’ Nyt Magazin for Natnrvidenskaberne. Udgives af den physiographiske Forening Christiania ved CHR. LANGBERG. Ottende Bind» CHRISTIANIA. JOHAN DAHL* Trykt i Carl C, Werner & Comp.s Bogtrykkeri. . . . - -t . *> ; ■ - I II (1 II 0 I (1. Første Hefte. Side I. Indberetning om en i Lofoten og Vesteraalen foretagen zoolo- gisk Heise. Af G. B. Barth (Slutning) 1. II. Om Islands trachytiske Dannelser. Af Theodor Kje r ul f . 56. Andet Hefte. III. Om Forholdene ved Monzoni og Predazzo i Sydtyrol. Af Theodor Kjerulf J17. IV. Nogle Bemærkninger om Akmit. Af Nic. Benj. Moll er . . 164. V. Beretning om nogle udforte analytiske Arbeider. Af Theodor Kjerulf . . . . . . . . . . . . . . . . . . .173. VI. Om den sandsynlige Dannelsestnaade af de Kongsbergske sdlv- forende Gange. Af N. Mejdell . . . . . . . . . . 197 Tredie Hefte. VII. Mineralogiske Iagttagelser omkring Arendal og Kragero. Af D. Fo rb es og T. D ahll . ♦ . . . . . 213 VIII. Om Granitens Optræden i de arendalske Jernleiesteder. Af Bergcandidat T. Da bil . . . . . . . . . . . . . . 230. IX. Om Trækfuglenes Ankomst til Omegnen af Christiania. Af H. S i e b k e . . . . . 234 X. Botanisk Reise i et Strog af Kysten mel lem Stavanger og Bergen fra c. 59° 12' n. B. til c. 60° 8' n. B. Af J. M. Norman..... 249. Fjerde Hefte. XI. Det erratiske Phænomen paa Rigsgrændsen. Af J. C. llorbye 337. XII. Et Strog af Rigsgrændsen, geogn. beskrevet af J. C. Hdrbye 385. Trykfeil Pag1. 216 Linie 20 fra oven, hvis læs: hver. — 218 — — 219 — — 222 — — 226 — 22 - — sidde læs: sidder* 4 fra neden, sexagonale læs: hexagonale. 7 fra oven, Gartna læs: Garta. 3 - — Notero læs: Naresto. — = — 2 fra neden, inger læs ingen. — 227 — 1 - — derepiterer læsj decrepiterer. — 265 — 13 fra oven, tungetdannede læs: lanzetdannede. Nyt M a g a z i n for Naturvidenskaberne. 8de Binds Iste II. I. Fortegnelse over de i Lofoten og Vcstcraalcn forekom- mende Fuglearter. Af G. B. Barth. (Cand. jur.) (Fortsættelse fra forrige Hefte.) Fors te Orden: Rovfugle CA ccipitres.) De Rovfugle, som findes, hore næsten udelukkende til de ædlere Arter, hvis Næring bestaaer i Fuglevildt og storre Dyr. Af saadanne, der nære sig af Iirybdyr, Markmuus og Lemæn, og hvortil de fleste af vore Ugler hore, af hvilke ellers ikke faa Arter leve nordom Polarcirkelen, har jeg selv kun en eneste Gang seet en Hogugle, ligesoin det er mig bekjendt, at der paa Hasseloen og Langden en og anden sjelden Gang vise sig enkelte Ugler, om hvilke jeg dog savner tilstrækkelig Underretning til at kunne have nogen Forme- ning om, hvorvidt det altsammen blot er Hogugler eller om der ikke ogsaa blandt disse forekomme Individer af den korto- rede Ugle (Strix brachyotus). Dette Sidste er endog sand- 1 2 G. B. Barth synligst, uden at jeg derfor drister mig til at opfore sidst- nævnte Art paa min Fortegnelse. F a lc o. 1. Jagtfalken (Falco gyrfalco) har jeg vel hverken selv seet eller hort omtale. Men da det ved Slutninger, hen- tede saavel fra dens Næring, der hovedsagelig bestaaer i Ryper og Sofugle, som fra dens Forekomst ellers, idet den findes over hele det nordlige Norge, ikke kan betvivles, at den jo ogsaa, om end kun sjelden, er at træfle paa Lofotens Ogruppe, har jeg ikke villet undlade at opfore den her, overbeviist om, at fremtidige Undersogelser ville stadfæste denne Antagelse. Jeg tvivler end ikke paa, at den jo har forekommet blandt de af mig observerede Falke, og at kun disses Skyhed og Vanskeligheden af paa storre Afstand at skjelne den fra Duehogen, med hvem den paa det Nærmeste har Sldrrelse og Farve tilfælleds, har været Skyld i, at jeg ikke har kunnet gjenkjende den. 2. Pilegrim sfalken (Falco peregrinus), let gjenkjen- delig paa dens Slorrelse, der staaer midt imellein Jagtfalkens og Smaafalkenes, har jeg kun seet 4 til 5 Gange paa Has- seloen under dens Jagt paa Ryper og Sneespurve, et Par Gange endog ganske nærved, men uden Anledning til at faae den skudt. 3. Steen falk en (Falco lithofalco) er sjelden i Lofoten, mindre sjelden derimod i Vesteraalen, hvor den dog heller ikke kan siges at være almindelig. Anfalder Bjerketrosten, Snespurve og Piplærker. 4. Duehogen (Falco palumbarius) har omtrent samme Udbredelse som foregaaende Art og lever fordetmeste af Ryper, som den ofte sees med Pilens Fart at eftersætte, men sjelden at indhente. De fleste dræber den vel paa Marken. Zoologisk Reise i Lofoten og Vesteraalen. 3 5. Landornen (Falco fulvus). Af henved 40 Orne, som jeg har seet bragt til Fogden for Skudpræmiens Skyld, have kun to eller 3 været Landorne. Dog er dette ikke nogen sikker Maalestok til Bedommelsen af Landornens Sjel— denhed i Forhold til nedenstaaende Art, da hiin, der niere opholder sig paa det Indre afOerne, ikke i samme Grad bli- ver efterstræbet som denne, der fordetmeste holder sig langs Kysterne, ved hvilke det alene er, at Jægerne færdes. Dens Næring bestaaer fast udelukkende af begge Rypearter, hvorpaa den ialfald i Vesteraalen ikke lider nogen Mangel. Ulige hyppigere end denne er alligevel 6. Havornen (Falco albicilla), der er Ogruppens al- mindeligste Rovfugl. Jntet er sædvanligere, naar man reiser langs Oerne, end at træffe denne Rover siddende roligt paa en Holme eller paa Klipperne nede ved Stranden, dorsk hvi- lende efter holdt Maallid eller speidende frit og opmærksom omkring efter nogen ny Gjenstaud for dens Gridskhed. Ved de foromtalte Fuglebjerge samler den sig i hele Sclskaber, og man seer ofte indtil en halv Snees Stykker paa een Gang at svæve med rolig Majesæt meltem de mylrende Sværme a f Alker og Lunde, blandt hvilke de tage sig ud som vairdige Herskere i en Republik fuld af Liv og Travelhed. Dog er deres Herredomme usurpere! og deres Magt frygtet, hvorfor de som alle Ursurpatorer kun ved Vold og Tyranni formaae at opretholde den. Skjbndt omringede af tætte Skyer af disse Sofugle , magte de dog ikke at gribe en eneste af dem i Flugten; dertil ere disse dem for hurtige, og lade i deres piilsnare Flugt Ornen langt tilbage. Men naar det behager den, behover den kun at skyde sig ned paa en af de hvide St Kroppe, der i tatlbs Mængde hvile paa Klippen, medcns de ovrige omsvæve samine, og den har da strax saa fed en Steg, som nogen Fraadser kan forlange. Strækker denne 1* 4 G. B. Barth ikke til, kan den i Oieblikket hente sig' en ny. Intetsteds ere disse Orneselskaber dog- saa talrige, som ved Fugleko- lonien paa Rostværo. Paa Thinget i 1851 udbelaltes Præmier for 90 Orne, alle fangede paa nedestaaende Maade i Lobet af et Aar paa denne lille O, hvis Omkreds næppe udgjor halvanden M i i I . Efterhvert som de borlfanges komme altid nye til, lokkede af Sofuglenes Mængde. Da Maaden, hvorpaa Ornene her fanges, er den eneste i sit Slags, derhos hoist besynderlig og kun lidet bekjendt, vil jeg ikke undlade kor- telig at omtale den. En Mand sætter sig ned i et dertil i Jorden gravet Hul, ved hvilket et Stykke Aadsel er udlagt saa nær, at Ornen, naar den sætter sig paa Aadselet, kan naaes med Hænderne. Hullet, hvis Dybde er afpasset saa- ledes, at Manden, naar han staaer eller sidder i samme, har Hovedet og Skuldrene over Jorden, er forsynet med en liden Aabning af Græstorv eller Steen, der, naar det har modtaget sin taalmodige Beboer, tildækkes saaledes , at Alt bliver ligt med Gjenstandene deromkring. Paa den Side, hvor Aadselet ligger , anbringes en Græstorv saaledes, at den med Letlied og uforrnærket kan skydes tilside, og igjennem den derved fremkomne Aabning holder Hulebeboeren Udkig, om nogen Orn kommer og sætter sig paa Aadselet. Herpaa kan han nu stundom vente hele Dagen og det endda forgjæves. Men naar Fuglen slaaer ned og begynder at spise af Lokkemaden, rækker han i et beleiligt Oieblik Haanden ganske sagte ud af den omtalte Aabning, fatler Ornen fast om Tarsen og trækker den oiebli kkelig , uden at levne den Tid til at gjore Modstand, ind til sig i Hullet, hvor han sætter Knæet paa dens Ryg og knækker Halsen af paa den. Det Hele skeer saa hurtigt og Hullet, hvori Ornen trækkes ind, er saa trangt, at den hverken faaer Tid eller Rum til at manovercre med \ sine kraftige Vaabcn. Dog liænder dette sig ogsaa, og jeg Zoologisk Reise i Lofoten og Vesteraalen. 5 har seet Mænd, der gave sig af med denne Fangst, bære ret dygtige Mærker efter Ornens hvasse Kloer. Ogsaa Havornen odelægger i Vesteraalen en Mængde Ryper; ja fra denne hidrorer vel Storsteparten af de Levninger af dræbte Ryper, man der stoder paa overalt, hvor disse Fugle findes i noget storre Antal. Den Form af Havornen, hvoraf Ornithologerne for gjorde en egen Art (Falco osifragus) er sjelden i Sam- menligning med deres Antal, der have lystfarvet Hoved og Hals. S t r i x. 1. Hoguglen (Strix funerea). Et Exemplar af denne Fugel skjod jeg samme Aars Host, da Lemænnene begyndte at blive saa talrige, paa Hasseloen. Anden Orden. Spurvefugle (Passeres). I denne Orden viser sig Ogruppens Mangel paa Fugle- arter forholdsviis storst, idet her kun findes 19 Arter af spurveartede Fugle. Af Hakkespætter , hvis Næring btot be- staaer i Insecter, gives her ingen. Svaler, har man for- sikkret mig, skulle stundom vise sig paa Andoen, hvor de grave sig Huller i Sandmælerne, hvilket synes at tyde paa, at Strandsvalen der maa forekomme. Ligeledes skal af og til en Svale vise sig ved Husene. Men da jeg ikke kan stole paa de mig derom meddeelte Oplysningers Noiagtighed, finder jeg mig ubefbiet til at opfore nogen Art af Svaler paa min Fortegnelse. Cucul us. 1. Gjogen (Cuculus canorus) kommer hertil i det tid- ligste 8de Mai, og lader sig hist og her hore i Birkelierne, saa vel i Lofoten som i Vesteraalen, hyppigst dog paa sidst— nævnte Sted. Hvilke Fugle der her maa udklække deres Æg, 6 G. B. Barth liar jeg ikke kunnet opdage. Rimeligviis er det Blaakjælken og Lovsangeren, hvem denne Forsorg anbetroes. Corvus. 1. Skjæren (Corvus pica) bygger her som andetsteds overalt ved Husene. 2. Kragen (Corvus cornix) er allevegne hyppig. Den sees rneest spadserende nede i Fjæren, hvor den opsoger Bloddyr, Fiskelevninger og Kraakeboller. Om Foraaret hjelpe de Landrnanden at dyrke Jorden, da de ved at soge efter Insecter rive Mosset op af Marken, saa at den paa hele Stræk- ninger ligger los ovenpaa Græsset og blot behover at rages sammen. I Fugleværene er den en uvelkommen Gjæst, da den odelægger en Mængde Æg. De fleste blive igjen om Vinteren, da Mangel paa Næring, hvormed Havet til enhver Aarstid rigelig forsyner dem, ikke noder dem til at for- trække. 3. Ravnen (Corvus corax) forekommer her talrigere, end jeg noget andet Sted har seet dem. Fornemmelig holder den til i Fiskeværene, hvor den hele Dagen sees at sidde paa Fiskehjælderne og hakke i den paa disse ophængte Fisk. Den ansees desaarsag som Ogruppens værste Skadedyr og er Lofotingen en reen Torn i Oiet, en Gjenstand for hans sta- dige Had og Forbittrelse, saa at man endog i Formansska- herne har ventileret om at udsætte en Priis af 4 til 6 Skilling paa hvert Ravnehoved. Vanskeligt nok, om en saadan For- holdsregel vi Ule have viist sig virksom. Thi saa tryg og nærgaaende Ravnen kan være, naar den, som her, stadig lades uforstyrret, saa sky og forsigtig bliver den strax den mærker mindsle Uraad; og man skal ikke have losnet ret mange Skud paa et Sted, hvor flere Ravne opholde sig, forend det riæsten bliver en Umulighed at komme en eneste mere i Zoologisk Reise i Lofoten og Vesteraalen. 7 Hold. Den Skade, Ravnen gjor paa Fiskehjældene, sige Fi- skerne foraarsages ikke saameget ved Mængden af hvad den fortærer, som derved, at den med en vis snedig Behændighed piller Fiskespærrerne los afHjelden^ saa at de falde ned paa Jorden, hvor de raadne. De Spærrer, der hænge yderst paa Hjeldene skal den især forstaae at trække ud paa Enderne af Raavedstængerne, hvorfra de da styrte dem ned. Ikke mindre forhadt gjor Ravnen sig i Ægværene, hvor den i Kap med nogen Ægtyv plyndrer Rede for Rede, langt værre end Kragen. Ogsaa af denne Art sees her næsten ligesaa mange om Vinteren, som om Sommeren, saa at det vistnok kun er ganske faa der drage bort. Over de hoieste Fjeld- tinder sees gjerne endeel Ravne hele Dagen baade Sommer og Vinter, altsaa ikke blot i Forplantningstiden, at svæve i Kredse rnellem hverandre, derimellem jagende hinanden under hæfligt Skrig og Spectakel. Men naar en Orn kommer i deres IVærhed, forene de sig alle om at plage Roveren saalænge, at den for at faae Ro, seer sig nodt til at fortrække. S turn us. 1. Den almindelige Stær (Sturnus vulgaris) bygger i smaa Selskaber under Tagskjægget paa Kirker, i hvis Nærhed findes storre opdyrkede Vidder. * T u r d u s. 1. Bj erke tros ten (Turdus pilaris) opholdér sig overalt i Mængde i Birkelierne. Paa Hasseloen har jeg seet den hække i Colonier paa mindst Tusinde Individer. 1 Fiskeværene i Lofoten bygger den hyppig Rede paa Hjældene. Den læg- ger her kun eet Kuld om Aaret og har flyvefærdige Unger midt i Juni. 20 Juni 1851 traf jeg de fleste Reder forladte af Ungerne. Enkelte Bjerketroste blive igjen om Vinteren, naar denne ikke er for streng. 8 G. B. Barth 2. Rodvingetrosten (Turdus iliacus). Langt mindre talrig, end foregaaende Art træffes den dog overalt i Birke- lierne. Allerede 12 Juni har jeg seet flere Dage gamle Unger i Redet. 3. Ringtrosten (Turdus torqvatus) tilbringer Somme- ren hoit oppe i de steile nogne Fjeldsider, hvorfra dens faa- tonige melancholske Sang i lang Afstand lyder ned til Van- dreren. Da den begiver sig didop allerede strax efter sin Ankomst, faaer man den om Vaaren kun sjelden at see i Dalene. Den trækker bort sidst i August. Den forekommer kun sparsomt, og jeg har aldrig seet mere end 2 eller 3 Individer ad Gangen. C i n c 1 u s. 1. Stromstæren (Cinclus aqvaticus). Ikke ualmindelig langs Stnaaelve og ved Ferskvand. M o t a c i 1 1 a. 1. Linerlen (Motacilla alba) viser sig i Vesteraalen almindeligviis i de sidste Dage af Mai. I 1851 bemærkede jeg »‘ngen, sandsynligt fordi dette Aars Sommer var den for kold. Anthus. 1. Ma rkpipl ærken (Anthus pratensis) er enafOgrup- pens almindeligste Sangfugle, og findes overalt saavel paa Sletterne som ogsaa temmelig hoit oppe paa Fjeldene. 2. Skj ærpiplærken (Anthus rupestris). Som for om- talt har jeg ikke været tilstrækkelig opmærksorn paa dens Forekomst, og kun en eneste Gang var jeg paa Jagt efter et Individ, som jeg, idet det satte sig paa neppe 10 Skridls Afstand fra mig, skjonnede maatte hore til nærværende Art. Dog fik jeg ikke Syn for Sagen, da Fuglen floi sin Vei, idet jeg vilde trække mig tilbage for ikke at skyde den Zoologisk Reise i Lofoten og Vesteraalen. 9 formeget istykker. Det er imidlertid ingen Tvivl underkastet, at Skjærpiplærken her ikke horer til Sjeldenhederne, da den er almindelig paa Oerne længere mod Nord og Terrainet her rnaa være den saa beleiligt. Jeg nærer saaledes ingen Be- tænkelighed ved at opfore den her. Saxicola. 1. Steensqvætten (Saxicola oenanthe) gaaer op næ- sten lige til den evige Snees Grændse, hvor den deler Qp- holdssled alene med Fjeldryper og Sneespurve. S y 1 v i a. 1. Blaakjælken (Sylvia svecica) kommer hertil i de forste Dage af Juni, og er paa Ilasseloen og Langoen ikke ualmindelig i Birkelierne. I Lofoten findes den kun sparsomt. Dens Forekomst er ellers temmelig uregelmæssig. I 1849 borte jeg ingen paa Hasseloe-n, hvor den derimod i 1851 var ret hyppig. I 1850 og 1852 var den sammesteds sparsoin- mere uden dog at kunne kaldes sjelden. I Bo Præstegjæld var den i 1852 ganske almindelig. 2. Rod stjerten (Sylvia phoenicurus). Et Individ af denne Art er af Hr. Conservator Esmark seet» i Nærhedeji af Svolvær i Lofoten. Endskjondt dens Sang er mig vel bekjendt, har det dog aldrig lykkedes mig at faae den at hore, saa at dens Forekomst i Lofoten vel maa ansees som en Sjeldenhed. 3. Lovsangeren (Sylvia trochilus) Hyppig i Birkeli- erne saavei i Lofoten som i Vesteraalen. P a r u s. 1. Su mp mei sen (Parus palustris) træffes ikke sjelden streifende omkring i Birkeskovene , men fordetmesle kun enkeltviis, aldrig, som i vore sydligere Egne forenede til 10 G. B. Barth storre Selskaber. Denne og Vandstæren ere de eneste Sangfugle, der ikke forlade Districtet om Vinteren. A laud a. 1. Lærken (Alauda arvensis) viser sig lier kun under milde Sommere, og da blot paa enkelte Punkter, navnlig paa de vide Sletter omkring Handelsstederne Stene og Yinnie i Bo Præstegjæld, hvor jeg i Sommer horte 5 å 6 Par, samt paa den nordligste Pynt af Andoen, hvor Flere, der med Bestemthed paastaae at kjende denne Fugel, have forsikkret mig, at enkelte Par undertiden skulle opholde sig. Paa Has- seloen skal den ligeledes have været for endeel Aar siden. Paa det nævnte Sted i Bo Sogn har jeg i intet af de fore- gaaende Aar truffet Lærker, saa god Anledning jeg end har havt til at bemærke den, om den da havde været der. Emb eriz a. « 1. Sneespurven (Einberiza nivalis). Allerede forst i August begynde enkelte Familier af denne Fugl saa smaat at trække ned fra de hoieste Fjeldtoppe, hvor de i en Hoide af 3000 Fod over Havet tilbringe Forplantningstiden. Under dette deres Nedtog opholde de sig forst nogen Tid paa de lavere Rygge og Fjeldstrækninger, hvor jeg paa mine hyp- pige Jagttoure efter Fjeldryper i hele August og tildeels i September Maaned stadigen traf dem familieviis hist og her i 1500 til 2000 Fods Hoide, i hvilken Region jeg aldrig har fundet et eneste Par rugende. Derfra begive de sig lidt efter lidt ned paa de dyrkede Marker, hvor de begynde at vise sig sidst i August. Efterhaanden komme flere og flere ned og slaae sig sammen til Flokke, hvis Storrelse tiltager til henimod Slutningen af September, da Sneetittingerne i Tu- sindviis bedække hele Strækninger af Marken og opskræmte danne store tætte Skyer, idet Flokken hæver sig fra Jorden. Zoologisk Reise i Lofoten og Vesteraalen. 11 Undertiden holde Skokkene sig paa denne Maade samlede næsten hele October Maaned og fanges da i Mængde af Smaa- gutterne i Hestehaarsnarer bundne til en lang Snor, der lægges tvers over Agerstubben, hvor de helst soge hen. Men som oftest begive de fleste Individer sig længe for paa Sydtouren, og man seer da allerede midt i October kun en- kelte igjen. Ikke heller er det hvert Aar, Sneespurvene samle sig i saa store Selskaber, idet de ogsaa efterhvert som de komme ned paa Sletlerne successivt trække sydover, hvilket netop var Tilfældet i 1851, medens derimod det forst- anfdrte Forhold fandt Sted i 1850, da Fuglenes Antal fast var uberegneligt. Snetittingen , som den her kaldes, afgiver en lækker og fiin Steg; dog fmde Mange den vammel for- medelst del tykke Fedllag, hvormed hele Kroppen er be- dækket. Den benyttes hyppig i Huusholdningerne. 2. Si vs pur ven (Emberiza schoeniclus) indfinder sig her. allerede ved Udgangen af April cg træffes overalt i Birke- og Vidiekrat. Dens Rede har jeg fundet 17de Juni. Sivspurven er en af Ogruppens almindeligste Sangfugle. 3. Gu ul spurven (Emberiza citrinella). Jeg har kun en eneste Gang tidlig om Foraaret seet en Han paa Has- seloen. Efter Nilsson gaaer den ikke Iængere mod Nord end 67° 40". 4. Lapspurven (Emberiza lapponica). Af denne i vort Land hoist sjeldne Fugleart skjod jeg forst den 2den Mai 1850 et Individ paa Myrene mellem Gaardene Bitterstad og Skagen paa den Hassel Sogn tilhorende Deel afLangoen. Jeg blev opmærksom paa den ved dens mig ubekjendte Sang, der som Nilson ogsaa bemærker, lignede Torniriskens (Frin- gilla cannabina). Den 3die August 1851 skjod jeg samme- steds atter et Individ, hvilket jeg gjenkjendte paa Farven mel- lem endeel andre Smaafuglc paa Markerne ved Skagen. Denne 12 G. B. Bart h Gjentagelse bragte mig paa den Formodning, at Lapspurven paa Langoen maaskee endda ikke var saa sjelden, hvorfor jeg i 4 Dage fra 26 tjl 29 Mai 1852 opholdt mig paa den nævnte Gaard Bitterstad i den Tanke at overkomme nogle flere Exemplarer og muligens forskaffe mig nærmere Oplys- ninger om dens Forekomst. Dette slog imidlertid feil og det lykkedes mig ikke at opdage et eneste Individ. Derimod traf jeg den 7 Juni næstefter paa Myrene i Bo Præstegjæld atter en Han siddende og synge paa en Tue. Denne Sang lignede ikke den forstes, men var faatonig og eensformig, mere som enkelte Toner af Steensqvættens,, for hvilken Fugl jeg ogsaa i Begyndelsen forend jeg havde hort nærmere til antog den. Begge de sidste Exemplarer findes blandt de af mig til Universitetet indsendte Fugleskind. Trods min derpaa stadig henvendte Opmærksomhed kunde jeg senere ingen Lapspurv opdage. Det synes saaledes, at dens Forekomst ogsaa paa denne Kant af Landet horer til Sjeldenhederne, hvilket jeg saameget mere nodes til at antage, som den for- medelst sine markerede Faiver og heroppe eiendommelige Sang, der let gjenkjendes, naar man forst har hort den, ikke letteligen oversees. F r i n g i Ila. 1. Gra a i risk en (Fringilla linaria) er hyppig overalt i Birkelierne samt Host og Yaar paa Sletterne. Om Hosten træffes den ogsaa ofte paa Fjeldene overfor Trægrændsen. 2. G uu 1 næbbet Irisk CFringilla flavirostris) er uden- tvivl en her noksaa alinindelig Fugl, endskjondt jeg, som forhen omtalt, har forsomt selv at overbevise mig herom. Jeg anforer den paa min Fortegnelse i min fulde Forvisning om Andre ville kunne stadfæste Rigligheden af min Antagelse om dens Forekomst. 3. Bjergfinken (Fringilla montifringilla) kommer hertil Zoologisk Reise i Lofoten og Vesteraalen. 13 forst i Mai (5te Mai er det Tidligste, jeg har seet den) i Flokke, der strax sprede sig rundtomkring i Birkelierne, hvor den langt fra ikke er saa hyppig som i Lierne paa Dovre. Saasnart Ungerne ere voxne, drager den syd, og sees derfor aldrig flokkeviis om Hosten paa de opdyrkede Marker. Tredie Orden Honsefugle (Gallinæ). Da ingen Naaleskov existerer, findes heller ikke de Ar- ter, der udelukkende holde sig til denne, nemlig Tiuren og Hjerpen, hvoraf den forste ellers ikke er sjelden i Finmar- ken, f. Ex. i Alten, og den sidste skal forekomme i den syd- lige Deel af Helgeland. Tetrao. 1. Aarfugten (Telrao tetrix) hores om Vaaren at spille paa enkelte Steder i Birkelierne, hvor tæt Enekrat findes, fornemmelig paa Langoen og Hasseloen. Paa store Moldo, hvor den omtalte Rest af Furreskov findes, skal der tilforn have været adskillige Aarfugle. Nu er de sammesteds mes- tendeels udskudle. Lagopus. Som ivrig Fuglejæger og i flere Aar bosat paa et Sted, hvor jeg saaat sige levede midt imellem Ryper af begge Slags, har jeg havt en rigere Anledning end maaskee nogen nordisk Fuglekjender til at blive bekjendt med disse Fugles Leve- maade og Huusholdning, hvoraf jeg vil tillade mig at levere endeel detaillerede Træk. 1. Dalrypen (Lagopus subalpina) folger overalt med Birkeskoven, saa at Hyppig heden af dens Forekomst over- hovedet kan siges at være betegnet ved dennes storre eller mindre Udbredning. Den findes ikke her paa saadanne aabne trælose alene med Dvergbirk og Vidier bevoxede Strækninger, 14 G. B. Bart h som de hvor den meest holder til paa Hoifjeldene, idet disse Smaabuske paa de lignende Trakter i Lofoten og Yesteraalen voxe for lavt og for sparsomt til at yde Ryperne fornodent Skjul. Naar derfor stundom et enkelt Par eller en Familie træffes paa aabne Myrer eller paa Fjeldet ovenfor Trægrænd- sen eller paa en nogen Holme, er deres Ophold der kun tilfældigt og temporært, ligesom det da stedse vil findes, at der er Birkekrat i Nærheden. Derfor gives der paa Rost Væro og Mosken næppe en eneste Dalrype, paa Moskenæso og Flakstado kun nogle ganske faa. Paa Vestvaago er den vel jevnt men endnu forholdsviis sparsomt udbredt. Paa Ostvaago findes den allerede hyppigere uden dog at fore- komme i nogen Mængde. Store og lille Moldo have heller ikke ret mange af den. Forst i Yesteraalen hvor Birken afvexlende som Træ og Krat udbreder sig i Dalene over Sletter, Rabber og Bakker i en videre Udstrækning, forefinder den det Slags Terrain, som den meest ynder, hvorfor den sammesteds overalt, fornemmelig paa Langoen og Hasseloen, men isærdeleshed paa sidstnævnte 0, forekommer i stor Mængde. Ellers hersker i dens Forekomst forskjellige Ure- gelmæssigheder, hvortil Grunden ikke er let at indsee, og det om Dalrypens Udbredning i Districtet Anforte betegner i sine Enkeltheder kun det Forhold, der fortiden finder Sted. For ikke ret mange Aar siden blev Dalrypen saaledes skudt i Mængdeviis paa Ydersiden af Vestvaago i Borge Sogn, og saavet paa Ostvaago som paa Store Moldo var den forhen langt talrigere end nu. Bedst synes Dalrypen om sig i saadanne Trakter, hvor storre Birketræer afvexle med stort og smaat Krat af samme Træart, helst naar derimellem findes noget Ener, hvori den Host og Vaar i Fældetiden gjerne soger Skjul. Hvor deri- mod saadant Smaakrat er eneraadende paa en videre Stræk- Zoologisk Reise i Lofoten og Vesteraalen. 15 ning, sees ikke nær saa mange, og i de bcdst conserverede Birkeskove med hoie tætvoxende Træer træffes stedse kun faa Ryper, endog hvor saadanne Skove ligge ganske ved Siden af hiint for Ryperne beleilige Terrain. Dalrypen lægger fra 8 til 18, ja stundom 20 Æg i en simpelt tildannet Fordybning under en tæt Buske eller ved Roden af et Træ. Tiden naar Ungerne udklækkes, er hoist forskjellig. I de forste Dage af Juli træffer man deels endnu Rederne med Æg i, deels nyklækkede Unger. Fjorten Dage senere ere de fleste Reder tomme; men endnu ved Maane- dens Udgang og i de forste Dage af August stoder man ofte paa Kuld, der ikke kunne være over 8 Dage gande. Jeg har endog endnu senere imod Midten af sidst nævnteMaaned seet Reder med Æg i, hvor Forældrene vare hos; men denne Forsinkelse antager jeg at hidrore fra den Plyndring, hvorfor Ryperederne ere udsatte af Jætere, der delicalere sig med at drikke Æggene raa, saaat de Rypehunner, der ikke ville opgive Haabet om Afkom for det Aar, nodes til at lægge Æg paany. Almindeligviis ere paa samme Tid Kuldene langt fremmeligere i de lavere Strog, end hoiere oppe paa Fjeld- skraaningerne, hvor Ungerne gjerne udklækkes 8 å 14 Dage senere. Ligeledes varierer Klækketiden betydeligt efter Aa- rets Beskaffenhed saaledes, at gunstige og ugunstige Som- mere overhovedet kunne gjore en Fbrskjel heri af et Par Uger. I ingen af de 4 Sommere, jeg har tilbragt i Lofoten og Vesteraalen, vare Betingelserne for Rypernes Formerelse saa gunstige som iaar (1852). Formlen at der iaar saavel der som paa Fastlandet var næsten dobbelt saa mange Ryper som i noget af de foregaaende Aar, begyndte Ungerne alle- rede midt i Juli at blive jagtbare, medens delte ellers forst pleier at indtræffe med August Maaneds Indtrædelse. Efter 8 Dages Forlob kunne Ungerne fly ve; de have da 16 G. B. Barth naaet en Lærkes Storrelse. Saalænge de endnu ere saa smaa, vandre Forældrene stilfærdige omkring med dem mellem de tætteste Buske, og man kan da gaae hele Familien forbi paa 3 Skridt nær uden at de robe sig. Det er derfor ikke ofte man stoder paa Kuld med saa smaa Unger, og naar det hænder, er det gjerne fordi man kommer saa uventet over dem, at de ikke have faact Tid til ubemærket at liste sig tilside, saa at man er nærved at træde paa dem, idet de nu pludselig fare fra hverandre til alle Kanter for at stikke sig ind i de nærmeste Buske eller Lyngtuer. Der trykke de saa fast, at man, hvis man har lagt Mærke til Stedet, hvor en Rypeunge ligger, kan tage den med Hænderne, uden at den gjor Mine til at rore sig. Da er det ret en Ynk at see Hunnen, hvorledes den med hængende Vinger og fremstrakt Hals smyger sig klagende frem og tilbage foran Jægeren, mod hvem den, saafremt han bliver staaende stille, teer sig dristigere og dristigere, indtil den i Folelsen af sin Afmagt eller tabende sin Frygt ved at see, at han ingen Fortræd gjor den, lidt efter lidt fjerner sig under de samme ynkelige Gebærder, og endelig skjult hag en Busk afventer det Oie- blik, da den igjen tor lokke sine Unger sammen. Jeg har ikke sjelden seet Rypehunnen paa denne Viis rende saa nær ind paa mig, at jeg. blot havde behovet al spænde til den for at skille den ved Livet. Dog saa grusom er end ikke en Jæger. Paa samme Maade bærer ogsaa Hannen sig ad, dog udtrykker dennes Bevægelser ikkd nær saa meget denne Blanding af Forsagthed og Mod, idet den aldrig vover sig saa nær og desuden fjerner sig tidligere. Men naar Jægeren fortsætter sin Gang, folger Hannen ham et langt Stykke paa Veien, lobende og flyvende foran ham fra Punkt til Punkt for at lokke ham efter sig bort fra Familien, til hvilken den Zoologisk Reise i Lofoten og Vesteraalen 17 forst vender tilbage, naar den formodede Fiende er saa langt borte, at den ingen Fare niere har at befrygte. Naar Rypeungerne blive omkring 4 Uger gamle ombyt- tes deres rustgule Svingfjære med hvide; de have da naaet en Heiloes Slorrelse og ansees nu som jagtbare. Efterhvert som de voxe til taber Forældrenes Dristighed sig, ligesoin hine ogsaa trykke mindre haardt og ere lettere at finde. Hele Familien flagrer da op paa længere og længere Hold, forst Hunnen og strax derpaa Ungerne. Hannen har ialrnin- delighed allerede fjernet sig for Jægeren kommer saa nær, og griber, endog om han bruger Hund, ikke gjerne til Yingerne men soger at undgaae Faren ved hurtigt at springe foran Hunden mellem det tætteste Snar. Ofte flyver den Jæ- geren imode, for ved at lokke ham efter sig, at lede ham i en modsat Retning af den, hvori Ungerne befinde sig. Naar han nu kommer Flokken saa nær, at Hunnen troer der er Fare paa Færde, kalder den ved et eneste sagte „gak“ Un- gerne sammen. Men denne Lyd, der er saa svag, at den som oftest undgaaer en Uovets Opmærksornhed , underretter ved det Samme Jægeren om hvor Toget er, det han nu, efter som de halvvoxne Ryper i Regelen allerede flyve op paa 6 til 10 Alens Hold, ikke længere har vanskeligt for at stode op. Hvad der især letter Rypejagten paa denne Aarstid og gjor den saa indbringende for Jægeren, er den Omstændig- hed, at Kuldene alrnindeligviis allerede ved den forste Op- flyven sprænges og desuden aldrig flyve langt forend de atter kaste sig, saa at man har dem liggende rundt om sig i Buskerne, og ved at gaae omkring mellem disse, endog uden Hund, med Lethed stoder op en hist og en her, og saaledes ofte kommer til Skud. Engang opskræmte trykke de siden fastere, og naar Hunden, hvilket da ikke sjeldent hænder, faaer saa kort Stand, at man kan see Fuglen ligge 2 18 G. B. Barth strax foran dens Næse, hænder det ofte, at endog halvvoxne Rypeunger lade sig gribe levende, idet man ganske sagte lægger Haanden over dem. I August voxe Rypeungerne overmaade stærkt. De, der i Begyndelsen af Maaneden ere af Storrelse som en Heilo eller en Agerrixe (og dette kan vel antages som Regelen) see allerede ved Maanedens Udgang ligesaa store ud soin Forældrene; dog veie de ikke nær saa meget. (Iaar var dette Tilfældet allerede 16de og 17de August). Omtrent midt i samme Maaned begynder Ungernes skidne rustgule sort tverstribede Dragt smaat at ombyttes med en Hostdragt, der gjor dem lige med Forældrene. De nye Fjære, der saa- ledes for Hannerne ere rodbrune, for Hunnerne deels rod- brune, deels guulbrune med sorte Tværstreger, ordne sig paa samme Maade som ved Aarfugleungernes Hostfældning i langagtige efter Kroppens Længde paraleltlobende Flækker. Dog faaer denne Hostdragt ikke Tid til fuldstændig at ud- vikle sig, da allerede i de forste Dage af September Vinter- klædningens hvide Fjær begynde lidt efter lidt at udbrcde sig nedenfra for til og senere ben imod Slutningen af samme Maaned paa Overkroppen, hvorved dog ikke den egentlige Hostfældning afbrydes, idet saaledes baade denne og Vinter- fældiiingen samtidigen fortsættes. Faa samme Tid, (altsaa i Begyndelsen af September) og paa samme Maade som Un- gerne begynde ogsaa de Gamle at anlægge Vinterdragten, til hvis fuldstændige Udvikling der medgaaer onitrent 2 Maa- neder, idet de sidste brune Fjær omkring Næbbet og paa Baghovedet forsvinde i Tidsrummet fra Iste til 8 November. Delte gjælder dog kun Hannerne; Hunnerne begynde stedse deres Fældning 1 å 2 Uger senere, og blive ogsaa ligesaa meget for færdige dermed, saa at Fældningen for disse idethele gaaer hurtigere for sig. I denne Angivelse af Tiden Zoologisk Reise i Lofoten og Vesteraalen. 19 for Rypernes Vinterfældning gives der ellers ikke faa Und- tagelser, idet man ikke sjelden langt ude i November træffer Rypehanner med gjensiddende brune Fjær, ligesom man og- saa sidst i October stundom seer Hanner i fuld Vinterdragt. Jeg har endog engang den 3 Januar skudt en Han, der endnu liavde flere brune Fjær paa Issen. Enkelte Rypejægere ville have bemærket, at Vinterfældningen fremskyndes af indtræf- fende Kulde og derimod retarderes af en mild Temperatur. Denne Uregelmæssighed har jeg ikke havt Anledning til at bemærke, hvorimod ovenangivne Forhold i Rypernes Over- gang fra Hostdragt til Vinterdragt, saavidt jeg har kunnet skjonne, stadig har gjort sig gjældende paa Ilasseloen i hvert af de trende Efteraar, jeg der har opholdt mig. Da Rypeungerne, medens de endnu ere smaa, hyppigt ere udsatte for at miste deres Forældre, har Naturen, for at de ikke desformedelst skulle forkomme, indplantet en gjen- sidig Forsorgelsesaand mellem de forskjellige Familier, hvis Forældre tage sig af de moderlose Unger, der soge deres Beskyttelse, og pleie dem med samme Omhu som deres egne. Man træffer derfor ikke sjelden Rypepar, der fore indtil 30 Unger med sig. Dette er ogsaa Grunden til, at man stundom kan vedblive at skyde indtil 15 Stykker af en Flok, der op- rindeligviis ikke bestod af mere end et Snees Individer, uden at den desuagtet synes at formindskes. Thi da de Gamle gjerne ere de forste, der fældes, lokke de tiloversblevne Un- ger en ny Familie til sig, der slaaer sig til Ro hos dem uden at vende tilbage til sin egen Trakt. Hver Rypefamilie har nemmelig sin bestemte Omkreds, inden hvilken den fær- des, og Jivor man saaledes, naar man forst engang har op- daget Stedet, stedse kan finde den igjen. Af samme Grund seer man ogsaa ofte baade store og smaae Unger i een og samme Flok. 2* 20 G. B. Bart k Saaledes leve nu de enkelte Familier hver for sig spredte ud over hele Marken indtil i Begyndelsen af September, da Ungerne i Regelen have naaet Forældrenes Storrelse. I hele denne Tid trykke de endnu ret godt og flyve kun sjelden op udenfor Skudvidde. Senere begynde flere Familier at forene sig til storre Flokke, der fra de lavere Strog suecessivt be- give sig hoiere op mod Fjeldskraaningerne, hvor de, idet de endelig foroges derved, at flere og flere Familier trække sig til, omsider opslaae deres Standqvarteer strax nedenfor det Sted, hvor Trægrændsen ophorer. Fra det Oieblik, Ryperne saaledes have flokket sig sammen, trykke de ikke længere og flyve fordetmeste op udenfor Skudvidde eller springe hurtigt afveien, naar Krattet, hvori de opholde sig, er meget læt. Formedelst Rypernes Mængde kan man dog ogsaa blandt saadanne Flokke ofte komme til Skud og gjore en godJagt; men da maa rigtignok Skuddet falde i det selvsamme Moment, Fuglen flyver op , og det er kun velovede Jægere, der her kunne udrette Noget. Ikke sjelden kan der i en saadan Skok være indtil et halvt Tusinde Individer, der efterhvert som Jægeren vandrer frem i den Trakt, hvor de have sat sig ned, flyve op i Partier paa 20, 40 til 100 Stykker, idet de ved et hurtigt og kort „gak gak gak” udtrykke deres Opmærk- somhcd for Faren og opfordre hverandre til Flugt. Paa disse Partier faaer Jægeren sjeldnest losne Skud, men deri- mod paa de enkelte Efternolere, der ikke flyve op samtidig med de andre og lade ham komme sig lidt nærmere for de tage til Vingerne. I de lavere Strog, hvor der tre Ugers Tid tidligere var fuldtop af Ryper, ere, naar Flokkene saa- ledes have samlet sig, faa eller ingen tilbage. Dette er paa Hasseloen fordetmeste Tilfælde ved Udgangen af Sep- tember eller lidt længere hen. Saalænge Marken er bar for- blive Flokkene gjerne i den Trakt, hvor de forst have ned- Zoologisk Reise i Lofoten og Vesleraalen. 21 sat sis-. Men hvis delte vedbliver at være Tilfældet efterat Ryperne have faaet Vinterdragten eller det Meste af samme, medens derimod Fjeldene ere sneebedækkede, begive samtlige Flokke sig op i enkelte meget hoitliggende Skar og Smaadale, hvor der, ialmindelighed omkring Bredden af et Fjeldvand endnu voxer lidt smaat Birkekrat. Til saadanne Steder samle de sig hen fra en vid Omkreds, inden hvilken da ikke en eneste Rype mere er at see, saa at man, hvis man ikke kjen- der disse afsidesliggende Punkter og ved, at Ryperne have begivet sig derhen, troer, at de ganske have forladt Egnen. Hosten 1850 var jeg mellem 3die og 10de November flere Gange paa Jagt efter en saadan Rypeflok, der, naar den floi op efterat have mod Skumringen samlet sig sammen, dannede en tyk hvid Sky af flere hundrede Alens Længde og frem- bragte en Susen som af et orkanagligt Vindstod. Naar jeg siger, at der i denne Skok inaatte være nærmere 3 end 2000 Individer, er dette Tal vist snarere fo rl idet end for stort. 10de November sneede det overalt i Marken og næste Dag havde Flokken fordeelt sig. Aaret tilforn opholdt en lig- nende Skok sig hel£ den sidste Halvdeel af October Maaned paa et andet Punkt, da der ligeledes ikke fandtes en eneste Rype andelsteds paa hele den sydostlige Halvdeel af Has- seloen; men denne Skok var neppe halvt saa stor som hiin. Resten af Ryperne havde da rimeligviis været at finde der hvor den forstomtalte Flok opholdt sig, hvilket Sted jeg imid- lertid dengang ikke kjendte til. Derimod var der i 1850 ingen Ryper i den Fjelddal, hvor jeg i 1849 fandt dem samlede. Naar et Snefald indtræffer, der jevnt bedækker saavel de lavere som hoiere Trakter, sprede Flokkene sig ad og be- give sig længere ned i Dalene, hvor de dog sjelden komme heelt ned igjen, forend Marken har faaet det Sneedække, den 22 G. B. Barth * skal beholde for Vinteren. Selv da er det kun de forreste, der begive sig noget langt ned, ligesoin disse heller ikke stadig forblive i de lavere Strog; men almindeligviis efter nogle Dages Forlob atter soge op mod Fjeldskraaningerne, som de kun forlade hver Gang ny Snee falder. Er denne dyb, grave Ryperne sig ligesom Aarfuglene ned i samme og lade sig da stundom komme ganske nær. Men ialmindelighed ere de, selv naar de saaledes sidde i sine Huller alene med Næb og Oine over Sneen, saa skye, at de fare op for man kan faae dem i Skud. Overhovedet har jeg ikke fundet nogen af de Regler, jeg saavel i Lofoten som andetsteds har hort anfore om Rypernes Skyhed eller Spaghed, eftersom det er klart eller tykt i Veiret, koldt eller mildt, Vind eller Stille, bekræftede af mine Erfaringer, der vel have belært mig om, at der i Rypernes storre eller mindre Skyhed paa de enkelte Dage Host og Vinter kan være nogen omendskjont ikke be- tydelig Forskjel, men ikke tillige underrettet mig om Grun- dene til disse Forskjelligheder , der ere saa uregelmæssige, at jeg ikke formaaer at sammenfatte dem under almindelige Regler. Derimod vil man stedse see, at Ryperne blive spa- gere imod Skumringen, om de end tidligere samme Dag have været nok saa sky; endvidere, at deres Skyhed tiltager læn- gere ud paa Vinteren, da i Januar og Februar Flokkene ofte ikke lade sig komme paa 3 å 400 Skridt nær; og endelig, at enkeltliggende Ryper aldrig ere saa rædde som de i Flokke samlede, hvis Skyhed voxer med Flokkens Storrelse. Ryperne nære sig om Hosten af Multer, Blaabær, Tytte- bær, Stilkene af Blaabærriset og af Tytlebærlyng, hvilket sidste synes at udgjore deres fornemste Spise saalænge Sneen tilsteder dem at naae det. Om Vinteren har jeg oftest fundet deres Kro fyldt med Smaastilke afBirk og Vidier. De foura- gere kun om Natten og begive sig til den Ende i Skumringen Zoologisk Reise i Lofoten og Vesleraalen. 23 fra Fjeldlierne ned til de lavere liggende Steder, hvorfra de vende lilbage for det bliver lyst. Disse Nattevandringer begynde allerede i September og fortsættes til omtrent midt i eller sidst i Marts, da Ryperne atter for hele Dognet op- slaae deres Bolig i lavere Strbg. De Ryper, der om Vin- teren tilbringe Dagen strax nedenfor Fjeldlierne og ikke oppe paa selve disse, spadsere ialmindelighed tilfods til det Sted, hvor de om Natten hente deres Fode, hvilket de, fordetmeste soge i Smaakjærene ude paa Myrene og langs Bækkene. Man kan da ofte paa Nysneen forfolge deres Spor i lige Retning 6 å 800 Skridt og være temmelig sikker paa omsider at finde Stedet, hvor de ligge. Dette er nu overhovedet Dalrypernes Maade at leve paa Vinteren over indtil Udgangen af Februar. Efter denne Tid begynde paa Hasseloen Flokkerne srnaat at flytte længere ned, idet de for en Tid bosætte sig i de nederste Fjeldlier for de fordele sig videre omkring i Dalene. Det er især i denne Tid, de i Mængde fanges i Snarer, med hvilken Fangst almindeligviis fortsættes til April Maaneds Udgang, stundom noget længere. Fra medio Marts til midt i April sidde de gjerne Formiddag og Eftermiddag i Træerne, (j Middagstiden ligge de da fordetmeste stille mellem tætte Skovpartier) især naar det er mildt i Veiret og Solen skinner. Ofte kan man da see indtil et Par hundrede Ryper placerede hist og her omkring i Birketopperne, hvis morke Farve endmere Irem- hæver de glindsende hvide Kroppe, der saaledes afgive et isandhed smukt Syn. De sidde da undertiden og spise af Birkeknoppene, der næsten udelukkende udgjdre deres Næring om Foraaret. Ogsaa seenhostes og om Vinteren har jeg seet Ryperne sætte sig op i Træerne; dog hænder delte da kun sjeldent. Om Sommeren sidder aldrig nogen Rype i Træ men vel imellem paa afhugne korte Stubber. Fra den Tid, 24 G. B. Barth da de begynde at sætte sig op i Birkene, taber deres Skyhed sig noget. Dog behover man endnu at anvende stor For- sigtighed for at komme dem paa Skud og selv da lykkes det kun med enkelte. Den Larm, Jægeren gjor ved at gaae paa Skaren, bryde de sig mindre om, naar han blot passer ikke at blotstille sig for deres Syn» Hvor dette ikke kan und- gaaes, maa han idetmindste iagttage at have om det saa kun er en enkelt smal Qvist mellem sig og Rypen, der da altid sidder mere tryg, end om han træder heelt frem; thi da flyver den oieblikkelig sin Yei, om Afstanden endnu er noksaa stor. Paa denne Tid seer man ofte Ryperne i lange Rader med hurtige Skridt spadsere foran sig paa Sneen opad Bakkerne, idet de da ikke gjerne gribe til Yingerne for Jæ- geren er dem nær paa halvandet til to hundrede Skridt, men forst forsoge paa at undiobe ham. Som det synes begynde Ryperne efter Midten af Marts at vælge Mager og anstille deres Leg, endnu til Storstedelen forenede i Flokke paa 100 til 200 Stykker og derover. At de allerede da begynde at lege, kan skjonnes af de Spor, denne deres Færd efterlader i Sneen, og som viser Legen at bestaae deri, at de spadserende frem og tilbage med ud- sprigede Yinger afvexlende stryge disse ned i Sneen og tage dem til sig igjen , omtrent paa samme Yiis som Aarhanen. Selve Legen har Rypernes Opmærksomhed og Skyhed under denne Aarstid aldrig tilstedet mig at blive Yidne til, ligesaa- lidt som til den egentlige Parring. Naar denne foregaaer har jeg saaledes ikke kunnet erfare. Henseet til, at ingen Rypehun lægger sine Æg tidligere end i de sidste Dage af Mai og i de forste af Juni, forekommer det mig mindre an- tageligt, at Parringen skulde tage sin Begyndelse allerede med selve Legen, der vel snarere maa antages at fortsættes en 2 å 3 Ugers Tid forend den egentlige Parringstid indtræder. Zoologisk Reise i Lofoten og Vesteraalen. 25 Efterhaanden sprede Flokkene sig mere og mere og komme heelt ned i Dalene og til Sokanten , hvor de besættende alle Rabber og Bakkehelde, nu forst for Alvor fortsætte deres Leeg, endnu stedse selskabeligt forenede, uden dog som for længere at danne tætte Skokke. Naar man da en tidlig Mor- genstund tager sig en Tour i Marken, faaer man en heel uvant og besynderlig Concert at hore af de ineest forskjellige Skrig og Toner, der i disharmonisk Forvirring nær og fjernt paa alle Kanter lyde mellem hverandre fra Hundreder afRy- per paa en Gang. Hist sidder en Han og kurer paa en Steen, medens den i enkelte Mellemrum lader hore sit for den roligt hvilende Stilling sedvanlige langtudtrukne r, gak gak gak ka ka ka a a a a a.“ Her flyver en anden med sit skarpe „errrrakka kak kakakau iveiret, men sænker sig strax ned igjen raabende „kavaro, kavaro,“ hvorpaa folger et stærkt mærkeret „kavan,u tvende Gange gjentaget. En tredie Ditto spadserer med rank Hals, oploftet Styv og svai i Ryggen stoltelig hen over Sneen, skrigende rgao gao,a og tager sig i denne Stilling med sin blændende hvide Krop, sit morke- brune Hoved og sine store hoirode Kjodkamme heel prud og hoffærdig ud. Derimellem horer man Hunnernes snovlende „njau, njau“ tilligemed en anden besynderligt sammensat Lyd, der ikke lader sig gjengive med et eftergjort Udtryk. Det er fornemmelig om Morgenen og tildeels om Aftenen Ryperne paa denne Maade ere i Bevægelse. Midt paa Dagen ligge de fordetmeste stille eller sidde og sole sig paa Tuer, Stene og Træstubbe. Denne Leveviis fortsætte de til omkring Midten af Mai, da Parrene afsondre sig fra hverandre for at opsoge de Steder, hvor Hunnen vil ligge. Efterhvert som dette Tids- punkt nærmer sig vedbliver deres Skyhed mere og mere at tabe sig. Dog ere de endnu i hele April ikke saa ganske 26 G. B. Barth lotte at komme paa Skud. Men da har jeg rigtignok som en Undtagelse fra hvad jeg ovenfor har sagt angaaende Rypernes Skyhed, forsaavidt Grunden dertil pleier at soges i Yeirligets Beskaffenhed., lagt Mærke til, at de paa denne Aarstid ere betydelig spagere, naar de i mildt Solskinsveir om Eftermid- dagen sidde rolige paa Stenene og Tuerne, hvor de robe deres Nærværelse ved foranforte „gak gak gak ka ka ka ka a a a a a.“ Bonderne sige da, at de ere solblinde, medens dens sande Grund vel er den, at de nodig ville afbryde deres velbehagelige Rolighed og derfor i det Længste blive sid— dende. Stundom sees da Hunnen ved Hannens Side paa samme Steen; men ialmindelighed ligger den et Stykke der- ifra nede paa selve Marken. Fra den Tid af, da Parrene have begivet sig til deres respective Klækkesteder, er der foregaaet en pludselig Forandring med dem. Deres forrige Skyhed er med Eet forsvunden, og man kan nu gaae lige ind paa dem, forend d$ flyve eller springe afveien. Yed at benytte sig heraf vilde Jægeren kun handle mod sin egen Interesse, da han er sikker paa, naar Hosten kommer, at finde en heel Familie paa 18 til 20 Stykker der, hvor han om Foraaret har bemærket et Par. Efterat Ryperne have parret sig, blive ikke faa Hanner tilovers, der ingen Mager kunne erholde, rimeligviis fordi Hunnerne ere mere udsatte for Odelæggelse af Rovdyr og Rovfugle, saa at der af disse blive færre tilbage. Disse solitaire Hanner soge nu at for- drive Sommeren saa godt de kunne ved at slaae sig sammen i Selskaber og opsoge en beleilig Trakt, hvor de kunne være nogenlunde alene, ligesom de vilde undfly Synet af deres favoriserede Medbeileres Lykke. Paa saadanne Enkemænds- selskaber kan man undertiden faae Leilighed til at gjore sig en fornoielig Jagt under en Aarstid, da man ellers pleier at lade Ryperne i Fred. Jeg har engang paa en liden kratbe- Zoologisk Reise i Lofoten og Yesteraalen. 27 voxet 0, truffet henved 40 slige Enkemænd samlede, hvoraf jeg selv skjod 15 Stykker. Oftest har jeg truffet disse Sel- skaber af Enkemænd i tæt Kratskov, der voxer paa eller ved Randen af store Myrstrækninger. Med Undtagelse af hiin omtalte Gang har jeg dog aldrig seet over 8 å 10 Stykker ad Gangen. Med Hensyn til Dalrypens Yaarfældning gjælder det Samme som angaaende Vinterdragtens Anlæggelse er anfort, at den for Hannen medtager et længere Tidsrurn end for Hunnen, idet den for hiin ikke alene begynder meget tidligere, men tillige fortsættes længe efterat denne dermed er færdig. Hos Hannerne fremkomme de forste brune Fjær paa Forsidens overste Deel allerede i Tiden mellem 24 og 31 Marts. Yed Udgangen af denne Maaned vise de sig hos de fleste som en sammenhængende brun Flæk, der langsomt udvider sig saa- ledes at den sidst i April kommer til at omfatte hele Ho- vedet og Halsen omtrent til det Sted, hvor denne begynder at blive tykkere og gaae over til Brystet. Faa Baghovedet og nedad Baghalsen sidde dog fordetmeste endnu mange hvide Fjær tilbage. Lidt efter Lidt fortsætter i Mai Maaned den brune Farve sig videre nedad Brystet og oventil, medens dog endnu ved Maanedens Slutning ialmindelighed Alt hvad der kan regnes til Underlivet og hele Bagryggen, den sidste dog paa enkelte brune Flækker nær, have deres hvide Farve; og forst henimod Slutningen af Juni kan Hannernes Yaar- fældning siges at være fuldendt. Denne Hannernes Yaardragt er smukt kastaniebruun , hvilken Farve hos mange især paa Forhalsen og den nederste Deel af Bryste! bliver saa mork, at den næsten gaaer over til Sort. Forskjellig herfra er Sommer og Hostdragten, der er meget blcgere, af en rust- bruun Farve og idethele ganske anderledes udseende , end Yaardragten, undtagen hvad Ryggen angaåer, hvis Farve hele 28 G. B. Barth Sommeren igjennem stedse er den samme. Hvorledes frem- kommer nu Sominerdragten af Vaardragten? Skeer det ved en virkelig Fældning eller ved Fjærenes Afblegning, en af mange Zoologer antagen Forklaringsmaade af forskjellige Fug- les, deriblandt Rypernes Farvevexling? Blandt de af mig Universitetsmusæet overleverede Fugleskind er ogsaa et af en den 26 Juli skudt Dalrypehan , mellem hvis til Sommer- dragten henhorende lysere rustbrune Fjær der langs nedad Brystet endnu sidde flere sortebrune Fjær hist og her igjen af Vaardragten. Men disse ere saaledes fordeelle og be- grændse sig med Hensyn til Farven saa skarpt mod de ov- rige Fjær, at de sidstes Farve umulig kan antages fremkom- men ved en simpel Afblegning af den morkere Vaardragt, da en saadan Blegningsproces nodvendig synes at maatte foreg.aae jevnt og samtidig yttre en ligelig Virkning paa samt- lige de Fjær, der sidde paa den samme Deel af Fuglens Krop. Med det nævnte Exemplar forholder det sig derimod som sagt aldeles modsat. Jeg har, eftersom Forholdet har været med de af mig til enhver Aarstid skudte Ryper, heller ikke kunnet forstaae Andet, end at Dalrypehannen lige fra Marts til November befinder sig i en uafbrudt Fældning, saa- ledes at deri gjennem hele dette Tidsrum intet Ophold finder Sted. Og forholder dette sig saaledes, er der ingen tilstræk- kelig Grund længere til at antage Vaardragtens Overgang til Sommerdragten at foregaae ved hiins Afblegning. Jeg kan endnu ved et andet Argument stotte denne min Antagelse. Hvorvidt ogsaa Hunnen fælder hele Sommeren igjennem, derpaa har jeg ingen paa virkelig Erfaring grundet Forme- ning; uden den fra Hannen hentede Analogie. Men om end dette ikke er Tilfældet, er det dog vist, at ogsaa Hunnens guulagtige sorttvcrstribede Vaardragt ombyttes med en Som- mer ogHostdragt, der er morkere og mere i det Brune fal- Zoologisk Reise i Lofoten og Vesteraalen. 29 dende end hiin. Men Overgangen fra en lysere til en mor- kere Farve og ligeledes fra guulagtigt til bruunligt forud- sætter dog vel med Bestemthed en virkelig Fjærfeldning, der naar den finder Sted hos Hunnen, ved en uafviselig stærk Analogie ogsaa hos Hannen maa antages at være det, der bevirker Overgangen. Mærkeligt senere end Hannen begynder Hunnen at iklæde sig Yaardragten, hvortil sjelden viser sig det mindste Spor for efter Forlobet af den forste Uge i April. Den 17de April skjod jeg iaar flere Hunner, der endnu ikke havde faaet en eneste guul Fjær; medens dog de fleste af dem, jeg samme Gang saae, havde forskjellige deraf, nogle flere, andre færre. Vaarfældningen begynder hos Hunnen paa samme Yiis som hos Hannen, nemlig paa Forhalsen i Omegnen af Struben. Derimod fortsætter den sig ikke ganske paa samme Maade, idet de nye Fjær, uberegnet at Hunnens Fældning idethele gaaer hurtigere for sig, hos denne udvikler sig forholdsviis meget tidligere paa hele Overkroppen, der allerede viser sig fuldt udfarvet, forend Fjærskiftningen paa Underkroppen endnu har udbredt sig over hele det egentlige Bryst, Ci Modsætning til Underlivet, abdomen). Yed Udgangen af Mai er Hunnen i fuld Vaardragt; dennes Anlæggelse udfordrer hos Hunnen saaledes blot omtrent halvanden Maaned, medens den hos Hannen kræver næsten 3 hele Maaneder til sin fuldstændige Udvikling. Nogle Hunners Yaardragt falder mere i det reent Gule, andres derimod mer* i det Rodbrune. Om Hosten 0 August og September) ere Hunnerne idetheletaget mere bruunlige og saaledes morkere, end om Yaaren. Paa denne Forskjel vil man dog ikke lettclig blive opmærksom ved at sammenholde enkelte Vaarexeinplarer med enkelte Hostexem- plarer, eftersotn de morkere af hine ikke ere lysere og mere guulagtige, end de lysere af disse. Men hvis man derimod, 30 G. B. Barth saaledes som jeg har havt Anledning til, sammenligner en Mængde f. Ex. et halvthundrede Hunner fra Vaaren med et lignende Antai Hunner fra Hosten, vil den omtalte Forskjel iVaar-og Hostdragten vise sig ganske umiskjendelig. Dette antyder, at ogsaa Hunnerne ligesaavel som Hannerne fælde hele Sommeren igjennem, om ikke allerede den blotte Analogie fra Hannerne var tilstrækkelig til at antage dette. 2. Fjeldrypen (Lagopus alpina). Paa samme Maade som foregaaende Rypeart i sin Udbredning retter sig efter Birken, er Fjeldrypens Forekomst indskrænket til de Steenure, der hoit ovenover Trægrændsen strækker sig blaanende langs henad de bratte Fjeldsider, fra hvis overste Dele, der nu som lodrette Yægge og spidst opragende Horn staae igjen ovenfor Uren, de engang ere styrtede ned. Stundom ere ogsaa disse gjenstaaende Yidner om Fjeldenes oprindelige Hoide selv nedramlede; Steenmasserne naae da lige op til det Overste af Fjeldet, der i dette Tilfælde som en sjelden Undtagelse kan frembyde Jægerens Fod en ubetydelig Flade tilAfvexling » fra hans moisomme Gang op og ned og frem og tilbage. I de bratte Urer med sidstnævnte Beliggenhed har jeg stedse fundet de fleste Fjeldryper; de sidde da fordetmeste op imod Urens overste Deel eller strax nedenfor det Sted, hvor den begynder at tabe sin Steilhed og gaae over i Fjeldtoppens fladere Deel. Sjeldnere sidde de oppe paa denne selv. El- lers træffes Fjeldrypen i næsten alle Urer, der naae op til den nævnte Hoide, og da saadanne ere almindelige overalt i F j eldene paa samtlige Oer i dette bjergfulde District, hvoraf den storste Deel naaer op over 1500 Fods Hoide, kan Mæng- den af Fjeldryper i Lofoten og Vesteraalen næppe være mindre end af Dalryperne, omendskjont hine, der ere mere jevnt fordeelte over alle Fjelde i det hele District og desuden langt vanskeligere at komme til, aldrig sees i saa store Masser paa Zoologisk Reise i Lofoten og Vesteraalen. 31 een Gang, som disse, der holde sig mere samlede inden be- stemte Localiteter, hvortil Adgangen heller ikke er synderlig besværlig. Det er kun enkelte i Nærheden af Soen og Men- neskenes Boliger liggende Fjelde, der kunne blive gjennem- sogte af Rypejægeren. Men kunde han naae frem til Steen- urene mellem de vilde mægtige Fjeldpartier, der opfylde det Indre af Oerne, hvor ingen menneskelig Fod vover sig hen, skulde han vei blive forundret over den Mængde Fjeldryper, han der vilde faae see, og i Sammenligning dermed maaskee ansee Dalrypernes Antal endnu kun for ringe. Ved at gaae paa Jagt efter Fjeldryperne vænner man sig til med en næ- sten ubedragelig Sikkerhed af Fjeldenes og Urernes Form og Udseende, deres Beliggenhed og Omgivelser nogenlunde at kunne slutte sig til Rypernes mere eller mindre hyppige Forekomst paa Steder, hvor man aldrig tilforen har været. Man vilde ogsaa snart finde det for besværligt og blive keed af Jagten, om man, blot ved at see en Ur blaane hoi t oppe i Fjeldet, uden andre Mærker vilde foretage den lange og moiefulde Vandring derop og maaskee idethoieste fælde et Par Ryper, maaskee ligesaa ofte ikke trælfe paa en eneste. Thi omendskjondt man ved gjentagende Marscher vil bringe i Erfaring, at næsten ingen betydeligere og hoi t nok belig- gende Steenur er uden sine Ryper, der ere satte derhen for ogsaa over disse uvenlige Partier af Naturen at udbrede et vist Liv, træffer det meget ofte, at Fuglene holde sig nede i deres Huller og Gange mellem Stenene, saa at man ikke faaer dem at see, medens man ikke saa let resikerer dette paa saadanne Steder, som en længere Erfaring har lært Jæ- ger en at kjende som de, hvor Ryperne ere talrigst, og hvor gjerne endeel holde sig oppe paa Stenene, naar de andre have stukket sig bort. Ostvaago, Hasseloen og Langoen ere de Uer, hvis Fjelde hyppigst frembydc dette for Fjeldrypernes 32 G. B. Barth Forekomst fordeelagtigere Udseende, hvilket Skjon heller ikke har bedraget mig de Gange, jeg paa enhver af disse Oer i den nævnte Hensigt har foretaget mig en Vandring i Hoiden; og jeg holder mig overbevist om, at Fjeldryperne der ere langt talrigere end hvorSomhelst ellers paa Ogruppen. Ligesom forcgaaende Art men noget senere (i Octo- ber) forene ogsaa de enkelte Fjeldrypefamilier sig til slorre Flokke, der holde sig sammen hele Vinteren over indtil de i Mai Maaned parviis fordele sig. Omendskjondt Fjeldryperne fra October Maaneds Begyndelse, naar de sidde paa de nogne Steenure, see næsten ganske hvide ud og kunne oines pa*a betydelige Afstande, har jeg besynderlig nok stedse fundet dem ganske spage saalænge Sneen endnu ikke har lagt sig over Fjelde og Urer; men ikke saasnart ere disse blevne hvidklædte ligesom Ryperne selv, forend de med Eet blive saa rædde og forsigtige, at det fra den Tid af og lige indtil de om Foraaret atter have spredt sig ad ikke har lykkedes mig at komme nogen Fjeldrype paa Skud. Anderledes for- holder det sig med disse Fugle, naar de, som det i enkelte sjeldne Vintre hænder, fra Fjeldene komme ned til Sokysten, hvor de lægge sig omkring paa nogne Fjeldmasser, i Smaa- krat ja paa den slette Mark saa tæt, at man de fleste Gange kan skyde fra 3 til 6 i Skuddet, og i saadan Mængde, at et Par med tilstrækkelig Ammunition forsynede Jægere kunne dræbe indtil 300 Stykker for Dagen. De ere da saa spage, at mange ikke engang flyve op, naar man skyder deres Kam- merater midt imellem dem, medens de som flyve, oftest kaste sig ned i Sneen igjen inden Skudvidde fra Stedet, hvor de laae. De ere ligesom blevne reent forvirrede ved at være komne paa et dem saa fremmed Terrain, der ikke tilsteder dem at skue saa frit omkring sig, som de ere vante til fra deres sædvanlige hoie Opholdssteder. For 9 eller 10 Aar Zoologisk Reise i Lofoten og Vesteraalen. 33 siden droge i Lofoten og Vesteraalen Ryperne saaledes ska- reviis ned til Stranden, hvor de dræbtes i saadan Mængde, at de hele denne Vinter solgtes for 2 Skilling Stykket, me- dens den ahnindelige Priis er 6 Skilling. De henyltedes det Aar meest til Fode for Tjenestefolkene. Saadanne Nedvan- dringer af Fjeldryperne skulle, efter hvad man fortalte mig, ikke have været saa sjeldne for i Tiden, da de regelmæssig pleiede at indtræffe med ikke mange Aars Mellemrum. I de sidste 9 å 10 Aar have de ikke fundet Sted. Grunden til dette Phænomen antages almindeligviis at være den, at Fjel— dene i de Vintere, det indtrælfer, bedækkes med store Snee- masser under et Veirligt, der hindrer den fra paa enkelte Steder at blæse bort og derefter bringer Sneen til at fryse, hvorved Ryperne spærres Adgangen til Kræklinglynget og de smaa Vidie- og Birkebuske, der udgjore deres Næring. Denne Forklaringsmaades Antagelighed formaaer jeg ikke selv nær- mere at bekræfte. Dog synes den at bestyrkes ved den Om- stændighed, at jeg om Vinteren oftest har seet Fjeldryperne paa saadanne bratte Fjeldhammere, som af Vinden have været blottede for Sne, og hvor de saaledes med Lethed have kunnet komme til deres Yndlingsspise Kræklinglynget, der ogsaa om Vinteren staaer gront. Ligesom foregaaende Art soger ogsaa Fjeldrypen under denne Aarstid lavere ned om Natten; dog har jeg aldrig seet dens Spor nedenfor Træ- grændsen. Naar man om Vintermorgenen er ude forend det er lyst, horer man ikke sjelden Fjeldrypernes besynderlige Snurren midt nede paa Fjeldsiderne; men efterhaanden som det lysner bliver Lyden, idet Ryperne spadsere hoiere og hoiere op, svagere og svagere, indtii den med den fuldt frembrydende Dag, da de ere komne heelt op paa Fjeldet, ikke mere er hørlig. Af de Spor, Ryperne efterlade tinder disse deres Nattevandringer, seer man, at de fordetmeste have 3 34 G. B. Barth gaaet omkring mellem det Birke- og Vidiekjær, der pleier at voxe strax ovenfor den egentlige Trægrændse, og hvis Endestilke de have afbidt. Dog synes de ikke gjerne at gribe til denne Fode uden hvor Snedækket spærrer dem Ad- gangen til Kræklinglynget. Fjeldrypernes Noisomhed i For- bindelse med den store Udbredning af denne Plante, der som forhen omtalt paa mange Steder ganske bedække Fjeldsiderne, hvor den stiger op næsten til den evige Snees Grændse, gjor det forklarligt, hvorledes disse Fugle aldrig lide Mangel paa Næring i de hoitliggende Regioner, hvor man mindst skulde tro det muligt for levende Væsener at finde Betin- gelserne for deres Livs Vedligeholdelse. Kræklingen sætter i enkelte Aar saamange Bær, at det sortner fremfor En hvor man gaaer. Alligevel har jeg endog i disse Aar aldrig fundet Bærrene selv i Fjeldrypens Kro, blot Planternes gronne Dele. Efter en saadan Frugtbarhed synes Kræklingen at behove en Hviletid, idet man det paafolgende Aar fast ikke finder et eneste Bær. Da vilde Ryperne være ilde farne, om deres Smag kun tillode dem at nyde Bæret istedetfor Lyngel. Atter et Exempel paa Naturens vise Forsorg. Som en Undtagelse fra hvad jeg forhen har anfort om, at Fjeldryperne, paa de omtalte sjeldne Vintertog nær, aldrig vise sig i de lavere Strog eller nedenfor Trægrændsen, maa bemærkes, at dette dog finder Sted paa enkelte Punkter, hvor det for Ryperne beleilige Terrain med Stene og Kræklinglyng fortsælter sig i en jevn Skraaning lige ned imod Soen saa- ledes, at det overalt bibeholder den samme Charakteer uden at afhrydes af Græsvæxt eller Træer, for hvilke sidste Fjeld- rypen synes at have en afgjort Frygt og Modbydelighed. Paa saadanne Skraaninger kan man saavel Vaar som Host ogsaa medens det er lyst, træffe dem i faa hundrede Fods Hoide over Havet. Dog er det ikke almindeligt, at de komme Zoologisk Reise i Lofoten og Yesteraalen. 35 saa langt ned paa Skraaningen og længere ud paa Dagen begive de sig gjerne hoiere op. I Begyndelsen af Mai træffes Fjeldryperne Par for Par. At slutte fra det Udseende de da have, begynde Hannerne omtrent midt i April, altsaå bety deligt senere end Dalrypen at anlægge Yaardragten, der for de fleste forst efter Midten af Juni viser sig fuldt udviklet. Hunnen begynder Fældingen nogle Dage senere og er fordetmeste færdig dermed sidst i Mai og i de forste Dage af Juni. Denne Art behover saa- ledes meget kortere Tid til Yaarfældningen end foregaaende, da Hannen allerede gjor sig færdig paa 2 Maaneder, Hunnen paa omtrent 3 Uger, medens Dalrypen som anfort dertil bruger respective henved 3 og 2 Maaneder. Saasnart Hunnen har ifort sig Vaardragten begiver den sig afsides til et eller andet Hul mellem Lyng eller Stene noget længere ned paa Fjeldsiden for der at lægge sine Æg. Hannerne sees endnu nogen Tid at dvæle paa de Steder, hvor Hunnerne forlode dem, hvorefter de slaae sig sammen i storre eller mindre Selskaber, der holde sig samlede til omtrent midt i August, da de skulle skilles ad for atter at slutte sig hver til sin Familie. I de sidste Dage af Juni har jeg seet saadanne Selskaber af Hanner paa 6 til 10 Stykker, der da alle vare i fuld Vaardragt. Efter denne Tid har jeg ikke skudt nogen Fjeldrypehan for i Begyndelsen af September, da hele Fami- lien har fulgtes ad. De have da allerede faaet det Meste af Hostdragten, som omtrendt midt i samme Maaned atter igjen begynder at fortrænges af Vinterdragten, dog saaledes, at Hostfældningen derunder tillige fortsættes, idet de morkere graavatrede Fjær, der fra en tidligere Periode sidde igjen fornemmelig paa Forkroppen stedse forst vexle med de lysere Fjær af samme eller af en mere blaagraa Grundfarve, der betegne den egentlige Hostdragt, forend Vinterdragtens hvide 3* 36 G. B. Barth Fjær naae hen over den samme Deel af Fuglens Krop. I den storste Deel af October Maaned sees saaledes alene kun saadannc lyst graavatrede Fjær, der uforandret beholde denne deres Farve, indtil de med Eet vige Pladsen for de hvide Fjær, altsoin disse udbrede sig mere og mere. Sidst i Oc- tober sees Fjeldrypen fordetmeste i fuld Yinterdragt. Som bekjendt er Fjeldrypehannen i fuld Yaardragt sort paa Forkroppen og den storste Deel af Ryggen, fordetmeste med enkelte smaa rustgule Tverstriber eller Fjærkanter paa Issen og Nakken samt tildeels paa Halsens Underside. Ofte sees ogsaa flere af Brystets og Ryggens sorte Fjær kantede med Hvidt, der undertiden indtager af Fjærens hele Længde. Den bageste Deel af Brystet, hele Underkroppen og enkelte Dele af Bagryggen ere hvide saaledes, at de hvide Fjær paa sidstnævnte Deel blande sig ind imellem de sorte og efterhaanden forsvinde længere fortil. Mellem Ryggens sorte Fjær findes flere eller færre meget morkfarvet graabrunt vatrede Fjær, der kunne betragtes som Antydninger til Sommer og Host- dragten. Ogsaa denne Rypeart fælder, saavel Han som Hun, hele Sommeren igjennem. Naar man med en ved Midtsom- merstider eller sidst i Juli skudt Fjeldrypehan (see Nilsons Tegninger af skandinaviske Fugle) sammenholder en Han fra forst i September, og videre forfolger den sidstes Farveskift- ninger (Mellemphaserne har jeg ikke seet hverken in natura eller i Tegning) skjonnes det nu, at Yaardragten lidt efter lidt forandres derved, at der i Juli og August istedetfor de ældreFjær, der ideligt fældes, fremkomme nye graa og sort- vatrede, af hvilke de sidst fremkomne stedse ere lysere og mere flint vatrede, ligesom de ogsaa falde mindre i det Brune og gaae mere over i Askegraat, end de ældre , saaledes, at flere af disse Farvenuancer vise sig til samme Tid hos eet og samme Individ. Da imidlertid paa Exemplarer fra Slut- Zoologisk Reise i Lofoten og Vesteraalen. 37 ningen af Juli og de forste Dage a f August Draglen viser sig nogeulunde eensartet, idet samtlige vatrede Fjær endnu til Storstedelen have bibeholdt det bruunlige Anstrog, og der af Vaardragten kun sidde nogle smaa sorte Fjær igjen paa Forkroppen, hvis disse ellers ere de samme som de. der fremkom om Yaaren og ikke andre af samme Farve, hvilket jeg holder for mere sandsynligt, saa kan man sige, atFjeld- rypehannen viser sig i fire bestemt udprægede forskjellige Dragter under enhver af de fire Aarstider, nemlig: 1 den hvide Yinterdragt, 2 Yaardragten, 3 Sommerdraglen, der er vatret af Sort paa en noget morkladen bruunliggraa Bund med enkelte sorte og hvide Pletter fornemmelig paa Forhalsen, og 4 Hostdragten, (i October) hiint sortvatret paa lyst aske- graablaa Bund, hvilken Farve ved Siden af det Hvide næsten indtager det samme Rum paa Fuglens Legeme, som den morke Deel af Yaardragten, medens af Sommerdragten den morkere Deel strækker sig noget videre ud over Fuglens Byg og Sider. Efterat H unnen har opsogt det Sted hvor den vil ligge, holder den sig saa skjult og stille, at man kun sjelden faaer den at see igjen, forend Ungerne ere saa vidt fremkomne, at den med disse kan begynde at vandre noget videre om- kring. Naar den da imod Midten af August atter lader sig titsyne, sees dens sort og gule tverstribede Yaardragt, der ligner Dalrypehunnens paa det nær at den gule Farve hos Fjeldrypehurinen er renere og mindre i Brtiunt stodende, overalt indsprængt med de blaagraa vatrede Fjær af Host- dragten, der allerede da viser sig som den fremherskende. Denne Fjeldrypehunnens Dragt er den smukkesle af alle saavel Dal- som Fjeldrypernes Farvetegninger. 1 sin senere Farve- udkikling folger Hunnen ganske de samme Regler som Han- nen, kun at dens graavaterede Fjær sledse blive sig selv mere lige og ialfald kun lysne ganske ubetydeligt. Forbvrigt 38 G. B. Barth henvises med Hensyn til Fjeldrypernes Farveskiftninger til Nilssons skandinaviske Fauna, 1825, andet Bind Side 100 til 103. Det synes ellers som om Nilsson ikke har havt Exem- plarer for sig fra Seenhosten eller October. En Svite af saadanne indtil Fældningens sidste Periode skulde sikkert have foranlediget ham til ganske at forkaste den Mening, at Overgangen fra Host- til Vinterdragten skeer ved Fjærenes Afblegning, hvad enten man nu vil forklare en saadan Bleg- ningsproces at foregaae derved, at paa samme Tid hver enkelt Deel af den hele Fjær lidt efter lidt lysner indtil den omsider gaaer over til at blive reent hvid, eller derved, at den hvide Farve paa engang fremtræder fuldkommen reen i Fjærens Rand for paa samme Maade succesivt at udbrede sig til dens ovrige Dele. Thi vel sees stundom enkelte Fjær paa saavel Dal- som Fjeldrypernes Hostdragt forsynede med en hvid Kant. Men dette er ikke Andet, end hvad der efter det for Anforte ogsaa viser sig at være Tilfældet med flere af de sorte Fjær i Fjeldrypehannens Yaardragt, ligesom det, om end noksaa seenhostes, kun er paa ganske enkelte Fjær og ikke engang hos alle Individer, man bliver Saadant vare, medens denne dobbelte Farve hos den enkelte Fjær, hvis den skulde antyde en begyndende Afblegningsproces, efterhaanden maatte fremtræde paa alle de ovrige og tillige for hver især gjdre sig mere og mere gjældende derved, at den hvide Farve udvidede sig over en storre og storre Deel af Fjæren. Men hverken finder dette Sted; og heller ikke har jeg, omend- skjondt jeg med Undtagelse af Midtsommertiden har skudt begge Arter Ryper paa ethvert Trin af deres forskjellige Fældningsperioder, bemærket nogen paa den forste af de nævnte Maader stedfindende successiv Afblegning af Host- dragtens Fjær. Jeg skylder her at bemærke, at jeg ikke veed paa hvilken af de nævnte Maader hiin Afblegningsproces Zoologisk Reise i Lofoten og Vesteraalen. 39 pleier at forklares, og at jeg heller ikke fortiden har Adgang til noget: Skrift, hvori dette omtales; jeg har derfor omhandlet hegge de Maader, jeg har kunnet tænke mig som de eneste mulige. Det er mig endog ikke bekjendt, om man overho- det har gjort sig Rede for, hvorledes en saadan Afblegning inaatte foregaae. Af hvad jeg har anfort betræffende begge Rypearternes Farveforandringer sees det, at jeg ikke har havt til Hcnsigt at give nogen fuldstændig naturhistorisk Beskrivelse over nogen enkelt af deres forskjellige Dragter, som ikke tilforn af Andre maatte være udforlig nok beskreven. Baade gjores dette mig umuligt derved, at jeg ikke har Exemplarerne hos mig; og desforuden tillade mine ovrige Forretninger mig ikke at offre nærværende Arbeide den Flid og Opmærksoin- hed, hvormed det under gunstigere Omstændigheder vilde været mig saare kjært og behageligt at kunne behandle disse Gjenstande. Det Manglende seer jeg mig derfor nodt til at overlade til Andre, hvem mere Tid og bedre Evner ere for- undte, og som i de af mig til Christiania Universiletsmusæum indsendte halvhundrede Stykker Rypeskind, samlede i for- skjellige Perioder under Yaar- og Hostfældningen ville fo- re fm de et, som jeg smigrer mig med, ikke ganske upaaagte- ligt Materiale. At domrne efter de faa Rypekuld, jeg har seet i sidste Halvdeel af August Maaned (i Juli og August har jeg ikke befattet mig ret meget med Jagten efter Fjeldryper) have Ungerne i disse været udklækkede forst efter Midten af Juli. Men maaskee varierer Tiden, naar Fjeldrvpen udklækker sine Unger, næsten ligesaa meget som for Dalrypenes Vedkom- mende er anfort. Endnu midt i September kunne Ungerne ogsaa hvad Storrelsen angaaer skjelnes fra Forældrene; dog staae de heri da kun lidet tilbade for disse. Om Ungernes 40 G. B. Barth Farve see Nilson loccit. Fjeldryperne ere i hele Mai og1 Juni Maaned saa spage, at jeg da stedse har kunnet komme dem i Skud; dog lade de sig ikke gjerne gaae altfor nær, ligesom om flere ere i Nærheden, de, der ikke fældes, blive skye ved de gjentagne Skud. Idet de da tage til Yingerne, lade de deres knirkende eller snurrende Lyd hore, der maa- skee bedst vilde kunne efterlignes ved en grovtlydende Kra- gesmælle med slap Fjær, da Lyden ellers vilde blive for skarp. Jeg har af Fjeldrypehannen aldrig hort flere, end denne ene Lyd, der, horlig paa lang Afstand, ofte forraader dem for Jægeren endnu er kommen saa nær, at han kan see dem, hvilket, naar de sidde paa eller ved Siden af Stenene, for- medelst deres brogede Dragt under denne Aarstid ellers ikke er vanskeligt. Forst naar Hunnen har faaet sin fulde Vaar- dragt er den vanskelig at faae Qie paa. Hele Hosten udover lige indtil Sneen kommer, ere Fjeldryperne, naar de ikke forekomme i storre Selskaber, end de, der dannes af de en- kelte Familier, iahnindelighed saa spage, at man kan skyde dem ned een for een, idet de tiloversblevne for hver Gang kun flyve en kort Strækning og stedse paany uden videre Forsigtighed fra Jægerens Side lade sig gaae paa Skud. I storre Flokke ere de noget mere rædde og flyve længere ad Gangen. Undertiden have de seenhostes Dalryper i Folge med sig og lade sig da af disse forfore til at blive ligesaa skye. Men saasnart de alter komme for sig selv og sprede sig omkring i Steenurernc ere de igjen spage. Allerbedst lonner Jaglen efter Fjeldryperne sig i October Maaned, da de paa Afstand see heelt hvide ud og stikke paafaldende af mod det nogne Fjeld. Jeg har ogsaa lagt Mærke til, at de da heller ikke holde sig saa meget nede mellem Stenene, som om Vaaren og tidligere om Hosten, endskjont de i Au- gust og forste Halvdeel af September, da deres Farver gjor Zoologisk Reise i Lofoten og Vesteraalen. 41 dem paafaldende lige med de blaagraa Stene, ere vanskelige nok at faae Gie paa ogsaa naar de sidde ovenpaa disse. I denne Tid seer man dem ofte springe frem af Uren læt foran sig, naar man vandrer lien over denne. De blive da gjerne roligt siddende, stundom saa nær Jægeren, at han maa trække sig tilbage for ikke at skyde Fuglen tilskamme, hvis han vil benytte den til Udstopning og ikke foretrækker at skyde den Hovedet fra Kroppen. Fjeldrypernes værste Fiende er Ornen (sandsynligviis begge Arter), der hele Dagen igjennem sees at svæve over de Fjelde, hvor de mest opholde sig. Naar den nærmer sig putte de sig ned under Stenene; men ikke altid lykkes dette Puds dem, hvilket de Levninger af dræbte Fjeldryper, man ikke sjelden stoder paa, noksom bevise. Ogsaa Pilegrimsfalken har jeg seet drive omkring i den Re- gion, hvor denne Rypeart holder til. Fjerde Orden, Su mp fu gle (Grallæ). Denne Orden, hvoraf Landet tæller 42 Arter, ere paa Lofotens Ogruppe, saavidt mine Iagttagelser række, reduceret til 16 Arter, fordeelte paa 9 Slægter, et Tal, som jeg troer kun ganske ubetydeligt vil kunne foroges ved senere Ob- servationer. Folgende Arter, som klække deels i Dovregi- onerne, deels andetsleds i de nordligere Trakter af den skan- dinaviske Halvo, og hvoraf jeg havde ventet at skulle trætfe de fleste igjen paa Ogruppen, nemlig Tringa islandica, T : minuta, T: Temminckii, T: platvrrhynca, Calidris arenaria/fotanus glottis, T:octhropus, T: glareola ogT: hypoleucos, ere besynderlig nok ikke komne mig for Oie. Jeg har i foranstaaende ge- nerelle Bemærkninger om Districtets zoologiske Charakleer sogt at vise hvorledes Grunden til denne saa locale Mangel paa Sutnpfuglearter maa antages at ligge deels i Ogruppens Fattigdom paa Insecter, hvoraf disse Fugle nære sig, deels i 42 G. B. Ba r th dens Mangel paa Hoidesletter. Man vil ogsaa bemærke, at de Arter, som forekomme, fordetmeste ere saadanne, der hyppigst kiække i vore lavere og sydligere Egne. Charadrius. 1. Heiloen (Chra. apricarius) ankommer i forste Halv- deel af Mai øle Mai er det tidligste, jeg har seet den) i smaa Flokke, der strax efter Ankomsten sprede sig ad. Dog begive Parrene sig ikke til dens Klækkesteder for imod Slut- ningen af nævnte Maaned. De fleste kiække i Myrene; de, som soge tilfjelds, ere forholdsviis faa, da de sammesteds kun paa enkelte Steder finde det fladt nok for sig. Ungerne ere fuldvoxne sidst i Juli og samle sig da i Flokke paa En- gene. De holdes af Almuen for en egen Art og kaldes Slaatmænd. Heiloen forlader Districtet underhaanden i forste Halvdeel af August, og er for Maanedens Slutning ganske forsvunden. Den er en paa alle fladere Strækninger alrnin- delig Fugl. 2. Pomeran tsfuglen (Char. morinellus) findes spar- somt hist og her i Vesteraalen, hvor den klækker paa Fjel— dene. 3. Præstekraven (Char. hiaticula) forekommer over- alt hvor der er lav især sandig Fjære; derfor mindre hyp- pigt i Lofoten, end i Vesteraalen, hvor Havet kun paa en- kelte Steder skyller op mod selve Fjeldet, medens det om- vendte Forhold finder Sted i Lofoten. Strepsilas. 1. Bergryten (Strepsilas collaris) har jeg kun en eneste Gang seet skudt paa Langoen. Hæmatopus. 1. Kjælden (Hæmat. ostralegus) er den forste Træk- Zoologisk Reise i Lofoten og Vesteraalen. 43 fugl, der om Foraaret viser sig paa Ogruppen, hvor den regelmæssig pleier at indfinde sig i sidste Halvdeel af Marts. Iaar ankom den til Vaagen allerede for den 1 2te samme Maaned. Den er overalt almindelig. Numenius. 1. Storspoven (Num. arquata) og 2. Sma asp oven (Num. phoeopus) ere begge alminde- lige, ja hyppige paa alle storre Myrstrækninger, hvorfor der især i Vesteraalen, hvor saadanne findes overalt, gives en Mængde af dem. Smaaspoven indfinder sig paa Ogruppen allerede sidst i Marts og i de forste Dage af April. Den maa en Tid lang forst opholde sig langs Strandene og paa Skjærene forend Myrene blive saavidt blottede for Snee, at den kan tye op paa disse. Storspoven viser sig ialminde- lighed forst et Par Uger senere. T ri nga. 1. Fjærepisten (Tringa maritima) forekommer især talrigt i Lofoten, hvor Klipperne, paa hvilke den forenet til smaa Flokke spadserer omkring i Flodinaalet mellem de denne Deel af Klippen læt bedækkende Rur (Balanus) og Muslinger, fordetmeste gaae steilt ned i Havet. Da dette kun undta- gelsesviis finder Sted i Vesteraalen, er Fjærepistens Fore- komst der mere indskrænket til enkelte Localiteter. Af alle vore Sumpfugle er denne den eneste, der ikke ganske for- lader os om Vinteren, hvilken endog de fleste tilbringe i de nordligere Dele af vor Halvo. Fra Lofoten og Vesteraalen, hvor jeg aldrig har seet den under Forplantningstiden, for- svinder den derimod i Mai, men vender atter tilbage saasnart Ungerne ere voxne, det er i forste Halvdeel af August. Sandsynligviis klækker den paa Fjeldsletterne i det Indre af Finmarken. 44 G. B. Bar th Den foranderige Strand vibe (Tringa alpina) er sjel- den i Lofoten, men almindelig i Vesteraalen, hvor den paa Myrerne linder Forplantningstiden i de lyse Sommernætter gjor et heelt Spetakel ved sine besynderlige Toner, der kan lignes ved Lyden af klingrende Smaabjelder. M a c h e t e s. 1. Bruiishanen (Machetes pugnax) har jeg kun truffet i Bo Sogn i Vesteraalen, hvor den dog ikke synes at være almindelig. Kun een Gang, nemlig i de faa Dage i Begy li- delsen af August, i hvilke Bruushanerne efterat have faaet deres Unger voxne holde sig samlede paa enkelte endnu uslaaede Enge, forend de trække bort, har jeg seet dem i nogel storre Antal, medens jeg ellers kun har stodt paa ganske enkelte. T o t a n u s. 1. S qvat kj el d en (Tot. calidris) er en allevegne i Lo- foten og Vesteraalen meget almindelig Sneppeart. Den kom- mer ikke til Ogruppen for i sidste Halvdeel af Mai. Langt sjeldnere end denne er dens Nærbeslægtede 2. Harlekinsneppen CTot. fuscus), hvoraf der i forste Halvdeel af August Maaned dette Aar opholdt sig en liden Flok bestaaende af omtrent et Dusin Individer paa Stran- dene omkring Handelsstedet Vinie i Bo Sogn, det eneste Sted, hvor jeg har seet eller hort dem. Endskjont jeg i over en Uge daglig var paa Jagt. efter dem, lykkedes det mig dog ikke at fælde mere end et eneste Individ af denne sky Sneppe, som det i hele Skandinavien er en Sjeldenhed at overkomme, hvorfor den i Musæerne ansees som en velkommen Acqvisi- tion. Paa det nævnte Sted har jeg ogsaa i de foregaaende Aar saavel om Foraaret som i August Maaned, da de komme fra deres Klækkesteder i Finmarken eller maaskee paa de Zoologisk Reise i Lofoten og Vesteraalen. 45 store Myre i Omberg Præstegjæld, hort enkelte af disse Fugle, hvis skarpe Floiten, som man ikke let tager feil af, paa langt Hold forraa.de deres Nærværelse. S c o 1 o p a x. 1. Rugden (Scolopax rusticola). Kun en eneste Aften har jeg hort og seet een trække paa Hasseloen, hvilket jeg dog maa betragte som en reen Tilfældighed, da Rugden, som der, hvor den holder til, er let nok at opdage, ellers slet ikke forekommer paa Ogruppen. 2. Dobbeltbeccasinen (Scolopax major) findes en- keltviis hist og her meest paa fugtige Steder i Birkeskovene i Vesteraalen. I Lofoten har jeg kun eengang truffet den. 3. Enkeltbeccasinen (Scolopax gallinago) er vel al- mindeligere, end foregaaende Art, men findes intetsteds i nogen Mængde. I Lofoten forekommer den kun hoist sparsomt. 4. II a l venkel tbeccasin en (Scol. gallinula) er afBoie seet i Buxnæs Præstegjeld. (See hans Reise durch Norwegen). P h a 1 a r o p u s. 1. Den smalnæbbede Sv om mes neppe (Phal. hyperboreus). Denne lille livlige og smukke Sneppe har sine fornemste Tilholdssteder paa Andoen, hvor jeg især omkring Handelsstedet Risohavn har seet mange under Forplantnings- tiden, og det ikke blot ved Smaavandene i Myrerne, men ogsaa paa græsbevoxede lave Holmer svommende omkring ved Bredden i det salte Vand. Den er heller ikke sjelden paa Langoen, hvorimod jeg ikke har truffet den paa Hassel- oen, eller i Lofoten. Midt i Juli har jeg seet den med om- trent. 8 Dage gamle Unger. 