u PRAISE A Pow de A vC 
NAT y dri Moi MAN Lum 
HA vr AU REY A SS 

be b AR 


+ f 
Ma Avg T bs ds D ord AM 


pu 
u pt aie 
v" ^ 
d ^ 
d. Em io 
3i 
INS "e 
ny ; + 
m ts ber HEN per ri Sd ee 
(i T Veo yos VA MAP ro ES PM 
y Hyr WWE SEVA Nr AA B HS ^ På 
n Cete drar ert 
SRE ax 
AU. 


Lev 
hmmm PE rA , 
, es 4 N Ü 
M CEPR iind 1 at APP ARE opt a 
" en EL 
EG ad 


på Ava 
i Pyme y n 
Hi ere pat rare dr CAN t ner! 
ane Yn 
Ke ratée. pe "Ae t esee ee 
SEV wr al ier ent em wd 
Dicerem dina rip get AM EEE VE ir n ee - 
bi ADU HATCH WISH Ais ^^ 
jut A AMAT nF 


fi 

TASA JE sa no thant +> > 

fers verre ve Aha rae 
t vi 


Met tin 
MEAE pt 
He 
ne AU d 
pe 


SEINE | en 
iuc n 2 : | LAVE jakter rdr 
EH DEO UNE : e : ess ue RENE st 
Lid rad Wal i à ^ ISIN 4 : xw SCR adeno ydet 
4 he VEN IT 
init "d iiie d ok Mathe fet 


v rés AVE tab 
Pts ast an evt " irit Se npe his Ari p vane 
UOTE dm TUE chri po 


nes en een pu MES vet 
r : 


ad ds 


Bere re 
fasade RATE 


Peu N +8 vd 
aus v n i X H : f Vut ne AUT 
m å Darm ie de TM 
M å SAM À 


te 


der 
Hr et re: 
" 


n Aa va rar) 
bd 


Aue ain RH SORGE 
b M e et 
444 LA KR Pep Veget if 
in tei SE dol ey ri i hem Un 
BRAN NA wid aot ÿ iv Ei ÉTAPE ile iab; 
FE i ee Nee rnc Martine pp pet : p mat par 1 opm et Mar ne hr 
: VENUS a nri rm ra MAIS LARES ME 
I EH 
: vtl 
Logan err ANS 
AIO ott 
jo ied ela iad HAUTS ALES 
! M 
iae redo o MA Pate ja 
$4 ^ Md att 
SUMMA Av # u 
4 Re P RI wis qno 4 Hahn pa } : Aden + in 
M pras Av! pom n Å : in Went 2 Kan AR auci pbi dedi or 
EA aput 2 A ; ne) "i eus 429 ve 
m zt e ai APP ba e MN) Hi Lines at T 
Tow 
A sp 
iet oH 


dista = ue 
AT 


M» 
viaa? 
ur 


borea erem: 
inca geht 
8-1 


PANNE 
OM 
å die a 


LH pr 
ny 

E ederet 

MAH Apre 


Mi 4 

5 i ‘ ektet 

ko Ba Ai 4" Vis y EE ti 
Ma ay Mr in i S 


The s dien ERN å m pasti Hmm ee 
not in LE we 
Ÿ JR ay M rid " ma) He Ie fer N saris 


LCA 4 
\ nh a 


M 
adi Met Tu A T 
Vian fer eu En " SH 
RIAL Eon ” s Mert Herd 
PETER Ic petite, CINA 
| 1 hrs He ace 

iva He HA DUI ET d ^ { ^ Vettel o ag EHE 
led : MA VHS Du Fe cs 4 Si pe 


» 


fiv 


aedi dag: 
vå st pu = à "ii 
Tag : på 4 V 
; diner scm 
: A © Ss d itii dur aoe Ter us 
(tei pu deren usi : Joven Å cu Ko 
å Areal el VI 33 pep FV er 4 Quin ibi) «4 SMS m M 
{ m Ce ER ket WD t Tia da S ees 
«tid CIT 4, ei beg T Å p n 
sel ER deren ee EN 


w 
1 uvm n d wo : 
À [ Pa aies 

+ Mises tp 


qup 
MOL] ed Joe Oum 
detinet ie (pt yw tipos » å 
drev ep Os site n ‘ 
hy dn PA v da HRA | ie 
VI NOUS + ve 
e 


a Ape + 
mom we år Ur bd 
me 5 i Å dd erre JA 
| iir nda eg Edel 


jn on METTRE # 
iei rms spent oat Red wor ase 
zn i A My ae Fear 


4 vi 2n Py us je 
aH 
wise vm LAU e: A n 


e å n i 
: % ages deri e pants 
ns at 


NYT MAGAZIN 


FOR 


NATURVIDENSKABERNE 


GRUNDLAGT AV 
DEN PHYSIOGRAPHISKE FORENING 
I CHRISTIANIA 


BIND 57 


REDAKTION: 
Tu. HiIoRTDAHL W. C. BRøGGER, F. NANSEN 
HovEDREDAKTOR N. WILLE 


WR NS 


rene 


KRISTIANIA 
A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERIS FORLAG 
A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A/S 


1920 


Indhold. 


N. Witte. Fredede Naturmindesmærker paa Østlandet i Norge. (Her- 


med Pl. I). 


Rorr NonpHacEN. Om nomenklatur og begrepsdannelse i plantesocio- 


logien. Forsok til diskussion paa logisk grundlag 


«Kaare Minster Strom. Freshwater Algæ from Caucasus and Turkestan 


(With PL II) . 


Do. Freshwater Algae from Tuddal in ner 


(With PI. III— V) 


B. Lynse. Index specierum et varietatum Lichenum quae collectionibus 
„Liehenes exsiccati^ distributae sunt. (Forts.). . 


Forfatterne alfabetisk ordnede. 
R. Norpnasen S. 17, K. M. Strøm S. 125, 143, N. Wirte S. 1. 


B. LYnGE S. 465. 


. 465 


3 
> 


E^ 
E 


Fredede Naturmindesmærker paa 
Østlandet i Norge. 
Av 


Prof. Dr. N. Wille. 
(Hermed PI. I.) 


Da første i Norge, som konsekvent og 1 større Maale- 
stok har henvendt Opmærksomheden paa en Del af det, som vi 
nu kalder ,Naturmindesmærker*, var Professor Dr. F. CH. Scnö- 
BELER. I sit store Arbeide „Die Pflanzenwelt Norwegens, Kristiania 
1873—75* og endnu mere i 2den Udgave, som han kaldte 
»Viridarium Norwegicum, Christiania 1886—89* afbilder og be- 
skriver han en Mængde store og mærkelige Trær fra forskjellige 
Egne ı Norge. Hans Hensigt med dette var vistnok at beskytte 
disse Trær mod Ødelæggelse, men dette lykkedes desværre ikke 
saameget, som han havde ønsket; thi mange af de Trær, som 
han har afbildet eller beskrevet, er allerede nedhuggede. En stor 
Del findes dog endnu tilbage og der er Exempler paa, at enkelte 
interesserede Privatmænd har kjøbt og fredet store og mærke- 
lige Trær. | 

Det første Exempel paa, at Lovgivningen i Norge har grebet 
ind til Beskyttelse af Naturen, er i Jagtloven af 20de Mai 1899, 
hvorved det efter Initiativ af Professor RoBERT CoLLETT lykkedes 
helt at frede Bæver og Svane 1 Norge. 

Efter Initiativ af Professor Dr. YNGVAR NIELSEN erhvervede 
»Den norske Turistforening* 1898 hos Grundeierne et Servitut 


Nyt Mag. f. Naturv. LVII. 1919. 1 


2 N. WILLE 


paa, at de forpligtede sig til ,aldrig at overlade Ringedalsfossen 
og Tyssestrængene til industrielle Anlæg*, hvorved de kunde 
fredes 1 al Fremtid. 

Da Professor Dr. H. ConwenTtz i Begyndelsen af dette Aar- 
hundrede havde bragt frem Spørgsmaalet om Beskyttelse af 
Naturens Mindesmærker i Tyskland og vakt ny Interesse ved 
sine Foredrag i Danmark og Sverige, bragte dette ogsaa Sagen 
op i vort Land. 

I „Den norske Turistforenings“ Generalforsamling Ste Mai - 
1904 holdt Professorerne YNGVAR NIELSEN og N. Witte Foredrag 
om Beskyttelse af Naturens Mindesmærker og opfordrede til at 
optage denne Sag i Norge. Men Tiden var aabenbart ikke moden 
endnu, thi der kom intet andet Resultat, end at der gjennem 
Poststyrelsen, hvor Turistvæsenets og Fjeldstuevæsenets Administra- 
tion henhører, udvirkedes, at Arbeidsdepartementet Sommeren 1905 
traf Foranstaltninger til at verne om de sjeldne Plantearter ved 
Fjeldstuerne paa Dovrefjeld. 

Efterat N. Witte 17de Marts 1909 paany havde holdt et Fore- 
drag! om denne Sag i „Det norske geografiske Selskab" ned- 
satte dette en Komite til at arbeide med Spørgsmaalets videre 
Utvikling. Denne Komite, som bestod af: Professor R. CoLLETT, 
Bureauchef J. G. GULBRANSON, Expeditionschef Tus. HEYERDAHL, 
Professor Ynevar NIELSENn, Dr. H. RevscH, Skogdirektør M. 
SAxLUND og Professor N. Witte, afgav 1 November 1909 et 
Forslag, som ledet til Udfærdigelse af Loven om Natur- 
fredning af 25de Juli 1910. Denne Lov fik imidlertid 
ved et Bænkeforslag i Storthinget en saa uheldig Form, at den 
ikke blev helt brugelig for sit Øiemed. Den maatte derfor for- 
andres og fik 14de Juli 1916 følgende Form: 


1 N. Witte, Om Naturens Mindesmærker og deres Bevarelse. (Det norske 


geografiske Selskabs Aarbok 1909. Kristiania 1909.) 


FREDEDE NATURMINDESMÆRKER I NORGE 3 


Lov 
om Naturfredning av 25de juli 1910 og 14de juli 1916. 


§ 1. 

Kongen kan bestemme, at visse naturforekomster eller ste- 
der skal være fredet, naar det ansees nødvendig for at beskytte 
vilde planter og dyr, geologiske og mineralogiske dannelser eller 
lignende, hvis bevarelse vil være av videnskabelig eller historisk 
betydning. 

$ 2. 

De nærmere regler om, hvilke handlinger der inden det 
fredede omraade eller overfor de fredede forekomster skal være 
forbudt, gives av Kongen ved hver enkelt fredningsbeslutning. 

Kongen eller den, han dertil bemyndiger, bestemmer de 
undtagelser, som blir at gjøre fra fredningsbestemmelserne for 
bestemte institutioner eller personer til foretagelse av under- 
søkelse og arbeider i videnskabelig interesse. 


$ 3. 

Hvis en fredningsbeslutning alene vedkommer en eller flere 
bestemte eiendomme eller specielle gjenstande, og de foranstalt- 
ninger, som utkræves til fredningens gjennemførelse, medfører 
ulempe, lap eller skade for eiere, brukere eller naboer, har disse 
krav paa erstatning av det offentlige, hvilken erstatning i mangel 
av mindelig overenskomst fastsættes ved skjøn. Saadant skjøn 
blir paa landet at avholde overensstemmende med reglerne i 
$ 3 i lov om tvungen avstaaelse av grund til gaardsveier m. v. 
av 27de juli 1896. 

§ 4. 

Hvis en fredet eiendom paa grund av fredningen i vesentlig 
grad forringes i værdi, kan eieren kræve den indløst av det 
offentlige efter overenskomst eller i mangel derav efter lovlig 


4 N. WILLE 


skjøn. Spørsmaalet om, hvorvidt eiendommens værdi skal ansees 
væsentlig forringet ved fredningen, avgjøres ved lovlig skjøn. 

Er eiendommen beslaglagt eller beheftet, skal erstatnings- 
beløpet. saafremt ikke alle vedkommendes samtykke til dets ut- 
betaling erhverves, ikke utbetales, forinden det paa lovlig maate 
er avgjort, av hvem det blir at motta. 

Forsaavidt den avstaaede eiendom brukes av en anden, er 
eieren forpligtet til at godtgjøre denne lovlig rente av beløpet 
for hans brukstid. 


$5. 

Hvor fredningsbeslutningen alene vedkommer en eller flere 
bestemte eiendomme, blir den at tinglæse samt at kundgjøre ved 
opslag efter Kongens nærmere bestemmelse og ved bekjendt- 
gjørelse i en eller flere av de lokale aviser. 

Kongen eller den, han dertil bemyndiger, træffer bestemmelse 
om, hvilke foranstaltninger der av det offentlige forøvrig skal 
iverksættes for at betegne den fredede eiendom eller gjenstand 
som fredet, saasom indhegning og lignende. | | 


§ 6. 

Den, som overtræder de i henhold til denne lov givne be- 
stemmelser eller medvirker dertil, straffes med beter, hvorhos 
gjenstande, som nogen i strid med disse bestemmelser har tilegnet 
sig eller forfgiet over, eller deres værdi, kan inddrages hos den 


skyldige. 


Foruden at udarbeide det vedtagne Forslag til Loven om 
Naturfredning bestræbte den nævnte Komite sig ogsaa for at 
faa oprettet en Forening, som kunde virke for Øiemedet, idet 
den henvendte sig til Bestyrelsen for det geografiske Selskab om 
at træde i Spidsen for Bestræbelserne herfor. 

Det geografiske Selskabs Bestyrelse sammenkaldte 5te Novbr. 
1913 et Møde af interesserede, som overdrog til Expeditionschef 


FREDEDE NATURMINDESMÆRKER I NORGE 5 


HEYERDAHBL, Skogdirektor SaxLunD og Professor WILLE at ud- 
arbeide Forslag til Love for den paatænkte Forening. 

I et Mode af Indbyderne 18de Febr. 1914 diskuteredes de to 
fremlagte Forslag og man vedtog de nugjældende Love, hvorefter 
der skulde dannes en Landsforening for Naturfredning 
i Norge“ bestaaende af eventuelle lokale Kredsforeninger. 

Den første af disse: Østlandske Kredsforening 
for Naturfredning* stiftedes i Kristiania 29de April 1914 
og valgte til Bestyrelse: Expeditionschef THB. HEYERDAHL (For- 
mand), Høiesteretsadvokat A. Nansen, Dr. H. ReuscH, Skog- 
direktør M. SaxLunn og Professor N. Witte (Viceformand). 

,Lrendelagens Kredsforening for Natur- 
fredning" stiftedes i Trondhjem 2den Novbr. 1915 og valgte til 
Bestyrelse: Konservator Dr. Hs. Brocx (Formand), Forstander 
H. Harz, Kjøbmand N. Kringe, Konservator H. Printz (Vice- 
formand) og Overlærer A. SoMMERFELT. 

„Nordnorges Kredsforening for Naturfred- 
ning" blev stiftet i Tromsø 21de Juni 1914 og valgte til Bestyrelse: 
Konservator C. Dons (Formand), Diakon B. Nitsen og Museums- 
bestyrer J. S. SCHNEIDER. 

Disse 3 Kredsforeninger konstituerede saa i Oktober 1916: 
„Landsforeningen for Naturfredning i Norge“, 
som til Bestyrelse valgte: Konservator Hs. Brocn (Formand), 
Konservator C. Dons og Expeditionschef Tus. HEYERDAHL 
(Viceformand). 

Hver af disse Kredsforeninger arbeider indenfor sit Omraade 
for at opsøge og frede interessante Naturmindesmærker i Hen- 
hold til Fredningsloven af 25de Juli 1910 og 14de Juli 1914. 

Den første Frugt af denne Fredningslov var, at der ved kgl. 
Res. af 9de Jum 1911 

1. blev fredet et Antal sjeldne Fjeldplanter paa Statens Eien- 
domme paa Dovre, nemlig omkring Fogstuen, Hjerkinn, 

Kongsvold og Drivstuen. De som ønsker at botanisere paa 

dette Omraade maa indhente Tilladelse af Kirke- og Under- 


N. WILLE 


visningsdepartementet og maa forpligte sig til kun at ind- 
samle indtil 5 Exemplarer af følgende Plantearter: 

Alsine hirta, Artemisia norvegica, Astragalus oroboides, 
Botrychium simplex, Campanula uniflora, Carex capitata, 
C. fuliginosa, C. ornithopoda, C. paralella, C. rariflora, C. 
rupestris, Catabrosa algida, C. concinna, Cerastium arcticum, 
Chamæorchis alpina, Draba curtisiliqua, D. nivalis, D. Wahlen- 
bergi, Erigeron elongatum, Gentiana tenella, Kobresia cari- 
cina, K. scirpina, Königia islandica, Luzula arctica, L. parvi- 
flora, Oxytropis lapponica, Papaver radicatum, Pingvicula 
villosa, Poa flexuosa, P. laxa vivipara, Potentilla nivea, Primula 
stricta, Ranunculus nivalis, Rubus arcticus, Sagina cæspi- 
tosa, S. nivalis, Salix polaris, Saxifraga stellaris comosa og 
opdalensis, Stellaria crassifolia og Vahlodea purpurea, Alsine 
stricta, Draba alpina, D. hirta, Luzula hyperborea, Nigritella 
nigra, Saxifraga cernua, S. Cotyledon, S. rivularis, Sceptrum 
Carolinum, Triticum violaceum og Wahlbergella apetala. 

Senere er der ved kgl. Resolution fredet felgende Natur- 
mindesmeerker : 

. En Granforekomst af Areal ca. 5 hektar beliggende i 
Skogateigen i Lysters Statsalmenning 1 Nordre Bergenshus 
Amt. Res. 9/, 1914. 

. Onopordon Acanthium (Tidsel) paa Hvalers Prestegaard. 
Res. 5/11 1914. 

. „Den gamle Mester“. Paa Sigdals Kapellangaard 1 Krods- 
herred. Res. 3/12 1914. 

. Grantrer med ,Kriippelzapfen* i Greveskogen paa Jarls- 
berg Hovedgaard. Res. 2%/, 1915. 

. Fluetjern à Oddernes. Res. 24/, 1915. 

. Grantrær med „Krüppelzapfen“ ved Elstøen paa Hade- 
lands østre Almenning. Res. !? 1915. 

. Aster subintegerrimus paa Sakrisvold og paa Tamnes i 
Røros Herred. Res. 30/3 1915. 

. Slangegran paa Opaker i Grue. Res. 4} 1916. 


11. 


12. 


22. 


23. 


24. 


FREDEDE NATURMINDESMÆRKER I NORGE 7 


Slangegran paa Ris i Vestre Aker. Res. */, 1916. 
Polypodium vulgare var. phegopteroides Neum. (Bregne) paa 
Barland i Sanikedal. Res. %, 1916. 

Skultervandaasen 1 Drangedal. Res. !"/, 1916. 

Gran ved Matrand i Eidsskogen. Stammen er noget over 
Mandshøide delt i 4 ret og lige høit opvoxende Stammer, 
efter den lokale Tradition bevirket ved at en Kanonkugle den 
15/, 1814 slog Toppen af Træet. Kgl. Res. 1 1917. 
Attraabirken (Sørensbirken) i Tinn. Kgl. Res. !?/ 1917. 
Kjoseeiken paa Kroken i Brunlanes. Kgl. Res. ??/; 1917. 
Søilegran paa Kolstad i Østre Slidre. Kgl. Res. 
28 PITT. 


. Bjerk (,Storbjørka*) paa Skjærbæk i Elverum. Kgl. Res. 


6/; 1917. 
To Slangegraner i Nordbygden i Skafsaa. Kgl. Res. 1%/, 1917. 


. Hengegran paa Bjørgan i Nordre Aurdal. Kgl. Res. !5/; 1917. 


Urskogstrækning paa Rørtveit i Evje (Sætesdalen). Kgl. 
Res. ?!/ 1917. 


. » Kyrkjegrana* som voxer paa Gransherred Prestegaards 


Grund — Kirkevold — Gaardsnr. 20, Bruksnr. 1 i Gransherred, 
Bratsberg Amt. Kgl. Resolution af 1ste Februar 1918. 

» Kallstøvikfura*, som voxer paa Kallstøvik, Gaardsnr. 65, 
Bruksnr. 5 og ,Liestøilfura*, som voxer paa Askerud, 
Gaardsnr. 65, Bruksnr. 6, begge 1 Fyresdal 1 Bratsberg Amt. 
Kgl. Resolution af 5te Mars 1918. 

En Urskogsstrækning: Blæssumkalvkveen 1 Stordalen og 
Langmarkens Statsalmening 1 Vaagaa 1 Kristians Amt. Kgl. 
Resolution af 12te April 1918. 

En Furu paa Gaarden Tokstad, Gaardsnr. 135, Bruksnr. 1, 
Ringsaker, Hedemarkens Amt. Kgl. Resolution af 19de April 
1918. 


. En saakaldt ,Bordgran* paa Eiendommen Gruesletten, 
9 p 


Gaardsnr. 94, Bruksnr. 13 i estre Aker, Akershus Amt. 
Kgl. Resolution af 19de April 1918. 


8 E N. WILLE 


26. En sammenvoset Furu paa Eiendommen Høklingen Skog — 
Ruslien — Gaardsnr. 4, Bruksnr. 5, 6, 9 og 11 i Aasnes 
Herred, Hedemarkens Amt. Kgl. Resolution af 5te Juli 1918. 

27. Endvidere er der ved Skogdirektørens Forføining fredet en 
tostyltet Bøk i Larviks Bøkeskog, tilhørende Staten. 

Af andre Naturmindesmærker, som er søgt bevarede kan 
desuden nævnes følgende: 

Efter Henstilling fra Professor W. C. BRØGGER har Kristiania 
Kommune besluttet at bevare de interessante og geologisk 
værdifulde Profiler i Uranienborgskjæringen 
uforandret. 

Ved Statens Skogvæsens Forsorg er der fredet omtrent 50 
store og mærkelige Trær i Statens Skoger; forhaabentligvis vil der 
blive leveret nærmere Beskrivelse af dem senere. Endvidere har 
Skogvæsenet fredet følgende videnskabelige interessante Partier: 

I. En omtrent 550 ha. stor Strækning Furuskog ved Indsjøen 
Vagatim 1 Pasvik, Sydvaranger. 

II. To Granforekomster i Pasvikdalføret, Sydvaranger. 

III. En Granforekomst i Anarjokdalføret, Karasjok. 

IV. En omtrent 64 ha. stor Furuskogstrækning i Aure Preste- 
gaardsskog, Nordmør. 

V. En omtrent 26 ha. stor Strækning af Anuglen Statsskog 
paa Øen Anuglen i Tysnes. Stedet er kjendt for sin interessante 
atlantiske Flora og for sine store Exemplarer af Efeu og Barlind. 

VI. Den 28 ha. store Bøkeskog ved Larvik. 

„Trondelagens Kredsforening* har lykkedes at frede Nedalen 
ved Sylene som botanisk Naturparti i en Udstrækning af 50—60 
Kvadratkilometer. 

Endelig er det allerede i 1910 paa Foranledning af Fjeldstue- 
væsenet udvirket, at der i Koncessionsbetingelserne for Vasdrags- 
reguleringer o. |. indtages Bestemmelse om, at Koncessionshaverne 
forpligter sig til at undgaa Ødelæggelse af interessante Natur- 
forekomster og i saa Henseende i betimelig Tid skal henvende 
sig til Universitetet eller nærmeste Museum. 


— FREDEDE NATURMINDESMÆRKER I NORGE 9 


Hensigten med saadan Fredning af enkelte Plantearter, 
mærkelige Planteindivider, Plantesamfund, visse Lokaliteter eller 
zoologiske og geologiske Naturmindesmærker er selvfølgelig ikke 
at skaffe et Antal Kuriositeter, der kan interessere som Seværdig- 
heder, men at bevare Naturforeteelser af videnskabelig Interesse, 
saaledes at de nu og i Fremtiden kan være Objekter for viden- 
skabelige Studier. | 

Men for at dette kan ske er det nødvendigt at de gjøres til 
Gjenstand for videnskabelig Undersøgelse og Beskrivelse, saa 
man til de forskjellige Tider fremover kan have et Udgangspunkt 
til Sammenligning. 

Saadan videnskabelig Beskrivelse er allerede offentliggjort i 
dette Tidsskrift af 2 af de Naturmindesmærker, der er opført 
som No.5 og 8 nemlig: 

N. Witte, Ueber sogenannte Krüppelzapfen bei Picea ex- 
celsa (L.) Ling. (Nyt Magazin for Naturvidenskaberne. B. 45. 
Christiania 1907. S. 373—388. Mit Tafel III.) 

C. H. OsrENFELD og THEKLA R. ResvorL. Den ved Aur- 
sunden fundne Aster (Aster subintegerrimus). (Nyt Magazin for 
Naturvidenskaberne. B. 54. Kristiania 1916. S. 149—164.) 

Det er at haabe, at der efterhaanden kan gives Beskrivelser 
af flere af de Naturmindesmærker, som fredes i Østlandets Kreds. 

Jeg skal i det følgende begynde med at give en kort Be- 
skrivelse af den ovenfor som No. 12 anførte Naturpark. 


Kristiania i September 1918. 


10 N. WILLE 


I. 


Beskrivelse af Skultervandaasen i Drangedal. 
Av 


Prof. Dr. N. Wille. 
(Hermed Pl. I.) 


Ved Tokevandet i Drangedal, omtrent 20 km. nordenfor 
Kragerø ligger Gaarden Sannæs, som tilhører Aktieselskabet 
»Sannæs* af hvis Direktion Forstkandidat Otto Lunn er Medlem. 
Han blev under sit Ophold 
paa Eiendommen opmærksom 
paa, at en Del af denne, nem- 
lig den saakaldte Skultervand- 
aas, er meget interessant 1 
botanisk Henseende. Han har 
derfor erhvervet denne Stræk- 
ning af Selskabet og over- 
draget den som Gave til „Öst- 
lanske Kredsforening for Na- 
turfredning i Norge* som fre- 
det Naturpark til alle Tider. 

Ved kgl. Res. af 29de Novbr. 
1916 er derfor bestemt: 
I. I Henhold til Lov om 
Naturfredning af 25deJuli1910, 
Forstkandidat Orro Lun». jfr. Lov af 14de Juli 1916, skal 
Eiendommen Skultervandaasen, G.-Nr. 16, Br.-Nr. 1, i Drange- 
dal, Bratsbergs Amt, være fredet, saaledes at Skog og anden 
Vegetation paa Eiendommen ikke kan hugges, oprykkes eller 
borttages. 


II. Fredningsbeslutningen bliver at kundgjøre ved Opslag paa 
den fredede Fiendom.* 

Den 13de Juli 1917 besøgte jeg Skultervandaasen sammen 
med Kredsforeningens Formand, Expeditionschef THB. HEYERDAHL, 


FREDEDE NATURMINDESMÆRKER I NORGE 11 


Skogdirektør K. JELsTRUP, Entomologen, Myntmester TH. Mön- 
ster og Advokat E. Brun. Forstkandidat Orro Lunn, hvis Gjester | 
vi var paa Sannæs, førte os ca. 3 Timers Skogvei op til det fre- 
dede Omraade, som er henimod 10 ht. stort og begrændses mod syd 
af Skultervandet, derefter følger Grændsen, Delet mellem Henseid 
og Sannæs indtil Tørdølingsdalen, hvorpaa den gaar nedover 
denne, langs Bækken til Kjærramyra og saa tilbage til Skulter- 
vandet. 

Skultervandet er et Skogtjern, ca. 225 m. o. h., hvori voxer 
Nymphæa alba, Nuphar luteum og Potamogeton natans. 
Klipperne styrter dels lige ned 1 Vandet, dels er der en Kant af 
Græsmyr opblandet med Sphagnummyr. 

Fra Vandet haver saa Skultervandaasen sig 3—400' iveiret 
temmelig brat, men dog næsten overalt tæt bevoxet. Mod øst 
skraaner Aasen langsomt og mere jevnt ned mod den brede 
Kjærramyra. Uagtet Aasen bestaar af krystallinske Skiffer er 
Vegetationen meget rig og paaminder ikke saa lidet om Urerne i 
Askeraasene. Her traadte Furu og Gran sterkt tilbage, medens Asp 
og Rogn, men særlig kuldskjære Løvtrær som Alm, Ask, Sommer- 
og Vinterek, Hassel, Lind og Løn var de overveiende. 

I de bratte mod syd vendende, varme Skraaninger, fandt 
man under Trærne, hvor der var lidt dybere Jord, en rig Vege- 
tation af Bregner, Urter og smaa Buske, som er kjendt fra Urerne 
under Porfyraasene i Bærum og Asker saasom: Aspidium 
Lonchitis, Cystopteris fragilis, Calamagrostis arundinacea, 
Convallaria polygonatum, Carex digitata, Melica nutans, 
Geranium sanguineum, Origanum vulgare, Orobus niger og 
vernus, Rosa cinnamomea, Rubus fruticosus (corylifolius), 
idaeus og saxatilis, Vicia silvatica og Viola mirabilis, foruden 
en Mængde af de ellers paa tørre Steder almindelige Arter. 

I den lange bølgede Skraaning mod øst nedover mod Kjærra- 
myra er det mere fugtig og skyggefuldt. De kuldskjære Løvtrær 
og deres Ledsagere af varmeelskende Buske og Urter træder til- 
bage, medens Furu og særlig Gran bliver mere fremtrædende, rigtig- 


12 N. WILLE 


nok sterkt indblandet med Høilandsbjerk, Graa- og Svartor, Selje, 
Viburnum Opulus og paa rigtig fugtige Steder flere Vidjearter 
og Rhamnus Frangula. Hvad som særlig var af Interesse 1 
denne skyggefulde Skogstrækning var imidlertid en stor Mængde 
Exemplarer af Barlind (Taxus baccata), som paa denne af- 
sidesliggende Lokalitet har faaet være ifred for Menneskenes 
Efterstraebelser. 

Vi maalte Tykkelsen af en Barlindstamme, den knappe Tid 
tillod os ikke at undersøge, om det var den største, og ialfald 
saaes mange, der var omtrent lige store. Den maalte et Om- 
fang ved Roten af 1,65 m., 1 Brystheide 1,47 m. 

To nærstaaende, kjæmpemæssige Seljer maaltes ogsaa, de 
hadde et Omfang 

Nr. 1 ved Roten 1,75 m. 1 Brysthøide 1,47 m. 
» 2 —,— 381 , —,— 29 , 

Skogen er vistnok ikke helt Urskog, da der her og der viser 
sig Spor efter tidligere Hugst, men at dette er meget lange siden, 
fremgaar af de talrige ombleste store Trer, der er faldne af 
Alderdom og giver denne Strækning delvis et Udseende, som 
ikke saa lidet paaminder om en Urskog. 

Blandt Undervegetationen fandtes her af Bregner Blechnum 
Spicant, Athyrium Filix femina, Pteridium aquilinum og de 
paa saadanne Lokaliteler almindelig Polypodium-Arter, samt 
Lycopodium annotinum. Af mindre almindelige Urter som fore- 
kommer her, kan nævnes: Actæa spicata, Asperula odorata, 
Dentaria bulbifera, Convallaria verticillata, og den subalpine 
Mulgedium alpinum. 

Paa enkelte Steder i Fordypninger holdt Granskogen paa at 
forsumpes, idet der dannet sig større Partier af Sphagnumtuer, 
som syntes at trives saa vel, at de nok med Tiden vil udvikle 
sig til smaa Torvmyrer. Kjærramyra paa Østsiden af Naturparken, 
er 1 Hovedsagen en stor Græsmyr, som gjennemskjæres af en 
liden Bæk. Her findes da selvfølgelig den almindelige Vegetation 
at Sump- og Vandplanter, saasom Salix-Arter, Myrica Gale, 


FREDEDE NATURMINDESMÆRKER I NORGE 13 


Eriophorum- og Carex-Arter, Comarum palustre, Naumburgia 
thyrsiflora, Menyanthes trifoliata, Molinia cærulea, Pedi- 
cularis palustris, Pinguicula vulgaris, Drosera- Arter og Soyera 
paludosa. 

Vedlagt følger en Fortegnelse over de Karplanter, som jeg 
ved mit Besøg noterede i den som Nationalpark fredede Del af 
Skultervandaasen. Tiden var for knap til at Fortegnelsen kan 
være helt fuldstændig, men den er dog tilstrækkelig til at give et 
nogenlunde Billede af Vegetationen og kan danne et Grundlag 
for videre Undersøgelse paa dette Omraade. 


Fortegnelse paa de i Skultervandaasen 
forekommende Karplanter. 


Pteridophyta. Aira flexuosa 
Aspidium Filix mas Anthoxanthum odoratum 

ie Lonchilis Calamagrostis arundinacea 
Athyrium Filix femina = purpurea 
Blechnum Spicant Carex digitata 
Cystopteris fragilis — dioica 
Lycopodium annotinum —  Hornschuchiana 
Polypodium Dryopteris — irrigua 

— Phægopteris —  ]imosa 

= vulgare —  Oederi 
Polystichum dilatatum — pallescens 
Pteridium aquilinum | —  vesicaria 

— vulgaris 

Gymnospermæ 


Convallaria majalis 


Juniperus communis 
= polygonatum 


Picea excelsa 
Pinus silvestris 
Taxus baccata 


= verticillata 


Eriophorum alpinum 


— angustifolium 
Monocotyledones Ben latifolium 
Agrostis alba | Gymnadenia conopea 


— vulgaris Luxula pilosa 


14 


Majanthemum bifolium 
Melica nutans 

Milium effusum 
Molinia cærulea 
Orchis maculata 

Poa trivialis 
Potamogeton natans 
Scirpus cæspitosus 


Dicotyledones 


Acer platanoides 
Actæa spicata 
Alchemilla alpestris 
Alnus glutinosa 

— incana 
Anemone nemorosa 
Angelica silvestris 
Asperula odorata 
Betula odorata 
Circium heterophyllum 

— _ palustre 
Clinopodium vulgare 
Comarum palustre 
Corylus Avellana 
Dentaria bulbifera 
Drosera longifolia 

— rotundifolia 
Epilobium angustifolium 

= montanum 

Fraxinus exelsior 
Fragaria vesca 
Galium palustre 

— — uliginosum 
Geranium Robertianum 


N. WILLE 


Geranium sanguinum 

— silvaticum 
Hepatica triloba 
Hieracium auricula 

— Sp. 
Hypochæris maculata 
Hypericum perforatum 
Lactuca muralis 
Lathyrus pratensis 
Linnæa borealis 
Melampyrum pratense 

— silvaticum 

Menyanthes trifoliata 
Mulgedium alpinum 
Myrica gale 
Myrtillus nigra 
Naumburgia thyrsiflora 
Nymphaea alba 
Nuphar luteum 
Origanum vulgare 
Orobus niger 

— . tuberosus 

— vernus 
Oxalis Acetosella 
Oxycoccus microcarpa 
Pedicularis palustris 
Pinguicula vulgaris 
Polygala vulgaris 
Populus tremula 
Potentilla erecta 
Prunus Padus 
Pyrola minor : 
— rotundifolia 
— secunda 


FREDEDE NATURMINDESMÆRKER I NORGE 15 


Quercus pedunculata Soyera paludosa 

— sessiliflora Spiræa Ulmaria 
Rhamnus Frangula Stachys silvatica 
Rosa cinnamomea Tilia cordata 
Rubus fruticosus Trientalis europæa 

— — idæus Ulmus montana 

—  saxatilis 
Salix aurita Vaccinium Vitis idæa 
— bicolor Valeriana sambucifolia 
— — caprea Veronica Chamædrys 
— cinerea — officinalis 
—  pentandra Viburnum Opulus 
Sanicula europea Vicia silvatica 
Sedum Thelephium Viola mirabilis 
Solidago virgaurea — palustris 
Sorbus Aucuparia —  Riviniana. 

Planche I. 


Fig. 1. En Del af det fredede Parti af Skultervandaasen, 
seet paa Afstand. 
Fig. 2. Skoginteriør fra det fredede Parti af Skultervandaasen 


Trykt 28. Oktober 1919. 


PL 1E 


ge 
= 
& 
2 
à < = 
E 7 
sl “3 
2, cd 
= = 
4 o 
a RÀ 
= ER 
: E 
2 = 
= 4 
= n 
[e] Ce 
8 Lio) 
font Ok! 
= d 
E: [m 
un = 
[n 
D 
E: = 
de) = 
= gj 
: cd 
k a E 
À TD 
== 3 
e dej 
I is = 
Ne! > de is 
x LI 
ea 3 = 
> ^. = 
ioe He) 3 
= E 3 
< e i 
7 = e 
E E bn 
2 = FE 
[do] 3 
< : JE 
= | pa 
EA 
m 
ae 


X 


d a 1x 
AU 


Om nomenklatur og begrepsdannelse i plante- 
sociologien. 


Forsek til en diskussion paa logisk grundlag. 
Av 
Rolf Nordhagen. 


Det er lettere atsı nye ling end at faa 
de ting som allerede er blit sagt, til at 
stemme overens. Vauvenargues. 

I de senere aar har nomenklaturen inden den saakaldte 
„synokologiske plantegeografi^ været gjenstand for en ganske 
livlig diskussion. Naar man gir sig til at studere de forskjel- 
lige indlæg, faar man imidlertid et sterkt indtryk av at saken 
endda ikke paa langt nær er utdebateret. Der er forbausende 
stor uenighet selv om forholdsvis enkle spørsmaal, og motsæt- 
ningene staar ofte meget skarpt overfor hinanden. | 

Forfatteren har saaledes i lopet av de sidste aar faat ikke 
mindre end fire avhandlinger om dette emne fra svenske plante- 
geografer, tildels med sterkt divergerende opfatninger. 

I andre land, f. eks. Danmark, finder vi lignende forhold. 
Fer synes der heller ikke at herske nogen absolut enighet om 
de grundlæggende synsmaater. Og sammenlignes f. eks. ameri- 
kansk litteratur med mellem-europæisk og skandinavisk, er kon- 
trasten sterkt ioinefaldende. 

Jeg har spurt mig selv: hvorav kommer al denne menings- 


forskjel? Ønsker ikke alle plantegeografer igrunden at uttrykke 
Nyt Mag. f. Naturv. LVII, 1919. 2 


18 ROLF NORDHAGEN. 


det samme, paa den mest hensigtsmæssige maate? Men hvor 
ligger saa egentlig vanskelighetene? 

De svenske forfatteres motstridende meninger virket til en 
begyndelse helt nedbrytende paa mine egne begreper. Hvem 
hadde ret? Hvor var de svake punkter 1 argumentationen hos 
den ene part, og hvor solid var det fundament hvortil motparten 
støttet sin opfatning? 

Jeg fandt det absolut nødvendig at maatte ta et standpunkt 
til saken, og valgte da at begynde helt fra nyt av. 

Jeg forsøkte at analysere de opstillede og almindelig an- 
vendte begreper, deres hensigt, deres logiske berettigelse, og 
deres sproglige symboler: termerne. 

Og jeg mener at være kommet til et konsekvent, positivt 
resultat, som ialfald tilfredsstiller mig personlig, men som i flere 
henseender avviker ganske meget fra den opfatning som nu er 
almindelig utbredt. 

Det er mit haab at den følgende fremstilling vil kaste litt 
lys over enkelte centrale punkter, som efter min mening hittil 
har været meget forsømt 1 diskussionen. De forskjellige indlæg 
som er fremkommet i den allersidste tid, gaar ogsaa tydelig i 
en bestemt retning: det er den rent formelle, logiske side av 
saken som nu mere og mere vækker opmerksomhet. 

Først naar problemene blir tat op til en indgaaende logisk 
behandling, kan vi haabe paa at overvinde vanskelighetene og 
naa frem til klarhet. 

Det foreliggende arbeide er kun et forsøk i denne retning. 
Men kan det saasandt bidra litt til at klarne begrepene, er dets 
hensigt opnaadd. 

Forinden jeg gaar over til det egentlige emne, maa jeg 
imidlertid komme med en del oplysninger om begrepsdannelse 
i sin almindelighet, og om begrepenes anvendelse i tænkningens 
tjeneste. Vi maa ha et sikkert grundlag at bygge paa ogsaa 
i dette tilfælde; ti en diskussion som hviler paa vaklende eller 
uklare forutsætninger, er nytteløs. — 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 19 


I. Nogen almindelige bemerkninger om begreper og 
| begrepsdannelse. 


Professor Arne LocHEN sier 1 sin bok „Fantasien“ bl. a. 
følgende: ,Vi har nemlig ingen videnskap, hvis vi ikke kan 
danne begreper, som vi sier, forestillinger som omfatter en større 
eller mindre klasse. Og at vi kan danne slike klassenavne som 
forener mange enkelte ting, forutsætter netop at tingene har 
kjendemerker som er fælles for dem. Klassenavnet er uttryk 
for noget som er likt hos mange ting.“ 

Begrepene staar ı tænkningens tjeneste paa mange forskjel- 
lige maater. Vi skal her bare fæste opmerksomheten ved et 
par grupper som særlig interesserer os i denne forbindelse. 
Menneskene har en trang til at generalisere. Vi opfatter lik- 
heten mellem tingene, og søker at festne denne 1 vor tanke og 
tankens uttryksmiddel: talen. Dette gjør vi idet vi danner os 
begreper ved en egen tankevirksomhet, og lar ordene symboli- 
sere begrepene. Materialet som vi gaar ut ifra, er vore forestil- 
linger, hvad enten disse direkte er baseret paa en sanseoplevelse 
eller bare er et produkt av vor bevissthet. 

Set at vi iagttar en del ting i naturen, som allesammen 
ligner hinanden, som har en eller flere fællesegenskaper. Ved 
en sammenlignende betragtningsmaate former vi os da et begrep 
ut fra forestillingene om disse ting, idet vi holder os til likhets- 
punktene og ,abstraherer fra* forskjellighetene. Denne tanke- 
virksomhet kaldes abstraktion. Resultatet blir et begrep, og 
dettes byggestener er likhetspunktene. (Eks.: træ, fugl, hus osv.). 

Begrepenes symboler er som nævnt ordene. Men ordet er 
ikke noget ,avtryk* av begrepet; begrep og ord dækker ikke 
hinanden logisk set. Med begrepet arbeider tanken, mens sans- 
ningen klynger sig til ordet. Mange navn symboliserer ogsaa 
flere begreper. For at andre skal forstaa hvad vi mener med 
ordet (hvilket begrep der ligger bak), maa vi gi en definition. 
Vi fremstiller da begrepets indhold ved hjælp av andre ord, som 


20 ROLF NORDHAGEN. 


er mere letfattelige, eller vi fremhæver en enkelt side ved ind- 
holdet som karakteriserer dette.! De ord vi 1 almindelighet be- 
nytter i det daglige liv, behøver vi ikke at definere, for de be- 
greper som ligger bak er kjendt av alle, o: tanken klatrer uten 
vanskelighet fra ordet og over til det rette begrep. I videnska- 
pen derimot, hvor vi stadig laver nye begreper og fabrikerer 
kunstord for at symbolisere disse (eller anvender „gamle“* termer 
1 en ny eller speciel betydning), er vi nødt til at gi definitioner. 

Begreper som er dannet for at uttrykke en likhet mellem 
gjenstandene, symboliseres ved en klasse av ord som kaldes 
fællesnavn. Eks.: plante, træ, dyr, hus osv. 

En karakteristisk eiendommelighet ved anvendelsen av fælles- 
navn fortjener speciel opmerksomhet 1 denne forbindelse. Ordet 
træ i. eks., brukes baade om begrepet og om hver enkelt ting 
som svarer til definitionen: vi taler om et tra, flere trær. Hver 
enkelt fremtoning har det nemlig paa samme maaten, og kan 
staa for begrepet. 

Vi har ovenfor nævnt at abstraktion var uttryk for en 
tankevirksomhet. Imidlertid har forholdene utviklet sig saaledes 
at ordet nu ogsaa tildels brukes i en anden betydning, nemlig 
som synonym til abstraktum (et abstrakt). Abstrakter kaldes 
saadanne emner som vor tanke arbeider med, der ikke ligger 
aapne for sansene, som vi ikke kan „ta og føle paa". Abstrak- 
terne kan ikke tænkes at eksistere alene, 2: man kan ikke fore- 
stille sig at der gives en ,gjenstand i naturen* som svarer til 
begrepets indhold. Abstrakterne uttrykker i almindelighet en 
egenskap ved tingene, en tilstand hvori de befinder sig, eller 
forhold mellem tingene indbyrdes. Det motsatte er konkreter, 
som kan tænkes at ha en selvstændig eksistens. Illustrerende 
eksempler paa abstrakter er: aarsak, ro, tillid, botanik, viden- 
skap osv. 


1 efr. ÅALL, ÅNATHON: Logik. Kristiania 1917. 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 91 


Da et begrep subjektivt fremstaar derved at man holder sig 
til visse momenter og holder andre borte, kan man si at der 
ved enhver virkelig begrepsdannelse sker en slags abstraktion. 
Logisk set er der derfor i realiteten ingen forskjel eller kun en 
gradsforskjel mellem konkreter og abstrakter; men man har nu 
engang av praktiske hensyn valgt at inddele begrepene paa 
denne maate. Abstrakterne særpræger de høiest utviklede men- 
neskers tænkning og sprog, og det tar tid før f. eks. et barn 
klarer at beherske dem. Derimot er begreper dannet ved ab- 
straktion i den hensigt at uttrykke likheten mellem konkrete 
gjenstander, og som vi med et andet ord kan kalde generalisa- 
tioner, fælleseie for alle folk, alle sprog, selv de primitive. 

Vi skal her specielt merke os at man for saadanne indhold 
ikke bruker betegnelsen abstrakter. Begrepet træ, eller fisk, er 
fremkommet ved abstraktion, men de benævnes ikke abstrakter. 
— I et av de følgende avsnit kommer vi tilbake til dette punkt. 


Imidlertid danner vi os ogsaa begreper med et andet for- 
maal end det vi hittil har dvælet ved, nemlig for at uttrykke en 
helhet. En meengde ting staar for os som noget helt, avgrænset, 
fra alt det øvrige. Der er utgaat noget helt av det mangfoldige. 
Det er da ikke likheten som interesserer os, men helheten. De 
enkelte ting som indgaar 1 helheten, kan godt være totalt for- 
skjellige. Vi kan forøvrig si at vi foretar en abstraktion ogsaa 
i dette tilfælde, idet vi jo bortser fra ulikheten og kun holder 
os til det ene: at hver ting er en del av et hele. Denslags be- 
greper symboliseres ved hjælp av de saakaldte samlenavn (kol- 
lektiver). Eksempler paa helt generelle saadanne er: selskap, 
forening, samfund osv. 

Samlenavnets hensigt er ikke at uttrykke en likhet mellem 
enkeltfænomener eller ting som disse opviser i kraft av sig selv, 
altsaa uavhængig av hinanden. Derved at tingene optrær i 
fællesskap, som en helhet, faar de en ny egenskap som de hver 


99 ROLF NORDHAGEN. 


for sig ikke eiet hvis de ikke optraatte sammen: de er nemlig en 
del av et hele. Tingen besidder altsaa egenskapen fordi den 
opfylder en viss betingelse, og de enkelte ting som helheten om- 
fatter, staar altsaa 1 et avhængighetsforhold til hinanden. — 

Der er saaledes en væsensforskjel i logisk hensende mellem 
de begreper hvis symbol er almindelige fællesnavn og de som 
uttrykkes ved samlenavn. 

Imidlertid viser ogsaa mange helheter indbyrdes likhet igjen 
(foruten den likhet som bestaar deri at de er helheter; dette ut- 
trykkes ved det generelle samlenavn, som forsaavidt ogsaa er 
fællesnavn. Kollektiverne er jo som bekjendt en underavdeling 
av apellativerne). Følgelig har vi ogsaa her behov for fælles- 
navn som peker hen paa denne likhet. Vi betragter da helhetene 
som ,enkle* gjenstander med visse karakteristiske egenskaper. 
Og det er ikke længer helhetene som saadanne der interesserer, 
men deres indbyrdes likhet. Følgelig blir begrepsdannelsen 
her helt analog den som vi først omtalte. Det er umiddelbart 
indlysende at en saadan likhet mellem helheter indbyrdes, ikke 
kan uttrykkes ved hjælp av et nyt generelt samlenavn !; et saa- 
dant kan kun komme til anvendelse hvis helhetene har sluttet 
sig sammen til en ny helhet. Som vi senere skal se, er det av 
den allerstørste vigtighet at være opmerksom paa disse ting. — 

Inden de forskjellige videnskaper fabrikeres der stadig nye 
begreper og fællesnavn. En almindelig metode er præftx-meto- 
den. Man gaar da ut fra en grundstamme og sætter et præ- 
fixum foran. I zoologien taler man f. eks. om patte-dyr, hvirvel- 
dyr, krebs-dyr osv. idet man gaar ut fra stammen (fællesnavnet) 
dyr. Men likesaa hyppig forlater man grundstammen og fabri- 
kerer helt nye ord for at uttrykke likheten mellem tingene (cfr. 
cryptogamae; vertebrat). 

