De britiske ger, Mellemeuropa, Skandinavien, Finland, Rusland, Ural, Sibirien, Kaukasus, Davurien, Aleuterne, Nordamerika med Labrador, Grønland. — Den har allerede i præglacial tid hat en betydelig utbredelse, men har neppe da vert kommet til Europa. Hit er den kommet fra Sibirien ad begge veie. I det nordlige Norge bar den holdt sig under 2. istid; den kom ind en god stund ut 1 interglacialtiden og ad den nordlige vei. Hoved- indvandringen til Norge har dog foregaat 1 postglacial tid ad den sydlige vei. Andromeda L. (incl. Cassiope? Don.). Slægten har 19 arter, hvorav de 7 hører til subgenus Cassi- ope, som er utbret 1 det arktiske og boreale gebet, sydover til Japan og Himalaya. Til Europa har kun faa arter naat frem. Centret for denne subgen. ligger 1 det nordvestligste Nordame- ! A. ENGLEr, l. c. I p. 46 anser saavel denne som Arctostaphylos at vere av østasiatisk oprindelse. Imidlertid er der kun en uvæsentlig forskjel mellem disse opfatninger, da Östasien og Nordamerika 1 tertiær stod i en intim forbindelse med hinanden. Naar jeg her har slaat de to forholdsvis godt adskilte slegter Andro- meda og Cassiope sammen, er det gjort av hensyn til de fossile ar- ter, om hvilke jeg ikke vet, enten de hører til Andromeda eller tl Cassiope. » Nyt Mag. f. Naturv, XXXXV. Il. 18 974 ANDR. NOTØ. rika eller i de tilstøtende dele av Asien. Subgen. Andromeda med de resterende 6 arter har en liknende utbredelse. Centret for den er 1 Nordamerika, som maa anses for hele slægtens hjem. — Flere fossile arter av den, er fundne. Fra miocen has 4. protograea fra Spitsbergen, A. narbonensis fra Gronland, A. Grayana fra Alaska og britisk Columbia og A. imbricata og primaeva fra bernsten 1 Nordeuropa. Slægten har altsaa i midten av tertiær hat en temmelig stor utbredelse, især 1 de arctotertiære lande, hvor den har vert circumpoler. Med sik- kerhet kan vi gaa ut fra, at den 1 preglacial tid har hat sine repræsentanter ogsaa paa den skandinaviske halve. A. polifolia L. er utbret paa De britiske ger, de central- europæiske bjerge, Skandinavien, Rusland, Ural, arkt. Sibirien, Altai, Baikal, Ostsibirien, Japan, Aleuterne, nordlige Nordame- rka med Klippebjergene og Labrador, Vestgrenland. Amerika er vistnok dens hjemland. Til os er den indkommet fra Sibirien saavel i interglacial som 1 postglacial tid, ad begge veie. | A. tetragona L. er utbret i det nordlige Skandinavien, ark- tisk Rusland, arkt. Sibirien, Spitsbergen, Baikal, Davurien, Ost- sibirien, Aleuterne, arktisk Amerika, Klippebjergene, Labrador, Grønland. — Som ovenfor nævnt, har Cassiope sit centrum ved Bebringshavet. Denne subgeneris hjem har vært i trakterne ved navnte hav eller i de arctotertiære høilande længere nordpaa. Det er jo ikke usandsynlig, at den i tærtiær har vært en glaci- alplante hos os, idet en landforbindelse mellem de nordenfor liggende øgrupper og Nordeuropa vistnok da har existert, og at de høiere bjerge i disse trakter hadde en delvis planteutbytning med hverandre, er vel utvilsomt. Imidlertid avbrøtes landfor- bindelsen — om dette fandt sted før eller først under istiden, være usagt —, og mange overgangsformer, som kunde ha løst mangen en gaate for os paa det plantehistoriske omraade, gik tilgrunde. Hvad enten den nu har hat tilhuse her før istiden NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 975 eller ei, saa var den 1 ethvert fald ikke her under isens største utbredelse. Efter nævnte tidsrum er den kommet hit fra Sibi- rien ad den nordlige vei, tidlig i interglacialliden. A. hypnoides L. har en liknende utbredelse! som foregaa- ende, men mangler paa Baikal, i Davurien og paa Aleuterne, hvorimot den findes paa Island. Den gaar ı de nordamerikanske bjerge sydover til Oregon. Hvad der ovenfor er sagt om fore- gaaende arts oprindelige hjemland og tertiære utbredelse, gjælder ogsaa for denne. Dens indvandring til Skandinavien er foregaat frå ost, men ad begge veie og noget senere end foregaaende. Arctostaphylos Avans (incl, Arctous GRAY.). Slægten har 19 arter, de fleste 1 Amerika. Den deles (1. c.) i 4 subgenera. Subgen. I, Uva Ursi Nurr, har de fleste arter, hvorav den ene, A. Uva Ursi, er subarktisk circumpolær. De øvrige findes 1 Californien, Arizona og Mexiko. Subgen. II har flere arter 1 Californien; III har kun 1 art, Californien — Mexiko. Subgen. IV, Arctous (Gray) har ogsaa kun 1 art (A. alpina), som er boreal circumpoler. Saavidt mig bekjendt er ikke slæg- ten fossil. Som dens hjem maa Nordamerika anses. A. Uva wrsi SPRG. er utbret paa Island, De britiske ger, de centraleuropæiske alper, Skandinavien, Finland, Rusland, Ural, Kaukasus, Sibirien, Davurien, Aleuterne, Nordamerika, sydover til Pensylvania og Ny-Mexiko, Vestgronland. Saafremt denne som følgende art har vært tilstede i Centraleuropa før istiden, hvilket de vistnok har, saa har den vandret den almindelige tertiær-mediterrane plantevei. Paa et sent standpunkt under istiden har denne art — og vistnok ogsaa følgende — ikke vært sjelden i Mellemeuropa. Sibiriske og centraleuropæiske former 1 Den er meget sjelden i arkt. Sibirien, 976 ANDR. NOTE. har der blandet sig med hverandre. Til os er denne art kom- met ad begge veie, men neppe for 1 postglacial tid. A. alpina Sere. er utbret paa De britiske ger, Danmark (kun 1 sted) de centraleuropæiske alper, Ungarn, Dalmatien, Skandinavien, Finland, Rusland, Nov. Zembla, Ural, arkt. Sibi- rien, Altai, Baikal, Davurien, Ostsibirien, Kamtschatka, Japan, Aleuterne, Nordamerika, Gronland. — Om dens utbredelse under istiden er talt under foregaaende art. Den er vandret ind til Skandinavien 1 interglacial, men hovedindvandringen har fore- gaat først 1 postglacial tid, ad begge veie. Ledum L. Denne slægt har bare 3 arter, 2 bare 1 Nordamerika, 1 cir- cumpoler. Av de 2 endemisk-amerikanske arter er den ene utbret fra Labrador til britisk Columbia, den andre 1 Columbia og paa Klippebjergene. — Ledi nærmeste slægtninger er Beja- ria Mus. med 15 arter i Sydamerika og paa Mexikos Ander samt Cladothamnus Bone. med 1 art, i pacifik Nordamerika. Dette sidste land maa saaledes anses som slægtens hjem. L. palustre L. er utbret paa Island, De britiske oer, Mellem- europa, Skandinavien, Finland, nordhge Rusland, Ural, arkt. Sibrien, Altai, Baikal, Davurien, Östsibirien, Kamtschatka, Ja- pan(?) Aleuterne, nordlige Nordamerika med Labrador, Gronland. — Dens hjem er det samme som slægtens. Til os er den ind- | kommet fra Sibirien ad begge veie, men ikke for i postgla- cial tid. Rhododendron PLANCH. Slægten har ca. 200 gode arter samt en masse underarter og varieteter. Den deles (l.c.) i 7 subgenera. Subgen. I, Hu- Rhododendron Gray falder i 3 sectioner. Den første av disse « har over 80 arter, hvorav 6 er amerikanske. De ovrige findes DA PT NES NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 277 fra Kaukasus til China — Japan. Sect. 2 har 34 arter, alle i det malayıske gebet, bare 1 av dem 1 Australien. Sect. 3 har 95 arter, som for det meste findes i de boreale høilande. Hei- asiens lande er efter dette denne subgeneris centrum. Subgen. II, Azalea L., falder ogsaa 1 3 sectioner. Den 1., med bare 1 art ı Canada, den 2. har 22 nordamerikanske og østasiatiske arter samt 1 kaukasisk; den 3. har 15 arter, som bare findes ı Østasien, hvor denne underslægts centrum ligger. Subgen. III har 6 sibirisk-østasiatiske arter; IV har 1 amerikansk og 2 chinesisk-japanske arter; V har bare 1 art, paa Himalaya; VI har ogsaa bare 1 art, i Yunnan i Vestchina; VII har 2 nord- østasiatiske arter. Slægtens hjem maa efter dette ha ligget i Østasien. Vor art, R. lapponicum We., hører til subgen. I, gruppe 3. Den er utbret ı Skandinavien, arktisk Rusland, Spitsbergen, arkt. Sibirien, Østsibirien, arkt. Amerika, Klippebjergene, Labrador, De hvite bjerge, Grenland. — Jeg har for litet kjendskap til dens slægtskapsforhold til de andre arter 1 denne gruppe; derfor tor jeg intet uttale om dens hjemland. Efter de opgaver, som er mig tilgjængelige, mangler den i Sibirien undtaken 1 ost. Allıkevel anser jeg det utvilsomt, at den er indkommet til os fra Sibirien. Den maa der være utdod senere. Det er jo en plante, som kun holder sig paa lose sedimentære nokne bergarter og har vistnok under istiden vært almindelig 1 nærheten av isranden paa glacialgrus. Efter min erfaring taaler den ingen overskyg- ning, hvorfor den, naar undergrunden tas 1 besittelse av andre planter, let gaar tilgrunde. Den er kommet hit ad den nordlige vei tidlig 1 interglacialtiden. | Phyllodoce Sauss. Denne slægt har 7 arter, utbrette 1 det boreale gebet. A. Gray deler den 1 2 subgenera: Eu-Phyllodoce og Parabryan- 1 Er ikke observert vest-for Chukches land. 278 ANDR. NOTØ. thus. Den 1. har 3 arter, som alle findes 1 de nordamerikanske stater (2 endemiske) Den ene av disse (vor art) er desuten circumpoler. En av de andre 2, P. Pallasiana Don, gaar mot norvest til Aleuterne. Den 2. subgen. har 4 arter, som er ende- miske 1 de nordamerikanske stater. Nordamerika maa saaledes anses som slegtens hjem. P. taxifolia SALISB. (= P. coerulea Bas.) er utbret paa De britiske oer, Pyrenæerne, Alperne, Skandinavien, Finland, arktısk Rusland, arkt. Sibirien!, Altai, Baikal, Davurien, Ost- sibirien, Kamtschatka, Japan (?), nordlige Nordamerika med Labrador, Groenland. — Til os er den kommet fra Sibirien? en god stund ute 1 interglacialtiden, ad begge veie, men har, 1alfald for det sydlige eller centrale Norges vedkommende, neppe over- levet 2. istid, men er vandret ind igjen efter samme. Loiseleuria Desv. (= Azalea Hn.). Denne slægt er monotypisk, og boreal circumpolært utbret. Dens nærmeste slægtninger er Leophyllum Pers. med 1 art (atlantisk Nordamerika) og Diplarche H. & T. med 2 arter (1 Sikkim-Himalaya) Dens amerikanske frænde peker hen paa et arctotertiært hjemland, dens asiatiske nærmere paa Asien. A. ENGLER? antar, den stammer fra Ostasien. Der er ting, som taler for det og mot, at den skulde vere arctotertiær; thi hadde det sidste vært tilfældet, skulde vi andre steder i Asien, længere nordpaa, ha ventet at ha fundet slægtninger av den. Men for- andrede høideforhold og klimatiske forandringer kan dog ha gjort, at her som 1 saa mange andre tilfælde er forbindelses- leddene utdede. Plantegeografien har mange slike tilfælde at opvise. Den er hittil ikke fundet fossil; men vi faar haabe, at Bare ved Behringsstrædet. Den er der nu for det meste utded. CARPE NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 279 fremtidens paleophyliske granskninger vil lette lit av det slor, som hviler over dens hjemland. Som nedenfor vil bli nærmere paavist, er der grunde, som nærmest taler for, at den er av arctotertiær oprindelse. L. procumbens Desv. er utbret paa Island, Færøerne, De britiske ger, Pyrenæerne, næsten hele Alperne, Karpaterne, Skan- dinavien, Finland, arktısk Rusland, nordostligste Sibirien, (Terra Tschuktschorum, mangler i Taimyrland og vestenfor) Ostsibi- rien, Kamtschatka, Sachalin, Japan, Aleuterne, arktisk Amerika, Klippebjergene, De hvite bjerge, Labrador, Grønland. — Som det herav vil ses, mangler den paa den mediterran-tertiære plantevei likefra Karpaterne til Østsibirien, likeledes i det ark- tiske gebet mellem russisk Lapmarken og Terra Tschuktschorum. Hvis den hadde vært indvandret til Europa fra Asien, maatte den ubetinget ha vert at finde paa nogen av mellemstationerne, da den i flere henseender er en av vore mest nøisomme planter. Saaledes legger den ingen vegt paa jordbundens geognostiske beskaffenhet; den greier sig godt saavel paa urfjeld og paa eruptiver som paa sedimentært underlag. Kulde taaler den, og temmelig hoi varme skar den ikke synderlig. Sol elsker den, men den greier sig ogsaa godt paa skyggefulde steder. Torre steder foretrækker den, men finder sig ogsaa vel tilrette paa fugtige steder. Mager jord liker den bedst, men optar dog med held kampen med sine konkurrenter paa mere muldrik jord. Sammenliknes denne med de mange andre planter, som er meget mindre neisomme, og som er hitkomne fra Sibirien, vil det let indses, at hadde den vært kommet hit østenfra, maatte den endnu ha vært at træffe paa en eller flere mellemstationer mel- lem Skandinavien og det østlige Sibirien. Veien fra ost er derfor utelukket. Fra Amerika er den ikke kommet hit ved hjælp av drivisen. Dens nuværende utbredelse i Europa viser os det. Av samme grund og av dens ensomme stilling kan den heller ikke være kommet fra Amerika til Europa over den nordatlantisk-tertiære landevei. Den vei vi nu har tilbake, er 280 ANDR. NOTØ. den nordlige og at den er kommet hit ad den, anser jeg som - det sandsynligste. Den maa altsaa være kommet til den skan- dinaviske halvo i tertiær fra de nordenfor liggende arctotertiære høilande, har under istiden trukket sig sydover — saaledes har de centraleuropæiske bjerge faat den — for efter samme at komme igjen, vistnok ad begge veie, men neppe for efter 2. isid!. Er denne indvandringsvei rigtig, saa peker dette paa, at plantens oprindelige hjem har vært i det arctotertiære gebet, hvorfra den ogsaa har vandret til det østlige Asien og nordlige Nordamerika, før broerne avkastedes. Vaccinium L. (incl. Oxycoccus Tourn.). Slegten har ca. 100 arter, utbrette i de boreal-tempererte og boreal-subtropiske egne, fra Indiens bjerge, Anderne, Mada- gascar og Sandviksoerne og nordover. Den deles (lc) 1 5 underslegter. De fleste av disse opfores av mange botanikere som slegter. Subgen. I har sit hjem 1 Mexiko og Nordamerika, subgen. II sit 1 de forenede nordamerikanske stater; subgen III, Oxycoccus Pers, har 3 arter, hvorav de 2 bare 1 Amerika og 1 (V. Oxycoccus) er subarktisk cireumpoler. Som denne sub- generis hjem maa likeledes Amerika anses. Subgen 5 er utbret fra Himalaya og sydover til Java. Dens centrum ligger i Hei- asien. Subgen. IV, hvortil vore arktiske arter — fraregnet den ovenfor nævnte — horer, har ca. 60 arter, som deles i 5 secti- oner. Den 1. av disse, Myrtillus Gray, har 19 arter, de fleste fra britisk Columbia til Mexiko. Som dens oprindelige hjem maa Nordamerika anses. Den 2. sect, Vitis idea Gray, har 40 arter, utbrette i Amerika, Asien, Europa og paa Azorerne. Forbindelsesleddene mellem denne og foregaaende section findes i Lilleasien, hvilket viser, at vi her har med vandringer at gjøre, ! I alfald har den for Norges vedkommende neppe overlevet denne, om den — som rimelig er — var kommet hit 1 interglacialtiden. m mc VERE vs SET - x SD. a TT ee NG NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 981 som har foregaat langt tilbake 1 tiden. Sect. 3 findes kun paa Sandviksøerne; 4 er utbret i Østafrika og paa Madagascar, 5 kun 1 de sydamerikanske Ander. At slegten saaledes er meget gammel, er utvilsomt. Som fossil er Vaccinium Friesii fundet i Alaska, fra miocen, Vitis (flere arter ?) i Tyskland, Frankrig, England, Island, Grenland, Nordamerika og Japan fra samme tid. Slægten har altsaa allerede da vært utbret over hele den nordlige halvkugle. At den har holdt sig 1 Europa under is- tiden, er selvsagt. Slægtens og dens frænders utbredelse antyr, at den har existert, mens Sydamerika og Afrika, Nordamerika og Europa var sammenhængende. Av palæozoologien vet vi, at dette sidste fandt sted endnu langt ute 1 miocen. Eiter al sandsynlighet har denne slægt optraadt 1 eocen. — At si noget bestemt om dens oprindelige hjemland, lar sig efter det oplyste neppe gjøre. Det kan likesaagodt ha ligget paa det gamle At- lantis eller paa et andet nu under havet begravet land som paa noget av de nuværende. Vi har her ikke den mediterran-tertiære plantevei at holde os til, men til den direkte forbindelse mellem Den gamle og Den nye verden. V. Oxycoccus L. (= Oxycoccus palustris PERS) er utbret paa Island, Færøerne, De britiske oer, Mellemeuropa og de cen- traleuropæiske alper, Rumænien, Skandinavien, Finland, Rusland, Ural, Nov. Zembla, arkt. Sibirien’, Kaukasus, Altai, Baikal, Davurien, Østsibirien, Kamtschatka, Japan, Aleuterne, Alaska — Labrador, Vestgrønland. Som før nævnt, anser jeg denne art for at være av amerikansk oprindelse. Den er nok kommet til Europa 1 tertiær, men ad hvilken vei, lar sig vanskelig avgjøre. Til os er den indkommet før efter 2. istid. De, som kom hit, har bestaat av sibirisk-europæiske elementer. Det er ikke usand- synlig, at den kom ind her allerede 1 interglacialtiden; men den har her neppe overlevet 2. istid. Ad begge veie er den i post- glacial tid kommet hit. ! Den vestlige del. 989 ANDR. NOT®. V. Vitis idea L. er utbret paa Island, Fergerne, De britiske oer, Mellemeuropa, Rumelien, Skandinavien, Finland, Rusland, Ural, Nov. Zembla, arkt. Sibirien, Kaukasus, Altai, Baikal, Davurien, Østsibirien, Kamtschatka, Japan, Aleuterne, Nord- amerika (sydover til Ny- England og britisk Columbia), Vest- gronland. — Som ovenfor nævnt, har sectionen Vitis idea Gray en stor utbredelse, ja hadde allerede i miocen opnaat en saadan. V. Vilis idee nærmeste slegtninger findes paa Quito- Anderne, i de atlantiske forenede stater og paa Azorerne. Fore- komsten av disse paa Azorerne kan jo — som ENGLer (l.c.) gjør — forklares ved den nære forbindelse disse ger staar i til Mediterrangebetet. Men mere naturlig synes det mig, at deres forekomst der, særlig naar der tas hensyn til deres nære slægt- skap med de amerikanske arter, kommer av den tidligere land- forbindelse med Amerika. De i Lilleasien forekommende arter, som neppe kan ha indtat sin plas der for en god stund ute i miocen, kan da betraktes som reliktformer av gamle urtyper, for arterne og sectionerne var godt adskilte. Disse urtyper har da utbret sig fra Amerika over Atlantis og over det + archi- pelagiske Europa. Vor arts utbredelse og slægtskapsforhold peker hen paa Amerika som sit hjemland. — Den har rimelig- vis langt ute 1 tertiær vært en indbygger ogsaa av den skandi- naviske halvo, hvor den dog under istiden utryddedes. Etter samme er den kommet hit 1 interglacial tid, muligens ad begge veie, har 1 det nordlige Norge, men neppe i det sydlige, holdt sig under 2. istid. Efter denne er desuten foregaat invandringer til landet ad begge veie, likesom de overlevende da brette sig utover. Diapensia L. Denne slægt har bare 2 arter: D. lapponica L. og D. himalaica H. & T. (paa Sikkim-Himalaya). eS ee VESNA É—— — — PO n NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 283. D. lappomica L. er utbret paa Island, Skandinavien, arktisk Rusland, Uralbjergene, ved Lena-mundingen, det nordøstligste Asien, Japan (Yesos bjerge), Aleuterne, det nordlige Nordame- rika med Labrador, Grønland. — At den er temmelig gammel, kan der ikke være tvil om. Dens nulevende nærmeste slægt- ninger er Pyxidanthera Mcux. med 1 art, fra New-Jersey til Nordkarolina; Shortia T. & G. med 2 arter, 1 paa Nordkaro- linas bjerge og 1 paa Nippons bjerge; Schizocodon S. & Z. med 2 hinanden nærstaaende arter i Japan (1 paa Kiusu og 1 paa Nippon); Galax L. med 1 art, fra Virginia til Georgia, og Berneuxia Desn. med 1 art, i det østlige Tibet. Disse slægters artsantal viser os, at familien Diapensiaceae under nuværende forhold er litet levedygtig, idet de fleste av dens slægter er monotypiske. — Diapensiae blomstringstid er meget kort; faa planter her har saa kort blomstringstid. Dette viser, at den maa ha utviklet sig under himmelegne, hvor sommeren har vært meget kort, altsaa nar polen. De arctomiocene trær vandrede, da de, grundet paa klimatiske ændrede forhold, ikke længer kunde holde ut i de høiarktiske lande, sydover, og de fleste nu- levende av den tids arter eller slægter træffer vi i de atlantiske nordamerikanske stater og i det østligste Asien, især ı Japan. Længer vestpaa i Amerika kunde de da ikke komme, fordi størstedelen av det nuværende amerikanske indland da var en indsjø. At en stor del av Nordamerika under istiden blev sat under vand, har mindre at si, hvad dette angaar. Netop de nævnte lande, som nu har de fleste arctomiocene arter at opvise, er det, som næsten utelukkende har eiendomsret til gruppen Diapensiae. Dette viser tilfulde, at ialfald denne gruppe av Diapensiaceae er opstaat 1 de arctotertiære lande, vistnok tidlig 1 tertiær. Under senere tertiære vandringer er D. himalaica opstaat, muligens av selve D. lappomica. Sammen med de andre arctotertiære planter maatte ogsaa denne art fortrække nordfra for kulden. Under istiden har den holdt sig ı de nord- amerikanske bjerge 1 nærheten av isen, samt i Ostasien. Muli- 984 ANDR. NOTØ. gens den ogsaa har holdt sig paa Ural, som 1 saa tilfælde har faat den direkte nordfra. Fra Ural eller fra Sibirien er den vandret ind her i interglacialtiden ad den nordlige vei. Jeg har vanskelig for at tro, at den har vært paa sydsiden av Oster- 'sjoen, da den ikke er kommet over hverken til nogen av Mel- lemeuropas bjerge eller til De britiske oer. Primula L. Slægten har ca. 150 arter, for det meste utbrette 1 de tem- pererte dele av Den gamle verden. Efter Ferp. Pax! har den nu 2 utbredelsescentrer: 1 1 Himalaya og Yünnan og 1 i det europæisk-forasiatiske gebet. Efter samme forfatters mening maa Primulae nuværende utbredelse fores tilbake til utbred- ningsforhold i tertiær. Da existerte der 4 centrer: 1 i Øst- himalaya, 1 paa Kaukasus, 1 paa Alperne og Pyrenæerne og 1 paa de nordgstasiatiske og nordvestamerikanske bjerge. Ved senere vandringer og ved istidens indvirkning blev centrerne dels forskutte, dels utviskede. Fiter de 4 tertiære centrer at domme maa nok Hoiasien ha vert slægtens oprindelige hjem. Her i landet har vi bare 3 arktiske arter: P. scotica, stricta og sibirica, som alle horer til sectionen Farinosae Pax. Denne sect. har 11 arter, som er utbrette 1 det arktisk-alpine gebet. Desuten har den 1 art, P. farinosa L.?, paa de chilensiske Ander. Av denne eridet antarktiske Amerika opstaat en egen varietet, var. magellanica Hook., som saaledes er en parallel- form til vor P. scotica. — Tross denne sections store utbredelse og gjennemgaaende arktisk-alpine præg, er dog Hoiasien, hvor alle de nærmestbeslægtede sectioner har sin boplas, dens op- rndelige hjem. ! Monographische Uebersicht über die Arten der Gattung Primula, Ene- LER'S Botanischen Jahrbüchern. X Bd. ? Cfr. Allg. Bot. Zeitschrift for 1902 p. 120. ——————————— da NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 985 P. scotica Hook. er kun en race av P. farinosa L., som er subarktisk circumpoler. Den gaar 1 Asien sydover til Dahu- rien, i Europa til Tyskland. Den er en meget levedygtig art og som folge derav, og av at den har en saa stor utbredelse, formrik. Pax anser vor P. scotica for den typiske farinosa, for- skjellig fra den ekte P. scotica Hook. Vor scotica er imidlertid ikke saa litet forskjellig fra P. farinosa. Derimot er vistnok hans paastand, at vor scotica ikke er identisk med Hookers, rigtig. Hookers og vor er parallelformer, begge utgaadde fra farinosa. Neppe er vor form opstaat 1 interglacialtiden her 1 landet. Er den opstaat i dette tidsrum, saa er det i Nordeuropa utenfor Skandinavien. Men likesaa sandsynlig er det, at den er ut- differentiert, som en alpin form, av farinosa i postglacial tid i Skandinavien. P. stricta, Horn. er utbret paa Island, Skandinavien, Finland, nordlige Rusland, Nov. Zembla, Östsibirien, arkt. Amerika, Klippe- bjergene, Labrador, Vestgronland. Den er ogsaa utgaat fra farinosa, rimeligvis henimot istiden. Vanskeligere er det at si, hvor dens vugge har staat. Efter dens utbredelse at domme er det naturligst at anta, at den er opstaat 1 arktisk Nordamerika og med isblokke under istiden fort ostfra til det nordligste Europa, hvor den paa sine steder kan ha holdt sig under 2. istid. Jeg gaar her ut fra, at den nordamerikanske og den europæiske form er identiske. Mindre sandsynlighet er der for, at den er kommet hit fra Sibirien!, al den stund den ikke findes mellem Nordrusland og Østsibirien; thi den vilde uten tvil paa mange steder godt kunne trives 1 Nordsibirien, saa der er ingen grund tl at tro, at den der er utdod. Skulde derimot fremtiden vise at den allikevel findes der, er der intet i veien for at anta, at den som vore fleste arktiske planter er indvandret fra Sibiren, om end Nordamerika maa vedbli at være dens fodested. 1 I det arktiske Sibirien har den en vikarierende art i P. borealis Duby. 986 ANDR. NOTØ. P. sibirica Jaco. er utbret i det nordlige Skandinavien, Finland, Nordrusland, Altaı!, Baikal, Davurien, Østsibirien, Kamtschatka, arkt. Amerika, Labrador. — Den er nærmere be- slægtet med P. involucrata Warr. (paa Himalaya) og frondosa Jank. (i Thracien) end med farinosa. P. sibirica er utskilt allerede paa grænsen af sectionens centrum, 1 det sydlige Sibirien, og har, efterhvert som det sibiriske ishav trak sig tilbake mot nord, fulgt havstranden til Nordrusland, hvorfra den senere har fortsat veien mot vest. Den er dog neppe kommet ind til Norge for 1 postglacial tid. Paa et vist avsnit av istiden har den av isen vært henvist til havstranden; thi 1 sit fædreland — Altai og Baikal — gaar den ifl. LEpEBoun: „Flora rossica“ heit tilfjelds, mens den i Europa utelukkende er en havstrandsplante. Armeria WiILLD. Den har ca. 50 arter. Enkelte botanikere reducerer dog artsantallet til 6, idet de betrakter de fleste av de opstillede arter bare som racer og varieteter av nogle faa hovedtyper. Slegten er utbret 1 den nordlige tempererte zone samt 1 Syd- amerika langs de chilensiske Ander til Ildlandet. Av de 2 sec- tioner, som den deles (l.c.) 1, er bare den ene repræsentert i Amerika, mens begge er talrigst 1 Middelhavsgebetet. De er saa vidt forskjellige, at den ene neppe er opstaat av den anden, men begge fra en felles stamtype. Sect. Plagiobasis Borss., hvortil de fleste arter horer, er utbret fra Madeira og det atlan- tiske Europa i vest over Asien til Amerika. Hele familien Plumbaginaceae, hvortil denne slægt hører, har sit centrum ved Middelhavet og Det kaspiske hav, og Statice, Armeria nærmeste slægtning, er mest utbret fra Baikal til Middelhavet. Armeriae hjemland maa saaledes ha vært det nuværende middeleuropæiske 1 Forekommer mange steder ved Jenesei, men ikke i det arktiske eller subarktiske belte. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 987 og aralo-kaspiske gebet. I tertiærtiden har den foretat store vandringer, og allerede for istiden har den vert tilstede i de centraleuropæiske alper, idet flere arter nu findes paa Sierra Nevada, arter, som saa mange andre er fordrevne dit under 1s- tiden. En eller flere stamarter er vandrede over til Amerika. Fra dem nedstammer de nuværende andine arter. A. sibirica Boiss. er utbret paa Island, Færøerne, nordlige Skandinavien, nordlige Rusland med Waigats, arktisk Sibirien !, Baikal, Østsibirien, arktisk Amerika, Labrador, Grønland. Dens utbredelse er forresten vanskelig at faa fuldt rede paa, idet den ofte er sammenblandet med maritima, som den — tross den store likhet og dens nere slegtskap — er vel skilt fra. At sibirica ikke er opstaat av maritima, anser jeg som git. De er snarere at betrakte som parallelformer?, om end sibirica er meget ældre. Som den sidstes hjemland maa Sibirien anses. Derfra er den kommet hit 1 interglacialtiden ad den nordlige vei. Polemonium Tourn. Denne slegt har 14 arter, utbrette 1 Europa, Nordasien, Nordamerika, Mexiko og Chile. Av de store vandringer, den har foretat, skjonnes, at dette tildels allerede har foregaat 1 tertiær. Med ExGzer (l c. I p. 46) kan man være enig, naar han peker paa denne slegt som en av dem, der er opstaat paa den mediterran-tertiære plantevei. Noget værre er det avgjøre, hvor langt ost eller vest den er opstaat. Den deles (l.c.) 1 3 subgenera. Subgen. I, Melliosma Per., har sit hjem i de nord- vestlige amerikanske bjerge. Subgen. Il, Eupolemonium Per., hvortil de fleste arter hører, har sit centrum i Nordamerika; en ! Forekommer i arkt. Sibirien neppe vest for Olenek, men erstattes der av den meget nærstaaende form A. arctica Rurr., se KJELLMAN: Vega- expeditionen I p. 514. ? En saadan en er ogsaa Å. arctica. 