SÅ » å ER Y ; SAs 2 ; SES & SEG Su RER ye mt, va sm SAS z " ( 17.4. Fi === (OHGY: 48: i USÆS TIBRARY OF SØD i k-THENEW YORK OTANAL GER, lE er Er 35 YÅ ER W-Gibsons lovens) M. Fm e e LIBRARY . THE NEW YORK BOTANICAL GARDEN BRONX, NEW YORK 10458 ror rå. VLLA n å BR JSH NS DARREN EEN AA i EN War t MG LKR HEM Oversigt over det Kongelige danske HE iskabernes Selskabs Forhandlinger dets Medlemmers Årbeider i Åaret 1866. Af J. Japetus Sm. Steenstrup, Professor ord. ved Kjåbenhavns Universitet, Selskabets Secretær. Med Kobbertavler, Kaart og Bilag af Veirtavler og Bogliste samt med en Résumé du Bulletin de la Société Royale Danoise des Sciences de Copenhague pour l'année 1866. Kjøbenhavn. Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F, S. Muhble: y er 2-2 36 ” sg Indholdsfortegnelse til Aargangen 1866. Liste over Selskabets Medlemmer, Embedsmænd og faste Comiteer eler Bom missioder 3 1. os ÆT TERRE NG. RE RENE SE NS Mødet d. 12. Jan. Oversigt BE Jans OVS sl ae ar REE re ER Set DELE es 195 PEDE. "OVE ST DUN SSR RENE her Dig here og. Prisopgaver for 4866 5 57 ERR RER FEDE OVERSES 157. 8, BREMSER. støde Nari, HOversietD. OPD: VREDE "SR. Talnntere Aslans SR Mariss KONES Ea me ET RE EG ml ERRNSE 6: April: SOFIE RE dy sst Nares hr rejse og Oversigt over Regnskabet for 1865 SE ADEiL ,- Oversist 1 Fos LP ee rs år. BEM uigte FR MAL SOVE SIDE "KN SEERE DET SN SEER DT ARE BSN Overs rs ENE SENEN ST RENEE Se 7 SANDIE SRR FREJS OVERLEVELSE SEITE SETS ENE ESS ATTER es KR Oversigt 5 SE SAR SIE NES SEEGER FE 5 re NAVNE OVS SE RE EKS I RPG ENE rat ET ren På BOENDE SOVE S IEEE ES ESS ere ae are re REN SV ES OVN EES TEE TEN EN ESS LEE AT FAE E TORST SE FSA FEB EEDE OVGESISE "VENS SES AS EUS SRERERER RE mles] og|Budget” for 18673 VD NE 2 5 and reb ik paadÅaret 1866 ag dkr arne Hs SIRK ate ad Sara SNAVE EBISIEE, 1 ig ele ar erstat ligner le parret | spmep o 2spsepnepse Betænkninger, afgivne til Selskabet: Prof. Scharlings og Prof. Thomsens Bedømmelse af Cand. mag. Jør- gensens Afhandling: Overjodider af Alkaloiderne ........ HC4. Steen, Prof. Dr. Betænkning angaaende en i en forseglet Convolut ; til Selskabet fra Dr. H. G. Zeuthen indsendt Meddelelse . Den meteorologiske Comitees Yttringer i Anledning af Stadsingenieur 93 Coldings Forslag om Overtagelsen af Apparatet til Maalning af > Fordampningen fra de nærmest Kjøbenhavn liggende Søers >= ByeREBEE NA AE 5 SE ISK R SEE ERE REE EN Eee —— L. Ussing, Prof. Dr. Nogle Bemærkninger om et Par malede eræske" Maser v-ANFIKKkanIneLLer rr DS SIS Re, 3, MU ningens Anvendelse til at maale Styrken af de Aarsager, der begunstige et Phænomen, som uafbrudt har vist sig gjen- z BR A. Steen, Prof. Dr. Nogle Bemærkninger om Sandsynlighedsreg- be 2 fagene Gange | Nys ML phase honest ae 69. 72. 70-71. 73-74. 74-76. 83-85. 85-87. 182-84. 197-201. 221-26. 2-4. A. Steen, Prof. Dr. En ny almindelig Methode til Integration af en egen Klasse af lineære Differentialligninger ........... J. Steenstrup, Prof. Beretning om nogle vigtige Resultater, der menes vundne ved de sidste Aars Udgravninger i de franske Knokkelbuler. 0-5 243 EET SR SSD DE REE SEE». zn SERENE L. Panum, Prof. Dr. Om Glykogenets og Sukkerets Oprindelse og Rolle'1"den=dyriske Org anism eN ER BRED 0 FO ERA DERE J. Reinhardt, Prof. Om tvende formentlig ubeskrevne Fisk af Chara- cinernes eller Karpelazenes Familie (hermed Tab. I og Il) . . A. Steen, Prof. Dr. Om de lineære Differentialligninger, hvis parti- culære Integraler alle ere af samme Form fo TERESE H. G. Zeuthen, Dr. phil. Bestemmelse af Charakteristikerne i de elementære Systemer af Flader af 2Zden Orden (hertil en Ud- slagstavle)y sut 22 2 SEERE SI 1 SO NESE SKE RET SSR S. M. Jørgensen, Cand. mag. Overjodider af Alkaloiderne ..... F. Schiern, Prof. Dr. En Oplysning angaaende Oldtidens Kjendskab til Nilens Kildesøer "(hertil Kaartene A"og UB) HM BARRE A. S. Ørsted, Prof. Dr. Indpodningsforsøg, hvorved det bevises, at der finder et Generationsskifte Sted mellem den paa Enens Grene snyltende Bævrerust (Podisoma juniperinum) og den paa Rønnens Blade voxende Hornrust (Boestelia cornuta). (Heri bab E OBIVYV S ENEEG e eds a > Jet RYES J. L. Ussing, Prof. Dr. Om nogle af Fr. Rostgaard efterladte Papirs- aftryk "af græske: og latinske Indskrifter - 1.551. FRR C. Barfoed, Prof. Nogle Undersøgelser over de isomeriske Tinsyrer . L. Miiller, Prof. Dr. Kritik af E. Rapps Opfattelse af det forchriste- lige Kors og Christi Monogram som Symboler paa Soldyrkelsen . F. Jolmstrup, Prof. Om Faxekalken ved Annetorp i Skaane .... J. N. Madvig, Confer., Dr. Bemærkninger om Sprogenes Udvikling af deres syntaktiske Midler med særlig Anvendelse paa nogle Phænomener is batind 69,1 .05 basser natron vt SR Bilag: Liste over de i 1866 indkomne Skrifter samt over de Selskaber og Private, fra hvilke de ere modtagne . . . É Veirtavler for Januar-December 1866. Side 13-16. 23-40. 43-48. 49-68. 77-83. 91-92. 93-118. 121-81. 270-83. 1-40. Resumé du Bulletin de la Societé Royale des Sciences de Copenhague. — Tavler. Tab. I. Piabina argentea Rhdt.; Tab. Il. Characidium fasciatum Rhdt. og Paradon Hilarii Rhdt. Tab. III og IV. Podisoma juniperinum og BRoestelia cornuta. Tvende Kaart A og B over Nilens Kilder. En mathemaåtisk Udslagstavle, hørende til 8.92. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Medlemmer i Begyndelsen af Aaret 1867. Præsident: — — — Secretær: J. J. Sm. Steenstrup. Kasserer: J. Th. Reinhardt. Archivar: J. N. Madvig. A. Indenlandske Medlemmer. Den historisk-philosophiske Klasse: Sibbern, F. C., Dr. phil. Conferentsraad, Professor i Philo- sophie ved Kjøbenhavns Universitet; Cmd, af Dbg., Dbmd. 416.) Werlauff, E. C., Dr. phil. Conferentsraad, Professor i Hi- storie ved Kjøbenhavns Universitet; Stk. af Dbg., Dbmd. (154220.) Clausen, H. N., Dr. theol. Professor i Theologie ved Kjøe- benhavns Universitet; Cmd. af Dbg. (%/4933.) David, C. G.N., Dr. phil. Conferentsraad, f. Directeur for Statistisk Bureau; Stk. af Dbg., Dbmd. (%/4933.) Madvig, J. N., Dr. phil. Conferentsraad, Professor i classisk Philologie ved Kjøbenhavns Universitet; Stk, af Dbg. — Selskabets Archivar. (%7/,433.) Martensen, H. L., Dr. theol. Biskop over Sjællands Stift og Ordens- biskop, Kongelig Confessionarius; Cmd. af Dbg., Dbmd. (314244.) Henrichsen, R. J. F., Dr. phil. Professor, Rector ved Kathedral- skolen i Odense; R. af Dbg., Dbmd. (”/1142.) Wegener, C. F., Dr. phil. Geheimearchivar, Kgl. Historiograph ; Stk. af Dbg., Dbmd. (754943.) Paludan-Miiller, C. P., Dr. phil. Professor, Rector ved Kathedral- skolen i Nykjøbing paa Falster; R. af Dbg. (1%/4943.) Vi Scharling, C. E., Dr. theol. Professor i Theologie ved Kjø- benhavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (5%/4945.) Engelstoft, C. T., Dr. theol. Biskop over Fyens Stift; Cmd. af Dbg., Dbmd. (2/4947.) Westergaard, N. L., Professsor i østerlandsk Litteratur ved Kjø- benhavns Universitet; R. af Dbg. (2/4947.) Ussing, J. L., Dr. phil. Professor i græsk Philologie ved Kjø- benhavns Universitet; R. af Dbg. (%/1254.) Worsaae, J. J. A., Etatsraad, Directeur for Museet for Nordiske Oldsager og for det ethnographiske Museum; R. af Dbg. og Dbmd. (79%,52.) Gislason, K., Professor i Oldnordisk ved Kjøbenhavns Universitet; R. af Dbg. (%1253.) Miilller, C. L… Lic. theol. Dr. phil. Professor, Bestyrer af det Kgl. Myntcabinet; R. af Dbg. (%/4256.) Schiern, F. E. A., Dr. phil. Professor i Historie ved Kjeben- havns Universitet; R. af Dbg. ('5/459.) Allen, C. F.. Dr. phil. Professor i Historie ved Kjøbenhavns Universitet; R. af Dbg. (1%/459.) Thorsen, P. G., Professor, Bibliothekar ved Universitetsbibliotheket ; Rafn (463) Den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse: Lund, P. W… Dr. phil. Professor; R. af Dbg. (%431.) Bendz, H. C. B., Dr.med. Etatsraad, Lector ved den Kgl. Veterinær- og Landboheiskole; R. af Dbg. (7%440.) Krøyer, H., Dr. phil. Professor, Inspector ved Universitetets z00- logiske Museum. (7/440.) Hoffmann, J. C. v., Oberst; Emd. af Dbg., Dbmd. (/1142.) Steenstrup, J. J. Sm., Professor i Zoologie- ved Kjebenhavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. — Selskabets Secretær. (71142). Schjøedte, J. C., Professor, extr. Docent i Zeéologie ved Kjeben- havns Universitet, Inspector ved Universitetets zoologiske Museum; R. af Dbg. (72/4944.) Mundt, C. E., Dr. phil. Professor. (1/449.) VII Andræ, C.C. G., Geheime-Etatsraad, Directeur for Gradmaalingen. Stk. af Dbg. (15453). Hannover, ÅA., Dr. med. Professor, practiserende Læge i Kjø- benhavn. (/453). Reinhardt, J. Th., Professor, extr. Docent i Zoologie ved Kjø- benhavns Universitet, Inspector ved Universitetets zoologiske Museum. Selskabets Kasserer. (!/456.) Colding. L. Aug., Stadsingenieur i Kjebenhavn. (!/456.) D' Arrest, H. L., Dr. phil. Professor i Astronomie ved Kjøben- havns Universitet; R. af Dbg. (%458.) Panum, P.L. Dr. med. Professor i Physiologie ved Kjøbenhavns Universitet;- R. af Dbg. (7%459.) Holten, C. V., Professor i Physik ved Kjøbenhavns Universitet. R. af Dbg. (7/1260.) Thomsen, H.P. J. J., Prof. i Chemie ved Kjøbenhavns Universitet. (7/1260.) Steen, A., Dr. phil. Professor i Mathematik ved Kjøbenhavns Uni= versitet; R. af Dbg. (5/4262.) Rink, H. J., Dr. phil. TIGER OVER Sydgrønland ; R. af Dbg. (7%/4964.,) Johnsirup, J. F., Professor i Mineralogie og Geologie ved Kjø- benhavns Universitet. (!%/4964.) Barfoed, C. T., Professor, Lector ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøiskole. (?%4265.) Lange, J. M. C., Professor, Docent ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøiskole. (?%4265.) Ørsted, A. S., Dr. phil. Professor i Botanik ved Kjøbenhavns Uni- versitet. (”/4265.) Lorenz, L., Docent ved den Kgl. militære Heiskole. (!/4966.) B. Udenlandske Medlemmer 7”). Den historisk-philosophiske Klasse: [Tvesten, Aug. Detl., Professor i Theologie i Berlin. R. af Dbg. (7/1227.)] Boeckh, Aug., Professor i Philologie i Berlin. (%%%4228.) Pardessus, J. M., Medlem af det franske Institut. (4 30.) +) Klammerne betegne et oprindeligen indenlandsk Medlem. ME Guizot, F. P. G., Medlem af det franske Institut; R. af Elephanten. (71239.) Cousin, Vict., Medlem af det franske Institut; Pair af Frankrig. (?'/1239.) [Olshausen, J., Regjeringsraad i Berlin. ('?/4243.)] Hildebrand, B. E., Kgl. Rigsantiqvar i Stockholm; R. af Dbg, (&4245.) Lassen, Chr., Professor i orientalsk Philologie i Bonn. ("/42946.) Brandis, C. G., Professor i Philosophie i Bonn. (?/1247,) Ritter, H. Professor i Philosophie i Gåttingen. (?/4247.) Brunius, K. G.… Professor emerit. i Lund; R. af Dbg. (1%352.) Carlsson, F. F., Professor i Historie ved Upsala Universitet, f.T. Chef for Ecclesiastik-Departementet i Stockholm. (!'/4167.) Grote, George, Vicekantsler ved Londons Universitet. (!/167.) Siyffe, C. G., Bibliotbekar ved Universitetsbibliotheket i Upsala. (11467.) Thierry, Am., Medlem af det franske Institut. (1/167.) Vibe. F. L., Rector ved Kathedralskølen i Christiania. ("/67.) Den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse: Flauti, V.,, Professor i Mathematik i Neapel. (1%48917.) Lawrence, W",, Professor i London. (?7/1219.) Brewster, Sir David, Dr. Vicekantsler ved Universitetet i Edin- burgh. (1/4921.) Herschel, Sir John W., Baronet, Directeur for Mynten i London. (2/124.) Hansieen, Christoph., Professor emerit. i Astronomie i Christiania; | Stk. af Dbg. (15/4926.) Babbage, Ch. Medlem af Royal Society i London. (8/529.) Mariius, C. F. P. v. Professor i Botanik i Minchen; R. af Dbg. (1/532.) Faraday, Mich., Professor i Chemie i London. (!1/532.) Chevreuil, M. E., Medlem af det franske Institut; R. af Dbg. (19/533.) IX Hansen, P. A., Directeur for det astronomiske Observatorium ved Seeberg ved Gotha, (?%/534.) Lyell, Sir Charl., Baronet, Medlem af Royal Society i London. (1571536.) Ehrenberg, C. G.« Professor i Zoologie ved Universitetet i Ber- lin. (13/1939.) Weber, W”., Professor i Physik ved Universitetet i Leipzig. (7?/1239.) Quetelet, L. A. J., Directeur for det astronomiske Observatorium og Secretær ved det Kgl. Videnskabernes Selskab i Brys- ' sel. (7/1140.) Baér, K, E. v., Akademiker i St. Petersborg. (2%4440.) Airy, G. B. Kgl., Astronom ved Observatoriet i Greenwich. (74140) Dumas, J. B., Medlem af det franske Institut. Cmd, af Dbg. (”1142.) Fries. El., Prof. emerit. i Botanik i Upsala; Cmd. af Dbg. (//1142.) [Gottsche, C. M., Dr. med. Læge i Altona. (%1945.)] Beaumont, J. B. A. L., Elie de, Secretær ved det franske Institut. (14250.) Murchison, Sir Roderik Imp., Chef for de geologiske Kaart- arbeider over England. Cmd. af Dbg. ('?/4250.) Liebig, Just v., Baron, Professor i Chemie i Minchen. ("/4290.) Nilsson, Sv., Prof. emerit, i Zoologie i Lund. Cmd. af Dbg. (1%4250.) Woøhkler, Fr., Professor i Chemie i Gåttingen, Secretær ved det Kgl. Videnskabs-Selskab sammesteds, (7/454,) Milne-Edwards, H.… Medlem af det franske institut. (7/454.) Haidinger, W. K., Sectionschef for de geologiske Kaartarbeider i Wien. (11/456,) Rose, G, Professor i Mineralogie i Berlin. (!/456.) [Behn, W.F.G. Professor i Anatomie og Zoologie i Kiel. (%457.)] [Peters, C. A. F., Professor, Directeur for det astronomiske Ob- servatorium i Altona. (%458.)] Bunsen, R. W., Professor i Chemie i Heidelberg. ('5459.) Regnault, H. G., Professor, Directeur for Porcellænsfabriken i i Sévres. (157459.) X Owen, R. D., Superintendent over British Museum i London. (751,59.) Agassiz, L., Professor i Zoologie ved Universitetet i Newhawen. (757459.) Sabine, Edw.… Generalmajor, Præsident for Røyal Society i Lon- don. (%/4963.) Daubrée, AÅ., Professor i Mineralogie ved Jardin des Plantes i Paris, (7%4263,) Sars, M., Professor i Zoologie i Christiania. (%/4263.) Chasles, M., Mediem af det franske Institut. (!//,67.) Liouville, Pos. Medlem af det franske Institut. (//67.) Duhamel, J. M. C., Medlem af det franske Institut. (/467.) Malmsteen, C. Joh.…, forhen Professor i Mathematik. i Upsala, Landshøvding i Skaraborg Lehn.; Cmd. af Dbg. (1/467.) Brock, O. J., Professor i Mathematik i Christiania. (!/467.) Bernard, Cl. Medlem af det franske Institut, (1/67.) Edlund, Er., Professor i Physik ved Kgl. Sv. Vetenskaps Akade- mien i Stockholm. (7/167.) Svanberg, L. Fr., Professor i Chemie i Upsala. (/167.) Hooker, J D., Directeur for den Kgl. Bot. Have i Kew. (!1/167.) Ordbogscommissionen: N. L. Westergaard. J. L. Ussing. Commissionen for Udgivelsen af et Dansk Diploma- tarium og Danske Regester: J. N. Madvig. C. F. Wegener. Meteorologisk Comitee: J. J.S.Steenstrup. H.L.d'Arrest C.V. Holten, J.F. Jolmstrup. Kassecommissionen: N.L. Westergaard. J.C. Hoffmann. C.L. Muller. J.J. A Worsaae Revisorer: L. A. Colding. H. P. J. J. Thomsen 1866. Mødet den 12'" Januar. (Tilstede vare 23 Medlemmer.) Modet lededes af Conferentsraad Madvig, Selskabets Archivar, som det ifølge Selskabets Vedtægter paaligger at fungere som Secretær i dennes Forfald. Professor Ussing meddelte nogle Bemærkninger om et Par malede græske Vaser i Antikkabinettet (see S. 2—4). Den fungerende Secretær havde i forrige Møde, det sidste i Aaret 1865, idet han indledede Forhandlingerne, i smukke og træffende Udtryk erindret om det store Tab, som Videnskabernes Selskab havde lidt siden dets sidste Sammenkomst ved dets høitagtede og høitfortjente Secretærs pludselige Død, og havde imod Slutningen af samme Møde anmeldt, at Valg af en Secretær for det næste Femaar i afdøde Conferentsraad Forchhammers Sted vilde i det første Møde af Januar blive at foretage. I Overensstemmelse hermed havde han ogsaa paa Sammen- ” kaldelsessedlerne til nærværende Møde ansat dette Valg og vilde nu, førend den skriftlige Stemmegivning fandt Sted, kun erindre om, at under de nærværende Omstændigheder vilde det Qvin- qvennium, for hvilket Valget gjaldt, ifølge Vedtægternes 2 9 være at regne fra den rette Valgtid i næstkommende ÅAprilmaaned af. Valgt blev Professor J. Steenstrup. NL Denne takkede for den ham ved Valget af hans Colleger viste Hæder og Tillid; i det Haab, at Selskabets Medlemmer ikke vilde unddrage ham den Velvillie og Bistand, der var en uund- gaaelig Betingelse for en tilfredsstillende Udførelse af Secretari- atets mangeartede Forretninger, og i den Forudsætning, at han maatte fra Medlemmernes Side see nogen Medansvarlighed for en saadan Udførelse udtalt i det paa ham faldne Valg, troede han, at han turde modtage dette. I Mødet var fremlagt endeel Skrifter, indsendte fra frem- mede Selskaber, der udvexle deres Skrifter imod Selskabets, og desuden fra die Brtterschaft Esthlands: et Pragtexemplar af Ridder- skabets om et af vort Selskabs ældste og mest udmærkede Med- lemmer udgivne Skrift: Nachrichten iiber Leben und Schriften des Geheimeraths K. E. v. Baer, Dorp. 1865, samt fra Pro- fessor Gust. Hinrichs i Jowa, ældre Elev fra vor polytech- niske Læreanstalt, flere Bøger og Skrifter. (See det Nærmere i medfølgende Bilag, der indeholder Fortegnelsen over de af Selskabet i 1866 modtagne Skrifter, Nr. 1—13). Nogle Bemærkninger om et Par malede græske Vaser i Antikkabinettet. g af Prof. L. Ussing. (Af denne Afhandling, der med de tilhørende Figurer er bestemt for Skrifterne, har Forfatteren givet følgende Uddrag for Oversigterne). De græske Vaser have utvivlsomt en stor Betydning for Oldtidsvidenskaben, om. man end ofte har tillagt dem en større, end de virkelig have. Det er i Sandhedens Interesse af Vigtig- hed, at slige Overdrivelser fjernes og at man stiller sig paa det rette Standpunkt. Vaserne ere ikke Konstværker, men Haand- værksarbeider; Konstens Aand har befrugtet Haandværket, den 3 føles igjennem den Smag, der er udbredt over den hele Vase- fabrication, og igjennem Tegningens Lethed og Ynde, men Teg- ningerne ere ikke Copier af Konstværker; Figurerne ere fulde af Bevægelse, men uden Udtryk i Ansigterne; det er en farlig Misforstaaelse, som altid straffer sig, naar man prøver at udfinde noget Saadant. Vaserne have stor Betydning for Mythologien, men som Illustration, ikke som selvstændig Kilde. Det er al- deles utfilstedeligt af Vasetegninger at construere nye Myther, der staae i Strid med de bekjendte, som da Æ, Braun lavede Mythen om Herakles” Formæling med Athene. Vasebillederne kunne fuldstændiggjøre de bekjendte Sagn med nye Træk; men man tør ikke lægge Vægt paa enhver Afvigelse, som Billedet frembyder fra den skriftlige Overlevering; man tør ikke forud- sætte, at en anden Fortælling har foresvævet Vasetegneren, fordi han i det bestemt begrændsede Rum, han havde for sig, har anbragt flere eller færre Personer end man ventede, eller fordi hån til disse Personer har føiet flere eller andre Navne end man ventede. Vasetegnerne vare udannede Slaver; tidt kunde de ei engang læse, og de skrev ikke blot galt, men naar Moden foreskrev at der skulde være Indskrifter paa Vasen, satte de ofte Bogstaver sammen, som slet ikke kunde udtales, men blot lignende en Indskrift. Tidt huskede de Fortæl!ingen, men havde glemt Navnene; tidt tegnede de en Historie, som en Kamp eller en Leg, og først naar Billedet var færdigt, fik de Lyst til at give de handlende Personer Navne. Vasernes største Betydning er dog maaskee hverken den konsthistoriske eller den mythologiske, men det Bidrag, de. give til- vor Kundskab om Oldtidens daglige Liv. Her ere de en af vore vigtigste Kilder, en Kilde som endnu er langt fra at være udtømt. I Antik-Kabinettet findes saaledes blandt Andet to Vaser, som ere interessante i denne Henseende; de ville findes afbildede i den Afhandling i Selskabets Skrifter, hvoraf dette er et Udtog. Den første (Nr. 320, i Smiths Katalog Nr. 125) er en stor Oliekrukke, der paa den ene Side viser os en gammel Athe- i fag næer gaaeude med en Negerslave efter sig, påa den anden en ung Athenæer (Epheb) med sin Læder-Olieflaske staaende foran en Oliekrukke af selv samme Form som hele Vasen. Den gamle Mand er naturligvis ikke, som Lenormant og de Whitte ejerne vilde gjøre ham til, ØRhetoren Gorgias. Det er ingen be- stemt Person, men blot et almindeligt Livsbillede, men som såa- dant en fortræffelig Illustration til Theophrasts Skildring af en forfængelig Mand (uizoogpi2otuoecg — Character. 21). Den anden (Nr. 939, i Smiths Katalog Nr. 168) er en klokkeformig Krater fra Athen, paa hvis Forside sees en Mand som offrer paa et Alter. En Seiersgudinde, der sætter en Tre- fod paa en Søile, viser at her offres i Anledning af en vunden Seier, ikke, som Smith mener, ved Apollos, men ved Dionysos Fest. Paa den anden Side af Alteret findes to kvindelige Fi- gurer, udmærkede ved deres brogede Klædedragt og ved et eiendommeligt pragtfuldt Hovedsmykke med Fjer; den ene holder en Lyre; den anden, der ikke er fuldstændig bevaret, har maaskee holdt et Par Fløiter; hun sidder paa en paafaldende Maade paa Hug. Disse Figurer maae vel antages at skulle spille ved Offringen. Mødet den 26" Januar. (Tilstede vare 17 Medlemmer.) Idet den nyvalgte Secretær indtog Secretærpladsen, gjentog han sin Tak til Selskabets Medlemmer for den Tillid og Hæder, de havde vist ham ved at ville lade en Ørsteds og en Forchhammers Virksomhed for Selskabet gaae over paa ham. Saa høit han end maatte skatte denne Yttring af Collegaernes Velvillie imod ham, kunde han dog ikke andet end baade for Selskabets og sin egen Skyld meget beklage, at baade værdigere og større Kræfter indenfor Selskabet ikke havde været at formaae til at overtage en Virk- somhed, hvilken han altfor vel følte at hans Kræfter ikke vare tilstrækkeligen voxne. Han kunde derfor heller ikke dølge, at det ikke var med noget freidigt Mod han overtog det ham ved Valget betroede, hædrende Hverv. Nu havde han imidlertid overtaget det, og han var sig bevidst, at han med redelig Villie og efter bedste Evne vilde stræbe at udføre dette paa en for Selskabet og ham selv tilfredsstillende Maade. Men hertil var hans egne Kræfter ikke tilstrækkelige; til to Ting trængte han i lige høj Grad: at Selskabets Medlemmer vilde lade en Del af deres Velvillie for den afdøde Secretær gaae i Arv til hans Efterfølger, og at de vilde staae ham bi med collegial Bjælp; om begge Dele maatte han indstændigen bede dem, skulde han med For- trøstning om et nogenlunde godt Udfald kunne virke i denne ham nye Retning. Eet ønskede han endnu i dette Øieblik at udtale for Med- lemmerne, nemlig at det var hans Haab, om ikke just i noget nær- liggende Møde saa dog i et ikke alt for fjernt, at kunne frem- lægge i Selskabet en biographisk Skildring af dettes afdøde Secretær, ConferentsraadForchhammer; han betragtede det ikke alene som en Pligt at forsøge herpaa ifølge den Stilling, han nu indtog i Selskabet, men det vilde for ham ogsaa være en Hjertens Sag at kunne udføre det, paa Grund af det flersidige Forhold, i hvilket han havde været saa lykkelig at staae til den høitfortjente Afdøde i mere end tre Decennier. Prof. Steen meddelte først nogle almindelige Bemærkninger om Sandsynlighedsregningens Anvendelse til at maale Styrken af de Aarsager, der begunstige et Phænomen, som uafbrudt har vist sig gjentagne Gange, (see S. 8—12), og Samme fremstillede derpaa en ny almindelig Methode, hvorved visse lineære Differentialligninger af højere Orden kunne integreres (see S. 13—16), Derefter meddelte Prof. Steenstrup en kort Berelning om nogle vigtige Resultater, der mentes vundne ved de sidste Aars Udgravninger i de franske Knokkel-Huler (see S. 23). Secretæren gjorde opmærksom paa, at der, for at Medlem- merne saa tidligt som muligt kunde gjøre Bekjendtskab med den til Selskabet indsendte Litteratur og fra Bibliotheket faae samme tillaans, i dette Møde ikke alene fandtes fremlagt den sædvanlige Brøkdel af de i Sommerferien og Efteraarsmaanederne ankomne Skrifter, men ogsaa det slore Antal af Skrifter, der påa Grund af Vinterens Mildhed vare ankomne i de sidste tre Uger. En lignende Forholdsregel vilde han træffe for de næste Møder, saa at der i disse tillige vilde findes fremlagt alt hvad der siden næstforudgaaende Møde var ankommet, og det vilde da efter hans Mening ikke vare ret længe, inden den Litte- ratur, der i Møderne fremlagdes, vilde bestaae alene af nyan- komne Skrifter. Endvidere gjorde Secretæren opmærksom paa, at blandt den forrige Secretærs mange Fortjenester af en bedre Forretningsgang var ogsaa den, at han havde ladet føre flere forskjellige Lister over de talrige til Selskabet indsendte Skrifter, og at virkeligen ingen af disse, naar Orden skulde herske i Selskabets Forbindelser og Skriftudvexlinger, kunde undværes. Følgen deraf var imidlertid denne, at Titlen paa hvert Skrift og i de fleste Tilfælde paa hvert Hefte af dette maatte indføres paa fem forskjellige Lister eller Steder 1) påa den fortløbende Liste over alt det Indkomne, 2) i Fortegnelsen over det fra hvert Selskab. eller hver Indsender Modtagne, 3) i Forhandlingsprotocollerne over de enkelte Møder, 4) i Takkebrevene til hver enkelt Afsender og 5) i Afsendelses- brevet til Bibliotheket — hvilken sidste Liste, efter Modtagel- sens Paategning, tillige tjente til Manuskript for Oversigterne. For nu at indskrænke det i Aarenes Løb og med det voxende Antal af videnskabelige Forbindelser forøgede Skrivearbeide og 7 samtidigen indskrænke Antallet af de ved denne gjentagne ind- føring uundgaaelige Feil, især da Secretæren ikke har nogen bogkyndig Medhjælp, samt for at saavei Medlemmerne som Ind- senderne kunde have et lettere Overblik over hele den til Viden- skabernes Selskab i Aarets Løb virkelig ankomne Litteratur, ud- bad Secretæren sig Selskabets Bifald til følgende Ændringer i den hidtil brugte Fremgangsmaade : a) de til Selskabet indsendte og i Møderne fremlagte Skrifter indføres ikke længere i Protocollen over de i Selskabets Møder stedfundne Forhandlinger og imellem disse, men i en egen Protocol, der ligesom Forhandlingsprotocollen i hvert Møde fremlægges til den fungerende Præsidents Underskrift. I samme Protocol kan ogsaa det vedkommende Bibliothek, for hvilket Selskabet har bestemt Skrifterne, indføre dets Qvittering for Modtagelsen. b) i Oversigterne blive dernæst Listerne over de i Møderne fremlagte Skrifter at trykke fortløbende og at medgive de enkelte Hefter eller de hele Aargange som Bilag med særlig Pagina- tion, saa at de ligesom de maanedlige Veirtabeller kunne ind- hæftes bagest i disse. Aftryk af disse Lister stilles til Secre- tariatets Disposition for at benyttes paa forskjellig Maade. til flere af de ovenfor nævnte Øiemed. Selskabet indvilligede heri. I Mødet blev fremlagt de i Overensstemmelse med denne Vedtagelse paa medfølgende Boglistebilag under Nr. 14 til Nr. 44 anførte Skrifter, indsendte dels fra videnskabelige Sam- fund og dels fra Forfatterne. j 8 Nogle Bemærkninger om Sandsynlighedsregningens Anvendelse til at maale Styrken af de Aarsager, der begunstige et Phænomen, som uafbrudt har vist sig gjentagne Gange, meddelte af Prof. Steen. 1. Nå af to Begivenheder stedse enten kun den ene eller den anden indtræffer, såa at de udelukke hinanden gjen- sidig, og den ene under visse givne Forhold er indtruffen m Gange, men den anden slet ikke, saa er der, som bekjendt, en stor Sandsynlighed for, at der gives Aarsager, som begunstige den indtrufne Begivenhed. Ifølge Bayes Regel er denne Sand- synlighed ar dæ nfl n CUS | FOETE Im+i Fx ærdæ 0 Men herved er kun angivet Sandsynligheden for, at Begiven- heden overhovedet er begunstiget, om noget Maal for Begunstigelsen er der ikke Tale. Vel har man en Beregning af Sandsynligheden for, at den m Gange indtrufne Begivenhed skal fremkomme paany, næmlig 1 | ært day vo P' 55 al Fr | er da Denne Størrelse eller dens Forhold til Sandsynligheden p” = 1—7' for dens Ikke-Indtræffen skulde synes skikket til Maal for Be- gunstigelsen, idet den større Sandsynlighed aabenbart tyder paa m—+1 m—+2 en større Begunstigelse. Jo større p', desto flere gunstige Til- / SER desto større fælde i Forhold til de mulige, og jo større 7 Forholdet imellem de gunstige og de ugunstige Tilfældes Antal. Men en nærmere Betragtning af Maaden, hvorpaa p' er P' 12: dannet, vil vise, at p' eller dog ikke afgiver noget pas- Øg sende Maal for Begunstigelsen. Udtrykket for p' er næmlig dannet under den Forudsætning, at af de uendelig mange Vær- dier, som Sandsynligheden æ for Begivenheden kan have, har enten den ene eller den anden gjort sig gjældende, men en- hverlaf dem-med"-sammiet Styrke: "YNo viser jo mnetop Bayes Regel, at denne Antagelse ikke er rigtig, saasom den netop giver en høj Grad af Sandsynlighed for, at Begiven- hedens Chance er over i. Et langt mere passende Maal for Styrken af de begun- stigende Åarsager vil man faae, naar man søger Grændsen imellem de Sandsynligheder for og imod Begivenheden, som med ligestor Rimelighed kunne antages; naar denne Grændse er funden, har man Sandsynligheden I for, at Begivenhedens Chance ligger paa den ene Side deraf, og den samme Sandsyn- lighed for dens Beliggenhed paa den anden Side. Dette kan tilmed anskueliggjøres ved en meget simpel graphisk Fremstil- ling. De mulige Værdier af Sandsynligheden for Begivenheden danne næmlig en kontinuerlig Række af Værdier fra 0 til 1 og kunne altsaa afsættes som Åbscisser paa en ret Linie af Længden I, fra den ene Ende, Nulpunktet, henimod det andet med 1 betegnede Endepunkt. Afsættes nu saaledes den Sandsynlighed w, som danner den ovennævnte Grændse imellem de ligestore Rimeligheder for og imod Begivenheden, saa findes et Punkt M i Linien 01, der ved sin større eller mindre Nærhed ved Punktet I giver et anskueligt Billede af de begunstigende Aar- sagers Styrke. Jo nærmere denne Grændse M ligger ved 1, desto stærkere maae de begunstigende Aarsager være, thi paa et desto snevrere Interval nærmest ved 1 har man Sandsynlig- heder sammentrængte, der virke for Begivenheden med samme Rimelighed, som alle de andre paa et videre Interval nærmest ved 0 fordelte. Det er klart, at Styrken ogsaa kan maales ved Forholdet imellem OM og M1, hvilket betegnes OM ax usle 0 MWA BER Il — AD) Denne Grændsebestemmelse beroer nu alene paa en Generali- sation af Bayes Regel. 2. Antages der m Gange at være trukket en hvid Kugle af en Urne og ingensinde nogen ikke-hvid, saa vil man finde den Rimelighed, der er for, at Urnen indeholder hvide Kugler i et Forhold til ikke-hvide, som mindst er aq = an udtrykt saaledes | ar da z vw 7 & — == == 1— or t! Gr VEL | ær da . DØ e/0 Sættes dernæst ø — al) findes rd] 1 1 Y7z4! 1 vir+1 on — (3) ; 10 —1—(3) : følgelig BY øre "20 Kassa ål Åen TEL ÅD ØDE 2mt1 — 1 Denne Sammensætning af Urnen er den, som har ligesaa meget for sig, som imod sig, naar m Trækninger have givet lutter hvide Kugler. Forholdet imellem Antallet af hvide og ikke- hvide Kugler kan med ligesaa megen Rimelighed sættes over, som under den i sidste Formel angivne Størrelse af az. Dette Forhold danner den i 1 omtalte Grændse imellem de lige stærke Grupper af Chancer for Begivenheden. Men det her fundne Resultat overføres, som ved mange lignende Undersøgelser, lige frem paa alle Tilfælde, hvor en Begivenhed indtræffer uafbrudt m Gange; det fundne Udtryk for & tjener altsaa til Maal for Styrken af de Aarsager, der begunstige Begivenheden. 3. Ved den praktiske Anvendelse af Formlen" for & kan en let og hurtig Approximation sættes istedenfor det nøjaglige Udtryk. Det vil næmlig aldrig være nyttigt at angive & med mere end een Decimal, og det endda kun, naar æ er lille; i il andre Tilfælde vil endog blot et helt Tal rigeligt udtrykke, hvad man behøver. Dertil bruges Rækkeudviklingen Jog? log2Y? 1 log2Y? 1 Fi Bør 220 ZRi) , sær RS aR Nr 0 SE SERENE NS g ; FT (ie) Rs CA Z3(m+1P ” hvor e er Grundtallet for de naturlige Logarithmer. Ved at ind- sætte dette i Udtrykket for & og anvende Rækken for 1+ x faaer man log log 2 1 nl Ree. RTE BEER idet man for det næste Led, som skulde indeholde TET Fr: er- holder Nul til Koefficient, medens det følgende log 2 ANE ENE . log e/ 720 (m—+ 1)?” saavelsom de øvrige, bliver meget lille, næmlig allerede for m — 1 ikkun c. 0,00006. Selv det sidste af de beholdte Led faaer aldrig væsentlig Indflydelse; m = 1 gjør det til 0,0247. Da man endvidere har log 2 eo GS f ATA EE EL sa oBnK log &e lo (& 2 saa er æ — 1,4426950 (m + 1) — 0,5 tilstrækkelig til i alle Tilfælde at bestemme Grænd- sen imellem de Grupper af Chancer, som have lige megen Rimelighed. Var man bleven staaende ved at betragte som Maal for de begunstigende Aarsagers Styrke det før omtalte Forhold i” saa vilde dette altsaa, efter det her Fundne, være næsten halv- anden Gang for lidet. RER SR Det følger af det Foregaaende, at man ogsaa for Begiven- hedens fornyede Indtræffen har Sandsynligheden nøjagtigere be- . stemt ved NER eet: 1,4426950 (m+ I) — 0,5 —1+a 1,4426950 (m+1) + 0,57 hvoraf ned 0,6931472 ER Eg | U,6931472 mæ 2 > DT end ved l BEEN Eng Det ses endog let, at p' ligger udenfor de angivne Grændser for w, fordi 0,6931472 1558 : ER as i (1— an NANSEN 0,31m — 0,38 ner) m—+2 (m + 1) (m + 2) og at Afvigelsen fra w aftager, naar m voxer. 4. Til Sagens nærmere Belysning berøres kun et Par nærliggende Exempler. De hidtil opdagede 94 Planeter bevæge sig alle om Solen i samme Retning. Af m + 1 — 95 findes med Bort- / kastelse af Decimalerne « — 137, men —F— — 95, fremdeles pD:—10/98958:men "0;99278" => 0,992 71 De RA arsarer der begunstige den omtalte Ensartethed i Planeternes Be- vægelse, have altsaa en Styrke, der passende maales ved 137; deres Forhold til de modvirkende Aarsager er snarere over end under 136. Er der i et Ægteskab født 9 Børn, alle af samme Kjøn, altsaa m+ 1 —10, faaes x—13,9, P — — 10, 0,997>070,931, DEJ 1 —p p' =— 0,909. De begunstigende Aarsagers Styrke viser sig snarere over end under 13. Den større Afvigelse imellem p' og ø er begrundet i m's lave Værdi. 13 En ny almindelig Methode til Integration af en egen Klasse af lineære Differentialligninger, meddelt af Professor A. Steen. 1. Den almindelige lineære Differentialligning af n'e Orden dry dry dr—? dy DÅ Su Ze ken Va ÆREN nd rn ER P, dær—! mø P, dær—? SE SE Prtr4 dx ' Pry Ost) ERP PD 1. Pr Pe indeholde altsaå'ikke 9%): antages her al have » partikulære Integraler af Formen == (mæ) (2) kun afvigende fra hverandre ved Værdierne af m. Et hvilket- somhelst partikulært Integral er da URET (2) (3) og det fuldstændige Integral Be] (MU) 3 CJ (RS RD] 0, f (nn 2) Indsættes det i (2) angivne almindelige Udtryk for y i (1), maa denne være tilfredsstillet, forsaavidt m tillægges visse be- stemte Værdier, i Antal nm, af hvilke dog nogle, s, kunne blive ligestore, men i saa Tilfælde har man kun at benytte d. f..m,.x) d?.f(m,x) d=!.f(m, æ) er ag ENE UENS SE SN istedenfor de s—1 af de partikulære Integraler, der skulde svare til de s ligestore Værdier af m.”) Som Følge af den nævnte Substitution maa man erholde en Ligning af Formen g (mm) p(æ,m) = 0, for at deraf kan udledes en Ligning p(m) = 0 (4) til Bestemmelse af m uafhængig af æ. 2. Det kommer nu an paa at komme til Erkjendelse af, hvilke Ligninger af Formen (1) der lade sig integrere ved Funk- tioner af Formen (2), og hvorledes disse Funktioners Form kan ") Herom henvises til min Afhandling: Forskjællige Theoriers Ud- vikling af et fælles Princip, i math. Tidsskrift 1 Aarg. (1859) Side 149—150, samt til mine Forelæsn. over Diff. og Int.regn Side 191. 14 bestemmes. Begge Spørgsmaal afgjøres imidlertid uden Vanske- lighed paa een Gang. Den til (3) svarende almindelige Form ==. CT], ax) (5) maa næmlig ved Differentiation og Elimination af c give en Differentialligning af første Orden, uafhængig af m's forskjællige Værdier, dy år "(m, æ) som med en forandret SOVER kan skrives saaledes d Fm, 2) 5 mr (6) hvortil svarer ” da y ae ce?Fin, ZX (7) Men nu kan man paa dobbelt Maade erholde en lineær Diffe- rentialligning i y af Ordenen » + 1, hvori y selv ikke findes. Det kan for det Første skee ved Differentiation af (1) og Elimi- nation af y, hvilken Elimination dog er overflødig, naar P, er konstant, og da det altid er muligt at ændre (1) saaledes, at Koefficienten P, til y er konstant, saa antages P, i (1) uaf- hængig af æ, som den allerede er det af y. Man faaer da den nævnte Differentialligning af (n + 1) Orden, begyndende med PERY + (2, ER 77) Så ENE. (8) Dernæst kan Differentialligningen af (n» + 1)” Orden uden y faaes ved umiddelbar Substitution af Udtrykket (6) for y og de deraf afledte for mn Men saaledes dannet begynder den med . eg F(m,x) 2 AN 5 dr. Fm, æ) ål dæ" i: dar eller med (9) PF(m, med n+1 ur (2: F(m,æ) —+ nine) 4 15 Og heraf ses, at de Differentialligninger, hvis venstre Sider begynde med Udtrykkene (8) og (9), kun kunne blive identiske, naar den til (8) svarende Form multipliceres med F(m,æ) og man dernæst har d.F(m,æ) dP ET er TE UR F(m, æ) DE Ved Integration erholdes (Fim,z))" = aP eller F(m,z) = VaP, (10) hvor a er den arbitrære Konstant. Da P ikke indeholder m, maa m indeholdes i a, og da (10) indsat i (7) giver væ gys ==10ce GE 1 hvor 7 er en med m varierende Konstant, der iøvrigt er a arbitrær, saa kan man sætte SER =—= Mm Va og faaer derved til Bestemmelse af f(m,æ) vE m Fo SITE ES SÅ (11) 3. Herved er da den fælles Form for de partikulære Inte- graler (2), der skulle kunne tjene til Integration af (1), fuld- komment bestemt. Det kommer kun an påa nærmere at angive den Form, (1) maa have for at være integrabel ved » partiku- lære Integraler af Formen (11) eller, i Tilfælde af ligestore m, ved de deraf ved Differentiation med Hensyn til m afledede. Skjønt denne Bestemmelse uden Vanskelighed lader sig iværk- sætte ved fortsat Sammenligning af de to Differentialligninger, der begynde med Leddene (8) og (9), saa lønner det dog ikke Umagen at fremstille den Række af lineære Differentialligninger dikforster Orden! 1 PPP, samt en Ligning af 16 første Grad i P,, hvoraf disse Størrelser bestemmes ved P; thi dersom man blot indsætter erholdes nødvendig Ligning (4) til Bestemmelse af m, hvis Integrationen ad denne Vej overhoved er mulig. Endnu simplere turde det være at ændre den uafhængige Variable til thi derved faaes en Differentialligning med partikulære Integraler af Formen ERE: i altsaa med konstante Koefficienter, hvorefter det er let at danne Ligning (4) i m. Anvendelsen paa de lineære Differentiallig- ninger med konstante Koefficienter og med Koefficienter af Formen P, = ÅA,(a + bx)" fører til de velbekjendte Former, y=— ert og y — (a+ bx)”, for de partikulære Integraler. 4. Heraf sluttes følgende almindelige Theorem. 2 : £ re LS SER Naar en lineær Differentialligning, hvori Paz er Leddet af højest Orden ogyharen konstantKoeffi- cient, skal være integrabel ved lutter partikulære Integraler af samme"Form, y — f(m,x), syvarendettil forskjællige Værdier af m, saa maa denne Form være 2 fn og Substitutionen af dette Udtryk for y maa give en Bigning ifm af ne Gråd, eller Ændring af "densugt= hængige Variable til da VE NE) VP maa give en lineær Differentialligning af n” Orden med konstante Koefficienter. : Mødet den 9? Februar. (Tilstede vare 18 Medlemmer.) Ko aldssor d'Arrest meddelte en Beretning om den Bielaske Komets Udeblivelse og formentlige Opløsning (see senere). Derefter forelagde Klasserne nye Prisspørgsmaal til Vedtagelse, da dette ifølge de ændrede Vedtægter aarligen skal skee i det første Møde i Februarmaaned.”) Samtlige Forslag til Prisopgaverne vedtoges og desuden bifaldtes følgende nær- - mere Bestemmelser angaaende enkelte af dem: Tiden for den historiske Opgaves Besvarelse forlænges med eet Aar ud over den sædvanlige Tid; for det physiske Spørgsmaals Besvarelse forhøjes Prisen med 100 RØRdlr. af særligt Hensyn til de Udgifter, de ønskede Forsøg ville føre med sig; Prisen for Besvarelsen af Spørgsmaalene, der ere udsatte for det Thottske og det Classenske Legat, fastsættes til 200 Rdilr. De vedtagne Opgaver følge her: Prisopgaver for Aaret 1866. Den mathematiske Klasse. (Gjentagelse af den i 1863 stillede. Pris: Selskabets Guldmedaille.) Blandt Tychos Disciple er der unægtelig ingen, der har skaffet sig et større Navn i Åstronomien, end Jyden Chrisfian Severin Longomontanus. Imidlertid stemmer den Dom, som ”) Ifølge Selskabets Beslutninger af 23de Marts 1860 ere alle Terminer, der angaae Prisskrifterne blevne ændrede, saa at disse blive at indsende til Selskabets Secretær inden 3fte October og Klassernes Bedømmelse af dem at forelægge Selskabet i det sidste Møde af Januarmaaned, medens de nye Prisopgavers Forelæggelse og Vedtagelse fastsattes at skulle skee i det første Møde i Februarmaaned. w 18 af nyere Historieskrivere, der langtfra altid have truffet det Rette, er bleven fældet over hans Hovedværk «AÅstronomia Danica», kun lidet overens med den store Anseelse, hvori denne udførlige Lærebog aldeles upaatvivlelig maa have staaet i den første Halv- del af det syttende Aarhundrede. Og i Virkeligheden gjør Longo- montans Stilling imellem Tycho og Keppler det vanskeligt, nøje at afgjøre, hvilke nye Methoder af ham ere blevne indførte i Astronomien og hvilke Modifikationer af Tychoniske Fremgangs- maader og Theorier, der skyldes ham alene. Af disse Grunde ønsker Videnskabernes Selskab en kritisk Vurdering af Longomontans «Astronomia Danica», saaledes at Besvarelsen, der i hvert Fald forudsætter grundig Fortrolighed baade med Tychos og Kepplers Skrifter og overhovedet med - Datidens trigonometriske og astronomiske Værker, — bestemt paaviser de nye Skridt, der i de antydede Retninger, navnlig hvad angaaer de trigonometriske Relationer samt den sphæriske Astronomie og Solens, Maanens og Planeternes Theorier, bør regnes Longomontan til Fortjeneste. Endvidere maa der, til- dels paa Grund af disse Specialundersøgelser, anvises «Astronomia Danica» den Plads, den efter Forholdenes Natur maatte komme til at indtage og i Virkeligheden ogsaa har indtaget blandt hin Tids udførlige, systematiske Fremstillinger af Videnskaben. Den historiske Klasse. (Pris: Selskabets Guldmedaille.) Medens der i den nyere Tid har været henvendt større Op- mærksomhed påa en sammenlignende Kritik af Aarbøgerne og Krønikerne til den danske Middelalders Historie, er en tilsvarende dybere trængende og gjennemført Prøvelse endnu ikke bleven Arild Hvitfelds Danmarks Riges Krønike til Del. Det vilde imid- lertid i flere Henseender være lærerigt at erholde en saadan Undersøgelse af.Hvitfelds anførte Hovedværk, navnlig angaaende de forskjellige Slags indenlandske eller fremmede Kilder, som 19 han har benyttet, om den Kritik eller Mangel paa Kritik, han derved har vist, og om den Indflydelse, som hans politiske Stil- ling og Anskuelser have havt paa Fremstillingen. Foruden de Oplysninger, som i denne Henseende i Særdeleshed selve hans Danmarks Riges Krønike kan give, ville ogsaa Vink kunne hentes fra de andre af ham udgivne Skrifter eller Fortalerne til disse, ligesom maaskee ogsaa den opbevarede Fortegnelse over Haand- skrifter, der have tilhørt Hvitfeld, i denne Henseende vil kunne yde en eller anden Antydning. Selskabet fremsætter derfor den historiske Prisopgave: «At oplyse, hvilke Kilder Arild Hvitfeld i sin Danmarks Riges Krønike vides eller kan antages at have benyttet, hvilken Omhu og Kritik derved er bleven anvendt, hvilke politiske An- skuelser der have havt Indflydelse paa Fremstillingen, og over- hovedet Hvitfelds hele historiske Standpunkt» og forlænger Indleveringstiden for denne Opgaves Besvarelse ind- til 31. October 1868. Den physiske Klasse. (Pris: Selskabets Guldmedaille, med et Tillæg af 100 Rålr. R.M. til Bestridelse af Udgifter ved de ønskede Forsøg.) Efter forgjæves at have søgt at opstille en Scala for Føde- midlernes Letfordøielighed ved at bestemme den Tid, der med- gaaer til deres Forandring i Maven, har man indseet, at denne Vei ikke kan føre til noget sikkert Resultat, dels fordi For- døielsen ikke tilendebringes i Maven, dels fordi Forandringerne i Maven og i Tarmene ikke mnøie kunne iagttages og bestemmes ved Maal. Naar man derimod gaaer ud fra Urinstofproductionens Afhængighed af de i Føden indeholdte fortærede Æggehvidestoffer, vil man kunne opstille en Scaia for den Tid, som medgaaer til at Fødemidlernes Æggehvidestoffer kunne gjennemgaae den Xxe/le sa 20 Række af Forandringer, hvorved de tjene Stofskiftet og hvis vigtigste sidste Led er Urinstofproductionen. Med dette Formaal for Øie ønskes en Forsøgsrække, i hvilken den Indflydelse, for- skjellige af vore vigtigste Fødemidler, nydte i ligestor Mængde, udøve paa Urinstofproductionen, søges bestemt ved Curver, hvis horizontale Grundlinies Deling udtrykker Timerne, medens den opadstigende Retnings betegner Millegramm Urinstof. Det er naturligvis ønskeligt, at de forskjellige Forhold, som herved kunne faae Indflydelse paa Curvernes Form, navnlig Æggehvide- stoffernes Modification og Mængde, men tillige Tilstedeværelsen af qvælstoffrie Næringsstoffer, det fortærede Vands Mængde og Forsøgsindividets variable Fordøielsesstyrke saa vidt som muligt ved Forsøgsrækken bestemmes hver for sig. 2 For det Thottske Legat. (Pris: 200 Rdlr. R. M.) Da der er stor Sandsynlighed for, at flere af de sparsomt forekommende Grundstoffer, som endnu ikke ere paaviste i danske Sten- og Jordarter, indeholdes deri som underordnede Bestanddele, ønskes en Undersøgelse over, hvorvidt dette maatte være Tilfældet. Afhandlingen maa være ledsaget af Prøver af de undersøgte Gjenstande med Angivelse af deres Findested. For det Classenske Legat. Å. (Pris: 200 Rdir. R. M.) Da stærkt rygende Skorstene ofte medføre væsentlige Ulemper for Omgivelserne i en By, saa har det stedse været en vigtig Opgave at angive, hvorledes de forskjellige Ildsteder med til- hørende Ildcanaler og Skorstene bør indrettes og betjenes for saa vidt muligt at "forhindre Skorstensrøg og for at gjøre den ud- strømmende Røg uskadelig. 21 For at skaffe Klarhed tilveje i dette Punkt udsætter Sel- skabet en Pris af 200 Ødlr. for en Fremstilling af de vigtigste praktiske Resultater, hvortil man i denne Henseende er kommen, med Angivelse af de Regler, som billigst og bedst ville føre til Maalet ved Constructionen af de forskjelijige Slags Ildsteder. Men da en fuldstændig Forbrænding (Forbrænding uden Røg) kræver, at der indstrømmer en bestemt Luftmængde igjennem Brændslet, saa er det nødvendigt, at der ved Ildstedet er det fornødne «Træk» eller Differentstryk mellem Lufttrykket udenfor Ovnen og Lufttrykket inde i Ovnen, hvor Forbrændingen fore- gaaer. At kjende Størrelsen af dette nødvendige Træk for de forskjellige Slags Ildsteder, svarende til Brændslets Beskaffenhed og Brændselslagets Tykkelse, er derfor af Vigtighed, og af Hensyn hertil maa Besvarelsen være ledsaget af en paa Forsøg grundet Angivelse af det mindste Træk, som udfordres til en fuldstændig Forbrænding paa de forskjellige Slags Ildsteder, tilligemed en Angivelse af Luftens Varmegrad, Tryk og Fugtighedsgrad. B. (Pris: 200 Rålr. R. M.; Hvorledes kan man tilvejebringe en billig og hensigtsmæssig Ventilation af private Bygninger, saaledes at denne kan foregaac uafhængig af vexlende Veirforhold? Besvarelsen maa indeholde en med Tegninger ledsaget, nøi- agtig Angivelse af, hvorledes Ventilationsapparatet bør indrettes, naar nye Bygninger opføres, og hvorledes man med saa smaa Forandringer som muligt kan tilveiebringe en passende Ventila- tion i alt bestaaende Bygninger. Besvarelserne af Spørgsmaalene kunne i Almindelighed være affattede i det latinske, franske, engelske, tydske, svenske eiler danske Sprog. Afhandlingerne betegnes ikke med Forfatterens Z2 Navn, men med et Motto og ledsages med en forseglet Seddel, der indeholder Forfatterens Navn, Stand og Bopæl, og som bærer samme Motto. Selskabets i den danske Stat boende Medlemmer deltage ikke i Prisæskningen. Belønningen for den fyldest- gjørende Besvarelse af et af de fremsatte Spørgsmaal, for hvilket ingen anden Pris er nævnt, er Selskabets Guldmedaille af 50 danske Ducaters Værdi. Prisskrifterne indsendes inden Udgangen af Oc- tober Maaned 1867 tilSelskabets Secretair, Professor J. Japetus Sm. Steenstrup, med Undtagelse af Besva- relserne af det historiske Prisspørgsmaal, for hvilke Fristen først udløber d. 31. October 1868. Fra Hs. Exellence Udenrigsministeren havde Sel- skabet modtaget et fra den Danske Gesandt i Nordamerika til Udenrigsministeriet indsendt Brev tilligemed en trykt Beretning om en ny Flyvemaskine, udtænkt af Hr. Mortimer Nelsson. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisterne under Nr. Nr. 45—67 anførte Skrifter, indsendte fra andre lærde Selskaber, fra den hollandske Regjering, fra Selskabets udenlandske Medlemmer Observatoriedirector Quetelet i Bryssel og Professor Chr. Lassen i Bonn, samt fra Hr. Melsens, Prof, i Chemie ved et Hospital i Bryssel. 23 Beretning om nogle vigtige Resultater, der menes vundne ved de Udgravninger, som i de sidste Aar ere foretagne i de franske Knokkelhvler. Af Professor J. Steenstrup. Uagravningerne i de franske, navnlig de sydfranske Knokkel- huler ere i de senere Aar blevne fortsatte med megen Iver og Ud- holdenhed, og Undersøgelserne af de for Dagen bragte Gjenstande have ført til mange Anskuelser, der, om de endog paa Grund af de muværende Forhold i Videnskaben kun kunne betragtes som foreløbige, fortjene megen Opmærksomhed. Flere af dem pege derhos i een og samme Retning. Jeg har derfor troet, at det her kunde have en noget mere almindelig Interesse at omtale enkelte af dem i al Korthed. At de Dyreformer, som ved Menneskets Forfølgelser eller ved Menneskets Indgriben i den dem omgivende Natur ere blevne enten aldeles udryddede eller dog udryddede over store Strækninger af deres tidligere Udbredningskreds, ikke ere forsvundne samtidigen, men den ene tidligere, den anden senere, den ene tidligere paa eet Sted og senere paa et andet, 0.8. v., ere Sætninger, der allerede oftere her i Selskabet ere blevne ud- talte, naar Talen har været om Landets egne forhistoriske Dyr eller om dets tidligste Kulturtilstande. At en lignende skridt- vis Forsvinden -— regnet baade efter Tid og Rum — har fundet Sted for de Dyrs Vedkommende, der under Naturens egen rolige Gang ere gaaet tabte, og som vi i Modsætning til de først- nævnte simpelthen kalde uddøde Former, er en ganske natur- lig Antagelse, skjøndt vi herved vel maae erindre, at der altid maa forudsættes en større Samtidighed i Begivenhederne inden- for den organiske Natur, saasnart vi tænke os disse Begiven- heder i nærmere Forbindelse med stedfundne Forandringer i de store Træk, der karakteriserede de Natur- Omgivelser, i hvilke Dyrene levede eller Planterne voxede. 24 Ifølge Iagttagelser, der suarere synes hentede fra mange og spredte Punkter i Sydeuropa, navnlig i Frankrig, end fra dybtgaaende og udtømmende Undersøgelser af et mere be- grændset Omraade, have franske Naturforskere, især E. Lartet”) ment at kunne faststille Tidsfølgen i flere af de større udryd- dede eller uddøde Dyrs Forsvinden, idetmindste for Frankrigs Vedkommende. De sætte da Uroxen (Bos brson) som den senest forsvundne; tidligere end denne forsvandt Rensdyret (Cervus tarundus),; Hulebjørnen (Ursus spelæus) var gaaet bort lang Tid forud, efterat den en Tidlang havde været sam- tidig med den noget senere Mammuth. Da det er disse Dyreformer, der i Forening med enkelte andre stårre Græs- ædere, have leveret den største Masse af den uhyre Mængde af Knokler, der ligge sammenhobede i de saakaldte Knokkel- huler, har man benyttet denne Skala i Dyrenes Forsvinden til derefter tilnærmelsesvis at bestemme Hulernes Alder, eller rig- tigere: det Tidsrum, hvori Hulerne have modtaget den væsent- ligere Dej af Knoklerne. Man taler saaledes om Huler fra Uroxe- tiden, Rensdyrtiden o.s.v., om Hulebjørn-, Rensdyrperioden o.s.fr. Det er Hulerne med de talrige og fremherskende Rensdyr- knokler, der i de senere Aar fornemmelig have været Gjenstand for Undersøgelser, og det er navnlig fra dem de franske Natur- forskere have faaet de Resultater, paa hvilke jeg her ønsker at henlede Opmærksomheden. ”) «Nous aurions ainsi, pour la période de 'humanité primitive, Tåge du grand Ours des cavernes, V'åge de l'Eléphant et du ERhinocéros, Våge du Renne et låge de /'Aurochs, å peu prés comme les archéologues ont récemment adopté les divisions de Tåge de la pierre, de V'åge du bronze et de I'åge du fer» ere de Ord, hvormed Lartet opsummerer sin forud- gaaende Udvikling og hvormed han, saa vidt jeg veed, første Gang frem- sætter denne Scala, der nu saa hyppig anvendes af ham og mange Andre. — Nouvelles recherches sur la coexistence de I'Homme et des grands Mammiféres etc. Ann. d. sc. nat. 1861. 4iéme Sér, Zool. T. XY, p, 231. Det maa erindres, at her, som flere andre Steder, tager denne udmærkede Palæontolog Dyrenes Forsvinden tillige som en «émigration» fra deres gamle Udbredningskreds. 25 I et overordenlig stort Antal Huler i Mellem- og Syd- frankrig, indtil Foden af Pyrenæerne, ere Knokler af en Rensdyr- art fremherskende, og det kan deraf skjønnes, at eengang Rens- dyr have hørt til de almindeligste Dyreformer i disse Egne. Som Art antages disse Rensdyr ikke at have været forskjellige fra vore nulevende, høinordiske eller siberiske Rensdyr, men Tiden, hvori de have levet og hvori deres Knokler ere blevne indbragte i Hulerne, sætte de franske Naturforskere i Reglen overordentligt langt tilbage. Skjøndt der neppe kan være nogen Tvivl om, at der endnu paa Cæsars Tid levede Rensdyr paa enkelte Punkter af Mellemeuropa, kan der dog heller ikke være nogen Tvivl om, at Hovedmassen af de Knokler, der ligge i Hulerne, tilhører en langt tidligere Tid. De danne nemlig påa Hulens Bund ligesom en Slags Kjøkkenmødding fra Frankrigs Stenalder, idet de ligesom i hine nordiske Affaldsdynger ere marvspaltede og altsaa hidrøre fra spiste Dyr og tillige findes sam- menblandede med en betydelig Mængde af Kunstprodukter, der hidrøre fra et Folk, som ikke har kjendt Metal, og kun har havt Redskaber af Ben og Sten, og som sandsynligvis i en kortere eller længere Tid har havt Tilhold i Hulerne, eller maaskee endog stadigt Ophold i disse. De mange Redskaber af Flint, samt Flintflækker og Flintskjærve, der formodentlig for største Delen ere afslagne ved Redskabernes Tildannelse, røbe i Reglen ikke nogen vidt fremskreden Færdighed hos dette Folk i Flintens Bearbeidelse, men de høre dog heller ikke til de raaeste Forarbeidelser, og det maa desuden vel erindres, at det ikke var vort Lands udmærkede Materiale af Flint, de havde at bearbeide. 'Gjenstandene af Ben tale derimod baade ved deres Form og Bearbeidelse for en meget større Ud- dannelse og Kunstfærdighed; de ere nemlig baade mangeartede og til deres Brug (som Pile- og Landsespidser, Harpuner, Naaleo.s.v.) meget velformede, ja endog med en vis Fuldendelse f. Ex. de tynde Naale med Øie; de ere derhos jævnligen prydede med indridsede Figurer. Netop disse have en særegen Interesse for os, thi de i 3 26 indskrænke sig ikke til de ellers i Stenalderen forekommende Stregfigurer og symmetriske Zirater, men de gjengive Dyre- skikkelser af meget forskjellig Art og der er såa god Teg- ning i dem, at de næsten altid ere gjenkjendelige, "snart som Dyr af Oxe- eller Stenbukform snart som Dyr af Hjorte- gruppen, og det har indenfor denne sidste ikke været vanske- ligt at rerkjende "de ;:mere… udprægede” Arter. + Det -Tertikke alene paa de egentlige Redskaber at saadanne Figurer findes, men de ere ofte indskaarne paa de.brede Ender af Rensdyr- takkerne og andre dertil passende Flader; de indskrænke sig heller ikke alene til Indridsninger, men Billederne staae nu og dai halvt ophøjet Arbeide (Basrelief) eller vel endog helt udskaarne. I denne Retning erindre. disse Frankrigs Urfolk meget om de østasialiske Folkefærd, om hvis Færdighed i at skjære træffende Dyrefigurer påa Hvalros- og Kaskelottænder, Chamisso og andre Reisende have bragt os fortrinlige Skildringer. Denne Urfolkets særegne Begavelse turde maaskee som det senere skal berøres, fåae en: egen naturhistorisk, især dyrhistorisk Interesse, ja maaske blive af megen Betydning. Forat give Læseren enldee om disse Dyrefremstillinger, skal jeg henvise til Figurerne i en lettilgængelig Afhandling, den (S. 24 Anm.) anførte af Lartet, pl. 13 figg. 2 og 9, og i samme Furfatters i Forening med den ligesaa utrættelige Christy udgivne: Cavernes du Périgord; objets gravés et sculptés des temps préhistoriques dans I'Europe occidentale. Paris. 8vo. 1864. (Extrait de la Kevue aårchéologique) Træsnittene p. 28, 29, 31 og pl. IX. fig. 10. Senere er der af disse to Undersøgeres store Billedværk over hine mærkelige Mindesmærker allerede ud- kommet to Hefter: Reliqviæ Aqvitanicæ. 4to.… London 1865 og 1866. See: B pl. 1. IL. At den store Mængde af Knokler i denne Art af Huler, hvorom her Talen er, hidrørte fra Maaltider, holdte paa Stedet, kunde der ikke med Rette være nogen Tvivl om, efter hvad jeg foran har anført. Der er virkeligen ogsaa en saa paafaldende 27 Lighed imellem en Portion Knokler fra disse og fra vore Kjøkken- møddinger, at de letteligen kunne forvexles. Imidlertid mærker det med vore Dyngers Indhold mere fortrolige Øie een væsen- lig Forskjæl i Knoklernes Behandling; de franske Huler indeholde nemlig af de Dyr, der ere blevne spiste, en ret anseelig Mængde af Hvirvler, medens saadanne i et paafaldende ringe Antal ere tilstede i vore Dynger, og de, som findes, ofte kun ere i meget ufuldstændig Tilstand. Dette Savn af Hvirvler, der ledsages af en tilsvarende Mangel af visse Ledender af de lange Knokler, har jeg i tidligere Afhandlinger, som jeg haaber, tilstrækkeligen godtgjort at have sin Grund i, at et Rovdyr, som ideligen havde været tilstæde og ved Haanden, havde fortæret visse Knokler eller Knokkelpartier, og netop i denne Omstændighed har jeg søgt at lægge det sikkreste Bevis for, at vore Urfolk stedse havde en tam Hund om dem — og Knoklerne af Tamhunden har det da ogsaa lykkedes mig at paavise i de fleste af vore Kjøk- kenmøddinger. Et saadant Husdyr maa man derfor formode, at det franske Urfolk ikke har været i Besiddelse af, thi ellers vilde dette nok have efterladt tydelige Vidnesbyrd om sin Virksomhed i Hulerne; heller ikke har man endnu fundet Knokler af andre Hundearter, end de vilde: Ulven og Ræven. Jo højere man i en enkelt Retning har maattet sætte disse Hulebeboere, jo mere besynderligt maa det forekomme os, at de have manglet hin tro Ledsager, der ellers næsten stedse følger Mennesket, selv hvor dette lever under de mest ugjestfrie Klimater. At de have manglet Hunden, bliver endnu mere paafaldende, nåar man seer hen til den Levevis, man har villet tillægge dem. Franske Naturforskere have nemlig udtalt den' Mening, at Hulebeboerne have ikke egenligen skaffet sig de Rensdyr, som de have spist, ved Jagten, men da Renerne paa mange Steder synes at have udgjort den fremherskende Del af den nydte Føde, maa der have været en rigeligere Tilgang til dem, end den Jagten i Reglen giver, og følgeligen have Beboerne formodentlig havt Kenerne i tæmmel eller halvtæmmet Tilstand, ligesom Lapperne. 3" 28 Den af sine store Arbeider over Frankrigs Palæontologie saa fortjente Paul Gervais, har saaledes, og saavidt jeg veed først, udtalt denne Anskuelse; vi finde den idetmindste i hans i For- ening med Brinckmann udgivne Beskrivelse over Brzzehulen 7). Ansaae jeg end i Begyndelsen denne Udtalelse for tildels at være et spøgefuldt Indfald af min Collega og Ven fra Mont- pellier, maatte en Samtale med ham i Paris i afvigte Sommer ”) snart overbevise mig om det Modsatte. Som Kjendsgjerningerne for Tiden staae, nytter det heller ikke at nægte, at der jo er Eet og Andet, der nu gjør en saadan Fremstilling mindre usandsynlig, ”) La Caverne de Bize et les éspéces animales, dont les débris y sont as- sociés å ceux de "Homme; par MM. Paul Gervais etJ.Brinckmann. Mem. de I'Académie de Montpellier. 1861. 4to.. «Les temps, od vivaient ces animaux sont antérieurs å ceux ou les Romains, et sans doute aussi les Phocéens et méme les Phéniciens, se sont montrés sur la terre des Celtes, et il se pourrait que des peuples venus du Nord, des Lapons, peut-étre des Finnois, eussent conduit dans nos régions des troupeaux de Rennes dont les dépouilles osseusses, conservées dans le sol, sont devenues, pour la science, de précieux documents intéres- sant non seulement V”'histoire naturelle, mais aussi I'histoire propre- ment dite. Leur étude peut contribuer å étendre les horizons que cette derniére a jusqu'ici embrassés». p.75. Efter at have sammenlignet Ophobningerne paa Hulebunden med vore Kjøkkenmøddinger med Hensyn til deres Tilbliven og erindret om, hvorledes ellers alle Dele af dette nyttige Dyr komme en Befolkning til- gode, tilføjes der p.85: «C'est ainsi que les choses se passent de nos jours chez les Lapons et chez divers peuples des régions polaires, d'aprés les- quels il nous est possible de nous faire une idée exacte des hordes sau- vages établies, å une époque si reculée, jusque dans nos contrées méri- dionales, et dont le Renne était aussi la principale richesse». Endeligen slutter hele Afhandlingen saaledes: «L'association de restes humains avec les os concassés du Renne dans plusieurs parties de I'Europe centrale et méridionale, prouve seulement qu'å une certaine époque, époque assez éloigneé, il est vrai, pour que T'histoire n'en ait pas recueilli le souvenir, il y avait jusque sur les bords de la Méditerranée des hommes qui se servaient du Renne, comme le fønt aujourd'hui les peuplades les plus rapprochées de la Mer glaciale, les Lappons et tant d'autres dont la race est différente de la notre. Peut-étre ces anciens habi- tants de I'Europe méridionale et centrale se sont-ils retirés devant la venue de populations nouvelles qui, si barbares gu'elles fussent encore, leur étaient supérieures. en force, en intelligence et en civilisation. Cette retraite, dans laquelle ils auraient été suivis par leur animal de prédilection, le Renne, semble avoir coineidé avec T'époque ou les glaces, dont V'Eu- rope fut longtemps couverte, avaient presque partout disparu dans les régions peu élevées, et ne persistaient plus que sur les hauts sommets des grandes chaines de montagnes; elle répondrait au moment ou une température plus douce a remplacé dans nos contrées les frimas que [préférent et le Renne et les races d'hommes aujourd'hui reléguées dans les régions polaires. » ”) Hr. Gervais var nemlig da bleven ansat i Paris som Professor véd la Sorbonne. ker skjøndt det jo altid falder os noget besynderligt, at tænke os Pyre- næernes Skraaninger eller Mellemfrankrigs Halvhøider som Skue- plads for Scener af et omflakkende Nomadeliv, ligt det, der er os alle saa velbekjendt fra Lapmarken og andre høinordiske kolde »Egne. Ifølge de meget udstrakte Undersøgelser, som Dr. Al- phons Milne-Edwards har anstillet over Europas fossile Fuglelevninger, derunder ogsaa de talrige subfossile fra Hulerne, skal der nemlig i Knoklerne fra disse være en høinordisk Karakter kjendeligen udtalt. De agerhøns-artede Fugle, hvis Knokler i et ikke ringe Antal findes imellem Renknoklerne, har han saaledes vist at være BRyper, og iblandt Rype- formerne svare de igjen nærmest til den nordiske Dalrype (Tetrao subalpinus). Men endnu mærkeligere er det, at der i ikke faa Huler er fundet Knokler af en større Ugle, i hvilken Dr. Alph. Milne-Edwards har erkjendt Snee-Uglen (Strræ nyetea), hvis Hjem er Lapmarken og andre høinordiske Egne ved den 65-70de Bredegrad, og som i strengere og musfattige Aaringer kommer ned til os og til det nordlige Tydskland, og som altsaa i hin fjerne Tid er gaaet endnu langt længere ned i Europa eller har endog havt sit faste Hjem der. Paa denne Fugls alminde- ligere Forekomst i Huler, der ligge aldeles udenfor dens nu- værende Udbredningskreds, maae vi lægge saa meget større Vægt, som Sneuglen indenfor Uglernes Familie staaer saa ene, at en nærmere Undersøgelse af Knoklerne ikke let skulde efterlade en Tvivl om, hvorvidteman havde denne Ugleart for sig eller en anden; medens derimod en sikker Erkjendelse af de hinanden saa nærstaaende Rypeformers Knokler kan betragtes som såa vanskelig, at der altid kan blive grundet Tvivl tilbage om, hvor- vidt man har bestemt Arten rigtig. Hvis fortsatte Undersøgelser i denne Klasse af Huler skulde bekræfte disse Kjendsgjerninger og forøge Antallet af dem — og udenfor Hulerne har man alle- rede i de yngste Dannelser flere Spor, der gaae i samme Ret- ning ”) — da føres man unægtelig hen til den Anskuelse, at her 7) Iblandt de Vink, der ere fremkomne om tidligere kolde Klimatforhold i vor nuværende Jordperiode og til hvilke jeg her sigter, er vist intet vig- me. kal ikke længere kan være Tale alene om en Udryddelse af de enkelte efterstræbte Dyr, Rensdyret eller Ryperne, indenfor deres tidligere mere udstrakte Udbredningskreds, men at i det fjerntliggende Tidsrum, da Knoklerne af Sneuglen og dens Samtidige indbragtes i Hulerne, maåaae de omgivende Naturfor- hold have havt en vis Tilnærmelse til dem, der nu findes i de høinordiske Lande. Til en lignende Antagelse var ogsaa allerede Christy bleven ledet derved, at kun i Egne med slige Landes lave eller dog betydelig nedstemte Temperatur vilde Beboerne kunne udholde Uddunstningen af et saadant Lag af Fødeaffald, som det, der synes at have været paa Gulvet af de Huler, der for kortere eller længere Tid have tjent dem til Opholdssted. Men længere end til Slutninger om et mere eller mindre koldt Klima i det daværende Mellem- og Sydfrankrig, ville Kjendsgjerninger om Dyrenes forandrede Udbredningskredse ikke kunne føre os; støt- tede til dem ere vi berettigede til at indrømme, at Forholdene kunne have været meget gunstige for et samtidigt Ophold af Mennesker og Rensdyr, og, naar vi tillige see hen til at Rensdyrets Knokler i mange Huler udgjøre mere end ”%z eller 5/6 af det hele Antal af de spiste Dyrs Knokler, at Befolkningen paa sine Steder fortrinsvis har ernæret sig af dette Dyrs Kjød og maa have havt en let Tilgang til dette Fødemiddel. Derfor be- høvede Rensdyret dog ikke at have levet i undertvungen Tjil- stand, som i Lapmarkens Renhjorder, eller at have trukket Be- folkningen med sig paa sine Vandringer, .som Tilfældet ogsaa er der, thi fra den nylig givne Indrømmelse og til den Indrømmelse, at Urfolket har ført Nomadeliv med Renhjorder paa Lappernes Vis, er der en lang Vei, som vi i Videnskaben ikke kunne til- bagelægge uden en hel Sum af Kjendsgjerninger af ganske an- den Art end de hidtil. nævnte. Slige Kjendsgjerninger ville vistnok ikke udeblive, saasandt Gisningen har været rigtig; thi tigere, end det Moskusoxen (Ovibos møoschatus) har givet os. Denne eiendommelige Mellemform mellem Faar og Oxe hører nemlig i Nutiden saa aldeles til de høie og kolde Regioner, at Forekomsten af dens Knok- ler i Frankrig, hvor Lartet først har paavist dem, ikke kan andet end forbause os. (Smign. Compt. rend. de ['Acad. des science. 1862 og fl. St.). 31 saavel Menneskets som Rensdyrets Efterladenskaber i Hulerne synes hver fra sin Side at kunne give dem og under alle Om- stændigheder kunne de hjælpe til at bringe Lys i Mørket. Allerede- nu maa man vist indrømme, at der er et og andet Vink, der kan siges at pege i denne Retning. I Be- skaffenheden af de fra tamme og vilde Dyr hidrørende Knokler er der saaledes en Forskjæl, som temmelig tydeligt for det øvede Øie røber, om vi have tæmmede eller vilde Dyrs Knokler for os, navnlig naar Spørgsmaalet er om helt vilde og om aldeles tæm- mede Dyr eller Husdyr; men som virkelig tæmmet Dyr kunne vi ikke betragte den saakaldte Tamren, da den ingensteds er Husdyr; den er kun i en halvtæmmet Tilstand, ja i Grunden lever den kun noget ufrit i det Frie og er kun bleven ind- skrænket i dens store Bevægelser ved Mennesket og dettes Led- sager: Hunden; iøvrigt er det jo næsten overladt til sig selv. I den Tilstand er der nu ikke at vente den samme Forandring i selve Benmassens Uddannelse, som hos det virkelige Tamdyr, men alligevel bliver Renen i Tamhjordene i det Hele ikke saa udviklet som i det Frie og staaer langt tilbage for Vildrenen i Størrelse og Kraft, og dette er igjen særlig udtrykt i Uddannelsen af Takkerne eller Hornene; just denne Forskjæl tvinges endvidere ind i en særlig Form hos den mandlige Tamren, idet man søger i Renhjorderne at indskrænke Antallet af Rentyre og for Kjødets Skyld holder et stort Antal af Gildrener, hos hvilke Taåkkernes Ud- vikling i en meget paafaldende Grad afviger fra den, Dyret efter dets Alder skulde, ellers have. Ved saadanne almindelige og specielle Forhold ville altsaa selve Rensdyrets Levninger, naar de blive samlede i et stort Antal og kunne umiddelbart sammenlignes med tilstrækkeligt Materiale af Tam- og Vildrensknokler og Takker, altid kunne lede paa gode Spor. Jeg for min Del nærer ikke ringeste Tvivi om, at man påa en meget tilfredsstillende Maade vilde kunne besvare den Side af det reiste Spørgsmaal, der angaaer Tamhjordene, saaledes som vore zoologiske Under- søgelser her hjemme- allerede have vist, at man fuldkommen tilfredsstillende kan besvare Spørgsmaalets anden Side, hvorvidt 32 Befolkningen, der har efterladt sig disse Ophobninger paa Hu- lernes Bund, har været blot tilfældige Gjæster for en kort Stund, eller ere komne der periodisk efter Aarstiderne, eller have boet der i et sammenhængende, mangeaarigt Tidsrum ”). Den store Forskjæl i Størrelsen og Kraften hos de førskjæl- lige i Hulerne spiste Rensdyr er ikke bleven upaaagtet af Hr. Gervais, og det er vel endogsaa snarest dette Forhold, der har ledet ham ind paa den hele Tankegang. Men den er jo ogsaa her saa stor, at flere af hans Forgængere tid- ligere havde henført Knoklerne til 3 forskjællige Hjortearter. Derimod veed jeg ikke, om Gervais tillige har- tænkt paa Forholdet hos de i Tamren-Hjordene altid i stort Antal til- stedeværende Gildrener; thi da der synes at maatte være et constant og særligt Misforhold mellem Tandudviklingen og Tand- sliddet paa den ene Side og Takkerne og deres Rosenstokkes Størrelse paa den anden, saa vilde der heri vistnok være en langt sikkrere Traad at følge end i den blot relative Størrelse og Kraft, som Knoklerne frembyde, især da vi vide, at selv Vildrenen optræder med en noget forskjellig Størrelse i forskjel- lige Jagtegne, der ikke engang ligge langt fra hinanden. Jeg skulde troe, at der fra denne Side kunne være Oplysninger at vente, og skjøndt jeg i den nævnte Retning ikke endnu formaaer at samstemme med Gervais, kan jeg dog ikke fortie, at jeg med hans udtalte Anskuelse i frisk Erindring blev meget over- rasket ved det Indtryk, den store Samling af Knokler og Kunst- produkter fra Bruniquel-Hulen, der opbevares i British Mu- seum i London, gjorde paa mig. Den paa Hylderne af et Glas- skab udstillede Række af Craniedele og Takker (over 30 i Tallet) røbede nemlig en i det Hele taget yderst svag Udvikling af disse sidste og mindede mig langt mere om de Stykker, vi have i vore Museer af lapske Tamrener, end om dem af Vildrenerne. Spørgsmaalet vil i det Hele vistnok ikke ret længe blive staaende blandt de aldeles svævende, thi med vor Videnskabs ”) Smlign J. Steenstrup: «Blik paa Natur- og Oldforskningens Forstudier 0.8. V.». Kjøbenh. 1862 og 1865. S. 22-26. , … 838 største og bedste Kræfter arbeides der maaskee allerede paa dets Besvarelse. Bruniquelhulen er een af de paa Knokler og Kunstprodukter rigeste Huler i Sydfrankrig (Tarn et Dordogne), og saagodtsom det hele Udbytte af denne rige Fundgrube er for en betydelig Sum erhvervet for det Britiske Museum i Lon- don. Dette lige saa store som kostbare Materiale er nu i Prof. Rich. Owens Hænder og Gjenstand for hans Undersøgelser, og der vil da blive gjort saameget ud af dette Fund som muligt. Skulde nu nøiagtige sammenlignende osteologiske Under- søgelser, imod Forventning, ikke føre til noget bestemt og af- gjørende Svar, da er der endnu en anden Side, hvorfra Svaret kan ventes. Vi maae nemlig erindre, at Stammerne paa Siberiens Østkyst alene ved deres udskaarne Figurer og deres Indridsninger paa Tænder og Knokler have efterladt os saa gode Vidnesbyrd om deres Jagt og Fiskerie, om deres Slæde- fart med Hunde o.s. v., at vi derefter vilde have kunnet opfatte alle væsenlige Træk i disse, om. vi end ikke havde andre Kund- skaber til dem, og — Urfolkets Tegninger kunne maaskee blive os af en lignende Nytte. Mig idetmindste er dette ikke usand- synligt, hvorfor jeg ogsaa mener, at denne Urfolkets Tegne- og Fremstillingsevne kan med Rette fremhæves som betyd- ningsfuld for vore Forskninger i flere Retninger. Af disse sidste Ord tager jeg Anledning til endnu til Slut- ning åt gjøre nogle Bemærkninger med Hensyn til den Værdie, man for Øieblikket i Videnskaben maatte tillægge erkjendelige Omrids af de aldeles forsvundne Dyreformer, hvis der ved Ud- gravningerne af Hulerne fremkom saadanne og de authentisk hidrørte fra en Urtids eller Oldtids Befolkning. Disse Bemærk- ninger vil jeg, for at de ikke skulle tabe sig i det Almindelige, knytte til etPar af de store Tykhude, Æ/znoceros tichorhinus eller den uldhaarede Næsehorn, og Æ/ephas primigentus eller den ligeledes langhaarede Mammuth fra Siberien, hvilke jo begge af vore Geologer og Palæontonloger ansees for at have levet her i Europa samtidigen med de ældste Befolkninger. 34 Jeg troer nemlig ikke at tage meget feil i, at det er gaaet Flere som mig, at de heller ikke have kunnet føle sig paa nogen fyldestgjørende Maade overbeviste om den Samtidighed mellem flere af de forsvundne Dyreformer og de ældste Befolk- ninger, som flere af vore Palæontologer have villet paastaae, og som de mene mere end tilstrækkeligen at have godtgjort ved den Række af forskjellige Fakta, der anføres til Gunst for den. Hvad nu Grundene for. Næsehornets Samtidighed med den ældste Befolkning angaaer, da synes mig vore geologiske og zoologiske Forfattere” ) især at lægge Vægten paa de Forhold, hvorunder dette Dyrs Knokler bleve fundne af Baillon i Grus- laget ved Menchecourt nær Abbeville i Nordfrankrig, og af Lartet i en formentlig Offer-Dynge ved Aurignac iSydfrankrig. Ved Menchecourt fandt Baillon”) altsaa et Bagben af ”) Dermed vil jeg ikke sige, at man ikke tillige har undertiden lagt en ikke ringe Vægt paa .den spredte Forekomst af Næsehornets Knokler imellem det store Antal af andre Dyrs Knokler, der ere ophobede i såa mange Huler; men deri troer jeg dog nok at man nu i Reglen vil være enig med mig, at enhver Slutning om Skabningers Samtidighed, fordi deres Levninger forekomme blandede imellem hinanden i Hu- lerne, er mere end mislig paa Grund af de meget forskjellige Maåaader, hvorpaa Knokler kunne være indbragte i Hulerne, de meget forskjel- lige Tider, hvori dette kan være skeet, og de mange Omleiringer, hvilke de have kunnet været underkastede, uden at deres nuværende Stilling og Leiring kunde røbe noget af alt dette. Saakaldte « Cave-Evidences», hvor omhyggelige Undersøgelser der end ligge til Grund for dem, — selv saadanne mønsterværdige, som dem, hvorover jeg havde den Glæde at høre Mr. Pengelly aflægge Beretning ved British Associations Sam- menkomst ifjor i Birmingham — tør man derfor ikke tillægge nogen væ- sentlig Betydning i disse Samtidigheds-Spørgsmaal; denne kan alfals først gives dem, naar Samtidigheden er forud ad anden Vei bleven vel bevist. ”) «Lartet har derom i den førstciterede Afhandling p. 216 note Følgende: «4 M. Baillon découvrait, il y a trente ans, «tout un membre postérieur «de Rhinocéros dont les os étaient encore dans leur situation relative «ordinaire; ils ont du étre joints par des ligaments et méme entfourés de «muscles å 1'époque de leur enfouissement; le squelette entier du méme «animal gisait å peu de distance.» (Mém. de la Soc.-royale d”émulation d'Abbeville, 1834-1835, p..197). Et ce serait lå un terrain remanié? Et c'est aprés son remaniement que tous les os d'un membre entier de Rhinocéros seraient venus se replacer précisément dans leurs relations articulaires originelles? Certes le hasard a ses caprices, mais ici la mesure dépasserait toute imagination. Dans les sciences d'observation, la premiére condition de toute discussion, c'est la considération impar- tiale des faits; la seconde, c'est la logique et la bonne foi dans les ob- jections.. Du moment qu'un contradicteur, refusant d'examiner les faits, se borne å nier par sentiment ou par préjugé, la discussion doit s'arréter, car elle cesserait d'avoir un caractére scientifique.»» 35 den uldede ØRhinoceros leiret saaledes i Gruslaget, at samtlige Knokler endnu sluttede sig til hinanden efter deres naturlige Ordensfølge, og deraf har man draget en dobbelt Slutning, for det første, at dette Bagben var blevet afleiret der sam- tidigen med alle de øvrige Levninger, som Gruslaget indeholdt og altsaa ogsaa med de til dette hørende Flintredskaber, og for det andet, at Afleiringen af det Hele maatte have fundet Sted enten medens Næsehornene endnu levede nær Abbeville, eller idet- mindste umiddelbart derefter, da Knoklernes Stilling og Orden aldeles ikke kunde enes med den Antagelse, at dette Bagben var blevet omleiret, eller fra noget andet Punkt ført hen paa det Sted, hvor den nu fandtes. Aldenstund Gruslaget virkelig ikke har røbet noget Spor af en stedfunden Omleiring af Mas- sen efterat Benet var kommen paa sin nuværende Plads, kan der jo ikke være noget at indvende imod den første Slutning, men derfor er man endnu langt fra at være berettiget til at gaae ind paa den sidste; ja det er endog ligefrem umu- ligt at gjøre dette, saasnart man blot erindrer sig, hvor- ledes de siberiske Floder, store og smaae, ere dagligen syssel- satte med at omleire de for mange Aartusinder siden i den frosne Jord nedlagte Skeletter og Lig af netop saadanne store Dyr, hvorom” her er Tale, og hvorledes de bevisligen bortføre snart hele Lig, snart en Forkrop eller Bagkrop, snart enkelte Lemmer og afleire dem nok saa net igjen i Delenes bedste Orden og Sammenhæng paa en anden Plads, ofte temmelig langt der- fra, ofte med Gjenstande fra en ganske anden Levetid. I samme Øieblik man metop saa stærkt betoner hin fjerne Tids Iskulde ” her i Europa, synes man mig vel meget at have lukket Øiet ikke blot for det, der i det Store foregaaer i de iskolde Klimater”), ”) Jeg henviser her til hele den fortræffelige Skildring: «Die Mammuth-Thiere Sibiriens» iv.Middendorffs Sibiriske Reise Bd. IV. Th. 1. (St. Petersb. 1860) S. 271-94, og anfører kun en almindeligere Udtalelse af denne berømte Reisende: « Wie vorsichtig wir in dieser Beziehung zu Werke gehen missen, lehrt uns die Geschichte des Mammuthes von Adams. Das Thier wurde nicbt durch Aufthauen des umliegenden Erdreiches blossgelegt, søndern rutschte, nachdem es zum Voørscheine gekommen war, und Jahre lang wohlerhalten, nur mi einem unbedeutenden Theile seines Kårpers aus den dasselbe umhillenden Schichten hervorgeguckt hatte, plåtzlich uber men ogsaa for de lignende Phænomener i det Mindre, vore Sø- bredder og Tørvmoser ved Isbruddet om Foraaret kunne vise os. I Aurignac dernæst havde Lartet i 1860 udenfor en Hule eller Grotte, i hvilken der fandtes mange Dyreknokler og hvori der ogsaa havde været indsat eller begravet et stort Antal Lig fra Stenalderen, undersøgt en Dynge af Knokler og Knok- kelbrudstykker, Kulbrokker, m. m., hvilket alt, efter Lartets Mening, maatte snarest sammenlignes med vore Kjøkkenmøddin- ger, idet det lignede Affald fra Maaltider, holdte af Urfolket, og altsaa her vel nærmest fra deres Gravfester. Iblandt Dyngens Knokler fandtes flere hidrørende fra et ungt Individ af Næse- horn samt enkelte Kindtænder af samme Dyr”), og paa disse Knokler iagttog Lartet Mærker dels af skjærende Instrumenter dels af Rovdyrgnav ”), ja han betragtede dem endog som mar v- 200' hinab, an 100 Schritt weit von seiner ursprunglichen Lagerungs- stelle. Dieses Rutschen war die Folge dessen, dass die in weiterem Abstande befindlichen, nicht aber die unmittelbar umgebenden, strenge zusammen gefrorenen Erdschichten, ubereinandersturzten. Es håtte also nur eines zufållig etwas anders gerichteten Hinabfallens bedurft, um dieses Thier weit von seiner ursprunglichen Lagerståtte, in ganz anderen, vielleicht um Jahrtausende jungeren Schichten, ganz eben so wohlerhalten, als eingefrorene Mumie einzubetten und einst nach Verlauf vieler Jahr- tausende erscheinen zu lassen. Wie viel Anlass zu falschen Schlussen konnte ein solcher Fund nicht geben? Wie, wenn man dann dicht am Mammuth Gerithschaften fånde, welche nachweisbar einem Stådter zu Jakutsk gehårt, und zufållig eben dort gestråndet wåren? Ich selbst fand in dieser Weise, unfern vom Bache Hess, an der Westkuste des Taimyrsees, Noahholz und zerfallene Reste von Mammuthknocken durch- einanderliegend mit Stengeln von Weiden, die noch jetzt im Taimyrlande wachsen, und mit Netz- und Schlittenhålzern der Samojeden.» S. 285. 7”) «Le Rhinoceros paråit aussi avoir été mangé par les aborigénes pyrénéens. Des dents molaires et un certain nombre d'os provenant d'un jeune indi- vidu ont été trouvés å Aurignac dans le remblai supérieur å la couche de cendres du foyer. Toutes les vertébres et les parties spongieuses des os longs avaient disparu, dévorées sans doute par les Hyénes; mais les parties épaisses et compactes de la diaphyse des os longs sont restées. Leur mode de cassure est le méme que celui des autres Herbivores, et quelques fragments portent la trace encore visible des outils tranchants. Du reste, nous trouvons une autre preuve que lorsque la dépouille de ce jeune Rhinocéros a été åmené lå, il venait d'étre récemment abattu, dans cette. circonstance que ses os, aprés avoir été cassés par I'Homme, ont été ensuite rongés par les Hyénes, ce qu'elles n'eussent point fait, s'ils n'avaient été encore frais et en possession de leurs sucs gélatineux» p. 197. ”) Den Omstændighed, at et Rovdyr havde gnavet Knoglerne, er slet ikke, som Lartet mener, noget godt Vidnesbyrd om, at Knoklerne vare i en frisk Tilstand, da de bleve gnavede og nedlagte der; thi efter mange Aartusinder indeholde jo endnu Knoklerne en betydelig Mængde af deres dyriske Bestanddele, saaledes som alle Undersøgelser have vist, og Erfaringen viser jo ogsaa ideligen, at de i denne gamle Tilstand efter- 37 spaltede, saaledes som Knoklerne af de spiste Rovdyr i Urti- den jo næsten altid bleve det. I denne Marvspaltning, hvis den er rigtig, ligger unægtelig et saagodtsom urokkeligt Vidnesbyrd om, at Næsehornet var samtidigt med Urfolkene; thi vi mangle ialfald Exempler paa, at vilde Stammer have udtaget Marvpillerne af henliggende Benrades Knokler. Men jo større Betydning i jord- og menneskehistorisk Henseende vi kunne komme til at tillægge den virkelig marvspaltede Tilstand, hvori et Dyrs Knok- ler findes, desto vigtigere er det for os at have fuld Overbevisning om, åt en egentlig Marvspaltning af Øhinoceroskloklerne her har fundet Sted. Ifølge den hele Anvendelse, som jeg fra en tidligere Tid af har søgt at gjøre af dette Forhold, skal jeg visselig sidst af Alle ville svække Betydningen deraf ved at gjøre nogen ubillig Indvending imod det, og jeg er overbevist om, at den hæderlige Lartet har selv troet at det Sete var Virkning af en Marv- spaltning, det vil sige, af en Aabning af Knoklerne ved Slag eller Kløvning, for derved at komme til den i Knoklen inde- sluttede Marvpille. Men for Næsehornets Vedkommende har An- "tagelsen af en saadan Marvspaltning altfor store Vanskeligheder, til at man kan gaae ind paa den, førend der foreligger aldeles afgjørende Beviser derfor, og det maa saaledes baade oplyses hvilke Knokler der fandtes aabnede for Marvens Skyld og hvilke Mær- ker der fandtes af de hertil fornødne, kraftige Slag. Men herom finder jeg ingen Yttringer hos Lartet, og jeg frygter meget for, at ligesom min franske Medarbeider paa denne Mark ikke har gjort Andre nøjere Rede for Grundene til hans Opfattelse, saaledes turde han maaskee ogsaa have glemt, medens han endnu stræbes og fortæres af knokkelgnavende Dyr; Stykker af Hjortehorn, Hvirv- ler og andre Knokkelstykker fandt jeg stærkt gnavede af en Arvicola, da de Natten over vare blevne tilbage ved Kjøkkenmøddingen, efterat de i 4—5000 Aar idetmindste havde været vel tildækkede; v. Middendorff greb jo ogsaa en Mus, som havde «stark benagt» en tør og allerede brusten Mammuthtand (Sib. Reise, Bd. VI S.291) og s. fr. Der er altid Næring nok i saadanne Knokler for en Bengnaver og det er ikke saameget Knoklens Alder, som dens Fasthed og større eller mindre Grad af Tørhed, der betinger, om den vil blive angrebet. — Mærker af skjærende Redskaber kunne saare let fremkomme paa Knokler, friske eller fossile, der falde i Menneskehaand, og i en saadan Almindelighed ere de kun Vidne om den Omstændighed, at Mennesker have havt fat paa dem. 38 var påa Stedet og havde alt Materialet ved Haanden, at gjøre det nøje nok for sig selv. Om det end ikke kan siges om denne Dyreslægts Knokler, som om Elephantgruppens, at de mangle aldeles Marvhule, saa findes denne dog, selv hos de ældre Næsehorn, kun i nøgle faa Knokler og er derhos i selve Lemmernes lange, egentlige Rørknokler, saa ubetydelig og om- givet med saa tykke og seige Benvægge, at man ikke ret kan forestille sig, at Urfolket har kunnet knække eller kløve disse med større Haandsten, og heller ikke at de have villet gjøre sig saa uforholdsmæssig stor en Anstrængelse for saa ringe et Udbytte. At det Lartetske Individ ovenikjøbet var et ungt Individ, forstørrer kun Vanskeligheden, thi den yderst lille Marvhule var da vist slet ikke udviklet, og Knoklens Indre frembød da alene svampet Væv. Endeligen bidrager Lartets egen Udtryksmaade om de spaltede Knokler påa denne Localitet”) ikke lidet til at fremkalde Tvivl, idet den lydeligen røber, at Marvspaltningen ikke her var som paa andre iagtagne Punkter, og uvilkaarligen frygter man for, at Næsehornets Knokler snarere have været veirbrustne end slag- knuste. Saameget er imidlertid vist, at slige Knokler ikke knuses uden svære Slag og meget store Slagmærker, og om disses Tilværelse og Natur fordre de ovenanførte Omstændighe- der nøiere Oplysning af min høitagtede Ven, førend det interes- sante Fund ved Aurignac i vore Øine kan blive et brugtbart Bevis for den uldhaarede Næsehorns Samtidighed med Mennesket. Men have de hidtilværende bedste Vidnesbyrd om denne Samtidighed saa liden Beviskraft, saa trænger Videnskaben haardt til nogle bedre. Et saadant vilde det f. Ex. være, om man fandt Næsehornsknokler, saaledes som vi gjentagne Gange her alle- rede have fundet Hjortens og Uroxens Knokler, med helede ”) A Aurignac donc, comme aussi å Massat, les os longs, å cavité médul- laire, ont été rarement fendus dans le sens de leur -longueur; quelque- fois leurs extrémités ont été détachées par fracture, pour pouvoir ensuite vider I'os; maisle plus souvent les os paraissent avoir été en quelque sorte cassés et réduits en éclats par le choc contondant d'un caillou, et, dans les deux localités ci-dessus, nous avons trouvé, å coté méme des débris des festins, les blocs et les cailloux qui peuvent avoir servi å cette opé- ration«. I. c. p. 198—99. 39 Benar efter Vaabensaar og med Splinter af Vaabnene endnu siddende i Benmassen og overvoxne af denne, og har Næshornet virkelig været samtidigt med Mennesket, hvorledes skulde dette da, mere end andre Dyr, have undgaaet slige Mærker? Erfaring viser, al jo mindre gode Jagtvaaben og Redskaber ere, desto flere Dyr saares der ved dem uden at dræbes. — Men et saa- dant vilde det efter min Mening ogsaa være, hvis et erkjendeligt, om end raat Omrids af en RØRhinoceros, udført af en af disse snilde Rensdyrjægere med Sten paa Ben eller hentak fremkom ved Udgravningen af en Hule; og har Næsehornet været der i Egnen paa de Tider, hvorledes skulde da en såa mærkelig Form ikke ogsaa blive leilighedsvis fremstillet med de andre Jagtdyr, Stenbukkene, Uroxerne? — Det forstaaer sig selv, et saa urok- keligt Vidnesbyrd som de indvoxne Flintskjærve i Knoklerne vil Billedet naturligvis kun give, forsaavidt dets Udførelse af Urind- vaanerne bliver uomtvistelig. Netop den Omstændighed, at et mærkeligt Fund af denne Slags ikke staaer uden al Mistanke om, at en Skuffelse muligen kan have fundet Sted, er det, der desværre berøver den under Lartets og Christys Udgravning af Madelainehulen fremkomne Afridsning af en Elephant”) dens videnskabelige Betydning som sikkert Vidnesbyrd om, at Mammuthen levede her sammen med Rensdyrltidens Befolkning. Uden denne Mistanke vilde Mam- muthens Samtidighed med Mennesket, være vel bevist, medens Tvivlen nu vedbliver, da de andre Vidnesbyrd for den ikke ere stærkere end dem for Næsehornets — og jeg troer, at kun faa ville samstemme med Lartet deri, at disse ikke trænge til Understøttelse af Billedet. I mine Øine er dette langt fra saa- ledes; og i denne Underkjendelse af Billedets sande Betydning, hvis det var virkeligt ægte, kan jeg ikke andet, end see et Tegn påa, at Lartet igrunden selv har en temmelig stærk Frygt for, at det er uægte og skuffende indridset efter Urfoikets Maneer, ")y Compt. rend. de VAc. d. sc. 21 Aout 1865, (Ann. d. sc. nat. 5€ Sér. Zool. T. IV. av. fig... »Au reste, ce nouveau fait D'ajoutera rien aux convictions déjå acquises sur la coexistence de I'homme avec T'Eléphant fossile, cet.« 40 en Frygt, der ogsaa turde have et Udtryk i den langvarige Tvivl, hvori han var, om hvorvidt den indridsede Figur burde offentliggjøres eller ikke. Til Slutning endnu kun den Bemærkning. I videnskabelige og populære Fremstillinger seer man jevnlig dette Spørgsmaal om de store Tykhudes Samtidighed med Mennesket sat i umid- delbar Forbindelse med Spørgsmaalet om Menneskeslægtens Ælde, som om Menneskets Optræden virkelig blev skudt længere tilbage i Tiden, hvis Samtidigheden blev bevist. Her er dog en stor Misforstaaelse og Menneskeslægten bliver ikke een Dag æl- dre derved; det er det Bekjendte, der drager det Ubekjendte med sig, og ikke omvendt; og hvis Samtidigheden igjennem et vist Tidsrum bevises, bliver det Mammuth og BØhinoceros der nærmere tidsbestemmes ved Mennesket. Det Moment derimod, som i de Undersøgelser, hvilke her ere kortelig bragte paa Bane, kan blive af en relativ tidsbestemmende Natur for Menne- skets Optræden i Europa, er det meget kolde Klima, hvori Rensdyret og dets Samtidige samt Beboerne menes at have levet i Mellem- og Sydeuropa; thi det er klart, at under et saa- dant Klima i disse Egne kunne de Lande omkring Middelhavet og i Orienten, hvorfra vi have de ældste historiske Overleverin- ger, ikke have havt det Klima, de næsten vitterligen have havt. Derfor maatte en saadan »Rensdyrtid« idetmindste lægges til- bage henimod den yderste Grændse af det Tidsrum, hvorfra vi have saadanne Overleveringer, om ikke hinsides dette. Tillæg og Ændringer i Nr. 1 af Oversigterne for 1866. S. 1. Mødet d. 12 Januar. (Tilstede vare 23 Medlemmer: Prof. Dr. th. Clausen, Mødets Præsident. Bendz, Hoffmann, Steenstrup, Dr. theol. Scharling, Westergaard, Ussing, Worsaae, Hannover, Reinhardt, Colding, Muller, Panum, Allen, Schiern, Høl- ten, Thomsen, Steen, Thorsen, Barfoed, Lange, Ørsted, Madvig (fung. Secret.;). S. 4. Mødet d. 26 Januar. (Tilstede vare 16 Medlemmer: Conf. Madvig, Mødets Præsident. Westergaard, Ussing, Worsaae, Hannover, Reinhardt, Colding, d'Arrest, Panum, Schiern, Steen, Thorsen, Barfoed, Lange, Ørsted, Secretæren). S. 17. Mødet d. 9 Februar. (Tilstede vare 18 Medlemmer: Etatsr. Bendz, Mødets Præsident. Westergaard, Ussing, Andræ, Hannover, Reinhardt, Colding, d'Arrest, Panum, Allen, Schiern, Thomsen, Steen, Thorsen, Barfoed, Lange, Ørsted, Secretæren). 41 Mødet den 23” Februar. (Tilstede vare 11 Medlemmer: Prof. Westergaard, Mødets Præsident; Worsaae, Reinhardt, Colding, D'Arrest, Panum, Holten, Thomsen, Barfoed, Ørsted, Secretæren, Thorsen.) Professor Reinhardt meddelte Beskrivelse af trende til Chara- cinerne eller Karpelaxene henhørende, hidtil formentlig ube- "skrevne Fisk, af hvilke han tillige forelagde Exemplarer, opbe- varede i Spiritus, og Afbildninger. Denne Meddelelse bestemtes til Optagelse i Oversigterne, saasnart de tvende Kobbertavler der skulde ledsage den, vare blevne udførte, og følger allerede i dette Hefte S. 49—68. Professor Holten gav derefter en Fremstilling af en isochron Centrifugalregulator af hans egen Construction, om hvilken der senere vil blive meddelt en kort Beretning, ledsaget af et Par Træsnit. ; Efter Forslag af Secretæren og Professor Ørsted bifaldt Selskabet, at de Iagttagelser over Vexelgenerationer hos Svampe paa forskjellige Plantevæxter, hvoraf Professor Steenstrup påa Professor Dr. Ørsteds Vegne havde givet en Fremstilling i Selskabets Møde den 17de Novbr. f. A., maatte optages i Sel- skabets Skrifter og udstyres med tre tildels colorerede Tavler. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 68-97 anførte Skrifter, indsendte til Selskabet fra andre lærde Sam- fund og videnskabelige Anstalter samt fra Selskabets udenlandske Medlemmer: Prof. Dr. M. Sars i Christiania og Geheimerath Dr. P. A. Hansen i Gotha; endvidere fra de Herrer Lector Theod. Kjerulf i Christiania, Dr. Carl Frommhold i Pest, Dr. Salvatore Fenicia i Ruvo delle Puglie. Mødet den 9”? Marts. (Tilstede vare 10 Medlemmer: Etatsr. Bendz, Mødets Præsident; Westergaard, Ussing, Hannover, Reinhardt, Colding, Panum, Barfoed, Ørsted, Secretæren.) Protessor Panum gav en Meddelelse om Glykogenets og Suk- kerets Oprindelse og Rolle i den dyriske Organisme. Da denne Fremstilling vil blive optaget udførligen i et lægevidenskabeligt Tidsskrift, meddeles her kun et af Forfatteren givet kort Uddrag af samme. (See S. 43-48). Selskabet bifaldt, at den til Professor Steenstrups Af- handling om Flyndernes Skjævhed og Udvikling i Oversigterne for 1863 hørende Kobbertavle maatte efter Forfatterens Forslag, og følgeligen med hans Samtykke, benyttes til et svensk År- beide over Fiskerierne. Secretæren meddelte, at Takkebreve for de af Sel- skabet sendte Skrifter vare indkomne fra Videnskabernes Sel- skab .i Haarlem og fra Observatoriet i Altona, og at nye Sendinger af Skrifter vare modtagne fra d. K. Gesellschaft der Wissenschaften i Gottingen, d. Grosh. Gesellshaft f. Natur- und Heilkunde i Giessen og fra Prof. Dr. Peters i Altona; endeligen, at med de i dette Møde fremlagte Bøger var den hele Beholdning af de i Efteraaret og Vinteren ankomne Skrifter blevet udtømt, og at der saaledes allerede fra næste Møde af, i Overensstemmelse med det i Mødet d. 26. Januar Anførte (see S. 6), kun vilde blive fremlagt den Litteratur, der var indkommet til Selskabet i Mellemtiden mellem tvende Sam- menkomster. I Mødet fandtes fremlagte de paa Boglisten under Nr. 97- 160 anførte Skrifter fra lærde Samfund og videnskabelige An- 43 stalter i Trondhjem, Lund, Upsala, Gåttingen, Giessen, Minchen, Généve, Cherbourg og Paris, samt fra Dr. Kallibourses, Ud- giver af et lægevidenskabeligt Tidsskrift i Athen. Om Glykogenets og Sukkerets Oprindelse og Rolle i den dyriske Organisme. Af Prof. Panum. Siden Selskabet udsatte sit Prisspørgsmaal for 1856 om Sukkerets Oprindelse i Leveren 0. s. v., ere mange og vigtige Arbeider over de med Amylum beslægtede Stoffer, og især om det netop 1856 opdagede Glykogens Forekomst og Oprindelse i den dyriske Organisme, fremkomne. Naar man har gjennemgaaet de Fremskridt, som skyldes disse Undersøgelser, vinder Spørgsmaalet om Gly- kogenets Omdannelse og Rolle i Organismen en stor Interesse. Undersøger man nu de med Hensyn til dette Spørgsmaal fore- liggende Data, saa kommer man til det Resultat, at Glykogenets Omdannelse til Sukker hidtil endnu er den eneste af dets For- andringer, som med Sikkerhed kan paavises i Organismen. Bernards Opfattelse, ifølge hvilken der hos det sunde Dyr af Leverens Glykogen altid skulde dannes Sukker, der som en stadig Secretion skulde gaae over i Levervenernes Blod og som derefter skulde destrueres i Lungerne, kan rigtignok ikke fuld- stændig opretholdes ligeoverfor et først af Pavy meddelt og der- næst i den sidste Tid af Meissner, Ritter og Robert MDonnell stadfæstet Forsøg. Ved at aabne Underlivet paa en sund Kanin eller Hund, og ved dernæst, saa hurtigt som muligt, at udskjære og undersøge et Stykke Lever af et endnu levende Dyr finder man nemlig virkelig kun meget lidt eller slet intet Sukker i Levervævet, som derimod en kort Tid der- efter, f. Ex. efter et Quarteerstid, er rigt paa Sukker. Efter ved et foreløbigt, efter den af Meissner angivne Fremgangsmaade Ar 44 anstillet': Forsøg, at have overbevist mig om Rigtigheden af denne Angivelse, der endnu ikke syntes mig at være bevist, saa længe kun Pavy's, i flere Henseender mangelfulde og utilfreds- stillende Meddelelser forelaae, modificerede jeg dette Forsøg saa- ledes, at det, ved en tilnærmelsesvis quantitativ Bestemmelse, bedre end ved de hidtil foreliggende qualitative Forsøg syntes mig at vise den høist mærkværdige Hurtighed, hvormed Sukker- dannelsen i Levervævet optræder og tiltager efterat Dyrets Under- liv er aabnet. Il flere smaa Porcellainsskaale, som vare opstillede ved Siden af hinanden, blev Vand opvarmet til Kogning saaledes, at Vandmængden i alle Skaalene, saa vidt som muligt, var lige stor i det Øieblik, da Levervævet blev nedlagt i dem. Efter at Alt saaledes var forberedt, aabnede jeg Underlivet påa en sund og kraftig Kanin ved et stort Tværsnit, udskar et Stykke af Leveren, veiede det saa hurtigt som muligt og kastede det i fintskaaren Tilstand i det kogende Vand. Dette gjentoges derefter paa samme Maade med de følgende Stykker af Levervævet saaledes, at altid et lige stort Quantum Lever blev udkogt i et lige stort Quantum Vand. Sukkermængden i de derved erholdte filtrerede, saa vidt som muligt lige store Portioner af Levervævets Decoct, blev dernæst bestemt efter Barreswills Methode, idet jeg under- søgte, hvor mange Volumina af Decoctet der udfordredes til under rask Kogning at affarve altid lige store Quantiteter af den blaae Prøvevædske. Resultatet var da følgende: Af Åste Porlion af Levervæv, udskaaret 2 Minuter efterat Underlivet var aabnet, udfordredes 24 Vol, Leverdecoct. - en — - — — ÅåÅ—— — — - — — 47 - — ES ENTER — 6 — — == Syg ml ØrA 0; Hen - åe — - — — å— — ES ye, za NREN ERB fa EKS EGER — 42 — — NAG DE — A- — - fle — - — — då — sr == År — EUD NU rese NES — 46 — — zar te pr ud ASERNES =5 1800, part, — 49 — — SEDAN SM Ar ml, 35- — -åe — - — — BR SN NEN — 25- — 45 Saaledes var Sukkermængden, omtrent 5 Minuter efter at Under- livet var aabnet, dobbelt saa stor, som 2 Minuter efter at denne Operation var udført; i de dernæst følgende 2 Minuter var Mængden steget til det Tredobbelte, atter 3 Minuter senere til det Firedobbelte o. s. v., saaledes, at Sukkermængden i Løbet af 22 Minuter var blevet 12 Gange såa stor som den var i den Iste Portion, 2 Minuter efter at Underlivet var aabnet. Det maa endnu bemærkes, at Kaninen udførte heftige vilkaarlige Bevægelser og blinkede med Øinene, medens de 5 første Lever- portioner bleve udskaarne; derefter tiltog Matheden med For- blødningen og ved Forsøgets Slutning var den død. Den yderst ringe Mængde eller, ved en meget hurtig Frem- gangsmaade, endog totale Mangel paa Sukker i det først ud- skaarne Stykke Lever synes nu unægtelig at vise, at der ikke altid og stadig dannes Sukker i Leveren, navnlig ikke naar Dyret befinder sig i Ro og Hvile. Den virkelig forbausende Hurtighed, hvormed Sukkermængden i Leveren tiltager, berøver ogsaa Bernards saakaldte Fundamentalforsøg sin Beviskraft. Dette Forsøg bestaaer som bekjendt deri, at man, efter at have aabnet Underlivet og underbundet de store Kar paa et Dyr, som er dræbt 4—5 Timer efter et rigeligt Kjødmaaltid, finder meget Sukker i Levervenernes Blod, en ringere Mængde i højre Hjertes og Lungearteriernes, men intet i Portaarens, Arteriernes eller de øvrige Veners Blod. Dette Forhold kan nu forklares saaledes, at det Blod, som er i nærmeste Berørelse med Levervævet, Leverveneblodet , meget snart ved Diffusion fra Levervævet bliver rigt paa Sukker, som ogsaa, omendskjøndt i ringere Mængde, ved Diffusion kan udbrede sig til højre Hjertes og til Lungearteriernes, men ikke til Portaarens eller til Ar- teriernes eller til de andre Veners Blod, fordi det dels ved Ligaturerne, dels ved Haarkarnæt er skilt fra Levervævet. Dette Bernards Fundamentalforsøg beviser altsaa ikke, saaledes som man hidtil antog, at der stadig dannes Sukker i Leveren, og 46 heller ikke, at det i dette Organ dannede Sukker decomponeres i Lungerne. Men paa den anden Side berettiger denne nye Kjendsgjer- ning påa ingen Maade til at erklære Sukkerdannelsen i Leveren" for et Cadaverphænomen, saaledes som Pavy og M'Donnell have meent. At Blodet ikke blot ved mangfoldige Indgreb i Nervesystemet, men ogsaa efter heftige Bevægelser, Anstrengel- ser ved Aandedrættet, ved Irritamenter, som træffe Leveren eller Lungerne 0. s. v., bliver sukkerholdigt, og ofte i den Grad, at Sukkeret gaaer over i Urinen, kan ikke benægtes, og det benægtes da heller ikke hverken af Pavy eller af M'Donnell. Disse be- tvivle heller ikke at denne Sukkerdannelse udgaaer fra Leverens Glykogen, men de antage, at den hos levende Individer ikke finder Sted i Leveren, men i Blodet. Pavy, til hvem M'Donnell slutter sig, antager, at der ved Respirationsanstrengelser 0. s. v. pres- ses Glykogen fra Leveren over i Blodet, og at det her ved et Ferment, der efter Pavy saavel er tilstede i Blodet som i Leveren, omdannes til Sukker. At dette Ferment ikke allerede skulde omdanne det Glykogen, som findes i Leveren, sammen med det, og det ved den for Omdannelsen gunstigste Temperatur, for- klarer Pavy ved den paafaldende Antagelse, at Nerverne her skulde forhindre begge Stoffers Indvirkning påa hinanden. Men en saadan Hypothese, der savner al Analogi, er ganske ufornøden, da der slet ikke foreligger noget Factum, som nød- sager os til at antage, at Glykogenets Omdannelse finder Sted i Blodet og ikke i Leveren. Derimod tale følgende Forhold meget bestemt imod Pavys Antagelse: 1) Glykogenets Diffusionsevne er yderst ringe i Sammen- ligning med Sukkerets; " Glykogenet kan derfor kun meget van- skeligt, i meget ringe Mængde og meget langsomt fra Lever- vævet gaae over i Blodet. 2) Det Ferment, hvorved Glykogenet omdannes til Sukker, dannes i selve Levervævet, efter at dette ved Udvadskning er befriet for alt Blod; derimod savnes det ofte i Blodet, hvilket fremgaaer af Schiffs og Meissners For- ÆT søg, ved hvilke Glykogen, som injiceres i Blodet, ingenlunde al- tid omdannedes til Sukker. 3) Den overordentlige Hurtighed, hvormed Blodet, ifølge Pavys Angivelser, næsten øieblikkelig bliver sukkerholdigt, naar Dyret udfører heftige Bevægelser, er aldeles uforenelig med Glykogenets ogsaa af ham anerkjendte yderst ringe Diffusionsevne. 4) I det af mig ovenfor meddelte Forsøg var Dyret endnu levende, udførte heftige vilkaarlige Be- vægelser og blinkede med Øinene ved Undersøgelsen af den dte Leverportion, der allerede indeholdt meget Sukker. Alle de hidtil bekjendte Data lede os saaledes til at antage, at det Ferment, hvorved Glykogenet omdannes til Sukker, i Dyrets hvilende Tilstand rigtignok ikke eller kun i yderst ringe Mængde er tilstede i Levervævet, men at det meget hurtigt kan opstaae i eller overføres til samme, sandsynlig ved forandrede Kredsløbsforhold, og det ikke blot efter Døden, men ogsaa i levende Live, navulig ved Innervationens Indvirkning. Hvad der dernæst bliver af det Sukker, som saaledes i den levende Organisme, ogsaa under Livsforhold, som maa betegnes som normale, kan opstaae og ofte, om end ikke stadig, opstaaer af Glykogenet, er endnu ikke afgjort. Hypothesen om Sukkerets Destruction i Lungerne har vel ved det meddelte Forsøg mistet et tilsyneladende Bevis, men den er dermed paa ingen Maade modbevist, især da ogsaa andre Forhold og Iagttagelser tale for Sukkerets endelige Omdannelse til Kulsyre og Vand ved Respira- tionsprocessen. Den er under alle Omstændigheder endnu frem- deles den sandsynligste Hypothese, og langt sandsynligere end Pavys Gisning, ifølge hvilken det i Organismen dannede Suk- ker altid kun skulde udskilles med Urinen, som et Excretions- product. Det er ifølge det Meddelte rigtignok sandsynligt, at Glyko- genet, saasom det ikke altid og udelukkende synes at omdannes til Sukker, ogsaa har en anden Betydning for Organismen. Men hvori denne bestaaer kan endnu ikke angives med Bestemt- hed. Dets udbredte Forekomst i de fleste Væv under deres 48 føtale Udvikling gjør det rimeligt, at det spiller en væsentlig Rolle ved Celledannelsen. M'Donnell har søgt at begrunde denne Mening ogsaa for det Glykogens Vedkommende, som i den udviklede Organisme normalt findes i Leverens Væv, idet han mener, at dette skulde afgive den væsentligste Del af Materialet for Dannelsen af hvide Blodlegemer. Denne Hypothese hviler imidlertid paa meget usikkre Forudsætninger. Den nye lagttagelse han selv har gjort, at Levervenernes Blod skal udmærke sig ved en paafaldende Rigdom paa den af mig i 1850 nærmere be- skrevne og som Serumcaséin betegnede Albuminatmodification, beviser aabenbart ikke hans Gisning. En anden Hypothese, som Bernard engang har forsvaret, men senere synes at have op- givet, og som nu har fundet en Forsvarer i Pavy, er åt Glyko- genet normalt skulde omdannes til Fedt, men ogsaa om denne Gisning mååa man sige, at den hverken er bevist eller modbevist. Theorien for den som Diabetes mellitus betegnede Sygdom synes ved alle de nyere og nyeste Undersøgelser kun åt modi- ficeres i een Henseende, nemlig for såa vidt, som man maa an- erkjende, at den muligvis kan have flere forskjellige Udgangs- punkter, eller med andre Ord, at man maaskee vil komme til at skjelne imellem flere forskjellige Arter af Diabetes mellitus. Forekomsten af flere forskjellige Sukkerarter i diabetisk Urin, Glykogenets Forekomst paa forskjellige Steder, ogsaa i den ud- viklede Organisme, Sukkerets Overgang i Urinen ved meget ri- gelig Nydelse af Amylum og Sukker saavelsom under Lactationen og Bertholets Opdagelse, at Glycerin kan omdannes til Sukker, henpege paa en saadan Mulighed. I de allerfleste Tilfælde sy- nes det imidlertid dog åt være Leverens Glykogen, som er Ud- gangspunktet for Diabetes mellitus, og med Hensyn til denne uden Tvivl sædvanligste Art af Diabetes synes der ikke at fore- ligge nogen Anledning til at modificere eller opgive den velbe- kjendte, især ved Bernards Undersøgelser begrundede Theorie. 49 Om trende, formeentligt ubeskrevne Fisk af Characinernes eller Karpelaxenes Familie. Af Professor J. Reinhardt. D: Fisk, som jeg skal have den Ære at forelægge for Selskabet, har jeg under mine Ophold i Brasilien indsamlet i Provindsen Minas Geraes. Den ene af dem henhører til en allerede tid- ligere opstillet Slægt; de tvende andre maaåe efter min Mening betragtes som Typer for nye Slægter. Jeg skal først om- tale disse sidste. Piabina Øhdt. nov. gen.”). Den Fisk, for hvilken jeg danner denne nye Slægt, slutter sig til de Characiner, som ved deres Tandforhold paa en Maade kunne siges at gjøre en Overgang fra de strængt carnivore For- mer til de frugivore, og staaer navnlig Slægterne Tetragonopte- rus, Bryconops, Chalcinus, Chalceus og Chalcinopsis nær. Saa- længe man imidlertid vil tillægge de Characterer, der ere blevne gjorte gjældende ved Opstillingen af disse Slægter, og navnlig Tandforholdet, hele den Vægt, som de Ichthyologer, der særligt have beskjæftiget sig med denne Fiskefamilie, hidtil have været temmelig enige i at indrømme dem, synes den ikke ret vel at kunne finde Plads i nogen af de ovennævnte Slægter. Den har, ligesom Slægterne Tetragonopterus og Bryconops, ikkun en eneste Række Tænder i Underkjæben, men den afviger fra den første af dem, deels ved at have, ikke to, men tre Tandrader paa Mellemkjæbebenene, deels ved en anden Form af Tænderne, navn- lig af dem i den forreste Række paa disse Been. Bryconops-Slægten nærmer den sig unægtelig forsaavidt noget mere, som den ialfald ”) Navnet er laant fra «Piabinha», et Diminutiv af Piaba, Indvaanernes Benævnelse for Tetragonopterus-Arterne i Omegnen af Lagoa Santa. 50 har det samme Antal Tandrader i Mellemkjæben som denne; men baade i Mellem- og i Underkjæben have Tænderne, som den følgende Beskrivelse vil vise, en anden Form end hos denne Slægt, og dertil kommer, at Overkjæbebenene dog bære nogle Tænder, medens disse Been ere ganske tandløse hos Bryconops. Slægterne Chalernus, Chalceus og Chalcinopsis have, som be- kjendt, to Rader Tænder i Underkjæben, og allerede denne Om- stændighed synes at forbyde, at den foreliggende Fisk henføres til nogen af dem; Chalcinopsis har fremdeles een Tandrække mere i Mellemkjæbenene end vor Fisk, nemlig 4, og Chalcinus og Chalceus frembyde ligeledes, foruden den allerede fremhævede Forskjel i Tandforholdet, ogsaa andre mindre Afvigelser, der ville fremgaae af den efterfølgende Beskrivelse. Den nye Slægt vil formeentligt være tilstrækkeligt charakteri- seret ved følgende Diagnose: Dentes æn osse wntermawillart triseriales, æn anteriore serve conici, 7n posterrortbus tricuspidati, dentes perpauci in parte suprema ossis maætllaris; dentes anframaæillares unisertales tri- cuspidati. Corpus elongatum, compressum, abdomine obtuse cartnato. Squamae magnae. Radi branchrostegi quatuor. Aper- tura branchialis magna. Dentes pharynger velutinz. Pinna dorsalis inter ventrales et analem. Piabina argentea Rhdt. Tab. I, Fig. 1—2. Hovedets Længde er lidt mindre end den største Høide, der omtrent indeholdes 43 Gang i Totallæng- den. Øinenes Gjennemsnit indeholdes 3%2 Gang i Hovedets Længde og. er lidt mindre end deres ind- byrdes Afstand. Langs Sidelinien tælles omtrent 40 Skjæl. Finnernes Straaletal ere: Ryef 10; Gati 22; -Halef.2,:19. 25 Brystf.1355BisSESE Denne lille Fisk har næsten Udseendet af en lang- strakt Tetragonopterus - Art, men faaer dog et noget for- 51 skjelligt Præg derved, at Overkjæben springer lidt frem foran Underkjæben. Hovedet er af Middelstørrelse, dets Længde udgjør henimod en Femtedeel af Totallængden; Pandefladen krummer sig jævnt nedad ligetil Snuden, der er afrundet og tyk samt vel i og for sig kort, men dog noget længere end hos Tetra- gonopterus-Slægten; Underkjæben stiger ogsaa mindre steilt i Veiret end hos denne, og rager selv, naar Gabet opspiles, ikke saa langt fortil som Overkjæben. Saavel Overkjæben som Un- derkjæben er forsynet med Læber, af hvilke imidlertid Under- kjæbens er meget tykkere og mere kjødfuld end den anden. Paa Mellemkjæbebenene ere Tænderne stillede i trende tydeligt fra hinanden afsondrede Rader; den forreste bestaaer af 8 Tænder (4 paa hvert Mellemkjæbebeen), der ere kegleformige, meget tyk- kere ved Koden og forsynede med en kort bagtil krummet Spids; kun påa den yderste Tand i Rækken viser der sig en svag Åntydning til den tricuspide Form. I de tvende bageste Rader ere Tænderne ligeledes meget tykke ved Roden, men de ere alle tydeligen tretakkede, dog saaledes, at den midterste Tak rager høit op over Sidetakkerne; og medens det i den for- reste Tandrække er Tændernes bageste Flade, der er noget ud- hulet, er det i de to bageste Rader omvendt den forreste Flade, med hvilken dette er Tilfældet; i den mellemste Række tælles 4 Tæn- der, i den bageste 8 ligesom i den forreste. Den største Deel af Overkjæbebenet er tandløs, kun tæt ved Articulationen med Mellemkjæben findes der tre sammentrykte savtakkede Tænder; Underkjæben endelig bærer en eneste Række af 12 tretakkede Tænder, der aftage i Størrelse bagtil; Ganen er tandløs. Bag Mellemkjæbens Tandrader findes et smalt Hudseil, og et lig- nende dog endnu smallere er udspændt bag Underkjæbens Tand- række; Tungen er fortil stumpt afrundet og i et temmeligt stort Stykke adskilt fra Underkjæben. Øinene ere næsten kredsrunde og temmelig store, saa at deres Gjennemsnit kun indeholdes 3'/a Gang i Hovedets Længde; deres indbyrdes Afstand er noget større end deres Gjennemsnit. Næseborene ere som hos det 52 store Flertal af Characinerne blot adskilte ved en tynd Hud- væg og anbragte lidt nærmere ved Øiet end ved Midten af Snuden; det bageste er temmeligt stort og halvmaaneformigt; det forreste mindre, kredsrundt og bagtil forsynet med en Hud- lap, som næsten ganske kan lukke det bageste. Øiebenene for- holde sig i det væsentlige som hos Tetragonopterus-Slægten; det forreste er meget lille, det tredie større end alle de øvrige til- sammen; de tvende første ledsage Overkjæbebenet og skjule dettes bageste Rand, naar Munden er lukket. Ogsaa Forholdet mellem Gjællelaagets enkelte Stykker er som hos ovennævnte Slægt; af Forgjællelaaget er kun den bageste Rand og det nederste Hjørne synligt; det egentlige Gjællelaag er meget høit men smalt; Under- og Mellemgjællelaaget ere begge smaa, og det sidste næsten ganske skjult af Forgjællelaaget. Gjællestraa- lerne ere 4 i Tallet; Gjællespalten er meget stor; påa den første Gjællebues concave Side findes nogle korte, svagt krummede Forlængelser; Svælgbenene bære yderst smaa Fløielstænder. Kroppen er langstrakt; den største Højde, der falder ved Roden af Bugfinnerne, indeholdes omtrent 43 Gang i Fiskens Totallængde og er lidt større end Hovedets Længde. Ryggen er afrundet og kjødfuld, dog tiltager Tykkelsen endnu et Stykke nedad Siden, hvorpaa den atter aftager indtil Bugens Midtlinie, der danner en stump Kjøl. Rygprofilen stiger i Flugt med Pan- defladen i en jævn Bue opad til Rygfinnens Begyndelse, fra hvilket Punkt den atter skraaner langsomt nedad; Bugprofilen løber i en regelmæssig men lav Bue fra Spidsen af Underkjæben til Gatfinnens Begyndelse, og som en Følge heraf er der ikke syn- derlig stor Forskjel mellem Høiden af Kroppen over Nakken og over Gadboret, hvilket sidste omtrent sidder i Midten af Lege- met, Halefinnen fraregnet. Rygfinnen er anbragt i Legemets forreste Halvdeel, saa at dens bageste Straale endnu sidder lidt foran for Midten af Fisken ; dens Længdestrækning indeholdes omtrent 103 Gange i Total- længden; af dens 10 Straaler ere de 2 første og den bageste - 58 udeelte, de øvrige spalte sig i Enden; den første er ikke fuldt halv saa høi som den anden, der er Finnens højeste; de følgende aftage gradviis, men temmelig meget i Længde indtil den tiende, der kun er lidt højere end den første. Gatfinnen ud- springer ubetydeligt længere bagtil end Rygfinnens sidste Straale og er temmelig lang; af dens 22 Straaler ere de tre første udeelte, Resten forgrenede, og den sidste endog spaltet heelt ned til Roden. Den første Straale er rudimentær og neppe syn- lig uden at nogle Skjæl borttages, ogsaa den anden er endnu kun kort og neppe en Trediedeel saa lang som den tredie; denne er igjen lidt kortere end den fjerde, der er den længste af alle; de følgende Straaler aftage gradviis, men temmelig meget i Høide indtil den tiende eller ellevte, hvorpaa de øvrige kun forkortes meget lidt, og som en Følge heraf er Finneranden noget indhulet fortil. Fedtfinnen er anbragt omtrent ovenover Gatfinnens sidste Straale; den er indkneben ved Roden og bliver noget bredere mod Enden. Halefinnen er meget dybt kløftet i tvende til- spidsede Flige; hos det ene Exemplar hår jeg talt 19 Straaler i den, hos det andet 20 foruden tvende smaa Støttestraaler saavel foroven som forneden. Brystfinnerne ere lavt tilhæftede, tilspidsede og middelstore, saa at de ikke naae fuldt hen til Bug- finnernes Rod og omtrent indeholdes 6% eller henimod 7 Gange i Totallængden; deres første Straale er udeelt og kun ubetydelig kortere end den anden, der er den længste i Finnen og for- grenet i Spidsen ligesom de følgende med Undtagelse af de to sidste, der atter synes at være udeelte; Straalernes Antal er 13, dog har jeg hos et Individ talt 14 i den ene Brystfinne, medens den anden viste hint Antal. Bugfinnerne ere endeel kortere end Brystfinnerne og naae med deres Spidser forbi Gadboret næsten lige til Gatfinnen; hos det ene Individ har jeg fundet 9 Straaler i dem, af hvilke den første og de tvende sidste vare udeelte; hos det andet Exemplar, jeg har kunnet undersøge, fandtes der kun 8 Straaler, og af disse vare da kun den første og den sidste udeelte. 54 Skjællene ere temmelig store men tynde; deres Høide er betydelig større end deres Længde, og de største Skjæl, der maa søges i Kroppens forreste Deel lidt under Sidelinien, ere omtrent 3Yo Millim. høie og 2 Mill. lange. De have en uregel- mæssig aflang Form, idet den forreste Rand er noget mindre buet end den bageste; langs Sidelinien tælles 40 eller 41 Skjæl, og mellem Bugfinnens Rod og Midtlinien af Ryggen findes 11 Skjælrader. Med Hensyn til Skjællenes Bygning kan det be- "mærkes, at der parallelt med deres forreste Rand findes endeel, just ikke tæt stillede Væxtstriber; paa den bageste Deel af Skjællene tabe disse sig, og her findes da nogle fra Skjællets Midte udstraalende mere eller mindre regelmæssige Furer, der løbe hen til dets bageste Rand og hvis Antal sædvanligst er 10 til 12. Sidelinien er meget tydelig; den udspringer omtrent i Højde med Gjællelaagets øverste Rand, bøier sig i Begyndel- sen noget nedad, men antager derpaa en horizontal Retning: dens Skjæl vise intet særegent, Slimkanalen fraregnet; denne er enkelt og aabner sig bagved Skjællets Midte. Den friske Fisks Farve seer jeg mig ikke istand til at an- give; paa Spiritus-Exemplarer har Pandefladen og Ryggen en brungul Farve, som imidlertid efter Analogie at slutte for- modentligt hos den levende Fisk har været grønagtig; Siderne af Hovedet og Kroppen ere sølvglindsende, og en Sølvstribe, der er mere skinnende end den øvrige Deel af Kroppen, og som bliver desto mere iøinefaldende, jo mere den nærmer sig Hale- finnen, løber langs hele Siden lidt ovenfor Sidelinien; Rygfinnen og Gatfinnen ere hist og her svagt skyggede med Sort; Øiets Hornhud hår endnu i Spiritus vedligeholdt en rødlig gylden Glands. | Maal: fra Snudespidsen til Spidsen af Halefinnens øvre Flig 75 Mill - — SR sne see, eee 30 — - == =MGadboreE Ret EH NERER 32 — Højde over INAak ken NE EN KERES 5 Es EMNERNE 125 0-= rear ELSE å or t0 KOTE STE SKEDE ASEREEEP ENGE ST TESKE SEEST ET TAL AOER 16 Mill. Hede over Gadboretriikkiiisar sener syg 14 — Hgide" foran -Halefinnens Rodin se 6 — Afstand fra Snudespidsen til Gjællelaagets Bagrand. . 14772 — — - — LT IEL SVT HD ERERØRES FØRER SR ERE SEER bd. — &hnenes indbyrdes Afstand sis SES NE KUE, Banheler, 51/9 — Øretstlængdegjennemsnit; HI FARE ag SE 50 41 — de bageste Næsebors indbyrdes Afstand. .…...... 3. — Bretnmensehængdes No FEET RR SNE SIRK T1|g — BHInnenskbænd de LE ER 5 IDRE SE SENE GDN ae her hg ek 1671/09 — BnysiinnernesrLæengde armene orde rear e 12 — Busiumermes kænsgder AES ES Es Te 9) — De to eneste Exemplarer af denne Fisk, som ere komne mig ihænde, ere til forskjellig Tid fangede i Omegnen af den lille By Lagoa Santa sammen med Exemplarer af en 7etragonop- terus-Årt i en lille Bæk, som udgyder sig i Rio das Velhas; Fiskerne der i Egnen synes ikke at have noget særegent Navn for den, men at betragte den som en Piaba (7Tetragonopterus). Begge Exemplarer ere påa det nærmeste ligestore. II. Characidium RØhdt. nov. gen. Til Grund for denne nye Slægt ligger en i flere Henseender ret mærkelig lille Fisk, hos hvilken Tændernes Stilling er den samme som hos Leporinus, Schizodon og Bhyttodus, medens deres Form noget nærmer sig Tandformen hos Prabucina, en Slægt, med hvilken Fisken iøvrigt ingen habituel Lighed har, idet den i den Henseende snarere maa siges at ligne de tvende førstnævnte Slægter. Den nye Slægts væsentligste Eien- dommeligheder kunne sammenfattes i følgende Diagnose: Dentes in osse intermaæillart et mandibula uniserrales, tere- tes, pro majore parte apice tricuspidati. Os minutum. Nares utringue duae inter se distantes. Corpus elongatum, leviter com- 56 pressum , abdomine rotundato. . Squamae magnae. ÅApertura branchtalis sat magna. Badi branchiostegt quatuor. Pinna dorsalis supra ventrales. Characidium fasciatum Rhdt. Tab. 2, Fig. 1—2. Den største Høide indeholdes omtrent 5 Gange i Totallængden, en mørk Længdestribe følger Side- linien, og 12 til 13 mørke Tverbaand strække sig langs Kroppen fra Ryggen nedad mod Bugen. Finner- nes Straaletal er: Rygf. 11; Gatf. 8; Halef. 3. 19..3; Brystf.. 11-55 use Det er en langstrakt noget sammentrykt lille Fisk, med til- rundet Ryg og Bug, hvis Legeme kun afsmalnes ubetydeligt mod begge Ender. Hovedet er lille; dets Længde indeholdes fra 5 til 5/3 Gang i Totallængden, og er ligestor med eller lidt større end Kroppens største Højde. Snuden er meget kort og but, Pandefladen er afrundet i Tværretningen, og krummer sig desuden jævnt nedad mod Snudespidsen; i en omtrent lignende Bue stiger Hovedets Underflade opad. Øinene ere af Middelstørrelse, deres Gjen- nemsnit indeholdes henimod 4 Gange eller hos smaa Individer 31/0 Gang i Hovedets Længde; de ere anbragte langt fortil i Hovedet, saa at Afstanden mellem Øieranden og Snudespidsen neppe er større end deres Gjennemsnit, der atter er ligestor eller ubeiydeligt mindre end deres indbyrdes Afstand. Næse- borene ere adskilte ved et bredt Mellemrum”); de ere kreds- ”) Naar Forfatterne af Horae- ichthyologicae ved Siden af Tilstedeværelsen eller Mangelen af en Hudfinne tillige have benyttet de forreste og bage- ste Næsebors indbyrdes Stilling til derfra at hente adskillende Charakte- rer mellem de to store Afdelinger, hvori de dele Characinernes Familie, og navnlig tillægge den med Fedtfinne forsynede Afdeling «foramina nasalia anteriora et posteriora approxzimata valvula cutanea tantum se- juncta», såa synes det at være undgaaet dem, at den fra disse Aabnin- gers Stilling hentede Charakter ikke har almeen Gyldighed, og at Lepo- 57 runde, af Størrelse som et fint Naalestik, det bageste er anbragt i Højde med Øiets øverste Rand, lidt foran og indenfor dette; det forreste sidder paa Grund af Snudens Krumning noget lavere end det forrige, og er omgivet af en ophøjet Rand. Munden er meget lille, endnu mindre end hos Leporinerne, men ikke som hos disse forsynet med tykke kjødfulde Læber; det opspi- lede Gabs Brede er kjendeligt mindre end Øiets Gjennemgsnit. Det er kun Mellemkjæbebenene og Underkjæben, der bære Tæn- der, medens de, iøvrigt vel udviklede og temmelig bevægelige Overkjæbebeen ere tandløse ligesom ogsåa Ganebenene. Paa hvert af de tandbærende Been sidde Tænderne fastvoxede i en enkelt Række; betragtede under Microscopet vise de sig at være trinde, … tyndere i Midten end ved Roden, men atter tykkere mod Spid- sen, der deler sig i 3 Takker, som ere noget mere udviklede påa Underkjæbens end paa Mellemkjæbens Tænder, og af hvilke den midterste rager høit op over Sidetakkerne; fra Symphysen af aftage Tænderne i Størrelse mod Siden og bagtil, og samti- dig blive Sidetakkerne stedse mindre, indtil de næsten ganske ere forsvundne paa den yderste eller de tvende yderste i hvert af de tandbærende Been; paa hvert Mellemkjæbebeen tælles 5 til 6 Tænder, og påa hver af Underkjæbens Grene T7 til 8. Tungen er lille og trekantet, omtrent ligesaa bred ved Roden som den er lang. Kinderne ere kjødfulde og for største Delen dækkede af en blød Hud, idet Øiebenene, ganske imod Reglen hos denne rinus og Schizodon blandt de af dem selv optagne Slægter have Næsebor, der ere adskilte ved et stort Mellemrum ganske påa samme Maade som hos Afdelingen uden Fedtfinne; en lignende Stilling af disse Aabninger findes fremdeles hos den af Kner grundede Slægt Bhytiodus, og som sagt nu endvidere cgsaa hos den her opstillede nye Slægt. Men ligesaa lidt som Næseborenes Stilling altsaa er constant hos den med Fedtfinne forsynede Af- deling, ligesaa lidt synes den i og for sig at have nogen synderlig stor Be- tydning; thi jeg har i Rio das Velhas fundet en ny Leporinus, der iøvrigt ligner Leporinus vittatus Val. (L. pictus Kner) meget, men hos hvilken Næseborene virkelig i Modsætning baade til denne og til alle andre mig bekjendte Arter af denne Slægt kun ere adskildte ved en tynd Hudvæg, medens jeg iøvrigt aldeles ikke har fundet andre Eiendommeligheder hos den, der kunde betinge en generisk Sondring. 5 58 Familie, ere yderst smaa og kun danne en ganske smal Halv- ring nedenunder Øiet, saa at der lades et stort Mellemrum til- bage mellem dem og Gjællelaagssystemet; dette sidste viser intet ejendommeligt; Grændserne mellem dets enkelte Stykker ere kun lidet iøinefaldende; det egentlige Gjællelaag har Form af en oventil afstumpet Triangel og danner i Forbindelse med Undergjællelaaget et fremspringende Hjørne, der er kantet med en Hudbræmme. — Den første Gjællebue bærer paa sin ind- vendige concave Rand temmelig lange tilspidsede bevægelige For- længelser; påa de øvrige Gjællebuer findes paa samme Sted meget kortere kegleformige Forlængelser; Svælgbenene ere tæt besatte med næsten microscopisk smaa, svagt krummede og spidse Tænder. Rygfinnen er anbragt saaledes, at dens bageste Straale om- trentlig betegner Midten af Legemet, Halefinnen iberegnet; den bestaaer af 11 Straaler, af hvilke de 2 forreste ere udeelte, Resten spaltede i Enden; den første er omtrent halv saa lang som den anden, den fjerde er den længste, men kun ubetydeligt længere end den tredie og femte; i et enkelt Tilfælde har jeg talt 12 Straaler i denne Finne. Gatfinnen er kort, men temme- lig høj, dog naåaer dens Spidse ikke Halefinnens Rod, naar den lægges op langs Kroppen; den bestaaer af 8 Straaler, af hvilke de to forreste ere udeelte, de øvrige derimod forgre- nede; den tredie Straale er den længste, den første lidt kor- tere end den ottende. Fedtfinnen er lille og sidder længere bagtil end Gatfinnens sidste Straale. Halefinnen er ved et, dog kun lidet dybt Indsnit deelt i tvende afrundede Flige; den be- staaer af 19 større Straaler, udenfor hvilke der endnu saavel for oven som for neden tælles tre smaa Støttestraaler. Brystfin- nerne ere forholdsviis store og give Fisken et noget eiendom- meligt Præg ved deres ovale Form, der betinges af de første Straalers ringe Længde; Finnen bestaaer nemlig af 11 Straaler, som jævnt tiltage i Længde indtil den femte, der er rigelig dobbelt saa lang som den første; fra den 6te Straale af tager Straalernes 59 Længde atter ligesaa jævnt af igjen; de tre første og den sidste Straale ere udeelte, Resten tvedeelt mod Spidsen. I et enkelt Til- fælde har jeg kun truffet 10 Straaler i denne Finne, idet de forgre- nede Straalers Antal var blevet formindsket med een. Bugfinnerne udspringe nedenunder Rygfinnens tredie eller fjerde Straale og ere noget kortere end Brystfinnerne, men have i det væsentlige samme Form som disse; de bestaae af 9 Straaler, af hvilke den tredie er den længste; anden og femte ere ligelange, og den første ubetydeligt længere end niende; med Undtagelse af den første og den sidste Straale ere de øvrige spaltede i Spidsen. Ved Finnens ydre Rod findes som sædvanligt et stort, langstrakt og tilspidset Skjæl. Skjællene ere snarere store end middelstore;. mellem Bug- og Rygfinnen har jeg talt 8 Rader, af hvilke tre ligge neden- under Sidelinien; denne løber i ganske lige Linie og gaaer hen over 36 til 38 Skjæl; endelig har jeg fundet 12 Skjæl mellem Nak- ken og Rygfinnen. Skjællene ere paa de fleste Steder af Legemet omtrent ligesaa lange som høie og have nogenlunde Halvmaane- form, idet deres forreste Rand næsten er lige afskaaren, deres bageste tilrundet og kantet med en tynd Hudbræmme. Deres ubedækkede Deel har et rifflet Udseende påa Grund af endeel Striber, som udstraale vifteformigt henimod Skjællets bageste Rand, og naae lige hen til den denne omgivende Hudbræmme; Antallet af disse Striber vexler mellem 10 og 15, og de ere desto kortere, jo nærmere de ligge Skjællets øverste eller, nederste Rand, idet de midterste naae meget nærmere henimod Skjællets Forrand end de yderste. Foruden disse Viftestraaler findes der desuden i den forreste Deel af Skjællet meget finere concentriske Væxtstriber, som løbe parallelt med Skjællets for- reste, øverste og nederste Rand, men hverken ere synderlig tal- rige eller tætstillede. Sideliniens Skjæl ere forsynede med en enkelt rørformig Sliimkanal, der aabner sig noget bagved Skjællets Midte. Grundfarven er sædvanligst brungraa, lysere nedad mod Bugen, paa hvilken der ligesom ogsaa paa Gjællelaaget viser sig 5% 60 et svagt Sølvskjær; langs hele Kroppen løber der umiddelbart ovenfor Sidelinien en sortagtig Stribe, og desuden findes der tolv til tretten noget uregelmæssige Tværbaand af samme Farve, som fra Ryggen strække sig nedad mod Bugen. Hos nogle Individer er Grundfarven lysere, mere graaguul, og navnlig synes Fisken i visse Vande at have mørkere, i andre lysere Farver; endelig fortjener det at anføres, at jeg engang har faaet et Exempla , der ikke havde mindste Spor til de mørke Tvær- baand, medens dog Længdebaandet var tydeligt som sædvanligt; denne Forskjel i Tegningen var imidlertid den eneste Afvigelse, jeg kunde finde hos det omtalte Exemplar, og jeg kan derfor indtil videre kun ansee det for en Varietet af den med Tværbaand prydede Form. Med Hensyn til den indre Bygning kan bemærkes, at Svøm- meblæren har den sædvanlige Form; Tarmen gjør kun een Bugt, og er ved sit Udspring forsynet med 6 appendices pyloricae. Leveren støder med sin concave Flade op til Maven, og deler sig derpaa i tre Lapper, af hvilke den, der ligger paa venstre Side af Maven er størst, den paa høire mindst. Maal: Længde fra Snudespidsen til Enden af Halefinnen . 57 Mill. Afstand fra Snudespidsen til Rygfnnen ....... 21 — — - — Gate tri oe 5 ER 3331/09 — HørderoyergNakken Hd; maLDHE; PANbin ad HUSS rn ly 71/9 — =areforan hy simen 23823. S5 "srt al se 9173— TND UNG ANE SS ENE FISTOLENEE BIN dab IDG 8 — jeæned Roden afs Halens ene serne 6 — kykkesesoveriGjælelaagek te art stofs moret ST == tlre foran Rkyghnned 548 5/0 LH SPEER 51/0 — Afstand fra "Snudespidsens tis Øøietet sive. 3 — — - — til Gjællelaagets Bagrand . 