12 Juni dette Aar skjod jeg et Individ af saadan Farvetegning. Toilen (Trakten mellem Næbbet og Oiet) graaligsort; Struben med den forreste Deel 46 G. B. Barth af Underhalsen, Midten af Brystet og hele Underlivet hvidt; Panden, Issen og Halsryggen graaligsort med guulgraa Fjær- kanter paa Panden, der tabe sig henimod Nakken. Siderne af Halsen rodbrune. Underhalsen og Brystels Sider askegraae, den forste svagt indsprængt med rustguult, de sidste med smale hvide Fjærkanter. Ryg og Skuldre sortagtige med smale rustgule Fjærkanter og lignende brede Længdestriber langs Skulderne og Ryggens Sider; Gumpen hvid. Yingerne sortegraa med smalt hvidbræmmede Dækfjer og hvide Spoler paa Svingfjærene samt et bredere hvidt Baand skraas over Midten. Halen hvid med lysegraa Spids. Yed at sammen- holde dette Exemplar med Nilsons Beskrivelse af Ungfuglen synes det utvivlsomt, at ogsaa dette Individ maa være en yngre Fugl, der saaledes skulde behove to Sommere for at erholde sin Arts almindelige Sommerdragt. Dog bemærkes, at jeg af et halvt Snees under samme Aarstid skudte Indi- vider kun har faaet dette ene af denne Farveskiftning, saaat dette muligens ogsaa blot kan have været et i Fældningen forsinket Individ. Femte Orden, Svommefugle (Anseres). Medens denne Gruppe af indenlandske Fugle i Lofoten og Vesteraalen iovrigt er saa fulstændigt repræsenteret som man, hvad de mere sydlige Former angaaer, i Forhold til Oens nordlige, og hvad de reent artiske angaaer, i Forhold til Oens sydlige Beliggenhed overhovedet kunde vente, vil man dog i Fortegnelsen over Ogruppens Sofugle bemærke en paafaldende Mangel paa Arter af Dykændernes (Tuligula,) ellers saa talrige Slægt. Formedelst de fleste Ænders store Skyhed, der ofte gjor det vanskeligt at komme dem nær nok til at kjende, hvilken Art det er, man har for sig, tor jeg med Hensyn til dette Slags vel ikke med Besternthed paa- Zoologisk Reise i Lofoten og Vesteraalen. 47 staae, at ikke flere Arter, end de af mig observerede, og navnlig Fuligula clangula, fusca og marila, aldeles ikke ville kunne antræffes omkring Ogruppen. Da jeg imidlertid de allerfleste Gange har seet mig istand til med en mig selv tilfredsstillende Grad af Noiagtighed at henfore de af mig iagttagne Ænder til en bestemt Art, og jeg under min fleer- aarige idelige Færd paa Havet omkring og imellem Oerne, ikke har bemærket andre Fuligula-Arter, end Havelles Cglaci- alis) og Sjoorren (nigra), saa er, om end maaske et Par Arter, hvis Forekomst da maatte betragtes som en Sjeldenhed, skulde have undgaaet min Opmærksomhed , saameget dog vist, at Dykændearternes Antal i Lofoten og Vesteraalen er forholdsviis hoist ubetydeligt. Grunden til denne i den en- kelte Slægt fremtrædende Mangel ligger maaskee deri, at af Dykænderne, der ikke i samme Grad, som de fleste andre af Ogruppens Sofugle, ere pelagiske Former, de i Regelen sydligere Arter under deres Udbredning og Vandringer mod Nord, og Iigeledes de, der mere til hore det hoie Norden, under deres Forekomst inden de sydligere Grændser for deres Udbredning, hellere foretrække at folge Fastlandskysten, der baade har Skjær og Oer, Bugter og Sunde nok, og tillige ligger nærmere de fleste Klækkesteder ved Fjeldvandene i det Indre af Halvoen , end at de skulle soge ud mellem de fjernere liggende Lofotoer, der formedelst deres bjergfulde Charakteer hverken frembyde dem beleilige Klækkesteder, og formedelst deres golde Kyster heller ikke udenfor Forplant- ningstiden synes at afgive noget beqvemt Opholdssted for disse Fugle. Naar ikke den samme Mangel ogsaa yttrer sig indenfor det egentlige Slægt Anas, kommer dette formecntlig af, at disse Ænder mere opholde sig paa Landjorden i Myrer og langs Smaabække med sumpige Bredder, hvilket Terrain, 48 G. B. Barth. der ikke gjerne soges af Dykænderne, fornemmelig i Vester- aalen er alinindeligt nok. Yildgjæs findes paa Ogruppen i Tusindviis. Jeg har af disse havt henimod et Snees Stykker i Haanden, hvilke alle have henhort til Arten einerens. Omendskjont nu heraf ikke kan uddrages nogen Slutning om, at Sædgaasen (Anser sege- tum) ikke ogsaa skulde forekomme, hvilket, naar hensees til denne Arts ovrige Udbredning i vore nordligere Enge, endog er mere end sandsynligt, i hvilken Anledning jeg tillige maa bemærke, at der blandt de af mig undersogte Gjæs ingen har været fra Andoen, hvor en langt storre Mængde klækker end i hele det ovrige Lofoten og Vesteraalen tilsammentaget, vover jeg alligevel ikke at opfore Sædgaasen paa min For- tegnelse, eftersom det dog ikke er utænkeligt, at den kan være almindelig langs de tilgrændsende Strækninger af Fast- landskysten, uden at forekomme paa Ogruppen. Det bedes her bemærket, at naar jeg for et Par andre Fuglearters Vedkommende har anseet Analogien af deres ovrige Udbred- ning tilstrækkelig for at opfore dem som hjemmehorende i Lofoten og Vesteraalen, er det skeet i Forbindelse med Hen- synet til disse Arters specielle Leveviis og Eiendommelig- hoder, der med Hensyn til dem gjor en saadan Slutning mere uomtvistelig, ligesom ogsaa Grunden til, at jeg ikke har be- mærket dem, er den, at jeg ikke paa disses Forekomst har været behorig opmærksom, medens dette derimod har været Tilfældet med Sædgaasen. Jeg skal paa dette Sted hidsætte et Par Ord om de i Districtet forekommende store Fuglecolonier. Saadanne findes, som for anfort paa fire Steder, nemlig ved Rost, paa Væro, i Molnæs Sogn og paa Andoens Yderside. Af disse skal den paa Væro være den betydeligste og den, som Eier- ne, eller Brugcrne paa Gaarden Mostad, der ligger paa Zoologisk Reise i Lofoten og Vesteraalen. 49 den nordvestlige mod Rost vendende Kant af Oen, fore sig meest til Nytte. Til at gribe Lunden og Alken i dens Huller benytter man sig saavel her som paa Rost af smaa kortbe- nede Hunde, soin dertil afrcttes. Hver Opsidder har gjerne flere saadanne. Æggene udtages med en Træskee bunden til Enden af en lang Kjæp. Af de Fugle, som klække paa denne Coloni, skulle Krykkerne udgjore en betydelig Deel. Ligesaa skal Lomvien (Uria troile) her være talrigere end paa de ovrige Fuglebjerge. Rost- Colonien findes ikke paa selve denne 6, der overalt er flad, men paa nogle i omtrent en halv Miils Afstand derfra liggende steile klokkeformige umiddelbart af selve Havet opragende Toppe, de saakaldte Roststave. Her findes alle de samme Fugle som paa Væroen. Den storste Coloni næst Væroens er den Gaardene Nyke og Nykevaag i Malnæs Sogn paa Langoens Vestkyst tilhorende. Ved denne har jeg selv været engang den 2den Mai , da samtlige Fugle allerede havde indfundet sig, en anden Gang 8de Juni, i Begyndelsen af Æglægningen. Jeg seer mig saa- ledes istand til over denne at levere en udforligere Beskri- velse. Fuglebjergene dannes her af tvende bredt pyramide- formige 5 til 800 Fod hoie Toppe, der med en indbyrdes Afstand af J til ^ Miil ligge -J til 4 Miil fra Kysten, som paa en Strækning af 2 Miil deromkring ganske er blottet for Skjærgaard. Samtlige Nyker (Fuglebjergene) beskylles saaledes umiddelbart af selve Nordishavet, og kun i fuld- kommen Vindstille, der har vedvaret saa længe, at Havdon- ningerne eller Tungsoen o; Bolgerne, have lagt sig, eller naar Vinden blæser fra Land, er det muligt der at lande. De ere for Storstedelen bedækkede med et næsten alentykt Lag af sandagtig Muldjord, hvis Overflade fremviser lutter store rigt græsbevoxede og formedelst Nykkernes Skraahed i uregelmæssig Trappeform ordnede Tuer. Hver een af disse 4 50 G. B. Bart h er undermineret afLundernes og Alkerncs Gange eller Huller, der tra en videre Aabning paa Tuens mod Havet vendende nederste Side fortsætte sig snart lige snart krogede med om- trent et Qvarteers Diameter halvanden, to, stundom indtii tre Alen indad i nogenlunde horizontal Retning. Ofte stode flere Gange sammen og danne i deres Indre et sammenhængende storre Rum. Ofte have ogsaa forskjellige Gange en stor fælleds lndgang, fra hvilken de derefter forgrene sig hver til sin Kant. Kun meget sjelden ere Hullerne saa grunde, at Æggene kunne naaes med den blotte Haand. Skydsfolkene, som vare med mig iland paa den ene Nykke, lykkedes det blot at bringe mig to paa denne Maade udlagne Lundeæg. Det hele Jordlag er saa undergravet, at Grunden, hvor man gaaer, giver bfter under Fodderne, uden dog at gjennemtrædes. Hovedmassen af de Nykerne beboende Fugle dannes af Lun- defuglene, mod hvilke Alkerne (Alca Torda) kun synes at udgjore en Tredie- eller Fjerdepart. Af disse findes kun faa paa den forste 0: nærmest Land beliggende Nyke, hvori- mod jeg paa den anden eller mellemste bemærkede omtrent ligesaa mange Alker som Lunder. Paa den tredie eller yderste Nyke klækker foruden begge de nævnte Arter tillige en Mængde Lomvier, der ikke findes paa de tvende forste. Krykker forekomme ikke paa Nykkerne, der ikke ere steile nok for disse Fugle, som næsten udelukkende holde sig paa saadanne reent lodrette Fjeldvægge, hvor der findes smaa Afsatser netop store nok til at de der kunne fæste deres Rede. Fbrst seilede jeg forbi Nykkerne en Aftenstund. Der laae da kun nogle Smaaflokke, tilsammen dog vel paa et Par Tusinde Individer, omkring paa Soen. Fuglene havde nemlig alle, paa disse nær, trukket sig ind i deres Huller. Men da jeg næste Dags Formiddag atter kom derforbi, vare samtlige Nyker saaledes omsværmede, at de paa Frastand saae ud Zoologisk Reise i Lofoten og Vesleraalen. 51 som indhyllede i en Taagesky eller rettere i tætte Slor af Flor. I Luften summede det som af Bisværme, og naar man kom ind imellem Fuglene hortes en Brusen lig Stormens, naar den reiser sig voldsomt. Paa Havet rundtomkring laae tætte Skarer, Tusinder i hver, og den mellemste Nyke, som var den, paa hvilken jeg landede, var som besaaet med hvide Prikker der ideligt vexlede formedelst Fuglenes uophorlige Kommen og Bortflyven. Men rundt om Nykens Top, hvor Sværmen var tættest, svævede tvende Ornepar i regelmæssige Kredse som truende Dæmoner over de værgelose Stakler, hvem dogMængden synes at gjore trygge, idet der for hver enkelt kun var liden Sandsynlighed for, at den ulykkelige Lod netop skulde ramme den. Idetmindste kunde det ikke skjonnes, at de under Flugten sogte at undvige deres Mor- dere. Eierne af Nykerne bruge at salte Fuglene til Vinter- fode. Dog fange de ikke mange og benytte sig dertil ikke s _ _ af Hunde saaledes som paa Væroen. Tiden naar Fuglene soge hen til Nykerne og naar de forlade dem, skal blive angivet, naar jeg kommer til at omtale hver enkelt af de samme besogende Arter for sig. Den fjerde Fuglekoloni ligger under Gaarden Bleeg paa den mod Iishavet vendende Deel af Andoen. Den skal kun bestaae af et enkelt Fugle- lebjerg i Storrelse ligt en af Nykerne. Fuglene udgjores der næsten kun af Lunder og Krykker. Ste rna. Ihvorvel det er sandsynligt, at begge norske Tærnearter forekomme mellem hinanden paa Ogruppen tor jeg dog ikke derom yttre nogen bestemt Formening, da jeg, som for an- fort, derpaa ikke har været tilstrækkelig opmærksom. Den rodnæbbede Tærne CSterna arctica) er almindelig paa de trondhjemske Kyster, og da den kun undtagelsesviis træffes i den endnu sydligere Deel af Landet, synes det saameget an- 4- 52 G. B. Ba r th tageligere, at dens Udbredning gaaer videre rnod Nord, og at den saaledes ogsaa maa være at finde i Lofoten og Ye- steraalen. Da Nilsson ikkedestomindre omtaler, at det ikke har lykkedes ham at træffe denne Art indenfor Polarcirkelen, har jeg ingen tilstrækkelig Foranledning til at indregistrere den paa min Fortegnelse over Ogruppens Fugle. 1. Makreltærnen (Sterna hirundo) kommer forst til Oerne i forste Ilalvdeel af Juni. laar viste den sig i Vester- aalen den 6te samme Maaned. Den findes ved alle lavere Holmer over det hele District. La rus. Samtlige Maagearter sees i November at forsvinde fra Oerne, men vise sig atter under Vinterfiskeriet i Fiskeværene i tælte Skarer. De forste pleier at indfmde sig allerede ved Fiskens Indsig (forste Ankomst) altsaa omtrent midt i Januar. I Februar er Hovedinassen ankommen. Klipperne og Fjæren, hvor Baadene lægge til, sees da ofte saa fulde af Maager, at de synes aldeles hvidklædte, og man kan i et eneste Skud dræbe 20 til 30 Stykker. De ere der saa lidet skye, at de ofte lade sig slaae ihjæl med Aarerne. En Fremmed, som overnatter i Fiskeværene, faaer ikke sove for lutter Maage- skrig. I den Tid Maagerne ikke sees, antages de at opholde sig paa de alleryderste Havskjær og Jængere ude tilsjbs. Ellers vise sig af Svartbagen og Graamaagen enkelte ogsaa hele Vinteren igjennem. 1. Svartbagen (Larus marinus). Almindelig i Æg- værene, hvor den dog er den mindst talrige af de Arter, som der ere Gjenstand for Fredning. Den værper tidligst af alle Maager, idet den dermed allerede i de sidste Dage af April og Begyndelsen af Mai er i fuld Virksomhed. 2. Graamaagen (Larus argentatus) er den hyppigste Zoologisk Reise i Lofoten og Vesteraalen. 53 og for Ægværene vigtigste Maageart, Den begynder i Re- gelen Æglægningen 8de og 10de Mai. I Henningsvær værpe ogsaa af denne Art enkelte Par i de sidste Dage af April. Sammesteds klækker aarlig et Graamaagepar, hvis Æg ere lyserode med morkere Spetter af samme Farve, istedetfor at alle Slags Maageæg ellers ere lyst olivenfarvede sortbruunt plettede. Jeg har ligeledes derfra faaet flere saavel Graa- maage- som Svartbag- og Ærfugleæg af Storrelse som Dueæg. Deslige Miniaturabnormiteter af Fugleæg sees saaledes heller ikke at være saa sjeldne blandt Fuglene i deres oprindelige vilde Tilstand. 3. Fiskemaagen (Larus canus) begynder ikke at lægge Æg for efter 20 Mai. Den værper i Regelen ikke paa de samme Holmer som Stormaagerne, og eoncentrerer sig mere paa enkelte Localiteter, hvorfor den, omendskjont den i Tal- righed ikke staaer meget lilbage for Graamaagerne, ikke er saa jevnt og allevegne udbredt som denne. 4. Hvidvinget Ma age (Larus leucopterus). Et Individ af denne udenfor Ostfinmarken hos os sjeldne Maageart skjod jeg i Sommer ved Gaukværoen i Bo Sogn. Det befmder sig blandt de af mig Musæet tilstillede Fugleskind, og er det andet Exemplar af denne Art, som Musæet har erholdt. Det er en Ungfugl i andet Aar. 5. Krykken (Larus tridactylus} klækker, foruden paa de nævnte Fuglebjerge, ikke paa andre Steder i Districtet end paa en ved foromtalte Gaukværo beliggende Holme, Anhol- men, hvor en liden Colonie paa omkring Tusinde Individer findes. Midten af Holmen optages af et omtrent halvtredie hundrede Fod hoit Bjerg, hvis ene Side er saa steil, at den luder ud over den nedenfor liggende Flade. Paa Fjeldvæg- gen, der overalt er rigeligt forsynet med smaa Afsatser og Fordybninger, som frembyde Fuglene ect til tre Qvarteer 54 G. B. Barth brede Fæstepunkter for deres Reder, klække om hinanden Krykker og Storskarve, saaledes at de sidste mere have taget den overste Deel af Fjeldvæggen i Besiddelse, medens Hovedmassen af de forste holder sig paa den nedre Væg. Fordetmeste sidde begge Kjon sammen i Rederne, der optage det hele Rum, hvorpaa de hvile, saa at det seer ud som om de vare slaaede fast til Fjeldvæggen. Lestris. 1. Tyvjoen (Lestris parasitica) er overalt almindelig. Især klække mange paa de storre Myrstrækninger i Vester- aalen. De med hvidt Underliv ere næsten ligesaa hyppige som de heeltigjennem eensfarvede. At Kjonnet ved denne Farveforskjel Intet gjor til Sagen synes allerede deraf, at man ofte finder Par, livoraf begge Individer have den lyse Farve paa Underkroppen. Procellaria. 1. Ha vhes ten (Procellaria glacialis) skal efter Fiskernes eenstemmige Beretninger opholde sig i stor Mængde paa de 5 til 6 Mile udenfor Lofoten i Nordiishavet liggende Fiske- grunde, de saakaldte Skaller. Fiskerne narre dem til sig ved at kaste Lever ud for dem og slaae dem derpaa ihjæl med Aaren. Havhesten ruger intetsteds paa Ogruppen. Thalassidroma. 1. Stormsvalen (Thal. pelagica). Fiskerne, der om Sommeren soge Skallerne efter Lange og Qveite, have fortalt mig, at de ikke sjelden der see Stormsvaler, hvilke de frygte som Forbud paa et sig nærmende Uveir. Jeg har vel ikke selv seet noget Exemplar og kan saaledes ikke være fuldt overbeviist om, at de af Lofotfiskerne seede Stormfugle henhorer til den nævnte Art. Men da det endnu ikke med Zoologisk Reise i Lofoten og Vesteraalen. 55 Sikkerhed er godtgjort, hvilken af de to norske Arter, enten denne eller Thalassidroma Leachii forekommer hyppigst ved vore Kyster, har jeg, indtil nærmer Undersogelser bringe Lys i Sagen, antaget heromtalte Fugle henhorende til den Art, der længst er kjendt som norsk. Cy gnns. 1. Yild Svane (Cygnus musicus). Paa enkelte Steder saavel i Vesteraalen som i Lofoten opholde sig gjerne Vin- teren over nogle faa Svaner, der regelmæssig pleie at ind- finde sig i October og igjen at drage bort i April. Svanerne ligge der fordetmeste i nogle grunde Bugter, der indenfor et snævert Indlob danne et nogenlunde vidt Basin, saakaldte Polder. Saadanne Steder, hvor Svaner regelmæssigen over- vintre, ere: Bunden af Buxnæs-Fjorden, Polderne paa Vest- vaagoens Yderside i Borge Præstegjæld, og de lignende ved GaardenFore i Bo Sogn, hvor de allerfleste findes, idet deres Antal der i Regelen skal belobe sig til 30 å 40 Stykker. Naar Svanen sees paa andre end disse Steder i Districtet, er saadant kun at betragte som tilfældigt. Anser. 1. Graagaasen (Anser einerens) er almindelig over hele Ogruppen, hvor den klækker deels i Ægværene paa Holmerne, deels, delte dog sjeldnere, i Myrene paa de storre Oer, af hvilke det kun erAndoen, som i Rugetiden har nogen storre Mængde af dem. Ikke alle de Gjæs, som om Vaaren sees paa og omkring Ogruppen, klække paa denne. Mange af disse fortsætte deres Reise videre mod Nord efter blot at 4 have hvilet nogen Tid paa Oerne. Det tidligste man i Lo- foten veed at have bemærket Gaasen om Foraaret, er 14de April Ellers pleier den kun sjelden at vise sig lor efter 56 G. B. Barth den 20de i samme Maaned. Æglægningen begynder den gjerne 8 — 12te Mai. Omtrent ved den Tid, da Gaasen pleier at trække sydover, saae jeg engang paa Andoen en sammen- hængende Skare paa mindst 4—5000 Individer af disse Fugle. An as. 1. Sto k anden (Anas Boschas). Allerede i Slutningen af Marts og i de forste Dage af April indfmder den sig paa Ogruppen, hvor den især i Yesteraalen er temmelig almin- delig. 2. Bruunnakkea nden (Anas Penelope) har jeg ikke seet ret mange Gange, men da gjerne i saadanne Flokke, at dens Forekomst heller ikke just synes at maatte ansees som en Sjeldenhed. 3. Krek a nden (Anas crecca) har Udbredning og Fore- komst paa det Nærmeste fælleds med Stokanden. 4. Ringgaasen (Anas tadorna) træffes sparsomt hist og her, hvor dens Forekomst vel snarest maa betragtes som tilfældig, siden den ikke hvert Aar viser sig paa de samme Steder. Kun i Grimsostrommen mellem Ost- og Yestvaago pleie aarligen nogle Par stadigen at opholde sig. Fuligula. 1. Sjoorren (Fuligula nigra). Af denne har jeg kun tvende Gange seet et Par Flokke i Sundstrommen mellem Moskenæro- og Flakstado. Den synes saaledes just ikke at være almindelig. 2. Havel len (Fuligula glacialis) kommer til Oerne fra sine Klækkesteder i det Indre af Finmarken og svenske Lap- marken i September, men viser sig ikke for seenhostes i nogen egentlig Mængde. De ligge fordetmeste i de Oerne adskillende trange Sund, hvor Flod og Ebbe danne saa stærke Zoologisk Reise i Lofoten og Vesteraalen. 57 Stromninger, at de faae Liglied med store Floder. Om Vin- teren drage de fleste længere syd. Efterat være komne til— bage om Foraaret samle de sig sammen i store Skarer, der i Mai pludselig forlade Ogruppen for at drage til deres for- nævnte Klækkesteder. Somateri a. 1. Æderfuglen (Somateria mollissirna) er næst Teisten den af Ogruppens Sofugle, der har den jevneste og hyppigste Udbredning. Hvad enten man reiser inderst inde i Bugter ogFjorde, eller mellem Oerne i de dem adskillende Sund og Slromme, eller langs Ogruppens Kyster udenom de yderste Skjær og Holmer — overalt trælfer man paa Ærfugle. Alene i hvert af de storre Ægvær belober Antallet af de der ru- gende Fugle sig sikkert til Tusinde Individer, ja maaskee nærmere til ligesaamange Par. Ærfuglen er saaledes næst efter Graamaagen, Fiskemaagen og de Fuglebjergene bebo- ende Arter Districtets talrigste Sofugleart; den er tillige den nyttigste, den smukkeste og den, der lettest slutter sig til Menneskene. Intet Under altsaa, at den her, som andetsteds, hvor den findes i Mængde nok til at dens Værd kan blive paaskjonnet, er saa almindelig yndet. Dens Levemaade, Nytte og ovrige Naturhistorie er for bekjendt til at jeg her nær- mere vil berore samme. Kun et Par Enkeltheder skal jeg tillade mig at omtale. Omtrent samtidig med Maagen- eller i November- gjore Ærfuglene sig usynlige, idet de da be- give sig ud til de yderste Havskjær og længere ud tilsjos. Kun nogle faa forblive hele Vinteren igjennem paa de Steder, hvor man den ovrige Aarets Tid er vant til at see dem eller i og omkring Fiske- og Fugleværene. Allerede i Februar begynde de bortdragne Fugle igjen at trække sig indover til Land, og i April seer man dem forsamlede omkring Ægvæ- 58 G. B. Barth rene i Flokke paa flere Hundrede. I Slutningen af denne og i Begyndelsen af næste Maaned „lægge de sig“, det er: be- give sig parviis fordeelte i Land paa Ægværene, hvor Æg- lægningen tager sin Begyndelse omtrent fra Midten af Mai og almindeligviis vedvarer t>l de forste Dage i Juni, da alle de Fugle, som ikke formedelst Æggenes Borttagen nodes til at lægge Æg paany, pleie at have gjort sig færdige. Som et besynderligt Instinct hos Ærhunnen maa anmærkes, at den, naar den af Ægsamleren jages fra Redet, forend den forlader samme, sproiter sine stinkende Excrementer over Æggene og Dunen, ligesom for at afskrække ham fra at rore ved nogen af Delene, hvad der da isandhed heller ikke bliver nogen behagelig Forretning. Dette gjore Ærhunnerne be- standig, saa at det om en saadan Ind vending skulde gjores, aldeles ikke er tilfældigt og en Folge afFrygt. Ærhunnerne ere i Værene Intet mindre end bange. Fra Midten af Juni begynde Ungerne at udklækkes, hvorefter Hunnerne, som be- kjendt, forlades af deres Hanner, der forenede begive sig til Havskjærene og længere ud paa Havet, hvor de opholde sig til ud paa Hosten. Fordetmeste komme de tilbage i Sep- tember. Til muligens nærmere Oplysning af den Dunkelhed, der endnu tildeels hviler over Ærhannernes Sommerfældning og dens ved samme forandrede Dragt, der almindeligviis baade anlægges og affores i den korte Tid Hannen, medens Un- gerne voxe til, er fraværende, folger en af korte Notitser ledsaget Beskrivelse over 5 forskjelligtfarvede Exemplarer af Ærfuglehanner, som, skudte af mig, befinde sig i Universi- tetsmusæets Besiddelse. Blandt disse er ogsaa en Unghan, som for Fuldstændigheds Skyld tages med i Beskrivelsen. No. 1. Hele Overkroppen bruunlig sort med enkelte ly- sere Fjærkanter paa Fremryggen; dog er Overhalsen noget lysere eller morkt graabruun. Undersiden med Undtagelse af Zoologisk Reise i Lofoten og Vesteraalen 59 Brystets forreste og midterste Deel temmelig lyst graabruun med tætte smale og utydelige sorte Tværbolger. Brystet eller Kraven samt lidt af Siderne nedenfor og bag Yingerne sorte, det forste overalt lige til op paa Ryggen indsprængt med Hvidt, saaledes at der paa det for mig liggende Exem- plar findes omtrent lige meget af begge Farver, medens jeg i Lofoten til samme Tid saae andre Individer henhorende under dette No., hvor det Hvide var overveiende og et Stykke ifra syntes at danne en fuldstændig saaledet farvet Krave* Paa nærværende Exemplar er egentlig hver enkelt af Brystets Fjær paa forskjellig Yiis spraglet oftest dog tverstribet af Sort og Hvidt, idet paa nogle den hvide Farve er den over- veiende, paa andre den sorte; paa alle er den inderste Deel hvid. Yingerne graabrune, Overhovedets morkere Farve gaaer successivt over i Strubens og Forhalsens lysere, idet de lyse Tverstriber paa Hovedets Sider blive bredere og tæltere. Det her beskrevne Exemplar er skudt 30 Juni. Af saadanne saae jeg i Sommer fra 31 Mai til midt i Juli idethele vel ikke over et Snees Stykker, alle i den indre Skjærgaard. Jeg antog dem for fjorsgamle Hanner, hvilket jeg seer stem- mer med Holboll i hans Afhandling om Gronlands Fugle (naturhistorisk Tidsskrift. Kjobenhavn 1842 — 1843) og med Nilssons Beskrivelse over de unge Hanners Vaardragt, — de eneste Forfattere angaaende denne Materie, jeg har for mig. No. 2. Paa dette Exemplar, der er skudt 11 August, strækker den sorte Farve sig over Fuglens hele Krop med Undtagelse af Dækfjærene, en Flæk paa Siderne af Over- gumpen og en mindre paa Skuldrene, der ere reent hvide. Dog har ogsaa denne Fugl Brystet, skjondt hoist ubetydeligt, indsprængt med Hvidt. Men nedentil ender Kraven med et næppe ^ Tomme bredt, dog hist og her af Sort afbrudt isabellefarvet Baand. Fjærene paa Brystet af denne Fugl ere 60 G. B. Barth egenlligen hvide med en temmelig bred Kant af Sort og Graabruunt, der, idet kun ganske lidt af det Hvide skinner igjennem, gjor, at Kraven lier viser sig saa mork. Issen og Slruben ere flint vatrede af Bruunt, saa at disse Dele faae et noget lysere, mere bruunligsort Udseende, end de ovrige Dele af dette paa Yingerne nær næsten kulsorte Exemplar. Det havde fældet sine Svingfjær samt Dækfjærene af forste Orden. De hvide Fjær sidde ganske lost og vise sig saavel af denne Grund som efter deres ovrige slidte Udseende at domme som de ældste. Af saadanne Individer har jeg kun seet nogle faa lidt senere i samme Maaned i den indre Skjærgaard. Men jeg har heller ikke senere end midt i Au- gust været ved de Havskjær, hvor Ærsteggene holde til om Sommeren. No. 3. Hele Hovedet og Halsen bruunligsort, paa Un- dersiden med lysere fine Tverbolger. Ved Næbroden og bag Oret nogle hvide Fjær. Kraven i 2\ Tommes Bredde ecns- ~ farvet isabelleguuk Dens forreste Deel er bruunaglig paa Grund af at de storre Fjær her ere faldne af. Forryggen sortegraa. Midtryggen med Undtagelse af tvende store sorte Flækker langs Midten af Yingerne strax ovenfor disse, den midterste Deel af Overgumpen samt Dækfjærene indtil de af Iste Orden hvide. Svingljærene mbrkebrune. Underlivet, Siderne af Overgumpen og Iste Ordens Dækfjær sorte. De hvide og isabellefarvede Fjær ere ligesom paa foregaaende Exemplar de ældste. Mellern de paa Kraven sees nye lige- ledes hvide men med sort Bræm forsynede Fjær at fremkom- me, hvilket ogsaa af Nilson er hemærket. Disse nye Fjær ere aldeles som Kravefjærene hos No. 2 og ville, naar de med Fortrængelse af de ældre guulagtige have fuldt ud viklet sig, netop give Kraven det Udseende, som den har hos hiint Exemplar, der saaledes, naar tillige hensees til, at samtlige Zoologisk Reise i Lofoten og Vesteraalen. 61 hvide Fjær paa de ovrige Kropsdele ere de ældste og altsaa efterhaanden ville forsvinde, umiskjendelig viser sig som en videre kommen Udvikling af den under nærværende No. be- skrevne Farvenuance. Dette bestyrkes end yderligere der- ved, at No. 2 endnu havde tilbage en smal Strimmel af den isabellefarvede Krave, hvilket hidrorer fra den Maade, hvorpaa de nye hvide sortbræmmede Fjær hos de under nærværende No. horende Individer udvikle sig, nemlig forfra bagtil, saa- ledes som Exemplaret tydelig nok viser. Jeg har af saale- des farvede Fugle i Juli og Begyndelsen af August seet Flokke paa mange Hundrede i hver ved de yderste Havskjær saa- vel i Lofoten som nedenfor Fastlandskysten. Det beskrevne Exemplar er skudt den 30 Juni i den indre Skjærgaard, hvor jeg har seet adskillige lignende hele Juli igjennem. Det er saaledes ikke alle Hanner, der om Sommeren trække ud til Havskjærene. Disse Fugle ere nemlig de af Nilsson under Rubrikken „gammel Han i Sommerdragt beskrevne. Dog er dette ikke deres fuldstændige Sommerdragl, hvilket Nilsson uden selv at kjende denne ogsaa antyder. Derimod viser sig efter del Foranforte det under foranstaaende No. 2 beskrevne Exemplar med sine fældede Svingfjær at være en saadan Han i fuld Sommerdragt, der maaskee dog endnu kan fuld- stændiggjores derved, at de hvide Flækker paa Gumpen og Skulderne fortrænges af Sortj, og at den Levning af Hvidt tilligemed det isabellegule Baand paa Kraven aldeles forsvin- der. Skeer dette, er altsaa en gammel Ærsteg i reen Som- merdragt sort overalt med hvide Dækfjær. Thi at ogsaa disse blive sorte skulde jeg meget betvivle. Naar Holboll I. c. beskriver Ærsteggernes Sommerdragt som eensfarvet blaa- graa, maa jeg tilstaae, at dette er mig uforstaaeligt, saa- meget mere, som Holboll dog synes at have havt.den rige- ste Anledning til Iagttagelser dette Punkt betræffende. 62 G. B. Barth No. 4. Er ligeledes en gammel Han i Sommerdragt paa et Udviklingstrin, der staaer midt imellem No. 2 og 3 og yderligere bekræfter hvad ovenfor er antaget om Forholdet mellern disse to Farvenuancer. Paa Ryggen er noget mere Hvidt og Kraven er endnu ikke saa mork som hos No. 2. Svingfjærene ere i Behold. Af Individer med denne Tegning har jeg seet omtrent et Snees Stykker mellern de under fo- regaaende No. omhandlede Flokke. De vare altsaa forud for deres Kammerater i Fældningen. Det for mig liggende Ex- cmplar er skudt 7de Juli. No. 5 ligner en Han i dens almindelige Vaardragt. Kun er dens Forryg, Midtryggens Sider, Baghovedets lysegronne Farve og Halsens Underside, den sidste dog hoist ubetyde- ligt, indsprængt med sorte Fjær, der dog kun hist og her paa disse Dele danne enkelt Smaaflække. Mellern de hvide Fjær sees, naar disse loftes op, nye sorte at fremkomme. Dette Individ, der er skudt 30 Juni har saaledes netop paa- begyndt Somrnerfældningen. Ogsaa af saadanne saae jeg nogle faa mellern de foromhandlede store Flokke af No. 3. Hos denne har Fældningen folgelig været forsinket. Cfr. hermed Holbbll 1. c. Det i Nilssons Plancheværk afbildede Exemplar af en Han i Sommerdragt, staaer i Udvikling midt imellem No. 3 og 4. Ogsaa den smukke sorte Calot, der charakteriserer Ærsteg- gens Vaardragt, fældes samtidig med de hvide Fjær og rem- placeres af en mindre reen, bruunligsort Farve paa de sam- me Dele. Om Ærfuglen maa jeg endnu bemærke et den ikke sjel- den værper paa Myrene i Vesteraalen langt op fra Soen af, samt at den om Vaaren ofte lægger sig op i Ferskvandene indtil en halv Fjerdingvei fra Havet. 2. Pra gtedderfu glen (Somateria spectabilis). De Zoologisk Reise i Lofoten og Vesteraalén. 63 1'uldvoxne pragtfulde Hanner af denne i Musæerne saa efter- tragtede Fugleart vise sig hist og her ved Havskjærene, en sjelden Gang ogsaa nærmere under Land, fra October til April. I Napstrommen mellem Vestvaagd og Flakstado har jeg i October eller November seet tvende smaa Flokke af saadanne Hanner og ligeledes en enkelt ved Henningsvær, men hver Gang undfer stormfuldt Veir, der hindrede mig fra at gjore Jagt paa dem. Flere Gange ere de ikke komne mig for Oie. Paa nogle en Miil fra Land udenfor Bo Sogn lig- gende Fiskegrunde forekomme de hver Vinter i et ikke saa ringe Antat og ere der under Navnet „Havorre44, hvorved saaledes ikke forstaaes Fuligula nigra, der sydpaa benævnes med dette Navn, vel kjendte af Fiskerne, som have fortalt mig, at de sammesteds ogsaa sidst i Mai Maaned have seet enkelte Individer. At Pragtedderfuglen ikke forplanter sig i Lofoten og Vesteraalen anseer jeg som afgjort, da baade Fiskerne med Bestemthed paastaae, at de aldrig under Forplantnings- tiden have seet nogen Havorre, og jeg heller ikke selv, trods mine i denne Hensigt anstillede personlige Undersogelser, har kunnet opdage nogen Hun af denne Art. De fjorsgamle Hanner synes at lolge en anden Regel end de voxne. Af saadanne har jeg nemlig i Mai og forste Halvdeel af Juni seet idethele henved et Snees Individer i de indre Skjær- gaarde, deels for sig selv, deels sammen med Ærfuglene. Dog har det kun Ivkkedes mig at fælde tvende Stykker, der ere Musæet tilstillede. Deere begge i den Dragt, som Nilsson beskriver under Rubrikken „yngre Han om Vaaren 0 Mai)44. Den ene er skudt ved Hasseloen den 15 Mai; den anden ved Gaukværo i Bo den 5te Juni. Paa sidstnævnte Sted har jeg seet de fleste. Da jeg i Begyndelsen af August d. A. atter reiste derhen for at gjore Jagt paa dem, saae jeg ikke en eneste. 64 G. B. Barth Merg u s. 1. Den almindelige Fiskeand CMergus serrator) er næst Eddérfuglen Ogruppens hyppigste Andeart Sula. 1. Havsulen (Sula bassana). Et i Nærheden af Bo Sogn skudt eller fundet Individ opbevares sammesteds ud- sloppet. Phalacro corax. Det er mig ikke bekjendt, om man har været opmærk- som paa, hvorvidt Skarvene forst blive forplantningsdygtige efter Forlobet af 2 Aar. Idetmindste har jeg ikke seet Nøget derom anfort. Jeg skal derfor kortelig omtale hvad der foranlediger mig til en saadan Antagelse. Man træffer i Maanederne April til Juli incl. af begge Arter Skarve mange, der endnu bære den samme lysere graabrune Dragt, som charakteriserer Ungfuglene om Hosten i det samme Aar, i hvilket de ere fodte, kun at den hos hine paa Overkroppen tildeels har begyndt at antage de gamle Fugles metallisk glindsende sorte Farve. Disse Individer holde sig under Forplantningstiden stedse for sig selv og træffes aldrig ved Skarvenes almindelige Klækkesteder, hvor jeg kun har seet fuldt udfarvede Individer. Heraf slutter jeg, at de nævnte Individer ere fjorsgamle Ungfugle, der forst senere hen blive fuldkommen udfarvede og forplante sig. 1. Storskarven (Thalacr. carbo) findes i Mængde overalt i Districtet, meest dog paa saadanne Skjær og Klipper, mod hvilke det aabne Hav bryder sig. Dens fornemste Rugepladse ere fornævnte Anholmen i Bo, Skjærene omkring Hennings- vær. Brandsliolmene ved Indlobet til Buxnæsfjorden samt nogle Smaaholmer i Molnæs Sogn. Den er en af de tidligst værpende Fugle. I Henningsvær fandt man iaar dens Æg Zoologisk Reise i Lofoten og Yesteraalen. 65 allerede den 26 April. Jeg veed ikke rettere, end at jeg til enhver Aarstid liar seet en Mængde Storskarve i deres overalt sorte blaaglindsende Dragt og med den hvide Laarflæk, hvil- ken sidste Nilsson anforer som kun henhorende til Vinter- dragten. Idetmindste har jeg' i Maanederne April, Mai, Juni og Juli seet saaledes farvede Individer i Hundredeviis, og ved Rugepladsen træffes aldrig andre, end saadanne. Navnlig i ere tvende slige Universitetsmusæet tilstillede Exemplarer skudte paa Rederne den 3 Juni. Den af Nilsson som „gammel Fugl i Sommerdragt“ beskrevne Fugl er saaledes formeentlig intet Andet end netop den fjorsgamle Ungfugl, der er noget mere udfarvet, end Ungerne i det Aar, de udklækkes; medmindre det skulde være en meget gammel Fugl, hos hvilken det da ikke er Aarstiden, der har bevirket den af Nilsson omtalte Forandring. Jeg har nemlig blandt de mange Tusinde Stor- skarve, jeg har seet, bemærket 3 Individer, hvis hele Un- derkrop i halvhundrede Skr id ts Frastand syntes fuldkornmen hvid; og om disse, der kjendeligen adskildte sig fra alle de andre, unge saavclsom gamle, Skarver der ere komne mig for Qie , troede jeg, at det enten var gamle udlevede Fugle eller Varieteter. Det lykkedes mig desværre ikke at skyde nogen af disse, hvoraf de to vare for sky, den tredie for skudstærk, endskjont jeg var den paa 40 Skridt nær. Samt- lige saae meget store ud. Paa den af Nilsson omtalte partielle Fældning af de hvide Fjær paa Iloved og Hals har jeg af Mangel paa Foranledning ikke været opmærksom. 2. Sm a aska r ven (Phalacr« cristatus) er endnu hyp- pigere end foregaaende Art. Den klækker ikke alene som denne hoit oppe i bratte Fjældvægge, men ogsaa nede ved Strandkanten under store Stene, ogsaa paa nogne Fjeldet. Ved Borgevær findes den stdrste Coloni af Smaaskarve, hvor de i Tusindviis ruge paa en afrundet Klippe. 5 G. B. Barth C o 1 y m b u s. t. Iislommen (Col. glacialis) sees ikke sjælden i Sirommene og paa de mod Iishavot vendende Kyster af Lo- foten og Vestcraalen, dog ogsaa, men sjeldnere i Vestfjorden. Baade denne og fdlgende Art kakles her „Hdmmer“ , For- vandskning af „Imber“. 2. Sto r lo mm en (Col. artcticusj træffes, uden just at kunne kakles aimindelig eller hyppig, dog oftere end fore- gaaende. 3. Smaalommen (Col. septentrionalis) er hyppig over- alt, og er den eneste Lommeart, jeg har fundet i Ferskvan- dene paa Ogruppen. Ur i a. 1. Teisten (Uria grylle) træffes overalt, hvor ellers ingen anden Fugl lader sig see, og forekommer saaledes i stor Mængde. Dog seer man aldrig af denne ret store Flokke, idet den stedse spreder sig hist og her omkring. I Strom- mene ligge de fleste. Teistæggene ansees som de meest vel- smagende af de saakaldte „Udfugleægu. I det andet Aar (som bekjendt blive Teisterne ikke forplantningsdygtige for i det tredie) ere de om Sommeren sorte med tætte skiden- hvide Tværflækker. Et saadant Exemplar er Musæet tilstillet. Lomvien (Uria troile) kommer til Nykerne (see de almindelige Bemærkninger til Sofuglene) i de forste Dage af Mai. Æglægningen foregaaer omtrent fra Juni Maaneds Be- gyndelse eller nogle Dage senere indlil henimod S(. Hanstid. Ved Udgangen af Juli begive Ungerne sig paa Soen. I Be- gyndelsen af September forlade saavel de Gamle som Unge Nykerne og drage sydover. De som sprede sig omkring paa Havet omkring selve Ogruppen, ere forholdsviis kun faa, og man seer aldrig i Lofoten og Vestcraalen hverken af Zoologisk Reise i Lofoten o g Vesteraalen. G7 denne Art eller af de egentlige Alker oin Mosten nogen Mængde, saaledes som Tilfældet er i Fjordene længere syd- paa. Iaar den 9 Juli , paa en Tid altsaa, da Lomvierne el- lers ere fuldt beskjæftigede med Forplantningsvæiket, traf jeg i et stormfuldt Veir paa Henningsværfjorden sikkert hen- ved et Tnsinde Lomvier, fordeelte over hele Fjorden i Smaa- flokke paa 10 til 50 Stykker. Yare disse uparrede Individer, eller behover maaskee ogsaa denne Art to Aar for at blive forplantningsdygtig, saa at de observerede Fugle vare fjors- gamle Unger? Hvorvidt dette Sporgsmaal er afgjort er mig nemlig ikke bekjendt. M e r g u 1 u s. 1. Alkekongen (Merg. alle.) synes at være sjelden omkring Ogruppen. Jeg har kun een Gang, (i Januar) seet et halvt Snees Individer i Ostnæsfjorden ved Raftsundet mel- lem Store Moldo og Ostvaago. M o r m o n. 1. Lunden (Mormon arcticus) kommer til Nykerne i Begyndelsen af April. Den værper tidligst af de samme be- sogende Fugle, nemlig saasnart Jorden er fri for Tæle og den altsaa kan begvnde at grave, hvilket saaledes kan vari- ere noget efter Aarstidens Beskaffenhed. Omtrent midt i Juli begive Ungerne sig paa Soen, altsaa fjorten Dage tid- ligere, end Lomviungerne. Sidst i August forlade Lunde- fuglene Nykerne. Hvor de da begive sig hen er mig ube- kjendt. De som efter denne Tid sees hist og her paa Havet omkring Oerne, ere nemlig kun ganske faa. Al ca. Alken (Alca torda) er den forstc Fugl, der soger Nykerne, hvor den indfinder sig allerede sidst i Marts. Den 5* 68 G. B. Bar th værper derfor dog- ikke tidligere end Lomvien, men samtidig1 med denne, ligesom ogsaa dens Unger begive sig paa Soen paa samme Tid som Lomviens eller sidst i Juli. Som Alken er den tidligste Fugl til at besoge Nykkerne, er den og den sidste til at forlade dem, hvilket ikke skeer for omtrent midt i September. Heller ikke af disse sees om Hosten mange paa Havet omkring Ogruppen. Dog gjore baade Alker, og Lomvier en Undtagelse herfra, naar der strommer Sild ind i en eller anden Fjord, hvor der da skulle vise sig en Mængde af begge Arters Fugle. T i 1 1 æ g. Da foranstaaende naturhistoriske Notitser indeholde Re- sultatet af mine lagttagelser gjennem hele den Tid, jeg har opholdt mig i Lofoten og Yesteraalen, og det saaledes deraf ikke specielt kan erfares , hvorledes det mig lilstaaede Sti— pendiebelob er anvendt, skylder jeg endnu i saadan Hensigt en Redegjorclse, hvilken jeg efler hvad jeg i denne Anled- ning forhen har anbragt, formeentlig nu kan alfatte ganske korteligen. Overeensstemmende med min Ansogning agtede jeg forst fra Midten af indeværende Aars Mai Maaned at begynde min Virksomhed som Stipendiat. For imidlertid ikke at gaae Glip af begge Rypéarters forskjellige Vaardragter, hvoraf jeg onskede at levere en fuldstændig Svite, idet de forhen ind- sendte Rypeskind forstorstedelen kun indeholdt Hostdragter, samlede jeg allerede i April og forste Halvdeel af Mai et halvt Snees Skind af begge Arter Ryper, af hvilke det dog kun lykkcdes mig at erholde Svitcn af Dalrypen saa fuld- Zoologisk Reise i Lofoten og Vesteraalen. G9 stændig, som jeg kunde onske det. 14de Mai gjorde jeg fra llasseloen cu Tour til Grimsostrommcn, hvor det dog nu formedelst Aarstidens Fremrykken var saagodtsom tomt for de Arter Sofugle, som tidligere om Vaaren pleie i Mængde at opholde sig der; og jeg erholdt kun tvende Smaaskarve og en Ærfuglehan i sin almindelige Vaardragt. Derimod skjod jeg paa Tilbageveien en af forointalte Unghanner af Pragtedderfuglen. Paa Hasseloen gjorde jeg derefter for- skjellige Udflugter efter Fjeldryper , hvoraf jeg dog ikke er- holdt mere end tvende brugelige Exemplarer. For at soge efter Lapspurven reiste jeg den 25de samme Maaned over paa Langoen til Gaarden Bitterstad, hvor jeg tvende Gange tilforn havde seet dem. Det lykkedes mig vel ikke dengang at trælfe den der; derimod erhvervede jeg sammesteds 2 Smaaspover, en Sivspur, en Dalrype og en Svommesneppe. 30 Mai begav jeg mig derfra til Bo Sogn, hvor jeg opholdt mig deels paa Handelsstedet Stene, for derfra at gjore Ud- flugter omkring i Myrene og paa Fjeldene efter Landfugle, deels paa en af Ishavet omskyllet Klippe, Gaukværo, for i den samme omgivende Skjærgaard at roe omkring efter So- fugle; ligesom jeg ogsaa foretog en Reise til de foromhand- lede Fugleoolonier i Malnæs Sogn. Jeg forblev i Bo Præ- stegjæld i halvtredie Uge og gjorde sammesteds folgende Udbytte: 3 Svommesnepper i Vaardragt og 1 i Ungedragt; 2 Blaakjelker, 1 Piplærke, 1 Pomerantsfugl , 1 Dalrype, 2 Storskarve, en Ærfuglehan i Rugedragt, 3 Tyvjoer, 1 Fjeldrype, 1 Pragledderfugl og 1 Lapspurv samt 4 Lunder og 4 Alker i Rugedragt, altsaa idethele 26 Exemplarer, hvoriblandt flere Rariteter. Denne Deel af Distrietet viste sig saaledes meget fordeelagtigt for mit Oieiiied, og jeg besluttede senere hen atter at opholde mig der nogen Tid istedetfor at reise til Andoen til Handelsstedet Risbhavn for Svonnnesneppernes 70 G. B. Barth Skyld, hvilket jeg overeensstemmende med Indholdel af min Ansogning oprindelig havde til Hensigt. Thi ogsaa i Bo Sogn traf jeg ikke saa faa af disse Fugle. 16 Juni begav jeg mig tilbage til Hasseloen, hvor jeg, uden at gjore andet Udbylte end 1 Fjeldrype, 1 Sqvatkjeld og 1 Storspove, for- blev indlil den 27de næstefter, da jeg foretog en Reise ned- igjennem hele Lofoten ligetil Flakstadd. Under samme op- holdt jeg mig forst i 3 Dage paa Handelsstedet Lyngvæhr i Grimsostrommen. Udbyttet bestod der kun af 1 Tyvjo og 2 Fjeldryper. Heldigere var jeg derimod paa Handelsstedet Valberg i Buxnæs, hvor jeg ligeledes dvælede i 3 Dage og samlede, foruden 1 Fiskeand i Overgangsdragl , 3 Ærfugle- skind i ligesaa mange forskjellige Dragter. Paa Veien til Napstrommen, hvor jeg agtede mig hen for der muligens at træffe udfarvede Exemplarer af Pragtedderfuglen, præparerede jeg en fjorsgammel Smaaskarv. I Napstrommen saa jeg vel ikke noget til de omhandlede Pragtedderfugle ; men derimod traf jeg der de foromtalte store Flokke af den almindelige Ærfugel i Sommerdragt, hvoraf jeg skjod tvende Stykker i forskjellige Nuancer. Dog blev kun den ene af disse præpa- reret til Skud, nemlig den hvortil jeg ikke allerede havde Mage. Tilbageveien lagde jeg over Henningsvær og Vaagen, men kunde formedelst storinfuldt Veir sammesteds Intet udrette. 10 Juli kom jeg tilbage til Hasseloen og foretog strax efter en Reise til Bodd, hvor jeg paa Apotheket erholdt en ny Beholdning af Giftsalve, da den mig gjennem Musæets Be- styrelse tilsendte var opbrugt. Hjemkommen derfra drog jeg den 29 Juli atter ud til Bo,, og samlede dersteds deels om- kring Stene deels omkring Gaukværo, fra hvilket sidste Sted jeg for atter at soge efter Pragtedderfuglen gjorde Udflugter til nogle 1 Miil ud i Havet beliggende Smaaskjær, folgende Skind: 3 Tyvjoer, 1 Smaaskarv, 1 Harlekinssneppe, 1 hvid- Zoologisk Heise i Lofoten og Vesteraalen. TI vingel Maage, 2 Krykker, 5 Fjærepister, 1 Teiste, ljorgammel og 1 Dalrype. 11te August vendte jeg tilbage til Hasseloen, hvorfra jeg eiidnu engang reiste over til Langocn for Lap- spurvens Skyld, men ogsaa denne Gang uden Held. (See Lapspurven paa min Fortegnelse over Fuglene). Faa Grund af den kostbare Soskyds, idet jeg paa næsten alle mine Ud- flugter maalte bruge 3 Mand i Skyds, var Stipendiebelobet nu saaledes medtaget, at jeg, dersom jeg skulde beholde Saameget tilo vers, som i Forening med en liden Sum al egne Penge, vilde behoves for at jeg kunde komme tilbage til Christiania, ingen flere Reiser kunde foretage. Paa mine Toure i Mai og Juni samlede jeg Æg af loi- gende Fugle. Spurvefugle: Markpipjjærke; Skjærpiplærken (?); Graa- trost; Krage; species iricogn. Honse fugle: Aarfugl; Dalrype; Fjeldrype (?). Su mp fugle: Kjæld; Heilo; Squatkjeld; Enkeltbeccasiri ; S 6 fu gle: Ærfugl^ Graagaas; Lund; Alke; Lomvie; Svartbag; Graamaage; Fiskemaage; Krykke; Tyvjo; (?) Storskarv; Smaaskarv og Teiste samt Smaalom. il. Om Islands Iraehytiske Dannelser. Af Theodor Kjerulf. Til et tidligere i dette Tidsskrift optaget Bidrag til Frem- stillingen af Islands geognostiske Forhold, hvor jeg fra en Reise i Island har leveret mine samlede Iagttagelser, tilligemed de Opstillinger af forskjellige Epoker i Tidsrummet for Landets Dannelse, hvilke Gang- og Leiningsforholde tillod, slutte sig efterfolgende Notitser, der ifolge Andres og egne paafulgte chemiske Undersogelser kunne gaa ind paa Detaillerne af en Forklaring. Den noiere Bestemmelse har stadfæstet den Ensformighed i de islandske Bjergarters Sammensætning, som den Reisende uagtet alle deres Forskjelligheder i Struktur og Farve aner af de sig altid i samme Former gjentagende Forholde. For at undgaa trættende Gjentagelser af petrographiske Beskri- velser — og slottet til de for Oiet selv i det Store fremtræ- Om Islands trachy tiske Dannelser. 73 dénde Karakterer — havde jeg i mine tidligere Optegnelser brugt Benævnelscr som: tæt Trap, Dolerittrap, Trapmandel- sten, Klingstenlava etc. Jeg har brugt Benævnelsen Trap- formation for alle de paa Island optrædende Bjergarter af trappeforrnig Leining. Underarterne adskilte sig alle hverken ved chemisk Gjennemsnitssammensætning eller i geognostisk Habitus fra hinanden. Den tætte Traps procentiske Bestand- dele ere Basallens. Af Andre er Benævnelsen Trap gjort gjældende fornemmelig for de ældre Leds Vedkommende; disse skulde adskille sig fra de yngre, basaltiske, ved Man- gelen af Olivin. Da dette sidste Forhold ikke stadfæstes ved Iagttagelserne, og desuden Classificationen egentlig hid- rorer fra Forestillingen om de ældre vulkanske Actioners fra de nyere ganske forskjellige Natur — hvorimod de nyeste Undersogelser paavise netop den store Lighed i de forskjellige vulkanske Processer og i deres Produkter — da maa Classi- ficationen nu bortfalde, forsaavidt den forbinder en Forskjel i det geologiske Begreb af Trap- og Basaltarter. Det viser sig, at alle disse paa Island optrædende Bjerg- arter, ordnede fra et chemisk Standpunkt, reduceres til end færre Hovedarter, uden at derfor de forrige Benævnelscr, eller andre lignende, behove ganske at bortfalde, fordi de som stottede paa ioinefaldende Karakterer — beholde et Værd derved, at de anskueliggjøre Bjergarten. Efter den Mangfoldighed af Varieteter, der finder Sted ved næsten alle Bjergarter paa Island, og der for den Frem- mede gjor de forste Dages Undersogelser forviklet, er det to Gange paafaldende og glædeligt, forst, at den fortsatte geo- gnostiske Undersogelse let kan indordne det tilsyneladende saa Mangfoldige og Forskjelligartede under faa og bestcmlere Klasser — dernæst, at Analysen, hvortil man tyr med den Tvivl, at den maaske atter vil bringe Uorden i det Ordnede, Th. Kjerulf 74 tvertom gjor Oversigten endnu simplere. Thi klin ved Over- sigten vindes det rette Herredomme over de samlede Kjends- gjerninger — og jo længer man holder sig fra de ubefæstede Hypothesers Feldt for at bevæge sig paa et sikrere, hvor man kan forlade sig paa de reelle Talstorelser , desto glæ- deligere bliver Bevidstheden af den vundne Kundskab og af den exacte Fremgangsmaade , der ene betegner Yideuskaben. Under et Studium af de islandske vulkanske Forholde maa Trachytens til trække sig Ens Opmærksomhed allerede ved sine ydre Former og ved de Lokaliteters eiendommelige og hoist interessante Habitus, hvor den oplræder. Forinden jeg imidlertid noiere, end skeet er i de tidligere Optegnelser, skal soge at betegne dens Optræden og nogle af dens mær- keligste Yarieteters Tilbliven ■ — maa jeg for Overblikkets Skyld her erindre om Resultaterne af nogle analytiske Ar- beider, der afgive et nyt Grundlag for de vulkanske For- mationers Undersogelse, og der hænge saa noie sammen med de sikre Talværdier af mangfoldige Analyser, at de ikke kunne afvises eller lades upaaagtede, hvor det gjælder at ordne vulkanske Formationer. Det synes voveligt at lade hele Bjergarter i Haandstykket komme til den analytiske Undersogelse. Man skulde tro at Resultatet maatte blive et forskjellig! for den samme Bjergart, alt eftersom Haandstykket var laget fra dette eller hiint Sted, var tæt, finkornigt eller af grovere Korn etc. Naar man imidlertid fmder, at de analytiske Resultater i saadanne Til— fælde dog stemme inbyrdes, da er Arbeidet ikke spildt, Frem- gangsmaaden retfærdiggjort, og det indsees, at man her hai- en lettere Yei til at komme til en Oversigt over geologiske Tilgange, fordi man har hele Bjergarters gjennemsnitlige Sammensætning i sikre Tal for sig, end om man — som for — kun analyserer enkelte deri forekommende Mineralier, Om Islands trachytiske Dannelse. 75 . og efler en usikker Calculeren af deres relative Mængder i Bjergarten slutter sig til dennes procentiske Bestanddele. — Ere Bjergarterne somoftest tætte, som Tilfældet med de is- landske, da ligger vel Mulighcden af Sammensetningens Ega- litet gjennem hele Massen ganske nær for Tanken, og de af saadanne Analyser vundne Resultater blive saameget mindre afviselige; men IIvo vilde for kort Tid siden have analyseret til Exempel et Stykke fmkornig Granit eller en Bjergart, hvis Dannelsesmaade man har vænnet sig til at betragte kun som en raa Sammensvomning af alleslags Dele, en Lerskifer, en Sandsten! Og dog viser sig den analytiske Yei her aab- net, og der er saaledes Udsigt vunden til nye og afgjorende Indlæg i mangt Sporgsmaal, der længe har beskjæftiget Ge- ! ologien. En Protest maa her paa Forhaand nedlægges. Det skulde synes at være et sikkert Bevis for en Bjergarts engang sted- fundne smeltede og saaledes ganske mængede Tilstand, at man finder den fra de forskjelligste Lokaliteter af en nogen- - lunde egal Gjennemsnitssammensætning, hvor Differentserne mellem de enkelte Analyser ikke ere storre end de, der medfores af de anvendte analytiske Methoders aldrig absolute Noiagtighed. Dog er det for sig endnu intet Bevis. Thi Ingen vil fra Lerskifers eller Sandstens egale procentiske Stofmængder — og vel ikke Alle fra Glimmerskifers — ■ slutte til deres Oprindelse gjennem Smeltning. Paa den anden Side vil Ingen fra en og samme Lavas, eller fra en og samme Augitstens („Augitgestein‘0 Forskjelligheder slutte til dens engang ikke smeltede BeskafFenhed, men heller til stedfundne Forandringer, og disse kunne oftest virkelig paavises. Der bliver her, som ved alle lignende Undersogelser, et Spillerum tilovers, som Analytikeren maa fyjde kun med Ærlighed — ligesom det er at onske, at de for Analysen bestemte Haand- 76 Th. Kjerulf stykker vælgcs med gcognostisk Omhu og af Oine, der ere fortrolige med de store Forholde i Masser og Leining. Det bliver derfor Tilfældet, at naar Geognosten selv udforer eller lader udfore disse Undersogelser ved Materiale, som hau selv har samlet, da faa Resultatcrne dobbelt Sternmeret. Professor Bausen har i et udmærket Arbeide1) over Is- land meddelt en stor Mængde af saadanne Gjennemsnits- analyser, og Resultaternc deraf for de islandske Bjergarters chemiske Classification er, at de kunne deles i to store Ho- vedklasser, der staa som Yderled — en normal - pyroxenisk og en normal-trachytisk. Indenfor disse extreme Grændser ligge et Antal Mellomled, saaledes at naar man for et af dem beregner en Sammensætning af m Pyroxenmasse -f" n Trachytmasse (hvor m og n ere bestemte Tal), da ligge de ved Analysen fundne procentiske Stofmængder for Bjergarten ligesaa nær ved hine beregnede som Talstorrelserne i to Analyser af et og samme Mineral. Det er saaledes fundet, at flere Arter af saavel de mere kornige som de tættere Trapbjergarter , Basalt, Dolerittrap, tæt Trap etc. ligesom ogsaa de fleste Lavaer — alle have den samme gjennemsnitlige Sammensætning, nemlig en normal-pyroenisk, eller de udgjore dobbelt basiske Silikater. Videre, at flere Trachyler, Klingstene, etc. af forskjellig Farve og variabelt Udseende — ligesom ogsaa Obsidianerog selv en Lava — alle have en anden indbyrdes samsternmende Beskaffenhed , nemlig en normal-trachytisk, eller de danne sure kiselsure Salte. Imellem disse Yderled ligge de afbegge l) Poggendorfs Annalen LXXX11I. Ueber die Processe der vulkanisehen Gesteinsbildungen Islands. Om Islands trachytiske Dannelser. 77 blandede Bjergarter, der have det geognostiske Udseende af deels Basalt, deels Klingsteen, tæt Trap, etc. Jeg maa korteligt udhæve visse Hovedpunkter i dette Arbeide, for dertil at kunne knytte nogle Bemærkninger. Fremgangsmaaden var fdlgende: Af et storre Antal Ana- lyser af forskjellige trachytiske Bjergarter paa den ene Side og af augitiske paa den anden, i hvilke, efter at de alle for den rigtigere Sammenlignings Skyld vare beregnede paa 100 Vægtsdele og vandfri Substants, Differentserne viste sig kun hoist ubetydelige, blev Middelet laget for de trachytiske og for de augitiske Bjergarter, og delte Middel anseet som Normal. Normaltrachytisk Normalpyroxenisk Vandfri Sammensætning. Sammensætning. Palagonit. Kiselsyre 76.67 48.47 49.24 Lerjord og 14.23 Jernoxydul 30.16 30.82 Kalkjord 1.44 1 1 .87 9.73 Magnesia 0.28 6.89 7.97 Kali 3.20 0.65 0.99 Natron 4.18 1.96 1.34 100. 100. 100. I den forste Sammensætning er SurstofForholdet i Syre og Baser som 6:1, i den anden som 3 : 2. Fast alle Analyser, der ikke sluttede sig til et af disse Yderled, viste sig liggende rnellem dem i et bestemt Forhold. Antaget, at disse blandede Bjergarter vare opstaaede ved Forsmeltninger af hine extreme Lcd, kunde det Forhold, efter hvilket Forsmeltningen fandt Sted, saaledes beregnes: Er s = den procentiske Mængde Kiselsyre i den nor- maltrachytiske Bjergart a = den samme i den normalpyroxeniske 78 Th. Kje r ul f S = a Saa cr aitsaa den samme i en blandet Bjergart (Mischlings- gestein) den Mængde af normalpyroxenisk Masse, som maatte blandes med 1 Vægtsdeel norrnaltrachy- tisk Masse, for at den resulterende Sammen- sætning skulde være den blandede Bjergarts, s + cc a _ g 1 -f- a s — S S - a a Af denne Værdi for a kunne aitsaa de relative Mængder af de enkelte i den blandede Bjergart fndeholdte Bestanddele beregnes. Man kan ved at indsætte bestemte Yærdier for «, fra a — 0 til a — co, beregne de til de respective Blandings- forhold svarende Yægtsmængder af Bestanddelene i den blan- dede Bjergart, og det har vist sig af et stort Antal Analyser fra de forskjelligste Lokaliteter, at de saaledes beregnede Yærdier stemme med de ved Analysen fundne. Man synes saaledes virkelig berettiget til at antage Forudsætningens* Rigtighed, nemlig at der er kun to Hovedmasser, der have leveret Materialet for de engang smeltede islandske Bjerg- arter, nemlig et surt og et basisk Silikat, enten rene hver for sig eller blandede ved Forsmeltning. Det er ikke blot for Islands Vedkommende at disse be- stemte, sig altid gjentagende Værdier af Vægtsmængderne i de respective Bjergarters Bestanddele finder Sted. Lignende Undersogelser ere foretagne med de vulkanske Bjergarter fra Kaukasien, Ungarn, Færoerne, Irland — og fore ogsaa der til de samme Resultater. For Kaukasiens Vedkommende har det været mærkeligt, at ikke alene de af Abich1) meddelte D Ueher die geologische Natur des armenischen Hochlandes. Dorpat. 1843. Om Islands tracliy tiske Dannelser. 79 Analyser af kaukasiske vulkanske Bjergarter, stemmede med beregnede Sammensætninger, der vare udledede af de island- ske; men det basiske Yderled, der — som det synes — ikke optræder ublandet i Naturen i Kaukasien, kan ved Beregning findes af de der optrædende sure og dem ledsagende blan- dede Bjergarter, og Resultatet bliver en Sammensætning ganske lig den islandske normalpyroxeniske. Dette af Bunsen paa- viste Forhold er i to Henseender interessant. Man kan ikke fordre en mere malhematisk Kontrol for Rigtigheden af de omtalte Undersogelsers Resultater; og det er vigtigl i to saa vidt adskilte Lande at finde, at Ilovedkilderne for de vulkanske Masser have været chemisk de samme. En lignende overraskende chemisk Ensartethed af de vulkanske Bjergarter i de forskjelligste Lande viser sig i Palagonittuffenes Sammensætning. Palagoniten — dette vand- holdige amorphe Mineral, der danner Forkitningsmiddelet i de islandske Tuffe, og som forst erkjendtes som eiendommelig Substants af Darwin i Tuffe fra Chatams- og de Capverdiske Oer, siden som Mineral af Sartorius v. Waltershausen, der benævnte det efter det gamle Palagonia paa Sicilien, endelig fundet rent som „Palagonitfels“ paa Island af Bunsen og Wal- tershausen — viser sig at være ganske almindelig udbredt i de vulkanske Tuffe. Bunsen har paavist dette Bindemiddel i Tuffe fra Tydsklands Basaltformationer, fra Auvergne, Enga- neerne, fra Ætna, Azorerne, fra de Capverdiske- og Skild- padde-Oerne. Ihvorvel her Analysens Methode skulde synes at gjore. Resultatet mindre sikkert, end Tilfældet er med de omtalte Gjennemsnitsanalyser af hele Bjergarter, da Palagonit- bindemiddelet maa udtrækkes af Tuffen ved Digestion med Saltsyre, og det er vist, at ogsaa Noget af Bestanddelene i de som oftest augitiske Brokker, hvoraf Tuffen er opfyldt, extraheres under Digestionen, saa ere ved Forsdg Grænd- 80 Th. Kje rul f serne for den deraf resulterende Unoiagtighed i Methoden bestemte, og de derved stedfindende Differentser have vist sig ubetydelige. Man kjender heller ikke nogen anden Me- thode for at analysere et let oploseligt Bindemiddel, der for- k*tter forholdsvis uopldselige Brokker. Der har været stredet om Falagonilens geognostiske Plads. Bunsen har i tidligere Arbeider gjort folgende Aldersopstilling for de islandske Bjergarler: 1) Palagonittuf 2) Trachyt og Klingstcn 3) ældre Trap 4) olivinrige basaltiske Dannelser 5) ældre og yngre Lava. Waltershausen har imod Palago- nitens Opstilling som ældste Bjergart anfort den simple Iagi- tagelse, at den omslutter Trapfragmenter. Og i Virkeligheden er selv den, paa to Steder observerede, i de nedre is- landske Etager optrædende „Palagonitfels“ kun Tuf, da ogsaa den overgaar i conglomererede Afændringér. Striden bliver uvæsenllig, da den har gjældt en mere kun mineralogisk Opstilling, og de noiere Undersogelser vise, at saavel de ydre mineralogiske som fornemmelig de chemiske Karakterer alle gjentage sig gjennem alle Etager, altsaa gjennom alle Tidsrum for Islands Dannelse. Der bliver kun en geognostisk Udvei for Aldersordningen ; denne angives af de store Gang- systemer. Efter disse kunne ligesom flere Etager i Bygningen paavises, og hver enkelt af disse kan man vistnok, om man vil, betegne efter et i den hyppigt optrædende mineralogisk- karaktcriseret Led, idet man dog desuden erkjender dettes Optræden ogsaa i de andre Etager. For de enkelte Etagers Betegnelse bliver altsaa den geognostiske Udbredelse det Bindende. Det er efter disse Grundsælninger, at jeg i mine tidligere Optegnelser ifolge de samlede lagtlagelser har be- tegnet de forskjellige Etager. Hvad jeg i disse tidligere Optegnelser fra Island, ledet kun af de der anstaaende Tulfes mineralogiske Udseende, Om Islands trachytiske Dannelser. 81 har paastaaet, nemlig-, at de navnlig i de undre Etager op- traadte meget forandrede — hvorfor jeg ogsaa har henvist dens tydelige geognostiske Udbredelse til en ovre og yngre — bekræftes ved Analysen. Palagonilbindemiddelet i flere Tuffe viser sig kjendelig forandret, uagtet Surstolforholdene mellem Bestanddelene — ligesom ogsaa de endnu for Oiet kjendelige Palagonitkorn hist og her — tydeligt udsige, at de have været ægte palagonitiske Tuffe. For at paavise de stedfundne Forandringer er man altsaa berettiget til at lægge den palagonitiske Sammensætning til Grund. Og Bunsen har paavist, at den normalpalagonitiske Sammensætning, beregnet til Jernoxydul og vandfri Substants i 100 Vægtsdele, falder sammen med den normalpyroxeniske, (Se ovenfor). Jeg kan her meddele Rcsultaterne at en Palagonittuf- analyse, som jeg har udfort i Heidelberg paa Prof. Bunsens Laboratorium. Materialet var et saakaldt „BasaltcongIomeratu fra Habichtswalde ved Cassel. Tuffen viste sig allerede for Oiet forandret og kun lidt palagonitisk. Lignende forandrede Tuffe har jeg seet paa Island og i Eifel. Kiselsyre Lerjord Jernoxyd Kalkjord Magnesia Kali Natron Vand Uoploselig Rest efter Digestionen med Saltsyre Surstof fundet beregnet 37.256 19.718 17.472 7.506) 15.768) ■ 8.239 8.736 3.064’ 4.0741 0.227 1 0.319. 2.619 4.368 | 30.576 20.722 11.203 100.139 Forholdet mellem de fundne og beregnede Surstofkvanti- teter viser, ligesom ogsaa allerede de procentiske Mængder 6 82 Th. Kjerulf af Baser, at Forandringen, som er stedfunden i Tuffen, be- staar fornemmelig i en Bortforelse af Kalkjord og Magnesia. Disse Baser kunne bortfores allerede ved de kulsyrede Dag- vandes Paavirkning af den let giennemtrængelige Tuf. Det er her ikke Stedet nærmere at udvikle den gjennemgribende Forandring, som saa lost sammensatte Bjergarler kunne un- dergaa ved almosphæriliske Yandes Virkning. Det maa være nok, at Analysen — uagtet den stedfundne Forandring — tydelig henpeger paa en oprindelig palagonitisk Sam- mensætning. Resultatet af Undersogelserne over disse Tulfe bliver altsaa, om man end vedfoier de behorige Betænkeligheder, der kunne reise sig af Melhodens Natur eller af Tulfens ofte forandrede Beskalfenbed , at Palagonilbindemiddelet i dem er paaviseligt, at de have en ganske almindelig Udbredelse i de forskjelligste vulkanske Territorier, og at saaledes atter de vulkanske Actioners Ensartethed i de forskjellige Epoker og paa de vidt adskilte Steder maa erkjendes. Med Hensyn til det uventede og mærkelige Forhold af vandfri Palagonit- substants til den nonnalpyroxeniske Sammensætning og de derved mulige Forklaringer over Palagonitens Dannelse maa jeg henvise til Pogg. Ann. LXXXIII Pag. 23 o. f. Dette Forhold bliver imidlertid, endog uden en maaske nærmere forbindende Theori, af Yigtighed. Den simple Betragtning, at den udbredte Palagonitsubstants, der forkitter saa mange Tulfe, er et Hydrat af det nonnalpyroxeniske Silikat, der op- træder i Lava som i Basalt, bringer Enhed i Forestillingen, der maa opfatte disse hoist forskjelligt udseende Bjergarter som saminenhbrende. Overalt se vi de augitiske smeltede Masser i Forening med de losere mer eller mindre forkittede Conglomerater. Den geologiske Nodvendighed af deres Op- træden sammen, ligger overalt læselig i Dagen. Hvor der Om Islands trachytiske Dannelser. 83 er Lavaer, Basalter, Trap elc. med de tilhorende Mandelsteno, der hore ogsaa Tuffene hjemme. Og vi se, de staa ogsaa chemisk i let opfattelig noie Forbindelse. Den ved Bunsens Undersogelser over de vulkanske Ac- tioner paaviste Tilstedeværelse af to forskjellige extreme Sammensætningsforholde i de vulkanske Bjergarter bliver i alle Tilfælde det vigtigste Resultat. Ensartetheden og den store Udbredelse af de augitiske Masser er Iigesaa slaaende som den trachytiske Masses egale chemiské Forhold under dens forskjellige Optræden. De blot petrographiske Adskil- lelser falde ikke derved bort, men geologisk rykkes fra dette Standpunkt seet store Klasser af Bjergarter sammen, som man i lang Tid havde vænnet sig til at holde strengt skilte fra hinanden. Den geognostiske Undersogelse havde allerede vist, al Lavaens Kjendemærke ingenlunde var den cavernose eller cellulære Struktur. I de nedre Dyb afStrom- men, hvor Trykket var slorre, visle sig allerede for Oiet ingen Forskjel mellem Lava og Basalt. Chemikerne kom siden til og viste, at ogsaa Lavaen indeholdt Bestanddele, der kunde extraheres ved Syre, de samme, som man saa længe betragtede som Basalten eiendommelige, og der skulde konstituere dens Zeolither. Fortsatte analytiske Undersogelser af enkelte Mineraler i Lavaen, navnlig af de i dem oplræ- dende Feldspather, syntes end mere at ville skille de enkelte augitiske Stenarter. Det er nu ved Gjennemsnitsanalyscrne vist, at de, uagtet det ikke altid lige Udseende og de elter endnu ikke tilstrækkeligt opklarede Forholde forskjelligt af Grundmassen udkrystalliserende Mineraler, dog have samme midlere procentiskc Vægtsmængder. Det gaar endnu videre. En Mandelslcn, analyseret med de isiddende fyldte Druserum, Grundmasse og Alt, giver ofte atter den normale augitiske Gjennemsnitssammensætning — eller en af de blandede Sam- 6* 84 Th. Kjerulf mensætningsforhold, hvor de fundne procentiske Mængder kunne kontrolleres ved de beregnede. Det gjælder altsaa kun at vise, hvorfor de samme relative Mængder af de samme Bestanddele i de forskjellige Tilfælde have omsat sig til for- skjellige Mineraler. Her er endnu Spbrgsmaalet om Maaden hvorpaa og om Tiden hvori Omsætningen er skeet. Hvad de extreme trachytiske Masser angaar, da er den egale chemiske Beskaffenhed lier næsten endmere slaaende. Man har ofte — ledet af Forestillingen orn saa sure Silikaters Tungflydenhed — vægret sig for Erkjendelsen af deres op- rindelige Smeltning under almindelige Forholde. Hvor man saa Trachytporphyrerne stokformige, opragende pyramidalt i en Circus af basaltiske Bænke, eller hvor de vare lidet op- sluttede i de fyldte Gangspalter, der kunde man endnu maaske tvivle og soge efter de forskjelligste Processer for at for- klare eller bortforklare Muligheden af deres Oppresning. Men hvor man ser dem i Dagen som en fuldkommen Lava- strom med alle dens Ujævnheder — saaledes som den af Bunsen analyserede dunkle Lava fra Hrafntinnuhryggr ved Krabla, vexlende med sort Obsidian af samme procentiske Sammensætning — , eller hvor den, som af Abichs Underso- gelser bekjendt, ligger i Dagen som Lava paa de lipariske Oer og Ischia: der er det sure strengtflydende Silikats Smeltning, Oppresning og Udflydning under ganske moderne Forholde ikke længer at betvivle. Ved denne Anledning maa jeg tillade mig en Bemærk- ning, som maaske ville komme senere Undersogelser tilgode. Af de Bunsenske strengt mathematisk ledede Undersogelser folger alligevel endnu ikke med absolut Evidents Antagelsen af to særskilte Hærder i Jordens Indre, en trachytisk med det sure Silikat, en augitisk med det basiske. Det er over- hovedet vanskeligt her at have nogen klar Forestilling, da Om Islands trachytiske Dannelser. 85 vi med den maa nedgaa lil Dyb, som aldrig ville blive os oplukkede. Det er ikke engang nodvendigt at faslstille nogen Theori desangaaende; vi fole os tryggere ved at noies med det simple Faktum, de paaviste Sammensætningsforhold. Uti- de rs og els er ne ere nemlig vistnok gaaede ud fra Forudsæt- ningen om disse 2 særskilte Hærders Existents og om deres snart enkelte, snart forenede og saaledes forblandende Virk- ning. Og med Forudsætningen er paa fast mathematisk Vei Resullater vundne, der overalt slutte sig til de faktiske Kjends- gjerninger: altsaa, Forudsætningen er rigtig. Men er der ingen anden Forudsætning , der paa samme Vei vilde give de samme Resultater? Er ikke Trachyt omsmeltet Granit? Og den nu egentlig agerende vulkanske Hærd kun en eneste stor af augitisk Sammensætning. Om det, som indledede Undersogelser synes at ville vise, skulde være Tilfældet, at lalrige Analyser af Granit fra de forskjelligste Lokaliteter kun give en normal- tracbytisk Gjennemsnilssammensætning, kan man da uden videre slutte, at Graniten ogsaa hidrorer fra den trachyliske Hærd? Hvis Trachyt er omsmeltet Granit — og en udmærket Forsker med et klart Oie for de store Forholde, Leopold von Buch har udlalt denne Tro forlængst fra sine Undersd- gelser af de skjonne Trachytdomer i Auvergne, der omgivne af Basalter og basaltiske Lavaer hvile paa et granitisk Un- derlag — da er det ikke uventet at finde Graniten af nor- maltrachytisk Sammensætning. Det maatte saa være. Men man er derved ikke rykket Sporgsmaalet om Granitens 0 p— rindelse nærmere. Hine Undersogelser ville i dette Tilfælde kun forsaavidt beholde Gyldighed, som de kunne paavise og tydeliggjore Forbindelsen mellem Trachyt og Granit, og Be- grebet af en saadan Forbindelse bliver Videnskabens sikre Udbylte, medens Geognosten, der har vænnet sig til ogsaa 86 Th. Kjerulf at lade de store Forholde faa en Stemme, forsigtig skiller Hypothese fra Kjendsgjerning i det af Chemikeren Givne. Saameget bliver vist, at henstiller jeg indtil videre Granitens Oprindelse som et ubesvaret Sporgsmaal, og tænker jeg mig Vulkaniteten arbeidende fra sin indre pyroxeniske Hærd ud til Dagen igjennem et Dække af Bjergarter, da maa jeg tænke mig dette Dække forsmeltet og blandet med de fra det Indre kommende Masser. Thi ikke alle Udgydelser op- presses som Gangmasser i forud for dem aabnede Spalter, men hvor Vulkaniteten udbreder sig over uhyre Strækninger som paa Island, der blev alt forhenværende skiktet eller uskiktet Materiale i Skorpen forarbeidet ved den atter og atter stedfindende Omsmeltning. Hvor Skorpen var Granit, der maatte ved Sammensmeltning med de pyroxeniske Masser blandede Bjergarter opstaa — og hvis Granit- og Trachyt- Substants ere chemisk de samme — da maatte disse blan- dede Sammensætninger netop blive saadanne, at de kunne beregnes ved m Dele trachytisk -f- n Dele pyroxenisk Masse. Her, nærmere Skorpen end man kan tænke sig Hjemmet for stedse smeltede Masser, kunde denne Spaltning opstaa mellern kiselrigere jern fri og basiske jernrige Silikater, der sees at have fundet Sted ved næsten alle Vulkaner, da de fast alle have en Trachytkjerne, og ligesom den sidste Rest af om- . smeltet Granit for sig være oppresset gjennem selve Roret af det vulkanske Gab; thi saaledes sidde Trachytporphyrerne enkelte og stokformige overalt igjen, hvor Vulkaniteten har havt et Hoved udgangssted. Herpaa henpege de Forholde ved Baula, som jeg efter moisommelige og detaillerede Undersogelser har sogt at gjengive ganske, sem de ere, uden Hensyn til al Theori, og det samme Indtryk giver Abichs Beskrivelser af de italienske stokformige Trachyter eller v. Buchs af Trachytdomerne i Auvergne — kort det Om Islands trachytiske Dannelser. 87 er en almindelig Regel ved ældre, derfor mer opsluttede Vulkaner. Det er derimod vanskeligt at danne sig noget tydeligt Billede om to vedsiden af hinanden liggende vul- kanske Hærder. Hvorledes ligge de? Hvorledes kunde de hver for sig agere enkell? Og hvorfor sammensrnclte de ikke i den yderste Hede, der maa finde Sled, hvor deres Plads skulde være, da dog det ene extreme Led, det basiske, kan optage saa meget mere Kiselsyre? — Jeg lægger ingen særdeles Vægt paa denne Indvending mod Tilstedeværelsen af de to vulkanske Hærder. I saadanne Undersogelser som de ovenfor berorte, bliver det altid det givne Faktiske, som udgjor det Vigtigste og det, der bringer os i vor Viden fremad. Bunsen antager derfor selv, hvor der er Sporgs- maalet om Palagoniltuffes Dannelse, endnu en tredie Hærd af alkalirige Silikater, der skulde have givet Materialet til Palagonit, mere som for kort Betegnings Skyld end som med Nodvendigheden af en saadan Antagelse. Hovedsagen bliver at have udfundet visse bestemte Love for de vulkanske Bjerg- arters Sammensætning, efter hvilke de kunne i Forestillingen ordnes i det simple Sammenhæng med hinanden, der er ud- trykt af de naturlige Forholde ved deres Optræden. Lovene ere ikke antagne, men fundne; men de forskjellige Hærder forblive endnu Antagelse. Og jo flere Hærder der antages, desto nærmere rykke vi atter tilbage til det gamle „ideale“ Profil af Jordskorpen med al dets Uskjonhed. Disse her i muligst Korthed paapegede fundne Love for de vulkanske Bjergarters Sammensætning ordne altsaa de is- landske Forholde til en stor Simpelhed. De nyere geogno- stiske Undersogelser have derhos altid fundet de samme sig gjentagende Forholde. De ville ikke være andre end de af den franske Expedition, af danske Naturforskere, af Walters- hausen og Bunsen og endelig af mig beskrevne. Landet 88 Th. Kjerulf bliver desuagtet et fast uudtommeligt Feldt for chemisk- ge- ologiske Forskninger, hvor der slaaes ind paa den Yei at forfolge stedfundne Actioner Skridt for Skridt. I de paaviste extreme Sammensætningsforhold tilligemed deres Middelled har man da bestemte Udgangspunkter for Sammenligningen, hvor Sporgsmaalet er om stedfundne Forandringer, om Ex- traction eller Infiltration af visse Stoffe, eller om de samme Stoffes Omsætning til forskjellige Mineraler, hvor Analysen har paavist saadanne udskilte i en Bjergart af bekjendt gjen- nemsnitlig Sammensætning. Jeg meddeler her fire egne Analyser af en i Bonn paa Prof. Bischofs Laboratorium paabegyndt Undersogelse over de islandske Bjergarters chemiske Beskaffenhed — et Arbeide, jeg efter Offentliggjorelsen af de Bunsenske indstillede som overflodigt. De senere af Bunsen opstillede Yderled vare ioinefaldende som en karakteristisk Trachylporphyr af tæt Grundmasse, lys Farve og midlere Lethed — og som en tæt mork og tung, jern- og kalkrig Basalt (eller Trap). Jeg havde derfor udvalgt netop disse til Undersogelse som de fra hinanden videst staaende (l og 4). De to ovrige valgtes som karakteristiske Arter af de med de islandske Trachytpor- phyrer folgende Kontaktglasse og af den ogsaa paa Island meget udbredte Trap af dolerilisk Grundmasse. 1. 2. Kiselsyre 74.765 66.589 Lerjord 13.565 11.706 Jernoxyd 1.924 Oxydul 3.932 Mangonoxyd Spor Oxydul 0.123 Kal kj ord 0.813 0.713 Magnesia 0.529 0.359 Kali 2.867 3.649 Natron 4.738 5.938 Tab ved Glodning 0.672 4.857 Spor af Chlor 99.87 97.86 Om Islands trachytiske Dannelser. 89 3. 4. Kiselsyre 52.522 50.359 Lerjord 12.282 13.803 Oxyduloxyd 21.555 Oxydul 19.21 Kalkjord 8.668 10.231 Magnesia 1.261 1.158 Kali 0.286 0.067 Natron 2.710 1.917 Tab ved Glodning 1.005 0.312 100.28 97.06 1 er Trachytporphyr fra et Sted vestligt ved Foden af Baulapyramiden, hvt)r i et Bækkeleie Trachytens Kontakt med de omgivende Trap-Tuf- og Mandelstenbænke var opsluttet. 2 Kontaktglas fra samme Sted, gron Begsten med enkelte Feldspiathtavler. 3 tæt Trap fra en Gang ved Hvammr under Baula, rig paa Magnetjern, hvorfor den hele Jernmængde er i Analysen beregnet som Oxyduloxyd. 4 Dolerittrap fra Keflavik lig den ofle anstaaende Trap af doleritisk Grundmasse, saaledes ved Reikjavik, paa Nord- landet i Tindastolen, paa Okplateauet blandt Oks gamle La- vaer — smaakornig med Oligoklas, Augit og Magnetjern. Her uden udskilt Olivin. Ved Baula optraadte den samme Dolerittrap forandret til Mandelsten med Chabazitdruser. Hvor Druserne vare lidet udviklede, kunde den doleritiske Grund- masse, som mere uforandret, lettere erkjendes. CSe „Bidrag“ etc. under Forholdene ved Baula). Hvor disse doleritisk udviklede Led af Islands Trapbjergarter ved en slorre Ki- selsyregehalt vige længer tilbage fra det basiske Endeled a de vulkanske Massers Række, der svare de til de af Abich opstillede „Trachydoleriter.“ Abich1) har ad en ganske anden *) Gealogische Beobachlungen uber die vulkanischen Erscheinungen in Unter- und Mittel - Italien. 1841. 90 Th. Kjerulf Vei end de Bunsenske Undersogelser, stottende sig til de i de vulkanske Masser optrædende Feldspathers Natur, opstillet en Inddeling for hine, der, skjont videre mineralogisk udfort, i s«ne Hovedpunkter berorer den senere af Bunsen givne. Som Led af Trachytformationen opregner han Trachytporphyr, Trachyt, Domit, Phonolith, Andesit, Obsidian og Pimpsten, Perlesten og Trachyttuf. Her ere Trachytporphyrerne For- bindelser af neutrale Feldspathcr med Kiselsyre, Trachy terne neutrale kiselsure Forbindelser eller Trisilikater. Dernæst Trachy-Dolerit med neutrale og basiske Feldspathforbindelser. Endelig Dolerit med basiske Feldspathforbindelser, Bisilikater. Og tilsidst Basalt. Af disse fire Bjergarler komme 1 og 4 nde af Bunsen opstillede normale Endeled meget nær. Den pyroxeniske blandede Bjergart 3 afviger i de respective Gehalter af Jern, Kalk og Magnesia mere fra de efter Theorien beregnede. Dels kunne disse Baser vikariere for hinanden, dels lider vistnok Regelen for de normalt sammensmeltede Bjergarter hist og her en Undtagelse. Endelig afviger Kontaktglasset 2 i de procentiske Mængder af Kalk og Magnesia ganske fra Regelen. Det maa her erindres, at dette Kontaktglas oien- synligt efter de iagttagede Forholde er opstaael ved Sam- mensmeltning mellem Baulapyramidens normale Trachytpor- phyr og de allerede forandrede wakkeartede Bænke, der omgive dens Fod. Sammensætningen maalte altsaa blive en anden end en med visse Dele sammensmeltet pyroxenisk Masse beregnet — ligesom det er at rnærke, at disse Kon- taktglasses Natur overhovedet efter Undersogelserne synes at være en fra den simplere Regel mere fjernet, da de optræde andetsteds med endnu storre Vandgehalt, og Våndet efter al Sandsynlighed i dem har spillet Rollen af en Base. Disse mærkelige forsmeltede Masser, som jeg paa Island, navnlig i Om Islands trachytiske Dannelser. 91 Baulas Omgivelser, overalt fandt omgivende de trachytiske som forholdsvis tynde Saalbaand, synes ogsaa paa andre Lokaliteter at tilhore Trachytporphyrerne. Af de Abichske Beskrivelser og Analyser sees de at optræde, knyttede til disse, i Italien og Kaukasus. Videre Undersogelser over saadanne Kontaktglasse og de dermed mineralogisk nærstaa- ende Begstene ville opklare dette endnu gaadefulde chemiske Forhold. De fire analyserede Bjergarter kunne derimod betragtes som Repræsentanter for de ved Baula optrædende, og da jeg noie har undersogt de geognostiske Forholde paa denne in- teressante, men paa Grund af klimatiske Besværligheder ofte forbigaaede Lokalitet, ville de som Belæg til dens Beskri- velse være af Interesse. De pyroxeniske Bjergarter synes paa dette Sted at karakterisere sig ved en ringere Magne- siagehalt end ellers sædvanligt. De to trachytiske Stokke Baula og Litle Baula optræde under Forholde, der mer end nogen anden Lokalitet for de islandske Trachytporphyrer opfordre til en noie Undersogelse, og som ogsaa fuldkommen gjengjælde al Moie af den orn- stændeligere Iagttagelsc. Altfor ofte mode Geologen uklare Forholde, til at han, hvor de ere utilhyllede, ikke skulde soge det Ord skrevet, hvormed hine kunne opklares. Idet jeg maa henvise til mine tidligere i Magazinet indforte Opteg- nelser og til den med Detailbeskrivelsen over Baula folgende Kartskitse, hidsætter jeg for at fuldstændiggjore Billedet af denne mærkelige Lokalitet nogle Linier af en blot scenisk Beskrivelse. Baula er en kolossal trekantet Pyramide, skinnende langt- fra, gulrod paa sort Basis. Den staar isoleret paa sit Fod- stykke, et lille Plateau, der opstiger henved 800 Fod over Nordrås Leie, men rager endnu dobbelt saa hoit over dette. 92 Th. Kjerulf Pyramidens Dimensioner er saaledes noget gigantiske, og at opbygge den var intet Trælleværk. Kun i den ene Kant hænger den sammen med en lille Kjæde, der ogsaa ovenpaa Plateauct lober ud i en Halvkreds, indeni hvilken Keglen litla Baula staar halv frit; men Baula skuer ned paa Alt dette. Fodstykket er adskilt fra de tilstodende Fjeldmasser ved snævre Daldyb kun med Rum for Elve, der suge Næring af Sneen paa den halvkredsformige Kjædes Nordside; hist og her er del ogsaa gjennemskaaret af mindre Slukter, i hvis Bund Bække styrte sig trinvis ned i Cascader; Strommen gaar her blaagron over den ligesom huggede Rende, rivende i de korte Stykker mellem hvert Yandfald, og Kanalens Yægge synes klodsel opmurede af plumpe Lag. Lige i Syd for Baulas Spidse ved Dalr aabner Nordrås Hoveddal sig videre Rum, Aaen flyder stille i flere Arme, der omslutte flad Græs^ bund, hvor Stien vrider sig mellem de mange smaa Tuer; her rider Kirkefolket lystigt trampende frem og tilbage om Sondagen til Hvammr. Længer ned i Dalen midt paa Slet- telandet ligge to smaa zirlige Vulkaner, hver med sit Offer af Lava. Men Geldingafells fremspringende Mur skjule dem fra Dalr; forst naar man har boiet om denne, faar man Oie paa deres glatte askegraa Kegler. Naar det er klart Veir, danner Alt dette et imponerende Skue; men er det Uveir, omhyller det Baula, og man aner ei den mæglige Pyramide paasat Plateauet, som da ene synes at bære Skyer. I de forste otte Dage af Juli 1850, da jeg opholdt mig deromkring, var der mest Storm med skarp Nordenvind. Isen brod just op paa Nordlandet, og den pleier at sende et Afskedsveir til Erindring. Baula er ogsaa berygtet for Storme. Vinden hvirvler rundt om det spidst opragende Fjeld, og det lyder undertiden som Brol af en Ko — hvad Navnet skal betegne* Om Islands trachytiske Dannelser. 