SEE rids sbeer rr: BUND AES BR ” K 2 Zi SIR E a-å. i DRS TERE i 7940 fy tarme SE ER rdl gl E. SR Danske Videnskabernes Selskabs ER! MOS 3, 15505 3: En ; - Er bg Sdgee ØV lg rå East mr bl SA ; HH AL te DER BYE 300 ' Bnermnrmnnd ; KS Professor, Ørsted Åder sf Dannebrogen, Selskabets Secretair fir Re Aar Fe: ie Fe Danske Videpjhblired. Selskab ar; sg Srintermåder med en af dets Secretair udstedet Bekjendrgjå- nr ERR: Fl Forhan TR me i AE det udlåbne hos P ae MKT É forrige raadeligt paa engang at nedlægge' de mange Forretninger, hen nu før» lød, i een Mands Hænder. "Det overdrog derfor alt det der anganér den geographiske Landmaalning og Korternes Udgivelse til et Udvalg af dets Medlemmer, der skal fore Nåvn af' det Kongelige Danrke Videnskabernes Selskabs Landmaalningscommission, ogbemyndigede den til, ved en Over- inspecteur at-låde holde »Tilsyn med .Arbeiderne »paa" Marken og hvad dermed staaer i Forbindelse. Den af Selskabets Medlemmer sammensatte Landmaalingscommissiori bestaaer af de Herrer Admiral Løårendrn, Cottessen af Dbrg og- Ridder af Wladm, Ordenen. ; Commandeur - Capitain /7/Zeugel, Ridder af Dbrg. ”Eratsraad //olf, Ridder af Dbrg. Professor Degen. ” Professor: Ofæfsen, | ØVRE VE Efter Selskabets allerunderdanigste Indstilling, behagede det Hans Maje- | stær Kongen at udnævne til Overinspeeteur over ”den geographiske Land- maalning Hr. Landmaalningsinspecteur Bruuø, Ridder af Bbrg. Til Casserer valgtes Herr Etatsraad von Schmidt - Phiseldeck, Ridder af Dbr, og til Secretair Professor H. C. Orsted, Ridder af Dbr. Af tabte Medlemmer beklager Selskabet, for det Tidsrum, vi jag: om- fårte, foruden Etatsraad og Ridder Bugge " Overpræsident i Kiel, Conferentsraad og "Commandeur af Dbr. Baron v. Eggers Justitsraad Thorlarius Major og: Ridder Steffens. 3 Derimod-har Selskabet siden sidste Bekjendigjårelse vundet. nye Tilvæxt ved alger af Hs. Excellence Herr FR athen Classen, Storkors af Dannebrogen, til Æresmedlem, og Herr Commandeurcapitaine.///leugel,, Ridder af Dbrg; Professor og Doctor 'Theologiæ 3, Måler, Professor Olufsen til ordentlige. Medlemmer. Tiludenlandske Medlemmer har:Selskabet valgt de Herrer: - Professor og Hofraad Creutzer i Heidelberg, Benjamin Smith Barton, og Fohannes Reedman Coxe i de forenede Stater af Nordamerika, van Mons i Brussel, Under de ulykkelige Begivenheder, der i en Række af Aar saa haardt traf vort Fædreland, havde "Selskabet ogsaa lidt Tab, der i håi Grad hemmede dets Virksomhed. En Kongelig Gavmildhed har nu erstattet disse Tab, og sat Selskabet i Stand til at virke med fornyet Kraft. Den mathematiske Classe, der i Aar har Tabet af to Medlemmer at beklage, havde allerede får lidt betydelige, endnu uerstatrede Tab. DE faa Medlemmer, den har beholdt, have i de sidste to "Aar især havt Anledning til at anvende deres Virksomhed uden for Selskabet; Conitreadmiral Livehira , Commandtur af Dbrg, Directeur før det Kongl. Såekortarchiv, har udgivet et Kort over Nordsåen, fra 50? $5" til 58? 57 Bredde, og derover leveret 'cn Beskrivelse, ledsaget med 72 specielle Korter over' de vigtigste "Havne, :… "Den'Sammenhæng; hvori dette Værk staaer med Selskabets geøgraphiske Landmaalning',- der har) sat Forfatteren i Srand til, paa sit Kort, med stræng Nåiagtighed. atranlægge den jydske Vestkyst, tillader ikke: at: betrågte det, som et: Selskabet fremmed Arbeide, Det er bekjendtr, at de Såefarende hidindtil have Å 2 Å Savnet paalidelige Kort over dette Farvand, ” Dette Kort indeholder ikke blot Kysten nåiagtigt anlagt, men mangfoldige Grunde og'Rev, hvis Be- skaffenhed og Dybde får have været aldeles ubekjendte, ére deri angiv- ne efter Udmaalinger, der ere: foretagne af vore ”Såéothicierer, For at give sit Arbeide 'den' behårige' Fuldstændighed, har” Forfatteren! ved en vidtlåfrig Brevvexling maattét såge” at udfylde de” store "Mangler, man finder i de offentlige Efterretninger, andre Nationer havé "at fremvise, Forfatteren vil ved dette Kort ahvende sin sædvanlige Føremgangsmaade , ved enhver paalidelig Efrérretning at lade ”Kortet'rette, og” ved Tillæg og nye Udgaver at bringe til” offentlig Ktindskab; ”hvåd Tiden lærer. Professor. Degen, hvis, Ansættelse ved Universitetet nu har bragt ham'Selskabet nærmere, har ved Reformationsfesten i et latinsk FrOBEerA viist,, at man uden den egentligen saakaldede Analyses Hjelp tydeligt og let kan fremstille Analogien mellem "den sammensatte : fremskridende Be. vægelse, og "Omdreiningsbev: ægelsen, Bang: Til, Selskabet har, i dette Tidsrum.» været indsendte to mathema- tiske-Af handlinger. af, en:ung; Mand ,,.der allerede kan pråve sine Kræfter paa de. vigtigste, Opgaver ;i,en Alder,,hvor de.Fleste ikke ere komne nd over de- forste Grunde, ,F0han. Friderich, Posselt, Den ene af disse Af- handlinger. ér 'et Forsåg..over…Theorien af Æqvinoctiernes Præcession ; 5 den anden-en. Undersøgelse over Bestemmelsen og-Udregningen af Him- mellegemernes Baner; naar -disse;jere meget eccentriske, … Selskabet har for disse tilkjendt ham. sin Sålvmedaille, Uhrmager og Dannebrogsmand Syrisgl ig Leillk Cak obs: ét Uhr,' med en sindrig Mechanismus, formedelst! hvilket: han. kan. ind- dele et Minut i et vilkaarligt Antabaf Dele fra 60 til: 149;7 hvilket baade ved Taktinddelning og adskillige dase kan ,havg sine Beqvemme- ligheder, 5 Selskabets Æresmedlem, Hans Exc, Herr Admiral /interfeld, Ridder af Elephanten,. Storkors af Dbr.'har, meddelt Selskabet Bemærk- ninger over Gammelgrånland, hvori han af physiske Grunde viser, at Grånlands Climd efterhaanden maae have: forværret. sig, .og at man fålze- , ligen ikke paa Grund af det nuværende Grånlands ublide Clima tår paa- "staae, at;den' gamle frugtbare Osterbåigd ikke kan være en Deel af der vi nu: kjende, "I åvrigt vil: Forfatteren ikke deeltage i Striden ,:om'den gamle Osterbåigd' er en Deel:af det nukjendte Grånland eller' ikke. Herr Eratsraad og: Ridder //”'iborg har meddelt en Afhandling om Spelter,; botanisk og; øeconomisk-betragtet,. og anbefalet det, som en nyttig Kornart for.de danske Stater, — Selskabet havde i flere Aar forgjæ- ves udsat et Priisspårgsmaal: om Speltets Dyrkning i Danmark. Dette bevægede Forfatteren til at lade denne Kornart Komme fra Franken; og til 'år anstillen Forsog med densi Dyrkning. " Fårst-afhandler han Speltet botanisk, og viser Vildfarelserne! i 'Speltarternes Bestemmelse," fordi at de Plaritekyndige og -Oecønomerne ikke have forstaaer hinanden indbyr= dés, "Han godtgjår at Grækernes: Zea og Romernes Far er Donkelhve- de, (Triticum Zea, Host))'og justiden, han har dyrket. Hines. Olyra, disses Orincå'er derimod Speltbveden (Triricum: Spelta , Host.) Forfatte- reren forklarer derpaæw,; saavel efter 8 "Aars egen Dyrkning, som efter Andres Iagttagelser, Dyrkningen'af Dånkelhveden,:og dens Fortrin,-og anpriser denne; Hvedeart før Danmarks lerede 'og' fugtige Egne. "Han gjør tillige den” før Spelrers Indførelse" hos os vigtige Bemærkningy af vore Måller med Pilleværk fuldkommen kunne træde i Stedet for" de til Speltets' Afskalning i' Franken brugelige Møller. "Af samme Forfatter have: wiverliolde Bidrag til Qvægsygens Histo: fie, "'og”Efterretninger>om: dens" Behandling” 1 Herwgdémmene Slesvig og hiafsteen i:Aaret rgn48 5 LI Qvægsygens: Historie”har ”indsneget” sig megen Forvirring derved at mange: Forfåttére have forvexlet deh egene 6 lige Qvægpest med Miltebrand 'og ondårter Lungesyge. : Forfatteren vi- sery at Vi nu have saa bestemte Kjendetegn derpdå, sat vi afde græskelog romerske Skribenteres:Beskrivelse over'store Qvægsyger kunne bestem- me om det er den,virkelige Qvægpest hvorom!de tåle, Denne historiske Undersøgelse erholder derved en stor Vigtighed, at den sætter:os'i Besid- delse af en Mængde; Kjendsgjerninger, der bestyrké den: Sandhed, at:den egentlige Qyægpest hårer hjemwe-i det sydostlige Europa, og dertil:stå- dende Lande, og'ikkun ved Smitte opstaaer i der Jordstråg, vibeboes Af denne -Sygdoms Historie i' Almindelighed,” og hos os i 'Særdeleshed, godrgjåres; at man endnu ikke har fundet andet sikkert Middel derimod end Spærring og Nedslagning, og'at dette: Middels-Tilsidesættelse stedse var af ådelæggende Fålger, mod hvilke man forgjæves satte Indpodnings eller Lægemidler, — Vor' afdåde fortræffelige P, Abildgaard faaer herved den fortjente Beråmmelse, for hos os at! have: foreslaaet: den-rerte Frem« gangsmaade, der først blev indført i Danmark, imen i Hertugdåmmene en Tid lang fandt en Modstand, " der” paafårte disse et betydeligt Tab, Beskrivelsen over den sidste Qvægsyge i Hølsteen tjener til en nye Ret- færdiggjårelse for hiin Fremgangsmaade. 