988 ANDR. NOT®. del av dens arter der findes ikke bare tilfjelds, men ogsaa i skoggebetet. Subgen. III, Polemoniastrum Per., har sit hjem paa de vestlige amerikanske bjerge. Det er i henhold hertil rimeligst at anta, at dens oprindelige hjem har vert i Nord- amerika. P. coeruleum L. er utbret i Skandinavien, Tyskland (spret), de centraleuropæiske bjerge, Rusland, Nov. Zembla, Ural, Kau- kasus, hele Nordasien, sydover til Himalaya, hvor den stiger op til en heide av 3300 m. o. h., Japan, Nordamerika, især i de pacifike stater. Denne art er opstaat paa grensen mellem det nuværende Amerika og Asien 1 tertiær. Paa det sidste sted har den allerede 1 nævnte tidsrum opnaat en stor utbredelse. Fra Sibirien har den vandret vestover til Europa, men er ikke kommet ind til os for efter 2. istid, vistnok ad begge veie. — En ekte arktisk race av denne er P. campanulatum Tu. Fr., som er utbret i de nordligste dele av Europa og tilstotende dele av Asien. Den er, efter dens forekomst i det nordlige Skandinavien at dømme, opstaat 1 et kontinentalt klima, rimeligvis 1 det uralske gebet, under is- tiden. Det er ikke usandsynlig, at den er indkommet hertil før hovedarten, kanske allerede ı interglacialtiden, ad den nordlige vei. P. humile Willd. er utbret i det nordlige Skandinavien (1 sted), Spitsbergen, ved Onega, arkt. Sibirien, nordvestligste arktiske Amerika og tilstøtende dele av Asien, Sierra Nevada 1 Californien (fra 2800—3000 m. o. h.). Den er meget nær be- slægtet med og vistnok bare en mere utpræget arktisk race av P. pulchellum Bee. (non Hx.) som har en noget sydligere ut- bredelse i Nordamerika og Asien, og som er opstaat 1 det vest- lige Nordamerika og tidlig kommet over til Asien. P. humile er under istiden opstaat af den i det arktiske belte. Til os er denne indkommet 1 interglacialtiden fra Sibirien. EE nd : NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 989 Veronica L.! Slegten har ca. 200 arter, utbrette 1 de tempererte og kolde egne. De fleste av dem er bjergplanter. I Europa findes 75 arter, paa Ny-Zeeland, hvor der nu findes et nyere selvstændigt utviklingscentrum, 64, hvorav 59 er endemiske. — Den deles (l.c.) 1 10 sectioner, hvorav de fleste har sine centrer i Middel- havsgebetet og Centralasien, og efter al sandsynhghet er det ost- lige Middelhavsgebet slægtens hjem. Begge vore arktiske arter hører til sectionen Veronicastrum BENTH., som næsten ute- lukkende er europæiske, asiatiske og nordafrikanske arter. V. fruticans Jaco. (= V. saxatilis Scor.) er utbret paa Is- land, Færøerne, Skotland, Skandinavien, de centraleuropæiske alper, Aragonıen (?), Corsica, Kola, Uralbjergene (?) Grønland. — Den herer til subsectionen Fruticolosae BENTH., som har sit centrum ı Sydeuropa. Fra Alperne er den kommet hit 1 inter- glacialtiden, ad den sydlige vei. V. alpina L. er utbret paa Island, Skotland, de central- europæiske bjerge, Sierra Nevada 1 Spanien, Skandinavien, nord- lige Rusland, arktisk Sibirien, Aleuterne, Nordamerikas bjerge og arktiske kyst, Labrador, Grønland. — Den hører til sub- sectionen Alpinae BENTH., som vistnok er meget ældre end foran nævnte. V. serpyllifolia L. er en av V. alpinae nær- meste slægtninger, og den er muligens stamart til alpina. Nu mangler imidlertid alpina 1 Sydsibirien, hvor serpyllifolia findes, og omvendt mangler serpyllifolia 1 arktısk Sibirien, hvor alpina findes. Det kunde derfor vare naturligst at anta, at alpina maa være opstaat i Sydeuropa, og har der forekommet 1 præ- glacialtid. Imidlertid viser dens utbredelse 1 Nordamerika, at den ogsaa har vært der 1 nævnte tidsrum. Der er intet 1 veien for, at en plante kan vandre fra Sydeuropa til Nordamerika; men 1 Cfr. H. O. Juez: Studier öfver Veronican-blomman, Stockh. 1891. ? Østover til Ob. Nyt Mag. f. Naturv. XXXXV. IV, 19 990 ANDR. NOTØ. for det forste kræves dertil en meget lang tid — og denne art er neppe svært gammel —, og for det andet maatte den ha vært at finde paa nogen av den mediterran-tertiære planteveis stationer, om den hadde vandret ad den vei. Den kunde vist- nok ha vandret over Ural; men dertil er igjen at bemerke, at dette kunde først ske langt ute i tiden. Den er nok opstaat i Nordsibirien paa grænsen av serpyllifoliae og alpinae nuværende utbredelsesfelter, og den har samtidig utbret sig saavel mot ost som mot vest, langt ute 1 pliocen. Under istiden er da individer blit fortrængte nedover fra de europæiske bjerge til flatlandet, hvor de igjen har møt sine frænder fra Sibirien, og av denne komposition har vi faat vore indvandrere, ad begge veie en god stund ute 1 interglacialtiden. Euphrasia L. Slægten har ca. 50 arter, utbrette 1 de extratropiske dele av jorden. Efter dens nuværende utbredelse ! at dømme maa den ha vært opstaat paa samme strækning som Veronica. I senere tid er Centraleuropas bjerge blit et gunstigt sted for dens videre utdifferentiering. Ogsaa 1 Skandinavien findes flere former, hvorav de fleste av specialister opgis at være identiske med de centraleuropæiske. Flere av vore former er dog vistnok lokal- former, begyndende endemiske arter. Da slægten er meget leve- dygtig og polyphylitisk, er det ikke overraskende, at den har en del polytopophytiske arter at opvise. Da desuten de nyere arters utbredelse ikke er undersøkte 1 store dele av det nord- lige Rusland og ı størstedelen av Sibirien, kan her ikke, selv om de var monotopophytiske, gaas nærmere ind paa deres hjem- land. Collektivarten E. officinalis L. er utbret paa Island, Færøerne, Stor- britanien, næsten hele Europas fastland, Ural, Kaukasus, Sibirien, ! Se R. v. Wertstein: Monografie der Gattung Euphrasia. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 991 nordlige Nordamerika med Labrador, Grenland. — Enkelte for- mer av den, f. ex. E. minima Jaco. synes at være temmelig konstant, og er denne en monotopophytisk art, saa er den op- staat under istiden 1 Centraleuropa. Den er utbret paa Kaukasus, Syd- og Mellemeuropas bjerge og 1 Skandinavien. — E. offici- nalis er indkommet til os ad begge veie, dels i interglacial, dels 1 postglacial tid. Saafremt minima er indvandret 1 sin nuvæ- rende form, saa er den kommet 1 interglacial, tid. E. salisburgensis FUNCKE er utbret paa storstedelen av Europas bjerge samt paa Kaukasus !. — Denne er en meget god art, som er opstaat i Centraleuropas bjerge, vistnok i præglacial tid. For det nordlige Norges vedkommende (for det sydlige er den usikker) er den kommet ind ad den nordlige vei, har altsaa vandret rundt Ostersjeen, helst 1 interglacialtiden. Pedicularis Tourn. Slegten har ca. 250 arter, hvorav Amerika (næsten ute- lukkende Nordamerika) har 30, Asien 180 og Europa 45. Des- uten er nogle arter arktisk-cireumpolære. Bare i Centralasien findes mindst 80 arter. De fleste av de europæiske findes ı de sydeuropæiske bjerge. — Maxımowicz ? deler den i 5 sectioner. Sect. I, Longirostris Max. deler han igjen 1 5 grupper. Gr. 1 har 24 arter, utelukkende 1 Centralasien, især 1 Vestchina; gr. 2 har 3 arter, bare 1 Vestchina; gr. 9 med 7 arter, ogsaa bare 1 Vestchina; gr. 4 har 17 arter, fra Afghanistan over Himalaya til Tibet, og gr. 5 nogle faa, i de samme trakter. Denne sections centrum er tydelig nok Centralasien. Om denne sect. siger ENGzer (l c. I p. 135): „Unter den Arten der ersten Section 1 [fl. Eneter (I. c. I p. 139) findes den ogsaa paa Island, i Grønland og i Nordamerika. Dette tror jeg dog ikke kan vere tilfældet. Hverken Warming eller Lange opgir den for Grønland. Ei heller opgir WARMING den for Island. 2 | Bull. de l'Ac. d. sc. de St. Pet. 24, 97 & nov. ser. XII. 999 ANDR. NOTO. „Longirostris“ weicht eine in den Neilgherries vorkommende und im Allgemeinen sich an eine im Himalaya vorkommende Reihe anschliessende Form doch durch ein Merkmal, die schnabellose Oberlippe, von allen Arten der Section ab, ein An- zeichen dafür, dass die Pflanze alten Ursprungs ist und nicht aus einer jetzt in Centralasien existirenden Art sich entwickelt hat, auch nicht während der Eiszeit vom Himalaya gekommen ist“. Denne sect. er vistnok den ældste. Sect. II, Rhyncholo- phae Max., deles 1 6 grupper. Gr. 1 har 3 arter, 2 1 Nord- og 1 i Sydamerika; gr. 2 har bare 1 art, paa Himalaya; gr. 3 har 10 arter, 1 Ostasien, hvorav dog 1 gaar vestover til Rusland, og Nordamerika; gr. 4 har 13 arter, bare ı Centralasien, især China—Altai; gr. 5 har 20 arter, derav 15 paa de sydeuropæiske bjerge (en del av disse findes dog ogsaa ı Centralasien), de andre især i det ostlige Sibirien; gr. 6 har 8 arter, de 7 i det vestlige Nordamerika og Sıbirien, 1 cireumpoler. Denne sect., som ı den tildels snabellese hjelm har sit tilknytningspunkt til forrige, har ogsaa sit centrum i Centralasien; men en del av dens arter er vandrede viden om, og av dem er der 1 Europa og Amerika opstaat flere nye arter, ja endog nye artsgrupper. Sect. III, Verticillatae Max., deles 1 7 grupper. Gr. 1 har 9 arter, de fleste 1 Ostasien; gr. 2 har 6 og gr. 3 ogsaa 6 arter, begge bare 1 Centralasien; gr. 4 har 2 arter, 1 China; gr. 5 har 22 arter, de fleste i Centralasien og Sibirien, faa i Nordamerika og Europa; gr. 6 har 7 arter, 1 Vestasien; gr. 7 har 4, 1 Vest- china. Ogsaa for denne sect. er Centralasien centrum. Sect. IV, Bidentatae Max., deles 1 5 grupper. Gr.1 har 6 arter: 2 bare i Europa, 1 subcircumpoler (findes ogsaa paa Baikal), 1 1 Nord- amerika, 1 omkring Det oktoske hav og 1 (P. palustris) ira Europa gjennem hele Sibirien (sydover til Mongohet) til. Nord- amerika; gr. 2 har 2 arter, 1 Nordamerika; gr. 3 har 6 arter, hvorav 1 (P. sudetica) er circumpoler, men gaar dog mot syd til Baikal, de andre 5 ı Centralasien, Sibirien og Nordamerika; gr. 4 har 25 arter, for det meste utbrette i Europa og Nord- NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 993 asien. Enkelte av disse arter, som vistnok maa anses som stamtyper for flere andre, f. ex. P. comosa L., er utbrette ikke alene 1 Europa, men ogsaa 1 hele Centralasien og hele Sibirien; ellers findes de fleste asiatiske fra Mongoliet og Davurien til Altai. Gr. 5 har 3 arter: 1 i Central- og Ostasien, 2 i Nord- amerika. Som det vil ses er de 4 av sectionens 5 grupper reprasenterte 1 Centralasien, der uten tvil er sectionens centrum; men den har endmere end sect. II spret sig utover, og under det er nye arter opstaadde, gamle gaadde tilgrunde, saa der av og til er blit huller, som ikke længer kan utfyldes. Sect. V, Anodontae Max., deles 1 6 grupper. Gr. 1 har 7 arter, hvorav nogle 1 Centralasien, 1 (P. Sceptrum L.) fra Europa til Japan, 1 i Østsibirien og arktisk Nordamerika og et par arter i pacifik Nordamerika; gr. 2 har 2 arter: 1 paa Alperne og 1 1 det syd- ostlige Mongoliet; gr. 3 har ogsaa 2 arter, 1 det vestlige Nord- amerika; gr. 4 har 8 arter, hvorav 4 i det sydlige og østlige Europa, 3 paa Kaukasus og 1 i Østsibirien; gr. 5 har 4 arter, i Sydeuropa; gr. 6 har 7 arter, derav 1 (P. Oederi Vant) fra Alperne gjennem Centralasien og Sibirién til nordvestlige Amerika samt i arkt. Europa og Asien. De andre 6 er arktiske: 1 (P. Langsdorfii FiscH.) i nordøstligste Sibirien og tilstøtende dele av Amerika, 1 (P. lanata WirLp. paa de samme steder samt paa Ural 1 (P. Kanei Dur.) i Grønland, 2 (P. flammea, og P. hirsuta; den forste mangler i Sibirien) circumpolere og 1 (P. olympica Borss.) paa den bithyniske Olymp. — Centret for denne sect. er mere utvisket, idet den er opstaat under andre klimatiske forhold og har vært mere direkte utsat for istidens herjende virkninger. Efter haarbeklædningen falder denne gruppe i 2 undergrupper: den ene, hvortil Oederi, flammea og olympica hører, stammer muligens fra en stamtype, hvis hjem har vært Centralasien; den andre, hvortil de resterende 4 horer, er — med undtakelse av P. Kanei, der kan betraktes som en varietet af Langsdorfii eller lamata — opstaadde 1 det nordlige Sibirien eller nordvestligste Amerika av en sondenfra indvandret stam- 994 ANDR. NOTØ. type, som nu er utdod. Centralasien blir saaledes ogsaa denne sections hjem, om end ikke saa tydelig. Alle slægtens sectioner ses saaledes at ha sine centrer 1 Centralasien, hvor derfor ogsaa selve slegtens vugge maa ha staat. Jeg har utforlig behandlet denne slægt for at vise, hvordan jeg for de flestes vedkommende har gaat frem for at finde deres hjemland. Naturligvis har jeg ikke kunnet behandle alle saa grundigt, da jeg tildels har manglet materiale. For dennes vedkommende er vi saa heldige at ha de fleste arter og grupper genetisk bearbeidede av Maximovicz. Foruten hans arbeider har jeg ogsaa her benyttet den gode, korte oversigt over slægten 1 ENGLER und PRANTL. P. lapponica L. er utbret ı Skandinavien, nordlige Rus- land, Nov. Zembla, Ural, arktisk Sibirien !, Kaukasus, Baikal, Dahurien, Østsibirien, Kamtschatka, Sachalin, arktisk Amerika, Labrador, Grønland. — Den hører til sect. II gruppe 6, som har 8 arter, hvorav de andre 7 bare findes ı Nordamerika. Den findes ikke paa den vestlige del av den mediterran-tertiære vei, saa den kan neppe vere opstaat der. Saavel efter dens ut- bredelse som 1 forhold til dens genetiske sammenhaeng med de amerikanske arter, maa det antas, den er opstaat 1 det nord- ostligste Sibirien eller tilstotende dele av Amerika. Under is- tiden har den vistnok vært almindelig utbret ı det nordlige Sı- birien og vestover til Europa, idet den er kommet baade til Ural og Kaukasus. I Europa maa den tidlig ha dreiet mot nord, idet den der ikke findes nogen steder søndenfor Skandi- navien. Det er derfor al sandsynlighet for, at den kun er ind- kommet den nordlige vei. At den er kommet til Europa forst under istiden, anser jeg utvilsomt; men den er neppe kommet for henimot dens slutning; thi da var klimaet slik, at den ikke kunde komme frem længer sydpaa. Til Norge er den kommet en god stund ute 1 interglacialtiden og har i det nordlige, men neppe i det sydlige, overlevet 2. istid. ! Den vestlige del. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 295 P. hirsuta L. er utbret paa Island, nordlige Skandinavien, Spitsbergen, arktisk Rusland, Nov. Zembla, arkt. og Øst-Sibirien, Sitka, arktisk Amerika, Grønland. — Om dens hjemland er talt ovenfor. Dens allernærmeste slægtning er P. lanata Wiuu., som kun er kommet vestover til Ural. P. hirsuta er ind- kommet til os ad den nordlige vei, straks efter 1. istid. P. flammea L. er utbret paa Island, det nordlige Skandi- navien, russisk Lapland, arktisk Amerika, Klippebjergene, La- brador, Grønland. — Dens nærmeste slægtning er P. Oederi VAHL., som er utbret over næsten hele Sibirien, sydover til Davurien og til Kansu i China, østover til nordvestlige Amerika, vestover til Schweiz og midterste Norge. P. flammea er uten tvil opstaat av Oederi. Sibirien kan ikke ha vært dens føde- sted; thi der er ingen grund til at anta, at den der overalt skulde være utdød. Snarere maa dens vugge ha staat i Skandi- navien. I interglacialtiden har Oederi* vandret ind her, og henimot 9. istid er av den flammea gaat ut. Denne istid har tilintetgjort alle mellemformer, ja muligens totalt her 1 landet utryddet Oederi, mens flammea har overlevet den i det nordlige Norges fjelde. Med isblokke under dette avsnit av istiden er den saa blit transportert vestover til Grønland og Amerikas arktiske kyster, hvorfra den senere har vandret sydover til Klippebjergene. Pinguicula Tourn. Slægten har 30 arter, som for det meste er nær beslægtede med hverandre. De holder sig helst i de kolde og tempererte lande. Den deles (I. ce.) 1 9 sectioner, hvorav de 2 med faa arter har sine hjem i Nordamerika, den ene bare i Mexiko. Den 3. sect., hvortil de fleste arter hører, har en større utbredelse: fra Anderne 1 syd og nordover hele Nordamerika og videre mot ! Denne er meget utbret 1 arkt. Sibirien. 996 ANDR. NOT. vest over hele Nordasien og Europa. Til Middelhavslandene har enkelte arter vært ankomne allerede ad den mediterran- tertiære plantevei, f. ex. P. vulgaris, da P. corsica BERN. ned- stammer fra den. P. lusitanica L. er ogsaa præglacial i Europa. Men — som ENGLER gjer opmerksom paa — er slægten kun en fremmed, ingen indfodt, i Middelhavslandene. — Ogsaa denne section har flere endemiske arter 1 Amerika, og hele slægtens hjem maa vistnok sokes 1 de vestlige dele av samme. Muligens er derimot den sidste sect. opstaat paa grænsen av det tertiære Amerika og Asien. Alle vore arter hører til denne sect. P. alpina L. er utbret 1 de centraleuropæiske bjerge, Skandi- navien, nordlige Rusland, Ural, arktisk Sibirien !, Baikal, Hima- laya (fra 4000 m. o. h. og opover) Aleuterne, Alaska. — Det er meget vanskelig at si noget bestemt om denne arts fode- sted. Dens korte blomstringstid peker hen paa et land med kort sommer, og naar man ogsaa tar hele sectionens hjem 1 betraktning, skulde det nordostligste Sibirien være det, som her i dette tilfælde nærmest fremstiller sig for tanken. - Til Baikal og Himalaya har den vistnok vandret allerede 1 tertiær, men at den mangler vestenfor sidstnævnte sted paa Mediterranveien, viser, at den dog ikke kan vare kommet dit meget tidlig. Dens forekomst i de centraleuropæiske bjerge skriver sig fra vandringer under istiden. Rester fra den tid findes endnu av den 1 Mellemeuropa, endog i ringe heide over havet, f. ex. paa en myr ved Moosach ved München. Den er indkommet til Europa fra Sibirien, og til Norge er den kommet tidlig 1 inter- glacialtiden ad begge veie. Efter 2. ıstid er muligens ogsaa nye invasioner ankomne. Dens forekomst paa flere steder paa Gotland skriver sig nok fra den tid. | P. villosa L. er utbret ı Skandinavien, arktisk Rusland, Ural, arktısk Sibirien?, Aleuterne, arktisk Amerika, Labrador. — Saavidt ! Ved Ob. Ved Jeuesei subarktisk. ? Den vestlige del. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 997 mig bekjendt, er den ikke observert andre steder ı Sibirien end ved Jenesei. Jeg antar dog, den maa findes fl. st. 1 den nord- lige del av dette land; thi den er saavidt forskjellig fra det nord- lige Europas 2 andre arter, at der kan ikke vere tale om, at den er utgaat av nogen av dem. Den maa vere opstaat 1 eller i nærheden av slægtens hjem og har vandret vestover gjennem Sibirien til Europa. Paa Sibiriens nuværende tørre tundraer er den naturligvis utdød. Den er vandret hit ad den nordlige vel, saavel i inter- som 1 postglacial tid. Det er dog tvilsomt, om den her har overlevet 2. istid. Plantago L. Slægten har ca. 200 arter, utbrette over hele jorden, men mest i de tempererte zoner. Den deles (l.c.) 1 2 subgenera, subgen. I igjen 1 11 sectioner, hvorav de fleste har sine centrer i Mediterrangebetet. Enkelte av disse sect. har sendt forposter : langt ud, saaledes til Java, Tasmania, Australien, Ny-Zeeland og Aucklandsoerne over Indien, til Kaplandet og rundt Middel- havet Ài syd og vest. De har videre utbret sig over hele Nord- asien og optrær talrik i Amerika, liketil Ildlandet, ja har endog dannet endemiske arter paa Sandvichsøerne. Subgen. II findes bare i Den gamle verden og har sit centrum 1 Mediterrangebetet, som saaledes maa anses som slægtens hjem. Av dens utbre- delse og de veie, den har vandret, maa sluttes, at den er tem- melig gammel. P. maritima: L. er utbret paa Island, Færøerne, Storbri- tanien, Mellemeuropa, Ungarn, Krim, Kaukasus, Skandinavien, Finland, nordlige Rusland, Nov. Zembla, Ural, arkt. Sibirien !, Altai, Baikal, Davurien, nordestligste Sibirien, Aleuterne, arktisk Amerika, Labrador, Grenland. — I det indre Asien findes den nasten utelukkende kun paa saltholdige stepper. Den horer ! Er ikke i arkt. Sibirien observert ostenfor Ob. 998 ANDR. NOTØ. til sect. Coronopus Dene av subgen. I. Sectionens hjem er ubetinget Mediterrangebetet, men selve maritima er opstaat ved de tertiære indre asiatiske have, 1 narheten av de syd- sibiriske bjerge. Derfra har den i præglacial tid vandret langs strænderne av det nuværende Sortehavet til det sydøstlige Europa. Til Vesteuropa er den muligens kommet begge veie, saavel paa nordsiden som paa sydsiden av Europas fastland. Under den store istid har den maattet foretrække herfra mot syd og er kommet igjen 1 interglacialtiden. Det er ikke usand- synlig, at den i det nordligste Norge har holdt sig under 2. istid, og at her da av den opstod P. borealis L., som er en polytopophytisk form av mari- tima. Denne sidste har i ethvert tilfælde vandret ind — ogsaa til det nordlige Norge — 1 postglacial tid. P. borealis findes. ı det nordlige Skandinavien, Island og Grønland. Den er ingen konstant form. Mertensia Link. (= Stenhammaria Rxrcn.). Slægten har 15 arter, alle i den nordlige tempererte zone. Efter arternes og gruppernes utbredelse synes det østlige Sibi- rien at ha vært slægtens hjem. M. maritima Don. er utbret paa Island, Færøerne, De bri- tiske øer, Jyllands nordvestligste kyst, Skandinavien, nordlige Rusland, arktisk ! og Øst-Sibirien, Spitsbergen, Jan Mayen, Kamtschatka, Japan, Aleuterne, arktisk Amerika, Labrador, Grønland. — Den er opstaat 1 det østlige Asien, men langt nord- paa, idet den ikke har kommet sydover til Gobihavet, ialfald ikke, mens dette stod ı forbindelse med Det stille hav. Heller ikke kan den være kommet langt vestpaa den nordlige vei, nordenfor Sibirien, mens det sibiriske ishav stod 1 forbindese med Det kaspiske hav; thi den mangler paa de saltholdige stepper 1 det indre av Asien. Det er derfor neppe rimelig, at den ! Den østlige del. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 999 kan ha veert kommet hit for ıstiden; men den maa ha foretat skrittet ind i det nordlige Skandinavien 1 interglacialtiden. Her- oppe har den vistnok holdt sig under 2. istid. Gentiana Tourn. Slægten har ca. 300 arter, mest utbrette paa hoibjergene 1 den nordlige tempererte zone og paa Anderne. I Afrika findes den ikke, heller ikke i det sydlige Italien, Grakenland og Arabien. Derimot findes enkelte arter 1 det antarktiske gebet. De fleste storre bjergkjæder har endemiske grupper at opvise. Foruten Anderne er især Himalaya, Vestchina og de mediter- rane bjerge rik paa endemiske arter. — N. Kusnezow deler slægten 1 ENGLER und PRANTL i 2 subgenera, og hver av dem i 10 sectioner. Subgenus I har 161 arter, og dens sectioners centrer er omtrent slık fordelte: 1. og 9. ı Middelhavslandene, 2. har 2 centrer, 1 ı Nordamerika og 1 ı Mediterrangebetet; sectionerne 3, 4, 5, 6, 7, 8 og 10 har sine 1 Central- og Hoi- asien. Sect. 5 forbinder sect. 2 med 8 og 10, og sect. 7 for- binder 5 med 8. Central- og Hoiasien synes efter dette at være denne subgeneris hjem. Subgen. IT har sine sectioner mere sprette. Saaledes har sect. 1 og 2, med talrige arter, sine centrer paa Anderne, 7 sit i det antarktiske gebet; de andre sectioners centrer er sprette omkring i Middelhavsgebetet og Centralasien, men med mange arter 1 det arktiske gebet. Hele slægtens hjem maa saaledes søkes i Centralasien, hvor ogsaa mange av dens mest typiske arter findes. Av subgen. I, Hugentiana Kusnez., har vi i det arktiske Norge bare | G. nivalis L., som er utbret paa Island, de centraleuro- pæiske bjerge, Abruzzerne, Skandinavien, nordlige Rusland, La- brador, Grønland. — Av sectionen Cyclostigmae Gris. 6 arter, hvorav denne er den ene, er 2 enaarige, 4 fleraarige. De 2 en- aarıge er G. nivalis og G. utriculosa L. (paa Europas hoiere 300 ANDR. NOTO. bjerge). Av de 4 fleraarige er G. verna L. utbret fra Europa til Mongoliet, de 3 andre bare i de europæiske høibjerge. Set saavel 1 forhold til slægtskap som til utbredelse, blir de central- europæiske bjerge G. nivalis hjem. Om den er indkommet til Skandinavien 1 interglacialtiden, er ikke godt at sı; men den har i hvert tilfælde neppe overlevet 2. istid her. I postglacial tid er de nuværende indvaanere komne, væsentligst ad den sydlige vei. Av subgenus Gentianella Kusnez. findes hos os 3 arktiske arter: G. aurea L., serrata Gunn. og tenella Rorrs. G. aurea L. (= G. involucrata Rorts.) er utbret paa Island, Skandinavien, arktisk Rusland, Kaukasus, ciliciske Taurus, Nord- og Centralasien, Aleuterne, Vestgronland. — Den horer til sectionen Arctophila Gris., som har en stor utbredelse. G. aureae nermeste slegtninger er @. umbellata M. B.! (Kau- kasus, Altai og Turkestan), @. propinqua Ricx. (nordestligste Sibirien og tilstøtende dele av Amerika), G. aleutica Cu. & Scu. (Aleuterne) og G. tenuis Gris. (Sibirien og Nordamerika). Sec- tionens centrum ligger 1 Sydsibirien, og der maa ogsaa denne arts hjem søkes. Dens forekomst paa Taurus maa tilskrives vandringer Jangs det hav, som henimot istiden forbandt Nord- ishavet med Middelhavet, over Sibirien og Det kaspiske hav. Langs det samme hav har den utbret sig nordover paa ostsiden av Ural. Efter den store istid har den fortsat sin vandring vest- over og er kommet hit i interglacialtiden ?. G. serrata Gunn. ? (incl. G. detonsa Rotts.) er utbret paa Island, Skandinavien, arktisk Rusland, Central- og Nordasien, ! Er neppe identisk med var. umbellata Hx. 2 Jeg har vanskeligere for at tro, at den er vandret landeveien hit fra Kaukasus. Kusnezow opforer G. serrata og G. detonsa som 2 forskjellige arter, men opgir serrata bare for Nordamerika. G. serrata og detonsa er vistnok kun 2 forskjellige racer av samme stamtype. At opfere serrata « bare for Amerika gaar imidlertid ikke an, da det netop er efter norske exemplarer Gunnerus har beskrevet G. serrata, likesom — saavidt mig bekjendt — det er efter grønlandske RorrBoEr har beskrevet sin. G. - serrata og delonsa er altsaa av KuswEzow forvekslet med hverandre, | ce NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 301 arktisk Amerika, Sierra Nevada 1 Californien, Groenland. — Den hører til sectionen Crossopetalwm Frør., som har 9 arter, hvor- av 3 er endemiske i Mexiko, 4 endemiske 1 det extramexikanske Nordamerika; 1 findes bare 1 Europa og paa Kaukasus og 1 — G. serrata — er circumpoler. Saavel sectionens centrum som den sidstnævnte arts hjem maa efter dette sokes 1 det vestlige Nordamerika. G. serrata har, endnu mens de tertiære have gjennemskar det sydlige Sibirien, vandret ind dit. Oprindelig har den forresten neppe vært en strandplante, da den nu findes heit tilfjelds baade paa Sierra Nevada og paa Altai. Enkelte kolonier av den maa senere vere blit nodsaket at holde sig paa strænderne — vistnok under istiden —, og der akklimatisert sig saa godt, at den ikke vil forlate dem. Dens indvandringstid og -veie falder omtrent sammen med foregaaende arts. G. tenella Rotts. er utbret paa Island, Pyrenæerne, Sierra Nevada 1 Spanien, hele Alperne, Karpaterne, Dahurien, Skandi- navien, Spitsbergen, arkt. Rusland, arkt. Sibirien, Afghanistan, Vesttibet, Altai, Baikal, Ostsibirien, Unalaschka, arktisk Amerika, Grenland. Den mangler derimot 1 Labrador. — Den herer til sect. Comastoma WETTST., som foruten denne art har folgende fire: G. nana Wurr (Alperne — Himalaya), G. tristriata Turcz. (Baikal, Himalaya), G. pulmonaria Turcz. (Baikal, Vesttibet, Himalaya) og G. falcata Turcz. (central- og høiasiatiske bjerge, Kaukasus). Sectionens centrum er Himalaya, og der har ogsaa G. tenellae vugge staat. Fra Himalaya har den vandret til Syd- europa 1 præglacial tid. Muligens individer derfra har blandet sig med sibiriske under istiden. Hovedindvandringen herind har dog foregaat fra Sibirien, helst ad den nordlige vei, 1 interglacial- tiden. Campanula L. Slægten har ca. 230 arter, som — fraregnet nogle faa und- takelser — er utbrette i de tempererte dele av den nordlige 302 ANDR. NOTE. halvkugle. Den deles (l.c.) 1 4 sectioner, hvis centrer peker hen paa Middelhavsgebetet som slægtens hjem. C. rotundifolia L. er utbret 1 næsten hele Europa og Nord- asien, Nordamerika (sydover til Sierra Nevada i Californien), Grenland. — Den horer til sectionen Medium Tourn., som falder i flere grupper. Den gruppe, hvortil rotundifolia horer, har sit centrum 1 det ostlige Middelhavsgebet, og der har rotun- difoliae oprindelige hjem vært. Til os er den indkommet saavel fra Sibirien som fra Centraleuropa. Her er indkommet mindst to invasioner av den, og i det nordlige Norge har den overlevet 2. istid. C. uniflora L. er utbret paa Island, Skandinavien, Kola, « Spitsbergen, arkt. Sibirien 1, Nov. Zembla, Østsibirien, Aleuterne, arktisk Amerika, Klippebjergene, Labrador, Grenland. — Den hører til sectionen Rapuneulus Boıss., som falder i flere grupper. - Den gruppe, som uniflora horer til, findes — med undtakelse av denne art — bare 1 de centraleuropæiske alper. Det er rimeligst at anta, at wniflora og de centraleuropæiske arter er opstaat av samme stamtype, og at denne har vært utbret 1 sentertiær saa- vel i Centraleuropa som ı Sibirien. Paa det sidstnævnte sted er uniflora opstaat, men senere for store strækningers ved- kommende utdod. Den er muligens kommet til det arktiske Norge ved hjelp av isblokke i slutningen af 1. istid og har derfra utbret sig sydover. Der er dog neppe noget i veien for, at den ogsaa kan være indkommet den nordlige vei tillands meget tidlig i interglacialtiden. Saussurea DC. Denne slegt har 125 arter, som for det meste er utbrette | i den nordlige tempererte zone, især tilfjelds. De fleste av dem findes fra Himalaya og Altai tl Japan. Av de 8 sectioner, ! Kun ved Behringsstrædet. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 303 slægten deles i, har de fleste sine centrer i de nævnte trakter, som uten tvil er slægtens hjem. S. alpina DC. er utbret paa Færøerne, de centraleuropæiske bjerge, Skandinavien, Finland. nordlige Rusland, Liv- og Estland, Dahurien, Ural, arktisk Sibirien, Altaı, Baikal, Kamtschatka, Alaska, Klippebjergene, De hvite bjerge. — Sectionen Corymbiferae Hoox., hvortil den hører, har mere end 90 arter, utbrette i slægtens hele gebet. Dens centrum saavel som denne arts hjem findes i de samme trakter som hele slægtens hjem. Dens nu- værende sprangvise utbredelse beror paa, at den har utbret sig under ganske andre klimatiske forhold end de nuværende. Til Centraleuropa har den vært ankommet 1 præglacial tid, og indi- vider derfra og fra Sibirien har under istiden blandet sig med hverandre, og av denne blanding har vi faat vore indvandrere ad begge veie, langt ute 1 interglacialtiden. Taraxacum HALL. Slægten har 25 arter, som — fraregnet C. officinale Wicc., der næsten er kosmopolitisk, T. fulvipila Harv. fra Kaplandet og T. dens leonis Desr. 1 Australien — findes i de kolde og tempererte zoner i Asien og Europa. Altai er især rik paa arter. Av de mest typiske arters slægtskapsforhold og utbre- delse fremgaar det, at slægtens hjem maa søkes i Centralasien. T. officinale Wicc. er utbret over næsten hele Europa, Nordasien, de arktiske olande nordenfor Den gamle verden, nordlige Nordamerika, Grenland. — Dens alder staar ikke i forhold til dens utbredelse. Det sidste beror meget mere paa dens ualmindelige levedygtighet og lethet i at utbre sig. Paa grund av dens store vivacitet kan den let akklimatisere sig under de mest forskjelligartede forhold, og derved opstaar let nye former, som lit efter lit fæstner sig til egne arter, hvorav de fleste, som 1 den senere tid er opstillede, er temmelig unge. — Saav fra Sibirien som fra Kaukasus og de centraleuropæiske 304 ANDR. NOTA. har den under istiden utbret sig henimot iskanten, saa den er blit circumglacial. Hit er den indkommet tidlig 1 interglacial- tiden ad begge; men ogsaa efter 2. istid har her foregaaet ind- vandringer av den. Hieracium L. Slegten har over 400 storre arter med flere tusen under- arter og varieteter. De fleste har hjemme 1 Europa, enkelte 1 Nordamerika, paa Sydamerikas Ander, i Orienten, Nordafrika, i Caplandet, 1 Nordasien og i Japan. Den deles (l.c.) 1 4 sub- genera. Den 1. av disse, Pilosella Sz., deles 1 10 sectioner, hvorav de S næsten utelukkende bar sine hjem i Europa, mens de 2 sine centrer nærmest synes at vere Kaukasus og Lilleasien. Subgen. II, Archieracium Fr., falder i 2 hoved- grupper: Aurella og Accipitrina Fr. Den förste av disse be- staar av 13 grupper, som alle har sin væsentligste utbredelse i Europa. Faa arter findes i det extraeuropæiske gebet. Acci- pitrina FR. bestaar av 10 grupper, hvorav de 8 bare er euro- pæiske, mens de 2 tyr paa mediterran oprindelse. Subgen. III, Stenotheca Fr., deles i 10 sectioner, hvorav den ene er av mediterran oprindelse, mens alle de andre bare er amerikanske (3 1 Syd-, 4 1 Nordamerika og 2 1 Mexiko). Subgen. IV, Man- donia S-B., findes bare i Sydamerika. Det vil herav ses, at Den gamle og Den nye verden har ikke bare hver sine arter, men endog sine særskilte artsgrupper. Dette viser os, at straks efter, at slægten har vandret ind til Amerika, er dette land, hvad den mediterrane plantevei angaar, blit skilt fra Den gamle verden, saa Amerikas og Den gamle verdens arter ikke længer kunde korrespondere med hverandre. Ved adskillelsen hadde arterne ikke opnaat nogen større stabilitet. Derfor kunde let nye arter og artsgrupper opstaa. Saavel systematisk som plantegeografisk viser altsaa Hieracium sig som en av verdens yngste slægter. Hvor har saa dens hjem vært? Som ovenfor NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 305 vist, findes af dens 4 subgenera, de 2 1 Amerika og de 2 1 Den gamle verden. Den ene av de to forste findes imidlertid ogsaa i Den gamle verden, om den end staar fjernt fra de ameri- kanske grupper. Saavel dette som slægtens forekomst 1 Syd- afrika viser os, at — da denne slægt er saa ung — kan den ikke være av amerikansk oprindelse, men snarere av mediterran. Dens stamtyper, som fra først av — langt ute 1 tertier — vandrede omkring paa jorden, er nu utdede. I Europa har de dertil ankomne typer fundet en meget gunstig jordbund for sin utvikling, og da slegten, ialfald for Europas vedkommende, er utbret paa ulikeartet underlag, i meget forskjellig høide over havet, under høist ulike breddegrader, under saa ulikeartet klima, og maa opta kampen med tusender av uensartede konkurrenter, sir det sig selv, at, da den er meget livskraftig, maa den bli uhyre polyphylitisk. Som arktiske — for Norges vedkommende — opfører jeg kun følgende: H. alpinum, migrescens, dovrense og prenan- thoides. Alle disse hører til subgen. Archieracium. De 2 - første er meget nær beslægtede med og gaar uten grænser over i hverandre; det samme gjælder om de 2 sidste. Derimot synes ved første oiekast slægtskapet mellem de 2 første og de 2 sidste at være fjernere. Imidlertid gjælder dette kun, saalænge de ses isolerte. Ser vi derimot hen til Alperne, finder vi der alle mulige overgangsformer. Uten tvil kan vi derfor søke disse arters hjem i de centraleuropæiske alper. H. alpinum L. (coll.) er utbret paa Island, Færøerne, Skot- land, de centraleuropæiske bjerge, Skandinavien, arkt. Rusland, Ural, Jan Mayen, arkt. Sibirien *, Labrador, Grønland. — Under istiden har den vandret ut fra Alperne og har i nævnte tids- rum faat sin circumpolere utbredelse. Senere er der av den oprindelige form opstaat en masse endemiske omkring i dens utbredelsesfelt. I sit oprindelige hjem viser den overgangs- ! Den vestlige del. Nyt Mag. f. Naturv. XXXXV. IV, 20 306 ANDR. NOTØ. former til de fleste andre arter. Til os er den indkommet tidlig i interglacialtiden ad begge veie. H. nigrescens Wizzo. (coll) har en liknende utbredelse som foregaaende. Dens indvandringsveie hit falder ogsaa sammen med den; men den er kommet hit noget senere. En del former er vistnok opstaadde i det nye hjemland av alpinum. H. dovrense Fr. (coll) er endemisk for Skandinavien; men nærstaaende former findes paa Island og 1 Sydgronland. — Den er muligens fra først av opstaat som bastard av en silvatica- eller vulgata-form med prenanthoides. Den har sikkerlig ikke over- | levet 2. istid i Skandinavien, men er enten opstaat 1 dette tids- rum sondenfor isranden eller i Skandinavien straks efter 2. istid. H. prenanthoides Vit. (coll) er utbret i Skotland, de centraleuropæiske bjerge, Kaukasus, Skandinavien, Ural, Labra- dor, Sydgrenland. — Ogsaa denne art er hos os postglacial, og er indkommet til os fra den sydlige vei fra Centraleuropa. Petasites GÄRTN. Slægten har 14 arter, utbrette 1 den nordlige tempererte zone, især 1 Den gamle verden. Dens utbredelse tyr hen paa det indre av Asien som dens hjem. Den sterste utbredelse av alle dens arter har P. frigida Fr., som findes i Skandinavien, arktisk Rusland, Spitsbergen, Nov. Zembla, Waldaihøiderne, Uralbjergene, arkt. Sibirien, Østsibirien, Aleuterne, arkt. Amerika. Den har en nær- staaende slægtning 1 P. glacialis (Lzp.) i det arktiske Sibirien. Fra Sibirien, hvor dens vugge har staat, er den indkommet hit ad den nordlige vei tidlig 1 interglacialtiden. Artemisia L. Denne slægt har ca. 200 arter, mest utbrette paa. den nord- lige halvkugle. Den deles i 4 sectioner, og disses utbredelse peker hen paa Mediterrangebetet som dens hjem. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 307 A. norvegica Fr. findes 1 det centrale Norges fjelde og paa de nordamerikanske bjerge, sydover til Sierra Nevada 1 Cali- fornien. ENGLER (I. c. I. p. 24) opgir den ogsaa for arktisk Asien. I LeneBour: Flora rossica nævnes den derimot ikke for hele Sibirien. Den hører til sectionen Abrotanum BEss., som har 80 arter, hvorav 21 1 Nordamerika, 1 1 Sydamerika, 2 paa Sandvikseerne og 1 i Sydafrika. Sectionen er av mediterran oprindelse; men A. norvegica er vistnok opstaat i det nordlige Nordamerika. Den er meget nær beslægtet med A. arctica Less. som er utbret 1 det arktiske Amerika og nordostlige Asien, saaledes i Ostsibirien, Kamtschakta, Chukches land, arktisk Sibirien, vest- over til Olenek, samt paa Aleuterne og St. Lawrence-gen. Den fremragende botaniker Maximowicz anser A. arctica bare som en form af A norvegica, likesom han ogsaa anser A. globu- laria, CHAM.! kun som en f. borealis av A. norvegica. Andre botanikere holder derimot disse 3 arter ut fra hverandre som gode arter. (Cfr. KJELLMAN: Vegaexpeditionen I. p. 500 og 501). Hvilke af disse meninger der er den rette, faar staa derhen; men i ethvert tilfeelde findes der ved Olenek- og Kolyma-floden former, som forbinder arctica og norvegica. Om begge disse arter er parallelformer, eller om arctica — muligens ogsaa globularia — nedstammer fra norvegica, kan heller ikke for tiden avgjores. Jeg tror dog helst, at norvegica under sin vandring vestover har avsat disse former. Selv er : den derimot av en eller anden grund utdød. At nogen av disse former ikke findes 1 det nordvestligste Sibirien, peker hen paa, at norvegica har vandret vestover tidlig, endnu mens store dele av Nordsibirien laa under havflaten. Til Skandinavien har den rukket frem tidlig i interglacialtiden. Rimeligvis har den vert fremkommet til Østeuropa ved begyndelsen av primæristiden. Her har den under 2. istid fristet en kummerlig tilværelse. Hvilken vei den er kommet ind, er ikke godt at si. Dog er det ! I nordøstlige Asien og paa Aleuterne, 208 ANDR. NOTØ. underlig, at den ikke nogensteds skulde findes 1 det arktiske Norge, om den var indkommet den nordlige vei; thi sandsynlig- heten for at overleve 2. istid var meget storre heroppe end syd- paa. Jeg er derfor mest tilbøielig til at tro, at den er ind- kommet ad den sydlige vei, eller at den har gjort et sprang ind i Norge. Aster L. Slægten har ca. 200 arter, som dog tildels er mindre godt skilte, eller som er meget nær beslægtede med hverandre. Selve slægten er desuten vanskelig at begrænse fra andre nærstaaende slegter. Halvdelen av dens arter findes 1 Central- og Nord- amerika, de andre 1 Sydamerika, Asien og Europa, samt 5 arter i Sydafrika. Av de 15 sectioner, som Horrmann i ENGLER og Prantt deler den i, findes de 9 med tilsammen 160 arter næsten utelukkende i Amerika, 1 med 30 arter 1 hele slægtens gebet, 2 med 10 arter i Mellemeuropa og temperert Asien, 1 med 2 arter i nordvestligste Amerika og tilstotende dele av Asien, 1 med 10 arter 1 Central- og Ostasien og 1 med 1 art i hele Europa og temperert Asien. Amerika synes nærmest at henlede opmerksomheten paa sig som slægtens hjem. A. sibiricus L. findes 1 det centrale Norge (1 sted), Finland, Altai, Baikal, Davurien, arkt. Sibirien!, arktisk Amerika, Klippe- bjergene. Den hører til sectionen Euaster A. Gr., som har 80 arler, næsten utelukkende 1 Amerika. Alle artens nærmeste - slegtninger findes ogsaa der, saa den maa vere opstaat i Amerika, men er tidlig kommet over til Asien. Under istiden har den utbret sig vestover og har nok paa sine steder holdt sig i det arktiske Europa under 2. istid Den koloni, som nu findes ' Den findes saavel i den østlige som i den vestlige del av arkt. Sibi- rien, men sjelden nordenfor trægrænsen. Om dens forhold til A. tata- ricus L. og A. Richardsonii Sen. henvises til „Vegaexpeditionen“ I. p. 503 og N. J, Scheurz 1 ,Plantæ Vasculares Jeniseenses" p. 122. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 309 i Norge, er jeg mest tilboielig til at anse som postglacial, idet dens frø kan være fort med vinden eller paa anden maate fra Finland. De exemplarer, jeg i mit herbarium har fra Norge og Finland, er dog ikke saa litet forskjellige, hvilket dog synes at ty paa, at den i længere tid har levet avsondret 1 Norge. A. arcticus Tu. Fr. er kun en arktisk race av Å. Tripo- lium L., som alene danner sectionen Tripolium Ners. Denne art er utbret paa saltholdige steder i næsten hele Furopa og temp. Asien. A. arcticum er muligens allerede under 2. istid opstaat i det nordlige Europa og har holdt sig der siden. Erigeron L. Slægten har ca. 150 arter, hvorav halvparten har hjemme i Nordamerika. Den anden halvpart findes dels i Sydamerika, dels i Den gamle verden. I Australien findes 5 arter, 1 Afrika ingen, som oprindelig har vært vildtvoksende. Horrmann (l.c.) deler den 1 5 sectioner. Sect. I har 8—9 arter, kun i Syd- amerikas Ander; sect. II har kun 1 art, 1 Brasilien; sect. III har ca. 100 arter, hvorav enkelte er vidt utbrette; sect. IV har 7 arter, paa den nordlige halvkugle; sect. V har ca. 30 arter, hvorav 20 bare 1 Sydamerika, 1 ı Australien og flere 1 Asien og Nordamerika. Ses der hen saavel til disse sectioners ut- bredelse og centrer som til Erigeronis nærmeste slægtninger, hvorav den ene er Aster, maa man vere berettiget til at anse Amerika som slægtens hjem. — De i det arktiske gebet fore- kommende arter er mindre godt skilte fra hverandre, idet de forbindes ved en masse overgangsformer. Skjont uenig med HOFFMANN 1 at fore de meget nær beslægtede arter E. uniflorus og alpinus til forskjellige sectioner, folger jeg dog her hans inddeling. E. wniflorus L. er utbret paa de centraleuropæiske alper, Abruzzerne, ciliciske Taurus, Kaukasus, Armeniens heibjerge, Karatau i Vestturkestan, Altai, Baikal, Ostsibirien, Skandinavien, 310 ANDR. NOTØ. arktisk Rusland, Spitsbergen, Nov. Zembla, arkt. Sibirien, Aleu- terne, arkt. Amerika, Klippebjergene, Sierra Nevada 1 Califor- nien, Labrador, Grønland. — Den er oprindelig opstaat som en hyperglacial race av E. alpinus og har forst under istiden faat sin storste utbredelse. Forst da er den kommet til Europa fra Sibirien og har her vert circumglacial. Til os er den indkom- met tidlig i interglacialtiden ad begge veie. E. alpinus L. er utbret paa Island, Skotland, de central- europæiske alper, Sierra Nevada 1 Spanien, Rumælien, Græken- land, Kaukasus, ciliciske Taurus, Himalaya, Altai, Skandinavien. arktisk Rusland, arkt. Sibirien !, arktisk Amerika, Grønland. — Den har vandret til Europa 1 præglacial tid ad den mediterran- tertiære plantevei. Dens hjem maa sokes 1 det gstasiatisk- amerikanske gebet og vistnok utgaat fra samme stamtype som acris eller fra denne selv. Den har naturligvis kommet ind til Skandinavien 1 interglacial tid, men neppe overlevet 2. istid her. Dens indvandring til Norge i postglacial tid har for det meste, om ikke utelukkende, foregaat ad den sydlige vei. E. elongatus Leo. findes saavidt mig bekjendt kun paa Bai- kal, Altai, arkt. Sibirien?, Ural og 1 Skandinavien. Det er for- resten et sporsmaal, om denne art ikke er polytopophytisk. Talfald findes i det nordlige Norge tydelige forbindelsesformer mellem acris og elongatus, former som uten tvil er postglaciale. Imidlertid kan jo arten være indvandret allikevel fra Sibirien. Men av acris er den utvilsomt opstaat. Er den mdvandret hit, saa er dette sket over Ural. Den er dog neppe indkommet hertil før efter 2. istid, ad den nordlige vei. Gnaphalium L. Slegten har 120 arter, utbrette over næsten hele jorden. Horrmann (l.c.) deler den 1 2 sectioner. Til den første av disse, 1 If. LepEBOUR. ? Den vestlige del. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 311 Eugnaphalium, herer de fleste arter, deriblandt ogsaa vore. Slegten har let for at utbre sig, og da den er meget levedyg- tig, sir det sig selv, at, idet den kommer under saa heist ulike forhold 1 næsten alle henseender, maa der opstaa en masse nye arter av den. Dens artsrigdom og utbredelse staar derfor paa ingensomhelst maate 1 forhold til dens alder. Jeg kjender ingen monografi over slægten, og mit kjendskab til de typiske arters utbredelse og genetiske sammenhæng er for litet, til at jeg tor uttale noget om slægtens oprindelige hjem !. G. supinum L. er utbret paa Island, Færøerne, Skotland, de centraleuropæiske alper, Sierra Nevada 1 Spanien, Abruzzerne, Rumælien, Kaukasus, Armeniens bjerge, Skandinavien, nordlige Rusland, De hvite bjerge ı Amerika, Labrador, Gronland. — Den er 1 slutningen av tertier opstaat av G. uliginosum L. 1 Middelhavsgebetet og er under istiden fort over Atlanteren ved hjelp av isblokke. Under istiden har den utbret sig mot nord og er kommet ind til Skandinavien tidlig i interglacialtiden ad begge veie. Antennaria GÆRTN. Slægten har 15 arter, som for det meste er utbrette ı bjer- gene i Europa, Asien, Australien og det extratropiske Nord- og Sydamerika. Paa de sidste steder er den talrigst repræsentert, og sandsynligst er det, at dens vugge har staat i Amerika. A. alpina R. Br. er utbret paa Island, gaar over Skandi- navien, Finland, Nordrusland, arktisk Sibirien? og Aleuterne til Nordamerika og er der utbret over Canada til Labrador og Grønland og gaar sydover til Sierra Nevada ı Californien. Findes desuten 1 Den gamle verden ı Østsibirien og paa Altai. Den er av amerikansk oprindelse og har under istiden over det nord- ! Muligens Amerika. ? I arkt. Sibirien er den ikke observert vestenfor Olenek. 312 ANDR. NOTØ. lige Sibirien vandret ind til Europa. Til Skandinavien er den indkommet en stund ute 1 interglacialtiden ad den nordlige vei. A. carpatica R. Br. findes ı Skandinavien, de central- europæiske bjerge, Nov. Zembla, arktisk Sibirien, Klippebjergene, Sierra Nevada 1 Californien, Labrador. — Dens hjem maa sokes i det vestlige Amerikas bjerge, hvorfra den over det nordlige Sibirien har vandret ind til Europa. Her har den delt sig ı 2 grener: 1 til de centraleuropæiske bjerge, 1 til det nordlige Skandinavien, hvortil den er indkommet tidlig 1 interglacialtiden. At den nu paa lange strækninger av denne vei er utdod, er let forklarlig, naar det erindres, at den kun trives paa sedimentært underlag og er en ekte glacialplante. Arnica Rupp. Slægten har 18 arter, hvorav 13 er endemiske 1 det vest- lige Nordamerika,. 1 1 atlantisk Nordamerika, 1 paa Sachalin, 1 i det nordøstlige Sibirien, 1 i Europa, og 1, A. alpina, er ark- tisk-subarktisk circumpoler. Slægtens hjem har vært i Nord- amerika. A. alpina Orm. er utbret 1 det nordlige Skandinavien, Spitsbergen, arkt. Rusland, Nov. Zembla, arktisk og Ost-Sibi- rien, arktisk Amerika og de nordamerikanske bjerge. sydover til Sierra Nevada ı Californien, Labrador, Vestgronland og nord- lige Østgrønland. — Efter dens utbredelse og slægtskapsforhold maa den være opstaat paa de nordamerikanske bjerge, hvorfra den over Sibirien, hvor den kun har holdt sig til de nordlige trakter, har vandret ind til Nordeuropa. Hit er den indkommet tidlig i interglacialtiden ad den nordlige vei. ! Er der ikke observert østenfor Taimyr. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 313 Foruten de foran opregnede fanerogamer er følgende Pteridophyta indkomne til Norge 1 interglacialtiden og har holdt sig her under 2. istid: Phegopteris alpestris Merv. (fra Alperne) Aspidium lonchitis L., Cystopteris fragilis Burnu., Woodsia glabella R. Br. (fra Sibirien, den nordlige vei), Asple- nium viride Huns. (fra Alperne), Equisetum arvense L., E. scirpoides Mica. (fra Sibirien), Lycopodium selago L. og L. alpinum L. Derimot er det tvilsomt, om folgende har over- levet 2. istid i selve Skandinavien: Phegopteris polypodioides Fer, P. dryopteris Fer, Polystichum filio mas Rotu., P. spinulosum DC., Cystopteris montana BERNH., Woodsia alpina R. Br. W. ilvensis Gray og Equisetum variegatum SCHLEICH. Av de her mer eller mindre fuldstændig behandlede 244 Phanerogamae og Pteridophyta er 21 opstaadde 1 Nordamerika, 109 1 Sibirien og tilstotende dele av Asien, 10 paa Himalaya, 14 1 Mediterrangebetet, 42 1 Centraleuropa og Middelhavsgebetet, 7 1 de arctotertiære lande, 16 ved den arktiske iskant, 6 syd for iskanten 1 Nordeuropa og 10 1 Skandinavien 1 interglacialtiden. Om de resterende 8’s hjemland kan intet sis. — Ser vi hen til de lande, hvorfra planterne kom, da de vandrede hit til iskanten eller ind 1 Skandinavien, stiller forholdet sig slık: 110 er komne fra Sibirien, 5 fra Nordamerika, 34 fra Centraleuropa, 41 saavel fra Sibirien som fra Centraleuropa — kaukasiske individer er til- dels blandede med disse —, 4 fra Kaukasus og Centraleuropa, og 19 har vært tilstede 1 det nordlige Europa før istiden, men har trukket sig tilbake under denne. Hvad indvandringsveiene angaar, saa har 70 vandret ind hittil kun den nordlige vei, 23 kun den sydlige, 193 begge veie og 2 fra vest over Atlanter- havet. Disse sidste tal er dog ikke paahtelige, men paa den anden side neppe langt fra sandheten. Av disse arter har 164 314 ANDR. NOTØ. overlevet 2. istid 1 Norge, 32 indkomne forst.i postglacial tid, og 32 er indvandrede saavel 1 inter- som i postglacial tid. Det er dog tvilsomt for flere av de sidstes vedkommende, om de her har overlevet 2. istid; thi likesom for indvandringsveiene, over Finland eller over Sydsverige, gjælder ogsaa her: vi kan, da vi ikke har fossiler fra interglacialtiden, kun demme efter deres nuvarende forekomst, og flere av disse arters utbredelse 1 inter- glacialtiden har utvilsomt vært en ganske anden end nu, ja endog fra epiglacialtiden til nu har deres utbredelse her i lan- det undergaat store forandringer. — Ved besvarelsen af spørs- maalet, om en plante her 1 landet har overlevet 2. istid eller ei, har jeg først og fremst tat hensyn til dens utbredelse nu samt dens optræden saavel her som i andre arktiske egne. Dertil kommer hensyntaken til isens utbredelse under 2. istid. Nærmere at fastslaa, hvilke planter, som har overskredet Europas dørtærskel fra Nord- eller fra Sydsibirien, lar sig van- skelig gjøre. Kunde vi ha gaat ut fra, at vore arktiske plan- ters utbredelse 1 Sibirien nu og under istiden hadde vært like- dan, kunde spørsmaalet nogenlunde tilfredsstillende ha lat sig løse; men deres utbredelse der da og nu taaler ingen sammen- likning, idet saavel jordbundsforhold som klima for største delen av dette overmaate vidtstrakte land var ganske anderledes end nu. Likesaalit kan det for de fleste arters vedkommende med sikkerhet avgjøres, om de har vandret paa nord- eller paa syd- siden av Ural. Under isens maximale utbredelse var dog veien paa nordsiden stængt av Ural-gletscheren!, og de mange relikt- forekomster av arktiske arter i guvernementet Perm sir os, at mellem Ural og Kaukasus har den talrigste indvandring fore- gaat. Færre har lagt veien over selve Ural. Paa et senere stadium blev veien nord for Ural mere benyttet end syd for samme, grundet paa klimatiske forandringer. 1 Cir. S. Nixrris: Die Grenzen der Gletscherspuren in Russland und dem Uralgebirge, i Petermanns Mitt. 32, Bd. IX. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 915 Forutsætter vi, at vore arktiske planter, allerede for de vandrede ind til os, hadde tillempet sig for forhold, svarende omtrent til de, de nu lever under, noget vi er fuldt ut berettiget til at gjore, saa er det selvsagt, at alle vore arktiske arter ikke var skikkede til at vandre ind samtidig. Og dernæst fremstiller det spersmaal sig, om de, som var skikkede til at vandre ind, var naat frem til iskanten. — De arktiske planter er for det meste heliophile, noget, som er rimelig nok, naar deres korte vegelationstid tas 1 betraktning. Dernæst er det selvsagt, at alle arktiske planter er hekistothermer (efter A. DE CANDOLLE: de, som trives kun paa steder, hvis middeltemperatur er lavere end 09. De xerophile! og hygrophile kunde nok paa sine steder vandre ind samtidig, paa andre steder ikke. Gaar vi ut fra, at landet 1 den store istid var rensket for alt, som renskes kunde: fra al muld, ler, grus o. s. v., noget, som falder av sig selv, saa var der ved isens avsmeltning, enten landskapet var flat eller kupert, bare nekne berget igjen, ingen ting, som en karplante, den være saa noisom den være vilde, kunde feste sin fot til. Jeg ser bort fra endemorænerne, som forresten vi av den isbre ikke hadde her i landet. Der maatte først gaa en tid hen, saa en del bundmoræner kunde lægges bare, og ellers ht grus og ler kunde dannes. Dette skede nu successivt langs isranden, eftersom den trak sig tilbake. Dette ler og grus, som, mens isranden var ner, overalt var gjennemstrommet av vand, og som lit efter lit torredes, idet der dannedes storre og mindre vand paa sine stedér, og elve, som gjennemskar det, blev nu den forste boplas for de algide planter. Disse steder, særlig naar de laa exponerte, blev inden foie tid endog utmerkede boplasse for mange av disse planter, saavel for hygrophile som for xero- phile, de ferste langs baekkekanterne, de sidste paa de smaa rygge mellem bækkene. — Ovenfor fremsattes sporsmaalet om, hvilke arktiske planter, som paa dette punkt, da Norges land ! Her kun 1 betydning av torelskende. 