93 Plateauet har nogle Birkeris og* Ener sparsomt fordelte mellem Græs og Urter, mest hvide, men nærmest Pyramiden er det oversaaet med dens skarpe Fragmenter. Forsynet med en jernbeslaaet Slok fra Dyrasladir kan man slippe hel fra Foretagendet at klatre op under Toppen. De tre Fjerdeparter af Hoiden skjules af lutter skrobeligt opstablede Fragmenter, lose, kantede Soilestykker eller skarpe Sten, liggende over hinanden som Korlblad. Forst hoit oppe er det faste soilede Fjeld, men selv her oprevet og truende med at styrte. Soi- lerne hænge ofte skraat udover som Tagbjælker under et Loft. Steilheden er ængstelig, og der har gaaet Skred næsten fra det Overste og helt ned. Det er af disse Fjeld, hvorom man undertiden drommer, og hvorfra man falder ned isovne, men som man sjelden ser. Naar nu en stoiende Yind feier rundt omkring Fjeldet, og friske Skred ligge lige under, maa man uvilkaarligt holde sig fast for ikke i bogstavelig Forstand at blæse ned af Fjeldet. I et drivende Yeir, der kun viser nogle Pletter hist og her nedenunder, eller skjuler Alt i et bølgende Graat, maa man undertiden standse for at besinde sig; thi jo hoiere man naar, desto mere indsnævrer sig Fjeldets rumlige Forhold, og man befinder sig omsider som alene paa et Skjær i Havet, uden egentlig at vide, hverken hvor man er, eller hvorledes man kom der. Den med geognostiske Forhold fortrolige Læser vil i denne Beskrivelse strax adskille store og lille Baulas Tra- chytstokke fra de pyroxeniske Trapbjergarter i Circus’en og i Plateauet. Iagtlagelserne over Gangstroget have berettiget mig til at dele de over hinanden opdyngede Bænke af Trap, Tuf og Mandelstene i 3 Etager, der alle findes betegnede paa Kartskitsen. Den nedre ældste Etagc er karakteriseret ved mest nordsydligt strygende Gange og er opsluttet i den videre Dal ved Dalr og i det snævre Daldyb, der gaar Vest 94 Th. Kjerulf og Nord om Plateauet af Baulas Fodstykke. Derover kommer Plateauet selv, der gjennemsæltes af Gange strygende om- trent i SV — NO. Herover endelig en Etage., der er at iagt- tage partivis i Omegnen af Vikrafell, og hvori disse sidste Gange ikke sætte op. Endelig slutter sig til disse 3 Etager en fjerde nyere Afdeling, repræsenteret ved de moderne La- vaer, der have udflydt af de smaa Vulkaner Brok over Nordrås Dalbund. Hvad Baulatrachytens Alder angaar, da har jeg vist, at medens de storre Masser, Baulastokkene, tilhore fornemmelig den anden og naa ind i maaske den tredie Afdeling, optræde mindre Trachytmasser som Gange kun i den forste og ældste Afdeling. Trachyten tilhorer altsaa et længere Tidsrum. Bjergartens undertiden fast jordagtige Grundmasse med isid- dende mikroskopisk Jernkies tyder paa stedfundne Foran- dringer ved Fumaroler, der i Partier have modificeret dens oprindelige Natur. Forresten har jeg for beinærket, at For- holdene tyde ligefrem paa en gammel Eruptionskrater. Der er sledfunden en Erhebung, kun forsaavidt de stokformige Trachytmasser engang bleve oppressede i det gamle Krater- gab, som de nu for en Del tilstoppe, medens paa den anden Side ogsaa de Halvcircus’en omgivende Mure betegner dens Sted. Oventil fra lloiden omkring lille Baulas Stok skyde sig da augitiske lavaartede Bænke stromagtigt nedad; de mangle kun den yderste knudrede Overflade. Men at denne med Tiden maa kunne afrives og bortskaffes, er indlysende for Enhver, der har iagttaget en tyndflydende Lavastroms lose Beskaffenhed i Skorpen, eller der har seet en Lavastrom med en saa paafaldende jevn Overflade som de, man moder i Dalen ved Kalmanstunga i Nærheden af det beromte Surts- hellir. Jeg har videre vist, at Baulapyramidens nuværende Form ingenlunde var den oprindelige. Den har været al- Om Islands trachytiske Dannelser. 95 mindelig slok- eller domformig, og er tilspidset ved Ned- rasninger ovenfra, som allerede del gjennem Stenens Ridser nedsiende Vand og Frosten kunne have foraarsaget. Det vilde være en Opfatning af Fjeldets Form, som man kun i taaget Veir og paa langt Hold seet fra Sletten kunde have hentet sig, den med Pyramidetilspidsningen at ville forbinde Forestillingen om Massens Fremdrivning som en Kile. Men saaledes optræde Trachytporphyrerne i Relation til de omgivende pyroxeniske eller blandede Lagmasser og Tuf- bænke fast overalt, hvor Forholdene ere aabnede, og Oiet faar Indkig i Vulkanens Natur. Det vilde fore mig for vidt fra nærværende Afhandlings Grændser at sammenstille de forskjelligste Iagttagelser fra andre Lande, hvoraf det samme Forhold fremlyser. Ogsaa ved de aktuelle Vulkaner ser man eller har man ofte Grund til at antage en Trachytstok i Dybet. Enhver, der har studeret en Vulkans skrbbelige Bygning, vil ikke vente at finde de urgamle med alt det moderne Tilbehor, men derimod dybere ned opsluttede. De fragile Anhobningcr af Asker og Slakker blive bortskyllede i Aarhundredernes Lob, og de mere indre Masser komme tilsyne. Hvilke de Materialet givende Hærder end ere, og hvorledes de end ligge, saameget er vist, at de sure og de basiske Silikater, der forenede give saamange blandede Sam- mensætninger for Lavaerne, i en vis Periode, hvis Tids- grændser man ofte ved Gangforholdene kan bestemme, spaltes fra hinanden, og at det sure kiselmættede Silikat oppresses for sig som Normaltrachyt alleroftest i de Gab, som man inaa antage for Hovedudgangsstederne af den vulkanske Virk- somhed. Og her se vi det siddende, om jeg maa bruge et saadant Billede, som en Prop i Halsroret. At dette Forhold er almindeligt, indlyscr allerede af Abichs Undersogelser af ældre italienske Vulkaner. Det er hans „Trachytporphyrer“ 96 Th. Kjerulf og Trachy-Doleriter som her spille netop den samme geolo- giske Rolle. Men Trachytporphyrerne ere netop disse sure Silikater. Abichs og Bunsens Analyser vise sammenholdtc, at Trachytporphyr og Normaltrachyt ere ogsaa chemisk identiske. Baulas Bjergart er den karakteristiske normaltrachytiske Masse. Jeg har for omstændeligt beskrevet den med dens forskjellige Varieteter. Det er Tvivl, om den af Prof. Forch- hammer soin egen Feldspathart opsstillede „Baulit“ fortjener et eget Navn som Mineralspecies. Baulitens Sammensætning er ganske den normaltrachytiske eller altsaa hele Bjergartens. De af Forchhammer selv analyserede i Obsidian fra Hrafntin- nuhryggr liggende, kugelformige Masser med concentrisk straalet Brud, ere neppe et Mineral. De ere aabenbart ikke Andet end af Omsmeltningen lidet paavirkede Trachytdele; thi Obsidianen selv har atter de samme procentiske Bestanddele og er kun omsmeltet og hurtig afkolet Trachyt. Man kan overbevise sig ved et Modforsog, man kan smelte et lidet Trachytstykke til en stor Perle — altsaa til en Obsidian. De i Baulas Trachytporphyrer siddende sinaa Feldspathtavler have Udseendet af Sanidin. Bunsen angiver i en af de islandske Normaltrachyter Ortlioklas. Kun forsaavidt Dr. Genths Analyse virkelig er udfort med det af Bjergartens Grundmasse vanskeligt udloselige Materiale, med de smaa glindsende Feld- spathtavler selv, kan Baulit fremdeles opstilles som egen Feldspath. Hvis den sure Sammensætning virkelig kan con- stituere et krytalliseret Mineral, da maa man vente at finde det optrædende i de Abichske Trachytporphyrer, hvor det tilbydes de samme procentiske Bestanddele i Grundmassen til Udskillelse. Enkelte af disse Trachytporphyrer ere mere grovkrystalliniske end de islandske, og man kunde saaledes i dem haabe at kunne udsoge et sikkert. Material af Grund- massen. Men Abich anforcr kun Orlhoklas. Og i den is- Om Islands trachytiske Dannelser. 97 landske Normaltrachyt oplræder Feldspathen stedse saa minu- tios, at dens Udsondring fast maa opgives. Det bliver derfor vel det sikreste indtil videre at lade Mineralogien undvære en ny tvivlsom Berigelse, især da den allerede for maa bære og Dag for Dag beriges med saamange ukrystalliserede og usikre Species. Det er netop ved Orthoklasens eller ved den glasagtige Feldspaths, Sanidinens Optræden i Traohytporphyr , at den i Grundmassen i Overskud værende Kiselsyre kan sammentræde til Qvarts. Hvis der ikke gives nogen Feldspath saa kiselrig som Normaltraehytens Sammensætning, og Bestanddelene ifolge det mineralogiske Forvandtskab ordne sig til Trisilikat sorn Sanidin, da bliver Kiselsyre fri og maa — uden Hensyn til Storkningspunkterne, alene efter Forvandtskabets Attractions- love — ordne sig vedsiden som Qvarts. Denne turde være Forklaringen over den udskilte Qvarts i flere af de Abichske Trachytporphyrer, der have Sanidinkrystaller. Qvartsudskil- lelsen kan være skeet under Feldspathens Krystallisation, hvor den findes ikke noie sluttende sig til Feldspatherne, men paa Ridser og Hulerum, derved, at Overskuddet af Kiselsyre blev fri tilbage i Stenens Masse og oplostes og atter afsaltes paa vaad Vei. Jeg vil imidlertid ikke udslrække denne Forklaring, der tilbyder sig lige for Geognostens Oine, overalt derhen, hvor udskilt Quarts forefindes i normaltrachytiske Bjergarter. Jeg har for islandske Afændringers Vedkommende fundet en an- den, mere compliceret Lov for Qvartsens Optræden , der paa det noieste hænger sammen med disse Trachyters ofte for- andrede, undertiden fast jordagtige Beskaffenhed og med visse Varieteters Forekomst. Hvor dette geognostiske Ud- seende ganske mangler, der maa den forste Forklaring gjælde. Det bliver stedse Tilfældet, at vi kunne se, hvorledes der i 7 98 Th. Kje r ul f Naturens store Laboratorium er arbeidet ad forskjellige Veie til de samme Resultater. For nærmere at udvikle denne Lov for Quartsens Op- træden maa jeg noget udforligere end skeet er paa et andet Sted1) omtale nogle herhenhorende Undersogelser , som jeg har foretaget i Heidelberg. Imellem de islandske normaltrachytiske Bjergarter fore- komme nogle mærkelige Varieteter, der karakterisere sig ved indstroet Ovarts og Bjergkrystal. Jeg havde paa Island to Gange truffet disse og selv medbragt Materialet til den analytiske Undersogelse. Da der ved det store Antal af is- landske Analyser og ved den deraf resulterende Faststilling af den normaltrachytiske Sammensætning var et bestemt Grund- lag lagt for Udgangen af en Sammenligning mellem en op- rindelig og en forandret trachytisk Masse, kunde Gjennem- snitsanalyser af de qvartsforende Varieteler give bestemte Svar med Hensyn til de i dem stedfundne eller ikke sted- fundne Forandringer. De undersogte quartsfbrende Varieteter adskille sig kun ved Qvartskrystallerne fra mange af de meget almindeligere udbredte mellem de islandske Trachyt-porphyrer. De ind- stroede sinaa glindsende Feldspathtavler mangle, Stenen faar porphyritisk Udseende ved Quartsen. Man kunde sige quarts- forende Trachytporphyr. Grundmassen er i den ligesom til jordagtig Consistents decomponeret, fast rivelig, af svag gronlig til gulrbd Farve. Med den samme om Forandringer vidnende Grundmasse optræde ogsaa paa andre Steder, hvor Trachyter anstaa, ledsagende Afændringer. Kun Qvartsen mangler. I saadanne fra Indridastaflir, fra Baula og flere Steder J) Uber eine islåndische Qvarzfuhrende Abånderung des Tracbyts. Annalen der Chemie und Pbannacie. LXXXV. Om Islands trachytiske Dannelser. 99 kunde smaa indtil mikroskopiske Punkter af Jernkics iagttages, der ganske ligne dem, man finder i Fumarolleret ved Geysir, og som dannes for Iagltagerens Oine. Om dette Fumarollers rnærkelige Forhold til Trachyt nedenfor. I Baulas Omgivelser, som jeg fra mit Hovedkvarter paa Dyrasladir ved Plateauets Fod ved 8 Dages Undersogelser har gjennemforsket, vare hist og her de jordagtige Varieteter at finde, derimod ikke de qvartsforende. I mine tidligere Optegnelser har jeg derimod anfort to Lokaliteter for disses Forekomst — Kalmanslunga og Viåidalr paa Nordlandet. Varieteten 1 fra forste Sted har en gronlig Grundmasse; deri ligge smaa hvide Ivuglepartier skarpt afsondrede. Kug- Ierne selv ere enten hele og fyldte med en hvid haard qvartsig Masse eller hule og da med en Skorpe, der indvendig er besat med zirlige vandklare Qvartsspidser. Varieteten 2 fra sidstnævnte Sted synes end mere de- componeret, Grundmassen er svag gulrod og fast rivelig; saaledes at de her i temmelig uregelmæssige Hulerum sid— dende Quartskrystaller med nogen Moie kunne udloses. Nogle Punkter af Jernoxydhydrat i Massen mindede om decompo- neret Jernkies. For Lupen kunde imidlertid ingen saadan med Sikkerhed iagttages. En Prove gav dog endnu Spor af Svovtsyre, ligesom Stenens rodlige Pulver ved kort Digestion med concentreret Saltsyre affarvedes fuldkominent til snehvidt. Ved at sammenholde disse to Varieteter tror man at have de voxende Phaser af en og samme Decompositionsproces for sig, idet Kuglerne i 1 forsvinde med Grundmassens til- tagende Rivelighed, og i 2 endelig give Plads for de mere uregelmæssige Hulerum, hvori her Qvarlskrystallerne sidde. Den af mig ved Analysen befulgle Melhode er den samme som den af Bunsen i Gjennemsnitsanalyserne befulgte, 7* 100 Th. Kjerulf og det vil derfor være af Interesse at angive dens Gang og paapege nogle af dens Fordele. Et storre Stykke blev pulveriseret, der blev derpaa sigtet gjennem Lærred og atter pulveriseret, indtil Alt gik igjennem, og den vundne vel sammenbiandede Mængde opbevaret i et tilkorket Glasror. Af denne Mængde blev 1.0 — 1.5 Gram taget til Opslutning med kulsur Natron, omtrent 0.5 Gram til Opslutning med Flussyre, og særskilte Kvantiteter til Bestem- melsen af Vandgehalten. Smeltningen med kulsur Natron sker i en Platindigle, der paa et Lag Magnesiapulver er ind- sat i en almindelig hessisk Digle, og for stærk og vedvarende Hede. Der tages 6—8 Gange saameget kulsur Natron som anvendt Mineralpulver. Inddampningen til Fraskillelsen af Kiselsyren foregaar bedst i en Platinskaal over Spiritusflam- men under en bestandig Omroren. Dette er, naar man har nogen Ovelse, den korteste og sikreste Vei. Det er ellers oftere Tilfældet, at den hensatte Solution stoder eller kryber. Efter Fraskillelsen af Kiselsyre fældes Lerjord og Jern- oxyd samlede med Ammoniak i kun ringe Overskud. Neutra- lisationen sker hurtigt, og Bægerglasset med Solutionen er i Forveien stillet paa en flad Skaal ; der heldes lidt Vand og Ammoniak paa denne, og et stort Bægerglas hvælves derover for at afsperre Luftens Tiltræden. Saaledes bliver Nedslaget allerede forsto Gang næsten kalkfrit. Dette henstaar 1 til 2 Dogn, daLerjorden forst efter længere Tid tuldstændigen ud- fældes. Derefter filtreres og udvadskes ved Decantation og Paagyden af udkogt luftfrit Yand, indtil den med Nedslaget hver Gang blivende mekanisk indsluttede Yædske er fortyndet til mere end ttmtoX) e^er alt efter de anvendte Mæng- der Mineralpulver og kulsurt Natron, saaledes at Nedslaget altsaa endnu kun kan indeholde mindre end 0.001 Gram af Om Islands trachytiske Dannelser. 101 de forurenende Salte. Endelig bringes Alt paa Filtrum, og der udvadskes endnu en Gang eller to med kogende Vand. Dette Nedslag af Lerjord og Jernoxyd bringes vedhjælp af en Pennefjeder fra Filtrum i en Platindigle, de sidste Rester loses ved lidt kogende concentreret Saltsyre. Ved længere Digestion faaes en fuldkommen klar saltsur Oplosning i Dig- len, og nu behandles med Kali. Det for Lerjord ganske fri Jernoxyd bringes atter tilbage paa det forrige Filtrum, ud- vadskes med kogende Vand, og torres. Den deri tilbage— holdteKiselsyre bliver uoplost tilbage efter Glodning ogDigestion med Saltsyre, de ringe Mængder Kalk og Magnesia derirnod for- blive i den saltsure Oplosning efter Fældning med Ammoniak og det rene Jernoxyds Frafiltration. Denne mindre Oplosning foies til den forrige storre, som man har henstaaende med Hovedkvan- titeterne afKalk og Magnesia. Jernoxydet bliver nu bestemt. Til Bestemmelsen af Lerjord bliver dens Oplosning i Kali ansyret, og Lerjorden fældes med Ammoniak og Svovl- ammonium og udvadskes som for fuldstændigt ved Decanta- tion. Ved Glodningen af en paa Filtrum utilstrækkelig ud- vadsket Lerjord, der tilbageholder Salmiak af Solutionen, for- flygtiges nemlig Chloraluminium , og man lider et Tab, iste— detfor at man skulde vente at faa et Overskud. Udvadskning ved Decantation er som beregnelig og tidssparende at foretrække. Lerjorden kan efter Veiningen endnu undersoges paa Kiselsyre, men man vil selv ved storre Kvantiteter kun finde en saare ringe Mængde deraf. Derirnod opstaar en Unoiag- tighed derved, at under Behandlingen af den samlede Mængde Lefjord og Jernoxyd med Kali, bliver den ved disse Basers Fældning med Ammoniak medrevne Kiseljord ved Jernoxydet, idet et kiselsurt Jernoxydsalt dannes, som siden er vanskelig oploseligt i Saltsyre. Man bestemmer derfor undertiden mere Kiselsyre af Jernoxydet end man skulde. 102 T h. Kje r ul f Det samlede Eitlrat, hvori den hele Mængde Kalk og Magnesia , bringes til et lidet Volum ved Indkogning i en stor Glaskolbe over fri Kulild. For, at ikke Glasset skal an- gribeSj og fremmed Kiselsyre og Lerjord komme ind i Ana- lysen, giores Solutionen forst svag sur. Ved Ammoniak fældes tilsidst endnu nogle Fnokke Lerjord, der frafiltreres og foies til det storre Nedslag af Lerjord. I Filtratet be- stemmes nu Kalk og derefler Magnesia paa sædvanlig Maade. Er Mangan tilstede, da bliver for Kalkens Bestemmelse Mangan fældt med Svovlammoniutn. Det erholdte Nedslag af Svovl- mangan kan atter oploses og noiere bestemmes, eller, om det kun er ringe, glodes i en Porcellændigle. Ringe Mængder baade af Kalk og Mangan kunne ogsaa fældes samlede forst med Svovlammonium og dernæst med oxalsur Ammoniak og derpaa videre bestemmes. Saaledes er forfaret i Analyse 2. Opslutningen med Flussyre til Alkaliernes Bestemmelse foregaar paa fdlgende Maade: 0.5 Gram Mineralpulver blive afveiede i en lille Platindigle, fugtes derpaa med Vand, og der tilsættes nogle Draaber Svovlsyre. Diglen indsættes paa et gjennemluillet Laag i en storre Blydigle, hvori den til Udviklingen af Flus^yredampe nodige Flusspath og Svovlsyre. Den storre Digles Dække tilklines med Gips, og Silikatet for- bliver i 8 Dage udsat for Flussyrens Ind virkning. Det er fuldstændig opsluttet og loser sig, efler Afdampningen af den for i Overskud tilsatte Svovlsyre, ganske i Saltsyre. Ved denne Afdainpning indsættes den mindre Platindigle i en skraat stillet storre, saaledes at ved en mulig Opsproitning Intet kan gaa tabt. Ved den senere Digestion med Saltsyre og Vand maa Forsigtighed anvendes, og Oplosningen maa være ganske klar. Man kan derpaa strax i den anvendte storre Platindigle fælde Svovlsyren med Chlorbarium og de Om Islands trachy tiske Dannelser. 103 ovrige Baser paa Alkalierne nær med Ammoniak, derpaa strax filtrere, inddampe og gidde. Det Tilbageblevne loses i nogle Draaber Vand, og den samme Fældning gjentages draa- bevis. Solutionen samles tilsidst i en Piatinskaal og ind- dampes, Salmiaken afdampes, og det Tilbageblevne blandes med Qvæksolvoxyd og glodes svagt. Den dannede Magnesia bliver uoploselig tilbage ved Tilsætningen af nogle Draaber Vand, der oplose Alkalierne. Chloralkalierne veies i en Pla- tindigle; efter Veimngen overgydes med Platinchlorid og ind- dampes til Syrupconsistents overVandbad. Derpaa overgydes med Alkohol og decanteres af Diglen selv, og Kaliumplatin- chlorid bestemmes paa et lidet veiet Filtrum. Med nogen Ovelse og med gode Apparater kunne alle disse Operationer efter Silikatets Opslutning foretages paa 1 Dag. For de omtalte Varieteter gav Analysen folgende Sam- mensætning, beregnet paa vandfri Substants (4 gav 1.847— 2 gav 1.655 % Tab ved GlodningO 1 2 Kiselsyre 78.149 81.364 Lerjord 11.522 10.241 Jernoxyd 1.655 1.931 Kalkjord 0.465 0.301 Magnesia Manganoxyd Kali {o. 067 2.898 0.058 0.076 4.878 Natron 4.195 2.030 98.95 100.87 eller — for bedre at kunne sammenlignes med den normal- traehytiske Sammensætning — beregnet paa 100 og Jernoxydul: Normaltrachyt 1 2 76.67 79.11 80.81 Kiselsyre 104 Th. Kjerulf Lerjord Jernoxydul | 14.23 11.67 1.51 10.17 1.73 Kalkjord 1.44 0.47 0.30 Magnesia 0.28 0.07 0.14 Kali 3.20 2.93 4.84 Natron 4.18 4.24 2.01 100. 100. 100. Der viser sig altsaa en fast normaltrachytisk Sammen- sætning, Kiselsyregehalten noget hoiere, og dette mer i den Varietet, der viser sig mest decomponeret. For at have en kontrollerende Bestemmelse forsogte jeg i 2 — hvor det lettest kunde ske — at udfinde den procen- tiske Mængde Qvartskrystaller i Massen. En afveiet Mængde blev forsigtigt itutrykket, de i Vand let opsvommende lettere Dele af Grundmassen afsleminede , derpaa torret og glodet, og de nu let kjendelige Qvartskrystaller mekanisk udsondrede fra de andre smaa rodlige Trachytdele og nogle hvidlige qvartsige Stykker. Resultatet gav 2.9 eller 3% Quarts. Jeg kan ved denne med stor Omhyggelighed udforte Bestemmelse kun antage en Unoiagtighed af hoist 1% Tab. Den udskilte Qvarts kan saaledes ikke udgjore mere end 4%- Sporgsmaalet er nu, om delte Overskud af Kiselsyre er tilfort ved Infiltration, eller om det hidrorer fra en Bortfo- relse af de basiske Bestanddele. Besvarelsen af dette Sporgs- maal er geognostisk ikke uvigtig. Lægger man den normal- trachytiske Sammensætning til Grund — hvortil man efter de foregaaende Udviklinger og ved Afændringernes Forekomst er berettiget — saa kan man, paa den ene Side ved Anta- gelsen af en Infiltration af Kiselsyre i en oprindelig normal- traehytisk Masse, paa den anden Side under Forudsætningen af en delvis stedfunden Bortforelse af Baser, i begge Til- fælde beregne Sammensætninger, der blive næsten identiske Om Islands trachytiske Dannelser. 105 med 2. Sammensætningen bliver nemlig som den under 3 anforte, naar man paa 5 Dele Normaltrachyt antager 1 Del infiltreret Kiselsyre — eller som den under 4 anforte, naar af 10 Dele Normaltrachyt 2 Dele forandredes paa den Maade, at de deri indeholdte Baser alle bortfortes som svovlsure Salte ved Fumarolprocesser, medens den dertil horende Ki- selsyre forblev i Massen: 3. Kiselsyre 80.56 Lerjord og Jernoxydul 11.86 Kalkjord 1.20 Magnesia 0.23 Alkalier 6.15 100. 4. 80.76 11.98 1.21 0.24 5.78 100. 5. 80.22 12.27 0.31 0.14 7.06 100. Det kunde saaledes synes, som om dette Sporgsmaal overhovedet ikke var til at besvare. Ikkedestomindre er Svaret givet ved den Bestemmelse, at der i 2 optræde kun 3 til 4% fri Kiselsyre. Thi i den beregnede Sammensætning 3, hvor der paa 5 Dele Normaltrachyt kommer 1 Del Qvarts, maatte ikke 3 — 4 % fri Kiselsyre være forhaanden, men hele 16.66%* Hvor derimod (i 4) 0.2 af den hele Masse er an- taget decomponeret paa ovennævnte Maade, blive netop 3% fri Kiselsyre tilovers, hvilke meget vel kunne optræde som Qvarts og Bjergkrystal. Det samme Bevis ligger i den Reg- ning, at, om Sammensætningen 2 var opstaaet ved Infiltration, maatte den efter Fradrag af dens 3% infiltrerede Quarts give i 100 Dele den normaltrachytiske Sammensætning. Men en saadan Regning giver en kiselrigere (5). Har altsaa virkelig en Bortforelse af Baser i 1 og 2 fundet Sted — og det er for Regningen det samme, om man forestiller sig visse Massedele helt forandrede, eller alle Dele 108 Th. Kjerulf lidt forandrede — saa er det at vente, at denne ikke i samme Grad har udstrakt sig til alle Baserne. Virkeligt viser sig et saadant ulige Forhold, naar man beregner den normaltrachy- tiske Sammensætning ligesom ogsaa Afændringerne 1 og 2 uden Hensyn til Kiselsyren for lige Mængder af en af Ba- serne f. Ex. for lige Mængder Lerjord: For Normaltraehyt For 1 For 2 Lerjord og Jernoxydul 100 100 100 Kalkjord 10.11 3.56 2.51 Magnesia 1.81 0.53 1.18 Alkalier 52.88 54.40 57.56 Undersogels ernes Talstorrelser retfærdiggjore altsaa Paa- standen, at den i disse Trachytvarieteter optrædende Quarts hidrorer ikke fra infiltreret Kiselsvre, men fra en af den oprindelige Grundmasse selv udskilt. Som allerede bemærket, optræde ikke disse Varieteter med deres om Fumarolprocesser erindrende Udseende ene- staaende paa Island. Foruden Forekomsten paa de anforte Steder vil jeg kun nævne, at jeg af de nærboende Islænderes Beskrivelser kunde erkjende rigeligt udviklet Jernkies i den lyst farvede Trachyt i Hnausarfell paa Nordlandet. Forchham- mer har meddelt en Analyse af et h vidt Mineral, som Jo- kulsaaen forer med sig fra det Indre af Landet, med iblan- dede Terninger afSvovlkies. Det er atter en ved Fumaroler forandret Trachytporphyr. De forskjelligtfarvede jordagtige traehytiske Dannelser, som jeg har omtalt fra Omegnen af Kalmanstunga ved Norålingafljot, have ganske det snart i gronne, snart i rodlige, brunlige eller violette Farver optrædende Fumarollers Udseende. At Fumarolprocesser have grebethele Partier mellem de normaltrachy tiske Masser, bliver en fast konstant Iagltagelse overalt, hvor disse optræde. Ved Be- Om Islands trachytiske Dannelser. 107 tragtningen af Trachytporphyrernes geognostiske Forliold bliver Regelen indlysendc. De sidde stokformige i gamle Kratergab, hvorigjennem længe efter Oppresningen Solfalargaserne kunde virke. Det er derfor stor Sandsynligbed for, at ogsaa de om- talte to qvartsforende Varieteter ere omdannede fra normal- trachytisk Masse ved Gasernes Indvirkning. Men Fumarol- processen maa lier have taget en eiendommelig Vending, hvorved Qvartsens Udskillelse kunde resultere. Medens, for at holde mig til det allerede ved Beregninger Paaviste, den ved den delvise Decomposition af Varieteten 2 udskilte Ki- selsyre forblev i Stenen, bleve af de derved frigjorte Baser Alkalierne og omtrent den halve Mængde af Lerjorden an- vendt til Alundannelse og bortfort, den tiloversblivende Ler- jord derimod tilligemed den hele Mængde Kalkjord og Mag- nesia kunne tænkes oplost til svovlsure Salte og bortforte. De af Bunsen meddelte Analyser af den ved Fumaroler endnu fortværende paavirkede (b) samt af den endnu ufor- andrede trachytiske Stenart 00 i Laugarfjall ved Geysir viser en lignende Bortforelse af Baser, navnlig dende Forringelse af Alkalier: a. b. Kiselsyre 75.48 75.84 Lerjord 12.97 13.71 Jernoxydul 2.61 Oxyd 3.21 Kalkjord 1.01 0.70 Magnesia 0.03 0.14 Kali 5.43 1.24 Natron 2.72 1.94 Vand 0.32 2.18 100.57 98.96 108 Th. Kjerulf Baserne kunde her ikke bortfores, uden at den dertil horende Kiselsyre blev fri, og man skulde, om den oven- staaende Proces fandt Sted i de to qvartsforende Varieteter, ogsaa her kunne vente udskilt Quarts i Massen. Men i de relative Mængder af Kulsyre, Svovlvandstof og Svovlsyrling, hvormed Gaserne arbeide, ligger Decompositionsprocessens Natur og sidste Produkt. Ved Geysirvandene oplostes atter Kiselsyren af de kulsure Alkalier og som Hydrat og bort- fortes. Vi finde den igjen i den afsatte Kiselsinter, men der- imod ingen Qvarts i Laugarfjalls forandrede Trachyt. Der er et andet mærkeligt Forhold, som forbinder den normaltrachytiske Sammensætning med Fumarollerets. Ved store Geysirs Thermesystem, hvor Fumarolprocesserne have paavirket og omdannet de under Geysirs Kiselsinterdannelscr liggende palagonitiske Tulfe, ligner det deraf fremgangne Furmaroller visse tætle Trachyter af jordagtig Grundmasse. Man maa paa selve Stedet opkaste sig det Sporgsmaal, om man kunde adskille dette Ler, naar det vel var udvadsket og torret, fra de forandrede traehytiske Varieteter; thi ogsaa disse fremtræde saaledes stribede og forskjelligtfarvede i visse Baand, og ogsaa i dem kunne ofte Kieskrystaller opdages. Massernes jordagtige Beskaffenhed bliver den samme. Over- hovedet maa man sporge: Hvorledes vil det geologiske Ud- seende blive af de Lokaliteter, hvor Fumarolprocesser have indvirket paa pyroxeniske og palagonitiske Stenarter, i en senere Epoke, naar Alt ved Processen Oploseligt er bort- fort, og om med Tiden det mere i Dybet Liggende blev blottet? Jeg tvivler, om man her kunde faa et meget anderledes inodificeret Billede end det, som traehytiske Bænke mellem mer eller mindre forandrede Trap- og Tullag frembyde. Thi, som strax skal vises, Fumarolprocessen gaar næsten til Om Islands trachytiske Dannelser. 109 de samme Grændser, hvad enten den paavirker trachytiske eller pyroxeniske og palagonitiske Masser. Nogle af Bunsen meddelte Analyser af Fumaroller kan jeg anfore til Begrundelse af denne min Paastand. Under Nåmarfjalls nordostlige Side ved Reykjalift NO paa Island er et af de Steder, hvor Solfatarerne fornemmelig kunne studeres. Et stort Antal kogende Slampole sprude her sit smudsige leragtige Indhold 10—15 Fod i Veiret og anhober det omkring Randene. Bunsen iagttog i en af disse Kjedler endnu Sporene af den i Dybet anstaaende pyroxeniske La- vastrom, der begrændser Solfatarerne mod NO, og hvoraf de danne det Lerslam, der opfylder de kogende Kjedler. Beregner jeg den Bunsenske Analyse (c) af dette Slam saa- ledes, at de tre sidstopforle Bestanddele, der kunne ganske bortfores af Massen, aftrækkes, da resulterer for det Tilba— geblivende en Sammensætning (d), der fast ganske ligner den af Fumaroler paavirkede Trachyts (b): c d Fumarolslam dannet af reduceret pyroxenisk Lava Kiselsyre 55.62 75.3 Lerjord 12.77 17.3 Jernoxyd 1.91 2.6 Kalkjord 1.56 2.1 Magnesia 0.36 0.5 Kali 0.43 0.6 Natron 1.18 1.6 100. Vand 5.53 Svovl 0,92 Svovlsur Kalk 3.45 Svovlkies 16.27 100. 110 Th. Kje r ul f En anden af Bunsen meddelt Analyse (e), Fumaroller, opstaaet af den palagonitiske Tuf, der danner Omgivelserne af Krisuviks Solfatara, SY paa Island, viser, paa samme Maade beregnet, en Tilnærmelse til samme Sammensætning, der bliver end nærmere, naar det belænkes, at Decompositions- processen oiensynligt her ikke bar naaet sin Grændse, og at endnu en stor Dtd af de overflodigc Mængder Lerjord, Jern- oxyd og Magnesia maa anvendes til Alundannelsen, der er saa almindclig ved de islandske fumarole Yirkninger. Ifolge Forchhammers Undersogelse *) af et „Hversalta (eller Alun) behbver denne Alun nemlig ikke mere Alkali til sin Dannelse, men er en Alunart, hvori Magnesia og Jernoxydul vikariere for Ivali eller Ammoniak i den almindelige Alun. Forchham- mers Analyser give folgende Værdier: Svovlsyre 35.16 Lerjord 11.22 Jernoxyd 1.23 Jernoxydul 4.57 Magnesia 2.19 Yand 45.63 100. For altsaa at udfore den omtalte Beregning, reduceres den hele Mængde Jern i II versal tet til Oxydul, og de til de respective Mængder i Hversaltet Lerjord =- 11.22 Jernoxydel = 5.68 Magnesia = 2.19 for Magnesia = 1.09 svarende Mængder aftrækkes af Fu- marollerets Bestanddele, som derpaa reduceres paa fbrnævnte D Oversigt over det kgl. Danske Videnskab, Selskabs Forhandlinger. 1842. P. 51. Om Islands trachytiske Dannelser. 111 Maadc, Den saaledes beregnede og reducerede Sammensæt ning af FuinaroIIeret bliver den under f anforte: e f Fumaroller dannet af palagonitisk Tuf reduceret Kiselsyre 49.84 66.8 Lerjord 26.78 28.2 Kal kj ord 0.38 0.5 Magnesia 1.09 , 0.0 ' Kali 0.26 0.3 Natron 0.10 0.2 Jernoxydul 5.73 3.9 Svovljern 1.53 100. Gips 0.55 Vand 14.95 101.22. Bliver 0 0 endnu mere af Lerjord og Jernoxydul eller Jernoxyd bortfort som svovlsure Salte, da vil Kiselgelialten slige, og Sammensætningsforholdet slutte sig nærmere til de foranforte (b og d). Denne Betragtning forer altsaa ved Sammenligningen af de reducerede procentiske Mængder i b, d og f, til det mærkelige Resultat, at Grændsen for Fumarolprocesscn er i alle Tilfælde et slærkt surt Silikat, der mer eller mindre nær- mer sig til den trachytiske Sammensætning. Normaltrachytisk Masse bliver kun lidet modificeret, medens de pyroxeniske og palagonitiske undergaa desto betydeligere Forandringer for at naa de samme Grændser som hin. Saa vidt altsaa de normaltrachytiske og normalpyroxeniske Masser falde ud fra hinanden som Yderledene for en lang Række, hvorimellein Blandinger af de sure og basiske Silikater ligge, i saa noie 112 Th. Kjerulf Forbindelse træde de atter ved Fumarolprocessen. Der viser sig her i det Mindre et af de Kredslob i Naturen, som det bliver mere og mere nodvendigt at paavise, om vi skulle kunne begribe dens evig ordnede Husholdning. For den nærmere Udvikling af Tilgangen ved disse Fu- inarolprocesser ved Solfatarer og Therrner afgive de Bun- senske Undersogelser et sikkert Grundlag. Processernes Gang ligger i Yexelvirkningen af Yanddamp, Svovlvandstof, Svovl- syrling og Kulsyre. Palagonitsubstants paavirkes af kogende Vand, af Kulsyre og af Svovlvandstof. Kogende Yand oploser Kiselsyre og Alkalier. Kulsyret Vand oploser alle Palago- nitens Bestanddele paa Lerjorden og Jernoxydet nær som surkulsure Salte. Svovlvandstofvand giver under Dannelse af enkelt Svovljern en Oplosning, der indeholder Kiseljord tilligemed Kalk -Magnesia -Natron - og Kali-Sulphydrater. Svovlsyren til Dannelsen af Alun og svovlsure Salte opstaar ved Svovlsyrlingens Oxydation paa Bekostning af Palagonitens Jernoxyd og ved Luftens Tiltræden. I Geysirvandene oplose de dannede kulsure Alkalier Kiseljord, der ved Fordampningen afsættcs som Sinter og Opal. Ved Solfatarerne, hvor Svovl- vandslof og Svovlsyrling spille Hovedrollen, optræde som nodvendige Produkter fornemmelig Svovl, Gips og Alun. Jernkiesens Dannelse i Fumarolleret bliver ligesaa an- skuelig. Ved Indvirkningen af Svovlvandstof paa Palagonit- substants dannedes enkelt Svovljern og alkaliske Svovlmetal- ler. Leret faar ved Dannelsen af hint den morke Farve, som man iagttager i Slampolene. De sidste oploses i Våndet og forvandles til Polysulphyrer , og disse kunne let oplose Spor af enkelt Svovljern. Ogsaa disse Oplosningers gronne Farve kan i Thermernes chemiske Værksted iagttages. Det oplostc Svovljern endelig berover de alkaliske Polysulphyrer visse Atomer Svovl og omdannes til Jern- eller Magnetkies. Om Islands traehytiske Dannelser. 113 Jernkiesens Forsvinden igjen af Fumarollerct beror paa Dannelsen af Vitriol og kulsurt Jernoxydul. Hvor pyroxeniske Masser — saaledes som Lavaen ved Nåmarfjall — paavirkes af de samme Agentier, kunne Pro- cessernc ikke have været meget forskjellige, da pyroxenisk Substants er fast identisk med vandfri palagonitisk. Den tra- ehytiske derimod tilbyder især Solfatarerne ikke mange Stoffe til Extraction eller Omsætning. Jernmængden anvendes til— dels til Kiesdannelse, og lidt af Baserne bortfores, fornem- melig Alkalier. Det er stottet til de af Bunsen meddelte klassiske Un- dersogclser, hvortil jeg forresten henviser, at jeg har kunnet lose Sporgsmaalet om visse islandske traehytiske Varieteters Natur. Jeg har sogt bestemt at paavise Dannelsen af de mærkelige qvartsforende Afændringer. Dernæst har det været mig vigtigt af Talstorelser at kunne paavise Tilstedeværelsen af det Forhold rnellem den traehytiske og den ved Fumaroler paavirkede pyroxeniske Masse, hvilket paa Island en og anden Egns geognostiske Udseende lod mig formode. Det geo- gnostiske Indtryk faar næsten altid til en vis Grad sin Beret- tigelse. Det er imidlertid den cherniske Undersogelse , man maa henvende sig til, for at faa bestemtere Svar. Men derfor er det, at endnu mangen Geolog vægrer sig for de paa exactére Maade vundne Resultater, fordi man har vænnet sig til at belragte de analytiske Bestemmelser som dode Talsto- relser, hvormed kun Hukommelsen blev overlæsset. Men med Tallene kan regnes. Karakteren af Islands Trapdannelser eller af de der trappeformigen over hinanden optrædende , u forandrede eller forandrede vulkanske Bjergarler, de være Tuffe eller Lavaer, giver sig i det Store som i det Smaa lilkjende ved en vis Monotoni i Configurationcn. Fjeldene optræde oftest med 8 114 Th. Kjerulf steile Afsatser, som fra Kysten seet eller fra Dalbunden række sig ensformigt til hinanden, saa langt Oiet naar. Nedentil læner sig dertil en Talus af Blokke og Grus, der trækker sig langs med de som Mure opstaaende nogne Klipper , paa hvis Yægge de forskjellige Tuffe og ældre og yngre Lavaarter og Mandelstene tegne sig som Baand. Oventil paa Fjeldryg- gene ere smale Plateauer oversaaede med Grus. Denne Terrænets Uddeling ligesom i Strimler er en Folge af Par- tiernes Oprykning eller Sænkning efter Spalter. De oftest dunkle Farver, Mangelen af Trær, hyppig af al Vegetation, forene sig til at fuldstændiggjore Billedet. Eller, som ofte paa Nordlandet, Terrænet aabner sig i brede græsrige Dale hvor Gronsværet gaar helt op paa de ligesom glatstrogne Sider, der kun overst vise det over den bedækkede Talus lidt opstaaende Fjeld som en Stribe, med Udsigt ud til Havet eller indad mod de stille med Asker oversaaede Plateauers Linie. Eller hvor de uhyre Jokler ligge paa Hoiplateauet ensomme som forladte Bygninger, ofte med lodret afskaarne Sider, der lobe i skarpe Vinkler, og med de hvælvede blanke Istag. Eller hvor de store brune TnfTormationers Taffelpartier ordne sig til skjonne Linier over vide vandrige Lavlande. Alt dette har en vis Monotoni, som ligger mest i Stilheden og Vegetationen, rettere en Storhed, en skjon Ro i Linierne. Med disse herskende Former for den islandske Natur kontrastere de moderne Vulkaner og de traehytiske Dannel- sers Scener. Her er ofte indenfor snævre Grændser et Antal saa bizarre Former opdyngede, at den ene ikke synes at faa Plads for den anden. Her er Alt skarpere tilskaaret og mere tilspidset og en grellere Modsætning i Farven. Ved de forste en morkere Vildhed paa Skuepladsen for Odelæggelsen, ved de sidstnævnte ofte et mangfoldigere varieret livfuldt Sceneri. Hvor meget venligere end Heklas morke Omgivelser Om Islands trachytiske Dannelser. 115 med dets skarpe Tufrygge, dets sprukne Kraterkegler , dets rode Slakker og mosgroede Lavastromme eller dets glindsende Asker og sortladne stivnede Hav af ny Lava — er ikke saaledes Tracliyterne ved Kalmanstunga langs Nordlingafjot. Et friskt Birkekrat sprætter op af den doleritiske Lava, der her med et ligeformigt Graat overdækker Dalbunden. Over de med hvidligt Mos klædte sprukne Lavabdlger skride He- stene med lydlose Trin, medens man tilvenstre paa den lige— som glattede og tilklappede Talus har det friske Smaakrat endnu fortsættende klatvis opefter og i Farven skarpt af- stikkende med det rode, brandgule eller violette, fine tra- chytiske Grus. Derover optræde de endnu faste lignende Dannelser i skarpe Former, Sukkertoppe og Tagrygge. Ven- der man sig derimod tilhoire, da mode her atter paa den anden Side af Dalen de gamle sorte Rækker af pyroxeniske og palagonitiske Stenarter i jævne, næsten trættende Linier. Jeg gjor opmærksom paa denne Lokalitet netop fordi de forskjelligtfarvede, ofte jordagtige, ved Fumaroler paavirkede Trachytdannelser optræde paa denne Side langs den de do- leriliske Lavaer begrændsende rivende Norålingafljot. Forholds- vis uforandrede normaltrachytiske Stenarter foruden tem- melig jernoxydrige klyvelige Klingstene anstaa tilligemed Breccier og Kontaktglasse paa Ryggen af den lille Fjeld- strækning ved Kalmanstunga; og fra dennes modsatte Side paa Affaldet mod den af opsvommet Ler fra Joklerne mel- kefarvede Hvitå er det, at jeg har medbragt Haandstykker af den qvartsforend Varietet 2. Fumarolprocesserne have saa- ledes havt betydelig lokal Udstrækning over Kalmanstungas fjernere Omgivelser. Det er at beklage, at de lose Bedæk- ninger baade her og paa det andet Sted i Nordlandet, hvor jeg fandt de qvartsforende Varieteter, forhindre Iagttagelsen af Kontaktforholdene. Det vikle være interessant at finde, om 8* i 1 6 Th. Kjerulf Om Islands trachytiske Dannelser. og hvorvidt de Trachyterne sædvanligt ledsagende basiske vandholdige Glasse liavde deltaget i Forandringen. Paa ingen af Stederne kunde jeg imidlertid se dem anstaaende eller lostliggende i Nærheden. Forholdene for Varieteten paa Nordlandet tydede paa, at denne der optraadte gangformig mellem de pyrxeniske Stenarters Lag. De normaltrachytiske store Masser optræde alleroftest, som bemærket, stokformige, saaledes enkeltstaaende ved Baula, eller rækkede til hinanden efter et vist Strog, som ved Kalmanstunga og Indridastaåir. Det er kun for hist og her isoleret optrædende trachytiske Bænke mellem mer eller min- dre forandrede pyroxeniske eller palagonitiske Lag, at jeg vil gjore Fordring paa Hensynet til den paaviste Mulighed af deres Dannelse ved Fumarolprocesser af hine sidste oprin- delige Masser. Det hermed efter Beregningen forbundne Tab i Substants er tydelig udtrykt i deres aldrig porose Consi- stents og pressede Udseende. Saadanne Bænkes geologiske Plads har med denne Forklaring ikke længere det Tvivlsom- rne, der folger med deres Henforelse til de ægte trachytiske Masser. Thi med Injectionsteorien maa man, hvor det gjælder sa a jordagtige Bænke, ikke gaa for gavmildt tilværks. Nyt Magazin for Naturvidenskaberne 8de Binds 2det H. III. Om Forholdene ved Monzoni og Predazzo i Sydtyrol. (Hermed et Udkast over Mondzoni og Profiler). Af Theodor Kjerulf. Der maa opstilles den billige Fordring til enhver Underso- gelse ad Erfaringens Vei, at den ikke skal lade forudfattede Theorier indflyde paa "Iagttagelsen , saaledes at denne ikke længer bliver nogen fri Iagltagelse, men en inden en vis Theoris Grændser hunden. I alle Naturvidenskabens Grene maa denne Fordring éfterfolges, men i alle dens Grene har det mer end en Gang lidet været Tilfældet, og maaske intet— steds mindre end i Geologien. Netop fordi der ved geolo- giske Undersogelser har været overladt Phantasien saa stort Spillerum, har Geologien saa længe ikke været nogen Viden- skab. Og om Grændserne for denne Phantasiens Raaden indsnævres, og de geologiske Iagttagelser blive geognostiske, 118 Th. Kjerulf optræde uforfalskede og uden Tilsætning, da forekomme de det forvænnede Sind usmagelige. Men det bliver alligevel cn Nodvendighed ved geologiske Undersogelser at lade Iagtta- gelser gjælde for det, de ere, at gjengive Forholde tro i deres eget Lys, og ikke at lade deres Linier fortrukne speile sig paa det krumme Speil, som Theorien ofte holder op for dem. Det bliver altid Tilfældet, at den stedse fremadskridende, vtd de mathematiske Videnskabers Tilslulten exaktere Lnder- sogelse i Geologten behover bestemte Fond af blot og bar geognostiske Iagttagelser. Uagtet derfor næsten enhver ge- ognostisk Undersogelse, fbrend den kan bringes til et bestemt Resultat, fbrst behover den chemiske Bearbeidelse, er det dog et stort Misgreb ganske at ville nedtrykke det store geo- gnostiske Fundament med de chemisk vundne Explicationer. Enhver dygtig Chemiker vil have opdaget, naar han fra sit Laboratorium vendte sig ud til den mægtige Fjeldnatur — forudsat, at han havde Oie ikke blot for det Minuliose, der indeslultes i et enkelt Mineral, men ogsaa for de store Træk, der tale gjennem Massernes Ordning og hele Bjergarters Ka- rakterer — at han ikke strax har fimdet sig tilretle overalt, hvor han dog havde medbragt Forklaringen. Af det naturlige Forhold selv reiser sig den Strid mellem Clierni og Geologi, der saa mangfoldig varieret har fundet Sted mellem Mænd af de forskjellige Fag, eller hos et og samme Individ, der ikke * vidste at udskifte Stemmeretten og lade hvert Fag faa sin. Men enhver Strid er frugtbringende. Nye Kræfter komme under den til at rores, og et eller andet Resultat vindes dog, om end kun et negativt. Det Uheldhringende er kun at ville slutte for snart fra det Enkelte til det Almindelige. Naar man har udfundel Tilgangen ved cn enkelt Proces og har læst Præget deraf i Naturens Aasyn ved enkelte bestemte Forholde, da har det været Misgrebet, at den opstillcde Theori Om Forh. v. Monzoni og Predazzo i Sydtyrol. 119 udstraktes til alle med disse sammenlignelige Forholde. Denne Fristelse til at udstrække Theorien over et storre Rum end der tilkommer den, er ganske almindelig og har hort hjemme i Geologien. Det er her Aanden, som vil raade over den fjerne Tid og se sig selv stor i sit Herredomme. Men det er en falsk Tanke, hvormed man smigrer sig selv. Man har i Virkeligheden ingen klar Oversigt vundet fra et hoiere Standpunkt, og har tabt den Klarhed, hvori man ellers kunde beskue det Mindre. Den lange Erfaringens Vei rnaa utrætte- ligt forfolges. Det er bedre at afstikke sig Grændsen og Skridt for Skridt undersdge et nok saa lidet Feldt efter alle Retninger. Udsigten til det Fjernere ér derfor ikke sperret. Tvertimod aabner den sig hist og her under Undersogelsernes Gang og viser sig i et bestemt Lys, som en Mulighed. Yed denne Fremgangsrnaade vindes altid fremad; det er som at hugge sig Trin for Trin til Fodfæste op efter et Fjeld, medens den forbliver uvirksom, der altid fra samme Sted nedenfra eller ovenfra kun skuer derhen. Naar det fordres, at Theorien ikke skal indflyde paa Iagttagelserne, da kan imidlertid ikke dette forstaaes derhen, at den lagttagende skal ryste al Theori af sig, for ikke at staa under dens mulige Indflydelse. Det er en bekjendt Sag, en Iagttager kan tro sig selv at være ganske uhildet, han modtager dog et Indtryk af hvert enkelt Forhold, og under dette Indtryk iagttager han videre. Det er en Umulighed for enhver videnskabelig Undersogelse ikke at beholde visse af egne eller Andres Aand udsprungne Anskuelser som en ledende Traad, ellers vilde den forvilde sig mellern Mængden af Kjends- gjerninger, der opdynge sig til alle Sider. Det er en stor Misforstaaelse, at man i Regelen skulde være bedre udrustet til en Undersogelse med et Sind for denne som en tabula rasa. Det er tvertom Tilfældet, at jo mere man har forberedt 120 Th. Kje rut sig til den ved Kundskaben om og Indgaaen paa Andres ud- viklede Anskuelser derom, desto bestemtere bliver Ens Op- mærksomhed henvendt. Man maa kun vide paa rette Sted at frigjdre sig fra ethvert Indtryk, der ikke er det, som man selv i Sandhed faar. De enkelte Iagltagelser ere alle Talstor- relser, men de kunne ikke og blive heller ikke suminerede uden videre — det gaar som i en Sandsynlighedsberegning, de faa ikke alle lige Stcmmeret. Hvor indskrænket derfor end Raaderummet kunde synes en Geolog, naar han vil fyl- destgjore Fordringen paa de blotte Kjendsgjerninger sanddru fremstillede fremfor alt Andet, saa bliver dog her nok tilovers. Thi med en kaotisk Masse af Kjendsgjerninger kan Ingen være tjent, hverken Geolog eller Chemiker. De maa ordnes, og Enhver ordner dem allerede i selve Iagttagelsesoieblikket efter Indtrykket. Det gjælder altsaa at kunne opfatte Naturens Billede. Men enhver af de stbrre, endnu ikke loste Opgaver, der béskjæftige Nutidens Geologi, optræder som et Sporgsmaal under saa forskjellig Form og med saa forskjellige givne Storrelser, at det desværre ofte endnu er Tilfældet, at den snævre og ihærdige Theori kan paastaa at se kun hvad den skulde se. Den blotte Iagttagelse bliver derfor vigtig, da den afgiver det uforstyrrelige Stof for de videre Arbeider. Den Theori, hvorom Iagttagelserne for en stor Del have ordnet sig, viser sig siden ofte forkastelig og faar ingen Be- stand. Ikke saa med selve Iagttagelserne. Naar derfor The- orien kun er en ledende Traad, kun Standpunktet foran og Lysvirkningen i et fuldstændigt Billede, da har den Liv endog efter at den er falden, fordi den gav og giver Fremstillingen Liv. Thi det er ved Fremstillingen, at Iagltageren skal virke paa de Andre, for at give dem et vederkvægeligt Indtryk ogsaa for Aanden — og ikke blot en Sum af Viden, der, Om Forh. v. Monzoni og Predazzo i Sydtyrol. 121 sammenholdt med Itvad vi skulde vide eller ville vide, altid bliver ringe og ofte usikker. Saadanne Betragtninger maa, synes mig, paa en forste Vandring i Sydtyrol, dette navnkundige Stridsfeldt, hvor saa- mange Geologer og Chemikere fra den storartede Naturs pragtfulde Opslutninger have hentet de srnaa Vaaben mod hinanden, naturligt paatrænge sig enhver Geognost, af hvilket Parti han end er, — eller om han er af aldeles intet Parti, men det er ham kun om Sandheden og om et tydeligt Begreb at gjore. Mine idetmindste vare de under Vandringen over Seisseralp, hvor jeg forst betraadte de især siden Leopold v. Buchs Arbeider saa besogte Omgivelser af Fassa og Fleims. Bet er hos enkelte Geologer en slet opfattet Hoiagtelsens Art den at ville indtil det Sidste kjæmpe for hver enkelt af Mesterens Anskuelser, naar han selv i sit Udkast over Naturen kun har brugt dem som en Stemning over det Hele, medens Linierne i Billedet forbleve uforfalskede. Det er for de Yngre en langt værdigere Efterfolgen i Mesterens Fodspor, om de kunne finde det Liv og den Bigdom i Forholdene, og uagtet alle Forudsælninger behandle dem med den sanddru Varsom- hed, der giver Fremstillingen det rette Liv. Det maa for Enhver, der er istand til at folge Gangen af en geologisk Fremstilling og samle de deri givne Træk til et Billede, være paafaldende, hvor klart og bestemt og levende dette fremtræ- der i de v. Buchske Skildringer af Sydtyrol — saaledes at den Fremmede ganske kjender sig igjen paa Stedet ved Er- indringen om det Billede, han kun fik gjennem Fremstillingen. Theorien modificeres eller falder med Tiden, men Billedets store Træk forvidskes ikke, fordi der er en vis Kausalforbin- dclse mellem Forholdene, som ikke undgaar Mesterens, skjont altfor ofte den ivrige Discipels Blik, og naar denne er grebet, da er dog Billedet grebet i sit Væsen. Dette gjælder ikke / 122 Th. Kje r ul f om Leopold v. Buch alene, men om Andre af de ældre Mestre ogsaa af ganske forskjellige* Anskuelser. Det lilhorer hos de Yngre kun Lærlingens indskrænkede Kreds at fordomme den ene Modsætning for selv at fortabe sig i den anden. Det tilkommer derimod den værdigere Forskning i de hinanden negerende Modsætninger at soge det Bestaaende, der forbinder dem — og fra den fremskridende Forsknings Standpunkt op- loser dem. Naar man i Nærheden af Klausen forlader Eysachs dybt indskaarne Rende, der opslutter det til de ældre krystalliniske og palæozoiske Grupper borende Grundlag for den i Sydtyrol optrædende Repræsentant for Trias, og stiger over Seisseralp ned til det med det forste omtrent parallelllbbende, men ikke saa dybt nedgaaende, berornte Fassas Dalfore, da har man paa denne korte Vandring et Profil, hvori de mest karakte- ristiske Led af de yngre Dannelser optræde. Hoveddalen er ved Klausen indskaaret i Grundfjeldet til en Hoide af mellem 1400 og 1500 Wiener-Fod. Over de glimmerige og chloritiske Skifere ligge ved Kolman strax under Trostburg de mægtige rode quartsforende Porphyrer, opstigende i flere Terasser med svagthvælvet Overflade til henimod 2000 Fod hoiere. Medens Vinstokken, Ferskenen og Valnoddetræet prangede nede i Dalen, staar her endnu Hvede og Mais frodigt i de bolgende Agre. Derpaa kommer over Kastelruth den rode Sandsten med Mergel og Gips, og derover de tyndskiktede lyslfarvede Kalkskikter, indtil disse skjules paa de steile Holdninger under Uren af de nedstyrtede morke Augitporphyrer, der have aabnet sig Lysninger mellem den fintformede Lærkegrans ellers tætstaaende Stammer. En- delig, hvor denne slipper, optræde hine selv ofte som Man- delstene især med Kalkspath og skjonne Analzimer — og man vandrer paa Seisseralps gronne Enge i en Hoide af mod Om Forh. y. Monzoni og Predazzo i Sydtyrol. 123 5000 Fod snart over blegblaa tyndskiktet Kalksten, snart over sorte augitiske Tuffe og formelige Slakker Cv- Buch bruger med fuld Ret Benævnelsen Rapilli) op i de enkeltstaa- ende Alpeurters Regioner, medens tilhoire de endnu til 7- — 8000 Fods Hoide stigende Dolornitvægge af Schlern oprage i fryg- telig steile Masser, ofte spaltede fra Overst til Nederst til Taarnbygninger. Scenen er her en anden. Medens man en Sommerdag mod Iloslaatten herovenfra ser ned i det klare Dyb nedenunder, hvor Eysachs Hoveddal næsten forsvinder som en Sprække, og endnu erindrer Stilheden af en Vandring langs de praglfulde rode Porphyrklipper, den lystige Lovskov med Solskinnet i den sandige Vei, hvori Gruset fra Klipperne ligger, dernæst de smaa Landsbyer med de skinnende hvide Huse og de naive Fresker paa de kalkede Vægge og den fromme Hilsen for Helgenbillederne i Forbigaaende — eller videre den sodlige Duft af Naaletræerne og de smaa nedstyr- tende Elves lysegronne Vand — er man her i de af Naturen stillere Regioner omgi vet af syngende Folk, der afslaa det korte Græs, og i det Fjerne mode Otschthalers og Ortlers blinkende Gletschertog det blændede Oie. Nedblikket i Dybet forsvinder omsider, og der er en Situation under de takkede og forrevne Dolomitmure, naar de ligge sorte i Skyggen, som under en opkneisende Væg af morke Basalter ved Hvitå paa Island, hvor de græsrige Lavlande strække sig milevidt hen, og det blaa Fjernes Fjeldmasser dukke ligesom pludse- ligt op af dem uden Mellemgrund. Thi Mellemgrunden og Vegetationen ligger her begravet i Dybet. Efter at have tilbragt Natten i en Alpehytte, hvor den Reisende endnu kan hjælpe sig med Hoilydsk, forfsætter man sin Vei, der kun bliver lang ved de mange Opfordringer til noiere Undersogelse, der overalt mode En tilhoire og tilvenstre. Efter de augitiske Tulfe ved Mahlknecht vandrer man alter 124 Th. Kje r ul f under de vældige lagdelte Mure af Seisseralps Dolomit med den her nedentil blottede Ihinanden-Griben af Dolomit og Augitporphyr, og kan iagttage den sidstes Yexel med Tuf og Mandelsten i den knivskarpe Eg, der danner Yandskillet mellem Durons Dalfore til det romanske Fassa og Kilderne for Salta— riabækken, der styrter mod den tydsktalende Grodnerdal. I Nærheden kneise de endnu mægtigere Kalk -og Dolomitmasser af Palatsch, graa og skåldede og med Styrtninger fra 1000 til 2000 Fod. Morgenskyerne dele sig. Her balle de sig sammen til store Klumper, som trykke over disse Taarnbyg- ningers Hoveder; her glide de som gjennemsigtige Slor forbi deres af den forste Sol belyste Yægge, og Skyggerne svæve da lette over de gronne Alpeenge nedenunder, paa hvisFort- sættelse henimod Grodnerdal Lærkegranens Bælte atter an- giver sig ved enkelte Klynger af Trær, der synes at soge Ly i Terrænets Fordybninger. Langs den skummende Duron stiger man nu hastigt nedad over de samme Melaphyrer og Mandelstene og langs med de paa venstre Dalside optrædende mægtige brunlige og gronlige Tuffe, der indeslulte Brokker af Melaphyren, og som man har kaldet doleritiske efter dens ved den ofte ligekornige Conglomeration halvkrystallinske Udseende. Endelig indskyde derunder, svagt heldende indad mod de store Masser, de samme Skikter , som man iagttog under Opstigningen, forst Kalksten og Mergel med derimellem underordnet optrædende Kalksandstene, siden den rode Sand- sten under Campidello i Fassa. Saa dybt som til den rode Porphyr er Dalen her ved omtrent 4600 Fods Hoide endnu ikke indskaaret; denne optræder forst sydligere ved Predazzo, hvor Dalbunden paa den korte Strækning allerede har sænket sig til 3200 Fod, eller allsaa omtrent i samme Niveau som det, hvori man forlod den ved Kastelruth. Dette er Indtrykket, hvormed man betræder Fassadalens I Om Forli. v. Monzoni og Predazzo i Sydtyrol. 125 beromte Grund, der efter den navnkundige, nyligt afdode Forsker indeslutter Noglen til Opslutningen af Alpernes For- holde, og det er med en ligesaa meget ved Vægten af et saadant Udsagn som ved de mægtige Forholdes egen Styrke skjærpet Opmærksomhed, at man vender sig til det ofte mis- kjendtc Monzoni eller til det, som han med storre Haardhed har ud trykt sig, a f Ikke-Kaldede saa ilde tilredle Predazzo. Lokalundersogelserne af Monzonis og Predazzos Syenit og Granit maa jeg forudskikke en noget noiere Betegnelse af de med dem forbundne omgivende Bjergarter, der alle op- træde i Profilet over Seisseralp. Quartsporphyren, den rode Porphyr, folger i Dan- nelsernes Række over Alpernes sydlige Affalds Lerglimmer- skifere. Efter Karl Trinkers1} Undersogelser er det en uomstodelig Kjendsgjerning, at Lerglirnmerskiferen danner Porphyrens Liggende, saavidt Forholdene kunne udforskes. Navnet Quartsporphyr er taget af de i den rodbrune til cho- coladebrune feldstenagtige Deig liggende hatvgjenncmsigtige Quartskrystaller, der vise den hexagonale Soiles Konturer paa Brudfladerne af Haandstykket. Store T vi llingkry staller af kjod— rod almindelig Fjeldspath ere ofte udskilte af Grundmassen, eller rodlighvid perlemorglindsende i enkelte Krystaller. Hertil komme omstroede sorte, i tynde Lameller brune, Gliinmer- blade. Disse synes at hidrore fra Hornblænde, der ogsaa sjelden og utydeligt begrændset hist og her kan iagttages i Grundmassen, naar de nemlig ikke ligge tynde og minulibse, men sammensætte smaa i Længden udtrukne Skiver. I forste Tilfælde ere de maaske oprindelige, præexisterende i den D At finde i de udgivne beretninger over de afholdte Generalforsam- linger „des Vereines zur geognostisch-montanistischen Durchforschung des Landes Tyrol und Yorarlberg.“ 126 TIl Kjerulf Masse, der afgav Materialet for Porphyren. Man kunde bruge Benævnelsen finkornig Granit, om ikke saavel paa store Stræk- ninger Mangelen af Glimmer, som fornemmelig Porphyrens Strukturforhold karakteriserede den anderledes. Man kan, især i dens ovre Partier, som naturligt efter det der sted-jy fundne ringere Tryk, iagttage foruden Tilnærmelsen til Af- deling i Bænke dens tydelige cellulære BeskalFenhed ved Blærerum, der beholde Paralellisme. Saaledes er Forholdet skjont udtrykt i Klipperne over Trostberg ved Kolman. L. v. Buch har erklæret, at de rode Sandstene, som indtage Plad- sen over den, aldrig findes vexlende med den. Jeg kjender intet Faktum, der modsiger denne Iagtagelse, skjont jeg overalt har seet mig om efter lignende Tuffe for den som de, der ledsage de yngre augitiske Porphyrer. Man finder derimod breccieartede Conglomerater midt i de rode Porphyrers Masser. Det er min Mening, og mer end Formodning, at et tid- ligere granitisk Underlag har afgivct Hovedmaterialet for de rode Porphyrers Masser. Disse ere oiensynligt kiselrigere end de augitiske Porphyrers. De graniliske Bestanddele, Til- stedeværelsen af Quarts og Trisilikatet i Orthoklas, Bjergartens Egenvægt, der ikke naar op til den for sidstnævnte Porphyrer af L. v. Buch bestemte C= 2.750), Alt udtaler dette med Bestemlhed, og det kan derfor forudsiges, at dens Gjemiem- snitssammensætning vil komme nær Graniternes og findes at være et mer end neutralt Silikat. I Trinkers „dioritiske“ Af- ændringer, der optræde hyppigst ved den rode Porphyrs Grændser mod Lerglimmerskiferen, vil man finde dennes Ind- flydelse paa hin. Thi ved Sammenblandingen rnaatte et det pyroxeniske nærmere staaende procentisk Forhold af Bestand- delene opstaa. Dette kan paa Forhaand udsiges, uagtet de chemisjke Undersogelser endnu ikke have afgivet det bestemte Grundlag for de sydtyrolske Bjergarters Sammenligning. Den Om Forh. v. Monzoni fg Predazzo i Sydtyrol. 127 milde Lerglimmerskifer, Naumanns Phyllit, er ikke kiselrig. En af mig i Bonn analyseret Lerglimmerskifer, der tilhorer en Række af sammenlignende Undersogelser over Lerskifer og Glitnmerskifer, fra Haarleigen paa Hardangerfjeld viste folgende Sammensætning: Kiselsyre 53.500 Ler jord 19.559 Jernoxyd 13.096 Magnesia 3.710 Kali 2.655 Natron 2.888 Tab ved Glodning 4.091 99.49 Disse Lerglimmerskifere, hvis gjennemsnillige Sammensæt- ning uden Tvivl er kun lidet mindre konstant end deres mi- neralogiske Karakter, ville altsaa tilbyde den surere Porphyr en basisk Masse, hvoraf ved Blandingen en Tilnærmelse til den sidste maatte resultere. Nærmere analytiske Undersogelser ville bestemtere kunne opklare disse Forhold, ligesom de ved Sporgsmaalet om Forklarligheden af udskilt Quarts maa læg- ges til Grund. Rod Sandsten bedækker Quartsporphyren. Hvor denne mangler, optræder den over Lerglimmerskiferen (Trinker). Man finder i den Porphyrens Bestanddele igjen. Snart af grovere Korn, snart ganske finkornig. Ofte kalkholdig. Skikt— og Klyvningsfladerne ofte tæt besatte med smaa glindsende Glimmerblade. Disse ere Kaliglimmer, medens de i Porphyren optrædende brune ere magnesiarige. Magnesiagehalten er altsaa enten af dem udtrukket, eller Kaliglimmeren er dannet i Sandstenen selv. Kaliglimmers Dannelse (paa vaad Vei) pseudomorph efter Feldspath er nylig paavist. Muligheden 128 Th. Kjerulf af den sidste Dannelsesmaade bliver derfor at medtage i Betragtningen. Det er i denne oftest rode Sandsten med de dertil horende Kalkstene og Mergler at Murchison har erkjendt en ægte Repræsentant for broget Sandsten i den sydtvrolske Triasgruppe. Underordnet forekomme ogsaa i de ovre Skikter stærke Gipslag. Bi turn in ose Kalk skikter med Mergler og rode glimmerrige Kalksandstene. I disse Lag erkjender Mur- chison Bepræsentanter for Muslinghalken. Da der ved Schlern og Seisseralp ogsaa i de disse Skikter bedækkende rode Mer- gelskikter er fundet en Repræsentant for Keuper, og dertil endnu Juradannelser optræde over Triasgruppen , har man altsaa i disse Omgivelser en fuldstændig Ledfolge. Augitporphyr skulde her folge, forsaavidt den kan anvises en bestemt Plads i Dannelscrnes Række. Den ind- tager en Plads altid over de foranforte Led, hvorimod den endnu tidt bedækkes af Kalk og Dolomit, som den ogsaa ligesaa ofte gj en nemsæ tter til de hoieste Spidser. Saaledes paa Schlern og i Monte Yiezena ved 8000 Fods Hoide. Op- mærksomheden kan ikke nok henvendes paa dette Forhold, hvorom jeg. nedenfor skal tilfoie mere» Dolomitens frygtelige Opspaltning hidrbrer fra tildels virkelig fy I d te Spalier. Herfra de lose augitiske Stene, der saa ofte ved Farven afstikke mod de lysere dolomitiske i den opstablede Ur under Doloinitvæg- genc og navnlig under dens Klofter. Disse morke Porphyrer ere karakteriserede ved udskilt Augit, oftest zirligt enkelt krystalliseret, undertiden i Tvillinger; dernæst ved hvid Feld- spath, der efter Delesses Undersogelser er Labrador, og ved Mangelen paa Quarts i Grundtuassen. Augitporphyrerne ere ogsaa, hvad allerede Egenvægten angiver, basiske Silikater, hvor ingen fri Quarts kunde optræde. Kun i Mandelstene Om Forh. v. Monzoni og Preclazzo i Sydtyrol. 129 optræder sjelden Quarls som Carneol i Blærerummene; men dette er et ganske andet Quartsens Forhold, Jeg har paa mangfoldige Steder fundet Augitporphyrerne i noie Forbindelse med Mandelsten, Brecie og Tuf, og maa ganske underskrive det af de Trinkerske Iagttagelser udgangne Resultat, at den egentlige Melaphyr kun har en ringe rumlig Udstrækning i Forhold til Melaphyrbreccierne og de dole- ri tiske Sandstene. De au gi tiske Tuffe staa, forsaaavidt de hyppigt be- dække Augitporphyren, i samme Sammenhæng med denne som de rode Sandstene med Quartsporphyren. De ere begge fremgangne af Porphyrerne. L. v. Buch bemærker, at den rode Sandsten hænger i den Grad genetisk sammen med Quartsporphyren , at udmærkede Geognoster have betragtet Porphyren som en Sandstenen underordnet Bjergart, og at erfarne lagttagere have med fuld Ret kaldt den Porphyrens Angiver. Det samme Forhold bestaar mellem de saakaldte doleritiske Sandstene og Augitporphyren. De ere disses Tuffe. Et andet geologisk Sammenhæng mellem disse Bjerg- arler vil i Tyrol ingen Geognost opdage. Det er med Skikter af denne „doleritiske“ Tuf, at de pctrefaktologisk mærkelige Wenger- og Cassianskikter vexle, i hvilke v. Klipstein har sogt en Repræsentant forLias. Man har ogsaa brugtBenæv- nelsen Ilalobie-Sandsten. v. Buch ogMurchison have erklæret dem for Tuffe — med de Modificationer i Begrebet som den mere plutonske eller mere vulkanske Theori fastsættcr — og med dem maa alle Geognoster samstemme, der have iagttaget submarine Tuffes Forholde. Med Hensyn til Forvirringen ved Cassianskikternes petrefaktologiske Opforelse gjælder Murchi- sons simple Bemærkning, at de saakaldte „St. Cassian-Forste- ningcr samles i Bække, der styrte ned fra Jura- og Trias- 9 130 Th. Kjerulf dannelsers Iloider,w som et Fingerpeg for Petrefaktologer og som en Advarsel mod Samlere. Kalk og Dolomit folger som Juradannelsernes Repræ- sentant. Betegnes, som paa det af den geognostiske Forening over Tyrol ogVoralberg udgivne udmærkede Kart, de forrige Kalkskikter som midlere Alpekalk, bliver delte Led ovre Al- pekalk. Kalken bar Jurakalkens skjonne Consistents og er ofte krystallinisk. Doloiniten er længst bekjendt af v. Buchs anskuelige Beskrivelse. De karakteristiske Druser af Bit— terspath optræde imidlertid ikke altid, hvor Kalken er allerede dolomitiseret. Det overalt tydeligt udtalte Forhold mellem den ovre Alpekalk og den derhen horende Dolomit paa den ene Side og Augitporphyrerne paa den anden bragte naturligt den store Forsker til at slutte til Doloinitens genetiske Sam- menhæng med de sidstnævnte. Og neppe vil en saadan i Naturen selv udtrykt Sammenhæng kunne undgaa nogen sam- vittighedsfuld og fordomsfri Gjennernforskning, ihvorvel Hy- pothesen om Kalkens Doloinilisation ved i den indtrængende, med de augitiske Porphyrer folgende, Magnesiadampe allerede fra forste Haand synes vovet. Saalænge imidlertid de natur- lige Forholde forblev uforvandskede, kunde Hypothesen gjælde som et Fingerpeg til Forklaringen af en paavist Forbindelse mellem de to Bjergarter. Men hvor ofte have ikke Forhol- dene under ivrige Disciplers Hænder maattct lide for at understotte end mere phantastiske Udsinykkelser af den op- rindelige Theori! Murchison erkjender, at Dolomitisationens Aarsag har virket ikke alene i lodret og skraa Retning, men ogsaa over store Strækninger horizontalt, forandrende hoiere Skikter og ladende de derunder sig befindende forholdsvis uforandrede. Delte Forhold, der r.eppe kan undgaa Iagttagere, er erkjendt af flere ældre og yngre Forskere. Man har deraf villet udlede Dolomitens Dannelse paa Stedet selv ved Nedslag. Om Forh. v. Monzoni og Predazzo i Sydtyrol. 131 Af denne Mening er Pasini, Zeus ch ne r og, som det synes, Facchini. Det er dernæst paavist, at Porphyren ikke overalt har dolomitiseret Kalken. Man har endog villet, at Syeniten skulde have dolomitiseret Kalken ved Predazzo, fordi Augit- porphyrens Opstigen ved Syenitens Grændser ganske havde undgaaet Opmærksomheden. Der er blevet gjort Vold paa Naturen. Man har paa begge Sider ensidigen anfort kun det Bevis af Naturen, hvormed man var tjent for Theorien. Hovedsagen er, at Kalken er paa store Strækninger dolomi- tiseret, at den har optaget kulsur Magnesia. Men hvorfra skulde den store Mængde Magnesia — om bunden til Kulsyre eller anden Syre fra forst af gjor her Intet til Sagen — let- tere komme end fra de magnesiarige augitiske Porphyrer? Jeg maa her paapege et Forhold, som jeg ved dette Sporgs- maals Behandling endnu ikke har seet tilborligen paaagtet. Naar man har overbevist sig om de augitiske Tulfes forholds- vis til Augitporphyren end storre Udbredelse, og om de forstes (de saakaldte doleri tiske Sandstenes) Plads og foran- drede Natur, kunde man da ikke, saalænge ikke Undersogel- serne vise anderledes, antage, at den Dolomilen tilforte Magnesia for en stor Del hidrorte fra dem? Gjennemsnitsana- lyser ville her gjore Udslaget. Kan der paavises cn nogen- lunde konstant magnesiafattigere Sammensætning af de dole- ritiske Tulfe end den almindelige af de friske Augitporphyrer, da har Udsigten til Forklaring ad denne Vei en vigtig Stolte. Men Sporgsmaalet bliver endda om Tiden og Maadcn — om under det gamle Havs Dække eller om ved langsomt sted- fundne Omsætninger. Og er et saadant Forhold paavist, og der er fundet for en dolomitisk Kalkstens Dannelse i en anden Lokalitet og under vidt forskjellige Forholde en anden Proces, da er det ikke nodigt at underlægge de tyrolske denne sidste Forklaring for derved at komme i Splid med det geognostiske 9* 132 Th. Kjemi f Indtryk; men Naturen har her, som ofte Chemikeren, brugt to forskjellige Methoder for at levere lignende Produkter. Naar for de Dolomiten ledsagende Bjergarters Vedkom- mende de analytiske Undersogelsers Material bliver storre, vil det ogsaa blive lettere, udgaaende fra bestemte Talvær- dier at finde en sikrere Vei mellem de mange Erklærings- maader for Dolomitens Dannelse, som endnu kan gjore Valget uvist. Pseudomorphosér af Bitterspath efter Kalkspath synes ligetil at angive Forandringen paa vaad Vei. Det i Våndene oploste Magnesiabicarbonat greb med sin halvbundne Kulsyre en Del af den kulsure Kalkjord, omsatte den til Kalkbicar- bonat, som oplost bortfortes, medens den tilsvarende Del kulsur Magnesia forbandt sig med Kalken til det uoploselige Dobbeltsalt. Bischof udstrækker, som bekjendt, denne For- klaring til Dolomitens Dannelse, efter at have underkastet de ovrige Dolomittheorier en udforlig Kritik1). Forchhammers Undersogelser ville finde Dannelsesmaaden i kalkforende Kil— ders Indvirkning paa Havvandets Magnesia, og disse Under- sogelser ere maaske endnu ikke sluttede. Imidlertid bliver den af Haidinger og Morlot, nærmere af Favre og Marignac udviklede bekjendte Theori endnu den, der efter Undersogelsen af de store Forholde maa synes mindst utilfredsstillende, da den ikke opgiver den i Naturen udtrykte Forbindelse af Do- lomit med Augitporphyr og navnlig med den sidstes Tulfe. Bischof har med sin sædvanlige Skarpsindighed gjort den vigtige Indvending mod den Marignacske Theori, at de af de vulkanske Gaser producerede Syrer vilde have udtrukket ikke blot Magnesia af de augitiske Stenarter, men ogsaa navnlig Jernchlorid og svovlsurt Jernoxyd, hvilke omsættes ved kulsur Kalk. Betydelige Kvantiteter af Jernoxydhydrat maatte derved O Lehrbuch der chemischen und physikalischen Geologie. II. Cap. 15. Om Forh. v. Monzoni og Predazzo i Sydtyrol. 133 være Dolomiten iblandede. Jeg har værel opmærksom paa dette Forhold, og det overraskede mig mod Forventning at tinde Hyppigheden af jernoxydhydratrige Dolomiters Optræden endog i storre Masser. De fortlobende brede gulrode til brungule Baand, der saa ofte tegne sig paa de dolomitiske lodretopstaaende Yægge, ville neppe ganske have undgaaet nogen Iagttager, og det er let under Vandringen langs disse af Urens lose Blokke at overbevise sig ved Haandstykker. Ved Gerolstein i Eifel, hvor man i Pfaffenkaules gamle Krater med dens Lava og Grus og i de den omgivende Dolomitmure har et Stykke Tyrol i det Mindre, har jeg ogsaa iagttaget Tilstedeværelsen af Jernoxydhydrat i Dolomiten, skjont her ikke karakteristisk. De af forskjellige Reisende fra Tyrol udsogte og medbragte Haandstykker vise derimod naturligt sjelden en saa jernrig Masse, da det for Chemikerne og Sam- lerne gjaldt at have „renea Specimina af Dolomit, og derfor de hvidere udvalgtes. Man ser ikke altid Naturen, som den er, igjen i Samlingernes Skuffer. Saalærige maa imidlertid i denne Sag nodvendigt endnu strides frem og tilbage, indtil ved et vist Antal omfattende Bestemmelser det faste Grundlag er givet, som endnu uagtet alle Undersogelser mangler, men som i den kritiske Bearbeidelse er nodvendigt for, naar Stri- den forvirrer sig, at kunne tilbagefore den hver Gang til et almindeligt gyldigt Udgangspunkt. Thi er man ikke enig om Noget, da kan man heller ikke fornuftigvis strides. De geognostiske Forholde og Bjergarternes gjennemsnitlige Sam- mensætning er her det, hvorom man forst maa enes. De tætte lysgraa Kalkskikter, der ofte over Dolo- miten indtager den hoieste Plads, og som man fra det Fjerne paa Grund af de ligesaa groteske Former forvexler med Do- lomit (Trinker), tilhore ligeledes Juradannelserne. I det sydlige Tyrol optræder denne oolithiske Kalk over Dolomiten. 134 Th. Kjerulf I Roveredos Omgivelser og mod Garda komme derover endnu yngre Lagfolger, Italienernes Scaglia, repræsenterende Kridtgruppen, og fornemmelig i det Yicentiniske endnu ter- tiære Dannelser. Af Pasinis Undersogelser fremgaar, at de i det Sydlige optrædende Basalter gjennemsætte Scaglia. I det Nordligere forekomme augitiske Gange indtil Hoider af over 8000 Wiener-Fod, gjennemsættende Dolomit og Jurakalk. Men om de virkelig ere yngre end Kridtet, vil blive vanskeligt at paavise, forst fordi de hoieste Spidser ofte ere utilgjængelige, dernæst fordi Led af Kridtgruppen neppe her i det Nordligere ville findes udviklede. Forsaavidt Polypariekalken (Fuchs) tilhorer Kridtgruppen, og de paa Schlerns Tinder over de mægtige mere masseartede Dolomiter liggende rodlige Skikter blive at regne dertil, er det at undersoge, om de overst paa Schlern anstaaende augitiske Masser ogsaa sætte helt op gjen- nem disse. Det er inellem de her opregnede Bjergarter, til hvis karakteristiske Led jeg har knyttet nogle nodvendige Bemærk- ninger, at der i Fassa- og Fleimserdal opstikke Partier af Syenit og Granit, uventet og under mærkelige Forholde, medens man forst længer sydligt atter træffer Grundfjeldets Granit med de samme krystallinske Skifere, som ledsagede den paa hin Side Triasens Udvikling nordenfor ved Sterzing. Jeg maatte i Almindelighed betegne disse syenitiske og gra- nitiske Partiers Omgivelser, for jeg kunde gaa over til deres mer lokale Beskrivelse. M o n z o n i. Yed Vigo, hvor jeg har taget Kvarter for at undersoge Monzoni, aner man ikke dette syenitiske Fjelds Nærhed. Der er her et herligt Skue opefter Fassadalen mod Fontanaz og Compidello. Fra den opryddede og dyrkede Dalbund, hvor Om Forh. y. Monzoni og Predazzo i Sydtyrol. 135 den gronne gletscherfarvede Avisio slynger sig, hæve sig Fjeldene paa begge Sider i de skjonneste og rnangfoldigste Former. Tilhoire over de lange med læt Naaleskov bev.oxede Heldninger Sasso di Loehs lyse Kalk og Dolomit i murlig- nende Kolosser, hoiere opefter Dalen Giumellas og Colpelles sorte augitiske Masser med skarpe Former og gronne Alpenge hængende mellem den nogne sorte Stenart paa de stærkthel- dende Sider — tilvenstre de ioinefaldende rode Kalksandstene med lange Skiktlinier under Sasso di Mugoni. Over de blaa Toner af Daldybet i det Fjerne, hvor det svinger i en ret Vinkel mod Ost, komme atter hængende Alpeenge — og en- delig over disse overst mellem Fassadal og Grodnerdal de uhyre enkeltstaaende og vildtforrevne Dolomitbygninger ganske nogne, lysegraa til hvide i Farven og ligesom halvgjennem- siglige i Fjernet ved de mellemliggende tyndere Luftlag. Under en dybblaa Himmel i klart Veir slraaler Alt dette i en Pragt, som bliver ubeskrivelig — de hvide Dolomiter blænde fast ligesaa stærkt som Snemasserne paa deres Tinder og i Klof- terne — dertil de forskjellige Farvemodsætninger og en Ele- gants i de alligevel saare mægtige Linier, der i hoieste Maade maa virke velgjorende paa Sindet. Eller morke Skyer ligge i flade Skikler om de ovre Etagers Mure, men oprullede hist og her som Tepper, et stærkt Solglimt indfaldende over en gron Alp, og de nærmere augitiske Fjelde alle kraftig dunkle. Bag Sasso di Lochs Masser ligger Monzonis Syenit skjult for Fassadalen. Man kommer derhen enten ved at overstige SassO di Loch paa et Sted sydostligt for Vigo, hvor det gaar an, eller nordligt om Pozza, eller sydligt om Someda folgende Pellegrindalen. Jeg har for den noiere Undersogelses Skyld oversteget Monzoni i flere Retninger, og lægger i Beskrivel- sen, som jeg lader folge i samme Orden som de enkelte Dages ofte noget besværlige Excursioner, den paa Stedet 136 Th. Kjerulf udkastede Skizze til Grund, idet jeg forbigaar de Optegnelser, som kun tjente til Istandbringelsen af denne. 9deAugust. OverPozza opefter Pozzadalen og dernæst Monzonibækken. Oversteget Eggen inellem Palle rabiose og det egentlige Monzoni, ned i Pellegrindalen og over Someda og Soraga tilbage. Den rode Sandsten forsvinder i Fassadalens Bund for Pozza. Dernæst Muslingkalk og derunder indordnet Sandsten langs Pozzadalens skovvoxede venstre Side. I den raskt sti- gende Dalbund ligge over Pozza allerede Sycnitblokke, der tiltage i Mængde ved det lille Kapel. De ere forte gjennem Monzonsnævringen og derpaa fast retvinklig og udstroede i Pozzadal. Fra den lille Slette ved Kapellet sees allerede gjennem Snævringen ind til Monzonis Circus. Bunden for denne ligger omtrent 2000 Fod hoiere end Fassadalens ved Yigo (4305')- Monzonis og Palle rabioses Syenitvægge og Sasso di Lochs Jurakalk & Dolomit stige endnu til over 8000 Fod (Palle rabiose 8573). Paa den anden Side udvider sig Pellegrindalens i Begyndelsen snævreRende mod St. Pellegrin, og naar ber et Niveau af 6382 Fod. I Bunden af Circus er Alt overstroet med Syenitblokke, og de af frygtelige Spalter gjennemsatte Yægge taarne sig til alle Sider som nogent Fjeld af vildeste Udseende. Syeniten adskiller sig fra den omgi- vende Kalk ved en brunligere Farvenuance. De endnu mor- kere Partier, der især mod Syenitens Grændser vise sig hoi t oppe i de som det synes utilgjængelige Egge, er det uden Tvivl, som gav L. v. Buch fuld Anledning til at formode den augitiske Porphyr („Angitgestein“) paa Hoi der ne a f Mon- zoni. Klipstein erklærer dem for kun grovkornigere, ved mer Augit karakteriseret og gangformigt optrædende Syenit. Virkeligl -adskille de sig ogsaa i Farven kun lidet fra saa- danne Partier, der optræde i den lysere Syenits Masse. Om Forli. v. Monzoni og Predazzo i Sydtyrol. 137 Det blev imidlertid en folgcnde Dags Undersogelser over- ladt at give hin Forsker Ret. Syeniten er snart af grovere, snart af finere Korn; hyp- pigst er den sidste. Med Augit eller dunkel Ilornblænde og graa til graaliglivid labradorisk Feldspath i inderlig Forening, hist og her et Blad af tombakbrun Glimmer. Den grovkor- nigere har mindre Hornblænde, der ligger enkelt i blaalighvid Feldspath. Denne bliver ved Forvitring smudsigfarvet, Horn- blænden ubestemt gronligbrun, hele Stenens Farve forandret. Partivis og gangformig er i denne Syenit en anden Varietet indesluttet — den graa Feldspath forsvinder for en mere grbnlig, og en Art Diallag gjor Stenen gabroartig; tombak- brun Glimmer synes dertil noget hyppigere at være tilstede. En mere karakteristisk Art af Gabro, som Vigos Mineral- handlere forevise, kunde jeg ikke finde anstaaendc. Monzonis Syenit er forresten allerede ved sin Labrador gabroagtig — og kommer dertil Augit, bliver den en Diabas, om man vil lægge Vægt paa Varieteters petrographiske Klassification. Med de sidst beskrevne Afændringer findes dunkelgronne serpen- tinartede og chloritiske krumstraalige Stykker. Jeg har siden truffet disse med Speilflader paa Spalter i de augitiske Af- ændringer af Syeniten. Med Moie klatrer man over de lost opstablede Blokke paa Styrlningerne op under den steile Klippe, hvor de fra Monzonis sydlige Affald kommende, her udnaaende, isolerede Kalkskikter ere orngivne af Syeniten. De ligge her mellem Syenitmasserne med en temmelig horizontal Skiktning. Kalk- partiet udkiles synligt mod Dybet. Fra de forskjellige Punkter af denne tværs over Monzonsyeniten gaaende Mannorzone, eller af disse Stykker af Jurakalken, har jeg optegnet for- skjellige Skiktstillinger. De ere regellose. Grændselinien selv kan man paa dette Sted ikke komme nærmere end til 138 Th. Kjemi f 10 eller 20 Fods Afstand. Et netop fra Kontakten nedfaldet Stykke viste en ved megen Feldspath og- lidt Hornblænde lystfarvet Syenit, skarp afskaaret fra finkornig krystallinisk Kalk af blændende hvid Farve. I denne sad nogle Tommer fra Kontaktens Linie gul Granat og Gymnit. Andre Stykker viste Idokras, Granat, Gymnit, Pleonast (CeylaniQ, Alt i en gulagtig tæt til jordagtig Grundmasse, den samme der er Grundmassen paa flere af de vigtigste Findesteder, eller sammen med Kalkspath. Derhos Augitkry staller i begyndende Pseudomorphose med brunt Overdrag, endelig smaragdgronne Glimmerblade — disse sidste Mineraler i en baardere graa Grundmasse af finsplitrigt Brud. De samme Mineraler optræde under fast de samme For- holde, som jeg senere faar Anledning til at oplyse, overalt, hvor Monzonis Syenit træder i Berorelse med Marmor, og hvor Kontakten er afdækket. De ere knyttede til meget be- stemte Regler. Under den endnu besværligere Overstigning af Syenit- eggen noget sydligere for dette Punkt, kommer man i Nær- heden af et lignende, men meget smalere, sydostligt i Syeniten indfaldende Marmorparti. Herfra brun Granat og Kalkspath i en stærk augitrig Afændring af Syeniten. Fra den ikke mange Fod brede Eg, der med mange Udgravninger lober halvkreds- formigt om Circusen, skal Nedblikket i denne soge sit Lige i barok Vildhed mellem de imposanteste Alpeegne. Indentil er overalt det nogne Fjeld med grelle Farver og frygteligt op- spaltet fra Bunden og til helt op, udentil mod Pellegrindalen skraaner det ned i bratte Sæt, men jævnt og gronklædt af Engbund med kort Græs, hvori man undertiden maa gribe fast under Nedstigningen. Sennerne bruge her Braadder under Skoene for at kunne meie Græsset af paa de glatte Heldnin- ger. Oventil langs disse Heldninger passerede jeg atter de Om Forh. v. Monzoni og Predazzo i Sydtyrol. 139 indklemte Marmorskikter, og derefter længer vestligt mod Palle rabiose sort læt Augitporphyr med smaa skarptudskilte Augit-Krystaller, der opbrod som 4—8 Fod mægtig Gang i den finkornige Syenit. Stroget syntes nordligt. Denne Gang- masse omsluttede Fragmenter af storkornig Syenit. Man kunde medtage derfra Prover i de skjonneste Haandstykker. Augit- porphyrer gjennemsætte altsaa virkelig Syeniten. Dennes augitiske Afændringer lode allerede ane dette. Studer omtaler Basaltgange længer nede ved Kalken i Toal della foglia. Jeg har der seet Grændselinien mellem en saadan augitisk Gang og det skjonne kornige Marmor, der maaske er dolomitiseret som „Predazzit,“ men ved mineralo- giske Karakterer ikke viser sig dolomitisk. Det bruser stærkt for Syre, medens den sædvanlige Dolomit ikke bruser. Ogsaa her findes ved nogen Sogning Kontaklmineralerne. Længer ned stoder man i Dalen paa de her tildels ganske decompo- nerede storre Masser af den i Udkastet over Monzoni beteg- nede Augitporphyr, der stryger op mellem Palle rabiose og Sasso di Loch. Hoiere derimod paa en af Heldsiderne, for man naar Toal della foglia, er det bekjendteste Findested for Pleonast, paa Grændsen af de indsluttede Kalkleier. Moder- stenen for Pleonasten er den samme gronlige haardere, som ogsaa fandtes under Opstigningen paa Nordsiden, og som nærmer sig Batrachit. Pleonasten selv i skjonne Druser, fast altid dog med et brunt Overdrag, og hyppigt finder man Octaedrene omvandlede til Speksten — Klipstein bemærker, især de storre Krystaller. Disse vare altsaa de mest skikkede for Pseudomorphosen. Derhos lignende Pseudomorphoser efter Fassait. Endelig de dunkelrodlige perlemorglindsende sexsidige Tavler af Brandisit (Breithaupts Disterrit) og af en smaragdgron Glimmer i samme Grundmasse. 140 Th. Kjerulf 10de Aug'. Sasso di Mugoni ved Vigo. Her endelig kan et tydeligt Gangstrog paavises. Dette bliver vigtigt, da det falder sammen med Hovedretningen for Fassadalen fra Predazzo 'til Campidel, foruden med andre mindre Spalter. Den lille Bæk strax nordenfor Yigo forer augitiske Rullestene; man maa altsaa formode Augitporphyren anstaaende under eller i Sasso di Mugoni. Ved Foden af de vertikalt udskaarne mægtige rode Sandstene i Kloften, hvorfra Bækken kommer, sees den endnu ikke anstaaende, derimod store kantede Blokke, liggende i Snævringen, med Augitkry- staller i en undertiden noget forandret Grunftlmasse. En Blok viste storre, i den ene Ende tilspidsede Blærerum, der gjen- toges efter hinanden i en Retning, og som vare fy ld te med Carneol og Calcedon, den forste altid siddende i Spidsen af Blærerummene. — Paa forsteningsforende blaa Kalkskikter, der hvile paa mergelartede og knollede, folge rode Kalksandstene med solvhvid Glimmer paa Klyvningsfladerne. Disse svagt- helderide Skikter, der naa en Mægtighed af vist 400 Fod, ere spaltede ved Kloften i den hele lodrette Hoide. Kan man arbeide sig opefter denne, da finder man Augitporphyren an- staaende som Gang i % af Hoiden, og man erkjender, at Kloften selv er den engang for Gangmassen aabnede Spalte. Gangmassen er senere bortrevet i de ovre Dyb, og man op- dager ikke fra Yigo Augitporphyr i Sasso di Mugoni. Gang- massen er i Dagen fuld af Ridser, paa det friskere Brud smudsiggron, her uden udskilt Augit. Paa et Sted saa jeg smaa Quartsudfyldninger i langagtige Hulinger, der laa para- lelle med Gangstroget, ligesom det var at vente. Gangen deler sig, eller der er flere vedsiden af hverandre, og deri- mellem forekomme Skiktsty kker afKalk, medens dog i denne Hoide Alt paa Siderne og indtil Dybet under kun er rod Sandsten. Man erkjender dem for Stykker af den dybere Om Forh. v. Monzoni og Predazzo i Sydtyrol. 