SINN Ny? COLLECTION OF WILLIAM SCHAUS Q PRESENTED TOTFHE NATIONAL MUSEUM MCMV Å op A 2 LE å » Y å OJ pr å 9 hd a As rå «arr. ? % af Archiv Mathematik og Naturvidenskab. — Sophus Lie, Worm Miller og G. 0. Sars. LNR vi -— Kristiania. Forlagt af Alb, Cammermeyer. /18$0,- | Me OVERSIGT OVER DE I NORGES ARKTISKE REGION HIDTIL FUNDNE LEPIDOPTERA. W. M. SCHØYEN. (HERMED I PLANCHE). Eiterat have haft Anledning til i to paa hinanden føl- gende Sommere, 1878—1879, med offentlig Understøttelse at bereise vore arktiske Egne for at undersøge deres Insektfauna, specielt i lepidopterologisk Retning, hvorunder det er lykkedes mig 1 ikke uvæsentlig Grad at berige vort Kjendskab til deres Lepidopterfauna saavel ved mine egne Fund som ogsaa ved Erhvervelsen af yderligere Bidrag i samme Retning gjennem enkelte Andres Indsamlinger i disse Egne i Løbet af de sidste Par Aar, har jeg troet det at være af Interesse her at levere en samlet Oversigt over alle inden vor arktiske Region hidtil fundne Lepidoptera i Lighed med den Fortegnelse, jeg tidli- gere har givet fur Dovrefjelds Vedkommende (Nyt Mag. f. Naturv. B. XXIV. p. 160—179, suppl. p. 307—8). Ligesom Professorerne M. Sars og G. 0. Sars for vor Molluskfaunas Vedkommende har sat Grændsen for den arktiske Region om- trent ved Polarcirkelen, saaledes synes Grændsen ogsaa for Le- pidopternes Vedkommende ganske naturligt at falde sammen her- med, idet det sydligste Gebet af Fastlandet inden Polarceirkelen, Saltdalen, allerede har saa specifik arktiske Former at opvise som Colias Hecla, Col. Nastes var. Werdandi, Lycæna Orbitulus var. Aquilo, Cidarta Polata o.fl., omendskjønt det naturligvis 120 W. M. Schøyen. er en Selvfølge, at her ogsaa forefindes en stor Mængde syd- ligere Former. Idetheletaget vise mange af disse vore syd- ligere Arter sig at gaa mærkværdig langt mod Nord langs vore Kystdistrikter, og om nogen skarp Grændselinie mellem vor arktiske og boreale Region kan der overhovedet for Lepi- dopternes Vedkommende ligesaa lidt blive Tale som vel idet- heletaget for nogen Afdeling af Dyreriget tillands eller tilsøs, idet nemlig de overalt saa forskjelligartede Terrænforholde med sine vexlende Høider over Havets Niveau og deraf betin- gede klimatiske Eiendommeligheder i ligesaa høi Grad mulig- gjør Existencen af sydligere og nordligere Former ved Siden af hverandre i et og samme Gebet tillands, som Tilfældet er | med Havets vexlende Dybder og de deraf betingede forskjel- ligartede Temperaturforholde ligeoverfor Søfaunaen (smlgn. G. 0. Sars: Mollusca Reg. Aret. Norv. 1878, p. 1—2). Af tidligere offentliggjorte Bidrag til Kundskaben om vore arktiske Egnes Lepidoptera maa først nævnes Sognepræst 8. C. Sommerfelt's i 1827 leverede Fortegnelse over Insek- ter fundne i Saltdalen, i hans «Physisk-økonomisk Beskrivelse over Saltdalen» (Kgl.N. Vid. Selsk. Skr. 19de Aarh. 2. B. 2 H. Thr.hjem 1827). Blandt de her p. 98—100 optegnede Insekt- arter findes imidlertid kun 6 Lepidoptera: Aporia Oratægi, Erebia Ligea, Van. Urtice, Arg. Euphrosyne, Spilos. Fuliginosa og Zyg. Filipendulæ. Dernæst kommer Professor Zetterstedts bekjendte Værk «Inseeta Lapponica» 1840, hvori han omhyggeligt har samlet og nedlagt alt, hvad der dengang saavel gjennem hans egne som Andres Undersøgelser var bekjendt angaaende det arkti- ske Skandinaviens Insektverden. I Sammenligning med de svenske Lapmarker, der allerede dengang var langt bedre undersøgte end vore, kunde der imidlertid for Nordlands og Finmarkens Vedkommende ogsaa her kun gives ganske frag- mentariske Notitser. Som fundne indenfor Polareirkelen i vort Land anfører Zetterstedt ialt 92 Arter af Lepidoptera. De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. pe Af Rhopalocererne opføres dog 2 Arter, Arg. Polaris og Sa- tyrus Balder (Oeneis Jutta), alene efter Boisduval's Opgave, at de skulde være fundne «ved Nordkap», hvad der dog neppe fortjener at tages noget Hensyn til, da Upaalideligheden af de franske Forfatteres Lokalitetsangivelser specielt for de arktiske Arters Vedkommende kun er altfor vel bekjendt. Som sikkert fundne kunne vi derfor blot anse de 90 øvrige Arter. Som nye beskrives heraf 28 Arter, hvoraf dog 17 ved senere Undersøgelser ere blevne identificerede med tidligere beskrevne Arter, medens 2, Phoxopteris Radiatana og Fla- chista Minimella, paa Grund af Beskrivelsernes Utilstrække- lighed ere forblevne tvivlsomme og fuldkommen ubekjendte for senere Forskere. Sætter man imidlertid i Stedet for disse de 2 af Sommerfelt i Saltdalen fundne Arter Aporia Oratægi og Spilos. Fuliginosa, der ikke findes anførte som fundne i vore arktiske Egne hos Zetterstedt, bliver altsaa Antallet af de fra denne Tid kjendte arktiske Arter i Norge aligevel 90. Hertil kommer i 1855 gjennem Wallengren's «Skand. Dagfjårilar» 3 Rhopalocerer: Arg. Aphirape og Polaris (denne- gang sikkert fundet) samt Frebia Medusa. I 1860 undersøgtes Altendistriktet paa det grundigste af de to bekjendte tydske Lepidopterologer, Doktorerne Stau- dinger og Wocke, hvorom udførlig Beretning forefindes i «Stett. Ent. Zeit.» 1861—62. Fra denne sin Finmarksreise, der har været af saa meget større Interesse for Videnskaben, som man først derved kom til Klarhed angaaende flere af de Zetterstedtske Arter, hvorom der tidligere herskede megen Tvivl og Vildrede, hjembragte disse Herrer ialt 212 inden vor arktiske Region fundne Arter, hvorved Antallet af vore kjendte arktiske Lepidoptera steg til 244. Af de tidligere fundne 93 Arter igjenfandt de nemlig 61 og dertil 151 andre, hvoraf for Videnskaben nye følgende 11: Anarta Bohemani, Eup. Hyperboreata og Altenaria Stgr., samt Penthina Conere- tana, Graph. Biscutana, Talæp. Borealis, Gelechia Perspercella, 122 W. M. Schøyen. Orniæ Polygramella, Nepticula Tristis, Lapponica og Comari Wocke. 2 andre af Wocke som nye beskrevne Arter: Dye- lois Altensis og Penth. Moestana ere senere blevne identifice- rede med M. Annulatella Zett. og P. Capreana Hb. De eneste senere tilkomne Arter ere, saavidt vides: Anarta Richardsoni, Zetterstedtii, Cidaria Flavofasciata Thbg. (Decolorata Hb.), hvilke i Wallengren's «Index Noct. et Geom.» 1874 anføres som fundne i Finmarken, Deilephila Gali, Arctia Festiva og Saturnia Pavonia, der * «Enum. Ins. Norv.» III. 1876) ligeledes nævnes som forekommende i vore arkti- ske Egne, samt endelig Nepticula Ulmarie Wocke, fundet som Larve ved Bodø af Wocke 1860 og Staudinger 1871, men først i den allersidste Tid bragt til Udvikling og beskrevet af Dr. Wocke i «Zeitschr. f. Entomologie, Breslau» 1879. Med disse Tillæg bliver altsaa Antallet af de Arter, hvis Forekomst inden vor arktiske Region hidindtil med nogen Sikkerhed er bleven konstateret og bragt til almindelig Kundskab, ialt 251. Som det vil sees af den i det følgende udarbeidede For- tegnelse, hvortil er benyttet de ovennævnte Kilder tilligemed alle de under mine Reiser gjorte Iagttagelser og indhentede Bidrag, er Antallet nu steget til 300, hvoraf 39 Rhopaloeera, 4 Sphinges, 18 Bombyces, 26 Noctuæ, 57 Geometræ, 27 Pyra- lidina, 51 Tortrieina, 73 Tineina og 5 Pterophorina, - eller af Makrolepidoptera tilsammen 144 og af Mikrolepidoptera 156 Arter. Af de saaledes altsaa ny tilkomne 49 Arter ere — foruden de endnu mere eller mindre tvivlsomme: Aspha- lia sp. (ubeskreven Art?), Ineurvaria Muscalella, Gelechia Ta- randella og Ornix Scoticella — følgende 12 tillige nye for 1) Sammesteds anføres ogsaa som fanget inden vor arktiske Region: Aehe» rontia Atropos, der imidlertid blot er en tilfældig Besøger af disse nord- lige Breddegrader, samt Lythria Purpuraria, Aphelia Furfurana, Phozxo- pleryæ Lunduna og Geleehia Luctuella, for hvis Vedkommende Opgaverne imidlertid alene grunde sig paa Misforstaaelser (se herom i det følgende); enkelte tidligere Fund af Zetterstedt m. fl. findes sammesteds ikke op- tagne. De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. 125 Norges Fauna: QColias Nastes var. Werdandi, Lycæna Orbi- tulus var. Aquilo, Melitæa Iduna, Nola Arctica mn. sp., Arctia Quenselii var. Gelida, Psyche Standfussii, Eupithecia Abietaria, Eup. Indigata, Penthina Sudetana, Oecophora Similella, Litho- colletis Alpina og Mimæseoptilus Coprodactylus. Ved fortsatte Undersøgelser vil Antallet selvfølgelig endnu i betydelig Grad kunne forøges. Navnlig vil man upaatvivlelig ved en grundigere Undersøgelse af Regionens sydligste Distrikter, saasom Saltdalen og Terrænet mellem denne og Bodø, foretaget under den bedste Fangsttid, finde en stor Mængde sydligere Former. Men og- saa i de nordligere Egne staar der sikkerlig endnu meget tilbage at bringe for Dagen, bl. a. er der Rimelighed for, at det der fremdeles vil kunne lykkes at paavise flere af de høist interessante Forekomster af udprægede Labradorformer, hvoraf nærværende Arbeide indeholder enkelte Exempler og som noksom viser det nære Slægtskab mellem den gamle og den nye Verdens arktiske Fauna. I nært Forhold til vor arktiske Region staar ligeledes vor central-alpine eller Dovrefjeld, hvis Insektfauna eier saa mange og interessante, fra en tidligere postglacial Tid hid- rørende Tilknytningspunkter til den arktiske og ligesom dan- ner et Bindeled mellem denne og Mellemeuropas alpine Fauna. Paa samme Tid som man nemlig paa Dovrefjeld træffer mange af Mellemeuropas alpine Arter, der savnes i de mellemliggende Strækninger og hvis Udbredelse mod Nord for nogles Ved- kommende her synes at have naaet sin Ydergrændse, medens den for andres strækker sig videre helt op i den arktiske Region, optræder der her paa den anden Side ogsaa flere rent arktiske Former, som man ikke igjenfinder i sydligere Fjeldregioner, f. Ex. Argynnis Freya, Oeneis Norna, Syrichtus Oentaureæ, Sesia Polaris, Anomogyna Lætabilis, Pachnobia Car- nea, Plusia Diasema, mange Anarta'er o. fl. a. Til Belysning heraf samt til lettere Oversigt over vor arktisk-alpine Lepi- dopterfaunas Forhold til forskjellige andre Gebeters følger 124 W. M. Schøyen. her en Opstilling af samtlige de inden vor arktiske Region og paa Dovrefjeld fundne Arter til og med Pyraliderne, ud- visende deres geografiske Udbredelse — saavidt denne for Tiden kjendes — over Labrador, Grønland, Island, Sibirien (med Amur), Mellem-Europas Lavlandsgebet og endelig Bjerg- regionerne sammesteds, forsaavidt som det har været mig mu- ligt at erhverve paalidelige Oplysninger i denne Henseende. Det maa imidlertid udtrykkelig fremhæves, at specielt for Sibiriens Vedkommende ere de meddelte Opgaver kun at be- tragte som ganske fragmentariske, idet der sammesteds endnu er samlet og undersøgt altfor ubetydeligt, til at der paa Grund- lag heraf lader sig anstille nogen nærmere Sammenligning med andre Gebeter. Ogsaa Labradors Lepidopterfauna er endnu kun ufuldstændig kjendt, og dei Tabellen indeholdte Angi- velser kunne saaledes idetheletaget for disse Gebeters Ved- kommende ikke gjøre Fordring paa nogen Fuldstændighed, men repræsentere alene det Standpunkt, hvorpaa vort Kjend- skab for Tiden staar. De i Norges arktiske Region fundue Lepidoptera Tabellarisk Oversigt over vore arktiske og alpine 125 Lepidoptera's Udbredelse (saavidt den for Tiden kjendes) over andre Gebeter. Det bemærkes, at Hf. betyder Hovedformen i Modsætning til de i Navne- fortegnelsen opførte nordlige Lokalvarieteter, samt at et ? betegner, at Artens Forekomst ikke er fuldt sikkert konstateret. re) oD = ae EE | JA. 188] 48 £5 pe 3 E E så ales OE sd ea = wa PS faa) Rhopaloeera. Papilio Machaon . F =| = |=| = + g7 =3 Aporia Cratægi Fep=N == |1—= sk 5= IR Pieris Napi v. Bryoniæ SE FI = |=J=1 + EE] ++ P. Brassicæ 3- +| == |=-|=| == Pb + Ar Colias Palæno v. Lapponica EF EN Mr V= FEE Ver dandi C. Nastes v. preendi + |=| Hr |-—-|-]| —- |—]| —= C. Hecla . : + |— — - = —| — Thecla Rubi é F SPA NE NENNE + <- + Polyommatus Virgaureæ å — +| — |—|—= 35 Jå + P. Hippothoé v. Stieberi . == +H+| —- |=| —]| — MV Hf. |v. Eurybia Pbhless :--. > . |v. Åmeri- | canus, | H+ | — == 9F 3 SF Lycæna Argus v. Ægidion | + +| — — Te å sd L. Optilete v. Cyparissus . 2 fr - AEE L. Pheretes : ; — Fl|= | == sr Mu SF L Orbitulus v. Aquilo. RENEE (ENE EEA? L. Astrarchbe . .. ; | -— 3= — = HKD — SE + L. Icarus PR SM NE å + + Vanessa Urticæ & v. Polaris | + +| —= | - |—| Hø. |Hf.| Hf. V. Antiopa . EN Fa SN GE == => + Melitæa Iduna . ; + alke Jen + 20 par M-vAthalia.. +=42"s — ME er ar + + M. Parthenie . , + gre ape ME + ae v. Varia —ty|fp — SE AE + es arktisk or e eg10n. Argynnis Aphirape v. Ossi- anus . A. velene v. Hela . . A. Euphrosyne v. Fingal A. Pales & v. Arsilache (Lapponica) . : ,. Charielea HØR APBOarsp- dd ve, A Freya . : A. Frigga . >. A. Thore v Borealis Ja dd 1 GP A. Aglaja . . Frehia Medusa v. Polaris E. Lappona E. Ligea E. Disa. OQeneis Norna. Oe. Bore .. Coenonympha Pamphilus . C. Tiphon å Kø Syriehtus Serratulæ N. Andromedæ S. Centaureæ . Hesperia Comma & v. Catena Syhinges Deilephila Galii . Sesia Polaris . S. Culiciformis S. Formicæformis Zygæna Exulans & v. Vanadissvien å å Z. Filipendulæ Bombyees. Nola Arctica . - etina Irrorella Nemeophila Plantaginis Arctia Caja . . ; A. Festiva . . ; A. Quenselii v. Gelida.. -pilosoma Fuliginosa S. Menthastri . Hepialus Humuli. H. Velleda . H. Hecta Cossus Cossus . . Psyche Opacella . P. Hirsutella . Pre 44 +++ | +1 + ++ Dovrefjeld. EE GE ++ +1 +1 po = 2 |- pg 2 |] Labrador. FE ME ØSE EE ad ER I Blås +++4+4++++ 1 11 ++1 PEER Ge DEE] Grønland. Island | | [BT JEI æ tet 13 ek dlep Sibirien med Amur. Bt! Fe +++1 I KR pel +++ H+ + HE Et HL + ++++++++T 1 +++ FEE S2| =g Hf)| Hf. Bf. | Hf Hf. | Hf. Hf.| Bf. ER +| + +| + Hf.| Hi. = + +| + Ve |+| + I + | + — | + Hf.| H. PH es I PRE] De i Norges arktiske Resion fundne Lepidoptera. 127 Norges arktiske Region. Dovrefjeld. Labrador. Grønland. Island. Sibirien med Amur Mellem-Euro- pas Lavlande. M.-Europas | Bjergregioner. P. Standfussii . Orgyia Antiqua . - Dasychira Fascelina. Leucoma Salicis . Bombyx Cratægi. B. Lanestris Saturnia Pavonia Drepana Lacertinaria . Notodonta Dictæoides . N. Dromedarius . Pygæra Pigra. . . Cymatophora Duplaris. Asphalia sp. Å Noctuæ. Acronycta gti dig : A. Auricoma . . JE fv A. Euphorbiæ ; Agrotis Hyperborea. A. Carnica. A. Speciosa V. Arctica. Å. Conflua. A. Cuprea . «Å. Lucernea . , Å. Decora Euaior ME Å, Recussa. A. Norwegica . Å. Vestigialis . A. Fatidica. Charæas Graminis . . . Mamestra Glauca . .. M. Dentina M. Colletti . å Dianthoecia Dowrensis D Cæsia Å D. Nana I Hadena Maillardi H. Furva ee Huatentarrt - Hyppa Rectilinea Hydroecia Nicticans. Leucania Comma å Anomogyna Lætabilis . Caradrina Arcuosa . Tæniocampa Gothica Pachnobia Carnea Cleoceris Viminalis . Orrhodia Rubiginea . Plusia Parilis P. Diasema , P. Hochenwarthi. ++++l++l +11 14 L++1 +41 + se NEA TT LL+1+1 ++++++1 de i å pisk EE See 0 ORRE RI JB H Eg HE be FE I L+++b+LN+T TNT NN +++ I +++++++++++l Lil++1 ++1 +++++1+1 ++ +++ ++++++ PaPP PEPPER er) es] 128 Norges arktiske Region. W. M. Schøyen. Labrador. Amur. | Sibirien med | ==—— : Mellem -Euro- : pas Lavlande. M.-Europas Bjergregioner Anarta Bohemani JCordipera »- ++. . Melanopa . > ++ Melalenca 3-0: 040 . Funebris . Richardsoni . Schønherri. . Lapponica . Ea . Zetterstedtii . . . Met += rs Herminia Tentacularia. Hypena Proboscidalis . Brephos Parthenias . > på PP Geometræ. Geometra Papilionaria . Acidalia Fumata . Abraxas Marginata . Cabera Pusaria C. Exanthemata . Selenia Bilunaria. Rumina Luteolata Macaria Liturata . . Ploseria Pulverata . Amphidasis BPetularius. Gnophos Sordaria . . Psodos Coracina . Pygmæna Fusca . Fidonia Carbonaria . . Ematurga Atomaria. Halia Brunneata . Phasiane Clathrata . Anaitis Paludata Lobophora Carpinata Cheimatobia Brumata . Lygris Prunata L. Testata . L. Populata Cidaria Dotata . Variata . Simulata Miata. . Tæniata . . Truncata Munitata . Frigidaria . . Cambrica . Incursata . asenoaenanans . Montanata . Didymata . . . . . Fluctuata . . ; å HI T+++++++++4 +++ I+ 1 ++++++ 1 SN ED EG dl pe å OG OR [ÆTT + GA EE EE EE H++t+t+t++t++ FETFET TT SJET ++ I+L4tI+ 1 +++++++] +++ 11 va ee ae FT 4] De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. Norges arktiske Region. Dovrefjeld. Labrador. Grønland Island. Sibirien med Amur do Sa åå Aga 24 Qana Så Ferrugata . Suffumata . Pomoeriaria . Designata . Abrasaria . . Nebulata (Dilutata) Polatalr. E Cæsiata . Flavicinctata . Nobiliaria . Nociata . . Lugubrata . Hastata . Tristata . Affinitata . . Alchemillata . Minorata . Adæquata . NE Sea Ibulatarenn Ge . Candidata . . Flavofasciata (Decolo- Fata) av . Sordidata . Trifasciata . upithecia Venosata Abietaria . Hyperboreata.. Pygmæata . . Satyrata . Helveticaria . Indigata . . Altenaria o4,* Ssobmnatai. 2... FERPARESER Les > Pyralidæ. Scoparia Centuriel åa 8. Dubitalis S. Gracilalis S. Sudetica . NS. Murana . S. Mercurella . å Hercyna Schrankiana . H. Phrygialis . H. Alpestralis. Botys Funebris (Oetomacu- Baer B. Porphyralis , ByAarata.:, ,+kyaereme B. Cespitalis agn B. Ephippialis. . . > Be Zirenls . 0. 4 fot Arcehiv for Mathematik og Naturvidenskab. 5 B.2 H. [+++++ 1 +++ ++++++] ++ +++ +++ GONE EE ++ løk ++ FENG T SER ++++++++1 EE å] +++ ++++H+HHH TH +++ VIT TNI+++T1 1 1++++T 1 14 fik) ES fel 4 Hue ee] FE el edle Ed ee ad had 8 1 bt er os eg ME Hege SE I ekakek El kSHENE LT LTSKELN ET? EE er BER EE bee be hor] JE ERPSL GE Eks + ; H+ |+++t gtttt ++ bttGtttøtlti +++ ILPY+I TV+ 1 P+l++++ NN dd 129 M.-Europas Bjergregioner. +l++++ +++++H+l++ 130 W, M. Schøyen. Dovre eld. Labrador. Grønland. Island. Sibirien med Amur Mellem-Euro- pas Lavlande. M.-Europas | Bjirgregioner. B. Nebulalis B. Decrepitalis ' B. Inquinatalis di Nomophila Noctuella . . Hydrocampa Stagnata . Crambus Ericellus . Pratellus , Dumetellus . . Truncatellus . Maculalis . Myellus . . Margaritellus . . Furcatellus . . Radiatellus . Culmellus . Tristellus «Perlelus:1 Dioryctria Abietella . Pempelia Fusca . P. Fæcella . Catastia Auriciliella . Myelois Annulatella. M. Tetricella . LØPE ETT ELGEN VRI FPS es EE ET AMAOAAAEEEB et JPEG de AEE ENTEN +/ I ++++1 +41 1 +41 +++++ 1 1 HH E HRA Er 19 ÆT-R titt II I+t ver l+tt+++ | 1 +++ PEPPESKERE ENGS dose Jo længere man kommer ned i Rækken af Mikrolepido- pterne, desto ufuldstændigere bliver selvfølgelig ogsaa Kjend- skabet til Udbredelsen. Jeg vil derfor for de øvrige herhen- hørende Arters Vedkommende indskrænke mig til at nævne som forekommende i Labrador: Sciaphila Osseana, Cochylis Deutschiana, Blabophanes Rusticella, Gelechia Continuella, og paa Island: Sciaphila Osseana, Penthina Sororculana, Blabo- phanes Risticella, Endrosis Lacteella, Cerostoma Dalella og Plutella Cruciferarum, hvilken sidstnævnte ogsaa forekommer paa Spitsbergen og saaledes er den af alle Lepidoptera, der gaar længst mod Nord. Bemærkes kan det endvidere, at Island, Grønland og Labrador af heterocere Makrolepidoptera eier flere Arter, som endnu ikke ere fundne i vore arktiske Egne, men hvoraf man muligens kan vente at paatræffe Exemplarer dersteds, De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. 131 f: Ex. Noctuerne: Agrotis Islandica, Rava, Westermanni, Hadena Sommeri m. fl. Grønlands og Islands fattige Lepidopterverden (Grønland eier saaledes af Rhopalocera kun 2 Arter og Island ingen) kan forresten tjene os som et Billede paa vor egen i tidligere Tider forinden den glaciale Periodes Ophør, medens endnu kun Forløberne af den sibiriske Indvandring befolkede vore Ødemarker. Saaledes som vor arktiske Lepidopterfauna nu er beskaffen, henfalder den, som ovenstaaende Tabel tydelig viser os det, i følgende 3 Grupper: 1. Rent arktiske Arter, hvis nuværende Udbredelseskreds ikke strækker sig udover det arktiske Gebet eller i det høieste til Dovrefjeld. Som typiske Repræsentanter herfor kan nærvnes bl. a.: Colias Nastes og Hecla, Melitæa Iduna, Argynmis Chariclea, Polaris og Freya, Erebia Disa, Oeneis Norna og Bore, Syrichtus Centaureæ, Nola Arctica (rimelig- vis), Arctia Festiva, Plusia Parilis. flere Anartaer, Cidaria Frigidaria, Abrasaria og Polata. 2." Arktisk-alpine Arter, der udenfor den arktiske Region for nærværende Tid kun forefindes paa Fjeldene i en større Høide over Havet, hvortil de efter Indtrædelsen af det mil- dere Klima ere blevne indskrænkede, idet Lavlandet i det tempererede Gebet ikke længer byder dem de for deres Existens nødvendige klimatiske Betingelser Af denne Gruppe igjenfinde vi Repræsentanter saavel paa Dovrefjeld som paa de europæiske Alper, om end ofte i en noget for- andret Dragt, idet Forskjellen i Klima og ydre Omgivelser idetheletaget har vist sig istand til at paatrykke dem hver sit særlige Præg i den arktiske og i den sydligere alpine Region. Som Exempler herpaa kan nævnes: Lycæna Orbitulus (med var. Aquilo , Argynnis Thore (med var. Borealis, Erebia Lappona, Syrichtus Andromede, Zygena Exulans (med var. Vanadis), Arctia Quenselii (med var. Gelida), Psyche Stand- ussii, Agrotis Hyperborea, Speciosa (med var Arctica), Anarta 9* 132 W. M, Schøyen. Melanopa og Funebris samt mange andre Noctuer, Gnophos Sordaria, Psodos Coracina, Pygmæna Fusca, Fidonia Carbonaria og flere Cidaria'er, Scoparia Centuriella m. fl. 3. Sydligere Arter, hvis Udbredelseskreds strækker sig over Størstedelen af Nord- og Mellem-Europa eller endnu længere. Tildenne Gruppe, der indbefatter de Arter, der ere mindst afhængige af de klimatiske Forholde og derfor istand til at indtage den største Udbredelseskreds saavel i borizontal som i vertikal Retning, sees ogsaa det største Antal Arter at høre. Hos mange af dem viser der sig ingen synderlig Forskjel i Udseendet mellem Individerne i Syd og Nord, medens andre oppe i de arktiske Egne optræde som mere eller mindre stærkt udprægede Lokalvarieteter, tydelig for- skjellige fra den sydligere Hovedform. For enkelte af disse sidste Arters Vedkommende har den arktiske Lokalform sin aldeles lignende sydlige Alpinform, f. Ex. Pieris Napi var. Bryoniæ og Lycæna Argus var. Ægidion, hvilke findes saa temmelig ens begge Steder, medens hos andre den ark- tiske og den sydlige alpine Form ere af saa forskjelligt Udseende, at de har faaet særskilte Varietetsnavne, f. Ex. Colias Palæno med den arktiske var. Lapponica og den alpine var. Werdandi, og Lycæna Hippothoé med var. Stieberi og Furybia. Medens man i de to første Grupper finder Repræsen- tanterne for den tidligste sibiriske Indvandring, nu tilbage- trængte til det yderste Norden eller til Fjeldenes Toppe paa Grund af at Klimaet siden deres Indflytning lidt efter lidt er bleven varmere, saaledes har vi i den tredie Gruppe for os de senere indvandrede Arter, der, jo mildere Klimaet blev, stadig har trængt længere mod Nord og saaledes stedse har vundet Terræn i samme Forhold, som de tidligere Indvandrere har tabt. Paa Grund af vort i Forhold til Breddegraden saa aldeles usædvanlig milde Kystklima nordover gaa ogsaa hos os mange af disse sydlige Former særdeles høit mod Nord, De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. 