10179 — Bets jon emsnkkk sr 0 la mener adr lan 21/5 — Ømenes mdbyrdes Afstand td Alen Re 21/2 — Ryes sbenrde Ep Fra ENGE Vans KOREAS: T — GatinnenssLængderskænd erkendt Jar 308 aks 31/0 Mill. Bnystinnerneskkengdes gmail te 11772 — Businnemes Langden ir ol sed. Ao Se Fans 91lo — Denne lille Fisk, som i Omegnen af Lagoa Santa er .be- kjendt under Navnet Lambari”), er almindelig i de fleste af de Bække og Aaer, der falde i Rio das Velhas; ogsaa i Smaa- søerne forekomme den, og jeg har navnlig erholdt flere Exem- plarer fra Søen Lagoa Santa ved den lille By af samme Navn. Det Individ, hvis Maal ere anførte ovenfor, var ikke blot det største jeg har seet, men tillige meget betydeligt større end et hvilketsomhelst af de mange andre, jeg har fanget; Fiskens Middelstørrelse kan neppe sættes til mere end 40 Millimetre, og allerede med en Længde af 34 Millimetre er den yngledygtig. I Maven paa adskillige Exemplarer, som jeg har undersøgt, har jeg stedse fundet Levninger af yderst smaa Insektlarver og naideagtige Orme. Dens Legetid kan jeg ikke angive med fuld- kommen Sikkerhed; jeg har henimod Midten af Januar (d. 10de) erholdt Hunner fra Lagoa Santa, hvis Bug var udspilet af de stærkt udviklede Rognsække, og som øiensynligen inden faa Dage vilde have gydt deres Rogn, men paa den anden Side har jeg ogsaa allerede i de første Dage af October fanget Han- ner i en Bæk i Nærheden af den faa Miil fra Lagoa Santa liggende Landsby Sumidouro, hos hvilke Melkesækkene allerede vare betydelig store. Det er en rolig og tillidsfuld lille Fisk; man kan stikke en Stok ned i Vandet og nærme den til Fisken paa et Par Tommers Afstand uden at den foruroliges derved; derimod flygter den strax, naar den hører det mindste Pladsk i Vandet; endnu maa jeg omtale en Eiendommelighed i dens 7) I andre Egne af Provindsen Minas Geraes anvendes dette Navn imidler- tid paa andre Fisk; thi A. de St. Hilaire omtaler (Voy. 1 Rel. T. II, 33, 86 og 275) en Lambari fra Itamarandiba og flere andre af Arrasuahy's Bifloder, der ikke kan være den her omtalte ubetydelige lille Fisk, da den er Gjenstand for Fangst, og i Egnen, der gjennemstrømmes af Rio doce, har jeg selv hørt de der forekommende Tetragonopterus- Arter benævnes saaledes. 62 Levemaade, som jeg ve! ikke selv har havt Leilighed til at iagt- tage, men paa hvilken jeg er bleven gjort opmærksom af en Person, der oftere har været Vidne til dette Træk hos Fisken, og hvis Paalidelighed og skarpe lagttagelsesevne jeg i flere andre Til- fælde har lært at skatte. I flere af de Aaer, hvor Lambari'en forekommer, bliver der undertiden for Fiskefangstens Skyld tværs over Aaen opført et Slags "Gjærde eller Dæmning af meget tæt stillede Grene eller Pæle, hvorved Aaen afdæmmes, saa at Vandet ovenfor denne Dæmning kommer til at staae flere Tom- mer høiere end paa den modsatte Side, og, hvor Pælene slutte vel, kun ganske langsomt siver igjennem; paa slige Steder skulle nu Lambari'erne krybe op paa Pælene ovenfor Vandspeilet og i lodret Stilling klamre sig fast paa det fugtige Belte, der be- tegner Forskjellen mellem Vandstanden ovenfor og nedenfor Dæmningen; ofte flokkes de i saa stor Mængde, at de sidde ganske tæt op til hinanden, og i denne Stilling skulle de da efter min Hjemmelsmands Angivelse tillade, at man kommer dem ganske nær og endog piller dem af med Fingrene, uden at de tænke paa at flygte. Parodon Hilarii Øhdt. nov. sp. Tab.:2, Fig. 3—4. Legemets største Høide indeholdes 5% Gang i Totallængden og er paa det nærmeste lig med Hove- dets Længde. Paa hvert Overkjæbebeen, tæt ved dets Forbindelse med Mellemkjæbebenet, sidde to Tænder, betydelig mindre end dem i Mellemkjæben, men af samme Form og bevægelige som disse. I Underkjæ- ben findes paa hver Side ikkun to Tænder. Finner- nes Straaletal ere: Bygi. 11; Gatf. 9; Halef. 3-19-3; Brystf.-455 Bag ERE 63 Parodon-Slægten talte kun den eneste Art fra de ferske Vande omkring Byen Maracaibo, paa hvilken den var bleven op- stillet i Histoire des poissons”), indtil Professor R. Kner for nogle Aar siden gjorde Ichthyologerne bekjendt med nok en Repræsentant for denne mærkelige Slægt, som den afdøde øste- rigske KReisende Natterer i sin Tid havde opdaget i den bra- silianske Provinds Mato Grosso i CuyabafJloden, en af Paraguays Bifloder””). Ogsaa i den af mig bereiste Deel af Brasilien fore- kommer der en Pårodon, men, skjøndt den ganske vist staaer den af Natterer opdagede Parodon nasus meget nær, afviger den dog i flere Henseende saameget fra den Beskrivelse, Kner har givet af den, at jeg maa ansee den for en forskjellig og selvstændig Årt, som jeg tillader mig at at give Navnet Parodon Hilarw efter den berømte franske Botaniker August de Saint- Hilaire, hvis Reiser i Brasilien i saa mange Retninger har udvidet Kundskaben til dette udstrakte Land og dets Naturfrem- bringelser. I sine Omrids ligner den af mig hjembragte Parodon mere den af Kner beskrevne Art end den ældst bekjendte, Parodon suborbitalis; navnlig beskriver Rygprofilen ligesom hos den først- nævnte en stærkere Bue end Bugprofilen, medens det modsatte er Tilfældet hos P. suborbitalis; fremdeles springer Snuden ogsaa her frem foran Underkjæben og er fortil og nedad skraat afskaaren , medens den er lodret afskaaren og derfor heller ikke fremspringende hos den sidstnævnte; endelig har den lige- som den af Kner beskrevne Art et kjendeligt større Hoved end Parodon suborbitalis.. En nøiagtig Sammenligning med Kners Beskrivelse og Afbildning viser dog, at min Fisk er noget mere langstrakt end hans, idet Kroppens største Højde (ved Rygfinnens SNUVOl: 22" (Paris718549)S” 50; Tab. 637. ") R. Kner, zur Familie der Characinen, i XVII og XVIH Bind af Denk- - schriften der måthematisch-naturwissenschaftliche Classe der Kaiserliche Akad. d. Wissenschaften, Wien 1849; ogsaa særskilt udgivet, Sider 3 ER Særtrykket, Tab. VII fig. 17. 64 Begyndelse) indeholdes godt og vel 5% Gang i Totallængden eller 42/3 Gang i Kroppens Længde, Halefinnen fraregnet, og paa det nærmeste er ligestor med Hovedet, medens den er kjendelig større end Hovedets Længde hos P. nasus. Fremdeles er Ryg- finnen anbragt lidt mere fortil end hos denne sidstnævnte, thi medens den bageste Straale i denne Finne hos denne sidder i Midten eller vel endog lidt bagved Midten af Afstanden fra Snu- den til Indsnittet i Halefinnen, sidder den hos min Art et Stykke foran for Midtpunktet af denne Linie. Denne Forskjel i Kropformen er imidlertid neppe stor nok til at være af afgjørende Betydning, og jeg vilde ikke have vovet at opstille den af mig hjembragte Parodon som en egen Årt, hvis den ikke tillige i sit Tandforhold havde frembudt ikke uvæsentlige Afvigelser fra begge de ældre Arter. Medens der nemlig hos disse i Overmunden kun angives en Række af otte Tænder, som ere bevægeligt fæstede i den bløde og tykke, Mel- lemkjæbebenene beklædende Hud, har min Fisk, foruden disse otte Tænder, ogsaa et Par Smaatænder paa hvert af Overkjæbebenene ; de sidde tæt op til Benets øverste, til Mellemkjæbebenene stødende Ende, stemme i det væsentlige overeens med Mellemkjæbetænderne og ere navnlig ogsaa bevægelige ligesom disse, men sidde naturlig- viis i en anden Retning, da Mellem- og Overkjæbebenene danne en Vinkel indbyrdes; den af de to Overkjæbetænder, som sidder nærmest op til Mellemkjæben, er større end den anden, men dog flere Gange mindre end Mellemkjæbetænderne. Da disse Overkjæbetænder ere saa meget smaa, kunne de unægtelig let oversees, og havde der kun foreligget en Undersøgelse af en eneste tidligere bekjendt Parodon-Art, vilde jeg maaskee have havt Betænkelighed ved at antage deres Forekomst hos min Parodon for noget for den særegent; men at de skulde have været overseete hos tvende andre Arter og det af to forskjellige øvede Ichthyologer, forekommer mig mindre rimeligt, især naar den ene af dem er en saa nøiagtig og samvittighedsfuld lagt- tager som Prof. Kner. Ogsaa hvad Underkjæbens Tænder an- 65. gaaer viser der sig en Forskjel fra Forholdet hos de tvende andre Arter, idet der ikke som hos disse findes 3, men kun 2 Tænder paa hver Side, ubevægeligt fastvoxede til Kjæbens opsti- gende Green. Foruden disse Afvigelser i Tandforholdet, der skiller vor Fisk lige skarpt fra enhver af de tvende ældre Arter, synes der desuden (ialfald efter den af Kner givne Figur at dømme) at være en Forskjel tilstede mellem den og Parodon nasus i Mellemkjæbetændernes Form; medens nemlig Kner hos sin Årt afbilder disse Tænders skjærende fiintakkede Rand ganske lige, og medens selve Tænderne paa hans Figur see ud som om de be- stode af en tynd Stilk, der nedad til ganske pludseligt udvider sig pladeformigt, er (som Fig. 4 paa Tab. II tydeligt viser) hos min Paro- don den takkede Rand buet og Tænderne selv blive ganske jævnt bredere nedad mod denne Rand. I Antallet af Takkerne langs den skjærende Rand er der derimod ingen Forskjel, thi der tælles ogsaa hos min Fisk 11—13 paa hver Tand. Hvorvidt der, hvad Formen af disse Tænder angaaer, finder nogen Forskjel Sted ogsaa mellem min Art og Parodon suborbitalis, kan neppe med synderlig Sikkerhed afgjøres ved Hjælp af den korte Beskrivelse og den mindre tydelige Afbildning, som Valenciennes har givet af Tænderne hos førstnævnte. Tungen sidder temmelig langt tilbage, og ender med en smal fri Spidse; bagved Mellemkjæbebenet findes et temmelig stort Hud- sei. Næseborene ere kun adskilte ved en tynd Hudvæg; og Infraorbitalbuens Been forholde sig ganske som hos de tvende andre Årter. Rygfinnen sidder, som jeg allerede har bemærket, lidt for- an Fiskens Midte; af dens 11 Straaler ere de tvende første udeelte; den forreste er halv saa lang som den anden, den tredie er den længste i Finnen; den bageste, som er spaltet heelt ned til Roden og saaledes let kan tælles som to, er ube- tydeligt længere end den første. Fedtfinnen er paa ingen Maade usædvanlig lille, saaledes som det skal være Tilfældet hos P. suborbitalis, men maa snarere kaldes stor og sid- 66 der lodret over den bageste Straale i Gatfinnen; denne. sidste har 9 Straaler, af hvilke den forreste er udeelt ligesom den anden, men kun er halv saa lang som denne. Fra fjerde Straale af aftage Straalerne atter meget hurtigt i Længde, og den bageste er 21/9 Gang kortere end den første spaltede, som er den længste af alle. Finnen er saaledes meget kort, men tillige meget høi fortil, dog naaer den ikke til Halefinnen, naar den lægges ned langs Kroppen. Halefinnen er dybt kløftet, og Krop- pens Skjælklædning fortsætter sig lidt ud paa den. Bugfinnerne, som sidde lodret nedenunder de bageste Straaler i Rygfinnen, tælle 8 Straaler, af hvilke den tredie er den længste; naar de lægges fladt henad Bugen, naae Spidserne af dem netop til Gadboret. Brystfinnerne endelig ere meget store, og have 15 Straaler, af hvilke den femte er den længste; den første er udeelt. Skjællene ere cycloide”), som sædvanligt bagtil kantede med en fin Hudbræmme og vel saa høie som lange; deres forreste Rand er lige afskaaren, men i Midten forsynet med et lille Ind- snit eller Hak; den øverste og nederste Rand ere paraliele, den fri Bagrand buet. De største Skjæl ere omtrent 5 Millim. høie og 4 Millim. lange. Væxtstriberne ere meget tætte; fra Skjæl- lenes Midte udgaae adskillige Furer saavel fortil som bagtil; de ere flere eller færre i Tallet paa Skjæl tagne fra forskjellige Ste- der af Kroppen; Skjæl fra den forreste Deel af Kroppen øoven- for Sidelinien frembyde dem i størst Antal, 8 eller 9 løbe bagtil, et Par færre fortil, og paa disse Skjæl udspringe de mere -eller mindre parallelt indbyrdes fra en uregelmæssig Fure, der løber ovenfra nedad omtrent midt gjennem Skjællet. Paa andre Ste- 7”) Ved at kaste Blikket paa de Afbildninger, som Prof. Kner har givet af Skjællene af Parodon nasus (1. c. Tab. VII fig. 17 b) kunde man let brin- ges til at formode, at der ogsaa i Skjællenes Bygning var en yderligere og meget væsentlig Forskjel mellem denne og den her beskrevne Art; thi disse Figurer fremstille Skjællene som ctenoide; men da de i hans Beskrivelse udtrykkelig siges at være «ganzrandige», maa der vel af Uagt- somhed være bleven afbildet Skjæl af en anden Fisk istedetfor Skjæl af Parodon nasus. der af Legemet ere de derimod færre i Tallet, og isaafald ud- straale de mere som Radier fra et fælles Centrum. Sideliniens Skjæl frembyde som oftest 4 bagtil og 2 fortil løbende Furer; Slimkanalen danner et enkelt Rør, som ,aabner sig i nogen Afstand fra Skjællets bageste Buerand. Det hele Antal Skjæl, som Side- linien gjennemløber, er 38; fra Nakken til Rygfinnen tælles 12 Skjæl i Række efter hinanden; mellem Rygfinnen og Fedtfinnen ligeledes 12; mellem Ryg- og Bugfinnen endelig findes 8 Skjælrader. Den friske Fisk frembyder følgende Farvetegning; langs Siderne løber et mørkt, omtrent 3 Millim. bredt Længdebaand fra Gjællelaaget til heelt ud påa Halefinnen; nedenunder dette Længdebaand er Legemet overalt hvidt; paa den Baandet nær- meste Deel viser den hvide Farve tillige en svag Sølvglands, men længere ned paa Bugen taber denne sig næsten ganske, og Farven er her porcellainsagtig hvid. Ovenover det mørke Længdebaand har Kroppen i en Brede af 4 Millim. en graåagul Farve, som atter er skarpt afgrændset fra en langs Høiryggen løbende graabrun Stribe, der bliver stedse smallere bagtil henad mod Halefinnen, overeensstemmende med selve Kroppens Form. Finnerne ere hvide, men blive gule mod Spidsen, med Undta- gelse af Halefinnen, hvis Flige ere grønlige "i Spidsen. Med Hensyn til den indre Bygning kan jeg kun anføre, at Maven allerede udvendigt viser sig ligesom deelt i 2 Partier, den Spiserøret nærmeste, nedstigende Deel er meget tyndvægget og noget videre end det opadstigende, næsten cylindriske, mere tyk- væggede Pyloruspartie; paa Grændsen mellem Mave og 'Tarm sidde 8 appendices pyloricæ, indbyrdes løst heftede til hinanden ved Bindevæv og nogenlunde krandsformigt ordnede; det længste af disse Vedhæng har en Længde af 8, det korteste af 3 Millim. Maal: atallængde > SE BEES ESS ASSESSOR REE 101 Millim. Afstand fra Snudespidsen til Indsnittet i Halefinnen . 94 — == — SR yehnnenr IS RES ES 30 — = - — Gale bys NES 58. — Høidensover Nakke eter aen TR sees 11. Mill. ze foran ye innen Es RS SSO RENE 19 — ERE SE ETT ETA TE eet SE GERE FE ERE SEE FE ( za foran dalene sa se aks oo 10 — Afstand fra Snudespidsen til Gjællelaagets Bagrand . 18 — — - — SEE Me Ha SE Seest Sanne RATE TIT — Ømenestindbyndes Afstand PN RE DRLE Paren. 6 Bysinnenskkænd i RES RES BESES 91 — Galfinnensskennde RRS DEN DEA SEREDE SEl: 6 — Brystiinnens keangd er ASER Sr ag 18 — Business kengd ere ENDS RSD NE 14 — Fisken synes at være sjelden; idetmindste er det kun lykkedes mig at erholde den en eneste Gang under mine forskjellige Ophold i Minas Geraes, nemlig den Zådde Maris 1855, da der i en ube- tydelig lille Aa en Fjerdingvei fra Byen Lagoa Santa blev fanget en 10 til 12 Stykker, af hvilke Fiskeren imidlertid desværre kun bragte mig en eneste, medens Resten, trods Fiskens Lidenhed, blev spiist. Noget særligt Navn havde Beboerne ikke for den. Korkfarrmessoversssavlerne: Tab 1. Fig: Piabina argentea, forstørret en Trediedeel. Det opspilede Gab af samme, meget forstørret. Characidium fasciatum, 2 Gange forstørret. Hovedet og den forreste Deel af Kroppen af samme seet nedenfra, samme ”Forstørrelse. — 3. Parodon Hilarir, naturlig Størrelse. — 4. Det opspilede Gab af samme, meget forstørret. | [ayj | SEE KD. Vid: Selsk Overs. 1866. Å Tab.1 argended. Ahdt: Prabina UL Sjelle Lg NÅ År Å un FS nen, SÆR . i ACER U 09 NR 13 NELS M SON FAN RW LYSE NU RENS AAN ml, FU å "M/ dl fr; "Ra DN M SSNAN MER AD. Vid: Selsk: Covers. 1866 Tab. 2 DP BE Dee anke Fig. 1-2. (haractdiurn- fasciatum: Rhdt: 3-4 Farodon- Hilariu: Khdt: 69 Mødet den 23? Marts. (Tilstede vare 11 Medlemmer: Conf, Madvig, Mødets Præsident; Dr. theol. Scharling, Westergaard, Ussing, Muller, Schiern, Thorsen, Lange Ørsted, Secretæren, Worsaae.) Professor Dr. theol. C. Scharling meddelte nogle Bemærk- ninger med Hensyn til Bevisførelsen i Tischendorffs Skrift (Leipzig 1865) om de kanoniske Evangeliers Affattelsestid. Da Af- handlingen er bestemt til Optagelse i et theologisk Tidsskrift, meddeles her intet Uddrag deraf. Secretæren meddelte, at siden sidste Sammenkomst vare nye Sendinger af Skrifter, bestemte til Selskabet, modtagne fra følgende Selskaber: Academia Pontificia de nuovi Lincei i Rom; Hollandsche Maatschappij v. de Wetensch. i Haarlem; American Philosophical Society i Philadelphia; Royal Geological Society of Ireland (før: Geol. Soc. of Dublin); Naturhistorisk Forening i Kjøbenhavn ; Naturwissenschaftl. Verein f. Sachsen & Thuringen i Halle; desuden fra Selskabets udenlandske Medlemmer G. B. Airy i London og Prof. Dr. C. A. F. Peters i Altona. Endvidere fra Dr. Kalliburses i Athen, Mr. Ryan i Washington og en Unævnt. Samtlige disse Skrifter, opførte paa Boglisten under Nr. 161-175, fandtes fremlagte i Mødet. 70 Oversigt over Regn- £ Indtægt. Rd. | f | Rd. | Ø 1) Renter af Selskabets Fonds. a) 5 pCt. af 25,000 Rdl. i kgl. Forskrivning . 21.0. 1. AMPRO Ea b) 4 - 70,112 Rdl. indskrevet iStatskassen (2804 46 4: — - 4000 — kgl. Obligationer .…. .f 160) « 4 — - 6000 — Huseier - Creditkasse- obhsanonerner seere 240! « å — -… 3200- — Nationalbank - Obliga- hOMeT Ls. RSS SEER 128! « å — - 3000 — Østifternes Creditfor- enings-Obligationer . . | 120!. « | å — -… 1000 — Jydske Landeiendoms- Creditf.-Obligationer .f 40| « å — - 19,000 — Staden Kjøbenh. Laans Oblreationers Ek ses er 160| « 106,312 Rd. 1998 Så G) 3 pGt af. 3400-R dl: kgl Obligationer ss MOR EEG d) Udbytte af 300 Rdl. i National-Bankaktier.| . . 1...) 24! « e) 5 pCt. af 100 £ i Dansk-engelske Obliga- biONER ASS DE ENES SEN ENES 44| 58 3 pCt. af 200 £ i Dansk-engelske Obliga- HOME SAS MESSE SE ERE RER SS SER) 4 pCt. af 80 £ i Sjællandske Jernbaneaktier | 28! 61 Udbytte af samme fort SGAGE FEST RER 10! 72 FE eg 88 DD 2) Fra det Classenske Fideicommis. ..... 200| « Etatsraad Schous og Frues Legat. .... 50! « Fra den Hjelmstjerne-Rosenkroneske Stif- KELS Ce EN ERE 5 øl erat pg eg SIGES SENT 491! 79 , FEE FE 000] 3) For Salget af Selskabets Skrifter: Fra Boghandler Høst forSkrifter 1864. . . .| 100! 59 ( «… for Ordbog 1863-64 . .f 47! 66 Fra Boghandler A. Dirr i Leipzig 1864... Ur TD) 4) Renter af Folio i Privatbanken ”A4864 og 865.11. . |... Sd Æ Aarets'-Indtæntik: "Mont ger: isultr SIG GØRRGR Beløbet af en indløst Commune-Obligation. | , , |. ./1000| « Kassebeholdning fra 18 GA EET Sr FE BES SI ITT Samlet nd Mr sg saltes 8605481 ”) Ved en Forglemmelse er Rentebeløbet (52 Rd. 78 /) ikke blevet hævet i Aarets Løb. : ed skabet for Aaret 1865. Udgift. A. Til Selskabets Bestyrelse og dets Virk- somhed: I. Embedsmændenes Gager og Budets Forms SS" RESET RRS Løbende Udgifter til Brænde, Lys, Porto m. v. samt Istandsættelse af -Bohave BERT] SETS SSR SNEDE BENS) SelskabetsysSkrifter SERGE FREE TIE SL ENIGE) SEG Rate gr AS SE. PER TENEE SL SSSE SNE ER HELE dhogens. st ESSAY SEERE HS AS SKS: Den meteorologiske Comitee. .. Regestum diplomaticum ......- "BB. Understøttelser til videnskabelige Foreta- - gender: 1) Til antiqvarisk-geologisk Comitee . (bevilget 400 Ød., udbetalt 244 Ød. 24 8; Rest 155 Rd. 72 /8.) 2) Liebmanns Værk over de ameri- kanske; re linned (bevilget 1000 Rd., udbetalt 902 Rd. 11 8; Rest 97 Ød. 941 /8.) 3) G. Molbechs danske Glossarium, PD 541 Pe DVD) ERE SR ss OSTE ener SEEST (bevilget 350 ØRd., udbetalt 250 Rd. ; Rest 100 Rd.) Aarets. Udg, 35 indtægt 2. Overskud ss SE Beløbet af en Commune-Obligation. . . Kassebeholdning fra 1864........ Kassebeholdning ved Udgangen af 1865 . » Den Hjelmstjerne-Rosenkroneske Stiftelses Bidrag for sls65 SS SEE SEERNE Ep Udgiftsrest fra 1864 (jfr. Regn- Rd. | 469 skahetsfor, 18SGAP RR. 105 Rd. 51 C. Molbechs danske Glossarium 150 — « =- Tilovers til næste Aar . . . … om hvis Anvendelse jfr. Budgettet for 1866. I— [3253 B i Rd. nr 3 k3 … … 15034 . 16622 111588] . 11000) 982 18571 BØ 255 — 5 236 Rd. 28 8, 72 Mødet den 6'" April. (Tilstede vare 15 Medlemmer: Etatsraad Bendz, Mødets Præsident; Dr. theol. Scharling, Westergaard, Ussing, Hannover, Colding, D'Arrest, Panum, Steen, Lange, Johnstrup, Barfoed, Secretæren, Madvig, Schiern.) Professor D'Arrest forelagde Selskabet Manuskriptet til et Værk om Taagestjernerne og meddelte det Væsenligste af dette. Dette store Arbeide, der af flere Hensyn var affattet i det la- tinske Sprog og som vil udgjøre 45-50 trykte Ark, ønskede Forfatteren at Selskabet vilde udgive særskilt, saaledes som dette f. Ex. har været Tilfældet med Tables du Soleil og fl. Selskabets Medlemmer udtalte sig foreløbigen til Gunst for dette Forslag, over hvilket man vilde indhente Kassecommis- sionens Yttringer, saasnart nærmere Overslag over de sandsynlige i Bekostninger ved Publicationen forelaae fra Forfatteren (see S. 73). Prof. Westergaard, Formand for Kassecommissionen, forelagde paa dennes Vegne Regnskabsoversigten for Aaret 1865. Denne Oversigt er for Overblikkets Skyld trykt paa de to foran- staaende Sider 70 og 71. Secretæren meddelte, at Breve vare ankomne fra Prof. Dr.J. van derHoeven i Leiden med hans Philosophia zoologica, og fra et Expeditionscontoir i England om en fra Videnska- bernes Selskab i Lissabon afsendt Bogpakke, samt fra det Kgl. Norske Videnskabernes Selskab i Trondhjem, der ønskede at erholde nogle i dets Bibliothek manglende Hefter af Regesta Diplomatica; fremdeles at Skrifter vare modtagne fra: det Keiserl. Russ. Ministerium der Volksaufklårung i St. Peters- burg og det K. Bayer. Academie d. Wissenschaften i Munchen, samt fra. Dr. -CG.. AFP eterssiAltona og; fra: Prof ØDrFÆJ: van der Hoeven.i Leiden. Disse Skrifter vare fremlagte i Mødet (s. Boglisten Nr. 176-179). 73 Mødet den 20"" April. (Tilstede vare 16 Medlemmer: Conf. Madvig, Mødets Præsident; Martensen, Westergaard, Ussing, Hannover, Reinhardt, Muller, D'Arrest, Steen, Thorsen, Johnstrup, Ørsted, Secretæren, Hofmann, Colding, Schiern.) | Conterentsraad Prof. Dr. Madvig meddelte Bemærkninger om Udviklingen af Sprogets syntaktiske Midler, oplyste ved et sær- eget Phænomen i Latin. Af denne Meddelelse, der er bestemt til Optagelse i et philologisk Tidsskrift, vil Forfatteren senere give et meget kort Uddrag til Oversigterne. Derefter forelagde Prof. J. Reinhardt forskjellige ifjor paa Øen Mauritius fundne Knogler af den uddøde Dronte (Drdus ineptus) og fremhævede de nye Beviser for denne mærkelige Fugls nære Slægtskab med Duerne, som disse tidligere ube- kjendte Dele af dens Skelet afgave. Endeligen oplæste Secretæren en til Selskabet fra dettes udenlandske Medlem, K. E. v. Baer i St. Petersborg den l4de April indkommen Skrivelse om et i Nærheden af Tas- Bugten, en Arm af den store Ob-Bugt, nylig fundet inde- frosset Lig af en haarklædt Mammuth, og de Foranstaltninger, det Keiserlige Russiske Academie havde truffet for at redde for Videnskaben alle de Kjendsgjerninger, som dette Fund maatte kunne give, idet Naturforskeren Dr. Fried. Schmidt allerede i Februar d. A var bleven afsendt til Stedet. Formedelst dettes fjerne Beliggenhed kunne imidlertid nærmere Efterret- ninger først ventes til Efteraaret. Selskabet paaskjønnede meget denne Meddelelse fra dets berømte Medlem. Da det Qvinqvennium, for hvilket Prof. Reinhardt var valgt til Kasserer, var udløbet, var der paa Indbydelsessedlen til Dagsmødet anmeldt Valg af en Kasserer. Prof. Reinhardt gjenvalgtes enstemmigen. Ligesaa var der bebudet Valg af et nyt Medlem af Kassecommissionen istedetfor det efter Vedtægternes 2 15 udtrædende ældste Medlem. Prof. Wester- gaard gjenvalgtes enslemmigen, TÅ Kassecommissionen afgav sin Erklæring 'angaaende det af Prof. D'Arrest i forrige Møde (S. 72) gjorte Forslag om Publicationsmaaden af hans større Arbeide over Taagestjernerne. Den fandt fra Kassens Side intet at indvende imod Forslaget, som derefter bifaldtes af Selskabet. Secretæren meddelte, at Takkebreve for modtagne Skrifter vare indkomne fra Selskabets udenlandske Medlemmer Prof. Chr. Brandis i Bonn og Geheimeraad Boeck i Berlin, at Anmeldelser om skete Afsendelser vare indløbne fra Socie- dad de Naturalistas Neogradinos samt at Skrifter, tildels med Følgeskrivelser, vare modtagne fra følgende Selskaber og Lærde: J. KR. Istituto Veneto di scienze etc. i Venedig, K. Academie der Wissenschaften i Berlin, Musée Teyler i Haarlem og fra oven- nævnte Prof. Chr. Brandis i Bonn og Prof. Dr. C. A.F. Peters i Altona, hvilke Skrifter vare fremlagte i Mødet og findes nær- mere angivne påa Boglisten Nr. 180-185. Mødet den 47? Mai. (Tilstede vare 19 Medlemmer: Conf. Madvig, Mødets Præsident; Martensen, dr. theol. Scharling, Westergaard, Ussing, Worsaae, Reinhardt, Colding, D'Arrest, Schiern, Steen, Johnstrup, Thorsen, Thomsen, Barfoed, Lange, Ørsted, Panum, Secretæren.) C onferentsraad Madvig meddelte Oplysning om et Punkt af Romernes Foretagender i Britania under Agricola. I et af de følgende Nummere vil dette Foredrag blive optaget. Professor Steen meddelte derefter en Rettelse i en tid- ligere Meddelelse om Integration af visse Integralligninger, hvilken findes her optagen S. 77-83. HQ Gt I en Skrivelse af 23de April havde Professor G. Stephens underrettet Selskabet om, at hans store Arbeide over de old- nordiske Runemonumenter, hvis Udgivelse Selskabet havde under- støttet med 1500 Ødilr., var voxet op til et saadant Omfang, at han af denne Grund og af Hensyn til de meget betydelige Be- kostninger, dets Udstyr havde fordret, saae sig nødt til at lade det udkomme i tvende Dele, og navnligen at lade det, der nu er trykt, udkomme som første Halvpart. Dette kunde efter hans Yttringer saameget naturligere indrettes saaledes, som denne første Hælvte saa at sige dannede en Helhed for sig selv, nemlig Indledningen til det hele Værk (162 pag.) og samtlige oldnordiske Runemonumenter fra det hele Skandinavien. Om- trent i Begyndelsen af Juni ventede han denne første Del færdig til Omdeling og den sidste Del haabede han at skulle see af- sluttet til Forsommeren 1867, hver af dem til en Bogladepris af 25 RØdlr. (50 Shillings). Med fuld Anerkjendelse af den betydelige Understøttelse, som Videnskabernes Selskab havde givet hans Arbeide, tilbød han dette et saadant Antal Exemplarer, som Selskabet maatte ønske at have til Uddeling. Dette Forfatterens Tilbud modtog Sel- skabet med Glæde og Tak og det udbad sig til ovennævnte Øiemed 20 Exemplaårer af den nu snart udkommende første Del. Prof. Steenstrup fremlagde de endeligen afsluttede tyve Tavler til det Gottscheske Værk over afdøde Prof. Liebmanns Mexicanske Løvmosser, og stillede et Forslag til Honorar for Ud- førelsen af de efter Kobberstikkerindens Død udførte Correctur- arbeider m. m., der blev billiget af Selskabet. Nogle haandskrevne Hefter, indeholdende Tillæg af Tale- maader og enkelte Ord til den ældre Udgave (1833) af Chr. Molbechs Danske Ordbog havde Hr. S. Hertz (Klostermølle ved Skanderborg) indsendt til Selskabet i det Haab, at de muligen kunde komme til nogen Nytte ved en ny Udgave af Ordbogen. Selskabet vedtog at takke Indsenderen for disse Bi- drag og at overgive dem til Ordbogscommissionen. 6" 716 Dr. C. G. Zeuthen. havde i December Maaned til Sel- skabet indsendt en forseglet Pakke med Udskrift: «Bestemmelse af Charakteristikerne i Systemer af Flader af anden Orden, der gaae igjennem givne Punkter og røre givne Linier og Planer», tilligemed en Følgeskrivelse, som angav Grunden, hvorfor han ønskede foreløbigen de af ham fundne Resultater opbevarede hos Selskabet. I Breve af 20de April og 3die Mai anmeldte han nu, at det nylig hertil ankomne Hefte af Comptes rendus fra 26de Fe- bruar 1866 indeholdte den Meddelelse fra Chasles's Side, hvis Publication han da mente det rigtigst åt afvente, og derfor ud- bad han sig, at Selskabet vilde aabne den forseglede Convolut, som han havde indsendt til det, og ved et af dets mathema- tiske Medlemmer lade sig forvisse om Overensstemmelsen mel- lem de deri indeholdte Resultater og Chasles's Løsninger (I. c. Nr. XVIII) af de samme Opgaver. Dette Ønske, yttrede han, fremsatte hån ingenlunde for derved at hævde sig nogen Prioritet, hvortil han ikke havde nogen Ret, men for at bevise den af ham anvendte Methodes Brugbarhed. — Selskabet bestemte at imødekomme Indsenderens Ønske og at lade Pakken aabne, og det anmodede derhos Professor Steen om en Udtalelse an- gaaende Indholdet, hvilket Denne ogsåa lovede at give, maa- skee allerede i næste Møde. (See S. 89). | Secretæren meddelte, at siden sidste Møde var der til Selskabet indkommet Bogsendinger fra de kgl. Videnskabernes Academier iBerlin, Lissabon og Turin og fra det kgl. Neder- landske Selskab samt ved Prof. Dr. L. Agassis fra Museum of comparativ Zoology t Cambridge. Paa Secretærens Forslag vedtoges det at sende til det sidst- nævnte videnskabelige Iåstilut Selskabets Oversigter og den femte Række af dets physiske Skrifter. Alle de ankomne Skrifter vare fremlagte og findes anførte påa Boglisten Nr. 186-197. LØGNE Om de lineære Differentialligninger, hvis partikulære Integraler alle ere af samme Form, meddelt af Professor Dr. Å. Steen, I den Selskabet forelagte Meddelelse af 26de Jan. d. A. om lineære Differentialligninger af ovennævnte Beskaffenhed findes en Fejl, hvorpaa polyt. Cand. Lorenz (nu Lærer i Physik ved den Kgl. milit. Højskole) først har henledet Opmærksomheden og hvormed Sammenhængen er følgende. Man beviser let den Sætning, at to lineære Differentiallig- ninger af n'? Orden med Nul paa den ordnede Lignings højre Side, som have de samme partikulære Integraler, i Almindelig- hed kun kunne være forskjællige ved en Faktor, der føjet til den ene gjør den identisk med den anden”). Men det maa være en Forudsætning herfor, at ingen af Ligningerne i sine Koefficienter indeholder Størrelser, der kunne tillægges forskjællige Værdier uden at Ligningerne ophøre at have Gyldighed. Nu ere de to lineære Differentialligninger af Ordenen » + i, som i den ") Simplest føres Beviset saaledes. Betegner Y, et af de partikulære Inte- graler, y(?! den g'” Differentialkoefficient deraf og p st 0) (14) (r+1) , (r—1) gs AV ED SØN I, ERNE rs eee, SHE CADeer 23 den! afådisse” Størrelser "for pi== RØRE SAT ren hr HH NER Og ==, 11,07 1, or — 12.0 dannede Derterminant, saa ville de to lineære Differentialligninger med de almindelige Led $ jg i ib Pr, ak) og Qn—r CY have sine Koefficienter saaledes bestemte, at da" da" Es, ds eg pe m: Pn—r se 5 PA: Pa KØN SIR OH mær me RUTER og Qa sl Q søg pen Qn—r ER GLEN Qn E An And År 0 hvoraf Sætningen følger, idet ES P- Pr5% Pn 78 nævnte Meddelelse ere betegnede med (8j og (9), netop i den Henseende forskjællige, at den sidste af dem tilfredsstilles for m Værdier af det i Koefficienterne indgaaende m og de tilsvarende partikulære Integraler, medens den første slet ikke hår sine Koefficienter afhængige af m. Den i Ligning (10) fremstillede Slutning er derfor kun for- saavidt rigtig, som den sidste af de ovennævnte Ligninger kan befries fra m i Koefficienterne. Det skal her vises, først hvor- vidt denne Fordring kan ske Fyldest og hvorledes derefter det lidligere fremsatte Theorem maa modificeres, og dernæst hvor- ledes der af dette modificerede Theorem kan udledes et nyt. 1. Den almindelige lineære Differentialligning af n'e Orden n s—4 n—2 g I EL É El Fr På ES) dæ” d7c"—? MEE hvor P, stedse kan gjøres konstant, medens P, Pi, P2, EP kast Er sg FE (1) ere Funktioner af æ, antages at have alle sine partikulære Inte- graler af samme Form med Hensyn til æ angivet ved (aser JF (m, x) (2) idet m faaer n forskjællige Værdier. Den hertil svarende Differentialligning af første Orden q F(m,æ) 7? =y (3) gjælder for alle m, men tilhører kun (1), forsaavidt m har de nævnte n Værdier. Nu kan man ved Differentiation af (1) erholde dy 7) d"y dy TH ER re oe nr = dæ" ”" dæ +- (2: -—= — 0, (4) hvis » + I partikulære Integraler ere dels de », som tilhøre (1), dels y lig en Konstant. Men man kan ogsaa faae en Diffe- rentialligning af (m + 1)'” Orden med de samme partikulære 79 Integraler ved at indsætte Udtrykket (3) for y og de deraf ud- ledede Differentialkoefficienter i (1). Man finder da dæ Saafremt nu F (mm, æ) indeholder m saaledes, at den kan dær" 7) ti re (PAP (m, Be EN BT, le FRE Pm indgaae alene i en for alle Led i (5) fælles Faktor, der kan bort- divideres, saa har man i (4) og den ved Divisionen ændrede (5) to Differentialligninger med de samme partikulære Integraler, som maae være identiske. Under denne Forudsætning har man da blandt Andet d.F(m,æ AP Nn prime) == n —— dæ hvoraf, idet Konstanten kaldes a, Ti (700) JE VaP. Denne Form for F (m,æ) opfylder den opstillede Fordring, da nm Il m ikke forekommer i P, altsaa kun i a. .Sættes Ya = > faaes den almindelige Form (2) saaledes bestemt dæ == Ar (6) 2. Betragtes de Former, som kunne være fælles for de partikulære Integraler i (1), naar de skulle indeholde m paa en simpel Maade, navnlig forbundet med en Funktion X af æ påa een af de Maader, som gjælder for Konstantens og den uaf- hængige Variables Forbindelse i de enkelte elementære Funk- tioner, næmlig MEN: mm SA XY Mm SR EOS NR MOE HE saa vil man finde, at af disse Former er kun Ar", der stemmer med (6), brugelig som fælles Form for de partikulære Integraler. De to første Former ville i Virkeligheden give et for ringe Antal partikulæré Integraler, naar det fuldstændige reduceres, nemlig henholdsvis WES ENNS NNE ED GS 80 OY RR DEN AND Cr MS hvori der kun forekommer henholdsvis to og eet partikulært Integral. De to næste Former vise sig ved en lille Omskrivning eens, idet i y Se må == geX l.m falder ind under y = Xr. Endelig ville de to sidste falde sammen med den anden, idet, naar l. betegner den naturlige Logarithme, væ Mont Få Il. m y — logg.m — LX begge af Formen y = m X. Man har altsaa følgende Theorem. En lineær Differentialligning af Formen (1)/"som skal have lutter partikulære Integraler af samme Form UNGE (rs svarende til forskjællige m, idet f er en af de enkelte elementære Funktioner, saavel af m, som af X (der er Funktion af z), ma&have dem alle af Formen afd sk y= 3. Man kan dernæst i d"z dr—1z : se Fl gr ee Fra 855 SR af samme Beskaffenhed som (1), søge P, saaledes bestemt, at dens partikulære Integraler alle kunne være af Formen (6), altsaa Sele 7 == a 1 hus 81 såa at man har av Pede FR AN dr—1z dær—1 to til (4) og (5) svarende Ligninger ligestore. Derved findes da Es 1 Man behøver hertil blot at sætte Koefficienterne til i de Rg 1 Aksel FR SRP ETON al . 2 re RER NERE LES É dx eller bu i Ej dP; n—1 d. 1. P" UbeESTNEEEDE la 3 adæ En RS) Æ dæ hvoraf da findes DES UNE bre: P; SEE TOT 7 + AP s idet Å er den arbitrære Konstant. Som Følge heraf maa den Ligning i 2, som skal kunne have alle sine Integraler af Formen (6), indeholde følgende Led d"z n—I! dP IS) ud HE 5 dæ” ("9 + AP YES 4 borer er 0) hvor P, er konstant. Pe Indsættes nu heri NREN idet Æ er en ubekjendt Funktion af æ, saa findes en Ligning af Formen dy nPdX n—IidP == (7 2 BEER dær— Fra al Sd) hvor der dog kan forekomme flere Led indeholdende y selv. Ved Hjælp heraf erfares, hvorvidt (1), der i dette Tilfælde i P,, kan indeholde andre end et enkelt konstant Led, hvilket dog stedse maa findes deri, kan have sine partikulære Integraler dæ PD == - å (8) alle af Formen 82 I saa Tilfælde maa nemlig (1) falde sammen med (7) (med den antydede Ændring i Beskaffenheden af P,), saa at man blandt andet har til Bestemmelse af Æ Differentialligningen eee L3Er BET E AEEEOREEDE følgelig == Ps £ (9) Substitution af dette Udtryk i (1) maa give en Ligning i m af n'e Grad, hvis alle de partikulære Integraler kunne have denne Form. Exempler. I Duhamel calc. inf. Paris 1861 tome Il. pag. 248 findes dy dy WEEL — 1) T 72: — LEE + næy OG Efter Division med æ faaes af (9) ØRE SEERE] som giver Clerier SEz Ene —a7) —n m + n=0, y= = Moigno leg. de calc. diff. & int. Paris 1844 t. II. p. 641 har d? 2) or åg — a— 0, hvortil svarer å væ Va Bee em 0] "orn eV CS DERE d? d 3) ra — 2 (a + bx) Hz + (a, + Zabx + bx") y —= 0 har Integralet — emz + art zbæ idet m +a —a+b=0. 88 Mode on TET fa (Tilstede vare 14 Medlemmer: Conf. Madvig, Mødets Præsident; Dr. theol. Scharling, Ussing, Reinhardt, Colding, Muller, D'Arrest, Schiern, Steen, Johnstrup, Ørsted, Secretæren, Westergaard, Thorsen.) Pror. Dr. Schiern meddelte en Oplysning angaaende Oldtidens Kjendskab til Nilens Kildesøer; denne vil, ledsaget af et Par smaa Kaart blive optaget i et følgende Nummer af Oversigterne. En mindre naturhistorisk Meddelelse af Prof. Steenstrup var bestemt at skulle følge efter, hvis Tiden tillod det, men ud- sattes til et senere Møde. Hr. Cand. magist S. M. Jørgensen havde til Selskabet indsendt en Undersøgelse (22 tætskrevne Octavsider stor) af «Overjodider af Alkaloiderne», hvilken han ønskede optaget i Selskabets Oversigter. Selskabet sendte denne til Professorerne Scharlings ogThomsens Bedømmelse (see senere S. 85 og 87). Selskabets Medlem, Stadsingenieur Colding havde i en udførlig Skrivelse af 17de Mai 1866 henledet Selskabets Op- mærksomhed paa, at Kjøbenhavns Magistrat ikke ønskede længere at fortsætte de nu i 17 Aar anstillede Maalninger af den for- dampende Vandmængde i Peblingesøen og agtede at nedlægge det dertil benyttede, efter Hr. Coldings Udkast indrettede, Ap- parat, da det trængte til-en grundig og noget kostbar Istand- sættelse, og Kjøbenhavns Vandvæsen allerede havde erholdt en temmelig udstrakt Erfaring om Størrelsen af den Fordampning, der finder Sted i Vandvæsenets Søer i det Hele taget og paa de forskjel- lige Tider af Aaret. Da imidlertid Fortsættelsen af disse Maa- linger turde love et godt Udbytte baade i videnskabelig og praktisk Henseende, forespurgte han, om ikke Selskabet vilde ved dets meteorologiske Comitee lade disse Undersøgelser fort- sætte og paatage sig Istandsættelsen af Apparatet, hvilket ifølge et af Vandinspecteur Poulsen gjort Overslag vilde koste 350 Ødlr. 84 Den aarlige Bekostning ved Maalningen, der ifølge foreløbig Tilbud fra Magistraten, nok som hidtil kunde udføres ved Vand- væsenets Folk, vilde kun blive omtr. 25 Ådlr. Med Skrivelsen fulgte tvende større Protocoller over de hidtil anstillede Maal- ninger og Iagttagelser, Hr. Coldings trykte Beretning om lagt- tagelser af «forskjellige Fugtighedsforhold i Omegnen af Kjøben- havn», og Hr. Poulsens ovennævnte Overslag over Udgifterne ved Istandsættelsen. Med sine forskjellige Bilag gik Skrivelsen til den meteoro- logiske Comitees Betænkning (see S. 119—20). Prof. Dr. A. Steen afgav den Erklæring, som Selskabet i forrige Møde havde ønsket af ham angaaende Indholdet af Dr. Zeuthens siden 8de Decbr. f. A. hos Selskabet opbevarede og forseglede Brev. Hans Forslag at optage Dr.Zeuthens Meddelelse i et af de næste Nummere af Oversigterne bifaldtes. Denne og Professor Steens Yttringer til Selskabet findes optagne S. 89 —92. En Comitee, bestaaende af Archivaren og Secretæren, hvilken det af Selskabet var overdraget at gjøre Forslag til de Ændrin- ger, som det var blevet nødvendigt at foretage i Selskabets Diplom, fremsatte disse Forslag. — Sagen vil blive foretaget i et af de nærmeste Møder. Secretæren meddelte en Liste over endel Medailler, hvilke han havde modtaget fra den forrige Secretærs Bo som til- hørende Selskabet, og gav Oplysninger om forskjellige Foranstalt- ninger, vedkommende de: Secretariatet paahvilende Forretninger. Siden sidste Møde vare Skrifter modtagne fra d. K. K. Geo- logische Reichs-Anstalt i Wien, Société géologique i Paris, Geo- logical Society i London, Universitetet i Christiania, Magnetisches und meteorologisches- Observatorium i Prag, samt fra Hr. W. Pulerris-1. Furing) Prof: Dr RR: -ning, derved at det ei 1) Efter Chasles's før citerede Meddelelse skulde her staae 132 i Stedet for 92. Det viser sig imidlertid ikke alene ved” den her foreliggende Under- søgelse, at Værdien 132 umu- lig kan være rigtig; men jeg har ogsaa ad anden Vei funden Værdien 92, K. D. V. S. Oversigt, 1866. (Vender mod Side 92.) 1) Efter Chasles's før citerede Meddelelse skulde her staae 132 i Stedet for 92. Det viser sig imidlertid ikke alene ved” den her foreliggende Under- søgelse, at Værdien 132 umu- lig kan være rigtig; men jeg har ogsaa ad anden Vei funden rer: En 18). (67; 27) 25) (5p, 31) 27) (Ap, 4l) 32) (3p, 51) 39) (2p, 67) 42) (p, 71) åd) (81) P £ == —y—32 209 —v =bår Rf 20 —v =116 =80 20—v=ir | SEERE Blæs Sr ED EEN n RB 20 —v=10iz EEN == et blee Eee eN RE ENS 24 UD e=0 EET u=T re reg u=4, v=8, 9=12 | u=8, v=16, o= 24 p=16, v=32, g= 48 z u=80, v=92, 9= 104 | 11 1=2 0= | u=—32, v— 56, 7=80 | | 2) (Tp, P) TI GAGE 19) (5p, 21, P) | 26) (Ap, 31, P) | FEED (Sj ed) BY) APrhel, ZA SAG DIODE S]) | BUSKE, | SKA GRG | FESD 20—v= ln | 2 v=48æ | 94 (20 —1=727" =48 209—v=76m (2 —v=527 | Ifølge Dualitetsprineipet: — | SE ERA NER MEE ER 50 BEDE | 2u—v=0 == 2u—v=2u! HE | | 20—v=låu EDEL [NEN 5 TORE 32 ko == 80 TER, bage [7-2 | 277 4—9—0|7=2 2y —u —e=0 BE == OM SEER FE ke ONS DE | KeE TLS BE RN| Frem E? fre rETEER BERN | rer Ee FED Ge H=30,v == 1087 =108 70 =101 i N i | 4) (2p, 41, 2 P a 37) (p, 51, 2P) 41) (67, 2P mel 12) (57,7, 2P] 20) (4p, 21, 2 P) | 28a)4) (3p, 37, 2 P) 34) (2p, 41, 2 P) TE ed i; , 2P) 3) (62, 2 P) ER (5p / | NE Ifølge Dualitetsprincipet: | Ifølge Dualitetsprincipet: | 209 —v=—år [zzzetål |20—1=162 20—v=år u=128, v=104, 0—= 80 u=104, v=80, Q=å6 | Værdien 02 2uv= c—å | 2u—v=0 | 2umv=2w 92. 2v —u —Q=10y| y=1 |2v u—o=4y+6z Yu — 0-28 | p=9, v=18, Q=17 u=18, v=36, e= 34 1=36/1=72,0—=68 u=72, v=112, Q= 104 uk=11?2, v=128, 9Q=112 4) (5p, 3 P) 13) (4p,1,3P) 21) (3p, 27, 3 P) | 29) (2, 317,73 P) 35) (p, ål, 3 P) |u=34 209—v=år | Ifølge Dualitetsprincipet: | Ifølge Dualitetsprincipet: 29 —v =27 |e=42 2u—v=åu | p=10U4, v=112, 0=72 u=112, v=80, Q=48 24—v =0 — 2v—u—Q=—18z u=I17,v=34, o= 2 |27 —u—e=1294182 væ? u= 68, v= 104, 9 = 68 u— 34, v= 68, Q=42 rr j É | 5) (Ap, 4 P) 14) (37, 1, 4 P) 22) (2p, 21, 4 P) 30) (p, 37, 4 P) eg 36) (41, iP) E= 20—v=0 u=21 Ifølge Dualitetsprincipet: Ifølge Dualitetsprincipet : Ifølge Dualitetsprincipet: | Ifølge Dualitetsprincipet: 2u—v=0 y=2 u=42, v=68, Q— 34 u=68, v=72, 0— 36 u=72, v= 48, Qg=24 | pg == 48, v=32, 9Q=16 2vy—u—e=12y+182|7 —1 pg=21, v=42, Q=21 | | 6) (3p, 5 P) 15) (2p,1, 5 P) 23) (p, 21, 5P) 31) (37, 5 P) kd | Ifølge Dualitetsprincipet: Ifølge Dualitetsprincipet: Ifølge Dualitetsprincipet : Ifølge Dualitetsprincipet : | u=11, v=34, 9Q=17 u=34, v= 36, 0—18 == 3617 = 24,0 == 12 pg=2, v=16, 9=8 | 7) (27, 6 P) 16) (p, I, 6 P) 24) (217, 6 P) Ifølge Dualitetsprincipet: p£=17, v=18, e=9 Ifølge Dualitetsprincipet. u=!8, v=12, 9=6 8) (p, 7 P) Ifølge Dualitetsprincipet : us=9, v=6, 9=3 9) (8 P) Ifølge Dualitetsprincipet: 17) (1,7 P) Ifølge Dualitetsprincipet: u=6, v=4, Q=2 u=3, v=2?, e=l Ifølge Dualitetsprincipet : ps=12, v=8, 0 —Å4 1) 28a og 28b maae bestemmes i Forening, derved at det ene Systems » skal være = det andets 9. 38) (57, 3 P) Ifølge Dualitetsprincipet: u=80, v=56, Q— 32 Overjodider af Alkaloiderne. Af Cand. mag. $. M. Jørgensen ”). Om de rødbrune Bundfald, som næsten alle Alkaloidsalte give med en Opløsning af Jod i Jodkalium, har man hidtil havt meget uklare Forestillinger. De fremtræde i Reglen under en tilsyneladende aldeles amorf Form, og det synes at have været en almindelig Mening, at de i theoretisk Henseende ikke vilde frembyde nogen Interesse, siden man aldrig har forsøgt at rense dem eller analysere dem. En tilfældig lille Undersøgelse (Tidsskr. for Chem. og Fys. 5. p. 1) bragte mig til at foretage Fældninger med meget fortyndede Opløsninger af Alkaloidsaltene, og det viste sig da, at flere af disse Bundfald bestaae af mikro- skopiske Krystaller, der ovenikjøbet vise meget mærkelige optiske Egenskaber, og kunne omkrystalliseres i overordenlig smukke, i Reglen metalglindsende Former. Skjøndt denne Undersøgelse endnu langtfra ikke er afsluttet, skal jeg dog tillade mig her at meddele endel af de Resultater, der allerede ere indvundne. Den Forbindelse, der hår været Udgangspunktet for disse Studier, og som derfor ogsaa er - bleven omhyggeligst undersøgt, er Strychniumtrijodid. Dog tør ” det ansees for afgjort, at de fleste af dette Legemes Egen- skaber ville gjenfindes hos de øvrige Forbindelser, som i saa mange Henseender ere analoge med denne. Strychniumtnjodid—— C.H NOGET. 3, Denne Forbindelse fremstilles ved Fældning af en vandig Opløsning af salpetersurt Strychnin med Jod, opløst i Jod- kalium; det rødbrune Bundfald bliver ved Omrøring fnokket og sætter sig meget let, med mindre man har anvendt et større Overskud af Jodopløsningen; thi i saa Fald holder Bundfaldet 7”) Anm. See foran S. 87—88. 94 sig længe svævende i Vædsken, ligesom det er noget mørkere farvet. Fælder man med Jodopløsningen i et lille Underskud, filtrerer og til Filtratet sætter et stort Overskud af Jodopløs- ningen, udskilles et meget mørkt Bundfald, som jeg antager for en højere Jodforbindelse (efter al Rimelighed et Pentajodid), men med Hensyn til hvilket det ikke er mig muligt at give nøiere Oplysninger, fordi det selv under Vand og ved sædvanlig Tempe- ratur efterhaanden bliver lysere og da kun bestaaer af Trijodid. Desuden er det, som det nedenfor vil blive godtgjort, i alt Fald kun en meget lille Del af Trijodidet, der paa denne Maade om- dannes. Det fremkomne Bundfald udvaskes, i Begyndelsen hen- sigtsmæssigst ved Decantation, med koldt Vand, og tørres. der- påa ved en Temperatur, som idetmindste i Førstningen ikke maa overskride 30%, fordi den fugtige Forbindelse let afgiver Jod. Bundfaldet er under Mikroskopet fuldkommen krystallinsk, men for at faåae det i større Krystaller, opløser man det endnu fugtige Bundfald i varm Vinaand, hvilken Opløsning nemlig kan holdes i længere Tid i Nærheden af Vinaandens Kogepunkt, uden at tabe Jod ved Fordampning. Ved meget langsom Afkøling udskyder da ofte flere Centimetre lange, meget smukke Naale, hvis blaalige Metalglands minder endel om manganoversurt Kali. I det gjennemfaldende Lys ere de- mørkerøde, i det reflecterede rødviolette. I Polarisationsmikroskopet vise de sig langt mørkere, naar Krystalaxen ligger parallel med Polarisationsplanet, end naar den ligger lodret paa dette Plan. Dog iagttages dette Forhold langt smukkere ved de fældede Krystaller. Disse vise sig, naar de ere udskilte af nogenlunde concentrerede Opløsninger, under Mikroskopet som haarfine, brune, paa mange Maader sammen- fillrede Naale. Af mere fortyndede Opløsninger dannes ved Henstand ofte centimeterlange, men ogsaa meget tynde, næsten guldglindsende Naale, som, naar man undersøger dem i Polari- sationsmikroskopet, ere gjennemsigtige og bleggule, hvis Åxen ligger lodret paa Polarisationsplanet, mørkebrune og næsten uigjennemsigtige, hvis Axen ligger parallel dermed. Uagtet de 95 af en varm vinaandig Opløsning udskilte Krystaller ere meget blanke og have en temmelig betydelig Længde, er det ikke muligt at maale dem, da Prismefladerne som oftest ere stribede og Pyramidefladerne ikke tydelig udviklede. Ved frivillig For- dampning af den vinaandige Opløsning faaes dels mikroskopiske, meget smukt udviklede 6-sidede Prismer, tilspidsede med Rhom- boedre, dels Naale, der synes at være rhombiske, dels smaa Krystaller, der.ofte have Form af spidse Øhomboedre, under- tiden, skjøndt sjelden, med basisk Endeflade. Varm Alkohol er det bedste Opløsningsmiddel for denne Forbindelse, skjøndt den ogsaa heri er tungopløselig. Den er meget tungopløselig i kold og kogende Chloroform, saagodtsom uopløselig i koldt og kogende Svovlkulstof, i ringe Grad op- løselig i kogende Æther. Dens Forhold til Vand skal nedenfor blive omtalt. Forbindelsen decomponeres allerede i Kulden, let og fuld- stændigt ved svag Opvarmning med salpetersurt Sølv. Dette Forhold benyttedes til Analysen. 1%. Q&m2900 af den fældede, først ved 30? derpaa ved 70? tørrede Forbindelse gav Om 1988 ved 100? tørret Ag J, hvilket svarer til 53.8 % Jod. 2%, Q6m434 gav, behandlet paa samme Maade, Om 4325 ved 100? tørret Jodsølv, a: indeholdt 53.9 % Jod. Filtratet gav, efterat Sølvet var udfældet med Saltsyre, O&m308 Strychnium- platinchlorid = 44.0 % Strychnin. Ved Glødning af Platin- dobbeltsaltet erholdt jeg 0.0575 Platin — 44.9 % Strychnin. Imidlertid ere disse Strychninbestemmelser sikkert for lave, da Platindobbeltsaltet ikke er fuldstændig uopløseligt i Vand. De følgende to Jodbestemmelser ere foretagne med den af Alkohol omkrystalliserede og derpaa fint pulveriserede For- bindelse. 3", 06555 gav 063565 ved 100? tørret AgJ, indeholdt altsaa 54.2 %9 Jod. 96 49, 06mg850 gav 0852 ved 100? tørret AgJ, hvilket svarer til 54.1 ?/o Jod. Disse Jodbestemmelser svare ret godt til en Forbindelse af 1 At. Strychnin og 3 At. Jod, som fordrer 53.3 p. c. Jod. Men en saadan Forbindelse savner paa den anden Side i den Grad Analogier mellem de nøiere undersøgte Legemer, at det blev nødvendigt at søge en anden Fortolkning. Som bekjendt exi- sterer der af de substituerede Ammoniumradicaler Tri- og Penta- jodider, og skjøndt man kun kjender saadanne Forbindelser af Ammoniumbaser, medens Strychnin er en Nitrilbase, havde det dog en vis Sandsynlighed for sig, at man her havde at gjøre med et analogt Legeme, at Sammensætningen af Jodstrych- ninet altsaa var C,, H,, N, 9, HJ.J,. Men her mødte en ny Vanskelighed, "Det ene Brintatom, denne Formel indeholder mere end den ovennævnte, udgjør en såa forsvindende Del af Legemets procentiske Sammensætning, at der ikke kunde være Tale om at bestemme det ved Elementairanalyse. - Derimod var det sandsynligt, at de 2 Jodatomer vilde forholde sig anderledes end det 3die (der skulde findes som HJ), hvis Forbindelsen virkelig var et Overjodid af Jodbrintestrychnin, og jeg troer, at følgende Forsøg tilstrækkelig godtgjøre dette. Q€m397 "salpetersurt Strychnin opløstes i Vand; dertil blev sat 23.2 Ccm. normal Jodopløsning (1 Ccm. = 080127 frit Jod), ogtdet Hele. bleyv-fyldt «0p-smed. Vand til 4.Litres 2 itreRbley filtreret fra og Stivelseopløsning tilsat. Den blaa Farve forsvandt ved 1.4 Ccm. af en normal Opløsning af svovlundersyrlet Natron (1 Com. = 1 Ccm. Jodopløsning). Deraf følger, at de 08397 salpetersurt Strychnin havde forbrugt 20.4 Ccm. af Jodopløs- ningen — 2.04 Atomer Jod. Forbindelsen indeholder da 2 At. frit Jod, men da den i Ålt indeholder 3 At. Jod, maa det ene hidrøre fra Jodkaliumet, altsaa findes deri som Jodbrinte. Ved samme Behandlingsmaade forbrugte Om 420 salpetersurt Strychnin 21.4 Ccm. Jodopløsning, hvorefter Forbindelsen inde- holder 2.02 Atomer frit Jod. 97 Desuden taber den fældede og tørrede Forbindelse Jod ved Kogning med Vand, saa at den brune Opløsning efter- haanden bliver farveløs. Ogsaa herved tabes kun 2 Atomer Jod. Dog maa jeg bemærke, at alle de analytiske Resultater antyde, at samtidig en ringe Mængde Jod gaaer ind i Forbindelsen (mulig under Dannelse af et Substitutionsproduct), såa at ikke fuldt 2 At. Jod gaae bort. Qém 411 opvarmedes med meget Vand i en aaben Skaal næsten til Vandets Kogepunct. Efter et Par Timers Forløb blev den mørkebrune Opløsning fuldkommen farveløs. Ved Afkøling udskiltes meget smukke Krystalgrupper af Jodbrintestrychnin. Efterhaanden blev nu det Hele bragt i en Digel og inddampet til Tørhed under 100%. Paa denne Maade efterlodes Of 279 Jodbrintestrychnin. Forbindelsen havde altsaa afgivet O£m141 — 34.3 %o Jod, medens Beregningen fordrer 35.47 %. Jodbrinte- strychninet gav 0140 AgJ — 0.0757J — 18.4 % Jød som Jodbrinte i Forbindelsen (ber. 17.47 9%). Q€m204 opvarmedes med Vand; de udviklede Joddampe op- samledes i en afkølet Opløsning af Jodkalium og bestemtes med en normal Opløsning af svovlundersyrlet Natron. Der forbrugtes 5.35 Ccm., hvilket atter giver for lidet Jod, nemlig 33.3 % istedenfor 35.47 9/o. t Hvorvel de fundne Tal saaledes ikke stemme meget nøi- agtigt med de beregnede, er Overensstemmelsen dog fuld- kommen tilstrækkelig til at vise, at de 2 At. Jod i Forbindelsen findes langt løsere bundne end det 3die, at den altsaa virkelig er et Overjodid af den angivne Sammensætning. Det var mig imidlertid paafaldende, at alle de foretagne Jodbestemmelser havde givet et for høit Resultat, medens de for øvrigt stemmede godt indbyrdes, og at navnlig de Bestem- melser, hvortil de efter min Mening reneste Producter vare blevne anvendte, havde givet Resultater, der vare en hel Procent højere end de beregnede, nemlig 54.2 og 54.1 istedetfor 53.21. 98 Da der tillige ikke viste sig nogen Luftudvikling ved Jodsølvets Dannelse, hvilket maatte have fundet Sted, hvis Reactionen var: C,1 H,,N, 0,HJ,+3N4A90, + H,0 —=— C,;H,,N,0,NH0,—+3AgJ + 2 NHO, + 0, saa fik jeg en Formodning om, at der samtidig blev dannet jod- surt Sølv. Dette kunde finde Sted efter følgende Ligning: 3 G,, H,,N,0,HJ, +9NAg0, + 3H, 0 = 3 CG,;H,,N,0,NH0,+6NHO0, + 8 AgJ + JAg 02. Under denne Forudsætning vilde de ovenfor fundne Mængder Jodsølv være at beregne som 8 AgJ + JAg0,. De 2 sidste Analyser havde da givet 53.1 og 53.0 % Jod) de to første 52,7 og 52.8, medens Formlen fordrer 53.21 %9. For at prøve denne Gisnings Berettigelse udvaskede jeg Filtrene fra de to sidste Be- stemmelser (3? og 4?) med meget fortyndet Ammoniakvand. Fil- traterne efterlod, inddampede ved c. 90”, smukke Naale, hvis Vægt beløb sig til 3? Q&m 080 (beregnet Om 976); 4? Q&m 114 (beregnet 07112 J Ag 09 ,) Disse Remanenser bleve derpaa behandlede med Jodkalium og Saltsyre; Prøvemidlerne bleve først blandede, for at man kunde være vis paa, at Jodkalium'et ikke indeholdt jodsurt Kali, og Saltsyren ikke frit Chlor. Da Opløsningen blev sat til oven- nævnte Rester, fremkom en meget rigelig Udskillelse af Jod, som blev titreret med normalt svovlundersyrlet Natron. Heraf forbrugtes resp. 14.4 og 21.8 Ccm., hvilket efter Ligningen JAg0, +6KJ+6HCI = 3H,0+6KCI + AgJ + IJ, svarer til: 3? 06068 JAgO, (ber. 0.076); 4? 08 103 JAg 0, (ber. 0.112). Herved var det altsaa baade qvalitativt og qvantitativt godtgjort, at den i Ammoniak opløselige Del af Bundfaldet med salpeter- surt Sølv væsenlig var JAg 0,”). ”) Den Mængde jodsurt Sølv der ved selve Jodbestemmelsen har opløst sig i den fortyndede Syre, maa altsaa have været overordenlig ringe. Da det var constateret; at de 2 At. Jod fandtes i en løsere bunden Tilstand, det 3die derimod som Jodbrinte, blev det ogsaa muligt at bestemme Forbindelsens Opløselighed i Vand. Man kan nemlig udvaske den saa længe man vil: bestandig er Vaskevandet tydelig brungult, farves dybt blaat af en Stivelse- opløsning, og naar nogle Draaber afdampes paa et Uhrglas, giver Resten en tydelig Strychninreaction. Efter at have ud- vasket, til Filtratet ikke længere efterlod nogen ildfast Rest, be- stemte jeg det frie Jod hvergang i 1 Litre af det følgende Vaskevand. Den blaaFarve, som Stivelseopløsning heri havde frem- bragt, forsvandt ved Tilsætning af resp. 0.48 — 0.50 — 0.52 — 0.50 — 0.50 Ccm. normalt svoyvlundersyrlet Natron. Middeltallet 0.50 svarer til 2. 0.0127 frit Jod i 1 Litre oa: 1 Del af Forbin- delsen opløses i c. 14000 Dele Vand ved 15?. I en fortyndet Opløsning af Jod i Jodkalium synes den derimod at være saa godt som uopløselig. 1 Mgm. salpetersurt Strychnin, sat til 200 Ccm. Vand, giver tydelig Uklarhed med et Par Ccm. af Jodop- løsningen, hvilket vil sige, at 1 Del af Jodforbindelsen først op- løses i over 100000 Dele af denne Vædske. Ovenstaaende Op- løselighedsbestemmelser ere foretagne med et Bundfald, der var fremkommet ved et betydeligt Overskud af Jodopløsningen, saa at den decanterede Vædske gav et meget stærkt Bundfald med hver Draabe salpetersurt Strychnin, som blev sat til. Ikke- destomindre gav 1 Litre af Vaskevandet mellem de 2 sidste Op- løselighedsbestemmelser med 0.5 Ccm. normal Jodopløsning en Uklarhed, med 1 Ccm. en betydelig Fældning, som kun lång- somt satte sig, og da viste sig at bestaae af den oprindelige Forbindelse. Det er dog efter min Mening lidet sandsynligt, at en såå ringe Tilsætning af en ovenikjøbet lidet concentreret Vædske skulde frembringe en saa stor Forskjel i Opløseligheden, og det er derfor, jeg antager dette Bundfald idetmindste tildels for et Pentajodid, som dog hurtig decomponeres. … Medens den alkoholiske Opløsning er meget constant, og den tørrede faste Forbindelse kan opvarmes timevis til 1409—50? 100 = uden at tabe det Mindste i Vægt, udmærker den vandige Op- løsning sig ved en meget ringe Stabilitet. Allerede ved almin- delig Temperatur afgiver den Joddampe. Et Stykke Stivelse- papir, som blev hængt frit ned i en lukket Flaske over Opløs- ningen, farvedes i Løbet af en halv Time blaat. Jeg tænkte mig Muligheden af at fremstille Pentajodidet ved at opløse Trijodidet med et stort Overskud af Jod i Alkohol, men en Jodbestemmelse af de lange bladede Naale viste, at de indeholdt 53.0 % Jod, altsaa bestode af den uforandrede For- bindelse. Ved kogning med stærk Svovlsyre opløses Forbindelsen med carmoisinrød, derpaa blodrød Farve, men decomponeres sam- tidig under Udvikling af Joddampe. Ved svag Opvarmning med Salpetersyre opløses den fuldstændig med blodrød Farve; først ved Kogning optræde Joddampe. Af varm og concentreret Saltsyre synes den at opløses uden Forandring. Fortyndede Syrer virke ikke anderledes paa den end Vand. Af varme alkoholiske Op- løsninger af Forbindelsen, hvortil er sat rigelige Mængder for- tyndetSvovlsyre eller Saltsyre, udskyder ved Afkøling det uforandrede Trijodid. Af concentreret Ammoniakvand decomponeres Strych- niumtrijodid efter nogen Tids Henstand dermed allerede i Kulden. Vædsken fyldes med Naale af Strychnin. Ved Kogning med fortyndet Ammoniakvand giver denne Jodforbindelse et orange- gult, i Vand uopløseligt, i Vinaand og Chloroform letopløseligt Legeme, der efter Udvaskning indeholder baade Strychnin og Jod, det Sidste dog ikke i fri Tilstand. Ogsaa det ammoniakalske Filtrat indeholder baade Jod og Strychnin. Opvarmes den brune alkoholiske Opløsning af Strychnium- trijodid med en alkoholisk Opløsning af Cyankalium, affarves den fuldstændigt, og efter nogen Inddampning udskyde ved Henstand stjerneformede Grupper af Naale, som, da der ikke skeer nogen Luftudvikling ved Processen, sandsynligvis bestaae af et Strychniumtricyanid, Herom skal imidlertid anstilles nøiere Undersøgelser. 101 Leder man Chlor i den alkoholiske Opløsning af Trijodidet, faaes en gul Vædske, som imidlertid ved svag Opvarmning, ja allerede ved almindelig Temperatur afgiver Chlorjod. Ved Ind- dampning sønderdeles Forbindelsen fuldstændig. Udrører man derimod Trijodidet i Æther og leder Chlor dertil, omdannes det til et citrongult, i Æther uopløseligt Legeme, rimeligvis et Chorojodid, men jeg har maattet opgive den nøiere Under- søgelse af denneForbindelse, fordi den tørret ved almindelig Tempe- ratur over Svovlsyre, afgiver meget rigelige Mængder Chlorjod. Strychniumkviksølvjodid = €,, H,, N, G,J + HgJ,. Ved Digestion af en varm alkoholisk Opløsning af Strych- niumtrijodid med Kviksølv affarves den fuldstændig under Dan- nelse af denne, i Vand uopløselige og selv i kogende Alkohol meget tungopløselige Forbindelse. Af denne Opløsning udskyder den ved Henstand i diamantglindsende, smukt lysegule Kry- staller, der under Mikroskopet vise sig som gjennemsigtige, meget skarptbegrændsede, næsten retvinklede trekantede Tavler med de to spidse Hjørner afskaarne. | Ved Opvarmning med fortyndet Salpetersyre decomponeres denne Forbindelse under Udskillelse af rødt Kviksølvjodid. Naar man udrører den i Vand og leder Svovlbrinte til, sønderdeles den under Dannelse af Svovlkviksølv. Dens Sammensætning er bleven bestemt baade ved Synthese og ved Analyse. 08m 9555 Trijodid opløstes i varm Alkohol og digereredes med et veiet, stort Overskud af Kviksølv. Da Opløsningen selv efter længere Tids Opvarmning i Vandbad var fuldkommen farveløs, var det let at skille den langt overvejende Del af For- bindelsen fra Kviksølvet ved gjentagne Slemninger med Vinaand. Dobbeltjodidet bragtes over paa et ved 100? tørret og veiet Filtrum, Kviksølvet blev udkogt ”med Alkohol og denne Op- løsning sat til den gjennemløbne Vædske. Derpaa fyldtes det Hele op til i Litre og ved Inddampning af 100 Ccm. og Vei- 102 ning bestemtes den i hele Vædsken opløste Mængde. Kvik- sølvet blev udvasket med Alkohol, tørret under Luftpumpen og veiet. Paa denne Maade fandtes, at de 0679555 Trijodid havde optaget 0265 Kviksølv og dannet fé"2245 Dobbeltjodid. - Heraf følger, at denne Forbindelse indeholder 21.6 %o Kviksølv og 78.0 %o Trijodid. Q6m 8587 gav ved Glødning med Natronkalk 01830 med Æther vasket og i det lufttomme Rum tørret Kviksølv 9: 21.3 p.c. OG 965 blev udrørt med Vand og decomponeret med Svovl- brinte. Det udvaskede Svovlkviksølv blev sønderdelt ved Be- handling med Saltsyre og chlorsurt Kali og påa ny fældet som Svovlkviksølv. Dette Sidstes Vægt beløb sig til 06m247 2: 21.5 p. c. Kviksølv. Theori. Experiment. C,, H,, N, 0, HJ, 78.17 78.0 Hq 21.83 21:6 12131825 100.00 DENE Ved Digestion af en varm alkoholisk Opløsning af Strych- niumtrijodid med Zink og Magnium dannes ogsaa ved Afkøling Dobbeltsalte, som krystallisere naaåleformet, men som ikke ere analyserede. De følgende Forbindelser har-jeg endnu ikke seet Leilighed til at undersøge nøiere. Jeg skal derfor kun angive deres Fremstillingsmaade, deres almindelige Egenskåber og de fore- tagne analytiske Bestemmelser. Methylstrychniumtrijodid = €,, H,, N,0,.GH,.J,. For at fremstille denne Forbindelse måa man først danne Jodmethylstrychnin. Dette skeer lettest ved at opløse Strychnin med lidt mere end 1 Mol. Jodmethyl i varm Alkohol og af- dampe til Krystallisation. Ved Afkøling udskiller næsten alt Jodmethylstrychninet sig; det renses ved Omkrystallisation af Vand og tørres ved 100%. Derpaa opløses 1 Mol. deraf med 103 2 At. Jod i varm Alkohol, og ved meget langsom Afkøling ud- skyder da Trijodidet som centimeterlange, diamantglindsende, gulbrune Naale, hvis Farvetone stærkt minder om chlorchrom- surt Kali. Dog har det reflecterede Lys et tydeligt blaat Skær. I Polarisationsmikroskopet vise de sig lysegule, nåar Krystalaxen ligger lodret påa det polariserede Lys's Plan, purpurrøde, naar den ligger parallel dermed. Ved Kogning med Vand afgive de Joddampe. Af salpetersurt Sølv decomponeres de fuldstændig. (em 492 gav Om 404 glødet Jodsølv, som smæltet i en Chlor- strøm omdannedes til 0€"247 Chlorsølv. Begge Bestemmelser give 51.7 p. c. Jod. Q€m642 gav 0614 glødet ÆgJ, som atter gav 0873745 Ag Cl. Det Første svarer til 51.7, det Sidste til 51.6 p. c. Jod. Theori. Experiment. €H,,N,0,.GH,' 41.81 J. 52.19 31:75:51:65 100.00 Æthylstrychniumtrijodid =— €,,H,,N, 0,.6, H,.J,. Jodæthylstrychnin fremstilledes paa den af How angivne Maade, nemlig ved 20 Minutters Opvarmning af Jodæthyl, Strychnin og Alkohol i hermetisk lukkede Kar i Vandbadet. Alkoholen destilleredes fra, og Resten opløstes i en stor Mængde varmt Vand. Til den afkølede Opløsning blev sat Jodtinctur, saalænge som der fremkom et lyst brungult Bundfald. Dette filtreredes fra, udvaskedes med koldt Vand og blev derpaa op- løst i varm Alkohol. Ved langsom Afkøling udskød da over- ordenlig smukke diamantglindsende, brungule, 4-sidede Naale, hvis Glands og hele Udseende næsten var aldeles som Methyl- forbindelsens. Dog er den himmelblaa Reflex langt mere iøine- faldende. Naar Krystallernes Axe ligger lodret paa de gjennem- faldende polariserede Lysstraalers Plan, ere de bleggule, næsten farveløse; ligger den parallel dermed, derimod dybt og pragt- fuldt purpurblaae. 104 Ved Kogning med Vand udvikles rigelige Joddampe, og efter. Afkøling af den stærkt inddampede, farveløse Opløsning udskilles meget smukke, hvide, silkeglindsende Krystaålbundter af Jodæthyl- strychnin, men tillige frit Jod, medens Vædsken reagerer "stærkt sur. Dette tyder med Sikkerhed påa, at der her foregaaer en delvis Substitution, idet rimeligvis €C,; H,,N,9,.€,H,.J, — €,, H,, N, 9,. CHIT HJ Dette vinder i Sandsynlighed ved at: Menethriés har frem- stillet den tilsvarende Bromforbindelse, rigtignok ad hel anden Vei, nemlig ved Indvirkning af Bromæthylen påa Strychnin. Under disse Omstændigheder vilde det være unyttigt at prøve paa at bestemme, hvormeget Jod Forbindelsen tåber ved Op- varmning med Vand, og jeg har derfor afbrudt de i denne Ret- ning påabegyndte Forsøg. Q6m 421 gav OQ€=3945 glødet Jodsølv, som atter omdannedes til 062420 Chlorsølv. Den første Bestemmelse giver 50.7, den sidste 50.8 p.c. Jod. (Em 694 gav 08668 ved 100? tørret AgJ, hvilket beregnet som Jodsølv giver 51.6 %o J, medens det, naar en lignende Be- regningsmaade lægges til Grund som den, der er anført p. 98, giver 50.7 p.c.. Ved Udvaskning med fortyndet Ammoniakvand, Afdampning og Titrering af det ved Jodkalium og Saltsyre ud- skilte Jod, fandtes OYT"080 JAgO, (beregnet OG" 088). Theori. Experiment. OSUGEN 705, HH)" 4840 J. 51.30 50.75. 50.7. 100.00 Ætbhylstrychniumtrijodid danner intet Pentajodid. Idetmindste kan dette ikke fremstilles af den alkoholiske Opløsning med et stort Overskud af Jod. Den sidst anførte Jodbestemmelse er netop foretagen med Krystaller, der havde udskilt sig af en saadan Opløsning. 105 Amylstrychrmiuntrigj dre == NH N0.0)H N.J Chloramylstrychnin blev fremstillet paa den af How an- givne Maade, nemlig ved uafbrudt i 4 Døgn at opvarme Strychnin med et Overskud af Chloramyl”) og Alkohol i. hermetisk lukkede Kar til 100%, For at holde et Vandbad saalænge ved denne Temperatur, benyttede jeg et Kobberkar, hvis damptæt sluttende Laag havde 3 Aabninger. Den ene af disse blev forbunden med et opadgaaende Liebigsk Svalerør, hvis indvendige Rør var af Metal, og som fik sit Svalevand leveret directe fra en Vandhane. Gjennem den anden Aabnings Prop førte et Rør ned til Bunden af Kobberkarret, og gjennem dette Rør kunde der gydes frisk Vand til. Den 3die Aabning var lukket med en Prop, og heri- gjennem prøvede man hver Morgen Vandstanden med et Glas- rør. Var den for låv, blev der hældt frisk Vand til gjennem den anden Aabning. Efter de 4 Dages Forløb blev Overskuddet af Alkohol og Chloramyl destilleret fra, den tilbageblivende Masse opløst i Vand og fældet med en Opløsning af Jod i Jod- kalium. Det brungule, krystallinske Bundfald blev udvasket med Vand, til Filtratet ikke efterlod nogen ildfast Rest, og derpaa omkriystalliseret af varm Alkohol. Selv af temmelig fortyndede Opløsninger og ved meget langsom Afkøling dannede de ud- skilte Krystaller yderst tynde og sammenfiltrede, brungule Naale, der dog vare endel mørkere end Methyl- og Æthylforbindelsen, men i det polariserede Lys forholdt sig paa en lignende Maade. To Analyser gav imidlertid altfor høie Procenttal for Jodet: Q&m 345 gav 0.3275 glødet Jodsølv, som omdannedes til 0.200 Chlorsølv. Begge Bestemmelser svare til 51.3 p. c. Jod. 066413 gav 0.371 Chlorsølv 9: 51.2 p. c. Jod. Men Theorien fordrer for Amylstrychniumtrijodid 48.48 p. c. ”) Dette kan hensigtsmæssigt fremstilles ved 8 Timers opadgaaende De- stillation af Amylalkohol og stærk Saltsyre, Rystning med kulsurt Natron og Rectification af den ovenpaa svømmende Vædske over Chlorcalcium i et Chlornatriumbad. S 106 Jod. Derimod indeholder Æthylstrychniumtrijodid netop 51.30, og det var jo dog tænkeligt, at Chloramylet og Alkoholen kunde have omsat sig til Chloræthyl og Amylalkohol ved den lange Indvirkning påa hinanden. Men dette vilde rigtignok stride mod Hows Angivelser. Der var imidlertid ogsåa en anden Mulighed, nemlig, at Amylstrychnin kunde danne et Pentajodid, og at de analyserede Krystaller bestod af Amylstrychniumtrijodid blandet med 21.6 p.c. Pentajodid. Spørgsmaalet vilde da let kunde af- gjøres; thi under den sidste Forudsætning maatte det Hele kunne omdannes til Pentajodid, under den første derimod ikke. Som ovenfor vist, danner nemlig Æthylstrychnin ingen saadan For- bindelse. Forsøget viste, at Amylstrychniumpentajodid- existerer. Og desuden havde der efter længere Tids Henstand af Moder- luden fra ovennævnte Krystaller udskilt sig en ny og langt lysere Krystallisation, der ved Analysen viste sig at bestaae af Trijodidet. Dette danner ogsaa tynde, sammenfiltrede, lyse- brungule Naale, der i Polarisationsmikroskopet vise sig meget bleggule, næsten farveløse, naar Krystalaxen ligger lodret paa Polarisationsplanet, mørkt brungule, naar den ligger parallelt dermed. 0Q€m 35435 gav Om 4875 glødet Jodsølv, som atter gav 0.298 Chlorsølv. Den første Bestemmelse svarer til 48.5, den anden til 48.6 p. c. Jod. Theori. Experiment. CHEN 0.C-H, 579152 I: 48.48 48.55 100.00 Da denne Bestemmelse er lidt for høj, medens alle de øvrige ere og maåae være for lave, tør det ei heller antages, at jeg her har havt med et chemisk rent Product at gjøre. Der- imod betragter jeg det som afgjort, at et saadant vil kunne fremstilles ved at fælde en veiet Mængde krystalliseret Chlor- amylstrychnin med en titreret Opløsning af Jod i Jodkalium, Nell som indeholder 2 At. frit Jod. For Øieblikket kan jeg imid- lertid ikke disponere over mere Chloramylstrychnin. Amylstrychniumpentajodid.=—. 6, ,H,,N,09,. C, HG .J. Det ved Fældning af en vandig Opløsning af Chloramyl- strychnin med Jod i Jodkalium fremkomne Bundfald opløses i varm Alkohol med et Overskud af Jod. Ved meget langsom Af- køling udskyder da Pentajodidet som 4-sidede, næsten sorte Naale, der sete i Masse have et blaagrønt Skær. Under Mikro- skopet er det reflecterede Lys staalgraat med udmærket Metal- glands, og Krystallerne ere uigjennemsigtige. Ogsaa i Polarisa- tionsmikroskopet ere de uigjennemsigtige, naar Krystalaxen ligger parallelt med Polarisationsplanet. Ligger den lodret derpaa, ere de dybt purpurviolette; dog kan dette kun iagttages, naar Naalene ere meget tynde. I tør Tilstand afgiver Forbindelsen ikke Jod ved 100? og smælter ei heller ved denne Temperatur. Bestemmelsen af Smæltepuncterne for disse Forbindelser frem- byder Vanskeligheder, idet de, før de smælte, afgive Joddampe, og det altsaa ikke er den uforandrede Forbindelses Smæltepunct, man bestemmer. Q6=317 gav 06=3555 glødet Jodsølv, som igjen gav 0.2175 smæltet Chlorsølv. Den første Bestemmelse svarer til 60.6, den sidste til 60.7 p. c. Jod. 0€=5400 gav 06205 ved 100”? tørret Jodsølv, hvilket be- regnet som AgJ giver 61.8 p.c. Jod; naar man derimod be- regner efter Ligningen 3 €,,H,,N,09,.6. H,;.J, + 15 NAg0., + 6 H, 09 =— 3€,;H,,N,0,.6-H,,.N09,—+13 AgJ+?JAg0, +12NH9.,, faaes 60.5 p. c. Jod. De 0876205 Jodsølv + jodsurt Sølv om- dannedes til 0.369 Chlorsølv, hvilket svarer til 60.6 p.c. Jod. Theori. Experiment. €,, H,,N, 09,. G, H,, 38.94 J. 61.06 60.65. 60.55 100.00 87 108 Brucinforbindelser. Bruceumtrijodid'—= "6 ,H,N. 0, HI Denne Forbindelse dannes ved at fælde en fortyndet Op- løsning af svovlsurt Brucin med Jod, opløst i Jodkalium, som et rødbrunt Bundfald, der ved Omrøring bliver fnokket og hurtig sætter sig, hvorfor det let kan udvaskes ved Decantation, til Vaskevandet ikke længer efterlader nogen ildfast Rest. Det ud- vaskede Bundfald opløses i en rigelig Mængde Alkohol og ud- skyder da ved langsom Afkøling som meget smukke, diamant-, næsten metalglindsende, centimeterlange, brunviolette Naale, hvis hele Udseende i høj Grad minder om Strychbniumtrijodid. Dog er Brucinforbindelsen mere violet. I Polarisationsmikro- skopet vise Naalene sig, naar deres Længdeaxe ligger parallelt med Polarisationsplanet, rent gule; ligger den lodret derpaa, vise de sig derimod purpurbrune med et blaaligt Skær; i en mellemliggende Stilling ere de brungrønlige. Dette Forhold er meget eiendommeligt; thi Strychniumtrijodid forholder sig netop omvendt, som følgende skematiske Sammenstilling viser. Polar.pl. Krysts. ,(«Strychniumtrij.: Polar.pl. Krysts. (Strychniumtrij. : Længdeaxe ) lysegul. Længdeaxe ) purpurrød. | == Bruceumtrij.: — — Bruceumtrij. : purpurbrun. gul. Jeg maa her dobbelt beklage, at det ikke er lykkedes mig at faae Krystaller, der egne sig til Maalning; thi kun paa denne Maade vilde det med Sikkerhed lade sig afgjøre,. om dette eien- dommelige Forhold skyldes den atomistiske Bygning af de to i Strychnosarterne forekommende Alkaloider; eller om det kun er et særegent krystallografisk Fænomen, som hyppigere viser sig, nemlig at Krystallernes Længdeaxe i det ene Tilfælde er parallel med et Prisme, i det andet med et Doma. Et saadant Forhold forekommer, som bekjendt, hos Tungspat og Cølestin, og er efter de øvrige, nedenfor beskrevne Brucinforbindelsers Forhold 109 ogsaa her det sandsynligste. I modsat Tilfælde maatte man nemlig vente at gjenfinde det samme Fænomen hos alle Bru- cinets Overjodider. Men jeg har kun med Sikkerhed kunnet constatere det for selve Bruceumtrijodid og for Æthyl- og Allyl- bruceumpentajodid. Methylbruceumpentajodid forholder sig der- imod som Strychninforbindelsen. Det Samme er Tilfældet med Allylbruceumtrijodid, men denne Forbindelse krystalliserer i brede Blade, ved hvilke det undertiden er tvivlsomt, hvilken af Axerne man skal betragte som Længdeaxe. Methyl- og Æthyl- bruceumtrijodid endelig forandre aldeles ikke Farve ved Polari- sationsplanets forskjellige Stilling, saa at det er sandsynligt, at de brede Blade, disse 2 Forbindelser danne, mååae tænkes som Fladepar, lodrette paa den krystallografiske Axe. (€=301 af det fintpulveriserede Trijodid gav 0,2715 glødet Jodseølv, som smæltet i en Chlorstrøm omdannedes til 0.1665 Chlorsølv; begge Bestemmelser svare til 48.7 p. c. Jod. Q&m261 gav paa samme Maade 0672345 AgJ, oa: 48.6 Yo Jod, og 0671435 smæltet Ag CI, ad: 48.7 p. c. Jod. Theori. Experiment. €,; H,, N, 9, H 50.90 E få 49.10 48.7. 48.67. 100.00 É Methylbruceumtrijodid = €,,H,, N, 9,. GH,. J, For at fremstille denne Forbindelse er det nødvendigt først at danne rent krystallinsk Jodmethylbrucin. Dette faaes lettest ved at opløse Brucin med et lille Overskud af Jodmethyl i Alkohol og afdampe til Krystallisation. Ved Afkøling udskyder næsten alt Jodmethylbrucin, som derpaa omkrystalliseret af Vand, danner smukke hvide, silkeglindsende Blade. Et Molecule af dette Legeme opløses nu med nøiagtigt 2 At. Jod i varm Alkohol, og ved langsom Afkøling og Henstand udkrystalliserer nu Tri- jodidet. Har man anvendt for meget Jod, dannes samtidig og navnlig senere Pentajodidet. Methylbruceumtrijodid optræder 110 som KRosetter af rødbrune, meget smukke, diamantglindsende Blade af omtrent 1 Mms. Bredde og flere Mms. Længde. Deres Glands er overordenlig paafaldende, og under Mikroskopet vise Bladene en blaåaa Reflex, medens det gjennemfaldende Lys er rødgult. Naar det gjennemgaaende Lys er polariseret, vise de ingen Farveforandring ved Dreining af Polarisationsplanet, hvorfor jeg anseer det for sandsynligt, at Krystalbladene, der upaatvivle- lig ere rhombiske, maae opfattes som Fladepar lodrette påa Axen. Den Blanding af Jodsølv og jodsurt Sølv, man faaer ved at decomponere den fintpulveriserede Forbindelse med en vandig Opløsning af salpetersurt Sølv, eller den alkoholiske Opløsning med en alkoholisk Opløsning af Sølvsaltet, bliver méget hurtigt mørk i Lyset, og dette er gjennemgaaende for alle Brucinfor- bindelserne. Dog har denne Farveforandring ikke nogen mærkelig Indflydelse paa Sammensætningen, thi den smæltede Masse har altid givet næsten nøiagtigt den af Formlen AgJ beregnede Mængde Chlorsølv. Qém 4355 opløstes i Alkohol og fældedes med en alkoholisk Opløsning af salpetersurt Sølv. Man erholdt O0"384 smæltet Jodsølv og Qfm2345 smæltet Chlorsølv. Begge Bestemmelser ve ale rep en klod Q6m 501 af den fint' pulveriserede Forbindelse behandledes først i Kulden, derpaa ved svag Varme med en vandig Opløs- ning af salpetersurt Sølv. Man fik her 0%444 smæltet Jodsølv og 02705 smæltet Chlorsølv. Det Første svarer til 47.9, det Sidste til 47.8 p. c. Jod. Den sidste Methode er betydelig simplere og hurtigere end den første, forsaavidt som man ikke behøver at arbeide med saa fortyndede Vædsker, og, som man seer, ligesaa nøiagtig. | Theori. Experiment. J, 48.23 477. 47.85. 100.00 111 Methylbruceumpentajodid = €,,H,, N, 0,.CH,. J.. Denne Forbindelse dannes, naar man opløser Jodmethyl- brucin i varm Alkohol med et rigeligt Overskud af Jod. Der udskilles da småa, næsten sorte Prismer med en smuk blaa Reflexfarve. Dette Legeme adskiller sig væsenlig fra den fore- gaaende Forbindelse ved at vise en meget forskjellig Absorptions- evne overfor det polariserede Lys, eftersom dettes Svingnings- plan ligger parallelt med eller lodret paa Krystallernes Længde- axe. I første Tilfælde vise Krystallerne sig nemlig sorte og uigjennemsigtige, i sidste derimod lysebrungule til purpurrøde, alt efter Tykkelsen; i en mellemliggende Stilling ere de brun- grønne. Dette er den modsatte Farveforandring af den, der viser sig hos Bruceumtrijodid, med hvilket det derfor ikke let kan forvexles, skjøndt deres Ydre ellers har en ikke ringe Lighed. QGm 403 gav O0fm 4495 smæltet Jodsølv 9: 60.1 p.c. Jod. Q&m 381 gav 0%m425 smæltet Jodsølv (oa: 60.3 p.c. Jod) og (€m 2590 smæltet Chlorsølv 2: 60.2 p.c. Jod. Theori. Experiment. C,3H,, N,9,. GH, 39.18 JE 60.81 ” 60.2 60.25 Æthylbruceumtrijodid = €,,H,, N, 0,.6,H,.J,,. Jodæthylbrucin, faaes let efter den af Gunning angivne Methode og er rent efter een, høist to Omkrystallisationer af varm, fortyndet Alkohol. Af denne Forbindelse opløses 1 At. med lidt mindre end 2 At. Jod (i modsat Fald dannes let noget Pentajodid) i varm Alkohol. Efter langsom Afkøling og Hen- stand findes Karrets Sider beklædte med halvkugleformede, guld- glindsende Krystalgrupperinger, som navnlig, naar de opslemmes i en Vædske frembyde et meget smukt Syn. Jeg har omkry- stalliseret denne Forbindelse af meget fortyndede Opløsninger "142 og ladet disse afkøles meget langsomt, men uden at det er lyk- kedes mig at faåae den i større Krystaller. I Masse ligner den tørre Forbindelse paafaldende reduceret Kobber og synes at have fuldkommen Metalglands: under Mikroskopet viser den derimod Diamantglands i det reflecterede Lys og ligner da fuldkommen den analoge Methylforbindelse, saaledes som denne viser sig for det blotte Øie. I Regelen virker den ikke påa det polariserede Lys, hvilket synes at antyde, at Krystalbladene ere Snit lodrette påa Axen. Undertiden træffes dog rhombiske Blade, som i en Retning ere lysegule, i en anden klart purpurrøde, men hvilken Retning der er Krystalaxens, er det ikke muligt at afgjøre. Qém 307 gav 0fm2745 smæltet Jodsølv oa: 46.8 p. c. Jod. Q&m 5005 gav 0"435 smæltet Jodsølv 9: 46.7 p. c. Jod. Theori. Experiment. CHEN FOR CHE 5S2:61 IJ. 47.39 46.7 46.8 100.00 Æthylbruceumpentajodid = C,,H,, N,0,.6, H..J…. Ved at omkrystallisere den foregåaende Forbindelse af Alko- hol med en rigelig Mængde Jod eller ved at opløse Jodæthyl- brucin med 6—8 At. Jod i varm Alkohol og lade Opløsningen afkøles meget langsomt, dannes dette Legeme. Et Overskud af Jod er aldeles nødvendigt. Jeg har analyseret Krystaller, hvori den fundne Jodmængde kun svarede til 4—4.5 At. Jod paa hvert At. Æthylbrucim, og som dog havde et fuldkommen ensartet Udseende, der ovenikjøbet næppe var til at skjelne fra de Kry- staller, der bestod af Pentajodidet. Denne Forbindelse danmer meget smukke mørkegrønne, metalglindsende, 4-sidede Naale. Kun naar de ere meget tynde, kan man opdage, at de have for- skjellig Lysabsorption, nåar Åxen ligger parallel med og lodret paa Polarisationsplanet. I første Tilfælde vise de sig nemlig purpurrøde, i sidste uigjennemsigtige. Forholdet er altsaa 113 analogt med det, der finder Sted hos Bruceumtrijodid, men modsat det, der forekommer hos Methylbruceumpentajodid. Dette staaer mulig i Forbindelse med disse saa analoge Forbindelsers saa forskjellige Udseende. Forbindelsen afgiver Joddampe allerede ved 70—75? og er derfor ligesom alle Brucinforbindelserne tørret i det lufttomme Rum over Svovlsyre. De afgive nemlig alle Jod ved en for- holdsvis lav Temperatur. De Jodbestemmelser, jeg nu skal anføre, ere begge c. 0.8 p. Cc. for lave, og skjøndt de alligevel ikke lade nogen Tvivl om Forbindelsens Sammensætning, maa jeg dog beklage ikke at have kunnet finde nogen nøiagtigere Methode til at bestemme Jodet navnlig i Pentajodiderne end Decomposition af den fintpulveri- serede Forbindelse med salpetersurt Sølv. Jeg har forsøgt at decomponere dem ved Glødning med Natronkalk i et langt For- brændingsrør og agtede da at bestemme baade som Jodsølv + Chlorsølv og som Chlorsølv, hvorved Feilen paa Grund af Natron- kalkens Chlorholdighed (som iøvrigt var ringe) vilde elimineres. Men der dannedes foruden Jodmetal tillige jodsurt Salt, saa at Opløsningen af Natronkalken i svag Salpetersyre blev gul af ud- skilt Jod, ligesom den tydelig lugtede af Jod. Jeg har forsøgt den Methode, Weltzien har anvendt ved lignende Forbindelser, nemlig at opløse Forbindelsen i Alkohol og omdanne alt Jod til Jodbrinte ved Hjælp af Svovlbrinte. Men uagtet den meget for- tyndede alkoholiske Opløsning først henstod 24 Timer, før Svovlet blev filtreret fra, og derpaa 2 Dage, for at saamegen Svovlbrinte som muligt skulde gaae frivillig bort, og uagtet jeg, skjøndt jeg stærkt betvivlede, at der ved Opvarmning ikke gik Jodbrinte bort, tilsidst i en halv Time holdt Opløsningen ved c. 50, efter hvilken Tids Forløb Svovlbrintelugten havde tabt sig, fik jeg rigtignok strax et rent gult Bundfald af Jodsølv, men i Løbet af nogle Minutter blev Bundfaldet mørkere, tilsidst næsten sort, saa at det var utvivlsomt, at der endnu var Svovlbrinte eller tå mulig en' organisk Svovlforbindelse i Vædsken. Jeg maatte da ogsaa opgive denne Methode. Q6m 373 gav 064743 smæltet Jodsølv ad: 59.2 p. c. Jod og 0.2535 AgCl. svarede til 59.3 p. c. Jod. Q6m 4155 gav 06 457 smæltet Jodsølv 32: 59.3 p. c. Jod. Theori. Experiment. C.; H,,N, 0,. €, H; 39.98 i 60.02 59.25 59.3 100.00 Amylbruceumtrijodid = C,,H,, N, 0,. 6. H,,. J.,. Naar man i flere Timer opvarmer en Blanding af Chlor- amyl og Brucin, opløste i absolut Alkohol, i hermetisk tillukkede Kar til 100?, dannes Chloramylbrucin, som efter at Alkoholen er fradestilleret, kan opløses i varmt Vand, hvoraf det ved Af- køling udkrystalliserer i haåalvkugleformede Grupper af temmelig lange Naale. Denne Forbindelse har jeg imidlertid endnu ikke nøjere undersøgt, men strax dannet Amylbruceumtrijodid ved at fælde den vandige Opløsning af Chloramylbrucin med Jod, op- løst i Jodkalium. Det rødgule Bundfald blev udvasket og der- paa opløst i Alkohol, men uagtet jeg anvendte meget fortyndede Opløsninger og lod disse afkøles meget langsomt eller frivillig fordampe, lykkedes det mig kun at faae Forbindelsen som silke- glindsende rødgule Grupper af meget smaa Naale, der imidlertid viste forskjellige Farver i det polariserede Lys. Naar Krystallernes Længdeaxe ligger lodret paa Polarisationsplanet, ere de nemlig brune, ligger den parallel dermed, derimod bleggule. Forholdet er altsaa det samme som hos Bruceumtrijodid. Q6m 3785 gav 063225 smæltet AgJ 9: 44.8 p.c. Jod. Qem 340 gav 0€m 2815 smæltet AgJ ad: 44.7 p.c. Jod. Theori. Experiment.. Co3H,4 N,04: €, H,; 54.96 J. 1 745.04 44.8 44.7 100.00 R-E Amylbruceumpentajodid = €,,H,, N,0,.6,H,,.J AN Opløser man Amylbruceumtrijodid i varm Alkohol, tilsætter 2 At. Jod og lader Opløsningen fordampe ved 30—40? og der- påa meget långsomt afkøles, finder man Bunden af Karret be- dækket med centimeterlange, temmelig brede Naale af Penta- jodidet. De ere blaaliggrønne, have Metalglands og vise sig under Mikroskopet som rhombiske Naale, der i Regelen ere sammenvoxede parallelt med deres Længdeaxe. Deres Farve og Glands ligner fuldkommen Vingedækkerne af Cetonia aurata. De ere ganske uigjennemsigtige, og trods megen Søgen er det ikke lykkedes mig at finde såa tynde Exemplarer, at jeg har kunnet iagttage, om de havde nogen særegen Absorptionsevne overfor det plansatte Lys. (em 2975 gav 0"313 smæltet Jodsølv, som opvarmet i en Chlorstrøm gav Of" 1905 smæltet Chlorsølv. Den første Bestem- melse svarer til 56.8, den sidste til 56.7 p.c. Jod. Theori. Experiment. Cy, H,6N,09,.G, HH, 42.27 Jf 57.73 56.75. 100.00 Allylbraue sum trijo did H N5 OCH Jodallyl forener sig ligesaa let som Jodæthyl med Brucin. Det er tilstrækkeligt at opløse Brucin med lidt mere end 1 At. Jodallyl i varm Alkohol: ved langsom Afkøling findes da udskilt en stor Mængde halvkugleformede Krystalgrupper, der skuffende ligne Jodæthylbrucin. Efter Afdestillation af Alkoholen kunne de med Lethed opløses i varmt Vand, hvoraf ved Afkøling næsten Alt udkrystalliseres i hvide, silkeglindsende Blade. En Jodbe- stemmelse viste, at denne Forbindelse indeholder 20.5 p.c. Jod, medens Formlen €,,H,, N, 9,. G, H.. J vilde fordre 22.6 p. c.: Der er derfor Sandsynlighed for at dette Legeme ligesom Jod- methylbrucin og Jodæthylbrucin indeholder Krystalvand. For Øieblikket skal jeg indskrænke mig til at meddele, at man ved at opløse 1 Mol. (beregnet af den fundne Jodmængde) med 2 At. Jod i varm Alkohol, ved langsom Afkøling og Henstand faaer diamantglindsende, brune Blade, som i Reglem ere centralt grupperede og i høi Grad ligne Methylbruceumtrijodid, «om de end ere noget mørkere. Naar Krystalbladenes Længdeaxe ligger lodret paa Polarisationsplanet, er det gjennemgaaende Lys gult, ligger den i dette Plan, er det klart purpurrødt. Dog ere Bladene brede, og det er ingenlunde sikkert, at den tilsyneladende Axe er den virkelige. Q€m3275 gav 0Sm277 smæltet Jodsølv 9: 45.7 p. c. Jod. Theori. Experiment. CEHSSNS OSCE 25538] J., 46.69 45.7 —— 100.00 Allylbruceumpentajodid = C,,H,, N, 9,.6,H,. J,. Har man til den varme alkoholiske Opløsning af Jodallyl- brucin sat mere end 2 At. Jod, udskyder først denne Forbin- delse og senere Trijodidet. = Pentajodidet faaes derfor ved til Opløsningen af Trijodidet eller af Jodallylbrucin at sætte et Overskud af Jod. Ved Afkøling og navnlig ved Henstand ud- skyder da denne, den pragtfuldeste af disse smukke Forbindelser, som Naale af flere Centimetres Længde, der ere metalgrønne og have samme Farve og Glands som Cantharidernes Vingedækker. Mellem de 4-sidede, i Reglen uigjennemsigtige Naale er det meget sjeldent at træffe en enkelt, der er saa tynd, at dens forskjellige Absorptionsevne i og lodret paa Polarisationsplanet kan iagttages. I saa Fald er den, naar Længdeaxen ligger i dette Plan, mørk rødviolet; ligger den lodret derpaa, uigjennem- sigtig sort, og denne Forbindelse forholder sig derfor analogt med Bruceumtrijodid. Q&m 326 gav Om 3485 smæltet Jodsølv 2: 58.0 p. c. Qem 5265 gav 065655 smæltet Jodsølv 2: 58.1 p. c. Theori. Experiment. €63 H,, N, 0,. G, H, 40.66 J. 59.34 58.0. 58.1 100.00 Ovenstaaende beder jeg betragiet blot som en foreløbig Meddelelse. Skjøndt de analytiske Resultater efter min Mening ikke lade nogen Tvivl om Legemernes Sammensætning, kan denne dog paa flere Puncter trænge til en omhyggeligere Stad- fæstelse. Forskjellige Reactioner og Omsætninger, som sand- synligvis ville gjenfindes hos dem alle, ere hist og her antydede i det Foregaaende, ogsaa i denne Henseende skulle de under- kastes et nøiere Studium. Jeg anseer det desuden for utvivl- somt, at det ikke blot er de i Strychnosarterne forekommende Alkaloider, som danne saadanne Overjodider, og agter saavidt muligt at studere alle de naturlige Alkaloider i denne Henseende. Jeg kan allerede meddele, at flere af Opiumsbaserne danne krystallinske Overjodider, der alle udmærke sig ved deres eien- dommelige Absorptionsevne overfor det polariserede Lys. Morfin danner et Overjodid, der krystalliserer i Tavler, hvis Kanter ere brudte i rette Vinkler (omtrent som Blyglands), og som, nåar de belyses med polariseret Lys, i. een Retning ere mørkerøde og gjennemsigtige, i en anden næsten sorte og uigjennemsigtige. Narcotin danner et i Naale krystalliserende Overjodid, der paa lignende Maade i een Retning viser sig gult, i en anden mørkt purpurrødt (det Første, naar Axen ligger lodret paa, det Sidste, naar den ligger i Polarisationsplanet). Codein danner et næsten sort, i Naale krystalliserende Overjodid, (sandsynligt et Penta- jodid) der viser en lignende varierende Absorption af det pola- riserede Lys. Enkelte tidligere beskrevne Forbindelser, men som ikke ere tilstrækkelig nøje undersøgte, ville sandsynligvis vise sig at høre til denne eiendommelige Classe af Legemer, saaledes Andersons Codeintrijodid og samme Chemikers Papa- 118 verintri- og Pentajodid. Heller ikke ere de Forbindelser, Strych- nosalkaloiderne danne, udtømte med de ovenfor beskrevne. Saa- ledes giver Bruceumtrijodid, naar det opløses i Alkohol med et Overskud af Jod, ved langsom Afkøling næsten sorte Naale, der ikke virke paa det polariserede Lys som Bruceumtrijodid, men påa lignende Maade som Strychniumtrijodid, og hvis, Ydre i høi Grad ligner Methylbruceumpentajodid. En alkoholisk Opløsning af salpetersurt Strychnin med 2 At. Jod giver ved langsom Af- køling og længere Tids Henstand meget smukke, metalgrønne, stjerneformet grupperede Naale, der skuffende ligne Æthyl- bruceumpentajodid. De indeholde efter en Jodbestemmelse 51.7 p. c. Jod, men om deres Formel tør jeg ikke opstille nogen Formodning, før jeg har underkastet dem en Elementæranalyse. Dette Arbeide er udført i Universitetets chemiske Labora- torium. Jeg tillader mig derfor her at bringe Hr. Professor Scharling min ærbødige Tak, navnlig ogsaa for den overorden- lige Forekommenhed, hvormed han har stillet . det kostbare Materiale til min Disposition. Den meteorologiske Comitees Yttringer i Anledning af Stadsingenieur Coldings Forslag om Over- tagelsen af Apparatet til Maalning af Fordampningen fra de nærmest Kjøbenhavn liggende Søers Overflade. Ifølge Stadsingenieur Coldings Forslag skulde Videnskabernes Selskab overtage en Række af Iagttagelser, som Vandvæsenet har ladet udføre fra Begyndelsen af Aaret 1849 indtil nu over den Mængde Vand, som fordamper fra Overfladen af Søerne nærmest omkring Kjøbenhavn. Saavidt vides har man intetsteds tidligere anstillet saadanne Iagttagelser stadigt, idetmindste ikke påa en saadan Maade, at Resultaterne kunde have nogen Værdie, hvor- imod de af den nævnte Iagttagelsesrække vundne Resultater maae ansees for at være vigtige, og om end de fundne Talstørrelser kun have absolut Gyldighed for den Localitet, hvor Iagttagelserne ere gjorte, udgjør Fordampningsmængden en såa væsentlig Del af de meteorologiske Forhold, at vi ikke ere i Tvivl om, at disse lagttagelser burde fortsættes... De Omkostninger, som Selskabet. maa bære ved at overtage dem ere imidlertid ikke smaa. De beløbe sig til en Udgift af 350 Ødlr. til Apparatets Reparation og en aarlig Udgift af 25 ØRdlr., hvilken imidlertid let kan bæres af den meteorologiske Comitees. aarlige Budget. Nu er det vel saa, at der ved den botaniske Haves forhaabentlig nærforstaaende Flytning maaskee vil blive Leilighed til at anstille lignende Iagt- tagelser i det nye Anlæg, og at disse, ville kunne bringes tilveie med betydelig mindre Bekostning, da Vandmassen der, dels paa Grund af sin Lidenhed, dels paa Grund af sin Beliggenhed er langt mindre udsat for Vind og Bølgegang, end Peblingesøen; men desuagtet maae vi dog ansee det som i høieste Grad ønskeligt, at de to Iagttagelsesrækker i flere Aar blive fortsatte 120 samtidigt, da man ellers, påa Grund af de locale Indflydelser, ikke vil være istand til at knytte den senere Række til den tid- ligere, og det viser sig bestandigt, at en lang Række af mindre nøjagtige Iagttagelser dog giver et mere gyldigt Resultat, end en kortere, anstillet med større Nøiagtighed. Da vi altsaa, selv om lignende Iagttagelser snart ville kunne anstilles billigere et andet Sted, maae ansee det for højst ønske- ligt, at den ældre Række bliver fortsat, og da denne lover vigtige Resultater for Belysningen af vore meteorologiske Forhold, til- lade vi os at foreslåae Selskabet, at det paatager sig Omkost- ningerne ved Reparationen af det bestaaende Apparat til et Beløb af 350 RØdlr. Videnskabernes Selskabs meteorologiske Comitee, den ilte Juni 1866. Japetus Steenstrup. SATTES C. Holten. N båd r=» >»: hed i in AA 4y? ry Ved i f 7 kr" Fe ehd mg ad ele eg MS on & NÉ sa) agt d gal RE åt rd KS Ra | ke fe SE HDAR nn øsnbndt”n SØE: i v ECR sæ 0: heder 2 £ ng 5: rn SKR Pie $ sFÆNE = OBE: (abs SERENE us: SD ig 1808)” m Htc: 143 ERR i AR rs 364 2 ABER ke: & ie CR "55 iz Barometer, reduceret til 0? Reaumur. Thermometer i Sk w ygge mod Nord. = 23 Fod | ng Å HDi I Jorden. madens = | Se | over Jorden. ” | 9 Form. | Middag. | 4Efterm. gyerdord., =— ” : i | Middel Reaumur. — | 41 Fod | 2 Fod | RE 0000] ATESE Håiest. | Middel | "KL:2, MN. 6 må | | 1 (337,21 | 337,99 |337,728 | 11900r.| 699 | 1492 | 894 795 | ONO. ONO. DAVE SR 838 HE 38EBD 387 OR 1270 7,0 177 9,3 7,8 1. 0. —ONOAR 3 | 38, 89 | 38,. 87 | 38, 99 |. 12,93 9,5 16,97 107 Sats É AH ESO ROSE 5390548] 1430515 "513795 0850 18 OR ET 07 8,7 | 0S0;— 0. CR 5 | 38, 97 | 38, 98 | 38, 84 | 14,30 9,0 19,0 | 10,9 9,0 | 0S0. 0OS0. £ 611538, 88 | "38, 66 | 38,58 | 14,10 8,4 21,0 | 10,9 9,1 | 0S0. —0S0.-7R MaIES SE 77 50 RE1 0 398050 12/45 8,1 1500 104 9;2 hr sy. ENN SEERE 927 54075590 240603 E12780 75 16,5 | 11,2: -' — SD EVNVÆRN NER 9 | 40, 72| 40, 69 | 40, 23 | 15,43 | 7,5 19,8 | 11,31 98 Estee 101 /159798 387830 1138,7750) 115,37 9,3 SOME ES 9,9 | sv. VNV. 1 TU E5600) FSA SAR 435,30 131 4.A3 10,2 KE 035 10,2. |'ss0SESS0O: 1911855 1527 55 ABE 135,06 12,807 16,9 16,8 | 11,9 1053 V. 15010055 0538 535228 1537871 13,07 8,5 18/07 470 10,3 KH Svæesve É 4 (554, 63735, 27 "35, 59% 411,47 8,4 164 Es 10,4 |ussv. VR 15115626) 53670008 55355857) 12/93 6,0 mo sea 10;3. 1 "sv. OSV 16 | 33, 12 | 33, 06 | 32, 63 | 10,33 6,9 14,1 | 11,6 10,4 | sv. NV. 17 | 30, -49 | 30, 00 | 30, 06 | 11,80 | 5,1 1607172 10;2-1-SSVRRR VE 18 | .32, 62 | 33, 13 | 33, 75 9,77 4,8 15788107 10,2 1 svvsne (ORSA O8 54 588 | 134460 1157 Ea 18/4 15:9518105 10,1 | vsv. -SSV.ÆR ON ESS REN 35) 40 3650 AA 11605] 2970 158 |. 11,2 | 10,710 Synes | | 9138502 138,08] 38,09 | 11,40 7,0 14,9 | 10,8 | 10,2 | NY. VNV.7R ODESSA 3795 57 811460 9,0 19,5 | 11,0 10,1 | osø. ssv. 98015815 38,46 38, 75 1 15,00 1 11,1 19,4 | 11,9 10:21 SOM RS0: 24 | 40, 29 | 40, 29 | 39, 98 | 14,97 9,9 19 129 10,7 | stille. 0. 7 9% | 40, 31 | 40, 09 | 39, 62 | 15,97 | 10,8 MEDER 125 10,9 | Syv 96 | 39, 59 | 38, 46 | 38, 97 | 16,90 | 11,3 990 12,7 1150 (BENE å 97 (38, 94 | 38, 75 38, 44 | 16,80 | 11,8 MIS E4 Ds 11,1 | NNO. NNO. ål 98018585525 5585890) 37,567] 18/13 515,0 SAD E SR 11,2 1FNOSRENO: BRS ADS AT 536,50. 17,507] 14,6 29,755 15;8 11.7 15S0ÆRES! 300 (03503835, 06034525) 1E (17,637) 14,75 23,0 | 14,4 12:30 SV RES | Middel | 337,25 | 337,15 | 337,09 Middeltemperatur. 1866. 84 Aar. 1:10: 18,50 11,67 11—2%0 12,06 — 12,46 21—30 15,89 — 12,97 1—30 13,82 — 12,37 Maanedlig Vandmængde. 1866. 16,73 Par. Lin. 47 Aar. 24,35 Par. Lin. Regn, tning. Vindens Styrke. ns Sne &e., Yedtegninger = Udseende =). | maalt i ' = Kl. 9 med Hensyn til Regntiden. E Form. ID. 6 HR 6: MD: 16 MN. 6 MD. 6 HR S0. Sgt 5 RE YA S 2 Bd 0 & 8 0,20 Regn 51—92. 1 0. So. ESS (1-73: e e &O0o 2 ;0. SO. RES. 53 070 0-0 1,23 Regn 2:—8. 3 FR 0S01 73. 3. 3. I. |OR&S ODO ,16 Regn 21—4, Lyn & Torden. f 4 FR 0S0 1 3:53... 3.73. | O 0.00 5 80. SV. EET: 1 FOOD 9 6 x N. 2 EKO ES 0 0 Regn 51—131 af og til. i 50 11.2 1. 1. & 0 ol 0,68 8 EF NV. BUE 1-4; IO OL. 9 BREV | 1: 1.1. 1. ad 9.8 Regn 211—931. Torden. 10 HE NV. EJ AHF Te 0,80 Regn 72—8 & 82 —10. Torden. | 11 EF SV. BLE KO OO.0 0,26 12 i V. Ul RS FSR ET YERCSUER RR Regn 81—93, af og til. 13 2 V. SEE 5, GÅ DO OD Regn 61—8, af og til. 14 RE SV. dd: åd. I. KO SD He Regn 181— 15 BER Sule | 531. 1. 0. le 0898 0,15 —T7. 16 Sp: > .S. Bl Æ LE OLD ore Regn 14—201, 223—, Torden | 17 NY. vsv.| 1. 3. å. 4. | e & & &| 10,60 —Å! &81—131, af og til. | 18 EuSSsV. | 3. 34. 3. |060 0 69 0,30 | Regn 5—7 &111—20, a.o.t. | 19 SUV. 1. 3. 3. 4. | o e e e| 0,53 | Regn 41—7: & 91—18. 20 NV NV. ARS AA oa" 0 0 1,32 21 SS +. SS0. HAAS TE. O & OS & 22 S. S. SES FOLDE DO 23 HR: SV. 011 TOO: 10 24 V. V. BER SEE SFO OO 0,06 25 (0. NO. BE (PAIN OR OO NO 26 05 .N. FSE TÆT KO KO ao IT RE. 0. Bees NERE OF OSLO FA 28 (DO: .NNO. |"1. 3. 1. 1. fe & o of 0,15 | Regn 01—11 & 41—8. 29 sv. SSO. 11 15 8. 2 & & 0,29 Regn 11—51, af og til. 30 1866. . 0,04 . 0,12 0,10 . 0,14 Vindforhold. 62 Aar. 1866. 0,07 Sr re 0,10 0,06 SV. 20:21 0,08 Mer t 0,16 0,12 NV 55010 Stille . . 0,03 62 Aar. 0,12 0,16 0,19 0,19 ") O betyder klar. Q MEE plandet: e — moårk. Ed he NR j | passerer Er TEE MR SØR SEERE SENERE NNE see emo mener KK | kr 4 3 hel i KR -alL i STE aA — as ng rr ep sg. a. H+ m, i Ng Gid Br SS NT NE SET ERE al NSSS skyd i É Ææ PEER AN VE er NERE É ON ALA LERNER TT 13 GER STN ASE 121 En Oplysning aångaaende Oldtidens Kjendskab til Nilens Kildesøer, af Professor Fr. Schiern”). Skjønt Geographiens Historie pleier at henregnes til de hi- storiske Discipliner, troer jeg dog at burde indlede den Bemærk- ning, som dette Foredrag vil meddele, og hvorom jeg nu kun ønsker, at den hos Andre maa møde noget af den Interesse, som det for mig har havt at gjøre den, med at berøre, hvor- ledes jeg er kommen til dette Æmne. Jeg har ved Universitetet oftere foredraget den almindelige Ethnographi, oftere søgt at meddele Overblik over de storartede historiske Resultater, der gjennem Undersøgelser fra saa mange forskjellige Sider, i den nye Verden som i den gamle, fremtræde med Hensyn til Ra- cernes Udbredelse i Fortid og Nutid. Hvad Afrikas Ethnographi angaaer, da er det bekjendt, at denne Verdensdeel væsenlig til- hører to forskjellige Racer. Syden er nærmest hjemfalden til den sorte Race, som vi nu gjerne betegne som Negerracen, som i Biblen nævnes som Kuschiter, som den græsk-romerske Oldtid pleiede at betegne som Æthioper, og som vore For- fædre kaldte Blaamænd. At de Norden for Negerracen boende, brune Stammer, Ægypter, Berber, Guancher, have staaet i et sprogligt Slægtskab, der fra Landtungen ved Suez strakte sig til de canariske Øer, bestrides ikke længer, saa lidet som, at de ogsaa i deres Sæder fremvise en mærkelig Lighed; af de tre Hovedmaader, hvorpaa Naturen lærte Menneskene at undgaae Mephitismen af de organiske Legemers Opløsning, Indbalsa- mering, Opbrændelse og Begravelse, har den nordlige Befolk- ning i Afrika valgt den første, og om end dette i Ægypten, i hvis Gravgrotter Krokodiler, Aber og Slanger ogsaa ligge balsamerede ved Siden af Kongerne, kan finde sin nærmeste Forklaring i de periodiske Oversvømmelser, der maatte lede bort fra Begravelser i Jorden, maa man dog antage en historisk-ethnograpbisk For- bindelse som Forklaring, naar den selvsamme Methode, der +) Meddelt i Mødet den 18de Mai, see S. 83. 122 endnu ved Ligenes Bisættelse fulgtes i Ægypten i det sjette Aar- hundrede, i det fjortende og femtende Aarhundrede af Spanierne og Portugiserne blev forefunden i Brug hos de canariske Øers op- rindelige Beboere, hine ulykkelige Guancher, der efter en tapper Modstand skareviis bleve solgte paa Sevillas og Lissabons Slave- torve, og som nu forlængst ere udryddede"). At ligeledes Af- rikas nordlige Baceafdeling har staaet i et tilsvarende Forhold til Asiens semitiske Raceafdeling, som den indo-europæiske Kaces europæiske Afdeling til dens asiatiske, er i Tydsk- land blevet forfægtet af Benfey, i England af Sir Regi- nald Stuart Pole”), og om endog den Raceafdeling, der for- dum naaede frem mod Vesten gjennem Landtungen ved Suez og over det røde Hav, kom til at staae sine nærmeste asiatiske Frænder langt fjernere, end de Stammer, som Europa modtog gjennem den uralske Folkeport og over det lilleasiatiske Bro- land, bleve adskilte fra de beslægtede Stammer i Asien, har Niebuhr dog allerede fremhævet, at i Nordafrika havde Kar- thagernes Indflydelse været saa stor, at de med de puniske Ind- vandrede let sammensmeltende Beboere i det vestlige Nord- afrika nogenlunde vidste at forstaae Araberne ved disses Frem- trængen%). Lige over for de arabiske Erobreres Forgjængere, ") Déspreaux aabnede paa de canariske Øer over 300 Graygrotter, der især findes påå den lille Halvø Isleta og mellem Havnene las Nieves og Juncal. Ligene beskyttedes ved Lavablokke, der dannede Hvælvinger over dem, og vare indhyllede i Ligtøier åf Dadelpalmens Blade; ved Siden af dem laae de til Balsameringen brugte, tørre Blade af Creorum pulverulentum. V'Institut, journal universel des sciences et des sociétés savantes.. 1835. II, 298, 306. Benfey, Ueber das Verhåltniss der ågyptischen Sprache zum semitischen Sprachstamm. Leipzig 1844. R.S. Pole, The linguistic affinities of the ancient egyptian language. Journal of the Royal Asiatic Society. Vol. XX (London 1863), p. 313—322. Af Talordene svarer til Exempel det koptiske snau (to) til det hebraiske schenaim, det koptiske schemun (otte) til det hebraiske schemona. Det koptiske anok (jeg) er det hebraiske anoki. Niebuhr, Vortråge uber romische Geschichte, an der Universitåt zu Bonn gehalten. Berlin 1846—48. II, 5. w NE 3 mr rr Perserne, Grækerne, Romerne, havde Ægypterne for en stor Deel kunnet bevare deres Eiendommelighed; lige over for et Par Millioner arabiserede Ægypter representeres derimod Pha- raonernes gamle Folk nu kun af tarvelige Rester, kun af hine halvandet hundrede tusinde Kopter, hvis fine Ørnenæser, lang- agtige Øine, lange Tæer og lave Vriste man kjender saa vel fra de ægyptiske Billedværker. Fra Ægypten trængte de arabiske Ero- brere ogsaa frem til Berberne — eller Kabylerne, som Jugurthas Efterkommere ogsaa kaldes af dem —; Okbah kunde fremtvinge sin Ganger indtil Bringen i Atlanterhavets Bølger, tagende Allah og Mu- hamed til Vidner paa, at det nu kun var Jorden selv, der unddrog sig for hans Iver. Berberstammerne i Vesten bevarede herefter vel den Eiendommelighed, der blev en Støtte for Almoraviderne og mange senere Berberdynastier, og der saavel i Afrika, som paa den pyrenæiske Halvø, nærede de mærkelige Reactioner mod det arabiske Element; men i Østegnene, hvor de arabiske Ero- brere optraadte i de phoeniciske Colonisters Fodspor, kunde nu atter den semitiske Amalgation af Berberstammerne, ogsaa ud over det blot religiøse Omraade, med betydelig Virkning gjøre sig gjældende?”). Fra de fjerneste Tider gjør, bortseet fra enkelte, forholds- viis uvæsenlige Reactioner, den nordafrikanske KRaces Over- vægt sig stadigen gjældende over Negerracen, der i Antal og ofte i physisk Styrke er hiin overlegen, men i aandelig Hen- seende staaer tilbage for den. Den ældre Mening, hvorefter Negrophilerne såa gjerne gjorde Ægyptens historiske Culturfolk til Æthioper,. og som endog lod Volney læse denne Races Træk i Sphinxens Ansigt, maatte vel allerede vige, siden de franske Lærde, der ledsagede Bonaparte til Ægypten, i det berømte 1) Fournel, Études sur la conquéte de 1'Afrique par les Arabes et Recher- ches sur les tribus Berbéres, qui ont occupé le Maghreb central. Paris 1857. Faidherbe, Considérations sur les populations de IAfrique sep- tentrionale. Nouvelles Annales des Voyages. 1859. lil, 290—306. 9 124 Værk over Toget paa forskjellige Maader oplyste, at de gamle Ægypter havde tilhørt en forskjellig Race; et eneste Blik paa Billederne paa Ebsambuls Ruiner, der forestille Kampen mellem en ægyptisk og en æthiopisk Hær, maatte ogsaa i denne Hen- seende være afgjørende; men paa den anden Side taler dog ikke Lidet for deres Mening, der ville, at i hine fjerne Tider, hvorfra kun den fattige Erindring om Indtrængningen af Hyksøs blev bevaret, var Ægyptens ældste Befolkning fremgaaet ved en Blanding af Afrikas tvende Racer, der havde mødt hinanden ved Nedrenilen"). Der fattes i al Fald ikke andre Vidnesbyrd om, at Negerracen fordum i Vest og i Øst har boet længere mod Norden, end dette nu er Tilfældet?); og hvor tidlig den nordlige Race har kunnet lade den mærke sin Overlegenhed, viser Herodot, båade ved sin Beretning om de nordafrikanske Garamanter, der allerede med fiirspændte Vogne gjorde Jagt påa Æthioper, og ved den mærkelige Efterretning om, at 240,000 Ægypter af Krigerkasten, under Kong Psammetichs Regjering, misfornøjede udvandrede til Æthiopien, hvor den æthiopiske Konge brugte dem til at udjage nogle ulydige Stammer, hvor de modtoge disses Landstrækninger og «hvor Æthioperne, da de havde nedsat sig hos dem, bleve mere maneerlige, efter at have lært ægyptiske Sæder»%. Om ogsaa de mange eien- dommelige Sæder, som Negerracen i Sydafrika deler med den nordlige Race, og end mere deelte med de gamle Ægypter, — Balsameringen, Skikken at file Tænderne spidse, som det allerede sees påa Mumierne, Omskjærelsen, den særegne Dyre- cultus — tør forklares som indførte fra Norden, skal her lades uafgjort; men det ethnographiske Hovedfactum, Trykket fra Norden mod Syden, fremtræder dog ogsaa utvivlsomt i den mod- satte, yderste Kant af Halvøen, hvor man nu i Kaffernes Om- 1) Gobineau, Sur Vinegalité des races humaines. Paris 1853. II, 32 0. f. ?) Th. Waitz, Die Negervålker und ihre Verwandten. Leipzig 1860. S. 5—8. Sy Herodsiv- 1831730, 125 raade træffer talrige Navne paa Floder og Steder, der hidrøre fra de mod Syden trykkede Hottentotter. De mærkelige Frem- skridt imod Syden, som Islam atter i den nyeste Tid gjør i Afrika, og hvortil Kristendommen i Abyssinien danner en saa kummerlig Modsætning — lige saa kummerlig under den nu- værende Kong Theodorus Il, som forhen under Delingsfyrsterne — er væsenlig kun en ny Form for den nordlige Races Over- vægt over Negerracen. Om den store Maalestok, hvorefter denne Overvægt i den sildigere Tid har gjort sig gjældende, gives mange Oplysninger af de nyere Reisende i Nillandene. Stor- artede Bidrag til Østafrikas Ethnographi kan man saaledes finde i Spekes og Grants Værker, i de Kapitler, hvor disse Opdagere skildre de saakaldte «Vahumaslægter». Disse Hyrdeslægter ere herskende over de agerdyrkende Befolkninger i Rigerne Usui, Karagve, Uganda og Unyoro, paa den samme Maade, hvorpaa Gallåaernes Hyrdestammer herske over Abyssiniens Jorddyrkere. Efter Speke og Grant maa der overhoved tillægges alle Folke- stammerne fra Abyssinien og lige til Nilens Kildeegne eens- artet Oprindelse, saaledes nemlig, at Indvandrere af den nord- lige Race have blandet sig med de Indfødte af den sorte Race, og avlet nye, højere Samfund dannende Stammer. Overalt, siger Speke, til langt ud over Æqvator, maa Asien betragtes som Faderen, Afrika som Moderen!). Endnu vise de Fornem- mere og Fyrstefamilierne, skjønt «den sorte Moder» ellers har faaet Overhaand, ved eiendommelige Træk, især ved Næse- ryggen, en mærkelig Forskjel fra deres Undersaatter og KK at deres gamle Fædreland ligger i Norden. Disse eller lignende ethnographiske Oplysninger kaldte mig nærmest til at følge med de nyere Nilreisendes Beretninger, men 1) «Bei genauerer Beobachtung», siger ligeledes en nyere Reisende i Abyssinien, «weiss der aufrichtige Reisende nicht, wo der eigentliche Neger anfångt, und der Glaube an die absolute Rassentrennung verschwindet mehr und mehr». W. Munzinger, Ostafrikanische Studien. Schaffhausen 1864. S. 540. 126 disse bringe da let til ogsaa at deeltage i Interessen for selve det Ho- vedspørgsmaal, der egenlig har fremkaldt dem, og hvoraf de Reisende især vise sig fængslede. Til Besvarelsen af dette Spørgsmaal skal ogsaa her ydes et Bidrag, et fra et historisk Standpunkt ud- gaaende Bidrag. Burton, Speke og Grant, der alle havde tjent som Officerer i den bengalske Armee, Baker, der, som han selv har skildret"), i Ceylons Skove havde jaget efter Elephanter, inden han anlagde Jernveien fra Dobrudsja til det sorte Hav, vare ved deres Karakteer særdeles skikkede til at optræde som Op- dagere i Afrika; alle vare de Mænd, der vidste at fælde de vilde Bøfler, at nedlægge Nilheste og dræbe Krokodiler, der hverken frygtede for Løver eller for afrikanske Despoter, der ogsaa forstode at holde et barbarisk Følge i Ave; men det hi- storiske Element har i deres Beretninger ingen saadan Betyd- ning, at der jo endnu kan være Grund til at tilføje en og anden lågttagelse, og Opfordring til at meddele en Oplysning, hvortil netop deres egne Opdagelser give Anledning. Spørgsmaalet om Nilens Kilder er saa gammelt som Men- neskeslægtens Historie. Fra ældgammel Tid maatte dette Spørgs- maal røre sig blandt de Kulturfolk, der havde hjemme ved den mellemste og den nederste Deel af Nilen. Fra ældgamle Dage blomstrede her Stater og Kongerækker, hvis hele Tilværelse og Magt var knyttet til Nilen, som intet andet Land er knyttet til nogen Flods Betydning, og Strabo har upaatvivlelig Uret, naar han antager, at hiint Spørgsmaal ikke skulde have hørt til dem, hvorom de gamle Konger bekymrede sig”). Til de udstrakte Ledingstog, som Oldtiden har tillagt en af de berømteste Pha- raoner, den ægyptiske Erobrer Khamses-Sesostris, hørte ogsaa i 1) Baker, Eight year's wanderings in Ceylon. London 1855. SsSbråbe XVIE 127 et Tog langt ind i Æthiopien, indtil de yderste Kystegne ved det røde Hav, men saa vidt var Sesostris imidlertid ikke naaet, at han til Ægypten medbragte Kundskab om, hvorfra Nilens Vande egenlig komme. Hos de gamle Ægypter hed Nilguden fremdeles «Hapi», og dette Navn, der betyder «den Skjulte», er be- tegnende. At løfte Sløret, som skjulte Flodguden, var en Opgave, som en af Ægyptens yngre Konger satte sig. Athenæus, der her citerer Klearchus, fortæller, at da den ægyptiske Kong Psammetich vilde finde Nilens Kilder, lod han i denne Anled- ning Drenge opfødes med Fiske. — formodentlig for at vænne dem til Ichthyophagernes Levemaade. Andre Drenge, der be- stemtes til at skulle udforske de libyske Ørkener, lod han øves i at taale Tørst, men medens det siges, at senere kun fåa af disse kom lykkelig tilbage, er det af Ordene hos Athenæus ikke fuldkomment klart, om den af Kong Psammetich ogsaa paatænkte Nilopdagelsesreise virkeligen er bleven forsøgt). For det gamle ægyptiske Rige var den sidste Time kommen, da Kong Kambyses førte Perserne til denne Deel af Afrika. Efter Ægyptens Erobring vilde Kambyses ogsaa gjøre et Tog dybt ind i Æthiopien, men da dette Tog strandede, blev Ægyp- ternes Kundskab om Nilens Kilder under de persiske Statholderes Tid ikke større, end den havde gæret under deres egne Kon- gers. Det var i denne persiske Periode, at deres Land besøgtes af Herodot; til de første Spørgsmaal, som Ægyptens Vidundere fremkaldte hos Historiens Fader, hørte Spørgsmaalet om Nilens Oprindelse. Men hans Spørgsmaal kunde ikke besvares. «Ingen», skriver han, «enten Ægypter eller Libyer eller Hellener, af dem, som jeg kom i Tåle med, gav sig ud for at kjende Nilens Kil- 1) Oiz dyvod då zai iydvopdyovs maidas, øv Klæcpyos uvnuovever iv TØ msgi Divøv, påozøv, Pauuitiyov, tov Aiyvntiwv Paoréic, maidas Soépar iydvopdyovs, TaS mnyds tov Nsilov fPovkouesvov &vpsiv"” zui Ækkovs då ådipovs &6z7 601, Tovs igsvvncouivovs tas åv ArBvn pauuovs, øv dliyor dwécwdncav. Athen. VIII, p. 273. ed. Schweighaeuser. 128 der»") — alene med Undtagelse af en enkelt Tempeltjener, hvis æventyrlige Forklaring af Flodens Tilblivelse han ikke uden Grund troede at maatte vrage. Herodot reiste selv, for at underrettes om Alt, ned til Syene og Øen Elephantine, hvor Perserne dengang, ligesom senere Romerne, holdt en Grændse- vagt, men med Hensyn til Spørgsmaalet om Nilens Kilder bragte han ingen større Kundskab tilbage. «Om Nilens Kilder», saaledes gjentager han, «kan Ingen sige Noget, fordi den Deel af Libyen, som den løber igjennem, er en ubeboet Ørken» ”). Med Hensyn til Nilens fjernere, ubekjendte Løb har han dog - villet tilføje en Oplysning, som Græker fra Cyrene havde givet ham efter en dem af en nordafrikansk Konge meddeelt Fortælling. Denne nordafrikanske Konge havde nemlig fortalt Cyrenæerne, at et andet nordafrikansk Folk paa Vestgrændsen af Ægypten havde udsendt fem unge Mænd for at randsage Afrikas Ørkener, at disse da havde taget Veien i sydvestlig Retning og efter i mange Dage at have vandret gjennem Ørkener og store sandede Strækninger endelig vare komne frem til en frugtbarere Slette, men her vare blevne overfaldne af Mennesker tilhørende et Negerfolk, der derpaa havde ført dem bort med sig igjennem udstrakte Moradser til Egne, hvor det. vrimlede med Troldmænd, og til en her ved en Flod liggende By. I Floden lode Kroko- diler sig tilsyne, og Floden fulgte en Retning fra Vesten til Østeny hvoraf den nordafrikanske Konge havde sluttet, at den her opdagede Flod maatte være Nilen i dens fjerne, ubekjendte Løb2). 1) Tov d& Néilov TAS mnydSs ovTe Atyvntiwv, ovre Arfvwv, ovts 'Ellyvæv tøv åuoi &mizoutvwv ås åøyovs ovdsis vmoysto sidévov. — Herod. 1528: 2) TIspi då tøv tov Nsikov mnyæuv ovdeis Eyer åéyswv” doizntos T& yde dot xai zonuos % ArBun, dv 75 åer. Herodot. Il, 34. 3) Herodot. II, 32, 33... Om Magikerne hos de af Speke gjæstede Negerfolk ved Nilsøerne, de saakaldte Mganga, som siges at være «a course to the traveller», taler han i Indledningen til sit Værk p. XX—XXII. sd Bedre bleve Vilkaarene i Ægypten for den græske Vide- begjærlighed, da en Række af græske Fyrster kom til at herske over Landet. Alexander af Macedonien skal allerede under sit Ophold i Ægypten have udsendt udsøgte Æthioper mod Syden for under Afrikas brændende Sol at faae Øie paa Nilens Løb"), og efterat denne Expedition i al Fald ikke havde naaet Maalet, troede han senere selv at staae ved de saa længe skjulte Kilder, da han, under sit følgende Felttog i Indien, her havde seet Krokodiler i Floden Akesines, som tidligere i Nilen, og ved Bredderne af den indiske Flod en Bønne, som han forhen havde seet voxe i Ægypten. En eiendommelig Forestilling i Oldtiden, hvorefter det indiske Hav skulde danne en Indsø, og det østlige Åsien, omfavnende denne, knytte sig til Sydafrika, fremtræder intetsteds tydeligere, end i den geographiske Vildfarelse, der i de første Øieblikkes Glæde lod Alexander skrive til sin Moder, at han her troede at have fundet Nilens Kilder”); underrettet om, at den Akesines optagende Indus flyder ud i Oceanet, og oplyst om, at den asiatiske Flod overhoved ikke kunde ståae i nogen- somhelst Forbindelse med Ægypten,. udstregede Aristoteles's Discipel dog snart med egen Haand, hvad han nu om Nilen havde skrevet til Olympias. Ligesom Alexander medbragte ogsaa Ptolemæerne til deres ægyptiske Throne den græske Dannelse, og ved dem blev Ad- gangen til Æthiopien først aabnet for Grækerne. Til Verdens- staden ved Middelhavet, som Alexander havde grundlagt, der havde arvet hans Navn, og som den første af Ptolemæerne skaffede den Ære at gjemme hans Grav, tråadte snart andre 1) Invidit Nilo, misitque per ultima terræ Æthiopum lectos: illos rubicunda perusti Zona poli tenuit: Nilum videre calentem. Lucan. Phars. X, 273 —76. Æthioper nævnes blandt de Folk, der ved deres Sendebud hilsede Alexander i Babylon kort Tid førend hans Død. Arrian. Anab. Alex. VIL, 15. 2) "O7v doxoin avrø å£sveonxévar Tod Neihov Tås mnyds. AÅrrian, Anab. Alex. VI, 1. 130 blomstrende græske Søsterstæder, Arsinoe, Myoshormos, Berenice, Ptolemais, anlagte af Ptolemæus Euergetes paa den ægyptiske og æthiopiske Kyst af det røde Hav. Og Ptolemæernes Handels- pladser paa den afrikanske Østkyst strakte sig endog ikke blot indenfor Strædet ved «Halsen» (Deire) eller Bab al Mandeb, men ogsaa udenfor" dette saalangt som Kyststrækningen endnu be- holder den samme Retning, lige indtil Afrikas yderste Østspidse, hvor den pludselig dreier sig imod Syden. Siden det sextende Aarhundrede staaer den nævnte Østspidse paa Kaartene anført som Cap Guardafui, en Fordærvelse af det arabiske Ras Djar- dafun, men Forbjerget havde i Stedet for dette Navn af usikker Etymologi under Ptolemæernes Tidsalder det betydningsfulde Navn «Sydhornet»?), fordi det var det sydligste Punkt, som man her kjendte. «Bøjer man om dette mod Syden», saaledes skrev dengang Artemidorus fra Ephesus, «da have vi ingen Opteg- nelser mere om Havne eller Steder, fordi Intet videre er be- kjendt paa den følgende Kyst.” Geminus skriver ligeledes en Menneskealder senere, at af de 16,800 Stadier mellem Vende- kredsen og Æquator havde man ved Ptolemæernes Foranstalt- ning faaet undersøgt 8,800 Stadier”). Naar altsaa Agatharchides fra Cnidus lidet tidligere end Artemidorus havde fortalt om Simmias, en af Ptolemæus III Evergetes's Fortrolige, som Kongen havde udsendt med en veludrustet Expedition, at denne ogsaa havde gjæstet de æthiopiske Kystfolk og paa det af ham undersøgte Strøg fundet disse i højeste Grad raae, stirrende paa Alt, undrende sig over Intet og ikke engang tagende sig Drabet af nogle af deres Egne nær?), synes dog herved i Overeensstem- 1) To Notov xéQas. Artemidor. ap. Strab. XVI, 4. Artemidorus skrev i den 169de Olympiade, hvad der svarer til Aarene 104—100 før vor Tids- regning. ”) Gemini Elementa Astronomiæ Græce et Latine. Interprete Edone Hilde- rico. Lugduni Batavorum. 1693. c. 13. p. 202. ?) Agatharchides ap. Carol. Muller, Geographi Græci minores. Parisiis. 1855—1861. I, 135. melse med de anførte Ord af Artemidorus og Geminus, kun at kunne sigtes til de æthiopiske Kyster indtil «Sydhornet». Fra Ptolemæernes Stæder og Havne paa den afrikanske Kyst af det røde Hav seilede græske Skibe til Arabien og Indien, og fra dem foretoges Jagter i de store Palmeskove, Olivenskove og Laurbærskove, der strakte sig langs med hele Kysten, baade indenfor og udenfor Strædet ved Deire. Man skjelnede mellem de mange Jagtdistrikter ved enten at kalde dem efter de Stæder og Havne, hvorfra de udgik, til Exempel det sabæiske efter Havnen Saba, eller efter de Græker, Eumedes, Pythangelus, Lichas eller Andre, der i de forskjellige Egne først havde ind- ført disse store Jagter. Det af Skovenes Dyr, som Jagten især gjaldt, var Elephanten. Elfenbeen hørte dengang til de ægyp- tiske Templers og Palladsers almindelige Smykker, Ptole- mæernes Kongethrone var udarbeidet af Guld og Elfenbeen, og siden man ved Alexander den Stores Tog til Indien havde stiftet Bekjendtskab med de indiske Fyrsters ejendommelige Rytteri, med de uigjennemtrængelige Rækker af Krigselephanter, hørte saadanne som et nødvendigt Element ikke mindre til Ptole- mæernes end til Seleucidernes Hære. Ptolemæernes Jægere anvendte forskjellige Midler, for at komme Elephanterne. til Livs. Naar man havde faaet Øie paa en Elephanthjord, der drog igjennem Skovene, sneg man sig efter de bageste Efter- nølere og søgte hemmelig at overskjære Senerne; andre Jægere gjennemsaugede nede ved Jorden de Træer, ved hvilke man havde bemærket, at Elephanterne pleiede at hvile sig, og naar Elephanten da kom og lænede sig til Træet, faldt delte over Dyret og hindrede det i at reise sig; vilde man fælde Elephanterne med Buer, brugtes disse saa store, at to Mænd, med den ene Fod sat fremad, maatte holde den fast, medens en Tredie spændte Strengen!). Et endnu bevaret Stedsnavn i Nærheden af Cap Guardafui er et talende Vidnesbyrd om, hvor 1) Strabo XVI, 4. (32 langt disse Elephantjagter tilsidst straktes. Lidet nordligere end Cap Guardafui ligger et andet Forbjerg, der af de Indfødte endnu nævnes " som Ras -al- Fil, efter det samme arabiske Navn paa Elephanten (Filj, der fordum, formodentlig som en Følge af Nordboernes Tog til de af Araberne beherskede Kyster af den pyrenæiske Halvø, ogsaa blev forplantet til Sproget paa Island. Forbjerget Ras-al- Fil, hvoraf Cap Felix kun er en sildigere Fordreielse, havde Grækerne allerede inden Ptolemæernes Dage påa den samme Maade givet Navn efter Omegnens Elephanter?”); efterat nemlig de vilde Elephantbjorder stedse mere havde trukket sig tilbage for Jægerexpeditionerne og dervéd nødt disse til stedse mere at vove sig frem imod Syden. Der kan ikke være nogen Tvivl om, at disse i saa stort Antal udsendte Elephantjægere jo ogsaa have erhvervet Oplysninger angaaende Nilens Løb i dens fjernere Egne, eller om at deres Opdagelser ere blevne benyttede af de Mænd, der dengang færdedes i Bogsalene i Ålexandrias Bibliothek. — Eratosthenes fra Cyrene, Ålexandrias lærdeste Mand i Ptolemæernes første Aarhundrede, kunde saa- ledes allerede i sin Oversigt over «den bekjendte og mindre bekjendte Verden» meddele Oplysning om, at Nilen har sit Løb 900 eller 1000 Stadier i Vest fra den arabiske Havbugt, og om de to store Strømme, der fra Østen tilføre den deres Vande, Bahr-al-Abjadh eller den blaa Flod, der kommer fra Alpesøen Tzana eller Dembea, og Atbara eller Takkazze. Eratosthenes nævnte disse Strømme under Navnene Åstapus og Åstaboras, og han anførte, at de kom fra nogle Søer i Øst, idet han formo- dentlig med Hensyn til Astaboras, som ogsaa Årtemidorus ud- ledte fra en Sø, har tænkt paa Sletlandet ved Taka, som ifølge 1) Werlauff, Om de gamle Nordboeres Bekjendtskab med den pyrenæiske Halvø. Annaler for nordisk Oldkyndighed. 1836—37. S. 60. 2) "0 'Elégas to 0gos, åxzsiuevov sis Fahattav. Artemidor ap. Strabo. XVI, 4. ”AxQwrtngrov 'Elégas. Periplus maris Erythræi c. 11. ap. Muller, Geo- graphi Græci minores I, 266. "0 'Elégas 690s. Ptol. IV, 8. 133 Burckhardt under Regntiden danner en stor Vandflade, med en vexlende Dybde af to til tre Fod"). Eratosthenes lærte alle- rede udtrykkelig, at det var unødvendigt at søge efter en kun- stig Aarsag, for at forklare Nilens Stigen, efterdi det var ube- strideligt, at der havde været dem, der vare komne til nogle af den store Strøms Kilder og paa disse Steder vare blevne Øien- vidner til den her nedstrømmende Regn”). Ogsaa om den egentlige eller hvide Nil var man maaskee kommen videre i Kundskab, dersom en Plan var bleven udført, hvorfor en anden Græker havde ført Ordet. Eudoxus fra Cyzicus havde i Oldtiden især Navn som en af Vasco de Gamas Forgjængere; i et Værk af Posidonius, der handlede om dem, der havde gjort Sø- farter omkring Afrika, fremhævedes Eudoxus i Særdeleshed for den Udholdenhed, hvormed han under Kong Ptolemæus Lathy- rus's Regjering havde søgt i Gjerningen at godtgjøre, at Afrika kunde omseiles%). Men allerede medens Lathyrus's Fader, Kong Ptolemæus Physkon, endnu levede, havde Eudoxus under sit Ophold i Ægypten gjort Forestillinger til Kongen og dennes Omgivelser, for at anbefale en anden Plan, hvorefter man med Skibe skulde arbeide sig op ad Nilen”). Geographiske Opdagelser hørte vistnok, da Romerne ogsaa havde fæstet Fod i Afrika, ikke til det, hvorfor de nærmest havde Øie, men allerede fra det første Aarhundrede før vor Tidsregning nævnes dog allerede mere end een Romer, der !) Strab. XVII, 4. Burckhardt, Travels in Nubia. London 1819. p. 389. 7”) ”Egutocdévns JE ovxzét ygnciv ovdé Cnteiv yonvar «itiav TnS avencsws Tov Nzilov, Gagøs zai ågizouævwv Tivøv &iS TåS Toi Ns&ikov mnygs zai Tovs 0ufPpovs Ttovs yivoutvovs éwgazotøv. Procli Commentarius in Platonis Timæum. BRecensebat C. E. Schneider. Vratislaviæ. 1847. p. 86. Strab. II, 4. Nepos Cornelius auctor est Eudoxum quendam sua ætate, quum Lathyrum regem fugeret, Arabico sinu egressum, Gades usque per- vectum. Plin. Hist. nat. 11, 67. -Jynfr. Bake, Posidonii Rhodii Reliquiæ doctrinæ. SLugduni Batav. 1810. p. 102. C. F. Ranke, De Corn: Nepotis vita et scriptis Commentatio. Quedlinb. 1827. p. 15. 1) Zvorednvor då zai tø Pacis xai tois msgi avtov zai udirvore mø Z&TZ Tovs avdnldovs tov Nsidov. Strab. Il, 3. 154 havde tilegnet sig den gamle Interesse for at faae Nilens fjerne Løb undersøgt. Til det nævnte Aarhundrede har man troet at maatte henføre den romerske Reisende, Statius Sebosus, der paa Grund af et Sted hos Plutarch gjøres til en Samtidig af Ser- torius, og som er bleven anseet for den samme som en vis Sebosus, der, uden Anførelse af noget Fornavn, af Cicero om- tales som en Ven af Q. Lutatius Catulus og som Eier af et Huus i Formiæ i Nærheden af Ciceros, for hvem han var en vanskelig Nabo"). Vist er det, at hvor den ældre Plinius i sin Naturhistorie anfører sine Kilder, bliver ofte -—— i den anden, tredie, femte, syvende, niende, tolvte og trettende Bog — Sta- tius Sebosus paaberaabt som en af hans Hjemmelsmænd. Naar de canariske Øer med deres herlige Klima betegnes som « de lykkelige Øer» (insulæ fortunåtæ); naar een af Øerne allerede særlig nævnes som Øen «Canaria» paa Grund af dens mange store Hunde (a multitudine canum ingentis magnitudinis); naar vore nu saakaldte Canarifugle, hvis Navn har denne særegne Oprindelse, og de canariske Appelsiner (copia pomorum et avium omnis generis) allerede havde vundet Anseelse; naar Øen «Nivaria» kaldes saaledes af dens evige Snee (a perpetua nive) — den Snee, som endnu sees paa Pico de Teneriffa —; eller naar een af Øerne, der ikke havde Kilder, men kun Regnvand (non åquam, nisi ex imbribus), betegnes som Øen «Pluvialia» — den til sine Cisterner henviste Ø Palma —; eller naar de endnu over hele Gruppen udbredte Geder allerede havde givet Pluvia- lias Naboø, formodentlig det nuværende Gomera, Navnet «Ca- praårian —, da hidrørte disse eller lignende Efterretninger hos Plinius deels fra Kong Juba II af Mauritanien, der efter Faderens tragiske Død under Kampen mod Cæsar havde faaet en romersk Opdragelse og med Kjendskab til Karthagos Literatur forbandt Kjendskåb til Roms, og deels fra Statius Sebosus, der allerede havde angivet Afstanden mellem Øen Junonia (Graciosa eller SPIRE Sert: "c.9. -Gic. ad Attic; 43k 1454515 135 Madera) og Cadix til 750 Milliarier eller 150 geographiske Mile, og til 250 Milliarier eller 50 geographiske Mile Øgruppens hele Udstrækning fra Vesten til hen imod Afrika"). Men den samme Sebosus, der havde gjæstet de afrikanske Øer i Vesten, havde ogsaa i Østen søgt at indhente Oplysninger om Nilens dunkle Løb. Han havde ifølge Plinius ogsaa tilvejebragt Kundskab om Udstrækningen af en Deel af Nilløbet, og hans Angivelse fjernede sig i denne Henseende frå Andres, idet Sebosus nemlig berettede, at Afstanden mellem Meroe og Udkanten af Ægypten beløb sig til 1,675,000 Skridt”). Hans Angivelse kan ikke være nogen til- fældig, han maa selv i det Mindste have vovet sig frem til Meroe. Sebosus's "navnkundigste Landsmand, den første Komer, der gik over til Britannien og over Rhinen, savnede ikke heller Lyst til ogsaa i denne Retning at gaae videre, ogsåa her at gaae forud for sin Samtid. Da C. Julius Cæsar som Seirherre over Pompeius var ankommen til Ægypten og her havde gjort Ende paa den alexandrinske Krig, gjorde han paa et Pragtskib, Thalamegos, hvortil andre Skibe sluttede sig, med Fyrstinde Kleopatra ved sin Side, en Lystseilads langt op af Nilen, for at tage Landets Vidundere i Øiesyn, indtil de romerske Soldaters Utaalmodighed tvang ham til at vende tilbage?). Han vedkjendte sig ved denne Leilighed sin Lyst til ogsaa at have kunnet udforske Afrikas Hemmelighed ; 1) Sebøsus Junoniam abesse a Gadibus DCCL mill. passuum tradit. — Ab iis (Pluvialia & Capraria) Fortunatas CCL mill. passuum contra læva Mauritaniæ. Plin. Hist. nat. VI, 35. Jvnfr. Hudemann, Der Romische Seefahrer Statius Seboøsus, i Zeitschrift fir die Alterthumswissenschaft. Herausgeg. von Th. Bergk und Julius Cæsar. Xr. Jahrg. (Wetzlar 1852). S. 17—23. Gørlitz, Jubæ Il regis Mauritaniæ vita et fragmentorum pars I. Vratislaviæ 1848. p. 16—34. ?) Sebosus ab Ægypti extremis sedecies centena LXXV millia passuum (Meroen prodidit). Plin. Hist. Nat. VI, 29. 3) Sueton. Cæs. c. 52. Drumann, Gesch. Roms in seinem Uebergange von der republikanischen zur monarchischen Verfassung. Konigsberg. 1834 —44. Ill, 545. 136 for den ægyptiske Overpræst Achoreus tolkede hån den i Ord, som Lucan har gjengivet saaledes: Sed quum tanta meo vivat sub pectore virtus, Tantus amor veri, nihil est quod noscere maålim, Quam fluvii causas per sæcula tanta latentis, " Ignotumque caput; spes sit mihi certa videndi Niliacos fontes, bellum civile relinquam"). «Nilen skjuler sine Kilder», «den har sine Kilder i Egne, som intet Øie har seet», «hvortil Ingen kan komme påå Grund af den overvættes Hede» — saaledes lød det endnu i Romer- riget ved Begyndelsen af vor Tidsregning”). Men i dennes første Aarhundrede gjorde, under den romerske Keiserregjering, Europas Kjendskab til Afrika Kjæmpeskridt fremad. Medens i Vesten, under Claudius, C. Suetonius Paulinus blev den første romerske Hærfører, der ledede Legionerne over Atlasbjergene%), bleve i Østen fra Phazania eller, som Navnet nu lyder, Fezzan, der allerede under Augustus vår bleven Romerne underlagt af L. Cornelius Balbus, to vidtstrakte Expeditioner udførte mod Æthioperne, idet i Domitians Dage en romersk Hærafdeling under Septimus Flaccus i tre Maaneder”), og en anden under 1) Lucan X, 188—92. ?, Foftium qui celat origines Nilus. Horat. Od. IV, 14, 15. 0 ya Néikhos gégstar uiv dmo uscnufeias mi Tnv &extov, TAS mnyas &ywv åx Tomwv dogdtwv, of zælvtar åmi 715 2oydtns Atdromias zate Tyv fonuov, ångocitov TS ywgas ovons drd Tyv tov zavuutos inspfpolyv. Diod. Sic. I, 32. Nilus incertus ortus fontibus, hedder det ligeledes hos Plin Hist. natur. V, 9, og han viser ogsaa selv denne Uvished ved ikke en- gang at forsmåae at anføre en Fabel om, at den skjulte Strøms hemme- lige Kilder skulde findes i en Mosesø i Nordafrika, ikke langt fra Kysten af det atlantiske Hav. 3) Suetonius Paulinus, quem consulem vidimus, primus Romanorum ducum transgressus quoque Atlantem aliquot millium spatio. Plin., Hist. nat. Ves 4) Zenmtiurov piv Plazxzov, Tov åx TS ArBuns CTeuTEvoduevov, dpixicdar mQ0s Tovs Aidionas &m0 tøv Tagaudvtwv unci Tgwciv odevovta m90s ueonufBeiav. Marin. Tyr. ap. Ptolem. Geogr. I, 8. 