'Smitten blev ved den fjendt- lige Armees Qvæg bragt til Hertugdåmmet Holsteen, og til en'Deel af Schleswig i December 1813, men ved Efterlevelsen af vore fortræffelige Anordninger, standsedes den inden.6 Maaneders Forlåb, og begge Her= tugdåmmeng tabte ikkun <2300 Håveder, hvoraf 735 vare nedslagne. Næst sidste Gang derimod, da man ved Indpodning og ved Lægemidler tænkte at standse Qvægsygen, rasede den 10 Aar i Hertugdåmmene , fra 1774 til 1784, og bortrev mere end 150000 Qvæghåveder, Ogsaa 1814 vilde man pråve Lægemidler mod Qvægsygen, men Erfaringen viste til- strækkeligen, at hverken de saltsure Dampe, eller-den af Pessina saa meget:anpriste jernholdige Saltsyre, eller'de Sagerske Lægemidler, eller den af Forfatteren foreslaaede Indsprøitning;: svarede tilForventningen, vd Hr. | Pfoféssor' og Ridder Schumacher har forelæst Selskabet én Afhand ling over conchyliologiske Systemer; og om nogle toskallede Conchylier, "Han gjor deri opmærksom paa de Forsigtighedsregler der ere at iagttage ved Dannelsen af Systemer i Almindelighed, ”og conchyliologiske' i Sær- deleshed. "Forf. gjårset Forsåg til at dele Linneés Myaslægt i flere, efter ;Hængselets Indretning, - Hængslernes Beskaffenhed er oplyst ved Teg- ninger efter Naturen. "Slægterne ere fålgende: Mya, hertil M. arenaria og M. truncata, " Periploma, " nemlig P, inæquivalve,… Æuriscalpium, hvoriblandt A. anatinum og A. guienerise; Serobricularia, nemlig 'S. calea« rea eller Mya orbiculata Spengl: og S. inflata, en Afart'af Tellina eden- tula Spengl. , /Margartifera, ' hvoriblandt M.//Muviatilis, 'elfer Unio mar- garitifera Rétzii) Unio, kvortil de fleste af Retzius og''Spengler anførte " JArter høre, Prisodon, hvoriblandt Py obliquum og P, trigenum, Pax- yodon, hvoriblandt P. leve og P. ponderosum. Doctor Lehmann, som 'fårst. har'i studeret Botiniken ”under' vor Hornemann, og.siden gjort en vidtlåftig Reise "til sine Kundskabers Ud= videlse, har førelagt Selskabet en Monographie over Primulerne, hvori han beskriver 43 Arter af denne Slægt; " I de nyeste botaniske Haandbo- "ger-opregnes' ikkun 20; "altsaa ere'23 nye) "Af disse ere imidlertid 7; som Selskabets plantekyndige Medlemmer ansee for blotte Afarter; men endda blive' 16 nye Arter tilbage, hvormed Forfarteren har beriget Bø- taniken. " Artmærkernes- Angivelse er affattet med tilbårlig Korthed, Sy- nonymerne opregnede med passende Udforlighed. "Ved de Arter, som findes paa de europæiske Bjerge, er Håiden,'i hvilken de voxe, ogsaa saa meget mueligen angivet, Selskaber har fundet denne Afhandling værdig: at optages i ders Skrifter; og fisse Forfatteren sin Medaille i " som et Agtelsestegn. "Professor Ørsted; Riddér af Bindkbroger, har forelågt Selskabet Aas til nye danske Kunstudtryk i Chemien: . Han bemærker'ar det 8 danske, tydske , svenske og”hollandske.chemiske'Kunstsprog; siden den anriphlogistiske' Chemies Indførelse, » ikkun ser 'en "Oversættelse af. det Franske... Ved disse Oversættelser har man begaaer den. Feil, at beregne de fårste, meest usammensatte Grundstoffer ;vi-kjende med afledede eller sammensatre: Ord, af hvilke det da naturligviis ikke, xar mueligt at.danne letre og beqvemme Udtryk forrde sammensatte Gjenstande. . En Fålge heraf var da, at man maatte blande det indenlandske Kunstsprog med | fremmede Ørd,, der fjeldent føjede -sig efter Sprøgers egen Grammatik, Den Vej, Forfatteren gaaer: for at finde Navn til-et.Grundstof,. bestaaer . deri, at hanvælger, et Ovd,-der beregner en udmærket, vigtig Egenskab hos Tingen, tog opsåger i dette den første Grundlyd… . Disse modtage altid i Sproget enmærmere (Bestemmelse » enten vedsen Tilsætning, eller en. let Bogstavforandring, hvorved! der dannes 'Afarter, .skikkede til at betegne forskjellige beslægtede»Begreber; - Saaledes ;gaaer år, | som en. Grundlyd-gjennem Brand, Brænde, Brynde, Brunst, og blot en Bog- stavforandring bestemmer -deres forskjællige Betydning. De Gamle gjor- de. ogsaa -Forskjæl paa brinna-og brenna, ligesom vi-endnu paa sidde og sætte, ligge og lægge, synkeog sænke, og. .denne Førskjæl vedligeholdes endnu i det Svenske. Ligesom man-kalder et antændt-Legem, en-Brand, mener. derfor Forfatteren, at man kunde kalde et Stof, der udmærker sig; ved en overordentlig Brændkraft Brind, eller Brint. Dette Navn foreslaaer han da for Vandsteffet ; -hvis:gjængse"Navn han-forkaster,;deels fordi der gjår en Saemmensærnings "Navn til: Bestanddeli Navner paa sen af ders Bestanddele , deels, 'ogsallermeest, fordi'man deraf intet Navn: kan udlede for de aflededé ;Bigreber for' Exempel.de Franskes: -bydrure, et Brinte; "hydrogéner, at-brinte; kydrogenation., Brintning; deshydrogéna- tion, Aftbrintning; protohydrure, Forbrinte; .perhydrure,… Fuldbrinte 0: sl, Paa samme Maade danner "han for idet, man hidindtil kaldte Suurstof” Navnet 7lt, ogsderaf: " atvilre,sroxgygemerg. et te, soxideg % Htning , soxydåtion; at rafiltes. desoxygéner; Afiltning, desoxydation.; iltelig,. oxydable; Æorilte , protoxyde:; Tvyeilte,, deutoxyde;.…. Fuldilte,, —… peroxyde. ; "Wed nærmeré Eftergrandskning bemærkede" Forfatteren; at de Rodord, han havde valgt, vare! fælles for det Danske, Tydske, Svenske og Hollandske, kort for alle”skandinaviske'og germaniske Sprog, Heraf tog ham "Anledning til at omarbeide denne Afhandling, og give dens: Gjenstand en videre Udstrækning.” Détte hår han gjort i et latinsk 'Pro«l gram til Reformationsfesten Aar 1814 ved Universiteret, Han foreslaaer åtri en fæltes Grundvold for det chemiske Kunstsprog- i” alle disse Tungemaal, ligesom man har i alle dem, 'der nedstamme fra "det: Latinske. " rer ; Samme Forfatter har Forekgt Selskabet en Afhandling over Lo- ven for de electriske Virkningers Svækkelse med Afstanden. —Cou- lomb havde, wed sit Electrometer, sågt at bevise, at den electriske Virkning forholder sig omvendt som Qvadraterne af de virkende Punkters Afstand, Denne Lov syntes saa naturlig, at man neppe kunde tvivle om dens Rigtighed, Imidlertid havde allerede 70/fta: gjort Forsog» der ikke vilde stemme hermed, og- Simons skjønne Forsåg > med et dertil meget vel udtænkt Instrument, syntes aldeles at gjendrive Coulomb. Paa den anden Side ere dog de Forsåg,. kvoør- paa, Coulomb beraaber sig, ikke mindre vigtige. Forf. har derfor gjentaget de Coulombske Forsåg,: med det Redskab denne selv har angivet, og derved funder, at den af Coulomb opstillede Lov virke ligen finder Sted for. Afstande, der hverken ere meget store eller meget smaa, I smaa, Afstande angiver det Coulombske Eleétrometer en Aftagelse omtrent i det omvendte Forhold af Afstandene, liger som Simon..angiver det, I meget store Afstande derimod, kan Af B 10 tagelsen éndog staae i Forhold til Afstandenes "tredie Potents.… - Def almindelige Lov for: Virkningens Svækkelse -ved "Afstandenes; Tilvæxt er: at Svækkelsen bestandigt har et stårre Forhold tik Afstanden, jo stårre denne er,…og at. det: kun er ved visse-Punkter, at Svækkelsens For: holdstal kan udtrykkes. ved en. Heeltalspotens "af Afstandens Forholds- . tal, -I ovrigt gaaer Rækken. ikke frem efter en saadan Lov allene, men. Maaden, hvorpaa de elgetriske: Kræfter fordeles i Luften, synes. herpaa/ at have den meest afgjorte. Indflydelse… Der staaer endnu til- bage! at undersåge, om nogle af disse Resultater bløt skulde være af- hængige af Traadens Snoening, hvorpaa. det; Coulombske Electrometer beroer, eller om. Electriciteten. virkeligen lyder en. saadan Virknings=- lov, som den her har viist sig, — Forfatteren agter endnu. i, fore= staaende Vinter nærmere at undersåge dette … da man inter Skridt kan gjåre i den mathematiske Undersøgelse over de electriske Kræf- ten, .fårend derte Spørgsmaal er afgjort. K er" ; Uden for Selskaber have C/assens Medlemmer heller ikke været uvirksomme for Videnskabens Udbredelse. Etatsraad og Ridder Pi iborg har undersågt Parresygen, som man falskeligen har anseet som en Slags venerisk. Syge hos Dyrene, ” og viist at det er Vandblærer og ikke. Orme der frembringer .den. 1 Veterinair Selskabets Skrivter har han. leveret mange Afhandlinger og .Tagttagelser… Af Professor ag ”Ridder Hornemann have vi erholdt Hortus botanicus regius Hafnien=" sis» som er trykt. paa Hans. Majestæts Bekostning. Den indeholder den korte "Beskrivelse af 7 til g Tusinde forskjellige Arter, som Åndes i den botaniske Have, tillige med deres naturlige Voxested', Varighed, og Tiden da. de bleve indfåtte. Ved Nytaar udgiver han et Tillæg, Fra samme Haand. kunne vi endnu i Aar vente det 26de" efte af Flora danica, der kommer -til at indeholde mange sjeldne Arter fra Grånland, hidbragte deels ved Lieur, v. //ormskjold, der nv ET fålger den” russiske" Jordomseiler,: dels ved' Professor; og Ridder Giseke, der nu er offentlig Lærer i Dublin, ;. Professor Q/ufsen har erstattet det længe følte Savn af. hans Lærebeg 4" den danske Land- Ogconomie, ved deraf ar give;os-en' ved vigtige Tillæg! beriget, og, ved håns fortsatte Tænkning sover 'Gjenstandea i mange: Heénseender forbedrer, «Udgave deraf. Det Classenske Feideicommis - har den For- tjeneste at have bekostet Trykningen af dette Værk, og at uddele det frit overalt hvor man deraf kan vente Nytte. For ikke længe sideni har samme Forf. ligeledes udgivet en Lærebog i Ståtsoeconomien, der fremstiller os, i et klart Billede, Resultaterne af hans egne) og hans micest udmærkede Forgjængeres Undersøgelse ever denne 'Gjenstand, dér saa hyppigen -mishandles>»- fordi'saa mange trøe 'at: forstaaé -den. Begge disse Lærebåger 'have ved Føoredragets bestemte Korthed det parnnve,: avt'de iver lider Rum omfatte hver en vidtløftig Videnskab, " Medlemmerne "af den philosophiske' Klasse, næsten alle syssel- satte i Statens vigtigste Embeder, have i det sidste Tidsrum ikke meddeelt Sclskaber Afhandlinger, men paa "andre Maader opeffret foReenaeet deres Virksomhed. Af Srivter, som Klassens Medlemmer i ag her dtikgeteds Tids- rum have udgivet, kan nævnes Etatsraad og Ridder Æ, S. Orsteds juridiske .Archiv,. fra 6te til zate Bind, der indeholde mang feldige Afhandlinger fra Udgiverens. egen Haand. Sammes Eunomia, .en Samling af philosophiske og juridiske Af- handlinger ;; memlig ;. 