133 høiere end man finder dem noget andet Sted, saaledes at man i en og samme Trakt kan finde en forunderlig Blanding af rent arktiske og rent sydlige Arter. Med Hensyn til Arternes lokale Udbredelse og Fore- komst inden Gebetet er vort Kjendskab for nærværende kun saare fragmentarisk og indskrænker sig til, hvad derom i, den i det følgende meddelte Oversigt er anført. Det er at vente, at der, naar Undersøgelserne af disse umaadelige Vidder blive mere fremskredne, saa at man erholder et fuld- stændigere Overblik over hver enkelt Arts Udbredelseskreds, vil kunne paavises mange interessante Eiendommeligheder i denne Henseende f. Ex. hvorledes dels de klimatiske For- skjelligheder, dels ogsaa den geologiske Bygnings Indflydelse her gjør sig gjældende i høist ulige Grad ligeoverfor de forskjellige Arter, uanseet Terrænforholdene forresten. Me- dens nemlig enkelte Arter synes at være temmelig jevnt udbredte over hele Gebetet, saaledes som f. Ex. Frebia Lappona og lignende arktiske Proletariere, der møde Eu over- alt, vise andre sig at være mere eller mindre paafaldende begrændsede i sin Optræden, idet man i enkelte Distrikter søger dem forgjæves, uagtet Lokaliteterne her kunne se lige- saa lovende ud og forekomme En at maatte være ligesaa passende for dem som i andre Trakter, hvor de hyppig træffes paa lignende Terræn. Argynnis Fuphrosyne er saa- ledes f. Ex. fundet østligst ved Bosekop i Alten, men er endnu ikke paatruffet hverken i Porsanger eller i nogen af de østenfor liggende Distrikter, — ja selv en ellers saa hyppig forekommende Art som Pieris Napi synes at blive meget sjelden østover, idet den f. Ex. i Sydvaranger endnu ikke er observeret. Det samme gjælder flere i de vestligere Distrikter mere og mindre hyppige Arter og synes ialfald tildels at staa i Forbindelse med de geologiske For- holde, idet Grunden i Sydvaranger bestaar udelukkende af Grundfjeld (Gneis, Glimmerskifer etc.) og Granit, medens der 134 W. M. Schøyen. f. Ex. i Bunden af Altenfjorden og paa de rigeste Fangst- steder i Porsanger bl. a. optræeder kalkholdige Fjeldarter. Til disse sidste synes enkelte af Gebetets Lepidopterarter fremfor alle andre at være bundne, f. Ex. Lycæna Orbitulus var. Aquilo, Argynnis Polaris, Syrichtus Andromedæ og Anarta Zetterstedtii. Da Trakten omkring Bunden af Laxe- fjorden, der hidtil er ganske uundersøgt i entomologisk Ret- ning, ifølge det af Bergmester Dr. Tellet Dahll nylig udgivne geologiske Kart over det nordlige Norge skal være af samme Formation (Raipas-System eller Devonisk) som Bunden af Altenfjorden og et Bælte over det Indre af Porsangerfjorden, der har vist sig at frembyde de bedste Lokaliteter dersteds, tør det ventes, at man her vil kunne igjenfinde flere af de i Alten og Porsanger forekommende Arter, der ikke ere fundne noget Sted længere østover, hvor denne Formations Fjeld- arter aldeles mangle og hvor Faunaen sikkerlig vil vise sig at være gjennemgaaende artfattigere end i Finmarkens vest- ligere Fjorddistrikter, om der end ogsaa her paa sine Steder kan være mange interessante og uventede Fund at gjøre til Gjengjæld for endel af de manglende Arter. Af de i de sidste Aar gjorte Fund i Sydvaranger (se nedenfor) synes saaledes at fremgaa, at dette Gebet har en ganske eiendom- melig sammensat Fauna i Sammenligning med Vestfinmarkens Fjorddistrikter, idet flere af disses mere eller mindre hyp- pige Arter her ikke ere observerede, medens der paa den anden Side optrader enkelte andre Rariteter og sydligere Arter, der ikke tidligere har været kjendte som finmarkske. At bringe større Klarhed i disse og andre Forholde, som her kun løseligt har kunnet antydes, taar da være forbeholdt fremtidige Undersøgelser. De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. 155 Forinden jeg dernæst skrider til Fortegnelsen over vore arktiske Lepidoptera, skal jeg tillade mig at meddele endel Bemærkninger angaaende mine Reiser, hvad der maaske vil kunne være af Interesse og Nytte for senere Besøgere af - disse forskjellige Trakter, hvilke for største Delen hidtil har været aldeles uundersøgte i entomologisk Retning. Under min første Reise, 1878, der foretoges i Følge med Stipendiat R. Collett og tiltraadtes 9de Juni, standsede jeg først ved Bosekop i Alten, hvorhen jeg ankom Natten mellem 16de og 17de s. M. og hvor det var min Hensigt at tilbringe nogle Dage med at samle paa de gjennem Staud nger og Wockes Reiseberetning i Stett. Ent. Zeit. 1861—62 kjendte ypperlige Lokaliteter, forinden jeg tog fat paa ganske ukjendte Trakter. Her i Altendistriktet, dette saakaldte «Finmarkens Italien». fandt de nævnte Herrer i 1860 ialt 192 Arter Lepidoptera og Staudinger anser det for afgjort, at samme vil komme til at levere det rigeste Bidrag til den finmarkske Lepidopterfauna. Det var naturligvis ikke at vente, at det efter en saa grundig Undersøgelse kunde lykkes mig under nogle Dages Ophold at finde noget nyt, og jeg havde ogsaa større Lyst til at opsøge nye Lokaliteter end for længere Tid at samle paa et tidligere vel kjendt, om end noksaa rigt og lønnende Fangststed. Det er jo desuden en Selv- følge, at man ikke selv paa den bedste Lokalitet kan vente at finde Alt. hvad et saa vidtstrakt og forskjelligartet Gebet som Finmarken indeholder. Det laa derfor ogsaa i min Plan under denne Reise at besøge flere forskjellige Steder og hidtil uundersøgte Egne saavel i Vest- som i Østfinmarken, for saaledes at erhverve mig et Indblik i disse forskjellige Trakters eiendommelige Præg og om muligt opdage nye gode Lokaliteter og Fangststeder, i hvilken Henseende min Reise- fælles under flere tidligere Besøg i Finmarken erhvervede «ode Lokalkundskab kom mig til stor Nytte. Min allerede paa Forhaand nærede Forvisning om, at man ogsaa andre Steder 136 W. M. Schøyen. i Finmarken vilde kunne gjøre ligesaa interessante og sjeldne Fund og finde ligesaa lønnende Fangststeder som i Alten, blev under Fortsættelsen af Reisen fuldstændig bekræftet, og det viste sig, at f. Ex. Porsanger, som jeg i 1879 atter be- søgte, foruden den væsentligste Del af de tidligere kun fra Alten kjendte Rariteter, tillige besad flere høist interessante Arter, som synes at mangle aldeles i Alten. Jeg forlod saaledes Alten allerede 22de Juni og tog min næste Station ved Kistrand i Porsanger, hvor der hos Handels- mand Greiner er udmærket Logis at erholde og god An- ledning til derfra at foretage Expeditioner tilbaads til for- skjellige Steder indover Porsangerfjorden. Stedet selv har en veirhaard Beliggenhed, aldeles udsat for den kolde Nord- ostvind, der stadig staar indad den brede, mægtige Fjord og kuer al Vegetation, saa at Omgivelserne kun se lidet lovende ud og strax gjøre det klart, at man her ikke kan paaregne nogen Rigdom af Arter. Stedet besidder dog, som de senere Undersøgelser viste, uagtet sin Artfattigdom flere særdeles interessante og sjeldne Former, medens mange ellers alminde- lige Arter synes ganske at mangle. Som de mest karak- teriske Former kan nævnes: Argynnis Pales (var. Lapponica), Chariclea og Polaris, Polyymmatus Phlæas, Zyg. Exulans, Agrotis Hyperborea og Speciosa (var. Arctica), Anarta Melaleuca, Melanopa, Lapponica og Quieta, Gnophos Sordaria, Psodos Coracina, OCidaria Frigidaria, Polata (var. Cineraria mihi), Munitata og Albulata, Penthina Schulziana m. fl. Saavel i 1878 som 79 besøgte jeg derhos forskjellige andre Steder længere inde i Fjorden, hvor Beliggenheden er lunere og Faunaen i det Hele rigere, saaledes Børselv paa Østsiden, Ydre Billefjord, Kulvik, Gaaradak, Stabursnæs og Valdak paa Vestsiden, samt Laxelv i Bunden af Fjorden. Man finder her paa disse forskjellige Steder de mest afvexlende Lokaliteter, hver med sine Eiendommeligheder, fra de nøgre og tørre hvide Dolomitfjelde, der strække sig fra Børselvnæs De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. 137 over Renøen til Kulvik og Gaaradak og som se saa lidet lovende ud, men hvor man kan gjøre den rigeste Fangst af de ellers saa sjeldne Arter Argynnis Polaris, Syrichtus An- dromedæ og Anarta Zetterstedtii, til de talrige Myrstrækninger og Græssumpe, f. Ex. ved Vækker paa Sydsiden af Børselvens Udløb, ved Stabursnæs etc., hvor den prægtige Argynnis Frigga flyver almindelig og fremfor de andre sumpelskende Arter (Arg. Freya, Erebia Disa m. fl.) fængsler Samlerens Opmærksomhed, eller de flade græsbundne Sandstrækninger inderst inde ved Laxelv, hvor navnlig den smukke Colias Hecla har sit Yndlingstlyvested og opliver baade Omgivelserne og endnu mere Samleren. Under heldigt Veir kan man paa en saadan Expedition til forskjellige af disse Steder gjøre en mærkværdig rig Fangst. Desværre for Samleren er imidlertid koldt og stormfuldt, overskyet Veir i disse Trakter saa almin- deligt, at det modsatte synes at høre til Sjeldenhederne, og det kan under saadanne Omstændigheder kun lidet trøste En at høre de fra næsten alle Reiseberetninger fra arktiske Egne saa vel bekjendte Forsikringer af Stedets Indvaanere om, at netop det Aar, man har gjort Reisen i, har været ugunstigere end sædvanligt og at Veiret i de fleste Aar pleier at være bedre. (?) Dette sagdes ogsaa mig i 1878, men vist er det ialfald, at det blev meget værre i 1879. Det var da ved min Ankomst til Porsanger den 16de Juni aldeles hvidt af Sne overalt lige ned i Fjæren, og der faldt fremdeles jevnlig Sne hver Dag under den første Tid af mit Ophold der. Endnu midt i Juli var det saa koidt, at vi maatte lægge i Qvnen, og der herskede stadig Nordenvind og overskyet Veir næsten uafbrudt den hele Tid. Fangstdagenes Antal kan under saa- danne Veir- og Temperaturforholde selvfølgelig ikke blive stort, hvad der under disse nordlige Breddegrader bliver saa meget føleligere for Samleren, som de forskjellige Arters Fly- vetid deroppe paa Grund af Sommerens Korthed selv i almin- delig gunstige Aar er saa kortvarig og Distancerne mellem 138 W. M. Schøyen. de gode Fangststeder saa lange og besværlige at tilbagelægge. Man udruster sig f. Ex. til et Ophold paa en 8 Dage eller længere paa en lovende Lokalitet, men faar under denne Tid maaske ikke en eneste brugbar Fangstdag, kun kold Blæst og overskyet Veir eller Sne og Regn, — ikke at tale om hvorledes Modvind og Storm ofte gjør det umuligt i flere Dage itræk at komme fra Sted til andet. Paa denne Maade gaar kun altfor ofte den længste og bedste Tid aldeles tilspilde og der bliver kun enkelte heldige Dage imellem, som man faar Anledning til at anvende, og det kommer da an paa, om man netop under disse træffer til at befinde sig paa en heldig Lokalitet eller ikke. Dette er nu imidlertid af den Slags Gjenvordigheder, som man under Reiser i de arktiske Egne altid maa være forberedt paa og som jo heldigvis saa let glemmes, saasnart endelig en heldig Dag eller to, som det da gjælder rigtig tilgavns at benytte, indfinder sig og rigelig lønner den udstandne Møie. For atter at komme tilbage til min Reise i 1878 forlod Jeg i Følge med Collett Porsanger 8de Juli og drog videre mod vor næste Station Elvenæs i Sydvaranger, hvorhen vi ankom den Illte s. Md. Paa denne Del af Turen erholdtes en ny Reisefælle i min Ven Konservator Schneider fra Tromsø, der ligesom jeg havde til Hensigt at undersøge Lepi- dopterfaunaen i Sydvaranger, som vi begge efter de særdeles lovende Beskrivelser af dette Distrikts idylliske og tiltræk- kende Natur havde forestillet os som et Eldorado ogsaa i entomologisk Henseende. Naturomgivelserne syntes ogsaa at maatte berettige til de bedste Forhaabninger om et særdeles rigeligt Udbytte, og da vi om Aftenen strax efter Ankomsten til det smukt beliggende Elvenæs foretog en foreløbig Besig- tigelse af den nærmeste Omegn, hvor vi overalt fandt de mest lovende Lokaliteter: prægtige Myrstrækninger, frodige Enge, indbydende Bjerghøider etc. i rigt Udvalg, bestyrkedes vi begge i vor Tro paa, at der her maatte forefindes en særde- De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. 139 les artrig Lepidopterfauna. De senere Undersøgelser gav imid- lertid et andet Resultat end vi havde ventet os, idet det vist- nok lykkedes os at gjøre flere særdeles sjeldne og interessante Fund, men Artsantallet kunde vi i de 8 Dages Tid, 12te—20de Juli, vi opboldt os paa dette Sted og hvorunder Veiret i det Hele var særdeles heldigt, ikke faa bragt høiere end til om- kring en halvhundrede Arter. Den som det syntes totale Mangel paa flere ellers almindelige Arter, navnlig af Rhopa- locerer, var os høist paafaldende. Ved et Besøg hos Hr. Sog- nepræst Sandberg sammesteds, som af Interesse for den entomologiske Videnskab havde anlagt en liden Samling at Lepidoptera og tildels ogsaa andre Insekter fra Finmarken, erfarede vi, at ogsaa han ved sine fleraarige lagttagelser var kommet til det Resultat, at Sydvarangers — ligesom i det Hele Østfinmarkens — entomologiske Fauna, specielt med Hensyn til Lepidoptera, viste sig at være fattigere paa Arter end Vestfinmarkens Fjorddistrikters. Som ovenfor berørt fin- der dette Forhold udentvivl sin naturlige Forklaring i den geo- logiske Bygning, der ogsaa giver Planteverdenen i Sydvaran- ger et mere ensartet Præg, idet Vegetationen her vistnok er særdeles frodig, men dog viser sig at bestaa af et forholdsvis ringere Antal Planteformer i Sammenligning med hine vestli- gere Distrikters Flora. Ved Pastor Sandbergs i Løbet at den sidste So mer ivrigt fortsatte Undersøgelser er det imidlertid lykkedes ham at berige vort Kjendskab til dette Distrikts Lepidopterfauna med adskillige nye Fund, navnlig fra de indre hidtil uundersøgte Skovdistrikter, deriblandt enkelte af største Interesse, hvorved Artsantallet nu er bragt op til ST. Det er rimeligt, at der i de indre Egne med deres mere kon- tinentale Karakter i det Hele taget endnu vil kunne gjøres flere interessante Fund. Faunaen her synes idetheletaget, efter hvad man nu kjender til den, at frembyde en ikke ringe In- teresse ved sin underlige Sammensætning, idet den ved sin ovenfor berørte mærkelige Mangel paa flere i andre Distrikter 140 W. M. Schøyen almindeligere Former og den samtidige uventede Forekomst af endel sjeldnere, tildels sydligere Arter erholder et ganske eiendommeligt Præg. Følgende Oversigt vil tjene til Belys- ning heraf, og skal jeg angaaende samme bemærke, at jeg har sat et * ved de Arter, hvoraf jeg ikke selv har seet Ex- emplarer fra Distriktet. Af Rhopalocerer er fundet iølgende 14 Arter:*) Papilio Machaon*, Colias Palæno, Lycæna Optilete, Vanessa Antiopa*, Melitæea Parthenie, Argynnis Aphirape, Pales (var. Lapponica & Arsilache), Polaris og Freya, Erebia Lappona og Disa, Oeneis Norna* og Bore, samt Syrichtus OCentaureæ. Ved Siden heraf maa det jo ansees som en stor Mærkelighed, at der endnu ikke er paatruffet et eneste Explr. af de ellers almindeligt udbredte Arter: Pieris Napi, Lycæna Argus, Polyom. Phlæas, Argynnis Selene, Euphrosyne, Frigga, Erebia Medusa ete. Af Sphingider forekommer Zygæna Eæulans temmelig hyppig, hvorhos Deilephila Galii* er fanget i et eneste Explr., muligens en tilfældig Besøger af Distriktet. Af Bombyeider: Nola Arctica n. sp., Arctia Quensehii (var. Gelida), Phymatopus Hecta, Psyche Standfussii, Trichi- ura Oratægi (var. Ariæ) og Asphalia sp., eller 6 Arter. Af Noctuer: Agrotis Hyperborea og Speciosa (var. Arc- tica), Chareas Graminis, Pachnobia Carnea, Plusia Parilis og Hochenwarthi, samt Anarta Melaleuca, eller 7 Arter. Af Geometre: Acidalia Fumata, Ploseria Pulverata, Sele- nia Bilunaria, Gnophos Sordaria, Psodos Coracina, Pygmæna Fusca, Fidonia OCarbonaria, Anaitis Paludata, Lygris Pru- nata og Populata, Cidaria Munitata, Incursata, Fluctuata, Montanata, Sufumata, Designata*, Abrasaria, Nebulata Thby. (Dilutata S. V.), Polata (var. Cineraria mihi), Cæsiata, Lugu- ') Derhos kan mærkes, at Argynnis Ino er observeret ved Nyborg i Bunden af Varangerfjorden og saaledes vel ogsaa tør være at finde i selve Syd- varanger. De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. 141 brata, Hastulata, Affinitata, Minorata,* Adæquata* og Albu- lata, ialt 26 Arter. Af Pyralider: Scoparia Centuriella og Gracilalis, Botys Decrepitalis og Inquinatalis, Crambus Maculalis og Margari- tellus*, samt Pempelia Fusca, eller 7 Arter. Af Tortrices: Tortrix Ministrana, Forsterana, Viburnana og Rubicundana, Sciaphila Osseana, Penthina Sororculana, Sauciana, Metallicana, Nebulosana, Schæfferana, Schulziana, Lacunana og Bipunctana, samt Steganoptycha Quadrana*, ialt 14 Arter. | Af Tineider kjendes blo': Blabophanes Rusticella, Endro- sis Lacteella, Incurvaria Vetulella og Rupella, Plutella Cruci- ferarum, Gelechia Infernalis og Continuella, Pleurota Bicostella og Oecophora Stipella, eller 9 Arter, — og af Pterophorider 2: Platyptilia Zetterstedtii og Leioptilus Tephradaciylus. Denne Fortegnelse, der altsaa ialt indeholder 87 Arter, hvoraf 55 Makro- og 32 Mikrolepidoptera, kan naturligvis i ingen Henseende — og allermindst for Mikrolepidopternes Vedkommende — ansees for fuldstændig, men turde dog give et nogenlunde korrekt Indtryk af de Arter, der egentlig kunne siges at karakterisere Faunaen. Det vil sees, at medens der f. Ex. mangler flere Rhopalocerer, som man dog skulde vente at finde og som pleie at falde let i Øinene, optræder der blandt Heterocererne foruden en for Videnskaben ny Art af Slægten Nola, hvoraf tidligere ikke en eneste Repræsentant er fundet i vort Land, tillige flere ikke andre Steder i Fin- marken observerede Arter, saasom: Arctia Quenselii (var. Gelida, før kun kjendt fra Labrador), Psyche Standfussii og Asphalia 8p., Ploseria Pulverata, Selenia Bilunaria, Lygris Prunata, Incurvaria Rupella og Leioptilus Tephradactylus. 20de Juli satte vi over Varangerfjorden til Vadsø, hvor vi opholdt os i 4 Dage ventende paa Dampskibet, der skulde bringe os videre hjemover. Dette Sted har saare lidet til- trekkende for en Entomolog og jeg tror nok ogsaa at kunne 142 W. M. Schøyen. sige for mangen Anden. Heller ikke bidrog Veiret, der hele Tiden var regnfuldt og overskyet uden et Solglimt, eller Tempe- raturen, der under den stadige Nordenvind sank ned til 5" R,, til at formilde det trøstesløse Indtryk af de af Naturen saa stedmo- derlig udstyrede Omgivelser. Af Lepidoptera toges foruden Agr. v. Arctica og enkelte andre almindeligere Arter af Heterocerer et Par Explr. af Crambus Furcatellus, tidligere hos os kun kjendt fra Dovrefjeld og Gudbrandsdalen; disse fandtes af Collett paa den udentor Byen liggende Ø, hvor Sven Foyns bekjendte storartede Hvalslagteri: og Guanofabrik med afgjort Held kap- pes med de tætte «Skove» af fuldt behængte Fiskehjeller' over paa Bysiden om at parfumere Omgivelserne, og hvor Faunaen mærkelig nok ialtald for Coleopternes Vedkommende syntes at være rigere end paa Fastlandet selv. Dr. Chr. Aurivil- lius fra Upsala, der havde tilbragt denne Sommer i Vadsø for at studere Hvalerne og leilighedsvis ogsaa derunder ind- samlet endel Insekter, havde, saavidt jeg erindrer, af Rhopa- locerer ikke bemærket andre end Frebia Lappona der i Om- egnen. ' Under Returen sydover gjordes, saavidt Tiden tillod det, kortere Exkursioner iland ved Hammerfest, Tromsø og Bodø, hvorunder ligeledes indsamledes endel Arter. Under min anden Reise, 189, der tiltraadtes 2*de Mai, besøgte jeg først Bodø, hvorhen jeg ankom 27de s. Md., og Saltdalen. Vaaren var her ved min Ankomst kun i sin første Begyndelse, Veiret holdt sig næsten hele Tiden kjøligt og først da jeg den lite Juni forlod Saltdal+n igjen, var Aaret saavidt fremskredet, at Hæggen var begyndt saa smaat at blomstre. Jeg besøgte under mit Ophold her forskjellige Ste- der af Dalen helt ind til Junkersdal, omtrent 5,Mile fra den inderste Ende af Saltenfjorden, men holdt mig udelukkende til Dalbunden, da det paa Grund af det saa usædvanlig sent fremskredne Aar og kjølige Veir neppe endnu vilde have løn- net sig at besøge det høitliggende Fjeldplateau. 9de Juni De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. 143 fandtes dog i Kleven ved Indgangen til Junkersdal frisk ud- klækkede Explr. af Oeneis Norna, der foruden Pieris var. Bryoniæ var den eneste arktiske Form af Rhopalocerer, jeg traf paa; af sydligere Former toges flere Arter, især Hetero- cerer. — Senere ud paa Sommeren besøgte Hr. Docent J. Sahlberg fra Helsingfors Saltdalen og fandt her 17de—18de Juli oppe paa Fjeldplateauet lige op for Rognan ved Fjord- bunden bl. a. de ægte arktiske Former: Colias Nastes var. Werdandi og Hecla, Lycæna Orbitulus var. Aquilo samt Cida- ria Polata. En grundig Undersøgelse af dette Distrikt under den bedste Fangsttid vil visselig, som tidligere antydet, kunne give et særdeles rigeligt og interessant Udbytte, idet man foruden en Mængde for vor arktiske Region nye sydligere Former i selve Dalbunden tillige vil kunne gjøre Regning paa en god Høst af alpine og arktiske Arter oppe paa Fjeldpla- teauet, navnlig indover mod Balvand og Sulitjelma, hvor For- mationen er silurisk og hvor der forefindes en usædvanlig rig Alpeflora. Da jeg efter et 14 Dages Opiold i Saltdalen antog, at Aaret nu ogsaa oppe i Finmarken maatte være saa nogen- lunde fremskredet, begav jeg mig 12te Juni tilbage til Bodø og derfra videre til Kistrand i Porsanger, hvorhen jeg ankom 16de s. Md. Allerede længe forinden je* naaede Hammerfest, var det imidlertid begyndt at sne, hvilket daglig fortfor, sau- ledes at jeg som ovenfor nævnt ved min Ankomst fandt fuld Vinter. Under hele mit Ophold i Porsanger, indtil jeg den 20de Juli over Laxelv begav mig ind til Karasjok, altsaa un- der hele den bedste Fangsttid, havde jeg ikke mere ead 5—6 virkelige Fangstdage, hvorunder det dog lykkedes mig at gjøre en aldeles glimrende Fangst navnlig af Rhopalocerer, medens der hele Resten af Tiden uafladelig herskede en bi- dende kold Nordenvind, overskyet Veir og oftere Snefald i Fjeldene rundt omkring. — Fra sidstnævnte Tidspunkt. af ind traadte der imidlertid et pludseligt Omslag til den mest tryk- 144 W. M. Schøyen. kende Hede, der vedvarede næsten uafbrudt under hele Resten af mit Ophold i Finmarken og som i Forbindelse med de for- færdelige, blodtørstige Hærskarer af Myg og Knot gjorde mig Turen over Fjeldet til og fra saavelsom min hele Fangstvirk- somhed i Karasjok til en sand Prøvelsens Tid. Den bedste Fangsttid pleier jo ellers paa denne Tid af Aaret for de fleste Arters Vedkommende allerede at være forbi, men paa Grund af Sommervarmens usædvanlig sene Indtrædelse nordpaa i afvigte Aar og den derved betydelig forsinkede Udvikling af Insektlivet toges endnu mange Arter i brugbare Explr., der i almindelige Aar paa denne Tid kun pleier at forekomme som affløine og for- revne Individer. Foruden den egentlige Karasjok-By besøgtes tillige et Par Steder længere oppe ved Elven, nemlig Asse- bagti og Beskinjarg, paa hvilket sidstnævnte Sted jeg bl. a. fandt flere Explr. af Plusia Hochenwarthi. Ellers syntes Le- pidopterfaunaen hele Dalføret igjennem at være temmelig ensartet. Den ubetinget mest dominerende Art paa denne Tid var Colias Palæno, der fløi i største Mængde overalt, kun ved Beskinjarg optraadte Frebia Medusa paa Engene endnu hyppigere end denne. Et af de interessanteste Fund i Kara- sjok var den særdeles sjeldne Argynmnis Chariclea; forøvrigt ville alle de gjorte Fund her som andre Steder findes i efter- følgende Fortegnelse. Iste August begav jeg mig atter over Laxelv tilbage til Kistrand, hvor endnu endel Explr. af Arg. Chariclea fangedes sammen med A. Pales, Polyom. Phlæas etc. paa Engene, for- uden en Mængde desværre nu allerede for største Delen af- fløine Explr. af Cidaria Polata (var. Cineraria), og tiltraadte derpaa 8de August Tilbagereisen til Throndhjem og derfra over Dovrefjeld til Kristiania, hvorhen jeg ankom 22de August. Fortegnelse over de i Norges arktiske Region hidtil fundne Lepidoptera. NB. Under hver enkelt Art findes citeret Stedet i de tidligere i Indledningen nævnte Kildeskrifter, hvor dens Forekomst inden Gebetet først findes offentliggjort (Smrflt, = Sommertelt, Zett. = Zetterstedt, etc.). Rhopalocera. 1. Papilio Machaon L. Fundet i et eneste Explr. i Østfinmarken paa Nordsiden af Varangerfjorden af Hr. Nordvi, samt iagttaget et Par Gange ved Coalme Javre i Sydvaranger i Midten af August 1879 ifølge Pastor Sandberg. Synes ogsaa at forekomme i Karasjok; under mit Ophold der i Slutningen af Juli 1879 talte man nemlig om en stor gul Sommerfugl, der efter Be- skrivelsen neppe kan have været nogen anden, og som tid- ligere paa Sommeren pleiede at flyve paa nogle blomsterrige Græsbanker, hvor jeg dengang fangede Colias Palæno i Mængde. 2. Aporia Oratægi L. Smrflt. 99. Opføres af Pastor Sommerfelt blandt de af ham i Salt- dalen fundne Insekter. Forekomsten er mærkelig, men Ar- ten hører jo ikke til dem, som man godt kan tage feil af. Zetterstedt anfører den som meget sjelden i Lapland; i Fin- land er den saavidt vides fundet nordligst i russisk Karelen. 3. Pieris Brassice L. Af to Pupper, som jeg fandt .paa Væggen i mit Værelse paa Sundby i Saltdalen dlte Mai An fik jeg i ed Se Arehiv for Mathematik og Naturvidenskab. 5 B.2 H. 146 W. M. Schøyen. af Juni udklækket to Hunner af denne Art, der rimeligvis gaar endnu længere nord, skjønt den ikke tidligere findes antegnet fra vore arktiske Egne. 4. P. Napi L. var. Bryoniæ 0. Zett. 907. — Stett. Ent. Zeit. 1861. 