137 Julius" Maternus, til hvilken én nordafrikansk Høvding havde sluttet sig, i fiåre Maaneder vedblivende marscherede mod Syden"). Maalet for disse Expeditioner var et af Negre beboet Land, kaldet Agisymba, hvor der fandtes Næsehorn, formodentlig Qasen Asben?”). Ved selve Nilen havde et æthiopisk Indfald under Augusts Regjering givet Romerne Anledning til ogsaa at gjøre et Tog opad Flodens Bredder. Da Ælius Gallus paa den afrikanske Kyst af det røde Hav havde bygget den. Flaade, hvorpaa han efter Augusts Befaling overførte Romerne til deres berømte Tog i Arabien, havde Æthioperne benyttet sig heraf til et Overfald paa de svage romerske Cohorter, der laae i Gar- nison i Syene og paa Øen Elephantine, og til et Streiftog i Ægypten, hvorfra« de efter at have nedrevet Keiserens Billed- støtter vare vendte tilbage med Bytte og Fanger. For at tugte dem gik Præfecten Publius Petronius ud over Ægyptens Syd- grændse; skjønt den romerske Styrke kun talte ti tusinde Fodfolk og otte hundrede Ryttere, tvang den dog tredive tusinde Æthi- oper til at opstille sig til Slag og drev snart disse slet bevæb- nede og slet ordnede Skarer paa Flugt. Petronius indtog den ene æthiopiske By efter den anden lige indtil Napata ved Foden af det paa den høire Nilbred malerisk liggende "Bjerg Barkal, hvor man endnu i de store Ruiners Hieroglypher læser Napatas Navn?). Efter den Udstrækning, som Plinius tillægger Romernes 1) Tovliov d& Matsqrvov, tov dmo Aéntsws TS usydånys, do Tagdquns Gud TØ fPaciier tøv Tagaudvtøv åmsgyouævm Ttois Aidioyrv odev- cdvTe måvru meos usonufeiav unci ticcagorv agiztodav sis tyv 'Ayiovufpa ywgav tøv Aidronwv, Evda oi prvoxrigwres ovvægyovtar. Marin. Tyr. ap. Ptolem. I, 8. Dette antages til Exempel af Vivien de Saint-Martin, Le Nord de V'Afri- que dans Vantiquité grecque et romaine, étude historique et géographi= que.. Paris 1863. p. 222. Intravere autem et eo arma Romana divi Augusti temporibus, duce P. Petronio et ipso equestris ordinis præfecto Ægypti. Is oppida expugnavit quæ sola invenimus quo dicemus ordine: Pselcim, Primim, Abuncim, Phthurin, Cambusin, Attevam, Stadasim, ubi Nilus præcipitans se fra- gore auditum adcolis aufert. Diripuit et Napata. Longissime autem a 10 2 Nar 3 mør 138 Marsch, maåe deres Fortropper endog paa dette Tog være naaet frem lige til det Punkt, hvor den blaa Nil forener sig med den . hvide"). Paa den samme Tid tiltog Seiladsen påa det røde Hav efter en Maalestok, der ikke havde været kjendt i Ptole- mæernes Dage. Om den ovennævnte Ælius Gallus, hans for- trolige Ven, skriver Strabo: «Da Gallus var Statholder i Ægypten, og da jeg i Selskab med ham reiste lige til Syene og de æthi- opiske Grændser, erfarede jeg ved denne Leilighed, at der vel nu fra Myoshormos seile 120 Skibe til Indien, medens forhen under de ptolemæiske Konger overhoved kun faa vovede at seile derhen og at indføre de indiske Varer?)». En ægyptisk Kjøbmand, Græker af Fødsel, der ikke blot havde deeltaget i disse Reiser til Indien, men som ogsaa havde gjæstet de æthiopiske Kyster ved det sydlige Ocean, har ved Aaret 80 af vor Tidsregning efter egne Erfa- ringer og Andres Opgivelser villet give en Veiledning for Andre, som Handelsinteresser førte til de samme Farvande, og denne hans Beretning viser slaaende, i hvor høj en Grad Kund- skaben til Afrikas Østkyst nu tiltager?). I Ptolemæernes Dage havde Cap Guardafui eller «Sydhornet» betegnet det yder- ste bekjendte Punkt; nu var, udgaaende fra dette Punkt, der herefter nævnes som «Kryderiernes Forbjerg»”), Afrikas Østkyst yderligere bleven beseilet saa langt, som man i fire og tyve Dage kunde komme, lige indtil Øen Menuthias, Syene progressus est DGCCCLXX. mill. passuum. Plin., Hist. nat. VI, 29. Lepsius, Briefe aus Ægypten, Æthiopien und der Halbinsel des Sinai. Berlin 1852. S. 240. Strabo (XVII, 1) lader derimod Petronius gjøre Holdt i Napata, idet han skal have betragtet Nilbredderne høiere oppe som utilgjængelige (dvcoda xoives T& TQocwtigw), og da den frygtelig øde Klippebred, Batn al Hadjar, virkelig begynder fra dette Sted, gives hans Beretning Fortrinet af Ritter, Die Erdkunde im Verhåltniss zur Natur und zur Geschichte des Menschen. 2te Ausgabe. Berlin 1825. I, 591. 2) Strab: II, '5. 3) Om dens Affattelsestid vil der nu ikke længer kunne tvivles efter C. Mul- lers Undersøgelse i hans Udgave af Geographi Græci minores. I. Prole- . gomena. p. XCVI—XC VII. i) ”4qwudtwv dxgwtngiov. Anonymi Periplus maris Erythræi c. 12 ap. Muller, Geographi Græci minores I, p. 266. Apwuarta &xQov. Ptol. Geogr. IV, 7. mø 139 der angives lavtliggende og skovbevoxet (Tarmsrvr, zai zxaætadsvdpoc), med rindende Strømme og omflagret af Fugleskarer, at have tre hundrede Stadiers Afstand fra Kysten, og der da vistnok svarer til den under henved 62 Graders sydlig Brede liggende Ø Zanguebar.”) Fra denne kom man ved endnu to Dages Seilads til en Havn paa Fastlandskysten, kaldet Rbapta, hvor man kunde handle med de Indfødte, der her havde Overflødighed paa Elfenbeen og Skildpadder. Dette Punkt var nu det sidste, hvortil man var kommen. Flere Træk vise, i hvor høi en Grad hiin ægyptiske Kjøbmand allerede har været kjendt med Forholdene paa denne Afrikas Østkyst. Dette gjælder saaledes, for saa vidt det siges, at Kystbeboerne her vare athletisk byggede (uéyrotor d2 cøuao), at man paa Menuthias paa en egen Maade fangede Skildpadder, nemlig ikke med Garn, men med Kurve, flettede af Vidier (yvoyeoc), som man hidsede ned foran Hulerne påa Strandbredden, og at Beboerne havde Fiskerbaade, der vare «sammensyede»; thi naar der tilføjes, at Handelspladsen Rhapta havde faaet sit Navn af disse ommeldte sammensyede Skibe (270 tøv 7r90s19nuévæv bamtøv 7m/.o1agimv), da kan den sidstanførte Etymologi være sand eller usand, men ogsaa biint faktiske Forhold, hvorpaa den er bygget, er i ethvert Fald nøiagtig blevet gjengivet; ogsaa de nyere Søfarende studsede her over de selv samme Fartøier, der endnu bruges baade paa Afrikas og Forindiens. østlige Kyst. %) Endnu mere overraskes man dog ved i det første Aarhundrede af vor Tidsregning at træffe paa denne geographiske Oplysning: «Oceanet, der efter disse Egne ikke er undersøgt, bøjer sig nu 1) Anonymi Periplus maris Erythræi c. 15, ap. Muller, Geographi Græci minores. I, 270. ?) Da Zanguebars Afstand fra Kysten beløber sig til to. hundrede Stadier, Naboøen Pembas derimod til tre hundrede, kunde Beskrivelsen for saa vidt passe bedre paa denne, men paa den sidstnævnte mindre Ø findes ikke Flodløb (zor«uoi), som paa den anden større. Om man iøvrig dog vilde foretrække Pemba, gjør væsenlig Intet til Sagen. 3) Man læser saaledes hos Beaulieu, der befandt sig i disse Farvande i Aaret 1620: «Les navires arabes qu'ils appellent pøngayes sont bastis 10” 140 mod Vesten; følgende med Æthiopiens, Libyens og Afrikas til- bagevigende Kyster strækker det sig mod Syden, indtil det for- ener sig med det vestlige Ocean.»”) Som den for os mærke- ligste Omstændighed tør det vel dog betegnes, at Kyststrækningen ved Rhapta og Menuthias dengang var underkastet en Fyrste i det lykkelige Aarabien, og at dette Herredømme siges allerede at hidrøre fra gammel Tid, saa at Araberne, der bestyrede Landet for Fyrsten, baade kjendte Egnen vel og forstode Indbyggernes Sprog. Det behøver neppe at kaldes i Erindring, at Portugiserne i Slutnin- gen af det femtende Aarhundrede traf de samme ÅAraber som Herrer i alle Handelspladserne paa Afrikas Østkyst, og at det endnu i vore Dage, efterat det portugisiske Herredømme igjen forsvandt, er æn arabisk Fyrste, Imanen af Maskat, der beher- sker Zanguebar og den tilgrændsende Kysi. Dersom man kun kjendte dette gamle Vidnesbyrd alene om Årabernes Ophold i de nævnte Egne og om den Berøring, som Negerfolkene der havde med dem, maatte man allerede i Almindelighed slutte, at den bedste Kundskab, der under den romerske Keisertid tilveiebragtes an- gaaende Nilens Oprindelse, maa være udgaaet ikke fra Norden, hvor vidt man endog ogsaa fra denne Retning var kommen frem, men fra Afrikas Østkyst. d'une estrange facon, les planches n'estans clouées ne calfadées comme celles de nos navires, mais cousues les unes aux autres avec du fil fait d'escorce de cocos, goudronnées ou poissées par dessus la cousture; aussi font ils beacoup d'eau, et il-y-a continuellement cinq å six per- sonnes å vuider V'eau.» Mémoire du voyage aux Indes orientales du Géné- ral Beaulieu, dressé par lui-mesmes, i Relation de divers voyages curieux, qui n'ont point ésté publiées, par M. Melchisedec Thevenot. Paris. 1696. fol. T. I, P. 2, p. 27. Captain Th. Boteler (Narrative of ;a voyage of discovery to Africa and” Arabia. London. 1835. I, 376). traf i Aaret 1821 de samme Fartøier i det gamle Khaptas Farvande mellem Pemba og Zanguebar. 1) O yde usT& Tovtovs Tovs TOmovs wzsuvos dvsgevvnTos Øv sis 7nv dvow dvaxrdunter xl Tools &mscTQauutvors uégsor TS Atdronmias xui ArBwns xæl ApQuins xQTK Tov voTtov TaQExTEivwæv &is Tyv åcmégrav cvuuicyer Jalqocav.…. Anonymi Periplus Maris Erytbræi c. 18 ap. Muller, 1272: li Saaledes har det, som bekjendt, ogsaa været Tilfældet i Nutiden. Der ligger et langt Interregnum mellem den romerske Keisertid og den nyere Tidsalder, hvori Europæernes Opdagel- sesreiser til Nilens fjerne Løb atter begynde, men idet disse tiltrædes, udgaae ogsaa de i Førstningen uafbrudt fra Middelhavet. Dette gjælder saaledes om en Reise, der ikke bør forbigaaes paa dette Sted, fordi den var bleven fremkaldt af Kong Christian den Sjette, og fordi dens Beskrivelse er bleven udgivet ved det danske Videnskabernes Selskab"), nemlig om den Reise paa Nilen, der i Aarene 1737 og 1738 udførtes af den danske Søofficeer, Fre- derik Norden. Af de 159 Kobbertavler, der ledsage hans Reise- beskrivelse, et af de største Pragtværker, der nogensinde ud- kom i Danmark, give 29 Blade et udmærket Kort over Nilen, men Norden var dog ikke kommen højere op ad Floden end til Derri i Nubien”). Af de Opdagelsesreiser, der i det for- rige Aarhundrede ere blevne foretagne i den samme Ret- ning, skal iøvrigt her kun endnu een fremhæves, fordi det en Tid lang blev paastaaet, at ved den var hele det gamle Spørgs- maal allerede blevet løst. Herved sigtes til den Reise, der i Aarene 1768—1773 blev foretaget i Abyssinien af Skotlænderen James Bruce i den udtrykkelig udtalte Hensigt at udforske Ni- lens Hovedkilder. Han troede at have fundet dem, da han den 5te November 1770 stod paa en græsrig Alpehøi i Agovernes 1) Molbech, Det kongelige danske Videnskabernes Selskabs Historie. Kbhvn. 1843. S.48—57. 2) Norden, Voyage d'Égypte et de Nubie. Copenhague. 1755. fol. 227, 228. Det er mærkeligt, at Norden reiste op ad Nilen paa den samme Tid, da Richard Pococke der gjorde sin bekjendte Opdagelsesreise (skildret i hans Description of the East and some other countries. London. 1743—45. Vol. I—III. fol.), uden at de dog kom til at træffe sammen. Norden melder i sin Dagbog (II, 260), under den 30te Januar 1730, om sit Op- hold ved Dureg, hvorhen hans Fartøji var kommet med brukket Ror: «Tandis que nous y étions, il passa une petite barque, dans laquelle il y avoit trois Francs», og man kan ikke tvivle om, at Pococke har været een af disse. 142 Land, og her såa en Strøm fra tre vandrige Kilder, kun eet Steenkast fjernede fra hverandre, i mange Krumninger flyde til Tzanasøen. «Man kan», skriver han i Beretningen om sin Reise, «lettere forestille sig, end beskrive, hvad der foregik i min Sjæl i dette Øieblik, da jeg stod paa en Plet, der i tre tusinde Aar har ladet Gamles og Nyeres Geni, Flid og Undersøgelse blive til Skamme. Skjøndt kun en simpel Privatmand triumferede jeg her i min egen Tanke over Konger og deres Hære».”) Ka- ster man imidlertid et Blik paa Kaåartet, som Bruce har givet over sine -Nilkilder, erkjender man strax, at han ikke saa Andet end Kilderne til den saakaldte blaa Nil, der i Sammen- ligning med den hvide eller egentlige Nil kun er at betragte som en mindre betydelig Biflod, der allerede var Oldtiden be- kjendt under Navnet ÅAstapus, og hvis Gjenopdagelse var for- holdsviis lettere, fordi Abyssiniens Bjergland har et mere tem- pereret Klima, og fordi der her siden det fjerde Aarhundrede i det Mindste af Navn har bestaaet et kristent Rige. Den store, hvide Nil, der omboet af Barbarer- flyder i hedere Egne, igno- reredes saaledes af Bruce, åt han paa sit Kort kun gjør den til et kummerligt Tillæg til den blaa Nil og sætter begges Kilder under 10 Gr. n. B., hvad der for den egentlige Nil er over 200 Mile for nordlig. I det nittende Aarhundrede bare ingen af de fra Norden ud- gaaende Opdagelsesreiser større Frugter end dem, som Mehemet Ali Pascha fremkaldte. Han havde allerede ved Aaret 1824, der, hvor den hvide og den blaa Flod forene sig, under 15 Gr. 40 Min. n. B. grundet Khartum, for herfra lettere åt kunne holde de mellem Floderne boende Stammer i Ave. Smigret af sine europæiske Om- givelser med den Opsigt, som han vilde vække i Paris og i London, dersom det kunde lykkes ham at løse den Opgave, hvorpaa saa mange af hans Forgjængere i Ægypten vare strandede, gjorde han i læn- gere Tid med Iver Opdagelsesforsøg fra Khartum mod Syden. Me- 1) Bruce, Travels to discover the source of the Nile, in the years 1768, 1769, 1770, 1771, 1772 and 1773. Edingburgh. 1790. 40. III, 597. 143 dens han selv gik op ad den blaa Flod lige til Fazokl, udsendte han mellem Aarene 1839 og 1842 tre Expeditioner langs med "den hvide Flod, der tidligere havde været ringeagtet, men som fra denne Tid lidt efter lidt blev en befærdet Vei. Mehemed Alis tyrkisk-arabiske Officerer naaede, ledsagede af enkelte viden- skabelig dannede Europæer, frem til Gondokoro, der ligger i Ba- rieres Land under 4 Gr. 54 Min. n. B. Paa dette Sted gjentog sig nu et Skuespil, ligt det, som Oldtiden saaofte havde seet paa Komernes Grændse mod Germanerne; Gondokoro blev snart en Markeds- plads for Handlen med Slaver og Elephanter, og som de første Pionerer for den europæiske Kultur vovede ogsaa nogle kristne Kjøbmænd og katholske Missionærer sig hertil fra Khartum. Priisværdige Forsøg gjordes, især efter Opfordringer af det franske geographiske Selskab, paa ogsaa at undersøge Stræk- ningerne Syd for Gondokoro, men her bleve Forsøgene lidet heldige. Det ugunstige Udfald af alle de fra Gondokoro yder- ligere udgaåaaende Tog maa især tilskrives Stedets store Afstand fra Khartum, hvorfra man maatte hente alle Fornødenheder, da der i Gondokoro hverken var at faae Lastdragere eller Lastdyr, og da det, for i Sikkerhed at komme frem, dog var nødvendigt at reise i talrigt Følge. Dengang gav en stor, men tilfældig Opdagelse Undersø- gelsesreiserne deres nye Udgangspunkt. I Rabbai-M'pia ved Mombas, der under 4 Gr. s. B. ligger påa Zanguebarkysten, var i Aaret 1844 bleven grundet en anglicansk Missionsanstalt, hvis Forstander, Englænderen Dr. L. Krapf og dennes Medhjælper, Schweizeren I. Rebmann, gjorde apostoliske Reiser til de om- boende Stammer i det Indre. Det var paa en af disse, at Reb- mann den Ilte Mai 1848, medens Europa var fuld af Oprør og Forvirring, under 3%2 s. B. opdagede det høie, sneedækte Kilimandjaro, hvorpaa en anden under 1 Gr. s. B. liggende Bjergkolos, Sneebjerget Kenia, den 3die December 1849 blev opdaget af Krapf. Den Modtagelse, som Opdagelsen af disse Bjerge i Førstningen mødte i Europa, er et af de mærkeligste Ææ— Vidnesbyrd om den Magt, som Vane og Fordom endog paa Videnskabens Omraade formaaer at udøve. Allerede i Hero- dots Dage havde en og anden skarpsindig Græker, der phi- losopherede over Naturforholdene, som en Gisning opstillet Muligheden af Snees Forekomst i det yderste Æthiopien, men, bemærkede Herodot, «heller ikke det er der Mening i, at Nilen, der kommer fra Libyen og løber midt igjen- nem Æthiopien ud i Ægypten, skal have sin Oprindelse fra smeltet Snee, efterdi den kommer fra de meget varme og løber ind i de koldere Egne»; Herodot henviste i denne Henseende som det første og bedste Beviis til «de hede Vinde, der komme fra disse Egne», ligeledes til, at her «Menneskene ere sorte af Hede», og ogsaa til den Betragtning, «at hverken Glen- ter eller Svaler drage bort derfra hele Aaret igjennem»"). Paa den selv samme Maade fandtes der i det nittende Aar- hundrede europæiske Videnskabsmænd, for hvem dog Natur- forholdene i Amerika, dets Sneefjelde lige under Linien, ikke kunde eller burde være nogen Hemmelighed, som nu under Tra- ditionens Magt længe benægtede Muligheden af de afrikanske Missionærers Opdagelse af Bjergene med de sneebelagte Tinder. Nogle paastode, at den hele Angivelse var et reent Opspind, Andre antoge, at det var Qvarz eller Dolomit, som havde givet Bjergene det hvide Skjær. Det hjalp i Førstningen ikke, at Kebmann mindede om, at han som født Sveitzer vel maatte have en Forestilling om, hvorledes et Sneebjerg saa ud; den fuld- stændigste Opreisning fik Missionærernes Beretninger først, da den i Afrika nylig omkomne Baron v. d. Decken og Geologen Thornton senere selv bestege Bjerget Kilimandjaro til en Høide af 8,000 Fod, anerkjendte dets vulkanske Natur, saae flere La- viner fra dens Top nedstyrte i Dybet, bestemte Sneegrændsen til 17,000 Fod, og herfra mod Nord og Nordvest skuede andre sneedækte Bjerghøider, der syntes at tilhøre et sandt Alpeland- 1) Herodot. II, 22. — 145 skab. Dog havde allerede tidligere en fordomsfriere Betragtning i Missionærernes Beretninger seet Fingerpeeg "om en anden og lettere Vei til Nilens fjerne Løb, og, medens Adgangen hertil forhen kun var søgt banet fra Norden, foretoges nu med det samme Maal for Øie de to berømte Opdagelsesreiser fra Afrikas Østkyst, begge fremkaldte af det kongelige geographiske Selskab i London. Reisen fra Zanguebarkysten i ÅAarene 1857—5358 blev le- det af Richard Francis Burton, som dristig Reisende tidligere især bekjendt ved den Maade, hvorpaa han, efter Hornemanns og Roentgens Reisemaade, forklædt som en afghanisk Pillegrim, i Aaret 1853 havde vidst at gjæste de to hellige Steder, Mekka og Medina. Frugten af denne Reise blev vel især Burtons Op- dagelse af den store Sø Tanganyika, der har Bjerge om sin Nordspidse og siges at modtage sine Vande nordfra, men medens Burton paa Tilbagereisen til Zanguebar laa syg i Kaze, Hoved- byen i Negerstaten Unyamuezi, havde dog hans Medhjælper, John Hanning Speke, allerede benyttet Tiden til tillige at naae frem til et enkelt under 2/9 Gr. s. B. liggende Punkt af en an- den norligere Sø. Det var den 30te Juli 1858, at Speke opda- gede denne Sø, der af de Indfødte blev kaldet Ukereve eller Nyanza, men som Speke, der allerede dengang antog, at Nilen fra den havde sit Udløb, efter sin Dronning gav Navnet Vic- toria. Af disse Navne har senere Nyanza især holdt sig, skjønt det aabenbart er en Fællesbenævnelse for Vand i Almindelighed; Speke bemærker selv i Beskrivelsen af den anden Reise, som han senere foretog til denne Sø, at ogsaa en Dam, hvori Kon- gen af Uganda badede sig med sit Harem, blev kaldet Nyanza, og at ligeledes Nilfloden i dens Løb forbi Mruli, Kongen af Unyoros Opholdssted, af de Indfødte blev betegnet med det samme Navn. Efter «Afrikanernes» Hjemkomst i Aaret 1858 ud- hvilte Burton sig, det vil sige, han udhvilte sig saaledes, som en saadan engelsk Reisende pleier at udhvile sig, idet han nu, påa en mindre farefuld Strækning af Jorden, gjen- 146 nemreiste Nordamerika fra det ene Ocean til det andet, for navnlig at undersøge og beskrive Mormonstaten; senere har han, inden han tiltraadte det af ham nu beklædte britiske Kon- sulat i Brasilien, viist sig som en skeptisk, lidet velvillig Kritiker af sin tidligere Ledsagers senere Opdagelser, om maaskee af nogen ÅAvind over dennes Laurbær, som man har meent, skal her være usagt. Den anden ligeledes fra Zanguebar udgaaende Reise, der blev ledet af Speke, fandt Sted i Aarene 1860—63. Skjøndt man endnu ikke kjender Nyanzasøens Omfang tilfulde, navnlig ikke i sydøstlig Retning, kunde man dog efter de Op- lysninger, som Speke og hans trofaste Ledsager, James Augu- stus Grant, påa denne Reise havde tilveiebragt, allerede levende- gjøre Billedet af Søen ved et Kaart, hvorefter Søens Udstrækning ikke bliver mindre, end hele den Deel af Sveits, der strækker sig fra Genfer-Søen til Lago di Garda og fra Bodensøen til Lago Maggiore. Af de til den skjønne Sø flydende Strømme havde Grant fundet Kitangule saa betydelig, at «den mindede ham om Hugly, ti engelske Mile fra Calcutta»; og den 28—31. Juli 1862 havde Speke personlig kunnet gjøre den Opdagelse, der havde været Reisens egentlige Formaal: «jeg saa», hedder det i hans Dagbog, «den gamle Fader Nil utvivlsomt udgaae fra Victoria Nyanza». Paa en Tid, da Mange troede dem om- komne, dukkede Speke og hans Ledsager op i Gondokoro den lådde Februar 1863. Det øvre Flodløb havde de dengang først forladt en betydelig Strækning nedenfor Mruli, hvor det havde udvidet sig til en bred Strøm med svømmende Øer — løsrevne Stykker af de med Papyrusrør bevoxede Bredder.. Tænker man sig derover en mørk Uveirshimmel, Nilen bedækket med Skum- bølger og alle hine Øer i Bevægelse og stødende paa hverandre, har man et Billede af den vilde og storartede Skikkelse, hvori den hvide Nil her til Afskeed viste sig for sine fremmede Gjæster. Den triumferende Modtagelse, som dengang blev Nilsøens Opdager til Deel i England, den Interesse, som hans Reisebeskrivelse vakte, og det Vaadeskud paa en Jagt, der, midt under Glæden over Opdagelsen, fremkaldte Spekes Død i Bath, den 2lde Septem- ber 1864, den samme Dag, hvor han skulde holdt et Fore- drag over sin Reise, vil endnu være i almindelig Erindring; »for Øieblikket er en Nationalsubscription i Gang i England, for i London at opreise en Granitobelisk til hans Minde, svarende til den, der til Minde om Lieutenant Bellot allerede staaer i Greenwich. Blandt dem, der i Aaret 1863 var komne i Bevægelse ved Ængstelsen for Spekes og Grants Skjæbne, var ogsaa en anden prøvet Reisende, Samuel White Baker. Med tre Fartøjier og en paa egen Bekostning fuldstændig udrustet Ex- pedition, der medbrågte 39 Heste, Kameler og Æsler var han fjorten Dage, inden Speke og Grant naaede til Gondokoro, ankommen hertil nordfra, for at hjælpe sine Landsmænd, «der- som disse maaskee skulde sidde i Klemme et eller andet Sted under Æqvator.» Med Glæden over her at træffe dem frelste, blandede sig dog dengang hos Baker Skuffelsen af et Haab om med dem at kunne have deelt Æren for de gjorte Opdagelser. Speke trøstede ham imidlertid i denne Henseende. Han meddeelte han, hvad de Indfødte havde fortalt om, at der ogsaa Vesten for Nyanza skulde findes en anden stor Indsø, Luta Nzige, og da Speke og Grant toge Afskeed med Gondokoro for at vende til- bage til England, efterlode de Baker, som Speke havde overgivet et af ham udarbeidet Kaart, fast besluttet paa ogsaa at under- søge hiin anden Indsø. .Efter mangfoldige Vanskeligheder og Hindringer, især påa Grund af det medtagne Mandskabs Upaa- lidelighed, naaede Baker Lønnen for sine Anstrængelser i Cen- tralafrika, da han den 16de Marts 1864 saa den anden Nilsø Luta Nzige eller, som de Indfødte ifølge ham sige, Mvutan Nzige, ligge for sig. Ogsaa om denne Søes Udstrækning har det allerede kunnet siges, at «den er saa lang som Skotland, uden Hensyn til, hvad der endnu maatte findes at være dens sydlige, ukjendte Grændse». I Modsætning til Nyanzasøen og de fleste andre afrikanske Søer er Luta Nzige omgivet af høie Bredder, 148 dannede af Granitfjelde, og Bakers Skildring af hans store Op- dagelse er derved kommen til at minde om Skildringen i Xeno- phons Anabasis af de græske Krigeres Glæde, da de, efter Tilbage- toget gjennem Lilleasien, fra Bjergene ved Pontus Euxinus, under Jubelraabene «Thalatta, Thalatta», saae det saa længe søgte Hav udbrede sig for dem. Baker skriver: «I tre Dage havde jeg øinet en høi Bjergrække, tilsyneladende omtrent 80 (engelske) Mile borte, og jeg havde frygtet for, at disse Bjerge laae imellem mig og Søen; til min store Glæde hørte jeg nu, at de dannede dens modsatte eller vestlige Strandbred. Pludselig, idet jeg kom op paa en Høide, laa Nilens store Vandbeholder for mig. Langt neden for, vel 1500 Fod under en brat Granitskrænt, laa min Belønning, den såa udholdende søgte — en grændseløs Søhori- zont i Syd og Sydvest, medens imod Vesten en Stribe af blaa Bjerge, omtrent 7000 Fod over Vandfladen, omgav denne her- lige Udstrækning af Vande. Svag og udmattet af Sygdom, An- strængelse og mere end tolv Maaneders forventningsfulde og ængstelige Spænding, stavrede jeg ned af den steile, i Zigzag gaaende Sti, og efter omtrent to Timers Forløb naaede jeg Stranden. Bølgerne rullede over en Bund af Sand, og da jeg drak af Vandet og badede mit Ansigt i den kjærkomne Sø, skete det med en Følelse af dyb Taknemlighed for det lykkelige Ud- fald af mit Faretagende. » Ligesom Speke havde givet Nyanzasøen Navnet Victoria, har Baker, til Ære for den engelske Dronnings afdøde Ægte- fælle, villet give Søen Luta Nzige Navnet Albert. Efter at være bleven Øienvidne til, at en nordlig flydende Strøm ogsaa afsæt- tes fra den øverste Deel af denne Sø, naaede Baker den 23de Marts 1865 tilbage til Gondokore og kom i October forrige Aar, efter sit langvarige Ophold i Afrika, bjem til England. Den iåde November 1865 gav han i det geografiske Selskab i London en foreløbig Meddelelse om sin Opdagelse, hvorunder han især be- klagede, at Døden nu havde berøvet ham den Glæde at kunne gjensee Speke. En engelsk Anmelder har vel meent, at «den 149 venlige Maade, hvorpaa Baker vægrer sig ved at berøve Speke hans Laurbær, kan ikke for Mange skjule, at efter hans egen Overbeviisning findes der i Virkeligheden ingen Forbindelse mellem de to Søer», men i Bakers her benyttede Meddelelse gi- ves ingen Antydning heraf. Speke og Grant havde, da de, for at naae til Gondokore, forlode det øvre Flodløb i dets nordlige Retning, været af den Formening, at dette maaskee senere vendte sig mod Vesten, til den af de Indfødte omtalte, endnu ubekjendte Indsø; Baker har, ved at gaae op ad Flodløbet, godtgjort, at dette virkelig er Tilfældet. Om Speke og Grant udtalte han der- for udtrykkelig, at «disse store Undersøgere tilkommer Æren for at have opdaget Nilens Oprindelse». Kun paa det Kaart, hvormed Baker ledsagede sin Beretning, finder jeg en Afvigelse; efter Spekes og Grants Angivelser, hvortil der ogsaa er blevet taget Hensyn paa det, efter Greenwichs Meredian tegnede, første af de her medfølgende Kaart, lader Nyanza sine Vande udgaae Nord paa gjennem deltadan- nende Grene, Kari, Luajerri og Mverango, men Dele af Karis og Luajerris Løb ere paa Bakers Kaart, hvor han har antaget dem for mere usikkre, kun blevne let punkterede, og Mverangos Løb er reent blevet udeladt.”) Bakers Meddelelse blev trykti det den 14de Decbr. 1865 udkomne Hefte af det geografiske Selskabs Beret- - ninger, som først den 8de Mai har naaet til det danske Viden- skabernes Selskab; men Udtog af denne Meddelelse har tidligere været at læse i «The Times», «L”année géographique», «Nou- . velles Annales des Voyage», «Le Tour du Monde», Petermannns «Mittheilungen», «Das Ausland», «Fædrelandet» eller i andre Blade 1) Travels in Eastern Africa. Ry Dr. L. Krapf, Missionary to the Churchs Missionary Society. London. 1858. The Lake Regions of Central Af- rica. By Richard Francis Burton. London. 1860. Vol I—II. Journal of the discovery of the source of the Nile. By John Hanning Speke. London. 1863 A walk across Africa or domestic manners from my Nile Journal. By James Augustus Grant. Edingburgh and London. 1864. Account of the discovery of the second great lake of the Nile, Albert Nyanza. By Samuel White Baker. Proceedings of the Royal geographical Society. Vol. X. Nr. 1. December 14th 1865. 150 og Tidsskrifter. Jeg har imidlertid, om endog ikke uden nogen Utaalmodighed, troet at burde oppebie Opdagerens egen Skildring af Søen, inden jeg dertil knyttede mine Bemærkninger. [IL Naar en ældre Udviklings Række enten heelt er blevet af- brudt eller kun er fremtraadt ved enkelte, isolerede Yttringer, er i Opdagelsernes Historie Intet almindeligere end at man, under Glæden over den nye Udvikings Frugter, ei har Øie for de Resultater, hvortil man under den ældre Udvikling dog havde vidst at naae. Da den pyrenæiske Halvøes dristige Sømænd paa deres Tog i det fjortende og femtende Aarhundrede kom til Canarierne , Acorerne og Guinea, havde man ikke Øie for, at Canarierne, hvorom Oldtidens Kundskab var bleven for- plantet til Middelalderen,”) ligesom Guinea allerede tidligere havde været besøgt af Sømænd fra Normandiet,”) eller for, at Acorerne, om hvis ældre Gjæster de paa Øen Corvo i Aaret 1449 fundne carthaginiensiske og cyrænæiske Mønter bære Vidnes- byrd), nu maaskee ogsaa kun fik deres portugisiske Navn som 1) Joachim Lelewel, Die Entdeckungen der Karthager und Griechen auf dem atlantischen Ocean. Aus dem Polnischen uebersetzt. Berlin. 1831. S. 120—140. Samtarem, Essai sur Vhistoire de la cosmographie et de de la cartographie pendant le moyen age. Paris 1849—50. I, 33, 41, 51, 61, 160. Kunstmann, Afrika vor den Entdeckungen der Portugiesen. Munchen. 1853. 409. S. 16—21. Estancelin, Recherches sur les voyages des navigateurs Normands en Afrique, aux Indes orientales et en Amérique. Paris. 1832. p. 72. Hardy, Les Dieppois en Guinée, en 1364. Rouen. 1865. p.1—14. Den ved disse Skrifter Normandiets Somænd tillagte Prioriet har Visconde de Santarem villet tilbagevise i hans Recherches sur la decouverte des pays situés sur la cote occidentale d'Afrique au-delå du cap Bojador. Paris. 1842, Johan Podolyn, Några Anmårkninger om de Gamlas Sjåfart, i anledning af några Carthaginiensiska och Cyrenæiska Mynt, fundne år 1749 på en af de Acoriska &arne, i Det Gåteborgska Wetenskabs och Witterhets Samhållets Handlingar. Wetenskabs Afdelingen. Førsta Stycket. (Gote- borg 1778). S. 106—108. De «hebraiske» Indskrifter, der fandtes ved Portugisernes Ankomst, og som «vare saa gamle, at man neppe kunde læse dem», have formodentlig været af carthagisk Oprindelse. De med- deles i Thevets Gosmographie. Paris 1575. fol. p. 1022. 2 3 151 en Arv fra et tilsvarende hos Araberne.") Da Portugiserne ved Slutningen af det femtende Aarhundrede gjennemførte Tanken om Afrikas Omseiling, havde man lige saa lidet Øje enten for Mid- delalderens tidligere, tilsvarende Forsøg”), eller for den af Hero- dots Fortælling bekjendte, i tre Aar varende Expedition fra det røde Hav og indtil Hercules's Støtter, hvorpaa allerede i den fjerne Oldtid den ægyptiske Kong Necho havde ladet Afrika om- seile af Phoenicierne; de phoeniciske Sømænd, der påa deres Farter i Middelhavet, fra Ægypten og Tyrus til Hercules's Støtter, havde Solen paa deres venstre Haand, det er imod Syden, fik dengang paa deres Vestfart om Afrika Solen påa deres høire Haand og afgave ved denne deres Beretning, som fore- kom Herodot saa utrolig?), et Beviis for deres Vidnesbyrds Sand- hed. Da CGopernicus helligede Pave Paul II sit Værk «De revolutionibus orbium coelestium», talte han i Dedicationen, maaske dog mindre af Mangel paa Kundskab, end for at tilsløre sin Dristighed lige over for Tidens dogmatiske Læresystemer, 1) Det portugisiske Ord Acor, hvorefter Øerne nu kaldes, betyder en Høg, og Edrisi (Géographie d'Edrisi, traduite de 1'Arabe en. Francais par M. A. Jaubert. Paris. 1836—-40. 1, 201) nævner i Atlanterhavet « Raka, som er Fuglenes Ø», og hvor man foruden «en Art Fugle, der ligne Ørnene», skal træffe «en Art Frugter, der ligner Figner af den store Slags.» Efter andre arabiske Beskrivelser (Mehren, Udsigt over de ula- mitiske Folks geographiske Kundskaber. Kbhyn. 1858. S. 182) maatte «Fugleøen» dog tænkes nordligere. Navnet »de flamske Øer», der endnu bevares i Benævnelsen for Landsbyen Flamengos paa Øen Fayal, beteg- ner ingen Opdagere, men kun den Colonisation af Flamlændere, hvorom v. Bruyssel, Histoire du Commerce et de la Marine en Belgique. Bruxelles. 1861—64. II, 147—152. 2 Ak Pertz, La plus ancienne tentative pour arriver å la decouverte de la route aux Indes orientales. Nouvelles Annales des Voyages. 1859. III, 258—272. d'Avezac, L'expedition génevoise des fréres Vivaldi å la dé- couverte de la route maritime des Indes orientales au XIlle siécle. Nouvelles Annales des Voyages. 1859. III, 273—289. Herod. IV, 42. «Sein Unglaube», bemærker Ritter (Geschichte der Erdkunde und der Entdeckungen. Vorlesungen an der Universitåt zu Berlin. 1861. S. 32), »ist ein entscheidender Beweis fur die Fahrt.» 3 152 kun om Pythagoræerne som sine Forgjængere; han eller dog hans Samtid oversaae, at allerede den græske Oldtid — for ikke at tale om den indiske — virkelig havde havt tvende Coperni- kanere i Åristarch fra Samos, der lærte, at man ogsaa kunde forklare Phænomenerne paa Planethimlen saaledes, at Jorden dreier sig om sin Axe og omkredser den ubevægelige Sol, og i Seleucus fra Babylonien, hiin Forgjængers Galilæi, der ikke blot lærte, at Jorden kunde dreie sig om sig selv og kunde om- kredse Solen, men at den ogsaa virkelig gjorde det”). Da Japan i vore Dage atter var blevet aabnet for Europæerne, da det japanesiske Gesandtskab i Aaret 1862 ankom til de store Hoffer i Europa, og da, for at tage Kampen paa Dyppel i Øie- syn, af de andre til Europa samtidig sendte Japanesere, de unge Marineofficerer Enomotto Kamadiro og Akamats Dai Sabroo ogsaa optraadte som Gjæster i" Danmark, havde man i Europa næsten reent forglemt, at dette Særsyn dog ikke var saa enestaaende, glemt, at et japanesisk Gesandtskab, der brugte tre Aar for at reise til Europa og næsten lige saa lang Tid til at vende tilbage, i Aaret 1652, efter Kristendommens første Indførelse i Japan, derfra allerede var ankommen til Kom. Og saaledes har der ogsaa, under den første Glæde over de nye Oplysninger om Nilens Oprindelse, stundom viist sig en Tilbøie- lighed til i denne Henseende at nedsætte Oldtidens Kundskab, medens det dog i Virkeligheden synes at være Tilfældet, at jo mere Opdagelserne skride frem, desto mere tale de for, at Old- tiden allerede kjendte Nilens fjerne Løb, for den romerske Kei- sertids Kjendskab til de samme store Søer i Afrikas Indre, hvorfra Speke og Baker.nu have skuet Strømmenes Udgang mod Norden. 1) L. Ideler, Ueber das Verhåltniss des Copernicus zum Alterthum, i Wolf's og Butmann's Museum der Ålterthumswissenschaft. Berlin 1807—1810. II, 391—454. S. Ruge, Der Chaldåer Seleukus. Eine kritische Unter- suchung aus der Gesch. der Geographie. Dresden. 1865. 1538 Ved Siden af det almindelige Hensyn til de gunstigere Vil- kaar, hvorunder Kundskaben til det indre Afrika overhoved kunde bringes til Veie i den romerske Keisertid, maae herved især tvende Vidnesbyrd tages i Betragtning — det ene fra Keiser Neros Regjeringstid, det andet fra den Tid, da Antoninus Pius var Keiser. Under et af de mange Krigstog mod de Indfødte, der ere blevne udførte, efter at en Deel af Nordafrika i dette Aarhun- drede atter blev underkastet et romansk Folks Herredømme, trængte en fransk Division fra Biscara ind i Dalen Ued-al- ÅAbiod. Den naaede her snart til en frygtelig Defilé, Kanga ved Tighanimias, om hvilken de arabiske Høvdinger, der ledsagede Kolonnen, erklærede, at en Gjennemmarsch paa dette Sted var en Umulighed , hvorimod de angave store Omveie, ad hvilke man kunde omgaae denne Klippesnevring. Den franske General havde imidlertid taget Passet i Øiesyn, og vilde ikke vige; Hak- ker, Spader og Miner bleve satte i uafbrudt Virksomhed; med fyrgetyve Sapeurer af Ingenieurafdelingen kappedes to Batailloner af det 20de Linieregiment i Iver og Dygtighed, og ved det næste Daggry, Klokken tre om Morgenen, passerede Kolonnen det vanskelige Pas. «Vi troede,» saaledes meldte den franske General, «at vi vare de første, der nogensinde havde passeret dette Sted, men midt i Defiléen opdagede vi en latinsk Inscription, ind- ” hugget i Klippevæggen, som fortalte os, at under Keiser Antoninus Pius's Regjering havde den 6te romerske Legion viist sine Ørne for de selv samme Klipper!).» Saaledes finder den franske Armee, hvor den viser sig i Afrika, allevegne Spor af sin heroiske For- 1) «Nous croyions bien,» écrit le général, «passer lå les premiers, mais au milieu du défilé une inscription latine gravée dans le roc nous apprit que sous le rægne d'Antonin-le-Pieux la 6e légion romaine avait montré ses aigles å ces mémes rochers. J'espéære que nous avons au moins traduit Tinscription romaine et gravé notre traduction dans le roc.» Artiklen «Chronique de la Quinzaine» i Revue des deux Mondes. Juillet. 1850. p. 361. it 154 gjænger, den romerske Armee, og saaledes ligne de hinanden deri, at det er fra deres Rækker, at nogle af de Mænd fremgik, der som videnskabelige Opdagere især have trængt sig langt fremad fra Norden. Det er franske Officerer, der have udført Undersøgelsesreiserne til de sydlige Dele af Algier, til Gouråra og saa mange andre ubekjendte Egne i Nordafrika, og det var romerske Officerer, som Keiser Nero sendte ind i Æthiopien påa en Opdagelsesreise, der fortrinsviis er bleven navnkundig. Medens Nero lød en romersk Ridder bereise Kyststrækningerne af Germanien, hvorfra Romerne fik Ravet), vilde han, at et Par af den romerske Hærs Centurioner i Afrika skulde udforske Ni- lens Kilder. Seneca, hvis geographiske Interesse lagde sig for Dagen i en nu tabt Beskrivelse af Indien, og der var kommen i Berøring med disse Officerer efter deres Tilbagekomst fra den store Reise, skriver saaledes: «Jeg har selv talt med de to Centurioner, hvilke Keiser Nero, flammende som for alle andre Dyder, saaledes især for Sandheden, havde udsendt til åt op- spore Nilens Kilder, og har hørt dem fortælle, hvorledes de ud- førte deres store Reise ved Hjælp af den Understøttelse, der var bleven dem til Deel af Kongen i Æthiopien og af de Anbefalinger fra ham til de nærmeste Konger, hvormed de vare trængte frem til de fjernere Egne». «Tilsidst,v saaledes yttrede de, «kom vi til uhyre Kjær (ad immensas paludes), om hvilke hverken Beboerne vidste eller Nogen formaaer at erfare, hvor de ophøre, i den Grad er Vandet bedækket med Planter, og Vandet hverken skikket til at gjennemvades til Fods, eller i disse dyndfulde og begroede Kjær istand til at bære noget andet Fartøiji end et, der er saa lidet, at det kun kan rumme et eneste Menneske.» «Der,» tilføjede 1) Sexcentis M. pass. fere a Carnunto Pannoniæ abesse littus id Germaniæ, ex quo invehitur (succinum), percognitum nuper, vivitque eques Romanus ad id comparandum missus ab Juliano curante gladiatorium munus Neronis principis, qui et commercia ea et litora peragravit. Plin. Hist. mat XX VILS: 155 de, «have vi ogsaa seet to Klipper, hvorfra Floden fremstrøm- mede med overordentlig Voldsomhed.» 1) Det anførte Sted om den af Nero fremkaldte Opdagelses- reise hører ved den smigrende Maade, hvorpaa Seneca her endnu omtaler sin keiserlige Lærling, til et af dem, som en engelsk Forfatter nyligen kunde paaberaabe sig i et Forsøg paa ogsaa at rehabilitere denne Keiser imod den taciteiske Historieskriv- ning”). Det fremdrages nu i Anledning af de nye Opdagelser om Nilen, men det har allerede i Fortiden været Gjenstand for Opmærksomhed, siden Christopher Columbus i det navnkundige Brev, som han i Aaret 1498 fra Haiti skrev til Spaniens Mo- narker, ved Siden af Salomons Expedition til «Ophir» og Alexander den Stores «for at undersøge Regjeringen paa Øen Taprobane», ogsaa fremstillede denne Neros Opdagelsesiver som et lysende Exempel, der i det af ham fundne Amerika burde efterlignes af Ferdinand den Katholske og Isabella?). Det sees imidlertid ikke, 1) Ego quidem centuriones duos, quos Nero Cæsar, ut aliarum virtutum, ita veritatis imprimis amantissimus, ad investigandum caput Nili miserat, audivi narrantes longum illos iter peregisse, quum a rege Æthiopiæ in- structi auxilio commendatique proximis regibus penetrassent ad ulteriora. «Equidem,» aiebant, «pervenimus ad immensas paåludes, quarum exitum nec incolæ noverant, nec sperare quisquam potest, ita implicatæ aquis herbæ sunt, et aquæ nec pediti eluctabiles nec navigio, quod nisi par- vum et unius capax limosa et obsita palus non ferat.» «lbi,» inquiunt, «vidimus duas petras, ex quibus ingens vis fluminis excidebåt.»… Seneca, Natur. Quæst. VI, 8. Was Nero a Monster? The Cornhill Magazine. July 1863. p. 113—128. Dette Forsøg er et Sidestykke til den Afhandling til Forsvar for Tiberius, hvorved den nuværende franske Underviisningsminister som Professor i Historie fremkaldte Misstemning blandt sine Collegaer ved la Sorbonne (De Tiberio imperatore disseruit Victor Duruy. Paris 1855), og til det til- svarende tydske Forsvarsskrift for den samme Keiser (Tiberius. Von Adolph Stahr. Berlin 1863). En Prøvelse af hele denne Reaction imod den taciteiske Historieskrivning er, med Hensyn til det sidstnævnte Skrift, blevet givet i en Undersøgelse af E. Pasch: Zur Kritik der Geschichte des Keiser Tiberius. Altenburg. 1866. 3) Y Nero Cesar å ver las fuentes del Nilo, y la razon perque crecian en el verano, cuando los aguas son pocas. Navarette, Colleccion de los viages y descubrimientos, que hicieron por mar los Espafioles desde fine del siglo XV. Madrid. 1825, I, 244. 2 i 156 om Nero kun har ladet sine Officerer reise med nogle faa, per- sonlige Tjenere, saaledes som de engelske Officerer, Major Den- ham og Captain Clapperton trængte frem til Tsadsøen, eller om de have været ledsagede af et større Følge, saaledes som Cap- tainerne Speke og Grant vare det, da de i Aaret 1860 tiltraadte deres Tog til Nilsøerne i Spidsen for en væbnet Skare af hen- ved hundrede Mænd, deels Negere fra Zanguebarkysten, og deels Hottentotter fra Cap. I denne som i såa mange andre Hen- seender maae vi beklage Savnet af den officielle Indberetning om de tvende Centurioners Opdagelsesreise, men efter den Maade, hvorpaa Plinius et Sted berører den samme Opdagelsesreise, som udført af «en Tribun med et Følge af prætorianske Soldater» 1"), synes det dog rimeligt, at man allerede i Neros Tid har havt Øie for den i vore Dage anerkjendte Nødvendighed, at Euro- 1) Certe solitudines nuper renuntiavere principi Neroni missi ab eo milites prætoriani cum tribuno ad explorandum. Plin. Hist. natural. IV, 29. 1 det samme Kapitel nævner Plinius senere atter disse Reisende som «Neros Opdagelsesreisende» (Neronis exploratores), og det var vistnok og- saa især efter, hvad disse Reisende selv havde seet eller hørt, at Plinius i det følgende Kapitel kunde bemærke, at man ved Nilens fjerne Løb spiste Elefanternes Kjød, at der der gaves Stammer, hvis Fødemiddel næsten alene bestod i Mælk, og at man ligeledes der kunde træffe Neger- folk, der gik fuldstændigen nøgne (semper nudi) og kun fra øverst til nederst bemalede de sorte Legemer med røde Streger. Med paafaldende Overeensstemmelse endog i Enkelthederne fremhæves de selv samme Træk nu atter i de Beretninger, der skildre de nyeste Opdagelsesreisendes Vandringer ved den hvide Nils øvre Løb. Om de fuldstændigen nøgne, kun malede Gadi'er og Madi'er, der boe ved den i Nilen flydende Asua, skriver saaledes Speke: «Nowhere had we seen such naked creatures;» af en Gruppe Gani'er, hvormed han kom i Berøring, giver han i sit Værk en egen Afbildning (Journal of the discovery of the source of the Nile p. 574), og denne Afbildning er, skjønt Speke overhoved savner Kundskab til Old- tidens Forfattere, ligesom tegnet efter Udtrykkene hos Plinius (Atri coloris tota corpora rubrica illinunt). Plinius har altsaa her til de i hans Skildring gjengivne Træk. kunnet benytte erfarne Hjemmelmænds Beretninger, og at navnligen de af Neros Reisende indhentede Oplysninger have hørt til disse, tør vel sluttes af den Maade, hvorpaa Plinius, gjentagende Centurionernes eget Ord til Seneca, tilføjer denne Bemærkning: «Quidam et Pygmæorum gentem prodiderunt inter paludes, ex quibus Nilus oriretur. » 15 pæerne i disse Egne af Afrika kun kan komme frem under Be- skyttelse af et væbnet Mandskab. I een Henseende viser der sig i al Fald en umiskjendelig Lighed mellem Udførelsen af de nyere Opdagelsesreiser, forsaavidt det nemlig siges, at de ro- merske Reisende af Kongen af Æthiopien blandt anden Under- støttelse ogsaa modtoge Anbefalinger til de andre, nærmeste Konger; det er påa den samme Maade, at ogsaa Speke og Grant bleve anbefalede fra Konge til Konge, fra Kong Rumanika i Karague til Kong Mtesa i Uganda og Kong Kamrasi i Unyoro. Da Genturionerne ogsaa forklarede, hvorledes de tilsidst naaede til «immensas paludes», og da der ved dette Udtryk, som det sees af Oldtidens Benævnelse af det asovske Hav (Palus Mæotis), ogsaa kunde forstaaes store Søer; da fremdeles Beboerne, naar de for Centurionerne omtalte disse «immensas paludes», er- klærede, åt Ingen vidste eller kunde vide, hvor langt de strakte sig, og da ligeledes, ved Spekes første Ankomst til Nyanzas Kyst, ingen af Beboerne her, indskrænkede til deres kummerlige Kanoers korte Farter, kunde sige ham, hvor langt det uendelige Vandspeil udbredte sig, men meente, at det naaede til Verdens Ende; da endelig ikke blot Bredderne af de Flodløb, der optages af eller udgaae fra de nu opdagede Søer, men ogsaa disses egne Bredder ere i høj Grad bevoxede med Siv og Rør, såa at de påa vide Strækninger spærre Veien for ethvert Fartøi og enhver Forbindelse”); — kunde man vel endog et Øieblik fristes til at antage, at de romerske Centurioners Øine alle- rede havde hvilet paa de samme store Indsøer, der i de 1) Saaledes bemærker Grant til Exempel om Kitangulestrømmen: «The stream is almost hidden by the papyrus, which lines its sides in a depth from twenty to sixty yards.» Ligeledes om Nyanzasøen selv: «AA deep fringe of the papyrus generally hid the views of its waters.» Om Mverango, et af Nyanzasøens nordlige Afløb: «As the river was too deep for wading, we had to swimm across about twenty yards of its width, which was from 300 to 400 yards. You could not look up or down the stream, as the reeds hid every thing; neither could it be crossed any- where but at this spot, or at other openings made in the bed of papyrus.» Grant, A walk across Africa. p. 193, 196, 213. — 158 sidstforløbne Aar bleve Gjenstand for de engelske Opdagel- sesreisendes Betragtning. Men det er dog upaatvivleligt langt rimeligere at antage, at Neros Reisende ved deres Beret- ning kun have sigtet til de umaadelige Sumpe, der i den nyere Tid bleve bekjendte ved den ægyptiske Regjerings Expedi- tioner, som en af dennes Reisende kaldte «et uendeligt Græshav», der allerede tage deres Begyndelse under 9 Gr. n. Br., og som strække sig over fiirsindstyve Mile langs op med den af Rør skjulte Flod. De romerske Centurioner beholde dog ogsaa saaledes den Ære, at have været atten Aarhundreder forud for Mehemet Alis Officerer. Det andet Vidnesbyrd fra den romerske Keisertid, hvorpaa det beroer, om denne tør antages for at have kjendt Nilsøerne, forekommer i Midten af vor Tidsregnings andet Aarhundrede hos den i Ægypten fødte Claudius Ptolemæus, der forfattede sine Værker i Alexandria, og om hvis baade astronomiske og geographiske Arbeider man kan sige, at med Grækerens Genius har her forenet sig en ægte ægyptisk Taalmodighed. Blandt hans Forgjængere i Ægypten havde Eratosthenes allerede i Ptolemæernes første Aarhundrede gjort det tidligste Forsøg paa at bestemme et Steds Polhøide, udmaalende den første Brede- grad mellem Alexandria og Syene, og hans System var kort efter blevet fuldstændiggjort af Hipparch fra Nicæa, ved ikke blot at inddele Jorden efter Bredegrader, men ogsaa efter Længde- grader. Men om Tiden ogsaa fra nu af havde lært ved Hjælp af det efter Brede og Længde fixerende Tal atter at kunne op- lede Landes og Steders Beliggenhed, der forhen saa ofte igjen var bleven fordunklet, er dog af de til os komne geographiske Oldtidsmærker Ptolemæus's det første, hvori der foreligger en påa dette System bygget, fuldstændig Jordbeskrivelse. Denne sætter i den sydligst bekjendte Deel af Afrika en stor Bjerg- strækning, de saakaldte «Selenes» eller Maanens Bjerge (70 776 X&Anvnc 0goc). Syden for denne Bjergrække sluttes Afrika ved en ukjendt Strækning (adyvøcrø 77), hvor der er vid Plads for … 159 Negerne (yøee 7044 Atdromæv), og Alt er opfyldt af hvide Elephanter, af Næsehorn og rivende Rovdyr. Norden for denne Bjergrække sættes derimod Nilens tvende Kildesøer, der modtage deres Vande fra Sneen paa Maanebjergene (æg ov umodéyovtær tæc yovacg at tov Nstlov Aiuvo). Baade fra den vestlige af de to Nilsøer (zøv Aruvåv 7 dvomxætæga) og fra den østlige (7 æva- Todsxætége tøv dAwuvæv) udgaaer en enkelt Strøm nordpaa gjen- nem det ovenfor Søerne liggende Kaneelland (zar væig tac Miuvag 7 xivvaumuopogocg xwpu); forenet i een Flodseng løber Nilen derpaa igjennem det Land, der tilhører de elephåntspisende Negere (Elspuvtopayor Atdiorsc), indtil den forener sig med Astapus, der kommer fra Søen Koloe (tj Kodon Aiuvn, éE fg 0 Actamovs motaude øst). Fra Meroe blive først de geographiske Bestemmelser talrigere; thi vel har Nilen ogsaa herfra paa begge Sider den tause, eensomme Ørken, men dens Løb veed Ptole- mæus nu at betegne ved Hjælp af de ved» Flodens østlige og vestlige Bred liggende Flækker, hvis Beliggenhed fastsættes efter Brede- og Længdegrader. Ptolemæus's Oplysninger om Nilens øvre Løb, hvorfra de ovenstaaende ÅAngivelser ere hentede, men som iøvrigt hos ham forefindes i den omvendte Orden, idet han fra sit Opholdssted ved Middelhavet efterhaanden gaaer imod Syden, ere blevne meddeelte i den fjerde Bog af hans Geographi”). Han har paa et andet Sted, der ofte oversees, nemlig i Indledningen til sin Geographi, selv givet en Meddelelse om, hvorfra han havde sine Oplysninger om Nilens Oprindelse. Han havde fundet dem hos Geographen Marinus fra Tyrus, der levede i Slutningen af det første, eller i Begyndelsen af det andet Aarhundrede af vor Tidsregning, det vil sige omtrent en Menneskealder tidligere end Ptolemæus selv”). Og Marinus fra Tyrus havde selv taget dem 1) Ptol. Geogr. IV, 7, 8. 2) Heeren, De fontibus Geographicorum Ptolemæi. Gommentationes Societatis Regiæ Scientiarum Gottingensis recentiores classis Historicæ. Tom. VI (Gottingæ 1828), p. 59—80. 160 påa første Haand fra en Beretning af en af de mange græske Sømænd, der dengang seilede fra Ægyptens Havne ved det røde Hav. En græsk Sømand, en vis Diogenes, var paa sin Tilbage- sejlads fra Indien, da han allerede befandt .sig paa Kysten af Afrika, ved Kryderiernes Forbjerg, af de vedholdende Norden- vinde bleven sat ned af den afrikanske Østkyst, indtil han efter fem og tyve Dages Seilads, ifølge Marinus, var naaet lige ned til de Søer, der afsætte Nilen og ligge lidet nordligere end Forbjerget ved Khapta "). Holder man sig bogstavelig til Texten, maatte de - Søer, hvorfra Nilen siges at udløbe, tænkes i Naboskabet af Forbjerget ved Rhapta og af Kysten, men hvad enten Ptolemæus mindre nøiagtig har gjengivet Udtrykkene hos Marinus, eller denne dem, der vare brugte af Diogenes, eller endelig den græske Sømand maaskee selv mindre rigtig har opfattet de sand- synligviis arabiske Efterretninger, som han nu havde fundet Lei- lighed til at samle,«haåar den tilsigtede Oplysning kun været den, at der påa Højden af det Sted, hvortil Diogenes var kommen, fandtes Søer, som modtoge deres Vande fra store, sneeklædte Bjerge, og som afsatte de Strømme, der dannede Nilen. Ptole- mæus tilføjer længere hen, at Marinus fra Tyrus havde holdt sig overbeviist om, at han ved Hjælp af disse Oplysninger vilde see sig i Stand til i Overeensstemmelse med Sandheden at tegne et Kaart over Nilens Løb mod Norden lige fra de Søer i Syden, hvor den saaledes først bliver synlig, og indtil Meroe ”). Sammenligner man nu Nutidens Opdagelser med de af Ptolemæus meddeelte Efterretninger om Nilens Oprindelse, da finder man disse Overeensstemmelser. Nutiden har i de Egne, som man kunde kalde det afrikanske Sveits, lært Sneebjerge at kjende, og Ptolemæus vidste ligeledes, at der i de fjerntliggende 1) ”Eni nuægas slx006 mévte maQuysvicdar sis tas kiuvas, ddev 6 Nsikos åsi, øv ct To Tv 'Pantøv éxgwtmngiov 6kiym votwrsgov. Ptol. I, 9. ?) Kai unv xui tov Nsilkov motaqudv gnoiwv &xolovdæs Ti ddnderg voXpn0E- cder, 2E ov mqæåtov bgåtar magaywousvos, ånd uscnufgivs gås TS &Qx- tovs uéæygv MsQoyns. Ptol. I, 15. 161 Egne af Æthiopien fandtes sneebedækte Bjergmasser. Nutiden fandt nedenfor Sneebjergene tvende mægtige Indsøer, hvori Bjergstrømme flyde ud, og Ptolemæus meddeelte ligeledes, at der neden for Bjergene laae tvende Indsøer, som optoge de Vande, der afsattes fra Bjergenes Snee. Nutiden opdagede, at den gaadefulde Flod, der i Ægypten flyder i Middelhavet, har sin Udgang fra de to store Indsøer, og Ptolemæns nævnte lige- ledes de tvende Indsøer som Nilens Søer, fordi det var fra dem, at Floden rinder imod Norden. Endelig kan det endnu anføres som en Overeensstemmelse, at medens Ptolemæus nævnte de Bjerge, fra hvis Sneestrækning Nilens Kildesøer droge Næring, som «Selenes», det er Maanens Bjerge, stiftede man nu og- saa ved Foden af hine afrikanske Sneealper Bekjendtskab med et Land, der endnu kaldes «Unyamuezi» eller oversat Maanens Land, der nu, opløst i mindre Stater; omtrent er såa stort som England, men som fordum har været endnu større og dan- net et af de betydeligste Riger i Afrika. Landets Indbyggere, «Vanyamuezi», eller Maanefolkene, ere fra gammel Tid de største Kjøbmænd i denne Deel af Afrika, og bestemme sig lige saa let til for Byttehandlens Skyld at vandre til de fjerne, øst- afrikanske Kyster, som Landmændene hos os til at drage til et Marked. Fra Congo og Angola til Mozambique strækker der sig over hele Afrikas Kontinent Syden for Æquator en Klasse af beslægtede Sprog, hvori Ordet moezi, under mindre Varianter, betyder Maanen, og fra dette have fra gammel Tid «Maanelandet» og «Maanefolket» deres Navn ”). De anførte Overeensstemmelser forklare da ogsaa, at man i de Lande, hvor man især med Interesse har omfattet de nyere 1) Polyglotta Africana or a comparative vocabulary of nearly three hundred words and phrases in more than one hundred distinct African languages. By the Rev. S. W. Koelle. London. 1854. fol. Bl. 44. I de østafrikanske Sprog betyder den foran satte Stavelse Va altid Folket, og Præfixen U altid Landet. Vanyamuezi ere altsaa Beboerne af Unyamuezi eller Maane- landet, ligesom Vanyoro Beboerue af Unyoro, Vaganda Beboerne af Uganda, Vatusi Beboerne af Utusi, Vagogo Beboerne af Ugogo 0. s. v. 162 Opdagelser om Nilen, og hvis Litteratur nærmest har fulgt Viden- skabens Fremskridt i denne Retning, i Almindelighed er kom- men bort fra den første Tilbøielighed til i hine Opdagelser at see noget aldrig forhen Kjendt, og at den herskende Mening baade i England, Frankrig og Tydskland derimod nu vel kan siges at være den, at de to af Ptolemæus nævnte Nilsøer maae være de samme som de tvende Indsøer, hvorom de sidste Aar bragte os Kundskab. vw Uimodsagt er denne Mening dog ikke. Mod den er op- traadt deels en Skepsis, der har benægtet Ægtheden af de faa Linier, hvori Ptolemæus giver sine Oplysninger om Nilens Op- rindelse, og deels hvad man kunde kalde en ptolemæisk Orthodoxi. Det er bekjendt, at efterat Araberne havde udvidet sig paa den græske Magts Bekostning, og ogsaa sat sig i Besiddelse af Ægypten, toge de under deres geographiske Literaturs Fremblom- string et fortrinligt Hensyn til Ptolemæus, hvis Geographi, lige- som hans astronomiske Hovedværk, oversattes paa Arabisk. De arabiske Geographer havde tilegnet sig en Forestilling om Til- værelsen af en afrikansk Sø, der paa een Gang skulde afsætte een Flod til det indiske Hav, een til det atlantiske og een til Middelhavet, og ved denne fra Ptolemæus afvigende Forestilling bliver den Sidstnævntes Billede af Nilen paa sine Steder hos dem forvansket, men ellers vil man med Hensyn til Nilens Løb hos dem kunne finde Ptolemæus's Geographi lagt til Grund. Araberne sætte de ogsaa af dem saakaldte «Maanebjerge» (Djebel al Komr) og tvende Kildesøer for Nilen under de samme Bredegrader som Ptolemæus"). Derimod kunde det ved første 1) Jvfr. Sedillot, Mémoire sur les systémes géographiques des Grecs et des Arabes. Paris. 1842. Ifølge en Afhandling "af Lieutenant Francis Wilford (On Egypt and other countries, adjacent to the Cali River, Sas fj Øiekast synes , som om dennes Oplysninger om Nilens Op- rindelse maatte være blevne aldéles ringeagtede eller glemte af den romersk-græske Oltids nærmere Forfattere, der allerede skreve, medens Ægypten endnu var en Provinds af det romerske eller østromerske Rige. Paafaldende er det i det Mindste vistnok, efter at Ptolemæus i det andet Aarhundrede saa tydelig og be- stemt havde angivet Nilens Oprindelse i dens Hovedtræk, i det fjerde, det femte og det sjette Aarhundrede at see Ammianus Marcellinus, Digteren Claudianus og Prokopius omtale Nilen, som om slet ingen Ptolemæus nogensinde havde været til. Hos den Første læser man: «Hvad Oprindelsen til Nilens Kilder angaaer, da ville de, i det Mindste efter min Formening, ligesom det hidtil har været Tilfældet, ogsaa forblive ubekjendte for de or Nile of Æthiopia, from the ancient books of the Hindoos. Asiatic Researches, or Transactions of the Society instituted in Bengal for inquiring into the history and antiquities, the arts, sciences and literature of Asia. Volume the third. Calcutta. 1792, p. 295—462) havde Hinduerne fordum ogsaa Kundskab om «Maanebjerge» (Soma Giri) i Afrika, og om et «Maåneland» (Chandristhan) ved deres Fod, hvor Nilen havde sin Oprindelse fra en Sø, der betegnes som «Gudernes» (Deva) eller de «Udødeliges» (Amara). Da Speke, der som Officeer i længere Tid havde havt Ophold i Indien, og under Lord Goughs Anførsel med det 46de bengalske Seapoyregiment havde deeltaget i det store Felttog i Pendjab, i Aaret 1860 tiltraadte sin farefulde Opdagelsesreise til Nyanzasøen, medgav Oberst Rigby ham et efter Wilfords Afhandling tegnet Kaart, og dette støttede Speke ikke lidet i hans Tro påa ved Nyanzasøen at skulle finde Nilens Udløb mod Norden. Dersom man med Speke vilde tillægge Wilfords Angivelser nogen større Vægt, var det vel rimeligst at antage, at Kundskaben til Nilens Oprin- delse først gjennem Araberne ogsaa var bragt til Indien, men Wilford hører overhoved ikke til de Forfattere, hvis Angivelser nyde Tillid hos Kjendere af den indiske Literatur. Paafaldende er. det dog, at den Sø, hvorfra Nilen ifølge Wilford hos Hinduerne sagdes at komme, ogsaa skulde være kaldet «Amara», thi Amara kjendes nu, ifølge Spekes egen Reisebeskrivelse (The discovery of the source of the Nile. p. 233—34, 312, 324), som Navnet paa et mærkeligt Land ved Nordøstkysten af Nyanzasøen. kommende Tider.»") Claudianus udtrykker sig saaledes om Nilens Løb gjennem «Æthiopernes mørke Riger»: «Kommende fra sin hemmelighedsfulde, skjulte, stedse forgjæves søgte Kilde flyder den til os med ukjendte Bølger, og Ingen blev det givet at skue dens Udspring %).» Hos Prokopius staaer der paa et tilsvarende Sted: «Om Afrikas fjernere Egne formaaer jeg ikke at sige noget Nøiagtigt, da de væsenlig kun ere en folketom Ørken, hvorfor ogsaa Nilens første Oprindelse aldeles ikke kjendes 2). » Det Paafaldende ved disse Yttringer tiltager, naar man be- tænker, at Ammianus Marcellinus, der påa et andet Sted i sin Historie selv paaberaaber sig Ptolemæus som en af Fortidens ypperste Geographer, i længere Tid havde opholdt sig og gjort Iagttagelser i Ægypten”); at fremdeles Claudianus var en født Ålexandriner; og at ogsaa Prokopius, for hvem Geographien netop var en Yndlingsvidenskab, tilbragte over et Aar i Afrika 5). En engelsk Forfatter, W. Desbourough Cooley, troede at turde betegne det som en utrolig Tildragelse i den geografiske Viden- skabs Historie, at en saa betydningsfuld og interessant Op- dagelse, som den der var bleven meddeelt af Ptolemæus, strax 1) Origenes fontium Nili, ut mihi quidem videri solet, sicut adhuc factum est, posteræ quoque ignorabunt ætates. Ammian. Marcellin. XXII, 15. 2) Fluctibus ignotis nostrum procurrit in orbem Secreto de fonte cadens, qui semper inani Quærendus ratione latet; nec contigit ulli Hoc vidisse caput. Claudiani Eidyllia. Nilus. v. 10—13. Ogsaa påa andre Steder besynger Claudian endnu «secreta litora Nili nascentis» (in Rufin. II, 244—45) eller «arcanos Nili fontes (de III Gons. Honor. v. 207) påa den samme Maade, der kjendes fra den augusteiske Tidsalders Digtere (Ovid. Metam. II, 254. Tibull. Eleg. I, 7, 23). AwBuns miv ovv Tå ånixavo ås To dxpiBis ovx &yw &neiv. Zonuos yde otiv åni måelotov åvdgwnwv, xai am avtod % mQwTn Tod Nsilov 2x907 ovdaun Eyvwmote. Procop. De bello Gothico. I, 12. Ammian. Marcellin. XXII, 8. Jvyfr. G. T. Engelstoft, Ammianus Marcel- linus og hans Betydning for Kirkens Historie i det fjerde Aarhundrede. Theologisk Tidsskrift, udgivet af C. E.. Scharling og C. T. Engelstoft. Xilte Bind. (Kbhvn. 1849.), S. 284, 293. 5) Felix Dahn, Procopius von Caesarea. Ein Beitrag zur Historiographie der Volkerwanderung und des sinkenden Romerthums. Berlin. 1865. S.64—66. w 7 == 165 igjen saaledes skulde kunne blive ubekjendt gjennem de nær- mest følgende Aarhundreder"). Da Bjergene Kilimandjaro og Kenia vare blevne opdagede, og da man allerede i disses Egne havde faaet de første Vink om de nedenfor Sneebjergene lig- gende, men endnu ikke af nogen Europæer selv sete Søer, fremstillede Cooley derfor den radikale Paastand, at en fremmed Angivelse om Nilens Oprindelse fra de sneedækte Maanebjerge først langt senere, maaskee endog først ved Begyndelsen af det femtende Aarhundrede, fra en arabisk Omarbeidelse var bleven indskudt i den store alexandrinske Geographs græske Text. Det vil imidleriid dog strax være klart, at hine ovennævnte Forfat- teres Ubekjendtskab med Nilen ogsaa kan forklares påa en an- den Maade. Ptolemæus's Geographi er et Skrift, der havde og for de Allerfleste altid maa have en overmaade tør og afskræk- kende Karakteer; hvor mange gives der vel selv i vore Dage, da man har faaet mere haandteerlige Udgaver af dette Værk, der med virkelig Opmærksomhed have arbeidet sig igjen- nem det? Paa en Tid, hvor det overhoved var forbundet med store Vanskeligheder at forskaffe sig Adgang til de forhaanden- værende Skrifter, kunde en saa tør Navnefortegnelse endnu langt mindre enten finde mange Afskrivere eller mange Læsere, og ligesom den enkelte Læser let deri kunde oversee en eller an- den af de lakoniske Oplysninger, saaledes maatte det strengt videnskabelige Værk i Almindelighed være udsat for at ignoreres af den store Mængde”). Mod Cooleys Angivelser stride ogsaa 1) It may be safely asserted, that if the Mountains of the Moon belong to the genuine text of Ptolemy, then the total suppression of so interesting a geographical discovery for several centuries from the date of the author, is the most remarkable fact in the history of learning. Cooley, Clau- dius Ptolemy and the Nile, or an Inquiry into the authenticity of the Mountains of the Moon. London, 1854. p. 86. 2) At i det Mindste Prokopius ikke blot har været ubekjendt med Ptolemæus's Oplysninger om Nilen, men overhoved har været ubekjendt med hele den- nes Geographi, vise andre Steder hos ham, der allerede ere' blevne frem- 166 Arabernes Angivelser; thi «vi vide», saaledes skriver Abulfeda udtrykkelig om Nilens Oprindelse, «i denne. Henseende ikke Andet end det, som Grækerne have overført til os, og som skriver sig fra Ptolemæus»”). I Modsætning til de oven- staaende Yttringer fra de nærmeste Aarhundreder efter Ptole- mæus, hvor de gamle Dages Yttringer om Nilens ubekjendte Oprindelse saa paafaldende gik igjen, kan der her ogsaa an- føres i det Mindste tvende Vidnesbyrd, der ikke blot tale for, at den store Opdagelse dog endnu ikke reent var bleven glemt blandt Østens Græker, men ogsaa for, at man i Alexandria med Hen- syn til Nilens Oprindelse har kunnet bygget videre paa det i Ptolemæus's allerede givne Grundlag. I det fjerde Aarhundrede, hvori Ammianus Marcellinus omtalte Nilens Løb som saa ukjendt, levede ogsåa den græske Kirkehistoriker Philostorgius; idet denne omtaler Paradisets Floder, siger han, at Nilen paa Vest- siden af det røde Hav bliver synlig «nedenfor de saakaldte Maanebjerge, hvor den siges at danne tvende mægtige Kilde- væld, ikke saa lidet fjernede fra hinanden og vældig fremstrøm- mende, hvorfra den gjennemløbende Æthiopien og nedstyrtende sig gjennem de højeste Klipper gaaer ind i Ægypten?).” Til det mellem Ammianus Marcellinus og Prokopius liggende femte Aarhundrede hører Neoplatonikeren Proklus, der virksom i hævede af Ukert, Ueber Marinus Tyrius und Ptolemåus, die Geographen. Kheinisches Museum fur Philologie. Herausgegeben von F. G. Welcker und F. A. Nåke. ViIr Jahrgang. (Bonn. 1839), S. 185. Nous ne savons å cet égard que ce que nous ont transmis les Grecs et que provient de Ptolémée. Géographie d'Aboulféda, traduite d'Arabe en Francais par M. Reinaud. Paris. 1848. II, 56. ms w ”Eni datsgov avrns åxdidotar uégos, vad To 75 Z8lnvns zakovuevov Hégos' iv ø dvo mnyds kyster morsiv usydhas, dAknhwv ovx bhiyov dveotnxvias xatwdev fraiws &vapgvfpdovuévas. xui da 7ns AiFromias åvsydeis mi Tyv Alyvntov ywgQel, dra m8tQøv vynkoTtatwv xaTAQ&TTO- ttævos. Philostorg. Hist. eccles. III, 10. (Theodoreti, Episcopi Cyri, et Evagrii Scholastici historia ecclesiastica. Item Excerpta ex historiis Philostorgii et Theodoris lectoris. ÅAugustæ Taurinorum. 1748. fol. p. 445). 167 næsten alle videnskabelige Retninger oftere opholdt sig og stu- derede i Alexandria, og som baade har forfattet en særegen Forklaring til et astrologisk Skrift af Ptolemæus?) og tillige i sin Commentar til Platons Timæus, hvor han berører Fortidens Meninger om Nilens Oprindelse, oplyser og retfærdiggjør den i Ptolemæus's Geographi givne Fremstilling. Med Hensyn til de ” tvende Katarakter eller, som man i Oldtiden ogsaa kaldte dem, Kataduper, der ligge ved Nilens Indtræden i Ægypten, hvoraf den største af Ptolemæus sættes til 60 Gr. 30 Min. ø. L., og 22 Gr. 30 Min. n. B., den mindste til 61 Gr. 50 Min. ø. L. og 23 Gr. 45 Min. n. B., skriver Proklus nemlig saaledes: alkke heller er det til at undre sig over, at der ikke sees Skyer over Katarakterne, thi det er ikke fra dem, at Nilen først kommer, men derimod fra Maanebjergene, der kaldes saaledes påa Grund af deres Højde, og fra de ved disse samlede Skyer, som gaae forbi Katarakterne, men fastholdes ved hine, der ere større» ?”). Ved Siden af den ovennævnte Skepsis har.omvendt ogsaa en ptolemæisk Orthodoxi længe vedblivende nægtet, at de nu op- dagede Nilsøer kunde være de samme som dem, der nedenfor Maanebjergene nævnes af Ptolemæus. Nægtelsen støtter sig her til dennes geographiske Gradangivelser. Som en Arv fra Oldtiden have vi modtaget vor første, gjennem den vestlige Kant af Ferro trukne 1) Procli Diadochi Paraphrasis in Ptolemæi libros de siderum effectioni- bus, a Leone Allatio e Græco in Latinum conversa. Lugduni Batavo- rum. 1635. ”) Kai unv zæi &t Tsgi tobs Katudovnovs un dedtar væign, Favuactov ovdévov yde éx Tovrwv pégster mgøtov 0 Nsilos, XX åz tiv Zelnvuiwv dgåv, & did TO bpos ovTæs zalscav, z6i tiv mgos åxzzivors ddQorloutvæv vegøv, MuQiovTtwv Tovs Katadovmovs, ézsivors åvroyouivmwv uesicociv ovon Procli Commentarius in Platonis Timæum. p. 86. Erkebiskop Eusta- thius af Thessalonika veed ogsaa endnu i det tolvte Aarhundrede, i sin Kommentar til Periegeten Dionysius fra Charax (C. Muller, Geographi Græci minores. II, 257), at årsporv dé gac tov N&ikov åxz tøv 715 Zelnvns ftov åx tøv Zelnvaiwv døv dgyscder, zui dm 715 xivvo- Hwuogpogov yns éz Tiv AiHromvzøv tTeguovwv. 168 Meridian; strax vesten for de canariske Øer eller Oldtidens insulæ fortunatæ drager allerede Ptolemæus sin første Meridian, og fra denne sætter han Selenes eller Maanens Bjergstrækning i en Afstand af mellem 57 og 67 Grader østlig Længde, men han anfører tillige, at de laae under 122 Gr. sydlig Brede. Derimod ligger Kilimandjaro, det sydligste af de nu af Missio- nærene opdagede Sneebjerge, kun under 3% Gr. s. Br. Ptolemæus ” sælter ligeledes den vestlige Nilsø under en østlig Længde af 57 Gr., den østlige af 65 Gr., men han anfører derhos tillige, at den førstnævnte af Indsøerne laa under 6 Gr. s. Br., den anden under 7 Gr. s. Br. Derimod strække sig de sydligste Kyster af Søen Nyanza, som man nu ved Speke og Grant har lært at kjende, kun hen til den 3die Gr. s. Br., og de sydligste Kyster af Luta Nzige, efter Bakers nys udførte Undersøgelse, kun hen til den Zden Gr. s. Br., og om man endog kan sige, at Søerne i denne Retning have ikke undersøgte Kyststrækninger, fattes der dog enhver Grund til at antage, at.de skulle naae saa langt imod Syden, som de sættes Hos Ptolemæus "). Hele den ommeldte ptolemæiske Orthodoxi har dog i Virke- ligheden ikke heller saa megen Betydning, som det kunde synes. Det har saaledes længe været anerkjendt, at Ptolemæus's Jord- beskrivelse, hvad Enkelthederne angaaer, fremfor noget andet Værk fra Oldtiden, og ogsaa efter Fr. Wilbergs her benyttede, kritiske Udgave, endnu trænger til en Revision paa Grund af de særlige Forhold, hvori den staaer til de Landkaart, som pleie at ledsage de fleste gamle Haandskrifter. Thi disse hidrøre ikke 1) Derfor paastaaer endnu Parthey (Ueber den Oberlauf des Nils nach Ptole- maeus. Monatsberichte der Kon. Preuss. Akademie der Wissenschaften. 1864. S. 362): «Wenn Speke auf seiner Karte die Mondberge unter 2-4 Gr. s. Breite ansetzt, so kånnen dies nicht die Mondberge des Ptolemaeus sein, die unter 12 Gr. s. Breite liegen.« Og fremdeles: »Es leuchtet ein, dasz der Ukerewe identisch ist mit dem Koloé bei Ptolemaeus, der auch unter dem Aequator liegt, und dem gegen Norden der Astapus entstromt. » 169 fra Ptolemæus selv, hvad enten han nu kun i sin Geographi be- skrev de Landkaart, som han selv havde i Alexandria, eller de af ham tegnede Kaart af Værkets Afskrivere fandtes for vanske- lige til at kopieres. De syv og tyve Landkaart, der slutte sig til Prolemæus's Jordbeskrivelse, og som er blevne Grundlaget for ethvert nyere Atlas, tegnedes først i det 6te Aarhundrede af en mekanisk Kunstner, Agathodæmon i Alexandria, men Middel- aldrens Munke, der afskreve det geographiske Værk, og dettes første Udgivere have senere tilladt sig at forandre Texten efter Kaartene og Kaartene efter Texten, og disse vilkaarlige Rettelser bleve ofte til lige saa mange Forvanskninger. Men ogsaa hvor der er Spørgsmaal om Andet og Mere end Feil i Enkeltheder, fremkommer i flere end een Retning stundom en gjennemgaaende, falsk Konsequents, hvortil Grunden maa søges hos Ptolemæus selv. Saaledes giver han den gamle Verden, om han endog i denne Henseende ikke gik saa vidt som Marinus fra Tyrus, en altfor lang Udstrækning i Retningen mod Øst, såa lang, at man kunde sige, at den største geographiske Vildfarelse, der findes hos Ptolemæus, væsenlig har bidraget til at fremlede den største af alle geographiske Opdagelser, der nogensinde er bleven gjort. Thi ved Overgangen fra det femtende til det sextende Aar- hundrede vare de kosmographiske Kundskaber endnu et Speil- billede af de Kundskaber eller rettere af de Meninger, der findes i den græsk-romerske Oldtid; derfor udkom der i Tidsløbet fra Aaret 1474 til Aaret 1552 over tyve Udgaver af Ptolemæus, stundom endog flere i eet og samme Åar, idet Alt, hvad der var blevet de Gamle ubekjendt, tilføjes under den ubestemte Be- nævnelse: «Regiones extra Ptolemæum». - Men den Deel af Jor- den, der strækker sig mod Øst imellem de canariske eller de «lykkelige» Øers Meridian og de af Chineserne (of FTivar) beboede Kyster udgjorde allerede ifølge Ptolemæus en Længde af 17714 Gr. ; Chinesernes Strande rykkede herved frem til Karolinernes Meri- dian, og det. Rum, der skulde tilbagelægges fra de cana- 12 170 riske Øer til Asiens Østkyst, blev indskrænket til 182%4 Gr.) Chri- stopher Columbus havde vel tidligen afbrudt sine akademiske Studier ved Universitetet i Pavia, men han og såa mange andre af Samtidens berømte Søfaårere og Opdagere vare for den Periode, hvori de levede, Mænd af en beundrings- værdig Dannelse; Angivelserne hos Ptolemæus vare dem vel bekjendte ”), og ligesom Amalrik (Amerigo) Vespucci gjen- tagende omtaler Amerikas af ham gjæstede Fastland som «terra di Asia» ?), saaledes tog ogsaa Columbus den Tro med sig i Graven, at den af ham opdagede Ø Haiti eller Espaniola var en asiatisk Ø”). Medens Ptolemæus efter den an- førte Maalestok har strakt Asien altfor langt mod Østen, ere ligeledes næsten alle de nordlige Lande i Europa hos ham rykkede for meget op imod Norden, tildeels maaskee fordi han ikke har taget tilstrækkeligt Hensyn til Refractionen. Dette antoges allerede at være Grunden i en Afhandling, der er bleven oplæst i dette Selskab den 9de Marts 1781, og hvori Abraham Kall allerede fremhævede hiint Misforhold med Hensyn til den af Ptolemæus saa- 1) Ptol. I, 12. A. v. Humboldt, Kritische Untersuchungen uber die historische Entwickelung der geographischen Kentnisse von der neuen Welt. Aus dem Franz. ubers. von J. L. Idler. Berlin 1836—52. I, 551. ?) Saaledes paaberaabes Ptolemæus («Tolomeos) af Columbus i Brevet hos Navarette. I, 296—312. 3) Bandini, Vita e Lettere di Amerigo Vespucci. Firenze. 1745. p- 66, 67, 83. 4) Jvfr. Peschel, Gesch. des Zeitalters der Entdeckungen. - Stuttgart. 1858. S. 159. En tilfældig Navnelighed har støttet denne Tro. Columbus kjendte Venetianeren Marco Polos berømte Beskrivelse af sine Reiser i Asien, hvoraf de første tydske, latinske, italienske og” portugisiske Udga- ver allerede forelaae trykte, da Columbus paa sin sidste Reise selv havde et Exemplar med ombord. Men medens Marco Polo allerede omtaler Asiens japanesiske Ørige under Navnet «Zipangu» (3: Dschepen-gu, Østøen), seer man af den amerikanske tGeographi, som er føiet til den i Aaret 1597 udkomne Udgave af Ptolemæus, at Karaiberne paa Øen Matitina eller St. Croix havde Bjerge som de nævnte «Cipangi», og at de ogsaa betegnede hele den bjergrige Ø Haiti, hvortil de vare udvandrede, med . det samme Navn. (Descriptionis Ptolemæicæ augmentum sive occidentis notitia, studio Cornelii Wytfliet. Lovanii. 1598. fol. p. 146.) Loen kaldte kimbriske Halvø, hvis Nordpunkt (wd vatolizøtatov avtic) af Ptolemæus sættes til 59 Gr. 30 Min. n.B., medens Skagen ligger under 57 Gr. 43 Min. n. B.7) En nyere dansk Lærd, der og- saa havde gjort Ptolemæus til Gjenstand for sin Granskning, har endog antaget, at Ptolemæus kun tænkte sig den kimbriske Halvø naaende til Limfjorden, da man ved de tre alokiske Øer, som han sætter Norden for den kimbriske Halvø, formeentlig maa forstaae Vendsyssel, Thy og Mors, der endnu nævnes som Øer paa et bekjendt Sted hos Adam af Bremen, og da Ptole- mæus ligeledes udtrykkelig nævner Kimbrer som Befolkningen i den nordligste Egn af Halvøen (aavrtøv då Åoxtixvtsgon KiufB oo), hvad der, efter den sædvanlige Overgang af det græske k og det latinske c til det nordiske h, passer paa det gamle Himbre- syssel, som, naar Vendsyssel, Thy og Mors regnes fra, kommer til at udgjøre Jyllands nordligste Deel.”) Vilde man gaae ind påa denne Mening, blev imidlertid den hos Ptolemæus fore- kommende Bredeangivelse for den kimbriske Halvøes Nordpunkt endnu næsten een Grad fjernere fra det Rigtige, idet Aalborg kun ligger under 57 Gr. 2 Min. n. B. I Britannien bliver Lon- don (Aovdivrov) omtrent efter samme Forhold sat op til 54 Gr. n. B., medens Staden ligger under 51Ye Gr. n. B.; York (E8oQezov) sættes op til 57 Gr. 20 Min. n. B., medens Staden ligger under 54 Gr. n. B. Men naar der da saaledes utvivl- somt hos Ptolemæus lader sig paavise en gjennemgaaende urig- tig Konsequents baade i Angivelserne af den østlige Længde og af den nordlige Brede, savner man vistnok tilstrækkelig Grund, naar man dog vil tilbagevise enhver Tanke om, at en tilsva- rende Feiltagelsesrække ogsaa kan være fremkommen ved hans 1) Abraham Kall, Om Ptolemæi Beretning om den eimbriske Halvø. Nye Samling af det Kongelige danske Videnskabernes Selskabs Skrifter. ÅAn- den Deel (Kbhvn. 1783.), S. 348—364. »?) Bredsdorff, Bidrag til Forklaring af Ptolemæus's Efterretninger om de nordiske Lande. Det skandinaviske Literaturselskabs Skrifter. Tyvende Deel (Kbhvn. 1824.), S. 204—242, iz 172 Angivelser af den sydlige Brede. Da nøiagtige Himmeliagtta- gelser, som han selv i Almindelighed klager over, kun vare fast- salte for et forholdsviis lidet Antal af Steder, var der ofte ikke givet ham nogen anden Udvei end med Hensyn til de øvrige Punkter åt forandre de ældre eller nyere Reisendes Stadiean- givelser til Angivelser i Grader, og hvad navnlig Nilløbet an- gaaer, feiler man vistnok neppe ved at antage, at kun den for- holdsviis korte Strækning fra Middelhavet til Syene er bleven fastsat ved astronomiske Iagttagelser, men at alt det Øvrige har maattet beroe paa de usikkre Reiseberetninger om Afrikas In- dre og paa de derefter gjorte Beregninger. Og dette behøver man ikke blot at opstille som en rimelig Formodning, men man træffer hos Ptolemæus en Bestemmelse, der i mine Tanker ube- tinget maa føre til at antage hiin Forudsætning som afgjort og sikker. Blandt de hos Ptolemæus meddeelte Angivelser om det fjerne Nilløb findes der nemlig i det Mindste een, hvorom der formeentlig ikke kan strides, nemlig Angivelsen af Nilens (Bahr- al-Abjadb's) Forening med Astapus (Bahr-al-Azrak), som Ptole- mæus lader foregaae under 12 Gr. n. B., medens Khartum, der under Mehemed Alis Styrelse er bleven opført ved Sammen- løbet af den hvide og den blaa Nil, dog i Virkeligheden har en Beliggenhed af 15 Gr. 40 Min. n. B. Allerede her er Angivel- sen hos Ptolemæus altsaa omtrent 4 Grader for sydlig, og naar man blot i det samme Forhold formindsker hans Angivelser for den østlige og vestlige Nilsø, som han sætter under 6 og T Gr. s. B., vil man netop naae til de Bredegrader, hvor- til Sydkysterne af Luta -Nzige og Nyanza nu vides at strække sig.”) 1) Endnu mere afviger Ptolemæus fra Virkeligheden, naar «Søen Koloe», hvorfra Floden Astapus kommer, og som altsaa utvivlsomt leder os til Søen Dembea eller Tzana, hos ham sættes lige under Æquator, medens Dembeas eller Tzanas Sydkyst ligger under 11!/> Gr. n. B. Baade «Maanebjergene» og «Øen Menuthias» sættes under 12/2 Gr. s. B., men ogsaa i denne Henseende opfordrer han selv til Kritik, Thi 173 Skjønt altsaa de gjennemgaaende Afvigelser i Bestemmel- serne af den sydlige Brede hos Ptolemæus ikke formaae at svække hiint Indtryk af Overeensstemmelse i de andre væsent- lige Henseender, som ellers fremgaåer ved en Sammenstilling af hans Angivelser om Nilens Oprindelse og af den nyere Tids Opdagelser, maa det dog vistnok anerkjendes, at hine Afvigelser gjøre enhver lagttagelse saa meget ønskeligere, der endnu med Hensyn til Nilsøerne kunde formaae at paavise en yderligere Overeensstemmelse mellem Oldtidens Traditioner og Nutidens Oplysninger. Og en yderligere og høist mærkelig Overeens- stemmelse kan virkelig fremhæves; denne Undersøgelse vil i det Følgende paavise en saadan, som — naar kun undtages, at jeg ved Skrivelser af 14de Mai til Sir Roderik Murchison, som Præsident for det geographiske Selskab i London, og til Hr. V. A. Malte-Brun, som Secretair for Gentralcommissionen for det geographiske Selskab i Paris, foreløbig har gjort opmærk- som påa samme — hidtil ikke er blevet fremhævet. Til de af mig ovenfor fremhævede Vidnesbyrd af Philostor- gius og Proklus slutte sig nogle smaa græske geographiske Frag- menter, som man finder trykte ved Slutningen af det fjerde i Aaret 1712 udgivne Bind af Hudsons Geographiæ veteris scriptores Græci minores, en Samling, hvormed jeg tidligere har havt Opfordring til at stifte nærmere Bekjendtskab under Besvarelsen af et af Universitetet fremsat Priisspørgsmaal, der allerede i det første Aarhundrede af vor Tidsregning vidste man, som be- mærket, at Øen Menuthias kun laa to Dages Seilads fra Havnepladsen Rhapta, men denne (Pænt unteonols) og Udløbet af den ligekaldte Flod, hvorved Byen laa ((Pantov motauov éxBolæi), sætter Ptolemæus selv under 7 Gr. s. B. Da Øen Zanguebar ligger mellem 5 Gr. 42 Min. og 6 Gr, 27 Min. s. B. kommer Ptolemæus altsaa her meget nærmere ved det Rette og aabenbarer selv det Urigtige i sin Angivelse om Menuthias. Et Forbjerg ved Rhapta (Pantov &x9ov), sætter Ptolemæus ikke heller længere ned end til 8 Gr. 25 M, s. B. Ptol. IV, 7, 8. ke ER krævede en Granskning af de gamle Forfatteres Bidrag til Op- lysning af de asiatiske Galaters Historie og af Landskabet Galatiens Vilkaar. Om Tiden, hvori de her tilsigtede Fragmenter bleve optegnede, lader der sig vistnok neppe sige noget Be- stemt, men en Antydning af deres yngre Alder give de imidlertid allerede derved, at man i deres Skildring af Nilens øvre Løb træffer Habessiniernes Følk (zøv Xwurscidwv) anført under deres yngre Navn"), og at de ikke kunne være ældre end det femte Aarhundrede, tør man slutte deraf, at de paaberaabe sig den tiende Bog af de æthiopiske Fortællinger, der i Slutningen af det fjerde Aarhundrede vare forfattede af Heliodor fra Emesa, Biskop i Trikka i Thessalien ”). Hos Hudson, hvor de have faaet Plads i det sidste Tillæg i det fjerde Bind og, blandt flere, med fæl- leds Paginering trykte Smaastykker, ikkun optage et Par Sider, have de denne Titel: «Nogle geographiske Brudstykker, saavidt mig be- kjendt, uudgivne» (Axocracuatd Två ysæygagird, 060ov xæi 140s stoévar, &véxdota), og man kan ogsaa endnu sige om den ube- kjendte Nedskrivers Optegnelser, åt de i den nyere Tid overhoved ikke synes at have fundet den Anerkjendelse, som de kunne fortjene. De mærkelige Oplysninger om Nilen, som meddeles ved disse i Carl Millers Udgave af græske Geographer hidtil ikke optagne Brudstykker, bleve saaledes hverken tagne i Betragt- ning i Carl Ritters «Erdkunde» eller i Ukert's «Geographie der Griechen und Romer», eller i den ellers påa Henviisninger ikke fat- tige Artikel om Nilen i Paulys «Real-Encyclopådie der classischen Alterthumswissenschaft.» Det maa imidlertid ogsaa herved er- indres, at det ogsaa først er efter de seneste Aars Opdagelser om Nilens Oprindelse, og især først efter den af Baker i Slut- ningen af det forrige Aar hjembragte Oplysning om Søen Luta 1) Xaunéora er den nyere græske Benævnelse for Habesch eller Habessinien. 2) Det hedder nemlig saaledes ved Omtalen af det af Nilen omflydte Meroe: méQrygapetar xatå tov TQixzxns "Hliddwgov åv i. BiBpliw AtHromixwæv, yedgpovre ovrws. Om Heliodors Ai9romuxe jvf. F. C. Petersen, Haandbog i den græske Literaturhistorie. Kbhvn. 1830. S. 407. må —I (SL Nzige, at det nu ret vil kunne vise sig, at hine Fragmenter ikke tør betragtes som noget foragteligt Skrivsammen, men i hvor høi en Grad den Meddelelse om Nilens Oprindelse, der forekommer her, kan gjøre Krav påa Opmærksomhed. De, for hvem et gammelt og løsrevet Blad af Geographiens Historie kan have Interesse, følge sjeldent de seneste Opdagelser nærmere; de, der gjerne læse de nyeste Reisendes friske Beskrivelser, pleie at være saa optagne af Nutiden og dennes store Fremskridt, at de ikke have Tanke for en lille og fjerntliggende Notits. Om Nedskriveren af de her ommeldte Brudstykker kan man sige, hvad den yngre Plinius i et af sine Breve siger om den ældre: ÅAdnotabat exæcerpebatque"). Brudstykkerne ere Excerpter, snart til Exempel om Ancyra, det nuværende Angora, der var de galatiske Tektosagers Hovedstad, snart om Øen Pontia, den nuværende Isola di Ponza ved Kysten af Italien, hvorefter i disse Brudstykker Pilatus siges at have Navn, men i Særdeles- hed om Nilens Oprindelse og hele Løb. I Fremstillingen af Flodens Løb følges i det Hele taget Ptolemæus, som naar det hedder, at Nilen har sine Kilder paa de store «Maanebjerge», at disse Bjerges Afløb danne to Søer, hvorfra Floden saa igjen udgaaer mod Norden, at man imellem disse Søer og inden de fra dem udgaaende Strømme i «Elephantophagernes» Land have forenet sig til «den store Flod», har «Kaneellandet», og at Nilen senere optager «Astapus», kommende fra «Søen Kole eller Kolee-Søen», der utvivlsomt svarer til den hos Ptolemæus Åstapusfloden afsættende Sø Koloe%. Til de hos Ptolemæus forekommende Angivelser slutte sig imidlertid tillige andre Angi- velser, der aabenbart synes først at tilhøre en sildigere Tid, hvori 1) Plin. Epist. III, 5. 2) Til Grund for Navnet ligger formodentlig en Fællesbetegnelse for Vand; i Salts Ordfortegnelse fra Tigreterrassen i Habessinien anføres i. det Mindste Formen kol/i med Betydning af en Strøm overhoved. Salt, A Voy- age to Abyssinia and travels into the Interior of that country. London. 1814. 49, Appendix I, p. XIX. 176 Kundskaben om Nilens Kildesøer og øvre Løb havde gjort yderligere Fremskridt. Medens Ptolemæus aldeles ikke angiver, hvor mange Strømme Maanebjergene afsætte til de tvende Nilsøer, læser man derimod i hine geographiske Brudstykker: «Nilens Kil- der have denne Oprindelse. Fra den høie Maanebjerg- række strømme otte Floder, fire fra den vestlige Deel af Bjergrækken og fire ligeledes fra den østlige. Med de vestlige forholder det sig saaledes: som den første mod Vesten løber en Flod, der kaldes Cherbalas, som den anden .den saakaldte Chemset; disse to forene sig ved Byen Metis, og løbe saa som een. Den tredie hedder Chiagonas, den fjerde Ganbalas.» Efter at have omtalt, hvorledes de her nævnte Bjergstrømme flyde ud i den vestlige Nilsø, hedder det ligeledes om de fire Strømme, der samles i den østlige Nilsø: «Med de fire andre Floder imod Østen har det denne Beskaffenhed: for den første i Pygmæernes Land har man intet Navn, og den anden er lige- ledes ubenævnt. Disse to forene sig og løbe derpaa som een. Og den tredie er ligeledes navnløs, men den fjerde, den yderste imod Østen, kaldes Charalas.» Disse mere i det Enkelte gaaende Efterretninger maae vistnok snarest antages for endnu at have været ubekjendte for Ptolemæus; dersom han ogsaa havde havt dem for sig, da han forfattede sit Værk, vilde han vistnok neppe have undladt deri ogsaa at optage saadanne speciellere Oplysninger med Hensyn til Ægyptens saa længe gaadefulde Flod "). Om den ene af de Strømme, der flyde ud i den østligste af de tvende, Nilen afsættende Indsøer, forekommer i Fragmen- = 1) Disse speciellere græske Efterretninger synes derimod ogsaa at have naaet til de arabiske Geographer og af dem at have været benyttede ved Siden af Ptolemæus. Dog lade Araberne ikke fire, men fem Strømme flyde ud si enhver af de tvende Søer. Géographie d'Aboulféda, traduite par M. Reinaud. II, 56. L'ouvrage du cosmosgraphe Schems-Ed-Din-Mohammed Dimasqui, traduit par M. A. F. Mehren. Nouvelles Annales des Voyages. 1860 1V52133 14% terne en særegen Angivelse, der nu ogsaa synes at maatte faae Betydning. Det er allerede af Andre blevet bemærket, at et af de saavel i Sydhabessinien og dettes Naboegne, som paa Afrikas østlige Kyster meest udbredte Sagn veed at fortælle Meget om en Dværgestamme, der henføres til Øvrenilens Løb, men for hvilken der i Virkeligheden ikke er antaget at ligge mere til Grund, end at der ved Siden af den i det Hele meget høie Befolkning ved Øvrenilen paa sine Steder findes Stammer, der ved Siden af hiin faae et pygmæisk Udseende"). Sagnet er gammelt, det forekommer allerede hos den ældre Plinius, hvis Kjendskab til det formodentlig ogsaa hidrører fra en af Neros Reisende ved Øvrenilen indhentet Beretning on disse Pyg- mæer. Det synes derimod at være undgaaet Opmærksom- heden, at paa et af de Steder i Spekes Dagbog, hvor han med- deler de Oplysninger, som han skyldte sine Samtaler med Kong Rumanika af Karague, hedder det ligeledes, at denne Konge forsikkrede ham, at der i Nabolandet Ruanda levede en egen Stamme, som Rumanika betegnede som «Pygmæer» ”). Til denne Oplysning har Spekes Reisefælle, der forblev længere hos Kong Rumanika, senere føjet en anden. Om Kitangulestrømmen, der sammenlignes med Hugly ved Calcutta, og som, efter at have for- enet sig med Floden Kageri eller Ingesi. løber ud i Nyanzasøen, ])) Vivien-de-Saint Martin, L'Afrique du Nord. p.190. Boteler, Narrative of a voyage of discovery to Africa and Arabia. II, 12. Det hedder i Dagbogen under 12te December 1861 (Journal of the dis- covery of the source of the Nile, p. 230): «On visiting Rumanika again, and going through my geographical lessons, he told me, in confirmation of Musas stories, that in Ruanda there existed pigmies who lived in trees, but occasionally came down at night, and, listening at the hut doors of men, would wait until they heard the name of one of its inmates, when they would call him out, and, firing an arrow into his heart, disappear again in the same way as they came.» Paa et se- nere Sted i Spekes Værk (p. 550) findes en Afbildning af Kong Kamrasis Dværg, Kimenya, der i Højde ikke naaede en engelsk Alen (yard), men der efter den Fortælling om sin Skjæbne, som han meddeelte Speke, var født i Chopi, Unyoros nordlige Naboland, og ikke i Ruanda. 2 sø 178 anfører nemlig Grant udtrykkelig, åt den kommer fra Landet Ruanda; han bemærker, at Ruandas Grændse kun er tre Dagsreiser fjernet fra Karague, og at man fra Ruanda flaader Tømmer paa Kitan- gule, der er den rigeste af de vestlige Vandledere til Nyanza- søen"). Men det passer da hertil, naar Fragmenterne henføre den første eller vestligste af de i den østlige Nilsø udløbende Floder til et Land, der netop betegnes som Pygmæernes. Den mere detaillerede Maade, hvorpaa Nilens Udløb fra dens tvende Kildesøer bliver omtalt i de gamle Fragmenter, har ikke mindre Krav paa at fremhæves. Ogsaa her viser sig en ikke umærkelig Tilnærmelse til de nyere Reiseberetninger. Da Speke og Grant vare komne tilbage og deres første Kaart over Nyanzasøen bleve offenliggjorte, da man påa dem saae Nilens Udgang nordpaa betegnet gjennem forskjellige Løb, Mverango, Luajerri, Kari og maaskee ogsaa ÅAsua, erklærede engelske Geologer, blandt Andre Hr. Jukes, dette hydrographiske Billede for apokryph, fordi det skulde stride imod Naturen, at der fra et saa stort Bækken som Nyanza's kunde gives et dobbelt, tredobbelt eller fiijrdobbelt Afløb. Kun i de sjeldneste Tilfælde, saaledes lød Theorien, og kun under Forudsætning af et ubetydeligt Vandspeil i en aldeles flad Egn, vilde dobbelte Afløb fra et Bækken kunne danne og i længere Tid fortsætte sig. Nu kommer imidlertid ogsaa Baker fra den af ham saakaldte Albertsø tilbage med den Oplysning, at aden nordlige Ende af Albertsøen syntes at danne et Delta», og det tør da vel betegnes som mærkeligt, at medens Ptolemæus kun lader Nilen i et enkelt Løb udgaae nordpaa fra enhver af de tvende Søer, lade derimod de græske Fragmenter begge Indsøerne af- sætte et dobbelt Afløb. Om den vestlige Sø hedder det nemlig, at den har sit Udløb ved to Strømme, der flyde sammen ved Byen Chiera og Chaza, og om den østlige Sø ligeledes, at den 1) Grant, Å walk across Africa. p. 17, 193. afsætter tvende Flodløb, der forene sig ved Byen Singos og Åba?). Overeensstemmelserne vise sig dog i en anden Henseende endnu langt mærkeligere og, som det synes, afgjørende. Blandt de Oplysninger, som Baker nyligen har tilveiebragt om Søen Luta Nziges nærmeste Omgivelser, finder man allerede denne almindelige Bemærkning om den fra Østen til Søen flydende Nilarm, at den nærmer sig Luta Nzige «gyennem en heel Række af mæg- tige Fald mellem høie Skrænter» ”), og dernæst denne særegne Skildring af den største af disse Fosser: «Jagende gjennem en Kløft i en Granitklippe indsnevredes Floden pludselig fra en Brede af 150 til 200 (engelske) Alen til omtrent 50 Alen; dannende et rasende Vandfald, som brøler gjennem den i Klippen udskaarne Vei, faldt den i et eneste Spring, omtrent 120 Fod lodret, i et dybt Basin nedenfor. Jeg tog mig den Frihed at kalde dette Skue, det meest storartede langs med hele Nilens Løb, Murschisons Vandfald» ?). Endnu mere karakteristisk hedder det om selve den store Indsøes Kyster: «Omgivelserne ere overordentlig skjønne; Granit- og Kvartsbjergene hævede sig paa mange Steder brat fra Vandet til en Høide af 1200 til 1500 Fod paa Østkysten; mange Strømme styrtede ned gjennem sterile Kløfter 1) Ogsaa Araberne lade Nilen udgaae fra dens tvende Kildesøer med et for- grenet Løb. Géographie d'Aboulféda, traduite par M. Reinaud II, 56. L'ouvrage du cosmographe Schems-Ed -Din- Mohammed Dimasqui, traduit par M. A. F. Mehren. Nouvelles Annales des Voyages. 1860. VI, 130. From Karuma the Nile flows due west in a sucession of powerful rapids between high cliffs. Baker, Account of the discovery of the second great lake of the Nile. Proceedings of the Royal Geographical Society. Vox NE TS por Hurrying through a gap in a granite rock the river contracted suddenly from a width of 160 or 200 yards to about 50 yards, forming a mad- dening rapid, which, roaring through its rock-hound channel, plunged in one leap, about 120 feet perpendicular, into a deep basin below. I took the liberty of naming this grandest object throughout the course of the Nile «the Murschison Falls». Baker, Account of the discovery of the second great lake of the Nile. Proceedings of the Royal Geographical Society. Vol: Nr: 1 p5-49 2 sø 3 SR 180 og det skjønne Vandfald Kairgiri faldt i een stor samlet Vandmasse fra en Høide af omtrent 1,000 Fod. To mægtige Vandfald vare synlige i Kikkert, fremvældende fra den høie Række af Bjerge paa Vestkysten» ”). Og hvorledes omtales nu de to Nilsøer i de gamle græske Fragmenter? Ptolemæus's «øst- lige» Nilsø bliver her omtalt som: Krokodilernes Sø (7 tøv Kooxodsidæv Xiuvn). Skjøndt denne Beskrivelse passer aldeles paa Nyanzasøen, saaledes som man paa flere Steder vil kunne finde denne omtalt af Speke?), kunde den dog forsaavidt maaskee endnu ikke findes særdeles betegnende, som Krokodilen overhoved har' eller dog har havt hjemme i alle Nilens Vande 2). - Men Ptolemæus's «vestlige» Nilsø omtales derhos saaledes, som om Nogen nu lige skulde have karakteriseret Søen efter den af Baker nys meddeelte Beskrivelse; den vestlige Sø bliver betegnet paa en saa malerisk Maade, at denne vistnok har al Adkomst til at overleve Albert - Navnet, som Baker vilde tillægge sin Opdagelse. Den vestlige Indsø har i de græske Fragmenter netop sit Navn af Fosserne paa dens Kyster; 1) The scenery was extremely beautifull; the mountains of granite and gneiss rose in many places abruptly from the water to the height of 1200 to 1500 feet on the east shore; many streams rushed down precipitous ravines; and the fine cataract of the Kaigiri in a grand body of water, fell from about 1000 feet. Two large falls were visible with the tele- scope, issuing from the high range of mountains on the west shore. Baker, Account of the discovery of the second great lake of the Nile. Proceedings of the Royal Geographical Society. Vol. X. Nr. 1. p. 18. Riukand-Fossen ved Gausta danner kun et Fald af 500 Fod, Våringfossen i Hardanger et Fald af 850 Fod. Vandfaldet ved Gavarnie i Pyrenæerne, hvis berømte Cascade angives til: 1266 Fod, er noget, men ei betydelig større end Kaigiris Vandfald, som har Beliggenheden lige ved Søen for sig. ?) Speke, Journal of the discovery of the source of the Nile p. 467, 470. Om en Udflugt paa en i Forbindelse med Nyanzasøen staaende Indsø i Karague hedder det i Dagbogen under 10de December 1861 (p. 235): «We went of to the island in several canoes and at once found an immense number of crocodiles basking in the sun.» 3) Inter aquatiles autem bestias crocodilus ubique per eos tractus abundat. Ammian. Marcellin. XXII, 15. 181 den bliver udtrykkelig betegnet som Vandfaldenes Sø eller, med det græske Ord, som «Katarakternes Sø»; som: n tøv Katagaxtåv 1iuvn. Hvilket Navn kunde vel passe bedre end dette for Luta Nziges af Kaigiris og de andre prægtige Vandfald omkrandsede Bjergsø? For dets Skyld har jeg derfor især troet at burde bidrage Mit til, at de Fragmenter, hvori det findes, kunde fremhæves fra deres Forglemmelse eller dog fra den Tilsidesættelse, der ikke har havt Øie for deres her paaviste Betydning. Thi Navnet «Katarakternes Sø» vil, saaledes som jeg her har fremhævet det, og som det andet af de medfølgende Kaart, skizzeret efter Fragmenterne "), gjør det anskueligt, kunne føje en ny Straale til det Lys, der nu udbreder sig over Oldtidens Kjendskab til Nilens Kildesøer. 1) Ai mnyai tov Nsikov motauovt tT&vrTnv Eyovor Tiv &oynv." éx Tod dgovs - , - , ce, ap REN ø; , på At så - Tov usyalkov 775 Zelnvns Øéovorv 0xzTtØ motauoie Técomgss uév åx tov dutizov utcovs Tob Ogovs, Téccæpss då buoiws åx tov dvatolizovt. tøv Hiv ovv dvaxzøv motwuwv To épsEns ovtws year. mQwtos uiv mos dvav 6 åsyouevos Xsg8dhkas motauds 685, dsvtspos d& å zalkovusvos z æ , - b= n , , , - Xsucért. ovtovr of dvo &vovvtee zete Tnv Métv moliv, situ féovorv sis. . , , , 13 c , , s Teitos 0 Xiaydvus, tétugros åd Tuvgdlas. ovtor oi Ttécongss fæovtes sispællovowv sis Twver hiuvnv zakovutynv Kutagåxtas. oi då TQ0s &vatol.ds &llor tTiccugss TAvTnv Eyovor TÉÉrv. meØTos uiv & maQe TV ynv tøv HMvyugiwv dvøvvuos wr, zai 0 dsvtsgos dvwvvuos. id c , c - " cen cc, - my se . (3 , 3 , ovtor di dvo åvovvtar, zai éEnS féovorv &is. xxi 0 TQITOS ØORvTÆs åvw- 5 a , w - , æ vvuos. 6 då téragtos Ecyatos m90S &vetolds zalsitar Xagdkas. ovtor ob TéccupEs Øéovtes &isBakkovorv &S twva kiuvnv zalkovuivnv tøv Koozodsikwv. åvtsvdev uév 7 tøv Kaåtagqaxrtøv hkiuvn åxgéer dvoi motuuois, oftves évovvter xate tyv Kiéoaor zai Xalav moldw. duoiws zai m Tdv Keoxodsilwv hkiuvn éxzpéer dvol motauois, oftivss c ES AN > KN Åj " , (SE 7 , z Sa c åVOVVTUL XL avToL xaTte Tnv Zivyov zai "ABav moliwv. ovtor ovv oi dvo KN c AJ ÅN , c , v , n > Ar AN zai ci xaTte Tnv Xalav &évovueror &)lor dvo yivovtar, &ls zate tyv Elsgurtogdywv ynv, zaukovusvos Méyus motuuos. uécov då tTovrwøv Zortiv % Kiwwvauwouogogos yin, zai oi IIvyuwior. gææv då 6 Méyas motaeuos dsnzer uéyer Tøv Xaunscidwuv. tovrtw évovter 6 éx tov Xoøls, mtov Xoléns liuvns, åiwv motauos ”Actdnmovs xukovuesvos. Hudson, Geographiæ veteris seriptores Græci minores. Vol. IV. Frag- menterne i det sidste Afsnit, p. 38. 182 Mødet den 15? Juni. (Tilstede vare 17 Medlemmer: Conf. Madvig, Mødets Præsident; Bendz, Westergaard, Ussing, Colding, Muller, D'Arrest, Panum, Thomsen, Johnstrup, Barfoed, Lange, Ørsted, Secretæren, Reinhardt, Worsaae, Schiern.) Professor, Dr. A. S. Ørsted meddelte nogle Indpodningsforsøg, hvorved det godtgjordes, at et Generationsskifte fandt Sted mellem Snyltesvampene Gymnosporangium fuscum paa Enen og Cera- tidtum cornutum paa Rønnen. Disse Forsøg ville blive optagne i Oversigterne og udstyrede med en Dobbelttavle. Andre Meddelelser vare ikke blevne ansatte til Fremlæg- gelse i Mødet, da det inden den forestaaende Sommerafbrydelse var ønskeligt at faae flere af de tilbagestaaende Forretnings- sager afgjorte. Den meteorologiske Comitee afgav den allerede S.119—20 trykte Betænkning angåaående Stadsingenieur Coldings Henstilling til Selskabet om Fortsættelsen af Iagttagelserne over Fordampningen fra Søernes Overflade, og anbefalede som en Sag af meteorologisk Vigtighed, at disse Maalninger over Fordampningens Størrelse kunde blive fortsatte. En extraordinær Understøttelse fra Selskabets Side vilde imidlertid behøves for at dække de med Apparaternes Istandsættelse nødvendige Udgifter, der efter det indsendte Forslag vilde udgjøre 350 Ad. Den mindre aarlige Udgift ved Maalningernes Optegnelse m. m., anslaåaet til omtrent 25 Rd., mente Comiteen at kunne afholde af sit Annuum. Kassecommissionen, til hvilken Secretæren forud havde. ind- sendt Betænkningen, yttrede, at der fra Kassens Side neppe vilde være noget til Hinder for Afholdelsen af den til Forslaget knyttede Udgift. — I Henhold til disse Erklæringer bifaldt Sel- skabet da, at Fortsættelsen af lagttagelsesrækkerne over Vandets Fordampning blev overtaget af dets meteorologiske Comitee, at denne afholdt de aarlige Udgifter derved, circa 25 Ød., og at der til Istandsættelse af Maaleapparatet maatte anvendes extra- ordinært indtil 350 Ad. R. M. ae Samme Comitee ønskede at fuldstændiggjøre sig, og i afdøde Conferentsraad, Professor Forchhammers Sted fore- slog den at optage Prof. Johnstrup som Medlem af Comi- teen. — Selskabet bifaldt Forslaget. Professor G. Stephens havde indsendt det Antal af tyve Exemplarer, hvilket Selskabet ifølge hans velvillige Tilbud havde ønsket at modtage af den første Part af hans store Runeværk: The Old Northern Runic Monumentis, og enkelte af disse vare fremlagte i Mødet. Selskabet tog strax Bestemmelse om en for dette og Forfatteren lige hensigtsmæssig Anvendelse af disse Exemplarer. ”… Prof. Dr. Schiern havde ønsket, at tvende smaa Kort eller geographiske Skitser maatte medgives hans i Mødet den 18de Mai holdte Foredrag over Oldtidens Kundskab til Nilens Kildesøer, der vilde blive optaget i Nr. 4 af Oversigterne, da allerede Nr. 2 og Nr. 3 vare deres Afslutning nær. Selskabet bevilgede den dertil fornødne Sum. Prof. Reinhardt afgav i eget og Prof. Steenstrups Navn en mundtlig Beretning, som Selskabet i foregaaende Halv- aar havde anmodet dem om at give angaaende det Antal Tavler, der paa dets Bekostning vare blevne udførte til afdøde Etats- raad Eschrichts endnu ei trykte Afhandlinger over Hvaldyrene, og stillede dertil, ligeledes efter Selskabets Ønske, et Forslag over disses Anvendelse. Forslaget gik ud paa, at alle de Tavler, til hvilke en tilfredsstillende Tavleforklaring kunde gives, og dette antoges at ville blive Tilfældet med 11—12, skulde aftryk- kes og med Tavleforklaringen optages i et af de næste Bind af Selskabets physiske Skrifter, i hvilke saaledes alle de Tavler, som det afdøde Medlem havde foranstaltet til Hvaldyrenes Hi- storie, vilde findes samlede. Var det end et føleligt Savn, at ingen udarbeidet Text til Afhandlingerne forefandtes, saa vilde dog de kostbare Afbildninger ved Hjælp af en Tavleforklaring 184 blive fuldkommen benyttelige for Videnskaben. — Selskabet for- beholdt sig, paa Grund af de hermed forbundne ikke ubetyde- lige Bekostninger, hvis Omfang ikke endnu ret kunde oversees, først i et af Efteraarsmøderne at tage Beslutning i denne Sag. Ligeledes udsattes det til Efteraarsmøderne at modtage den Beretning, som Prof. Steenstrup og Prof. Dr. A. S. Ørsted havde ønsket at give om den nære Fuldendelse af Tavlerne til de mexicanske Ege, til hvilke Selskabet havde tilstaaet af- døde Professor Liebmann en Sum af 1000 Ød. (see Overs. for 1854, S. 213.) ; Til Slutning meddelte Secretæren, at et tidligere nedsat Udvalg, der bestod af Selskabets Archivar, Conferentsraad Dr. Madvig, Prof. Dr. Steen og Secretæren, og af hvilket Selskabet havde forlangt en Udtalelse om det Hensigtsmæssige i, at dens fire Klasser bleve sammenslaaede til to, den mathe- mathiske Klasse nemlig med den physiske, og den philosophiske med den historiske, samt Forslag til de Ændringer, som i denne Anledning maatte foretages i Lovene, m. m., ønskede, at dets Udtalelse og Forslag maatte komme under Forhandling i Sel- skabets første Efteraarsmøde. Da Selskabets Vedtægter fordre, at Ændringer i disse ikke kunne foretages, medmindre de have været anmeldte for Selskabets Medlemmer fire Uger iforveien, var det en Selvfølge, at Udvalgets Udtalelse og Forslag maatte være omsendte til Medlemmerne den paabudte Tidsfrist inden det Møde, hvori de forhandledes. Sendinger af Skrifter vare modtagne fra die Køn. Bay. Acad. der Wissenschaften i Minchen, la Société Hollandaise des Sciences i Haarlem, The National Academy of Sciences U. S. N. A, det mexikanske Statsministerium, samt fra de Herrer Des Moulins i Bordeaux og Peters i Altona. Disse Skrifter vare fremlagte i Mødet og ere optagne paa Boglisten under Nr. 223—230. Færdig fra Trykkeriet den 30te August 1866. ÆD Vid. Selsk. Owers. 1366. & tg 77 I ag KG TITTTT ØR il, (LC? e be, ? ANLZ : kød OND f Cnyamuezr (Maanclandet ) Fondoøkoro FUP? 2547, >) de t Ce et Ny LA Sat Din OM legnetat É bLormfTer. 7h.Berghs lith. dust $ i i: få Å g VE å å ASER F= MAD Vid Selsk. Overs. 1860 . Cham]: esiderne 2 ha gerne Klephant Kanel- landet UTEN /G w Frit Una, Fag mage EGET y "lle i RSS RT SÅ KULT Fa S NR VÆG ASA AR 7 AP GJENE sund S ke 465 od E NS, nye Cal = LTD Erin" UL G Ø Ø øn, SYRE ES RS UDDOE z = di g KTS skræzerelt af FS. 7 'enyhs lette. drist 185 Indpodningsforsøg, hvorved det bevises, at der finder et Generationsskifte Sted mellem den paa Enens Grene snyl- tende Bævrerust /Podisoma juniperinum) og den paa Rønnens Blade voxende Hornrust /Roestelia cornuta).”) Af Prof. Dr. A. S. Ørsted. Den Anskuelse, at Planten ikke kan opfattes som eet Individ, men maa betragtes som en Koloni af Individer og som oftest er dannet af mange Generationer af Individer, og at der i Succes- sionen af kjønsløse og kjønnede Individer gjør sig et Genera- tionsskifte gjældende, er, idetmindste i en mere bestemt Form, først udtalt af Steenstrup”) og maa nu siges at være almindelig godkjendt. Det er ogsaa i den seneste Tid lyk- kedes at vise, at dette Generationsskifte hos visse Snyltesvampe optræder ganske paa samme særegne Maade som hos nogle Snylteorme, idet nemlig de kjønsløse og de kjønnede Genera- tioner snylte paa ganske forskjellige Værter. Uagtet nu disse Generationer baade i Udseende og Bygning ere saa for- skjellige, at man i Reglen endog har henført dem til forskjellige Familier, saa var der dog ganske enkelte, som ved en vis Sam- tidighed i deres Optræden maatte lade formode en særegen, endnu ikke opklaret Forbindelse mellem sig. Det Gaadefulde i disse Forhold har nu fundet sin Løsning derved, at man har kunnet paavise, at disse Former høre som vexlende Generationer til samme Svampeart. En saadan Forbindelse blev ved Forsøg, der omtrent samtidig bleve anstillede, godtgjort at finde Sted mellem Berberisrusten og Græsrusten ””) og mellem Sevenbommens ”) Meddelt i Mødet den 15de Juni d. A.; sml. S. 182. ”) Steenstrup: Om Forplantning og Udvikling gjennem vexlende Generations- rækker p. 70. ”") De Bary: Neue Untersuchungen uber Uredineen, insbesondere die Ent- wicklung der Puccinia graminis. Monatsb. d. K. Akademie d. Wissensch. zu Berlin. 1865. 13 ERA Bævrerust og Pæretræets Gitterrust”), Undersøgelser, der ved det Lys, de have kastet over de mest ødelæggende Plåntesygdommes Natur, ikke ville blive uden Betydning for det praktiske Agerbrug og Havevæsen. Nærværende Meddelelse gaaer ud paa at gjøre Rede for et i sidste Foraar anstillet Indpodningsforsøg, hvoraf det fremgaaer, at den paa Enen snyltende Bævrerust er den første Generation af en Svamp, der fuldfører sin Udvikling paa Rønnens Blade og her optræder som Hornrust. Men inden jeg gaaer over til at omtale Forsøget, skal jeg først meddele nogle Oplysninger om de to Svampe, mellem hvilke man tidligere ikke anede nogen Forbindelse, og som nu have vist sig at høre sammen som to Generationer af samme Svampeart. Enens Bævrerust hører til de Svampe, som have været meget længe kjendte, men ikke desto mindre give de ikke faa Beskrivelser af den, som Litteraturen frembyder, kun en meget mangelfuld Forestilling om dens egentlige Bygning. Den viser sig i Begyndelsen af Mai Maaned paa Enen som smaa ovale eller halvkugleformede gulbrune temmelig faste Masser, der bryde frem gjennem de ydre Barklag, ofte i Mængde tæt ved Siden af hinanden, indtagende større eller mindre Partier af Grenene (f. 2); kun undtagelsesvis optræde de ogsaa paa Bla- dene (f. 1). Det er dog kun i tørt Veir, at Bævrerusten har dette Udseende; saasnart der er faldet Regn, svulmer den meget be- tydelig, bliver geleagtig, halvgjennemsigtig og lysere af Farve (f. 3). Disse Bævrerustens vegetative Formeringslegemer ud- gaae fra det i Barken skjulte Mycelium og bestaae af lange traadformede Stilke, i Enden bærende tocellede Sporer, hvis Celler enten ere næsten trekantede, tykvæggede, brunlige (f. 4—7), ”) A, S. Ørsted: Vorlåufige Berichterstattung uber einige Beobachtungen, welche beweisen, das Podisoma Sabinæ, welches auf den Zweigen von Juniperus Sabina wåchst, und Roestelia cancellata, welche die Blåtter" der Birnbåume angreift, wechselnde Erzeugnisse derselben Pilzart sind. Bot. Zeit. 1865 p. 291. : kusk hk eller noget mindre, ægformede, tyndvæggede og lysegule (f. 12 —17). Celleimdholdet synes i begge Slags Sporer at være det samme og bestaaer af en graalig Slim med smaa Korn og mere eller mindre tydelige gule Oliedraaber, der undertiden ere meget slore, medens den øvrige Slimmasse da er lysere (f. 15—16). Den midterste Del af Slimmassen er sædvanlig meget lysere af Farve og fastere og synes at have Karakteren af en Cellekjærne (f. 12—14). De større, brunlige Sporer svare i deres Bygning til de øvrige Rustsvampes Vintersporer, der af de Bary betegnes som Teleutosporer, og de have ogsaa samme Spiremaade. De spire nemlig endnu fastsiddende paa Stilkene gjennem to Spire- huller paa hver Celle og danne en 4—5-cellet, seglformig krummet Spiretraad (f. 7—8), hvis to eller tre øverste Celler paa den opaådhvælvede Side skyde ud i en lille Stilk (f.7 a,åa), som i Enden afsnører en lille omvendt-ægformet eller næsten nyre- formet Knopcelle (Sporidie, b, b). I Reglen kommer der dog kun Spiretraade frem gjennem det ene af Sporens fire Spirehuller. Medens disse Sporer i deres Form og Spiremaade ganske svare til Vintersporerne hos Kustsvampene i Almindelighed, saa ad- skille de sig dog fra disse væsentlig deri, at de spire strax, saasnarl Formeringslegemerne have opnaaet deres fulde Størrelse, og faa Timer efterat de ere blevne befugtede. Af de mindre, lysegule Sporer var der påa de Exemplarer, jeg har havt Leilighed til at undersøge, kun fåa, som havde spiret, og paa disse fremkom der i Enden af den øverste Celle en eencellet, ugrenet Spiretraad (f. 17)... Begge Slags Sporer dannes derved, at de fra Myceliet udgaaende Stilke i Enden blive kølleformig udvidede og her fyldes- med en graa Slim. Den saaledes udvidede Del adskilles derpaa ved en Tværvæg fra Stilken og deles snart ved en ny Tværvæg i to Celler (f. 10—11). — Naar Formeringslegemerne efter omtrent 14 Dages Forløb have udspilt deres Rolle, opløses de. efterhaanden af Regnen og falde i store Draaber ned fra Grenene, paa hvilke de efterlade et Ar, hvor de have siddet. Myceliet i Barken er derimod perennerende og danner det føl- 137 " 188 gende Aar nye Formeringslegemer ved Siden af AÅrrene af de ældre. Det bestaaer af meget lange, rørformede, gaffelformig grenede, med en tynd gjennemsiglig Hinde forsynede Celler, og disses Indhold udmærker sig ved næsten udelukkende at bestaae af forholdsmæssig store lysegule Oliedraaber (f. 18). Enens Bævrerust omtales allerede 1638 i Frank's Speculum botanicum som «Lacryma lutea Juniperi», hvorved ret beteg- nende angives det Udseende, som denne Svamp har, naar den er i Begreb med at opløses. Linné beskriver den i Flora lap- ponica (p. 388) som «Byssus gelatinosa fugax, Junipero inna- scens», og man erfarer her, at den har været anvendt som Læge- middel (de hujus mirabili usu in sapiendis variis doloribus arthriticis . . .) Den betegnes i Spec. plant. (n. 1625) som Tre- mella juniperina, og den henføres fremdeles af Forfatterne til Slægten Tremella”) indtil 1791, da den afLink (Observat. mycol. Il. p. 7.) lægges til Grund for en egen Slægt, Gymnosporangtum, som stilles nærmest Podisoma. Alle senere Mycologer”) have heri fulgt Link. Tulasne har dog formodet, at denne Slægt maatte falde sammen med Podrsoma; men han har kun kjendt nær- værende Art af de tidligere ufuldkomne Beskrivelser og Afbild- ninger (Annal. d. scienc. naåtur., Quatr. sér., Botanique. Tome Il. (1854) p. 188). Efter det, som ovenfor er meddelt om denne Svamps Byg- ning, kan der neppe være nogen Tvivl om, at Tulasne's For- modning er rigtig, og at Enens Bævrerust ikke som Slægt kan adskilles fra Podtsoma. Den er nemlig kun forskjellig fra denne Slægt i Formen af det hele Formeringslegeme, som er mere uregelmæssigt og mere tremella-agtigt, medens det hos Podi- soma er mere kegle- eller tungeformet; men i Sporernes Byg- ”) Persoon: Synopsis p. 625. Hoffmann: Veget. crypt. 1. p. 31. ”) Nees: System d. Pilze f. 23. Fries: Systema mycol. Vol. 3: 2. p5055% og Summa Veg. Scand. p. 474. … 189 ning og Spiremaade er Forskjellen ikke større end den, der finder Sted mellem de forskjellige Arter af Podisoma”). Den Svamp, der, som nedenfor vil blive viist, slutter sig til Bævrerusten som en Udviklingen fuldendende anden Generation, er den paa Rønnens Blade voxende Hornrust. Den viser sig i Begyndelsen af Juni som gule Pletter paa Bladenes Overflade, og paa disse Pletter komme efter faa Dages Forløb talrige smaa Vabler tilsyne, der snart antage en rød Farve og hæve sig kegle- formigt iveiret; men for det blotte Øie vise de sig kun som mørkerøde Punkter paa den lysegule Plet (f. 19). Disse smaa Organer (de saakaldte Spermogonier eller Sædhuse) antages at staae i Befrugtningens Tjeneste og at svare til de højere Plan- ters mandlige Befrugtningsorganer. De ere hule, i Spidsen for- synede med en Åabning, og fra den indvendige Væg udgaae talrige meget fine, i Enden meget smaa aflange Celler (Sperma- tier, Sædlegemer) afsnørende Traade. Gjennem Aabningen kommer en Slimtap tilsyne, der bestaaer af"de i Slim indhyllede Sper- matier (f. 20). Der hengaaer nu 2—3 Uger uden at Bladene vise nogen videre Forandring; først, efter denne Tids Forløb begynder Bladkjødet påa Underfladen af Bladet, nøiagtig paa de samme Steder, som ovenpaa indtages af Spermogonierne, at svulme, og det hæver sig nui Løbet af flere Uger ganske gradvis pudeformigt iveiret. Her er nemlig nu i disse Dele af Bladet ved Myceliets Indvirkning fremkaldt en meget livlig Celleforme- >» ring; men de saaledes dannede Celler indeholde ikke som Blad- cellerne i Almindelighed Bladgrønt, men Stivelsekorn og danne et fast, hvidt Kjød. Det er i disse Bladpuder at Sporehusene dannes, og i Slutningen af Juli vil man- see dem bryde frem med deres kegleformede Spids (f. 22) og efterhaanden rage iveiret som et valseformet krummet Legeme (f. 21 og 23), me- dens hele den nederste Del vedbliver at være indsænket i Celle- vævspuden. Sporehuset bestaaer af en ydre Hinde, dannet af et 7”) See Tulasne l. c. t. 10. kd enkelt Lag af meget tykvæggede Celler, og af det brune Sporepulver, som udfylder hele den indvendige Hulhed. Ydre- hinden aabner sig i Spidsen og danner her uregelmæssige Flige (f. 23—24). Sporerne ere kantet-kugleformede og have en meget tyk Ydrehinde, der er beklædt med overmaade smaa Vorter. De ere forsynede med 6 Spirehuller (f. 26—28), men Spiringen foregaaer i Reglen kun gjennem et af disse (f. 24). Hornrusten er første Gang beskrevet og afbildet af O. F, Miller (1780) i Flora danica (t. 838) under Navn af Lycoperdon corniferum. I Linné's Syst. nat. (2. p. 1422) er den henført til Æcidium og Årtsnavnet forandret til cornutum, da den ikke kan siges at være hornbærende, men er hornformet. Under denne Benævnelse forefinde vi den hos Persoon (Observ. mycol. 2. p. 22. t. 4. f. 23) og hos mange andre Forfattere”). Cheval- lier var den første, som (1826) henførte denne Årt tilligemed flere nærstaaende, hvis Sporehus væsentlig har samme Form og aabner sig påa samme Maade, til en egen Slægt: Centridium (Flor. par. V. 1, p. 383). Rabenhorst har uden at kjende Che- vallier's Flora meget senere forenet de samme Årter i sin Slægt Ceratitrum (Bot. Zeit. 1851 p. 451).” Imidlertid havde Rebentisch allerede 1804 lagt. Æcidium cancellatum, der adskiller sig fra ZE. cornutum ved at Sporehuset aabner sig paa Siden istedetfor i Spidsen, til Grund for sin efter Apotheker Roestel opkaldte Slægt Roestelza (Floræ Neomarch. Prodr. p. 305). Fries har adopteret denne Slægt, men givet den en mere udvidet Betyd- ning, idet han derunder ogsaa indbefatter de afChevallier til Centridium og Ciglides henførte Arter, altsaa alle de Æcidiaceer, ”) Sporehusets og Sporernes Udvikling og Bygning hos denne Årt ere be- skrevne af de Bary (Untersuchungen uber die Brandpilze p. 74). En omstændelig Fremstilling af disse Forhold hos Roestelia cancellata vil findes i min Afhandliug om denne Svamp i Vid. Selsk. Skrift. 5te Række Tde Bind. ”) De Candolle: Flor. franc. 2. 247. Schumacher: Enum. plant. Sæll, 2. 221. Saowerby: Fungi t. 319. 191 gm——— % som snylte paa Bladene eller Frugterne af Pomaceerne (Summa Veg. Scand. p. 510). Heri er han bleven fulgt af de Bary (l. c. p. 73) ogafTulasne (Annal. d. scienc. nat., quatr. sér., Bot. 1854 p. 175), idet begge disse udmærkede Mycologer have meent, at den ovennævnte Forskjel i Sporehusets Opspringning ikke var tilstrækkelig til derpaa at begrunde en Slægtsadskillelse. Ihvorvel der nu til den hos Boestelra cancellata iøinefaldende Forskjel i Opspringningen ogsaa er knyttet en Egenhed i Bygningen af de Sporehusets Ydrehinde sammensættende Celler, som er bleven overseet af alle tidligere lagttagere, og som jeg i min Afhand- ling over denne Svamp i Vid. Selsk. Skrifter vil faa Leilighed til nærmere at paavise, saa troer jeg dog, at det vil være rig- tigst, idetmindste foreløbig, saalænge samtlige Arter ikke endnu ere underkastede en ombyggelig Undersøgelse, at beholde Boe- stelia i den af Fries foreslaaede mere udvidede Forstand. Efterat det ved de af mig i Foraaret 1865 anstillede Ind- podningsforsøg var bleven godtgjort, at Podisoma Sabrnæ og Boe- stelia cancellata ikke, saaledes som man tidligere havde antaget, vare forskjellige Arter og Slægter, men to Generationer af samme Svampeart, såa maatte man heraf ledes til den Slutning, at ogsaa de andre Arter af Podisoma og Boestelia maatte staae i et lig- nende Forhold til binanden. Vi have saaledes her i Norden to Arter Podwtsoma, P. clavartæforme (Jacq.) og P. juniperinum (L.), som begge snylte paa den almindelige Ene, og tre Arter af Roøestelia, af hvilke RB. cornuta (L.) voxer paa Rønnen, B. penr- cillata (Fl. dan.) paa Æbletræets og R. lacerata (Sow.) paa Hvid- tornens Blade. Blandt de sidstnævnte Arter fandtes BR. cornuta i stor Mængde i Sommeren 1865 mellem Helsingør og Hellebæk, hvor Rønnen udgjør en almindelig Bestanddel af Underskoven. Da ogsaa Enen her er meget hyppig, saa undlod jeg ikke at undersøge, om ikke en af de nævnte Podisoma-Arter skulde fore- komme paa dens Grene, - men det lykkedes mig ikke at opdage det ringeste Spor til nogen af dem. Jeg kunde dog ikke andet end formode, at den maatte have været der tidligere paa Aaret, … 192 og besluttede at gjentage Eftersøgningen næste Aar paa en gun- stigere Tid, da nemlig Podisomaens Formeringslegemer hurtig falde af, og der saaledes den øvrige Del af Aaret ikke bliver andet af den tilbage end Arrene, hvor de have siddet, og det i Barken skjulte Mycelium. Den 19de Mai i dette Foraar lykkedes det mig ogsaa, efterat have gjennemsøgt flere Hundrede Enebær- buske, at finde nogle Exemplarér af Podwsoma juniperinum. De fandtes i indtørret Tilstand (f. 2), men efterat have henligget en kort Tid i Vand, svulmede de snart og dannede de ovenfor be- skrevne geleagtige Masser (f. 3). Allerede i Løbet af Natten var der foregaaet en meget yppig Spiring af Sporerne (f. 7—8), og Sporidierne (f. 8 b og f. 9) vare afsnørede i saa stor Mængde, at de dannede et rødgult Pulver. Af dette overførte jeg med en fin Pensel om Morgenen den 20de noget paa Bla- dene af fem smaa Rønnetræer; de med Pulveret overstrøgne Dele af Bladene befugtedes med nogle Draaber Vand, og Træerne sattes under Glasklokker for at vedligeholde den fornødne Fug- tighed i Luften og for at udelukke fremmed Indvirkning. Alle- rede den Zdde havde jeg den Tilfredsstillelse at kunne iagttage de ved Myceliets Udbredning i Bladkjødet dannede gule Pletter, og den 26de og 27de begyndte der allerede at fremkomme smaa Vabler, der betegne det første Anlæg til Spermogonierne. Spo- ridierne spire faa Timer efterat de ere afsnørede, og Spiringen bestaaer i, at der dannes en meget tynd rørformet Udkrængning af Cellehinden enten fra Siden eller fra Enden af Cellen (f. 9 d, e, f). Dette Rør gjennemborer med sin Spids Overhuden paa Bladet, og naar det er kommen indenfor denne, bliver det betydelig bredere og fyldes med en graa Celleslim; det udsender snart Grene, der danne det første. Anlæg til Myceliet, som i Løbet af faa Dage gjennemvæver kredsrunde Partier af Bladkjødet og ved at destruere Bladgrøntet danner de gule Pletter. Dette Indpodningsforsøg førte saaledes til det forventede Resultat, og det viste sig at Sporidierne af Podisoma Juniperi- num, naar de (i Naturen ved Vinden) overføres paa Bladene af 193 Rønnen, danne en Svamp af et ganske andet Udseende: Horn- rusten, BRoestelza cornuta, eller at her mellem disse to Svampe finder et Generationsskifte Sted. Begge disse Svampe høre saa- ledes til een Art, der bør betegnes som Bævre- Hornrust (Roe- stelia cornuta), medens Podisoma Jjuniperinum gaaer ud af Sy- stemet som selvstændig Art og opføres som Synonym til Bævre- Hornrustens første, kjønsløse Generation. I den Tid, som er forløbet siden ovenstaaende Meddelelse forelagdes Selskabet, har jeg havt Leilighed til at iagttage den fortsatte Udvikling af Hornrusten paa de Planter, hvormed For- søget anstilledes. Allerede i den sidste Halvdel af Juni vare Cellevævspuderne stærkt fremtrædende paa Underfladen af Bla- dene, og i Løbet af Juli kom efterhaanden Sporehusene frem, saa at den hele Udvikling var afsluttet i Begyndelsen af August. De paa unge Skud af Enen overførte Sporer have nu begyndt at danne Mycelium i Barken, og der er ingen Tvivl om, at der herfra til næste Foraar vil fremgaae Formeringslegemer eller Podisoma juniperinum. Da denne Svamps Udvikling er knyttet til to Værtplanter, og da den ikke findes uden hvor begge Værtplanter forekomme, om ikke just i Nærheden af hinanden, saa dog i ikke altfor stor Afstand fra hinanden, og da den ene af disse, nemlig Enen, i sin Forekomst er afhængig af visse Jordbundsforhold, saa er Følgen heraf, at ogsaa nærværende Svamp er indskrænket til samme Localiteter som Enen. Denne forekommer ikke her i Sjæl- land, idetmindste ikke i større Mængde, uden i den nordostlige Del af Øen, hvor Rullestenssandet er herskende, og man træffer neppe heller Bævre-Hornrusten udenfor denne Del af Øen, men her er den ogsaa ligesom begge Værtplanterne meget almindelig. Det sydligste Sted, hvor jeg har fundet den, er paa det mod Nord skraanende, skovklædte Bakkestrøg, som begrændser Syd- 194 siden af Søllerødsø og den herfra mod Øst (gjennem Kirke- skoven) udskydende Dal. Det var mig paafaldende, at den her fandtes næsten paa alle Rønnetræerne, men kun i et enkelt Exemplar paa hver Busk, medens den ellers plejer at være til- stede i stor Mængde. Enen synes ikke at forekomme her; den er idetmindste saa sjelden, at jeg paa mine hyppige Vandringer der ikke saae et eneste Exemplar. Ganske lidt nordligere, paa Højbjerg — det sydligste høie Parti af Ruilestenssand-Dannelsen, hvor vi ogsaa finde alle de for Nordsjælland karakteristiske For- hold i Plantevæxten — her fandtes Bævre - Hornrustsvampen i saadan Hyppighed, at Rønnetræerne navnlig ved de røde Pletter paa Overfladen af Bladene havde faaet et ganske eiendomme- ligt Udseende. Men her voxe ogsaa begge Værtplanterne Side om Side, saa at Bævrerusten paa Grenene af de 8—10 Fod høie Enetræer let kunde komme i umiddelbar Berøring med Rønnens Blade. En saa ringe Afstand mellem Værtplanterne er dog langtfra nødvendig, da de meget smaa Sporidier kunne føres langt ved Vinden, og der kan neppe være nogen Tvivl om, åt de i meget spredte Exemplarer paa Rønnetræerne i Sko- vene ved Søllerød optrædende Hornrustsvampe hidrøre fra Spo- ridier, der ved Vinden vare førte fra Høibjergs talrige Ener. Forklaring af Tab. III—IV. Kun fig. 19 og 21 ere tegnede i naturlig Størrelse; fig. 1—3 og fig. 22—25 ere svagt forstørrede; de øvrige Figurer ere 450 Gange forstørrede med Undtagelse af fig. 20, som er 750 Gange forstørret. Fig. 1. En lille (toaarig) Gren af Enen med Podisoma juniperi- num, som imod Sædvane ogsaa har taget Sæde paa Bladene. — 2. En ældre Gren af Enen, hvorpaa man seer Bævre-Horn- rustsvampens vegetalive Formeringslegemer (ao: denne Svamps første, kjønsløse Generation, Podzisoma juneperi- num), som paa mange Steder ere brudte frem gjennem 195 Barken. Da Bævrerusten kun kan begynde sin Udvik- ling paa den eenaarige, endnu med frisk Overhud for- synede Gren — thi Sporernes Spiretraad kan kun trænge ind gjennem Spaltaabningerne — og nærværende Gren tæller 6 Aarringe, kan man see at Bævrerusten allerede i 6 Aar har havt sit Sæde her, hvorfor ogsaa Grenen paa dette Sted er bleven mere end døbbelt saa tyk som ovenfor og nedenfor. Fig. 3. Et lille Stykke Gren af Enen, hvorpaa man seer Bævre- rusten i den klare, geleagtige Tilstand, hvori den viser sig efterat have indsuget Vand. — Åå-7. Bævrerustens større, brune Sporer. Sporecellerne vexle , i Form; kunne være næsten halvkugleformede (f. 4); eller næsten trekantede (f. 7), men som oftest staae de i Form midt imellem disse (f. 5—6). I f. 4 sees det gjennemskinnende Celleindhold; f. 6 har udsendt een, f. 7 tre Spiretraade, af hvilke den ene (a) har begyndt at danne Sidegrene paa de to øverste Celler. — 8. En Spiretraad; fra de to øverste Celler udgaae Side- grene (a, a), som allerede have dannet Sporidier (b, b). — 9. Sporidier, af hvilke tre (e, d, f) have begyndt at spire. — 10-17. Bævrerustens mindre, rødgule Sporer. f. 10—11 unge Sporer med graa Celleslim; f. 12—14 udvoxne, med rødgul Celleslim og gjennemskinnende Kjærner; f. 15 — 16 Sporer med store gule Oliedraaber; f. 17 Spore, som fra Enden af den øverste Celle har udsendt en Spiretraad. — 18. Bævrerustens Mycelietraade. — 19. Et Smaablad af Rønnen, seet fra oven. Herpaa sees 8 rødgule, kredsrunde Pletter, som betegne de Steder, der ere gjennemvævede af Hornrustens Mycelium; her- paa træde Spermogonierne frem som talrige, mørkerøde Punkter. — 20. Spermatier. Fig. 21. 196 Det samme Smaablad af Rønnen, som er fremstillet i fig. 19, men seet fra Underfladen. Herpaa sees de pudeformigt fremtrædende Pletter med Hornrustens Spore- huse. En saadan Plet, svagt forstørret, paa hvilken Sporehusene ere i Begreb med at bryde frem. En lignende Plet, men ældre; Sporehusene ere udvoxne og have allerede aabnet sig i Spidsen. Den øverste Del af et Sporehus, seet fra Siden, Et Sporehus, som imod Sædvane har aabnet sig paa Siden istedetfor i Spidsen. — 26-28. Sporer sete ved forskjellig Indstilling af Mikroskopet ; en Spore (28) har begyndt at spire. Mødet den 27%" November. Tilstede vare 22 Medlemmer: Prof. Clausen, Mødets Præsident; Madvig, Hoffmann, Engelstoft, Westergaard, Ussing, Colding, Muller, d'Arrest, Allen, Holten, Thorsen, Johnstrup, Lange, Ørsted, Secretæren, Worsaae, Panum, Hannover, Steen, Thomsen, Schiern.) Professor Ussing gav en Meddelelse om nogle af Fr. Rost- gaard efterladte Papirsaftryk af græske og latinske Indskrifter (se S. 202). Secretæren meddelte Udfaldet af den Paategning, som Sel- skabets Medlemmer havde givet det Cirkulære, der ifølge Ved- tægternes 2 19 aarligen inden Mødernes Begyndelse fra Secre- tariatet skal udgaae angaaende de Foredrag og Meddelelser, som agtes forelagte Selskabet i Vinterhalvaaret. Fra 19 Medlemmer kunde større eller mindre Meddelelser ventes. I Overensstemmelse med det i Mødet den (5de Juni. alle- rede Anmeldte (see S. 184) havde Secretæren ladet omdele til Selskabets Medlemmer flere Uger forud for Sammenkomsterne trykte Exemplarer af de Indstillingspunkter, som den Comitee (Confer. Madvig, Prof. Steen, og Secretæren), der af Sel- skabet i sin Tid var nedsat med Hensyn til Spørgsmaalet om det Hensigtssvarende i at sammenlægge den philosophiske Klasse med den historiske og den mathematiske Klasse med den physiske, vilde forelægge Selskabet til. Drøftelse og Antagelse, og med disse fulgte ligeledes i trykte Exemplarer Comi- teens Forslag til saadanne Ændringer i nogle af Vedtægternes Paragrapher, der enten vilde være en uundgaaelig Følge af Klas- sernes Sammenlægning, eller som i Anledning af denne syntes ønskelige. Indstillingspunkterne og Forslagene løde: Medlemmerne af den Comitee, som det Kongel. D. Videnska- bernes Selskab for længere Tid siden nedsatte for at drøfte et paa Bane bragt Forslag til en Sammenlægning af Selskabets fire Klasser 198 til to og, i Tilfælde af at en saadan Forandring anbefaledes, at stille bestemtere Forslag til dens Udførelse, have den Ære at foreslaae eenstemmigen følgende' Punkter til Vedtagelse af Sel- skabet, dog undertegnede Madvig med Betænkelighed hvad Punktet II. angaaer (Slutningen af dens næstsidste Passus). I. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab skal for Eftertiden kun bestaae af to Klasser, istedetfor fire, idet den philosophiske Klasse forenes med den historiske og den mathematiske Klasse med den physiske, De to Klasser benævnes den historisk-philosophiske og den natur- videnskabelig-mathematiske.”) Il. De nuværende Medlemmer, indenlandske og udenlandske, af den historiske og philosophiske Klasse indtræde i den nye historisk-philosophiske Klasse, og de af den mathematiske og den physiske Klasse i den nye naturvidenskabelig-mathematiske Klasse. Antallet af de indenlandske Medlemmer forbliver ubundet”"), og Antallet af udenlandske i begge Klasser fast- sættes til det Antal, der ifølge Vedtægternes 2 8 hjemledes de fire før adskilte Klasser, nemlig den historisk - philosophiske Klasse 32 (24 i de mere historiske Fag, 8 i de philosophiske), og den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse 48 (32 i de mere physiske Videnskaber, 16 i de mathematiske); dog skal dette Tal ikke være ubetinget bindende, naar en Klasse ønsker at optage et eller flere Medlemmer fra de Lande, i hvilke vort Sprog ikke lægger nogensomhelst Hindring iveien for den frieste Samvirken, Norge og Sverrig””). Heller ikke skulle de udenlandske Med- ”) Cfr. de to Afdelinger af Selskabets Skrifter. ") Afdøde Etatsraad Molbech havde foreslaaet Selskabet, at ved en even- tuel Sammenlægning af Klasserne Antallet af indenlandske Medlemmer skulde være bundet ligesom det af de udenlandske. "”) Afdøde Etatsraad Eschricht havde udtrykt Ønsket om, at enten de udenlandske Medlemmers Antal maatte forhøies, hvilket Ønske ogsaa flere Medlemmer af den physiske klasse havde delt, eller at de uden- landske Medlemmer i Norge og Sverrig ikke bleve medregnede indenfor det foreskrevne Antal, eller at de kom til at udgjøre en egen Afdeling for sig. 199 lemmer, der oprindeligen ere blevne indvalgte som indenlandske, regnes med i det for hver Klasse eller Klasse- Afdeling be- stemte Tal”). III. Selskabet udsætter fremdeles aarligen fire Prisspørgs- maal, eet i de historiske Videnskaber, eet i de philosophiske, eet i de physiske og eet i de mathematiske, dog skal det staae en Klasse frit for at indskrænke sig til at udsætte et Pris- spørgsmaal alene i een af dens tvende Retninger, naar den ikke finder det hensigtsmæssigt at udsætte i dem begge. Belønningen for den tilfredsstillende Besvarelse er Selskabets Guldmedaille, til hvilken dog, naar Prisspørgsmaalets Beskaffenhed gjør det ønskeligt, kan føjes en Pengesum, hvis Størrelse fastsættes ved Prisspørgsmaalets Udsættelse. Under Forudsætning af, at disse Punkter maatte. finde Sel- skabets Bifald, har Comiteen endvidere den Ære at foreslaae følgende Ændringer i Vedtægterne, nemlig «) i 3 3 (de tre første Linier) S. 3 istedetfor: «Medlemmerne, som kunne være baade udenlandske og indenlandske, inddeles i fire Klasser, efter de nævnte Viden- skabsfag. » foreslaaes : Medlemmerne, som kunne være baade udenlandske og inden- landske, inddeles i to Klasser, en historisk-philosophisk og en naturvidenskabelig-mathematisk. Bb) i 2 8 (de tre første Linier) S. 5 istedetfor: «De udenlandske Medlemmers Antal maa ikke overstige 80, nemlig 32 i den physiske, 24 i den historiske, 16 i den mathe- matiske og 8 i den philosophiske Klasse.» ”) F. Ex. Prof. Peters i den mathematiske, Prof. Behn og Dr. Gottsche i den physiske, Regjeringsraad Olshausen i den historiske, og Prof. Tvesten i den philosophiske. 