Ved klassificering av helheter gjælder det samme. I plante- 
samfundslæren taler man om hydrofyt-samfund, halofyt-samfund, 


1 I det følgende kommer vi gjentagne ganger tilbake til dette. 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 23 


xerofyt-samfund osv., og alle disse fællesnavn (man kunde ogsaa 
kalde dem specielle samlenavn 1 motsætning til de generelle) er 
dannet efter p'aefix-metoden og baseret paa stammen (det gene- 
relle samlenavn) samfund. — Illustrerende eks. paa fællesnavn 
om komplexe ting (mineralaggregater) er bergarisnavnene: gab- 
bro, syenit, porfyr ete. Her har man altsaa lavet helt nye ord. 
Paa den anden side har petrografien ogsaa en hel del navn 
dannet efter præfixmetoden: horn-fels, kleber-sten osv. — Vi 
kommer senere tilbake til disse to uttryksmaater. 


Indenfor videnskapens mange grener, men ogsaa i det dag- 
lige liv, danner vi os en mængde specialbegreper og ord for at 
klassificere eller uttrykke parallel-fænomener, analoge foreteel- 
ser. Vi føler da 'en viss trang til en samlet orientering; vi 
forsøker uvilkaarlig paa at se det generelle ved tingene, begre- 
pene, ikke bare det specielle. Likheten i selve begrepsdannelsen 
og dennes hensigt slaar os. Vi øiner en overensstemmelse, en 
sammenhæng i alle enkeltoperationene; disse staar for tanken 
som speciallilfolder, der kan indordnes under generelle syns- 
maater. Vi danner os da generelle begreper, som omfatter en 
hel mængde specialbegreper. Vi merker at vi behersker emnet 
ganske anderledes end før, naar vi kan gi „generelle defini- 
tioner*. 

Hvis vi nu studerer en del like ting, og forsøker at inddele 
disse efter graden av likhet, saa kan vi som nævnt danne os 
begreper ved abstraktion og symbolisere disse ved specielle 
fællesnavn. Men vi kan ogsaa uttrykke os mere generelt; vi 
taler da om samme ,slag*, samme „sort“ eller samme „type“. 
Ordet type! finder vidtstrakt anvendelse ved alle mulige sammen- 


1 Ifølge Allers fremmedordbog (København 1900) betyr det græske ord 
„typos“ egentlig slag, og hvad der fremkommer ved slag, av ,typtein* 
= slaa; og betydningen av type eller typus er: ,avtryk, præg, for- 
billede, mønsterform, grundform, f. eks. paa en klasse mennesker.* 


94 ROLF NORDHAGEN. 


ligninger, hvor det gjælder at uttrykke likheten mellem tingene. 
Man tænker sig da én av de mange like ting som billede paa 
allesammen; denne ene gjenstand opviser alle de momenter hvor- 
paa overensstemmelsen beror. Dette navn ,typus* er et uundværlig 
hjælpemiddel for tanken, isærdeleshet naar man ser det som sin 
opgave at gi en generel karakteristik av visse fænomener som 
viser indbyrdes likhet. Ti ved saadanne anledninger lægger 
sproget ofte store hindringer 1 veien for tanken. Dette kommer 
vi flere ganger tilbake til i det følgende. 


Hvis vi nu tar for os ordet association, som anvendes 1 
den plantesociologiske! litteratur, saa er det efter hele sin sprog- 
lige og logiske oprindelse et generelt samlenavn: flere ting, en 
hel del, har associeret sig 9: sluttet sig sammen; de danner en 
helhet. Indbyrdes kan de godt være forskjellige. 

Det sier sig selv at association er en likesaa nøitral beteg- 
nelse som forening, selskap o. a. generelle samlenavn. Og det 
kan ikke brukes for at uttrykke en indbyrdes likhet mellem 
flere helheter igjen. For da trænger vi et fællesnavn som peker hen 
paa denne likhet. At anvende generelle samlenavn istedenfor 
ordinære fællesnavn er utilladelig. Disse ting skal jeg senere 
gaa nærmere ind paa. | 

Et andet ord som har faat borgerret inden plantesociologien 
för association, er formation. Dette er av en helt anden logisk 
valor; det ligger paa et helt andet plan end association. Det 
er intet samlenavn; dets betydning er egentlig: dannelse, form- 
givning, given skikkelse?. Det brukes nu i plantesociologien i 
betydningen: noget som har et karakteristisk utseende, eller 
visse specifike egenskaper. — Imidlertid skal det indrømmes at 
saaledes som ordet ofte anvendes 1 videnskapene, er dets oprin- 


1 Om betegnelserne „plantesociologi* og ,synekologi^ cfr. næste avsnit. 
2 Det er vistnok oprindelig et abstraktum. 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 95 


delige karakter tildels blit noget utvisket. I geologien f. eks. 
brukes det like frem som samlenavn: Devon-formationen, den 
kambriske formation. — 


En hel del forfattere har trukket en sammenligning mellem 
begrepsdannelsen i plantesociologien og plantesystematiken, og 
utvilsomt med rette; for i begge disse videnskapsgrener gjør 
trangen til at ordne, generalisere, sig gjældende. Det er lik- 
heten mellem enkeltfænomenene som slaar os, og som vi for- 
søker at uttrykke saa hensigtsmæssig som mulig. 

Imidlertid bør man være litt varsom med denslags sammen- 
ligninger; bak den overfladiske likhets maske kan der skjule sig 
væsentlige forskjelligheter. Saaledes ogsaa i dette tilfælde. Vi 
maa ikke glemme at i systematiken er det de enkelte organis- 
mer, som jo repræsenterer et i sig selv sluttet, intimt sammen- 
hængende hele, vi klassificerer. Plantesamfundene derimot er jo 
netop sammensat av disse enkelte organismer; de repræsenlerer 
ikke noget organisk hele. Rigtignok er konstituentene avhæn- 
gige av hinanden, men de har en helt selvstændig eksistens; 
der er ingen ,indre organisation med et centrum og en række 
led, som i gjensidig lovbunden vexelvirkning arbeide hvert for 
sig paa det heles vel". (Warmine 1895 p. 94) 

I moderne systematik spiller desuten det phylogenetiske 
moment en alt overveiende rolle. Planteformer som for en ytre 
betragtning kan synes meget forskjellige, henføres meget ofte til 
én og samme gruppe (systematiske enhet) i de moderne syste- 
mer, netop fordi avstamnings- og utviklingsmomentet trær til og 
præger begrepsdannelserne. 

I plantesociologien derimot, hvor phylogenesen maa anskues 
paa en helt anden maate (phylogenesis i plantesamfundsleren 
kan neppe bli andet end livsformenes utviklingshistorie), blir 
begrepsdannelserne av en helt anden natur; den likhet som vi 
her ønsker at uttrykke er ikke phylogenetisk betinget, men maa 
forklares paa helt anden vis. Hvis man derfor skal trække en 


26 ROLF NORDHAGEN. 


sammenligning mellem plantesociologi og systematik, saa bør 
man helst gaa tilbake til de kunstige systemers tid! dengang 
man kun fæstet sig ved ioinefaldende umiddelbare likhetspunkter 
og abstraherte fra forskjellighetene (mens man i moderne syste- 
malik igrunden vurderer summen av alle egenskaper (morfolo- 
giske, anatomiske, embryologisk-cytologiske) netop paa grund av 
det phylogenetiske moment: selv om to planteformer nu er helt 
ulike paa de og de punkter, kan deres forfædre ha været helt 
like; visse utviklingslinjer kan nemlig paavises, i fremadskridende 
eller tilbakeskridende retning). 

Denne forskjellighet i begrepsdannelsernes natur og 1 det 
fundament paa hvilket de hviler, maa vi være fuldt opmerksom 
paa, ellers glir tanken let over 1 de falske analogiers irrganger. 

For plantesamfundenes vedkommende kan man til en viss 
grad ogsaa tale om ,ontogenesis“; men denne er totalt for- 
skjellig fra de enkelte organismers. Likheten er her bare rent 
overfladisk; den bestaar simpelthen deri, at et plantesamfund 
likesaalitt som en organisme, optrær uten videre, fuldt færdig, 
med alle sine specifike eiendommeligheter, men baserer paa en 
utviklingsproces. — Om organismernes ontogenesis sier WAR- 
MING følgende: ,Ontogenesens typiske forløp er væsentlig givet 
ved organisationen. De forskjellige stadier ı utviklingen av en 
organisme følge efter hinanden paa en ved selve organisationen 
given maate. De ydre kaar kunne fremskynde, sinke eller helt 
umuliggjøre utviklingsgangen eller bringe denne til stilstand paa 
et eller andet stadium; — — — — — — ; men selve gangen 
1 utviklingen, ,planen* for denne, er ikke, i det mindste ikke 
direkte, avhængig av de ydre kaar“?). En organismes utvik- 
lingshistorie er en kontinuerlig ,aktiv* proces. 


1 Min personlige erfaring er, at en sammenligning med begrepsdannel- 
serne i mineralogi, petrografi og andre „auorganiske“ videnskaper i 
langt høiere grad klargjør problemstillingen og den logiske side av 
saken. 


2 Warmine, Euc.: Alm. Botanik. København 1901. P. 622. 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 2n 


Et plantesamfunds „ontogenesis“ derimot beror 1 første 
række paa ytre forhold, paa voksestedsfaktorene (heri iberegnet 
de biotiske); og processen er ofte diskontinuerlig 1 hoi grad, 1 
almindelighet substitulionel. Den burde faa en helt anden be- 
tegnelse (f. eks. syngenesis, socio-genesis ell. lign.). 

Det ligger undertiden saa nær at sammenligne et plantesam- 
fund med en organisme”; men det er i realiteten kun en popu- 
lær uttryksmaate, en svakt underbygget analogi. Den anven- 
des hyppig i genetisk-sociologisk litteratur. Hvis den taes helt 
alvorlig og drives til sin ytterste konsekvens, kan den føre til 
helt værdiløse ræsonnementer, og til sammenligninger som like- 
frem er misvisende. 

En sammenligning mellem begrepsdannelserne i plantesyste- 
matiken og sociologien kan dog gi flere holdepunkter av stor 
værdi, naar man kun er opmerksom paa de nevnte forskjellig- 
heter. Saaledes er artsbegrepet i flere henseender meget op- 
lysende. 

Naar en del planteindivider? er meget like av utseende, 
opviser en mængde fællesegenskaper, saa ønsker vi at gi dem 
en fællesbetegnelse. Hvis vi ultrykker os helt generelt, sier vi 
at de tilhører samme „art“. Men vi kan ogsaa anvende en 
specialbetegnelse; paa folkesprogene har vi en hel del saadanne 
„plantenavne“: vi taler om en gran, flere graner, en asp, flere 
asper, osv. osv., altsaa specielle fællesnavn. (Vi burde ogsaa 
kunne anvende de av videnskapen vedtatte latinske symboler i 
ental og flertal, f. eks. en Betula nana, flere Betulae nanae, 
selv om dette 1 alm. ikke praktiseres.) 


1 efr. CrgwENTS, Fr.: Plant Succession. 1916. 

2 Individet kan ofte være vanskelig nok at avgrænse ute i naturen. Dog 
kan man f. eks. ved dyrkningsforsøk studere en plantes utviklings- 
historie og paa den maate samle de tilstrækkelige data, saaledes at 
karakteristiken blir tilfredsstillende. Spørsmaalet om individ eller ikke 
individ har forøvrig som oftest liten praktisk betydning, og bereder 
ikke systematikerne større vanskeligheter. . 


98 ROLF NORDHAGEN. 


Betula nana er symbol paa et begrep, som er dannet ved 
abstraktion: vi har kun holdt os til individenes likhetspunkter 
(som opføres 1 diagnosen) og abstraheret fra forskjellighetene. 
Kriteriet paa begrepet Betula nana er altsaa likhetspunktene, 
intet andet. Og vi bruker begrepets symbol om de konkrete 
ting vi gik ut ifra; vi sier: det er en Betula nana, det er en 
dvergbirk. — En fællesbetegnelse for alle saadanne begreper, 
hvis medtænkte realmoment er at uttrykke en detailleret over- 
ensstemmelse mellem en del planteindivider, er ordet art. Det 
symboliserer altsaa et generelt begrep. 

Gaaende ut fra artsbegrepet har man saa videre bygget op 
det saakaldte slegtsbegrep, som ogsaa er fremkommet ved ab- 
straktion, og paa samme maate familien, rækken, osv. Hele 
det botaniske system er opbygget av begreper hvis medtænkte 
realmoment egentlig er at uttrykke likhet, ikke helhet. Og alle 
specialsymbolene er i realiteten fællesnavn, eller burde være 
det; for begrepene er baseret paa karakterer som i almindelighet 
gjenfindes hos hvert enkelt individ (mangler de, saa tænker 
man sig at forfædrene har opvist egenskapen eller egenskapene). 
En og samme plante kan if. eks. kaldes: Carex limosa, en 
Carex, en ,Cyperacé,“ en „Glumiflör“, en „Monocotyledön“, 
en „Phanerogäm“; ti den svarer til definitionen paa alle disse 
begreper!. Det ideelle hadde derfor efter min mening været at 
alle de latinske specialnavn som vi her har fabrikeret, kunde 
brukes i ental og flertal (og ikke bare i flertal, saaledes at man 
maa ty til en lavet, ugrammatikalsk, entalsform, cfr. eksemplet). 

Imidlertid kommer her det genetiske moment til, som jo 
særpræger den zoologiske og botaniske systematik. Vi forklarer 
likheten ved at anta at der er slegiskap mellem individene (hvil- 


1 Disse er nemlig generalisationer. Imidlertid vil jeg betone at denne 
fremstiling med vilje er noget ensidig. Det er kun den logisk-tekniske 
side ved begrepsdannelserne som her interesserer, og som er analog 
i systematiken og sociologien, intet andet (efr. noten p. 26). 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 29 


ket vi forøvrig direkte kan iagtta), mellem artene, slegtene, 
familiene osv., og disse blir genetiske helheter for tanken. 

I systematiken kan vi skjelne mellem 2 klasser av begreper : 
1) generelle og 2) specielle. De første symboliseres ved navnene 
art, slegt, familie osv., de sidste ved hjælp av fastsatte og ved- 
tatte latinske specialnavn. Alt i alt turde det bli meget van- 
skelig at finde mere hensigtsmæssige termer end de nu anvendte; 
dog er de ikke hævet over enhver kritik. Manglerne interes- 
serer os imidlertid ikke i denne forbindelse. 

I plantesociologien møter vi de samme nomenklaturproble- 
mer og vanskeligheter. Ogsaa her trænges der 

. 1) et system av ord for at betegne en række med generelle 
begreper, og : 

2) en specialnomenklatur, som paa en tilfredsstillende maate 
kan symbolisere den store mængde av specielle begreper som 
vi har dannet os. 

Opgaven er her endda vanskeligere at løse end i systema- 
tiken, fordi det dreier sig om en klassificering av komplexe ting, 
helheter. Ved saadanne anledninger lægger sproget ofte mange 
hindringer og snarer i veien for tanken. Det gjælder da frem 
for alt ikke at glemme hvad det egentlig er man vil ha 
frem. Vi maa se til at ordene føier sig lydig efter vore be- 
greper, og ikke omvendt. Og vi maa være varsomme med 
uten videre at trække sammenligninger med andre videnskaper, 
og f. eks. helt kritiklost kopiere den nomenklatur som der er 
opstillet i en lignende hensigt. | 

Vi maa først og fremst ha klart for os hvad vi ønsker at 
uttrykke: en helhet eller en likhet, og passe paa at anvende 
generelle samlenavn og ordinære fellesnavn paa rette sted. — 

Videre maa vi erindre at hvis vi danner os et begrep ved 
sammenlignende abstraktion, saa blir fællesegenskapene begrepets 
kriterier, intet andet. Om vi paa den maate bygger os op et be- 
grepssystem det være saa vidtloftig det være vil, saa er vi dog 
altid paa sikker grund: vi har gaat ut fra erfaringen, fra fakta. 


30 ROLF NORDHAGEN. 


Det staar imidlertid frit for tanken at følge andre veier. 
Ved fantasiens hjælp kan man sætte momentene sammen og 
forme sig begreper med bestemt indhold; men man har da 
ingensomhelst garanti for at der i naturen findes en gjenstand 
som svarer til et saadant indhold. Man er da inde paa meta- 
fysikens gebet. — 

Det sier sig selv at den nøkterne generaliserende — abstra- 
herende metode, som tar sit utgangspunkt 1 det som eksisterer 
og ikke opererer med noget som muligens eksisterer, er den 
eneste anbefalelsesværdige 1 de deskriptive videnskaper. 


IL. „Plantesociologi“ og „Synekologi“. 


Ordet ,synøkologi*, der som bekjendi stammer fra SCHRØTER, 
anvendes av plantegeografene 1 flere forskjellige betydninger. 
Egentlig betyr jo ordet, frit oversat: , Læren om voksestedsfak- 
torene og plantesamfundenes forhold og tilpasninger til disse“, ! 
2: det medtænkte realmoment er i første række husholdningen, 
samfundenes relation til livskaarene. 

Imidlertid utstrækkes termen „synokologi“ av flere forfattere 
til at gjælde hele plantesamfundslæren som saadan, liltrods for 
at denne ogsaa arbeider med en mængde spørsmaal og problemer 
som ikke kan betegnes som rent økologiske. 

Rüser har nylig (1917)? git en fremstilling av plantegeogra- 
fiens (geobotanikens) opgaver, og han behandler her ogsaa dens 
logiske inddeling i forskjellige discipliner. Han skriver (l. c. 
p. 644): 

„Nach dem Gegenstande kann man die Geobotanik in zwei 
grosse Teile teilen, in die Erforschung der Flora und die 


1 cfr. Warmine 1917 p. 27 (1 alt væsentlig). 
2 Aarstallene refererer sig til litteraturfortegnelsen bakerst i avhand- 
lingen. x 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 31 


Erforschung der Vegetation, — — — — — Die Erforschung 
der Flora ist also die Behandlung systematischer Einheiten 
nach den geobotanischen Problemen. 

Behandelt man die Pflanzengesellschaften, so kan man sie 
nicht von ihrer Ursache, dem Standort, trennen. Der Standort 
erzeugt die Pflanzengesellschaft. Im Begriff der Pflanzengesell- 
schaft liegt schon das Haushaltliche, es ist die Einheit der 
pflanzlichen Nationalökonomie oder Soziologie. Die Einheit ist 
also ökologischer Natur. Daher wird das weite Forschungs- 
gebiet, das sich aufgetan hat, diese Erforschung der Vegetation, 
die Lehre von den Pflanzengesellschaften, nach Scaröter's Vor- 
schlag (Vegetation des Bodensees 1896) als Synøkologie bezeich- 
net. Innerhalb dieser Vegetationsforschung bieten sich wiederum 
die verschiedenen Probleme, die Verteilung im Raume, das Ver- 
hältnis zum Standort und die Veränderung in der Zeit, also eine 
geographische Synökologie, eine ökologische Synökologie und 
eine genetische Synökologie.“ 

Imidlertid har vegetationsforskningen ogsaa en rent deskrip- 

tiv side, som er den primære, den grundlæggende; den har først 
og fremst at gi svar paa følgende spørsmaal: hvorledes ser 
jordens mange plantesamfund ut? Hvilke arter konstituerer 
dem, hvilke av disse arter bestemmer fysiognomiet, hvorledes 
er individene eller artene grupperet indenfor samfundet, hvilke 
er de kvantitativt fremherskende? osv. osv. 
Det er jo netop paa dette felt at der hittil er ydet mest 
arbeide. Mens man oprindelig bare gav en subjektiv og om- 
trentlig beskrivelse av plantesamfundene, har man nu utarbeidet 
statistiske metoder ogsaa i plantesamfundsleren, for at kunne 
gi en mere objektiv skildring av vegetationsforholdene. 

Likesom den floristiske plantegeografi forutsætter kjendskap 
til de systematiske enheter, bygger al vegetationsforskning paa 
det rent fysiografiske studium, paa den objektive og nøkterne 
skildring av samfundenes fysiognomi og øvrige egenskaper. 


39 ROLF NORDHAGEN. 


Før man f. eks. tar fat paa hvad RüBeLz kalder rumpro- 
blemet, altsaa spørsmaalet om de enkelte samfundstypers utbre- 
delse paa jorden, maa jo disse være kjendt og beskrevet; de 
maa være begrepsmæssig utformet og karakteriseret, fixerte en- 
heter. med bestemte kjendetegn. RÜBEL sier ogsaa dette: „Um 
das Raumproblem der Pflanzengesellschaften zu studieren, muss 
man die Pflanzengesellschaften selber kennen lernen,! ihre 
floristische Zusammensetzung, die Mengenverhältnisse der ein- 
 zelnen Bestandteile, die grössere oder kleinere Konstanz mit der 
sich ein Bestandteil in der Gesellschaft vorfindet, ferner ob er 
nur in dieser oder auch in anderen Gesellschaften vorkommt, 
ob er also mehr oder weniger charakteristisch für sie ist. Man 
verfolgt nun diese Gesellschaft durch alle Länder um ihre Ver- 
breitung herauszufinden“ (l. c. p. 646). 

Men hvad er saa aarsaken til at den rene vegetationsiysio- 
grafi ingen speciel plads finder i Rö»ers inddeling av ,synokolo- 
gien*? 

Til en begyndelse præciserer RöBet hvad han forstaar ved 
geobotanik, nemlig læren om planternes forhold til omver- 
denen (l. c. p. 642). Plantesystematiken, der behandler plan- 
terne som saadanne, falder da selvfølgelig utenfor geobotani- 
ken, og dog bygger den sidste paa den første. 

Paa samme maate vil kanske ogsaa den videnskapsgren 
der behandler vegetationen som saadan, allsaa den rent fysio- 
grafisk-deskriptive plantesamfundsforskning, konsekvent maatte 
skyves utenfor geobotanikens egentlige ramme? 

Imidlertid er dette vistnok ikke RöBELs mening. Hans 
fremgangsmaate blir lettere forstaaelig naar den sees mot hans 
egne uttalelser som bakgrund. Han sier nemlig: „Behandelt man 
die Pflanzengesellschaften, so kan man sie nicht von ihrer 
Ursache, dem Standort, trennen!. Der Standort erzeugt die 
Pflanzengesellschaft. Im Begriff der Pflanzengesellschaft liegt 


1 Uthævet her. 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 33 


schon das Haushaltliche, es ist die Finheit der pflanzlichen 
Nationalökonomie oder Soziologie.* 

Her ligger vistnok aarsaken til at Rüge ikke opstiller den 
rent deskriptive vegetationsfysiografi som nogen egen kategori. 
Ti da han som ovenfor citeret, mener at man ikke kan skille 
plantesamfundet og „der Standort“ fra hinanden, men maa be- 
tragte begge under ett, kommer det økologiske moment allerede 
ira første stund av med i spillet (gjennem der Standort). Den 
konsekvente følge av denne anskuelsesmaate blir da at det ve- 
getationsfysiografiske studium (som altsaa efter RÜBELS mening 
er intimt og uløselig forbundet med Standortsstudiet), falder ind 
under hvad han kalder den ,økologiske Synøkologi*. 

Vi er her ved er overmaade vigtig og centralt punkt, som 
vi gang paa gang kommer tilbake til i det følgende. Allerede 
i 1881 har Hurt git en meget klar orientering i dette logiske 
problem. Han uttaler nemlig under omtalen av den finske bota- 
niker Norrim's arbeider, at dennes ,ståndortsbegrepp* baade 
omfatter stationen og dens plantedække; han paaviser at Norr- 
LIN ikke opfattet „ständorten“ og dens vegetation som koordi- 
nerte begreper, men vegetationen som en bestemmelse til stånd- 
orten. 

Hutt selv var derimot av en helt anden mening. Om den 
retning som han betragtet sig selv som repræsentant for, skriver 
han (l. c. p. 9): „Den induktiva skolan åter utgår från obser- 
verandet af vegetationens grupperingssått, sådant det ter sig uti 
naturen. Genom analys af formationernas sammansättning söker 
hon lagarne för densamma, och genom analys af de yttre för- 
hállanden, under hvilka formationerna uppträda, söker hon la- . 
garne för deras fördelning öfver jordytan. Hon går från sak- 
förhållandena till lagarne, från det enskilda til det allmänna." 

Hurt vil som han selv sier, stille formationslæren, vegeta- 
tionsfysiognomiken, paa en selvstændig fot (1. c. p. 9). 

Ganske nylig har de svenske forskere Du Rietz, Tu. FRIES 
og TENGWALL gjort sig til ivrige talsmænd for disse HULTS syns- 

Nyt Mag. f. Naturv. LVII. 1919. 3 


34 ROLF NORDHAGEN. 


maater. De skriver (1918 1. c. p. 158): „Wir halten das Auf- 
treten bestimmter und charakteristischer Zusammenschlüsse von 
Pflanzen für eine Erscheinung, die an und für sich ein beson- 
deres Studium rechtfertigt und notwendig macht. Die Gesetze, 
die das Aussehen und die Verteilung der Vegetation bestimmen, 
sind gerade die x, y, z, welche für uns noch unbekannt sind 
und deshalb untersucht werden müssen (v. Post 1862)“. 

Hele denne retning hævder altsaa klart og bestemt at det 
fysiografisk-fysiognomiske studium av plantesamfundene er en 
videnskapsgren for sig, med sine egne opgaver og problemer. 
Den betragter ikke „der Standort“ og plantesamfundet som 2 
sider av et og samme begrepsmæssige indhold, men som koor- 
dinerte begreper. Voksestedsfaktorene er aarsaken, vegetationen 
resultatet. 

Der er ingen tvil om at denne tankegang er fuldstændig 
rigtig og logisk tilfredsstillende. Det er ogsaa indlysende at den 
konsekvent gjennemfort, maa lede til noget andre resultater og 
et andet syn paa plantesamfundslæren som helhet end den ret- 
ning der ikke betragter den deskriptive vegetationsfysiografi og 
fysiognomik som nogen egen kategori, men uløselig forbundet 
med synøkologien (sensu stricto). I de følgende kapitler kommer 
vi stadig tilbake til denne primære forskjellighet i anskuelses- 
maaten og dens følger. 

I overensstemmelse med den ovenfor hævdede opfatning, 
maa plantesamfundslæren 1 videste forstand, eller plante- 
sociologien,! inddeles paa følgende maate: 


1) Fysiografisk-fysiognomisk plantesociologi. 
2) Geografisk-chorologisk — 

3) Økologisk plantesociologi = Synøkologi. 
4) Genetisk — 


1 cfr. Risen 1. e. p. 645. Denne term har overordentlig mange fordeler. 
Den er nemlig meget noitral i motsætning til synøkologi, som er en 
meget mere snever og begrænset betegnelse, 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 35 


Alle disse 4 grener er intimt sammenknyttet med sterke 
baand og avhængige av hinanden; men problemstillingen er dog 
forskjellig for hver enkelts vedkommende. Det er imidlertid klart 
at den økologiske plantesociologi = synøkologien, blir den egent- 
lige ,generalnævner“. Det er den som sluttelig skal søke at 
besvare de mange: hvorfor? Synøkologien blir derfor den mest 
theoretiserende og problemstillende del; de andre underavdelinger 
blir av en mere deskriptiv natur. 

Denne inddeling er langt at foretrække fremfor den tidligere 
nævnte, hvor plantesamfundslæren sættes = synøkologi, hvor- 
efter denne deles i 1) geografisk-chorologisk synøkologi, 2) øko- 
logisk syngkologi, og 3) genetisk synøkologi. Betegnelsen ,øko- 
logisk synøkologi* forekommer mig at være likefrem umulig; 
adjektivet virker her nemlig umiddelbart som en repetition av 
substantivet, som et helt overflødig og meningsløst tillæg, en 
tautologi.! — RÜBEL synes at være av samme mening, for han 
demonstrerer i det samme arbeide ogsaa 4 andre og heldigere 
betegnelsesmaater. Selv er han nærmest blit staaende ved føl- 
gende inddeling, som omfatter hele geobotaniken: 


1) autochorologisk geobotanik 
2) autokologisk — 
3) autogenetisk = 


4) synchorologisk — 
5) synøkologisk = 
6) syngenelisk — 


Imidlertid trær vegetationsforskningen her slet ikke frem 
som et samlet hele, hvad den jo utvilsomt er. Sammen- 
hængen mellem de 3 sidste underavdelinger er næsten fuldstæn- 
dig utvisket derved at alle de 6 grener er sideordnet (sproglig 
set) i skemaet. For mig personlig staar det av RüBeLs alterna- 


1 Aarsaken hertil er den at overbegrepet har faat en altfor speciel og 
ensidig betegnelse (synøkologi). Termen er altfor trang; den avspeiler 
kun en enkelt side av begrepets indhold. 


36 ROLF NORDHAGEN. 


tiver som jeg selv har anvendt ovenfor (1 utvidet skikkelse), 
absolut som det bedste og mest oversigtlige. 

I det følgende vil betegnelserne ,plantesociologi* og ,syn- 
økologi* bli anvendt i den betydning som ovenfor nøiere er 
preeciseret. 


IIl. Om plantesociologiens utgangsmateriale. 


A. Den grundleggende enhet. 


I plantesystematiken er utgangspunktet umiddelbart git. 
Der er her ingen tvil om hvad man skal gaa ut ifra, hvor man 
skal begynde. I plantesociologien derimot er det ikke altid saa- 
ledes. Vi maa her i almindelighet foreta et skjøn, vi maa 
vælge og vrake. Ute i naturen iagttar vi vistnok stadig væk 
at planterne optrær sammen. Vi kunde her bruke det nøitrale 
ord planteaggregat for simpelthen at ultrykke dette at der er 
flere, mange, paa den bestemte flæk av jordoverflaten som vi 
betragter. Men det er slet ikke hvilketsomhelst av disse plante- 
aggregater vi gaar ut ifra 1 sociologien. Vi stiller bestemte krav 
til det. | 

RAUNKIÆR er saavidt jeg vet den eneste som hittil noiere 
har præciseret hvad han forstaar ved ,formationslærens mindste 
enhet”, og som har forsøkt at gi denne en mere dyptgaaende 
karakteristik. 

Naar man færdes ute i naturen er det ofte meget iøinefal- 
dende hvordan en bestemt vegetationsklædt flæk ser ensartet 
ut, og staar mere eller mindre skarpt avgrænset fra omgivel- 
serne. Andre ganger er helheten ikke saa distinkt, grænserne 
mere diffuse, og der trænges mere end en rent overfladisk, flyg- 
tig betragtning for at opdage ensartetheten. Man maa foreta 
en analyse og en sammenligning, idet blikket glir fra sted til 
sted. Det er disse i naturen foreliggende ensartede, homogene 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. o 


planteaggregater, som alisaa aabenbarer en hoist eiendomme- 
lig lovmæssighet, som er plantesociologiens utgangsmateriale. 

Vi skal først betragte den sluttede vegetation og dens egen- 
skaper. 

RAUNKIER definerer den mindste enhet som „dei saavel 
kvalitativt som kvantitativt ensartede planteselskap*. (1912 
p- 202). Dette kunde man ogsaa uttrykke saaledes, at hvis 
planteaggregatet er ensartet, saa skal stikprøver som jeg tar ut 
her og der, opvise de samme egenskaper. Denne ensartethet 
beror for det første derpaa at et visst antal arter! kommer 
igjen 1 alle prøver, 9: de er utbredt (spredt) over hele arealet. 
Om dette bruker RAUNKLER betegnelsen kvalitativ ensartethet. 

Men provernes indbyrdes likhet beror ogsaa paa noget 
kvantitativt. For det første er den totale stofmængde eller masse 
tilnærmelsesvis lik for de forskjellige prøver. Det er ikke saa 
at en del av det samlede areal bærer en sparsom vegetation, 
mens en anden del strutter av frodighet. — Desuten er de en- 
kelte arters andel i prøvernes totale stofmængde relativt kon- 
stant, eller varierer ialfald indenfor bestemte grænser. Nu kan 
prøvens totale stofmængde og de enkelte arters andel heri be- 
stemmes paa 2 maaler: 

1) ved veining, 2) ved volum-bestemmelse. 

Den første metode anvendes jo ı landbruket; men som 
RAUNKIER klart præciserer (1910 p. 24) er ingen av disse 2 
egentlig skikket for arbeidet ute i marken, heller ikke en tælle- 
metode, idet individene ofte varierer adskillig i størrelse. 

Imidlertid kan man paa en anden maate faa et forholdsvis 
godt og anskuelig billede av de enkelte arters kvantitet i prø- 
verne, nemlig ved bestemmelse av dækningsgraden. Man proji- 
 cerer da det overjordiske system av de individer som tilhører 


1 som overalt har samme fysiognomiske preg (cfr. Raunkızrs „Kaar- 
pr&g“, 1912 p. 202). 


38 ROLF NORDHAGEN. 


samme art, ned paa underlaget, og bestemmer (skjønsmæssig) 
det samlede areal som derved dækkes. Størrelsen av dette areal 
angives efter en fastsat skala, 1 almindelighet en 5-gradig (Hurr- 
SERNANDERS-metode), men kan ogsaa angives 1 brøkdeler av 
hele prøvens areal. (LAGERBERG.) 

Vi kan følgelig si at prøvernes indbyrdes likhet skyldes: 

1) en floristisk overensstemmelse, 

2) en overensstemmelse i kvantitativ henseende, som 
aabenbarer sig deri at den totale deekningsgrad er den 
samme, og forholdet mellem de forskjellige arters dæknings- 
grad er relativt konstant, ialfald for en del arters vedkom- 
mende. 

Herpaa beror altsaa planteaggregatets ensartethet. Denne 
kan selvfølgelig være mere eller mindre fuldkommen, og det 
ovenfor fremstillede har bare en betinget gyldighet. Men der 
findes en mængde planteaggregater i naturen som kan være 
likefrem forbausende ensartet. De er plantegeografenes kjæreste 
objekter. Jeg skal nævne nogen eksempler fra Norges vegeta- 
tion for at illustrere detle. 

De saakaldte strandenger har længe været bekjendt (særlig 
ved Warmines arbeider) paa grund av sin vakre zonation, det 
vil si: de plantesociologiske enheter å ovenfor anførte mening 
er her særlig distinkt avgrænset, og kan ofte iagttaes paa 
lang avstand. Jeg har studeret en del saadanne i Kristiania om- 
egn, og skal gi et eksempel fra Fornebolandet. 

Mellem gaardene Storgen og Lillegen gaar der her ind en 
bukt av fjorden, og indenfor denne findes en lav, flat strandeng, 
som blev undersøkt 5/,—1917. Her optraalte følgende zoner: 

1) Ytterst en Scirpus marilimus-zone, som bestod av en 
tæt, kompakt masse av Scirpus maritimus. Den vokste i van- 
det; desuten fandtes der alger og bakterier paa og mellem indi- 
videne. 

2) Derpaa fulgte en meget ensartet utseende Glyceria 
maritima-zone. Fra denne tok jeg efter den av RAUNKIÆR 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 39 


foreslaatte kombinerte valens og skjonsmetode (Bot. Tidsskrifts 
33. bind, p. 203) 10 stikprøver å !/, m?, ved hjælp av en ramme. 
For hver prøve blev alle arter opnoteret, og likeledes blev hver 
arts dækningsgrad indenfor prøven bestemt efter en 5-gradig 
skala. (HULT-SERNANDER: V = ymnig, IV = riklig, III = spredt, 
II = tunnsaadd, I = enstaka). Resultatet er opført i nedenstaa- 
ende tabel. Længst tilhøire er opført det samlede antal prøver 
hvori hver art forekom (spredningstallet), og desuten den gjen- 
nemsnitlige dækningsgrad (middelværdien av alle de bestemte 
dakningsgrader!) Spredningstallet er i tabellen betegnet med 
S, den gjennemsnitlige dækningsgrad med D. 


Prøve nr. 1 9 3 4 5 6 7 8 1 iO i) Soy 1D 


Glyceria maritima] IV | IV | IV | IV | IV | IV | IV | IV | IV | IV | 10 | IV 
Salicornia | 
herbacea | I | Il He Te qe C UC 1 396 pW TO TE 
Triglochin 
maritimum | II | I I I I I I TE I |10 I 
Spegularia salinaT I Il TRENT 8 
Juncus Gerardi I I In 1 


Denne zone, som var 10—15 m. bred, var altsaa som ta- 
bellen tydelig viser, meget ensartet 1 kvalitativ og kvantitativ 
henseende. 

3) Videre optraatte der en Juncus Gerardi-zone med rela- 
tivt skarp kontakt mot foregaaende. Fra denne blev der like- 
ledes tat 10 prøver: 


1 Denne er utregnet med én decimal, og placeret saaledes i den 5-gradige 
skala: tallene fra 1 til og med 1,2 regnes for I. Tallene fra 1,3 til 
og med 1,7 regnes for I-II, tallene fra 1,8 til og med 2,2 regnes for 
II osv. 


40 ROLF NORDHAGEN. 


Prøve nr. 1 2273, 04275216. SN BONE Se ED 
Juncus Gerardi VIN eV Vie) VINEN SIND VOS SVO ET 0) AV 
Agrostis — | 

stolonifera | I I I I I I 6 I 
Salicornia 

herbacea | I Best I I $i I 
Spergularia 

salina | I I oe d 4) I 
Triglechin 

maritimum I I I 3 
Glaux maritima I I I 3 
Plantago 

maritima I 
Aster Tripolium I 


4) Derpaa fulgte en Juncus Gerardi — Glauc— Agrostis 
stolonifera-zone. Analyseresultatet er opfert ı folgende tahel: 


Prove nr. 1 2 3 4 5 | 6 7 8 9 | 10) S | D 


Juncus Gerardi | IV | IV | IV | IV | IV | IV | IV | IV | IV | IV j 10 | IV 
Glaux maritima | IIL | III | HE | HE) HE| HI | HE, HE | HI | II) 10 | IT 


Agrostis 

stolonifera | IL I IL Hy IE TM MON EDS IT j 100) II 
Festuca rubra II : I TTE 4 II 
Plantago 

maritima I TO a I 4 
Carex salina I ul} I I 4 


Dækningsgraden for de 3 dominerende arter holder sig her 
forbausende konstant. 

5) Saa kom der en Festuca rubra— Potentilla anserina— 
Juncus Gerardi—Leontodon autumnalis-zone. Den gav et 
mere broget indtryk end foregaaende. Fra denne tok jeg ogsaa. 
10 prøver. Det samlede artsantal var her 18, men 5 av disse 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 41 


fandtes hver bare i 1 prøve, en art bare i 2. Disse er ulelalt 
i tabellen for at gjøre denne kortere. (De var alle ubiquister. 
3 av dem er tat med i samletabellen p. 43). 


Prøve nr. | 1 Hy By ey & 6 7 8 9 | 10 s D 


Festuca rubra Il} IV | IV | IV | HI | HI IV | IV, IV | Ill lo III-IV 
Potentilla 
anserina | III | IL | I} HE | HE EX | HE) HI | HI | IE [10] IME 
Juncus Gerardi LAY SETS LETS DOE I) TU TI | IV | TI | IV 10] IH 
Leontodon 
autumnalis | II | 11 | I | I AU ea 
Glaux maritima | I | II | I SES I Se I |10| LI 
Galium palustre El. 721 Ue HS dés LE SE HO al 


Agrostis 

stolomifera | Il | Il | I | I PGA I T 9| I-II 
Carex salina 1 are je aa ee 
Erythrea | | 

- pulchella I le GE SL ERO LR RS eal 7| IH 
Trifolium repens | I | I | I| I | I I II 7h i 
Sagina nodosa I HEER (he FISH Sr TOS [eG SET 
Plantago | ; 

maritima | I | I el 4 I 


Man ser av tabellen at dækningsgraden for de dominerende 
arter er relativt konstant. Der er nogen arter som spiller herre 
og mester, og disse bestemmer fysiognomiet. De øvrige mere 
beskedne kan imidlertid være like eiendommelige og karakteri- 
stiske for zonen, særlig hvis deres spredningstal er stort (cfr. 
Galium palustre, Erythræa pulchella). 

6) Derpaa fulgte en zone som var meget markeret og iøine- 
faldende paa grund av Trifolium repens’s store dækningsgrad. 
Den viste sig ellers at være meget lik foregaaende, om end arts- 
fattigere. I tabellen er utelatt 7 helt uvæsentlige arter som bare 
fandtes hver i én prove. (3 av disse er tat med i samletabellen 
p. #3). 


49 ROLF NORDHAGEN. 


Prove nr. 1 9 3 4 5 6 7 8 9 |10| S | D 


Trifolium repens | IV | V | IV IV | IV | IV | IV | IV | IV | IV | 10 | IV 


Leontodon 
autumnalis | IL | I TOU} À I II | I II | II | 10 | I-II 


Potentilla 
anserina | IL | I | I | I I GNS I II | IL) IL) 10 |I-H 
Poa pratensis HE c TTS WE Th IT TI TUE yh) I 
Juncus Gerardi II UO DUG ID) I Del di 8 | Il 
Carex 
Goodenoughii | I IT | TIE | IV | IV HI | IV 7H HI 
Agrostis 
stolonifera | 1 | I I II II I 6 | Lil 
Festuca rubra | EI TET OTT EST ST | | ji 
7) Saa kom der en Aira cespitosa — Ulmaria pentape- 


tala-zone med hele 19 arter i prøverne, men av disse fandtes 
10 stykker bare i én eller 2 prover. De er sløifet i listen (2 
arter er tat med i samletabellen p. 43). 


Prøve nr. | 1 | 2 | Si ais DO 78 | 9 | 10 | S|D 
Aira cæspitosa VANN | 10 | V 
Ulmaria | 

pentapetala | IL | IL | II | H | IE | I |I] | IL | IL | 10 | II 
Trifolium repens | II U | 11 W |I | II | I | IL | I GJ ue 
Ranunculus acer | I EEE DEE it II Ou II 
Rumex Acetosa I I I I I ei ll 
Agrostis 

stolonifera | 1 II I I 4 | I-II 
Potentilla 
anserina | I | I I I 4 I 
Galium palustre JE Od bleak | 
Cardamıne 
pratensis Tode 3 I 


Denne zone støtte op til en skiferbakke med en helt anden 


vegetation. — 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 43 


I samletabellen nedenfor er analyse-resultatene fra de 6 
sidste zoner stillet sammen for oversigtens skyld. Artene er 
her karakteriseret ved spredningstallet og den gjennemsnitlige 
dækningsgrad, som er placeret som index paa spredningstallet 
for enkelhetens skyld. 


Zone nr.: 2 3 4 5 6 7 
Glyceria maritima . . . . | 101v 
Salicornia herbacea . . . . |10rn| 51 
Triglochin maritimum . . . 101 31 
Spergularia salina... . 81 år 
Juncus Gerardi. . . . . - 21 | 10v |101v | 10 ur 811 
Glaux maritima ..... 31 |10 ım 10 1-1 TET 
Agrostis stolonifera . . . . 61 | 10 1 9rn | Gi-m | 41-1 
Mestuca rubra > 0. os à. . 4rm | 1Qurav | on 1m 
Potentilla anserina . . . . 10 mur |[1ürn| 41 
Leontodon autumnalis. . . 1011 10:1 
Galium palustre . . . . . 10: der 41 
Trifolium repens . . . . . Ze MIO EVE Ori 
Poa pratensis . . . . . . der gm QUT 
CORE SOMNA 3-6. «a . 41 81 
Erythræa pulchella . . . . 7 I-II 
Carex Goodenoughii. . . . 7 m 
Sagina nodosa. . . . . . 6 ru 
Aira cæspitosa. . .... 17 210% 
Ulmaria pentapetala . . . 11 10 11 
Ranunculus acer. . . . . 9 1x 
RumexvAcetosa. a itu 51 
Flantago maritima... . iu 41 41 
Cardamine pratensis . . . ar 


Alle disse 7 zoner kunde tydelig adskilles fra hinanden. 
Men man maa selvfølgelig 1 et saadant tilfælde orientere sig i 
terrenget og bruke einene godt paa forhaand, og forelgbig av- 
grænse de enheter man agter at analysere. Særlig de indre, 
heiereliggende zoner gled jevnt og diffust over 1 hinanden, og i 
et grænsegebet vilde det være lite hensigtsmæssig at legge ut 


44 ROLF NORDHAGEN. 


sine proveflater. Det förste man maa gjøre er at se at faa 
øie paa enhetene og undersøke disse. Senere kan det ofte 
være interessant at studere grænsegebetene mellem dem. Men 
hvis man ikke til at begynde med holder sig borte fra disse, vil 
man aldrig komme fil nogen klarhet, eller faar frem et anskuelig 
og rigtig billede av forholdene. 

Rörer opstiller i sin „Monographie des Berninagebietes* 
p. 90 følgende „Leitsatz“: „Bei den phylogenetischen und syn- 
økologischen Forschungsmethoden ist vieles dem Takt des 
Beobachiers anheimgestellt. Die Natur kennt nicht scharfe 
systematische Grenzen, sondern lässt sich nur mit relativer 
Genauigkeit einteilen.“ — Naar man arbeider ute ı marken 
maa man ikke kaste sig over den første den bedste flæk og ana- 
lysere denne, men vælge sit objekt med omtanke og kritik. Det 
primære ved alle sociologiske og synøkologiske studier blir saa- 
ledes et skjøn 9: en foreløbig avgrænsning av de enheter man 
vil undersøke. Ved dette arbeide maa man først og fremst holde 
sig fil hvad man ser, og ikke hvad man tror eller vet, det vil si: 
planteaggregatet selv, dets ensartede utseende, skal være det av- 
gjørende. Kun 1 vanskeligere tilfælder kan det bli nødvendig at 
avgrænse enhetene efter visse fysikalske forhold ved underlaget 
(f. eks. fugtighetsforholdene), efter terrængets heldning osv. Dette 
er en deduktiv metode, som kun maa anvendes naar den induk- 
tive slaar klik. — 

Jeg skal ikke her indlate mig paa at diskutere fordelene og 
manglene ved de forskjellige analytiske metoder som nu er i 
bruk. Min personlige mening er at den kombinerte valens- og 
skjønsmetode (RAUNKLER, LAGERBERG), hvis anvendelse er demon- 
streret i det foregaaende, er den bedste og mest eksakte. 

RAUNKIER arbeider ved sin valensmetode som bekjendt med _ 
en flate-enhet paa !/,;, m? og tar 25—50 prøver, idet han har 
fundet at man derved faar et rigtig uttryk for de dominerende 
arters hyppighet indenfor det bestemte planteaggregat som man 
vil gi et billede av. 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 45 


Naar man imidlertid bruker den kombinerte valens- og 
skjønsmetode, bortfalder for en væsentlig del de krav som RAUN- 
KIER stiller til prøveflatens areal og til antallets størrelse. Hver 
art blir nemlig karakteriseret ved 2 værdier: spredningstallet og 
dækningsgraden. Da arbeidet falder sent, blir man i praksis 
nødt til at indskrænke prøveantallet. Jeg har fundet at en serie 
paa 10 prøver å !/, m? gir gode resultater. Holder man. paa 
med artsrike typer, og taes kryptogamene med, saa kræver en 
saadan prøvesuite mindst et par timers arbeide. — 

Vi har altsaa ovenfor fremhævet at for den sluttede vegeta- 
tions vedkommende er plantesociologiens utgangsmateriale de 
saavel kvalitativt som kvantitativt ensartede planteaggregater. 
Alting staar og falder med dette krav. Ti hele det sociologiske 
system er baseret herpaa. Fr ikke utgangspunktet noget enhetlig, 
noget som er skarpt eller ialfald relativt skarpt fikseret med be- 
stemte kjendetegn, men svævende, faar alt det øvrige liten eller 
ingen værdi. Det er de samme krav de svenske botanikere 
stiller, naar de forlanger at prøveflatene skal være ,rene*. 


Det ensartede planteaggregat rummer en mængde proble- 
mer. To meget vigtige spørsmaal er saaledes følgende: Er den 
floristiske sammensætning konstant i nogen længere ud? Er 
forholdet mellem de forskjellige arters dækningsgrad konstant i 
et længere tidsrum ? 1 

Vi kommer her iud paa hvad en række forskere kalder 
„likevegten i et plantesamfund*. 

Ved sociologiske beskrivelser forutsætter vi i virkeligheten 
at en saadan eksisterer. Ellers vilde jo vore analyser av en- 


1 Jeg tænker her først og fremst paa hvad man i den genetiske sociologi 
kalder ,climax-samfund*, som jo antaes at være de mest stabile; 
men desuten ogsaa paa ensartede aggregater 1 sin almindelighet. Selv 
om disse ikke repræsenterer nogen climax men kun indgaar som ledd 
i en utviklingsserie, saa kan de allikevel ha en lang eksistenstid (f. eks. 
zonerne i en myr; disse kan forskyves, uten dog at forandre sit hel- 
hetspræg). 