4, .Om Statens Ret til at ophæve eller forandre Sriftelser;.:-som private. Mænd have, oprettet, II. Om Forholdet mel- lem;Religion -og Stat. > HI…Om Grændserne mellem Theorie, og Praxis i-Sædelæren.… IV. .Udfårlig..Fremstilling af Læren om Parters Eed efter:den. dansknorske Lovgivning, pråvet; efter almindelige. Grund- B 2 kgsA sætninger; og sammenlignet med fremmede "Løves | Va Beuragtningen øver "Danmarks nuværende: Pefigevæsen. Siden rste Juli er' sammes Forf ogsaa Melua af Collegial- midenden, i' hvilker Blad der: smed skongelig Tilladelse; meddeles: fuld» stændig' Efterretning om Lovgivgingen»og:-de- vigtigste offentlige ;iFor= anstaltninger, ledsaget méd:de Grunde: 'hvorved/.samme] bleve; frem= kaldte/ Auden biefbriske Classes have vi, 1af Biskop Miinter Gomman deur af Dannebroge, 3 Afhandlinger, (nemlig: s xl . 1 Forklaring: af en Inskription: paa en gatnmel: hetrurisk Åras En efter alle: Kjendemærker : ældgammel: 'hetrurisk | Inskription paa. en i Cortona opdager: Steens: som tjente stil;'Dækselsreer forien -Ara si of; som "Cb/telfini har udgivet med? Forklarings i: Aaret 1990: .har.for= anlediget.;denne, Af handling: "hvori sikke som "lyder, i det hetruriske. Sprog. | vARSES: VÆRSES SETHLANL "TEPHRAL APE. TERMNV. PISEST ESTY. forklares, med nogen Afvigelse fra Coltellinis Udrolkning, f-5r Pvg .Jgnem Avertas Vulcane; Vidimarum carne post (retro) terminum piatus esto! Indskriften er saa meget desmere interessant, som dén indeholder de Ord ARSE VERSE, som ifålge Festus pleiede at sættes over Indgan=" gen til de gamle Hetruriers Huse, . for at afværge Tlåsvaade, - hvor- med ogsaa Plinius stemmer overeens, som Hist, Nat. XXVI ; Bi siger: Parietes Incendiorum deprecatiønibus conscribantur (ab Etriscis))… Mern da denne Inskriprion ikke staaer paa nogen Muurs'” dér Har: hørt sail! en Vaaning, men paa et Alter; saa troer Forf, dt den har' været”be= stemt Til et saakaldt Puteal, og syttrer, efter > Korthed at have frem» I3 sat det /vigtiyste åf hvad-der-vides om-de gamle Hetruriers hellige og hemmelige. Lære: om; Lynilden” og Luftmeteorernesx den Formodning : st det Alter ,: hvorpaå Indskriften hår ;staact,| var bestemt til-ar af: værge Ulykker, som Guderne troedes at bebude' ved Lynild og Lufe "méteører,: fra: Omegnen ;af 'Coftonå; saa dt disse Ulykker kun maatté træffe Fremmede) : (retro: ferminnm) altsåa, efter den ældste Verdens Tænkemaade't Fieisder. II «DentLucanske :Stad"Veliø's Historie. Denne" Monographie blev: føranlediger; wed' adskillige interessante. " Efrerrétninger, "For" fatterens:slærde- »Correspondent ,: "Hertugem af "Vårgas' + Måccitcéa "i Neapel, ” havde: «meddeelt ham: om denne i Alderdommen beromre . Stads Ruiner; 16g- dens: Ælistorie”; i —Middelalderen,:" Der ligger fad Mile JS; V. sfra;sPæstum» og Steder. "kaldes "for: mærværende ”Tjå " Castell a mare delle Brucca; men er bleven næsten aldeles or bigaaet afde »Reisende;y; bg rer for dét" mesreukun bekjenår i: Numis- matikensaf'-de mange ;skidnne -Sålvmynter ; "som: vidhe-om” Velias for dums- Rigdom, og; Konsternes- Flor i: 'dérs Velmagts' Dage, "Forf. har "derfor samlet,salt;.hvad "han »om -denne: Stads Historie "kunde: finde hos de "Gamle ;- og «fremstiller i-riærværende Afhandling: Velia's Stiftelse, — eller, om den (maaskee allerede var beboet af -Iralioter ; dens Indtas gelse;af Phøcæerne + i iden:romerske "Konge -Servii "Tullii Tid; om- trentiwAarene efteryat: Rom blev bygti183-220. "Til Oplysnirig hår | Forf. forudskikket et kort Omrids af Phocæernes ældre Historie, For£ gjør; os derpaa bekjendt med |VeliasBbliggenhed:'øg endnu ikjenidelige Levninger ,. | blandtt.hvålke + store» Stykket af dens” Ringmure: 'ere "de mærkværdigste; da de-betydelige! Ruiner »af Témpler, " som "end saaes . i,;//'inkelmans Tid; nå; for;rdet mestesere forsvundne: dens i Alderdommen berømte: Hayn og-dens: Navi i Eortiden, — DerÉrå gaaer han, over. til Efterretninger om: Stadens:"Religiori) "som skunm 'såniles w T4 af. dens, " af Moderstatens; -ogvaf det: vbeslægtede Marseilles Mynter?: Om dens vise" Statsforfatning;, paa hvilken férmodentligen Pyrhåge- Tæerne,': ligesom ogv de Eleatiske Philosøpher haye- havr: indflydelse, og som. rimeligviis med Tidens: Fremgang efter Marseilles Måmnsteér er bleven ålet mere aristokratisk. Om de Eltatiske Philosophers” "Skole; som havde Navn af Velia, . hvor dens Stiftere: levede 'og virkede til deres Medborgeres Gavn. Afhandlingen sluttes med Stadens Historie: inde. ældste” Friheds Dage;' åmden Romerne bleve" Herrer over hele Italien: , under Romerne,:øg endeligen4 Middelalderen; >hvor den havde en ;egen Biskop, hvis Dibees omsider blev forenet med" Acropolis og Pæstum, søg hvis Sæde: blev forflårter til det nærværende” Capåccio; paa Bjergene Østen for Pæstum — indtilsdens”torale Undergang, "omd . trent å Begyndelsen af det KVI ANNRARKDN efter en Mener: af XXI Sekler. TII. Om Karthagernes Religion. Ændskjåndt mange Lærde havde sysselsat sig med Kanantiternes: og Phénicernes Religion,”'havde man dog, hvad Karthagernes angik; hidtil ledet det beroe ved Forvisningen om; at den vår den'samme som Møoderstatens Tyrus's ;' jog Ingen; uden Mendreich (i Respubl. Carthaginiensium) havde samlet hvad der fandres:hos de'Gamie om denne saa mærkværdige Stats Guddomme, hvorved dog næsten alde les sikke var taget ;Hensyn>til de &vrige 'religidse Forestillinger, " Forf£/ er gaaet ud fra: den samme Grundsætning:” at "Kafthagernes' Religion" var i det væsentlige den samime som Phéåniciernes),” nemlig en vas slægtet Green af -Orientens ældgamle Tld og Stiernedyrkelse. Han har tillige sågt at samle alt hvad der” findes hos' de Gamle «Forfattere og hist øg. her paa Mynter søg andre Mindesmærker, "hvori den Re- ligion. omtales: eller betegnes; som fandt: Sted: i Karthago selv; og kun til Oplysning berårt Phåniciernes' Religions Forestillinger, Ham har og sågt ar adskille: det Puniske Karthago fra 'det”Romerske, som 15 optog [Saa mange |Levningér: af demsgamle Religion, … Øg! saaledes "har han munder" forskjellige. Påragrapher af handlet: ""Hovedguddommene : Baal: eller de|romerske Karthågers:Saturnus, Astarte, eller: disses Dea Coelestis;'; Melcårth: (den Ityriske Herkules), 'Kabirerne, især Esmuny Grækernes og Rumernes: Æskulap: "dernæst Karthagernes åvrige Gu der og Heroer, de græske Gudinders (Ceres" og Proserpina's) Dyr» kelse: i: Karthago;>' Bærthylierne Øraklerne: eg de åvrige Religions- . begreber: s:Begravelserne ,: Festdage' og Præstedåmmey søg endt' sit Ar: beide med Betragtninger over denne; -ildet hele medslsaende og! af slavisk FrygtJoprundne;Religions: Indflydelse paa dens Bekjendere; | At hele Fremstillingen: maatte! være fragmentarisk, fålger af de Kilders' Beskaf- fenhed, af hvilke:der:kunde åses;… 0 Alligevel har: det "dog værer muelige at-tilveiebringe' er ;ålmitideligt- Oversyn over sen Religion som var her skende hos det: Følk;lder:en: Tid lang streed med'Rom om "Verdens Herredåmme;:) KER us kænge haver denvoldmordiske Litteraturs Yndere Kliget over ; "as såa: fnange islandske: Sagaer!ihenlaae ;uudgivne; og "åt deUdgivnes heelt' forskjellige Værd ikke: endnus'omhyggeligem var bleven Bestemt; Man "havde vel ådskilligeFortegnelser "over: islandske' Sagaer ; "mén som vare” blotte -Navneregistres;… og »den: kortfattede" Angivelse" af Sagaernes for=: skjellige-Værd,. der" findes: i Fortalerne "til den fjerde Dedl af "Suhms" kritiske: Historie og Biirn Haldorsenssislandske Lexicon ;" kunde hver) "kensefter-sin: Hensigten væres ledsaget:iméd Grunde ;: eller 'omfære”siere! end. de trykte Sagaer. Professor P. E.: Miiller;uhar derfor) troer; ar! et Sagabibliothek maatte være velkomment, der, omfattende alle saa- vel-;trykte som: utrykte Sagaer sf sangav-vedssenhver enkeltidens Ind- holds, "dens historiske eller poetiske! Værd , de! udvortes: 'og” indvortes? Grunde. for dens: Ægthéd: og Affattelsestid , >dens; Udgaver; Oversæt 16 telser eller - Bearbeidelser.. ” Somsem Begyndelse til dette Arbeide: skar han -førelagt; Selskabet en 'Afhandling'gom alle de: Sagåer;: der: angaåe Islandsegne; Begivenheder. . Ham begynder med disse; nfordi'de vare de, der tidligst» bleve”inedskrevne, -hvis; Troværdighed" sikkrest "kam hevises, og af;rhvis: Saminenligning Basinsnk for: de ket Kritik let: test kunne: blive udledte: K Efteren-indledende Af:handling-om de: UEanenrn han har Ed: meddeler han Bearbeidelsen: af 160Sagaer;»der. ereærdnede;ined Hensyn! til.deres rimelige Affattelse;': "TiliBegyndelsen af idet: tolvte Aarhundrede henføres Heidarvigasaga, Nialay; Gunlaug Ormstungasaga, VigaGlums Saga. Hænsa Thørers Saga; til Endemaf/det tolvre-Aarhundrede Valnaliots: Saga» Sigmund Brestessånssaga; Nopnfirdingasaga;: Dorskfirdingasaga,: Hrafnkel GødesSaga, Eigla,. Liosvetningåsaga, ”Droplaughs/Sånners'Sagay Lsaxdælasaga, Kormaks: Saga, Vatnsdælasaga;: > Fosibrodresaga, sGisle Surssåns Saga, Hungurvaka, Til Begyndelsen af det trettende »Aar= hundrede hårer Eyrbyggia, Paul Biskops Saga, til dets Midte Land- nama (for stårste Delen); Rafn: Svendbidrasens''Saga og Øskneyingasaga, til dets Ende Sturlungasaga» » Aaron Hiorleifssons” Saga; (Greta, Erik