200 foreslaaes: De udenlandske Medlemmers Antal maa ikke overstige 80, nemlig 48 i den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse (32 i de physiske og naturhistoriske Videnskaber, 16. i de mathematiske) og 32 i den historisk-philosophiske Klasse (24 i de historisk- philologiske Fag og 8 i de philosophiske). I dette for hver Klasse eller Klasse-Afdeling bestemte Tal skulle imidlertid ikke regnes de udenlandske Medlemmer, der maatte være overførte fra den indenlandske til den udenlandske Række af Medlemmer; ogsaa kan Selskabet paa Forslag af vedkommende Klasse over- skride dette Antal ved Optagelsen af Medlemmer fra de Lande, hvis Sprogs Overensstemmelse med vort eller nære Slægtskab med dette tillader den allerfrieste Samvirken, nemlig Norge og Sverrig. Cc) og i 2 20 (de fire første Linier) S. 14 istedetfor: «Selskabet udsætter aarligen i Januar”) Maaned Prisspørgs- maal til Besvarelse i Historie, Physik, Mathematik og Philosophie. Præmien er Selskabets Guldmedaille.» foreslaaes : Selskabet udsætter aarligen i Februar Maaned to Prisspørgs- maal for hver af Klasserne, eet i de historiske Videnskaber, eet i de philosophiske, eet i de physiske og eet i de mathematiske ; dog kan Selskabet efter en Klasses Forslag tillade, at der for dens Vedkommende kun udsættes eet Prisspørgsmaal, istedetfor to. Belønningen for en tilfredsstillende Besvarelse er Selskabets Guldmedaille, til hvilken der dog, naar Prisspørgsmaalets Be- skaffenhed gjør det ønskeligt, kan føjes en Pengesum, men dennes Størrelse maa da angives samtidigt med Spørgsmaailets Udsættelse. ”) Ved Selskabets Beslutning i Mødet den 23de Marts 1860 er Tiden for Prisspørgsmaalenes Udsættelse fastsat til første Møde i Februarmaaned ; see foran S. 17 Anmærkn. 201 d) Endeligen i samme 2 (Linie 4 fra neden) istedetfor: «paa Dansk og påa Latin» foreslaaes: «paa Dansk og Fransk». N. Madvig. Å. Steen. J. Steenstrup, Affatter. Efter at Sagen var sat under Forhandling og man fra alle Sider havde udtalt sig for den foreslaaede Sammenlægning af Klasserne, blev hvert enkelt af Comiteens fire Forslag til Æn- dring af Selskabets Vedtægter enten i dets Helhed eller af- snitsvis sat under Afstemning. De bleve samtligen vedtagne. Secretæren meddelte, at han den 27de October havde modtaget en med mange Regningstabeller forsynet Besvarelse af Selskabets i 1864 udsatte Prisopgave: en analytisk Under- søgelse af Cirkelfladerne, hvorved deres ved de tilsvarende par- lielle Differentialligninger skarpt betegnede Classification be- grundes. Afhandlingen, der tilligemed den forseglede Navne- seddel var forsynet med Mottoet: «Man maa dele Vanskelig- hederne» sendtes til den naturvidenskabelig-mathematiske Classe. Premier-Lieutenant Emil Fischer, ØR. af Db., havde deu Iste November til Selskabet indgivet et Andragende om at er- holde en Understøttelse af 100 Ødl. tlf Hjælp til Udførelsen af et Instrument til at maale en Gjenstands Afstand fra lagttagerens Standpunkt, naar Gjenstanden selv er utilgjængelig. Det led- sagedes af en Kasse med et Instrument, en Tegning til et saa- dant, en Convolut med Tabeller og et Manuscript med nærmere Oplysninger. En Comitee, bestaaende af Oberst Hoffmann, Prof. d'Arrest og Prof. Holten, blev valgt til at gjøre sig bekjendt med Instrumentet og derom afgive Betænkning. Endeel andre til Forhandling eller Meddelelse ansatte Sel- skabs-Anliggender vedtoges det at udsætte til næste Møde. 14 202 Om nogle af Fr. Rostgaard efterladte Papirsaftryk af græske og latinske Indskrifter. Af J. L. Ussing. Iblandt de Rostgaardske Manuscripter paa Universitetsbibliotheket findes et Numer (378[117]), som er af en egen Art, og hvortil der knytter sig en ejendommelig Interesse. Det indeholder nemlig Papirsaftryk af græske og latinske Indskrifter, som Rostgaard har taget under sit Ophold i Italien, der falder i det sidste Tiaar af det 17de Aarh.”). Det vil uden Tvivl forundre de Fleste, som det hår undret mig, at denne Praxis,- som man først i den allernyeste Tid har anvendt tilbørlig, er 200 Aar gammel. Den har maaskee været glemt og er opdaget paany; i alt Fald man har ikke brudt sig om den, då man jo over- hovedet ikke ansaa en saadan fuldstændig Troskab i Gjen- givelsen af en Indskrift for nødvendig. For Rostgaard selv har det været noget Nyt, som han heller ikke antog at Andre kjendte synderlig til. Dette sees af et Blad, han har ved- ") See N. M. Petersen, Bidrag til den danske Literaturs Historie IV, S. 384 f. I Rostgaards egne haandskrevne Optegnelser læses Følgende, der alle- rede 1745 er blevet trykt i tydsk Oversættelse i Dånische Bibliothek VI, S. 573. «Hans Forretninger i Rom bestod ikke allene i at studere i Bibliothekerne, men hand. 1ornøiede sig og med at besee de fornemste Antiquiteter i denne ældgamle Stad, saavel af publique Bygninger som af andre Ting som overalt var at finde. Hvori den lærde Antiqvarius Franciscus Ficoroni saavelsom den store danske Virtuos Monsieur Heinrich Krock, som siden blev Kongl. Mayts Hoffskildrer gik ham troligen til- haande». Disse Oplysninger skylder jeg Bibliothekaren ved det Store Kongelige Bibliothek, Justitsraad Chr. Bruun, hvem overhovedet hele denne Meddelelse kan siges at skylde sin Tilblivelse, da det er ham, der har gjort mig opmærksom paa Tilværelsen af denne Indskriftsamling. 203 lagt som Angivelse af denne Pakkes Indhold. Det lyder saa- ledes: Fasciculus chartarum varij modult, Inscriptiones Italiæ non paucas continenttum, qguæ, postquam singula folia humectata in cavitates characterum impacta fuissent, totam inscriptionem znverso quidem ordine scripturæ, sed plane ad vivum repræ- sentant. Efter henved 200 Aars Forløb ere disse Aftryk endnu uforstyrrede og give et lige saa tydeligt Billede af Ind- skriften, som om de vare tagne i vore Dage. Desværre er det kun faa af dem, der ere ganske urørte. De fleste af dem har Rostgaard trukket op med Blæk, Tusk eller Blyant, saa at de først og fremmest give os hans Læsning af Aftrykket, men dette er dog ikke derved forsvundet; paa et Par af Indskrifterne (Nr. 12 og 23) seer man tydelig, at enkelte Bogstaver ere trukne urigtigt op, uagtet det endog er en vaad Tuskpensel, her er anvendt. Samlingen indeholder 28 Numere, for det Meste Gravskrifter tagne fra romerske Museer, ja de fleste have endog enten da tilhørt eller kom snart efter til et bestemt bekjendt Museum, nemlig Fabrettis, og ere udgivne i det med Rette berømte Værk: Raphaelis Fabretti Gasparis f. Urbinatis Inscriptionum antiquarum, quæ in ædibus paternis asservantur, Explicatio. Romæ MDCCII. Men alle findes de ikke der. Nogle ere vel endnu uudgivne; men ogsaa for de udgivne Indskrifter ere disse Papirsaftryk af Betydning, idet de tjene til at berigtige Feiltagelser hos Ud- giverne. Af græske Indskrifter findes her kun tre. Samlingens Nr. 18 er den bekjendte Gravskrift over en syv Aars Dreng, der i tre Aar havde gjort Tjeneste i Dionysos” Mysterier, som findes hos Fabretti p. 425, n. Il, og senest i Corpus Inscriptionum Græcarum Vol. III, Nr. 6238, hvor den er udgivet aldeles correct, kun med en urigtig Angivelse af Findestedet. Der staaer Urbint effossum; men efter den om- 14" 24 stændelige Angivelse hos Rostgaard er den fundet ved den 3die Milesteen paa Via Latina i Aaret 1684: «repertum via Lat? III. lap. prope Coemet. b. Tertullini 1684». Den urigtige Angivelse hidrører vel fra en Læsefeil (Urbinz for æn Urbe), hvilken be- fordredes ved at den fandtes i Urbinateren Fabrettis Samling. Men Alt hvad der fandtes i hans Pallads i Rom, er sikkert fundet i Omegnen af denne By. Siden blev Noget deraf bragt til Urbino, men fra Urbino er vist Intet ført til Bom; det var yldavzac sic ”Adxvac.. Samme Feil findes ved en anden Ind- skrift hos Orelli n. 714: Urbini vel Bomæ; Gruter har rigtigt Romæ apud statuaritum marmorarium. Ogsaa denne findes blandt Rostgaards Aftryk, Nr. 8; s. ndfr. S. 213. Nr. 20 er vistnok uudgivet. Begyndelsen er afbrukket, ligesom lidt af den høire Side. I wii I OINDIVNAIZSUN 1 II ANAAOTEMOIPAWNOTPITTAOYCMITOCEZEKENWEO KAIAOITTONGANATØMETATOYTOTODWCMETEBAF YYXHMENTIPOCOAYMTTONANHAAATOCWMAAETITPC KAIAYGENEZETTOOHKAIOYAENEXWTTAEONOCTWØW (DCOYNKAIPONEXEICAOYCAIMYPICAICTTATAAHCON KAIXAPICAIAATTANHCONATTEPAYNACAITINITHPEIC M-SEPTIMIVS-DIOCLES-FECIT.-SIBI.-ET.IVL. CA - Kl TED RIS 5 MERE EET R tov Piov &QEortær (?) dl ore Morodwæv 0 towmdotg uitoc 8£exsvnd(n, zæi Aomdv FJavdtm uetå todto 70 påg us1584n (Im, Wvyn uiv 790c "Olvuror &vndkato, Cu d2 790 (0 ygv xat åvdåv 8£8m09n, xai ovdåv &yw 7rAéov O0TØ (v. '"Qc ovv zaigdov &ysrc, Åotoar, uveicær, cmaTtæLncov xal yagicær, dandvncov &rrsg dvvacav Ttivi tno£ic; M. Septimius Diocles fecit sibi et Jul(iæ) Ca(pitonis?) fi (liæ). 205 Det sees at være et græsk Vers, sat paa en latinsk Mands Gravsteen, og Navnet er tilføjet paa Latin, et ikke sjeldent Tilfælde (smlg. mine Græske og latinske Indskrifter i Kjøbenhavn (Vidsk. Selsk. Skr. dte Række Zdet Bind, Nr. 8 = Corp. Inscr. Græc. 6226, hvor Navnet er skrevet rigtigt T. Flavius.) Den latinske Linie kan ikke suppleres med Sikkerhed. Der kan næppé være Tvivl om at den, hvem Manden bestemmer Graven til i Forening med sig selv, maa være hans Hustru; jeg har tænkt mig, hun kunde hedde Julia Capitonis filia. Det græske Vers lyder, for saa vidt det er bevaret, i Over- sættelse saaledes: «Men da Skjæbnegudindernes tredobbelte Traad var bleven opbrugt, og altsaa Lyset derefter var blevet ombyttet med Døden, gik Sjælen op til Olympen, men Legemet til Jorden og blev opløst og fortæret; jeg gjemmer Intet uden Benene. Derfor bad Dig, salv Dig, sviir og gjør Dig til Gode efter bedste Evne, brug Penge alt hvad Du kan; hvem gjemmer Du dem til?» En i Oldtiden, som bekjendt, ikke ualmindelig Livsphilosophi. Af sproglige Enkeltheder kan mærkes, foruden den i saa -sene Indskrifter almindelige Udeladelse af 2 sub- seriptum, Feilen ævy42ato for &vr2ato, og Udeladelsen af Ob- jectet efter yægicær i sidste Vers. Det var saa almindeligt at sige xaoilerdar ci; Hdovn, tø yaotei, at Forf. har troet at kunne udelade det. Mørernes Traad er kaldet wuæcoc, som i Tale- maaåaden &gmo Åsrmtod uitov to Cyv notntar, Livet hænger i en tynd Traad, og i andre Gravskrifter, som Corp… Inscr. 6283 (smlg. de Rossi, Inscript. Christian. Urbis Romæ I, p. 74) v. 5 f: Morpøvr ovx égpvyev TtToi0cøv uitov, 2410 vexromdelc tyv Wvynv dnxidøxrzev é&c ga, Cøua d2 m90g ygv. Naar Traaden siges zevovødar, at udtømmes, er Billedet vel taget fra et Nøgle Garn, der opbruges under Vævningen. Nr. 27 svarer til Corp. Inser. Græc..Nr. 34. I denPembrokeske Samling i Wiltonhouse findes et Relief med en gammel-græsk Indskrift, der har spillet en vis Rolle i — 206 Archæologien. Det er udgivet af Bimard de la Bastie (i Mura- toris Thesaurus I, p. 35 ff, Pl. Il); senere af K. 0. Mull'eri Bottigers Amalthea Ill, S. 43 ff, med en Skidse af ham selv, og derefter i Denkmåler der alten Kunst II, 1, 9. Senest er det beskrevet af Waagen, Treasures of Årt in England TIN, p. 145, og Indskriften behandlet af Båckh i Corp. Inscr. anf. St. De udgivne Tegninger, især Millers, ere, som Enhver seer, høist utilfredsstillende. Jeg har desværre ikke seet Originalen; men det anførte Blad i Rostgaards Pakke giver et Papirsaftryk deraf. Rostgaard vidste med sig selv, han kunde ikke tegne; han prøvede derfor paa at benytte den samme Fremgangsmaade ved Relieffet som ved Indskriften. Her, hvor det ikke gjaldt om skarpt indskaarne, men om ophøjede og blødere Former, kunde dette naturligviis ikke lykkes; men han bar brugt Af- trykket som en foreløbig Hjælp, og i de derved angivne Spor tegnet Relieffet efter Originalen. Der .er naturligviis ikke deraf udkommet nogen i konstnerisk Henseende tilfredsstillende Teg- ning, men en Gjengivelse af Relieffet i Originalens Størrelse”), der giver et ganske anderledes tro Billede af Monumentet end de udgivne Tegninger. Det maa nu her for det Første siges, at, naar Konsthistorikerne have meent at maatte tillægge dette Relief en meget høi Alder, da have de slet ikke raadspurgt deres Øie, men kun troet, at den ældgamle Indskrift nødvendiggjorde en saadan Antagelse. Vi skulle strax nedenfor see, at dette Be- viis maa forkastes. Konstværkets Stiil vidner ikke om nogen særdeles gammel Tid; men det kan med Bestemthed siges, at det kan ikke være udført før det fjerde Aarh. f. Chr., men vel flere Aarhundreder senere. Jeg maa dernæst gjøre opmærksom paa at Profilerne af Møblerne (Stolebenet, Thymiateriet og Vand- bækkenet) slet ikke have de raae og urimelige Former, som Tegningerne vise; navnlig har Stolebenet en reen og virkelig græsk Form. Det Samme gjælder ogsaa om den øverste Deel ”) Tavlen har en Bredde af 0,53 Metres og en Høide af 0,43. 207 af Thymiateriet, hvorimod den nederste Deel af samme, ligesom og Vandbækkenet, synes at nærme sig til hvad vi kalde Rococo- Stiil. Relieffet synes at være en Votivtavle. Det forestiller en ældre Mand siddende med en Fugl paa Haanden; ligeover for ham staaer en nøgen Yngling med Hænderne i et Vandbækken ; imellem dem begge et Røgelsealter. Paa Grund af Indskriften antager man, åt det er en halvvoxsen Dreng, der har vundet en Seir i de gymniske Lege, og som nu bringer Zeus sin Tak derfor. Den skjæggede, siddende Mand kalder man Zeus, og da Ind- skriften angiver, at Drengen har seiret i Femkampen, men 71£v- tadlov mar døv, som blev indført i Olympia Ol. 38 (628 f. Chr.), kort efter blev afskaffet igjen, og man dog ikke har Mod til at gjøre Årbeidet saa gammelt, saa vil man vide, at det ikke er den olympiske, men den nemeiske Zeus, man seer. Det maa indrømmes, at Stillingen og Drapperiet kunde passe til en Zeus, men Åånsigtet, baade Trækkene, Udtrykket og Skjæggets Anord- ning, har Intet, der i mindste Maade ligner ham, og Fuglen paa Haanden, hvorefter man har benævnt ham som Zeic derogopoc, har efter Millers egen Tilstaaelse ikke synderlig Lighed. med en Ørn. Det er aabenbart en Due; den er godt tegnet paa Næbbet nær, som efter Aftegningerne at dømme, er blevet utilbørlig kroget. Mandens Ansigtstræk synes virkelig at vise, at det snarere er et Menneske end en Gud, der er fremstillet, og den siddende Stilling lod sig maaskee forklare af hans Alder eller af et præsteligt Embede. Thi paa en Offring tyder det foranstaaende Røgelsealter (Iwwrartnorov), og det Vandbækken, den halvvoxne Dreng er kommen hen og har stukket Hænderne i, er af K. O. Miller udentvivl rigtig betegnet som et Vievands- kar (7æsgi004vtngov), hvoraf han vil bestænke sig. Videre kan jeg ikke komme med denne Forestilling, og jeg er ikke i Stand til at give en virkelig Forklaring deraf. Millers For- klaring hviler i Virkeligheden ene og alene paa Indskriften. Paa det aabne Rum imellem de to Personers Overkroppe 208 læses nemlig indskaaret med skarpe Træk følgende Indskrift, hvis Bogstavformer saavel som Liniernes Retning, der afvexlende gaaer fra Venstre til Højre og fra Høire til Venstre, tyde paa den græske Skrifts Barndom. MANOEO/7 :A|O9Y:; Ey 13 JAR IITGAX NIKE: DPEwn TAOHOY IOAJI AT Saasnart denne Indskrift kom frem, blev den, eller rettere det hele Monument af Kjendere erklæret for uægte. Det var ogsaa en høist besynderlig Maade, hvorpaa det kom til Publi- kums Kundskab. Montfaucon fandt en Morgen tidlig, da han stod op, en Tegning af det stukket ind ved sin Dørlaas, uden Augivelse af hvem der havde gjort det; der var kun skrevet paa Papiret, at Monumentet var kommet til England. Montfaucon meddeelte det til Maffei, som netop dengang opholdt sig i Paris. Denne erklærede det strax for et Bedrag, og blev naturlig- viis bestyrket i denne Tro, da det, uagtet al hans Efterspørgsel i England, ikke lykkedes bam at erfare, hvor det fandtes. Senere, efter at det er blevet fundet i Pembrokes Samling, have de Lærde i Almindelighed beroliget sig dermed, som om Sagen var afgjort med at Marmorpladen virkelig existerede. Maffeis Tvivl grundede sig deels paa de ovenfor anførte Besynderlig- heder (det Rococoagtige) i Tegningen, deels og fornemmelig paa Indskriften, og Båckhs Gjendrivelse deraf er rigtignok meget flygtig. Bogstaverne kunne vistnok siges at høre hjemme i det oldgræske Alphabet, men de ere deels karikerede, som A og Å, deels udhugne med en Regelmæssighed, der slet ikke passer med disse raae Former, som E. Der er anbragt Skilletegn imellem Ordene, som i den sigeiske Indskrift (Corp. Inscr. Gr. 8) og i den eliske ØRhetra (C. I. 11), men med en Conseqvents, som disse Indskrifter ikke kjende. Den frem- og tilbagegaaende 209 Retning af Linierne, som de Gamle kaldte Øovoroopnydov, kan næppe antages at være brugt efter Aar 500, men stemmer da hverken med Konstværkets Stiil eller med Orthographien, thi her finde vi OY og ikke O. Bockh tog derfor sin Tilflugt. til den Antagelse, at denne Indskrift ikke virkelig var saa gammel, som den vilde have Udseende at være, men var «in antiquitatis speciem composita», saaledes som f. Ex. de af Herodes Aftticus i hans Triopeon opreiste Søiler (C. I. 26). Men hvorfor finde vi saa ikke den samme Affectation i Reliefstilen, hvor den paa Hadrians og Antoninernes Tid var endnu almindeligere end i Skriften? Det er fremdeles med Rette blevet bemærket, at Navnet Mavdsoc ikke blot er uhørt, men ogsåa urimeligt, og at Indskriftens hele Affattelse er aldeles usandsynlig, navnlig er det attiske Høflig- hedsudtryk, svyapiotø, jeg takker (s. Polyb. XVI, 25, 1. XVIII, 26, 4. XXX, 11, 1. Posidon. hos Athenæos V, 213 €e) aldeles upassende. Og naar man såa hører Øievidner tale om friske Meiselhug”) og Marmorstøv i Bogstaverne, skal der virkelig en sand Kulsviertro til for at antage Indskriften for ægte. Men deraf følger ikke, at hele Monumentet er uægte. Maaskee en halv Snees Aar, inden det kom til England og inden Montfaucon modtog hiin gaåadefulde Meddelelse derom, havde Rostgaard seet det, formodentlig i Rom, og taget Papirsaftyk af det. Men paa dette Papirsaftryk findes ikke den an- førte Bustrophedon-Indskrift; det Sted, hvor den staaer, er, som det naturligt burde være, aldeles glat. Derimod findes der (ikke i Aftryk, men i Afskrift) øverst paa Bladet, i lige Linie med den gamle Mands Hovedhaar følgende Indskrift. .…+ POZEXEINOMOOIOON A..MANOEOZAIOOY EY=SATO AIPENTAOAONPAIAAZNEIKAN ”) Waagen, anf. St. »the marble-dust in the letters and the outlines of the figures shows that both have been retouched in latter times». Der burde imidlertid staae, at Figurernes Omrids ere overarbeidede og Ind- skriften heelt ny. 210 Denne Indskrift har formodentlig været saa svagt indridset, at Papirsaftrykket ikke kunde optage den, og Rostgaard har der- for maattet nøies med at skrive den af; hvem veed, maaskee den kun har været malet. Selv det Lidet, han har meent at kunne læse, er maaskee ikke altid rigtig læst. Det er kun Slutningen af en Indskrift; der mangler een eller flere Linier ovenfor, og det Tiloversblevne er for Lidt til at forstaaes. Ogsaa her læse vi MANOEOZX AIOOY, men det første er intet heelt Ord; det er kun Slutningen af et Navn, maaskee Anuavdesoc, Genitiv af et i Athen ikke ukjendt Navn Anuadvdnc. Paafaldende er det, at dertil føjes endnu en anden Genitiv A7Gov, saa at den unge Mand synes at være betegnet ikke blot med sin Faders, men ogsaa med sin Bedstefaders Navn. Slutningen Ev£arto Ai mévtaddov ttatdac verxæv, «han bad Zeus om Seir i Femkampen imellem Drengene», er simpelt og naturligt udtrykt og skrevet med en Orthographi og en Kalligraphi, der passer med Re- lieffets Stiil. Her have vi altsaa en Levning af den ægte Indskrift. Den var maaskee bleven endnu utydeligere siden Rostgaards Tid; i alt Fald har Eieren, der ønskede at sælge sit Relief saa fordeel- agtigt som muligt, troet at det var bedst, at lave en ny Ind- skrift, . saavidt muligt med Benyttelse af den gamle. Ved at give denne et ældgammelt Tilsnit i Skriften, som det kun kjendtes fra saare faa Monumenter dengang, gjorde han det naturligviis endnu mærkværdigere og kostbarere. Han kunde trøstig regne påa, at de rige Samlere, i hvis Pung han speculerede, ikke kunde opdage Uovereensstemmelsen eller ane Bedrageriet. Af de latinske Indskrifter findes følgende hos Fabretti. Nr. 2, Fabretti p. 577, n. LXX, en berømt Indskrift, som ogsaa er udgivet og behandlet af Norisius, De paschali Lati- norum cyclo p. 117, og endelig med fuldstændig Nøiagtighed af de Rossi, Inscriptiones Christianæ urbis Romæ I, Nr. 810, . p. 353. Den er fra Aar 463 efter Chr. Alle de chronologiske 2 Spørgsmaal, den giver Anledning til, ere fuldstændig klarede af den sidstnævnte Lærde; men den første Linie har han, forunder- ligt nok, misforstaaet. Han kalder Indskriften Eprtaphium BSeverr, og siger I/le, cujus hoc est epitaphium, paterno sive materno cognomine Severus appellatus, Paschasit quoque agnomen habutit, guod natus erat anno 457 die Iovis paschali. Men Barnet hed kun Paschasius; Severus er hans Faders Navn. Indskriften, der begynder med et sexføddet iambisk Vers og derefter gaaer over til Prosa, lyder saaledes: Natu Severi nomine Pascasius dies pascales pridie nonf(as) Apriles n(atus) die lobis Fl(avio) Constantino et Rufo v(iris) c(larissimis) cons(ulibus).” qui vixit annorum VI. percepit XI Kal. Maias, et albas suas octabas pascae ad sepulcrum deposuit d(ie) Ill Kal. Maias Fl(avio) Basilio v(iro) c(larissimo) co(nsule). «Severus' Søn ved Navn Pascasius, født i Paaskedagene 4 April i Fl. Constantinus' og Rufus” Consulat, Torsdagen d. som levede 6 Aar, modtog Daaben d. 21 April i Fl. Basilius' Consulat, og aflagde sine hvide Daabsklæder ottende Dagen efter Paaske, d. 28de April, ved sin Grav.» Natu er vel næppe en Feil i Stedet for natus (od: filtus), men snarere, efter denne sildige Tids Maneer, en forskruet Con- struction (denne Dreng, som efter Fødselen var Severus', men af Navn var Pascasius). Sex Åar gammel er han bleven døbt paa Paaske Søndag, eller vel Natten imellem Paaske Løverdag og Søndag, en Tid man gjerne valgte til denne FHøitidelighed. De hvide Klæder, som de Nydøbte iførte sig, pleiede de at bære i 8 Dage, til den næste Søndag (oetava el. octavæ paschæ). Saaledes gjorde ogsaa dette Barn, men han var død imens, og det var ved Graven, han maatte aflægge dem. 212 Nr. 3, Fabretti p. 677, n. 31, en interessant Indskrift, der er fundet ved Severus-Buen og handler om dens Restauration. Den lyder saaledes: arcus pilas et pluteum ex utraque parte ovata. Labore expenso a viris clarissimis et spectabilibus Tarpeio Anneio Fausto viro clarissimo, comite ordinis primi et formarum, et Iulio Felice Campaniano viro clarissimo, ex comite ordinis primi et formarum, instauratum. »Fabretti mener, den er yngre end Codex Theodosianus (d. e. yngre end 438), fordi Titelen Comes formarum (de Keiserlig Over-Bygningsinspecteur; forma om Modellen til en Bygning findes allerede hos Cicero, ad Qvint. Fr. II, 2, i og 6, 2, ad Famil. I, 8) endnu ikke findes i denne Lovsamling, men først kommer frem hos Cassiodor: et Beviis, som rigtignok ingenlunde er afgjørende. Den ene af de her nævnte Personer forekommer ogsaa i en anden Indskrift, hos Gruter p. CLXXVII, 6, der lyder saaledes : lulius Felix Campania nus vir clarissimus, præfectus urbi, ad augendam therma- rum Traianarum gratiam conlocavit. Fabretti fandt, at denne røbede en ældre Tid; han vilde endog rykke den op til Antoninernes Dage, og paastod, der maatte have levet to Personer af det samme Navn til disse to højst forskjellige Tider. Men ogsaa i denne Indskrift have vi jo Titelen vær clarisstmus, der tilligemed det hele, udviklede Titelvæsen er et Aarhundrede senere end Antoninerne. Imellem Indskrifternes Stiil er der næppe stor Forskjel. Den først med- deelte Indskrift er aabenbart ufuldstændig; Begyndelsen, maaskee 213 endog et langt Stykke mangler. At der begynder en ny Sæt- ning ved Ordet Labore, angives tydeligt ved det aabne Rum foran det. — Ovatus betyder formodentlig «smykket med Ægge- stav», eller med det bekjendte architektoniske Baand, som Ro- merne kaldte ova, Æg. Nr. 5 s. Fabretti p. 21, LIV. Nr. 8, Fabretti p. 472, XXII, en Dedications Indskrift til Isis og Serapis fra Aar 5! efter Chr. Den er ogsaa udgivet af Gruler ep) MLXV "1102 af Orellig "Inscr Lat” n"TIÆ EDEN sidste Afskrift har det Fortrin for de to tidligere, at den angiver Accenterne (Apices) over de lange Vocaler, men den har ogsaa en Feil, som de andre ikke have. Den ste Linie lyder nemlig saaledes MAIDIVS " SERSILIAI : A4IOL/, d. e. Mædius Serviliæ Aviolæ, og ikke, som Orelli læser, M. Ædrus. Der er intet Punkt imellem M og A. Ædius er ogsaa et uhørt Navn, og selv om man vilde antage det, kunde Servilia Aviolas Frigivne ikke hedde M. Ædius. Han hedder Mædius Amerimnus; maaskee han oprindelig har havt hjemme hos Mæderne i Thrakien. Nr. 9 er udgivet af Fabretti, p. 110, XIII, men ikke ganske uden Feil. I Ste Linie har han ABVCIA, hvilket ingen rimelig Mening kan give, i Stedet for ABVCIAE. I 10de Linie har han ikke angivet, at Stenen har YABIAT. Med Udeladelsen af denne Skrivfeil lyder Indskriften saaledes: D. M. L. Abuccius Aqui- la et Lucceia Felici- tas hoc loco såcra- runt, ube posta est, ”Abucciae vernae nos- trae benemerenti 214 fortunatåae. annorum XVIII. dieb. XXII. Si qui huic loco manus in- tulerit, habeat dolorem meum, quem ego habui. Nes 0; ss Fabrp SST LX VIL Nr. 19 er Soldaterlisten hos Fabretti p. 213, n. 536. Det er rigtignok ikke et Aftryk, men kun en Åfskrift, Rostgaard her har efterladt sig, men den giver dog lidt Mere end Fabretti, nemlig et tydeligere Billede af Indskriftens ydre Form. Navnene vare skrevne paa en Pilaster med ionisk Basis, der dog kun kan have havt et svagt Fremspring for den Muur, hvorpaa den stod, thi påa Muren til Venstre staae Angivelser af Soldaternes Kang, for saa vidt som de have havt nogen, og paa Muren til Højre ståaer i to Tilfælde en anden Betegnelse, .EG og L.., hvilken jeg læser som /egzonarrus. Jeg antager nemlig, at alle de Andre ere Prætorianer. De kunne godt være det, thi An- givelserne af deres Tribus og Fødeby vise, at de alle ere ro- merske Borgere og Italienere. Jeg læser Indskriften saaledes: Eques C. Vitrasius C. f. Publilia Primus Calibus beneficiarius | C. Novellius C. f. Papiria Verinus Ticino tribuni Apro iterum et Pollione iterum coss. speculator L. Bassennius L. f. Ufentina Felix Mevania (?) | C. Enastello C. f. Fabia Exoratus Luca |” Commodo et Qvintillo coss. | cornicularius| C. Memorius C. f. Flavia Messor Segusia | M. Aelius M. f. Mecia Mestrianus Peltuino C. Julius C. f. Fabia Sabinus Heraclea | M. Vetilius M. f. Pomptina Pudens Arretio | 10 eques | C. Lætilius C. f. Menenia Pius (?) Præneste eques M. Canius M. f. Voturia Restitutus (?) Placentia | Orfito et Juliano coss. | L. Casinius L. f. Pomptina Legitimus Volsiniis 215 Q. Viccius Q. f. Pomptina Pudens Volsiniis | 15 Ti. Claudius Ti. f. Ufentina Victorinus Luca | | M. Vettius M. f. Velina Aufidius Firmo Picenti | librarius præ! M. Vacellius C. f. Aniena lustinianus Årimino fegti "M. Aelius M. f. Pomptina lustus Arretio | M. Farrax M. f. Stellatina Saturninus Foro Julii | 90 " M. Aebutius M. f. Pollia Verus Parma | ” . ” en. rue æen T. Flavius T. f. Camilia Licinianus Ravenna OM. Pomponius M. f. Mecia (?) Storianus Consentia | C. Satrius C. f. Lemonia Maximus Bononia "| M. Radusius M. f. Palatina Marcianus Sassina | 25 | Commodo II cos eques ' C, Crispius G. f. Aniena Secundinus Velleia L. Metellius L. f. Pollia Valerianus Lepido Regio | leg. " Q. Vibius Q. f. Claudia Neoptolemus Grumento C. Veturius C. f. Pollia Profuturus Parma 30 1 Q. Lollius Q. f. Mecia Cæsianus Brundusio Q. Lucilius Q. f. Camilia Præsens Ravenna | C. Valerius C. f. Claudia Masculinus Cære leg. | L, Magiacus L. f. Aniena Severinus Vercellis De Consulnavne, her forekomme, høre til Aarene 176, 177, 178 og 179 efter Chr. OEF (Lin. 4 og 16) måa være en Skriv- feil for OVF. — MEVI (Lin. 4) skal måaskee være Mevania. — Om Tribus Flavia (Lin. 7) s. Orelli n. 3075—3079, om Menenia (Lin. 11) smstd. n. 3084, smilg. 3749, hvor Præneste, ligesom her, henføres til den. — SPLVS i samme Linie er forskrevet ; ligesaa RESTVTVS i den næste. ANN i Lin. 18 er en Feil- skrift for ANI. (som L. 27 og 34), NIC (L. 23) er vel MEC, s. Orel il 115. LETR (LE: 28) er vel LEPRYs:"Orelli ns 78. Nr. 21 s. Fabretti p. 194, XL. Nr. 23 s. Fabretti p. 576, n. 163, der angiver, at den skriver sig fra Catacomberne ved S. Agnese. Den er ogsaa 216 udgivet af Muratori, p. MCMXIV, 8, men unøiagtigt. Skibet, som der sættes nedenunder Indskriften, ståaer ved Siden af den og har en ikke lidet forskjellig Form, og i den anden Linie , QVIBIXIT : ANOS pXVI: MV, har han urigtigt ANNOS 'P: XVI. Fabretti har seet rigtigt; det skal ikke være P, men N, d. e€. numero, som ofte findes påa Indskrifter i denne Forbin- delse, s. de Rossi, Inscriptiones Christian. U. Romæ I, n. 121. 187. 239. 392 (hvor det uden Tvivl ikke er et T, der ståaåer over N, men et Abbreviationstegn, ligesom her) 443. 447. 495. 665. Derimod bar Faåbretti urigtigt deelt den 3die Linie i to. Det er ogsaa galt, naar han i den sidste Linie foran PARENTES sætter'et A. Den lille Trekant, som endnu sees paa Aftrykket, er kun et Punkt til at betegne Adskillelsen imellem to Ord. " Indskriften er nemlig ikke fuldstændig; der mangler et Stykke til Venstre. Desværre er Aftrykket, formodentlig paa Grund af Stenens egen Beskaffenhed, i en daarlig Forfatning, og det er blevet trukket op med de samme Læsefeil, som findes eens- lydende hos Fabretti og Muratori. sMaaskee en eller anden Læser ved Maling eller Kradsning paa Stenen selv havde hjulpet lil dem. Ogsaa Rostgaards optrukne Aftryk har i Iste Linie NABIRA; men R har en Form, som slet ikke svarer til de øvrige Bogstavtegn eller til R i åde Linie; det synes at have været G,. som Meningen fordrer. I 3die Linie har Rostgaard paa samme Maade det uforstaaelige MELEIEA; men en nøiagtig Undersøgelse af Aftrykket viser, at det sidste E skulde være T, det andet skal uden Tvivl være L. I sidste Linie endelig har Rostgaard ligesom de to Udgivere SIGNV NABE. Der staåaer ikke G, men C; der mangler ikke M i Slutningen af det første Ord, men det er skrevet sammen med det næste N; og det sidste Bogstav synes ikke at være E, men |. Indskriften lyder altsaa saaledes: NABIGA " INPACE - ANIMADVLCIS QVIBIXIT - ANOS " nm XVI - MV ANIMAMELLITA : TITVLVFACTV " PARENTES + SICNVMNABI 217 de By. GR naviga in pace, anima dulcis. ets 32 qui vixit annos numero XVI menses V., Fer rt anima mellita . titulu factu Eyes E parentes. signum navi. Nr. 24 s. Fabr. p. 203, XLIX. Nr. 25 er udgivet af Fabretti p. 281, XVII. Ordene ere nøjagtigt afskrevne, men man faaer et urigtigt Billede af hele "Tavlen. Den har sin største Længde ikke i vertical, men i horizontal Retning, nemlig 0,28 Metr., og den togaklædte Figur er i Virkeligheden meget lille, kun 0,13 M. høi. Nr. 26, s. Fabr. p. 124, XII, aldeles rigtigt afskrevet, kun at der i den anden Indskrifts 2den Linie er glemt en Streg over N i Actes n(ostræ). NE: 28,5. Fabr Sp 371257 GX AÅndensteds udgivne ere tølgende Indskrifter : Nr. 4, udg. hos Gruter MCXX, 2, kun med en lille Unøi- agtighed i anden Linie, hvor han har V" A+ Ill, medens Af- trykket viser V"A+Il. Nr. 7, udgivet hos Orelli n. 2887 efter Marini, Iscr. Alb., men feilagtigt. De Feil, som Marini har rettet, men uden at Orelli har vovet at optage hans Rettelser i Texten, hidrøre kun fra Afskriveren. Der stod paa Stenen, som Aftrykket viser, i lste Linie CATILIAE og i 3die TFLAVIVS. Af Punkter mellem Ordene er der ingen Spor tilbage. Nr. 13, udg. Gruter p. DCCCXLII, 11, med Overskriften DM", som ikke findes i Aftrykket og sikkert heller ikke har været der. 15 218 Følgende Indskrifter har jeg ved det Eftersyn af Samlin- gerne, som min Tid har tilladt mig, ikke fundet udgivne nogen- steds; jeg meddeler dem derfor her. Nr. I. D M Dis Manibus AVREL ” PRIMO Aurelio Primo LIBERTONAT liberto. natione DACVS + VIX - ANN Dacus. vixit annos XXV : AVR " TATO XXV. Aurelius Tato EQ " SING - TVR eques singularis turmæ VICTVRI : PÅ Victorii (?) pa- TRONVS tronus BME bene merenti fecit. (Smlg. Murator. Ii, p. DCCXCVII, 2). Om Equites singu- lares s. Henzen i Annali dell' Instituto di Correspondenza XXII (1850). DESNMSRS: AELIAE " AVXANVSAE FILIAE"D VLCISSIMAE: ASSEn bel dl AGATHOPVSETGEMINA PARENTES : ET + SIBIETSVIS ENBERTISSFELIBERTABV'S QVE " POSTERIS Q " EORVM Nr. Il. i DSRM VALERIAEAM PLIATAECOIVGI INCOMPARABI LET VAFERISE PAFRODITIANI FILI'CARISSIMI C + MALIVS + IVS 219 Indskriften er skrevet med regelmæssige Bogstaver, for- De tre sidste Bogstaver IVS ere vel Begyndelsen til zusta fecit eller modentlig paa en Marmortavle. Den er afbrudt forneden. peregit. Personernes Navne synes at staae i Genitiv som styrede af Dis manibus, nåar man seer paa det sidste, Valeri Epafro- ditianit, men det første er dog ved den tilføjede Apposition, cotugt ncomparabilt, behandlet som Dativ. År. IN" PRAE-DIS'O'F,: AVREETAE- FELICITAT.IS. VILLA: FVNDI- BARBANI ASOLO: INCVATA:ANTO NINOAVG-ET:ADVENTO CS - RED: OP - ARELLIOPRIM AGENTE: A' PAVLINIANO: CF 12. In prædiis optimæ feminæ Aureliae Felicitatis villa fundi Barbani a solo incoata Anto- nino Augusto et ÅAdvento coss., redemptore operis Årellio Primo, agente A. Pauliniano C. f. Denne Bygningsindskrift hår staaet paa en Plade, 0,43 Metr. høi, 0,59 bred, formodentlig af Travertin, thi den har været en Deel angrebet. Aftrykket er desværre blevet trukket op med en Tusk-Pensel, men det er dog endnu muligt at overbevise sig om at den næstsidste Linie er læst galt af den, der saaledes har meent at lette Læsningen. Han har læst RED " O - PAREIDIO i Stedet for RED " OP - ARELLIO. Indskriften er fra Aar 218. Den nævnte Antoninus Augustus er Elagabal, og hans Collega er Præfectus Prætorio C. Ocla- tinus Adventus. Eierinden, ”'Aurelia Felicitas er maaskee den Samme, hvis Gravskrift læses hos Muratori p. MCCCVIII, 1. DM. AVRELIA"M'F-FELI CITAS ” FL - INGENVVS CONIVGI : DVLCISSI MAE 220 Indskriften nævner foruden Bygmesteren ogsaa Forvalteren (actor), der paa hendes Vegne havde Opsyn med Arbeidet. Nr. 14. DM" TIBERIVS " CKAV DIVS' PRIMVE CVHKIBERTAI SVAI:CKAVDI Al" GENESINI: BENE - MERENTI Indskriften synes paa Grund af den affecteerte Orthographi (Al for AE og CVLLIB.) at henhøre til Claudius" eller Neros Tid. Saa gammel er altsaa Flexionen Genesønt af Nominativen Genesis. Nr. 15. D & M q S CORsK VO ONELIA FORTVNATAE " VER NAE : SVAE " FECIT - VIX MESIBVS: X Nr. 17. DISMANIBVS VECILIA - SABINA" SIBI ETTI : CLAVDIO - MALO CONIVGI : SVO + CARISSIMO Aftrykket er svagt i de to midterste Linier. Navnet Malus kan næppe Andet end synes mistænkeligt. Nr. 22. A " FABIVS MERE GSISASNAVESKED FEB ERE VS V I SEPAN KEN VIDAR HON Til Oplysning om Indskriftens Plads har Rostgaard tilføjet: Sub puero in lectulo tacente. Eæ hortis Matthærtis. Mødet den 16" November. (Tilstede vare 20 Medlemmer: Conf. Madvig, Mødets Præsident; Bendz, Hofmann, Westergaard, Ussing, Worsaae, Hannover, Reinhardt, Col- ding, Muller, d'Arrest, Panum, Holten, Thomsen, Steen, Thorsen, Johnstrup, Barfoed, Ørsted, Secretæren). Pro. Barfoed meddelte nogle Undersøgelser over de isomeriske Tinsyrer. Afhandlingen vil blive umiddelbart optaget i Skrifterne”) ; et Uddrag af den findes nedenfor S. 236—39. Secretæren foredrog derefter følgende i forrige Møde af Mangel paa Tid udsatte Meddelelser om forskjellige Selskabs- anliggender: I Anledning af den snart indtrædende Valgtermin for nye indenlandske og udenlandske Medlemmers Optagelse i Selskabet (14. Dec.) og den i Vedtægternes 2 5 for Forslagenes Indsendelse bestemte Frist, erindredes Medlemmerne om, at der samtidigt med det trykte Comiteeforslag om Klassernes Sammen- lægning var fra Secretariatet blevet omdelt en trykt Liste over samtlige endnu levende udenlandske Medlemmer, og at der påa denne Oversigt var angivet, i hvilke af de ældre Klasser de ") see disses femte Række, Bd. VII. 16 292 vare blevne optagne og paa hvilken Dag, saa at de nu forenede Klasser med Lethed kunde see, i hvilket Forhold Antallet af de optagne Medlemmer stod til det Antal af Pladser, der kunde raades over. Under 4..Septbr. havde Secretæren gjennem Fuldmægtig N. Madvig modtaget en forseglet Manuscriptpakke og et aabent Brev fra Cand. theol. Valdemar Schmidt med Anmodning om, at Pakken og Brevet maatte opbevares uaabnet i det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Værge. Pakken, der var for- seglet med Hr. Madvigs Segl og paaskrevet: «Udlægning af den i Forsommeren 1866 i Tanis i Nedreægypten opdagede bilingve — ægyptiske og græske — Indskrift, tilligemed et Omrids af den gammel-ægyptiske Grammatik af ValdemarSchmidt,» var strax bleven forsynet med Selskabets Segl og den behørige Paa- skrift, under den Forudsætning, at Selskabet, naar dets Møder igjen begyndte, vilde imødekomme Forfatterens, ved Hr. Madvig udtrykte Ønske. — Selskabet indrømmede Pakkens Modtagelse og Opbevaring under dets Forsegling. Rigsdagsstenographerne, Cand. jur. A. Th. Grarup og Cand. jur. G. Jul. Thorup havde i Brev tilbudt Selskabet deres Tjeneste ved stenographisk Gjengivelse af Forhandlinger og Fore- drag eller ved et paa stenographiske Optegnelser støttet paalide- ligt Referat af det væsentlige Indhold af disse. Fremdeles gjorde Secretæren korteligen Rede for flere Selskabsanliggender, der i Løbet af Sommeren havde fundet deres Afslutning; saaledes for Udfaldet af Fordelingen af Sel- skabets Medailler efter den i et tidligere Møde (S. 86) trufne Bestem- melse, idet Tilstaaelse for Modtagelsen og Tak fra Modtagerne fremlagdes, og det samme fandt Sted med Hensyn til de Exemplarer af Prof. Stephens's Runeværk, der .bleve uddelte til enkelte af Selskabets indenlandske Medlemmer; endvidere for Fuldendelsen af et længe savnet, men med ikke ringe Vanske- hard ligheder forbundet Arbeide, nemlig Affattelsen af et udførligt Re- gister over de tvende sidste Mødeprotocoller, der indeholdt Selskabets Forhandlinger for mere end de sidste 20 Aar; Re- gistret, der har omtrent 900 Opslagsord og. under disse over 4600 Henvisninger, indtager renskrevet de 112 bageste Folio- sider i den seneste Protocol. Endeligen var ogsåa en væsentlig Forberedelse til et andet stærkt savnet Register bleven fuldendt, nemlig et samlet Register over Indholdet af de siden 1842 ud- komne Åargange af Oversigterne, idet der af de enkelte Registre til de 23 Aargange var dannet et alphabetisk Fællesregister, der nu be- tydeligen lettede Opsøgningen af de fornødne Oplysninger i ældre Aargange. Bekostningen ved dette Registers Tilveiebringelse og ved det førnævntes Udarbeidelse og Renskrivning var afholdt af den Secretariatet i Juni d. Å. tilstaaede Sum (see S. 85—86). Den Istandsættelse af Indretningen til at maale Størrelsen af Vandets Fordampning i Søerne, til hvilken Selskabet i Mødet den 15. Juni havde tilstaaet den meteorologiske Comitee en Sum af 350 Rd. (S. 182), var ved Stadsingenieur Coldings fortsatte Bestræbelser bleven udført under Tilsyn af Vandinspecteur V. Poulsen, og da den ene Side af Apparatet havde vist sig brugbar, havde Summen for Istandsættelsen kun beløbet sig til 225 Rd. 5 Mk. 12 Sk., der vare blevne anviste til Udbetaling. Som fungerende Formand for den meteorologiske Comitee ud- talte Prof. Steenstrup dennes 'Tak til Selskabet for Anskaf- felsen og til d'Hrr. Colding og Poulsen for deres Interesse for denne Sag. De i Sommermaanederne indkomne Skrifter vare efter Sel- skabets i Mødet den 1. Juni givne Tilladelse (S. 86) omtrent maanedsvis blevne afleverede til Bibliotheket, og Medlemmerne havde samtidigt faaet Listen over det Afleverede hjemsendt til deres Bopæl. Foruden fra et stort Antal lærde Selskaber og videnskabelige Instituter, nemlig: Philosophical and Litterary 16" 224 Society i Leeds; K.. Academie der Wissenschaften i Minchen; Kaiserl.-kånigl. Geologische Reichsanstalt i Wien; Kaiserl. Aca- demie der Wissenschaften i Wien; Radcliffe Trustees i Oxford; Kon. Preuss. Akademie der Wissenschaften i Berlin; Schlesv.- Holst.-Lauenb. Gesellschaft fur vaterlåndische Geschichte i Kiel; Naturwissenschaftlicher Verein fur Steiermark i Graz; Geological Survey of India i Calcutta; Académie Impér. des Sciences i St. Petersborg ; Physikalisch-medicinische Gesellschaft i Wurzburg; Naturwissenschaftlicher Verein i Bremen; Royal Geographical Society i London; Geological Society i London; Geological and Polytechnic Society of the West Riding of Yorkshire; Academy of Science i St. Louis; Chicago Academy of Sciences; Ohio State Agricultural Society; Boston Society of Natural History; National Academy of Sciences i Cambridge; American Academy of Arts and Sciences i Boston; Secretary of War, Washington; Board of trustees of the public schools of the city of Washing- ton; Lyceum of Natural History of New York; Smithsonian In- stitulion i Washington; Kånigliche Sternwarte bei Minchen; Kaiserl. Russisches Ministerium der Volksaufklårung i St. Peters- borg; Nicolai-Hauptsternwarte i Pulkowa; Société Impériale des Sciences Naturelles de Cherbourg; Société Géologique de France ; De Koninklijke Natuurkundige Vereeniging in Nederl. Indié; Physikalisch-medicinische Gesellschaft i Wurzburg; Musée Teyler i Harlem og Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux-Arts de Belgique i Brussel, vare Skrifter modtagne fra følgende Enkeltmænd: Prof. Dr. C. A. F. Peters i "Altona; Dr.—Salv: Fenicia i Ruvo delle Puglie; Prof. A. Erdmann i Stockholm; Pro£. Giuglielmo, Gasparini i Neapel;” Dr; vG;arl omMenee Oblsen1.Neapel;;:Prof. 0. /Gi Costa i Neapel; Profx1G32 deNanzio iNeapel; Dr, HermannScheffler i Braunschweig; Prof.…G-4G/Brunius isLund;: Prof. Aug: Dum rat eeariss Prof. Joseph Leidy i Philadelphia; Prof. G. Hinrichs i Iowa; Prof. James D. Dana i Newhaven; C. M. Doughty; Fri- herre v. Beust i Freiberg; Prof. Faye og Reservelægerne rr (897 (9 gg Vogt og Schonberg i Christiania; A. Quetelet i Bryssel; fremdeles fra den hollandske Regjering og fra det Kgl. Danske Udenrigsministerium. Fortegnelsen over samtlige disse modtagne Skrifter findes påa Boglisten under Nr. 231—346. Da med Vintermødernes Begyndelse den umiddelbare Af- levering til Bibliotheket ophører, var der i selve Mødet den 2. November fremlagt de paa Boglisten under Nr. 347—377 an- førte Skrifter, der dels vare indkomne fra følgende Selskaber: Naturhistorische Gesellschaft i Halle; Linnean Society i London; Literary and Philosophical Society i Manchester; Académie des Sciences i Montpellier; Schlesische Gesellschaft får vaterl. Cul- tur i Breslau; Kais. Kon. Geographische Gesellschaft i Wien; Kais. Koh. Geologische RØeichsanstalt i Wien; Koninklijke Aka- demie van Wetenschappen i Amsterdam; Kon. Nederl. Meteorol. Instiluut i Utrecht; British Association for the Advancement of Sciences; Société Impér. des Naturalistes de Moscou; Royal Society of London; Kon. Gesellschaft der Wissenschaften i Gåt- tingen; Geological Society; dels fra følgende Private: Pro- fessor I. van der Hoeven i Leiden; Prof. Dr. C. A.F. Peters i Altona og Dr. Fenicia. For dette Mødes Vedkommende foredrog Secretæren end- videre, at Prof. J. Lange havde indsendt et Andragende tilSelskabet om, at delte vilde understøtte det nu udkomne tredie og sidste Hefte af hans Værk om spanske Planter med den samme Sum, hvormed det havde understøttet hvert af de tvende foregaaende Hefter, nemlig 120 Ød.. Dette Andragende, der, for at fremme Afgjørelsen, af Secretæren var bleven sendt umiddelbart til den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse, blev af Klassen anbefalet til Selskabet, der nu sendte det til Kassecommissionen, for at dennes Yttring derover kunde foreligge ved Budgettets Behand- ling i et snart paafølgende Møde. (See S. 234). 226 De forrige Formænd for de fire nu til to forenede Klasser indberettede, at den naturvidenskabelig - mathematiske Klasse havde valgt Prof. d'Arrest og den historisk-philosophiske Klasse Conf. Madvig til Formand. I Mødet var fremlagt de paa Boglisten under Nr. 378—397 anførte Værker fra følgende Selskaber og Private: Det Kongel. Norske Fredriks-Universitet i Christiania; Commission Impériale Archéologique i St. Petersborg; Société des Sciences Naturelles de Strasbourg; Kaiserlich-Konigliche Geologische Reichsanstalt i Wien; Société Hollandaise des Sciences i Harlem; Kaiserl. Academie der Wissenschaften i Wien; Prof. Dr.C. A.F. Peters, Selskabets udenlandske Medlem, i Altona. Mødet den 30" November. (Tilstede vare 15 Medlemmer: Conf. Madvig, Mødets Præs.; Westergaard, Reinhardt, Golding, Muller, d'Arrest, Panum, Holten, Thomsen, Thorsen, Johnstrup, Barfoed, Ørsted, Secretæren, Worsaae). Pot. L. Muller meddelte en Kritik af den i et nyligt udkom- met Skrift udviklede Mening om det forchristelige Kors og Christi Monogram som Symboler påa Soldyrkelsen. Afhandlingen vil blive optaget i Oversigterne. (See S. 240—57). Formanden for den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse havde anmeldt, at der i Klassen havde fundet Afstemning Sted over et nyt indenlandsk Medlem, og at Klassens Forslag vilde komme til Afstemning i næste Møde. Forslag til fem udenlandske Medlemmers Optagelse anmeldtes samtidigen at ville blive stillede fra den historisk-philosophiske Klasse. I den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse havde endnu ikke Afstemning paa de foreslaaede udenlandske Medlemmer fundet Sted. (45 (9) — Selskabet tillod, at Prof. Steenstrups Meddelelse i inde- værende Aargang af Oversigterne om Udbyttet af Undersøgelserne i de franske Huler optryktes i Overlærer Foghs og Dr. Lit- kens Tidsskrift efter disse Udgiveres Ønske og under Forud- sætning af Forfatterens Tilladelse. Secretæren foreslog, at Videnskabernes Selskabs Over- sigter maatte sendes til følgenae lærde Selskaber og Instituter: The New Orleans Academy of Sciences; The Surgeon General Office, War Departement, Washington; The Chicago Academy of Sciences; Der Naturwissenschaftliche Verein i Bremen, fra hvilke Selskabet i Sommerens Løb havde modtaget Skrifter, og som havde yttret Ønske om at komme i regelmæssig Forbindelse med dette. Dette Forslag bifaldtes, og ligesaa Secretærens For- slag om, at baade Oversigterne og Skrifterne maatte sendes til The Boston Society of Natural History, i Betragtning af dette Selskabs større Publicationer. Samme fremlagde og oplæste flere af de i samme Tids- rum modtagne Breve fra de Videnskabsmænd, der havde til- sendt Selskabet Skrifter, nemlig fra Geheimeraad Carus i Dres- den, Professor Brunius i Lund, Prof. Hinrichs i Iowa, Dr. Scheffler i Braunschweig, samt fra Hs. Excellence Uden- rigsministeren, der velvilligen bavde tilsendt Selskabet det Hefte af Sir Roderik Murckinsons åÅnnual Address of the Geographical Society, i hvilket denne Sidste påa en såa smuk Maade i en Necrolog havde skildret Selskabets afdøde høitfor- tjente Secretær, Conf. Forchhammer. Samme meddelte de i Mødet den 15. Juni ønskede og nu indhentede nærmere Oplysninger om de Bekostninger, der vilde medgaae til at tage et Oplag af samme Størrelse som Skrifternes (550 Expl.) af de af afdøde Etatsraad Eschricht efterladte Tav- ler til Hvaldyrenes Anatomie. Efter de fra Em. Bærentzens 228 lithographbiske Anstalt modtagne og nu forelagte Specificationer vilde dertil medgaae 601 Rd. — Selskabet bestemte, at en Be- slutning herom først skulde tages i Forening med Budgettet, og dette Punkt derhos særligt anmeldes til Afgjørelse paa Mødesedlen. Den til Bedømmelse af Lieutenant E. Fischers Andragende nedsatte Comitee (S. 201) afgav sin Betænkning; den lød: «Det Instrument, til hvis Udførelse Lieutenant Fischer be- gjærer en Understøttelse af det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab, skal tjene til at maale Afstanden til utilgjængelige Gjen- stande. Det bestaaer i det Væsentlige af en Kikkert, foran hvil- ken der er anbragt et halvt belagt Speil under en Vinkel af 459, saa at man ved at sigte til Gjenstanden tillige kan af- stikke en Linie tvært imod Sigtelinien. Gaaer man nu ud i denne Perpendiculær til en Afstand af 50 Fod og sigter derfra til Gjenstanden, maa Speilets Stilling forandres, for at man til- lige skal komme til at sigte langs ad Perpendiculæren, og af Forandringen i Speilets Stilling kan maån beregne Afstanden. Principerne for dette Instrument frembyde intet Nyt; men Maa- den, hvorpaa Speilet dreies og Dreiningen bestemmes, er sær- deles vel udtænkt. Lieutenant Fischer har ledsaget sit An- dragende med et Instrument af en fra den beskrevne noget af- vigende Construction, hvormed han har gjort Forsøg i Marken, der maa betragtes som særdeles tilfredsstillende for et saa raat Instrument, hvis Kikkert navnlig ingenlunde hører til de gode, og der kan derfor være grundet Haab om, at det egentlige Instrument, naar det bliver vel udført, vil kunne give særdeles nøiagtige Resultater, og då det er let at transportere, tillige vil kunne komme til en nogenlunde almindelig Anvendelse. Vi tillade os derfor at foreslaae, at Selskabet bevilger den attraaede Understøttelse. Kjøbenhavn, den 30. November 1866. Hoffmann. d'Arrest. CG. Holtens Affatter.» … 229 Efter denne Anbefaling lod Selskabet Andragendet gaae til Kassecommissionen, forat denne kunde tage Hensyn dertil ved Budgettets Affattelse. (See Budgettet S. 234). I Mødet var fremlagt de paa Boglisten Nr. 398—408 an- førte Skrifter fra følgende Selskaber og Private: Kais.-Kon. Geo- graphische- Gesellschaft i Wien; Geh. Hofr. Dr. C. G. Carus i Dresden; Royal Irish Academy i Dublin; Zoological Society of London; Royal Geological Society of Ireland; Kån. Såchs. Gesellschaft der Wissenschaften i Leipzig; Kon. Preuss. Akade- mie "der Wissenschaften i Berlin; Dr. C. A. F. Peters, Sel- skabets udenlandske Medlem, i Altona. Mødet den 14"" December. (Tilstede vare 15 Medlemmer: Conf. Madvig, Mødets Præs.; Bendz, Westergaard, Worsaae, Reinhardt, Colding, d'Arrest, Panum, Schiern, Holten, Thomsen, Thorsen, Johnstrup, Ørsted, Secretæren). Kassecommissionen forelagde Udkast til Budget for Aaret 1867. Dette Budget forhandledes og vedtoges — dog saaledes. at de under B opførte Udgiftsposter 7 og 9 (Professor Lieb-- manns Ege og Etatsraad Eschrichts Tavler til Hvaldyrene) ifølge Kassecommissionens Forslag udsattes til næste Møde, det — første Møde i Januar 1867, for at afgjøres i Forbindelse med den meteorologiske Comitees Andragende (S. 231—32),. Budgettet i dets vedtagne Form er trykt S.233—35. Prof. Johnstrup gav en Meddelelse om Faxe - Kalkens Forekomst og Leirings-Forhold i Skaane. Denne vil blive med- delt i Oversigterne. (See S. 2538—69). Den naturvidenskabelig-mathematiske Klasses Forslag til et nyt indenlandsk Medlem, nemlig Hr. Cand. polyt. Louis Lorenz, Docent ved den Kgl. militære Højskole, oplæstes, og 230 derefter fandt det i Vedtægterne foreskrevne Valg Sted; Hr. Docent Lorenz blev optaget til indenlandsk Medlem af Selskabet. Fra begge Klasser forelaae der skriftlige Forslag til uden- landske Medlemmers Optagelse, men da Tiden under de fore- gaaende Punkters Behandling var saa langt fremrykket, kunde Afstemningen ikke finde Sted i dette Møde, der ifølge Vedtæg» terne er en fastsat December -Valgdag for Medlemmers Optagelse; Selskabet udsatte derfor til første ordinære Møde i Begyndelsen af Januar næste Aar Afstemningen over Forslagene. Af dette Continuationsmødes Forhandlinger optages her, at samtlige foreslaaede Videnskabsmænd valgtes til udenlandske Medlemmer af Selskabet; nemlig: I den historisk-philosophiske Klasse: Carlsson, Frederik Ferdinand, Professor i Historie ved Upsala- Universitet, for Tiden Chef for Ecclesiastik - Departementet i Stockholm; Grote, George, Esq., Vicechancellor ved Londons Universitet, Prof. i Oldtidshistorie ved Royal Academy i London; Styffe, Carl Gustav, Bibliothekar ved Universitetsbibliotheket i Upsala; Thierry, Amédée, Medlem af Institutet i Paris; Vibe, Frederik Ludvig, forhen Professor i græsk Philologi ved Christiania-Universitet, Rector ved Kathedralskolen i Christiania. i den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse: Chasles, Michel, Medlem af Institutet i Paris (Sect. Géométrie). Liouville, Joseph, Medlem af Institutet i Paris (Sect. Astronomie). Duhamel, Jean-Marie-Constant, Medlem af, Institutet i Paris (Sect. Physique générale). Malmsteen, Carl Johan, forhenv. Professor i Mathematik ved Upsala-Universitetet, Medlem af det Kgl. Sv. Statsraad i Stockholm. Broch, Ole Jacob, Dr., Professor i Mathematik ved Christiania- Universitetet ; Bernard, Claude, Medlem af Institutet i Paris (Sect. Médecine et Chirurgie). Edlund, Erik, Dr., Professor i Physik ved det Kgl. Svenske Vetenskaps-Akademie i Stockholm; Svanberg, Lars Fredrik, Prof. i Chemie ved Upsala-Universitet. Hooker, Joseph Dalton, Dr., Directeur for den Kgl. botaniske Have i Kew i England. Den meteorologiske Comitee havde indgivet følgende Andragende om Anskaffelsen af Mag. Theorells selviagttagende og selvoptegnende Instrument: «De meteorologiske Iagttagelser i den botaniske Have af Thermometret foretages som bekjendt tre Gange dagligt, og af de tre Iagttagelser bliver derpaa Dagens Middeltemperatur og Maanedens Middeltemperatur beregnet ved Hjælp af Correctioner, som ere udledede af selvstændige Iagttagelser. Denne Frem- gangsmaade er almindeligt godkjendt i Meteorologien og støtter sig til den Forudsætning, at Temperaturen i Dagens Løb for- andrer sig efter en bestemt Lov, der dog er forskjellig for de forskjellige Aarstider; men denne Forudsætning er, som allerede den daglige Erfaring viser, langt fra at være rigtig, og i et År- beide, som undertegnede GC. Holten snart haaber at kunne fore- lægge Selskabet, skal det blive vist, at den saaledes beregnede Middeltemperatur af det enkelte Døgn kan fjerne sig over 2 Grader fra den rigtige, samt at den Middelfeil, som hefter ved den enkelte Dags Middeltemperatur, beløber sig til 0.736, me- dens man angiver den i enkelte Hundrededele af en Grad. Det er en heldig Omstændighed, at Feilene nogenlunde udjevne sig i Maanedens Løb, saa at. Maanedens Middeltemperatur i Reglen er rigtig paa 0.91 nær, men der forekommer dog Til- fælde, hvor Feilen voxer til 0.96. I Aarenes Løb udjevnes Feilen ganske. Omtrent det samme gjælder for Barometeriagttagelserne. Sagen stiller sig altsaa saaledes, at vi for den meteoro- logiske Hovedstation i den botaniske Have ikke vide ret Besked med de enkelte Døgns Forhold. For at bøde paa denne Mangel måa man skaffe et langt større Antal daglige Iagltagelser tilveie, regelmæssigt fordelte over det hele Døgn. Skulde disse ud- føres påa sædvanlig Maade, vilde der fordres betydelige aarlige Opoffrelser af Kræfter og Penge; men det Samme kan opnaaes ved et Instrument, som selv optegner Iagttagelserne. De fleste af disse Instrumenter have imidlertid været beheftede med væ- sentlige Mangler, saa at de kom i Uorden, eller fordrede be- tydelige aarlige Udgifter. Paa Industriudstillingen i Stockholm i afvigte Sommer fandtes derimod et saadant, construeret af Mag. Theorell i Upsala, som synes at tilfredsstille alle For- dringer. Et mindre fuldkomment Apparat af Theorell havde uden Afbrydelser, som hidrørte fra Instrumentet, gjort Tjeneste påa Stockholms Observatorium i et Aar, saa det har staaet sin Prøve. Dette Instrument optegner hvert Qvarteer Thermometer, Psychrometer og Barometer, og leverer saaledes i Aarets Løb over 100,000 paalidelige lagttagelser, og koster 560 RØdl., og undertegnede Comitee andrager derfor paa, at et saadant In- strument bliver anskaffet til den meteorologiske Hovedstation i Kjøbenhavn. Det Kongel. Danske Videnskabernes Selskabs meteorologiske Comitee, "den 5. December 1866. Japetus Steenstrup. dart est. G….Holter: Fr. Johnstrup.» Fremlagte i Mødet vare de paa Boglisten under 409—413 anførte Skrifter fra følgende Selskaber og Private: The Royal Astronomical Society i London; La Société de Physique et d' Histoire Naturelle de Généve, Hrr. A. lordan et f. Four- real; sHr:"Garcin de Tassy og! Prol.- Dr: "CSA SE be bens Budget for Aaret 1867. Indtægter. Å. Aarlige Indtægter: Renter af Selskabets Fonds") ........ 5,192/Rd: Fra det Classenske Fideicommis ...... 200 — Etatsraad Schous og Frues Legat ..... 50 — Fra den Hjelmstjerne - Rosenkroneske Stif- telse for VST ARE Sel SSD omtr. 430 — For Salget af Selskabets Skrifter. . . omtr. 150 — 6,622 Rd. B. Kassebeholdningen ved Udgangen af 1866 omtrent 3,000 Rd. ”) Selskabets rentebærende Capitaler ere: 1) Obligationer i danske Penge: 25,000 Rd. med 5pCt. Rente 1,250 Rd. 106,3004— — 4pCt. — 4,252 — 3,400 — — 3pCt. — 102 — 5,604 Rd. 2) Bankaetier, 1300 Rd:amed Udbytte JFK RINDEESE omtr. 18 — 3) Dansk-engelske 3 pCt. Obligationer paa 200 £ med Renter 6 £, og 5 pCt. Oblig. paa 200 £ medtiRenteli (GA ks nb shades berer omtr. 170 — 4) Actier i det Sjællandske Jernbaneselskab, 80 £ med Rente SKG, Ser: MEN ialt 191 £ Tilsammen . . . 5,792Rd. Af Selskabets Capitalformue betragtes 100,000 Rd. som et Fond, der ikke maa formindskes, Resten derimod som disponibel til videnskabelige Fore- tagender (ifølge Selskabets Beslutning i 1838). 4) Indkjøbt er en Obligation paa 1,000Rd. af Staden Kjøbenhavns Laan og en paa 100 £ af dansk- engelske 5 pCt, Laan 1864; derimod er et Øbligationsbeldb af 12 Rd. tilbagebetalt af Statskassen. i. Udgifter. A. Til Selskabets Bestyrelse og dets Virksomhed. l Middelsum Middelsum Ut af Udgifterne f af Udgifterne | — Udgifter Nes i 40 Aar, i 3 Aar, i 1865. ar" 1852—61. | 1862—64. I. Embedsmændenes Gager : hl hd. BA GSSSRER og Budets Lønning. . 900 Løbende Udgifter til Brænde, Lys, Porto m. V., samt Gratifica- KONEN EL ÆG 300 261 248 | 562. 9 1200 IL a) Selskabets Skrifter. . 2200 1976 2278-12498. 13 Præmier RE ENEN 160 145 254 VD b)KOrdbogen sees 450 104 46 bel Den meteorologiske Gomis 1 24 600 DTS 703 | 430. 25 Regestum diplomati- OUR ar LEE 450 358 340 HØ PRAS 8860) I 31584026 30 26 NE B. Understøttelser til videnskabelige Foretagender. 1) Til Pastor Brandt: Subscription af 50 Expl. af Ud- gaven af Chr. Pedersens Skrifter. 6te Bind. Ifølge Best abe 7 Marts SNÆSETE DRE" ryge se Fa omtr. 150 Rd. Til Prof. Allen: Samlinger til Christian den Andens Historie. Bevilget den 7. Marts 1851 en Subscription af 50 Expl. samt 100 Åd. efter andet Binds Udgivelse ........ omtr. 300 —. 3) Til antiqvarisk- geologiske Undersøgelser. Bevilget den 3. duni 1853 400 Ød.; heraf udbetalt 298 Rd. 689 . . . Rest 102 — 4) Til Udgivelsen af en Katalog over den danske Litte- ratur ved Justitsraad Bruun, bevilget den 17, November 1865 en Subscription af 50 Expl. mod en Sum af indul 2000 Rd., at udrede af det Hjelmstjerneske Bidrag. Heraf ......... 500 — 5) TilProf. Lange: Descriptio plantarum Hispaniæ, tredie Hefte, bevilget den 14. December 1866 (jfr. $. 225) en Understøttelse af 120 — 6) Til Lieutn. Fischer: til Udførelsen af et Instrument til at maale Afstanden til utilgjængelige Gjenstande, (jfr. $. 228) bevilget den 44. December 41866 en Understøttelse, at udredestal dels Hjelmstjerneske- Bidrag 73 204 22 rs see eee RE ER 100 — 1272 Rd. ss 235 1272 Rd. 7) Til Trykning og Udgivelse af 11 Tavler hørende til Eschrichts Afhandlinger om Hvaler, bevilget den 11. Januar HS UR 5, ERE SA STN een g SØSE omtr. 600 -—- 8) Til den meteorologiske Comitee: til Anskaffelsen af et selviagttagende meteorologisk Instrument (Theo- nel Ss) SE bey rets en sled anuar dd 070 FE SE SE NERE 500 — 9) Til Fuldførelsen af Liebmanns Værk over de ameri- kanske Ege; bevilget den 14. Januar 1867 foreløbig at afholde Udgifterne af Selskabets Kasse indul et Beløb af ........ 750 — 3122 Rd. Selskabets Status: Selskabets" aarliger Indfæeter Eee omtr. 6622 Rd. Udgifter til Selskabets Bestyrelse og dets Virksomhed, beregnede efter Middelsummerne til . I. 1200 Rd. II. 3700 — ——— 4900 — Til Understøttelse til videnskabelige Foretagender og tilfældige Udgifter haves derfor omtrent ...... 1722 — Disse to Posters Middelsum for 1852—61 er 834 Rd. +- 124 Rd. = 958 Rd.; og for Udgifterne i 1862—65 var den 1025 Rd. HaBudsette ter Op FORE ses te orn rr HEE bs 3122 Rd.”), der for en Del afholdes af forrige Aars Overskud. ") Af den Hjelmstjerne-Rosenkroneske Stiftelses Bidrag for Aaret 1867 staaer et Beløb af omtrent 250 Rd. endnu til Anvendelse. Nogle Undersøgelser over de isomeriske Tinsyrer. Af Professor €. Barfoed. (Uddrag af Forfatterens Meddelelse i Mødet den 16. November; Afhandlingen selv er optaget i 7de Bind af Selskabets Skrifters dte Række.) Medens man hidtil har antaget, at ”Tinsyrehydrat ved Behand- ling med stærk Saltsyre ligefrem optog denne og derved alene forandredes til saltsuur Tinsyre, lader det sig ved Hjelp af Na- tron paa den nedenfor anførte Maade godtgjøre, at en Deel af 5Tinsyren ved denne Leilighed omdannes til ”Tinsyre, og at der altsaa erholdes en Opløsning af dem begge, naar der efter Salt- syrens Indvirkning tilsættes Vand. Denne Omdannelse foregaaer under forskjellige Omstændigheder i forskjelligt Omfang. Den befordres især ved en højere Varme, men understøttes ogsaa ved en større Mængde Syre og en længere Vexelvirkning af Stof- ferne, og den foregaaer lettest ved 6 Tinsyrehydrat, som ikke har været tørret i Varmen. Under gunstige Omstændigheder er den fuldstændig, såa at Saltsyre her kan udrette det Samme, som man ellers opnaåaaer ved stærke Baser. — Den gule Farve, som Saltsyren antager ved Anvendelse af ?” Tinsyrehydrat, som er fremstillet af Tin og Salpetersyre, skyldes ikke de dannede Tinsyreforbindelser, men ofte lidt Jern eller Kobber, for hvilke Tinnet vanskeligt lader sig rense, og stedse en Deel frit Chlor, som opstaaer derved, at Hydratet er salpetersyreholdigt. For at fastsætte ? Tinsyrens Reactioner, kan man altsaa ikke anvende en Opløsning, som er tilberedt ved ligefrem at sætte Vand til det med Saltsyre behandlede Hydrat; thi en saadan. indeholder ogsaa ”Tinsyre. Men saltsuur ”Tinsyre er tungt op- 237 løselig i Saltsyre af Vf. 1,1, og man kån derfor erholde en " ublandet Opløsning, naar man udvasker det første Produkt med Saltsyre af en saadan Styrke og derpaa tilsætter Vand. Opløs- ningen sønderdeles let ved Henstand, desto lettere, jo mindre fri Syre den indeholder, og jo svagere den er. Ogsaa den faste Forbindelse lider en saadan Forandring og taber derfor ved Henstand for en Del Opløseligheden i Vand. Med Natron giver en Opløsning af saltsuur ”Tinsyre et hvidt Bundfald af ”tinsuurt Natron, som er opløseligt i Vand, men næsten uopløseligt, naar Vædsken indeholder et passende Overskud af Natron. Derfor kan ”Tinsyre, hvis Natronbundfald er let opløseligt i Overskud af Alkaliet, ad denne Vei skilles temmelig fuldstændigt fra ”Tinsyre, og Adskillelsen er meget fuldstændigere og lettere at udføre end paa andre hidtil bekjendte Maader. Ved Analysen af saadanne Blandinger erholdtes nemlig indtil lidt over 99 pCt. af den tilstedeværende ”Tinsyre. — En Analyse af ?”Tinsyrens Natronbundfald førte til Formlen Na0,97?Sn0?+8H0. Som bekjendt, har man hidtil antaget, at begge Tinsyrerne forholdt sig eens mod Svovlbrinte, og at Bundfaldene, som de frembringe dermed, vare det til Iltet svarende Sulfid. En nær- mere Undersøgelse viser imidlertid, at dette ikke er Tilfældet. Bundfaldene besidde baade en forskjellig Farve og en forskjellig Opløselighed i Natron, Saltsyre- 0. s. v., og ere ikke det rene Sulfid, Sn S%, ei heller bestemte Forbindelser, men Blandinger af Svovltin og ”Tinsyre- eller ? Tinsyrehydrat i forskjelligt Forhold. Saaledes har for det Første Bundfaldet, -som en saltsuur Opløsning af ”Tinsyre (en Opløsning af flygtigt Tinchlorid i Vand eller af Tin i Kongevand) giver med Svovlbrinte, i stær- kere eller mere sure Vædsker en smuk og varig lyseguul Farve, i svagere eller mindre sure derimod en efter Henstand rødguul eller appelsinrød Farve; i Begyndelsen kan det være hvidt eller blegguult. Det opløses let og fuldstændigt baade af Natron, 17 288 Saltsyre og ufarvet Svovlbrinte - Svoyvlammonium»> = Hensat til Tørring, udvikler det, saavel ved almindelig Temperatur som i Varmen, stadigt Svovlbrintelugt og antager i Regelen en mørk, tilsidst næsten sort Farve, kun meget sjelden en lysere bruun- guul. I tynde Fliser er det gjennemsigtigt med en ret smuk bruunligrød Farve; i pulveriseret Tilstand er det lysebruunt. — Sammensætningen af det blot udvaskede, endnu vaade Bundfald fandtes i fem Tilfælde, hvor de anvendte Opløsninger havde en forskjellig Styrke og Suurhed, at svare til 59 Tin (1 Æqv.) mod 25.11, 27.21, 28.28, 28.72 og 30.96 Svovl. Der er altsaa et Overskud af Tin, og dette Overskud kan kun være tilstede som ?” Tinsyre. Chlor findes ikke i Bundfaldet. Hvad dernæst Bundfaldet ångaaer, som en Opløsning af saltsuur ?”Tinsyre giver med Svovlbrinte, da har dette, eftersom Vædsken er mere eller mindre fortyndet, i Begyndelsen en hvid eller bruunligguul Farve, men efter eet eller to Døgns Henstand en mørkebruun, og ligner saaledes slet ikke ”Tinsyrens Bund- fald. Det hvide Bundfald, som dannes strax, bestaaer, påa et lille Spor af Chlor nær, af ”Tinsyrehydrat og er altsaa ikke et Svovlbrintebundfald i egentlig Forstand; men ved Henstand med den svovlbrinteholdige Vædske omdannes det for en Deel til Svovltin og gjennemløber derved meget langsomt en Række af bruungule og brune Farver. Fra det lysegule ”Tinsyrebundfald er det mørkebrune ”Tinsyrebundfald endvidere forskjelligt deri, at det ikke opløses fuldstændigt af Natron eller Saltsyre, men ef- terlader ved Behandling dermed en hvid Rest af ”tinsuurt Natron eller saltsuur ”Tinsyre i rigelig Mængde. Ei heller opløses det af Svovlbrinte - Svovlammonium med den Lethed som hiint, og førend det opløses, udskilles der ogsaa her et hvidt Bundfald af bTinsyrehydrat. -» Ved Tørring udvikler det ligesom det fore- gaaende stadigt Svovlbrinte og antager en meget mørk, næsten sort Farve. — Dets Sammensætning fandtes i tre Tilfælde, i; hvilke der anvendtes ulige stærke Opløsninger, at svare til 59 Tin 239 mod 8.61, 13.76 og 15.67 Svovl. Det indeholder altsaa et større Overskud af Tin, end ”Tinsyrens Bundfald, og dette Overskud, som er i Forbindelse med Ilt, kan, ifølge Bundfaldets Forhold mod Opløsningsmidlerne, kun være tilstede som ”Tinsyre. Åt Bundfaldene ikke indeholdt Chlor, godtgjordes derved, at den hele Mængde Saltsyre, som var anvendt til Tinopløsningens Fremstilling, bestandig fandtes ved Titrering med Natron at være tilstede i Filtratet fra Svovlbrintebundfaldet. Af det Anførte følger, at Bundfaldet, som en ligefrem til- beredt Opløsning af ”Tinsyre i Saltsyre og Vand giver med Svovlbrinte, er en Blanding af dem, som ”Tinsyren og ”Tin- syren hver for sig vilde give, og maa have en meget forskjellig Sammensætning, eftersom den forskjellige Maade, hvorpaa Tin- opløsningen er tilberedt, medfører Dannelsen af en forskjellig Mængde ”Tinsyre, og denne atter Dannelsen af et mere svovl- holdigt Bundfald. I syv Tilfælde fandtes Svovlmængden saaledes at stige fra 10.46 til 29.16 mod 59 Tin, og dermed staaer det da ogsaa i Forbindelse, at saadanne Bundfalds Farve snart er noget lysere, snart noget mørkere; som oftest er den mørk olivenbruun. mæ Fe ” 240 Kritik af E. Rapps Opfattelse af det forchristelige Kors og Christi Monogram som Symboler påa Soldyrkelsen. Af Dr. L: Miller. ”) ge Etter den Afhandling om religiøse Symboler fra Oldtiden, som jeg forelagde Videnskabernes Selskab i 1864, er der i Tydskland udkommet et Skrift, hvis Indhold dreier sig om det vigtigste af de Symboler, der vare Gienstand for min Under- søgelse. Det er en Afhandling af Dr. Edward Rapp i Bonn, med Titlen Das Labarum und der Sonnen-Cultus, som er op- tagen i det sidst udkomne Hefte (XXXIX—XL) af Jahrbucher des Vereins von Ålterthumsfreunden im RØheinlande (S. 116—145) og tillige udgiven særskilt. I dette Skrift er den Mening udviklet, at Christi Monogram har existeret længe før Christus som et helligt Tegn, navnlig som et Symbol paa Soldyrkelsen, og at det især er påa Grund heraf, at Constantin den Store anbragte det paa det romerske Riges Fane. For at godtgiøre dette, søger Forf. at vise, at Korset, som efter hans Anskuelse er en oprindelig Bestanddeel af dette Monogram, i Oldtiden, fra Midten af Asien til det vest- lige Europa, har været anvendt som et Symbol paa Solen, og at man paa forchristelige Mynter fra forskiellige asiatiske Lande finder Tegn af Lighed med Christi Monogram, som ligeledes synes at have havt Hensyn til Soldyrkelsen. Ved at optage dette Tegn skulde Constantin, der ligesom hans Fader antages at have været Soldyrkelsen hengiven, have havt til Hensigt saavel at til- fredsstille de Christne, der i Tegnet kunde finde baade Be- gyndelsesbogstaverne af Christi Navn og Korset, som at vinde de talrige Tilhængere af Soltienesten i det romerske Rige. ”) Meddelt i Mødet den 30te November. s. S. 226. 241 Dette Emne forekommer mig at have Krav paa Opmærk- somhed. Korset er et religiøst Tegn, der naaer ligesaa høit op i Tiden som vi have Levninger tilbage af den menneskelige Cultur, og der er intet af Oldtidens hellige Symboler, der har havt en saadan Udbredelse, da det fra Asiens Indre, hvor det havde sit Udspring, blev forplantet baade mod Vest over Nord- Afrika og Europa, og mod Øst til China, Japan og formodenilig ogsaa Amerika, og saaledes vandrede Jorden omkring. Man kan ikke afvise Tanken om, at der har fundet en Sammenhæng Sted mellem dette Tegn og Christendommens Symbol. Hvad Tegnet oprindeligt har betydet, hvilken Idee der har ligget til Grund for Korsformen, er et Spørgsmaal af megen Interesse. Og med Hensyn til Christi Monogram, som i de 4 første Aar- hundreder var de Christnes Hovedsymbol, vilde det ligeledes være interessant, om det kunde paavises, at det var et fra For- tiden stammende religiøst Tegn. Dr. Rapps Anskuelser om Korsets og Christi Monograms Oprindelse og Betydning lade sig ikke forene med Indholdet af min Afhandling"). Jeg er kommen til det Resultat, at Korset oprindelig har betegnet Guddoms-Begrebet og derpaa er blevet anvendt som et Symbol for meget forskiellige Guddomme, idet jeg derhos med Hensyn til dets Figur har fremsat og søgt at begrunde den Conjectur, at det er opstaaet ved en Reduction af Liniernes Antal i den stiernedannede Figur, der har været "Ursymbolet og skullet udtrykke Ideen om Gud som Midtpunktet af Alt. Blandt de med Korset sammensatte Symboler”, der ere omhandlede af mig, findes der ikke noget Tegn, som svarer til Christi Monogram, skiøndt det var Hensigten at give en Over- sigt over alle disse Symboler hos Oldtidens Culturfolk.. Dersom den tydske ,Forfatters Anskuelser ere rigtige, maa altsaa den 1) Religiøse Symboler af Stierne-, Kors- og Cirkel-Form hos Oldtidens Culturfolk, i Vidsk. Selsk. Skr. 5te Række, hist. og philos. Afd. 3 B. S. 57—150. 242 Forklaring afvises, som jeg har givet af Korsets Betydning og Oprindelse, og da maa Christi Monogram optages blandt den hedenske Oldtids Symboler. Men jeg troer, åt man ved en nærmere Undersøgelse vil finde, at Dr. Rapps Mening er uan- tagelig. Det er min Hensigt, at vise dette. >?) Hovedpunkterne i Afhandlingen, paa hvilke Formeningen om den oprindelige Betydning af Christi Monogram og om Hensigten med dette Tegns Anbringelse paa Constantins Labarum støtter sig, ere: 1) at Korset i Oldtiden har været et Symbol paa Solen, og 2) at der før Christi Tid har existeret et helligt Tegn af samme Form som Christi Mono- gram. Jeg skal drøfte disse Punkter hvert for sig, saaledes, at jeg fra forskiellige Steder i Afhandlingen uddrager det, der kan tiene til at belyse eller støtte Forf,'s Anskuelse, men tillige saa vidt muligt følger Gangen i Afhandlingen med Hensyn til ethvert af dem. Hvad først Korset angaaer, anseer Forf. det for et med Hiulet identisk Symbol (see nærmere nedenfor) og udleder dets solare Betydning af forskiellige Fremstillinger paa Monumenter og Mynter fra Asien, Ægypten og de vesteuropæiske Lande. Forf. henviser først til det med en Ring forbundne Kors, det saakaldte asiatiske Hankekors, der forekommer paa Cyperns Mynter.?) Han antager, at den paa Adversen af nogle af disse Mynter afbildede Guddom, som med begge Hænder holder en rundagtig Gienstand foran sig, forestiller ”en Tidens 2) Forf. har i en Anmærkning paa den første Side citeret Titelen paa min Afhandling, men har ikke anført noget af dens Indhold eller noget Sted taget Hensyn til den, formodentlig påa Grund af sit Ubekiendtskab med det danske Sprog. Der har i Numismatic Chronicle N, S, Vol. V (1865) været meddeelt et Uddrag af Skriftet, men uden nogen Be- dømmelse. Jeg har ikke fundet det omtalt andre Steder. 3) Disse Mynter omtales som henhørende til Marathus, Cilicien og Lydien . (Lycien? S. 25, 5); men de ere prægede i Marium og andre Byer paa Cypern, som Hertugen af Luynes og Waddington have viist; see mine Afhandlinger a. St. S.78 Anm. 9 og S. 173 Anm. 4. 73 Gud, den Verden omkredsende Sol”, og giør den Bemærkning, at man undertiden træffer ” en straalende Sol” i Midten af Ringen (S. 4-5, jvfr. S, 25-26 Taf. s-t).. Men det er en Gudinde, efter Rimelighed Astarte med en himmel- falden Steen (Stierne)”), der er afbildet paa de anførte Mynter, og det indeni Ringen, som skulde være Solens Tegn, er et cyprisk Bogstav (see Biz): Forf. søger dernæst en Støtte for sin Anskuelse deri, at Korset findes anbragt paa Heste, hvilke han betragter som helligede til Solen. De Exempler, der anføres, ere: en Hest med et Kors paa Bagdelen, der undertiden forekommer i Præget påa Mynter fra galliske og britiske Folk; Hestene, der ere mær- kede med Hankekorset, i en Procession, afbildet paa en ved Cære i Etrurien funden Sølvskaal?); Hestene for den forgudede Herakles's Quadriga, af hvilke den nærmeste bærer et i en Cirkel indesluttet Kors, i Maleriet påa en græsk Vase (S. 8).7) Med Hensyn hertil er følgende at bemærke. Det er ikke ” Sol-Hercules”, som Forf. udtaler sig, der er fremstillet paa Vasemaleriet, men Heros'en Herakles, som, efter at have tilendebragt sine Arbeider, påa Gudernes Vogn føres op til Himlen; hans Beskytterinde Athene staaer ved hans Side og holder Hestenes Tøiler.&) Der lader sig ikke anføre .nogen afgiørende Grund for, .at det er Solgudens Heste, som bære det hellige Mærke i Processionen påa den etruriske Skaal; Mulæslerne, som her trække Vognene, 7) See min Afh. om Hermes-Stavens Oprindelse a. St. S. 173-174 under 2. 5) See Luynes Num. et inser. Cypriotes p. 6, pl. I, 5. Der findes paa disse Mynter ogsaa andre cypriske Bogstaver indeni Ringen. 5) I Texten hedder det: Malereien auf etruskischen Vasen, welche bei Caere gefunden worden. Dette er en Feiltagelse. 7) Forf. anfører her, at den sasanidiske Konge tilhest, der er udhugget i Relief (ikke ” en Rytterstatue”), paa en Klippevæg ved Tak-i-Bostan, lige- ledes hår det sidstnævnte Mærke paa sin Hest. Dette er urigtigt; det er et ganske andet Tegn, Hesten bærer; see min Afh. S. 105. 5) Paa et andet græsk Vasebillede finder man Korsets Tegn paa Dioskurernes Heste; see min Afh. S. 68 Anm. 32. e 244 ere mærkede med det samme Tegn, og disse Dyr vides ikke at have været helligede til Solens Gud. Hvad de barbariske,Folks Mynter angaaer, kan det vel antages, at Hesten er fremstillet med dette Mærke som et til Solgudens Tieneste viet Dyr; men heraf følger ikke, at Tegnet har været Solens Symbol. Solens Gud var hos disse Folk, som det synes, ikke en Gud af under- ordnet Rang, som Helios og Phoebus, men, ligesom i Asien, den øverste Guddom, hvis Virksomhed ikke var indskrænket til Solen; han kunde altsaa charakteriseres ved andre Symboler end Søltegnet. Overhovedet er det ikke nødvendigt, at opfatte Mærket paa Hestene i disse og lignende Fremstillinger som et særeget Tegn for en bestemt Gud; det kan være et Tegn paa Helligelse i Almindelighed,” anbragt for at tilkiendegive, at Heslene ere Gudernes eller viede til Gudernes "Tieneste. Ogsaa i Ægypten skulde ifølge Forf.'s Mening Solen være bleven symboliseret ved et Kors, hvilket man, som han yttrer, kan see af en Mængde Hieroglypher i Wilkinsons Værk, saavel- som af et Skrift af Gliddon om det gamle Ægypten. Der hen- vises til forskiellige Afbildninger hos disse og anåre Forfattere. I nogle af disse har Forf. antaget den fiirdeelte Kreds i Hiero- glyphskriften for Solhiulet; den er et Symbol paa beboet Land eller Stad.) Guden Amon-Chem, der repræsenterer det avlende Princip, skulde paa et Monument være fremstillet med ” det skraae Solkors” paa Brystet; men det, man seer paa Brystet af denne Figur, er ikkun, som det synes, to hinanden krydsende Striber eller Bræmmer paa Klædedragten, ikke noget særeget Tegn. De øvrige Fremstillinger, der anføres, vedkomme enten ikke Solens Guddom eller indeholde ikke noget Korstegn.?9) 9) See min Afhandling S.110 Anm. 22. 10) Dette sidste er Tilfældet med Fremstillingen af Gudinden Neith, der ci- teres af Kreuzers Symbolik, og Sphinxen med Solhiulet paa en af Hadrian - i Ægypten præget Mynt. Afbildningen af denne Mynt paa Tavlen Fig. i er urigtig; i Zoégas Værk Tab. VIII, 2, hvorfra den er laant, har. Hiulet ikke 4, men 8 Eger. 245 Solen blev, som bekiendt, hos Ægypterne betegnet ved en rund Skive, eller en Cirkel med et Punkt i Midten, Men det er især det skraae Kors X, hvis solare Be- tydning det er Dr. Rapp magtpaaliggende at godtgiøre. Idet han antager, at det har sin Oprindelse fra Sol- og Mitbras- Tienesten i Asiens biergige Høiland (S.9)"), søger han at vise, at det som et Symbol paa denne Dyrkelse har været anbragt påa det parthiske Riges Fane, og at det, ligeledes som Solens Tegn, forefindes paa Mynter, prægede i Gallien af de celtiske fra Asien udvandrede Folk (S. 14-16), saavelsom paa Mynter fra græsk-baktriske øg indo-skythiske Konger i det Zdet Aarhundrede f. Chr. (S. 16-17 og 21). Vi. ville undersøge, hvorledes dette forholder sig, Beviset for, at dette Tegn har været det parthiske Riges Emblem, henter Forf. fra Fremstillingen paa de romerske Denarer, der ere prægede under Augustus Aar 20 f. Chr. til Minde om Tilbagegivelsen af de.romerske Faner, som vare erobrede af Partherne i tidligere Krige. Paa disse sees en Parther knælende overrække et Felttegn med en lille Fane, der paa endeel Exemplarer er mærket med to korslagte Streger (see Fig. 2); idet Forf. tager denne Fane for Parthernes, mener han, al Tegnet har været et Symbol paa Søldyrkelsen hos dette Folk. Men denne Opfattelse er vistnok ikke rigtig. Det er, som man seer af Formen, det romerske Legiontegn, Signum, med et fiirkantet Tøistykke,. svarende til Veæxillum, som Partheren overrækker, og det maa, som Om- skriften Sign(is) rece(ptis) viser, være Tilbageleveringen af de 11) Dr. Rapp citerer her endeel. Forfattere: Gretser, Pitra, Eckhel, Cavedoni, Minter, Letronne, Hucher og Raoul Rochette, med den Yttring, at deres Undersøgelser have ført til Erkiendelsen af, at det skraae Kors er af denne Oprindelse. Det citerede Skrift af Cavedoni haves ikke her. Hucher skal omtales nedenfor. Hvad de øvrige Forfattere angåaer, har jeg ikke hos dem fundet nogetsomhelst, der kunde berettige til denne Paastand. Baay romerske Faner, der er fremstillet!”). Man har anseet de to Streger paa Fanen for det romerske Tal X, der enten kunde betegne den 10de Legion") eller 10 Legioner!"); men der er en anden Forklaring, som forekommer mig at have mere for sig, nemlig, at disse Streger ikkun skulle antyde en Indskrift, som det indskrænkede Rum ikke tillod at an- bringe, ligesom de Punkter eller smaa Kugler, man paa nogle Exemplarer træffer paa Fanen (see Fig. 3). 75) Det er i og for sig lidet rimeligt, at den parthiske Konges Fane har baaret Solens Symbol, eller at overhovedet Solen hos Partherne har været betegnet ved et Kors. Under det parthiske Herre- dømme var Soldyrkelsen, som det synes, tilbagetrængt i Persien og den græske Polytheisme overvejende. Blandt de mange forskiellige Fremstillinger, der findes påa de arsacidiske Kongers Mynter, navnlig paa Kobbermynterne, er der kun een, som kan henføres til Solcultus, nemlig en Stierne over en Halvmaåane (Symbolet paa Solens og Maanens Dyrkelse i Forening), og her er Solen fremstillet som en Stierne, hvilket var det almindelige i denne Periode. 7%) I Hvad de galliske Mynter angaaer, mener Forf., at Fi- F SI gurerne 4 og 5, som man ikke sielden seer" foran 5. Hesten for en Vogn, i Enden af et Baand eller en Green, som holdes af Vognens Styrer, indeholde Solens Sym- bol, idet han anseer Vognen, hvis Hest ofte er fremstillet med 12) Dette er viist af Longperier i Revue archéol. fr. 1849 S. 324 f. og-i Revue numism. fr. 1850 p. 236-237. 13) Longperier anf. St., foreg. Anm. 14) Elberling Revue numism. belge S. III T, IV (1860) p. 123. 15) Hucher i Revue numism. fr. 1855 p. 157-158. Denne Archæolog havde tidligere (Revue numism. fr. 1850 p. 188—189) forklaret Tegnet paa samme Maade som Dr. Rapp. 16) Et skraat-Kors paa een af Herodes den Stores Mynter er af Forf., lige- som tidligere af Cavedoni, antaget for et. religiøst Symbol; det skal nedenfor vises, at det er det græske Bogstav X. 247 Menneskehoved og Vinger, for Solens Vogn. Denne Mening har allerede forhen været fremsat af Hucher””); men denne År- chæolog er senere kommen til den Anskuelse, at det er et Seirstegn eller Anathema, der er fremstillet saaledes, og at de to hinanden krydsende Streger, ligesom paa Partherens Fane påa de romerske Denarer, ere saite istedetfor en Indskrift"$), Det er vistnok sandsynligt, at det, der er anbragt indeni Fiir- kanten, enten har denne Betydning eller ikkun er en Udsmyk- kelse.””) Det lader sig ikke bevise, at det er Solgudens Vogn, som er afbildet paa disse Mynter; Fiirkanten indeslutter ofte Streger og Kugler, der danne andre Figurer (see Fig. 6 og 7)79), eller ikkun et enkelt Punkt eller en Kugle”); Mynterne, paa hvilke Tegnet forekommer, ere af et yderlig raat og barbarisk Præg og indeholde ikke Skrifttegn. Det er nogle lignende Tegn paa de baktriske og indo- skythiske Kongers Mynter, Forf. har troet at og BBS) kunne benytte til åt begrunde sin Anskuelse, nemlig = de, som de hosføiede Figurer 8-11 frembyde, der Ba Eg ere anbragte et eller andet Sted paa Reversen i Rummet ved Siden af Hovedfremstillingen. De anførte Kongers Mynter indeholde en stor Mangfoldighed af saadanne Tegn, sammensatte af lige og krumme Linier, ofte med Tilføielse af et Bogstav, som vexle ved Siden af den samme Hovedtyp og 17) Revue numism. fr. 1850 p. 180-188; jvfr 1852 p. 182. 18) Revue numism. fr. 1855 p. 157-160. 19) Paa et ægyptisk Monument træffer man en lignende Fiirkant paa Enden af en Stang, der synes at skulle forestille en Tavle med Skrift; see Wilkinson N. S. Vol. I p. 130 No 441. Paa de romerske Mynter efter Constantin den Stores Tid er ogsaa Rigets Fane, som Keiseren holder, undertiden fremstillet paa denne Maade, see f. Ex. Cohen Vol. VI p. 401 pl. XIII, 53 og 70; .da de to krydsende Streger her ikke udgiøre et af- sondret Tegn indeni Fiirkanten, men ere dennes Diagonaler, lade de sig ikke vel opfatte som Begyndelsesbogstavet af Christi' Navn. 20) Donop Méd. gallo-gaéliques Tab. V-VII. Revue numism. fr. 1855 plXlvs 1 og 4. 21) Lambert Numismatique gauloise pl. V, 16 og 18. 248 ikke staae i nogen Forbindelse med denne. De svare altsaa fuldkomment til de småa Monogrammer paa de græske Mynter, og da det er disse Mynter, hvis Præg er efterlignet af de asia- tiske Konger, som ogsaa have sat en græsk Omskrift paa Ad- versen, kan det ikke betvivles, at de foreliggende Tegn maåe opfattes paa samme Maade som de græske Monogrammer, nemlig som Mærker for forskiellige Myntsteder eller Personer, der have forstaaet Myntningen. Dette udelukker imidlertid ikke, at de tillige kunne have været hellige Symboler, og Forf. antager endeel af dem derfor. Han giør med Hensyn hertil giældende, at man paa en Mynt fra Kong Azes, ved Siden af en staaende Figur, der formodentlig forestiller Kongen som Ypperstepræst, træffer Tegnet SD umiddelbart over Korssymbolet +, og at paa een af Kong Hippokrates's Mynter Tegnet Fig. 11 er anbragt foran en Hest, som han anseer for Solens Hest. Hvad den første Mynt angaaer, har Forf. benyttet en af Raoul Rochette udgiven Afbildning””); men denne er rimeligviis unøiagtig eller udført efter et utydeligt Exemplar. En anden af den samme Konges Mynter med lignende Typer indeholder nemlig Tegnet ski paa det samme Sted%), hvilket lader formode, at det er dette Tegn, som er taget for to forskiellige; paa tilsvarende Mynter findes istedetfor samme Mærkerne eller øp og andre, som ikke frembyde noget Korstegn%), og man træffer ellers ikke Korset som et Tegn for sig påa de asiatiske Kongers Mynter. At Tegnet Fig. 11 paa en anden af disse Kongers Mynter har sin Plads foran en Hest, kan ikke komme i Betragtning, om man ogsaa vil ansee Hesten for Solgudens; thi de Tegn, der frembyde det i en Fiirkant indesluttede Kors, findes ogsaa ved 22) Journ. des Savants 1836 pl. II, 16 (p. 198 ne 17), copieret paa Dr. Rapps Tavle under Fig. C. 23) Wilson AÅriana pl. VI, 17. : 24) Wilson Ariana pl. VI, 16. Indian antiquities of J. Prinsep edited by syn (1858) Vol. II p. 207 Noe 7, pl. XI, c-d, Monogr. Ne 42, 134 a, 137 og 138. 249 Siden af andre Dyr%), saavelsom ved forskiellige Gudebilleder, der ikke kunne forestille Solens Gud, ligesom overhovedet, hvad allerede er bemærket, disse Tegn ikke staae i nogen Forbindelse med Hovedfiguren. Der er ikke Grund til at ansee noget af disse Tegn for et helligt Symbol.”?)y Paa den anden Side er det derimod ikke vanskeligt at komme til Erkiendelsen af det Usandsynlige i, at de have havt en religiøs Betydning. Naar man nemlig giennemgaaer de i stor Mangfoldighed forekom- mende Mærker paa disse Kongérs Mynter, vil man finde endeel, som i en Fiirkant indeholde Linier, der ikke danne et Kors, i btdser men ere sammensatte paa andre Maader. 5 BERNER SE Exempler paa Arran Mærker ere de 13 Sy By her afbildede Figg. 12-15.%) Ere alle r 2 disse hellige Symboler? Der er neppe 4 DØ CH EQ 8 Nogen, der vil ansee dem derfor.) Men 15 g BB RE VW disse og de ovenfor under Figg. 8-11 anførte ere saa eensartede, at de upaa- tvivleligt maae betragtes påa een og samme Maade, og man kan ikke andet end ansee det for vilkaarligt, at udsondre de af 25) F. Ex. Zebu-Oxen paa Kong Azes's Mynter. 26) Man seer ikke noget af dem i Haanden eller paa Hovedet af et Gude- billede, heller ikke anbragt som Hovedtyp paa Mynten, 27) I det ovenf. Anm. 24 citerede Værk af Thomas vil man paa Tavlen XI cC-d finde et Antal af henved 50 saadanne Tegn. De ovenfor afbildede ere anførte paa Tavlen under N? 20, 38, 39, 48, 90, 110, 118, 126, 134, 145161: 171-02175: Ogsaa paa Mynter fra reent græske Lande træffer man undertiden lig- nende Mærker, i hvilke man ikke kan skielne noget græsk Bogstav, og hvis Linier man ikke kan bestemme Betydningen af. Man kan sammen- ligne disse Tegn med dem, der i Middelalderen og endnu i en sildigere Tid brugtes i Signeter, ved Underskrift paa Documenter istedetfor eller ved Siden af Navnet, saavelsom paa Bygninger (Bomærker), bestaaende i Linier sammensatte paa forskiellige Maader og undertiden forbundne med et eller andet Bogstav, Tegn, i hvilke det'er forgiæves at søge nogen symbolsk Betydning; see f. Ex. Berichte der schleswig-holsteinischen Gesellsch. f. vaterl. Alterth. XII (1847) Bl. 1-3 og XX (1861) Taf. I-IV S. 31 f.; Otte Kunst-Archåologie des Mittelalters S. 169. 28 Nas mn Tegnene, der indeholde et Kors, og betragte disse alene som religiøse Symboler. Resultatet af de foregaaende Bemærkninger er altsaa det, at det paa forskiellige Maader varierede Kors, som Dr. Rapp har anseet for et Symbol paa Soldyrkelsen, i nogle af de Frem- stillinger, han har henviist til, ikke er noget helligt Tegn, i andre vel har en religiøs Betydning, men ikke vedkommer Solens Gud, endelig, i de Fremstillinger, hvor det lader sig henføre til denne, nemlig som Mærke paa Heste, ikke behøver at opfattes som et Symbol paa Solen eller dens Dyrkelse, Paa den anden Side vil det sees af det, der i min Af- handling er samlet til Oplysning om disse Tegn, at der paa Monumenter, Mynter og andre Oldtids-Levninger fra forskiellige Lande, som Forf. har ladet være upaaagtede, findes mang- foldige Fremstillinger, i hvilke Korset ikke kan have Hensyn til Solen. Hankekorset holdes paa Ægyptens Billed- værker i Haanden af alle Guder og Gudinder uden Forskiel, og i de vestasiatiske Lande er det ligeledes anvendt som et Attribut for ganske forskiellige Guddomme, mandlige og qvindelige. Det lodrette Kors findes i Phoenicien og Lilleasien anbragt i Haanden eller paa Hovedet af Astarte og andre asiatiske Gudinder, saavel- som paa Hovedet af de to til Dioskurerne svarende Kabirer. Det skraae Kors træffer man i det græske Nedreitalien i Haanden påa Demeter og som et Attribut for Athene. Paa samme Maade forholder det sig med de andre Korstegn af varierende Former og med det i en Cirkel indesluttede Kors; de lade sig ikke henføre til Solens Gud alene. Naar man seer hen til Tegnets Form, vil man ogsaa, som jeg troer, finde det lidet sandsynligt, at det har været et Symbol paa Solen eller dens Dyrkelse. Efter Forf.'s Formening har Grundideen til Korsformen ligget i Solkredsens 4 Radier, hvilke Kunsten derpaa ogsaa fremstillede som de 4 Hoved-Eger i Solvognens Hiul, hvorved først Korsets Billede blev skabt ZRl (S. 9)?9); han kalder Korset ” Solbiulets Kors” (S. 8), ” et talende Symbol paa de 4 Dagstider eller Solomløbets 4 Aarstider” (S. 11). Ifølge denne Betragtningsmaade er det altsaa Solens Bane og Indflydelse paa Jorden, en fra samme udledet Fiirhed, der har været betegnet ved dette Symbol. Men det maatte vistnok ligge Oldtidens Soldyrker nærmest, at betegne Gienstanden for sin Tilbedelse ved en Figur, der repræsenterede det synlige Himmellegeme selv. Vi finde ogsaa, at Solen er bleven frem- stillet saaledes, nemlig enten som en rund Skive, i Ægypten og i Persien (paa de achæmenidiske Kongers Grave), eller som en Stierne, især hos de semitiske Folk, hos Grækerne og hos Komerne, eller mere symbolsk ved et Hiul, baade hos asiatiske og europæiske Folk; det var Himmellegemets Form, dets Straale- kreds og dets Løb, som naturligt ledede til disse Fremstillinger. For at støtte sin Anskuelse anfører Forf., at Solvognen trækkes af 4 Heste, og at dens Hiul har 4 Eger (S. 11); men hverken hiint eller dette er ejendommeligt for Solgudens Vogn. Ogsaa andre Guders Vogne og Veddekiørselsvogne findes fremstillede med 4 Heste, og Vognhiulet, især i den ældste Tid, havde i Almindelighed kun 4 Eger, ligesom man ogsaa finder Solvognens Hiul og det Hiul, der er Solens Symbol, afbildet med flere Eger. Den franske Archæolog Hucher, som før Kapp, i sine Studier af Symboliken paa Galliens Mynter, har fremsat den Mening, at Korset var et Symbol paa Solen, antager, at Korset ikke hår været det oprindelige Symbol, men Hiulet, og at Korset er en Levning af dette, opstaaet ved en Udartning af Sol- hiulet hos de barbariske Folk.?%) Men hvad enten man fore- 29) Forf.s Ord ere disse: Die Grundidee zur Form dieses heiligen Symbols vorchristlicher Volker lag wohl eigentlich in den 4 BRadien des Sonnen- hreises, welche die Kunst dann auch als die 4 Hauptspeichen im Rade des Sonnenwagens dargestellt und somit zuerst das Bild des Kreuzes ge- schaffen hat. 30) Revue numism. fr. 1850 p. 188-189. Paa dette Sted yttrer Hucher, at der Intet er til Hinder for at antage, at Symbolet paa samme Maade er ud- artet i Asien og andre Lande, og forklarer Fanemærket paa de oven- 252 stiller sig, at Hiulet er valgt til Solens Symbol paa Grund af dets Lighed med Himmellegemet i Form og Bevægelse, eller at det kun har været en Aatydning af Solgudens Vogn, er det Cirkelen som er det Væsentlige ved Symbolets Figur; naar Cirkelen bortkastes, kan Symbolet ikke forestiille et Hiul, og Ligheden med Himmellegemet saavelsom Hentydningen til Søol- vognen er forsvunden. Vi komme til det andet Hovedpunkt: Christi Mono- grams Forekomst før Christi Tid som et Symbol paa Soldyrkelse eller dog af religiøs Betydning%)), Det er paa Mynter fra Asien, Forf. troer at kunne påavise dette Symbol, nemlig under Formen P paa Mynter fra Herodes den Store, Øen Chios og den armeniske Konge Tigranes, under Formen & påa de baktriske og indoskythiske Kongers Mynter fra det 2det Aarh. f. Chr. Vi ville underkaste de Mynter, Forf. anfører, en nærmere Undersøgelse. De Mynter fra Herodes, her sigtes til, ere Kobber- mynter, paa hvilke et lille P er anbragt ved Siden af Hoved- Forestillingen: en 'Trefod, en Hielm eller en Caduceus. For at vise Sandsynligheden af dette Tegns symbolske Betydning be- mærker Forf. (S. 13-14), at det forekommer paa et saadant Sted påa Mynterne, hvor sædvanligt de religiøse Symboler have deres Plads; men som bekiendt findes tilsvarende Monogrammer meget hyppigt anbragte saaledes påa græske Mynter. De Saulcy??) antager, at det betyder Toiyæzov, som Myntens Værdi, ligesom omtalte romerske Mynter i Overeensstemmelse hermed; men senere (see Revue numism. fr. 1855 p. 157-158) har han opgivet denne For- klaring. 31) Ifølge en S. 21 forekommende Yttring synes Forf. at være i Tvivl, om det overalt har været et Symbol paa Soldyrkelse. Det er ikkun om Tegnet paa Tigranes's Mynter, at han udtrykkelig bemærker, at det har denne Betydning. Dog synes han- at opfatte det paa samme Maade paa de baktriske Kongers Mynter, da han fremhæver, at det er anbragt foran - Sølens Hest og over Korset. 2) Bull. archéol. de 'Athenæum fr. 1855 p.74; Revue numism. fr. 1857 p- 291. Optaget af Madden Hist. of jewish coinage p. 87-88. 253 at X, der findes indeni en Krands paa Midten af en anden af Herodes's Kobbermynter, er Begyndelsesbogstavet af Xalxodc, en Antagelse, hvortil Mynternes Vægt passer. Denne Forklaring forkaster Forf., idet han spørger, hvorfor dette Bogstav skulde være anbragt i en Krands, og hvorfor man endnu ikke har fundet nogen Dichalkon. Til det første kan svares, at de bosporiske Kongers Kobbermynter, der gialdt 48 Nummia, -have Ziffrene MH omgivne af en Krands, og at man overhovedet paa mange græske Mynter finder en Krands anbragt alene som Indfatning. Hvad det andet Spørgsmaal angaaer, har De Saulcy anført en Kobber- mynt fra Herodes, som paa Midten af Reversen har to græske Bogstaver, der synes at være Al, og som kan have været en Aiyalxov, da dens Vægt falder midt imellem de to andre Mynters. 22) Det er imidlertid ogsaa muligt, at > ikke betegner Myntsorten, men den Person, der har forestaaet Myntningen. I ethvert Fald er der ikke Grund til at ansee det for andet end et af græske Bogstaver sammensat Monogram. ?7) Forf. troer, at dette Tegn ogsaa findes paa en Mynt fra Chios, idet han henviser til en Afbildning af en påa denne Ø præget Assarion, der findes i Maddens Værk over de jødiske Mynter (S. 244); den er her giengiven under Fig. 16. Det, der sees under Sphinxens opløftede Forbeen, antager han for et Symbol paa en Klippe (S. 14). Men Afbild- ningen hos Madden er unøiagtig eller tegnet efter et utydeligt Exemplar af Mynten. Her gives under Fig. 17 en anden Tegning af denne Mynt 25), af hvilken man vil see, at det, hvorover Sphinxen 33) Bull. archéol. de I'Athenæum francais 1855 p. 74. 34) Cavedonis Mening, at det er det asiatiske Hankekors, er uantagelig. Det maa ifølge en Undersøgelse af 6 Exemplarer ansees for sikkert, at Tegnet ikke oventil ender i en Ring, men at det er Bogstavet P, som befinder sig i Midten; see De Saulcy i Revue numism. fr. anf. St. 35) Efter en Afstøbning i den kongl. Samling af en Mynt, der findes i det britiske Museum. Adversen er ganske den samme som den af Madden afbildede. 18 254 holder sit Been, er en Drueklase, den samme, som hyppigt paa Chios's Mynter er anbragt foran Sphinxens Krop. De Mynter fra Tigranes, som Forf. anfører, ere Tetra- drachmer prægede i Antiochien, med den paa en Klippe siddende Stadgudinde, som have Mærket P paa Klippen; han anseer dette for et Symbol paa Mithras- og Sol-Tienesten i de Lande, over hvilke Tigranes herskede (S. 14 og 28-29 Fig. I). Men andre Tetradrachmer af samme Præg have paa Klippen for- skiellige græske Monogrammer, som %, Øl og fi.?%), hvilke, ligesom Monogrammerne paa Seleucidernes og andre græske Mynter, have Hensyn til Myntningen og formodentlig ere Be- gyndelsesbogstaver af Personnavne. Det foreliggende Tegn, hvis Form viser en Sammensætning af græske Bogstaver, maa upaatvivlelig opfåttes paa samme Maade. Det forholder sig paa lignende Maade med det Forbillede for den anden Form af Christi Monogram, der skulde findes påa de baktriske og indoskythiske Kongers Mynter. 5… Tegnet, der sigtes til, er det her under Fig. 18 afbildede bg (Hyld SEPT Field Forfatteren opfatter det som en 18 foroven krummet Stav, paa hvilken der hænger en Quadrat med et Kors i, og betragter det som et fuldkomment Sidestykke til Constantins Labarum (S. 17-18).?7) … Men Forskiellen er iøine- => faldende og væsentlig. Labarum (see Fig. 19) frembyder Dk) en Fiirkant, der indeslutter Christi Monogram, og dens 19 Stang ender aldrig foroven i en Krumning?3); Tegnet paa 36) Mionnet V p. 108; Suppl. VIII p 78. Jvfr. Sestini Descr. n. vet. p. 502. 37) Forf. finder ogsåa Labarum fremstillet paa en Mynt, hvor Fiirkanten ikke indeholder et Kors (S. 28 ad Fig. H). Dersom dette ikke hidrører fra en Uagtsomhed, maa man antage, at det er Forf.'s Mening, at de af disse Tegn, i hvilke Linierne ikke danne et Kors, ere skiødesløse Efterligninger af dem med Korset. Men der er ikke Grund til at betragte dem saa- ledes. Linierne ere som oftest fuldkommen bestemte og vise Figurer, der ere meget forskiellige fra et Kors. i 38) Undertiden sees paa Toppen af Stangen, over Fiirkanten, en Kugle, et Landsejern eller et Kors, eller Fiirkanten hænger i to fra Toppen ud- gaaende Snore. Mynterne viser derimod stedse en Fiirkant, der er udfyldt af et Kors og giennemskaaren af P, hvis Krumning befinder sig ovenover samme. Hvad den formeentlige Krumstav angaaer, findes vel Tegnet ogsaa afbildet saaledes KR; men i Ålmindelig- hed er det P, som danner Midten af samme, og denne Form maa ansees for den normale. Man kan ikke betvivle, at dette er det græske Bogstav. P udgiør ogsaa en Bestanddeel af Tegn, der ikke indeholde Korset (see S. 249 Figg. 13); Fiirkanten med Korset er paa samme Maade forbunden med Y, der umis- kiendeligt er Bogstavet Ypsilon (Figg. 14), og andre af disse Mærker frembyde Bogstavet B (Figg. 15). At PD er en unøiagtig Giengivelse af P, bekræftes ved den græske Omskrift påa Ad- versen af Mynterne, der hyppigt indeholder uregelmæssige og forvanskede Bogstavformer, og blandt disse P givet påa samme Maade??). Hvad Tegnets Betydning angaaer, er det allerede ovenfor viist, at dette ligesom de andre eensartede Tegn, der vexle med det paa disse Kongers Mynter, ikke er et religiøst Symbol, men et Myntningen vedkommende Mærke. Det er uvist, om Fiirkanten er en væsentlig Bestanddeel af Mærket eller kun en Ramme. Dersom ER er det egentlige Mærke, maa det an- sees for et Monogram af X og P som Begyndelsesbogstaver af et græsk Personnavn. Man træffer det som Personmærke paa græske Mynter før Christi Tid, saaledes paa en Tetradrachme fra den seleucidiske Konge Alexander Bala”?) og oftere paa pto- lemæiske Kobbermynter. ) Den ældste Form af Christi Monogram og den eneste, som 39) See f. Ex. Hermæus's Mynt i Wilsons Åriana pl. V, 4. Man træffer over- hovedet ofte en lignende Form af P paa græske og romerske Mynter. 40) Mionnet Suppl. VIII p. 36 Ne 187. 41) Det Tegn paa en atheniensisk Tetradrachme, hvilket Eckhel har omtalt som identisk med Christi Monogram, er et andet; see Beulé Monnaies d'Athénes p. 178. Men paa en i den lydiske Stad Mæonia under Traianus Decius præget Mynt træffer man i Omskriften P og X sammenskrevne påa samme Maade i Ordet APX(ovtos); see Mionnet Suppl. VIl p. 370 ne 243; jvfr. Num. Chronicle N.S. VI (1866) p. 215 f. 18” findes paa Constantins Labarum, er RR.) Dr. Rapp anseer de to krydsende Streger paa Midten for Kors-Symbolet, og idet han bemærker, at ifølge de nyeste Forskninger ikke det skråaae Kors, men ikkun det lodrette Kors forekommer påa de christe- lige Grave og Monumenter før Constantin den Store, finder han heri en Omstændighed, der taler for hans Mening, at det var et gammelt hedensk Symbol, Constantin optog. Denne Op- fattelse af Monogrammets ældste Form er ikke rigtig; X er her ikke det christelige Kors, men Bogstavet X, der med P danner Begyndelsen af Christi Navn. Det er vel sandt, at Christi Kors ikke forefindes under den skraae Form før Con- stantin; men X forekommer ikke sieldent i den ældste Tid som et christeligt Tegn, nemlig som Begyndelsesbogstavet af Christi Navn.72) … Det kommer iøvrigt her ikke i Betragtning, om X har været et christeligt Symbol før Constantin den Store, eller hvilken Betydning dette Tegn har havt; thi der er al Grund til at antage, at Tegnet i « selv, i sin Heelhed, før denne Keisers Regering var i almindelig Brug hos de Christne som et Symbol paa deres Tro; det træffes hyppigt i Katakomberne.?%%) Heri maa netop Grunden søges til, al Constantin anbragte detta Tegn paa Rigets Fane. At han ikke valgte det lodrette Kors, hvilket kunde synes at have ligget ham nærmere, nåar man tager Hensyn til Forf.s Bemærkning om dette Kors's Forekomst i de første Aarhundreder efter Chr., finder sin naturlige Forklaring deri, at overhovedet Korset før hans Tid var lidet brugeligt; det forekommer kun enkelte Gange i Katakomberne i Rom og påa Monumenter, der kunne henføres til Tiden før Constantin, i Provindserne, Det samme giælder om det monogrammatiske Kors P. De nyeste Undersøgelser om Brugen af de ældste 42) See Constantins Mynter i Revue numism. fr. N. S. XI (1866) p. 78 f. 43) Letronne i Acad. d. inser. T. XVI P. II p. 248. == Martigny Dictionnaire des antiquités chrétiennes (1865) p. 415. 14) Perret Catacombes de Rome Vol. VI p. 97-98. Pitra i Spicilegium Soles- mense T. IV p. 528 f. Martigny Dict. des antiquités chrét. p. 415. 257 christelige Tegn have nemlig ført til følgende Resultat. Mono- grammet R, sammensat af Bogstaverne XP, var det tidligste christelige Symbol og det almindelige før det 4de Aarh.; ved Siden af dette træffer man undertiden det af IX sammensatte Monogram JK eller Bogstavet X alene, eller med Tilføjelse af Korset: . Ved at udelade X af dette sidste Tegn eller ved at sætte en horizontal Streg istedetfor X i Christi oprindelige Monogram, dannede man Tegnet 2, som endnu indeholdt Be- gyndelses-Bogstaverne af Christi Navn, da det, seet noget fra Siden, tillige frembød et X. I det 4de Aarh. brugtes begge disse Former af Monogrammet sammen; men i Løbet af det dte Aarh. gik de af Brug, medens i det samme Tidsrum Korset blev meer og meer almindeligt og derpaa det eneherskende. %) 45) Pitra i Spicileg. Solesmense T. IV p. 524 f. Martigny Dict. des antiquités chrét. p. 185-186, p. 347, p. 414-416 og p. 455-456 (især efter De Rossi). Om Faxekalken ved Annetorp i Skaane”). Af Prof. F. Johnstrup. I Stevnsklint sees tydeligst Leiringsforholdene ved flere af de Lag, der henhøre til vor Kridtformation, idet de tre Led (af Forchhammer betegnet ved »det nyere Kridt«), nemlig Leer- laget (det saakaldte »Fiskeleer«), Faæekalken og Liwmstenen, hvile i umiddelbar og "uforstyrret Leiring paa Skrivekridtet, der ellers næsten allevegne i Europa ansees for at være den Dan- nelse, hvormed Kridttiden afsluttedes. Den samme Lagfølge er af Forchhammer ogsaa iagttaget ved Herfølge og i Eerslev- Gruben påa Mors”), men paa alle disse Steder har Faxekalken kun en ringe Mægtighed og ikke Charakteren af en egentlig Koralkalkdannelse. Som saadan kjendte vi den hidtil kun påa et eneste Sted, nemlig i Faxe-Bakke, hvor Mægtigheden er' 60 Fod og sandsynligviis endnu langt større, da man ikke har gjennembrudt den til det underliggende Lag. Der er ingen Grund til at antage, at dette skulde være det eneste Sted, hvor Koralkalkdannelsen i denne Periode har kunnet udvikle sig her i Norden og Forchhammer antog ogsaa, at den maatte kunne findes et eller. andet Sted, f. Ex. i Stevns Herred eller i Omegnen af Lille Belt, men paa intet af disse Punkter har der senere tilbudt sig nogen Leilighed til Under- søgelser, der have kunnet udvide vore Kundskaber om Udbredelsen af denne baade i geognostisk og technisk Henseende interes- sante Kalksteen. i I September Maaned d. A. blev jeg af Hr. Assessor Glahn gjort opmærksom paa, åt han fra Sverrig havde modtaget en ny Sort Kalksteen, der havde Lighed med Faxekalken, og da jeg i den Anledning reiste over til Stedet, hvor den brydes, ”) Medd. d. l4åde Decbr.; s. S. 229. ””) Forhandlinger ved de skandinaviske Naturforskeres Møde 1847, Pag. 529. 259 blev jeg meget overrasket ved der at træffe en fuldstændig Ud- vikling af virkelig Koralkalk. Dette har særlig Interesse deels for Sammenligningen med den sjællandske Faxekalk, deels påa Grund af de Oplysninger, der kunne erholdes fra dette Sted med Hensyn til den egentlige Koralkalks Leiringsforhold til de andre Led af det nyere Kridt, hvorom Faxe-Bakke kun giver AÅntydninger. Inden jeg gaaer over til nærmere at be- røre den skaanske Faxekalk, skal jeg i al Korthed omtale Ud- bredelsen af en anden Kalksteen, nemlig Saltholmskalken, fordi det netop er ved Brydningen af denne, at man har truffet hiin. Saltholmskalken, der er en graalig, hvidguul eller aldeles hvid, ofte næsten krystallinsk Kalksteen, forekommer i Nær- heden af Grenaa og sydostlig derfor paa flere Punkter i Sjæl- land deels i store Rullesteenshobe, deels faststaaende; det Sidste er saaledes Tilfældet efter en stor Maalestok i Omegnen af Kjøbenhavn og påa Saltholm. I Fortsættelsen af den her an- tydede Linie træffes den endnu paa to Steder i Sverrig, ved Limhamn, henved en Miil sydvest for Malmø, og ved Østra Torp, omtrent midtveis mellem Falsterbo og Ystad. Kalkstenen ved Limhamn er undersøgt og beskrevet først af Linné i Aaret 1749, senere af Hisinger, og Nilsson angiver”), at han i 1815 troer at have iagttaget, at der tillige ved Limhamn forekom en Åntydning af Faxekalk; men i den af Mag. Lund- gren udgivne Monographie over Saltholmskalkéen anføres udtryk- keligen, at han forgjæves har søgt efter denne Steenart i Nær- heden af Limhamn”). Lidt søndenfor denne By ved Gaarden ”) I Kongl. Vetenskaps Akademiens Handlingar for år 1841, pag. 76 siger Nilsson ved at omtale Forholdene ved Ostra Torp: »Min ledsagare till stållet forsåkrade mig, att man på djupet under kritlagret stundom tråffat på ett lager af blålera. Dette forhållande fårtjenar att nårmare undersåkas, ty sannolikt skall man åfver denna blålera tråffa Faxokalk, hvilkan jag redan 1815 trodde mig finna nåra Limhamn. « "”) Lundgren. Bidrag till kånnedomen om Saltholmskalkens geologiska forhållande. Lund 1865. 260 Annetorp har man i flere Aar brudt Kalk påa denne Gaards Mark og i Bunden af Kalkgraven kommer der nu en Steen til- syne, der er Faxekalk. Aarsagen til at man ikke tidligere er bleven opmærksom derpaa, ligger deri, at man vistnok kun har arbeidet i den overliggende Saltholmskalk, hvortil kommer dette Bruds lidt afsides Beliggenhed. Det er først i dette Efter- aar i et, tæt ved det foregaaende aabnet, større Brud paa 500 Fods Længdeudstrækning, at man har faaet Leilighed til let og overskueligt at see Faxekalkens, Liimstenens og Saltholmskalkens Stilling til hverandre, og det uagtet man i de nævnte Brud ikke gaaer ned til nogen stor Dybde paa Grund af Vandtilstrømningen i dette nærved Kysten temmelig lavtliggende Terrain. I Bruddene og i de i Nærheden deraf anstillede Forsøgs- arbeider, er Faxekalken nu synlig paa 4 forskjeilige Steder (ved A, B, C og D påa Grundtegningen) påa en Strækning af om- trent 1600 Fod”). Mellem C og D ligger den høiest og sænker sig derfra i Retningen af AÅ og B, saaledes at den øverste Flade af Faxekalken ligger ved Å 3 Fod og ved B henimod 10 Fod lavere end ved C. Betragter man Profilerne igjennem Gruberne A og BY), da sees det, at Faxekalken danner et Centralparti, hvortil der mod Syd først slutter sig en Dannelse af Bryozokalk, analog med den, der forekommer i Faxe-Bakke ””), og som under Navn af Liimsteen forekommer i Stevnsklint og flere andre Steder i Danmark. få Stevnsklint indeholder den altid underordnede Lag af graa og guul Flint, og skjøndt der ogsaa er fundet Flint i Bryozokalken i Faxe, er det dog undtagelses- ”) Senere (Jan. 1867) er det blevet mig meddelt, at man ved nye Forsøgs- arbeider har fundet den paa endnu flere Punkter indenfor den her an- tydede Linie. ”) Paa Grund af Kalkbruddenes ringe Dybde, har jeg for Tydeligheds Skyld været nødt til at afsætte Høiderne i saa stor en Maalestok, hvorved rigtignok Lagenes Fald i Figurerne synes større, end de i Virkelig- heden ere. "=") Vid. Selskabs Skrifter, 3die Række, naturv. og mathem. Afd., 7de Bd., pag. 33. 261 Grundtegning af Kalkbruddene ved Annetorp i Skaane 1866. > bas = w & == SV aus 8's s SE :< S ES G . Saltholmskalk | my 16,5' (2?) SE Er AL 240' 12,0' ze 85" Veien til Brenøe g 207 Annetorp / F . Saltholmskalk n 18,0" (2?) & 10,0" Maalestokken er ”/8000. De større Tal betegne Kalkoverfladens å DERE RISE Rg ASTA S uld eat Beliggenhed under Punktet P. Profiler af Kalkbruddene. 5 R KR RSS ED XP $%% au under FerkktP Muldjord. Rullesteensleer, Maal BE EE: re I EH Saltholmskulk: aalestokken for Horizontalerne er "/2000. FR Maalestokken for Verticalerne er ”/400. BE] Faxekalk. Flint. 262 viis, saa at det ikke kan betragtes som en Afvigelse fra det Normale, naar der ved Annetorp endnu ikke er iagttaget Flint i denne Dannelse. Den bringes derved kun til at staae nær- mere ved Forholdene i Faxe-Bakke end i Stevnsklint. sGaae vi derpaa endnu længere imod Syd, træffes Bryozokalken overleiret af Saltholmskalken med de den ledsagende Flintlag. I begge de sidstnævnte Varieteter af Kalkstenen have Lagene paa dette Sted et sydiigt Fald; men da Faldet ikke er fuldkomment pa- rallelt med Profilets Retning, er "det ikke let ved saa lille et Gjennemsnit, som det der hidtil er blottet, at bestemme Fald- retningen nøiagtigt, især da Flintlagene ikke overalt ere fuld- komment parallele. Ved Klinometer-Bestemmelsen af de 5 der forekommende Flintlag fik jeg som Extremer, for et Lags Vedkommende ... 3? mod S 109 V, os torsetsandetsr RE eg 62 — S609V, og til en Control bestemte jeg ved Nivellering Faldretningen i samtlige blottede Flintlag i to parallelt løbende Profiler, hvoraf fremgik som Middeltal 5? mod S37P V, der maa antages at komme Sandheden nærmest. Bryozokalkens Lag have et lig- nende Fald som Saltholmskalkens. I den nordlige Deel af Bruddet ved 6 fremtræder atter Saltholmskalken med Lagene svagt heldende mod Nord, men det er endnu uvist, om der derunder findes den samme Lag- følge af Bryozokalk og Faxekalk, hvilket dog er sandsynligt, eftersom denne sidste gjenfindes Nord derfor ved B, blot dækket af Rullesteensleer. Sammenligner man Faxekalkens Optræden i den østlige og vestlige Væg i Bruddet A, fremgaaer deraf, at den her danner en fra SO til NV gaaende Ryg, hvis høieste Punkt maa ligge henimod C og paa dens skraanende Sideflader er afsat de to yngre Dannelser af Bryozokalk uden Flint og Saltholmskalk med Flintlag. Ved det mindre og ældre Brud D, der ligger østenfor de hidtil omtalte, ere Forholdene vel ikke saa tydelige, da Meget af de øverste Lag er bortskaffet, uden at det er muligt at 263 erholde nogen paalidelig Underretning om deres Beskaffenhed, men i den sydlige Væg, hvor Lagene endnu sees urørte, er det klart, at Leiringsforholdene mellem alle tre Led ere de samme som i Bruddet 4. Profilet D viser øverst Saltholmskalk med 3 Flintlag, der synes at falde 8? mod S 15? V, derunder kommer en tæt, haard Bryozokalk uden Flint (lidt nordligere bliver den enkelte Steder meget løsere, næsten kridtagtig), og dybest Faxe- kalk med en overordentlig stor Mængde vel vedligeholdte For- steninger. Om det øverste Lag i den nordligere Deel af Bruddet har været Saltholmskalk eller ålene Bryozokalk, kan, som alle- rede nævnt, for nærværende Tid ikke afgjøres, I Forsøgs- gruberne Z, F og G er man kun kommen til Saltholmskalken, uden at være trængt igjennem den, saa at det Underliggende der endnu er ubekjendt. Hvad dernæst de enkelte Lags Eiendommeligheder angaae, da er for det Første Faæekalken ved Annetorp såa overeens- stemmende med den, der forekommer i Faxe-Bakke i Henseende til de deri opbevarede Dyrelevninger, Steenartens chemiske Be- skaffenhed og ydre Charakteer, at man maa antage, at alle For- hold, hvorunder denne Kalksteen er dannet paa disse to, om- trent 9 Miil fra hinanden fjernede Punkter, måa have været al- deles af samme Beskaffenhed. Iblandt de Dyr, der have havt den væsentligste Andeel i denne Kalksteens Dannelse, indtager naturligviis Korallerne den første Plads og det er ikke blot de samme Slægter, men, som det synes, endog de samme Årter som i Faxe. Paa Grund af det korte Tidsrum, hvori der hår været. Leilighed til at indsamle Forsteninger derfra, er det endnu for tidligt at turde paastaae, at der overhovedet ikke skulde fore- komme en eneste Forstening, forskjellig fra dem, man kjender fra Faxe, men Sandsynligheden for, at der i denne Henseende vil vise sig en væsentlig Forskjel imellem de to Localiteter, er ringe, naar man seer hen til det store Antal overeensstemmende Slægter, der alt ere fundne der og af hvilke adskillige allerede 264 haves i flere Arter. Jeg har saaledes fra Faxekalken ved Anne- torp: 1) Haifisketænder; 2) af Leddyr: Brachyurus, Galathea, Pollicipes og Serpula; 3) af Blæksprutter: Nautilus Bellerophon ; 4) af Snegle: Pleurotomaria, Cypræa, Cerithium (2 Arter), Voluta og Tritonium; af Muslinger: Cardium, Isocardia, Arca (2 Arter), Mytilus, mø (2) Pecten (2 Arter), Spondylus og Gryphæa; 6 i 8 af Brachiopoder: Crania og Terebratula (2 Arter); af Straaldyr: Cidaris, Pentacrinus og Goniaster; == af Koraller: Oculina, Caryophyllia, Cladocora, Monomyces (3 Arter) og Moltkea Isis, foruden en stor Mængde vel vedligeholdte Bryozoer og enkelte Svampe. Den eneste Forstening af dem, der træffes temmelig hyppigt i Faxe, men som det endnu ikke er lykkedes mig at finde ved Annetorp, er Nautilus fricator Beck., og påa den anden Side er der egentlig kun een Forstening, som jeg har fundet ulige hyppigere end i den sjællandske Faxekalk, nemlig Cardium, en Forskjel, der aabenbart maa ansees for at være temmelig uvæsentlig. Det er Skade, at det nyere Kridt ved Annetorp er saa lidt hævet over Havet, saa at man formedelst Grundvandets Til- strømning neppe vil gaae ret meget dybere end hidtil; thi ellers vilde man sikkert kunne faae Leilighed til at see, at Overeens- stemmelsen med Forholdene i Faxe-Bakke ogsaa vilde have viist sig i andre Retninger. Jeg sigter herved navnlig til de paa det sidste Sted forekommende heldende Lag, der ere fremkomne paa Ydersiden af Koralbanken, ved at det derfra løsbrudte Ma- teriale under Koralkalkens Dannelse er skredet ned ad Skraa- ningen, og hvoraf Sporene ere blevne opbevarede i en Vexel af tættere og mindre tætte Partier. Disse Forhold kunne aldrig iagttages nærved Gjennemsnittene, men først i nogen Afstand, naar man påa een Gang kan overskue en Væg af større Ud- ke strækning baade i horizontal og vertical Retning, som her neppe nogensinde vil kunne opnaaes. Kalkstenen har ganske det samme Udseende som i Faxe, idet den paa eet Sted er aldeles kridtagtig, løs og affarvende; paa andre Steder har den større Sammenhæng og er ofte ligesom i Sjælland pibet og hullet, ved at Mellemrummene mellem Korallerne, Bryozoerne og de øvrige Bløddyrlevninger ikke ere fuldstændigt blevne udfyldte af Kalkslammet, og atter paa andre Steder, f. Ex. de dybere Lag i den nordlige Deel af Bruddet C, er den aldeles tæt og klingende. Farven varierer paa den sædvanlige Maade mellem lyseguul og sneehvid, alt eftersom der er udskilt meer eller mindre Jernilte. Ligheden fremtræder i een Henseende endnu, skjøndt af en meget underordnet Værdi, ved at der i Gruben C iagttages en af de i Faxe-Bruddene saa almindelige Skorstene, svarende til den, jeg i min forannævnte Afhandling har afbildet i Fig. 29. Derimod er det endnu ikke lykkedes mig at finde nogetsomhelst Spor af Frictionsstriber paa Kalkens Overflade, hvortil Aarsagen vistnok er, at den der ikke har den fornødne Tæthed. Faxekalken hidrører fortrinsviis fra en samtidig Afsætning af .Korallernes og Bryozoernes Kalkdele, og da Koraldyrene uddøde, fortsattes uhindret Dannelsen af Bryozokalken paa en mere selvstændig Maade, og det er paafaldende, hvor ringe en Andeel de øvrige Forsteninger have i Tilblivelsen af sidstnævnte Kalksteen. Betingelserne for Korallernes Existents maa paa et vist Punkt være standsede, men hvad Aarsagen dertil har været, om det skyldes Niveauforandringer, climatiske Forandringer, Strømforhold eller en begyndende Tilstrømning af Leerpartikler, vide vi ikke. Der er endeel, der taler for, at muligviis det Sidste kan have havt en væsentlig Andeel i Forandringen, efter- som vi netop i Bryozokalken iagttage noget Saadant. Til de mere almindelige Bemærkninger, jeg i det Fore- gaaende har anstillet om Bryozokalken ved Annetorp, maa jeg 266 anføre den Særegenhed, at der i Bruddet C forekommer indleiret i denne Kalksteen et kalkblandet Leerlag, kun 3—4 Tommer mægtigt, hvori der, ved Siden af meget skjøre og slet bevarede Levninger af Bløddyrskaller findes en stor Mængde Pigge af Cidaris, Led af Pentacrinus og Goniaster, men især Haitænder, saa at dette Lag med større Ret kunde benævnes »Fiskeleer« , end det, der findes i Stevnsklint, hvormed det har ikke ringe Lighed i Udseende og Mægtighed. Dets Beliggenhed er søgt antydet paa Profil D ved to parailele Linier igjennem Bryozo- kalken. Endvidere indeholder dette Lag ogsaa en ikke ringe Mængde af de samme grønne Legemer, der findes udskilt i smaa Korn i Faxekalken i Stevnsklint og i Saltholmskalken påa enkelte Punkter, f. Ex. ved Aashøi, Klintebjerg o. fl. St. Sand- synligviis er det det samme Stof, der giver Grønsandsstenen dens graåagrønne Farve. Det omtalte Leerlag fremtræder vel ikke såa tydeligt i Bryozokalken i det vestlige Parti Å, men der findes dog en Antydning deraf midt i dette Lag. Forskjellen mellem dette Leerlags Optræden ved Annetorp og i Stevnsklint er altsaa især den, at det paa det sidstnævnte Sted er afsat før, men ved Annetorp efter Faxekalkens Dannelse. Forchhammer har allerede i 1843 ved en Undersøgelse, der dengang anstilledes af ham i Forening med Hr. Hofjæger- mester Carlsen ved Landsbyen" Carlstrup ikke langt fra Kjøge, iagttaget et Leerlag under Forhold, der maa have havt en Deel tilfælles med Leerlaget ved Annetorp”), men hvad enten det nu har indeholdt de omtalte Dyrelevninger eller ikke, saa synes disse Leerlag dog at forekomme paa flere Steder, om end med en begrændset Udstrækning. Allerede i Skrivekridtet sees Be- ”) Blandt Conferentsraad Forchh ammers efterladte Notitser findes nemlig anført fra 1843 om denne Undersøgelse: »Kalkstenen er horizontalt schichtet og meget afvexlende, snart ligner den Liimstenen, snart er den tæt som Saltholmskalken, snart kridtagtigt, og selv et skifrigt meget leerholdigt Kalklag findes deri, ligesom Leerlaget under Faxekalken« (i Stevnsklint). us AI gyndelsen til en saadan Indblanding af Leer i de fine Leer- striber, der hist og her ligesom gjennemvæve Kridtmassen, men betragtet fra et mere almindeligt Standpunkt er det dog især i Saltholmskalken at Leermængden kjendeligt begynder at tage til, hvorom kort efter vil blive talt. Hvad det tredie Led, Sa/tholmskalken, angaaer, som i alle Henseender ligner den, der findes i de nærliggende Brud ved Limhamn, paa Saltholm og andre Steder i Danmark, da kan der paavises tre Retninger, hvori den adskiller sig fra den normale Bryozokalk (Liimstenen) ved Annetorp, nemlig deri at den er det yngste Led, indeholder Flint, og i nogle af Lagene bestaaer af en urenere Kalk paa Grund af mechanisk indblandede Stoffer, der tildeels ere uopløselige i Syrer. Det er vel bekjendt, at Flinten i Skrivekridtet er nyreformig og har en sort Farve, hvorimod Liimstenens Flint i Stevnsklint er graa eller guul, ligner deels Hornsteen deels Chalcedon og danner sammenhængende Lag. Flinten i Saltholmskalken ved Annetorp ligner Liimsteensflinten i den sidstnævnte Henseende, men i enkelte Lag er den sort med muslet Brud, i andre der- imod graa og hornsteenagtig. Saltholmskalkens enkelte Lag have et forskjelligt Udseende baade i Henseende til Farve &g Sammenhæng, såa at den i eet Lag er hvid eller blaagraa og tæt med splintret Brud, i et andet: mere guulaglig og næsten sandsteensformig. Denne Vexel i Steenartens Beskaffenhed gjentager sig flere Gange, uden at dog Flinten egentlig kan siges at danne Grændsen mellem de forskjellige Lag, da den snarere er udskilt i samme. Den omtalte Forskjellighed i Kalkstenens Udseende kån ogsaa iagttages paa andre Steder, hvor Saltholmskalken forekommer, og staaer nøje i Forbindelse med den chemiske Sammensætning, idet de hvide og graablaa Varieteter indeholde: 268 Ewwzw&x&&&x&x&&&EEE EET re Saltholmskalk. ar ere RER £ Faxekalk. Ånnelorp. | Limhamn. | Saltholm. | Kiselsyre 5277 BESES KE Lg 0,51 | 0,58 0,43 0,35 Jerntveilte, Leerjord og phos- | | phorsuur kalk, SME 0,23 0,22 1 0,15 0,23 ialt 0,74 9/0 | 0,80 6 | 0,58 9/0 0,58 9/0 eller i det Hele taget kun mellem ”/2—1 % af disse Stoffer, og den er altsaa i saa Henseende meget lidt forskjellig fra Faxe- kalken, der kan betragtes som Typus for en reen Kalksteen. Den gule og løsere Varietet indeholder derimod Bredstrup near ni ved iNSkaane: Grenaa. | I Saltsyre uopløselige Bestanddele 3,50 2,61 Jerntveilte, Leerjord og phosphor- SULAKE SKEEL EEE SEER 1:47 0,59 Jalta 4,67 9/0 3,20 9/0 eller imellem 3—5 % fremmede Bestanddele. Det, der er uop- løseligt i Saltsyren, bestaaer af Sand, Glimmer, Leer og det samme grønne Mineral, der tidligere er omtalt ved Fiskeleret. Sammenholdes denne ikke ganske ubetydelige Mængde af fremmede indblandede Stoffer med den store Mangel paa For- steninger (Bryozoerne undtagne), som er eiendommelig baade for Liimstenen og Saltholmskalken i Modsætning til Faxe- kalken, synes det at være indlysende, at baade de organiske og physiske Forhold have forandret sig betydeligt i den Periode af Kridttiden, hvori først Faxekalken og sidst Saltholmskalken dannedes. Ved Siden af den Omstændighed, at Kalkbruddene ved Ånnetorp frembyde en ny Localitet for Faxekalk, have de ogsaa Krav paa vor Opmærksomhed derved, at de bøde paa den Mangel, 269 at man hidtil intetsteds her i Landet har havt Leilighed til di- recte at iagttage Paaleiringen af alle de tre her omtalte Led i det nyere Kridt, eftersom der i Stevnsklint ikke findes Saltholms- kalk, og paa de Steder, hvor denne forekommer, mangler Faxe- kalken. Hertil kan desuden føjes den naturlige og umiddelbare Overgang, hvori Liimstenen her fremtræder til Faxekalken påa den ene og til Saltholmskalken paa den anden Side. Efterat Faxekalken saaledes er fundet eet Sted udenfor Faxe-Bakke, er der større Sandsynlighed for, at denne i technisk Henseende vigtige Kalksteen maa kunne træffes flere Steder her i Landet, da man efter det Kjendskab vi nu have til den, er berettiget til at antage, at den efter Skrivekridtets Afslutning maa have udviklet sig pletviis, hvor Betingelserne have været gunslige for Koral- dyrenes Liv. 19 Bemærkninger om Sprogenes Udvikling af deres. syntaktiske Midler med særlig Anvendelse påa nogle Phænomener i Latin. Af Conferentsraad Madvig. (Forfatteren erklærede ved Foredragets Begyndelse, at han havde valgt en Be- tegnelse, hvorved det Almindelige, der kun skulde give Udgangspunktet, stil- ledes som Hovedsagen, for ikke at afskrække Medlemmerne ved aabenlyst at byde dem Specialiteter af latinsk Grammatik.) Den, der har optaget i sig et nogenlunde bestemt Indtryk af Holbergs og hans Samtidiges Stil, vil umiddelbart føle, at Holberg neppe kunde skrive en Sætning som denne: «Misfornøiet med de modtagne Oplysninger, besluttede Feltherren selv at under- søge Sagen», og ved en kort Eftertanke kunne udtrykke dette bestemtere i den Bemærkning, at en saadan Stilling af Participiet (misfornøiet) i Apposition til et følgende Subjekt dengang endnu ikke synes at have været brugelig. Med større Sikkerhed vil han sige, at Holberg. ikke kunde skrive følgende Periode: «Da Feltherren, misfornøjet med de modtagne Oplysninger, ved per- . sonlig med stor Omhu at undersøge Egnen havde forvisset sig om Muligheden af at trænge frem, besluttede han 0. s. V.» Grunden hertil ligger ikke i et enkelt Ord (— er der noget af dem, der ikke forekommer hos Holberg, kan man let sætte et andet isteden —), ikke i nogen Bøiningsform, ikke i nogen enkelt og direkt syntaktisk Ordforbindelse; Sproget har jo over- hovedet ikke efter Holbergs Tid optaget nogen ny Bøiningsform, nogen ny Præposition eller Conjunktion; men det, der er for- andret og udvidet, er Ordstillingen og Friheden i at indskyde Bibestemmelser, der her viser sig deels i det i Apposition i 271 Forsætningen indskudte Participium misfornøiet, deels i det imellem Præpositionen ved og Infinitiven indsatte Adverbium personlig og endnu stærkere i det i Forbindelse hermed ind- føjede Led med en anden Præposition (med stor Omhu); selv den simple Brug af Infnitiven styret af en Præposition er udentvivl i vort nuværende Skriftsprog udvidet ikke lidet over de Grændser, den havde hos Holberg. Sproget kan altsaa, uden at optage noget nyt Led, udvide sine Midler og sin Evne til Samling og Gruppering af Forestillinger og Bestemmelser i Sæt- ninger og Perioder særdeles meget, og der ligger i denne For- andring og Udvidelse til Fylde og Bøielighed en meget betyd- ningsfuld Deel af det, hvorved det i de enkelte Led faste Skrift- sprog i den ene Tidsalder skjelner sig fra en anden Tids Skik- kelse, ved Siden af Ordforraadets og Ordbetydningernes Udvikling. Thi Skriftsproget og det i samme Form støbte taleriske For- handlingssprog tilhører naturligviis væsentlig denne (Periode- bygningens) Udvikling, hvoraf kun det Allerletteste gaaer over i det egentlige Talesprog. Ved Siden af det, der nu i denne Ud- viklingsretning maa erkjendes for virkelige Fremskridt og som hele Sprogel tilegner sig, omend Skribenterne bruge de vundne Midler forskjelligt, meer eller mindre heldigt, fremtræder der, for- uden overdreven og tung Anvendelse i det Hele og Store (i Periode- bygningens hele Maade), ogsaa i det Enkelte Udvæxter, hvorved Sproget, hvis det ikke værger sig derimod, belemres med uklare Construktioner, Ord- (d.e. Forestillings-)Combinationer, der ere vanskelige at behandle og opfatte, og stundom ligesom spænder Been for sig selv og kommer i Vilderede. Den saakaldte Cancelli- stils Præg ligger, foruden i ligefrem urigtige Udtryk, især i denne Årt af Besværlighed. Disse Udvæxter lade sig, som det synes, i det Ringeste i visse Tilfælde, haandgribeligst mærke og paavise i Sprog med udpræget Casusbøining. I Latin giver, med Hensyn til den hele her omtalte Udvikling, Sammenligningen imellem Cicero og hans Tids Sprogform og Sølvalderens Anledning til ret interessante Iagttagelser, hvorpaa Sølvalderens Brug af Fu- 19 212 turum Participii i Activ til Betegnelse af en Hensigt, eller i duo ablativi (apibus volaturis) eller for en heel Bisætning i hypothe- tisk Form (dedit, non daturus, si, etc., han gav, medens han ikke vilde have givet, hvis 0. s. v.), i Modsætning til den ældre Brug af denne Form blot til periphrastisk Tidsbetegnelse kan tjene til Exempel. Men førend man kommer til den egent- lige Sølvalder, danner Livius en mærkelig Modsætning til Cicero. Den sidste Forfatters rige, fyldige og afvexlende Periodebygning bærer i det Hele Spor af at være fremvoxet paa det forædlede Talesprogs, det parlamentariske og Advocat-Foredragets, Grund (hvorom iblandt Andet de ikke sjeldne, men indenfor visse Grændser holdte og med en vis elegant Skjødesløshed eller Fri- hed optrædende Anakoluthier vidne) og er fri for særlig tunge og stive Combinationer. Livius er derimod ikke blot det fuld- stændig udprægede Skriftsprogs Repræsentant, men hans Skrift- sprog helder i sin methodiske, beregnende Fremskriden til det Tunge, ja bliver ved sin Kunst ucorrect og unaturligt i Periodens Bygning i Forhold til Tanken, og det har hist og her Udtryk og Taleformer, hvori Forestillingerne ere sammentrængte udover den naturlige Grændse. Han har her visse Eiendommeligheder, som ikke ere trængte igjennem eller blevne efterlignede af den følgende Tid. Med Hensyn til Periodebygningen er aldeles charakteristisk for ham en kunstig Sammenskruen af to Tanke- afsnit til eet. Naar der nemlig efter en Forsætning, stundom med forskjellige deri optagne Bestemmelser (Participier, duo abla- tivi 0. s. v.), ventes den afsluttende Eftersætning, gjøres idelig det, der skulde danne denne, ved en Conjunktion (quum, quia) selv til Bisætning, og derefter følger endelig en Eftersætning, til hvilken den første Forsætning ikke passer eller danner nogen naturlig Indledning. (See den korte Antydning af denne Form i min lat. Grammatik 2 476 c Anm. i tredie Udg., da dette er udeladt i den fjerde, kortere Udgave. Et Exempel af første Bog kan nærmere oplyse, hvad jeg mener. I Cap. 7 hedder det i Fortællingen om Hercules og Cacus: Ibi quum eum cibo. vino- 273 que gravatun somnus oppressisset, pastor accola eius loci, nomine Cacus, ferox viribus, captus pulchritudine boum quum avertere eam prædam vellet, quia, si agendo armentum in spe- luncam compulisset, ipsa vestigia quærentem dominum eo de- ductura erant, aversos boves, eximium quemque pulchritudine, caudis in speluncam traxit. - Det er klart, at den første Forsæt- ning: Ibi quum 0. s. v. begrunder en Eftersætning, der udtrykker Gacus's Beslutning, at stjæle nogle Øxne, omtrent denne: pastor ..