342. Gibostad paa Senjen, Raschstind paa Skjærvø, samt ved Andenæs (Zett.); Alten og Kautokeino (Stgr.). Selv fandt jeg den i 1878, foruden i Alten, ved Øxfjord i Loppen og ved Børselv i Porsanger, og i 1879 overordentlig hyppig i den steile Klev ved Indgangen til Junkersdal i Saltdalen 9de Juni, desuden i Porsanger ved Gaaradak 28de Juni og Børs- elvnæs 'Bdie Juli. Hunnerne variere ovefalt temmelig bety- deligt saavel i Størrelse, 33—44 mm. Vingebr., som i Hen- seende til Farvens Mørkhed samt det stærkere eller svagere gulagtige Anstrøg baade paa Over- og Undersiden. 5. Oolias Palæno L. var. Lapponica Stgr. Zett. 908. — Stett. Ent. Zeit. 1861. 342 (var. Philomene Hb.). - Skjærvø, Bosekop og Kautokeino (Zett., Stgr.). Ved Elve- næs i Sydvaranger fløi den ikke sjelden i sidste Halvdel af Juli 1878, hvorhos Collett tog den ved Coalme Javre; den forekommer ifølge Meddelelse fra Pastor Sandberg paa for- skjellige Steder i Sydvarangers Fjorddistrikter. I Slutningen af Juli 1879 fandt jeg den enkeltvis ved Laxelv i Bunden af Porsangerfjorden, samt ved Kistrand, og i største Mængde i Karasjok, hvor den fløi overalt. Disse lappiske Palæno-Expl.rer variere ganske betydeligt baade i Henseende til Størrelse, Vingesnit og Farvetegning. Medens man deriblandt ikke sjelden finder Individer med ligesaa livlige Farver som i de sydligere Dele - af Landet, forefinder man ved Undersøgelsen af et større Antal Expl.rer alle mulige Grader af Afblegning saavel paa Qver- som Un- dersiden lige indtil Hunner med rent hvide Fryndser, kun smaa og graat farvede Rester af det sorte Randbaand og med graablaa Bestøvning (uden Spor af gult) paa Bagvingernes De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. 147 og Spidsen af Forvingernes Underside. Schilde har i Stett. Entom. Zeit. 1873 p. 169 fr. udførlig omhandlet Variationerne hos denne nordlige Palæno-Form efter de af ham ved Kuusamo fangede Expl.rer med særligt Hensyn paa sammes Forhold til Labrador-Formen Pelidne. Da jeg af denne sidste kun besidder et eneste Explr. (5) fra Hr. Möscehler, kan jeg ingen selvstændig Mening danne mig om dens Artsret, men tror dog ved denne Anledning at burde gjøre opmærksom paa, at et Par af mine Expl.rer (55) har en lys rødlig Ring om Sølv- pletten paa Bagvingernes Underside, da det netop er Fore- komsten af denne røde Pletring hos Palæno-Lapponica, der mangler Schilde i hans Bevisførelse imod Pelidne som særskilt Art, idet han nemlig kun har fundet Expl.rer med sortagtig Ring og blot hos et eneste kunde opdage Spor af en rødlig Begrændsning af Pletten; hos mine 2 nævnte Hanner forefin- des derimod en ganske tydelig, omfend svagt rødlig Ring istedetfor den sædvanlige sorte, medens Explr.ne forresten ere typiske Palæno-Lapponica. Forøvrigt maa jeg fremholde, at en stor Del af de finmarkske Expl.rer ikke i nogen Henseende kan skjønnes at skille sig fra den i det sydlige Norge almin- deligt forekommende Palæno-Form (der ogsaa varierer ikke saa lidet i Farvenuancerne), idet de finmarkske Hanner kunne være ligesaa livlig gult farvede og saavel Over- som Under- siden hos begge Kjøn stemme aldeles med Explr.ne her søndenfra. Qgsaa Størrelsen varierer betydeligt, navnlig hos Hunnerne: min mindste Hun fra Karasjok maaler mellem Vingespidserne 41 mm. og den største 54 mm.; den første er af Farve en ægte Lapponica, den sidste en ægte Palæno, ligesaa stærk gult farvet paa Undersiden som en Hun fra Sehweiz i min Samling. 6. OC. Nastes B. var. Werdandi Zett. Anføres af Zetterstedt (p. 908) som fundet «in alpium jugo latere Norvegico», hvilket dog ifølge Wallengren skal betyde: paa Fjeldryggen «nåra norska grånsen» (Dagfj. p. 143). 10% 148 W. M. Schøyen. Paa norsk Grund har den vel saaledes ikke været fundet før i af- vigte Sommer, 1879, da den fandtes i flere Expl.rer påa Fjeldene i Saltdalen midt i Juli af Docent Sahlberg. Explr.ne, hvorafjeg har faaet et Par overladt, var da allerede starkt fløine, men sy- nes at stemme aldeles med Expl.rer fra de svenske Lapmarker. 7. OC. Hecla Lef. Stett. Ent. Zeit. 1861. 343 (0. Boothii). Denne Art, der tidligere kun var kjendt fra Grønland, hvor den opdagedes at Ross, fandtes først paa europæisk Grund i Aaret 1841 i Alten af Gartner Moe; Expl.ret befinder sig endnu i Universitetsmuseet, men Fundet blev aldrig offent- liggjort. I Zetterstedt's «Insecta Lapponica» nævnes den kun som kjendt fra Grønland, senere fandtes den af Boheman i svensk Lapmarken, hvor den i nyere Tider er fanget i Masse. I 1860 fandt Staudinger og Wocke den temmelig hyppig i Eibydal og forskjellige Steder i Altendalen, samt paa Raipas- varre. . 17de og 18de Juli 1879 fangede Docent J. Sahlberg en hel Del Expl.rer paa Fjeldene i Saltdalen sammen med foregaaende Art, og samtidig fandt jeg den ogsaa i Mængde ved Laxelv i Porsanger; den fløi her paa de flade, sandige og græsbevoxede, under Flomtiden tildels oversvømmede Stræk- ninger paa begge Sider af Elven og satte sig ofte paa Blom- sterne af Phaca lapponica. Varierer, som af Dr. Staudinger bemærket, adskillig i Farve, navnlig Hunnerne. Ogsaa Stør- relsen er meget varierende: Hannerne maale fra 33 - 44 mm., Hunnerne 35—48 mm. mellem Vingespidserne. Aldeles friske Expl.rer udmærke sig gjerne ved en mere eller mindre frem- træedende smuk rosenfarvet Glands paa Vingernes Overside. 8. Thecla Rubi L. Fløi i Begyndelsen af Juli 1879 ved Sundby i Saltdalen paa tørre Skraaninger blandt Enerkrat. 9. Polyommatus Hippothoé L. var. Stieberi Gerh. Stett. Ent. Zeit. 1861. 344 (P. Furydice). Fundet paa Engene ved Bosekop i Alten i Slutningen af De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. 149 Juli 1860 (Stgr.), samt ved Moen i Maalselvdalen 18—2vde Juli 1877 (Schneider). 10. P. Pilæas L. var. Americanus D'Urban, Zett. 911. — Stett. Ent. Zeit. 1861. 344. Fundet ikke sjelden ved Andenæs og i Alten 23de Juli — 8de August (Zett.). Næsten overalt enkeltvis paa Engene i Alten fra 18de Juni, samt ved Hammerfest 2den August 1860 (Stgr. Moen i Maalselvdalen Juli 1877 (Schneider). Selv fandt jeg den i Slutningen af Juli 1879 temmelig almin- delig i Karasjok, samt i Begyndelsen af August ved Kistrand, Porsanger, paa Engene. Ligesom her sydpaa forekommer Arten ogsaa i Finmar- ken saavel med som uden blaa Pletter indenfor det rødgule Randbaand paa Bagvingerne. I Henseende til Oversiden. synes der idetbeletaget ikke at være nogensomhelst Forskjel mellem Explr.ne fra Finmarken og fra de sydligere Dele Landet, hvorimod Bagvingernes Underside viser sig meget tydelig forskjellig. Medens nemlig denne hos den i det syd lige Norge almindeligt forekommende Form har ganske det samme Udseende som hos den sædvanlige Phlæas i det øvrige Europa, viser den sig hos Finmarksformen meget lysere og blaaligt graa farvet med skarpt markeret Tegning (smlgn. Staudinger a. St.), hvilket jeg især har fundet fremtrædende hos Explr.ne fra det indre Land, Karasjok, hos hvilke den blaahvide Farvetone var gjennemgaaende renere og lysere end hos Explr.ne fra Kystdistrikterne i Porsangerfjorden. Ifølge skriftlig Meddelelse fra Dr. Wocke hører denne vor Finmarks- form til var. Americanus D'Urban, som er den Form, hvor- under Arten optræder i Nordamerika. Hvor denne Varietet hos os har sin Sydgrændse, er endnu ubekjendt. Blandt mine Expl.rer fra Kistrand findes et Par Aberra- tioner. Hos det ene Individ (9) er Bagvingernes Randbaand forsvundet, idet kun selve Vingeaarerne langs Randen op- træde med rødgul Farve, medens de brede Mellemrum mellem 150 W. M. Schøyen. disse ere Ssortfarvede; paa Undersiden mangler aldeles den sædvanlige rødgule Antydning til Randbaandet og der findes blot en Rad mørkere Skygninger mellem Aarerne langs Ran- den. En anden 9 har Forvingernes sorte Pletter særdeles smaa paa Oversiden, navnlig Pletraden langs Randen, der kun optræder i Form af ganske fine, tildels utydelige Prikker; paa Undersiden vise alle Pletterne sig imidlertid omtrent normalt udviklede. 11. Lycena Argus L. var. Ægidion Meissn. Zett. 913 (Argus Idas). — Stett. Ent. Zeit. 1861. 344. Almindelig paa Enge og blandt Enerkrat paa forskjellige Steder i Nordland og Finmarken, f. Ex. Tromsø, Talvik, Dyrø, Havnvik og Bosekop 21de Juli—8de August (Zett... Fra 14de Juli af almindelig i Alten paa Enge og i Furuskovene (Stgr.). Almindelig i Skibotn i Lyngen først i August indtil over 1000' o. H. (Schneider). Selv har jeg fundet den ved Stabursnæs i Porsanger 2den Juli 1878, samt i Slutningen af Juli 1879 al- mindelig ved Assebagti i Karasjok paa Enge og tørre Lyng- skraaninger. 12. L. Optilete Kn. var. Cyparissus Hb. Zett. 913. — Stett. Ent. Zeit. 1861. 345. Hyppig paa Tromsø, Skjærvø og i Alten 25de Juli—17de August (Zett.). Sparsomt i Alten fra 29de Juni til Slutningen af Juli (Stgr.) Moen i Maalselvdalen medio Juli og Skibotn i Lyngen lste August 1877 (Schneider). I 1878 fandt jeg den saavel ved Kistrand, Børselv og Stabursnæs i Porsanger som ved Elvenæs og Kirkenæs i Sydvaranger, hvor den fløi sær- deles hyppig overalt i sidste Halvdel af Juli og hvorfra ogsaa Pastor Sandberg havde den i sin Samling. I 1879 fangede jeg den derhos i Slutn. af Juli ved Laxelv i Porsanger og i Karasjok. 13. L. Orbitulus Pr. var. Aquilo B. Denne Art, der tidligere foruden fra Labrador kun har været kjendt fra de svenske Lapmarker, hvor den synes at være sjelden, er i afvigte Sommer opdaget paa to vidt for- De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. 151 skjellige Steder i vor arktiske Region. Docent J. Sahlberg fandt nemlig enkelte Expl.rer paa Fjeldene i Saltdalen 17de— 18de Juli, og jeg fandt den i Mængde ved Børselv i Porsan- ger 4de—5te s. Md. Den fløi her paa et Sted, der kaldtes «Vækker», paa den søndre Side af Børselvens Munding, lige nede ved Fjæren paa den stenede Strand og den umiddelbart tilstødende Kant af en Engstrækning. Fløi altid meget lavt og hurtigt, men slog sig strax igjen ned paa Stenene eller Blomsterne derimellem, og var saavel under Flugten som i siddende Stilling mellem Stenene meget vanskelig at skjelne, da dens graablaa Farve smeltede aldeles sammen med disses. Kun enkelte Expl.rer fandtes et Stykke længere op fra Fjæren ved Foden af et hvidt kalkholdigt Dolomitfjeld af samme Slags som de, hvorpaa Argynnis Polaris fløi og hvoraf ogsaa Stenbelægningen langs Stranden saaes at have sin Oprindelse. Det er rimeligt, at denne Art ogsaa vil findes paa flere Ste- der af denne samme Fjeldformation, hvortil ogsaa Arg. Polaris, Syr. Andromedæ og An. Zetterstedtii synes bundne. Wallengrens Anførsel om denne Arts Forekomst i de svenske Lapmarker (Skand. Dagtj. 1853, pag. 211 -213) sees mærkelig nok at være bleven aldeles upaaagtet saavel af Speyer, der i sit b:kjendte Værk: Die geogr. Verbr. d. Schmett. I p. 230 endog ligefrem anfører derom: «auch Wallengren hat ihn nicht» (!), som ogsaa af Staudinger, der i sin Katalog 1871 p. 11 kun opfører Labrador som dens Hjem. 14. L. Icarus Rott. Zett. 913 (Argus Alexis). Fundet af Prof. Zetterstedt i Lyngen, ved Gibostad paa Senjen og ved Tromsø 15de-24de Juli, samt af Pastor Sand- berg ved Stene i Bø, Vesteraalen. Selv fandt jeg et Par af- fløine Expl.rer ved Bodø 30te Juli 1878. 15. Vanessa Urticæ L. & var. Polaris Stgr. Smrflt. 99. — Zett. 893. — Stett. Ent. Zeit. 1861. 345. Sommerfelt opfører den fra Saltdalen, hvor ogsaa jeg 152 | W. M. Schøyen. fandt et Par overvintrede Individer i Begyndelsen af Juni. Disse skille sig ikke fra den sædvanlige Form i Landets syd- ligere Dele. Gibostad paa Senjen og i Alten lste Juli—6te August (Zett.). Ikke sjelden i Eibydal og Altendalen fra 29de Mai (Stgr.). Scbneider iagttog i August 1878 paa Urtica ved Lyngseidet forladte Larvereder af samme Art. Var. Polaris synes ogsaa, skjønt maaske mindre udpræget, at forekomme paa Dovrefjeld sammen med Hovedformen. Ved Kongsvold f. Ex. har jeg nemlig fundet Explr., hvor Forvin- gernes sorte Inderrandsflek staar. i tydelig Forbindelse med den mellemste Forrandsflek ved en sort Skygning. Hos de fleste Expl.rer finder dog dette Forhold ikke Sted. 16. V. Antiopa L. Iagttaget af Pastor Sandberg 21de September 1876 ved Præstegaarden i Sydvaranger: Ifølge Meddelelse fra Dr. Aurivillius har ogsaa Landhandler O. Pleim i Nyborg dersteds iagttaget en Sommerfugl, som efter Beskrivelsen neppe kunde have været nogen anden end denne Art. Zetterstedt opfører den som fundet ved Muonioniska i Torneå Lapmark. 17. Melita Iduna Dalm. Af denne for vor Fauna nye Art, hidtil kun kjendt fra de svenske Lapmarker og fra Altaibjergene i Sibirien, fandt jeg et Explr. (*) ved Laxelv i Porsanger 18de Juli 1879. Stemmer aldeles med Expl.rer fra de svenske Lapmarker i min Samling. 18. M. Parthenie (Bkh.) Meyer-Dir, H. S., Hein. Stett. Ent. Zeit. 1861. 346. 2 Expl.rer fangede i Kautokeino i Slutningen af Juli 1860 (Stgr.). Selv fangede jeg flere Expl.rer i Karasjok fra 24de —3lte Juli 1879, ligesom jeg fra Pastor Sandberg har mod- taget et Explr. fanget ved Kobbervik 1 det Indre af Sydvaran- ger 25de s. Md. Synes at mangle aldeles i Fjorddistrikterne. Ligesom Tilfældet er med Explr.ne fra Dovrefjeld, saale- des synes ogsaa Finmarks-Explr.ne at danne den fuldstændig- De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. 153 ste Qvergang mellem Parthenie, Aurelia og Athalia, der til- sammen neppe kunne betragtes som andet end Forgreninger af en og samme Art. Augaaende Dovre-Explr.ne har jeg leveret Bemærkninger i mit «Bidrag til Gudbrandsdalens og Dovrefjelds Insektfauna» (Nyt Mag. f. Naturv. XXIV p. 162 og 183, separat p. 10 og 31) og skal her tilføie, at de senere ogsaa ere blevne undersøgte af Prof. H. Frey i Ziirich, der har erklæret de fleste af dem for at være den virkelige Par- thenie H.S., dog afvigende fra tydske og schweizerske Expl.rer og mere nærmende sig Aurelia, hvortil flere af Explr.ne danne nær Qvergang, saaledes som ogsaa af mig fremhævet (a. St. p- 162); et enkelt Explr. har han endog betegnet som «mehr Aurelia» end Parthenie, men Resten som overveiende Parthe- nie (tilligemed enkelte ægte Athalia-Explr.). De finmarkske Stykker stemme paa det nøieste overens med Dovre-Explr.ne, og ligeoverfor et større Antal Individer af disse alpine og arktiske Mellemformer synes det aldeles umuligt at fastholde nogen bestemt Karakter, der skulde kunne tjene som sik- kert Skjelnemærke mellem dem Typiske Expl.rer af For- merne Athalia, Aurelia og Parthenie lade sig vistnok uden synderlig Vanskelighed holde ud fra hinanden, men for de her omhandlede forbindende Mellemformers Vedkommende bliver det ofte kun en temmelig vilkaarlig og usikker Skjøns- sag at henføre dem til den ene eller anden af disse Former, idet der af vedkommende Explr. ofte med lige stor Ret kan faaes ud den ene som den anden Form. Smilgn. Staudinger's Lokalitetsangivelser for Aurelia, Katalog Nr. 240: «? Skand; ? Lap. (Athalia ?)», medens Parthenie Nr. 241 slet ikke opføres som forekommende i Skandinavien, uagtet saavel han som Wocke tidligere i Stett. Ent. Zeit. 1861 og 1864 havde beteg- net baade Dovre- og Finmarksformen med dette Navn. Denne Uvished i Bestemmelsen bliver imidlertid saare let forklarlig, naar man ser et Udvalg af vore ægte «darwinistiske» Mellem- former for sig. | 154 W. M. Schøyen. 19. Argynnis Aphirape Hb. var. Ossianus Hbst. Wallgr. Skand. Dagfj. 82. — Stett. Ent. Zeit. 1861. 346. Anføres hos Wallengren som fundet i norsk Finmarken. I første Halvdel af Juli 1860 sjelden ved Bosekop i Alten (Stgr.) og i Slutn. af Juni 1878 ikke sjelden samme Sted (Schneider). Selv fandt jeg et Par Expl.rer ved Elvenæs i Sydvaranger 13de og 16de Juli 1878, hvorhos Collett medbragte et Explr. fra Bjørnsund, Coalme Javre, sammesteds. I 1879 fandt jeg den i Slutn. af Juli i Karasjok i stærkt fløine Expl.rer. 20. 4A. Selene S. V. var. Hela Stgr. Zett. 896. - Stett. Ent. Zeit. 1861. 346. Evenæs i Nordland, samt Alteidet i Finmarken (Zett.). Særdeles hyppig fra Midten af Juni til Slutn. af Juli overalt i Alten, ogsaa i Kautokeino (Stgr.. Alm. i Maalselvdalen (Schneider). Selv har jeg fanget den i Karasjok Juli 1879. 21. A. Euphrosyne L. var. Fing:l Hbst. Smrflt. 99. — Zett. 896. — Stett. Ent. Zeit. 1861. 347. Saltdalen (Smrflt.. Gibostad paa Senjen, Gamstenstind og Alteidet (Zett. Mindre hyppig end foregaaende i Alten (Stgr.), hvor ogsaa jeg i Juni 1878 fangede enkelte Expl.rer. Af Schneider er den desuden fanget i Tromsdalen og Maals- elvdalen. 22. A. Pales S.V. var. Lapponica Stgr. & var. Arsilache Esp. (forma Lapponica). Zett. 897. — Stett. Ent. Zeit. 1861. 347. Fundet mellem Søen Kilpis-Javre og Tromsø (Zett.) og i Alten (Stgr.). I 1878 fandt jeg Hovedformen i dens nord- lige Varietet alm. ved Børselv i Porsanger paa Græssletterne i Fjæren ved Elvens Munding samt paa de tilstødende Enge, og ved Stabursnæs flere Expl.rer af Arsilache, der senere i sidste Halvdel af Juli fandtes hyppig overalt paa Myrene omkring Elvenæs i Sydvaranger; fra sidstnævnte Distrikt har jeg ogsaa modtaget en typisk Pales v. Lapponica 5 fra Pastor Sandberg sammen med flere Expl.rer af Arsilache. I 1879 De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. 155 fandtes begge Former ved Ydre Billefjord, Børselv og Laxelv i Porsanger samt i Karasjok i Juli, og Hovedformen særdeles almindelig ved Kistrand paa Engene i Begyudelsen af August. Endelig fandtes ogsaa ved Hammerfest Hovedformen baade i 1878 og 79 under Returen. Der synes at herske nogen Uklarhed angaaende Opfat- ningen af Forholdet imellem de af Staudinger (Katalog 1871 p- 20) opstillede Varieteter Lapponica og Arsilache af denne Art... Schilde betegner saaledes (Stett. Ent. Zeit. 1873. 176) de af ham paa Myrene ved Kuusamo fangede Expl.rer som Arg. Arsilache var. Lapponica Stgr. Cat. 248 c. Staudinger's var. c tilhører imidlertid Formen Pales og ikke Arsilache. En «Arsilache var. Lapponica» hører under Staudinger's var. d, thi Formen Arsilache har ligesaa vel som Formen Pales sin nordlige, fra de mellemeuropæiske Stykker forskjellige Lokal- form, saaledes som det ogsaa findes udtrykt i Staudingers Reiseberetning (Stett. Ent. Zeit. 1861. 347) ved Overskriften: «Arg. Pales S. V. et var. Arsilache Esp. Lapponica», hvor «Lap- ponica» refererer sig til begge Former. At skrive «Arg. Arsi- lache var. Lappontca» giver det imidlertid Udseende af, at man betragter Arsilache som en egen Årt, og det synes mig derfor bedre at betegne den arktiske Form af Arsilache som Pales var. Arsilache (forma Lapponica) til Forskjel fra dens sædvanlige Form i det øvrige Europa. Fra Pales var. Lap- ponica Stgr. Cat. 248 c maa den imidlertid holdes vel ud, thi her- ved forstaaes den paa tørt Terrain, Enge etc. optrædende nordlige Pales-Form, hovedsagelig ved mere eller mindre tydeligt fremtrædende sorte Tegninger paa Undersiden af Forvingerne (dog langt finere end hos Arsilache) skilt fra sammes sædvanlige, sydligere Form. Forøvrigt forbindes begge disse to arktiske Lokalformer af denne Art ved talrige Over- gangsformer, idet man ikke sjelden træffer paa Individer, der staa midt imellem eller snart nærme sig mere til den ene, 156 W. M. Schøyen. snart til den anden Form. Staudinger anmærker ogsaa ved var. Lapponica: «transitus ad sequentem» (d. e. Arsilache). 23. A. Chariclea Schn. Stett. Ent. Zeit. 1861. 348. Flere Expl.rer fundne paa de 1000—1500 Fod høit lig- gende, mest sumpige Hedestrækninger paa Fjeldene Skaadde- varre og Raipasvarre i Alten 17de -26de Juli 1860 (Stgr.); senere ogsaa fundet i Alten af Pastor Sandberg. Dette har hidtil været den eneste sikkert kjendte europæiske Lokalitet for denne Art, der ellers kun er fundet i Labrador, paa Grøn- land og i Sibirien. 30te Juli 1879 fandt jeg et Explr. ved Lappebyen i Karasjok hinsides Elven og i den første Uge af August s. Å. endnu nogle mere og mindre stærkt fløine Expl.rer ved Kistrand i Porsanger paa Engene lige ved Søen i Selskab med Pales, fra hvem de allerede i Flugten tydelig kunde skjelnes ved sin mørkere Farve. Vil rimeligvis med Tiden findes endnu andre Steder i Finmarken.) 24. A. Polaris B. (Zett. 897.) — Wallgr. 91. Anføres af Zetterstedt efter Boisduval som Tingli «ved Nordkap», hvad der dog er en høist upaalidelig Opgave, som man intet Hensyn kan tage til, da Nordkap er en Lokalitet, der af de franske Forfattere jevnlig bruges iflvng for de ark- tiske Arter. De første sikre europæiske Expl.rer af denne ellers kun fra Labrador kjendte Art fangedes af Prof. Wahl- berg i norsk Finmarken. Da den imidlertid aldrig senere blev igjenfundet af Nogen, begyndte man at drage dens eu- ropæiske Borgerret i Tvivl, og Staudinger har saaledes i sin Katalog 1871 opført den med ? baade foran og efter som lappisk. Saa meget interessantere var det derfor, at det under ') Efterat Ovenstaaende var trykt, har jeg fra Schneider modtaget til Paa- syn et Explr. af samme Art, fanget 1878 ved Hammerfest af Kand. Hornemann. De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. 157 mine to Finmarksreiser lykkedes mig ikke blot at igjenfinde den og saaledes konstatere dens Forekomst i vore Lapmarker, men ogsaa at opdage dens egentlige, for denne Art aldeles karakteristiske Flyvesteder sammesteds, hvor den visselig hvert Aar under heldigt Veir vil kunne fanges i Mængde. I 1878 fandt jeg den første Gang 4de-6te Juli ved Ki- strand i Porsanger. Stedet for dens Forekomst her var den tørre, hovedsagelig med Empetrum, Lyng og Birkebusker be- voxede Halvø, der stikker ud i Porsangerfjorden mellem nordre og søndre Veinæsbugt et Stykke søndenfor Handelsstedet Russemark. De fleste Exempl.rer var dengang allerede aldeles affløine og forrevne. Senere fandt Dr. Aurivillius den ogsaa ved Bugønæs i Sydvaranger 14de Juli paa lignende Lokali- teter som ved Veinæs. Vi antog derfor dengang begge, at denne Art havde sit egentlige Tilholdssted paa saadanne tørre Lyngmarker. Efter hvad jeg senere har haft Anledning til at se, anfører Möschler (Wien. Ent. Monatschr. 1860 p. 341), at den i Labrador flyver i Selskab med Freya og Chariclea paa Enge i Juli Maaned. Ester mine Iagttagelser i 1879 i Porsanger maa jeg imidlertid anse Artens Forekomst paa saavel Lyngmarker som Enge kun som mere exceptionel. Dens egentlige Hoved-Tilholdssteder og Flyvepladse fandt jeg nemlig at være oppe paa endel hvide og nøgne, kalkholdige Dolomitfjelde, der strække sig som et Bælte tvers over Pors- angerfjorden fra Børselvnæs paa Østsiden over Renøen og omkringliggende mindre Holmer til Gaaradak, Kulvik og Troldholmen. paa Vestsiden af Fjorden. Jeg opdagede den her først ved Gaaradak 28de Juni om Aftenen, fangede samme- steds de to følgende Dage en Mængde Expl.rer, derpaa Iste Juli ved Kulvik og 3die Juli ved Børselvnæs, hvor jeg gjorde : en særdeles rigelig Fangst. Det var et ganske mærkeligt og uventet Syn at se disse tørre og golde, paa Afstand saa lidet indbydende Fjelde, hvor der ikke er anden Vegetation at opdage end Dryas oetopetala og lidt fint Græs hist og her i 158 W. M. Schøyen. Revnerne mellem deskarpe, løse Smaastene, hvormed Fjeldets forvitrende Overflade overalt er bedækket, formelig at vrimle af den hidtil saa særdeles sjeldne, af Tydsklands Lepidoptero- loger saa omtrent af Europas Fauna exkluderede Argynnis Polaris. Her paa disse Lokaliteter optraadte den imidlertid saa aldeles dominerende talrig overalt, at det tilsidst formelig blev en behagelig Afvexling engang imellem at faa Øie paa og fange en Norna eller anden ellers almindeligere Art. Fangsten af Arg. Polaris paa disse dens egentlige Hjemsteder var imidlertid ikke saa ganske let. Medens den nemlig paa Lyngmarkerne ved Veinæs fløi passe høit over Marken, til at man kunde fange den paa vanlig Vis med Haaven, flagrede den her over den nøgne Stengrund i sin hurtige rastløse Flugt saa lavt, lige klods nede ved Fjeldets Overflade, at det var - aldeles umuligt at bruge Haaven anderledes end ved at slaa den ovenfra ned over Sommerfuglen under Flugten, hvilket var saa meget vanskeligere, som den fløi meget hurtigt og ustadigt, næsten aldrig gav sig Tid til at sætte sig ned og det derhos uafladelig blæste oppe paa disse nøgne Fjelde. En Følge af denne eiendommelige Flyvemaade er det ogsaa, at Vingerne meget snart blive sønderrevne i Yderkanten der- ved, at de under Flugten ofte slaaes mod Fjeldets skarptak- kede Overflade, navnlig hos Hannerne, der under sin rastløse, ivrige Søgen efter Hunnerne kunde forfølges over lange Stræk- ninger, hid og did, paa kryds og tvers, uden at de slog sig ned noget Sted for at hvile. Saavel ved denne sin raskere og mere udholdende Flugt som ved sin lysere Farve kunde Hannerne allerede paa længere Afstand meget let kjendes fra de trægere og mørkere farvede Hunner, der langt oftere end hine fandtes siddende enten paa Stenene eller paa Blomsterne af Dryas oetopetala derimellem, og som ogsaa saagodtsom . altid viste sig at bave aldeles hele Vinger, netop som en - Følge af deres roligere Væsen og mindre intense eller vold- somme Flugt. Det lykkedes mig ogsaa at finde flere saadanne De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. 