Rødes Saga, Havard Isfyrdingåsaga,: Thørd Hredæ Saga, Viga:Sku-: tus, Hordes og Holmværingernes, Finbøge Rammes, - Af disse ere' imidlertid. de sex sidste Bearbeidelser af ældre Sagaer; ”hvilket;og gjel- der om følgende fra det: fjortende: Aarhundrede, Svarfdælasaga , ; Floa-: mannasaga, Bandamannasaga, "Kristnisaga,. Thorvald Vidførles: Saga, Magnus den. Helliges. Saga." Hertil>komme>endnu de mindre Fortæls linger; og:;de aldeles opdigtede. tub bar Efter at de Lærde»med saa stør Flid: havde sågt-at opspore kvad der af (Grækernes og Romernes: Skrivter var at udfinde om Nordens gamle. Tilstand, var incet. rigeligt "Udbytte "fra denne Side mere at Lar see minen smrke åg Slåvernes Land, og til vore nordlige Lande. z7 Sentel TD var derfor "en lykkelig Tanke 'af vof' lærde Låndsmårid Professor Rasmussen)" ”at henvende Opmærksomheden” påa de" enkelte "Lysglimty” Osterlandenes Skribentere kunde "fade! falde ”i for tidligere Histories Morke, En Deel: af sin Gransknings Resultater "hår hån fore- fågt Selskaber i én Afhandling over Arabernes og” Persérnés Handel '0g Bekjendtskab med. Rusland og Skandinavien i Middelalderen, ”|Dende "Handel gik: nord fra” Armenien, — Derbend og 'det nordlige 'Persiens Provindser, til Såes over det "kaspiske Hav til Chazarien , det 'fd- værende” Astrachanske, og derfra videre til Bulgarernes, Russernes I "Bulgar, ikke langt fra' det nuværende Simbirsk, var ”Sråpel- "staden for Nordeuropas og Asiéns Mellemhandel, ”" Norden "for Bulza- Tien kom "Perser og Araber enten ikke eller dog” yderst ”sjeldent” får "der ode Aarhundrede, ” ål hvilket Varegernes Ankomst” til" Rusland "ogsåa dågde Grunden til den nåie Forbindelse; der i Middelalderen fånde Sted, mellem Skandinavien og Rusland, Fra den Tid af sporer mån Fi deres Beskrivelser over dette Land,” år "det ikke var dem” ubekjende: "Især spores dette i en Beretning af" Armed 'ben Fodhelan, Califén Al- | møktadors Gesandt hos Slavernes' Konge, ved Begyndelsen aff det tien- "de Aarhundrede, Denne Beretning, som Forf, har uddrager af 'Ab- "dallsk Jåkuris geogråphiske Lexicon, "der i Manuskript' findes, paa dét "kongelige Bibliothek, er" den! ældste vi håve over Rusland, Mærk- "værdig er deri Beskrivelsen over €n fornem Russers Liigfærd,; hvofrs Hil Gesandten var Gievidne,” Den Dåde blev brændt i et Skib, med "sine Vaaben. En åf hans Koner blev med' mange Ceremonier dræbe 'wed hans Side,” og, MØDET ved ereren ØD sj bleve per y Dyr slagtede Hvad de persiske og aråbiske Forfattere” Bérette off Skånidind- Wien er meget ufuldstændigt, "da de neppe «kjendte' det uden af" Fof- Cc 18 tællinger de hørte i Russernes' og Bulgarernes Land, . De-omtale. ad- skillige. Byer og (Handelspladser, " Bergen nævne de som beboet af JMagus, -hvorved' de,; som Forf, viser, forstode Norméuner… | Lige- ledes. nævnes S/esvig,; Uaseni (Archangel) ,:. Fura (maaskee ; Norge) :o, s, v. ; Overalt ere Navnene saa omdannede hos Araberne, at mansneppe gjenkjender dem, Men alle,deres Beretninger vise. dog; at.der,… ved Russernes og Bjarmernes Mellemkomst,:.har været en vigtig Handels- forbindelse. mellem dem øg vore. Forfædre. | Af vore, Sagaer ;oplyser Forf,,…,at de Varer, Skandinavien; er- holdt fra Rusland, meest vare Overdsediebadsgiensende; hvoraf her den Tid ei brugtes: mange; saa at» det, er sandsynligt. at herfra ud- fortes, …deels af Landets egriie Frembringelser, som Peltsværk, ; tår Fisk,,0. s: Vv.» .deels af,de Gjenstande .man .ved. Såeråverie SAUL, ede sig» for. en langt. stårre. Sum Varer ;end der indførtes, Her- ved maatte da "Skandinavien gjennem "Rusland erholde.en Deel af de Penge,… som dette, trak fra de -derpaa, handlende Araber:'og. Perser, hvilke, for det meeste boede om der» kaspiske Hav,: Denne Handel sophårte i det ellevte Aarhundrede, ved Moøngolernes. Indfald i Rus- land. "Med disse Forestillinger om. Arabernes og. :Persernes Handel paa Norden, stemmer. det paa, en. øverraskende Maade overeens, at mån overalt i Rusland, ved Ostersøens. Kyster,… i Sverrig, - Norge, .de. danske Oer,… især paa ; Gulland og. Bornholm ,… finder. saa . mange arabiske Mynter,… hvoraf ingen yngre end 10104; endskjånt man an- den Steds. finder - fra det trettende Aarhundrede. De ere alle slagne under Kaliferne-i Bagdad,. Ikke. en eneste er. fra Palæstina, Nordaf- xika». hvorfra ;de dog ved Korstogene. kunde være indfårte, ingen. fra Spanien. Især findes en stor Mængde af Samanidiske Mynter. fra 814 til: 999» hvilket,… er; saa, meget. desto mærkværdigere, som de. anden- steds næsten ikke. findes, uagtet de ;i Mængde bleve slagne af dette 19! handelbeskyttende Dynastie: — Nordeuropa. synes da "at have væretider; Svælg, "hvori Arabernes' Skatte paa den Tid tabtevsig. Selskabet har tilkjendt' Forfatteren dets Sålvmédaille: Til alle Tider -have Menneskene ånsket at vide saa meger som muligt om” deres 'Følkeslægts Oprindelse. : Hvor Historien" ikke" strakte! til, udfyldte man det Tomme med Digteraandens' Skabninger: ”Ime-; dens'den modnere Menneskeslægt beundrer” disses: Skidnhed ,;: og ofte dybe- Betydning; stræber den dog ogsaarmed den'dåmmende Skårp- sind at trænge ind i Tidernes Mørke, Hertil veileder os Sprogenes: Granskning. | Som man'ved'ar betragte Jørdens paa: hinanden :følgende Lag» og de: deri begravne Forsteninger, paa en:vis Maade kan dannes sig en Førestilling "om de: Afvexlinger, der fandt Sted'i Jorklodenst Tilstand for! dem beboedes af Mennesker, saaledes .kan: et lykkelige Blik paa 'de' "forskjellige: Sprog "aabne os en Udsigt over Folkenés Oprindelse; deres " Vandringer, "deres: Underkuelser;” og paa: samme, Tidropdage os.Sprogenes'dybeste Fee ged es der' saa noie ra sammen med Menneskets inderste Væsen. norm Frem for andre "have vi Nordboere sved | date Slags: Undersé- £elser”den. sånderlige Fordeel,' at have vort Oldsprog, "med 'en riig og fortræffelig Litteratur, bevaret levende inden vøré Grændser: :, Med særdeles: Kjærlighed” haver vi derfor altid hængt; ved dette: Slags. Un« dersågelser; og :det Prisspårgsmaal Selskabets ; historiske Classe "fon. to Aar' sidem udsatte, . "har Foranlediget vet Skrivt," der ikke lidet bi drager til denne: Undersøgelses: Fremme, : ? "Forfatteren, er Herr : Rask, : allerede alRAE med ved tidligere: Arbeider] omer "Nordens: gamle ”Tungemaal) Det nærværende indeholder en omfattende Sammenligning mellem dette og. |de vigtigstej ældre øg nyere europæiske Sprog, endog i deres forskjellige Mund- C 2 20 arter, Forfattéren ribies ikke med "at "betragte -disse Sprogs "Ordlighe-? der, ved hvilke;man' ikke letteligen forvisses: om. Ligheden beroer” paa fremmed Indblandning,» /eller paa fælles Oprindelse, ;. Der ser især Sprogenes Bygning der er Gjenstanden for hans Opmærksomhed, Deres ;Grammartik| er ham. vigrigere' end de Navne de give Tingene. Dog blive" disse ham! ogsaa "vigtige. for deres egen Skyld, naar Spro- gene" have: de vigtigste og uundværligste; Ord, ;som, man ;våniskeligst; tager efter. andre, . tilfælles; og især naar' Lighederne ére saa mang- foldige og hinanden: indbyrdes beslægtede,” at. mam kan angive Lover ne for Bogstavovergangéne,” Det islandske : Sprog ver” efter Fårfartipéi det Såæle: Nordiske ;> til: hvilket Dålekarlenes endnu , brugelige::Mundart, meget, nærmer sig,' Tiangt mere afvigende. derfra er. det Svenske: Skrivtsprog, - og! endnu, mere det Danske. Af det Angelsachsiske- kan' det gamle” Dariske ikke udledes, da hiint -har langt flere” og simplere Boininger til Ordene! end dette;; og derved råbcr sin ringere: Alder, "Endnu mindre kan det nyere Tydske: indeholde Kilden til-det Islandske, ;7Alt visér tyde=" ligt at den nordiske Sprogstamme ér et-Skud fra 'sammé/Rod: som "den: germaniske3 "ogs at uden vene ikke: er ;dem vanden [underordnet,! men begge” sideordnede; ” Med "er fælles;:Navn-kalder har begge "Sprog stammer” den gothiske Sprogklasse, — eg såger deres. fælles! Oprindelse, væd- en Sammenligning: med de 'åvrige Sprog; "Dét |Gronlandske er, aldeles forskjælligt fra "det Gothiske," I de Keltiske Sprog, ;' hvoraf. " man 'endnå finder) Rester i Hoiskotland, "Irland, . Walés: og Bretagne, gives der vel mange Ord, hvis Overeéensstemmelse "med de Gothiske er'uinægtelig,| men deres Grammatik .