316 ANDR. NOTØ. igjen kom tilsyne, var tilstede langs iskanten. Sikkerlig har de fleste mere typiske glaciale planter ventet utenfor ismurerne for at slippe ind 1 landet; thi 1 den lange tid, iskaaben hadde dæk- ket hele Fennoscandia, hadde disse hat god tid til at komme dit, baade fra syd og ost, og mange arter, som oprindelig ikke hadde vært saa utpræget algide, hadde i denne ventetid under forholdenes medfor maattet tillempe sig til saadanne. Den sibiriske ishavsbund, som successivt hævede sig, be- stod overst av sedimentære lag. Her hadde de fremrykkende sibiriske planter ingen konkurrence med tidligere indvaanere at bestaa; derfor kunde de saa meget lettere bane sig vei frem til iskanten. Da isen hadde naat sin maximale utbredelse saavel horizontalt som vertikalt og derpaa lit efter lit begyndt at trække sig tilbake, om den ofte for kortere tid atter seirede i kampen mod det mildere klima, hadde den rundt sin kant en mængde glacialplanter, som rykkede fremover. Da den var svundet saa meget ind, at de første planter kunde sette sin fot paa Norges jordbund, kan vi gaa ut fra, at landforbindelserne mellem Skandinavien og de omliggende lande omtrent var som i senglacial tid. Den endelige tilbakerykning av iskanten fore- gik imidlertid langsomt, meget langsommere, end planterne ryk- kede forover. Derfor har de fleste av vore nuværende glacial- planter naat iskanten, længe før denne tillod dem at komme ind i Norge. Undtakelsesvis kunde frø av enkelte ved vindens hjælp bæres over iskanten, indover ismarkerne, til de traf en nøken bergkoll, hvorav enkelte nu begyndte at stikke sil hode op av sneen. Av planter, som kunde greie sig paa det nøkne glacialgrus nær iskanten, og som fulgte efter denne ind ı landet, ganske nær, navnes: Arnica alpina, Gnaphalium supinum, Anten- naria carpatica, Erigeron uniflorus, Petasites frigida, Hiera- cium alpinum, Campanula uniflora, Diapensia lapponica, Veronica saxatilis, Euphrasia minima, E. salisburgensis, Pedicularis hirsuta, Pinguicula alpina, Angelica Archangelica, NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. Gil Ranunculus glacialis, R.pygmeus, Papaver radicatum Rorts., Braya alpina, Cardamine bellidifolia, Arabis alpina, Draba fladnizensis, D. nivalis. D. alpina, D. crassifolia, Stellaria longipes, Cerastium trigynum (OC. Edmonstonit'), Arenaria ciliata, Alsine biflora, A. stricta, A. hirta, Sagina saxatilis, Saxifraga cotyledon, S. Aizoon, S. stellaris, nivalis, oppositi- folia, cernua, rivularis, cespitosa, Rhodiola rosea, Epilobium anagallidifolium, E. alsinifolium, Potentilla nivea, Sibbaldia procumbens, Dryas octopetala, Astragalus alpinus, Oxytropis lapponica, Vaccinium uliginosum, V. vitis idaea, Andromeda tetragona, Rhododendrum lapponicum, Polygonum viviparum, Oxyria digyna, Koenigia islandica, Salix lanata, arbuscula, reticulata, herbacea, polaris, Betula nana, Juncus biglumis, trifidus, Luzula Wahlenbergü, arcuata, Cares misandra, pe- data, rigida, lagopina, rupestris, michroglochin, capitata, nar- dina, Elyna spicata, Chamorchis alpina, Triticum violaceum, Festuca ovina, Poa nemoralis, cesia, arctica, Catabrosa al- gida, Trisetum subspicatum, Aira alpina, Cystopteris fragilis, Woodsia glabella, Asplenium viride, Equisetum arvense, E. scirpoides. Lit fjernere fra isvæggen, men tildels paa liknende underlag, holdt folgende sıg: Alchemilla alpina, Potentilla ge- lida, Empetrum nigrum, Luzula spicata, Aspidium lonchitis, Woodsia ilvensis og W. hyperborea. — Det sir sig selv, at de planter, som fulgte like ind paa iskanten blev for det meste for- kroblede. — Da nu en tid var gaat, en tid, hvori ıskanten oscı- lerte frem og tilbake, eftersom aarene var til, var der paa de flatere steder blit dannet en del finere grus og lit muld av de hensmuldrede berg og planter. Gruset og mulden fyldte op de mindre fordypninger — de storre blev naturligvis utfyldte av vand, hvorav der i dette tidsrum likesom 1 den senglaciale tid har vært en masse, saavel sterre som mindre — som gjennem- strommedes av mindre eller storre bække fra den + nærliggende ! Netop under disse forhold er denne opstaat av alpinum. ^ 318 ANDR. NOTØ. ismasse. Paa disse lokaliteter fandt nu moserne gunstige be- tingelser for sin trivsel, og ikke ret lang tid gik hen, for der nu dannedes myrer, hvortil de planter, som ikke kunde greie sig paa det ovenfor skildrede terræn, sekte hen. En del av de allerede nævnte flyttede naturligvis ogsaa ut der, da de der trivdes bedre. Av saadanne, som søkte ind til de egentlige myrer, kan nævnes: Pinguicula villosa, Ranuuculus lappo- nicus, R. hyperboreus, Cardamine pratensis, Saxifraga hir- culus, Rubus chamemorus, Andromeda polyfolia, Salix glauca, S. myrsinites, Juncus arcticus, Eriophorum Scheuch- zeri, Carex parallela, (Equisetwm. palustre), Oxycoccus pa- lustris (Ledum palustre), Salix myrtilloides, S. lapponum, Scirpus cæspitosus og (Eriophorum russeolum). Til fugtigere muldjord, men ikke egentlig myr, sokte folgende hen: Ranun- culus nivalis, R. sulpurens, Stellaria borealis, Saxifraga hieraciifolia, S. aizoides, Sedum villosum, Epilobium davu- ricum, E. Hornemanni, Tofielda palustris, Juncus casta- neus, J. triglumis, Luzula parviflora, L. nivalis, L. multifiora, Carex pulla, C. rotundata, C. ustulata, rariflora, aquatilis, rufina, bicolor, Vahlodea atropurpurea, Equisetum tenellum Selaginella selaginoides. Paa tor jord, saasnart den blev dan- net, vandrede ind: Antennaria alpina, Erigeron alpinus, Saussurea alpina, Taraxacum officinale, Campanula rotun- difolia (denne greier sig ogsaa paa tert glacialgrus), Gentiana tenella, Veronica alpina, Euphrasia latifolia, Pedicularis lapponica, Primula stricta, Armeria sibirica, Thalictrum alpinum, Draba hirta, D. rupestris, Viola biflora, Parnassia palustris, Silene acaulis, Wahlbergella apetala, Viscaria al- pina, Cerastium alpinum (greier sig ogsaa paa glacialgrus), Sagina nodosa, Epilobium lactiflorum, (Astragalus oroboides), À. frigida, Arctostaphylos alpina, A. uva ursi, Andromeda hypnoides, Pyrola rotundifolia, Salix hastata, Habenaria albida, H. viridis, H. obtusata, Carex capillaris, atrata, al- pina, vulgaris, canescens, brunescens, festiva, Poa pratensis, NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 319 P. alpina, P. laxa, Colpodium latifolium, Calamagrostis lapponica, Agrostis borealis, Phleum alpinum, Hierochloa alpina, (Phegopteris polypodioides), (P. dryopteris), P. alpestre, (Botrychium lunaria), B. boreale, Lycopodium Selago, (L. clavatwm) og L. alpinum. Naturligvis var ikke grænsen altid saa skarp mellem disse forskjellige planter, idet en del av dem trives godt saavel paa tor som paa + fugtig jordbund. En del av de nævnte planter var dog neppe med under indvandringen 1 interglacialtiden. Disse har jeg sat 1 parentes. — Denne ind- vandring foregik selvsagt ikke paa alle steder samtidig, idet alle de dele av vort land, som stoter til nabolandene, ikke samtidig las bare. Desuten var ikke alle de nævnte planter altid tilstede for at ta det dertil skikkede sted 1 besittelse. Hvorlænge dette forste avsmeltningsstadium varte, og hvor langt avsmeltningen var skredet frem, da den nye reaktionære belge, den anden istid, kom, kan ingen med nogenlunde sikker- het si. Den sidste istid har nemlig her tillands utvisket alle spor av den förste. Et kan man imidlertid være enig om: den forste avsmeltningsperiode varte ı lange tidsrum. Da anden istid kom, var avsmeltningen idetmindste skredet saa langt frem, at omtrent alle vore arktiske planter hadde ikke alene fundet vei ind 1 landet, men endog frem til de fleste fjeld. At mange paa flere steder under denne sin vandring gik tilgrunde, er selvsagt. Dels kom dette av underlagets geognostiske beskaffenhet, dels av, at iskanten rykte frem igjen og dræpte en del. Og at selv 1 dette tidsrum mange dode ut, efterat de var kommet sig frem til et fjeld, hvor de tænkte for altid at slaa sig ned, er ogsaa av samme grunde indlysende nok. For 2. istid begyndte at gjore sin indflytelse gjaeldende, var vistnok storstedelen av isen borte, kun enkelte bræer laa hist og her igjen. Under den navnte 1. avsmeltning — dels under den anden ismasses frem- rykning — er de forannævnte arter opstaadde her. Den 2. istids kaape naadde ikke den 1. i mæktighet, hver- ken 1 horizontal eller 1 vertikal retning, og rimeligvis heller ikke 390 ANDR. NOTØ. : ı tidsvarighet, om end de svære moræner den paa sine steder har efterlat sig!, viser at det ikke er med sekler, men med tusender av aar vi ogsaa her har at gjore. Selv under denne kaapes maximale utbredelse har de fleste av de indkomne gla- cialplanter holdt livet ut 1 Norge, dels paa en del bergtoppe, som ragede op av snemassen og dels langs strænderne. Men mange av de indkomne maatte dog 1 denne tid bukke under. Mange hadde kommet sig forbi den fremrykkende iskant og var for en stor del under 2. istid at finde rundt iskanten. I det nord- lige Norge især har de fleste interglaciale arktiske planter greiet sig under 2. istid. Nogen indvandrıng fra Sibirien tillands i dette tidsrum har neppe fundet sted. De arktiske planter, som i sen- og postglacial tid vandrede hit ind, var kun saadanne, som i interglacial tid hadde holdt sig i disse trakter. Fraregnet enkelte trakter og Den skandinaviske halves nordligste del har neppe hygrophile? planter overlevet 2. istid, kun xerophile. Forst 1 slutningen av senglacialtiden var forholdene slik, at saa- danne hygrophiler igjen kunde vandre ind. Der, hvor vi nu har vore arktiske planters centrer inden landet, har — 1 det mindste 1 nærheten — vært en eller flere toppe + bare under 2. istid. Naturligvis har ogsaa andre ste- der hat nunatakker at opvise; men selv om disse arktiske planter ved denne istids indtræden har vært 1 nærheten av dem, eller paa dem, saa har de i nævnte tidsrum bukket under, væsentlig grundet paa underlaget. Av planter, som trives kun paa glim- merskiferen eller paa lest kalkholdig underlag, kan foruten de, E. JØRGENSEN 1 „Floraen 1 Nordreisen* p. 6 og 7 har opregnet, følgende nævnes: Euphrasia salisburgensis, Primula stricta, Papaver radicatum, Cerastium Edmonstoni, Arenaria cili- ata, Saxifraga comosa, Salix arbuscula, Habenaria obtu- sata, Luzula Wahlenbergii, Carex holostoma, C. bicolor, C. microglochin, C. capitata, Triticum violaceum, Calamagrostis 1 Se De Geer: Om Skandinaviens geografiska utvekling efter istiden. ? Særlig myrplanter. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 391 lapponica. Omtrent alle disse bukkede under, hvis de ikke kom paa sedimentært underlag. Nermere at forsoke at utrede de enkelte arters utbredelse her i inter- eller senglacial tid, vilde være et faafængt arbeide. Desuten var utbredelsen hoist forskjellig 1 de forskjellige perio- der, som disse lange tidsavsnit falder i. Dog kan vi gaa ut fra, at de arktiske planter hadde en nogen sterre utbredelse her i landet, fer 2. istid gjorde sin indflydelse gjældende, end nu, saafremt ikke en desto varmere periode gik foran denne. En ganske sterre utbredelse end nu har de naturligvis ogsaa hat under den maximale sænkning i epiglacial tid, grundet paa klimaet; thi det efterfølgende mildere klima, særlig under litto- rinasænkningen (ældre tapestid) indskrænkede deres omraade betydelig. Saavel paa grund av dette mildere klima, som paa grund av 2. istids store utryddelse finder vi her i landet flere centrer for de arktiske planter. Av saadanne kan nævnes: Dovre, Sol- vaagtind, øvre Maalselv, Nordreisen og indre Lyngenfjeldene. Fra disse fjelde har senere, for det meste under den 2. avsmeltning, flere av disse planter spret sig utover. Naturligvis har ogsaa under denne aysmeltning flere oscillationer gjort sig gjældende, endog oscillationer, som av en del geologer opfattes som egne istider. Endelig maatte dog tilslut de kolde makter fra nord mer og mer vike for de varme fra syd, og i denne fremadskri- dende tid fik de arktiske planter ikke bare et for dem tildels mindre heldigt klima at kjæmpe mot, men som følge av det forandrede klima ogsaa nye indvandrere, som hadde indrettet sig for dette, en høist ulike kamp, hvori de arktiske maatte retirere enten mot nord eller tilfjelds. Om end denne kamp i det store og hele tat er utkjæmpet, saa finder dog sprette fekt- ninger mellem disse forskjellige flora-elementer endnu sted, og vil finde sted, saalænge der er liv; thi uten kamp er der 1 na- turen intet liv. Om det arktiske element vil komme til at ligge under eller at seire i denne kamp, beror paa klimaet i de kom- mende tider. Nyt Mag. f. Naturv. XXXXV. IV. 21 399 ANDR. NOTØ. Hvad de enkelte arters utbredelse og optræden 1 de forskjel- lige egne angaar, saa har jeg ved utarbeidelsen av foregaaende væsentlig benyttet folgende kilder: ANDERSSON, GUNNAR och Hesserman, H.: Bidrag til Känne- domen om Spetsbergens och Beeren Eilands Kärlväxtflora, Bih. t. K. V. A. H. 26 III. Bıyrr, A.: Nye bidrag til Kundskaben om Karplanternes Ud- bredelse 1 Norge, Chri.a 1882, 1886, 1892 og 1897. — Norges flora, 2. udg. ibd. 1902—05. Brytt, M. N.: Norges flora I, ibd. 1861. Botanische Zeitschrift, allg., 1896—1905. | Curist, H.: Verbreitung der Pflanzen der alp. Region der eur Alpenkette. Dar, Ove: Vegetationen 1 Troldheimen, Chri.a 1891 og 1892. — Botaniske undersegelser i Romsdals amt, ibd. 1893. — Kystvegetationen 1 Romsdal, Nord- og Søndfjord, ibd. 1893. — Botaniske undersøgelser i Søndfjords og Nordfjords fjord- distrikter, ibd. 1898. DYRING, JoH.: Junkersdalen og dens flora, ibd. 1900. Exstam, Orto.: Einige blütenbiologische Beobachtungen auf Novaja Zembla, Tromse Mus. Aarsh. 18. — Einige blütenbiologische Beobachtungen auf Spitzbergen, ibd. 20. | — Beitråge zur Kenntnis der Gefåsspflanzen Spitzbergens, ibd. ENGLER, A.: Versuch einer Entwicklungsgeschichte der Planzen- welt, I & II, Leipzeig 1879—82. — und PRANTL: Naturlichen Pflanzenfamilien, Leipz. 1887 — 1905. Fries, Tu.: Tillägg till Spitsbergens Fanerogam-Flora, Stockh. 1869. | GRISEBACH, A.: Die Vegetation der Erde, 2 Aufl. Leipz. 1884. HaGLunp, Emit: Ur de hógnordiska Vedvåxternas ekologi, Up- sala 1905. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 393 Hartman, C. J.: Skandinaviens flora, 11. uppl, Stockh. 1979 og 12. uppl. heft. 1 ibd. 1889. Hartz, N.: Botanisk Rejseberetning fra Vest-Gronland, Kjhvn. 1898. — Østgrønlands vegetationsforhold, ibd. 1896. Hsert, Hs.: Conspect. Florae Fennicae, Helsingf. 1888 og 1895. Horrstap, O. A.: Stavanger Amts Flora, Stav. 1892. JØRGENSEN, E.: Om floraen 1 Nord-Reisen, Chri.a 1894. KiHLMAN, A. Osw.: Pflanzenbiologische Studien aus Russisch Lappland, Helsingf. 1890. KyeLıman, R.: Om växtligheten paa Sibiriens nordkust, Vega- exp. I. — Sibiriska nordkustens faneragamflora, ibd. — Fanerogamfloran paa Novaja Zembla och Waigatsch, ibd. — Asiatiska Beringssunds-kustens fanerogamfloran, ibd. — Vegetationen paa St. Lawrencegen, ibd. II. — = ved Port Clarence 1 Alaska, ibd. — och Lunpstrom: Fanerogamer från Novaja Zembla, Wai- gatsch och Chabarova, ibd. I. Kruusg, Cun.!: List of the phanerogams and vascular crypto- gams found on the coast 75°—66° 20’ lat. N. of East Green- land, Kjhvn. 1905. — 1 List of Phanerogams and Vascular Cryptogams found in the Angmagsalik distrikt, ibd. 1906. LANGE, JoH.: Conspect. Florae Groenlandicae, Kjhvn. 1880. — Haandbog 1 Den Danske Flora, 4. Udg. ibd. 1886—88. Lepesgur: Flora Rossica, I—IV. LINDBERG, HARALD: Ueber Pflanzen östlichen Ursprunges in der Flora von Fennoscandia orientalis, Helsingf. 1901. LinDEBERG, C. J.: Studier öfver skandinaviska fanerogamer, Bot. Not. 1898. Macoun Joun!: Catalogue of Canadian Plants, Montreal 1883— 1890. ! Kunde forst benyttes under korrekturlæsningen. 394. ANDR. NOT®. Maximowicz, C. J.: Diagnoses plantarum novarum asiaticarum, Bull. Acad. Imper. sc. St. Petersb. XXIV og XXVII. MEINSHAUSEN, K. Fr.: Cyperaceen der Flora Russlands, Acta Hort. Petr. XVIII. Mur8ecx, S.: De nordeuropæiske formerna af slägtet Cerastium, Bot. Not. 1898. Natuorst, A. G.: Nye bidrag till kännedomen om Spetsbergens kärlväxter, Stockh. 1883. [NArtHorst, A. G.]: Ueber den gegenwärtigen Standpunkt unse- rer Kenntniss von dem Vorkommen Fossiler Glacialpflanzen, Bih. t. K. V. A. H. 17 III. Norman: Norges arktiske flora, I & II, Chri.a 1894— 1900. Noto, Anpr.: Indre- og Mellem-Kvænangens karplanter, ibd. 1902. — Fjeldfloraen mell. Altevand og Kirkesdalen, Tromsø 1905. ÖsSTENFELD, C. H.: Flora arctica I, Kjøbenh. 1902. Ricuter, K. og M. Girxe: Plantae europaeae, I & II, Leipz. 1890—1903. RosEnvinGe, L. KoLperup: Nye Bidrag til Vest-Grønlands Flora, Kjhvn. 1898. — Det syligste Gronlands Vegetation, ibd. HoskELAND, ASKELL: Karplanternes udbredelse i Stavanger Amt, Stav. 1903. SCHEUTZ, N. Y.: Plantae vasculares Jeniseensis, K. V. A. H. 20. SELIM, BIRGER: Vegetationen och Floran i Pajala Socken . , Ark. f. Bot. Bd. 3, No. 4. SELLAND, S. K.: Om vegetationen i Granvin, Chri.a 1904. WAHLENBERG, G.: Flora Lapponica, Berolini 1812. Warming, E.: Tabellarisk Oversigt over Grønlands, Islands og Fergernes Flora, Kjhvn. 1888. — Grønlands vegetation, i Med. om Grønland XII. Desuten har jeg av hr. konservator Ove Daur faat flere oplysninger om enkelte arters utbredelse i Finmarken og det sydvestlige Norge. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 395 Det sir sig selv, at da jeg har maattet ty til saa mange forfattere, hvis avhandlinger strækker sig gjennem mere end et halvt aarhundrede, gjennem et tidsrum, hvori begrebet „art“ har undergaat ikke saa faa svingninger, vil utbredelsen — og de for en del av denne utdragne resultater — for enkelte arters vedkommende ikke vere saa fuldt paalitelig, som onskelig kunde være. For Nordasiens vedkommende er provinsnavnene 1 det store og hele tat de samme som i LEDEBOUR: Flora rossica. A. Buiytrs, ScHuLTZ m. fl's arbeider over Norges eller Skandinaviens flora har jeg ikke kunnet benytte, idet de enten kun har behandlet Skandinaviens planteveksts indvandringshi- storie 1 sin almindelighet, eller de har væsentlig beskjeftiget sig med de postglaciale indvandringer. Efterskrift. To aar er gaadde, siden manuskriptet var feerdigt. I denne tid er der tilflyt mig mange oplysninger, som nu ikke kan komme med her. Den tilgjængelige litteratur var for ufuldstændig, og arbeidet er utfort 1 korte fristunder og lir derfor av mange ufuldkommenheter, saavel hvad indholdet som fremstillingsformen angaar. Da arbeidet kom til at opta tem- melig stor plas, maatte jeg for de fleste arters vedkommende indskrenke mig til bare at meddele det resultat, jeg var kom- met til. At det om mange av de her fremstilte resultater kan vere delte meninger, sir sig selv. Særlig kan det synes, jeg har lagt for ensidig vegt paa arternes nuværende utbredelse. Saa- vidt mulig har jeg dog tat alle mulige faktorer, som her kunde anvendes, med. Tromsø 1 august 1907. Forfatteren. SA ANDR. NOT®. Register. Pag. Apropyrum violaceum Ler. 204 | Calamagrostis lapponica Hx. Agrostis rubra L. 194 = neglecta GRTN. Aira alpina L.! ds 197 — strigosa Hw. Alchemilla alpina L. . 263 | Campanula rotundifolia L. Alopecurus fulvus Sw. 192 = uniflora L. . Alsine biflora We. . 298 | Cardamine bellidifolia L. . — hirta Hv. 298 — pratensis L. — peploides Cr. 299 | Carex alpina Sw. . — stricta We. . 228 — aquatilis We. . — — verna, Banrr. 5 227 — atrata L. . Andromeda hypnoides L. . 275 — bicolor Ar. . — polifolia L. . 274 — brwnnescens Po. = tetragona L. 274 — canescens L. Angelica Archangelica L. . 271 — capillaris L . Antennaria alpina R Br.. 311 — eapitata L. . = carpatica R Br. 312 — festiva Dew. . Arabis alpina L. | 3 941 — glareosa We. Arctagrostis latifolia Gris. 194 — holostoma Dr. . Arctostaphylos alpina Sene. 276 — 4ncurva, LIGHTF. — Uva ursi Spre. 275 — lagopina We. Arenaria ciliata, L. 230 — laxa We.. Armeria sibirica Boiss. . 287 — limosa L.. Arnica alpina Oum. . 312 — livida We. ; Artemisia norvegica Fn. 307 — Macloviana D' Ur. Aspidium lonchitis L. 313 — maritima Mitt. Asplenium viride Huns. . 313 — microglochin We. Aster arcticus Tu. Fn. 309 — misandra R. Br. . — sébiricus L. 308 — nardina Fn. Astragalus alpinus L. 265 — mnorvegica WıLLD.. = frigida Ber. . 265 — parallela, Some. — oroboides Horn. 264 — pedata L.. Atropis maritima Gris. . 208 — Persoonii Lane. — vilfoidea (Anps.) 203 — pulla Goop. . Azalea procumbens L. . 279 — rariflora, Su. Betula nana L... . - 220 — rigida Goop. Braga, alpina R. & S. 238 — rotundata We. ! De navne, som ikke er trykte med kursiv, er synonymer. Pag. 196 196 196 302 302 240 240 184 182 184 183 176 175 188 170 174 174 184 173 174 185 186 185 174 181 169 188 171 175 173 187 176 189 186 183 189 NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. Carex rufina. Dr. rupestris= ALL. — salina We. . scirpoidea Micux. ustulata We. vulgaris Fn. Cerastium alpinum L. Å — Edmonstonii M. &0. — trigynum Vi. . Chamaenerium angustifolium Scor. 3 Chamaeorchis pia Ries Chrysoplenium tetrandrum Tu. Fr. 5 Cochlearia anglica m arctica SCHL. officinalis L. . Coeloglossum viride Hn. . Colpodium latifolium R. Br. Cystopteris fragilis Brrnu. . == montana BERNH. . Deschampsia alpina, R. S.. Diapensia lapponica L. . Draba alpina L. crassifolia Gnan. — fladnizensis Wurr. . — hirta L. incana L. nivalis LiLJEBL. — mupestris R. Bn. . Dryas octopetala L. Elymus arenarius L.' Elyna spicata ScHRAD. Empetrum nigrum L. ; Epilobium alsinifolium Vir. . em Lam. davuricum Fisc». . Hornemanni Reus. lactiflorum Hauzkn. Equlsetum arvense L. scirpoides Mica. variegatum Scnr. . Erigeron alpinus L. m elongatus Le». = uniflorus L. Pag. 183 170 180 179 186 182 295 296 295 270 . 208 257 249 249 242 208 194 313 313 197 283 244 245 244 243 943 244 944 261 205 190 248 270 269 270 269 269 313 313 313 310 310 309 Eriophorum a Ror. . aquatile None) russeolum Fr. . = Scheuchzeri Hoppe. vaginatum L. . Euphrasia minima Jaco. officinalis L. = salisburgensis FUNCKE. . Festuca ovina L. Gentiana aurea L. — nivalis L. — serrata, Gunn. . tenella Rotts. . Gnaphalium supinum L. Gymnadenia albida, Ricx. . Halianthus peploides Fr. Hieracium alpinum L. — dovrense Fr. nigrescens Wi. Hierochloa alpina R. & S. Juncus arcticus Wit. . — biglumis L.. castaneus Sm. . trifidus L. — triglumis L. Koenigia islandica L. Lathyrus maritimus Brc. Ledum palustre L. . Loiseleuria procumbens Desv. Luzula arctica Bı.. arcuata Sw. hyperborea R. Bn. — multiflora Horr. parviflora Desa. . spicata De. . Å — Wahlenbergii Rurr. Lycopodium alpinum L. selago L. Melandryum apetalum Fenzı. = angustiflorum 2 Watp. . Mertensia maritima Don. . Chamissonis Mey. prenanthoides Vir. 327 Pag. 166 165 166 166 166 166 291 290 291 204 300 299 300 301 311 208 229 - 305 306 306 306 191 159 160 159 159 160 291 268 276 279 163 162 162 163 161 163 162 313 313 232 232 298 328 ANDR. NOTA. Moehringia lateriflora Fenzı. Oxyria digyna Hitt. . Oxytropis deflexa Parr. . = lapponica Gaup. = sordida Ber. . Papaver radicatum Rotts. Parnassia palustris L. . Pedicularis flammea, L. . = hirsuta L. = lapponica L. Petasites frigida Fm. . Phaca frigida L. . . . . . Phegopteris alpestre Mert. . — dryopteris FEE. — polypodioides FEE Phippsia algida Br. . — . concinna Fr. . Phleum alpinum L. Bal Phyllodoce taxifolia SALISB. Pinguicula alpina L. = villosa L. Plantago borealis Ler. . — maritima L. 5 Platanthera obtusata Linpu. . Poa alpina L. — cesia SM. — flexuosa We. . — laxa Hanke. . — nemoralis L. — pratensis L. : Polemonium campulatum Tu. Fr. >= coeruleum L. = humile Wa». . Polygonum viviparum L. Polystichum filio mas Rorts. = spinulosum De. . Potentilla gelida Mery. — nivea L.. = verna L. Primula scotica Hook. -- sibirica Jaco. = stricta Horn. Pyrola rotundifolia L. . Ranunculus altaicus Laxm. = glacialis L. Pag. 230 291 267 266 266 237 258 295 295 294 306 265 313 313 313 193 193 191 218 296 296 298 297 209 201 202 200 201 201 200 288 288 288 222 313 313 259 259 259 285 286 285 213 236 234 Ranunculus hyperboreus L. = lapponicus L. — nivalis L. . = pygmeeus We. Rhododendron lapponicumW sc. Rubus arcticus L. ti — chamaemorus L. . — saxalilis L. . Sagina cæspitosa Ler. — — Linneei Presı. -— nivalis Fr. — nodosa FENZL. Salix arbuscula L. — cinerascens We. — glauca L. . — hastata L. — herbacea L. — lanata L. . — lapponum L. — myrsinites L. — myrtilloides L. . — polaris We. . — reticulata L. . Saussurea alpina De. Saxifraga adscendens L. — aizoides L. -— Aizoon Jaca. = coespitosa L. . — cernua L. . = cotyledon L. . — comosa Retz. = hieraciifolia W. K. — hirculus L. 1 — mivalis L. . Å — oppositifolia L. . — rivularis L. . — stellaris L. Scirpus alpinus ScHLEIcH. . . — cæspitosus L.. Sedum Rhodiola Dc. . — villosum L. . Sibbaldia procwmbens L. Silene acaulis L. — tatarica Pers. . Sparganium hyperboreum Last. NORGES ARKTISKE PLANTERS HISTORIE. 399 Pag. Pag. Stellaria borealis Bic. . . . 223 | Vaccinium Oxycoccus L. 281 — crassifolia Euru. . 2294 = Vitis idea L. . 282 — humifusa Rotts. . 224 | Vahlodea atropurpurea Fr. 198 = longipes Gorpir. . . 223 | Veronica alpina L. 289 Stenhammaria maritima Retcu. 298 — fruticans Jaca. 989 Taraxacum officinale Wice. . 303 | Viola biflora L. . 246 Thalictrum alpinum L. . . . 236 | Viscaria alpina Don. 233 Tofielda palustris Hups.. . . 207 | Woodsia alpina Gray. . 313 Trisetum agrostideum Fr. . . 199 — glabella, R. Bn. 313 — subspicatum L. . . 198 — ilvensis R. Bn. 313 Trykt den 12, september 1907. Bergseminariet paa Kongsberg. m: Th. Hiortdahl. Due midten af det 18de aarhundrede, 1 Frederik den femtes dage, havde Norge foruden sølvværket paa Kongsberg tillige Røros og nogle andre mindre kobberværker samt endel større og mindre jernværker i drift. De norske bergværker var i denne tid, da merkantilismen endnu var det herskende stats- økonomiske system, gjenstand for regjeringens særlige opmærk- somhed. Styrelsen var gjerne villig til at støtte denne nærings- vei, om hvis betydning den maaske havde noget overdrevne forestillinger, og da der fremkom et forslag om oprettelse af en indenlandsk bergskole, vandt dette straks bifald. Det var berghauptmanden paa Kongsberg, MicHAEL HELTZEN, som 1 en til kongen stilet underdanigst relation og forslag, det kgl. sølvværk og dets betjente betræffende, af 11te februar 1757, androg om, at der paa hergstaden skulde indrettes et slags semi- narium til undervisning for unge mennesker 1 bergvidenskaben, og at der til en begyndelse hertil skulde bevilges nogle hundrede rdl. aarlig samt derhos i sin tid nogle udenlandsstipendier for dygtige, fra seminariet udgaaede elever. Denne nye indstiftelse af publique lectores og experimenter, saavel in geometria sub- terranea og øvrige til bergvæsenet hørende mathematiske viden- skaber, saasom fornemmelig hydrauliquen, hydrostatiquen og mechaniquen, som og udi metallurgien med derunder indbegrebne prober- og smeltekunster, kunde da, siges der, henregnes under 332 TH. HIORTDAHL. det store tal af vise og nyttige indretninger, hvormed Deres majestæts allerhøistberømmelige regjering allerede forhen kan tjene alle andre lande til et modelle. Tanken om en saadan specialskole var 1 virkeligheden aldeles ny, og der var endnu ikke noget land, som kunde op- vise noget lignende. Det berømte bergakademi i Freiberg, som man har anseet for den ældste af de tekniske læreanstalter, op- rettedes først 1766, saa skolen paa Kongsberg maa regnes for den zldste!. Bergseminariet har i sin tid uddannet endel dyg- tige og anseede bergmænd, men forholdene her ı landet var altfor smaa til at det kunde paaregne tilstrækkelig og jævn søg- ning; der stødte ogsaa uheld til, og efter et halvt aarhundredes virksomhed døde det hen, idet bergmandsuddannelsen ved uni- versitetets oprettelse 1811 gik over til dette. Kongsberg var ı sin tid landets næststørste by? og som sæde for bergseminariet, og det eneste sted, hvor naturviden- skaberne foredroges og dyrkedes, var bergstaden i mange aar et videnskabeligt centrum i det søndenfjeldske. Gjennem den kulturhistoriske betydning, bergseminariet saaledes har havt, turde dets kortvarige historie dog have nogen interesse. Kilderne til denne er at søge 1 universitetsbibliothekets manu- skriptsamling, der indeholder seminariets protokoller og biblio- thekskatalog, samt 1 sølvværkets arkiv og rigsarkivet. Den vel- villige imødekommenhed, som fra disse institutioners side, navnlig fra hr. sølvverksdirektør RoscHER og hr. arkivar BRINCHMANN, er vist mig, har 1 hoi grad lettet mit arbeide. Ved kgl. resolution af 19de september 1757 bestemtes bl. a. følgende: ville vi allernaadigst paa bergstaden lade indrette et seminarium til ungdommens undervisning i bergvidenskaben med ! De andre ældste bergskoler oprettedes 1770 1 Schemnitz, 1773 i St. Pe- tersburg og 1783 1 Paris ? Ved folketællingen 1769 havde Bergen 13375, Kongsberg 8068 og Christiania 7496 indbyggere. "—————————— IPá M RM NA M EN O—————— BERGSEMINARIET PAA KONGSBERG. 