159 paa Stenene siddende Individer, der netop var udklækkede og hvis Vinger endnu var ganske bløde og utjenlige til Flugt, saavel Hanner som Hunner. Pupper fandt jeg imidlertid ikke og jeg turde heller ikke, da disse faa Dage var de eneste Solskinsdage efter flere Ugers koldt og overskyet Veir, spilde formegen Tid med at søge efter disse blandt den Mængde løse Stene, der overalt dækkede Fjeldets Overflade. Da Vege- tationen her som nævnt er yderst sparsom, vil der ikke blive saa mange Plantearter at vælge mellem som Næringsplante for Larven; maaske turde det vise sig at være Dryas octope- tala, som voxede overalt paa disse Fjelde. Hr. Mösehler, hvem jeg efter Ønske har sendt Expl.rer af denne Art til Sammenligning med Explr.ne fra Labrador, har meddelt mig, at de finmarkske Individer afvige endel fra disse. Om Labrador-Explr.ne ytrer han (a. St. p. 339), at de - kun variere høist uvæsentligt. Det samme kan ogsaa ialfald for Hannernes Vedkommende siges om de finmarkske Expl.rer; Hunnerne vise sig noget mere forskjellige i Farven. Som ovenfor nævnt se de allerede under Flugten mørkere ud end Hannerne. Alle sorte Tegninger paa Vingernes Qverside op- træde nemlig hos Hunnerne langt grovere, derhos med tyde- lig violetagtig Glands og omgivne af mørkere Skygninger, der strække sig mere eller mindre vidt udover Vingens øvrige Flade, navnlig langs efter Aarerne, og saaledes gjør hele Overfladen langt mørkere end hos de altid med finere og mere skarpt begrændsede sorte Tegninger paa den rent rødgule Grundfarve udstyrede Hanner. Nu varierer imidlertid baade Grundfarven og med den ogsaa Tegningernes Mørkhed ikke saa lidet hos Hunnerne, medens Hannernes Farvetegning viser sig i alle Dele mere konstant. Man finder saaledes af og til ganske friske Hunner af en paafaldende mat og ligesom at- bleget Grundfarve, hvorhos samtidig tillige Tegningerne blive mindre mørke og falde mere i det violetgraa. Ved Siden af Hunner med livlig, mørk rødgul Farve og dyb sortviolette 160 W. M. Schøyen. Tegninger se saadanne lyst og mat farvede Expl.rer ligesom affalmede ud, men forbindes gjennem alle mulige Mellemfor- mer i Farvenuancerne med hine. Bagvingernes Underside frembyder, saavel hos Hanner som hos Hunner, ved Sammen- ligning af et større Antal Expl.rer endel Forskjelligheder, navnlig derved at snart de lysere og snart de mørkere Par- tier vise sig mest fremtrædende paa hinandens Bekostning. 25. A. Freya Thbg. Stett. Ent. Zeit. 1861. 350. Næsten overalt paa eller nær ved sumpige Steder i Alten 1860 (Stgr.). Foruden her fangede jeg den i 1878 ved Ki- strand, Børselv og Stabursnæs i Porsanger, samt ved Elvenæs i Sydvaranger. I 1879 fandt jeg den yderligere ved Laxelv, Gaaradak, Kulvik, Børselv o. fl. Steder i Porsanger, samt i Karasjok. Den synes at være temmelig jevnt udbredt overalt i Finmarken, hvor Lokaliteten er passende. 26. A. Friqga Thbg. Stett. Ent. Zeit. 1861. 850. Flere Expl.rer i Alten 29de Juni —14de Juli 1860, samt et Explr. fra Kautokeino (Stgr.). I 1878 fangede jeg den saavel ved Bosekop i Alten som ved Børselv og Stabursnæs i Porsanger, hvorhos Collett fandt den paa Store Tamsø i Porsangerfjorden. I 1879 fandt jeg den 4de—5te Juli hyppig i friske Expl.rer paa sumpige Strækninger strax søndenfor Børselvens Munding indenfor det tidligere omtalte Sted, hvor Lye. v. Aquilo fangedes; desforuden ved Ydre Billefjord 9de —llte samt ved Laxelv 18de—20de s. Md. i stærkt fløine Expl.rer. Den synes i begge disse Aar at have været usæd- vanlig hyppig. Varierer, som af Schilde (Stett. Ent. Zeit. 1873. p. 177) anført, betydeligt i Henseende til Farvens Mørk- hed m. v., samt tillige i Størrelse: min mindste Han, der er et usædvanlig mørkt farvet Individ og har Bagvingerne tyde- lig kantede ved 4de Nerve ligesom Pales, maaler mellem Vingespidserne 36 mm., de største Hunner 49 mm. De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. 161 Om denne Arts Udviklingshistorie har man aldeles Intet vidst før Aaret 1871, da det lykkedes Schilde at erholde Æg af nogle af ham ved Kuusamo fangede Hunner og deraf at faa udklækket endel Larver, der nærede sig af Bladene af Rubus chamæmorus og senere ogsaa tog tiltakke med unge Birkeblade. De gik imidlertid desværre alle tilgrunde forinden Udviklingen under hans Hjemreise paa Søen. | 27. A. Thore Hb. var. Borealis Stgr. Stett. Ent. Zeit. 1861. 351. Tre Expl.rer i Alten mellem Mattisvand og Eibydal 30te Juli 1860 (Stgr.) og en Hun ved Moen i Maalselvdalen 18de Juli 1877 paa Geranium (Schneider). 28. 4A. Ino Esp. Ved Nyborg i Bunden af Varangerfjorden observeredes 4de Juli 1878 af Dr. Aurivillius et Explr. af denne aldrig før i Finmarken fundne Art. Forekommer ifølge Zetterstedt sjel- den i svensk Lapmarken ved Haparanda og Torneå. 29. 4. Aglaja L. Paa Myrene ved Bodø fandt jeg 30te Juli 1878 friske Expl.rer af denne Art. Ifølge Collett er den ligeledes fundet at Fiskeri-Inspektør Landmark ved Bejeren søndenfor Bodø i August 1876. 30. Frebia Medusa S. V. var. Polaris Stgr. Wallgr. 50. — Stett. Ent. Zeit. 1861. 352. Fandtes først almindelig ved Mortainen i Kautokeino af Prof. Wahlberg (Wallgr.). Staudinger og Wocke fandt den senere (1860) ikke sjelden næsten overalt i Alten fra 17de Juni til midt i Juli, ligesom de ogsaa fik flere Expl.rer fra Kautokeino. Selv fandt jeg den i 1878 saavel i Alten som ved Børselv og Stabursnæs i Porsanger, paa hvilket sidste Sted den især fløi i overordentlig Mængde, navnlig paa de tørre Skraa- ninger og flade Enge langs Elven. I 1879 fandt jeg den derhos 4de Juli ved Vækker (Børselv) og 18de--20de Juli Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 5 B.2 H. 11 162 W. M. Schøyen. alm. ved Laxelv, samt i de sidste Dage af Maaneden over- ordentlig talrig i Karasjok, navnlig paa Engene ved Beskinjarg. 31. E. Lappona Esp. Zett. 903. (Satyrus Manto). — Stett. Ent. Zeit. 1861. 353 (E. Manto). Udbredt overalt: Skjærvø, Tromsø, Talvik, Gamstenstind, Alteidet o. fl. St. (Zett.), i Alten alm. overalt (Stgr.). Selv har jeg fundet den saavel ved Bosekop som ved Øxfjord, Hammerfest, Kistrand, Børselv, Stabursnæs, Gaaradak, Laxelv, Karasjok etc. De største Expl.rer, jeg har seet, fandtes dog ved Elvenæs i Sydvaranger i Juli 1878, hvor de maalte indtil 50 mm. mellem Vingespidserne. OQgsaa paa Fjeldene i Salt- dalen fandtes den almindelig af Docent J. Sahlberg i Juli 1879. 32. E. Ligea L. (var. Adyte Hb. ?). Smrflt. 99. — Zett. 908. — Stett. Ent. Zeit. 1861. 354. Saltdalen (Smrflt.), Alteidet, Talvik og Gamstenstind 25de Juli—6te August (Zett.), Bodø l4de August 1860 (Stgr.), Kaa- fjord i Alten og Stene i Bø, Vesteraalen (Sandberg), Nyrud i Ramfjord og Pollen i Lyngen, samt paa Tromsøen (Schneider). 33. E. Disa Thbg. Stett. Ent. Zeit. 1861. 358. Ikke sjelden i Alten (Stgr.). Foruden her har jeg fundet den i Porsanger ved Børselv, Stabursnæs, Ydre Billefjord, Kulvik, Laxelv o. fl. St., i Karasjok, samt ved Elvenæs i Syd- varanger, hvorfra ogsaa Pastor Sandberg havde den i sin Samling. Anm. — Oeneis Jutta Hb. (Satyrus Balder Zett. 902) anføres af Zetter- stedt efter Boisduval som fundet , ved Nordkap*, en Opgave, hvortil der, som under Årg. Polaris bemærket, intet Hensyn kan tages Vil muligens senere findes i de norske Lapmarker, men vides endnu ikke med Sikkerhed obser- veret sammesteds.) 1) I Anledning af at Schneider i Indberetningen om sin lepidopterologiske Reise 1876 (Chr. Vid. Selsk. Forh. 1877 Nr. 4 p. 13) angaaende denne Art bemærker: ,Saavidt jeg ved, er dens Udviklingshistorie aldeles De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. 163 34. Oeneis Norna Thbg. Zett. 901. — Stett. Ent. Zeit. 1861. 354. Ikke sjelden næsten overalt paa tørre Græsskraaninger i Alten; ogsaa i Kautokeino (Stgr.). Foruden i Alten har jeg fundet den næsten overalt i Porsanger: Børselv, Ydre Bille- fjord, Kulvik, Gaaradak, Stabursnæs, Laxelv etc., samt i Ka- rasjok; desuden i Saltdalen i Kleven ved Indgangen til Jun- kersdal 9de Juni 1879. Pastor Sandberg har fanget den paa Engsumpe ved Stene i Bø, Vesteraalen, samt ved Jakobselv i Sydvaranger ikke sjelden. -- Som af Staudinger bemærket varierer denne Art i enhver Henseende særdeles meget. Navn- lig Hannerne ere ofte meget mørkt farvede, medens de dog ogsaa ligesaa vel som Hunnerne kunne være ganske lyse, blegt gulbrune. Øiepletternes Antal er saa yderlig varierende og inkonstant, at der synes mig at være saare liden Grund til at opretholde egne Varietetsnavne netop for saadanne Indi- vider, hvor Antallet er svundet mest ind (Hilda med '/1 og Fulla med */0), da man træffer dem sammen med alle mulige Mel- lemformer, som Ingen har faldt paa at give noget eget Navn, ligesaa lidt som man har opstillet lignende Varietetsnavne for andre ligesaa foranderlige Arters Vedkommende (smlgn. Mösehler's Monografi over Chionobas-Arterne, sep. p. 23). Hun- nerne opnaa ofte en betydelig Størrelse: min største Hun, ubekjendt*, skal jeg her tillade mig at gjøre opmærksom paa, at der i Stett. Ent. Zeitung 1874 p. 145—6 forefindes lagttagelser herover fra Omegnen af Riga af C. Berg, nu Professor i Buenos Ayres, hvorefter et paa lignende Maade som den af Schneider anførte erholdt Æg efter 16 Dages Forløb leverede en Larve, der ernærede sig af Bryopogon jubatus Link. (Alectoria jubata Ach., Usnea jubata Hffm.), men desværre døde efter 12 Dages Forløb. Saavel af Ægget som af Larven er meddelt Beskrivelse. Ifølge Scudder lever Larven af en i Labrador forekommende beslægtet Art Oen. Semidea Say ligeledes paa en Lavart, Peltigera canina Hffm., og der er jo saaledes al Rimelighed for, at ogsaa vore andre to Arter af denne Slægt, Norna og Bore, under sin Larvetilstand ville være at søge paa Lavarter. 11* 164 W. M. Schøyen. fundet i en vaad Græsmyr ved Stabursnæs langt fra tørt Ter- ræn, maaler saaledes 58 mm. mellem Vingespidserne. Ganske mærkelig er denne Arts Forekomst paa særdeles forskjelligartet Terræn. Man finder den saaledes baade blandt nøgne Klippepartier, hvor den alt i et sætter sig paa Stenene og Fjeldvæggene, paa tørt græsbevoxet Terræn, navnlig langs tørre Skraaninger, og paa mere eller mindre vaade og sum- pige Myrstrækninger og Engsumpe. Staudinger formoder (Stett. Ent. Zeit. 1861 p. 355), at de Individer, der findes paa Myrstrækninger, kun ere drevne did af Vinden, hvad der dog langtfra kan antages, da Artens Forekomst paa Myrer og Sumpe er altfor sædvanlig til at kunne ansees som blot exceptionel. Paa Dovrefjeld fandt jeg saaledes i 1877 alle mine Expl.rer udelukkende paa vaade og sumpige Steder (smlgn. min Ind- beretning i Nyt Mag. f. Naturv. XXIV p. 164, sep. p. 12), og ogsaa i Finmarken har jeg, ligesom Pastor Sandberg, fundet den hyppig langt fra tørt Terræn. Schilde anfører ligeledes (Stett. Ent. Zeit. 1873 p. 181), at han ved Kuusamo fandt denne Art ikke sjelden saavel paa tørt Terræn som paa My- rer og Sumpe. Efter hvad jeg under mine Finmarksreiser har kunnet skjønne, synes det fornemmelig at være Hunner, navnlig ældre og stærkt fløine, som træffes vidt omflakkende udover de sumpige og buskbevoxede Myrstrækninger, og dette Forhold turde muligens kunne antages at staa i Forbindelse med Æglægningen. Som i Noten under foregaaende Anm. antydet, synes der at være Rimelighed for, at Larven lever paa Lavarter, og af saadanne findes der jo rigt Udvalg ikke alene paa Stene og Fjeldvægge etc., men ogsaa udover de vide Myrer, hvor baade selve Marken og derhos tillige Stam- merne og Grenene af saavel døde som levende Træer og Buske gjerne altid vise sig meré og mindre stærkt lavbe- voxede og saaledes vel maa kunne antages at frembyde pas- sende Anledning for Hunnerne til at faa sine Æg anbragte (smlgn. Jutta's Vane at sætte sig paa de lavbevoxede Furu- De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. 165 stammer paa Myrene). Artens Forekomst paa de træløse og græsbevoxede Engsumpe bliver imidlertid herved ikke forklaret. 35. Oen. Bore Schn. Stett. Ent. Zeit. 1861. 356 (Nr. 22—283). 2 Individer fra Kautokeino 1860 (Stgr.) har saavidt vides hidtil været de eneste paa norsk Grund fundne Expl.rer af denne Art. Omkring 30te Juni 1878 fandtes den imidlertid i Mængde af Pastor Sandberg i Sydvaranger paa Sandmælerne ved Jakobselven i friske Expl.rer, samt i 1879 enkeltvis paa Fjeldene omkring Kirkenæs, udelukkende paa tørre Steder. Explr.ne variere ligesom Norna fra ganske mørke til meget lyse, men udmærke sig alle ved de fremtrædende hvide Aarer paa Bagvingernes Underside, foruden ved Mangel paa Øie- pletter paa Oversiden. Af de mig tilstillede Expl.rer maaler den mindste Han i Vingebredde 38 mm., den største Hun 50 mm. 36. Coenonympha Tiphon Rott. var. Isis Thbg. Zett. 905 (Satyrus Isis). Fundet ved Bosekop i Alten af Prof. Zetterstedt. di. Syrichtus Andromedæ Wallgr. Af denne hos os tidligere kun paa Dovrefjeld af Prof. Boheman fundne Art fangede jeg 29de Juni 1878 3 Expl.rer ved Børselv i Porsanger paa et tørt, med Birkekrat bevoxet Sandfelt langs den nordre Side af Elvens Udløb, sværmende paa Blomsterne af Dryas octoptala. I 1879 igjenfandt jeg den i Mængde, først ved Gaaradak 28de—30te Juni og Kulvik Iste Juli og derpaa atter ved Børselv paa begge Sider af Elvens Udløb ved Børselvnæs og Vækker. Den fløi her sam- men med Argynnis Polaris og Anarta Zetterstedtii paa de nøgne hvide Dolomit- eller Kalkstensklipper og besøgte ligesom hine Blomsterne af Dryas octopetala. Ardre Steder end paa eller i den umiddelbare Nærhed af disse Slags Fjelde fandt jeg den aldrig. Explr.ne stemme fuldkommen med de for denne Art af Prof. Zeller i Stett. Ent. Zeit. 1877 p. 313 an-* 166 W. M. Schøyen. førte Karakterer efter hans i Ober-Albula, Graubiinden, fangede Expl.rer (se under følgende Art). 38. 8. Centaureæ Rbr. Heller ikke denne Art har tidligere været observeret i Finmarken. Iste Juli 1878 fandt jeg et Explr. paa Udkanten af det samme Sandfelt, hvor jeg først fangede foregaaende Art, og 4de Juli 1879 fangede jeg nok et paa den søndre Side af Børselven mellem Vækker og Elvens Udløb ved Kan- ten af en Myr. Begge Expl.rer ere typiske Centaureæ og stemme fuldkommen med mine i 1877 paa Dovrefjeld fangede Individer. Fndelig har jeg fra Pastor Sandberg faaet tilsendt et Par Expl.rer, fangede i Slutn. af Juni 1879 ved Njeid Javre og Coalme Javre i Sydvaranger. Det ene Explr. er en typisk Oentaureæ, hvorimod det andet paa Undersiden af Bagvingerne frembyder den samme Eiendommelighed, som ogsaa findes hos enkelte af Explr.ne fra Dovre, idet nemlig det hvide Midtbaand viser sig aldeles afbrudt i Celle 2 (mellem første og anden Gren af den bagre Mediannerve), hvorved der altsaa i dette Punkt opstaar Lighed med Andromedeæ, hvis Artsret jeg imidlertid ikke af denne Aarsag alene kan drage i nogen- somhelst Tvivl (smlgn. Schilde: Stett. Ent. Zeit. 1873 p. 182 —4). Den aldeles typisk tegnede Overside saavelsom de frem- trædende hvide Aarer paa Bagvingernes Underside m.m. stempler disse Expl.rer som sikre Centaureæ. OQverhovedet har jeg ikke hverken paa Dovrefjeld eller i Finmarken paatruffet et eneste Explr., angaaende hvilket jeg har befundet mig i nogensom- helst Tvivl om, til hvilken af disse 2 Arter det maatte hen- føres, saa vel adskilte forekomme de mig at være, om det end maa indrømmes, at netop det eller det bestemte enkelte Skjelnemærke ikke gaar lige karakteristisk igjen hos hvert eneste Individ; dette er jo noget, som man heller ikke godt kan vente sig, navnlig hos en Slægt som denne. Jeg har saaledes (ligesom Schilde) fundet saavel Oentaureæ med alde- les afbrudt som Andromedæ med sammenhængende hvidt Midt - De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. 167 baand paa Bagvingernes Underside (det første Tilfælde synes at forekomme meget hyppigere end det sidste, hvilket jeg blot har fundet en eneste Gang); men al den Stund vedkom- mende Expl.rers hele Udseende forøvrigt viser sig at være aldeles normalt og har alle andre eiendommelige Karakterer fuldkommen overensstemmende med de øvrige typiske Expl.rer af Arten, gaar det selvfølgelig ikke an at bruge en paa Grund af saadanne blotte individuelle Variationer opstaaet tilfældig Overensstemmelse i et enkelt af de Forholde, der ellers udvise karakteristiske Skjelnemærker, som Bevis imod begge Arters Forskjellighed. Det er Totalindtrykket, som maa være det bestemmende, idet man ikke ensidigt maa lægge al Vægt paa et enkelt Skjelnemærke, men tage det tilbørlige Hensyn til dem alle. Uagtet jeg som sagt selv aldrig har stødt paa Expl.rer, der har forekommet mig tvivlsomme, vil det maaske dog ikke være ganske overflødigt her at meddele en kort Oversigt over de mest karakteristiske Skjelnemærker mellem disse 2 Arter, støttet paa de Iagttagelser jeg selv har haft Anledning til at an- stille over indenlandske Expl.rer, da der sees at være reist Tvivl om disse Arters Forskjellighed. Først maa jeg dog gjøre opmærksom paa, at den af Wallengren (Skand. Dagfj.) angivne Karakter, der skulde skille Centaureæ saavel fra Andromedæ som fra vore øvrige Arter af denne Slægt, — nemlig den relative Størrelse af de hvide Pletter i Fremkanten paa Bagvingernes Underside: begge omtrent lige store hos Centaureæ, den ydre størst hos de øvrige Arter —, slet ikke holder stik og er aldeles ubru- gelig som Skjelnemærke eller som Basis for nogen Inddeling af Arterne. Der findes ligesaa vel Centaureæ, der har den ydre Plet omtrent dobbelt saa stor som den indre, som ÆAn- dromedæ, der har dem lige store; dette Forhold er saa inkon- stant og varierende, at derpaa ingensomhelst Vægt kan lægges. Ligesaa lidt har jeg fundet noget Explr. af Andromedæ, paa hvilket Wallengren's Beskrivelse at Grundfarven hos denne 168 W. M. Schøyen. Art passer, idet de allesammen ere af en aldeles ren sortgraa Farve ligesom Centaureæ, aldrig rødbrune. Rimeligvis skriver dette Udtryk sig, som af Prof. Zeller (a. St.) formodet, derfra, at de beskrevne Type-Expl.rer har været temmelig gamle og saaledes den oprindelige Farve forandret. | Syr. Andromedeæ. Paa Forvingernes Overside mellem den store hvide (Dob- belt-)Plet i Diskfeltet og In- derrarden en Rad af 3 hvide Punkter, stillede i skraa Ret- ning indad. Bagvingernes Oversideuden tydelige hvide Pletter, kun overdragne med et sammen- hængende graahvidt Slør; For- randen har udad mod Yder- vinkelen i det høieste kun en ganske smal hvid Kant. Grundfarven paa Bagvin- gernes Underside med tydelig Indblanding af gulbrunt (nær- | mende sig Serratulæ), de hvide Tegninger med mere eller min- | dre iøinefaldende Glands*) og ikke stærkt fremtrædende. Det hvide Midtbaand paa Aarerne paafaldende Syr. Centaureæ. Sammesteds findes kun 2 hvide Punkter nærmest Inder- randen, idet det øverste Punkt mangler. Bagvingernes Overside for an Bagranden forsynet med en Række tydelige og vel ad- skilte rundagtige hvide Plet- ter; Forranden indtages udad mod Ydervinkelen af en stor og bred hvid Plet. Grundfarven paa Bagvin- gernes Underside mørk grøn- liggraa uden Indblanding af gulbrunt, de hvide Tegninger matte uden Spor af Glands og Aarerne ved sin hvide Farve stærkt fremtrædende. Det hvide Midtbaand paa 1) Dette er en Karakter, som jeg ikke har fundet berørt af nogen mig be- kjendt Forfatter (ligesaa lidt som den forskjellige Farvetone paa Bagvin- gernes Underside). Jeg har imidlertid hos vore norske Expl.rer gjennem- gaaende fundet, at medens Centaureæ har hele Underfladen ganske mat, viser den sig hos Andromedæ mere eller mindre tydelig blank og glind- sende, hvilket navnlig fremtræder iøinefaldende paa de hvide Tegninger, ialfald hos friske Expl.rer, og danner et meget karakteristisk Mærke. De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. 169 Bagvingernes Underside næ- | Bagvingernes Underside i Re- sten altid aldeles afbrudt i | gelen sammenhængende, kun Celle 2, hvor der kun forefin- | undtagelsesvis mere eller min- des en (ofte manglende) liden | dre fuldstændig afbrudt i fritstaaende hvid Prik; yderst | Celle 2. sjelden indtager denne Prik hele -Cellens Bredde, hvorved der fremkommer et sammen- hængende men dog paa dette Sted meget afsmalnet Baand. Den til Midtbaandet hø- Samme Plet somoftest re- rende hvide Plet i Celle 1c | gelmæssig eller uregelmæssig (mellem Subdorsal- og Median- | firkantet, udfyldende Rummet nerven) somoftest regelmæssig | mellem Nerverne aldeles i hele afrundet eller elliptisk, aldeles | sin Bredde, sjeldnere (hvor fritstaaende eller kun berø- | Baandet er afbrudt) afrundet rende de den indesluttende og fritstaaende; den indre Plet tvende Nerver med Periferien; | mere vexlende i Formen, udad den indre hvide Plet i samme | ikke saa regelmæssig tilspid- Celle er udad langt tilspidset, | set, dog af og til ved en hvid ikke sjelden naaende helt ned | Stribe langs Subdorsalnerven til førstnævnte Plet og sam- trædende i Forbindelse med menhængende dermed. | hin. 1 Ved Hjælp af disse Karakterer vil man vistnok uden Vanskelighed kunne holde begge Arter ud fra hinanden. Har man først gjort sig fortrolig med det for hver især egentlig karakteristiske i Udseendet, der falder saa let i Øiet ved Betragt- ningen, vil man umulig kunne vildledes ved de ikke saa sjeldent forekommende Afvigelser i denne eller hin enkelte Henseende. —Totalindtrykket af vedkommende Explr. vil med Bestemthed stemple det som tilhørende den ene eller den anden Art. | Endnu kan tilføies, at Centaureæ i Henseende til Størrelse viser større Variation end Andromedæ, samt at de saavidt jeg 170 W. M. Schøyen. har haft Anledning til at observere dem, synes at have sit egentlige Tilholdsted paa bestemt forskjellige Slags Lokalite- ter, om de end, saaledes som Tilfældet var paa det oven om- talte Sandfelt ved Børselv, ogsaa kunne findes sammen, idet de mødes paa Grændserne af sine Flyvepladse. Andromedeæ's egentlige Flyveplads var nemlig ved Børselv saavelsom ved Gaaradak, Kulvik etc. oppe paa de tidligere nævnte tørre og golde, kun med yderst sparsom Plantevæxt forsynede kalkhol- dige Fjelde, hvor den fløi hyppig, medens Centaureæ aldrig observeredes her; denne Art synes i Modsætning til Andro- medæ at holde sig mest til fugtigere Lokaliteter, Myrer etc.,- hvor den forekommer saavel paa Dovrefjeld som i de svenske og finske Lapmarker, om den end ogsaa kan træffes paa tør- rere Lyngmarker o. lign. paa Fjeldene. 39. Hesperia Comma L. var. Catena Stgr. Zett. 915. — Stett. Eut. Zeit. 1861. 357. Fundet af Zetterstedt ved Bosekop og Talvik lste—6te August og af Staudinger og Wocke hyppig i hele Juli Maa- ned 1860 i Alten. Sphinges. Anm. Kun som en tilfældig Besøger af vore arktiske Egne opføres her Acherontia Atropos L., der ifølge Staudinger er fundet i Lofoten (Enum Ins, Nbv. III. 23). 40. Deilephila Galii Rott. Enum. Ins. Norv. III. 24. Er ifølge Pastor Sandberg fanget ved Bugønæs i Sydvar- anger af Kjøbmand Esbensen, samt ifølge Stipendiat Collett tillige ved Tromsø. Tør maaske ogsaa blot være en tilfældig Besøger af disse nordlige Trakter, men da Larvens Nærings- plante Epilobium angustifolium gaar ligesaa langt nord og Arten desuden ogsaa er fundet i Labrador (Möscbler: Stett, Ent. Zeit. 1874. 157), kan den vel ogsaa gjerne udvikles her. De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. 171 41. Sesia Culiciformis L. Zett. 919. Fundet i Lyngen, ved Gamstenstind og mellem Alten og Kautokeino af Prof. Zetterstedt. Anm. Sesia Polaris Stgr., fundet ved Kuusamo i Finland, samt af Siebke og mig paa Dovrefjeld, forekommer rimeligvis ogsaa i vore arktiske Egne. 42. Zygæna Exulans Hoch. & var. Vanadis Dalm. Zett. 919. — Stett. Ent. Zeit. 1861. 