46 ROLF NORDHAGEN. 


hetene ikke ha nogen gyldighet utover den tidsperiode i hvilken 
optegnelserne blev foretat. Imidlertid foreligger der saavidt jeg 
vet, meget faa undersøkelser som har tat sigte direkte paa dette 
centrale punkt. Vi vet en del om variationer efter aarstidene 
(aspekter), og det moderne begrep ,succession* er jo baseret paa 
studiet av vegetationens gradvise forandringer. Men her be- 
nyttes i almindelighet deduktive fremgangsmaater. — Hvis vi 
nu antar at f. eks. den ovenfor skildrede Juncus Gerardi-, 
Glaux-, Agrostis stolomifera-zone betegner en likevegt, hvad 
mener vi da egentlig dermed? 

Vi forutsætter da at zonens arter trives saa godt paa stedet 
(dette tilfredsstiller deres livskrav), og samtidig at de er saaledes 
organiseret, at de ikke vil kunne fortrænges (utkonkurreres) av 
andre ı naboskapet voksende arter saalænge livskaarene er de 
samme. 

Derimot kan det godt tænkes at til stedet indvandrende nye 
arter vil kunne utkonkurrere flere av det oprindelige planteaggre- 
gats konstituenter, fordi de er dem overlegne 1 en eller anden 
henseende (f. eks. paa grund av større vegetativ formeringsevne, 
eller andre organisationsforhold). Et illustrerende eksempel her- 
paa er Ranunculus Cymbalaria paa Hvaløene, som optrær 
sammen med Juncus Gerardi og Glaux, og som er blit dem 
en farlig konkurrent. Idet den satte sig fast i dette planteaggre- 
gat, har den utvilsomt forstyrret likevegten, og ialfald bevirket 
en forandring 1 dækningsgraden hos de andre arter, og lrængt 
disse tilbake. Den har nemlig en uhyre stor vegetaliv forme- 
ringsevne. — Et andet eksempel er granens indvandring til 
Skandinavien (Fries, TEnswALL & Du Rietz 1918 p. 155). 

Desuten forutsætter vi at hver enkelt av de arter som sam- 
mensætter det i likevegt værende aggregat, har evne til at 
hævde sig overfor de andre. Dette gjælder først og fremst de 
dominerende arter, derimot ikke alle de accessoriske. Et kon- 
stant utseende kan kun fremkomme derved at hvis en art faar 
et litet + i én retning, saa opveies dette av et lite — i en 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 47 


anden retning. Selv cm der altsaa uavladelig finder smaa for- 
rykninger sted, vil allikevel totalbilledet kunne bli det samme 
i det store og hele. — Men paa dette punkt vet vi saare lite. 
Enkelte vegetationsklædte flaekker synes rigtignok for en over- 
fladisk betragtning at se akkurat like ut aar efter aar. Det 
samme billede møter vort oie, tilsyneladende helt konstant 1 
aarevis. Men hvordan er det egentlig med likevegten, med ar- 
tenes dækningsgrad og dennes variation? Dette maa fremtidige 
detaljundersøkelser lære os. 

De mest ensartede enheter finder vi paa voksesteder hvor 
de kaar som bydes planterne er ensidige, og hvor derfor bare 
de arter som er specielt tilpasset til disse kan trives (eks.: strand- 
eng, høimoser, heder). Her synes der ofte virkelig at eksistere 
en veritabel likevegt; og det er derfor enhetene her er saa lette at 
avgrænse. Men hvis vi omvendt tar for os en eng, paa nærings- 
rik bund, hvor artsantallet kan være opimot 100, og hvor der 
er en lang række med dominerende arter, men ingen utpreeget 
dux, saa viser artenes dækningsgrad ofte betydelige variationer 
fra flæk til flak. Men totalfysiognomiet kan allikevel være rela- 
livt konstant, fordi den floristiske sammensætning holder sig 
uforandret. Enhetene er her meget ofte vanskelige at faa tak 
paa. — Dette synes i endda høiere grad at gjælde visse tropiske 
regnskoger, hvor ,Øiet sjelden vil kunne opdage maaske endog 
to Exemplarer samtidigt af samme Art“ (WARMING 1895 p. 93). 
Her maa det jo være særdeles vanskelig at faa noget overblik 
over enhetene, og vegetationens skridtvise variation, f. eks. efter 
edafiske forskjelligheter. 

Saadanne forhold bevirker at det er saa vanskelig at klassi- 
- ficere plantesamfundene paa en konsekvent, rationel maate. En 
gruppering efter fysiognomisk-floristiske principer kan egne sig 
fortrinlig for de relativt skarpt avgrænsede let tilgjængelige en- 
heter, mens en fysiognomisk-økologisk kanske vil være mere 
hensigtsmæssig hvor artsantallet er meget stort og enhetene 
uklare. 


48 ROLF NORDHAGEN. 


Forinden jeg gaar videre vil jeg med nogen ord berøre et 
stort problem som knytter sig til de sociologiske enheter, nemlig: 
Hvad er aarsaken til at disse eksisterer? 

Hvis man eksperimentelt vilde forsøke at faa frem en socio- 
logisk enhet, f. eks. paa ny jord (ved at rasere et omraade og 
overlate det til sig selv), var det ikke nok bare at skaffe tilveie 
et visst areal. Hvis man ikke samtidig sørget for at livskaarene 
var de samme over det hele, vilde eksperimentet ganske sikkert 
resultere i en heterogen vegetation, eller i en mosaik av ,,asso- 
ciationsfragmenter* (Du Rietz, Fries & TENGWALL 1918 p. 152). 

Der er neppe nogen tvil om at hovedaarsaken til at vi i 
naturen finder alle disse eiendommelige lovmæssige planteaggre- 
gater (enheter) først og fremst er den, at der gives arealer av 
jordoverflaten hvor planterne finder ensartede livsbetingelser 
(ialfald er visse, for planterne meget væsentlige livsbetingelser de 
samme indenfor et saadant areal). Hvorledes skulde ellers fæno- 
menet forklares? Paa den anden side anser jeg det ikke for 
helt udelukket at der gives eksempler paa homogene vegetationer 
paa heterogene voksesteder; men dette blir utvilsomt undtagelser 
fra den ovennævnte regel. 

Den laveste plantesociologiske enhet kan ogsaa kaldes for 
en synøkologisk enhet. Hvis dette ikke var tilfældet vilde der 
jo ingen synekologi være. Ti hvad skulde ellers være synøko- 
logiens objekt, dens utgangsmateriale, dens laveste enheter, hvis 
det ikke var de kvalitativt og kvantitativt homogene plante- 
aggregater ? 

Jeg kommer forøvrig tilbake til spørsmaalet om ,synøko- 
logiske enheter* i et av de følgende avsnit. 


Vi har hittil holdt os til den sluttede, sammenhængende 
vegetation. Her har vi med virkelige ,plantesamfund* at gjøre. 
Jeg skal ikke forsøke paa at gi nogen utredning av dette be- 
grep. Men det forekommer mig at det ofte anvendes noget 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 49 


skjødesløst i litteraturen. Ti et samfund forutsætter en viss 
konstans, og desuten at der er et avhængighetsforhold mellem 
individene. Imidlertid opviser ikke alle planteaggregater i naturen 
disse eiendommeligheter. Betegnelsen „aapne plantesamfund“ 
er i virkeligheten noget av en selvmotsigelse. 

Sammenlignes disse med de foregaaeude, stiller forholdene 
sig i mange maater helt anderledes. I sociologiske monografier 
kommer dette ofte særdeles tydelig frem. Mens nemlig de slut- 
tede samfund behandles efter et visst system, som ofte bygger 
paa floristisk-fysiognomiske principer, inddeles de aapne samfund 
helt anderledes, i almindelighet efter underlagets morfologiske 
eller fysikalske egenskaper. Hvorpaa beror saa denne forskjel- 
lighet? 

Vi maa her igjen tale om likevegten. I aapne samfund kan 
der ogsaa herske en saadan. For utseendet kan være ens i 
aarrækker, hvilket beror derpaa at artene er i harmoni med 
livskaarene. Den floristiske sammensætning er ogsaa her under- 
tiden relativt konstant over store arealer. Der er en kvalitativ 
ensartethet tilstede. 

De sluttede samfund opviste imidlertid ogsaa en anden slags 
likevegt, fremkommet ved konkurrence mellem artene indbyrdes. 
Denne er meget svak og ofte helt ophævet for de aapnes ved- 
kommende. 

ÖETTLI sier i sin ,Oekologie der Felsflora* (1905 p. 55!) at 
» Vergesellschaftung bei der Felsflora überhaupt nicht die Rolle 
spielt wie anderwärts, was auch aus der Isolierung der einzelnen 
Species leicht zu verstehen wäre.“ 

Planterne behøver her ikke at lempe sig efter hinanden; 
der er ofte intet samliv i egentlig forstand, intet avhængighets- 
forhold mellem individer og arter. (Det økologiske studium av 
den slags vegetation blir ogsaa egentlig mere et autøkologisk 


1 Citat hos Rüsrr, 1912 p. 196. 


Nyt Mag. f. Naturv. LVII. 1910. 4 


50 | ROLF NORDHAGEN. 


end et synøkologisk; cfr. OETTLI’s „Wurzelort“). Alle de inter- 
essante fænomener som knytter sig til den ,alles kamp mot 
alle”, eller det avhængighetsforhold mellem artene som særpræ- 
ger de egentlige sluttede plantesamfund, kommer her ikke til- 
syne (f. eks. det konstante forhold mellem artenes dæknings- 
grad). Dette viser sig ogsaa i de metoder som anvendes for at 
analysere og beskrive disse samfund. I almindelighet indskræn- 
ker man sig til at levere en floraliste, hvor kanske til nød de 
almindeligst forekommende arter fremhæves. Man kunde her 
vistnok undertiden med fordel benytte sig av RaunkrÆrs valens- 
metode. — 

Var det ofte vanskelig at avgrænse enhetene for de sluttede 
samfunds vedkommende, stiller forholdet sig hyppig endda ugun- 
stigere naar vi har med de aapne at gjøre. Litteraturen er 
her oplysende. Mens betegnelsen „association“ brukes stadig 
væk om de første, saa griper forskerne ved behandlingen av de 
aapne typer som oftest til navnet ,formation*, til en mere om- 
fattende betegnelse. Og da ,fysiognomiet“ ikke sjelden be- 
stemmes mere av underlagets karakter end av den sparsomme 
vegetation, er det igrunden noksaa naturlig at substratet og 
dets egenskaper ofte lægges til grund for klassificeringen. Hvis 
vi her konsekvent skal holde os til vegetationen alene ved en- 
hetens omgrænsning, er igrunden det eneste vi kan forlange: at 
den skal være kvalitativt ensartet. 

Alt i alt vil det kanske være hensigtsmæssig at behandle de 
sluttede og aapne samfund hver for sig, og anvende forskjellige 
inddelingsprinciper alt efter det praktiske behov. I et hvert fald 
tør det bli vanskelig at finde et naturlig klassifikationssystem 
som konsekvent kan anvendes paa begge grupper uten vanske- 
lighet, helt fra grunden av. 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 51 


Nu findes der imidlertid utallige flekker ute i naturen som 
bærer en uensartet vegetation. Hvordan skal vi saa forholde 
os overfor dem?  Efter min mening ber man, naar man har 
foresat sig at studere et bestemt omraades plantesamfund, først 
og fremst og i størst mulig utstrækning undersøke de forelig- 
gende klare og tydelige enheter. Det er da mulig at man senere, 
eftersom ens kjendskap til vegetationsforholdene stiger, ogsaa 
kan lære at forstaa en uensartet vegetation. Det kan hænde at 
denne allikevel lar sig ,opløse* i enheter, som er intimt sammen- 
vævet, saaledes at helheten ved første øiekast ser broget eller 
kaotisk ut. I alle tilfælder maa man ikke ta fat paa slike par- 
tier først; ti en kritikløs analyse av saadanne heterogene prøve- 
flater har oftest meget liten værdi set fra sociologisk og synøko- 
logisk standpunkt. Selve det uensartede vegetationsklædte areal 
som saadant kan undertiden være meget lærerikt, idet det kan 
illustrere og klargjøre samfundenes utviklingsstadier. Men da 
maa studiet ogsaa lægges an derefter; vedkommende vegetation 
maa ikke betragtes som nogen sociologisk og synøkologisk enhet, 
eller analyseres ut ifra denne forutsætning. 

Slike heterogene flækker kan ogsaa være meget interessante 
og instruktive 1 autøkologisk henseende. Det er da ikke længer 
planteselskapet som saadant der interesserer, men de enkelte 
individer eller arter, og deres avhængighet av de edafiske eller 
andre faktorer, deres tilpassethet osv. Ved et indgaaende stu- 
dium vil man sluttelig kanske lære at forstaa hvorfor vedkom- 
mende plantedække er uensartet, hvorfor det ikke repræsenterer 
nogen sociologisk og synøkologisk enhet. 

Hvis man ser det som sin opgave at gi en skildring av et 
bestemt landomraades vegetation, og denne er meget kaotisk og 
heterogen, maa man selvfølgelig søke at beskrive de uensartede 
planteaggregater saa neiagtig som mulig. Men det almindelige 
videnskabelige, specielt sociologiske, utbytte man høster av sit 
arbeide i saadanne egne, er ofte temmelig magert. De storlin- 
jete landskaper, med slaaende kontraster og brede ensartede 


52 ROLF NORDHAGEN. 


flater, hvor naturen ,gjentar sig selv” fra sted til sted, er plante- 
sociologenes paradis. — 

Ved undersøkelser som tar sigte paa rent autøkologiske 
spørsmaal, bør man vistnok ogsaa helst saavidt mulig begynde 
med enhetene, 2: finde de ensartede aggregater hvori vedkom- 
mende planteart i almindelighet indgaar; og hvis den optrær 
som konstituent i flere, bør man helst vie det samfund størst 
opmerksomhet som tæller den blandt sine dominerende arter. 
Har man først opdaget dens yndlings-samfund og kan dettes op- 
træden stilles i relation til bestemte faktorer, saa er man kom- 
met et godt stykke fremad mot spørsmaalenes løsning. 

De synøkologiske og autøkologiske synsmaater løper ikke 
altid parallelt, ti opgaven ligger nemlig forskjellig an 1 de to 
tilfælder. Sociologiens og synøkologiens utgangsmateriale er 
først og fremst de homogene planteselskaper. 


B Hvad skal den laveste enhet benævnes? 


Det er ganske paafaldende hvor sjelden man 1 den plante- 
sociologiske litteratur træffer paa en dyperegaaende generel 
karakteristik av den laveste enhet, utgangsmaterialet. RAUNKLER 
har her indlagt sig overmaade store fortjenester ved at ta pro- 
blemene op til behandling helt fra grunden av. Hans stikprøve- 
metoder betegner en slags differentialanalyse av det enkelte | 
plantesamfund, hvorved dettes hoist interessante eiendommelig- 
het: den kvalitative og kvantitative ensartethet, demonstreres 
ved hjælp av statistik. 

Anvender man en skjønsmetode alene (som f. eks. Hurrs). 
og bestemmer artenes dækningsgrad indenfor en eneste ofte 
temmelig stor prøveflate, saa foretar man i realiteten nærmest 
en integration, og selv om de talmæssige uttryk man paa den 
maate erhverver sig, gir et værdifuldt billede av samfundets ut- 
seende, saa fortæller tallene os ikke paa langt nær saa meget 
om den detaillerede ensartethet som en statistik gjør. 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 53 


Det er vistnok den anvendte metode som er aarsaken til at 
saa mange plantegeografer ikke definerer enheten, eller indlater 
sig paa helt generelt at karakterisere det enkelte plantesamfund, 
men mest interesserer sig for enhetenes indbyrdes likhet. Ti 
denne likhet kan de uttrykke statistisk, idet de sætter analyse- 
resultatene fra de forskjellige lokaliteters enkelte prøveflater 
sammen i en tabel. Men denne operation foretar RAUNKLER 
allerede indenfor det enkelte samfund. 

Det er da bare naturlig at dette maatte komme til at staa 
1 et andet lys for ham end for de forskere som ikke anvender 
stikprøvemetoden. 

RAUNKIÆR bruker med stor konsekvens betegnelsen forma- 
tion om det ı floristisk-statistisk henseende ensartede plantesel- 
skap, utvilsomt av den grund at han mener den laveste enhet 
fortjener en fuldt videnskapelig term, siden den har saadanne 
karakteristiske egenskaper. 

Jeg er fuldstændig av samme opfatning; men da ,forma- 
tion” av de fleste forskere benyttes i en helt anden betydning, 
som fællessymbol paa helt andre begreper, vil jeg ikke anvende 
ordet saaledes som RAUNKIÆR. 

De schweiziske plantegeografer bruker betegnelsen „Be- 
stand* i meget stor utstrækning, uten dog at gi nogensomhelst 
karakteristik av det begrep som ligger bak. I „Programme für 
geobotanische Arbeiten“ av Riser, Brockmann-JERoscH og 
SCHROETER (Zürich 1916) tales der p. 15 om „Feststellung des 
Bestandes* 1 betydningen: analyse av det enkelte plantesam- 
fund. Side 16 staar der videre: „Für eine Aufnahme darf nur 
ein gleichmässiger Bestand benutzt werden.“ Altsaa anvendes 
her ordet Bestand i en meget neitral og almindelig betydning, 
paa samme vis som jeg ovenfor har brukt navnet planteaggregat. 
Men desuten brukes det om den laveste enhet, som er „ein 
gleichmässiger Bestand“. 

SAMUELSSON, hvis nomenklatur i mange maater stemmer godt 
overens med den schweiziske, uttrykker sig paa lignende maate: 


54 ROLF NORDHAGEN. 


„Beständet uppfattar jag — — — — såsom den på en gifven 
lokal förekommande vegetationen. Ur topografisk synpunkt må 
denna sedan vara snart sagdt af hvilken natur som helst, men 
såsom synekologiskt begrepp bör den vara så enhetlig som møj- 
ligt" (1916 p. 350). 

Du Rietz, FRIES & TENGWALL opponerer (1918 p. 150) mot 
denne anvendelse av ordet bestand, og mener at det rettest bør 
betegne ,mehr oder weniger dichte Zusammenschliessungen einer 
oder mehrerer Arten derselben Schicht.* (De citerer paa dette 
sted Hurt. Denne inddeler (1881 p. 66) bestånden i „a) enkla, 
bildade af en vegetationsform ! b) blandade, bildade af två eller 
flere former? uti samma skikt, och c) beståndsgrupper, bildade 
af två eller flere former uti sammanflytande skikt.* Men trænger 
vi en saadan inddeling som denne (specielt avdeling c)?) Isteden 
kalder de det i naturen optrædende plantesamfund for en 
„elementarassociation“. Dog gir de ingen speciel definition av 
denne term (som stammer fra Drupe); aarsaken hertil kommer 
jeg senere tilbake til. 

Ogsaa andre betegnelser er i bruk om enheten, men vi skal 
her bare opholde os ved navnene bestand og association. Hvad 
ordet bestand angaar, saa forekommer det mig at være altfor 
almindelig. Det sier for lite; det uttrykker ikke hvad det skal. 
Men logisk set er det helt rigtig. For det er netop et generelt 
samlenavn vi her trenger. Men der gives jo nok av samlenavn 
at vælge imellem. Vi bruker f. eks. stadig vek ordet plante- 
samfund om enheten. Men denne betegnelse er meget svæ- 
vende, og den anvendes i alle mulige betydninger, fra nederst 
til øverst 1 systemene, snart for at symbolisere likheter, snart 
for at betegne helheter. RöBEL definerer ordet saaledes: „Pflanzen- 
gesellschaft bezeichnet als allgemeiner Ausdruck die synøkolo- 
gische Einheit jeden Ranges“. (Bernina 1912). Alt i alt er 
termen ,plantesamfund* et lokkende objekt for en logisk studie. 


1 Altsaa ikke arter. 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. BD 


Den brukes nemlig som fællessymbol paa en mængde begreper 
med logisk helt forskjellig indhold. 

Navnet ,association* har mange fordeler. Det kjedelige er 
bare at de fleste forfattere benytter det 1 en anden betydning, 
nemlig for helt generelt at uttrykke en floristisk-fysiognomisk 

"likhet mellem en del av de laveste enheter igjen. Dette skal vi 
se nærmere paa i de følgende kapitler. Vi blir foreløbig bare 
staaende ved de 2 alternativer: Den laveste sociologiske enhet 
som saadan, alisaa det kvalitativt og kvantitativt ensartede 
planteaggregat (jeg har før omtalt de reservationer som bør 
gjøres for aapne samfund), kan benævnes: 

1) Bestand (bestånd). 

2) Association. 

Hvis vi f. eks. velger ordet bestand, saa kommer altsaa 
dette til at symbolisere et (generelt) begrep, som vi netop har 
defineret. I det folgende skal jeg forsoke at anskueliggjore 
hvorledes den videre begrepsdannelse efter min mening bør fore- 
gaa alt eftersom vi tar det ene eller det andet alternativ som 
utgangspunkt; og desuten skal jeg samtidig omtale og belyse 
de begreper og termer som plantegeografene har dannet sig 
paa det samme grundlag, baade de generelle og de specielle. 

Ethvert videnskabelig system maa tilfredsstille 2 krav: dets 
konstruktion maa vere gjennemskuelig, enhver maa kunne gine 
dets byggestener. Desuten maa det vere opbygget i overens- 
stemmelse med logikens lover. 


56 ROLF NORDHAGEN. 


IV. Om klassificering av de laveste enheter. 
(,, Associationsbegrepet.“) 


Alle som feerdes ute 1 naturen, blir for eller senere opmerk- 
som paa den likhet som vegetationen paa forskjellige lokali- 
teter kan opvise, selv om disse ligger langt fra hinanden. De 
samme" plantesamfund kommer igjen stadig væk. Men likhet 
er et relativt begrep, for som RAUNKIÆR gjør opmerksom paa, 
er. der en uendelig række ledd fra kongruens til den største 
forskjellighet. (Skagens odde p. 203). 

„Likhet* og ,identitet* anvendes i ulike betydning i de for- 
skjellige videnskaper. I kemien f. eks., taler vi ikke om „samme“ 
 stof eller „samme“ fenomen uten at der er absolut identitet. I 
botaniken og zoologien er den maximale likhet uttrykt i de 
rene linjer”. Endda mere svævende blir kravet naar vi f. eks. 
gaar over til mineralogi, petrografi, plantesociologi. For de 2 
sidstes vedkommende er absolut likhet uhyre sjelden, hvis den i 
det hele tat fins. Dette kommer selvfølgelig derav at baade 1 
petrografien og plantesociologien er de enheter vi sammenligner, 
meget komplicerte, sammensatte; der er et helt samspil av mo- 
menter, en sum av enkeltfænomener. Hvad er en organisme 
ikke for noget uendelig meget mere enhetlig og enkelt, end et 
plantesamfund ? 

Naa man arbeider med en neiagtig metode (som den kom- 
binerte skjons- og valensmetode) faar man stadig et sterkere 
og sterkere indtryk av hvor sjelden det indtræffer i naturen at 
plantesamfund, selv indenfor samme lille omraade, opviser fuld- 
stændig likhet, særlig med henblik paa kvantiteten. Men ogsaa 
den floristiske sammensætning er ofte variabel. Saalenge man 
bare holder sig til karplanterne, vil en klassificering ofte kunne 
gjennemføres nogenlunde let og faa skin av at være meget, na- 
turlig. Men taes kryptogamene med, saa trær ofte det kun- 
stige ved grupperingen klart frem 1 dagen. 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 57 


Allerede dette tyder paa at et system baseret paa floristisk- 
plantefysiognomiske principer maa bli kunstig. Men det er et 
stort spørsmaal om ikke alle de systemer vi her kommer til at 
opstille, maa bli kunstige. For noget samlende phylogenetisk 
moment har vi ikke her saaledes som i plantesystematiken. Det 
naturlige system blir kanske det som er mindst kunstig >: det 
som er mest anvendelig uten at føre til absurde konsekvenser. 

For tiden er der blandt plantegeografene avgjort stemning 
for et floristisk-fysiognomisk system. Ti hvad falder mere na- 
turlig end at legge utseendet, de direkte iagttagbare og konstater- 
bare egenskaper, til grund for klassificeringen? 

Indenfor moderne schweizisk og svensk plantesociologi er 
der en tydelig induktiv tendens at spore, en bevisst stræben 
efter at komme bort fra deduktive og hypothetiske systemer. Men 
de fleste forskere formaar allikevel ikke at være helt konse- 
kvente paa dette punkt; ved nøiere eftersyn viser det sig meget 
ofte at de bevisst eller oftest ubevisst, lar de floristisk-fysiogno- 
miske principer kompromisere med deduktive. Og det er netop 
dette som gjør det saa uhyre vanskelig at analysere deres be- 
grepsdannelser. 

Vi kommer her atter tilbake til de 2 forskjellige grundopfat- 
ninger som gjør sig gjældende i plantesamfundslæren, nemlig 
1) den retning der betragter det vegetationsfysiognomiske og 
fysiografiske studium som noget for sig, og derfor stræber efter 
at lægge vegetationens umiddelbart iagttagbare egenskaper til 
grund for klassifikationen, og 2) den retning som hævder at 
vegetationen maa betragtes i umiddelbar sammenhæng med livs- 
kaarene, og som lægger disse til grund for samfundenes ind- 
deling, og som kun studerer fysiognomiet som en funktion av 
miliøet, av voksestedsfaktorene. 

Den førstnævnte retning tar foreløbig intet standpunkt til 
aarsaksproblemet: hvad er grunden til at vegetationen paa delte 
eller hint sted er saaledes beskaffen som den er, og ikke ander- 
ledes? Ti dette spørsmaal er uhyre vanskelig at løse og forut- 


58 ROLF NORDHAGEN. 


setter et indgaaende kjendskap 1) til voksestedets egenskaper, 
og 2) til de enkelte plantearters husholdning, deres maate at 
reagere paa overfor ytre paavirkninger og omskiftelser, deres 
organisationsforhold. — Aarsaksproblemet overlates til synøko- 
logien (sensu stricto).! 

Denne retning opererer ogsaa med begrepet ,livsformer*, 
men betragter disse som umiddelbart givne fysiognomiske typer 
og tar foreløbig intet standpunkt til spørsmaalet om de er øko- 
logisk betinget eller ikke. (Cfr. Du Rietz, Frizs & TENGWALL 
1918 p. 145). 

Den anden retnings ,livsformer* er derimot økologiske 
typer, og maa sees i lys av læren om tilpasning og tilpassethet. 

Det er indlysende at begrepsdannelsernes karakter bestem- 
mes av synsmaatene. Et begrep hvis hensigt er at uttrykke en 
fysiognomisk likhet, maa nødvendigvis bli noget anderledes end 
et saadant som har til opgave at fremhæve en likhet i livskaar. 
Og lar man de 2 anskuelsesmaater kompromisere, saa influerer 
dette selvsagt ogsaa paa begrepsdannelsen. 

Efter manges mening er altfor vidt dreven konsekvens av 
det onde. Og i og for sig er der intet i veien for at bryte med 
et fastsat princip og slaa over i en anden retning, naar man 
kun er sig bevisst at en saadan fremgangsmaale er inkonsekvent. 
Men det gaar ikke an, saaledes som enkelte forskere gjør, først 
at præcisere at man hylder de og de synsmaater, for saa senere 
at la disse kompromisere med belt andre uten at man selv er 
opmerksom paa forholdet, eller oplyser andre om det. En saa- 
dan fremgangsmaate leder ubønhørlig til uklarhet og mangelfuld 
distinktion, hvilket ikke er nogen sjelden foreteelse inden plante- 
sociologien. 

I det følgende skal jeg specielt forsøke at kaste lys over 
den induktive retnings synsmaater; som ovenfor antydet synes 
denne at skulle opleve en ny renæssance, og det kan derfor 


1 Hvilket selvfølgelig ikke forhindrer at man kan kombinere det fysio- 
grafiske og synøkologiske undersøkelsesarbeide ute i naturen. 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 59 


ikke være av veien at peke paa de konsekvenser som denne 
retnings ledende ideer medfører. Fremstillingen og hele den føl- 
gende diskussion er forsaavidt og med vilje, noget ensidig. Det 
faar bli andres opgave at stille den mere deduktive retning i 
det rigtige logiske perspektiv. 


A. Klassificering paa grundlag av ,bestand* om 
den laveste enhet. 


1. Om termerne ,Bestandstypus* og „Association“. 


Naar man skal klassificere eller ordne, maa man altid ha 
klart for sig om man ønsker at uttrykke en helhet eller en 
likhet. 

Studerer man plantegeografiske monografier, faar man under- 
tiden ikke helt tak paa begrepenes egentlige hensigt. Men gjen- 
nemgaaende er det plantesamfundenes, bestandenes, indbyrdes 
likhet som interesserer mest, f. eks. den floristisk-fysiognomiske. 
Flere forskere trækker som før nævnt en sammenligning mellem 
plantesociologien og systematiken, dog er der her i realiteten 
ganske store forskjelligheter tilstede; i sociologien er bl. a. de 
ting som opviser likhet, 1 sig selv helheter, kompleæer, og dette 
virker let forvirrende. Efter hvad vi før har hørt, trænger vi 
ogsaa her ordinære fellesnavn for at uttrykke denne likhet; 
den kan ikke uttrykkes ved generelle samlenavn; ti disse sier: 
bare at objektet er et komplex, en helhet, og det er ikke dette 
vi ønsker at fremhæve, men en indbyrdes likhet mellem hel- 
heter igjen. 

Hvis to eller flere bestander (i den ovenfor antatte mening) 
viser likhet, saa ønsker vi at gi dem en fællesbetegnelse. Vi 
maa da danne os et hegrep ved abstraktion, idet vi holder os 
til likhetspunktene og bortser fra forskjellighetene. Fællesegen- 
skapene blir kriterier paa begrepet, og dettes sproglige symbol, 


60 ROLF NORDHAGEN. 


ordet, blir et fællesnavn: det kan anvendes baade om begrepet 
og om hver enkelt ting som vi gik ut ifra (som altsaa svarer 
til definitionen). 

Jeg skal nævne et eks.: Risers nomenklatur 1 hans store 
monografi fra Berninagebetet (1919). | 

Han symboliserer sine mange specialbegreper ved hjælp av 
latinske termer, idet han gaar ut ifra den dominerende, mest 
karakteristiske plantearts latinske navn, og danner sig ord som 
ender paa — etum!. Eksempler paa saadanne er: Azaletum 
procumbentis, Eriophoretum Scheuchzeri, Curvuletum, Narde- 
tum osv. Efter hele sin oprindelse er disse begreper (9: de be- 
greper som ligger bak ordene) dannet ved abstraktion, og deres 
symboler maa bli fællesnavn. Man maa saaledes kunne si: 
et Nardetum, flere Nardeta (paa samme maate som man sier 
en gran, flere graner). Imidlertid er det igrunden paafaldende 
hvor sjelden RöBEL benytter sig av flertalsformen -eta. Dette 
er tilfeeldet naar han foretar en sondring 1 „Nebentypen“; saa- 
ledes taler han om Junipereta og Trifolieta alpini. 

Hutt derimot, som dannet sine mange ,formationsnavn* 
paa samme maate, opfører helt gjennemgaaende disse i flertal: 
Sphagneta caricifera, Pineto-betuleta hylocomiosa, Pineta 
cladinosa (1881). Han har utvilsomt hat en klar følelse av at 
her trænges fellesnavn; man maa kunne si: et Pinetum cla- 
dinosum, flere Pineta cladinosa. 

Men nu føler Rörer. samtidig en trang til en samlet orien- 
tering. Alle disse hans specialbegreper: Nardetum, Curvuletum 
osv., er dannet 1 én og samme hensigt: nemlig for at uttrykke 
en floristisk-fystognomisk likhet mellem en række bestander. 
I alle disse tilfælder har tanken foretat den samme operation 
alle de nævnte specialbegreper staar paa det samme logiske 
plan. Riper ønsker da at uttrykke saken helt generelt. Han 


1 Efter ScHovw's forslag 1822. 


I 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 61 
sammenfatter alle specialbegrepene under navnet bestandstyper.* 
Som før nævnt betyr jo ordet typus: mønsterform, eller forbil- 
lede, paa en klasse av ting. Nardetum er altsaa en bestands- 
typus, likesaa Curvuletum etc. 

Vi har altsaa her et generelt begrep, og en generel term, 
som er et analogon til det generelle begrep art i systematiken; 
dette er jo ogsaa en fællesbetegnelse paa en umaadelig mængde 
specialbegreper, hvis hensigt er den samme: nemlig at uttrykke 
en indgaaende likhet mellem en række planteindivider (eller or- 
ganismer, cfr. ovenfor p. 28). Imidlertid behøver vi her ikke 
at definere hvad vi forstaar ved systematikens utgangsmateriale 
(hvis man da ikke vil definere begrepet plante kontra dyr). I 
plantesociologien maa vi derimot som før nævnt karakterisere 
utgangsmaterialet netop fordi vi foretar en sondring indenfor 
vegetationerne igjen, 1 ensartede og uensartede. 

RöBEL benytter altsaa termen (og begrepet) , Bestandes- 
typus* for at uttrykke saken helt generelt. Imidlertid sætter 
han Bestandestypus = Assoziation, 1 overensstemmelse med | 
Briisselerkongressens forslag (1. c. p. 159). 
| Vi er her ved et meget vigtig punkt. 

Ordet association som saadant er nemlig som tidligere frem- 
hævet, et generelt samlenavn: det kan kun anvendes for at 
uttrykke en helhet. Men Röpet ønsker jo at skildre likhet. 
Hans bestander (f. eks. Nardeta) fins jo hist og her omkring 
i hele det store gebet, de danner ingen helhet. Men de er like. 

Det gaar da ikke an at sammenfatte en hel del komplexe 


i Denne term har lenge været anvendt i schweizisk plantesociologi. Jeg 
har ikke forsøkt at opspore dens oprindelige autor. I FLAHAULT og 
SCHROETERS forslag for kongressen i Brüssel, opføres „Bestandestypus“ 
i parentes som synonym til association; men samtidig oplyses der om 
at forslagstillerne ikke holder fast paa synonymet; de vil altsaa ikke 
anvende termen Bestandstypus (cfr. Actes du Illme Congrès Inter- 
national de Botanique Bruxelles 1910. Vol. I pag. 152 og 160). Dette 
er aarsaken til at jeg her citerer RüBEL, ti han benytter sig altsaa av 
navnet fremdeles (cfr. dog det følgende). 


62 ROLF NORDHAGEN. 


ting (bestand) under et nyt generelt samlenavn (association), 
al den stund de enkelte bestander slet ikke har associeret sig.! 

Naar man studerer theoretiske avhandlinger hvor „associa- 
tion* anvendes paa denne maate, for at uttrykke likheten mel- 
lem en række bestander, faar man et bestemt indtryk av at 
de forskjellige forfattere opfatter det som et samlenavn, et kol- 
lektivum, hvad det jo ogsaa er. Og ordets samlenavnkarakter 
glir saa over paa det begrep som ligger bak, og dette antar et 
uklart kollektivpræg. 

Men da begrepet 1 realiteten er fremkommet ved abstrak- 
tion ?, og da hvert bestand svarer til begrepets definition, saa 
kan jo hvert bestand staa for begrepet. Og det sier sig selv 
at begrepet da ikke kan symboliseres ved hjælp av et generelt 
samlenavn; ti dette uttrykker helhet, ikke likhet mellem hel- 
heter igjen. Et saadant kunde bare komme til anvendelse hvis 
bestandene dannet et sammenhængende hele i naturen, altsaa 
om en sammenslutning av enheter igjen av topografisk, gene- 
«tisk eller zoner art. — 

Den store forskjel mellem ordene typus og association er 
meget iøinefaldende. Typus er en specialterm paa likhetens om- 
raade, det betyrjo forbillede. Naar en del ting er like, saa kan 
hver enkelt tjene som forbillede paa alle de andre; og den kan 
staa for det begrep, som vi har formet os for at fæstne likheten 
1 vor tanke; den opviser de egenskaper hvorpaa begrepsdannel- 
sen er baseret. | 

Navnet association sigter 1 og for sig kun til en eiendomme- 
lighet som udmerker alle mulige bestander: nemlig at en del 
planteindivider har sluttet sig sammen, associeret sig. - Dette er 
en primær-egenskap ved ethvert bestand, det indgaar 1 den gene- 
relle karakteristik av den laveste enhet. 

En helt anden ting er det at 2 eller flere bestander er 
like å floristisk-fysiognomisk henseende. Da arbeider jo tanken 


1 Bestander som virkelig har associeret sig, omtales i kapitel VI. 
2 Dette blir nærmere omtalt 1 det følgende. 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 63 


med noget helt nyt. Det er aldeles meningsløst og logisk urigtig 
at uttrykke denne likhet mellem bestandene igjen, ved hjælp av 
ordet ,association*, al den stund dette like frem sigter til en 
generel egenskap ved bestandene, som de allesammen hver for 
sig har, selv om de er helt forskjellige i kvalitativ og kvanti- 
tativ henseende. 

Ordet „association“ anvendt paa denne maate er likesaa 
intetsigende som betegnelsen bygning vilde være, anvendt om 
hus, som ser like ut. (Hvis vi skulde uttrykke dette generelt, 
maatte vi tale om hustyper). 

Enten maa man kalde den laveste enhet for en association 
(hvad den jo er), og saa bygge sig op derfra (hvilket omtales i 
næste kapitel). Eller man faar holde fast paa bestand, og saa 
forsøke at uttrykke likheten mellem disse (helt generelt) paa en 
logisk rigtig maate. 

Og her har vi et ypperlig hjælpemiddel i ordet typus. Like 
bestand henfører vi til samme „Bestandestypus“. Dette er det 
eneste rette, hvis maa da ikke vil gaa hen og vælge et helt 
andet fællesnavn. Ordet „formation“! kunde f. eks. meget vel 
benyttes istedenfor bestandstypus; ti det er som før nævnt av 
en anden logisk valør end association. Men jeg anser det 
dog for uklokt og uøkonomisk at anvende „formation“ paa dette 
sted; for vi trenger haardt til en saadan term høiere oppe i 
systemet. 

Et andet navn som udmerket godt kunde erstatte bestands- 
typus, er ,facies* (som jo egentlig betyr ansigt) Imidlertid 
brukes ordet allerede i sociologien i flere betydninger, 1 alminde- 
lighet subsumeret under bestandstypus-begrepet (associationen, 
sensu aut. plur.). At anvende det i en ny betydning vil vel 
bare skape ny forvirring. 

Oprindelig blev ordet formation bl. a. ogsaa brukt i samme 


1 Dette ord peker nemlig hen paa fysiognomiet, i likhet med „typus“, 
i motsætning til association, som bare uttrykker at objektet er et kom- 
plex (ikke nogen enkel ting). 


64 ROLF NORDHAGEN. 


mening som nu bestandstypus, og dette er vistnok hovedaar- 
saken til at „association“ nu benyttes paa en feilagtig maate. For 
da man senere introducerte denne term, saa glemte man at den 
er av en helt anden logisk valør end formation; man mente at 
den kunde anvendes precis paa samme maate og i samme ut- 
strækning som formation. Men dette er en stor vildfarelse. 

Det er meget beklagelig at man har sat Bestandestypus = 
Association. Disse ord kan umulig brukes for at symbolisere 
samme begrep; de er av helt forskjellig logisk valør, de kan 
ikke erstatte hinanden. Kaldes den laveste enhet for bestand. 
blir termen association overflødig og ubrukelig. 

For at illustrere anvendelsen og anvendeligheten av fælles- 
navn og generelle samlenavn, skal jeg nævne et eks. fra den 
planteanatomiske nomenklatur, som kaster lys over det formelle 
problem som vi nu beskjæftiger os med. 

De grundlæggende generelle begreper er her „celle“ og „celle- 


væv*. 


For de sidste er der opstillet en egen systematik, og der 
er dannet en hel 'del specialbegreper og termer. Men hvis vi 
hos en række forskjellige planter gjenfinder cellevæv med over- 
ensstemmende egenskaper (enten morfologiske eller fysiologiske), 
og vi ønsker at uttrykke dette helt generelt, taler vi om en 
væv-sort (i tyske lærebøker anvendes ordet Gewebeart). Ogsaa 
ved denne anledning griper vi til den samme lille gruppe av 
ord: sort, art, slag, type, som vi før har omtalt, og som er alde- 
les uundværlig naar man ønsker at gi en generel karakteristik 
av visse fænomener. Hvis derimot en del forskjellige cellevæv 
har sluttet sig sammen til en anatomisk helhet i planten, taler 
man om væv-system (Gewebesystem*), altsaa et nyt generelt 
samlenavn. — Termen væv-sort (Gewebeart) derimot kan umulig 
erstattes av et slikt generelt samlenavn; en saadan fremgangs- 


1 En mulig anvendelse av ordet er antydet p. 119-120. 
2 Cfr. Fitting, Jost, Schenck, Karsten: Lehrbuch der Botanik. Jena 
1913, p. 34. | 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 65 


maate vilde være ulogisk og forkastelig og ikke føre til det for- 
ønskede resultat. 

,Bestandestypus^ og ,Gewebeart* er likeværdige 1 logisk 
henseende: begge er generelle begreper som skal uttrykke en 
likhet mellem komplexer. 

_ Selve ordet association anvendes ogsaa lite hos RöBEL. Og 
dette er bare rimelig, for det er ganske overflødig, al den stund 
han har det fortrinlige og korrekte „Bestandestypus“. — 

Som nævnt gir RÜBEL bestandstyperne specialmavn som 
ender paa -etum, flertal -eta. Den anden metode, som jeg alle- 
rede før har omtalt (p. 22), er praefix-metoden. Man kan saa- 
ledes gaa ut fra stammen bestand og sette præfixer foran; der- 
ved fremkommer fællesnavn som uttrykker likheten mellem be- 
standene: et Azalea procumbens-bestand, flere Azalea procum- 
bens-bestander ; et Calluna-Hylocomium-bestand, flere Calluna- 
 Hylocomium-bestander, osv. Denne betegnelsesmaate blir en 
fuldstændig parallel til synøkologiens termer, f. eks.: et cerofyt- 
samfund, flere æerofyt-samfund, osv. Jeg vil specielt gjøre 
.opmerksom paa at man her er nødt til at bruke ordet bestand 
i ental og flertal (cfr. Calluneta-hylocomiosa).: 

RUBEL nævner ogsaa selv denne betegnelsesmaate (Bernina 
1912 p. 91): „Die meisten Typen haben eine dominierende Art, 
nach der man sie benennen kann durch anhängen von -efwm, 
wie ScHouw es vorgeschlagen hat und es ziemlich allgemein 
angenommen worden ist, zu deutsch mit Bestand, Halde, und 
dergl.^ 

Hvilken av disse 2 betegnelsesmaater skal man foretrække? 
Spersmaalet er vanskelig at besvare. Dog er der ingen tvil om 
at ScHouw's (og Hurts) betegnelsesmaate bidrar 1 hoi grad til 
at belysé bestandstype-begrepets logiske natur. — 


1 Dette faar en viss betydning naar vi senere skal diskutere alternativet: 
„association“ om enheten (cfr. p. 100). 


Nyt Mag. f. Naturv. LVII. 1919. 


ot 


66 ROLF NORDHAGEN. 


2. Om begrepets indhold og definition. 


Vi har hittil væsentlig holdt os til begrepets symbol, ter- 
men; vi skal dernæst se litt noiere paa indholdet av det saa- 
kaldte ,associationsbegrep* hos de forskjellige forfattere. 

Rörer definerer til at begynde med ,associationen 
samme maate som Brüsselerkongressen: „Assoziation (= Be- 
standestypus) ist eine Pflanzengesellschaft von bestimmter 
floristischer Zusammensetzung, einheitlichen Standortsbedin- 
gungen und einheitlicher Physiognomie*. 

Om denne definition kan der sies en hel del. Det har altid 


"paa 


været mig paafaldende hvor godt den passer paa den allerlaveste 
enhet, som jeg før har karakteriseret som det saavel kvalita- 
tivt som kvantitativt ensartede planteaggregat. Hvis man 
forandrer „bestimmter floristischer“ til „einheitlicher floristischer“, 
saa blir likheten mellem de 2 uttryksmaater meget stor. 

I virkeligheten er kongressens definition flertydig: den pas- 
ser alt i alt ganske bra paa den laveste enhet (bestand), og del- 
vis, men ikke saa godt, paa bestandstypus. 

Hvis ,association^ skal symbolisere samme begrep som 
„bestandstypus“, saa er det efter min mening uheldig at'defini- 
tionen er holdt i den saakaldte eksistensielle form: det er . . 
For det er ikke logisk korrekt at si at „en bestandstype er et 
plantesamfund osv.” Man burde her for at undgaa flertydighet 
si: ,Bestander med samme floristiske sammensælning, samme 
standpladsbetingelser! og samme fysiognomi, henføres til samme 
bestandstypus“. Denne definition er entydig. 

Det er altid vanskelig at definere generelle begreper. Hvis 
jeg saaledes skulde forsøke paa at definere systematikens begrep 
„art“, kunde jeg muligens uttrykke mig paa følgende maate: 
Planteindivider som viser en indgaaende morfologisk overens- 
stemmelse, henføres til samme art; eller en art er indbegrepet 


! Min personlige mening er at denne passus bør sløifes. Dette kommer 
jeg tilbake til i en anden forbindelse (p. 105). 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 67 


av alle saadanne planteindivider som viser en indgaaende morfo- 
logisk overensstemmelse. [alfald vil jeg anse det for umulig og 
feilagtig at si at en art er et planteindivid med bestemte mor- 
fologiske egenskaper. For det har alle planteindivider, og defini- 
tionen kommer slet ikke til at kaste lys over begrepet; den ut- 
trykker nemlig ikke at vi har foretat en sammenligning av flere, og 
en abstraktion. — Noget lignende gjælder kongressens definition. 
Det er overmaade vanskelig at gi en klar og fuldstændig defini- 
tion av artsbegrepet. Og det er ikke lettere, men snarere van- 
skeligere at definere bestandstype-begrepet tilfredsstillende. 

Men gaar vi fra det generelle til et specielt tilfælde, stiller 
forholdet sig anderledes. Man kan f. eks. godt si: „Hestehov 
(Tussilago Farfara) er en vaarplante, med udelt, skjællet sten- 
gel, som bærer en enkelt gulblomstret kurv, osv, osv.", og like- 
ledes: ,Et Callunetum hylocomiosum er et plantesamfund (eller 
bestand), med dominerende Calluna og et bundskikt bestaaende 
av Hylocomier, etc. etc.* Her har tanken noget bestemt at 
klynge sig til; man opstiller paa en maate et enkelt eksemplar 
som forbillede. | 

Bestandstypus-begrepet forutsætter et bestand-begrep; det 
første bygger paa det sidste. I plantesystematiken behøver vi 
ikke at definere hvad vi forstaar ved utgangsmaterialet. Men i 
plantesociologien er vi paa samme maate som f. eks. i minera- 
logien, nødt til at karakterisere dette. I mineralogien define- 
rer man allerførst begrepet mineral og præciserer dermed hvad 
man forstaar ved denne videnskaps objekt. Den næste opgave 
blir saa at klassificere disse laveste enheter igjen efter deres 
indbyrdes likhet. Vi blir da nødt til at danne os nye begreper, 
som ogsaa maa defineres. I mineralogien f. eks., taler man om 
mineralspecies, som er et helt andet begrep end mineral; det 
første bygger paa det sidste. — Saavidt jeg kan se har man i 
plantesociologien ikke været tilstrækkelig opmerksom paa dette 


68 ROLF NORDHAGEN. 


forhold, og derav kommer utvilsomt meget av den uklarhet som 
hersker 1 plantesociologiske nomenklatursporsmaal.! 

Kongressen har paa en maate forsøkt at „slaa to fluer i en 
smekk*. Men vi kan umulig klare os bare med én definition, 
for da blır flertydighet og uklarhet felgen. Hadde man gaat den 
rigtige vei og først defineret „Bestand“ og efterpaa „Bestandes- 
typus“ (saaledes som ovenfor antydet), saa hadde alt veret godt 
og vel. — 


En lignende rolle som hos Röper spiller ,,associationsbegre- 
pet“ hos mange andre forskere. Men definitionsmaaten er ofte 
en anden, likesaa det egentlige indhold. 

SAMUELSSON som bruker ordet „beständ“ paa samme maate 
som schweizerne, definerer ,associationen* som: „en samman- 
fattning av de til sin sammansätning väsentligen öfverens- 
stämmande bestånden” (1916 p. 352), altsaa helt anderledes 
end kongressen. Han fortsætter videre: „I forhällande härtill 
kommer dårför det enskilda beståndet att repråsentera det 
mer eller mindre ofullständiga sätt, hvarpå en association 
à ett speciellt fall föreligger förverkligad. Associationsbegrep- 
pet hvilar följaktligen på en teoretisk abstraktion lika vål som 
systematikens artbegrepp och år lika tånjbart som detta.” 