€ér "Saa ”væsemlig: forskjællig, at man ”ikke kan "udlede; det ené af syer hine "Deres ptt maa altså: beroe' paa Blanding. QÆ Det ;Waskiske) eller Baskiske frembyder talens færre Ligheder med. denugothiske- Sprogklasse, "Med de” firiniske Sprog have de gothiske en Mængde Ord ii. fælles, og tildéels saddanné der findes "i deres riaturligste og simplé- "ste ”Berydning” i der Finniske, "og i de andre håve én" mere afledet, Man maa da formode at de gorhiske Sprog "have optager disse af de - "finniske, "Disse fælles Ord have tillige for" det "meste en mindre god "Betydning i de gorhiske Sprog end i de finniske, "hvortil vel Grud. "den kunde ligge i Gorhernes Foragt mod Finnerne, der riméligviis Ware” Nordens' ældre, ” af dem undertvurigne eller fortrængte Beboeré, I Henseende til Bygning ere. de finniske og gorhiske Sprog i ovrigt | "saa ulige; at det ene sikkert ikke kan udledes af det ander, | "Ved en særdeles udførlig Undersågelse Over de slaviske Sprog, "finder Forfatteren ar de i deres Form og Bygning have meget Væ- sentligt fælles. med de Gothiske, Imidlertid. synes begges Alder lige, og Forskjællen mellem deres Udtale og Klang for stor; Overeens- stemmelsen mellem begges Ordforraad maaskee ogsaa alt for ringe, .for at antage. det ene som ;oprundet af. der andet. nit ins Den. Intsiolte JSprogstamme 0 blandt hvis forskjællige. Sune det. Lithauiskey x søm ;fortrinligem ved. Skrivrer.;bekjendt.og uddannet, .jsær tildrager sig; Forfatterens (Opmærksomhed, har en. meget. kunst- rig ;Indretning;;;; særdeles overeensstemmende. med .det; Græskes, . De "Ordligheder, mam deri finder; med. det. Finniske,,… med, hvilket-'det, i ;Bygning -er- saåre… ulige, "kan, derfor… ene forklares af Indblanding, ;De indblandede. Ord |synes;især at dogme fra, Lapperne, det. finniske Folkefærd, der er længst fra, de. egentlige. Letter,;. , Ånder da. For- Jfatteren) formoder: at; Blandingen er. skegt » dk LAPPSENES: Indrandring så Norden) sn ng, 099 ie nd ile mo manen. als nå 22 Det slettiske Sprog staaer paa en mærkværdig Maade mellem de gorhiske og slaviske. Hvad disse to Classer- have” fælles, har-det det- tiske egsaa,..eg har dertil. endnu Ligheder- med. hver .især,»-som de ikke have indbyrdes. ..Ved en Blanding af det Slaviske og Gothiske, kan det .Lettiske døg ikke være:opkommen, -da det har: en langt kunst- rigere Indretning end nogen af disse. Adelung har. beviist, - at de Folkeslag»; der. boede fra Sttreled den i lille Asien, samt vidt og ;bredt mød. Nord og Vest,… indtil Panonien, alle hårte til-een, Folkestamme, som, han kalder den tra« kisk - palasgisk - græsk - latinske , og Herr Rask for Kortheds Skyld. den trakiske, Sammenligner man hajomvsl Sprogstamme med den Gorhiske og Lithauiske, saa opdager man ikke blot en Deel i Form og Be- tydning hinanden lignende Ord, men en saadan Mængde af Ligheder, at Reglerne for Bogstavovergangene deraf lade sig udlede, og næsten den hele Sprogbygning bevise at være den samme; eller med andre "Ord den. gothiske Spfogklasse lader sig, ved Hjelp af den Lithaui- ske, udlede af den Græske, Udtalen og den hele Klang i Græsk og ARE) Får, finder For- fatteren at” være overeensstemmende, — Den! gamle” græske Udtale be- stemmes efter den Maade hvorpaa Ulphilas;' i si” Moesogothiske Bi« belovefsættelse, har udtrykt de græske Nåvne, "og der moesogothi- "ske Udtale oplyses "atter af "det Islandske, "Det vundåe Résultat 'be- "styrkes ved en Sammenligning meliem' Låtifien vog” Originés's Hexaplå. Udfaldet er gunstigt for den” Erasmiské Udtale, "med nogle faa'Und- tagelser, især at er 'skal læses som i, "men i Ulphilas's Tid mare "allerede Udtalen at' gåde over til den nygræske. Det er ikke muligt, "her at” meddele et tilstrækkeligt Udtog' "af den hele udførlige Sammenliguing Forfatteren (anstiller mellem "begge RESEN 28% Sprogklassers; grammatiske" Indretning ;; vi maa da her indskrænke os til et…Par. Préver, …1 Til -den latinske Hanljindiideled us; eller: det græske oe dor. og svarer det Islandske ør baade i Navneord og Tillægsord, «hvilken Endelse i.der Møsogorhiske , Angelsaxiske og alle andre gothiske Sprog end det Islandske er -bortfalden -fra Substantiverne, Hunkjønsendelsen” viser Forf. .af -Vocalforandringen. i. adskillige islandske Ord, ar have . være u, der, senere,-er, bortfaldet, ; Dette svarer; til - den angelsachsi- ske og tydske Hunkjånsendelse 2,;. moesogotisk;a og -&, ;'som idet Latinske, I det Islandske er Intetkjøånnets Mærke, d eller £, vel meget.forskjelligt fra,Grækernes .og . Eatinernes- éu og um; mer Forf. godtgjår af Sredordenes Intetkjån, aurois;,sæelvo,/ anno, det latinske id, illud… aliud…og, flere Grunde». at Intetkjånngets: Mærke i det «Græske har værer:o og %,,; hvilket: stod i. Stedet, for.0d, eller or,.. da 3, og. + hårte til de Bogstaver, som Grækerne ,,bartkastede ;i Enden af Ordene, 4 "Den Korthed y, hvortil vi her maa indskrænke os, tillader ikke at give mere end. disse, Par. Prøver,… af ;det Græskes og Islandskes grammatiske Ligheder, Overbeviisning .kan dog ikkun en fuldstæn- dig Kundskab herom give... Vi. tilføje kun,… at>han 'rillige har: givet en, Fortegnelse ;paa 350 de vigtigste Gjenstande. og Forhold beteg- nende Rodord af: det Græske og Berliner hvori Overeensstemmel- sener umiskjendelig, … ; Med) alt, dette. vil Forf. dolk ikke kanin at: det Silaailske. eller gamle Nordiske nedstammer. fra. det "Græske, > thi .det Græske er ikke mere..det, gamle; Trakiske., "og allermindst maa man. ved- Græsk her tænke. sig -Attisk; ….thi det er "det. Doriske "og: Æoliske der. i; denne Sag meest. kommer ,i, Betragtning. 1,, Han=paastaaer ikkun. at….det Old- nordiske,erz;hvad dets. Hovedbestanddeel,angaaer … en Green af den store trakiske Sprogstamme, ; hvoraf Græsk og Latin ere, de ældste Levninger,, k 24? 10 > "Forfattere nægter "kellet ikke den ”store' Lished undre” Have svinge mellem der Oldnordiske, og det Persiske og Indiske, "nen han mener! at>denne > Lighed” ikke” er UNE "meii" middelbar føjennem det Trakiske, : i bd Mn nl sl Bv2 Vilslutte denne,” i Forhold til vor foresåtre Pilar vidtlåfrige' Oversigt, med |den.”Bemærkåing, "at "Forfatteren; ved den dybere” Indsigt i Sprogenes: Nåtur, Sammenligningen mellem saa mange Sprog” forskaffede ham; " har?seet sig'i Stand til) åt foreslade | mink. Forbe” dringer ide forskjelligste sgesgen Gråmmaåtik, Uden for "Selskabet" have Classens: Medlemmer ogsaa ”påå mange" - Maader' udbredt deres” Virksomhed: ; ' 3 >Biskop inter, (Commandeur ” Dannebrogeri 3” har" udgiler Ob-" sårvationum ex 'marmoribus' grætis sacrarum Spetimen ,” hvori 36 Bidrag" ere safilede af græske Indskrifter' og "enkelte græske "Mynter (især! såadanrie,” hvis" 'Sprog nærmer” 'sig "den hellenistiske ”Dialect) til For klaring'af Sprogbrugen 4 det" nye Testamente, og”i den” alexanv dfinske "Oversgttelse åf det gamle.” "Om hebræiske Navnt paa Kysten) af: Guiiiéa, "hvilket Særsyn forklåres' af" den Formodning ; at) Kartha > sne, som talte ét med det 'Hebræiské nær beslægtet Sprog, have” sthået i? middelbar eller umiddelbar Forbindelse med Negerstammerne” Denne Afhandling findes paa Dansk i Maanedskrivtet" Athene,” og” paa" Tydsk”i Fundgruber” des Orients B.'4. - "En Samling" af forhen paa forskjellige Steder 'og 'i forskjellige Sprog trykte Afhandlinger om an- tiqvariske Gjenstaride, "inder Titel:” antigwarische Abhandludgen. Etatsraad Thorkélin,”” Ridder "af Dbrg., "var ifor' én Deel "Aar siden, ””under”sit Ophold i'Ængland, "Bleven opmærksom paa” 'en "gani= mel,” Sin nære Fordærvelse imådegaaende Haandskrive af ér Angel- sathsisk "Digt; - formiodéntligen fra 'det fjerde "Aarhundrede; » over de/ 25! Danskes. Bedrivter;…… Efter atv have:overvundet de-mangeuVanskelighe- der, 1; som Læsningenvaf en saa'gammel 'ogpaa; mange: Steder” beskal diget Haandskrive maatte frembyde, "havde! han:samlersde: fleste nåd- vendige" Materidlier "til én Udgave deraf; da disse under Kjébenhavns Bombardement! 1807 wdelagdes: for ham" WDette"Uheld afskrækkede hams dog: ikke -fravat begynde Arbeidet' paa ny, og 2adaligen ti Løber " afudet' sidste -Aar'at ladevder komme -for Lysets 2 Af Prof. P.E. Millers , Selskabet for 3. Aar dda forelagte Af- handling over den islandske. Historieskrivnings Oprindelse, Fremgang og. Forfald. er udkommen en tydsk Oversættelse ved Prof. Sander , hvilken Forf. har ledsager "med en "Gjendrivelse. af Riihs's Indvendnin- ger mod de. islandske "Sagars Ægthed, f f135t Professor' Thorlåcius ,v 'Ridder af' Danfiebrogen,> harsudgiveten 5733 af academiske- Progråmimer, ' der' findes ”samlede i det tredie Bind af hans Proliifiénes et 'opuseula” academic, I et" af "disse Program: mer beskriver han tre Mantiskripter 'af'"det ”Kaas-Lehniske Bibliothek, ét af Sålustius's' Cåthilindriske Krig,” frå" Skitningen af det rateveller Begyndelsen"af det”r'3de" Aarhundredes etaf''Bøger' vad "Heérennium fra Slutningen af det ”z3de Aarhundrede, "'og et'af "/alerius" Maximus fra Slutningen af det" 4de Aarhundrede, ”F-et andet Program har ham for fårste Gang udgivet, og med en låtinsk "Oversættelse ledsager fem islandsk” Fortælling: "om "Karl: Vrræls Bedrifter, I Selskab med Pro£, Worldtiff har han udgivet den fjerde Deel 4f Snorre "Srurlesens "norske Kongers Historic; paa/Islanidsk ; Dansk og Latiniy- indeholdende :Sver- - résboge hans'tre "nærmeste Efterfålgeres ”Flistorie, " Ted Dispacåts for denirkedlogiske' Doctorgrad ”har han) påå Yny« frefiidrager)>”ordher »og viistiBruged, der'lod sig gjøre af" de hidindtil såavlider agtede Sibyllig niske Bøger, som hån viser ativære skrevne af Christine,” meest % D 26 det andet 'Aarhundrede, hvilke deri håve tolket deres Haab, deres Frygt og deres Mening om Tidsalderen ;; ; ofte i meget skiånne Vers. Professor: W/edel » Simonsen har undersågt Fyens Vilkaar "under den saakaldede'.Grevens Féide,; og "deri ikke blot benytter! ale hvad hån i! Båger 'og"Arechiver kunde finde; passeride «for; sin; Gjenstand ; men. ogsaa; ved Oiesynet af; Srederne, og; ved Optagelsen :af- endnu forekommende Folkesagn - tilvejebragt; mange : Oplysninger; som bpaa anden Maade ikke vare at erholde. i: Professor JF. Miller har blandt flere Arbeider tidgivet. i to ) acade« miske Skrifter, det ene for den rheotogiske Doctorgrad, hvori han uindersåger den for den ældste christelige Kirkehistorie 'saa vigtige Eusebii Cæsariensis, Troværdighed ; den anden om de. Fordele der fra Islamismen er tilflydt Christendommeén, hvorved Forf, paa en vis Maade; leverer| et, Supplement; til. Oeh/sners af: det. franske; -Narionalin- stitut ; kronede: Prisskrivr,. om Islamismens Indflydelse: paa de. .ehri= stelige Folks; Sæder og Tænkemaade,i- Middelalderens 3 -572-| 3: I (Selskab. have. Justitsraad Engelstoft og. Professor, :F. Miller udgivet historisk; Calendery- to Aargange,- ider.