339 hvad dertil horer — — samt forunde den derværende berg- medico, professor BECKER, som lærer og dertil fornødne værelser, med laboratorio fra den tid, han med sin forelæsning og under- visning gjør begyndelse, aarlig 300 rdl., og desforuden bekostes af bergkassen fornødne instrumenter, hvilke som et inventarium derved forblive, tiligemed hvad materialier og kul til experi- menter behøves, efter behørig attesteret regning. Videre be- stemtes, at naar en eller anden af de lærende med særlig be- gavelse for bergvæsenet har gjort saadanne fremskridt, at han med nytte kan reise til fremmede bergværker, men ikke har formue dertil, — han da af oberbergamtet skal indstilles til et reisestipendium. Den til lærer ved bergseminariet efter HELTZENS forslag ud- nævnte JoHAN Heinrich BECKER var født i Ostfriesland; han blev 1736 doctor medicine 1 Halle, 1739 extraordinær professor, og 1742 bergmedicus. Han skal have været en meget kund- skabsrig mand. Det var fra gammel tid af, og endnu fremdeles isærdeleshed lægerne, som dyrkede kemien, og derigjennem kom de ogsaa ind paa proberkunst og andre af bergvæsenets hjælpe- fag. AGRICOLA, der gav den første sammenhængende bear- beidelse af bergvidenskaben (de re metallica, libri XII, 1556), var ogsaa lege, og traditionen efter ham holdt sig meget længe, saa der er intet paafaldende i at leger sattes til lærere ved bergskoler. | Brecker indgav ı oktober 1758 og marts 1759 forslag om seminariets indretning og de dermed forbundne omkostninger. I det sidstnævnte forslag ! anbefaler han, at værkets forskjellige funktionærer mod lønstillæg skulde yde veiledning i praxis og haandgreb til theoriens anvendelse. Han tænkte derhos paa, at man skulde anstille agrikulturforsøg og søge at bibringe eleverne kjendskab til agerdyrkningens principer. Til brug ved labora- toriet og agerdyrkningens anstalter udbad han sig en arbeidskarl 1 Hr. Sorurp har gjengivet det i sin helhed i Pharmacia, tidsskrift for kemi og farmacı, 1906, nr. 13. å 334 TH. HIORTDAHL. samt en amanuensis. En saadan havde han ı to aar holdt for egen regning. Der blev ikke foretaget noget, saavidt vides, til fremme af undervisningen i landbrug. Til bergskolen benyttede BECKER som undervisningslokale det hus, han eiede og beboede, 1 hvilket han allerede tidligere havde indrettet sig et labora- torium („Grund Muur hvelvet*, som der staar 1 et senere skjøde paa eiendommen). Han underviste 1 kemi og mineralogi, og har vel været den første offentlige lærer i disse fag her i landet. Om hans virksomhed, om hvilken ellers ikke stort vides, siges der i den Chronologiske Beskrivelse over Kongsberg Sølv-Værk (1782), at ,indretningen lykkedes saa vel, at af de kandidater, som da besøgte seminariet, blev siden adskillige duelige mænd, som derefter blev ansatte saavel i som udenfor værkets tjeneste*. Begyndelsen lader saaledes til at have været god, men der- med blev det ogsaa 1 længere tid. Becker døde allerede 1 46 aars alderen, 1761, hans nærmeste eftermænd døde ogsaa tidligt, og der blev en stadig vekslen af lærere. Becker efterfulgtes af Joris WHITE, en trønder, som var født 1731 og havde taget theologisk attestats 1752; han blev 1760 doctor medicinæ, og aaret efter bergmedikus samt lektor ved seminariet med 700 rdl. aarlig løn. Han døde allerede 1765. Efter ham kom Nırs Nissen Storm, født 1731 i Svendborg; ogsaa han tog først theologisk examen, men drog derefter til udlandet, var et aar i Upsala hos Linné, og derefter et par aar i Gottingen; efterat være kommen tilbage til Kjøbenhavn blev han 1762 doctor medicine og landfysikus i Horsens; tre aar senere kom han til Kongsberg som bergmedikus og lektor +, men han døde allerede 1771, og kom saaledes ligesom sine to for- gjængere kun at virke en kortere tid som lærer. ! Hr. Sortie oplyser (l. c.), at Storm som medansøger havde ADAM Cron, der i længere tid havde studeret mineralogi og kemi paa Kongs- berg; han androg om, at der skulde holdes konkurranceprøve mellem ham og Storm, men denne udnævntes uden konkurrance. Cron blev siden bergmedikus efter Storm. ee BERGSEMINARIET PAA KONGSBERG. 990 Der gik en tid hen fer man sergede for at skaffe seminariet fornødent udstyr med samlinger, men ved kgl. resolution af 2den januar 1770 blev oberbergamtets forslag om indrettelse af et naturalkabinet approberet. Til anskaffelse af haandstene, erts- stuffer, bergarter og allehaande mineralier fra sølvværket eller andre indenlandske bergværker bevilgedes 1000 rdl. 1 8 aar, nemlig 200 rdl. i hvert af de to förste, og 100 rdl. i hvert af de 6 folgende aar, hvorhos det bestemtes, at oberbergamtet, naar den indenlandske samling var bleven tilstrækkelig fuldstændig, kunde anvende det muligens tiloversblivende af midlerne til fra fremmede bergværker at anskaffe hvad tjenligt maatte findes. Samlingens inspektion og konservation overdroges til et af ober- bergamtets medlemmer i forening med Dr. Storm, uden at de eller deres efterfølgere derfor skulde have noget lønstillæg; „ei heller maa oberbergamtet i den henseende, enten efter kort eller lang tid, gjøre noget forslag paa ny løn eller lønstillæg, og saa- dant end mindre af vores rentekammer underdanigst forestilles*. Samtidigt bevilgedes 200 rdl. til samlingens installation 1 den dertil brugelige sal, øvre brandstuen. Dette lokale synes at være taget i brug for seminariet efter Beckers ded, da dennes hus var bleven solgt. Det folgende aar (1771) fik samlingen en tilvækst, idet rente- kammeret, under hvis bergværkskontor sølvværket med tilbehør sorterede, udvirkede kongens tilladelse til af samlingerne paa Charlottenborg at udtage endel bøger og mineraler for semi- nariet. Man fandt det nu ogsaa nødvendigt at være betænkt paa en fastere installation af seminariet, paa et ,lokalt etablisse- ment*, hvor mineralier, bøger, tegninger og indberetninger fra stipendiater, tilligemed modeller og grubekarter, kunde være 1 Hr. SorLLıep oplyser, at Beckers efterfelger af skifteretten fik tilladelse til indtil videre at benytte huset. Oberbergamtet foreslog det indkjobt til brug for seminariet, men autoriteterne 1 Kjøbenhavn mente, at semi- nariets lærer skulde skaffe lokale i henhold til udtrykkene i res. 1°/, 57, hvorved Becker havde faaet 300 rdl. som lærer og til de fornødne værelser. 336 TH. HIORTDAHL. samlede paa et sted, og som tillige kunde yde bolig for læreren, der skulde have tilsyn med samlingen. Rentekammeret hen- ledede derfor oberbergamtets opmærksomhed paa, at den ene - af bergstadens presteboliger, siden det tyske sogneprestembedes inddragelse stod ledig; men da de geistlige autoriteter ikke vilde gaa ind paa at afgive denne, blev der endelig efter endel for- handlng ved kgl. resolution af 20de august 1772 bevilget 1600 rdl. til indkjøb af Beckers hus, der i sin tid havde været ind- - rettet for seminariet. Dr. Storm døde, som allerede nævnt, 1771, og nogen tid i forveien var ogsaa berghauptmand HELTZEN afgaaet ved døden. « Der blev nu ikke udnævnt nogen ny bergbauptmand, men ved kgl. resolution af 9de august 1771 indsattes som oberbergamt en kollegial styrelse, i hvilken til 2den assessor med 1000 rdl. lon udnavntes PETER Ascanius, en norsk prestesøn, der siden 1759 havde været professor natural. ved kabinettet paa Char- lottenborg, og som 1768—1771 havde foretaget naturhistoriske, saavidt vides hovedsagelig zoologiske, reiser her 1 landet. Den nye styrelses medlemmer fik foruden de almindelige kollegial- forretninger, der paahvilede dem som assessorer, tillige hver sit specialhverv, og professor Ascanrus skulde da have opsigt med smeltevaesenet samt holde prælektioner for seminaristerne. Nogen tid efter blev det ogsaa bestemt, at han skulde bo i det ind- kjøbte hus mod at overtage vedligeholdelsen og svare afgifter og brandkontingent. ASCANIUS var ved sin udnævnelse optaget i Kjøbenhavn med samlingernes afleverelse og andre forretninger, hvorfor han fik udsættelse til udpaa vinteren med at tiltræde sit embede og holde forelæsninger. Imidlertid tog han sig ikke af sin lærer- gjerning, og der gik et par aar hen uden at han holdt sine fore- læsninger; han fik da i oktober 1773 paalæg om ufortovet at begynde, men dette synes ikke at have havt megen virkning; - ialfald siger hans eftermand, at forelæsninger ved seminariet fra 1771—1776 ei alene i dette mellemrum af daværende professor BERGSEMINARIET PAA KONGSBERG. Som AscANIUS blev heist sjelden holdte, men endog 1 de tre første aar aldeles blev forsømt, er endnu i for manges erindring, til at kunne modsiges!. Det tilfoies, at denne ligegyldighed for seminariet nok kunde undskyldes med hans mange andre forret- ninger, men vel især var en følge af en naturlig ulyst til, efter først 1 mange aar at have forelæst de mineralogiske og kemiske videnskaber for oplyste mænd og studerende ved akademiet 1 Kjøbenhavn, da at gjentage samme for ustuderede, som mang- lede de fleste præliminære kundskaber for at fatte dem. — Det gik 1 det hele taget smaat med seminariet 1 Ascanıus’ tid; mine- ralsamlingens indretning, hvortil ved res. ?/1 70 var bevilget 200 rdl, blev ikke færdig fer 1 1775, og af de 1 1770 til ind- kjøb af mineraler bevilgede 1000 rdl. var endnu i 1776 ikke brugt mere end 26 rdl. 8 skill.; kabinettets istandsættelse havde kostet 215 rdl. 53 skill. — Ellers ved man ikke noget nærmere om seminariets virksomhed 1 disse aar; at der dog har været studerende synes at fremgaa af den omstændighed, at studiosus Erik WAnDELER 1 1772 fik et udenlandsstipendium, 400 rdl. aarlig 1 3 aar, samt at der 1774 søgtes om tillæg for lærlingen Org HENCKEL, der havde opholdt sig i Kjøbenhavn og taget examen artium. Ascanıus blev 1776 berghauptmand nordenfjelds, og nu gik lærerposten ved seminariet tilbage til bergmedikatet, og blev overtaget af Dr. med. P. THorstenson, der 1775 var kommet efter Cron i denne stilling. I ham fik seminariet endelig en lærer, som havde interesse for det, og som virkede en længere tid, nemlig ligesaa længe som hans tre nærmeste forgjængere til- sammen, — og det var THorstensons tid, som blev den egent- lige fremgangstid for læreanstalten. Foruden kemi og mine- ralogi, som var lektorens egentlige fag, foredrog THORSTENSON ogsaa metallurgi og proberkunst samt fysik, og ved siden af de paa de studerende beregnede forelæsninger begyndte han 1781 1 ! Dansk maanedsskrift Iris, marts 1791, p. 310. Nyt Mag. for Naturv. XXXXV. IV. 99 338 TH. HIORTDAHL. særskilte timer en række andre, mere praktisk anlagte, for solv- verkets underordnede betjente. Da mineralsamlingen, som det . efter hvad ovenfor er oplyst vil forstaaes, var ganske ufuldstæn- dig, stillede THORSTENSON til seminariets disposition sin egen an- - seelige samling tilligemed endel bøger og fysiske instrumenter, hvilket imidlertid alt blev ødelagt 1777 ved ildebrand i det af se- minariet benyttede lokale (øvre brandstue); hau fik derefter en tid overladt rum af apotheker PEckEL, men Beckers 1 1772 til brug for seminariet indkjøbte hus fik han ikke tiltræde før 1781. Sammenhængen hermed kjendes ikke nærmere, men det ligger nær at antage, at THORSTENSON har tænkt paa dette, naar han senere beklagede sig over, at man ikke viste interesse for semi- nariet, og var ligegyldig og lunken, naar det gjaldt at skaffe lokale eller andre fornødenheder for undervisningen, — en anke, der synes rettet mod berghauptmand JoncEN Hiort, der siden 1775 stod i spidsen for sølvværket, den første norske mand, som opnaaede denne stilling. - Af dem, som i Tuorstensons første tid studerede ved semi- nariet kjendes ikke ret mange. Den ovenfor nævnte Org HENCKEL, som var født paa Kongsberg 1750 og var bleven student 1774, havde 1775 foretaget en reise til Island for at studere svovlfore- komsterne, og han fik 1780 stipendium til en udenlandsreise. Der blev i den anledning meddelt ham en instruktion, som er en ret karakteristisk prøve paa tidens omstændelighed og vidt- løftighed; den er delt i 3 kapitler og optager hele 9 tætskrevne foliosider !. Der nævnes ogsaa 1781 bergleerling UsLer, som da i to aar havde forestaaet en overstigertjeneste; han søgte om at i Mons. Henker tager hans første tur fra Kjøbenhavn til Hamburg eller Lübeck, hvorfra den korteste vei tages til Leipzig; herfra gjøres en exkursion til det store alunværk Schwemsee, 4'/, mil fra Leipzig, ei - langt fra Düben; videre til Dresden, hvor gjennem det danske gesandt- skab anseges om formelig kurfyrstelig permission til at bese saavel de Freybergske som ovrige Ober Ertzgebirske berg- og hytteværker, hvor- med han forfoier sig til Freyberg. Naar kundskab herom er indhentet, om hvad der er at se, hvoriblandt General-Schmelzadministrationens BERGSEMINARIET PAA KONGSBERG. 339 maatte, ligesom andre bergkandidater, faa udenlandsstipendium, men hans andragende kunde for tiden ikke indvilges, da HENCKEL havde stipendium. Seminariet manglede enhver fast organisation, og det trive- des ikke; det ser nærmest ud som det har været hendgende. De styrende begyndte at legge mærke til dette. I 1777 an- modede grev CHRISTIAN DITLEV REWENTLOW, der aaret forud var bleven deputeret 1 rentekammeret og som specielt interes- serede sig for bergværkerne, berghauptmand Hiort om at med- dele sine tanker om seminariets ,bedre indretning^, men denne anmodning blev forst efterkommet efter tre aars forlob, efterat Hiort gjennem bergværksdirektoriet havde faaet paalæg derom. Den 23de oktober 1780 indsendte endelig berghauptmanden til bergværksdirektoriet en promemoria, 1 hvilken han först som undskyldning eller forklaring af sagens forsinkelse anfører, at han vistnok for længere tid siden havde kunnet afgive sin be- taenkning om læreanstaltens forbedring, „men det vigtigste middel tl en retskaffen og god iværksættelse deraf var mug ideligt i veien, idet jeg indsaa, at dertil manglede tilstrækkelige fonds“. Han havde da, efter konferance med sin meddirektor ved den kgl. skolekasse, biskopen, tænkt sig at, da skolekassens ind- komster var storre end til dens daværende udgifter behovedes, . burde skolevæsenet paa bergstaden ved ny fundats udvides og kombineres med indretningen af et seminarium eller maaske rettere bergakademi, — og efter denne plan havde han da ud- arbeidet sit forslag. Det gik ud paa, at der skulde være 3 klasser: 1steklasse, der skulde svare til den almindelig almueskole og staa aaben for hele almuen og alle indvaaneres born af begge forfatning, stoll- og grubedriften er hovedsagen, og de paa grænsen beliggende bohmiske værker til Platten, Gottes Gabe, Joachimsthal og Schlackenwalde ere paa den Ober Ertzgebirgiske exkursion medtagne, forfoier han sig direkte fra Freyberg over Töplitz til Prag, hvorfra Przibram og Eile m. m. kan besees o. s. v. 0. s. v. 340 TH. HIORTDAHL. kjen. Undervisningen skulde beserges af 8 danske skoleholdere, og meddeles paa forskjellige steder inden bergstaden. 2den klasse skulde svare til latinskolen, den lærde skole, med rektor, konrektor og hører, medens 3die klasse skulde udgjøre den egentlige bergskole, hvor der foruden mathematik og de forskjellige bergfag ogsaa skulde doceres lovkyndighed (jus naturale et gentium, jus civile et mon- tanum, jus processuale samt camerale montanum). Der skulde være en professor chemise og en professor matheseos, derhos en tegnemester samt amanuensis og vikar for de to professorer. Til 2den og 3die klasse maatte opfores en særskilt bygning, . hvis kostende ansloges til 7015 rdl. De aarlige udgifter an- sloges til 4000 rdl., hvoraf de 3000 foresloges udredet af skole- ‚kassen, og 550 rdl. ‚af jernværkstienden. Dette Hiorts forslag, der lagde hele bergstadens almindelige skolevæsen ind under bergseminariet, synes ikke at være taget under nærmere behandling af administrationen !, og i et par aars tid hgrer man intet videre om sagen. Imidlertid havde Hencxet efter sin tilbagekomst fra udlandet ‚ansogt om at blive udnevnt til assessor 1 oberbergamtet mod at veilede 1 theorelisk og praktisk kundskab ,enten nu eller ved indrelning af et paatænkt bergseminarium“, og hans ansegning var bleven indvilget ved kgl. resolution af 29de mai 1783. HreNckEL ønskede at faa bragt liv igjen i sagen om læreanstal- tens omorganisation, og der synes at have været efter hans paa- virkning, at berghauptmand Hiort afgav en ny promemoria 1 I bergværkskontorets journal staar kun, at forslaget skal foretages . sammen med de øvrige dokumenter seminarii sag angaaende. — Ellers findes i sølvværkets arkiv to udkast uden datum eller underskrift, der gaar i lignende retning som Hrorts forslag. Det ene gaar ud paa en med seminariet forbunden forberedelsesskole, medens det andet om- handler et bergakademies indretning ved at forene seminarium med M skolen. Efter dette sidste udkast skulde eleverne optages i deres 12te aar og forblive ved skolen til det 20de. Der skulde læres sprog og alle mulige videnskaber, bl. a. endog filosofi, logik, metafysik, vel- talenhed, antikviteter, næringsveienes statistik o. s. v. BERGSEMINARIET PAA KONGSBERG. 341 d. 15de august 1783. For det tilfælde, siger han, at man skulde finde hans for tre aar siden afgivne forslag at ,være af den étendue, at det ikke saa let lod sig iværksætte*, havde han nu udarbeidet et nyt forslag om bergakademiets indretning som en særskilt anstalt, der ikke havde nogen forbindelse med det almin- delige skolevæsen. Undervisningsfagene skulde- være omtrent de samme som i det forrige forslags 3die klasse med undtagelse af lovkyndig- hed, som her er udeladt. Som lærere foresloges Dr. THoRSTENSON at vedblive 1 den kemiske, samt assessor HENCKEL, „som alle- rede dertil er bestemt*, at ansættes 1 den mathematiske lærer- post, hvorhos der foresloges antaget en i tegnekunsten duelig mand fra akademiet i Kjobenhavn. Videre bragtes i forslag en ny bygning paa tomten lige- overfor kirken, helst indrettet saa at den kemiske professor kunde bo der. Den skulde koste 6000 rd. De aarlıge udgifter ansattes til 1500 rdl, hvoraf de 850 skulde udredes af skolekassen, hvis fond er tilstrækkeligt, .og hvortil baade solvvaerkets embedsmaend og byens indvaanere har bidraget saa meget, at de maa kunne fordre adgang til høiere information for deres ungdom. Svaret paa dette sidste forslag lod ikke vente paa sig. Allerede den 11te september 1783 faldt folgende kongelige reso- lution: „Vi ville allernaadigst, at der skal oprettes et berg-semina- rium paa bergstaden Kongsberg i Norge, skjænker til dets byg- ning og indredning 6000 rdl, hvoraf 3000 rdl. 1 dette aar og de øvrige 3000 rdl. i næste aar bliver anviist. Skyder noget over _ af denne sum, saa bestemmes det til nyttige instrumenters an- skaffelse. Bygningen opfores ligefor kirken, efter forslaget, og indrettes saaledes, at den nuværende berg-medicus doctor THor- STENSON kan have sin bolig.der for at være 1 nærheden af labo- ratorio. 349 TH. HIORTDAHL. Bygningens opforelse, indretning m. v. dirigeres af etatsraad og berghauptmand Hionr, justice raad EssENpRoP og justice raad HELTZEN, som dertil udnævnte commissarii der tilkalde doctor og berg-medicus THORSTENSON, saa ofte samme er fornodent, af hvilke, naar bygningen og hele indretningen er sat 1 stand, alt overleveres til den bestandige direction over berg-seminarium, som skal bestaa af p: t: berghauptmanden og de nuværende to ældste assessores 1 oberbergamtet. Disse commissairer have til- lige at udarbeide udkast til fundatsen og samme at indsende inden 4 maaneder. Denne bygnings-commission skal lade sig det være mueligst angelegen, at alt kan vare færdig, og forelæsningerne begynde til Michelsdag 1784. Den til et seminarium forhen kiøbte gaard, som beboes nu af doctor THORSTENSON, sættes til auction, dog saaledes, at til. slaget beroer paa Vores naermere allernaadigste approbation. Ved seminario skal vere folgende lærere: Een, som besorger de physiske forelæsninger. Een, som paatager sig de mathematiske. Een tegnemester. Folgende Videnskaber læres: Mineralogien, physica theoretica et experimentalis, chymie den theoretiske og practiske, hvorunder befattes metallurgien, hallurgien, docimastiquen og pyrotechnien, mathesis applicata, geometria subtereanea |: markscheideriet :|, architectura, berg- bygnings-kunsten, mathesis pura, tegnekunsten. Den physiske profession besørger doctor THorsTENSON, be- holder de 100 rdl: hannem blev tillagt, foruden hans berg- medicats gage, den 2 apr: 1776, og faaer 200 rdl: aarlig tillæg, som begynder fra 1te jan: dette aar. Den mathematiske profession paatager sig oberbergamts- assessor HENCKEL 1 overeensstemmelse med vores resolution af 29 maji h: a: og nyder derfor, foruden de 400 rdl: han har som BERGSEMINARIET PAA KONGSBERG. 343 vartpenge, 100 rdl: aarlig, som begynder med seminarii indrett- ning. Til en tegne-mester, som kan antages til nytaar eller paaske 1784, ıfald et dueligt subjekt findes, udsættes en gage af 300 rdr: aarlig, og bestemmes 1 fundatzen, hvor mange timer, han skal give underviisning, og hvilke tegninger han skal være for- bunden at forfærdige for oberbergamtet. Forstaar han at holde forelæsninger over mathesin puram, skal han nyde derfor 100 rdr: aarlıg. Til en opvarter og portner, som af seminarii direction an- tages og beafskediges, udsættes aarlıg 100 rdr. Til kull, brende og materialier samt instrumenter aarlig 150 rdr. Bygningen vedligeholdes af berg cassen. Alle disse udgifter bestrides af berg cassen, derimod falder de til Kongsberg skole casse tilstaaede 200 rdr: aarlıg bort, ligesom ogsaa de 150 rdr: lærlingepenge, som berg cassen har udgivet til lærlinge.* Ved denne resolution var saaledes Hrorts nye forslag i det væsentlige taget tilfølge; om end med nogen reduktion af ud- gifterne. Af resolutionens udtryk, at der skal oprettes et bergsemi- narium, faar man, ligesom ogsaa af HENCKELS ovenfor gjengivne omtale af et paatænkt seminarium, et indtryk af, at seminariets virksomhed ved denne tid har været betragtet som afbrudt eller indstillet. | Det forste skridt til at sette seminariet paafode igjen var opførelsen af en hensigtsmæssig bygning. Denne blev dog ikke færdig til den i resolutionen bestemte tid. Arbeidet paabegyndtes først den 17de mai 1784, og saa viste det sig, at man foruden den udseede byggetomt endnu behøvede et grundstykke, der til- hørte kirken, og som hidtil havde været benyttet til gravsteder for de ringere klasser af bergarbeiderne. Da kirken kunde undvære stykket, blev det i november 1784 afgivet til seminariet, 344 | TH. HIORTDAHL. Hurtigere gik det med antagelsen af en tegnemester. Alle- rede den 2den februar 1784 blev denne stilling overdraget til cand. jur. OLAV Oravsrw, født paa Island 1753. Han havde gjennemgaaet bygningsakademiet i Kjøbenhavn og hørt professor Bucces forelæsninger over mathematik. Otavsen skulde tillige _overtage undervisningen i ren mathematik, og hans gage, 400 rdl. tilsammen, skulde regnes fra aarets begyndelse, uagtet han ferst skulde tiltræde til St. Hans tid. Resolutionens paaleg om indsendelse af et udkast til fun- dats blev efterkommet allerede 26de december 1783. I følge- skrivelsen bemærkedes, at mam istedetfor seminarium. havde vovet at bruge det navn bergakademi, og der udtaltes haab om, at stiftelsen maatte blive forsynet med eget segl, hvoraf et rids medfulgte. Udkastet, der er dateret 21de december, var delt 1 3 kapit- ler, 1) om akademiets bygning, indretning og vedligeholdelse, 3 paragrafer, 2) om forelæsninger, akademisters antagelse og examina, 17 paragrafer, 3) om bestyrelse og orden, 8 paragrafer, 1alt 25 paragrafer, som det ikke kan have nogen interesse her at gjen- give 1 sin helhed. Men det varede endnu et par aar fer semi- nariet fik sin endelige fundats, og forst i begyndelsen af 1786 lod autoriteterne 1 Kjobenhavn hore fra sig 1 dette anliggende !. Under sagens bearbeidelse havde bergværksdirektoriet fundet, at der i seminariebygningen ogsaa burde indredes værelser for 8 seminarister. Professor THoRSTENSON fraraadede dette paa det bestemteste 1 en erklæring af 3die marts, og seminariets direk- tion sluttede sig til ham, da den indsendte det forlangte over- slag over værelsernes indredning, der skulde koste 78 rdl. Den 3die mai faldt endelig kgl. resolution: ! At de 1 disse aar dog ikke ganske tabte seminariet afsigte, sees bl. a. - deraf, at der 1784 blev opsendt 6 kasser mineraler at anvende til se- minaristerne, samt aaret efter endel beger og en protokol, der skulde anvendes som katalog. BERGSEMINARIET PAA KONGSBERG. 945 » Vi approbere allernaadigst: 19. at det paa vores bergstad Kongsberg oprettede semi: narium gives navn af kongelig norsk bergseminarium. 29. at det til laboratorium chymicum endnu manglende for- nodne sideværelse tilbygges efter overslaget for 247 rdl. 56 sk., hvilken sum passerer vores bergkasse til udgift. 3. at der til istandsættelse af 4 værelser for 8 seminarister i seminariets bygning af fondet ad publicos usus udredes de efter overslaget behøvende 78 rl. 49. at tegnemesteren fritages fra de forhen ved vores aller- naadigste resolution af 11te septbr. 1783 ham befalede tegninger, naar disse ved eleverne i tegneskolen kan under hans opsigt forfaerdiges. 99. at vores resolution af nysnævnte dato om opvarterens antagelse og lon forandres derhen, at han antages og afskediges af seminariets inspektor, som til lonnens godtgjorelse ikkun be- vilges 80 rdl. istedetfor de til en saadan betjent af os forhen approberede 100 rdl. 6°. at til. mineralsamlingens anleg og formerelse indtil vi- dere af vores bergkasse aarlıg udredes 100 rdl. 19. at af de 150 rdl. aarlig, som ved vores oftnævnte aller- naadigste resolution af 11te septbr. 1783 er bestemt til kul, braende, materialier og instrumenter, maa tillige anskaffes lys 1 offentligt brug 1 seminariet. 89, Endelig approbere vi det ovrige af direktorii allerunder- danigste udkast til fundationen for seminariet paa vores berg- stad, og saaledes fundationens hele indhold. Og ville vi aller- naadigst, at udfærdigelse af fundationen skal ske fra vores berg- værksdirektorium, ligesom ogsaa, at det, der vedkommer dette institut, herefter skal forestilles fra bergværksdirektorium, som det foreligger at tilse at øremedet, nemlig bergværksvidenskabens almindelige udbredelse bliver opnaaet.