…. Cacus nomine . . . avertere eam prædam concupivit; men nu indskydes et nyt quum foran avertere, og til den derved dannede Forsætning: quum avertere prædam vellet, slutter sig da, efter den forudskikkede Bemærkning: quia deductura erant, en Eftersætning, der angiver. den udtænkte List; men denne Eftersætning passer med dette specielle Indhold ikke til Peri- odens første Begyndelse. Sammentrængningen af de to Tanke- afsnit fremtræder lidt anderledes i samme Bog Cap. 46. Her hedder det om Kong Servius Tullius: Servius quamquam iam usu håud dubie regnum possederat, tamen, quia interdum jactari voces a juvene Tarquinio audiebat, se injussu populi regnare, conciliata prius voluntale plebis agro capto ex hostibus viritim diviso, ausus est ferre ad populum, vellent juberentne se regnare. Her vækkes igjennem Concessivsætningen: Servius quamquam possederat, og den derpaa efter tamen indtrædende Be- grunding: quia audiebat etc. Forventningen om en Eftersætning, der angiver, at Serv. Tullius fandt sig foranlediget til et Lovforslag, men Udtrykket ausus est passer slet ikke til hiin Forventning, da der ikke var antydet nogen Grund til Tillidsfuldhed, men til den indskudte Bemærkning: conciliata prius voluntate plebis 0. S. V., hvori denne Forestilling er kommet frem. Et ret mær- keligt Exempel påa en enkelt ved Sammentrængning af Forestil- linger besværlig Taleform byder tredie Bogs 28de Capitel (2 7). Man siger opera circumdare (anlægge Værker om en By), opera prohibere og prohibere opera circumdari, hvoraf i Passiv frem- kommer: opera prohibentur circumdari. Idet nu Livius har op- 274 fattet prohibeor circumdari som eet Begreb og Ord, siger han i Gerundiv: åd opera circumdari prohibenda —= ad prohibendum, ne opera circumdentur. Dettte Udtryk staaer, stærkt udpræget ved Afhængigheden af Præpositionen åd, aldeles ene i den op- bevarede latinske Litteratur; thi hvorvel Latinerne sige i Passiv med en allerede temmelig tung Vending: jubeor interfici (der gives Befaling til mit Drab), har dog Ingen sagt: ad me inter- fici jubendum. (Gerundivet saaledes personligt med følgende In- finitiv, men ikke styret af en Præposition, har Livius XX, 60: nec prohibendos ex privato redimi.) Og dog kan man tænke sig en endnu kunstigere Vending af Udtrykket som mulig; thi da man kan sige prohibeo, eller i det Ringeste jubeo, veto opera facere (som i Dansk: befaler at opføre), med Udeladelse af Personen, der er Objekt for jubeo, Subjekt for facere, skjøndt man paa Latin sædvanlig siger jubeo opera fieri, kunde der tænkes en Sammensmeltning af prohibeo circumdåre (i Activ) til eet Begreb og derved Fremkomsten af Udtrykket: ad prohi- benda circumdare opera. Muligheden heraf (altsaa. Ind- førelsen af activ eller passiv Infinitiv med samme Betydning i en kunstig Udtryksform) viser et græsk Phænomen. Verberne mtQoonxEL, det sømmer sig, &vs0m, det er muligt, ere uper- sonlige og forbindes enten med passivisk Accusativ med In- finitiv: 7z900n7x81, &vs0t, Tovrtov tov loyov ondnvær, decet hanc orationem haberi, eller med enkeit activ Infnitiv: z9007x81, 8vs0t Åéysiv todtov tov X0yov, licet hanc orationem habere. Men for at kunne opnaae Participialconstruktionens Nemhed og Korthed, sættes af og til Participierne 7r9004xøv og &væv som af person- lige Verber til et Substantiv med Tilføjelse af den Infinitiv, der betegner den Handling, som ved Substantivet er tilbørlig eller mulig, og denne Infinitiv tilføjes snart i activ Form, (efter Ud- trykket 7z9009x84, Åéyserv), snart i passiv (efter Udtrykket 7z9007x8r Tovtov 7. 4. ondnvæ); s. Platons Politikos S. 283 G og Phaidros . S. 265 A (7v yag ti åév ævtoig mQ00nx0v idsiv, Noget, som det sømmede sig at see). Man sammenligne nu med disse antike 25 "Former en Vending, der i de senere Aar ikke sjelden forekom- mer i den tydske Avis- og Journalstil (der er mærkelig curia- listisk, i det Ringeste i visse Blade) og som bestaaer deri, at en activ Infinitiv (— thi Tydsken har ingen enkelt passiv In- finitiv) smelter sammen med et styrende Verbum til eet Begreb og saaledes følger det styrende Verbum, naar dette gaaer over til Participium og udsiges om det oprindelig af Infinitiven styrede Substantiv: die zu bilden versuchte (erlaubte, verbotene) Gesell- schaft =— die Gesellschaft, die man zu bilden versucht hat. Man vil see, at Vendingen aldeles svarer til 0 7z006nxøv Asysev Aoyoc, kun at Tydskerne (enkelte Tydskere) anvende den ved et passivt Participium, ved nogle flere Verber, og gåae endnu videre. Jeg finder nemlig ikke blot: Das fallen gelassene Ge- setz, men ogsaa udenfor Participium: Dås Gesetz ist fallen ge- lassen worden, hvor fallen lassen ganske er behandlet som eet Verbum (f. Ex. verwerfen) og saaledes sat i Passiv (= es ist verworfen geworden). Analog, men endnu værre i uklar og tung Sammenskruen og Forglemmelse af det oprindelige Udtryk er følgende Brug af sich umsehen som et enkelt Verbum i Pas- siv: Es wird sich danach umgesehen (= es wird danach ge- sucht); den findes i Hamburger Correspondent for åde Juni 1862. Men for at vende tilbage til Livius, vil jeg endnu som et Exempel paa kunstig og haard Sammentrængniug af Forestillin- gerne anføre Indskydelsen af en Apposition som Bibestemmelse ved et allerede selv i Apposition staaende Substantiv i 30te Bog Cap. 28, 4 i disse Ord: cum Hannibale . .. puero quondam milite, vixdum juvene imperatore (med H., der fordum som Dreng var Soldat, og som, da han neppe var ung Mand, var Feltherre). Ogsaa her vil man maaskee lede længe efter til- svarende Exempler hos nærstaaende Forfattere. Denne Livius's Bestræbelse og Maneer viser sig nu særlig påa en baade i Sammenligning med Græsk og med nyere Sprog interessant Maade i et Phænomen, hvor der er Spørgsmaal om til en Bibestemmelse. af em saadan Form, at et i Nominativ be- 276 tegnet handlende Subjekt ikke egentlig kan faae Plads deri, dog at føle som yderligere Bibestemmelse en Fremhævelse af Sub- jektet eller endog af Subjektet tænkt i et bestemt særligt For- hold. Phænomenet har to Skikkelser, idet det gjelder at an- bringe en saadan Subjektsbetegnelse enten ved Ablativ af. et Gerundium (faciendo) eller ved duo ablativi (re faåcta)... Phæno- menet cer, suavidt jeg veed, første Gang antydet i min latinske Grammatik (1842) 2 428 Anm. 3 ved et i Parenthes sat eneste Exempel af Livius, IV, 44: causå ipse pro se dictå, da han selv havde ført sit Forsvar). Siden er det berørt af mig i Emen- dationes Livianæ p.311, af Weissenborn i flere Anmærkninger til Livius og af Någelsbach i anden Udgave af hans Lateinische Stilistik 291,5 og 97,26, men intetsteds behandlet i fuldstændig Sammenhæng, hvad jeg i Fortalen til 3die Binds første Afdeling af min og Ussings Udgave af Livius S. XIV har sagt, at jeg vilde gjøre. Behandlingen er ikke uden Vigtighed for Forkla- ringen af enkelte Steder og Bedømmelse af Læsemaader. Ad- skillige af de enkelte Steder ere optegnede og meddeelte mig af Cand. Philol. O. Siesbye. Der kunde ofte være Anledning til ved en Ablativ (Midlets Ablativ) af Gerundium (faciendo) at ville fremhæve Subjektet (ved selv at gjøre, ved hver for sig at gjøre, ved som Dom- mer at gjøre); men dette, der skeer saa let i vort Sprog, hvor Casusformerne og den til dem knyttede særlige Opfatning uden- for Genitiv er forsvunden, gik i Latin i sig selv slet ikke an, da en Nominaåtiv (ipse, quisque, judex) som Betegnelse af Sub- jektet i en Sætning aldeles ikke kunde føies til en substantivisk Bibestemmelse i Ablativ; man maatte altsaa, hvis man vilde til- føje en slig Fremhævelse, opgive den korte og beqvemme Brug af Gerundium i Ablativ, og ingen Skribent før Livius har, saa- vidt det kan sees, sat sig ud herover. Men Livius har kjækt sprunget over Vanskeligheden, idet han ligefrem til Gerundiets Ablativ sætter den Subjektsbetegnelse, hvortil der er Trang, i Nominativ; denne Nominaliv støtter sig da grammatisk til kul Sætningens verbum finitum som Apposition til dettes Subjekt, men hører efter Meningen aldeles og ene til Gerundiet. Exempler: 1) med ipse: XXV, 23, il: Numerando lapides æstimandoque ipse secum (og ved selv hos sig selv at vurdere), quid in fronte paterent singuli, altitudinem muri permetitur. (XXIV, 4, 9, XXVI ;:27,,6, XXXVE 115 17 XXXIX, 49753 XL, 2371, XLI, 24,2; XV5435,78); 2) med quisque: IV, 43, 11: Quin illi, remittendo de summa quisque juris, mediis copularent concordiam; IV, 31 2: tendendo ad sua quisque consilia. (I, 38, 6); 3) med solus: IX, 29, 8: Appius jam inde antiquitus insitam pertinaciam familiæ gerendo solus censuram obtinuit (ved ene at føre Censorembedet); med et Talord XXIV, 5, 8: Tendendo , autem duo ad Carthaginienses, Thraso ad societatem Romanam, certamine . .. in se convertebant animum adolescentis ; 4) med et Substantiv, der i Apposition betegner den Egen- skab, hvori Subjektet fremtræder (som): III, 72, 2: ne pessimum facinus admitterent, judices in suam rem litem vertendo (ved som Dommere at vende Processen til deres egen Fordeel); IV, 11, 7: Triumviri . . . vexationes, åd populum jam die dicta a " tribunis, coloni adscripti remanendo in colonia vitavere (ved som indskrevne Colonister at blive); XXXVIII, 17, 8: vir unus cum viro congrediendo . .. docuerunt (ved som Enkeltmand at gaae i Kamp med en Enkelt). Bliver den Sætning, til hvilken Gerundivablativen støtter sig, Åccusativ med Infinitiv, indtræder naturligviis Accusaliv for No- minativ ved Gerundiet; XXII, 34, 10: id consules ambos ad exercitum morando quæsisse (ikke: Det havde begge Consuler søgt at opnaaåae, men: det havde Consulerne søgt at opnaae ved begge at blive ved Hæren). Som ved Ablativ af Gerundium er Nominativen sat ind i en af ad styret Gerundialconstruction XLII, 53, 3: Venerant lega- tiones civitatium ad pecuniam pro facultatibus quæque suis pol- LN licendam. I alle Exemplerne af Ablativen staaer Gerundium, ikke Gerundiv (faciendo ipse rem, ikke: facienda ipse re); til den ac- tive Opfatning slutter Nominativen sig lettest. Den samme Trang til at fremhæve Subjektet enten efter dets Art eller efter dets Forhold til Handlingen kunde gjøre sig gjeldende, hvor forøvrigt Sprogbrugen førte til duo ablativi (ikke blot: «efterat have ført sin Sag», causa pro se dicta, men: vefter selv at have ført sin Sag»; «efter hver for sig at have ført sin Sag»). Men i denne Form, hvor just hele Sætningen (causam pro se dixit) er forandret til et substantivisk Begreb, og som saadant sat i Bibestemmelsens Casus, Ablativ (causa dicta), kunde efter Sprogets Lov og Regel ligesaalidet, ja endnu mindre indsættes en Nominativ”). Skulde altsaa Subjektsfremhævelsen finde Sted, maatte Participialconstruktionen opgives; thi ved at tilføje Subjektet med ab (causa ab ipso dicta) fik man ikke Tan- ken frem (da Subjektet just skal fremtræde som Subjekt), og kom i Strid med en anden Vedtægt i Sproget, der ikke tilsteder, at Hovedsætningens Subjekt i en anden Form føies til duo abla- tivi. Ogsaa her vovede Livius at springe over Vanskeligheden, ved at sætte en Nominativ ind i Ablativconstruktionen, der efter Meningen ganske og nødvendig hører til denne, men grammatisk støtter sig til Hovedsætningens Verbum og Subjekt ”"). ”V De nyere Sprogs nogenlunde til duo ablativi svarende Participialconstruktio- ner, der have en yderst begrændset Anvendelse (Alt vel overveiet, alles wohl' uberlegt, abstraction faite de 0.s.v.) savne just den charakteristiske Casusbe- tegnelse; de kunne vanskelig dannes af en saadan Mening, at der er Trang til ved dem at udhæve Subjektet; men hvis Trangen er der, kan den her ikke tilfredsstilles som ved Infinitiven styret af en Præposition. ”') Noget ganske andet er det naturligviis, at en Nominativ, der er Hoved- sætningens baade logiske og grammatiske Subjekt, men tillige Par- ticipialsætningens logiske Handlingssubjekt, i Latin ikke sjelden staaer imellem Ablativerne (f. Ex.: His Cæsar cognitis milites aggerem compor- tare iubet). Men det berører forsaavidt det omhandlede Phænomen, som det viser, at Participialsætningen for Latineren er saa nøje sammensmeltet . med Hovedsætningen, at det er mindre paafaldende, at et logisk alene til Participialsætningen hørende Begreb grammatisk støtter sig til Hoved- sætningen. sd Exempler: 1) med ipse: IV, 44, 10: Sempronius . .. causa ipse pro se dicta . . . damnatur; XXIX, 2,1: junctis et ipsi exercitibus; XLV, 10, 2: dimissis et ipse navibus (efterat ogsaa han havde sendt Skibene bort). Særlig kan mærkes Indføielsen af ipse i en activ Ablativ- construktion, hvorved ipse efter Meningen bliver Objekt for Par- ticipiet; XXXVIII, 47, 7: causam apud vos accusantibus meis ipse legatis dico (under Anklage af mine egne Legater); 2) med quisque: XXXII, 24, 4: Relictis suis quisque sta- tionibus in eum, qui premebatur impetu hostium, locum concur- rerunt; XXI, 45, 9: velut diis auctoribus in spem suam quis- que acceptis. 3) med et indskrænkende plerique: XXXIII, 9, 11: deinde omissis plerique armis capessunt fugam (de flygtede alle, efterat de fleste havde bortkastet deres Vaaben); 4) Med Bibestemmelser i Apposition, der betegne Subjektets Stilling og Forhold til Handlingen: XLI, 10, 13: Claudius, contione adveniens de Manlio et Junio habita, non ultra triduum mo- ratus Romæ ... in provinciam . . . abiit (efter ved sin An- komst at håve holdt en Tale); XXXII, 14, 8: consul in monte Cercetio posuit castra, eodem Amynandro cum suis auxiliis ac- cito, non tam virium eius egens, quam ut duces in Thessaliam haberet. (Egens hører nemlig efter Meningen slet ikke til posuit castra, men til Amynandro . .. accito: efterat have hentet Å., ikke af Trang til hans Kræfter); XLIV, 31, 15: Gentius . .. in custodiam G. Cassio tribuno militum traditus est, vix gladiatorio accepto, decem talentis, ab rege rex, ut in eam fortunam recideret (efterat han, en Konge, af en anden Konge havde mod- taget neppe en Gladiators Løn, 10 Talenter, for at); XXXVI, 11,8: Pausistratus primo ut in re necopinata turbatus parumper, deinde vetus miles celeriter collecto animo, . . . armatos duobus agminibus . .. ducit (efterat han som en gammel Soldat hur- tig havde fattet sig). Nøiagtigt opfattet hører ogsaa herhid Il, — 280 55, 6: Tum Volero, et prævalens ipse et adjuvantibus amicis repulso lictore, . . . se in turbam confertissimam recipit; thi et prævalens ipse et adjuvantibus amicis er kun forklarende Bi- bestemmelse ved repulso livtore og hører slet ikke til recipit: «efterat V. baade ved sin egen usædvanlige Styrke og sine Venners Hjelp havde stødt Lictoren tilbage.” Påa en eiendom- melig Maade, der hænger sammen med en ovenfor omtalt Sær- egenhed i Livius's Periodebygning, fremkommer den her om- handlede Nominativ i Forbindelse med duo ablativi i XLII, 48, 8: Ibi (prætor) decem Dyrrhachinorum, LIME Gentii- regis lembos nanctus, simulans se credere eos in usum Romanorum compa- ratos esse, omnibus abductis, die tertio Corcyram . .. trajicit. Det er nemlig klart nok, åt simulans ikke hører til trajicit, men kun til omnibus abductis: vefterat have bortført dem alle, idet han lod, som om han troede o.s.v.… Men man venter først Sætningen sluttet saaledes: omnes abduxit, hvor da simulans var aldeles regelmæssigt. Idet nu denne naturlige Afslutning gjøres til Bibestemmelse for et andet Tankeafsnit, opståaer Haardheden og Unøiagtigheden. Men Livius gaaer endnu et Skridt videre, end hidtil er an- givet, i Indskydningen af en grammatisk løst til Hovedverbet støt- tet Nominativ i en Participialconstruktion, og et meget mærkeligt Skridt. Ikke blot til den særegne Ablativconstruktion (duo abla- tivi) føjer han en saadan det logiske Handlingssubjekt betegnende Nominativ, men til et almindeligt passivt Participium. Denne Form fremtræder sammenligningsviis endnu let og umærkeligt i XXXVIL, 60, 4: nuntios circa civitates misit, ut . . . captivos n suis quæque urbibus agrisque conquisitos reducerent (de skulde hver i sit Distrikt opsøge Fangerne og saa føre dem til- bage; quæque gaaer kun paa in suis urbibus conquisitos); men ganske overordentlig haardt og dog uden at berettige til mindste Tvivl viser den sig XXXI, 30, 6 (et Sted, hvis grammatiske Sammenhæng og Beskaffenhed viselig ingen Udgiver, heller ikke Weissenborn, har berørt): Delubra ibi fuisse, quæ quondam pa- 281 gatim habitantes in parvis illis castellis vicisque consecrata ne in unam urbem quidem contributi majores sui deserta reliquis- sent. (Der er Tale om de af Attikas Beboere før Sammenflyt- ningen til Athen i Demerne, Flækkerne og Landsbyerne, indviede Templer.) Hvortil hører Nominativen habitantes? Ganske vist ikke til det Led, der handler om en ganske anden Tid: ne in unam urbem q. c. maåjores sui des. reliquissent. Meningen er naturligviis: Templer, som deres Forfædre havde indviet, me- dens de boede sogneviis i Flækker og Landsbyer (quæ, quum ea quondam pagatim habitantes — consecrassent, ne in unam quidem urbem contributi . . . deserta reliquissent), og habitantes er logisk Subjekt til deti consecrata liggende Å c- tiv og kun til dette. Et andet eensartet Sted findes ikke hos Livius og, saavidt jeg veed, intetsteds. Stedet er, om man vil, aldeles ikke til at construere, og dog er det tydeligt, hvorledes Livius kom til at skrive saaledes. Ogsaa her er den grove Uregelmæs- sighed opstaaet ved Sammenskruningen af to Tankeafsnit i eet; Alt var i Orden, hvis det heed: quæ quondom pagatim habitantes majores sui in parvis illis castellis vicisque consecrassent et quæ ne in unam quidem etc. Idet jeg nu har betegnet hele denne Udtryksmaade som eiendommelig for Livius, staaer tilbage at omtale deels, hvorvidt der dog tidligere forekommer nogen Antydning dertil, deels, hvorvidt de senere Skribenter have optaget den efter Livius. Paa Tilføjelsen af en Nominativ til Ablativ af Gerundium kjender jeg, som ovenfor sagt, intet Exempel hos nogen ældre Forfatter; hos Cicero, troer jeg med Vished at kunne sige, fin- des intet; og af Skribenter efter Livius har jeg kun optegnet eet Exempel (— og dog har jeg, siden jeg begyndte at rette særlig Opmærksomhed paa dette Punkt, læst Tacitus, Svetonius, Valerius Maximus, det Meste af begge Senecaer, Gellius og Justinus —); dette findes hos Valerius Max. III, 2, 2: (Cloelia) celeri trajectu fluminis non solum obsidione, sed etiam metu 282 patriam solvit, viris puella lumen virtutis præferendo (idet hun, Jomfruen, bar Tapperhedens Lys for Mændene). Den anden Form (Nominativen hørende til duo ablativi) frem- kommer næsten i Ciceros Tale pro Sulla 10, 30: At vero quid ego mirer, si quid ab improbis de me improbe dicitur, quum L. Tor- quatus primum ipse iis fundamentis adolescentiæ jactis, deinde L. Torquati, fortissimi consulis, filius, interdum efferatur immo- deratione verborum? Thi ipse hører egentlig til iis fundamentis jactis, «for det Første efter selv at have lagt en såadan Ungdoms- Grundvold;» men Forholdet er dog noget forskjelligt,' baade ved Stillingen af primum ipse umiddelbart efter L. Torquatus og ved Modsætningen til den anden Apposilion: deinde L. Torquati filius, saa at der indtræder en Opfatning, som lader sig udtrykke ved denne Oversættelse: «Da L. Torqvatus, for det Første, hvad ham selv angaaer, efterat have lagt en slig Grundvold, dernæst en Søn af L. Torqvatus, o. s. v.» Nærmere synes et Sted hos Sallust i Catilina C. 18 at ligge: Gatilina et Autronius paårabant in Capitolio Kalendis Januariis L. Cottam et L. Torquatum con- sules interficere, ipsi fascibus correptis Pisonem cum exercitu ad obtinendas duas Hispanias mittere; thi Meningen er egentlig: «og, efter selv at have grebet fasces, at sende», ikke: «og selv, efterat have grebet fasces, at sende». Men ipsi; der staaer i Spidsen, angiver dog i det Hele deres egen Handling, hvortil ogsaa hørte Sendelsen af Piso. Efter Livius synes et Exempel, men af den letteste Art, at findes hos Tacitus i Germania Cap. 37: Quid enim aliud nobis quam cædem Crassi, amisso et ipse Pacoro, infra Ventidium dejectus oriens objecerit? Og dog er dette Exempel ikke sikkert; thi et ipse kan forbindes med de- jectus: Orienten, der selv, efter at have mistet Pakorus, ned- kastedes 0.s.v. Lidt tydeligere synes Formen at fremtræde hos Tacitus Hist. II, 52: Trepidi et utrimque anxii coeunt, nemo privatim expedito consilio; «idet Ingen for sig havde dannet sig . en Beslutning»; men nemo slutter sig dog meget lettere end i Stederne hos Livius til coeunt; «Ingen for sig med en færdig … 283 Beslutning». Et sikkert og klart Exempel finder jeg altsaa kun hos den ældre Plinius, og da, hvad ikke overrasker hos denne stilistiske Særling, et, der i Haardhed kappes med de haardeste hos Livius, nemlig XXXV, (14) 90: Pinxit (Protogenes) et Anti- goni regis imaginem altero lumine orbam primus excogitata ra- tione vitia condendi; thi primus hører efter Meningen slet-ikke til pinxit, men til excogitata, «idet han var den første, der ud- tænkte 0. s. v.» Endnu kan herhen regnes et Sted hos Tacitus i fjerde Bog af Annalerne Cap. 44: (L. Domitius) flumen Albim tran- scendit, longius penetrata Germania quam quisquam priorum; thi Nominativen quisquam støtter sig gjennem quam til Ablativcon- struktionen longius penetrata Germania. Men her kommer i Betragt- ning en anden, af den her omhandlede Form uafhængig, Frihed, Tilknytningen af en ligesom svævende Nominativ i Sammenlig- ninger, hvortil maa underforstaaes et verbum finitum af det Fore- gaaende. (Livius XLII, 37, 8, skjøndt Læsemaaden er noget usikker, XXXII, 21, 12: eundem fore, qui prioris belli; Cornel. Nep. Pausan. 5 (?), Steder af Lucretius hos Lachmann p. 176), en Frihed, der hos Grækerne er meget hyppigere. Efterviisningen af den her behandlede Eiendommelighed hos Livius, der staaer i nær Forbindelse med hans hele grammatisk- stilistiske Charakteer, kan tillige tjene til Exempel paa, hvor fine Nuancer en mere indtrængende syntaktisk Forskning, især en historisk adskillende, maa forfølge, og deri maa ligge en Undskyldning, hvis det Smaalige i Bemærkningerne har været trættende. , Der lød sig endnu drage en Parallel imellem denne kun hos enkelte latinske Skribenter forekommende Brug af en No- minativ, der har sit grammatiske Støttepunkt udenfor den For- bindelse, hvortil den logisk hører, og et almindeligt græsk Phæ- nomen, der viser sig i de i min græske Syntax 2 158 b under a anførte Exempler. Men herom maa denne korte Antydning være nok. 20 Tilbageblik paa Selskabets Virksomhed i Aaret 1866. Ved Aarets Begyndelse havde Selskabet 41 indenlandske Medlemmer, hvoraf 17 i den historiske, 3 i den philo- sophiske, 17 i den physiske og 4 i den mathematiske Klasse. En længe påatænkt Forandring i Selskabets Organisation, hvorved de fire Klasser skulde forenes til to, blev i Aarets Løb vedtaget ”) og traadte strax i Kraft. Ifølge denne Forandring blev det samme Antal Medlemmer fordelt saaledes: 20 Medlem- mer i den historisk-philosophiske Klasse og 21 Medlem- mer i den naturvidenskabelig-mathematiske. Til. disse to Klasser bleve ogsaa de udenlandske Medlemmer af Sel- skabets fire ældre Klasser overførte, og disses Antal, som ved Aarets Begyndelse var 47, steg i Udgangen af Aaret ved nye Valg (der påa Grund af andre Selskabsanliggender først kunde afsluttes i et Continuationsmøde den Ilte Jan. næste Åar) til 60. Selskabet har i Aaret 1866 havt-at beklage Tabet af et af dets indenlandske Medlemmer, nemlig Dr. Em. A. Schar- ling, Professor i Chemie ved Kjøbenhavns Universitet og Be- styrer af dets nye chemiske Laboratorium, KØ. af Dbg. og Nordstjernen. Indtil han i de seneste Aar rammedes af en Sy- gelighed, der bandt ham til Stuen og ofte til Sengen, var han et virksomt Medlem af Selskabet, i hvilket han blev optaget 1843. Foruden en Mængde mindre Meddelelser, som ere irykte i OQversigterne, har han leveret til Selskabets Skrifter flere større Afhandlinger; ved sine analytisk-chemiske Undersøgelser vandt SITH TDSEE NE 285 han Navn af en nøiagtig Undersøger, og ved den velvillige Imødekommen, han viste enhver af de Yngre, som røbede virkelig Interesse for Chemien, bandt han stedse disse til sig, Selskabet har optaget et nyt indenlandsk Medlem, nemlig Hr. Louis Lorenz, Docent ved den Kgl. militære Højskole. Af udenlandske Medlemmer har Selskabet optaget fem i den historisk-philosophiske Klasse og ni i- den naturviden- skabelig-mathematiske Klasse; skjøndt Valghandlingen maatte ud- sættes til det første Møde i næste Aar, nævnes de valgte nye Medlemmer her; de vare i den førstnævnte Klasse: Carlsson, F. F., Professor i Historie ved Upsala Universitet, f. T. Chef for Ecclesiastik-Departementet i Stockholm; Grote, George, Vicekantsler ved Londons Universitet; Styffe, C. G., Bibliothekar ved Universitetsbibliotheket i Upsala; Thierry, Am., Medlem af det franske Institut; Vibe, F, L., Rector ved Kathedralskolen i Christiania ; i den sidstnævnte Klasse: Chasles, M., Medlem af det franske fnstitut; Liouville, Jos., Medlem af det franske Institut; Duhamel, J. M. G., Medlem af det franske Institut; Malmsteen, C. Joh., forhen Professor i Mathematik i Upsala, Landshøvding i Skaraborg Lehn, Cmd. af Dbg.; Broch, O. J., Professor i Mathematik i Christiania ; Bernard, Cl., Medlem af det franske Institut; Edlund, Er., Professor i Physik ved Kgl. Sv. Vetenskaps Akade- mien i Stockholm; Svanberg, L. Fr., Professor i Chemie i Upsala; Hooker, J. D., Directeur for den Kgl. Bot. Have i Kew. Af de Forandringer, der i Aarets Løb have fundet Sted med Hensyn til Selskabets Embedsmænd eller Medlemmer af dets faste Comiteer, er her at erindre, at den efter Conferentsraad, 20" 286 Dr. G. Forchhammers Død ledigblevne Secretærpost ved Valg besattes med Professor J. J. S. Steenstrup, og at Professor J. Th. Reinhardt blev gjenvalgt til Kasserer; Præsidentposten, der ifølge Selskabets tidligere Beslutning midlertidigen holdtes ledig, stod endnu for dette Aar ubesat. Til Medlem af Kassecommis- sionen gjenvalgtes det ifølge Loven efter Tour aftrædende ældste Medlem, Professor N. L. Westergaard. I de otte Maaneder af Aaret, i hvilke Selskabet ifølge dets Vedtægter samles, har det holdt det regelmæssige Antal af Mø- der, nemlig 16, og i disse har det modtaget af Medlemmerne 20 større eller mindre Foredrag og Meddelelser, nemlig 8 af Medlemmerne af den historisk-philosophiske og 12 af Med- lemmerne af den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse. For- saavidt disse Meddelelser vare bestemte til Offentliggjørelse ere de næsten alle, nemlig 14, blevne optagne i Oversigterne enten hele eller i et udførligt Uddrag; af de faa, som ikke findes der, vare enkelte bestemte til først senere at offentliggjøres, medens andre vare bestemte for andre Tidsskrifter. Har Aaret saaledes været temmelig rigt paa videnskabelige Meddelelser, — foruden det nævnte Antal fra Medlemmerne har Selskabet ogsaa kunnet glæde sig ved Meddelelser fra yngre Videnskabsmænd, som det har optaget i dets Oversigter — har det været ikke mindre rigt paa Forhandlinger, der ofte have givet Anledning til at Møderne maatte forlænges ud over de sædvan- lige Mødetimer. Der har nemlig været afgivet et usædvanligt stort Antal af Comiteebetænkninger; ikke alene have alle de Ud- valg, som i Aarets Løb vare blevne nedsatte, været istand til at afslutte deres Forhandlinger og forelægge deres Betænkninger, men det samme har været Tilfældet med de ikke faa ældre Ud- valg, som havde vidtløftigere Opgaver at tilendebringe, saaledes at der ved Aarets Udgang kun henstod en eneste uafgjort Sag. Denne var imidlertid sin Afslutning saa nær, at den afgjordes 287 i Begyndelsen af næste Aar; men selv om den saaledes hører til et følgende Aar, kan den dog saameget mindre forbigaaes her, som den Beslutning, der blev taget af Selskabet i Anledning af Comiteens Betænkning og Indstilling, fik en tilbagevirkende Indflydelse paa Udgivelsen af Oversigterne for Aaret 1866. Det er nemlig i Kraft af den, at allerede denne Aargang er bleven ledsaget med en fransk, Bulletin, et Udstyr, som vel noget har forsinket hele Aargangens Afslutning, ikke derimod de enkelte Hefters Publication, men af hvilken man paa den anden Side sikkert tør vente væsentlige Fordele med Hensyn til dansk Viden- skabeligheds og danske Skrifters Betydning for Fremmede. Af Selskabets Skrifter er i Aaret 1866 første Hefte af III Bind af den historisk-philosophiske Afdeling bleven udgivet; af den physisk-mathematiske Afdeling er Intet fuldstændigen udkommet, men VI Bind bragt sin Afslutning meget nær, og VII Binds Tryk- ning er såa meget fremrykket, at dette vist ogsaa vil blive, skjøndt temmelig omfangsrigt, afsluttet næste Aar. Særtrykkene af de i disse Bind optagne Afhandlinger ere som sædvanligt blevne af- givne strax til Forfatterne og til Boghandelen. Som et sæskilt Skrift, der i Omfang næsten vil- blive som et sædvanligt Bind af Selskabets Skrifter, besluttede Selskabet efter Forfatterens Forslag at udgive Professor d'Arrest's i det latinske Sprog affattede større Arbeide over Taagestjernerne: Siderum nebulosorum Observationes Haunienses. Af andre videnskabelige Værker har Selskabet understøttet: Prof. J. Langes: Descriptio plantarum Hispaniæ etc. II. og II. Hefte, Prof. Molbechs danske Glossarium, II, og Pastor Koks: Det Danske Sprog t Sønderjylland, Il. Endeligen har Selskabet givet de fornødne Midler til Istand- sættelsen af Apparatet i Søerne til Maalning af Vandets For- dampning og stillet dette til den meteorologiske Comitees Afbe- 288 nyttelse. Samme Comitee har det endvidere tilstaaet den fornødne Sum til Anskaffelsen af Theorells selviagttagende og selv- skrivende Instrument. Hr. Lieutenant E. Fischer tilstod det en Sum af 100 Rdlr. til Udførelsen af et af ham construeret Instru- ment til Maalning af saadanne Gjenstande, til hvilke man ikke kan komme; ligeledes understøttede det Hr. Docent L. Lorenz med 200 Rd. til Forsøg over Vædskers Brydningsforhold. Selskabets meteorologiske Comitee har fremmet For- beredelserne til Udgivelsen af et Hefte Collectanea Metereologica. Dets Commission for Udgivelsen af et Dansk Di- plomatarium og Danske Regester har fortsat Trykningen af Regesta Diplomatica Historiæ Danicæ med det 183de til det 19?de Ark. 289 Sag- og Navnefortegnelse, Agricola, Oplysning om et Punkt af Romernes Foretagender i Britania under Agricola af Conf. Madvig. S. 74. Andræ, Geheime-Etatsraad, dennes Afhandling i Oversigterne for 1853 «om de projective Forvandlinger, ved hvilke Flade-Indholdene bevares uforandrede», optrykkes i mathematisk Tidsskrift. S. 86. AÅnnetorp i Skaane, om Faxekalken paa dette Sted. S. 258. d' Arrest, Professor, meddeler en Beretning om den Bielaske Komets Udeblivelse og formentlige Opløsning, S. 17, forelægger Manuscriptet til et Værk om Taagestjernerne, S. 72, bliver Formand for den naturv.-mathem. Klasse, S. 226, er Medlem af Komiteen angaaende Lieutn. Fæschers Andragende. S. 228. v. Baer, K. E., Geheimeraad, i St. Petersborg, sender en Skrivelse om et i Nærheden af Tas-Bugten fundet Lig af en haarklædt Mammuth, og om det Keis. Russiske Akademies Foranstaltninger for at redde for Videnskaben alle de Kjendsgjerninger, dette Fund maatte kunne Five: S5073: Barfoed, Prof., meddeler Undersøgelser over de isomeriske Tinsyrer. S: 2214236: Bielaske Komets Udeblivelse og formentlige .Opløsning, en Beretning herom forelagt Selskabet af Prof. d'Arrest. S. 17. Budget for Aaret 1867 fremlægges. S.229, 233—5. Centrifugalregulator, Prof. Holten giver en Fremstilling af en isochron Centri- fugalregulator af egen Konstruktion. S. 41. Characinerne eller Karpelaxene, Beskrivelse over tre til denne Familie hørende, » formentlig ubeskrevne Fisk, af Prof. J. Beinhardt. S. 49. Colding, Stadsingenieur, foreslaaer Selskabet at overtage de før af Kjøben- havns Vandvæsen anstillede Maalninger af Fordampningen i Peblingesøen. S. 83. Classenske Legats Prisopgaver om den bedste Indretning af Ildsteder med til- hørende Ildkanaler og Skorstene for at forhindre Skorstensrøg og gjøre den udstrømmende Røg uskadelig, S. 20, om en billig og hensigtsmæssig Ventilation af private Bygninger, der kan foregaae uafhængig af vexlende Veirforhold. S. 21. Classernes Sammenlægning, Komiteen angaaende dette Punkt fremlægger For- slag, og Selskabet vedtager disse. S. 197. 290 Differentialligninger, en Meddelelse af Prof. Steen om de lineære Differential- ligninger, hvis partikulære Integraler alle ere af samme Form. S. 77. Diplom, Ændringer i Selskabets Diplom vedtages. S. 84, 87. Dronten (Didus ineptus), Knogler af denne uddøde Fugl fremlægges af Pro- fessor Beinhardt. S. 73. Eschrichts utrykte Afhandlinger over Hvaldyrene, om Tavlerne dertil. S. 183, 220 220: Faxekalkens Forekomst og Leiringsforhold i Skaane, et Foredrag af Profes- sor Johnstrup. S. 229. ” Fischer, Lieutenant, andrager om Understøttelse til et Instrument. S. 228. Flader af anden Orden, Bestemmelse af Karakteristikerne i de elementære Systemér af Flader af anden Orden, af Dr. phil. H. d. Zeuthen. 533915; Fogh, Overlærer og Dr. Lzitken faae Tilladelse til at optage en Afhandling af Prof. Steenstrup i deres Tidsskrift. S. 227. Forchhammer, Conferentsraad, Prof., Selskabets Secretær, afgaaer ved Døden. S. 1. Prof. Steenstrup lover at give en biographisk Skildring af den afdøde Secretær. S. 5. Fordampningen af Vandet i Peblingesøen; Maalningen af denne overtages af Selskabet, S. 83. Istandsættelse af Apparatet hertil. S. 223. Generationsvexel hos Svampe. Prof. Ørsteds Iagttagelse derom optages i Sel- skabets Skrifter, S.41; hans Indpodningsforsøg, hvorved det godt- gjøres, at et Generationsskifte finder Sted mellem Snyltesvampene Gymmnosporangium fuscum paa Enen og Ceratidium cornulum paa Rønnen, optages i Oversigterne. S. 182, 185. Glykogenets og Sukkerets Oprindelse og Rolle i den dyriske Organisme, Uddrag af en Meddelelse af Prof. Panum. S. 42—48. Gottsches Værk over Prof. Liebmanns Mexicanske Løvmosser; tyve Tavler til dette Værk fremlægges. S. 75. Grundstoffer, om hvorvidt endnu ikke i danske Sten- og Jordarter paaviste Grundstoffer maatte indeholdes i disse som underordnede Bestand- dele; Gjenstand for det Thottske Legats Prisopgave. S. 20. S. Hertz indsender Tillæg af Talemaader og enkelte Ord til G. Molbechs Danske Ordbog. S. 75. É e Hoffmann, Oberstlieutenant, Medlem af Komiteen angaaende Lieutenant Fischers Andragende. S. 228. Holten, Professor, giver Fremstilling af en isochron Centrifugalregulator af egen Konstruktion, S. 41; Medlem af Komiteen angaaende Lieutnant Fischers Andragende. S. 228. | Hvaldyrene, Prof. Eschrichts utrykte Afhandlinger derom og Tavlerne dertil. S318375227,:229:; i ; Hvitfeld, at oplyse Ar. Hvitfelds Kilder og i det Hele hans historiske Stand- punkt, Gjenstand for den historiske Klasses Prisspørgsmaal. S. 18. < PS Indiens ældste Historie, Bemærkninger om Tidsfølgen i denne af Prof. Wester- gaard. S. 85. Indskrifter, en Afhandling af Prof. Ussing om nogle af Rostgaard, efterladte Papirsaftryk af græske og latinske Indskrifter. S. 202. Integration, en ny almindelig Methode til Integration af en egen Klasse af lineære Differentialligninger, meddelt af Prof. Steen. S.5, 13—16. Johnstrup, Prof., vælges til Medlem af den meteorologiske Comitee, S. 183; giver en Meddelelse om Faxekalken i Skaane. S. 229, 258. Jørgensen, Cand. mag., indsender en Undersøgelse af «Overjodiderne af Al- kaloiderne» til Optagelse i Oversigterne. S. 83, 85, 93—118. Kassecommissionen, Valg paa et nyt Medlem, Prof. Westergaard gjenvælges, S. 73; afgiver Erklæring om Udgivelsen af Prof. d'Arrest's Værk over Taagestjernerne, S. 74; forelægger Regnskabs-Oversigt for 1865, S. 72; Udkast til Budget for 1867, S. 229. Kasserer, Prof. Beinhardt gjenvælges til Kasserer. S. 73. Knokkelhuler, Beretning om nogle vigtige Resultater, der menes vundne ved de Udgravninger, som i de sidste Aar ere foretagne i de franske Knokkelhuler. S.6, 23. Kors, det forchristelige og Christi Monogram som Symboler paa Soldyrkelsen, en Afhandling af Dr. L. Miller. S. 240. Lange, J., Prof., andrager om Selskabets Understøttelse til Udgivelsen af 3die Hefte af hans Spanske Planter. S. 225, 234. Liebmanns mexicanske Løvmosser; Tavlerne til dette Værk fremlægges. S.75. Longomontanus, mathematisk Prisspørgsmaal om en kritisk Vurdering af Longomontans «Astronomia Danica». S. 17. Lorenz, Ludvig, Cand. polyt., vælges til indenlandsk Medlem. S. 229. Love, en Forandring i Selskabets Love vedtages. S. 197—201. Madvig, Conferentsraad, Prof., Selskabets Archivar, fungerer som Secretær, S. 1; meddeler Bemærkninger om Udviklingen af Sprogets syn- taktiske Midler, oplyste ved et særeget Phænomen i Latin, S. 73, 270; meddeler Oplysning om et Punkt af Romernes Foretagender i Britania under Agricola, S.74; bliver Formand for den historisk- philosophiske Klasse, S. 226; Medlem af Comiteen om Klassernes Sammenlægning. S. 197. Madvig, N., Fuldmægtig, indsender en Manuscriptpakke fra Cand. theol. V. Schmidt. S. 222. Mammuth, Liget af en saadan findes ved Tas-Bugten, og det Keis. Russ. Aka- demie træffer Foranstaltninger for at redde dette Fund for Viden- skaben. S. 73. Medailler, der tages Bestemmelse om de Selskabet tilhørende Medailler. S. 84, 222, Medlemmer, nye inden- og udenlandske Medlemmer optages. S. 221, 226, 229—231, 284. 292 Meteorologisk Comitees Yttringer i Anledning af Stadsingenieur Coldings For- slag om Overtagelse af Apparatet til Maalning af Fordampningen fra de nærmest Kjøbenhavn liggende Søers Overflade, S. 119—20, 182; Prof. Johnstrup vælges til Medlem af Comiteen. S. 183. Monogram, det forchristelige Kors .og Christi Monogram som Billeder paa Soldyrkelsen, en Afhandling af Dr. £. Miller. S. 240. Miller, L., Prof. Dr., meddeler Kritik af Bapps Opfattelse af det forchristelige Kors og Christi Monogram som Symboler paa Soldyrkelsen. S:226;3240. Nilens Kildesøer, om Oldtidens Kjendskab til disse, en Afhandling af Prof. Dr. Schiern. S. 121. Ordbog, Tillæg af Talemaader og enkelte Ord til C. Molbechs Danske Ordbog indsendes af $. Hertz og overgives til Ordbogs-Commissionen. S. 75. Overjodider af Alkaloiderne, en Afhandling af Cand. mag. S. M. Jørgensen. S. 93—118. Panum, Prof. Dr., giver en Meddelelse om Glykogenets og Sukkerets Oprindelse og Rolle i den dyriske Organisme. S. 42—48. Poulsen, Vandinspecteur, gjør Overslag over Istandsættelsen af et Apparat til at maale Fordampningen i Peblingesøen, S. 83; denne udføres under hans Ledelse. S. 223. : Prisopgaver for Aaret 1866. S. 17—22. Rapp, E., Kritik over dennes Opfattelse af det forchristelige Kors og Christi Monogram som Symboler paa Soldyrkelsen, af Prof. Dr. L. Miller. S."240. Begister over de to sidste Forhandlingsprotokoller udarbeides, S. 85, 222 ; over Indholdet af Oversigterne. S. 223. BRegnskabs-Oversigt for 1865 fremlægges. S. 70—72. Reinhardt, Prof., meddeler Beskrivelse af tre til Characinerne eller Karpe- laxene henhørende, hidtil formentlig ubeskrevne Fisk, S. 41, 49—68; forelægger forskjellige paa Øen Mauritius fundne Knogler af den uddøde Dronte (Didus ineptus) og fremhæver de nye Beviser for denne mærkelige Fugls nære Slægtskab med Duerne, S.73; gjen- vælges til Kasserer, S. 73; giver i eget og Prof. Steenstrups Navn Beretning om Tavlerne til Prof. Eschrichis utrykte Afhandlinger om Hvaldyrene. S. 183. Rostgaard, Fr., om nogle af ham efterladte Papirsaftryk af græske og latinske Indskrifter, af Prof. Dr. L. Ussing. S. 202. Sandsynlighedsregningens Anvendelse til at maale Styrken af de Aarsager, der begunstige et Phænomen, som uafbrudt har vist sig gjentagne Gange; nogle Bemærkninger derom af Prof. Steen. S.5, 8—12. Scharling, E. ÅA., Prof. chem., deltager i Bedømmelsen af Cand. mag. Jørgen- sens Afhandling. S. 83—85. 293 Scharling, C. E., Prof., Dr. theol., meddeler nogle Bemærkninger med Hensyn til Bevisførelsen i Tischendorfs Skrift om de kanoniske Evangeliers Affattelsestid. S. 69. Schiern, Prof., Dr., meddeler en Oplysning angaaende Oldtidens Kjendskab til Nilens Kildesøer, S. 83, 121—181; to Kort til denne Meddelelse medgives. S. 183. Schmidt, V., Cand. theol., indsender til Forvaring hos Selskabet en forseglet Manuscriptpakke. S. 222. Secretær, Valg paa en saadan (Prof. Steenstrup vælges.) S. 1. Selskaber, fremmede, med hvilke Videnskabernes Selskab i Aarets Løb er traadt i Forbindelse. S.76, 227. Skrifter, som tilsendes Selskabet, fremlægges i det næstkommende Møde, S.6; Ændringer i Maaden, hvorpaa Listerne over disse føres, vedtages, S. 7; Liste over fremlagte Skrifter, se Bilag; de afgives i Tiden mellem Foraars- og Efteraars-Møderne umiddelbart til Bibliotheket. S37867 223: Soldyrkelsen, en Afhandling af Dr. ZL. Miller om det forchristelige Kors og Christi Monogram som Symboler paa denne. S. 240. Spanske Planter, Understøttelse gives til 3die Hefte af Prof. Langes Værk Overi'disse. "SS 225: Sprogenes Udvikling af deres syntaktiske Midler, Bemærkninger herom af Conf. Madvig. S. 270. Steen, Prof., er Medlem af Comiteen om Klassernes Sammenlægning, S. 197; meddeler nogle almindelige Bemærkninger om Sandsynlighedsreg- ningens Anvendelse til at maale Styrken af de Aarsager, der be- gunstige et Phænomen, som uafbrudt har vist sig gjentagne Gange, S. 5, 8—11; fremstiller en ny almindelig Methode, hvorved visse lineære Differentialligninger af højere Orden kunne integreres, S. 5, 13—16; meddeler en Rettelse i en tidligere Meddelelse om Integration af visse Integralligninger, S. 74, 77—81; afgiver” Erklæ- ring over Indholdet af Dr. Zeuthens forseglede Brev. S. 84. Steenstrup, Prof., bliver valgt til Secretær, S. 1—2; tiltræder Secretariatet, S. 4; meddeler en kort Beretning om nogle vigtige Resultater, der menes vundne ved de sidste Aars Udgravninger i de franske Knokkel-Huler, S.6, 23; fremlægger Tavlerne til Liebmanns Mexi- canske Løvmosser, S.75; Beretning om Tavlerne til Prof. Eschrichts utrykte Arbeider over Hvaldyrene afgives af Prof. Beinhardt i eget og Prof. Steenstrups Navn, S. 183; hans Afhandling om Undersøgelserne i de franske Knokkelhuler optages i et Tidsskrift S. 227; Kobbertavlen til hans Afhandling om Flyndernes Skjævhed og Udvikling udlaanes til et svensk Arbeide over Fiskerierne. S. 42. Stenographerne (i Rigsdagen) Cand. jur. 4. Th. Grarup og Cand. jur. C. J. Thorup tilbyde Selskabet deres Tjeneste. S. 222. Stephens, Prof., tilbyder Selskabet Exemplarer af sit Værk over Runerne, S. 75; sender disse, S. 183; de omdeles, S. 222. 294 Svampenes Generationsskifte, Iagttagelser herom af Prof. Dr. Ørsted. S.41, 182. Syntaktiske Midler, Sprogenes Udvikling af disse oplyst ved et særeget Phænomen i Latin, af Conferentsraad, Prof. Dr. Madvig. S. 73. Taagestjernerne, et Værk over disse fremlægges af Prof. d'Arrest, S. 72; ud- gives af Selskabet. S. 72—73. Theorell, Mag., hans selviagttagende Instrument anskaffes. S. 231. Thomsen, J., Prof., deltager i Bedømmelsen af Cand. Jørgensens Afhandling. S53 0 Thottske Legats Prisopgave om hvorvidt flere af de sparsomt forekommende Grundstoffer, der endnu ikke ere paaviste i danske Sten- og Jord- arter, indeholdes i disse som underordnede Bestanddele. S. 20. Tinsyrer, en Meddelelse af Prof. Barfoed om isomeriske Tinsyrer. S. 236. Tischendorffs Skrift om de kanoniske Evangeliers Affattelsestid; nogle Be- mærkninger om Bevisførelsen i dette Skrift meddeles af Prof. Schar- ling. S. 69. Urinstofproduktionen, den Indflydelse, forskjellige af vere vigtigste Fødemidler, nydte i ligestor Mængde, udøve paa Urinstofproductionen, søges bestemt ved Curver, hvis horizontale Grundlinies Deling udtrykker Timerne, medens den opadstigende Retnings betegner Miilegramm Urinstof, — Gjenstand for den physiske Klasses Prisopgave. S. 19. Ussing, Prof. Dr., meddeler nogle Bemærkninger om et Par malede græske Vaser i Antik-Kabinettet, S. 1—4; giver en Meddelelse om nogle af Fr. Rostgaard efterladte Papirsaftryk af græske og latinske Indskrifter. 5197, 202: Vaser, et Par malede græske Vaser i Antik-Kabinettet, Gjenstand for Bemærk- ninger af Prof. Ussing. S. 1—4. Vedtægter, en Forandring i Selskabets Vedtægter bliver vedtaget. S.197-—201. Ventilation af private Bygninger, hvorledes den tilveiebringes billigt og hen- sigtsmæssigt, saa at den kan foregaae uafhængig af vexlende Veir- forhold, Gjenstand for en Prisopgave. S. 21. Videnskabernes Selskab, dets i Aarets Løb ved Døden tabte Medlemmer (Prof. Scharling). S.1, 284. — dets i Aarets Løb optagne nye Medlemmer: indenlandske (Cand. polyt. L. Lorenz), S. 229; udenlandske: S. 226, 230—31, 285. — dets Vedtægter forandres, S. 197—201. — Skrifter, udgivne af Selskabet eller understøttede til Udgivelse (Prof. Stephens Runeværk, S.75, 183; Prof. Langes spanske Planter, S. 234; Prof. Molbechs danske Glossarium, andet Bind; og Pastor Koks det danske Sprog i Sønderjylland, II. S. 287. — dets faste Comiteer, S. 288. — dets udsatte Prisopgaver. S. 17—22. — dets nye Forbindelser med fremmede Selskaber. S.76, 227. — dets Valg paa Embedsmænd, S.286. (Prof. Steenstrup vælges til Secretær, 295 S. 1, 4; Prof. Beinhardt gjenvælges til Kasserer, S. 73; Prof. Wester- gaard vælges til Medlem af Kassekommissionen. S. 73.) Videnskabernes Selskab modtager i Forvaring en forseglet Convolut fra Dr. Zeuthen, S. 76, en Manuscriptpakke fra Cand. theol. V. Schmidt. S.. 222. — dets Virksomhed i Aarets Løb, S.284—288. Westergaard, Prof., gjenvælges til Medlem af Kassekommissionen, S.73; med- deler Bemærkninger om Tidsfølgen i Indiens ældste Historie. S.85. Zeuthen, H. G., Dr., indsender en forseglet Convolut og udbeder sig senere, at Selskabet vil aabne denne og tillige lade et af de mathematiske Medlemmer forvisse sig om Overeensstemmelsen mellem de deri indeholdte Resultater og Chasles's Løsninger af de samme Opgaver, S. 76; Betænkning af Prof. Dr. Steen over dette Brevs Indhold, S. 84, 89—90; det optages i Oversigterne («Bestemmelse af Charakteri- stikerne i de elementære Systemer af Flader af anden Orden»), S. 74, 91—92. Ørsted, Prof. Dr., hans Iagttagelser over Vexelgenerationer hos Svampene op- tages i Skrifterne, S. 41; meddeler nogle Indpodningsforsøg, hvor- ved det godtgjøres, at et Generationsskifte finder Sted mellem Snyltesvampene Gymnosporangium fuscum paa Enen og Ceratidium cornutum påa Rønnen. S. 182, Færdigt fra Trykkeriet den 30te December 1867. (Bilag til det K. D. Vid. Selsk. Oversigt. f. 1866). Liste over de til det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab indsendte og i dets Møder i Aaret 1866. fremlagte Skrifter. I Mødet den 12. Januar 1866 fremlagdes fra: Geological Socrtety 7 London. 1. The Quarterly Journal Vol. XXI. Part. 3. Nr. 83. (1865). Grh. Oberhessische Gesellschaft fiir Natur- und Heilkunde. 2. Elfter Bericht. Giessen 1865. Société Impériale d' Agriculture de Lyon. 3. Annales des Sciences Physiques et Naturelles, d'Agriculture et d'Industrie. Tome VII, 3 Série. 1863. Die Ritterschaft Esthlands. 3. Nachricht uber Leben und Schriften des Herrn Geheimeraths Dr. Karl Ernst v. Baer. St. Petersburg 4863. Prof. Gust. Hinrichs i Jowa. 5. Report on the Geological Survey of (the State of Jowa. Vol. I. Part. I. Geology. — Il. — Il. Palæontology. 6. On the distribution of the dark lines in the Spectra of the Elements, by Prof. Gust. Hinrichs, (Extr. Amer, Journ.). Academy of Natural Berences i Philadelphia. —.… Proceedings, 1864. Nr. 1-5. Philadelphia 1864. American Academy of Årts and Serences + Boston. 8... Proceedings, Vol. II. Ark 23-38. American Philosophical Society + Plaladelphia. 9. Transactions, Vol. XIII, New Series. Part. I. 10. Proceedings; Vol. IX. Nr. 71 & 72. 1. Catalogue of the American Philosophical Societys Library. 12. List of the Members. California Academy of Natural Scrtences. 13. Proceedings, Vol. II. Ark 9-15 & Titel. San Francisco 1863. I Mødet den 26. Januar 1866 fra: Universitetet 1 Lund. 14... Lunds Universitets Års-Skrift for År 1864. Lund. 4to. Philosophi, Språkvetenskap och Historia. 1864-65. Mathematik och Naturvetenskap. 1864-65. K. Plysikalisch-åkonomische Gesellschaft 1 Kønigsberg. 15. Schriften, Jahrg. 4864. I & II Abth. Kånigsb. 1864. 410. Physikalisch-Medicinische Gesellsehatt i Wirzburg. 16... Wirzburger Naturwissenschaftliche Zeitschrift VI. Bd. 4 H. 1863. 17. — Medicinische Zeitchrift, VI Bd. H. WI-VI. 1865. K. K. Akademie der Wissenschaften i Wien. 18. Sitzungsberichte» philos.-histor. Classe. Jahrg. 1863. Nov.- Dec.; 1864. Jan.-Dec.; 1865. Jan.-Mai; 19. Sitzungsberichte math.-naturw. Classe 1863. I Abth. Nov.- Dec.: II. Abth. Dec. - 1864. I Abth. Jan.-Dec., II Abth. Jan.-Dec.; 1865. I Abth. Jan.-Mai., II Abth. Jan.-Juni. 2%. Denkschriften, philos.-histr. Classe XII & XIV Bd. 1864, 65. 21. — math.-naturw. Classe XXIII & XXIV Bd. 1864, 635. 3 Bilag. 1866. 22, Archiv fir Kunde åsterr. Geschichtsquellen, XXXI. Bd. 4 & 2 Hålfte,. 1864;. XXXII. Bd.1 & H,; XXXIII. Bd.41 &2 BH. 1865. 28. Fontes rerum Austriacarum, I Abth. VI Bd.; II Abth. XXI & XXIII Bd. Wien 1865. 24. Almanach d. K. Academie f. 41864 og f. 1865. 25. Register zu d. Bånd. 43-50 der Sitzungsb. d. math.-na- turw. Classe, V. Wien 1865. 26. Geologische Preisaufgabe. Boyal Society 7 London. or. Philosophical Transactions, Vol. 154 Part, HI. 1865; Vol. 155. Part. 4. 1865; London dÅto. es, The Royal Society (Council, liste of Fellows 30. Nov. 1864). Åto. sens Eeroceedings, VOL XII "Nr: 405 Vol XIV ANE 4442, 73, 74, 75, 76 & 77. (Dec. 1864. Jan.-Juni 4865.) Geological Docriety + London. 30. The Quarterly Journal Vol. XXI. Part. 4. Nr. 84. (Nov. 65). Boyal Geographical Society i London. 31. Proceedings Vol. IX. Nr. då & 6, (May-Aug. 18635). Jos. Gurney Barclay. Esg. t Leyton, Essex. 32. Åstronomical Observations taken during the years 1862-64 at the private Observatory. London 4865. Royal Irish Academy i Dublin. 233... Transactions Vol. XXIV. Antiquities.- Part. II. 1864. III, IV. 1865. 4to. — — Science. Part. IV og VI. 1865. — — Polite Literature. Part. II. 41865. 34. Proceedings Vol. VII. 1857-61: Vol. VIII. 1861-64; Vol; CX. Part: 544865; Robert M' Donnell. M. D. i Dublin. 33.. Observations on the Functions of the Liver, Dublin 1865. The Radcliffe Trustees t Oæford. 36... Åstronomical and Meteorological Observations made at the Radcliffe Observatory, Oxford, in the Year 1862. Vol. X XII. Oxford 18635. The Royal: Society of Victoria + Melbourne. 37. Transactions and Proceedings Vol. VI. Melb. 1865. Société Vaudoise des Sciences Naturelles 7 Lausanne. as Bulletin, Tome VIII. Nr. 53. (Sept. 1865). Dociété Météorologique de France % Paris. 39. Annuaire, Tome X. 1862. Prémiére partie. Tableaux mé- téorologiques, feuilles 41-23. Paris Nov. 1863. Mr. Garcin de Tassy, Medlem af Institutet 7 Paris. 40. Cours d'hindoustani a Vécole Impériale et spéciale des langues orientales vivantes, prés la Biblioth. Impér. 18635. Sign. Ces. Cl. Orlandini + Bologna. a1.… Antropologia e Cosmologia. Bologna 1865. I. R. Istituto Veneto dr scienze, lettere ed arti % Venedig. 32. Memorie, Vol. XII, Part. I. Venezia 1864. 33. ÅAtti, Serie III. Tom X. dispensa 3-9. 1864-5. The United States Patent Office 1 Washington. m. Report of the Commissioner of Patents for the year 1862. Arts and Manufactures. Vol. 4 & II. Washington 1864-65. I Mødet den 9. Februar fra: ; Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen. Bat. 45... Verhandelingen Deel XXX, 1863; XXXI, 1864. 4to. 46. Tijdschrift. voor Indische Taal-, Land- en Volkenkunde. Deel XIII. Afl. 1-6, 1863-64; Deel XIV. Afl. 1-4, 1863-64. ar. Notulen van de Algemeene en Bestuurs - Vergaderingen, Deel I. Afl. 1-2, 1863 og 3-4, 1864. Kon. 48. Kon 49. Den (2, 0. 5 Bilag. 1866. Natuurkundige Vereeniging in Nederlandsch Indié. Natuurkundig Tijdschrift voor Nederlandsch Indie. Deel XXVI. Aflev. 3-6. 41864; XXVII, 41864; XXVIII, Aflev. 4-3. 1865. Nederlandsceh Meteorologiseh Instituut. Nederl. metereol. Jaarboek. 1863. Utrecht, Fol. obl. hollandske Regjering. Flora Batava Afl. 4192 & 493. Tijtel & Register til XII. Deel. Åto. Amstd. 1865. Académie Boyale de Belgique i Briissel. 51. 52. 53. 54. 55» Mémoires couronnés etc. Brux. 1865. Tome XXXII. Å4to. Annuaire, 1865. Collection de Chroniques Belges inédites. Recueil des chro- niques de Flandre. Tome IV. Brux. 4865. Åto. Bulletins, 2Zde Série. Tome XVIII; Tome XIX. (Années 33 & 34.) 1864-65. Mémoires couronnés etc. Collection in 30. Tome XVII. 418635. Mr. Melsens, prof. de chimze + Briissel. 56. Mémoire sur |'emploi de V'iodure de potassium pour com- battre les affections saturnines, mercurielles et les acci- dents consécutifs de la syphilis. Brux. 1865, Mr. A. Quetelet., directeur de Vobservatoire royal de Bruæelles. 57. 58. 59. 61, Statislique internationale par A. Quetelet et X. Heusch- ling. Brux. 1865. 4to. (Extr. d. Mém. de Belg.) Observations des phénoménes périodiques des plantes el des animaux pendant les années 1861 et 1862. (Extr. d. Mém. de Belg.) 4to. Histoire des sciences mathématiques ét physiques chez les Belges. 1864. Annuaire de PObservatoire Royal de Bruxelles. 1865, 32e Année. Sur les variations séculaires du magnétisme par Mr. Chr. Hansteen. (Extr. d. Bull.) 6 62, Sur les époques comparées de la feuillaison et de la flo- raison å Bruxelles, å Stettin et å Vienne. (Extr. d. Bull.) 63... Observations de Vinclinaison magnétique par M. Chr. Han- steen. (Extr. de Bull.) 64. Sur les aérolithes et spécialement sur ceux observés å Athénes par M. Jul. Schmidt. (Extr. de Bull.) Mr. B. Qvaritch, London. 65. Catalogue of oriental literature & works of eastern travels. London 1865. Prof. Chr. Lassen 7 Bonn. 66... Indische Alterthumskunde. isten Bdes Åste Haålfte, Zweite Aufl. Leipz. 1866. Astronomisches Observatorium i Altona. 67. Astronomische Nachrickbten Nr. 1554-62, 1564-69. Regi- ster og Titel til 65de Bind. 4to. Altona 1865—66. I Mødet den 23. Februar fra: Unwversitetet 1 Vhristtania. 68. Fortegnelse over Forelæsninger, der skulle holdes ved det Kongl. Frederiks Universitet i dets 404de og 10ådte Halv- aar. 1865. fol. 698. Det Kongl. Norske Frederiks Universitets Aarsberetning for Aaret 1863. Christiania 1865. 70. Gaver til det Kongl. Norske Universitet i Christiania, ind- komne i 3die og 4de Qvartal 1862 og i 4de Qvartal 1863. 1. Nyt Magazin for Naturvidenskaberne, udgivet af M. Sars og Th. Kierulf. 43de Binds 4de Hefte 1864 og 14de Binds - åiste Hefte. Christiania. 1865. Norske Universitets- og Skole-Annaler. III. Række, V. Binds Ade Hefte og VI. Binds iste og 2det Hefte. Christiania. 4865. -J ro . Prof. Dr. M. Sars + Christiania. 13. M, Sars. Om de i Norge forekommende fossile Dyre- levninger fra Qvartærperioden, et Bidrag til vor Faunas Hi- storie. Med 4 lithograph. Plancher. Christiania 1865. 4to. T Bilag. 1866. i3.. G. 0. Sars, Norges Ferskvandskrebsdyr. Første Afsnit, Branchiopoda I. Cladocera ctenopoda. Christiania 1865. 4lo. Lector Th. Kjerulf i Christiania. 15. Veiviser ved geologiske Excursioner i Christiania Omegn. Med et farvetrykt Kort og flere Træsnit. Christiania 1865. Loological Society 7 London. 16. Transactions. Vol. V. Part 4. London 1865. 4to. 11. Proceedings. 1864. Part 1-3 & Index f. 1848-1860. 18. Proceedings of the Committee of Science and Correspon- dence. Part I. 1830-1831. Linnean Society i London. 198. Transactions. Vol. XXIV. Part 3. 1864. — SNE SA SGD SEARO- 80. Journal of the Proceedings. Zoology. Vol. VII. Nr. 30. Botany« Vol. VIII. Nr. 31, 32. Vol. 1X. Nr. 33-34. 81. List of the Linnean Society of London 1864. Ofverstyrelsen åfver Hospitalen i Stockholm. s2. Bidrag til Sveriges officiella Statistik. SK. Helso- och Siukvården. Il. Beråttelse får År 1863. Stockholm 4865. Académie Impériale des Sciences de St. Petersbourg. 88.. Mémoires, Tome VII, Nr. 1-9; Tome VIII, Nr. 4-16. St. Petersbourg 4863-65. ÅAto. sa. Bulletins, Tome. VIl, Nr. 3-6, Tome VIII, Nr. 1-6. St. Petersbourg. Åto. Observatoire physigue central de Bussie t St. Petersborg. 85. Annales, Année 1862, Nr. 41 og 2. Petersb. 1865. Ato. Société Impériale des Naturalistes de Moscou. 86. Bulletins, Année 1864, Nr. 2, 3 og 4; 1865, Nr. 1 og 2. Moscou 1864-65. Dr. Carl. Frommhold % Pest. 87. C. Frommhold: Electrotherapie mit besonderer Riicksicht auf Nerven-Krankheiten. Pest 1865. 8 Kaiserlich Bussisches Ministerium der Volksaufklårung. ss. Zur Geschichte und Statistik der Gelehbrien- und Schul- anstallen. 4865. 1. Ausgabe. St. Petersbourg 1865. Dr. Salvatore Fenicia, Gran dignitario i Ruvo delle Puglie. sg, I”avviso di dio il qvale romba e romberå sulla coscienza di tulti popoli del mondo. Napoli 1865. Verein fiir Naturkunde im Herzogthum Nassau. 9%. Jahrbuicher des Vereins. 47tes und 18tes Heft. Wies- baden 1862. 1863. K. Såchs. Gesellschaft der Wissenschaften + Leipzig. 2. Åbhandlungen der philol.-histor. Classe. Bd.IV. Nr. 5 og 6' (og Titel): Bd. V.. Nr. 1… -4865:—"Ato: Abhandlungen der mathem.-phys. Classe. Bd. VII., Nr.2-4. Bd. VIII. Nr. 4. 1865. 4to. 92. Berichte. Phil.-hist, Classe, 1864. II. og III. — Math.-phys. Classe, 1864. 93. P, A. Hansen. Relationen einestheils zwischen Summen und Differenzen und anderntheils zwischen Integralen und Differentialen. 4864. (Separataftr. zur Feier d. 50jåbrig. Doctorjub. d. Hrn. A. F. Må bius). Dr. P. ÅA. Hansen, Geheimerath, Director i Gotha. 93. P. A. Hansen. Darlegung der theoretischen Berechnung der in den Mondtafeln angewandten Stårungen. Il. Abhandl. (Aus den Abh. der mathem.-phys. Classe. Yde B. Nr. 1.) Leipzig 1864. 9. P. A. Hansen. Relationen einestheils zwischen Summen und Differenzen und anderntheils zwischen Integralen und Differentialen. 4864. Zur Feier d. 50jåhrig. Doctorjub. des Hrn. A. F. Mobius. 96. P.A. Hansen. Geodåtische Untersuchungen. (Des VIII. Bandes der math.-phys. Classe der K. Såchs. Gesellschaft der Wissenschaften: Nr. 1.) Leipzig 1865. Astronomisches Observatorium 1 Altona. 9. Åstronomische Nachrichten. Nr. 1570-71. ” egene ene EET AE RE NE Free ne i: i i (17 A 1 ARGTA i t f- ' ty 3 CD ag ES SE nem mani DERNET ERE z r w Er Bld NE i i: ' kæk : Ls Herre. us ds snuse, allbaded ar SAR RE SE: | ir BYER TE Barometer, reduceret til 09 Reaumur. Thermometer i Sky 91 23 Fod NJ u gge mod Nord. KErSGE everJord.| 7" Middel Corr. —0701| 29898. | 2,46 2,69 1,79 142 0,56 1,16 2,92 2,56 1,62 2,29 1,29 0,16 2,72 4,29 3,16 2,66 4,62 4,66 4,19 2,19 4,82 3,32 3,29 2,86 5,96 4,96 3,49 2,79 1,39 0,16 = É BEDE, Sr = ” | 9 Form. | Middag. | 4Efterm. | er TR 1 1332,/74 | | 33134785 13315 97 2 | 36, 83 37, 17 | 37, 86 30035099 330908 32 FAT ASE 30 AB 130 678 5305577 5 | 39, 40 | 39, 23 | 39, 00 6 | 39, 46 | 39, 26 | 39, 94 TES OEET ON ESS RS OR SA 309 SUE 2908E 28 817 96: 79 9) 22 65 | 22% 661 22,. 44 JONI ROS RON BOA ORE 95543 11 | 28, 98 | 28, 86 | 28, 32 19:1892973007 831.5125 552507 158185555925 135597 56,35 VA |: 34,40 34,70; |" 34, 05 1505547 34 07R | E 34 337 16 (36, 11 | 35, 96 |. 35, 37 17 ESS 64 34 60535; +76 184436; 19.) 35,98) 36,11 KORS 7033577 33319 ION E53 EAN 52051 32594 99:16:37, 1311383 22158, 60 99 | 36, 18 | 35, 38 | 34, 49 93 | 33, 40 | 34, 74 | 36, 09 SKE IRESS EON 573576 437788 SEM EAD NROSE KAD E OS KAN 54 26 | 41, 06 | 40, 81 | 40, 68 974] 30270 3871831] 38,7 69 9801037 046 360758 03581 230110 30:536 985 185190 34 30 | 32, 26 | 33, 96 | 35, 91 31 | 38, 53 | 38, 47 | 37, 94 Middel | 334,76 | 334,71 | 334,69 | Middeltemperatur. 1866. 84 Aar. 1440 100 Og 11:94 BOSE 9n 99—31 396069 1-31 TAN EL) BT over Jorden. mm ER Lavest. | Hoiest. | 12054459 0:47 57 0,6 DØ 0,2 2,7 —05 | 2,0 — 0,4 0,7 — 1,0 1,9 0,2 3,8 1,0 3,1 0,9 3,1 — lå 3,0 15 2,0 — 1,1 0,8 — 1,0 4,8 155 6,1 2,0 41 22 4,1 ORE 3,2 B,Å 3,6 ye 0,5 4,0 0,0 | 49 Salt VÅR 156 610 0,0 4,7 Og 60 4,0 5,6 BåB ERAL0 2,2 4,3 AT EO DSA BRS EG I Jorden. 1 Fod 2 Fod Middel. | Kl. 2. 3%6 | 398 337 850 3,3 59 3,38 30 ER 27 1155 ED Er 28: 1555 34 3,4 340 Rs VO ES DEJEN Std PESTEN MEE 20 UREN ST MIESN 39 ES 3,459 3,2 40 156 Å,2 LENA AO SÆR 3,9 | 4,0 AD ERAG 40 540 3,8 I 4,1 4,0 RE An AAU TEAA Ad RAD, 33 Ad 2,8 | 3,9 Maanedlig Vandmængde. 1866. 19,70 Par. Lin. 47 Aar. 19,70 Par. Lin. i anuar. Regn, ining. Vindens Styrke. hiuktens Sne &e., Vedtegninger Z Udseende ”). maalt KE ; E KL. 9 med Hensyn til Regntiden. E Form. D. 6 NMN. 6 MD. 6 MN. 6 MD. 6. REGA 3. 3. le ge 9 EGE SE ae SE KNEE 1 FB 35 3. 3. | 0"0 0 "e 0,19 | Taage 11—123, 2 V. V BARRE AS NON OLSON Regn 111—151. 3 V. SURE S: 11 1. I 10. OOS OG 0,55 Taage 41 —211. 4 SEE 15.3. 3 | 00; 0.0 0,09 5 HENSSV. 14. 4. 1. 1 & & & & 6 V SV. IRENE "3. HOTO TR Taage 5—201, Regn 10—131.| 7 j Sy Bo sd; HJ & & e 0,22 Taage 9-14, Regn 15-191 & 22-| 8 i SSV ARE NED 70) DR 1,65 —51. 9 V SE Sea LOV O] O NKO 0,35 Regn 4—51 & 12—141, 10 3. SERIES 1. 3. ] Do 0 0 0,43 Regn41-71, Taage8-11, 14-21. 11 $:: RR E5s 35) "3: 19 "0 -0: 70 171 12 N3 SEES 171: 11 OM O: FOO 15 S; SEES 57.1] 1 JO TOD 0 0,44 Regn21-8,Taage7-18,Regn171-| 14 SV. NES 5.35: 73. LO VO. 70 0,43 —1:, Taage 7—14. 15 3V SV SY EEG BRRESE & & & e 0,24 Taage 6—101 & 15— 16 AVE NV BR Ås FAI. OTTO O-O 0,64 —61. 17 SV. V SR | 2 OT 10. 100 0 0,52 Taage 2—15, Regn 51—131, | 18 3V. SVENN RDE TE d. Ål 2 & €e & 0,38 19 AVS SV KÆR 355 LO TO) 0: "GE 0,05 | Regn 8— 20 IV. S 89 1733 OD KO, OHIO 0,63 —21 & 221—24. 21 V SV Se Sy KE KR ST TRO ERE | 0,16 | Regn 14— 22 V NV ESME Eee | 9 6,28 —2. 23 HV. ÆNNV 189383. FIM OTTO. KO 0,10 | Regn 3—41. 24 WE K VSV Be 51: 1: FO KOL-AT'EO Taage 61—15, Regn 111— | 25 SMEAVSV | Lad US ES METERS RE —6 & 9—131. 26 SV. KERES. 3395-23. 7) 00 0 0 "| Taage 81—14. 27 SEES V 3. 3. 3 AA lee e eg Taage 6—101. 28 Wi. MH DA 45,0 55 øre oe 0,08 Regn 10-121,14-141,17-19,211f 29 BEENV. | 5: 5. 5. sf oe'g & 8 3,19 —3. 30 'SVÆTSSV. FE) Rn BAR P ODO TS Taage 61—11. 31 ES EN ENE Nod NE LE ved ms rss PARRE Vindforhold. 1866. 62 Aar, 1866. 62 Aar. ”) O betyder klar. rr 0,01 0,06 SSG 0,15 & — blandet. BÆRE 0/00 0,08 SV STAT 0,21 Å 850.00. 0,11 FR SAR 0,19 0,14 Di åger. ERE HR 0,00 0,15 NVE SØM 0,10 Stille . . 0,00 > k: >) 1 sg i ø.ÆN i "4 nm SIR TSEDA RRLORREEE AL i U ER GÅ = Bilag. 1866. I Mødet den 9. Marts fra : K. bayer. Akademie der Wissenschaften + Miinchen. 98... Abhandlungen der philos.-philol. Classe. Vol. X., Abth. 2. Minchen 4865. A4to. 99. Abhandlungen der historischen Classe. Vol. IX. Abth. 2. Vol. X. Abth. 4. Minchen 141865. 4to. 100... Sitzungsberichte. II. Hefte 4 og 2. 1865. 101. K. A. Muffat. Die Verhandelungen der protestantischen Fursten in den Jahren 4590 und 15941 zu Griindung einer Union. Z. Vorfeier d. Geburts- und Namenfestes S. M. d. Kånigs. Minchen 1865. Ato. British Association for the Advancement of Science. 102. Report of the thirty-fourthb Meeting, held atBath. London 4865. Societa Reale di Napoli. 103. Rendiconto delPAccademia delle scienze fisiche e mate- matiche. Anno III. Fasc. 7-12. 4864. Anno IV. Fasc. 4-4. 1865. Napoli 4to. Dr. A. Le Jolis, Årchiviste-perpétuel de la Société Impér. i Cherbourg. 104. Dr. Aug. Le Jolis. De Pinfluence chimique des terrains sur la dispersion des plantes, 2. Ed. Paris 1861. 105... Dr. Aug. Le Jolis. Plantes vasculaires des environs de Cher- bourg. Paris 1860. (Ext. des Mém. de la Soc. Imp. des Sciences naturelles de Cherbourg Tom. VII.). 106.86. — Liste des Algues Marines de Cherbourg. Paris 41863. 101 — … Programme de concours pour 41868. Société de physique et d'histowre naturelle de Généve. 108..… Mémoires. Tome XVIII. 4 Partie. Généve 1865. 4to. Dr. Kallibursés i Athen. 109. 17. KaX/rBovgonc, IrmmroxQarnc, mTsg100ix0v Cvyyggune tav Latgixøv &740tnuwv. Tom. Ill. Hefte 4 og 2. Athen 1865. 4to. 10 Det kgl. norske Videnskabernes Selskab i Trondhjem. 110. Skrifter. åte Binds åste Hefte., Trondhjem 1865. Socrété Géologigue de France i Paris. 111. Bulletin. Deuxiéme Série. Tome XX. p. 761-899. 1863. Paris. Kariserl.-konigl. geologische Beichsanstalt t Wien. 112. Jahrbuch. 4865. B. XV. Nr. 3. Wien. 4to, Kgl. Universitet + Upsala. 113. Upsala Universitets Årskrift 1864. Ups. 1864. 114. Nova Acta, Serie lIl. Vol. V. Fasc. 2. Ups. 1865. Å4to. Professor, Dr. C. A. F. Peters i Altona. 115... Åstronomische Nachrichten Nr. 1572-74. Kgl. Umiversitet 7 Lund. 116. Index Scholarum for Efteraarssem. 4864 og Foraarssem. 1865. fol. 117... Universitets-Bibliothekets Accessions-Katalog. 4864. 118. Universitets-Katalog får håst-terminen 4864 och vår-terminen 1865. og følgende academiske Afhandlinger fra Læseaaret 1864-65: 1198. J. O. Lindfors. De Epistola Jacobi Adversaria. 19. Fr. Widmark. Om de fornnordiska substantivens casus- former. 14. C. T. Odhner, Om svenska statsforvaltningens organisation under Dr. Christinas foårmyndare. 1020, Th. Wisen. Om ordfogningen i den åldre Eddan. Åto. 123... M. Weibull. Sveriges forbund med Frankrike 4672. Å4to. 104. CC. A. Westerlund. Sveriges land- och såtvatten mollusker. 125. K. F. Såderwall. Om verbets rektion i fornsvenskan.…. Åto. 126. R. E. L. Svensson. Några jemfårelser mellan franskan i Xii:te och XVI:de århundradet. 19%. H. Leander. Framstållning och granskning af Herbarts filosofiske ståndpunkt, fårra håftet. 4to. 11 Bilag. 1866. 198. O. Svahn. Om betydelsen af Herbarts philosophiska stånd- punkt. 4to. 19. C. W. Widerstrom. — Framstållning af den Bostromska Filosofiens skapelsebegrepp. 130. E. Schartau. Jacobs vålsignelse åfver sina såner, Gen, 49 kap.; åfversåttning med anmårkningar. 131. N. O. Gadde. Om scrotalsvulsternas differentiella diag- nostik. 132. G. Billing. Fårsåk till utlåggning af Habakuks prophetia. 133. E. Billengren. Framstållning af adliga frålsets historia från Magnus Ladulås til Erik XIII. 134. S. L. Tårnquist. Geologiska iakttagelser åfver Fågelsångs- traktens undersiluriska lager, I. 4to, 135... P. Fr. Sandeén. Morphologiska iakttagelser ofver blad- knopparne hos några Polygoneæ. Ato. 136... O. Jonsson. Om svenska Hertigdåmena. 13.2 W. T. P. Sturtzen-Becker. Om den gascogniska folk- skalden Jasmins poesi och språk. 138. G. R. A. Theorin. Våxtgeaografisk skildring af sådra Halland. 138. F. O. Gadde. Bidrag till kånnedomen om tungans be- våpning hos Pulmonaterna. 140. C. Schmidt. Om begreppet såsom systematiskt. 141. E. Hollenius. Deboras segersång, Dom. B. kap. 5; åfver- såttning med kommentarier. 132. H. Hallbåck. Några anteckningar om Romanen och dess historiska uppkomst. 143. Sv. Berggren. lIakttagelser &fver Mossornas kånlåsa fort- plantning genom groddknoppar och med dem analoga bildningar. Åto. 144. B. Gåransson. Observationer &fver magnetiska inklinationen i Lund. 148. L. P. Holmstråm, Mårken efter istiden iakttagna i Skåne, Med Indledning af Otto Torell. 146. D. Th. Bjorkman. Phoenix-sångeu jemte inledning och anmårkningar. 12 14. E. Tegnér. Om Sveriges fårbund med Ryssland under konung Carl IX. 148. P, Olsson. Iakttagelser &fver matsmåltningsorganerna hos några arter af slågtet Mus. 149. O. Palm. År Hegels uppfattning af Platos statslåra den riktiga ? 150. Es. Tegnér. De nunnatione arabica. 151. J. O. Rosenberg. Undersåkningar ang. qvåfoxidens får- eningar med svafveljern. 152, G. Almquist. Om infinitiven hos Homerus. 153. H. Wendell. Flickan från Andros, Lustspel af Publius Terentius Afer. Metrisk ofversåttning med inledning och anmårkningar. 154... B. Lundgren. Bidrag till kånnedommen om Saltholms- kalkens geologiska Fårhållande. endvidere: Ibn-el-Athirs beråttelse om Arabernas eråfring af Spanien. Indbjudningsskrift til Doctorpromotionen 41865. 4to. må (24 Gt 156... Indbjudning till hågtidligheten vid femtionde årsdagen får Sveriges och Norges forening den Ade Nov. 1864. 157. Program vid Rectors-ombytet 1865. Kgl. Danske Udenrigsministerium. 158... Mortimer Nelsons Aérial Car (or flying machine) s. Il. & a. K. Gesellschaft der Wissenshaften i Gottingen. 159.… Nachrichten von d, K. Gesellsch. d. Wissensch. und der Georg-Augusts-Universitåt aus d, J. 1865. Grh. Oberhessische Gesellsch. f. Natur- und Heilk. «7 Giessen. 160... Amtlicher Bericht uber die 39ste Versammlung Deutscher Naturforscher und Årzte in Giesen in Sept. -1864. Giesen 1865. Åto. 13 Bilag. 1866. I Mødet den 23. Marts fra: George Biddel Atry, Esq., Astronomer Royal ved Observatorret t Greenwich, Selskabets udenlandske Medlem. 161. G. B. Airy, Esq., essays on the invasion of Britain by Julius Cæsar; the invasion of Britain by Plautius, and by Clau- dius Cæsar; the early military policy of the Romans in Britain; the battle of Hastings. With correspondence. London 1865. Ato. 162... W. Richardson, a catalogue of 7385 stars, from observations made at the observatory at Paramatta, New South-WAales, in the years 1822 to 1826. London 1835. A4to. 163... Åstronomical observations made at the Royal observatory, Greenwich, in the year 1862: under the direction of G. B. Airy, Esq. (Forming Part I of the Greenwich Ob- servations, 1862) London 4864. 4to. 164... Astronomical and magnetical and meteorological observations made at the Royal observatory, Greenwich, in the year 1863: under the direction of G. B. Airy, Esq. Lon- don 41865. ÅAto. Academia Pontificia de nuovi Lincer 7 Bom. 165. Atti, anno XVIII, sessione I-VIII (Dec. 1864 — Juli 1865) Roma. Åto. Hollandsche maatschappi der Wetenschappen + Haarlem. 166... Naturkundige verhandelingen. D.21, 2te Stuk; D. 22 & 23. Haarlem 1864-65. ÅAto. American philosophical Society i Philadelphia. 167... Proceedings. Vol. X Nr. 74. Philad. 1865. 168... Transactions. Vol. XIII New Series. Part II. Article VII, Philad. 1865. 4to. Dr. Kallibursés i Athen. 169. II. Kallufpoveong, ImmoxQutne, Tsg1i0dix0v cvyygeuve tav Latgsxøv e7rtotnuwv. Tome III. Hefte 5. Athen 1865. 4to. Royal Geological Society of Ireland. 170. Journal. Vol. I. Part 4. London 1865. 14 Mr. Matthew Ryan, clerk, War-departement 7 Washington. 11. M.Ryan, the celebrated theory of Paralels. Washington 1866. Prof. Dr. C. A. F. Peters, Selskabets udenl. Medl., 7 Altona. 172.. ÅAstronomische Nachrichten. Nr. 4575. Naturhistorisk Forening i Kbhvn. É 173... Videnskabelige Meddelelser for Aaret 1864. Kbhvn. 1865. Naturwissenschaftlicher Verein fiir Sachsen und Thiiringen + Halle. 174. Zeitschrift fur die gesammten Nalurwissenschaften, heraus- gegehen von dem naturw. Vereine, redigirt von C. Giebel und M. Siewert. B. 25 & 26. Jahbrgang 1865. Berlin. En Unævnt. 175... Peter Paars. Canto Il. Freely translated from the Danish of Ludvig Holberg. (Montreux) 4862. I Mødet den 6. April fra: Das Kais. Russ. Ministerium der Volksaufklårung t St. Petersborg. 176. Beitråge z. Geschichte und Statistik der Gelehrten- und Schulanstalten. Von G. Woldemar. Ilter Th. St. Peters- burg 1865. Die Køn. Bayer. Akademte der Wissenschaften + Miinchen. 177. Sitzungsberichte II; Heft 3 & 4. 1865. Professor Dr. J. van der Hoeven ved Universitetet t Leiden. 178... Philosophia zoologica. Lugdun. Batav. 1864. Prof. Dr. C. A. F. Peters, Selsk. udenl. Medl., i Altona. 178, Astronomische Nachrichten Nr. 4576-77. 41o. I Mødet den 20. April fra: J. R. Istituto Veneto dw scienze, lettere ed arti i Venedig. 180... Memorie, Vol. XII. Part. II. Venezia 1865. A4to. 181. Åtti, Serie III. Tom. X. Dispensa 10. Venezia 1864-65. 15 Bilag. 1866. Dr. T. C. Winkler, Conservateur au Musée Teyler + Harlem. 182. Musée Teyler. Catalogue Systématique de la Collection Paléontologique par T. C. Winkler. 4iéme livraison. Harlem 1865. Prof. Chr. A. Brandis % Bonn, Selskabets udenlandske Medlem. 183. Chr. Aug. Brandis, Handbuch der Geschichte der Griechisch- Romischen Philosophie. Dritten Theils zweite Abtheilung. Berlin 41866. Køn. Preuss. Academte der Wissenschaften + Berlin. 184... Abhandlungen aus dem Jahre 1864. Berlin 1865. 4to; samt Preisfragen d. .philos.-historischen Klasse d. K. Preuss. Akad. d. Wissensch. f. d. J. 1868. Prof. Dr. C. A. F. Peters, Selsk. udenl. Medlem, + Altona. 185... Åstronomische Nachrichten. Nr. 1579-80. Altona. Å4to. I Mødet den 4. Mai fra: The Museum of Comparative Zodlogy at Harvard College in Cambridge 7 Massachusetts. 186. Bulletin 1863-64. Nr. 1-4. p. 1-70. 187. Illustrated Catalogue. Cambridge 1865. Nr. 1. Ophiuridæ and Astrophytidæ by Theodore Lyman. Nr. 2. North American Acalephæ by Alexander Ågassiz. is8.. Annual report of the trustees of the Museum of Comp. Zool. 1864. Boston 1865. (Senate Nr. 96). 1898. Address of his Excellency John A. Andrew, to the two branches of the Legislature of Massachusetts, January 6, 1865. Boston 1865. (Senate Nr. 4). Academia real das scienetas + Lissabon. 190... Memorias, classe de sciencias mathematicas, physicas e na- luraes, Nova serie. T. Ill, parte2,. Lisboa 1865. A4to. 1%. Historia e memorias, classe de sciencias moraes, politicas e bellas-lettras, Nova serie. T, Ill, parte 2. Lisboa 1865. 4to. 16 192, Colleccåo das medalhas e condecoracdes portuguezas e das estrangeiras com relacåo a Portugal, pertencente ad Mem. T.oHIS. parte22' (Ato: 193... Portugaliæ monumenta historica a sæculo octavo post Christum usque ad quintumdecimum. Leges et consuetudines. Vol. I, fasc. 4. Olisipone 1864. fol. Reale Accademia delle scienze + Turin. 198. Atti. Vol. I, .disp. 1 & 2. Torino 4866: 195... Memorie. Serie seconda. T. XXI. Torino 4865. 4to. Køn. Preussische Akademie der Wissenschaften t Berlin. 196... Monatsbericht. Januar 1866. Berlin. Prof. Dr. C. A. F. Peters, Selskabets udenl. Medl. i Altona. 197. Astronomische Nachrichten, Nr. 1563 og Nr. 1381. ' I Mødet den 18. Mai fra: Die Kais.-køn. geologische Berichsanstalt i Wien, 198.. Jahrbuch. 1858, IX Jahrg. Nr.1 & 2. — 1866. XVI B. Nr:454Wien: La BDociété Géologigue de France + Paris. 199. Bulletin. 2e. série, T. XXIII, feuilles 4-5, Paris 1866. » The Geological Society 7 London. 2%0. List of the G. S. Dec. 1865. London. 2%1. The quarterly Journal. Vol. XXII. Part. I. Nr, 85. London 1866. Mr. W. P. Jervis, Curator of the Boyal Industrial Museum t Turin. 29. The mineral resources of Central Italy; including a descrip- tion of the mines and marble quarries. By W. P. Jervis. (International Exhibition, 4862). London 1862. 203. Dublin international exbibition, 4865. Kingdom of Italy. Official Catalogue published by order of the Royal Italian Commission. Second edition, Turin 1865. Mm Bilag. 1866. D. K. Norske Unwersitet t Christtanta. 2%. Norske Universitets- og Skole-Annaler. III Række, VI Binds - 3die og 4de Hefte. Christiania 1866. 2%5.… Meteorologiske Iagttagelser paa Christiania Observatorium 1865. Christiania 1866. Tverfol. 2%6. Dr. C. P. Caspari, ungedruckte, unbeachtete und wenig be- achtete Quellen zur Geschichte des Taufsymbols und der Glaubensregel. I. Universitåtsprogramm. Christiania 1866. 27. Forhandlinger i Videnskabs-Selskabet i Christiania Aar 1864. Christiania 1865. 208. Nyt Magazin for Naturvidenskaberne. Udgives af den physio- graphiske Forening i Christiania ved M. Sars og Th. Kierulf. i4de Binds 2det og 3die Hefte. Christiania 1866. Magnetisches und meteorologisches Observatorium i Prag. 209. Magnetische und meteorologische Beobachtungen zu Prag. Auf offentliche Kosten herausgegeben von Dr, J. G. Båhm und Dr. Moritz Allé. 26ter Jabrgang. (4. Jan. bis 31. Dec. 1865). Prag 1866. A4to. Prof. Dr. Rud. Leuckart + Giessen. 210. Amtlicher Bericht uber die neun- und dreissigste Versammlung deutscher Naturforscher und Åerzte in Giessen 1864. Herausgegeben von den Geschåftsfubrern Wernher und Leuckart. Giessen 4865. Ato. The Geographical Society i London. ogs" Proceedings: "Vol XE » Nr: Prof. C. A. F. Peters, Selsk. udenl. Medl. i Altona. 212... AÅstronomische Nachrichten. Nr. 1582-84. I Mødet den 1. Juni 1866 fra: Die Schl.-Holst.-Lauenb. Gesellschaft fiir vaterlåndische Geschichte i Kiel. 213... Jahrbucher fir die Landeskunde der Herzogthimer. B. VIII. Kiel 1866. 18 Universitetet 1 Kiel. 214. Schriften der Universitåt zu Kiel aus dem Jahre 1864. B. XI. Kiel 1865. Ato. I” Académie tmp. des sciences, arts et belles-lettres + Dijon. 215... Mémoires. Deuxitme série, T. X. Année 1862. Dijon 1863. Kgl. Sv. Vetenskaps-Åkademten + Stockholm. 216... Handlingar. Ny fåljd. BB. V. Fårsta Håftet. 4863. 4to. 217. Ofversigt. Årg. 24. 4864. Stockh. 1865. 218... Meteorologiska Iakttagelser i Sverige, anstållda och bear- betade under inseende af Er. Edlund. B. V. 1863. Stockholm 41865. Tverfol. Imp. Reg. Istituto Veneto di scienze, lettere ed arti i Venedig. 219. Atti, T. XI; serie terza; dispensa 1-4. Venezia 1865-66. The Boyal Socrtety of Edinburgh. 290. Proceedings. Vol. V. S.263-456. 1864-65. 991. Transactions. Vol. XXIV; part I. For the session 1864- 1865. 4to. Prof. Dr. C. A. F. Peters, Selsk. udenl. Medl. 7 Altona. 29020, Åstronomische Nachrichten. Nr. 1585. zaz I Mødet den 15. Juni 1866 fra: Køn. Bayer. Academrte der Wissenschaften + Miinchen. 2923. Sitzungsberichte. 41866. 1. Heft 1 & 2. Minchen 1866, La Société Hollandarse des Scrences t Harlem. 221. Archives Neerlandaises. T. I; iére. & 2e. Livraisons. La Haye. 1866. The National Academy of Scrences of the United States 7 Nord- amerika. 295. Annual for 1863-64. Cambridge 1865. 296. Report for the year 1863. Washington 1864. 19 Bilag. 1866. 297. National Academy of Sciences. (House of Representatives, 38th Congress, 2d Session, Nr. 66). Ch. Des Moulins, Sous-directeur de VInstitut des Provinces pour le Sud-Ouest, 7 Bordeauw. 298. Ch. Des Moulins, étude sur les cailloux roulés de la Dor- dogne. Bordeaux 1866. Det meæicanske Udenrigsministertum. 229, Memoria sobre el Maguey Mexicano (Agave maximilianea), escrita por los hacendados P. Blasquez é J. Blasquez. Mexico 1865. Prof. C. A. F. Peters, Delsk. udenl. Medl., + Altona. 230. Astronomische Nachrichten Nr. 1563 og Nr. 4586-90, samt Register og Titel til 66de Bind. Indkomne indtil 24. Juli og efter Selskabets Beslutning afgivne til Bibliotheket: fra: The Philosophical and Litterary Bociety i Leeds. 231. The annual report for 1860-61 & 1862-65. Leeds 1861-65. 232. Catalogue of the Library of the Society. Leeds 1866. 233. R. Bickersteth, the physical condition of the people in ils bearing upon their social and moral welfare, a paper read before the Society. 1860. ; 234. J. F. W. Herschel, sensorial vision, a paper read before the Soc. Leeds 1858. 235. Th. Wright, on the early history of Leeds and on some questions of præhistoric archæology agitated at the pre- sent time. A lecture before the Soc. Leeds 1864. 236... H. Hennessey, the relations of science to modern civiliza- tion, An essay read before the Soc. Leeds 1862. 237. R. Owen, inaugural address on the opening of the new Philosophical Hall, at Leeds. 1862. ; 20 K. Academie der Wissenschaften ti Miinchen. 228. Abhandlungeu. BB. IX & X. Dritte Abth. (B. XXXIX der Denkschriften). Minchen 41866. A4to. 2398. M. J. Miller, Beitråge zur Geschichte der westlichen Araber, Heft. I. Minchen 1866. 240. E. Schlagintweit. Die Gottesurtheile der Indier. Minchen 1866. Kaiserl.-konigl. geologische Beichsanstalt i Wren. 241. Jahrbuch, 1865. B.XV, Nr,4. Wien. Kaiserl. Academie der Wissenschaften i Wren. 9249. Silzungsberichte, philos.-histor. Classe. B.L. Heft3 & 4. B. TI. Helt 47.273.) Wien 4865: 243... —, math.-naturw, Classe. B. LIi, Heft 1-5. Erste Abth. Jahrg. 1865, Juni-Dec, Wien 1865-66. B. Lil, Heft 2-5. Zweite Abth. Jahrg. 1865, Juli-Dec, Wien 1865-66. — B. Lill. Hefti. Zweite Abth. Jabrgang 1866, Jånner. Wien 4866. 244. Register zu den Bånden 44-50 der Sitzungsberichte der phil.-hbist. Cl. V. Wien 1866. 245. Preisaufgaben. 9246. Årchiv fir oesterreichische Geschichte. BB. XXXIV, — B. XXXV. iste Hålfte. 247. Fontes rerum austriacarum. = Oesterr, Geschichtsquellen, Zweite Abth. Diplomataria et Acta. B. XXIV, Wien 1865. Radcliffe Trustees 1 Oæford. 248. Astronomical and meteorological observations made at the Radcliffe Observatory, Oxford, in the year 1863, under the superintendence of R. Main. Vol. XXIII, Oxford 1866. K. Preuss. Academite der Wissenschaften 7 Berlin. 239. Monatsberichte aus dem Jahre 1865; 41866, Febr.-April. Berlin. 4866. Dre Schl.- Holst.- Lauenb. Gesellschaft fir vaterlåndische Ge- schichte 1 Krel. 20. Jahrbucher f. die Landeskunde. B. IX. Heft 1. Kiel. 1866. NH SES SEERE TESTES TELE ne dl . ÅGE T syr needt OP i bes fa ! sg NOR w iæ Rn SNE tøse + by EJ re å nå ag i sm mær vd ERE SE ES EEN EN nd: uken stk BE sinus ylibs "3 ik AR fe: rer ED EkES i: kt 37 s AV V7 5 Er SKUE NVE GETTA Er rs: SIR. Eg re Barometer, reduceret til 0? Reaumur. Thermometer i Skygge mod Nord. | T Fod =D == — E 2 bog | over Jorden. I Jorden. < 9 Form. | Middag. | 4 Efterm. OyerJord. Eg rss i SSEHEREBEEEN EEN HEE Eee se STRED 2 Fod Corr.—0?701| Lavest. | Høiest. | Middel. Kl. 2. | | | 1 334,71 | 334,421 | 333,462 | 19692, —295 | 297 | 39% | 393 21131, 10130, 80 |- 30, 09 3,62 0,6! 5,2 3,1 3.3 3 | 30, 95 |: 31,89 | 32, 45 4,02 3,5 5,8 3,7 sf 48524850) 530 TE 33507 3,26 174 Eero 3,4 ST 5 | 28, 62 | 29, 56 | 30, 58 |" 3,49 3,0 5,3 3,5 3,8 bå 1268860 527108 Kort ON ERA 02 1592 6,2 3,4 8538 Te | (20167 KOSTER 0762 3,79 5 5,3 38 838 8 | 29, 98 | 30, 05 | 29, 91 3,29 VD 5,9 Ut 3,8 OM ESS RAGE HSA 310 54 99 1,79 0,5 420)” F5 0 SER 10 | 32% 127 39 OT 39 09 3,66 | 0,4 5,3 303 140 1552%%5835 KONES SE 185993 DE] TE 5,3 3,435 12126, 83-25, 82 | 24.59 36600 5530 SUB BESET Ba 1591890585870 065753 49785 65 2,46 2,3 AD ERST 3,8 1481 85158995 03788739 8553 1,12 0,5 38 13.070 58 157 34,920 | 34,95" 34, AT 102 88 BR 937 DE ea ERE E 16155607 36007 856801 2,76 0,3 3:85 004 FESD (FESTE 33056 52532 2,09 1,1 AA 2,7 BM SE SA 07 ES 34 34-99 1,96 0,5 3,1 DOF Ezo TOR ESS TIN 56 14 56792 1,09 OA SSO PS PSR Og 3,1 SORA ONES SE OK 68 FAD BET E OAE ESEDOE FEEO ED SR HESS OT TRES 7 42 ER 02R BG ROS 978 ES DES KEE 116 kog DØR ERA ONE OG E FAO EPE SO AED OA FE RBEGE 03 L4å | 2,6 959836100950 36350 550 ET os 555 5108 1:30 24 | 29, 64 | 30, 87 | 31, 97 ENDE KEE HEE 12 5 95910330 770 (5325 578 0325745 1 49 ER or9 1:24 oK OGEIESOREKOR BESONE GE BONES EKO BIER FEE 4,1 130 EON OT EST 06 52058 32 0 0,56 0,4 3,4 (sæ SE9A 28 | 29, 70 | 29, 39 | 28, 94 VAGE 4,7 1,5 Ho | Vindens | MN. 6 SS0.… SO. Si VSY. S. SV. SVÆR ESVE V. SV. VSV. SV. NV FONV (She SNE SVG VSV.SV. V. S: SVÆærsS Sv SV SV V 3 EVNVE ve Ve SSO. SSO. SSO. SSO. VSV. VSV. N. NNO. 0. 0. OS0. OSO. ONO. ONO. SSV. SS. S. VSV. Ve VSV. SSV. SSV. SV. SV. VNV. SO. tide | 332,78 | 332,86 | 332,78 | Middeltemperatur. 1866. 84 Aar. 1—9 3,24 — 0,82 10—19 2,37 — 0,68 20—28 —0,02 — 0,36 1928" 1,88 — 0,62 Maanedlig Vandmængde. 1866. 43,42 Par. Lin. 47 Aar. 17,76 Par. Lin. zar td... Regn, ' faing. Vindens Styrke. nens Sne &e,, Vedtegninger => Udseende =). maalt É : z Kl. 9 med Hensyn til Regntiden. E Form. D 6 MN 6 MD. 6 MN. 6 MD. 6 ) S. SE Æ ds vd: & & e e 2,4Åå Regn 61—12 & 22—23. 1 u SLA 4 1.1 1 06 0 eo 7,81 Regn 2— 2 Av. W ar 5 AR rs 2 e 0 & & 9 af.og til 3 HE VSV BER ABN OMO DD 109 0,89 Regn 6—8 & 19—231. Å ik NV BE 5 4. 6, OAKS &LO 0,52 Hagel141:—143, Regn 151—171.f 5 RRUNV HK 4. 3. 5. 5. fo 'O & e 1,41 | Regn 1—91, 14— 6 SV | 5. 5. 3. 4 fo & & &| 3,08 FE 14 4 7 HERUSV |: 45. 5 JO 0 & & 0,65. | Regn 121—151. 8 BRRENVEH 5: 35. 3..| 07O oOo 0,35 9 Sy: 1 ae Rs (2 BJ 0 e 8 3Td Regn 81—21. 10 SV. Sets: 4. BJ &O e e 0,27 Regn 111—132. 11 : 555 5 3 | ae 0 e| 1,725 (Ren 11-22, 7-10. 819291 149 Rv 45. 3. 4 |g & e ef] 1,40 | Regn123-1, 6-10, 101:19£231] 13 V. vø Ve REST e & & 0 1,22 —11. 14 SS0 BE 7. omme: 8 Taage 6—102. 15 0. SSO 35 KS RES FR 2 O & & &e Regn 231— 16 SSV ÆRE 71. e eee 2,96 —3, 211— 17 VÆ SS0 SSR RRS ØST oe 0 €& €e 7,49 —3, 5—91, 131— 18 DRONO'| 3. 2. 3. 3. le eg 9 2,20) 6 & 107—11%. 19 E08.S0 reg Ea er USR SES RT Sr Sne 81—14, af og til. 20 30. ONO 1411: 53292 9" er "ø Sne 72—151, af og til. 21 FR SSV. AD JE 2-3. DODO 8 Sne 111—161. 22 . 5 1 ESS PRS BRS RR RR ST RE 0,16 Sne 19— 23 SES ENV ERE RR Fa BEN FRR ER TRT DET | 2,22 -3, Regn 51-72, Sne 10-12.| 24 SV 2 2 2. 5. |o'o e e| 0,67 | Taage 61—10, 121—18, 2011195 bv SV Seerne de EL OND DLR 1,93 —-7 & 8— 131. 26 Sk NV 331 JE & & &e e 0,38 27 BE SSO: |. I 3. 3. le e e'e|. 0,35 | Sne 23—71 & 231—Midnat. 1828 Vindforhold. 1866. 62 Aar. 1866. 62 Aar, 7) O betyder klar. 001 0,07 ege 021044 FE SEES ÆRE 0;03 . 0,09 SE DEN BSN Å HE 006. 0,10 AD TE 0 0,16 En NDR 50,09 … 0,12 NV 20:09 049 Stille . . 0,00 CVR ENA vr, w ad 2" SER SER DER ERR " 5) RD W - 1866. Baromete ae reduceret til Lo RENE & Thermometer i Skygge mod Nord. — TE '. = 2, Fod € nee ! Jorden. Vinde E Ét i AO DEn Tord Over Jorden. 9 Form. | Middag. | 4Efterm. Er == Middel Beanmar 1 Fod | 2 Fod Corr.—0" 01| Lavest. Høiest. Middel, KI, 2. MN. 6 1520 OOS O TO SSI STE TODO RSD SD | 092 196 292 | O. (06 De 73 30 TARP GTO] EEN | Æ8 —D0 1,4 120 NO RERNO! SEE DE SEE BE Fy SO VE BE ES ENE NG 1,3 21 HEN: N. AN IR SASE STE FIS ROSE FESD OPENED RI 152 2,1 | Stille. SSO. SU ESS ELSE SS RES AE SSG GE 05 KE ED 0 RD) 171 2,0. INSSUÆRRRVE 61035 OT 5505 SAR SOE ES 22 ER 50 00 løj 2,0 | NVSENVE TE NSSSESSE 35 0 DE ESPE 80 OM EST 0 7 ii 2,0 | sso= SSOP 81413375 370 335653 35388 1,38 |—0,3 3,1 1,0 1,9 1'0S0'—"SOM GE IE30 RON KESOREEST ER B7ERE GT 0,71 0,5 1,3 1,0 1,9 SONYS 10 | 40, 00 | 40, 18 | 40, 05 (—1,06 |—2,0 | 2,0 lø 1,9 | ONO. ONO. LE ESS UD SEES SDE ES EEG Y( 1,81 |—3,1 3,3 154 1,9 | NNO. VSV. | 19518535574 33,150 3228 1524 0,3 Ad led 1,9 ENYSRERS 0) SSRI SEODE KOB SKODS KO GA 1,78 0,8 4,9 ins 2,0” 1 'ssvS VER 14 | 29, 17 | 30, 02 | 30, 91 1—4,89 |—5,5 —1,9 1,3 2,0. |'NNOSÆNNVE FU 5 SS Rs NOE Rs RE 27 SES YES 1 RE ERE Rs] VA 1;1 2,0' |'NYSRRESVE 16 | 37, 29 | 37, 45 | 37, 26 1 —0,09 | — 3,0 SÅ 1,0 1,9 |Ssv. SS VER 17850306] 3555807 353 OT 1,04 |—1,6 185 1,0 1,9 | 0S0. 0OS0. SE B33N 86533, 725 5316 1,98 0,5 4,0 1,0 1,9 JFSOSRESO: MY KES2MEDS ED ESRB 32 34 0,71 0,4 2,2 1,0 1,8 1 0S0.0S02 SON EST 05 31 44 31581 0,41 | —1,0 1,8 1,0 1,8 | O. 0. 21 | 32, 96 | 33, 22 | 33, 37 1,08 |—0,8 3,Åå 1,0 1,8 | SSO. SSO; 92) 34, A4 | 34,50 | 34, 40 |-— 0,82 |—0,2 41 HE)! 1,8 J:SOSFESO: 93111736; 537137, 081537, 38 1-04) VERA 2,9 152 1,8 1 SES SVER DANNES GSK FREMSAT 3319 0,71 |— 3,3 22 1,2 1,9 | Stille. SSV. VS 35 OT SÆTTE 36, 51 OS EUR ET 152 1,9 ;FOS05-0S0R 96 | 40, 58 | 41, 04 | 41, 26| 0,68 |—0,5 | 2,5 1,371 1,9 orn OMAN EØAERSAN HATE 0 6 L740 90 TE TOON PEGES EEG 14 | 20. UNO ONOR JES AOF SIE AO RB 67 40 70 1,11 |—1,4 2,9 1,6 2,0 | NNO. NNO. SON ER Te RAD SROSE AES FS SER Ro AE 1,9 | 2,1 | stille. Stille SURE ORSA SO 0 0 EST 2,48 |—1,0 3,7 2,0 2,1 1.ss0.SS0l SI NST EGO STAT 36, 797 3 ll 165 8,5 DA 22-11 SVE SV. Middel | 335,14 | 335,19 | 335,706 | Middeltemperatur. 1866, 84 Aar. Maanedlig Vandmængde. 100 20,86 0,25 1866. 47 Aar. 11—21 0,38 0,64 15,52 Par. Lin. 17,97 Par. Lin. 22—31 0:90 FRE E140 1—31 0,14 0,76 Marts. Regn, etning. Yindens Styrke, | sgilkdne Sne &e., Yedtegninger = Udseende =). maalt i ; = KL. -9 med Hensyn til Regntiden. = Form. MD. 6 HR; .0A". ND1-6 MN. 6 MD. 6. 10. NÆ Rv 47. 5. 4: e 0 €& e…e 1 NO. NO. £ "helte Fess SES Y I'd e e 7,23 Sne 61—-21. 2 NSSNNV. Rs Rs FRR are 00 3 3 SSV. anke LER FS 2 O & OoO 8 Å v NV. RR 1. Lt IU E REDDE Taage 7 —91, 5 0 OS0. DEN RK BE KR BB HQ & & 6 RE OS0D 14 3. 4. 4 100900 0,70 Sne 71—181. 7 30. So. 2 ey Mena e 0 €& €e 8 0. 0. ek 11k Hor. 0 9 NO. NNO. 08,3: 1. DKS LO MO 10 BEØÆNNV | 1: 3 1. 3.l0 9 eee 0,68 | sne3—6, Regn 61—171. 11 S;: SE 3.74 1-0, 0 0:e 0,16 | Regn 121—22. 12 NEVSV | 3. 3. 3. 1.|e0e&2e 2,18 | Regn 5—6: & 101—113. 13 NV. NV eds sa MD. e & 0 88 1,27 Regn 01—4, Sne 51—181. 14 SV. SV BRL -5: Æ oOo 08 15 30. S0 rer ler. å Vor HD 16 30 SO. ENS sø: & 0,52 SE SS ESD/ 20 PE SO]. 1. 1. 1. | eo eo 0,27 | sne 121—20: 21 HO: S0 13 NO NG 0,16 Sne 223— 92 mV -. NV RE beo 0.09 NE 93 mm: OSO. 8 575 Hor 0 0,89 Sne 17! — DÅ 0. 0. ede. 6:46: BH & & eo 0,42 1119 25 NO N. så 5 SENSE BEES) e 0 & & 26 NO. NNO. ren een (NE fS OKOR BB KØD 27 NO. Stille. V51:1.… 0 re -9 08 28 SQ SSO. BEKO AS e 0 & 8 Taage 4—11. 29 RRS) (41. 3. 3 1. | oo eee 1,24 | Regn 123—171, Taage19—221.| 30 S. S le Re KER B e. & O 31 Yindforhold. 1866. 62 Aar. 1866. 62 Aar. ”) O betyder klar. &.. 0,07. 0,08 SID ADS IS 02 Fre raden er "q12 0,09 SVÆR 04OR 047 s Ek 017 0,3 bre 5 3, SEK .. 0,25 0,13 NY: 0,09 0,14 . Stille . . 0,04 Hs rellsbkt AT) i = se ST sy & rt Pe ren vw saml mm Barometer, RRS»: - reduceret til 09 Reaumur. Thermometer i Skygge mod Nord. = 2%. Fod | Å g Fod I Jorden. Vindens = É over Jorden. | "1 9 Form. | Middag. | 4 Efterm. eserdprd Fr > ER ere FE | 2 | | Corr.—0701| Lavest. Høiest. Middel. | Kl, 2. 1 (334.495 | 334,50 | 333,797 | 19762.|—097 | 391 | 2% | 294 911E555058" 55-87 1833 SÅ 3,79 05 Æg 30 26 381850: 150 12050865 520-570 NO 1.671 364] USD RRER 18103570 35) 5335749 34519 3567710, 271 287929 38,11 13001 539718 1 3004 FT 8,2) 3 SEER ; HA" 47 45, 19,1 42757] 7 420 | UA 18,74 BORNE ] FAE 50 41704 | 40 541 3.09. 1.740 | 6 50 LER 1 8 | 40, 21 | 395 901 539577 1 55,59 25 ,|-1130,9'm"3 6 EGN ; == BESS 55774 53720045, 99 221 11,51 10 ERR o. Så 103557; 15 | STOLE 1536759 6,09 | 2,9)! 10,4 4,5 3,6 | sso. ssv. mk 11 15568928 | 36743: 36; 28 4,19 3,94 9,4 | 49. | 4,0 ENGENE 23856514 36505535, 93 5,89 1,94 4071 49 | 4,1. |'s0mækRESs0oæEn 15185768 37,94 | 37,-860 f- 5,12 1,0 |. 10,2 | 5,0 -|. 41 'ss0ses se 14 IK57 1687 37, 28 | 736, 64 |. 7,79: ”—-3,1 4. 11,357 5 ÆRES ERE s. BA 15.1 37, 74 | 38, 11 | 38, 481 6,89 | 5,91 10,9.| 6,2 | 490 i0SBlEEER | 16355861 (3775850 306, 18831 76,02 29) 9,9 | 6,0 | .5,07 FvæRessmen 1878159585 552% 600] 523 52 | 7312 42 | 9,9 | 62-| 51 Fvsvævsrem 18 | 32, 94 | 32, 79| 32, 891 396 | 30| 8,0 | 5,;9"|- 5,2 ESS0aRER 19 1.55, 2 | 35, 99 | 36, s6| 2,06 | 0,0| 48/.4,5 | 5717 HvnvenREE 20 | 36, 93 | 36, 13 | 35, 724 3,02. |—.2,2 | -5,6 | 3,7 1 4,77 UNNVSSNERER 21) 37,048 | 38, 74 | 39, 661.122 | 0,21. 3,4 | 3,7 |' 43 SSO 22 | 43, 13 | 42, 37 | 45, 51 3,22 |— 2,5 TÅ 3,5 4,1 | Stille. Stille. 23 | 44, 63 | 44, 42 | 43, 75) 5,59 | 0,01 10,7 | 3,5 | 1 RER 24 | 49, " 42, 33 | 41, 77 | 7,62 4— 251 12,6.| 4,0. 1 ARNE | 40. 26 |.39, 87/39, 31) 7,72 | 32 |. 13,9 | - 4,78 | 2-5 ERREERRER 9% | 40, 61 | 40, 71) 40, 30) 5,59 | 24| 10,1 | 4,8 | 4,6 (s0' SOE 271.37, 17 | 36;-41 | 34, 93) 842 1 0,3) 13,7 | .-4,7. | 4,60 ESÆRREREEER 288 683115.40 2955915 527-369 5,89, 58,0 9,8 5,5 4,9 AVS ENN DBS So MESSE STE EBA FAO BIDE EVA 5,2 SÅ 5,0 |VNVÆGNE 303701 | 36, 95 | 36, 7A| 2,52 1—3,9| 9,0 | 4,0 | 4,9 & V. | | | vidde! | 337,27 |337,"18 | 336,97 | Middeltemperatur. 1866. 84 Aar, Maanedlig Vandmængde. 1—10 3,304 3,02 1866. 47 Aar. | 11%. = "550 4,58 RR : N i å Par. Lin. 21—30 5,00 5,82 Fe an ES ASER Fi 1505478 4,46 s Regn, ning. Vindens Styrke. Syg Sne &e., Yedtegninger = | Udseende >). maalt Å = É Kl. 9 med Hensyn til Regntiden. = Form. D. 6 | MN. 6 mp. 6 | un. 6 xD. 6 FEST: 1. 4. BOER Se 0 Regn 121— 1 | SEP 1: 1. I fore eg 2,29 —81, Taage 51—19. 2 k- NV. es 173 OU e e e 2,25 Regn 11—17, Sne 171— 3 vw FRE I LL LOSS & 11,06 —1!, Å 0 So. es 178 O & & & 5 O. 51:13 & & & & 6 HER 5: 5.5. 1.0". O-O dl É 0. TS ERR MERE e & & & 8 BEES NÆ 2: 3. 2 VO HO & 0 9 ENO 2 1. 1. 1. | &.& 89.0 Taage 11 —111, 191— 10 ). RE 9 92. 3. |" 0. 019 83, Regn 113—191. 1 0 S: = AF 5 SØREN d OU & & 0,59 12 (å S. 1-7. 21; BLD DØ 75 ; S sl 3. 2 OLD O Regn 15— 14 RSVNV 15253: For LOE 9,25 —21 & 41—73, 15 Rv Sv 11. 1. 3.3. | 0 0 & Regn 93—10, 119—15, 195— | 16 NESS 13: 3. 3.35. | 0 0 eee 1,47 21 & 91—17. 17 ENV 55. 35.6. 6. | & 0 20.8 0,5 Regn 31—51 & 111—141, 18 NNO. 89, 15. 53; oOo 0,52 Sne 11—31, 19 RES 0 KT 0. 3,5.35. | »Q 0 eee Sne 14—173,'185— 20 | 33. 3. 1 | O0 0 0 e 2,42 f —14, Regn 21—51, 71—10, | 21 ) SER 00351: 3 1-80 010 il 11—132 & 171—29 22 ) NO. 1137. 5: orm -ome 23 N. LT en RR) BØ Kato re KÆR OG 2Å Eee EK 12 3. 1 HO 0 0.0 Taage 9—91 & 19—21. 25 ) SEERE 13. - LTO TOT TO: KØ 26 FÆESSV. Es FEM OLD O KO 27 r FE. 1. 3: | Oro Te Regn 10:—17. 28 N. BMA. 3: OLO 'QO 3,95 Regn 61—73, 29 SSV. 192 I FORKORKDI BD 30 D Vindforhold. 1866. 62 Aar. 1866. — 62 Aar. 7") O betyder klar. 0,07 0,09 SERSEr 0,15 0,12 9& — blandet. 0,10 0,10 SVO 0,13 PØL str 50:17 0,14 VRE | VU 0,13 . 0,14 0,16 NY 2R02 0,13 Stille . . 0,03 SEER ” X FEYET MEET 9 PO fil Priosnbøort Eem Sash E RENEE fasen ne IRI re 3 43 — = tør eo 3 i i i f I YE ma br Mee "ag ady PR ng ER mdr av Furs "Jans HE Mil Så Kr MR BER PR 2 Barometer, reduceret til 09 Reaumur. - ESRB ESEE TER O ” | 9 Form. | Middag. | 4Efterm. 1 1335/64 | 335,793 | 33499 551 ES 288 51567 511(3257/|- 53,22 1134, 58 A | 36, 09 | 36, 46 | 36, 58 5400568 92511557, 16% 55708 61859:1077 (558; 857 38/67 (018387 605 38; 537] 138; 74 8 | 36, 89 | 36, 49 | 35, 87 91554801 553:05301 52, 795 103207] SE 780) | 52, 18 111 34, 93 | 35, 101 34, 44 19215552:552. 1759: 857132 99 157832 494 533, AH" 33, 40 14 | 34, 80 | 35, 03! 35, 32 15 | 38, 54 | 38, 95 | 39, 55 16 | 40, 82 | 40, 72 | 40, 39 17 | 39, 93 | 40, 22 | 40, 29 USA 16 (041, 16-41; 14 BOT SARA 41917]: 41303 20 | 42, 43 | 492, 37 | 49, 41 ON UAA 29) 43, 86 | 43, 19 92 | 42, 32 | 41, 78 | 40, 76 9591365405 536 1237, 84 2501 550/0035 38, 89138, 76 25 | 38, 40 | 37, 89 | 37, 28 9611836. 17. 1735, 90755, 54 STE ESA RATE | "54 13 "33.495 928 | 34, 37 | 34, 86 | 35, 13 90931736, 97| 35,771 55,09 30 | 35, 92 | 36, 30 | 36, 82 3181958: 104 | 37, 85: | 37,49 Thermometer i Skygge mod Nord. 21 Fod over Jord. Middel Corr.—0706 9,61 4 Fod over Jorden. I Jorden: Reaumur 1 Fod 2 Fod Lavest, | Høiest. | Middel. | Kl. 2. — 209 | 6og | 399 | ag fS 1,8 6,4 AR NES 0. 4,0 9,2 32 4,8 JUSSYE 1,1. | 13,2 |-.56 (SR 25 9,0 3,9 5,1 NYC 2 1,3 10,4 5,6 5,2 | Stille: 2,0 11,0 5,9 5,2 jVNNE 3,2 15,5 6,4 bå KVNV 5,8 | 10,77 | 6,90 ONE 3,6 11,2 6,9 5,9 SV. 32 t 119 1-66 EON 5,0 | 12,15|. 77 1 one eRR 4,8 12,9 7.6 6,35 SV 2,0 9,0 7,3 6,5 SV 0,6 Bd 6,5 6,4 NO — 1,1 10,6 6,0 6,1 S0 1,0 11,4 6,2 6,1 SSV 11] 1141 624 ØE EER 155 15,1 6,4 6,1 Sv 0,0 11,2 6,5 6,1 0 1,0 10,9 5;S 6,0 SV 1,0 11,0 3,8 6,0 | VNV 3,0 7,0 6,0 6,0 SV 1,0 9,8 5,8 6,0 S0 1,8 12,6 6,0 6,0 SV LÅ 152 6,4 6,0 SV 69 | 151:/7:7,5 1 SEEREN 60 15,8 54 REE 30 | 17,01 85 1071 IEEE 6,9 12.7 8,8 7,5 N. 2,0 15,8 8,1 7,5 | NNO. S. NO. Ya VNVY. NV Stille. 0. SSY, SSO. NNV. N. FEET ————— Middel | 337,05 | 337,05 | 336,92 + Middeltemperatur. 1866. 14075639 gæt" 16:37 BON HESS AG 12510706 81 Aar, 7,17 8,70 10,55 8,74 Maanedlig Vandmængde. 1866. 47 Aar. 31,31 Par. Lin. 17,21 Par. Lin. Regn, "ning. Yindens Styrke. | LRKERs Sne åe., Vedtegninger Z Udseende =). maalt É ; = ; Kl. 9 med Hensyn til Regntiden. = Form. nD. 6 MN. 6 MD. 6 MN. 6 MD. 6. GA€KÉAEU TT SO 0 SS 8 7 AN 0 (d) RIE SITT DT OTTO & Regn 13— 1 SHE 0S0. | 5. 35. 3. Aloe ee 0,52 OLA SAL EO ESS AV. NV 81757350 9 4,96 —91. 3 RE sSSV 15 3. 1. 1.1 00 & &e Regn 181— å FEANV | 3. 35.1. 1.|e 0 g060o 7,20 LE DR 5 SV. NV. Fr 1 Fron eo 6 HE .VNV. 835 3.9:71:- DH & e 9 i HV. VNV. 5853: 3 OFHrØvVve 8 HE SV. BERT: KE eee 0,48 Regn 51—9 & 10—20 af og til. | 9 RV 11.1. 5 4 |0 0 e &| 0,62 | Regn 71—8 & 101—161. 10 AV. SSV. 5939. 35 2 3 & 0 e 1,64 Regn 181— 11 HE -SSV. ror ek SS Mg e € e 3 1,54 -7,T.61-9, R.101-14, 221 | 12 HELI 1: 3 3 le es e gg |. 279 HEE ENE ENE 7 S So. nel VASER: Sa st Je Bd & & e 0,52 Regn 121—16: & 19— 14 | O. es es SS SEN HR TET PER BSK E) 5,80 —16 med Sne af og til. f 15 RE .SSV. ES SPA OD OT O 0,45 16 NO. BR NOE 0 17 iv SV. JOR SES Pean 0 BB & O OoO 18 N NO. FEER SrE ORO +07 0 19 N SV. SR SKIN HH ORSOOTO 20 NO. NNO. 55.45337 10 LO OTTO 21 RE. SV. ERE 71.7555 æg ORO 22 HR: SO. 3. 1. 5. 4 lgeeg 2,08 | Rezn 4—8 & 101—15 af og til | 23 SO: SV. BES IE HOLD LG 0,04 24 mk SV. FR 741: 21: S-orokø 95 me S. 550.222; O & OS & 26 EET 1 1. 1 1950 80 Regn 41—141 & 221—993. | 27 NV. BE FEB GS ODO 0,69 Regn 21—41, ” 28 0. So. 13535:1. —f. DE OTOUD Regn 21— 29 RE: N. 555303. ere 00 2,00 121 m. Torden og Lyn. | 30 REE NNO: 1. 1. 3. 3. FOOTE 31 FEEE——————————É«Q—m——— == —— YVindforhold. 1866. 62 Aar. 1866. 62 Aar. ”) O betyder klar. R..0,06" 0,08 SE ERE vr SE ENE el 0,09 . 0,08 SE 0955 Æg EF 02 0,75 er 0,11 0,12 ne BE 0,12 " 0,17 NY 015 OVE g » føren ØS Na mn] mener en avndne vaner merne senere snke ay. Fl 3 Pe Ten EET ES - aen ANNEKS SRKENEREEEE så 3 h je i i > i | i 1 | "S32HM33 Ce — 5 Om < i ES ES PLEE ETEEØPES SEEDEDE ESSENS EPE ENDEN addet me tese dse ARE roere de « NE RE Nee dan En" le Ms Ale AN Can lek se HEL LE/RSE RE | SS ost RE 5 SEE 5 SER SE en SND. EK GE MR 8 SOM RER Eg Ål ;- vans | i 5 2 i HAL (] (LTL FEE SEE SS SS i vid Professor, Dr. C. A. F. Peters, Selsk. udenl, Medl., i Altona. 951. Åstronomische Nachrichten. Nr. 4591-1599. Der naturwissenschaftliche Verein fiir Steiermark 7 Graz. 252. Mittheilungen. Heft I-III. Graz 1863-65. Dr. Salvatore Fenicia, Gran dignitario 1 Buvo delle Puglce. 953. Canto intitolato a tutte le donne virtuose dell?” universo. Napoli 41866. A. Erdmann, Prof. t Stockholm. 254. Sveriges geologiska undersåkning, på offentlig bekostnad utførd under ledning af A. Erdmann. Sjette håftet. Bladen 44-18. Stockholm. The geological Survey of India i Calcutta. 255... Memoirs. Vol, IV, Part 3; Vol. V, Part 1. Calcutta 1865. 256... Memoirs. Palæontologia Indica. Ser. Ill, 6-9. (Cretaceous Cephalopoda) Ser. IV. 4. (Vertebrata from Panchet Rocks, Bengal). Calcutta 4365. A4to. 257. Annual report of the Geol. Survey and of the Museum of Geology, Calcutta. 1864-65. 258. Catalogue of the organic remains; belonging to the Echino- dermata in the Museum of the Geolog. Survey of India, Calcutta. 1865. 259. Catalogue of the specimens of Meteoric Stones and Meteoric Irons in the Mus. of geol. Surv. Calcutta. (Académie Impér. des Sciences + St. Petersborg. 2%0. Bulletin. T.IX. St. Petersbourg 1865. 4to. 261. Mémoires;: T.1X; T.X, Nr. 4 og 2. St. Petersburg 1866. 4to. Die Physikalisch-medicinische Gesellschaft i Wiirzburg. 22. Wirzburger medicinische Zeitschrift. B. VII. Heft 4. Wirzb. 1866. 2%3.. Wirzburger naturwissenschaftliche Zeitschrift. B. VI, Heft2. Wirzb. 4866. Der naturwissenschaftliche Verein tx Bremen. 264. Erster Jahresbericht f. d. Gesellschafts - Jahr Nov. 1864- Mårts 1866. Bremen 14866. 22 Afleverede til Bibliotheket d. 7. Sept. 1866 ifølge Selskabets Beslutning. Dr. Salvatore Fenicia, Gran dignitario 7 Ruvo delle Puglite. 265. Prof. 266. 267. 271. ro -J ro ro - > Prof. 275. A La morte é premio al buoni, castigo al tristi. Napoli 1866. Giuglielmo Gasparrini, + Neapel. Ricerche sulla natura dei succiatori e la escrezione delle radici di G. Gasparrini. Napoli 1856. A4to. - Sulla maturazione artifiziale nel fico. Memoria di G. Gasparrini. Napoli 1865. ÅAto. Osservazioni sul cammino di un micelio fungoso per G. Gasparrini. Napoli 4865. Å4to. Osservazioni sullaå origme del calice monosepalo e della corolla moncpetala per G. Gasparrini. Napoli 1865. 4to. Ricerche sulla embriogenia della canape per G. Gasparrini. (Rendic. d. R. Accad. Scienze Fis. e Mat, di Napoli. Fasc. I. — Magg. 1862.) 4to. Osservazioni sopra talune modificazioni organiche in alcune cellule vegetali per G. Gasparrini (Rendic. d. R. A. di Napoli. Fasc. 8vo. Dicemb. 1862.) 4to. Osservazioni sopra una malattia del cotone detta pelagra e su qgvalche muffa che 1'accompagna. Per G. Gasparrini. (Atti d. R. Istituto d'incoraggiamento, Sec. Serie, Vol. II.) Napoli 1865. A4to. Notizie sopra uno mortella dell” Australia che pud essere coltivata utilmente nell” Italia Meridionale. Per, G. Gasp. (Atti d. R. Ist. d”incorag., Sec. Serie, Vol, II.) Napoli 1865. 4to. Sulla melata dell'fuva apparsa nella state di questo anno 1865 in alcuni luoghi della provincia di Napoli. Per G. Gasparrini. (Atti d. R. Ist, d”incoragg., Sec. Ser., Vol. IL) Napoli 1865. 4to. O. G. Costa 7 Neapel. Sul terreno lacustre di Cassino per O. G. Costa. (Rendic. d. R. Accad. Scienze Fis. e Mat. di Napoli. Fasc, 72, — Luglio 1865.) ÅAto. 976. Intorno alle ossa di mammiferi fossili trovate presso Cas- sino, comunicazione per O. G. Costa. (Rend. d. R. Acad. d. Sc. Fis. e Mat. di Napoli. Fasc, 3. — Marzo 1864.) Å4to. or7, -Notizie intorne agli scavi recentemente eseguiti nella Roccia ad Ittioliti in Pietraroja, per O. G. Costa. (Rend. d. R. AcadskdsusScrFisel Mat: dik Napoli Fase 92 Sett: 1864). 4to. Prof. C. Ferdinando de Nanzio + Neapel. org. Intorno al concepimento ed alla figliatura di una mula. Mem. del Prof. F.deNanzio. Terza ediz. Napoli 1850. 4to. org. Sul tifo contagioso de” Bovi o Peste Bos-Ungarica. Mem. Pel C. F. de Nanzio. Napoli 1863. Dr. Carlo T. 4. Ollsen + Neapel. 280. Proposta sull' ordinamento della istruzione agraria nelle provincie meridionali d'Italia e sulla fondazione ed orga- nizzazione di un grande istituto agronomico superiore e centrale pel Dr. C. T. A. Ohlsen. Napoli 41865. 4to. 281. Progetto dell' organamento di una scuola pratica agraria tipo, pel C. T. A. Ohlsen. Napoli 4866. ÅAto. og9, IListituto agrario Castelnuovo in Palermo. Napoli Maggio 1866. 4to. og83.. La Campania Industriale. Opera periodica publicata dalla Real Societå Economica di terra di Lavoro. Vol. XIV. —- Qvaderno HI. Napoli 41865. 4to. Prof. C. A. F. Peters, Selskabets udenl. Medlem, + Altona. 284. ÅAstronomische Nachrichten. Nr. 1600—4. Dr. Hermann Scheffler + Braunschweig. 285. H. Scheffler, die Gesetze des raiimlichen Sehens. Ein Supplement "der physiologischen Optik. Braunschweig, 1866. 24 Prof. 0. G. Brunius, Selskabets udenlandske Medlem, i Lund. 9286. CC. G. Brunius. Gotlands Konsthistoria. 3 Dele. Lund 1864—66. D. Kgl. Danske Udenrigsministertum. 287. Address at the anniversary meeting of the Royal Geogra- phical Society, by Sir R. J. Murchison. London 14866. The Royal Geographical Bociety i London. 288... Proceedings. Vol. X. Nr. II & III. London 1866. 289. Journal, Volume the thirty-fifth., 4865. London. The Geological Society of London. 2%. The qvarterly Journal. " Vol. XXII. Part 3... Nr. 87. London 1866. Prof. A. Duméril, ved Museet i Jardin des Plantes + Parts. cu. Observations "sur la reproduction des Axolotls. Par AÅ, Duméril. (Extrait du Bull. de la Soc. Imp. d”acclimata- tion. Nr. de fév. 1866.) Paris 1866. Den hollandske BRegjering. 299, Flora Batava. Aflevering 194 & 195. Amsterdam Åto. The Leeds' Philosophical and Litterary Society. 293... The: annual Report for 1863—64. Leeds 1864. The Geological and Polytechnic Society of the West Riding of Yorkshire. 294. Report of the Proceedings, 1861—64. Leeds 1862—64. Joseph Leidy, Prof. + Philadelphia. 295. J. Leidy, Cretaceous Reptiles of the United States. Phila- delphia 1865. A4to. Surgeon General's Office, War Department, Philadelphia. 296. Circular Nr. 6. — Reports on the extent and nature of the materials available for the preparation of a medical and surgical history of theRebellion. Philadelphia 1865. 4to. The Academy of Natural Sciences i Philadelphia. 297. Proceedings. 4865. Philad. 1865. 25 Afleverede til Bibliotheket den 11. October 1866. The Academy of BSerence of St. Louis. soe: EeDransactions Vol IE NT MS Louis" 14866: The Chicago Academy of Bciences. 299. Proceedings. Vol. I, p. 1—48. 300. Act of incorporation, constitution, by-laws, and lists of officers and members, with a historical sketch of the Association and reports on the museum and library. The Ohio State Agricultural Society. 301. Neunzehnter Jahresbericht der Staats - Ackerbau- Behørde von Ohio, nebst einem Auszug der Verhandlungen der County Ackerbau-Gesellschaften: an die General-Versammlung von Ohio, fur das Jahr 1864. Columbus, Ohio. 1865. The Boston Society of Natural History. 302. Proceedings. Vol. X, p. 1—288. 303... Condition and Doings of the Society. May 1865. Boston. Prof. G. Hinrichs % Iowa. 303. Introduction to the mathematical principles of the nebular theory, or Planetology (Amer. Journal. Vol. XXXIX). Prof. James D. Dana i Newhaven. 305... Å word on the origin of life. By J. D. Dana. -— On Cephalization. Nr.4. By J.D. Dana. (Amer. Journal, Vol XLI, March and May 1866). The National Academy of Sciences i Cambridge. 306... Ånnual for 1865. Cambridge 1866. The American Academy of Arts and Serences + Boston. 307. Proceedings. Vol,VI, p.365-568. Boston and Cambridge 1866. The Secretary of War, Washington. 308. Report, 1865. The Board of trustees of the public schools of the city of Washington. 309. Twenty-first annual report. Washington 1866. The Lyceum of Natural History of New York. 310. Annals, Vol. VIII, Nr. 4—40. New York 1865—66. 26 The Smithsonian Institution 1 Washington. 311. Annual report of the board of regents of the Sm. Inst. for the year 1864. Washington 1865. Die Konigliche Sternwarte ber Miinchen. 312. Verzeichniss von 9412 Aeqvatorial-Sternen zwischen + 3? und — 3”? Declination. Herausgegeben von Dr. J. Lamont. V. Supplementband zu den Annalen der Minchener Stern- warte,… Minchen 1866. Die kønigl. bayer. Akademie der Wissenschaften + Miinchen. 313. Sitzungsberichte.. 4866. I. Heft 3. Minchen 1866. Die kønigl. Preuss. Akademie der Wissenschaften + Berlin. 314. Monatsbericht, Mai 1866. Berlin. C. M. Doughty, B. A. Cantab. 815. On the Jåstedal-Bræ Glaciers in Norway, with some general remarks. By C. M. Doughty. London 141866. Fretherr von Beust, Oberberghauptmann %t Frerberg. 316... Festschrift zum hundertjåhrigen Jubilåum der Kånigl. Såchs. Bergakademie zu Freiberg am 30 Juli 1866. Dresden. Das Kaiserlich Bussische Ministerium der Volksaufklårung it Dt. Petersborg. 317. Beitråge zur Geschichte und Statistik der Gelehrten- und Schulanstalten. III, Theil, Wortlaut und Erlåuterung der neuesten Statuten und Etats der unter dem Ministerium der Volksaufklårung stehenden Universitåten und Gym- nasien sowie eines Reglements uber die Volksschulen. St. Petersburg 41866. Prof. F. C. Faye og Reservelæge H. Vogt t Christianra. 8. Statistiske Resultater støttede til 3,000 paa Fødselsstiftelsen 1 Christiania undersøgte Svangre og Fødende samt Børn. Ved Dr. F. C. Faye og H. Vogt. Christiania 4866. 8 må Prof. Dr. Faye og Reservelæge E. Schønberg t Christiania. 319. Statistiske Undersøgelser angaaende den operative Fødsels- hjælp i Norge i Tidsrummet fra 1853 til 1863. Ved F C. Faye og E. Schønberg, Christiania 1866. 27 Prof. Dr. F, C. Faye + Christianta. 239. Nogle Bemærkninger om Befolkningsforholdene med særligt Hensyn til Antallet af mandlige og qvindelige Individer, af Prof. Dr. Faye. (Aftryck ur forh, vid de Skand. Naturf, nionde måte år 41863). Stockholm 1866. Die Nicolai-Hauptsternwarte + Pulkowa. 321. Jahresbericht am 49 Mai 1865 dem Comité der Nicolai- Haupisternwarte abgestaltet in Vertretung des Directors der Sternwarte von dem ålteren Astronomen W, Dållen. (Aus dem Russischen iubersetzt). St. Petersburg 1865. 229. 0. Struwe. Ubersicht der Thåligkeit der Nicolai - Haupt- slernwarte wåhrend der ersten 25 Jahre ihres Bestehens. St. Petersburg 1865. Åto. La Société Impértale des Sciences Naturelles de Cherbourg. 323. Mémoires. T. XI. (Deuxiéme Série, — Tome I). Paris — Cherbourg 141865. La Dociété Géologique de France. 393. Bulletin, Ile Série, T, XXIII. — Feuilles 21——29. 1866. Paris. De Koninklijke Natuurkundige Vereeniging in Nederl. Indié. 39%. Natuurkundig Tijdschbrift voor Nederl., Indié. Deel XXVIII, (Zesde Serie. Deel Ill. Aflevering 4—6). Deel XXIX. (Zesde Serie, Deel IV, Afl. 1). Batavia—'s Gravenhage 1865. Die physikalisch-medicinische Gesellschaft 1 Wiirzburg. 32%. Wirzburger medicinische Zeitschrift. B, VII. Heft 2, Wiurz- burg 1866. Le Musée Teyler + Harlem. 327. Archives du Musée Teyler. Vol. I. Fasc, 4. Harlem 1866. T'académte Royale des sciences, des lettres et des beaux-arts de Belgique + Briissel. 328... Mémoires. Tome XXXV. Bruxelles 1865. 4to. 329, Table Chronologique des chartes et diplåmes imprimés concernant Vhistoire de la Belgique, par Alph, Wauters. T. I. Bruxelles 1866. 4to. - 830. 331. 8392. 333. 334. 28 Bulletins. 2me Sér., 34me Année, T. XX. 1865. — 3å5me Année, T. XXI. 41866. — Bruxelles. Mémoires couronnés et autres mémoires. Collection in 8”, T. XVIII. Bruxelles 4866. Biographie nationale. T, I. Premiére Partie, — Lettre A, Bruxelles 1866. Cinquantiéme anniversaire de la reconstitution de I” Académie (1816—1866). Brux. 1866. (Extr. des Bull.). Annuaire. 4866. 32e Année. Brux. 1866. Ad. Quetelet, Directeur de I Observatoire Boyal de Bruæelles. 335. 336. 337. 338. 339. 211. 3492. 343. 214. 335. 316. Sciences Mathématiques et Physiques chez les Belges, au commencement du XINXe siécle, par Ad. Quetelet. Brux. 1866. Observations des phénoménes périodiques pendant 1'année 1863. (Extr. des Mém. de VAcad. Belg.). Sur les travaux d'ensemble de |WAcadémie > Royale et sur ses rapports avec les Sociétés savantes étrangéres, pen- dant le demi siécle, qui vient de s'écouler: par Ad. Quetelet (Extr. des Bull). Perturbation magnétique å Christiania le 24 février 4866 ; lettre de M. Hansteen å M., Ad, Quetelet (Extr. des Bull.). Sur les étoiles filantes et leurs lieux d'apparition; par M.M. Ad. Quetelet, le Verrier, Haidinger et Poey. (Extr. des Bull.). Physique du Globe. Extr. des Bull. 2Qme Série, T. XVI, MOS EEN En DER: Statistique et astronomie. Par M. A. Quetelet. (Extr. des Bulle mer Series XVI SE 24 Sur un bolide observé en Belgique, le 20 Juin 1866. Par Ad Quetelet. (Extr. des Bull.). Sur Péøtat de Vatmosphére, å Bruxelles, pendant Fannée 1865 (Extr. des Bull.). Annuaire de VObservatoire Royal de Bruxelles. 41866. 33e année,. Bruxelles. Phénoméænes périodiques. (Extr. des Bull, 2me Seérie, T. XVII, n? 3). Sur les étoiles filantes de Nov. 1865; par Ad. Quetelet. Aurores boréales de 41865. Lettre de M. Ch. Hansteen, (Extr. des Bull.). 29 Bilag 1866. Fremlagte i Mødet den 2. November 1866 fra: Die Naturforschende Gesellschaft i Halle. 247... Åbhandlungen B. IX. Heft 2. Halle 1866. 410. The Linnean Society 7 London. 318. Journal. Botany, Vol, IX. Nr. 35—37. — Zoology, Vol. VEL. NES" 32 7 Vore TX.-Nr 133: 349. List of members, 41865. 350... Transactions. Vol. XXV. Part 2. London 4865. 4to. Dr. Salvatore Fenicia, Gran dignitario + Ruvo delle Puglie. 351. Fenicia, Libro duodecimo della politica. Napoli 1866. 352. Fenicia, la voce della natura, Napoli 1865. The literary and philosophical Society i Manchester. 33533. Memoirs, Vol. II, Third Series (Vol. XXII. Old). London —Paris 1865. 354. Proceedings, Vol. III. & IV. Manchester 1864—65. I, Academie des Sciences et Lettres i Montpellier. 355. Mémoires de la Section des Lettres. T. III: T. IV, Fasc. 41. Montpellier 1859—64. — Mém. de la Section des Sciences. T. V.; T. VI. Fasc. 41. Montpellier 1863 —64. — Mém. de la Section de Medecine. T. IIl.: T. IV. Fasc. 1 & 2. Montpellier 185383—64. Å4to. Die Schlesische Gesellschaft fiir vaterlåndische Cultur i Breslau. 3536... Abhandlungen. Abtheilung fir Naturwissenschaften und Medicin. 1865, 66. — Philosophisch- historische Abth. 1866. Breslau. 337... Dreiundvierzigster Jahres-Bericht. Breslau 1866. Dre Kais. Køn. geographische Gesellschaft i Wien. 358. Mittheilungen. VIII. Jahrgang 41864. Heft II, Wien 1864. Die Kais. Køn. Geologische Reichsanstalt i Wien. 3598.. Jahrbuch. Jabrgang 1866. XVI. Band. Nr. 2. Wien. 30 De Koninklijke Akademie van Wetenschappen t Amsterdam. 360. Jaarboek voor 1865. Amsterdam. 361. Verslagen en Mededeelingen. Afdeling Natuurkunde. Tweede Reeks. Eerste Deel. Amsterdam 1866. — Afd. Letter- kunde. Negende Deel. Amst. 1865. 362. Catalogus van de Boekerij. Tweden Deels erste Stuk. Amsterdam 1866. 363... Processen—verbaa!. Afdeling Natuurkunde, Jan. 1865— April 1866. 364... Simplicii commentarius in IV. libros Aristotelis de Cælo ex recensione Sim. Karstenn editus. Traiecti ad RØRhenum 1865. Åto. Kon. Nederlandsch Meteorologisch Instituut i Utrecht. 365... Meteorologisch Jaarboek. Meteorologische Waarnemingen in Nederland en zijne Bezittingen en Afwijkingen van Tempe- raluur en Barometerstand op vele Plaatsen en Europa. Voor 1864. Utrecht 1865. — Voor 1865. Eerste en tweede Gedeelte Utrecht 1866. Tverf. The British Association for the Advancement of Science. 366. Report of the thirty-fifth meeting, held al Birmingham in September 1865. London 1866. La Boctiété Impériale des Naturalistes de Moscou. 367. Bulletin. Année 1865, Nr. 4: 1866 Nr. 1. Moscou 186å —66. The Royal Society of London. 368. ""Proceedings,'V Vol.” "XIV; "Nr. "78 779)" ==" Vo RE Nr. 80—86. 369. Philosophical Transactions. For the year 1865. Vol. 155. Part II. — For the year 1866. Vol. 1456. Part I. Lon- don 1865—66. Å4to. 2370. List of members. 48635. Åto. Die Køn. Gesellschaft der Wissenschaften + Gåttingen. 231.. Abhandlungen. B. XII. Von den Jahren 1864 bis 1866. Gåttingen 1866. dto. 31 Bilag 1866. The Geological Soctety t London. 32%. The qvarterly Journal. Vol. XXII. Part 2. Nr. 86. May 1866. London. The Royal Geographical Docrety. st3. Proceedings. Vol. X. Nr. 4 & 5... May—July 1866. London. Prof. I. van der Hoeven, i Leiden. aa. I. van der Hoeven, Note sur le carpe et le tlarse du Cryptobranchus Japonicus. (Extr. des Archives Néerl. 1866.) The American Phlulosophical Soctety i Philadelphia. 375... Proceedings. 41866. Vol. X. Nr. 75. 376. Catalogue of the library. Part Il. Philadelphia 1866. Prof. C. F. A. Peters, Selskabets udenlandske Medlem, i Altona. 817.. Astronomische Nachrichten. Nr. 4605—1643. I Mødet den 16. November fra : Det Kgl. Norske Fredriks-Universitet + Christiania. 378.. S, ÅA. Sexe, Mærker efter en listid i Omegnen af Hardanger- fjorden. Universitets- Program for første Halvaar 4866. Christiania 1866. 4to. 379. C. A. Holmboe, Ezechiels Syner og Chaldæernes Astrolab. Universitets-Program for andet Halvaar 1866. Christiania 1866. 4to. ] 380. Norske Universitets- og Skole-Annaler. Udgivne af Universi- tetets Secretair. Tredie Række. VI, 3die og Ade Hefte. VII. (Dobbeltbind). August 1866. Christiania. 381. Fortegnelse over Forelæsningerne ved det Kgl. Fredriks- Universitet i dets 4106te og 407de Halvaar (1866). Christiania. dto. 388. Det Kgl. Norske Fredriks - Universitets Aarsberetning for Aarene 1864 og 1865. Christiania 1865-—66. 383, Nyt Magazin for Naturvidenskaberne. Udgives af den physiographiske Forening i Christiania ved M. Sars og Th. Kjerulf. B. XIV, Hefte 4. Christiania 1866. 32 La Commission Impériale Archéologigue i St. Petersborg. 384. Compte-rendu de la Commission Impériale Archéologique pour Pannée 1864. Avec un Atlas (Fol.). St. Peters- bourg 4865. 4to. 385. Recueil d'antiqvités de la Scythie. Atlas publié par la Commission Impériale Archéologique. Livraison le. St. Petersbourg 1866. Folio. La Société des Sciences Naturelles de Strasbourg. 386. Mémoires. T.VI, iére Livraison. Paris-Strasbourg. 1866. Åto. Die Karserlich-Kønigliche Geologische Beichsanstalt i Wien. 387. Jahrbuch. 1858. Xl. Jahrgang. Nr. 1 & 2. — Jabrgang SOE BE KV EEN 3 EWien: La Société Hollandaise des Sciences i Harlem. 388... Archives Néerlandaises des Sciences exactes et naturelles. T. I. 3me & 4me Livraison. La Haye 1866. Die Kaiserl. Akademie der Wissenschaften i Wien. 389. Sitzungsberichte der Mathem.-Naturw. Classe. Jahbrgang 1866. B. LIII. åste Abtheil. (Jånner-Mai). 2te Abtheil. (Februar-Mai). — B. LIV. åste Abtheil. Heft 1 (Juni). 2te Abth. Heft 4 (Juni). Wien. 390. Sitzungsberichte der Philosoph.-Histor. Classe. Jahrgang 1866. B. LII. Heft 1-4, (Jånner-April). Wien. 3981. Denkschriften. Mathem. - Naturwissenschaftliche Classe. BSV Wien 48667 Atol 392, Register zu den Bånden I-XIV der Denkschriften der Philosoph.-Histor. Classe. I. Wien 1866. 4to. 398. Archiv fir åsterreichische Geschichte. B. XXXV, zweite Hålfte; B. XXXVI, erste Hålfte.. Wien 41866. 394. Fontes Rerum Austriacarum. Åste Abth. Scriptores. B. VII. Wien 1866. 395. Archiv fir Kunde dsterreichischer Geschichtsquellen. Register. Wien 4866. 396... Almanach. Jahrgang XVI. 4866. Wien. Prof. Dr. C. A. F. Peters, Selskabets udenl. Medl., i Altona. 397. - Åstronomische Nachrichten Nr. 1614—15. I Mødet den 30. November 1866 fra: Die Kais.-Køn. Geographische Gesellschaft t Wien. 398. Mittheilungen. IX. Jabrg. 1865. Wien. Geh. Hofr. Dr. C. G. Carus % Dresden. 2899. C. G. Carus, uber Begriff und Vorgang des Entstehens. Dresden 41866. 4to. (Separatabdruck aus Leopoldina, Heft V, Nr. 14 & 15). The Royal Irish Academy + Dublin. 400... Transactions. Vol, XXIV. — Polite Literature. Part Ili. — Antiquitlies, Part V-VII. Science, Part V, Dublin 41865- 1866. Åto. The Zoological Socrety of London. 401. Proceedings for the year 1865. I—III. London. 402. Transactions. Vol. V. — Part 5. London 4866. 4to. 403. Report of the council. April 4866. London. The Boyal Geological Society of Ireland. 404. Journal. Vol. I. Part 2. 1865—66. Second Session. Die Køn. Såchs. Gesellschaft der Wissenschaften i Leipzig. 405. Joh, Gust. Droysen, das Testament des grossen Kurfiursten, (Des V. Bandes der Abhandlungen der philologisch- historischen Classe, Nr. 2). Leipzig 1866. Titel og Ind- holdsfortegnelse til 4de Bind. 406. Berichte uber die Verhandlungen. Philol. Hist. Classe 1865. B. XVII. — 4866. Heft I—III. Leipzig. Die Køn. Preuss. Akademie der Wissenschaften i Berlin. 407. Monatsbericht, Juni— Juli 1866. Berlin. Dr. C. A. F. Peters, Selskabets udenl. Medlem, i Altona. 408. Åstronomische Nachrichten. Nr. 41616. Register og Titel til 67de Bind. 34 I Mødet den 15. December 1866 fra: The Royal Astronomical Society i London. a09.… Memoirs. Vol. XXXIV. London 1866. Åto. La Docriété de Physique et d' Histoire Naturelle de Genéve. m0. Mémoires. T. XVIII, Seconde Partie. Genéve 1866. AÅ. Jordan & IJ. Fourreau. Åto. 411. Prospect til: Icones ad floram Europæ novo fundamento instaurandam spectantes auctoribus Alexi Jordan et Julio Fourreau. M. Garcin de Tassy, Medlem af Institutet i Paris. 112. Cours d'Hindoustani å Vécole Impériale et spéciale des langues orientales vivantes, prés la Biblioth. Discours d'ouverture du 3 Déc. 41866. Impér. i 35 Bilag 1866. (Fortsættelse af Boglisten for 1866.) Oversigt over de lærde Selskaber, videnskabelige Anstalter og offentlige Bestyrelser, fra hvilke det K. D. Viden- skabernes Selskab i Aaret 1866 har modtaget Skrifter, samt alphabetisk Fortegnelse over de Enkeltmænd, der i samme Tids- rum have indsendt Skrifter til Selskabet, alt med Henvisning til foranstaaende Boglistes Nummere. Danmark. Det Kgl. Danske Udenrigsministerium. Nr. 458. Naturhistorisk Forening i Kbhvn. Nr. 473. Norge. Det Kgl. Norske Universitet i Christiania. Nr. 68—72, 204—8, 373—83. Det Kgl. Norske Videnskabernes Selskab i Trondhjem. Nr. 110. Sverrig. Det Kgl. Universitet i Lund. Nr. 14, 116-——157. Kgl. Sv. Vetenskaps-Akademien i Stockholm. Nr. 216—18. Ofverstyrelsen åfver Hospitalen i Stockholm. Nr. 82. -Det Kgl. Universitet i Upsala. Nr. 113, 414. »= Rusland. La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. Nr, 86, 367. Die Ritterschaft Esthlands. Nr. 4. 36 Die Nicolai-Hauptsternwarte i Pulkowa. Nr. 321, 322. I?Académie Impériale des Sciences de St. Petersbourg. Nr. 83, 84, 260— 61. L'Observatoire Physique de Russie i St, Petersborg. Nr. 85. La Commission Impériale Archéologique i St. Petersborg. Nr. 84, 85. Das Kaiserliche Russische Ministerium der Volksaufklårung i St. Pe- tersborg "Nr "88,0 476317. Storbritanien. The British Assøcialion for the Advancement of Science, Nr. 102, 366. The Royal Irish Academy i Dublin. Nr. 33—34, 400. The Royal Geological Society of Ireland. Nr. 170, 404. The Royal Society of Edinburgh. Nr. 220—24. The Philosophical and Literary Society i Leeds. Nr. 231—37, 293. The Geological and Polytechnic Society of the West Riding of Yorkshire. Nr. 294. The Royal Society of London. Nr. 27—29, 368—70. The Royal GeographicalSociety iLondon. Nr.34, 211, 288, 289, 373. The Royal Astronomical Society i London. Nr. 409. The Geological Society i London, Nr. 4, 30, 200—201, 290, 372. The Zoological Society i London Nr. 76—78, 401—3. The Linnean Society i London. Nr. 79—81, 348—50. The Literary and Philosophical Society i Manchester. Nr. 353—354. The Radcliffe Trustees i Oxford. Nr. 36, 248. Nederlandene. De Koninklijke Akademie van Wetenschappen i Amsterdam. Nr. 360—64. Den Hollandske Regjering. Nr. 50, 2982. De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen i Harlem. Nr. 166, 224, 388. Le Musée Teyler i Harlem. Nr. 327. Kon. Nederlandsch Meteorologisch Instituut, Nr. 49, 365. Belgien. L”Académie Royale de Belgique i Briissel. Nr. 51—55, 328—34. Mm Bilag 1866. Frankrig. La Société Impériale des Sciences Naturelles de Cherbourg. Nr. 323. L'Académie Imp. des Sciences, Arts et Belles- Lettres i Dijon. Nr. 215. La Société Impériale d”Agriculture de Lyon. Nr. 3. L'Académie det Sciences et Lettres i Montpellier. Nr. 355. La Société Météorologique de France i Paris. Nr. 39. La Société Géologique de France i Paris. Nr. 4414, 4199. 324. La Société des Sciences Naturelles de Strasbourg. Nr. 386. Schweitz. La Société de Physique et d'Histoire Naturelle de Gænéve. Nr. 108,410. La Société Vaudoise des Sciences Naturelles i Lausanne. Nr. 38. Tydskland. Die Køn. Preuss. Akademie der Wissenschaften i Berlin. Nr. 4184, 196, 249, 314, 407. Der naturwissenschaftliche Verein i Bremen. Nr. 264. Die Schlesische Gesellschaft fur vaterlåndische Cultur i Breslau. Nr. 356—57. Die Grh. Oberhessische Gesellschaft fir Natur- und Heilkunde i Giessen. Nr. 2, 4160. Die K. Gesellschaft der Wissenschaften i Gåttingen. Nr. 159, 371. Der naturwissenschaftliche Verein fir Steiermark i Graz. Nr. 252. Die naturforschende Gesellschaft i Halle. Nr. 347, Der naturwissenschaftliche Verein fir Sachsen und Thiuringen i Halle. Nr. 474. Universitetet i Kiel. Nr. 214. Die Schl.-Holst.-Lauenb. Gesellschaft fir vaterlåndische Geschichte i Kiel, Nr. 213, 250. Die physikalisch-6konomische Gesellschaft i Kønigsherg. Nr. 45. Die K. Såchs. Gesellschaft der Wissenschaften i Leipzig. Nr. 91—93, 405—6. Die K. Bayer, Akademie der Wissenschaften i Miinchen. Nr. 98— 101, 177, 223, 238—240, 313. Die Kånigliche Sternwarte bei Minchen. Nr. 312. Das magnetische und meteorologische Observatorium i Prag. Nr. 209. 38 Die K. K. Akademie der Wissenschaften i Wien. Nr. 18—26, 242—47, 389—96. Die K. K. geologische Reichsanstalt i Wien. Nr. 4412, 198, 241, 359, 387. Die K. K. geographische Gesellschaft i Wien. Nr. 358, 398. Der Verein fir Naturkunde im Herzogthum Nassau. Nr. 90. Die physikalisch-medicinische Gesellschaft i Wirzburg. Nr. 16, 17, 262—263, 326. [talien. Societå Reale di Napoli, Nr. 4103. Academia Pontificia de nuovi Lincei i Rom. Nr. 165. Reale Academia delle scienze i Turin. Nr. 194—95. R. Istituto Veneto di scienze, lettere ed arti i Venedig. Nr 42—43, 180—81, 219. Portugal. Academia real das sciencias i Lissabon. Nr. 14190—193. Nordamerika. The National Academy of Sciences of the United States 1 Nord- amerika- NT 295796: The National Academy of Sciences i Cambridge. Nr. 306. The American Academy of Arts and Sciences i Boston. Nr. 8, 307. The Boston Society of. Natural History. Nr. 302—3. The California Academy of Natural Seiences. Nr. 143. The Chicago Academy of Sciences. Nr. 299—300. The Museum of Comparative Zodlogy at Harvard College in Cam- bridge i Massachusetts. Nr. 186—89. The Academy of Science of St. Louis. Nr. 298. The Lyceum of Natural History of New York. Nr. 340. The Ohio State Agricultural Society. Nr. 301. The Academy of Natural Sciences i Philadelphia. Nr. 7, 297. The American Philosophical Society i Philadelphia. Nr. 9—12,. 167—68, 375—76. Surgeon General's Office, War Departement, Philadelphia. Nr. 296. The Smithsonian Institution i Washington. Nr. 3144. 39 Bilag 1866. The Secretary of War, Washington. Nr. 308. The Board of trustees of the public schools of the city of Was- hington. Nr. 309. The United States Patent Office i Washington. Nr. 44. Det mexicanske Udenrigsministerium. Nr. 229. Indien. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen. Nr. 45—47. De Kon. natuurkundige Vereeniging in Nederlandsch Indié, Nr.48,325. The geological Survey of India i Calcutta. Nr. 2535—359. Australien. The Royal Society of Victoria i Melbourne. Nr, 37. George Biddel Airy, Esq., Astronomer Royal ved Observatoriet i Greenwich, Selskabets udenlandske Medlem. Nr. 161— 64. Jos. Gurney Barclay, Esq. i Leyton, Essex. Nr. 32. Freiherr von Beust, Oberberghauptmann i Freiberg. Nr. 316. Prof. Chr. A. Brandis i Bonn, Selskabets udenlandske Medlem. Nr. 183. Prof. C.G.Brunius, Selskabets udenlandske Medlem, i Lund. Nr. 286. GebS Hof Dr. CGN Garus'1. Dresden. "Nz- 399: Prof. 0. G. Costa i Neapel. Nr. 275—77, 399. Prof, James D. Dana i Newhaven. Nr. 305. Ch. Des Moulins, Sous-directeur de ViInstitut des Provinces pour le Sud-Ouest, i Bordeaux. Nr. 228. GÆMS Doug bty; BAS Gantab: "Nr. 315. Prof. AÅ. Duméril, ved Muscet i Jardin des Plantes i Paris. Nr. 291. Prof. A. Erdmann i Stockholm. Nr. 254. Prof. Dr. F. C. Faye i Christiania. ” Nr. 320. Prof. Dr. F.C. Faye og Reservelæge E.Schånberg i Christiania. Nr: 319: Prof. F. C. Faye og Reservelæge H. Vogt i Christiania. Nr. 318. Dr. Salvatore Fenicia, Gran dignitario i Ruvo delle Puglie. Nr. 89, 253, 265, 351—352. Dr. Carl Frommhold i Pest. Nr. 87. Mr. Garcin de Tassy, Medlem af Institutet i Paris, Nr. 40, 412. Prof. Giuglielmo Gasparrini, i Neapel. Nr. 266—74. Dr. P. A. Hansen, Geheimerath, Director i Gotha. Nr. 94—96. Prof. Gust. Hinrichs i Jowa. Nr. 5—6, 304. Professor Dr. J. van der Hoeven ved Universitetet i Leiden. Nr. 178, 374. Mr. W.P.Jervis., Curator of the Royal Industrial Museum i Turin. Nr. 202—3. A, Jordan & J. Fourreau. Nr. 444. Dr. Kallibursés i Athen. Nr. 4109, 169. Lector Th. Kjerulf i Christiania. Nr.75. Prof. Chr. Lassen i Bonn. Nr. 66. Prof. Joseph Leidy i Philadelphia. Nr. 295. Dr. A. Le Jolis, Archiviste-perpétuel de la Société Impér, i Cher- bourg. Nr. 104—7. Prof. Dr. Rud. Leuckart i Giessen. Nr. 2410. Robert M'Donnell. M. D. i Dublin. Nr. 35. Mr. Melsens, Prof. de Chimie i Brissel. Nr. 56. Prof. C. Ferdinando de Nanzio i Neapel. Nr. 278—79. Sign. Ces. Cl. Orlandini i Bologna. Nr. 44. Dr. Carlo T. A. Ohlsen i Neapel. Nr. 280—83. Professor, Dr. C. A. F. Peters, Selskabets udenlandske Medlem, iUAltona:” Nr. 67, 97,115;7172; 4179. 485% 197372 12302228 230, 251, 284, 377, 397, 408. Mr. B. Qvaritch, London. Nr. 65. Mr. A.Quetelet, Directeur de VObservatoire Royal de Bruxelles. Nr. 57—64, 335—346. Mr. MalthewRyan, Clerk, War-departement i Washington. Nr. 4171 Prof. Dr. M.Sars i Christiania, Selskabets udenlandske Medlem. Nr. 73—74. Dr. Hermann Scheffler i Braunschweig. Nr. 285. En Unævnt. Nr. 175. UNR LY UTUT TE 443 me frer= ar NER Fiat y my … p É É t så j DANE i j: kr" KE] ES skel ÆRE lyt | SAN ENTEN 2 i U H € N 2 Bål Lage 'E i he & fl FÅ LEN JER 4 ØR Bor AR IL HO AM | me" bi) LUE u NR LE "TULA TT re — "hd Få FR mr rA d mhp hr i, s00.a tå Ny EJE Ik ad TÆER K BRASK W E- oa IT. t LA er s Fo MA re: Reaumur: Thermometer i Skygge mod Nar at | 21 Fod 4 Fod I Jorden. Viden, = BSL. over Jorden. i 9 Form. | Middag. | 4 Efterm. over Jord. ER ng Middel aumun 1 Fod 2 Fod Corr.—0700| Lavest. Høiest. Middel. Kl, 2. NMN. 6 1 | 332/787 | 332,30 |331,742 | 169068.| 1390 | 2199 | 1496 | 1295 1 "sy ER ol 99 74 1-30, 13. 30,39 | 11,86 | 10,3 1 17,0 | 14,0. 157955 3 | 28, 84 | 28, 63 | 29, 90 | 11,40 99 | 15,8 |-13,0- 112,27 lESS VÆSKE hu sod SEA] ES HOR REg 3 99 RED5E 511366 8,0 | 154 | 12,5. 92/11 SvæE SE SØ ES R67E STOR 153153] 12353 8,0 16,701 220 RD VV. VS 691852455 $32%584 53, 36 | 12,63 7,9 | 17,0 | 12,1. 111,9 ESS VÆR S SEE Ta (54803) (835032 35, 87 | 12,93 9,9 | 18,2 | 12,2. (4117 "IN sv sve 8 | 37, 49 | 37, 52 | 37, 69 | 12,40 82 | 16,3 | 121 | 11,7 FoN0SINNØR 956770 550461 | 36, 23 613,73 85 | 17,3 | 11,975 kunne 105136, 33 1436, 50.|.36,.92 | 13,26: | 12,2 1..17,3) 12,477 115 ENNA 111 40,03 39, 2 | 38, 91 | 12,66 | 87 | 15,9 1 12,1 1150 19211538 18| 37, 97 | 37,151 13,63. | 11,3 |. 17,07 19507 15 ERNÆRER 131037, 22/37, 35 | 37, 50 13766 | 11,8 | 18,9 | 1276) 1 KunvEnNR 14 | 38, 57 | 38, 64 | 38, 45 | 13,90 9,9 | 20,7 | 12,6 | 11,8 | vNVv. VNV. 15 (38,40: (738, 43 | 38,05 | 15,63. | 10,8 | 21,1.) 129. | 13,97 vvne 16 | 36, 34 | 37, 34 | 36, 77) 13,13 | 12,0 | 17,2 | 13,1 | 12,0 | stine. NNV 17155682 556. 70 | 36,20 114,93 9,9 | 90,0 10.13,0 OMEN ERR 181533, 65 | 32, 44 | 33, 61 | 11,70 |'10,5 | 17,5'.1 13,00 040 SEER 191552, 51 | 32, 38| 32, 46 | 11,437 | 7,0 | 15,1.) 12,4. 12,0 RE SDN? 991.32, 89 | 33, 10 | 11;30 8,0 | 155.| 12,0. |.11,97vNnv EN SEES 40 KE3A 550 | 34,44 1 11,86 7,5.) 16,0. 11,95 198 NORNER 99 | 35, 30| 35, 09 | 34, 60 | 14,06 | 10,5 | 18,9 | 124 | 11,8 | nNo. NE 988185540082 | E54 90135, 144] 13,56 |.10,1 18,7 | 123. | 11,771 vnvENe SA | 36,15 | 36,111 36,19 | 14,00 | 107 | 48,7 | 12,5. (111,87 |SvoRRRReE 95 || 36, 29136, 26 | 35, 91 | 13,33: | 10,1 | 18,3.) 12,5. 1£19%001 rv 967136, 140) | 35,69 |.35, 46 | 14,26 | 10,0. | 19,1.) 12,6 1270 Syn VER 781 03780055 (E34 41733, 193,1 112760 87 | 16,2 t 19,6) 197071 Selen 98 | 33, 55 | 33, 64 | 33, 41 | 12,86 | 6,7 | 18,0 | 125 | 12,0 | vNv. . maalt = å , Kl. 9 med Hensyn til Regntiden. = Form. ID. 6 MN. 6 MD. 6 | MN. 6 mD. mv. SV 53.1. O & & €&e Regn 171. 1 SV. SSV 583-373 0000 4,68 —171 a.o.t. 2 3V SV 3 "3. 6..35.| 0 ae 0 e 4,95 Regn 73—10: & 121—14, 221! 3 fe "NNV Es TE PRT: Sa RR" Se HR RE 7 2,50 —1! &11—161. Å SV. " SSV ad SÅ: 3: e & & &e 0,97 Regn 91—171 & 223—993, 5 3V SV DR ME as 2 ege 0 e 6 0,77 Regn 131—14. 6 IV. ONO 3 1.4 e e 0 6 0,17 Regn 0:—21, då NO. NV 7 SØS ERR 2 e 0 eee e 1,47 Regn 81—11. 8 Så NV. 353: 5: more e 1,26 Regn 22—231, 9 NV. VNV.| 3. 3. 5. d.leeseo0oe 0,24 | Regn 31—6. 10 NES: 3: 4 4. fo 0 0-0 Regn 232— 11 RON VNV 1. 3. 3. 35. 0» 0 0 e 0,14 5 11—14 12 iv. NNV 2355 4 35-00 eee 0 13 SV. VSV 472 /1.—94. ORD OLO 14 NV. NNO 2/1... OMO0F0r0 15 Een 10. 1: 1. 1. | e e eo 16 RE r'v. 451; 71: 00.00 17 EO NNV 1003. 3. 3. 3 le eeeoe…e 18 EON 111. 1.1 |leeee 0,31 | Regn 23—4, 91—14 &18—181.| 19 ;0 NO 01311. 6 e &e &…e 0,64 Regn 2—31, 7—91 & 14—232.! 20 N N. 5653.03: 4 0000 0,51 Regn 115—171. 21 KE. NNV ds PA OM OLO RO 0,73 93 NO. NO 5 RR; Aas: FRR: 2 O-O" /0 Regn 18—233. 23 NO. NNV.| 3. 3. 3. 3. leeee 0,38 | Regn 161—22. PÅ NV. NV 18533: Al oe 010 0,03 25 HE ””VNV de say RE) orme 0-0 26 NV. VNV Br 45 3: 4 e eee 27 3V. ONO RE rn ere vero 28 "S0. SSO 125082 1.1. ons HE 29 mM 0s0.1. 1 3. 1.1. |ee0e…e Regn 157—16%. 30 0 Sv : FARS FOER Pas 2 e & e e 31 Vindforhold. 