359. Hyppig pa Fjeldene i Nordland og Finmarken, f. Ex. Gamstenstind ved Alteidet, Lyngen og Alten 26de Juli —7de August (Zett.). Ikke sjelden overalt i Alten 1860 (Stgr.). Al- mindelig paa Fjeldene i Saltdalen Juli 1879 (J. Sahlberg). Jeg fandt den i 1878 almindelig ved Kistrand i Porsanger, navnlig 29de Juni paa en ganske øde Holme i Fjorden, kal- det «Sandholmen», hvor Explr.ne udmærkede sig ved mindre Størrelse, stærkere blaa Glands og mindre Pletter paa For- vingerne end sædvanligt. Det er vel rimeligvis denne Form, der er at anse som den typiske Var. Vanadis, thi Explr.ne fra de øvrige Lokaliteter staa den sædvanlige Hovedform fra Sehweizeralperne langt nærmere og synes som oftest kun i høist uvæsentlig Grad at skille sig fra denne. Ved Elvenæs i Sydvaranger f. Ex., hvor ogsaa Pastor Sandberg havde fun- det denne Art paa forskjellige Steder i Kystdistrikterne og hvor den fløi hyppig overalt paa Myrene, fangede jeg flere Expl.rer med aldeles gule Fødder og gul Halskrave, saaledes som almindeligt hos Hovedformen. Ved Hammerfest toges 27de Juli s. A. et aldeles affløiet Explr. I 1879 observerede jeg derimod *kke et eneste Individ paa nogen af alle de be- søgte Lokaliteter. Arten er desuden ifølge Schneider fanget paa Rolfsø ved Nordkap af Kand. Hornemann, hvorimod Sehnei- der hidtil ikke har observeret den hverken i Tromsøtrakten eller i Maalselvdalen; dette tør dog muligens alene være be- grundet i dens stærkt udprægede periodiske Optræden. 172 W. M. Schøyen. (2) 43. Z. Filipendulæ L. Smrflt. 99. Opføres af Pastor Sommerfelt som forekommende i Salt- dalen. Det er jo muligt, at han kan have forvexlet den med foregaaende Art, men paa den anden Side er det heller ikke saa urimeligt, at jo ogsaa denne Art kan forekomme saa langt nord. Bombyeces. 44. Nola Arctica n. sp. (Fig. 1—2). Alis ant. supra albis fasciis tribus transversis margineque eæteriore flavo-brunneis; fascia media latiore, eætrorsum mnigro- denticulata et macula discoidali alba plus minusve njgro-fusceo circumeincta notata; fascia interiore ut etiam faseia eæteriore gracili, illa arcuata hinc inde nigro-punctata, hær irregulariter undulata et in margine alarum anteriore albo-notata; alis ant. infra ut etiam alis post. supra fuscis umicoloribus, his infra sordide albidis fusco pulverulentibus, puncto discoidali margineque eæteriore wigro-fuscis. Exp. al. 21—22 mm. Staar Albula og Centonalis nærmest og mangler ligesom disse Styloidgren paa Bagvingerne, men skiller sig saavel ved sin betydeligere Størrelse som ved Farvetegningen sær- deles vel fra dem begge. Mest beslægtet er den vistnok med Albula,!) men afviger særdeles karakteristisk fra denne ved sit sort punkterede Tverbaand over Forvingerne, sine langt mørkere Bagvinger, samt tillige derved, at Følehornene hos Hannen ere mindre stærkt kammede end hos denne Art (maa nærmest kaldes fasciculato-pilosæ). Krop og Forvinger hvide; 1) Dr. Tengström har i sin Catal. Lep. Faun. Fenn. præcurs. 1869 under Nr. 120 efter et Par Expl.rer (5 9) fra Finland kortelig diagnosticeret en var. Kareliea af denne Art, der synes mig at slaa temmelig nær ind paa den af mig her beskrevne Art. Da imidlertid saavel Dr. Staudinger som Dr. Wocke har bestemt mig mine Expl.rer som en efter al Rime- lighed god ny Art, har jeg ikke taget i Betænkning her at beskrive den som saadan. | De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. 173 over Midten af de sidste gaar et temmelig bredt, fortil mør- kere og udad fint sorttandet Baand, hvori en hvid afrundet eller aflang og lodret stillet Plet i Diskfeltet lige bagenfor den i samme Baand beliggende, for denne Slægt karakteristiske fremstaaende Skjælbundt, og mere eller mindre tydeligt be- grændset af mørkere Skjæl; indad er Baandets Farve ikke ligesom paa Yderkanten ved nogen mørk Tandrad afgrændset fra Vingens hvide Grundfarve. Mellem Vingeroden og Midt- baandet, nærmere det sidste, gaar et ganske smalt, fortil lidt bredere, buet og noget tandet Tverbaand, paa Indsiden for- synet med et Par fine sorte Punkter. Mellem Midtbaandet og Yderkanten gaar ligeledes et smalere, buet og uregelmæssig bølget Tverbaand, begyndende et Stykke ind paa Vingens - Forkant med dobbelt Rod indesluttende en liden hvid Prik, tvers over Vingen til dennes bagre Hjørne og skilt fra sam- mes ligeledes gulbrunt farvede Yderkant ved en bagtil afsmal- nende bølgeformig hvid Stribe. Forvingernes Underside er ligesom Bagvingernes Overside ensfarvet sortbrun, langt mør- kere end hos de nævnte, nærmest beslægtede Arter; Bagvin- gernes Underside er ogsaa mørkere end hos disse, navnlig er Diskpletten mere fremtrædende og Yderkanten sortere. Hannen (Fig. 1) udmærker sig ved smalere og spidsere Forvinger og har den hvide Plet i Diskfeltet atrundet, næsten helt omgrændset af mørkere Skjæl, hvorhos Midtbaandet langs sin udvendige sorttandede Rand viser sig kontinuerlig lysere farvet, ligesom afdelt i to, en indre mørkere og en ydre ly- sere, hvidagtig Halvdel. Hunnen (Fig. 2) har bredere og mere afrundede Forvin- ger, den hvide Diskplet aflang, lodret stillet og kun indad mørkt begrændset ved den sortbrune Skjælbundt, hvorhos der istedetfor Hannens lysere, hvidagtigt farvede Del af Midtbaan- det her optræder en Rad af tydelige og indbyrdes vel begrænd- sede, elliptiske hvide Flekker, der ere horizontalt stillede og hver svare til sin sorte Tand langs Baandets Yderkant. 174 W. M. Schøyen. - Af denne ved sin Forekomst saa høit oppe i de arktiske Egne interessante nye Art fandt jeg Hannen i et enkelt Explr. paa en Multebær-Myr strax ovenfor Elvenæs i Sydvaranger 17de Juli 1878. 16de Juli 1879 fandt Pastor Sandberg Hun- nen, ligeledes i et enkelt Explr., siddende mellem Multebær- riset øverst oppe paa Fjeldene ved Kirkenæs, en Mils Vei fra førstnævnte Lokalitet. Forhaabentlig vil det senere lykkes at finde flere Expl.rer i dette Distrikt. Nogen anden Art af Slægten er som bekjendt endnu ikke fundet her i Landet. 45. Setina Irrorella L. Zett. 931 (Philea Irrorea). Fundet ikke sjelden ved Talvik, Gamstenstind og Jocke- tind 30te Juli -2den August af Prof. Zetterstedt. Selv fandt jeg et Explr. (5) ved Børselvnæs 3die Juli 1879 paa de samme hvide Klipper, hvor Arg. Polaris fløi. Dette Explr. har kun 2 Rader Pletter paa Forvingerne, idet ethvert Spor af den yderste Rad mangler, medens første og anden Rad forefindes normalt ansatte med det sædvanlige Antal Pletter. 46. Nemeophila Plantaginis L. Zett. 929. — Stett. Ent. Zeit. 1861. 360. Almindelig ved Gibostad, Skjærvø, Talvik etce., samt ved Gamstenstind 30te Juli (Zett.). Flere Expl.rer i Alten 21de Juni til midt i Juli (Stgr.). Moen i Maalselvdalen 18de Juli 1877 (Schneider), Saltdalen Juli 1879 (J. Sahlberg). AT. Arctia Caja L. Stett. Ent. Zeit. 1861. 360. 6 Larver ved Bodø 19de Mai 1860 (Stgr.). Af de 4 deraf erholdte Sommerfugle udmærkede de 3 sig ved et smukt rosa- farvet Anstrøg af Forvingernes hvide Tegninger. 48. 4A. Festiva Bkh. Stett. Ent. Zeit. 1861. 360. Et Explr. fra Finmarken, antagelig fra Kvalø ved Ham- merfest, opbevares paa Universitetsmusæet. De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera, 175 49. A. Quenselii Payk. var. Gelida Mösehl. 2 (Fig. 3). Af denne for vor Fauna nye Art og for Europa nye, tidligere kun fra Labrador kjendte, Varietet har jeg fra Pastor Sand- berg i Sydvaranger modtaget et Hun-Explr., udklækket af en den 25de Mai 1879 i vissent Græs ved Jakobselv fundet Larve. Larven beskrives af Pastor Sandberg som vel 31 Tomme lang og af en tyndere Penneposes Tykkelse, fløielssort og besat med børsteformigt ordnede Haar paa vorteformige Fremstaaen- heder, der danne 8 langsløbende Rader. Paa den indtørrede Larvehud, der tilligemed Puppeskallet ogsaa sendtes mig, kan intet Spor opdages af nogen lysere Midtlinie langs Ryggen, der ifølge Wilde (Raupen Deutschlands p. 115) skal findes hos Quenselii paa Alperne; Haarene sees hele Veien langs Undersiden paa begge Sider af Legemet at være lyst rødbrune, hvilken Farve paa Brystringene saavelsom paa Bagenden af Kroppen ogsaa strækker sig helt op paa Ryggen, der her viser sig besat med rødgule og sorte Haar i Blanding, medens hele Legemets OQverside forøvrigt er ensfarvet sort haaret. Forpupningen skeede uden nogen forudgaaende Indspinding 3die Juni, efterat Larven i 4 Dage havde henligget rolig paa Ryggen. Puppen var strax i Begyndelsen voxgul med mørke Ringe om Bagkroppens Led, men antog efter omtrent et Døgns Forløb en blaasort Farve. Puppeskallet viser ogsaa en tyde- lig blaagraa Bestøvning over den mørk sortbrune Grundfarve. Sommerfuglen fremkom den 2den Juli, desværre med noget forkrøblede Vinger, men med alle Farvetegninger særdeles tydelige. Denne eiendommelige Hun-Varietet beskreves først af Mösehler i en Opsats over Labradors Lepidoptera i Stett. Ent. Zeit. IX. 1848 som en egen Art under Navnet Fuprepia Ge- lida. Som han senere (s. St. 1876 p. 296) anmærker, kan dette Navn passende bibeholdes som Varietetsbetegnelse, om endskjønt Staudinger i sin Katalog ikke har gjort nogen Brug deraf, hvorved det faar Udseendet af, at Arten optræder ens 176 W. M. Schøyen. paa Alperne og i Labrador, hvad der dog ialfald for Hunnens Vedkommende ikke er Tilfældet. TilSupplering af Möschlers Beskrivelse leveres her en Figur af det omhandlede, rimelig- vis det første paa europæisk Grund fundne Individ af denne særdeles afvigende Hun-Varietet. Derhos skal her blot til- føies, at Bagkroppens Underside er ensfarvet sort, kun med ganske fine gule Segmentkanter, men uden de hos Hovedfor- men optrædende gulhvide Længdelinier efter Midten og Siderne, saaledes at altsaa Bugens sorte Farve her strækker sig uden Afbrydelse helt op paa Siderne af Legemet, ligesom der paa Panden mellem Roden af Følehornene forefindes en sort Plet, der aldeles mangler hos det eneste Hun-Explr. af denne Art, som jeg har fra Schweiz i min Samling, medens en lignende findes hos mit Han-Explr. sammestedsfra. Sidstnævnte har ogsaa ligesom det her omhandlede finmarkske Hun-Explr. et sam- menhængende sort Baand langs efter Bagkroppens Ryg, hvil- ket derimod hos Hun-Expl.ret fra Schweiz er opløst i en Rad indbyrdes adskilte Tverpletter, en paa hvert Led. 50. Spilosoma Fuliginosa L. | Smrflt. 99. — Stett. Ent. Zeit. 1861. 360. Fundet i Saltdalen af Pastor Sommerfelt. En Hun 18de Juni 1860 ved Bosekop i Alten (Stgr.). 51. Hepiolus Velleda Hb. Fanget i Vesteraalen af Pastor Sandberg., 52. Phymatopus Hecta L. Ved Bjørnsund, Coalme Javre, i Sydvaranger fandt Collett i sidste Halvdel af Juli 1878 en Hun af denne Art. Selv iagttog jeg om Natten den 22de Juli paa Bjergskrænterne ovenfor Vadsø en Sommerfugl, som jeg med Bestemthed an- tager tilhørte denne samme Art. (?).53. Psyche Opacella HM. S. Stett. Ent. Zeit. 1861. 361. Flere Larvehylstere, saavel beboede som ældre og Øl elndte, fandtes i Alten 1860 af Staudinger og Wocke. Endskjønt det De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. Vi ikke lykkedes at bringe Larverne til Udvikling, antager Dr. Staudinger, at de med den største Sandsynlighed alene kunde tilhøre denne Art, der senere ogsaa er fundet ved Kuusamo o. fl. St. i Finland af Schilde (Stett. Ent. Zeit. 1874. 58). 54. Ps. Standfussii H. S. Fra Pastor Sandberg i Sydvaranger har jeg modtaget et Explr. (5) af en Psyche, fanget ved Kobbervik i det Indre af Distriktet i Juli 1879, der af Dr. Heylaerts i Holland er bestemt som tilhørende denne tidligere kun fra Schlesien kjendte Art.) 55. Trichiura Oratægi L. var. Arie Hb.. Ved Elvenæs i Sydvaranger fandt Collett og Schneider i Juli 1878 hver en Larve paa Betula, fuldkommen overens- stemmende med et Par af mig i 1877 paa Dovrefjeld fundne, nemlig ganske manglende de sædvanlige røde, haarede Vorter, men tegnede med to og to chamoisgule Tverbaand paa Si- derne med kulsorte Bælter imellem. Begge Larver forpuppede sig samme Høst, og af den ene Puppe udklækkedes sidst i Januar 1879 hos Schneider i Tromsø en forkrøblet Hun, sær- deles mørkfarvet, saaledes udentvivl var. Ariæ Hb., medens den anden ingen Sommerfugl leverede. 56. Saturnia Pavonia L. Enum. Ins. Norv. III. 40. I Bergens Museum opbevares en Larve af denne Art, fun- det i Karasjok (if. Schneider: a. St.), samt paa Universitets- museet et Par do., indsendte fra Hr. Handelsmand Fandrem i Komagfjord. | 1) Mærkelig nok modtog jeg omtrent samtidig med dette Fxplr. fra Syd- varanger en Skrivelse fra Dr. Wocke i Breslau, hvori han uden at kjende det mindste til det saaledes gjorte Fund netop udtaler angaaende denne Art, at den ,,sicher in Schwedisch Lapland, wahrscheinlichst auch auf den Simpfen Norwegens vorkommt,** hvilken Formodning altsaa har vist sig at være ganske rigtig. Arten har tidligere været anseet for høist lokal. Arcehiv for Mathematik og Naturvidenskab. 5 B.: H 12 178 W. M. Schøyen: dT. Drepana Lacertinaria L. Et Explr. (9), aldeles overensstemmende med Expl.rer fra det sydlige Norge, fangede jeg ved Storjord i Saltdalen blandt Birkekrat 8de Juni 1879. 58. Notodonta Dromedarius L. Under Returen over Fjeldet fra Karasjok til Kistrand i Porsanger fandtes 2den August 1879 ved Skoganvarre 3 Lar- ver af denne Art paa Bladene af de Birkekviste, hvormed Bunden af Elvebaaden, der skulde føre mig herfra til Laxelv, blev belagt. Alle 3 opnaaede sin fulde Størrelse, men de 2 døde under Forpupningen; den tredie leverede omkring 20de Januar Sommerfuglen i et temmelig lidet Han-Explr., der des- værre allerede havde skamferet sig betydeligt i Udklæknings- kassen, da jeg den 26de blev opmærksom paa den. Arten er hos os tidligere blot observeret ved Kristiania, Næs Værk, Bergen og i Søndmør, ifølge Wallengren i Sverige nordligst i Helsingland, men anføres af Tengstrøm (Catal. Lepid. Faun. Fenn. præcurs.) som fundet i de finske Lapmarker. Zetter- stedt kjendte Arten ikke som arktisk (Ins. Lapp. 924). 59. Pygæra Pigra Hufn. En Larve af denne Art fandtes 30te Juli 1878 ved Bodø at Dr. Aurivillius, sammen med hvem jeg paa Hjemreisen her foretog en Exkursion i Land under Dampskibets Ophold dersteds. 60. Cymatophora Duplaris L. Zett. 934 (0. bipunctata). En Hun fundet l14de Juli ved Bjørkvik i Nordland af Prof. Zetterstedt. 61. Asphalia (nm. sp. ?). Ved Elvenæs i Sydvaranger fandt jeg 13de Juli 1878 en Larve, som desværre senere ved et Uheld gik tabt, men som udentvivl tilhørte en Art Asphalia. Dette Uheld var saa me- get mere at beklage, som jeg senere fra Pastor Sandberg sammesteds har modtaget et Explr. af en Asphalia, fanget De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. 179 ved Kobbervik ved Klostervand i det Indre af Sydvaranger 12te Juni 1879, der ser ud til at tilhøre en ny Art, men des- værre er aldeles afgnidset, saa at der Ingenting lader sig faa ud deraf. Kun saa meget kan man tydelig se, at Expl.ret har været meget mørkt farvet, mørkegraat og sort, og tilsyne- ladende uden nogen fremtrædende Tegning paa Forvingerne; Bagvingerne lysegraa, Vingebredden 40 mm. Noctuæ. 62. Acronycta Menyanthidis View. Stett. Ent. Zeit. 1861. 361. Et Explr. fundet S1te Juni 1860 ved Bosekop i Alten af Dr. Wocke. Sammesteds iagttog Schneider den i Slutningen af Juni 1878, ligesom ogsaa jeg samme Aar suavel ved Bose- kop som ved Børselv i Porsanger iagttog enkelte Expl.rer af en lys Noctua sværmende om i Solskinnet over Engene mod Aftenen, der antagelig tilhørte denne Art, uden at det dog lykkedes mig at fange nogen af dem. 63. Agrotis Hyperborea Zett. Stett. Ent. Zeit. 1861. 361. Ikke sjelden i Alten i Furuskovene i Juli 1860; ligeledes i Kautokeino og ved Hammerfest (Stgr.). Selv fandt jeg midt i Juli 1878 flere Expl.rer paa Fjeldene omkring Elvenæs i Sydvaranger i Selskab med følgende Art, ligesom jeg ogsaa har erholdt et Explr. fra Kistrand, Porsanger, fanget 14de Juli s. A. Paa Universitets-Museet opbevares desuden et Explr. (2) fra Bø i Vesteraalen, fanget af Pastor Sandberg, hvilket i Farvetegningen afviger ganske eiendommeligt fra alle de øvrige Expl.rer af denne Art, som jeg har haft Anledning til at se, navnlig derved at den øvre Del af Forvingernes Midt- parti, hvori den runde og den nyreformige Plet ligger, viser sig ganske mørkebrunt farvet, medens Vingernes Grundfarve forøvrigt er lys askegraa. Expl.ret synes altsaa heri at stemme overens. med det af Guenée (Noct. I p. 342—3) som Pachnobia 12%* 180 W. M. Schøyen. Carnica Heer. beskrevne Individ fra Skotland, hvorom han anfører: «L'espace médian est obscurci dans toute sa partie supérieure» og som Staudinger i sin Katalog opfører under Hyperborea med ? som «transitus ad Carnicam Hering». Den runde Plet er særdeles stor, fortil aaben og af ganske lys, ren graahvid Farve, Nyrepletten har som sædvanligt mørk Kjerne og delvis rustgul Udfyldning. De sorte takkede Tverlinier paa begge Sider af Midtpartiet ere meget tydelige og langs den med sorte Halvmaanelinier imellem Nerveenderne forsy- nede Yderkant gaar en bølgeformig Rad af livlig brungult farvede, ved de lysegraa Nerver adskilte Pletter. Vingebred- den 39 mm. 64. Agr. Speciosa Hb. var. Arctica Zett. Stett. Ent. Zeit. 1861. 363. Fundet af Staudinger og Wocke paa Fjeldet Skaaddevarre i Alten og paa Klipperne ved Hammerfest fra Slutn. af Juli til Begyndelsen af August. I sidste Halvdel af Juli 1878 fan- gede jeg flere Expl.rer paa Fjeldene omkring Elvenæs i Syd- varanger og et ved Vadsø, ligesom jeg fra Kistrand erholdt flere aldeles friske Expl.rer, fangede l4de Juli s. A. Pastor Sandberg har fanget den ved Klostervand i Sydvaranger. 65. Agr. Conflua Tr. Stett. Ent. Zeit. 1861. 365. Almindelig overalt i Alten paa Enge og Sumpe 1860 (Stgr.), samt ved Nymo i Maalselvdalen 12te—17de Juli 1877 (Schneider). 66. Agr. Recussa Hb. Zett. 935 (A. Tetrastigma). Fundet en eneste Gang i de norske Lapmarker af Prof, Zetterstedt. 67. Charæas Graminis L. Zett. 934. — Stett. Ent. Zeit. 1861. 366. Temmelig sjelden paa Engene i Alten (Zett., Stgr.). Selv har jeg fanget et Explr. ved Bodø 30te Juli 1878, og i 1879 Dei Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. 181 fandt jeg i Porsanger enkelte Larver saavel ved Valdak som ved Kistrand, hvoraf jeg fik udklækket Sommerfuglen. Schnei- der har fanget den ved Lyngseidet og Andenæs, samt Pastor Sandberg i Sydvaranger. 68. Mamestra Dentina Esp. Zett. 938 (Hadena Hilaris). — Stett. Ent. Zeit. 1861. 367. Fanget ved Tromsø 24de Juli 1821 (Zett.) og ikke sjelden i Alten fra midt i Juni til Slutn. af Juli 1860 (Stgr.). Jeg har fanget den ved Bodø 27de Mai og i Saltdalen 4de Juni 1879. 69. Hyppa Rectilinea Esp. Stett. Ent. Zeit. 1861. 367. Flere Expl.rer i Alten i Slutn. af Juni og Begyndelsen af Juli 1860 (Stgr.). 10. Anomogyna Leætabilis Zett. Stett. Ent. Zeit. 1861. 364. 2 Han-Expl.rer fangedes midt i Juli 1860 i Alten af Dr. Woecke. Ul. Tæniocampa Gothica L. & var. Gothicina H. S. Stett. Ent. Zeit. 1861. 367. Et Explr. (9) Ste Juni 1860 i Alten, fanget af Dr. Wocke. Selv fangede jeg i 1879 et Explr. i Bodø 27de Mai og 2 Expl.rer i Saltdalen 3die Juni, hvoraf det ene tilhører var. Gothicina H. S. 12. Pachnobia Carnea Thbg. Stett. Ent. Zeit. 1861. 367. Af denne sjeldne og smukke Art fandt Staudinger og Woecke i Alten 1860 saavel Larver og Pupper som Sommer- fugle. Jegx fangede i Juli 1878 flere Expl.rer omkring Elve- næs i Sydvaranger, dels om Dagen i Solskinnet paa Sletterne og dels om Natten paa Toppen af Fjeldene, hvor de sværmede sammen med Agr. Hyperborea og Arctica. 182 W. M. Schøyen. 13. Oleoceris Viminalis F. Stett. Ent. Zeit. 1861. 369. Et Explr. fanget ved Bodø l14de August 1860 af Dr. Wocke. 14. Orrhodia Rubiginea (S. V.) F. Zett. 946. Fundet paa Skjærvø 28de Juli af Prof. Zetterstedt. 15. Plusia Parilis Hb. Stett. Ent. Zeit. 1861. 370. Det eneste Explr. af denne sjeldne Art, der tidligere har været fundet paa norsk Grund, erholdt Dr. Staudinger fra Kautokeino i Slutn. af Juli 1860. I 1878 fandt jeg den 18de Juli i Sydvaranger nok et Explr. tæt ved Elvenæs paa den store Myr ved Siden af Veien til Jarfjord. 76. PIL. Hochenwarthi Hoch. Stett. Ent. Zeit. 1861. 370. Hyppig paa Engene i Alten midt i Juni til ud i Juli (Stgr.). Tæt ved det russiske Kapel Boris Gleb fangede Au- rivillius et Explr. midt i Juli 1878, ligesom Pastor Sandberg har taget den ved Kirkenæs, Sydvaranger. Selv fangede jeg ved Beskinjarg i Karasjok 28de—29de Juli 1879 flere Expl.rer paa Engene, hvor de sværmede paa Blomsterne af Polemo- nium eoeruleum. Tl. Anarta Bohemani Ster. Stett. Ent. Zeit. 1861. 370. Fra 21de Juni til 21de Juli 1860 fandt Staudinger og Wocke af denne sjeldne, først af Keitel ved Muonioniska (?) i 1858 opdagede Art flere Expl.rer ved Bosekop og paa Skaad- devarre i Alten. 29de Juni 1878 fandt ogsaa Schneider et friskt Explr. (5) ved Bosekop. 18. An. Oordigera Thbg. Zett. 949. — Stett. Ent. Zeit. 1861. 370. Fundet paa Fjeldene mellem Alten og Kautokeino 10de —13de August af Prof. Zetterstedt. Ikke sjelden i Alten fra De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. 183 Slutn. af Mai til midt i Juli (Stgr.) Foruden her har jeg fanget den ved Ydre Billefjord i Porsanger Juli 1879. 79. An. Melanopa Thbg. Zett. 950. — Stett. Ent. Zeit. 1861. 372. Fundet ved Alteidet Site Juli (Zett.) samt sjelden i Alten ved Bosekop og paa Skaaddevarre sidst i Juni og først i Juli 1860 (Stgr.). Foruden i Alten har jeg fanget den ved Kistrand, Kulvik og Børselv i Porsanger. 80. An. Melaleuca Thbg. Zett. 949. — Stett. Ent. Zeit. 1861. 382. Almindelig overalt i Alten fra Begyndelsen af Juni til Slutn. af Juli (Zett., Stgr.). Denne Art var under min Reise i 1878 meget almindelig saavel i Alten som i Porsanger og Sydvaranger, og sværmede i Solskinnet overalt. I 1879 der- imod var der kun faa Expl.rer at se, næsten alle desuden ødelagte af det slette Veir og ubrugelige. Paa Fjeldene i Saltdalen fandt Docent Sahlberg den i dette Aar midt i Juli særdeles hyppig. Ved Elvenæs i Sydvaranger fandt jeg midt i Juli 1878 et usædvanlig mørkfarvet Explr. (se Spångberg: Entom. Tidskr., Stockh. 1880, p. 8). 81. An. Funebris Hb. Zett. 950. (An. Funesta). — Stett. Ent. Zeit. 1861. 382 (do.). Fundet i Vestfinmarken ved Enontekis (Zett.), samt i flere Expl.rer i Alten fra 19de Juni til henimod Midten af Juli 1860 (Stgr.). 82. An. Richardsomi Curt. Wallgr.: Index Noct. & Geom. 18. Fundet i Finmarken ifølge Wallengren. 838. An. Schonherri Zett. Stett. Ent. Zeit. 1861. 373. Ikke sjelden paa Skaaddevarre og Raipasvarre i Alten fra 12te Juni til 26de Juli 1860 (Stgr.). Desuden fundet paa Baadfjeldet i Saltdalen i Juli 1879 af Docent J. Sahlberg. 184 W. M. Schøyen. 84. An. Lapponica Thbg. Stett. Ent. Zeit. 1861. 381. I Alten paa samme Lokaliteter som foregaande, hyppigst paa Raipasvarre (Stgr. Medens den her af Staudinger og Wocke kun fandtes paa de høiere Fjelde, fangede jeg i Begyn- delsen af Juli 1878 ved Kistrand i Porsanger flere Expl.rer lige ved Havets Niveau, nemlig langs den nordlige Skraaaing af Halvøen ved Veinæs, hvor den fløi sammen med A. Mela- nopa og Melaleuca, af hvilken sidste Art der her formelig vrimlede. Desuden tog jeg et affløiet Explr. ved Hammerfest 27de Juli s. A. 85. An. Zetterstedtii Stør. Wallgr.: Index Noct. & Geom. 18. Denne først i de svenske Lapmarker af Keitel opdagede og senere paa Dovrefjeld af Dr. Wocke igjenfundne Art an- føres af Wallengren (a. St.) som fundet i Finmarken. 28de og 29de Juni 1879 fandt jeg den ved Gaaradak i Porsanger temmelig hyppig paa de hvide Dolomitfjelde, hvor den svær- mede sammen med Syrichtus Andromedeæ. Lig sorte Fluer surrede disse livlige Smaadyr i lynsnar Flugt forbi En og var i et Øieblik ude af Sigte, naar de ikke netop slog sig ned lige i Nærheden enten paa de nøgne Stene eller paa Blomsterne af den derimellem voxende Dryas octopetala. Uag- tet der var mange af dem at se, var saaledes Fangsten meget vanskelig, navnlig da den stadig blæsende Vind førte dem end hurtigere afsted. Enkelte Expl.rer fangede jeg ogsaa ved Kulvik lste Juli, samt paa den anden Side af Fjorden ved Børselvnæs 3die s. Md. paa aldeles lignende Lokaliteter. Alle de fangede Expl.rer var ganske friske og maale i Vinge- bredde fra 22—24 mm., altsaa samme Størrelse som Staudinger angiver i sin Beskrivelse (Stett. Ent. Zeit. 1857 p. 294).!) 