-deels'er. bestemt: til af træde i… Steder for,-de tilforn af./.Selskabet ; udgivne- historiske, '.Alma« nakker, ideels, at nære en almindelig Sands'for der. historiske Studium; ved levende. detaillerede Beskrivelser over enkelte mærkelige Bsgivens heder s : Tidsaldre. og "Personer. En ø " Den geøgraphiske Landmaalning: og! Mortasute Udarbeidelse. er siden Etatsraad Bugges Dåd bleven fortsat «under: Selskabers. Landmaal- ningscommissidn, … ; En. af ide fornemste (Gjenstande - for Commissionens Omhue; var;, | af tilveiebringe Jet nåiagtigtitrigonometrisk ;Kort. over den Deel af'. Hertugdåmmene, «over. hvilken.Selskabet endnu! intet -saadant, havde, 'Den.danske ;geographiske Landmaalnings Veteran, .Landinspec= teur: og Ridder Caspar, M/essel, paatog;sig, "uagtet sin Alder.-øg' Svag»: 27 hed, med stor Beredvillighed Constructionen "af dette Kort; hvor paa Punkterne ere anlangte efter Kjåbenhavns Meridian og Perpendi- Gulairer derpaa. " Dette ypperlige Kort, "hvormed Herr //essel sætter Kronen paa sine mange og store Fortjenester af den geographiske Landmaalning, "lægges til Grund for de'4 Korter der- skulle udgives " øver Hertugdommene. Efter den almindelige Plan, hvorefter Kongeriget Danmark og Hertugdåmmene vare inddeelte til at aflægges i specielle Korter, kun« de Korterne over Holsten ikke udfåres, uden 'at udelukke Oen Fe- mern, méd mindre man enten vilde vælge en stårre Format" end 'hidindtil har været brugt til Selskabets Korter, eller man forlod den Afdelning "efter Hesselbergs Meridian, som er Adskillelseslinien for de over Slesvig og Jylland udgivne Korter. Det sidste blev fåre- trukken, saa at Selskabet endnu udgiver 4 Korser over Slesvig og Holsten ; hvoraf de tre, nemlig 10, 11 og 12 slutte sig til Korret . No. 9 over Jylland, som og til Kortet over den sydlige Deel af Fyen; hvorimod det 4de Kort, eller No. 13, optager den sydlige Deel af Holsten, og fuldender Værket. bel balls: Qverinspecteur og Ridder Såren Bruun, har fortsat Udarbeidel- sen af de vigtige, statistisk - oeconomiske Bereguinger over Danmark, grundede påa .de- geøgraphiske Korter,. og har til Selskaber indgivet Beregning over Jylland, som er Fortsættelsen af hans i Aaret 1812 indleverede Arbeide. Disse Beregninger indføres i Selskabets Skrivter…. Selskabets Commission for Udarbeidelsen af en Dansk "Ordbog, har idét|sidste Tidsrum ;stræbr. at,udvide sin Virksomhed ,; ;ved at forené méd sig flere af Selskabets: Medlemmer,» og! derpaa ;at. dele, sig ité Séctioner;; "den ene 'bestaaende; af: Professorerne Thorlacius , JF. Miller: og Etatsraad W/olf;; den anden af Professgrerne,.P, £., Miiller, D 2 28 Justitsraad»Ængelstoft: og Degen. » Formanden tb nnlager virkert for begge Sectionerne. ? Til Ordbøgens"Berigelse har”JEtatsraad SHrolf: fer Uddrag af Gonsistoriets gamle Protokoller, Conferentsraad Brinnich.en. stor Sams; ling :af..Bergvæsenet vedkommende Ord». Man. har; ogsaa hos -adskillige: af Selskabets Medlemmer nedlagt alphabetiske Protocoller,,… hyvori.-de, optegne. de -mærkelige Ord; som forekomme dem. me | ; Af Fremmede har Selskabet ligeledes bekommet Bidrag ig samme, Oiemeed. Professor Wyrup har til. Commissionen. indleveret en Sam ling af Ord, .der savnes i, de udkomne Dele af Ordbogen, fra for- henværende Præst Faber. Pastor .O/e Borch til Borup i Tylland har; indsendt en stor Samling af Provincialord, — Skibsbygger -og Construc teurs Pihl har meddeelt Ord Skibsbyggeriet angaaende. 3. ut Trykningen ,af Bogstavet. Å skal i denne Tid tage sin Begyn-= delse,… ;Udarbeidelsen af de åvrige Bogstaver er. dreven. med den, største Iver. … Revisionen af Bogstavet L, der besårges af Commis- sionens. første Section er meget fremrykket, .Den anden Section, der, forst kunde begynde at arbeide ,i Marts Maaned d. A,, reviderer. Bogstavet MM. Professor Heiberg i Odense arbeider paa Bogstavet N. Candidat Nyeboe er bleven færdig med Bogstavet O, og har begyndt paa Bogstavet S, Secrerair Molbech har lovet at udarbejde Bogstavet P, hvortil Materialierne ere brændte, Etatsraad Mandix har der af ham udarbeidede Bogstav Æ, for endnu at tilfoie Ord som han end- videre kunde finde dertil, " I samme Hensigt har' Professor Werlauff Bogstavet "T'. Selskabets Cåiimbiol har da saaledés fremmet sit Arbeide; man kun måa ånske det tilstrækkelige Midler tilat befordre il ningen efterhaanden som Arbeidet fremskrider. " (Foruden de Midler der allerede stode til Selskabets Raadighed; har det'sit for Viden 29 i"skabernes Befordring stedse saa ivrige Æresmedlem "Hs. Excellence Herr huGeheimeconferentsraad Classen at takke; for et Bidrag. af 2000. -Rbdlr, , som han har udvårker: for' det af det Classenske Fideicommis. Priisopgaver. Den mathematiske… Classe, havde gjort Summationen. af Rækken Fay 12 xåre - å BEDES Fad) (8430 N GE AES 32 SDnohe, sole .'Gjenstanderis for; sin Opgave, -Til dennes Låsning var indkommen . 23: Afhandlinger; blandt hvilke en Afhandling, med. Motto: ultra, fandtes ved Merhodernes Nyhed og Udfårelsens. Skarpsind at fortjene …Fortrinnet..… Meget udmærket. fandt; Selskabet. ogsaa en Af handling der havde til Motto: Si guid novisti regius, .… Desiden : fortjente. to andre Afhandlinger, det, ene smed, Mosto: ut non -fnitam seriem fini- da :cotreet €F6,5;:''den anden med Motto: Hær. studia adolescentiam. alwut €&'c.. at nævnes med: Beråmmelse, Forfatyseren til den: med 'w/øra beteg- bnede Afhandling, der vandt Prisen, fandtes at være Dr. Edvard Schra» - der, Professor i Tiibingen, . Paa. det historiske Priisspårgsmaal for+1813, .om- de tegnende vøg dermedforbundne | skjånne Kunsters Opkomst og Fremgang i de -danske Stater, var kun et Prisskrivt indkommen, - hvorover Classens af Selskaber billigede Dom var fålgende:. ,”Forf.; har alt for» lidet nyt- -tet Imange brugbare! Efterretninger ; som: .saavel. af de "Islandske Sagar, ]som| og af andre vore Historieskrivere fra. Middelalderens. Tid kunde .erholdes; ogs i det: lider. somm-han: derfra har henter, : ere adskillige Urigtighedér, indlébne» ;;«Ikke- heller har -han benyttet .de, Oplysninger, ssom Beskuelsen ;af .de Abildgaardske Tegninger,,, Brugen af. de- Bar- tholinske Collecranea, og de mange alt her i Museet påa Universitetets Bibliothek samlede Mindesmærker af Oldtidens Kunst -Flid: kunde have førskaffet ham.. Ogsaa er adskilligt vigtigt hidhårende, som. af trykte 230 Båger kunde haves," blevet aibenyttet:: Om "Kønstérnes "Tilstand ;hos ås”i ”seneré Tider) ihar "han >ganske henholdt sig til Hr. Justitsraad Weinwichs "Kunsthistorie, men) da uagtet 'al iden Flid. dette Værks Forf, har anvendt paa samme, dog endnu meget kunde ventes tillagt, og adskillige Urigtigheder, som ved -dette første Arbeide i sir Slags nåd- vendigen” midatte" indlåbe, (ogsaa "været Blevet retter; er det! Udbytte som denne Deel af vor Histørie efter det M/einwichske Arbeide har ved det indsendte Skrivt erholder, alt for (lider, til sat Selskabet -kunde anisee sine Orisker 'opfyldte;”-og kan samme "desaarsag vel ikke”belåh- ne Afhandlingen, men ånsker dog at Forf, vilde, ved at' raadføre sig og nytte' de endnu ei”brugte Hjelpemidler, "give sit Arbeide de-For- ”bedringer, som kunne sætte Selskabet 'i Stand tilat lonne> mund ider- paa anvendte Flid og Mie. 2 Påa det oftere, og tilsidst for 1814 gjentagne' Spérgsmaal;, over det gamle skandinaviske 'Sprogs Kilder; var'uden allerede udførligen omtalte Afhandling af Hr, Rask indkområen, og erholdt Prisen. 'Paa "det philosophiske Priisspårgsmaal;, vom "den: physiske Grund til Ideeassociationen, war ikkun indkommet et Svar, med Motto af "Platons Theåtetos: åv åndsy Ving xorjoopaev Tepisepedva miva 'æavrodanev bpvidæv, 0. 's. v,, affattet i det tydske Sprog. Uagtet 'det' var indkommen-efter den foreskrevne Indleveringstid, tog ”Selskaber det dog. under Bedåm- melse, " Forfatteren har mere' udbredt sig over Ideeassociationens: Love, som Spårgsmaalet "forudsat tilstrækkeligt "bekjendte, end øver iIdee- associationens physiske Grund,” der vår ”Spårgsmaalets - Gjenstand. I Henseende til denne, "er Afharidlingen' långt-mindre' fyldestgjårende, Selskabet, der iåvrigt ikke "miskjænder” Forfatterens "Indsigt og tid- bredte' Læsning, kunde: derfor, om-déa-end var indkommen i rette Tid, ikke tilkjænde åen Præmier. er "Paa ”de 'Ovrige Priisspårgsmaal for Furs og 7814 vare ingen: Svar indkomne; ” å , hi fø AAPSV i ikun s Ems e KS dne inner 81 "'Fålgende 'ere Priisopgaverne for 1816, Fra den mathematiske Classe: Det er bekjendt, at i Tilfælde af at Masters Dimensioner, ere saa store, at man ei kan faae Træe, der er stort nok til ar gjøre Masten af eet Stykke, sammensættes den af flere Stykker; samt. at der ved Sammenlægningen gives Laase, for ar være i Stand til at modstaae de Kræfter, som "Paavirke dem i alle Directioner, Der begjæres oplyst af mcehaniske Grunde: 1) Hvilken af de hidtil brugelige Sommeilsyniggemnader der er den fortrinligste, 2).,Hvilket..Forhold af re ed Snes til, Materialet der; er for, MER ne Aeg Bhieske 35 Sagt Hvad "Tykkelse den af. as klan, sammensatte Mast maatre- have …ymod, den. af heelt Fræe, for;at. have; ligerStyrke. —=;øg endelig ecsÆDE ds hvilker Forhold .Mastens. Styrke svækkes ;ved at. sammensættes af mindre. Materiale». "saavel med Hensyn 795 Røkkelnge som bb længden ud logtitg i dt Ligesom det ved disse LASERE lle vil være i dayehdigt: ar "tage Hensyn påa'udé sangadende 'Brydningen af "Træ anstillede Førsøg; saa- lédesuvil: det ogsaa "være ånskeligt,” og |fortrinligt Komme. i Betragt» ning under Bedommelsen, om de Resultater som udledes eré” onder» ståttede. ved; Forsåg.