1866. 25 Aar. 1866. 52 Aar. ”) O betyder klar. 10,07. 0,07 SEE 0,05 0,12 & — blandet. . 0,10 0,06 Sy 50819 015 gr LIGER . + 0,05 0,06 2 5551851022 "029 . 0,04 0,09 NV 027-050 sille st 0017 0; cd halratbpit natve! SETT ER FARE SE [( ve satte. K Ege han i u H.MPR øer se PER p.gr Due SD ik & ig ormene ae == Fa sikgønnnot: gilbansstl intil SAA å atin ? Er LUKE meg Barometer, reduceret til 09 Reaumur. Thermometer i Skygge mod Nord. | 9 Form. | Middag. k t Efterm. | | 4 Fod —mqM««««Q«Q—Æ—————m———m——————— DODOS RE Æ GI RD mm 29 30 31 (Sa ræ BK" no mes Å rad ER le + pral I CICIGICICGICICICI GI C1 => KO GI mm KO RO OD mm GIS j= En En" KØ ROV Q GM OT SENE EL ERB ARR K QICI CI CI CICI CI CI CI CI (DE mA Gi GQ > 3 | 1146 | 334,36 | 334,33 80 | 34, 65 | 34, 40 510 E33 508 3295 BOBLE STR OS. 315 37 00 | 30, 19 | 30, 61 00 | 32, 45 | 32, 89 48 | 32, 42 | 32, 28 94 | 32, 96 | 33, 84 TÅRS ES | 83% 46 380 153262 133314 | OR ESSY AA | 135,50 888 155/7728 55; 62 1755609 155590 Om 5169 K313 246 16 | 33, 04 | 33, 69 78 | 35, 55 | 34, 87 DAN 5145 8315225 3700521 3513340 508 367078 (56:92 16 | 36, 99 | 36, 70 118 8560017 556. 01 9101837. 221.37, 30 03 | 39, 19 | 39, 15 940 13001238, 278 13 | 39, 06 | 38, 94 17155% 07 | 38,. 61 59 | 36, 89 | 36, 04 268 357020:| 35,05 F 900317 35 3117 0810855507 433119 29 | 35, 94 | 36, 56 vidde | 334,59 | 334,65 | 334,66 | 1—31 Middeltemperatur. 1866. 84 Aar. 1—10 12,17 13,97 1=%" 11,17 13,49 22—31 13,53 12,68 12,25 13,38 21 Fod I Jorden. BE NEn | over Jorden. sadler 1 Fe. | Rod RER Corr.—0700!| Lavest. Hoiest. Middel. Kl. 2 | I | | 139132. | 1094 | 1893 | 1295 | 1299 13,80 | 91 1.-19;0:| 12,5 1000 14,73. 85 | 220 | 12,3 1008 10,40. 1 1101.16.9- | 19 4 RE 11:80 (59,00 45568 1951 11,9 11713. | 7,7 | 716,97) 11.9 SER 11,46 | 7,9. 1 43,8 |. 1156 RER 11;40 | 10,0]: 19,3] 119000 1250. | 8,0 | 16,9 | 11,904 11,30. | 7,0 | 16,3 .1%90 11,90. | 7A 11631. 1174 RE 10,40 Sø | 1511 11065 11,13 14,7 | 11,2 | 45 10,56 | 95 | 11,2 | 113 | 11,3 11,53 | 9,5 46,17) AS RER 12,93 1.79—]- 1730) 44 RER 10,63 [93 | 15,4), 11,8 ER 11,10 | 72 | 14,71 11,4 | 11,2 10,33 | 88 | 14,6 111,5 | 11,2 10,96. |. 6,4 |. 16,2" 1 11,75 ER 1206 | 7,0 | 18911121 04 sgl 1310 17,0 |. 18507 1 115 ERE 14,56. | 10,9 | 19,6.| 11,9 1772 12,86 | 3 18,9 | 12,1. 1978 1300080) 19,0 (121. USE 1463 1-90 | 19,91 121. 16,20 | 10,2 | 20,2 | 12,6 | 11,8 1410 1122 | 19,2: | "13,018 12,33. |. 9,0—|- 19,2 | 15,10 5888 12,63 | 9,0 |- 16,1. | 13,0 JR 110055 2007454 olE | 12,2 | Maanedlig Vandmængde. 1866. 33,d4 Par. Lin. 47 Aar. 29,22 Par. Lin. i 1866. Vindens NMN. 6 SV. SV. NV. i: VNV. AV SV. ARE SSV. SSAN: SV. SV. SE SSV. SV. SV. SSV. SV. JSEE VSV. NAV. NV. Ny NV. ED: N. N. NV. NV. VNV. SV. DSE SYS ARR NV. "NAV Stille, Stille V: VSK V. Stille. Stille, SSO. SV. SV! Sv. ST. Stille. Stille S. S. sv SN SV. 0SO SSV... SS. S.” ”SSY! Regn, tning. Vindens Styrke. Mltens Sne &e,, Yedtegninger S Udseende ”), maalt i ; = KI. 9 med Hensyn til Regntiden. E Form. MD. 6 MN. 6 MD, 6 MN. «6 "MD; 6 eV SS eee ISO. NV 00 0.1. 3. leee…e 1 NEL" VNV BE: 7. 1; eO0ee 9 S, S. BOEL 3. RO TO "0: "0 Regn 22—231 af] 3 SV. S. 3.5 3. 4. 3. fe eee 3,99 Regn 41—6 & 113—51 | og | 4 3V SV. ammAår 5: 4 | 0 0 eee 1,79 Regn 91—20 & 23—231 ) til 5 V vÅ 2 MS FRED ERS SAT MR OR ET er 0,68 6 3V SV. 5 SEE 17, RR SR RT RR 0,72 Regn 01—3, 43— 7 NE VSV 3. 4. 6. 3. lee ee 3,12 —Å, 71—81 & 113—191., | 8 S S. ne DR Se US fre JER Ser me" 0,33 Regn 161—181. 9 BE VSV 1: 1.53. 1 ll O0OO0ee 2,48 Regn 151—16. 10 SEC. NV. BET 1.070: "0 "e 0,12 11 ONV. NV. 1:73. 1 eee se Regn 6—732. 12 NØ N. D550:-1.—3..1 0 eo eo eo 13 NV. NV. ATA 3 0 Le oe 3,35 Regn 51—9211, 231— 14 BEM SVNVET. 0. 3. 3 leeeo0o 9,99 10555109) 15 SV. SSV. SE 4 RE 6 €& €& 6 0,16 Regn 21:— 16 BE. SV. d. åd. 1. åd. leo eee se 1,19 —51, 7-91, 111-123, 23- | 17 INVØNNV. | 1. 11.3. lee see 2,32 —21, 52-61, 71-11&231 | 18 EON 3: 1. 1.1. le 0 eee 1,50 —2:3 af og til. 19 NE: SV. BROS MEL OO rare 0,56 20 tille.. NNV. 1104, oo ore 21 mon Shlle | 1. 0... 0. 0. | og e 0-0 0,08 | Taage 1—101. 22 my. "SV. OST. 1-0 0 0 0 93 FR: "SV. set sees 0: 10 24 MR Stille 1: —1.-1. 0. lo eee 25 S. S (LS Re ek | COMOROS 26 S. S. KÆLÆTL 3. Ge & € €e Taage 3—51. 27 Bl: SV. SEE] FAE To ea HR Haro 98 SS 1. 1. 3. 1. to 0 0 e 0,16 | Taage 1—31, Regn 181—21. | 29 S. S. Rn Ses reg DRE) ble Seer Tae er" 0,31 Regn 231— 30 MV. —VSV. res SER SE NE HET RR SET Yr + 1,19 —31, 31 FEET —————: Vindforhold. 1866. 62 Aar. 1866. 62 Aar. 7") O betyder klar. 3 En < S....… sg 0, SEE blandet æ SUGES TE 0 d RR BR: 0,12 0, FSR 8902 "0, NVE ES OAO Stille . . 0,08 0, Hedsetbatt” SK 9 See Er < FS SSR ERE En sk NEN P >” FEØN BR i pt sø Øg Gl" ad 7 = Ud Ej Cy Er es sn ERE SENER SE SERENO SR. te 27 y +47 1866. Sel Barometer, red. til 0? Reaumur. Thermometer i Skygge mod Nord. Lumil = 91 Fod | 4 Fod Vindens Hai E ek fe: SS PR I Jorden. ” | 9 Form. | Middag. | 4Efterm. over Jord.| Middel Reaumur. 1 Fod 2 Fod Corr.—0?03 | Lavest. | Hoiest. | Middel. | | | 1 [336,84 | 336,77 |336,"779 | 119962.| 79 17974 1299 2 | 36, 34 | 36, 04 | 35, 03 | 13,09 101-166 489 3 | 30, 16 | 30, 35 | 30, 87 | 10,83 | 11,6 | 15,7 | 11,9. 11,9 | so. —S0 48125998 132-821 33,33: | 9,36 58. | 13,41. 114 RER vi vi 501635 361 33,45 (33, 20) 12,76 5,0 | 14,9 11,2 | 11,4 | vsv. "sier 61 354, 40 | 34, 77 | 35, 29 | 12,06 | 10,8 | 17,0 |. 11,8 " 144 ss sr 51895040 133, 02 132,80 | 11;89- |: 10,0: | 16,0 11,8 | 11£ f sv SE 81855000 1054 19 (3432). 13.06 | 10,8 | 16,9 121 | 116 1 sv "Sr 91 54, 61 | 34, 81 | 35, 69 | 10,16 | 10,2 | 15,3 | 12,1. 1 11871F'sølle NNE 10015355796 36, 13 |. 36,121 8,86 50; 135 | 11,1. | 11,5" vr | Å 118156, 20 36; 061. 35,. 77 | 12,26 62 | 15051 0 | 11,2 | so. so 18555411 35, 04 | 34.701 12:53: |: 10/8 | 15700 GERD s… So 58555075: | 34,19. |;:34,. 55 || 11,29 9,4. | 154 | 11,6 14458 sys 45105458" |-33, 69.1 32,71) 11,69 9,07 | 15,3 11,5. " SKEER 15 | 33, 91 | 34, 28 | 34, 48 | 10,76 91 |-140 | 11,5 | 11,371 sv sr 16 | 35, 06 | 34, 86 | 34, 68 | 10,16 TO | 454 11,0 | 11,2 | sv. "svær 391052 00031, 66 |.31, 60 | 10,13 84 | 13,218 ERE s. SER 58155650 | 37, 18 |. 37;-97-1. 8,455 6,2 | 14,2 10,7 | 11,0 | ssv.. ve 181 5590047 139, 31 | 38: 78-41 10,49 6,2 | 13,6 10,1 | 10,8 | sv. ssv-:7st 991057. 40 (37, 15 | 36, 84 | 10,86 8,2 | 14,0 10,6 | 10;73' |" "SE SER | 21 | 34, 08 | 32,. 98 | 32, 03| 9,86 88 | 12;9 | 10,77''M0SsHiEsrEsE 99 | 32, 57 | 32, 64 | 32, 04 | 9,96 501 194 10,4 | 10,8 ÆSKER ER 934 34, 36 | 33, 59 | 33, 64 |. 11,66 70% | 1%8 10,5 | 10;6071ESSERSE 88813557 17036; 35 | 35, 07/1. 12,63 898 4734 10,9! 10/8 ES se 850057. 09638, 301738, 23 |. 12,26. | 10,0 | 16,7 11,0 | 10,8 | stille. NNV. 26 | 38, 25 | 58, 13 | 37,591 |. 11586 9,9 | 16,9 | 11,0 | 10,9 | NO NO! 88105819] 38: 15 | 38,07... 12,29 9,3 | 16,5 10,9 | 10,8 | Stille. Stille. 8881558156 | 38; 56 | 38, 251. 1286 | 104-| 168 | 10,9 | 108 sE 29 | 39, 05 | 59, 05 | 38, 96 | 11,56 9,8 | 158 | 10,9 |.10,81Essoflssø' 30 | 39, 80 | 40, 88 | 39, 68 | 11,69 8,9 | 15,7 10,6 | 10,7 | stille. Stille. Middel | 555,747 | 335,48 | 335,731 | Middeltemperatur. i 1866. S4 Aar Maanedlig Vandmængde. Ur SEreREne SEN | Fa; , 02 55 k. . é ages 11,66 07 22,69 Par. Lin. 24,97 Par. Lin. | 189305 KÆISE 74074 i tember. Regn, ing. Yindens Styrke. enke Bike NE; Yedtegninger > Udseende”). | maalt i ; - Kl. 9 med Hensyn til Regntiden. z Form. 6 MN. 6 MD. 6 NMN. 76 HD: 6 VEN. 1. 1. 0 eee 0,35 | Regn 8—81. 1 SEEST. 3. 3. | -e e 00 i 2 ÅL" 4- Bd 40 I. 0O0 eee Regn 12—201 a.o.t. 3 V. FESD. 3. | 0.0 00 0,93 | Regn 4—71 & 91—111. Å SSV 15. 3 O-O 0 eo 0,71 Regn 51—131 & 16:—231 5 SV. Sæde]. 1: ere 0 0 0,50 a. 0.t. med Lyn. 6 SV: Lr 1) RR) (Es ER Bro RT BA | 0,16 Regn 51-71,823-121 & 1531-23. | 7 VS 3: 3. 1. 1. le eee 3,20 | Regn 41—61,131—14 & 20— | 8 Vi KE S: KO O 0 eo 2,52 —61. 9 SO. oe UL EA es fø om oOre re 10 So. 83535: 310 0.07 0 0,08 Regn 21—121, 141— af 11 SV. Bo SON es | e & € &e 4,84 —11, 211— og 12 V. SE 5 Fars ER RT RT TRC | 0,76 —1!1 £111—15. til. 13 S: BE 33. Ge €e 0 €e Regn 161—22. 14 VSV: on SENG RG O e & €e 2,17 Regn 13:—1351 a. o.t. 15 SSY. 33 ODO TO 0,12 16 ss: 3.5. 5. | 00 ere 0,20 | Regn 43—91, 131—143 & 17 V. ANE 3:13. 1. OMRloT RG) 0,45 19—191 a.o.t. 18 SV. BES TITO» OVN 0 Regn 18:—201. 19 SV. 5.1) "Or 00.0 0,50 Regn og Taage 31—91, 20 SSV. 1:%173,5. 3. 7" 0. 0 0 eo 0,53 Regn 432—81 & 131—201. 21 S. Sell 5: LO. 0 00 2,25 Regn 15:—211. 22 SV. SEKS. ere: 0 0 2,42 23 SV: LER es tee e €& 0 €e 2Å NO. 811153; omobo se 25 Stille. rr kg Pr 5 ONOROSOo 26 SS 05505097 11; OFORKOFo 27 SSO. BTS RO OF O-O 28 So. 181531. OSO NO NO 29 Esme 0. 0. 0. 0: Doro 30 —m—SQCQCQ&CQCWWwwwwwwww 7 ——— Vindforhold. 1866. 62 Aar. 1866. 62 Aar. ”) O betyder klar. 0,01 0,06 SEEREN 0,21 0,14 & — blandet. E.… 0,04 0,06 Sw 05 0,19 gg (ESS EER . . 0,00 0,10 VA 0,18 0,16 50,11 0,15 NV.250/03 0,15 Stille . . 0,08 y — CO Per i Ce SEA beer ERNE erne Å ' - fysinygs.—i . bbutrethabt | ARB k — É int rded ÆG BA, ANUS AN ne FA « , vt Vale) . . i vi i Å re merne ser tk Ler Angel anger FE SEERE SR . i [5] i en mil, i 574 Ta stersokgat ERR Barometer, reduceret til 09 Reaumur. Thermometer i Skygge mod Nord. > E rknd | rss be | I Jorden: 3 9 Form. | Middag. | 4 Efterm. over Jord. re 7 b Middel | " Reanmur. | 1 Fod | 2 Fod. Corr.—0"07 Lavest. | Høiest. | Middel. | Kl, 2. 1 [340,23 | 340,98 | 340,26 | 119302. | 990 | 1598 | 1094 | 1097 f stille. 0. DEA AASE A1, 52 41, 731 10;80 9.9 | 13,9 | 10,6715306 S0. S0 SD 52 RAD DAS 4995 1 18/00 7,5 | 121 | 10170 so. 88 AJ 41, 51) 41,734 | 40, 96) 7,90 | 6,9 | 11,5 | 9,50 so 5842 50652427 357 42537] 0103 | 5,9 | 124 93 | 10,0 S0. S0 61107555890 (24459043, 03 1 57.83 (65.151457) 1909 9,9 S0. SO. 70 (4552545; 15 | 4958.) 810 AO | To KE 9,8 vw... FM SAL 51 14141 1 415 18] 10,46 61 1 119%87| 809 9,5 vv. mæ 9) 41, 37 | 41, 08 | 40, 80 | 9,03 BO Ene 9,3 9,5 NV. NV: 10 | 39, 40 | 38, 83 | 38, 00 | 8,66 6,8. |.10,5 | 95 9,6 | VNV. VNV ir 57 611 37, 93 | 38, 301 793 | 621 2 kro 9,5 | vnv. V 12 (39, 55 | 39, 50 | 38, 851 4,60 OS FS ER 94) No. HE 1057786 | 36, 63 | 55, 917- 7,83 5,0] 11,9. 89271888 s… fok fas (5545705 (34, 21 | 34, OL 6,33 4,8 88. | 81 | 9,0 17'Ssreee 15 | 35, 62 | 35, 74 | 35, 06 | 4,96 2,0 BE TA 88 | NV. «NV! No SSL 538; 1171. 38, 81 1503 1712)" 7,2 | 72 8,5 V. VNV Br 12251 42, 62 42, 66 0,80] - 10 I AT 65 11 NV. VNV 83451720 45; 70 |. 43,42 4 516. 11,2: | > 73.005 EEG ss el 19 | 43, 77 | 43, 68| 43, 48) 3,40 | 1,2 |. 80 | 5,2 br S. VÆR 28001043, 8B8 | 43, 90 | 43, 73:41 4,40 | 181 77 54 7,0 | .SsO. "SER 21 | 43, 44 | 43, 34 | 42, 434 4,60 | 2,0 TA E50 6,9 | sso… 8 92 | 41, 67 | 41, 59 | 41, 44 | 6,00 RE ES 68 | ssv. TER BR DASE AA 415 37141; 161 4,46 00 SDS 6,6 F so. SE 94 | 40, 34 | 40, 14 | 59, 95 | 3,66 1:6; 175-821 1-50 6,6 | so. om 95 | 39, 18 | 38, 83 | 38, 52 | 5,26 10 4056855 64 |. so. 8 26 1 39, 50 | 39, 32 | 39, 41 | 4.20 42 | 5,0 47-55 11765 BEDS ORE 27 | 40, 27 | 40, 35 | 40, 23 f 2,36 25 | 3,9 | 5,5 | ea 28 | 39,09 | 38, 61 | 37, 85| 3,26 Da Rag | 5,2 63 | vsv. "S: 99 | 38, 40 | 38, 68 | 38, 74 | 5,16 21 | 711 5,1. 1762 SSR 30 [-34, 46 | 33, 62 | 32, 59 | 6,00 25 | 6,9 | 5,6 1 1691 INESEREEEE 5181853550) (553 8011734. 471 4,80 3,2 1,2:10159 6,3 | vsv. NV. hiddel | 340,13 | 340,07 | 339,82 | Middeltemperatur. 1866. 84 Aar Maanedlig Vandmængde. 1—10 — 9,20 8,44 æn - GE, rød er 9,10 Par. Lin. 24,32 Par. Lin. 1557 6,08 7,04 Betober. Regn, Luftens | etning. Vindens Styrke. | ,, br sne ng Vedtegninger = Udseende >). maalt SGR SR SR = Kl. 9 med Hensyn til Regntiden. = Form. MD. 6 MN. 6 .MD. 6 MN. 6 MD. 6 NO. SO BER SK NO 0 0 TO i! SO Sa ae ARN DIG LO O 2 JS0. OS0 BE TR NO OL O-0O 3 50. S0 BE I FOO 00 Å $0. So Ba Er IMOD AOR OD 5 )S0. SSV BE TT KON OD 0 6 K V BONE TT. KS IKO FOO, 0 Taage 51—91, I SBV. NV Es 3: SKO ODFO "0 8 NV. VNV BRET. 1 lene. 09 9 Ek VNV BR: 1.0 ON O LO 10 Sk. 0. ES IE SED LO 11 SE 0: BR 1 13-10 KO OLA 12 ms,-S. BE 1 KO SOLAR 13 NE: NV. 1855353. BJ & & & 14 E NV: SER UI LO OLA Regn 11—221, 15 Ni. NV BE 5 DODO FO 1,60 Regn 8—81, 16 3850. SSO ARDEN "MSIE OTTO MO Taage 41—523, 17 se. S. RR ES Er LO OVA VG 18 æ SSØ BEM TKO TOOLE 19 &". SSO BE085377- 3 0) SOM 0: Z0 20 $: SSO BRET SKO: FOFFOHO 21 S0. SSO 50. 0. 0 DO 0 22 80. SSO BESS LÆ ÆO"DOTO 23 HS 5. 1. 3.4 ft 0 & 0 JÅå 30. OSO. FRARÆGSE 00-09 "BR 25 BE SO. AAA EMO 10 "0:06 Regn 111—221, a. o.t. 26 v NV. JENS KIKS 0-00 0,98 Regn 31—111, Di S S; ERA SNE KR 009 28 &E SV. TERN GREASE EST RON Regn 11—21, 29 Sv. VSV sd. NO 0 0 0 1,93 Regn 1— 30 i NV d ds dd] 0 OD 0 4,5 —11 31 Vindforhold. 1866. 62 Aar. 1866. 62 Aar. ") O betyder klar. HK: . . 0,00 0,05 Seere 0,20 0,16 or indse R. . 0,02 0,06 SV 240.06 0,22 FSRNLSE NEL” ... 0,07 0,11 Ve 337016 0,14 i RE. -; 0,32 0,17 NV 52-70516 0,11 | Stille . . 0,01 i . gr Se HØ me RA An æ ER. Rs —= DER Vennsesne SEE RENEE EE gele pre æ- i S Æ Cd ren sd ER. De LES å ere den i b i | reduceret til 092 Reaumur. Barometer, Thermometer i Skygge mod Nord. E 27 Fod ren I Jorden. meen = | ze al over Jorden. | ” | 9 Form. | Middag. | 4Efterm. | YO ——— | Hade Sannen: | 1Fod | 2 Fod Corr.—0708| Lavest. Høiest. | Middel. Kl. 2. | 1 1336,-58 | 336,70 |336,753 | 59%492,| 291 | 797 | 5% | 693 211856, 58 | 436,52 | 36,021 7,39 VEN RESD 63-65 BUNESA AT (SA 26.|.34,.32 1 7,52 6692 6,81 | H81552019) 033 44] 34. 30). 6;49 | 16,97 1. 7,1 ORE 501034 56-1:-34. 36-| 34, 00 2021 1 RES:8 8,9 6,8 6,9 6118551521 1053. 44 | 33,47 | 6,25 Al |. 8,3: 156,00 ag (81856; 67) 35, 94 | 33, 81 5,52 2831080 KKG Eee 85555701 15555 760.34, 37 6,02 32 | ED GA 6,9 SE E>GNEA 7 | 98 00 27, 08] 3,95 3 6.0 6,5 | 6,8 18156065 557,86 |; 36,- 39/1 - - 1,82 oe 5.6" IRGT LIN 35: 99135; 62-35, 94 | 3,59 0,2 | 4,8 sange (21555852 1835 27.1 33, 30.) 4,25 BA HU7,3 5,1 6,0 15515507 0454, 82-98, 19) 4,35 VER GD 5,3 | 6,0 ; £ HR 10273580 527, 97 1/98, 831 2,15 0,8 | 6,0 51 | 6,0 vv. 5 0 Bl I 5082 556.40 | 35,786] 1,35: |—0;8 | 3,8 45 | 5,8 | ONNYNNVEE 86527057 1597 10; | 28,00). 2/62. 1—0,9-1 6,1 AA 11855 Sv. .SSV-æM 11053 24 05432 | 35,64 | — 0,88 129 | 4,8 38 NO. N.B 88555927 51/36 | 29,93 | 1,62 |—29 | 27 337 10570 v.… Sv HH 5255105 28 89 | 29,45 1—1548 1—0,8:-1 70,9 3,2 | 4,9 sv. = sv. BRS 2 288525 07 | 32,30 11,91 14,5 | 3,0 3.0 NV. ON. GR 3 5522) 33; 39 1105 1—50 ] <0;0 28 | 44 | VNVVNV.RD 2211036, 29 | 36, 75 1-37, 18 1—2,88 |—5,4-| 0,2 DA AD N. "NV. OM 88185152) 103327. 31, 581172: 15,11 22,7 | 05 RR sv. "Sv. ER ANN 9837 | 129, 88 | 31,. 32 235 1,30: 13,3 "25 RER SV. "SVENN 858100521505 130, 62. 30, 27 I 2,52 030: 3.35 oa ERE NV. ”SSV. 75 26 | 30, 77 | 31, 04 | 31, 46 | 3,05 BSA NSA 3,14) 5589 sv. SVÆR 0103236] 32,63 |. 33, 57 1,92 HEE EDG 3,4 4,0 VNV. VNV. NH FEST 26 57, 83 | 58, 53 4 1035 |—0,6 | 1,0 3,3 | 40 | ONO. ONO. Nå 29 | 42, 11 | 42, 35 | 43, 00 1—0,41 | —0,7 0,1 3,0 4,0 | NNO. ONO. Sti 30 |' 43, 56 | 43, 31 | 45, 04 1—0,98 |—3,2 | 0,8 2,7 | 3,9 | stille. Stille. S FT ————— Middel | 333,”'81 | 334,'700 | 333,82 é Middeltemperatur. 1866. 84'Aar. Maanedlig Vandmængde. Der 332 Sø 1866. 47 Aar. ne ge ad KM 29,76 Par. Lin. 25,36 Par. Lin. ng 12250 49 67 3,04 So. ember. Regn, ing. Yindens Styrke. Fulsens Sne &e., Vedtegninger S Udseende >). maalt 02 å = KL. 9 med Hensyn til Regntiden, z Form. 6 EN 60 0D./6 | HN. 6 MD. 6. Ha 53 33 2.2. FOO Ge Regn 151— 1 SY. 25837 5 I: FO OD 0 e 0,56 131 & 181—922, 2 FREM 1 1. OD 0 eo 0,06 3 VSV. 1. 3. 4. 3.leeese Regn 181— Å SV. FREI 5] OG OD 00 1,20 122 & 171—931. 5 VNV ÆDT D DØ 0,32 Regn 161—201, 6 SV. 2551305. 4 Ve e'e e 4,04 Taage 4—101, Regn113—201.| 7 S. FR ESÆ ('d 0: 0 & 0,32 Regn 18— 8 BA 05). 3: 3. fa 88 0 1,52 4 & 81—91, 9 FRE 5: 5. 35.3. LO 0 0 & 3,64 | Regn 101—121. 10 S: 3023.02.3,5- | | 0 HO & Regn 182—9231 11 Vi 53511. KO 0 OD 8 0,76 12 N: SST LO O-O 0 0,31 Regn 72—17. 13 NV. 8035:43. 10700. .9 1,92 Regn 14—-231. 14 SV. REE 53. KO 0: "0 109 0,35 Regn 221— 15 NO. 4 3,54. FO 0 OS 2 2,64 —14. 16 N. TES O BD OB 0 1,06 17 SY. BEER S TL O OD KØ Regn 151—192 & 22:—93. 18 NV. ERE 5 AOL 9/0 3,34 Sne 71—101, 19 "VNV. FS 5 TOO O 0,43 Sne 71—81,103—11,13: —151 | 20 & 161—171. "NNV 113.35. HOOD O4O 0,81 21 N. BRL 1. FO 000 22 sv. 8051: 4. HO0-0 0: 0 Taage 553—131, 162— 23 NV FEAT ST. oe 0 e 2,17 —3 & 5—9. 2Å 'fÆæsv. 158573: 03. Fo 0.0.0 0,10 Regn 6—91, 25 —OSO. er SEN RS 185) 1 TRT ER RE 7 3,62 26 NO. BEL: SIGE RO øse 0,28 27 ENNV. BR 1./11: 1700) Øe Regn 61—91, 28 ele 3. 3. 0: 0: FQ& 0 80 0,31 Sne 91—91, , 29 'ÆsOo. KA Sker & & 0 & Taage 71—101, 30 | Vindforhold. — 1866. 62 Aar. 1866. 62 Aar. ") O betyder klar. oe 0,12 0,05 zy ae oa 0,05 0,15 gg ER blandet. 0,05 0,09 SV ERE 0,24 £ — k: 1.002 0,10 se ØR 0,23 0,15 g I g … 0,03 0,14 NV. :.1016 0,08 Stille . . 0,03 EN nå ti Far Å va ——— = 3 — = -— Ek == E 2 Fod| 4 Fod E | i | i Ser EN Over, Jorden. 9 Form. | Middag. | 4 Efterm. | rang Middel | Corr.—0707 || Lavest, Håiest. 1 (341,35 | 340,91 | 340,67 09212. | —097 092 281040513 1539; -35 1-38, 92 0,14 |—0,6 1,9 31537350 | 36,971. 36,. 44 2 TÅ 0,5 5,4 AES EBT 17 32, 54 |. 31 S-44 5,91 1,0 8,6 5000352; 25 | 353, 39 | 33, 71 4,84 4,8 4,9 6. | 34, 36 | 34, 86 | 35, 08 3,14 1,9 4,0 18105032 730,16») 29, 66 6,31 2,0 3,1 881 8295529 130,36 32, 82 151 3,1 3,7 9 | 40, 45 | 40, 54 | 38, 90 1,24 0,0 2,2 102915 I 29, 29 1 29, 51 2,37 0,3 4,0 14813575 16135778 1136, (6571 — 2109 —478 0/6 1240 36;30 1.735, 62 , 48 1— 1,83 |1—41 | —-0,4 HEISE SN ESS ES OS NE 30330 org 14 | 31, 80 | 32, 42 | 32, 79 1—5,29 |1—5,6 |—0,4 158155558570 3530367 35, MON 303 | TO == 9] 1051052046 32,40 | 32, 75 1— 0,46" 1—52.1—0;3 HH 15538277 38,971. 39, 93 1—0,73. |—1,0 1—02 18115995 "38/07 |- 38, 58 MATE org 3,2 19515357570 136, 20 | 35, 72 2,67 1,6 2,1 240135 140, 32 | 39, 42 3,21 1,9 4,0 21 | 39, 49 | 39, 25 | 39, 00 3,97 2,Å 4,7 22140," 58 | 41, 29 | 41, 59 1,47 2,0 2,8 25104029 139, 13 |: 38, 67 271 |—0,1 4,4 BANET, "42136, 97 | 36, 92 4,91 1,2 6,0 207; 87 | 38, 47 | 39,- 22 2,41 4,0 4,8 ØB HE59 3038, 79) 37, Tå 2,17 |—0,2 3,0 24012950 | 28, 34 | 26,. 73 1,61 0,8 3,6 255127, 83 | 27, 67.1 27, 32 1,21 1,0 3,2 29 | 32, 48 | 33, 04 | 33, 17 1—2,59 |— 3,0 — 2,0 30 | 26, 09 | 26, 10 | 26, 19 0,41 |—4,1 2,1 5181 29,98) 30, 30 1 30, 39 | — 4,03 —4,0 |—3,8 fiddel | 335,08 | 335,00 | 334,» 89 | 1866. D« Barometer, reduceret til 0? Reaumur. Middeltemperatur. Thermometer i Skygge mod Nord. 1866. 84 Aar. 108168 1 94 0,78 Sø REN EGE > 0 09 150 0,79 I Jorden. 1 Fod 2 Fod. Middel. Kl. 2. 203 | 398 239 18 26: 1088 3,3. | 6 1,9 WS 4,2 1 4,5 1 42 | SA 3,1) 1 oe 5,0. ØM 28 | 3,9 23 1 SM 20 ES 1,8 1058 1,6. 11750 15 | 29 1; Ao 14 og 15 1784 1,77 108 231 1198 26 1 50 2,3 1 ER 3.0. træ 3,4; 80 32 | 58 3,0; 58 3,0. 50 2,3: 1089 1,950 1,7: 1. BR Maanedlig Vandmængde. 1866. 47 Aar. 24,82 Par. Lin. 18,97 Par. Lin. Vindens R Regn, Luftens s i ng. — | Vindens Styrke, SraRee ke, Vedtegninger = Udseende =), | maalt É ; s KL 9 med Hensyn til Regntiden. E Form. 6 MN. 6 MD. 6 | MN. 6 MD. 6 SSO ID: 1. AA KO SO eee 1 So. 4. 4. 4. 3.leeeese 2 SV. d. åd. 3. 3. lee eese 0,93 Regn 01—43, 5—9, 221— 3 VSVENEIST3SE 3. 3.0 0 0 e 1,01 —9: & 11—231. 4 ENVER So ATA 3 0 0 909 4,31 Taage 17— 5 SSV. 888353: 17 rer er 0, 0 —10, 15— 6 KSVIRS5 53. 3. le ele 9 4,30 —71 (med Sne). ar NNV.| 5. 4 7. 8 fe & e &| 0,35 | Regn01-2, Sne113-16, 18-18: | 8 SV. BR 07 30: KO O O 8 0,29 & 20—201. 9 HNG IEG "3. 3. ka lb? e 1,79 Regn 01-7, Taage 7-9, R.16-191 | 10 NUR SSA 3. 0 0 Og 0,32 | Hagel23-41, Sne10-121,13-141 | 11 RW 15:51. 1. HO 0 e e 0,14 | Sne131—16 & 171—233 a.0o.t.| 12 ESOMKET MT "3.. 3. le 0 eee 0,70 13 0. FRANSA SAN 09,00 14 SV. SEE EO OTTO Sne 11—14, 15 So. Bos RAV TOO HE 16 ENVER 1. 00 0? 17 S. FL. 10 0 eee Taage 6— 18 ESV 553. 3. AA lo gg 8 0 0,15 —16. 19 ESV 05. 5. 3. 3. fo o 0 ef 0,47 | Taage 17—2931 g 20 HSV 0E3 3. 3. 3.) 0 HB 0 e 18— 21 NER RESS ESS 1. 4 9 & OK 0 —121, 22 KOSEL ER 2: 3. ADS Eg 23 V: d. åd. 3,5. 4. LOSS 24 BSUSIESEES 1 KL Ko 0 0 9 0,47 Taage 4—113, 25 SV. LER TA bore oe 0,21 do. 5—121, Regn 17:—231, | 26 SV. 4. Å. 3. 3S.lig0eee 2,50 | Regn 41— 27 HS 145. 435] 0 0 0 | 5,06 —5,161—191 233— bog ENO 6: 57 3. 1 HH O 0 0,55 121, Sne 23— 29 HEL 65. 3 ta0 &9|. 5,27 20 7491 30 0. 1. 5. 6.7.leee…e Sne 8:—Dagens Udløb. 31 —=EEÉzG[Ézz”GGBe[SÆSG&zGEÆEÉÉz&C&zcHOÆEEEOEETeET lee] me Vindforhold. 62 Aar. 0,05 Sene 0,08 SV. 0,11 VA: 0,13 NV 0 Stille . . 7) O betyder klar. Qg — blandet. e =— Kmårk. kw i bled - El aret Br VDR Er | VA - le MEN ly É - ” ie: Nyereke 2 Fy, rærese seen SETE i K sæ sl FORRØU JR SEEREN - Tab. I-IV. AD. Vid: Selsk: Overs. 1866. R ésum é Bulletin de la Société Royale Danoise des Sciences pour Vannée 1866. Contenu du Résumé du Bulletin de la Société Royale Danoise des Sciences pour Pannée 1866. Critique de l'opinion exposée par M. E. Rapp sur la croix préchré- tienne et le monogramme du Christ comme symboles du culte du soleil. Par M. Louis Muller. (Voy. p. 240—257) Sur deux vases grecs peints appartenant au cabinet d'antiquités de Copenhague. Par M. Louis Ussing. (Voy. p. 2—4) ..... Sur quelques empreintes d'inscriptions grecques et latines de la bi- bliothéque de PUniversité de Copenhague. Par M. Louis USSING ALONE DERS) UPJSSPAP AN NEDERST DEEPER SEES SEE GERE SEN SEE fer Sur les équations différentielles linéaires, dont les intégrales parti- culiéres sont toutes de la méme forme. Par M. A.Steen. (Voy. ED SEE AED lean see br MESS RES Er ar EEN ENS SEr te DERE ge Nouvelles observations sur un champignon parasite, dont les deux générations alternantes (Boestelia cornuta — Podisoma juni- perinum) habitent sur deux plantes hospitaliéres différentes. Par MS ASS Ørsteds Voy: sp ISS- LOG) REESE SPEER ES ESE: SE Trois nouvelles espéæces de Characins du Brésil, décrites par MTR era ders (Vo Hp 29 Te PIET SSI ERE ERE De la notion des lacs du Nil chez les anciens. Par M. F. Schiern. (Voysyp 121-184 jet: cårtes ARB) er, VE HERR KEN Recherches sur les acides stanniques isoméres. Par M. C. Barfoed. VON SP NIBE RSD EET de arter eee Ta er EEN SFSR EEN ARD DEERE Sur le calcaire de Faxe prés d'Annetorp en Scanie. Par M.F. John- SUD (VOVEDE SE EDER nes eee RE RENE pag. 3—5 6—7. 8—9. 10—14. 15—16. 17—21 22—35 36—39 40—41 NB. Le résumé de la communication faile par M. J, Steenstrup (voyez p. 23—40) sur les fouilles opérées dans les cavernes å ossemenis de la France, paraitra dans une des livraisons pour Pannée 1867. Critique de Vopinion exposée par M. E. Rapp sur la croix pré- chrétienne et le monogramme du Christ comme symboles du culte du soleil. Par M. Louis Miller. (Voyez p. 240—257.) I explication que M. Rapp a donnée de la croix pré-chrétienne et du monogramme du Christ dans un mémoire intitulé Das La- barum und der Sonnen- Kultus, fait le sujet de celle critlique. Ce savant suppose que Constantin le Grand a choisi le mono- gramme du Christ pour Vembléme du Labarum parce quil était aussi un symbole du culte du soleil, et qwil a eu pour but, par cette mesure, de satisfaire å la fois les Chrétiens et les adoørateurs du soleil, trés répandus alors dans Vempire Romain. Pour ju- stifier cette opinion, M. Rapp cherche å démontrer que la croix, qui selon lui constitue un des deux éléments dont se compose le monogramme du Christ, a élé le symbole du soleil dans V'an- tiquité, et qwil a existé avant le christianisme un signe sacré ressemblant pour la forme au monogramme dont il s'agit, et ayant également rapport au culte du soleil. Ces deux théses ne pou- vant se concilier avec les résultats auxquels je suis parvenu dans mon mémoire sur Les symboles religieux de Vantiquité qui offrent les formes dun astre, d'une croix et d'un cercle (voir le dernier volume des mémoires de notre Académie), j'ai cherché å prouver qu'elles ne sont pas admissibles. Pour la signification solaire de la croix, M. Rapp la déduit de différentes représentations qu'on trouve sur les monuments et les monnaies de I'Asie, de VEgypte et de ”Europe. = Passant en revue ces représentations, j'ai fait voir que sur les unes la croix n'est pas un signe sacré, et que sur les autres elle ne se rap- porte pas au dieu du soleil ou, au moins, ne doit pas étre prise pour le signe du soleil. Je vais citer quelques détails. Pour justifier que la croix ansée sur les monnaies de Chypre (attribuées par Vauteur å la Cilicie et å Marathus) se rapporte au soleil, M. Rapp fait remarquer que, sur quelques-unes de ces mon- naies, se trouve figuré un dieu qu'on peut regarder comme celui du soleil, et que sur d”aulres Vanneau de la croix renferme le soleil rayonnant, Mais le dieu, c'est la déesse Astarte, et le prétendu soleil est une lettre cypriote (v. fig. 4). Les chevaux ayant été consacrés au soleil chez différents peuples de Vantiquité, Pauteur s'appuie sur la circonstance qu'on trouve quelquefois re des chevaux marqués d'une croix. Mais quand méme, dans les représentations dont il s'agit, les chevaux seraient ceux du soleil, il n'en résulterait pas que la croix qwils portent, soit le symbole du soleil; sans doute ce n'est qu'un signe de consécration, par lequel on a voulu indiquer que les chevaux appartiennent å la divinité, ou sont destinés å son service. Selon Vauteur, le soleil aurait, aussi en Egypte, été symbolisé par la croix; mais aucune des représentations auxquelles il renvoie, ne sert å confirmer celte supposition. Le cercle divisé en quatre gqw'il prend pour la roue du soleil, est Vhiéroglyphe qui désigne une cité ou un pays cultivé; la croix qu”on voit sur la poitrine d'une image du dieu Amon-Chem, parait étre un ornement du vétement et non un signe å part. C'est surtout la croix X. dont il importe å M. Rapp de démontrer le sens solaire. Il croit que c'est comme 'emblétme du culte du soleil dans le royaume parthe, que ce signe est placé dans W'enseigne que præsente le Parthe agenouillé sur un denier d'Auguste (v. fig. 2). Mais cette en- seigne, comme on le voit par la légende de la monnaie, est celle des Romains qui leur est remise; la croix est le chiffre romain X, ou plutét, elle tient lieu d'une inscription å la- quelle Pespace ne suffit pas, de méme que les quatre globules qwon observe sur d”autres exemplaires de ce denier (fig. 3). Les signes (figg. 4-5), que Ion rencontre sur les monnaies gau- loises, et qui offriraient également le symbole du soleil, repré- sentent sans doute un embléæéme de victoire ou un anathéme; la croix que renferme le quadrilattre, remplace une inscription ou est un pur ornement; sur d'autres de ces monnaies, le méme em- bléme contient des lignes qui forment des figures différant de celle de la croix (figg. 6-7). Enfin les signes (figg. 8-41), qui se trouvent sur les monnaies des rois bactriens et indo-scythes, ne se rapportent non plus au culte du soleil; ils sont des marques monétaires correspondant aux petils monogrammes des monnaies grecques. Les monnaies de ces rois offrent un grand mombre de signes analogues, dont le carré renferme des lignes qui ne forment au- cune croix, quelquefois aussi des lettres; les figg. 12-15 en four- nissent des exemples. Plusieurs monuments, monnaies et autres antiquités de diffé- rents pays, offrent des représentations dans lesquelles la croix n»'a pas de rapport au soleil. Mon mémoire en contient assez d&exemples; il suffira de rappeler qu'on la voit dans les mains ou sur la téte d'Astarte et d'autres déesses, ainsi que sur les tétes des deux Cabires. M. Rapp suppose que la croix présente les 4 rayons de la roue du char du soleil, et la régarde comme identique å cette roue. Mais lorsqw'on dte le cercle å la roue, on obtient une figure toute différente., — L'adorateur du soleil dans Vantiquité n”aurait pas repræsenté Tobjet de son culte par une figure n'ayant aucune ressemblance avec le corps céleste. Le. sym- bolisme qui est attaché par auteur aux quatre branches de la croix, ne convient guére å Vesprit simple de la haute antiquité å laquelle remonte ce symbole. Quant å VPautre thése, qu'un signe semblable au monogramme du Christ aurait été employé comme un symbole du culte du soleil, Pauteur renvoie å des monnaies de différéents pays de I'Asie; mais partout od Von rencontre un pareil signe, ce n'est qwun mono- gramme grec. Sur les monnaies d'Hérode le Grand, ce mono- gramme désigne peut-étre la valeur de la piéce; sur celles de Tigranes, il se rapporte å la fabrication de la monnaie de méme que les autres monogrammes qui le remplacent (v. page 45); il n'existe méme pas sur la monnaie de Chios qui est citée par Panteur, car le dessin sur lequel il s'appuie (répété fig. 16), est une copie inexacte de la monnaie (fig. 17). Le signe 4 sur les monnaies des rois bactriens et indo-scythes n”est pas un mo- dtle ou un pendant du labarum, comme le dit auteur, mais en différe essentiellement; la forme SK qwil prend quelquefois, n”offre pas un båton recourbé, mais la lettre P un peu altérée. Ce signe west en aucune relation ni avec le cheval, ni avec les autres types auprés desquels il est placé, mais il est la marque d'un magistrat ou d'un atelier monétaire, de méme que tous les autres mono- grammes qui se succtdent sur les monnaies de ces rois (figg.12-15). Le X qui fait partie du signe du labarum de Constantin, west pas la croix, que Von ne rencontre que plus tard sous cette forme, mais la lettre initiale du nom du Christ, qui était aussi employée seule comme un signe chrétien dans les premiers. temps du christianisme. Le monogramme e, comme on le voit par Pemploi qui en a été fait dans les catacombes de Rome, était avant le IVme sitcle d'un usage général chez les Chrétiens; c'est par cette raison seule qwil fut adopté par Constantin. Sur deux vases grecs peints appartenant au cabinet dantiquités de Copenhague. Par M. Louis Ussing (v. p. 2—4.) Pauteur a présenté deux vases grecs peints appartenant au ca- binet d'antiquités de Copenhague, en y ajoutant quelques obser- vations sur Vétude des vases en géænéral, Les vases grecs sont incontestablement des monuments de grande valeur pour Yétude de Tantiquité, mais il ne faut pas en exagérer Iimportance. Il est dans Vintérét méme de la vérité, que de telles exagérations soient écartées, et qu?on se place å un point de vue exact. Les vases ne sonl pas des oeuvres d'artistes, mais V'ouvrage de simples ouvriers; ils sont fa- briqués avec gott, les dessins en sont gracieux et légers, mais ce ne sont point des copies d”aprés des chefs-d”oeuvre. Les per- sonnages sont pleins de mouvement, mais les physionomies sont sans expression, et c'est commettre une méprise dangereuse que de vouloir y chercher quelque chose de pareil. Les vases sont importants pour la mythologie comme illustrations, mais ils ne doivent jamais étre considérés comme une source od Von puisse puiser les motifs de nouveaux mythes, qui ne s”accordent pas avec les fables connues, ainsi que Va fait M, E. Braun en composant le mythe des noces d'Hercule et de Minerve. Ils peu- vent fournir de nouveaux traits aux traditions déjå connues et leur servir de complément, mais il ne faut pas attacher de importance å chaque différence qu”on observe entre ces deux sources, ni s”imaginer que le peintre ait eu en vue une autre histoire parcequ'il a placé plus ou moins de personnages dans V'espace limité qu'il a eu å sa disposition, ou parcequil y a ajouté plus ou moins de noms qwon ne s'y attendait. Les dessinateurs étaient des esclaves in- cultes; ils ne savaient souvent pas lire, et faisaient non seule- ment des fautes d”orthographe, mais, quand la mode prescrivait des inscriptions sur les vases, il leur arrivait frégquemment de placer Pune å coté de Pautre des lettres qu'iil était totale- ment impossible de prononcer. Quelquefois ils se rappelaient les faits, mais avaient oublié les noms; d'autres fois ils représentaient un combat ou des jeux, et ce n'était que quand le dessin était achevé qu'ils inscrivaient les noms des personnages en scéne, Ce qui donne la plus grande valeur aux vases, ce n'est peut-étre pas le supplément qu'ils peuvent offrir å Phistoire des arts ou å la mytho- logie, mais la peinture qu'ils nous donnent de la vie journaliére des anciens. C'est lå une de nos sources principales, et elle est loin d”élre épuisée. Il y a dans le cabinet des antiques de Copenhague deux vases qui sont intéressants sous ce rapport. Ils sont représentés dans le troisiéme volume de la nouvelle série des mémoires de la Societé des sciences du Danemark, å Particle dont nous donnons ici le résumé. Le premier (125 dans le catalogue de M. Smith) est une grande amphore å huile, achelée å Paris en 1839. et sortant du cabinet de M. de Mag- noncourt (N. 6d5 dans le catalogue de M. de Witte). Sur le devant du vase, on voit un vieillard athénien enveloppé dans un manteau, appuyé sur un båton et suivi d'un esclave nægre, et, de Vautre cåté, un jeune Athénien debout devant une amphore pré- cisement de la méme forme que le vase, et tenant å la main un flacon d”huile en cuir. La supposilion de MM. Lenormant et de Witte, que le vieillard serait le rhéteur Gorgias, est dépourvue de fondement. Ce nm'est pas un portrait, mais simplement un vieillard alhénien, qui répond å la description que nous a laissée Theophraste d'un homme vain, et å ce titre c'est une illustration intéressante des moeurs athéniennes. M. Lenormant veut aussi prouver que le jeune homme du revers est Critias, mais on ne saurait pas plus admettre cette version que la précédente. Le second vase (voir le catalogue de M.Smith N. 168), est un cratére provenant d'Athé- nes. Sur le devant on voit un homme dun åge mur offrant un sacri- fice sur un autel. La déesse de la victoire placant un trépied sur une colonne, nous indique qw'il s”agit de la célébration d'une victoire, remportée sans doute dans une féte en Phonneur de Bac- chus; de Vautre cåté de Vautel, sont deux femmes aux. vétements bariolés, et portant un maguifique diadéme surmonté de plumes; Pune tient une lyre, Pautre, qui n”est pas bien conservée, a peut- étre tenu des flutes; elle est accroupie d'une maniére toute particuliére qu'on peut difficilement s'expliquer. Elles paraissent avoir été convoquées au sacrifice pour I'accompagner de leurs in- struments, Sur quelques empreintes d'inscriptions grecques et latines de la bibliothéque de Université de Copenhague. Par M. Louis Ussing (voy. p. 202—221). Parmi les manuscrits de la collection Rosigaard, dans la biblio- théque de I'Université de Copenhague, se trouve un paquet træs curieux. Il contient les empreintes en papier de 28 inscrip- tions grecques et latines prises en Italie pendant les années 1691—1699. On s”étonnera peut-étre de voir que cette pratique, qui de nos jours a été employée avec tant de succés, remonte å une époque si reculée, mais on sera encore plus frappé en voyant Pétat de conservation dans lequel se trouvent . ces empreintes, Méme dans les cas, malheureusement trop nombreux, ou Mr. Rost- gaard a voulu en faciliter la lecture å VPaide d'une plume ou d'un pinceau, 1”empreinte originale parait encore si distincte qu'on peut découvrir et constater les erreurs du pinceau. . Les inscriptions dont il s”agit sont pour la plupart sépulcrales. Le plus grand nombre en a déjå été publié, surtout dans la col- lection de Fabretti; mais il y en a 9, savoir une grecque et huit latines, qui, nous le croyons, paraissent ici pour la premiére fois.… Remarquons en outre que pour les inscriptions déjå con- nues ces empreintes ont assez d'importance, car elles peuvent servir å corriger les erreurs des éditeurs, et å trancher des questions douteuses. Le résultat peut-étre le plus intéressant est celui qui concerne le célåbre monument de la collection Pembroke avec Vinscrip- lion å la Bovotoopndov, qui a été publié par Bimard de la Ba- stie (Muratori, Thesaur. I, p. 35, Pl. II), par C. O. Miller (Amalthea III, p. 43. Denkmåler d. alten Kunst II, n. 9) et Båckh (Corp. Inscr. Græc. I, n. 34). Dés la premiére publication, Pauthenticité de ce monument a été vivement contestée. Le célébre Maffei la nia tout de suite, et les savantes déductions de Mr. Båckh n'ont pas réussi å éloigner les soupcons bien fondés des érudits. Quant å la différence évidente qw'iil y a entre le style de Pin- scription, qui appartient å une antiquité trés reculée, et celui du relief, qui est d'une époque postérieure å la culmination de Vart antique, différence reconnue par M. Båckh lui méme, le savant antiquaire ””'ex- plique par une imitation qu”on aurait faite de Vécriture de la haute an- tiquité, comme dans les inscriptions d”Hérode Atticus; il range Pin- scription parmi les tituli in antiquitatis speciem compositi. Mais pour- quoi imiter Vantiquité pour les traits des lettres et non pour le dessin des figures? Le style hiératique, dont on faisait si volontiers usage dans les temps de la décadence, serait une condition in- dispensable pour une telle imitation. La foi å Vauthenticité du monument n'”a pas méme été ébranlée par Vobservation des témoins oculaires, MM, C. O. Miller et Waagen, constatant qu'on apercoit dans les lettres des coups de ciseau frais et de la poussiétre de marbre. Et pourquoi? Parceque Vantiquité de la plus grande partie du monument est indiscutable. Le bas-relief est antique; Vinscription est une imposture moderne. Voilå ce que 1”empreinte de M. Rostgaard a prouvé jusqu'å Vévidence. Une vingtaine d'années å peine avant que ce monument fåt transporté en Angleterre, le voyageur Danois I'a vu et copié en Italie. Alors Vinscription å la ovortoopyndov n'y élait pas; mais il y avait tout en haut du bas-relief, le long du bord actuel de la plaque, la derniétre partie d'une autre inscription, dont les traits des lettres, aussi bien que la langue et Vorthographe, s'accordaient parfaitement avec le style du relief, mais les derniers mots seulement en étaient intelligibles. L'antiquaire italien, qui a vendu ce monument aux ancétres de Lord Pembroke, Va effacée, en la remplacant dans un endroit trés mal choisi, par une autre, composée d'aprés le sens qwiil attribuait å Vinscription antique, et conservant les noms qu'il s'i- maginait d'avoir lus. Il a produit ainsi une inscription entiére, et gagné peut-étre beaucoup d”argent, mais il a gåté un précieux monument, dont le degssin élégant ét les détails pleins d”intérét mérileraient bien une publication exacte. Pinscription antique est celle-ci: . POZXEXEINOMQOIOON A..MANOEOZAIOOY EY=ZATO AIPENTAOAONP AIAAZNEIKAN L'imposture moderne, la voici: MANOEO> :AIOOY:; Ey IF HA: IFTRIJAX NIKE: PENTAOHOT IOAJI AT Sur les équations différentielles linéaires, dont les intégrales particuliéres sont toutes de la méme forme. Par M. Å. Steen, Dr. philos. prof. de math. å 1'université de Copenhague. (voy. pag. 13 et 77). Parmi les équations différentielles linéaires d”un ordre quelconque, dont la forme générale est représentée par d"y dr— y ED] er de ———> —— il y a deux genres, depuis longtemps bien connus, qui jouissent de la propriété remarquable d'avoir toutes leurs intégrales particu- lires représentées par la méme fonction, f(m,æ), de la variable " indépendante æ et d'une constante m, dont la valeur change d'une intégrale particuliére å une autre. Ces deux genres d'équations sont celles å coefficiens constants, et celles å coefficiens de la forme P, = c, (a+ bæ)r—", dont les intégrales particuliéres sont respectivement Fm) == ore (mf a])'= (4 420 T)E: Quant aux valeurs de la constante m, elles se tirent d'une équa- tion algébrique du degré mn, dérivée de la proposée par la simple substitution des fonctions en m et æ, qu'on vient de nommer. Seulement, dans le cas de racines égales”'de cette équation, il faut, au lieu des valeurs égales correspondantes des intégrales particu- liéres, prendre les fonctions suivantes Afa DN NS (mæ) dm. F(msz) NE DLEDE OT SN Sorg TES slå 12 5” SR SERENE Ces deux faits remarquables, jusqu'ici fort isolés et méme sans lien bien intime, ne sont pourtant que des cas particuliers d'un théoréme' un peu plus général, dont voici |”explication. i. Deux équations différentielles linéaires de la forme (1), dont les termes généraux sont: d,Yr dy, Pr Tyr et GE dæ p et dont les diverses intégrales particuliéres sont absolument iden- 11 tiques. ne peuvent différer 1'une de Vautre que par un facteur , p uelconque, commun å tous les termes de lune, mais n'entrant ; > pas dans Vautre. Car, soit y, une des intégrales parliculiéres d?.Yp communes, %,/W) —= F= ; et An, = Zyl y(r—), Bys yt) yæN; as BAS le déterminant de ces fonctions, p, étant 1, 2,...n—r, n»—r SEM .n, et. g ftant ns noder es rr 40 les coefficiens des deux équations ont les relations suivantes PORN Fed ii antiue ottg0. Pe Pa Ta Ms Nverder AAharnl Dk vre Al gd aeg rods Rene sa ag EL NREN AS NREN År AV! par conséquent RE NE NNE 2. Supposons maintenant P, constant dans la proposée, ce qui est toujours possible, P,, P, ... P, étant des fonctions quelcon- ques de æ, et cherchons sous quelles conditions les intégrales particuliéres de (1) sont toutes de la méme forme da F(m, x) JKE JÅ 2 2) m ayant certaines valeurs déterminées, en nombre nm tout au plus. Par différentiation et élimination de c on tire de (2) F (m, x) Så == 4 (3) å laquelle doit bien satisfaire Pexpression (2) de y, quel que soit m, mais qui ne satisfait å (1) que sous la méme restriction que (2) å la proposée, savoir pour certaines valeurs de m. Maintenant en différentiant la proposée on trouve dmi dPYdr d BE: +77) gs tag gen) dont les » + 4 intégrales particulitres sont d'un cåté les nm, qui appartiennent aussi å (1), et de Vautre une constante arbi- traire. Mais ces mémes intégrales particuliéres sont aussi celles d'une équation différentielle linéaire de ordre m, tirée de (1) par la substitution de (3) å y, aussi bien dans tous les coefficiens 12 différentiels de y que dans le dernier terme P,y. Cette équa- lion sera dit d.F('m, d" PF(m, &x) FEER +(P, F(m,x) + n P = D)EE + P, F(m, xx) zE) — 0. (5) da Pour Videntité compléte de ces deux équations, (4) et (5), il faut et il suffit, que la fonction F(m,æ), qui est facteur du premier terme de (5), soit aussi facteur de tous les autres, et que m n'entre plus dans (5) aprés la division par F(m, æz). Cela posé on a, entre autres conditions ici passées sous silence, la suivante: dont Pintégration avec la nouvelle constante arbitraire & donne F(m, x) = bar La quantité générale m, n'entrant pas dans P, doit faire partie de a, dont la nature arbitraire permet de poser md Mar ugne par conséquent RICE m n U— E e (6) &. On pourrait certainement sans difficulté trouver les. for- mes nécessaires des coefficiens P,, P,..., pour que la propo- sée eut des intégrales particulitres seulement de la forme (6); mais ces calculs un peu longs, ne donnent pas des réæsultats qui en vaillent la peine, d”autant plus qu'il y a un autre chemin trés facile å suivre. Dans chaque cas particulier on peut simplement faire la substitution (6) dans. ”équation proposée, et si le résultat de cette substitution, aprés la division par une fonction de m et de æ, est une équation algébrique en m du degré m, les racines de cette équation substituées å m dans (6) reproduisent les diverses intégrales particuliéres. C'est chose træs facile å vérifier, et bien digne d'étre signalée en passant, que, parmi toutes les formes élémentaires des fonctions de m et de Æ (fonction de æ), savoir m + X, må, Xrm, må, log,» X, logx.m, 13 il n'y a que Am — em!.X qui puisse étre Vintégrale particuliére d'une équation différentielle de la forme (1), lorsqu'elle ne doit dépendre de æ que d'une seule manitre, généralement repré- sentée par f(m, æ). 4. Demandons nmous encore quelle doit étre la forme d'une fonction X& de æ, qui entre dans Vintégrale particulitre de facon que FRERSES ) Søs (7) m ayant toujours mn valeurs tout au plus. , Dans ce but, il faut chercher auparavant la valeur de P dans la proposée, lorsqu'elle a toutes ses intégrales particuliéres de la forme (6). C'est ce quw'on fait en égalant les eoefficiens de 9% en dans les équations (4) et (5), aprés y avoir substitué 1 > 3] 2 - - —VP å F(m, x). On trouve ainsi " åd. NEL) de PR sn OS TED? pr 2P; 0 ENDE ERE I ou E = BSN fg 2 4; VE (74) 1—id?. Pr 44 da Lis 2 z der d'ou Von tire, Å étant la constante fedkedn — 4 dP Er — 5 TA TSK Par conséquent 1'équation (1), avec toutes ses intégrales par- ticuliéres de la forme (6), doit contenir les termes suivans : —1 dP SENE: POL + (71 2 dæ ERE ) ou P, est une constante. Hz se Sr .… + Pry = 0, Le changement de y en z donne la nouvelle équation ig, (nd T.——ASDE Bek Egå Agar qgåi pourra du reste contenir led termes en y å cålé de TENTE Donc pour que 1'équation (1) ait des intégrales particuliéres de la forme (7) seulement, il faut que nPdXÅ n—i dP rer Dug bønne (Odd BEN hø É (9) Partant, la substitution de 1'expression (9) dans la proposée la doit changer en une équation algébrique en m du degré mm, pourvu qu'on puisse Vintégrer par la forme (7). &. Il vaut bien la peine de citer quelques exemples du dernier genre d'équations. Chez Mr. Duhamel (calc. inf. Paris 4864 t. II p. 248), on trouve dys dy Ad Dr RE LS — 0. La méthode expliquée ici rend mæ reg meter Sne 0: E'équation 2 2 la Fåre? + (a, + 2abæ + 6?) y = 0 a des intégrales particulitres de la forme y=— erttart åd? mm élant donné par 1'équation m? + aa —a? + db = 0. Enfin la proposée d"y 2n EU NIEL SR eee) 0 (intégrée par Mr. Moigno, lec de calc. diff. & int. Paris 1844 t. II p. 641 pour » — 2) a toutes ses intégrales de la forme y=a eæ, om m est donné par la relation ger (— syn aa — 0. 15 Nouvelles observations sur un champignon parasite, dont les deux générations alternantes (Roestelia cornuta — Podisoma juniperinum) habitent sur deux plantes hospitaliéres différentes. Par M. A. S. Ørsted, Dr. philos. prof. de Bot. å Vuniversité de Copenhague. (voy. p. 185—196). Åprts que les observations faites presque en méme temps, mais sur des plantes différentes, par M. de Bary et par moi, eurent établi qu'il existe certains champignons å générations alternantes, dont les deux générations habitent sur deux plantes hospitaliéres de nature trés diverse), un vaste champ se trouva ouvert å ce genre de recherches, car il était facile de prévoir que beaucoup d'autres champignons parasiles devaient présenter un développe- ment analogue. Ill s'agissait surtout de détlerminer par des ex- périences, quels sont parmi les champignons décrits jusquiici comme des espåces différentes, ceux qui peuvent se suppléer ainsi mutuellement. C'est une expérience de ce genre, exécutée par moi ce printemps, qui fait Vobjet d'une note que j/”ai présentée le 45 Juin å la Société Royale des Sciences de Copenhague. Elle démontre que le Podisoma juniperinum, qui vit sur les branches (fig. 2—3), et quelquefois sur les feuilles (fig. 1) du genévrier, est la pre- miére génération (non sexuée) d”un champignon, qui acquiert son entier développement sur les feuilles du sorbier, o& la seconde génération, qui est munie d”organes reproducteurs, apparait sous une forme toute différente, connue sous le nom de Roestelia cor- nuta (Fig. 19—28). Le 19 Mai, quelques exemplaires fraichement cueillis du Podisoma juniperinum furent humectés avec de Veau. ”Déjå pendant la nuit, les spores commencérent de germer en grande quantité (fig. 6—8), et les sporidies (fig. 8 b et 9) étaient tellement abon- dantes, qu'elles formaient une poudre orangée. Le 20 au matin, je déposai å Vaide d'un pinceau un peu de cette poudre sur les feuilles de cinq petits sorbiers, et, aprés avoir humecté de quel- ques gouttes d'eau les parties ensemencées, je placai les plantes sous des cloches en verre, pour entretenir I'humidilé nécessaire =) Monatsber. der Acad. d. Wissensch. zu Berlin 1865. — Bot. Zeit. 1865. 16 et les mettre å Vabri de toute influence étrangére. Le 25, j'eus la satisfaction de pouvoir observer sur les feuilles des taches jaunes dues au développement du mycelium, et, le 26 et le 27, commencérent å se montrer de petites pustules indiquant Vappa- rition des spermogonies. Les sporidies germent quelques heures aprés s'étre détachées, et cette germination consiste en ceci, que la membrane cellulaire, sur les cålés ou au sommet de la cellule, (fig. 9 d, e, f) se prolonge en un tube trés mince, dont la pointe perfore Vépiderme de la feuille. Lorsqwil y est engagé, il s'é- paissit, se remplit d'un protoplasma de couleur grise, et ne tarde pas å pousser des rameaux, d'od se développe le mycelium, qui, au bout de quelques jours, envahit le tissu de la feuille, et, en détruisant la chlorophylle, y produit des taches jaunes circulaires. Aprts que les spermogonies eurent rejeté toutes leurs sper- maties (fig. 20), et se furent desséchées (fig. 49), il ne se mani- festa aucun changement dans les feuilles jusqwå la fin de Juin. Alors le tissu cellulaire commenca å se gonfler en forme de cous- sinets sur la face inférieure des feuilles, précisément au-dessous du point occupé par les spermogonies sur la face supérieure, et, dans le courant de Juillet, apparurent enfin les sporanges (fig. 21—22), de sorte que tout le développement fut terminé au com- mencement d?Aout. Cet essai de semis a donc conduit au résultat qu'on en attendait, et prouvé que les sporidies du Podisoma juniperinum, lorsqu'elles sont transportées sur les feuilles du sorbier (dans la nature par le vent), donnent naissance å un champignon d”un aspect tout différent, le Roestelia cornuta, c'est-å-dire qu”une gé- nération alternante a lieu entre ces deux champignons. Ils ap- partiennent par conséquent å une seule espéce (le Roestelia cor- nuta) et le Podisoma juniperinum, cessant d'étre une espæce indé- pendante, doit étre considéré comme synonyme de la premitre génération (non sexuée) du Roestelia cornuta, Les spores qui ont été transportées sur de jeunes pousses de genévrier ont maintenant commencé å produire du mycelium dans Pécorce, et il n”y a pas de doute qu'au printemps prochain, il n'en résulte des Podisoma juniperinum. (Rés. du Bull. de la Soc. Roy. Dan. des scienc. p. 1866.) 17 Trois nouvelles espéces de Characins du Brésil, décrites par M. J. Reinhardt. (Voyez p. 49 et pl. I—II), En præsentant dernitrement å la Société Royale des Sciences trois espåces nouvelles de Characins que j”ai rapportées de la province de Minas Geraes, j'ai exposé les remarques générales qui suivent sur la- faune ichthyologique de la partie de cette province qui appartient au bassin du St. Francisco. Le Minas Geraes est peut-étre de toutes les provinces du Bréæsil celle qui a été visitée le plus souvent par les voyageurs européens. Les uns, comme M. Auguste de St. Hilaire, y ont séjourné assez longtemps;+«les autres, comme M. M. Spix, Martius, Ménétriés, Gardener et, en dernier lieu, Castelnau, Pont ” en tout cas parcourue dans différentes directions, et tous y ont recueilli des poissons dans divers fleuves, et nolamment dans le St. Francisco. Cependant les efforts réunis de tous ces voyageurs wont abouti qwå la découverte de 36 espéces dans ce grand fleuve et ses nombreux affluents, Ce chiffre parait si insignifiant lorsqu'on le compare avec Vétendue du bassin du St. Francisco, et le grand nombre d”espéces que fournissent d'autres fleuves du Brésil, quil ne peut étre considéré que comme repræsentant la plus faible partie des poissons qui y existent en réalité, et c'est ce qui m'a engagé, pendant mon séjour dans le Minas Geraes, å m'occuper d'une manitre spéciale de la faune ichthyologique. Je D'ai pu toutefois que passer quelques jours sur les rives du St. Francisco lui-méme, et n'y ai par suite récolté qwun petit nombre d'espæces, mais j'ai eu Voccasion de me -procurer les poissons d'un de ses plus grands affluents, le Rio das Velhas, dont le cours a une longueur d”environ 460 milles, ainsi que ceux de diverses rivitres qui s'y jettent, et de quelques petits lacs situés dans la vallée du fleuve. Vai rapporté de ces régions 57 espéces de poissons, dont 35 entitrement nouvelles ou trouvées seulement jusqu”ici dans d”autres parties du Brésil, ce qui porte å 74 le nombre des espé- ces qu'on connait actuellement dans ce vaste systéme de fleuves. Je suis cependant loin de croire que la faune soit par lå prés d'étre épuisée, et ne doute point au contraire que ce chiffre n'ett été encore plus considérable, si j'avais pu faire un plus long ” . 2 18: séjour sur les bords du St. Francisco lui-méme. Je n'ose méme pas espérer d”avoir réuni tous les poissons du Rio das Velhas, et dois supposer, d”'aprés les rapports des habitants, quw'il m?”en manque en tout cas 4 espéces. Toutefois, il est possible dés å présent de se faire une idée assez exacte du caractére et de la richesse de la faune. Si I'on veut comparer le nombre des pois- sons du St. Francisco et de ses affluents avec ceux des grands fleuves européens, dont toutes les espéces peuvent étre consi- dérées comme connues, il faut, pour que la comparaison soit juste, retrancher de ces derniéres les poissons qui ne s”égarent que tout-å-fait accidentellement dans les fleuves, ainsi que ceux qui, vivant ordinairement dans la mer, ne les remontent quw'å Pépoque du frai; en effet ces håfes temporaires ne sont pas des poissons d'eau douce proprement dits, et, d'un autre cåté, ils ne peuvent guére pénétrer dans les cours d'eau dont il s'agit ici å cause de la grande chute de 4150 pieds de haut, le Paulo Affonso, que forme le St. Francisco prés de son entrée dans la province de Sergipe. » Cette élimination faite, on trouve que le Danube et ses affluents renferment 54 espéces de poissons, le, Rhin… 38, .TElbe et la Vistule, 31, ce. qui montre, deéjå que la faune du St. Francisco, quelque imparfaitement con- nue qu'elle soit, V'emporte de beaucoup sur la plus riche des fleuves européens, et doit en comparaison étre regardée comme abondante. Mais il en est tout autrement, lorsqu'on compare le nombre des espéces du St. Francisco avec celui de tous les pois- sons d'eau douce du Brésil qui ont été décrits antérieurement. On en compte en effet déjå prés de quatre cents espæces (384), et ce n'est sans doute lå qu'une faible partie de ceux qui se trouvent en réalité dans les immenses fleuves de ce pays, car le cæélébre voyageur A. R. Wallace (a narrative of travels on the Amazon and Rio Negro. London 4853. p. 468) croit pouvoir évaluer å 500 environ les seules especes du Rio Negro et de ses. affluents, et n'ose méme pas calculer approximativement celles de I'Amazone, dont Agassiz (Ann. d. Sc. .nat, 5”? ser. Vol. V, p. 309) a derniérement estimé le nombre å au moins 2000. En præsence de cette prodigieuse variété de poissons dans les fleuves du Nord du Brésil, la faune du St. Francisco doit incon- testablement paraitre fort pauvre. Il my a pas moins de 18 familles de poissons qui sont re- préæsentæes dans les fleuves du Brésil; mais trois d'ente elles, 19 les Chromides, les Siluroides et les Characins sy trouvent en nombre si considérable, que leurs espéces forment å elles seules plus de 80 p. c. des poissons d”eau douce du Brésil qui ont été décrits jusqu'ici. On devrait dønc supposer que ces 3 familles ont des représentants dans n'importe quel grand fleuve bréæsilien; mais, chose singuliére, le fleuve dont nous nous occupons semble faire une exception sous ce rapport. J'y ai trouvé des Sciénoides, des Siluroides, des Characins et des Gymnotes, mais pas un seul Chromide, et comme aucun des voyageurs qui m'ont préæcédé n'en a non plus rapporté, il paraitrait presque que les Chromides man- quent complétement dans le St. Francisco, ou, en tout cas, qwils n'y sont que træs faiblement représentés. C'est d'autant plus re- marquable que ces poissons sont du reste répandus dans tout le Bréæésil, non seulement du Nord au Sud, mais aussi å VEst et å POuest du bassin du St. Francisco, car Natterer en a recueilli une quantité dans le Cuiabå et le Guaporé, et j'en ai trouvé de mon coté dans des riviéres de. la province de Rio-Janeiro, et méme dans le voisinage immédiat des sources du Rio das Velhas, savoir dans la partie du Minas Geraes qui est situte å VEst de la Serra do Espinhaco, et arrosée par les affluents du Rio Doce. Mais å POuest de cette chaine de montagnes, dans le bassin méme du St. Francisco, il m?a été impossible den découvrir, et les habi- tants eux-mémes n'en avaient pas la moindre connaissance; le nom d'Acarå qui sert å les désigner dans tout le Brésil n'est pas en usage parmi eux, et celui d'Acari qui lui ressemble s”ap- plique aux espéces du genre Hypostome. A Vexception de cette absence singuliére des Chromides, la faune du St. Francisco ne préæsente rien d'extraordinaire; elle se compose en majeure partie, et en nombre å peu prés égal, de Siluroides et de Characins; les 57 espéces que j'ai rapportées comprennent 25 Siluroides, 26 Characins, 4 Gymnotes et 2 Sciénoides. Des 3 poissons que j'ai eu VYhonneur de présenter å la So- ciété Royale, Pun appartient au genre Parodon déjå connu, et les deux autres me paraissent devoir étre considérés comme des types de deux nouveaux genres que j'ai appelés Piabina et Characidium. Le genre Piabina appartient å ces Characins qui forment pour ainsi dire la transition entre les divisions carnivore et frugi- vore de cette famille, et se rapproche surtout des anciens genres DE TUREN Tetragonopterus, Bryconops, Chalcinus, Chalceus'tet Chalcinopsis. Toutefois, si 'on veut attacher å la disposition et å la forme des dents la méme importance qu'on a fait jusqu'iici, il semble ne pouvoir étre rangé dans aucun de ces genres. De. méme que le Tetragonopterus et le Bryconops, il n/a qu'une rangée de dents å la måchoire inférieure, mais il dif- fére du premier, d'un cåté en ce que ses intermaxillaires sont armés de 3 rangs de dents au lieu de 2, et de T'autre par la forme de ces dents, notamment au rang antérieur.. Il se rap- proche davantage du Bryconops, en tant qu'il a le méme nom- bre de rangées de dents aux intermaxillaires, mais les dents ont une autre forme, et il en posséde en tout cas quelques unes aux maxillaires, tandis que ces os sont complétement inermes chez le Bryconops. Les genres Chalcinus, Chalceus et Chal- cinopsis ont tous deux rangées de dents å la måchoire in- férieure, et déjå cette circonstance empéche de le classer parmi eux. Le Chalcinopsis a d'ailleurs aux intermaxillaires une rangée de dents de plus que lui; quant au Chalcinus et au Chalceus, ils en différent aussi sous plusieurs rapports. Le genre Piabina peut étre caraciérisé comme suit: Dentes in osse intermaxillari triseriales, in an- teriore serie conici, in posterioribus tricuspidati, dentes perpauci in parte suprema ossis maxillaris; dentes inframaxillares uniseriales tricuspidati, Cor- pus elongatum, compressum, abdomine obtuse cari- nato. Squamæ magnæ. Radii branchiostegi quatuor. Apertura branchialis magna. Dentes pharyngei velu- tini. Pinna dorsalis inter ventrales et anales. La seule espæéce, le P. argentea, est un petit poisson ar- genté et å dos verdåtre, de 75 millimétres de long; il a été péché dans un petit ruisseau qui se jette dans le Rio das Velhas. Le type du genre Characidium est un petit poisson dont les denis sont disposées comme chez le Leporinus, le Schi- zodon et le Rhytiodus, mais, pour la forme, se rapprochent de celles du Piabucina, genre avec lequel il n'a du reste aucune ressemblance dans Vhabitus, car, sous ce rapport, il res- semble plutåt aux deux premiers genres ci-dessus. Les caractéres principaux du nouveau genre se résument dans la diagnose suivante; 21 Dentes in osse intermaxillari et mandibula uni- Serial'es,y teretes; pro 'majore parte tricuspidati… O';s Winutums "Nares Uutrinque duæ vinter ”se"distantes. Corpus elongatum, leviter compressum, abdomine rotundato. Squamæ magnæ. ÅApertura branchialis sat magna. Radii branchiostegi quatuor. Pinna dorsalis Supra ventrales. La seule espéce est un tout petit poisson de 50 å 6Qmm, d'un brun grisåtre, avec 12 ou 13 bandes transversales et une. raie longitudinale plus foncées. On le trouve aussi bien dans le Rio das Velhas et ses affluents que dans les eaux dormantes de la vallée du fleuve, Le nouveau Parodon, que j'ai appelé Parodon Hilarii en mémoire de M. A. de St. Hilaire, auquel nous devons une si grande partie de nos connaissances sur le Brésil, ressemble au Parodon nasus décrit par M. Kner, mais est un peu plus allongé, et en différe surtout par la forme des dents mobiles des inter- maxillaires; il a de plus å la måchoire supérieure quelques petites dents qui manquent complétement chez le Parodon nasus, et la måchoire inférieure n'est, de chaque cåté, armée que de 2 dents, au lieu de 3. Il provient d'un petit ruisseau qui se jette dans le Rio das Velhas. (Rés. du Bull. de la Søc. Roy. Dan. des scienc. p. 1866.) 22 De la notion des lacs du Nil chez les anciens Par M. F. Schiern, professeur å 1'université de Copenhague. (Voyez p. 121—84 et cartes A & B.) ”Depuis que la découverte des monts neigeux Kilimandjaro et Kenia, et de ',Unyamuezi" ou ,pays de la Lune, a été suivie de celle que Speke et Baker ont faite des deux lacs od le Nil prend sa source, le Nyanza (Victoria) et le Luta Nzige (Albert), on a assez généralement supposé que ces deux lacs sont ceux qwau deuxiéme siécle de notre ére, Ptolémée a placés au sud de PAfrique, au pied des montagnes de ,.Selene”"” ou de la Lune"), et d'od il fait couler au Nord, jusqwå la Méditerranée, le fleuve nourricier de YEgypte. Cette opinion a cependant ren- conlré des contradicteurs. Elle a eu å lutter d'un cåté contre le doute qui s'est élevé sur Vauthenticité des quelques lignes que Ptolémée a consacrées aux sources du Nil, et de ”autre contre ce qu'on pourrait appeler Vorthodoxie ptoléméienne. Relativement au premier point, il est certainement étrange, aprés que Ptolémée, au deuxiéme siécle, a, dans leurs traits prin- cipaux, indiqué d'une maniére si claire et si nette les sources du Nil, de voir, dans les quatritme, cinquiéme et sixiéme siécles, Ammien Marcellin, le poéte Claudien et Procope parler de ce fleuve comme si Ptolémée n”ett jamais existé, On lit chez le premier: »Pour ce qui regarde Vorigine des sources du Nil, elles conti- nueront, du moins suivant moi, å rester inconnues pour les temps å venir, comme elles Vont été jusqw'ici.”””) Claudien s'exprime comme il suit sur le cours. du Nil ,,å travers les sombres roy- aumes des Ethiopiens'': ,,Venant de sa source mystérieuse, cachée et toujours en vain cherchée, le Nil roule vers nous des vagues 1) To tis ZsAnvns 0Q0s, dg” ov vnodiyovier tas yvovas ai tov Nsidov Aiuvor. Ptol. Geogr. IV, 7. ?) Origines fontium. Nili, ut mihi quidem videri solet, sicut adhuc fåctum est, posteræ quoque ignorabunt ætates. Ammian. Marcellin. XXIl. 15. 23 inconnues, et il n'a été donné å personne d'en pénétrer Vorigine.'"1) Quant å Procope: ,,Je ne puis%, dit-il, yrien dire d'exact sur les contrées lointaines de P”Afrique, car elles ne sont en grande partie qu'un désert inhabité, ce qui fait que Porigine premitre du Nil est aussi complétement inconnue."””) Ces citations paraissent en- core plus étranges lorsqwon se rappelle qu'Ammien Marcellin, qui, dans un autre endroit de son histoire, cite Ptolémée comme un des plus illustres- parmi les anciens géographes, a, pendant long- temps, séjourné et fait des observations en Egypte?); que Claudien est né å Alexandrie, et enfin que Procope, dont la géographie était fprécisément la science favorite, ajpassé plus d'un an en Afrique”). Un auteur anglais, Mr. W. Desbourough Cooley, a cru pouvoir signaler comme un fait incroyable dans les annales de la science géographique, qu'une découverte aussi capitale ét aussi intéres- sante que celle de Ptolémée, ait pu ainsi rester inconnue pen- dant plusieurs siécles5), Aprés que le Kilimandjaro et le Kenia avaient été découverts, et lorsqu'on connaissait méme par oui-dire 'existence des lacs situés au pied de ces montagnes, M. Cooley 1) Fluctibus ignotis nostrum procurrit in orbem Secreto de fonte cadens, qui semper inani Quærendus ratione latet; nec contigit ulli Hoc vidisse caput. Claudiani Eidyllia. Nilus. v. 1(0—13. Clau- dien chante encore en d'autres endroits les «secreta litora Nili nascentis» (in Rufin. II, 244—45) ou les «arcanos Nili fontes» (de II Cons. Honor. v. 207) de la méme maniére que les poétes du siécle d'Auguste. Horat. Od. IV, 14, 15. Ovid. Metam. II, 254. Tibull. Eleg. I, 7, 23. Lucan. X, 188—92. CGonf. aussi Diod. Sic. I, 32. ArBuns uiv ovv 7 ånéxzewve ås To dxpifis ovxz kyw sinmsiv. Eonuos ydg Zotw åni mleærotov dvdgønwæv, zai dm avtov å mQwTn Tod N&ilov 8xz907, oidcun &yvwcrter. Procop. De bello Gothico. I, 12. Ammian. Marcellin. XXII, 8. Felix Dahn, Procopius von Cæsarea. Ein Beitrag zur Historiographie der Vålkerwanderung und des. sinkenden Romerthums. Berlin 1865. S. 64 —66. lt may be safely asserted, that if the Mountains of the Moon belong to the genuine text of Ptolemy, then the total suppression of so inieresting a geographical discovery for several centuries from the date of the au- thor, is the most remarkable fact in the history of learning. Cooley, Claudius Ptoiemy and the Nile, or an Inquiry into the authenticity of the Mountains of the Moon. London, 1854. p. 86. (5 næ 3 == 4 5 24 a émis Passertion radicale que ce m'est que bien plus tard, peut- étre méme seulement au commencement du quinziéme siécle, quwune indication étrangére, portant que le Nil prend sa source dans les montagnes de la Lune, a été prise dans un ouvrage arabe, et insérée dans le texte grec du célébre géographe d'Alexandrie. Mais Terreur de cet auteur au sujet du Nil peut aussi s'expli- quer d'une autre maniére, La géographie de Ptolémée est un ouvrage qui a eu, et doit toujours avoir pour la plupart un carac- tére extrémement sec et rebutant; combien y en a-t-il, méme de mos jours, oå on en posséde des éditions plus maniables, qui Vaient étudiée avec une véritlable attention? AA une époque? ou les livres étaient d'un accés træs difficile, une nomencla=- ture de noms aussi aride pouvait encore bien moins trouver des iecteurs ou des copistes, et comme il a facilement pu ar- river que tel ou tel renseignement laconique y ait échappé å Pattention du lecteur isolé, il est aussi permis de supposer que cet ouvrage exclusivement scientifique a då rester ignoré du plus grand nombre!), M. Cooley est également en désaccord avec les Arabes; car Abulféda dit expressément sur Vorigine du Nil: ,Nous ne savons å cet égard que ce que nous ont trans- mis les Grecs, et qui provient de Ptolémée.£”) En opposition avec les citations ci-dessus qui . datent des premiers siécles aprés Ptolémée, ou les anciennes assertions relatives å Vorigine inconnue du Nil se renouvelaient d'une maniére si singulitre, on peut du moins produire deux témoignages qui prouvent non seulement que la grande découverte n'était pas encore tombée dans Voubli parmi les Grecs orientaux, mais quwon a aussi å Ålexandrie ajouté de nouveaux développements aux données fournies par Ptolémée sur Vorigine du Nil. Au quatriéme siécle, époque oå& Ammien Marcellin parlait du cours de ce fleuve comme d'une choose si peu connue, vivait aussi Philostorgius, historien 1) Que Procope du moins ait ignoré non seulement les renseignements de Ptolémée sur le Nil, mais aussi 'ouvrage entier de ce. géographe, c'est ce qui résulte de plusieurs passages de cet -auteur qui ont déjå été relevés par Ukert, Ueber Marinus Tyrius und Ptolemåus, die Geo- graphen. Rheinisches Museum fur Philologie. Herausgegeben von F. 6. Welcker und F. A. Nåke. VI Jahrgang (Bonn 1839). S. 185. Géographie d'Abulféda, traduite de 1'Arabe en Francais par-M. Reinaud. Paris 1848. II, 56. 2 …— re ag dit AMME 25 ecclésiastique grec; en mentionnant les fleuves du Paradis, il dit que le Nil reparait å Pouest de la mer Rouge au pied des mon- tagnes dites de la Lune, o& Pon raconte qu'il forme deux sources puissantes, au cours impétueux, et assez distantes Vune de Vautre; de lå il traverse VEthiopie, et pénttre en Egypte en se précipi- tant par dessus les rochers les plus élevés.%1) D'un autre cåté, au cinquitme sitcle, c'est-å-dire dans VFintervalle qui sépare Ammien Marcellin et Procope, appartient le néoplatonicien Proclus, qui, versé dans presque toutes les branches des sciences, a séjourné å plu- sieurs reprises å Alexandrie, od il a fait des études et composé, entre autres, une paraphrase d'un ouvrage astrologique de Ptolémée?”), en méme temps que, dans son commentaire sur le Timée de Platon, od il mentionne les idées des anciens sur Vorigine du Nil, il a développé et justifié la description contenue dans la géographie de Ptolémée. Relativement aux deux calaractes, ou, comme on les appelait aussi dans Pantiquité, les deux Katadupes, que forme le Nil å son entrée en Egypte, et que Ptolémée place, la plus grande, å 609.30" de -Long. E. et 22? 30' de Lat. N., et la plus petite, å 612 50' de Long. E. et 23? 45' de Lat. N., Proclus s?exprime en effet comme il suit: ,,0n ne doit pas s'”étonner de ne point voir des nuages au-dessus des cataractes, car ce n'est point de lå que vient le Nil, mais des montagnes de la Lune, appelées ainsi å cause de leur hauteur, et des nuages qui se rassemblent autour de leurs sommets, nuages qui dépassent les cataractes, tandis qw'ils sont attirés par les dites montagnes, qui sont plus élevées.,”” 3) 1) Emi Jartspov avtns izdidotav uéægos, vmo To Tis Z8lnvns zøkovusvov ogos' åv md dvo- mnyas kyster moreiv usydkas, dklnhøv ovx bliyov dreornzvias zdtødev PBraiws dvagvf/dovuévas. zai dre Tis Aldromias åvsydsis åni Tyv Alyvntov yweel, dre metQØv viønlordtøv zaTagurTTo- tevos. Philostorg. Hist. eccles. Ill, 10. (Theodoreti, Episcopi Cyri, et Evagrii Scholastici historia ecclesiastica. Item Excerpta ex historiis Phi- lostorgii et Theodori lectoris. Augustæ Taurinorum. 1748. fol. p. 445). 2) Procli Diadochi Paraphrasis in Ptolemæi libros de siderum effectionibus, a Leone Allatio e Græco in Latinum conversa. Lugduni Batavorum. 1635. 3) Kai unv zæi & msgi tovs Katudovnovs un bgæter vign, Favuactov ovdåv ov ydq åz Tovtwv gégsTar mewtov 6 Nikos, IV åx tov Z8lnvaiwv bowv, & dia 70 vwos ovTws åzdlscav, za Tiv mos éxsivors ddQorouivnv vegøv, mugwvtwv tovs Katadovnovs, åzsivors åvroyouævæv uesilociv 26 A cåté des doutes que nous venons d'exposer, une certaine orthodoxie ptoléméienne, fondée sur les indications , géographi- ques données par Ptolémée, a longtemps nié que les lacs du Nil découverts de nos jours pussent étre les mémes que ce savant place au pied des montagnes de la Lune. Ptolémée fait passer son premier méridien immédiatement å Pouest des iles Canaries, ou iles Fortunées de Vantiquité, et place ces montagnes entre le 57? el 678 degré de Long. E., mais leur assigne en méme temps une latitude sud de 12? 30", tandis que la latitude du Kilimandjaro, la plus méridionale des montagnes découvertes par les missionai- res, n'est que de 3? 30”. Ptolémée place de méme le lac åcci- dental du Nil å 572, et le lac oriental å 65? de Long. E., mais ajoute qwils sont situés, le premier å 6”, et le second, å 7? de Lat. S., tandis que les cétes les plus méridionales du lac Ny- anza, qwon a maintenant appris å connaitre par Speke et Grant, ne s'étendent pas au-delå du troisiéme degré, et que celles du Luta Nzige, d'aprés les recherches récentes de Baker, m'atteig- nent que le deuxiéme. Et bien qu'on puisse dire que les rives de ces lacs m»'ont pas été complétement explorées dans cette direction, il n'y a aucune raison de supposer qu'elles se prolongent vers le sud aussi loin que le prétend Ptolémée"). Ces objections n'ont cependant pas en réalité autant d”impor- tance qu'on pourrait le croire. En effet, comme il est incontes- table que les chiffres donnés par Ptolémée pour les longitudes ovor. Procli Commentarius in Platonis Timæum. p. 86. Au douziéme siécle, Tarchevéque Eustache de Thessalonique, dans son commentaire sur Dio- nysius Periegetes de Charax, dit encore (C. Muller, Geographi Græci mi- nores. II, 257), que &rsgor dé gaor tov Neéikov åx tøv 7ns Zsknvns ntor åx tov Zelnvaiwv gæv åoyscdav, xai dmo Tns xivvouwuopogov yns &x tov Åidromvzæv TEpU0vwv. ie !) C'est ce que soutient encore Parthey (Ueber den Oberlauf des Nils nach Ptolemåus, Monatsberichte der Kån. Preuss. Akademie der Wissenschaf- ten. 1864. S.362): «Wenn Speke auf seiner Karte die Mondberge unter 2—4 Gr. s. Breite ansetzt, so kånnen dies nicht die Mondberge des Ptolemåus sein, die unter 12 Gr. s. Breite liegen.» Et en outre: 4Es leuchtet ein, dass der Ukerewe identisch ist mit dem Koloé bei Pto- lemåus, der auch unter dem Aequator liegt, und dem gegen Norden der Astapus entstromt.» 27 orientales et les latitudes boréales renferment une série d'erreurs"), il n'y a pas de motif suffisant pour repousser d”une maniére ab- solue I'idée que des erreurs analogues puissent aussi se rencontrer dans ses latitudes australes. Les observations astronomiques exac- tes qu'on possédait å cette époque ne s'étendant, comme il s'en plaint généralement lui-méme, qu'å un nombre de lieux relative- ment peu considérable, il en a souvent été réduit, pour tous les autres points, å convertir en degrés les distances en stades données par les voyageurs, et, pour ce qui regarde en parti- culier le cours du Nil, on ne risque guére de se tromper en avancant que la partie comparativement peu étendue comprise entre la Méditerranée et Syene était la seule qui en ett été déterminée astronomiquement, et que tout le reste n'était connu que par de vagues relations de voyages sur Vintérieur de VAfri- que, et par les 'calculs auxquels elles avaient servi de base. Et ce n'est pas lå seulement une conjecture plus ou moins probable, car on trouve dans Ptolémée une détermination qui, suivant moi, doit faire considérer eette supposition comme une chose certaine et positive. Parmi les indications qu'iil a laissées sur le cours supérieur du Nil, il y en a en effet au moins une sur laquelle il ne peut y avoir de contestatlion, savoir celle qui se rapporte au confluent du Nil (Bahr-al-Abjadh) et de VAstapus (Bahr-al-Azrak), qui prend sa source dans le lac Koloé, confluent que Ptolémée place å 12? de Lat. N., tandis que Khartoum, qui a été fondé sous le régne de Mehemed Ali au point de jonction du Nil Blanc et du Nil Bleu, est situé en réalité å 15? 40' de Lat. N. La position indiquée par Ptolémée est donc de 4 degrés environ trop méridionale, et si I'on réduit dans la méme proportion celles qw'il assigne au lac oriental et au lac occidental du Nil, savoir 6 et 7 degrés de latitude sud, on obtiendra précisément la latitude 1) A. v. Humboldt, Kritische Untersuchungen uber die historische Ent- | wickelung der geographischen Kentnisse von der neuen Welt. Aus dem Franz. ubers. von J. L. Idler. Berlin 1836—52. I, 551. Abraham Kall, Om Ptolemæi Beretning om den cimbriske Halvø. Nye Samling af det Kongelige danske Videnskabernes Selskabs Skrifter. Anden Deel (Kbhvn. 1783), S. 348—364. Bredsdorff, Bidrag til Forklaring af Pto- lemæus's Efterretninger om de nordiske Lande. Det skandinaviske Lite- raturselskabs Skrifter. Tyvende Deel (Kbhvn. 1824), S. 204—242. 28 qwatteint la limite aujourd”hui connue des rives méridionales des lacs Luta Nzige et Nyanza. Mais bien que les écarts que présentent les latitudes aus- trales données par Ptolémée mwaffaiblissent point VPimpression de Vaccord qui régne dans les autres points essentiels, et qui ressort d'une comparaison entre ses indications sur Vorigine du Nil et les découvertes des temps modernes, il fault toujours re- connaitre que ces écarts n'en rendent que plus désirable toute observation qui, pour les lacs du Nil, pourrait établir une concor- dance plus grande entre les traditions de Vantiquité et les résul- tats dus å notre époqgne. Or, une concordance des plus remar- quables nous est fournie å cet égard par quelques petits fragments grecs qu'on trouve imprimés å la fin du quatriéme volume, publié en 4712, des .,Geographiæ veteris scriptores Græci minores? d'Hudson. Il est sans doute assez difficile .de dire quelque chose de précis sur VPépoque od ont été écrits ces fragments, mais comme, dans la description qu'ils donnent du cours supérieur du Nil, le peuple des Habessiniens est désigné sous son nom moderne (tøv Xaurtescidmv), il faut nécessairement leur attribuer un åge plus récent, el que cet åge ne puisse remonter plus haut que le cinquiéme siécle, c'est ce que prouve le fait qu'ils citent le dixiéme livre des ,,Récits étbiopiensf, ouvrage composé å la fin du qua- trieme siécle par Héliodore d'Emese, évéque de Trikka, en Thes- salie7). Chez Hudson, ou ils ont trouvé place dans le dernier supplément du quatriéme volume, et ne remplissent, au milieu d”autres notices ayant la méme pagination, que deux ou trois pages, ils sont intitulés: ,,Quelques fragments géographiques, au- tant que je sache, inédits" (AxocaacuaTa Ttva ysnygugira, ocov xal mudG &ldévar, avéxdota), mais ils ne paraissent pas avoir rencontré tout Paccueil gqw'ils méritent. En effet, les remar- quables renseignements sur le Nil qui nous sont fournis par ces fragments, non admis jusqw'ici dans |'édition des géographes grecs de M. C. Miller, mont été pris en considération, ni par Carl Ritter, dans son ,,Erdkunde%, ni par Ukert, dans sa .,Geographie der Griechen und RåmerY, ni dans Varticle, assez riche d'ailleurs en 1) On y lit en effet å propos du Meroe arrosé par ;le Nil: msgrygdpeter. zatTe tov Toizzns Hårodwpov év i. fBuBliw Aidromxøv, ygupovre ovtws. 29 citalions, publié sur le Nil dans la ,,Real. Encyclopådie der clas- sischen Alterthumswissenschaft" de Pauli. Mais on s'expliquera facilement cette omission en se rappelant que ce vest que depuis les découvertes de ces dernitres années sur Vorigine du Nil, et surtout apræs ['exploration du lac Luta Nzige par Baker, qw'on a pu voir bien clairement que les fragments dont il s”agit, loin d”étre une notice sans consistance, méritent au contraire au plus haut degré de fixer Pattention. On peut dire de auteur inconnu de ces fragments ce que Pline le Jeune, dans une de ses lettres”), disait de Pline Ancien: 'Adnotabat eæcerpebatque. Ce sont en effet des extraits od il est question, tantéåt d'Ancyre, la moderne Angora, Van- cienne capitale des Tektosages galates, tantåt de Vile de Pon- tia, sur la cote d'Italie, aujourd”hui Vile de Ponza, qui aurait dønné son nom å Ponce Pilate, mais avant tout de Vorigine et du cours du Nil. Dans la description qwils donnent du cours du fleuve, ils suivent en général Ptolémée; on y lit ainsi que le Nil prend sa source dans les hautes ,»Montagnes de la Lune", que les cours d'eau qui descendent de ces montagnes forment deux lacs d”ou le fleuve se dirige vers le Nord, qu'entre ces lacs, et avant que les eaux qui en sortent se soient réunies dans le pays des ,,Elephantophages% pour former ,le grand fleuve%£, se trouve le pays de Cannelle”, et enfin que le Nil recoit plus loin ,”Astapus%, venu du ,lac Kole ou Kolee%, qui répond évidem- ment au lac Koloe de Ptolémée, Mais aux indications fournies par le géographe grec viennent s'en joindre d'autres sans doute dune date postérieure, et qui appartiennent å une époque ou Von possédait sur les lacs du Nil et son eours supérieur des connais- sances plus étendues. Tandis que Ptolémée se tait entirement sur le nombre des cours d'eau que les Montagnes de la Lune envoient aux deux lacs du Nil, on lit au contraire dans les fragments géographiques: »Voici quelle est Porigine des sources du Nil. La chaine élevée des. Montagnes de la Lune donne naissance å huit. fleuves, dont quatre venant de la partie occidentale de la chaine, et quatre de la partie orientale. Le premier fleuve vers 1”ouest s”appelle Cher- balas, et le second, Chemset; ils se réunissent prés de la ville 1) Plin. Epist. III, 5. 30 de Metis, d'od ils poursuivent leur cours dans le méme lit. Le troi- siéme est nommé Chiagonas, et le quatriéme, Ganbalas.£ Aprés avoir mentionné comment ces quatre fleuves se jettent dans le lac occidental du Nil, Pauteur, arrivant å ceux qui se déversent dans le lac oriental du Nil, poursuit ainsi: ,,Quant aux quatre fleuves qui coulent å Vest, le premier, qui traverse le pays des Pygmées, n'a pas de nom, et il en est de méme du second. Ces deux se réunissent, et ne forment ensuite qu'un seul fleuve. Le troisime est également sans nom, mais le quatriéme, le plus oriental, s'appelle Charalas.” Il y a tout lieu de supposer que les détails qui précédent n'étaient pas connus de Ptolémée lors- quil composa son ouvrage, car il n'aurait certainement pas man- qué d”accueillir des renseignements de cet intérét sur le fleuve mystérieux de VEgypte!). Les fragments renferment, sur VPun des fleuves qui se jettent dans le lac oriental du Nil, une indication spéciale. qui semble au- jourd'hui aussi devoir acquérir de importance. Pendant que 'em- pereur Néron faisait explorer par un chevalier romain les cåtes septentrionales de la Germanie?”), il ordonna, comme on sait, å quelques centurions de Parmée romaine d”aller å la recherche des sources du Nil dans les régions lointaines du sud. Dans le récit qu'en fait Sénétque, qui avait eu des rapports avec ces officiers aprés leur retour, ce voyage présente avec ceux qui ont été entre-= pris de nos jours une ressemblance qu'on ne peut méæconnaitre. On y lit par exemple qu'entre autre assistance, les voyageurs ro- mains recurent aussi du roi d'Ethiopie des recommandations pour 1) Ces renseignements paraissent avoir été connus des géographes ara- bes, qui les ont utilisés en méme temps que ceux de Ptolémée. Les Arabes supposent toutefois que chacun des deux lacs du Nil regoit cinq fleuves au lieu de quatre. Géographie d'Abulféda traduite par M. Reinaud. II, 56. L'ouvrage du cosmographe Schems-Ed-Din-Mohammed Dimasqui, traduit par M. A. F. Mehren. Nouvelles Annales des Voyages. 1S6GORSNVE 13: ; Sexcentis M. pass. -fere a Garnunto Pannoniæ abesse littus id Germaniæ, ex quo invehitur (succinum), percognitum nuper, vivitque eques Romanus ad id comparandum missus ab Juliano curante gladiatorium munus Ne- ronis principis, qui et commercia ea et litora peragravit. Plin. Hist. nat. XXX VIL 3: 2 =- 31 les rois voisins"); or c'est de la méme facon que Speke et Grant ont été recommandés d'un roi å VPautre, par le roi Rumanika de Karague au roi Mtesa d'Uganda et au roi Kamrasi d'Unyoro. Et d”aprés la manitre dont Pline mentionne le méme voyage, exé- cuté, suivant lui, par un tribun accompagné d'une escorte de soldats prétoriens?”), il semble également que, déjå du temps de Néron, on ait reconnu la nécessité, pour les Européens qui vou- laient explorer ces régions de PAfrique, de ne s'y aventurer qu'avec une nombreuse' suite armée, ainsi que Tont fait les capitaines Speke et Grant, lorsquw'en 1860 ils entreprirent leur voyage aux lacs du Nil å la téte d'une troupe armée d'une centaine d?hommes, composée en partie de nægres de la cote de Zanzibar, et en partie de Hottentots du Cap. Sous ce rapport comme sous beaucoup d'autres, nous devons déplorer la perte du rapport officiel du voyage de découvertes des officiers romains, car c'est certainement daprés ce que ces ,explorateurs de Néronf avaient eux-mémes vu ou entendu?), que Pline a aussi pu raconter que dans les régions lointaines du haut Nil, on mangeait la chair des éléphants, que certaines peuplades se nourrissaient presque exclusivement de laitage, et qu'on y rencontrait des nægres complétement nus”), dont les corps noirs étaient, depuis le haut jusqwen bas, couverts de raies rouges5). Les mémes deétails et 'd'autres encore, sont 1) Ego quidem centuriones duos, quos Nero Cæsar, ut aliarum virtutum, ita veritatis imprimis amantissimus, åd investigandum caput Nili mise- rat, audivi narrantes longum illos iter péregisse, quum a rege Æthiopiæ instructi auxilio commendatique proximis regibus penetrassent ad ul- teriora. «Equidem,» aiebant, «pervenimus ad immensas paludes, quarum exitum nec incolæ noverant, nec sperare quisquam potest, ita implicatæ aquis herbæ sunt, et aquæ nec pediti eluctabiles nec navigio, quod nisi parvum et unius capax limosa et obsita palus non ferat.… «Ibi,» inqui- unt, «vidimus duas petras, ex quibus ingens vis fluminis excidebat.» Se- neca, Natur. Quæst. VI, 8. M. Vivien de St. Martin (L'année géographi- que. Premiére Année. Paris 1863. p. 14) a déjå fait remarquer que par les «immensas paludes» ou arrivérent les centurions, il faut comprendre les immenses marais du Haut-Nil qui ne sont connus que depuis les ex- péditions récentes du gouvernement égyptien. .?) Gerte solitudines nuper renuntiavere principi Neroni missi ab eo milites prætoriani cum tribuno ad explorandum. Plin. Hist. nat. IV, 29. 3) Neronis exploratores.… Plin. Hist. nat. IV, 29. 2) Semper nudi. Plin. Hist. nat. IV, 30. 5) Atri coloris tota corpora rubrica illinunt. Plin. Hist. nat. IV, 30. 32 constatés avec un accord remarquable dans les relations des voya= geurs qui ont de nos jours exploré le cours supérieur du Nil Blanc"). On sait qw'il est déjå question dans Pline d'un peuple de Pygmées" qui habitait les contrées out le Nil prend sa source, et comme Vauteur romain, en parlant de ce peuple, re- produit les propres paroles des centurions å Sénéque, il est permis den conclure que celte citatlion est aussi empruntée au rapport des mémes explorateurs de Néron”). Or, il est dit également dans le journal de Speke, å Vendroit od il communique les renseignements recueillis par lui dans ses conversations avec le roi Rumanika de Karague, que ce prince lui a assuré que dans le pays voisin de Ruanda existe un peuple de Pygmées?). A cette indication, son compagnon de voyage, qui séjourna plus longtemps auprts du roi Rumanika, en a plus tard ajouté une autre relative au Kitan- gule, qu'il compare å ”Hugly å Calcutta, et qui, aprés s'étre réuni avec le Kageri ou Ingesi, se jette dans le lac Nyanza; Grant dit en effet expressément qu'il vient du pays de Ruanda, et remar- que en oulre que ce fleuve, le plus abondant des cours d”eau que le Nyanza recoit de Vouest, charrie de ce pays des bois flottants7). Mais tout cela s'accorde træs bien avec ce que disent 1) Speke écrit ce qui suit sur les Gadi et les Madi qui vont compléte- ment nus: «Nowhere had we seen such naked creatures.» Il donne dans son ouvrage le portrait d'un groupe de Gadi dont il avait fait la ren- contre, (Journal of the discovery of the source of the Nile. London. 1863. p. 574), et quoiqwil ne connaisse guére les auteurs de Vantiquité, ce portrait semble avoir été dessiné d'aprés la description de Pline. ?) Quidam et Pygmæorum gentem prodiderunt inter paludes, ex quibus Nilus oriretur. Plin. Hist. nat. IV, 30. Conf.: Vivien-de-St. Martin, L'Afrique du Nord dans Vantiquité grecque et romaine. Paris. 1863. p: 1490; 3) Voici ce passage, qui est écrit sous la date du 12 Decembre 1861 (Journal of the discovery of the source of the Nile, p. 230): «On visiting Rumanika again, and going through my geographical lessons, he told me, in confirma- tion of Musas stories, that in Ruanda there existed pigmies who lived in trees, but occasionally came down at night, and, listening at the hut doors of men, would wait until they heard the name of one of its in- mates, when they would call him out, and, firing an arrow into his heart, disappear again in the same way as they came,» 1) Grant, A walk across Africa or domestic manners from my Nile Journal. Edinburgh and London. 1864. p. 17, 193. 33 les fragments grecs, lorsqu'ils placent le premier ou le plus occi- dental des fleuves qui se rendent dans le lac oriental du Nil pré- cisément dans le pays désigné sous le nom de pays des Pyg- mées. Les détails que nous donnent les anciens fragments sur la sortie du Nil de ses deux lacs ne méritent pas moins de fixer Vattention. Encore å cet égard, ils présentent un accord frappant avec les relations des voyages modernes. Lorsque, sur la premiére carte du lac Nyanza publiée par Speke et Grant aprés leur retour, on vit que le Nil y était représenté comme sortant de ce lac par plusieurs branches — le Mverango, le Luajerri, le Kari et peut étre 1'Asua — des géologues anglais déclarérent apocryphe ce tableau hydrogra- phique parceque, selon eux, il était contraire aux lois de la nature qu'un bassin aussi grand que celui du Nyanza put donner naissance å plusieurs cours d'eau. Mais, tandis que Ptolémée fait sortir le Nil de chacun des deux lacs par une branche unique, les frag- ments grecs disent de méme qu'il en sort par une double branche. On y lit en effet que le lac occidental forme deux fleuves qui se réunissent præs de Chiera' et Chaza, et que le lac oriental en laisse également échapper de son sein deux autres qui vont se joindre prés de Singos et Aba?). i La conformité se montre encore dans un autre point d'une maniére bien plus remarquable, et, comme il semble, décisive. Parmi les renseignements que Baker a rapportés récemment sur les envi- rons du Luta Nzige, on trouve déjå cette remarque générale sur le bras du Nil qui coule de Vest vers le lac, qu'il s”avance vers le Luta Nzige par une succession de puissants rapides entre des ro- chers élevés?) et ensuite cette description de la plus grande de ces cataractes: ,Se précipitant å travers une gorge creusée dans un roc de granit, le fleuve se rétrécit tout-å- coup de 150—200 yards å 50 environ, et forme une calaracte qui, aprés avoir tourbillonné 1) Les Arabes font aussi sortir le Nil des deux lacs par une double branche. Géographie d'Abulféda, traduite par M. Reinaud II, 56. L'ouvrage du cosmographe Schems-Ed-Din Mohammed Dimasqui traduit par M. A. F. Mehren. Nouv. Ann des Voy. 1860. VI, 130. ?) From Karuma the Nile flows due west in a succession of powerful rapids between high cliffs. Baker, Account of the discovery of the second great lake of the Nile. Proceedings of the Royal Geographical Society. Vole Nr 1.,5p:1% 34 avec furie entre les parois du rocher, se lance d'un seul jet d”une hauteur verlicale de 420 pieds dans un profond bassin placé au- dessous. J”ai pris la liberté d?appeler cette chute, qui est le spectacle le plus grandiose que présente le cours du Nil, yla chute de Murschison.”"!) Encore plus caractéristique est la des- cription des rives méme du lac: ,Les environs sont extrémement beaux; en beaucoup d'endroits, sur la rive orientale, des mon- tagnes de granit et de quartz s'éltvent å pic au dessus de V'eau jusqu'å une hauteur de 12—41500 pieds; de leurs flancs ravinés se précipitent de nombreux torrents, et la belle cataracte du Kaigiri tombe en une seule masse d'une hauteur d'environ 4000 pieds. A Vaide du télescope, on aper- cevait deux puissantes chutes jaillissant de la haute chaine de montagnes qui s'éléve sur la cåte occidentale,””?”) Et mainte- nant, comment les deux lacs du Nil sont-ils mentionnés dans les vieux fragments grecs? Le lac oriental de Ptolémée (7 &værodi- xætige Tv Auvøv) y est désigné comme le lac des crocodiles ( tøv Kgoxodsidæøv 1iuvn). Bien que cette qualification convienne parfaitement au lac Nyanza, ce que Speke confirme en plusieurs endroits 2), elle pourrait toutefois n'étre pas regardée comme assez 1) Hurrying through a gap in a granite rock the river contracted suddenly from a width of 160 or 200 yards to about 50 yards, forming a mad- dening rapid, which, roaring through its rock-bound channel, plunged in one leap, about 120 feet perpendicular, into a deep basin below. I took the liberty of naming this grandest object throughout the course of the Nile «the Murschison Falls». Baker, Æccount of the discovery of the second great lake of the Nile. Proceedings of the Royal Geographi- Cal society: Vol SX. UNE MEE 10 The scenery was extremely beautiful; the mountains ef granite and gneiss rose in many places abruptly from the water to the height of 1200 to 1500 feet on the east shore; many streams rushed down pre- cipitous ravimnes; and the fine cataract of the Kaigiri in a grand body of water, fell from about 1000 feet. Two large falls were visible with the telescope, issuing from the high range of mountains on the west shore. Baker, Account of the discovery of the second great lake of the Nile. Proceedings of the Royal Geographical Society. Vol. X. Nr. 1. p. 18. Speke, Journal of the discovery of the source of the Nile p. 467, 470. Au sujet d'une excursion å un lac du Karague qui communique avec le Nyanza, on y lit sous la date du 10 Décembre 1861 (p. 235): «We went of to the island in several canoes and at once found an immense mumber of crocodiles basking in the sun.» [SI 3 35 caractéristique, par la raison que les crocodiles habitent, ou du moins ont habité toutes les parties du Nil"). Mais le lac occi- dental de Ptolémée (tørv Aruvøv nm dvourzætéga) y est en outre mentionné absolument de la méme manitre que le ferait aujourd'hui quelqwun qui voudrait le caractériser d'aprés la description si pit- toresque que Baker en a donnée. Ce lac, dans les fragments grecs, tire en effet précisément son nom des cataractes qui en entourent les rives; il y ést expressément désigné comme le ,lkac des cataractes? : n tøv Katagaxrztøv Aiuvn. Quel autre nom conviendrait mieux au Luta Nzige, å ce lac qu'entourent le Kaigiri et tant d”autres magnifiques chutes d'eau? Le nom de ,Lac des cataractes” comme je Vai montré ici, et ainsi que le fait voir la seconde des cartes ci-jointes, dessinées d'aprés les fragments”), répandra une nouvelle lumiére sur la connais- sance qwavait Vantiquité des lacs-sources du Nil. 1) Inter aquatiles autem bestias crocodilus ubique per eos tractus abundat. Ammian. Marcellin. XXII, 15. Ai mnywi Tod Nsikov motauov Tavrnv Eyovor Tyv dyoynv. &x Tov Opovs TOD uU&yælvv Tnys Zelnvns piovorv 0xTt0 Motauoi, tTiccapss uév éx tov dvtixov uépovs tov dgovs, TéccupEs JE Cuoiws åx Tob &vatolxov. tøv uév ovv dvtvxøv motauwv To åpsEns obTus &yer. TQwtos uiv m90S dvciwv 6 ksyduevos Xsgpalas motauos øer, devtegos ÅR 6 xækovuevos Xsucét. ovtor oi dbo åvodvtar xate Tv Métiv mohw, sta péovorv sis. TeiTos 0 Xtayovas, Ttitagtos 0 Tuvfdlas. ovrovr oi ticongss féovtes &Bs Bad hkovorv &ls tiv hkiuvnv xzulovuévynv Kutagdxztas. oi d& m90s 2 dvutolas åkkor tTéccages Tavinv Eyovor tdiv. mQæTtos uév 6 Mapd Tyv ynv tTåv Mvyuqinv dvævvuos øv, zui 6 Jsutegos dvwvvuos. ovVToL or dvo évodvtar, xui é£n,s Øtovoiwv &ls. xui 0 ToiTos wouvTws &vwvvuos. 6 då titagtos foyutos mos dvatokds. raketter Xugqahas. ovtov oi Téc- cups Øéovtes &tsPakkovorwv &ls tiv hkiuvnv zakovuévnv tøv KQ0%x0- Jeihwv. åvtevdev uév 7 tav Kutagarztøv hkiuvn éxzoéer dvor THOTQUOTS, oftives évovvter zutd Tyv Xrégav zui Xalav moliwv. buoiws zai m tøv KQozodsikæv kiuvn éxzpéer dvoi motauois, oftes åvoiv- Tear zal avtol zaTte T7nv Zivyov xui "Afuv molev. ovtor ovv oi dvo zai oil xata Tyv Xclav évovuevor åkkor dvo yivovtar, &is zaTG Tv Elspuv- Togdywv ynv, xakovuervos Méyas Tmotauos. uécov då zovtwv åotiv 1 Kwauwuoypogos yn, zwi ob Tvyuaior. fæwv då 6 Méyas motuuos dinzer utyor Tåv Xounscidwv. tovrm Éévottuv d åx tov Xols, ntov Xoléns kiuvns, béwv mot«uos ”Actanovs xzakøvuevos. Hudson, Geogra- phiæ veteris scriptores Græci minores. Vol. IV. Fragments du dernier supplément p. 38. (Rés, du Bull. de la Soc. Roy. Dan. des scienc. p. 1866.) dt 36 Recherches sur les acides stanniques isoméres par M. le Professeur C. Barfoed. (Voyez p. 236—239). Tandis qwon a admis jusqwici que Pacide métastannique hy- draté trailé par 1T'acide chlorhydrique concentré, n'étlait changé qu'en chlorhydrate, j'ai fait voir å Paide de la soude, et en opérant comme il est indiqué plus bas, qu'une partie de Vacide méta- stannique est alors transformée en acide stannique, et qu”on les obtient ainsi tous les deux en solution en ajoutant de V'eau lors- que la réaction est terminée. Cette transformation est plus ou moins compltéte suivant les circonstances. Elle est favorisée surtout par une température élevée, mais aussi par un grand excés d”acide et une action prolongée, et elle s”opére avec le plus de facilité, lorsque Pacide métastannique hydratlé n'”a pas été séché å chaud. Dans des circonstances favorables elle est compléte, de sorte que Pacide chlorhydrique donne ici le méme résultat qu'on obtient ordinairement avec des bases énergiques. La couleur jaune que communique å Vacide chlorhydrique Vacide métastannique hy- draté résultant de V'action de Pacide azotique sur Pétain, ne pro- vient point des combinaisons stanniques, mais souvent d'un peu de fer ou de cuivre dont il est difficile de débarrasser complé- tement Vétain, et toujours de la présence d'une petite quantité de chlore libre, due å Vacide azotique que renferme Vhydrate. Pour déterminer les réactions de -Vacide métastannique, on ne peut donc employer une solution qui a été préparée en ajoulant de I'eau å V'hydrate traité par Pacide chlorhydrique, car une telle solution contient aussi de Vacide stannique. Mais le chlorhydrate d”acide métastannique est difficilement soluble dans Pacide chlorhydrique d'une densité de 1,1, et par suite on peut obtenir une solution non mélangée, lorsqu'on lave le premier produit avec de Vacide å ce degré, et ajoute ensuile de /”eau. Abandonnée å elle-méme la solution se décompose facilement, et d”autlant plus facilement qu'elle renferme moins d”acide libre, et qwelle est plus faible. La combinaison solide subit aussi un changement semblable, et perd par conséquent en peu de temps une partie de sa solubilité dans T'eau. 37 La svude donne dans une solution de chlorhydrate d”acide métastannique un précipité blanc soluble dans Veau, mais presque insoluble en préæsence d'un excés convenable du réactif, Aussi Pacide stannique, dont le précipité par la soude est facilement soluble dans un excés d”alcali, peut-il par cette voie étre séparé assez complétement de Vacide métastannique, et on obtient ainsi une séparation beaucoup plus compléte et plus facile que par les procédés connus jusqu'ici. 1'analyse de ces mélanges a donné en effet plus de 99% de Pacide stannique. Une analyse du précipilé de Vacide mélastannique a conduit å la formule Na 0, 99Sn0? + 8H0. On a admis jusqu'ici que les deux acides stanniques se com- portaient de la méme… maniére avec [hydrogéne sulfuré, et que les précipités produits par ce réactif étaient le bisulfure corres- pondant å V'oxyde. Un examen plus attentif montre toutefois que ce n'est point le cas. Les précipités sont de couleur différente, et ont une solubilité différente dans la soude, Vacide chlorhydrique, ete.3 ils ne représentent pas le sulfure SnS”, et ne sont non plus des combinaisons définies, mais des mélanges de sulfure d'étain et d'acide métastannique ou stannique hydraté, en propor- lions variables. C'est ainsi que le précipité que donne avec |hydrogéne sul- furé une solution chlorhydrique d'acide stannique (une solution de chloride d”étain volatil dans Peau, ou d'étain dans Veau ré- gale), a, dans les liqueurs concentrées ou fortement acides, une couleur jaune clair belle et durable, et prend aprés quelque temps, dans celles qui sont plus étendues ou moins acides, une coloration jaune rougeåtre ou orange; il peut, au moment de sa formation, étre blanc ou blane jaunåtre. Il se dissout avec facilité el com- plétement dans la soude, Vacide chlorbydrique et le sulfhydrate d'ammoniaque incolore. Lorsqu'on le fait sécher, il répand tou- jours, soit å la température ordinaire, soit quand il est chauffé, une odeur d”hydrogéne sulfuré, et devient en général foncé et presque noir; ce n'est que fort rarement qw'il est coloré en jaune brun clair. En plaques minces, il est transparent et d'un beau rouge brun; en poudre, il est brun clair. Les-résultats de cinq analyses, avec des solutions de concentration variable, ont donné, pour le précipité seulement lavé et encore humide, une composi- tion répondant å 59 d'étain (1 équivalent) et å 25,11, 27,21, 38 28,28, 28,72 et 30,96 de soufre. Il renferme done un excés d'étain, et cet excés ne peut s'y trouver qu'å l'état d”acide stan- nique. Le précipité ne contient pas de chlore. Quant au précipité que donne avec |Mhydrogéne sulfuré une solution de chlorhydrate d'acide métastannique, il présente d'abord, suivant que la liqueur est plus ou moins étendue, une couleur, blanche ou jaune brun, mais au bout de 24 å 48 heuregs, il devient brun foncé, et ne ressemble ainsi pas du tout au préci- pité de Vacide stannique. Le précipité blanc qui se forme immé- diatement, se compose, å une trace de chlore prés, d'acide méta- stannique hydraté, et n'est donc pas å proprement parler un pré- cipité par !hydrogéne sulfuré; mais, au contact de la liqueur sulfhydrique, il se transforme en partie en sulfure d'étain, en passant lentement par une série de colorations jaunes brunes et brunes. Le précipité brun foncé de VFacide métastannique différe en outre du précipité jaune clair de Vacide stannique, en ce qu'il n'est pas complétement soluble dans la soude ou Vacide chlor- hydrique, mais laisse un résidu blanc abondant de métastannate de soude ou de chlorhydrate d'acide métastannique. Il n'est pas soluble non plus avec la méme facilité dans le sulfhydrate d”am- moniaque, et avant de se dissoudre, il laisse aussi déposer un précipité blanc d'acide métastannique hydraté. Lorsqu'on le fait sécher, il dégage continuellement comme le précédent une odeur d”hydrogéne sulfuré, et prend une couleur trés foncée, presque noire. Sa composition, telle qu'elle résulte de trois analyses faites avec des solutions de force différente, répond å 59 d”étain pour 8,61, 13,76 et 15,67 de soufre, Il renferme done un plus grand excés d'étain que le précipité donné par Vacide stannique, et d'aprés la maniére dont il se comporte avec les dissolvants, cet excés ne peut s'y trouver qu'å VFétat d'acide métastannique. Que les précipités ne contiennent point du chlore, c'est ce qui ressort du fait que dans la liqueur provenant de la filtration du précipité sulfuré, on peut toujours, au moyen d'une solution titrée de soude, constater la présence de tout Vacide chlorhydrique qui a servi å préparer la solution d'étain. II suit de ce qui précéde que le précipité que donne avec Phydrogéne sulfuré une solution d”acide métastannique dans Pacide chlorhydrique et VPeau, est un mélange de ceux que donneraient séparément Vacide stannique et Vacide métastannique, et doit avoir 39 une composition trés variable, puisque le mode différent de pré- paration de la solution d'étain amtne la formation d'une quantité variable d'acide stannique, et que celui-ci å son tour donne naissance å un précipité plus riche en soufre, C'est ainsi que la proportion de soufre, dans 7 analyses, a varié de 10,46 å 29,16 pour 59 d'étain, et c'est aussi pour cela que la couleur de ces précipités est tantåt plus claire et tantåt plus foncée; le plus souvent, elle est olive foncé. (Rés. du Bull. de la Soc. Roy. Dan. des scienc. p. 1866.) 40 Sur le calcaire de Faxe prés d'Annetorp en Scanie par M. le prof. F. Johnstrup. (voy. pag 258—69.) L'étage le plus récent de la formation crétacée est surtout déve- loppé aux environs de Maéstricht, en Hollande, et de Faxe, en Danemark. Il se trouve, dans ces deux endroits, placé au des- sus de la craie blanche, et renferme des pétrifications qui prouvent que le terrain Danien forme le passage naturel de la formation crélacée aux dépåts tertiaires. Le calcaire de Faxe mérite une attention particuliére å cause de la ressemblance frappante qu'il préæsente, dans toute sa tex- ture, avec les bancs de coraux modernes les mieux conservés, carac- tére qu'on chercherait peut-étre en vain å ce degré dans toute autre formation, car méme å Maéstricht les coraux sont bien loin d'étre aussi abondants que dans le calcaire de Faxe. Cette partie caractéristique d'un ancien banc de corail présente dans son in- térieur les traces des plans originairement inclinés, en bas des- quels les débris des coraux ont glissé, et renferme des couches de bryozoaires, déposées tantåt dans des dépressions å la surface du banc, tantét dans les intervalles entre les branches nombreuses des coraux. On ne connaissait autrefois qu'un seul dépåt de cette nature, celui qui est situé prés du village de Faxe en Sé- lande, mais cette- année il en a été découvert un semblable de Vautre cété du Sund, non loin de Malm&, préæs de la ferme d'Annetorp. Nous y retrouvons exactement le méme calcaire, formé, comme celui de Faxe, principalement des genres Caryo- phyllia, Cladocora, Oculina, Monomyces et Moltkea, et d'un grand nombre de bryozoaires, auxquels il faut encore ajouter quelques-unes de pétrifications les plus communes, telles que les Brachyurus, Nautilus, Pleurotomaria, Cypræa, Cerithium, Voluta, Tritonium, Cardium, Isocardia, Arca, Mytilus, Pecten, Spondylus, Gryphæa, Terebratula, Cidaris, Pentacrinus, Goniaster, et d'autres encore. 44 Comme on connait maintenant ce calcaire dans deux endroits, ål est assez vraisemblable qw'il se trouve encore dans d'autres localités. Il semble méme avoir été réæépandu sur un plus grand espace, plutét pourtant å Vétat de bancs de coraux isolés, que comme une couverture continue au-dessus de la craie blanche, qui s'étend en Danemark et dans la Scanie du NO au SE. A Vendroit mentionné plus haut, prés d'Annetorp, on voit encore clairement comment le banc de coraux (le calcaire de Faxe) a été arræté dans son développement, et va se perdre sous un -calcaire å bryozoaires (,,Liimsteen?), légérement incliné, qui, å son tour, est couvert de strates du calcaire dense de Saltholm, å lits de silex, formation træs développée aux environs de Malmå, å Vile de Saltholm, dans le voisinage de Copenhague et plusieurs autres endroits en Danemark. On a donc ici une succession bien carac- térisée des couches du terrain Danien, dont les deux derniers étages (le ,,Liimsteen? et le calcaire de Saltholm) se distinguent du calcaire de Faxe par leur manque de coraux. Les matiéres étran- géres qui s'y sont introduites, tantåt sous forme d'une couche mince d'argile, tantåt sous forme de sable, d'argile, de mica ou d'un minéral chloritique, semblent annoncer qu'il y a eu des changements, provenant peut-étre de Fintroduction de ces éléments étrangers, qui ont exercé une influence funeste sur la vie des po- -lypes anthozoaires, et c'est pour cela que les couches les plus récentes sont composées presque seulement d'un sédiment de -bryozoaires, et non pas, comme au commencement de cette pé- riode, et de bryozoaires et d'anthozoaires. NB. Le résumé de la communication faite par M. le pro- fesseur J. Steenstrup (voyez p. 23—40) sur les fouilles opérées dans les cavernes å ossements de la France, paraitra dans une -des livraisons pour [”année 1867. (Fin du Rés. Bull. de la Soc. Roy. Dan. des scienc. p. 1366.) Oversigt over det Kongelige danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger dets Medlemmers Årbeider i Åaret 1867. Af Selskabets Secretær J. Japetus Sm. Steenstrup, Professor ord. ved Kjåbenhavns Universitet. Med Træsnit, Kobbertavler og Bilag af Veirtavler og Bogliste samt med en Résumé du Bulletin de la Société Royale Danoise des Scienoes pour l'année 1867. Kjobenhavn. Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F, S. Muhle, Indholdsfortegnelse til Aargangen 1867. Liste over Selskabets Medlemmer, Embedsmænd og faste Comiteer ENGE Gom missil dne SSU FLE TE FE GRTE Te Tae es tet RENSE Mødet d. 11. Januar. ORDER ALA AGT SU REED AT SES SR — d. 25. Januar. OVER see ES Arr sn eee ed SobRUaR. SOVS 50. SVIE, BM AL ARE. sø og Prisopgaver for 1867 me 22 Dar ORE SIE SEN ETS RE SE 2 NM IDET, RED] — d. 8. Marts. Oversigt Aabo soap FEÆSIDBET, SUD RED — d. 22. Marts. Oversebeni bl in SHSBLÅEBE FI. ÆT Ba — dø 5. April. OVE NU SKS MED S SEN REGN GR I — d. 26. April. Oversiebaneel Sa SETE Era er, og Oversigt over Regnskabet for 1866 .. — d. 10. Mai. Oversigt. JUL AIDT SEITE. TS KO — d. 24. Mai. LS CE ES FA ES RBR ETS DET ERE NE ST EK SST 4 LN SSR] ASER HEE BRED" — d. 14. Juni. BAS ET REESE BE PYTT UR HENTET BEL TIK KRISE TSE DETS — d. 28. Juni. Oversigt 5 1.0 8 Aber EU GE RER November. Oversigt) 40 ge SER DET BE DD GE 015; November OVerSiEtJA AD SSRI FEER ERE ergo November: OVersigE 1.34; dere ts re KYSSER BIRTE SØ dd: ED ecem ber Oversigt Ga URTER SER SN RR os: Budget for 18683330 ts ED RRS ikek. paa. Aarel 11867 sn] JO SS ERR MERE Sas="02 Navneforteenelsa sd Sys obo ALE ÆR JAETE 00 Betænkninger afgivne til Selskabet: Betænkning (d'Arrest, Andræ, Steen) angåaende en indkommen SafhematisksPrisafhandlingi. 3417 LADE 33305 510618 800 Betænkning (Steenstrup, Westergaard, Colding, Holten) angaaende et Andragende fra Dr. Lehmann, Dr. Meinert og Dr. Heiberg om Understøttelse til Udgivelse af et fransk Tidsskrift, og For- slag om at lade Selskabets Oversigter og Skrifter ledsages af er fransk "Resume NE 20 ERE NS Gr see BIEBER SEM ml Betænkning (Steenstrup, Thomsen, Johnstrup, Barfoed) angaaende en Besvarelse af det i Aaret 1857 for det Classenske Legat ud- satte Prisspørgsmåal 45335 5. aen ens eo ske DKs É Betænkning (Steenstrup, Thorsen, Gislason, Lange) over Major Jenssen- Tuschs's Andragende om Understøttelse til «Nordiske Plante- BAVELSE Nr BREGNER RR AN SEER FOSTERET END ae Side V-x 1-2! Jr 3-5. 6-9. 93-95. 95-99. 100-104. 105-106. 145-147. 148-149. 150-151. 151-152. 202-204. 204-205. 205-207. 217-219. 219-220. 220-221. 222-224. 265-266. 267-273. 4-5. 100-101. 101-104. Betænkning (Worsaae, Thorsen, Ussing) over Adjunkt Helms's An- dragende om Understøttelse til et Arbeide over Ribe Dom- kirkes 2 8 ERROR HORDE RMA. SVO ETS Meddelelser: I. Miller, Prof. Dr. Bemærkninger om Oldtidssymboler af Stjerne- og "KorssForm ENE EET aar ea Eee ker ESTERE LE FLELIEE I. Lorenz, Doc. Om Identiteten af Lyssvingninger og elektriske Sø ME re rdr Lee ere EDR ENN ERR A. Hannover, Prof. Dr. Om Bygningen og Udviklingen af Brusk- É fiskenesuSkjæltog Pigzeyt 433 øre DE ng FR SNE C. Paludan-Miiller, Prof. Dr. (Om Romerrettens Anvendelse i Dan- mark efter Kong Valdemar den Andens Tid ......404…. Jul. Thomsen, Prof. Om Adskillelse af de basiske Ilter, som ikke fældes af Svovlbrinte i en saltsur Opløsning.......... L. Miller, Prof. Dr. Om Ringen eller Diademet som et Symbol paa Kongeværdigheden i Persien, navnlig paa de sassanidiske Monumenter: (Hertil. Tavlerne: FIN) Sae Sr E. F. Allen, Prof. Dr. Om Christiern den Andens saakaldte geist- lige kovæeller-T-oyen, for ander 5 SE Bee SES ERE J. Lange, Prof. Om de vigtigste af de i det 46de Hæfte af Flora Danicaroptagne Planter ELSK SLS es RS BER HEE ERR C. C. G. Andræ, Geheime-Etatsraad. Om den aproximative Bereg- ningraf-bestemte Intesraler te Eee HELENE . A. S. Ørsted, Prof. Dr. Nye Indpodningsforsøg med Snyltesvampe, hvis vexlende Generationer voxe paa Værtplanter, henhørende til to forskjellige Familier. (Hertil Tavlerne ilI—IV)..... Jul. Thomsen, Prof. En Række Dobbeltchlorider, henhørende til Pla- finbaserness Gruppe, 3 FRE eee eee NET RENE L. Miller, Prof. Dr. Efterskrift til Afhandlingen: Om Ringen eller Diademet som et Symbol paa Kongeværdigheden i Persien . ardrresth Prof DL: Om: den store" Orionstaager. . MONE ERR J. J. ÅA. Worsaae, Etatsraad. Almindelige Bemærkninger om Be- tydningen af vore store Mosefund fra den ældre Jernalder . . Bilag: Tavler. Tab. I—II til Prof. /Mé//ers Afhandling (om Ringen eller Diademet som Symbol paa Kongeværdigheden). Tab. III—IV til Prof. Ørsteds Afhandling om Snyltesvampe, Veirtavler for Januar-December 1867. Liste over de i 1867 indkomne Skrifter samt over de Selskaber og Private,.frarhyilke:desere modtagne: 2.5.5 5" "s ABI ANS ENER Résumé du Bulletin de la Société Royale Danoise des Sciences . . Side 217-219. 10-25. 26-45. 46-52. 53-92. 107-115. 116-140, 141-145. 153-164. 165-201. 208-216. 225-233. 234-235. 236-241. 242-264. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Medlemmer i Begyndelsen af Aaret 1868. Præsident: J. N. Madvig. Secretær: J. J. Sm. Steenstrup. Kasserer: J. Th. Reinhardt. Archivar: L. Ussing. A. Indenlandske Medlemmer. Den historisk-philosophiske Klasse: Sibbern, F., C., Dr. phil. Conferentsraad, Professor i Philo- sophie ved Kjøbenhavns Universitet; Cmd, af Dbg., Dbmd. C€5416.) Werlauff, E. C., Dr. phil, Conferentsraad, f. Professor .i Hi- storie ved Kjøbenhavns Universitet; Stk. af Dbg., Dbmd. (15/220.) Clausen, H. N., Dr. theol. Professor i Theologie ved Kjø- benhavns Universitet; Cmd. af Dbg. (?7/4233.) David, C. G. N., Dr. phil. €onferentsraad, Directeur for Statistisk Bureau; Stik. af Dbg., Dbmd. (?/4233.) Madvig, J. N., Dr. phil. Conferentsraad, Professor i classisk Philologie ved Kjøbenhavns Universitet; Stk. af Dbg. — Selskabets Præsident. (?”/1233.) Martensen, H. L., Dr. theol. Biskop over Sjællands Stift og Ordens- biskop, Kongelig Confessionarius; Cmd. af Dbg., Dbmd. (21244.) Henrichsen, R. J. F., Dr. phil. Professor, Rector ved Kathedral- skolen i Odense; R. af Dbg., Dbmd. (/1142.) Wegener, C. F., Dr. phil. Geheimearchivar, Kgl. Historiograph; Stk. af Dbg., Dbmd. (75%41943.) Paludan-Miller, C. P., Dr, phil. Professor, Rector ved Kathedral- skolen i Nykjøbing paa Falster; R. af Dbg. (7%243.) VI Scharling, C. E, Dr. theol. Professor i Theologie ved Kjø- benhavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd.. (5/4945.) Engelstoft, C. T., Dr. theol. Biskop over Fyens Stift; Cmd. af Dbg., Dbmd. (2/4947.) Westergaard, N: L… Professsor i østerlandsk Litteratur ved Kjø- benhavns Universitet; R. af Dbg. (2/4947.) Ussing, J. L., Dr. phil. Professor i græsk Philologie ved Kjø- benhavns Universitet; R. af Dbg. Selskabets Archivar. (%1251.) Worsaae, J. J. Å.…. Etatsraad, Directeur for Museet for Nordiske Oldsager og for det ethnographiske Museum; R, af Dbg. og Dbmd. (?9%352.) Gislason, K., Professor i Oldnordisk ved Kjøbenhavns Universitet ; R. af Dbg. (?%4253.) Miiller, C. L… Lic. theol. Dr. phil. Professor, Bestyrer af det Kgl. Myntcabinet; R. af Dbg. (54256.) Schiern, F. E. Å., Dr. phil. Professor i Historie ved Kjøben- havns Universitet; R. af Dbg. (?5/459.) Allen, C. F., Dr. phil. Professor i Historie ved Kjøbenhavns Universitet; R. af Dbg. (75/459.) Thorsen, P. G., Professor, Bibliothekar ved Universitetsbibliotheket; R. af. Dbz.…5 (77463) Mehren, A. M. F. v., Dr. phil. Professor i de semitisk-øster- landske Sprog ved Kjøbenhawns Universitet. (5/467.) Holm, E., Dr. phil. Professor i Historie ved Kjøbenhavns Univer- sitet. (%/467.) Den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse: Lund, P. W., Dr. phil. Professor; R. af Dbg. (?%/434.) Bendz, H. C. B.,Dr.med. Etatsraad, Lector ved den Kgl. Veterinær- og Landboheiskole; R. af Dbg. (7%440.) Krøyer, H., Dr. phil. Professor, Inspector ved Universitetets z00- logiske Museum. (”/440.) Hoffmann, J. C. v., Oberst; Cmd. af Dbg., Dbmd. ("/1142.) Steenstrup, J. J. Sm., Etatsraad, Professor i Zoologie ved Kje- benhavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. — Selskabets Secretær. (1142). VII Schjedte, J. C., Professor, extr. Docent i Zoologie ved Kjøben- havns Universitet, Inspector ved Universitetets zoologiske Museum; R. af Dbg. (73/4944.) Mundt, C. E., Dr. phil. Professor. (13/449.) Andræ, C.C. G., Geheime-Etatsraad, Directeur for Gradmaalingen. Stk. af Dbg. (75453). Hannover, AÅ., Dr. med. Professor, practiserende Læge i Kjø- benhavn. (7/493). Reinhardt, J. Th., Professor, extr. Docent i Zoologie ved Kje- benhavns Universitet, Inspector ved Universitetets zoologiske Museum. R. af Dbg. — Selskabets Kasserer. (!/456.). Colding. L. Aug., Stadsingenieur i Kjøbenhavn. R. af Dbg. (!//456.) D Arrest, H. L., Dr. phil. Professor i Astronomie ved Kjøben- havns Universitet; R. af Dbg. (%458.) Panum, P.L., Dr. med. Professor i Physiologie ved Kjøbenhavns Universitet; R, af Dbg. (75459.) Holten, C. V., Professor i Physik ved Kjøbenhavns Universitet. R. af Dbg. (7/1260.) Thomsen, H.P. J. J., Prof, i Chemie ved Kjøbenhavns Universitet. (7/1260.) R Steen, Å., Dr. phil. Professor i Mathematik ved Kjøbenhavns Uni- versitet; R. af Dbg. (54262,) Rink, H.J. Dr. phil, Inspectør over Sydgrønland ; R. af Dbg. (!%/4964,) Johnsirup, J. F., Professor i Mineralogie og Geologie ved Kjø- benhavns Universitet, (!%4964.) Barfoed, C. T., Professor, Lector ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøiskole; R. af Dbg. (?%%4265.) Lange, J. M. C., Professor, Docent ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøiskole. (?%4265.) Ørsted, A. S., Dr. phil. Professor i Botanik ved Kjøbenhavns Uni- versitet, (?%965.) Lorenz, L., Docent ved den Kgl. militære Heiskole. (11266.) B. Udenlandske Medlemmer ”). Den historisk-philosophiske Klasse: [Tvesten, Aug. Detl., Professor i Theologie i Berlin. R. af Dbg. (111227.)] +) Klammerne betegne et oprindeligen indenlandsk Medlem. VIII é Pardessus, J. M., Medlem af det franske Institut, (2430.) Guizot, F. P. G., Medlem af det franske Institut; R. af Elephanten. (?%1239.) i [Olshausen, J., Regjeringsraad i Berlin. (7%/4243.)] Hildebrand, B. E., Kgl. Rigsantiqvar i Stockholm; R. af Dbg, (H1245.) Lassen, Chr., Professor i orientalsk Philologie i Bonn. (!/4246,) Ritter, H. Professor i Philosophie i Gåttingen. (?4247.) Brunius, K. G., Professor emerit. i Lund; R. af Dbg. (7%352.) Carlsson, F. F., Professor i Historie ved Upsala Universitet, Bisp; f. T. Chef for Ecclesiastik-Departementet i Stockholm. (!/467.) Grote, George, Vicekantsler ved Londons Universitet. (!"/467.) Styffe, C. G., Bibliotbekar ved Universitetsbibliotbeket i Upsala. (1114167.) Thierry, Am., Medlem af det franske Institut. (1//467.) Vibe, F. L., Rector ved Kathedralskolen i Christiania. (1//467.) Rossi, Giamb. de, Cavaliere, Directør for de archæologiske Sam- linger i Rom. (?3/4967.) Den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse: Lawrence, Wr,, Professor i London. (”/219.) Brewster, Sir David, Dr. Vicekantsler ved Universitetet i Edin- burgh. (77/4221.) Herschel, Sir John W"., Baronet, Directeur for Mynten i London. (%424.) Hansieen, Christoph., Professor emerit. i Astronomie i Christiania; Stk. af Dbg. (75/4926.) Babbage, Ch. Medlem af Royal Society i London. (%/529.) Mariius, C. F. P. v., Professor i Botanik i Minchen; R. af Dbg. (1/532.) Chevreuil, M. E., Medlem af det franske Institut; R. af Dbg. (19/533.) Hansen, P. Å., Directeur for det astronomiske Observatorium ved Seeberg ved Gotha, (%/534.) IX Lyell, Sir Charl., Baronet, Medlem af Royal Society i London. (16/73536.) Ehrenberg, C. G., Professor i Zoologie ved Universitetet i Ber- lin. (72/4939.) Weber, W"., Professor i Physik ved Universitetet i Leipzig. (13/1039.) Quetelet, L. A. J., Directeur for det astronomiske Observatorium og Secretær ved det Kgl. Videnskabernes Selskab i Brys- sel. (1”/4140.) Baér, K, E. v., Akademiker i St. Petersborg. (?%%4440.) Airy, G. B. Kgl., Astronom ved Observatoriet i Greenwich. (1140.) å Dumas, J. B., Medlem af det franske Institut. Cmd. af Dbg. (71142.) Fries, El… Prof. emerit. i Botanik i Upsala; Cmd. af Dbg. (/1142.) [Gotische, C. M., Dr. med. Læge i Altona. (5/4245.)] Beaumont, J. B. A. L., Elie de, Secretær ved det franske Institut. (?/1250.) Murchison, - Sir Roderik Imp., Chef for de geologiske Kaart- arbeider over England. Cmd. af Dbg. (7'%/4950.) Liebig, Just v., Baron, Professor i Chemie i Munchen. (1/4950.) Nilsson, Sv., Prof. emerit, i Zoologie i Lund. Cmd. af Dbg. (7$/4250.) Wøhler, Fr., Professor i Chemie i Gåttingen, Secretær ved det Kgl. Videnskabs-Selskab sammesteds. (7/454.) Milne- Edwards, H., Medlem af det franske Institut. (7/454.) Haidinger. W. K., Sectionschef for de geologiske Kaartarbeider i, Wien. -(71456,) Rose, G, Professor i Mineralogie i Berlin. (!/456.) [Behn, W.F.G. Professor i Anatomie og Zoologie i Kiel. (%457.)] [Peters, C. A. F., Professor, Directeur for det astronomiske Ob- servatorium i Altona. (%/458,)] Bunsen, R. W., Professor i Chemie i Heidelberg. (15459.) Regnault, H. G., Professor, Directeur for Porcellænsfabriken i Sévres. (15/459.) Owen, R. D., Superintendent over British Museum i London. (3/459.) Agassiz, L., Professor i Zoologie ved Universitetet i Newhawen. (75/4,59,) Sabine, Edw., Generalmajor, Præsident for Royal Society i" Lon- don. (?%/42963.) Daubrée, A., Professor i Mineralogie ved Jardin des Plantes i Paris, (7%4263,) Sars, M., Professor i Zoologie i Christiania. (2%/4963.) Chasles, M., Medlem af det franske Institut. (!//67.) Liouville, Jos., Medlem af det franske Institut. (!//167.) Duhamel, J. M. C., Medlem af det franske Institut. (!//467.) Malmsteen, C. Joh., forhen Professor i Mathematik i Upsala, Landshøvding i Skaraborg Lehn; Cmd. afDbg. (!/67.) Brock, O. J., Professor i Mathematik i Christiania. - (!1/467.) Bernard, Cl. Medlem af det franske Institut. (!/67.) Edlund, Er., Professor i Physik ved Kgl. Sv. Vetenskaps Akade- mien i Stockholm. (!1/167.) Svanberg, vi Fr. Professor i Chemie i Upsala. (/467.) Hooker, J. D., Directeur for den Kgl. Bot. Have i Kew. (//467.) Ordbogscommissionen: N. L. Westergaard. J. L. Ussing. Commissionen for Udgivelsen af et Dansk Diploma- tarium og Danske Regester: J. N. Madvig. C. F. Wegener. Meteorologisk Comitee: J. J.S.Steenstrup. H.L.d'Arrest. C.V. Holten. J.F. Johnstrup. Kassecommissionen: N.L. Westergaard. J.C. Hoffmann. C.L. Miller. J.J. A. Worsaae. Revisorer: L. A. Colding. H. P. J. J. Thomsen. Contenu du Résumé du Bulletin de la Société Royale Danoise des Sciences pour Pannée 1867. pag. fimeslions mises”au-concours" pour! Fannge 186703 Sa. IEEE 1—3. Remarques sur les symboles de Vantiquité qui offrent les formes d'un asirenelkdunercroinsetear MIKE 0 bis Mall er ER 4—7. Sur 1'emploi du droit romain en Danemark aprés Waldemar II. Par M3C”Paludan-Muller 5, ANDEN ES ARE SNE SEE SNE Er 7—9. Sur Tidentité des vibrations de la lumiére et des courants électriques. Bane ME one DSE SOREL re Ens UGE ÆT. ere LIGE 9—16. Sur la séparation des oxydes qui ne sont pas précipités par I'hydro- géne sulfuré dans une solution contenant de V'acide chlorhydrique Fibrossi Pe are NESS ro Es SED ES MER SEER KEN USED 17—18. L'anneau ou le diadéme comme symbole de la royauté en Perse, surtout sur les monuments sassanides. Par M. Louis Muller 19—22. Observations sur legs espéces les plus remarquables contenues dans la 46e livraison de la Flora Danica. Par M.J. Lange...... 23—25. Sur T'évaluation approximative des intégrales définies, Par M. C.C.G. BERUSEDE as ER SE NEN NSSS SENGE SPARE NE erlas 26—30. Sur lå structure et le développement des écailles et des épines chez les poissons cartilagineux avec la description détaillée de deux formes! v-appartenant; Par Ms Ay Hannover sr SE 31—37. Nouveaux essais de semis faits avec des champignons de para- sites dont les générations alternantes habitent sur des plantes hospitaliéres appartenant å deux familles différentes. Par M. A. SEE Øs sit BANE SER SEE BEER KIER NS SE SE RESEN MER DEN KE . 38—41. Sur les chlorures doubles ammoniaco-platiniques. Par M. Julius SER ONS ED ESSEN ES SNE se ere er EEN EL SÅRE SEG 42-45. Sur I'importance des grandes trouvailles du premier åge de fer faites dans les tourbiéres danoises. Par M. J. J. Å. Worsaae.... 