1) Möschler opgiver (Stett. Ent. Zeit. 1870 p. 365) for Explr.ne af denne Art fra Labrador en Vingebredde af 34 mm. Et Explr. (9), som jeg har modtaget af ham, er imidlertid nøiagtig af samme Størrelse som De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. | 185 Forvingernes Grundfarve varierer fra askegraa til mørk sort- graa, men har hos de fleste Individer et fremtrædende gul- brunt Anstrøg, kun sjeldnere er Farven ren graa. Naar und- tages de allermørkeste Individer er i Regelen alle Tegninger særdeles tydeligt fremtrædende. Saaledes begrændses begge de takkede sorte Tverlinier over Midten meget skarpt ved lysere Farve, den indre indad og den ydre udad, ligesom og- saa den bølgede Randlinie udad ialm. viser sig tydelig af- grændset. Af Pletterne i det mørkere farvede Diskfelt vise enten begge sig lige tydelige eller det er snart den runde, snart Nyrepletten, der viser sig mere eller mindre udvisket, undertiden ogsaa begge i lige Grad vanskelige at skjelne. Bagvingerne ere hos alle Expl.rer paa Oversiden ensfarvet sorte med Undtagelse af den smale lyse Forkant, hvilket i Forbindelse med den ligeledes meget mørkere farvede Under- side synes at udgjøre den mest fremtrædende Forskjel fra Labradorformen, da Forvingernes Tegning og Farve som nævnt er temmelig varierende og Størrelsen hos den sidste heller ikke er konstant. 86. An. Quieta Hb. Stett. Ent. Zeit. 1861. 378. Fandtes temmelig hyppig paa Fjeldene i Alten Juli 1860 af Staudinger og Wocke. - 26de Juni 1878 fangede jeg paa Fjeldene lige op for Handelsstedet Russemark ved Kistrand, Porsanger, 2 særdeles smukke og friske Expl.rer (59) af denne Art. Hibners Fig. 485 har Udsecnde af at være taget efter et temmelig affløiet Explr., thi det var først ved Hjælp af et saadant, som jeg 6te Juli fangede ved Veinæsbugten, at jeg kunde identificere mine 2 første Expl.rer, hvis livlige og smukke Farvetegning man intetsomhelst Begreb kan danne sig om gjennem Hiibners Figur, med denne. Guenée's Figur mine egne Stykker fra Finmarken, saaledes at altsaa Forskjellen i Stør- relse i Labrador og i vore Lapmarker ikke viser sig at være konstant. 186 W. M. Schøyen (jeg kjender kun den ukolorerede) giver et langt bedre og kor- rektere Indtryk af Artens Udseende baade med Hensyn til Vingesnittet og Tegningen. Farverne variere jo forøvrigt hos denne Art i en ganske overordentlig Grad, mere end hos nogen anden, idet man finder alle mulige Overgange helt fra de lyseste graa og indtil ganske sorte Expl.rer. 87. Brephos Parthenias L. Stett. Ent. Zeit. 1861. 382. Enkelte Expl.rer 29de Mai 1860 i Eibydalen i Alten (Stgr.). Geometræ. 88. Geometra Papilionaria L. Fundet i Saltdalen Juli 1879 af Docent J. Sahlberg (if. skriftlig Meddelelse); ikke tidligere observeret paa arktisk Grund. 89. Acidalia Fumata Steph. Stett. Ent. Zeit. 1861. 383 (4. Commutata). Almindelig i Alten hele Juli Maaned 1860 (Stgr.. Jeg har fundet den ligesaa hyppig paa forskjellige Steder i Pors- anger og Karasjok samt ved Elvenæs i Sydvaranger, hvorfra ogsaa Pastor Sandberg havde den i sin Samling. Af Schnei- der er den desuden fundet i Maalselvdalen Juli 1877. 90. Abraxas Marginata L. 3 Expl.rer ved Storjord i Saltdalen 8de Juni 1879. Det ene viser samme Farvevariation, som Schilde (Stett. Ent. Zeit. 1874 p. 72) beskriver hos sine Expl.rer fra Kuusamo, nemlig et sammenhængende sort Tverbaand over Midten af begge Vingepar, hvilket hos de 2 andre er afbrudt. 91. Selenia Bilunaria Esp. Fundet 17de Juli 1877 i et Explr. (5) ved Nymo i Maals- elvdalen (Schneider). I Begyndelsen af Juni 1879 fandt jeg denne Art særdeles hyppig i Saltdalen, navnlig i Oreskovene, hvor der om Åftnerne vrimlede af Hanner, medens kun meget faa Hun- ner var at finde deriblandt. Fra Pastor Sandberg i Sydvar- De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. 187 anger har jeg modtaget et Par Expl.rer (5), fangede ved Kobbervik i det indre Land 30te Juni 1879, med Opgave om at den omkring St. Hanstider fløi almindelig i Skovdistrik- terne dersteds. 92. Macaria Liturata L. Stett. Ent. Zeit. 1861. 384. Et Explr. fundet 6te Juli 1860 i en Sump ved Foden at Fjeldet Skaaddevarre i Alten af Dr. Wocke. 93. Ploseria Pulverata Thbg. Af denne hos os tidligere kun ved Kristiania fundne Art fangede jeg ved Sundby i Saltdalen 30te Mai 1879 et friskt - og i Løbet af nogle Dage senere et Par affløine Expl.rer. Fra Pastor Sandberg har jeg derhos modtaget et Explr., fan- get ved Kobbervik i Sydvaranger 19de Mai s. A., forinden endnu Sneen var optøet; sammesteds skulde der allerede i April Maaned, medens Sneen laa dyb og Isen paa Vandene endnu var stærk overalt, have vist sig en lignende Sommer- fugl, udentvivl samme Art. 94. Gnophos Sordaria Thbg. Zett. 958 (Fidomia Sordidaria) — Stett. Ent. Zeit. 1861. 384. Udbredt overalt: alm. mellem Alten og Kautokeino 10de —12te August (Zett.); hyppig i Alten Juni—Juli 1860 (Stgr.). Selv har jeg fundet den mere og mindre hyppig overalt i 1) Naar Dr. Staudinger i Stett. Ent. Zeit. 1861 p. 387 anfører Fid. Sordi- daria Zett. som synonym med Lythria Purpuraria L., beror dette tydelig nok kun paa en Navneforvexling med Aspilates Sordidaria Zett. 954, som i Virkeligheden er den med L. Purpuraria identiske Art, saaledes som det ogsaa ganske rigtig findes anført i Staudinger-Wocke's Katalog 1871 p. 176. Samme Forvexling er det rimeligvis, der har bragt Wallengren (Index Noct. & Geom, p. 36) og efter ham Schneider (Enum. Ins. Norv. III p. 98) til at opføre Lythria Purpuraria Som forekommende i Nordland og Finmarken, hvor den aldrig vides fundet. Mærkelig nok har ingen tidligere Forfatter under Gnophos Sordaria anført det Zetterstedtske Sy- nonym Fidomia Sordidaria, hvilket Navn forresten rimeligvis maa være fremkommet ved en Feilskrift for Sordaria. 188 W. M. Schøyen. Saltdalen, Porsanger, Karasjok, samt ved Elvenæs i Sydvar- anger, hvor den ifølge Pastor Sandberg findes over hele Præ- stegjeldet. Den var forøvrigt i 1878 langt hyppigere end i 1879. 95. Psodos Coracina Esp. Stett. Ent. Zeit. 1861. 385 (Ps. Chaonaria). Almindelig i Alten paa Skaaddevarre og Raipasvarre Juli 1860 (Stgr.) og paa Fjeldene i Saltdalen Juli 1879 (J. Sahlberg). Jeg har saavel i 1878 som 79 fundet den hyppig forskjellige Steder i Porsanger, f. Ex. ved Kistrand — her navnlig særdeles talrig paa den saakaldte Sandholme i Pors- angerfjorden sammen med Zyg. Eæulans, ved Kulvik, Stabursnæs og Børselv, paa goldne og nøgne lavklædte Strækninger; ligeledes ved Elvenæs i Sydvaranger, hvor ogsaa Pastor Sand- berg har fanget den paa forskjellige Steder i Kystegnene. 96. Pygmæna Fusca Thbg. Zett. 956 (Psodos Fuscaria). — Stett. Ent. Zeit. 1861. 385. Fundet paa Skjærvø, i Lyngen o. fl. Steder i Nordland (Zett.), i Saltdalen (J. Sahlberg) og i Alten en af de hyppig- ste og mest udbredte Arter overalt (Stgr.). Jeg har desuden fundet den paa forskjellige Steder i Porsanger og Karasjok, ved Vadsø og ved Elvenæs i Sydvaranger. Af en Puppe, som jeg fandt under en Sten 12te Juli 1878 ved Elvenæs, udklæk- kedes 16de s. Md. en Hun af denne Art. Schneider har og- saa fundet den i Maalselvdalen. Fra Sydvaranger har jeg derhos faaet tilsendt fra Pastor Sandberg et Explr. af en eiendommelig rødbrun Farvevarietet. Expl.ret var imidlertid ved et Uheld under Transporten bleven saa aldeles ramponeret, at der ikke lader sig give nogen nær- mere Beskrivelse af samme. 97. Fidonia Carbonaria L. Stett. Ent. Zeit. 1861. 387. Almindelig i Alten fra Slutn. af Mai til Slutn. af Juli 1860 (Stgr.). Sammesteds fangede jeg ogsaa nogle Expl.rer De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. 189 i Slutningen af Juni 1878, hvorhos Schneider fandt en Hun ved Alteidet 22de s. Md. Pastor Sandberg har fanget den ved Kirkenæs og ved Boris Gleb i Sydvaranger. 98. Halia Brunneata Thbg. Stett. Ent. Zeit. 1861. 3817. Et Explr. ved Kongshavnsfjeld i Alten 20de Juli 1860 (Stgr.). Selv fangede jeg flere friske Hunner ved Bodø 30te Juli 1878. 99. Phasiane Clathrata L. Zett. 957. — Stett. Ent. Zeit. 1861. 3817. Fundet af Prof. Zetterstedt ved Bjørkvik, Raschstind, Gamstenstind o. fl. Steder, samt af Dr. Wocke ved Bosekop i Alten 17de og 19de Juli 1860. Selv har jeg fundet enkelte Expl.rer ved Storjord i Saltdalen 8de Juni 1879. 100. Anaitis Paludata Thbg. & var. Imbutata Hb. Stett. Ent. Zeit. 1861. 387. Meget almindelig paa Sumpe i Alten i Slutn. af Juli 1860, desuden ved Tromsø og Bodø lite og 14de August (Stgr.). Paa de to sidstnævnte Steder fandt jeg den ogsaa i 1878, navnlig hyppig ved Bodø 30te Juli. I Slutn. af s. Md. 1879 var den ikke sjelden i Karasjok. Ifølge Pastor Sandberg forekommer den i Sydvaranger over hele Præstegjeldet, hvor- hos den af Schneider ogsaa er fundet i Lyngen i Begyndelsen af August 1878. Fra Hovedformen Paludata med sin næsten ensartede lysegraa Grundfarve og matte Tegninger forefindes der alle mulige Gradationer og Mellemformer til temmelig udprægede Imbutata-Expl.rer. Paa Tromsøen observerede jeg i Slutn. af Juli 1878 saa mørkt og broget farvede Expl.rer, som jeg neppe har seet i de sydligere Dele af Landet. Dr.Staudinger fandt sammesteds i 1860 udelukkende typiske Expl.rer af den mat- farvede Hovedform, derimod ved Bodø og paa Dovrefjeld Expl.rer, «die gewissermassen eine Mittelstufe zwisehen Palu- data Thunb. und Sororiata Hb. bilden.» Et af mine Expl.rer 190 W. M. Schøyen. fra Bodø er af Prof. Hering i Stettin erklæret for at være næsten identisk med den dersteds forekommende Imbutata, og et typisk Explr. af samme, som han har sendt mig til Sammenligning, viser sig saagar mattere farvet, end Tilfældet er med flere af Finmarks- og Bodø-Explr.ne, og synes idet- heletaget at maatte ansees for identisk med de mere broget farvede af disse. 101. Lobophora Carpinata Bkh. Denne saavidt vides tidligere ikke i de arktiske Regioner forefundne Art fløi ikke sjelden i Begyndelsen af Juni 1879 ved Sundby i Saltdalen blandt Birkekrat. Explr.ne skille sig fra de i det sydligere Norge forekommende ved mattere, mere afbleget Farvetegning og kunde maaske med ligesaa fuld Føie opstilles som en «var. Lapponica» eller «Polaris» som andre lignende nordlige, blegtfarvede Former. 102. Cheimatobia Brumata L. Denne Art er saavidt vides heller ikke tidligere observe- ret paa arktisk Grund, før Schneider 16de September 1878 fangede et Explr. (8) ved Storstennæs i Balsfjorden. 1038. Lygris Prunata L. For denne Arts Vedkommende anfører Staudinger i sin Katalog 1871 dens Forekomst i Mellem- og Nordeuropa med Tillægget: (ee. ? reg. pol). Dens arktiske Borgerret hos os kan nu med Sikkerhed konstateres, idet Pastor Sandberg har sendt mig et Par Expl.rer, fangede ved Kobbervik i Sydvar- anger 6te August 1879. 104. L. Testata L. Stett. Ent. Zeit. 1861. 389. Ikke sjelden ved Bodø l14de August 1860 (Stgr.). 105. L. Populata L. & ab. Musauaria Fr. Zett. 965. — Stett. Ent. Zeit. 1861. 388. Hagsten ved Skjærvø og Skaaddevarre i Alten (Zett.); ikke sjelden overalt i Alten i sidste Halvdel af Juli, samt ved De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. 191 Hammerfest 2den August 1860 (Stgr.). Forekommer ifølge Pastor Sandberg over hele Sydvaranger. Selv har jeg fundet den ved Bodø, Kistrand i Porsanger og i Karasjok, hvor den var alm. i Skovene i Slutn. af Juli 1879 Af Schneider er den desuden fundet paa Andenæs, samt ved Pollen i Lyngen og i Maalselvdalens øvre Bygder almindelig; ved Bjerkeng iagttog han den endnu 12te September 1877. I sin Reiseberetning anfører Dr. Staudinger, at han ikke i vore arktiske Egne forefandt saadanne mørkt røgbrunt far- vede Expl.rer, som ikke sjelden forekomme i Tydsklands Bjergtrakter og som danne Aberrationen Musauaria Frr. Ved Bodø fangede jeg imidlertid 30te Juni 1878 sammen med en Mængde normalt farvede Individer ogsaa et Explr. (3) af en meget tydelig Overgangsform, hvis Farve viser sig aldeles jevnt brunligt tilrøget, kun lidet lysere end et typisk Explr af nævnte Aberration fra de øst rrigske Fjelde i min Samling. Til samme Aberration hører ogsaa et Par af Schneider's Expl.rer fra Andenæs, hvilke han omtaler i Beretningen om Tromsø Museums Virksomhed i 1877 (p. 23) som en ny og eiendom- melig Varietet. Eiendommeligheden hos disse Expl.rer, hvilke jeg under min sidste Reise havde Anledning til at se i Tromsø, bestaar nemlig netop i det for Musauaria karakteristiske, næsten ensfarvet brune Udseende. 106. OCidaria Dotata L. 30te Juli 1878 fandt jeg denne Art ved Bodø blandt Birke- og Vidjekrat og paa de tilstødende Enge i en Mængde, hvor- til jeg aldrig har seet Magen, der vrimlede af den overalt. Ogsaa i 1879 iagttog jeg her under Returen flere Individer. 107. Cid. Variata Schiff. var. Obeliscata Hb. Stett. Ent. Zeit. 1861. 389. Ikke sjelden i sidste Halvdel af Juli 1860 i Altens Furu- skove (Stgr.). 192 W. M. Schøyen. 108. Cid. Simulata Hb. Stett. Ent. Zeit. 1861. 389. Enkelte Expl.rer ved Bosekop i Begyndelsen af August 1860 (Stgr.). 109. Cid. Tæniata Steph. Et Par aldeles friske Expl.rer (55) fandtes midt i Juli 1879 i Saltdalen af Docent J. Sahlberg. 110. Cid. Truncata Hufn. Zett. 965 (0. Russata). — Stett. Ent. Zeit. 1861. 389. Fundet ved Bosekop i Alten i Slutn. af Juli og Begyn- delsen af August (Zett., -Stgr.), samt ved Moen i Maalselvdalen og Karnæs i Lyngen i sidste Halvdel af Juli (Schneider). I Saltdalen fandt Docent J. Sablberg midt i Juli fiere Expl.rer, deriblandt et Par af en udpræget gulagtig Farve nærmest lig Commanotata Wood f. 577. Noget holdbart og konstant Skjelnemærke mellem Trun- cata og Immanata Hw. kan jeg ikke finde og antager med Sehilde (Stett. Ent. Zeit. 1874 p. 73), at Adskillelsen af disse 2 Arter i Staudingers nyeste Katalog kun vil have forbigaa- ende Værd. (Smlgn. ogsaa Prof. Zeller: Stett. Ent. Zeit. 1877 p- 462, samt Packard: Monogr. of Geom. Moths 1876 p. 109). 111. Cid. Munitata Hb. Stett. Ent. Zeit. 1861. 390. Ikke sjelden overalt paa Enge i Alten fra Slutn. af Juni til Slutn. af Juli 1860 (Stgr.). Jeg har fundet den almindelig saavel i Porsanger, Karasjok og Sydvaranger som ved Vadsø i Juli 1878 og 79. OQgsaa Pastor Sandberg har fundet den almindelig udbredt over hele Sydvarangers Præstegjeld. 112. Cid. Frigidaria Gn. Stett. Ent. Zeit. 1861. 392. Almindelig paa golde, nøgne Steder paa Fjeldet Skaadde- varre i Alten omkring Midten af Juli 1860 (Stgr.). Jeg fandt den ligeledes i stor Mængde ved Kistrand i Porsanger lige op for Handelsstedet Russemark paa de derværende nøgne og De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. 193 flade, tildels med forvitret Grus bedækkede Klipper i Slut- ningen af Juni 1878. Ved Tilbagekomsten fra en Tur til Børselv og Stabursnæs 5Ste Juli var der næsten ikke et eneste Explr. igjen at finde, og i 1579 søgte jeg den paa samme og forskjellige lignende Lokaliteter aldeles forgjæves. 113. Cid. Didymata L. Stett. Ent. Zeit. 1861. 389. Ikke sjelden 14de August 1860 i affløine Expl.rer ved Bodø (Stgr.. Sammesteds fandt jeg den i stor Mængde i temmelig friske Expl.rer 30te Juli 1878. 114. Cid. Incursata Hb. & var. Monticolaria H. S. Zett. 962 (Larentia Decrepitata). — Stett. Ent. Zeit. 1861. 390. | Fundet paa Skjærvø 27de Juli (Zett.) og ikke sjelden i Alten i Juni og Juli (Stgr.). Foruden i Alten har jeg fundet den ved Øxfjord i Loppen, Kistrand, Kulvik, Børselv, Laxelv, Ydre Billefjord o. fl. Steder i Porsanger og ved Elvenæs i Sydvaranger, hvor ogsaa Pastor Sandberg havde fanget den. De takkede Fremspring paa Forvingernes Midtfeldt vise sig i meget ulige Grad markerede; ved Kuusamo fangede Schilde i Juli 1871 flere Expl.rer med aldeles jevnt bredt Midtfelt uden nogensomhelst Fremspring, hvilke han opfører som var. Monticolaria H. S. (Stett. Ent. Zeit. 1874 p. 738); samme Form er af Schneider fundet ved Polmak i Tanen. 115. 0id. Fluctuata L. Zett. 967. — Stett. Ent. Zeit. 1861. 394. Fundet ved Tromsø 24de Juli (Zett.) og ved Bosekop i Alten 14de Juni 1860 (Stgr.). Jeg har fundet den mangfoldige - Steder i Finmarken, saaledes — foruden ved Bosekop — ved Kistrand og paa Sandholmen, ved Børselv, Gaaradak og Lax- elv i Porsanger, samt ved Vadsø i Slutn. af Juni, hvorhos Collett medbragte Expl.rer fra Gjæsvær tæt ved Nordkap og fra Store Tamsø i Porsangerfjorden i 1878; Pastor Sandberg har sendt mig flere Expl.rer fra Sydvaranger, fangede ved Arehiv for Mathematik og Naturvidenskab. 5 B. 2 H. 13 194 W. M. Schøyen. Klostervand 2den Juli 1879. Schneider har bl. a. fundet den ved Lyngseidet lste August 1878 in copula. Explr.ne fra Finmarken variere mere i Udseende, end Tilfældet er i de sydligere Dele af Landet. Midtbaandet, der hos Explr.ne her sydpaa i Regelen kun i den forreste Del fremtræder med mørk Farve, strækker sig hos de finmarkske Expl.rer meget ofte mere eller mindre tydeligt helt til Vin- gens Indkant, hvorhos dets ellers sædvanlige mørke, sortagtige Farve ved større Bredde opløser sig til et lysere graat, gjen- nemsat af flere sortagtige Zikzaklinieriog med en fremtrædende sort Diskplet i det bredere, lyse Midtparti mellem disse. Et saadant Explr. med usædvanlig bredt Midtbaand (i Forkanten 5.5 mm. og i Indkanten 3 mm.) og stærkt fremtrædende Bølge- linier saavel i som udenfor samme, fanget ved Gaaradak 29de Juni 1879, har et fra de sædvanlige typiske Fluctuata-Expl.rer saa afvigende og eiendommeligt Udseende, at man, naar man ikke havde alle mulige Mellemformer for sig, næsten kunde fristes til at holde det for en egen Art. 116. Cid. Montanata S. V. var. Lapponica Stgr. Zett. 964. (0. Montanaria). — Stett. Ent. Zeit. 1861. 394. Fundet ved Bjørkvik i Nordland og paa Skaaddevarre i Alten af Prof. Zetterstedt, samt meget almindelig i Alten i Slutn. af Juni og ud i Juli 1860 -af Staudinger og Wocke. Selv har jeg fundet den ved Kistrand, Billefjord o. fl. St. i Porsanger, samt ved Elvenæs i Sydvaranger Juli 1878, hvor- hos Schneider har fanget den paa forskjellige Steder i Maals- elvdalen. Å 117. Cid. Ferrugata Cl. & ab. Spadicearia (S. V.) Bkh. Stett. Ent. Zeit. 1861. 394. 2 Explrer ved Bosekop 17de og 23de Juni 1860 (Stgr.). Foruden her har jeg ogsaa ved Storjord i Saltdalen 8de Juni 1879 fanget et Explr., tilhørende Aberrationen Spadicearia. Af Pastor Sandberg er den derhos fundet i Sydvaranger og De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. 195 af Schneider ved Nymo i Maalselvdalen 12te Juli 1877 og i Tverelvdalen i Alten 27de Juni 1878. 118. Cid. Suffumata S. V. Fundet af Schneider ved Moen i Maalselvdalen 18de Juli 1877, af Pastor Sandberg ved Kobbervik i Sydvaranger 2den Juli 1879 og af mig ved Rognan og Sundby i Saltdalen i flere Expl.rer i Slutn. af Mai og Begyndelsen af Juni s. A. 119. Cid. Designata Hufu. Stett. Ent. Zeit. 1861. 394 (0. Propugnata). Enkelte Expl.rer ved Bosekop i sidste Halvdel af Juli 1860 (Stgr.), samt i Tverelvdalen i Slutn. af Juni 1878 (Schnei- der). Ved Elvenæs i Sydvaranger iagttoges desuden et Explr. af Schneider 14de Juli 1878. 120. Cid. Abrasaria H. S.*) Stett. Ent. Zeit. 1861. 395. Almindelig paa alle lavere liggende Myrstrækninger i Alten i Juli 1860 (Stgr.. Paa Myrene ved Elvenæs i Syd- varanger fandt Schneider og jeg den hyppig i sidste Halv- del af Juli 1878, hvorhos jeg i Slutningen af Juli 1878 fandt den i mere og mindre affløine Expl.rer paa Myrene i Karasjok. 121. Cid. Nebulata Thbg. Stett. Ent. Zeit. 1861. 395 (C. Dilutata). Larverne fundne paa Birketræer ved Bosekop af Dr. Stau- dinger. Ogsaa jeg bemærkede disse Larver i 1878 saavel i Alten som ved Kistrand og Børselv i Porsanger. Schneider iagttog i Alten Larven paa Populus tremula; ellers lever den hos os hyppigst paa Birk (smlgn. min Opsats om samme i dette Tidsskrift for Aaret 1878 p. 177—181). Sommerfuglen synes om Høsten at flyve almindelig overalt blandt Birkesko- vene i de arktiske Egne og er ifølge Pastor Sandberg paa denne Tid ogsaa overmaade hyppig over hele Sydvaranger. 1) Udeglemt i Enum. Ins. Norv. III. 13* 196 W. M. Schøyen. 122. Cid. Polata Hb. & var. Cineraria (Fig. 4). : Stett. Ent. Zeit. 1861. 395. Sjelden paa Fjeldene Skaaddevarre og Raipasvarre i Al- ten i sidste Halvdel af Juli, samt ved Hammerfest 2den August 1860 (Stgr.). Dette er en i særdeles betydelig Grad varierende Art, hvis grundigere Studium, støttet til et større Antal Expl.rer fra dens forskjellige Forekomststeder i den gamle og nye Verden, visselig vilde frembyde en stor Interesse. Det synes som om den optræder i flere forskjellige Serier af Farveaf- ændringer (Racer eller hvad man nu vil kalde det), hver ten- | derende i sin bestemte Retning og hvis yderste Led derfor fjerne sig vidt fra hinanden, men som dog indbyrdes for- bindes gjennem allehaande Overgangsformer. Alle de Expl.rer, jeg har indsamlet af denne Art i Finmarken, har imidlertid uden Undtagelse udmærket sig ved en aldeles ren askegraa Grundfarve uden Spor af nogen saadan grønlig graa Tone og mat silkeagtig Glands (»aspect soyeux»: Guenée II. 271), der er karakteristisk for den sædvanlige Hovedform, hvorhos til- lige Tegningerne gjennemgaaende optræde langt mørkere og skarpere markerede end hos denne. Jeg meddeler her (Fig. 4) en Afbildning af et af mine mørkest farvede Expl.rer (*) af denne Form, for hvilken jeg af Hensyn til den for samme karakteristiske rene askegraa Grundfarve vil tillade mig at foreslaa Varietetsnavnet Cineraria. Mine Expl.rer variere for- øvrigt betydelig saavel i Henseende til Farvens Mørkhed som til Midtbaandets større eller mindre Bredde m. v.; dette sidste er somof'est betydelig mørkere farvet end de øvrige Dele af Vingen, meget ofte - som paa det afbildede Explr. — næsten aldeles sort, men kan dog ogsaa være adskillig lysere, dog saaledes at det altid skiller sig vel fra Grundfarven, hvorfra det desuden afgrændses ved en skarpt markeret, sort og tak- ket Linie paa hver Side. Bagvingerne følge i det Hele For- vingerne i Henseende til Farvens Mørkhed, saaledes at de De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. 197 ere lysere graa hos Expl.rer med lyst farvede Forvinger uden sortagtigt Midtbaand etc., og derimod mørkere, mere sortbrun- agtige, hos Expl.rer med fremtrædende mørk Farvetegning paa Forvingerne. Min mindste Han maaler 21 mm, min største Hun 31 mm. mellem Vingespidserne. Den her beskrevne Form fandtes først af Schneider og mig i en hel Del Expl.rer i sidste Halvdel af Juli 1878 ved Elvenæs i Sydvaranger, hvor den fløi paa en Myr sammen med Cid. Abrasaria; ogsaa ved Kirkenæs sammesteds fore- fandtes enkelte Individer. I 1879 igjenfandt jeg den 29de Juli ved Beskinjarg i Karasjok i et enkelt Explr., og senere i de første Dage af August i Mængde ved Kistrand i Porsan- ger paa en gold, hovedsagelig med Mos og Lav og kun gan- ske ubetydeligt Smaakrat beklædt Strækning ned imod Sø- stranden. De fleste Expl.rer var imidlertid her temmelig affløine, dog fandtes ogsaa ikke faa ganske friske deriblandt. Fra Cæsiata, dens nærmeste Slægtning, er den allerede under Flugten ganske let at skjelne, naar man først har iagttaget endel Expl.rer, og den har idetheletaget en fra denne tydelig forskjellig Maade at te sig paa. Midt i Juli 1879 fandtes denne Art ogsaa paa Fjeldene i Saltdalen af Docent J. Sahlberg, der velvilligen har overladt mig et af de indsamlede Expl.rer. Dette tilhører den sædvan- lige grønliggraa Hovedform og skiller sig ved Tegningernes Dysterhed og Farvens silkeagtige Glands særdeles skarpt fra mine Expl.rer, hvorimod det nærmer sig mere et Explr. fra Labrador i min Samling. At Arten imidlertid ogsaa i Labra- dor er underkastet store Variationer fremgaar af Packard's Monogr. of Geom. Moths, 1876, p. 73—74. 123. Cid. Cæsiata S. V. & ab. Annosata Zett. Zett. 962. — Stett. Ent. Zeit. 1861. 396. Ikke sjelden paa Fjeldene mellem Alten og Kautokeino 10de—12te August (Zett.) og særdeles hyppig i Alten, ved Hammerfest, Tromsø og Bodø (Stgr.). Ogsaa jeg har fundet 198 W. M. Schøyen. den mere og mindre hyppig overalt, saaledes foruden paa de nævnte Steder ogsaa i Porsanger, Karasjok, Sydvaranger og Vadsø. Synes at være jevnt udbredt over hele Gebetet. Aber- rationen Amnnosata Zett. fandtes i Alten af Staudinger og Woecke. | 124. Cid. Flavicinctata Hb. Stett. Ent. Zeit. 1861. 