… | Constat»> målos:naviim , : qui: iadeo Imagni 'sunt) ut ér una arbore” cor fici nequeant, ex pluribus parribus componi ; serasque dariy” quæ Remo has: sita veoérecdnt 5" ut Higbiibei im'eas! mennee "agenribus 'suffici> ventefxresistant, m fe 235 rå da "4 ADenrtDrit rOstenidatur ;ergoréx principiis: kk hefikit ibssmod 19brn ; lb prnnrmneen icomponendi: råtionum "jam" adhibiedrum ”optima sit. 3% 2) Quænam proportio seræ,, cæterarumque partium.maxime sit idonea, 3) Quænam esse debeat crassitudo mali Sampgsitis ut. eandem habeat firmitatem ac malus ex una arbore factus. ”Denique ” 4) Qua ratione firmitas mali imminuarur minobibus vadhibiris parribus, ram respectu longitudinis' quam Crassitudinis, ig £ Hz investigationes haud sine Penitiore experimentorum circa Fracturam ligni 'institutorum examine sustipiendæ, societati itå præcipue sese com- mendabunt, si, quæ inde derivantur , experimeftis n munita fueragt. : ' Sy s—CT Fra den dei i karnet Man vilde uden alt Tvivl komme til en langt fuldkomnere og frugtbarere Kundskab" om Forraadnelstis "Væsen, og”dens? Indflydelse i' Naturens Huusholdning, dersom man sågte at forskaffe' Sig en ret nåiagtigi Kunidskåb' om de "Love, ” hvorefter” deriné mærkværdige (For- andring foregaatr'i'Æggehvidestoffer, så£ "hvilket næsten” alle” Dyreri- gets:=Stoffer ” synes ”at" kunne udvikles,” "hvis. "chemiské Forhold. ”saa mangesidigen. ef' undersøgt, og hHvoråf man Kån "have Oplåshinger , hvis Giennemsigtighed lette Fagtrag plass nes Selskabet fremsætter der- for folgende .Opgave:smy liv voalanl Uetgih… borg be ayieogbnild At undersåge. -saaledes fEsgehvidestaffets Kone lslee rat vor Kundskab om, Forraadnelsén -i, Almindelighed. derved kunde. forfuld- : kommes, å | ig nstgildes st predi PE 4% rn ou al ts. Det fåier hertil endnu. fålgende Spårgsmaal, irnitie mere eller mindre -tilfredsstillende Neneraløg Hovedundersågelsen kunde: ke An- ledning: in: neo tttos pres epe 1); Hvorvidt. kan. den udfindes nogen Parallelismes ilklkdktr Kulstoffets Forandringer. i' de fleste Plantestofters Giæring ,'"og Qvælstoffers under Forraadnelsenri?-;Ogrhvilke ere Hindringerne for en fuld- stændig;;Parallelisme: mellem: disse; 40: Slags>ForandringerYV 4: 33. 2) Skulde der ikke gives et Gjærivgsstof med Hensyn paa, Forraad- nelsen, som med. Hensyn paa Viin og Æddikegjæringen?. Non dubium est, quin'ad' cognitionem perfectiorem et; magis' frugi- feram' fermentationis' putridæ'pervenitetur; ”'si' magnæ' hujus' commu- tationis ratio in albumine solerter indagaretur; cum ex hoc' principio: fere> omnes propinquiores ' corporum animalium partes constitutivæ ex- istere videantur, cum chemica ejus relatio multifarie investigata sit; cumque tales ejusdem solutiones' haberi possint,' ”quarum' pelluciditas observationés instituendas vehementer adjuver. Societas igitur -sequens prøblema: peritorum studiis commendat: ”Itå investigare fermentationem putridam albuminis; ut inde" nostra de putredine seientia perfectior evadere quear… | Subjicit duas has quæstiones , quibus Ses solutio problematis propositi ansam dare .poterit, 1) ”Quatenus analogi quædam intercedat - inter commutationes prin=" cipii carbonici in fermentatione plurium vegetabilium, et prin-, ,Sipii azotici in putredine? et quænam sint impedimenta absolutæ harum fermentationum analogiæ?, 2) ”Nonne,, sicut respectu fermentationis vinosæ et acidæ, ita etiam respectu putredinis fermentum. aliquod detur?,, (Fra den-;historiske Classe. Man oplyse ethnographisk og bgeographisk,11 hvilket Omfang» Waynet "Vareger> har -havr,»'og udvikle noiagtigen. Varegernes' Bedrifter, "og Skiæbne i Rusland; lige «fra; deres første Ankomst ;indtil Ruriks Dåd. , 2 uSelskabet forlanger;… Selskabet > indbyder alle Lærde 'og' Sagkyndige (Selskabets egne vi dej danske Sta- ter' boende Medlemmer undtagne) tilat besvare disse» Opgaver. ”" Af- handlingerne kan skrives i det latinske, ” franske, engelske, rydskes svenske' og danske Sprog uden Navn, "men med- Motto eller "Divise, 35 hvilken tillige skrives -paa-en forseglet. Seddel, - som; indeholder For- fatterens fulde Navn, … Stand, Embede -og Ophøldssted. Priis-Skrivterne. eller: Æskningerne., for disse Spårgsmaale maae indsendes. til. Selskabets. Secretair ,, Professor. H, C, Ørsted, Ridder af Dannebrogen, inden Udgangen af December 1816, Et overordentligt Priisspørgsmaal, henhørende til der " ”physiske Classe. Selskabets Æresmedlem, Hans Håigrevelige: Excellence .Grev. %, G. Moltke, Geheime-Statsminister, Cantzler ved de kongelige Or- dener, Ridder af Elephantensy 0, s, v, har udsat en. Pris af 250 Rbdlr, . N. V. for fålgende Spårgsmaal: Hvilke QOvergangsbierge findes der i Norge? "" Man maae angive Stederne, hvor de forekomme, om de blot findes i Christiania Stift, som Hr« von Buch og Hausmann foregive, eller ogsaa paa andre Steder; man maae bestemme, i hvilken Orden de ligge paa hinanden, og om de overalt findes i en og samme Or- den; hvilke Lejer af Steen og Metaller, "der forekomme i samme, hvilke Forsteninger de indeholde; paa hvilke Grundbierge de hvile, i og om de have ligeformig eller afvigende Lejening med samme, og endeligen, om de ”bedækkes med en Steenart af Flåtsbierge. Til Sagens Oplysning maatte med Svaret indsendes tydelige Pråver af Steenarterne i- disse Overgangsbierge. Qvæ saxa ad montes ordinis secundi sen transitorios (Overgangrs- bierge) pertinentia in Norvegia reperiuntur ? um Detéerminertur loca, in qvibus illa saxa occurrunt; an tantum miodo in dioecesi Aggerhusiensi reperiantur, ut contendunt celeber- rimi von Buch et "Håausmann, an simul in reliqvis regni partibus; ex- E 2 36 plicetur; "qvo ordine et an uno 'eodemgve ”ordine istå " saxal ubique reperiantur; qvæ strata sive lapidum sive metallorum iis subjecta sint; qvas. petrefactiones ineludanr; éui montium primævorum sive ægvaliter er parallele sive alio situ superimposira sine; 'denique an saxo qvodam tertiæ ætatis, qvasi tegmine, instructa' sint, "Ad hane | rem illustrandam exhibeantur exemplaria selecta saxorum, de qvibus: heic gværitur. Da indkomne Æskningers Bedåmmelse ér overladt til Selskabet , saa maatte de indsendes paa sædvanlig Maade, ligesom Selskabets egne Opgaver, til Selskabets Secretair inden Udgangen af December 1816, Priisopgaver efter det Thottiske Legat . 3. Med hvilken Fordeel kan Gulerådder hos os dyrkes i det store til Føde for Huusdyr? og hvilken Indflydelse har denne Føde paa disse Dyr, saasom paa Koens Melk, Smår og. Ost. Forfatteren maatte ved sammenlignede Forsøg give en nøjagtig Bereg- ning saavel over Bekostningen ved Dyrkningen, som om deres Værd i Forhold til anden Foder. De bekiendte engelske Annaler af A. Toung give paa flere Steder Efterretning om. den rigtigste Dyrk» ningsmaade, og Anledning til, hvorledes Beregningerne bedst giåres, For denne Opgave udloves en Belånning af 50 Rbdlr… 2. Hvilke Arter .og Afarter.af Havre ere. de fordeelagtigste i de dam ske Provinser efter deres Beliggenhed og Jordbundens Beskaffenhed? Forsøgene gnaatte anstilles paa Strækninger , som.ej ere. mindre end en halv Tånde Land eller 7000 Qvadrat- Alen Tillige. maatte indsen- des Priver af de forsøgte Havrearter, og gidres niiagtig Beregning og Sammenligning af, deres Værd å Forhold til den ;tØttedelige Havre, Denne, Opgaves Besvarelse belånnes. med 50. Rbdlr. . MAN 37 Man forlafiger en chemisk Undersågelse af Torv, "HKvorved for- nemmeligen maatte tages Hensyn til tvende Ting; at bestemme Massen af den forbrændelige Substånts i Tårven, og dernæst ar " tidforske Naturen af den Aske, som den ved sin Forbrænding " efterlader sig, ' Den første Undersågelse vil lære os Tårvéns Brug- ”barhed og Godhed som Brændmåterial, og den ånden vil bestemme 4 Qvantiteten og Qvaliteten af dens Aske enten som Giddnings- middel”eller dens' Anvendelse til andet Brug. Da der er saamegen betydelig Forskiel pan Torvemasserne i Danne- mark, saa bnsker man, atden, som vil besvare dette Spørgsinaal, vælger Tirv fra de stårste og betydeligste Moser, helst beliggende ved Såekysterne; det" maatte navngives og anføres, hvor de ere beliggende, deres omtrentlige Areal, til hvad Dybde man kan optage Torven, enten som skaaren Torv eller som Pluddertéårv, der siden ”kan Sammenæltes > og enten formes eller 'sklæres 0. SV. ” Denne Opgaves Besvarelse 'belånner Selskabet med 100 Rbd. At ingen fremmede Kreaturer kan komme ind paa et Jordtod, og Dåsær "om 'Efteraar og Foraar opæde og nedtrampe Vintersæden, Klever-Ageren og Engehe, er for den gode Agerdyrkning en me- get vigtig Sag, Fuldkommen indfredede Jorder .findgs, ikkun paa faae Sreder. Man spørger, hvilke ere de ÅAarsager, som foranledige, at Udskiftningen og Forordningen. om Hegn ej almindeligen i Danme- ”Dmark' håve Bévirkét Fred paa Bindernes Jorder og Lodder; og ved hvilke Midler kan 'den for den danske NES EENDE saa skadelige Opgi- ”welse af Ævret hæves? "Naar Kornet er indhåstet, opgives i Almindelighed Ævret, " yigesom tilforn; da hele Landet hae i Fælledskab.' Kreature til- ostrémme fra alle Kanter, og helst ril de Marker, Hvor der findes Inoget "at fortære. ” Sly det 'srærkeste 'og mest forordningsihæssige Se g, 38 - Hegn .kan ikke-modstaae -den;, Vold; som disse-.mange Kreature anvende. fra alle Sider paa Diger; Gråfter og, Hekker,… Denne Ufred qvæler Dyrkningen. af enhver Jordfrugt,.;, som udfordrer Fredning om Efreraaret,. og denslægger. novervindelige Hindrin- ger i Veien for Kartoffelavlen, for Dyrkningen af. Rapsat, Gule- rådder, ,Roer, "Kaalrabi ;og mange. flere Planter ,—for ung. Skovs Plantning og Opelskning 0.