SAMUELSSON forsøker altsaa her at kaste lys over begrepet 
ved først at foreta en slags ,logisk inversion*, og siden en sam- 
menligning med artsbegrepet. Men kan man si, at i forhold til 
artsbegrepet kommer det enkelte planteindivid til at repræsen- 
tere den mere eller mindre ufuldstændige maate hvorpaa arten i 
et specielt tilfælde foreligger realiseret? Nei, det kan man 
ikke. Artsbegrepet er nemlig dannet ved generalisation (ab- 


1 Herpaa beror ogsaa forskjellen mellem Kongressens definition og 
SAMUELSSONS, som citeres i det følgende. Denne sidste har klart for sig 
at vi har med 2 begreper at gjøre, og ikke ett. 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. | 69 


straktion): dets indhold er visse likhetspunkter som en række 
med individer opviser, intet andet. Svarer et individ ikke til 
begrepets definition, 9: opviser det ikke en del bestemte eien- 
dommeligheter som opregnes i diagnosen, saa hører det ikke 
med til denne art, men til en anden, eller til en „ny“ art, det 
vil si: individer av et lignende eller identisk utseende har tid- 
ligere ikke været kjendt og beskrevet. 

Den ovenfor citerte uttalelse synes at tyde paa at SAMUELS- 
SONS „associationsbegrep“ ikke er dannet ved abstraktion (gene- 
ralsation. Han sier senere: „Vill man träffa de verkliga 
enheterna, så måste man vid klassificeringen af de enskilda be- 
stånden ta hånsyn till deras samtliga karaktårer, åfven i fråga 
om finare detaljer, som kunna vara sårdeles viktiga. Gör man 
detta, så kan det likvål intråffa att i extrema fall enskilda be- 
stånd, som dock måste råknas till en och samma association, 
kunna vara sinsemellan starkt afvikande. Grapmann (1909 
p. 105) framhåller med full rått att två sådana bestånd t. o. m. 
kunna skilja sig så starkt, att de icke ha någon art gemensam.” 

Dette høres unegtelig noget paradoxalt ut. SAMUELSSON 
gjør uttrykkelig opmerksom paa at han hylder fysiognomisk- 
floristiske principer, og som ovenfor nævnt karakteriserer han 
„associationsbegrepet“ som fremkommet ved en „teoretisk ab- 
straktion*. Men naar 2 bestander ikke har en eneste art fælles, 
hvori ligger saa ,likhetspunktene*, og hvilke ulikheter har man 
da abstraheret fra? 

Saken er den at SAMUELSSON ikke citerer GRADMANN fuld- - 
stændig. Denne fører nemlig et enkeltbestand X med artsgrup- 
pen m, og et enkeltbestand Y med artsgruppen m til samme 
„formation“, fordi der nemlig i naturen fins en række be- 
stander som opviser artsgruppen m + n (1909 p. 103). Dette 
er jo en anden sak. Selv om der kan disputeres om en 


1 Et helt andet spørsmaal er det hvorvidt artsbegrepet skal gjøres meget 
vidt eller ganske snevert. Jeg forutsætter her at der er opstillet en 
bestemt diagnose. 


70 ROLF NORDHAGEN. 


saadan fremgangsmaates berettigelse, saa har den dog tilsyne- 
ladende ialfald et slags logisk fundament.! Men hvis ikke dette 
fremhæves, blir det meget vanskelig at forstaa det hele. — 

GRADMANN citeres meget ofte i plantesociologisk litteratur, og 
mange ideer og opfatninger kan føres tilbake til ham. Vi skal 
derfor før vi gaar nærmere ind paa SAMUELSSONS definition, se 
litt paa nogen av de centrale punkter i GRADMANNS avhandling. 
Efter at ha fremhævet den rent induktivt-analytiske metodes for- 
trin ved studiet av plantesamfundene, sier han (p. 99): 

„Man beginnt damit, die natürlichen, in sich selbst geschlos- 
senen Pflanzengesellschaften, wie man sie im Gelände vorfindet, 
möglichst vollständig und an möglichst zahlreichen Orten auf- 
zuzeichnen. Dabei zeigt es sich bald, dass gewisse Finzel- 
bestände unter sich weit mehr gemeinsames haben, als mit allen 
übrigen. Sie werden zu Gruppen vereinigt?, und jede dieser 
Gruppen von nah verwandten Einzelbestände bildet eine Forma- 
tion. Die Formation umschliesst in diesem Fall die sàmtli- 
chen Arten aller zugehörigen Einzelbestände und erweist sich 
damit als eine Abstraktion, wie sie sich nicht leicht an einer 
einzelnen enger umgrenzten Örtlichkeit verwirklicht findet, 
wohl aber auf der Gesamtfläche sämtlicher zugehöriger Ein- 
zelbestånde.*> 

Denne utredning maa vi opholde os en del ved, ti den gir 
os nøklen til mange dunkle uttalelser og begreper inden plante- 
sociologien. 

Forst og fremst vil jeg gjere opmerksom paa at GRADMANNS 
„formation“ ikke er fremkommet ved nogen abstraktion (gene- 
ralisation). Han anvender alle artene som kriterier paa „be- 
grepet“, og foretar altsaa en summation! Han holder sig slet 
ikke bare til likhetspunktene, og abstraherer ikke fra forskjellig- 

1 Denne Grapmanns uttalelse hænger forøvrig nøie sammen med hans 

„formationsbegrep“ og dets definition, som omtales i det følgende. 

2 Dette er en misvisende uttryksmaate. Vi forener dem ikke (uten paa 


papiret) til en gruppe. Vi sammenligner dem med hinanden. 
3 Uthævet her. 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 7ht 


hetene. Vi staar her faktisk overfor en direkte misbruk av 
ordet abstraktion ! 

GRADMANNS „formation“ er set ifra et plantesociologisk 
standpunkt, et tankeindhold som er dannet ved fantasiens hjælp. 
Han har selv kombineret momentene, og resultatene blir da 
ogsaa et kunstprodukt. „Formationen“ blir et ‘slags mystisk 
Illes multiplum“, som skal opta alt i sig, og som derfor ingen 
motsvarighet har i naturen. Dette sier GRADMANN selv med 
rene ord: formationen findes ikke saa let realiseret paa et enkelt 
avgrænset sted, men vel paa det samlede areal som alle enkelt- 
bestandene dækker. Dette areal forestiller han sig altsaa i tan- 
ken; 1 naturen danner det jo intet sammenhængende hele. 

Men hvad gavn er det 1 at danne sig denslags „begreper“, - 
som muligens, men høist usikkert, avspeiles i naturen? Kan 
saadanne lægges til grund for et klassifikationssystem? 

Tænk om i plantesystematiken kriteriet paa familiebegrepet 
Ranunculaceae skulde være ikke alene de fællesegenskaper som 
familiens slegter besidder, men ogsaa alle deres specifike eien- 
dommeligheter ! 

Eller om i petrografien kriteriet paa gabbro-begrepet skulde 
være alle de mineraler som rundt om i verden indgaar i de 
bergarter som benævnes gabbroer! 

Et begrep kan aldrig fremkomme ved en enkel summa- 
tion av en række forestillinger, men er baseret paa abstrak- 
tion: man holder sig til visse momenter og bortser fra de øv- 
rige. Kun paa den maate opstaar der et sluttet, definerbart 
tankeindhold (et begrep), noget fast, som tanken trygt kan ar- 
beide med, og som derfor videnskapen kan anerkjende. 

Det er umiddelbart indlysende at kriteriet paa en bestands- 
typus kun blir de arter som er fælles for alle de like bestan- 
der, eller for hovedmængden av disse, altsaa hvad Brock- 
MANN og med ham de fleste schweiziske plantegeografer, kalder 
konstanterne, og først og fremst den eller de av disse kon- 
stante arter som bestemmer fysiognomiet. De accessoriske 


Uo ROLF NORDHAGEN. 


derimot, og de helt tilfældige, kan umulig anvendes som krite- 
rier paa begrepet, ti ellers blir dette en fiktion; det blir intet 
sluttet, definerbart tankeindhold av sociologisk natur (cfr. hvad 
der er uttalt nedenfor om GRADMANNS formation). Eftersom man 
studerer et omraades eller et lands vegetation 1 større og større 
utstrækning, faar man flere og flere analyse-resultater fra de 
forskjellige bestandstyper og den samlede artsliste vil stige; 
og hvis nu alle arter, ogsaa de accessoriske og helt tilfældige, 
skulde være kriterier paa vedkommende bestandstypus, blev jo 
denne noget helt ubestemi, uten fikse grænser, en ,sæk*, hvis 
indhold stadig øker. Men et saadant løst, og stadig voksende 
tankeindhold kan ikke benævnes et begrep. Det kan ikke defi- 
neres; det blir intet mindre end et monstrum, uten noget. side- 
stykke i andre videnskaper. 

Vi maa’ her ha klart for os hvad det er vi ønsker at ut- 
trykke: en floristisk-fysiognomisk likhet mellem en række plante- 
samfund. Nu bestemmes utseendet som før nævnt av kvali- 
teten (artslisten og arternes livsform) og kvantiteten (den totale 
mængde, og mængdeforholdet mellem de enkelte konstituenter). 
Begrepets hensigt blir følgelig med andre ord at uttrykke en 
kvalitativ og kvantitativ overensstemmelse eller likhet mellem 
en række plantesamfund. 

GRADMANNS „formation“ derimot uttrykker bare en kvalitet, 
og ikke engang en kvalitativ likhet; ti da maatte han alene ha 
fæstet opmerksomheten ved de arter som er fælles for alle de 
like „Einzelbestände“. Og kvantiteten kommer absolut ikke til 
uttryk 1 hans „formations-begrep“. Følgelig blir dette tankeind- 
hold ikke av plantesociologisk art. | 

Men indebærer allikevel ikke hans „formation“ en slags 
realitet ? 

Jo; hvis voksestedsfaktorene var kjendt og identiske paa 
de lokaliteter hvis plantevekst GRADMANN sammenligner, vilde 


1 En og samme art kan optræ med forskjellig fysiognomisk præg, f. eks. 
som tre eller busk (cfr. Raunkiær's ,kaarpreg“, Skagens odde, p. 202). 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 73 


hans ,formation* repræsentere en fortegnelse over arter som 
forekommer paa voksesteder der udmerker sig ved samme karak- 
teristiske kombination av faktorer, altsaa en slags tabellarisk 
oversigt over arter som maa antaes at være nogenlunde like- 
. verdige i autökologisk henseende, eller en gruppering av artene 
efter voksestedets natur. Men saalænge voksestedenes forhold 
ikke er analyseret utover det rent overfladiske og de enkelte 
. arter ikke studeret i detalj, kan , formationen" heller ikke aner- 
kjendes som nogen eksakt autøkologisk gruppering. Ti mange 
arter er meget plastiske, og fordi om de forekommer paa et 
voksested, behøver det miliø hvorunder de her lever, slet ikke 
være optimalt eller være ,typisk* for dem. 

Allerede 1 1881 har Hurr i sin klassiske avhandling, gjort 
opmerksom paa disse ting. Under omtalen av den SENDTNERSKE 
retning 1 plantegeografien, sier han at den praktiske konsekven- 
sen av den „deduktive skoles*! principer var „att man vid fram- 
stållningar af vegetationen utgick från ståndorterna, och såsom 
bildande ett våxtsamhålle uppråknade de arter man observerat 
på lokaler, som man ansåg erbjuda våxterna samma lefnadsvil- 
kor. Under sådana förhållanden måste det framstålda växt- 
samhället blifva en konstprodukt,* som blott närmade sig? sin 
förebild i naturen i samma mon, som forskarens kännedom om 
och uppskatning af de på våxternas förekomst inverkande fak- 
torerna var riktig och fullståndig* (l. c. p. 3). 

For at belyse denne opfatning skal jeg nævne nogen eks- 
empler. 

Sæt at jeg fulgte GRADMANNS principer, og under en skil- 
dring av strandengene ved Kristiania opregnet alle de arter 
som jeg har iagttat paa en mængde lokaliteter, som jeg efter 
bedste skjøn vilde anse for nogenlunde likeværdige med hensyn 


1 Grapmann vilde av Hurr utvilsomt blit regnet for en av dens repre- 
sentanter. 
2 Uthevet her. 


74 ROLF NORDHAGEN. 


til de livskaar som der bydes planterne. Vi vilde da ha en 
GRADMANNSK „formation“ for os. 

Under den forutsætning at voksestedsfaktorene virkelig var 
identiske eller meget like 1 alle disse tilfælder, vilde ,formationen“ 
selvfølgelig gi oplysninger om hvilke arter man ved Kristiania 
kan slumpe til at finde paa voksesteder av en bestemt type, 
eller om hvor man hensigtsmæssigst skulde lete efter denne 
eller hin art, 9: ,formationen* oplyser os om at et visst antal 
arter har nogenlunde samme livskrav, at de tilsammen kan be- 
tragtes som en slags autgkologisk gruppe. Men denne gruppes 
videnskabelige værdi vil selvsagt avhænge av den nøiagtighet 
og kritik hvormed forskeren har arbeidet. Om jeg f. eks. i en 
vegetationsbeskrivelse skrev at man paa flate fugtige strand- 
kanter ved Kristiania finder: Salicornia herbacea, Glyceria 
maritima, Juncus Gerardi, Statice bahusiensis, Glaux mari- 
tima, Festuca rubra, Ophioglossum vulgatum, Erythræa-arter, 
Potentilla anserina, Trifolium repens, Poa pratensis f. costata 
etc. etc., saa repræsenterer denne opregning av arter (,forma- 
tionen”) ingensomhelst eksakt autøkologisk klassifikation; ti 
Salicornia har utvilsomt andre livskrav end Festuca rubra, 
Glyceria maritima helt andre end Potentilla anserina. De 
optrer i ganske forskjellige zoner i strandengen. „Formationen“ 
er i dette tilfælde bare uttryk for en viss autøkologisk likhet, 
den repræsenterer hverken en sociologisk eller synøkologisk enhet. 

Til en viss grad, men heller ikke mere, gir denne ,forma- 
tion* ogsaa oplysninger om vegetationen paa strandkantene ved 
Kristiania. Ved hjælp av litt fantasi vil en forsker som kjender 
artene, kunne forestille sig saa nogenlunde hvordan forholdene 
er. Men nogen sociologisk begrepsdannelse kan ,formationen* 
aldrig bli; set fra vegetationsfysiografisk standpunkt er og blir 
den et ,konstprodukt*. Den gir intet billede av faktiske, ved 
Kristiania forekommende plantesamfund (enheter). 

Et andet eksempel kan hentes fra RöBELs Bernina-mono- 
grafi. De analyser som RöBEL har foretat av Nardeta strictae, 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. Hå 


1 


opviser tilsammen et artsantal = 115. Av disse er bare 17 
konstante (i RóBELs mening). — Det sier sig nu selv, at hvis 
alle disse 113 arter skal være kriterier paa bestandstypen, saa 
blir denne en fiktion. For ingen har nogensinde i et enkelt 
Nardetum observeret alle disse 113 arter. Det høieste arts- 
antal RöBEL har noteret, er 44, og det gjennemsnitlige antal 
er 31. 

Hvis bestandstypen (saaledes som. Grapmanns formation), 
skulde omfatte alle arter, maatte man uttrykke sig saaledes som 
denne gjør: ,Den findes ikke saa let realiseret paa et enkelt 
avgrænset sted, men vel paa det samlede areal som alle de 
enkelte bestand tilsammen dækker.* 

Men hvad skal vi egentlig med et saadant tankeindhold? 
Ikke repræsenterer det nogen eksakt autøkologisk gruppering, 
og noget plantesociologisk begrep er det ikke. Skal dette logisk 
helt uklare produkt lægges til grund for plantesamfundenes 
klassificering? 

Jeg kan neppe tænke mig nogen større motsætning til GRAD- 
MANSS „formation“ og hans uttalelser end Hurts , Försök till 
analytisk behandling af våxtformationerna*. Denne sidste 
hadde klart for sig hvad han vilde uttryke: likheten, og dannet 
sig begreper maalbevisst og sikkert ved objektiv sammenligning 
og abstraktion. Derfor kom han ogsaa til at se ,skogen* og 
ikke bare ,idel trad“ (Hutt |. c. p. 1). 

RüsEL sier (1912 p. 86): „Die Vegetation der Erde hat eine 
ungeheure Mannigfaltigkeit, kein Fleck Erde ist identisch mit 
einem andern. Um aber dem menschlichen Geist verstándlich 
zu werden, muss ähnliches zusammengefasst und dafür Begriffe 
und dann Namen geschaffen werden, damit man sich verstän- 
digen kann.“ 

Men da maa vi ogsaa opsøke likhetspunktene og holde os 
til dem alene. Kombinerer vi derimot momentene frit, og skaper 
et tankeprodukt, som tillægges en hel del egenskaper (ikke bare 
saadanne som er fælles for en række objekter, men ogsaa 


76 ROLF NORDHAGEN. 


specifike eiendommeligheter ved disse), og derefter betragter de 
i naturen forekommende plantesamfund som ufuldstændige av- 
speilinger av dette imaginære mønsterbillede vi selv har opkon- 
strueret ved fantasiens hjælp, da er vi kommet ut paa et farlig 
skraaplan. 

Efter min mening er det altsaa ikke rigtig saaledes som 
mange forfattere har gjort, at sætte GRADMANNS „formation“ — 
det moderne ,associationsbegrep*. Det synes tildels ogsaa som om 
floristisk-plantegeografiske forhold interesserer ham mest. Derfor 
legger han stadig saadan vegt paa det samlede arisantal, paa 
alle floristiske detaljer. Han nævner selv et eksempel som tydelig 
viser dette: , Eine der interessantesten Formationsgruppen, die wir 
im mittleren Europa haben, ist diejenige, die gewöhnlich mit dem 
Ausdruck „pontisch“ oder als „trockene Hügelformation“ bezeichnet 
wird. Floristisch definiert erscheinen hier die grossen südbayri- 
schen „Heiden“, weiterhin die Hügelformationen des süddeutschen 
Rebengürtels ın der oberrheinischen Tiefebene, im Main und 
Neckargebiet, aber auch ein Teil der montanen Fels- und Ge- 
röllvegetation ım Jura und auf der Schwäbischen und Fränkischen 
Alb als eine einheitliche Pflanzengesellschaft!, eine Tatsache, 
die von grosser geografischer und florengeschichtlicher! Bedeu- 
tung ist. Suche ich jedoch physiognomisch zu definieren so 
fällt alles auseinander: die südbayrischen Heiden mit ihrem ge- 
schlossenen Pflanzenwuchs müssen den Wiesen angegliedert 
werden, die Hügelformationen erscheinen zum Teil als Gebüsch- 
formation, zum Teil als Trift, wenn nicht gar als Wald; die 
entsprechende Vegetation in den jurassischen Gebirgsländern 
muss den offenen Formationen! angereiht werden“ osv. osv. 
(le. p. 94—95). Dette viser tydelig at for GRADMANN kommer 
her det sociologiske i anden rekke. Det er flora-gruppen som 
fængsler ham mest. Senere sier han bl. a.: „In der Tat ist die 
floristische Methode die einzige die sich in monographischen 


1 Altsammen uthævet her. 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. TTi 


Formationsaufnahmen vollständig durchführen lässt. Manche 
sehr gut umschriebene und zweifellos eine natürliche Einheit 
darstellende Formation! lässt sich, wıe bereits gezeigt wurde, 
überhaupt nicht anders als nach ihrer floristischen Zusammen- 
setzung unterscheiden“ (I. c. p. 97). | 

Men at regne en eng, et krat, en skog, og en aapen vegeta- 
tion for en sociologisk og synøkologisk enhet, er jo umulig. 
GRADMANN ser 1 flere henseender helt anderledes paa tingene end 
de moderne plantesociologer. Floristisk plantegeografi og plante- 
sociologi er 2 helt forskjellige videnskapsgrener, som sætter sig helt 
forskjellige maal. Plantesamfundenes floristiske sammensætning 
skal være os en vigtig ledetraad ved klassificeringen; men det 
som interesserer os først og fremst er fysiognomiets forhold 
til kvaliteten og kvantiteten, ikke den mere eller mindre fuld- 
stændige artsliste. Vi interesserer os for ,skogen*, ikke for 
hvert eneste ,træt. — _ 

Drupe berører ogsaa disse vigtige spørsmaal i „Die Ökologie 
der Pflanzen“. Som eksempel paa en „association“ (9: bestands- 
typus) nævner han en. bestemt „Bergwiese“ og uttaler om denne 
(1913, p. 215—216): „Die Assoziation gliedert sich also nach 
verschiedenen Leitpflanzen in entsprechende Fazies, welche ge- 
trennten Florenbezirken angehören; aber sie bleibt bis zum Auf- 
lösen ihres Charakterbestandes noch die gleiche Assoziation, 
eine Assoziation bestimmter Wiesengräser!, mit zum Teil 
gleichen, zum Teil ungleichen beigemischen.“ — 

Dnupzs ,Charakterbestand* er ikke andet end de konstante 
arter, som er omtalt ovenfor, og som alene kan anvendes som 
kriterier paa bestandstypen. De accessoriske eller tilfældige kon- 
stituenter blir derimot specialeiendommeligheter ved enkelte av 
de like bestander, og kan eventuelt tjene som grundlag for en 
engere klassifikation indenfor bestandstypen igjen. I forhold 
til bestandstype-begrepet føier man da nye momenter til, 9: man 


1 Uthevet her. 


78 ROLF NORDHAGEN. . 


foretar en determination, og den nye begrepsdannelse blir da 
subsumeret under den gamle. Paa denne maate er mange socio- 
logiske begreper som ,Nebentypus*, ,variant*, etc. at fortolke. 


Jeg har ovenfor forsøkt at vise at GrapManns tankegang 
og „formationsbegrep“ ikke er tilfredsstillende set fra et logisk 
standpunkt. Noget lignende gjælder tildels ogsaa andre plante- 
sociologiske begrepsdannelser. 

SAMUELSSONS „association“, hvis definition er citeret ovenfor, 
viser en tydelig tilknytning til GRADMANNS „formation“. Som 
tidligere vist, skriver SAMUELSSON nemlig at ,associationsbegre- 
pet“ hviler paa en „theoretisk abstraktion", og desuten at i for- 
hold til „associationsbegrepet“ kommer det enkelte bestand til at 
repræsentere den mere eller mindre ufuldstændige maate hvor- 
paa associationen 1 et specielt tilfælde foreligger realiseret i na- 
turen. Men dette er jo det samme som GRADMANN sier om sin 
formation: ,den findes ikke saa let realiseret paa et enkelt av- 
grænset sted, men vel paa det samlede areal som alle enkelt- 
bestandene dækker* (1. c. p. 99). Det er det samme, bare paa 
en anden maate. 

Det synes som om SAMUELSSON opererer med forestillingen 
„den fuldstændige association“, men hvorledes er denne frem- 
kommet? Av hele hans fremstilling fremgaar det at han an” 
skuer forholdene helt plantesociologisk, og ikke saaledes som 
GRADMANN. Men allikevel synes der hos begge at eksistere en 
tænkt ,norm* hvorefter de bedømmer det enkelte bestand. 

Jeg har studeret meget paa dette ,associationsbegrep* og 
forsøkt at utfinde dets egentlige væsen. Saavidt jeg kan se, er | 
der her 2 forklaringsmuligheter: enten er GRADMANNS ræsonne- 
ment blit accepteret helt og holdent og tat for logisk tilfredsstil- 
lende, eller økologiske synsmaater er kommet til. 

MELIN, som slutter sig til Samuetssons theoretiske anskuelser 
skriver (1917 p. 4—5): „Varje association motsvaras teoretiskt 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 79 


af en "bestämd ständortstyp“. Hvis man nu tænkte sig en „ideal 
ståndort* med en ganske bestemt konstellation av faktorer, vilde 
den motsvares av en ideal eller fuldstændig association. Og 
saa kunde alle de andre ståndorter med deres respektive be- 
stand betragtes som mere eller mindre ,ufuldstændige* realisa- 
tioner av en saadan tænkt grundform. Da kunde ogsaa 2 be- 
stander som ikke hadde nogen art fælles, betragtes som eien- 
dommelige specialtilfælder.. Men paa hvilken maate skal vi 
opnaa at faa en forestilling om den ,fuldstændige* associations 
utseende, ikke bare kvaliteten, men kvantiteten, og fysiognomiet ? 

Hvordan jeg end snur og vender paa saken, saa kommer 
jeg allikevel til det resultat, at ,associationsbegrepet* er og blir 
et fantasiprodukt, som Grapmanns formation. Og hvorfor? Jo, 
fordi det ikke er fremkommet ved abstraktion (generalisation). 
MELIN skriver bl. a. noget som ogsaa tydelig viser dette (I. c. 
p. 9: „Alla facies bilda tilsammans associationen“ ,? altsaa 
den samme summationsmetode som vi ovenfor har omtalt! 
„Associationsbegrepets“ indhold bør og maa selvfølgelig kun være 
det som er fælles for „alla facies“ (sensu Meum)! 

Imidlertid tror jeg at aarsaken til at man ,sammenfatter* 
eller henfører en række bestander som til og med kan være 
floristisk helt forskjellige (cfr. SAMUELSSON), til samme „associa- 
tion*, egentlig er den at man ved en flygtig betragtningsmaate 
ikke kan opdage nogen forskjel i voksestedsfaktorene paa ved- 
kommende lokaliteter. Man postulerer igrunden at „ständ- 
orten“ er den samme tiltrods for at plantedækket er forskjellig. 

Men saalænge det ikke ved eksakte undersøkelser og maa- 
linger er bevist at voksestedsfaktorene er identiske eller meget 
like, svæver det hele paa en maate i luften. Det er jo vegeta- 
tionen man ønsker at klassificere, ikke voksestedene. Og naar 
den første ikke viser nogen floristisk likhet i de enkelte tilfælder, 


1 Likeledes hvis man anskuer „associationen“ som en „sum“. 
2 Uthævet her. 


80 ROLF NORDHAGEN. 


og lokalitetenes egentlige natur er ukjendt eller meget lite stu- 
deret, hvad blir saa ,associationen* for noget? | 

Som Du Rietz meget klart pointerer, har man da bare 
igjen „den fysiognomiska öfverensståmmelsen och har därmed 
uppflyttat associationsbegreppet till formationsbegreppets nivå" 
(1917, p. 55). 

Ialfald er det klart at idet man henfører 2 bestander som 
ikke har nogen art felles, til samme „association“, saa kan man 
umulig karakterisere denne som et begrep hvilende paa floristisk- 
fysiognomiske principer. Enten er det da fysiognomiet alene 
man fester opmerksomheten ved, eller man postulerer at livs- 
kaarene er de samme. Men dette er meget farlig. 

For vi kan ikke benytte kaarene som grundlag for sam- 
fundenes omgrensning og inddeling, ialfald ikke den pri- 
muere. Ti voksestedsfaktorene og deres bestemmende virkning 
er endnu meget ufuldkomment kjendt og studeret. Det eneste 
rigtige princip er det som SAMUELSSON selv opstiller som det 
ideelle: „Det enda för närvarande lämpliga tillvågagångssåttet 
blir därför att utgå från det direkt 1agttagbara, nämligen vege- 
tationen själf" (1916 p. 851). 

Det er plantedækkets ensartethet, dets homogenitet, som 
skal belære os om hvilke lokaliteter (arealer) det er som maa an- 
taes at være homogene med hensyn til livskaarene (cfr. ovenfor, 
p. 48). Og det er den floristisk-fysiognomiske likhet mellem 
plantedækket paa forskjellige steder som skal belære os om 
hvilke lokaliteter det er som maa ansees som nogenlunde like- 
værdige 1 synøkologisk henseende (9: med hensyn til kaarene). - 
lalfald har man hittil betragtet en floristisk-fysiognomisk likhet 
mellem en del plantesamfund som et tegn paa likhet i livskaar 
(voksestedsfaktorene). 

Imidlertid er dette sidste slet ikke altid bevist. Det er ikke 
 utenkelig, og man har ogsaa eksempler paa, at de enkelte fak- 
torer kan vikariere for hinanden, at f. eks. 2 forskjellige kon- 
stellationer av faktorer kan føre til samme resultat. Jeg kom- 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 81 


mer senere tilbake til dette vigtige punkt, men vil allerede her 
fremholde at det netop nævnte forhold maner til at utvise stor 
forsigtighet, til ikke at trække forhastede slutninger i sociologiske 
og synøkologiske spørsmaal. 

Lægger man floristisk-fysiognomiske principer til grund for 
. samfundenes omgrænsning paa voksestedet, og deres klassifika- 
tion, er man i alle tillælder paa den sikre side. Ti der ligger 
da noget faktisk og haandgripelig bak det hele, og man fore- 
griper intet med hensyn bil løsningen av de rent synøkologiske 
problemer. 


Du Rietz, Fries & TENGWALL fremhever i sit arbeide 
meget klart forskjellen mellem Hurts induktive principer og 
SAMUELSSONS og MELINS mere deduktive tankegang. Og jeg er 
personlig overbevist om at den induktive retnings renæssance, 
som er indledet ved de 3 forfatteres avhandling, kommer til 
at bli av den største betydning for nordens plantegeografi. 

Dog er der ei punkt : deres fremstilling som synes mig 
noget inkonsekvent; de taler nemlig selv om ,die voll aus- 
gebildete (ideale) Association*. 

De skriver: „Selbstverständlich ist dass Assoziationen in der 
Natur vorkommen. Diese (Elementarassoziationen) brauchen je- 
doch nicht immer alle die Eigenschaften (z. B. Arten) zu be- 
sitzen, die der voll ausgebildeten (idealen) Assoziation zukommen“ 
(lie. p. 151). 

Dette minder baade om GRADMANNS formation og SAMUELS- 
SONS association, og denne uttalelse harmonerer ikke ganske 
med det som de fremhæver efterpaa: „In jedem Spezialfall muss 
deshalb die Assoziation alle die Forderungen erfüllen, die in 
der Definition für den Assoziationsbegriff aufgestelit werden, — 
— — —f (L c. p. 152). Hvis nu „den ideale association“ skal 
være det samme som „associationsbegrepet“, saa blir det hele 

Nyt Mag. f. Naturv. LVIL roro. 6 


82 ROLF NORDHAGEN. 


en slags contradictio in adjecto. Og hvis det er 2 forskjellige 
begreper, hvor er saa definitionen paa den ideale association? 
Hvad er egentlig det for noget? Man taler om at der kan gaa 
troll 1 ord“, og det forekommer mig at GRADMANNS „sämtliche 
Arten“ her har været noget ,trollske* av sig. — 

Naar man sammenligner like bestander, saa er det en al- 
mindelig foreteelse at nogen av disse er artsfattigere end alle 
de andre, eller at et par viser sig meget rike. Men hvorfor kan 
man da ikke tale om ,artsfattigere“ og ,artsrikere* bestander? 
Dette blir jo specialeiendommeligheter ved de enkelte plante- 
samfund, og kan ikke indlemmes 1 eller tilskrives „associations- 
begrepet*; for dette skal bare uttrykke det som er fælles for 
allesammen. 

Jeg skal forsøke at belyse den opfatning som jeg her har 
gjort gjældende, ved et eksempel. 

Sammenlignes strandengene langs Norges kyst, kan der 
paavises en overordentlig stor likhet mellem dem, ialfald saa 
længe man holder sig søndenfor polarcirkelen. De artsrikeste 
fins allersydligst 1 landet, ved Kristiamafjorden (særlig dens 
ytre deler) og vestover til Lister og Jæderen. Foruten en lang 
række almindelige strandengplanter (de fleste er opregnet i ta- 
bellen fra Fornebolandet, cår. p. 43), optrær der her en hel del 
karakteristiske arter: Statice bahusiensis, Centunculus mini- | 
mus, Anagallis arvensis, Erythraea vulgaris & pulchella, 
Trifolium fragiferum, Cochlearia danica, Carex punctata, 
Carex distans, Scirpus parvulus, Festuca arundinacea o. fl. 

De av disse strandengsamfund som slumpet til at opvise 
det storste antal arter, skulde da 1 overensstemmelse med den 
ovenfor citerte opfatning repræsentere de respektive ,associa- 
tioner” paa den mest ,fuldstændige* maate. 

Hvis vi nu gaar til det egentlige vestlandet, saa er strand- 
engene fatligere paa arter (av den grund at en hel del ikke gaar 
længere vestover end til Lister og Jæderen). Og disse skulde vi 
da betragte som ,ufuldstændige“. — Nu er det imidlertid ingen 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 83 


som vet om de manglende arter nogensinde kommer til at ut- 
brede sig mot vest og nord (mange synes at ynde Kattegat— 
Skagerakkystene); strandengene paa vestlandet vil kanske aldrig 
bli anderledes end de er nu. De er vistnok saa fuldstændige 
som de kan bli. | 

Den ,fuldstendige association“, den ,fuldt utviklede* eller 
,ideale association” er efter min mening en aldeles uholdbar 
forestilling!. Den beror paa en feilagtig tankegang. Et plante- 
samfund er ingen ,organisme* med visse ,muligheter“ som kan 
komme helt eller delvis til utfoldelse, f. eks. eftersom vokse- 
stedsbetingelserne er mere eller mindre „ideelle“. Det er et 
komplex, hvis eksistens og eiendommeligheter beror paa et 
indviklet samspil av kræfter av den forskjelligste art. Hvad 
nytter det f. eks. om de edafiske forhold paa en lokalitet er 
aldrig saa fortrinlige, naar vedkommende planteart ikke fins i 
egnen og kanske aldrig kommer dit? Og hvad skal være vor 
ledetraad naar vi fælder dommen ,ufuldstændig* eller „fuld- 
stendig^? Man kan jo aldrig vite om der ikke et eller andet 
sted fins et bestand som er endda ,fuldstændigere“ eller mere 
„ıdealt“. 

Skal vi opnaa klare linjer i plantesociologien, maa vi 
anskue tingene som de er, og ikke som vi mener de kunde 
eller burde være. Prokrustessenger er aldrig av det gode. — 
Foretar vi imidlertid en nøktern sammenligning av strandengene 
langs kysten, viser de en række med likhetspunkter som mulig- 
gjør en klassifikation, tiltrods for at det samlede artsantal vari- 
erer. Senere kan man saa, hvis det viser sig formaalstjenlig, 
foreta en opdeling i geografiske underavdelinger (facies ell. lign.) 
igjen, idet man da holder sig til specialeiendommeligheter som 


1 Man maa her uvilkaarlig tenke paa Prarows lære om ideerne (for- 
merne), eller paa den ,ideale grundform*, som spillet en fremtrædende 
rolle i plantesystematiken efter LiwwÉ's lid, da man fremdeles holdt 
paa læren om artenes konstans (cfr. Sacs. „Geschichte der Botanik", 
specielt p. 119). 


SÅ ROLF NORDHAGEN. 


udmerker en del av de like bestander (f. eks. indenfor et be- 
stemt omraade). 

Der er en meget stor forskjel paa betegnelserne ,artsfattig* 
bestand og ,ufuldstændig* bestand. Ti mens det første bare 
forutsætter et eller flere andre som er rikere, forutsætter det 
sidste noget som er fuldstændig, altsaa en absolut maalestok 
eller norm (,,den ideale association"). Men hvordan skal denne 
fastsettes? Og hvad vil man egentlig med den? Vil det være 
til gavn for den sociologiske forskning om vi nu begynder at 
betragte samfundene som mere eller mindre ufuldstændige rea- 
lisationer av en tænkt grundform ? 


Jeg nærer den allerstørste beundring for SAMUELSSONS og 
Mzrims værdifulde og meget interessante vegetationsmonografier; 
men 1 deres theoretiske synsmaater er jeg helt uenig. 

En plantesociologisk begrepsdannelse maa efter min mening, 
fremkomme ved generalisation, ved nøktern abstraktion, med 
den iagttagbare vegelationen som utgangspunkt. Den maa ikke 
være en konstruktiv norm, hvis indhold det er meget vanskelig 
at faa ordentlig tak paa og definere, og som betegner et intimt 
kompromis mellem induktive og deduktive synsmaater. Jeg kan 
ikke finde andet end at det (efter min opfatning feilagtig an- 
vendte) generelle samlenavn „association“, er blit symbol paa 
en meget lite klar, tænkt helhet, en slags sum, „wie sie sich 
nicht leicht an einer enger umgrenzten Örtlichkeit verwirklicht 
findet, wohl aber auf der Gesamtflåche såmtlicher zugehöriger 
Einzelbestånde*. 

Hele denne tankegang, som vistnok oprindelig skriver sig 
fra GRADMANN, og som bevisst eller ubevisst gaar igjen hos 
flere andre forskere, kan umulig være holdbar. Saavidt jeg kan 
se er de resultater den fører til: de ,begrepsdannelser* som 
ovenfor er omtalt, væsensforskjellige fra de almindelig aner- 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 85 


kjendte begreper som andre naturvidenskaper opererer med i 
sine klassifikationssystemer (cfr. plantesystematiken (hvor for- 
øvrig det phylogenetiske moment trær til), den mineralogiske og 
petrografiske systematik o. a. Jeg tænker her særlig paa be- 
grepenes dannelse, deres indhold og definition; om symbolene, 


termerne, har jeg før uttalt mig). 


Som ovenfor antydet har Du Rietz, Fries & TENGWALL 
protesteret mot disse ideer og deres konsekvenser. Imidlertid 
har de i sin stræben efter at komme de svake punkter i mot- 
partens ræsonnementer tillivs, ikke altid truffet paa rette sted. 
Og da de i sin diskussion av problemene berører flere vigtige 
spørsmaal, som jeg her tildels allerede har trukket frem, blir 
det nødvendig at gaa nærmere ind paa deres uttalelser. 

De skriver bl. a.: ,SAMuELssoN und MELIN verfechten die 
Ansicht, dass die Assoziationen reine Abstraktionen seien und 
deshalb in der Natur nicht vorkommen können“ (l. c. p. 150). 

Dette sidste har SAMUELSSON eller Metin saavidt mig be- 
kjendt ikke skrevet; de sier bare at associationsbegrepet hviler 
paa abstraktion, saaledes som artsbegrepet. Det er klart at 
ordet abstraktion her sigter til en tankevirksomhet. Det maa 
derfor være de 3 forfattere selv som har opfattet ,abstraktion* 
som ensbetydende med: „kan ikke forekomme i naturen". Tan- 
ken maa ha vandret fra „abstraktion“ til ,abstrakt“1, og derfra 
til „noget som ikke forekommer i naturen", og videre til „noget 
uvirkelig, uten realitet*. | 

Men hvorledes skal et klassifikationsbegrep fremkomme 
paa anden maate end ved abstraktion? Plantesociologien er 
da ikke væsensforskjellig fra andre naturvidenskaper, den staar 
ikke i nogen særstilling! 

Og hvem er i tvil om at de begreper vi danner os ved 
sammenlignende abstraktion (generalisation) for at klassificere 


1 Cfr. indledningen om begreper. 


86 ROLF NORDHAGEN. 


konkrete gjenstander, at disse har en motsvarighet i naturen? 
Det var ellers ikke saa greit for menneskeheten, end sie for 
videnskapen! Som fer omtalt deler man gjerne begrepene i 
konkrete og abstrakte!, og denne inddeling taler allerede 1 og 
for sig et tydelig sprog. 

Begrepene er bare vore hjælpemidler, uten dem kan vi ikke 
tenke. De er bare til i vor bevissthet. Det er misvisende at 
uttrykke sig saaledes som ovenfor citeret, at „associationene“ bare 
er abstraktioner ,und deshalb in der Natur nicht vorkommen 
können“. Det er ingen som forlanger av et begrep at det skal 
optræ i naturen. Derimot danner vi os begreper ut fra fore- 
stillingene om konkrete gjenstander for at kunne klassificere 
disse; naar begrepet er dannet (og dets symbol fastsat), foretar 
tanken en retrograd bevægelse: den gaar da tilbake igjen til de 
konkrete ting, og disse karakteriseres, uthæves fra alle andre, 
ved hjælp av begrepet (og navnet). Saaledes er det jo med en- 
hver videnskabelig klassifikation 2. 

„Abstraktion“ og „Natur“ behøver slet ikke at udelukke 
hinanden; ti de momenter tanken holder sig til eller abstraherer 
fra, kan meget vel basere paa sansningen, ja dette er som oftest 
netop tilfældet. 

Det spørsmaal som imidlertid interesserer os her, er føl- 
gende: hvorledes skal vi bære os ad for at opnaa at vore be- 
greper virkelig indebærer en realitet, og uttrykker netop det fak- 
tiske forhold eller den karakteristiske overensstemmelse, som vi 
er blit opmerksom paa under vore studier ute i naturen? 


1 Cfr. f. eks. Meyers Konversationsleksikon (Abstraktion og Begriff). 

2 De gjenstander som svarer til begrepets indhold, opviser imidlertid 
ogsaa en række andre momenter end de som konstituerer begrepet, 
nemlig alle de specifike egenskaper som vi abstraherte fra ved begreps- 
dannelsen. Begrepene skal jo netop hjælpe os til at opnaa oversigt 
over virkelighetens kaos. Deres hensigt er at være klare og distinkte 
uttryk for noget som er fælles hos en række objekter. Vi staar her 
overfor det essentielle ved al videnskabelig klassifikation og begreps- 


dannelse. 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 87 


Vi er selv herre over begrepsdannelsen, eller burde være 
det, og hvis vi ønsker at de skal ha nogen motsvarighet i na- 
turen, saa maa vi forme dem ved hjælp av sammenlignende 
abstraktion (generalisation) og paa grundlag av faktiske sanse- 
oplevelser. Sætter vi derimot momentene frit sammen, som 
bitene i en mosaik, saa har vi ingensomhelst garanti for at der 
gives gjenstander som svarer til et saadant tankeindhold. 

Vi kommer paa denne maate til et andet resultat end de 
3 forfattere, nemlig følgende: hvis SAMUELSSONS ,associalioner* 
(2: de mange specialbegreper han har dannet sig og som han 
sammenfatter under navnet associationer) var fremkommet ved 
abstraktion, saa skulde disse begreper (og tilsvarende termer) 
netop kunne anvendes om konkrete ting, >: der fandtes da 
noget 1 naturen som svarte til deres indhold. 

Feilen ved GRADMANNS og SAMUELSSONS ,begreper* er efter 
min mening netop den, at de ikke er fremkommet ved abstrak- 
tion (tiltrods for at forfatterne paastaar at saa er tilfældet), 
og derfor har de heller ikke nogen motsvarighet å naturen). 

De 3 forfattere skriver videre: ,In Tat und Wahrheit wider- 
spricht schon ihre Definition dieser Behauptung; denn ein Be- 
griff kann gar nicht eine Zusammenfassung konkreter Gegen- 
stände (bei ihnen = Bestände) sein.“ | 

Sammenholdes denne uttalelse med den først citerte (hvis 
umiddelbare fortsættelse den danner), saa maa vel meningen 
være den at SAMUELSSONS „association“ efter forfatternes opfat- 
ning ikke kan betegnes som nogen ,abstraktion* eller noget 
„begrep“. Han sier nemlig at associationen er en sammenfat- 
ning av like bestand, og et begrep kan efter deres mening ikke 
fremkomme ved en ,sammenfatning av konkrete ting*. 

Men skal et begrep da være en sammenfatning av abstrakte 
fænomener? Eller skal det ikke være en sammenfatning? 


1 Ifølge forfatternes egne definitioner foreligger de ogsaa bare mere 
eller mindre ufuldstændig realiseret i naturen. 


88 ROLF NORDHAGEN. 


Det er her meget vanskelig at faa tak paa den egentlige 
mening. Og personlig tror jeg at de 3 forfattere her befinder 
sig paa vildspor. 

Efter at ha fremhævet som sin mening at SAMUELSSONS og 
MELINS ,associationsbegrep* har lite med virkeligheten at be- 
stille, skriver Du Rietz, Fries & TENGWwALL bl. a. følgende: 
„Selbstverständlich ist, dass Associationen in der Natur vor- 
kommen*. 

Men er egentlig dette saa selvfølgelig? Det maa jo være 
begrepets indhold som avgjør det hele. , Associationen* er bare 
et ord, et symbol, som vi selv har lavet os, og vi har allerede 
set at det tankeindhold som ligger bak, slet ikke er identisk hos 
forskjellige forfattere. Meningen med ovenstaaende uttalelse 
maa antageligvis være, at ,associationen* saaledes som de 3 
forfattere opfatter den, har en motsvarighet i naturen. Men de 
karakteriserer ikke dette tankeindhold som fremkommet ved ab- 
straktion. Det synes som om de søker at undgaa bruken av 
dette ord 1 det hele tat. 

For mig derimot staar abstraktionen som det springende 
punkt i hele denne diskussion. Begrepsdannelser kan ikke 
fremkomme paa anden maate. 

Imidlertid maa de 3 forfalteres syn paa SAMUELSSONS „as- 
sociationsbegrep* sees i sammenhæng med deres egne definitio- 
ner og utredninger. Som vi senere skal se, bruker de nemlig 
termen association tildels i noget forskjellige betydninger, mens 
SAMUELSSON derimot er meget konsekvent i sin anvendelse av 
dette ord. 

Jeg har opholdt mig en del ved disse uttalelser av de 3 for- 
fattere fordi jeg mener, at skal vi nogengang komme til enighet 
om disse spørsmaal, maa vi av al magt forsøke at kaste lys 
ind i alle mørke kroker. Jo klarere og skarpere vi kan frem- 
stille vor personlige mening, desto bedre. Vi maa ikke stoppe 
paa halvveien, men prøve paa at trænge helt ind til tingenes 
kjerne, selv om der er aldrig saa mange vanskeligheter 1 veien. 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 89 


Vi kan ikke skyve disse fra os og bare tangere det store pro- 
blem som her ligger under: hvilke begrepsdannelser skal vi 
anerkjende som rigtige i plantesociologien, og hvad skal være 
vor rettesnor ved bedømmelsen? Hvilken værdimaaler skal 
vi bruke? 

En av plantesociologiens vigtigste opgaver er at klassificere 
de i naturen optrædende plantesamfund. Utviklingen har nu 
faktisk ført os dithen at vi er nødt til at diskutere spørsmaalet 
om „associationene* har nogen motsvarighet i naturen eller ikke. 

Hvorfor begynder vi ikke at strides om begrepet træ, eller 
kambium, eller Convallaria majalis, har nogen motsvarighet 
i naturen? Nei, fordi disse begreper er generalisationer, de er 
fremkommet ved den tankeakt som kaldes sammenlignende ab- 
straktion. Denne bør ogsaa finde virkelig og bevisst anvendelse 
1 plantesociologien. Først da kan vi haabe paa positive resul- 
tater og virkelig fremgang. — 


I det foregaaende har jeg forsøkt at analysere nogen av de 
begreper og termer som er opstillet for at klassificere de laveste 
enheter, under den forutsætning at vi benyttet betegnelsen ,be- 
stand“ om disse. Og jeg mener da at det eneste logisk rigtige 
og forsvarlige generelle begrep er ,bestandstypus*. Hvorledes 
dette bør defineres for at flertydighet skal kunne undgaaes, og 
hvorledes specialnomenklaturen bør indrettes, har jeg likeledes 
behandlet. 


B. Klassificering paa grundlag av ,associa- 
tion“ om den laveste enhet. 


I foregaaende kapitel har jeg forsøkt at vise at betegnelsen 
„association“ sproglig og logisk har faat en uheldig anvendelse, 


90 ROLF NORDHAGEN. 


og at forskjellige forfattere lar dette ord symbolisere tankeind- 
hold som slet ikke er identiske. 

Jeg har før fremholdt at jeg finder at den sociologiske 
laveste enhet (som vi i det foregaaende kaldte bestand) er i be- 
siddelse av saa eiendommelige og interessante egenskaper rent 
generelt set, at den fortjener en speciel, helt videnskabelig term. 
Og her mener jeg at ordet association er paa sin rette plads. 
Ti det er et samlenavn, hvad det skal være, da enheten er en 
»helhet*, en samling av organismer, som har associeret sig. — 
Det sigter til en generel egenskap ved alle de laveste enheter. 
Ved en association forstaar jeg altsaa et planteaggregat som 
er ensartet à kvalitativ og kvantitativ henseende. I det føl- 
gende skal jeg forsøke at vise hvorledes den videre begrepsdan- 
nelse bør foregaa naar vi altsaa kalder enheten for association 
(og ikke bestand). | 

Før jeg gaar videre, maa jeg imidlertid omtale nærmere 
endel plantesociologiske begreper og betegnelser som jeg ovenfor 
blot har nævnt rent i forbigaaende. — 


I „Vorschlag zur Nomenklatur der soziologischen Pflanzen- 
geographie* anvender Du Rırrz, Fries & TENGWALL tildels 
andre termer end de vi for har omtalt. Den nomenklatur som 
de her foreslaar, forekommer mig dog at vaere noget utilfreds- 
stillende paa flere centrale punkter. Da deres avhandling an- 
tageligvis er ment at skulle være et slags program, eller et funda- 
ment for en meningsutveksling mellem plantegeografer i norden 
(cfr. slutningsbemerkningene i deres arbeide), finder jeg ingen 
grund til ikke at klargjøre min egen stilling til deres forslag, i 


1 Det uttrykker altsaa bare én side ved enheten. Ensartetheten derimot 
træder ikke umiddelbart frem i ordet. Men saadan er det jo med alle 
ord: de er kun ufuldkomne symboler. Vi maa derfor „legge“ noget 
mere ind i dem end det som de direkte sier; og følgelig maa vi defi- 
nere begrepet. 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 91 


særdeleshet fordi der hittil ikke er fremkommet noget indlæg 1 
diskussionen fra norsk side. 