396 (0. Cæsiata var. Flavicinctata). Flere Expl.rer ved Hammerfest 1ste—2den August 1860 (Stgr.). Af Docent J. Sahlberg fandtes den tillige paa Fjel- dene i Saltdalen midt i Juli 1879. Som jeg i mit «Bidrag til Gudbrandsdalens og Dovrefjelds Insektfauna» (Nyt Mag. f. Naturv. B. XXIV) har gjort opmærksom paa, synes denne Art udelukkende at holde til paa saadanne Fjeldvægge, der bestaa af mørk sortgrøn Skifer, i Modsætning til Oæ- siata, der findes i Mængde overalt paa de sædvanlige graa Skifervægge. Efter hvad Hr. Docent Sahlberg har meddelt mig, fandtes den ogsaa i Saltdalen netop paa lignende Fjeld- vægge, som de jeg paa Dovrefjeld, hvor vi tilbragte nogle Dage sammen under Returen fra de arktiske Egne i August 1879, udpegede for ham som denne Arts Tilholdssteder her. 125. 0Cid. Sociata Bkh. Zett. 965 (C. Alchemillata). Fundet af Prof. Zetterstedt ved Bjørkvik i Nordland l14de Juli, samt af Schneider ved Moen og Bjerkeng i Maalselvdalen midt i Juli 1877. 126. Cid. Lugubrata Stgr. Stett. Ent. Zeit. 1861. 397 (0. Luctuata). Enkelte Expl.rer ved Bosekop i Alten i Slutn. af Juni 1860 (Stgr.). Fra Pastor Sandberg i Sydvaranger har jeg modtaget et Explr.,. fanget ved Kobbervik 15de Juli 1879 i Selskab med følgende Art, hvilket synes at danne en tydelig Overgang til Labradorformen Obductata Möschl., idet begge Vingepar ere omtrent ensfarvet sortgraa med et bølgeformigt hvidt Tverbaand, Bagvingerne ligesaa mørke som Forvingerne. De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. 197. Cid. Hastata L. var. Hastulata Hb. Zett. 966. (0. Tristata). — Stett. Ent. Zeit. 1861. 397. Almindelig i Nordlands og Finmarkens Birkeskove, f. Ex. ved Finkrog, Gibostad, Skjærvø og Alteidet 22de Juli—2den August 1821 (Zett.). Hyppig i Alten i Juni og Juli overalt (Stgr.). Foruden her har jeg fundet den i enkelte Expl.rer ved Kistrand, Laxelv o. fl. Steder i Porsanger, samt i Karasjok og ved Elvenæs i Sydvaranger, i hvilket sidstnævnte Distrikt den ifølge Pastor Sandberg er almindelig overalt. 128. 0id. Affinitata Steph. Stett. Ent. Zeit. 1861. 398. Sjelden i Alten i Slutn. af Juni 1860 (Stgr.) og enkeltvis ved Nymo og Bjerkeng i Maalselvdalen, ved Bosekop og i Tverelvåalen (Schneider). Selv har jeg fundet den ved Ydre Billefjord i Porsanger, hvorhos Pastor- Sandberg har sendt mig et Explr., fanget ved Boris Gleb 30te Juni 1879. 129. Cid. Alchemillata L. Zett. 960 (Acidalia Rivulata). Fundet hyppig flere Steder i Nordland, f. Ex. ved Bjørk- vik tæt ved Ofotenfjord og paa Skjærvø 14de—20de Juli af Prof. Zetterstedt, samt ved Fagerli, Nymo og Bjerkeng i Maalselvdalen i Juli 1877 af Schneider. 180. Cid. Minorata Tr. Stett. Ent. Zeit. 1861. 399. Ikke sjelden i Alten fra Slutningen af Juni, samt ved Hammerfest 1ste—2den August 1860 (Stgr.); sidstnævnte Sted fandt jeg ogsaa et Explr. 27de Juli 1878. Ifølge Opgave af Pastor Sandberg har han ogsaa fanget den ved Jakobselv i Sydvaranger. 131. Cid. Adæquata Bkh. Zett. 967 (Zerene Dilacerata). — Stett. Ent. Zeit. 1864. 190. Fundet ved Tromsø 24de Juli af Prof. Zetterstedt, ved Bosekop i Alten 22de Juni 1860 af Dr. Wocke og i Tverelv- dalen i Slutn. af Juni 1878 af Schneider. Pastor Sandberg 200 W. M. Schøyen. har meddelt mig, at han har fundet den ved Boris Gleb, Syd- varanger. 182. Cid. Albulata Schiff. Zett. 959. — Stett. Ent. Zeit. 1861. 399. Almindelig paa Skjærvø, ved Bjørkvik og Tromsø i Juli (Zett). Meget hyppig overalt ved Bosekop, samt ved Ham- merfest 1860 (Stgr.). Ligesaa almindelig har jeg fundet den overalt i Porsanger samt ved Elvenæs i Sydvaranger, hvor ogsaa Pastor Sandberg havde den i sin Samling. Schneider har ligeledes fundet den udbredt overalt. 133. Oid. Flavofasciata Thbg. (Decolorata Hb.). Wallgr.: Index Noct. & Geom. 33. Fundet i Finmarken ifølge Wallengren. Expl.ret er ham ifølge velvillig Meddelelse givet af Prof. Boheman. 134. Cid. Sordidata F. Stett. Ent. Zeit. 1861. 399 (C. Elutata). 2 Expl.rer i Alten i Slutn. af Juli 1860 (Stgr.). Schneider har derhos fundet den ved Bjerkeng i Maalselvdalen i Begyn- delsen af September 1877 og ved Lyngseidet i Begyndelsen af August 1878. 135. Cid. Trifasciata Bkh. (Impluviata S. V.). Ikke sjelden i Saltdalen i Slutningen af Mai og Begyn- delsen af Juni 1879 i friske og i Henseende til Farvetegnin- gen særdeles varierende Expl.rer. Min Ven Schneider, der i Vid. Selsk. Forh. 1879 (Nr. 2 p- 8) forsvarer Cid. Literata Don. som en fra Trifasciata for- skjellig Art og hvem jeg under Returen fra Porsanger i Au- gust 1879 i Tromsø viste de her nævnte Expl.rer fra Saltdalen, mente dengang, at et Par af disse tilhørte Literata. Da jeg maa bekjende, at Forholdet mellem disse 2 Former altid har været mig som saa mange Andre uklart og at Literata staar for mig som en høist fordægtig Art, sendte jeg Explr.ne til- ligemed flere andre Individer i forskjellige Farve-Aberrationer fra Dovrefjeld, Gudbrandsdalen og Odalen (ogsaa et fra Sve- De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. 201 rige, modtaget som Cid. Literata? af Hr. Lektor Thedenius i Stockholm) til Prof. Zeller sammen med endel andre mig tvivlsomme Arter til Bestemmelse og fik af ham den Besked, at alle Exemplarerne uden Undtagelse var Trifasciata (eller Impluviata S. V.); et Explr. med smuk rødlig Udfyldning af Tverbaandene kom Literata nærmest. Forøvrigt holder Prof. Zeller denne ikke for at være nogen god Art og siger derom i Stett. Ent. Zeit. 1877 p. 471: «Ieh glaube, Staudingers Frage, ob Literata Varietit der Impluviata sei, wird sich sehliesslich dahin beantworten, dass sie nur eine gestreckte alpine und nordisehe Form der Impluviata ist, und dass auch die nordamerikanisehe Bistriolata Z. (Zb. 1872, S. 498) als das Extrem in der Fligelstreckung dazu gehört» Dr. A. Speyer derimod erklærer den s. St. 1872, p. 171—3 for en utvivlsomt god Art. 136. Eupithecia Venosata Hb. Paa den søndre Side af Børselvens Udløb i Porsanger- fjorden fangede jeg 4de Juli 1879 et Explr. af denne saavidt vides ikke tidligere paa arktisk Grund observerede Art. 187. Eup. Abietaria Göze (Strobilata Bkh.). Et enkelt Explr. ved Storjord i Saltdalen 8de Juni 1879. Ny for Faunaen. (Expl.ret bestemt af Prof. Zeller). 1838. Eup. Hyperboreata Stgr. Stett. Ent. Zeit. 1861. 400. Denne senere ogsaa paa Dovrefjeld fundne Art opdagedes først af Staudinger og Wocke i Alten 1860, hvor den fløi fra Midten af Juni til Midten af Juli. Sammesteds fandt jeg et Par temmelig affløine Expl.rer 21de Juni 1878, ligesom ogsaa et affløiet Explr., som jeg fandt ved Laxelv i Bunden af Pors- angerfjorden 25de Juni 1879, vistnok tilhører denne Art. 139. Eup. Pygmæata Hb. Stett. Ent. Zeit. 1861. 399. Flere Expl.rer i Alten mod Slutningen af Juni 1860 (Stgr.). 202 W. M. Schøyen. 140. Eup. Satyrata Hb. (var. Callunaria Dbld.?). Stett. Ent. Zeit. 1861. 400. Flere Expl.rer ved Bosekop i Slutningen af Juni og Be- gyndelsen af Juli 1860 (Stgr.). Sammesteds fangede jeg ogsaa enkelte Individer i Slutningen af Juni 1878, hvorhos jeg i Begyndelsen af Juni 1879 tog flere ved Storjord i Saltdalen. 141. Fup. Helveticaria B. ? Zett. 962 (Larentia Intricata). — Stett. Ent. Zeit. 1861. 400. Fundet ved Bjørkvik og Talvik af Prof. Zetterstedt (?). Enkelte Expl.rer ved Bosekop i sidste Halvdel af Juni 1860 (Stgr.). 1422. Fup. Indigata Hb. | Ved Sundby og Storjord i Saltdalen fangede jeg i første Uge af Juni 1879 flere Expl.rer af.denne for vor Fauna nye Art. Ifølge Dr. Wocke, der har haft et af dem til Eftersyn, stemme de paa den noget mørkere Grundfarve nær aldeles med tydske Expl.rer. | 143. Fup. Altenaria Ster. Stett. Ent. Zeit. 1861. 401. Opdagedes af Staudinger og Wocke i 1860 i Alten, hvor den fløi almindelig i Juni og Juli 1860. 144. Fup. Sobrinata Hb. Stett. Ent. Zeit. 1861. 402. Et Explr. fanget af Dr. Wocke ved Bodø l4de August 1860. Pyralidina. 145. Scoparia Centuriella Schiff. Zett. 971 (Scopula Numeralis). — Stett. Ent. Zeit. 1862. 37. Fundet ved Bosekop i Alten 4de August 1821 af Prof. Zetterstedt, 22de og 27de Juli 1860 af Dr. Wocke og senere ogsaa af Pastor Sandberg, som desuden har fanget to Expl.rer ved Elvenæs i Sydvaranger 12te og 15de Juli 1879. Desuden fundet ved Nymo i Maalselvdalen 1lte Juli 1877 af Schneider De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. 203 og paa Fjeldene i Saltdalen Juli 1879 af Docent J. Sahlberg. Et aldeles affløiet og forrevet Explr., som jeg tog i Karasjok i de sidste Dage af s. Md., kan neppe heller have tilhørt nogen anden Art end denne. 146. Scop. Gracilalis (Dbld.) Stt. Af denne hos os tidligere kun paa Dovrefjeld af Dr. Wocke fundne Art fangede jeg 29de Juni 1878 enkelte Expl.rer ved Børselv i Porsanger og 12te—l4de Juli s. A. ved Elvenæs i Sydvaranger. I 1879 fangede jeg 4de Juli nok et Explr. (5) ved Børselv og har senere fra Pastor Saudberg i Sydvaranger modtaget et mørkt Hun-Explr., fanget ved Kirkenæs 30te s. Md. 147. Scop. Sudetica Zell. Stett. Ent. Zeit. 1862. 37. Ikke almindelig paa Skaaddevarre og Raipasvarre i Alten fra 30te Juli til de August, hyppig ved Hammerfest 1ste— 2den August 1860 (Wocke). Ikke sjelden paa Tromsøen i Juli og Åugust (Schneider). Jeg har derhos fundet den ved Hammerfest 27de Juli 1878. 148. Scop. Murana Curt. Zett. 995 (Chilo Mercurellus). — Stett. Ent. Zeit. 1862. 37. Fundet i Alten 6te August af Prof. Zetterstedt og samme Sted almindelig i Juni og Juli 1860 af Staudinger og Wocke. 149. Botys Funebris H. Strøm: Kgl. N. Vid. Selsk. Skr. IV. 1768, p. 339.) Zett. 976 (Ennychia Octomaculalis). — Stett. Ent. Zeit. 1862. 31 (B. Octomaculata). Ikke sjelden ved Bjørkvik i Nordland (Zett.). Et Explr. (9) 19de Juni i Alten (Wocke). 150. B. Porphyralis Schiff. Stett. Ent. Zeit. 1862. 31. Almindelig i Alten paa græsgroede Sandhøie i Juni 1) Som jeg i Stettiner Entom. Zeitung 1879 (p. 398) har paavist, har dette Navn Prioritetsret fremfor det hidtil for Arten gjængse Navn Octoma- culata, der følgelig maa vige Pladsen for hint. 204 W. M. Schøyen. (Wocke). Sammesteds fandt saavel Schneider som jeg den ogsaa hyppig. Af Schneider er den desuden fundet særdeles alm. paa Tromsøen paa Steder, hvor Gnaphalium dioicum voxer, i Juni og Juli. 151. B. Aurata Scop. Zett. 974 (Pyrausta Punicealis). Fundet 14de Juli ved Bjørkvik af Prof. Zetterstedt. 152. B. Ephippialis Zett. Denne hos os tidligere kun fra Dovrefjeld kjendte Art fandt Schneider i et enkelt Explr. ved Moen i Maalselvdalen 18de Juli 1877. 153. B. Ærealis Hb. Zett. 972 (B. Arcticalis). Fundet 15de Juli ved Bjørkvik af Prof. Zetterstedt. 154. B. Deecrepitalis H. S. Stett. Ent. Zeit. 1862. 33. Ikke sjelden i Alten paa Enge og blandt Orekrat i sidste Halvdel af Juni (Wocke). Saavel her som ved Børselv, Ydre Billefjord o. fl. St. i Porsanger, samt i Sydvaranger, har jeg fundet Expl.rer. Fra sidstnævnte Sted havde ogsaa Pastor Sandberg den i sin Samling. AfSchneider fundet alm. i hele Maalselvdalen Juli 1877, samt i Tverelvdalen i Alten i Slutn. af Juni 1878. 155. B. Inquinatalis Zell. Stett. Ent. Zeit. 1862. 31. Almindelig paa Myrer i Alten fra midt i Juni til midt i Juli (Wocke). Foruden her fandt jeg enkelte Explrer ved Kistrand og Børselv i Porsanger, samt ved Elvenæs i Sydvar- anger Juli 1878. Pastor Sandberg har desuden sendt mig Expl.rer fra Kobbervik i det indre Sydvaranger, fangede 8de Aug. 1879, og Schneider har fundet den ved Moen og Fagerli i Maalselvdalen, samt i Tverelvdalen i Alten. De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. 205 156. Nomophila Noctuella Schiff. Zett. 971 (Botys Hybridalis). Fundet flere Steder i Nordland og Finmarken af Prof. Zetterstedt, f. Ex. ved Bosekop, Talvik og mellem Alten og Kautokeino 2den—12te August. 157. Hydrocampa Stagnata Don. Zett. 9738 (Nymphula Nymphoæalis). Fundet paa Skaaddevarre i Alten af Prof. Zetterstedt. 158. OCrambus Fricellus Hb. Stett. Ent. Zeit. 1862. 35. Meget sjelden ved Bosekop i Alten (Wocke). Flere Expl.rer ved Nymo i Maalselvdalen lite og 17de Juli 1877, et do. ved Bosekop 25de Juni 1878 (Schneider). 159. Or. Pratellus L. Zett. 993. Fundet ved Bjørkvik l4de—15de August af Prof. Zetter- stedt, samt af mig ved Storjord i Saltdalen 7de Juni 1879. 160. Or. Dumetellus Hb. Stett. Ent. Zeit. 1862. 34. Ikke sjelden i Alten i Juli Maaned (Wocke). Alm. paa Tromsøen i Begyndelsen af Juli 1878; Bosekop 25de Juni (Sehneider). Selv har jeg fundet et temmelig affløiet Explr. i Karasjök i Slutn. af Juli 1879. 161. Or. Maculalis Zett Stett. Ent. Zeit. 1862. 35. Ikke hyppig ved Bosekop i Slutn. af Juni (Wocke). Jeg fandt i 1878 et Par Explrer ved Børselv og Stabursnæs i Porsanger 29de Juni og 3die Juli og i 1879 et enkelt Stykke paa Sydsiden af Børselvens Udløb 4de Juli. Tromsø og Troms- dal, Nymo i Maalselvdal 1877, Bosekop og Tverelvdal i Alten, samt Elvenæs i Sydvaranger 1878 (Schneider). 162. Or. Margaritellus Hb. Stett. Ent. Zeit. 1862. 35. Et Explr. (5) 4de August ved Raipasvarre i Alten (Wocke). 206 W. M. Schøyen. Jeg fandt den ved Bodø 30te Juli 1878. Ikke sjelden paa Tromsøen og ved Nyrud i Ramfjord Juli 1877 (Schneider). Ifølge Meddelelse af Pastor Sandberg har han ogsaa fundet den ved Jakobselv i Sydvaranger. 163. Or. Furcatellus Zett. Af denne tidligere ikke i Finmarken observerede Art fan- gede Collett 2 Expl.rer paa Øen ved Vadsø.22de Juli 1878. 164. Or. Culmellus L. Et temmelig stærkt fløiet, men tydelig kjendeligt Explr. ved Bodø 30te Juli 1878. 165. Or. Tristellus (S. V.) F. Zett. 994 (Chilo Aquilellus). — Fundet i Nordland af Prof. Zetterstedt. 166. Or. Perlellus Scop. var. Warringtonellus Stt. Stett. Ent. Zeit. 1862. 36. Almindelig i Alten og ved Hammerfest fra 10de Juli til Begyndelsen af August (Wocke). Jeg har blot fundet et for- revet Explr. ved Laxelv i Bunden af Porsangerfjorden 18de Juli 1879. 167. Dioryctria Abietella S. V. Stett. Ent. Zeit. 1862. 38. 2 Expl.rer ved Bosekop (37) 14de—18de Juli (Wocke). 168. Pempelia Fusca Haw. Stett. Ent. Zeit. 1862. 38. | Ikke almindelig ved Bosekop blandt Birkekrat 20de Juni —6te Juli (Wocke). Nymo i Maalselvdal Juli 1877, Bosekop Juni 1878 og BElvenæs i Sydvaranger Juli 1878 (Schneider). Pastor Sandberg havde den ogsaa i sin Samling fra Bjørnsund ved Coalme Javre, Sydvaranger. 169. OCatastia Auriciliella Hb. Zett. 996 (Phycis Auricella). — Stett. Ent. Zeit. 1862. 38. Almindelig paa Skjærvø og ved Bosekop 27de Juni—5te August (Zett.). Ikke hyppig i Alten i Slutningen af Juli og Begyndelsen af Juli (Wocke). Af Schneider fundet almindelig De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. 207 paa Tromsøen paa et meget indskrænket Omraade i Juni og i Begyndelsen af Juli. 170. Myelois Annulatella Zett. Zett. 997. — Stett. Ent. Zeit. 1862. 39 (M. Altensis). Paa Enge ved Talvik og Bosekop 2den —5te August (Zett). Enkelte Expl.rer 16de—22de Juli i Alten (Wocke). 171. M. Tetricella S. V. Stett. Ent. Zeit. 1862. 39. 2 Expl.rer ved Bosekop 20de Juni (Wocke).- Sammesteds fandt ogsaa jeg et Explr. 20de Juni 1878. Tortricina. 172. Rhacodia Effractana Froel. Stett. Ent. Zeit. 1862. 40. Ikke sjelden ved Bodø blandt Orekrat 14de August 1860 (Woeke); Fagernæs i Ofoten 3 Expl.rer 21de—23de Aug. 1879 (Schneider). 173. Teras Maccana Tr. Stett. Ent. Zeit. 1862. 41. 2 Expl.rer ved Bosekop lste og 6te Juni (Wocke). Jeg fandt flere Expl.rer ved Sundby i Saltdalen i Slutn. af Mai og Begyndelsen af Juni 1879. 174. T. Ferrugana S. V. Stett. Ent. Zeit. 1862. 42. 1 Explr. (9) 29de Mai i Eibydalen i Alten (Wocke); Trondenæs (Schneider), Kistrand (ipse). 175. Tortria Ministrana L. Zett. 979. — Stett. Ent. Zeit. 1862. 46. Ved Raschstind og Skjærvø i Nordland 26de—28de Juli alm. (Zett.). Den almindeligste Viklerart omkring Bosekop fra Midten af Juni til henimod Midten af Juli (Wocke). Jeg har ligeledes fundet den hyppig overalt baade i Alten, Pors- anger og Sydvaranger. 208 W. M. Schøyen. 176. T. Forsterana F. Stett. Ent. Zeit. 1862. 46. Ikke sjelden fra Midten af Juni til Begyndelsen af Juli omkring Bosekop (Wocke). Jeg har fundet enkelte Expl.rer ved Børselv og Ydre Billefjord i Porsanger, samt ved Elvenæs i Sydvanger, hvor ogsaa Pastor Sandberg har fanget den ved Kirkenæs. 177. T. Viburnana Schiff. Stett. Ent. Zeit. 1862. 46 Sjelden paa Fjeldene i Nærbeden af Bosekop i sidste Halvdel af Juli (Wocke). Flere Explrer paa Fjeldene ved Elvenæs (Schneider & ipse), samt ved Børselv i Porsanger Juli 1878. > 178. T. Rusticana Tr. Zett. 980 (T. Porcana). Fundet ved Bjørkvik 14de Juli af Prof. Zetterstedt. 179. T. Rolandriana L. Zett. 980. (T. Obsoletana). Fundet paa Skjærvø 28de Juli af Prof. Zetterstedt. 180, T. Rubicundana H. S. Stett. Ent. Zeit. 1862. 43. Sjelden i Alten i sidste Halvdel af Juli (Wocke). Enkelte Expl.rer ved Elvenæs (Sandberg, Schneider & ipse), samt paa Tromsøen 29de Juli 1878 (ipse). I 1879 fandt jeg ogsaa ved Kistrand et Explr. i de første Dage af August. 181. Sciaphila Osseana Scop. Zett 980 (Tortrix Boreana). — Stett. Ent. Zeit. 1862. 47. Fundet paa Skjærvø, ved Talvik og Bosekop af Prof. Zetterstedt. Ikke sjelden paa sidstnævnte Sted fra 10de Juli til Begyndelsen af August, samt ved Hammerfest (Wocke)- Jeg har fundet den overalt mere eller mindre hyppig baade i Alten, Porsanger, Karasjok, Sydvaranger, ved Vadsø, Ham merfest, Tromsø og Bodø. Ifølge Schneider er den ligeledes hyppig i Maalselvdalen, Lyngen o. fl. Steder. De i Norges arktiske Region fundne *Lepidoptera. 209 182. Se. Penziana Hb. Stett. Ent. Zeit. 1862. 47. Sjelden ved losekop 17de Juli—5te August, samt ved Hammerfest (Wocke). Paa førstnævnte Sted fandt ogsaa Schnei- der et Explr. (5) 24de Juni 1878. 183. 8Sc. Wahlbomiana L. Stett. Ent. Zeit. 1862. 47. 1 Explr. (9) ved Bodø 14de August (Wocke). 184. Cochylis Rutilana Hb. Stett. Ent. Zeit. 1862. 48. 1 Explr. (3) ved Bosekop 10de Juli (Wocke). 185. UC. Vulneratana Zett. Zett. 979. Denne senere ogsaa paa Dovrefjeld af Dr. Wocke og mig igjenfundne Art opdagedes først af Prof. Zetterstedt paa Fjel- det Gamstenstind ved Alteidet 30te Juli. 186. OC. Deutschiana Zett. Stett. Ent. Zeit. 1862. 48. Temmelig sjelden ved Bosekop 15de Juni—2den Juli (Wocke). Jeg har fundet enkelte Expl.rer ved Kistrand, Børs- elv og Laxelv i Porsanger, og Schneider to ved Bjerkeng i Maalselvdalen i Midten af Juli 1877. 187. OC. Dubitana Hb. Stett. Ent. Zeit. 1862. 50. 1 Explr. (3) ved Bosekop 26de Juni (Wocke), samt 1 ved Nymo i Maalselvdalen 12te Juli 1877 (Schneider). 188. Retinia Posticana Zett. Stett. Ent. Zeit. 1862. 50. 2 Expl.rer (00) ved Bosekop Ste og 16de Juli paa Furu (Wocke). 189. Penthina Capreana Hb. Stett. Ent. Zeit. 1862. 52 (P. Moestana). Sjelden ved Bosekop l4de—27de Juni (Wocke). Archiv for Mathematik og Nuturvidenskab. 5 B.% H. 14 210 W. M. Schøyen. 190. P. Betulætana Haw. Stett. Ent. Zeit. 1862. 52. Sjelden ved Bosekop 20de Juni- 5te Juli (Wocke). 191. P. Sororculana Zett. Ved Elvenæs i Sydvaranger fandt jeg 13de og l4de Juli 1878 et Par friske Expl.rer af denne tidligere ikke i vore arktiske Egne observerede Art. 1 1879 fandt jeg nok et Explr. 10de Juli ved Ydre Billefjord i Porsanger. 192. P. Sauciana Hb. Stett. Ent. Zeit. 1862. 54. Ikke almindelig ved Bosekop 23de--24de Juni (Wocke); Tromsdalen 19de Juni 1878, Alteidet 22de og Bosekop 26de Juni (Schneider); Øxfjord i Loppen 23de Juni og Elvenæs i Sydvaranger l4de Juli (ipse). 193. P. Dimidiana Sodoff. Zett. 977 (P. Atropunctana). — Stett. Ent. Zeit. 1862. 54. Temmelig alm. ved Skjærvø 26de—27de Juli (Zett.). 1 Explr. (3') ved Bosekop 17de Juni (Wocke). Flere Expl.rer ved Børselv og Stabursnæs i Porsanger 29de Juni—lste Juli 1878 (ipse). 194. P. Lediana L. Stett. Ent. Zeit. 1862. 54. Ikke sjelden ved Bosekop i Slutn. af Juni og Begyndel- sen af Juli (Wocke); sammesteds 3 Expl.rer 25de Juni 1878 (Schneider). 195. P. Arbutella L. Stett. Ent. Zeit. 1862. 56. Enkelte Expl.rer ved Bosekop 27de Juli (Wocke). Et Explr. paa Tromsøen 29de Juli 1878 (ipse). 196. P. Metallicana Hb. Sammen med følgende Art!) fandtes paa Myrene ved 1) Hvorvidt de virkelig bør betragtes som forskjellige Arter eller kun som forskjellige Former af en og samme Art, derom ere Meningerne endnu delte. Dr. Wocke (Stett. Ent. Zeit. 1862 p. 57), betragter følgende Art De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. 4. Elvenæs i Sydvaranger flere Expl.rer, der saavel i Farveteg- ning som Vingesnit fuldkommen stemme overens med Expl.rer af den sædvanlige Metallicana fra sydligere Dele af Landet. Qgsaa paa Dovrefjeld forekomme begge Former ved Siden af hinanden. I 1879 fandtes ligeledes ved Ydre Billefjord i Porsanger ægte Metallicana, der her optraadte i Mængde, uden at nogen Nebulosana fandtes deriblandt. 197. P. Nebulosana Zett. (Irriquana H. S.). Stett. Ent. Zeit. 1862. 56 (P. Metallicana). Almindelig omkring Bosekop fra 24de Juni til Slutningen af Juli, samt ved Hammerfest 2den August (Wocke). Saavel her som ved Kistrand, Børselv, Stabursnæs o. fl. St. i Porsan- ger samt ved Elvenæs i Sydvaranger fandtes denne Art i en Mangfoldighed af Aberrationer, mørkere og lysere. Ifølge Schneider er den ligeledes alm. paa Tromsøen, i Maalselvdalen * og Tverelvdalen i Alten. Hvad enten man vil anse den her omhandlede Form som en egen Art eller kun som Varietet af foregaaende, saa maa i hvert Fald Zetterstedt's Navn Nebulosana tildeles Prioritet og bibeholdes som enten Arts- eller Varietetsnavn og Irriguana H. S. indgaa som Synonym derunder. At baade Dr. Wocke (Katalog p. 249 Nr. 967) og Wallengren (Spec. Tortr. et Tin. p. 17 Nr. 125) opføre Nebulosana Zett. som identisk med Metallicana Hb. istedetfor med Irriquana H.S.' er mig aldeles uforklarligt (smlgn. Wocke's Udtalelser om Nebulosana Zett. kun som den alpine Form af Metallicana, medens Prof. Zeller (s. St. 1878 p. 105) bestemt erklærer den for en egen Art, ligesom ogsaa Wal- lengren (Species Tortr. & Tin. Scand. p. 17) opfører Metallieana Hb. og Irriquana H. 8. som skilte Arter. Fra de i sit Udseende saa særdeles mangfoldige Aberrationer underkastede Sommerfugle kan der hentes Ar- gumenter nok for begge Opfatningsmaader, men Spørgsmaalet lader sig vel neppe sikkert afgjøre uden ved Klækningsforsøg. Da jeg imidlertid har fundet begge Former i aldeles typiske Expl.rer ved Siden af hinan- den paa en og samme Lokalitet og uden tilstrækkelig tydelige Overgangs- former, finder jeg her at burde opføre dem som skilte Arter. 14* 212 W M. Schøyen. i Stett. Ent. Zeit. 1862 p. 56 og Prof. Zeller's s. St. 1878 p. 105): 1938. P. Sudetana Standt. Fra min Ven Sehneider har jeg modtaget et Explr., fan- get paa Tromsøen 17de Juni 1878, hvilket af Dr. Wocke er erklæret for at være et typisk Explr. af P. Sudetana, hidtil kun kjendt paa Riesengebirge i Schlesien; Farven er kun lidt blegere, Størrelsen den samme. Forøvrigt tror Dr. Wocke, at denne Art rettest bør ansees kun som en Afændring af foregaaende og sammen med denne henføres under Metalli- cana Hb. Der findes nemlig af den saa overordentlig varie- rende Nebulosana ogsaa ganske blegt farvede Individer, der danne en smuk Overgang til den her ombandlede Art (smilgn. Stett. Ent. Zeit. 1864 p. 206). 199. P. Palustrana Zell. Stett. Ent. Zeit. 1862. 57. | Ikke almindelig ved Bosekop i Slutn. af Juni (Wocke). Tromsø 29de Juli 1878 (ipse). 200. P. Schæfferana H. 8. Stett. Ent. Zeit. 1862. 59. (P. Furfurana). Nogle faa Expl.rer paa Fjeldene ved Bosekop 13de—26de Juli (Wocke).: Jeg fandt enkelte Expl.rer ved Kistrand og Stabursnæs 26de Juni—6te Juli, samt ved Hammerfest 27de Juli 1878. Fra Pastor Sandberg har jeg modtaget et Explr., fanget ved Kirkenæs i Sydvaranger 16de Juli 1879. 201. P. Schulziana F. Zett. 983. — Stett. Ent. Zeit. 1862. 59. Almindelig overalt: Gibostad, Raschstind paa Skjærvø og Finkrog (Zett.); Bosekop og Hammerfest (Wocke), Tromsø, Tromsdal, Alteidet (Schneider), Saltdalen (J. Sahlberg); selv har jeg fundet den paa alle de af mig besøgte Steder baade i Vest- og Østfinmarken særdeles almindelig, ligeledes ved Bodø. De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. 213 202. P. Lacunana S. V. Stett. Ent. Zeit. 1862. 58. 