“ Fundatsen, der indeholder 23 paragrafer og hvis hensigt i intimationen angives at være udvidelse af seminariets indretning, 346 TH. HIORTDAHL. er trykt 1 Kong Christian den Syvendes allernaadigste Forord- ninger og Aabne Breve for Aar 1786, XIV, pag. 55—65. Den er udarbeidet af bergværksdirektoriet i Kjobenhavn, og der var ikke blevet stort tilbage af seminariedirektionens udkast. Med hensyn til seminaristernes antagelse havde denne foreslaaet, at ingen maa antages, før han har fyldt 15 aar, er konfirmeret, kan skrive og regne, og nogenlunde forklare en tysk og latinsk autor, medens fundatsen ($ 3) kun stiller disse fordringer til dem, der vil søge kongeligt embede, og for andres vedkommende lader det være tilstrækkeligt, at de kan skrive og regne. Angaaende optagelsesprøven havde seminariedirektionen foreslaaet, at for- dringerne skulde modereres med dem, som i begyndelsen meldte sig, indtil man ved den latinske skoles oprettelse * kunde vente at faa lagt den fornødne grundvold, men dette er udeladt ı fun- datsens bestemmelser om denne prøve (S 4). — Direktionen paa . Kongsberg havde foreslaaet, at der skulde være to lærere og en tegnemester, samt toaarigt kursus, der skulde begynde hvert » andet aar i oktober, og at lærerne skulde have hele sit pensum gjennemgaaet 1 to aar. Direktionen havde tvivl om, hvorvidt de to aars undervisning vilde være tilstrækkelig, og efter dens for- slag skulde de studerende ikke alene tillades, men endog til- holdes at lade sig tegne til et nyt kursus, for ved at høre fore- læsningerne op igjen at opnaa den muligste fuldkommenhed, — med mindre nogen 1 det første kursus havde gjort saa stor frem- gang, at han 1 de der læste fag ikke behovede mere undervis- ning. Kurset burde saaledes efter direktionens mening for de flestes vedkommende være fireaarigt. Fundatsen forandrede alt dette. Den fagcyklus, 1 hvilken der skulde undervises, var i direktionens udkast, som i denne henseende har greit og kort ! Aaret efter oprettedes paa bergstaden en latinskole, 1 hvis fundats af 9. 4. 90 det heder: Forat udvide nytten af det under 3. 5. 86 funderede bergseminarium oprettes den latinske skole, der fornemmelig skal tjene som en nyttig forberedelsesindretning for dem, som 1 modnere alder agte at studere ved bergseminariet. BERGSEMINARIET PAA KONGSBERG. 347 udtryk, indskrænket til de egentlige bergværksfag, men fundat- sens fordringer gik langt videre, idet den 1 en yderst specificeret opregning (S 7) tillige medtog alt muligt, der paa nogen maade kunde bringes 1 forbindelse med bergvidenskaben, saasom svovl-, arsenik-, glas- og koboltværker, saltenes tilberedning og rens- ning, samt yderligere tilfeiede skovvæsenet med dertil hørende botaniske kundskaber og dets fordelagtige husholdning, og end yderligere den naturlige og borgerlige ret samt for viderekomne ogsaa bergværksretten. Paa samme tid som fundatsen 1 saa overordentlig stor grad udvidede lærefagene, gav den vistnok en smule mere lærerhjælp end udkastet havde foreslaaet, idet den bestemte, at en eller anden duelig betjent skulde antages som tredie lærer, men den indskrænkede paa den anden side ($ 8) tiden, 1 hvilken alle forelæsninger skulde tilendebringes, til et halvt eller helt aar efter hver videnskabs omfang, og bestemte, at kurserne skulde være etaarige; de skulde begynde hver sep- tember. Examen skulde efter fundatsen ($ 12) omfatte alle de 1 $ 7 opregnede, for en duelig berg-, hytte- eller skovbetjent nødvendige videnskaber, ingen undtagne, og det skulde paasees, at kandidaterne havde gjort fremgang 1 tysk. Af fundatsens bestemmelser skal vi endnu kun nævne en ret eiendommelig, hvortil intet tilsvarende fandtes 1 udkastet fra Kongsberg, nem- lig $ 19, der aldeles forbød udlaan af bøger, som ikke af læ- rerne til kongelig tjeneste maatte forlanges. Det svage punkt saavel i Kongsberg-udkastet som 1 fundat- sen var de smaa fordringer til fordannelse. Men medens man paa Kongsberg aabenbart har havt en rigtig følelse af vanskelig- heden ved at opføre en nogenlunde solid bygning paa et saa svagt fundament, en følelse, der fik udtryk i forslagene om for- dringernes moderation 1 den første tid samt om kursernes gjentagelse, har derimod fundatsen slaaet noget af paa fordringen til for- dannelsen og lagt meget paa selve fagdannelsen. Og paa samme tid satte den kursernes varighed ned til det halve. Man kan neppe sige andet, end at det arbeide, som her blev udført af 348 TH. HIORTDAHL. autoriteterne i Kjøbenhavn, der ganske manglede den erfaring og sagkundskab, som man dog havde noget af paa Kongsberg, om det end var aldrig saa vel ment, dog ikke blev synderlig vel lykket. Seminariedirektionens ønske om at den nyopførte bygning ikke skulde tjene til bolig for seminaristerne blev der ikke taget hensyn til, og de forskjellige smaa gunstbevisninger, man havde andraget om, at anstalten skulde kaldes bergakademi, og at de udexaminerede skulde kaldes kongelige bergkandidater, fik man ikke. Imidlertid opnaaede seminariet prædikatet kongeligt, og det fik sit eget segl, dog ikke efter det indsendte udkast, men efter et i Kjøbenhavn omarbeidet. Hovedsagen var imidlertid, at bergskolen havde faaet sin nye fastere organisation, og glæden over at have opnaaet dette gav sig udtryk paa flere maader. Hiort skjænkede seminariet sin betydelige mineralsamling, og man besluttede at afholde en indvielsesfest. Den 27de mai samledes man i den nye bygning, der saavidt var færdig, og professor THorstTENson holdt talen. Den er trykt i maanedsskriftet Minerva, marts 1787, og be- gynder med en skildring af seminariets tidligere virksomhed: Becker, denne flittige og duelige mand, og hans værdige efter- mand, har som lærere ved denne indretning unægtelig gjort staten nytte, og dannet mange duelige bergmænd — ja 1 det hele gjort al den gavn, som kan ventes af en enkelt mands be- bestræbelser i saamange særskilte, vigtige og dybsindige viden- skaber, som udfordres til at danne en duelig bergmand, især da de fleste lærere tillige som bergmedici var anbetroet et andet betydeligt embede. Den umulighed, endog for den dueligste lærer, at efterkomme pligter af saa vidt omfang, og de faa til undervisning bestemte timer, var væsentlige ufuldkommenheder, som indskrænkede denne stiftelses nytte. Ja, det som mere er, den truedes endog med fuldstændig undergang ved den 1 1777 opkomne ulykkelige ildebrand, hvorved dens læsesal og kort for- hen begyndte mineralsamling blev lagt 1 aske. Endnu begræd BERGSEMINARIET PAA KONGSBERG, 349 Norge sit tab, og bergstaden sin stiftelse, da landets godgjørende fader allernaadigst var betænkt paa at oprette den lidte skade, at opreise stiftelsen af sine ruiner, og som en fonix af sin aske lade den opstaa langt herligere end forhen. — Eiterat taleren videre havde omtalt resolutionen af 11/9 83, den nye bygnings opforelse, samt det ved den nye, netop modtagne fundats givne allernaadigste tilsagn om allerhøieste beskyttelse, gik han over til at skildre, hvorledes begge rigers hovedstad, Kjøbenhavn, var rigt udstyret med universitet og de derunder hørende naturaltheatre, mineralkabinetter og laboratorier, samt flere andre offentlige indretninger. Af disse havde dog selve hoved- staden og de nærmest liggende danske provinser høstet den væ- sentligste frugt, medens nytten stedse havde været liden og ind- skrænket for Norge, dette langt fra hovedstaden og akademiet liggende rige. Her har vi hidtil ei alene manglet et længe for- ønsket norsk akademi, men endog en nyttig akademisk indret- ning for natur- og bergvidenskab. — — — Vor vise konge søgte allerviseligst at rive os ud af dette vankundighedens mørke, hvori vi længe havde ravet, da han lod en ny sol opgaa for Norges sønner! — — Lykkelige land, sagde hin vise, hvor filo- fen regjerer og kongen filosoferer. Du er dette land, lyksalige tvillingrige! o. s. v. 0. s. v. Seminariet skulde nu begynde sin nye virksomhed. Sjælen 1 denne var 'THORSTENSoN, og de seks aar, seminariet endnu fik beholde ham (han dede 13/5 92), var dets bedste tid, som vi nu forst vil dvæle ved. Undervisningen skulde sættes igang 1 september 1786, men lærerpersonalet var ikke fuldstændigt, Hencket var bortreist, og der var endnu ikke udseet nogen til at holde de juridiske forelæsninger. I september sendte bergværksdirektoriet i Kjoben- havn et exemplar af fundatsen til Hencke, idet den bemærkede: De vil deraf erfare, at seminariet ikke høster den fuldkomne nytte af indretningen, førend De kommer hjem og beobagter 350 TH. HIORTDAHL. Deres partes. Ved kongelig resolution af 28de februar blev OLAVSEN beskikket til tillige at være lector juris mod et aarligt tillæg af 100 rdl. Ud paa vaaren anvendtes 60 rdl. til indkjøb af tegneredskaber, og seminariets luftpumpe blev efter berg- veerksdirektoriets foranstaltning sendt til Kjøbenhavn for at repareres. | De forelæsninger, der skulde holdes 1 seminariets 2det kur- sus, fra september 1787, blev offentliggjorte 1 Intelligentssedlerne for 29de august. Professor Dr. THonsrENsoN skulde mandag og tirsdag fra 2—3 lese over naturleren i almindelighed og specielt de dele, som staar 1 forbindelse med bergværksviden- skaben. Onsdag og torsdag fra 2—3 over den chymiske metal- lurgi, proberkunst og smeltekunst, og isærdeleshed agtede han at vise de fortrin, som den hidtil saa lidet dyrkede proberkunst paa den vaade vei har fremfor den almindelige. Fredag for- middag skulde efter fornodenhed anvendes til chymiske forsog i laboratorio. — Lector OLAvsEN skulde de 5 første dage 1 ugen fra 3--4 lese over jus nature hypotheticum, derefter om dansk og norsk privatret, hvorunder han paa behørige steder vilde medtage det, som angaar bergværksretten. I tegning skulde han give information de 5 første dage 1 ugen fra 4—6, og lør- dag samme time læse over borgerlig bygningskunst. — Seminarie- direktionen havde omtrent samtidigt sendt en liste over fore- læsningerne til bergværksdirektoriet, og da dette deraf erfarede, at lærerne istedetfor at benytte læsebøger, som fundatsen be- falede, vilde læse efter egne diktata, bad det lærerne tilkjende- givet, at saadanne diktata burde meddeles seminaristerne til af- skrivning i forveien, saa forelæsningstimen ikke blev brugt der- til, og det indskjærpede, at der for fremtiden burde bruges trykte beger. Direktoriet fandt ogsaa timeantallet utilstrækkeligt, og gjorde bemærkninger ved OravsEws valg af thema for sine forelæsninger, men nogen tid efter blev dog forelæsningsplanen godkjend. BERGSEMINARIET PAA KONGSBERG. 351 Forelæsningerne 1 det 3die kursus, fra september 1788, er bekjendtgjorte 1 Intelligentssedlerne for 24de september. "Tuon- STENSON skulde mandag og tirsdag 2—5 lese over mineralogi, onsdag og torsdag samme time over bergfabriklere og teknisk kemi, og fredag 9—3 agtede han at bevise disse videnskabers læresætninger ved arbeider 1 det kemiske laboratorium, til hvil- ket forovrigt de studerende skulde have adgang lordag formiddag for under hans tilsyn at øve sig i kemiske arbeider. HENCKEL skulde mandag, tirsdag, onsdag og lørdag 4—5 lese over me- kanik og derefter gebirgslære, medens OLAvSEN de 5 første uge- dage 3—4 skulde gjennemgaa dansk og norsk privatret, samt onsdag og fredag 4—5 ren mathematik. Alle ugens 6 dage tegneovelser fra 5—7. — Lignende bekjendtgjorelser findes nu flere aar udover i Intelligentssedlerne, om eftersommeren eller hosten. Bergværksdirektoriet 1 Kjøbenhavn fulgte seminariets virk- somhed med giensynlig interesse, og den gode mening med dets forskjellige projekter er umiskjendelig. Hosten 1788 skrev det til seminariedirektionen, at bergkandidaterne ogsaa burde er- hverve sig praktisk og theoretisk kundskab ı landhusholdningen, samt at de tillige burde øve sig i de ved sølvværket forefal- dende haandarbeider. Naar de havde gjennemgaaet alle arbeids- klasser, vilde det være nyttigt, om de, der vilde gjøre sig haab om reisestipendier, opholdt sig 1—9 aar ved universitetet. Se- minariedirektionen indsendte straks et forslag til praktiske ovel- ser, hvilket bifaldtes, men med hensyn til ophold ved universi- tetet fandt bergværksdirektoriet nu, at seminaristerne for tiden ikke havde tilstrekkelig sprogkyndighed, saa dette fik bero. Bergværksdirektoriet sogte at folge seminaristernes fremgang i tegnekunsten ved at lade sig tegningerue tilstille, det bistod ved anskalfelse af boger og instrumenter, sendte saaledes i begyn- delsen af 1789 en elektrisermaskine med tilbehor (42 rdl) samt en mahognimodel af gebleset ved Bærums jernværk, og forst ved denne leilighed fik seminariet tilbage sin for 2 aar siden 359 TH. HIORTDAHL. nedsendte luftpumpe, hvis reparation havde kostet 11 rdl. 3 mk. Ved juletid 1789 sendte direktoriet en fortegnelse over sin mineral- samling for at seminariet efter denne kunne udtage lærerige og hidtil manglende stutfer, og da svar herpaa ikke var indlobet i september det felgende aar, sendte det erindringsskrivelse, at valg af stuffer snarest muligt skulde foretages. Det besorgede kort efter en selvstuf af sin samling byttet med 79 islandske og feergiske mineraler, der skulde afgives til seminariet o. s. v. Den gode mening hos de styrende 1 Kjebenhavn er som sagt ikke til at tage feil af, men man faar indtryk af, at de havde liden forstaaelse af, hvad der var det væsentlige. Det ser nasten ud til, at hovedsagen for dem var at sende stuffer o. desl. Seminariet var nu kommen i regelmæssig gjenge. Af ind- skrivningsprotokollen sees, at der indtegnedes 11 seminarister 1 1786, 3 1 1790 og 2 1 1791, hvorunder er medregnet en, som begyndte af studere 1 1790, men forst senere blev indskrevet. Seminaristernes antal i den tid, THorsTEnson virkede, blev saa- ledes ialt 17. Flere af disse havde allerede nogen tid gaaet paa forelæsningerne; nogle af dem havde smaa forkundskaber, en blev endog tilholdt at bivaane den latinske skole om formiddagen og overhøre forelæsningerne om eftermiddagen, en anden blev antaget under løfte om ved privat undervisning at søge at gjøre forøget fremgang 1 sprog. Af disse 17 første var der kun 7, som bestod den fuldstændige examen, og 2 fik senere examen 1 enkelte fag. Examen afholdtes første gang 14de august 1787, da ERIK Orro Knopn fremstillede sig. Han var født 17641 Kjøbenhavn, hvor hans far var myntdirektør, og student fra 1782. Han havde siden 1784 studeret ved seminariet, hvor han blev ind- skreven 1ste september 1786. Examinationen, der overværedes af seminarii høie direktion og stedets øvrige respektive betjen- tere, begyndtes af professor THorsTENsoN med mineralogi og BERGSEMINARIET PAA KONGSBERG. 353 kemi. Jeg har ved en tidligere leilighed! meddelt endel af spergsmaalene og svarene i kemi, der er karakteristiske speci- mina fra flogistontiden. Lektor OLAvSEN fortsatte den mundt- lige examination, kandidaten fremlagde prøver paa sin færdighed i maskintegning og markskeidning, og tilslut forelagde direktio- nen ham folgende opgave: hvad udfordres til et bergværks an- leg? Besvarelsen led saaledes: Der udfordres forst, at gangen er værdig at drive, som med prove i det smaa bør undersøges, dernæst om stedet, hvor gangen findes, har overflodighed af ved, som til pukværker, hytte- og grubebygninger er nodvendige, samt om der er vandiald, som kan drive hyttebælgene, puk- værksstemplerne og pumpemaskinen; tillige om stedet er let for levnetsmidler. Herved tror jeg kortelig at have besvaret den heie direktions opgave. — Efterat ovenstaaende var tilført proto- kollen, tog direktionen og lererne under overveielse den karak- ter, kandidaten skulde tilkjendes, og blev man fuldkommen enig at tillegge ham den bedste, nemlig meget bequem. — Ved denne leilighed blev der ikke examineret i HENckELS fag, og hverken ved denne eller nogen af de folgende examener han der sees at have været taget noget hensyn til fundatsens bestemmelse om examination 1 skovbrugslere. Det felgende aar 1 september blev to kandidater examinerede, Jon. MicHaEL Kruse, f. i Stavanger 1762, son af en kaptein, siden 1782 lærling ved solvværket, samt Jon. GEORG MADELUNG, fodt 1 Oldenburg 1765, son af den af den 1775 afdode mynt- mester MADELUNG paa Kongsberg. De examineredes mundtlig af THORSTENSON og OLAVSEN; HENCKEL kan ikke sees at have været tilstede. Af THorsTENsons sporgsmaal hidsættes nogle med til- foiede svar: Hvad er stanken i gruberne? Fix luft (d. v. s. kulsyregas), som har sin oprindelse af de mineralske legemers uddunstninger og mangel paa veirveksling. Hvilke er luft- syrens (kulsyregasens) egenskaber? Kan indsuges af vandet, ! N. Mag. f. Naturvid. 43 (1905) p. 346. Nyt Mag. for Naturv. XXXXV. IV. 28 354 TH. HIORTDAHL. som erholder en syrlig smag, modstaar forraadnelsen og er tun- gere end luften. Paa hvad maade skulde man betrygge sig mod stanken? Ved at forsyne sig med deflogisticeret luft. Videre: Af hvilken stenart bestaar vore fjeld? Af granit. Hvoraf bestaar graniten? Af quartz, glimmer og feldspat 0. S. V. OLAVSEN spurgte om brøk, kvadrattal, proportioner, di- vision ved logarithmer, vinkel, cirkel, trigonometri, ligninger ete., alt ganske lette spørgsmaal (f. ex. at opløse ligningen 5x + 10 — x + 100). Examinationen i lovkyndighed omhandlede: Hvad er en gjerning? En forandring 1 et væsens tilstand, hvis grund indeholdes 1 veesenet selv. Hvor mange er de menneskelige gjerninger? Onde og gode, frivillige og tvungne. Hvilke er de vigtigste grundsetninger, hvorpaa bergretten grunder sig? Den fornemste er, at den ansees for et regale. Hvoraf bevises, at den er et regale? At enhver maa skurfe paa en andens grund, at finderen er forbunden at angive samme for naermeste bergamtsbetjent o. s. v. Videre: Selskab, stat, agteskab, tro- lovelse, forpligtelse, pligt, beskadigelse, erstatning, arverige, valg- rige, værgemaal, myndling, arv, odel, præskription, hævd o. s. fr. — Direktionen stillede Kruse folgende opgave: Naar en smelte- ovn af smelteren paa en eller anden maade er forsat og ner ved at fryse ind, hvorledes staar denne feil til at rette, saaledes at ovnen bringes igjen i sin rigtige gang? Svaret lod: Man slaar det lille hul op, som findes over sporet, og med et bræk- jern opristes og udbrydes det usmeltede gods gjennem aabnin- gen ved øiet, derefter tilmures aabningen igjen, samt om for- nodiges tilsættes saadanne letflydende slagger eller forhen smel- tet skjærsten. MADELUNG fik en lignende opgave, men denne - fremsattes paa tysk. Kandidaternes tegninger blev approberede, og begge fik bedste karakter!. Kruse fik noget efter et stipen- dium, 300 rdl. aarlig 1 2 aar; han hørte bl. a. forelæsninger af WERNER 1 Freiberg. 1 I sølvværkets arkiv findes en afskrift af Kruses examenstestimonium. Det er udfærdiget paa stemplet papir, C7, '/3 rdl., og indeholder bl. a, BERGSEMINARIET PAA KONGSBERG. 355 I 1789 og 1790 afholdtes ingen examen, men 1 marts 1791 examineredes studiosus JENS Esmark af THORSTENSON, HENCKEL (heiere mathematik, statik, hydrostatik, hydraulik, markskeideri, gebirgslære) og OLAVSEN (bogstavregning, algebra, trigonometri, perspektiv). Direktionen forelagde ham felgende opgave: Hvilke er de vanskeligheder, som kan mode ved en stolls anlæg og drift, og hvorledes kan de paa fordelagtigste maade forebygges og overvindes? Esmarks besvarelse var noget udforligere end de foregaaende kandidaters. Han blev ikke examineret 1 lov- kyndighed, da han fremlagde vidnesbyrd om at have bestaaet examen for det juridiske fakultet i Kjobenhavn. Han fik ogsaa bedste karakter. — Esmark, som vi herefter ofte kommer at nævne, var presteson fra Jylland, fodt 1763 og student 1784; han havde med kongelig understottelse opholdt sig paa Kongs- berg. Aaret efter sin examen fik han udenlandsstipendium, og han hjemsendte 1 de naermest folgende aar en hel del beretnin- ger, hvoreîter hans stipendium fornyedes yderligere et aar (med 600 rdl.), og 1 slutningen af 1796 fik han endnu 300 rdl. til hjemreise. Han blev 1797 oberbergamtsassessor, og fik aaret efter 1000 rdl. (hvoraf 500 som gave) til at betale gjæld fra sin reise. Næste examen afholdtes i august og september 1793. THORSTENSON var da ded, og hans eftermand MAnGor exami- nerede i fysik, kemi, metallurgi og mineralogi. OLAVSEN exami- nerede 1 arithmetik, geometri, stereometri, trigonometri, perspek- tiv, samt i lovkyndighed, navnlig naturens ret, medens HENCKEL examinerede i hoiere geometri, mekanik, markskeidning, berg- bygningskunst og gebirgslere. Det var, saavidt sees kan, sidste gang der examineredes i høiere mathematik. Alle kandidater fik bedste karakter, nemlig CHRISTIAN COLLETT fra Buskerud, en længere rosende udlalelse om hans forhold, der yderligere foreger „de grunde, paa hvilke vi anser og foreslaar bergkandidaten J. M. Kruse duelig og verdig til at beklæde en eller anden kongelig tjeneste ved sølvværket eller andre kongelige bergværker*. 356 TH. HIORTDAHL. født 1771, indskrevet 1790, Jonannes ScHULZ, født 1768, ind- skrevet 1790, MıcuaeL HENDRICHSEN fra Kongsberg, født 1772, indskrevet 1790 (som M. Micuetsen), samt PETERSEN, født i Trondhjem 1765, student 1787; han havde været lærer for in- geniørkorpsets officerer, og derefter siden 1790 studeret ved Kongsberg. men blev først indskrevet ved anmeldelsen til examen. Baade CoLLETT og PETERSEN fik reisestipendier. Sam- tidigt blev Morten CorneLıus Mow, født 1774, indskrevet 1790, examineret i fysik, mineralogi og kemi!. THORSTENSON havde i sit sidste leveaar, 1 det danske maaneds- skrift Iris, 1ste og 2det bind 1791, givet en fremstilling af berg- seminariets stilling og udsigter. Anledningen var nogle bemærk- ninger i THAARUPS statistik, at det idetheletaget „gik meget taust til“ med denne indretnings virkninger, som kunde og burde være store; der var ogsaa udtalt tvivl om lærernes kvalifikationer, og navnlig anket over at de ikke havde udgivet lærebøger. I sit gjenmæle hævdede THORSTENSON, vistnok med god grund, at lærerne var sine stillinger voksne, men at det ikke kunde ven- tes, at de skulde ville udgive lærebøger, om hvilke de paa for- haand kunde vide, at de saagodtsom ingen afsætning vilde faa; der var kun et yderst ringe antal studerende (for tiden kun 7), og det var ikke at vente, at antallet skulde tiltage, da deres be- fordring var indskrænket til de ganske faa kongelige bergbetje- ninger. I begyndelsen, da tilhørerne ı regelen ikke var sprog- kyndige, havde lærerne udarbeidet diktata til afskrivning, men nu, da man efter den latinske skoles oprettelse strængere kunde overholde fordringerne til sprogkyndighed, maatte tyske lære- beger være at foretrække. ‘THorsTENSon hævdede med bestemt- hed, at alle de paabudne og forud offentlig bekjendtgjorte fore- læsninger og øvelser afholdtes til de bestemte tider, men han indrømmede, at man havde været nødt til i begyndelsen at slaa ! De, som prøvedes i enkelte fag, staar ikke i examensprotokollen, men paa et vedliggende løst blad. | BERGSEMINARIET PAA KONGSBERG. 357 af paa fordringerne til sprogkundskab og hoiere mathematik for ikke at afskrække den studerende ungdom fra at sage semina- riet. Man maatte erindre, at paa samme tid som studiet var kostbart og examen vanskelig (den kunde ansees blandt de svæ- reste af embedsexamener), saa var udsigterne smaa; der var kun faa embeder, og disse var ringe lonnede. Han mente, at de studerende burde understottes ved stipendier, og at de burde faa vished for, at ikke andre blev dem foretrukne ved embeders besættelse, ligesom bergkandidaterne nu, da de lærte lovkyndig- hed, burde faa adgang til ogsaa at konkurrere om endel af de juridiske embeder. Der burde vare to slags examener, en la- vere for de ringere betjeninger, og en høiere for de bedste og vigtigste embeder. Engelig mente han, at seminariet vilde gjøre mere nytte, hvis det ikke blot uddannede de egentlige berg- embedsmænd; det skulde ogsaa bibringe theologer og jurister, der som embedsmænd spredtes udover hele riget, endel kund- skab i mineralogi og bergvidenskab, og de, som havde erhvervet sig saadanne kundskaber, burde nyde fortrinlig befordring frem- for andre kandidater. Saalenge der i Norge ikke er noget universitet, burde bergseminariet paa denne maade kunne bi- drage meget til almennyttige øiemed. — Med alt dette læser man ret tydeligt mellem limerne erkjendelsen af, at seminariet desværre ikke svarede til forventningerne. Betragter man imidlertid seminariets virksomhed i aarene 1786—93, kan man neppe sige andet, end at det har gjort fyl- dest for de fordringer, som den tid med rimelighed kunde stilles * til en saadan læreanstalt: men der synes baade hos de styrende og hos lærerne og publikum at have raadet altfor overdrevne og sangvinske forestillinger om hvad den skulde ventes at kunne udrette. I virkeligheden var disse aar seminariets bedste, og de, som nu fulgte, blev af de magre aar. Efter 'THoRSTEnsons ded fandt man, at embedet som berg- medikus i og for sig var saa betydeligt, at det krævede sin mand 358 TH. HIORTDAHL. helt ud, og ikke burde kombineres med lererstillingen ved semi- nariet. Man ansatte derfor en særskilt lærer, men var ikke hel- dig 1 valget. Til lektor 1 fysik, mineralogi og kemi udnævntes den 14de november 1792 Cur. ELovius Mancor. Han besad ikke sin forgiængers dygtighed, og hæmmedes desuden i sin virksomhed ved uafladelig pengeforlegenhed. Han søgte i et væk om at faa et aars gage 1 forskud, om fritagelse for at be- tale skyldige afdrag o. s. v., indtil han 1 slutningen af 1798 eller begyndelsen af 1799 uden tilladelse reiste til Kjebenhavn, og tilslut var der ikke andet at gjøre end at give ham afsked, der blev ham bevilget 8de mai 1799; ı betragtning af hans mange uforsorgede born fik han ?/s gage (200 rdl.) i pension, og 450 rdl., som han skyldte paa optagne forskud, blev ham eftergivne. I aarene 1793—1800 blev kun faa seminarister indskrevne; 1 1798 foruden den umiddelbart for examen indskrevne PETERSEN kun 2, men disse havde saa daarlige forkundskaber, at de alene antoges, fordi ingen andre meldte sig. I 1795 indskreves kun en, men han stod saa meget tilbage 1 regning, at han kun blev optaget mod lofte om flittigt at ove sig; det samme var til- fældet med den ene, som indskreves 1796. Disse 4 var altsaa egentlig ikke at regne paa, og de fik heller ikke examen. I 1799 indtegnedes imidlertid to, som begge senere bestod ekamen. I aarene 1795—1800 afholdtes examen kun to gange, nem- lig 1 mai 1797, da EILERT HAGERUP TREGDER, født 1 Skien 1778 og indskrevet 1791, prøvedes i enkelte fag, og i januar 1800, da cand. phil. POVEL Sreenstrup, født i Jylland 1772, fremstil- stillede sig. Han havde opholdt sig paa Kongsberg siden 1794, men indskreves først 1799. OLAvsEn examinerede i mathematik, geometri og trigonometri, EsMARK i fysik, geognosi og mineralogi, 1 hvilket sidste fag der nu forlangtes fyldigere besked end ved de foregaaende examener; derhos fremlagdes tegninger og over- drag samt attest for færdighed i proberkunst og markskeidning. BERGSEMINARIET PAA KONGSBERG. 