141 nede optrædende Kalk, der ere medrevne og saaledes over 100 Fod loftede. Da Sandstenen er stærk rod, Kalken blaalig og Augitgangen sort, falder Forholdet strax i Oinene og er umuligt for Mistydning. Disse afrevne skiktede Kalkstykker, der indtage en Bredde af nogle Fod, ere forskjelligt modifi- cerede. De ere enten tilsyneladende uforandrede og Ridserne paa Kontaktfladen fyldte med farvet Ler, eller forandrede men kun haandbredt, dels til kornig hvid Marmor dels til kiselrige haardere Partier. Gangens Strog i h 12. 4. Yed Moena opsætte Gange i h 2 — 3. Den rode Sandstens Skik- ter helde paa begge Sider af Gangen svagt indad. Aflæs- ningerne vare ikke konstante. Det er rimeligvis denne Gang, som Zeuschner har seet i Nærheden afVigo at „gjennembryde Kalk og blive siddende midt i den.“ Jeg har forfulgt Gangen helt op. Paa Sand- stenen folger, meget afstikkende i Farve, Dolomit gjennemsat af Sprækker; paa disse sidde smaa Bitterspathdruser. Over denne kommer Dolomit af fastere Consistents. Saaledes i Nærheden af Gangen. Yidere hen tilvenstre var det umuligt at forfolge Stenarten længer i den lodret udskaarne Yæg. Af Skiktning ingen tydelige Spor i Dolomiten. Man ser der- imod ogsaa hoit oppe ved Randen af Sasso di Mugonis Ryg graa uforandrede Kalkskikter — og noget dybere Dolomit, der omslutter kantede graa Kalkstykker. Oppe paa den smalle Ryg stiv forsvinder Ganginassen kun under Grus og Gron- svær. Men paa den anden Side af den dybt forneden lig- gende Vaj olettodal sees noie i Strogets Retning den samme Spalte angivet i Sansakogels kolossale Dolomitvægge. Det ved de beskrevne Forholde ovede Oie ser strax i denne ikke blot en Kloft, men Gangspalten. Og her ligger Forklaringen af utallige Spalter, der sees gjennemsættende saadanne over Taluserne ragende Kalk og Dolomitmure, og af de lose sorte 142 Tli. Kje r ul f Stykker af augitiske Porphyrer, som man finder i Uren under lutter hvidt Kalkfjeld. Dette Forhold vil ved enhver noiere Undersogelse, der ikke vil sky Moien, findes bekræftel. Mer end en Gang1 skai man linde Augitporphyren siddende inde- klemt og gjemt i Kloften. En kort Udlober fra Gangen ind i de rode Sandstenes Skiktning er kun at omtale som et ligesom mislykket Forsog paa Injection. Det vilde, hvis det her var af Naturen mere udfort, afgive et tydeligere Exempel paa Injection end fast noget, jeg har seet paa Island, hvor Gangstenen og de gjen- nemsatte Bænkes sammenfaldende Karakterer tillade Tvivl. Hertil Profil 1. I alle Tilfælde er det ikke med en enkelt Gang, men med et i Sydtyrol udbredt Gangsystem, man her har at gjore. Der er i Nærheden af denne skjont opsluttede Gang Spor af andre at forfolge. Men den indbrydende Nat satte Grændse for videre Sogning. Snart var den opad moisommeligere Vei tilbagelagl nedad. Dalen laa ganske dunkel i Dybet, kun det sidste Skimt af Dagen bleg paa de hoieste fjerne Spidser, derover nogle lette og rosenfarvede Skyer ligesom henaan- dende for atter at forsvinde mod den klare Himmel. Lyden af Salutskud bares derunder op fra Dalbunden, tilligemed nogle Takter af en landlig Musik, og kastedes ved Gjenlyden i sælsom Forvirring frem og tilbage mellem Snævringens steile Klipper. Fyrstbiskoppen af Tyrol liavde denne Aften taget Veien gjennem Vigo, og den ganske Omegn i Puds været tilstede -- et Optrin af en vis Hoitidclighed, som ganske var mod Dagens stille Orden og mod de ensomme Vandringer. Ilte. Over Pozza langs Monzonibækkcn, derpaa opste- get mod Syenitens Grændse i de steile Kalkfjeld paa dennes hoire Side. Tilbage langs collar del large. Man stiger op over graa Skikter af Muslingkalk og Sand- Om Forli. v. Monzoni og Predazzo i Sydtyrol. 143 slen faldende indad eller 50° 0 11. Kalken er i Nærheden ganske overboiet. Hertil Profil 2. Derpaa anstaar overNaa- leskoven paa Heldsiden pludselig cn gangformig sort Augit- sten, strygende h 3. Partivis er den stærk gjennemsat med rodlig Kalkspath, hvorved den faar et Udseende af et Con- glomerat. Derpaa folger mægtig Augitporphyr med vel ud- dannede Krystaller i en chocoladebrun Masse, der dog ogsaa ofte er spekket med smaa Kalkspathknoller. Har man over- steget denne, komme mægtige lysgraa Kalkbænke, med Til- nærmelse til oolithisk Struktur. Alt dette folger temmelig steilt efter hinanden. Derpaa atter Augitporphyr af chocola- debrun Grundmasse som den forrige. Denne dreier sig i sit fortsatte Strog tilvenstre og slutter sig, hel omboiet, — nu meget decomponeret i Dagen, med brunrode Farver og næsten mor — atter til den næstfolgende Kalk, medens tilboire Mas- sen tiltager i Bredde, bliver lysere og mere krystallinisk fast til Syenit, eller rettere ved et diallaglignende Mineral gabro- artet. Derpaa atter Marmorkalk i mægtige Bænkepartier fast vertikalt indfaldende 80° V 9. 4. Mellem disse og den her ganske tilbageboiede Arm af den dunkle augitiske Stenart et 1 — 2 Fod mægtigt Frictionsconglomerat med Kalkdrummer og Brokker i en gron leragtig Masse. Er man tilsinds at fort- sætte den farlige Vei videre og omklatre de steilt opstaaende Kalkspidser, der udstritte som Takker, da vil man atter træffe en chocoladebrun augitisk Masse overgaaende til Diabas eller Gabro, af ulige Mægtighed, 6 — 20 Fod, klemt mellem de forrige og paanyt folgende Kalkbænke. Her kan man imidlertid ikke komme videre. At trænge frem til Syeniten, der maa ligge ganske nær bag Kammen, er ad denne Vei umuligt. Man maa derimod se sig om for at finde en Vei for Nedstigningen. I alle disse Marmorkalke var ingen kjendelig Dolomitdruse. Og paa hin Side af den lille Kjedet der aabner sig mod Ost 144 Tli. Kjerulf mellem de overalt nogne Fjeldvægge, hvor kun enkelte skjonne Alpeblomster finde Fæste, kun den samme lyse Kalk, hvori de augitiske Masser ikke opsætte. Deere enten alle afskaarne eller omboiede, som en af dem, eller de have trukket sig langs de mod Norden udstyrtende hinsidige Kalkvægge, og ere forblevne skjulte under Uren» L. v» Buch har altsaa Ret, naar han har formodet Augit- porphyr paa Monzonis Hoider. Jeg steg atter ned og fulgte den lille Ryg — collar del large — mellem Monzonibækken og Crepo Ziegelan. Overst flade Kalkskikter. Derunder de rode Kalksandstene med ube- stemmelige Muslingaftryk paa de med inegen solvhvid Glimmer besatte Skiktpladcr, forst 40° S 12. 2, saa opbrudt og 30° V 9. 6. Paa disse Skikter folger augitisk Sten og derpaa atter krummede Kalkskikter Y 8 — 9. Augitporphyren er, idetmindste i Dagen, meget angrebet, Grundmassen for end Augitkrystal- lerne; disse ligge da mat (glindsende i en gulbrun mor leragtig Masse. Den ser ud som en Tuf. Ogsaa ere i den friske Porphyr smaa kjodrode Krystaller med 6sidigt Tværbrud; de ligne den Analzim, man finder i augitisk Mandelsten paa Seisseralp. Den rode Analzim synes at opstaa af den sædvanlige hvide. Man finder hos de storre fast altid en indre hvid Kjerne. Overgangen til den kjodrode Skorpe sker endog gjennem to Farvenuancer. Og med Analzimen forekomme smaa Quartsdruser og Kalkspath. Paa Kalkskikterne folger atter mork Augitporphyr , der sætter ned i Pozzadal og forbinder sig med den, der fylder det Indre af Monte Massonade, Sasso di Dam, Giumellaberg, Col pelle — og hvilke ovrige Navne de paa Pozzabækkens hoire Side sig hævende Fjeldmasser fore. Dette Bjerg viser sig — indeni sort med en ydre Vold af Dolomit — ganske som det mindre ved Gerolstein i Eifel. Kun ere her Augit- Om Forh. v. Monzoni og Predazzo i Sydtyrol. 145 porphyrerne ganske overveiende, niedens hist Lavaen i Pfaf- fenkaule indtager et forholdsvis til Dolomiten ringere Omfang. Fra disse Augitporphyrer ere de bekjendte Pseudomorphoser af Gronjord efter Augit. Ogsaa Tuf og Mandelstene antræffes. Profilet 3 er fra et Sted hoiere op i Dalen, hvor de rode Kalk-Sandstene atter komme lilsyne. Den Dolomiten nærmest liggende rode Sandsten er sikkert Muslingkalkens, men selv den tilhoire i Profilet optrædende er neppe" den undre egent- lige rode Sandsten, men korresponderede med den paa den anden Side. — Et Gipsparti optræder hoiere op i Dalen. 14de. Gehlenitens bekjendteste Findested Odla Selle) ved Monzonsyenitens nordostlige Grændse, dennes nordlige og ostlige Grændselinier. Hvor Monzonbækken i det Indre af Circus boier om i en ret Vinkel, idet den styrter sig ovenfra omtrent i h 5, anstaar atter tæt augitisk Sten mellem Kalken. Paa den venstre Side lober Grændselinien i h 5. 6. Man ser paa Siden hvid og graa Kiselkalk, hist og her med nogle, kun 6 — 10 Tommer mægtige Aarer af smudsigfarvet serpentinartet Masse. Hoiere op sætler graa Syenit af midlere Korn tværs over det hidtil gaaende Strog af Grændselinien. Den bliver kort der- efter gronlig, finkornig til tæt, derpaa atter af midlere Korn og graa. Altsaa ogsaa her formidlende Dannelser mellem Augitporphyr og Syenit. Gehlenitens bekjendteste Findested ligger i en allerede betydelig Hoide over Circus ved Syenitens Grændse, hvor denne atter boier mod Syd. Grændseliniens Strog er derunder et Stykke videre angivet i forrige Retning af Terrænet, men Syeniten ligger da ikke længer paa Siden. Man bemærker en Demarkationslinie mellem blaalighvid kornig Marmor og en gulagtig tæt Kalkmasse, der er Moderstenen for flere Mine- raler ogsaa paa de andre Findesteder, og som er den nedenfor ro 146 Th. Kjemi f omtalte analyserede. Hertil Profilet 4. M Augitporphyr. p Marmor, g Gehlenit med Kalkspath. I Idokras &c. Gehle- niten sidder altid i Marmor, de smaa Krystaller omsluttede af Kalkspath, der danner Drummer tæt ved Kontakten. Der- imod Idokras, Granat, Gymnit og et mindre udviklet sort glindsende Mineral, der syntes at være Pleonast, i den gule Masse. Ved x saa jeg en Aare af augitrig Syenit eller Diabas, med tydelig Labradorfeldspath og Augit. Mod NO. ser man i de hoiere opragende Kalkklipper atter sort augitisk Sten indskydende steilt metlem dem i 0 10. 4. Paa Veien opad Kammen mod Pellegrindalen og dernæst fol- gende denne saalangt i vestlig Retning som de steile Styrt- ninger tillode, saa jeg Kalkskikter uregelmæssigt indfaldende 60 — 70° mod V 11. Disse stode alle med sine Skikthoveder til Syeniten og ere overskaarne i Stroget af denne. De bestaa af graa og blaa Kalk, undertiden af Kiselkalk. Ogsaa vare uregelmæssigere Partier at se af en Art Hornfels med iliggende Augitkrystaller — som ved Canzocoli (se nedenfor). Paa Kammen selv vexle Mergelskifer med blaa Kalkskikter; disse blive mer og mer krystalliniske, indtil endelig Marmor bliver overveiende. Den regelmæssige tynde Skiktning for- styrres derunder. Kalken bliver masseartet, og tilsidst kommer den grovkrystalliniske skinnende Marmor ved Grændsen mod Syeniten, hvor denne sælter tværs over Kammen ned i Pel- legrindalen, lobende i h 11. Hertil Profil 5. Jeg har steget ned ogsaa paa denne Side og forfulgt den halvveis ned for Profilets Skyld over Kammen og ned i Dalen (Profil 6). Syeniten er ved Kontakten den sædvanlige graa og af midlere Korn. Monzonikammen, der fra dette Punkt, hvor Syeniten overskjærer den, bliver vildere og videre udgrenet i skarpe Knivsegge, kan endnu et Stykke forfolges. Masserne ere frygteligt opspaltede, og de yderligt staaende uhyre Stykker Om Forh. v. Monzoni og Predazzo i Sydtyrol. 147 synes hvert Oieblik at ville styrte. Nedblikket fra en af disse truende Spidser til alla Selle og ned i Circus gjor et uud- sletteligt Indtryk. Man kan fra disse Hoider fortrælfeligt ordne Masserne overalt, saa langt Udsigten er fri, ihvor- vel de overalt opslaaende Karnine gjor Omraadet lidet for hver Gang. Syeniten er ofte paa Overfladen dunklere end Stenens friske Brudfarve skulde lade vente. De store opspal- tede Masser vise sig ofte afdelte som i Skikter, Stykkerne have derunder gnedet mod hinanden og vise ofte glatte Speil— flader paa Siderne. De gnbroartede Varieteters Leiested, ligesom ogsaa Serpentinafændringers, er at soge netop i de utilgjængelige Styrtninger; de i Circus liggende lose Styk- ker af de nedgangne Skred pege hid. 15de. Over Sasso di Loch til Syenitens nordvestlige Grændse ved Palle rabiose. Allerunderst ved Avisio endnu den ældre rode Sandslen. Til omtrent Halvdelen afHoiden skiktet Kalksten, derpaa rode Kalksandstene. Skikterne falde svagt indad. I Kalken paa et Sted omtrent i % af Hoiden mork augitisk Sten strygende h 11. 6. Overst staa Sasso di Lochs marmoragtige ovreKalk frem uden kjendelig Skiktning i mægtige Styrtninger. Jeg har oversteget Ryggen SSO. for Vigo og derpaa gaaet mod •• Ost og mod Nord. Det storste dybtindskaarne Bækkeleie, som man overskrider paa den anden Side af Sasso di Lochs Ryg, stryger i h L — 2, og i den samme Retning er Kalkfjeldet, ogsaa i selve Ryggen, spaltet ved dybe Revner. Sasso di Lochs Længderetning er den samme, som og Fassadalens nedenunder og det paaviste Gangsystems. Endelig lober om- trent i samme Retning (h 2) mellem Sasso di Loch og Palle rabiose en mægtig Masse af Augitporphyr gangformig op i den gronne Alpedal. Paa begge Sider af denne Augitpor- phyr, der nedentil ved det lavere Niveau i Pellegrindalen 10* 148 Th. Kjerulf betydeligt udvidersig, Kalk; men tilvenstre kun som en smal Stribe, thi derpaa folger Palle rabioses Sycnit. Hertil Pro- filet 7. Augitporphyren er omtrent midt i Alpedalen brunlig til sort med endnu tydelige Augitkrystaller og med en Art Af- sondring i storre Kugler. Den lober stedse hoiere op mod Syenitens nordvestlige Hjorne i Kammen, hvor just den mod Nord udgaaende Peregiadal begynder, og boier her fast ret- vinklig af mod Vest, idet den taber sig for Oiet under Sasso di Lochs hoieste Masse, hvori den — saa er min Tro — vil kunne gjenfindes. Oppe paa Eggen, hvor man atter ser ned i Circus og Monzonisnævringen, optræder mellem Augitpor- phyren og Syeniten Marmor, mere grovkrystallinsk henimod Syenitens Side. Derpaa en af de Middeldannelser, som saaes paa Nordsiden over collar del large, forst tættere augitrig og dunkel, derpaa finkrystallinsk og mere syenitlignende; endelig den skjonne grovkornede Syenit med overveiende graa labra- dorisk Feldspath, lidt brun Glimmer og meget lidt Hornblænde. Ogsaa kjodfarvet Feldspath optræder med den graa paa dette Sted, men labradorisk som hin. Altid er Glimmeren her for- herskende mod Hornblænden, der enten ikke er tilstede, eller kun sparsomt. Hertil Profil 8. Jeg forlod Monzoni med disse Undcrsogelsers Resultater. Forholdene fra de forste Dage havde senere altid gjentaget sig; men det var af Yigtighed at overbevise sig om Gjentagel- sen og om Regelen. Og jeg overlader trygt til Andre, der ikke ville sky Terrænets Besværligheder, at finde ny Belæg- stykker til Satsen, hvor de fmdes næsten overalt i de vildeste og derhos mest opsluttede Spidser. En Regel var altsaa funden — den, at Monzonsyeniten er omgivet ligesom med en ydre Vold af Augitporphyrer, ligesom den ogsaa selv er gjennemsat af dem, og at til disses Optræden de i Diabas og Om Forh. v. Monzoni og Predazzo i Sydtyrol. 149 Gabro overgaaende Afændringer ere benyttede. Denne i For- ening med Gangspalternes Hovedregel. Predazzos Granit og Sy en it optræder ikke saa afsluttet til et Parti som Monzonis. En blot nogenlunde tro Skizze over denne Lokalitet vilde med- ta ge det dobbelte Arbeide. Derimod er det, efter at have gjort sig ganske fortroiig med Monzonis Forholde, temmelig let at sætte sig ind i de herværende. Dalen har her en anden Karakter. Den gjor en Sving ved Predazzo overgaaende fra en mere nordsydlig til en mere sydvestlig Retning, og skifter Navn fra Fassa- til Fl ei ni- ser d al (val di Fieme). Den fra Ost kommende Travignolodal stoder derhos til, og der er opstaaet en videre Dalgryde. Men overalt lukke opstaaende Fjelde Udsigten. Tilvenstre skovvoxede hvælvede Granitfjeld paa begge Sider af Travi- % gnoio — Margola og Grand Mulat; de hoieste Tinder af den sidste ere Doleritporphyr. Tilhoire himmelstigende Kalkljeld, hvorover Hosttaagen hviler i flade^Skikter om Morgenen kun lidet hvidere end Fjeldet selv. Mod den nedre Trediedel af dette de skinnende Marmorbrud over Canzocolibroen, hvor Graniten trækker sig et Stykke opad Ileldsiden, under de omtvistede skuffende Leiningsforholde. Naar man om Mor- genen vandrer opefter Sidedalen langs den sloiende Travi- gnolo, staa Castellazzos Dolomitkolosser — og dernæst Cima della Palu paa den venetianske Grændse — i det ved Dalen aabnede Fjerne saa phantastiske, saa dæmpet blaa og uvisse i Konturen som skjbnne Spogelser i en eller anden forbifly- vende Drbm. Over Middag derimod, naar det- fulde Sollys fra Syden stryger over dens Sider, ere de blevne skåldede graa og sneflækkede og se ligesaa haarde ud som den stabile Virkelighed, hvormed man oftest har at gjorc. Yed Predazzo 150 Th. Kjerulf selv er trangt — Alt gront af Vegetalion eller graat og lividt af Sten, dertil kun en Stribe Himmel. Gran ilen eller den granitiske Syenit optræder her i jævnt tilhvæivede For- mer af roligere Indtryk og bevoxet med Lovskov og med den fintformede Lærkegran, ikke paa langt nær med den nogne trodsende Vildhed som Monzonsyeniten. Dalbu nden ved Predazzo naar til lidt over 3200 Fod. Grand Mulat stiger med sin morke doleritiske Porphyr, hvorfra man over de sydlige Fjelde ser den blaa lombardiske Himmel, derover 4000 Fod (7123); men Graniten naar op under Grand Mulat og ligger i det lavere Margola neppe til Halvten af denne Hoide. Monzonsyeniten stiger altsaa til et henved 2000 Fod hoiere Niveau — et Forhold, der allerede udtaler sig i de to Lokaliteters forskjellige Karakter. Af mine Undersogelser ved Predazzo angiver jeg her i Regelen kun de Forholde, som ere forblevne mindre paa- agtede, 17de. Canzocoli. Profil 9 viser Granitens Leining over Kalk i en af de strax ved Canzocolibroen paa Veien til Bruddene ved Foden af de steilt opstigende storre Granitmasser liggende Kalkhoie, der ere beromte ved de forste og ældste Forskeres Besog — og ved den derfra udgaaende Strid. Den blaa tætte Kalks Skikter helde indad 10° mod V. 9. Fra Foden af den lille Hoi sees Graniten forskjellig i Farve overst over Kalken. Omgaar man ikke Hoien, men stiger op, hvor den er blottet i Brudsiden, da vil man i den ovre Del ogsaa opdage et augitisk Lag mellem Kalkskikterne, en Porphyr, hvor i en liornstenlignende graablaa Grundmasse tydelige Krystaller af Augit, navnlig Tvillinger, ligge udskilte. Derover er Kalken noget imprægneret med Kisel. Overst, som anfort, den graa finkornige Syenit. Forfolges det augitiske Lag i Strogret- Om Forli. v. Monzoni og Predazzo i Sydtyrol. 151 nino-en nogle Snese Skri d L mod Avisios Strom, da vil man finde, at Kalkparliet mellem det og Syeniten udkiles, og at i samme Forhold dette bliver mere krystallinisk og lysere i Farven; man erkjender tilsidst Feldspath, kort det bliver Sye- nit. Dette let tilgjængelige Sted fandt sin Forklaring paa venstre Side Avisio under Margolas vestlige fremspringende Hjorne. Der kan forresten neppe være Tvivl om, at Granitens eller Syenitens evidente Overleining i Kalkhoiene kun er en tilsyneladende. L. v. Buch beholder sikkert Ret, naar han har anseet den som ncdstyrtede Masser, udrevnc af deres oprindelige Stilling og Sammenhæug. Men hvorfor blev ikke ogsaa denne Kalk omvandlet til dolomitisk Marmor? Langs den temmelig steilt opad lobende Grændselinie mellem dolomitisk Marmor og den forvitrede Syenit, opdager man i Marmoret Aarer af det samme serpentinlignende Mi- neral, som forekom ved Monzoni. Ogsaa ved denne Grændse* vil man ved noie Sogen finde tætle augitiske Partier. Hdiere op under Forcella er saavel Overleining som Un- derleining af Granit iagttaget af de forskjellige lagttagere, alt eftersom de i forskjellig Retning have besteget Bjerget. Studer beholder Ret, naar han tror, at Kalken dog i Dybet ikke falder ind under Graniten, men at denne, som saa ofte Tilfældet i Schweitz, sætter mere vertikalt ned. 18de. Opefter Travignolodalen. Begge Dalsider indtil den bvre Boscampobro. Der er to Arter af Granit ved Predazzo — en rod med Orthoklasfeldspath, hvortil ogsaa en labradorisk slutter sig — en gra a, der i Regelen er karakterisere! ved den sidste. Begge Arter have dels Hornblænde, dels sort Glimmer. Quarts er derhos forhaanden, eller hyppigt mangler den, hvorved saavel den graa som rode Modification bliver Syenit. 152 Th. Kjerulf Den rode Granit anstaar paa hoire Dalsiden tæt ved Pre- dazzo med kjodrod Orthoklasfeldspath, hvid Quarts, gronljg Hornblænde og lidt Turmalin. Eller der er sort Glimmer for Hornblænde. Disse to Mineraler vikariere. Den graa Granit bliver forherskende fra Halvveien til Boscampobrocn. Granit sænker sig ikke, som man bar sagt, ned fra Hbiden af de morkere Porphyrer i Grand Mulat, men den graa Granit læner sig til den rode, der optræder bag den og lober med Daleu i ostvestlig Retning. Hertil Profil 10.1) Det sydlige Affald af Grand Mulat træder nærmere Pre- dazzo længer tilbage fra Travignoloen, og den rode Granit kom- mer derved her tilsyne. Ved Avisio paa den anden Side atter den rode Granit, men længer opad mod Strommen atter den graa. Paa samme Dalside optræde Gange korresponderende med lignende paa Travignolos venstre Bred. Hertil Profil 11. 1. Graa syenitisk Granit. Lidet Quarts, lidet Glimmer, Hornblænde, rod og graa Feldspath. Ligner Syenitmodifica- tionerne fra Kontaktstedet ved Palle rabiose. 2. Gang, 3 — 4 Fod mægtig, af kjodrod tæt Felsitmasse med morkere kjodrode Orthoklaskrystaller. Stryger tværs over Dalen i h 12, koresponderende med lignende paa den anden Side. Ogsaa smaa Gangdrummer af samme Masse ved 2. 3. Tæt sort Diorit med glindsende hvid Feldspath, der af Breithaupt er bestemt til Oligoklas. Hornblænde optræder her ikke udskilt i den som det synes augitiske Masse, men er ellers sædvanlig i de samme Gange paa Mulals Iioide. 4. Graa hornfelslignende Masser. Mellem 1 og 4 ingen bestemt Grændse. 5. Samme Stenart med Felsitporphyr i uregelinæssig Forbindelse. *) D. Grand Mulals morke Porphyr, r. Gr. rod Granit. gr. S. graa sye- nitisk Granit. Om Forh. v. Monzoni og Predazzo i Sydtyrol. 153 Bag den graa syenitiske Granit optræder, som bemærket, den rode. Gjerne overveier Ortkoklas i denne. Paa lose Stykker saa jeg hyppig langs Flader Turmalin. Disse Stykker hidrore sikkerlig fra et eller andet Gangkontaktsted. En ivrig Plutonist vilde sige sublimeret Turmalin! Men Turmalin er ogsaa ellers konstant i Granilens Blanding. I den graa Granit findes ogsaa, men sjelden, paa smaa Nyrer Udskillelser af Turmalin med Quarts. Den i Granitens Masse optrædende Turmalin er i storre Buske stedse ledsaget af smaa Berg- krystaller eller Quartskorn, hvorimod Turmalin paa de om- talte Flader mangler Quarts. Dette synes Regel. I Slukten ovenfor den anden Bro ved Boscampo er den graa Granit ombyttet med en noget eiendommelig Quartspor- phyr, der danner et Overgangsled mellem begge. De store Distrikter af Quartsporphyr stode ogsaa ber til fra Syd. Der er efterTrinker ingen bestemt Grændse hverken her — eller i Pellegrindalen. Gaar man fra Boscampobroen paa venstre Side langs Travignolo, saa langt man kan komme for de tilsidst frem- springende Klipper, bemærker man i graa Syenit flere rode Felsit- og Felsitporphyrgange. En af dem , den korrespon- derende med den omtalte mægtigere, stryger her vertikalt i h 11 — 12, og har megen udskilt kjodrod Feldspath. Der er ingen Tvivl om, at denne er Orthoklas; den optræder ofte i Tvillinger, aldrig med indspringende Vinkler, og de enkelte lange og smalle Krystallers rette Vinkler ere ogsaa ofte cr- kjendelige. Denne Orthoklas synes underkastet Decompo- sition til en for Syre ikke opbrusende kaolinartet hvid Sub- stants, der ofte optræder inderst i Krystallerne omgivet af den endnu friskere Krystalmasse, eller der forekommer ogsaa i selve Stenmassen som Punkter. Andre gronlige Partier af et pseudomorpht Mineral, der synes at være den af Marignac 154 Th. Kje ml f analyserede Liebenerit, hvilken han har betragtet som horende til Pinit. Liebeneritens Modersten er netop denne Porphyr. De ovrige Gange ere fra 8 Fod til kun nogle Tommer mæg- tige, overalt skarpt adskilte. Hyppigst er Massen tæt og kjodrod, kun i Sollyset skimrende. Denne Felsitporphyr er Studers „skjonne rode Granit i Aarer, gjennemsættende de finkornige dunkle Stenmasser.“ Der mangler kun nogle Glimmerblade og Quartskorn for at gjore den til en porphyragtig Granit. Den rode feldspathrige finkornige Granit, der optræder bag den graa langs Foden af Mulat, staar denne Porphyr meget nær, da heller ikke den forer megen Quarts, og de proccntiske Bestanddele sikkerligen ere de samme. Yed Foden af en i Margola hoitopgaaende Kloft ikke langt fra Boscampobroen ligge Stykker af Kalksten, finkornig Marmor med Idokras, Gyinnit, Pleonast — kort Monzonis Ilon- taktmineraler. Forfblges Kloftcn nogle hundrede Fod opad — livad med nogen Anstrengelse kan ske — saa moder over Uren den angi tiske Stenart, oppresset i Gangkloften efter h 2, snart som tydelig sort Augitporphyr med skjonne Krystaller, snart smudsigfarvet, mor og sonderfaldende, snart med endnu temmelig uforandret Augit i en lys gronlig Masse. Paa Gan- gens ostlige Side et Parti af krystalliniske Kalkskikter, hel- dende udad og alle afskaarne af Gangen. Paa Kontakten er det, at de nævnte Mineraler forekomme. Man finder den ofte omtalte gulhvide Kalkmasse som Modersten - — derhos Aarer af det serpentinagtige Mineral. Kan man endnu stige hund- rede Fod hoiere, da vil man finde rode kantede Brudstvkker af Granit liggende i den sorte augitiske Gangmasse. Ogsaa droi Magnetjern og lidt Kobberkies, ofte i smaa skjonne Kry- staller, forekomme. Den samme eller en lignende Gang sætter Om Forh. v. Monzoni og Predazzo i Sydtyrol. 155 op i Grand Mulat, og har været Gjenstanden før Skjærpeforsog. ilertil Profilet 12. 1. Graa Syenit. 2. Marrnorkalk. 3. Kontaktmineraler &c. 4. Augitporphyr. 5. Felsitporphyrgange. Det er at beklage, at fast hele Al argola oventil er be- dækket med Eng og Skov, hvorved Sidestykker til Monzonis interessante Forhold ere skjulte. Man kan ikke forfolge disse Kalkpartier — eller den Marmor, der Iigeoverfor Canzocoli opstiger paa Bjergets Vestside indeslultet i Graniten. 19de. Under Monte Viezena. Langs Travignolos venstre nedre Bred. Margolas Vestspidse. Paa Veien fra Boscampobroen nordligt opefter de skjbnne Enge langs Viezenabækken , paa det Sted, hvor fast Fjeld igjen anstaar nærmere under Viezenas mægtigt opragende Jurakalke, har jeg overbevist mig om, at Grændsen mellem den rode og graa Granit virkelig er skarp og omtrent verti- kalt henlobende oslvestligt. Et Profil er her nemlig blottet som Profil 13. Den graa CSyeniQ er fmkornig til grovkornig, og har Hornblænde. Den rode er snart mere Felsitporphyr, snart mere granitisk. Grændselinien stryger i h 6 — 7. Paa den sidste Halvdel af Travignolos venstre Bred, som ikke blev forfulgt den foregaaende Dag, er fremdeles den graa syenitiske Granit herskende. Uhyre mosgroede Blokke ligge under de skyggefulde granvoxede Fjeldsider og ere derfra udvæltede og omslrocde i Travignoloen, der her ved sin klare ilende Strom ligesaa meget som ved Lyden af San- gen fra den anden Side minder om de norske El ve. Men har man naaet Hjornct lige Syd for Predazzo, da moder pludseligt el Skiktparti af Kiselkalk overgaaende til haard 156 Th. Kjerulf Skifer, selv til Lerskifer. Skikterne eller Afsondringsfladerne — thi heroin kunde tvivles — forst langs den lille Trærende, der forsyner et Yandhjul i Nærheden, 80° mod N 5, derpaa ved Hjornet 70° V 6. Mellem den graablaa til gronliggraa Kiselkalk og den graa Granit optræder Felsit ined rod og graa Fetdspath. Skikterne ere paa forste Sted ganske Ler- skifer og falde derfor saameget mere i Oinene, naar man nærmer sig. Paa Felsiten folger Margolas almindelige graa syenitiske Granit, hvis Afsondringer staa paralelle med Kisel- kalkens. Hundrede Fod hoiere op er denne ved Grændsen imprægneret med smaa sorte Glimmerskjæl , og man opdager derhos Feldspath — ganske som ved Canzocoli. Det hele Skiferparti indtager kun et ringe Omfang paa Margolas Vest- spidse og stikker i Lokalfarve ikke meget af mod Syeniten, saaledes at det fra den modsatte Side ved Predazzo undgaar Opmærksomheden , uagtet det befinder sig lige i Synsvidden af de saameget besogte Lokaliteter. Hertil Profil 14. 1. Felsitporphyr. 2. Graa syenitisk Dannelse. 3. Skiferne. 4. Margolas graa Syenit. 21de. Besteget Grand Mulat fra Predazzo, langs dennes Ryg til Monte Viezena. Naar man strax fra Predazzo bestiger Grand Mulat, er der paa de nedre Heldninger endnu den rode finkornige lil tætte Granit. Kun Feldspath og Quarts, ingen Glimmer, som derimod erstattes ved Turmalin. Kontaktens Linie selv, der « her lober i omtrent % af Mulats Hoide, er bedækket; men strax efter anstaa de morkfarvede augitiske Bjergarter (Mu- lats Dolmitporphyr) , og deri ligge slorrc og mindre Stykker af Granit, fra nogle Fods Omfang til kun nogle Tommers. Saa maa ogsaa Tilfældet være, naar den augitiske Masse har Om Forh. v. Monzoni og Predazzo i Sydtyrol. 157 trængt sig over den forliaandenværende> Granit. Hoiere op ere Feldspatlikrystaller udskilte i den dunkle Masse, de ere graa og skjæve (Oligoklas?). Bjergarlen bliver en skjon Porpliyr og raader saaledes over Grand Mulats Hoider. Ogsaa Augit (eller Uralit) i sortegronne Krystaller er at se, men sjeldnere. Denne Porpliyr gjennemsættes af de samme ikke meget mægtige Gange % som optræde ved Foden af Mulat i Graniten. Under Opstigningen mod Mulats hoieste Hvælving overskred jeg 3 Gange, alle af bestemt Strog og skarpt be- grændsede — h 10. 6 — A og 12. De to forste med store loggronne Krystaller af „basaltisk Hornblænde“ (Uralit); den sidste uden Ilornblænde, kun den klingende tætte, blaaligsorte Grundmasse. Hvor der under Hoiden er skjærpet, og hvor man finder Magnetjern, Turmalin, Lievrit, Sphen &c. , gaar Sigtlinien til den ertsforende Gang paa hin Side i h 1. 2. Paa Bjergets hvælvede Hoider ligner Bjergarten ved Over- vægt af Feldspath atter mere den graa Syenits Modificationer. Men overalt mangler dog Glimmer og Qiiarts. Dette karak- teriserer den som en anden Bjergart. Paa Veien langs Byg- gen mod Monte Viezena vexle to Gange rode Felsitporphyrer med almindelig sort augitisk Sten. Har man naaet henimod Grændsen mellem Mulats doleritiske Porphyr og Viezenas Kalk, da gjentage sig lignende Forholde som de ved Monzoni. Paa det hoiere Affald mod Viezenabækken anstaar over de steilt hængende Alpeenge hvid kornig Marmor som Bænk, 60° mod S 1—2, mellem de samme diabasartede Masser som ved Monzoni. Forfolgende denne Marrnorbænk videre, ser man paa et mere opsluttet Sted Marmorbænke vexlende 4 Gange med de dunkle Masser. De synes imidlertid ikke alle at henstryge regelmæssigt vedsiden af hverandre, og Monzonis udmærkede Forholde maa studeres for at man skal kunne forstaa disse lidet opsluttede. Nu er Grændsen nær ved: 158 Th. Kjerulf Monte Yiezenas ovre Kalk anstaar graalighvid og halvkry- stallinisk i uhyre Yægge. I denne Kalk sees af de under Yæggene opdyngede ned- faldne Stykker undertiden smaa rundtomsluttede Drusepartier af Bitterspath. Yed Vigo var Kalken at finde med skarpe Kanter i Dolomit, her fast omvendt. Fra Seisseralp, hvor Dolomit og Augitporphyrer grændsede til hinanden, Stykker af disse i hin og omvendt. Man har talt om eruptiv Dolomit. Disse Dolomitdruser ere vistnok ikke eruptive. Dog, det er ikke blot af Stykker, men af store Forholde man har at domme, hvor man betragtende en Yexel-Indgriben afKalk, Augitpor- pliyr og Dolomit vil komme den sidstes Dannelse i Sporet. Ogsaa til de alleroverste Rygge af Yiezena maa augiliske Gange opsætte; thi lige til op mod Iloiderne ligge Stykker af Augitporphyr, ofte forandrede og smudsiggrdnne. Jeg for- fulgte Viezenabækkens overste Alfald opefter til den smalle Ryg, men kunde paa den Vei ingen finde anstaaende. Her- oppe Dolomit over Kalken. Trinker har paa Yiezena iagttaget „doleritiske“ Gange til en Hoide af 8200 Fod. De ville for enhver noiere Undersogelse, som er derpaa henvendt, vise sig meget hyppige, men ofte vanskeligt tilgjængelige i de frygtelige Spalter, der gjennemsætte Kalk- og Dolomitfjeldene og forstukne i dem ved det fra Sidevæggcne nedfaldne Grus. Ved Sogning i Uren under saadanne Klofter findes forst Sporet. Grand Mulats storre mørke augitiske Masser stige neppe ned til Graniten ved Viezenabækken. Grændsen mellem den længer fortsæltende Granit og Kalken lober med Sæt omtrent i h 12. De paa Nedstigningen samlede Detailler til et Profil fra Monte Yiezena overVazzano til Quartsporphyren ved Travig- nolo forbigaar jeg, da de kun give hvad der er at se paa det nyligt udkomne store Kart overTyrol, der er istandbragt Om Forh. v. Monzoni og Predazzo i Sydtyrol. 159 ved de folgeværdige Bestræbelser af den geognostiske For- ening for Tyrol og Vorarlberg. 22de. Margola. Den graa Granit fortrænges paa Sydsiden af det lige- overfor Predazzo fremspringende vestlige Hjorne af de sæd- vanlige Kalkstene. Forholdene ere, saavidt de kunne iagttages, saaledes som Klipsteins Beskrivelse angiver. De skinnende Marmorbrud paa Grændsen af Graniten pege mod Conzocolis. Augitporpbyr stiger til det ovre sydlige Affald. Endnu engang undersogt Skiferstykket paa Vestspidsens nordlige Side. Skikterne synes virkelig at indskyde steilt h 4—5 forst mod N, dernæst mod S. Paa flere Steder har den haardere Masse optaget Feldspath og Hornblænde i smaa Krystaller, ligner da visse Overgange af de „haarde Ski— fere“ i Christiania-Territoriet. Dette Skiktparti liænger sam- men med Graniten og staar i noie Forbindelse med den, medens efter alle omstændelige Undersogelser den samme Granit var fremmed for de Led af Jurakalken, som den nu tilsyneladende tilhorer. Predazzos Forholde have længe været omtvistede. Grev Mazari-Pencati udsagde allerede for lang Tid siden, at Granit ved Canzocoli overleiede sekundær Kalk. L. v. Buch benæg- tede siden dette, han havde iagttaget Kalken liggende tydeligt over Graniten. Geslin, Trettenero og Maraschini troede atter, at v. Buchs Iagttagelse maatte have beroet paa en Skuffelse; de saa hoiere op mod Forcella Kalken overleiende Graniten. Ved noiere Undersogelser er, som altid gaar, Forholdet op- klaret; begge Parter have beholdt for en Del sinRet. Bjerg- arterne gribe i hinanden, men Studer og Klipstein erklære Forholdet for en Anlæning. Af ikke lilstrækkeligt undersogte Forholde, især hvor lagttagelsen bliver saa moisommelig som ved disse, folge ligesaa mange forskjellige Forklaringer som’ der 160 Th. Kjerulf fandt flygtige Excursioner Sted. Jeg liidsætter her kun Mod- sætningerne. Pasini erklærer Sydtyrols berornte Porphyr- og Granitklipper for yngre end Scaglia og dannede i Dale, der vare indgravede i Jurakalk og Scaglia. Andre have talt om Granitens Optrængcn i sort Porphyr. Fournet tilskriver ikke de augitiske Masser, men Syeniten de Virkninger, som ere at iagttage vedMonzonis og Predazzos Kontaktsteder. Fachini adopterer med de Fleste Erhebungstheorien, men skiller den ganske fra Dolomitisationen. Klipstein antager efter noiere Iagttagelser en Optrængen af de augiliske Masser gjennem Grantten, og dennes Hævning ved hine. Hvilken af disse Anskuelser det geognostiske Billede af Monzoni og Predazzo kommer nærmest, saaledes som del fornemmelig ved Monzoni med nogen anvendt Moie Træk for 9 Træk kan sammensælles, behover jeg efter at have leveret de simple Optegnelser og de dertil horende naturtro Profiler ikke engang at paapege. Det er heller ikke nodigt. Det er den tro Skildring af Naturen, som bliver det Yigtigste, forsaavidt tilgjængelige opslu!tede Forholde give et klart Billede. Sporgsmaaiet om Granitens Dannelse i Almindelighed kan efter dette ikke soges lost i Forholdene ved Monzoni og Predazzo. Granit og Syenit opstikker i Fassadalen, omgivet i gabende Spalter af augitiske optrængte Masser. Sporgs- maalet om en Erhebung finder sit Svar i de blotte Nivcauers Talstorrelser. Sydligt og nordligt for Triasens og Juraens Udvikling i Fassa optræde Grundfjeldets store Granitpartier. Saavel Monzonis som Predazzos Masser nærme sig ved Sammenblanding med de basiske augitiske Masser s Bestand- dele i Sammensætningsforholdet til disse. Hovedmasserne er, saa fornemmelig ved Monzoni, ikke meget sure Silikater. De doleritiske Afændringer paa Grand Mulat ligge mellem det Om Forli. v. Monzoni og Predazzo i Sydtyrol. 161 surere og mere basiske Silikat. De gabroartede Afændringer endelig og Diabaserne, hvori de basiske sorte Augitporphyrer ofte overgaa, idet de optræde paa Grændserne mellem Kalk og Syenit eller Granit, vise atter Mineraler, hvis Bestanddeles relative Mængder ligge mellem de sidste Bjergarters. Alt dette er chemisk meget tydeligt. De udmærkede Kontaktmineraler fra Monzoni, for hvis Forekomst saa konstante Regler fandtes, vise den samme for- midlende Sammensætning mellem Sidestenens Bestanddele. De ere alle Silikater af Kalk, Magnesia og Lerjord med Magne- sialuminat, enten enkelt eller i Forbindelse. Saaiedes Idokras, Granat, Gehlenit, Batrachit, Brandisit, Pleonast og den meget vandholdige Gymnit. Magnesiagehalten hidrorer enten fra Kalkens Magnesiagehalt, eller fra Augitporphyrer, naar de forekomme i Nærheden. I Travignolodalen, hvor Granit, Au- gitporphyr og Kalk optraadte sammen, forekom de samme Mineraler. Efter Roth er den saakaldte Predazzit ved Canzocoli, der adskiller sig fra andre Dolomiler ved den ligekornige Be- skaffenhed og ved Forholdet at opbruse med Syrer, ikke en Forbindelse af lige Atomer kulsur Kalk og kulsur Magnesia, men kulsur Kalk med Magnesiahydrat i to Forhold. Pre- dazziten bliver alligevel naturligst at betragte sem en mag- nesiarig Marmor. Det ofte forekommende serpentinlignende Mineral er efter Samme ingen egentlig Serpentin, hvorfra det adskiller sig ved mindre Kiselsyre og mer Lerjord. Roth antager den vaade Vei for Kontaktmineralernes Dannelse. Ved Gehlenitens bekjendte Findested alla Selle sad den Kalksilikat indeholdende Gehlenit (se Profilet) altid i Marmo- ret, hvorimod de ovrige Mineraler i en gulhvid undertiden jordagtig Modersten. Der bemærkedes ogsaa Partier af au- gilisk Bjergart. Paa begge Sider af Kontaktlinien have de 11 162 Th. Kjerulf forskjellige forhaandenværende Bestanddele virket til forskjel- lige Udkrystallisationer. Denne Modersten for de magnesiaholdende Mineraler er efter Bergcandidat Christies Undersogelse fri for Magnesia; den er i Hovedsagen kun kulsur Kalk, hvori noget Kiselsyre og Lerjord er iblandet. Jeg ser mig for Tiden kun istand til at antyde disse chemiske Forhold. Udviklede villle de have Vægt ved Sporgs- maalet om Dannelsernes Natur. Uden det udforligere analy- tiske Material vilde, hvad disse angaa, nu en Udvikling være uberettiget som hvilende paa Hypotheser. Men de ovennævnte Undersogelser kunne i alle Tilfælde være tjenlige som et geognostisk Underlag, hvilket Den, der ved hvorledes selv en enkelt Excursion i disse Lokaliteter er knyttet til Besværlig- heder ved de trættende og ofte farlige Op- og Nedstigninger, og hvor lidet man paa Grund deraf for hver Dag sædvanligt udretter, vil kunne vurdere. i V n n .s’ // K o g'o 1 VaJ ili Poxxa nut r nutr /‘ti //r tlabiosc Sft.tsa il i t.ach. mar QSo meita S/JPeUe/frtn Mo an a. Graiiil \Mnhit MuTgo/a tyrti/ t/i Sf Pc //eg ri an Trn aignolo / s Om Forh. v. Monzoni og Predazzo i Sydtyrol. 163 Til S k i z z e n over Monzoni hore f 6 1 g e n d e Oplysninger: 0 — 1 — 2 til 6 ere Punkter, der tjente til at stolte Skiz- zen, og som indbyrdes ere bestemte ved Sigtelinier med Coinpas. Forresten er Roosts Kart overTyrol ogYorarlberg i 4oTyWo (Mtinchen 1843) lagt til Grund. Skizzen er i 6 f Gange forstørret Maalestok derefter. Fjeldlinierne ere skizzemæssigt angivne ved faa Konturer, der folge nogenlunde Æquiniveauer. Skizzen behovede for at give et rigtigt geognostisk Billede ikke at være af storre Noiagtighed, og kan — som den er — være brugelig for senere Undersogelser, der ville eftergaa eller mangfoldiggjore lagttagelscrne. 1 De Bjergarterne angivende Bogstaver ere for lettere Sammenlignings Skyld for slorste Delen de samme som paa det nævnte gcognosliske store Kartarbeide over Tyrol. P Quartsporphyr. r rod Sandsten. m a midlere Alpekalk. m a r rod Kalksandsten. o a ovre Alpekalk. o a d dens Dolomit. / 1 Marmor. M Melaphyr, augi tiske Bjergarter &c. S Syenit. X Kontaktmineralier paa udmærkede Findesteder. Nogle af Grændselinierne, der afvige altfor meget fra de angivne Fjeldlinier, ere punkterede. 11* IV. Nogle Bemærkningcr om Akmil. Af Nic . Benj. Moller. (Bergmester, Medlem af Solvværksdirectionen). Dette smukke Mineral opdagedes1) i den sidste Halvdeel af forrige Aarhundrede af Stiger Guldbrand Brataas ved Runde- myr paa Eker, men blev ikke for end i 1821 analyseret og bestemt som nyt Mineral. Af Professor Sognepræst Strom, til hvem det forst fore- viistes antoges det for Schorl2), og af Professor Esmark, der flere Aar efter dets Opdagelse fik et Par Exemplarer deraf, for Staurolith, med hvilket Mineral det har temmelig megen Lighed, naar Endespidserne mangle, hvilket her var Tilfældet. I Magazin for Naturvidenskaberne 1825, 6te Bind, har jeg leveret Akmitens Historie, men, da dette Tidsskrivt paa den Tid var lidet udbredt, tor den være mindre bckjendt, og jeg meddeler derfor her, om end til Overflod, et kort Sammendrag deraf. 2) Stroms Egers Beskrivelse pag. 50. Nogle Bemærkninger om Akmit 165 Senere hen bragtes det a f Bergmester P. Strbm til Stock- holm, hvor det, efter en qvalitativ Analyse af ham og en qvantitativ af Professor Berzelius, af den Sidste blev bestemt som nyt Mineral, og paa Grund af dets almindeligste Krystall- forms Lighed med en Landsespids (paa Græsk Ax[i/rf) givet Navnet Akmit.1) Indtil 1825 kjendtes Akmitens Findested kun af to a tre Personer, som holdt det hemmeligt; men paa den Tid lykkedes det mig omsider efter megen Sogen at udfinde det, hvorefter jeg strax meddeelte en Yidenskabsmand i Christiania saavel min Opdagelse, som en Beskrivelse af Akmiten samt dens Historie, hvilken Meddelelse bemeldte Videnskabsmand , nu- værende Professor Christian Boeck, lod indfdre i Magazin for Naturvidenskaberne,2) uagtet jeg med Undseelse maa erkjende, al Beskrivelsen især i krystallographisk Henseende var altfor ufuldkommen til at trykkes. Fra den Tid blev Akmiten almindelig bekjendt, og savnes nu neppe i nogen Mineralsamling af nogenlunde Omfang i Europa. Imidlertid var endnu i 1825 Rundemyr det eneste be- kjendte Findested, men senere hen samme Aar fandt jeg den i, som jeg dengang antog, flere Leier af Zirkonsyenit paa Gaarden Klep omtrent J/2 Miil fra Porsgrund, men hvilke ved senere Undersogelse viiste sig at være Gange i Trapman- delstenen sammesteds, og endelig fandt jeg den i 1848 i Saasen Jerngrube paa Eker noget over %. Miil fra Rundemyr i en stor Granitgang, der overskjærer Jernleiet sammesteds. Paa intet af de sidstnævnte Steder har Akmiten et saa smukt Udseende som ved Rundemyr, men de kaste begge et O Kongel. Vetensk. Acad. Handl. 1821 pag. 163. 2) Magazin for Naturvidenskaberne 1825 6te Bind pag. 174, 166 Nic. Benj. Moller langt klarere Lys over dens Forekomst, og ved denne bliver den i mine Tanker mere interessant end ved det Slægtskab med Augit, som flere Mineraloger have villet udfinde af dens Krystallform og dens chemiske Sammensætning. Om Akinitens Forekomst ved Klep bar jeg for mange Aar siden1) yltret Folgende: „Paa flere Sleder i Nærheden af Klep, gjennemskjæres „denne Bergart (Basalt) ofte af 4 til 6 Tommer brede „Gange, hvilke man ved forste Oiekast maa anlage for „Syenit. Endvidere bestyrkes man i denne Formening „ved deri at bemærke Zirkoner og Spor af Polymignit, „men ved noiere Undersbgelse seer man, at de lange „sexsidede Krystaller ei ere Hornblende, men Akmit. Der, „hvor Syeniten nærmer sig, ere disse Gange hyppigst, „og i Contactspunkterne synes de at danne et Melletnled „imellem Basalten og Syeniten. „En lignende Overgang synes her ogsaa at linde Sted „imellem de enkelte Mineralier. Det er nemlig, ligesom „om Augiten i Basalten, idet den gik over til Hornblende „i Syeniten, nodig har villet give Slip paa sin Form, og „Naturen har ladet den beholde denne som Akmit, for- „inden den frembragte Hornblende med en mere forandret „Form.“ Denne i noget vel ungdommelige Udtryk fremsatte An- skuelse anseer jeg bekræftet ved Akmitens sénere opdagede Forekomst i Saasen Grube, thi her optræder den i en — som man efter dens Charakter maa kalde den — Granit-Gang istedetfor Glimmer, ligesom ved Klep og flere Steder i Nær- heden deraf i Syenit-Gange istedetfor Hornblende, eller som Meliemled paa sidstnævnte Sted imellem Augit og Hornblende O Magazin for Naturvidenskaberne 1827 2det Hefte pag 267. Nogle Bemærk-ningér om Akmit. 167 og paa Forstnævnte imellern Augit og Glimmer, eller paa begge Sleder som Mellemled mellem Augit og et a f de Mi- ner a li er, der tilhore en af de Bergarter, hvilke danne det overste Led af Overgangsrækken , ved Klep Syenit og paa Eker Granit, og paa begge Steder under lignende Forhold, nemlig der, hvor Basalt eller haarde Skifere vise Tendents til at gaae over i Syenit eller Granit ved en sporadisk Udvikling af disse Bergarter henimod det Terrain, paa hvilket de op- træde selvstændige. At ogsaa det Leiested, hvor Akmiten ved Rundcmyr forekommer, er en Granit-Gang, anseer jeg nu udenfor al TvivI, ligesom jeg tillige med nogenlundc Sik— kerhed anlager, at man under lignende Overgangsforhold imellem Basalt eller haarde Skifere og Syenit eller Granit paa Grændserne af Samme tor vente at finde Akmit paa flere end de hidtil bekjendte Punkter. I disse Phænomener vil man maaskee være tilboielig til at finde en foroget Bekræftelse paa det Slægtskab imellem Akmit og Augit, paa hvilket, som anfort, flere Mineraloger have gjort opmærksom paa Grund af Lighed i Krystallform og en formodet Overeensstemmelse i chemisk Sammensætning, hvilket Sidste endog har forledet Hr. L. Gmelin til at ansee den som en Natron- Augit, under den Forudsætning nemlig, at man til Analyse havde benyttet et forvittret Individ, der oprindelig kunde have holdt Jernoxydul istedetfor Jernoxyd, samt noget mere Natron, hvorefter Sammensætningen, iste— detfor efter Analysen at være et Trisilicat af Natron og et Bisilicat af Jernoxyd, kunde betragtes som et Bisilicat af Natron og Jernoxydul analog Formelen for flere Augit- Yarieteter1). Istedetfor at slaae Akmiten sammen med Augit, har G. Rose villet henfore den til Hornblende. 168 Nic. Benj. Mo 11 er Men ligesom denne lose Formodning ei har nogen rimelig Grund at stolte sig til, saaledes er Akmiten i naturhistorisk Henseende saameget forskjellig fra Augil og navnlig fra den Augit med hvilken den synes at slaa i nærmest Forbindelse, at det neppe vilde falde nogen Mineralog ind at ansee dem for Varieteter af samme Species. Denne Forskjel er netop slorst og meest iøinefaldende der, hvor begge Mineralier forekomme nærmest ved eller saagodtsorn paa Siden af hinanden, nemlig ved KJep, fra hvilket Sted jeg er i Besiddelse af et stort Haandstykke af Trapmandelsteen med tydelige fuldkommen udviklede Augit- Krystaller, der er laget i Dagen tætved en af de fornævnle Syenit-Gange, hvori Akmiten optræder istedetfor Hornblende. Her viser sig, ikke alene i Krystallernes Habitus, men ogsaa forovrigt stor Ulighed imellom begge Mineralier. Med Hensyn paa den forste Deel af Gmelins Formodning maa jeg gjore den Bemærkning, at, ligesom man til en Mine- ralanalyse ikke pleier at tage et forvittret Individ, naar der, som i nærværende Tilfælde ingen Mangel er paa uforvittrede, saaledes er der ingen Sandsynlighed for, at en Mand, som Berzelius , skulde have brugt en saa lidet omhyggelig Frern- gangsmaade. De analyserede Individer ere fra Rundemyr, og derfra har det aldrig været vanskeligt at faae uforvittrede Krystaller, da de der ofte findes ganske omsluttede af frisk Qvarts. Men sæt endog, at den forste Deel af Forudsætnin- gen var rigtig, saa folger deraf paa ingen Maade, at den Anden er det, og denne oploser sig jo desuden i en blot og bar Gjætning, hvorefter den mineralogiske Formel for Akmit vilde blive NS2 FeS2, analog Formelen for Augit fra Tuna- berg (HedenbergiQ hvilken efter H. Roses Analyse bliver 169 Nogle Bemærkninger om Akmit. CS2-\~FeS2, itnedens Akmilens Formel oftor Berzelius’s 0 Ana- lyse bliver NS3-\- 3FeS2. Ved en noget rimeligere Fremgangsmaadc har G Rose2) sogt at henfore Akmiten til Hornblende, idel han lader Natron vicariere for Kalk, og anlager Jernet lilstede som Oxydui istedetfor som Oxyd, men, da Rose her har faaet fat paa en urigtig chemisk Formel, nemlig 3NSi+2FeSi‘2, hvilken ved en Feil skal være indfort i (Berzelius Anwendung des Lothrohrs 3te Ausgabe), saa strander hans Forsog paa denne Omstæn- dighed. Desuden har Berzelius paaviist3), at den efter Roses Hypothcse beregnede Formel 3NSi+2F3Si2, analog Formelen for Hornblende- Varieteten Tremolith, vilde komme til at staae i Strid med Analysen af Akmit, da den vilde give 51.49 Kieselsyre, 37.39 Jernoxyd, 14.94 Natron = 103.82, altsaa en Overvægt af 3.82, foruden de ovrige Taluovereensstem- melser. Da nu ingen af ovennævnte Hypotheser have Noget for sig,' faar man vel holde sig til Berzelius’s Analyse, med hvil- ken ogsaa Stroms og efter Naumanns Opgivende tillige Ram- melsbergs stemme overeens, og efter disse er der ingen An- Akmit Hedenb ergit Kisel . . . 55.25 Kiesel . . . 49 01 Jernoxyd . . 31.25 Jernoxydul . . 26.08 Natron . . 10.40 Kalk . . . . 20.87 Manganoxyd 1.08 Talk . . . . 2.98 Kalk . . . 0.72 Titanoxyd Spor. *) Gustav Roses Elemente der Krystallographie Iste Auflage. 170. a) Jahresberict XIV. 190. Besynderligt nok har Berzelius i sit Tilsvar overseet, at Rose har lagt en urigtig Formel til Grund for sine Be- tragtninger. 170 Nic. Benj. Mol le r ledning til paa Grund af chemisk Sainmensætning at slaae Akmiten sammen hverken med Augit eller Hornblcnde. Ligesaalidt kan jeg finde nogen Grund til at henregne den il Augit, fordi deres Axeforhold næsten ganske stemme over- eens, thi en saadan Overeenstemmelse flsomorphismus) finder som bekjendl Sted imellem mange forovrigt meget forskjellige Mineralier, iblandt hvilke jeg foruden dem, der hore til det regulære Krystallisationssystem, exempelviis vil nævne Chry- solith og Chrysoberyll 0 (henhørende til det 1 og 1 axede System), hos hvilke Mineralier Axeforholdene efter Nauinanns Opgave* i 2) endnu mere nærme sig hinanden end Akmitens og Augitens. Derimod er Akmiten baade i physisk og chemisk Hen- seende saa forskjellig fra Augit, at der efter min Mening aldrig kan blive Tale om at henregne dem til samme Species. Som de væsentligste Dilferentspunkter vil jeg her anfore folgende': a. P h y s i s k e. 1) Krystallernes hoist forskjellige Habitus3), hos Ak- miten Længden indtil 100 Gange storre end Tyk- kelsen, imedcns hos de fleste Augit -Varieteter *) Hertil horer ogsaa Serpentin, hvis Krystaller saavel i Habitus, som i Vinkelforhold stemme overeens med Chrysolithens og Chrysobe- ryllens, men da Serpentin Krystaller af de fleste Mineraloger an- tages for Pseudomorphoser, har jeg ikke villet nævne dem. 2) Axeforholdene ere: Chrysolith, a : b : c = 0.5867 : 1 : 4660. Akmit a : b : c = 0.553 : 1 : 0.91 1 Chrysoberyll a : b : c = 0.5801 : 1 : 4702. Augit a : b : c = 0.5399: 1 : 0.9136. 3) Man er ialmindelighed ved at bestemme Mineralier ikke tilboielig til at lægge synderlig Vægt paa Krystallernes Habitus, men der, hvor denne viser sig saa constant, som hos de her nævnte Minera- lier, maa den sikkerlig tillægges temmelig megen Betydning. Nogle Bemmrkninger om Akmit. 171 begge Dimensioner omtrent ere ligestore, og hos Alle nærme sig himmelen. 2) Akmitens storre Haardhed. 3) Begge Mineraliers Ulighed netop sldrst og mcest ioinefaldende der, hvor de forekomme paa Siden af hinanden, og hvor man jo maattc vente al finde rneest Lighed imellom Varieteter af samme Species. b. C h e m i s k e. 1) Forskjellig Sammensætning og Formel. 2) Akmitens Gehalt af 10 procenlo Natron, en Base, hvoraf der, saavidl jeg veed, aldrig har været fundet mindsteSpor hosNogen af Augitens mang- foldige og vidt udbredte Varieteter. Paa Grund af Ovenanforte anseer jeg fremdeles Akmiten for et eget Mineral, der i Systemet formeentlig reltest bliver at opfbre imellem Hornblende og Augit. De ved Rundemyr forekommende Krystallformer ere frem- stillede ved Fig. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8, — hvoraf Fig. 7 viser den sædvanligste Combination, der har givet Anledning til Navnet Akmit. Denne Figur gjengiver dog ligesaalidt, som Nogen af de ovrige, Akmit-Krystallernes Habitus, der, som anfort, er meget lang i Forhold til Tykkelsen og meget spidsere, men den er tegnet kortere end den skulde være, paa Grund af det Vanskelige i paa en meget spids især perspec- ti visk Figur at vise Fladerne SÅ og ligesaa flere af de ovrige, for at kunne benytte endeel forhen tegnede Figurer til Augit- Krystaller. En noget bedre Forestilling giver Fig. 9, der er en Copie af en af Professor Mitscherlich tegnet Akmit— Krystall 0, Af denne efter Maalitig med Reflectionsgoniometer tegnede Figur, troede Mitscherlich foreliibig at kunne henfore Akmiten til Professor Weiss’s 1 og laxede eller 2 og 21edede Krystallsystem, hvilket var 172 Nic. Benj. Mo 11 er. men om denne maa jeg gjore den Bemærkning, at iblandt de mangfoldige Akmit-Krystaller, jeg har seet, har jeg aldrig fundet Nogen, der lob ganske ud i en Spids, men paa Alle, om endog kun Spor deraf, Fladerne S,S. Fra Saasen Grube har jeg kun observeret Former efler Fig. 2 og 3, og fra Klep har jeg aldrig seet Krystaller med Endespidser, men kun afbrudte Prismer efter Fig. 2 og 3. Ved Rundemyr forekomme meget ofte Tvillinger af Fig. 3, hvoraf Fig. 8 giver en Fremstilling, og ligesaa af Fig. 5 og 7. Paa disse ere Fladerne S,S og 0,0 symmetriske, og vise sig som svagere og stærkere firesidede Tilspidsninger, ligesom Fladerne P,P danne rette og symmetriske Afstump- ninger af Kanterne imellem Fladerne S,S. urigtigt, da den horer til Weiss's 2 og lledede System. Grunden til denne Feiltagelse ligger simpelthen deri, at Mitscherlich ikke har lagt Mærke til, at den af ham tegnede Krystall er en Tvilling, paa hvilken begge Par Flader 0,0 ved Hemitropie komme til at ligge symmetrisk omkring Toppen af Krystallen, og blive af samme Værdi i Begrændsningen , og folgelig synes at antyde det 2 og 21edede System. V. Beretning om nogle udforte analytiske Arbeider, Af Theodor Kje r al f. I. Analyser af nogle Mineraler og Bjergarter fra det vulkanske Eifel og Siebengebirge. Eiendommelig Åugitari i Q liv mk ugle r. Som bekjendt ere flere Lavaer og Basalter karakteriserede ved Olivin, der er udskilt som vingule eller olivengronne Krystaller og Korn i hines dunkle Stenmasse. Denne Udskil- lelse af Olivin er undertiden foregaaet efter storre Maalestok, idet Olivinen danner anselige Partier. Leopold v. Buch be- skriver basaltiske Lavastromme ved Fuen-caliente paa Palma, der have Olivinstykker store som Citroner. Betegningen er træffende; saavel Formen som Farven svarer dertil. Denne Lava dannedes ved Udbruddet 1677. Paa Lanzerote i Lavaen fra 1730 — 31 forekomme lignende Olivinmasser. Dernæst i ældre Stromme i Vivarais, fra Weissenstein ved Cassel, og paa flere Steder. Da vi se saadanne Olivinmasser i selve Lavastrommene, kunne vi ikke overraskes meget ved at finde 171 Th. Kjerulf dem for sig omstroede i det vulkanske Eifel. De ligge her — saaledes ved Dreiser-Weiher, Weinfelder-Maar o. a. St. — i og omkring krateragtige gamle Fordybninger som en Mængde fritliggende Kugler eller mellem vulkansk Sand, og ere saa store som et Hoved, en knyttet Haand, eller mindre. Betragter man disse Kugler ndiere, da fmdes de næsten altid omgivne af en tynd Lavaskorpe. De have længe gaaet for vulkanske Bomber, men mangle disses flad trykte Form. De maa være udslyngede fra Krateren ikke i ganske smeltet Tilstand. Olivin er meget strengflydende. Man kan derfor tænke sig Olivinen i Partier præexisterende i de smeltede Lavamasser, der ud- fyldte Kraterne, ganske som vi se disses Indhold, de stivnede Lavastrbmme paa Palma og Lanzerote, med Olivinkugler. Yed Fdbruddene slyngedes disse Masser iveiret, sprængte af de gjennem Kratermundingerne undvigende elastiske Gaser og Dampe; Olivinkuglerne, hvorved end nu en Skorpe Lava klæ- bede, udkastedes hele og stroedes saaledes omkring, medens selve Lavamassen, der var ganske i Fluss, splittedes til del vulkanske Sand og de Asker, der ledsage Kuglerne paa deres nuværende Findesteder. Yed en i Bonn foretaget Undersogelse af saadanne Oli- vinkugler, foranlediget ved Pro f. Bischofs Opfordring, har jeg fundet, at Materialet for de kornigt sammensatte Kugler ikke udelukkende er Olivin. Da jeg paa Grund af Bischofs Be- mærkninger om de i saadanne Kugler bemærkbare Farvenu- ancer (Lehrbuch derGeologieB.il, 685) havde min Oprnærk- somhed henvendt paa disse, fandt jeg snart, at man tydeligt kunde adskille vingule kornige Partier fra andre, der vare boutelliegronne. Jeg fandt mellem en hel Svite af saadanne Olivinkugler fra Eifel, der alle klovedes og underogtes, og som fast alle viste baade de gronne sjeldnere og de gule hyppigere Korn, nogle Kugler, som — uagtet udvendig fast Bereln. om nogle udforte anal. Arbeider. 175 sammenholdte ved en tynd fastklæbende Hinde af Lava — vare indvendig af ganske loskornig Sammensætning, saaledes at de enkelte forskjelligtfarvede Korn ved Hjælp af en Pincette kunde udsoges. Jeg udsogte saaledes af en Olivinkugle, stor som en knyttet Haand, fra Dreiser-Weiher Materiale til Ana- lyser af begge Farvenuancer, i hvilke jeg formodede en che- misk Forskjellighed. En saadan viste sig ogsaa allerede ved Forholdet for Syrer, og faldt endelig storre ud end formodet; thi medens de gule Korn alle vare ren Olivin, bestode de grbnne — eller ved reflecteret Lys de blaa — af et fra Oli- vinens Sammensætning ganske forskjelligt Mineral, der nærmest inaatte henfores under Augit. Det kan ikke som Olivin op- slultes ved Digestion selv med Svovlsyre, medens de vingule Korn opslutledes fuldkomrnen allerede ved Saltsyre. Det er dernæst et almindelig udbredt Mineral ikke blot i Eifels Oli- vinkugler. Jeg har seet ganske de samme kornigt sammen- satte Kugler af vingul Olivin og den gronne eiendommelige Augitart fra Kupferstein ved Gleichenberg i Sleyermark. Analyse 1 er foretaget efter Digestion med Saltsyre. Analyse 2 a er foretaget med kulsur Kali, 2 b med Flus- syre. 3 er den midlere Sammensætning af begge. Af Al- kalier fandtes ingen sikre Spor. Oplosningen af Baserne i 2 b og efter Kiselsyrens BortskafFelse i 2 a var stærk gron — af samme Farve som det naturlige Mineral. Den farvende Bestanddel er Chrom. Saavel Lerjord som Jernoxyd viste sig dermed forurenet ved disses lorste Bestemmelse. Som den bedste Adskillelsesmethode valgtes Smeltning med Salpeter, hvorpaa, efter Tilsætning af Eddikesyre og eddikesurt BI y— oxyd, Chromoxyd er beregnet af chromsurt Biyoxyd. De ringe Spor af Chrom, som fandtes i 1, kunde maaske hidrore fra yderst smaa Dele af det gronne Mineral, der kunne have fulgt med det ellers omhyggeligt udsogte Materiale 176 Th. Kje r ul f Imidlertid angiver Walchner, at alle Oliviner indeholde lidt Chrom. Og Olivinens Forekomst sammen med et chromholdigt Mineral gjor saadanne Rester af Chrom i Olivinen forklarlige. Som Korn forholde sig begge Mineraler uforandrede ved Glod- ning. Pulveret af 1 bliver sfcærk rodt efter Glodning, idet Jernoxydul oxyderes hoiere. Vingul Olivin Surstof 1. Kiselsyre 42.214 22.339 Jernoxydul 8.914 1.980 ] Magnesia 49.287 19 6441 } 21.710 Lerjord 0.183 0.0851 Chromoxyd 0.004 0.00 lj Tab ved Glodning 0.121 100.723 2 a 2 b Kiselsyre 55.751 (58.214) Jernoxydul 6.349 5.754 Kalkjord 4.831 . 3.869 Magnesia 25.967 26.880 Lerjord 4.207 3.836 Chromoxyd 1.074 1.027 Tab ved Glodning 0.420 0.420 98.599 100. Beretn. om nogle udforte anal. Arbeider. 177 Gron Augit 3 Surstof Kiselsyre 56.472 29.882 Jernoxydul 6.051 1.344) Kalkjord 4.190 1.197 > 13.072 Magnesia 26.423 10.531) Lerjord 4.021 1 -879 \ 2.207 Chromoxyd 1.050 0.328) Tab ved Glbdning 0.420 98.627 De gromie Korns Sammensætning kommer nltsaa ganske ind under lerjordholdige Augiters. Bronzit fra Ullhenthal i Tyrol har en fast identisk Sammensætning CRam,oelsberg. Handworterbuch des chern. Th. d. Min. I. 62), og Bronzit fra Olivinen i Basalten ved Stempel i Nærheden af Marburg har en lignende. Denne sidstes Forekomst i Oli vin er at lægge Mærke til. Sikkert staa begge Mineraler — Bronzit og den her omhandlede chromholdige Augitart — i noie Forbindelse. Den omhandlede Augitart har en mærkelig Overenstem- melse i Sarnmensætningen med visse i Meteorslene forekom- mende Mineraler. Berzelius har analyserel Meteorstene fra Blansko og fra Chatonnay. Han adskiller i dem de metalliske Dele, det egentlige Meteorjern, dernæst et hvidt af Syrer op- loseligt Mineral, endelig et af Syrer uoploscligt Mineral, der bliver tilbage efter Digestionen som et Pulver, To Analyser af dette sidste give næsten de samme Sammensætningsforhold * som de ovenanforte C3). Se Berzelius iiber Meteorsteine i Pogg. Annalen B. XXXIII. En saadan Overensstemmelse mel- lem Dannelser i Meteorstene og de fra vore Vulkaner, er interessant. Olivin er som bekjendt hyppig i Meteorstene. Vi have altsaa i Eifels Olivinkugler to Mineraler, hvortil Ana- 12 178 Th. Kje r ul f loger findes i Meteorstene, uden at vi derfor kunne erklære Kuglerne for al være af rneteorisk Udspring. Augit og Glimmer i Lavablokke. Nærmest foranlediget ved Sporgsmaalet om hvorvidt Glim- mer var omvandlet efter Augit i Lavablokke fra Weinfelder- Maar i Eifel, undersogtes disses Augit og Glimmer særskilt. Blokkene bestaa af 1) sort Augit i slet udviklcde Krystaller, 2) tombakbrun Glimmer i storre og mindre Blade, inder- Iigt forbundne med og ligesom indvævede i Augiten, 3) lidt Hornblænde, der adskiller sig fra Augiten ved brunlig Farve, eiendommelig Glands og andre Gjennomgange, 4) Lavamasson, hvoraf disse Krystaller ere udskille, og hvori ingen særskilte Bestanddele mer kan adskillcs. Den er af augitisk Udseende. Augiten er undersogt ved Opslutning med kulsurKali og med Flussyre — for ogsaa at bestemme de muligt forhaan- denværende Alkalier. Glimmeren blev opsluttet ved Digestion med concentreret Svovlsyre. Den efter Inddampningen ud- skilte Kiselsyre indeholdt nogle gronlige Blade og Korn, der afslemmedes og opsluttedes med Flussyre; de derved fundne Baser udgjorde 2.568 % af den hele anvendte Mængde. Sort Augit. 4. Kiselsyre 50.214 Jernoxydul 7.592 Lerjord 6.938 Kalkjord 19.850 Magnesia 13.656 Tab ved Glodning 0.330 98.580 Beretn. om no gle udforte anal. Arbeider. 179 Tombakbrun Glimmer. Svovlsyre extraherede Flussyre extr. ti Isammen 5. a b c Kiselsyre 43.104 Lerjord 14.561 0.492 15.053 Jernoxyd 22.526 0.728 23.254 Kalkjord 0. 0.813 0.813 Magnesia 10.282 0.535 10.817 Kali 4.620 0. 4.620 Natron 0.817 0. 0.817 Tab ved Glodning 1.498 1.498 Uren Titansyre i- 1.027 1.027 98.435 2.568 101.003 Det af Svovlsyre Uoploste, under b Anfdrte, synes at hidrore fra forandret Augit; thi den hele Kalkmængde var deri indeholdt, hvorhos ingen Alkalier. Materialet var om— hyggeligt udsogl. Det er ingen Tvivl om, at denne Glimmer er dannet paa Augitens Bekostning, da dens Blade gjennem- sætte Augiten eller beklæde Gjennemgangsflader, men den enktdte Analyse udsiger endnu Intet om Maaden. Mellem Eifels vulkanske augitrige Bjergarter er Magne- siaglimrner særdeles hyppig- Desuagtet bliver der Tvivl, om Glimmeren selv er en ægte vulkansk Dannelse. Prof. Bischof soger at bevise, at den dannes af de givne Stoffe paa vaad Vei. Det af Rhinen, Mosel og Ardennerne begrændsede Eifel i preussisk Rhinland opviser som bekjendt en Mængde umis- kjendelige Spor af gamle Vulkaner. Man har paralelliseret dem med Auvergnes. Disse udbryde imidlertid for en stor Del af Granit og ere derfor ledsagede af Trachyter, medens Eifels, der gjennembryde gamle Skifere og Sandstene, henho- rende til Graavakkens Gruppe, mellem sine basaltiske Lavaer 12* 180 Th. Kjerulf ingen saadanne have at opvise. Forst det i Eifels nordostlige Grændse kneisende Siebengebirge har Trachyter. Det hele af Graavakke-Skifer og Sandsten bestaaende Eifel er besat med en Mængde Kupper, hvori de basailiske Dannelser raade. Disse vise hyppigt endnu Kraiere oventil, eller Kraterne ere indstyrfede og sunkne og staa fulde af Vand, der har fundet Tillob og intet Aflob. Saaledes se vi nu en Mængde smaa Soer, paafaldende ved deres runde Form. Disse ere de be- kjendte „Maare.“ Omkring dem ere Olivinkugler og porose Slakker omstroede tilligemed vulkansk Sand. Mellern de endnu torre Kratere og Kratersoerne er ingen væsenllig Forskjel. De have alle afgivet Asker, Sand. Slakker eller Lavasirormne* Yed enkelte sees endnu tydelige Lavastromme, ved andre kunne alene deres Spor forfolges som store losrevne Lava- blokke, ved atter andre sees kun smaa Slakker eller Rapilli. Lavaen har overalt været paavirket i Overfladen. Kraternes Yolde eller Soernes Indfatninger bestaa af af- vexlende Lag af vulkansk Sand eller Tuf og Lavaslakker, hvilke Lag ogsaa fjernere fra Kraterne findes opskiktede. Saaledes har jeg over Kasselburgs skjonne Ruiner i Nærhe- den af den gamle af Dolomitvægge omgivne Krater Pfaffen- kaule ved Gerolstein — et Mininaturbillede af mere storartede Lokaliteter ved Fassadal — iagttaget i et gammelt Stenbruds Vægge, under 1) Lava, der i Dagen var meget poros eller slakkeagtig og mod Dybet antog en stedse mere cohærent Karakter: 2) rdd Tuf eller Rapilli i Bænke; dernæst 3) sort augitisk Tuf med Lavabrokker CRapilli); og der- næst atter 4) rod Tuf i mægtige Skikter. Lavaen Cl) viste sig her fuld af tombakbrune Glimmerskjæl, oftest i zirlige sexsidige Tavler. Det var altsaa vist, at ikke Beretn. om nogle udforte anal. Arbeider. 181 blot de saakaldte „Auswurflingea fra Laacher-Sees gamle Krater liavde Glimmer at opvise, men at Magnesiaglimmeren virkelig tilhorte den anstaaende augitiske Lava. Glimmeren viste sig i samme inderlige Forening med Augiten som Til— fældet var med de ovenanforte analyserede fra Weinfelder- Maar. Fine Glimmerblade satte tværs igjennem ligesom an- loben Augit. Lavaen bruste ikke for Saltsyre under lagttagelsen af de sædvanlige Forsiglighedsregler, derimod den underlig- gende Tuf (2), og det af Saltsyre Udtrukne reagerede paa Kalk og Magnesia. Ved Augitens Forvandling til Magnesia- glimmer maatte vistnok Kalk og Magnesia udskilles, men de kulsure Salte kunne ogsaa være indforte i Tuffen alene ved Augitens sædvanlige Decomposition ved kulsyrede Dagvande, der her finde let Nedgang gjennem Lavaens Porer, og der allerforst angribe Augitens Kalkjord. (Se Biscliofs Lehrbuch II. Cap. IV). Mod den nordostlige Grændse afEifel blive Slakkekratere hyppige — saaledes i Omegnen af det bekjcndte Laachersee ledsagede af mægtige Tufopskiklninger, og endelig ligeoverfor Drachenfels ved Rolandseck i den lille Krater Rodderberg, hvis Udbrud maaske har været det sidste af den vulkanske Virksomhed i Eifel, da det falder under Dannelsen af de ved Benævnelsen rL6ss“ betegnede Skikter, der opfylde Rhindalen og ere fast identiske med Rhinens nærværende Slamafsætnin- ger. Til Laachersees Tuffe hore ogsaa de lystfarvede mæg- tige Afleininger af eiendomineligt Udseende, der danne den fruglbare Brohlthals Vægge, og som man' har gi vet Navne „Trass“. I Hovedsagen bestaar Trass af finrevet Pimpsten med iblandede storre Brokker. Materialet afgav de rhinske Vulkaner. Denne Art Tuf horer til de naturlige Cementer ligesom Pozzuolanerne og anvendes derfor til hydraulisk Mor- tel. Den hydrauliske Kalks Hærdning under Vand beror for- 182 TI). Kjerulf nemmelig paa, at Kalk- ogLerjord indgaar i Forbindelse med Våndet til et fast Ilydrosilikat. Elementerne til et saadant er det, Trassen indeholder i den Del af dens Bestanddele, der er oploselig i Syrer. Loss. Med Trass maa ikke den længe omtvistede Dannelse Loss forvexles. Lossen indeholder nemlig en stor Del kulsure Forbindelser og er en ren Rhindannelse. En vidtloftig Analyse, foretaget i Bonn, af Loss fra Heisterbachs Omgivelser i Sie- bengebirge, gav folgende Resultat, hvor a er den samlede Analyse, b den særskilte af de af fortyndet Saltsyre ikke op- loselige Bestanddele, foretaget som en almindelig dobbelt Analyse af Silikater. Loss efter Fradag samlet af de kulsure Salte 6 a b Kulsur Kalk 20.16 Kulsur Magnesia 4.21 Kulsur Jernoxydul 0. Tab ved Glodning 1.37 Kiselsyre 58.97 79.53 Lerjord 9.97 13.45 Jernoxyd 4.25 Oxydul 4.81 Kalkjord 0.02 0.02 Magnesia 0.04 0.06 Kali 1.11 1.50 Natron 0.84 1.14 100.94 100.11 Analysen karakteriserer Loss som en Rhindannelse. Rhi- nen forer Slam med sig, som den har afrevet sine Bredder, Beretn. om no gle udforte anal. Arbeider. 183 og afsætter dette atter, forkittende det med de Bestanddele, som dens Vand indeholder oplost. Disse sidste ere fornem- melig Alkalier og kulsure Salte. I b finde vi en Lerskifers Sammensætning, kun med noget ringe Mængder Alkalier. Hvad der mangler af Alkali er oplost og bortfort afYandet, medens de svæve n de Dele transporteredes. Rhinegnenes forholdsvis uoploselige Skifere bortfores mekanisk oploste som Slam, hvor- imod store Mængder Kalk og Magnesia afFlotserne folge med, chemisk oploste. De forste ere de uuder b anforte Dele, de sidste ere de overskydende i a. Jeg forbigaar her nogle Analyser af Bjergarter, der enkeltstaaende ikke ville kunne være af Interesse. En Sam- menstilling af ovenstaaende Lossanalyse med andre er givet i Dr. v. Dechens Geognoslische Beschreibung des Siebengebirges (Bonn 1852) Pag. 256 o. f., hvor ogsaa en Analyse af det med Loss forbundne Lehm er meddelt. II. Analyser a f Glimmerarter, Ler- og Glim- mer s k i f e r e. Glimmer i Vesuvs „Auswurflinge.“ Mellem de ved Yesuv forekommende, fornemmelig i Fossa Grande liggende Blokke med for Stedet fremmede Mineraler — saasom Idokras, Nephelin, Meionit, Isspath, Pleonast, Zir- kon, — angaaende hvilke der har været Strid, om de vare Auswurflinge fra Vesuvs Krater, eller om de hidrorte fra utilgjængelige Steder i Monte Somma, ere ogsaa glimmerrige Blokke hyppige. Tavler af sort og gron Glimmer ere fundne i Blokke efter nyere Udbrud, altsaa i virkelige Auswurflinge, bestaaende af Slakke- eller Tufmasse. Den med Svovlsyre og Flussyre foretagne Analyse af en saadan gron Glimmer i 184 - Th Kjemi f skjonne Krystaller fra en Auswtirfling er meddelt * under 7. Den er som alle Glimmere i vulkanske Dannelser en Magne- siaglimmer. Men der kan desuagtet være Tvivl om Glimmers virkelige vulkanske Natur. Glimmer fra Vesuv 7. Kiselsyre 44.63 Lerjord 19.04 Jernoxyd 4.92 Magnesia 20.89 Kalkjord 0. Kali 6.97 Natron 2.05 Tab ved Glodning 0.17 98.67 Ved nærmere Undersdgelse af det til Analysen af Prof. Bischof overladte Materiale fandt jeg i de gjennemsigtige Glimmerblades Midte en sexsidig Kjerne, hvis Konturer svarede til Krystallernes ydre, begrundede i de sex Begrændsningsflader. I denne Kjerne, der forresten bestod af de samme gronne gjennemsigtige Glimmerlameller som i den ovrige Del afKry- stallerne, vare smaa gjennemsigtige farvelose og baarde Korn indsprængte, hvilke ikke angrebes af Syrer. Kjernens sexsi- dige Kontur gjentog sig i nogle Krystaller endnu 1 eller 2 Gange i Linier udenfor den, betegnede ved saadanne Korns rækkevise Anordning. Ogsaa udenfor Kjernen var hist og her et lille Korn, men sjelden. I selve Kjernen vare ogsaa nogle morktfarvede Korn, der syntes at være Augit, medens de nævnte gjennemsigtige bestaa af Quarts. Prof. Bischof har udtydet disse Korns Oplræden som et Tegn paa Omdan- nelser (Lehrbuch II, 1411). I ethvert Tilfælde maatte ved Berela. om nøgle udforte anal. Arbeider. 185 Augits Omdannelse lil Magnesiaglimmer af Sammensætning som 7 — denne ske ved Smeltning eller paa vaad Vei — Kiselsyre udskilles, og vi have her Kiselsyren ndskilt i de smaa Quartskorn. Vi finde i Glimmerkrystallerne kun faa og fast mikroskopiske Quartskorn, fordi den udskilte Kiselsyre, der blev fri under Omdannelsen, hvorledes denne end foregik, strax blev bunden i Krystallernes Omgivelse. Kaliglimmer efter Feldspath. Sikrere end Omvandlingen af Augit lil Magnesiaglimmer i de ovennævnte Lavablokke fra Eifel eller i Auswiirflinge fra Vesuv, er Omvandlingen af Feldspath til Kaliglimmer i Gra- niten fra Hirschberg. De mineralogiske Forholde udsige al- lerede her Forandringen (Bischofs Lehrbuch d. G. II. 1400. G. Rose i Zeitschrift d. deutschen geol. Ges. II., 10). Af en i Bonn udfort Undersogelse hidsælter jeg Resul- taterne. Det lil Undersbgelsen erholdte Materiale benyttedes saaledes: Esi Del af den ornvandlede Krystal analyseredes samlet, altsaa den deri forhaanden værende mer eller mindre forandrede Feldspath, den deraf opstaaedc Glimmer og de udskilte Quartskorn — Alt tilsammen (8 a og b). Ved for- skjellige Manipulationer fdrst paa vaad og dernæst paa tor Vei udvandles af en anden Del af Krystalmassen den solvhvide Glimmer, hvilken analyseredes for sig (9). Dernæst udsogtes af det ved Slemning erholdte grovere Pulver ved Hjælp af Lupe og Fincctte smaa rene Stykker af kjodrod, endnu . tilsy- neladende temmelig uforandret Feldspath, hvilken ligeledes analyseredes for sig CIO). Endelig analyseredes ogsaa det ved gjentagne Slemningsmanipulationer for Glimmer tilsynela- dende befriede finere Feldspathpulver for sig (11). Men Re- sultatet af denne sidste Analyse viser, at Pulveret end ikke har været frit for Glimmer. 11 kan nemlig beregnes til at 186 Th. Kjerulf indeholde foruden noget Jernoxyd paa 1 Del Feldspath som 10 endnu 1 Del Glimmer som 91)- Den sikreste Methode til Udsondring af Materiale ved saadanne Krystaller bliver derfor altid den rndisommelige og tidspildende Udsogen med Lupe og Pincette. Materialet til 10, vundet paa denne Maade, var saa rent, som den maaske allerede forandrede Feldspath kunde afgive. De i Vand let svævende Glimmerblade for 9 kunde derimod erholdes rene ved gjentagen Stemning. Analysen 8 er foretaget med kulsur Kali. 8 b er bereg- net efter Fradrag af Vand &c. Analysen 9 er dobbelt, med kulsur Kali og med Flussyre. Hertil kom en særskilt Bestem- melse af Fluor. I 10 og 11 endelig er Kiselsyren negativ bestemt, da begge disse Analyser ere foretagne med Flussyre. Feldspath, Quarts og Glimmer tilsammen Kiselsyre 8 a 62.082 b 63.804 Lerjord 23.076 23.716 Jernoxyd 2.330 2.395 Magnesia 0.899 0.924 Kali Natron Tab ved Glodning f 8.914 2.699 C9.161) 100. 100. O Det erholdte Pulver indeholdt Flækker af Jernoxydhydrat. Beretn. om nogle udforte anal. Arbeider. 187 9 Glimmer 10 Feldspath 11 Feldspath ved Slemning Kiselsyre 51.732 (70.819) (61.313) Ler jord 28.755 17.369 23.025 Jernoxyd 5.372 0.658 7.330 Magnesia 0.620 0.350 1.479 Kali 8.282 8.893 ' 4.674 Natron 2.136 1.911 2.179 Fluor 0.831 97.828 100. 100. Den oprindelige Krystal har havt en Sammensælning nær- mende sig den under 10 anførte. Analysen 9 viser, at Feld- spathens Omvandling til Kaliglimmer i hvert Tilfælde betinger Udskillelse af Kiselsyre. Den udskilte Kiselsyre findes virkelig delvis igjen søm smaa Quartskorn i det til 8 benyttede Ma- teriale, nemlig i den omvandlcde Feldspathkrystal selv; men den er, som Mængden af Kiselsyre i 8 viser, for storste Delen bortfort. — - Den omvandlede Krystals kaolinartede Natur til— lader neppe nogen anden Forklaring end den vaade Vei. Forskjellige tydske og norske Ler- og Glimmerskifere. Blaagraa Lerskifer fra Ilarzen af en fyldt Gangkloft. Analysen foretaget med kulsur Kali og Flussyre. 12. Kiselsyre 58.849 Ler jord 15.787 Jernoxyd 10.840 Kalkjord Spor Magnesia 0.176 Kali 3.518 Natron 0.958 Tab ved Glodniug 7.903 98.031 188 T li. Kjerulf Glimmer af mild Glimmerskifer med Granater fra Bråuns- dorf i Sachsen. Til Analysen toges efter Granaternes Ud- sondring kun den graalighvide Glimmer, livoraf Skiferen for- resten bestod. 13. a b c Svovlsyre Flussyre tilsamrnen extr. extr. Kiselsyre 48.72 Lerjord 16.02 5.78 21.80 Jernoxyd 11.35 4.17 15.52 Magnesia 1.22 0.06 1.28 Kali 2.32 2.14 4.46 Natron 0.80 1.43 2.23 Tab ved Glodning 5.26 31.71 13.58 99.27 Solvhvid glindseude Glimmer af mild Glimmerskifer med Granater fra Orawitza i Bannat. 14. a b c Svovlsyre Flussyre tilsamrnen extr. extr. Kiselsyre 50.88 Lerjord 23.58 3.11 26.69 Jernoxyd 7.47 1.01 8.48 Magnesia 1.01 0.18 1.19 Kali 3.48 1.04 4.52 Natron 1.56 1.16 2.72 Tab ved Glodning 4.19 37.10 6.50 98.67 Beretn. om nogle udforte anal. Arbeider. 189 Glimmer af Glimmerskifer fra Tagilsk i Ural med megen Quarts i Lameller, hvilken udsondredes paa mekanisk Vei saa vidt muligt. 15. a b c Svovlsyre Flussyre tilsammen extr. extr. Kiselsyre 56.99 Lerjord 17.86 1.12 18.98 Jernoxyd 8.49 0.53 9.02 Kalkjord 4.90 0. 4.90 Magnesia 0.66 0.09 0.75 Kali 2.12 0.87 3.00 Natron 1.50 1.09 2.59 Uren Titansyre 0.91 Tab ved Glodning 2.48 35.53 3.70 99.62 Da Kalkgehalten var paafaldende, gjentoges Analysen engang med kulsur Kali, hvorved fornemmelig toges Hensyn til Kalkbestemmelsen. 16. Kiselsyre 56.02 Lerjord og Jernoxyd 26.97 Kalkjord 5.53 Magnesia og Alkali (11.48) 100. Denne for en Glimmer usædvanlige Kalkgehalt maa hid- rore fra et med Glimmeren blandet Mineral, hvilket imidlertid ikke iagltoges i Analysens Materiale. Ved Sammenligning med nogle af de folgende Analyser bliver det sansynlgt, at dette Mineral er et granatartet, ligesom Analysen 15 b viser, at det var opsluttct af Svovlsyre. 190 T h. Kje r ul f Analyserne 13, 14 og 15 udfortes alle med Svovlsyre. Den efter Digestionen tilbageblivendc uoploselige Rest blev be- handlet med Flussyre. Denne Methode havde Bestemmelsen af visse Forhold mellem paa Magnesia rigere og fattigere Glimmer til Hensigt. (Se Bischofs Lehrbuch II 1442). Kali— glimmer kan ikke opsluttes med Svovlsyre; derimod jo rigere en Glimmer er paa Magnesia, desto fuldslændigere sker Op- slutningen. Kaliglimmeren er ogsaa den uoploseligste og uforanderligste i Naturen; hvorimod der er Grund til at for- mode, at den undertiden er opstaaet ved Forvandling fra Magnesiaglimmer — i Analogi med den Forandring, som Ana- lyserne vise ved Behandlingen med Svovlsyre. Den Extrac- tion, der i Laboratoriet sker hurtigt ved den stærke Syre, Svovlsyre, kan tænkes at foregaa langsomt i Naturen ved de kulsyrede Dagvande — saaledes som Bischof har udviklet. Glimmerskiferne 13 og 14 havde, som anfort, iblandede Granater. Granat fra 14 viste folgende Sammensætning: 17. Kiselsyre 37.517 Jernoxydul 36.017 Manganoxydul 1.290 Lerjord 20.006 Magnesia 2.509 Kalkjord 0.890 98.229 Saininensætningen 14 -|- en vis Mængde Granat som 17 er altsaa den hele Glimmerskifers Sammensætning. Paa samme Maade horer til Glimmeren 13 en vis Mængde Granat, der er analyseret af Bischof (Lehrbuch II 14555. Blaaligsort Lerskifer under „Blaanuterne“ paa Hardanger- fjeld. Lerskiferen horer til de i Kupper over Granit- og Beretn. om nogie udforte anal. Arbeider. i 91 Gneisplateauet oplrædende gamle forsteningslose Skifere. Ana- lysen er, som alle de folgende, forelaget med kulsur Kali og med Flussyre. Besteinmelserne ved begge Opslutni nger an- fores her særskilte. Interessant t*r det at kunne paavise en betydelig Mængde Kul i disse forsteningslose Skifere — eller det chemiske Spor af de Organismer, hvis mineralogiske Spor ere udslettede. 18. a b 0 med kulsur Kali med Flussyre Middel Kiselsyre 64.955 (66.819) 65.887 Lerjord 18.752 18.454 18.603 Jernoxyd 1.390 1.346 1.368 Magnesia 1.985 1.253 1.619 Kali r 3.546 3.546 Natron | (5.923) 1.587 1.587 Tab ved Glodning 3.773 3.778 3.778 Kulstof 3.217 3.217 100. 100. 99.605 Lerskifer under Haarteigen D paa Hardangervidden. 19. Kiselsyre 74.133 Lerjord 11.199 Jernoxyd 3.555 Kalkjord Spor Magnesia 0.913 Kali 2.681 Natron 2.252 Tab ved Glodning 1.866 Kulstof 4.332 100.931 192 Th. Kjemi f Glindsende haardere Lerskifer fra Haarsjo ved Roraas. 20. Kiselsyre 72.909* Lerjord 14.491 Jernoxyd 3.242 Kalkjord Spor Magnesia 0.720 Kali 1.454 Natron 2.122 Tab ved-Glodning 0.742 Kulstof 2.725 98.405 De i disse 3 Lerskiferc anforte Mængder af Kulstof be- stemtes, da der ved Analyserne med Flussyre bemærkedes en mærkelig Udskillelse af Kul efter Kiselsyrens Bortskaffelse og Basernes Oplosning i Svovlsyre og Saltsyre, paa den Maade, at Oplosningen filtreredes paa et i Yandbad torret og veiet Filtrum, hvorved Kul som sort Pulver blev Gibage. Dette Filtrum torredes atter i Yandbad og veiedes. Differentsen skulde egentlig allerede give Mængden af Kulstof, men for Sikkerheds Skyld forbrændtes Filtret til hvid Aske, og livad denne veiede mere, end der tilkom Filtrets Storrelse som Aske, blev fradraget. Overskuddet efter Forbrændingen kunde nemlig være enkelte Quartskorn, Stov o. d. efter Opslutningcn ved Flussyre. — Ingen af de 3 Lerskiferes Pulver kunde selv ved den heftigste Glodning affarves — hvorimod det paa Filtrum samlede fint fordelte Kul var let og fuldstændig for- brændeligt. Yed Glodningen er vistnok vel en ringe Del Kul oxyderet og undveget, men Feilen, der opstaar ved alligevel at addere Glodtabet sammen med det særskilt bestemte Kul- stof, bliver ikke stor. Beretn. om nogle udforte anal. Arbeider. 193 Smudsiggronlig glindsende Lerskifer under Haarteigen paa Hardangervidden. CLerglimmerskifer, Phyllade). 