Et saadant program kan desuten vanskelig bli vedtat uten 
videre. Ti det at forpligte sig til at følge en bestemt nomen- 
klatur, er 1 virkeligheten en betydningsfuld sak; et overilet skridt 
kan let bli skjæbnesvangert. — Enhver har ret til at følge sin 
egen terminologi; men naar man foreslaar andre at følge den 
samme, indbyr man igrunden til diskussion. I det følgende er 
det spørsmaalenes logiske side som jeg specielt skal forsøke at 
belyse. 

Jeg har før omtalt at Fries," TENGwarL & Du Rietz ikke 
vil benytte ordet ,bestånd* saaledes som SAMUELSSON. Imidlertid 
har jeg tidligere uttrykkelig fremhævet at vi maa ha et grund- 
læggende generelt begrep; vi maa karakterisere utgangsmateri- 
alet. Dette har Samuetsson hat klart for sig idet han definerer 
„associalionen“ som en sammenfatning av „beständ“!. Han har 
hat en levende følelse av at ,bestånd* og „association“ hos ham 
er 2 helt forskjellige begreper, som bygger paa hinanden. Det 
samme er tilfældet med RÜBEL, som anvender termerne Bestand 
og Bestandestypus. 

Du Rietz, Frizs & TENGWALL benytter ogsaa ordet associa- 
tion, og saavidt jeg kan sei den hensigt at uttrykke en flori- 
stisk-fysiognomisk likhet mellem en del av de laveste enheter. 
Det maa derfor være berettiget at satte Bestandestypus (RÜBEL) 
= Association (D. R., F. & T.). De definerer ,associationen* 
omtrent paa samme maate som RöBEL og Brüsselerkongressen, 
nemlig som „eine Pflanzengesellschaft von bestimmter floristi- 
scher Zusammensetzung und Physiognomie*. De har imid- 
lertid sloifet passusen om de ensartede standpladsbetingelser (aar- 
saken hertil kommer jeg senere tilbake til). | 

Denne definition er efter min mening flertydig, akkurat 
som kongressens, idet den passer saa nogenlunde paa 1) den 


1 En anden ting er det at hans karakteristik av beständet efter min me- 
ning ikke er tilstrækkelig. 


92 ROLF NORDHAGEN. 


laveste enhet, og 2) paa de begreper vi danner os for at klassi- 
ficere disse igjen. 

Hadde der staat ,ensartet* istedenfor ,bestemt*, vilde de- 
finitionen ha passet paa den laveste enhet. Hvad de 3 forfat- 
tere egentlig mener, synes at være følgende: enheter som viser 
en indgaaende floristisk-fysiognomisk overensstemmelse, opfattes 
som repræsentanter for samme ,association*. 

I fofegaaende kapitel har jeg nøiere præciseret hvorfor jeg 
ikke kan godta Rüsers (kongressens) og andre plantegeogra- 
fers anvendelse av termen association. Det samme gjælder de 
9 forfatteres bruk av ordet. Skal vi 1 det hele tat benytte os 
av dette generelle samlenavn, maa vi begynde med det aller- 
nederst; ellers faar vi ikke frem det vi ønsker, paa en logisk 
tilfredsstillende maate. 

Fries, TENGWALL & Du Rietz har vistnok ogsaa hat en 
følelse av at termen association igrunden meget vel passer paa 
den laveste sociologiske enhet som saadan." De kalder nemlig 
det som SAMUELSSON og MELIN benævner „beständ“, for elemen- 
tarassociation (I. c. p. 150). Men som vi snart skal se, kan 
man ved en saadan fremgangsmaate vanskelig undgaa uklarhet 
og mangelfuld distinktion. Man er da ialfald nødt til at skjelne 
skarpt mellem ,elementarassociation* og ,association* (sensu 
D. R., F. & T), al den stund dette er 2 helt forskjellige be- 
greper, som bygger paa hinanden (saaledes som bestand og 
bestandstypus). 

Selve navnet elementarassociation synes mig heller ikke 
lykkelig valgt (DRupEs anvendelse av denne term kommer jeg 
senere tilbake til I systematiken er elementar-art et begrep 
subsumeret under et videre begrep, som oftest de gamle „Linne- 
iske arter”; det betegner en engere klassifikation, som tar hen- 


1 Av Naturforskermøtets forhandlinger (Kristiania 1918 p. 580) fremgaar 
det at Warmine opfatter ,associalionen* saaledes som undertegnede. 
Warmıne sier her: „Associationen er den grundleggende Enhed i 
Plantesamfundslæren, jeg vil tilføje: ligesom det i Systematiken er 
Individerne som vi maa gaa ud fra for at komme til „Arten“. 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 93 


syn lil finere detaljer. Naar man første gang hører navnet 
elementarassociation, vil man helt naturlig anta det for synonym 
til variant, facies, Nebentypus, eller lignende sociologiske begre- 
per, som er subsumeret under „associationen“ (sensu D. R., 
T. & F.). Men saavidt jeg kan forstaa, er dette ikke de 3 for- 
forfatteres mening; de kalder „det i naturen optredende plante- 
samfund" for en elementarassociation (l. c. p. 150), altsaa er 
det en helt generel betegnelse, som ækvivalerer SAMUELSSONS 
og schweizernes bestand!; det er ikke uttryk for nogen klassi- 
fikation av enhetene igjen. 

I den videre utredning av disse begreper undlater imidlertid 
de 3 forfattere at skjelne mellem elementarassociation og asso- 
ciation, men kalder alt sammen for association. Dette er dog 
helt utilfredsstillende set fra et logisk synspunkt; ti betingelsen 
for at en elementarassociation (= bestand) skal kunne henføres 
til en bestemt association (= bestandstypus) maa jo være den 
at vedkommende plantesamiund opviser visse karakteristiske 
(kvalitative og kvantitative) kjendetegn; det maa svare til defini- 
tionen paa associationen (= bestandstypen, f. eks. Callunetum 
hylocomiosum). At benævne den laveste enhet som saadan 
for association er logisk urigtig og anticiperet, det er at fore- 
gripe saken, nota bene: naar man saaledes som de tre forfattere, 
har valgt at anvende ordet (og begrepet) „association“ som et 
generelt uttryk for en klassifikation av enhetene igjen, efter 
deres floristisk-fysiognomiske likhet. 

Et citat fra forfatternes avhandling vil vise at en saadan 
fremgangsmaate (nødvendigvis) medfører en mangelfuld distink- 
tion. De skriver (l. c. p. 152). „Während jede besondere Asso- 
ziation (I) sich auf in der Natur vorkommende Pflanzengesell- 
schaften bezieht, bildet der Assoziationsbegriff (II) die gedachte 
Regel, nach welcher diese Assoziationen (III) als gleichwertige 
Einheiten betrachtet werden.“ (Tallene er sat til her). 


1 Dog gir forfatterne ingen generel karakteristik av elementarassocia- 
tionen (f. eks. dens ensartethet). 


94 ROLF NORDHAGEN. 


Denne passus er vistnok ment at skulle belyse begrepet 
„association“ (sensu D. R., F. & T.). Men man kan ikke be- 
nytte sig av begrepets symbol for at forklare begrepet. Efter 
min menirg maa det hele formes saaledes: „Idet ,associations- 
begrepet“! (I) i hvert specielt tilfælde direkte henfører sig til i 
naturen forekommende plantesamfund, utgjør det (II) den tænkte 
regel, efter hvilken disse plantesamfund (III) betragtes som like- 
værdige enheter." De 3 forfatteres bruk av ordet , Åssociationen* 
paa det med tallet (III) anmerkede sted, er anticiperet. Men 
dette kommer derav at de ogsaa kalder den laveste enhet 
som saadan for association, 2: de bruker termen om 2 for- 
skjellige begreper. Hadde der staat ,elementarassociation*, vilde 
det hele blit mere forstaaelig. 

Som før omtalt er bestandstypus-begrepet (associationen 
sensu D. R., F. & T.) et analogon til systematikens artsbegrep. 
Ved hjelp av dette kan vi let prove rigtigheten av ovenstaaende 
paastand. Vi kan f. eks. si: „Idet artsbegrepet (I) i hvert spe- 
cielt tilfeelde direkte henforer sig til i naturen forekommende 
planteindivider, utgjør det (II) den tænkte regel efter hvilken 
disse planteindivider (III) betragtes som likeværdige enheter"? 
Derimot er det selvsagt umulig at si: „Idet arten (I) i hvert 
specielt tilfælde direkte henfører sig til i naturen forekommende 
planteindivider, utgjør artsbegrepet (II) den tænkte regel efter 
hvilken disse arter (III) betragtes som likeværdige enheter." 
Ordet art er her absolut anticiperet og feilagtig paa sted (III), og 
paa samme maate „diese Assoziationen“ hos de 3 forfattere. 

Jeg kan heller ikke finde andet end at følgende uttalelse er 
egnet til at vække misforstaaelser: „In jedem Spezialfall muss 
deshalb die Assoziation (I) alle die Forderungen erfüllen, die in 
1 9: bestandstypusbegrepet. 

2 Uttrykket ,tænkt regel" er forevrig efter min mening ikke nogen træf- 
fende karakteristik av disse begreper. Det hores hoist abstrakt ut. 
Kan en tænkt regel ha nogen motsvarighet 1 naturen? De 3 forfattere 


vil jo netop vise at dette er tilfældet med „associationsbegrepet“; men 
den citerte uttalelse peker igrunden i motsat retning. 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 95 


der Definition för den Assoziationsbegriff (II) aufgestellt werden, 
mit Ausnahme der Finschränkungen die durch die Assoziations- 
fragmente bedingt werden. Sollte dies in irgend einem Fall nicht 
zutreffen, so ist dass ein Kriterium dafür dass die bewusste 
Pflanzengesellschaft keine Assoziation (III) ist“ (1. c. p. 152). 

Ordet association er her tydelig anticiperet paa det sted som 
er avmerket med (I). Konsekvensen av citatets første og sidste 
mening blir nemlig nødvendigvis den, at „hvis en association (I) 
ikke svarer til associationsbegrepet (II), saa er den ingen asso- 
ciation (IIT)*(!). 

Forutsætningen for at gjenstanden (I) skal kunne betegnes 
med symbolet (III) maa selvfølgelig være at den svarer til ind- 
- holdet av det begrep (ID), hvis symbol = (III). 

Hele denne uttalelse viser ogsaa meget klart hvorledes det 
gaar naar vi ikke til at begynde med præciserer hvad vi for- 
staar ved plantesociologiens utgangsmateriale; ti vi blir da al- 
likevel nødt til at komme tilbake til saken senere. Men dette 
er upraktisk og avstedkommer uklarhet. 

Der er nemlig saavidt jeg kan forstaa, neppe tvil om at den 
sidst citerte uttalelse sigter til den laveste enhet som saadan. 
Hvis vi skulde ,oversætte* citatet til den terminologi som vi 
benyttet i forrige kapitel, kommer det til at lyde saaledes: „I 
hvert specielt tilfælde maa derfor planteaggregatet (I) opfylde 
alle de fordringer som er opstillet i definitionen paa bestands- 
begrepet (Il)! — — — —. Skulde dette i noget tilfælde ikke 
være hændelsen, er dette et bevis paa at vedkommende plante- 
aggregat ikke er et bestand (III)^ (i den mening som her præci- 
seret). Det kunde f. eks. være heterogent eller en intim mosaik. 

Hvis nemlig passusen var ment at skulle kaste lys over 
bestandstype-begrepet, saa blir det hele hensigtsløst: „I hvert 
specialtilfælde maa derfor bestandet (I) opfylde alle de fordringer 
som er opstillet i definitionen paa bestandstype-begrepet (II) — 
— — —. Skulde dette i noget tilfælde ikke være hændelsen, 


1 9: det maa opvise kvalitativ og kvantitativ ensartethet, homogenitet. 


96 ROLF NORDHAGEN. 


er dette et kriterium paa at vedkommende bestand ikke er nogen 
bestandstypus (III)“. Men hvad er det saa? 

Saavidt jeg kan forstaa er der intet i veien for at et plante- 
samfund kunde være et unicum, og altsaa bare forekomme paa 
et eneste sted. Det er slet ikke utænkelig (f. eks. ved en eien- 
dommelig konstellation av faktorer). Og hvis det opviste kva- 
litativ og kvantitativ ensartethet, kunde det selvfølgelig kaldes 
for et bestand (elementarassociation sensu D. R., F. & T.) 

Derimot vilde det ikke kunne henføres til nogen bestands- 
typus (association (sensu D. R., F. & T.) som tidligere var op- 
stillet og defineret). Vi ser saaledes tydelig at betingelserne for 
at et planteaggregat skal kunne betegnes for bestand, er helt 
andre end betingelserne for at det skal kunne henføres til en 
bestandstypus. Tanken arbeider nemlig med 2 helt forskjellige 
ting i disse tilfælder. — 

Nu lærer forøvrig logiken ogsaa at der gives begreper om 
enslige ting, om saadant som bare er en éngangs fremtoning. 
Denslags begreper symboliseres ved sernavn (nomen proprium); 
de kaldes ogsaa individuelle begreper. I petrografien har man 
mange saadanne, eller rettere: hadde; for eftersom forskningen - 
skrider frem, viser det sig at de fleste bergarter fins paa flere 
lokaliteter, ikke bare paa én. Termerne glir da over fra at være 
særnavn til at bli fællesnavn. Og det indhold som ligger bak, 
skifter samtidig karakter; det blir gjerne tyndere, idet man 
foretar en generalisation (abstraktion) (cfr. f. eks. forekomsten 
av ,Madeirit*, , Yamaskit“ o. I. bergarter i Kristianiafeltet). 

I plantesociologien maa vi allerførst definere hvad vi for- 
staar ved utgangsmaterialet. Dermed er det spørsmaal en gang 
for alle avgjort, og vi slipper da senere at komme tilbake til 
det og at ta reservationer naar vi holder paa med klassifika- 
tionen!. 


1 Associationsfragmentene vil altid staa i en særstilling. At klassificere 
disse rigtig er ingen let opgave, og forutsætter et indgaaende kjend- 
skap til det undersøkte omraades plantesamfund. 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 97 


Av ovenstaaende utredning vil det fremgaa at jeg av for- 
skjellige grunder ikke kan gaa med paa den nomenklatur som 
Fries, TENGWALL & Du Rietz foreslaar. Særlig forekommer 
det mig uheldig at ordet association anvendes i 2 betydninger. 
Da var igrunden Schweizernes og SAMUELSSONS system: bestand 
— association, at foretrække; for distinktionen er ialfald upaa- 
klagelig i dette tilfælde. 


Vi har ovenfor set at Frizs, TENGWALL & Du Rıerz fore- 
slaar termen elementarassociation som et generelt uttryk for 
„det i naturen forekommende plantesamfund*, og at dette navn 
utvilsomt ækvivalerer SAMUELSSONS bestånd. 

Uttrykket elementarassociation har de 3 forfattere hentet 
fra Drupe (1913). Imidlertid kan jeg ikke finde andet end at 
Drupe med denne term symboliserer et andet begrep end de 3 
forfatteres. Han anvender navnet som uliryk for en klassi- 
fikation (rigtignok en meget snever gruppering). Drupz uttaler 
nemlig først (l. c. p. 206): „Wir wollen die auf kleinstem Raum 
sich in der Besiedelung des Bodens zusammenfindenden Arten 
einschliesslich ihrer. gegenseitig mehr oder weniger zwingend 
bedingten Abhängigkeit voneinander eine elementare Assoziation 
nennen; sie soll edaphische Gleichförmigkeit, also keine dem 
geschulten Auge erkennbaren, die Pflanzenbesiedelung beein- 
flussenden Verschiedenheiten besitzen! und beschränkt sich 
daher zunächst auf sehr kleine Flächen, die miteinander in 
‚ihrem Pflanzenbestande zu vergleichen sind.“? 


1 Denne uttalelse viser at Drupe ikke betragter vegetation og Standort 
som koordinerte begreper, men som 2 sider av samme sak. Ti „die 
elementare Assoziation“ defineres her først som „die zusammenfindenden 
Arten"; men efterpaa sier Drupzr at „sie soll edaphische Gleichförmig- 
keit besitzen“, og ingen forskjelligheter som indvirker paa „die Pflan- 
zenbesiedelung*, altsaa omfatter „die elementare Assoziation* ogsaa 
voksestedet. 

2 Uthævet her. 


Nyt Mag. f. Naturv. LVII. 1919. 7 


98 ROLF NORDHAGEN. 


Imidlertid faar man et noget bedre overblik over hvad DRUDE 
egentlig mener med elementarassociation, av efterfolgende utta- 
lelse (1. c. p. 214): „Nachdem wir an der Hand der Jaccardschen 
Untersuchungen oben den Begriff der „Elementarassoziation“ 
umschrieben und erfahren haben, dass wir darunter nicht die 
am kleinsten Platz wechselnden Vereinigungen, sondern deren 
grösstmögliche Gesamtheit im Bereich gleichartiger klimatisch- 
edaphischer Bedingungen an einer Station zu verstehen haben, 
müssen wir zu höheren Einheiten vorzudringen suchen. Diese 
liegen in der Assoziation selbst, die sich zu der Elementarasso- 
ziation einer bestimmten Landschaft verhält wie die Gattung zu 
ihren unter sich nahe verwandten Arten“. 

Der er efter dette neppe tvil om at Drupe med „Elementar- 
assoziation^ forstaar et begrep, dannet i klassifikationsøiemed; 
det betegner en engere gruppering av ensartede vegetationsklædte 
arealer indenfor et mindre omraade (Landschaft). Han taler om 
deres „grösstmögliche Gesamtheit“, altsaa har han vel ved sam- 
menlignende abstraktion fundet frem deres karakteristiske fælles- 
egenskaper. Det er ikke den allerlaveste enhet (det saavel 
kvalitativt som kvantitativt ensartede planteselskap) som DRUDE 
benævner elementarassociation!. Men han henfører saavidt 
jeg kan forstaa, saadanne enheter indenfor et mindre omraade 
(sim Bereich gleichartiger klimatisch-edaphischer Bedingungen“) 
som er meget like i floristisk-fysiognomisk henseende, til samme 
elementarassociation. Dette fremgaar ogsaa av den sammenlig- 
ning DRUDE trækker mellem ,elementarassociationen* og arten, 
og mellem „associationen“ og slegten. Hvis nemlig den laveste 
sociologiske enhet (utgangsmaterialet) skulde sammenlignes med 
noget i systematiken, saa maatte det være med planteindividet.? 

Drupes „Elementarassoziation“ er vistnok et meget lokalt 
og snevert klassifikationsbegrep (det kan nærmest sammenlignes 


1 Det er forøvrig vanskelig at forstaa citatets mening fuldt ut. 
2 Dette har Du Rırrz fremstillet meget klart i sin avhandling 1917 p. 52. 
Cfr. ogsaa den ovenfor citerte uttalelse av Warmine (1918 p. 580). 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 99 


med elementar-art i systematiken), og det er neppe identisk med 
Fries, TENGWALL & Du Rtetz’s elementarassociation. 


Efter denne digression, som var nødvendig av hensyn til den 
følgende fremstilling, skal vi gaa tilbake til vort utgangspunkt 
ved dette kapitels begyndelse: vi kalder det saavel kvalitativt 
som kvantitativt ensartede planteselskap for en asscciation. 

Hvordan skal vi saa faa uttrykt likheten mellem en del as- 
sociationer igjen helt generelt, saaledes at det hele blir logisk 
tilfredsstillende? 

Baavidt jeg kan forstaa maa vi her ty til ordet type. Der 
er ingen vei utenom. Associationer som viser en indgaaende 
floristisk og fystognomisk overensstemmelse, henføres til samme 
associationstypus. 

Denne definition er entydig, og den baserer paa begrepet 
association, som jeg for har defineret. 

Vi har her netop behov for det logiske ,trappetrin*: 

Association — Associationstypus. Det kan ikke erstattes 
av: elementarassociation — association, som de 3 forfattere mu- 
ligens vil komme til at anvende. For som før fremhevel, maa 
vi begynde med ordet association allerlavest nede; ti det er 
det eneste sted hvor der trænges et generelt samlenavn.! Høiere 
oppe i systemet vil det altid være ulogisk. 

Saavidt jeg kan skjønne blir der ikke mere end 2 alterna- 
tiver mulige, enten RüBeLs eller det netop nævnte: 


Bestandstypus. Associationstypus, 
Bestand ‚Bestand Bestand association associalion association 
ooo, — — pn d ———====> 


(hvis man da ikke vil ta det radikale skridt at indføre termen 
facies i samme betydning som bestandstypus eller associations- 
typus, hvilket utvilsomt vilde medføre mange fordeler). 


1 Naar undtaes det i kapitel VI behandlede forhold. 


100 : ROLF NORDHAGEN. 


De enkelte associationstyper kan betegnes paa samme maate 
som omtalt for bestandstypernes vedkommende: 

1) Ved latinske fællesnavn som kan anvendes 1 ental og flertal 
(Scirpeta cæspitosi, Nardeta strictae, Dryadeta octopetalae, 
osv.). 

2) eller efter præfix-metoden, idet man gaar ut fra stam- 
men association og sætter plantenavnene foran, i alm. de domi- 
nerende arter, f. eks.: én Eriophorum vaginatum-Sphagnum 
angustifolium-association, flere Eriophorum vaginatum-Sphag- 
num-angustifolium-associationer: en Calluna-Hylocomium- 
association, flere — associationer, osv. 

Denne bruk av ordet association ı ental og flertal virker 
ved første giekast noget forvirrende, men er ikke destomindre 
en logisk konsekvens av den foregaaende utredning. — Naar man 
i et plantegeografisk arbeide vil opføre et landomraades associa- 
- tionstyper 1 tabelform, bør man kanske helst opføre dem i fler- 
talsformen (cfr. Hurts formationer). 

Det sier sig selv at de specialbegreper som symboliseres 
ved navnet: associationstyper, kommer til at bli av litt forskjellig 
omfang hos de forskjellige forskere (cfr. artsbegrepet). Nogen 
har bruk for et relativt vidt begrep (dettes indhold blir da 
mindre, ti et begreps vidde og indhold er omvendt proportionale), 
andre for et trangere (hvis indhold følgelig blir større). Og dette 
er netop en stor fordel, for da kan enhver indrette sig slik som han 
finder mest hensigtsmæssig. Graden av likhet varierer nemlig 
meget indenfor de forskjellige fraktioner av plantesamfund (etr. 
Du Rietz 1917 p. 52—53), og man har frie hænder til indenfor 
associationstypen igjen at foreta en engere gruppering, i vari- 
anter, „Nebentypen“, osv. Disse ord er fællesnavn, i motsæt- 
ning til association, og bruken av dem medfører ingen logiske 
farer. | 

9) En tredje benævningsmaate er ogsaa mulig. Associations- 
typerne kan nemlig indordnes under en ny fællesbetegnelse: 
formationen, og dennes specialnavn kan da anvendes om de 


OM NOMENKLATUR 1 PLANTESOCIOLOGIEN. 101 


enkelte associationstyper og associationer (paa samme maate som 
f. eks. Anemone Hepatica kaldes for en Anemone, for en Ra- 
nunculacé, for en dicotyledon osv.). Man kunde altsaa tale om 
en Calluna-Hylocomium-lynghede, Juncus trifidus-rık lav- 
hede (SAMUELSSON 1917) osv. Jeg foretrækker dog de andre 
metoder, som bygger sig op nedenfra. 

Navnet associationstypus er altsaa en fællesbetegnelse paa en 
mængde specialbegreper, hvis medtænkte realmoment er det samme, 
3: de er allesammen dannet 1 den hensigt at uttrykke en flori- 
stisk-fysiognomisk likhet mellem en række associationer. Det er 
altsaa et generelt begrep vi her har dannet os og defineret. 


Du Rietz, Fries & TENGWALL forsøker 1 sin avhandling at 
vise at ,associationen* ikke kan betegnes som ,eine synøkolo- 
gische Einheit“. Men her melder sig med engang det store 


_. sporsmaal: er det det enkelte plantesamfund, det kvalitativt og 


kvantitativt ensartede planteselskap, de mener (altsaa det som 
vi ovenfor bestemte os for al kalde association — elementar- 
association (D. R., F. & T.) = bestånd (SAMUELSSON, RÖBEL 
etc.), eller er det associationstypen (= associationen (D. R., F. 
& T.) = bestandstypen (Rörer)? 

Jeg har tidligere git en fremstilling av termen ,synøkologi* 
og dens anvendelse. De 3 forfattere bruker denne term paa 
samme maate som undertegnede: ,die Synøkologie umfasst nur 
den Teil der Pflanzengeographie, die das Verhåltnis der Pflanzen- 
gesellschaften zum Standort und den auf demselben wirkenden 
Faktoren behandelt“ (1. c. p. 156). De opfatter altsaa synokolo- 
logien som en speciel side av plantesociologien. 

Men hvad menes der saa med „Einheit“? Ved uttrykket 
enhet forstaar jeg noget bestemt, fixeret, avgrænset og defineret, 
noget som utgjør byggestenene i et videnskabelig system. En 
„syngkologisk enhet" blir altsaa en byggesten i et synøkologisk 


102 ROLF NORDHAGEN. 


system, eller med andre ord uttryk for en synøkologisk likhet 
eller overensstemmelse. 

Jeg har for præciseret (p. 48) at synøkologiens objekt er de 
kvalitativt og kvantitativt homogene (ensartede) planteaggregater, 
og at saadanne homogene vegetationer utvilsomt maa betegnes 
som synøkologiske enheter, at dette ialfald er regelen. 

Naar et bestemt areal bærer en homogen vegetation, saa 
kan dette vanskelig forklares paa anden maate end ved den an- 
tagelse at livskaarene er de samme over hele dette areal. 

Imidlertid stiller saken sig noget anderledes for associations- 
typernes vedkommende. Om vi f. eks. tar for os de plantesam- 
fund Riper har beskrevet fra Berninagebetet, og som han be- 
nævner Nardeta, saa har vi altsaa her med en associationsty pus 
at gjøre. Spørsmaalet blir da: er disse Nardeta overalt be- 
tinget av den samme konstellation av voksestedsfaktorer? Med 
andre ord: uttrykker associationstypebegrepet ikke bare en 
floristisk-fysiognomisk likhet, men ogsaa en synøkologisk (sensu 
stricto) overensstemmelse?. 

Vi befinder os her ved et meget vigtig punkt. 

Aarsaken til at de 3 forfattere ikke vil kalde associations- 
typen (9: associationen sensu D. R., F. & T.) for en synøko- 
logisk enhet men alene for „eine pflanzengeographische Einheit“, 
fremgaar av folgende uttalelse (l. c. p. 156—157):. „Die auf den 
Standort und seine Vegetation einwirkenden Faktoren nennen 
wir Standortsfaktoren. Diese sind von dreierlei Art, nämlich 
ökologisch, biotisch und historisch. Die ökologischen Faktoren 
können im grossen gesehen zwei Klassen angehören, nämlich 
der klimatischen und edaphischen! (ScHimPER 1898). Es ist be- 


1 De , historiske" faktorer kan ogsaa opløses i de samme 3 slags: kli- 
matiske, edafiske og biotiske. Efter min mening burde man derfor 
definere voksestedsfaktorene som: de i nutiden eller fortiden paa vokse- 
stedet virkende klimatiske, edafiske og biotiske faktorer som er eller 
har været av betydning for dets nuværende vegetation. — Man kunde 
ogsaa kalde dem økologiske faktorer (saaledes som Rözr 1913). 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 103 


kannt und mehrfach durch das Beispiel nachgewiesen dass diese 
einander ersetzen können. Ebenso können verschiedene Arten 
von edaphischen Faktoren „vikariiren“, ohne dass die Assozia- 
tion verändert wird. In einem Gebiet kann deshalb eine Assozia- 
tion in der Hauptsache klimatisch bedingt sein, während sie ihr 
Dasein in einem andern Klimagebiet den edaphischen Faktoren 
zu verdanken hat. Auch im selben Klimagebiet kann eine und 
dieselbe Assoziation unter verschiedenartigen edaphischen Bedin- 
gungen auftreten. Dass historische und biotische Faktoren öko- 
logische ersetzen können, ist schon oben exemplifiziert worden“. 

De sporsmaal som forfatterne her berører, er overmaade van- 
skelige. 

Det har hittil gjældt som en slags grundsætning (eller stil- 
tiende forutsætning) i synøkologien at 2 vegetationer som er like 
i floristisk-fysiognomisk henseende, ogsaa er betinget av den 
samme konstellation av faktorer. 

De 3 forfattere derimot hævder at selv om voksestedsfak- 
torene paa 2 lokaliteter er forskjellige, saa kan allikevel det 
sociologiske resultat: plantesamfundet, bli det samme. 

Personlig er jeg ikke helt sikker paa denne paastands rig- 
tighet. De eksempler som forfatterne nævner, virker ikke helt 
overbevisende; de er for almindelig avfattet. Paa dette vig- 
tige punkt kræves der faktiske og detaillerte eksempler og doku- 
mentationer, med analyser av vegetation og voksestedsfaktorer. 
(Deres eksempel: „die Hochstaudenwiese* (l. c. p. 157) lærer 
os saaledes efter min mening ikke andet end at 1) birken mangler 
i regio alpina paa grund av klimatiske aarsaker, 2) undertiden 
i regio subalpina paa grund av edafiske forhold (snebedækningen). 
Derimot fortæller det os lite om ,die Hochstaudenwiese* og 
dens livskrav. Det faktum at denne kan optræ over trægrænsen 
(i regio alpina), og desuten 1 regio subalpina paa steder hvor 
birken baade kan trives og ikke trives, tyder paa at de utslag- 
givende eller bestemmende faktorer er helt andre end de som 
for birken er de avgjørende. Og det er efter min mening ikke 


104 ROLF NORDHAGEN. 


berettiget at dra den slutning, at fordi om birken mangler i en 
„Hochstaudenwiese“ i regio alpina paa grund av klimatiske for- 
hold, og undertiden i regio subalpina's „Hochstaudenwiesen“ 
paa grund av sterk snebedækning, saa kan ,die Hochstauden- 
wiese* ı første tilfælde betragtes som klimatisk betinget, i det 
andet tilfælde som edafisk betinget. Det er fra en „negativ“ 
kjendsgjerning (manglende birk) og dens aarsak at trække slut- 
ninger 1 positiv retning). 

Jeg skulde tro at saalænge man befinder sig indenfor et 
geografisk omraade som er nogenlunde ensartet 1 klimatisk og 
edafisk henseende, er en frappant likhet i vegetationen et 
tegn paa likhet i livsbetingelser. Dette tror jeg er regelen, men 
at der gives undtagelser fra denne er meget sandsynlig. Vor 
viden om plantesamfundenes forhold til og avhængighet av kaa- 
rene er endnu meget ufuldkommen, og fremtiden kan godt by 
paa overraskelser baade i den ene og den anden retning. 

Imidlertid maa vi ogsaa være forsigtige med at gaa den 
omvendte vei: fra forskjellighet i de let analyserbare faktorer 
at slutte os til forskjel i livskaar. Vi maa erindre al vi ved 
vore studier over voksestedets natur maaler med vore egne maal, 
mens vi skulde maale med planternes. Selv om 2 lokaliteter 
synes os svært forskjellige, kan de for planterne meget vel være 
jevngode. Ti det er ikke alle faktorer som er utslagsgivende; 
overfor enkelte av disse kan planterne være meget indifferente, 
mens de overfor andre kan være yderst folsomme.! — 

Men her ligger netop opgaverne for den fremtidige pe 
ning. Og jeg er helt enig med de 3 forfattere 1 at vi ikke kan 
anvende kaarene som utgangspunkt ved associationstypernes 
omgrænsning og fastsættelse. 

Holder vi os til vegetationen alene, har vi ialfald ikke fore- 
grepet noget med hensyn til den synøkologiske side av saken. 
For associationstypen uttrykker i alle tilfælder en umiddelbar, 
lagttagbar likhet; klassifikationens fundament er sikkert nok. 


1 Cfr. f. eks. Hrzsserman: Studier öfver salpeterbildningen i naturliga 
jordmåner. Stockholm 1917. 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 105 


Viser det sig ved en nøiere undersøkelse at denne likhet direkte 
skyldes en overensstemmelse mellem de respektive voksesteder 
og de paa disse virkende faktorer, saa er dette vel og bra: 
vi har da faat en forklaring paa fænomenet. Begrepet blir 
imidlertid uforandret det samme som før. 

Lar vi derimot, saaledes som Brüsselerkongressen, „ens- 
artede voksestedsbetingelser“ indgaa i definitionen paa associa- 
tionstypen!, maa vi dokumentere at dette virkelig er tilfældet. 
Det er ikke nok bare at komme med et postulat, selv om dette 
har sandsynligheten for sig. 

Og henfører man, saaledes som enkelte forfattere gjør, 2 
plantesamfund som ikke har nogen art fælles, eller som indbyr- 
des er sterkt avvikende, til samme associationstypus, kræves der 
absolut haandgripelige beviser for at voksestedsfaktorene er 
identiske i disse 2 tilfælder. Ti her blir nemlig likheten i kaar 
begrepets kjerne, mens derimot det floristisk-fysiognomiske stilles 
1 anden række. 

Som Du Rietz, Fries & TENGWALL fremhever, har vi ikke 
ret til uten videre fra likhet 1 floristisk-fysiognomisk henseende 
at slutte os til likhet i miliøet. Og det er likefrem uberettiget 
at paastaa at tiltrods for at 2 plantesamfund er floristisk for- 
skjellige, saa er de allikevel betinget av neiagtig den samme 
konstellation av faktorer. RAUNKIER skriver (1917 l. c. p. 28) 
at der er ingen grund til at tvile paa „at allevegne, hvor Vegeta- 
tionen har havt Tid til at komme 1 en vis Ligevægt, der vil 
en udpræget Forskjel i floristisk Henseende tillige betyde en For- 
skjel i Livskaar“. 

I samme forbindelse uttaler RAUNKIÆR ogsaa: ,— — — vi 
kan derfor heller ikke her anvende Kaarene som Udgangspunkt 
ved Bestemmelsen av Formationen; det er tværtimod Formatio- 
nens statistisk-floristiske Ensartethed der skal belære os om 
hvilke Lokaliteter Planterne anser for kaarfælles; og det bliver - 


1 Cfr. ovenfor p. 66. 


106 ROLF NORDHAGEN. 


da Økologiens Opgave at udforske, hvorfor Planterne anser de 
og de Steder for kaarfælles, og hvilke Forhold det er, der be- 
tinger, al netop de og de Arter, kort sagt: denne bestemte For- 
mation, her er istand til at staa sig i Konkurrencen med de 
andre av de forhaandenværende Arter.” 

Der altsaa paa dette punkt den skjønneste overensstemmelse 
mellem Hurt, RAUNKIÆR, FRIES, TENGWALL, Du Rietz og under- 
tegnede. 

Jeg er ogsaa fuldstændig enig med de 3 svenske forskere 
derı at kongressens definition av „Standort“ som „summen av 
de paa en geografisk bestemt lokalitet virkende faktorer forsaa- 
vidt som de har betydning for vegetationen”, at denne bør sloi- 
fes. Logisk set er den forkastelig, al den stund det sproglige 
uttryk for det samme er ,voksestedsfaktorer* (Ståndortsfaktorer). 
Hvorfor skal ikke en ting faa lov til at nævnes ved sit rette 
navn? Paa norsk maa ,Standort* oversættes med voksested, 
og saa skulde altsaa dette navn holdes skarpt ut fra lokalitet! 
Fordelene ved det hele er efter min mening nærmest illusoriske. 
Der er paa forhaand saa mange vanskeligheter, ikke mindst 
sproglige, at overvinde i plantesociologien, at vi ikke bør øke 
deres antal. — 

Vi kommer altsaa til det resultat at „associationstypen“ maa 
betegnes som en plantesociologisk enhet! Om den ogsaa for- 
tjener navnet „synokologisk enhet” (sensu stricto), faar fremtiden 
vise. For enkelte typers vedkommende er dette utvilsomt tilfældet 2. 

Det blir synøkologiens opgave at utforske disse ting nærmere. 


1 Idet begrepet uttrykker en floristisk-fysiognomisk likhet, altsaa en 
umiddelbar likhet mellem plantesamfund. 
2 Det er ogsaa givet at begrepets vidde her er av avgjørende betydning. 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 107 


V. Om associationstypernes klassificering. 
Formationsbegrepet. 


I de foregaaende avsnıt har vi diskuteret associationenes 
klassifikation efter floristisk-fysiognomiske principer, og set hvor- 
ledes associationstyperne bør avgrænses og defineres, og hvad 
disse begreper 1 realiteten uttrykker. 

Imidlertid er dette selvsagt ikke den eneste mulige fremgangs- 
maate. Istedenfor at foreta en saadan primær og relativt snever 
gruppering i associationstyper, kan man godt lægge andre lik- 
hetspunkter til grund for klassificeringen. 

RAUNKIÆR anvender saaledes det biologiske spektrum (uttat 
ad statistisk vei) som inddelingsgrundlag, og henfører plantesam- 
fundene til en eller anden klasse ı sit system (som er bygget 
over de Raunkiærske livsformer). Men det er indlysende at en 
saadan klassifikation er ulike mere theowetisk end den først- 
nævnte; ti RAUNKIÆRS livsform-begrep hviler paa læren om 
tilpasning og tilpassethet, som jo hører med til de vanskeligste 
kapitler i botaniken. 

Hutt inddelte plantesamfundene efter hvad han kaldte „grund- 
formene* eller „vegetationsformene“ (l. c. p. 19), men disse er 
rent fystognomiske typer uten spor av theoretisk austrøk. Og 
Hurts ,formationsbegrep* har blot til hensigt at uttrykke en 
fysiognomisk likhet mellem en række samfund. — Som Du Ritz, 
Fries & TENGWALL har paapekt (l. c. p. 147), er imidlertid Hurts 
grundformer” saa snevert begrænset, at hans formationer 1 en 
række tilfælder falder sammen med det som vi ovenfor.benævnte 
associationstyper. 

Nu har imidlertid økologien lært os at plantesamfundenes 
fysiognomi i større eller mindre grad netop bestemmes av kaarene, 
eller rettere: de enkelte plantearter og hele samfundet er 1 har- 
mont med kaarene (Warmine 1895) Men det er meget van- 
. Skelig at avgjøre 1 hvilke organisationsforhold ,tilpassetheten, 


108 ROLF NORDHAGEN. 


er uttrykt; vi vet i mange tilfælder slet ikke hvorledes denne 
eller hin fysiognomiske eiendommelighet skal tydes, om den skal 
betragtes som fremkommet ved tilpasning til kaarene, eller om 
den skyldes arvelige anlæg hvis betydning vi ikke kjender. 
Fysiognomiske typer behøver ikke at være økologiske typer 9: 
økologisk betinget, og det er vel heller ikke altid givet at en 
autøkologisk overensstemmelse umiddelbart aabenbarer sig i 
fysiognomiet, som en type. 

De moderne ,livsformsystemer^ som er opstillet, er alle 
mere eller mindre ufuldkomne, eller som RAUNKIER uttrykker 
sig ,forelobig anvendelige (Skagens odde, p. 201); de bygger 
nemlig paa enkelte iginefaldende tilpasningsfænomener inden 
planteriket. Den „absolute“ livsform, 9: summen av samtlige . 
tilpasninger hos den enkelte art (Raunkrær 1917) er endnu saa 
lite utforsket og saa vanskelig at anskue, at vi foreløbig i øko- 
logien maa nøle os med mere oversigtlige, men mindre fuld- 
komne systemer, 

Netop fordi de opstillede livsformsystemer er ensidige, 
ofte mere eller mindre kunstige og theoretiske, legger mange . 
plantesociologer nu mere og mere vegt paa fysiognomiel som 
saadant ved samfundenes klassificering, uanset om det er øko- 
logisk betinget eller ikke. Man søker nu mere og mere at lægge 
de rent fysiognomiske typer (fysiognomiske livsformer, cfr. p. 58) 
som: træ (løvtræ, naaletræ etc.), busk, ris, urt, græs osv. til 
grund for den sekundære klassifikation, likesom man mere og 
mere foretrækker at foreta en primær gruppering efter floristisk- 
fysiognomiske principer. En sterk induktiv tendens gjør sig tydelig 
gjældende. 

Jeg skal ikke her forsøke paa at belyse fordelene og mang- 
lene ved disse forskjellige fremgangsmaater, men kun fæste op- 
merksomheten ved problemenes mere formelle og logiske side. 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 109 


Ved plantesamfundenes sekundære inddeling benytter de 
fleste forskere sig av termen ,formation*, likegyldig hvilke prin- 
ciper de følger. Rüseı kalder f. eks. ,Làrchenwald* for en for- 
mation, idet han her tar sit utgangspunkt i vegetationen selv. 
Men samtidig benævner han ogsaa ,Schuttflur* og , Alluvialflur* 
for formationer, tiltrods for at inddelingen her tydelig er baseret 
paa underlagets karakter (Bernina 1912). Imidlertid er delte 
paa en maate i overensstemmelse med hans egen definition 
(eller rettere Brüsselerkongressens, som han citerer): „Eine For- 
mation ist der gegenwårtige Ausdruck bestimmter Lebensbedin- 
gungen“. Termen formation ber altsaa efter RöBELs mening 
benyttes om begreper som uttrykker en synøkologisk overens- 
stemmelse (der aabenbarer sig i fysiognomiet). 

Andre forfattere anvender ordet ret og slet som uttryk for 
en fysiognomisk likhet (f. eks. Du Rietz, Fries & Trene waun, 
l. c. p. 161). 

Der hersker forsaavidt stor frihet med hensyn til bruken av 
betegnelsen „formation“, og den symboliserer derfor ogsaa ofte 
meget forskjelligartede begreper, som slet ikke altid befinder sig 
paa det samme logiske plan. 

Det spørsmaal reiser sig nu: er alle de begreper som i litte- 
raturen symboliseres ved navnet „formation“, dannet for at ut- 
trykke likhet? Eller muligens ogsaa i en anden hensigt? 

Hvis vi ønsker at uttrykke den fysiognomiske eller økolo- 
giske likhet som eksisterer mellem en del bestemte associations- 
typer, maa vi atter danne os et begrep med abstraktion (foreta 
en generalisation) og saa fabrikere et fællesnavn, som kan bru- 
kes ikke alene om hver enkelt av de angjældende associations- 
typer, men ogsaa om hver enkelt association. 

En fællesbetegnelse paa alle saadanne specialbegreper som 
er dannet i ovennævnte hensigt (9: hvis medtænkte realmoment 
er det samme) er formation). — Dette kan skematisk demon- 
streres slik: 


! I likhet med associationstypus er det altsaa et generelt begrep; det 
omfatter en række specielle begreper. 


110 ROLF NORDHAGEN. 


Formation 


pe ts etg 


Associanonsiypus Associatsonslypus 
association association association association 


Jeg skal videre nævne et eksempel, hentet fra RÜBELS store 
arbeide (Bernina 1912) for at demonstrere anvendelsen? av de 
dannede fællesnavn (og specialbegreper): 


0 Vv 
Trockenwiese 


Nardeta strictae FYN Curoulela | 

E 

> 
Å Br: 


u 


association I association II association ir veis aesccialion II 


ed 


Det forste skema viser altsaa „abstraktionsbanen“, det sidste 
viser det praktiske resultat som tankevirksomheten forer til. — 
Noiagtig de samme skemaer kan opstilles for slegtsbegrepets dan- 
nelse og anvendelse 1 systematiken; man behøver kun at om- 
bytte association med ,individ*, associationstypus med „art“, og 
formation med ,slegt*, og ı det andet skema indsætte bestemte 
latinske navn. 

Det er fællesnavn vi trænger, og derfor maa de latinske 
kunstord som vi eventuelt laver for at betegne de enkelte for- 
mationer, kunne brukes baade i ental og flertal. De maa ikke 
konstrueres som praktisk talt udelukkende flertalsord (saaledes 


1 9: jeg anvender her RÜBeLs termer saaledes som de efter min mening 
bør kunne anvendes. 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 111 


som f. eks. de specielle familienavn i systematiken). De forma- 
tionsnavn som anvendes i litteraturen, er dog som oftest hentet 
fra folkesprogene. 

Du Rietz, Fries & TENGWALL definerer (I. c. p. 161) i over- 
ensstemmelse med sine fysiognomiske (induktive) synsmaater 
formationen som: „Eine Pflanzengesellschaft von bestimmter 
Physiognomie, d. h. Übereinstimmung betreffs der vorwalten- 
den Lebensformen“. Det er her utvilsomt den fysiognomiske 
overensstemmelse mellem en række plantesamfund som de ønsker 
at fremhæve. 

Efter min mening uttrykker dog deres definition slet ikke 
hvad den skal. Vi maa erindre at det her dreier sig om et 
generelt begrep av høiere orden, og det er da vanskelig at gi 
en tilfredsstillende og entydig definition. 

Jeg tror neppe at en person som ønsket at sætte sig ind i 
den plantesociologiske nomenklatur, vilde faa noget klart indtryk 
av begrepene ,association* (sensu D. R., F. & T. = associa- 
tionstypen) og ,formation* ved at læse følgende definitioner: 

1) Association = et plantesamfund av bestemt floristisk 
sammensætning og fysiognomi. 

2) Formation = et plantesamfund av bestemt fysiognomi. 

Et visst plantesamfund ute i naturen kan ikke ha et bestemt 
fysiognomi uten samtidig at ha en bestemt floristisk sammen- 
sætning. Og alle plantesamfund har da et „bestemt“ fysiog- 
nomi! Ovenstaaende definition bidrar igrunden ikke paa nogen 
maate til at kaste lys over begrepet ,formation*, slik at dettes 
indhold og hensigt trær klart frem. Og den tilfoielse som er 
gjort idet „Physiognomie“ suppleres med tillægget „d. h. Uber- 
einstimmung betreffs der vorwaltenden Lebensformen“, virker 
likefrem ødelæggende paa hele meningen. Ti saaledes som de- 
finitionen som helhet lyder med dette tillæg, faar man uvilkaarlig 
det indtryk at det er livsformene indenfor det enkelte plante- 
samfund som skal vise overensstemmelse, mens meningen jo 


112 ROLF NORDHAGEN. 


er: livsformoverensstemmelse mellem de forskjellige samfunds- 
typer (som vi henfører til samme formation). 

Jo høiere man kommer op i et system av generelle begreper, 
desto vanskeligere er det at klargjøre indholdet. I plantesyste- 
matiken er det likefrem umulig at definere begrepet slegt som 
„en plante med de og de bestemte egenskaper”. Vi maa bygge 
paa de underliggende begreper og å. eks. forme definitionen 
saaledes: ,arter som viser en indgaaende likhet med hensyn til 
forplantningsorganernes forhold, henføres til samme slegt*, eller 
„slegten omfatter arter, som osv." 

I plantesociologien er opgaven snarere vanskeligere at løse. 
Følgende definition av formationen har ialfald det store fortrin 
at den er entydig: ,, Associationstyper som er like i fysiogno- 
misk henseende (eller: som viser en utpræget fysiognomisk 
overensstemmelse), henføres til samme formation. Formations- 
begrepets hensigt er altsaa at uttrykke en fysiognomisk likhet 
mellem en række associationstyper. — 

Vi markerer her hvilket trin i begrepsrækken formationen 
indtar, og dette er meget vigtig for forstaaelsen. Vil man be- 
nylte termen formation som uttryk for en synøkologisk overens- 
stemmelse, bør den efter min mening ogsaa defineres paa samme 
maate formelt set (og ikke i den eksistensielle form 9: en for- 
mation er et plantesamfund som osv. osv.). 

Man kunde kanske ogsaa si ,formationen er en sammen- 
fatning av associationstyper som viser en utpræget fysiognomisk 
overensstemmelse*; men ordet sammenfatning er litt farlig, idet 
det peker i retning av en summation, en helhet, og dette bør 
undgaaes (cfr. det følgende). 