46. Se NE alskens ROTTE S/E . pinte tig inmiR aar E- rat Si ve , ron — 85388, 45) BSA min ny lir, al øn Si zurhogra 155 90030 g sites Sk" ET 268574 LÆ i så Am Basis, ånn RETTEN Ca 8-7 i å j ” - å 1867. Mødet den 11'? Januar. (Tilstede vare 16 Medlemmer: Conf. Madvig, Mødets Præsident, Westergaard, Hannover, Reinhardt, Colding, Holten, Muller, Thorsen, Lange, Ørsted, Lorenz, Secretæren, Panum, Schiern, Steen, Thomsen). Prot. Dr. A. Hannover meddelte. sine Undersøgelser angaa- ende Bygningen og Udviklingen af Bruskfiskenes Skjæl og Pigge og fremviste nogle sjeldne herhenhørende Former samt mikro- skopiske Præparater og Tegninger (see S. 46). Derefter foretoges den fra sidste Møde i forrige Åar af Man- gel påa Tid udsatte Afstemning paa de foreslaaede nye uden- landske Medlemmer: fem af den historisk -philosophiske og ni af den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse, hvilke alle bleve optagne. (Man see det forudgaaende Møde af 14de December 1866 i Oversigten for 1866, S.230—31, hvor de optagne Medlem- mers Navne og Stilling findes meddelte). Ligeledes de fra foregaaende Møde udsatte, til Budgetfor- handlingen hørende Punkter angaaende Udgifter til Trykningen af Etatsraad Eschrichts efterladte Tavler til Hvaldyrenes Anato- mie (600 Ød.), Anskaffelsen af Theorells selviagttagende og selv- optegnende meteorologiske Instrument (500 Rd.) og den foreløbige Afholdelse af Udgifterne ved Afslutningen af Liebmanns Kobber- værk over de mexikanske Ege (indtil 750 Ød.). Med Hensyn til sidste Sag havde Prof. Steenstrup påa egne og Liebmanns Arvingers Vegne indgivet et Andragende om, at Selskabet vilde understøtte Fuldendelsen af Værket og dets Trykning i et Oplag af 100—150 Exemplarer med en Sum af indtil 750 Ød., imod 1 2 at der igjen til Selskabet blev tilbagebetalt det Beløb, som en Forlægger i Udlandet vilde betale for det hele Oplag (derfra alene fradragne 25 Exemplarer, forbeholdte til Selskabet), og hvis dette Beløb under heldige Forhold maatte overstige Understøttelses- summen, åt da Overskuddet maatte udbetales Liebmanns År- vinger. Ved Afstemning blev hvert enkelt af disse Punkter ved- taget og Udgifterne optagne paa Budgettet (see Oversigten for 1866, S. 235). I Mødet var fremlagt de paa Boglisten under Nr. 1—10 an- førte Skrifter, modtagne fra Royal Geographical Society, London, K. Bayerisch Akademie der Wissenschaften, K. Preuss. Akademie der Wissenschaften, samt fra Prof. Dr. F. C. Faye i Chri- stiania, Prof. Dr. W. R. Suringar i Leyden og Mr. E.,'de Joncquiéres i Paris, Geheimerath, Dr. Baer i St. Petersborg, og Prof. Dr. Peters i Altona. Mødet den 25" Januar. Tilstede vare 14 Medlemmer: Conf. Madvig, Mødets Præsident, Wester- gaard, Worsaae, Colding, Miller, Panum, Thomsen, Thorsen, Johnstrup, Barfoed, Ørsted, Lorenz, Secretæren, Schiern). Docent L. Lorenz meddelte sine Undersøgelser om Identiteten af Lyssvingninger og electriske Strømme. Disse ville findes op- tagne i dette Nummer af Oversigterne (see S. 26). Derefter forelagde Etatsraad Worsaae paa Prof. Paludan- Millers Vegne en Afhandling »om Romerrettens Anvendelse i Danmark efter Kong Valdemar den Andens Tid» og foredrog det Vigtigste af denne. Den vil blive meddelt i Oversigterne. Den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse havde indsendt Klassens Bedømmelse af den indkomne Besvarelse af den i Aaret 3 1864 udsatte mathematiske Opgave (see Overs. f. 1866), men dens Forelæggelse til Afstemning i Selskabet blev udsat til næste Møde. Secretæren meddelte derefter, at Hr. cand. polyt. Ring, som var Forfatter til den ene af de i 1863 med det Classenske Legat belønnede Prisafhandlinger om Fugtighedens Bevægelse i Jorden, hvilken Selskabet havde ønsket at lade trykke, naar nogle Ændringer efter Samraad med Bedømmelsescomiteen (Professo- rerne Holten og Golding) vare foretagne, havde henvendt sig til ham for at faae bemeldte Afhandling udleveret, og at Hr. Ring nu havde modtaget den for at fremme dens Udgivelse. Secretæren fremlagde Nr. 4 af Oversigterne for 1865. I Mødet var fremlagt de påa Boglisten under Nr. 11—23 anførte Skrifter fra Geological Society i London, Provincial Utrechtsch Genootschap, K. Bayer. Academie d. Wissenschaften, K. Preuss. Akademie d. Wissenschaften, samt fra Prof. Dr. Pe- ters, Altona, og Adjunkt Engelhardt. Mødet den 8”? Februar. (Tilstede vare 10 Medlemmer: Conf. Madvig, Mødets Præsident, Wester- gaard, Ussing, Worsaae, Colding, Muller, d'Arrest, Schiern, Johnstrup, Secretæren. Pror. L. Muller meddelte Bemærkninger om Oldtidssymboler af Stjerne- og Korsform, som Tillæg til en tidligere Afhandling. Den meddeles nedenfor S. 10—25. Etatsraad Worsaae forelagde Adjunkt Engelhardts Be- skrivelser over sønderjydske og fyenske Mosefund, og knyttede dertil nogle almindelige Bemærkninger om Betydningen af vore store Mosefund fra den ældre Jernalder. Ville siden blive meddelte. Et fra flere Sider i et tidligere Møde opkastet Spørgsmaal om, hvorvidt Selskabets nuværende Vedtægter vilde tillade, at ile Selskabets Medaille i Sølv i paakommende Tilfælde kunde til- kjendes en Forfatter som ÅAccessit for en indsendt Besvarelse af et Prisspørgsmaal, var ifølge Selskabets Beslutning paa Mødesed- len bleven anmeldt til Afgjørelse. Afstemningen gav det Re- sultat, at Vedtægterne ikke tillade dens Anvendelse som Åc- cessit. Den naturvidenskabelig - mathematiske Klasses Bedømmelse af den indkomne Besvarelse af den i Aaret 1865 udsatte mathe- maåtiske Prisopgave med Mottoet »Man maa dele Vanskelig- hederne» forelæstes Selskabet; den lyder, idet Klassen har sluttet sig til den nedsatte Comitees Dom, saaledes: Den i Aaret 1864 stillede Opgave: «en analytisk Under- søgelse af Cirkelfladerne, hvorved deres ved de tilsvarende partielle Differentialligninger skarpt betegnede Klassifikation begrundes», har fremkaldt «et Forsøg påa en Besvarelse», indsendt under Mærket: «Man maa dele Vanskelighederne». Forfatteren erkjender selv derved kun at have leveret «en Samling af Materialier» til Opgavens Løsning, «hvilket for ham har stillet sig som Hovedsagen i Spørgsmaalet». Med Hensyn til den attraaede Klassifikation, mener han, at en Inddeling i Familier er umulig, fordi Faåamiliernes Antal er uendelig stort, ligesom han meddeler, at Forhold, hvorover han ikke har været Herre, have hindret ham i at forfølge en efter en vilkaarlig valgt Inddelingsgrund tilvejebragt Sondring imellem de mere specielle og de mere almindelige Arter. Det fremgaaer allerede heraf tilstrækkelig klart, at Forfatteren ikke har løst Opgaven. Men dertil kommer, at han overhovedet har søgt snarere at fjerne Vanskelighederne ved at finde de forskjællige partielle Differentialligninger for Fladerne efter givne Forudsætninger om Detaillen i deres Frembringelsesmaade, end virkelig at fremstille Differentialligninger charakteristiske for store Grupper af almindelig Beskaffenhed, analoge f. Ex. med dem for ud- foldelige og vindskjæve Flader. Det tør heller ikke oversees, W sd ENE at der paa enkelte Punkter røbes Ubekjendtskab med ældre Re- sultater af de krumme Fladers analytiske Geometri. Men paa den anden Side vidner dette vidtløftige Arbejde om en sjelden Flid og Udholdenhed, der fortjener saa meget større Paaskjønnelse, som Regningernes Omfang og Resultater paa flere Punkter synes at maatte tilintetgjøre ethvert Haab om at naae en praktisk analytisk Løsning ved Hjælp af de Car- tesiske Koordinater. Nogle Vanskeligheder har Forfatteren heldig besejret og han har lagt for Dagen saavel geometrisk Kombi- nationsevne som Færdighed i Brugen af analytiske Kunstgreb, og derfor er det ogsaa lykkedes ham at finde nogle hidtil ukjendte Relationer, som ingenlunde ere fremmede for Spørgsmaalet. Der forekommer os derfor at være Grund for Selskabet til i Anerkjendelse af det Fortjenstlige ved Besvarelsen og med Opmuntring til fortsat Virksomhed at tilstaae Forfatteren en Sum af 100 Ødlr., naar hån, efter Bekjendtgjørelsen af denne Bedømmelse navngiver sig for Selskabets Sekretær». Åndræ. d”Årrest. … Ådolph Steen. Affatter, Selskabet bifaldt Klassens Indstilling og at den ukjendte For: i fatter opfordredes i Bladene til at tilkjendegive sig for Secretæren. Forfatteren har efter Offenliggjørelsen af Bedømmelsen navn- givet sig for Secretæren og tilstrækkelig godtgjort sin Identitet med Indsenderen af Afhandlingen. Den forseglede Seddel med Mottoet »Man maa dele Vanskelighederne» aabnedes derfor og Forfatteren fandtes at være: Vilhelm Hermann Oluff Mad- sen, Secondlieutenant å la suite i Infanteriet, Elev af den Kgl. militære Høiskole. Endeligen forelagde begge Klasser Forslag til Prisspørgs- maalene for indeværende Aar, den historisk-philosophiske Klasse med Selskabets Billigelse kun eet, den naturvidenskabelig-ma- thematiske Klasse tvende. I deres vedtagne Form lyde de saa- ledes: Prisopgaver for Aaret 1867. Den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse. Naturhistorisk Prisopgave. (Pris: Selskabets Guldmedaille.) Skjøndt Lavarterne (Lichenes) i de seneste AÅartier have været gjorte til Gjenstand for meget grundige Undersøgelser (navnlig af Tulasne, Nylander, Th. Fries og Speerschneider), er der dog flere Forhold i deres Liv og Udvikling af ikke ringe almindelig Interesse, om hvilke vore Kundskaber endnu ere meget mangelfulde. Uagtet det (1852) var lykkedes Tulasne at godtgjøre, at alle Arter ere forsynede med et eget Organ (Spermogonie med Spermatier), og uagtet det af bam var gjort mere end sand- synligt, at dette Organ maatte staae i Befrugtningens Tjeneste og navnligen svare til det mandlige Befrugtningsorgan, er der dog ikke endnu anstillet nogen lagttagelse eller gjort noget Forsøg, hvorved dette Organs Virksomhed i ovennævnte Retning er bleven til en sikker Kjendsgjerning. Der foreligger fremdeles fra den seneste Tid Iagttagelser (af Hicks og de Bary), hvorved det maa ansees for bevist, at visse Slimlavarter (Collemaceer) staae i genetisk Forbindelse med Planter, der hidtil ere blevne betragtede som typiske Alger (Nostochaceer, Ghroococcaceer), men denne Forbindelses egent- lige Væsen er endnu ganske ukjendt. Det fremgaaer endelig af de senere Tiders Undersøgelser, at der forekommer Frugtorganer (Apothecier) uden Løv, som synes at føre en parasitisk Tilværelse påa andre Lavarters Løv eller Frugter. Disse har man enten som egne Årter og Slægter hen- ført til en egen Afdeling blandt Lavarterne (Pseudolichener), eller man har betragtet dem som Svampe eller som særegne Organer af de Lavarter, hvorpaa de leve. Disse Organismers eller Or- ganers egentlige Natur er saaledes endnu meget gaadefuld. i Selskabet udsætter derfor sin Guldmedaille som Belønning for en fyldestgjørende Belysning af et eller flere af disse tre Punkter. Mathematisk Prisopgave. (Pris: Selskabets Guldmedaille.) Potentialfunktionen kan henføres under en mere almindelig Form, naar man betragter den i Funktionen, betegnet med3 8, indgaaende variable Størrelse u som Funktion af z— -, hvor ét er en ny Variabel og a en Konstant. Da Potentialfunktionen ved denne Udvidelse vil kunne finde Anvendelse paa et langt større Omraade, ønsker Selskabet, foruden en Fremstilling af de hidtil kjendte vigtigere Sætninger om Potentialfunktionen, tillige en Undersøgelse af samme Funktion i den ovenfor angivne udvidede Form. Den historiske Klasse. Historisk-philologisk Prisopgave. (Pris: Selskabets Guldmedaille,) Hvorledes vurderedes og benyttedes Romernes klassiske Skribenter af Keisertidens Grammatikere og i deres Skoler? Hvilken Indflydelse havde denne Vurdering og Benyttelse paa Litteraturens Opbevarelse eller Forsvinden, og hvormeget af den gamle Litteratur skjønnes at have været i Omløb og tilgængeligt omtrent 500 Aar efter Christus? For det Classenske Legat. Å. (Pris: 200 Rdir. R. M.) Det vilde af flere Grunde være særdeles ønskeligt at lære alle de i den vestlige Del af Jylland forekommende Ler- og Mergelarters Sammensætning at kjende, saavelsom Alt, hvad der vedrører deres geognostiske Forekomst og Dannelse. Sel- 8 skabet udsætter derfor en Pris af 200 RØdilr. for en omfattende Undersøgelse af ovennævnte Jordbundsarter fra en større Del af den jydske Hedestrækning, saavel sammes opdyrkede som uopdyrkede Del, ledsaget af Oplysninger om den Anvendelse, man muligvis alt maatte have havt for dem i agronomisk og technisk Retning og de derved indvundne Resultater. Med Afhandlingen maae følge Prøver af alle de undersøgte Jordbundsarter med nøiagtig Angivelse af Findested. B. (Pris: 200 Rdlr. R. M.) Selskabet ønsker efterhaanden at fremkalde en Række af chemiske Undersøgelser over de vigtigere af vore vildtvoxende Planter. Da der imidlertid ved forud at angive en bestemt enkelt Art af Planter til saadanne Undersøgelser, let opstaaer forskjellige praktiske Vanskeligheder, f. Ex. at vedkommende Planteart ikke træffes i de Egne, hvor en eller anden af de yngre Mænd, som kunne foretage saadanne Undersøgelser, op- holde sig, saa udsætter Selskabet i Almindelighed en Præmie af 200 RØdilr. for en efter Videnskabernes nærværende Standpunkt foretagen Undersøgelse over en eller anden af vore vigtigere Planter, hvis chemiske Bestanddele endnu ikke ere tilstrækkeligt oplyste. For det Thottske Legat. (Pris: 200 Rdlr. R. M.) Iblandt vore Lermergelarter ere ikke faa saa rige paa Kalk, at man maa formode, at de, med eller uden Tilsætning af andre her i Landet forekommende Substantser, efter Brænding vilde danne en god Vandbygningskalk. Selskabet ønsker at fremkalde en Undersøgelse i denne Retning, og udsætter derfor en Præmie af 200 Ødir. for den bedste Afhandling, som efterviser et Mergellag, der som Hoved- material kan benyttes til Fabrikationen af god og varig Vand- bygningskalk. Denne maa kunne leveres til Priser, der ere 9 billigere end den Pris, hvortil de gode udenlandske Arter sælges hos os. Afhandlingen maa angive Stedet hvor Raa- materialet findes, Lagets sandsynlige Udstrækning, Analyserne af dette Raamateriale og af den færdige Cement, samt Fabrikations- methoden. Den maa være ledsaget af Prøver saavel af Mate- rialierne, som af det færdige Produkt og de dermed i det Mindre anstillede Forsøg. É Besvarelserne af Spørgsmaalene kunne i Almindelighed være affattede i det latinske, franske, engelske, tydske, svenske eller danske Sprog. Afhandlingerne betegnes ikke med Forfatterens Navn, men med et Motto og ledsages med en forseglet Seddel, der indeholder Forfatterens Navn, Stand og Bopæl, og som bærer samme Motto. Selskabets i den danske Stat boende Medlemmer deltage ikke i Prisæskningen. Belønningen for den fyldest- gjørende Besvarelse af et af de fremsatte Spørgsmaal, for hvilket ingen anden Pris er nævnt, er Selskabets Guldmedaille af 50 danske Ducaters Værdie. Prisskrifterne indsendes inden Udgangen af Oc- tober Maaned 1868 tilSelskabetsSekretær, Professor J. Japetus Sm. Steenstrup. Til samme Termin ud- løber ogsaa den forlængede Tidsfrist for Besvarelsen af Selskabets for 1866 udsatte Prisspørgsmaal om ArildHvitfelds Kilder og hans historiske Standpunkt. Secretæren meddelte, at Nr. 5 af Oversigterne for 1866 i disse Dage var blevet omdelt. Hvad der iøvrigt var ansat til Forhandling eller Meddelelse udsattes til næste Møde. I Mødet var fremlagt de paa Boglisten under Nr. 24—28 anførte Skrifter, indkomne fra Société des sciences physiques et naturelles de Bourdeaux, K. Såchsische Gesellschaft der Wissen- schaften i Leipzig og Prof. C. A. F. Peters i Altona. 10 Bemærkninger om Oldtidssymboler af Stierne- og Kors - Form. ”) Af Dr. L. Muller. D. følgende Bemærkninger udgiøre et Supplement til den Af- handling om Religiøse Symboler af Stierne-, Kors- og Cirkel- Form hos Oldtidens Culturfolk, som jeg forelagde Videnskabernes Selskab i 1864, og som er trykt i dets Skrifter B. Ill H. 1. De slutte sig til 22 1, 2, 9 og 10 i denne Afhandling. Tillæg til 2 1. N Disse Figurer, der maae ansees for Varia- Kg XX gx Ske å i 2 3 p tioner af eet og samme Tegn, forekomme ofte paa Mynter fra de bosporiske Konger i det Zdet og 3die NarhstetsCchre) De ere anbragte snart paa Adversen, snart påa Keversen, ved Siden af Hovedtypen, i samme Størrelse, som de her ere afbildede. Der finder ikke nogen Forbindelse Sted mellem Tegnet og Hovedforestillingen; thi det sees ved Siden af den romerske Keisers Hoved, den bosporiske Konge tilhest og forskiellige Guddomme, nemlig Astarte, Herakles og en Gud, der er afbildet baade med Herakles's Kølle og Po- seidons Trefork. At det ikke er en Stierne, man har villet fremstille ved disse Figurer, er aabenbart, da de ikke frembyde noget Rum i Midten eller spidst udgaaende Straaler, men ikkun ") Meddelt d. 8de Febr. 1867; s. Side 3. !) See Koehne Description du musée Kotschoubey Vol. II. Sauromates III, p. 275-294, nes 2, 4a, 7, 30, 34-36, 38-41 og 43-44; pl. XV, 64 og XVI, 74-75... Rhescuporis III, p. 302-311, nes 1, 6, 11, 14, 16-19, 26-28, 30-32 og 37; pl. XVII, 84, 90, 92-93 og 96. CGotys III, p. 316-319, nes 1 og 12-15; pl. XIV, 53 og XVIII, 103-104. Ininthimeus, p. 329-331, nes 8 og 10-15; pl. XIX, 108-109. Rhescuporis V, p. 335-341, nes 4, 19 og za SE 5.0. GERE lige Linier, som udgaae fra et Centrum og ende i en Kugle eller en Kile, eller som have en vis overalt eens Bredde. Paa andre af disse Kongers Mynter findes paa den tilsvarende Plads, ligeledes uden Forbindelse med Hovedforestillingen: en Kølle, en Trefork, en Ørn, en Halvmaane, undertiden ogsaa en vir- kelig Stierne (Solens Symbol), der maae opfattes som Guddoms- Attributer eller Cultus-Symboler. Der er saaledes al Sand- synlighed for, at vi i dette Tegn gienfinde det gamle asiatiske Symbol paa Guddommen, som laa til Grund for det Tegn i Kileskriften, der betydede Guddom; det træffes ogsaa paa asialiske Mynter fra en ældre Tid.”) Man kan betragte det som et Symbol for den tidligere asiatiske Cultus, der ved- ligeholdt sig i det bosporiske Rige ved Siden af den nyere græske. Det er ikke forekommet mig sandsynligt, at dette Tegn har været i Brug hos de barbariske Folk i Europa i den forhistoriske Tid, ialfald ikke uden at være omsluttet af en Cirkel.”) Man træffer vel af og til Stiernefigurer paa Kar, Redskaber og Smykker fra disse Folk; men de have stedse en ornamental Charakteer og ere ikke anbragte paa en saadan Maade, at man deraf kan uddrage, at de have været andet end Zirater. — Det er imidlertid dog muligt, at nogle af dem, ligesom Korsene, staae i Forbindelse med det ovennævnte asiatiske Symbol. I Øvre- Italien, i Grave fra Jernalderen, har man blandt et større Antal Leerkar, der have et Kors under Bunden, ogsaa truffet eet, som istedetfor Korset viser Figuren K ”); da Korset paa de andre Kar synes at være et særeget Tegn (see nedenfor S. 19), bringes man til at betragte Stiernen paa samme Maade. Jeg vil ogsaa henlede Opmærksomheden paa, at af de Guldkar fra Bronze- alderen, der" opbevares i Museet for nordiske Oldsager, have ?) See den anførte Afhandling S. 63, Anm. 9 og 11. . 3) Altsaa som en hiullignende Figur; see Afh. S. 117 og nedenfor S. 22-23. 1) See Mortillets Skrift om det forchristelige Kors (S. 126 og 173 Fig.), som vil blive nærmere omtalt i det Følgende. i 12 nogle under Bunden en Stierne-Zirat, medens andre have en Kors-Zirat; disse Kar have formodentlig tient til Offring eller anden hellig Brug, og det Bronzekar, hvori 11 af dem ere fundne, er udvendigt prydet med to i en Cirkel indesluttede Kors. Mg 22 EN 9: I min Afhandling (S. 64 Anm. 7-9) er der anført flere in Exempler påa, at et Kors af denne Form hår været anvendt som et helligt Symbol i Assyrien. Til disse kan endnu føjes Billedet af en assyrisk Konge, paa hvis Bryst det sees hængende, alene; det findes i det britiske Museum. 5) Denne Figur synes ogsaa at have været brugt som et 7 Gravsymbol hos de italiske Folk.&) Den forekommer i en sabinsk Grav ved Capua, i Maleriet paa Væggen, hvor den er anbragt over Frontonen af en Ædicula og i Capitælen paa joniske Søiler.”) "Da hele Decorationen i denne Grav viser græsk-italisk Kunst og en saadan Figur er aldeles fremmed for denne Kunsts Ornamentik, er der Rimelighed for, at den er et Symbol. Det samme Tegn findes pas en Gravurne med etrurisk Indskrift.?) Der er Grund til, hellere at opfatte Figuren som et Kors i en Kreds end som et Hiul; thi det gamle asiatiske Kors-Symbol var under forskiellige Former forplantet til.Italien 9), og man træffer navnlig Hagekorset, hvis symbolske Betydning og orientalske Oprindelse er. utvivisom, i en anden af de sa- binske Grave ved Capua, ligesom paa flere etruriske Oldsager (see nedenfor S. 24). Det er i min Afhandling omtalt, at Korset af regelmæssig Form og det samme i en Cirkel indesluttede Kors ogsåa have 5) Revue numism. 1866 p.90. Mortillet Signe de la croix p. 175 notes A, 5) Jvyfr Afhandlingen S. 116. 7) Bulletino archeol. Napolitano N.S. 1l (1854) tav. XIII-XIV 8) See Afh. S. 116 Anm. 65, Gonnestabile a. St. 9) See Afh. S. 67-70, 78 og 119. været i Brug hos de barbariske Folk i Mellem- og Nord-Eu- ropa i den forhistoriske eller forchristelige Tid, idet der af disse to Figurers Forekomst paa Gravstene, Amuletter og Mynter er draget den Slutning, at de hos de nævnte Folk have været anvendte som religiøse Symboler, eller som hellige eller magiske Tegn.) — Nyligt har den franske Archæolog Mortillet, be- kiendt ved flere interessante Afhandlinger om Oldsager fra den forhistoriske Tid i det sydlige Europa, i et Skrift, betitlet Le signe de la crotx avant le christianisme, oplyst, at disse Tegn ogsaa forekomme paa et stort Antal Oldsager fra Øvreilalien, henhørende. til de forhistoriske Culturperioder, der nu almindelig betegnes ved Navnene Bronze- og Jern-Alderen. Der har, saa- vidt mig er bekiendt, ikke tidligere været noget meddeelt herom, og jeg har i min Afhandling med Hensyn til disse Tegns Fore- komst syd for Alperne ikkun været istandtil at paavise dem hos de italiske og græske Folk i den historiske Tid (S. 67-71 og 113-116). Forfatteren meddeler, at man ved Udgravning af Terramarerne i Æmilien har truffet Korset, uden eller med Kredsen, påa en stor Mængde Leerkar, eller rettere Fragmenter af saadanne, saavelsom påa endeel smaa skiveformede Gien- stande af brændt Leer, der ansees for Knapper, idet han med Hensyn til disse Terramarer, der kunne sammenlignes med Op- hobningerne mellem Pælebygningerne i Norditaliens og Schweits's Indsøer og med Affaldsdyngerne fra Steenalderen paa vore Kyster, efter omhyggeligt anstillede Undersøgelser viser, at hvad der forekommer i den overveiende større og dybere Deel af dette underjordiske Lag saavelsom i Tørvelaget under samme — og hertil henhøre de nævnte Gienstande — tilhører Bronzealderen. 10) Paa Gravstene træffer man ikke, saavidt vides, Korset alene, men ikkun Korset i en Cirkel. Dette af en Kreds omgivne Kors eller Hiulet, som denne Figur sædvanlig kaldes, findes ogsaa forfærdiget af forskiellige Metaller for at tiene -til Amulet, men forekommer ikke paa Bracteater, som kunne antages at have. været bestemte til dette Brug. See Afh. Sifilnog 117 14 Der meddeles ogsaa, at Korset findes under Bunden paa Leer- kar fra Søboliger i Savoien, der hidrøre fra samme Periode. Hvad Gienstandene fra Jernalderen angaaer, henviser Forf. til Indholdet af Gravene ved Villanova i Nærheden af Bologna og Gravene omkring Golasecca ved Sydenden af Lago Maggiore; der er paa det første af disse Steder aabnet 215, paa det sidste over 100 Grave; de henføres af Forf. med Grund til den første Deel af Jernalderen. I de bolognesiske Grave findes Korset hyppigt påa Leerkar, paa Bunden af de skaalformede, udvendigt i Kader om de krukke- eller bæger-formede, fremdeles paa Leerknapper af den omtalte Slags, paa de afrundede Ender af smaa Cylindre af sort Leer til ubestemt Brug, og paa det flade Hoved af en stor Bronzenagle. I de lombardiske Grave forekommer det under Bunden af næsten alle Leerkarrene, baade af Urnerne, der indeholde brændte Been, og af saadanne, der have tient til huuslig Brug. At denne Bronze- og Jern-Alder er at henføre til den forhistoriske Periode, det vil sige, til det Tidsrum, der gik forud for Indvandringen af Etrurerne, som havde Øvreitalien i Besiddelse ligeindtil det 6te Aarhundrede f. Chr., sees deraf, at de omhandlede Oldsager og Grave ikke bære Spor af etrurisk, endsige romersk Paavirkning. Man har hverken i den Deel af Terramarerne, fra hvilken disse Sager hidrøre, eller i de omtalte Grave fra Jernalderen fundet Lev- ninger af de sorte eller malede Vaser, der ere ejendommelige for Etrurerne, heller ikke Mynter eller de råae Bronzestykker (æs rude), der dannede Overgangen til samme, ikke Glassager eller Seglstene, ikke etruriske Bronzefigurer eller Idoler, ikke Spor af etrurisk Skrift, ligesaalidt som nogen Gienstand af romersk Fabrikat. Som man allerede kan slutte af Skriftets Titel, tillægger Forf. de påa disse Gienstande forekommende Korsfigurer en re- ligiøs Betydning. Han mener, at Korset i den foretruriske Periode i Øvreitalien har spillet en vigtig Rolle i den religiøse Tro og navnlig i Lombardiet været benyttet som et Tegn af høi 15 religiøs Betydning ved de Dødes Begravelse; han bruger oftere Udtrykkene: Korsets Dyrkelse, Troen paa Korset.”") Der er ikke udtalt nogen Formodning om Korsets egentlige Betydning eller Oprindelse; men af den Omstændighed, at man ikke har truffet påa Idoler, uddrager Forf. den Slutning, at der ikke har hersket Idololatri hos disse Folk. Med Hensyn hertil kan Føl- gende bemærkes. Da der overhovedet blandt de mangfoldige Levninger fra Bronzealderen i de forskiellige europæiske Lande ikke forefindes nogetsomhelst Billede, der kan antages at have været Gienstand for Dyrkelse?”), er det vistnok sandsynligt, at de til denne Cultur-Udvikling hørende Folk have havt en aandelig Gudsdyrkelse, beslægtet med den, der i den ældste Tid fandt Sted hos de ariske Folkestammer i den Deel af Asien, hvorfra Udvandringen til Europa formodes at være skeet, og at Billed- dyrkelsen først senere har udviklet sig hos de europæiske Folk ligesom hos de asiatiske. "En saadan mere aandelig Gudsdyrkelse kan då ogsaa tillægges de Folk i Øvreitalien, her er Tåle om. Mine Undersøgelser have ført mig til det Resultat, at det for- christelige Kors er opstaåaet af det stiernedannede Tegn, der kan antages oprindelig åt have udtrykt Monotheismens Idee, og at det i Asien har været et Symbol påa Guddommen. Man vil see, at dette stemmer vel overeens med Forf.s Anskuelser"); Symbolet kan have været medbragt fra Asien af de her om- handlede Folk og have bevaret sin Betydning hos dem. Men man kaån med Grund spørge, om ogsaa de paa disse Oldsager forekommende Kors have en religiøs Betydning og staae i nogen Forbindelse med det forchristelige Kors, om de overhovedet ere andet end Ornamenter. HE See Mortillet p: 1267 137, 142; 166; 168; 174% og fl St 12) At nogle halvmaaneformede Gienstande af Bronze og brændt Leer fra Bronzealderen og den tidligere Jernalder have staaet i Forbindelse med en Maanedyrkelse, som nogle Oldforskere have meent, er lidet rimeligt. Troyon Habitations lacustres p. 184-188 og p. 384-385. Sacken Heidn. Alterthum S. 117. 13) Mortillet citerer ikke min Afhandling og har vistnok ikke kiendt den. 16 Et Kors eller et Kors i en Kreds er en simpel og naturlig Zirat, der svarer til den øvrige Udziring paa disse Gienstande. Det findes ikke fremhævet som et særeget Tegn, men er anbragt påa en ornamental Maade. Korset er saaledes oftere sammen- sat af flere parallelt løbende Streger eller Rader af Punkter, der undertiden frembyde en betydelig Bredde; det er stedse anbragt i Midten af et rundt Rum, hvis Tomhed det tiener til at ud- fylde; undertiden hænge de 4 Arme ikke sammen, men afbrydes i Midten af concentriske Kredse, en Kugle eller en rund For- høining, der danner Karrets Bund, og mellem Armene træffes af og til Kugler eller smaa Kredse. Paa nogle af Karrene fra Gravene ved Bologna er Korset, i eller uden Kredsen, gientaget i horizontale Rader, som vexle med Rader af smaa Menneske- og Fugle-Figurer samt af andre Zirater.”) Man finder det ikke anbragt påa noget Kar eller anden Gienstand, der kan antages at. have været til hellig Brug, ikke heller som et særeget Tegn forfærdiget af et fast Stof. Hvad der hos Mortillet er anført for at vise det Sandsynlige i, at dette Kors har været et religiøst Symbol, er ikke fyldestgjørende. Det lader sig henføre til føl- gende 4 Punkter: dets hyppige Forekomst, dets Variation, dets Plads paa Karrene og dets Gravbrug. Forf. fremhæver ” det overordentlig store Antal Gienstande, der indeholde det; det er i Terramarerne det oftest anvendte Ornament og træffes næsten påa det halve Antal af de Leerkar, der have faaet nogen Ud- smykkelse; i de lombardiske Grave findes det næsten paa alle Karrene.. Med Hensyn til den Variation, der findes i Kors- figurerne påa Gienstandene fra Terramarerne og de bolognesiske Grave, henviser Forf. til det christelige Korses Anvendelse i den tidligere Middelalder og minder om, hvor forskielligt det da blev 14) Hvad Udførelsesmaaden angaaer, ere disse Figurer paa Karrene fra Ter- ramarerne sædvanligt indgraverede, paa dem fra Gravene ved Bologna | ogsaa indpressede, paa de sorte Kar fra de lombardiske Grave oftest frembragte ved Glitning, saa at Korset viser sig glindsende paa mat Grund. 17 fremstillet, og hvorledes man søgte overalt at bringe en Kors- form tilveie.75) Efter Forf.s Mening er påa Karrene Pladsen under Bunden, hvor Korset oftest er anbragt, den vigtigste 79), idet han antager, at man havde dem hængende paa eller op- stillede mod Væggen med Bunden udad, og at de mindre Skaaler tildeels have tient til Laag for Urnerne.”) I de lombardiske Grave forekommer det næsten paa alle Urnerne med de Afdødes Been, saa at der ikke er en Grav, uden at Korset træffes i samme. Men man vil vistnok finde, at Forf. gaaer for vidt i sine Slut- ninger. Af den hyppige Anvendelse lader intet sig udlede med Hensyn til Betydningen; de cirkulære og triangulære Ornamenter forekomme ligeledes hyppigt paa Karrene, og man finder andre Steder, at visse Ornamenter have været fremherskende i en vis Periode. Det, at Korset er frembragt påa forskiellige Maader og ikke overalt viser sig eens, kan ogsaa lede til at slutte, at det ikke har været et eget Tegn af en bestemt Betydning. Pladsen under Bunden paa Karrene maa snarere ansees for den mindst vigtige end det modsatte; de fleste af dem kunne ikke have været ophængte, da de ere uden Hanke; men om ogsaa Korset stedse var anbragt paa det meest fremtrædende Sted, vilde man dog ikke påa Grund heraf kunne tillægge det nogen særegen Betydning, da det jo netop er påa et saadant Sted man helst anbringer et Ornament. Endelig indeholde Gravene alle- slags til det daglige Liv henhørende Gienstande, og Korset findes ikke alene paa Ossuarierne, men ogsåa paa Huusgeraads- kar og påa Gienstande hørende til Klædedragten. 7%) 15) See Mortillet p. 49, 93. 126 og 162 f. 16) La place de choiæx, la place d'honneur. 17) See Mortillet p. 42-43. 183) Jeg hår truffet to Anmeldelser af Mortillets Skrift, nemlig i: Revue cri- tique Æhistoire et de litterature 1866 N& 45 p. 297-298, og i West- minster Rewiew 1867 ne? LXI Jan. p.256. De ere korte og indeholde ingen Motivering. At Korset paa disse Oldsager er et religiøst Symbol, er i den første Anmeldelse anseet for usandsynligt, men ikke i den sidste. 18 Men påa den anden Side er der Følgende at tage i Be- tragtning. Den vigtigste af de Indvendinger, der kunne frem- sættes imod at ansee Korset paa de her omhandlede .Oldsager for et religiøst Symbol, den nemlig, at der er intet, som lader slutte, at nogen af dem har tient til hellig Brug eller staaet i Forbindelse med den religiøse Tro (ialfald med Undtagelse af Gravurnerne), taber sin Betydning, naar man tager Hensyn til, at der overhovedet ikke paa alle de undersøgte Steder er fundet noget, som tyder paa Offring eller kan henføres til Gudsdyrkelse, intet, der kan hetragtes som en Cultusgienstand eller Amulet. Dernæst maa bemærkes, åt man ikke bør blive staaende ved disse Oldsager, men maa betragte dem i Forbindelse med alle de andre, der vise os Korsets Brug i Asien og hos de beslæg- tede Folk i Europa. Naar man seer, at Korset i Asien fra en fiern Oldtid har været et Symbol af høi religiøs Betydning, hvilket maa ansees for tilstrækkeligt begrundet, fremdeles, at det hos de fra Asien stammende Folk i det mellemste og nord- lige Europa hår været brugt som et helligt eller til den reli- giøse Tro knyttet Tegn, hvorom dets Anvendelse paa Gravstene, Amuletter og Mynter ikke tillader at tvivle, og man derpaa fore- finder det ogsaa syd for Alperne hos Folkeslag, der efter al Sandsynlighed ligeledes vare af asiatisk Oprindelse og havde den samme Cultur som de nordligere, meget hyppigt og navnlig påa Gravurner, da ligger det nær at antage, at det hos disse Folk ligesom hos de andre har havt sit Udspring fra det asia- tiske Symbol, og at det har været noget mere end en Figur til Decoration. Der er vistnok, som ovenfor er udviklet, intet ved Oldsagerne selv eller deres Forekomst, der bringer til at antage, at det har udtrykt en høi religiøs Idee. . Men der er dog een Omstændighed ved samme, som formeentlig viser, at Korset her ikke har været anvendt alene til Udsmykning. Man træffer det nemlig ofte under Bunden ogsaa af saadanne Kar uden Hank, som ikke håve nogensomhelst Udziring, ikke alene 19 af de skaalformede"9%), som kunde have været stillede paa Kanten med Bunden udad, og som findes anvendte til Laag paa Os- suarierne, men ogsaa af de krukkeformede, som ikke have kunnet bruges saaledes, og som ere for smaa til at indeholde brændte Been (see Fig. 7).”) Det er aabenbart, at Korset paa Kar som disse ikke har været bestemt til Udsmykning; man vilde ikke have anbragt en Zirat paa det eneste Sted af Karret, der ikke sees, og som man derfor til alle Tider har ladet være ude- coreret. Det' kan her heller ikke betragtes som Eierens eller Fabrikantens Mærke, da | | 3 saadanne Kar forekomme paa forskiellige langt fra hverandre liggende Steder, baade fra Bronze- og fra Jern-Alderen.?!) — Dette, at det er paa det skiulte Sted af Karret, Korset har sin Plads, synes ikkun at kunne forklares deraf, at man har tillagt det en magisk og hemmelighedsfuld Kraft, at man har anseet det for et Tegn, der kunde afværge Ondt; naar det var af en saadan Grund man anbragte det, be- høvede det ikke at komme tilsyne. Men naar det saaledes viser sig, at Korset hos disse Folk i Øvreitalien har været brugt i det mindste som et Tegn, der troedes at besidde en hemmelig Kraft, kan det ikke være Tvivl underkastet, at denne Tro har havt sin Oprindelse fra Forestillinger, der knyltede sig til det gamle Korssymbol og vare medbragte fra Asien, og Korset paa disse Oldsager staaer saaledes i en virkelig Sammenhæng med det forchristelige Kors. Gaaer man ind påa denne Betragtningsmaade, vil der ved 19) Mortillet p. 111 fig. 50, p. 123 og p. 150-151 fig. 70; baade fra Bronze- og Jern-Alderen. 20) Fra Jernalderens Grave, Mortillet p. 125 fig. 56-57, jvfr p. 112 fig. 51. 21) Fra Terramarerne i Æmilien, Pælebygningerne i Søen Bourget ved ÅAix i Savoien og de lombardiske Grave ved Lago Maggiore. 27 20 de Meddelelser, Mortillets Skrift indeholder, være ydet et Bidrag til at vise, hvor høj en Ælde der kan tillægges Korssymboølet. Det er før den etruriske Culturperiode, igiennem Jernalderen og Bronzealderen, at Korset har været i Brug i Øvreitalien. Ifølge Etrurernes Tidsregning, der støttede sig til den Skik, at mærke Aarenes Løb ved at indramme Nagler i Tempelmuren, var den etruriske Statsorden grundlagt 300 Aar før Roms Anlæggelse. ?”) Men det er ikke usandsynligt, at Etrurerne endnu meget tid- ligere ere indvandrede i Italien. Ifølge det af Herodot og andre gamle Forfattere meddeelte Sagn nedstammede de fra Lydere, som vare dragne ud fra Lilleasien under det atyadiske Dynasti”), en Beretning, som med Hensyn til Tiden stemmer 22) K. 0. Muller Die Etrusker I Abth. Einl. 2, 2. S. 74. Noél des Vergers PEtrurie et les Etrusques Vol. I p. 158-162. 23) Etrurernes lydiske Herkomst er vel bleven forkastet af flere nyere, især tydske Forfattere, men har paa den anden Side fundet talrige Forsvarere (see Citaterne i Schweglers Romische Geschichte I S. 254 Anm. 4) og er senest hævdet af Noél des Vergers i hans 1864 udgivne Værk L'Etrurie et les Etrusques Vol. I Chap. 1. Det var almindeligt antaget baade i Etrurien og i Rom, at de nedstammede fra Lyderne. Alt det, hvorved Etrurerne adskillede sig fra de øvrige italiske Folk, i Henseende til reli- giøse Begreber, Præste-Aristokrati, Sæder, Kunstfrembringelser 0. s. v., tyder påa asiatisk Oprindelse (see Vergers a. St I p. 135-148), ligesom der ogsaa specielt lader sig paavise Ligheder mellem Etrurerne og Lyderne (Schwegler a. St. S. 254 Anm. 5, Vergers a. St.). Det gaadefulde etruriske Sprog er saa grundforskielligt fra de andre italiske Sprog, at det ikke kan have udviklet sig i Italien selv, men maa være medbragt af Folket ved dets Indvandring; det lydiske Sprog kiendes ikke, men der er Grunde, , som tale for, at det etruriske har været beslægtet med det oprindelige Sprog i Lilleasien (Vergers a. St. Vol. Ill p. 37-40). 'Det asiatiske Ele- ment i den etruriske Kunst synes at være ældre end det græske, og blandt de etruriske Kunstarbeider, vi have tilbage, vise netop saadanne figurlige Fremstillinger, som ifølge deres Stil og Udførelse maae ansees for de ældste, et paafaldende Slægtskab med den babylonisk-assyriske Kunst, der efter Rimelighed tidligt var udbredt i Lilleasien (Vergers a. St. I p. 138, jvfr Duncker Gesch. des Alterth. II S. 512-513). Der haves ingen Beretning om nogen senere Indvandring fra Asien; hverken phoe- niciske Colonier eller Handelsforbindelser med Orienten kunde have bi- bragt dette Folk dets asiatiske Gharakteer, end sige indført et ganske nyt og særegent Sprog hos det. Men det er vistnok mere sandsynligt, at i. vel overeens med den romerske Tradition om Æneas, der ved sin Ankomst til Italien forefandt et etrurisk Rige i Nærheden af Tiberen.) Dersom man antager, at der ligger noget historisk til Grund for disse Sagn — og der er intet, som forbyder dette — har Etrurernes Nedsættelse i Italien fundet Sted i det i3de eller 14de Aarhundrede. ?%5) Forud for denne maa der først anvises et Tidsrum til den sidste Deel af Jernalderen, som Forf. kalder de organiske Fremstillingers Periode, i hvilken der heller ikke findes Spor af etrurisk Indflydelse. == Derefter kommer man til den Periode, fra hvilken de her omhandlede Grave hid- Udvandringen fra Lilleasien er skeet tillands end tilsøes (jvfr Schwegler a. St. S. 268). Sagnet om Æneas's Udvandring og Nedsættelse i Latium er, som be- kiendt, af endeel Forfattere anseet for en romersk Opdigtelse. Men der er ikke faa andre Forfattere, ogsaa fra den nyeste Tid, som ere af den Mening, at det hviler paa et historisk Grundlag; det udførligste Forsvar for denne Anskuelse er senest givet af Gerlach og Bachofen i Geschichte der Romer I. i 25) Der er intet Væsentligt til Hinder for at føre Etrurernes Indvandring saa høit op i Tiden. Som allerede er antydet, bære nogle af de etruriske Billedværker Præget af ligesaa høj Ælde søm de ældste Frembringelser af den babylonisk-assyriske Kunst, vi kiende, og den Overeensstemmelse, som finder Sted imellem dem, lader slutte, at den etruriske Kunst og Industri ikke efterhaanden have udviklet sig i Italien, men i det Væ- sentlige, ligesom Sproget og de øvrige nationale Eiendommeligheder, 24 have været medbragte fra Åsien. Å. W. Schlegel henfører Etrurernes Indvandring i Italien til. Begyndelsen af det 14de Aarh. (Opusc. lat. ed. Bocking p. 229 og p. 241-242). — Da det er om det af Etrurerne befolkede Land nordfor Apenninerue (Etruria Circumpadana), ikke om det egentlige Etrurien, her er Tale, maa endnu bemærkes, at den etruriske Cultur sandsynligviis først er kommen til Posletten, da der er Grund til at for- mode, at Etrurerne ere indvandrede nordfra. Dersom man holder sig til det etruriske Sagn, ifølge hvilket den etruriske GCultur skulde være udgaaet fra Tarquinii, maa det ialfald antages, at den hurtigt har udbredt sig over Øvreitalien, da Stiftelsen af det etruriske Forbund syd for Apen- ninerne og Anlæggelsen af de etruriske Stæder nordfor samme henførtes til den samme Mand (Tarchon); navnlig. kan Felsina (det senere Bononia, i hvis Nærhed Gravpladsen ved Villanova befinder sig) ifølge sin Be- liggenhed, sin Vigtighed og Sagnet om dens Anlæggelse ansees for eet af de ældste Hovedpunkter for den etruriske Cultur (0. Muller.a. St. I S. 132, II S. 275, Vergers a. St. I -p. 211-213). kk røre, og som udgiør den første Deel af Jernalderen. At den forud gaåaende Bronzealder har været af lang Varighed, kan sluttes af Dybden af de underjordiske Lag, der indeholde dens Levninger. Terramaren kommer sædvanligt først frem 11/9 til 3 Alen under Jordens Overflade; den har en Tykkelse af 3-4 Ålen, og under den findes endnu et Tørvelag, ofte af en meget betydelig Dybde, der indeholder ganske de samme Gien- stande som det egentlige Terramarelag og hviler paa en Sø- bund, der har baaret de første Pælebygninger. Naar man saaledes, med det l4de Aarhundrede som Udgangspunkt, lægger begge Jernalderens Perioder til den efter al Sandsynlighed lang- varige Bronzealder, vil man naae langt op i Tiden. Af Korsets Forekomst i de andre europæiske Lande i den forhistoriske Tid lader der sig intet udlede med Hensyn til dets Ælde, da der ikke haves noget Middel til at bestemme Længden af de 3 store Culturperioder. Det ældste Monument, som viser os Brugen af Korssymbolet i Asien, er fra Sesostris's Regiering, altsaa ikke ældre end det 14de Aarh. Men antager man, at det ægyptiske Hankekors, som forefindes paa Ægyptens ældste Mo- numenter, hår sin Oprindelse fra det asiatiske Kors, hvilket er sandsynligt, maa dette sidste have existeret i en langt tid- ligere Tid. Endelig kan man af disse Oldsager drage en Slutning med Hensyn til Betydningen af det af en Cirkel omsluttede Kors, som forekommer paa forskiellige Gienstande fra den forhistoriske Tid i den nordligere Deel af Europa. Man har sædvanligt kaldt denne Figur et Hiul og tillagt den en eller anden af et Hiul udledet symbolsk Betydning. En saadan Forklaringsmaade er vistnok berettiget, da Hiulet i Asien i den ældste Tid, vi kiende til, blev. anvendt som et Symbol paa Solen, og senere ogsaa i andre symbolske Betydninger. Men paa endeel af de her omhandlede Oldsager lader det i en Kreds indesluttede Kors sig ikke opfatte som et Hiul, idet enten Korsets Arme ikke naae til Peripherien eller overskiæres af Cirkelen paa Midten, "23 og der, hvor det udgiør fire Radier i en Cirkel, maa det an- sees for eensbetydende med det særskilte Kors, fordi begge disse Figurer vexle med hinanden, navnlig under Bunden af de smaa udecorerede Kar af Krukkeform, hvor der er al Grund til at/see et; eget Tegn i dem (S. 19). Men dette leder igien til at slutte, at det tilsvarende Tegn hos de barbariske Folk i det øvrige Europa, i det mindste i visse Tilfælde, er at betragte, ikke som et Hiul, men som et i en Cirkel anbragt Kors, hvilken Cirkel enten er en blot Indfatning eller, dersom det tør antages, at Korset har bevaret sin oprindelige Betydning, et Symbol paa Evigheden eller Verden som i Asien. %9) Fik 23190: 27 Min Afhandling giver Oplysning om dette Tegns tidlige 8 Forekomst paa de græske Øer i Archipelagus, i Grækenland og i Italien, og om dets Udbredelse til Sicilien og det puniske Nordafrika saavelsom over de barbariske Lande i Mellem- og Nord-Europa, medens med Hensyn til Asien Brugen af det kun er paaviist i en By paa Paphlagoniens Kyst og i Indien, begge Steder i en forholdsviis sildig Periode. Senere har jeg truffet paa en Meddelelse”) om, at der gives en assyrisk Statue, som har dette Kors hængende paa Brystet, og hår ogsaa fore- fundet det paa en persisk Mynt; det er en af en sassanidisk Konge præget Kobbermynt, paa hvilken det er anbragt paa en fremtrædende Maade foran Kongens Hoved (see Fis VÆG Her haves altsaa Beviser for, at dette Tegn har været brugt som et helligt Symbol ogsaa 26) Dette kan da ogsaa tiene til at bestyrke den Formodning, at Cirkelen med 6 eller 8 Radier paa de europæiske Oldsager fra den forhistoriske Tid undertiden er det asiatiske Stiernetegn og ikke et Hiul; see ovenfor 141; 27) Af Garucci; see Mortillet Le signe de la croix av. le Chr. p. 146. 28) En uudgiven Kobbermynt i det britiske Museum, af hvilken der haves en Afstøbning i den kongl. Myntsamling. Paa Reversen sees den sædvanlige Forestilling, Ildalteret med dets to Vogtere. (9 & i den Deel af Asien, hvorfra det maatte formodes at have havt sit Udspring. Til de i min Afhandling anførte Exempler paa dette Korses Brug i Italien (S. 119) kunne endnu føies følgende. I en sa- binsk ved Capua opdaget Grav sees det paa Brystet af den Af- døde, der er malet påa Gravkam- merets Væg; det er en siddende Mand med en Krands om Hovedet og en Stav i Haanden; Korset er anbragt paa hans Tunica, der er uden nogensomhelst Prydelse. 79) Det forekommer fremdeles paa et italisk, rimeligt etrurisk Bronze- spænde i den kongl. Antiksamling, indgraveret to Gange påa-Spæn- dets Plade ovenover to Kors med bredt udadgaaende Arme (Fig. 1079), endvidere, påa et etrurisk Guld- spænde, ligeledes flere Gange gien- taget, i Vaticanets Samling?) , og som Seglmærke paa Pladen af en Bronzering i Museet i Lyon. 2) Ved de nyeste franske Undersøgelser i Nordafrika har man fundet dette Tegn udhugget paa Søilecapitæler i romersk-puniske Ruiner påa to forskiellige Steder, nemlig i Nærheden af Harakta og paa Veien mellem Setif og Rab-el-Ouad. 2) Til Slutning meddeles her et Supplement til dette Tegns Forekomst i de europæiske Lande nordfor Alperne (jvfr Afh. 23) Bulletino archeol. Napolit. N. S. II (1854) Tav. X p. 178-179. 30) Tjisse Tegn ere først nyligt komne tilsyne ved en Rensning af Pladen. Afbildningen er i halv naturlig Størrelse. J 31) Mortillet a. St. p. 146, Fig. 32) Descr. du musée de Lyon par Comarmond, pl. 16 p. 382 nv 661. 33; Exploration scient. de 1'Algerie, Archéologie, pl. LIV og pl. LXVII. S.125-126). Paa en i Schweitz funden Sølvskaal åf romersk- barbarisk Arbeide sees det indgraveret i Bunden.%). Blandt de i Nydam-Mosen i Slesvig opgravede Oldsager fra den ældre Jernalder er der en Beenkam med dette Tegn.%) I en af Holmboe nylig udgiven Afhandling anføres flere Exempler påa Tegnets Forekomst i Helleristninger i Sverrig og Norge.?28) 34) Mittheilungen der antiquarischen Gesellschaft in Zurich, B. XV H. 3 (1864) Baf: XIV: "5.a: 35) Engelhardt Tavle V, 9. 36) Om Helleristninger, Zdet Afsnit, i Christiania Vidensk. Selsk. Forhandl. for 1865, S. 216-219. Om Identiteten af Lyssvingninger og elektriske Strømme"). Ved Doe. IL. Lorenz. De: er som bekjendt lykkedes Videnskaben i vort Aarhundrede at paavise saa mange Forbindelser imellem de forskjellige Kræfter, imellem Elektricitet og Magnetisme, Varme, Lys, molekulære og kemiske Kræfter, åt man med en vis Nødvendighed ledes til at betragte dem alle som Ytringer af en og samme Kraft, der optræder efter Omstændighederne under forskjellige Former. Medens dette ogsaa har været den ledende Tanke hos alle vor Tids største Forskere, er det dog meget langt fra, at man i Theorien har kunnet gjennemføre den, og har man end experi- mentalt kunnet paavise Forbindelsen imellem de forskjellige Kræfter, saa har man dog ikke kunnet forklare den uden paa ganske enkelte Punkter. Thi vel har Ampére theoretisk for- klaret Slægtskabet imellem Elektricitet og Magnetisme, skjøndt der endnu i denne Theori mangler Beviset for Muligheden af de antagne molekulære, ved egen Kraft vedvarende, elektriske Strømme, og vel er man fra Mellonis Tid efterhaanden mere og mere ledet hen til Antagelsen af Lysets og Straalevarmens Identitet, men disse Theorier staae endnu ganske isolerede som enkelte Led af den store Kjæde, og man er saa langt fra ad Theoriens Vej at kunne gjennemføre Tanken om Kræfternes Enhed, åt man endnu, næsten et halvt Aarhundrede efter Ør- steds store "Opdagelse, almindelig betragter de to Elektriciteter som elektriske Fluider, Lyset som Svingninger i Ætheren og Varmen som Bevægelser af Legemernes Molekuler. Disse fysiske Hypotheser lade sig imidlertid neppe forene med Tanken om Kræfternes Enhed, men medens denne sidste har havt væsentlig Betydning for Videnskaben, saa kan det samme ") Meddelt den 25 Jan. 1866; s. S. 2. ingenlunde siges om hine, som nærmest kun have vist sig prak- tisk nyttige derved, at de yde et Substrat for vor Forestillings- evne. Det turde derfor vel være rettest at indrømme, at vi paa Videnskabens nærværende Standpunkt endnu aldeles ingen Fore- stilling kunne gjøre os om Kræfternes fysiske Grund og deres Virksomhed i Legemernes Indre, og derfor idetmindste foreløbig maae vælge en anden Vej, fjern fra alle fysiske Hypotheser, for at kunne føre Theorien om mulig saaledes sikkert Skridt for Skridt fremad, at ikke nogen kommende Tids videre Fremskridt skulle kunne gjøre de vundne Resultater til Intet. Denne Opfattelse ligger til Grund saavel for nærværende Undersøgelse som for mine tidligere Arbejder over Lysets Theori, og jeg er såa meget mere bleven bestyrket i at fast- hølde den, som det paa en mærkelig Maade viser sig, hvorledes de Resultater, "jeg her skal tillade mig at forelægge Viden- skabernes Selskab, slutte sig til de af mig tidligere i Lystheo- rien fundne og gaåae Haand i Haand med dem. Idet jeg altsaa holder de fysiske Hypotheser ude fra Undersøgelsen, skal jeg søge at paavise et nyt Led i den Kjæde, som knytter de for- skjellige Kraftytringer sammen, idet jeg skal bevise, at der, overensstemmende med de Love, vi af Forsøgene kunne udlede for Elektricitetens Forplantelse under Paavirkning af det om- givende Mediums frie Elektricitet og elektriske Strømme, er Mulighed for Existensen af saadanne periodiske, elektriske Strømme, som i alle Henseender forholde sig som Lyssving- ninger, hvoraf da atter utvivlsomt følger, at Lyssvingningerne selv ere elektriske Strømme. Vi vide om Lyset, at det fremkommer ved en Bølgebe- vægelse med meget hurtige periodiske Bevægelser, som vi kunne kalde Svingninger. Det ejendommelige ved disse Svingninger er, at de staae lodret paa den Retning, hvori Lysbølgen for- planter sig, og man tør vel sige, at netop denne Ejendomme- lighed ikke har fundet sin rette Forklaring ved Elasticitets- theorien eller ved den denne sideordnede Cauchy'ske Theori; 28 thi endog afseet fra, at denne Theori nødvendiggjør Antagelsen af et særskilt Lysmedium, Ætheren, som iøvrigt staaer fuld- stændig isoleret og adskilt fra al anden Sandsning eller bevislig Forbindelse med andre Kræfter, saa bliver det dog selv med denne Forudsætning og med de forskjellige Cauchy'ske Hy- potheser endnu neppe muligt, at konstruere et Medium, hvori en Bølgebevægelse skulde kunne forplante sig uden Spor af longitudinale Svingninger. Overbevist om, at denne Theori ikke kunde give en virkelig, men kun en indbildt Forklaring af netop det karakteristiske ved Lyset, de transversale Svingninger, havde jeg allerede tidlig Opmærksomheden henvendt paa den Omstæn- dighed, at foranderlige elektriske Strømme i sluttede Ledere inducere Strømme, som gaae parallele med de oprindelige, og saaledes ligne Lyssvingninger, der ligeledes kunne siges at in- ducere parallele Svingninger. Da imidlertid de almindelig aåan- tagne og ved Forsøg stadfæstede Love for Induktionsstrømme ikke umiddelbart førte til det ventede Resultat, blev der tilbage at besvare det Spørgsmaal, om det ikke var muligt at modifi- cere de antagne Love saaledes, at de saavel kom til at omfatte de Forsøg, hvorpaa de støtte sig, som ogsaa de Fænomener, der tilhøre Lyslæren. Kirchhoff har (Pogg. Ann. Bd. 102) udtrykt Lovene for de elektriske Strømme i Legemer med konstant Ledningsevne ved følgende Formler: SR EET ES e] Rae 4 dy == 297 + 7 Er) au 35 2. ES ESERERES (1) I KONEN AN "fg hvori 4, v, w ere den elektriske Strømstyrkes Komposanter i Punktet æ, y, 2, £ den konstante Ledningsevne, c en Konstant og 29 0/0 dæ' dy' dø' RE skr He y" [u (æ — ax") + v' (y YY +20" (2-— 2')] 0/06, Z UC dæ' dy' dz' we dr (2 — 2") [u' (ce — xx") + v' (y —Y") + 20" (2 — 2") ] 0 idet uw", v', %w' ere Strømstyrkens Komposanter i Punktet æ' y" 2", & Tætheden af den frie Elektricitet sammesteds, e' Tætheden i Overfladeelementet ds' og r Afstanden imellem Punkterne æ, mp, zrog sæ ;ry", 2 Disse Formler udtrykke, at Komposanterne af den elektro- motoriske Kraft i æ', y', 27, som ifølge den Ohm'ske Lov ere U v w FE rr 2: santer: den ene hidrørende fra den fordelende Virkning af den frie Elektricitet i Legemet, den anden fra den inducerende Virk- ning, bestemt ved den Weber'ske Lov, af de variable Strøm- intensiteter i alle Elementer af Legemet. Endvidere har Kirchhoff bestemt Relationen imellem Strøm- komposanterne og den frie Elektricitet ved de to Ligninger ere en Sum af to elektromotoriske Kraftkompo- du es STE UNEP SEER NE g 1 de Fh ucoså + vcosu + w Cosv — — hvor 4, u, v ere de Vinkler, som den fra Legemets Overflade indad rettede Normal danner med Koordinataxerne. Det er nu strax indlysende, at da Ligningerne (1; ere ud- ledede paa en rent empirisk Maade, saa ere de ikke nødvendig- vis det exakte Udtryk for den virkelige Lov, og det vil altid være tilladt at tilføje flere Led eller give Ligningerne en anden Form, såalænge kun disse Forandringer ingen mærkelig Ind- 30 flydelse kunne faae paa de Resultater, der ere konstaterede ved Forsøg. Vi ville derfor begynde med at betragte de to Led paa højre Side af Ligningerne (1) som de første Led af em Rækkeudvikling. Lad Ligningen EET) FA ER En | ad, SETE a | ER ' definere en ny Funktion 2, idet Betegnelserne £' ( — —) og e' ( — L), hvori a er en Konstant, skulle udtrykke, at disse AS ere de samme Funktioner af t——, som s” og e'ø af é i det tidligere benyttede Udtryk 2. Ved Rækkeudvikling vil man have Fr I ds' r d? s' 72 1 s' (e ge SN => s' ce a + . . ERE a dt a ; 2 | dd r" då . | (i) mer Jer rgede É 2. fjor RER a GERNE dt? GER MALER hvilke Rækker indsættes i Ligningen ovenfor, som dernæst diffe- rentieres med Hensyn til æ. Man vil saaledes erholde Bøn de, 1 d? uk dæ' dy! dz' Fi "i i CR Q U dx dæ " 2a? dt? BEER ” og indføres dernæst heri de i Ligningerne (2) angivne Udtryk ds' Held 2 ; for TEE vil Ligningen ved delvis Integration transfor- meres til deb dr æÆW.,. 1) 1 ar ERE hvori U er indført med samme Betydning som ovenfor. Man de de id Nl dæ' dy' dz' I dU 6 vil følgelig ogsaa kunne sætte de 1 dlWldr'dy'dz , r ÅL; mdr d0 ERREN r i (or Es dtissekik (å) j r i LAA LDE idet u' ( — z) betegner, at u” her er Funktion af g — P iste- denfor af £ alene. al Højre Side af den sidste Ligning er en Række, hvoraf kun de to første Led ere beholdte, og hvis følgende Led gaae frem ; "4 c 2 efter stigende Potenser af sæ Antages a =——, ville de be- 9 ) holdte Led blive de samme, som Udtrykket indenfor Parenthesen i den første Ligning (1), men e er, ifølge Webers Bestemmelse, 59320 Mil, medens den største Værdi for r i Forsøgene ikke tig har oversteget nogle faa Fod, saa at altsaa z gren aldeles for- svindende lille Størrelse. De efterfølgende Led i ovenstaaende Række ville derfor blive aldeles umærkelige i alle Forsøg, hvori Strømkomposanternes Differentialkoefficienter af anden og højere Orden med Hensyn til Tiden ikke blive særdeles store Størrelser. Ligningerne for Strømkomposanterne ville altsaa vedblive at være ligesaa gyldige ligeoverfor de Forsøg, hvorpaa de støtte sig, som Ligningerne (1), naar de, ifølge (4) og de to andre hermed analoge Ligninger, gives Formen dg NEN um 2 (7 +59) de 4 deg) V — — Ih (5 al usle elt Ton at eh ate Na (A) dg 4 dy ERE ENE ea] idet Nesa dy' de u(: kår FNS dy' dz' u(' SEN Nyere dy! dz' ut lig Disse Formler adskille sig fra Ligningerne (1) derved, at de istedenfor VU, V, W indeholde de noget mindre sammensatte Led a, 2, 7, og tillige udtrykke de, at hele den Virksomhed, 32 som udgaaer fra den frie Elektricitet og de elektriske Strømme overalt i Legemet, tager Tid for at forplante sig, en An- tagelse, som ikke er fremmed i Videnskaben og allerede i og for sig turde have en vis Sandsynlighed for sig. Virkningen i Punktet æ, y, 2 i Momentet z afhænger nemlig ifølge de fundne Formler ikke af den samtidige elektriske Tilstand i Punkterne ms ” DE æ', y', 2, men af Tilstanden som den var i Momentet æ — —, a det vil sige, saa lang Tid forud, som der behøves for at til- bagelægge Afstanden »= med konstant Hastighed a. Den i Ligningerne (ÅA) indgaaende Konstant a skulde ifølge (SN) det foregaaende være lig —, men det vil ved nærmere Under- LØN søgelse vise sig, at andre Værdier ogsaa ere mulige. Den første Ligning (ÅA) kan nemlig, ifølge (3), ogsaa skrives me Me ned I dU dr ce? aa? dt a? dt" Ro HAR som fører os tilbage til den første Ligning (1) for a = —, medens c B ) den, naar a antages lig 0, netop vilde erholde den Form, som vilde resultere af Neumanns elektrodynamiske Theori. Da imid- lertid denne ogsaa er overensstemmende med Erfaringen, såa er det klart, at Ligningerne (A) ville vedblive at stemme over- ens med Forsøgene for en hvilkensomhelst Værdi af a, naar kun denne er en Størrelse af samme Orden som ec, forat det nemlig kan være tilladt at betragte de efterfølgende Led i Række- udviklingen som forsvindende ligeoverfor de elektrodynamiske c x LSE Forsøg. Antages for Exempel Es øv vil Ligningen ovenfor | kr være et Middelresultat af Webers og Neumanns Theorier. Det bliver nu nødvendig ad andre Veje, end ved at gaae ud fra elektrodynamiske Forsøg, at erholde en Bestemmelse af denne ubestemte Konstant og tillige at søge en Stadfæstelse eller Korrektion af de fandne Resultater. Man kunde da for- 33 søge, om det ikke, navnlig ved Benyttelse af det i Formlerne givne Vink om, at de elektriske Virkninger tage Tid for at for- plante sig, var muligt at finde en sandsynlig Hypothese om den dynamiske Elektricitets Virkemaade, hvorved man kunde naae hen til lignende Resultater som de fundne. Jeg har imidlertid fundet, at dette kan skee paa flere Maader, men herved taber denne Methode fuldstændig i Værdi, da dens Betydning alene vilde beroe paa, at man kunde finde en Hypothese, som i og for sig var sandsynlig fremfor alle andre. Efter omhyggelig at have undersøgt dette Punkt, har jeg derfor fuldstændig opgivet her som andre Steder at erholde noget Udbytte af fysiske Hypo- theser, og der bliver da kun tilbage at udvikle Konsekven- serne af de fundne Resultater og see, om der ikke i disse vil ligge en Vejledning til Spørgsmaåaalets Besvarelse. For en hvilkensomhelst Funktion øp vil man, naar Punktet æ, Y, 2 ligger indenfor Integralets Grændser, have td? dæ' dy'dz' rå MM å TT VETD Sug moLd bar fode =—— 4åmmp (f.x, Y,2) .. . e/ KS d? ARN d2 dæ? om dy? ulrrn: Sætning findes i min Afhandling i Crelles Journal 58 Bind, men naar ved AA, betegnes Beviset for denne den indsees iøvrigt uden Vanskelighed. Ved Hjælp heraf trans- formeres Ligningerne (A) til Differentialligningerne ru me ge 8nk (3 +79) SER cer sa. N 9gw—- SE = 8 æk (+59) hvortil, ifølge (2), slutter sig Ligningen dj 3 (5), 34 Disse Ligninger tilfredsstilles til Exempel ved ==" T00S0 (07 —2) 0 01== 0). 0 00 SEER (6) hvor &, p og m ere Konstanter, imellem hvilke man faaer de to Relationer hk? a%— pp? (da —09?) Tog he? 16k oe HER (7) Af denne ikkun foreløbige Behandling af Ligningerne (A) indsees nu, at periodiske elektriske Strømme ere mulige, "at saadanne forplante sig som en Bølgebevægelse med Hastigheden w og udføre, ligesom Lyset, Svingninger lodret paa den Ret- ning, hvori Bølgen forplanter sig. Antage vi paa Grund heraf, at Lyssvingningerne selv ere elektriske Strømme, saa er øm Ud- trykket for Lysets Hastighed, medens a er den Hastighed, hvor- med de elektriske Virkninger forplante sig gjennem Rummet. Det sees endvidere af de sidste Ligninger, at naar Legemets elektriske Ledningsevne £& er meget lille, saa nærme de to Hastigheder ø og a sig lil at blive ligestore. Den Hastighed, hvormed de elektrodynamiske Virkninger i Webers Forsøg har forplantet sig gjennem Luften fra den ene Leder til den anden, er altsaa ifølge disse Resultater netop den samme, som Lysets Hastighed i Luften. Nu har Weber fundet c— 39320 Mil, og altsaa er — 41950 Mil, V2 en Størrelse, som i en mærkelig Grad stemmer overens med de forskjellige Bestemmelser af Lysets Hastighed, idet disse baade ligge over og under hin Værdi, saaledes at man endog kan be- tragte denne som en ny Bestemmelse, der i Nøjagtighed ikke synes at staae tilbage for nogen af de andre. Vi have altsaa Grund til at antage (6; v2” og indsættes nu denne Værdi aV2 for c i Ligningerne (A), saa bliver Rigtigheden af denne Antagelse paa, en mærkelig Maade 35 stadfæstet derved, at det netop er denne Værdi for c, som giver Ligningerne (Å) den simpleste Form og som fører til de selvsamme Differentialligninger, jeg tidligere (Pogg. Ann. Bd. 118 og 121) har udledet for Lyssvingningerne, alene med Til- føjelse af et enkelt Led. Man har nemlig, ifølge Lignin- gerne (2), ds! 7) du! ( re) PN SEG] TD RUST 7 dy” LIE åg ; | hvor ideel hldtidndråe med Hensyn til z', y'”, 2" maae udføres saaledes partielt, at — betragtes som konstant, og de' ((——) r r ; Fi r — ran RR 2 | u' (— )cos 2—+ v' (? — T) cosu + w (e— 7) cos v ): Indsættes disse Udtryk i a ) dæ'dy'dz ds ((— —) ds'de'(t — —) > r ; dt ry Tr dt É vil man ved delvis Integration og med Benyttelse af den tidligere indførte Betegnelse &, 8, 7, erholde i re | d atir.8 de dg dry | "SØRG (læ ig ge) Tillige er, ifølge (5 1 da (2 JERNE AN a + åru saa at Ligningerne (Å), efter at være differentierede med Hen- syn til t, og efterat Værdien a Y2 er indsat istedenfor ce, kunne gives Formen TOT | | du ” …d "de d$) d(dy du 5 Her Bede DS ns d (dg dy) d (de " dg HCO BER ig lb eg 24: Jf Luftens) == = | | E Q =' E Udseende. 8 | Vedtegninger om Nedslag. 3 E | = 9 Form. | Middag. | 4 Eftm. ($-—— sea ; Mic (7 Corr "6 MD. 6 1 | 340,21! 340,72 | 341,20 |( & 8& 8 Taage 601—9 m. Regn. 1 21 034,56) 35,38| 35,67 1 0 & & | 1,24 | Regn 5—111. 2 3) 36,51! 36,58! 37,80 EK OKLOFKO Regn 101—113, 3 AJ 37,87| 37,10|. 35,50 HOF S DT T07 Å4 Middel | 336,35 | 336,64 | 337,02 | Sum f 4,66 5 | 29,91! 30,57 | 30,86 I 0 & 9 | 0,71 | Regn 4—111. 6 652294 (21,13: 20,29 1 e & & | 2,15 | Regn 3:—171 m. Sne. ål 1882983 [25/94 | 9675 ' e &e O | 5,25 | Regn 55—81 &101—15 m.Sne.f 8 81 30,33! 29,38 | 26,89 1 0 & & | 1,29 | Regn 2—6 & 131—193, 9 9) 27,39| 29,42 |. 32,08 t & & & | 2,91 | Taage 6—10. 10 Widdel | 328,08 | 327,15 | 327,37 | Sum 112,31 10 | 38,73! 39,65 | 38,86 (o0 8 & 11 BE 3407 33,29 |-33,70 7? da e & | 0,89 | Regn 121—15. 12 1281837,52 737,68." 37,30 i & & e&e | 0,70 | Taage 141:—201 m. Regn. 13 13 | 39,86| 40,36 | 41,06 ! & & & Taage 15—20. 14 49:04 49278 | 43,22 i Bd & & Taage 142 — 15 7 = EB Middel | 338,44 | 338,75 | 338,83 | 1,59 15142,77 | 41,96 | 40,73 | & e —21. 16 16 | 38,60! 38,20 | 37,88 | Bd 8 8 Taage 4-14 &151-171 m. Regn. f 17 17 | 36,72! 36,96 | 38,02 ' 0 & & | 1,72 | Taage 6—21 m. Regn. 18 1840545;22 1 45,71 | 46,14 (MOE ORKO 3) 19 19510045 748 "44,50. 0543,96 | F 0:00" O 20 Middel | 341,76 | 341,47 | 341,35 | Sum | 3,23 EET ——— ET —————— 201 42,09! 42,10 | 4174 | —| O & & Taage 31— 21 21 | 40,69| 39,81 | 39,13 e & &e —18 & 20—23 m. Regn. I 22 22 | 36,63! 36,51 | 36,64 | & & & | 0,34 93 2341 34,13| 35,46 | 36,57 | 0 ede &e | 2,85 | Regn 2— 24 944 38,92 | 38,07 | 36,24 &a &e &e | 2,28 19278 pp 925 Middel | 338,49 | 338,39 | 338,06 Sum f 5,45 25 | 30,48 | 29,67 |" 29,93 e & & | 2,79 —03, 5,—91 & 113—15. | 25 26 | 29,23! 30,18 | 32,32 | —| & & & | 4,37 | Regn 11-113 & 19-203 m. Sne. | 26 2015710 (37,63 15802] RO 00103 27 28 | 39,94 | 40,03 | 40,23 | —| e & & 98 I ERE en ME Middel | 336,42 | 336,29 | 336,39 1867 132,04 | Par. Lin. 21 Dage. Middel | 48 Aar | 18,06 — 3,6 — D betegner klar. 9 — blandet. db — mørk. reduceret til 0? Reaum. i (jer HER al 5E SEE EEN Luftens +) => É SENSE > ci EEN sorts i is z uftens = 21 Fod | 1 Fod | Vindens Retning. Vindens Styrke. ) al Ur Ned S H | over Jorden. | over Jorden. IEJONIE: Udseende. g edtegninger om Nedslag. H 9 Form. | Middag. | 4 Eftm. (-——— : dl ; Middel Middel. | BESES die i Fod | 2 Fod É (> Corr.—0,01.| 85 Aar. Middel. Kl. 2. NMN. 6 MD. 6 MN. 6 MD. 6 MN. 6 MD. 6 I I 1 | 340,21 340,72! 341,20) — 0,46 | —0,82 | —1,0 110 KoG 32 ENNVÆEN VE SS VENS SV AES ROERE OR Taage 61:—9 m. Regn. 1 2 | 34,561 35,38) 35,67| 2,49 | —1,00 | —0;1 00070 150 sy sys vskvS VA ES RES ESS Se To Rens TE 2 3| 36,51 36,58! 37,80| — 2,56 | — 0,73 1,2 add ore ES VE SV VN VÆNNER Ra AASE SENT SR ORO Regn 10:—113, 3 Al 37,87| 37,10| 35,50| 0,79 |—0,54| 0,1 EEN EEN EN EEN | ES | SEERE Ent 4 Middel | 356,35 | 336,64 | 337,02 18450 078 0,66 | 1,36 2,8. 2,4. 1,8. 2,6. Sum | 4,66 EET EU Er SPC VERLE 1) 29,91! 30,57 | 30,86 2,06 | —0,51 0,1 SS LEDT 5 6555 SSVESVSTAVSVER BSV rn SENGE O &e &e & | 0,71 | Regn 4—111. 6 6 22,94! 21,13 | 20,29 1,62 | —0,98 | —1,0 3,2 | 0,7 1,3 SVASVE FYSSVÆMVSVE (VS FIRE oOo eee 2,15 | Regn 31:—171 m. Sne. 7 7| 29,83| 25,24 | 26,75 1,86 | —0,91 0,2 RS 3 || ASE ENE ERE VE 3. 3. 3. 3. | e e e o | 5,25 | Regn 55—8! &101—15m.Sne| 8 8 | 30,33| 29,38 | 26,89 1,59 | —0,76 0,0 NEDE TES ES ES ERE ER | RSS SE ENG ERE RE pE 9 9 | 27,39! 29,42 | 32,08 0,96 | — 0,92 0,1 1,6 | 0,8 | 1,2 SES ENVEEN VE SSR oe ae | EO Image (610! 10 Middel | 328,08 | 327,15 | 327,37 1,62 | — 0,78 | 0,76 | 1,24 3,9. 4,0. 3,3. 3,0. Som 112,31 Eee E Klee rn 10 | 38,73| 39,65 | 38,86 | 0,62 | —0,65 | — 2,0 SDN HolG SE ASSER HEN VÆR VN VE S VS VÆR RESET oe 0 & & 11 11 34,27 | 33,29 | 33,70 1,96 | —0,61 | —1,0 Son KO 1,4 SV. S: ”SSV. vw bb EGE bh & & &e e& | 0,89 | Regn 121—15. 12 12 | 37,32| 37,68 | 37,30 | 2,66 |—076| 0,1 Kan 1 anv tysy av Fsy ISS ANSETE er ge 0070 || Taage 741201 Im. Regne 13 13 | 39,86) 40,36 | 41,06 | — 4,82 | — 0,58 0,9 8/08 HESSEN ESSEN RES VÆRE S van vv SEES TESTEN HET HEKSE JET Taage 15—20. 14 14 | 42,04| 42,78 | 43,22 | — 2,49 | — 1,75 0,9 510 957 (20 vÆR VEN NV 0: 157374 & & & & Taage 142— 15 Middel | 338,44 | 338,75 Ude! f 338,44 | 338,75 |338,85 | 2,51 | —067] | | 1,46] 1,58 2,51 | — 0,67 1,46 | 1,58 3,0. 2,2. 2,2. 2,2 Som | 1,59 42,77 | 41,96 | 40,73 1,62 FEE ET EEEE KE BSU REDISEN Bo SR ES ere S ESS ONES SON EO REINER LØJ 16 38, 60 38,20 37,88 1,46 — 0,55 | — 0,8 STU 1 9555 HDD ED) SSO. SSO. S: S. DRROSESÆM: & &d & & Taage 4-14 & 151-171 m. Regn. f 17 36, 72| 36,96 | 38,02 2,69 | — 0,64 0,5 | 5390 2/5 1252: S: S? S. S: VESA g & e & 1,72 | Taage 6—21 m. Regn. 18 45, 92 45, 71 46,14 0,56 | —0,64 | — 2,0 19 HED: ER ED S0:——050:— 7S0: SO: HØR ØE & &g oOo 1,51 19 45,48 | 44,50 | 43,96 | — 1,58 | —0,73 | —27 OM BTS KOOKS so ss oss [RET S SES ESS OR 20 Middel | 341,76 | 341,47 | 341,35 Mitte! | 341,76 341,47 [341,35] 0957 —08)| |. | 218 | 22% 0,64 | 9218 | 2,3 0. | i FEET ER ENE Een 42,10 | 41,74 | —0,08 | —0,60 | — 2,9 DO Ene 5 Taage 31— TEE ERE 40,69! 39,81 |! 39,13 3,79 | —0,45 | —1,0 5;01153 25 —18 & 20—23 m. Regn. | 22 36,63 | 36,51 | 36,64 3,59 | —038| 2,1 GG 23 34,13| 35,46 | 36,57 2,36 | —0,50 | 2,0 PXE HEE OG Regn 2— 24 EA 38,92 | 38,07 | 36,24 2,32 | —0,46 | — 2,0 40| 22 | 2, 121, 143— 25 | Er Middel | 338,49 | 338,39 (558, 06 2,40 | — 0,48 | 1,80| 2, Er ES | || 30, 18! 29,67 | 29,93 | 3,69 | —0,34 | —0,1 5,7 | BTN HED) —04, 51—91 & 113—15. | 25 29,23 | 30,18 | 32,32 | —0,04 | —0,10| 03! 17) %5 | % Regn 14-113 & 19-203 m. Sne. | 26 37,10| 37,63 38,22 St 3,6 | —2,5 | 1,8 | 2, 27 39,94 | 40,03 | 40,23 | —2,731 | —0,16 | —43 | —171 HEDE ED 28 Middel 336,29 | 336,59 1,50 | — 0,60 hittet |" 356,42 | 336,29 [336,59 | — 1,50) —0,60] | | 450] 180] 1,50 | 1,81 2,63.2,54.2,54. 2,48. 1867 152,04 | Par. Lin. 21 Dage. Middel | 2,55. 48 Aar | 18,06 SERGE; væ NOS OMES0OES Sv Kv EN VE Stille ”) 0 betegner klar. 1867. 0,04. 0,07. 0,01. 0,06. 0,19. 0,29. 0,21. 0,12. 0,01. & — blandet. Ti YE (EK nor man væ dare died MUR EAR NEN SER ØR ”—åg mårlk ae Om Adskillelsen af de basiske Ilter, som ikke fældes af Svovlbrinte i en saltsuur Opløsning”), af Julius Thomsen. Åaskillelsen af de Ilter, som ikke fældes af Svovlbrinte i en saltsuur Opløsning, frembyder en Deel Vanskelighed i den quali- tative Analyses Gang, selv om man indskrænker de formodede Stoffers Antal til de hyppigst forekommende. De Methoder, som i Reglen angives, ere i mange Tilfælde utilstrækkelige og fordre ofte en Modification i. Fremgangs- maaden, alt eftersom det ene eller det andet Stof er til- stede. Kun sjeldent ere disse Methoder prøvede med den Om- hyggelighed og Omsigt, som Tilfældet er med den af Hr. Prof. Barfoed i hans «Lærebog i den analytiske Chemi» angivne; men uagtet denne Methode i de fleste Tilfælde vil føre til et sikkert Resultat, er dens samvittighedsfulde Udførelse forbundet med ikke ringe Uleilighed. Vanskeligheden ved Adskillelsen af de nævnte Stoffer frem- træder navnligt, naar Vædsken tillige indeholder Phosphorsyre, som er et meget hyppigt forekommende Stof; thi da vil denne . forandre Opløselighedsforholdet af mange af de tilstedeværende Stoffer. Den almindelige Fremgangsmaade er som bekjendt den, at Vædsken iltes, blandes med Chlorammonium, neutraliseres og fældes med Svovlammonium. Det fremkomne Bundfald kan da indeholde Svovlforbindelser af Jern, Zink, Nikkel, Kobalt og Mangan, endvidere Leerjord, Chromilte og phosphorsure Salte af disse og af de alkaliske Jordarter og Magnesia. Det kan ”) Meddelt den 22. Febr. 1867. 108 altsaa indeholde alle de Ilter, med Undtagelse af Kali og Natron, som kunde have været tilstede i Opløsningen. Men det er ikke sik- kert, at de alkaliske Jordarter og Magnesia fældes fuldstændigt, navnligt ikke, nåar Phosphorsyre enten mangler eller er tilstede i ringe Mængde, og man maa derfor yderligere undersøge Vædsken, der kan filtreres fra dette Bundfald, med Hensyn til de alkaliske Jordarter og Magnesia. De Methoder, der anvendes til Undersøgelse af de 11 Stoffer, som kunne fældes af Svovlammonium, give ikke nogen absolut Adskillelse af disse Stoffer; de fremkomme i Undersøgelsens Gang i Reglen paa flere Steder, og nogle erholdes ikke engang adskilte, men opdages kun ved directe Reactioner. Det bliver saaledes temmelig vanskeligt ved den qvalitative Analyse, navn- lig for Begyndere, at danne sig noget klart Begreb om de nævnte Stoffers relative Mængde. Den foreløbige Adskillelse søger man ialmindelighed tilveie- bragt ved at benytte de tilstedeværende Stoffers ulige Opløselig- hedsforhold i Ammoniak og Natron; men nogen absolut Ad- skillelse kan ikke opnaaes ad denne Vei. Jeg har derfor forladt Anvendelsen af disse alkaliske Ad- skillelsesmidler og forsøgt at adskille Bestanddelene under Bi- beholdelsen af en suur Opløsning, og paa denne Maade er det lykkedes mig at komme til en Methode, ved hvilken Adskillelsen er saa at sige absolut, og som i de fleste Tilfælde langt hur- tigere og sikkrere fører til Maalet end de tidligere bekjendte. Den specielle Fremgangsmaade er nu følgende. Analysen begynder . som sædvanligt med Benyttelsen af Svovlbrinte som Fældningsmiddel for alle de Metaller, hvis Svovlforbindelser kunne fældes af en saltsuur Opløsning. Fil- tratet fra dette Bundfald kan da indeholde følgende basiske Ilter: Jernilte, Leerjord, Chromilte, Zinkilte, Nikkel- ilte, Kobaltilte, Manganilte, Baryt, Strontian, Kalk og Magnesia foruden Kali og Natron. 109 å Vædsken koges, hvorved Svovlbrinten uddrives; den iltes dernæst ved Tilsætning af Salpetersyre eller chlorsuurt Kali, hvoraf et større Overskud maa undgaaes. Kogningen fortsættes nogen Tid efter Tilsætningen af Iltningsmidlet, indtil Overskudet af dette er bortskaffet. Til Vædsken sættes fortyndet Svovlsyre, hvorved der fældes svovlsure Salte af Baryt, Strontian og Kalk. Efter nogen Henstand filtreres Vædsken fra Bundfaldet, som under- søges paa almindelig Maade. Er Vædsken stærkt suur, neutraliseres noget af den frie Syre med kulsuurt Natron; men i Reglen vil dette dog ikke være fornødent. Der tilsættes dernæst til den kolde Vædske eddikesuurt Natron i tilstrækkelig Mængde, saa at den frie Syre bliver bunden, og Vædsken kun indeholder fri Eddikesyre, der gjerne maa være tilstede i rigelig Mængde. Ved Tilsætningen af eddikesuurt Natron kan der fremkomme et Bundfald, nåar Vædsken indeholder Phosphorsyre tilligemed Leerjord eller Jerntveilte i passende Mængde. Uden Hensyn til, om der dannes et Bundfald eller ikke, tilsættes en Opløsning af phosphorsuurt Natron, som indeholder fri Eddikesyre, saalænge indtil Bundfældningen er fuldstændig. Derved fældes Jerntveilte og Leerjord som phosphorsure Salte. Naar Opløsningen har været kold og fortyndet, og naar den ligesom Fældningsmidlet har indeholdt en passende Mængde fri Eddike- syre, fældes kun de nævnte Ilter, og efter Filtrering og Udvaskning af Bundfaldet med fortyndet Eddikesyre er alt Jern- tveilte og Leerjord adskilt fra Vædskens øvrige Bestanddele. Bundfaldet undersøges påa sædvanlig Maade. Til den filtrerede Vædske ledes dernæst Svovlbrinte, hvorved Svovlzink fældes, hvis Tilstedeværelse straåx giver sig tilkjende ved Dannelsen af det bekjendte hvide Bundfald. Efter Frafiltrering af det dannede Bundfald neutraliseres Vædsken tildeels med kulsuurt Natron, og Tilledningen af Svovlbrinte fortsættes. Der fældes da SvovlnikkelogSvovl- 110 kobalt, og ved en passende Tilsætning af kulsuurt Natron, saa at Vædsken holdes svagt suur, bliver Bundfældningen fuld- stændig, uden at der fældes endog kun et Spor af Svovlmangan. Efter den fuldstændige Fældning filtrerer man Svovlmetallerne fra og koger Opløsningen for at uddrive Svovlbrinten. Til den varme Vædske sættes chlorundersyrligt Natron og lidt Eddikesyre. Efter nogle Minuters Opvarmning (uden Kogning) ere Manganet og Chromet iltede; der danner sig et Bundfald af et højere Manganilte, og Bundfældningen af Manganet er fuldstændig. Det frafiltrerede Bundfald overgydes paa Filtret med nogle Draaber stærk Eddikesyre og udvaskes med varmt Vand, hvor- ved det fuldstændigt befries fra Kalk og Magnesia, som sam- tidigt kunde være blevne fældede. Filtratet fældes dernæst med oxalsuur ÅAmmoniak, hvorved den Deel af Kalken, der ikke ved Begyndelsen af Undersøgelsen blev udfældet som svovlsuur Kalk, fældes som oxalsuur Kalk. Til Filtratet fra den oxalsure Kalk sættes Chlorammonium, Vædsken overmættes med Ammoniak og fældes derpaa med phosphorsuurt Natron, hvorved Magnesia fældes som phos- phorsuur Magnesia-Ammoniak. Tilsætning af phosphorsuurt Natron vil ikke altid være nødvendigt, navnligt ikke, naar man ved den tidligere Fældning af Vædsken med dette Salt har til- sat et større Overskud; men det er i ethvert Tilfælde bedre at tilsætte phosphorsuurt Natron paany paa dette Sted, end at ar- beide igjennem hele Analysens Gang med et større Overskud af dette Salt. Filtratet fra Magnesia-Bundfaldet kan kun indeholde Chrom, der da er tilstede som Chromsyre, idet Chromiltet fuldstæn- digt og let iltes ved den Behandling med chlorundersyrligt Natron, ved hvilken Manganet blev udfældet af Vædsken. Til- stedeværelsen af Chrom røber sig allerede efter Iltningen med chlorundersyrligt Natron derved, at Filtratet fra Manganbund- faldet har en guul Farve. 111 Fremgangsmaaden er altsaa i Korthed følgende: En saltsuur Opløsning, der maa indeholde Jernet som Tye- ilte og Manganét som Forilte, danner Udgangspunctet. De 11 basiske Ilter, der foruden Kali og Natron kunne være tilstede i denne Opløsning, udfældes efterhaanden af denne Vædske i føl- gende Orden: Baryt, Strontian og Kalk som svovlsure Salte efter Tilsæt- ning af fortyndet Svovlsyre; Leerjord og Jerntveilte som phosphorsure Salte efter Til- sætning af Eddikesyre, eddikesuurt og phos- phorsuurt Natron. Zinkilte som Svovlzink ved Tilledning af Svovlbrinte; Nikkelilte og Kobaltilte som Svovlforbindelser ved fortsat Tilledning afSvovlbrinte, efterat Vædsken næsten er mættet med kulsuurt Natron ; Manganilte som højere Ilte ved Vædskens Opvarmning med chlorundersyrligt Natron; Kalk som oxalsuur Kalk ved Tilsætning afoxalsuur Ammoniak; Magnesia som phosphorsuur Magnesia-Ammoniak efter Tii- sætning af Chlorammonium, Ammoniak og phos- phorsuurt Natron; hvorefter Chromiltet bliver tilbage i Opløsningen som Chromsyre, der kan fældes ved passende Behandling med et Blysalt. Da Adskillelsen af Leerjord og Jerntveilte fra de øvrige Ilter væsentlig beroer paa de phosphorsure Saltes forskjellige Opløselighed i Eddikesyre, skal jeg tilføje Følgende med Hensyn til disse Saltes Forhold til Eddikesyre. Leerjord og Jerntveilte fældes af en eddikesuur Opløsning, som ikke indeholder andre frie Syrer, fuldstændigt ved Tilsæt- ning af phosphorsuurt Natron. Indeholder Opløsningen Jern- tveilte i større Mængde, fremtræder Bundfaidet ikke, forinden der er tilsat en vis Mængde phosphorsuurt Natron; thi det phosphorsure Jernilte er opløseligt i eddikesuurt Jernilte. Saa- snart der derimod er tilsat saameget - phosphorsuurt Natron, 112 at Jerniltet fuldstændigt er omdannet til phosphorsuurt Salt, er Bundfældningen fuldstændig. OVædskens Farve giver nøiagtig Oplysning om Fældningens Fuldstændighed; saalænge den er rød, er der ikke tilsat tilstrækkeligt af Fældningsmidlet, thi det phosphorsure Jernilte er hvidt. Opløsningen bør helst anvendes i temmelig stærkt fortyndet Tilstand; thi da er den lettere at filtrere efter Fældningen, og Bundfaldet bliver mere fnokket og synker lettere tilbunds. Opløs- ningen af phosphorsuurt Natron, der anvendes som Fæld- ningsmiddel, maa indeholde fri Eddikesyre; thi da befinder Vædsken, som skal fældes, og Fældningsmidlet sig i samme Tilstand. Undlader man at tilsætte Eddikesyre til Fældnings- midlet, kan der ofte fældes Noget af de andre Ilter scm phosphorsure Salte, navnlig nåar man tilsætter Fældningsmidlet i for stor Mængde eller hurtigt uden tilstrækkelig Blanding med Vædsken. Chromiltet fældes ikke sammen med Leerjord og Jerntve- ilte, naar Vædsken er tilstrækkelig fortyndet og indeholder en til- strækkelig Mængde friEddikesyre, og da et større Overskud af denne Syre paa den ene Side ikke forhindrer Fældningen af de nævnte Ilter, medens det paa den anden Side er nødvendigt for den paafølgende Adskillelse af Zink fra Nikkel og Kobalt, er der Intet til Hinder for ved Anvendelsen af en tilstrækkelig Mængde Eddikesyre at hindre Chromiltet og nogle af de andre Ilter fra at fældes. Fældningen med phosphorsuurt Natron maa skee ved al- mindelig Varmegrad, altsaa uden Opvarmning af Vædsken; thi ved Opvarmning fældes flere af de i Opløsningen værende Ilter, navnligt Chromilte, Zinkilte, Manganilte, som basisk-phos- phorsure Salte, der ere temmelig tungt opløselige og let ud- fældes i krystallinsk Tilstand. I kolde Vædsker ere derimod disse Salte meget let opløselige i Eddikesyre. Adskillelsen af Nikkel og Kobalt fra Mangan skeer, som anført, ved Svovlbrinte i en Vædske, der indeholder et ringe 113 Overskud af Eddikesyre. Uagtet der i Reglen angives, at en qvantitativ Adskillelse af Manganet fra de nævnte Stoffer ikke kan skee ved Svovlbrinte, har jeg dog overtydet mig om ved talrige Fældninger, at en saadan Adskillelse er' saa fuldstændig, at neppe et Spor af Mangan kan opdages i Nikkel-Kobalt-Bund- faldet, naar man tilsætter kulsuurt Natron, indtil Vædsken kun reagerer svagt suurt. Frafiltreringen af disse Svovlmetaller gaaer meget let, de udskille sig af Vædsken ved kort Tids Henstand. Fældningen af Manganet foregaaer, som anført, ved Op- varmning af Vædsken med chlorundersyrligt Natron. Ved denne Opvarmning iagttager man ofte i Begyndelsen Dannelsen af basisk phosphorsuurt Manganilte, naar Vædsken indeholder endeel phosphorsuurt Natron; men Bundfaldet iltes snart og an- tager da en mørkebruun Farve. Med Manganet fældes næsten altid noget Magnesia og lidt Kalk, da Vædsken kun indeholder et ringe Overskud af Eddikesyre; men naar man efter Filtre- ring udvasker Bundfaldet paa Filtret med Eddikesyre og varmt Vand, opløses hvert Spor af de med Manganet fældede Ilter, saa at Adskillelsen ogsaa her bliver fuldstændig. Det ligger i Sagens Natur, at Undersøgelsen af en Opløs- ning med Hensyn til de Ilter, der ikke fældes af Svovlbrinte i en saltsuur Opløsning, i enkelte Tilfælde kan blive betydeligt kortere, nemlig naar Vædsken slet ikke indeholder nogle af de Forbindelser, som i den almindelige analytiske Methodes Gang frembringe det saakaldte Svovlammoniumbundfald.. Man gjør derfor altid vel i, forinden man skrider til den specielle Under- søgelse, at prøve med en ringe Deel af Opløsningen, om den giver Bundfald med Svovlammonium. Er dette ikke Tilfældet, da kan man forbigaae Anvendelsen af phosphorsuurt Natron (lste Gang), Svovlbrinte og chlorundersyrligt Natron og indskrænke sig til Anvendelsen af Svovlsyre, oxalsuur Ammoniak og phos- phorsuurt Natron, nemlig anvendte paa den almindeligt bekjendte Maade som Fældningsmidler for de alkaliske Jordarter og Magnesia. Rg De Fortrin, som den af mig foreslaaede Methode har fremfor de ældre Methoder, have naturligviis mindre Betydning for den øvede Analytiker, end for Begynderen; thi den, som er fortrolig med den analytiske Chemis Materiale, vil i Reglen uden stor Vanskelighed kunne danne sig en Methode i de spe- cielt forekommende Tilfælde. Men for Begynderen er det af Vigtighed at have en Methode, som let og sikkert fører ham til Maalet, uden at den skal modificeres væsenligt i mange specielle Tilfælde. Den af mig anførte Methode har derfor følgende Fortrin. Tilstedeværelsen af Phosphorsyre eller afChrom- syre volder ikke nogen Modification i Undersøgel- sens Gang; thi Phosphorsyre benyttes netop som Bundfæld- ningsmiddel og bringes altsaa stedse ind i Analysen, og Chrom- syren forbliver i Opløsningen, indtil alle andre Stoffer ere ud- fældede. Det er altsaa ligegyldigt, om man vil medtage det sidstnævnte Stof eller udelade det i Rækken af de Ilter, til hvilken Undersøgelsen indskrænkes ved den begyndende Underviisning. De forskjellige Bestanddele fældes fuldstændigt påa eet Sted i Undersøgelsens Gang. Derved bliver det muligt at danne sig et Begreb om Bestanddelenes relative Mængde, altsaa skjelne imellem de mere eller mindre væsenlige Bestanddele, medens der efter de ældre Methoder som oftest finder en deelviis Fældning Sted, saa at de fleste Stoffer gjenfindes paa 2, 3, ja endog flere Steder i Undersøgelsens Gang, hvorved det ikke bliver muligt at danne sig noget klart Begreb om Stof- fernes relative Mængde. Af Kalken kan vel en Deel fældes som svovlsuur Kalk, naar Stoffet indeholder en større Mængde af dette Stof, medens Resten paa et senere Sted udfældes som oxalsuur Kalk; men dette volder dog ingen Uleilighed ved Under- søgelsen, da Kalken stedse vil give sig tilkjende ved den sidst- nævnte Fældning. Stofferne udfældes efter hinanden af den samme Vædske, saa at man ved Fældningsmidlet strax faaer Oplys- 115 ning om Tilstedeværelsen af det formodede Stof. Hvergang der er dannet et Bundfald, skilles dette fra, og Vædsken undersøges da yderligere for de følgende Stoffer. De ved de nu brugelige Methoder anvendte Fældningsmidler bevirke derimod i Reglen en Fældning af de fleste i Vædsken værende Stoffer og lade kun nogle faa blive tilbage i Opløsningen. Man faaer altsaa ikke strax Oplysning, om Midlet har frembragt nogen Adskillelse; thi dertil udfordres en nærmere Undersøgelse af Vædsken, medens paa den anden Side det dannede Bundfald maa opløses paany, forinden det kan underkastes en anden og lignende Undersøgelse. Methoden nærmer sig meget til de ved qvantita- tive Undersøgelser anvendte Methoder, og i mange Til- fælde vil man ved qvantitative Undersøgelser netop benytte de her anvendte Fældningsmidler i den beskrevne Orden, navnligt Svovlsyre, Svovlbrinte, Chlornatron, Oxalsyre og phosphorsuurt Natron. Jo fuldstændigere denne Overensstemmelse er, desto bedre vil ogsaa den anvendte Methode være for den qyvalitative Undersøgelse; thi desto fuldstændigere ville Bestanddelene blive adskilte, og desto bedre Begreb giver den foreløbige Undersøgelse om Bestanddelenes Mængdeforhold, som iøvrigt kun kan be- stemmes ved den qvantitative Analyse. 116 Om Ringen eller Diademet som et Symbol paa Konge- værdigheden i Persien, navnlig påa de sassanidiske Monumenter.” (Hertil tvende Tavler: I og Il.) Af Dr. L. Muller. D. følgende Bemærkninger ere fremkaldte ved to Afhandlinger om Edsringe af Professor Holmboe i Christiania Videnskabernes Selskabs Skrifter. I min Undersøgelse af et gammelt persisk Symbol, bestaaende 7 en Bing med forskrellige Tilsætninger, som er meddeelt i dette Selskabs Skrifter i 1864, kom jeg til det Resultat, at det var-et Symbol paa den persiske Kongemagt, hvilket jeg fandt bestyrket derved, at en Ring eller et Bind om Hovedet (Dzadem) hos Per- serne var et Tegn paa Kongeværdigheden. Med Hensyn til Hoved- bindet, anførte jeg to Steder hos gamle Forfattere, som jeg an- saae for tilstrækkeligt oplysende, bemærkede, at de persiske Konger ogsaa paa Monumenter og Mynter findes afbildede med dette Udmærkelsestegn, og henviste til de sassanidiske Skulp- turer, paa hvilke en, i Almindelighed med et Baand prydet Ring udgiør Hovedgienstanden for Handlingen, idet jeg, ligesom andre AÅrchæologer før mig, antog den for et Symbol paa Konge- dømmet. Da Prof. Holmboe i en det foregaaende Aar udgiven Afhandling Om Eedsringe, for at giøre den Mening giældende, at endeel af de i Norden fra den hedenske Oldtid opbevarede Guldringe håve været Edsringe, havde søgt at vise, at Ringen paa de sassanidiske Monumenter maatte opfattes som en saadan, troede jeg at burde tage Hensyn hertil og fremsatte i en An- mærkning Grundene, hvorfor dette ikke lader sig antage. Prof. Holmboe har derefter i et Tillæg til sin Afhandling, Om Eeds- ringe II, å det norske Selskabs Skrifter, forsvaret sin Anskuelse ”) Meddelt den &de Marts; see Side 95. i ki og søgt at bevise, at min Mening ” hviler påa en løs Grund”. Det er et Modskrift, som her forelægges. Men idet jeg imøde- gaaer de af Prof. H. giorte Indvendinger og nærmere begrunder hvad jeg i min fornævnte Afhandling har fremsat, haaber jeg tillige at yde et Bidrag til en rigtigere Opfattelse af en Række Fremstillinger paa de sassanidiske Monumenter og Mynter, som ikke have været forklarede paa en fyldestgiørende Maade. Den Menings - Ulighed, der finder Sted mellem den ærede norske Forfatter og mig, angaaer to Punkter. Det ene Punkt er det, om Hovedringen eller Diademet (Hovedbaandet) under Achæmeniderne har været et Tegn paa Kongeværdig- heden, hvilket Prof. Holmboe benægter, men jeg antager. Det andet angaaer Betydningen af Ringen paa de sassani- diske Monumenter; Prof. H. anseer denne for en hellig Ring, påa hvilken Kongen aflægger Ed, medens jeg er af den An- skuelse, at den ikke kan - opfattes saaledes, men alene er et Symbol paa Kongedømmet. I det Følgende skal ethvert af disse Punkter blive omhandlet for sig. Med Hensyn til det første Punkt, ville vi først undersøge Udsagnene hos de gamle Forfattere. Til Beviis for at Hoved-Ringen eller -Baandet (Diademet) under Achæmeniderne var et Tegn paa Kongeværdigheden, havde jeg anseet det for tilstrækkeligt, at henvise til to Steder, det ene hos Xenophon, det andet hos Curtius. Prof. Holmboe mener, at dette ikke lader sig uddrage af det sidste Sted (III, 3), som lyder saaledes: cidarim Persæ regium capitis vocabant insigne; hoc eaerulea Fascia albo distincta circumibat. Efter hans Opfattelse har Curtius her ”med tydelige Ord betegnet Cidaris") eller Tiaraen i Mod- 1) Jeg havde i min Afhandling (S. 158 Anm. 8) i Anledning af Stedet hos Curtius giort den Bemærkning, at der er Grund til at antage, at det egentlig er det om Tiaraen bundne Diadem, og ikke Tiaraen selv, der har været kaldt Cidaris. Dette forkaster Prof. Holmboe. Følgende Grunde tale for den af mig fremsatte Formodning. Ordet lader sig derivere af en hebraisk Radix, som betyder omgive (Gesenii Lexicon s. v.), og over- 10= '- 118 sætning til fascia eller Diademet for det egentlige eller væsent- lige insigne regium” (S. 252). Dette kan jeg ikke indrømme. Den sidste af de to Sætninger kan ligesaavel være tilføjet for nær- mere at betegne, hvad der var det Væsentlige og Eiendommelige ved det persiske regium capitis insigne, og at den virkelig er at forstaae saaledes, sees af et andet Sted hos samme Forfatter (VI, 6), hvor han siger om Alexander: purpureum dradema di- stinctum albo, guale Dartus habuerat, capiti circumdedit, uden at nævne Tiaraen.?) - Paa det af mig citerede Sted hos Xeno- "phon (Cyropæd. VIII, 3, 13), som heller ikke forekommer Prof. H. fyldestgiørende, berettes, at Cyrus havde baaret et Diadem om Tiaraen, og at denne Skik havde vedligeholdt sig. Der findes flere Steder, hvor Diademet og den lige opstaaende Tiara om- tales i Forbindelse med hinanden som den persiske Konges In- signier; men jeg skal ikkun anføre nogle, hvor Diademet nævnes alene. I et af de Skrifter, der bære Plutarchs Navn, siges der om Åriamenes, da han overdrog Kongeværdigheden til sin Broder Xerxes, at han gav ham Diademet om, idet han hyldede sættes i Esthers Bog " af » Septuaginta ved dradgug. Hos Grækerne brugtes xzidapes (xitaprs) ogsaa om forskiellige Baand eller Bind (see Ste- phani Thesaurus l. gr.). Ifølge Lexicographerne havde det ogsaa Be- tydningen af cr7eogrov, dradnua, gaxiohrov (Hesychius s. v. xidapis og XitTAQUS , Suidas s. v. zidagis). Naar man gaaer ud fra,-at Cidaris oprindeligt har betegnet Diademet eller Baandet om Tiaraen, kan man bedre forklare sig, at dette Ord hos Grækerne er blevet anvendt til at betegne forskiellige Slags Baand, end naar man antager, at den høie kongelige Hue oprindeligt har været kaldt saaledes. Det laa nær, at overføre Navnet fra Diademet til Tiaraen, da Diademet alene blev baaret: om denne. I de nyeste latinske Lexica vil man finde Ordet Cidaris for- klaret baade om den kongelige persiske Tiara og om Diademet; det er ogsaa bemærket i Forcellini's Lexicon, at Curtius har taget feil i at kalde den kongelige Tiara saaledes. Men det er vistnok muligt, at Ci- daris er et persisk Ord og det oprindelige Navn paa den kongelige Tiara. Dette er et underordnet Spørgsmaal, som jeg aldeles ingen Vægt lægger paa. Det kan ikke betvivles, at det er det samme Hovedhbaand eller Diadem, Talen er om påa begge Steder; caeruleus paa det første Sted betegner ikke blåa, men mørkfarvet, en Betydning, som dette Ord ogsaa har. w Sex, 119 ham.?) Hvor Diodor og Justin meddele, at Alexander optog Perserkongens Dragt og Insignier, nævne de, ligesom Curtius paa det anførte Sted, udtrykkeligt Diademet, men forbigaae Tiaraen.”) Saadanne Steder vise utvetydigt, at ogsaa under det achæmenidiske Dynasti Baandet eller Diademet ikke blev betragtet som en uvæsentlig Tilsætning til eller Prydelse paa den kongelige Tiara, men at det for sig alene repræsenterede den kongelige Værdighed, og at det, ikke Tiaraen, var det egentlige Tegn paa denne. Prof. H. paaberaaber sig et Sted hos Arrian (III, 25), hvor det i Beretningen til Alexander om, at Bessus havde tiltaget sig Kongeværdigheden, siges, at han bar den høie Tiara og den persiske Dragt; ” dersom Baandet om Tiaraen havde været det væsentlige Tegn paa Kongeværdig- heden”, yttrer den ærede Forf., ” maatte det have været nævnt her”. Der kan tilføjes flere Steder, hvor Tiara eller Cidaris nævnes alene... Men saadanne Steder bevise intet med Hensyn til det foreliggende Spørgsmaal. = Diademet blev ikke af den persiske Konge baaret;om det blottede Hoved, som af de græske Konger, men uden om Tiaraen, og saaledes blev den med Dia- demet ombundne Tiara det kongelige Udmærkelsestegn. == Naar Ordet Tiara brugtes til at betegne den kongelige Værdighed (ligesom senere Kronen), fulgte det af sig selv, at det var den med Diademet ombundne Tiara, og Diademet behøvede ikke udtrykkeligt at nævnes; den kongelige Tiara kaldes heller ikke stedse zæge 004, men ofte, for Kortheds Skyld, ikkun mage, skiøndt dette var en almindelig Benævnelse påa den simple Hovedbedækning hos Perserne. Man kan heraf forklare sig den Uovereensstemmelse hos de gamle Forfattere, at snart Dia- demet eller Baandet alene, snart Tiaraen og Diademet i For- 3) Apophtegm. reg. et imp. (ed. Reiske VI p. 661): 70 dsddyuca mspgiédnzev. 1) Diodor XVII, 77: to t& ITsoorx0v dvcdnyua megvidsto, zxi tov dralevxov åvedvcato yrtove xai 7nv TIsqowznv Cwøvnv xzai Takda. Justinus XII, 13: Alexander habitum regum Persarum et diadema imsolitum antea re- gibus macedonicis adsumit. 120 ening, snart Tiaraen alene nævnes som Tegn paa den persiske Kongeværdighed. Vi komme dernæst til Fremstillingen paa Monumenterne. Prof. Holmboe yttrer, at ”en Ring uden Hue om Kongernes Ho- veder ikke forekommer paa et eneste hidtil bekjendt achæmeni- disk Monument” (S.252 Anm.). Jeg havde henviist til de Skulp- turer paa Persepolis's Ruiner, hvor Personen, der bekæmper Løven eller Uhyret, bærer en bred Ring om Haaret, idet jeg antog, at denne Person forestiller Kongen. = Fremstillingen findes varieret i 4 Skulpturer5); paa dem alle sees den samme Ring om Kongens Hoved (see Tavle I Fig. 1); den kan ikke tages for en Hue, da det omhyggeligt udarbeidede Haar er syn- ligt ovenover Randen. At det er Kongen, her er afbildet, be- kræftes ved to andre Skulpturer, paa hvilke Kongen bærer en lig- nende Ring om Hovedet, den ene paa Klippevæggen ved Bisutun, hvor han staaer med 2 Vaabendragere bag sig og 9 bagbundne Fanger foran?), den anden over een af Kongegravene ved Persepolis, hvor han staaer foran Ildalteret med Ormuzds Billede over sig”); Hovederne af dem ere giengivne paa Tavlen I, Fig. 2 og 3.8) Med Hensyn til det første af disse to Monumenter bemærker Prof. H., at det er ” mindre rimeligt”, at det er Kongen, her er fremstillet, ”da hans to Ledsagere ere iførte samme Dragt, 5)-Flandin et Coste pl. 123, 124, 152 og 153 (Ker Porter pl. 52—54). 5) Flandin et Coste pl. 18 (Ker Porter pl. 60). 7) Flandin et Coste pl. 178 (ikke hos Ker Porter). Her bærer Ormuzd en høi Kaske, de Undergivne, en lav Kaske paa Hovedet. y Ringen er her noget udadbøiet og Haaret ikke angivet paa Overdelen af Hovedet; men det kan dog ikke betvivles, at det er en Ring, og at Kongen ikke bærer nogen Hue. Da disse to Skulpturer ere anbragte høit oppe paa Klippevæggene, kunne de kun aftegnes i længere Afstand og neden- fra, hvoraf følger, at de finere Enkeltheder og saadanne Partier, som det øverste af Hovedet, ikke lade sig skielne tydeligt fra Tegnerens Stand- punkt; Relieferne paa Murene af Persepolis's Paladser, af hvilke Hovedet" Fig. 1 er taget, ere derimod ganske nær ved Beskueren. De to først- nævnte Skulpturer ere derfor ogsaa i det franske Værk afbildede meget mindre. end den sidste, omtrent i samme Størrelse som Hovederne hér. 8 7 121 med Baand om Hovedet, som han” (S. 253 Anm.). Men Stør- relsen af hans Figur i Forhold til de Andres og det over ham anbragte Ormuzd-Billede tyde paa, at det er Kongen, og dette bekræftes ved Kile-Indskriften over hans Hoved, i hvilken han er betegnet som Darius (Hystaspis).?) — NVaabendragerne have kun et meget smalt Baand om Hovedet. Afbildningen hos Ker Porter, som Prof. H. har havt for Øie, er unøiagtig. Imod at ansee Ringen om Kongens Hoved i den omtalte Gruppe paa Persepolis's Mure for et Tegn paa den kongelige Værdighed, anfører Prof. Holmboe, at ”paa andre Skulpturer sammesteds Ringe af ganske den samme Form sees paa flere underordnede Personers Hoveder” (S. 251). Med Hensyn til Diademet giør han giældende, at andre Personer ligeledes ”vise sig med Baand eller Bind orm Hovedet” (S. 253), og at ” Skulp- turerne i Persepolis fremstille Perserkongen med den cylindriske Hue uden fascia eller dwadnu«”, hvoraf han slutter, at dette Baand blev betragtet som en ” Bisag” (S. 252). Hertil er Føl- gende at bemærke. Det er her ikke Formen, men Stoffet og Farven, det kommer an paa. En Ring eller et Baand om Ho- vedet var ikke et Tegn paa Kongeværdigheden, men en Ring af Guld og et hvidt Baand med en purpurfarvet Snor eller Kant ; den Rmg, som de Undergivne bare om Hovedet, maa antages at have været af et ringere Metal eller andet Stof, og deres Hovedbaand af andre Farver. Skulpturerne påa Persepolis's Paladser vare efter al Sandsynlighed malede, ligesom de ninivitiske, og havde hist og her Forgyldning; naar Ringen om Kongens Hoved var forgyldt, var den tilstrækkeligt adskilt fra de Andres, og naar disses Hovedbaand vare farvede, havde de ikke samme 9) Den begynder saaledes: Jeg er Darius, den store Konge . ... Søn af Hystaspes... Kile-Indskrifterne paa dette Monument ere læste paa overeensstemmende Maade af Rawlinson, Oppert og Fl.; see: Journal of the royal asiatic society, T. X (1846) p. 261; Journal asiatique S. IV, T. XVIII (1851) p. 554. Der hersker ingen Tvivl om Rigtigheden af denne Læsning. 122 Udseende som det kongelige Diadem. Ifølge Prof. H.'s Slut- ningsmaade skulde Diademet heller ikke have været Udmærkel- sestegnet for de græske Konger, fordi man ogsaa finder Seir- herrerne i de græske Lege og Andre fremstillede med et Hoved- baand. Dernæst maa det tages i Betragtning, at Diademet ikkun blev baaret om den kongelige Tiara. Men det er ikke sandsynligt, at den høie cylindriske og ovenpaa flade Kaske, med hvilken de achæmenidiske Konger ere afbildede paa Monu- menterne, er den kongelige Tiara. Baade Hoffolk og Befalings- mænd"), endog hele Livvagten!), findes undertiden fremstillede med en ganske lignende Kaske. Det kan vel formodes, at Kon- gens Kaske ved Forgyldning eller Farve har udmærket sig frem- for de Øvriges; ogsaa seer man Kongen med den paa Hovedet, hvor han er fremstillet siddende paa Thronen med Sceptret i Haanden, paa Væggene af Paladserne i Persepolis.?”) Men der er Grund til at antage, at den egentlige Konge-Tiara var kegle- formet eller afrundet foroven??), og altsaa af samme Form som 10) Flandin et Coste pl. 120 og 146 (jvfr. Ker Porter pl. 41-43). å 11) Flandin et Coste pl. 136 (Ker Porter pl. 36). At Kongens Kaske paa nogle af disse Monumenter er glat, medens de Andres er riflet, kan ikke komme i Betragtning. thi over flere af Kongegravene ere Kongerne fremstillede med den samme riflede Kaske; see Flandin et Coste pl. 174 og 176. 12) Paa Mynterne er Kongen i Almindelighed fremstillet med en høi cylin- drisk Kaske, der har Takker eller Spidser foroven; denne kunde snarere ansees for den kongelige Tiara; men Kongen er i Krigsdragt, med Bue og Landse i Hænderne og Pilekoggeret paa Ryggen. 13) Den kongelige Tiara betegnes som lige opstaaende, 699%, de Andres som bøjet forover: z8zAruévn (Suidas s. V. tizgq), åmixexhvuévn (Suidas s. v. zvoBaors), imozezhvuævn (Hesychius s. v. tide), magofBdikovon ås Tø uétwnmov (ÅAristophanes Aves v. 487 Schol.). Jvfr. Visconti Iconogr. gr. III p. 156 note 1. Baade paa de achæmenidiske og sassanidiske Mo- numenter træffer man underordnede Personer med saadanne forover- bøjede Tiaraer. Ordet z«o« bruges ogsaa om den phrygiske Hue. Den kongelige Tiara synes saaledes at have været af et blødt Stof, medens Kongens Hovedbedækning paa Monumenterne seer ud som'en Kaske af et fast Stof. Hos Dionysius Halic. (Ant. Rom. II, 70) siges om zvefpaoria, som var en anden Benævnelse for ze 6994, at den havde Kegleform, cynud xzwvoerdis. 123 den, med hvilken flere af Årsaciderne og den Iste Sassanide, Artaxerxes, i Begyndelsen af sin Regerivg, lode sig fremstille påa deres Mynter; disses Tiara er udziret paa forskiellig Maade og stedse ombunden med Diademet. Naar saaledes Kongerne af det achæmenidiske Dynasti ikke ere fremstillede paa Skulp- turerne med den Tiara, som Ingen uden Kongen turde bære, ligger heri Grunden til, at man ikke træffer Diademet. Endelig maa der lægges Mærke til, at man ogsaa finder Kongen, frem- stillet med en lav Kaske, ganske af samme Udseende som den, Hoffolkene og Livvagten bære, nemlig paa een af Kongegravene"%); denne kan ikke være den kongelige Tiara, og Kongen har her overhovedet intet Udmærkelsestegn.. Det er kun påa Murene af Persepolis's Paladser man seer Sceptret i Kongens Haand; påa alle Monumenterne holde Kongerne en Bue i Haanden og bære ikke nogen særegen Dragt. Man seer saaledes, at Stor- kongen paa de offentlige Monumenter enten aldeles ikke blev fremstillet med sine kongelige Insignier eller kun med et enkelt af disse, hvoraf følger, at der af den Omstændighed, at Dia- demet ikke sees om Kongens Hoved paa Skulpturerne, ikke kan drages den Slutning, at det ikke har været Kongeværdighedens Tegn eller kun ”en Bisag”. De gamle Forfatteres Udsagn ere bestemte; til disse maa man holde sig. Den ovenomtalte Fremstilling af Perserkongen, der dræber Løven, findes indgraveret i en persisk Seglsteen af konisk Form, med den Tilsætning, at der er anbragt et Baand med nedhæn- gende Ender foran Kongens Figur; see Tavle 1, Fig. 4. !S) Dette Baand er upaatvivleligt Diademet, Kongedømmets Symbol. Vi gaae over til det andet Differentspunkt, Betydningen af Ringen paa de sassanidiske Monumenter og Myn- ter. De herhen hørende Fremstillinger lade sig dele i to Klasser; den ene indbefatter dem, i hvilke Ringen rækkes til 14) Flandin et Coste pl. 164. 15) Efter Flandin et Coste pl. 118. 124 Kongen af en Mand med Krone paa Hovedet, den anden, dem, i hvilke Dronningen og en lille Prinds holde Ringen i Haanden. De af den første Slags forefindes paa 7 Skulpturer, ud- huggede paa Klippevægge i forskiellige Egne. 4 af dem ere forsynede med Indskrifter. Ikkun 2 af disse Indskrifter ere læse- lige og angive, hvem Kongen er; men paa de øvrige Skulp- turer kan man af de forskiellige meget eiendommelige Hoved- bedækninger, Kongerne bære, svarende til dem, med hvilke de ere afbildede paa Mynterne, slutte sig til, hvilken Konge der er fremstillet. Artaxerxes, Dynastiets Stifter, er ifølge den græske og pehlviske Indskrift afbildet paa et Monument ved Nakschi- Rustam.?%) Paa Hovedbedækningen lader den samme Konge sig endnu gienkiende påa 3 af de andre Skulpturer, nemlig ved Nakschi-Redjeb””), ved Firuz-abad”?) og ved Taki-Bostan"%). Den dte Skulptur, ved Nakschi-Redjeb, synes at høre til hans Søn Sapor I.%) Den Konge, der er afbildet paa den 6te Skulptur, ved Schapur, er i Indskriften angivet at være en Søn af Sapor I 16) Flandin et Coste pl. 182 (Ker Porter pl. 23, Holmboe Pl. 2); see Fig. 7. 17) Flandin et Goste pl. 192 (Ker Porter pl. 27, 2; Holmboe P1:3);T'see Fig. 8. Kongen har paa denne og de to følgende Skulpturer den samme Hovedbedækning som paa det foregaaende Monument og paa de af. hans Mynter, som ere prægede, efter .at han havde aflagt den parthiske Tiara, og forinden hån anlagde den Krone, som hans Søn Sapor optog efter ham; denne runde Hue med den kugleformede Opsats forekommer ikke påa nogen af de andre Kongers Mynter. 18) Flandin et Coste pl. 44 (ikke hos Ker Porter). 19) Flandin et Coste pl. 14.(Ker Porter pl. 66). 20) Flandin et Coste pl. 192 bis (Ker Porter pl. 27, 1); see Fig. 6. Kongens Hoved er vel stærkt beskadiget; men det er dog tydeligt, at det har baaret den takkede udadbøiede Krone. Denne passer til Sapor I, Il, Varahranes IV og flere af de følgende Konger; men det er rimeligst, at det er den første, der er fremstillet, baade paa Grund af Forholdet til Klippe-Reliefet ligeoverfor, der ifølge Indskriften forestiller Sapor I, som kommer ridende med sit Følge, og i Betragtning af, at Monumentet over Faderen (see Anm. 17) befinder sig ved Siden af, i Baggrunden af den samme Localitet. 125 ved Navn Narses.”") Det 7de Monument, et Relief i'den store Halle ved Taki-Bostan, er efter Rimelighed udført af Chosroes Il.) 31) 23) Flandin et Coste pl. 52 (ikke hos Ker Porter); see Fig. 5. Indskriften, der befinder sig bag Kongen, udsiger, at den fremstillede Person er Narses, Søn af Sapor og Sønnesøn af Artaxerxes, og betegner ham som Persiens Konge ved de samme Titler, som de sassanidiske Konger føre paa Monumenterne og Mynterne. Indskriften er vel utydeligt afbildet i det franske Værk (pl. 46), men kan ikke, efter hvad Prof. Westergaard efter en omhyggelig Undersøgelse har havt den Velvillie at meddele mig, læses anderledes. Denne Konge er intetsteds omtalt. Ifølge alle For- fatteres Beretninger kom Sapor I's Søn Hormisdas I paa Thronén efter Faderen og fulgtes igien af sin Søn Varahranes I. Der var kun een Konge af Navnet Narses, som var en Søn af Varahranes II eller III. Man kunde antage, at Narses var et andet Navn for Hormisdas I; men det maa bemærkes, at denne Konge er fremstillet med en ganske anden Hovedprydelse påa sine Mynter. Kongens Krone paa Reliefet ligner noget den, som Hormisdas I's Søn Yarahranes I bærer paa Mynterne (see Visconti Iconogr. gr. pl. LI, 56); men den er dog forskiellig fra den, og man finder ikke en saadan Krone paa nogen anden Konges Mynter. Dette taler for, at Sapor I har havt en anden Søn ved Navn Narses, som har regeret en kort Tid før eller efter Broderen Hormisdas. Der findes ikke Overeensstemmelse mellem de orientalske Forfattere med Hensyn til Længden af Sapor I's og Hormisdas I's Regeringstid; der til- lægges den første af disse Konger snart 30, snart 31 Aar, og den sidste fra 1 til 3 Aar, af Nogle endog et Tidsrum af 30—31 Aar (see Richter Hist. crit. Versuch uber die Arsaciden- und Sassaniden-Dynastie S. 167 f.). Jeg henleder Orientalisternes Opmærksomhed paa dette Spørgsmaal. Ind- skriften er ligelydende med Indskrifterne over Sapor II og III i den lille Klippehal ved Taki-Bostan, som ere læste af Silv. de Sacy (Mém. p. 243 f.) og Boré (Journal as. S. II T. XI p. 640 f.), ikkun med den Forskiel, at Ordet bagi forekommer foran alle 3 Navne ligesom i de ældre Ind- skrifter, istedetfor det Ord, som af Boré læses vokhia, af Westergaard shahia. De 3 Navne giengives her efter Afbildningen i det franske Værk. ERNE OND) OS |COENEA PSP EN DYNEN ODIN). Flandin et Coste pl. 9 (Ker Porter pl. 62, Holmboe Pl. 4). Halvmaanen mellem de to opstaaende Fier paa Toppen af Kongens Hovedbedækning forekommer først paa Chosroes II's Mynter; den runde Skive, som paa Reliefet befinder sig meilem Maanens Horn, maa ansees for Solens Sym- bol og altsaa eensbetydende med Stiernen indeni Halvmaanen paa Myn- terne. Paa de achæmenidiske Kongegrave er Solen ligeledes fremstillet ved en rund Skive; de senere sassanidiske Konger førte Titelen af Solens og Maanens Broder. Man finder ogsaa paa de sassanidiske Mynter Solen 126 Til disse Fremstillinger slutter sig endelig den paa Reversen af en Guldmynt fra Hormisdas I.?9) De anførte Fremstillinger have været forskielligt for- klarede. Den Person, som rækker Kongen Ringen, har man anseet, paa nogle Steder, for Ormuzd, paa andre Steder, for en Konge, og, idet man har betragtet Ringen som det kongelige Dia- dem eller Symbolet paa Kongemagten, har man troet at see snart Ormuzd, der overdrager Artaxerxes I Herredømmet over Persien %4), snart AÅrtaxerxes, som strider om Herredømmet med den sidste parthiske Konge Artabanus %), eller som meddeler sin Søn%) eller sin Sønnesøn””) Kongeværdigheden, snart en anden Konge, der modtager den kongelige Værdighed af sin Fader%) eller endog af den byzantinske Keiser??), Udgiverne af det store franske Værk have forklaret een af Skulpturerne om en Konges Abdica- tion til Gunst for en anden?%); med Hensyn til andre af dem vakle de mellem Overgivelse af en Krone og Aflæggelse af en betegnet ved en Kugle indeni Halvmaanen; see f. Ex. Longpérier pl. X, 4, Mordtmann a. St, Taf. VIII, 22, og Tavlen her Fig.12. At Kongen er Chosroes II, vinder i Sandsynlighed derved, at Dronningen er frem- stillet ved hans Side; denne Konge lod, som bekiendt, den skiønne og talentfulde Schirin, efter Nogle en Datter af den byzantinske Keiser, offentlig erklære for sin Gemalinde og hædrede hende paa forskiellig Maade; hendes Hoved træffes paa een af hans Mynter (Longpérier pl. XI, 3; Mordtmann a. St. Nr. 723). Traditionen, der knytter sig til Monumentet, stemmer hermed; see Ker Porter II p. 183. Ogsaa Stor- mobedens Hovedbedækning tyder paa, at det hører til en senere Tid end de foregaaende Monumenter; see S. 127. Jvfr. nedenfor S.132 Anm. 44. Mordtmann Munzen mit Pehlvi-Legenden S. 37 Nr. 26 Taf. VI, 5; Holmboe II, PL.,. Fig. 2. ) 24) Ker Porter I p. 555 ad pl. 23; II p. 193 ad pl. 66. Ritter Erdkunde VIII S. 941. 25) S. de Sacy Mémoires p. 67 f. Richter Hist. crit. Versuch uber die Arsac. u. Sassaniden-Dynastie S. 161. 26) Visconti Iconogr. gr. III p. 143. Ritter Erdkunde VIII S, 837 og 941. 27) Hoeck Vet. Persiæ Monum. p. 40-42. 28) Varahranes IV og Sapor II. Malcolm Hist. of Persia I p. 259. Hoeck" a. St. p. 135. 29) Chosroes II og Keiser Mauritius... Ker Porter II p. 186 ad pl. 62. 30) Flandin et Coste, Texte p. 154 ad pl. 192 bis, 23 7 127 religiøs Ed; i dette sidste Tilfælde skulde Kongen være frem- stillet aflæggende Ed paa Zoroasters Religion til En af dennes Tienere, en Mager, eller til Ormuzd selv, og Ringen være denne Guddoms Emblem.32!) Det kan ikke være Tvivl underkastet, at den anden af de tvende Personer er Magernes Overhoved (Stormobeden, Ar- chimagen), som ogsaa af Prof. Holmboe er antaget, den samme, som almindeligt erkiendes i den Person, som påa Mynterne staaer ved Siden af Ildens Alter tilligemed Kongen. Han bærer påa de 6 første Skulpturer en takket Krone paa Hovedet ligesom påa alle Mynterne før Artaxerxes II, altsaa fra det samme Tids- rum, til hvilket disse Skulpturer henhøre. Ikkun paa den sidste, som efter Rimelighed er fra Chosroes Il, har han en anden Hovedbedækning; men paa de senere Mynter findes Stormobeden afbildet med forskiellige Hovedprydelser og efter Hormisdas III's Regering ikke mere med Krone. Det lader sig ikke antage, at denne Person nogetsteds er Ormuzd; denne Gud er paa eet af Monumenterne afbildet med en Glorie af Straaler om Hove- det??), og det er ikke sandsynligt, at han skulde være fremstillet tilhest og med den samme Hovedbedækning som ellers Stormo- beden.%) — Ikkun med Hensyn til Betydningen af Ringen og den deraf følgende Opfattelse af Handlingen findes der Uovereensstemmelse mellem Prof. Holmboe og mig. Den ærede Forf. anseer Ringen for en Edsring og mener, at Kongen overalt aflægger en Ed paa den; jeg derimod er af den Mening, at Kingen ikkun er et Symbol paa Kongemagten, der af Stormo- k- 3)" Anf. St. p: 58-59 ad pl. 52, p. 149 ad pl. 182 og p: 153 "ad pl.-192.- "Det er unøiagtigt, at i min Afh. S. 159 Anm. 37 Udgiverne af det franske Værk ere anførte blandt dem, der have anseet Ringen for det kongelige Diadem. Jeg havde fundet Forklaringen paa det første Sted og antog, at de andre Fremstillinger bleve forklarede påa samme Maade. 32) Flandin et Coste pl. 14 (Ker Porter pl. 66). 33) At Indskriften paa Monumentet ved Nakschi-Rustam ikke er til Hinder for at antage, at det er Stormobeden, der er fremstillet, og ikke Ormuzd, har Prof. Holmboe viist (I, S. 14). 128 beden som Guddommens Repræsentant overgives Kongen, og at, hvor Kongen synes at sværge, dette maa forstaaes saaledes, at han aflægger et Løfte eller en Ed med Hensyn til Udøvelsen af den Magt, der gives ham. Jeg havde i min Afhandling giort opmærksom paa, at i det mindste paa 2 Steder, nemlig paa Monumentet ved Schapur og påa Sapors Monument ved Nakschi-Redjeb?%), Kongen er frem- stillet som den, der modtager Ringen. Paa den første Tavle er under Fig. 5 og 6 det Parti af disse Monumenter afbildet, hvorpaa det her kommer an. Prof. Holmboe bemærker med Hensyn til det sidste Monument — det første har ikke været ham bekiendt —, åt Ringens Baand ikkun ” ligesom ved et Vindpust ere bragte i en horizontal Stilling henimod Kongen, hvis Fingre de berøre, idet han udstrækker Haanden, for at lægge den paa Ringen”, og tilføjer, at han derfor ”ikke kan fravige den Mening, at der ikke paa noget af de omtalte Monu- menter findes Antydning til Overdragelse eller Modtagelse af Ringen, men kun Fremrækkelse til Haandspaalægning ” (S. 253). Men det er øiensynligt, at i den sidste saavel som i den første Fremstilling Kongen griber om Baandene, som den, der vil modtage Ringen, og påa begge Steder er Stormo- bedens Haandbevægelse en saadan, at den vel passer til at be- tegne den Hensigt, at overgive Ringen. Der er aldeles intet, som tyder paa Edsaflæggelse; med den venstre Haand holder Kongen Hestens Tøile. Ringen kan paa disse to Monu- menter ikke være et religiøst Symbol eller en Edsring, men kan kun opfattes som .det kongelige Diadem, Symbolet påa Kongedømmet. De Monumenter, paa hvilke Kongen er afbildet svær- gende, ere de over Årtaxerxes ved Nakschi-Rustam, Nakschi- Kedjeb og Firuzabad.?5) Han løfter den venstre Haand med 34) See ovenfor Anm. 20 og 21. 35) See ovenfor Anm. 16, 17 og 18. 129 Pegefingeren udstrakt 2%), medens han med den højre fatter om Ringen eller berører den; paa det sidste af Monumenterne fattes den venstre Haand, men Armen er hævet paa den samme Maade. Ogsaa paa de 2 Monumenter ved Taki-Bostan %) synes Kongerne i Begreb med at aflægge et Løfte, skiøndt den venstre Haand hviler paa Heftet af Sværdet. Disse 5 Fremstillinger have saa megen Lighed med de to først omtalte, at Ringen upaa- tvivleligt maa have een og den samme Betydning i hine og i disse. Handlingen maa da forklares saaledes, at Kongen af- lægger et Løfte med Hensyn til det Herredømme, hvis Sym- bol Ringen er, forinden han modtager det. Ringen er an- bragt for at vise, hvad der er Gienstand for Løftets Aflæggelse ; hvis den fattedes, vilde Handlingen være uforstaaelig. Prof. Holm- boe fremhæver, at ”Stormobeden holder Ringen fast omsluttet med sin Haand,” og at ”dette ingenlunde kan betegne den Hen- sigt at overlevere den” (S. 250 og 253). Han agter vistnok ikke at overlevere den, forinden Kongen har aflagt Eden; indtil da holder han den. Med Hensyn til Kongen giør Prof. H. op- mærksom påa, at han ”paa et Par Steder kun lægger Haanden påa Ringen paa en saadan Maade, at han kiendeligen ikke agter at mod- tage den” (S. 250). Her ligger det samme Svar paa rede Haand. Medens Kongen aflægger Løftet, tager han ikke imod Ringen; men Haandspaalæggelsen kan ikke vise, at han ikke agter at modtage den efter at have aflagt Løftet. Det er ikkun paa to Steder Tilfældet, at man kan sige, at Kongen ”kun lægger Haanden paa Ringen” %); paa de tre andre Steder griber han om Ringen, som den, der staaer i Begreb med at tage den i Besiddelse. 36) Afbildningen af Kongens venstre Haand paa Tavlerne 23 og 27 hos Ker Porter er urigtig; see nærmere nedenfor S. 139 og Fig. 7-8. 37) Ovenfor Anm. 19 og 22. 38) Nemlig paa Artaxerxes's Monument ved Nakschi-Rustam (Anm. 16) og Chosroes's Monument ved Taki-Bostan (Anm. 22). 130 Hvad den herhenhørende Mynt angaaer (see S. 126 Anm. 23), svarer Fremstillingen påa samme til den paa Monumenterne; Kongen staaer paa den ene Side af Ildens Alter med Armen oprakt, Stormobeden paa den anden Side med Ringen opløftet i Haanden. Den maa altsaa forklares i Overeensstemmelse med de foregaaende Fremstillinger. Prof. Holmboe seer her i Ringen ”et Symbol paa Rettergang” og i Alteret ”et Symbol paa Offer- tieneste” (S. 254-255). 9) Forf. henviser til nogle celtiske Mynter fra Gallien; men disse kunne ikke komme i Betragtning her, da de tilhøre et fiernt Folk paa et ganske andet Culturtrin; des- uden ere Fremstillingerne aldeles forskiellige og Ringen ikke af den samme Form. Ålteret paa den sassanidiske Mynt har ikke Hensyn til Offertienesten, men repræsenterer den persiske lid- dyrkelse; det er Alteret med den hellige Ild, i hvilken Ormuzd blev tilbedt, saavel i egne Helligdomme som i Husene, som blev baaren foran Kongen, og som slukkedes overalt i Landet ved hans Død. Ogsaa med Hensyn til Sassaniderne yttrer Prof. Holmboe, at han ”ikke kan antage, at Ringen eller Baandet, som de bar om sin Hovedbedækning, ansaaes for Tegn paa Kongeværdig- heden” (S.254). Men alle de sassanidiske Konger uden Und- tagelse ere, baade paa Monumenterne og Mynterne, fremstillede med Diademet om deres Krone eller Hovedbedækning; en enkelt Gang træffes ogsaa Diademet om det blottede Hoved.7?) Naar alle Kongerne af det arsacidiske Dynasti og mangfoldige andre Konger i forskiellige asiatiske Lande før og samtidigt med Sassaniderne 35) Forf. bemærker her i Anm. 3, at paa nogle af Mynterne Ringen med de to nedhængende Baand sees afbildet paa Midten af Ildalterets Fodstykke. Men det er det samme Guddomssymbol, her er anbragt, som paa andre Mynter forefindes ovenover Alteret ved Siden af Flammen; dette viser sig ofte tydeligt (see f. Ex. Longpérier pl. VI, 3-4)... Jyfr min Afhand- ling om Religiøse Symboler S. 105. 10) Saaledes paa en Guldmynt fra Sapor Ill; see: Longpérier Méd. des Sas- - sanides pl. VII, 4; Mordtmann Munzen mit Pehlvi-Legenden (1852) Nr. 93. 131 bare Diademet som et Tegn paa Kongeværdigheden”), er det da sandsynligt, at Diademet ikke ogsaa under Sassaniderne har havt samme Betydning? Prof. H. anfører til Støtte for sin Anskuelse, at Forfatteren til Modjmel al Tavarikh i sin Be- skrivelse af de sassanidiske Kongers Costumer kun ved nogle Faa nævner Guldringe om Hovedbedækningen, og at man ogsaa påa sassanidiske Monumenter seer Mænd i underordnet Stilling med Baand eller Ringe om Hovedet (S. 254). At der intet kan udledes af den sidstnævnte Omstændighed, er allerede ovenfor viist (S. 121)... Med Hensyn til den arabiske Forfatter maa det bemærkes, at det, han meddeler om Hovedprydelserne, kun er lidet og ufuldstændigt 7”); naar Diademet havde en bestemt Farve og var det eengang vedtagne Tegn paa Kongeværdigheden, som de alle bare, var der ingen Grund til særligt at nævne det. Prof. Holmboe indrømmer, at Ringen, som ”en Deel af det kongelige Hovedsmykke, vel kunde tænkes brugt som Symbol paa Kongemagten” (S. 250), men er dog af den Mening, at den ”i Skulpturerne er benyttet som Eedsring,” hvilket han antager ”meget vel lader sig forene med dens Betydning som Symbol paa Kongeværdighed” (S. 254). Dette kan jeg ikke give Medhold. Ringen kan ikke i den samme Fremstilling paa eengang opfattes paa to Maader. Er den en Ring, paa hvilken Kongen aflægger Ed, maa den ansees for et helligt Symbol, et Emblem paa Gud- dommen, og den kan da ikke tillige være et Symbol paa den 41) Alle Arsaciderne og overhovedet de fleste asiatiske Konger ere paa deres Mynter afbildede med Diademet. Man finder hos de gamle Forfattere om disse Konger, naar Talen er om Antagelse eller Overdragelse af Konge- værdigheden, Udtrykkene: dmoaidérar To dvddnued, megitidévar Ty z8geln To drddnu«, capere diadema, caput diademate vincire, insigni regio vincire 0.8. V. 42 se Der meddeles i Almindelighed kun, hvilken Farve Hovedbedækningen (”Kronen”) havde; undertiden tilføjes en Bemærkning om Broderiet og om Tilsætningen af Guldringe. Men der tales ikke om den store kugle- formede Opsats, Vingerne, Tyre- og Fugle- Hovedet, Solens og Maanens Tegn, og andre Prydelser, som sees paa Mynterne og Monumenterne. 11 132 jordiske Kongemagt. Er den dette sidste, kan der ikke aflæg- ges Ed paa den; navnlig kan Kongen ikke sværge ved Symbolet påa sin egen Magt. Vi komme til Fremstillingerne af den anden Slags, de, i i hvilke Dronningen og den lille Prinds holde Ringen i Haanden. Til disse hører først en Klippeskulptur ved Nakschi- Kustam, som viser en Konge og en Dronning ved Siden af hinanden holdende Ringen mellem sig (see Fig. 9); den synes at være fra Sapor III. ”) — Dernæst har man fundet to Par Søile- kapitæler fra sassanidiske Paladser, det ene i Ruinerne ved Bisu- tun, det andet i Ispabhan, hvis ene Side viser Overdelen af en Dronning, som holder Ringen i Haanden (see Fig. 10), den an- den Side Overdelen af en Konge; de forestille formodentlig Chosroes II og hans berømte Dronning Schirin.”) Paa nogle af Vararahnes I's Mynter seer man paa Adversen, ligeoverfor de forbundne Brystbilleder af Kongen og Dronningen, det af Thron- arvingen som Dreng med en Ring i Haanden, og paa Øeversen Dronningen staaende med Ringen oprakt paa den høire Side af Ildalteret (see Fig. 11).%) Endelig træffer man paa en Mynt 13) Flandin et Coste pl. 186 (Ker Porter pl. 19, Holmboe II, Pl. I, Fig.3). Kongens Hovedprydelse ligner meest den, med hvilken Sapor III er afbildet paa Mynterne og paa Reliefet i den lille Klippehal ved Taki-Bostan (Flandin et Coste pl. 13), hvor hans Navn er angivet i Indskriften (Journal as. S. III T. XI p. 655 og 668). Jvfr nedenfor S. 134. Flandin et Coste pl. 17-17 bis og pl. 27-27 bis (ikke hos Ker Porter). At det er Chosroes II og Schirin, der her ere afbildede, kan sluttes af begges Dragt og Hovedprydelser, som ligne dem, Kongen og Dronningen bære påa Reliefet i den store Hal ved Taki-Bostan (see Anm.22); paa Afbild- ningen af dette hos Ker Porter (pl. 62) holder Dronningen ligeledes en Ring. i Haanden. Ikkun paa Kapitælerne fra Ispahan er Dronningens Hovedpynt noget forskiellig fra den paa de to andre Steder. En Sam- ling af Ruiner ved Bisutun, i Nærheden af det Sted, hvor Kapitælerne ere fundne, kaldes endnu Takti - Schirin (Schirins Throne); see Flandin et Goste, Texte,-p-'8. i 15) Longpérier pl.IV, 3 og 5; Mordtmann a. St. Taf. VI, 7 og Zeitschr. d. d. morgen]. Gesellsch. XIX (1865) S. 424-425; Holmboe II, Pl. Fig.1. 44 okser 133 fra Djamasp Brystbilledet af den lille Thronarving med Ringen i Haanden sammen med Kongens; see Fig. 12, 79) Med Hensyn til Fremstillingerne paa Monumentet ved Nakschi- Rustam og Varahranes's Mynter ””), mener Prof. Holm- boe, at ”naar man seer hen til den underordnede Stilling, Qvinden indtager i Orienten, er der Grund til at troe, at en eller anden overordentlig Begivenhed har givet Anledning til samme” (S.255).) Han meddeler et eventyrligt Sagn om Bahram Gur (Varahranes V), der uretfærdigt havde forskudt sin Dronning og siden igien taget hende til Naade 79), og antager, at en saa- dan Begivenhed kan have ligget til Grund. Det skulde da være ”som en Slags Erstatning for den Dronningen tilføjede Uret og til Minde om sin fornyede Troskabseed”, at Kongen havde ladet hiin Gruppe udhugge og optaget hendes Billede paa Mynterne, 46) Efter en Mynt i den kgl. danske Samling, hiembragt af Niebuhr fra hans Reise. Den er unøiagtigt afbildet i Niebuhrs Værk, hvorfor Mordtmann i sit 1852 udgivne Skrift om Sassanidernes Mynter ikke saae sig istand til at bestemme den (S. 76-77 Nr. 180). Senere har denne Forf. paa flere tydelige Exemplarer læst Kongens Navn paa Adversen Zam og med Rette henført de Mynter, til hvilke den her omhandlede hører, til Zamasp (Djamasp), der ogsaa kaldes Zames; see Zeitschr. d. d. morgenl. Gesell- schaft XIX (1865) S. 439-440, jvfr S. 479 Nr.11. Een af denne Konges Mynter med samme Advers er afbildet hos Longpérier pl. IX, 4, men urigtigt læst og bestemt. 47 ør Nogle have ikke villet antage, at det er en Qvinde, som er afbildet paa dette Monument og paa Varahranes's Mynter; see: Visconti Iconogr. gr. IlI p. 159-160, Hoeck Vet. Persiæ Mon. p. 48, Ritter Erdkunde VIII S. 937. Det kan nu ansees for almindelig erkiendt, at det er Dronningen, som figurerer i disse Fremstillinger. Jvfr Mordtmann i Zeitschr. der d. mor- genl. Gesellsch. XIX (1865) S. 424-425. Foran har Forf. yttret, at det vel kan synes paafaldende, ”at Eedsringen fremrækkes til Kongen af en Qvinde,” men ”at man i al Fald vel turde føle sig mere tilbøjelig til at antage, at Dronningen holder Eedsringen, end til den Mening, at hun overleverer Monarchen Kongemagten.” Dette har jeg intetsteds sagt i min Afhandling, og dette er ikke min Mening. I disse Fremstillinger overrækkes ikke Ringen til Kongen af Dronningen; men denne holder den Ring i Haanden, hun har modtaget af Kongen; see. nærmere nedenfor S. 137. 48 [kr 49 == Ogsaa fortalt hos Ker Porter (I p.533f.), som ligeledes sætter denne Hi- storie i Forbindelse med det omhandlede Monument og Mynterne. 11 134 og Ringen i Drengens Haand kunde da ”betegne en Årt Bod, som Kongen har paalagt sig ved at lade den elskede, men uret- færdigt behandlede Dronnings Søn holde Eedsringen frem for Kongeparret som Minde om den brudte, men fornyede Tro- skab.” (S. 2537.) Jeg tvivler om, at man vil finde denne For- klaring antagelig. Det Usandsynlige, som hefter ved den, for— øges, naar man tager Hensyn til, at saadanne Fremstillinger forekomme paa Skulpturer og Mynter fra flere Konger og til meget forskiellige Tider. Monumentet hidrører neppe fra den samme Konge som Mynterne. Disse ere fra Varahranes II (274-291)59): men paa Monumentet have Kongen og Dron- ningen ganske andre Hovedprydelser 31); det er ovenfor bemær- ket, at det rimeligviis hører til Sapor UI (384-389).5) — Der- næst finder man, som anført, Brystbilledet af Thronarvingen med Ringen i [aanden paa en Mynt præget af Djamasp (498-501), og endelig Billedet af en Dronning med Ringen i Haanden paa Søilekapitæler, som have hørt til Paladser opførte af Chosroes II (591-628). Efter Prof. Holmboes Forklaringsmaade skulde man altsaa antage, at til 3 eller 4 forskiellige Tider overordentlige Begivenheder af een og samme Årt havde givet Anledning til at lade Dronningen eller Thronarvingen offentlig afbilde med en Ring. Qvinden indtog ikke i Persien før Islamismen en saa under- ordnet Stilling, som Prof. H. mener. Det er ikke alene de anførte 50) Deres Henførelse til Varahranes II beroer ikke blot paa et Skiøn, som Forf. yttrer (S. 2537 Anm. 1), men maa ansees for sikker; de kunne af forskiellige Grunde ikke være fra nogen anden Konge. 51) Paa en Klippeskulptur ved Schapur sees Varahranes II afbildet med Vinger paa sin Hovedbedækning ligesom påa Mynterne; see Flandin et Coste pl. 51. 52) Jyfr ovenfor S. 132 Anm. 43. Den unge Thronarving er ogsaa tilstede paa dette Monument; man seer ham paa Tavlen i det franske Værk staaende mellem Kongen og Dronningen paa det nederste Stykke, som fattes i Ker Porters af Prof. H. giengivne Afbildning, men hvis Tilværelse iøvrigt var den engelske Reisende bekiendt. Drengens Figur er stærkt beskadiget og den høire Arm med Haanden, i hvilken han muligt har holdt en Ring, er borte. 135 Skulpturer og Mynter, som vidne herom. Under det foregaående persiske Dynasti træffer man paa Årsaces XV's og XVI's Mynter Brystbilledet af Dronningen Musa. 5?) Artaxerxes 15%) og senere Chosroes II 5) lode ligeledes deres Dronninger afbilde paa deres Mynter. To af Chosroes II's Døttre bestege endog Per- siens Throne efter hinanden, Puran og Azermi, af hvilke den første lod præge Mynter med sit eget Billede.%%)y Man behøver saaledes ikke at tye til usædvanlige Begivenheder for at forklare sig Anbringelsen af en Dronnings Billede paa de sassanidiske Monumenter og Mynter. Det kan vel ikke betvivles, at Ringen har den samme Be- tydning i disse Fremstillinger som i de først omhandlede. Men naar den forestiller det kongelige Diadem, ligger den Forklaring forhaanden, at det er den kongelige Værdigheds Med- delelse til Dronningen og Thronarvingens Deelagtig- hed i samme, der ere betegnede. Denne Forklaring finder Professor Holmboe ”mindre tilfreds- stillende”; ”en saadan Betegnelse er formentlig uden noget Exempel andetsteds”, siger han. (S. 257-258.) Men er det ikke en Fremstilling svarende til den paa Adversen af de omhandlede sassanidiske Mynter, at paa de byzantinske Mynter fra Heraclius 5”), ved Siden af denne, Keiserinden og Thronarvingen som Barn sees begge holde Kuglen med Korset oprakt i Haanden? Denne Kugle (Rigsæblet) var i det byzantinske Rige et Symbol påa Kongeværdigheden og altsåa af samme Betydning som 53) Koehne i Revue Belge 1866 ”S. 371 f., og fl. St. 54) Thomas i Numism. Chron. XV pl. XV, 2; Mordtmann a. St. Taf. X, 6. Det er formodentlig Hovedet af Ruschenk (Roxane) af den arsacidiske ” Kongeslægt, der er afbildet paa denne Mynt. 55) Longpérier pl.XI, 3; Mordtmann a.St. S.139 Nr.723. Longpérier meente, at dette Brystbillede forestiller Ormuzd; Mordtmann har rigtigt betegnet det som qvindeligt; det er upaatvivleligt Chosroes Gemalinde Schirin. 56) Mordtmann i Zeitschr. d. d. morgenl. Gesellsch. XIX (1865) S. 458 Nr. 142. 57) Sabatier Monnaies byzantines pl. 29-31. 136 Ringen eller Diademet i Persien. At fremstille Dronningen 'og Thronarvingen med Emblemet paa den kongelige Værdighed i Haanden, har ogsaa været Skik paa andre Steder og i senere Tider. At det samme Tegn, der blev baaret om Hovedet, holdes i Haanden som et Symbol, kan ikke findes paafaldende, nåar man betænker, at Ormuzd blev afbildet med en Ring i Haanden, at det var dette Guddoms-Symbol, som blev optaget af den persiske Konge for at betegne hans: Højhed, og at det, anbrågt. paa et Haandtag, holdes af Kongen paa en persisk Mynt. 38) — End- videre anseer Prof. H. en saadan Betegnelse for at være over- flødig paa Reversen af Mynterne, fordi der her over Dronningen sees et Symbol, der formodentlig betegner Kongeværdigheden. Men dette er ikke Tilfældet paa alle Mynterne 5%), og Symbolet staaer ikke i nogen Forbindelse med Personen under samme, som man kan see deraf, at det ogsaa er anbragt over Stormo- beden. &) — Ligeledes mener Prof. H., at det, at Drengens Bil- lede har Plads paa Myntens Advers, maa ”ansees for tilstrække- ligt til at betegne ham som hørende til Kongefamilien”. Dette er rigtigt, og derfor er ogsaa paa nogle af Mynterne Prindsens Brystbillede fremstillet uden Armen med Ringen eller Diademet &); men finder man ikke ofte i Fremstillinger fra Oldtiden eet og andet, som maa ansees for overflødigt og meget vel kunde have … været udeladt? Vi ville: nærmere undersøge Fremstillingerne, for at see, om der skulde være noget i samme, som ikke pas- sede til den af mig givne Forklaring. Paa den Ilden Tavle er der under Fig. 9 efter det franske Værk givet en Afbildning af det Parti af Skulpturen ved Nakschi-Rustam, som her kommer i Betragtning. Kongens høire Haand er vel meget beskadiget; 58) See min Afh. om det persiske Ring - Symbol S. 153, Tavlen Fig. 1, og Sal Anm SÆT: 59) Dette Symbol fattes f. Ex. paa Mynten pl. IV, 5 hos Longpérier. 50) See f. Ex. Longpérier pl. V, 2 og 3. 51) See Longpérier pl. IV, 4, Mordtmann a. St. Taf. X, 9. ——— 137 men man vil see, at den i Omridset svarer til Stormobedens Haand paa Reliefet ved Schapur (see Fig. 5); Kongen kan altsaa her meget vel opfattes som den, der giver eller har givet Ringen til Dronningen; denne griber om Ringen, som den, der mod- tager eller har modtaget den. Paa Søilekapitælerne holder Dron- ningen Ringen op, ligesom for at vise det Tegn paa sin Vær- dighed, hun har modtaget (see Fig. 10). Kongen, der er af- bildet paa den modsatte Side af den samme Kapitæl, har den højre Arm udstrakt eller hævet; paa alle Kapitælerne fattes Haanden eller er såa stærkt beskadiget, at Fingrene ikke lade sig skielne; men Bevægelsen af Armen henimod Dronningen synes at skulle betegne, at han har overrakt den Ring, hun holder. Påa Varahranes's Mynter er Ringen, som Dronningen holder op, stedse uden Baand; Haanden, som Kongen paa den anden Side af Alteret hæver i Veiret, kan i Almindelighed paa Grund af den ringe Størrelse og Myntens Slid ikke nøiere op- fattes. Af een af disse Mynter??) haves der imidlertid i den kongelige Samling et Exemplar (afbildet Fig. 11), paa hvilket man tydeligt seer, at Kongen holder Noget i den opløftede Haand. Han aflægger altsaa ikke nogen Ed eller noget Løfte. Det, der rager frem af Haanden foroven og forneden, synes at være Enderne af et Baand?); dette leder naturligt paa den Tanke, at Kongen holder det Baand, som i alle de øvrige Fremstillinger sees hængende fra Ringen, og at hans Armbevægelse udtrykker den Hensigt at knytte det om Ringen, som Dronningen holder. Det er kun den med Baand forsynede Ring, der figurerer paa de sassanidiske Monumenter som et Symbol paa Kongeværdig- heden%), saa at Baandet maa antages nødvendigt at høre til 62) Den samme, som er afbildet paa Pladen til Holmboes Ilden Afhandling under Fig. 1, efter Aftrykket hos Mordtmann a. St. Taf. VI, 7. 63) Et kort Baand, som det, der er bundet om den Ring, som Prindsen holder paa Adversen af Mynten. 64) Det er en Feiltagelse, at jeg i min Afhandling S.158 (Anm. 31 og 32) har henviist til Klippe-Skulpturen ved Schiras (Flandin et Coste pl. 56) 138 samme. Ogsaa paa Mynterne synes saaledes Fremstillingen paa en symbolsk Maade at betegne Dronningens Deelagtiggiørelse i den kongelige Værdighed. 65) Det er ikke vanskeligt at forklare sig Grunden til, at Kongen lod Dronningen fremstille saaledes paa Monumenterne og Mynterne, påa den samme Plads, som ellers Stormobeden indtager påa disse. Det er sandsynligt, at der har fundet en offentlig Høitidelighed Sted, ved hvilken Kongen har beklædt Dronningen med hendes Værdigheds Insignier?”), det være sig ved hans Thronbestigelse, eller naar han tog en Hustru, der skulde be- tragtes som Dronning. Dette har vel givet Anledningen. Om der ved denne Leilighed er foregaact nogen Ceremoni svarende til den Handling, der er afbildet paa Skulpturerne og Mynterne, lader sig ikke sige; ialfald egnede en symbolsk Fremstilling sig bedst til disse. Naar Dronningens Ophøielse til hendes Vær- dighed skulde foreviges paa et Monument, laa det nærmest, at fremstille den paa samme Maade som Kongeværdighedens Over- dragelse til Kongen var afbildet paa de tidligere Monumenter. Hvad Mynterne angaaer, var det af Vigtighed, at bevare deres Præg, da de havde en stor Udbredelse ogsaa udenfor Per- som indeholdende en Fremstilling, i hvilken Ringen forekommer uden Baand som et Tegn paa Kongeværdigheden. Det er ikke Stormobeden, som her holder Ringen, men en anden Person, der rækker en Ring som Gave, og Kongen synes ved sin Haandbevægelse at give ham et Tilsagn om Noget. Paa samme Maade maae de Personer med Ringe i Hænderne opfattes, som sees paa det store Monument ved Schapur og paa det ved Zerpul-Zohab (Flandin et Coste pl. 53 og 208). Af. Alteret maa ikke sluttes, at det er en religiøs Handling her er frem- stillet; det maa ikke sættes i umiddelbar Forbindelse med Personerne. Ildens Alter har Plads paa Reversen af alle de sassanidiske Mynter, ofte som eneste Typ, og kunde ikke udelades. Dette meddeles om den persiske Konge, der ophøjede Esther til Dron- ning. I Esthers Bog II, 17 er den Hovedprydelse, Dronningen erholdt til Tegn paa hendes Værdighed, i Septuaginta oversat ved dradyua (jvfr. I, 11 om Dronningen Vasthi)y. Josephus siger, at Kongen ved den store Bryllupshøitid, han foranstaltede, gav Esther Diademet om Hovedet (msQitidnowv avin to dradnuu). Ant. jud. Lib. X Cap. VI, 2. 65 mir 66 sien; den almindelige Typ paa Reversen var Ildens Alter mellem Kongen og Stormobeden; Dronningen kunde da ikkun anbringes paa den sidstes Plads, naar Mynten skulde bevare sit Udseende. Med Hensyn til den Gestus, som paa nogle af Skulp- turerne synes at vise, at Kongen aflægger et Løfte eller en Ed, siger Prof. Holmboe til Slutningen, at jeg ”troer at see den i den knyttede Næve, som Kongen holder foran Munden”, og tilføjer ”at denne Opfattelse ikke kan være rigtig, fordi paa flere Monumenter Personer sees med knyttet Næve foran Mun- den i saadan Stilling mod Hovedpersonerne, at der ikke kan være Tale om Eedsaflæggelse”, idet de nemlig staae bagved Kongen eller Stormobeden, og påa eet Sted en Person endog har Ryggen vendt imod denne. (S. 258.) Det er de unøiagtige Afbildninger af Monumenterne ved Nakschi-Rustam og Nakschi- Redjeb hos Ker Porter?”), som have givet den ærede Forf. Anled- ning til at tillægge mig en saadan Opfattelse. Paa disse to Skulpturer holder Kongen ikke en knyttet Næve foran Munden, som man ifølge Tegningen hos Ker Porter skulde antage; men han hæver Haanden med Pegefingeren udstrakt, som Afbildnin- gerne Fig.7 og 8 efter det franske Værk vise.) Der findes over- hovedet ikke paa de sassanidiske Monumenter nogen Person fremstillet ”med knyttet Næve foran Munden”; paa alle de af Prof. H. citerede Skulpturer, hvor dette skulde være Tilfældet, rækkes Haanden i Veiret med Pegefingeren udstrakt, paa samme Maade som af Kongen, hvilket man ogsaa seer paa Tavlerne hos Ker Porter. Prof. H. forklarer denne Gestus af den Skik, at holde Haanden for Munden til Tegn paa Ærefrygt.&) Men 67) Giengivne hos Holmboe paa Pl. 2 og 3. 68) See ovenfor Anm. 16 og 17. 65) Jvfr. den iste Afhandling om Edsringe S. 13 (180) Anm. 2. Naar Forf. her henviser til Tavlen 49 hos Ker Porter, maa bemærkes, at den Per- son, som her staaer foran den persiske Konge, ligeledes rækker Pege- fingeren paa Haanden op; dette er kiendeligt paa Afbildningen i det franske Værk Pl. 154. 140 det er intetsteds en flad Haand, der holdes for Munden; Haanden er overalt vendt udad med Pegefingeren oprakt og befinder sig i Almindelighed noget fra Munden, undertiden under, undertiden over denne. 7?) Det er muligt, at denne Haandbevægelse betegner Ærefrygt; men den passer bedre for Den, der aflægger et Løfte eller en Ed; de omkring Kongen Staaende, der holde Haanden saa- ledes opløftet, ere snart Rigets Store og Folkets Repræsentanter, der ved hans Thronbestigelse aflægge Hyldings-Eden, snart et un- dertvunget Lands Indbyggere, der tilsværge ham Lydighed. At nogle af disse Personer. befinde sig bagved Kongen, er ikke til Hinder for denne Opfattelse; det strmmer med en symmetrisk Ord- ning, at Kongen som Hovedpersonen indtager Pladsen i Midten, og at De, der hylde ham, ere grupperede paa begge Sider. Hvad endelig det angaaer, at paa een af Skulpturerne en Person bag Stormobeden vender Ryggen til denne, måa bemærkes, at samme Person ikke hører med til Hovedforestillingen, men er adskilt fra denne ved en Søile7”"); paa denne Maade finder man ofte i antike Fremstillinger en anden Localitet betegnet. 