21. Kiselsyre 53.500 Lerjord 19.559 Jernoxyd 13.090 Magnesia 3.710 Kali 2.655 Natron 2.888 Tab ved Glodning 4.091 99.499 Glimmerskifer med mest solvhvid og lidt sort Glimmer og megen Quarts fra Næsodden ved Christiania — saakaldet Ur- glimmerskifer. 22. Kiselsyre 76.186 Lerjord 9.774 Jernoxyd 4.286 Magnesia 1.332 Kali 3.820 Natron 1.390 Tab ved Glodning 1.446 98.234 Det er hoist sandsynligt, at den hele Mængde Magnesia i denne Glimmerskifer, hvori Kaliglimrner og Magnesiagliinmer optræde lydeligt for Oiet adskilte, lilhorer den sidste, eller den sorte Glimmer. Hvis der var nogen constant Sammen- sætning for Magnesiaglimmer , kunde de relative Mængder af Kali- og Magnesiaglimmer beregnes af denne ene givne Be- standdel i den sidstes Sammensætning. 13 194 Th. Kj er ul f Vigtigerc end saadanne Betragtninger bliver imidlertid en Sammenstilling af alle de nævnte Ler- og Glimmerskifere, der ere analyserede som hele Bjergarler. For Sammenlig- ningens Skyld ere de alle Yærdier beregnede til vandfr Urgliminerskifer, ©$ Næsodden. ^ Lerskifer, Haarteigen. 2 Glindsende Lerskifer, 0* Harsjo. ^ Lerskifer, BIaanuten. t-. Lerskifer, Harz. Glindsende Lerskifer, Haarteigen. ^ efter de ved Analyscrne fundne Substants og 100 Yægtsdele: CM CD CO 00 UD co e— O CO © QO © •d O t-h cd th cd e- T— 1 th uD CM CD c- CD 00 G0 CM 00 e- 05 co CO cd rH cd od © CM CM O* o- 'r-» o r— t o UD CM # CD CO 00 CM i — «p CM cd id co* m O* •rH CM* © o» th O t-h CD 00 iO CO h-h T— 1 o GO r- T“ H o* o t-h cd t-h O t>- CM o t-h 00 CM co . O o CM UD o o n. CM 05 O • • »d t~* CM O cd T-H o CD T— 1 T-H o t-h UD CO CM CD 00 CO o UD t- 00 © CD o cd ©* co’ CM* cd ©’ to CM r— i o T-H D s-, >h. "O s_ * i— i © 05 c c o 're* S p 05 co s ’£? o h-3 sr 05 >“5 c* ^ cc b£ 03 s Kali *— cs Beretn. om nogle udforte anal. Arbeider. 195 Det sees af denne Sammenstilling', at Lerskiferen 19 — en fuldkommen karakteristisk nkr y st all i n i sk Lerskifer — er i sin Samrnensætning fuldkommen identisk med en Urglimmer- skifer som 22 — hvor de samme Bestanddele i de samme relative Mængder kun ere indbyrdes omsatte til 3 skarpt ad- skilte Mineraler, nemlig Kaliglimmer, Magnesiaglimmer og Quarts. Videre sees, at der er ingen mærkelig Forskjel i chemisk Henseende mellern en Lerskifer som 19 og en Ler- glimmerskifer som 20. Lerskiferen 19 kan altsaa op- træde i de geognosti ske Pha ser a f 20 og 22, forst som glindsende Lergli mm erskifer, dernæst som kry- stallinsk u d v i k 1 e t Urgli mm erskifer, u d e n at nogen Bestanddel bebo ve r at komme til eller fores bort, blot ved Omsætning a f de for ha and en værende. Derimod kunde en Lerskifer som 18 eller 19 ikke uden betydelige Forandringer i de relative Bestanddeles Mængder forvandles til en glindsende Lerglimmerskifer som 21. Sam- rnensætningen 21 synes netop at være den normale for vore saa ofte optrædende milde halvkrystalliniske Lerglimmerski- fere. Sammenlignet med de ovenanforte Analyser 13 og 14, sees den store Gehalt af Jernoxyd i 21 at være normal for milde Glimmere. Kiselsyre maalte ved en saadan Forvandling bortfores, hvorimod fornemmelig Jernoxyd- eller Oxydul i betydelig Mængde tilfores. En Lerskifer endelig som den fra Harzen (12) maatte meget let kunne forvandles. Ved at sammenligne 12 og 21 sees, at Forskjellen mellern begge vilde udjævnes, naar af (12) omtrent 9% Kiselsyre tænkes bortforte og Baserne sup- plerede til 100 Dele. Herved vilde imidlertid endnu omtrent 3% Magnesia mangle, og disse maatte tænkes tilforte ved en af de mange Processer, der udskille Kalk og Magnesia. 13* 196 Th. Kjerulf. Analyt. Arbeider. Sammenstillingen af flere Ler- og Glimmerskifer-Analyser vilde kunne gjores end mere frugtbringende for den geolo- giske Forskning, der i Skandinavien finder disse Bjergarter forbundne ved de tydeligste Overgange; men det var min Hensigt i denne Beretning kun at meddele egne Arbeider. VI. Om den sandsynlige Dannelsesmaade af de Kongsbergske solvforende Gange. Af N. MejdelL I de forskjellige Afhandlinger, hvori Solvets Forekomst i de Kongsbergske Gange er gjort til Gjenstand for Betragt- ninger, har man — vistnok medrette — lagt fortrinlig Yægt paa den Erfaringssætning, som man dog formeentlig har givet for stor Udstrækning, at Solv i Regelen kun forefindes, hvor Gang og Fahlbaand krydse hinanden. Det paaberaabes af forskjellige Forfattere som et bekjendt Faktum, at Fahlbaan- dene holde Solv i ringe Mængde, og det er en abnindelig Mening, at Solvet, som man stoder paa i Gangene, er kom- met fra Fahlbaandene. Angaaende Maaden, hvorpaa denne Transport har fundet Sted, har man for det meste hjulpet sig med Antydninger, mere og mindre dunkle og mystiske, hvoraf dog den egentlige Mening synes at være, at Solvet skulde være fort afsted paa en eller anden Viis ved elektriske Strom- ninger. Det skulde være en Folge af disse Kræfters Virk- ningsmaade, at Solvet kom til at koncentrere sig paa de Steder, hvor Gang og Fahlbaand krydsede hinanden. Hvor- 196 N. Mejdell ledes en saadan Transport kunde foregaa gjennem Stenenes faste Masse, oplyses ikke. Man liar ogsaa behjulpet sig med Udtrykket „laterale Sekrelioner.,a som imidlertid heller intet Nærmere oplyser. Skal man nogcnsindc vente at komme til en klarnet Kundskah om Solvets Dannelsesmaade paa disse Leiesteder, saa er det forst og fremst nodvendigt, at man i sin Under- sdgelse ikke holder sig til et eneste Punkt, men ogsaa tager de ovrige Omstændigheder ved Forekomsten med i Betragt- ning. Den saa ofte paaberaabte Regel for Solvets Forekomst gjelder ingenlunde med mathematisk Nbiagtighed og kan det efter Sagens Natur heller ikke, da selve et Fahlbaands Grændser slet ikke overalt ere saa skarpt udprægede af Naturen, at man absolut kan angive, hvor det begynder og hvor det op- horer. Regelen er kun saaledes at forstaa, at man alene indenfor og i Nærheden af Fahlbaandenes Omraade kan vente at finde Solv i Gangene. Den Regelmæssighed i Fahlbaan- denes Udvikling, som finder Sted, hvor Gruber nu drives, viser sig ikke i det hele Terræn, hvor Gruber have været drevne. I de nordre Dele af Grubefeldtet er det endogsaa kun undtagelsesviis, at nogenlunde regelmæssige Fahlbaand forefindes, da som oftest de med Kiese opfyldte Partier af Bjergarten, som allerede i en tidligere Afhandling paapeget, findes adspredte uden Orden og Regel. I det Kongsbergske Grubefeldt forefindes en Mangfoldighed af mere og mindre mægtige Gange, smale Drummer og Gangsværmere, som kun ved Udstrækningen i Rummet, ikke ved sin Natur forovrigt, adskille sig fra hinanden. En Gangs storre Mægtighed giver i og for sig intet paalideligt Tilsagn om en storre Ædelhed ; Solv kan findes i de smaleste Drummer som i de mægtigste Gange. Bjerget er overalt og i alle Retninger gjennemsat af Sprækker, gjennem hvilke Yandet kan cirkulere i dets Indre. Dannelsesm. af de Kongsb. solvforende Gange. 199 Der er altsaa ligesaa lidt Mangel paa Oplagssteder for det af- satte Solv som paa underjordikse Canaler, gjennetn hvilke det i oplost Tilstand kunde tilfores. Naar Solvet i de Fahlbaan- det nærmest liggende Partier af Gangene forefandt de nod- vendige Betingelser for at afsætte sig, saa er der ingen Grund, hvorfor det skulde udbrede sig videre i disse. Forekomsten i Almindelighed taget gjor det saaledes ingenlunde til nogen Nodvendighed at tage sin Tilflugt til saa dunkle Forestillings- maader, som for Tiden synes at være de meest gjængse. Allerede ved en Betragtning af Gangenes Forholde i rumlig Henseende, ved en blot og bar Anskuelse af deres Form kan man komme til ret instruktive Slutninger. Ved at forfolge de solvforende Gange enten i Dagen eller i Bjergets Dyb finder man, at de i Regelen ikke saa meget danne en eneste sammenhængende Gang som et heelt Netværk af Gange? Drummer og Aarer, som gjennemkrydse det omgivende Bjerg; mindre Sprækker, ofte kun nogle Limer brede, udfyldte med samme Material, stode til fra Siden af under forskjellige Vinkler og forene sig med Hovedgangene; disse vise i sin Optræden en stor Uregelmæssighed, de kaste sig hid og did, knibe sig sammen og udvide sig igjen, spaltes og knytte sig igjen sammen. Undtagelsesviis finder man Gange, som kan forfolges paa betydeligere Slrækninger med nogenlunde samme Strog og Mægtighed. Om Leiesteder af saadan Beskaffenhed maa man med hoi Grad af Sandsynlighed antage, at de ere dan- nede „paa vaad Vei,“ enten ved underjordiske Kilder eller ved Udfyldning fra et ovenstaaende Fluidum. En Gang, hvis Udfyldningsmaterial i smeltet Tilstand er trængt frem fra Jor- dens Indre, kan vistnok sende Forgreninger i nd i Sidestenen, omslutte enkelte Partier af denne, skyde sig til den ene eller den anden Side, alt eftersom den linder sit Frembrud har modt storre eller mindre Modstand; men det er ikke rimeligt, 200 N. Mei dell. at den paa et Sted skulde gjennernsætte Bjerget som et Net- værk, dernæst optræde som cn samlet Masse, derefter atter sprede sig o. s. v. , thi med en vulkansk Gang er det sand- synligt, at den samme Kraft, som har aabnet Spalten, ogsaa har skudt den smeltede Masse iveiret, og at denne har trængt frem med stor Styrke. Det er heller ikke rimeligt, at det ved nogen saadan Gang skulde være ikke Undtagelse, men Regel, at den lægger sig snart til den ene, snart til den anden Side, snart aabner sig, snart igjen lukker sig ganske sammen, især 1 Bjergarter af den BeskafFenhed som de Kongsbergske Ur- skifere. Meget mere tyder dette Forhold hen paa en succes- siv Dannelse, en gjentagen Aabning og Fyldning paa for- skjellige Steder af samme Gang. Det er i mangfoldige Tilfældc muligt af en Minerahnasses ydre Optræden, dens Udslrækning og Begrændsning at slutte sig til, hvorledes den er dannet, cndnu sikkrere til, hvorledes den ikke er dannet. Enhver forstandig Forsker vit visselig erkjende, at de Kongsbergske Solvgange ikke ere dannede paa vulkansk Viis, men at de ialfald kan være dannede paa vaad Vei. At denne Tilblivel- sesmaade virkelig er den, som har fundet Sted, bestyrkes yderligere ved folgende Data: 1. De Brudslvkker af Sidestenen, som findes i Gangen, ere undertiden gjennemsatte med Aarer af Kalkspath, altsaa af samme Material, som udgjor Gangens Hovedbestanddeel. Dette kan tænkes tilgaaet paa lo Maader: Enten har der, efter at Gangen allerede var færdigdannet, aabnet sig nye Sprækker i samme, som tilfældigviis have gaaet gjennem Brudstykket og som senere atter ere btevne udfyldte, hvilket tyder paa, at Kalkspathen har afsat sig af en Vædske, og at Gangdannelsen har gaaet successivt for sig. Eller det Stykke af Sidestenen, som nu forefindes i Gangen, var allerede for- end det blev losbrudt, gjennemsat af Kalkspathdrummen, hvil- Dannelsesm. af de Kongsb. solvforende Gange. 201 ket ligeledes forudsætter to i Tidsfolgen afbrudte Kalkspath- afsætninger, kun at Ordenen lier er omvendt. Det forste Alternativ er vistnok det sandsynligste, ialfald i de fleste Til— fælde, blandt Andet af folgende Grnnd: Mange Brudstykker, baade saadanne, hvori man tinder Aarer af Gangarten, og saadanne, hvori de ikke findes, have tydelig Udseende af ikke at være nedfaldne, men fraskilte Stykke for Stykke, ofte ganske smaa, fremdeles bibeholdende paa det nærmeste samme Plads som for, kun ved tynde Aarer af Gangarten fjernede fra den Steen , hvormed de tidligere have hængt sammen; i nogle sætte Aarerne ikke tversigjennem , men kun et Stykke indenfor Overfladen. Men hvorom Alling er, saa kan Fænomenet forklares let og simpelt, naar man antager en Dannelse paa vaad Vei, slet ikke eller kun yderst tvun- gent paa vulkanistisk Yiis. 2. Man tinder aabne Druserum af samme BeskafFenhed som ellers alnnndeligt ved Gange, hvis Bestanddele antages at være udkrystalliserede af en Yædske. Druserummene ere besatte med Krystaller af Kalkspath, Flusspath, Kvarts og de ovrige paa de Kongsbergske Leiesteder forekommende Mine- ralier og Erlser. 3. Man tinder stundom ved disse Gange, især de mindre mægtige, en saadan lagviis Anordning af Bestanddelene pa- ralel med Sidevæggene, som af alle Mineraloger, heelt siden man begyndte at anstilte regelmæssige Observationer, er ble- ven anseet som Beviis for en successiv Afsætning paa vaad Vei. At delte Forhold ikke hyppigere viser sig, har sin simple Grund deri, at Gangens ene Bestanddeel, nemlig Kalk- spathen, almindeligviis er aldeles prædominerende. Det taber derved Intet af sin Beviiskraft, rnedmindre man for disse samhorige Gange vil supponere en uligeartet Oprindelse. Kommer nu hertil, at den angivne Forklaring over de 202 N. Mejdell solvforende Ganges Tilblivelse stemmer vel overeens med chemiske Erfaringer, saa tor det ansees for at være bragt til en saa hoi Grad af Vislied, som man i saadanne Materier kan vente at bringe det til, at disse Gange virkelig ere dan- nede paa vaad Vei. Er dette forst afgjort, saa kan man og- saa med fuld Grund antage, at Sol vet, som forekommer i Gangene, er dannet paa samme Maade, da det bliver næslen umuligt at begribe, hvorledes det ellers skulde være kommet der, hvilket jeg skal forsoge at gjbre indlysende ved en Be- skrivelse over Forekomsten. Sdlvets Forekomslmaade kan rubriceres saaledes; 1. Det forekommer traadformigt, fra ganske flint som det fineste Silkespind til i tykke Trævlcr, enten stikkende frit ud i Druserummene eller gjennemsættende Gangarten, ofte i de forskjelligste og kunstigste Slyngninger. Ofte ere Solv- traadene besatte med Krystaller, især af Magnelkies eller af Kalkspath, ophængte ligesom Perler paa en Snor, ofte virre de samme Traade sig flere Gange frem og tilbage gjennem samme Krystal, undertiden ere de lieelt overdækkede med Svovelsolv eller med Svovelkies, som her altsaa maa have afsat sig, efterat Solvet allerede var færdigdannet. 2. Det har samlet sig i Krystaller eller i storre og mindre uregelmæssige Masser, inde i Gangene eller fritsiddende paa Druserummenes Vægge. Man finder i Solvet hyppig Krystal- aftryk af Kalkspath og Kvarts. 3. Det forekommer pladeformigt, nemlig i de mindre fra Hovedgangen udlobende Drunnner eller i Sidestenens Klofter og Spring, formet efler det Rum , hvori det har afsat sig, deels ledsaget af Kalkspath, deels ikke, undertiden i ganske papirtyndc Blade, indcklemt mellein Skiferpladerne i Side- stenen. Dannelsesm. af de Kongsb. sdlvforendc Gange. 203 4. *) Det forekommer aldeles isoleret fra den ovrigeSoIv- masse, d.els inde i Gangarten, deels ogsaa i Sidestenens Skikter. I den Solvværket lilhdrende Samling af Stnffer har man en gjennensigtig Flusspalthkrystal, i li vis Indre man seer Sdlvet, Stykker af det saakaldte Latlenbaand, hvori der sidder Plader og Korn af Sdlv adspredte hist og her, endelig Prover af Sidestenen, hvori Sdlvet synes al forekomme som Udfyld— ning efler Granat, der udgjore en saa hyppig Bestanddeel af nogle af de Kongsbergske Skifere. Jeg skal nu gaae over til at an fore de Slutninger, som lade sig uddrage af Forekomsten, saaledes som den ovenfor er beskrevet. Sdlvet kan, som Enhver lettelig vil indsee, ikke være trængt frem fra Jordens Indre i smeltet Tilstand. Det kan heller ikke være trængt op i Dampform. Havde Kalkspathen allerede dannet sig, fdrend denne Exhalation fandt Sted, saa kunde Sdlvet vistnok have afsat sig i Ridser og Spring, men ikke gjennemsat Kalkspathen paa den Maade, som ovenfor beskrevet. Skulde Sdlvet have trængt sig op, fdrend Kalkspathen dannedes, saa maatte de store, vægtige Masser, hvori det ikke sjelden forekommer, have faldt ned og klemt sig fast rnellem Sidevæggene og saadanne Steder, hvor Gangen var sinalest; men dette er ikke Tilfældet. Yilde man endelig ikke give Slip paa Tanken om Sdlvets Optræn- gen i Dampform, saa maatte man supponere, at det senere er bleven oplost og paanyt havde afsat sig sammen med Kalkspathen. En saadan Antagelse er allerede af den Grund forkastelig, at den ingensomhelst Oplysning giver om, hvor- J) Den lier beskrevne Forekoinst:naade gjor formeentlig den Forklaring aldeles uantagelig, som Durocher har opstillet for Solvets Dan- nelse paa disse Leiesteder. (Se Annales des mines 4me serie Tome XV pag. 366.) 204 N. Mejdell for Solvet helst findes netop i Nærheden af Fahlbaandene. Man bliver saaledes visselig- nodsaget til at antage, at Solvet i oplost Tilstand er tilfort fra Fahlbaandene eller, for at tale mere almindeligt, fra de metalholdige Partier af Sideslenen. Man har kim Valget mellem denne Forklaring og mere eller mindre fantastiske Forestillinger, som hverken have et reelt videnskabeligt Fundament eller de simple Kjendsgjerninger at stolte sig til. Det næste Sporgsmaal bliver: Ilvad har afsat sig forst, Solvet eller Kalkspathen? Man finder, som allerede anfort, ikke sjelden Krystalindtryk i Solvet efter Kalkspath og Kvarts: (at man ogsaa har fundet dem efter de andre i Gangen fore- kommende Mineralier, derpaa er mig intet tilstrækkeligt kon- stateret Exernpel bekjendQ. Det er ikke sandsynligt, at disse Krystaller have trykt sig ind i Solvets faste Masse; det er langt naturligere at antage, at Solvet har afsat sig udenpaa dem og derved optaget i sig et Aftryk af deres ydre Form, med andre Ord, at Solvet er af senere Dannelse end disse Mineralier. Paa den anden Side kan man, hvor Solvet som et Væv af fine Traade fuldstændig gjenneinsætter Kalkspathen, vanskelig antage andet, end at Solvet bar dannet sig forst. Det er ikke blot enkelte Krystaller, som saaledes gjennem- sættes; disse kan man ansee for sekundære Produkter, uaf- hængige af den oprindelige Gangdannelse ; men man finder stundom hele Gangen, en halv Alen, en heel Alen mægtig og derover, fra Væg til Væg paa denne Maade gjennemsat. Det er for detForste klart, at Solvet ikke kunde være trængt ind i Kalkens allerede fastnede Masse uden ved Hjæl > af et korroderende Fluidum, det er dernæst mere end rimeligt, at et saadant Fluidum strax, saasnart det havde naaet Gangen, vilde have aabnet sig iluulninger, hvori Solvet havde afsat sig mere samlet. Altsaa, kan man slutte, har Kalkspathen her Dannelsosm. af de Kongsb. solvforende Gange. 205 virkelig ikke afsat sig, forend eflerat Solvet allerede var dannet. Man kan videre slutte, at, hvor Solvneltet intetsteds over Gangens hele Bredde er afbrudt, der har hoist sand- synligt Gangrummet været heet fy hit af Vædske; havde denne blot silret langs ned med Siderne, saa havde de i den oploste Prudukter afsat sig lagviis langsmed Gangens Vægge, saaledes som det paa andre Punkter af Gangen virkelig ogsaa viser sig, at de have gjort,1) Solvet vilde bave deeltaget i denne Iagvise Dannelse, det vilde ikke fuldslændigt og uafbrudt som et Net have gjennemsat de her omhandlede Gangpartier. Af alle disse Omstændigheder tilsammentagne og nogle andre, som i det Foregaaende have været omhandlede, kan man slutte, at Dannelsen af disse Gange og de i samme forekom- mende Ertser og Mineralier ikke har skeet pludseligt, men er en Proces, som har medtaget længere Tid og som hoist sand- synligt, idetinindste paa enkelte Partier af Gangen, oftere har været afbrudt og oftere igjen optaget. Paa nogle Steder er, som vi have seet, Kalkspathen og Kvartsen dannet for Solvet, paa andre Steder Solvet for Kalkspathen, paa nogle Steder seer man tydelige Tegn til, at Gangartens Materialier have afsat sig lagviis langsmed Siderne af Gangen, paa andre Ste- der er der i Forekomsten Intet til Hinder for at antage, at Kalkspathmassen over hele Gangens Brede har afsat sig paa engang, undertiden finder man — efter de med Kalkspath- aarer gjennemsalte Brudstykker at domme — at nye Spræk- ker have aabnet sig og atter fyldt den allerede færdige Gang. Hvad chemiske Forandringer Sidestenen har undergaaet i Gangens Nærhed, er, som desværre saa meget Andet, endnu ikke undersogt. Paa mange Steder er det aldeles umuligt at finde en distinkt Grændse mellem Gang og Sidesten, og alle— ‘) Se de anførte Beviser for Gangens Dannelse paa vaad Vei No. 3. 200 N. Mejdell rode med det blotte Oie kan man opdage, at Gangens Kalk- spalh og Kvarts har trængt sig ind i Sidestenens fineste Spring og Porer, hvilket just heller ikke synes at lyde paa nogcn kortvarig Indvirkning. Forovrigt er det vanskeligt at afgjore, hvad man skal ansee for Indvirkning af Gangen paa Sidestenen og af Sidestenen paa Gangen. Gangens Iloved- bestanddeel, Kalkspalhen, maa udenlvivl, ialfald for storste Parten, være leveret udenfra, uafhængig af Sidestenen. Alle- rede af de store Masser, hvori den bryder, synes man at kunde slutte sig hertil, og der er endnu en anden Grund, som med stor Styrke taler for det Samme. Man finder nemlig i Kalkspathen, hvad man aldrig sar fundet i Sidestenen, Spor af organiske Substantser, idet den stundom optræder son; saakaldet Stinksteen; ogsaa indeholder den ikke sjelden An- thracit, hvad man heller aldrig har fundet i Sidestenen. Dette synes at vise, at den kalkholdige Oplosning er kommen fr, en yngre, overdækkende Formation, enten den nu overall simpelthen er tilfly dt ovenfra, eller et og andet Sted har træng sig op igjennem Gangrummet som gjennem en artesisk Brond, Hvad de ovrige Mineralier angaaer, som man finder i Gan- gene, saa er der i Forekomsten Intet til Hinder for den An- tagelse, al dens Material er dannet fra Sidestenen af. Saa- ledes navnlig Kvartsen, som tilligemed Flusspathen udgjoi Kalkspathens hyppigste Ledsager. Om Flusspathen maa jeg gjore en speeiel Bemærkning, hvortil Observationerne give mig Anledning. Man finder i Kongsbergegnen indenfor Solv^ værkets Grubefeldt Gange, udelukkende bestaaende af Flus- spalh, saaledes paa Jonsknudens Nordspidse og i Lassedalen. Det er vel sandsynligt, at saavel denne Flusspath som den i Kalkspathgangene forekommende er en Omdannelse efter det sidstnævnte Mineral, hvortil Materialet er leveret fra Sideste- nen, da det ellers vildc blive vanskeligt at forklare den for- Dannelsesm. af de Kongsb. solvforende Gange. 207 skjellige BeskafFenhed af Gange, som ere hinanden saa nær- liggende. En lignende Oprindelse lor man vistnok tilskrive flere af de i Gangen sjeldnere forekommende Mineralier 0- Nogle af disse findes hovedsagelig eller næslen udelukkende paa Druserummenes Vægge. Ogsaa delte stemmer vel over- eens med den Antagelse, at de ere senere Afsætninger og Omdannelser; thi det antages af Alle, at de midtre og endnu tildeels aabnc Partier af en Gang ere de senest dannede. Man har i Kongens og Armen -Grubes nedre Partier et saakaldet Lattenb aand. Dels leeragtige BeskafFenhed og Pa- ralellisme med Skiktningen bar givet Anledning til Benæv- nelsen. Man finder i det en Blanding af chlorit- og glitn- meragtige Bestanddele i en halv oplost og omdannet Tilstand samt af Kalkspath, hist og her indsprængt med Korn og Plader af gedigent Sblv. Er det virkelig et af Urskiferens Baand, som endnu befinder sig paa sin oprindelige Plads, kun at det er blevet omdannet og gjennemlrængt med Kalk- spathsubstants? Ilar altsaa Solvet i samme direkte udskilt sig af en Oplosning? Eller er det oprindelige Skikts Be- standdele efterhaanden bortvaskede og det aabne Rum gjen- fyldt? Til at kunne afgjore dette Sporgsmaal ere mine Ob- servalioner ikke fuldstændige nok. Paa dette Sted af Af- handlingen troer jeg ogsaa at burde anfore, at man blandt de Mineralier, som forekomme i de solvforende Gange, har fundet speksteenagtige Dannelser, ligesom jeg maa bringe i Erindring, hvad der tidligere er anfort, at man i Gangens J) Jeg giver ikke her nogen Fortegnelse over disse, da inan allerede tidligere har saadanne fra andre llænder, og da det ikke i nærvæ- rende Afhandling er min Ilensigt at levere en fuldstændig IVIonografie over de solvforende Gange, men kun nogle Bidrag ttl Oplvsning om, hvorledes disse Gange ere tilblcvnc. 208 N. Méjdell Nærhecl har fundct Solv isoleret siddende indc i Sidcstenen, og det, efter hvad det utvivlsomt synes, som Udfyldninger éfter Granat. Sidestenen maa paa saadanne Punkter selvfbl- gelig have været gjennemtrængt af en solvholdig Vædske. At de Kongshergske Urskifcre engang have befundet sig i en slamagtig Tilstand, hvoraf de forst senere have fastnet og udkrystalliseret sig, er en Mening, som deles af Flere, og om hvis Rigtighed jeg for min Part ikke nærer den ringeste Tvivl, af Grunde, som det imidlertid ikke her er Stedet til nærmere at udvikle. Men den Omstændighed, at Solvet findes i Skiferen som Udfyldning efter Granat, der ikke forekommer i samme som Brudstykker, men som accessorisk Bestanddeel og fuldstændig udkrystaliseret, synes rigtignok at vise, al Bjergarten allerede maatte være fastnet, inden Solvet af- satte sig. De Solvet ledsagende Ertser beslaae hovedsagelig afMe- talsulfureter , mindre hyppig af bestemte paa viselige arseni- kalske Forbindelser, skjont man ved den metnllurgiske Be- handling af Godserne har Anledning til at overbevise sig om, at Arseniken er en Gjæsl, som sjelden ganske udebliver1)- Svovelkies, Magnetkies, Kobberkies, Zinkblænde, Blyglands ere næstefter Svovelsolvet de almindeligst forekommende. De optræde krystalliseret og droit, paa og ved Siden af Solvet eller uden Forbindelse med dette adspredte hist og her i Gangmassen. Man maa nodvendigviis antage, at disse Ertser ligesaa vel som Solvet ere tilforte i oplost Tilstand, og at en Reduktionsproces har funrlet Sted i Gangen. I Forbindelse D Det nngives, at man har 1'undet Ilornsolv; efter nyere Undersogeler indeholder det gedigne Solv omtrent 2%. % Kviksolv, ligesom det ogsaa har viist sig lidt guldholdigt, skjont i de Gruher, som nu drives, i meget ringe Grad. Dannekesm. af de Kongsb. solvforende Gange. 209 hermed bliver det Faktum af stor Vigtighcd, at den samme Vædske, hvoraf Kalkspatlien er udkrystalliseret, ogsaa har holdt organiske Substantser oploste. Videre kan den chemiskc Proces for Tiden ikke forfolges uden Foregribelse af Fakta, som forst ved fortsatte Undersogelser tilstrækkelig ville kunne oplyses. Jrg skal imdnu tilsidsl fremfdre nogle Bemærkninger om de solvforende Ganges Alder. Man finder i Solvværkets Grubefcldt ogsaa Gange af Gronsleen og Gronsteenporfyr af samme Beskaffenhed som de i Kristianias Omegn forekommende. En saadan Gang gjennemsætles i Kongens Grube af en af de solvforende Kalkspathgange, er altsaa ældre end denne. Her- ved maa imidlertid bemærkes, at de solvforende Gange sand- synligviis have dannet sig gjennem et forholdsviis meget langt Tidsrum: del kunde derfor nok træfle, at man paa et andet Sted fandi en solvforende Gang gjennemsat af en Gron- stengang. I Gottes Ilulfe Grube skal man ogsaa tidligere have fundet Gronsleen- og Kalkspathgange i Sammenstod med hin- anden; men jeg har ikke kunnet erholde nogen fuldkommen bestemt Underretning om, hvorledes Forholdet har viist sig. Af det anforte Faktum tor man i alle Fald med Sikkerhed slutte, at Kalkspathgangene i det Hele taget dog ikke kan være ældre, men i det Hbieste samtidige med Gronsteengan- gene. Disse kan neppe være ældre end Overgangsformatio- nen. Herfor taler allerede deres Identitet i mineralogisk Hen- seende med de Gange, man træffer i Kristianias Overgangs- formation. Man har endnu ikke fundet nogen af dem fort- sættende ind i denne Formations Skifere, hvilket vilde være et aldeles afgjorende Faktum; men Undersogelsen over disse Gange er ogsaa endnu langtfra at være tilendebragt, og netop paa de Steder, hvor de Kongsbergske Urskifere stode sam- men med Overgangsformationens, cr deres Forekomst endnu 14 210 N. Me j dell ikke eftersporet. Derimod har jeg fundet en saadan Gang fortsættcnde ind i Gneisgraniten, som forekommer dstcnfor Kongsbergskiferens Territorium, og som ifolge Observationer, hvorfor jeg noiere har gjort Rede i Nyt Mag. for Naturv. 7 Bind 2 Hefte, kun er en Modifikation af den samme Granit, der forekommer sammen med Overgangsformationens Skifere, som paa Grund deraf hidlil er bleven henregnet til denne Formation, og ialfald under ingen Omstændighed kan ansees for at være ældre end den, hvor forskjellige forresten ogsaa Meningerne om denne Granits Oprindelse kan være. Frem- deles bcmærkes, at man i den omhandlede Gneisgranit uden- for Solvværkets egentlige Grubefeldt, men i Nærheden af dette, har fundet Gange ganske af samme Beskaffenhed som de Kongsbergske solvforende, kun deri forskjellige fra disse, at de indeholdte Ertser ikke ere de samme. Solvet savnes, i dets Sted finder man Jernertser, (Jernglands og Magnetjcrn- steen), som, ialfald kun ganske undtagelsesviis, ere fundne paa Kongsberggangene. Ved Ringekjern er en meget flus- spathholdig Kalkspathgang afbygget paa Jerncrts, men som er særdeles meget kiesholdig. Et lignende Forhold skal finde Sted ved Birkesæter Grube, hvor jeg ikke selv har været, som ogsaa har været drevet paa Jernerts. Den Omstændig- hed, at de indeholdte Ertser ere forskjellige, afgiver, hvis den Opfattelse er rigtig, at de accessoriske Bestanddele i Solvgangene — saaledes ogsaa Solvet — ere komne fra Si- destenen, ingen Grund til at adskille disse jernertsforende Gange fra de almindelige Kongsbergergange, til hvilke de i alle andre Henseender baade efter deres Beskaffenhed og deres Beliggenhed synes at maatte henhore Da disse Gange fore- komme i Gneisgraniten, maa de enten tilhore Overgangs- formationen eller være yngre end denne. Endelig kan det tilfoies, at selve den Omstændighed, at de solvforende Gange Dnnnclsesm. af de Kongsb. solvforende Gange. 211 holde Anthracit, samt at Kalken i samme stundom fremstiller sig som Slinksteen, synes at henpege paa en Dannelse, som er yngre end Urformationen. A f alt det An for te to r man v i s l n o k være berettiget til den Slutning, at de s 6 1 v- 1 oren de Gange i Kongsbergegnen under ingen Om- slændighed ere ældre, men muligviis yngre end 0 v e r g a n g s f o r m a t i o n e n. 14* ■ ■ / U, ■ Ål ■ - 4 Nyt Magazin for Naturvidenskaberne. 8de Binds 3die H. VII. Mineralogiske lagttagelser omkring Arendal og Kragero. Af i D. Forbes , F. G. S. L. - As. I. C. E. og Bergcandidat Te Ile f Dahll. Da det længe har været bekjendt, at der paa Kystslræk- ningen rnellem Arendal og Kragero forekomme mange inter- essante Mineralier, hvoraf enkelte ere særegne, have vi i flere Aar benyttet Anledning til at blive fortrolig med de hidtil bekjendte Findesteder, og da vi herved paa enkelte Punkter fandt, at der optræde flere Mineralier, som hidtil ikke ere iagttagne, og at Forekomstforholdene maaskee ere skjænkede forliden Opmærksomhed , indsaae vi, at denne Slrækning tiltrængte en nærmere Undersogelse. I den Ret- ning have vi arbeidet i længere Tid, og uagtet vi ikke for Tiden see os istand til at levere noget Heelt, troe vi dog, at Efterfolgende, ufuldstændigt som det er, i enkelte Hense- ender kan være af Interesse. 214 D. Forbes og T. Dahll Det er Urformationens Bjergarter, som danne vort Felt og hovedsagelig Gneis, der optræder i mange Varieteter. Som Glimmergneis have vi fundet den meest normal i Dyb- vaag Sogn, hvor den bestaaer af rod Ortholdas, graa Qvarts og sort Glimmer. I det Store viser den sig der utydelig skiktet, og man erkjender den kun som Gneis ved en svag Tendents hos Glimmerbladene til Parallelisme. i Egnen om- kring Kragero optræder Hornblænde i Gneisen, Feldspath og Glimmer derimod blive sparsommere, saaledes, at Qvarts og Hornblende spille Hovedrollen, idet de hyppigst vise sig som næsten selvstændige Bjergarter. Nærmest Arendal er Feld- spath mere fremtrædende, og er det der hovedsagelig Kali Feldspath, medens Natron Feldspather ved Kragero ere meget almindelige. Hovedstroget paa den hele Kyststrækning er mellem Com- passets 4de og 6te Time eller i Almindelighed parallelt Ky- stens Hovedretning. Faldet er meget variabelt; vi have fundet det lige fra 13° indtil 90° sydostligt, sydligt indtil sydvestligt. Med Hensyn til Mineraliers Forekomst i disse Bjergarter, antage vi, saavidt vi have iagttaget, at det er Granitens Op- træden, som de hovedsagelig skylde sin Existenee, da det maa betragtes næsten som en Undtagelse, naar de findes uden- for samme. Derfor er det Graniten, som vi have gjort til Gjenstand for vore specielle Undersogelser. Man finder snart, at den lettelig kan henfores til tvende Hovedarter, nemlig: A. gang- og leie for mig og B. nyre- og sto k for mig, hvilke ikke alene kunne adskilles ved ydre Form, men ogsaa væsentlig ere forskjellige saavel med Hensyn til Leiestedernes Bygning som til Indhold af Mineralier, idet den Fdrstnævnte » Mineral. Iagtt. omkring- Arendal og Kragero. 215 næsten mandler saadanne, den Sidstnævnte deritnod er over- ordentlig riig. A. Den gang- og ieieformige Granit. Man kan letlest danne sig et Begreb om denne Granit- arts Forholde ved at betragte nogle Exeinpler. I Stordalen i Dybvaag Sogn, tæt ved Præstegaarden, hvor Bjergarten er en temmelig normal Gliminergneis , seer man i den osllige Styrtning af den 150—170 Fod hoie Stordals- knude en Granitgang, der har en Mægtighed af 2 til 3 Fod og et nordligt Fald af 5° å 10°, lobe ud t Fjeldets nordlige og sydlige, med Jordsmon bedækkede Holdninger. Den kan iagttages i en Længde af omtrent 100 Favne, beholder sin Mægtighed temmelig constant og bestaaer af en tildeels la- bradoriserende rod Orthoklas, sort Glimmer og graalig hvid Qvarts af Korn fra en Nods til en Haands Storrelse. Smaae Punkter af Orthit samt enkelte Krystaller af rod, ædel Granat optræde yderst sparsomt i denne Gang. Fig. 1 fremstiller to Granitgange, m m og ao, der findes i de seigre Skikter ved Gaarden Arnevig i Holls Sogn. De bestaae af en fiinkornig Blanding af Oligoklas, Qvarts og Glimmer, have en Mægtighed a f omtrent 6 Tommer og ligge næsten horizonlale. Fig. 2 viser en Forekomst af saavel gang- som leiefor- mig Granit ved Gaarden Nordre Solberg i Drangedal. Bjerg- arten er der en Hornblændegneis med seigre Skikter, der stryge i hor. 4. Saavel Gangen, der har 1 Fods Mægtighed, som Ramificationerne, der forholde sig som fuldkomne Leier, bestaae af Oligoklas-granit og vise hist og her en liden Orthitkrystal. Foruden de nævnte Mineralier, Orthit og Granat, have vi 216 D. Forbes og* T. Dahll i denne Slags Granit kun iagttagel TitaniP, Titanjernsteen og Magneljernsteen. B. Den nyre- og stokformige Granit. Hist og lier i Urskiferne forekomme smaae Knuder af reen, hvid Qvarts, paa andre Sleder af rodlig graa Orthoklas eller en guulagtig hvid Oligoklas ganske isolerede og af storre Dimensioner end Bjergarternes almindelige Korn. Dette kan man betragte som en Tendents til Fremtræden af Granit. Ofte gaae disse Knuder over til at beslaae af en Blan- ding af een eller begge Feldspatharter med Qvarts og Glim- mer af Korn indtil en Haands Storrelse, og ligge da som smaae Nyrer indvoxede mellern Skikterne, som boie sig der- omkring, et Forhold, hvorved man bringes til at tænke paa en Qvist i et Stykke Træ. Man kan iagttage dette paa flere Steder, saaledes paa Nordsiden af Flougstadoen samt paa Gronholmen, T/4 Miil i Ost for Riisoer. Naar Storrelsen af Nyrerne tiltage, saa tiltager i Almin- delighed ogsaa Storrelsen af dens enkelte Bestanddeles Korn, hvilke da istedetfor Korn af uregelmæssig Form ofte blive til fuldkomnere Krystaller, eller hvis Bestanddeel udvikler sig til storre isolerede Masser af forskjellig Form; og i jo storre Maa- lestok delte viser sig, jo sikrere er man paa at antræffe frem- mede Mineralier. Nogle Exempler ville ogsaa tydeliggjore dette. Fig. 3 viser et Parti ved Toldstationen Kalvesund ; aa en Qvarts, der er udskilt i Stri ber, omkring hvilke en kornig Blanding af Orthoklas og Glimmer danne en uregelmæssig Masse i Gneisen. Fig. 4 er et Parti i Gneisen fra Nordsiden af Floug- stadoen, hvor Qvartsen aa danner en Linse, omgivet med en lignende Blanding som i Fig. 3. Tegningen Fig. 5 er hentet fra den vestre Ende af en Mineral. Iagtt. omkring' Arendal og Kragero. 217 storre 0 ved Ebo i Dybvaag Sogn, hvori aa er Qvarts om- givet af bb, der er en Blanding af hvid Oligoklas og chlori- tisk Glimmer, indesluttende cc , tilsyneladende Partier af den hornblenderige Sidesteen. I Qvartsen forekommer sort Tur- malin i stænglige Individer, og ved Siden af denne Orthit- krystaller og Kalkspatli, hvori er indvoxet et Mineral, som endnu ikke er undersogt, men som synes at være et For- vitringsproduct. Fig. 6 er et omtrentligt Billede af Forekomsten paa Bu- oen vtd Tromosund. En stor Nyre af denne Qvarts aa9 lig- ger her omgi vet af et Hylle, som mellein Linierne bb be- staaer af Orthoklas, med enkelte store Tavler af en sort Glim- mer. Der hvor Orthoklasen berorer Qvartsen lober den ud i denne i tildeels tydelige Krystaller af flere Cubikfods Stor— reise. Yed begge Ender af Qvartsnyren bliver Orthoklasen kornig, indblandes med ligesaameget Oligoklas og Qvarts, hvilket deels danner en Skriftgranit, deels, naar Glimmer i mindre Tavler kommer til, en almindelig Granit af jævnt Korn, hvori der forekommer Krystaller og Korn af Orthit, Zirkon CMalakon?) Orstedil? Apatit, Yttrotitanit og Magnetjernsteen. Fig. 7 er et lodret Gjennemsnit af Graniten ved Helle, tæt ved Næskilen, saaledes som den er blottet ved den der foretagne Minering. r er Qvarts, o Orthoklas, c Gneis, x Glimmer, a Orthoklas-Skriftgranit, b Oligoklas-Skriftgranit, m Skriftgranit og fiinkornig almindelig Granit. Ovenpaa det Hele ligger Gneisen med temmelig lodrette Skikter som en tynd Skorpe. Under denne ligge de to Slags Skriftgranit og forovrigt Orthoklas og Qvarts i store Udsondringcr, der til- deels vise enkelte Krystalflader samt Glimmer i Plader af enorme Storrelser. Paa dette Sted have vi fundet Orthit i meget store Klumper indtil en Vægt af 14 å 15 % samt to nye krystalli- serede Mineralier, som vi have kaldet Alvit og Bragit. 218 D. F or bes og T. Dahli Foranstaaende Exempler ere et Udvalg af de mange, vi have til Disposition, men som vi ikke ansee det nodvendigt at berore, da vi troe, at man heraf kan danne sig et Bil- lede af de Forholde, under hvilke saarnange Mineralier i denne Egn forekomme. Forinden vi imidlertid gaae over til nær- mere at behandle disse,, skulle vi fremsætle nogle korte Be- mærkninger om Granitens tre Hovedbygningsdele, Feldspath, Qvarts og Glimmer. a. Qvarts optræder af meget forskj elligt Udseende,, deels som graalig hvid, almindelig Qvarts, som Rogtopas, Rosen- og Melkeqvarts, deels krystalliseret i Druseruin. Vi have lagt Mærke til, at Qvartsen aldrig viser Rogfarven, uden hvor den staaer i umiddelbar Berorelse med een af de store Glimmerplader. I Grariiten ved Næskilen fandtes i et Druserum store re- gelniæssige Qvartskrystaller, overdragne med en rodfarvet Hinde, formodentlig Jernoxyd, samt besatte med Glimmer i sexsidige Tavler, som ofte er halvt indvoxede deri, og af saadant Udseende i det Hele, at vi ikke kunne tilbageholde den Formening, at Qvartsen har krystalliseret i en Solution, hvori Glimmerbladene svdmmede. I Vinklerne mellem Qvarts- krystallerne sidde Kallsspath i Skalenoedere, som udentvivl allersidst har krystalliseret. Saaledes have vi 3 Perioder, hvori disse Mineralier ere fremkomne, nemlig Gliinmerens, som den ældste, dernæst Qvartsens og derefter Kalkspalhens, og da Druserummene ere opfyldte med et fuldkommen pla- stisk Leer, har man, om man saa vil, et fjerde Tidspunkt. Aldeles analoge Forholde fandtes i et Druserum ved Alve paa Tromoen: men Krystallerne derfra ere uden Jernoxyd- hinden og rogfarvede. Glimmerkrystallerne ere paa begge Steder solvhvide med brune Pletter. Mineral. lagtt. omkring Arendal og Kragero. 219 b. Feldspath. Det er Orlhoklas af en guulagtig rod eller bruunrod Farve, som danner de storste Masser i den arendalske, mineralfo— rende Granit. Den krystalliserer i de almindeligste Fonner o P. oo P. (oo P co) P. P oc. og i meget store Krystaller af en Cnbikfods Slorrelse, ja undertiden endnu storre. Hvor den berdrer en af de store Gltmmerplader er den oftere af en stærkere rod Farve, og indeholder da næsten altid et eller andet sjeldnere Mineral. Natronfeldspath derimod forekommer af en livid eller guulagtig livid Farve, dreis med, deels uden Tvillingstrib- ning, og er sjelden krystalliseret. Et smukt Exempel derpaa bave vi imidlertid fra Næs Grube, hvor Krystallerne ere gjen- nemvoxede Qvartskrystaller, der altsaa maa være de yngste. c. CJlimmer optræder i flere Varieleleter og af mange Farvenuancer, som sort, bruunsort, solvhvid samt guulagtig gron, og fra fuld- kommen gjennemsigtig til næsten ugjennemsiglig. Den Sorte og Bruunsorle findes i storst Mængde samt i de storste Tavler af mange Qvadratalens Fladeindhold. Som allerede antydet er det ved Siden af disse, at den tilstodende Qvarts og Feld- spath bar undergaaet en Farveforandring, og det er enten der, eller i selve Glimmerpladen, at de fleste Mincralier forekomme. En chemisk Undersogelse af denne Glimmer vilde derfor være af stor Interesse, men hidtil have vi desværre dertil ikke fundet Tid. Paa en Holme i Flougstadsundet have vi fundet nogle solvhvide Glimmerkrystaller af et særegent Udseende. Tegning Fig. 8 giver deraf et Billede. Krystallerne, sexagonale Tavler, ere indvoxede i Qvarts og af omtrent 5 Liniers Diameter. Den ydre Deel af disse bestaaer af en omtrent 1 Linie tyk Skal af selve Glimmeren, som paa sin ydre Kant viser skarpe 220 D. Forbes og T. Dahll Grændser, paralelle de ydre Flader, og som har et eiendom- meligt radialstraaligt Udseende, der bedst sees af Tegningen. Dette har megen Lighed med den hylleformige Aflosning ved Epidot og Vesuvian. Yi skulle nu gaae over til en nærmere Beskrivelse af de enkelte Mineralier. I. 0 r t h i t har længe været fundet i sinaae Punkter eller mindre tydelige smaae Krystaller; vi have derimod, som allerede nævnt, fun- det den i betydelige Masser. Saaledes ved: 1) Helle ved Næskilen. Der er den deels krystalliseret, deels droi. Om Krystalformen have vi intet Nyt at be- mærke. Flere Krystaller af indtil 4 Tommers Længde og en Diameter af 3/+ å 1 Tomme ere aldeles decompo- nerede gjennem sin hele Masse, men have noiagtig be- holdt den ydre Form. De forekomme i Qvartsen ligeved Siden af en Glimmerplade, hvorfra de lobe ud under en Vinkel af omtrent 40°. Baade Qvartsen og Glimmeren have et forvitret Udseende. Som droi er den særdeles frisk, og viser temmelig tydelige Gjennemgange i een Retning. Bruddet er smaat- musligt. Den er sprod. Haardhed = 6. Egenvægten fandtes ved 2 Bestemmelser 3,46 og 3,48 og af et Stykke, der var svagt glodel 3,47. Farven er den reneste sorte. Stregen er graa. Stærkt glindsende af en fedtagtig Glasglands. Ugjennemsigtig. I Kolben svulmer den stærkt op, giver lidt Vand og bliver lysere af Farve. Den er ikke pyrognomisk. Paa Kul blærer den sig op, bliver guulbruun og smelter til et sort Glas. I Borax oploser den sig i Oxydationsild til et rodlig guult Glas, som koldt bliver af en lys, guul Farve; i Reductionsiid viser Mineral. Iagtt. omkring* Arendal og* Kragero. 221 Glasset de samme Farver med et svagt gronligt Skjær. Med Phosphorsalt i Reductionsild giver den et Kiselske- let, og er forovrigt oploselig til et Glas, der varmt er gront, koldt farvelost; i Oxydalionsild er Glasset bruunlig guult i varm, og farvelost i kold Tilstand, samt lidt opa- liserende. Med Soda giver den Manganreaction. Den er fuldkommen oploselig i Saltsyre. I Oplosningen frem- bringer Svovlvandstof et svagt Bundfald. 2) Næs Grube. Orthiten forekommer der i rod Orthoklas, som nærmest derved er af stærkere rod Farve og har et lildeels forvitret Udseende. Denne Orthit er droi og viser utydelige Spor af Gjennemgange. Bruddet er smaatmusligt. Haardheden = 6. Egenvægten blev ved en Temperatur af 60° F ved 2 Stykker funden 2,86 og 2,93. Farven gronlig sort og Stregen gronlig graa. Den har en mindre stærk fedtagtig Glasglands. Ugjen- nemsigtig. Den decomponeredes aldeles af Saltsyre, og * viser samme Blæserbrsforhold som den forbeskrevne Orthit fra Helle. En Analyse gav folgende Resultat: Vand 12,24 Kiselsyre 31,03 Beryljord 3,71 Leerjord 9,29 Jernoxyd 22,98 Ceroxyd 7,24 Lanthan- og Didymoxyd 4,35 Ytterjord 1,02 Kalkjord 6,39 Alkali og Tab 1,75 100,00 222 D. Forbes og T. Dahll Mineralet blev oplost i Saltsyre. Cer- , Lanthan- og Didyrnoxyd samt Ytterjord bleve bundfældte med Oxal- syre. Cer skiltes fra Lanthan ogDidym efter Walts Me- thode ved Digestion med Chlorammoniuin. Da Chlor ud- vikledes under Oplosningen i Saltsyre, antoges Jern og Cer at være tilstede som Oxyder. 3) Gaarden Gartna i Holts Sogn. Egenvægten fandtes 2,91. 4) Gaarden Alve paa Tromoen. Egenvægt 3,2 og 3,28. 5) Askeroen i Dybvaagsogn. Der forekommer den i kry- stalliniske Aggregater af divergerende, stænglige Indi— vider, indvoxede i Orthoklas samt omhyllede med et Ag- gregat af Glimmerkrystaller. I tynde Lameller er den gjennemskinnende med en lys gron Farve, og har en Egenvægt af 3,17. 6) Gaarden Renneskjær ved Ostre-Riisoer. "0 Kalstad, Frydensborg og Skarbo ved Kragero , samt endnu paa mange andre Steder. IL Euxenit. Dette Mineral er for en Deel Aar siden fundet af Wei- bye i Nærheden af Arendal, og er af Professor Scheerer analy- seret med Angivelse af Tvedestrand som Findested. Vi have fundet det paa Alve i Krystaller, der sandsynlig- viis tilhore det rhombiske System. Fig. 9 giver et Billede i na- turlig Storrelse af den Bedste. Da Fladerne ere meget ujævne, blive alle Maalinger usikre, hvorfor folgende Obser- vationer alene kunne ansees som approximative: s : M = 117°, deraf s : s = 126 m : M — 90° r : m = 154 x/2° a : r = 159 J/2° eller 140 y4° C : M = 107°. Mineral. Iagtt. omkring- Arendal og Kragero. 223 og Krystallen kan forstaaaes saaledes: a = P, r = m Poo, hvor ni er >1 ; M = oo Poo, rn oo Poo, s== coP. Kryslal- lerne ere bestandig overdragne med en tynd gronlig graa Hinde. Intet Spor til Gjennemgange. Bruddet er næsten fuldkommen musligt. Haardhed = 6,5. Egenvægten er fun- den af en liden Krystal 4,99 og af et aldeles reent, droit Stykke 4,89. Farven er sort og Stregcn rddlig bruun. Me- get stærk metalagtig Glasglands. Gjennetnskinnende i meget tynde Splinter med en smuk rodlig bruun Farve. I Kolben giver den Vand, men taber ikke sin Glands. I Tangen er den usmeltelig og uforandret. I Borax oploselig til et bruun- ligt guult Glas, der koldt bliver noget lysere; i Reductions- ild næsten uforandret; ligesaa ved Flattring. 1 Phorphorsalt er den oploselig til et gronlig guult Glas, som ved Afkjoling næsten bliver farvelbst; den giver ikke Manganreaction. Ved en forelobig Analyse fandtes 2,88°/0 Vand, 14,37% niobsyreholdig Titansyre. 38,58 Niobsyre samt 1,38% Kalk, hvilket ikke er overeensstemmende med Professor Scbeerers Analyse. Han bar nemlig fundet 4,04 % Vand, 53,64 % Ni- obsyre og Titansyre samt ingen Kalkjord. Paa Grund heraf ansee vi det nodvendigt at gjentage Analysen. III. Yttrotitanit. 1) Saavidt os bekjendt er dette Mineral forst fundet af Weibye paa Buden ved Arendal, hvoretter det blev analy- seret af Erdmann og Scheerer. Vi have der*siden fundet et droit Stykke, sotn veiede 15 å 20 %. Det var ind- voxet i Graniten tæt ved den ene Ende af Qvartsnyren CFig. 6) og besidder to fuldkomne Gjennemgange, der krydse hinanden under en Vinkel af omtrent 138° hvor- ved der let kan udspaltes Stykker med rhombisk Gjen- nemsnit. Spor til en tredie Gjennemgang have vi ikke 224 D. F or bes og* T. D ali 11 fundet. Ilaardheden er 6,5. Egenvægten 3,72. Farven er mdrk bruun. Glandsen er paa Gjennemgangsfladerne Glasglands, i Bruddet er den harpixagtig Slregen er lys, smudsig guul. I Tangen forandrer den ikke Farven og smelter ikke. Med Flusmidlerne forholder den sig som Titanit. 2) Yi have videre fundet den i Nærheden af Naresto, ind- voxet i Orthoklas. Den er tildeels utydelig krystalliseret og viser de samme Gjennomgange som paa Buden. Egenvægt = 3,519. 3) Paa Alve forekommer den krystalliseret af lys graalig bruun Farve. Egenvægt = 3,603. 4) Endelig have vi Ytterotitanit fra Askeroen, og derfra i regelmæssige Krystaller, herihdrende til det monoklinoe- driske System, og af indtil 2 T/2 Punds Vægt. Fig. 10 og 11 fremstille en saadan i to paa hinanden lodrette Planer. Krystallernes Storrelse og rue Flader have ikke tilladt Maaling med Reflexionsgoniometeret, hvorfor efter- folgende Yærdier ere fundne med Anlæggoniometer: M : T = 147° -|-o : s = 149° M : n = 125° a :M = 122° -o:T=153V -o : a = 143 V2° Vinkelen M : T er funden som Middel af 4Maalinger paa 4 forskjellige Krystaller. Da Combinationskanten mellem Fla- derne TT altid er afstumpet af Fladen M, og samtlige Kry- staller ere Hemilropier, saa at de Flader TT, der danne den spidse Vinkel, tilhore hver sin Halvpart af Krystallen, vildo en directe Bestemmelse af Vinkelen T:T være hoist usikker, hvorfor den angives, beregnet af M : T = 147° som 114°. Mineral. Iagtt. omkring Arendal og Kragero. 225 Vinkelen a bliver 58°. Af de anforte Værdier har Hr. Berg- canditat H. Hansteen beregnet folgende Slorrelser: Axerne a : b : c = 0,835: 1 : 0,766 og a : s = 140°,42/ M : n = 123°, 27' S ; _[_o = 149°, 14' a : T = 1J4°,25'43 4-o :T = 135°,11'17" T : - o = 151°,18'43" - o : oP = 143°, 34' 720°. De iagttagne Former blive: a = o P 4 o = 4-P 4o = 4-P r = 4- 2 P s = 4. y2 p n = P oo M — ooPoo De positive Endeflader besidde paa de Heste Krystaller en stærk Glasglands og have en Mængde rækkeformig, paral- lelt med Kanterne mellom T og 4” o anordnede smaa For- dybninger. Fladerne af de vertikal-prismatiske Fonner ere taalelig jævne, men besidde en svagere Glasglands. De ne- gative Endeflader ere rue og ujævne, som en Folge af en oscillerende Combination mellem Fladerne - oogr, hvorved Xrystallerne ofte blive forlængede, omtrent som Fig 12 viser. Gjennemgangene ere meget tydelige, og ligge som Fladerne r. En paabegyndt Analyse er endnu ikke tilendebragt, hvil- ket heller ikke er Tilfælde med de chemiske Undersogelser af efterfolgende 4 nye Mineralier, som vi desuagtet troe fo- relobigen at burde anmelde. 15 226 D. Forbes og T. Dahll a. Urdit1) findes i Krystaller, indvoxede i Orthoklas i umiddelbar Be- rorelse med een af de forhen omtalte Glimmerplader i Gra- niten ved Notero. Figurerne 13 og 14 fremstille de to ty- deligste af de hidtil fundne Krystaller, hvoraf Fig 15 er et horizontalt Gjennemsnit. De maa ansees at tilhore et af de klinoedriske Systemer, hvilket ikke har kunnet afgjores med Bestemthed, da Fladerne ere saa rue og ujævne samt besidde saa mange Uregelmæssigheder, at vi ikke med noget Goniome- ter have kunnet faae sikkre Maalinger. Egenvægten bestemtes af 3 forskjellige Stykker, nemlig: 1) et Krystalbrudstykke = 5,204. 2) et Stykke med tydelige Gjennemgange = 5,19 og 3) et Stykke med mindre tydelige Gjennemgange = 5,26. No. 2 og 3 vare af lysere Farve end No. 1. Farven er guulagtig bruun til bruun, og Stregen er lysgraalig guul. Mi- neralet besidder Fedtglands og er gjennemskinnende i Kan- terne. Det giver i Kolben ikke Yand, lyser i Tangen meget stærkt, men smelter ikke; Farven bliver ved Ophedningen lidt morkere og graaalig. Oplost i ringe Mængde Borax giver det i Reductionsilden et Glas, der varmt er guult med et gron- ligt Skjær, koldt farvelost. I Oxydalionsild bliver Glasset i varm Tilstand rodlig bruunt og viser under Afkjolingen lidt stærkere de samme Farver, som i Reductionsilden. I Phosphorsalt er Mineralet oploseligt til et klart Glas under Udskilling af lidt Kiselsyre; det viser i Reductionsild de samme Farver som i Borax, og bliver ved en stor Til— sals uklart, med Tin fremkommer ikke Titanreaction. Med Soda paa Kul reduceres Spor af et h vid t Melal, formodentlig Tin; paa Platinblik fremkommer inger Manganreaction, Pul- veret bliver ikke decomponeret med Kogning i Saltsyre. 0 af Urda. Mineral. Iagtt. omkring Arendal og Kragero. 227 b. Bragit1) forekommer som Krystaller og Korn, indvoxede i Orthoklas, deels ved Siden af, deels i selve Glimmerpladene i Graniten ved Helle, Naresto og Alve samt paa Askeroen. Kryslallerne ere utydelige, have et qvadratisk Gjennemsnit, og ere hoie Pyramider, der vise een tydelig Gjennerngang, samt maaskee Spor til to andre, hvorfor vi ansee dem at tilhore det tetra- gonale System. Mineralet har et ujævnt Brud og er sprodt; Haardhed = 6-6,5; Egenvægt = 5,13 - 5,36; Farven er bruun og Stregen guulagtig bruun; Glandsen er halvmetallisk; i tynde Splinter gjennemskinende; i Kolben decrepiterer det stærkt og giver Vand; i Tangen smelter det ikke, men bliver guult; I Borax oploseligt til et Glas, som varmt er bruunlig guult, under Afkjolingen gront, og koldt gronlig guult; i Phorphor- salt giver det Kiselskelet, og er forovrigt oploseligt til et Glas, som varmt er guult, koldt gront. e. Tyrit2). Forekomsten er omtrent som Bragitens. Vi have fundet den ved Hampemyr paa Tromoen i Krystaller, der meget ligne Bragitens, der inaa ansees som tetragonale. Til Gjen- nomgange sees ikke det mindsle Spor. Bruddet er fuldkorn- rnen musligt. Den er meget sprod; Haardhed = 6,5. Egen- vægten af en Krystal fandtes 5,30 og af et droit Stykke 5,56. Glandsen er metalagtig Glasglands. Farven og Glandsen ere aldeles som hos Euxeniten, som dette Minerel derfor i Udse- ende meget ligner. Det er gjennemskinnende i Kanterne. Det derepiterer i Kolben meget stærkt, giver Vand samt 0 Af Brage, 2) Af Tyr. 15* 228 D. F or bes og T. Dahll bliver guult. I Borax er det oploseligt til et Glas, som varmt er rodlig guult og koldt farvelost. I Phosphorsalt er det vanskelig oploseligt, og efterlader et Skeiet. Glasset er varmt gronlig guult, og koldt gront. d. Al vit forekommer som de for beskrevne Mineralier i Orthoklas i og ved Siden af Glimmeren paa Alve, Helle og Naresto. Kry- stallerne ere tetragonale og vise hyppigst Zirkonens Former. Maalinger skulle siden meddeles. Gjennemgange ere ikke iagttagne; Bruddet er splintrigt; Haardhed =5,5; Egen- vægten af Mineralet fra Alve have vi fundet 3,601 og fra Helle 3,46. Farven er rodlig bruun, men ofte paa Grund af en hyppigt indtrædende Forvitring graalig bruun. Glandsen er fedtagtig. Mineralet er ugjennemsigtigt til gjennemskin- nende i Kanterne. Da den Qvantitet, som havdes til Disposi— tion, var meget ubetydelig og tildeels forvitret, har Mineraliets chemiske Undersogelse været forbunden med mange Yanskelig- heder. En forelobig Analyse, som derfor maa ansees som meget ufuldkommen, har imidlertid gi vet folgende Resultat: Kiselsyre 20,33 Ytterjord 22,01 Thorjord (?) 15,13 Kalkjord 0,40 Zirkonjord 3,92 Leeriord med) 1 14 11 Beryljord j ’ Ceroxyd 0,27 Jernoxyd 9,66 Vand 9,32 Tin og Kobber Spor. ~"9Y24 Mineral. Iagtt. omkring' Arendal og Kragero. 229 Det flint pulveriserede Mineral decoinponeredes ikke af Syrer, selv ikke efter Behandling med rygende Fluorvandstof- syre. Efter Smeltning med dobbelt svovlsuurt Kali i Gulddigel forbleve Kiselsyre og Thorjord f?) uoploselige i Vand. Ki- selsyren bestemtes nu som Tab ved Fluorvandstofsyre, Yt- terjord, Ceroxyd samt Zirkonjord bundfældtes med Oxalsyre; Bundfaldet, glodedes i Platindigel og digereredes med Salt- syre, hvorefter det Oploste ansaaes som Zirkonjord. Naar man smelter Mineralpulveret med 8 Gange dets Vægt af kau- stisk Kali, forbliver den tilstedeværende Thorjord (?) uoplo- selig i Syrer. Forst efterat det Uoploste er udvasket og de- canteret, bliver Thorjorden oplbst ved længere Tids Kogen i Svovlsyre. Blæserorsreactionerne ere folgende: I Tangen er Mineralet usrnelteligt, og bliver lidt lysere af Farve; i Borax oploseligt til et Glas, som varmt er gronlig guult, koldt farvelost; i Phosphorsalt til et guult Glas, som under Afkjolingen bliver gront, koldt farvelost, kan Jftaltres uklart, og giver ikke Titanreaction med Tin i Reductionsild. Sluttelig skulle vi bemærke, at vi ved Helle nylig have fundet et til en nærmere Undersogelse tilstrækkeligt Qvantum, og Resultatet deraf haabe vi senere at kunne fremlægge. VIII. Om Granitens Optræden i dc arendalske Jernleicsteder. Af Bergcandidat T. Dahll. Jernleierne i den arendalske Egn gjennemsættes eller over- skjæres hyppigt af Granit- og Trapgange, hvilket ofte har foraarsaget en ubetimelig Indstilling af flere bygværdige Gru- ber. At komme til Kundskab om saadanne Forholde maa derfor ansees af stor Vigtighed for den practiske Bergmand, hvorfor jeg har troet, at en Beretning om et Tilfælde af den Natur, som jeg nylig har havt under Behandling, ikke vil være uden Interesse. Ved Næskilen optræde i Urformationen to parallele Jern- leier 1 å 3 Favne fra hinanden. De kunne forfolges i flere hundrede Favnes Længde og have en Mægtighed af 1—3 Favne. Ertsen er en fiinkornig Magnetjernsteen, blandet med Kokkolith og Kalkspath, hvorpaa er afsynket flere betydelige Gruber, deriblandt Arlak og Gamle Morefjær, hvorefter Lei- erne benævnes Arlaks og Morefjærs. Arlaks Leie er saagodtsom paa sit hele Strog gjennern- sat af en indtil 2 Fod mægtig Trapgang, hvis petrographiske Characteer for er bcskreven af Professor Scheerer i hans Af- Granitens Optræden i de arendalske Jernleicst. 231 handling om Neolithen. Tvers over dette og rirneligviis og- saa det andet Leie findes flere Gange af forskjellig Natur, som jeg nærmere skal beskrive ved Hjælp af SkitsenFig. 16, der er et horizontalt Gjennemsnit af Arlaks Leie i et Dyb af 475 Fod under Dagen. Fig. 16. A A er Jernleiet, der falder 75° mod Syd. BB er en Trapgang med en leeragtig Grundmasse, hvori storre Glirn- merkrystaller ere udskilte. Den forrykker Leiet omtrent 2 Fod til Syd og gjennemsættes af den fornævnte Trapgang ££, der igjen bliver gjennemsat af Granitgangen CC samt flere smale Kalkspathgange, hvoraf DD forestiller een. Gra- nitgangen bliver atter gjennemsat a f Kalkspathgangen F , der er af samme Natur som de dvrige Kalkspathgange. Man kan altsaa her paavise fem bestemte Epoker, nemlig: 1) Leiets samt Sidestenens, hvis man antager en Conge- neration. 2) Trapgangen BB’sy hvori Forrykning har fundet Sted. 3) Trapgangen EE’s . 4) Granitgangens og 5) Kalkspathgangenes, 232 T. Dahll Som vi have seet forrykkes Leiet lidt ved Trapgangen BB, men fortsætter uforandret efter Overskjæringen af Gra- nitgangen CC, der er i en halv decomponeret Tilstand. Malrnleiet er paa Granitgangens Sider af en mindre Jernge- halt og af et mindre krystallinisk Udseende, Trapgangen er forandret fra en mindre fast til en haard Substants med mus- ligt Brud. Uagtet det alene herved er sat udenfor al Tvivl, at Granitgangene ere meget yngre end Jernleierne, gives der dog ogsaa flere Beviser derfor. Saaledes er Gamle Morefjær Grube efter ældre Opteg- nelser af Petersen og Collet tre Gange overskaaret af Gra- nitgange QGranitklofter^); Næs Jernværks Solberg-Grube er i et ringe Dyb gjennemsat af en pladeformig Granitmasse; og begge Grubers Leier ere uforandrede gjenfundne. Da Gra- niten visselig er yngre end Malmen, vil man altid gjenfinde denne, undtagen i det særegne Tilfælde, at Granitdannelsen netop skulde være foregaaet der, hvor Leiet oprindelig har ophort. Et saadant Tilfælde er nok tænkeligt, men, saavidt mig bekjendt, har man ikke iagttaget noget Exernpel derpaa. Det folger af sig selv, at det Anforte . ikke kan gjælde, naar man med sin Grubedrift netop befinder sig der, hvor den mere eller mindre til Arbeidsrummet faldende Granit- Gang krydser den Flade eller Liniq, hvorefter Leiet i sin Strog- retning ophorer. Ved at foretage et Forsogsarbeide paa et dy- bere beliggende Punkt, vil man sikkerlig faae et heldigt Resultat. En gammel Erfaringssætning for den arcndalske Berg- mand er den, at Jernmalmleierne blive rigere efterat at være oversatte af Granitgangene („Krotbaandenea}. Saavidt jeg har erfaret, er dette virkelig Tilfældet, men jeg kan ikke til- skrive Graniten en saadan Virkning. Phænomenet har sin simple Forklaring i den Omstændighed, at Jerngehalten i Al- mindelighed tiltager med Dybet, hvilket bliver meest ioine- Granitens Øptræden i de arendalske Jernleiest. 233 faldende, naar man paa nogle Faynes Dyb har arbeidet sig gjennem den overskjærende Granitgang. I de nævnte Kalkspathgange, som gjennemsætte alle de ovrige Dannelser, kan man endvidere adskille to Udviklingstrin. Nærmest Sidestenen bestaae de nemlig af en bruunfarvet Kalkspath, som, efter Udseendet at dbmme, antages at inde- liolde en storre Qvantitet kulsuurl Jernoxydul, hvorfor Hr. D. Forbes deraf har foretaget en Analyse med folgende Resultat: Kuls yre 44,31 Kalkjord 54,44 Jernoxydul 0,49 Manganoxydul 0,16 Leerjord 0,39 Phosphorsyre } og Talkjord J Uoploseligt \ Jernoxyd med \ 0,21 Spor af Kiselsyre) 100,00 Kalkjorden blev bestemt ved Tab. Egenvægten fandtes 2,75. Denne Jerngehalt har altsaa været nok til saa væsentligt at forandre Kalkspathens Udseende. Den optræder ofte i Krystaller, der ere Skalenoedre og som oftest Tvillinger efter den bekjendle Omdreiningslov, der saa smukt kan iagttages paa Kalkspath-Krystallerne fra Reipas Grube i Finmarken, hvilke de meget ligne. Det midlere Lag derimod bestaaer af en deels farvelos, deels guulagtig hvid Kalkspath, der sjelden krystalliserer, da den næsten aldeles udfylder Mellemrummet. Den skiller sig skarpt fra den netop beskrevne brune Kalkspath, hvis Kry- staller lobe ud deri. Om Trækfuglcnes Ankomst til Omegnen af Christiania. / Af H. Siebk e. \ Som et lidet Bidrag lil Kundskaben om vort Lands ornitlio— logiske Fauna tillader jeg mig at forelægge Magazinets Læ- sere folgende Iagttagelser, hvilke jeg i en Række af Aar har gjort angaaende Trækfuglenes Ankomst til Omegnen af Chri- stiania» Efterfolgende Fortegnelse vil imidlertid vise, at mine Iagttagelser næsten udelukkende indskrænke sig til et Par Ordener, nemlig Rovfuglenes og Spurvefuglenes, idet jeg af de dvrige, der indbefatte en stor Deel af vort Lands Træk- fugle, kun har nævnet nogle faa Arter. Aarsagen hertil ligger i Yanskeligheden af paa denne Kant af Landet at kunne samle fuldstændige Iagttagelser angaaende Sumpfuglene og Svommefuglene, da kun en ringe Deel af dem soge hid under Trækket, hvilket hovedsageligen foregaaer langs Landets ud- strakte Vestkyst. Det vilde derfor være af stor Interesse om Mænd, der paa hine Kanter af Landet have Leilighed til at iagttage Fuglene under Træktiden, vilde optegne og meddele Trækfuglenes Ankomst til Omegnen af Christ. 235 de Iagttagelser, som de gjore saavel med Hensyn til Ankom- sten om Vaaren, som ogsaa Tiden, naar Fuglene om Hosten trække sydefter. Som et Punkt, der paa Grund af sine lo- cale Forholde maatte ansees for særdeles skikket hertil, vil jeg nævne Lister og Jædderen. Under Begrebet „Trækfuglea har jeg ikke alene forstaaet saadanne, som om Vinteren forlade Landet for i Syden at til- bringe denne ublidere Aarstid, men ogsaa de, der mod Vin- teren komme ned fra Hoifjeldene eller fra den nordligere Deel af Landet, hvor de have tilbragt Sommeren, men hvor Vinter- kulden og Sneen lægge Hindringer i Veien for deres stadige Ophold. Iblandt disse findes imidlertid et Par Arter udeladte af Fortegrielsen, nemlig de to Finker: Fringilla linaria og F. flavirostriS, der begge tilbringe Sommeren i Fjeldtrakterne, men næsten hver Vinter vise sig, ofte i meget store Flokke, omkring Christiania* I Regelen indtræffe de her i Slutningen af September, men noget specielt om Tiden for hvert enkelt Aar har jeg ikke noteret mig. Enkelte andre, f. Ex. Dom- papen og Stillitsen, der ogsaa kun om Vinteren vise sig i Christianiadalen, tilbringe rimeligviis Sommeren ei langt her- fra og maa saaledes egentlig henregnes iblandt Strogfuglene. Hvad iovrigt flere af de opregnede Fugles (Spurvehogen, Blaakraaken og Bergfinken) Berettigelse til at kaldes Træk- fugle angaaer, da er det vel saa, at enkelte Individer af og til vise sig her om Vinteren, mén disse danne dog kun Und- tagelser, og Storsteparten forlade os under denne Aarstid. Som bekjendt komme af flere Arter Hannerne for Hunnerne; paa denne Afvigelse har imidlertid min Opmærksomhed ikke tilstrækkeligen været henvendt, uagtet den for flere Arters Vedkommende i Dragten tydelig udtalte Kjonsforskjel gjor lagttagelsen let. Kun for Bogfinken vil man finde Ankomst- tiden for de forskjellige Kjon særskilt anmærket. 236 H. Siebke. Desuden beklager jeg ikke at kunne tilfoie tilfredsstil- lende Bemærkninger om hver enkelt Arts Afreise om Ho- sten, hvortil Grunden fornemmeligen maa soges i den Taus- hed, der almindeligen iagttages af Fugleverdenen paa denne Tid. Ingen Sang og sjelden en Lokketone hores, naar de berede sig til den lange Vandring, og man glemmer saaledes let at have Opmærksomheden henvendt paa dem, inden de al- lerede ere forsvundne. Trækfuglenes Ankomst til Omegnen af Christ. 237 i o bc C3 fe w 3 CU w rc ro rc X — ‘s- x *- CC CC i-- CC da da 33 du da da da g *< <1 <5 QO Ot^MCOOiOOO -^iOGO ca co th -n ca th ca o •*— » 3 ca fe ^ rd rd ^2 ^3 t- •— t- Ca cc ^ cc cc o Cl h-QTU rH CO in O CO a—> — * —1 Zm ta ta C t! du da du d dU -< < C << 0 ca co ca ca co ca 3 _> E fe X ’£ cc d- d- S *< *< t- d co QO GO QO < < O CO ta du < C* «3 3 » fe rd w TH ro c w ~ i d t c = • H— > r* C/l ut • c da 53 g 3-^ > cc s > au 0 n-H QO ca -r— 1 ca "q au co au T-H hi t-i _d -c ca r** I c 3 aj C 3 •Si ^ — 1 ■ — • W tfl — • • r^t Mki^ • — ^ t- ta . — < ta ta ta d d CC CC CC du coinocoo ■n CO ca T— I • Mi Ua 2'-'- ta ta ta ta ta ta* ta ta Zm CC da da da da 55 dU da du da da dU dU da ^ ^ ^ ^ 00 ^ ca go ca t- ■n ti ca th ca co CO CO ca th t- t. cu du << ca ca 8 cfH o * d d — CU fe — - «> v> ro *- tS ~ S E 1 '4 *t2 «*-4j 0-1 CC Oh d cc cc da du *< g <5 •< ta ta ds da da < < < O ca Ti ca ca OTHcaco^uocot-QOoao-r-icaco^uococ-ooaaoTHcaco COCOCOCOCOCOCOMCOCO^^^^^^^^^^iOiOiOtO QOOOQOQOQOGOQOQOQOQOQOQOGOQOOOQOGOQOGOOOGOOOQOOO 238 H. Siebke « ^ C. ta ta ta 'ro* '- , <-> ta . 'ro -a • • • ro S— ro tas -ta roa CJ CZ — -roTO •*— * ■*“» >* T-1 > sd ^ ^ >o O Cd Cd » O ro co o oQO O 05 | ^ co 05 05 t— ca CM CM CO T"H I o a ca cn ca ca CA &- ■ lu "u W t« _ t« tfl > , 1— f— > - f- (— > - r . <■ J ■ . t 1 fr.. {■ ■ il- ; , æSCSCBCBaaffiCBCSKKCBCCICC.KCS Cu c 000-=^00 0500 00‘0 00v0 T— t CM rH CM CM T— • T“ 1 o-^ooøiocr; TH NCOCO r-lrn Vi 3 bc • - sc < < o TH CO co th CJ T-H T— t 3 > v> 3 a 5 c/a CA CA CA CA CA CA CA CA CA CA ro» •tro? <4-4 4ro? -4-* •ro *^» U. 5- 'ro ?— 'ro ro CO 05 05 CO CO 05 CO 05 C5 05 CO « 7) Cfl — , u 05 05 ^ -— <72 C 'C “ £5. SU 05 tfl W W ro ro to » »i >.« <•« <•« <-« w ro <-« ro ro f ~» ■ r^>. ro 05 ro ro 05 OOCOC00505CMCM05GpOini>>05u0050COC0000005i>- r^rH^NCO^r-riOl ^NOlrHrirl co re fcc CA CA — _ro ■*— ' •*— * • (— ( » PH s- §- CU &. s<-< 'ro 05 CO o ro X c a >• > a- øm* • *4 4— # # — — % mmt , p. — ^ IM« . «ro £"• ^4 • »— 4 , |— ^ Q. Q. C0 £5- C5. C0 C0 CO C0 CO SU • 4— t co co ro CM CM iO th CM t— i CZ Cw CZ 03 03 §§§§§ co O co O CM T-» CM T-t CM CM l u ~ QØCOiOC<*CDCO CM CM TH co o co ao cz 03 05 03 03 03 • -1 C5 CS Cw CS OS 5 B B B B o VI S S *5^ k“— < S ^ ^ f=-= i 5b uO iO DC Ti CO CO PV» o t- T— » COt^THG5t^COXiOt-COOWQOCO>OiOiOCOCDOO'H'^ T— I VI CM CO T— I T— t TH T— i Vi 3 « 3 « &■ £ rc o ggggggggg ® ® ® ® ® ® ® ■^COCDCDCOrHCO^t- 00 03 ti CO 00 C<* Q0 CM th t— i t— i * « 00 Or^lMcO^incSt-OOCSOT-iC^io^OCDt^OOCDO-HMCO COCOCOCOCOCOCOCOCOCO^^^^^^^^-^^OOiOO OOOOOOOOOOOOGOGOOOGOOOOOQOOOOOOOGOOOOOOOQOQOOOQO 240 H. Si eli lee t» 3 O o t ~ ,f> ’A ~ c c 0J es 53 _a cs . _ . _< t- ^ . _ . _ ssscsji.cscjnacwcoæaac; lOW^OiOMOOCOOO^O^Ot- t-h co t— ro co ■<— ■ x n s a a *r£ te—< *rH ^ *m ^ ^ ^ ^5 05 C co O t- tat-t.aat.tai.t-t-t-t-t.tat-t.tat-.— t-t-t-i...-t- C-C.O-CaC.C.OaCu-_CuO-Q-C.OaCaC.C-3; Cu C. C. Q* CC Cu OCOCOOf-OlNrOCiDCTJCCClOCOCXlOiOt-rHOOJCOTH^O COr^(MrHrHO!M(M‘MCO(NiM thMMth <040400104 CO cc s a sj a s a « **? tc^ *?— « ^ nu a a a a «3 m CC Cw sss C^a) cn Cfl “ MM MM fe* fea fen mM ta tJ ta ta .a ta %* Ca Cu CZm CS CC CZ> 'J\$ C- Ca Ca a a a 05 < < CC < sss £5 "M—4 CO 04 CO co co CO CO CO 04 CO 04 04 T-H 04 T-h -)tH 04 04 t-h t- ta C- Ca <3< UO co 04 th I ca ar M o 70 .— . ta t Sa a a&s «5 tH i^a 04 04 -a a> fe ta ta Cu & << O CO CO 04 ta o- C o co , , — — a ^_4 _ s - , ■ t r „ 3 t- £ ta ta ta "£ ta t- £ £*£'£’£ c- c- Ca Ca Ca o- Ca O"» £Om Om Om Om Om) GZ -< <3 <<< < < <3 *< <3 <3 <3 •< 00 05 COtOt^ T— ^ GO •HCOOiOsO^ H t-h 04 th 04 tH t— 04 t-h t-h 04 04 «3 2 3 5 -O .2 *2 t» t- 3 ta ta ta ta Ca C- Ca Ca tatatat.tat.tata C- Ca Ca Ca Ca Ca Ca Ca t- ta ta ta Ca Cu Ca Ca CO 04 •< <3 "< <3 uO CO t-h o co co CO t-h 04 co TH !>• CO 04 t-h 04 ta ta Ca Ca « 04 04 OTH04CO^mcOi>-GOCOOT-H04CO>:^inCOi>-QOa}OT-H04CO COCOCOCOCOCOCOCOCOCOMriH«ats^*scti^«^*^^«^ 5 "* o JZ CA a ? C/2 — M CZ2 O re s «3 re a> CJ c IX! O JZ C/2 re re rc -r Si- ri? re c/2 o re 3 O o O -i o ~ K = re 5 C/2 c a a ra ra ra ra ra ra ra ra a a ra a a a ra ra a a a ra ra ra THGOcacoco<' ca cm th ca ca ca c? ca ca ca ca %. s- t- — s- j~ a a a a a a <<<<<< Ot-rHt-COCO a a << << << ca ca - u ■— ^ •“ *n a r» aaaasaaaaaaaa <<<<<<<<<<<< ca go co th ca ca t-Mioocr;^QC)ioo ca coca-H ca^ca C3 03 C3 03 ssss CD iO 07) ca r-t t-i ca 03 03 03 ^ss — i ca to -i ca ra ra ca ca ra rarararararararararararararara *"-5 HT th B— < Br» k— - bt k-n Th B— 1 k— h ^ TH TH co t-OC-^OCDOØiOiOOO^^ca th th Ca d tb N ri rH th ri th th t— i -h ra ra ss O £~ ra ra ra ra ra ra ra s s s s s s s O << GO co 02 CD 02 d -H ca ca e- 02 ca T-i rH tH tH ca ra ra ra ra ra s s s s s tt t>- go 10 ca ca ca t-i ca a < 3 •"■5 CO a < ca rarararararararararaarararararara ssssssssss«* OM • f-4 O-i 03 03 C3 03 03 jao > •£ -Q o > fe > -Q CJ — > CJ u J=i P* *£ )k, > > "z ^ o o ^ o a SS P O > o . t-h £; ■s^t1 ^SJ CO CO < w rH t—i 05 ^ 05 ^ 1 ‘5 C1 '1OiOuDiOt-i 05 05 T-t 05 ^ ^ -H co o • — I •— .— X fi. CC C! CC> CD iO CO 05 .1 ✓— v — © C3 « M ™ a £ JH 5 < > W M «1 » t- co U Cw U W -O fe « OJ «2 . • JO 03 qj — i VI » • •— J ^ 'h *T '- O- cc o fe o o ■^lOCOTHCl^NCO^OCOt-tø 05 CO «i Vi • 0 f-1 l • W3 u • to co WJ CO u "u 02 02 U 03 05 u u u u 03 cc o o 03 3 O 03 03 03 03 § s fe fu s U O fe § CO co co c- a> CO O "T-H CO 05 t— i 05 T-H T-I 05 t-h tH 05 r f , . , , t« t/l o *r B « « 's « -o « © < s p— 4 p— M c« — Vi 1—4 «— « •— - pH — — ■ 7^ rzs 'u "£ "tZ 5“ "u ’u *c ‘u ’u ’u ‘u p O- D- Cu C3 CX Q. cp cp O- Cu c. a fi. o. CP < < < ses < < < < < < < < < < OOlO CO 05 O uO CO 05 t— i CO OCi << T-H T— » th CO 05 05 T-H 05 05 05 05 TH os CB c 0) 3 ss cc o o cn i- i- W W S- SU '— S- 5- .— W QaQ.O>C.&lSlSL,£.£.S O- Ut- — 5— i*— . o-a-Q-feo-cuc2-Q.c2-c1.c1-a.03 feio U- Ui. r~ >— U UU UU — - U. C3 i— U U- U- U. 1-4- \~U u i— 1- -—i - — < — — to <<<<OCDCOCOt^OC'--CDOC'-QO tht-h04 05 05 05t-h050505050505 c3c3ccaaac3csc5 CD O 05 t— i CD CO CD CO GO ra x cj x c3 << CO CO th ^ >5 ._ ._ •— ■ -® tå • PBl 05 "oS cs f* C3 ra ra ra 03 03 CC C3 Cw TO JB "r* r*> S |— s S sss^ f, ^ CO CD CD 05 o CO CO >0 vO 05 T-I CD CO CT2 05 05 tH 05 05 05 05 05 05 05 05 05 0^05CO<<>iDCO*— GOOOth05CO^iOCD!s-GOOO^O)CO COCOCOCOCOCOCOCOCOCO^-^^^^-^^^^^iOiOiOiC GOQOQOGOGOQOQOQOGOGOQOGOQOGOQOGOGOQOGOGOGOGOGOGO Trækfuglencs Ankomst til Omegnen af Christ. 243 i o O 'S © cu tn ra 3 o O O co •— X vO CM co CD co ~ ■ — ; — • co ti fe. fe. fe- X Cu o. o- X s < < < s th CM r- th CM -r—* T— » CM r— t — 00 _M co fe ti fe. fei fe. Cfe Om x o- X << s < px T-H T-H feO CO 05 CM CM CM CM « w £ 3 3 -O © I ra Cl, 9 • 3 5 fei 05 O ■4»d «O ® ^ o » rS fei .3 3 -2 fe. o O 3 CJ 3 o Q T-t c Q3 t U C) D feX -5S O O 13 o Cl) O o Cl o Q IM -Q o w CM CO co th ' /—N CC er» C «H 3 55 r-* O 55 3 b j=5 cn co — . co co co co co — ■ 5=^i *■« 5» ^ &■* C5 CS a CC K CS C æ Cm gg » x x <<* << th CO 03 CM CM CM CM _- CM co +J -4-d co co fe. o c unt *U -MMr mm fe- fe. X X X s > < Om Om < < Om < ss co C5 O o o CT5 CM CM th t— rH W3 C=S © CS © 3 O © ‘i # Ife 1 u fe fe X X >— ; r— (ex eX s “i co M ti CO CO — 1m ro to 1/3 fe fe fe Om Om X co fei % X co « co _co _co U fe Om C3 . - „ , _ 1LJ,,_ _ _ fe- _ _ _ XXXXXC1mO-XXX"SxQ-XXXO-GOGOCOCOOCO'r-iOGOOGOi>'05CMoCMOT-KCMCOCMl>» CM ■h CM t— i t— i CM th -r-^ CM CM th CM CM r-i CM CM CM CM fe O- co — co m— » * r fe fe fe X Om X OrHWcO^OCOt-QOOTO-HCMCO^iCCDb-aOC^OruWCO COCOCOCOCOCOCOCOCOCO-^^^^^^^^^^OiOOiO QOGOQOOOGOQOaOQOQOaOGOGOGOQOQOGOQOCOaOQOQOQOQOQO 16* April 244 H. Siebke /~S ►- C< • U O CO "SI Z Q- O- x •— n si -si o- q. Q- a Q- e© cs <<<<<<& 5. St c < "SI . „ 'H n Cu X Cu Or < s < c O. CC S < 0005 T— * T— ' OC O GO t-h co O 04 T-i 04 04 04 04 co GO 04 T— i (TO T-i —i CO 04 04 Ol CQ T-H t— i « £" 3 « C . JO X r= « ca u Cw CC C5 Cw CC CC CC 03 03 OJ^CDiO-hOCO’-'^^ ri tH ri tH rH (M W W !N N C!C38C3C3SSC:S0!C!{SC5 QOCCTHMGOrHCOOOOOCOTi -r-i ri t— i —i 04 t-< 04 t— i t— i 04 04 t— i 04 o bc co c "éo bo CC 18 April 24 April 8 April 19 April 2 Mai 20 April Scolopax rusticola. 12 April 27 Marts 11 April 29 Marts 24 April 23 April 25 April 30 April 19 April 1 April co s . M-rf V— 4 ^ M— 4 _ 4 o- tr SI U 'til S- kr s-l jJ u! • _M V- ul ul o Om Om Oh O- Q. Om Om O- co a Cu O- S—o J= o <*<■<•< < < < << o TiØf-ri GOGOGO 04 04 t- co H 04 04 04 04 04 04 TiOlri 04 04 J3 « s © si *si • • MM • F-4 53 5 a cu X *s x CO CO co co ca M-» V *< ■< s s o © v, r- o* uo LO 04 t-h lO CQ T-I -C 04 04 T— l T"H t-h t-h © C co o , , co — . w • mM ’*H ’C — — »» • — * U cw Ou Ou a. e/E co Q- 3 •M» 3 4—» < < << o- O) 5 t-h 040 04 CO co t>* 04 t— i CW #3 CW 3 c/s 'SI "C ‘SI ro 'SI 'SI ^4 'SI ‘SI 'SI rzi SI 'SI ‘SI -5 iZ co Cl Cl Cl c- o. O- MM X o. Q. Q. Q. « o- o. X o. co mm ca s -< < < < < < < s < < < s <3 < S < ca «C t- Om CO rH CO CO GO o co CO GO o CC r- t-H GO T— H 00 o o cs 04 t-H -rH t-h 04 T-H t-h 'T-H CO 04 t-h T-h 04 04 co O T-i 04 co uO CO t- GO CC o t-h 04 CO »o co 17- GO OC O T-i 04 co OOCOCOCOCOCOfOCOCOfO-^^^^^^^^^-^OiOiOO GOGOQOQOQOaOGOGOGOQOQOGOQOGOGOGOGOQOQOGOQOQOGOQO Trækfug lenes Ankomst til Omegnen af Christ. 245 Anmærkninger. 1) Falco percgrinus sees ei hvert Aar omkring Christiania, og altid sparsomt. 2 ) Falco lithofalco. Den 15de December 1853 saa jeg en Han af denne vor inindste Falkeart i Nærheden af Toien, hvor den holdt Jagt efler Fjeldtrosten, Turdus pilaris. 3) Falco nisus har jeg opfort paa Fortegnelsen, omend- skjont den oftere forekommer her om Vinteren, men jeg troer dog med Vished at kunne antage, at de fleste Individer trække herfra; idetmindste forekomme de hver Vaar langt hyppigere, end jeg nogensinde om Vinteren har seet dem. Selv fra Danmark trække en stor Deel længere mod Syd. 4) Falco milvus viser sig ikke hvert Aar ved Christiania, og hækker neppe i Omegnen. Ved Kongsvinger saa jeg den den 12te Juni 1848, og slutter jeg deraf, at den hækker i de nærliggende Skove. 5) Falco buteo. Den 7de September saa jeg en Flok paa 36 Stykker trækkende over Christiania; de vare da formodentlig paa Vandringen mod Syden. Ved deres Tilbagekomst om Vaaren har jeg ogsaa enkelte Gange seet dem i Flokke. Den 6te October 1846 trak ogsaa enkelte herover. Tilbagetoget skeer saaledes sandsyn- ligen i Slutningen af September og Begyndelsen af Oc- tober. 6) Falco lagopus er langt sjeldnere end foregaaende og viser sig ei hvert Aar her i Omegnen. 7) Falco cyaneus horer ogsaa til de sjeldnere Rovfugle heromkring og sees heller ikke aarligen. 8) Sturnus vulgaris. Stæren forekommer enkeltviis en og anden Vinter, forener sig da gjerne med Turdus pilaris 246 II. S i e b k o. og1 ernærer sig af Rognebær. Saaledes saa jeg en en- kelt den 17de December 1838, ligeledes 17de Januar 1839 og iaar, 1853, 5 Stykker ved Juletider. I Regelen forlader Stæren Omegnen af Christiania i Slutningen af October, hvortmod den paa Vestlandet forbliver læn- gere og findes hyppigere om Vinteren. I Throndhjem saa jeg den i Slutningen af November temmelig hyppig. 9) Corvus Corone. Om Berettigelsen til at opstille denne som en egen Art ere Meriingerne delte, og uden TvivI danner den kun en Afart af vor alrnindelige Kraake, fra hvilken den dog ved sit hæse Skrig synes at ad- skilte sig. Imidlertid har jeg opstillet den iblandt Træk- fuglene; thi jeg har kun en eneste Gang seet den om Vinteren, nemlig i November 1838 og da i Selskab med den alrnindelige Kraake, med hvilken den ogsaa par- rer sig. 10) Caprirnulgus europæus. Den 23de September 1845 saa jeg den heromkring. 11) Hirundo rustica. Forlader os sidst i September. 1 Aaret 1838 saa jeg den sidste den 25de September, i 1839 den 4de October, i 1840 den 19de September og i 1852 den 20de September. 12) Hirundo urbica og H. riparia forlade os samtidigen med foregaaende Art, hvorimod Taarnsvalen., Cypselus apus, trækker noget tidligere bort. 13) Turdus torqvatus sees sjelden omkring Christiania, hvor den saavidt mig bekjendt ikke hækker. 14) Motacilla alba. Hunnen kommer i Almindelighed 8 — 14 Dage sildigere end Hannen, og de begynde ofte alle- rede i April at trække til Reden. Ungerne sees flyve- dygtige i BegyndeDen af Juni. I Slutningen af Sep- tember og Begyndelsen af October forlade de os. I Trækfug lenes Ankomst til Omegnen af Clirist. 247 1838 saa jeg den sidste den 2den October, i 1839 den 23de September, i 1840 den 30te September, i 1852 den3die October og i 1853 i Begyndelsen af October. Den 14de October samme Aar saa jeg en Efternoler, tilsy- neladende frisk, uagtet Termometret om Natten havde vist — 4°R; om Ettermiddagen faldt der Snee. 15) Antlius pratensis. 1 den forste Halvdeel af October drage de bort. I 1838 saa jeg den sidste den 20de October, i 1852 den 19de October, i 1853 den 7de October. 16) Saxicola oenanlhe trækker bort i Midten af September. 17) Syl via atricapilla. Denne i Haverne omkring Chri- stiania hele Hosten meget almiridelige Sanger sees sjelden om Yaaren og foretager rimeligvis sit Træk over en anden Deel af Landet. Om Sommeren har jeg aldrig seet den omkring Christania. Yed Laurgaard i Seil, Annex til Vaage, saa jeg den hækkende i Sommer (1853) og har erholdt Æg af den fra Hr. Cand. med. Printz, fundne i en subalpinsk Region i Lands Præste- gjeld. Det synes saaledes at den her i Landet fore- trækker Fjeldtrakterne som Hækkested. Om Hosten op- holder den sig heromkring ligesaa længe som Rod- kjælken. Jeg saa den i 1832 den 2den November, i 1839 den 24de November, i 1853 den 8de November. 18) Sylvia rubecula forlader os i October og November. 19) Sylvia phoenicurus. I 1839 saa jeg den sidste den 4de October. Storstedelen forlader os tidligere. 20) Alauda arvensis. Lærken trækker i Regelen bort i October. Den 20te November 1838 saa jeg to Stykker i Selskab med nogle Sneespurve sogende sin Fode paa den sneedækte Mark. 248 11 S i e b k e. 21) Emberiza schoeniclus forlader os i den forste Halvdeel af October. 22) Fringilla coelebs. Bogfinken viser sig en og anden Gang enkeltvis om Vinteren og ernærer sig da lige- som Bergfinken af Rognebær. 23) Fringilla cannabina forlader Omegnen i Slutningen af October. Enkelte sees linder milde Vintre. 24) Columba Palumbus og C. Oenas forlade os begge i Begyndelsen af October. Den 14de October 1853 saa jeg en Skovdue. 25) Vanellus cristatus viser sig ikke hvert Aar omkring Christiania. 26) Gallinula Crex bliver her til seent paa Hosten; jeg har seet den den 28de October. 27) Anser. Da de Flokke af Graagjæs, som aarligen trække over Christiania uden Tvivl bestaae saavel af Anser ci- nereus som A. segetum, har jeg kun opfort Slægtsnavnet. Hvad iovrigt Tiden for dens Ankomst her til Landet an- gaaer, da maa den visselig for en stor Deel ansættes tidligere end her angivet; saaledes blev den i 1840 seet den 17de Marts i Hammerfest. Den 24de October har jeg seet den paa Tilbagetoget. Botanisk Reise i et Strog af Kysten mellem Stavanger og Bergen fra e. 59° 12' n. B. til c. 60° 8' n. B. Af J. M. Norman. 1. Vestlandets milde Klimat, dets sydlandske Vegctation tned eviggronne Christtorne, mægtige til Klippesiderne klatrende Vedbender og dets Digitaliser, disse Nordens pragtfuldeste Blomster, dets dybe Fjorde med de bekjendte Frugthaver, hvori Yalnodderne ovenfor den 61de Breddegrad Aar efter Aar modnes, og hvor Blommerne kunne plukkes afTræet Ju- leaften, hele denne i en subarktisk og alpinsk Situation hen- skudte næsten sydlandske Natur, som vore Digtere og Malere have kappes om at forherlige, havde i saa levende Former og lokkende Billeder fremstillet sig for min Phantasie, at jeg maa undskyldes, om jeg var noget utaalmodig efter at til— træde min Reise i disse Egne. Jeg nærede det Haab, at jeg her skulde kunne supplere vor Flora med nogle af de danske 250 J. M. Norman. og skaanske Planter, som den savner, et Haab, som tidligere og dygtigere Botanikeres Erfaringer visselig burde have ned- stemt. Imidlertid forekom det mig ei usandsynligt, at nogle af disse smaa Foraarsvæxter, navnlig i Corydalis-, Primula- og Gagea-Arter, som det sydostlige Skandinavien har forud for os, rnaatte have kunnet finde et Hjem paa denne vistnok nordlige, men dog meget tempererede Station, hvor de, som sande Prirnulæ veris, lettelig vilde have undgaaet tidligere Undersogelser, der i Regelen have fundet Sted midtsommers. Tilskyndet af dette Haab besluttede jeg at reise tidligere, end et vel overveiet Hensyn til alle Forholde ellers vilde have bestemt rnig til. I Christianiadalen vare Lovtræerne, hvis Lovspretning ved et noget langtrukket og koldt Foraar i længere Tid havde været forsinket, nu med et pludseligt Trylleslag af et drivende Vaarveir ifort sin friske Foraarsdragt af endnu ikke fuldt ud- foldet Lov, da jeg paa en af de allersidste Dage af Mai gik ombord paa Dampskibet forat tiltræde Reisen. Men jo nærmere jeg, under den fulde Paavirkning af et koldt regn- og stormfuldt Havveir og med Kystens golde og sorgelige Perspektiv for Oie, ilede mod mit Bestemmelses- sted, desto mere aabnedcs ogsaa mit Oie for den i alt for egentlig Forstand nogne Virkelighed, som jeg stiftede nær- mere Bekjendtskab med, ved at stige af paa Karrnoen i Fi- skerleiet Kobbervig, 0 som skulde være det sydligste Udgangs- punkt for mine Undersogelser af Kystfarten. Kobbervig omfatter med en enkelt Række af nette hvid- 0 Stedet heder Kobbervig- og ikke, som efter Nogles Konjektur, Kobbe- vig. Det er nemlig opkaldt efter et i Vigens Munding liggende Skjær, der har det blandt Sofolket saa almindelige Navn for Skjær Kobbernaglen. Botanisk Beise. 