Følgende definition har ogsaa mange fordeler: „Associations- 
typer som viser en utpræget overensstemmelse med hensyn til 
de fremherskende livsformer, henføres til samme formation*. 
Fries, TENGWALL & Du Rierz gjør i sin avhandling specielt op- 
merksom paa en ting som 1 denne forbindelse er av væsentlig 
betydning: for at 2 plantesamfund skal henføres til samme asso- 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 158 


ciation (9: typus), maa der være floristisk-fysiognomisk overens- 
stemmelse mellem alle deres korresponderende skikt. Like- 
ledes bør kun associationstyper med gjensidig livsformover- 
ensstemmelse mellem alle korresponderende skikt, henføres til 
samme formation. 

Hvis nemlig associationstyperne, respektive formationerne, 
opstilles paa grundlag av partiel likhet (f. eks. mellem ett eller 
to skikt alene), kan dette føre til uklarheter og uheldige konse- 
kvenser. 

lalfald var det meget ønskelig om plantesociologene kunde 
bli enige om de principer som bør følges ved den begrepsmæs- 
sige fastsættelse av associationstyper og formationer. Nu er jo 
forholdet det at ikke alene termerne, men ogsaa selve begreps- 
dannelsernes natur, er helt forskjellig hos de enkelte forskere.! 
Og følgen av denne mangel paa overensstemmelse er likefrem 
den at de forskjellige plantegeografers ,associationer* og ,forma- 
tioner” som oftest ikke engang kan jevnføres; de maa, aldeles 
som 1 brøklæren, først omgjøres til ,fælles benævning*. 

De 3 forfatteres principer som ovenfor er omtalt, synes mig 
at være meget heldige og av den største betydning, ikke mindst 
fra logisk synspunkt. Følger man den optrukne vei maa man 
utvilsomt kunne komme frem til et konsekvent og logisk tilfreds- 
stillende klassifikationssystem. 

To associationer som kun viser floristisk-fysiognomisk over- 
ensstemmelse mellem ett eller et par korresponderende skikt, 
benævner de 3 forfattere ,fvilling-associationer“ 1 likhet med 
Hutt (1881). 

Hvis nu disse associationer henfores til hver sin associations- 
typus, kan man tilsvarende tale om ,tvillingassociationstyper* — 
(cir. Betuleta hylocomiosa og Betuleta cladinosa). Imidlertid 
kan det godt tænkes at tvillingassociationstyper henføres til samme 
formation (i de 3 forfatteres betydning). Man kunde i. eks. fore- 


1 De 3 forfattere nævner en række gode eksempler herpaa. 
Nyt Mag. f. Naturv. LVII, 1919. 8 


114 ROLF NORDHAGEN. 


stille sig en skog av Alnus incana, hvis feltskikt og bundskikt 
var identiske med undervegetationen i en skog av Betula odo- 
rata. Disse associationers, respektive associationstypers, partielle 
likhet kunde da fremhæves ved navnet: tvillingassociationer, 
resp. tvillingassociationstyper. Men hvis nu bundvegetationen 
i begge tilfælder var en typisk eng, kunde de 2 associations- 
typer henføres til formationen: engtropofytskog (cir. de 3 for- 
fatteres oversigtstabel 1. c. p. 163). Begrepet engtropofytskog er 
da opstillet paa grundlag av en fuldstendig livsformoverens- 
stemmelse (mellem alle korresponderende skikt). 

I og for sig er der selvfølgelig intet i veien for at forene 
f. eks. Betuleta hylocomiosa, Betuleta geraniosa, Betuleta cladi- 
nosa, under betegnelsen: bjerkeskog. Men dette begrep er da 
kun grundet paa en partiel likhet, nemlig i skogskiktet, som 
bestaar av bjerk i alle tre tilfælder. Bjerkeskog er i og for sig 
en helt korrekt plantesociologisk begrepsdannelse og term; men 
dette begrep er av en helt anden logisk valør end f. eks. hede, 
eng, hedenaaleskog osv. — Efter Fries, TENGWALL & Du Rrietz's 
mening bør altsaa begrepet ,bjerkeskog* ikke kaldes for et for- 
mationsbegrep, men Betuleta geraniosa, Betuleta cladinosa osv. 
henføres til forskjellige formationer (sensu F., T. & D. R.), f. 
eks. Betuleta geraniosa til „engtropofytskog“. 

De 3 forfattere foreslaar videre en term ,tvillingformatio- 
ner* for formationer der viser livsformoverensstemmelse bare 
mellem ett eller flere korresponderende skikt, men ikke mellem 
allesammen.! Saaledes blir i overensstemmelse med denne tanke- 
gang f. eks. Hurts „urterike granskog" (Abiegna herbida) at 
henføre til formationen engnaaleskog, typen ,lavrik furuskog* 
(Pineta cladinosa) at henføre til formationen hedenaaleskog, 
og disse 2 formationer: engnaaleskog og hedenaaleskog, blir 
tvillingformationer (sensu F., T. & D.R.). 


1 Ti da vilde vi ha én formation, og ikke to forskjellige. 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 115 


Hvad nu selve betegnelsen tvilling — angaar, saa kan den 
neppe karakteriseres som helt idéel. Ordet anvendes som oftest 
for at uttrykke en hei grad av likhet (cfr. almindelig sprog- 
bruk og videre tvillingkrystaller i krystallografien og mineralogien), 
mens vi jo i plantesociologien ønsker at uttrykke en partiel 
likhet. 

Der maa ganske sikkert kunne findes en betegnelse som 
kommer maalet nærmere. Man kunde f. eks. benytte sig av - 
ordet stratum, der bl. a. anvendes i geologien netop i betyd- 
ningen: et skikt, et lag, og fabrikere adjektivet synstratisk 
(rettere systratisk) for at uttrykke skikt-likhet. Systratiske 
plantesamfund kunde man atter dele i holosystratiske 9: hvor 
alle korresponderende skikt er like, og monosystratiske etc. 9: hvor 
der kun er partiel overensstemmelse. — Men dette er forøvrig 
et spørsmaal av underordnet betydning, og det maa utvilsomt 
kunne løses paa en tilfredsstillende maate. 

Hvorledes nu disse principer vil vise sig i praksis, om de 
virkelig kan føre til et tilfredsstillende resultat uten at medføre 
unaturlige konsekvenser, Ja derom vet vi endnu svært lite. Jeg 
har allerede ovenfor nævnt at associationene og associations- 
typerne kan klassificeres paa mange forskjellige maater, som 
alle har sine fordeler, men ogsaa sine mangler. 

FRIES, TENGWALL & Du Rietz's formationsbegrep, saaledes 
som undertegnede har opfattet og accepteret det, har ialfald det 
store fortrin at det logisk set er meget greit og konsekvent i 
sin opbygning: desuten hviler det paa induktivt grundlag. 


Undersøker man de specialbetegnelser som anvendes i litte- 
raturen, og som igjen sammenfattes under navnet ,, formationer”, 
vil man ved en noiere granskning finde at flere av dem i reali- 
teten symboliserer en helhet, en sammenslutning av samfund. 
Med ,Hochmoor* f. eks., mener de fleste vistnok et helt kom- 
plex av samfund, der optrær som et topografisk hele i naturen. 


116 ROLF NORDHAGEN. 


Det er eiendommelig for visse plantesamfund at de aldrig 
optrer alene i naturen, men altid flere sammen. Særlig er dette 
paafaldende ved gjenvoksende sjøer og tjern, og myrer. Her 
baner det ene samfund vei for det andet, de bygger direkte paa 
hinanden, og der er altsaa en intim sammenhæng mellem dem; 
de danner en virkelig helhet. Derimot kan de godt være for- 
skjellige indbyrdes, og henføres til flere associationstyper (cfr. 
f. eks. Scheuchzerietum, Calluneto- Vaginetum etc.), ja til helt 
forskjellige ,formationer“ 1 den før nævnte betydning (cir. RüBELS 
uttalelser (1912 1. c. p. 86) om ,das Hochmoor*, som omfatter 
plantesamfund der efter fysiognomiet kan deles i „Wälder“, 
„Gebüsche*, „Heiden“, , Wiesen* og ,Moosformationen*). 

„Hochmoor“ og „Niedermoor“ er gode eksempler paa socio- 
logiske samlenavn.! I litteraturen tales der imidlertid fort vaek 
om Hochmoor-formationen, Niedermoor-formationen, og dog er 
disse navn (og begreper) av en anden logisk natur end de fleste 
øvrige ,formationer*, hvis specialsymboler er dannet i den hen- 
sigl at uttrykke likhet, i almindelighet en fysiognomisk, og ikke 
helhet. 

Dette forhold viser os paanyt at ordet formation likesom de 
fleste andre sociologiske termer, har været brukt og brukes i 
meget forskjellige betydninger. Dette maa vi være fuldt op- 
merksom paa, og for fremtiden forsøke at analysere og klar- 
gjøre for os i hvilken hensigt dette eller hint navn er opstillet 
2: om det begrep som ligger bak, oprindelig er dannet med 


! Disse termer er imidlertid meget vanskelige at utrede. Ordet „Moor“ 
(dansk ,mose*) anvendes jo nu som uttryk for en jordbundsform, en 
geologisk dannelse (cfr. Mentz 1912). I synøkologien kan det anvendes 
som uttryk for en overensstemmelse med hensyn til visse voksesteds- 
betingelser (edafiske faktorer), og følgelig betegnes som et slags forma- 
tionsbegrep. Men hvis vi ved formationer kun forstaar begreper som 
uttrykker en fysiognomisk likhet mellem en række associationstyper, 
kan ,Moor* neppe kaldes for en formation. Dog har vi bruk for det 
allikevel; ti det kan anvendes som symbol paa en plantesociologisk 
helhet, en naturlig sammenslutning av associationer. 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 117 


det formaal at uttrykke en likhet (fysiognomisk eller økologisk), 
eller en helhet (f. eks. en topografisk-geografisk). 

Hvis vi blander disse 2 ting sammen og bruker betegnelsen 
formation“ om specialbegreper hvis medtænkte realmoment er 
helt forskjellig, vil vi aldrig opnaa greie linjer i plantesocio- 
logien. 

Der kan efter min mening neppe være tvil om at termen 
formation kun bør reserveres for begreper som uttrykker en 
overensstemmelse (fysiognomisk eller økologisk) mellem en 
række associationstyper (eller bestandstyper, hvis dette navn 
foretrækkes). Utviklingen synes ogsaa at gaa i denne retning, 
ialfald i mellem-europæisk og skandinavisk plantesociologi (ame- 
rikanernes standpunkt er omtalt i næste kapitel). 

Hvad ,helhetene* bør benævnes, skal vi senere komme til- 
bake til. — 


Gaaende ut fra begrepet formation kan vi atter danne os 
nye begreper ved abstraktion. Disse begrepers indhold blir na- 
turligvis mindre og mindre jo ,høieref vi kommer op, samtidig 
med at deres vidde tiltar. Baade de generelle begreper og alle 
specialbegrepene burde symboliseres ved fællesnavn. Men spro- 
get lægger stadig hindringer i veien, slik at vi ofte blir nødt til 
at bruke samlenavn i ,overfort betydning*, om like ting, som — 
slet ikke utgjør nogen helhet (cfr. RöBELs: formationsgruppe og 
formationsklasse i „Handwörterbuch der Naturw.*). 

Efter min mening burde man her lave nye kunstord 1 likhet - 
med „formation“. (Man kunde saaledes tale om habition (av 
habitus), spektion (av specere: se, skue) osv. Jeg agter slet 
ikke at foreslaa disse navn, men nævner dem bare for at an- 
tyde en mulig fremgangsmaate. Man burde vistnok i tilfælde 
paakalde filologisk assistance). 


118 ROLF NORDHAGEN. 


Men én ting maa man ıalfald forlange, og det er at de 
special betegnelser? som indføres for høiere enheter, maa kunne 
anvendes i ental og flertal. Systemet maa være slik at én og 
samme association kan betegnes ved hjælp av en hel serie av 
navn eftersom vi stiger op i systemets etager, paa samme maate 
som et og samme planteindivid kan kaldes for Carex limosa, 
en Carex, en ,,Cyperacé“, en ,Glumiflor*, en , Monocotyledon*, 
en „Angiosperm“, en , Phanerogam*. 

Der er ingensomhelst grund til at fabrikere flertalsord som 
ikke har nogen brukelig entalsform, saaledes som i systema- 
tiken. 


VI. Associationer som tilsammen danner en helhet 
i naturen. Associationskomplex. 


Saavidt mig bekjendt er Du Rietz (1917 p. 59) den første 
som har tat sporsmaalet om plantesociologiske ,helheter* op til 
behandling. Han skriver: 

„Betraktar man närmare de i ett områdes vegetation ingå- 
ende associationerna, finner man snart, att de ej blott kunna 
ordnas 1 rent abstrakta fysiognomiskt-systematiska grupper (for- 
mationer elc.), utan att de äfven i naturen kunna bilda mer 
eller mindre tydliga sammanslutningar på samma sätt som de 
enskilda växtindividen sammansluta sig til associationer. Dessa 
„associationer af associationer” vill jag dela i tvenne hufvudtyper, 
associations och formationskomplex.* I en senere avhandling 
som han har utgit sammen med Frizs og TENGWALL (I. c. p. 
165), anvendes der imidlertid bare ett navn, associationskomplex, 
der defineres som: jede in der Natur auftretende Vereinigung 


1 Eventuelle latinske kunstord. 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 119 


von mehreren Assoziationen (oder Assoziationsfragmenten) 
zu einer pflanzengeographischen Einheit.“! 

Denne definition anerkjender og godtar jeg fuldt ut.? 

Det er altsaa her noget helt andet end den floristiske eller 
fysiognomiske likhet mellem associationene som man onkser at 
fremhæve, nemlig sammenhængen, helheten. 

Du Rietz har ı sin første avhandling meget klart fremstillet 
hvilken stor betydning begrepet og termen associationskomplex 
har ved vegetationsbeskrivelser. Det er jo netop disse vi iagttar 
ute i naturen; de bestemmer hyppig landskapets utseende. 

Naar man foretar en gruppering i associationstyper og for- 
mationer, forsvinder ofte den naturlige sammenhæng mellem 
associationene fuldstændig. Studerer man vegetationsmonogra- 
fier hvori samfundene kun opregnes i systematisk orden, er det 
ofte vanskelig at opnaa nogen klar forestilling om vedkommende 
omraades plantegeografiske helhetsbillede. 

Jeg selv har i et arbeide om ,Planteveksten paa Froøene* 
gjort et litet forsøk paa at skildre associationene saaledes som 
de optraatte sammen paa voksestedene. Jeg har der benyttet 
mig av betegnelsen ,associationsserie“ for at uttrykke sammen- 
hængen mellem dem. Imidlertid er alle de „serier“ som jeg der 
beskriver, 1 realiteten successioner i moderne mening 9: de 
danner en genetisk utviklingsserie. Men jeg fabrikerte termen 
netop fordi jeg saaledes som Du Rietz, hadde bruk for at uttrykke 


1 „nicht ,physiognomischen“ in dem Sinne, wie das Wort hier aufgefasst 
wird.* 

Du Ritz har senere meddelt mig at han nu er tilboielig til at reser- 
vere termen ass.komplex for mere mosaikartede sammenslutninger. 
Ovenstaaende definition er dog meget vid og nøitral, og de 3 forfattere 
anfører ogsaa 1 sit arbeide ,die maritime Strandfelsvegetation mit ihrer 
Zonation* som et typisk eksempel paa ass.komplex, likesom Du Rırız 
i en recension av undertegnedes arbeide om Froøenes plantevekst 
(Svensk Bot. Tidskrift 1918) skriver at jeg der skildrer øenes ass.kom- 
plex. Dette viser at begrepet oprindelig var temmelig omfattende. 
Hvorfor ikke anvende ordet ass.mosaik om de mere miniature-mæssige 
specialtilfælder? Forøvrig kan ordet ,ass.suite* eventuelt erstatte ass.- 
komplex, hvis denne term „kompromitteres“, 


bo 


20 «ROLF NORDHAGEN. 


at en del associationer optraatte som en helhet i naturen. Jeg 
er ganske sikker paa at betegnelsen associationskompleæ i frem- 
tiden vil bli flittig benyttet i litteraturen, da den utvilsomt ut- 
fylder et følt savn.) 

Paa samme maate som like associationer henføres til samme 
associationstypus, kan like associationskomplex helt generelt ut- 
trykt, henføres til samme associationskompleatypus (eller kom- 
plextypus). Denne term er likeledes foreslaat av Du RIETZ i 
den samme avhandling. ,Hoochmoor* er et eksempel paa en 
saadan komplextypus, likesaa ,Flachmoor*. Disse specialnavn 
anvendes imidlertid ogsaa som nævnt for at uttrykke likheten 
mellem associationer (i livskaar, eller livsformer). 

Det blir derfor nødvendig for fremtiden at redegjøre for 
hvad man har tilsigtet med denne eller hin betegnelse (f. eks. 
med saadanne som optaes fra folkesprogene): om de er special- 
symboler paa formationer eller komplextyper. 


Du Rietz synes imidlertid at ha ændret sin opfatning 1 
nogen grad; ti i det senere arbeide (utgit sammen med Fries 
og TENGWALL) findes følgende uttalelse (l. c. p. 165): „Ein Ter- 
minus, der dem ,Formationskomplextypus* (Du Rietz 1917, S. 
60 und 65) entspricht, dürfte nicht neugeschaffen werden müssen, 
sondern in Analogie mit Assoziation dürfte das Wort Assozia- 


1 Hvis man saaledes som f. eks. Rüser, kalder den laveste enhet for be- 
stand, saa blir som jeg før har omtalt, betegnelsen „association“ over- 
flødig og ubrukelig, idet den ikke kan erstatte bestandstypus. Det 
eneste som den da 1 tilfælde kunde anvendes om, var de i naturen op- 
trædende naturlige sammenslutninger av bestand. Disse kunde da 
meget vel kaldes ,bestands-associationer* (eller bestandskomplexer), 
som altsaa blir synonym til associationskomplexer. Jeg nævner dette 
kun for at kaste lys over den logiske anvendelse av generelle samle- 
navn, for at knytte traaden til p. 64. 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 121 


tionskomplex sowohl für den einzelnen Fall wie för den Begriff 
angewendet werden können“.! 

Vi fores her atter tilbake til rent logiske sporsmaal, som 
jeg i det foregaaende gjentagne ganger har berørt, og som det 
efter min mening er av den allerstørste vigtighet at utrede, ti 
ellers vil vi aldrig opnaa klarhet. 

Hvis vi ønsker at uttrykke likheten mellem flere associa- 
tionskomplex helt generell, trenger vi netop ordet type. For- 
holdet er ngiagtig det samme som ved associationenes klassifi- 
cering; vi kan ikke undvære ,trappetrinet* : 


association — associationstypus 
ass.komplex — ass.komplextypus. 


De 2 betegnelser associationskomplex og kompleatypus 
symboliserer helt forskjellige begreper. Den forste uttrykker 
bare helt generelt at en del associationer optrer sammen og 
danner et komplex. Den sidste er en fællesbetegnelse paa en 
hel del specialbegreper som alle er dannet i den hensigt at 
klassificere, ordne, den store mængde av associationskomplex 
igjen, som fins i naturen. Det er en generel uttryksmaate (som 
associationstypus). 

Alt dette har Du Rırrz hat fuldstændig klart for sig da 
han skrev sin første avhandling (cfr. hans uttalelser I. c. p. 65, 
hvor han behandler spørsmaalet om ,typernes* klassificering og 
benævning). Der er ingen tvil om at den logiske fremgangs- 
maate som han først betjente sig av, er den eneste rette.” 

Jeg tar disse Du Riztz's ideer som et bevis paa at den 
tankegang som jeg selv har gjort gjældende i denne studie, er 
rigtig og logisk forsvarlig. De schweiziske plantegeografers 
» Bestandestypus*, undertegnedes ,associationstypus*, og Du 


1 Som nedenfor vist, har vi her ikke bare med ett, men med 2 helt for- 
skjellige begreper at gjøre, saaledes som association og associations- 
typus. 

2 Man maa uvilkaarlig beundre den skarphet med hvilken Du Rietz her 
har behandlet problemene. 


122 ROLF NORDHAGEN. 


Rietz's ,kompleatypus“, alle disse begreper og termer er frem- 
kommet ved en overensstemmende tankevirksomhet. De er skapt 
for at tilfredsstille samme behov: nemlig for rent generelt at 
uttrykke likheten mellem de enkelte plantesamfund. eller mel- 
lem grupper av samfund (enheter). 


Som bekjendt anvender den genetiske plantesociologi (for- 
trinsvis engelsk-amerikanske forskere) en nomenklatur som fjer- 
ner sig ganske meget fra den som nu mere og mere vinder ter- 
ræng i Mellem- og Nord-Europa. Dette faar man et sterkt ind- 
tryk av ved at lese CLEMENTS store arbeide: Plant Succes- 
sion (1916). 

Saavidt jeg kan forstaa er der dog visse overensstemmelser. 
Saaledes anvender CLEMENTS termen association delvis i samme 
betydning som undertegnede, men foretar en videre opdeling og 
forskjellige andre distinktioner. Han skjelner mellem ,associa- 
tions* og ,associes*, eftersom samfundet betegner en climax 
eller bare et utviklingsstadium 1 en serie. Desuten kalder han 
enheter som udmerker sig ved at ha bare én dominerende art, 
for „consociations“ (resp. „consocies“). 

Lokale partier av en association, hvor en art, som ellers 
spiller en subdominerende (underordnet) rolle i plantedækket, av 
en eller anden grund er fremherskende og dominerende, kaldes 
„society“ (resp. „socies“, hvis det bare er et utviklingsstadium). 

Endda ubetydeligere ansamlinger av en subdominerende art 
i et samfund, benævner han ,clan^ (resp. ,colony*). 

Jeg skal ikke her indlate mig paa at diskutere alle disse 
mange begrepers fordeler og mangler; jeg tror neppe at de vil 
finde større anvendelse i europeisk plantesociologi.! 


1 Det er mulig at termen consociation vil bli benyttet; det turde vistnok 
være hensigtsmæssig at ha en speciel betegnelse paa enheter som be- 
staar bare av individer av samme art. Ordet bestand er nemlig kom- 
promitteret. 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 123 


Under cmtalen av termen ,formation* nævnte jeg at dette 
ord i litteraturen tildels benyttes om det som ovenfor er kaldt 
„associationskomplex“ (resp. -typus). 

I denne betydning anvendes „formation“ ogsaa hos CLE- 
MENTS!; men det er uvisst om alt det som vi ovenfor benævnte 
associationskomplex, vilde kaldes ,formations* av ham. Alle 
hans begreper har jo et mere eller mindre fremtrædende genetisk 
islet. Han sier om sin „formation“: „as a consequence, the 
formation falls naturally into climax units or associations, and 
developmental or seral units, associes“ (l. c. p. 125). Senere 
uttaler han om den samme: „It consists of associations, but 
these are actual parts of the area with distinet spatial relations. 
The climax formation is not an abstraction, bearing the same 
relation to its component associations that a genus does to its 
species. It is not a pigeon-hole in which are filled physiog- 
nomic associations gathered from all quarters of the earth. 
Hence it differs radically from the formation of WarminG and 
others writers who have adopted his concept“ (I. c. p. 127).? 

CLEMENTS ,formations* blir vistnok paa det nærmeste iden- 
tiske med hvad vi ovenfor kaldte komplextyper, eller ret- 
tere: med saadanne typer, hvis associationer betegner en climax. 
Dette harmonerer ialfald med ovenstaaende citat. 

Jeg har omtalt disse ting tilslut for at forsøke at knytte en 
traad over til den genetiske sociologi. I denne videnskapsgren 
vokser begrepenes og symbolenes antal i et meget raskt tempo. 
Og ikke mindst av denne grund gjælder det at kaste fuldt lys 
over den ældre nomenklatur, og at præcisere klart dennes hen- 


1 Det samme er tilfældet med Tansrey. Ifølge DrupE anvender nemlig 
denne forfatter i , Types of the British Vegetation" termen „formation“ 
om ,die ganze Sammlung von Pflanzenvereinen auf einem gegebenen 
Bodentypus in derselben geographischen Region und unter gegebenen 
klimatischen Bedingungen“ (1913 p. 222). 

2 Naar CLEMENTS sammesteds uttaler om „the formations of Hurt and 
his followers" at disse bare er „consocies and societies” i hans mening, 
saa beror jo dette paa en misforstaaelse. 


124 ROLF NORDHAGEN. 


sigt og logiske berettigelse. Ellers risikerer man en babelsk for- 
virring av plantesociologiske tungemaal. Allerede nu synes for- 
skjellige forskere at ha vanskelig for at forstaa hinanden. — 


I de foregaaende kapitler har jeg forsøkt saa godt jeg har 
kunnet, at fremstille mit syn paa den plantesociologiske nomen- 
klatur og begrepsdannelse. Mange vil efter at ha lest min bok, 
ganske sikkert trække paa skuldrene og si at det hele er spids- 
findig formalisme, skolastik eller lignende. Andre vil maaske 
uttale at jeg med dette vidtloftige arbeide ikke har skapt nogen 
nye værdier men bare sat nye etiketter paa gamle ting, og de 
vil kanske citere Mefistofeles's ord i Faust: „Mit Worten lässt 
sich trefflich streiten*. — 

Men ordene kommer for mig her 1 anden række. Hvad jeg 
først og fremst har villet bekjempe i denne avhandling er den 
uklare tankegang og de likefrem vrange forestillinger som jeg 
har fundet ı litteraturen, tiltrods for kongresbeslutninger og 
diskussioner. Og jeg mener at den kritik som jeg har øvet paa 
flere punkter, er fuldt berettiget og vel funderet. 

Alle som følger med i botanisk litteratur, vil lægge merke 
til hvilken stor rolle den plantesociologiske forskning nu for tiden 
spiller i den videnskabelige produktion; den ene store vegeta- 
-tionsmonografi følger efter den anden. Allerede dette er en op- 
fordring til at ta saken alvorlig. Vi kan ikke løpe fra alle de 
problemer som fremstiller sig for tanken, men maa ta dem op 
til behandling, før vi farer rastløst videre 1 den samme gate. 

Logisk klarhet og vel definerte begreper — det betegner i 
sandhet nye værdier, som alle burde kjæmpe for. Og et arbeide 
som forsøker at gaa litt i dybden og se hvad der ligger uuder 
alle de klingende termer, er efter min mening likesaa berettiget 
som store vegetationsmonografier. | 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 125 


Ved Du Rietz, Fries & TENGWALLS avhandling er diskus- 
sionen kommet ind i en vigtig face. Et frimodig og aapent ord- 
skifte mellem de skandinaviske plantegeografer vil efter min 
mening sikkert føre fremover i den rigtige retning. 


Kristiania 1 december 1918.4 


1 Trykningen av dette arbeide er blit i hoi grad forsinket paa grund av 
typografstreik og andre vanskeligheter. I mellemtiden er der utkommet 
flere vigtige avhandlinger om dette emne (Gams, PAVILLARD, Löpr o.a.). 
Men da de tildels angriper problemene fra andre sider end underteg- 
nede og desuten ikke influerer paa min stilling til disse, har jeg ikke 
villet omarbeide avhandlingen, da dette vilde forhale trykningen end 
mere. 


126 ROLF NORDHAGEN. 


Litteratur. 


Utforligere litteraturfortegnelser findes i de citerte arbeider av Du 
Rietz, Fries og Tenewatt, hvortil henvises. 


AALL, ANATHON, Logik. Kristiania 1917. 

CrEMENTs, F. E., Plant succession. Washington 1916. 

Drupe, O., Die Ökologie der Pflanzen. Die Wissenschaft. Braunschweig 
1913. 

Dv Rizrz, G. E., Några synpunkter på den synekologiska vegetationsbeskrif- 
ningens terminologi och metodik. Svensk Bot. Tidskrift 1917. Bd. 11. 

Du Rietz, G. E., Fries, Tg. C. E., Tenewatt, T. AG Vorschlag zur Nomen- 
klatur der soziologischen Pflanzengeographie. Svensk Bot. Tidskrift 
1918 Bd. 12. 

Fries, TH. C. E., Botanische Untersuchungen im nördlichsten Schweden. 
Akad. avh. Upsala 1918. 
GRADMANN, R., Über Begriffsbildung in der Lehre von den Pflanzenforma- 
tionen. Engler Bot. Jahrb. Bd. 43. Beiblatt 99. Leipzig 1909. 
Hurt, R., Försök till en analytisk behandling af växtformationerna. Med- 
del. soc. Fauna et Flora Fennica 8. Helsingfors 1881. 

KONGRESSEN I Brüssez, Actes du IIIme Congrès International de Botanique. 
Bruxelles 1910. Vol. I. 

LAGERBERG, T., Markflorans analys på objektiv grund. Skogsvärdsförenin- 
gens Tidskr. 13, 1915. 

LocHEN, Arne, Fantasien. Hjemmets Universitet. Kristiania 1917. 

Meyer’s Konversationslexikon. (Abstraktion, Begriff). Leipzig og Wien 
1895. 

Meuin, Eris, Studier över de norrländska myrmarkernas vegetation. Akad. 
avhandling. Uppsala 1917. 

Mexrz, A., Studier over danske mosers recente vegetation. Bot. Tidsskrift. 
Bd. 31. København 1912. 

NompHacEN, R., Planteveksten paa Froøene og nærliggende ger. Viden- 
skapsselsk. i Trondhjem’s Skr. 1916. Trondhjem 1917. 

Rauwxiær, C., Formationsundersøgelse og Formationsstatistik. Bot. Tids- 
skrift Bd. 80. København 1909. 

— Formationsstatistiske Undersøgelser paa Skagens Odde. Ibidem. Bd. 

33. 1912. 


OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 197 


RaUnsiær, Om Valensmethoden. Ibidem. Bd. 34. 1916. 
— Diskussion i Dansk bot. forening 28. April 1917. Referat i Bot. Tids- 
skrift. Kebenhavn 1917. 
Riser, E, Pflanzengeographische Monographie des Bernina-Gebietes. Eng- 
ler Bot. Jahrb. 47. Leipzig 1912. 
— Ökologische Pflanzengeographie. Handwörterb. der Naturw. Bd. IV. 
Jena 1913. | 
— Anfänge und Ziele der Geobotanik. Vierteljahrsschrift der Natur- 
forschenden Gesellschaft ın Zürich. 1917. 
Rörer, E. ScHRÖTER, C., Brockmann-Jexoscu, H., Programme für geobotani- 
sche Arbeiten. Zürich 1916. 
Sacus, J., Geschichte der Botanik vom 16. Jahrhundert bis 1860. München 
1875. 
SAMUELSSON, G., Studien über die Vegetation bei Finse im inneren Har- 
danger. Nyt Mag. f. Naturvidensk. Bd. 55 (1917). Kristiania 1916. 
— Om den ekologiska växtgeografiens enheter. Svensk Bot. Tidskr. 
Bd. 10. Stockholm 1916. 
'— Studien über die Vegetation der Hochgebirgsgegenden von Dalarna. 
Nova Acta Reg. Soc. Scient. Upsal, Ser. IV, Vol. 4, No. 8, Upsala 
1917. 
SERNANDE«, R., Studier öfver de sydnerikiska barrskogarnas utvecklings- 
historia. Bih. t. K. Sv. Vet.-Akad. Handl. Bd. 25, Stockholm 1900. 
Warmine, E., Plantesamfund. Kjøbenhavn 1895. 
—  Begrebet „Formation“. Foredrag ved det 16. Skand. Naturforsker- 
møte 1916. Kristiania 1918. 
— Foredrag i Dansk Bot. Forening 28. april 1917. Referat i Bot. Tids- 
skrift. Kobenhavn 1917. 


N 


198 R. NORDHAGEN: OM NOMENKLATUR I PLANTESOCIOLOGIEN. 


Indholdsfortegnelse. 
Side 
Indledning . . . i 17 
I. Nogen ondes bemerkninger, om Begrepet. og begrepsdanmele 19 
II. Plantesociologi og synokologi . . « ss s ss al 
III. Om Plantesociologiens utgangsmateriale . . . . . . . . . . 36 
A. Den grundleggende enhet . . . . ENTM rr bu EL AE OT 
B. Hvad skal den laveste enhet benevnes? ae 052 


IV. Om klassificering av de laveste enheter (CAbsociationsbe erapels)u 56 
A. Klassificering paa grundlag av „bestand“ om den laveste enhet 59 
B. Klassificering paa grundlag av Fassociationé om den laveste enhet 89 


V. Om associationstypernes klassificering. Formationsbegrepet. . . 107 
VI. Associationer som tilsammen danner en helhet i naturen. Asso- 
; clationskomplex: ji. aa Ti ee Gunn ES 


Trykt 11. februar 1920. 


Freshwater Algæ from Caucasus and Turkestan. 
By 
Kaare Miinster Strom. 


(With PI. ID). 


Ne little is known concerning the freshwater algæ of Caucasus 
and Turkestan. The only contributions to our knowledge 
of the alga-flora of these districts are: 

W. ScHMIDLE: Algen aus den Hochseen des Kaukasus (1897); 
SCHMIDLE: Einige von Dr. Holderer in Centralasien gesammelten 
‚Algen (1900); K. E. Hin: Einige Algen aus Centralasien (1900). 

During the autumn 1897 professor dr. N. WirrE travelled 
in Caucasus and Turkestan as sharer in a geologic excursion. 
He collected a considerable material of freshwater algæ, con- 
sisting of about 130 samples, which he this autumn transferred 
to me for investigation. 

The results of the revision are communicated in the following 
paper. As to be seen from this, the samples are exceedingly 
poor. Of desmids, which usually form the greatest number of 
species I have only found about twenty species. 

The only groups, which are fairly good represented are the 
genus Chroococcus and the Oscillatoriacee. 

The genus Cladophora seems to domineer. In fact, all the 
desmids and a great number of other alge were found between 


the branches of Cladophora and Chara. 
Nyt Mag. f. Naturv. LVII. 1919. 9 


130 KAARE MÜNSTER STRØM. 


The poverty of algæ, especially desmids, may be due to the 
unsystematie method of collection, (Professor WILLE could only 
occasionally collect algæ), but I think that the districts are really 
poor, that depending largely upon the geologic formations and 
the relative dry climate. 

I regret very much that nothing can be said about the geo- 
graphic. affinities of the Caucasian alge, as the material was 
too poor. | 

The following determinations are carried out under the charge 
of professor dr. N. WILLE. 


List of the samples: 

The samples were preserved by acetate of potassium and 

by drying. (All the altitudes are in feet.) 

Pjatigorsk. (from sulphur springs and also from freshwater) 
14 dried samples. 

Kislowodsk. One sample preserved by acetate of potassium. 

Wladikaokas — Kasbek. (2300 — 7500) 16 dried samples, and 
12 preserved by acetate of potassium. 

Kasbek — Mleti. (7500 — 4500) 14 dried samples, 8 preserved by 
acetate of potassium. 

Mleti — Douchet. (4500 — 2700) 3 preserved by acetate of potas- 
sium. i 

Douchet — Tiflis. (2700 — 1500) One sample preserved by acetate 
of potassium. 

Tiflis. (Especially from the brook near the botanic garden) 
24 dried samples. 

Mtskhet. One dried sample. 

Elborus and environs. (Summit of Elborus 18000). (Messrs. Hack- 
MANN; dr. FRASER HUME; dr. ÅNDREZÆ leg.) 7 dried samples. 

Sulphur Alge from the Zei valley. (Professor GUNNAR ANDERSSON 
leg.) One dried sample. 

Askabad in Turkestan. 8 dried samples, 16 preserved by acetate 
of potassium. 


e 


FRESHWATER ALGÆ FROM CAUCASUS AND TURKESTAN. 131 


Systematic Account. 
Class Myxophyceæ. 
Order Coccogoneæ. 
Family Chroococcaceæ.! 
Genus Chroococcus Näg. 
Chroococcus cohærens (Bréb.) Någ. 
Rabh. exsicc. No. 446. 
Elborus; diam. cell. 3—5 u. 
Chroococcus minor (Kitz.) Någ. 
Rabh. exsicc. No. 1143. 
Wladikaokas — Kasbek; diam. cell. 2,5—3,5 u. 
Chroococcus turgidus (Kütz.) Någ. 
Kasbek — Mleti; Tiflis. 
Chroococcus minutus (Kütz.) Nag. 
Rabh. exsicc. No. 1214. 
Kasbek — Mleti; diam. cell. 8u; Tiflis; diam. cell. 6—10 u. 
Chroococcus pallidus Någ. | 
Wittr. & Nordst. exsiec. No. 400. 
W ladikaokas — Kasbek. 


Genus Microcystis Kitz. 
Microcystis sp. 
Only one specimen. 
Askabad. | 
Microcystis parasitica Külz. 
Kasbek — Mleti; diam. cell. 2 u. 
Between the filaments of Tolypothrix. Abundant. 


Genus Merismopedia Meyen. 
Merismopedia glauca (Ehrbg.) Näg. 
Askabad. 


For the determination of this group of algæ I have used the original 
drawings and descriptions by professor WiLLE for a monograph of the 
Chroococcaceæ. The note under the name of the species indicates 
that prof. Witte has drawn his figures from that exsiccate. 


132 


KAARE MUNSTER STRØM. 


Genus Gomphosphæria Kitz. 


9. Gomphosphæria apomina Kitz. 


10. 


11. 


12. 


13. 
14. 


15. 


16. 


Kasbek — Mleti. 


Order Hormogoneæ. 


Family Oscillariaceæ. 


Genus Phormidium Kitz. 


Phormidium laminosum (Ag.) Gom. 


lat. trich. 2—1 u & 1,2 u. 
Pjatigorsk, sulphur springs. 


In very great abundance, forming a brick- coloured and a 


blue-green stratum. 


Phormidium ambiguum Gomont: Monographie p. 178. 
Wittr. & Nordst. exsice. 492. Lyngbya Juliana. 
Askabad; lat. trich. 5 u; long. cell. 2—3 u. 


Elborus; lat. trich. 4 u. 
Mtskhet; lat. trich. 4 u. 


Phormidium tenue (Menegh.) Gom. 


Elborus; lat. trich. 2,2 u. 
Tiflis; lat. trich. 1 u & 15 u. 


Phormidium uncinatum (Ag.) Gom. 


Wladikaokas — Kasbek; lat. trich. 5 «; long. cell. 2—9,5 u. 
Phormidium Retzii (Ag.) Gom. | 


Kasbek — Mleti; lat. trich. 5 w; 
Phormidium subfuscum (Ag.) Kitz. 


long. cell. 4—6 u. 


Kasbek — Mleti; lat. trich. 8—9 u; long. cell. 8—3,5 u. 


Genus Oscillatoria Vaucher. 
Oscillatoria formosa Bory. 


Pjatigorsk (From cold, not sulphureous water); 


lat. trich. 5 u; long. cell. 


93 u. 


Askabad; lat. trich. 6—7,5 u; long. cell. 2,5—4 u. 


W ladikaokas — Kasbek; 
Abundant. 


lat. trich. 6; 


long. cell. 2,5—3,5 u. 


FRESHWATER ALGÆ FROM CAUCASUS AND TURKESTAN. 133 


17. 


18. 


19. 


20. 


21. 


22. 


23. 


24. 


25. 


26. 


Oscillatoria animalis Ag. 

Pjatigorsk, sulphur springs. 

lat. trich. 3—4 u; long. cell. 5-6 u. 

Associated with numerous diatoms, a small Navicula. 
Oscillatoria sancta Kätz. 

Askabad; lat. trich. 17,5 u; long. cell. 2,5—3 u. 
Oscillatoria tenuis Ag. 

Elborus; lat. trich. 7,5 u; long. cell. 3—4 u. 
Wladikaokas — Kasbek (Only one specimen). 
Kasbek — Mleti; lat. trich. 6—6,5 u; long. cell. 2,5 u. 
Askabad; lat. trich. 7,5 u; long. cell. 3—4 u. 

Oscillatoria amoena (Kitz.) Gomont: Monographie p. 225. 
Wittr. & Nordst. exsicc. 1532. 

Wladikaokas — Kasbek; lat. trich. 5 u. 

Kasbek — Mleti; lat. trich. 5 u; long. cell. 3,5 —4,5 u. 
Oscillatoria brevis Külz. 

Wladikaokas— Kasbek; lat. trich. 6—6,5 u; long. cell. 
9,5—3,5 u. 

Oscillatoria irrigua Külz. 

Wladikaokas — Kasbek; lat. trich. 7,5 u; long. cell. 3,5 u. 
Tiflis; lat. trich. 6—8 u; long. cell. 4—5 u. 

Öscillatoria geminata Menegh. 

Kislowodsk; lat. trich. 2,5—3 u; long. cell. 6—8 u. 
Oscillatoria splendida Grev. 

Tiflis; lat. trich. 2,5 u; long. cell. 3 u. 

Oscillatoria amphibia Ag. 

Tiflis; lat. trich. 2,5 u. 


Genus Microcoleus Desmaz. 
Microcoleus paludosus (Kütz.) Gom. 
Tiflis; lat. trich. 6—8 u; long. cell. 4—5 u. 
Abundant. 


134 


27. 


28. 


29. 


30. 


31. 


KAARE MÜNSTER STRØM. 


Microcoleus sociatus W. & G. S. West. 

W. & G. S. West: Welwitsch African Freshwater Kiga 
page 70 (sep.) | | 

The dimensions, and the number of trichomes in the vaginæ 
are just the same as recorded by West. 

Messrs. West give no figure and I have therefore dia 
the species. (Pl. II Fig. 16). | 
Pjatigorsk, from the sulphur springs. lat. trich. 25, u; long 
cell. 3,5—4 u; 


Family Scytonemaceæ. 
Genus Tolypothrix Kütz. 


Tolypothrix distorta Kitz. 
Kasbek — Mleti. Abundant. 


Class Sehizomycetes. 
Family Beggiatoacee. 

Genus Beggiatoa ‘Trevisan. 
Beggiatoa sp. | 
The bacterium grew between Chara. The species could 
not be determined as the bacterium was dried, and the 
specific features cold not be observed with accuracy. It 
seemed, however, to belong to Beggiatoa alba (Vauch.) 
Trevisan. 
Zei valley. 


Class Chlorophyceæ. 
Order Conjugatæ. 
Family Desmidiaceæ. 

Genus Closterium Nitzsch. 


Closterium striolatum Ehrbg. 
Wladikaokas — Kasbek. long. 240 u; lat. 42 u. 
Closterium Venus Kitz. PI. II Fig. 12. 
Wladikaokas — Kasbek. long. 76 u; lat. 11 u: 
Abundant. 


FRESHWATER ALGÆ FROM CAUCASUS AND TURKESTAN. 135 


32. 


33. 


96a. 


38a. 


39. 


Olosterium lanceolatum Kitz. | 


Wladikaokas — Kasbek. long. 455 u; lat. 63 u. 


Olosterium strigosum Bréb. forma. 

It seems to be an intermediate form between Cl. strigosum 
and Cl. peracerosum Gay. 

Wladikaokas — Kasbek. long. 190 u, lat. 18 u. 

Closterium peracerosum. Gay. 

Mleti — Douchet. long. 228 u; lat. 15 u. 

Closterium littorale Gay. forma. PI. II Fig. 13. 
Wladikaokas — Kasbek. long 248 u; lat. 30 u. 


Genus Cosmarium Corda. 
Cosmarium undulatum Corda. 
Wladikaokas — Kasbek. — 
var. minutum Wittr. 
Wladikaokas — Kasbek. long. 28 u ; lat. 20 u; lat. isthm. 7,5 u. 
Cosmarium tenue Arch. 
Wladıkaokas — Kasbek. long. 15 u; lat. 12 4; lat. isthm. 4 u. 
Cosmarium granatum Bréb. 
Kasbek — Mleti. - 
var. depressum nov. var. PI. II Fig. 15. 
Differs from the typical form in being shorter, ratio of 
axes 1,4:1. The apices are also considerable broader. 
Dimensions of cells: | 
long, 17 u; lat. 12,5 u; lat. isthm. 4,5 u; crass. 8 u. 
I am in some doubt, if the form should really be referred to 
Cosmarium granatum. It seems in many respects to be 
an intermediate form. between C. granatum and C. subtu- 
midum. 
Askabad. 
Cosmarium subtumidum Nordst. 
var minor nov. var. Pl. II Fig. 14. 
Cells small, a little longer than broad. Front view of the 
semicells pyramidate-semicireular, basal angles rounded; 


136 


KAARE MUNSTER STRØM. 


40 


41. 


49. 


49a. 


43. 


lateral margins convex; apex rounded. Sinus very narrow; 
isthmus about 1/3, or less, as broad as the cell. Vertical 
view elliptic. Cell-wall smooth. Chloroplast axile with one 
pyrenoid. 

Dimensions of cells: ; 

long. 20—22 u; lat. 16—17,5 u; lat. isthm. 5— 6 u; crass. 9 u. 
Wladikaokas — Kasbek. 

Cosmarium pseudonitidulum Nordst. 

The determination is not quite sure as the species was 
dried. 

Askabad. 

Cosmarium nitidulum De Not. 

long 32,5 u; lat. isthm. 8 u; lat. 22 u; crass. 14 u. 
Kasbek — Mletı. 

Cosmarium impressulum Eliv. 

Wladikaokas — Kasbek. long. 18,5 u; lat. 15 u; lat. isthm 4,54. 
A little smaller than the typical form. 

var. punctatum nov. var. PI. II Fig. 11. 

Cells very small, a little (14) longer than broad. Sinus 
narrowly linear. Semicells semi-elliptic with eight slıght 
undulations. | 

Vertical view elliptic. Cell-wall delicately punctate. 
Chloroplast axile with one pyrenoid. 

Dimensions of cells: 

long. 15 u; lat. 12 u; lat. isthm. 4 u. 

The variety differs from the typical form in being punctate, 
it is also considerable smaller, and with less marked 


undulations. 

Askabad. 

Cosmarium leve Rabh. 

Wladikaokas — Kasbek; Askabad; long. 21 u; lat. 13,5 u. 
lat. isthm. 5 u; Tiflis. long. 21 u; lat. 14 u; lat. isthm. 5 u. 
General and abundant. 


FRESHWATER ALGÆ FROM CAUCASUS AND TURKESTAN. 137 


45. 


46. 


47. 


48. 


49. 


50. 


51. 


52. 


Cosmarium reniforme (Ralfs) Arch. 
Wladikaokas — Kasbek ; long. 50 u; lat. 44 u; lat. isthm. 16 u. 
Cosmarium subcrenatum Hantzsch. 

long. 27,5 u; lat. 22 u; lat. isthm. 7,5 u. 
Wladikaokas — Kasbek. 

Cosmarium subprotumidum Nordst. 

Wladikaokas — Kasbek. 

Cosmarium Botrytis Menegh. 

Wladikaokas — Kasbek. long. 49 u; lat. 40 u; lat. isthm. 12,5 u. 
Rather smaller than the typical form. 

Askabad. 


Genus Staurastrum Meyen em. Ralfs. 


Staurastrum punctulatum Bréb. 
Wladikaokas — Kasbek. 


Family Zygnemaceæ. 
Genus Zygnema Ag. 


Zygnema sp. (sterile!) 
Wladıkaokas — Kasbek; Mleti — Douchet. 


Genus Spirogyra Link. 
Spirogyra porticalis (Mill.) Cleve. 
Wladikaokas — Kasbek; lat. fil. 40—50 u; long. zyg. 60 u; 
lat zyg. 40—45 u. 
Spirogyra sp. (sterile!) 
Wladikaokas — Kasbek; Kasbek— Mleti; Mleti — Douchet; 
Tiflis; Askabad. 


Family Mesocarpaceæ. 
Genus Mougeotia Ag. 


Mougeotia sp. (sterile!) 
Kasbek — Mleti; Mleti — Douchet. 


138 


93. 


99. 


56. 


57. 


KAARE MÜNSTER STRØM. 


"Order Protococcales. 
Family Protococcaceæ (= Pleurococcaceæ Wille). 


Genus Protococcus Ag. 


Protococcus viridis Ag. (= Pleurococcus vulgaris auct.) 
Wladikaokas — Kasbek. 
Protococcus sp. PI. II, Figs. 1—10. 


This peculiar Protococcus occurred in abundance in a sample 
from Pjatigorsk, associated with Ulothrix variabilis and 
Stichococcus bacillaris. The cells are brick-red in colour, the 
chlorophyll being covered with hæmatochrom. The chromoplast 
is cup-shaped and without pyrenoid. The cells are of very 
variable form and size, they may be solitary, and then often 
forming thick-walled resting cells, but oftener they form 
groups with up to six cells in each. | 


Family Scenedesmaceæ. 


Genus Scenedesmus Meyen. 


Scenedesmus acutus Meyen. 
Wladikaokas — Kasbek. Abundant. 


Family Oocystacee. 


Genus Chlorella Beyerinck. 


Chlorella vulgaris Beyerinck. 
Kasbek — Mleti; diam. cell. 6 u. 


Family Palmellaceæ 


Genus Coccomyxa Schmidle. 