359 Da STEENSTRUP formedelst lærernes fraværelse ikke havde kun- net here forelæsninger over samtlige fag (saaledes ikke 1 kemi, da ingen ny lærer var udnævnt), indhentede direktionen rente- kammerets bestemmelse, der da gik ud paa, at de videnskaber, hvori han var examineret, skulde specificeres 1 testimoniet. Efterat direktionen havde forelagt ham en opgave til besvarelse paa stedet, fik han den 3ite marts bedste karakter. Dette var hele seminariets frekvents 1 tiden 1793—1800, 6 studerende!, hvoraf de fleste uforberedte, samt 2 examener, hvoraf en kun ufuldstændig. De styrende kunde selvfelgelig ikke andet end blive op- mærksom paa, at det ikke gik bra. I september 1792 udbad rentekammeret sig udtalelse om aarsagen til det lidet antal se- minarister, og forespurgte, om ikke det 5-aarıge kursus var for langt og vilde afskrække lærlingerne. HENCKEL og OLAVSEN af- gav 1 den anledning en betænkning, der er dateret 14 februar 1793 og trykt i THaarups Materialier III & IV p. 57. De gjen- tager der det meste af hvad THorstenson allerede havde udtalt ! Under saadanne omstændigheder ser det hoist besynderligt ud, at oberberghauptmand Brünnicu stillede forslag om, at lærerne skulde indsende fortegnelser over deres tilhørere, hvilket forslag nød rente- kammerets billigelse (november 1799). Der var overhovedet en mængde saadant ganske ørkesløst og unyttigt skriveri og adskilligt anstalt- mageri. Naar stipendiaterne sendte sine beretninger hjem, blev de af rentekammeret sendt oberbergamtet, der skulde lade tage afskrift af dem til eget brug, hvorefter originalerne skulde opbevares paa semi- nariet. — Rentekammeret sendte op en bog, som det havde laant af kammerherre Anker; den indeholdt en afhandling om et guldværk, som skulde afskrives til seminaristernes nytte. — OLAvsen, der siden 1794 tituleredes professor, fandt endogsaa paa at ville anskaffe et kobbertrykkeri forat seminaristerne skulde lære kunsten, men dette blev dog nægtet. — Correrr og PETERSEN havde paa sine stipendie- reiser til seminariet indkjøbt endel instrumenter og modeller (deriblandt 14 dragon- og husarsabler, 20 ljaaer, 16 økser, 6 plogjern o. s. v.), og rentekammeret opsendte specificerede fortegnelser. Kort efter fik imidlertid stipendiaterne kongelig tilladelse til selv at beholde sagerne, hvorfor seminariedirektionen atter tilbagesendte fortegnelserne, der under disse omstændigheder ikke kunde være til nogen nytte o. s. v. 360 TH. HIORTDAHL. om den ringe udsigt til anstændigt. lonnet embede, levestedets kostbarhed og mangelen paa understottelse under studietiden samt examens vanskelighed. Med hensyn til at kurserne var komne til at faa en varighed af 5 aar oplystes, at de fleste se- minarister kommer ind i 13—18 aars alderen og kun har gjennem- gaaet de 4 species; de kan ikke lese den fornedne arithmetik, geometri, stereometri, trigonomelri, bogstavregning, potentslære og algebra paa mindre end 2 aar, og derefter vil HENckELs fag yderligere kreve 3. At indskrænke lærefagene gaar ikke an, det eneste skulde være forstvidenskaben. Ellers vilde de, lige- som THORSTENSON, at jurister og theologer skulde benytte semi- nariet, og at man skulde kunne uddanne sig og faa examen i — bergvidenskabens enkelte grene, grube-, hytte- eller pukværks- drift o. s. v. Rentekammeret tilbagemeldte 1 december 1794, at det burde være ufravigelig regel, at kurserne tilendebragtes i hoist 3 aar, hvilket saa meget heller kunde ske, som forelæs- ningerne over lovkyndighed for fremtiden maatte kunne ophøre. I marts 1796 udbad kammeret sig en nærmere plan for de aar- lige forelæsninger 1 et 3-aarigt kursus, hvorhos det indskjærpede at de, som antoges, burde have fornøden færdighed 1 regning og skrivning tilligemed nogen sprogkundskab, samt at der ikke burde antages seminarister, som var nødt til at fortjene sit brød ved bergarbeide, der optager den bekvemmeste tid paa dagen, og bevirker, at man bliver træt og uskikket til at stu- dere den øvrige tid. Kammeret havde ellers intet at erindre mod at examen kunde tages 1 enkelte videnskaber. Det gjorde opmærksom paa, at da examen i lovkyndighed ophørte, vilde herefter juridiske embeder blive at undtage fra den seminari- sterne i fundatsen lovede fortrinsvise befordring. I februar 1797 anmodede rentekammeret atter om at der maatte ud- arbeides en nærmere plan, og i mai 1799 fandt det, at ikke blot lovkyndigheden, men ogsaa den høiere mathematik kunde udgaa o. s. v. Man kaster ballast overbord, men kan ikke lette den synkefærdige indretning. BERGSEMINARIET PAA KONGSBERG. 361 Det er idetheletaget smaat stel, man faar indtrykket af ved at gjennemgaa arkivsagerne. Mancor anmoder uafladeligt om hjælp i sin økonomiske misère, hverken han eller OLAVSEN kan klare sine bestallingsgebyr, eleverne seger understottelse eller nogen frihed fra bergarbeide med bibehold af lonnen, husene er i daarlıg stand og trenger reparation, et af laboratoriets vin- duer stjæles bort, portneren klager, bl. a. over at han aldrig har faaet den ham 1 fundatsen lovede frie bolig. Protokollerne, som i T'HORSTENSONS tid var fuldstændigt og nitid fort, gjør indtryk af tiltagende ligegyldighed. Da Esmark var kommen hjem, skulde han overtage de mineralogiske forelesninger, og da han manglede plads til at udpakke sin samling, fik han rum 1 seminariebygningen. I sep- tember 1798 afleverede Mancor seminariets mineralsamling til Esmark, som ved Mawcons fratræden ogsaa tog bolig i semi- nariebygningen, idet han under vakancen skulde være inspek- tor. Der hengik en tid for lærerposten 1 kemi blev besat efter Mawcons afgang; der skulde ansættes en berg-gegenproberer ved sølvværket, og rentekammeret udbad sig i september 1799 betænkning, om ikke denne kunde lade sig nøie med 150 rdl. gage, naar hans tjeneste blev forenet med lektoratet 1 kemi. Samtidigt bad det oberbergamtet undersege, om den foreslaaede studiosus ÜnsrEp skulde ville modtage tjenesten. Det blev imidlertid ikke OnsTED, som ansattes, men cand. med. THORE PECKEL udnævntes den 18de november 1801 til lektor og gegen- proberer, hvorhos Esmark den 10de marts aaret efter, foruden at være assessor, tillige udnævntes til lektor i mineralogi og fysik samt inspektor ved seminariet, mod et aarligt tillæg af 300 rdl., saa han i det hele var aflagt med 800 rdl. foruden fri bolig. Inspektorstillingen gik saaledes fra den kemiske lærer, som nu kun fik disponere over værelset ved siden af labora- toriet, men PEcKEL blev holdt skadesløs ved kort efter at ud- nævnes til bergmedikus; han beholdt lektoratet, men gegen- proberstillingen gik over til en anden. Man ved intet om Pk- 362 TH. HIORTDAHL. CKELS virksomhed, han nævnes kun sjeldent og synes ofte at have havt forfald fra sin tjeneste ved seminariet, saa at ESMARK gjentagende overtog hans examen. Til disse bemærkninger om personalet er endnu at foie, at HencxeL 1799 blev medlem af seminariets direktion. Angaaende undervisningen 1 disse aar vides kun, at Esmark til brug ved forelesningerne konstruerede en Voltasøile, og rentekammeret gav da (1802) ordre til at udlevere ham 50 pund garkobber, hvoraf 1i hammeren skulde gjores en Saüle. Alting, selv de storste bagateller, skulde gaa til Kjobenhavn, og ingen turde gjøre noget paa egen haand. Esmark behovede 121/» lod solv (efter den tids pris omtrent 25 kroner) til en analysedigel; dette kunde ikke afgjeres paa stedet, men maatte gaa til Kjoben- havn. Saa fik Eswank sin digel, men den indeholdt 221/4 lod, idet han havde lagt til 9%4 lod selv, som tilhørte ham. Da nu hans solv saaledes var forbundet med det, som skulde ind- tages 1 seminariets inventar, skrev man til Kjebenhavn, om hvorledes dermed skulde forholdes o. s. v. — Direktionen for- hastede sig ikke med at give beretning om seminariets virk- somhed, og rentekammeret maatte (1803) paalegge opgaver regelmessig indsendt, men paalægget hjalp lidet, og indsendelse af beretning maatte gang paa gang bringes 1 erindring. Angaaende seminariets frekvents 1 de forste at 1800-aarene er kun at melde, at der 1 1801 og 1802 indskreves 1 hvert aar, 1 1803 indskreves 7, og endelig var der 2 indskrevne 1 1806; dermed slutter indskrivningsprotokollen. Der afholdtes folgende examener: august 1801, CASPAR Henrich Knorn, bror af den 1787 examinerede, født i Kjoben- havn 1772, student med dansk juridisk examen, volontor i rentekammeret, indtil han 1797 af kongen beskikkedes til skikt- mester med sølvværket. Han frekventerede forelæsningerne 2 aar, og indskreves ved anmeldelsen til examen. Han exami- neredes af OLAVSEN (elementær mathematik) og EsMARK. Spørgs- -maalene i kemi viser, at man nu var kommen ud over flogiston- BERGSEMINARIET PAA KONGSBERG. 363 tiden; ellers examineredes 1 fysik, oryktognosi og geognosi (om graavakke). Han fremlagde tegninger og attester for praktisk kjendskab 1 hytteprocedure og markskeidning, fik sin opgave af direktionen, og tilkjendtes bedste karakter med bemærkning, at proven ikke havde angaaet alle fundatsens fag. — I november 1803 examineredes cand. jur. Casus BRANTH, født 1780, son af myntmester BRANTH paa Kongsberg. Han havde nydt under- støttelse af fondet ad usus publicos for at legge sig efter mynt- og hyttevæsen. Han examineredes af OLAVSEN og ESMARK, og besvarede følgende opgave: Hvorledes bor et 4-lødigt myntgods behandles for at faa dets virkelige gehalt at vide, og dernæst for at skille og udbringe selv og kobber til den metalliske fin- hed, som er muligt at erholde ved ilden med mindst tab af solv? Med denne examen slutter den første examensprotokol; der er ikke indfort karakter for BRANTH, men paa en vedlig- gende fortegnelse over kandidaterne er han opfort med bedste karakter. — I 1804 examineredes 3 kandidater. I februar CHRISTIAN SOMMERFELDT MÜNSTER og PETER JOACHIM DIDERICH Horten. Den førstnævnte, son af justitsraad T. G. Munster, var fodt paa Bornholm 1779, og. cand. jur. Han havde af ad usus publicos 300 rdl. aarlig i 11/2 aar for at studere ved se- minariet, hvor han indskreves 1802. Horten var fedt 1780 i Nestved, og var farmaceut, kom 1799 ı baron LoevENskIoLps tjeneste, som lod ham studere bergværksvidenskaben. Han ind- skreves 1803. De examineredes af Esmark og PEckEL samt bergkandidat TREGDER, der var konstitueret istedetfor OLAVSEN, som havde faaet tilladelse til at reise til Kjobenhavn. MÖNSTER fik bedste karakter, og HorrEN fik bequem. I juni examine- redes cand. theol. ALBERT Lassen, f. 1781 i Gausdal, son af provst W. C. Lassen. Han var kommen til Kongsberg oktober 1802 for at studere mineralogi, experimentalfysik, kemi og ele- menter mathematik, blev indskreven 1802, og fik ved examen bedste karakter. — I 1805 udexamineredes lektor Mancors søn, PETER Anton Mancor, født 1782 og indskrevet som seminarist 364 TH. HIORTDAHL. 1759. Han havde nydt kongelig understottelse, og havde aaret iforveien aflagt offentlig prøve for OLAVSEN og Eswank, der fandt at han havde gjort fremgang og fortjente videre under- stottelse. Ved den afsluttende examen fik han karakteren bequem. — I juni 1806 fremstillede sig Henrich CHRISTIAN Strom, fodt paa Kongsberg 1784. Han havde taget præli- minærexamen, og var indskrevet 1803. Ved denne examen fik han bedste karakter. Allerede THoRsTEnson havde været inde paa tanken om at give undervisning lil bergarbeidere, som vilde uddanne sig til stigere og lignende mere underordnede stilinger, og man- gelen paa egentlige seminarister bevirkede, at lærerne nu atter optog dette. Ved kongelig resolution af Sde juli 1803 blev 6 arbeidere af den faste stok antagne til undervisning. Rente- kammeret bestemte, at disse bestandigen, indtil de blive stigere, udenfor deres bergarbeide, saavel ved forelesningerne som 1 alle samkvem, skulde bare bergdragt med rod troie og red med hvid kant opstaaende krave paa kittelen, hvorhos det blev dem forbudt at opvarte ved gjæstebud eller at lade sig bruge til bedemænd, og at vare længer ude af deres logis indtil kl. 9 om aftenen. _ Det følgende aar antoges yderligere 2 saadanne lærlinger, og fra begyndelsen af 1805 fik skolelæreren 1 rdl. ugentlig for timer om ugen at undervise disse 1 tysk. Der kom intetsom- helst ud af dette; arbeiderne holdt paa i 54/2 aar, til januar . 1809, da 5 af dem fremstillede sig til prove. Resultatet var, at det blev dem tilkjendegivet, at uagtet de i flere videnskaber havde gjort nogen antagelig fremgang, saa sporedes det dog, at de ikke havde lært nok mathematik. De maatte anvende større flid, og der skulde være adgang for dem til senere at under- kaste sig ny examen, om de maatte ønske det. Aaret efter blev der tilstaaet 3 af dem fornyet understøttelse for endnu 2 aar, men det kan ikke sees, at de efter denne tids udløb har bestaaet nogen prøve. BERGSEMINARIET PAA KONGSBERG. 365 I aarene 1806 og 1807 foretog Jon. Fn. Lupw. Hausmann, senere professor i Göttingen, en mineralogisk reise 1 Norge og Sverige, og han besøgte derunder Kongsberg. Om bergsemi- nariet fortæller han, at bygningen var anseelig, der var flere horesale, laboratorium, bibliothek og samlinger; instrument- og modelsamlingen var ikke 1 den bedste orden, og mineralsam- lingen manglede meget, om den end indeholdt udsogte solv- stuffer og krystaller. Der var ingen mangel paa lærere, der var 3 saadanne (OLAVSEN, HENCKEL og ESMARK, PECKEL nævnes ikke), — men til alt dette udstyr fandtes kun en eneste elev. — Under saadanne omstændigheder maatte forelæsnings- og tegnesalene staa ledige, og det er da ikke at undres over, at oberbergamtet tog bygningen 1 brug til sine kontorer, og for- trængte seminariet ud af dets eget hus. I juli 1807 udbad rentekammeret sig erklering om aar- sagen til, at lererne ikke foredrager de bestemte videnskaber, saa seminaristerne! bliver uvidende i mekanik, markskeidning, berg- og hyttevæsen m. v. I september 1810 udbad kammeret sig aarsberetning, og da direktionen den 6te november havde afgivet saadan, indlob den 15de december fra rentekammeret en yderst alvorlig skrabe: Da man har erfaret, at ved bergsemi- nario ikke gives den undervisning, som sammes stiftelse har til hensigt, og at for nærværende tid endog det nodvendige lokale mangler for undervisningen, saa maa. kammeret, for at semi- nariet kan stifte den ved fundatsen tilsigtede nytte, have direk- tionen anmodet om alvorligen at paalægge lærerne at udove deres pligter ved at give hensigtsmæssig undervisning 1 alle de videnskabsgrene, som kunde være nyttige for de nærværende og tilkommende tilhørere, da kammeret i andet fald bor vere be- tænkt paa enten at foranledige andre lærere ansatte, eller, hvis nu tiden ikke skulde udfordre dette, befri bergkassen for de ud- 1 Der har maaske været nogle flere, men indskrivningsprotokollen inde- holder intet derom. 366 TH. HIORTDAHL. T gifter, som medgaar til nærværende lærere. — Hvad lokalet an- gaar, da har kammeret ingen grund til at antage samme som nogen væsentlig hindring 1 undervisningen, da man ikke bor paatvivle, at de nødvendige værelser for de nærværende faa til- hørere maa kunne indrømmes, endog i lærernes egne vaa- ninger. Det følgende aar (1811) overgik der bergstaden en større ildsvaade, og i slutningen af januar 1812 var seminariets lærere samlede for at overlægge, hvorledes den ved branden afbrudte undervisning skulde sættes igang. Man blev enig om at bruge forelæsningsværelset ogsaa som tegnesal, da begge tegnestuerne var optagne af oberbergamtet. Forelæsningen skulde afholdes saaledes: OLAVSEN, lavere mathematik, 9—10 de 4 første dage i ugen, tegning, 5—7 de 5 første dage. | HENCKEL, markskeidning, mekanik, bergbygning, 4—5 mandag, onsdag og fredag. Esmark, mineralogi, 11—12, mandag, onsdag, torsdag, fredag, fysik, 2—3 de samme dage. PEcKEL, kemi, 3—4, mandag, tirsdag, torsdag, fredag. Med hensyn til undervisningens begyndelse gjorde man op- mærksom paa, at der til tegningen manglede bestik, tusch, pensler, blyant og tegnepapir, som ikke var at faa her i landet. Fra Kjøbenhavn maatte ogsaa de fornødne lærebøger anskaffes. Først naar disse adminicula var anskaffede, og planen appro- beret, vilde det være tid at indbyde til forelæsninger og tegne- øvelser. — Nu syntes det altsaa at være meningen at begynde igjen for alvor, men det ser ud til, at det fremdeles ikke har været muligt at komme igang; ialfald sendte rentekammeret i juni 1813 paany en alvorlig admonition, hvori det bl. a. heder, at saafremt kammeret maatte befinde, at undervisningen stand- ser formedelst nogle af lærernes efterladelse af deres pligter og ikke af mangel paa tilhørere, det ugjerne vilde se sig nødsaget til derom at gjøre Hs. Majestæt forestilling. BERGSEMINARIET PAA KONGSBERG. 367 FEE Den sidste examen ved bergseminariet afholdtes den 5te juli 1813, da Henrik Kiem, son af hyttemester Krem ved blaafarve- værket, fremstillede sig. Han er ikke indtegnet i indskrivnings- protokollen, og examensprotokollen, som hermed slutter, indehol- der intet om hans karakter; denne er imidlertid paa fortegnelsen over kandidaterne opført som meget bequem. I december samme aar indberettede OLAVSEN, som ved denne tid synes at have havt nogen stridighed med Eswanx, at uagtet han 2 gange i Intelligentssedlerne og ved opslag har be- kjendtgjort forelæsninger, har ingen meldt sig før nu. Der blev da anmeldt 4, men de var ikke forsynede med bøger, tegne- papir o. s. v. Om de unge mennesker var antagne af semi- nariets inspektor, eller om de skulde prøves, havde han ingen underretning faaet. Det var ogsaa ganske overflødigt, for nu var seminariets dage allerede talte. Man vil erindre, at THORSTENSON saavel i sin tale ved se- minariebygningens indvielse i 1786 som 1 sin opsats 1 Iris 1791 havde udtalt sig om mangelen paa et universitet i Norge. Der var mange andre, som 1 aarhundredets sidste halvdel havde ud- talt sig 1 lignende retning, og to gange, 1 1771 og 1795, havde man gjort forgjæves forsøg paa at faa indrømmet et universitet for Norge, men det havde været forgjæves. Da imidlertid det første decennium af det nye aarhundrede var hengaaet, havde oponionen vokset ı styrke, og det norske folk reiste nu et saa bestemt krav, at de styrende ikke længere kunde modstaa, om de end i begyndelsen ikke tænkte at imødekomme det i sin helhed. Den 27de februar 1810 forlangte kongen universitetsdirek- tionens betænkning om et forslag, at oprette 3 eller 4 professo- rater i hvert af Norges stifter, og satte dem i forbindelse med | 368 TH. HIORTDAHL.- stiftets lærde hovedskole. Direktionen fandt dette uhensigtsmæs- sigt, og foreslog istedet, at der i Norge skulde oprettes en „aka- demisk læreanstalt for ustuderede“, en slags realhøiskole for mathematık, naturvidenskab og teknologi. Dette vandt kongens bifald, og den 27de april fik direktionen paaleg om at udarbeide forslag til den nermere organisation af denne indretning, idet kongen antydede onskeligheden af, at den kunde sættes 1 for- bindelse med bergseminariet paa Kongsberg. Direktionen blev — - senere, den Îste marts 1811, for denne sags vedkommende sup- pleret med grev Herman WEDEL-JARLSBERG, og denne fremsatte Norges bestemte krav paa et fuldstændigt universitet med saa- dan styrke, at direktionen ikke kunde andet end i hans erklæ- ring finde „et motiv af den vard og den vigtighed, at den ikke vilde betænke sig paa allerunderdanigst at henstille til Hans Majestæt, om den undervisningsanstalt, som allerhøistsamme for- længst havde bestemt for Norge, maatte, naar ressourcer dertil kunde udfindes, blive et fuldstændigt universitet". Direktionen afgav sin indstilling den 12te april og foreslog Kongsberg til universitetets sæde, bl. a. fordi der 1 bergseminariet allerede havdes en slags videnskabelig indretning, hvis bygninger, appa- rater, indtægter m. v. kunde gaa ind under universitetet og da ophøre tilligemed den bekostning, som nu derpaa anvendes, — og fordi Kongsberg havde den bedste leilighed for det mineralo- giske studium, som i Norge er saa vigtigt. — Da man var kommen saa langt paa vei, udstedte selskabet for Norges vel den iste juni 1811 indbydelse til en pengesubskription, og alle- rede efter et par maaneders forløb var saa betydelige summer tegnede, at et heldigt udfald var fuldstændigt sikret, hvorefter universitetet stiftedes ved et reskript af den september, ved hvilket det betingelsesvis blev bestemt, at universitetet skulde anlægges i Kongsberg. Bergseminariets mineralsamling skjæn- kedes til universitetet. i | Glæden over det vundne resultat gav sig udtryk i en fest, som under ledelse af selskabet for Norges vel feiredes over hele BERGSEMINARIET PAA KONGSBERG. 369 landet, i byer som 1 bygder, den 11te december. Isærdeleshed var deltagelsen stor paa Kongsberg, der havde udsigt til at op- naa saa megel, og i bergstaden fandtes der ikke noget lokale, som var istand til at rumme alle dem, der onskede at være med. Man bespiste de fattige!, samledes derefter til fest 1 kir- ken med heitidelig procession, tale og sang, unge damer med blomster, bekransning af obelisk med kongens navneciffer o. s. v., hvorefter man tilslut dansede 1 4 forskjellige med transparenter prydede lokaler, og gik tilbords klokken 11; efter givet signal- skud blev den forste skaal paa en gang af alle 4 afdelinger ud- bragt for landets fader, Frederik den sjette, og fra alle aídelin- ger saluteret med 27 kanonskud o. s. v. Det kan ikke sees af beretningen?, at solvvaerkets eller seminariets embedsmænd spil- lede nogen rolle; den eneste, som gjorde sig bemærket, var pro- fessor OLAVSEN, der havde prydet sit hus med et transparent, der dog ikke havde dagens anledning til gjenstand, men Island, hvor han var født. Var gleden stor paa bergstaden, saa blev skuffelsen ikke mindre, da efterat de forskjellige autoriteters betænkning var indhentet, den kongelige resolution af 12te februar henlagde universitetet til hovedstaden. Vistnok havde man ved berg. seminariet, som det vil erindres, i disse aar forsøgt at gjøre et slags tiltag, man havde endog 1 1815 havt en examen og aver- teret forelæsninger, men dermed blev det, og nu varede det ikke lenge for universitetet meldte sig med sit krav paa mineral- samlingen, gjennem en skrivelse af 23de oktober 1813 fra det interimisüske collegium academicum. Skrivelsen, der er holdt i tidens svulstige stil, begynder med at omtale universitetets stif- telse under krigens bulder, og ender med forsikringen om, at det er kollegiet en glæde 1 dette anliggende at kunne henvende ! 934 personer, som fik ol og brændevin til maden. ? [ndberetninger om National-Festen den 11te December 1811. Ved L. Stroup Pratov. Christiania 1812, p. 35—43. Nyt Mag. f. Naturv. XXXXV. IV, 94. 370 TH. HIORTDAHL. sig til mænd, hvis kjærlighed til videnskab og fædreland bedre end dets ord vil tale universitetets trang og tarv. Esmark blev den 19de juli 1814 udnævnt til professor i bergvidenskaben ved universitetet, og en uge efter, 26de juli, faldt kongelig resolution om bergseminariets ophævelse og dets samlingers afgivelse til universitetet. Esmark flyttede til Chri- stiania, og tog seminariets boger, samlinger og apparater med sig. Hvad samlingernes tilstand angaar, saa har vi allerede hort, hvad Hausmann mente om mineralsamlingen og modelsamlingen. Bibliotheket indeholdt efter katalogen (som dog gjør indtryk af i den sidste tid ikke at have veret fuldstændigt fort) 63 bind i folio, deriblandt en smuk udgave af Agricolas de ortu et causis subterraneorum, trykt hos FRoBENIUS i Basel 1546, og en senere udgave af samme forfatters de re metallica. Der var 289 bind i kvart og 530 oktavbind. Man finder i katalogen bl. a. Mé- moires de l'academie des sciences 1723--1760, endel aargange af svenske vetenskapsakademiens handlingar, BECHERS. physica subterranea, en tysk oversættelse af Hates vegetable staticks, NEUMANNS chemia medico-dogmatica, STAHLS zymotechnia, Ports lithogeognosia 1 fransk oversættelse, en latinsk og en fransk ud- gave af BoERHAAVES elementa, Macquers dictionnaire 1 tysk over- sættelse, BERGMANS opuscula, ScHEELEs Abhandlung über Luft uud Feuer, Krarrorus Beiträge m. fl idetheletaget et ret godt udvalg af det 18de aarhundredes kemiske literatur. . Over 100 bind var kjøbt paa auktion efter THorsrenson, hvis bibliothek indeholdt mange gode og værdifulde bøger. Seminariets bibliothek kan antages at have indeholdt henimod 900 bind. Den 5te februar 1815 afleverede EswARK seminariets be. ninger til OLAvsEN, der indtil bestemmelse blev taget om deres anvendelse skulde tage bolig der. Bygningerne var 1) hoved- bygningen, hvoraf de 3 sider var malede og bordklædte, 9) la- boratorium, en af sten opført hvælvet bygning, hvori en vindovn med pibe og 2 andre ovne til kemisk brug; ved siden deraf en laftet bygning med en kakelovn, 3) bagerovn og s bryggerhus med BERGSEMINARIET PAA KONGSBERG. B71 drengestue, 4) stald og fæhus, 5) vognremisse og 6) vedskjul. Hovedbygningen manglede flere kakelovne, og trængte høilig til reparation. EsMARK gjorde opmærksom paa, at vagten, som be- staar af stedse afvekslende byens mindst paalidelige mennesker, omgaaes uforsigtigt med ild og lys, ligesom ting, der ikke holdes under laas og lukke, ikke er sikre for dem. Nogle dage efter anholdt OLAvsEN om at de nødvendige repa- rationer maatte blive foretagne. Samtidigt bad han om penge til ved og lys, da han havde opslaaet, at saavel tegneøvelser som forelæsninger nu skulde begynde; det ser næsten ud som han ikke kunde tænke sig, at seminariets tid nu var forbi. Baade OLAvsEN og HENCKEL forblev paa Kongsberg. Den først- nævnte havde alt i flere aar tillige været auktionsforvalter, og han repræsenterede bergstaden paa storthinget 1818. Han tog afsked som auktionsforvalter 1822, og døde i Christiania 10 aar efter. HENCKEL blev sølvværksdirektør 1816, og døde 1824 paa Kongsberg. Ved bergseminariet har der ı tiden fra 1786 til 1813, saa- vidt vides, været ialt 35 seminarister, og der har været examı- neret 18 kandidater, af hvilke dog de to ikke er indførte i examensprotokollen, da de kun er prøvede i visse fag. Af de 16, som har faaet karakter, fik 14 meget bequem og 2 bequem. Man kan gruppere frekventsen saaledes: Udexami- Prøvede i Indskrevne. nerede. enk. fag. Akademiske borgere, præliminarister eller farmaceuter . . . 10! 10 — Latinskole eller anden bedre use visning. . . 15 5 2 Ingen særlig, sius Bend fol EESTI S qos cts 10 12 — falt 35 16 2 . Det viser sig her meget tydeligt, som overalt ellers, at hoiere fagundervisning ber vere baseret paa bredere almendannelse. ! Heraf 4 nordmænd og 6 danske. ? Den i 1813 examinerede kandidat. Über sogenannte Krüppelzapfen bei Picea excelsa (L.) Linx. Von N. Wille. (Mit Tafel III). Bi; den genauen Untersuchungen der letzten Jahre hat es sich herausgestellt, dass die gemeine Fichte (Picea excelsa (L.) Link) eine sehr variable Pflanze ist, die in sehr verschiedenen Formen auftreten und auffallende Abänderungen fast in allen ihren Teilen zeigen kann. Lange war man geneigt, verschiedene dieser Varíationen als durch abnorme Lebensbedingungen hervorgerufen anzusehen und sie demnach für pathologischer Art zu halten, es scheint aber, dass die Tatsachen mehr und mehr dafür sprechen, dass diese Abänderungen als wirkliche Mutationen und nicht als patholo- gische Erscheinungen aufzufassen sind. Das dürfte wohl auch der Fall sein mit einzelnen der als ,Krüppelzapfen" beschriebenen und abgebildeten eigentümlichen Zapfenformen. Die ersten ,Krüppelzapfen* scheinen beschrieben und abge- bildet zu sein 1871 von BRÜGGER und C. CRAMER !. Dass diese wirk- ! Cun. G. BröcGGEr, Krüppelzapfen an der nordischen Fichte in Grau- bünden. Taf. I. C. Cramer, Erklärungen der Abbildungen (Jahres- Bericht der Naturforschenden Gesellschaft Graubündens. N. F. 16 Jahrg. Chur. 1871. S. 150— 160). 974 N. WILLE. lich als Abänderungen pathologischer Art ein oder dem andern Grund aufgefasst werden müssen, darüber kann kein Zweifel bestehen, denn die Abbildungen zeigen, dass die Abänderungen nur einen Teil des Zapfens betroffen haben und auch den nicht einmal regelmässig, so dass sich Ungleichheiten auf den ver- schiedenen Seiten zeigen. Es wird auch in der Beschreibung dieses monströsen Zapfens angegeben l. c. S. 156: „Es sind somit die reifen normalen Zapfen fast um die Hälfte länger als die monstrósen derselben Varietåt*, so dass hier wirklich eine Hemmung des Zuwachses des Zapfens eingetreten zu sein scheint, die zu der abnormen Entwicklung geführt hat. Später hat C. ScunórER! die bekannten „Krüppelzapfenfälle“ behandelt und auch eine Anzahl Abbildungen von Hemmungs- erscheinungen an Fichtenzapfen gegeben. SCHRÖTER bespricht und bildet hier ab die von BRÜGGER und anderen gefundenen Formen, indem er gleichzeitig speziell 18 Lokalıtäten in der Schweiz, 4 in Deutschland, 1 in Oesterreich und eine in Liv- land, wo diese Missbildung gefunden ist, anführt aber dann (l. c. S. 91), was ich hier zu erwähnen von Wichtigkeit finde: „Es giebt Uebergänge zum normalen Verhalten. Solche sind in Fig. 35 dargestellt. Bei No. 9 ist etwa das obere Drittel in scharfem Winkel zurückgebogen, es sieht ganz wie eine Apophyse von Pinus aus! Daran würden sich zwei Zapfen schliessen, deren Photographie mir Herr Graf Bere freundlichst mitteilte: hier ist nur der oberste Schuppenrand in scharfem Winkel umgeschlagen; die allmähliche Aufrichtung desselben endlich zeigen die Nummern 10 und 11 der Fig. 33. Die Ursache dieser merkwürdigen Hemmungserscheinung (die übrigens auch bei der Weisstanne von BRÜGGER und Coaz nach Penzie 94, B. II, S. 506, beobach- tet worden ist!) ist durchaus unbekannt. Von den 26 Krüppel- zapfen, die ich untersuchen konnte, zeigen 11 gar keine Spur 1 C, ScHRÖTER, Ueber die Vielgestaltigkeit der Fichte (Picea excelso, Link). (Vierteljahrsschrift der Naturforschenden Gesellschaft in Zürich. Jahrg. 