251 malede Træhuse det midterste Stykke af begge Bredder af en af disse forunderligt lange, smale og, hvis jeg tor benytte et botanisk Udtryk, sylformede Indkilinger af Havet, der som en næslen jævnbred Flod trænger sig ind i Fastlandet og til— slut boier sig noget til Siden, forat ende bag en smal Elv. Denne Saltvands -Flod er Kobbervigs eneste Gade. Gadens Fortoge ere de adskilte Brygger, som ligge udenfor eller ofte under hvert enkelt Huus, der nemlig ei skjelden er bygget udpaa selve Bryggen. Men da disse særegne Fortoge ei ere kontinuerlige, maa man, ei alene forat begive sig til Gjen- boen, men ofte til nærmeste Nabo, stige i Baad, thi Kobber- vikingerne, der ei have Sands for andet end Vikinge-Livet, have ei fundet det Umagen værd at tilveiebringe en frem- kommelig Fodsti fra Huus til Huus. I de fdrste Dage efter Ankomsten gjorde jeg nogle min- dre Udflugter i Kobbervigs Omegn, hvor den tarvelige Vaar- vegetation, mærkeligt nok, ikke syntes at være stort videre fremrykket, end den efter al Sandsynlighed til samme Tid, de forste Dage af Juni, maatte være i Christianias Omegn, saa at Ostlandets engang forst indtraadte — da raskere fremskri- dende Udvikling allerede nu syntes al have indhenlet Vest- landets Forsprang. Hæggen og Hvidveisen stode nemlig i fuld Flor. Naturen har paa denne Deel af Karmoen, der ligesorn de nærliggende Oer er aldeles skovbar, intetsomhelst Til- lokkende. Lave nogne og temmelig karakteerlose Bjergaase i Oens Midte, uendelige ode og brune Strækninger af Torvemyre, afvexlende med meget tarvelige Enge, torre Lyngheder og stenede Bakkeforhoininger, der ei sjelden ganske langsomt sænke sig ned mod triste morke Kjærn med nogne Bredder og ofte uden al Garnering af Sivmasser, disse ere Landska- bets Elementer, og saa danne trænge til en klar Himmel og J. M. Norman. en særdeles heldig Belysning, forat Savnet af Skove og af en i det Hele laget mere rig og afvexlende Yegetation skal undlade at gjennemtrænge det hele Billede med et Udtryk af Armod og uhyggelig Forladthed. Men naar et saadant Land- skab udfolder al sin Nogenhed under en gjennem hele Uger stadig graa og overtrukken Himmel med dygtigt Regn og en aldrig hvilende kold og gjennemtrængende Blæst, antager dets Natur en ikke alene sorgelig, men tillige kleinmodig og tri— viel Physiognomie. Det meget besungne Hav, Billedet paa det „Uendeligea og „Storartede,a veed ei at forskjdnne eller tildele Landskabet nogen særdeles Interesse, thi uden at tale om, at man seer meget lidet af dets Storartethed og slet in- tet til dets Uendelighed, gjor den Stemning, hvori Landskabet hensætter Betragteren, ham neppe tilboielig til at ansee Havet anderledes, end som, hvad det i Virkeligheden er, Aarsagen til Naturens Kummerlighed og til at Tænderne klapre ham i Munden i Juni Maaned. Den Dyreverden, som vi stode paa i disse Egne, tjener kun til at forstærke det mindre behagelige Indtryk, som den ovrige Natur paatrænger os. Aldrig hores her Tonen af en Sangfugl, De tbrre hedeagtige Strog og Tbrvestrækningerne ere hyppig ganske tyste, man fornemmer ei en Lyd fra no- get levende Væsen. Begiver man sig derimod ud paa de mere vaade og græsdækte Surnpe, otnkredses man undertiden af en Fugl, hvis utrættelige og ynkelige Piben hores, som om den var hæs afArrighed over den uvante Forstyrrelse. Hvis man saa, træt af denne Natur, nærmer sig Strandbredden, moder man et Egnen værdigt Sangerchor, der veed at sætte den i Musik, en Sværm af Maager, Terner og andre Sofugle, som under et gjennemtrængende klagende og ligesom for- tvivlet Skrig idelig hæve sig og sænke sig ned mod Bolgerno med en urolig Travlhed og en ængstelig Omflagren, som om Botanisk Beise. 253 der hvilede en Forbandelse paa dem, hvad der ogsaa gjor, og det vist mere end een, for Fremmede, hvis Trommehinder lio-e saa lidt have lært at forsone sig med vestlandsk Musik som deres Hjerter med den vestlandske Fromhed. Men til Gjengjeld herfor velsignes disse Fugle, og det med Rette, af den vestlandske Fisker, i hvis Ore deres Skrig har en vel- lydende Klang af Solv, da det kalder ham til at hoste de Ha- vets Rigdommc, som han broderlig deler med dem. Forov- rigt er det en paa deres Livsforholde beregnet Nodvendighed for disse Sofugle, at de have en Stemme som en Baadsmands- Pibe. Uden denne vitde de ei under Havets bedovende Larm kunne hore hinandens Signaler og kaldende Raab. Den fra en utallig Skare af Hymenoptera, Diplera og an- dre bevingede Insekter udgaaede behagelige Summen, som, hyppig afbrudt af Græshoppernes skurrende Strygemusik med dens næsten metalliske Klang, paa en varm ostlandsk Som- merdag opfylder en duftende Luft med en sydende Rrusen, som om den hele organiske Natur var kommen i Kog, sav- nes saa godt som aldeles i disse Egne. Kun ganske sjel- den glædes man ved Synet af en enkelt Fjæril, som flagrer om mellem de paa enkelte Undtagelser nær næsten ganske duftlose Blomster. Selv den brune Myre kan jeg ikke erindre at have bemærket her, hvorimod der senere ud paa Somme- ren var en folelig Overflod paa Myg. Denne Mangel paa Insekter, hvilke i de opdyrkede kon- tinentale Egne med en varm Sommer bidrage mere end no- gen anden Dyreklasse — her i vort Norden — til at give Naturen dens særegne Præg, forhoier langt mere, end man skulde troe, Skjærgaardens Karakteer af Ode og Forladthed. Bog — jeg har ved disse Bemærkninger, der vel saa meget gjelde Sommeren som Foraaret, for en Deel foregrebet Tids- folgen i min Beretning, og jeg vender derfor tilbage til Karm- 254 J. M. Norman. dens Vaar-Vegetation, som den viste sig om Kobbervig og paa de nærliggende Oer i de forste Dage af Juni. Denne Yegetation var ret tarvelig. De lave torre og stenede Bakkeforhoininger vare bedæk- ltede med en Overflod af Cornus svesica og Hvidveis CAne- mone nemorosa), begge i fuld Flor. Af disse syntes den sidste stedse at soge lidt mere Ly, thi hvorvel den var stærkt ud- bredt over det nogne og veirbare Terrein, viste den dog al- tid en Tilboielighed til at gruppere sig om de overalt hen- slængte Stene og bag hvert om end nok saa lidet fremsprin- gende Klippestykke. Kornelen voxede her paa de torreste Lokaliteter, hvis man forovrigt tor tildele nogensomhelst Lo- kalitet delte Epitheton i en Egn, hvor Jordbunden i Rege- len stadig holdes fuglig af Atmosphæren. Den spillede ogsaa en storre Rolle i Landskabet end noget andet Sted, jeg har beinærket den; thi i Selskab med Hvidveisen udgjorde den den væsentligste Bestanddeel af Yegetationen paa storre Bakke- Strog. De store Stene og nogne Bakke -Fremspring , som dannede Skjærene og Oerne i Havet af Hvidveis og Kornel, vare beklædte med Tuer af Sphærophoron fragile, der her er mere graafarvet end paa Hoifjeldene, og med forvitrede hvide Thallusdannelser af den i de kontinentale Egne saa pragtfuldt farvede Parmelia venlosa , til hvilke en Mængde af Parmelia saxatilis og sordida foruden de kosmopolitiske Le- cideer og vantrevne Forsog paa Cladonia-Matter sluttede sig. Kun sjeldent afbrddes denne Eensformighed af enkeltstaaende forkroblede Dværg-Exemplarer af Brisk og Bævre-Asp, der som en lille Busk med smaa og graaladne Blade faaer et ganske fremmed Udseende, der ei er uden Lighed med det, der tilhorer dens Familieforvandte, Egnens tvende alminde- lige Vidje-Arter (Salix repens og aurita), der forekom paa samme Maade. Lyngterreinet, Torvemyrene og Engene laae Botanisk Reise. 255 endnu saa godt som i Dvale, klin de mere vandlændte Enge vare ei sjelden overtrukne med et Gulv-Teppe af Caltha palustris eller indvirkede med Cardamine pratensis. Hist og her paa de mere torre og i Ly liggende Muld- bakker stod Orchis mascula i fuld Blomst. Den almindeligste Carex-Art paa lignende Lokaliteter var stedse den særdeles hyppige C. pilulifera, der i denne Skjærgaardsflora syntes at spille en lignende Rolle med den, som i Christiania-FIoraen er tildeelt C. digitata, pediformis og ericetorum, hvilke deels ere meget sjeldne deels ganske forsvundne i denne Egn, saaat C, pilulifera, der her er endnu hyppigere end paa Ostlandet, kan i Skjærgaardsfloraen ansees for at repræsentere den natur- lige Gruppe med laadne Frugter, hvortil Fries’s montanæ & digitatæ fore, hvilke i det Hele taget ere mere kontinentale og tildeels endog subalpinske* Paa fugtige Steder derimod var den endnu kun blomstrende C. pulicaris saa hyppig, at den næsten aldrig savnedes* Naar undtages, at de flade Strandbredde, der ikke ere almindelige, vare bedækkede med blomstrende Cochlearia o fFi c i n a 1 i s , Sagina procumbens og Blysmus rufus, var den ovrige Yaarvegetation hovedsagelig indskrænket til LoKaliteter, der kunde byde Ly mod Veiret, ved Foden af store Stene, Klippestykker og bratte Bakker. Men fornemmelig vare dog de dybe Klippeklofter eller trange Dalpas, især hvis de strog fra Nord mod Syd, Drivhuse for den kjælnere Foraarsflora. Paa saadanne Steder fremtraadte Trævegctationen som en dværgartet Kratdannelse, Den graa- bladede Afart af Aspen, de tidligere nævnte Yidjearter tilli- gerned Soljen (Salix Caprea), Hasselbuske, Svartolder, Brisk, Lind, Viburnum, Rhamnus Frangula, Slaaentorn (Prunus spi- nosa), Haftorn (Cratægus monogyna), Hæg, Rogn og Nype- roser (R* canina & villosa) udgjorde Hovedbestanddelen af Krattene, i hvis Ly Viola canina, Primula grandiflora, Egnens 256 J: M. Norman. yndigste Vaarvæxt, Liljekonval, Convallaria verticillata, og endnu ikke blomstrende Allium ursinum tilligemed nogle Vik— kearter og Bregner vare konstante. Forovrigt viste Primula grandiflora, Allium ursinum og Liljekonvalen sig overalt, hvor der var noget Ly, selv uden inindste Kratdækning. Efter i nogen Tid at have flakket om paa de nærmeste Oer og derved overbeviist mig om Yegetationens Eensartet- hed og Armod, besluttede jeg mig til at gjore en storre Udflugt i det Indre af Bukkenfjord, forend jeg ganske opgav Haabet om noget Udbytte af Foraarsvegetationen. Pekuniære Hensyn nodede mig til at leie en Lodsskoite, der til samme Tid kunne tjene mig til Befordringsmiddel og Bolig. Paa denne seilede jeg in d til Neerstrand, Jælso og Hjelmeland* Overalt paa disse Steder optræde foruden de almindelige Fyrre- og Birkeskove blandede Lovskove af Eg, Lind, Asp, Ask, Sor- bus hybrida etc., i hvilke Christtornen af og til træffes. Paa flere af disse Steder var Alchemilla alpina yppigt udviklet og stærkt udbredt lige ned til Havniveauet. Landskabet har antaget en ganske anden Karakteer end paa Skjærgaarden. Det er paa de nævnte Steder ri gt paa malerisk Effekt; frugt- bare opdyrkede Pletter, altid omgivne med en frodigt vege- terende Ramme af Lovskov, ere indklemte mellem steile fug- tige Aase, der ofte styrte sig ned med ganske perpendikulære Klippevægge, fra hvis Rifter Bregner, Buske og Lovtræer voxe frem i slorste Yppiglied. Fornemmelig forstaaer Asken at finde Rodfæste paa disse Præcipiser, idet den med sin tykke og korte næslen londeformede knortede Stamme ligesom voxer ud af selve Klippen med nogne tykke snoede og lysbarkede Rodder, saa at denne Stamme med dens Rodder ganske faaer Udseende af et kolossalt Rhizom, om hvilket Jorden er blot- tet. — Men desuagtet er dog Foraarsvegetationen mærkværdig fattig paa Arter. Ved Neerstraud samlede jeg Luzula maxiina, Bolamsk Reise. Clirysosplenium oppositifolium, og bemærkede don endnu lidet udviklede Allosurus crispus og Asplenium Adianthum nigrum. Digitalis voxede i stor Mængde, men blomstrede endnu ikke, Parmelia plumbea var byppig paa Klipperne. Carex pauci- flora bemærkede jeg paa hele min Reise kun her, nemlig paa en med Aspidium Oreopteris og angulare samt Blechnum og andre Bregner ganske bedækket Aas ved Jælso. Paa Bakkcrne omkring Hjelmeland viste sig endnu ikke blomstrende Jasione montana og Bunium flexuosum i stor Mængde; i Lovskoven samlede jeg Peltigera malaeea, som mig bekjendt ikke tidli- gere er funden i Norge. Yed Stranden voxede Carex mari- tima, som jeg ei senere bemærkede i denne Egn. Fra Hjelmeland af tog jeg op igjennem Sandsfjorden, der meget smal lober frem mellem hoie Aase, bedækkede med dyster Fyrreskov, der kun af og til aabner sig nær Stranden for en lille opdyrket Plet, hvis livlig gronne Enge stedse ere omhegnede af blandet Lovskov og Krat, Fyrreor- kenens Oaser, der gjernest skylde en Bæk med dens Alluvier sin Tilværelse. Paa et enkelt Sted i Fjorden var Strommen saa stærk, at Vandets krusede og hvirvlede Overflade havde Udseende af en strid Elv, og at vi ikke kunde vinde den op uden ved Varpning. Medens vi saaledes med stort Besvær trak Skoiten frem fra Strandbredden af, stodte jeg paa Chry- sosplenium oppositifolium i storste Mængde ved en lille Bæk. Sand ligger nær Fjorden ved Udlobet af en Elv, hvis opskyl- lede Sandbanker have givet Flekken dens Navn. Paa Sand- terreinet optraadte Hvidolderen (Alnus incana) i storste Mæng- de, medens alt, hvad jeg tidligere havde bemærket, udeluk- kende havde været Svartolder CA .glutinosa). Sedum annuurn fremtraadte ogsaa i Mængde, Allosurus crispus ligedan. For- ovrigt kun de vulgæreste Væxter og disse i et hoist indskræn- ket Antal af Arter, saa at Yegetationens mærkeligste Karak- 17 258 J. M. Norman» teer er den negative, at den kan mangle saa mange af det nordlige Europas Kosmopoliter. Natteopholdet i Skoitens fugtige Rum, hvor Våndet skvul- pede op mellem Ballastens Stene, Gulvet i mit Sovekammer, havde under denne Reise paadraget mig et rheumatisk Til— fælde, der ei tillod mig længere nogen Beskjæftigelse, hvor- for jeg seilede tilbage til Kobbervig, hvor jeg lagde mig under Distrikslæge Hansens Behandling. Forst efter tre Ugers Forlob kunde jeg forlade Værelset, hvorved jeg neppe tabte meget, da der regnede uophorligt den hele Tid. Som Rekonvalescent exkurrerede jeg i Omegnen af Kob- bervig, hvor Sommerfloraen nu — mod Slutten af Juli — havde naaet sit Zenith. Jeg skal paa dette Sted anfore, hvad der syntes mig meest ioinefaldende ved denne, idet jeg kun nævner de faa Planter, der paa de forskjellige Lokaliteter ved sin Masse meest bidrage til at give Vegetationen dens særegne Præg, og overlader de ovrige til den medfolgende Opregning. Dog maa jeg bemærke, at disse Notitser lige saa meget gjelde den senere af mig bereiste bergensiske Skjærgaard som Om- egnen af Kobbervig, hvor jeg ei særskilt gjor opmærksom paa Undtagelserne i saa Henseende. Hvor fattig end Karmoens Natur gestalter sig ved Man- gelen paa Skove og ved Vegetationsteppets Monotoni, maa man dog paa den anden Side indromme den, at den udbredte Forekomst af nogle Væxter med rigt udviklede og stærkt farvede Blomster tildeels lader En glemme Mangelen paa Va- riation. Men selv i denne livlige Farvegivning, som udmær- ker de frugtbarere Egne, er der en Mangelfuldhed , da den blaa Blomster-Farve er meget sjelden og lidet ioinefal- dende, medens den rode og intense gule desto mere gjore sig gjeldende. De storblomstrende Boragineer, Veronica spicata, Akke- Botanisk Reise. leien, Dracocephalum Ruischiana, de store Blaa-Klokker og flere andre af Ostlandets blaablomstrede Yæxter, der ere saa hyppige paa torre Solbakker, ere i Skjærgaarden deels ganske forsvundne deels saa spredte og sparsomt fordeelte, at den intense blaa Farve bliver lige saa stor Raritet i Yæxtteppet som paa den Himmel, hvis Lys er Kilden til Blomsterverde- nens Farver. Desto mere prædominerer den beslægtede rode Farve, der er langt slærkere repræsenteret end i Ostlandets Vegetation. Disse Farveforholde maa forovrigt ikke bedom- mes efter Arternes numeriske Styrke men efter Massen af Individer. Det egentlige Gronsvær, som dannes af Gluma- ceerne, forekom mig paa de dyrkede Enge tættere gjennem- vævet med farvelblomstrede Urter end hvad der er det sæd- . I ' vanlige i vore nordiske Lantfskaber; disse sidstnævnte Væx- ter bedækkede med andre Ord forholdsviis til de forste et storre Areal end ellers. De torreste Marker vare ofte som besaaede med guul- blomstrede Compositæ, iblandt hvilke Arnica montana og Hy- pochæris maculata — aldeles som i enkelte, fornemmelig halvt subalpinske Egne s. f. E. Maridalen, i Christianias Omegn, — indtog forste Plads, som de dog undertiden overlod til Hy- pochæris radicata, Hieracier og Leontodon hispidum, som hyp- pig vare indblandede mellem dem. Paa noget lignende Lo- kaliteter, især paa torre klippefulde Bakker viste Senecio Jaco- bæa sig i storsto Overflod, idet den ofte ganske bemægtigede sig Terreinet, kvilket den dog paa Ostsiden af de bergen- siske Oer i Regelen deelte med den her over al Beskrivelse pragtfuldt og yppigt udviklede Digitalis, som paa denne Tid begyndte at blomstre, medens den andens Blomstring tilho- rer en langt sildigere Periode. Paa mindre tortliggende Enge optraadte Platanthera bifolia og chlorantha, snart særskilte snart blandede om hinanden, men hyppigt i en saadan Mængde, 17* 260 J. M. Norman. at de udgjorde en særdeles fremslikkende Bestanddeel afVe- getationen* Iblandt de allerede nævnte optraadte Centaurea nigra og Bunium flexuosum paa ethvert tort Terrein som jævnt indblandede liæsten aldrig samlede Elementer af Væxt- dækket; men den forste af disse blomstrer dog forst senere om Sommeren. Græsvæxten paa disse Steder bestod foruden af de al- mindelige Poa-Arter, af hvilke P. alpin a og compressa mang- lede, Avena pubescens, Brornus mollis rn. Fl. hovedsagelig af Festuca pratensis, Festuca rubra, hyppig som Varieteten arena- ria, og Festuca ovina, som her nær Havets Bredder konstant forekom som vivipara i stor Udbredning, ligesom den ei sjelden gjor paa Hoi fjeldet nær Bredden af den evige Snees lige- som inverterede Hav. Endnu maa jeg for de torre (?) Enge og aabne Krat nævne Vicia Orobus, som en ei allene almin- delig men ofte i selskabelige Masser udbredt Væxt. I Kobbervigs Omegn og paa Foseno vare de vaadeEnge undertiden ganske tæt beplantede med Sangvisorba officina- lis, hvis sortrode Blomster gave dem et ganske fremmed trist Udseende, der paafaldende harmonerede med Landskabets Karakteer. Til andre Tider vare disse vaade Enge beklædte med et mere livligt rodt Teppe af Orchis maculata og Gy- mandenia conopsea, hvortil ei sjelden foiede sig den overalt i disse Egne saa almindelige Holcus lanatus. I det Hele ta- get indtage Gymnadenia conopsea, Orchis maculata, Platanthera bifolia og chlorantha en langt mere markeret Stilling i Skjær- gaardens Engvegetation end samtlige Orchideers i Ostlandets, hvortil den af Atmosphæren sledse fugtig holdte Jordbund sikkerlig er den væsentligste Aarsag. I de fugtige Torvestrækninger, der udfylde saa store Vidder af Vestlandets Skjærgaard, danner den usle Gronsvær- Matte, som ved sin urene i det humusfarvede Brunlige overspil- Botanisk Reise. 261 lende Vegetationsfarve antager et end mere sterilt Udseende, for en betydelig Deel af en lav og kortstenglet Form af Carex stellu» lata, der hyppig er ufrugtbar. Imellem denne var foruden andre Carex-Former Montia fontana, Iuncus filiformis, Eriophorum a n- gustifolium samt Juncus lamprocarpus og supinus meget almin- delige. Her manglede aldrig Narthecium ossifragutn og Ra- nunculus Flammula, som ved sin store Mængde oplivede de kummerlige Omgivelser. Hængemyrene om de talrige Vand- kulper og Smaakjærn, hyppigt de tilbagestaaende Levninger af storre ved Torvedannelsen tillukkede Vande, vare ofte ganske brune af alle tre Drosera-Arter eller brunlig-hvide af Rhynchospora alba. Våndene selv vare hyppigt bedækkede med en bred Ramme af gule og hvide Nokkeroser og hvor den grunde Bund var dyndfuld, med den almindelige Lobelia Dortmanna eller med Enge af gigantiske Padderokker og Scirpus palustris, hvorimod de storre Sivvæxter: Phragmites og Scirpus lacustris ei vare saa almindelige, skjont vistnok paa sine Steder ogsaa i stor Masse. Hyppig opfyldte Krat af Pors Åtmosphæren over disse Torvemyre med sin stramme og balsamiske Duft, den eneste særdeles paafaldende Væxt- Parfume i de skovbare Landskaber under det almindelige Graaveir. Hvor den torvaglige Jordbund utstrakte sig over hoiere og mere tort liggende Strækninger var Scirpus cæspi- tosus, som syntes at trives overmaade vel i Skjærgaarden, udbredt i storre Masseforholde end vel var. De som oftest vaade submarinske Enge, der helde ned mod Strandbredderne, antage et forholdsviis frodigt Udseende ved deres tætte Masser af Juncus Gerardi og sqvarrosus, Carex Hornschuchiana og Glyceria maritima, hvoriblandt ofte den let overseede Selaginella spinulosa skjulte sig. Paa de flade grusede Strandbredder bestod Vegetationen foruden de allerede nævnte Yæxter af et andet særeget Belte, 262 J. M. Norman. der var sammensat af egentlige Strandvexter , af vandlændte Engvæxter og af Ager- og Gruus-Yæxter, som her ganske konstant lovede i Selskab paa de samme Lokaliteter, uagtet, llere af dem ellers synes at gjore et ganske forskjelligt Valg. De sædvanligste vare folgende: Haloscias scotica, Atriplex- Arter, Tripolium vnlgare, Elymus arenarius (ei altid), Hali- anthus peploides, Cochlearia officin alis, samt: Scutellaria ga- lericulata, Lycopus europæus, Angelica sylvestris, Polygonum amphibium og endelig: Stellaria media, Sagina procumbens, Po- tentilla anserina, Galeopsis Tetrahit, Sonchus arvensis og Galium Aparine. Af disse ere maaskee Grus- og de vaadlændte Eng- Væxter i det Hele laget vel saa konstante som de egentlige Strandvæxter, medens tiere af dem neppe ere saa almindelige paa deres sædvanligste Lokaliter som paa Stranden. Under- tiden ende de fruglbare En ge pl udselig med et udstrakt og tæt Belte af Digraphis arundinacea og Holcus mollis, idet de stode sammen med den nogne Strand. Forovrigt er den flade Strandbred en Undtagelse, som kun træffes i Bugtene og Vi- kene. I Regelen er Kysten steil og kli ppefuld. Paa disse Klipper er Sedum anglicum særdeles almindelig, ligesom Jun- cus conglomeratus, Armeria maritima, Plantago marilima og den lille Avena præcox ere stadige Gjæster i den lose Muld, som udfylder Hullene og Riftene, medens de ganske perpen- dikulære Vægge ere beklædte med Rarnalina scopulorum. Eflerat have gjort nogle Forbedringer med min tidligere benyttede Skoite seilede jeg nordover ind i Bergens Stift, hvor jeg forst undersogte Bommelen fra Bommelhavn og Fol- gero af. Oen bestaaer af to ved et smalt Eide forbundne Led, hvoraf det sydlige er saa godt som skovlost, det nord- lige derimod skovklædt. Paa den skovlose Deel optraadte Digitalis purpurea i Klipperiflerne tilligemed Carex binervis, medens andre Strog af disse uopdyrkede og ode Egne vare Botanisk Reise. 263 ganske bedækkede med Alchemilla alpina eller med Lyngarterne, iblandt hvilke Erica cinerea begyndte at blive almindelig. Om- kring Bommelhavn voxede den tidligere kun ved Leervig paa Storben observerede Rosa pimpinellifolia i Selskab med de al- mindelige Nyperoser. Paa Storben, som jeg undersogte fra Fitje, Pcterteig, Leervig og et Par Punkter paa den nord- lige Deel af, har Naturen antaget en ganske anden Physio- gnomie end i den skovbare christiansandske Skjærgaard* Hoie Aase hæve sig overalt iveiret, det lavere Landskab er rigt beklædt med Fyrre- og Birkcskove samt blandet Lov- skov, og overalt seer man rindende Elve og friske Vande, der kun have lidet tilfælleds med Karmoens stagnerende Tbrve- Kjærn. Vegetationen er derfor ogsaa rigere, flere afOstlan- dets ahnindelige Væxter, som ellers ere meget sjeldne i Skjærgaarden , antyde Oens mere kontinentale Karakteer. Fornemmelig gjælder dette, som man let kan vide, Ostsiden, hvor blandet Lovskov, tætte Krat og opdyrkede Marker paa den meest maleriske Maade gruppere sig om Aasene og Vån- dene. Paa de torre Bakker er den herlige Digitalis lige saa sædvanlig som Kongclyset nogetsteds paa Østlandet. I Fjeld- rifterne kan Vedbenden blive særdeles tykstammet, medens Christtornen bliver et ganske hoit Træ i Skovene, hvor den dog ikke er ret hyppig. Paa Vestsiden derimod blive Sko- vene tyndere, den hele Vegetation langt fattigere, alle tre Lyngarter særdeles udbredte. Hist og her paa eller i Nær- heden af de lioiere Aase oplræde flere Fjeldvæxter. Omkring Bredderne af Storvattne, der ligger nær ved Fitje og som udmærker sig ved de lange Grene, hvormed det trænger ind i det forrevne ogsaa af Havets Indkilinger gjennemtrukne Landskab, hvor man ofte har vanskeligt forat skjelne det ene fra det andet, voxede Bartsia alpina som en vantreven Eng- plante næsten lige i Havets Niveau. 264 J. M. Norman. I Birkeskoven omkring- Våndet bar Arctostaphylos alpina næsten modne Fru gler, og Bredderne af en Elv var kun gan- ske lidet hoiere end Våndet bedækkede med blomstrende Saxi- fraga aizoides, medens Thalictrum alpinum, Oxyria digyna og Selaginella trivedes frodigt noget hoiere paa Aasen men dog langt nedenfor den overste Grændse for Hypericum pulchrum, Erica cinerea og Carum flexuosum. Paa den hoieste Deel af Aasen, der, saavidt jeg kunde skjonne, neppe kunde ligge hoiere end 700 — 800 Fod over Havspeilet, viste sig Betula nana og Lycopodium alpinum. Jeg besogte dernæst nogle Holme hvor Erica cinerea fuldkomment dominerede Vegetatio- nen, den yderst i Havet liggende men dog skovklædte Hof- teren, hvis Vegetation var mærkværdig fattig, og endelig Mo- stero, hvorpaa jeg seilede nordover til Kvaloerne, en lille Gruppe af smaa Oer nær Fastlandet ved Oos. Disse Smaaoer bestaae af en los Skiefer, som i meget steile Styrtninger sæn- ker sig ned i Soen, og derved giver Anledning til en usæd- vanlig frodig Kratdannelse, der i et næsten kontinuerligt Belte beklæder Bakkerne lige ned til Vandspeilet, og omgiver Sun- denes og Vikenes ir.delukkede indsostille Vande med en Ve- getationsramrne , som man ei skulde vente at finde ved en Havskyst, men kun om en Indso. Nyperoser, Brombærbuske, Viburner, Christtorne, Hassel, 4 Haftorn og buskagtige Lovtræer, omslyngede med den vilde Caprifolium CEonicera Periclymenum), som opfyldte Luften med sin stærke Vanilleduft, alle disse syntes ved sin Frodighed at ville fortrænge hinanden, idet deres Grene voxede isammen til en ofte ganske uigjennemtrængelig Kratmasse, hvis Tæthed og Yppighed skulde have gjort et langt sydligere Landskab Ære. Hvor Krattet paa enkelte Pletter aabnede sig eller hvor det ophorte i den overste Kant af Brinken, vare disse Pletter be- klædte med Triticum caninum, Carex sylvatica og Brachiopo- Botanisk Reise. 265 diuin sylvestre eller med selskabelige Masser af Luzula maxima, som i Udkanterne af Krattet udelukkende dannede Græsteppet, et beundringsværdig t Græsteppe, fremgaaet af de unge Blad- rosetlers gigantiske brede lysegrdmie og hvidfarvede Blade, inedens den meer end alenhoie brunlige og halvvisne Stæn- gel bugnede under Yæxten af en i det Uendelige sammensat ligesaa riig som fiint bygget Inflorescents. De ganske lod- rette Skiefervægge vare ligesaa lidt nbgne som de omtalte Bakker. Kvarleerbrede svampede og aldeles flad trykte efter Klippevæggenc formede Yedbendestammer , ofte bedækkede med noddestore Klumper af udkvældet Harpix, klinede sig fast til Skieferen , som de beklædte med sine Kroners tætte Espailler af glindsende turigetdannede Blade. I det Indre af Vikene optraadte et marinsk Dynd, hvorpaa Strand- og Dynd- planter, som Iris Pseudacorus, Cal 1 itricher og Tripolium, le- vede i Selskab. Jeg bemærkede her flere Væxter, som jeg ei tidligere havde stodt paa i Skjærgaarden, som f. Ex. Carex remota, den for vort Land saa sjeldne Festuca sylvatica og Callitriche stagnalis, som jeg troer, er ny for vor Flora, uag- tet den er angiven for Norge i Summa vcgetabiliuin Fr. lige- som flere andre, der neppe ere fundne her. Efteral have forladt Kvalderne gjorde jeg nogle Udflugter paa Fastlandet omkring Oos, hvor vild Humle og Paris qvadrifolia, som al- drig bemærkes i Skjærgaarden, viste* sig. Det var min Hen- sigt at gjore Udsire til Maalet for mine folgende Underso- gelser, da en Katalog over Væxterne paa denne ydersle Hav- station vilde have været af nogen geographisk Interesse, men Veiret tillod os ('i at komme længere end til Fæo, en lille 0, som jeg omvandrede langs Stranden i en Aftenstund, og hvor jeg kun bemærkede en eneste for Egnen ny Yæxt. En Vestenvind, som ledsagedes af et uophorligt Begn- veir, umuliggjorde videre Undersogelser, hvorfor jeg seilede 266 J. M. Norman. op til Bergen, hvor jeg gjennemsaa nogle al Doktor Korens Samlinger, og gjenfandt elter længere forgjæves Sogning Hy- menophyllum Wilsoni, hvoraf jeg samlede alt, hvad der var at finde. Paa Tilbagereisen til Kobbervig var Yeiret i hoieste Grad ugunstigt, hvorfor Udbyttet paa de Par Steder, jeg steg iland, var ganske ubelydeligt. Da mine pekuniære Resonrcer ei tillod nogen ny Udllugt, tog jeg med Dampskibet tilbage til Christiania, hvor jeg an- kom i Slutten af August efterat have været borte i omtrent tre Maaneder. II. Vor Kundskab om Plantens Ernæring og ovrige Livsfor- holde er endnu af saa liden Udstrækning, og saa daarlig be- fæstet ved paa hensigtsmæssige Experimenter hvilende uom- stodelige Kjendsgjerninger, at man selv med den noiagtigste Kjendskab til en given Egns Flora, til dens klimatiske For- hold og dens Terrein-Eiendommeligheder ikke vilde være istand til at paavise noget Led af den uendelige Kausalitets- række, hvormed disse indbyrdes sammenknyttes til et harmo- nisk Hele. At begribe, hvad det er i den særegne Arts eller Vægtgruppes Organisation, der gjor, at den alene kan leve og forplante sig inden en svævrere eller videre Grændse af paa en bestemt Maade kombinerede ydre Naturforholde og ikke under andre, er noget,, der ligger saa aldeles udenfor Videnskabens nærværende Synskreds, at det kun vilde være aldeles spildt Umage at henvende sin Opmærksomhed dcrpaa. Noget nærmere kunde det synes at ligge vor Tids Vi- denskab at forsoge paa, efter forst at have erkjendt nogle af de almindelige Karakteertræk ved et vist Klimats Vegetation Botanisk Reise. 267 uden Hensyn til dens enkelte Arters Plads i Systemet, at bringe disse Erfaringer i Overeensstemmelse med vor Kund- skab om Plantelivet i Almindeliglied. Men selv her mangler man sikre Udgangspunkter for en videnskabelig Behandling, thi orn man end, forat anfore et Exempel, ved Alpefloraen med temmelig Yished kunde fremstille flere meget ioinefal- dende Eiendommeligheder i de mere generelle Udviklingsfor- holde af dens meest forskjelligartede Væxter, saa give dog Meteorologien og Plantephysiologien os ikke tilstrækkelige Data til derved at kunne forklare dem, og det uagtet deres For- klaring synes at ligge saa nær, at man tor tillade sig at danne sig en forelobig Mening derom. Hvad Kystfloraen an- gaaer, saaledes som den repræsenterer sig i det Strog, som her skal være Gjenstanden for nogle Betragtninger, saa har den ingen saadanne biologiske Forholde at opvise som Alpe- vegetationen, hvorfor jeg i det Følgende kun skal tillade mig at berore, hvad der i Skjærgaardens særegne Klimat kan give Anledning til den paafaldende Monotoni og Artsfattigdom, som udmærker dens Flora, men hvis nærmere Statistik, i al Korthed affaltet, skal finde sin Plads efter den medfolgende Katalog. De physisk-geographiske Forholde, der bestemme denne Kyststræknings Klimat, ere i den Grad særegne, at man un- der et nogenlunde tilsvarende Bredde- eller Isotherme-Belle ikke paa hele Jordens Overflade kan paavise lignende. Fra Vesten af beskylles Kysten afdet saa godt som gan- ske aabne Verdenshav, medens det derimod i Osten pludselig lukkes af det i denne Strækning i kolossale Masseforholde op- skudte og steilt i Havet nedstvrtende skandinaviske Plateau, der har naaet en saadan Hoi de, at det i udstrakte Vidder er bedækket med permanante Snee- og Jokel- Masser. Det in— sulære Liltoral er allsaa stillet midt irnellem Naturforholde, der 268 M. J. Norman. med Hensyn til den Indflydelse, de kunne udove paa dets Klimat, maa betragtes som diametrale Modsætninger. Det in- sulære og kontinentale Klimats Faktorer, begge fremtrædende i extreine Proportioner, mode binanden paa Skjærgaarden, som deres fælles Slagmark. Medens det alpinsk-kontinentale Osten for en Deel vil stræbe at udvikle Extremerne i den aarlige Temperatur, maa det dog paa den fjernere stillede Skjærgaard hovedsagelig virke som et Kuldereservoir, hvorom Ostenvindens Skarphed selv i Sommermaanederne tilstrækkeligt vidner, hvorimod det marinske Vesten vil stræbe at udjævne de klimatiske Extre- mer, og saavel for hele Aarets Middeltemperatur, som fornem- melig for Vinterens udove Virkningen af et tempereret Var- mereservoir. Af dette vestlige Varrnereservoir og ostlige Kuldereservoirs pludselige Sammenstoden opstaaer under deres voldsomme Reaktion som Resultat et Klimat, hvis sær- egne Egenskaber, let forklarlige Folger af de nævnte For- holde, for en storre Part maa blive saadanne, at de, combi- nerede paa den her givne Maade, ingenlunde kunne blive gunstige for Udviklingen af Skjærgaardens organiske Natur. Thi dette Klimat maa nemlig udmærke sig ved: 1) sin Mangel paa direkte Lys, Sky ggekar akteer, da den med Havets Vanddampe overfyldte Atmosphære stadigen vil afkjoles af Kuldereservoiret og afsælte sig som Skyer. 2) en særdeles lav Sommertemperatur, frembragt saavel ved Ostens Iisreservoir som ved Havets Indvirk- ning, og som alene kan hæve sig, naar Atmosphæren er fuldkommen rolig, hvilket sjeldent og kun i korte Tidsrum indtræffer. 3) en for Bredegraden hoi Vintertemperatur, men som dog i korte Intervaller kan afbrydes af en skjæ- Botanisk Reise. 269 rende Kulde fra Osten, og som ikke er istand til at over- trække Egnen med noget stadigt Sneeteppe. 4) usædvanlig Stormfuldhed, hvis Hovedretning er vestlig, 5) en særdeles fugtig Atmosphære med stadige og ri- gelige Regn-Nedslag, der næsten gjennem hele Vege- tationssaisonen holde Jordbunden fugtig og folgelig til— lige ved 6) en meget ringe Fordampningse vne. Jeg skal i det Folgende tillade mig noget nærmere at udvikle disse klimatiske Forholdes sandsynlige Indflydelse paa Vegetationen, idet jeg knytter mine Bemærkninger, for bedre Ordens Skyld, til de punktviis opstillede Momenter, uagtet disse, der jo endog tildeels kun fremstille samme klimatiske Egenskab men betragtet fra en forskjellig Side, naturligviis stedse paa de mangfoldigste Maader samvirke eller mod ar- beide og udjævne hinanden, saa at deres samlede Resultat ikke aldeles vil kunne stemme med det, som Betragtningen af det enkelte leder til. ad 1 . Med Hensyn til Lysforholdene har altsaa Skjærgaarden et særdeles vel udtalt Skyggeklimat. Himlen kan Uge efter Uge være saa ganske overtrukken med Skyer, at den storste Deel af Landskabets Vegetation neppe træffes af en eneste direkte Lysstraale. Kun ved Ostenvinden, eller mindre fuldkommenfc under Vindstille efter en forudgaaet Ostenvind, renses Atmos- phæren for Vanddampe, og et meer eller mindre klart Sol- skindsveir afloser det for Vegetationssaisonen normale Graa- veir, der i Regelen er saa tæt, at man ikke uden i forbi- gå a en de Oieblikke kan skimte Solens Plads paa Himlen. Dette er for Vegetationen en Sag af stor Betydning. Flere Experimenter, skjont uden fyldestgjorende Beviis- 270 J. M. Norman. kraft, have, som bekjendt, gjort det sandsynligt, at Væxtriget erholder et betydeligt Procent af sit Kulstof fra Atmosphæren under Udskillelse af Surstof, men fornemmelig kun under Indvirkning af direkte Sollys, rnedens at i Skyggen og om Natten en ganske modsat Stofudvexling finder Sted mellem Planten og Atmosphæren, hvorved den forste udskiller Kul- syre og optager Surstof. Sollysets lysende og ikke de varme Straaler CDraper) skulle altsaa være nodvendige for den ath- mosphæriske Kulstofassimilation og for Plantens Desoxydations- processer, rnedens Mangelen paa direkte Sollys ligesom over- lader Plantens Stofverden til en Proces, der har mere Lighed med den, som disse Stoffe undergaa udenfor den levende Or- ganismes Omraade overladte til sine oprindelige Affinitets for- holde, altsaa til en Række af ved det organiske Livs Kræfter regulerede Oxydationsprocesser. Om man nu end ikke er villig til at gaa ind paa Liebigs ubeviiste og usandsynlige Me- ning, at den voxne Plante saa godt som udelukkende skulde hente alt sit Kulstof umiddelbart fra Atmosphæren, synes dog alle forhaandenværende Kjendsgjerninger at berettige os til at antage, at for mange Planter er Atmosphæren en meget væsentlig Kilde til dens Kulstofassimilation. Men skulde nu det direkte Sollys være en direkte Betingelse for denne, hvorom man nok tor tvi vie, maalte i et Skyggekliinat som dette den hele vegetative Masseproduktion lide et betydeligt Afbræk. Men det hoist forskjellige Forhold i Udviklingen af Rod og Blade hos forskjellige Arter synes dog at hentyde paa, at disse Organers Functioner kunne optræde i en meget forskjellig Proportion til hinanden, saa at for en Art kan Kul- stoffets Fixeren gjennem Luften, for en anden dets Fixeren gjennem Roden være af storste Betydning. Derfor er det sandsynligt, at Skyggeklimatet kan være lige saa passende for nogle, som uskikket for andre Yæxter, som derfor ville Botanisk Reise. 271 udelukkes af dels Flora, og da maaskee disse sidste udgjore Majorileten, vil Floraen af den Grund blive artsfaltigere. Man maa nemlig ei lade ude af Betragtning, at i denne Kyststræk- nings indre Distrikler, hvor der er mere Ly, men rigtignok tillige en noget klarere Himmel, skal Trævegetationen — for- nemmelig den af Lovtræer — ingenlunde staae tilbage for Ostlandets, ligesom det ogsaa er en bekjendt Sag, at Stor- britanniens taagede Klimat fremkalder hos enkelte Arter af Lovtræer en saa yppig Væxt, at neppe Fastlandets tor maale sig dermed, et Forhold som ogsaa gjælder de danske Oer, hvor dog Klimatet har tabt saa meget af sin Skyggekarak- teer, at det neppe i denne Henseende kan komme i Betragt- ning. Desuden viser Erfaring os, at der gives sande Skyg- gevæxter, der næsten kunne undvære alt direkte Lys, og just da trives bedst, og af hvilke derfor den atmosphæriske Er- næring paa det Nærmeste maa kunne undværes, eller den maa kunne finde Sted i Skyggen. Skovvæxterne ere i storre eller mindre Grad Skyggevæxter. Men Skovene tilbyde ei alene et dæmpet Lys med en fugtig og kjolig Atmosphære, men de beskytte ogsaa mod Stormene, og, hvor de bestaae af en og samme selskabeligt levende Art som Gran eller Birk, foran- ledige de tillige ved deres aarlige Affald gjennem en lang Tidsrække Dannelsen af en lige saavel ved dens Humusforbin- delser som ved dens bestemte Salt-Gehalt særegen homogen Madjord. Det var derfor ikke ganske uden Interesse at iagt- tage, hvordan i Skjærgaardens Skyggekliinat enkelte Skovvæx- ter trivedes meget frodigt paa fuldkomment nogne og skov- lose Strækninger, naar der kun bodes noget Ly mod Vinden, medens andre ogsaa her udelukkende boldt sig til Skovene. Iblandt de forste maa nævnes, som for omtalt, Anemone ne- morosa, Primula grandiflora og tildeels Convallaria majalis, iblandt de sidste derimod Pyrola-Arterne og Linnæa, der saa- 272 J. M. Norman. ledes ere Skovvæxler i engere Forstand, for hvilke sandsyn- lig Jordbundens særegne chemiske og physiske Karakteer er af Betydning (i Naaleskovenes Skygge to r, i Kyslklimatets Skyggeklimat fugtig Jordbund.) Det er uden Tvivl ogsaa det insulære Klimats Sky ggekarakteer, der er Aarsag til at Bregnernes Artsqvotient og deres Masseforholde ere storre i Ofloraerne end i Fastlandsfloraerne, thi som Bregnerne op- træde i de nordligere Floraer vise de sig under eet betragtede som Skyggevæxter. Den storre Rolle, som de have spillet i tidligere Jordperioders Vegetation, bliver et Beviis mere for disses insulære fugtige Skyggeklimat, men synes tillige at godtgjore, hvad der ogsaa af andre Grunde er rimeligt, at disse Klimater ikke i nogen hoi Grad have været storm- fulde, thi Bregnevegetationen fordrer ogsaa Ly og skyer i Almindelighed de vindbare Lokaliteter, hvad der i deres Ud- bredning i denne Skjærgaard klart og tydeligt giver sig til— kjende. Tor man ikke benegte Lysets mægtige regulerende Ind- flydelse paa Væxt-Livets chemiske Stof-Karakteer, betinger nemlig dette kosmiske Agens’s Tilstedeværelse særegne Affi- nitetsforholde i det vegetabilske Stofliv, hvoraf en kulstofri- gere Stofrække resulterer, medens dets Fraværelse muliggjor et storre eller mindre Tilbagefald til de mere reent lelluriske Affinitetsforholde, og deraf foranlediger en surstofrigere Stof- række, — bor man ogsaa undersoge, om hvorvidt denne Læ- res Konsekventser harmonere med vore almindelige Erfaringer og saaledes ogsaa med de Resultater, som en Sammenligning af Skjærgaardens Vegetation med Ostlandets muligviis kunde frembyde, om der med andre Ord lader sig paavise Phæno- mener, der hentyde paa, at i den af Kysten producerede sam- lede vegetabilske Stofmasse udgjore de organiske Syrer et storre Procent og de kulvandsstofsrige Forbindelser et min- Botanisk Reise. 273 dre Procent, end hvad Tilfældet er i Ostlandets kontinentale Lavlandsflora. Det synes virkelig, som om flere af vore meest daglig- dagse Erfaringer skulde henpege paa et vist indre Sammen- hæng mellem paa den ene Side Vegetalionens forogede Dan- nelse af Syrer og indskrænkede af Kulvandsstofforbindelser, og paa den anden Side Klimatets Skyggekarakteer. Saaledes er det en bekjendt Sag, at de spiselige kjod- eller bæragtige Frugtsorter, baade de, der som Jordbær, Brin- gebær o. s. v. voxe vildt, og de, som vi dyrke i vore Haver, blive meget sure i kolde regn- og skyggefulde Sommere, sode derirnod i de varme og lyse Sommere, ligesom at en syd- ligere og lyskraftigere Himmel frembringer flere Yæxter med sode Frugter og med en rigere Dannelse af fede og ætheriskc Olier, medens Nordens mere skyggefulde Egne hovedsagelig producere sure Bærfrugter, men næsten ingen Olievæxter og kun faa Yæxter, der udmærke sig ved nogen stærk Dannelse af ætheriske Olier1) og disse faa Væxter tilhore gjernest en mere sydlig Typus. Dog vil jeg ei hermed have meent, at Sydens Syredannelse skulde være absolut mindre end Nor- dens, bvad desuden ikke vilde stemme med Sydens længere Nætter, men kun, at den relativt til Kulvandstofsforbindel- serne er mindre, eller maaske rettere, at i Syden fremtræder Stoffenes Differentsering i sure og kulvandstofrige skarpere fremhævet end i Norden. Da vore spiselige Frugter ogsaa blive sure paa meget skyggefulde Lokaliteter, men sode paa stærkt insolerede, uden *) Coniferæ bor nemlig1 sættes ude af Betragtning, da deres ætheriske Olier vise saa stor Tilboiel ighed til i selve Planten at oxyderes og saaledes danne et Overgangsled mellem Kulvandstofsforbindelserne og Syrerne. 18 274 J. M. Norman. at der paa disse Steder behove at vise sig nogen til at for- klare Phænomenet tilstrækkelig Forskjel med Hensyn til deres Temperatur og Fuglighed, synes heraf at fremgaae. at det er Mangelen paa direkte Lys i Skyggeklimatet, og ikke alene den ved dette i Regelen forbundne lavere Temperatur og storre Fuglighed, som er den væsentlige Aarsag til at det disponerer til Syredannelse. Dog beviser den sure Smag ikke, atSyre- dannelsen er absolut storre, hvorpaa det ogsaa mindre kom- mer an, men kun at Syrernes relative Mængde i Forhold til Druesukkeret og Baserne er foroget. En anden Erfaring, som slutter sig til de omtalte, er den, at det vel maa betragtes som Regel, skjont vistnok en Regel med Undtagelser, al de Varieteter, af vore Frugttræer, x) hvis egentlige Frugtmodning indtræffer i den lyskraftigste Periode af Sommeren, have sodere Frugter end de, der modnes i den sildigere Hosttid med dens svagere Lysvirkning. Et lignende Forhold finder ogsaa Sted mellem meget nærbeslægtede Arter af samme Slægt, hvilket forovrigt, som af sig selv er indly- sende, aldrig kan godtgjore andet end at Artens særegne Chemisme kan være saaledes beregnet paa Tidsforholdene i dens biologiske Udvikling, at et enkelt Moment af denne sid— ste bringes til at coincidere med den Periode af Vegeta- tionssaisonen, som ved sine physikalske Egenskaber i Rege- len vil være bedst skikket til at befordre l.iin (Chemisme). Som Exempel paa dette Træk af Naturens Teleologie kunne Vaccinieerne og vore vilde Rosenarter nævnes. Bærrene af Vacciniurn Myrtillus og V. uliginosum, Blaabær og Mikkelsbær, som modnes i en fyrigere Periode af Sommeren, ere kun li- det sure, sammenlignede med Bærrene af Vacciniurn Vitis idæa Moreller, Kirsebær; Reine claiule og Æggeblommer, de sure rode Hostblommer etc. Botanisk Reise. 275 op[ Oxycoccos palustris, Tyttebær og Tranebær, hvis Modning foregaaer seenhostes eller forst under Sneeteppet. End mere paafaldende fremtræder det samme Forhold hos Roserne, thi Rosa villosa og cinnamomea bære modne Nyper af en sodlig flau aldeles ikke sur Smag tidlig om Hosten, hvorimod Rosa canina har Nyper af en behagelig stærk sur Smag, men som forst modnes efter Indtrædelsen af Froslnætterne. Hvad nu vor Skjærgaardsflora angaaer, er jeg overbe- viist om, at, hvis man var island til approximativt at beregne dens aarlige Produktion af garvestofartede Substantser, vilde Resultatet blive, at disse udgjore et langt hoiere Procent af dens samlede Stofmasse, end hvad Tilfældet er i Ostlandets Lavlandsflora, ligesom vore Toldtabeller vise, at kun Kyst- strækningen kan exportere garvestof-holdige Substantser, i ne- den s Ostlandet derimod exporterer hovedsagelig lignin-holdige, noget, som naturligviis ikke staaer i nogen nodvendig For- bindelse med den samlede Yegetations chemiske Karakteer paa disse Steder. Min Overbeviisning om Garvestolfets Præ- ponderents i Skjærgaardsvegetationens Stofmasse stotter sig til den Kjendsgjerning, at Ericineæ producere en betydelig Andeel af den ode Skjærgaards samlede Stofmasse, og at i Ericineernes Stofmasse igjen Garvestoffet udgjor en væsentligere Bestanddeel end elh‘rs er almindeligt i den nordiske Vegeta- tion. Hertil maa desuden foies, at i det Indre af Kystslræk- ningen fremtræder Egen i Masse, uden at tale om, at flere af Egnens Karakteervæxter, som den har forud for Ostlan- landet, ere bekjendte som stærkt garvestofholdige, hvilket navnlig gjelder Vedbenden, Christtornen og Sangvisorba offi- cinalis, medens der neppe blandt den store Mængde Væxter, som Ostlandet har forud for Vestlandet, kan paavises nogen, der i samme Grad udmærker sig ved sin Garvestofholdighed, uden at den i al Fald har Repræsentanter af en lignende che- 18* 276 J. M. Norman. misk Karakteer i Kystfloraen. Den tidligere omtalte brunlige Farve i Torvestrækningernes Græsteppe lor inaaske lige saa vel som den brune Farve, der udmærker den i Skyggeklima- terne stedse stærkt repræsenterede Bregnevegetation, som her er karakteriseret ved en særegen meget hurtigt brun-blivende Typus Hymenophyllum, være et Udtryk for Klimatets Oxyda- tions-Yirksomhed, da disse brune Subslantser 0 sandsynligviis ere af en ulminartet eller af en apothemaartet Natur, og Oxy- dalionsprodukter af Cellulose eller et dermed beslægtet Er- næringsstof, eller ogsaa af Garvesyre (Mulder. Schleiden.). Blandt Væxtgrupper, der tilkjendegive en umiskjendelig Dis- position til Syredannelse, deels af Frugtsyrer og deels af Garvesyre (Tornemmelig i deres perennerende Dele), og som tillige ere paafaldende stærkt repræsenterende i Skjærgaards- Floraen, maa fremdeles nævnes Bosaceerne og Polygoneerne, hvis Artsqvotient naaer et relativt Maximum i Skjærgaarden. Yi benytte et Stykke Papir, der er dyppet i en Oplosning af Plantefarve, som et Reagens, ved hvis Hjælp vi kunne er~ kjende en Syres eller en Alkalis Tilstedeværelse som saadan i en Blanding. Intet synes derfor at ligge nærmere, hvor der er Sporgsmaal om Syredannelsen og Lysets Indvirkning paa en Vegetation, end at kaste et Bli k paa dens Blomsterfarvning. At denne virkelig slaaer i et bestemt Forhold til Klimatets Lyskarakteer, er sandsynligt, da jo Lyset synes at være en !) Et Phænomen, som maaskee staaer i nær Forbindelse hermed, er dette, at de i Våndet levende Phanerogamer, hvis Bladé for en stor Deel vegetere under et brudt Lys, ligesom i Skyggekliinatet, og staae i Berorelse med en Gasblanding, hvis Surstof-Gehalt er storre end Atmosphærens, meget hyppigt ere karakteriserede ved en brun Vegetationsfarve (Potanieæ etc.). Garvestoffet prævalerer ogsaa i de Dele af Planten, der leve i Skyggen eller i Morket. Botanisk Reise. 277 mere liodvendig Betingelse for Blomslens Udvikling end for Plantens lavere Organsphærer, og da fremdeles ei alene de sydligere Klimater med deres stærkere Varme- og Lysvirkning vise en paafaldende Farvepragt i Blomsterkronen, men ogsaa de koldere mere lyskraftige AIpek'imater fremkalde en Flora, hvori Blomslens farvede Deel udmærker sig ved sin Storrelse og ved sine „levende og rene44 Farver, hvilket sidste dog mere gjelder den sydeuropæiske Alpeflora end vor nordiske* Men nærmere at bestemme dette Forhold, dertil mangler os alle Kjendsgjerninger, thi hverken har Physiken sat os istand1) til med Lethed og i de Retninger, hvorpaa det her vilde komme an, at bedomme et Klimats Lysforholde, heller ikke har en experimentel Botanik, som til Skam for Videnskaben endnu ikke kan siges at existere, kunnet give os nogen til- strækkelig Kundskab om de forskjellige Lysforholdes Indfly- delse paa den levende Plantes Pigmenter, og endelig mang- ler man et tilstrækkeligt Grundlag for en bestemt Gruppering af Planterne efter deres Farveforholde, hvortil alene Chemien kan give os den rette Nogle* Imidlertid har dog Cl. Marquarts Lære, hvor mægtige Indvendinger der end kan gjbres mod flere af dens Enkelthe- der, meget, der maa tiltale. Som bekjendt henforer han Plan- tefarverne til to Rækker, den gule og den blaa, til hvilken sidste ogsaa de rode Farver henregnes, medens de hvide hyp- pigst maa betragtes som Grundlaget til de rode-blaa, sjeld- nere til de gule. Forudsat, at denne Lære var begrundet, vilde dog allerede Grupperingen efter dens Principer mo de *) Det vilde fornemmelig komme an paa at kunne maale Lysets che- miske Kraft i de forskjellige Egne. Et direkte Udtryk for denne kunde man maaskce finde i i\længden af de Stoffe, som Lyset i en vis Tid var istand til at dekomponere. 278 J. M. Norman. store om ikke just uovervindelige Vanskeligheder ved Indord- ningen af de hvidblomstrede O under begge Hovedrækker, men Yanskeligheden vilde blive endnu storre ved de Blom- ster, hvor begge Farverækker optræde samtidig, og Gruppe- ringen neppe mulig uden efter et vilkaarligt valgt Princip. Skjont der saaledes neppe er Anledning til nogen paa Tal- storrelser hvilende Sammenligning mellem Floraerne, hvortil ellers en vis Overeensstemmelse mellem Yæxtgruppernes For- ening og deres geographiske Udbredning nok kunde jndbyde, kan der dog vise sig en saa mærkelig Forskjel mellem to Landskabers Farve-Physiognornie, at den kan erkjendes uden nogen statistisk Beregning. Saaledes udmærker den christi- ansandske CKarmoens) og maaskee endnu mere den bergen- siske Skjærgaards Yegetation sig, naar den sammenlignes med Christianias, ved den rode Farves overveiende Udbredning i Forhold til den blaa. Hvor lidet Paalideligt vi end kjende til Blomsternes FarvestofTe, tor man dog paastaae, at den blege rosen- eller purpurrode Farve maa betragtes som en ved en Syres eller rettere et surt Salts Tilstedeværelse betinget Mo- difikation af den blaa. Er dette Tilfældet, maa man ogsaa 3) Skjont den hvide Blomsterfarve i mange Væxtgrupper utvivlsomt maa betragtes som Grundlaget for den rode-blaa, mangler det vist heller ikke paa Exempler, hvor den maa betragtes som en Afæn- dring af den gule. Ilos Barbarea- og Sinapis-Arterne ere under- tiden Kronerne ganske afblegede. Vore alpinske Draba-Arters Blom- ster gulne under Torringen, og Draba nivalis er paa vorc Fjelde hvidblomstret, medens den paa de sydeuropæiske kan være guul- blomstret Iigesom Chryso-Draba-Sektionen. Af Slægtet Ranunculus er Batrachium-Sektionen en afbleget guulfarvet, medens Hecatonierne ere hyppigst afblegede rode, skjont Arten parnassifolius varierer gul. Af Anemonerne er A. nemorosa afbleget rod, skjont den nærmest- staaende Art er gul. Botanisk Reise. 279 indrotnme, at vi i den rode Farves Fremhersken og- den blaa Farves Tilbagetræden i Vestlandets Skyggeklimat, liave nok en Kjendsgjerning for at dette er meest skikket for Planter med en i al Fald i Kronen fremherskende Oxydationsproces. Med denne Anskuelse stemmer ogsaa en anden Erfaring. Saa godt som alle vore nordiske Væxter, der have Frugter af en reen suur Smag1 CAmygdaleæ, Roseæ, Pomaceæ, Rubus, Fra- garia, Vaccinieæ; 30 Arter) have en blcg rosenrod Krone eller en hvid, hvis Farve tydeligt erkjendes som nær beslæg- tet med den rode, og sandsynligt kun er en Oxydationsgrad a f denne. Samtidig med Skjærgaardsfloraens storre Rigdom paa Oxydationsprodukter skulde man ogsaa vente at finde en Man- gel paa fuldkomne Kulvandstofsforbindelser. i denne Hen- seende byder Naturen end færre Vink, og jeg veed ei at an- fore andet end den Duflloshed, som paa Lonicera Periclyme- num, Myrica Gale og Egnens Coniferæ nær, hvilke sidste, som forhen berort, neppe kunne komme i Betragtning, ud- mærker Skjærgaardens Vegetation i det Mindste under det regulære Graaveir. Flere af Ostlandets stærkest æthereo-oleose Væxter, navnlig af Labiaterne, ere enten aldeles forsvundne eller yderst sparsomme i Skjærgaarden. Skjont langtfra beviist, tor det dog maaskee ikke være ganske usandsynligt, at Skjærgaardens eller den insulære Flora med vel udtalt Skyggekarakteer udmærker sig fremfor den 2) Af Jordbærslægtet have alle de hvidblomstrede Arter spiselige sure Bær, de gulblomstrede derimod aldeles stnaglose. Vore nordiske Ribes-Arter maa enten henregnes til de med ufarvede Blomster el- ler saa til den rode Modifikation. Hos de gulblomstrede amerikanske viser der sig tilslut en rodlig Farve paa Kronbladene, deres Bær ere ogsaa lidet syrlige og ligne meest Solbær. 280 J. M. Norman. kontinentale i det Mindste paa vor nordlige Breddegrad ved: a) en foroget Rod-Ernæring (?) og forrnindsket Lufl- Ern æring. b) en foroget Dannelse af Forbindelser, der ere surstofs- rigere end de almindelige ErnæringsslofFe. c) en forrnindsket Dannelse af Kulvandstof-Forbindelser. ad 2 3. At den lave Sommertemperatur lægger en væsenilig Hin- dring iveien for Fruktifikationen hos enstorMængde afBred- debeltets eller Isolhermebeltets mere kontinentale Væxier og paa denne Maade formindsker eller tilintetgjor deres Udbred- ning, om end Naturens transporterende Kræfter af og til have hi d fort Fro, som maaskee nok kunne spire op paa en enkelt Plet, bliver ganske utvivlsomt, naar man bemærker, hvorledes flere af disse Yæxter, i hvis Natur det ligger at udbrede sig mere selskabeligt, forekomme ganske enkeltviis og ynkelig t udviklede. Men den samme Sommertemperatur skulde synes at passe ganske vel for vore arktisk-alpinske Væxter. Et li- det Antal af disse trives ogsaa og tildeels særdeles vel i Skjærgaarden paa meget lave Stationer og hyppig lige ned til Havets Niveau, saasom : Saxifraga Cotyledon, Saxifraga aizoides, Thalictrum alpinum, Aret os ta ph y los al pina, Alchernilla alpina, Oxyria digyna, Rhodiola rosea og Se- laginella spinulosa. Men Sommerens Fugtighed, hvad Atmo- sphæren (ikke Jordbunden) angaaer, og dens Lysmangel i For- ening med Vinterens Mangel paa Sneeteppe og dens Barfrost odelukke dog den store Majoritet af de arktisk-alpinske Væx- ter, der ere saa kjælne for Temperaturvexel under deres Vintersovn, at de i vor botaniske Have maa tildækkes, for ei at tage Skade af Frosten.1) D Da Alpevegetationen er beregnet paa en niegel hurtigt indtrædende Udvikling efter Srieeteppets Afgang, er del intet Under, at et vaar- Botanisk Reise. 281 Men ogsaa ad en mere indirekte Vei indvirker det raa og kolde Soinmerklimat fordærveligt paa Vegetationcn, idet det udelukker en Mængde for Væxternes Forplantning og Ud~ bredning viglige Dyrearter, Fugle og Insekter, paa hvilke sidsle Skjærgaarden især synes at lide stor Mangel. Insektverdnen og Vegetationen ere ved et lioist mang- foldigt og i storartede Proportioncr fremtrædetule gjensidigt Betingelsesforhold knyttede til hinanden. Insekterne sættes ved deres enorme Masseforholde istand til saa kraftigt at ind- gribe i den hele Naturs og umiddelbart i Planteverdnens Ekonomi, at de i hoi Grad fortjene enliver Naturforskers Op- mærksomhed. Hvor kan ikke et lidet Insekt-Spccies tilintet- gjdre store Landstrækningers Skove, og derved omforme et heelt Gebéts Klimat og Vegetation. I et lille Insekthug, der maaskee ikke er saa stort som et Knappenaalshoved , kan ligge Muligheden til en storre Omveltning i alle en Egns Na- turforholde end den, som Verdens samtlige Elephanter vilde være istand til at frembringe. Insekterne der i saa mange Henseender frernbyde Åna- I logier1) med Planteverdnen , at allerede derved deres nær- ligt Toveir, der let vil sætte Safterne i Bevægelse og aabne de un- ge Gemnter, naar det paafolges af Barfrost, maa medfore stiiire Skade for Ålpe- end for Lavlandsvegetationen, hvis Vaarudvikling indtræ- der langsommere. s) Saadanne ere sont bekjendt: 1) deres brogede Farvepragt, hvori den gronne Farve spiller en stor Rolle 2) deres pdadvendte Fornt- rigdom med forunderligt i Planteverdenens Typer overspillende De- tail ler 3) deres Itanaldannelse med Spiralfibre, 4) deres Chemisme med Overflod paa Syrer, Pigmenter, flygtige Forbindelser og med Hudskelettets Chitin, som kanbetragtes som Cellulose -f- Ammoniak N C1 H14 O11 5) Forekomsten af neutrale Individet* udenfor Ilannerne . og Hunnerne 6) deres overvættes Rigdom paa Artsformer 7) deres 282 J. M. Nor m a n. mere Forhold lil denne er betegnet, ere satte som en Regu- lator paa Yegetationen, idet de indskrænke den enkelte Plan- tearts alt for excessive Masseforholde, hvoraf en Udtommelse af Jordbunden i en enkelt Retning og selv Tilbagevirkninger paa Klirnatet vilde kunde resultere, med ens de paa den anden Side ved at indgribe befordrende i en stor Mængde Væxlers Befrugtnings-Akt udove en mægtig Indflydelse paa disses Frugtbarheds Resultat i en stærkere numerisk Udbredning af Arten. Om man end ei vil indromme dem Evnen til at mang- foldiggjore enkelte Yæxtgruppers Formrigdom og Variation ved at befordre Hvbridisationen af dens Arter, bliver dog de- res væsenlligste Yirksomhed den, at de bidrage til en rigere og mangfoldigere Væxtfordeling. Næst lnsekterne indtage Fuglene den fornemste Plads i Dyreverdenens regulerende Indvirkning paa Yegetationen. Men medens Insekverdenens Yirksomhed i dens destruktive Retning er hovedsagelig rettet mod Plantens lavere for Ernæ- ringen bestemte Organsphærer, og i dens oprctholdende mod Blomsterlivets Organer, griber de hoiere organiserede Fug~ les Yirksomhed ind i det ovrige Plantelivs Ende-Resultat, Frugterne og Frøene. Ved deels at udsprede og transportere disse i lange Strækninger, efter ofte forst at have forhoiet deres Spirekraft, og deels ved at destruere og tilintetgjøre dem, sættes ogsaa Fuglene istand til at regulere Yæxternes Udbredning og Fordeling, skjont de langtfra udove en saa be- tydelig Indflydelse som lnsekterne. Det 0 verma al af Muskelstyrke, som Naturen har tildeelt overvættes Forplantningsevne og deraf folgende Masseforholde 8) deres Metamorphose-Række. At alle disse Analogier ere alene ydre Ligheder og ikke væsentlige Overeensstemmelser, er ovcjflo- drgt at bemærke. 283 Botanisk Reise. * de tvende Dyreklasser, hvis Lokomotion har faact et langt videre og mere ubegrændset Fell end de ovrige, lader den saaledes gjennem deres særegne Ernæringsinstinkter komme den Lokomolionen berovede Planleverden tilgode som en Be- vægelseskraft, der kan overtage Transporten af Pollencellen paa Arret og af Froernes Udspredning fra Moderplanten, disse tvende Hiater i Væxllivets Konlinueerlighed, som det ved sine egne Kræfter har mindre let for at udfylde. Men have de klimatiske Forholde i Skjærgaarden indskrænket den i Vegetationens Tjeneste traadte animalske Bevægelseskraft, have de dog ogsaa tillige gjort den mere undværlig ved selv at overtage en slorre Andeel i disse Transporter, end de i Al- mindelighed gjore. Den stadige voldsomme Bevægelse af At- mosphæren og Havets Stromninger befordre i hoi Grad Ud- spredningen af enkelte Væxter, medens de dog sikkerlig paa den anden Side udelukke en end storre Mængde, og saa- ledes, uden Understøttelse af den animalske Verden, blive en Aarsag til den insulære Floras Monotoni og Arts-Fattigdoin, som de altsaa foranledige lige saa vel ved deres indirekte gjen- nem Dyreverdenens Indskrænkning virksomme, som ved deres egen direkte Indflydelse. Men Resultatet af disse physikalske Naturkræfters Samvirkning, Vegetationens Eensformighed og Forkuethed, virker igjen tilbage baade paa de klimatiske Forholde og paa Dyreverdenens Udbredning, saa at man her som overalt ved Betragtningen af Naturen bliver vaer dens uendelige i sig selv tilbagegaaende og gjennem en Utallighed af partielle Kredslob forviklede store Kredsgang, i hvilket Aarsag og Virkning, Begyndelse og Ende stedse bytte Plads og aldrig tillade nogen retliniet Række-Fremskriden, aldrig noget fast Hvilepunkt. ad 4. Overalt i Skjærgaarden er Stormens uheldsvangre Indfly- 284 J. M. Norman. deise paa Vegetalionen ioinefaldende. Man sammenligne kun den, der fmdes paa Ostsiden af Oerne med Vestsidens, de skovklædte Oer med de skovloses, de veirhaarde Lokaliteters med de i Ly liggendes. Ja Stormenes Magt er undertiden saa stor, at det usle Krat, som voxer i Klippcklofterne paa de skovlose Oer, ikke er istand til at hæve sig over Randen af den Klippevæg, der giver det Ly, men her ophorer med eet, som om det var beskaaret med en Gartners Sax. De enkelte Buske af Asp eller Vidjer eller Brisk, som hist og her vise sig paa nogne veirhaarde Lokaliteter, bære heelt igjennem Præget af den mechaniske Vold, hvorfor de stadigt ere ud~ satte; de ere dvergartede, ofte mere udviklede i Vidden end i Hoiden, med bizart forsnoede og knortede Grene, og de minde uvilkaarligt om Hoifjeldets Dværgbirk og dens Selskabs- brodre af Vidjearter. Ligesom man ogsaa undertiden paa Ostlandets veirhaarde Aasheller endnu langt nedenfor Granens overste Væxtgrændse kan trælfe Aspetræer, der neppe lofte sig en Alen i Hoide over Jorden men med favnelange tykke Grene udbrede sig langs denne, saaledes saa jeg paa en Steenrds nær Moster- havn en Mængde af sterile Exemplarer af Prunus spinosa, hvilke med Stamme og Grene vare ganske plat nedlrykkede mod Stenene, hvis Forhoininger og Fordybninger de fulgte, idet de overklædte dem med smaa Espailler. Stormen tvinger den træagtige Vegetation til at antage særegne Former, hvor- ved den unddrager sig hiins Voldsomhcd eller bliver mere skikket til at modstaae den. I delte Klimats Stormfuldhed maa man soge en af de meest virksomme Aarsager til Skjærgaardens vegetative Fal- tigdom, thi det er kun faae Væxter, der ere skikkede til at modstaa en saa idelig fortsat mechanisk Vold. Botanisk Reise. 285 ad 5. En Velgjerning for Egnen er derimod de hyppige Regn- ncdslag, som stadig holde Jordbunden fugtig, og utvivlsornt gjore den meget skikket for Agerbrug, som her modes af lignende klimatiske Forhold som mangesteds i England eller Skotland, hvor Vegetationen har saa særdeles meget tilfælles med denne Kyststræknings. Jordbundens stadige Fugtighed befordrer i hoi Grad Udbredningen af de vaadlændte Væxter, som her hyppig træffes paa Lokaliteter, hvis Beliggenhed ikke synes at staae i Overeensstemmelse med deres Vegetalion. Men denne kontinuerlige Fugtighed i Forening med den lave Temperatur befordrer en særegen torvagtig Humusdan- nelse selv paa Sleder, hvor der aldrig kan have været noget stagnerende Vandbasin, og hvor der saaledes ikke har lore- gaaet nogen egentlig Torvemyrdannelse, der ellers optræder i stor Udstrækning; paa denne Maade bidrager ogsaa Fugtig- heden til at gjore Jordbunden uskikket for mange Væxter. Det er vistnok denne særegne Beskaffenhed af Jordbunden i Forening med dens Mangel paa grusartede Bestanddele, som er Aarsagen til at den, der kjendte Angelica sylvestris, Ly- copus europæus, Scutellaria galericulata og flere andre af de tidligere opregnede paa Stranden sædvanlige Væxter alene fra deres Voxesteder i disse Egne, maatte antage dem for udelukkende Strandvæxter, thi paa Stranden ere de konstante medens de neppe ere at see andre Steder. ad 6 . Atmosphærens Overfyldning med Vanddampe skulde man troe maatte indskrænke den vegetative Produktivitet i hoi Grad, da den jo maatte synes at lægge Hindringer iveien for Stoftilstromningen gjennem Roden. Dog er dette neppe Til— fældet; den langsommere Fordampning, som altid vil finde 286 J. M. Norman. Sted, vil stedse underholdt af en fugtig Jordbund bidrage mere til et i Længden slorre Resultat end de omvendte Forholde, hvorfor ogsaa Trævegetationen paa Sleder af Kysten, der ere unddragne Havklimatets ovrige ugunstige Indflydelser kan være særdeles frodig. Naar man til denne særegne Kornbination af klimatiske Forholde foier Jordbundens Mangel paa kalkholdige Bestand- dele, Leer og Sand, Gebétets Isolering fra den ovrige Plan- teverden ved Havet og det ostlige Plateau, dets paa Grund af Oernes ubetydelige Udstrækning ufuldkomne Yandcirkula- tion med Mangel paa rindende Vand, dets torvagtige Humus- dannelse, Dyrerigets og den menneskelige Kulturs ufuldkomne Medvirkning til Væxternes Udbredning, og maa^kee endnu flere mindre væsentligt ugunstige Forholde, maa man indromme, at man aldeles ikke behover at tilskrive Havets Dunster no- get speeifik giftig Bestanddeel, forat kunne forklare, hvorfor disse Egnes Yegetation er saa artsfattig, at dens negative Karakteer er næsten ligesaa betegnende som dets positive. Jeg har derfor tilfoiet Opregningen en Tabel, hvorpaa nogle Snees af de i dette Strog af Skjærgaarden manglende Yæxler, men som ere hyppige omkring Christiania, ere fremstillede i deres Udbredning gjennem det nordvestlige Europa, forat vise, hvor paafaldende deres Mangel vilde være i denne Kyststrækning, hvis den ikke i saa mange Tilfælde stemmede vel overeens med de samme Væxters Sjeldenhed eller fuldkomne Forsvin- den i den britanniske Insulærflora. Egnens physisk-geographiske Contraster og deraf betin- gede klimatiske som have kombineret sig til en lidet forsonlig Blanding af laplandske eller alpinske Elementer med mellerneu- ropæiske, have ogsaa fundet sit Udtryk i Yegetationen, hvoraf en Brokdeel er hidkommet fra Ostens Bjergegne, medens en anden noget storre, mere stærk ved enkelte af sine Arters Botanisk Reise. 2S7 Masse-Udbredning end ved deres samlede Antal, er af en mere sydlandsk og littoral Herkomst, og er plantet paa Kysten af og opretholdt ved Havets Indflydelse. Som disse sidstes Repræsentanter maa Christtornen, Ved- benden og Digitalis ansees. Dette Kloverblad, som staaer i saa sær Modsigelse med Breddegraden, har sit Udbredningscentrum i det inderste og mellemste Belte af Kysten, og forsvinder i den yderste Skjær- gaard næsten ganske. Christtornen, som selv ovenfor den 60de Breddegrad kan optræde som et rankt Træ i Skoven, men holder sig buskar- tet udenfor denne, tilhorer en sydeuropæisk væxlphysiogno- misk Gruppe, skjont dens egentlige Hjem vel er det nordvest- lige Mellemeuropa. Efter Endlicher (Enchiridion botanicum p. 578) skulde den ei naae nordenfor den 55de Breddegrad. Vedbenden er ogsaa ovenfor den 60de Breddegrad frugtbar, ganske bedækket med lanzetdannede glindsende Blade, og er selv her istand til at udvikle Resina, som udkvelder i Klum- per paa Barkens Overflade,1) og denne Busk vil ei Endlicher vide af for 8 Breddegrader sydligere! I det nordlige Eu- ropa har den sit Udbredningscentrum i Vesten; medens den er særdeles yppigt udviklet i England og er udbrcdt gjennem hele Frankrig, er den mindre yppig i det nordlige Tydskland, medens den neppe paa de ostligste danske Oer og i Skaane trives saa vel som i vor Kysts Mellembelte. Digitalis purpurea, hvis norske Navn er Rævebjelde og Rævehandske (anologt med Engelskmændenes : foxglove), ho- rer ogsaa hjemme i de mere bjergrige Egne af det vestlige Mellemeuropa, i Storbritannien og Frankrig, hvorimod den i l) „in wårmere Gegenden ausschwitzende Harz.'* Bischoff. '288 J. M. Norman. Tydskland kua synes at udbrede sig i den sydligere og vest- ligere Deel. I Skandinavien voxer den ikke vildt udenfor den norske Kyst, i hvis indre Fjordbelte og Skjærgaard den er saa stærkt og yppigt udbredt, O at man kunde være tilboie- lig til at ansee disse Egne for dens oprindelige Hjem, hvis ei andre Hensyn gjorde det mere rimeligt at soge delte i syd- ligere Strog. Til de her nævnte slutter sig endnu en lille Skare af Yæxter, som i sine Udbredningskredse mere eller mindre congruere med dem, saasom: Carum flexuosum, Hymenophyl- lum Wilsoni, Vicia Orobus, Rosa pimpinellifolia , Lysirnachia nemorum, Primula grandillora, Centaurea nigra, Erica cirterea, Luzula maxima, Carex binervis, Hypericum pulchrum, Chryso- splenium oppositifoIiumm.fi., — hvoraf vist den storre Fleer- hed er tilfort vor Kyst fra sydvestlige Egne ved Havets trans- portative Virksomhed. Hvis man nemlig antager, at hver Yæxt er udgaaet fra et eneste oprindeligt Udbredningscentrum, og man saaledes i nærværende Tilfælde skulde vælge at sætte dette enten i vor Kyststrækning eller i et sydligere eller sydvestligere Strog af Europa, synes alle Grunde at tale mod det forste og for det *) Da denne Urt forekommer i en saadan Masse, at den gjerne kunde forsyne alle Verdens Apotheker med et tilstrækkeligt Forraad, er det en Skam, at vi hente denne Drogue fra Udlandet. En i disse Egne praktiserende Læge fortalte mig, at han havde fundet den in- denlandske langt virksommere end den fra Apotheket forskrevne (tydske?). Da Digitalis ofte er af en usikker Virksomhed, og saa- danne Bestanddele som Digitalin just hore til de, som Erfaring viser at være meget afhængige af klimatiske Forholde, kunde det maaskee efter gjentagen Provning af det indenlandske Prudukt med et gun- stigt Resultat være rigtigt at paabyde dets Anskaffelse i vore Apo- theker. Botanisk Reise. 2S9 sidste. Thi selv de i vor Kyststrækning slærkest udbredte forekomme dog udenfor denne inden langt videre Grændser, hvilket viser, at de klimatiske Betingelser for dens Forekomst ere paa sidste Sted tilstede i en langt storre Udstrækning, og saaledes inden sin sandsynligt storre Mangfoldighed af Modi- fikationer rimeligviis ogsaa indeslutte de for den respektive Art meest gunstige og derfor tillige oprindelige. Mere overbevisende er dog en anden Kjendsgjerning, den nemlig, al medens disse Væxter i vort Kystgebét lidet harmonere med den ovrige Yegetation, forekomme de i de sydligere Egne i Regelen samtidigt med flere særdeles nær beslægtede For- mer, hvoraf synes at fremgaae, at disse Egne i det Hele la- get maa være mere skikkede for og produktive med Hensyn til den respektive generiske Typus. — Hvor man nu end uden- for vor Kyst vil soge deres oprindelige Hjem, Sporgsmaale, der lige saa lidt som deres Forudsætning for Oieblikket kunne finde sin Besvarelse ad videnskabelig Vei, synes det i alle Tilfælde naturligst, at de nærmest og umiddelbart maa være tilflyttede vor Vestkyst fra Storbritannien , da alle de angjel- dende Væxter her ere hyppige, og da de transportative Na- turkræfter, som her kunne komme i Betragtning, Havets Strøm- ning*'r og Stormene, ere meest virksomme just i denne Ret- ning og i dette Strog. Havets Virksomhed i denne Henseende synes ogsaa, og det paa en mere ioinefaldende Maade, at aabenbare sig i Ud- bredningen af en Skare andre Væxter inden Skjærgaarden, nemlig de, som jeg tidligere har omtalt som konstante paa de flade Strandbredder. Naar man nemlig betragter dem, hvor- dan de i et med Vandlinien parallelt Belte udbrede sig stærkt paa det fra Havet opskyllede Grus, som hyppigt er bedækket med tilskyllede vegetabilske Fragmenter f. Ex. Bark, Grene, Træflise, Korke o. s. v., og hvordan flere af dem samme Tid 10 290 J. M. Norman. ere sjeldne paa andre Lokaliteter, som ellers ere de sæd- vanligste, ledes man uvilkaarligt til at sætte denne deres særegne Forekomst i Forbindelse med Havets Virksomhed som Transporlmiddel for deres Fro eller Frugter. Saaledes over- tager i enkelte Tilfælde Cf- Ex. v. Angelica sylvestris) Ha- vet i denne insulære Flora de samme Funktioner, som andre Steder for en stor Deel tilkomme Bækkenes og Elvenes rin- dende Vande, hvilke sidstes Virksomhed det samme Hav har indskrænket ved at udslykke Terreinet i smaa Oer. III. Op regiiing* af de phanerogame Væxter og Bregner, som ere bemærkede paa det Strog a f den norske Skjærgaard, der ligger mellern c. 59° 12' og 60° 8' nordlig Bredde, og navnlig Oerne: Karmoen, Foseno, Bukken, Bommelen, Fæo, Mostero, Storoen, og Kvaloerne. Ranunculaceæ DC. 1. Thalictrum a I p i n u m L. Paa Aasene ved den nordlige Bred af Storvatne paa Storoen bemærkedes den i Mængde. Den gaaer her saa lavt ned mod Havniveauet, at dens laveste Station ligger nedenfor den hoieste for Erica cinerea og Hypericum pulchrum. 2. Ranunculus Flammula L. I storste Overflod paa de fugligere Enge og paa Torve- myrene. Langt hyppigere end paa Ostlandet. 3. R. F i c a r i a L. Jeg bemærkede den omkring Bukkenfjord. Sjeldnere. # Botanisk Reise. 291 4. R. auricomus L. Denne omkring Christiania saa særdeles hyppige Yæxt sy- nes at være en Raritet paa disse Karder, hvor jeg traf den hoist sparsomt i Birkeskoven paa den sydostlige Side af Storoen. 5. R. a c r i s L. Almindelig. Paa en skyggefuld Hængemyr paa Storoen samledes en mindre sædvanlig Form, udmærket ved sin hoie og spæde Stængel og meget langstilkede Rodblade med yderst smale og lineære Flige. 6. R. r e p e n s L. Næst Flammula Slægtets almindeligste Art. Paa skygge- fulde Lokaliteter Cf* Ex. Fosend) forekommer en lille Form, hvis Rodblade ere smaa og enkle, kun dybt indskaarne, medens Stængelbladet er stort og 3-koblet. 7. R. s c e 1 e r a t u s L. Sparsomt ved Bukkenfjord. (Karmoen). 8. Anemone nemerosa L. Overalt; selv paa nogne og skovbare Lokaliteter voxer den i storste Overflod. 9. C a 1 1 h a p a 1 u s t r i s L. Almindelig. Paa Karmoen i Mængde. 10. Aqvilegia vulgaris. Sparsomt og sjeldent forekommende. Storoen. Karmoen. Nymphæaceæ DC. 11. Nymphæa a 1 b a L. Almindelig gjennem det hele Gebét, selv paa de yder- ste Oer. 12. Nuphar lute ti m Sm. Fumariaceæ DC. Som den foregaaende. -Jf. Fumaria officinalis L. 19* 292 J* M. Norman. Cruciferæ Juss. 13. Å r al) i s h i r s u t a Scop. Ingenlunde almindelig. Sparsomt enkelte Steder mod Osten. 14. A. T h a l i a n a L. Sparsomt og hoist sporadisk. Forsvinder mod Yeslen og opdukker ligesom den foregaaende nærmere Fastlandet. (Kvaloerne, Land, Neerstrand). 15. C a r d a m i n e h i r s u t a L. Sparsomt men ei sjeldent paa skyggefulde Steder i Lov- skovene og Krat. (Foseno, Storoen, Kvaloerne). 16. Cardamine pratensis L. Almindelig. (Karmoen, særdeles hyppig). 17. Sinapis arven sis. I Ågeren. 18. S i n a p i s alba L. I Ågeren (Hofleren). 19. Cochlearia officinalis. Inde i Vigene paa de fladere Strandbredder almindelig. 20. T h a 1 p i a r v e n s e L. 21. Capsella Bursa pastoris Moencli. 22. R a p h a n u s Ra phanistrum L. Som de foregaaende i Agrene (f. Ex. Storoen, Karmoen). Violariece DC. 23. V i o 1 a p a 1 u s t r i s L. Almindelig. 24. V. a r e n a r i a L. Hist og her. 25. V. c a n i n a L. Almindelig. 26. Y. s y 1 v e s t r i s Lam. Botanisk Reise. Dr oseraceæ DC. 27. D r o s e r a rotundifolia L. Særdeles hyppig gjemiem det hele Gebét, selv paa de yderste Oer. 28. D. I o n g i f o 1 i a L. /?. obovata. Hyppig, fornemlig som Varieteten, eller som Overgangs- former til denne. Den rneest smalbladede Form bemær- kedes ei. 29. D. inter m e d i a Hayn. Meget hyppig; skyer ikke de yderste Oer (Hofteren). §£. Parnassia p a i u s t r i s L. 30. P o 1 y g a 1 a v u 1 g a r i s L. Gaaer ei ud paa de yderste Oer. Silenacece Braun. 31. S i 1 c n e i n f 1 a t a L. Almindelig. 32. S. r u p e s t r i s L. 33. L y c h n i s f 1 o s cuculi L. Sporadisk nærmere Fastlandet (Foseno.) 34. L. d i u r n a L i b t h. Som den foregaaende men maaskee alrnindeligere. Alsinaceæ Bartl. 35. S a g i n c p r o c u rn b e n s. L. Meget almindelig. 36. S. s t r i c t a Fries. Kvaloerne. 37. S. nodosa E. Mey. Sparsomt (Bukkenfjord, Kvaloerne). 294 J. M. Norman, 38. Spe r gula arvensis L. 39. Lepigonum mariinuin Wahlb. Bemærkedes alene paa Fæo. 40. Halianthus p e p 1 o i d e s Fr. Hist og her forekommer den i stor Mærigde, idet den paa de flade sandede Strandbredder danner et tætvoxet gront Belte langs Linien for den hoieste Yandstand (Bukken- fjord, Vestsiden af Storoen etc.) 41. Moehringia t r i n e r v i a Clairv. Skjeldnere og nærmere Fastland (Bukkenfjord.) 42. S t e 1 1 a r i a media Vill. Almindelig. 43. S. 11 o I o s l e a L. Denne for vor Flora rare Plante, der tidligere er funden paa Findo, voxer sparsomt i Krat i Aasnedalen paa Kar sn- oen og nær Kjoland paa Foseno. 44. S. g r a m i n e a L. I Regelen ei i den Mængde som paa Fastlandet, 45. S. u 1 i g i n o s a Murray. Karmoen. 46. C e r a s t i u m vulgatum (X.) Curt Lineæ DC . * 47. L i n u m catharticumL. Almindelig. Tiliciceæ Juss. 48. Tilia vulgaris Hayn, Almindelig. 49. T, p a r v i f o 1 i a Ehr. Fr. Botanisk Reise. 295 Hype r i c i ne æ D C. 50. H y p e r i c u in p e r f o r a l u in L. Sjelden. 51 . H. gradrangulare L. Almindelig. 52. H. p u 1 c h r u m L. Den hyppigste Art i disse Egne. Den savnes næsten al- drig paa losrnuldede og torre Lokaliteler. Saavel i Birke- sorn i Naaleskovene og mellem Lynget paa de skovbare Steder. Nær Storvatnet paa Storoen gaaer den flere hundrede Fod op paa Aasen, og slaaer sig i Kompagnie med de enkelte Alpeplanter, som mode den her. G eraniaceæ DC. 53. Geranium praten se L. 54. G. sylvaticuin L. I det ostligere Strog. 55. G. sangvineu m L. I Bakkeheld, fornemlig nær de beboede Steder, er den ei sjelden, og gaaer ud paa de ydre Oer, som: Bomme- melen os Hofteren. 56. G. Robertianu m. L. 57. G. columbinura L. Jeg bemærkede' den ikke. Den er tidligere runden af Prof. Blytt paa Storoen. Oxalideæ DC. 58. 0 x a 1 i s Acetocella. Rhamneæ R . Brown . 59. Rhamnus F r a n g u 1 a L. Er almindelig og deeltager i Krat - Dannelsen selv 296 J. M. Norman. paa de skovlose Oer, hvor den soger i Klippe-KIof- terne. (A cerineæ DCJ Acer platanoides voxer neppe vild paa Oerne. Paa Stor- øen var den plantet og trivedes her ret godt. P apilionac eæ L. 60. 0 n o n i s h i r c i n a Jacq. Denne Art (men ingen af de ovrige) var ikke alminde- lig paa Storoen og Hoftcren. 61. Anthyllis vulneraria L. Sjeldnere end paa Ostlandet. 62. T r i f o 1 i u m praten se L. Langtfra saa almindelig som paa Ostlandet (Bomme- len etc.). 63. T. m e d i u m L. Er maaskee den almindeligste Art. I Selskab med Gera- nium sangvinemn paa de torre Bakker. Gaaer tid paa Bommelen. ✓ 64. T. r e p e n s L. Af de guiilblomstrede Klovere og de habituelt beslægtede Former: Medicago Iupulina og Melilotus officinalis, fandt jeg ei mindste Spoer paa Oerne, skjondt det neppe er sandsynligt at de ganske mangle, da de ere fundne i Nærheden. 65. L o t u s corniculatus L. Gjennem det hele Gebét. 66. Y i c i a s y 1 v a t i c a L. Ei skjelden. Trives godt endog paa de skovlose Oer i Krattet. Botanisk Reise. 297 67. Y i c i a 0 r o b u s. Meget almindelig. Da den trives fortræffelig, og lige saa godt paa de skovbare Oer som i Skovene, og der- næst viser stor Tendents til selskabelig Udbredning, for- tjener den Agronomens Oprnærksomhed i disse Egne, hvor den synes i Yppighed at overgaae alle de dvrige. for Egnen passende Bælleplanter. Yegetationsforholdene ere her hoist særegne og afvigende fra de ahnindelige i vort Land, og Agrikulturen maa derfor benytte sig af den Yeiledning, som Naturen selv synes at byde. 68. Y. C r a c c a L. Ei saa almindelig som paa Ostlandet. 69* V* s e p i u m L. Ei sjelden. (Bommelen, Mostero etc.) 70. Lathyrus pralensis L. Trives langtfra saa godt som paa Ostlandet. Den træffes imidlertid gjennem det hele Gebét, endog paa Bommelen og Hofteren. 71 . 0 r o b u s tuberosus L. Ikke almindelig overalt. Amy gdalece Juss . 72. P r u n n s P a d ti s L. Almindelig. Som Busk linder den Ophold i Klofterne paa de skovlose Oer. 73. P. s p i n o s a L* Meget almindelig og ligesom den foregaaende sdstærk, saaat den endog forekommer paa saa veirhaarde Steder, at den nodes til at lægge sig plat ned og espaillere de Stene mellem hvilke den kry ber op. 298 J. M. Norman.' Rosaceæ Juss . 74. S p i r æ a U 1 m a r i a L. Almindelig. Groer ud paa Hofteren. 75. G e u m u r b a n u m L. Skyer heller ikke de yderste Oer. 76. G. r i v a 1 e L. 77. R u b u s i d æ u s L. 78. R. suberectus Anders. Er den almindeligste af de frutikose Former. 79. Ei saa almindelig som den foregaaende (Bbrmnelen, Stor» oen, Kvald). 80. R. R a d u I a Weihe. (?) Paa Storoen. 81» R. s a x a t i 1 i s L. Ei sjelden. 82. R. ehamæmorus L. Meget forkuet og sparsomt paa Myrene i det Indre af Hofteren. 83* Fragaria vesca L. Synes at trives ret vel paa Oerne. 84. P o t e n t i 1 1 a a n s e r i n a L. Hist og her paa Strandbredderne. 85. P. r e p t a n s. Ved Fruegaard paa Storoen voxer den paa Stranden lige ved Husene, hvor Prof. Blytt forst har fundet den. Det er meget sandsynligt, at den er indkommen med Ballast paa dette Sted, hvorfra man ofte farer paa det syd- lige Sverrig med Fiskevarer og vender tilbage med Ballast. 86. P. argentea L. Meget sjelden. (Storoen, Prof. Blytt). Botanisk Reise. 87. P. T o r m e n t i 1 1 a Scop. I Fyrreskovene nærmere Fastlandet er den hyppig paa sine Steder. 88. Coraarum p a 1 u s t r e L. Hist og her. 89. Å g r i m onia Eupatoria L. Bemærkedes kim paa Kvaloerne, omtrent 1 Bredde- grad nordligere end den tidligere er bemærket. 90. R o s a p i m p i n e 1 1 i f o 1 i a L. Denne for en saa nordlig Egn hoist interessante Roseart, der tidligere kun er funden ved Leervig paa Storoen, hvor den voxer lige ved Husene, fandt jeg i stor Mængde og i yppig Blomstring paa Engene og Bakkerne ved Bdmmelhavn. Ogsaa paa Mostero voxer den. 91. R. villosa L. Almindelig. En Form, fuldkommen svarende til Kochs Beskrivelse af Rosa ciliato-petala Bess. (R. mollissima Fr.) samlede sig paa Foseno, men, som den her viser si g, tor jeg ei ansee den for mere end en Varietet a R. villosa. 92. R. c a n i u a L. Almindelig gjennem det hele Gebét, savnes ikke paa de yderste og de skovbare Oer. « Sang nis orbeæ Lind f. 93. Sangvisorba o f f i c i n a 1 i s L. De fugtige Enge og aabne Krat paa Karmoen og Foseno ere undertiden aldeles rode af den. I den nordligeref Deel af Skjærgaardem forsvinder den aldeles. 