Coccomyxa dispar Schmidle. 
Askabad; Kasbek — Mleti. - 


FRESHWATER ALGÆ FROM CAUCASUS AND TURKESTAN. 139 


Order Ulothrichales. 
Family Ulothrichacee. 
Genus Stichococcus Näg. 
58. Stichococcus bacillaris Nag. 
Pjatigorsk; from cold, not sulphureous water. 


Genus Ulothria Kitz. 


59. Ulothrix variabilis Kitz. 


Pjatigorsk; from cold, not sulphureous water. 


lat. fil. 6 u. 


Family Microsporacee. 

Genus Microspora Thur. 

60. Microspora sp. 

The chloroplasts were contracted and the structure not to be 
seen. It seemed to belong to Microspora stagnorum, but the 


cells were somewhat broader. 
Wladikaokas — Kasbek; lat. fil. 11—12 u. 


Family Chætophoraceæ. 


Genus Stigeoclonium Kitz: 


61. Stigeoclonium sp. (juv.) 
. Kasbek — Mleti. 


Genus Draparnaldia Bory. 


62. Draparnaldia glomerata (Vauch.) Ag. 
Wladikaokas — Kasbek. 


140 KAARE MÜNSTER STRØM. 


Order Oedogoniales. 
Family Oedogoniaceæ. 
Genus Oedogonium Link. 


63. Oedogonium capitellatum Wittr: Prodrom. Monogr. p. 7. 
Hirn: Monographie pag. 149. 
Wladikaokas — Kasbek. 

64. Oedogonium sp. (sterile!) 
Askabad; Wladikaokas — Kasbek; Kasbek — Mleti. 


Genus Bulbochæte Ag. 


6». Bulbochæte sp. (sterile!) 
Askabad; Wladikaokas — Kasbek. 


Order Tribonemales. 
Family Tribonemaceæ. 
Genus Tribonema Derbes & Solier. 


66. Tribonema bombycinum (Ag.) Derb. & Sol. 
Wladikaokas — Kasbek ; lat. fil. 9 u. 


Order Siphonocladiales. 
Family Rhizocloniaceæ. 
Genus Rhizoclonium Kitz. 


67. Rhizoclonium hieroglyphicum Kitz. 
Askabad; Wladikaokas — Kasbek; Kasbek — Mleti; Tiflis. 
General and abundant. 


Family Cladophoraceæ. 
Genus Cladophora Kütz. 


68. Cladophora glomerata (L.) Kütz. 
Kasbek — Mleti; Douchet — Tiflis; Tiflis; Askabad. 


In great abundance. 


FRESHWATER ALGÆ FROM CAUCASUS AND TURKESTAN. 141 


69. Cladophora callicoma Külz. 
Kützing: Tab. phyc. Vol. IV PI. 37. 
Wladikaokas — Kasbek. 


70. Cladophora fracta (Dillw.) Kütz. 
Tiflis. 

70a. f. gossypina (Kütz.) Rabh. 
Kützing: Tab. phyc. Vol. IV. PI. 51. 
Tiflis; Askabad. 

70b. forma. 
Wladikaokas — Kasbek. 


Class Peridinieæ. 
Family Peridiniaceæ. 
Genus Peridinium Ehrbg. 


TL. Peridinium umbonatum Stein. 
Krasnowodsk — Askabad. Amongst Chara. Long. 325 u, 
lat. 25 u. 


CHRISTIANIA. NOVEMBER 1919. 


THE Botanic MUSEUM or THE ROYAL FREDERICKS UNIVERSITY. 


142 KAARE MUNSTER STRØM. — FRESHWATER ALGÆ. 


Explanation of plate II. 


Figs. 1—10 Protococcus sp. 585 x. 
Figs. 11 & 11a Cosmarium impressulum Elfv. 

var. punctatum nov. var. (11. 1520 x; 11 a. 590 x). 
Fig. 12 Closterium Venus Kitz. (590 x). 
Figs. 18 & 13a Closterium littorale. Gay (13a, apex). 

(13. 400x; 13a. 585 x). 
Figs. 14 & 14a og b. Cosmarium subtumidum Nordst. 

var. minor. nov. var. (14. 1520 x; a & b 590 x). 

Figs. 15 & 15a Cosmarium granatum Bréb. 

var. depressum nov. var. (1180 x). 
Fig. 16 Microcoleus sociatus W. & G. S. West (585 x). 


Printed May 20. 1920. 


B. 57. IPL, 100 


Nyt Mag. f. Naturv. 


K. M. Strom ad nat. del. 


7 
| n = 


SY EST 
NM ER 


AN vi 
He een 


E 


Freshwater Algæ from Tuddal in Telemark. 
By 


Kaare Minster Strøm. 
(With Plates III-V). 

ery little is known concerning the freshwater algæ of the 

high mountains in southern Norway. In the chief works 
dealing with the freshwater alga flora of Norway (NORDSTEDT: 
Sydligare Norges Desmidieer, WILLE: Smaalenenes Chlorophyceer, 
Witte: Algologische Notizen vu, Printz: Kristianiatraktens 
protococcoideer, Printz: Beiträge z. Kenntn. d. Chloroph. u. ihrer 
Verbreitung in Norwegen, HuitreLpr-Kaas: Plankton i norske 
vande, and others,) there are only scattered details concerning 
the algæ of the high mountains. 

Professor Witte has recently made studies of the alge of 
various paris of the high mountains in southern Norway, viz. 
Gjeilo, Finse, Myrdal, Dovre, but these studies are still unpublished. 
I am very much indebted to professor Witte for his kind per- 
mission to me for comparing his notes with the results of the 
present paper. 

During the last summer (1919) I visited Telemark and 
lived for some weeks at the mountain hötel at Tuddal, and made 
excursions in all directions with this as a base. On these excursions 
I collected algæ from different localities, the most remote of them 


144 KAARE MUNSTER STROM. 


being about 10 miles from my base. The algæ were collected 
from as varied localities as possible, but I regret very much 
that I did not make my investigations more extensive, and that 
I did not note the macrophytes on or amongst which the algæ 
occurred. Special attention was paid to the plankton, which, 
however, proved to be of very little interest. 

The material was too incomplete for a real ecological and 
biological study. I have, however, noticed the associations in 
which the algæ occurred, and have also tried to give an account 
of the geographic affinities of the alga-flora in the district 
surveyed. 

Finally I wish to express my thanks to professor WILLE, 
under the charge of whom this paper was prepared. He has 
also revised the more critical determinations in the following 


account. 


I. The Topography, Geology &c. of the District 
investigated. 


Tuddal hötel is situated about 3100 feet over the level of 
the sea, the surroundings are culminating at the Gausta- 
mountain, about 6000 feet. The most of the area surveyed has 
a southern exposition, and nearly all the country investigated is 
situated near or over the wood-limit. — It contains an abundance 
of bogs, both Sphagnum-bogs and others, as well as many greater 
and smaller pools and tarns. Three small lakes are situated at 
an elevation of about 8000 feet. 

There are also many brooks and smaller water-falls, as well 
as boggy springs and irrorated rocks. The phanerogame vegeta- 
tion was of little interest, but proved clearly that the climate 
is comparatively mild, the wood-limit of Picea excelsa was 
about 3100 feet and scattered specimens could be observed at 
3800 feet. The dwarfbirch (Betula nana) and Salices were 


FRESHWATER ALGÆ FROM TUDDAL IN TELEMARK. 145 


leading features of the vegetation over the wood-limit as nearly 
always in Norway. 

The climate is as mentioned comparatively mild, but no 
meteorological station is situated in the vicinity, so that 
no exact data can be given. Mr. E. Rott has, however, very 
kindly, informed me with several data, which are of greai 
interest with regard to the length of the vegetation-period of 
the freshwater alge. — He writes that the ice of the lakes 
breaks up as a rule in the first part of May, but often later. 
The snow is gone about June 1., but it may be frost to the 
end of June, and the temperature is usually lower than 
0 C? the whole day after the first of October. The snow 
comes about the same time. It can, however, very often snow 
in the later part of August, but this snow melts soon. 

As to be seen from this, the widest limits for the period of 
algal growth is from the middle of May to the first of October, 
and my own experience is, that really favourable conditions for 
algal vegetation can only be obtained from the first of July to 
the first part of September, the algal vegetation reaching its 
maximum in August. — Very little is known about in what 
condition the alge survive the winter in a cold climate, (the 
temperature in many parts of our land goes to — 40 C?, and 
temperatures of 50 C? below zero have been measured two times 
at least) but it is probable that they very often pass the winter 
in vegetative state. — The rain and snow-fall was in 1918 about 
850 mm.! in the Tuddal valley, altitude 1430 ft. 

Tuddal is situated on the so-called Telemark-formation, 
which is an old formation. More especially, the most of the 
drainage area of the district investigated is situated on the very 
hard quartzite. Formations older than Carboniferous and younger 
eruptives are suitable for algal vegetation, more especially for 
desmids, and this fact was confirmed by the present investigations. 


1 Nedbøriagttagelser i Norge. 1918. 


Nyt Mag. f. Naturv. LVIL roro. 10 


146 KAARE MUNSTER STRØM. 


II. The Plankton. 


Plankton was collected in the three lakes Kovstulvatn. 
Nøtingvatn, Toskjærvatn by means of Apstein’s quantitative net, 
(The aperture of the net is 1/80 m2, and it is made of finest millers 
silk.) All the three lakes are situated at an elevation of ca. 
3000 feet. — They are small and shallow. (The length of the 
largest of them, viz. Kovstulvatn is about 1 km. The depth of 
Kovstulvatn exceeds a maximum of 14 m’s, Nøtingvatn is 5 m’s 
deep, Toskjærvatn 9 m's.) — Undoubtedly the water of the lakes 
. is uncontaminated, as they are situated in a quite virgin region, 
and the geologic formation is quartzite. — The lakes are moderately 
good for fishing of trout. — Temperature was not measured. 

The plankton of the three lakes proved to be of very 
little interest. — Of Crustacea, our common plankton-copepode 
Cyclops scutifer was most abundant, and Holopedium gibberum, 
Daphnia hyalina subsp., Bosmina obtusirostris, Heterocope 
saliens and Nauplieæ were more or less frequent. — Of the 
Rotifers, Conochilus volvox and especially Notholca longispina 
were common. | 

The phytoplankton was somewhat poor, and contained only 
Chlorophyceæ and Flagellate. Only Sphærocystis Schroeteri 
was really abundant. — Of the other species, Elakatothria 
gelatinosa was especially remarkable, as this alga is previously 
only known from the western parts of Norway and England. 

The following list shows all the species observed, with the 
graduations of ccc, cc, e, +, r, rr, rrr, in the indication of the 
frequence of the organism. (cec means water-bloom, rrr that the 
organism was only observed in a single specimen.) 

In the definition of the species I have followed G. O. Sars: 
An Account of the Crustacea of Norway. Vol’s. iv and vi. (Cope- 
poda calanoida & cyclopoida.), and W. Littsesore: Cladocera 
Sueciæ, for the crustacea, and the revision by various authors in 
Braver: Süsswasserfauna Deutschlands, for the rolifers. 


FRESHWATER ALGÆ FROM TUDDAL IN TELEMARK. 


147 


I have figured: the urosome, first antenna and fifth pair of 
legs of Heterocope saliens. (LiLLseB.) G. O. S. PI.IIL, Figs. 15—18. 


Plankton table. 


Crustaceæ. 
Holopedium gibberum. Zaddach. 


Daphnia hyalina. Leydig. subsp. . 


Bosmina obtusirostris. G. O S.. 


Bythotrephes longimanus. Leydig.. 
Heterocope saliens. (Lilljeb.) G. O. S. 


Cyclops scutifer. G. O. S. 
Naupliee. 


Rotatoria. 
Conochilus volvox. Ehrbg. . 
Polyarthra platyptera. Ehrbg. 
Notholca longispina. Kellicott. 
Anurea aculeata. Ehrhg. . 
— — cochlearis. Goss. . 


Chlorophyceæ. 
Botryococcus Braunii. Kütz. . 
Sphærocystis Schroeteri. Chod. 
Elakatothrix gelatinosa. Wale å 


Nephrocytium Agardhianum. Någ. 
Crucigenia rectangularis. (Någ.) Gay. 


Mougeotia sp. 


Peridineæ. 


Ceratium hirundinella. (O.F.M.) Schrank. 


Flagellatæ. 


Mallomonas acaroides. Perty. 
Dinobryon sertularia. Ehrbg. 


ma + 5 4 © June26. 
= eo += = © + July s. 


OMAN 


Jost 


= 
t] 
= 


| + 


Kovstulvatn 


= © + July ra. 


lar} 
Lai 


+ a + 


—= —==> I MÀ ÀH—————XÀPÓMM—MM———— nn 


Noting- 
vatn 


July I. 


Ho -+c 


EE 


Toskjær- 
vatn 


+o | +++ Ms 


oo + 


4 


148 KAARE MUNSTER STRØM. 


III. Account of the Associations. 


Only those species which played an important röle in com- 
posing the alga-community are noticed. 

1. Elevation 5000 feet. At the ,Gausta-knæ“. Ice- 
water. July 11. 1919. 3 species. 

Synechococcus æruginosus, Mesotænium macrococcum. 

2. Elevation 4100 feet. ,Flisetjern“. July 2. 1919. 
29 species. 

Chroococeus turgidus, Aphanocapsa Grevillei, Merismopedia 
glauca, tenuissima, Cylindrocystis Brebissonn, Penium Cucur- 
bitinum, Telmemorus granulatus, levis, Euastrum verrucosum, 
Cosmarium Phaseolus, Cucurbita, subtumidum, Ulothrix variabilis. 

3. Elevation 3400 feet. July 15. 1919. 3 species. 

Cylindrocystis Brebissoni, Staurastrum alternans var. 
pulchrum. 

4. Elevation 3300 feet. At ,Aarohøvde*. June 24. 
1919. 54 species. 

Penium Libellula, minutum, truncatum, Cucurbitinum, Tet- 
memorus granulatus, Euastrum binale, elegans, sinuosum var. 
reductum, pectinatum var. inevolutum, inerme, Cosmarium sub- 
tumidum, Phaseolus, pseudopyramidatum, suberenatum, Staur- 
astrum punctulatum, vestitum, Sphærozosma excavatum, Fremo- 
sphæra viridis. 

5. Elevation 3200 feet. July 5. 1919. 41 species. 

Chroococeus turgidus, Stigonema panniforme, Glenodinium 
uliginosum, Mougeotia sp. Netrium Digitus, Penium Cucur- 
bitinum, Euastrum binale, bidentatum, sinuosum var. reductum, 
ansatum, pectinatum var. inevolutum, Cosmarium subtumidum, 
pseudopyramidatum, Cucurbita, Staurastrum punctulatum. 

6. Elevation 3200 feet. July 5. 1919. 25 species. 

Fragilaria sp., Netrium Digitus, Tetmemorus granulatus, 
Cosmarium Quadrum, suberenatum, coelatum, Staurastrum punc- 
tulatum & var. pygmæum, pilosum. 


FRESHWATER ALGÆ FROM TUDDAL IN TELEMARK. 149 


7. Elevation 3200 feet. July 5. 1919. 9 species. 
Cosmarium Quadrum, suberenatum, Staurastrum punctulatum, 


Chlorella vulgaris, Stigeoclonium lubricum. 


8. Elevation 3200 feet. July 5. 1919. 2 species. 
(NB. exclusive of diatoms.) 

Navicula sp. (S Pinnularia.), Fragilaria sp., Surirella sp. 
Tabellaria flocculosa, Melosira sp. 

9. Elevation 3100 feet. In a fast-running brook. 
July 10. 1919. 25 species 

Zygnema sp., Roya obtusa var. montana, Penium minutis- 
smum, Cosmarium subarctoum, subcrenatum, subprotumidum, 
Staurastrum punctulatum, Actinastrum Hantzschu. 

10. Elevation 3000 feet. ,Kovstulvatn.* June 27. 
1919. 2 species. 

Bulbochæte sp., Oedogonium sp., Tabellaria flocculosa, fenes- 
trata, Navicula sp. ($ Pinnularia.) 


11. Elevation 3000 feet. June 27. 1919. 16 species. 

Closterium tumidum, Cornu, rostratum, Venus, Euastrum 
ansalum. 

12. Elevation 3000 feet. June 27. 1919. 16 species. 

Spirogyra sp., Mougeotia parvula, Zygnema sp., Cylindro- 
cystis Brebissonu, Micrasterias denticulata, Staurastrum saxonicum, 
Oedogonium sp., Tabellaria flocculosa, Vanheurckia rhomboides. 


18. Elevation 3000 feet. June 27. 1919. 30 species. 

Chroococcus turgidus, macrococcus, Stigonema ocellatum, 
Glenodinium uliginosum, Peridinium cinctum, Euastrum sublo- ; 
batum, Cosmarium quadratum, amoenum, undulatum, quadra- 
tulum, Staurastrum margaritaceum, Gymnozyga monoliformis. 

14. Elevation 3000 feet. June 27. 1919. 17 species. 
In a fastrunning brook. 

Netrium Digitus, Closterium tumidum, Euastrum bidentatum, 
Cosmarium subcostatum, Blyttii, Zygnema sp. Bulbochete sp., 


150 KAARE MUNSTER STRØM. 


Ophioeytium parvulum, Tabellaria flocculosa, Synedra sp., Gom- 
phonema sp. 
15. Elevation 3000 feet. June 27. 1919. 23 species: 
Euastrum elegans, denticulatum, bidentatum, Cosmarium 
subaretoum, punctulatum, Blyttu. 


16. Elevation 3000 feet. July 4. 1919. 91 species. 

Chroococeus turgidus, Merismopedia glauca, Glenodinium 
uliginosum, Mougeotia sp., Netrium Digitus, oblongum, Penium 
minutum, Cucurbitinum, Closterium Diane, juncidum, Pleuro- 
tenium Trabecula, Tetmemorus Brebissonii, levis, Euastrum 
elegans, insigne, binale, denticulatum, sinuosum var. reductum, 
Cosmarium Botrytis, Cucurbita, Blyttii, abbreviatum, subtumidium, 
venustum, contractum var. ellipsioideum, amoenum, crenatum, 
pseudopyramidatum, bioculatum, Arthrodesmus Incus, octocornis, 
Staurastrum teliferum, furcigerum, paradoxum, brachiatum, 
muricatum, cuspidatum, cyrtocerum, scabrum, Ophiura, margari- 
taceum, megalonothum, Sphærozosma granulatum, Gymnozyga 
monoliformis, Desmidium quadratum, Oocystis sohtaria, Kirch- 
neriella Junaris, Scenedesmus obtusus, Oedogonium sp. | 

17. Elevation 3000 feet. July 4. 1919. 33 species. 

Chroococcus turgidus, Stigonema ocellatum, Hapalosiphon 
intricatus, Mesotænium macrococeum, Netrium oblongum, Eu- 
astrum pinnatum, Didelta, Tuddalense, Cosmarium Cucurbita, 
Tetmemorus granulatus, Eremosphæra viridis, Oocystis solitaria, 
Ulothrix zonata, Microspora pachyderma. 

18. Elevation 3000 feet. July 4. 1919. 7 species. 

Schizothrix Muelleri, Zygnema sp., Mougeotia sp., Oedogo- 
nium, Bulbochæte sp., Tabellaria flocculosa, fenestrata. 

19. Elevation 3000 feet. July 4. 1919. 27 species. 

Chroococcus minutus, Merismopedia glauca, Mesoteenium ° 
macrococcum, Netrium oblongum, Cylindrocystis Brebissonu, 
Penium cylindricum, Closterium Cornu, Cosmarium Cucurbita, 
obliquum, Microspora Willeana, Nitzschia sp. 


FRESHWATER ALGÆ FROM TUDDAL IN TELEMARK. 151 


20. Elevation 3000 feet. July 10. 1919. 3 species. 
On the floor of a primitive showder-bath. Temperature of 

water, which was constantly running over: ca. 8° C. 
Chroococeus pallidus, Chlorella vulgaris. 


21. Elevation 3000 feet. July 10. 1919. 39 species. 

Dinobryon sociale, Penium minutum, Tetmemorus granulatus, 
Brebissonu var. minor, Euastrum binale, affine, denticulatum, 
Cosmarium humile, Cucurbita, Cucumis, Arthrodesmus octocornis, 
Staurastrum gracile, margaritaceum, cuspidatum, hirsutum, Avi- 
cula, orbiculare var. Ralfsii, Gymnozyga monoliformis, Hyalo- 
theca dissiliens. 


22. Elevation 3000 feet. July 10. 1919. 12 species. 

Chroococcus turgidus, macrococeus, Stigonema ocellatum, 
Trochiscia reticularis, GCharaciopsis crassi-apex, Microspora 
stagnorum. 

23. Elevation 3000 feet. July 10. 1919. 73 species. 

Chroococcus turgidus, Hapalosiphon Hibernicus, Gymno- 
dinium fuscum, Peridinium inconspicuum, Netrium Digitus, 
Penium minutum, Cylindrus, Closterium Cornu, Archerianum, 
Euastrum elegans, crassum, sinuosum var. reductum, pinnatum, 
ansatum, denticulatum, Cosmarium pyramidatum, Cucurbita, 
undulatum, Portianum, contractum var. ellipsioideum, depressum, 
Staurastrum Ophiura, Sphærozosma granulatum, Oedogonium sp., 
Mougeotia sp. 

24. Elevation 3000 feet. July 10. 1919. 18 species. 

Tolypothrix tenuis, Stigonema mamillosum, Mougeotia sp., 
Cylindrocystis Brebissonii, Staurastrum sexcostatum, Oedogo- 
nium sp. 

25. Elevation 3000 feet. July 10. 1919. 57 species. 

Nostoc spharicum, Stigonema ocellatum, Hapalosıphon 
Hibernicus, Glenodinium uliginosum, Euastrum elegans, sinuosum 
var. reductum, denticulatum, Cosmarium taxichondrum, subtu- 
midum, pseudopyramidatum, Blyttu, tumidum, amoenum, venus- 


152 KAARE MUNSTER STRØM. 


tum, undulatum, depressum, humile, tetraophtalmum, Staurastrum 
polymorphum, Desmidium Swartzii, quadratum, Oocystis solitaria, 
Bulbochæte sp. 


26. Elevation 3000 feet. July 10. 1919. 35 species. 
In a brook. 

Zygnema sp., Mougeotia sp., Closterium Venus, Euastrum 
elegans, Cosmarium læve, subarctoum, Phaseolus, humile, Blytti, 
tetraophtalmum, granatum, suberenatum, Staurastrum punetu- 
latum, margaritaceum, Chodatella sp., Bulbochæte sp. 


27. Elevatıon 3000 feet. July 12. 1919. 56 species. 
„Kovstulvatn.“ 

Mougeotia sp., Euastrum denticulatum, binale, elegans, biden- 
tatum, Cosmarium quadratum, Phaseolus, subprotumidum, subtu- 
midum, pseudopyramidatum, venustum, amoenum, tetraophtal- 
mum,’ margaritiferum, punctulatum, Tuddalense, undulatum, 
Staurastrum teliferum, polymorphum, dilatatum, Binuclearia 
tatrana, Coleochæte pulvinata, Oedogonium sp, Tabellaria 
fenestrata, flocculosa. 


28. Elevation 2900 feet. June 24. 1919. On damp 
earth. 

Zygnema ericetorum. 

29. Elevatıon 2900 feet. June 24. 1919. On damp 
earth. 

Zygnema ericetorum. 

30. Elevation 2700 feet. July 14. 1919. 4 species. 
On wet rocks. 


Seytonema mirabile, Cosmarium decedens. 


FRESHWATER ALGÆ FROM TUDDAL IN TELEMARK. 153 


IV. Systematic Account. 
Class Myxophyceæ. 
Order Coccogoneæ. 


Family Chroococcacee. 


Genus Synechococcus. Någeli 1849. 


1. Synechococcus æruginosus. Näg. Gatt. einz. Alg. 
General, but somewhat scarce. Up to 5000 feet, especially 
amongst Sphagnum. 


Genus Chroococcus. Någeli 1849. 
2. Chroococcus turgidus. (Kütz.) Nag. l. c. 
Protococeus turgidus. Kütz. Tab. Phycol. 
General, and sometimes in great abun- 
dance. Up to 4100 feet. Size: diam. cell. 
17,5—93 u. Figure 1. 585 x. 
3. Chroococcus macrococcus. (Kitz.) 
Rabh. Flor. Europ. Alg. ? Urococcus insignis. 


Hass. Brit. Freshw. Algæ. Protococcus macro- 
eoceus. Kütz. Phycol. General. EL 

This species occurred in abundance in some of the 
samples obtained amongst Sphagnum. The colour was usually 
golden brown, and there were sometimes red pigment-spots. 
Size: Cells without. integument ca. 40 u. Pl. V, Fig. 3. 


4. Chroococcus minutus. (Kütz.) Nag. Gatt. einz. Algen. 
Protococcus minutus. Kütz. Tab. Phycol. 


Somewhat rare, but in quantity in a few samples. Size: 
diam. cell. 9—10 u. 


5. Chroococcus pallidus. Nig. |. c. 

On the floor of a primitive showder-bath, where cold water 
was running. (Ca.8°C.). Associated with Chlorella and diatoms. 
Size: diam. cell. 4—5 u. 


® 


154 KAARE MUNSTER STRØM. 


Genus Aphanocapsa. Någeli 1849. 
6. Aphanocapsa Grevillei. (Hass.) Rabh. Flor. Europ. Algar. 
Coccochloris Grevillei. Hass. Brit. Freshw. Algæ. 


Sometimes in quantity, but never very frequent. Size: diam. 
cell. 4—5 u. 


Genus Merismopedia. Meyen 1839. 

7. Merismopedia glauca. (Ehrbg.) Nàg. Gatt. einz. Algen. 
Gonium glaucum. Ehrbg. Infus. 

Frequent. Up to 4100 feet. Size: diam. cell. 8,5—5 u. 

8. Merismopedia tenussima. Lemmermann im Bot. 
Centralbl. 76. 

In quantity in a single sample from 4100 feet. Size: diam. 
cell. 1,3—1,5 u. 


Genus Microcystis. Kütz. 1833. 

9. Microcystis sp. (juv.) 

Juvenile stages of a Microcystis occurred in some samples. 
Size: diam. cell. 4 u. : 

10. Microcystis parasitica. Kütz. Phyc. Germ. 

This species occurred in one or two samples. Size: diam. 
cell. 2 u. 

11. ? Microcystis holsatica. Lemmermann: Kryptogamen- 
- flora. 
Only one specimen, which agreed very well with Lemmer- 


mann's description. 


Order Hormogoneæ. 
Family Oscillatoriaceæ. 
Genus Oscillatoria. Vaucher 1803. 


19. Oscillatoria sp. 
Very short filaments of an Oscillatoria occurred in a few 
samples, but never in any quantity. Size: lat. fil. 75—85u. - 


FRESHWATER ALGÆ FROM TUDDAL IN TELEMARK. 155 


13. Oscillatoria «mphibia. Ag. Flora X. Gomont: Mono- 
graphie. 
In sample 20. Size: lat. fil. 2.5 u. 


Genus Schizothria. Kitz. 1843. 


14. Schizothrix Muelleri. Nag. in Kütz. Species. Algar. 
Gomont: Monographie. | 

On rocks at the shore of ,Kovstulvatn.^ Rather narrow 
specimens. Size: lat. trich. 6—8 u, long. cell. 6—7 u. 

15. Schizothrix funalis. W.& G.S. West in Trans. Roy. 
Micr. Soc. 1896. W. & G.S. West: Freshw. Algae. N. Ireland. 

| Typical specimens of this species occurred in the same situa- 

tion as Sch. Muelleri. The sheaths were black-brown in the lower 


parts. and almost colourless at the ends. Size: lat. trich. 0,7 u, 
lat. fil. 8—10 u. 


Family Nostochaceæ. 
Genus Nostoc. Vaucher 1808. 
16. Nostoc sp. (juv.) 


Juvenile, and therefore undeterminable stages of a Nostoc 
were found in a single sample. 

17. Nostoc sphæricum. Vauch. Hist. des Conferves. 

Size: lat. cell. 4—5 u. 


Family Scytonemaceæ. 
Genus Scytonema. Ag. 1824. 
. 18. Scytonema mirabile. (Dillw.) Bornet: Nostoc. heterocyst. 
Born. & Flahault. Revision. 
In great abundance on irrorated rocks, forming a black- 
brown stratum. Size: lat. fil. 16—18 u, lat. trich 10 «. lat. 
heterocyst. 10—11 u, long. heterocyst. 12 u. 


-156 KAARE MUNSTER STRØM. 


Genus Tolypothrix. Kütz. 1843. 


19. Tolypothrix tenuis. Kütz. Phyc. gen. Johs. Schmidt: 
Cyan. Dan. 
Not uncommon in some samples. Size: lat. trich. 6—7 u. 


Family Stigonemaceæ. 
Genus Hapalosiphon. Någeli 1849. 


20. Hapalosiphon intricatus. W. West in Journ. of 
Botany XXX. 

Common. Size: lat. fil. 5—6 u. 

21. Hapalosiphon Hibernicus. W. & G. S. West: New Brit. 
Freshw. Algæ. 

Common. I find both this and the preceding species to be 
generally distributed in Norway. Recent investigations of pro- 
fessor WILLE confirm this fact. Size: lat. fil. 9,5 u & 5 y. 


Genus Stigonema. Ag. 1824. 


99. Stigonema ocellatum. (Dillw.) Thur. Ess. 

Very common. 

93. Stigonema panniforme. (Ag.) Kirchn. Algenfl. Schles. 

Rare. Only in å single sample. 

24. Stigonema minutum. (Ag.) Hass. Brit. Freshw. Algæ. 

Rare. 

25. Stigonema mamillosum. (Lyngb.) Ag. Syst. Alg. 

In great quantity in a single sample. 

26. Stigonema sp. 

Some Stigonema-specimens were observed in a very curious 
state, which I have figured. (Pl. V, Fig. 2, and text-figures.) I had 
the impression that it was a germination of resting-cells. The 
simple filaments which are growing out were also observed free- 
floating in the same samples. The material was, however, 
preserved in acetate of potassium, and | have not observed the 
curious stage in the nature. Nothing can be said about the 


FRESHWATER ALGÆ FROM TUDDAL IN TELEMARK. 157 


further development of the Stigonema-specimens observed, but 
it would be highly interesting to follow the development of the 
simple filaments. For the rest I think that the drawings given 


are more illustrative than a long description. 


Fig. 2. 268 & 590 diameters. 


Class Peridineæ, 
Family Gymnodiniaceæ. 
Genus Amphidinium. Clap & Lachm. 1858. 
27. Amphidinium lacustre. Stein: Organismus. - 
Very rare, only observed in a single case, but perhaps over- 
looked owing to its minute size. Size: long 21 uw, lat. 17 u. 


158 i KAARE MUNSTER STROM. 


Genus Gymnodinium. Stein 1883. ti 
28. Gymnodinium fuscum. (Ehrbg.) Stein: Organismus. 
Somewhat rare. In two samples. 


Family Peridiniacee. 
Genus Glenodinium. Stein 1883. 
29. Glenodinium uliginosum. Schill. Süsswasserperidin. 
Common, but never in great abundance. I find the size of 
this common form to be very variabel, the length of the speci- 
mens examined by me varying from 25 to 38 u. All the forms 
were quite typical, and all intermediate stages were met with, 
so that is no reason to make a seperate form or even a variety 
of the smaller specimens observed. 
30. Glenodinium cinctum.  Ehrbg. Infus. 
Rare. Onlv a few specimens observed. 


Genus Peridinium. Ehrbg. 1830. 

31. Peridinium cinctum. Ehrbg. Infus. 

General, but never in great abundance. Fig. 10, PI. V. 

39. Peridinium Willei. Huitf.-Kaas. Limn. Peridin. 

In one or two samples. 

33. Peridinium inconspicuum. Lemmermann: Abh. Nat. 
Ver. Brem. XVI. 

Not uncommon, but scarce. 

34. Peridinium tabulatum. (Ehrbg.) Clap. & Lachm. 
Etudes. Infus. 


Only in à single sample, but in some quantity. 


Genus Ceratium. Schrank 1793. 
35. Ceratium hirundinella. (0.F.M.) Schrank: Briefe 
nat. phys. | 
Only a single specimen in the plankton. It is quite possible 
that this species may be very frequent in the plankton of 
other months. 


FRESHWATER ALGÆ FROM TUDDAL IN TELEMARK. 159 


(lass Flagellatæ. 
Order Huglenineæ. 
Family Euglenaceæ. 
Genus Euglena. Ehrbg. 1838. 
36. Euglena sp. 
Frequent. The cells were contracted after the treatment 


with acetate of potassium, and the species could not be deter- 
mined. 


Order Chrysomonadaceæ. 
Family Ochromonadaceæ. 
Genus Dinobryon. Ehrbg. 1833. 
37. Dinobryon sertularia. Ehrbg. Infus. 
Very rare in the plankton of „Kovstulvatn.“ June 26. 
38. Dinobryon sociale. Ehrbg. |. c. 
Rare. In a single sample. With resting-spores. 


Family Chromulinaceæ. 
Genus Mallomonas. Perty 1852. 


39. - Mallomonas acaroides. Perty: Kl. Lebensf. 
Rather common in the plankton. 


Class Chlorophyceæ. 


Order Conjugatæ. 
Family Zygnemaceæ. 
Genus Zygnema. Agardh 1894. 

40. Zygnema sp. 

Sterile specimens of Zygnema were very common. In brooks 
there was a great vegetation of Zygnema, even where the water 
was running very fast. Between the filaments there was a 
vegetation of diatoms and desmids. The green bundles of 
Zygnema became very conspicuous in the second part of July. 


160 KAARE MUNSTER STRØM. 


41. Zygnema ericetorum. (Kitz.) Hansg. Prodromus. 
G. S. West & C. B. Starkey: New Phytologist XIV. 
Forming green mats on damp ground. 


Genus Spirogyra. Link 1820. 
49. Spirogyra sp. 
Sterile specimens of Spirogyra were often abundant. 


Genus Mougeotia. Agardh 1824. 
49. Mougeotia sp. 
Sterile specimens of Mougeotia were frequent. 
44. Mougeotia parvula. Hass. Brit. Freshw. Algæ. 
Size: diam. zygosp. 21 «, lat. cell. veget. 10 u. 


Family Desmidiaceæ. 
Sub-family Saccoderme. 
Genus Mesoteenium. Nägeli 1849. 
45. Mesotænium macrococcum. (Kütz.) Roy & Bissett. 
This species was not uncommon, and occurred also free- 
floating. Up to 5000 feet. Size: long. cell. 35—36 u. lat. cell. 
15—16 u. 
45a. var. micrococcum. (Kütz.) W. & G. S. West. 
Rare. Size: long. 18,5 u, lat. 10 u. A little longer than 
the typical form. | 


Genus Roya. W.&G.S. West 1896. 

46. Roya cambrica. W. & G. S. West. 

This rare species in its typical form is new to Norway. 
The forma limnetica is previously recorded by Printz. Size: 
long. 195 u, lat. 7,5 u, lat. apic. 5 u. Slightly larger than the 
forms recorded by messrs. WEST. 


FRESHWATER ALGÆ FROM TUDDAL IN TELEMARK. 161 


47. Roya obtusa (Breb.) W. & G. S. West. var. montana. 
W. & G. S. West. 


Not uncommon, and sometimes in quantity. Size: long. 93 u, 


lat. 65 u. Fig. 7, PI. V. 


Genus Cylindrocystis. Menegh. 1838. 

48. Cylindrocystis Brebissonii. Menegh. 

Very common. Pure gatherings could often be obtained. 
I find this species to be very variable in size, the smallest 
specimens examined by me being only 42,5 u long, and the 
largest up to 83 u, the commonest size being about 50 u. The 
breadth was much less variable, generally about 20 u, but up 
to 25 u maximum. 

49. Cylindrocystis crassa. De Bary. 

Rare. I have only observed this species in one or two 
samples. Size: long. 37,5 u, lat. 21,5 u. 


Genus Netrium. Näg. 1849. em. Lütkem. 1902. 
50. Netrium Digitus. (Ehrbg.) Itzigs. & Rothe. 
Very frequent. In the most of the samples. Size: very 


variable. Two specimens measured: long. 255 u, lat. 72 u, 
& long. 132 u, lat. 38 u. 


51. , Netrium Naegelii. (Breb.) W. & G. S. West. : 

Very rare. Size: long. 105 w, lat. 21 u. Somewhat smaller 
than the typical form. 

52. Netrium oblongum. (De Bary) Lütkem. 

Fairly general. Size: long. 90—110 u. 

52a. forma elongatum. | 

Cells about 1!/; times longer than the typical form, and also 
more slender. Size: long. 185 u, lat. 30 u. 

52b. var. cylindricum. W.&G.S. West. 

General, but somewhat scarce. Size: long. 56,5 u & 80 u, 

lat. 16 u & 20 u. 

Nyt Mag. f. Naturv. LVII. roro. 11 


162 KAARE MÜNSTER STRØM. 


Subfamily Placodermo. 
Genus Peniwm. Breb. 1844. 

99. Penium Libellula. (Focke) Nordst. 

Fairly general, but scarce. 

54. Penium Navicula. Breb. 

General, but never in great quantity. 

5. Penium minutissimum. Nordst. 

Very rare. Size: long. 20 u, lat. 11,5 u. A little greater 
than the typical form. 

56. Penium truncatum. Breb. 

Rather common. Size: long. 26 u, lat. 12 u. 

57. Penium margaritaceum. (Ehrbg.) Breb. 

Somewhat scarce. Size: long. 77 u. 

58. Penium Cylindrus. (Ehrbg.) Breb. 

Common. Many of the specimens observed were quite 
colour less. 

Size: Jong. u. 36/ 36,2 / 38,7/ 41,2/ 42,5. 

lat. u. 17/ 16,5/ 16,5/ 16,5/ 16,5. 
- PI. IV, Fig. 13. 

59. Penium exiguum. W. West. 

Very rare, only two specimens observed, but it is possible 
that it is overlooked. Size: long. 22,5 u, lat. 7,5 u. 

60. Penium spirostriolatum. Barker. 

Only in a single sample. Size: long. 240 u, lat. 27 u. 

61. Pentium polymorphum. Perty. 

Not uncommon. There was a curious, abnormal division 
in a specimen. Instead of developing two new semicells, the 
dividing cell developed a spherical, monstrose dilatation, just as 
it has been figured by Borce (Süssw. alg. fl. Spilzberg.) for 
Penium curtum, and by W. Wesr (Clare Island Survey.) for 
Euastrum sp. 

62. Penium phymatosporum. Nordst. 

Rare. 


FRESHWATER ALGÆ FROM TUDDAL IN TELEMARK. 163 


63. ? Penium subtile. W. & G. S. West. 

I have observed a single specimen of a desmid, which bare 
a striking resemblance to P. subtile. I do not, however, venture 
to identify it as P. subtile. 

64. Penium Cucurbitinum. Bissett. 

Generally distributed in the bogs. Up to 4100 feet. Size: 
long. 67 u, lat. 25 u. 

64a. forma minor. W. & G. S. West. 

This form may also be quite general, but I have not always 
seperated it from the type. Size: long. 56,5 u, lat. 25 u. Long 40 u, 
lat. 20 u. Small form, but quite typical. PI. IV, Fig. 4. 

65. Penium cruciferum. (De Bary) Wittr. 

var. pluriradians. Wittr. 

Very rare. 

66. Penium inconspicuum. W. West. 

Very rare, but it is possible that I have overlooked it, owing 
to its minute size. Size: long. 14 u, lat. 5 u. 

67. Fenium minutum. (Ralfs) Cleve. 

General, and often in abundance. I have not distinguished 
between its various forms. A measurement: long 98 y, lat. 11 u. 


Genus Closterium. Nitzsch. 1817. 

68. Closterium Archerianum. Cleve. 

Specimens of this desmid were by no means uncommon. 
The most forms were intermediate between the type and Cl. 
porrectum var. angustatum. It is very probable that Cl. Archeria- 
num should not be separated from Cl. porrectum, but be placed 
as Closterium porreclum var. Archerianum (Cleve) nob. (Cl. porrec- 
tum was described 1870, Cl. Archerianum 1871). 

69. Closterium regulare. Breb. 

This rare species was uncommon, and I have only 
noliced it from a single sample. Size: long. 280 u, lat. 28 u, 
12 cost. 


164 KAARE MÜNSTER STRØM. 


70. Closterium striolatum. Ehrbg. 

General, and often in abundance. The most of the speci- 
mens were colour-less. Å form was observed with distinet granules 
between the striæ, an other form with granules on the dorsal 
half. Size: long. 240 u, lat. 42 u. 

71. Closteriwm Ulna. Focke. 

var. constrictum. var. nov. 

Differs from the type in having: slight but distinct constrie- 
tion, broader apex, strong yellow-brown colour, and very thick 
cell-wall. About 13 striz visible. Size: long. 294 u, lat. max. 18 u, 
lat. med. 16 w, lat. apic. 13,5 u, crass. membr. 2,5 u. 

72. Closterium juncidum. — Ralfs. 

Fairly general. 

73. Closterium Diane. Ehrbg. 

General. Most specimens colour-less. 

74. Closterium parvulum. Nag. 

Not uncommon. 

15. Closterium Jenneri. Ralis. 

Somewhat rare. | 

76. Closterium Venus. Kitz. 

Fairly general, but never in great abundance. 

11. Closierium Leibleinii. Kütz. 

Fairly general. Size: long. (= dist. apic.) 120 u, lat. 16,5 u. 

Slender form. 

18. Closterium tumidum. Johnson. 

Frequent, and sometimes in quantity. Size: long 95 u, lat. 12 u. 

79. Closterium Cornu. Ehrbg. 

Frequent, and often in abundance. Size: long. 110 u & 
150 u, lat. 65 u & 9 u. 

80. Closterium abruptum. W. West. 

Rare. An intermediate form between the type and the var. 
brevius. Size: long. 107,5 u, lat. 14 u. 


FRESHWATER ALGÆ FROM TUDDAL IN TELEMARK. 165 


81. Closterium subulatum. (Kütz.) Breb. 
Very rare. 

82. Closterium Kuetzingii. Breb. 

In two samples. Size: long. 460 u, lat. 17 u. 
83. Closterium rostratum. Ehrbg. 
Somewhat scarce. 

83a. var. brevirostratum. W. West. 

Very rare. 


Genus Docidium. Breb. 1844. em. Lundell 1871. 


84. Docidium Baculum. Breb. 

Very scarce. 

85. Docidiwm undulatum. Bail. 

This rare species occurred in a single sample. The semi- 
cells were only Splicate at the base. Size: long. 230 u, lat. 
max. 16,5 u. PI. IV, Figs. 15 & 16. 


Genus Pleurotenium. Nag. 1849. 
8. Pleurotenium Trabecula. (Ehrbg.) Näg. 
General, but somewhat scarce. 
87. Pleurotenium Ehrenbergii. (Breb.) De Bary. 


Scarce, only in few samples. 


Genus en Ralis 1844. 


88. Tetmemorus Brebissonii. (Menegh.) Raifs. 

Scarce. The var. minor was much more frequent. 

88a. var. minor. De Bary. | 

General, but usually not in quantity. Size: long. 65 & 66 u, 
Jat. 17 & 17,5 u, lat. isthm. 12,5 & 13,5 u. PI. IV, Fig. 2. 

89. Tetmemorus granulatus- (Breb.) Ralfs. 

Frequent, and often in great abundance. Up to 4100 feet. 

89a. var. attenuatus. W. West. 

Rare, only in a few samples, and never in quantity. 


166 KAARE MÜNSTER STRØM. 


90. Tetmemorus lævis. (Kütz.) Ralfs. 
Ås common as T. granulatus. Up to 4100 feet. 


91. Tetmemorus minutus. De Bary. 

Rare, only in two samples. Å very minute form was 
observed, the length of which was only 47 u, and the breadth 
17,5 u. | 


Genus Euastrum. Ehrbg. 1832. 


92. Huastrum crasswm. (Breb.) Kütz. 

hare, only a few specimens were observed. Size: long. 
170 u, lat. 90 u. 

93. Euastrum pinnatum. Ralis. 

General, but somewhat scarce. - 

94. Euastrum humerosum. halls. 

This rare species occurred in one or two samples. 

95. Huastrum Didelta. (Turp.) Ralis. 

Typical specimens were not common, although fairly 
generally distributed. 

95 a. forma. 

Differs from the typical form in having: much more pro- 
nounced lateral lobes, only three protuberances visible across 
the cell, protuberances caused by an outside thickening of the 
cell-wall. | 

The large Euastra are very variable and therefore I can 
not regard this form as a separate variety. The characters, 
which I have pointed out are not sufficient to describe the 
desmid as a distinct variety. The outline is very variable, and 
in these large Euastra it is no good character. All the pro- 
tuberances were very much reduced, and could only be observed 
with extreme oblique illumination. In the vertical view there 
are traces of the other two protuberances (a. in the figure.) Last, 
the third character can not be regarded as good, as it is probable 
that the cell as often develops the protuberances by an outside 
thickening as by an inside. PI. V, Figs. 5 & 6. 


FRESHWATER ALGÆ FROM TUDDAL IN TELEMARK. 167 


96. Huastrum affine. Ralis. 

Not uncommon. 

97. Euastrum ampullaceum.  Ralfs. 

General, but never in great abundance. 

98. Huastrum sinuosum. Lenorm. 

The typical form was exceedingly rare, and I have only 
observed it in one or two cases. 


98a. var. reductum. W.&G.S. West. 

Frequent, and often in quantity. E. sinuosum is somewhat 
rare, and it was therefore very surprising to find this variety 
in such quantity. In fact, it was one of the commoner desmids. 
Size: long. 55 u, lat. 33 u, lat. isthm. 9 uw. Long. 64 w,. lat. 
41 u. (Great form.) PI. V, Fig. 1. 


99. Euastrum inerme. (Ralfs) Lund. 
Scarce. 


100. Euastrum ansatum. Ralfs. 

General and abundant. 

101. Euastrum insigne. Hass. 

Not uncommon, but never in great abundance. 


102. Euastrum intermedium. Cleve. 
Rare, only in one or two samples. 


103. ? Euastrum rostratum. Ralls. 
I have only observed one specimen, and do not venture to 
identify the desmid observed as E. rostratum. 


104. Euastrum bidentatum. Näg. 
Common, often in abundance. 


105. Euastrum dubium. Nag. 
General, but somewhat scarce. 


106. Euastrum elegans. (Breb.) Kütz. 
Common, and often in great abundance. With zygospores 
in one sample. 


168 KAARE MUNSTER STRØM. 


106a. forma. 

A form of E. elegans as recorded by Printz (Chloroph. Norw. 
Tab. I, Fig. 9.) occurred in one sample. 

107. Euastrum binale. (Turp.) Ehrbg. 

Very frequent, and often in abundance. 

107a. var. Gutwinskii. Schmidle. 

Not uncommon. 

107 b. var elobatum. Lund. 

Rare. ny 


107 c. forma. 

Long. 10,5 u, lat. 9,5 u, lat. isthm. 3,5 u. A very minute 
form. PI. III, Fig. 6. 

108. Euastrum denticulatum. (Kirchn.) Gay. 

General, and often in abundance. 


109. Fuastrum Tuddalense. sp. nov. 

Cells minute, about 11/, times as long as broad, deeply 
constricted, sinus narrowly linear, semicells quadrate-pyra- 
midate, almost four-lobed, the lateral margins being deeply 
incised, apex broad and rounded, with an open, but rather deep 
incision. There are four short and blunt, very delicate spines, 
one lateral on each lobe. Side view of semicells almost circular, 
with the apex as a conical projection, the cell-wall with thicke- 
nings in the middle, and rough apex. Vertical view elliptic, with 
an inflation on each side, and the lateral margins slightly 
crenulate, the inflation being smooth. Ratio of axes about 1,2:1. 
Size: long. 20—20,3 u, lat. 14,4—15,6 u, lat. isthm. 4,7 u, 
crass. 10,6—11,8 u. 

This is a characteristic species, which can not easily be 
confused with any other. It occurred in some quantity in one 
or two samples. PI. HI, Figs. 2—4. — 

110. Euastrum pectinatum. Breb. 

var. inevolutum. W. & G. S. West. 

General and often in abundance. 


FRESHWATER ALGÆ FROM TUDDAL IN TELEMARK. 169 


110a. forma intermedia. Boldt: Desm. Gronland. 

A form of E. pectinatum which agreed well with the form 
described by Boldt from Greenland occurred in one sample. 

111. ÆEuastrum verrucosum. Ehrbg. 

This common species occurred in quantity in a single 
sample from 4100 feet. Size: long. 87,5 u, lat. 68 u, lat. 
isthm. 22 u. 

111a. var. reductum. Nordst. 

Only in a single sample. 

112. Huastrum insulare. (Wittr.) Roy. 

Very scarce. 

119. Huastrum crassicolle. Lund. 

This arctic species occurred in a single sample associated 
with Mougeotia parvula, Zygnema, Micrasterias denticulata, 
Staurastrum saxonicum, Vanheurckia rhomboides and others. 
Size: long. 27,5 u, lat. 15,5 u. 