1 Explr. (3) 26de Juni i Alten (Wocke). Jeg fandt en- kelte Expl.rer paa Myrene ved Elvenæs i Sydvaranger midt i Juli 1878, hvorhos Schneider har fanget den ved Tromsø, Nymo og Bjerkeng i Maalselvdalen. 203. P. Coneretana Wocke. Stett. Ent. Zeit. 1862. 57. Opdaget af Staudinger og Wocke i Alten, hvor de fan- gede 4 Expl.rer 17de—30te Juni paa en vaad træløs Myr blandt Betula nana. 204. P. Bipunctana F. Zett 983. — Stett. Ent. Zeit. 1862. 59. Talvik 2den August (Zett.). Ikke almindelig ved Bosekop 23de Juni til 14de Juli (Wocke). Kistrand, Ydre Billefjord, Børselv og Stabursnæs enkelte Expl.rer (ipse); særdeles hyp- pig paa Myrene ved Elvenæs i Sydvaranger sammen med Nebulosana omkring Midten af Juni 1878 (Schneider & ipse). Moen i Maalselvdalen 12te Juli 1877 (Schneider). Anm. —Aphelia Furfurana Hw. anføres af Schneider i Enumeratio III. p- 142 som fundet i Alten af Staudinger og Wocke. Dette er feilagtigt og beror paa en Synonymi-Forvexling med Penth. Schæfferana, der nemlig af Wocke i Stett. Ent. Zeit. 1862 p. 59 opføres under Navnet P. Furfurana Haw., hvilket dog i Staudinser-Wocke's Katalog 1871 p. 249 er rettet til: ,,Furfurana H. S. (non Hw.)t. — Aphelia Furfurana Hw. vides aldrig fundet ! Norge og maa stryges af Fortegnelsen; den forekommer ifølge Wallengren (Species Tortr. & Tin. Scand, p. 20) inden Skandinaviens Grændser kun i Skaane, paa Øland og Gottland. 205. Grapholitha Ravulana H. S. Stett. Ent. Zeit. 1862. 60. 4 Explrer ved Bosekop 27de Juni til 12te Juli (Wocke). 206. G. Penkleriana F. R. Stett. Ent. Zeit. 1862. 61. 1 Explr. (9) ved Bodø 14de August (Wocke). 214 Å . W. M. Schøyen. 207. G. Solandriana L. Stett. Ent. Zeit. 1862. 61 (G. Sinuana). Ikke sjelden ved Bodø 14de August blandt Birk og Ore- krat (Wocke). Schneider fandt Larven ved Moen og Kjosen i Lyngen paa Alnus i Juli 1877 og fik deraf Sommerfuglen udklækket i August s. Å. 208. G. Tetraquetrana Hw. Stett. Ent. Zeit. 1862. 61. Ikke sjelden ved Bosekop midt i Juni paa Alnus incana (Woecke). 209. G. Biscutana Wocke. Stett. Ent. Zeit. 1862. 61. Opdaget ved Bodø 14de August af Dr. Wocke, som ogsaa senere igjenfandt samme Art hyppig ved Fokstuen paa Dov- refjeld. 210. G. Aspidiscana Hb. Zett. 987 (Phoæxopteris Dahlbomiana). — Stett. Ent. Zeit. 1862. 63. N Bjørkvik i Nordland (Zett.). 2 Expl.rer ved Bosekop 6te Juri (Wocke). Samme Sted fandt jeg et affløiet Individ 20de Juni 1878 og i Saltdalen flere Expl.rer i Begyndelsen af Juni 1879. 211. G. Coniferana Ratz. Stett. Ent. Zeit. 1862. 63. 1 Explr. (3) ved Bosekop 16de Juli dan 212. G. Duplicana Zett. Zett. 986. — Stett. Ent. Zeit. 1862. 63. Opdaget ved Bosekop 5te August 1821 af Prof. Zetterstedt og i 1860 igjenfundet samme Sted af Dr. Wocke. 213. Steganoptycha Incarnana Hw. Stett. Ent. Zeit. 1862. 64. 1 Explr. ved Bosekop 2den Juli blandt Orekrat, samt ved Bodø*') (Wocke). 1) I Stett. Ent. Zeit. anføres Arten kun som fundet ved Bosekop, men ifølge De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. 215 ? 214. 8. Ustomaculana Curt. Et beskadiget Explr, som jeg fangede ved Rognan i Bunden af Saltenfjorden 29de Mai 1879, er af Prof. Zeller bestemt som sandsynligvis tilhørende denne Art. 215. 8. Ericetana H. S. 2 Expl.rer ved Tromsø 19de Juni 1878 (Schneider). 216. S. Quadrana Hb. Stett. Ent. Zeit. 1862. 66. En 3 ved Bosekop 6te Juni og en % paa Raipasvarre 26de Juli (Wocke). Tromsdal og Alteidet i Juni og ved Bjerkeng i Maalselvdalen endnu midt i Juli friske Expl.rer 1877 (Schneider). ? Sydvaranger (Sandberg). 217. 8. Mercuriana Hb. Stett. Ent. Zeit. 1862. 64. Sjelden ved Bosekop og paa Skaaddevarre, overordentlig hyppig ved Hammerfest 2den August (Wocke). Andenæs i August 1877 alm., samt ved Lyngseidet 1878 EAR 218. 8. Gyllenhaliana Thbg. Stett. Ent. Zeit. 1862. 64 (Gr. Augustana). Meget hyppig ved Bosekop mod Slutn. af Juli og Begyn- delsen af August (Wocke). 219. 8. Cruciana L. Larven i Masse paa Salix paa Tromsøen 1877 (Schneider). 220. Phowopteryx Unguicella L. Zett. 987 (P. Unguicana). — Stett. Ent. Zeit. 1862. 66. Skjærvø i Nordland (Zett.). Ikke hyppig ved Bosekop i første Halvdel af Juni (Wocke). Samme Sted fandt jeg et Par affløine Individer 20de Juni 1878. Talrig paa Tromsøen i hele Juni Maaned (Schneider). 291. P. Myrtillana Tr. Zett. 988 (P. Badina). — Stett. Ent. Zeit. 1862. 66. -— Ved Evenæs i Nordland 16de—18de Juli (Zett.). Meget velvillig skriftlig Meddelelse fra Dr. Wocke har han ogsaa fanget den ved Bodø. 216 W. M. Schøyen. hyppig ved Bosekop fra Slutn. af Mai til Slutn. af Juni (Wocke). Alm. i Tromsdalen (Schneider). Børselv i Porsan- ger 29de Juni 1878 (ipse). I «Enumeratio» III p. 150 henfører Schneider det her ci- terede Fund af Zetterstedt til P. Lundana F., hvilket imidler- tid er feilagtigt. Zetterstedt anfører vistnok under sin Art som Synonymer: Badiana Tr., Lundana F. og Corylana Hb.; men som det af de af ham givne Diagnoser fremgaar, og som ogsaa baade af Wocke (Stett. Ent. Zeit. 1862 p. 66) og Wal- lengren (Species Tortr. & Tin. p. 30) erkjendt, hører hans Badiana utvivlsomt til Myrtillana Tr. og ikke til Lundana F. ? P. Radiatana Zett. 988. Under dette Navn beskriver Zetterstedt en Art, som han fandt ved Raschstind paa Skjærvø 28de Juli, men som er forbleven fuldkommen ube- kjendt for senere Forskere. ? 222. Dicrorampha Plumbana Scop. Paa Tromsøen forekommer ifølge Schneider ikke sjelden en Dicrorampha-Art, der at dømme efter et enkelt, mindre rent Explr., som jeg har haft til Eftersyn, forekommer mig at maatte henføres til den her omhandlede Art. Forhaabent- lig vil det senere lykkes at erholde rene Expl.rer til sikker Afgjørelse af Spørgsmaalet. Tineina. 223. Simeæthis Qæyacantheila L. Zett. 974 (Choreutes Alternalis). Fundet sjelden ved Talvik i August -Maaned af Prof. Zetterstedt. 224. Talæporia Borealis Wocke. Stett. Emt. Zeit. 1862. 66. Først beskrevet af Dr. Wocke efter Expl.rer, som han i 1860 fandt ved Bosekop og Hammerfest, senere (1862) ogsaa af ham igjenfundet paa Dovrefjeld. Forekommer ogsaa i det sydlige Norge, som det fremgaar af et Explr. (5) fanget alle- De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. 217 rede 20de Juni 1848 af Prof. L. Esmark paa hans Løkke ved Drammensveien, hvilket imidlertid har henstaaet ubestemt blandt Psychiderne i Universitetets Samling. 225. Solenobia Cembrella L. Stett. Ent. Zeit. 1862. 68 (8. Pineti Z.?). Fundet ved Bosekop og Hammerfest af Dr. Wocke, samt at mig ved Børselvnæs i Porsanger lste Juli og ved Sundby i Saltdalen 4de Juni 1879. Dr. Wocke, der har haft et af Explr.ne fra Saltdalen til Eftersyn, skriver mig desangaaende: «Meine Stiieke von Bossekop sind kleiner, sonst gleich, ich möchte sie fiir nordisehe Form von Pinett Z. halten.» 226. Lypusa Maurella F. Stett. Ent. Zeit. 1862. 69. 1 Explr. (3) ved Bosekop lste Juli fanget af Dr. Staudinger. 227. Blabophanes Rusticella Hb. & var. Spilotella Tgstr. Stett. Ent. Zeit. 1862. 69. Ikke sjelden ved Bosekop 24de Juni til Slutn. af Juli og ved Hammerfest 2den August (Wocke); Tromsø 1877 (Sehnei- der), Vadsø 22de Juli 1878 2 Expl.rer af Var. Spilotella (ipse), Kirkenæs i Sydvaranger 4de August 1879 (Sandberg). 228. Timea Fulvimitrella Sodoff. Zett. 1006 (Adela Bohemanella). Fundet ved Raschstind paa Skjærvø og Gamstenstind ved Alteidet 21de-31te Juli af Prof. Zetterstedt. 229. T. Tapetzella L. Stett. Ent. Zeit. 1862. 69. 1 Explr. (9) ved Bosekop 18de Juli (Wocke). 250. T. Picarella CI. Stett. Ent. Zeit. 1862. 69. 3 Expl.rer (2) ved Bosekop 18de og 28de Juli (Wocke). 231. Phylloporia Bistrigella Hw. Stett. Ent. Zeit. 1862. '70. 4 Expl.rer ved Bosekop i sidste Halvdel af Juni og før- ste Halvdel af Juli (Wocke). 218 W. M. Schøyen. 232. Lampronia Prælatella Schiff. Stett. Ent. Zeit. 1862. 70. 1 Explr. ved Bosekop 3die Juli (Wocke). 233. Incurvaria Muscalella F. (eller Pectinea Hw.?). Ved Sundby i Saltdalen fangede jeg 30te Mai 1879 en- kelte Expl.rer af en Incurvaria, som jeg holdt for at være Pectinea Hw. Dr. Wocke, der har haft et af Explr.ne til Efter- syn, holder Arten snarere for Muscalella F., da mine Expl.rer ikke stemme med de af ham paa Dovrefjeld fangede Individer af førstnævnte Art. Muscalella er tidligere ikke observeret hos os, men forekommer ifølge Wallengren (Spec. Tortr. & Tin. p. 36) gjennem hele Sverige fra Skaane til Lapland. 234. I. Vetulella Zett. Zett. 1007. — Stett. Ent. Zeit. 1862. 70. Evenæs ved Ofotenfjord 17de Juli (Zett.). Ikke sjelden ved Bosekop 21de Juni til Begyndelsen af Juli (Wocke). Saa- vel her som ved Børselv i Porsanger fandt ogsaa jeg den i 1878 ikke sjelden blandt Birkekrattet, desuden et Explr. ved Øxfjord i Loppen. Schneider har fanget den ved Alteidet, hvorhos Pastor Sandberg har sendt mig et Explr., fanget ved Kirkenæs i Sydvaranger 20de Juli 1879. 1. Cireulella Zett., der af Wocke (Stett. Ent. Zeit. p. 71 og Katalog p. 272) ansees blot som en Aberration af Vetu- lella, men som af Wallengren (Species Tortr. & Tin. p. 37) opføres som egen Art, er ogsaa fundet ved Bosekop (Wocke). 235. I. Schoenherrella Zett.*) Zett. 1007.. Fundet ved Raschstind paa Skjærvø 27de Juli af Prof. Zetterstedt. 236. I. Oehlmanniella Tr. Zett. 1007. — Stett. Ent. Zeit. 1862. 72. Raschstind paa Skjærvø 27de Juli (Zett.). Ikke sjelden 1) Denne Art findes ikke optaget i ,,Enumeratio*. De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. 219 i Alten 20de Juni til Begyndelsen af Juli (Wocke). Tromsø (Schneider). 237. I. Rupella Schiff. Zett. 1006 (Adela Naezenella). Raschstind paa Skjærvø 26de—28de Juli (Zett). Maals- elvdalen (Schneider). Jeg fandt et friskt Explr. ved Elvenæs i Sydvaranger 12te Juli 1878. f 238. Nemophora Swammerdamella L. NE Zett. 1008. Fundet ved Bjørkvik 14de—1l5de Juli af Prof. Zetterstedt. Selv fandt jeg 3 Expl.rer ved Storjord i Saltdalen Sde Juni 1879. 239. N. Panzerella Hb. Stett. Ent. Zeit. 1862. 74. 3 Expl.rer ved Bosekop i Slutn. af Juni (Wocke). 2 do. i Tromsdalen i Juni 1877 og 78 (Schneider). 240. Swammerdamia Griseocapitella Stt. Stett. Ent. Zeit. 1862. 75. 1 Explr. (3) ved Bosekop lide Juli (Wocke). 241. 8. Conspercella Tgstr. Stett. Ent. Zeit. 1862. 74. Enkeltvis ved Bosekop 17de Juni til 5te August (Wocke). Et affløiet Explr. paa Tromsøen 29de Juli 1878 (ipse). 242. Argyresthia Abdominalis Zell. Stett. Ent. Zeit. 1862. 240. 3 Expl.rer ved Bosekop paa Juniperus i Slutn. af Juli (Wocke). 243. A. Curvella L. Stett. Ent. Zeit. 1862. 241 (Sorbiella Tr.). Almindelig ved Bosekop paa Sorbus Aucuparia i sidste Halvdel af Juli (Wocke). 1) Heller ikke denne Art er optaget i ,Enumeratio'. Allerede H. Strøm nævner den dog som norsk (Trondhj. Selsk.s Skrifter 1765 p. 411), ligesom jeg har fundet den i Odalen (Nyt Mag f. Naturv. 1875 p. 146). 220 W. M. Schøyen. 244. A. Pygmeæella Hb. Stett. Ent. Zeit. 1862. 241. Almindelig ved Bosekop fra 20de Juli til Begyndelsen af August (Wocke). 245. A. Goedartella L. Zett. 1009. Fundet almindelig ved Bjørkvik I5de Juli af Prof. Zet terstedt. | 246. A. Aurulentella Stt. Stett. Ent. Zeit. 1862. 241. Almindelig ved Bodø 14de August paa Juniperus (Wocke). 247. Plutella Cruciferarum Zell. Zett. 1001 (Niveella). — Stett. Ent. Zeit. 1862. 76. Denne den mest arktiske af alle Lepidoptera (forekommer nemlig endog paa Spitsbergen) synes at være udbredt overalt: Bjørkvik (Zett.), Bosekop og Hammerfest (Wocke), Kistrand, Børselv, Stabursnæs, Elvenæs, Vadsø og Bodø (ipse), Tromsø og Tromsdalen (Schneider). 248. P. Semilella Zett. Stett. Ent Zeit. 1862. 77 (Dalella). Ikke sjelden ved Bodø og Bosekop (Wocke). Jeg fandt den meget hyppig i Slutningen af Mai og RBegyndelsen af Juni 1879 saavel ved Sundby som ved Storjord i Saltdalen. 249. Cerostoma Parenthesella L. Stett. Ent. Zeit. 1862. 77 (Costella). 2 Expl.rer (33) ved Bodø 14de August (Wocke). 250. Semioscopis Avellanella Hb. Stett. Ent. Zeit. 1862. 77. Bodø 19de Mai og Bosekop lste Juni (Wocke). Storjord i Saltdalen Sde Juni 1879 (ipse). 251. $S. Antiquella Zett. Zett. 992. Fundet ved Bosekop 3die August af Prof. Zetterstedt. De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. 291 252. Depressaria Applana F. Stett. Ent. Zeit. 1862. 233. Et overvintret Explr. ved Bosekop 28de Mai (Wocke). Jeg fandt et lignende, stærkt affløiet, ved Sundby i Saltdalen 4de Juni 1879. 253. Gelechia Velocella Dup. Stett. Ent. Zeit. 1862. 233. Almindelig ved Bosekop 3lte Mai til midt i Juli (Wocke). Samme Sted fandt ogsaa jeg enkelte Expl.rer 20de Juni 1878, desuden ved Kistrand og Børselv i Porsanger. 254. G. Peliella Tr. Zett. 1005. (Lita Tesserella).') Fundet ved Talvik 2den August af Prot. Zetterstedt. 255. G. Ericetella Hb. Zett. 998 (Hemylis Nubilella). Iagttaget ved Bjørkvik at Prof. Zetterstedt. 256. G. Infernalis H. S. Stett. Ent. Zeit. 1862. 234. Temmelig almindelig ved Bosekop i tørre Birkeskove (Wocke). Saavel her som ved Kistrand i Porsanger og Elve- næs i Sydvaranger fangede jeg flere Expl.rer. 257. G. Galbanella Zell. Stett. Ent. Zeit. 1862. 236. Et Par Expl.rer ved Bosekop 10de og 22de Juli (Wocke). 258. G. Continuella Zell. | Stett. Ent. Zeit. 1862. 234. Ikke sjelden ved Bosekop 10de Juni til 20de'Juli (Wocke). Jeg har fundet den ved Kistrand og Ydre Billefjord i Pors- anger i Juli 1879, hvorhos Pastor Sandberg har sendt mig et Explr., fanget ved Kirkenæs i Sydvaranger 4de August s. A. 1) I Wallengrens Species Tortr. & Tin. Scand. p. 52 opføres vistnok G. Peliella Tr. og Tesserella Zett. som særskilte Arter, men ifølge skriftlig Meddelelse er han senere kommet til den Overbevisning, at de ere iden- tiske. 222 W. M. Schøyen. ? 259. G. Tarandella Wocke. Ved Vadsø fandt jeg 22de Juli 1878 et affløiet Explr., som af Dr. Wocke er erklæret for sandsynligvis tilhørende denne Art. 260. G. Virgella Thbg. Zett. 998. — Stett. Ent. Zeit. 1862. 238 (Longicornis). Skjærvø (Zett.. Ikke hyppig i Alten fra Slutn. af Mai til Midten af Juni (Wocke). Foruden her fandt jeg ogsaa enkelte Expl.rer ved Børselv i Porsanger sidst i Juni 1878. Tromsdal i Juni og Moen i Maalselvdalen lite Juli 1877 friske Expl.rer (Schneider). 261. G. Perspercella Wocke. Stett. Ent. Zeit. 1866. 236. Opdaget af Staudinger og Wocke i Alten, hvor de fan- gede 10 Expl.rer i Slutn. af Juni og Begyndelsen af Juli i Furuskovene ved Bosekop. Samme Sted fandt ogsaa jeg et enkelt Explr. 26de Juni 1878. 262. G. Diffmis Hw. Zett. 1005 (Lita Friesella). — Stett. Ent. Zeit. 1862. 237. Ikke sjelden ved Bosekop 4de—8de August (Zett.). Meget almindelig samme Sted fra 13de til Slutningen af Juli (Wocke). Jeg har derhos fundet den i Saltdalen i Begyndelsen af Juni 1879 i et temmelig affløiet Explr. 263. G. Lugubrella F. Zett. 1005 (Lita Lunatella). — Stett. Ent. Zeit. 1862. 238. Mellem Alten og Kautokeino 12te August (Zett.) 4 Expl.rer ved Bosekop 22de Juli (Wocke). 264. G. Viduella F. Zett. 999. — Stett. Ent. Zeit. 1862. 238. Almindelig ved Havnvik, Dyrø og Tromsø 15de—27de Juli (Zett.). Ikke sjelden ved Bosekop fra Midten af Juni til Slutn. af Juli (Wocke). I «Enumeratio» III. p. 167 opfører Schneider istedetfor den her omhandlede Art G. Luctuella Hb. som ifølge Wocke De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. 293 forekommende ved Bosekop, hvad imidlertid er feilagtigt og tydeligvis foranlediget ved en Misforstaaelse som Følge af den her herskende Konfusion i Synonymien (smlgn. Stett. Ent. Zeit. 1862 p. 238 og Staud.-Wocke-Katalog p. 291, Heine- mann 227—228, samt Wallengren: Species Tortr. & Tin. p. 53). At ikke G. Luctuella Hb. kan være Wockes Art frem- gaar jo imidlertid (uanseet Beskrivelsen i Stett. Ent. Zeit., der er tydelig nok) klart af Katalogen af 1871, hvori Wocke for denne Art kun anfører følgende Lokaliteter: Germ. 8. or. et m. oc.; Liv. Den tilhører i Virkeligheden slet ikke vor Fauna, thi ogsaa de af Siebke i Odalen samlede Expl.rer høre under Viduella Hb., hvilken Art ogsaa af mig er fundet sammesteds. Luctuella Hb. bliver saaledes at stryge af For- tegnelsen. 265. Bryotropha Senectella Zell. Stett. Ent. Zeit. 1862. 236. Flere Expl.rer i Alten i Slutn. af Juli (Wocke). 266. Pleurota Bicostella CI. Zett. 1002. — Stett. Ent. Zeit. 1862. 239. Almindelig ved Raschstind, Finkrog og Bosekop 25de Juli—8de August (Zett.). Ikke sjelden ved Bosekop (Wocke). Jeg fandt flere Expl.rer saavel i Porsanger som i Sydvaranger i Juli 1878. Ogsaa Pastor Sandberg har fundet den ved Kirkenæs i Sydvaranger. 267. OQecophora Flavifrontella Hb. Stett. Ent. Zeit. 1862. 239. 2 Expl.rer (30) ved Bosekop 18de Juli (Wocke). 268. Oec. Similella Hb. Af denne saavel for den arktiske Region som for Skan- dinaviens Fauna nye Art fangede jeg i 1878 enkelte Expl.rer ved Børselv lste Juli og i 1879 ligeledes ved Laxelv, Pors- anger, 25de Juni. (Bestemt af Dr. Wocke). 224 W. M. Schøyen. 269. Oec. Stipella L. Stett. Ent. Zeit. 1862. 239 (Sulphurella). Hyppig ved Bosekop fra Slutn. af Juni til Slutn. af Juli (Wocke). Nymo i Maalselvdalen og Skibotn i Lyngen (Sehnei- der). Jeg har fanget den ved Elvenæs i Sydvaranger, hvor ogsaa Pastor Sandberg havde fundet den. 270. Oec. Westermannella Zett. Zett. 1003 Fundet ved Bjørkvik 14de Juli 1821 af Prof. Zetterstedt. 271. Glyphipterye Haworthana Steph. Stett. Ent. Zeit. 1862. 239. Sjelden i Alten paa en Sump ved Foden af Skaaddevarre 15de —24de Juni (Wocke). 272. Gracilaria Elongella L. Et Explr. ved Storjord i Saltdalen 8de Juni 1879. 273. Orniæ Interruptella Zett. Zett. 1009. — Stett. Ent. Zeit. 1862. 243. Gibostad paa Senjen 22de Juli 1821 (Zett). Temmelig almindelig ved Bosekop 14de—24de Juni (Wocke). 274. 0. OCoffeella Zett.') Zett. 1009. Fundet ved Bjørkvik l4de Juli af Prof. Zetterstedt. 275. 0. Polygramella Wocke. Stett. Ent. Zeit. 1862. 242. Opdaget Sde Juni 1860 af Dr. Wocke ved Bosekop, hvor den senere viste sig ikke at være sjelden paa Betula nana. ? 276. 0. Scoticella Stt. | Et Explr. fundet af mig ved Storjord i Saltdalen 6te Juni 1879 er af Prof. Zeller erklæret for sandsynligvis tilhørende denne Art; tidligere ikke kjendt som skandinavisk. (Muligens tør dog Expl.ret i Virkeligheden tilhøre følgende Art). 1) Ikke optaget i ,,.Enumeratio*. De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. 995 277. 0. Betulæ Sti. Stett. Ent. Zeit. 1862. 242. Ikke sjelden i Birkeskovene ved Bosekop i første Halvdel af Juni (Wocke). 278. 0. Scutulatella Stt. Stett. Ent. Zeit. 1862. 241. 1 Explr. ved Bosekop lite Juli (Wocke). 279. Ooleophora Orbitella Zell. Stett. Ent. Zeit. 1862. 245. Enkelte Expl.rer ved Bosekop (Wocke). 280. OC. Laripennella Zett. Stett. Ent. Zeit. 1862. 245 (Annulatella). Enkelte Expl.rer 13de Juli ved .Foden af Skaaddevarre (Woecke). 281. OC. Sternipennella Zett. Stett. Ent Zeit. 1862. 245 (Cæspititiella). Sjelden ved Bosekop i første Halvdel af Juli (Wocke). 282. Laverna Pilipennella Zett. Stett. Ent. Zeit. 1862. 246 (Raschkiella). Et Par Expl.rer observerede ved Bosekop af Staudinger og Wocke. 283. Endrosis Lacteella Schiff. Stett. Ent. Zeit. 1862. 239. Fundet ved Hammerfest 2den August (Wocke), Andenæs i August 1877 (Schneider) og ved Jakobselv i Sydvaranger 30te August 1879 (Sandberg). ? Elachista Minimella Zett. 1011. Under dette Navn beskriver Zetterstedt ganske kortelig en Art, fun- det ved Bjørkvik i Nordland, men som senere er forbleven ganske ubekjendt, (Smlgn. Wocke: Stett. Ent. Zeit. 1862. 254). 284. Lithocolletis Rayella L. Stett. Ent. Zeit. 1862. 249 (Strigulatella). Almindelig saavel ved Bosekop som ved Tromsø og Bodø (Wocke). Arehiv for Mathematik og Naturvidenskab. 5 B.2 B. 15 226 W. M. Schøyen. 285. L. Alpina Frey. Et Explr., som jeg fangede ved Sundby i Saltdalen i de første Dage af Juni 1879, har Prof. Zeller bestemt mig som tilhørende denne tidligere kun fra Schweizeralperne kjendte Art, idet han derhos bemærker: «Da Alnus viridis nicht in Lapland wåchst, also Alnus incana das Futter ist so macht dies den Artunterscheid von Strigulatella um so verdåehtiger.» 286. L. Ulmifoliella Hb. Stett. Ent. Zeit. 1862. 250. Meget hyppig ved Bosekop i Juni Maaned paa Betula alba (Wocke). Selv har jeg fundet den ved Laxelv i Bunden af Porsangerfjorden 24de Juni 1879. 287. L. Spinolella Dup. Stett. Ent. Zeit. 1862. 250. Almindelig ved Bosekop fra midt i Juni til Slutn. af Juli paa Salix lanata o. lign. Salix-Arter (Wocke). 288. L. Junoniella Zell. Stett. Ent. Zeit. 1862. 250. Almindelig ved Bosekop (Wocke). 289 —Nepticula Tristis Wocke. Stett. Ent. Zeit. 1862. 251. Opdaget ved Bosekop og udklækket af Larver paa Betula nana af Dr. Wocke. 290. N. Ulmarie Wocke. Zeitschr. fir Entom., Breslau 1879. Heft 7 (smlgn. Stett. Ent. Zeit. 1862. 254). Af denne først nylig beskrevne Art fandt Dr. Wocke alle- rede i 1860 Larven i Bladene af Spiræa ulmaria ved Bodø, hvorfra ogsaa Dr. Staudinger i 1871 medbragte Cocon'er, uden at det dog lykkedes at faa udklækket nogen Sommerfugl. Senere har Dr. Wocke igjenfundet Larverne ved Breslau og faaet dem udklækkede, hvorefter han har beskrevet Arten under ovenstaaende Navn. Den tilhører Gruppen VI hos Heine- mann og staar Diffinis nærmest. De i Norges arktiske Region fundne Lepidoptera. 297 291. N. Comari Wocke. Stett. Ent. Zeit. 1862. 253. Opdaget og udklækket af Larver paa Comarum palustre ved Bosekop af Dr. Wocke. 292. N. Lapponica Wocke. Stett. Ent. Zeit. 1862. 251. Opdaget af Staudinger og Wocke i 1860 ved Bosekop, hvor Arten fløi ikke sjelden blandt Betula alba fra Slutn. af Mai til midt i Juni. Opføres i Staud.-Wocke's Katalog 1871 (p. 339) som kun forekommende i Lapland og Finland, men er senere ogsaa fundet i England (Entomologist 1879 p. 80). 293. Micropteryx Aureatella Scop. Zett. 1008 (Adela Ammannella). — Stett. Ent. Zeit. 1862. 72. Bjørkvik (Zett.). 1 Explr. (3) ved Bosekop 3die Juli (Wocke). 294. M. Unimaculella Zett. Stett. Ent. Zeit. 1862. 72. 4 Expl.rer (3') ved Bosekop 19de Mai til 1ste Juni (Wocke). Jeg har fundet enkelte Expl.rer ved Sundby i Saltdalen i de første Dage af Juni 1879. 295. M. Semipurpurella Steph. Stett. Ent. Zeit. 1862. 73. Flere Expl.rer ved Bodø, Tromsø og Bosekop 19de Mai til 1ste Juni (Wocke). Pterophorina. 296. Platyptilia Zetterstedtii Zell. Zett. 1012 (Alucita Tesseradactyla). — Stett. Ent. Zeit. 1862. 254. Almindelig paa Skjærvø og Hagstenø samt ved Bosekop 26de Juli til 8de August (Zett. Kun paa en liden Eng ved Foden af Skaaddevarre i Alten 13de Juli (Wocke). Tromsø, Ramfjord, Nymo og Bjerkeng i Maalselvdalen (Schneider). D* 228 W. M. Schøyen. Ved Elvenæs i Sydvaranger fandt Schneider og jeg den ikke sjelden i Juli 1878, tildels i paafaldende smaa Expl.rer; er ifølge Pastor Sandberg udbredt over hele Præstegjeldet. Selv har jeg desuden fanget den ved Ydre Billefjord i Poronndl 10de Juli 1879. 297. P. Tesseradactyla L. Stett. Ent. Zeit. 1862. 254 (Fischeri). Ikke hyppig paa de tørre Skraaninger af Altenelven om Gnaphalium dioicum (Wocke). Sammesteds fandt ogsaa Schnei- der og jeg den i Slutn. af Juni 1878. 289. Amblyptilta Cosmodactyla Hb. Flere Expl.rer ved Storjord i Saltdalen 9de Juni 1879. 299. Mimeæseoptilus Ooprodactylus Zell. Denne hidtil kun fra Alperne og Fjeldene i det sydlige Frankrig kjendte Art fandt jeg 4de Juli 1879 i et enkelt Explr. paa den søndre Side af Børselvens Udløb i Porsangerfjorden. Expl.ret er bestemt af Prof. Zeller selv. 300. Leioptilus Tephradactylus Hb. Af denne heller aldrig tilforn i arktiske Egne observerede Art fandt Schneider og jeg enkelte Expl.rer ved Elvenæs i Sydvaranger i sidste Halvdel af Juli 1878. Med Sikkerhed er den hos os tidligere kun fundet i et eneste Explr. paa Dovrefjeld af Dr. Wocke. Forklaring over Figurerne paa hosfølgende Planche: Fig. 1: Nola Aretica n. sp. 5 ad: (Ma do ” 3: Aretia Quenselii Payk. & var. Gelida Möschl. » 4: Cidaria Folata Hb. var. Cineraria Q. Archiv £-. Math. og Naturv. B.V. Til WM. Schoyen's Afhandl. WM Schoyen pins M Lyng tt på P på å KG Af Do vet dg P il Eh y KEN |. rR Ki po , er, å $ i N å ø Å 4 å Hj ha fl Å JU ar » å Å ir , Hy: » å å P å fe k d A da Ea Å BA OG JO Få O br ag å å , å OP V Å å v p Vet å På ; Pl ” A f Ä I 4 brt pa ; p få P*. p ag JE» % " NT kl i o. i 1å ø , på å VI » pr p 1 v 1 AL . v * FY E ne PA å == å å Ke OG å O Li sl SVA) Å Å Å Må AO re 8 Or OF 4 BØ EE V oe) Å SN KAR NA ON MSG | å p Vet n dr å V PE SMITHSONIAN INSTITUTION LIBRARIES MG