94. Ålchemilla vulgaris L. 95. A. a 1 p i n a L. Paa flere Steder omkring Bukkenfjord, fornemlig paa 300 J. M. Norman. Fastlandet, og den skovlose Deel af Bdmmelen udbreder den sig selskabelig over storre Strækninger. Pomaceæ Lindl. 96. Cratægus monogyna Jacq. Meget almindelig. Hvor den har Ly, trives den fuldkom- men lige saa godt som paa Ostlandet. 97. P y r u s Malus L. Ei sjelden. Paa skovbare Steder blomstrer den som Busk. 98. S o r b u s A u c u p a r i a L. Almindelig. Gaaer ud mod Yest lige til paa Hofteren. 99. S. h y b r i d a L. Almindelig. Skyer ei de yderste Oer. 100. S. A r i a L. Sjeldnere end de foregaaende, f. Ex. paa Kvaloerne. Onagrariece Juss. 101 . E p i 1 o b i u m montanum L. /?. c o 1 1 i n u m. Ei sjelden paa mere skovfulde Steder eller hvor der er Lv. 102. E. p a 1 u s t r e L. Almindelig. 103. E. a u g u s t i f o 1 i u m L. Sporadisk paa Bommelen og Storoen. 104. Circæa alpin a L. Gjennem det hele Gebét. Halorageæ. 105. M y r i o p h y 1 1 u m alterniflorum L. Meget almindelig i roligt flydende Bække. Botanisk Reise. 301 106. H i p p ti r i s v u 1 g a r i s L. Gaster ud paa de skovlbse Oer. \ Cal lit r i c h i n e æ Lin k. 107. C a 1 1 i t r i c h e v e r n a 1 i s L. Almindelig. 108. C. s t a g n a 1 i s Scop. I en Mudderpol paa Kvaloerne. Skjent den i Summa vegetabilimn Scandinaviæ angives for Norge, er det mig ei bekjendt, at den tidligere er funden hertillands. Lythrarieæ Juss. 109. L y t h r u m S a 1 i c a r i a L. Paa Storoen samledes en Form med særdeles tykt og tætblomslret Ax. P or tulacaceæ Juss. 1 10. M o n t i a f o n t a n a L. Savnes næsten aldrig paa Torvemyrene og de vaadlændte Enge. I end storre Mærigde end paa Ostlandet. Cra s sulaceæ DC. lll.Sedum T e l e p h i u m L. 1 12. S. a n n u u m L. Jeg er ei vis paa, om jeg har bemærket den paa Oerne; paa Fastlandet var den ei sjelden f. Ex. ved Sand. 113. S. a n g 1 i c u m Huds. Den almindeligste Art i disse Egne. I Klipperifterne, fornemlig nær Stranden. 114. S. a c r e L. Ei almindelig. 302 J. M. Norman, 115. R h o d i o l a r o s e a L. Paa en beboet 0 i Nordvest for Storoen voxede den paa Strandbredden. S a x i fr a geæ Ven t. 116. Chrysospl.enium oppositifolium L. Den blev funden ved Bukkenfjord, Sandsfjord og paa Storoen. Paa sidstnævnte Sted voxede den, saavidt jeg var istand til at bedomme det ved Oiemaal, omtrent 600 — T00 Fod over Havfladen, nær Randen af Plateauet og ovenfor al Skovvegetation. Den voxer paa skyggefulde Steder, under lodrette Klippesider op ved smaa Bække, hvor Jordbunden altid holdes fugtig af neddryppende el- ler rislende Vand. Man tor neppe ansee den forat sub- stituere C. alternifolium, som ei bemærkedes paa Oerne, skjont den skal træffes paa Fastlandet i Nærheden, da den forste er stærkt sporadisk, og vist har sit Udbred- ningscentrum længere ind mod Fastlandet, hvor ogsaa den anden Art optræder (?) 117. Saxifraga Cotyledon L. Skal voxe paa Strandbredderne. Jeg maa tilstaae, at jeg har overseet den. 118. S. a i z o i d e s L. Paa Aasene ved Storvatne. I skjonneste Udvikling fol- ger den Breddene af en Bæk lige ned til Våndet, der kun ligger ubetydeligt over Havets Niveau. Gr ossulariece DC. 119. R i b e s rubrum L. r ' ! Sparsomt. Umbelliferæ Juss. 120. S a n i c u 1 a e u r o p æ a L. Hist og her lige til Kvaloerne. Den fordrer Ly mod Vinden. Botanisk Reise. 303 121 .Car u m C a r v i L. Ei saa almindelig som paa Osllandet. 122. B u n i u m f 1 e x u o s u m With. Den almindeligste Umbellat gjennem det hele Gebét fra Hjel- meland lil Kvaloerne, ligesaa vel paa de yderste. som de in- derste Oer, de skovlose som de skovfulde. Paa Engen og i Lovskovene er den ligesaa vulgær som Karven omkring Christiania. Stængelen er nær Knollen saa fiin og skjor, at det paa græsbunden Eng falder vanskeligt at samle den med Rod, hvorfor man gjor bedst i at forsyne sig i losnnildede og græsarme Lovskove. 123. Pimpinella SaxifragaL. Sporadisk. (Bommelen.) 124. Haloscias scotica Fr. Paa flade Strandbredde ret almindelig. CStoroen, Bom- melen etc. 125. Angelica sylvestris L. Almindelig paa samme Lokaliteter som den foregaaende. 126. Anthriscus sylvestris Hoffm. Gaaer mod Vest lige til Hofteren. 127. H e r a c 1 e u m Sphondyleum L. Ar aliaceæ Juss. 128. H e d e r a H e 1 i x L. Hist og her gjennem det hele Gebét, idet den endog gaaer lid paa de skovlose Oer, hvor den har samme Ud- seende som i vore Urtepotter. I Osten mod Fastlandet, hvor der er mere Ly, udvikler den sig stærkt, faaer tykke Stammer, og dens Blade blive da lanzetformige og glindsende, et Beviis paa, at den er frugtbar. 304 J. M. Norman. Caprifoliaceæ Juss . 1 29. V i b u r n u m 0 p u i u s L. Ei sjelden i Kratskoven. 130. L o n i c e r a Pericly menum L. Almindelig. Gaaer mod Vesten ud paa de yderste Oer. 131. Linnæa borealis L. I Fyrreskovene paa Storben ei sjelden, men ei saa rigt udviklet som paa Østlandet. Rubiaceæ DC . 132. Asper ula odorata L. Temmelig almindelig, fornemlig mod Osten (Bukkenfjord, Storøen, Kvaloerne etc.) 133. G a 1 i u m A p a r i n e L. Almindelig paa de flade Strande. 134. G. p a 1 u s t r e L. 135. G. v e r u m L. Mindre almindelig end paa Østlandet. 136. G. s a x a t i 1 e L. Denne Art, som savnes paa Ostlandet, er her den almin deligste. V ale ri ane æ DC, 137. Valeriana sambucifolia Mik. Almindelig. Dipsaceæ DC. 138. Succisa praten sis Moencli. Særdeles hyppig. Comp o sit æ. 1 39. H i e r a c i u m A u r i c u 1 a L. Almindelig men ei i den Overflod som paa Ostlandet. Botanisk Beise. 140. H. P i 1 o c e 1 1 a L. 141. H. vulgatum L. Fr. 142. H. c o r y m b o s u m. Hyppigst paa Storoen. 143. H. norvegicu m. Den paa Storoen almindelige Form, hvis den horer til denne Form, fjerner sig fra den ved Svob, der mere ligner samme hos H. crocatuin, og desuden ved at den har „stylos fusco-hispidulos.“ 144. H. u m b e 1 1 a t u in L F r. Meget ahnindelig. Særdeles ofte forekommer den her som den andre Steder heller ikke sjeldne Teratose, hvorkun Inllorescentsens Endehoved er fuldkomment udviklet, me- dens de ovrige ere smaa og opldste paa den Maade, at smaa Svobskjæl med enkelte Smaablomster i deres Axe- hjorne ere afsatte nedad Blomsterstilken. 145. C r e p i s p a 1 n d o s a Moench. 146. Sone hus oleraceusL. 147. S. arvensis L. Fornemlig paa de fl a d e Strandbredder. 148. L a c t u c a m u r a 1 is Fresen. Sporadisk — Storoen. Mostero. 149. Taraxacu m o f f i c i n a 1 e 1 50. Hypochæris m a c u 1 a t a L. Almiudelig. 151. H. r a d i c a t a L. Temmelig ahnindelig, flere Steder i Mængde. 152. Leontodon b i s p i d u m L. I det sydlige Slrog meget ahnindelig (Karmoen, Fomme- len, Mostero i storste Mængde, Storoen). 153. L. a u t u m n a 1 e L. i Med kort rigid Stængel, udspærrede Blomstergrene og et 20 306 J. M. Norman. morkt , i yngre Tilstand med lividt Spindelvævs-Laad i Randen af Skjællene beklædt Svob. 154. L a p s a n a communisL. Bommelen, Karmden etc. 155 ? E r i g e r o n a c r e L. Jeg bemærkede den ved Bukkenfjord, men veed ei med Vished, om jeg saa den paa Oerne. I al Fald sjelden. 156. S o 1 i d a g o Y i r g a u r e a L. Storoen etc. Ikke ganske almindelig. 1 57. G n a p h a 1 i u m sylvaticurn L. Saaes kun i Lovskoven paa Storoens Ostside. 158. Antennaria dioica Gaertn. 1 59 ? A r t e m i s i a vulgari s L. Omkring Bukkenfjord, men om paa Oerne tor jeg ei af- gjore. Ellers i Skjærgaarden saaes den ikke. 1 60. Achillea M i 1 1 e f o 1 i u m L. 1 61 . C h r y s a n t h e m u m i n o d o r u m L. Meget sjelden. 162. A r n i c a m o n t a n a L. Physiognomi-Yæxt for enkelte Strog. 163. S e n e c i o v u 1 g a r i s. Ved Leervig forekom en særdeles frodig Form uden no- gen Sphacelation af Svobskjællenes Top. 164. S. s y 1 v a t i c u s L. 165. S. J a c o b æ a L. Gjennem hele Skjærgaarden paa de lave Bakker. 166. C i r s i u m lanceolatum Scop, 167. C. p a 1 u s t r e Scop. Ei sjelden. 168. C. heterophyllu m Allion. 169. L a p p a major Gaertn. •• * Selv paa de skovbare Oer, naar der kun bydes Ly. Botanisk Reise. 307 170. Centaurea n i g r a L. Er hyppigere i Skjærgaarden end nogen af Ostlandels Arter der. (1710 T a n a c e t u m v u 1 g a r e L. L ob eliaceæ Juss. 172. Lobelia Do r t manna L. Gaaer ud paa de yderste Oer. C a mp a n u laceæ Juss. 173. J a s i o n e montana L bernærkedes kun ved Hjelmeland, hvor den voxede i Mængde, men da Prof. Blytt har bemærket den paa Sta— vangeroerne, findes den vel ogsaa paa denne Deel af Skjær- gaarden. 174. Gampanula rotundifolia L. 175. C. 1 a t i f o 1 i a L. Hist og her i Bakkerne, selv paa de ydre Oer, 176. C. r a p u n c u 1 o i d e s L. Storoen. V accinieæ DC. 177. V a c c i n i u m M y r t i 1 1 u s L. 178. V. u 1 i g i n o s u m L. 179. Y. Y i t i s i d æ a L. Hyppige i Skovegnene, men uagtet deres Masseforekomst synes de ei at trives fuldt saa godt som paa Østlandet, og tillige at være mindre frugtbare. 180. Oxycoccus palostris Pers, Skjont almindelig, er den dog neppe nogen særdeles væ- sentlig Bestanddeel af Torve-Yegetationen, som paa Ost- landet Sphagnum-Myre. 20* 308 J. M. Nor m a n. Ericineæ Desv. 181. Arctostaphylos a 1 p i n a Spreng. Omkring Bredderne paa Storvalne kun lidel over Hav- niveauet. Ei sjelden paa Aasene omkring. 182. A. o f f i c i n a 1 i s AVimrn. 183. Calluna vulgaris Salisb. /? flore a!bo. Almindelig gjennem det hele Gebét, hvor den alene eller i Forening med den folgende eller begge de folgende bedækker store Strækninger. 184. Erica T e t r a 1 i x L. Deels paa Torvemyre-Tuerne deels paa lor re sterile Lo- kaliteter. I denne Egn er den yppigst udviklet paa de sidstnævnte Lokaliteter. Den blomstrer lidt tidligere end E. cinerea. I 185. E. c i n e r e a L. Denne har sit Udbredningscentrum i det aller yderste af Skjærgaarden paa de nogneste og rneest haardveirede Steder, dens Masse-Forholde formindskes imod Osten, saaat den er ganske forsvunden allerede paa Ostsiden af Storoen, medens den paa de nogne Lokaliteter paa den ydre Skjærgaard dominerer Yegetationen. Den sy- nes utvivlsomt af alle Skandinaviens Planter at fordre det rneest extreme Insulær-Klimat, skjont dens Udbredning i det ovrige Europa ikke ganske stemmer hermed. Pyr olaceæ Lindl. 186. P y r o l a media Siw. I Fyrreskovene paa den sydvestlige Ende af Storoen. 187. P. m i n o r L. I Fyrreskovene paa Storoen ei ganske almindelig. Botanisk Reise. 309 188. P. secunda L Gjennem hele Skjærgaarden i Skovene, selv paa Hofteren. 189. P. u n i f 1 o r a L. Storoen. , Aqvifoliaceæ DC. 1 90. 1 1 e x A q v i f o 1 i u m L. Spredt gjennem Lovskovene; buskagtig og med stærkt tornede Blade i Krattene og undertiden paa ganske nogne Lokaliteter (Bommelen.) Oleaceæ Lindl. 191. Fraxinus e x c e l s i o r L. Gentianeæ Juss. 192. Menyanthes t r i f o 1 i a t a L. Almindelig. 193. Gentiana campestris. Karmoen. Convolvulaceæ Juss . 194. Convol vulus sepium L. Paa en enkelt Plet i Stroget af Storoens Marrnor-Gang. Boraginece Juss. 195. Lycopsis arvensis L. Karmoen. 196. Myosotis cæspitosa Schultz. Ganske almindelig. 197. M. arvensis Lehm. Ei sjelden. Verbasceæ Bar ti 198. Yerbascum T h a p s u s L. Sjelden. Bemærkedes klin paa den sydostlige Side Storoen nær Balvatne, og her usselt udviklet. 310 J. M. Norman. 199. $ c r o p h u 1 a r i a n o d o s a L. Ganske almindelig. Gaaer ud i den ydre Skjærgaard. Af Solaneæ Juss . bemærkedes ingen. Antirrhineæ Juss. 200. Digitalis p u r p u r e a L. For den indelukkede Deel af Skjærgaarden er den den meest ioinefaldende Karakteerplante, hvis Udbredningscen- trum dog synes at ligge dybere inde i Fjordene. 201. Veronica Beccabunga. L. Paa Mostero. 202. V. officinalis L. Almindelig, hvor der er noget Ly. 203. V. serpyllifolia L. 204. V. Chamædrys L. Hist og her. Karmoen. ?205. V. arvensisL. Jeg bemærkede den ved Bukkenfjord og ved Land, men har ei noteret den for Skjærgaarden, hvor den dog vist findes. Orobancheæ Juss. 206. Lathræa Sqvamaria L. Cand. med. Tandberg har viist mig Exemplarer, som ere samlede i denne Egn. Rhinanthaceæ DC. 207. Melampyrum pratense L. 208. M. s y 1 v a t i c u in L. 209. Pedicularis sylvatica L. Særdeles hyppig gjennem det hele Gebét endog paa de skovbare Oer, Botanisk Reise. 210. P. p a i u s t r i s L. Li gesaa almindelig som paa Ostlandet 211. Rhinanthus major Ehr. 212. R. m i n o r Ehr. 213. B a r t s i a a 1 p i n a. Paa forskjellige Steder af Stordens sydvestlige DeeL 21 4. E u p h r a n i a o f f i c i n a 1 i s L. Labicitæ Juss. 215. M e n t h a aqvatica L. Ei almindelig. Storoen. Hofteren. 216. Lycopus europæus. Ikke almindelig uden paa de flade Strandbredde, hvor den sjelden savnes. 217. Melissa Clinopodium Benth. Sjelden. Kvaloerne. 218. Galeopsis TetrahitL. Fornemmelig paa Strandbreddene. 219. G. versicolor L. Almindelig i Agrene men ei paa Strandbreddene, 220. Stachys sylvatica L. Hist og her paa de skovklædte Oer. Storoen. Hofteren. Kvaloerne. 221. S. palustris L. Almindelig. 222. Scutellaria galericulata L. Paa de flade Strandbredde gjennem det hele GebéL 223. Prunella vulgaris. Ganske almindelig. 224. Ajuga pyramidalis L, Ei almindelig i Krattene. 312 J. M. Norman. Lent i b u l a r i e æ RicL 225» P i n g v i c u 1 a v u 1 g a r i s L. 226. U t r i c u l a r i a sp. Jeg saa hyppig Bladene, men aldrig Blomster» Primulaceæ Vent, 227. T r i e n t a 1 i s e u r o p æ a L. 228. Lysimachia Ihyrsiflora L. Kar mo en. 229. L. n e m o r ti m L. Pletviis, og ikke i synderlig Mængde, paa fugtige og mos- sede Steder i de skovklædte Aase paa Storoen f. Ex, nær Peterteig, nær Balvatne, Kaarevig, og paa flere Ste- der i den nordostlige Deel. 230. L. v u 1 g a r i s L. Gjennern det hele Gebet, men langt sparsommere og min- dre frodig end paa Osllandet. 231. Primula grandiflora Lam. Overalt, hvor der er Ly, er den meget almindelig. 232. G 1 aux m a r i t i rn a L. Storoen. Plumbagineæ Juss . 233. Årmeria maritim a Willd. P tant aginece Juss „ 234. P 1 a n t a g o major L. 235. P. m ed i a L. 236. P. m a r i t i m a L. 237. P. 1 a n c e o 1 a t a L. Chen opodece Vent . 238. S a 1 i c o r n i a herbacea L. Kvaloerne. Storoen. Botanisk Reise. 313 239. Chenopodiu m a 1 b u m L. Er saa aliuindelig t Ugræs som paa Ostlandet. 240. AtriplexhastataL. 241. A. p a t u 1 a L. P oly g oueæ Juss. 242. Oxyria digyna Campd. Trives ypperlig og i Mængde paa Storoens Aase , hvor den stiger nedenfor Hoidegrændsen f. Erica cinerea og Hypericum pulchrum. 243. R u in e x o b t u s i f o l i u s L. Temmelig almindelig. 244. R. d o m e s t i c u s. 245. R. c r i s p u s L. Mindre hyppige end paa Ostlandet. 246. R. A c e t o s a L. 247. R. A c e t o c e 1 1 a L. 248. Polygonum viviparumL. 249. P. P e r s i c a r i a L. 250. P. lapathifoliu m L. 251. P. H y d r o p i p e r L. 252. P. a v i c u 1 a r e L. Ikke saa hyppig som paa Ostlandet. Gaaer ud paa de skovldse Oer. 253. P. C o n v o 1 v u 1 u s L. 254. P. a rn p h i b i u in L. Hist og her, fornemmelig paa Strandbreddene. E mp eir e æ Null. 255. E rn p e t r u sn n i g r u m L. Euphorbiaceæ Juss. 256. M e r c u r i a 1 i s perennis L. Ganske almindelig i Steenrosene paa Mostero og langs 314 J. M. Norman. hele Ostsiden af Storden, hvor den ved Hellesæter stiger J o mindst 500 Fod hoi t paa Aasen. Urt iceæ Juss . 257. U r t i c a d i o i c a. 258. U. urens L. ? 259. H u m u 1 u s Lu-pulus L. Findes sandsynligviis paa Oerne, da den bemærkedes ved Oos, men maa være sjelden. Ulmaceæ Mirb. 200. Ulmus campestris L. Cupuliferæ . 261. Q v e r c u s R o b u r L. 262. Corylus Avcllana L. Salicineæ Rich. f 263. S a 1 i x f r a g i 1 i s L. Findes plantet ved Kobbervig. Jeg opstiller den i Kata- logen, fordi den neppe er mere vildvoxende paa Ostlan- det, hvor den ved Kulturen nu er mere adspredt, og desuagtet bliver stadig ind fort i Katalogerne for Egne, hvor den neppe er mere spontan. 264. S. C a p r e a L. Ei sjelden, men dog ei overalt i Krattene. 265. S. a ti r i t a L. Hyppig selv i Bjergklofterne paa de skovlose Oer. Me- get smaabladet. 266. S. r e p e n s L. Slægtets almindeligste Art. Botanisk Reise. * 267. P o p u 1 u s tremula L. /? villosa. Koch. Lyn. TI. G. p. Almindelig selv paa de skovlose Qer, men her som buskformige graalaadne Varietet. Betnlineæ Ilich. 268. B e t u 1 a alba L. 269. B. pubescens Ehr. 270. B. n a n a L. Paa Aasene ved Storvatne paa Storoen. 271. Alnus incana DC. Sparsomt paa Storoen. Almindeligen paa Fastlandet, 272. A. g 1 u t i n o s a Gaertn. Stedse den dominerende Art i Skjærgaarden. My riceæ Rich. 273. Myrica Gale L. Almindelig paa Tormyrene. Coniferæ Juss . 274. Taxus baccata L. Ei hyppig; paa de skovklædte Oer. 275. Pinus sylvestris L. 276. Juniperus c o m m u n i s L. Ju ncagineæ Rick 277. S c h e u c z e r i a p a 1 u s t r i s L. Bommelen etc. 278. T r i g 1 o c h i n maritimum L. 279. T. p a 1 u s t r e L. Potameæ Juss. 280. Potamogeton sp. Storoen. 316 J. M. Norm a ii. Naiadeæ Link . 281. Z o s t e r a marina L. Typhaceæ Juss. 282. Sparganium simple x L. Kvaloerne. Storoen. 283. S. n a t a n s L. Meget almindelig. Or chide æ Juss. 284. 0 r c h i s Mo ri o L. (?) Et enkelt Exemplar, som synes at hore til denne Art, fandtes i fruktificerende Tilstand paa Kvaloerne. 285. 0. mas c ula L. Paa Karrnoen og Foseno. 286. G y m nadenia c o n o p s e a R. Br. 287. G. a l b i d a Rich. Paa Foseno. 288. P 1 a ta nthera bifolia Rich. Paa Storoen og Bominelen i Mængde, og der vel saa hyp- pig som den følgende. 289. P. chlorantha Custor. Gjennem det hele Gebét i stor Mængde. 290. Epipactis latifolia All. Paa Storoen og Kvaloerne. 291. L i s t e r a o v a t a Pi. Br. Nær Marmorgangen paa den østlige Side af Storoen. 292. L. c o r d a t a R. Br. Paa den sydvestlige Ende af Storoen og paa Bommelen saacs ganske enkelte Exemplarer. Ir i de æ Juss . 293. 1 r i s Pseu d-A c o r u s L. Paa Storoen og Kvaloerne samt Karrnoen. Botanisk Beise. \ O i i Asparag eæ Juss. f 294. Paris q v a d r i f o 1 i a L. Gaaer sandsynlig ud paa Oerne, da den fandtes saa nær- ved paa Fastlandet. 295. C o n v a 1 1 a r i a verticil lata L. Temmelig almindelig selv i Krattene paa de skovlose Oer. 296. C. m a j a i i s L. Meget almindelig. hvor der er lidt Ly. 297. Maianthemum b i f o 1 i u m DC. Liliaceæ DC. 298. A 1 1 i n m u r s i n u m L. En al' de almindeligste Planter gjennem det hele Gebét, hvorsomhelst der er noget Ly. 299. A. a r e n a r i o rn L. Sparsomt paa Storoen og Kvaloerne. 300. Narthecium ossifragu m Huds. Karakteerplante for Torvemyrene. Colcliica ceæ DC . 301. T o f j e 1 d i a b o r e a 1 i s Whlb. Paa Storoens Aase. Juncaceæ Bartl. 302. J u n c u s conglomeratus. Meget almindelig i Klipperifterne. 303. J. e f f u s n s L. 304. J. f i 1 i f o r rn i s L. 305. J. s t y g i u s L. Nær Peterteig paa Storoen. 306. J. s u p i n u s L. A fluitans. Mangler aldrig paa Torvemyrene. 318 J. M. Norman. 307. J. lamprocarpus Ehr. Meget almindeiig. 308. J. sqvarrosus L. Gjennem det hele Gebét almindeiig nær Stranden. 309. J. G e r a r d i Loisl. Danner store Enge nær ved eller paa den flade Strand. 310. J. bufo ni us L. 311. L u z ula ca mpestris I)C. /? congesta (L. multiflora /? congesta). Fornemmelig som Formen multiflora almindeiig. 312. L. maxima DC. Paa Hofteren og Kvaloerne i stor Mængde. 313. L. pilosa Willd. Paa de skovklædte Oer. Cyper acece Juss. 314. Rhyncospora alba Valil. Meget almindeiig paa Sumpene. 315. Heleocharis p a 1 u s t r i s R. Br. 316. S c i r p u s c æ s p i t o s u s L. 317. S. pauciflorus Lightfl 318. S. 1 a c u s t r i s L. 319. S. r u f u s Schrad. 320. Eriophorum alpinum L. Paa Karmoen og Storoen, men sjeldnere end de to andre. 321. E. vaginatum L. Gaaer ud paa de skovlose Oer. 322. E. 1 a t i f o 1 i u m Hoppe. Storoen. 323. E. augustifolium Roth. A. vulgare. Koch. S. F. G. p. 860. /? minus 1. c. Begge Former meget almindelige paa Torveforrnatjonen. Botanisk Reise. 319 324. C a r e x p u 1 i c a r i s L. Paa fugtige Lokaliteter en af Egnens almindeligste Cy- peraceer. 325. C. d i o i c a L. f 326. C. p a u c i fl o r a Lightf. Bernærkedes kun ved Jælsd men ei paa selve Skjærgaarden. 327. C. v u 1 p i n a L. Et Par Exemplarer paa Stranden paa Kvaloerne. 328. C. r e in o t a L. Paa Kvaloerne i Mængde. 329. C. 1 e p o r i n a L. /? argyroglochin (C. argyroglochin Hornem.) Paa Storoen og Kvaloerne. Varieteten paa sidste Sted’; 330. C. stellulata L. Af væsentlig Betvdning i Torvedannelsen. 331. C. canescens L. •p 332. C. maritima Miill. Kun paa Hjelmeland bemærket. 333. C. cæspitosa L. Bliver almindeligst inde i Fjordene. 334. C. v u 1 g a r i s Fr. Ingenlunde saa almindelig som paa Ostlandet. 335. C. 1 i m o s a L. 336. €. s a 1 i n a Wahlb. Jeg har ei bemærket den paa Storoen, hvor den er an- givet af Blytt. 337. C. p i 1 u 1 i f e r a L. Paa torre Lokaliteter den almindeligste Årt af Slæglen. 338. C. d i g i t a t a. » Meget sjelden. Bernærkedes kun paa Kvaloerne, og her fandtes klin nogle faa usselt udviklede Exemplarer. 339. C. p a n i c e a L, J. M. Norman. 320 340. C. g 1 a u c a Scop. Hist og lier. Karmoen, Bommelen. Mostero. 341. C. p a 1 1 e s c e n s L. 342. C. flava L. 343. C, 0 d e r i Ehr. 344. C. Homse h u c li i a n a Hoppe. Særdeles hyppig nær Strandbredden. 345. C. dis t a n s L. Jeg har kun fundet et enkelt Exemplar paa Bommelen. 346. C. b i n e r v i s Sm. Paa Storoen og Bommelen, men ei almindelig. Den voxer aldrig lige ved Stranden, men længere fjernet fra denne paa torre hedeagtige Steder, ofte i Udkanten af Skoven. 347. C. s y 1 v a t i c a L. Paa Kvaloerne og Storoen. paa hvilket sidste Sted den bemærkedes 400 — 500 Fod over Havspeilet. 348. C. ampullacea L. 349. C. s p. (f) Paa Storoen bemærkedes om et Vand i det Indre en stor Carex-Form, der var aldeles steril, men synes at maalte være C. paludosa eller riparia. 350. C. f i 1 i f o r m i s L. Hist og her i Våndet paa de storre Oer. G r a m i n e æ Juss. 351. Anthoxanthum o d o r a t u m L. 352. Alopecurus p r a t e n s i s L. Meget sjelden. 353. A. geniculatus L. Almindelig. 354. P h 1 e u m pratens c. Sjelden. Bommelen. Botanisk Reise. 321 255. Agrostis stolonifera L. 256. A. v u 1 g a r i s With. 257. A. c a n i n a L. Den almindeligste Art af Slægtet. 258. Calamagrostis epigeios Roth. Paa Kvaloerne og Storoen. 259. Phragmites communis. Omkring Våndene i det Indre af Storoen og Karmoen. 260. Aira cæspitosa L. 261. A. flexuosa L. Alminnelig i Skovene. 262. Holcus lanatus L. Overalt paa Engene. 263. H. m oil is L. Hist og ser. Paa Storoens Ostside i Mængde, men pletviis. 264. Digraphis arundinacea. Nær Stranden ofte i stor Mængde. 265. Avena pubescens L, 266. A. p r æ c o x Beauv, I den lose nogne Mold i Klippe - Fordybninger langs Stranden, selv paa de skovbare Oer. 267. Arrhenatherum elatius Mert. & Koch. Karmoen. Bommelen. Storoen. 26S. Triodia decnmbens Beauv. Særdeles hyppig i Udgangen af Fyrremarkerne og paa torre sterile Græsbakker. Ogsaa paa de skovbare Oer. 269. Melica nutans L. 270. Briza media L. 271. P o a annua L, 272. P. n e m o r a 1 i s. 273. P. f e r t i 1 i s Host. 274. P. t r i v i a 1 i s L. 21 322 J. M. Norman. 275. P. pratensis L. 276. G 1 y c e r i a f 1 u i t a n s R. Br. I Renderne paa de vaade Enge og selv i Torvestræk- ningerne ganske almindelig. 277. G. in a r i t i m a Mert & Koch. Paa Stranden den hyppigste Graminee. 278. Catabrosa aqvatica Beauv. Neppe almindelig. Bemærkedes kun paa Mosterd. 279. Dactylis glomerata L. 280. Cynosurus cristatus L. Ganske almindeligt Enggræs, men ei i stbrre selskabelige Masser. 281. Festuca ovina L. fi vivipara. Jeg kan ikke mindcs at have seet den anderledes end som Varieteten, der er stærkt sclskabeligt udbredt paa torre Terreins. 282. F. r u b r a L. F. a r e n a r i a. Koch G. FL p. 939. Meget almindelig, fornemmelig i den christiansandske Skjærgaard. 283. F. s y 1 v a t i c a Vill. I Fyrreskov paa Kvaloerne. 284. F. pratensis Huds. 285. Brachiopodium sylvaticum Roem, & Schult. I Krat paa Kvaloerne. 286. TriticumrepensL. 287. T. c a n i n u m L. Ostsiden af Storoen og Kvaloerne. 288. Ely mus ar enarius L. 289. L o 1 i u m p e r e n n e L. Karmoen. Botanisk Reise. 323 290. Nardus s t r i c t a L. Almindelig. Eqvisetaceæ. ? 291 . E q v i s e t u m arvenseL. Jeg har noteret den, men nærer Tvivl om det er rigfcigt. 292. E. s y 1 v a t i c u m L. Almindelig. 293. E. f 1 u v i a t i 1 e L. I storste Mængde omkring enkelte Yande. \ . Lycop odiaceæ . 294. Lyco podium Selago L. 295. L. inundatum L. Paa en Torvemyr i det Indre af Bommelen. 296. L. annotinum L. 297. L. a 1 p i n u m L. Paa en Aas nær Storvatne paa Storøen. 298. L. c 1 a v a t u m L. 299. Selaginella spinn losa Brann. Ganske almindelig i Græsset paa sumpige Steder og paa Aasene. Mar siliaceæ R . Rr. 300. Isoetes lacustris L. Ei sjelden omkring Yandene, paa hvis Bredder den er opskyllet. Ophi oglosseæ R . Rr. 301 .Botrychium Lunaria. Paa Karmoen. P olypodiaceæ, 302. Polypodium vulgare L, 303. P. PhegopterisL, 21* 324 J. M. Norman. 304. P. Dryopteris L. 305. W o o d s i a i I v e n s i s Br. 306. A s p i d i u m 0 r e o p t e r i s $w. I stor Mængde paa de skovklædte Oer, ogsaa undertiden paa de skovbare Lokaliteter. 307. Å. f i 1 i x mas Svv. 308. A. spinulosum $w. 309. A. a n g u 1 a r e. Kit. Herligt udvildet og i stor Mængde paa de skovklædte Oer lige til Oos. 310. Cystop teris fragilis Bernh. Sll.Asplenium f i I i x f o e m i n a. Bernh. 312. A. Trich omanes L. 313. A. v i r i d e Huds. Storoen flere Steder. Huglero. 3 1 4. A. Ruta ni u r a r i a L. Almindelig paa den bergensiske Skjærgaard, 315. A. septentrionale L. ? 316. A. Adianthum ni grum L. Jeg bemærkede den kun ved Neerstrand, men den maa sandsynlig findes paa de sydligere Oer af Gebétet, da Prof. Blytt har fundet den paa Stavangerfjordens Oer, 317. B lee h num Spicant Roth. En af Egnens almindeligste Bregner. 318. Pteris aqvilina L. ? 319. A 1 1 o s u r u s crispus Bernh. Jeg bemærkede den ei paa hele Skjærgaarden men kun paa det nærliggende Fastland. Hymenophylleæ. 320. Hymenophyllum Wilson i. Hook. Er af Prof. Blytt angivet for Huglero. 1 1 /7 1 j/cA'* Az/?/Z- //zZz 'TZsOtZ' Ayu/zzsZ y/hzzAz ■A. .. / ze/zzZ' 'JAf/JZ. vyi^szZ ' cA tZ7-Z: Azz-vA. >. /A / y i AzAazfo-ZiJA y - %-st . - z z z z z 1 j z — -£771- tZs/sTTT.-: d tcsrzsc-zz Zz 'fz-s z^uz^z-ZÅ Z z z z — ■ - \ z ZZ2- tZz/zns _ A $X*Z,' Z/Zy aZz- ar . z - z - //ti-; tzZm?/ i ZzAcd yA/AzCtdCt- . z z z <7. z z z z^c jy^zZZ. o Z/Z y zZfZzz^zyt ' , z z z — - -777-< æZn/ i- truszyyt /^zz/zi/zy. fS z y z - tzZttz/ \ n ZZt-m/ ZZzr/z ^Zzy 72//. £-<777147 Z^7 / ar m - z 'Z7z/ tzZ?n/ 5 ✓ • >7. X ^ ■?■ ' 'ynyyzyzzzy/z z.i/. — z z z , Z'' — z — — — - i z yUs?n< 1 ,f , '4 zZéLzyj zz y Z/Z z zcj. . .. z r z z z -771/. /zZvt?' /lZi>7 i/CyZzJt/y Z/Zl 44 i^tZS e Z ?Aay , zy-dtZC'/zyzZ.y^ze^ Z ZA z z z T/ZZrz. Å z yz- Zzz /cz/zz ^z ZA-J. z z z Z z z z X z „ /zZttz. S7 Cy Z~r y-OTi , -V Z <-' ZZzt i ■• ' r. Z/''Z r 4- Az^r Z z z, ■ , ■ysfr/^y z ? z z Z ør z ■ CJ ' /. / (iM1 Z>& ? '£{ my y/c ;,JdC /Uc-sn- ; zzZvrzz Z' z z dZsd^/AgsZZlZ , Z'£'t/7l*/t' y ^r t.J Z Z.J / / 77 ay. . « . ^^-r/yC j /^T^TTt^ 7Z Z/z-tz é 'ZZ>.rJ /evA #' C£777; z. 1 r yZsAmr, s Av aAtøoi^Zo' 91 4 Z‘y ør fadu II ZZcy c^6*7v ycoty . . Y S? ‘ZYlYZYY/rYY'-. ^OsC/CfYTf. YtYYi. A': fr fr fr iZs/zTl. 7 r, '•YtznYYfæyzYrZYfY Y^f (A. • (CjlYljZf \. ■ J fr ' ^ fr f / y\ YY^Yl ' yr/c ca y f f fr fr y , t C&YYlc'YJ lZ?'?Y€-Yl JYy). — J ,„,,,, - - - i n.øLiY?2r 'i.Z fe yl-C m ^*1 YZYYn flYl- Y.ff-?lyJ. — f fr fr fr YYZ . Yl. é*??l-. l'Å YYYYZY 7&€YfY.ZY?Y:YY&7YlY . fr — " f: fr / sT/Ts. Yl Cm Å | iz^/zsfiYt zzisft? f'A ALca/rltTs? ■■ .i-- <✓ Slr&SlA , fr — * \ fr fr ZYl '. ofzru. ?■ <'£as fj fr f fr f fr Yo/fie Yl-C?n. 1 r Z A ?Z€ ' i/AlY fse-^sYYYPZT . , . ^ f. f: -TYV: O^/zYi' f* Ay&?ZsfétZ YZYflYYY -y f — .-. - - ^\y-S y~\ — f: '7YU tZ-^TU ■ ,A ■r*? zy'cyyyTsJ. , . f — ~ — ! fr 'TYI-; Yl C?T?: i Botanisk Reise. 325 II. Taliel over de slorre Familiers og Familiegruppers Artsantals Qvotient af det samlede Anlal al' Karplanter. i: Ranunculaceæ Cruciferæ Viola rieæ Sileneæ Alsiueæ CaryophyllaceÆ Malvaceæ (i era niaceæ Leguminosæ Rosaceæ Onagrarieæ Crassulaceæ Saxifrageæ Umbelliferæ Cap rlfoliaeeæ Rubiaceæ Compositæ Erieineæ Pyrolaceæ Gentianeæ Roragineæ Personatæ3) Lnbiatæ Nuculiferæ1) Primulaceæ Polygoneæ Euphorbiaceæ Salicineæ Betulineæ Amentaceæ2) Conileræ Juncaceæ Orchideæ Cyperaeeæ Gramineæ Glumaceæ4) Polypodiaceæ Monocotyledoneæ Dicotyledoneæ Monocotyled. pha- nerogain. Cfq tt 25 05 3 a. 3 25 OO: 3 cr n ^ ;«=s 5. o C 2. 5 Vj rs Jq 25 3 3 Q > I EI CD >cfq -a 2 CD 5 sa r. o s "5 CD SD ,0,025 1 0,04 5 0,005 0,014 0.025 0,039 0,005 0,010 0,045 '0,063 0.008 0,008 0,014 0,007 0,042 0,024 0,024 0,009 0,009 0,028 0,038 0.012 0,028 0,068 0,005 0,012 0,089 10,008 0,003 |0,088 0,016 0,034 0,033 0,049 0.011 0,018 0.010 0,022 0,002 0,025 0,002 0,017 0,024 0,061 0,077 0,155 0,021 0,269 0,752 0,235 0,012 0,009 0,005 0,007 0,038 0,024 0,031 0,014 0,031 0,036 0.029 0,050 0,041 0,0120,008 0,018 0,017 0,031 0,021 0,0490,035 0,0040,005 0,010 0,014 0,049 0.049 0,0550,045 0,009 0,01 2(0,0 1 0 0,008 0,012 0,008 0,0100,005 0,019 0,032 0,035 0,007{0,004 0.006 0,012 0,01 1 0,01 1 0,078 0,097 0,008 0,004 0,010 0,014 0,035 0,033 0,048 0.013 0,019 0,002 0,005 0,0120,030 0,012(0,004 0,0260,035 0,007 0,003 0,0280,022 0,0240,027 0,0870.090 0,096 0,089 0,165 0,201 0,042 0,020 0,346 0,324 0,654 0,676 0,273 0,287 0,090 0,004 0,005 0,007 0,018 0.0039 0,032 0,032 0,043 0,014 0,022 0,005 0,016 0,003 0,020 0,004? 0,018 0,026 0,065 0,079 0,162 0.020 0,283 0,408 0,248 0,043 0,045 0,008 0,009 0,005 0,020 0,006 0,013 0,035 0,027 0,045 0,013 0,013 0,028 0,041 0,004 0,01 I 0,006 0,045 0,051 0,040 0,018 0,015 0,018 0,037 0,055 0,027 0,043 0,012 0,010 0,023 0,012 0,002 0,012 0,093 0,105 0,005 0,009 0,006 0,018 0.032 0,049 0,009 0,024 0,005 0,016 0,006 0,024 0,005 0,01 3 0,029 0,090 0,084 0, 1 88 0,028 0,313 0,687 0,266 0,016 0,010 0,010 0,1 16 0,037 0,018 0,035 0,030 0,045 0,086 0,005 0,015 0,035 0,010 0,010 0,045 0,005 0,081 0.035 0,010 0,010 0,010 0,020 0,014 0,016 0,002 0,033 0,012 0,045 0,006 0,029 0,023 0,094 0,100 0,223 0,025 0,324 0,676 0,273 0,055 0,056 0,007 0,021 0,048 0,069 0,028 0,021 0,014 0,014 0,069 0,007 0,117 0,034 0,014 0,005 0,007 0,035 0,034 0,005 0,007 0,020 0,014 0,056 0,010 0,066 0,005! 0,045 0,030 0,1 1 1 0,091 0,253 0,020 0,338 0,662 0,288 0.062 0,0147(0,021?) 0,076 0*062 0,048 1.103 0,062 0,290 0,014 0,317 0,684 0,283 326 J. M. Norman. Britannien. Skjærgaarden ' Skandinavien. 1 = 70 ^ - rjj Christiania Omegn. I centrale Al- 1 peegne. centrale llui- Ijelde. genuine Al- peflora. Monocolyledoncæ cryptogam. 0,034 0,073 0,036 0,034 0,047 0,051 0,051 0,034 Monochlamydcæ 0,089 0,092 0,078 0,091 0,089 0.082 0,096 0,090 Dichlamydeæ 0,641 0,562 0,592 0,627 0,599 0,411 0,565 0,565 Sympetaleæ 0,270 0,256 0,278 0,278 0,271 0,266 0,232 0,241 Dialypetaleæ 0,377 0,306 0,384 0,349 0,328 0,328 0,333 0,352 Corollifloiæ 0,130 0,113 0,134 0,138 0,126 0,105 0,081 0,080 Calycifloræ 0,340 0,311 0,331 0,320 0.303 0,305 0,283 0,297 Thalarnifloræ 0,171 0,139 0,197 0,168 0,169 0,184 0,232 0,193 Calycanthæ5) 0,140 0,144 0,144 0,141 0,138 0,162 0,151 0,166 Calycopetalæ6) 0,200 0,167 0,187 0,180 0,158 0,144 0,131 0,159 J) ” Labiatæ -f- Boragineæ (& Verbenacéæ.) 2) = Salicineæ + Betulineæ + riccæ. 3) = Rhinanthaeeæ -f- Antirrbineæ -f* Verbasceæ. 4) = Grainineæ + CYP eraceæ + Juncaceæ. 6) = Calycifloræ sympetaleæ. 8) = Calycifloræ dialypetaleæ. A n m. Beregningen af de ovenstaaende Qvotienter grunder sig paa Opregninger, der ere affattede efter de pag. 68 citerede Verker, og for Kjobenhavns Vedkommende efter Dreiers Flora excursoria llafniensis. Med Hensyn til Artsbegrændsningen har jeg, saavidt det var mig nuiligt, stræbt at tilveiebringe den nodvendige Eenhed ved i det Væsentlige at fblge Kochs og Fries’s Principer. Til Christianias Flora ere tilfoiede de siden Blytts Enumeratio inden Udgangen af 48 fundne nye Væxter. Hiera- eierne ere opstillede efter Fries's Monograpbie. De hos Babington op~ stillede Saliees ere noget reducerede. IV. Med Hensyn til Valget af de paa Tab. II. til Sam- menligning opstillede Gebéter, er det hele britiske forenede Kongerige foretrukket for Skotland, fordi det forstes Middel- Bredde, falder nærmere det kjobenhavnske Gebéts, end Skot- lands noget af de ovrige opstillede. Christianias ogKjoben- havns Gebéter have i Forhold til Skjærgaarden en for Sam- menligningen mere gunstig Beliggenhed. Gebétet for Chr i- Botanisk Beise. 327 stianias Flora, hvis Middelbredde rnaa lænkes lidt sydligere end selve» Christiania, og som derfor kun falder I idet nord- ligere end Skjærgaarden, kan med Hensyn til dets Bredde- Beliggenhed ganske vel paralleliseres med Skjærgaards-Gebélet, medens derimod det omtrent 4 Grader sydligere liggende Kjobenhavns Gebet er henlagt i et Isolherrnebelte, der nær- mer sig meget Skjærgaardens, men maaskee er noget koldere end dennes, thi Bergen, som, foruden at det ligger nordli- gere end Skjærgaards-Gebélet, hvad her mindre kommer i Belragtning, har en langt mere kontinental Situation end dette sidste, har dog samme aarlige Middeltemperatur som Kjobenhavn, omtrent 8° C. Saavel Kjobenhavns, som fornem- melig Christianias Klimat, adskiller sig meget fra Skjærgaar- dens ved deres mere kontinentale Karakteer, deres storre Differents mellern de aarlige Temperatur-Extremer, og sær- deles betydeligt mindre Regnmængde. I denne Henseende nærmer Vestkystens Klimat sig mere Britanniens, hvis nord- lige Deel ogsaa tilhorer omtrent det samme Isothermebelte. Men da Skjærgaarden ogsaa har en alpinsk Karakteer, for- tjener den ogsaa at sammenlignes med Alpeegne. Ved de centrale Alpeegnes Flora er meent alle de Karvæxter, som paa Dovre og i Vaage ere bemærkede mellern 1000 F. o. H. N. og Sneegrændsen, ved Hoi fjeldets derimod kun de, som ere bemærkede ovenfor Birkegrændsen. Men da lige saa lidt Hoi- fjeldets som den samlede AIpe-Flora kunne give noget fuld- komrnent reent Billede af den Alpeegnene udelukkende til- kommende og eiendommelige Vegetation, fordi denne i Vir- keligheden ganske overstemmes af en overveiende Majoritet, nemlig omtrent 70 af fra Lavlandet opsligende Væxter, hvis Udbredningsforholde ere saadanne, at de med mere Grund maa antages at tilhøre delte sidste, ere alle de egentlige Al- 4 pevæxter, nemlig de, hvis Udbredningscenlrum maa sættes J. M. Norman. mellern Sneegrændsen og Korngrændsen eller kun lidet under denne, samrnenstillede i en Art kunstig Flora, den genuine Aipeflora, hvis Hensigt altsaa skulde være i skarpere Træk at fremstille det Eiendommelige i de alpinske Vegetationsfor- holde. Af Tab. II vil man see, at Skjærgaardens Væxtforholde have for de forskjellige Familiers og Gruppers Vedkommende antaget et meget ulige Præg, idet disse snart stemme meest overeens med Breddebeltets kontinentale Egnes, snart med Isothermebeltets, snart med de ccntrale Alpeegnes ja endog med Hbifjeldets, og til andre Tider igjen med sydligere in- sulære Egnes, idet mange af disse Væxtgruppers Qvotient naaer i Skjasrgaarden sit Extrem, sit Maximuin eller Minimum, inden Omraadet af de her samrnenstillede Gebeter. Vestlandets extreme Naturforholde, dets forunderlige Sam- mensmelten af forskjellige Klimater, af arktiske og mellem- europæiske, af alpinske og insulære, alle disse Forholde have altsaa ikke alene aabenbaret sig i den samtidige Tilstedevæ- relse af enkelte Væxtarter, der ti I hore disse saa forskjellige Klimater, men ogsaa i Væxlgruppernes indbyrdes numeriske Proportioner. De kryptogame Monokotyler have sit Maximum i Skjær- gaarden, hvor de ere dobbelt saa slærkt repræsenterede som i Britanniens Flora, og et Par Procent stærkere end selv i Alpeegne, hvor deres Fremhersken mere synes at beroe paa Lavlandsarternes store Udbredningskredse og Opstigen i disse Egne, end paa nogen stærkere Optræden af eiendommelige Former; thi hverken stiger deres Qvotient paa Hoifjeldet og heller ikke er den storre i den genuine Aipeflora end selv i Britanniens. Iblandt de kryptogame Karplanter fortjene Po- lypodiaceerne storst Opmærksomhed, Disse have som bekjendt foruden et absolut Maximum i Tropernes fugtige Egne ogsaa Botanisk Reise. 329 et relativt i den kolde Zone, idet de tiltage i de insulære arktiske og i de nordlige subalpinske Egne, inedens de aftage noget paa Hoifjeldet. I Skjærgaarden ere de ogsaa stærkere repræsenterede end i de ovrige Gebéter, de udgjore her om- trent 4 g, bvorimod neppe mere end 2$ i Britannien, Skan- dinavien og paa Hoifjeldet. De phanerogame Monokotyler, som i det Hele laget til- tage baade mod Norden og paa Bjergene, fremstille i Skjær- gaardens Yegetation en Qvotient, der er næsten 4 g storre end Britanniens, 2J g storre end Kjobenhavns, og overgaaer Christianias paa samme Breddegrad , idet den fuldkommen stemmer overeens med de centrale Alpeegnes, men er lidt lavere end Hdifjeldets, det genuine Alpefloras og Skandina- viens. Glumaceernes Qvotient, der tiltager jævnt og stærkt i de koldere Egne, er mindre i Skjærgaarden end om Christi- ania, og stemmer næsten med Kjobenhavns, men er storre end i Britannien. Storst er den i den genuine Alpeflora, hvor i Glumaceerne udgjore 29 g, i Skjærgaarden derimod kun 16g^. Gramineerne tiltage ogsaa imod Nord og paa Bjergene, men kun i disses lavere Egne, ovenfor Birkegrændsen aftage de igjen, og i den genuine Alpeflora er dettes Qvotient endog lg^ lavere end i det langt sydligere Britanniens, i Skjærgaar- den staaer den kun tilbage for den samtlige Alpeflora, og er over 11 g hoiere end i det noget nordllgere liggende og me- get koldere Christiania-Gebét, saa at det næsten kunde synes, som om det koldere insulære Klimat befordrede dens Stigen. Med Cyperaceerne derimod forholder det sig noget anderledes, de tiltage baade mod Nord og paa Alperne, hvor de naae sit Maximum paa selve Hoifjeldet og ere stærkere fremtrædende i den genuine Alpeflora end selv i den samlede Alpeflora, inedens de derimodl Skjærgaarden ere svagere repræsenterede end i den kontinentale Christianiaegn og i det samtlige Skan- 330 J. M. Norman. dinavien. Iuncaceerne ligne Cyperaceerne deri, al de tillagt: stærkt og forholdsviis langt slærkere end disse i Alpeegnene, de ere dobbelt saa stærkt repræsenterede i disse som omkring Christiania, og naae sit Maximum paa Hoifjeldet og i den ge- nuine Alpedora, hvor deres Qvotient er dobbelt saa stor som i den samlede Alpeflora, men derimod afvige de fra Cypera- ceerne derved, at de ogsaa tiltage slærkt i Skjærgaarden, hvori denne stemmer med den samlede Alpeflora. Orchideernes Qvotient stemmer overeens i Skjærgaarden og Britannien. Gaae vi over til Dico tyl erne, fmde vi, at deres Qvotient naaer sil Minimum i Skjærgaarden, hvor den endog staaer tilbage for Hoifjeldets, som ellers staaer den nærmest. Den er saaledes over 3 -[} mindre end om Christiania, næsten 6j £ mindre end om Kjobenhavn, og ei langt fra 10 Procent mindre end i Britannien. Denne Dicotylernes Qvotients Synken be- roer paa, at Dichlarnyderne i det Hele tagel og bin nd L disse Thalamifloræ i Særdeleshed naae sit Minimum i Skjærgaarden. Med Hensyn til Thalamifloræ vise saaledes Hoifjeldet og Skjær- gaarden sig som diametrale Modsætninger , idet det forslo tæller deres Maximum, den sidste deres Minimum. Amentaceernes Qvotient er omtrent den samme i Skjær- gaarden som i Britannien og om Christiania, og noget hoiere end om Kjobenhavn, men ganske betydeligt lavere end i Al- peegnene, hvor den naaer sit Maximum paa Hoifjeldet og i den genuine Alpeflora, hvor den er 1^ Gang saa stor som i Skjærgaarden. Med Hensyn ti! Amentaceernes Familier ind- træffer det mærkelige Forhold, at i Skjærgaarden ere Betu- lineæ lige saa stærkt repræsenterede som Salicineæ, medens i Britannien de sidstes Qvotient er 11 Gange til saa stor som de forstes. Salicineæ have saaledes sit Minimum i Skjær- gaarden. Polygoneerne have sit Maximum i Skjærgaarden hvor de Botanisk Reise. 331 dog med Hensyn til Massen af Individer i det Hele taget spille en meget underordnet Rolle. Mangelen paa Boragineer er stærkt ioinefaldende, naar man botaniserer i Skjærgaarden, og hermed harmonerer fuld- kominen Familiens Artsqvotient , thi denne er endog mindre end i den samlede Alpeflora og stemmer forst med Hoiljel- dets. Ogsaa med Hensyn til Labiaterne vedligeholder Skjær- gaarden sin arktisk-alpinske Karakteer, skjont ei i fuldt saa paafaldende Grad som ligeover for den foregaaende Familie; Labiaternes Qvotient er mindre end om Christiania, ja selv mindre end i det samlede Skandinavien, og stemmer forst med den samlede Alpefloras. Begge disse Familier tilsammenlagne (Nuculiferæ) eie svagere repræsenterede i Skjærgaarden end iden samlede Alpeliora. Ericineæ synes ligesom Juncaceerne at naae sit Maximum paa Hoifjeldet, og desuden at tiltage no- get i de mere insulære Klimaler, i Skjærgaarden er dens Qvotient tre Gange saa stor som om Kjobenhavn. Gentianeæ naae sit Minimum i Skjærgaarden ligesom ogsaa Compositæ, som tiltage noget i de koldere Egne og her naae sit Maxi- mum i Alpeegnene, hvor de dog igjen aftage paa Hoifjeldet. Særdeles rig er Skjærgaarden paa Rosaceer. Disses Qvotient aftager fra Sletten og Syden paa Alperne og imod Norden, desuagtet er Skjærgaarden fuldkommen saa rig som Britan- nien, saaat denne Familiegruppe har inden de her sammen- stillede Gebeter sit Maximum i Skjærgaarden, et Forhold, sorn i hoi Grad udmærker dens Vegetation. Med Hensyn til de ogsaa mod Sneelinien aftagende nær beslægtede Leguininoser er Forholdet modsat, deres Qvotient er i Skjærgaarden lige saa lav som i Alpeegnene. Af Malvaceerne og Geraniaceerne, som begge ere urepræsenterede i den genuine Alpeflora og mangle i Hoifjeldets hoiere Regioner, ere de forste ogsaa forsvundne i dette Skjærgaardsgebét, hvorimod de sidstes 332 J. M. Norman. Qvotient staaer midt imellem Christianias og Kjobenhavns. Ranunculaceæ, Sileneæ og Cruciferæ, hvilke i disse Egne alle naae sit Maximum i Alpeegne og de to forste Familier paa Hdifjeldet, have samtlige sit Minimum i Skjærgaarden, hvilket er lavest nedsunket for Crucifererne, som ogsaa med Hensyn til Massen af Individer indtage en særdeles under- ordnet Plads i Skjærgaardens Vegetation. Onagrarieernes, Crassulaceernes og Umbelliferernes Qvotienter ere omtrent de samme i Skjærgaarden som om Christiania. — - Skjærgaar- den har nogle og femti Karvæxter eller omtrent 12 $, som mangle i Christianias Flora, af disse maa 11 ansees som al- pinske, hvoriinod de ovrige ere af en mere sydlig og littoral Herkomst. Dog naae nogle af de sidste lige til Grændsen for Christianias Gebét. Derimod har Skjærgaarden kun 10 Karvæxter eller 2,2$, alle af en mere sydlig Herkomst, hvilke mangle i hele den ostlige Halvdeel af den skandinaviske Halvo, som dog gaaer næsten 4 Breddegrader sydligere end Skjærgaards-Gebétet. Omtrent 6,2 $ (25 Arter) af Skjær- gaardens Karvæxter findes ikke i Danmark; over Halvdelen af disse ere alpinske, fire ere subarktiske, og de ovrige af en mere littoral og tildeels sydligere Herkomst. Med Britannien har Skjærgaarden storst Fællesskab , thi den tæller kun 5 Karvæxter, der ikke ere fundne i Britannien, og af disse ere de tre ikke almindelige i Skjærgaarden, hvori- mod af de 10 Arter, som den ikke deler med den ostlige * Deel af den skandinaviske Halvo, men hvilke alle den har til— fælleds med Britannien, flere hore til de i Skjærgaarden i storst Masse udbredte Væxter, og et Par af dem forekomme næsten ikke udenfor Britannien og Norges Vestkyst. Ligesaa paafaldende bliver Skjærgaardens Overeensstem- melse med Britannien ved begges fælleds negative Særegen- heder, hvilket findes fremstillet paa Tab, I. Botanisk Reise. 333 Man vil af denne see, at folgende Væxtcr mangle i Skjær- gaarden og i Britannien : Aconitum Lycoctonum, Hepatica tri- loba, Rannnculus polyanlhemos, Corydalis fabacea , Viola mi- rabilis, Acer platanoides, Pyrola chlorantha, Crepis tectorum, Inula salicina, Pinus Abies, Ca 11a palustris, Gagea lutea, Carex ericetorum og Struthiop teris germ an i ca. Alnus incana, som er rnærkeligt sjelden i Skjærgaarden, mangler aldeles i Britannien. Fremdeles mangle folgende i Skjærgaarden og i Irland, medens de ogsaa for en storre Deel ere mindre almindelige eller særdeles sjeldne i England og Skottland, nemlig: Myo- surus minimus, Actæa spicata, Turritis glabra, Lychnis Vis- caria, Silene nutans, Astragalus glycyphyllus (?), Scleranthus perennis, Libanotis montana, Thysselinum palustre, Lonicera Xylosteum, Artemisia campestris, Campanula persicifolia, Echi- nospermum Lappula, Anchusa officinalis, Asperugo procum- bens, Cuscuta europæa, Verbascum nigrum, Veronica spicata, Ajuga pyramidalis, DaphneMezereum, Scirpus sylvaticus, Phleum Boehmeri og Hierochloa borealis. Atter andre, som mangle i Skjærgaarden, fmdes vel baade i Irland og i England eller Skotland, men ere dog i det Hele taget meget sjeldne i Bri- tannien. Iblandt disse kunne nævnes: Sisymbrium Sophia, Se- dum album, Chrysosplenium allernifolium, Centaurea Jacea m.fl. Alle de her nævnte Væxter, som mangle eller ere sjeldne i Skjærgaarden og Britannien, hore for den storre Deel til de almindeligste om Christiania, fmdes i det osllige Skandi- navien og paa to nær i Finland, ligesom de uden Undtagelse forekomme i Tydskland og for det Meste lige nede i dets sydligste Strog, hvor de ei sjelden holde til i de lavere Bjerg- egne, hvorimod tre (Struthiopteris germanica, Hierochloa borealis og Pyrola chlorantha) ganske mangle i Frankrige og 334 J* M. N onna n. flere ere blevne sjeldne og mangle sandsynligviis ogsaa ganske i Kystdistriklerne. Da nu Britannien — og Irland tillige — har Bjerge, der ere fuldkommen (!) hoie nok, til at de nævnte Yæxter kunne forekomme paa denne Breddegrad eller i dette Isothermebelle, maa Aarsagen til, at disse Væxter, som have saa store Ud- bredningskredse, mangle eller ere sjeldne i hine Egne og i Skjærgaarden, være den, at de ere af en mere kontinental Karakteer, og ikke taale det stærkt udtalte insulære Klimats Særegenheder. Den overveiende store Masse af Skjærgaardens Yæxter ere saadanne, der have særdeles store Voxekredse og saa- ledes taale meget betydelige klimatiske Dilferentser, og derfor ogsaa have kunnet udbrede sig under de her raadende hoist særegne klimatiske Forholde. Sammenligner man saaledes Skjærgaarden og del samlede Skandinavien med det arktiske Amerika, vil man finde, at, omendskjondt Fællesskabet mellem begge Halvkugler tiltager de nordlige Egne og paa Bjergene, saa har dog Skjærgaarden, uagtet den ligger i Skandinaviens varmeste Isothermebelte og neppe har 5£ af subarktiske og alpinske Væxter, dog 48 8 af sine Yæxter tilfælleds med det arktiske Amerika, medens det samlede Skandinavien kun har 33 ^ tilfælleds med samrne, altsaa 15 ^ mi *aapu Skjærgaardens Vegetation sammenlignet med de Gebétcrs, som maa antages at ligne den meest, udmærker sig altsaa hovedsagelig ved, at Monokoty- ledoneerne, (de kryptogarne medregnede), de kryplogame Karplanter, Polypodiaceæ, Polygoneæ og Rosaceæ her naae et relativt Ma.ximum, medens Juncaceæ, Gramineæ og Ericineæ ere stærkere repræsenterede end i Breddegradens og Isolher- Botanisk Reise. inebeltets Lavlandsfloraer, og- fremdeles ved , at Thalamifloræ, Ranunculaceæ, Cruciferæ, Silencæ, Compositæ, Genlianeæ og Salicineæ i Skjærgaarden synke ned til et relativt Minimum, medens at Dicolyledoneæ, Dicldamydeæ, Boragineæ, Labiatæ, Nuculiferæ, Malvaceæ og Leguminosæ ere svagere repræsen- terede end i Breddegradens og Isothermens Lavlandsfloraer. Medens dens fleste Væxter hore til den kolde tempere- rede Zones meest vulgære, udmærker den sig dog ved Til- stedeværelsen af flere alpinske, der gaae Sige ned til Havets Niveau, nogle subarkliske som: Silene rupestris og Carex salina, og flere mellemeuropæiske fornemmelig littorale og lavt subalpinske. Iblandt den Mængde af for Breddegraden sædvanlige og stærkt udbredte Væxter, som den mangler, ere Granen, Lon- træet, Trollius europæus, Lych nis Viscaria, Arenaria serpyl- lifolia, Tussilago Farfara, Rhamnus catharticus, Lonicera Xy- losteum, Solanuin Dulcamara, Salix pentandra og nigricans, flere af de almindeligste Boragineer og Labiater, Primula offi- cinalis og Hierochloa borealis nogle af de mærkeligste. Nyt Magazin for Naturvidenskaberne. 8de Binds 4de Hefte. XI. Det errafiske Phænomen paa Rigsgrøndsen. Af J. C. Hor bye. Allerede forlængesiden og saa al sige paa Forhaand dannede man sig den Mening om dette Phænomens Gang i vort Nor- den, at Mærkerne efter samme maatle befindes at radiere fra Skandinaviens hoieste Centralmasser ud mod de forskjellige Himmelegne. Denne Mening bragtes allerede paa Bane i den Sefstromske Theori, og har ogsaa virkeligen faaet Stolte i en stor Deel af de hidtil bekjendte Iagttagelser; idetmindste de, der ere udforte langs Kysterne saavel af Skandinavien som det nordlige Finland, have i det Hele givet Resultater, der ere hiin Antagelse gunstige» Det er derfor blevet en stere- otyp Sats i Geologierne, at den Kraft, der udspredte Blok- kene, „udgik fra de skandinaviske Alpers Kamme,“ at Frik- tionsstriberne „have Kjolenfjeldene til Middelpunkt“ o. s. v. — Imidlertid bliver det dog nu mere og mere klart, at det selv 22 J. C. Horbye. endnii er altfor tidligt at tillægge hine Resultater af Iagtta- gelserne en saa stor Almindelighed, og efter dem construere bestemte Regler, der skulle gjælde over hele Skandinavien. Allerede de forhaanden værende Iagttagelser fra Halvoens Indland vise flere Enkeltheder, der vanskeligen lade sig for- ene med hiin almindelige Antagelse, at et eneste radierende Stribesystem er herskende over hele Halvoen, ei at tale om, at medens Nogles Iagttagelser f. Ex, fra det nordligste Norge bestyrke hiin Mening, ere Andre i den samme Deel af Lan- det komne til et modsat Resultat, og tale endog om Spids- bergen som Friktionsmassernes Udgangspunkt. Sagen er nemlig, at hvor talrige Iagttagelser man end allerede har, forncmmeligen fra Dalene og Kyslerne, ere de dog ikke paa langt nær endnu tilslrækkeligc til, at man af dem skulde kunne udlede en almindelig Lov for Retningen af den Bevæ- gelse, hvorom her er Tale, skjont dette dog er det forste Sporgsmaal, som her opstaaer, og derhos det letteste, fordi det maa kunne besvares ved Observationer alene; men disse er det netop som mangle, og fbrst ved en Sammenstillen af Observationer fra den slorste Deel af Skandinavien vil det blive muligt at opgjore Meningerne i denne Sag. Som et ikke ganske uvæsentligt Bidrag hertil lor jeg ansee de i detFolgende meddeelte Iagttagelser, deels fordi de give Oplysning om Forholdene paa en henimod 20 Mile lang Linie, hvorfra man hidtil Lidet vidste denne Sag vedkommende, deels fordi de virkelig indeholde noget Nyt, forsaavidt de ganske bestemt vise, at den oven berorte Mening er uhold- bar i den Udstrækning, hvori den hidtil er tagen. Ligesom de Fleste have gjort, vil ogsaa jeg sætte Frik- tionsmærkerne i Forbindelse med Rullestenenes Udbredelse, og jeg troer saa meget heller at kunne gjore dette, som jeg har det Kjcndskab tii Fjeldgrundens petrographiske Beskaf- Det erratiske Phænomeu paa Rigsgrændsen. 339 fenhed paa de angjældende Strog af Norge, der er nodven- d i o t til rigtigen at kunne vurdere Rullestenenes Forekomst. Begge Slags Observationer supplere og forklare hinanden gjensidigen og kunne ikke adskilles uden Skade for det sam- lede Resultat. a. Erratiske Masser. Ved dette Udtryk vil jeg betegne de Masser, der enten ere „rullede,“ eller hvis pelrographiske Art dog tydeligt be- viser, at de stamme fra en ganske anden Fjeldgrund end den, hvorpaa de nu hvile. Fra disse erratiske Masser vil jeg der- imod her have skarpt adskilte de i Almindelighed meget store og temmelig skarpkantede Klippestykker, de egentlige „Blokke“, „Jordstene,“ hvoraf der paa nogle Strog af den her forelig- gende Strækning findes umaadelige Masser; skjont vistnok ogsaa en Deel af disse ere flyttede fra deres oprindelige Leiested, bor de dog indtil videre holdes adskilte fra de egentlige Rullestene, da det idetmindste her i Egnen af Alt synes klart, at de hverken have tilbagelagt lang Vei, eller ere transporlerede paa samme Tid og Maade, som de rullede og langsveisfra tilforte Masser, for hvilke det alinindelige Udtryk „erratiske“ eller Rullestene synes mig betegnende1). — Mine Iagttagelser begynde i den nordlige Deel a f Trysil. Allerede af Nyt Mag. for Naturv. Bd. II. er det bekjendt, at D Da en Adskillelse her er nodvendig, var det onskeligt, at man ene- des om aldrig at betegne de afslebne og rullede Stene ved Ud- trykket „Blokke,“ som med Rette kun anvendes paa de storre og skarpkantede Klippestykker. Formeentligen er det nemlig ifolge Sprogbrugen netop den raae og endnu upaavirkede Form, som er det Væsentlige ved en „Rlok“ af hvilkensornhelst Materie. 22* 340 J. C. Hdrbye. delte Præstegjeld har Liclet af egentlige Friklionsmærker at opvise, medens der derimod fiudes endeel erratiske Masser: Porphyrer, tildeels lige Elfdalens, rode Conglomerater samt Gronstene; skjont der ved Soen Store Engern er Tegn til, at der i Dalbunden har fundel Sted en Transport af Sand og Blokke udad Dalen, altsaa fra Nord, er det dog med Hensyn til de nævnte RuIIeslenes Forekomst her temmelig sikkert, at idetmindste nogle af dem ikke kunne være komne fra Nord. Nordligt ved Blaksjoen paa Hoifjeldet mellem Trysil og Fæmun anstaaer overst i det Pas, man her har at passere, en Afleining Kalksteen, hvoraf Blokke ere spredte om paa Fjeldet sondenfor, især i stor Mængde nær under Passet. Den lange og skraae Fjeldside i Nord for Passet derimod er lige- som reenfeiet og aldeles fri for Blokke, navnligen findes li- gesaalidt her som videre mod Nord en eneste Kalkhlok af Bjergarten i Passet. — Vel ere disse Blokke hverken komne langveisfra eller egentlige Rullestene; men da jeg her i Eg- nen ingen andre Mærker af en Blokkeflytning har seet, vin- der dog Observationen i Betydning som et sikkert Beviis for, at idetmindste her, sydligt ved Fæmun, en Flytning mod Syd har fundet Sted. Paa hele den Strækning, der ligger mellem Rigsgrænd- sen og Soerne Fæmun og Feragen, ja end Iængere mod Nord, fandt jeg næsten de samme Arter af Rullestene, som findes i Trysil, alle ganske fremmede her paa Stedet. Sjeldnest træf- fer man smaa Stykker af Gronsteen; noget hyppigere ere Por- phyrerne, oftest med en Grundrnasse af brunrod Helleflint; især ved Drevsjdmoen Iræffer man Porphyrer, undertiden i Stykker af en Favns Gjennemsnit. Mod Nord blive de sjeld- nere og staae overalt i Antal langt tilbage for Sandslenene og Conglomeraterne, hvoraf man i enhver Egn her kan vente at sidde paa nogle. Saavel de fdrstnævnte som Bindemidlet Det erratiske Phænomen paa Rigsgrændsen. v 341 i de sidste bestaaer af en lys eller mork rod Qvarts-Sand- steen, finkornig og- oftest særdeles haard og fast. Disse Con- glulinater have allid en meget titrundet Form og findes lige til det Overste af Fjeldene; deres Farve udpeger dem strax blandt de graae Blokke af Egnens egne Bjergarter, blandt hvilke de forekomme enkeltviis adspredle. De ere altsaa i egentlig Forstand erratiske. Ved Sporgsrnaalet om disse Rullestenes Hjemstavn kan paa norsk Side kun Roragens og Rendals-Solens Congluti- natfeldt komme i Betraglning. Men som det af det Folgende vil kunne sees, ere det forstnævnte Feldts Bjergarter saa al- deles forskjellige fra de fremmede Hullestene, hvis Hjem vi her skulle efterspore, at det ikke er fornodent at tale videre om delte Feldt. Deriinod finder vel nogen Lighed Sted mel- Iem Conglomeraterne, som ere spredte om ved Fæmun og dem, som anstsaae paa Rendals-Solen ; men Solens lose og leeragtige Sandsteen derimod er saa forskjellig fra de qvarts- haarde Rullestene ved Fæmun, at de aldrig kunne forvexles med disse. Da desuden de tilsigtede Conglutinater langs Rigsgrændsen findes omspredte mange Mile nordenfor Fæinun, rnaalle de, ifald de staminede fra de nævnte Feldt, være trans- porterede paa engang i modsatte Retninger, mod Nord lige til Thydalen, mod Syd udover hele Trysil. Hertil kommer, at begge de nævnte Conglutinatfeldt tilsaminen ere af saa ubetydelig Udstrækning, at det vanskeligt kan skjonnes, hvor- ledes de skulde kunne have afgivet Material nok til alle de Rullestene, der forekomme paa en Strækning af henved 10 Mile fra Syd mod Nord. — Jeg er derfor overbeviist om, at de lose Masser af Conglutinater paa Stroget af Rigsgrændsen her aldeles ikke kunne være tilforte fra norsk Side, oor ie V. 6. V. 6f. Y. 61 S. 51. co "73 >V. 8. Granaasfjeld . V. Lillefjeld V. ug. Qvænlifjeld V. 5f. Det sees heraf, at paa den 15 Mile lange Linie paa selve Rigsgrændsen, som de tre lorste Grupper af lagttagelscr omfatte, belober sigden indbyrdes Afvigelse mellem de nor- male Striber i det Hele kun til een Compastime, og denne Af- vigelse er ingenlunde af den Art, at den lader slutte til et System af divergerende eller „stjerneformigt udstraalende* Striber. Rettere kan man derimod med Durocher betragte saa- danne Strog som store Bælter, inden hvilke netop det Mod- satte , et parallelt Stribestrog er herskende. Dog bliver den normale Retning, som jeg har fundet i et meget hoitNiveau, 24 370 J. C. Horbye. langt mere vestlig end den, som Durocher, rigtignok i la- vere Egne, fandt længere mod N.V., og som han angiver som den midlere i sin Zone: Roros-Trondhjem, nemlig V. 40° N. Hvad jeg betragter som Hovedresultatet af disse Iaglta- gelser, at nemlig det afskurende og polerende Material i denne Deel af Halvoen og selv paa og ostenfor Rigsgrændsen har bevæget sig mod Vest, er vistnok uventet, og ikke mindre paafaldende er en af delte Resultats nærmeste Conseqvenser, den nemlig, at Masserne for fra Ost at kunne naae Rigs- grændsen have, tildeels maattet bevæge sig opad mod Ter- rænets naturlige Hældning; især mærkelig er Bevægelsen fra o de lave Egne om Soen An i Jamtland opad mod Grændse- fjeldene. Det er derfor maaskee ikke overflodigt at minde om, at mine Iagttagelser i denne Henseende ikke staae ganske ene. Af Magaz. for Naturv. Ilte Bind sees del nemlig, at allerede forend Friklionsmærkerne hertil lands endnu havde vakt Op- mærksomheden , kom Pro f. Keilhau til det Resultat, at rnelleni den 64de og 65de Breddegrad maatte Blokke af svenske Bjergarter være flyttede mod Vest over Rigsgrændsen: alle- rede i 1841 fandt han Stribestrog mod N.V. at være herskende paa Kysten af Nordland: af Cand. Suhrlands Iagttagelser (Ma- nuskr.) i Vefsen i Nordland sees, at Stribernes Retning er vestlig ned gjennem hele Vefsens Dal, og et lignende Stribestrog have ogsaa Siljestrom og Durocher fundet i Vest for Rigs- grændsen. — Ved Siden af det oven anforte Hovedresultat maa det i denne Recapilulation dog ikke forbigaaes, at der paa en kort Strækning i den sydligste Deel af den undersogte Linie fmdes tydelige Spoer af en Biokketransport mod Syd; om disse fremsattes oven den Formodning, al de henhore til det store System af sydgaaende Mærker, der er herskende over hele det sondenfjeldske Norge, og de antyde isaafald, at dette Sy- Det erratiske Phænomen paa Rigsgrændsen. 371 stems oslligste Grændse falder etsteds ved den sydlige Deel af Soen Fæmun. 3. I den nordlige Deel af vor Strækning forekomme Krydsstriber med henimod en ret Yinkels Divergens. Yed disse krydsende Slriber gjordes oven oprnærksom paa For- holde, der synes at tilstede en indbyrdes Aldersbestemmelse inellem dem. 4. Friktionsstriberne optræde paa dette Strog af Halv- oen ligesaa tydeligt udprægede i 4500 Fods Hbide over Havet som nogelsteds i Dalene. — At nu det store Agens, som frembragte de her omhand- lede Phænornener, i vort Norden ikke var compakte og lang- somt fremglidende Iismasser, have saa Mange sbgt at bevise, idet de med Pennen have sonderlernmet Phænomenet og i dybeste Detail beskrevet Omstændighederne ved saa at sige hver enkelt Stribes Optræden. Vistnok kunde lignende Be- viser hentes ogsaa fra den af mig bereiste Strækning, skjont Mærkerne her i Regelen ikke optræde saaledes en gros som i et lavere Niveau; men jeg vil i dets Sted heller beraabe mig paa det Totalindtryk, man faaer ved Synet af Friktionens Yirkninger, og som uvilkaarligen fremkalder Forestillingen om, at det var et mægtigt Fluidum og intet Andet, som kunde tildanne Klipperne netop paa den Maade, som skeet er. Allerede ved forste Blik tinde vi i den eiendommelige Form, hvorunder de afskurede Klippepartier optræde, noget Bekjendt, og jeg mener vi Alle deri gjenkjende netop de samme Spoer, som vældigt fremfarende Vandmasser pleie at eflerlade sig, og som mindre egne sig for en detailleret Beskrivelse, men maae sees med egne Oine. Det er delte forste og umiddel- bare Indlryk af det hele Phænomen, som jeg beraaber mig paa, og som jeg troer ikke kan bedrage; jeg mener, at det hos Enhver forst og fremst fremkalder Tanken om et plastisk 24* 9 372 J. C. II 6 r bye. og med rivende Hurtighed fremstyrtende Agens, og ingen- lunde om en eneste compakt og uboielig Gletscherkolos, — Desuden gjælder det i fortrinlig Grad om flere Punkter af den os foreliggende Strækning, at Forholdet mellem de „nor- male“ Mærker paa fri t liggende Hoider og de „laterale“ eller underordnede paa Fjeldsiderne og i de lavere Strog fordrer Antagelsen af, at indbyrdes Bevægelighed i meget hoi Grad maa have fundet Sted mellem de enkelte Dele, der tilsammen dannede det hele Friktionsmaterial. Især med den interes- sante Række af Mærker for Oie, der findes i Nord og Syd for Neoien (Pag. 356), behover man saa meget mindre at tage i Betænkning her at afvise Gletschertheorien, som en af dens ivrigste Forfegtere selv har erklæret, at den dog ikke overalt kan bringes i Anvendelse. — c. Anhang om Bedækningsmasser. Yed Undersogelsen af Rullestenenes Udbredelse og Mær- kerne efter deres Fart ved Fæmun kan det ikke undgaaes med det Samme at lægge Mærke til ogsaa et andet Phænomen, som her ideligt paatrænger sig Iagttagelsen ; da begge Arter optræde sammen, og Andre desuden have behandlet dem i Forbindelse med hinanden, vil det derfor forhaabentligen und- skyldes, at jeg til de allerede anforte Iagltagelser endnu foier nogle andre, som strengt taget vel ikke burde have Plads linder samme almindelige Overskrift som hine. — Al de fol- gende Bemærkninger fremsætles som et eget Anhang til de forrige og adskilte fra Alt, hvad der vedkommer de egentlige Rullestene og Friktionsmærkerne, skeer vistnok med fuld Ret, uagtet jeg paa den anden Side ikke er istand til atter at for- ene de angjældende Deposita, idetmindste ikke de mærkeligste Det erratiske Phænomen paa Rigsgrændsen. 373 blandt dom, mod nogen anden bestemt Epoche; jeg faaer saaledes sætte dom i Diluviernes rummelige Kategori, hvor- under Friktionsvæsenel vel ikke tor henfores, saalænge man endnu ikke er enig om dets Oprindelse. — Foruden Rulleslene og andre lose Masser af ganske al- mindelig Art findes om Rigsgrændsen ved Færnun andre Be- dækningor, der paa Grund af deres Mægtiglied og andre Ei- endommeligheder ere Omtale værd. Allerede forhen er det anfort, at der hor fmdos en god Deel af fremmede Rullestene; men som Bedækningsmaterial betragtode er Antallet af dem ubetydeligt, ja ganske forsvindende, naar de sammenlignes med de andre Masser, der udmærke Egnen i Ost for Færnun. Her er ikke Tale om alinindelige lose Steno, de saakaldte Kup- pelstene, som jo paa hvilkelsomhelst Sted udgjore en storre eller mindre Deel af de lose Jordbedækninger, endnu mindre om egentlige Rullestene; her sigtes derimod til skarpkantede og ligesom nyligen losbrudle Stene, egentlige Blokke, Klip- pefragmenter ofte af forbausende Storrelse, der paa store Strækninger udgjore fast det eneste synlige Bedækningsmate- rial over Fjeldgrunden. De bestaae alle af den samme eller en lignende Qvartsbjergart som den, der er den herskende om Rigsgrændsen, saa det baade af deres petrographiske Art og ydre Form lader sig slutte, at de ikke ere flvttede lang- veisfra, ja nogle af dem synes endog slet ikke at være fly t— lede fra deres Plads i Skiktrækkerne , uden forsaavidt som de ere losbrudte og berovede den oprindelige Sammenhæng med den faste Fjeldgrund. Et nfiærkeligt Phamomen ved disse Blokkemasser er deres Gruppering i Egge eller Rygge, og jeg troer med Sikkerhed at kunne henfore Blokker-yggene i disse Egne til to forskjel- lige Slags, hvovaf det ene og mindst vigtige vistnok ikke er 374 J. C. Ho r bye. en Diluvialdannelse, men det kan dog i Forbigaaende berores i denne Forbindelse. Man seer nemlig paa sine Steder lineære Anhobninger a f ganske skarpe Blokke, der for storste Delen synes endnu at ligge netop i den samme Stilling, Blok ved Blok, Skikt ved Skikt, som man kan antage, at de oprindeligen have havt. Undertiden lykkes det ligesom at overraske Naturen under den Operation, hvorved den danner disse Blokkerækker, idet man under eller blandt dem kan faae see de faste Skikter stikke frem i en Stilling, der virkelig er mere eller min- dre conform med Blokkenes Beliggenhed, og i saadanne i Tilfælde overbeviser man sig let om, at dette Slags Rækker af Blokke har sin Oprindelse fra Skikter, som ere styrtede i Ruiner paa deres oprindelige Leiested. Paa Fjeldsider, hvor de faste Skikter have en temmelig horizontal Beliggenhed, linder dette især Sted, uden at man kan tilskrive Lagenes Stilling, Forvitring eller Andet deslige Grunden til Sonder- delingen. Ved det andet og meest mærkelige Slags af disse Blok- kesamlinger savner man al indbyrdes Regelmæssighed i Be- liggenheden af de enkelte Blokke, men det hele Ensemble af dem danner saadanne „Egge,“ som man andetsteds hyppigen seer bestaaende af Sand og mindre Rullestene; de Egge, hvorom her tales, bestaae derimod af lutter Blokke af ofte hele Fav- nes Tværmaal, sammendyngede til langstrakte, fra 20 til 40 Fod hoie Rygge, der snart efler rette, snart efter boiede Li- nier fortsælte paa en længere Strækning. Snart ere flere indbyrdes parallele, snart Iobe de i forskjellige Retninger; den oslvestlige Retning, hvorvel ikke ganske alinindelig, er dog meget hyppig. Fremmede Rullestene sees ikke blandt dem. Da disse Blokkerygge, hvor de optræde, ere meget tal- Det erratiske Phænomen paa Rigsgrændsen. 375 rige, den ene ved Siden af eller lige mod den anden, og des- uden besta ae af Blokke a f betydelig Slérreise, saa er det let begribeligt, at de i flere Henseender have stor Indflydelse paa Landskabets Charakter i Almindelighed. Saaledes er til Ex» den Indflydelse, de have paa Yasdragene i disse ofte saa flade Egne, aldeles afgjorende; de bevirke Dannelsen af talrige Smaasder, de bestemme disses Omrids samt Vasdragenes Ret- ning i det Mindre; som lange og smale Halvoer skyde de ud i Soerne, og ere ofte paaveie til at dele disse i to og saa- ledes forbinde den ene Bred med den anden ved en naturlig Bro, mægtige nok til undertiden endog at blive betegnede paa Landkarterne» Det er paa denne Maade, at enkelte Strog om Rigsgrændsen her blive ikke alene de meest uveisomme i vort Land, men endog absolut ufremkommelige i almindelig Forstand. De talrige i Yest for Vonsjoen beliggende Srnaa- kjern, „Kratlkjonnenai), have saaledes, for at nævneetExem- pel, kun disse Egge at takke for deres Tilværelse; uden dem vilde de tilhobe have været forenede med Vonsjoen. Det ene af disse Kjern yder det sjeldne Skue af en ikke ubetydelig Vandsamling, et knapt Bossemaal (Blokkeryggens Mægtighed) fjernet fra en storre Indso, og dog beliggende 2QFod hoiere end denne. Meest paafaldende i denne Henseende er dog disse Barrierers Virkning ved den ovre Deel af Elven Roa, fornem- melig paa dennes sydlige Side, hvor Ryggene indtage saa- godtsom det hele Terræn; en Vandring gjennem denne Trakt bestaaer derfor kun i en idelig Klatren op- og nedad Voldene, som fordi Blokkene her ikke altid ere af storste Slags, have *) Den hvislende L-lyd, som hores ogsaa i denne Deel af Landet, be- tegnes rettere ved „tl“ end ved et blot „t“ eller „ll“; disse sidste Betegnelscsmaader ere stridende mod Udtalen og formeentligcn og- saa mod Etymologien, f. Ex. i Karternes „Vellbu“ istedelfor Vetlbu (Yeslebu)» 376 J. C. Hor bye. et Mosdække, ja undertiden endog bære Skov, saa man ide- ligt er udsat for at styrte i de skjulte Mellemrum mellem dem. Istedetfor en Elv har man her egentlig kun en Række af tal— rige Indsoer, adskilte fra hverandre ved Egge og forbundne ved mellemliggende Elvdrag af forholdsviis ubetydelig Længde. Indsoerne („Haaerne“) ere her Hovedsagen, selve Elven kun noget Underordnet. Naar nu hertil kommer, at disse Haaer ikke altid have deres længste Udstrækning parallel med Elven eller Vasdragets Hovedretning, og at de atter udskyde Arme eller Filialer til Siderne — Alt en Folge af Eggenes Be- liggenhed, — saa fremkommer herved mellem Vand og Land ligesom en Strid om Herredommet, en Indgriben af det ene i det andet, der sikkert er hoist sjelden i et norsk Fjeldland- skab. I Mangel af Detailkart kan det Kartet vedfoiede Rids give en omtrentlig Forestilling om det Parti af Yasdraget, der ligger nærmest Rogen, saaledes som det under Juli Maa- neds Vandstand viste sig fra Fjeldet sydligt ved Rogsvigen. I det skovdækkede Sletteland mellem Soerne Flotningen og Store Skjervagen, Begyndelsen af det store Basin, der hælder ned mod Idre, finder man ogsaa den rækkeformige Anordning af Blokkene, men i en langt mindre Maalestok, da den her kun formaaer at gjore Terrænet svagt men tæt bolget; paa Sleder, hvor Skovbrand havde blottet Grunden, overbeviste jeg mig om, at de smaa langstrakte Hoie her hid— rore fra 5 til 10 Fod hoie Steenure, og det er sandsynligt, at Undergrunden paa storste Delen af dette vidtstrakte Sletteland bestaaer alene af Blokke. — Dog ikke overalt er Blokkenes Fordeling regelret; paa de fleste Steder, hvor de forekomme, ere de ganske regel- lost sammenstuvede til endelose Steenure, ikke alene ved Fjel— denes Fod, men ogsaa langt fra disse paa aabent Sletteland. Det er umuligt at beskrive, hvorledes til Ex. Strækningen mel- Det erratiske Phænomen paa Rigsgrændsen. 377 s lem Vonsjoen og Skjebrufjeld i denne Henseende seer ud, naar man fra en Hoide, saasom fra Vonsjogusten , overseer en storre Strækning, hvor hver eneste Plet af Lavlandet er bedækket enten afVand eller af Millioner nogne Klippeblokke, dannende een uafbrudt Ur ; man kan ikke tænke sig et fæiere Billede paa Odelæggclse og Livloshed, end hvad man her har for Oie. Af dette Blokkenes „Felsenmeer“ dukke de enkelte Fjeldhoider iveiret som Oer, og en Mængde Blokke ere selv her omspredte over de polerede og stribede Flader; store Exemplarer af dem, liggende paa det Overste af Hoiderne, give disse i Frastand et hoist usædvanligt Udseende. Den Maade, hvorpaa de her ere placerede, ofte paa et skraat Un- derlag og i faldefærdig Situation paa Randen af Styrtninger, vækker uvilkaarligt Forestilling om, at alt dette lose Gods her er ankommet flydende og endnu befinder sig netop i den samme Situation, hvori det for nylig strandede. — Som ven- teligt er, linder man blandt saa mange Blokke undertiden en- kelte „Rokkestene,“ der tilfældigen ere blevne liggende saaledes med Tyngdepunktet lige over andre mindre Stene eller en fremstaaende Protuberans, at en forholdsviis ubetydelig Kraft kan rokke den hele Masse fra en Side til en anden. — Blokkemasser af den beskrevne Art saa jeg ikke længere mod Nord end til Vigelen. Vistnok findes ogsaa paa andre Steder store Ure af Egnens egne Bjergarter, til Ex. i Skars- fjeldene, langs Elven Dybholma paa Merakers Grændse o. fl. St.; paa sidstnævnte Sted har Fjeldhoiden Bust-Yola saaledes netop sit Navn af de talrige Blokke, som fra det Fjerne med- dele dens Omrids et pigget og borstet („bustet“) Udseende. Men saavel disse som andre Blokkesamlinger paa Rigsgrænd- sen i Nord for Vigelen staae i ingen Henseende over det Almindelige, og kunne i det Hoieste kun kaldes Miniaturbil- leder af Phænomenet ved Fæmun. Hvad dernæst Egnen son- 378 J. C. Ho r bye. denfor Fæmun angaaer, saa er det vistnok bekjendt, at der ogsaa i Trysil forekomme hyppige Anhobninger af lose Blokke; men Intet i de hidhorende Efterretninger giver An- ledning til at antage, at de kunne maale sig med dem ved Fæmun. At Phænornenet saaledes synes at hore hjemme kun paa et indskrænket Areal, bidrager kun til at udbrede storre Dunkelhed over dets Oprindelse, hvorom jeg kun kan gjore folgende almindelige Bernærkninger. Naar man har forsogt at sætte Fjeldinasserne Afsondring og den almindelige Forvitring i Forbindelse med Forekomsten af lignende „Blokkehave“ i andre Lande (Poggend. Ann. Bd. 86), maa en saadan Forklaring for Oprindelsen til den fæ- munske Blokkeformation paa det Bestemteste afvises. Vi have her mindst af Alt med et almindeligt og langsomt vir- kende Forvitringsphænomen at bestille, og Afsondringen er vistnok virksom ved Massernes Sonderdeling, men formaaer aldrigat udsprede Brudstykkerne vidt og bredt over Slettelan- det; tvertimod seer Alt her ud , som om Fjeldgrunden havde været paavirket af en plu dseligt og voldsomt sondersplittende Kraft. Vistnok finder man paa Fjeldsiderne ogsaa i disse Trak- fer, og maaskee fornemmeligen her i det Osterdalske, den samme rækkeformige Nedgliden af Bedækningsmasserne, som man andetsteds stoder paa; den er i Flomliderne ikke ube- tydelig, og da den befordres ved det torvaglige Dynd, som freingaaer af Mosarternes Oplosning, saa er det vistnok ikke blot de ganske smaa Stene, sorn deeltage deri. Det er formo- dentlig altid disse langsomt nedskridende Masser, der danne de horizontale Linier paa Fjeldsiderne, som i Frastand tage sig ud som kunstigen anlagte Veie QMunkeveie^? Nyt Mag. f. Naturv. Bd. II 205), og hvoraf en blandt de mærkeligste sees paa Ostsiden afFondaas i Rendalen. Men dette Forhold Det erratiske Phænomen paa Rigsgrændsen. 379 slaaer ingenlunde til ved Forklaringen af de oven omtalte Blokkeraders Oprindelse; de enkelte Blokke ere altfor enor- me, til at de skulde kunne være flyttede paa denne Maade, og desuden passer deres Beliggenhed i Forhold til Fjeldsi- derne kun sjelden til en saadan Forklaring. Fremskaffelsen af Blokkene og deres Gruppering skyldes ganske vist et andet og senere Agens end Friktionsflommen, og at der foruden ved denne ogsaa maa være foregaaet en anden og mindre voldsom Flytning af Blokke i vort Norden, er da allerede længe bekjendt. Herom vidne tilstrækkeligt de store skarpkantede og paa Stedet fremmede Klippestykker, som man af og til stoder paa i et hoist forskjelligt Niveau, og som ere os lige saa paafaldende ved deres betydelige Dimensioner som ved deres ganske isolerede Beliggenhed, snart paa jævnt Underlag, snart paa Randen af steile Skrænter. Det er tænkeligt, at Transportmidlet for disse „Vandrings- blokke ,“ svommende lis, kan have været virksomt ogsaa ved Fremskaffelsen af Blokkene ved Fæmun; men delte anlaget, blive Gaaderne dog ikke færre. Fornemmeligen bliver det isa a fald paafaldende, at de svommende Iismasser skulde have valgt et Strog af ikke storre Udstrækning til fælles Anker- og Losseplads, og at Blokkenes Synken tilbunds synes at være foregaaet ikke eftcrhaanden men rykviis, saaledes al vi nu finde dem ordnede i Række og Rad. Blandt alle uantagelige Forklaringer er inaaskee den mindst unaturlig — saafremt man skal have nogen — , at idetmindste de sammenhobede Blokke, Eggene, ere fremfortc ved Glet- schere, og Situationen paa det Strog, hvor de egentligen hore hjemme, er forsaavidt denne Antagelse gonstig, som Egnens hoieste Fjelde, Svuku, Giot-Haagn og Skjebrufjeld ere be- liggende rundtom. Imidlertid maa det dog erindres, at Vol- dene bestaae alene af store og eensartede Blokke uden Spoer 380 J. C. Horbye. af mindre Stene, Grus og Sand, samt at et saadant Netværk af Moræner, der langtfra altid ere parallele, isaafald vel maalte antages dannet af flere Gletschere, der skrede frem i forskjellig Retning og paa eengang. I det Hele taget inaa det tilstaaes, at det samlede Phæ- nomen, Blokkenes Storrelse, deres uhyre Antal, deres Grup- pering o. s. v. har Noget saa overvældende ved sig, at man inaa mistvivlé om, at der nogensinde vil findes en udtom- mende Forklaring inden Kredsen af de os bekjendte Natur- virkninger. Det kan tilsidst anfores, at ogsaa Murchison ogYerneuil have iagltaget lignende Blokkesainlinger. — Sand- og Grusafleiningerne , der saa almindeligen danne Bunden af vore Fjelddalc, synes ret at hore hjemme i det Osterdalske: selv i et Niveau af mere end 2000 Fod optræde de med sædvanlig Mægtighed. Ogsaa her taler Alt for, at de hore til de yngste Dannelsers Epoche; man har jo be- tragtet deres Afsættelse som et roligere Efterspil til de ældre og voldsominere Diluvier. For en Deel afsættes disse Masser endnu. I de lose Sandmæler ved Fæmunsenden saa jeg enkelte fastere Skikter af brunsort Farve, i hvilke det almindelige Sand er conglutineret ved et organisk Bindemiddel, en tæt, torv- aglig Substants, som man kalder „Brændjord.“ Af endnu ty- delige Plantelevninger fandt jeg i denne Torv-Sandsteen ingen, medmindre de af Bolgerne losvaskede Trærodder, som her ligge i Stranden, skulde hidrore derfra. — Ialfald have vi i disse Skikter en Levning af en i Sandmasserne begraven Mosvegetation, der rykker delte Slags Afleininger meget hoit op i Rækken af de nyere Formationsled. Det erratiske Phænomen paa Rigsgrændsen. 381 Paa Sandsletterne ved Fæmuns nordlige Ende, omkring Norvigen, soger man forgjæves saavel de ordnede Blokke som de uregelmæssigen sammendyngede Ure, uagtet det netop er i disse Trakter, der ligge saa nær Blokkehavet om Rogen og Vonsjogusten , at man kunde vente at gjenfinde samme Slags Bedækninger, om end i formindsket Maalestok. Formo- dentligen ere dog ogsaa her Blokkene tilstede, men bedæk- kede af Sandmoerne, og dette Forhold gjor det altsaa nod- vendigt at adskille hegge disse Forinationsled fra hinanden. — Nær ovenfor Sæteren Kuvol under Fjeldet Svuku findes mellem de almindelige Bedækningsmasser af Sand og Grus et Leie af graalighvidt Leer, der uagtet dets ringe Plaslicitet dog i Mangel af noget bedre er almindelig sogt i Egnen. Rime- lig vi is er dette Leer fremstaaet af Feldspathbrokkerne, som ere indesluttede i den her udbredte Sandsteen, og som selv i den anstaaende Bjergart ofte befinde sig i Forvitringstilstand; men Formodningen om, at delte Leer kunde være Kaolin, bestyr» kedes ikke ved Cand. Christies Uudersogelse, som fandt 9| Procent Alkalier. — Hvad nu Formen af de diluviale Sandalleininger angaaer, saa er denne de almindelige, horizontale eller svagt hældende „Moers“, med steile Profiler paa den mod Soer og Elve vendte Side; de kunne være udbredte over hele Qvadratmiles Areal, til Ex. omkring Drevsjd Kapel, i den ostlige Deel afAursuens Dal om Hyllingen og ved Nedien, og Mægtigheden af en hidhorende Masse viste sig ligefor Fæmuns sydlige Ende at være betydeligt mere end 100 Fod. — En skarpt markeret Terrasseform har Sandet paa Feragens nordvestlige Side, og antyder her en gammel Strandlinie fra en Tid, da denne Sd var i Niveau og forenet med Fæinun. Mere paafaldende ere dog deslige, i de fleste Tilfælde vistnok diluviale Masser, naar de tnode os i et end hoiere 382 J. C. Ho r bye. Niveau, ja endog paa Punkter, hvor deres Oprindelse ikke let lader sig henfore til de nuværende Yasdrag. Delte Tidsskrift Bd. II 203 giver Underretning om saadanne Masser i Trysil, paa det Overste af Faxefjeld og ved Flermoen, og de savnes heller ikke længere mod Nord; især var det ved Sæteren Grotaadalen og Rævsjoen, at de vakte min Opmærksomlied. Paa begge Steder bestaae de afSand, blandet med Rullestene af det mindre Slags, og skjont den forstnævnte Masses Beliggen- hed er liig Morænernes, er altsaa deres indre BeskafFenhed dog ingenlunde den samme, som angives at være den charakteri- stiske for Gletschervoldene. Den ved Grotaadalen er terras- seformig, har altsaa en horizontal og temmelig bred Over- flade med steile Afhæng paa Siden, og kan saaledes forklares som en Levning af et forhen mere vid tsl rakt Depositum. Den ved Rævsjoen derimod danner en charakteristisk „Eg“, o og er maaskee et Pendant til de svenske Asar; den er om- trent 20 Fod hoi og saa hvas, at dens Ryg paa ilere Steder netop afgiver Plads nok for en Fodsti; Længden belober sig sikkert til mere end 1000 Skridt, og den har derfor endog faaet Plads paa Opmaalings-Contorets Karter. Den lober i nordnordostlig Retning, altsaa omtrent ligesom den nævnte Eg ved Flermoen; ogsaa Terrassen ved Grotaadalen har sin længste Udstrækning omtrent i Ost og Vest. — Iovrigt er Forskjellen mellern disse Afleininger og de tidligere omtalte Blokkerygge inletsteds klarere end ved Grotaadalen, hvor man har begge Arter i Nærheden af hinanden. En storre Lighed med Glelschervolde have derimod flere indbyrdes parallele, men i Zikzak lobende Volde sydvestligt ved Blak-Sloten i Trysil, ligesom og en Afleining tværs over Dalen ovenfor Soen Rbragen. Ingen besoger Sletten nedenfor Bergstaden Roros uden at blive oprnærksom paa en hvas Eg, der i Retning med Haa- Det erratiske Phænomen paa Rigsgrændsen. 