114. Euastrum crispulum. (Nordst.) W. & G. S. West. 

Rare. 

115. Fuastrum sublobatum. Breb. 

Somewhat rare. 


Genus Micrasterias. Ag. 1827. 


116. Micrasterias pinnatifida. (Kütz.) Ralis. 
Only in a single sample. 


117. Micrasterias truncata. (Corda) Breb. 

Somewhat scarce. Size: long. 112,5 u, lat. 88 u, lat. 
isthm. 20 u. 

118. Micrasterias conferta. Lund. 

This rare species occurred in a single sample. The form was 
resembling the forma by West (Brit. Desmid. Pl. XLIII fig. 9.) 


being intermediate between the type and the var. hamata. Wolle. 
PI. III, Fig. 5. 


170 KAARE MUNSTER STRØM. 


119. Micrasterias denticulata. Breb. 

This species occurred in a sample between the filaments of 
Mougeotia parvula, Zygnema and Spirogyra. The specimens 
were mostly resembling the var. angusto-sinuata Gay but also 
the var. angulosa (Hantzsch.) W. & G. S. West, differing from 
the former in having the subdivision of the lobes, from the 
latter in having the incisions closed and very narrow, from 
them both in having much shorter apical incisions. The cell- 
wall was punctate. Size: long. 280 u, lat. 212 u, lat. isthm. 34,5 u. 
P1. III, Fig. 9. 


Genus Cosmarium. Corda 1834. 

190. Cosmarium Ralfsii. Breb. 

Rare, I have only observed this species from a single 
locality. 

121. Cosmarium undulatum. Corda. 

General, and often in abundance. Size: long. 53 u, lat. 37,5 u, 
lat. isthm. 15 u. 

199. Cosmarium subundulatum. Wille. 

Somewhat rare. | 

193. Cosmarium Cucumis. (Corda) Ralfs. 

Somewhat scarce. 

124. Cosmarium Phaseolus. Breb. 

General, and often in quantity. Size: long. 27 u, lat. 27,5 u. 

124a. var. elevatum. Nordst. 

Not so common as the principal form. I have probably 
determined many of the specimens of which I have not seen the 
vertical view to be C. subtumidum. | 

125. Cosmarium tumidum. Lund. 

Not uncommon, and sometimes in quantity. Size: long. 35 u, 
lat 27,5 u, lat. isthm. 8,5 u. 

126. Cosmarium bioculatum. Breb. 

Fairly general, but never in quantity. 


FRESHWATER ALGÆ FROM TUDDAL IN TELEMARK. 171 


127. Cosmarium tenue. Arch. 
Rare, only in one or two samples. 
198. Cosmarium tinctum. Ralis. 
Scarce. 


129. Cosmarium contractum. Kirchn. 

Rare. The typical C. contractum is rare in the benthos, 
but one of the commoner desmids in the Norwegian freshwater 
plankton. 

199 a. var. ellipsioideum. (Elfv.) W. & G. S. West. 


forma 2. W. & G.S. West: Brit. Desmid. vol. II, p. 173, 
pl LXI. fig. 33. Printz: Chloroph. Norwegen. p. 20, tab. II, 
fig. 23—95. 

This form, described by West and Printz was one of the 
commoner desmids at Tuddal, and often occurred in abundance. 


forma 1. in West: Brit. Desmid. Pl. IV, fig. 3. 

130. Cosmarium depressum. (Näg.) Lund. 

Somewhat rare, only in a few samples. 

131. Cosmarium Hammeri. Reinsch. 

Scarce. 

132. Cosmarium granatum. Breb. 

General, but scarce. 

133. Cosmarium subtumidum. Nordst. (Incl. var. Klebsii.) 

This species was very frequent at Tuddal. Indeed, I think 
ii was the desmid, which was the most generally distributed. 
Size: long. 31 u, lat. 27,6 u, lat. isthm. 9,5 u. 

194. Cosmariwm pseudonitidulum. | Nordst. 

Scarce. | 

135. Cosmarium nitidulum. De Notaris. 

Very rare. 

136. Cosmarium Tuddalense sp. nov. 

Cells very large, about 1,4 times as long as broad, deeply 
constricted, sinus narrow, semicells subsemicircular-ovate from a 
broad base, basal angles well rounded, lateral margins convex, 


172 KAARE MÜNSTER STRØM. 


apex rounded. Cell-wall thick and perforate, with great 
and distinet perforations. The cell-wall is composed of 
two distinct layers. Vertical view unknown, probably elliptic, 
(ratio of axes about 2?). Size: long. 133,5 u, lat. 94,5 u, lat. , 
isthm. 36,7 u. PI. IV, Fig. 8. 

This ıs a very remarkable and distinet species, which can not 
easily be confused with any other. It should be compared with 
Cosmarium canaliculatum. W. & G. S. West, with which it agrees 
in the perforations of the cell-wall, but it is very much greater, 
and has also the double cell-wall. With C. scoticum W. & 
G.S. West it agrees only in the size, the nature of the cell- 
wall being different. It should also be compared with C. 
- pseudopachydermum Nordst. (Freshw. Algæ New Zealand.). 
I could not obtain the vertical view, but I measured the thick- 
ness with the micrometer-screw (1/500 mm.) of the greatest 
Zeiss-microscope (I b.) with regard to the breaking-index of the 
medium. 

137. Cosmarium pyramidatum. Breb. 

Rare, only in a few samples. Size: long. 63 u. 

138. Cosmarium pseudopyramidatum. Lund. 

Frequent, and often in abundance. Size: long. 485 u, 
lat. 29,5 u, lat. isthm. 10 u. 


198a. var. exornatum. (Printz) nob. 

Cosmarium exornatum. Printz: Chloroph. Norwegen. 

I can see no reason for separating C. exornatum from C. 
pseudopyramidatum as a species. Printz (1. c.) states that 
„the margins of semicells is convexer (dilatater) than those of 
C. pseudopyramidatum*, and that the apex is broadly rounded 
with thicker membrane. — I have examined a great deal of 
specimens of C. pseudopyramidatum, which agreed exactly with 
Printz’ figures, but had no central scrobiculations. The central 
scrobiculations alone can not be regarded as sufficient to justify 
a specific separation. 


FRESHWATER ALGÆ FROM TUDDAL IN TELEMARK. 173 


139. Cosmarium Holmiense. Lund. 

var. integrum. Lund. 

Not uncommon, but scarce. 

140. Cosmarium venustum. (Breb.) Arch. 

General and sometimes in quantity. 

140a. forma minor. Wille. 

Ås common as the type. Size: long. 23,5 & 24 u, lat. 18 
& 90.5 u, lat. isthm. 5u. Fig. 14, PI. IV. 

141. Cosmarium globosum. Bulnh. 

Rare. Size: long. 30 u, lat. 20 u, lat. isthm. 16,5 u. 

142. Cosmariwm subarcioum. (Lagerh.) Racib. 

Not uncommon. Also between Zygnema in brooks. Size: 
long. 12 7 & 15 u, lat. 10 & 11,2 u, lat. isthm. 6,5 u. PI. IV, Fig. 11. 
143. Cosmarium pseudarctowm. Nordst. | 

Somewhat rare. 


144. Cosmarium pseudarctoides. nob. 

? Cylindrocystis minutissima. W. B. Turner: Algæ ag. dulc. 
Ind. orient. 

Turner has 1893 described a desmid from east India as 
? Cylindrocystis minutissima n. sp. TURNER writes : Cyl. parvissima, 
circa duplo longior quam lata, utrinque rofundata, paullo in 
mediam partem incurvata. Membrana glabra, apicibus rotundatis. 
Long. 12—13, lat. 65—7 u. Nearest to Cyl. Tatrica Racib., 
from which it differs principally in being slightly constricted, 
and also smaller in size. From the remnants of endochrome 
I judge it to be a Cylindrocystis. 

Messrs. West give almost the same description as TURNER. 
(Brit. Desmid. vol. I.) Both Turner and West give figures of 
the species. The figure of Turner is not good, and that of 
West is drawn to a very small magnification with regard to 
the minute object. I have examined a form, which occurred in 
a sample from Tuddal. It agrees good with the figures of 
Turner and West, and exactly with the measurements. I could, 


174. KAARE MUNSTER STRØM. 


however, with high magnification observe that the cell wall was 
segmented. The form can therefore not be referred to Cylindro- 
cystis, but must be placed in the genus Cosmarium. 

Both the names minulissimum and Turneri are occupied, 
and I therefore call it C. pseudarctoides, with regard to the 
species to which it bears the greatest resemblance. 

This species was not very uncommon, and I have also 
observed it from the vicinity of Christiania, but it has possibly 
been overlooked in the past. 

Size: long. 13 u, lat. 7 u. PI. III, Figs. 7 & 8. 


145. Cosmariwm Regnesi. Reinsch. 

General, but somewhat scarce. 

146. Cosmarium arctoum. Nordst. 

Rare. 

147. Cosmarium decedens. (Reinsch) Racib. 

In great quantity on dripping rocks between the filaments 
of Scytonema mirabile. 

148. Cosmarium obliquum. Nordst. 


Somewhat rare, in quantity in two samples. Up to 5000 feet. 
Size: long. 15 u, lat. 12,5 u. 

149. Cosmarium rectangulare. Grun. 

Very rare, only in a single sample. 

150. Cosmarium quadratwm.  Ralfs. 

General, and sometimes in abundance. 
PI. IV, Fig. 12. 

150a. forma Willei. W. & G.S. West. 

Somewhat scarce. 

151. Cosmarium pusillum. (Breb.) Arch. 

Very rare, only in a single sample. Size: long. 10 u, 
lat. 9,5 u. 

'152. Cosmarium pygmæum. Arch. 

Rare, but occasionally in quantity in Sphagnum bogs. 


FRESHWATER ALGÆ FROM TUDDAL IN TELEMARK. 175 


153. Cosmarium abbreviatum. Racib. 

Rather scarce. | 

154. Cosmarium impressulum. Eliv. 

Rare. 

155. Cosmarium Meneghinii. Breb. 

General, but scarce. 

156. Cosmarium angulosum. Breb. 

var. concinnum. (Rabh.) W. & G. S. West. 

This species was rare, but occurred in several samples. 

157. Cosmarium difficile. Lütkem. 

General, but somewhat scarce. 

157a. var. sublæve. Lütkem. 

Ås general as the type. 

158. Cosmarium leve. Rabh. 

Somewhat scarce. Size: long. 21,5 «, lat. 15 u, lat. ısthm. 5u. 

158a. var. sepientrionale. Wille. 

Rare. 

159. Cosmarium Cucurbita. Breb. 

General, and often in great abundance. Up to 4100 feet, 
especially in Sphagnum-bogs. Size: long. 31 u, lat. 17,5 u, 
lat. isthm. 145 u. - 

160. Cosmarium Palangula. Breb. 

Rare. 

161. Cosmarium quadratulum. (Gay) De Toni. 

Not uncommon, but never in abundance. Size: long. 15 u, 
lat. 11,5 u, lat. isthm. 2,2 u. 

162. Cosmarium subdanicum. W. West. 

This rare species occurred in a single sample. 

163. Cosmarium coelatum. Ralfs. 

Not uncommon, but scarce. I have found this species in 
boggy springs, just as stated by messrs. West. The water 
had a temperature of about 6° C. 


176 KAARE MUNSTER STRØM. 


164. Cosmariwm quadrifarium. Lund. 

This characteristic species was not uncommon. I have 
figured the central granules of a specimen. Size: long. 43 u, 
lat. 9404 PUTE DE o 

165. ? Cosmarium bisphæricum. Printz. 

Printz: Chloroph. Norweg. p. 27, tab. III. fig. 51—52. 

Very rare. I have only examined a single specimen. 

166. Cosmariwm ornatum. Ralfs. 

Somewhat scarce. 


167. Cosmarium reniforme. (Ralfs) Arch. 


‘ 


Somewhat rare. - 


168. Cosmarium sp. 

This was a very curious species, intermediate between C. 
reniforme and C. Portianum. It bears greatest resemblance 
to C. reniforme var. apertum W. & G. S. West. I regret very 
much that I made no drawing of it, as I only observed a single 
specimen. 

169. Cosmarium Portianum. Arch. 

This was no uncommon desmid at Tuddal. 

170. Cosmarium isthmochondrum. Nordst. 

Rare. 

171. Cosmarium premorsum. Breb. 

Rare. 

172. Cosmarium margaritiferum. Menegh. 

General, but somewhat scarce. 

173. Cosmarium punctulatwm. Breb. 

Scarce. 

173a. var. subpunctulatum. (Nordst.) Börgesen. 

Commoner than the typical form. 

174. Cosmarium humile. (Gay) Nordst. 

General, and often in abundance. 

174a. var. striatum. (Boldt) Schmidle. 

As abundant as the type. 


FRESHWATER ALGÆ FROM TUDDAL IN TELEMARK. 177 


175. Cosmarium Blyttii. Wille. 

General, and often in abundance. Size: long. 17,5 u, lat. 15 u. 

175a. var. Novæ-Syluæ. W.&G.S. West. 

Rare. 

176. Cosmarium subcrenatum. Hantzsch. . 

Frequent, and in abundance. 

177. Cosmarium subprotumidum. Nordst. 

Somewhat rare. 

178. Cosmarium calcarewm. Wittr. 

Very rare, only in a single sample. Size: long. 23 y, 
lat. 20 wu, lat. isthm. 6,5 u. 

179. Cosmarium subcostatum. | Nordst. 

Scarce. 

180. Cosmarium costatum. Nordst. 

Scarce. 

181. Cosmarium binum.  Nordst. 

Very rare. 

182. Cosmarium speciosum. Lund. 

General, but scarce. 

183. Cosmarium subspeciosum. Nordst. 

Rare, only in a few samples. 

184. Cosmarium tetraophtalmum. Breb. 

General, but scarce. Size: long. 105 & 75 u, lat. 80 & 50 u, 
lat. isthm. 285 & 20 u. The latter was a very small form, 
but quite typical. 

185. Cosmarium Botrytis. Menegh. 

Far from common. Never from cold water. 

186. Cosmarium ochtodes. Nordst. 

Rare, only in a single sample from 4100 feet. 

187. Cosmarium margaritatum. (Lund.) Roy & Biss. 

Not uncommon. Size of a small form: long. 60 u, lat. 48 u, 


lat. isthm. 18 u. 
Nyt Mag. f. Naturv. LVII. 1919. 12 


178 KAARE MUNSTER STRØM. 


188. Cosmarium Quadrum. Lund. 

forma. 

This desmid oceurred in great quantities in two samples 
obtained from boggy springs. The cells were very variable in 
outline. Many of them had a slightly incurved apex, and others 
the convex apex as on my drawing, but all intermediate forms 
were observed. The.granulation was also variable. The granules 
are different both in size and with regard to the distance between 
them. Apex is oftener without warts (as the figure), but it may 
also have them. 

Size: long. 60—66 u, lat. 50—53 u, lat. isthm. 23—23,5 u, 
crass. 30 u. PI. IV, Figs. 5 & 6. 

I think that this species is to be best referred to C. Quadrum, 
but it differs in various points. To C. margaritatum it can 
not be referred as the apex often is incurved. The granules 
are not so regularly arranged on my figure as in the drawings 
of LUNDELL and West, but I have fixed every granule to its 
right place with means of camera lucida. 

189. Cosmarium amoenum. Breb. 

Very frequent. | Indeed, this species was one of the com- 
moner desmids at Tuddal, especially at the lower altitudes. 

190. Cosmarium crenatum. Ralfs. 

General, but by no means abundant. 

191. Cosmarium taxichondrum. Lund. 

This rare species was observed in some quantity in a single 
sample. The cells differed somewhat from the type. 

Pl. IV, Fig. 7. | 

Addenda to the genus Cosmarium. 

192. Cosmariwm diplosporum. (Lund.) Lütkem. 

Cylindrocystis diplospora. Lund. Desm. Suec. 

Rare, only in a few samples. 


Genus Xanthidium. Ehrbg. 1837. 
193. Xanthidium armatum. (Breb.) Rabh. 
Rare, only observed from a single locality. 


FRESHWATER ALGÆ FROM TUDDAL IN TELEMARK. 179 


194. Xanthidium cristatum. Breb. 

Rare. 

195. Xanthidium antilopeum. (Breb.) Kitz. 

Generally distributed, but never in quantities. 

196. Xanthidiwm aculeatum. Ehrbg. 

forma triquetra. 

Very rare, only in a single sample. 

197. Xanthidium concinnum. Arch. 

Probably not very uncommon, but overlooked according to 
its minute size. Size: long. 7,5 u. Small form. 


Genus Arthrodesmus. Ehrbg. 1838. 

198. Arthrodesmus Incus. (Breb.) Hass. 

Frequent, and often in abundance. 

198a. forma perforata. Schmidle. 

This form occurred in a single sample. PI. V, Fig. 4. 

198b. var. Ralfsii. W. & G.S. West. 

Not so abundant as the type. (From other parts of Nor- 
way I have observed this variety to be much more abundant 
than the type.) With zygospores. 

199. Arthrodesmus controversus. W. & G. S. West. 

Very rare. Size: long. 13,5 u, lat. 11,5 u, lat. isthm. 6 w, 
crass. 6.5 u. 

200. Arthrodesmus octocornis. Ehrbg. 

General, and sometimes in quantity. 

201. Arthrodesmus tenwissimus. Arch. 

Very rare, only in a single sample. 

202. Arthrodesmus sp. 

Of this desmid I have only seen a single specimen, and I 
do not venture to identify it with a known species, or to describe 
it as new. It bears a striking resemblance to Å. controversus 
W. & G. S. West, but in many points it differs from this species. 
The spines are much longer, and the apex is not so convex. 


PI. III, Fig. 14. 


180 KAARE MUNSTER STRØM. 


Genus Staurastrum. Meyen em. Ralfs 1845. 
203. Staurastrum brevispinum. Breb. 
Rare. 

204. Staurastrum orbiculare. Ralis. 

Typical forms of this species were very rare. 

204a. var. Ralfsii. W.&G.S. West. 

General, but somewhat scarce. 

205. Staurastrum alternans. Breb. 

Rare. 

205a. var. pulchrum. Wille. 

In a single sample from 3400 feet, associated with Cylindro- 
cystis Brebissonu. 

206. Staurastrum dilatatum. Ehrbg. 

General, but somewhat scarce. 

207. Staurastrum punciulatum. Breb. 

General, and often in abundance. 

207 a. var. Kjellmani. Wille. 

Almost as common as the type. 

208. Staurastrum pygmeum. Breb. 

Somewhat rare. 

209. Staurastrum granulosum. (Ehrbg.) Ralfs. 

Quite general, but never in abundance. 

210. Staurastrum Dickiei. Ralfs. 

Not common. 

211. Staurastrum dejectwm. Breb. 

Somewhat scarce. 

211a. var. inflatum. W. West. 

Rare. 

912. Staurastrum cuspidatum. Breb. 

General, and often in quantıty. 

913. Staurastrum aristiferum. Ralfs. 

Rare, only in a single sample. 

914. Staurastrum lunatum. Ralfs. 

Very rare, only in a single sample. 


FRESHWATER ALGÆ FROM TUDDAL IN TELEMARK. 181 


215. Staurastrum cyrtocerum. Breb. 
General, but scarce. 


916. Staurastrum pilosum. (Någ.) Arch. 
Rather scarce. 

917. Staurastrum muricatum. Breb. 
General, but scarce. 

218. Staurastrum polytrichum. Perty. 
Rare. 

919. Staurastrum saxonicum. Bulnh. 
Rare, but in quantity in a single sample. 
290. Staurastrum echinatum. Breb. 
Very rare. 

921. Staurastrum teliferum. Ralfs. 
General, and sometimes in abundanee. 


999. Staurastrum hirsutum. (Ehrbg.) Breb. 
General, but scarce. 

993. Staurastrum sexcostatum. Breb. 

In a single sample. 

994. Staurastrum scabrum. Breb. 

Wittr. & Nordst. Exsice. 1144. 


This rare species occurred in one or two samples. 


225. Staurastrum brachiatum. Ralfs. 

G. S. West: Variation Desmid. Pl. 11. 

General, but never in abundance. I can not understand that - 
neither Printz nor WILLE record this common species. (Printz: 
Chloroph. Norwegen. Wille: Algol. Notiz. VII.) NonpsrEpr (Sydl. 
Norges Desmid.) records it from several localities. 

226. Staurastrum polymorphwm. Breb. 

General, but not very abundant. 

227. Staurastrum margaritaceum. (Ehrbg.) Menegh. 

General, and abundant. 

228. Staurastrum aculeatum. (Ehrbg.) Menegh. 

Rare. 


182 KAARE MUNSTER STRØM. 


929. Staurastrum hexacerum. (Ehrbg.) Wittr. 
Scarce. 

230. Staurastrum crenulatum. Delp. 

Rare. 

931. Staurastrum proboscideum. Arch. 
Scarce. 

932. Staurastrum gracile. Ralis. 

General, but never in great abundance. 


933. Staurastrum paradoæum. Meyen. 

Common. 

233a. var. longipes. Nordst. 

This variety, which is chiefly confined to the plankton 
was rare. 

934. Stawrastrum vestitum. Ralis. 

In two or three samples. 


235. Staurastrum Manfeldtii. Delp. 
W.&G.S. West: Freshw. Algæ. Orkney & Shetland. Pl. un. 
Scarce. 


236. Staurastrum controversum. Breb. 

forma elegantior. 

The form observed differed conspicuously from the type, 
and also from all the varieties | have seen. LÜTKEMÜLLER 
gives a good account of the species. (Desmid. Millstattersees. 
p- 20 & 21.) 

The form from Tuddal differs from the type in being 
pentaradiate with slender processes, with four spines on each. 
The spines which cover the processes are very much slender 
and elegant, and also shorter. I think that LÜTKEMÜLLER on 
his drawings has failed to depict the small reduced spines which | 
are situated between the processes. There is no reason to make 
a variety of this form as St. controversum is so variable, and 
so little is known about the variation of the species. 

This beautiful form occurred at a single locality. Pl. III, Fig. 13. 


FRESHWATER ALGÆ FROM TUDDAL IN TELEMARK. 


183 


IS 


957. Staurastrum Avicula. Ralis. 
Rare. 

938. Staurastrum Ophiura. Lund. 
Lundell: Desmid. Sueciæ. Tab. iv. 


Not very uncommon, in quantity in a single sample. 


Addenda. 

939. Staurastrum megacanthum. Lund. 
Very rare. 

940, Staurastrum jaculiferum. W. West. 
W. West: Freshw. Algæ. W. Ireland. Pl. xxii. 
In quantity in a single sample. 

941. Staurastrum furcigerum. Breb. 

Rare, in a single sample. 


Genus Spherozosma. Corda 1835. 
949. Spherozosma excavatum. Ralis. 
Somewhat scarce. 
243. Spherozosma granulatum. Roy & Bissett. 
General, and often in quantity. PI. IH, Fig. 15. 


Genus Spondylosium. Breb. 1844. 


244. Spondylosium secedens. De Bary. 
W & G. S. West. Freshw. Alga. N. Ireland. Pl. n. 
Rare, only from a single locality. 


245. 2 Spondylosiwm planum. (Wolle) W. & G. S. West. 
Only observed in a single specimen. Spondylosium planum 


frequent constituent of the Norwegian freshwater plankton. 


Genus Hyalotheca. Ehrbg. 1841. 
246. Hyalotheca dissiliens. (Dillw.) Ebrbg. 
General. 
247. Hyalotheca mucosa. (Dillw.) Ehrbg. 


Somewhat rare. 


184 KAARE MUNSTER STRØM. 


Genus Desmidium. Agardh 1824. 
248. Desmidium quadratum. Nordst. 
Common in two samples. 
249. Desmidium Swartzti. Ag. 


In a single sample. Size. lat. cell. 40—42 u. long. cell. 
14—15 u. 


Genus Gymnozyga. Ehrbg. 1840. 


250. Gymnozyga monoliformis. Ehrbg. 
Frequent and in abundance. Pl. III, Fig. 1. 


Order Oedogoniales. 
Family Oedogoniaceæ. 
Genus Oedogonium. Link 1820. 


251. Oedogonium sp. 
Sterile specimens of Oedogonium-species were frequent. 
252. Oedogonium Pringsheimii. Cram. Wittr. 
var. Nordstedtii. Wittr. 
lat. cell. veget. 10—12 u. 
long. —,— 3—dplo major. 
crass. 00g. 99 u. 
alht. — 36,5 u. 
diam. oosp. 32 u. 
In a single sample. 


Genus Bulbochæte. Agardh 1817. 


253. Bulbochete sp. 
Sterile Bulbochæte-species were common. Occassionally they 
grew as epiphytes on Oedogonium. 


FRESHWATER ALGÆ FROM TUDDAL IN TELEMARK. 185 


Order Ulothrichales. 
Family Ulothrichaceæ. 
Genus Geminella. Turpin em. Lagerheim 1883. 


254. Geminella mutabilis. (Breb.) Wille. 


Rare, in a single sample. 


Genus Ulothrix. Kützing. 1843. 

255. Ulothrix variabilis. Kütz. 

Not uncommon. Up to 4100 feet. Size: lat. fil. 5—6 u. 

956. Ulothrix zonata. (Web. & Mohr.) Kitz. 

Scmewhat scarce. 

257. Ulothrix monoliformis. Kitz. 

Borge: Süssw. alg. fl. Spitzbergen. Fig. 17. 

General, but scarce. In Norway this species is not uncom- 
mon in peaty districts. 


Genus Binuclearia. Wittr. 1886. 


958. Binuclearia tatrana. Wittr. 
Somewhat rare. 


Family Microsporaceæ. 
Genus Microspora. Thur. em. Lagerheim 1888. 


259. Microspora tumidula. Hazen: Ulothrich. U.S. 

Rather common. Up to 4100 feet. Size: lat. fil. 75 & 
89 u. 

260. Microspora stagnorum. (Kütz.) Lagerh. 

Not uncommon. 

261. Microspora Willeana. Lagerh. 

In a single samvle. Size: lat. fil. 12,5 u. 

262. Microspora pachyderma. (Wille). Lagerh. 

In a single sample. Size: lat. fil. 10—12 u. 


186 KAARE MUNSTER STRØM. 


Family Chætophoraceæ. 
Genus Stigeoclonium. Kützing 1843. (= Myxonema. Fries.) 
263. Stigeoclonium lubricum. (Dillw.) Kütz. 
In a single sample from a spring. Temperature of water 
o—6° C approximately. 
264. Stigeoclonium sp. (juv.) 
Juvenile specimens of Stigeoclonium were not unfrequent. 


Order Zribonemales. 
Family Tribonemaceæ. 


Genus Tribonema. Derbes & Solier 1856. 
965. Tribonema bombycinum. (Ag.) Derb. & Sol. 
Rare. 


Family Ophiocytiaceæ. 
Genus Ophiocytium. Nägeli 1849. 
266. Ophiocytium majus. Näg. 
Scarce. "m 
267. Ophiocytium parvulum. (Perty) A. Braun. 
Common, and often in quantity. 


Order Protococcales. 
Family Volvocaceæ. 
Genus Carteria. Diesing 1868. 
268. Carteria sp. | 
As the specimens were preserved I could not determine 


them. I have, however, observed living Carteria individues as I 
collected the material at Tuddal. 


Genus Chlamydomonas. Ehrbg. 1832. 


269. Chlamydomonas sp. 
Not uncommon. 


FRESHWATER ALGÆ FROM TUDDAL IN TELEMARK. 187 


Family Palmellaceæ. 
Genus Sphærocystis. Chodat 1897. 


270. Sphærocystis Schroeteri. Chod. 
Frequent in the plankton. 


Genus Coccomyxa. Schmidle 1901. 
971. Coccomyxa dispar. Schmidle. 
Rare. 


Genus Gloeocystis. Någ. 1849. 


372. Gloeocystis vesiculosa. Någ. 
This doubtful species (a stage of Ghlamydomonas?) occurred 
in quantity in a single sample. 


Genus Asterococcus. Scherffel 1908. 


973. Asterococcus superbus. Scherff. 
Not uncommon. | 


Family Botryococcaceæ. 
Genus Botryococcus. Kütz. 1849. 


974. Botryococcus Braunii. Kütz. 
Scarce in the plankton. 


Family Protococcaceæ. 
Genus Chlorella. Beijerink 1890. 
275. Chlorella vulgaris. Beijer. | 
Associated with Chroococcus pallidus in sample 20. 
Size: diam. cell. 65 u. 


Genus Trochiscia. Kütz. 1845. 
276. Trochiscia sp. 
Undeterminated species of Trochiscia occurred in many 
samples. | 


188 KAARE MUNSTER STRØM. 


977. Trochiscia paucispinosa. W. West. 

In quantity in a few samples. 

278. Trochiscia reticularis. (Reinsch.) Hansg. 

Reinsch: Acanthococcus Taf. xi. Fig. 12. G.S. West: Brit. 
Freshw. Algæ. p. 203. Fig. 82 K. 

In a few samples. 


Family Chlorobotrydaceæ. 
Genus Chlorobotrys. Bohlin 1901. 


279. Chlorobotrys regularis. (W. West) Bohl. 
Common amongst Sphagnum. 


Family Autosporaceæ. 

Genus Oocystis. Någeli 1845. 
280. Oocystis solitaria. Wittr. 
Common, and often in quantity. PI. V, Fig. 8. (forma.) 
281. Oocystis Naegelii. A. Braun. 
In one or two samples. 
282. Oocystis parva. W. & G. S. West. 
Printz: Übers. Oocyst. Taf. iv. Fig. 24—30. 
Scarce. 


Genus Nephrocytium. Nägeli 1849. 
283. Nephrocytium Agardhianum. Nag. 
Rare in the plankton. 


Genus Eremosphæra. De Bary 1858. 


284. Eremosphæra viridis. De Bary. 
Common, but never in great abundance. 


Genus Chodatella. Lemmermann 1898. 
285. Chodatella sp. 
Only a few specimens were observed. 


FRESHWATER ALGÆ FROM TUDDAL IN TELEMARK. 


189 


1 
"a 
b 


Genus Tetraédron. Kützing 1845. 
286. Tetraëdron caudatum. (Corda) Hansgirg. 
Rare. 
987. Tetraedron hastatwm. (Rabh.) Hansg. 
var. palatinum. Schmidle. 
Rare, in a single sample. 


Genus Ankistrodesmus. Corda em. Ralfs 1848. 


988. Ankistrodesmus falcatus. (Corda) Ralfs. 
In a single sample. 


Genus Hlakatothria. Wille 1898. 


989. Elakatothrix gelatinosa. Wille. 
In the plankton. 


Genus Kirchneriella. Schmidle 1893. 


290. Kirchneriella lunaris. (Kirchn.) Moebius. 
General, but somewhat scarce. 

290 a. var. Diane. Bohlin. 

Very rare. 


Genus Crucigenia. Morren 1830. 


291. Crucigenia rectangularis. (Någ.) Gay. 
Somewhat rare in the plankton. 


Genus Scenedesmus. Meyen 1829. 
292. Scenedesmus bijugatus. (Turp.) Kitz. 


. Quite common. 
„2%. Scenedesmus Hystrix. Lagerh. 


Le i 
Searce. 


190 KAARE MÜNSTER STRØM. 


Family Characieæ. 
Genus Characiopsis. Borzi 1895. 
294. Characiopsis crassi-apex. Printz: Christianiatraktens 
protococcoideer. Pl. in. Figs. 76—83. 
This interesting species occurred in abundance in a sample, 


the specimens being epiphytes on Microspora. 
Figs. 9—12, PI. III. 


Family Hydrodictyaceæ. 
Genus Pediastrum. Meyen 1829. 
295. Pediastrum incisum. Hass. 
Nitardy: Synonymie. Taf. v, vii & viii. 


In two samples. 


Addenda: 


296. Cosmarium connatum. Breb. 

In a single sample. 

297. Staurastrum megalonothum. Nordst. 
This arctic species occurred in a single sample. 
298. Staurastrum tetracerum. Ralfs. 

Not unfrequent. 

299. Coleochæte pulvinata. A. Braun. 

On Potamogeton in the Kovstulvatn lake. 

300. Actinastrum Hantzschii. Lagerh. 

Rare, at a single locality. 


V. Summary and Conclusions. 

The alga-flora of the district surveyed proved to be some- 
what rich, the total number of species being about 300, exclusive 
of diatoms. — If the algæ were collected in the autumn, and if 
the myxophyceæ especially were more systematically investi- 
gated, I should think that the total number of species should 


FRESHWATER ALGÆ FROM TUDDAL IN TELEMARK. 191 


increase to about 400—450. — There are distriets which are very 
much richer, especially in the western parts of the country, but 
I think that Tuddal must be regarded as a ,rich* alga-field, 
considering the great elevation, the northern latitude, and the 
very limited area investigated. 

I have tabulated the genera and species occurring in each 
order of algæ. 


| Genera Species | Genera | Species 
Myxophycee . . . . . .| ELA 26 
Bneeoeonee i. o v. V s 5 11 
Hormogoneæ : : 2 5. o1 7 | 15 
Blagellate. M oso vos] | 3 4 
Euslemheæ:: vsu vui. (tef 1 
Chrysomonadee . . . . .. 2 | 
Perignee cl ip un 5 | JAN D 9 
Chlorophycee . . . . . .| | |. 56 261 
WP Loup 93 | 914 
Oedogoniales 9 3 
Ulothrichales Geet? 
Tribonemales | 254 3 
Protococcales [iy OB 99 | 
Summa | 76 300 


For working out some of the problems concerned with the distri- 
bution of the algæ in the height, much more extensive investigations 
from all parts of the country are required, but one conclusion may be 
put forward, that: At moderate altitudesin Southern Nor- 
way (notexceeding 4000 feet), almostasmanyalga occur 
as inthe lowlands, the richness or poverty of the alga- 
flora is depending largely upon the geologic forma- 
tions and the rain and snow- fall. — In the most parts of 


på 


192 KAARE MUNSTER STRØM. 


our country suitable localities may be found as perhaps in no other 
country in Europe, except the British Islands. There is always 
an abundance of bogs, both Sphagnum-bogs and others, and 
smaller or larger pools, tarns and lakes. In addition to this, only 
about 4 9 of the surface is cultivated, the other 96 °/, being 
almost virgin districts, with more variation in geology, 
climate and other factors with influence onthe alga- 
flora, than any other country in Europe, perhaps 
in the world. — Here is a wide field for future algologists, — 
and many of the problems of algal ecology, biology and geo- 
graphy can be easier worked out here than in Any other part 
of the world. 

At Tuddal there was a distinet absence of a few common 
species; such as: Huastrum oblongum, almost all the large 
Closteriæ, and other desmids. Cosmarium Botrytis, which is 
so common in the lowlands, was very scarce. — The frequence 
of each species is to be seen at the association-lists. 

About the geographic affinilies of the desmid-flora is more 
to be said. — Many of the desmids observed were of distinct 
western types, a few arctic or alpine. — Of the western types 
are to be especially mentioned: Tetmemorus Brebissonü var. 
minor, which was general and sometimes in considerable quan- 
tities, Micrasterias conferta, Euastrum intermedium, Docidium 
undulatum, Cosmarium quadrifarium, which was quite general, 
C. tumidum, Staurastrum Ophiura, which was not unfrequent, 
St. megalonothum, St. jaculiferum. — Many others, which are 
only frequent in the rich districts in western Europe, occurred, 
such as: Netrium oblongum var. cylindricum, which was quite 
common, Penium exiguum, Closterium Ulna, Tetmemorus 
minutus, Euastrum crispulum, E. inerme, E. pinnatum, which 
was frequent, E. sublobatum, Cosmarium connatum, C. Ham- 
meri, C. pseudopyramidatum, which was one of the most 
frequent desmids, C. subundulatum, Staurastrum scabrum, 
St. aristiferum. 


FRESHWATER ALGÆ FROM TUDDAL IN TELEMARK. 193 


Of arctic and alpine types are to be mentioned: Euastrum 
pectinatum f. intermedia, E. crassicolle, Cosmarium arctoum, 
C. decedens, C. quadratum f. Willei, C. costatum, C. ochtodes, 
Staurastrum alternans var. pulchrum, St. punctulatum var. 
Kjellmani. 

Of these lısts we see, that although the desmidflora of 
Tuddal counts only 209 species there are many rare. — Of 
other interesting species should be mentioned: Roya cambrica, 
Penium subtile, P. inconspicuum, Euastrum pectinatum var. 
inevolutum, which was so frequent, the two new species, 
Euastrum Tuddalense and Cosmarium Tuddalense, C. pseud- 
arctoides, C. subdanicum, the form of Staurastrum contro- 
versum. 


The Botanic Museum of the Royal Fredericks University. 
CHRISTIANIA. February 18. 1920. 


Nyt Mag. f. Naturv. LVII. 1919. 13 


194 KAARE MUNSTER STRØM. 


Explanation of Plates. 


All the figures are drawn to scale by means of the greatest „Zeichen- 
apparat nach Abbe“ from Zeiss. The microscope used was the greatest of 
Zeiss, viz. I b., with the objectives ag, aa, B, DD, 3 mm, 2 mm, and also the 
objectives of Reichert, 3, 7a, 3 mm. — The eye-pieces used were 2, 4, and - 
the compensating 9, 6, 12, 18, from Zeiss. 


Plate III. 


Fig. 1. Gymnozyga monoliformis. Ehrbg. (790 x.) 

Figs. 2, 8 & 4 Euastrum Tuddalense. sp. nov. 2 front view, 8 side view. 
4 vertical view. All the three figures were drawn from diffe- 
rent specimens. (2. 1950 x, 3 & 4. 1180 x.) 

Fig. 5. Micrasterias conferta. Lund. forma. in West. Brit. Desmid. 
(790 x.) 

Fig. 6. Euastrum binale. (Turp.) Ehrbg. forma. (1175 x.) 

Figs. 7 & 8. Cosmarium pseudarctoides. (Turn.) nob. (1520 x.) 

Figs. 9, 10, 11 & 12. Characiopsis crassi-apex. Printz. (790 x.) 

Fig. 13. Staurastrum controversum. Breb. forma. Vertical view. (790 x.) 

Fig. 14 Arthrodesmus sp. (790 x.) 

Fig. 15 Sphorozosma granulatum. Roy & Bissett. (790 x.) 

Figs. 16, 17, 18 & 19. Heterocope saliens. (Lilljeb.) G. O. S. 15. urosome, 
16 & 18. fifth leg, 17. first antenna. (15 & 17. 62 x, 16. 380 x, 
18. 96 x.) 


Plate IV. 


Fig. 1. Cosmariwm quadrifariwm. Lund. Central granules. (1075 x.) 

Fig. 2. Tetmemorus Brebissonii. (Menegh.) Ralfs. var. minor. De Bary. 
(790 x.) 

Fig. 3. Cosmarium contractum. Kirchn. var. ellipsioideum. (Elfv.) 
W. & G. S. West. forma 1. in West. Brit. Desmid. (790 x.) 

Fig. 4. Penium Cucurbitinum. Bissett. (1180 x.) 

Figs.5 & 6. Cosmarium Quadrum. Lund. forma. 5. front view, 6 vertical 
view. (The granules are not drawn.) (5. 760 x., 6. 380 x.) 

Fig. 7. Cosmarium taxichondrum. Lund. forma. (Two cells just after 
division.) (790 x.) 


FRESHWATER ALGÆ FROM TUDDAL IN TELEMARK. 195 


Fig. 8. Cosmarium Tuddalense. sp. nov. (585 x.) ; 

Figs. 9 & 10. Closterium Ulna. Focke. var. constrictum. var nov. 10. apex 
of semicell. (9. 400 x., 10. 790 x.) 

Fig. 11. Cosmarium subarctoum. (Lagerh.) Racib. (790 x.) 

Fig. 12. Cosmarium quadratum. Ralfs. (790 x.) 

Fig. 13. Penium Cylindrus. (Ehıbg.) Breb. (790 x.) 

Fig. 14. Cosmarium  venustwm. (Breb.) Arch. forma minor. Wille. 
(1075 x.) 

Figs. 15 og 16. Docidium undulatum. Bail. (15. 670 x., 16. 1075 x.) 


Plate V. 

Fig. 1. Huastrum sinuosum. Lenorm. var. reductum. W & G. S. West. 
(525 x. approx.) 

Fig. 2. Stigonema. Germination of spores? (325 x. approx.) 

Fig. 3. Chroococcus macrococcus. Kütz.) Rabh. (525 x. approx.) 

Fig. 4. Arthrodesmus Incus. (Breb.) Hass. forma perforata. Schmidle. 
(525 x. approx.) 

Figs. 5 & 6. Euastrum Didelta. (Turp.) Ralfs. forma. (535 x. approx.) 

Fig. 7. Roya obtusa. (Breb.) W.&G.S. West. var. montana. W. & G. 5S. 
West. (720 x. approx.) 

Fig. 8. Oocystis solitaria. Wittr. forma. (720 x. approx.) 

Fig. 9. Micrasterias denticulata. Breb. forma. (325 x. approx.) 

Fig. 10. Peridinium cinctum. Ehrbg. (Halfschematic.) (1245 approx.) 
All the magnifications are only approximate, as the plate was 
reduced in size by reproduction. 


Printed June 9. 1920. 


Pl. III. 


del 


ues T tue c xad E ET, ee 


Nyt Mag f. Naturv. B. 57. 


1} K. M. Strom ad nat. 


PI. IV. 


B. 57. 


een = 


Nyt Mag. f. Naturv. 


| K. M. Strom 


at. del. 


ad n 


Å 
1 
D 

* 
» 


PI... V: 


Nyt Mag. f. Nalurv. B. 57. 


M. Strom ad nat. del. 


NYT MAGAZIN 


FOR 


NATURVIDENSKABERNE 


GRUNDLAGT AV 
DEN PHYSIOGRAPHISKE FORENING > 
| I CHRISTIANIA 


BIND 57 


REDAKTION: 
Tu: HioRTDAHL W. C. BRØGGER, F. Nansen 
HoVEDREDAKTOR N. WILLE 


me iu ——— 


KRISTIANIA 
A. W. BROGGERS BOKTRYKKERIS FORLAG 
Ay W. BRØSGERS BOKTRYKKERI A/S 
1920 


I Aaret 1920 vil de af a Magazin for Ne 
videnskaberne* udkomme Bind | 58 med samme Uds T 
lignende Indhold som B. 57, idet. »Nyt Magazin for la 
videnskaberne“ kun optager Afhandlinger over naturhist 


ske Emner inden de botaniske, geografiske, 
mineralogiske og zoologiske Videnskaber. 

Tidsskriftet nyder nu en Statsunderstøttelse af Kr. 3000 
men dette er ikke tilstrækkeligt, hvis det ikke tillige stott 
Abonnement af Personer og Institutioner, ‚som. har m resse ai T 
Naturhistoriens Fremme i vort Land. E 


. Forfatterne vil erholde 75 Separataftryk gratis. å 
Abonnementsprisen er 8 Kr. om Aaret, po idt 
Posten inden de skandinaviske I Lande. 
Tidsskriftets Kommissionærer er: = M 
For Norge, Sverige, Danmark « og Finland: A W. Bi 
Boktrykkeris Forlag, Carl Johansgade 12, Christi | 
For a Lande: R. Friedländer & Sohn Carlstrasse | 
Berlin NW. | 


e samt 
fon 8813 € 


udin 


en. 
h 
Hy 


og J. 
e om. maaned 
‘hos bo 
er Og 


0 
ti 


ren 
le. 
er 


id Kor 
ang 


= 


+ 
E dg 
:H 


x 2 
p 


tel: 


Ei 
Axel 
ania 

Is 


= 
ls 


Redigere 


yuan 
Us 


Indhold. 


Bi 

N. WILLE. Fredede Naturmindesmærker paa Østlandet i (Her > 
med PI. 1). . . . 

ROLF NORDHAGEN. Om disiménkiabur ue Pegtöpadndnelde i i lant 

sociologien. Forsøk til en diskussion paa logisk grundlag . . . 17 

KAARE MÜNSTER STROM. Freshwater Alge from Caucasus and | 

Turkestan. (With PL HW). . . . . . 12 

Do. j Freshwater Algæ from Tuddal in Tele- 

mark. (With n M-V). ... . . 148 


B. LYNGE. Index specierum et varietatum bent, quae er be 
Lichenes exiccati" distributae sunt. (Forts.) 


Bidrag til Magazinet bedes indsendt til Prof. Dr. N. WILLE 
den botaniske Have, Kristiania 
Forfatterne er selv ansvarlige for sine Afhandlinger 


_Prisbelanning 


Henrik Sundts legat. 


Legatets fundats bestemmer bl. a., åt der hvert tredje aar ut- 
deles en prisbelønning paa kr. 500 for et videnskabelig arbeide 
over kemisk fysiologi, forfattet av en norsk eller i Noren bosat 
widenskapsmand. 

I henhold hertil indbydes til konkurranse om denne Brise 
ning, som eventuelt vil komme til utdeling den 17de november 1920. 

Konkurrerende arbeider maa i manuskript være indsendt til 
bestyrelsen for Bergens museum inden utgangen av august samm 
aar og skal være forsynet med motto og ledsaget av forseglet b 
indeholdende forfatterens navn og adresse og betegnet med samn 
motto, Arbeiderne kan være avfattet paa et av de nordiske apre 
eller paa tysk, fransk eller engelsk. 


ning av det Henrik Sundtske pe 
Bergens museum den 30te juni 1918 


Johan Lothe 
Carl Fred. Kolde 


VIEN HH NH IN 
AE ETE 


x 
Sere! 
E 


(s AI 

IE SCHI ET 

RN nar 
MU 


HEHE, 
un T 
co JM 
IBA MENA 
M d N 
Å oe 
MN hy n s n at 
HEHE i ae 
M j Pm 2t 
AG Ke 2 ut | A 
MA TUR | aeter ape cse Kali 11 jt um V Me WA SUA 
MEAT MES i "n ^ ipeo tt AMT inne 
reat nr 1 HEN ad Rial eH AH et 
aera Me KN a ln 
ban i c in pt VENIS Verre M mi jet E 
= iin i iani et o n på Bill i Å 2 
CURAR MU 
LAM n lie ; TA a m 
In ue iuge 
" MR Mais Mi T 
AA MS bi Helle 
AA une 
re" 


IL 
et 
rise 
EI 
Seen 


| MRS 
telnet NaN ie Toon OLE 
hu ut um. hi qu dej 
| od pots fi TIR NEA 
eu iol t 
An INH HÅN An 
4 i MM 
Vi : i ih AVA 
Ü ; _ 


== 
= 


= 
gt il 


=. == 
Fer 
SARA E 
Dr 
== 


SE 


| i: Å ne 


‘ Å n T 
uit e | ii 
Nem. e d 
Mee dris jn ON UHR Ian 
debi p Hild elt 
RAN DN d Habe Kun 
en KARA Ka Ai N 
FAN PN Denm VN 
4 Is Vi Me ven N 
ji ed ue ni Tour it . 
4 | | 
I i VG 


Hip 


(ere 
oe 
lyd th ih Gide 
nj me Am dn 
trit 


JURA =. 


lun n ida uM 
= m x us ATH 
Wi OUR n 6 døpe 


" i Jie Nn 
in mue n 


SG | pn 
MA) RU DH Ur a 
ME ee fede M 


EN VHA 
ed 


M " i 
5 ari 
(odd te 4 
m jn h u mt Wit 
1449 tau Mn i 


Wi bit 


(HA (EN 
{ | 


AG pir 
p 

n 
Ai i 


S in Hy 


SEE : 


"n" 
3n T 


i jr NA NE pA Ap Vik 


m Tm 

na 

ME Tl) Ma Mme Tr 
vr s RU i 


PAA AA DEN 
Å i 


= i j^ 


Won 


is å 
mot ij 
n c n i 


um se 
_ 

= ie 

wae 


+ 
a 
i AP ce jl ^ im 


vi 
Ale 

= bie ae ^ våg i 

ite m jm rae 


U MU 
Ra di Nn Art es D 
ARS Hrs N EMI jr 
e An Mi Rent ji au i i un _ ne a | + 
9) pow M x Hm Mae AA 
I bin pe eM DN > vale nin Mat) M TR HE ipn 
d olt HAT air 

a HH Haan MM qus _ Pn (1 

a i Er cate im hs 
A SUNT VA 


(uH 
AH 


dm ie fi I th ae 


5 p o = Ae) ih ae OK 


AEA T 

dtes 1 Has ie ATA is 

pr In UR Mi Losses pen i vi Hi dm 

eA en A I m a Mt s UN 

Malis ae) tote wr Å kh i Er 
VIN aii (sea SE MAIN 
BUNG HÅ! 


WW BA 
VAL 
i 
v4 


th 
pos s 
T 
fi 


s 


RM no f 


lø n 
VNDE UNE i 
fe AN Wait 

Hd 


Vel