…s…, Va For dette Spårgsmaals ;Besvarelse udloyes en Beldnning af so Rbdlr., I At det. Herredomme Mennesket .udåver. over. Dyret er moralske Forskrivter underkastet derom .ere. Møralisterne enige.… Ikke de- stomindre seer man alt for. hyppigt. i.det daglige Liv disse For- skrivter ligegyldigt og letsindigt traadte. under Fådderne,. - Selska- bet. udsætter derfor fålgende. Spårgsmaal : Er det mueligt, ved. Lovgivning.at indskrænke Dyrenes Mishandling, og em saa er, hvilke Love skulde være de meest virksomme og pas- sende til denne Hensigts Opnaaelse? Man ønsker. herved tillige, v. saavidt muligt, berårt hvad i denne Henseende er skeet i andre - Lande. Det Classenske Legat. For. den bedste Indretning af Seletéi, hvorved Hesten og-Studen uden at trykkes og beskadiges kan trække lettere og med. den stårste Virkning, udsættes en Belånning af so Rbdilr. Man &nsker, at Forfatteren vil have Hensyn saavel.til-Seletoiers Ind- retning ved Landbruget, som ved Plove, Hurver, Tromler," Håst« vogne. m.v., som til Indretningen deraf. ved tungere og sværere ÅAr- beide, saasom ved Lastvogne, Steenvogne,… Kanoner 0. s$.v. .Sel- skabet vil belånne Afhandlinger , .som, kan have.beskiæftiget sig med 39 et forbedret Séletbi til enkelt Brug, saasom til Plove, Låitvoghe, ""Kanomer 0,5. v,; i Forhold til Forbedringéens Vigtighed. Ligeledes div vil det"og beldnne dem, som ikkun have taget Hensyn til Seletoier 2. " for Stude, alt i Forhold "til Forslagets Nytte. Efter Forsøg, anstillede saavel her som åndensteds, ér det befun- det; »atrman kan-sprænge:'Steen' og;svære Træstammer, uden at nedstampe |Krudrtet ; »hvilket Arbeide: ér forbunden med nogen Fare for »dé: Arbeidende,; og uden årt”nedstampe. Leer" eller "Jord oven éver Krudtet; ; Erfaring "har viist åt >Steéne! kunne”sprærges, naar man fylder Borningsliullet med "Krudt 'til'en vis' Håide,! og der- over: lægger stårt Sånd, > gjennem .hvilket. en Svoveltraad fyldt vned … Krud bsstikkes "ned > til Lådningen; nog” saribriniges paa den sædvanlige Maade; men! ådskillige Forsåg |have ogsaa viist, … ar Sprængnipgen ofte mislykkes, Man spårger om Aarsagen hvi "det sidste kan skee; om det beroer paa at Krudtråret sættes for dybt. ned å Ladningen, eller paa andre Omstændigheder, Og .da Stenes Borning er langsom, og kostbar , saa spørges om der ei kan findes en, lettere, hurtigere. og mindre. bekostelig. Maade til A ”Steenboring end den hidtil bekiendte. ” Selskabet, belånner Opfindelsen af en paalidelig Fremgangs- maade ved denne Sprængningsmethode, samt Opfindelsen af en "nemmere Boringsmaade, méd 100 Rbdir;, eller so for een af " 3 Delene. Da 'Jordkrebs ere til 'saameget' stårre Skade "i "Haver som de saa yppigen formere sig, såa spårges, hvorledes de paa den sikkerste og bedste Maade, og i "den korteste Tid kan udryddes? Udårydnings - Maaden maae fuldstændigen "beskrives ; og dens Paalide« lighed bår ved virkelige og pda Pære: Steder anstillede Forsig bevises, Selskaber giver derfor en Belénning af 25' Rbdlr. vig 40 For den, nyttigste, og bedste Maskines enten ivæsentlige Forbedring, ; eller aldeles nye Opfindelse; hvilken, med Fordeel kan anvendes i LÆ Agerbruget, eller. Fabriker;i: Kongens. europæiske Staten, vil Sel- skabet give en Belénning .fraso ;til:z00-Rbdlr, i «Forhold til For- bedringens eller Opfindelsens Vigtighed. | str Ten Afhandlingen og, Beskrivelsen maåtte dedsages af behårige Piber: og Profiler med.tilføiit Maalestok; eller og'en Model åf Maskinensmaatte indsendes…… Selskabet bemærker, at de Forbedringer eller Opnfindel- ser, somsere udførte idet: store, og ved Brug'og Erfaring ere-bekræf- ; tedø, ville-erholde!Fortrinuet- for blotte Ideer til Maskiner, som ei ere wirktligen byggede. «Saadanne blotte Idenlerkomme'ikke» i Be- tragtning, medmindre det hår; den: hbieste Grad af Rimelighed, at den tilsigtede Virkning og Nytte vil ppkteldek. | É Da man i mange Huusholdninger og andre Ildsteder bruger Brænde og Tårv tilsammen, og Brændets og Tårvens Aske derved sam- menblandés, saa spørges, om det er mueligt ved Udludning eller paa nogen anden Maade at adskille Brændeasken fra Tårveasken ” paa en saa fuldkommen, sikker. og ei, bekostelig Maade, at denne saaledes rensede Lud kan bruges til ”Vaskning ; uden ar efterlade Pletter paa Linnedet, til Sæbesyderier eller til andet oeconomisk og technisk Brug liggsaa vel og sikkert, som "den sædvanlige al- kaliske Lud? Forfatteren maae: tydeligen beskrive den fade Fer bledkrrnbelli: Det bør anføres. af hvilket Quantum Brænde og. Tårv enten efter Cubik- moal eller efter Vægt den blandede Aske er frembragt, ;samt dennes i P7 ægt og Maal. Mængden af.den rensede. Lud og dens Styrke skal liveledes anfåres, tilligemed alle de, til Rensningen paagaaende Om- kostninger ,. samt Sammenligning imellem denne saaledes rensede Luds 41 og den sædvanlige Luds Priser. Pråver ”mahe fidsendev, bi mindre " end 6 Pund af den blandede Aske, af den deraf rensede Lud, 'or af den tilbageblevue "Tårve - Aske eller dens Lud: " Sølskabet onsker "tillige, at Forfatteren vilde anstille Prøver med den réksede Eaids Anvendelse til otconomisk og technisk Brug,og at Prøver af de der- ved frembragte Ting. indsendes. For denne" Opgåvés 'Besvarelse «udlåver Selskabet en Bélon- ning af 50'.Rbdlr. rå 6. Af nye Agerdyrkningsredskaber, som have vundet Bifald, er 'E£- stirpatoren et af de vigtigste, Imidlertid har dette nyttige Red« skab endnu adskillige Ufuldkommenheder, som hindre dets almin- delige Udbredelse, der dog vilde være af stor Virkning til ar undgaae meget af det besværlige Pléie- Arbeide. Dette Redskabs Hovedmangler ere, at det er meget vanskeligt at holde Jernene i den rette Dybde, da den bageste Deel ikke er underståtter, og at det i haard eller græsbunden Jord ikke vel kan bruges, fordi Jorden samler sig foran Jernene, og 'slæbes med i store Dynger, Den fårste Mangel kunde rettes ved at anbringe Hiul paa den bageste Bom, den anden ved en Indretning, hvorved enten nogle af Jernene med Lethed kunde indtages, eller maaskee den forre- ste Bom kunde ganske låftes af naar Redskabet skulde bringes første Gang paa Jord, som er meget græsbunden, eller som me- get let klumper sig. Selskabet udsætter en Præmie af 100 Rbd, for en nye Indretning af Exstirpatoren, hvorved de her anmær- kede Mangler" ére hævede pad en" hetisigtsmæssig Mååde, Med Æskningen ,ånsker man; en. efter Maalestok forfærdiget Model. Sa omen en 2 Æskning. ry pia Caslteterl Gro pk adskillige Mae: Sk Ry SR ER -chaniske Opfindelser, .fornemmeligen. forsen.. Vindmålle til Snustobak- ”Mabrication,, 'Selskabet. tilkiendte ham derfor. en Beldnning af vs Bb, ER Så Mivakas) raf'et paa samme Lekgåt udsat Spårgsmåal -om; Ber- RA Berissernes" Skadélighed. eller Uskadelighed var indkommet tr Skrift med Motto: |il:duhøste Rug ,”.da platit ei Berberisser.:” Selskabet fandt AM ikke Forfatterens: Beviser fyldestgibrende nok; for" Bilde: at” tilkjende al É: 2 vær k . Ej Lg … ” BREVE hain, Præmien. , 7 KOS SEERE ER NER are JA .D 5 ft kol Sat (4 y + K ø ks bre sn 4 -— så dådk $ ES w sne 2 p - é "RE s ks gm" . - -— r hu pis - g é RE 331 gt g es 775 s£ ol gø 5 i z sa ig kal - så væ EH ". k - = d 2 … 2 & s ” € £. RER ? 5 smg æ C £1 re TER ET | 2 EET HE SN RES 7 sn ra Sk" km « vs dige å GF « > >" ERE rå: g gi ? 3 y > z vb A 2 FAAR 2 f.x FR, ÆRE Rn +. za Be é 4 % r FEM ES fed ere gt ge AA: in sæd ENN K 3 - ys ge Z Wt E kødge> ie . æ ie Aa sm p= ki e ” É Vs dg Mm v= == - mi ” Pe RL z sg me rip us tel ; $g sr 2 Es — & Urds r 48%" 4 ad y 2! - &.= ure 0" ve FE LE = bd e… gx 6 ” ø å : i 3 j 3 kj - < ly k ve. - 7: FT ' DE et rå ke ora | i n sponæ:e | x Hi É . Se "4 3. z hl tr ig r EK g- i ; 2 Rv 2 € L æ 4 Æs å FRA = se == B4 søte 218 > n« '- LA i $3 må SE - x X ; id kd |d id Can i | Fr fer F3 - - ”- N eg == æn < -? r & > (ær £ åg; CSR == iv & $,— F rr a ” [8.2 , HK KE - så F X Fe »& é en F« -å 5933 ræv FS n Lee 4 ry; ru. aA " væ 3; gl r vr Fr: . . er on En Ø , Fa E & 1%; KEN ET ED 7. å & > - - Dk "gr er EL GLUD SR DE reg, | Fæ ken halvt: ideel BE Trykt kon ink der Sk Frideriik Popp- å rn rer SD ar dd me A "i SUSAN 2 ir >. ; . de Er OX SÅ, RAY NØSPRRENE 55 N na SNG år i £ AR SE Æ= i i es SR WE an - åg i bå. År i GE. ms se. j re RER ,4 - R= PAGTESE BGN or SS Be KANDE bæ MEN ET ze & (SR VASA Gå SONNE TE NØRRE RARE) msn re FR > er ge" FENG: DENE VAN . bSy PBE» NEDEN NE z KEY: ØE TE SER FY DØ 1: sg bare i ae 55