3^3 dalen fortsætter overordentlig- langt. Den bestaaer af samme fine Sand som Dalbunden forresten, og lober nogenlunde i Midten af den temmelig brede Dal, som om den var frembragt ved Modet af tvende omtrent lige stærke Bevægelser, der udgik fra begge de modstaaende Dalsider* — Længere nordvestlig! i samme Dal, mellem Roros og Glommen, ligger en betydelig Diluvialmasse, Qvartssand af fineste Slags og saa fri for fremmede Blandingsdele, at den paa en storre Strækning hidtil ikke har kunnet bindes af Yegetationen; den kan derfor under Storme tildeels forandre sin Plads, og afgiver et Exempel paa Flyvesand i næslen 2100 Fods Hoide o. H. Den skylder aabenbart Modet af Haaelven og Glommen sin Tilværelse, og er beliggende i Vin- kelen mellem begge Vasdrag, dog belydeligt hoiere end de- res nuværende Leie. — Det er ikke ganske usædvanligt netop i de overste Fjeld- pas at fmde ikke ubetydelige lose Deposita, der i denne Si- tuation og paa Grund af deres Form sjelden undgaaer Op- mærksomheden. Den oftere nævnte Afleining ved Flermoen har maaskee tildeels en saadan Beliggenhcd. Det er neppe tvivlsomt, at vi paa saadanne Steder have de gjenstaaende Rudera af storre Masser, som de destruerende Kræfter i denne Beliggenhed endnu ikke have faaet ganske Bugt med, ogsom- oftest passer deres Form nbie til en saadan Forklaring, idel .de gjenstaae i smaa Partier med steile Begrændsninger, og oiensynligen fra flere Sider ere bearbeidede af Athmosphæ- rilierne. Overst i Passet ved den nordlige Indgang til Rol- dalen har jeg seel dem af fuldkommen Kegleform. Det Sted, som jeg her vil henlede Opmærksomheden paa, er et Pas mellem Glommens og de thydalske Vasdrag, nordligt nær ved Vigelsjoen og i omtrent 3000 Fods Hoide o. H. Afleiningerne af Sand og smaa Stene her vise tildeels de ovennævnte For- 384 J* C. Horbye. mer, men desuden ogsaa andre, saa at sige af modsat Art, idet de demolerende Kræfter, istedetfor at angribe Masserne fra Siden , synes at have arbeidet sig ned i dem fra oven, saa at Resultatet heraf er blevet mange rundlformede For- dybninger, ligesom frembragte ved en hvirvlende Bevægelse om et Middelpunkt. Våndet, som idetmindste paa visse Tider af Aaret indtager disse kraterformige Basiner, har intet syn- ligt Aflob, og staaer undertiden i et hoist forskjelligt Ni- veau i ganske nær liggende Fordybninger, da disse ikke cor- respondere med hinanden. Ogsaa paa Vigelsjoens Ostside, paa den smale Bjergfod mel- lem denne og de steile Vægge af Skarsfjeldene, findes betydelige Egge omtrent parallele med Soens Bred ; end storre og mærkeli- gere ere de paa den ostlige Bred af Esand nordligt ved Fiskaaens Udlob, — og der er saaledes Vidnesbyrd nok om, al selv de hoit beliggende Egne ved Udgangspunkterne for vore Vasdrag have været Skuepladsen for de samme mægtige Aktioner, som vi under de nuværende Forholde ere vante til at tænke os hjcmmehorende kun i de laveste Egne. .. -.ri, o/v- XII. Et Striig af Rigsgrændscn» geognostisk beskrevet af J. C. Hor bye. At man i et vidtloftigt Feid t, bestemt til Undersogelse, forst og fremst henvender Opmærksomheden paa den DeeL der er nærmest forhaanden og lettest tilgjængelig, er naturligt, og hvis nu denne Deel derlilrned er saa riig, at den selv efter gjen- lagen Undersogelse dog altid har noget interessant Nyt at byde enhver ny tilkommen Forsker, saa er det lige saa na- turligt, at den i lang Tid vil vedblive at tillrække sig Op- mærksomheden paa de andre og fjernere Deles Bekostning. Det er paa denne Maade, det er gaaet til, at visse Dele af det sydlige Norge have været Gjenstand for Geognosternes meest omhyggelige Detailundersogelse, inedens man derimod i lang Tid har maattet lade sig noie med et kun tarveligt Kjendskab til mange andre Dele af Landet. Det maa nemlig erindres, at Feldtet for Undersogelserne udgjor Tusinder af Qvadratmile. Tiden synes dog nu at være kotnmen til at skjænke de mindst besdgte Strog af Landet en storre Opmærksomhed, end der hidtil paa Grund af Arbeidets store Omfang har kunnet 25 386 J. C. Horbye. blive dem tildeel, og som et Forsog i denne Retning har jeg udfort en Række af Iagttagelser over Fjeldgrundens Bygning paa Rigsgrændsen fra Herje-Haagn i Trysil og videre mod Nord, og det er saaledes om dette Strog, at de folgende Blade skulle meddele noget mere detaillerede Efterretninger, end man hidtil havde. Til at vælge dette Feldt vare flere Grunde forhaanden. Det Kjendskab, man hidtil havde til disse Egne, var fornem- meligen bygget paa de Observationer, som Hisinger havde havt Anledning til at gjore, idet han paa sine Reiser flere- steds havde berort Rigsgrændsen. Af hans spredte Iagtta- gelser paa denne Linie kunde man imidlertid see, at der i de ovennævnte Egne ved Siden af skiktede Bjergarter ogsaa optræder uskiklede, og allerede delte indeholdt tilstrækkelig Opfordring til at see disse Egne nærmere undersogte. Desuden har Sporgsmaal været vakt om BeskafFenheden af Strækningerne langs Rigsgrændsen som det Strog, hvor „Kjdlen“ maatte være at soge, samt om man under dette Navn har at tænke sig en Fjeldkjæde i geologisk Betydning, og jeg haabede, at mine Iagttagelser fra disse Egne maatte kunne have noget Værd ogsaa som Bidrag til dette Sporgsmaals Besvarelse. Den foreliggende Strækning lader sig naturligen dele i forskjellige Feldt. Det sydligste af disse er rigtignok udbredt baade over en stor Deel af Trysil mod Syd og over hele Rendalen mod Vest, ja kan endog ansees udstrakt lige til Rondene; men da vi her skulle alene holde os. til Stroget ved Rigsgrændsen , er Feldtel tilstrækkeligen betegnet ved Navnet af den store Indso, paa hvis Bredder det her er ud- bredt. Et Strog- af Rigsgrændsen. 387 I. Fæiiums Sandsteensfeldt. Med denne Overskrift vil jeg have betegnet Strækningen langs Rigsgrændsen fra Herje-Haagn til Vigelen. Men for- end vi beskjæftige os med dette Feldts væsentligste Constituent, Sandstenen, kan det være bensigtsmæssigt med nogle Ord at omtale den nærliggende Granit i Trysil; derved knyttes nær- værende Fremstilling naturligere til den i Nyt Magaz. forNa- turv. Bd. II indeholdle, til hvilken jeg har en Bemærkning at tilfoie om denne Bjergarts Udbredelse, og desuden orien- terer Læseren sig lettere, naar vi udgaae fra den nævnte Ur- Bjergart som dannende Basis for de yngre Masser, der senere skulle beskjæftige os. Gra n i t. De to steile Fjeldsider, der danne Soen Store Engerens Indfatning overst i Trysildalen, ere af hoist forskjellig Be- skaffenhed. Paa den vestlige Side Intet uden Qvarts-Sandsteen, paa den ostlige derirnod Granit, der ikke blot danner de nær- mest Soen beliggende lloider, men ogsaa udbreder sig en halv Miilsvei videre mod Ost som et mod Vest svagt hæl- dende Plateau, indtil den skjules af paaleiede Qvartsmasser, henhorende til det brede Fodstykke af Herje-Haagn. — Ur- forinationen paa delte Strog dannes af en graalig Granit, der undertiden optager storre Krystaller af rod Orthoklas, under- tiden derirnod synker sammen til næsten tæt Helleflint med krystalliniske Qvartskorn. Etsteds saa jeg Tendens til Skif- righed, 40° Yest 7|. Paa Plateauet Vest for Herje-Haagn stodte jeg paa syeniliske Afændringer af Granilen. Nordenfor Engeren danner Urformalionen vel endnu paa nogen Strækning Dalens ostlige Begrændsning; men paa selve Plateauet synes den for det forste ikke at naae Dagen læn- gere end til Blak-Stoten; foruden denne ligger nemlig her en storre Samling af betydelige Hoider, der skille Stræknin- 25 * 388 J. C. Hor bye. gen om Herje-Haagn fra Fæmuns Dalfore, samtlige bestaa- ende af den paa Graniten hvilende Qvarts-Sandsteen. Deri-» mod dukker Urformationen atter frem nordligt under den nævnte Række af Hoider; jeg fandt nemlig paa et Par Sleder i Skoven sydligt ved Gaarden Q vi Ilen en krystallinisk Bjerg- art, aldeles liig Trysils Granit. Da Graniten under Herje- Haagn stiger til et 500 Fod hoiere Niveau end den ved Qvit- len, bestyrker dette Forhold end mere den Mening, som Bjerg- arternes petrographiske Lighed foranlediger, at Bjergarten ved Qvitlen virkelig er en Fortsættelse af Urformationen i Trysil, og den kan i dette vide og jævne Dalfore maaskee have cn endnu videre Udbredelse mod Nord under de lose Bedækninger. Det faaer allsaa være nok at antyde Bjergar- tens Tilstedeværelse paa dette Punkt, Grændserne for dens Udbredelse kunne ikke bestemmes. — Ogsaa om den nordlige Ende af Gruvelsjoen, vestligt nær Rigsgrændsen, er paa en kort Strækning udbredt et iso- leret Granitfeldl. Denne pragtfulde Bjergart er en temmelig grovkornig Blanding af h vid Qvarts, chloritisk Glimmer i ikke ringe Mamgde, samt Dobbelt-Krystaller af rod Orthoklas. Foruden disse almindelige Bestanddele findes et graaliggront og tæt Mineral, maaskee Oligoklas, der oplager næsten en Trediepart af Bjergarten, og ligcsom danner en Grundmasse for de tre krystalli niske Mineralarter. — Ost for Gaarden Sy- len optræde i denne Granit hyppige Gange og Drummer af Qvarts, hvori mere og mindre Jernoxyd altid er tilstede; deels er Qvartsen rodlig farvet, deels optræder den som Jernkisel og Jaspis, deels findes enkelte smale Drummer at bestaae af recn Blodsteen (tæt Rodjernerts 0. — Da Graniten findes vest- O Mærkeligt nok gjenfindes denne Erts ogsaa i den paa Graniten hvi- lende Sandsteen, idet den som sort Jernsand stribeviis vexler med Qvartskornene i nogle af Sandstenens Skikter. Et Strog af Rigsgrændsen. 389 ligt ved Gaarden Sylen, og desuden slrækker sig et godt Stykke i N.O. for samme henimod Rigsgrændsen, hvor den stiger 200 til 300' over Gruvelsjoen, maa den sandsynligviis danne i det mindste en Deel ogsaa afSoens ostlige Indfalning, skjont den her ikke kan observeres, og Grændserue for dens Udbredelse inaae derfor ifolge Lokaliletens BeskafTenhed falde rundtom Soens nordlige Deel. Til Bestemmelse af denne Granits Alder findes paa Stedet ingen andre Data , end at den danner Underlaget for en af vore ældste Sandstene. Det kunde saaledes synes ikke urime- ligt at henfore den til Urformationon , og altsaa betragte den som en Fortsættelse afGraniten i Trysil og ved Qvitlen; imid- lertid forekommer det mig, al dens petrographiske Beskaf- fenhed og dens Accessorier ikke ligne Urgranitens alminde- lige, og forsaavidt heller ikke tale for en saadan Antagelse. — Sandsteen. Conglomerat Den i hoi Grad overveiende Bestanddeel i de paa Try- sils Ur formation hvilende Fjeldstrækninger fra Herje-Haagn og videre mod Nord er Qvarts, graa i alle Nuancer, snart reen, finkornig og glasglindsende, snart ligesom forurenet af en fremmed Bestanddeel, der deels synes at være feldsteen- agtig, deels glimmer- eller talkartet, hvorved Qvartsen bliver tæt, mat og faaer Anlæg til splintrigt Brud. Enkelte Glim- merskjæl, nogle Kiispunkter og smaa glindsende Feldspath- krystaller sees sjelden. De indkittede Dele i denne Grundrnasse ere nu i Regelen meget smaa Qvartskorn , som ofte kun med Vanskelighed kunne sees, og som i ikke stor Mængde ere forhaanden. Der- næst forekomme smaa Brudstykker af Feldspath , deels frisk med glindsende Brud, deels overgaaende til Kaolin; disse savnes dog ofte. En storre Qvartsnod, et Stykke Hornsleen 390 j. C. Hor bye. eller en stribet Kiselskifer findes ogsaa hist og her enkeltviis indkittet i Bjergarten. Af aldeles tæt og splintrig Qvarts sees undertiden underordnede Lag rnellem Skikter af tydeli- gere Sandsteen. Bjergarten paa de storre Fjeldhoider ligesom paa nogle Steder ved Fæinuns Strand adskiller sig noget fra den her beskrevne Form af Fæmuns-Sandstenen fornemmelig derved, at Qvartsbindeinidlet træder tilbage, saa Kornene af Qvarts og Feldspath synes mere umiddelbart forbundne. Fornem- melig gjælder delte den lange Byg, der under Navn af Lang- fjeld strækker sig paa svensk Side langs Gruvelsjoen. Her optræder den meest charakleristiske Sandsteen, man seer i disse Egne, af smaat og egalt Korn og gulagtiggraa Farve. Yed Langfjelds nordre Ende er Bjergarten ikke sjelden opfyldt med Sandkorn af Rodjernsteen , der deels ere ordnede stri— beviis parallelt med Skiktningen, deels danne oversæltende Drummer, der forrykke Stribernes Beliggenhed. Enkelte Skikt— partier ere endog rigere paa Jernsand end paa Qvartskorn, og have derfor en mork Farve samt give rodt Pulver for Hammeren. Sandstenen sydligt ved Yigelen og paa nogle andre Ste- der er aldeles liig „BIaaqvartsen“ i Yalders og paa Hardan- gerviddene en mere og mindre tydeligl kornig, glasglindsende Qvarts af blaasort og rogsort til graalighvid Farve, som oftest ledsaget af sorte og graae Leerskifere. Det er her ulvivlsomt, at Blaaqvartsen er en Sandsteen, Noget som i de nys nævnte vestligere Egne langtfra altid er lydeligt. Det er ikke saa sjeldent i Sandstenen at see storre og mindre Rullestene af Qvarts enkeltviis indkittede; men com- plet Conglomerat saa jeg dog kuri paa Sork-Yola og det syd- lige Yigelskaft. Hisinger omtaler rigtignok Conglomerat som forekommende paa flere Steder, blandt andre paa Salfjeld; Et Strog af Rigsgrændsen. 391 den nordlige Top af dette Fjeld besogle ogsaa jeg, men fandt, at Bjergartens Korn i det Hoieste naaer en Erts Slorrelse; da han derhos betegner Bjergarten som grovkornig paa Ste- der, hvor jeg har fundet den sinaakornig, saa forekommer det mig rimeligt, al han med sine Udtryk for Kornets Stor- relse har forbundet en anden Mening, end man nu ialminde- lighed gjor. — Måsevåla, hvor Tilas fandt Rullestene „tii mer ån mansborda44 indleiede i Sandsteen, har jeg ikke kunnet finde; min Veiviser kjendte ikke engang dette Fjeld af Navn. Sandsteensskifer. Graavakke. Kalk steen. Indleiede Skifere i Sandstenen ere sjeldne; de ere deels graae og sorte, og da af fastere Consistens, deels rodbrune med jordagtig Brud; de sidste have gjerne h vid Glimmer paa Skiklfladerne , og findes kun i den mere distinkte Sandsteen paa de hoieste Fjelde, f. Ex. paa Langfjeld, Sa 1 fjeld og, efter Brudstykker at domme, maaskee paa Svuku og Elgaa-Haagn. Ialmindelighed er disse Indleiningers Mægtighed ikke stort over en Favn. En lignende rodbruun, skjondt lidet skifrig Leermasse danner paa sine Steder Bindemidlet for meget stnaa Korn af Qvarts og Feldspalh, og fremstiller saaledes en mere bestemt Graavakke, der optræder nordligt under Sork-Vola og paa nogle andre Steder; i Sork-Vola selv danner den et mægtigt Skikt i den graae Qvarts-Sandsleen. — Det bor her bemær- kes, at naar Hisinger taler om Graavakke i disse Egne, me- ner han altid den feldspalhrige Sandsteen med mindre Qvarls- Bindemiddel end sædvanligt, som jeg har omtalt som fornem- melig optrædende paa Fjeldenes Oversle, Men som almin- delig Benævnelse for Fæmuns-Bjergarten i det Hele har jeg dog troet, al Qvarts-Sandsteen er mere passende end Graa- vakke, deels fordi man ved hiint Udtryk lettere inindes om, 392 J. C. Horbye. at vor Bjergart er identisk med den af Andre saakaldte „kor- nige Qvartsfels“, „Qvarts-Sandsteen“ og „Fjållsandstena i Sverige og Trysil, deels fordi Sandstenen virkelig er mere udbredt end Graavakken. I Nord for Blaksjoen findes en tæt Kalksteen, deels graa og opfyldt med Sandkorn, deels rodlighvid og skifrig paa Grund af chloritiske Mellemlag. Bjergarten danner en over- fladisk Afleining af ringe Mægtighed, hvilende overst paa de hoie Sandsteensfjelde, der ligge mellein Herje-Haagn og Fæ- muns Dal. — Blokke af tæt sort Kalksteen saa jeg ved Vaa- leberg1) og vestligt ved Fjcldguttusjo. — Ualmindeligt store kalkforende Blokke af den samme talkholdige Qvartsskifer, som anstaaer sydligt ved Norvigen, findes paa den yderste Odde af Fæmunsaas2). — Ligesom i Trysil ledsages altsaa ogsaa her Qvarts-Sandstenen af Kalk. Mindre ch a rak teris tis k e Bjergarter. I vort Feldt oplræder foruden de anforte ckarakteristiske endnu en anden Klasse af Bjergarter, der vel have noget til- fælles med Sandsteens-Qvartsen og de andre nævnte Bjerg- arter, men tildeels ogsaa fjerne sig hetydeligl fra samme, idet de fremstille Afændringer, der kun tilnod lade sig henfore under et bestemt Species, og hvis Beskrivelse allid inaa blive usikker og famlende paa Grund af det Ubestemte og Foran- derlige i deres Charakterer. — Hermed sigtes forst til de urene, tykbænkede og helleflintagtige Qvartsbildninger, hvis x) Denne Hoide nær Vurrusjoen har sit Navn af den lille Vaalsjo, og Karternes Benævnelse „Vardeberg“ er derfor feilagtig. 2) Saaledes benævnes den lave Aas, der fra Nord sætter ud i Fæniun, og deler denne i to Arme, Nor- og Sondervigen. Den kaldtes der- for i ældre Tider „FæmunskIof“ , og var et bekjendt Grændsepunkt mod Sverige. 393 Et Slrog af Rigsgrændsen. oprindelige Slægtskab med Sandstenen vel ofte robes ved en- kelte spredte Sandkorn, men hvoraf der fleresteds fremstaaer Bildninger, som maae anvises Plads blandt halvkrystalliniske Skifere. At det som for bemærket ofte er Elementerne lil Feldsteen og Talk, der udgjore de forurenende Bestanddele i Qvartsen, synes at fremgaae deraf, at disse Mineralier under- tiden virkelig findes udskilte af Qvartsmassen. Det er nemlig ikke saa sjeldent i Qvartsen at see linie— til tommetykke Stri— ber eller, om man vil, Leier af tæt rod Feldspath, vexlende med Membraner af Talk eller mat Glimmer, en Mineraludvik- ling, der ofte ledsages af Lameller af Jernglands *). Lag af denne Art har jeg, f. Ex. paa Yaaleberg, seet vexle med Skik- ter, hvis sandsleenagtige Natur ikke kan miskjendes. Dog er disse, om man vil, gneisagtige Bildninger saa lidet gjenncm- gribende, og deres Charakterer saa usloe, at jeg anseer det urigtigt og vildledende at adoptere Hisingers „Gneisw som en af vort Territoriums Bygningsdele. — Langt mere udbredte ere derimod andre renere Bildninger, der paa den ene Side nærme sig Qvartsskifer, paa den anden Talk- og Glimmer- skifer, og lil disse henforer man rellest Hisingers „Gneis“ fra Fronberg i Sverige, der nærmest er en chloritisk Glimmer- skifer, hvori storre og mindre lindseformige Partier af Feld- spalli findes udviklede. — Fornemmelig paa Strækningen langs Rigsgrændsen fra Yurrusjo til Gruvelsjo finder man disse Ski— ferbildninger vexlende med den tykbænkede Qvarts. Ogsaa paa de til Fæinun slodende Strækninger i Nord for Svuku er Bjergarten, vistnok oprindeligt Sandsteen, bety- deligt forandret. Her er det atter Qvartsen, som spiller Ho- 0 Dette Mineral sees meget ofte udviklet i denne Formation, naar Bjergarten i nogen Grad er bleven krystallinisk og nærmer sig Qvarts- eller Glimmerskifer. 394 J. C. Horbye. vedrollen, oftest forenet med hvid talkaglig Glimmer, hvortil paa Strogct om den nederste Deel af Roa endnu kommer en betydelig Udvikling af smuk lyserod Feldspath. Den paa for- skjellige Steder hoist ulige Fordeling af disse Bestanddele giver ogsaa Bjergarten et hoist forskjelligt Præg. Saaledes danne Korn af Qvarts og Feldspath i en med Talk gjennem- vævet Qvartsskifer sydligt ved Fæmuns Hytte en Bjergart, som kan kaldes Graavakke, og som meget ligner Tyldalens Sparagmit; længere nordpaa langs Fæmun kan denne samme Bjergart betegnes som Qvartsskifer med en Beklædning afTalk paa Skiklfladerne. Paa atter andre Steder finder man chal- cedonagtig Qvarts og rod Feldspath i stængelfonnige og ellip- soidiske Partier indhyllede i gulaglighvid Talkskifer x)5 og ofte af en saa regeleret Form, at man troer at see lutter flad- trykte og rundslebne Rullestene Covenfor Fæmunshytten) — et Pendant til Rondenes Conkrelions-Qvarts. Meest udvildet fandt jeg denne ellipsoidiske Qvartsbildning om Elven Roa ; jeg saa her, en halv Miils Vei op fra Fæmun, disse Qvartmasser skarpt udsondrede for sig i Skiver a f et Qvarters Gjennem- snit; de ligge undertiden lose, idet deres talkagtige Binde- middel er bortvasket. — I disse Bildninger ere desuden smaa, prophyragtigen indvoxede Krystaller af Feldspath ikke sjeldne, Endnu maa her nævnes, at i de tætte Qvartsmasser, der observeres nærMug-Ruen, fmdes, loruden stri be viis indvoxet og kaolinagtig Feldspath, ikke faa Hornblendenaale, der atter gjenfindes i den nævnte Fjeldkuppes Serpentin. — Om selve 5) Netop den samme eiendommelige Talk- eller Glimmerskifer danner Bindemidlet i Tyldalens Sparagmit, og optræder for sig i Belingen i Tyldalen, i Bondene og i Vest for Fæmnns sydlige Ende. Den har megen ydre Lighed med de i Mineralhandelen verserende Pro- ver af Itakolumit. Et Strog af Rigsgrændsen. 395 Serpentinens Oplræden her er det utnuligt at faa nogen Op- lysning; dens Udbredelse er ialfald hoist ubetydlig. S k i k t s t i 1 1 i n g. Med Hensyn til vor Sandsteens Skiktning gjælder det som almindelig Regel, at jo færre tydelige Sandkorn Bjerg- arten indeholder, jo mere den nærmer sig til at fremstille næsten tætte Qvartsmasser, desto utydeligere bliver Skikt— ningen, ja man kan vel endog sige, at den undertiden ganske forsvinder. De hyppige Klofter og Afsondringer ere nalur- ligviis her saa meget mere forvildende, som de bidrage til ganske at skjule de svage Spoer af Skiktning, som ellers kunde have været synlige. Det maa derfor lilstaaes, at flere af de i det Folgende optegnede Faldobservationer kunne til- komme et Maaskee; at saadanne mindre sikre Observalioner ikke allid ere udeladte, har imidlertid sin Grund deri, at de have været de eneste, som det har været muligt at erholde. — Langt tydeligere er derimod Skiktningen der, hvor Qvarts- bindemidlet gjor sig mindre gjældende; ligesom f. Ex. Bjorg- arten paa Langfjeld blandt alle ved Fæmun optrædende i egentligste Forstand tilkommer Benævnelsen Sandsteen, saa- ledes udmærker den sig ogsaa ved den tydeligste Skiktning. Aflæsningerne med Compaset ere anforte retvisende i Ti- mer og Ottendele elter Fradrag af If Times Misvisning. — At jeg ved Skikternes Fald vinkel forstaaer den Vinkel, som de danne med et horizontalt Plan, skulde jeg anseet for en overflodig Bemærkning, hvis jeg ikke nylig havde seet, at En- kelte regne Faldvinkelen fra et Vertikalplan. Det sydligste Sted, hvor jeg har observeret Qvarts-Sand- stenen, er nær Gaarden Husfloen ved Trysilelven; Bjergarten indeslutter her tynde Skikter af sort, dobbeltskifrig Leerskifer, der ere lydelige nok, men meget boiede, 40 — 80° N. 12 — N. 3|. 396 J. C. Horbye. — Vestligt op for Lille Engeren, Blaaqvarls 50° N. 4f og 20° N. 2f ; nordveslligt for Blak-Stbten, samme Bjergart 45° S. 4f; paa Hovd-Stoten, NO. for Lille Engeren, 40° S. 5. Tor man af saa spredte Observationer drage et almindeligt Resultat, synes Qvartmasserne her at have et med Engerens Vasdrag nogenlunde parallelt Skiktstrog, et Resultat, som ikke nodvendlgen behover at staae i Strid med, at Kalken i Nord for Blaksjoen falder 40° N. lf , og Glimmerskiferen i Syd for Veunaasen 30° V. 9f og 9f; da disse Bjergarter nemlig hvile paa de dverste Qvartshoider, seer det næsten ud, som om de dannede smaa selvstændige Afleininger for sig. — En halv Miil sydvestligt for Gaarden Qvillen, 10° S. 12f; paa Bjonaas 50° S. 5f; paa begge Steder Qvarts med utydelig Skiktning. Paa Flaateberg, 40° S. 5f; Store Vaaleberg, 30° V. 6|; sammes nordlige Fortsættelse , 30° V. 6f; Lille Vaaleberg, i Vest for St. Vaaleberg, 40° V. 7f ; mellem Jytlingen og Fu- luguttusjo, 30° V. llf; mellem sidstnævnte og Valsjo paa Rigsgrændsen , 20° V. 7; mellem Valsjo og Storsæter i Sve- rige, 20° S. 2f; ved Storsæter, Fald til forskjellige Sider, of- test maaskee 10° S. 2f. Nordligt ved Guttu-Aa paa svensk Side, 60° V. 11 ; ved Vala Elv gron og rodstribet, tæt Kiselski fer, deels horizontalt skiktet, deels uden Regel; nær Rigsgrændsen mellem Guttu- og Staup-Aa i det Hele taget horizontale Skik- ter; Fronbergets vestlige Kuppe, 30° N. lf; mellem Guttusjo og Store Skjervagen, 45° S. 5f. Paa alle disse Steder tyk- bænket Qvarts samt Bildninger, der mere eller mindre nærme sig Qvarts- og Talkskifer. Ved Fæmun: i Syd for Steenvigen, 20° V. llf; baade i Nord og Syd for Graasnæs, 20—40° V. llf; Nord for Stor- bækken, 20 — 30° V. 10; Ost for Oen Solera, 15° N. 2f; Bjonberg, Vest for Fæmun, 40° V. 9f. Paa Sork- Vola Sand- Et Strog af Rigsgrændsen. 397 steen og Conglomerat, 30—60° Y. 7f, og Graavakke 30° V. 8f; rnellem Fjeldguttu- og Djupsjo, 70° N. 2§; ved Lille Elgaa, i Nord for Djupsjo, 45° N. 2f; Elgaa-Haagns sydlige Skraaning, 45° N. lg; Fjeldets overste Deel, 60°N. 12£; det ostlige Afhæng, 30° N. 3g; sydligt vedRonsjoen, 60°N. lf; en god Fjerding i Vest for Gaarden Sylen, enten 60° S. 2. eller 40° N. 1, det sidste maaskee rettest. Paa Salfjelds halve Hoide, 70° V. 11 f; paa Fjeldets nordre Top, 30° N. 12f; paa Langfjeld ostligt over Sylens Granit, 50° O. 7£; paa Fjeldets Overste, 30° O. 8|. Ligesom Sandstenens kornige Struktur, saaledes er ogsaa dens Skiktning nærved Graniten ikke saa tydeligt udpræget som paa Fjeldets tafelformige Overste, hvor begge ere udmærkede. Det er ellers rnærkeligt, at Lang- fjelds Skikter falde mod den sydlige Himmelegn, uagtet nord- ligt Fald synes at være temmelig constant Regel paa Stroget mellern Fæmun og her; selv Salfjeld har nordligt Skiktfald, skjont delte Fjeld dog er Fortsættelsen af de samme Paral- lelmasser, der danne Langfjeld, kun afskaarne ved Gruvel- sjoens dybe Kloft. Sandstenens Underlag her paa Stedet, Graniten, stiger under Langfjeld op til et 200 — 300 Fod hoiere Niveau end under Salfjeld. — En Fjerding i Ost for Langfjeld tilsyneladende uskiktet Qvarts; sydligt under Ron- sjo-Ruten, 30° Y. 11|; i Bækdalen nordligt under Ronsjo- Ruten, 20° N. 2; længere vestligt 20° N. 4£; Vonsjogustens Top, 20° O. 8f; under Graa-Vola ved Fæinun, 20° N. 1|; sydvestligt under Svuku ved Svukubæk, 10° V. 11-J; Svukus Top, 20° V. 10£; Nordost for Svuku ved Grotaaen, 30° N. 2£; længere ostligt ved Roa, 40° O. lOf; Foden af Bratfjeld nær Rigsgrændsen ved Rogen, 20° O. 7£; paa Toppen, 10° 0. 6£. Sydvestligt paa Skjebrufjeld, 30° N. 2f, paa Toppen 40° N. lf. — Paa alle her anforte Steder Sandsteen med og 398 J. C. Horbye. uden Feldspathstykker, samt Sandsteensskifer. Ved Rævsjoen en talkartet Glirnmerskifer, 20° V. 1QJ. Yed Færnuns Strand: ved Fæmuns Hytte, 10 — 20° V. 10; nordligere paa samme Side af Soen, 30° N. 3f og 40° N. 4f. En Fjerding i Syd for Norvigen paa Soens Ostside, 30° N. 3f; i Nord for Elven Roas Udlob, 10° N. lf; sydligt ved Roa, 10° Y. 11^; en halv Miilsvei op fra Udlobet afRoa, 10° Y. lOf; ved Robækken i Syd for Roa, 20° S. 3f. Paa alle disse Steder faaer Bjergarten nærmest kaldes Qvarts- eller Talkskifer, og er tildeels graavakkeagtig. Vestligt ved Nedre Mugsjoen staaer Bjergarten nær Blaa- qvarts, og falder utydeligt 30° V. 7£; N.O. for Mugsjoli, Blaa- qvarts med Skifer 70° V. 7f; dette vestlige Skiklfald ved Fo- den af Vigelskaftet er dog kun paa en meget kort Strækning herskende, og nordoslligt Fald er Regel paa selve Skaftet1)» som folgende Middeltal af Observationerne her vise; i Vest for Ryggen af det sydlige Vigclskaft, 20° N. 2|, paa Skaf- tets Overste, 20° N. 2f; længere nordligt og paa Skaftets ostre Side, Conglomerat og Skifer 30° N, 2f. Mellem Soerne Fætnun og Feragen, hvor man finder tæt, blaagraa Qvarts med faa Sandkorn, samt Leerskifer overgaa- ende til finskjællel Glirnmerskifer, synes Skiktstillingen at være regellos; jeg observerede her baade 10° V. 9f, 80° N. If, 20° S. 4f og 50° N. 2f. O v er bl i k. Vi have altsaa seet, at Qvartstormationen i Trysil er l) Naar et Fjeld er forsynet med en meget langt udskydende Fod, der seet fra Siden altsaa viser sig som et svagt hældende Skraa- plan, kalder man denne Deel af Fjeldet dets „Skaft“ eller „Troe.“ Det langstrakte Vigelfjeld viser især dette Forhold charakteristisk baade mod Nord og Syd. Et Strog af Rigsgrændsen. 399 fortsat gjennem hele vort Distrikt lige til Vigelen, og at den her optræder rned de samme enkelte Led som i Trysil, nem- lig med Qvarts som Hovedbjergart, — fremstillende deels tætte og fmkornige Masser, deels tydelig Sandsteen med og uden Feldspathstykker, — samt med Graavakke, Leerskifer, Conglo- rnerat og Kalksteen som underordnede Bjergarter. Selv un- der et ahnindeligt Overblik bor det dog ikke glemmes, at tvende Strog aLvort Feldt danne en Undtagelse herfra, for- saavidt som de med Hensyn til petrographisk Indhold ikke vel lade sig slaae sammen med ovennævnte Række af klasliske Bjergarter; forst nemlig Strækningen nærmest ved Rigsgrænd- sen fra Vurrusjo til henimod Gruvelsjo, hvor man ikke alene træffer Qvartsskifer , men ogsaa Bildninger, der staae Talk- og Glimmerskifer nær, og som tildeels ndmærke sig ved Ud- vikling af Feldspafh. Hvad nu disse Skiferes Forhold til Fæ- muns-Sandstenen angaaer, saa synes Hisinger at antage, at de danne et almindeligt Underlag under Sandstenen som For- mation, en Mening, som i sin Almindelighed neppe kan være rigtig. De hidhorende Skifere, som Hisinger observerede i Gruveldalen, ligge vistnok i et saa lavt Niveau, at de med sine horizontale Skikter sikkerlig maae skyde in d under de nærmeste hoie Sandsteensfjelde. Men dette Forhold er ganske lokalt; det samme Slags horizontale Skifere findes paa andre Steder i et Niveau af henimod 3000 Fod; mellem dissse Ski- fere optræde desuden Afleininger af den samme urene Qvarts- bildning, som man stoder paa overalt i Sandsteensfeldtet, ja ofte endog tydeligt graavakkeagtige Lag (Store Yaaleberg, mellem Gutlu og Vaia), der tydeligt nok parallelisere de i Sporgsmaal værende Bildninger med Sandstenen. Der er der- for ikke Grund til at ansee disse nærmest om Rigsgrændsen optrædende Skifere for Andet end integrerende Led af vort store Sandsteensfeldt. 400 J. C. Horbye. Dernæst have vi udhævet Strækningerne nærmest om den nordlige Deel af Fæmun som i hoi Grad forandrede og for- skjellige fra Sandstenen, til hvilken de dog utvivlsomt ere knyttede ved Overgange af graavakkeagtig Art (Fæmuns Hytte). Saafremt man tor bygge paa de faa Observationer, som haves, synes desuden endeel af disse forandrede Strata i Strogretningen at maatte være forbundne med den distinkte Sandsteen ved Rogen. Disse Bildninger ere saa forskjelligt modificerede, at de selv i det Store betragtede ikke vel lade sig sammenfatte under en almindelig Benævnelse (saasom Graavakke, talkrig Qvartsskifer), hvorfor vi oven fandt det nodvendigt at jævnfore dem med andre bekjendte Former, Sparagmit og Conkretions-Qvarts, for dog idetmindste at an- tyde, i hvilken Retning de ere omvandlede — en Jævnforelse, der er saa meget mere berettiget, som de to nævnte Bjerg- arter fra Tyldalen og Rondene sikkerligen staae i et lignende Forhold til vor, ogsaa gjennem Rendalen udbredte Qvarts- formation. Hvad Skiktningen i vort Feldt angaaer, fandt jeg denne kun lidet oplysende; ofte ere Skikterne aldeles utydelige, ofte ere de svagt hældende til forskjellige Sider; derlil kommer, at en paa længere Strækning fortsat Række af Observationer ikke kan erholdes paa Grund af Bedækninger. Vi maae lade os noie med den almindelige Bemærkning, at vort Feldt dan- nes af tykke Parallelmasser, der temmelig horizontalt ere ud- strakte over hverandre med et ringe Fald, maaskee oftest mod den nordlige Hirntnelegn — det Samme altsaa, som i Trysil fmder Sted. — Formationens Mægtighed er betydelig; Urgraniten ved Qvitlen er neppe 2200' o. H., medens Sand- stenen i Elgaa-Haagn naaer 4700'. — Det er bekjendt, at den „haarde qvartsagtige Sandsteen44, „Fjållsandstenena eller den „kornige Qvartsfels44, som jeg har Et Strog af Rigsgrændsen. 401 kaldt Fæmuns-Sandstecn, foruden i Trysil ogsaa er udbredfc i Dalarne, hvor den antrælfes i et lavt Niveau. Men over denne findes der i Dalarne en fra samme ganske forskjellig Sandsteen, af losere Consistens, uden qvartsigt Bindemiddel, af rode Farver og lildeels ledsaget af brunrode Leersteens- Skifere. Denne Sandsteen eller ialfald en lignende er obser- veret paa Fulu- og maaskee paa Faxefjeld, hvor den danner et stort og jævnl Plaleau. Fra Langfjeld paa Rigsgrændsen har jeg seet dette tafelformige Sandsteensflots at danne ikke alene de lange Fulufjeide, men ogsaa at fortsælte paa den ostre Side af Dalelvene som et lignende Plaleau og noiagtigt i Niveau med Fulufjeldene, fra hvilke det blot adskilles ved Dalelvenes Fordvbning. Selv Store Siådjan viste sig fra mit Standpunkt som et ved en bred Kloft afsondret Parti af delte Plaleau. Sporgsmaalet er nu, om dette saa vidtslrakte Feldt er uden Repræsentant ved Fæmun; er ikke Langfjeld og Sal— ijeld med sine rbdbrune Skifere, eller overhoved alle vort Feldts hoieste Fjeldtoppe at betragle som saadan? — Til Besvarelsen af dette Sporgsmaal er intet andet Mo- ment forhaanden end Bjergarlens petrographiske Beskaffenhed ; hvorvel denne nu ved Fæmun, som allerede anfbrl, i et hoit Niveau er noget forskjellig fra den i de lavere Strog, saa er dog denne Forskjel alene begrundet i den Maade, hvorpaa Bjergartens Korn ere forbundne med hverandre, og ingenlunde væsentlig. Til Sammenligning haves desuden her overalt en- deel Rullestene af rode Conglulsnaler , der af Here Grunde maae antages at være flyltede netop fra Dalarne; endvidere har man i Kolossen Solen, et Par Mile i Vest for vort Feldt, en Række af rode Sandsteensskikter med Conglomerat, hvilke efter al Rimelighed ere at jævnfore med Dalarnes; men Con- trasten mellem alle disse og vor graae qvarlsige Fæmuns- Sandsteen er saa stor, at man trygt kan paastaae, at Dalar- 26 402 J. C. Horbye. nes og Fulufjeldenes („Gamle rode“) Sandsteen ikke optræder i vort Feldt. — II. Vigelens Granitfeldt. De hidtil anforte Observationer strække sig mod Nord indtil det sydlige Vigelskaft, den nordligste Grændse for Fæ- muns-Sandstcnen. Idet vi nu folge Rigsgrændsen videre mod Nord for atter at afstikke os en Strækning til Undersogelse, betræde vi strax Yigelen , dette frit liggende og Omegnen ganske dominerende Fjeld, hvis Navn vi derfor passende kunne laane i ovenslaaende Overskrift, der foruden Graniten selv ogsaa faaer omfatte den nærmeste Rand af de tilgrændsende Strata. Rjergarterne i delte Feldt ere folgende: G r a n i t. Denne Bjergart béstaaer i Yigelen af graalig- og rod- lighvid Feldspath, graalighvid Qvarts og sort Glimmer; des- uden savnes sjelden et gronligt og tæt, feldsteenagtigt Mi- neral, der dog kun i ringe Mængde er tilstede. Kornet er middels. Porphyragtig Struktur observeredes af og til. Sjel- den anslaaer man denne Granit uden at stbde ,paa brun Ti- tanit; Krystallerne ere vel meget smaa, tildeels kun en Linie store, men dog meget tydeligt uddannede. Dette Mineral kan derfor kaldes en constant Blandingsdcel i Vigel-Graniten. I Kalkspath, der ledsager en Qvartsgang vestligt under Ruten, saa jeg almindelig Qvarls krystalliseret. — Næslen paa det Overste af Ruten findes en forvitrende Gabbroart af middels Korn — graa Feldspath og sort Augit — rimeligviis en stokformig Masse; dens Omrids kunne ikke iagltages. For- resten saa jeg ingen fremmede Mirieralier i Feldtet. Graniten danner her to adskilte Fjelde, forst den storste Et Strog af Rigsgrændsen 403 Deel af selve Vigclen, dernæst Fjeldet Ruten; rnellem begge den dybeDal, hvori Bolagen Elv flyder. Bjergartens nordlig- ste Grændsc falder omtrent sammen med Soen Bolagens sydlige Bred, inedens den mod Syd ender i de skraae Lier rnellem Feragens sydligste Deel og Vigelskaftet. Dog kan Udstræk- ningen i denne nordsydlige Retning ikke bestemmes med storste Noiagtighed; navnligen er det muligt, at Graniten i det lave og jævne Landskab i Vest for Gaarden Volddalen kan anstaae ubedækket af faste Bjergarter noget længere mod Nord, end jeg oven har angivet. Deriinod ere Observatio- nerne talrige nok til at gjore Grændserne for dens Udbredelse i ostvestlig Retning sikre. Efterat del sammenhængende Gra- nitfeldts vestlige Grændsc nemlig paa en længere Strækning har holdt sig omtrent midt rnellem Yigelens Ryg og Soen Feragen, hoier den ostligt om Yigelpiken hen til Bolagen; fra denne So lober den forst mod Sydost, omfalter Slorste- delen af Fjeldet Ruten, og gaaer derpaa i sydvestlig Retning over Bolagelven op til Passet nordligt under den storste Josnaa- Stot; fra dette Punkt og videre mod Syd holder Bjergart- grændsen sig vestligt under Bratsiden af den lange Helle- flintryg, der danner de hoieste Punkter af Yigelen, nemlig Josnaa-Stoterne. Hell eflint. Denne intime Blanding af Qvarts og Feldsteen optræder ikke alene her, men ogsaa andetsteds paa Rigsgrændsen i saa stor Maalestok, at den visselig fortjener her at opfores som en egen Bjergart. I den tælte og smaasplintrige Masse sees for det meste smaa Krystaller af Feldspath, og paa nogle Steder ere de saa talrige, at Bjergarten bliver en Porphyr. Farven er graae eller rodliggraae. Er end Helleflintens Skiktning i dette Feldl kun paa 26 * 404 J. C. Ildrbye. nogle Steder ret tydelig, saa er det dog ifolge mine Iagttagelser længere nordpaa aldeles ulvivlsornt, at Helleflinten i disse Egne er en sluktet Bjergart. — Det er fornemmelig paa Gra- nitens ostlige Side, og det paa dens hele Udstrækning, at den charakteristiske Helleflint optræder; paa den vestlige Side er den observeret i Feldtets sydlige Deel og er her tydelig skiklet. Nordenfor Ruten er Bjergarlen rettest at kalde tæt og skiktet Qvarts. Q v a r tsski f er. 0 i egne is. Kalk. Qvartsskifer optræde især i Feldtets nordlige Deel, og er i de særdeles mægtige Afleininger, som danne Yigelpiken og dennes Fortsættelse , det nordlige Vigelskaft, meget cha- rakteristisk, ty ndskiktet , af hvid og graalighvid Farve, som oftest tæt, Skiktningcn overalt tydelig og regelmæssig; i den nordligste af Tufsing-Kniperne danner Bjergarten tynde og klingende Plader af finkornig Struktur, meget liig en Sandsteen. Paa Granitens Vestside derirnod er Bjergarten ofte ureen, og nærmer sig her undertiden en qvartsrig Leerskifer; af og til omslutter den Lag af ret charakteristisk Glimmerskifer. Nordostligt ved Ruten er Qvartsskiferen deels meget reen (Gronhogd), deels nærmer den sig Helleflint og Glimmerskifer. Længere nordpaa, om Gruvsjohogd, findes baade Qvarts- og Glimmerskifer; paa Toppen af den nævnte Hoide anstaaer en graae Skifer med tommestore Krystaller eller krystalliniske Partier af rod Orthoklas; de tynde Lameller af Qvarts og Glimmer i Bjergarten afbrydes her ideligen fra deres retli- nede Strog for at snoe sig om og forbi de store Krystaller — et praglfuldt Exemplar af den saa kaldte Oiegneis. — At Hisinger kan omtale Porphyrgneis som forekommende paa Rutfjelds Stoter, beroer paa en Navneforvexling; hele Ruten bestaaer kun af Granit og Helleflint. Paa svensk Side i Nord for Ruten derirnod ligge nogle isolerede Stoter, hvortil Et Strog af Rigsgrændsen. 405 Hisinger rimeligviis sigtcr, skjondt jeg i tvende af dem, som jeg besteeg, kun fandt Qvartsskifer. At han skulde have ob- serveret den samme Gneis, som jeg oven har omtalt, og saa- ledes udstrakt Benævnelsen Rulfjeld ogsaa til Gruvsjohogd, er mindre troligt. Ialfald er Hisingers Gneis herfra Egnen aldeles analog med Gruvsjohbgdens — den alrnindelige glim- merrigc Qvartsskifer, rigeligl spækket med slorre Orthoklas- krystaller. En hidhorende Bildning findes ogsaa ved Soen Tufsin- gens Strand, det er et Pseudo-Conglomerat, en af disse pro- blematiske Bildninger, der snart bære alle en Brudstykke- Bjergarts Kjendemærker , snart ligesaa tydeligt vise, at de tilsyneladende Brudstykker maae være Udsondringer. Her paa Stedet er det Partier af rod Orthoklas, der gjore Bjerg- arten liig et Conglonierat, snart rundtformede og ligesom af- slebne som Rullestene, snart derimod mere langstrakte og ud- kilende sig i Qvarts-Grundmassen. — Begge Tufsing-Kniper (sydligt ved Soen Tufsingen), der tilligemed det omtalte Pseudo-Conglomerat synes at danne de allersidste og yderste Skikter af Vigelpikens Qvartsskifer, bære paa deres Overste en Afleining af kruset-skifrig Glimmer- skifer, der paa den sydligste af dem har et fra den under- liggende Qvartsskifer ganske afvigendc Strog og Fald. Paa den nordligste optræder denne Alleining med Kalkleier; begge ere kun nogle Favne mægtige. S k i k t s t i 1 1 i n g. At Helleflinten er skiktet, er som sagt ikke tvivlsomt; naar jeg desuagtet ingen paalidelige Faldobservationer kan anfore fra Granitens bsllige Side, hvor Helleflinten forovrigt findes meget charakteristisk, saa har dette sin Grund i Bjerg- artens talrige Afsondringer , der regelmæssigen findes fort» 406 J. C. Horbye. satte paa længere Slrækninger og i flere Retninger, uden at man opdager noget paalideligt Mærke, hvorved de kunne ad- skilles fra sande Skiktflader. Folgende Observationer ere derfor hoist usikre. Ved den sydligste Josnaa-Stot er det muligt, at~det er Bænke med 80 Graders Fald rnod N. 12f, som repræsentere Skiktningen; længere nordpaa derimod, maaskee 45° 0. 6; ostligt ved Bolagoset, temmelig tydeligt 70° N. 5f ; ved Skaret veslligt op fra samme Os, 40° O. 7£. Paa Granitens Vestside er Skiktningen overalt tydelig; ved Josnaaen har Ilelleflinten kun 10 Graders Fald mod V. 8^, CObservationerne falde mellein V. 7 og 10; ved Bækken nordenfor Josnaaen, Helleflint 10° S. 3f; længere mod Nord, over det lille, nær Feragen anstaaende Granitfilial , 20 — 30° S. 4 og 3f. — Qvartsskiferen, som danner Vigelens hele Fjeldside fra Piken til Feragsgaardene, har 10 — 30 Graders Fald ud fra Graniten; dog savnes ikke ganske en svag Hæld- ning indad i disse temmelig horizontale Skiktrækker. De en- kelte Observationer her falde mellein S. 2 og V. 7f, og give for hele Fjeldsiden Middeltalet S. 5*. Vigelpik 45° N. 1; veslligt nær samme, 45° V. 11|; det nordlige Yigelskaft, 10 — 30° V. 11J; den nordlige Tufsing-Knip sydligt ved Soen Tufsingen, 30° V. 6f; ved den sydlige, baade horizontale og indtil 70° faldende Skikter V. 6|. Pseudo-Conglomeratet nær Tufsingen har utydeligt vestligt Fald. Langs Granitens Vestside lige til Tufsingen findes allsaa et for det meeste svagt Fald mod Vest; Vigelpiken derimod og det mod Nord svagt skraanende Vigelskaft have nordligt Fald. Nord for Ruten: Stoten ved Grændseros No. 149, 30° N. 5f ; nordoslligt ved samme, 30° N. 3J; rnellem den nævnte Ros og Gronhogd, 45° N. 2f ; sydligt paa Gronhogd, 45° N. 2f. Sydligt under Gruvsjohogd, 10 N. 4J. — Paa alle disse Et Strog af Rigsgrændsen. 407 Sleder Qvarts- med lidt Glimmerskifer. Paa Sondre Gruv- sjohogd tildeels Oiegneis, 30° N. 3J. Indbyrdes Forholde m e 1 1 e m V i g e 1 e n s B j e r g a r t e r. I Vigelen og Ruten ligger Helleflinten an mod Graniten overalt paa dennes ostlige Side, og jeg tvivler ikke om, at et lignende Forhold finder Sted ogsaa paa den vestlige Side, Noget, som imidlertid kun paa et Par Steder kan paaviscs, da Bedækninger her for det meste kun tilstede at observere Gra- ni t og Qvartsskifer, men ikke Mellemledet, Helleflinten. Con- takten mellem Granit og Helleflint maa studeres paa Rutens vestlige Bratside og i selve Yigelen, nordligt ved det dybe Skar nær Bolagoset, og man kommer her til det Resultat, at nogen egentlig Contakl-Linie sjelden er skarpt markeret. Det Almindelige er, at Melleflintens Feldspath-Krystaller i Gra- nitens Nærhed ere langt talrigerc udviklede end ellers, ja næsten fortrænge den tætle Grundmasse, og saaledes frembringe en kornig Bildning, der gjor det hoist vanskeligt at paavise nogen Grændselinie mellem begge Bjergarter. Mærkes bor det dog, al denne Overgangstilstand i Helleflinten nær Gra- niten er indskrænket til en meget kort Strækning; en Favn fra den massive Bjergart har Helleflinten ialmindelighed alter gjenvundet sine normale Charakterer. — Paa Ruten lykkedes det dog etsteds at finde et Punkt, hvor Contakten er noget mere paatagelig; jeg saa her et kun 1 Fod mægtigt Mellom- lag af finkornig Qvarts og Feldspath mellem den mere grov- kornige Granit og den tætle Helleflint. — At imidlertid en normal og tæt Helleflint kan optræde i umiddelbar Forbin- delse med Granit, kan man overbevise sig om paa Sletten nordligt under Ruten; Graniten "skvder sig her med temmelig horizontal Overflade ind under de Sto ter af Qvartsskifer, som ligge strax ostom Rigsgrændsen, og etsteds sydligt ved Grænd- 408 J. C. Hor bye. seros No. 149 sees Graniten umiddelbart at dækkes af en ho- rizontal Bænk af tæt Helleflint. — Iovrtgt kommer jeg under et af de folgende Feldt tilbage til denne Materie. Med Hensyn til bege Bjergarters relative Position er det i selve Yigelen oiensynligt, at Helleflinten ligger over Gra- niten, paa hvilken den hviler i Form af en langstrakt og hvas Ryg med steile Styrtninger paa den mod Graniten vendte Side. Derfor stige Helleflintens hoieste Pynter, Josnaa-Slo- terne, flere Hundrede Fod hoiere end Graniten, og derfor er Contakten mellem begge Bjergarter her al tid skjult af ned- styrtede Helleflint-Ure. Derimod paa den vestlige Side af Ruten seer det næsten ud, som om begge Bjergarter staae ved Siden af hinanden; dette er imidlertid kun en skjoldforinig Anleining, og hoiere op paa Ruten sees Helleflinten som et tyndt Dække at ligge over Graniten, ligesom Forholdet er paa det omtalte Contaktpunkt i Nord for Ruten. — Forholdet paa Granitens Vestside nær Soen Feragen er aldeles afgjo- rende: i den forste storre Bæk nordenfor Josnaaen anstaaer skiktet Helleflint, der rimeligviis uafbrudt udbreder sig videre mod Nord langs Sobredden; folger man denne Bred et Stykke og derpaa stiger ostligt opad Fjeldsiden, vil man derimod findc, at her anstaaer Granit paa en betydelig Strækning, og at denne hoiere op dækkes af den skiktede Bjergart, der netop ved Trægrændsen alter afloses afVigelens store og sammen- hængende Granitfeldt. Hvorledes Grændserne for dette lille Granitfilial falde, er her af mindre Vigtighcd ; Hovedsagen er, at det virkelig er til, m. a. 0., at en Deel af Graniten stik- ker op gjennem det tynde Dække af urokkede Skikter, der tilsyneladende adskille delte oformige Granifparli fra det store Massivfeldt. Jeg har sogt at anskueliggjøre Forholdet i Profil 2. Helleflintens Sammentræf med Fæmuns-Sandstenen faaer man kun paa et Sted see, nemlig paa det sydlige Vigelskaft; 409 Et Strog af Rlgsgrændsen. Lagenes Opslutning er dog her ikke saa tydelig, som man kunde onske; man er indskrænket lil at observere de en- kelte Skikthoveder, som hist og her stikke frem over det lose Steenras, og det er derfor ikke inuligt at bevise, hvad For- holdene give Anledning til at formode, nemlig at Helleflint og Sandsteen her oprindeligt ere blevne til af et og samme Material, og at begge nu ere forbundne ved Overgange. Sandstenen og Congloineratet, som anstaae paa det sydlige Vigelskaft, kunne i Slrogretningen forfblges hoit op mod Jos- naa-Stdterncs Helleflint, retsom om denne udgjorde en Fort- sættelse af Sandsteensskikterne; mellem de charakteristiske Former af begge Bjergarler kan man observere nogle Skik- ter, der ere saa forandrede, at man vilde være i Forlegenhed med at henfore dem lil den ene eller anden Art, hvis ikke de hist og her indkittede Qvartsstykker stemplede dem som henhorende til Sandstenen. Selv der, hvor Bjergarten alle- rede inaa kaldes Helleflint, ikke langt fra den sydligste Josn- aa-Stot, fandt jeg Rullestene af skifrig Qvarts ved Siden af de Helleflinten almindeligl ledsagende, smaa Feldspath-Kry- staller, samt conkretionær Feldspath (?). At jeg selv i den sydligste Josnaa-Slofs forovrigt charakteristiske Helleflint tro- ede paa den blegede Dagflade at sce Contourerne af indkit- tede Rullestene, betragfer jeg dog kun som en tvivlsom Ob- servation, da Stenens Indre ikke viste saadanne Spoer; imid- lertid bor del dog erindres, at ogsaa Forsteninger i mange tælte Bjergarter kun ere synlige paa den forvitrede Dagflade. — Saa meget er vist, at Sandstenen paa Grændsen henimod Hel- leflinlen er betydeligt forandret, og at der paa Contakten er observeret Rullestene indkittede i en Grundmasse, der i det mindste staaer Helleflinten meget nær. I denne Forbindelse bor det endnu anfores, at Helleflintskikterne ogsaa paa Gra- nitens Vestside have en saadan Position i Forhold til den son- 410 J. C. Horbye. denfor udbredte Fæmuns-Sandsteen, at de rimeligviis i Slro- gets Retning staae i Forbindelse med denne: endvidere, at enkelte til Helleflinten horende Skikter paa dette Sted vise Spoer af Blaaqvartsens Korn, ligesom at et slorre Parti af Vigelpikcns Qvartsskifer ved Tufsingen har en temmelig ty- delig Sandsteensstruktur, og endeligen, at vor Qvartsskifer i Vest for Feragen staaer i Forbindelse med Sparagmit (Graa- vakke). Jeg kan derfor ikke tilbageholde den Mening, som Forholdene paa Vigelskaftet forst fremkaldle hos mig, og som siden bestyrkedes ved de andre anforte Data, at det egentlig er en Fortsættelse af Fæmunstraktens klasliske Bjerg- arter, der rundt om Vigelens Granit optræder i Skikkelse af Helleflint og Qvartsskifer. 0 v e rbl i k. Observationerne inden dette Feldt kunne gjengives i fbl- gende Sum: ¥ Paa 1^ Miils Strækning fra Nord mod Syd findes over Fjeldene Vigelen og Ruten udbredt et Granitfeldt, der til alle Sider begrændses a f skiktede Qvartsbjergarler, Helleflint og Qvartsskifer; af disse ligger Helleflinten nærmest Graniten, Qvartsskiferen er intetsteds obseryeret umiddelbart paaleiet Graniten. Hvor Helleflintens Skiktning er tydelig, falde dens Skikter ligesom Skiferens overalt ud fra den massive Bjergart. Intetsteds findes Gange eller Udlobere fra Graniten ind i de skiktede Bjergarter, der overalt have Charaktercn af at være en senere Paaleining paa eller udenom Graniten. — Jeg har anskueliggjort Vigelens Bygning i Profilerne 1, 2 og 3, af hvilke det forste er trukket fra Soon Aursuen som Profilbasis indtil Fjeld-Bolagen , altsaa i sydostlig Ret- ning, det andet fra Feragens Midte, og det tredie fra dens * Et Strog a f Rigsgrændsen. 411 sydlige Ende, begge lige mod Ost og med Feragens Vand- speil til Profilbasis. Den oven nævnte Skiktstilling er ikke indskrænket alene til Granitens umiddelbare Nærhed; det sees af Gæa norw. Ill og af Hisingcrs Antegnelser, at 20 — 40 Graders Fald fra Gra- niten er Regel ogsaa i en storre Afstand fra Massivfeldtet. — En Undtagelse fra. denne Regel danner imidlertid en Af- leining af Bjergarter, der er udbredt mellem Soerne Roragen og Tufsingen, og som lier anhangsviis bor bcrores, da den ligger vort Feldt saa nær, nemlig: Roragens Sandsteen og Breccie. Har man fulgt Vigelpikens Qvartsskifer ned i Tufsingens Dal, og bar besteget Tufsing-Kniperne , opdager man slrax, at disse ere Qvarlsskiferens yderstc Repræsentant mod Nord- vest. Videre i denne Retning moder nemlig Oiet en Skikt— afleining, der ved forste Biik viser sig forskjellig fra Qvarls- skiferen, i det den danner en paa længere Strækning fortsat steil Vold, og paa dennes fortsatte Stroglinie mindre isolerede Kupper C»Gjetberg, Brækkefjeld og Mysesmor-Butten“) — Alt tegnet med knudrede Otnrids og med mork Farvetone. Dette lille Feldt mellem Soerne Aursuen, Roragen og Tufsingen, bestaaer i sin vestlige Deel af reen, charakteristisk og morkcrod Sandsteen; denne optager dog længere mod Ost snart Qvartsnodder og Brokker af graae og gronne Ski- fere, der i Sandstenens rode Grundmasse gi ve Bjergarlen et eiendommeligt Udsccnde. Uagtet Sandstenen videre mod Ost, j* 3 ige hen til Tufsingen, af og til viser sig, er dog Breccien paa denne Strækning raadende og fremstiller en Sammen- blanding af alslags milde Skifere, Chlorit-Glimmer- og Leer- 412 J. C. Ho r bye. ■V skifer, sammenkittede, som det synes, ved de knusle Levnin- ger af de nævnle Skifere selv. Skiferstykkerne ere under- tiden meget store, ofte henimod en Alen i Tværmaal, og disse Heller ligge ingenlunde allid parallelt med Skiktningen, men ere ofte regellost styrtede om hinanden, saa Bjergartens Skikt— ning paa saadanne Steder bliver vanskelig at forfolge. Leer- skifer for sig findes fleresteds indskiktet i Breccien. — Ogsaa 1 Vest for Soen Roragen gjenfindes nogle Sk ikter af Sand- stenen, der her danner det Liggende for Roragens Scrpentin- Conglomerat. Hvor Brecciens Skifertavler ikke ere altfor store, er Feld- tets Skiktslilling overalt tydelig og meget constant; i Feldtets ostlige Ende er 60 — 70° 0. 9J Skikternes midlere Fald, i den vestlige Ende henimod Roragen 80° 0. 10|; i Yest for Roragen 60° 0. 9£. Sporges der nu om dette Feldts Forhold til Yigelens Qvarlsskifer, saa kunne de umiddelbare Observalioner herpaa kun svare, at begge ere petrographisk forskjellige, og at deres Leining er indbyrdes afvigende. Contakten mellem de mod hinanden faldende Skikter (se Profil 1) er intetsteds blottet; derimod sees nær Roragen den rode Sandsteen at hvile paa den vestenfor udbredle store Glimmerskifer-Forination , og at denne igjen er Qvartsskiferen overleiet, kan jeg opslille som aldeles vist ved at anticipere Resultater, hvortil jeg under lignende Forholde er kommen i Skarsfjeldene, men hvorom forst længere hen kan blive Tale. Vi komme saaledes til det Resultat, at Vigelens Qvartsskifer skyder ind under baade Roragens Sandsteen og den vestlige re om Roros udbredte Glimmerskifer. Det er denne isolerede Conglutinat-Åfleining, som Hi- singer stodte paa i Feragens Dal; imidlertid miskjender han ganske dens Betydning her, idet han kalder den cn Fortsæt- Et Strog af Rigsgrændscn. 413 telse af Fæmuns Overgangslager. Er Noget her paa Stedet en Forlsæltelse afBjergarten ved Fæmun, saa er det Vigelens Qvartsskifer og Helleflint, men ingenlunde Roragens Sand- steensfeldt, der baade med Hensyn til petrographisk Indhold og Leining staaer saa ganske for sig selv, al det sikkert hid- rorer fra en ganske anden Tid, end Egnens ovrige Forma- tionsled, og vel reltest er at slaae sammen med den lignende Afleining, der danner Rendals-Solen, med hvilken den ogsaa, mærkeligt nok, paa det noiagtigste stemmer overeens i Skikt— stilling. A 1 m i n d e 1 i g e liemæ r k n i n g e r. Forend jeg kan fortsætle Beskrivelsen af Fjeldgrunden videre mod Nord, maae her nogle Bemærkninger af anden Art faae Plads. Jeg kommer forst til Angivelsen af Hoide- forholdene paa den hidlil berorte Strækning af Rigsgrændsen. Disse Angivelser ere for en Deel baserede paa Barometer- Maalinger, der ere udforte og beregnede af mig med Iagtta- gelse af de sæd vanlige Regler; men da Ulield forhindrede Maalingerne af Yigelen og sammes Omegn, er jeg for disse Egnes Vedkommende nodt til at benytte Hisingers Maalinger, som jeg har reduceret til norske Fod. Ved at udkaste en orographisk Skilse af de Strækninger, som hidlil have bcskjæftiget os, ere vi omtrent i samme Til— fælde, som om vi havde med en Kystslrækning at gjore, for- saavidt som vi let og naturligt kunne henfore Egnens Hoide- forholde direkte til et Vandspeil. Vi have nemlig paa næsten den hele Strækning en saa godt som uafbrudt Række af store Soer, der uden stor Feil kunne siges at ligge i samme Ni- veau, og som altsaa paa mange Miles Strækning afgive et meget sikkert Holdepunkt ved den omtrentlige Bestemmelse 414 J. C. Horbye. af Hoideforholdene efter Oiemaal. Og det er ikke alene So- erne selv, hvis Beliggenhed kan henføres til det samme Ho- rizontalplan; de begrændses nemlig her ikke altid som i vore fleste Fjeldegne af steile Fjeldsider, saa det Areal, som de indtage, kun er en Ubetydelighed mod Fjeldmassernes Areal; men de ere beliggende i forholdsviis vide og aabne Dale, og et jævnt Lavland af ikke ringe Udstrækning stoder flere- steds til deres Bredder, saa at altsaa et betydelig! Areal ved et almindeligt Overblik kan slaaes sammen og betragles un- dere et med Soerne. Paa den Strækning, der ialmindelighed belragtes som det Overste eller som „Ryggen“ mellem det Sonden- og Norden- fjeldske, linder man her i Egnen flere Dalforer, der lobe om- trent i Ost og Vest: Hitter-, Haadalen, Aursuens og længere nordpaa Begyndelsen af Gulas Dal. Af disse er Aursuens Dal den hoiest beliggende, den længsle i ostvcstlig Retning, og udmærket ved sin Bredde og aabne Charakter. Denne to Mile lange So skylder sin Tilværelse en Glimmerskifer-Ryg af ringe Mægtighed, der som en Dæmning sætter tværs over Dalen ved Soens vestre Ende og opdæmmer Vandinassen * saaledes, at Gaarden Kurosen, strax nedenfor denne naturlige Dæmning, liger omtrent 30 Fod under Soens Speil. Yed sin ostlige Ende omsluttes Soen for storste Delen af lave Sand- sletter; Dalgangen fortsætter nemlig mod Ost lige til Rigs- grændsen ved Yolddalen, overalt aaben, jævn og viid. Fjel— dene, som omgive Dafen , skraane meget langsomt op fra Dalbunden, overalt bedækkede med Yegetalion, og afgive Plads nok for den storste og bedste Deel af Roros Sogn. I den ostlige Deel af Dalen danne de nærmeste Fjelde ikke nogen fortsat Begrændsning for Dalforet, men belragtes ret- tere som isolerede Hoider uden fortsat Sammenhæng CGruv- sjo- og Gronhogd, Dal-Yola). — Jeg har bestemt hele Da- 415 Et Strog' af Rigsgrændsen. lens Niveau ved at maale Aursuen selv (orntr. 22000, Gaar- den Yolddalen nær Rigsgrændsen C25860 og Soen Hyllingen Comtr. 24500, der er beliggende i Sandmoerne ved Ovre- Glommen, Hele Dalens midlere Niveau fra Kurosen til Rigs- grændsen falder altsaa betydeligt under 2500% og at ikke inange af de nærmeste Fjelde naae op til 3000% sluttes med Sikkerhed deraf, at selv Storvarts Grube, der ligger overst paa Stor-Yola, ved direkte Maaling ere bcfunden at ligge kun 730' hoiere end Roros, altsaa kun lidet mere end 2800' over Havet. Kun en lav Ryg adskiller Aursuens Dal fra Feragens; det er den af Sandstenen ved Roragen dannede Barriere (Tag- 311), som hindrer begge Soers Forening. Medens Aur- suen og de andre oven nævnte Dalforer ere udstrakte mod Ost og Vest, lober Feragens og Fæmuns omtrent 8 Mile lange Dal i Nord og Syd, en Retning, som maaskce fra forst af er bestemt ved Beliggenheden afVigelens Massivfeldt og de om- givende Qvartsskiferes Strog. Ligesom Feragen er den la- veste af disse store Soer (den ligger mere end 50 Fod la- vere end Fæmun), saaledes er dens Dal ogsaa den trangeste. Det paa en Miils Vei fortsatte ægte Fjeldlandskab om Fera- gen ophorer ved Soens sydlige Ende, hvor man atter be- finder sig paa bred Dalbund, Noget som man dog paa Grund af Skoven ikke ret bemærker, forend man ved Norvigen træ- der ud af denne, og overseer Fæmuns Vandspeil og dens jævne og milde Omgivelser. Fæmuns Hoide har jeg fondet at være 2132' o. H., hvil- ket stemmer godt med Hisingers Barometer-Maaling i 1817, men ikke med hans senere Jugement. Soen er adskilt fra Feragen ved en stor Sandmo, gjennem hvilken dens Vand oprindeligt havde gravet sig cn ubetydelig Rende, der ved Kunst er udvidet til Kanal for Driften af Tommer og Veed. 416 J. C. Hor bye. Det er gjennem denne, al en Deel af Fæmuns Yande finder Yei til Glommen. Al begge Sder engang kun udgjorde een, antyde Mærkerne af en hoiere Vandstand ved Feragens Bred. Fæmuns sydligeAflob folger mærkeligt nok ikke Hoveddalens Retning. Her er det atter betydelige Sandmasser, som stille sig mod Soens videre Udstrækning, og hindre dens Vand- masser fra at folge den naturligste Vei efter Dalen gjennem Vurrusjo til Sverige. Skjont Yasdraget saaledes her forlader Hoveddalen og bryder sig en Yei mod Vest, danner der sig dog i Fæmunsdalen strax atter et nyt Vasdrag, Ostre Dal- elvens Kilde, der tager ostlig Retning; begyndende paa Sand- moerne om Fæmunsenden danner det allerede en halv Miil fra denne en stbrre Sd, Vurrusjoen. Ifolge tre direkte Maa- linger, der kunne kontrolleres ved ni Maalinger af det nær- liggende Drevsjo Kapel, ligger Vurrusjoen 20' hoiere end Fæ- mun, og omtrent den samme Beliggcnhed har Soen Floiningen paa Rigsgrændsen, Forskjellen er hoist 3 Fod. Til den der- paa folgende Storbusjo i Sverige skal Vasdraget have om- trent 20 Fods Fald, og denne maa altsaa ligge omtrent i samme Aiveau som Fætnum — Mindre end 100 Fods Stigning vilde altsaa være tilstrækkelig til at bringe den sidstnævnte og sydligste So i Niveau med den nordligste, Aursuen, hvil- ket er mærkeligt; man erindre den hele Stræknings Længde, og at kun Aursuen og Feragen ere adskilte ved en Barriere af fast Fjeld, inedens de ovrige med melliggende Sandmoer udgjore eet uafbrudt Dalfore. Terrænet ved Fæmuns nordlige Ende er jævnt og aabent Sletteland med en svag Stigning op mod Rigsgrændsen. I Syd for Elven Roa derimod anlager Landskabet en anden Charaktcr, og det er forst sondenfor Sork-Yola, at vi atter finde jævn Dalbund af saa betydelig Udstrækning, at den er Omtale værd. — Om Fæmuns sydlige Ende er aabent Land Et Strog af Rigsgrændsen. 417 af særdeles stor Vidde; lige fra Fæmunsenden til og forbi Qvitlen kan Alt betragtes som *en eneste Sandmo, der fra Fæmun sænker sig svagt mod Syd, og h vis midlere Niveau temmelig nbie falder sammen med Beliggenheden af Drevsjo Kapel. Men Slettelandet ber — Fortsættelsen af Fæmuns Dal — er ogsaa forlsat langt udenfor Sandafleiningernes Omraade, og det Basin, hvori Vurrusjo ligger, fremstiller jævnt og skov- dækket Land af sikkert over 1 Qvadratmiils Areal; mod Syd begrændses det nemlig forst af det store Hoifjeldspartie nordlig! ved Herje-Haagn, og mod Ost er det kun tilsynela- dende, at Yasdragene af Vaaleberg og Flaateberg lukke for Dalen, der saavel mellem som sondenfor disse fortsælter in d i Sverige, hvor den paa engang udvider sig til et særdeles vidt Basin med næsten 2 Miles Udslrækning fra Syd mod Kord? overalt bedækket med Skov og svagt hældende mod Sydost; dog lobe Basinels Vasdrag saavel mod Nord og Syd som mod Ost, et Beviis paa Dalbundens Jævnhed. — Saavidt om den vide Dal, hvori de store Soer langs Rigs- grændsen ere beliggende. Det staaer nu tilbage at omtale Strækningen nærmere selve Grændselinien. Hvad nu forst Fjeldenes Physiognomi angaaer, saa kunde man maaskee her vente udtnærkede Fjeldfonner, naar man erindrer, at Bjerg- arten paa flere Steder staaer Qvartsit lige saa nær som Sand- steen; men saadanne finder man imidlertid sjelden. Bjergar- tens oprindelige Sandsleenaglige Natur i Forening med Skik— ternes ubetydelige Fald betinger ikke Former af nogen paa- faldende Charakter; paa flere af de hbieste Fjelde findcs vide Platformer uden Antydning til egentlig Top eller Spidse, og skjbnt Fjeldenes Hoide fleresteds ikke er ubetydelig, impo- nerer den dog ikke saa meget, som den ellers kunde, da Horizontaldimensionerne ere for mæglige i Forhold til Hoi- den. Selv steile Fjeldsider, som det Udgaaende af horizon- 27 418 J. C. Horbye. tale Lag dog saa ofte frembringe, ere her langtfra ikke Re- gel; de uhyre Steenure ved Fjeldenes Fod bidrage maaskee Sit til at udjævne mangen brat Fordybning og til at skjule mangen steilere Afsats. Dalene have derfor mere Charakteren af jævne og vide Hvælv end af rcndeformige Fordybningcr i Fjeldlegemet. Som Undtagelser veed jeg kun at anfore Gru- velsjoens trange Dal og Fjeldet „Herbensen“ eller „EIgaa- bukken44 ved Djupsjoen; dette Fjeld danner en lang og meget hvas Ryg, der seet efter Længden fremstiller en regelret Kegle, en al de spidseste Fjeldformer jeg har seet. Af de beteg- nende Udtryk for forskjellige Former, der staae Almuesman- den til Raadighed, horer man derfor fornemmelig anvendt „Vola og for de storre Fjelde ,,Haagn“ (sv. Hagn) , der be- tegne brede og temmelig charakterlose Fjeldmasser; af egent- lige „Stoter“ findes kun faae, enkeltstaaende og forholdsviis smale Fjelde med steile Sider og ligesom afskaaret Top. Selv det beromte Svuku er igrunden kun en lang Ryg uden noget paafaldende i sin Form ; men i den nordlige Ende, hvor Ryggen har sin storste Hoide, er den paa et Par Sider tem- melig steilt afskaaren, og det er kun seet fra denne Side, efter Ryggens Længde, at Fjeldet er imponerende og kan forljene Navnet Svuku- „Stot“, fordi det her tager sig ud som en ganske isoleret og afstumpet Kegle. — Mægtige brede Fjeldmasser uden pikante Former, graa og nogne eller dæk- kede med bleeg Mos, brede Dale med træge Vasdrag og med Skove, lige saa sparsomt belivede af Dyr som af Mennesker — se det er Alt, hvad Trakten mellem Fæmun og Rigsgrændsen har at byde den Reisende. Anseeligere end Fæinunsfjcldene er Vigelen. Heri har dog egentlig ikke dens Granit nogenDeel; de mange omkring 4000' hoie Granitkupper, der indtage den midterste Deel af dette vidtloftige Fjeld, ere alle mærkeligt afrundede, Fordyb- Et Strog af Rigsgrændsen. 419 ningerne mellom dem danne ingen Skar, men kun mildt bu- ede Hvælv. Graniten udgjor derfor heller ikke den domine- rende Deel af Vigelen som Fjeld betragtet; det er den nor- denfor udbredte Qvartsskifers hvasse Form og Helleflinlen i Syd med sine knudrede og brudte Omrids, der gjorc Vigelen anseelig og udmærke den fremfor alle andre Fjelde i Omegnen. Egnens Beboere have derfor heller ikke udpeget nogen af Granitkupperne ved et særeget Navn, men kalde dem tilhobe Midt-Vigelen , mcdens derimod Benævnelserne „Vigelens Pik“ og „Josnaa-Stdterne“ indeholde en træffende Betegnelse af Qvartsskiferens og Ilelleflintens forskjellige Maade at optrædo paa her i Egnen. Selv i Vigelens Filial, del ubetydelige Bulfjeld, skjelner man allerede paa Afstand Helleflinlen med dens steile Styrtning mod Bolagen Elv fra Graniten. Det lave Landskab paa Rigsgrændsen, der kan betragtes som en Fortsæltelse af Aursuens Dal, afbrydes pludselig af Vigelens Masser, hvis hoieste Stoter sikkert naae 4700 Fod, saafremt Hisingcrs Maaling af Fjeldbolagen (3004 n. F.) og af Vigelens Pik (4496 n. F.) ere rigtige. Landskabets mid- lere Niveau om Rigsgrændsen paa dette Slrog maa anslaaes til betydeligt mere end 3000 Fod. Videre mod Syd til Von- sjoen ere Fjeldhoiderne ikke mange, og faa naae op til 3000 Fod; det er paa dette Slrog, at man i en Hoide 2400' til 2600' finder et betydeligt Areal bedækket med Rogens, Bred- aasjoens, Store og Lille Vonsjoens Vandmasser; Landets mid- lere Niveau nærmest om disse Soer naaer ikke 2700'. Men paa nogle Miles Strækning mod Syd fra disse Sber er Land- skabet at betragte som en eneste hoi Fjeldmark med forholds- viis ubetydelige Dale; Massen af Fæmuns Fjeldhoide er her sammentrængt paa Strækningen mellem Grotaaens og Gultus Vasdrag. Delte Hoifjeldsparti er ved Dale deelt i flere pa- rallele Fjeldstrog, der lobe mod S.O. Det betydeligste af dem 27* 420 J. C. Hor bye. er det rnellem Grotaadalen og Gruveldalen; her ligge paa een Linie Svuku , Ronsjoruten, Grot-Haagna og det vidtloftige Langfjeld, og enkelte Punkter her naae 4500'. Det næste Hoifjeldsstrog indbefatter Sandkjonvola, Elgaa-Haagna, Diger- Haagna, Salfjeld og Lifjeld og naaer i Elgaa-Haagna 4700'. Fjeldstroget sondenfor dette er mindre sammenhængende, skjont dog tydeligt udpræget som saadant, men kun enkelt- viis gjenstaaende Toppe naae 3000'. Middelhoiden af det her omhandlede Fjeldlandskab ligger nær 3000'. — Det forst- nævnte af disse Fjeldstrog naaer under Navn af Langfjeld over Rigsgrændsen og strækker sig meget langt forbi Stor- sæter i Sverige; det har en Længde af 3 — 4 Mile; de andre deri mod fortsætte ikke som Hbifjelde ind i Sverige, Salfjeld— Stroget er endog meget steilt afskaaret mod Ost, og allerede fra dette Punkt ved Gruvelsjoens sydlige Ende kan man sige, at Dannelsen af det oven omtalte store Basin i Sverige forbe- redes skjont Basinets egentlige Bund, uafbrudt jævnt Sletteland, forst kan regnes fra Store Skjervagen. — Videre mod Syd findes nu vistnok endnu, om ikke Fjelde, saa dog Aasdrag med den samme sydosllige Retning; men de naae ikke Skov- grændsen, og det Areal, de indtage, er ikke storre end Dal- bundens, saa den midlere Hbide af Strækningen fra Jytling- sjoerne (22320 til Hoifjeldene i Nord for Herje-Haagn ikke kan være 2500L Af Vanddeler findes her paa norsk Side mange; med Undtagelse af dem paa det oven omtalte Hoifjeldsstrog ligge de meget lavt. Delet rnellem Vurrusjo og Fæmun ligger lidt under, det rnellem Jytlingerne og Sorken lidt over 22000 rnellem Fjeldgultu og DjupsjoenO 2400'. Valsjoen ved Rigs- Disse to Soer star.e ikke, som Karterne angive, i Forbindelse med hinanden; de ere adskilte ved Sandmoer og Egge. Et Strog af Rigsgrændsen. 421 grændsen ligger i omtrent 2400 Fods Hoide. Lille Gruvclsjo, Ronsjo og Grolvalsjo ligge derimod. næsten 3000' o. H. me- dens Vonsjo atter kim er 2600 og Rogen 2400'. Ovre Mugsjo ligger efter Skjon 2800% og Fjeldbolagen i folge Hisinger 3000' o. H. — Forbinder man i Tankerne alle disse Vand- deler ved en Linie, der allsaa kommer til at gaae fra Fæ- munsenden forst mod Nord, derpaa over Ron- og Grotval- sjoerne ind i Sverige, ostom Rogen og dens Kilder, dernæst atter mod Vest til Mugsjoen o. s. v., saa fremkommer en til alle Sider bugtet Linie, der mindst af Alt kan betegne Ryg- gen af en Kjæde med Længdeudstrækning i en bestemt Ret- ning. Nogen saadan fmdes heller ikke, naglet Reisende, der have besogt disse Egne, idelig tale om Fjeldryggen paa Rigs- grændsen. Massen af Fjeldene her er concentrerel mellem Grotaaen i Nord, Elgaaén og Guttu i Syd, og vil man for denne korte Stræknings Vedkommende sporge efter et bestemt Fjeldstrog, betinget ved paralelle Dalforer, saa maa dette Strog lægges skraas over, ikke langs med Rigsgrændsen. — Hvad derimod Vigelen angaaer, saa danner dette Fjeld paa et Par Miles Strækning en omtrent i N.V. og S.O. Ibbende Ryg, hvis „Kama dannes af Helleflint og Qvartsskifer. Men den hele Undersogelse om Vanddelernes og en Fjeld— rygs Beliggenhed paa Slroget ostom Fæmun er dog kun af underordnet Betydning. Naar nemlig Talen er om de hoiest beliggende Egne i den Deel af Landet, hvorfra de mod Ost flydende Vande tage sin Begyndelse, da ere disse ingenlunde at soge ved Rigsgrændsen , men derimod paa Hoifjeldsstræk- ningen N.V. for Fæmun. De mange Vasdrag, der komme fra disse Strækninger, optages rigtignok af Fæmuns, og tvinges saaledes til for det Forste at tage en mere sydlig end bstlig Retning; men Fjeldbygningcn selv, hvorom her er Talen, har anviist alle disse Vande ct naturligere off mere direkte ost- 422 J. C. Horbye. ligt Lob over Rigsgrændsen gjennem Yurrusjoen. Yare de forholdsviis nye Sandafleiningcr borte, som nu ere beliggende tværs over Dalen xed Færnunsenden , saa vilde alle Egnens Yasdrag strax folge Terrænets naturlige Skraaning mod Ost over Rigsgrændsen, og deres nuværende sydlige Aflob, Try- silelven. vilde svinde ind til en Ubetydelighed. Det Hoide- strog, der skulde betegne Udgangspunklerne for alle de Vas- drag, der have beskjæftiget os her, og hvis Tendens til Af- lob mod Ost er givet i den fasle Fjeldgrunds Bygning, maalte derfor rettest være at lægge fra Yigelen mod Yest over Fe- rags-Korsjo- og Hummelfjeldene; men heller ikke her lader det sig gjore at betegne et saadant hoieste Strog ved en nogenlunde ret Linie, da her som overalt hos os tvende til modsatte Sider lobende Yasdrag saa ofte gribe langt om hin- anden, det ene over paa det andets Gebet. — De af mig udforte Baromctermaalinger , som ligge til Grund for, hvad jeg har anfort om Hoideforholdene paa Rigs- grændsen ved Fæmun, have givet folgende Resultater, udtrykte i norske Fod. Trysil Elv (Klara) ved Trysil Kirke .......... 1146. Herje Haagn , paa Rigsgrændsen i Trysil 3615. Drevsjo Iiapel , i Syd r 21 44. 2167. 2230. 2262. \ ^ for Fæmun. (2193.2132.2071.2156.2203.) 217 ^ Vurnisjdj nær Rigsgrændsen. 2154. 2156. 2148 2152. Soen Fæmun, ifolge tolv Maalingcr 2132. Soen Jytlingen , i Ost for Fæmun 2232. Fuluguttusj d , i Ost for Eærnun. 2260. 2223 2241. Fjeldguttusjo , i Ost for Fæmun. 2350. 2412 2381. Valsjo, paa Rigsgr 2378. Sork-Volci. i Ost for Fæmun 3000. Elgaa-Haagn , do. do 4742. Grot-Haagn, do. do. ............... 4567. Et Strog af Rigsgrændsen. 423 Smku-Stot, i Ost for Fæmun 4492. Salfjeld, den nordligste Top 3834. Gruvelsjo, paa Rigsgr. 2554. 2507 2530. Gruvelaa ved Storsæter i Sverige 2231. Ronsjo, i Nord for Gruvelsjo 2905. Vonsjo, paa Ridsgr. 2596. 2603 2600. Vonsjogusten, paa Rigsgr 3322. Bratfjeld , sydligt ved Rogen, Rigsgr 2957. Rogen , Sd paa Rigsgr. 2415. 2390. ........... 2402. Volddalen, Gaard i Roros, nær Rigsgr. 2589. 2582. . . 2586. Skotgaarden, i Roros ved Aursuen. 2340. 2364. 2311. 2338. Aursuen , So i Roros. 2190. 2253. 2241. 2170. 2106. 2222. 2197. Hyllingen, So i Ost for Aursuen. 2454. 2438. 2459. 2459. 2452. Birke- og Grangrændsen vestligt under Herje-Haagn. 2870. Grangrændsen , ved Blak-Sloten i Trysil 2832. Do. paa Ulvaaberg ved Trysilelv ...... 2982. Do. paa Steen Ij eld i Rendalen ........ 2840. Birkegrændsen , sydligt ved Ronsjo-Ruten 2955. Do. i Bækdalen nordligt under Rdnsjd-Ruten. 2954. Do. i Spekedalen i Tolgen 2898. Do. syd vestligt under Svuku ......... 3026. Do. norddstligt under Svuku ........ 2780. Ogsaa folgende Hoidebeslenimelser , som jeg paa mine Reiser til Rigsgrændsen bar havt Anledning til at udfore. kunne fortjene at opbevares, skjdnt de ikke vedkomme de. Strækninger, hvorom i det Foregadende har været Tale. Roros Kirke, ifdlge 28 Maalinger ............ 2074. Slorvarts Grubes Hoide over Roros ........... 732. Glommen ved Aasæt i Aamodt. 664. 658. . 661. G lommen ved Kopang i Elvdalen. 792. 800. 796. Do. ved Neby paa Tonset, ifdlge 13 Maalinger . 1531. 424 J. C. Horbye, Glommen ved Tolgen. 1732. 1768. 1731. 1713. .... 1736. Thronfjeld paa Tonset 5747. Skarmngen Sæter i Syd for Tonsæt 2491. Aasen, Gaard ved Foldals Grube 2420. Straalsjo, paa Tonset. 2318. 2314 2316. Sevalen, So paa Sonsæt. 2295. 2329 2312. Tommeroien, Gaard i Foldal 2041. Grimsbu, Gaard i Foldal. 2171. 2255. .......... 2213. Foldals Kirke. 2342. 2274. 2308. Blæsterdal , Gaard oversl i Dalen medlem Atne og Foldal. 2532. 2640 2586. Atna-Elv, ved Gaarden Gravmoen 2276. Atneli, Sæter ved Atnesjo 2839. Atnesjo, mellem Gulbrands- og Oslerdal 2266. 2227. 2255. 2249. Vuluvold , Gaard i Syd for Atnesjo 2365. 2408. 2361. 2434. 2455. 2404. Det hoieste af Veien mellem Tonsæt og Tyl- dal. 2430. 2337. 2375 2381. Midtskogen, mellem Tyldal og Rendal. 1453. 1316. . . 1384. Morafjeld, det hoieste Punkt af Veien ber mellem Elv- og Rendal. 2227. 2223. 2157 2202. Aakre , Gaard i Rendal. 1043. 889. 779. 873 896. Stor-Solen , i Rendal 5673. Homelfjeld , i Tolgen 4948. Birkegrændsen , nordligt paa Hommelfjeld 2808. Af de Anforte saavelsom af Andres Maalinger fremgaaer al den overste Grændse for Granlræets Væxt i den nordlige Deel af Trysil, Stroget i Syd for Fæmun, falder 2800—2900 Fod o. H.; det trives godt i de alleroversle Dalforer afTry- Et Strog a f Rigsgrændsen. 425 sil, ja voxer frodigt endog paa Plateauet ved Herje-Haagn. Det er derfor lioist paafaldende, at dette Træ kun enkellviis findes ved Færnun, der dog ligger 600 — 700 Fod lavere end ovennævnte Grændse. Ved at stige ned i det aabne og vide Dalfore, hvori Færnun og Vurrusjo ere beliggende, finder man, at Granen, istedetfor at tiltage i Mængde og Væ.xtfylde ined det lavere Nivean, tværlimod forsvinder af Skoven i samme Mon, som man nærmer sig Færnun, saa at egentlig Skov af Gran ikke findes nærmere denne Sd end en halv Miil, og fra Fæmunsenden , hvor Granernes Antal er meget ringe, og videre mod Nord sees ikke Granskov paa en Slrækning af ti Mile, for man atter træffer den i Stuedalen i henved 2000 Fods Hoide o. II. Den Væxtgrændsernes Sænkning, som man har bemærkct langs Rigsgrændsen, maa altsaa for Granens Vedkommende lage sin Begyndelse allerede ved Færnun; men at næsten den hele Differens mellem den trysilske og den stuedalske Grans Væxtgrændse fomtr. 8000 indlræder allerede ved Færnun, og at altsaa Væxtgrændsens Sænkning ikke sy- nes at være suceessiv, er hoist paafaldende. At Granen og- saa ved Færnun vilde trives bedre, hvis Dalene her vare trange, begrændsede af steile Fjeldsider og saaledes ikke prisgivne den hele Indflydelse af de i delte Niveau al ti d skarpe Vinde, er vislnok en rigtig Bemærkning, men til gan- ske at forklare Phænomenet slaaer den ikke til. — Iovrigt seer det virkelig ud, som om den granlose Region fra Stue- dal til Fæmunsenden snart skulde blive rykket end længere mod Syd, saaledes har man i de senere Aar hærjet i disse Skove med Ild og Staal. Saalænge ikke et af Staten orga- niseret Forslvæsen her kan gribe ind, er Skovenes Overgang fra offentlig til privat Eiendom vistnok deres eneste Rednings- middel. Birken er om Færnun ikke meget almindelig; en af Qvarts- 426 J. C. Horbye. grus og Stecnur bestaaende Jordbund er ogsaa Furulræet langt mere gunstig. Heller ikke er Birken af saa stor Vig- tighed i disse med Barskov forsynede Egne. I Trysil falder Birkens Væxtgrændse sammen med Granens eller stiger ube- tydeligt over denne; men ved Fæmun, hvor Granens saa plud- selig synker, synes Birkens endnu ikke i mærkelig Grad at forandre sig. Dog bor det bemærkes, at de oven anforte Hoider af Birkegrændsen ved Fæmun udtrykke densMaximum; Maalingerne ere nemlig udforte paa Steder, hvor Birken kun paa Grund af tilfældige Begunstigelser kan naae op, og den almindelige Væxtgrændse for Birken ved Fæmun er vel neppe meget over 2800. Korn dyrkes i Regelen ikke ved Fæmun; jeg saa her kun een Bygager. Fjeldslaatterne ere slette og bestaae for det meste af Myrland. Ikke destomindre er Befolkningen her saa stor, at Egnen maa kaldes overbefolket i Forhold til det hoist tarvelige Udbytte, som den magre Jord formaaer at byde sine Dyrkere, et Forhold som er frcrnkaldt ved Anlæg- get af tre til forskjellige Tider her i Egnen drevne Smelte- hytter. — Man boer her for det meste i smaa Landsbyer eller Grænde, deels ved Udlobet af storre Elve, hvor man paa disses Alluvium har dyrkbart Jordsmon af storre Udstræk- ning, deels benyttes endnu de gamle Boliger paa de forladte Hyttepladse, hvor man ved at rydde op i Steenuren har for- skaffet sig lidt England. Forresten udgjor Varetransporten for de Fleste en vigtig Næringsvei, da Handelen inellem Sve- rige og Roros hidtil er dreven over Fæmun af Mangel paa Landevei. 111. §karsfjeldenes Felett. I det Væsenllige vilde vi i dette Feldt finde et Analogon til Vigelens; ogsaa her ville Granit, Helleflint og Skifere Et Strog af Rigsgrændsen. 427 komme lil al beskjæftige os, og ikke alene Bjergarterne selv ere de samme, men ogsaa deres indbyrdes Forholde vise sig som en Gjentagelse af, h vad vi fandt i Yigelen. Forskjellen er kun den, at Alt i Skarsfjeldene optræder i en langt slorre Maalestok, tegnet med grovere og tydeligere Træk; Yigelen er kun el Miniaturbillede af Skarsfjeldene. G r a n i t. Den massive Bjergart selv frembyder her intet Mærkeligl; en blecg kjodrod Feldspath og graalighvid Qvarts danne i Forening med en ringe Deel sort Glimmer en Granit af mid- dels Korn; det sidstnævnte Mineral savnes undertiden aldeles. Enkelte Partier af skjællet Chlorit sees oftere, og en gronlig- h vid Feldspath optræder hist og her sammen med den rode. Al andre Mineralier end lidt indsprengt Ki is har jeg ikke seet Spoer. Naar hertil foies, at Feldtets nordlige Deel maaskee er noget rigere paa Qvarts end dets sydlige, saa er alt sagt, hvad der angaaer den petrographiske BeskafFenhed, der for- resten forholder sig aldeles eens paa hele den lange Stræk- ning, som Feldtet indtager: selv i Kornets Storrelse sees in- gen mærkelig Forandring. Granilen afsondrer sig i faldende Bænke; den er meget frisk i Bruddet, og viser sjelden Spoer af Forvitring. Af indleiede Masser har jeg kun seet eet Slags. Paa Top- pen af Nordre Skarsfjeld gjennemsættes Graniten af en kiis- sprengt chloritisk Masse, der danner en regelinæssig, 1 Alen mægtig Zone med ostveslligt Strog. En lignende, men nogle Favne mægtig Zone fmdes ved Ekornaaens Udlob i Nea; denne Masse er tydeligt skiktet i Bænke, der ligesom Zonen paa Nordre Skarsfjeld stryge i Ost og Yest med snart nord- ligt, snart vestligt Fald. Efterat Ekornaaen er stodt sammen 428 J. C. Horbye. med denne Zone, har den med Lethed udgravet sig et dybt og skarpt begrændset Leie mellem Graniten i Zonens Hæn- gende og Liggende, livorat den heller ikke kan udtræde, for den forenes med Nea. Graniten naaer fra Vigelsjoens og næsten til Soen Esands sydlige Ende, og har saaledes en Udstrækning fra Syd mod Nord af omtrent 3 Mile; den storste Bredde er kun en halv Miih Feldtet er egentlig deelt i to Dele, der utvivlsomt staae i Forbindelse med hinanden, skjont de i Dagen ere adskilte ved paaleiede Masser i Nærheden af Nea. Med Hensyn til Bjergartens Position i Skarsfjeldene har Graniten en central Beliggenhed; ved dens Grændser er det næsten altid Ilelleflint, som unddrager den videre lagltagelse. Il el 1 el 1 i n t. Denne Bjergart optræder her i Regelen med sine sæd- vanlige Charakterer, tæt og smaasplintrig, med jævne Brud- flader, rodliggraa til roggraa, ja næsten sort Farve. Ligesom i Vigelens Feldt trælFer man vistnok ogsaa her Helleflinten tilsyneladende uskiktet og kun kldftet i ubestemte Retninger; men delte er i Skarsfjeldene kun at betragle som sjeldne Undlagelser i Forhold til de særdeles vidtloftige Strækninger, der ere udmærket skjont skiktede. I Regelen danner nemlig Bjergarten, saalænge den iovrigt har sin normale Beskaffen- hed, et sandt Monster paa en skjon og paa lange Strækninger regelmæssigt fortsat Skiktning. Deels er den tennnelig tynd- skiktet, ja næsten skifrig, og i sidste Tilfælde mangler den sjelden en tynd glimmer- eller talkagtig Beklædning paa Skikt— fladerne; deels danne Skikterne skjonne og regelmæssige Bænke, i nd til en Favn mægtige og uden Spoer af Skifrighed i det Indre, medens dog undertiden en begyndende Forvitring, idet den loser den engere Forbindelse mellem Bjergartens 429 Et Strog af Rigsgrændsen Smaadelc, formaaer o^saa her at frembringe Spocr af Flas- righed paa den blegede Dagflade. Denne Charakteristik passer dog kun paa Bjergarten i dens normale og almindeligste Skikkelse, og trænger derfor til nogen Modifikation ; medens Graniten overalt er sig selv liig, afændres nemlig Helleflinten paa sine Steder saa betydeligt, at den bliver næsten ugjenkjendelig. Forst kan det bemærkes, at Bjergarten i Feldtels nordlige og sydlige Ende taber sin cha- rakteristiske Beskaflenhed, idet den efterhaanden gaaer over til urene, glimmerblandede Qvartsmasser , i hvilke dog de smaa indvoxede Krystaller af Feldspath, som snart skulle om- tales, endnu rninde om Helleflinten. Bjergartens Udbredelse i nordlig og sydlig Relning kan derfor heller ikke skarpt be- grændses, da en saadan Grændse maatte blive altfor vilkaarlig. Det faaer være nok at bemærke, at man over ^ Miil i Syd for Haftor-Stot endnu har denne Bjergart, samt at den er observeret særdeles charakteristisk lige indlil Elven Rangla i Nord for Rust-Vola. Dernæst kan det anfores, at Bjergarten paa et Par Ste- der nær Grændsen mod den omgivende Glimrnerskifer optræ- der som blaa- eller graaligsort Kiselskifer. Som saadan fin- des den i Syd for Mosjoen, hvor den undertiden viser en lagviis Afvexling mellein lysere og morkere Farver, omtrent som Baandjaspis. Endvidere findes Kiselskiferen paa Vigel- sjoens Vestside, hvor den er meget udbredt og tildeels op- fyldt med Striber og Punkter af rødlig og læt Feldspath, som giver den et Udseende, der niinder om nogle Varieteter af Elfdalens Porphyr. — Herhen horer ogsaa en Afleining af Blaaqvarts i Nord for Hydsjoen. — Det er ligeledcs nær Glirnmerskiferens Grændse, al man i Helleflinten finder nogle en Favn mægtige Skikter af et Pseudo-Conglomerat af samme Art som det ved Sben Tufsingen i Vigelens Feldt; jeg saa 430 J. C. Horbye. denne Bjcrgart bstligt under Graasia og et Par Steder i Ost for Soen Langen. Det er ikke usandsynligt, at det netop var