49. Zürich 1898. Separat S. 87—95, Fig. 33, 1—11). ÜBER KRÜPPELZAPFEN BEI PICEA EXCELSA. 375 von Frass, 15 dagegen waren von Insektenlarven (wohl meist Grapholitha strobilella) angegriffen. Das ist wohl eine zufällige Erscheinung, nicht die Ursache der Missbildung, denn ich habe hunderte von angefressenen Zapfen mit normalen Schuppen untersucht. Doch kann nur die Untersuchung jüngerer Sta- dien über die Frage der parasitären oder spontanen Entstehung der Hemmung sichern Aufschluss geben. Standortseinflüsse scheinen nicht massgebend zu sein. — Bere konstatierte seinen Krüppelzapfen, Fig. 33, No. 9, an gesunden Fichten, während die sonst zu Abnormitäten aller Art geneigte Sumpffichte nur die beinahe normalen Formen Nr. 10 und 11 lieferte. Dagegen scheint eine innere erbliche Disposition nicht ausgeschlossen zu sein. Dafür spricht die Tatsache, dass in drei Fällen (Nr. 1a, 2 und 24 unseres Standortsverzeichnisses) der Baum lauter Krüppelzapfen trug*. | In Kürze referiert dies ScHRÖTER! auch später mit Wieder- gebung derselben Abbildungen, indem er nichts Neues hinzu fügt. Von Ungarn finde ich noch später einen ähnlichen Fall besprochen, wovon in einem Referat? der bot. Sektion d. k. ungar. naturwiss. Gesellschaft Mitteilung gemacht wird (Sitzung vom 11. Oct. 1905). ,,ALEx. Macocsr-Dietz legt einen aus dem Comitate Märamaros stammenden Fichtenzapfen mit herab- gekrümmten Schuppen vor. Vortr. hält diese Erscheinung für eine Einwirkung des Frostes“. In derselben Verbindung können auch die abnormen Kümmer- zapfen erwähnt werden, die W. IsRAEL? abbildet, aber an denen Angriffe von Insektenlarven schuld sind. Diese Zapfen haben 1 OÖ. Kırcaner, E. Lorw, C. Schröter, Lebensgeschichte der Blüten- pflanzen Mitteleuropas. B. I. Lief. 2. Stuttgart 1904. S. 152. 2 Ungarische botanische Blätter, Redak. A. Desen, Jahrg. IV. Budapest 1905, S. 298. 3 W. Israeı, Ueber Fichtenformen (Bericht der Wetterauischen Gesellschaft für die gesammte Naturkunde zu Hanau a. M. über den Zeitraum vom 1. April 1899 bis 30. September 1903, Hanau 1903. S. 32. Taf. I. Fig. XIII, XIV). 376 N. WILLE. ein sehr verkrüppeltes Aussehen, und es fehlt ihnen ganz oder beinahe ganz an Samen; sie zeigen auch sonst so deutliche Zeichen von Insektenangriffen, dass kein Zweifel herrschen kann, dass die Missbildung eine Folge dieser äusseren Beschädigungen ist. Selbstverständlich können diese Bildungen weder mit den früher von SCHRÖTER beschriebenen zusammengestellt werden, noch mit denen, die ich im folgenden von Norwegen beschreiben werde, wo Insekten oder andere Parasiten nicht das Geringste mit der Bildung der eigentümlichen Zapfen zu tun haben können. Solche Zapfen sind auch jetzt in Norwegen gefunden wor- den, wo sie indessen unter solchen Verhältnissen auftreten, dass ich sie nicht als eine Folge von pathologischen Einwirkungen wie Frost oder Insektenlarven betrachten kann; man muss da- gegen annehmen, dass man es hier mit einer bei dem Indivi- duum festen Eigenschaft zu tun hat, die nicht von zufälligen äusseren Einflüssen hervorgerufen wird. Im Juni 1899 bekam ich von Herrn Förster G. Evensy auf „Jarlsberg Herregaard“ bei Tönsberg einige Zapfen zugesandt mit zurückgebogenen Zapfenschuppen (Taf. III) und ausserdem einige Zweige von demselben Baum. Er schreibt unter anderem folgendes: „Mit den 2 Zapfen, die Sie bereits 1m Besitz haben, sind die 3, die ich Ihnen jetzt sende, zu gleicher Zeit genommen. Die übrigen habe ich am Boden aus dem Bereich des Baumes gesammelt. Ob der Zapfen, der zum Teil umgebogene Schuppen besitzt, demselben Baum angehört wie die übrigen kann ich nicht sagen. Ob sämtliche Zapfen des Baumes von demselben Aus- sehen sind, kann ich leider jetzt auch nicht mit Bestimmtheit - angeben. Ich nehme es jedoch an und werde mir erlauben, Ihnen Mitteilung von meinen Beobachtungen zukommen zu lassen. Soweit ich verstehen kann, sieht es eigentlich so aus, als besässe der Baum normale Verhältnisse, aber er gehört nicht zu den lebenskräftigen und stark entwickelten. Hier eine kleine Beschreibung des Baumes. Er steht auf nicht besonders gutem Boden an der Kante einer kleinen ÜBER KRÜPPELZAPFEN BEI PICEA EXCELSA. 377 Erhebung. Ein Teil der Wurzeln hat vor einigen Jahren eine Verletzung erlitten, indem ein kleiner Baumstumpf halb zwischen dem Baum entfernt wurde, ohne dass man etwas anders sehen . kann, als dass sich eine grubenförmige Höhlung gebildet hat, wobei selbstverständlich eine unnatürliche Entblössung der Wurzel- fläche die Folge war. Wie die Zapfen des Baumes früher waren, weiss man nicht. Die Fichte ist an den Wurzeln mit Flechten bewachsen und auch in der Höhe fast bis zum Gipfel — die gewöhnliche Hängeflechte auf der kleingewachsenen Fichte, — so dass man gleich sehen kann, dass sie im Verhältnis zu ihrer Grösse alt ist. Sie ist 9 Zoll im Durchmesser in Brusthöhe und ca. 40 Fuss hoch“. Im Herbst 1905 bekam ich durch Herrn EvenBy Zapfen desselben Baumes von derselben Form zugesandt und ebenso einige frische Zweige von dieser Fichte, nebst 4 Zweigen von 4 nahestehenden normalen Fichten. Er schreibt dann über die Zweige der erwähnten eigentümlichen Fichte folgendes: „Die Zweige von der abweichenden Fichte sind in etwas ver- schiedener Höhe etwa bis zur Mitte des Baumes genommen. Das hellgrünste stammt von dem obersten Teil, aber es war nur ein kleiner Seitenzweig, der so frisch grün war. Dies führe ich deshalb an, weil ich in Verbindung damit die Be- merkung machen will, dass die Nadeln bei diesem Zweig mir im ganzen dunkler (bläulicher?) zu sein schienen, als auf den Nachbarzweigen. Ich glaube, dass der Baum immer derartige Zapfen trägt“. Im Herbst 1906 übersandte mir Herr Evensy wiederum einige Zapfen von demselben Baum, er schreibt als- dann: „Merkwürdiger sind die Zapfen nicht so vollständig und schön gebogen wie früher. Ein Teil der Zweige oben auf der Fichte hat gewisse Ähnlichkeit mit den Zweigen einer Schlangenfichte“. Da jedesmal Zapfen mitgeschickt wurden, die unter dem Baum lagen und dem vorhergehenden Jahre entstammten, aber in allen Beziehungen wohl erhalten waren, so hatte ich also 378 N. WILLE. Zapfen von 189, 1899, 1904, 1905 und. 1906 zur Unter- suchung. | Es stellte sich heraus, dass die Zapfen sehr bedeutende Unterschiede in der Grösse, ganz besonders in der Länge auf- wiesen, wie aus der folgenden Tabelle, wo die Länge und Breite der Zapfen angegeben sind, hervorgeht. Die Masse sind an ausgetrockneten Zapfen genommen, wo die Zapfenschuppen sich geöffnet haben; die Breite ist gerechnet von der Stelle, wo die Schuppen umgebogen sind, was die grósste Breite ergiebt. des | No. | Länge | Breite Bemerkungen 1898 1 | 11,5 cm. | 45cm. NER 4,5 „ | Der Zapfen war ein wenig krumm gegen die Spitze. 3 | 11,5 , 45 „ | 4 9,5 ” 4 ” 1899 5 STE 9i. 6 Co 3,5 „ | Der Zapfen war ein wenig krumm. 7 ee | 9,9 » 1904 8 6,5 , Lar 9 8,5 ? 9,9 ” 1905 10 75 5 3,5, 11 Sis bns 19 LENS So 1906 13 QM quU 14 8 » 9,9 » 15 8,5 » 4 „ | Die untersten und obersten Schup- pen waren nicht ganz umgebogen. 16 8,5 » 4 „ | Einige wenige Schuppen oben und ‘unten sowie in der Mitte waren nur wenig gebogen. 17 8,5 » 4,5 » 18 85 , dis 4 19 e dar bg ÜBER KRÜPPELZAPFEN BEI PICEA EXCELSA. 379 en No. | Länge | Breite Bemerkungen 1906 20 7,5 cm. | 4 cm. | Beinahe die ganze untere Hälfte hatte an der Unterseite keine zurückgebogenen Schuppen, aber an der Oberseite des Zapfens war diese Partie kürzer. 2459 , 4 » 29 9D Se 5 4 „ Wie man sieht, sind unter den Zapfen mit typisch zurück- gebogenen Schuppen einzelne Partien oder einzelne Schuppen, die nicht zurückgebogen oder nur schwach gebogen waren beim ausgetrockneten Zapfen. Dies kann allgemeiner sein in einzelnen Jahren (1905). Ja, unter den Zapfen, die mir von 1904 gesendet wurden, war einer, dessen eine Hälfte beinahe normale Schuppen besass, die andere dagegen nur so umgebogene, dass sie einen rechten Winkel mit der Längsachse des Zapfens bildeten. Alle diese Zapfen besassen übrigens ein ganz normales Aus- sehen und enthielten normale Samen, wovon ıch Länge und Breite der Samenflügel bei 10 der Zapfen nahm, die die umge- bogenen Schuppen am typischsten zeigten; die Länge variiert ‚von 10,5—12,5 mm. und die Breite von 4,5—5 mm. Bei dem oben erwähnten Zapfen von 1904, der wenig umgebogene Schuppen besass, war die Länge der Samenflügel 14—15 mm. und die Breite 5—6 mm. Unter den 1905 gesendeten Zapfen fanden sich auch einige wenige, die abnorm klein und teilweise verkümmert waren mit einer Länge von 5,5—6,5 cm. und einer Breite von 2—3 cm. Eine genauere Untersuchung zeigte, dass sie von tierischen Para- siten angegriffen waren oder von Pilzen (Aecidiwm strobilinum (ALB. et Schwein.) WiwT.), die das Wachstum gehindert hatten. Von diesen abnormen Zapfen muss man also absehen. Dass die übrigen, oben erwähnten Zapfen ganz normal in ihrer Entwickelung waren, geht sowohl aus ihrem Aussehen hervor als auch aus der Tatsache, dass sie normale Samen ent- 380 N. WILLE. halten. Sie können also nicht entstanden sein durch die Ein- wirkung von Insekten, Pilzen, Frost oder durch andere patho- logische Einflüsse. Um Aufklàrung darüber zu bekommen, ob diese Fichte noch als Zwergform oder als minder entwickelt zu betrachten sei, mass ich im November 1905 die Jahrestriebe zum Vergleich mit denen einer gewöhnlichen Fichte, die daneben gestanden hatte, und deren Zweige mir durch Herrn Evensy zugeschickt worden waren. Ich bezeichne die Fichte mit den umgebogenen Schuppen mit I, die normale mit II. T 55 45 75 70 45 cm. 35 45 45 70 70 cm. 30 45 40 75 70 cm. 1 1. Jahrestrieb II Inf CU DR UR 90 95 cm. : E 1 30 30 cm. 9, Jahrestrieb | DOR n{ 25 25 cm. 25 45 30 50 cm. à | | | 99 20 cm. 9. Jahrestrieb | 95 40 95 35 em. TÅ 25 25 25 em. u 40 45 25 45 cm. 95 40 — 35 40 cm. X Då | 20 30 30 20 35 35 cm. ME 2 30 20 % cm. i io 40 35 95 40 40 em. 5. Jahrestrieb | 95 35 95 30 em. ut 25 25 30 45 cm. 25 25 25 cm. is 29 90 30 25 cm. 6. Jahrestrieb | | 35 95 em. 30 20 30 25 30 cm. ÜBER KRÜPPELZAPFEN BEI PICEA EXCELSA. 381 Diese Masse, die auf Seitenzweigen genommen sind, so dass die Zahlen für jeden Jahrestrieb einander entsprechen, zeigen eine etwas wechselnde Zahl für das Längenwachstum, aber man kann nicht sagen, dass diese bei den 2 Fichten merkbar verschieden ist. Ein weiterer Vergleich zwischen der Länge, Breite und Dicke der Nadeln (Tabelle I) zeigt, dass auch nicht die Rede von einer etwas schwächeren Entwickelung bei „der Krüppelfichte“ als bei dem gewöhnlichen Individuum sein kann; dagegen zeigt es sich deutlich, dass die Nadeln bei der ,Krüppelfichte^ eher besser -entwickelt sind, indem die grösste Länge der Nadeln auf dem letzten Jahrestrieb der Krüppelfichte 15 mm. ist, auf dem vierten Jahrestrieb 17 mm., während die entsprechenden Zahlen bei der gewöhnlichen Fichte 13,5 und 14,5 mm. sind. Diese Tabelle mit den Angaben über die Länge, Breite und Dicke der Nadeln bei dem letzten und 4ten Jahrestrieb giebt auch andere Resultate, die bemerkenswert sind. Ein Vergleich der Zahlen zeigt vor allem, dass die Jahrestriebe beginnen und enden mit kürzeren Nadeln, als man auf dem ganzen zwischen- liegenden Teil findet. Wenn die jüngsten Nadeln des jüngsten Jahrestriebes aus- genommen werden, zeigt dagegen die Breite und Dicke der Nadeln nicht besonders grosse Abweichungen, doch werden auch hier die Zahlen etwas kleiner nach den beiden Enden des Jahres- triebes. Es scheint hieraus hervorzugehen, dass es eigentlich ein sekundáres Längenwachstum ist, das stattfindet, nachdem der erste Jahreszuwachs abgeschlossen ist. Aus der Tabelle geht endlich auch hervor, dass die Nadeln auf der Unterseite der Zweige am längsten sind, indem sie nach aussen gebogen werden, um die zweiseitige Blattstellung zu. bilden, die für Fichtenzweige charakteristisch ist, während die Nadeln oben auf den Zweigen am kürzesten werden. Mit der grösseren Länge stellen sich im allgemeinen gerin- gere Dimensionen, was die Breite und meist auch die Dicke 382 N. WILLE. betrifft, heraus, aber das ist nicht als unabänderliche Regel zu betrachten. | Aus all dem, was oben erwähnt ist, geht unzweideutig her- vor, dass die sogenannten Krüppelzapfen von der erwähnten Fichte nicht durch irgendwelchen pathologischen Einfluss hervorgerufen sind, sondern auf einer gesunden Fichte ent- standen sind. Eine andere Sache ist es mit der Eigentümlichkeit, dass die Zapfenschuppen ab und zu weniger stark zurückgebogen sein können, dass diese Eigentümlichkeit nicht gleich stark hervor- tritt, und dass ab und zu einzelne Zapfenschuppen beinahe. normal sind. Dieses Verhalten wird sich bei. den meisten individuellen Abweichungen zeigen, insbesondere, wenn sie der- art sind wie die vorliegenden. Legt man einen der aufgesprungenen Zapfen einige Zeit in Wasser, so biegen sich die Zapfenschuppen nach der Central- achse hin und schliessen mit ihrem unteren Teil fest zusammen. Aber die zurückgekrümmten Teile der Zapfenschuppen biegen sich nicht nach innen, sondern sie behalten fast dieselbe Stellung, die sie unter der Bestäubung einnehmen. Hierbei sehe ich auch die Ursache dieser Eigentümlichkeit. Es ist klar, dass die Zurückbiegung der Schuppen darauf beruht, dass der bei dem gewöhnlichen Fichtenzapfen eintretende stärkere Zuwachs auf der Zapfenschuppenunterseite hier unterbleibt, der sonst dazu führt, dass sie sich nach innen biegen. Bei diesen sogenannten „Krüppelzapfen“ wachsen also nach der Bestäubung die Schuppen (der Zapfen) beinahe gleichmässig auf der Ober- und Unterseite, was dazu führt, dass sie immer ihre zurückgebogene Stellung bewahren werden. Da sich nur ein einzelner Baum von dieser Form unter vielen normalen Fichten findet, so dass bei der Bestäubung bei- nahe mit Notwendigkeit Kreuzung eintreten wird, so ist wohl keine grosse Wahrscheinlichkeit dafür vorhanden, dass sich diese ÜBER KRÜPPELZAPFEN BEI PICEA EXCELSA. 383 Form vermehren wird, insbesondere da zurückgebogene Zapfen- schuppen wohl keinen besonderen Vorteil im Kampf ums Dasein vor anderen haben. | 984 N. WILLE. Tabelle über Lünge, Breite und Dicke der Nadeln auf dem letzten und 4ten Jahres- trieb bei der „Krüppelfichte“ und einer. gewöhnlichen Fichte. (Die Masse beginnen mit der obersten Nadel und folgen soweit möglich regelmässig herab bis zur Basis des Jahrestriebes.) Krüppelfichte. Gewohnliche Fichte. |g B = = E = = 8 3) SÅ 5E = B SN DE zB = B o CNE hr "Bod e To Wie Sa a o7 2 = o om a vo > 2 om o Dre] PO Pe | se | SE ee Se MeL xo Bo = © å x © Bo umo ö =| = e = = = ö =| = ea = = «= 4 Z z z a z Z Z, Letzter Jahrestrieb: Letzter Jahrestrieb: 1 90 0,96 0,59 1 6,0 . 0,68 0,50 9 9,5 0,99 0,46 9 8,1 U,85 0,63 3 11,0 1,09 0,70 3 95 . 0,88 0,58 4 19,0 1,17 0,80 4 95 0,87 0,63 5 11,5 1,17 0,71 5 10,0 1,0 0,68 6 11,6 1,20 0,76 6 11,0 0,99 0,60 7 12,5 1,22 0,84 7 10,5 1,05 0,63 8 12,7 1,30 0,89 8 11,5 1,14 0,60 9 19,5 1,23 0,81 9 11,0 1,13 0,63 10 12,5 1,27 0,75 å 10 11,0 1,01 0,70 å 11 13,5 1,87 0,97 = 11 12,0 1,13 0,67 = 12 13,8 1,31 085 | 12 12,0 1,12 ESQ 18 14,0 1,30 0,85 | e$ | 13 11,0 1,15 067 | & 14 14,0 1,30 0,79 2 | 14 12,5 1,13 0,70 2 15 13,2 1,24 087 |-£ | 15 12,0 1,15 072 | 4 16 14,0 1,31 0,77 |*z | 16 12,5 1,11 0,72 | = 17 13,5 1,21 0,88 "n 17 19,0 1,16 0,74 a 18 14,0 1,35 0,77 | 3 118 12,0 1,16 0,76 | & 19 14,0 1,35 0,87 = | 19 13,0 1,10 067 | = 20 15,0 1,28 0,80 a E20 12,5 1,12 0,72 P 91 14,2 1,35 0,83 | 9 || 24 12,3 1,13 0,79 | © 99 145 1,40 0,78 o || 22 13,0 1719 0,75 = 93 | 135 1,98 095 | & || 23] 130 1,14 072 | & 94. 14,0 1,23 094 | 394 19,5 1,16 079 | 8 95 14,0 1,30 093 |+ | 25 13,0 1,15 0,66 | 96| 149 1,34 095 |.2 |96 | 125 1,13 080 |.2 97 14,9 1,98 0,92 | À | 27 13,0 1,10 075 |A 28 14,0 1,23 0,74 28 13,0 1,07 0,76 29 12,0 1,20 0,80 29 13,3 1,09 0,82 30 14,2 1,33 0,88 30 13,0 1,17 0,73 31 13,5 1,32 0,93 31 19,0 1,17 0,81 32 14,0 1,26 0,87 32 13,0 1,17 0,81 33 14,5 1,21 0,88 39 13,5 1,05 0,78 94 19,5 1,36 0,78 34 12,0 1,09 0,81 35 15,0 1,48 0,95 35 13,5 1,12 0,76 36 19,5 1,35 0,88 36 19,5 1,13 0,83 ÜBER KRÜPPELZAPFEN BEI PICEA EXCELSA. 385 Krüppelfichte. Gewöhnliche Fichte. = we = = = = eo = a 03 5B = £ Al SE 5 8 EE o ra) c T = rc = © 3 pa rs) = rg c > a E a LE M .R ee es | s See ee ae ae >| Sc | eet] as s|ä= | as | as NE EN EN Letzter Jahrestrieb: Letzter Jahrestrieb: 37 | . 135 1,36 0,99 37 | 13,0 1,07 0,78 38 | 12,0 1,23 0,83 38 | 130 1,22 0,77 39 | 140 1,48 0,97 39 | 110 1,11 0,87 40 | 125 1,13 0,85 40 | 13,5 1,08 0,80 41 | 135 1,20 0,90 41 | 125 1,03 0,83 49 | 130 1,20 1,05 42 | 195 1,00 0,86 23 11,5 1,07 0,80 43 | 11,0 1,01 0,74 44 | 130 1,18 0,98 44 | 19,5 0,93 0,81 45 | 13,0 1,28 0,96 45 | 105 0,95 0,77 46,| 115 1,03 0,90 AG | 11,5 0,90 0,79 | Ma ID 0,85 0,67 48 | 105 0,96 9,72 Ater Jahrestrieb: 4ter Jahrestrieb: de A 1,50 0,75 (| 12,0 1,30 0,74 9| 120 1,34 0,86 9| 105 1,98 0,82 3-130 1,47 0,77 3) dias 1,94 0,98 4 | 4140 1,43 0,73 el IS 1,37 Doa |) 13,0 1,44 0,83 : 5 | 10,5 1,20 082 | 5 6| 135 1,49 0,77 6| 130 1,33 ÖS 7 | 12,0 1,32 093 |& | 7 | 11,0 1,30 0,78 | s| 140 1,51 On cest SN MS 1,26 090 | z 9. 140 1,49 075 SMN EN 1:37 OED | 10 | 195 1,31 0,82 |-2 | 10! 115 1,29 081 | -= 11 | 12,0 1,34 0,89 | à |11| 135 1,40 063 | à 19 | 145 1,48 0,82 | = | 12 | 130 1,33 0,71 | & 13| 145 ra TN Tar || 1B Bis 1,35 0,67 | = 14 12,0 1,31 ST ee 14 10,5 1.30 ÖSK SE 15 13,5 1,39 081 | 9 |15| 135 1,36 067 | 9 16 | 1250-| 155 075. ES He) 115 1,21 0,80 17 | 145 1,47 0,74 | & |17 130 1,26 0,74 | & 18 | 12,5 1,41 0,91 IES 180 1,27 QUIT Wes 19 | 15,0 1,50 0,71 | = | 19 | 14,0 1,41 065 | 4 20 | 13,0 1,41 091 |.2 | 20} 135 1,37 067 |.2 21 | 15,0 1,50 075 A | 21 | 110 1,29 075 | A 2| 13.0 1,45 0,83 99 | 145 1,33 0,63 93| 135 1,42 0,89 93 | 115 1,20 0,77 24 | 155 1,56 0,71 94 | 13,5 1,34 0,64 Nyt Mag. f. Naturv. XXXXV, 1V. 19 o 386 N. WILLE. Krüppelfichte. | Gewohnliche Fichte. 5 = = E = =) = = 2) HE UH BH = GE EE EE © I SN ce © ne I Sz = on Q^ = = o on = EE | Sa | Je SML BE He 3 d o = © Oo Ge | 3 © = © = © $| AT AT Aa 6 | ers as As ENE Z 2 A = E E 4ter Jahrestrieb : 4ter Jahrestrieb: 95 19,5 1,98 0,87 95 13,5 1,94 0,69 96 15,5 1,46 0,72 96 11,5 1,21 0,81 97 13,5 1,38 0,91 97 12,5 1,32 0,69 98 15,0 1,40 0,76 98 14,0 1,34 0,64 99 15,0 1,55 0,70 99 19.0 1,25 0,75 30 16,0 1,43 0,73 30 11.5 1,25 0,83 31 16,5 1,43 0,74 31 13,5 1,33 0,73 32 14,5 1,37 0,77 39 14,5 1,34 0,65 33 14,0 1,94 0,78 33 11,5 1,94 0,80 34 16,0 1,52 0,67 34 14,0 1,40 0,68 |, 39 14,5 1,37 0,79 39 13,5 1,36 0,68 36 12,5 1,39 0,90 36 11,5 1,18 0,77 31 16,0 1,49 0,74 = | 37 14,0 1,31 0,67 : 38 16,0 1,39 0,68 E 38 13,5 1,99 0,76 2 39 14,5 1,37 0,81 39 19,0 1,27 0,80 40 17,0 1,46 074 | & || 40 13,5 1,99 0,66 | 18 41 16,0 1,38 0,74 n | 41 11,5 1,27 0.80 nD 49 12,5 1,27 0,87 | & || 42 11,5 191 | 076 | 8 43 15,0 1,34 0,79 = || 43 14,0 1,23 067 | -= 4% 16,5 1,36 0,74 | | 44 14,5 1,30 0,66 | m 45 13,0 1,33 0,91 2) | 45 13,0 1,12 0,74 2 46 16,0 1,35 077 | = | 46 13,0 1,94 073 = 47 16,0 1,29 Quam | © V47 13,9 . 1,31 QUIS a 48 13,5 1,28 0,87 3 | 48 13,5 1,25 0,66 öd 49 15,5 1,31: | 0,80 | = 491 11,2 1,17 079 LE 50 145 | 1,25 0,82 & || 50 14,5 1,25 0,68 E 51 16,0 1,44 0,73 BH || ol 11,5 1,21 0,85 = 52 16,5 1,46 080 | 4 | 52 13,0 1,35 0,66 | 4 53 15,0 1,45 0,82 o | 53 13,5 1,18 0,67 | © 54 13,0 1,25 0,92 | || 54 13,5 1,31 0,66 | A 55 15,5 1,95 0,73 55 11,5 1,14 0,79 56 14.0 1,30 0,87 56 14,0 1,32 0,66 51 13,5 1,23 0,92 51 11,5 1,26 0,88 58 16,5 1,26 0,79 58 11,0 1,21 0,88 59 16,0 1,33 0,74 59 13,0 1,24 0,74 60 16,5 1,35 0,72 60 13,0 1,37 0,74 61 13,0 1,23 0,92 61 13,0 1,21 0,70 62 14,5 1,31 0,80 62 12,0 1,21 0,83 63 15,5 1,31 0,79 63 10,5 1,13 0,87 64 16,0 1,45 0,76 64 11,5 1,18 0,81 65 16,0 1,32 0,77 65 13,0 1,15 0,81 66 13,0 1,27 0,92 66 12,0 1,15 0,85 ÜBER KRÜPPELZAPFEN BEI PICEA EXCELSA. 381 Krüppelfichte. Gewöhnliche Fichte. = & = E = = = = 3 35 à = a 8 2 ms 5 Å PME o Ge = Te) E ro = © ge] a ro à = = = AS Aus = E = aM S ese xe 2| Ea | Be | Se Hes) (Gb = © o— À "TO = © cu (eb) E Se Qs AZ (S Hz £e eu = 3 3 3 = = d 3 5 Z z Z Z Z z 4ter Jahrestrieb: 4ter Jahrestrieb: 67 16,0 1,96 0,82 | 67 11,0 1,14 0,84 68 15,5 1,39 0,72 68 10,0 1,07 0,92 69 13,5 1,27 0,91 69 10,5 0,91 0,78 70 14,0 1,42 0,85 70 10,0 0,97 0,80 71 16,0 1,45 0,80 72 13,0 1,97 0,82 73 16,0 1,40 0,76 74 14,5 1,44 0,83 75 14,5 1,93 0,78 76 16,5 1,35 0,80 Wil 13,5 1,31 0,91 78 14,5 1,99 0,86 79 19,5 1,93 0,96 80 13,0 1,17 0,93 81 14,5 1,15 0,87 82 14,0 1,18 1,0 83 195 1,17 0,90 84 1,11 0,93 11,0 Figurenerklårung der Tafel III. 3 sogenannte „Krüppelzapfen“ von einer Fichte bei Jarls- berg in Norwegen, photographiert ın natürlicher Grösse. Der oberste Zapfen ist ausserordentlich klein, der mittlere von normaler Grösse, beide vom Jahr 1899, die unterste Ab- bildung zeigt einen alten Zapfen, der unter dem Baum lag und wahrscheinlich vom Jahr 1898 stammt. Sämtliche Photographien sind von Amanuensis TH. ResvoLL ausgeführt. Gedruckt am 93. Oktober 1907. Nyt Mac. Fr. Naturv. B. 45. Jeu, 1006 TH. RESVOLL PHOT. NYT MAGAZIN NATURVIDENSKABERNE GRUNDLAGT AF DEN PHYSIOGRAPHISKE FORENING I CHRISTIANIA - BIND 45, Hefte 1. | REDAKTION: H. Moun, Tu. Hıortpauı, W. C. Broccer, F. Nansen, HovEebpREDAkTOR N. WILLE. | KRISTIANIA I KOMMISSION HOS T. 0. BROGGER | A. W, BRØGGERS BOGTRYKKERI 1907 ER Nalurhistoriene Femme: 1 i Land, Forfatterne vil erholde 50 Separataftryk gratis. ut „Nyt Magazin for Naturvidenskaberne“ vil dd Lande. Å Tidsskriftets Kommissionærer eric \ : "or Norge, Sverige, Danmark og Finland: T BD. Carl Johansgade 12, Christiania, RS: For andre Lande: R. Friedländer & Sohn ; 11, Berlin N. W. | Å SCHAFT, TECHNIK, LITTERATUR UND '" KUNST IN PACKENDEN AUFSATZEN. Jährlich $2 Nummem. Dlustriert. „Die Umschau“ zählt nur die hervorragendsten Fachmänner zu ihren Mitarbeitern, | Prospekt gratis durch jede Buchhandlung, sowie den Verlag 4. Bechhold, Frankfurt a. M., Neue Kråme 19:21. B. KAALAAS. P. A. ØYEN. Kristiania. | Forfatterne er selv ansvarlig 1 for $ p Uudertegniede har fra 1904 af GM at referere den nors! literatur i Just's „Botanische Jahresbericht“. Jeg . nemmelig, dersom d'herrer forfattere fremtidig, : | -udkommer, godhedsfuldt vilde sende mig et po Om ønskes Skal de tilsendte skrifter efte sen NYT MAGAZIN NATURVIDENSKABERNE DEN PHYSIOGRAPHISKE FORENING EN I CHRISTIANIA BIND 45, Hefte 2. Xe "REDAKTION: ix H. Monn, Tu. Hiortpant, W. C. Broccer, F. NANSEN, | HovEDREDAKTOR N. WILLE. ae — Brats KRISTIANIA I KOMMISSION HOS T. 0. BRØGGER A. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI — | 1907 | Naturhistoriens Bene a vort fan Forfatterne vil erholde 50 Separalafiyk gratis. diui färde. Tidsskriftets Kommissionærer « er: a pente | Carl Tohansgade 19, Christiania. - = dus = — > | For andre Lande: R. Friedlä ner & Sot Carlstras 11, Berlin N. W. å NE 7: | DIE UMSCHAU BERICHTET UBER DIE FORTSCHRITTE UND BEWEGUNGEN DER WISSEN- SCHAFT, TECHNIK, LITTERATUR UND f KUNST IN PACKENDEN ÅUFSÄTZEN. Jährlich $2 Nummern. Illustriert. „Die Umschau“ zählt nur die hervorragendsten Fachmänner zu ihren Mitarbeitern. - Prospekt gratis durch jede Buchhandlung, sowie den Verlag EN H. Bechhold, Frankfurt a. M., Neue Kräme 19|21. Indhold. B. HANSTEEN. ies korrelative Geselamtesigkeiten i im Stof der Samen. . . . 3 . : S : N. BRYHN. Ad selben (bryophytologiam) Norvegiæ contri tiones sparse, qvas composuit . . . . E à d x JAMES A. GRIEG. Echinodermer, samlede sommeren | 1905 BE „Belgien i Nordhavet . . . ; SN RIA ; | HJALMAR BROCH. Aarsberetning vx Det biologiske selskab i i Kris stiania 1906 . . DUCERE Hh 5 NEAR SAD ere ANDR. NOTØ. Norges: arktiske planters historie . SES ME Bogsumeldelser se. ii) e e SERM Bidrag t til Magazinet helles indsendt til Prof. Dr. Kristiania. Forfatterne er Selv ansvarlige for sine © Afhandlinger. Opfordring. r Undertegnede EG fra 1904 af Shere. at ee literatur i Just’s „Botanische Jahresbericht“. Jeg vi nemmelig, dersom d’herrer forfattere fremtidig, efterh ert so. udkommer, godhedsfuldt vilde sende mig et eksemplar deraf t mit. Om ønskes el de tilsendte skrifter efter AU. elsen a sen er ; NYT MAGAZIN NATURVIDENSKABERNE GRUNDLAGT AF DEN PHYSIOGRAPHISKE FORENING I CHRISTIANIA BIND 45, Hefte 3. REDAKTION: — H. Moun, Tu. Hiortpant, W. C. BrøaGGEr, F. NANSEN, HOovEDREDAKTOR N. WILLE. » = : De ee eee KRISTIANIA I KOMMISSION HOS T. 0. BROGGER : A. W. BRÜGGERS BOGTRYKKERI 1907 Nath Fromme i i vort Land. 5 | Forfatterne vil erholde 50 Separataftryk gratis d (Y Maman for e vil icu dinvicks ar - Tidsskriftets Kommissionærer er: For Norge, Sverige, Danmark og Finland: = 0. au Carl Johansgade 12, Christiania. | For andre Lande: R. Friedlän 11, Berlin N. W. BERICHTET ÜBER DIE FORTSCHRITTE «HUND BEWEGUNGEN DER WISSEN- | SCHAFT, TECHNIK, LITTERATUR UND f KUNST IN PACKENDEN AUFSÁTZEN, Jährlich 52 Nummern, Illustriert. „Die Umschau“ zählt nur die hervorragendsten Fachmänner zu ihren Mitarbeitern. Prospekt gratis durch jede Buchhandlung, sowie den Verlag _ H. Bechhold, Frankfurt a. M., Neue Kräme 19/21. ANDR. NOTO. | Norges arktiske planters historie. (Forts). 7 CMe T Er Bidrag til Magazinet bedes indsendt til Prof. Dr. I: Kristiania. 2 y i Forfatterne er selv ansvarlige for. sine > Afhandlinger. is qe E får fra 1904 af ta ‚literatur i Just's „Botanische Jahresbericht -nemmelig, dersom d’herrer forfattere fremti ig MS udkommer, godhedsfuldt vilde sende mig dE empl Ae Om DUE od n a sketen efter be oe sen t ; NYT MAGAZIN NATURVIDENSKABERNE DEN PHYSIOGRAPHISKE FORENING I CHRISTIANIA BIND 45, Hefte 4. REDAKTION: H. Moun, TH. Hiortpant, W. C. Breccer, F. NANSEN, ; HoVEDREDAKTOR N. WILLE. KRISTIANIA I KOMMISSION HOS T. 0. BROGGER A. W. BROGGERS BOGTRYKKERI 1907 Naturhistorien- Fremme i 1 iE Tanke: je vil erholde 50 en gratis. = er 8 Kr. om Aaret, frit tilsendt med Posten inden de dinaviske Lande. + ^ Tidsskriftets Kommissionzerer er: | > For Norge, Sverige, Danmark og I Finland: T. 0. | Carl Johansgade 12, Christiania. For andre Lande: R. aras & «som, 0 I 11, Berlin N. W. | | DIE UMSCHAU X. BERICHTET ÜBER DIE FORTSCHRIITE «ÅUND BEWEGUNGEN DER WISSEN- å SCHAFT, TECHNIK, LITTERATUR UND KUNST IN PACKENDEN AUFSATZEN. Jährlich 52 Nummern. Ilustriert. „Die Umschau“ zählt nur die hervorragendsten Fachmänner zu ihren Mitarbeitern. Prospekt gratis durch jede Buchhandlung, sowie den Verlag H. Bechhold, Frankfurt a. M., Neue Kräme 19/21. Indhald | ANDR. NOTØ. Norges arktiske planters historie. (Slutn) TH. HIORTDAHL. Bergseminariet paa Kongsberg + . . N. WILLE. Über sogenannte Krüppelzapfen bei Picea excelsa (wi Wut (Mit Tafel AH SJT CONDI LEE REIS EE Boganmeldelser . . . . . UE etd ANE cac Ur 4 Fortegnelse over bytteforbindelser KA AD ei ee D * i Bidrag til Magazinet bedes indsendt til Prof Dr. N. WILLE, d botaniske Have, Kristiania, ? Forfatterne er selv durae for. sine > Afhandlinger. X Opfordring. Ver u Undertegnede har fra 1904 af overtaget at referere den se b ni literatur i Just's „Botanische Jahresbericht“. Jeg vilde derfor vær nemmelig, dersom d’herrer forfattere fremtidig, efterhvert som deres ar e udkommer, godhedsfuldt vilde sende mig et eksemplar deraf til je M Om ønskes skal de tilsendte skrifter efter benyttelsen bli e sendt. r Jens Holmboe, - Bergen, Museet. í UT