70) See f. Ex. Flandin et Coste pl. 44, 49, 50, 185, 188, 192 og 229. 71) Flandin et Coste pl. 192. 141 Om Christiern den Andens saakaldte geistlige Lov eller Loven for Landet. ”) Af Prof. €. F. Allen. Å mandlingen gaaer ud paa at vise, at Christiern den Andens saakaldte geistlige Lov eller Loven for Landet virkelig er bleven udgivet som Lov og har havt Gyldighed og Anvendelse som saadan, medens det efter de af vore Lovhistorikere Kolderup- Rosenvinge og J. E. Larsen anstillede Undersøgelser almin- delig har været antaget, at den geistlige Lov aldrig fik Lovs- kraft, men forblev Udkast. I det Punkt, at Loven aldrig blev mere end et Udkast, ere Begge enige, men med den Forskjel, at Rosenvinge antager, at Udkastet er ældre end den saa- kaldte verdslige Lov eller Kjøbstædloven, og ligger til Grund for denne, medens J. E. Larsen mener, at Udkastet er yngre end Kjøbstædloven og bestemt til at udgives som særskilt Lov, hvilket Tidsomstændighederne hindrede. Af Loven for Landet besidde vi kun eet Haandskrift, og af dettes Beskaffenhed frem- gaaer tydeligt, at vi her ikke have den færdige og udarbeidede Lov for os, men kun et Udkast. Dette er ogsaa paa det Klareste godtgjort af Rosenvinge, og denne Forfatter viser tillige, at den Datum, 26 Mai 1521, som Loven fører i Udkastet, beroer påa en grov Misforstaaelse, idet Dateringen er hentet fra Kon- gens Forordning om Skibbrud og Vrag, der er optaget i Slut- ningen af Udkastet. To Ting kunne saaledes ansees for afgjorte, nemlig at Loven for Landet, eller den saakaldte geistlige Lov, saaledes som den foreligger i det eneste forhaandenværende Haandskrift, og saaledes som den er trykt første Gang afPeder Resen 1684, kun er et Udkast, og at den Datering, den har, ”) meddelt den 22. Marts 1867. 142 26 Mai 1521, er falsk. Men Rosenvinge bliver ikke staaende herved; han paastaaer, at Kongen i Aaret 1521 slet ikke har udgivet nogen Lov for Landet, og at det Udkast, vi have, aldrig er blevet andet end et Udkast. De Grunde, hvorpaa Rosen- vinge støtter denne Paastand, ere, som i Afhandlingen nærmere paaviist, deels i sig selv svage, deels tabe de deres Beviiskraft, naar man, hvad der Intet er til Hinder for, imod dem opstiller den Mulighed, at det Udkast, vi besidde, i Løbet af 1521 er bleven gjennemgaaet og omarbeidet tilligemed Udkastet til Kjøb- stædloven, og udkommet som Lov omtrent samtidig med Kjøb- stædloven. Som Grund, hvorfor Loven for Landet blev henlagt, anfører Rosenvinge den «kritiske Stilling», hvori Kongen ved Slutning af Aaret 1521 formeentlig skal have befundet sig, og som gjorde, at han maatte vogte sig for ved nye nærgaaende Bestemmelser at forøge de højere Stænders Misnøie. Især ud- øvede den pavelige Udsending Frants de Potentia, der var hidsendt i Anledning af det stokholmske Blodbad, et mægtigt Tryk påa Kongen. Saaledes forstaaer man først, mener Rosen- vinge, deels at flere Bestemmelser Geistligheden vedkommende, som findes i Udkastet, slet ikke ere blevne optagne i Kjøbstæd- loven, deels at andre kun optoges i en formildet Form. Men den kritiske Stilling, hvori Kongen siges at have befundet sig ved Slutningen af 1521, beroer paa en Vildfarelse. Hans Stil- ling kunde paa den Tid aldeles ikke vække nogen Bekymring hos ham eller bevæge ham til at træde et eneste Skridt tilbage. Den Rolle, man almindelig lader Frants de Potentia spille, hviler påa en Række Misforstaaelser, som skrive sig fra Gram. Kongen gav efter i det Punkt, som vedrørte de svenske Bispers Henrettelse, hvilket han ikke vel kunde undgaae, og lod Didrik Slagheck falde; men for Resten har, som i Afhandlingen nær- mere paaviist, Frants de Potentia aldeles ikke udøvet noget Tryk paa Kongen eller været Gjenstand for nogen særdeles Opmærksomhed; tværtimod tillod Kongen sig i hans Nærværelse Handlinger imod Kirken, der viste den største Ringeagt for 143 Paven og hans Legat. Hvad det angaaer, at nogle Bestemmelser Geistligheden vedkommende i Kjøbstædloven have en mildere Form end i Udkastet, da kan derpaa aldeles ingen Vægt lægges ligeoverfor den Kjendsgjerning, at Kjøbstædloven dog indeholder saa nærgaaende Bestemmelser om Geistligheden som Forbud mod Appel til Rom, Forbud mod Erhvervelse af Jordegods, Op- hævelse af næsten hele Geistlighedens Jurisdiktion o.s. v. Imod slige Ting blive hine Formildelser sande Ubetydeligheder og uden Beviiskraft for det, som Rosenvinge vil bevise. Des- uden har den hele Argumentåtion fra slige Forskjelligheder mellem Udkastet og Kjøbstædloven intet ret Fodfæste, da man slet ikke veed, hvad Skikkelse Udkastet fik, inden det blev Lov. Det er jo meget muligt, at hine skarpe Udtryk ere blevne mildnede i Loven for Landet ligesaavel som i Kjøbstædloven. Man skulde ventet, åt det Resultat, hvortil Røsenvinges Undersøgelse vilde føre, var, at Udkastet for Landet aldeles var blevet henlagt af Kongen. MenRosenvinge antager, at det be- nyttedes som Grundlag for Kjøbstædloven. Denne Antagelse fører til store Vanskeligheder og Modsigelser; thi Udkastet er bestemt udpræget som en Lov for Landet, og Kjøbstædloven ikke mindre bestemt som en Lov for Kjøbstæderne, såa den Ene ikke let kunde tjene til Grundlag for den Anden. Rosenvinge anfører vel til Styrke for sin Mening en Deel Bestemmelser i Udkastet, som ikke synes at være paa deres rette Plads i en Lov for Landet, men sigte til Kjøbstædforhold. Men det låder sig ved nærmere Undersøgelse af disse Steder paavise, at de allerfleste af dem i en eller anden Henseende havde Interesse for Land- boerne, og hvad de enkelte angaaer, med hvilke dette ikke er Tilfældet, maa erindres, at man i hiin Tid ikke var stræng i at systematisere, saa det let kunde hændes, at enkelte Bestem- melser fik en mindre rigtig Plads. J. E. Larsen antager, at Udkastet er yngre end Kjøbstæd- loven og forfattet henimod Slutningen af 1522. Hvad der med saa liden Føjie bemærkedes om Kongens «kritiske Stilling» i 144 Slutningen af 1521, finder fuld Anvendelse paa hele den sidste Halvdeel af Aaret 1522. Kongen var da såa omspændt af Farer og Vanskeligheder, at det er meget lidet sandsynligt, at han i den Tid har kunnet sysselsætte sig med et stort Lovgivningsar- beide. De Grunde, J.E. Larsen anfører derfor, ere heller ikke stærke. Han henviser til, at i Udkastet citeres Kongens For- ordning om Skolevæsenet, og i denne Forordning forekommer Benævnelsen Skultus, hvilken Embedsmand først indførtes ved Kjøbstædloven af 6 Januar 1522: følgelig er Udkastet yngre baade end Skoleforordningen og Kjøbstædloven. Endvidere paa- viser han, at et Par Steder citeres Bestemmelser, som findes i Kjøbstædloven, temmelig tydeligt i Udkastet, som altsaa er yngre end denne Lov. Men disse Bemærkninger tabe deres Beviis- kraft, naar man antager, hvad der er al Grund til, og som i alt Fald kan sættes som muligt, at Udkastene baade til Skolefor- ordningen og de to Love have været under Arbeide i Aaret 1521 og bestemte til at udgives omtrent samtidigt. I saa Fald vilde der Intet være til Hinder for, at der henvistes fra den ene Lov til den anden, eller at en Benævnelse bruges i den ene, som først formelig indføres ved den anden. J.E.Larsen finder ogsaa, at en og anden Bestemmelse er bedre udtrykt i Udkastet end i Kjøbstædloven, hvilket ogsaa skulde tjene til at vise, at Udkastet som det fuldkomnere er yngst. Men Bedømmelsen af det ene Udtryks Fortrin fremfor det andet beroer nærmest paa et Skjøn. Efterat Afhandlingen har viist det Uholdbare i de Grunde, som ere fremsatte for, at Udkastet aldrig har faaet Lovskraft, anføres flere ydre Beviser for, at Udkastet med flere eller færre Ændringer virkelig er blevet Lov og har været anvendt som saadan. Naar Talen er om den Lov, som de jydske Raader dømte til Baalet, betegnes den aldrig som en blot Kjøbstædlov, men som en almindelig Lov. Den kaldes af de Samtidige Kon- gens Ny Lov, nova lex; en samtidig tydsk Forfatter kalder den endog «ein neues Landrecht», ved hvilken Benævnelse saa be- stemt som mulig Forestillingen om en Lov, der blot gjaldt for 145. Kjøbstæderne, er udelukket. I den korte Fortegnelse over Lovens Indhold, som Hvitfeldt meddeler, findes en heel Deel Punkter, som alene forekomme i Loven for Landet. Loven er ogsaa anvendt i en Dom afsagt af Kongen 22 December 1521, idet en Bestemmelse her er bragt i Anvendelse, som ikke fore- kommer i nogen anden bekjendt Lov eller Forordning end netop i den her omhandlede Lov for Landet. Endelig omtaler Bisp Lage Urne i tvende Breve til Kongen den Uorden og For- styrrelse, der var opstaaet blandt de vordnede Bønder i Sjæl- land i Anledning af de Indskrænkninger i Vordnedretten, som vare indførte ved Kap. CXI af Loven for Landet. Mødet den 26"" April. (Tilstede vare 17 Medlemmer: Scharling, Mødets Præsident; Madvig, Westergaard, Ussing, Worsaae, Reinhardt, Colding, Muller, d'Arrest, Schiern, Thomsen, Steen, Barfoed, Ørsted, Mehren, Holm, Secretæren). Pror. Dr. L. Ussing meddelte et Par Bidrag til Grækenlands gamle Geographie. Denne Meddelelse vil tilligemed en senere, som Forfatteren ønsker at forelægge Selskabet, til sin Tid blive optaget i Skrifterne eller Oversigterne. Da der paa Mødesedlen til dette Møde var anmeldt mange Forretningssager, var kun dette kortere Foredrag bleven ansat til Meddelelse. Derefter forelagde Formanden for Kassecommissionen, Prof. Westergaard,.Regnskabsoversigten for 1866 (see S. 148 og 149). Da det ældste Medlem af Kassecommissionen, Oberst Hoffmann, ifølge Vedtægterne efter Tour udtraadte af denne, foretoges der Valg paa et nyt Medlem; Oberst Hoffmann gjen- valgtes eenstemmig. 12 146 Da Conferentsraad Madvig, saaledes som i forrige Møde meddelt, ønskede at fratræde Archivarposten, foretoges fremdeles det paa Mødesedlen anmeldte Valg paa en ny, Archivar. Professor Dr. L. Ussing valgtes til at beklæde dette Embede og modtog Valget. Conf. Madvig havde paa Grund af andre Forretninger været nødt til at forlade Mødet umiddelbart efter det meddelte Foredrag, hvorfor Secretæren og den nyvalgte Archivar af Selskabet modtvge det Hverv at overbringe Confe- rentsraaden dettes Tak for hans mangeaarige Virksomhed i dets Tjeneste. Spørgsmaalet om, hvorvidt Selskabet ønskede nu at besætte Præsidentpladsen eller at bibeholde Vacancen, toges derpaa under Overveielse. Efterat et overvejende Flertal ved Afstemningen " havde udtalt sig for, at der nu ikke længere var Grund til at lade Vacancen vedblive, skred man til Valg af en Præsident. Conferentsraad Madvig valgtes eenstemmigen. Fra Adjunct Engelhardt var der indkommet et Andragende om, at Selskabet vilde understøtte ham i indeværende Aar med en Sum, for at han ved denne Hjælp kunde fremme Stikningen af Tavlerne til et større Værk over det vigtige Fund i Vie- mose i Fyen fra den ældre Jernalder. Værket agtedes udgivet i samme Form som Forfatterens tidligere Arbeider over den ældre Jernalders Mosefund og ledsaget af et Kort og 20 Tavler; efter en foreløbig Beregning vilde dets Udstyrelse koste 1600 Rd. En Comitee til at afgive: Betænkning om dette Andragende, be- staaende af Etatsraad Worsaae, ProfessorThorsen og Professor Steenstrup, blev af Selskabet nedsat. Cand. polyt. Jacobæus til Borupgaard pr. Silkeborg havde til Selskabet indsendt tvende haandskrevne Hefter i Qvart med Ti- tel: Om Lysets og Luftforandringernes Indflydelse paa Magnetnaalens Bevægelser, (Isle Hefte, 1866; det ge SB hl hede” 1 NÅS 147 Hefte, indeholdende Iagttagelserne, 1863 og 1865) og i en Følge- skrivelse udtrykt Ønsket om at Selskabet vilde lade Afhandlingen bedømme ved en Comitee og om muligt optage den i dets Skrifter. Der nedsattes i Anledning af dette Andragende en Comitee, bestaaende af Professor Holten, Prof. Thomsen og Docent Lorenz. Cand. polyt. M. W. Fredericia havde til Selskabet indsendt en «Afhandling, der har til Formaal gjennem en, af en theoretisk Begrundelse ledsaget Række af fore- løbige Forsøg at vise, at den hidtil som værdieløs betragtede Rapshalm, vil kunne afgive et godt og brugbart Materiale til Forfærdigelsen af Papir.» Af- handligens Indsendelse var foranlediget ved Selskabets i 1857 udsatte Prisspørgsmaal om hidtil uanvendte Raastoffers Brugbar- hed for Industrie og Fabrikanlæg. Forfatteren ønskede Selskabets Bedømmelse og om mulig dets Understøttelse til sine Bestræbelsers Fremme. Med Afhandlingen fulgte 19 Papirprøver. Selskabet udvalgte til Bedømmelsen en Comitee, bestaaende af Profes- søorerne Thomsen, Barfoed og Ørsted. Commissåo geologica de Portugal og en af denne Commis- sions Medarbeidere, Prof. Pereira da Costa, havde indsendt til Selskabet 3 Hefter af Commissionens Arbeider (see Bog- listen S. 8). I Mødet var 'fremlagt de paa Boglisten under Nr. 63—76 opførte Værker. 12%: 148 Oversigt over Regn- Indtægt. 1) Renter af Selskabets Fonds i 1866: a) 5 pCt. af 25,000 Rdl. i kgl. Forskrivning...... b)4 — - 70,112 — indskrevet i Statskassen, for 1/2 NE: 1 rå bt sa DSE EK RERESERNERE TEE TALE & — -… 4,000 — i kgl. Obligationer for !/> Aar") 4 — - 74,100 — indskrevet i Statskassen, for DSI NET 85) MESS LE ÅSE al k — -… 6,000 — Huseier- Creditkasse - Obliga- Honest SENSE NAS 4 — -… 3,200 — Nationalbank-Obligationer. . 4 — - 3,000 — Østifternes Creditforenings- Obligationer: vs series &Æ& — - 1,000 — Jydske Landeiendoms-Credit- kasse-Obligationer ..... & — - 19,000 — Staden Kjøbenh.s Laans Obli- Saloner SEES RRS 106,300 Rdl. c) 3 pCt. af 3,400 Rdl. Transportable Statsfonds . . d) Udbytte af 300 Rdl. i Nationalbank-Actier .....- e) 5 pCt. af 100 £ i Dansk-Engelske Obligationer for ER NEN Doradus lv Sek sf DSE E 1 SL: SS JelededERANESED SS ENE se ) 5 pCt: af. 200K£ "samme; for 42 HAAS saa: 3 pCt. af 200 £ i Dansk-Engelske Obligationer for DEERE ELLE SEERE BET EEESE NE te SR ENTRE RER ES, as SV E 4 pCt. af 80 £ i Sjællandske Jernbane-Actier . . . Udbytteraf"samme for 80 DS ER AN SEN 2) Fra "det. Glassenske" Fideicommis ss SND SE Etatsraad "Schous og; Frues Legater el etiketten Den Hjelmstjerne-Rosenkroneske Stiftelse ...... 3) Salget af Selskabets Skrifter: Fra Boghandler Høst for 1865 for Skrifterne for Ordbogen Boghandler Durr i Leipzig for 1865..... 4) Renter af Folio i Privatbanken ?/1865 og ”/1s66.. + =Hat' Indlaan "af 170007 RA 7 7/40 A AT ET SE Aarets sædvanlige Indtægt . .. . Anden Indtægt. a) 3 pCt. Rente af 200 Rdl. i Dansk-Engelske Obliga- tioner for 1865, ved en Forglemmelse ikke hævet ISRAEL NE FNS HEN ENEDES Deng b) Fra Finants-Hovedkassen tilbagebetalt et Obligations- beløb af 12 Rdl. af den indskrevne Kapital (jfr I. b.) C)AForBsoleteSølvmedaH ler guds tet Kroner SÅ: Kassebeholdningen fra 1865... Råd.| 8 | Rd. | (250| … 1402| 23 80! » 1482| » 240| » 1285 120| » 40 » 760| » —— PS ESS 102 5% 25| 48 22! "28 44| 36 53| 66 28| 44 5| 35 —|—— || 154! 17 200| » SUE 475| 72 ——|—— 72 132489 ” 64 SHS 26 191,64 ; KO) sr; —-—=HSRORES 66721752 52! 78 108 124! 32 3571! 92 —|— 13758) 317 ") Disse 4,000 Rdl. kgl. Obligationer indkaldtes til Ombytning i Sommeren 1866 og bleve da op- tagne i Indskrivningsprotokollen , i Forbindelse med den tidligere Sum, hvorved et Obligations- beldb af 12 Rdl. tilbagebetaltes, 149 skabet for Aaret 1866. Udgift. A. Til Selskabets Bestyrelse og dets Virksomhed: l. Embedsmændenes Gager og Budets Lønning. . Medhjælp ved Secretariatet, Udarbeidelse af Re- gistre m. v. (Bevilget Juni-1866 200 Rdl.) . . Løbende Udgifter til Brænde, Lys, Porto samt Graa HOR AARET Eira SEE SUS AEEE DEER ng HERE Selskabets Skrifter 23, 05 rå sees me Præmier b) Ordbogen Den meteorologiske Comitee......... Regestum Diplomaticum REE SEE sr EET ERE BI. 1070) vøR- de B. Understøttelse til videnskabelige Foretagender: 1) Til den antiqvarisk-geologiske Comitee..... (Bevilget 400 Rdl.; udbetalt 310 Rd. 40 f; Rest 89 Rd. 56 f.) 2) Liebmanns Værk over de amerikanske Ege .. 'Bevilget 1,000 Rd.; udbetalt i Alt 1005 Rd.) 3) C. Molbechs danske Glossarium, den Del. Rest. 4) Prof. Lange: Descriptio plantarum Hispaniæ, 2det-Helte SS 35 SX SP SSO TÆVET Re: 5) Sammes 3die Hefte (bevilget 14. Decbr. 1866) . 6) Pastor Kok: Det danske Sprog i Sønderjylland, II. 7) Doc. Lorentz: Apparater til Forsøg over Bryd- ningsforhold 8) Meteorologisk Comitee: Fordampningsapparatet i Peblingesøen, ifølge Bevilgning 15. Juni 1866. Aarets Udgift. ... — KIndtægt ... Overskud .. Andre Indtægter og Kassebeholdning for 1865..... Indkjøbt Oblig. paa 1000 Rdl. i Kjøbenhavns Laan, og SPU Oblig. på 100.£7"23 Maris" VE BER Kassebeholdning ved Udløbet af 1866. . Den Hjelmstjerne-Rosenkroneske Stiftelse: Sj pk |Rd.!| pg 900! …» | | 195! » | | 295134] | (—|—11320] 34 2206! 12 | | 28! » | | 589! 52 | 106| 60 | | — 2930! 28 ll | | | | 66| 16 | bas || 102! 9431 |) 100! » | | 120| …» 120| » | | 200| » | BEL JA SE | 200! ft. | | | | | 235/ 921 | — (1145 101 | | SE 5395 792 . ff 1 ll6672| 2 mmm | -- | - + hL276 251 BEN BG TE | |. 15034] 57 | É |. ks32| 14 en nå ske He |... |. |z202| 43 Host lral Aaret" 18650) HIVE TED Få 236 Rd. 28 2 drar AGE EG 7: 5 FROSSET OKSE 475 — 72 - 712 Rd. 4 Molbechs danske Glossarium ....... 100 Rd. Kok: Dansk Sprog i Sønderjylland . .. . 200— 300 — « - Tilovers til næste Aar hvis Anvendelse jfr. Budget for 1867. . . 412 Rd. 4 8, om 150 Mødet den ETIK Mai. (Tilstede vare 17 Medlemmer: Conf. Madvig, Præsident; Westergaard, Ussing, Worsaae, Reinhardt, Muller, d'Arrest, Schiern, Thomsen, Thorsen, Johnstrup, Barfoed, Ørsted, Lorenz, Mehren, Holm, Secretæren), Forinden Præsidenten, Conf. Madvig, indtog Præsidentstolen, henvendte han til Selskabet nogle Ord, hvori han udtalte sin Opfattelse af den ærefulde Stilling, han var bleven valgt til, og takkede for den ham af Selskabet viste Hæder. Han sluttede med at meddele, at han havde fundet det passende, eftersom Selskabet var et kongeligt, personligen åt meddele Hs. Maj. Kongen sit Valg til Præsident. Prof. L. Westergaard forelagde en Afhandling om de in- diske Keiserhuse indtil Slutningen af det 10de Aarhundrede. Af Afhandlingen, der er bestemt for Skrifterne, vil et Uddrag senere blive optaget i Oversigterne. Secretæren meddelte, at hån i Forening med den ny- valgte Årchivar efter Selskabets i forrige Møde udtalte Ønske havde bragt den aftråadte Archivar, Gonf. Madvig, Selskabets Tak for hans mangeaarige Virksomhed; ligeledes havde han skriftlig meddelt Conf. Madvig, at Selskabet eenstemmigen havde valgt ham til dets Præsident, og denne havde mundtlig svaret ham, at han modtog Valget. Secretæren androg mundtlig paa, at Selskabet vilde for det indeværende Aar tilstaae den samme Sum til Hjælp ved Secretariatet som forrige Aar (indtil 200 Ad.). Selskabet an- modede Formanden for Kassecommissionen om at ville paa Kasse- commissionens Vegne i næste Møde yttre sig derover, hvilket denne lovede. Den Comitee, der var nedsat til at afgive Betænkning over AdjunctEngelhardts Andragende (S. 146) om Understøttelse til at fremme Forberedelsen og Stikningen af Kobbertavlerne til hans udførlige Værk om det betydelige Fund fra den ældre Jernalder 151 i Viemose, anbefalede dette Andragende til Selskabet og fore- slog, at der til dette Øjemed maatte iaar anvendes indtil 300 Rd. Derefter gik Betænkningen til Kassecommissionen. Comiteen til Bedømmelse af Cand. polyt. Fredericias ind- sendte Afhandling (S. 147) afgav sin Betænkning, der gik ud paa, at Forfatterens Undersøgelser og Forsøg efter Comiteens Mening ikke kunde tilkjendes nogen Belønning. Selskabet tiltraadte Comiteens Indstilling. Secretæren anmeldte, at 3die Hefte af Oversigterne for Aaret 1867 var omdelt til Medlemmerne. I Mødet var fremlagt de paa Boglisten under Nr. 77—89 anførte Skrifter, indsendte fra Selskaber og Private, med hvilke vort Selskab staaer i Forhindelse, og fra Statsraad Akademiker J. F. Brandt i St. Petersborg. Mødet den 247 Mai. (Tilstede vare 16 Medlemmer: Madvig, Præsident; Ussing, Worsaaae, Andræ, Gislason, Reinhardt, Lange, Lorenz, Secretæren Ørsted, Westergaard, Mehren, Thomsen, Johnstrup, Schiern, Panum). Pros. Joh. Lange forelagde det 46de Hefte af Flora Danica og meddelte nogle Bemærkninger om de i samme indeholdte Plan- ter. Disse ville blive meddelte i Oversigterne (see S. 153). Geheime - Etatsraad Andræ foredrog dernæst: «Om den approximative Beregning af bestemte Integraler», hvilken Af- handling ligeledes vil blive optaget i Oversigterne (see S. 165). Derefter afgav Kasse-Commissionen Betænkning om Secretærens Andragende i forrige Møde med Hensyn til et Til- skud af 200 Rd. til Hjælp ved Secretærforretningerne, hvilket Tilskud den mente for indeværende Aar kunde tages af forrige Aars virkelige Overskud (c. 330 Rd.). Dette bifaldt Selskabet, ligesom det ogsaa bevilgede den af den nedsatte Comitee fore- 152 slaåaede Understøttelse af 300 Rd. til Adjunct Engelhardts Kob- berværk over Fundet fra den ældre Jernalder i Viemose i Fyen, hvis Udredelse efter Kasse-Commissionens Yttring kunde finde - Sted iaar, naar Summen toges af det Hjelmstjerneske Legat. Den til Bedømmelse af Proprietær Jacobæus”'s magnetiske Iagttagelser (Proff. Holten, Thomsen, Docent Lorenz) ned- satte Comitee afgav sin Betænkning, der gik ud paa, at Comi- teen med al Anerkjendelse af den store Flid og Udholdenhed, hvormed Forfatteren her har arbeidet i Videnskabens Tjeneste, ikke kunde anbefale Afhandlingen til Optagelse i Selskabets Skrifter. Selskabet bifaldt, at der i Sommer i Mellemtiden mellem Møder- ne maatte forholdes med de indkomne Skrifters Aflevering ligesom ifjor, saaledes at disse maanedsvis afgaves til Bibliotheket samtidig med at en Liste over dem omdeltes til Medlemmerne. Secretæren forelagde den fra det K. Overhofmarskallat i An- ledning af Deres Majestæter Kongens og Dronningens Sølvbryl- lupsfest til Selskabet udgaaede Tilsigelse til Cour og Indbydelse til Soirée. Samme meddelte ligeledes nogle af de Skrivelser, der havde ledsaget Sendingerne til Selskabet, saaledes fra Bureau de la Recherche Géologique de la Suéde, Meteorological Commitees Office i Calcutta og Geological Survey of India. Selskabet bil- ligede de forskjellige af Secretæren stillede Forslag om be- stemte Sendinger af dets Skrifter til disse videnskabelige Anstalter. Endelig underrettede han Selskabet om, at han havde an- modet dettes Commissionær i Leipzig om at tilbagesende alle de Pakker af Skrifter og Oversigter, bestemte for fremmede Sel- skaber, som Samme j Brev havde angivet ikke at kunne faae sendt til deres Bestemmelsessteder ad den sædvanlige Vei gjennem Boghandlerne, og at nu denne Sending var ankommen til Toldboden. Fremlagte i Mødet våre de under Nr. 90—103 paa Bog- listen anførte Værker. 153 Om de vigtigste af de i det 46de Hæfte af Flora Danica optagne Planter”). Af Professor Joh. Lange. Da det 46de Hæfte af Flora danica nu er færdigt til Udgivelse, ønskede jeg gjerne at forelægge dette for det kgl. Viden- skabernes Selskab, idet jeg følger en Skik, som har faaet Hævd fra tidligere Udgivere af dette Værk, og som jeg saameget hel- lere ønsker-fortsat, som det maa være Udgiveren af dette liberalt udstyrede Værk magtpaaliggende, ved at forelægge de successivt udkommende Hæfter for en Kreds af saa anseete Videnskabsmænd og competente Dommere, som dette Selskab tæller i sin Midte, at erfare disses Dom om, hvorvidt Værkets Indhold fyldestgjør Videnskabens Fordringer og staaer i nogenlunde Forhold til de betydelige Udgifter, som ere forbundne med dets Udgivelse. Idet jeg, saavel i Henseende til Værkets tidligere Historie som til den for Fremtiden lagte Plan, kan nøjes med at henvise til tidligere trykte Meddelelser (saavel af Schouw i Viden- skabernes Selskabs Oversigter 1844 p. 9, som i den af Horne- mann i sin Tid (Kroy. Tskr. iste B.) givne historiske Beretning om Flora danica, samt endelig i de Bemærkninger, jeg har med- deelt i de skand. Naturforskeres Forhandlinger 1860), skal jeg her kun erindre om, at der af Værket, som bekostes udgivet af Hs. Maj. Kongens Civilliste, efter Planen skal udkomme i det Hele 18 Bind (54 Hæfter), nemlig 17 Bind af Hovedværket og 1 Sup- plementbind indeholdende svensk-norske Planter. Siden afdøde Prof. Liebmann forelagde det sidste af bam udgivne Hæfte (iste Suppl.-H.) for Videnskabernes Selskab i 1853 ere 4 Hæfter udkomne, naar det nærværende medregnes; nem- lig det 44de Hæfte, der som opus posthumum kort efter Lieb- manns Død blev udgivet af Prof. Steenstrup og mig i Forening +) meddelt d. 24de Mai, see foran S. 151. & i 154 (1858), og senere, efterat Hs. Maj. Kongen havde udnævnt mig til Værkets Udgiver, ere successivt udkomne det 45de Hæfte (1861), det det Supplementhæfte (1865) og nærv. 46de Hæfte (1867). Skjøndt den Tid, der er forløben mellem 2 Hæfters Udgivelse, har været noget forskjellig, kan der regnes at være ud- kommen gjennemgsnitsviis et Hæfte hverandet eller tredie Aar, og dersom denne Beregning lægges til Grund for de endnu resterende 6 Hæfter, kan det antages at det hele Værk efter den lagte Plan kan blive færdigt i 12—15 Aar. Der er saaledes Haab om, at dette Værk, som har været fortsat under 6 danske Konger og af 7 forskjellige Udgivere i et Tidsrum af 106 Aar, — altsaa længere end noget andet nu udkommende botanisk Kobberværk, — i en ikke fjern Fremtid kan blive bragt til endelig Afslutning. Det her fremlagte 46de Hæfte af Flora Danica indeholder, i Overeensstemmelse med de foregaaende Hæfter, 60 Tavler, paa hvilke ialt 64 Planter ere fremstillede. Under dette Tal er dog indbefattet 12 Afarter (tildeels af tidligere i Værket afbildede Arter) og 2 sandsynligviis hybride Former. Blandt de i dette Hæfte indeholdte Arter eller Afarter have 21, saavidt mig er be- kjendt, ikke tidligere været afbildede i andre Værker; af de øv- rige 43 derimod existerer der Figurer i forskjellige andre Værker”). For ikke at afvige fra den hidtil fulgte Regel ere Tavlerne ordnede ikke efter naturlige Familier, men efter det linnéiske System ”). For at lette Oversigten over Hæftets Indhold skal jeg meddele følgende Opstilling efter den naturlige Classification: Af de i Hæftet indeholdte Planter ere de 39 Phanerogamer, -nemlig 31 af de Tofrøbladedes, 7 af de Enfrøbladedes og 1 af +) Da Værkets Plan tilsigter at levere Afbildninger af saavidt muligt alle nordiske Planter, er det en Selvfølge, at Fleertallet af de i Flora Danica fremstillede Arter ville findes repræsenterede ved Figurer i andre Billedværker. Il de første 16 Hæfter af Flora Danica synes ingen bestemt Regel at have været fulgt med Hensyn til Tavlernes Rækkefølge; først i det 17de Hæfte indførte M. Vahl Ordningen efter de linnéiske Klasser, hvilken alle se- nere Udgivere have vedligeholdt. KK == 155 de Nøgenfrøedes Klasse, 25 Cryptogamer, (deraf 2 Brægner, 2 Brasenurter, 4 Characeer, 9 Mosser og 8 Levermosser). Ordnede i systematisk Rækkefølge findes følgende 26 Familier repræsenterede med det for hver især angivne Antal af Arter: HEER AS Es] 4 "Sl gu be 23 Com posikedd ARN PAE CeYtoJd RE ES REESE OR BENT BK Arial take ke SES dl EFomacez. :. se yge rktbehidter 2 EG AR OR 1: Er 5 ) sleudl aen LG upressnge aa MIRREN i: KERNE GER rss. pe 1abOrciideæmsgnt. ax For HR i: Bree er alke Snatoadt: årh) 4.874830445530 i: Kesteræ sd rktibEraber skind. 2: Gyperacer Hiv unde FR 2: Ranunculace2e …. 2202. ii Grane na LED or 3j Ehnfemea 1:84. JK sags BANEliGeS tt NNE DE 2: LTD TTT ETS > MESSEN LET SE SEE SAR isolerer yen 2 blrsbincheæ slash buio lød. 1241 'Characeros" 578 141035 Kal 4. LET DES REESE EET STRESS Arten kr ennen rn 9: Funnanulacee 4 ter. - diline| epatieæ 0] sæk 8. Sammenstilles Arterne efter deres Voxesteder, viser det sig, at 50 af disse ere fundne i det egenlige Danmark, 1 i Hertug- dømmet Slesvig, 13 ere grønlandske Arter, af hvilke ingen findes i Danmark, men hvoraf 5 derimod tillige ere fundne paa Island. Efterhaanden som Værket nærmer sig sin Afslutning og Ån- tallet af de i samme endnu ikke optagne Arter formindskes, er det en Selvfølge, at det bliver vanskeligere at skaffe det for- nødne Materiale til et Hæfte tilveie, især da flere af de endnu manglende Arter ere yderst sjeldne, nogle endog kun fundne påa eet enkelt Voxested; at Tegningerne desuden ofte, og især for de sjeldnere Arters Vedkommende, maa udføres efter tørrede Exemplarer, er ligeledes indlysende. Det er dog hidtil lykkedes mig at faae de fornødne Planter til Tegning, hvilket jeg for en stor Deel skylder den velvillige Bistand, der fra forskjellige Bo- tanikeres Side er bleven mig ydet. Blandt dem, som til nærværende Hæfte enten have meddeelt mig levende eller tørrede Planter eller til hvis Herbarier jeg har havt Adgang, maa jeg nævne af afdøde Bota- 156 nikere Prof. Blytt, Mag. S. Drejer, Inspecteur Capt. Hol- bøll, Premierlieutenant F. C. Lund, Adjunkt d'Origny og Dr. J. Vahl; af nulevende d'Hrr. Kammerraad Andresen, Pro- visor Baagøe, Lærer Bergstedt, Adjunkterne Grønlund og Hoff, Cand. phil. Hoffmeyer, Etatsraad N. E. Hofman (Bang), Prof. H. Holmgren, Seminarielærer Th. Jensen, ProvstKoch, Pastor M. T.Lange, Seminarielærer Mortensen, Landinspec- teur Mørch, Lærer P. Nielsen, Insspecteur Dr. Rink, Frøken C. Rosenberg, Seminarielærer Rostrup, BryggerSchiøtz, Pro- fessorSteenstrup, Pastor Visby, LectorZetterstedt. Sær- lig Tak skylder jeg desuden Selskabets udenlandske Medlem, Dr. med. Gottsche i Altona, som til dette, ligesom til flere tidligere Hæfter, har udført Tegningerne af Levermosserne, og dernæst d'Hrr. Cand.Nordstedt og Lektor Wahlstedt, to yngre svenske Botanikere, som særligt have beskjæftiget sig med Chara- ceernes Studium og som have ydet mig velvillig Hjælp ved Tegningen især af Analyser til de af denne Familie tegnede Arter. Jeg kan ikke undlade her at fremhæve med Paaskjønnelse den Dygtighed, hvormed Hr. Dessinateur Thornam har stukket det største An- tal af Tavlerne; ogsaa Frøken J. Hansen, som har stukket enkelte af Tavlerne, har viist megen Flid og Talent i denne Retning. Hr. Dessinateur Bayer, som fra dette Aarhundredes Begyndelse ene har udført alle Tegningerne til Flora Danica, vedbliver endnu, skjøndt i en Alder af 85 Aar, at tegne med Sikkerhed og Natur- troskab og har navnlig udført alle Tavlerne i dette Hæfte, med Undtagelse af 10, som ere tegnede af Hr. Thornam. Blandt de Arter i nærværende Hæfte, som turde fortjene særligt at fremhæves og ledsages med nogle Bemærkninger, skal jeg her nævne følgende: ' 1. Sctrpus rufus ” bifolius (Tab. 2703). Jeg samlede denne Plante påa sandige, om Vinteren oversvømmede Pletter indenfor Klitterne ved Fjaltring (V. for Lemvig) den 28de Juli 1858. Ikke langt fra samme, dog under noget forskjellige Jordbundsforhold, voxede den typiske Form af 5. rufus (Huds.) Schrad.; men medens denne allerede bar fuldmodne Frugter, var den først- nævnte Form endnu saa langt tilbage i sin Udvikling, at Bestøvningen neppe var tilendebragt. Denne langt senere Blomstringstid i Forbindelse med et yderst forskjelligt Udseende gav mig For- modning om, at denne Plante, som jeg ikke kunde henføre til nogen mig da bekjendt Scirpus-Art, muligen var ny for Viden- skaben. Ved nøiere Undersøgelse fandt jeg imidlertid, at de af mig fundne Exemplarer fra det vestlige Jylland stemte nøie overeens med en Plante, som tidligere (Septbr. 1856) var funden ved Flaåskekroen af Seminarielærer Rostrup og antaget for en Afart eller Misdannelse af S. Tabernæmontani, og at begge disse maatte henføres til en tidligere beskreven, men som det synes lidet kjendt eller miskjendt Art, 5. brfolrus Wallroth fra Nordtydskland. Jeg har vel ikke seet Exemplarer af denne og en Tegning af samme fandtes hidtil ikke, men den af Forf. givne nøjagtige Beskrivelse (Sched. crit. p. 27) lader neppe nogen Tvivl tilbage om Identiteten af vor Plante og den Wallrothske Årt. Om dennes Berettigelse som selvstændig Art kan der derimod være Grund til at nære Tvivl, trods den betydelige Forskjel mel- lem denne og S. rufus, saavel i det ydre Udseende som i flere secundære Characterer. Den afviger fornemlig ved høiere Væxt (S. bifolius angives af Wallr. til en Fods Højde, jeg har fundet de danske Exemplarer at variere mellem 6—14”, hvorimod S. rufus i Regelen kun har en Høide af 4—8”), bredere Blade af en mere frisk grøn og ved Tørring neppe gulnende Farve, et enkelt, 8-9-blomstret Ax, som ved Grunden er omgivet af 1—2, ofte temmelig lange Svøbblade (S. rufus har derimod et af flere 2-5-blomstrede Smaaax sammensat Ax, omgivet af et enkelt Svøbblad, der oftest er kortere end Axet, sjeldent lidet længere end dette). Derimod er den i Blomstens Bygning fuldkomment overeensstemmende med S. rufus; modne Frugter har jeg ikke fundet hos de danske Exemplarer af S. bifolius, og saalænge disse ere mig ubekjendte, tør jeg ikke udtale en bestemt Me= ning om dens Artsret, foreløbig er jeg dog tilbøielig til at an- 158 see S. bifolius Wallr. — ikke, saaledes som Koch (Syn. II, p. 859) antager, for et simpelt Synonym til S. rufus, men for en mær- kelig og meget afvigende Form eller Underart af denne. De iagttagne Afvigelser ere nemlig (maaskee med Undtagelse af den paafaldende tidligere Blomstringstid) ikke større end at der kan paavises tilsvarende hos forskjellige andre Arter af Cyperaceæ, saaledes f. Ex. hos den i nærværende Hæfte (Tab. 2702) frem- stillede Scerrpus marttrmus var. monostachys, hvor ligeledes ét enkelt (ofte større) Ax træder istedetfor en af flere Smaaax sam- mensat Qvast. 2. Under Navn af Plantago borealis har jeg ladet tegne (Tab. 2707) en Veibredart, som synes at være almindelig i Grøn- land, hvor den er samlet paa forskjellige Steder af Dr. J. Vahl og ligeledes meddeelt fra forskjellige Voxesteder af Inspecteur- erne Capt. Hollbøll og Dr. Rink, ligesom der findes Exem- plarer af den fra Island i Hornemanns og Liebmanns Her- baårier. Det er efter al Sandsynlighed denne Plante, som i Hornemanns Plantelære 3die Udg. p. 167 er beskreven under Navn af P. maritima var. glauca (P. glauca Wormskj. mscer.) fra Igaliko i Grønland, funden af Wormskjold. Uheldigviis har jeg i den botaniske Haves Samlinger ikke kunnet finde Exem- plarer, hidrørende fra Wormskjold, men blandt de Vahlske Exem- plårer (som ere etiketterede med Hornemanns Navn P. marit. glauca) findes ogsaa nogle fra Igaliko, hvilket bestyrker Formod- ningen om at det er den wormskjoldske Plante, uagtet Horne- manns Beskrivelse, der er kort og.kun holder sig til Bladene, ikke stemmer aldeles nøje med de Vahlske Exemplarer. H. be- skriver f. Ex. Bladene som linie-lancetformede, flade, blaagrønne eller blaagraae og duunhaarede, men Bladene paa alle de Exem- plarer jeg har seet, ere smale og nøiagtig linieformede. Den her afbildede Plante kan imidlertid neppe forenes med P. marr- tima L.; den adskilles fra denne ved flade, budte Blade, som ere omtrent af Blomsterskafternes Længde, ved en 4-frøet (ikke 2-frøet) Kapsel og ovale (ikke linieformede) Frøe. De islandske 159 Exemplarer af denne Plante synes derimod at være blevne for- vexlede med en anden Art, nemlig P. alp?na L., en i Sydeuropas Alper og Pyrenæerne voxende Art. Allerede Hornemann yttrer (anf. St.) den Formodning, at P. alpina ikke voxer paa Island, saaledes som Hooker (i Mackenzies travels in Iceland) angiver, en Angivelse, som flere senere Forfattere have gjentaget (f.Ex. De- caisne i DC. Prodr.; Lindsay, flora of Iceland). Den her af- bildede Plante afviger fra den ægte sydeuropæiske P. alpina ved budte, kjødfulde Blade, kun i Spidsen haarede Bægerblade, linie- lancetformede, spidse (ikke ægformede, budte) Kronflige og vin- gede Frøe. Jeg har ikke i nogen Plantesamling fra Island seet en Plantago, som kunde henføres til P. ålpina, og er derfor indtil videre tilbøjelig til med Hornemann at antage, at Angivelsen for hiin sydeuropæiske Art fra Island maa sigte til P. borealis. Jeg har troet det rigtigt at give denne Art, som efter det ovenanførte er forskjellig fra de 2 Arter, hvormed den hår været forenet og som synes vel adskilt fra alle andre Arter, et nyt Navn istedet- for at anvende Wormskjolds Navn P. glauca, deels fordi det kun er sandsynligt, men ikke aldeles sikkert, at det er den samme Plante, deels fordi Navnet g/auca, skjøndt rigtignok senere (18531), er tillagt en anden Plantago-Art fra Caucasus af C. A. Meyer. 3. Allzum Kochi (Tab. 2716) har jeg efter Finderen, den ivrige Botaniker Provst Koch i Riserup paa Falster, benævnt en smuk Løgart, funden ved Nykjøbing paa F., som har ved- ligeholdt sig constant ved Dyrkning i flere Aar og som afviger endeel fra de øvrige mig bekjendte. Arter. Den tilhører samme Gruppe som Å. vineale L. og har de fleste vigtigere Characterer tilfælles med denne, hvorfor den af Provst K. var kaldet AÅ, vi- neadle var. purpureum (Naturh. Foren. vid. Medd. 1862, p. 117); men den er forskjellig fra denne Art ved en mangeblomstret Skjærm, mørkerødt Blomsterdække med spidse Perigonblade, som ere længere end de kortere Støvdragere, fremdeles ved større Løg, som ere omgivne af fryndsede Løgskjæl. I dens hele Ud- seende er den ogsaa yderst forskjellig fra den almindelig fore- 160 kommende Å. vineale og langt mere lig A. sphærocephalum L., men denne tilhører, paa Grund af et tobladet Hylster og Mangel af Løgknopper mellem Blomsterne, en anden Gruppe. Til den lvivisomme linnéiske Art Å. arenarzum kan jeg neppe antage den for at henhøre; denne, som af flere Botanikere henføres under Å. vineale, synes ifølge Linnés Diagnose «caule planifolio, spatha mutica» og Citatet Fl. Dan. 290 snarere at være en mindre Form af A. Scorodoprasum. Under Navn af A. vineale findes der i Fl. Dan. afbildet 2 Former: den ene (Tab. 2337) fra Møen svarer til den her ved Kjøbenhavn 0. fl. St. almindelig forekom- mende, ligesom den synes at være Linnés og de fleste senere Botanikeres typiske AÅ. vineale; den anden derimod (Tab. 1870) tegnet efter Exemplarer fra Holsteen, afviger betydeligt fra hiin og staaer nærmere ved min Å. Kochii, og det er muligt at den maa forenes med denne, skjøndt den, saafremt Figuren er nøi- agtig, er ikke lidet førskjellig fra samme, f.Ex. ved hele, ikke frynd- sede Løgskjæl, ved langt tilspidsede og i Spidsen krumbøiede Løg- knopper, ved lysrosenrøde Blomster og alle Støvdragerne frem- ragende udenfor Blomsterdækket. En Revision af de til A. vineale- Gruppen henhørende Arter og Former maa ansees for ønskelig, og ved at afbilde denne Art har jeg haabet at yde et lidet Bi- drag til en slig Undersøgelse. 4... Anemone ranunculowdt- nemorosa Kze. (Tab. 2723) er uden Tvivl en hybrid Form, frembragt ved Krydsning mellem de 2 Arter (den hvide og gule Anemone), hvis Navne den bærer og i hvis Selskab den er funden. Den voxer i rigelig Mængde i et fugtigt Ellekrat ved Veistrup i Fyen, hvor den er opdaget af Hr. Seminarielærer Rostrup. Ligesom flere andre Bastard- former er den sandsynligviis steril, idetmindste har Hr. R., uagtet han har eftersøgt med Omhu i Frugtmodningstiden, ikke kunnet finde den med modne Frugter, men stedse med feilslaaede Pi- stiller. Bladene og den stedse enlige Blomst har den tilfælles med Å. nemorosa, den korte Blomsterstilk og Bægereis gule ÅD Vid. Selsk. Overs 3867. em, | i WA > i Nn dn KDVid Selsk.Overs 1867. 5 mø mn ngl Hk JR bSergtss lit frise: i, (OR 4 isJ LA, 161 Farve med Å. ranunculoides, men Blomstens Farve er meget blegere og selve Blomsten større end hos denne. 5.… Primula vartabilis Goupil (Tab. 2708) ansees ligeledes af de fleste Forfattere for en Bastardform, nemlig mellem P. offi- etnalis Jacq. og P. grandiflora Lam. Fra den førstnævnte ad- skilles den ved Bladpladens jævne Overgang i den vingede Blad- stilk, ved Blomsterstilkene, der ere længere end Bægeret, samt ved større og blegere, gule Kroner med flad Krave; fra den sidste kjendes den let ved skjærmformet Blomsterstand, et op- blæst Bæger og mindre Kroner. Skjøndt den altsaa staaer midt imellem disse 2 Arter og kun er funden i Egne, hvor de begge forekomme, synes dens hybride Oprindelse dog ikke fuldt beviist, idetmindste mere tvivlsom end den nysnævnte Ånemones; den bærer rigeligt og spiredygtigt Frø og ved Udsæd har dette frem- bragtPlanter overeensstemmende med Moderplanten. Fra P.varza- bilis synes de talrige Former af skjærmblomstrede Primuler at ned- stamme, som dyrkes i Haver med Blomster af forskjellige Farver. Disse henregnedes tidligere almindelig til P, e/atror, med hvilken den har endeel ydre Overeensstemmelse, men som ved flere væ- senlige Characterer er tilstrækkelig adskilt, hvis man ikke med Linné vil henføre samtlige disse Arter til en eneste (P., verts). 6. Orobanche Cirsi Fr. (Tab. 2725) er en af de interes- santeste Arter, som i de senere Åar ere fundne her i Landet, hvor denne Slægt er ligesåa sparsomt repræsenteret som den i' det varmere Europa er rig påa Arter og Individer. Vi have nemlig foruden denne kun 3 Arter i Danmark, som, med Und- tagelse af O. major, der paa et Par Steder er funden i Mængde, alle kun ere iagttagne sporadisk og en eneste Gang. Denne Årt blev funden 1862 af Landinspecteur Mørch i flere Exemplarer paa Enge ved Hobro, hvor den forekommer snyltende paa Cirsium oleraceum. Den er først beskreven af Fries (Nov. mant. 3. 1842), men senere er den under Navn af O. Cywrsit oleracer beskreven og afbildet af Caspary (Schr. der phys.-oec. Ges. zu Kånigsberg), 13 162 som ikke synes at have kjendt den Friesiske Plante, med hvilken hans Art er aldeles identisk. 7. Af Anthyllis Vulneraria er i dette Hæfte fremstillet to iøjnefaldende og næsten diametralt modsatte Former, den ene (var. marttema, Tab. 2728) mere langstrakt og grenet end Hoved-— arten og med blegere Blomster end denne, den anden (var. rubri- Fora, Tab. 2729) med lavere Stængler og smukke høirøde Blomster. Begge synes at skylde en særegen Jordbund deres Forekomst, hiin voxer nemlig i Klitter og ved sandige Strandbredder, funden flere Steder i det vestlige Jylland, denne voxer paa kalkholdig Grund og er ikke sjelden i det sydlige Europa; hos os er den kun funden i Kalkterrainet påa Bornholm, men den forekommer i Jordsmon af lignende Beskaffenhed paa Øerne Øland og Gottland. 8. I Flora Danica er tidligere afbildet 2 Arter af Gentaurea- Gruppen Jacea, nemlig C. møgra L. (Tab. 996), som er tegnet efter Exemplarer fra Norge og hidtil ikke funden i Danmark og C. Jacea L. (Tab. 519), som er en almindelig udbredt og under forskjellige Former optrædende Art i hele Danmark. Til Form- rækken af denne sidste Art har man ogsaa henregnet den her (Tab. 2736) fremstillede C. deciprens Thuill. (C. Jacea var. capi- tata Koch & Ziz, C. Jacea » commutata Koch Syn). Den dan- ner ligesom et forbindende Led mellem hine to Arter, men kan neppe underordnes som Åfart under nogen af disse og bør vist- nok snarere regnes for en egen Art, som adskilles fra C. nægra ved Mangel af Fnok paa Skalfrugten, ved kortere og mindre fine. … Haar i Randen af Kurvbladenes Tilhængsler, fra G. Jacea derimod - ved meget mindre Blomsterkurve, ved sorte, fryndset-randhaarede Tilhængsler og ved de typisk”) ensformede, regelmæssige Kroner i Kurven (hvorimod C. Jacea har store, uregelrette og udstraalende Randblomster). I Grenier & Godron's Flore de France Il, p. 241 +) Grenier og Godron (fl. Fr. II p. 241) angive, at' den forekommer saavel med som uden udstraalende Randkroner. De her i Landet fundne Exem- plar høre til den sidste Form, og denne Mangel påa uregelmæssige Randkroner angives ogsaa som et Kjendetegn paa Thuilliers C. decipiens og Kochs var. capitata. É 163 er den beskreven under Navn af CO. nigrescens Willd., og under dette Navn er den ogsaa optaget i de første Udgaver af min Haandbog i den danske Flora, men efter Vidnesbyrd af Prof. A. Braun er den i Willdenows Herbarium opbevarede C. nigrescens den samme som C. transalptna Schleich., en sydeuropæisk, fra vor Årt meget forskjellig Plante. Det vil derfor formeentlig være rettest at beholde Thuilliers Navn for vor Plante, dog bør under denne sandsynligviis C. mzcroptilon Gren. et Godr. og muligen flere af nyere Forff. opstillede Arter af denne Gruppe medind- befattes, som altfor lidet ejendommelige til at udgjøre selv- stændige Arter. Denne Plante er hidtil kun funden paa faae Steder her i Landet, nemlig ved Landsbyen Lillehedinge i Stevns, hvor jeg fandt den i 1850, og ved Skaarup i Fyen, hvor den i de senere Aar er funden af Hr. Rostrup. 9. Der kan neppe nævnes mange Slægter, af hvilke der i Europa i de sidste Aartier er opdaget saa mange og som det synes vel begrundede Arter, eller hvis Udbredelsesforhold ere blevne Gjenstand for en saa omhyggelig Undersøgelse som Slægten Isoétes. Det er især i det sydlige Europa, hvor Arternes Antal er såa betydelig forøget, at medens man for omtrent 20 Aar siden kun kjendte 2 europæiske Arter, cre nu 14 Arter bekjendte fra vor Verdensdeel, hvilket rige Udbytte skyldes de utrættelige Undersøgelser af Durieu de Maisonneuve, J. Gay og A. Braun. Uagtet Nordeuropa er langt faltigere paa Arter, har Slægten dog sine Repræsentanter indtil Grønland, Island og Lapland. Ogsaa den danske Flora har høstet sit Udbytte af den i de senere Aar ivrigt fortsatte Eftersøgning efter Isoétes-Arter. Da den nu afdøde Gay i Paris for omtrent 6 Aar siden rettede en Forespørgsel til mig om Isoétes - Slægtens Repræsentation i Danmark, kunde jeg kun svare ham, at hidtil kun J. /acustres var funden her og tilmed kun paa et enkelt Sted i det sydlige Sles- vig. Jeg foranledigedes imidlertid herved til at anmode forskjel- lige Botanikere i de danske Provindser om at have Opmærksom- ig 164 heden henvendt paa denne Slægt, og jeg har siden den Tid fra flere Sider modtaget værdifulde Oplysninger, som godtgjøre, ikke alene at 7. /acustris forekommer paa flere Steder i det nordlige, mellemste og østlige Jylland (paa nogle af disse Steder endog i stor Mængde), men at vi ogsaa besidde em anden Art, I. echino- spora Durieu, som er funden et Par Steder her i Landet, nem- lig i Porssø ved Hvidberg i Thy (samlet af Kammerraad An- dresen) og i Gurre Sø ved Helsingør (samlet af Seminarielærer Mortensen); det har ogsaa viist sig, at det er denne Art, som er funden i Island af Prof. Steenstrup og i Grønland af af- døde Dr. J. Vahl. Denne sidste Art adskilles let fra I. lacustris saavel i det ydre Udseende som ved flere Kjendetegn, blandt hvilke Macrosporernes Bygning især er betegnende: disse ere nemlig hos J. echinospora tæt besatte med lange og spidse, let affaldende Pigge, hos JZ. lacustris derimod er Overfladen ujævn af fremspringende, uregelmæssigt anastomoserende Kanter og mellemliggende Gruber. I Flora Danica Tab. 191 er fremstillet en Isoétes under Navn af I. lacustris fra Norderhoug i Norge, men denne Figur er saa lidet characteristisk, at det vanskelig kan afgjøres, hvilken af de 2 nordiske Arter den skal fremstille, og da tilmed ingen Ana- lyser ere tilføjede, har jeg ladet begge Arterne afbilde i dette Hæfte af Fl. Dan. (Tab. 2742 og 2743) med de til Arternes Er- kjendelse nødvendige Analyser. Jeg tvivler ikke om, at begge Arter, ved yderligere Eftersøgning i vore Søer, ville findes paa endnu flere Steder her i Landet. 165 Om den approximative Beregning af bestemte Integraler”). Af Geheime-Etatsraad Åndræ. De: bestemte Integral: hvor y er en Function af æ, vil stedse, naar y og æx betragtes som sædvanlige retvinklede Coordinater, kunne fremstilles ved et Areal, begrændset af æ-Axen, Curven y— f(æ) og de to til Abscisserne g og g+4 svarende Ordinater. Denne geometriske Afbildning af den forelagte Function har fremkaldt en Række af mere eller mindre nøiagtige Formler, som alle give den approxi- maåtive Bestemmelse af Integralet ved lineære Functioner af mn Order 24 AS AS DDA svarende tilde-=r ADsSCcisser dg; 45; d3....0n: "Samtlige. disse Formler fremstaåae nemlig derved, at man gjennem de n Punkter af Curven, som be- stemmes ved Coordinaterne a og Å, tænker sig andre Curver at være dragne, hvis Årealer med Lethed lade sig beregne, og som tillige tør antages at nærme sig saa stærkt til den givne, at Forskjellen mellem de tilsvarende Arealer vil kunne betragtes som forsvindende. Ved den bekjendte Simpson'ske Formel, der stedse forudsætter mn ulige, altsaa af Formen 2m—1, idet Åbscisserne bestemmes ved at dele intervallet 4 i et lige An- tal ligestore Stykker 2 , drager man saaledes sædvanlige Pa- rabler af anden Grad gjennem 3 og 3 af de successivt paa hinanden følgende Punkter, og man kommer da ved Anvendelsen af de parabolske Årealer til det yderst simple Udtryk: Pe 2 AA +44,+245+44,+2A5£. jp pad, sgktoÅlt (2) ”) meddelt den 24. Mai; see foran S. 151. 166 Men denne Formel, som netop ved sin store Simpelhed har erholdt en såa almindelig Udbredelse, kan dog kun tillægges en forholdsviis mindre Skarphed, da den forelagte Curve her ombyttes med en Mængde discontinueerte Curvestykker, og det tør derfor vistnok ogsaa betragtes som umiddelbart indlysende, at en langt skarpere Bestemmelse maa opnaaes ved at benytte den paårabolske Curve af Graden »—1, der gaaer gjennem såmt- lige m Punkter, eller, med andre Ord, ved den af Cotes ud- viklede Methode, hvor 4, ligegyldigt om n er lige eller ulige, stedse deles i et Antal af m—1 ligestore Stykker. For at kunne anstille en nærmere Sammenligning mellem de forskjellige Me- thoders gjensidige Nøiagtighed maa det imidlertid bemærkes, at Approximationerne nødvendigviis forudsætte Muligheden af at kunne udvikle Ordinaten y, mellem Grændserne g og 9+ 4, i en convergent Række, ordnet efter Potentserne af Tilvæxten &, idet man for æ indfører Værdien 9g+ 4%. Man vil saaledes stedse kunne sætte: FEER KE KER, REE VS ERR hvorved det søgte Fladeindhold F da ogsaa stedse vil nøiagtigt være fremstillet ved den convergente Række: F= 41k 44 K,4+3K,2+4K,4+ I). (4) En hvilkensomhelst af de paagjældende Formler, der skulle give approximative Værdier for F", mååa nu ogsåa kunne lade sig fremstille under Formen (4), og det er indlysende, at den da nødvendigviis maa have et større eller et mindre Antal af de første Led nøiagtigt sammenfaldende med de tilsvarende- første Led i (4). Man vil saaledes erholde en foreløbig Maalestok for den betragtede Formels Nøiagtighed ved nærmere at angive det Led, hvor Forskjellen mellem Formelen og Rækken (4) begynder at vise sig. Ved den Simpson'ske Formel ville de første 4 Led stedse være identiske med de tilsvarende første 4 Led i Rækken (4), og Forskjellen træder her først frem ved det Led, der indeholder Coefficienten K, . Denne Formel siges derfor 167 at være nøiagtig indtil 4%? Orden excl., idet Æ, er Coefficienten af 4åe Orden, som oprindeligt indtraadte i (3) foran 47. Naar Værdien af m ikke er altfor lille, vil den Cotes'iske Formel der- imod være langt skarpere, da den lader Forskjellen begynde med Leddet af Ordenen mn, naar n er et lige Tal, eller endog- saa af Ordenen »+ 1, naar » er ulige. Det er, saavidt vides, Gauss, som først har gjort den Bemærkning, at Delingen af A i ligestore Stykker er uvæsentlig, idet man stedse, ved at lægge en Parabel af Graden »—1 gjennem de til n vilkaarlige Abscisser dg, , de; 43.-..4n Svarende n Punkter, bestemmer Arealet med en Nøiagtighed indtil n'te Orden exclusive. Og her- ved er da ogsaa Gauss bleven ledet til Udviklingen af nye Formler , der langt overgaae alle tidligere med Hensyn til Nøi- agtigheden , og som tillige kunne eftervises at give den største Skarphed, som overhovedet lader sig opnååe ved Anvendelsen af .n Ordinater. I en mærkelig Afhandling, som findes i Gåttinger- Videnskabernes Selskabs Skrifter for Aaret 1814 under Titelen: »Methodus nova integralium valores per approærtmationem in- veniendi», viser Gauss nemlig, at der kan disponeres saaledes verden svilkaarligersAbscisser as 0, Osen se Åre alernes Forskjel først fremtræder ved Leddet af Ordenen 2n, og at det i Almindelighed er umuligt ved Hjælp af m» Ordinater at tilvejebringe en endnu yderligere gaaende Skarphed. Derimod har denne Methode den Mangel tilfælleds med de øvrige, at den anvender n Ordinater, som nøiagtigt skulle svare til m be- stemte, ved selve Formlerne nærmere angivne Abscisser. I alle de Tilfælde, hvor man er ude af Stand til directe at bestemme hvilkesomhelst Ordinater, idet man kun har givet et vist be- … grændset Antal af disse, eller, hvad der er det samme, hvor Curven kun er bestemt ved et vist Antal Punkter, som den skal indeholde, vil man saaledes ikke kunne gjøre Brug af nogen af de sædvanlige Methoder. Det er denne Omstændighed, der har … bragt mig til nærmere at undersøge det omhandlede Problem, og da jeg herved er bleven ledet til en almindeligere og simplere 168. Løsning, som ganske synes at fjerne Vanskelighederne ved dets Behandling, skal jeg i det Efterfølgende meddele Hovedtrækkene ” af denne Undersøgelse, idet jeg dog som Indledning troer først at burde give en kort Fremstilling af selve den Gauss'iske Methode, hvorved tillige den ældre Cotes'iske vil være behandlet. VEN I den ovenfor eiterede Afhandling gjør Gauss først den Bemærkning, at Integralet (1) ved Substitutionen: v=9+ 46 bringes paa den simplere Form: Det kan saaledes i alle Tilfælde betragtes som tilstrækkeligt, at vise Bestemmelsen af Integralet: hvor y=— op(t) skal forudsættes at være udviklet ved Rækken: VE KSF Kj EKSP K 1 D.s SEER (7) som giver det skarpe Udtryk for det søgte Areal F: , PERRY RE FK KE ASKER Skal man nu for dette Areal finde en approximativ Værdie F, ved Hjælp af den parabolske Curve, som gaaer gjennem de » ved Ordinaterne A,, 4,2, A,.... Ån og Åbscisserne d1, 42, d3:--. dn fastlagte Punkter, såa vil det først være nød- vendigt at søge Ligningen for selve denne Curve. Men denne Ligning erholdes ogsaa uden al Vanskelighed ved en Anvendelse af den bekjendte Lagrange'ske Interpolationsformel. Betegner man nemlig med 7, den hele, rationale »— 1'e Grads Function - af :, som reduceéres til Eenheden ved for & at indføre Værdien 44, medens den bliver Nul ved for & at substituere de øvrige n—1 Værdier d5%, dg ..: 0,7 'eller, med andre 'Ord;"sætter man TERE (t—a,)(t—a3)(t—a,).... (t—ar) j (2,—42)(4;,—43)(4;,—a,)...- (aq, — 4») RE er sous 169 og betegner man paa lignende Maade med 7,, T,.... T, de tilsvarende »—1 Functioner af &, der spille samme Rolle med Hensyn til: Værdierne 54953005). dn 08» som: fremstaae… ved mi tal lade a, skifte Plads: respective med a,, 45... 011.920 vil den søgte Ligning aabenbart være fremstillet ved: EEN ES AT NNA Tae (9) eller kortere, naar de Gauss'iske Summategn benyttes, ved: UGER (672 YA] REEL ESS ÆDSE RES (10) Man har følgelig: 1 31 1 1 Fy War = 4, År, d1+ 4), a1+ FERSSY, Å Ånd ; 9 (AO) 9 0 Alle de her forekommende Integraler ere fuldstændigt be- kjendle”rationale””Functioner "af Værdiernesd 30903 see dn og de reduceres stedse til numeriske Constanter, hver Gang disse Værdier selv ere givne. Ved at indføre Betegnelserne: 1 1 il 1 VÆRD 3 VÆ ; |r,0— 2, SER |r,ar—R, ; 0 0 0 9 faaer man saaledes nedenstaaende Udtryk for Arealet ZY : == AR, + Å,B2 + Å;B2 + als. ske Års REC: (D) eller kortere: BES PUB) oe ho ele KER (12) Ved den Cotes'iske Methode ere Abscisserne 4,, 42, d3.…….… dm fremstillede ved Rækken 0, Ar , 2 sg er MiD2 l, n—1 n—I1 n—1 og for en hvilkensomhelst given Værdi af m erholder man saa- ledes let den tilsvarende Cotes'iske Formel , det vil sige Vær- Hilrerne Vaf-Coeffieienternet UN rs HR Had os Aber empel beregne disse Coefficienter for »—= 3, hvor det er ind- lysende, at den Cotes'iske Formel maa falde sammen med den Simpson'ske. I dette Tilfælde har man: =E ræs UGE ; , ltrtral) = —ått + åt ; 2 2 i — 1.1 altsaa: og følgelig: For at bestemme den Nøiagtighed, der maa tillægges den ganske almindelige Formel (11), bliver det nødvendigt at bringe Udtrykket for F, paa Formen (8). Man kan herved gaae tilbage til (9), idet man for A,, A,, 43... An indfører deres "Udtryk ved Coefficienterne K,, K,, K,... K,. Ligningen (7) giver nemlig : ARE ROR ae FR ole Krea 1 NE REE KL Kos ok 0 TT Koa Er RR RK at kør EK an 2 MOS RARREANER DES IS EEN TEE kor og Formlen (9) giver da: Y="K([17]+4+ K, [47 ]+ Ks[a? 7]1+ K. [42 T]+ … (14) Men Functionerne 7' ere i Besiddelse af en meget mærkelig Egenskab, hvorpaa deres Anvendelse egentlig beroer, og skjøndt jeg ikke mindes nogetsteds at have seet denne Egenskab ud- trykkeligt fremhævet, vil: den dog med. største Lethed kunne eftervises. Forudsætter man nemlig for et Øieblik, at den fore- lagte Curve selv er en » — 1t€ Grads Parabel, som gaaer gjennem de nm ved Coordinaterne a og Å bestemte Punkter, såa maae Rækkerne (7) og (14) bryde af med det nte Led, der indeholder Coefficienten K,—1, idet alle de paafølgende Coefficienter , be- gyndende med K,, blive Nul. Men det er tillige indlysende, at begge de ved (7) og (14) fremstillede Curver her falde sam- KUMAR men. Rækkerne (7) og (14) blive saaledes identiske, og man vil da i dette Tilfælde have Ligningerne: PTE 15 [47] =4; [27 ]=85.... Han) Ål] ER saae A VU 05) Da Functionerne 7' ere fuldkommen uafhængige af den fore- lagte Curves Natur, følger imidlertid heraf, at Ligningerne (15) stedse ville være fyldestgjorte, og Formel (9) vil saaledes i alle mulige Tilfælde kunne skrives: som atter giver: 1 1 Yat =K+1K,+3K, +... 2 Kart Ka[a"R]+ Komf att ER] + 0 Ganske uafhængigt af de Værdier, der tillægges Abscisserne Faa aan Vil ormen (11) derfor stedse være nøi- agtig indtil nte Orden exclusive, idet de » første Led i dens Udvikling (16) falde sammen med de tilsvarende Led i (8). Forskjellen kan først fremtræde mellem Leddene K,[a"E] og EEG men det er aabenbart, at den ikke stedse behøver at vise sig netop paa dette Sted, da Abscissernes Værdier i givne specielle Tilfælde meget vel kunne bevirke, at man ogsaa faaer == SER Som tidligere anført vil dette altid indtræde saavel ved den Simpson'ske Formel som ved de Cotes'iske, naar n er ulige, og man finder saaledes ogsaa for det i Slut- ningen af foregaaende Paragraph behandlede Exempel, hvor man havde » = 3: fare] — (0) +(3) FO ETT mær ln Kan man frit disponere over samtlige n Åbscisser, saa vil man ganske almindeligt kunne fyldestgjøre de nm Ligninger: i 1 1 [a"R] eg EDR. far Fl gr ERE re fe "2] == Sæt benene (7 Y=K +Ki+K,t?..…. + Kyt+ Kr [a" 714 Krat" 7]+ SONG) 1972 hvor Ligningernes venstre Sider ere bekjendte, rationale og sym- metriske Functioner af Værdierne 47), ao as Man kommer herved til de omhandlede Gauss'iske Formler, i hvilke de 2n første Led stedse falde sammen med de tilsvarende Led i (8), og som derfor ogsaa alle ville være nøiagtige indtil Or- denen 2x exclusive. For nærmere at oplyse de ved Formlernes Udledelse forefaldende Regninger, skulle vi ogsaa her behandle et meget simpelt Exempel, idet vi tage n ——2, som giver: it— ds (—d; JE == rm————— ; T, = — . da; dd dg —0; Man verificerer let Rigtigheden af de to- første af Ligningerne (15), som her skulle være tilfredsstillede, nemlig: "GG E == cRLEAE TEE == Endvidere faaer man: 1 1 dis R, (na: ==, RB, Ånd: == et ; Jo 1 2 Jo 2 1 Altsaa ET, a aa 1 [a" 2] —- Eg: im s FNEL ER km 7 (41492) —4142 - 3 3 178 1 2 Br aa 1a8,—4;a 17% far Rs 8 see ae 4424 aa, a7)-—a; 0 (ERE d1—09 de—Q4 2 I nærværende Tilfælde reduceres derfor Ligningerne (17) til "de to efterfølgende : 2 41 092—24,å; = Sig 1 a3—+4,42—+a3—2a,a,(a,+ 42) = DE Subtraheres den anden af disse Ligninger fra den første, efterat denne er multipliceret med a,+a,, erholdes: 2, 1 OIC lt) > som combineret med den uforandrede første Ligning giver: 1 173 Abscisserne a4, og a, ere saaledes Rødder i den gqvadratiske Ligning : Brio set (==) og man faaer følgelig: som atter give: NO PI I TEE hvorved selve den Gauss'iske Formel bliver: 1 like ST 7 (41 + 42) . Af dette Exempel vil man imidlertid see, at Regningerne for større Værdier af n kunne blive vidtløftige nok, hvorfor og- saa Gauss i den anførte Afhandling fortrinsviis beskjæftiger sig med Udviklingen af meget sindrige Methoder, ved hvilke man directe finder Ligningen af nte Grad, hvori samtlige » Ab- scisser indtræde som Rødder. Vi skulle dog ikke her opholde os længere ved disse Undersøgelser, da den omhandlede Lig- nings Bestemmelse ogsaa med Lethed vil kunne erholdes ved den simplere og mere almindelige Behandling af Problemet, som vi nu gaae over til at meddele. Ba z Naar et almindeligt analytisk Problem uden Tvang lader sig forvandle til et geometrisk, vil denne Forvandling ofte medføre væsentlige Fordele, idet Gjenstanden herved bringes til at frem- træde med en umiddelbar Anskuelighed, der letter Behandlingen og i mangfoldige Tilfælde gjør Opdagelsen af den søgte Løsning mindre vanskelig. Men ogsaa fra denne almindelige Regel gives der ikke faa Undtagelser.- Man kan nemlig meget vel tænke sig, at enkelte, og maaskee netop de simpleste Løsninger, ved en saadan Omdannelse kunne tabes, fordi de mindre egne sig til at overføres i den billedlige Form, hvor de ligesom skjule 174 sig for Betragtningen. I nærværende Tilfælde er Problemets geometriske Betydning saa iøinefaldende, at den vel maa siges med Nødvendighed at paatvinge sig, og i den billedlige Gjen- givelse fremtræde tillige Løsningerne med saa stor Lethed, at det vistnok kun kan betragtes som i høieste Grad naturligt, naar Mathematikerne fortrinsviis have behandlet Opgaven som en reen geometrisk, ved hvilken det forelagte Integral umiddel- bart ombyttes med det tilsvarende Fladeindhold. Og dog vil det Efterfølgende kunne vise, at det netop er den fuldstændige Opgivelse af denne Betragtningsmaade , som fører ind påa en Vei, hvor Løsningen uden al Vanskelighed og næsten umiddel- bart frembyder sig i dens meest almindelige Form. Idet vi derfor ganske skulle bortsee fra den geometriske Betydning af Integralet, ville vi først bemærke, at det i (1) er langt fordeelagtigere at sætte z=g9—14—+4t end r=g—+ dt. Man erholder herved nemlig: gt 4 +i lyd =d4 lyd sål beses be ERE (18) 9 V— 3 hvor Alt nu blot kommer an påa Bestemmelsen af +z H— la ere BERGE CH EENEER (19) Ligesom før ville vi endvidere antage: eN re LEE TIA BENENE (20) som her giver: bli age PEN RR OR SR eN EN Har man nu givet de til følgende mn Værdier af den uaf- hængige Variable &, nemlig: sg: Sen SER RENE svarende » Værdier af Functionen y, nemlig respective: Ai Asbddk snnrdrg og skal F' bestemmes ved disse Værdier alene, saa vil den 175 meest almindelige lineære Function, der herved kan finde An- vendelse, være fremstillet ved: BAR FAR AR 10 4, BY T AR] 2522) hvor Størrelserne B,, B,, B,...RB, foreløbigt kun maae be- tragtes som ubekjendte Coefficienter, hvis Værdier nærmere ville være at fastsætte. Men ifølge (20) har man ogsaa her: lg my (le sy) AE ES (Gr; fl cq ENG ogegsket Er fS gen sy Fear Ha ag] (ene ea) ED 7 ed) ek DÅ ERE SK GE RE ENE Ån = er me eye Bld (or AE i sa 2 og multipliceres disse Ligninger efter Ordenen respective med rn elver deres "Sum: F, = [AB] =< [BR]K,+[aR]K, + [a? RB] K,+[a?B]K,+..….. som subtraheret fra (21) atter giver: F—F, = kk + hk; K+ kK,+k;K,+....... (23) idet vi herved indføre Betegnelserne: bart rel sr GE Es k, = gr —[2R] y SADRNEE pad Fakse å gg (AD er Re Eee Ligningerne (23) og (24) indeholde nu hele det nødvendige Grundlag for Behandlingen af Problemets forskjellige Løsninger og for Besvarelsen af alle de hermed i Forbindelse staaende Spørgsmaal. I ethvert givet Tilfælde, hvor man ved Formel (22) vil opnaae et Maximum af Skarphed , maa Differentsen F—F, reduceres til et Minimum, og man maa saaledes i Rækkeudvik- lingen for denne Differents bringe det størst mulige Antal af Rækkens første Led til at forsvinde. Men samtlige Coefficienter ko, k1, fk», k3.... ere symmetriske hele og rationale Func- fioner af Størrelserne" akse sk ao OS ERE ERE SERE 176 Kan man derfor frit disponere over alle disse 2n Størrelser, vil man ogsaa kunne bringe de 2n første Coefficienter paa Nul, og Integralet bestemmes da med en Nøiagtighed, der gaaer indtil Ordenen 2n exclusive, idet Rækken (23) først begynder med Leddet +X>, Kon. Ere derimod u af de omhandlede Størrelser forud givne, saa kan man kun fyldestgjøre 2n—mu af Lignin- gerne (24), og Differentsen vil da i Almindelighed maatte be- gynde med Leddet af Ordenen ?2n— 4. Det kan imidlertid her- ved indtræffe, at de givne Værdiers ejendommelige Beskaffenhed medfører en endnu videre gaaende Skarphed, og dette finder t. Ex. Sted ved de Cotes'iske Formler, hvor de nm Værdier af a ere givne, og hvor Differentsen, naar mn er ulige, først be- i gynder med Leddet af Ordenen »—1. 25; Den skarpeste og meest omfattende Løsning af Problemet erholdes ved Hjælp af de Gauss'iske Formler, hvor samtlige 2n Værdier af a og BR blive bestemte påa en saadan Maade, at de 2n første Coefficienter £, fra £, til £>,—4 imclusive, bringes til at forsvinde. Ved Udledelsen af disse Formler måa man skjælne mellem de to Tilfælde, hvor man enten har » lige, eller » ulige. Er » lige, eller: fe— 20 saa er det indlysende, at de 2m Ligninger: dm+ti == 17 307 089537 33 33 er dm — ——dm 7; | (25) umiddelbart bringe alle Coefficienter £ med ulige Indices til at forsvinde i hele Rækkeudviklingen (23), idet man herved faaer: [2105 fa B] ==0 3. [0 2] 0.7.9 for alle ulige Potentser af Størrelserne a. Værdierne aq; , 42%, dg: 0 0g B4, B,, B,,….... Rum kunne da; bestemmes; ved de 2m Ligninger : ARGYLE "SER Ye RE 0 SSR ERR | É: 17; som bringer Rækken (23) til at begynde med Leddet + Å4m Kim SEE +H- kon Kon . Har man derimod r» ulige, eller: n— 2m—+1 , og føjer man til de anførte 2m Ligninger (25) endnu Ligningen: dem +11 == ORD SE eee SELE (26) saa forsvinder ogsaa i dette Tilfælde alle Leddene med de ulige Indices for £, og man maa da bestemme de tilbageblivende m Værdier af a og m— 1 Værdier af R ved de 2m—-1 Ligninger: FREUND UDE UESERE - re som atter bringer Rækken (23) til at begynde med Leddet: kam +2K4m+2 == + kon Kon. Den gjennemgaaende Symmetrie ved Bestemmelsen af Stør- relserne a og BR, der finder sit Udtryk i Ligningerne (25) og (26), viser sig ikke blot ved de Gauss'iske Formler, men ogsaa ved mangfoldige andre, især hvor Værdierne af a ikke forud cre givne. Ved Behandlingen af disse Formler skulle vi derfor overalt i det Følgende, naar det Modsatte ikke udtrykkeligt siges, vælge Betegnelserne saaledes, at 44, 42; 43...- Am efter Or- denen angive de m positive Værdier af a mellem 0 og +%, hvorved da ogsaa de med disse numerisk ligestore , negative Værdier efter Ordenen ville være betegnede med am+1, 4m+2; dm43---- d2m; medens selve Værdien Nul, der fremkommer hver Gang m er ulige, stedse skal betegnes med a2%+1 . Sætter man i begge de her behandlede Tilfælde endvidere: a=91; dene DRE 2); Jog NESer Må == fa NED) og lader man de sædvanlige Summategn [ | fra nu af betegne Summerne ikke af », men af m Led, saa erholdes, foruden (25) og (26), til Bestemmelsen af Størrelserne a og BR, naar m er lige, altsaa: 5=—7 77080 de efterfølgende 2m Ligninger: ' 1 i 1333 1 14 - og ligeledes, naar : ken ; =D Er ER de 2m—1 Ligninger: 1 is 1 Bom+1 TE 1—2[2] ; [9R] == 3 93 ; [97] EET 5,95 ere (29) RAD FPS VÆRE DIT EN ære (mt) gr I dette sidste Tilfælde indtræder B244+1 kun i den første af Ligningerne og maa følgelig bestemmes ved denne, det vil sige ved [2]. Værdierne 747, go 793-- gm 02: 7,716, PE REE findes saaledes i begge Tilfælde ved 2m Ligninger, som alle ere lineære med Hensyn til Størrelserne BP, og som derfor stedse med Lethed reduceres til m Ligninger, der blot indeholde Størrelserne g. Disse m Ligningers eiendommelige Form vil tillige. gjøre det let at finde den ene Ligning af mt Grad, hvori samtlige m Værdier af g indtræde som Rødder. Lad os til nærmere Oplysning heraf tage et specielt Exempel og sætte n—5, altsaa m —=2. "De 2m Ligninger blive da: 1 9,P;+92B, =— 54 ; g:R,+92E2 — z6g g1B,+92B, =— 398 ; g:B,+92B2 — 7693; Elimineres successive R, af 2 og 2 paa hinanden følgende Ligninger erholdes : 1 f 92(9:1—92)B2 = 37 d1— Øg >; Å 1 1 92(91—92)P2 —=— 16017 396 ; 1 1 3 - 92(9:—92)B, =— 896717 4608 ” Og bortskaffes dernæst Æ, paa lignende Maade: l 1 1 —— 4 9192— 79 (21192) + 896 ” 1 1 I 0 — gg 7192 — ggg (1192) + 7903 . Naar Ligningen af 2den Grad, hvori g4 og qg, indtræde som Rødder, betegnes med: GOG eg =.05) har man følgelig : 1 i 1 ge ED I ege 0 ( i Si RE LEE En (31) T60 2 gg" 7808 => i som give: CC, — FG SER . ER — — 0 DERE ENGE) R 91 0g qg2 ere saaledes Rødderne i den qvadratiske Ligning: syer 7977337 FE altsaa: 322 1 13%/70 SAS VT 512 HE oo NE Sane RE ED eller endelig: a, =— +0,2692347 ; a,— —0,2692347 ; — +0,4530899 ; a, — —0,4530899 ; a—0E samt: EJE == 020037 S es BERO MUS 4634 RBR, — 0,2844444 . Dersom man ved samme Værdie for m havde nm lige, altsaa her n=4, vilde Ligningerne (30) være at ombytte med føl- gende fire: 1 R+ BR, = Bå0e 1 Rk, +92R,= 37 ; så UDE (32) JR; +97 2 eg SE 14% 180 Men selve Eliminationen af BP, og B, gaaer dog atter ganske uforandret, Skridt for Skridt, paa samme Maade som tidligere, og det endelige Resultat, eller Systemet, der svarer til (31), vil derfor ogsaa umiddelbart kunne nedskrives. Til Bestemmelsen af Coefficienterne i den søgte qvadratiske Ligning erholder mån saaledes nu: en EG C1 + 298 Vilde man til Sammenligning med det Foregaaende ogsaa behandle det i Slutningen af 2 3 benyttede Exempel, såa har man her n—=2, altsaa m =1, og Systemet (32) indskrænkes da til de to Ligninger: ka ==" by eN | "ike hvor Værdierne af a, efter den forandrede Betydning af é, na- ; 1 turligviis maae fremtræde formindskede med F g 6. Uagtet det for en hvilkensomhelst Værdie af m er meget let at opdage den almindelige Lov, som gjør sig gjældende ved den successive Elimination af Størrelserne B,,2,,R,... Bx, og som stedse vil gjøre det muligt umiddelbart at kunne ned- skrive det til (31) eller (33) svarende System af m Ligninger, saa skulle vi dog endnu vise, hvorledes disse Ligninger directe lade sig udlede paa en herfra ganske forskjellig og overordentlig simpel Maade. 181 Ligningen af mte Grad, hvori 9,,92,93---9m skulle ind- træde som Rødder, ville vi ganske almindeligt betegne med: 9” —+c; AE sys QeE ere Sy + Cm — 0 k eller, som vi her foretrække at skrive den: Cm + Cm—197Cm—29? .... HC, 97" + gr = 0... (34) Substituerer man nu successive i (34) Rødderne 9, , 92, 93:--9m) og multipliceres de herved erholdte Ligninger efter Ordenen med respective P,, B,, B,...Bm, såa vil Additionen af samtlige m Produkter give Summen : Cm[ B|1+ Cm [9B]+ cm—2[9? BR]... + ec; [97 RB] + [97 RB] =0. Men ifølge (28) vil denne Sum for alle lige Værdier af » kunne skrives : bo Cm + 4 Cm—1 + b62Cm—2 OSLO + bm—104 + br —= 0 , idet vi til Forkortelse betegne Værdierne : ERA0H. iljalnia ole (1-4 "ag (Di . | BEEN Synge] Prog (2m+1)2m ti respective med: DR SEE TDE RD FIDE ENGE B EEN Herved har man da fundet den første af de søgte m Lig- ninger, der skulle tjene til Bestemmelsen af Coefficienterne c,, Ce) C3--.- Cm); og de øvrige m—1 kunne aabenbart erholdes paa lignende Maade ved at gjentage de samme Operationer m— 1 Gange, efterat man hver Gang først har multipliceret (34) zespective med, 939% ge SE sg 1 MR or on 2mville' samt lige m Ligninger saaledes stedse være fremstillede ved Systemet: DE EET REE RE: + bm—10;, + åm = 0 bem + bo Cm—1 + b30m—2 verses —- dm ER bo Cm + 630m—1 + 64 Cm —2 hr en + 641 C4 + 6142 — OS: (35) BAS; Cm Sl Om Cm—1 + Dm+1 Cm—2 ++ + Bon] + bom 5 0 som for m — 2 umiddelbart giver: le 2 l 1 Bits red (tg de 57 c2+ 658: + 397 =0, eller det i foregaaende Paragraph med Ske betegnede System. Er n derimod ulige, maa man, ifølge (29), udelade den første af disse Ligninger, og Systemet fuldstændiggjøres da ved Tilføjelsen af en sidste Ligning, som erholdes ved at fortsætte de ovenfor omhandlede Multiplicationer af (34) indtil Potentsen g” inclusive. For n = 2m—-1 faaer man saaledes: b Cm + b2Cm—1 + 63 Cm —2 SCORER, == bm Ci == bm+1 = 0)" b5Cm—t b3C0m—1 + 4 Cm—2 ke 2) IØ KE —+- bm+1 €; + 6m+2 — 0 b3em + Cm—1— 65 Cm—2 slekeleee + bm+20;—+ 6m+3 = 075 (36) BR ET ET BENET Re I" sø NTR er es REE SØ) es ss DENE 1908 JE JR SES ÅRE UREN OmCni + Om+1 Cm—1 + bm+2 2m—2 ge == nes == bom =0 hvor man ligeledes for m—=2 umiddelbart erholder Systemet (31). Ligningerne (35) og (36) ere af en saa simpel Form, at man let indseer Muligheden af directe at kunne udtrykke selve Goefficienterne €, , Cs, €3 17..6m ved Værdierne af melle men disse Udtryk kunne neppe tillægges nogen Betydning for Anvendelserne, hvor m, der hos Gauss aldrig overstiger 3, stedse vil være et meget lille Tal. I 1se Bind af Crelle's Journal har Jacobi udviklet en høist sindrig Methode for Be- stemmelsen -af nte€ Grads Ligningen i &, som svarer til den af Gauss benyttede Substitution z = g+ 4t. Ved Hjælp af denne Methode finder man ogsaa nedenstaaende elegante Udtryk for den tilsvarende Ligning ved den her anvendte Substitution xx =—g9+494—74t: d".(t? — 177 dt I det første af de Exempler, der behandles i foregaaende Para- == 0: graph, har man saaledes for n»—=5: ak 5 ERE OT 38 sr R SEE ( 7) (i FU Ft 183 idet man aabenhart kun behøver at udvikle Leddene til gf in- clusive. Den 5 Gange gjentagne Differentiation giver da: 5 . 10,9.8.7.6.89—8.7.6.5.4.78+6.5.4,3.2. xt ==) eller: ; By d altsaa ganske som tidligere: 5 i tig? — — 94-71] =0; (2 reg 356) i Sale Naar man først har udviklet den meest almindelige Løsning, ved hvilken der frit kan disponeres over samtlige Værdier af a og af P, vil det være meget let at behandle alle de specielle Tilfælde , hvor et større eller et mindre Antal af disse Værdier forudsættes at være givne. Det simpleste af de mangfoldige Problemer, som herved kunne fremstaae, er upaatvivleligt det tidligere fremhævede , hvor de nm Værdier af a ere givne, hvad enten dette nu hidrører fra den Omstændighed, at maån ved Valget af Størrelserne a skal følge en vis bestemt Lov, eller derfra, at kun nm forud givne Værdier af Functionen y ere be- kjendte, hvilket — for atter at benytte det geometriske Billede — netop vil finde Sted, naar Curven y— mp(t) kun er bestemt ved n givne Punkter, som den skal indeholde. I dette Tilfælde vil man altsaa kun have » Værdier af R, hvorover der kan dispo- neres, og man maa saaledes indskrænke sig til at opnåae en Nøiagtighed, der gaaer indtil nte Orden exclusive, idet man kun kan fyldestgjøre de nm Ligninger, som bringe de m første Coeffi- cienter i Rækken (23) til at forsvinde. Til Bestemmelsen af 205,50. 7n fader man da stedse Systemet: BB BER SS DE -SETE DSR ESS ENE sa US SNEDE rr) 9 1 DERES AE EDER +arB, = Dr er . (37) ==; 4 == 2 OR 1 RR BE 0 184 hvor man i sidste Ligning for mx lige har c=0, men derimod for m ulige ce — Da samtlige Ligninger ere af den Em rarhå DD LE simpleste lineære Form, vil Løsningen være overmaade let, og i Henhold til de tidligere Udviklinger i 2 5 vil man endogsaa umiddelbart kunne nedskrive de mn transformerede Ligninger, som successivt give Bestemmelsen af de m søgte Størrelser, Af de her behandlede Formler danne de Cotes'iske en Klasse for sig, ved hvilken de givne Værdier af a ere bestemte påa en særegen Maade, som stedse tillader at fyldestgjøre Lig- ningerne (25) og tillige, forsaavidt mn er ulige, Ligningen (26). Samtlige Led med de ulige Indices bringes herved til at for- svinde i Rækkeudviklingen (23), og selve Opgaven reduceres da til Bestemmelsen af de m Værdier B,, B,, BE, ……. Ry. For n— 2m fremstilles endvidere a,,a,...am efter Ordenen ved Rækken: 1 3 5 2m—1 =D Kg 755) ED Dan oN og i dette Tilfælde faaer man saaledes Løsningen ved Hjælp af Ligningerne : å 1 R, + PR. + RB. ROSER BE SEERE TET CE LE NET] + Br —=— 127 2m—1)? 1+ 3R + 52, RT ED SKE DE Mr] + (2m—1) (SETE ( 3,9 ) , se …… (389M TEEN RES SURT ABEN, + (2m—1)' Em — Cm tg (354 BARER MEE SS SR ST Sae RRS] le der sav tes ds år tee" øl fla Me. el 7 Ven SEE REDET ERNIE (21 ron 32m—2 7, + Dele. ren JEN —+ (2m z=—ff JET nn Ord) E) For »=2m— 1 forandres ovenstaaende Række derimod til: SS RB 53. m É. TEENS 185 og de m Ligninger blive da: 2 rr ESPE RER AS EJ 2 AREERRSEERR + mm By = 373 3 4 ne ad RE ÅG ha KNEE ER + mx, = 73 , y ØD R, + PET RØR — 33 RES EST ed == 3 ; EEN re en Hee De is 92m 2m == ER r RET få ; R,+2 BR,—+3 Fr FS SEER +- m fon (2Qm+1).2 , idet man tillige har: Bon 1—2 IB, + B+ B+ ATSØ + Ent rar (AD) Lad os til Exempel bestemme den Cotes'iske Formel for »—=7. Man har dd m—=3, og Ligningerne (39) blive: REG ben EN, 81 B, +16R,+ 81B, =— —7 ; R,+64R,+729R, = — : hvoraf successive erholdes: 41 9 9 B= RB = 4) Ear] er ARE RB = RR, = sg ; og dernæst ifølge (40): 34 Ver 105 . For det i 2 1 behandlede Exempel, hvor mn — 3, altsaa m — 1, indskrænkes Ligningerne (39) til: 1 RR, =R, = me og (40) giver da: 2 Be Så Me Af samtlige øvrige Problemer skulle vi endnu kun behandle eet, som særskilt fortjener at fremhæves, fordi det leder til den 186 simplest mulige Bestemmelse af det forelagte Integral. Det er nemlig aabenbart, at Formel (22) vil medføre den letteste Reg- ning, naar alle Værdier af BP ere indbyrdes ligestore. Men da den første af Ligningerne (24) viser, at man stedse maa have: eee. Rn, —— RR saa fordrer dette med Nødvendighed, at hvert enkelt B bliver : 1 ligestort med Brøken ER hvorved (22) reduceres til: pm Art At As 2 FA n (41) n Denne Formel bestemmer saaledes Integralet ved den simp- leste lineære Function, eller ved det arithmetiske Middeltal af Værdierne ÅA, og den graphiske Behandling af Problemet for-- vandler da ogsaa samtidigt det forelagte Areal til et ligestort Rectangel ved den simpleste geometriske Construction, idet (41). umiddelbart giver Højden af dette Rectangel, som har Grund- linien 4 fælleds med selve Arealet. Da man alt har fyldestgjort den første af Ligningerne (24), maa man nu fremdeles disponere over de nm Værdier af a paa en saadan Maade, at de nm Coefficienter £&, , £,, £,...%n bringes til at forsvinde, og Formel (41) vil saaledes her erholde en Nøi- agtighed, der gaaer indtil Ordenen"m—1 exclusive. Men de givne Værdier af B gjøre det tillige muligt stedse at tilfredsstille Ligningerne (25) og (26), hvorved samtlige Led med -ulige In- dices bringes til at forsvinde i Rækken (23), og for lige Værdier af nm vil Nøiagtigheden derfor gaae endnu een Orden videre, eller til Ordenen » + 2 exclusive. Med Benyttelse af de i 2 5 indførte Betegnelser faaer man da ogsaa til Bestemmelsen af de m søgte Værdier af g, saavel for » == Pm som for »—=2m—+1, de efterfølgende m Ligninger: n ru na ban SSD R Hd TS ge ) 9 9 9 > n SER TS Øg irer: aL 2 FK, 5,95 ? 2 …. (42) rn ms 045 El FOR KE FIRE ond orne FØRER Se TEE DE UN Naar nu atter den Ligning, hvori samtlige Værdier af g indtræde som Rødder, betegnes med: q”+c;gr—" + 6,97—” be raa gs —-— Cm —= 0 - give de almindeligt bekjendte Relationer mellem Coefficienterne og Summerne af Røddernes Potentser umiddelhart: [g]+4e; =0; [9?]+e, [7]+ ?, =0; [9]+ 9, [77] + €&2 [7]+ 30, =0 ; AES bed rr 82 + mc, =0; hvorved disse Coefficienter med største Lethed bestemmes. An) Lad os ogsaa her tage et specielt Exempel og sætte n—5, altsaa m 2. Systemet (43) bliver da: 5 ET ORG TEE LE 1 Sy 33 tager +20; =0; altsaa : å "REGARDS AF NT SAGE SEERE g IL 9, 0g 9», ere saaledes Rødder i Ligningen: 3v7 SLØR i VC San ST gg 2 og følgelig: 52 VI BLE IRGEE FE orE. 5 18 188 eller ; / == mer S se 4 1 5—V11 DE Rg var E | rand, V , ”… J] FFD SR AS FE VAT /5 11 um HVEN; VET sø se samt: ae —-H00 Ved at sammenligne de mindre nøjagtige Cotes'iske Formler med de her behandlede, eller med de Gauss'iske, kan der vel til Fordeel for de første anføres, at alle Værdier af a ved dem stedse fremtræde som simple, rationale Brøker. Men dette er vistnok en uvæsentlig Omstændighed, som i de allerfleste Til- fælde endogsaa ganske maa frakjendes al virkelig Betydning. Skal man finde Værdierne af ÅA ved en Beregning af Func- tionen y, maa man nemlig herved i Regelen gjøre Brug af de sædvanlige Tavler, og det er da fuldkommen ligegyldigt, om de med et vist begrændset Antal af Decimaler benyttede Argumenter ogsaa have den Egenskab at kunne lade sig fremstille i en simpel, rational Form. Og selv ved Problemets gråphiske Be- handling bliver Forholdet i Grunden det samme. Naar man of- tere skal anvende en vis given Formel — og ved en enestaaende Anvendelse har Sagen kun ringe Vigtighed — vil man dog neppe nogensinde søge Delingspunkterne for Intervallet 4 ved en directe geometrisk Construction, da man med langt større Fordeel kan benytte eet eller andet af de mangfoldige, hertil skikkede, graphiske Hjælpemidler, til Ex. en ligesidet Triangel, hvis ene Side er deelt efter de givne Forhold, idet alle Delings- punkter tillige ere forbundne med det modstaaende Hjørne ved et System af rette Linier. Men ved Benyttelsen af et saadant Hjælpemiddel er det indlysende, at enhver Forskjel mellem Let- heden i at udføre den mere eller mindre vanskelige Inddeling ganske falder bort. Det er en Selvfølge, at man ved Anvendelsen af (41) stedse bør foretrække de lige Værdier af ». Naar man nemlig fra et lige n gaaer til den paafølgende ulige Værdie, vil Nøiagtigheden … 189 kun modtage en forholdsviis ringe Forøgelse, da Ordenen for det første staaende Led i Rækken (23) vedbliver at være den samme, medens det kun er Coefficienten £, som noget for- mindskes. Gaaer man derimod atter til det næst paafølgende lige m, voxer Nøiagtigheden pludseligt med et stærkt Spring, idet Ordenen nu ikke blot stiger med to Eenheder, men Coeffi- cienten tillige reduceres til en langt mindre Størrelse. 30) Vil man overhovedet have en klar Forestilling om de for- skjellige Formlers Nøiagtighed, maa man ikke indskrænke sig til kun at anføre Ordenen for det første staaende Led i (23), men bør da ogsaa give Coefficienten £ for dette Led. Den større Skarp- hed, der opnaååes ved en nøiagtigere Formel, viser sig nemlig ikke alene ved det større Antal af forsvindende Led i (23), men tillige, og ofte fortrinsviis, netop derved, at Coefficienterne for 'de paafølgende, ikke forsvindende Led reduceres til overmaade smaae Brøker. Ved enkelte Formler vil den ubegrændsede For- øgelse af Nøiagtigheden, som stedse maa følge med stadigt voxende Værdier af m, endogsaa udelukkende beroe paa denne Formindskelse af Coefficienterne , saaledes som dette til Ex. er Tilfældet med den Simpson'ske Formel, hvor det første staaende Led, selv for de største Værdier af », dog altid vedbliver at være af 4% Orden. Men for en hvilkensomhelst given Formel, hvor samtlige Værdier af a og B maae forudsættes bekjendte, vil denne Be- stemmelse af Coefficienterne & ogsaa stedse directe kunne ud- føres, idet Ligningerne (24) give Coefficienternes Udtryk ved meget simple rationale og symmetriske Functioner af de alt be- kjendte Størrelser, Ved den i 2 7 exempelviis behandlede Co- tes'iske Formel, hvor ,»—7 og m— første staaende Led i (23): +k Kes, 3, bliver saaledes det 190 og (24) giver da: 1 NE239 ANS 89 3YS Æt =— Lab JN! KEE (ds EA SESÅRG Yj (øerd HESS 0 ere - kg PE Ea = 280 É: E 3d 2 HE 840 ” I 38880. Ved alle de Cotes'iske Formler bliver Regningen forhølds- altsaa Æg — viis let, da Størrelserne a og PB ere rationale, men ved de andre Formler, hvor dette ikke finder Sted, kan denné directe Ud- ledelsesmaade blive besværlig nok, ligesom den i hvert Fald, naar Størrelserne kun bestemmes med et vist Antal af Decimaler, vil medføre den Ulempe, ikke at kunne give de simple og skarpe Værdier af Coefficienterne, som stedse maåae være rationale Brøker. Da det imidlertid er let at omgaae alle Vanskeligheder, skulle vi nærmere vise dette ved først at betragte de Gauss'iske Formler, hvor det første staaende Led for en hvilkensomhelst Værdie af » ganske almindeligt fremstilles ved: + kon Kon ; idet Ligningerne (24) og (27) tillige give: kon =— ES REE len ?[g"E] , hvor det nu kun kommer an paa at finde Værdien af [972] . Men den samme Fremgangsmaade, der benyttedes til Ud- ledelsen af Systemerne (35) og (36), kan aabenbart ogsaa an- vendes til vedblivende at danne nye Ligninger af en tilsvarende Form, idet man bestandigt multiplicerer (34) med høiere og højere Potentser af 9. Systemet (35), hvor n»—2m, vil paa denne Maade kunne fortsættes med følgende Ligninger : DEDE EN SEE e OESREN ØRE ES RE + bom—1C; + [97 RF] =—0 rl re er REE RRRENS [gr B]e, + [772] = ODER se EN ES TE 0 Te he ES Te en RR 8 RE SR som successive bestemme Størrelserne [972], [972], [9722 ]… For n = 2m—+ 1 fortsættes Systemet (36) paa lignende Maade. med: ERE ER ERE RER TERE SER bot Cy] Hg] ==40 RES NES EGE DERES SEERNES +[97R]c, + [97 f"R]=0 9: (45) 191 Ved det i 2 5 behandlede Exempel, hvor n—=5, giver (45) saaledes : . 1 i») I 5 £ AMS 5 pl 797" 336 99578 f [98 E] l 5 FORE eg CRT DE KEE ÅR ts Ce bon GE 5 ELLA ES ÆD) 7 Ze . [95] - 57 — [9'R]-% + [972] = 0 ; hvoraf successive: en SPA | NE DDI [7 R|= 91 Hs 79 72 ; [ge R] = 913 rr 72 ; [7 R|= 915 915 38 73 ; , altsaa tillige: l 1 SETE fa ERE DE 1 29 ” == —————— — 5 FE CET ET EL k49 Kog 2[ 4? E] DEDE DET EJE ; i 1219 rs om OD ges TE se For den omhandlede Formel erholdes da herved Rækkeudviklingen : 29 1219 ER Ft 79857] 44 Kro + 59779872 Kat aeg ere dj Ved de i 2 8 behandlede Formler vil det første staaende Led i (23) være af Ordenen » —+ 2, naar nm er lige, og af Or- denen n+ 1, naar mm er ulige. I begge Tilfæide vil Leddet altsaa stedse kunne fremstilles ved: + kom+2Kom+2 > 1 2 nr Sl EEN er rå ht? En ES) nn IV hvor atter: Men Systemet (43) vil her, som bekjendt, kunne fortsættes med Ligningerne : ane ha ed + Cm—1[97]+ ml 2] = [or 2] + eft]... + omg] + one] > 0 g+ + (46) som successive give [977], [77 F?],..., idet alle Summerne af de lavere Potentser, fra [g] til [77], ere bestemte ved (42). 192 For det i Paragraphen behandlede Exempel, hvor »—=5, bliver saaledes den første af al fk (46): 7 5 EG B E 1152" 24 altsaa: 55929 EA SODE er ly Man faaer følgelig: L FARS: |! 29 13 komt2 — ke == 38 35 33 — 35, 35,7 og det omhandlede Led vil da her være: 13 T 36768 Ved den virkelige Anvendelse af en hvilkensomhelst Formel, hvor Functionen: y=— 40) =—f(94314+ 28) =f(1) , forudsættes at være bekjendt, kan man naturligviis ogsaa be- stemme selve Coefficienten K, idet man ganske almindeligt har; RE "R… FE LAS SE] HE EST eg Te 3 ØS tr LØD aL RR u De vedføiede Indices angive, at Differentialcoefficienterne — og w 9) d zu Påae tillægges de Værdier, som fremkomme ved Substitu- tionerne af respective: it=0 og a=g+14. 2540) Da det for Anvendelserne kan være beqvemt at have en samlet Fremstilling af de forskjellige Formler, skulle vi nedenfor meddele en saadan for hver af de tre behandlede Hovedklasser, idet vi dog indskrænke os til de første Værdier af nm indtil n—p6 inclusive. Som tidligere forklaret haves i alle de her anførte Formler, saavel for » =— 2m som for n»=2m—1: dm+1 == 544 ; dm+2 —= — ds ; ss ve ha d2m == — am . Fe 775 so — i rad ste ls seks Bom == TR . 193 samt for » =— 2m— I tillige: dm = 0. I. De Cotes”iske Formler, a dy EET ET EN l fr a3 =0; K—] I 9 Fy re Br=—$ 1 i hb SEE ge Tog n—4 a B) 1 hy; By mig 1 1 PRES Ø Erde n—5 3 16 7 2 BI TED Re=3$: == re 1 VEST 1-—-g fa Høj. Se 9 TE TØ Fre resurser 19 BREV Is SERENO EEN SE FREIE Aj +A2-.-+ 4, 5 nm II. Formlerne: FF, —=— 0 pæle om, mp dig 2 0 9886756. mn —=3: a, 0,3535534; a, =0. n=—Å: a,—0,0937962; a, =0,3973272 . 1=—5:. a,—0,1872707 ;. a,—0,4162%487;.4,=0. n=6: a,—0,1333177; a, —=0,2112593; a,—0,4331234. lil. De Gauss”iske Formler. For Værdierne n»— 1 og n—2 falde disse Formler fuld- stændigt sammen med de ovenstaaende under II anførte: 15 == 0551205 10 3: BR Ae a7—0,1699905= a,— 0,4305682. Å: FOR OP FEER OM 13 O2T AR logR,— 9,5133143 ; log E,— 9,2403681 . a=10:2692 347: a2—0745308995 GORE pE R:—=0,2393143; " B,—0;1184634;7 =—0 DSR log, ==9,3789687 5 "log ,==:970735843 ; log Br 10 45399 NER a,—=0,1193096; a,—0,3306047; — a,—0,4662348. n=6: B,—0,2339570;" R,—0,1803808;… . R,—0108505R0 logR,— 9,3691360; log R,— 9,2561903 ; log R,— 8,9327895 . For at lette Bedømmelsen af Formlernes Nøiagtighed give vi endnu i nedenstaaende Tableau for hver enkelt Formel det første staaende Led i Rækkeudviklingen (23). Til Sammenligning have vi dog ogsaa i en første Colonne medtaget den Simp- son'ske Formel. n Simpson. I. II. III. neg | Re 1 = DE rr rr Hege BEGÅ 5 9 kue et las: | pærer | | 13 g 652 ETS 7 180 3 luge eg FE. sd TO EET 2 0 ==" + 789 KE; 2800 & 2 å 0": + 37go ke + mo E 8 I 1 13 sa: AE, 2 ze. Or 3/7 1 3 2 ” Kes ”: 1920 TTT REG Lt 36768 ”e — ST Ul | e 525005 + 400 Fr + 79099088 f12 2: 14. Lad os vise Anvendelsen af de forskjellige Formler, der 195 fremstaae ved "at sætte » —=4, paa Behandlingen af et meget simpelt Exempel, hvor Resultatet forud er bekjendt, idet vi søge Værdien for: 30 dæ 3 EL SER JE — log. nat. (3) — 0,4054651 . 9% Substitutionen xr =— 25—+ 104 giver da: 30 Fa E SNE Bean æ 25—+106 20 ev hvor man nu ved Formlerne skal bestemme: i + 5 ENE 4) DAOSAGSAS | Ved den Cotes'iske Formel haves: AA, By — 0,01406250 Ars 001607 143 Å., Rk, =— 0,00416667 A, PR, = 0,00625000 F, = 0,04055060.. Altsaa F = F, — 0,00000409 . Men det første staaende Led i (23) er ogsaa i dette Tilfælde: 1 Sa 570: , hvor Æ, med største Lethed kan bestemmes, da man her har: == eg , d! Få ERE AE DP CEED. 107 (Nee rn SED: al 25 V5 2 og følgelig: EA got rin rebel 6 — 0,00000379 HEUER (le fe, . 196 Den tilsvarende Formel under II giver derimod: År == 0;03855353 AE ==40:04155925 Ås =— 0,03451456 AR =— 0;04755851 Sums==R0462155858 F, = 0,04054646, altsaa F = F, + 0,00000005, og for det første staaende -Led haves her: 6 tær ege 780" 25 (5) — +0,00000004 . Ved den Gauss'iske Formel erholdes endelig: ASER == 00122125 0 Ar Rs == 0/01399447 ÅR, = 0,00593494 AA, BR, = 0,00840460 F, = 0,04054651 , idet Rækken (23) endogsaa først begynder med Leddet: ES | 1 1 9V 8 + 771007: SF 705"35 (5) — +0,00000000 06 . Ved Anvendelsen af Formelen II behøvede man forøvrigt slet ikke at beregne de enkelte Værdier af A, idet Summen af dem alle umiddelbart fremstilles ved: 1 1 1 1 EIDE BEL IOVG OT IOVg, 25 SOREN 2 2. 100—8(9,+92) SS IRA] 25—19, OR 625—100(9,+92)+ 169,92 j hvor 94, Og 9» ere Rødderne i den ved Formelens Udledelse benyttede Ligning af m'e Grad: 1 1 Pæne —' 53 BEDE makro en Man faaer saaledes : 555 i EET ETT ED 464 Goss 13688 0,04054646 , n 197 og det indsees tillige let, at man véd Formlerne II stedse paa lignende Maade, naar kun y er en raåtional Function af æ, vil kunne udtrykke ZF, ved en råtional Brøk, hvilket giver et ret mærkeligt Middel til at erholde approximative, rationale Værdier for en heel Deel transcendente Størrelser. Z [ASS] Naar Intervallet 4 er såa stort, at en umiddelbar Anven- delse af de meddeelte Formler ikke længere kan bestemme Inte- gralet med den fornødne Skarphed, vil man dog stedse kunne benytte enhver af disse Formler paa en Maade, som gjør det muligt at opnaae en hvilkensomhelst forlangt Nøiagtighed. Man behøver nemlig blot at opløse det forelagte Integral i en Sum af et tilstrækkeligt Antal Addender, hver enkelt svarende til et Stykke af det samlede Interval, og kan da successive anvende Formelen påa Bestemmelsen af samtlige Addender. Vi skulle her ganske almindeligt undersøge den Forøgelse af Nøiagtighed, der fremstaaer ved en Deling af Intervallet i p ligestore Stykker. Ved denne Deling opløses Integralet: Fa == lue i de p Addender: på FE SU EG 7 i la + lyd Na + ler É = tr Ten - og betegner man nu med æ, — for atter her at benytte det geometriske Billede — Abscissen for Midtpunktet af det mindre Interval = der svarer til en hvilkensomhelst af Addenderne, saa vil Substitutionen : U t= ty + — >» SUT forvandle den omhandlede Addend til: et Å udn SSP GEDE NE ERE (47) 198 hvor den givne Formel uforandret anvendes påa Bestemmelsen af ti lun .… Dersom man da her betegner det første staaende Led 1 2 i Rækkeudviklingen (23) med: SURT ; vil det tilsvarende Led, naar Formelen umiddelbart anvendes paa Bestemmelsen af F, ogsaa være fremstillet ved: idet man tillige har: SEER, 1 CUSTNGER ele, l dy Sae RE NER (72); Fr (7). Men: Ed) sf YOGA duv p di ) altsaa: É u =D): i P uw du thi vel kan det bemærkes, at Differentialcoefficienten (2) ved Bestemmelsen af Æ tages for t—0, "ved X" derimod for F-=B3E men denne Forskjel kan aabenbart kun yttre sin Indflydelse påa Leddene af de højere Ordener. "Da Værdien af F erholdes ved at sammenlægge p Addender af Formen (47), maa det første staaende Led i (23), eller Cor- rectionen for den samlede Sum, være udtrykt ved: BE NOE 2 are (CO RAR 49 er p . u u == — Mm . u u . —. "lee ( ) og den ved Integralets Deling opnaaede Forøgelse af Nøiagtighed fremtræder saaledes ved Multiplicationen af (48) med Factoren TY = , Som for større Værdier af p og u hurtigt synker ned under enhver given Grændse. Den Simpson'ske Formel afgiver et bekjendt Exempel paa Anvendelsen af den omhandlede Fremgangsmaade. Denne Formel, hvor »— 2m— 1, fremstaåaer nemlig ved en Deling af Inter- vallet i m ligestore Stykker, idet man for hvert enkelt af disse 199 benytter den anden Cotes'iske Formel, der svarer til n—=3. Som Følge heraf vil da ogsaa Nøiagtigheden for den Simp- son'ske Formel bestemmes ved: | l l — —.|—) KK, = — mr KK... 50) 120 (=) z= 120m: ” (50) der angiver Correctionen for selve F,, idet vi atter her ude- lade Factoren 4. I engelske Værker findes ofte en beslægtet Formel, som ligeledes tilskrives Simpson og fører Navn af »Simpson's second rule». Den forudsætter n»—3p0—1 og fremstaaer ved en Deling af Intervallet i p ligestore Stykker. Naar de tilsva- rende enkelte Addender bestemmes ved den tredie Cotes'iske Formel, eller ved de cubiske Parabler, kommer man nemlig her- ved til et forholdsviis simpelt Udtryk for 4F, nemlig: Z441+34,+349+ 24,434, kEs +34—1+4n | SE hvor Ordinaterne , ligesom i (2), ere betegnede efter den na- turlige Rækkefølge fra venstre til højre gjennem hele Intervallet. Det har været almindeligt antaget, at denne »anden» Simp- son'ske Formel ved samme Antal af Ordinater stedse maatte give en skarpere Bestemmelse end den sædvanligt benyttede Formel (2), og det er først for ganske kort Tid siden, at Mr.Merrifield i: »7ransactrions of the Institution of naval År- chitects, Vol. VI, 1865», har efterviist det Urigtige i denne For- mening. Merrifield oplyser nemlig, åt det netop omvendt er det til (2) svarende første staaende Led i (23), eller Correc- tionen f, som stedse bliver mindre end Correctionen f”" for Formelen (51), idet man endogsaa har f = Fu Om Rigtig- heden af denne Paastand vil man ogsaa let kunne overbevise sig. Formel (49) giver nemlig her: GE SÅ ac ka) 2 ØR I EYES Men naar mn skal have en saadan Værdie, at man ogsaa kan an- 200 . 3 vende (2), måå p være lige, og man faaer da m — FPP, altsaa ifølge (50): 1 ZANGE eres ork ÅRE Fee eG 4 hvoraf : Tae UT IDEV EAU Et lignende Forhold vil forøvrigt stedse indtræde, naar man påa samme Maade anvender hvilkesomhelst to paa hinanden følgende Cotes'iske Formler, af hvilke den første svarer til et ulige mn. Correctionen f for Bestemmelsen af F ved Hjælp af den første Formel, hvor Intervallet forudsættes deelt i p lige- store Stykker, udtrykkes nemlig ved: 1541 1=—(5) . ERNST ErReEr . Anvendes den anden faaer man derimod, idet f, p og kn+1 her betegnes ved Tilføjelsen af et Mærke: SÅ ( TR K SEE ar) + Kn+itin+1 + z Men da man nødvendigviis maa have: 2-17 erholdes ganske almindeligt: H)-(ryrte For »—5, eller ved Anvendelsen af den 4 og dte Cotes'iske Formel, faaer man saaledes: PN DET USE D.G HE er egg 2 13. Til Slutning skulle vi endnu tilføje den Bemærkning, at man stedse med største Lethed kan bestemme Nøiagtigheden for en hvilkensomhelst af de mangfoldige Formler, der give Værdien af Integralet (18) ved en lineær Function af nm» Ordi- nater. Man behøver nemlig blot at bringe det forelagte Udtryk AS 201 paa den i 2 4 benyttede Form, og kan da umiddelbart bestemme Coefficienterne & i Rækkeudviklingen (23) ved Hjælp af Lignin- gerne (24). Den engelske Mathematiker Boole (4 Treatise on the Calculus of finite differences, pag. 38) anfører saaledes en meget simpel Formel, der skyldes Mr. Weddle, og som siges ganske særligt at udmærke sig ved sin Skarphed. Den antager stedse n — 7, idet Intervallet forudsættes deelt i 6 ligestore Stykker &, og den skrives hos Boole paa følgende Maade : 7 al ut 2 4 645 (1; + 5) + 623 | . hvor Ordinaterne fra venstre til højre ere betegnede med %,, U,, U9-..-Ug- Med Betegnelserne i 2 4 vil den derimod for- andres til: A £ ((4114.)45(42t A5)+(43+ 46) + 64; | , idet man tillige har: |! 1 1 BE 07 72 75, Bars 585 SN 5 a7=0 1 1 1 br — 4, STE Tårå ik: Sire by ie ST agl br =4g Da Ligningerne (25) og (26) ere fyldestgjorte, forsvinde i (23) alle Coefficienter £ med de ulige Indices , og Ligningerne (24) give endvidere : 1 23 056,05 k,-30; ke= — 54433) Sagnr TT TTE Man faaer altsaa ved denne Formel: l 23 54430 K. — 659870 28 SR Men uagtet Formelen saaledes ganske vist maa siges at give en meget skarp Bestemmelse af F, vilde den Cotes'iske, der be- nytter de samme syv Ordinater, dog endnu have givet en skar- pere Værdie, idet man ved den faaer: MAE pe 16 202 Hjo gh Le om dobb ad: (Tilstede vare 12 Medlemmer: Prof. theol., Dr. Scharling, Vicepræsident; Westergaard, Ussing, Schiern, Thorsen, Johnstrup, Barfoed, Ørsted, Mehren, Secretæren, Colding, Worsaae). Professor, Dr. theol. Scharling gav en Oversigt over de litte- rære Mindesmærker fra den christelige Oldtid, som ere frem- dragne for Lyset i de sidste to Decennier, og meddelte Be- mærkninger om deres Betydning for den apostoliske og nær- mestapostoliske Tids Historie og Litteratur. Afhandlingen vil blive optaget i et theologisk Tidsskrift. De af Archivaren i forrige Møde mundtlig fremsatte For- slag angaaende Ændringer i Skrifternes Udgivelsesmaade vare efter Selskabets Beslutning blevne optagne paa Mødesedlen. De lød saaledes: a. «De i Videnskabernes Selskabs Skrifter optagne Afhand- linger udsendes for Fremtiden efterhaanden som de ere trykte, saaledes at de, forsaavidt som de ikke udgjøre et helt Bind, blive hver for sig at betragte som enkelte Hef- ter af Bindet uden Hensyn til deres Størrelse; b. Der trykkes et Omslag til hver Afhandling, og paa dettes Bagside optages Bekjendtgjørelser om Selskabets Forlags- skrifter; c. Dette træder i Kraft ved VIII Bind af de naturvidenskabelig- mathematiske og IV Bind af de historiske Skrifter.» Disse Forslag bleve derpaa satte under Afstemning og ifølge denne eenstemmig bifaldte af Selskabet. Adjunkt Helms i Ribe havde den 3%? Juni indsendt et stort Arbeide over Ribe Domkirke, bestaaende af to Bind Text, tre store Omslag med Tegninger i et Atlas og to Photographier paa Glas, og til dette Arbeides Udgivelse ønsket Selskabets Un- derstøttelse. Under 8% Juni havde han dernæst tilsendt Selskabet 203 den i den første Skrivelse "antydede Beregning over de eventuelle Udgifter ved Arbeidets Udstyr og Offentliggjørelse, hvilke for et Oplag af 300 Expl., Texten i Octavformat (som Thorsen: «De danske Runemindesmærker, 1864»), og Tavlerne i 4'? (som «Danske Mindesmærker, udgivne af en Forening») vilde beløbe sig til 2,745 Rd. 2 Mark. Forfatteren yttrer sig imidlertid beredvillig til at gaae ind paa hvilken anden Udstyrelsesmaade, Selskabet maatte finde passende. Sagen gik til den historiske Klasses Betænkning. Fra Pastor Jørgensen, Missionær og Seminarieforstander paa Godthaab i Grønland, var der indkommet et”Andragende om Understøttelse i Vinteren 1868—69 til Udgivelsen af en grøn- landsk Ordbog, udarbeidet af Sam. Kleinschmidt, der for Tiden er Lærer ved Godthaab Seminarium. Som Bilag til dette medfulgte et trykt Prøvehalvark, en Afskrift af Klein- "schmidts Fortale til Ordbogen, samt tvende skriftlige Erklæ- ringer af Sagkyndige om dette Værk, nemlig af Pastor Jenssen, nu i Sørbymagle, men forhen i 13 Aar Seminarieforstander, og Pastor Wandall i Strø, Lector i det grønlandske Sprog. Yder- ligere Anbefalinger seer Andrageren sig istand til senere at meddele, (. Ex. fra Dr.Rink, Selskabets Medlem. Omkostningerne ville efter Overslaget kun beløbe -sig til 1000 å 1200 Kd., men skjøndt de først vilde falde i Vinteren 1868—69 eller senere, vilde det dog være Andrageren af stor Vigtighed at kunne er- holde et foreløbigt Svar fra Selskabet i Løbet af Sommeren. Denne Sag gik ligeledes til den historiske Klasses Betænkning. Fra Pastor Wolf, Sognepræst til Hveissel i Jylland, var der indkommet en Skrivelse om, at hans Moder, der i en lang Række af Aar som Enke efter kgl. geogr. Landmaaler Wolf havde nydt en liden, aarlig Pension af Selskabet, nu var afgaaet ved Døden. Han takkede Selskabet for den Hjælp, dette saa- ledes havde ydet hende til en sorgfri Alderdom. Det bestemtes, i-Betragtning af, at et Medlem endnu inden 16" 204 Sommerferien ønskede at forelægge en Meddelelse, bestemt for Oversigterne, at afholde et Møde den 28% Juni. En Indbydelse til Selskabet fra Société Botanique de France i Paris til at sende en officiel Repræsentant til en Congres international fra 16—23% August i Paris, saae Sel- skabet sig ikke istand til at efterkomme. I Mødet var fremlagt de påa Boglislen som Nr. 105—110 opførte Skrifter. Mødet den 28? Juni. (Tilstede vare 10 Medlemmer: Madvig, Præsident; Westergaard, Colding, d'Arrest, Thorsen, Barfoed, Lange, Lorenz, Mehren, Secretæren). Professor, Dr. A. S. Ørsted meddelte Resultaterne af nogle i dette Foraar anstillede Indpodningsforsøg med Snyltesvampe, hvis vexlende Generationer leve paa Værtplanter, henhørende til to forskjellige Familier. Denne Afhandling vil blive optaget i Oversigterne, ledsaget af en Dobbelttavle (sce S. 208 og flg). Prof. Steenstrup søgte derefter at udrede den Forvirring, som har fundet Sted med Hensyn til de i Faxekalken forekom- mende Årter af Nautiler. Ogsaa denne Afhandling vil blive ud- styret med Figurer og optaget i Oversigterne. Proprietær, Cand. polyt. Jacobæus havde tilskrevet Secre- tæren og bedet ham om i Mødet at fremlægge for Selskabet et Brev til Medlemmerne af det Udvalg, der nylig havde udtalt sig over hans Iagttagelser om Lysets Indflydelse paa Magnet- naalen; han havde tillige ledsaget dette med «nogle oplysende Bemærkninger til Udvalgets Erklæring». Selskabet besluttede at anmode Udvalgets Medlemmer om at gjennemsee disse Oplysninger. 205 Foruden fra de Selskaber og Private, med hvilke Selskabet staaer i stadig Forbindelse, var der indkommet Skrifter fra føl- gende Private: Professorerne Owen i London, Chr. Lassen i Bonn, Martius i Dresden, M. Garcin de.Tassy i Paris, Hr. Carlos Ribeiro i Lissabon, ÅA. Gareis og A. Becker, Officerer i den østerrigske Marine, og endelig fra den hol- landske Regjering. Samtlige indsendte Værker findes paa Bog- listen som Nr. 111—136. Mødet den 1''" November. (Tilstede vare 15 Medlemmer: Madvig, Præsident; Worsaae, Reinhardt, Golding, d'Arrest, Thomsen, Steen, Johnstrup, Ørsted, Lorenz, Secretæren, Hoffmann, Westergaard, Ussing, Panum. Som Gjæst indført af den Foredragende: Docent Kolling). Pros. Dr. Å. Steen meddelte Bemærkninger om Integraåtionen af de Differentialligninger, hvorpaa Sammenligninger af transcen- dente Functioner beroe. Afhandlingen vil efter Forfatterens nærmere Bestemmelse blive optaget enten i Oversigterne eller Skrifterne. Secretæren fremlagde derpaa et Brev fra Forstanderen ved Godthaabsseminariet i Grønland, Pastor Jørgensen, med hvilket sendtes den Anbefaling for Catechet Kleinschmidts grønlandske Ordbog fra Dr. Riuk, Inspector i Syagrønlånd, som Pastoren tidligere i sit Andragende om Understøttelse til Ord- bogens Udgivelse havde antydet at ville skaffe tilveie. Anbefa- lingen, der udtalte sig paa en meget gunstig Maade om Klein- schmidts Arbeide, oplæstes og overgaves til den i Anledning af denne Sag i den historisk-philosophiske Klasse nedsatte Comitee. Ligeledes forelagde Samme følgende indkomne Besvarelser 206 af det i 1866 for det Classenske Legat udsatte Prisspørgs- maal om Ventilation af private Bygninger, nemlig en 15 Folio- sider stor, med Tegninger udstyret Besvarelse, bærende Mottoet : «Uden Luft intet Iaiv», og en anden, 78 Qvartsider stor (med Tegninger paa et løst medfølgende Folioblad), forsynet med Mot- toet: «Det Bedste er godt nok». Begge disse gik til den naturvidenskabelig-mathematiske Classe. Endvidere fremlagde Secretæren en indkommen Be- svarelse af den i indeværende Aar (see foran S. 8) for det Thottske Legat udsatte Opgave om Vandbygningskalk, brændt af danske Kalkmergelarter, med Motto: «Det gjælder nu mere end nogensinde før om at benytte Landets naturlige, materielle Hjælpekilder.… Secretæren havde gjort de ham ubekjendte Overbringere af denne Afhandling opmærksomme paa, at Fristen for Opgavens Besvarelse først udløb den 31. Oct. 1868, og at Bedømmelsen ialfald ikke kunde ventes før den Tid, men disse havde hertil erklæret, at Undersøgelserne fra deres Haand vare afsluttede og at Afhandlingen i alle Tilfælde bedre kunde opbe- vares hos Selskabet end andensteds. Med Hensyn til nogle i tre Cigarkasser medgivne Prøver af Mergelen og den brændte Kalk bemærkede de imidlertid, at den brændte Kalk vistnok vilde tabe noget ved at henstaae, og af denne Grund vilde det være dem kjært, om Undersøgelsen kunde finde Sted tidligere. Secre- tæren henstillede derfor og Selskabet bifaldt, at den korte Af- handling tilligemed Prøverne overgik til den naturvidenskabelig- mathematiske Classe, forat denne kunde tage den Bestemmelse herom, som den maatte finde mest hensigtsmæssig. Hr. Pastor Warming, Forfatter af Prisafhandlingen om det jydske Folkesprog, havde indsendt et 40 Sider stort Manu- script om de danske Homonymer og med dette et Brev, . i hvilket han bemærker, at ogsaa Afhandlingens anden Del, om- fattende de uegentlige Homonymer, var færdig, men endnu ikke gjennemarbeidet. Han anmodede Selskabet om at 207 ville tage Arbeidet under Bedømmelse, og hvis det fandt det værdigt til Understøttelse, yde ham en saadan, uden hvilken han ikke vilde see sig istand til at afholde Udgifterne ved Trykningen. Afhandlingen overgaves til den philosophisk-historiske Classe, for at denne kunde vælge en Comitee til dens Bedømmelse, Adjunct Jespersen i Rønne havde indsendt en 35 Folio- sider stor Afhandling om de geotechtoniske Forhold i Knudskerpiateauets Omegn og disses Overensstem- melse med Bornholms Form. Den ledsagedes af et oreo- graphisk-geognostisk Kaart over Bornholms sydvestlige Del, samt af 5 Profiltegninger. Forfatteren ønskede Afhandlingen optaget i Selskabets Skrifter. Den sendtes til den naturvidenskabelig- mathematiske Classe, forat denne ved en Comitee kunde lade den bedømme. Endelig havde Captainlieutenant Bauer indsendt et i 4 Hefter udarbeidet Haandskrift til en Calender, omfattende 1600 Aar (fra 601 til 2200) og ansøgt om en Understøttelse af 150 ØQdlr. til Værkets Trykning. Dette Arbeide besluttede Selskabet at lade bedømme af en Comitee, bestaaende af en Astronom og tvende Historikere. Til dens Medlemmer valgtes Professorerne d'Arrest, Allen og Schiern. Professor M. Faraday's Familie lod i et Brev dat. den 25. Aug. d. A. Selskabet underrette om, at denne, som i 35 Aar havde været Selskabets Medlem, var bensovet i sin Alders 77de Aar. I Forbindelse hermed meddelte Secretæren Selskabet, at dette i Aarets Løb fremdeles havde mistet tre andre udenlandske Med- lemmer, nemlig: Prof. Boeckh i Berlin, Victor Cousin i Paris og Prof C, G. Brandis i Bonn. Fremlagte i Mødet vare de paa Boglisten- under Nr. 259— 283 anførte Skrifter. 208 Nye Indpodningsforsøg med Snyltesvampe, hvis vexlende Generationer voxe paa Værtplanter, henhørende til to for- skjellige Familier”). (Hertil Tavlerne III—IV.) Af A. S. Ørsted. Etterat det ved Indpodningsforsøg var godtgjort, at Podisoma Salinæ og Boestelia cancellatu staae i en saadan genetisk For- bindelse, at de maae betragtes som vexlende Generationer af samme Svampeart, og efterat det var bevist, at et lignende For- hold finder Sted mellem Podrsoma juniperinum og Boestelia cornifera ”), kunde der ikke være nogen Tvivl om, at der ogsaa hos de andre Roestelia-Arter maatte gjøre sig et Generationsskifte gjældende. Da der imidlertid her i Norden foruden ovennævnte findes to Roestelier (BR. /acerata og B. penicillata), men kun een Podisoma (P. clavariæforme), stod der endnu tilbage ved Forsøg at skaffe sig Vished om: 1) hvilken af de to Roestelier der staaer i Forbindelse med nysnævnte Podisoma, og 2) ;hvorledes det forholder sig med Udviklingen af den BRoestelra, som saaledes synes her at mangle sin første Generation. Ved nogle i dette Foraar anstillede Indpodningsforsøg seer jeg mig istand til at besvare begge disse Spørgsmaal. Det er Resultaterne af disse Forsøg, som gjøres til Gjenstand for neden- staaende Meddelelse. Forrige Sommer fandt jeg Boestelia lacerata ret almindelig påa [Ividtornen i Omegnen af Søllerød. Af den Svamp, som ”) Meddelt i Mødet den 28. Juni d. A.; see S. 204. ”") Vid. Selsk. Overs. 1866. S, 185. See nedenfor »S. 214 Anm. LA maatte antages at danne første Generation til samme (Podzsoma clavartæforme), var der derimod ikke noget Spor at see paa de i Nærheden voxende- Ener, ligesom det overhovedet ikke var bekjendt, at denne Svamp var funden her i Landet. Det var mig derfor en stor Tilfredsstillelse, da jeg påa en Udflugt i dette Foraar til det nord. for Søllerød liggende Høibjerg traf oven- nævnte Podisoma i rigelig Mængde paa de der voxende Ener og saaledes kom i Besiddelse af det fornødne Materiale til ved Forsøg at kunne stadfæste den formodede Forbindelse mellem disse Svampe. Podisoma clavartæforme blev ligesom de andre Podisomer oprindelig henført til Slægten Tremella og er første Gang be- skrevet (1790) af Jacquin under Navn af Tremella clavarræ- Jformis (Collectanea. 2. p. 174). Former med mere kølleformede og sammentrykte Formeringslegemer bleve af Bulliard atbil- dede som en egen Art, 7', legularis (Champ. t. 427), medens andre med grenede Formeringslegemer af Villars bleve be- skrevne som 7". døgitata (Delph. 2 p. 1007). Persoon henførte med Rette begge disse Former til den Jacquinske Art (Syn. meth. p. 629). EfteratLink havde grundet Slægten Podisoma paa 7re- mella Sabinæ Dicks., blev nærværende Art af E. Fries betegnet som Pod. Junwperi communis (Systema. 3. p. 508). Der synes imidlertid ikke at være nogen Grund til at forkaste Jacquins oprindelige Artsnavn, og denne Årt vil derfor ogsaa, forsaavidt "den i Fremtiden vil blive at opføre som Synonym til den nedenfor beskrevne Roestelia-Arts første Generation, rigtigst be- tegnes som Pod. clavarrtæforme (Jacq.). Det i Barken udbredte Mycelium udmærker sig ved store aflange Oliedraaber (f. 2). Formeringslegemerne (f. 1) vare paa alle de paa ovennævnte Sted forekommende Exemplarer næsten valse- formede og tiltrak sig Opmærksomheden ved deres tætte Masser og deres lyserøde Farve, hvorved de danne en paafaldende Mod- sætning til Enens mørkegrønne Blade. Her findes ikke, som hos Pod. Sabinæ og juniperinum, to Slags Sporer (gule og brune), 20 men Sporerne have alle væsentlig samme Form og Farve. Spore- cellerne ere ægformede og indeholde en rødgul Slim og en stor Kjærne (f, 6-7). Dog forekommer der ogsaa nogle Sporer, som have smallere, mere ovale, lidt krummede Celler (f. 3-4). Der findes 2, 3 eller 4 Spirehuller paa hver Celle, og Spiringen (f. 5-7) saavelsom Knopcellernes Dannelse (f. 7) foregaaer ganske påa samme Maade som hos de andre Arter. Næsten alle Enerne påa Høibjerg husede foruden den ovenfor beskrevne Podisoma ogsaa en anden Art (P. Junipertnum), der - mærkeligt nok, istedetfor som sædvanligt at holde sig til Grenene, her næsten udelukkende forekom paa Bladene. Denne samtidige Optræden af begge Podisomer påa samme Exemplarer af Enen og påa samme Localitet synes at staae i Modstrid med disse Svampes Forekomst andre Steder. E. Fries bemærker saaledes, idet han omtaler den Confusion, som har funden Sted med Hen- syn til Enens tvende Podisomer, at han aldrig har fundet dem i de samme Egne (Systema. 3. p. 506). Denne lille påa Bladene voxende Form har nogen Interesse derved, at den giver Oplys- ning om en tidligere beskreven Svamp, hvis Plads i Systemet har været anseet for tvivlsom. Tulasne har nemlig fremsat den Mening (Ann. sc. nat. 4? Sér. 1854. T. 2. p. 186), at den af Corda under Navn af Podrsoma Juniperr v. minor beskrevne Svamp (Jcon. Fung. 1 p. 8. T. 11 f. 122) slet ikke er nogen Podisoma, og han er vistnok især bleven ledet til denne Antagelse derved, at den voxer paa Bladene af Enen, medens Podisomerne ellers altid ere bundne til Grenene. Cordas Figurer stemme imidlertid saa nøie overens med de paa Høibjerg fundne Former, at der ikke kan være nogen Tvivl om, at det er den samme Plante, han har havt for sig. Cordas Henførelse af denne Svamp er derfor. fuld- kommen rigtig, men der er neppe nogen Grund til at betragte den som en egen Varietet, da den i Sporerne ganske stemmer overens med den, som voxer paa Grenene. Den 21%? Mai overførtes Sporidierne (f. 9) paa de nysud- sprungne Blade af smaa Exemplarer af Hvidtorn, Æble, Pære og 211 Røn, påa den i min foregaaende Afhandling beskrevne Maade. Allerede den 28% viste sig paa Overfladen af Hvidtornens Blade gule Pletter og de første Anlæg til Spermogonierne (f. 13), der i Løbet af otte Dage vare fuldstændig udviklede. Disse Organer fremtræde ikke i saa regelmæssige runde Pletter som hos Boes- telia cancellata og BR. cornifera, men have forresten samme Byg- ning som hos disse Arter. Af en Aabning i Spidsen kommer en Slimtap tilsyne (f. 14), og denne omgives af en klar Slim, hvori Spermatierne indeholdes. Disse ere ellipsoidiske, næsten vandklare, ”/1oo Mm. lange og vise ligesom hos de andre Årter et utydelig kornet Indhold (f. 15). Medens der hos de andre Roestelier hengaaer 2—3 Maaneder, inden Sporehusene komme frem paa Underfladen, viste de sig hos nærværende Årt allerede i Løbet af 2—3 Uger. Det er desuden sjelden, at Sporehusene komme til Udvikling paa selve Bladpladen — det er da kun i Nærheden af Midtribben — men det i Bladkjødet dannede My- celium gaaer efterhaanden gjennem Bladstilken ned i Barken af den unge Gren. I disse mere kjødede og faste Dele, meget al- mindelig ogsaa i Underbægeret, fremkaldes ved Myceliets Ind- virkning en meget livlig Celleformering, såa at de angrebne Or- ganer efterhaanden betydelig svulme og misdannes (f. 16). Af det saaledes omdannede Cellevæv dukke efterhaanden Sporehu- sene frem. Hylsteret deler sig til Grunden i 3—4, i Spidsen fryndsede Flige (f. 17); det er dannet af et enkelt Cellelag, og Cellerne ere liniedannede og forsynede med en tyk, med smaa Korn be- sat Hinde (f. 19). Sete fra Siden vise disse Celler sig lidt krum- mede (f. 20), og ligeledes sees det, at de i begge Ender ere lidt indhvælvede og paa den ene Side forlængede i en Tap; herved komme de til at gribe ind i hinanden ligesom ved et Hængsel. Den største Del af Sporehuset er nedsænket i det paa eiendom- melig Maade omdannede Cellevæv (f. 18). Hele Sporeleiet op- løser sig efterhaanden i et smudsigbrunt Sporepulver. Spo- rerne ere kugleformede, forsynede med en forholdsvis tynd Ydre- hinde og med 9 tydelige Spirehuller (f. 21-23). Den paa Hvidtornen voxende Roestelia er ofte beskrevet og afbildet og henførtes ligesom de andre Arter af denne Slægt først til Æcidium. Som Æ. laceratum er den afbildet af So- werby (Fung. t. 318) og af Greville (Scot. crypt. Flor. IV. t. 209). Persoon kalder den Æ. Oæycanthæ, Af E. Fries, Tulasne og alle den senere Tids Mycologer betegnes den som Roestelta lace- rata, kun Chevallier har henført den til en egen Slægt, Cr- glides (Fl. par.). Dette Artsnavn vil imidlertid komme til at gaae ud af Sy- stemet, da Boest. lacerata, som -det af det Følgende vil sees, falder sammen med en tidligere beskreven Art, hvis Navn den vil faae. Af de forskjellige Pomaceer, påa hvilke Sporidierne af Bævrerusten overførtes, viste det sig nemlig, at disse ikke sloge an påa Pære og Køn, men vel påa Æble og dannede her den som Boestelia penicillata beskrevne Svamp. Men denne stem- mer i Sporernes Bygning og i alle væsentlige Forhold overens med Hvidtornens Boestelza. Mellem de påa Æble og paa Hvidtorn voxende Roestelier viser der sig kun saadanne habituelle For- skjelligheder, som kunne hidrøre fra de forskjellige Værter. Herved falder altsaa den Vanskelighed bort, som bestod deri, at vi her i Norden antoges at have 4 Roestelia-Arter, men kun 3 Podisoma-Arter. Her findes i Virkeligheden kun 3 Roestelier, men den ene af disse kan have to Arter af Pomaceer til Vært, Hvidtorn og Æble, og den antager et noget forskjelligt Udseende eftersom den huses af den ene eller den anden af disse to Værter. i Den paa Æblebladene snyltende Boeszelta er første Gang be- skrevet som en egen Art af O.F. Miller i det 1783 af ham udgivne Hefte af Flora danica (t. 839). Albertini og Schwei- niz henføre den til Æcridtum og angive, at den adskiller sig fra Hvidtornens Art ved større og mere spredte Sporehuse med kortere Flige (Consp. Fung. Lus. 1801. p. 115). I Systema mygc. 3. p. 512) angiver E. Fries, at Æcid. penrtcwllatum forekommer 213 baade paa Æble og Hvidtorn, 9: han betragter begge de nævnte Roestelier som een Årt. I Summa Veg. Scand. (p. 150) derimod opfører han dem som to Arter, Rabenhorst slaaer ikke alene begge Roestelier sammen, men drager "dem som en Varietet ind under R. cornifera (Cryptog.-Flora B. 1 p. 20); senere derimod har han adskilt dem som Årter af Slægten Ceratwtrum (Bot. Zeit. 1851 p. 452). Som Synonymer til denne Art skulle endnu aåan- føres: Æcidium Mali Schum. (Fl. Sjæl. 2 p. 222) og Ceniridiumi Cratægrt Cst. (sml. Hoffm. Ind. p. 35). — Det vil saaledes sees, at baade E.Fries og Rabenhorst have tidligere erkjendt den Identitet af de to paagjældende Roestelier, som nu ved Indpod- ningsforsøg er bragt til Vished. Af det forud Meddelte vil man altsaa kunne drage følgende Slutninger: 1) Podisoma elavariæforme er den første (kjønsløse) Generation baade til den paa Hvidtorn og paa Æble snyltende Roestelza. 2y Hvidtorn- og Æble-Roestelien høre til samme Art, ikke, som man har antaget, til to Arter. 3) Denne Art vil komme til at hedde Boestelia penicillata (0. F. Mill). Efterat vi nu have lært Udviklingen af alle tre her i Norden forekommende Roestelier at kjende, turde en Udsigt over Slægts- og Artskaraktererne her være paa sin Plads. Roestelia Rebent. Skaalrustsvampe med heteroecisk Generationsskifte. Den første (kjønsløse) Generation snylter paa Enearterne og holder sig i Reglen til Grenene. Myceliet voxer i Barken og er maånge- aarigt; det indeholder store, klare Oliedraaber. Fra Myceliet ud- skyder der hvert Foraar halvkugle-, kegle- eller valseformede Formeringslegemer; disse bestaae af meget langstilkede, tocellede Sporer og danne i tør Tilstand en fast rødbrun Masse, men svulme meget stærkt ved at indsuge Vand og blive geleagtige, bævrende og halvgjennemsigtige. — Den anden (kjønnede) Ge- 214 neration snylter paa Bladene af Pomaceerne og er eenaarig. Spermogonierne udvikles som hos de andre Slægter paa Over- fladen af Bladene. Sporehusene dannes i hypertropheret Celle- væv paa Underfladen af Bladene og komme først tilsyne 3—13 Uger senere end Spermogonierne; de ere sammenhobede, rørdan- nede og aabne sig enten uregelmæssigt i Spidsen eller gitter- formigt paa Siden. Sporerne dannes i rosenkrandsformede Kjæ- der, i hvilke afvexlende det ene Led bliver goldt, medens det andet udvikles til Spore. Sporerne ere forsynede med 6—9 Spirehul- ler. De vegetative Formeringslegemer ere tidligere som selv- stændige Arter henførte til Slægten Podrsoma. a) Sporehusene lukkede i Spidsen. Roestelia cancellata (Jacq.) Gitterrust. Formeringslegemerne (tidligere beskrevne som Podisoma BSabwnæ) sammentrykt-valse- formede, omtrent tre Gange såa lange som brede. Spermogo- nierne i regelmæssige runde Pletter. Spermatierne ægformet- aflange. Sporehusene aabne sig gitterformigt paa Siden. Hyl- sterets Celler prismatiske, 4—6 Gange saa lange som brede, med en Tværliste nær Spidsen. Sporerne kantede, med 6 Huller, Første Generation voxer paa Sevenbommen, anden Genera- tion paa Pæretræets Blade. b) Sporehusene aabne sig i Spidsen. Røoestelia cornifera (O. F. Mull.)") Hornrust. Formeringsle- gemerne (tidligere beskrevne som Podisoma juniperinum) ure- "gelmæssig halvkugleformede. Spermogonierne i regelmæssige runde Pletter. Spermatierne stavformede. Sporehusene rørfor- mede, krummede, aabne sig uregelmæssigt i Spidsen. Hylsterets Celler 4—5-kantet-ovale uden Tværliste eller Tap. Sporerne kan- tede, med tynd Ydrehinde og 6 Spirehuller. ") Denne Art er først beskrevet af O.F. Miller i Fl. dan. (1780) under Navn af Lycoperdon corniferum. Persoon forandrede Artsnavnet og kaldte den Æcidium cornutum, og dette Artsnavn er benyttet af alle senere Myco- loger. Det kan imidlertid neppe ansees for rigtigt at forkaste det op- rindelige Navn, som jeg derfor her har benyttet. 215 Første Generation voxer paa den almindelige Enes Grene og Blade; anden Generation paa Rønnens Blade. Roestelia pentetllata (O. F. Mull.). Penselrust. Formerings- legemerne (tidligere beskrevne som Podzsoma clavartæforme) valse- formede eller kølleformede, undertiden grenede i Spidsen. Sper- mogonierne i uregelmæssige, sammenflydende Pletter. Sperma- tierne ellipsoidiske. Sporehusene aabne sig i fryndsede Flige. Hylsterets Celler prismatiske, 6—7 Gange saa lange som brede, med en tapformet Forlængelse i hver Ende. Sporerne kugle- formede, med 9 Spirehuller. Første Generation voxer paa Grenene af den almindelige Ene, anden Generation paa Bladene af Hvidtorn og Æble. Forklaring af Tab. INI—IY. Fig, 1, 12, 13 og 16 ere tegnede i naturlig Størrelsé; fig. 14, 17 og 18 ere svagt forstørrede; de øvrige Figurer ere 450 Gange forstørrede med Und- tagelse af fig. 15, som er 750 Gange forstørret. BævT: En Gren af den almindelige Ene, som i flere Aar har været an- greben af Bævrerust (Podisoma clavariæforme), 9: den første, kjønsløse Generation af Penselrusten, og derved er bleven stærkt udvidet paa det angrebne Sted. Formeringslegemerne sees i den geleagtige Tilstand, som de antage, efterat have indsuget Vand. Paa Bladene af de oventil udgaaende Smaagrene sidde smaa Expl. af den anden af Enens Bævrerustarter (Podisoma juniperinum). Formeringslegemerne (a) sees her i indtørret Tilstand. 2; Myceliet udpræpareret af Barken. Hyferne indeholde store af- lange Oliedraaber. — 3—4. To Sporer med usædvanlig lange, lidt krummede Celler. ko En Spore, som viser tydelige Cellekjærner og som fra det ene Spirehul har udsendt en Spiretraad; denne har begyndt at danne Sporidier. — 6. En Spore, som har begyndt at udsende Spiretraade fra alle Hullerne. — 7. En Spore, som fra det ene Spirehul har udsendt en Spiretraad; denne har dannet to Sporidier. — 8. En Spore, som har mistet sit Slimindhold. == 82 Affaldne Sporidier. — 10—11. Spirende Sporidier. 512: Et Æbleblad. besat med Spermogonier af Roestelia penicillata. 513. Et Blad af Hvidtorn med Spermogonier af samme Svamp. ig. 14. 17: 18. 19: 20. PALLE 216 Et lille Stykke af den med Spermogonier besatte Del af fore- gaaende Blad. Nogle Spermogonier have ikke endnu aabnet sig; af andre rager Slimtappen frem, og atter andre have Slimtappen omgivet af en klar Slim. Spermatier. Sporehusene af Roestelia penicillata paa Blomsterstanden af Hvid- tornen. Grunden af Blomsterstilkene og Spidsen af den fælles Axe ere stærkt udvidede ved hypertropheret Cellevæv. En lille Del af fig. 16 forstørret. Sporehusene have aabnet sig, og de udfaldne Sporer dække de kegleformede Fremragninger, hvoraf Sporehusene træde frem. Længdegjennemsnit af tre Sporehuse. To af Hylsterets Celler. En af Hylsterets Celler og et lille Stykke af en Nabocelle, sete fra Siden. Sporer. 22—23. Samme stærkere forstørrede. 217 Mødet den 15?" November. (Tilstede vare 21 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident; Westergaard, Ussing, Worsaae, Hannover, Reinhardt, Golding, Muller, d'Arrest, Panum, Schiern, Thomsen, Steen, Thorsen, Johnstrup, Barfoed, Ørsted, Lorenz, 7 , Holm, Secretæren, Bendz). Pror. Dr. L. Ussing meddelte nogle Bidrag til Grækenlands gamle Geographie; de vare Afsnit af et større Hele, bestemt til senere Offentliggjørelse. Secretæren fremlagde derefter tvende indkomne Besva- relser af Prisspørgsmaal; den ene, som var modtaget d. 4?" No- vember, var en 56 Foliosider stor, med flere indskudte og paa- klæbede Tegninger forsynet Besvarelse af det Classenske Legats anden Opgave om Ventilation af private Bygninger, med Mottoet: Luftens Fornyelse er en nødvendig Betingelse for en Boligs Sundhed, og den anden, som var modtaget d. 5! No- vember, var en 10 Foliosider stor, med Motto: Der kan være Ild i en Brand uden at der behøver at komme Røg af den, forsynet Besvarelse af det samme Legats første Opgave om Indretning af Ildsteder. Adjunct Helms i Ribe havde tilsendt Selskabet en længere Skrivelse, indeholdende Ændringer til hans tidligere Overslåg over de Omkostninger, som Udgivelsen af hans Arbeide over Ribe Domkirke vilde fordre (smlgn. Overs. p. 202). Ændringerne havde sin Grund i Ombytning af nogle af de ældre Tegninger med nye af Prof. Heinrich Hansen, og Udgifterne maatte nu anslaaes til 2814 Rd. Denne Skrivelse var bleven meddelt Comiteen, som var bleven nedsat i Anledning af Adj. Helms's Andragende, over hvilket den til Klassen havde afgivet følgende Betænkning: «Den af Hr. Adjunkt J. Helms i Ribe til det Kgl. danske Vi- denskabernes Selskab indsendte, af talrige Afbildninger ledsagede Beskrivelse over Ribe Domkirke forekommer os at frembyde en ganske særlig Interesse. Den meddeler nemlig ikke alene en 17 218 udførlig og grundig Udvikling af de mange vexlende Skjebner, som eet af vore mærkværdigste architektoniske Mindesmærker fra den tidlige Middelalder har gjennemgaaet, men den søger ogsaa som Resultatet af et mangeaarigt omhyggeligt og sammen- lignende, heldigviis nærmest paa Stedet selv, skjøndt ogsaa ved Reiser fremmet Studium, at paavise det Forhold, hvori Ribe Domkirke i architektonisk Henseende staaer til beslægtede Kirke- bygninger saavel i som udenfor vort Norden. Den afgiver der- ved et nyt og glædeligt Vidnesbyrd om, at den Iver, der i andre Lande forlængst har virket for at tilvejebringe nøiagtige Under- søgelser af de architektoniske Mindesmærker selv i alle deres Enkeltheder som de vigtigste Udgangspunkter for deres Historie, nu ogsaa, til Held baade for vor Architekturs Historie og for vore architektoniske Mindesmærkers Bevaring i deres rette Skikkelse, mere og mere gjør sig gjeldende hos os. Da vi tilmed finde det ganske i sin Orden, at den udfør- ligste i vort Fædreland hidtil fremkomne architektoniske Beskri- velse over et enkelt Mindesmærke netop ångaaer een af vore allermærkeligste Domkirker, kunne vi ikke Andet, end paa det Bedste og Indstændigste opfordre det Kgl. danske Videnskabernes Selskab til ved en saa klækkelig Understøttelse, som dets Penge- midler maatte tillade, at bidrage til at fremhjelpe Udgivelsen af dette betydelige og interessante Værk, hvis Udstyrelse med Teg- ninger af en sagkyndig og udmærket Kunstner vil kunne blive ligesaa smuk som oplysende. Vi ville vel ikke nægte, at Be- skrivelsen, naar anden Udvei til dens Udgivelse skulde vise sig umulig, passende kunde finde Plads i et Bind af Videnskabernes Selskabs Skrifter. Men vi maae dog bestemt tilraade, at Værket, paa den af Forfatteren foreslaaede Maade, udgives selvstændigt og med Afbildninger, som i en værdig Størrelse og Udstyrelse gjengive de kunstneriske Tegninger. Vi troe kun at burde ud-. tale det Ønskelige i, at Texten paa sine Steder, navnlig i Detail- Undersøgelserne, kunde ved Sammenarbeidning undergaae en Forkortning — Noget, som ogsaa tildeels af Forfatteren selv er 219 bebudet at skulle skee ved den endelige, forud for Trykningen gaaende Revision. Kjøbenhavn den 15de November 1867. J. J. A. Worsaae. P. G. Thorsen. J. L. Ussing.» Affatter. Klassen sluttede sig til Betænkningen og vedtog at foreslaae Selskabet at understøtte Værket med et Beløb af 1400 Rd., fordelte efter Selskabets Leilighed paa to eller tre Aar, imod at Forfatteren til Selskabets Raadighed afgav 60 Exemplarer. Dette Forslag gik nu til Kassecommissionen. Dr. phil. C. F. Lutken, Assistent ved det zoologiske Mu- seum, havde til Selskabet indsendt en Afhandling i Ato (paa 64 tætskrevne Sider): Addztamenta ad historiam Ophvuridarum III. med Begjæring om at Selskabet vilde optage den i dets Skrifter som en Slags Fortsættelse af eller Tillæg til hans tvende tid- ligere under samme Titel i Skrifterne optagne Afhandlinger. Denne tredie Afdeling var kun ledsaget af nogle faa Figurer, som Forf. havde troet maaskee hensigtsmæssigst kunde udføres i Træsnit, da de ikke vare tilstrækkelige til at fylde en Tavle. Selskabet nedsatte en Comitee i Anledning af denne Afhandling, bestaaende af Etatsraad Bendz, Professor Steenstrup, og Professor Reinhardt. Pastor Joh. Kok ansøgte i en Skrivelse hos Selskabet om en Understøttelse til Udgivelsen af tredie Deel af hans Værk »det danske Folkesprog i Sønderjylland», som vil komme til at omfatte de sønderjydske Ordsprog med Angivelse af de Egne, hvor ethvert forekommer, og med Jævnførelse med oldnordiske, svenske, norske og danske Ordsprog. Dette Andragende over- gaves til den historiske Classe. Secretæren fremlagde og gjorde opmærksom paa flere af de i Ferien modtagne Værker og Skrivelser, iblandt disse sidste Indbydelserne til det aarlige tydske Naturforskermøde og til den internationale Congres i Florents. De paa Boglisten nævnte im 220 Private, som havde sendt Selskabet Skrifter, vare: P., Maestri, Directeur for det Kgl. statistiske Bureau i Florents, Prof. Gustav Hinrichs i Jowa, Geheimerath Dr. C.F. P. v. Martius, Selskabets udenlandske Medlem, i Munchen, Dr. Salv. Fenicia, Prof. Peters i Altona, Proff. B. Silliman og James D. Dana i' New-Haven, Boghandler Fr. Muller i Amsterdam, såmt Ad. Quetelet, Directeur for det Kgl. Observatorium i Brussel. + [ Mødet vare fremlagte de Skrifter, som findes anførte paa Boglisten Nr. 284—291, dels modtagne fra Selskaber, dels fra Dr. A. J. Malmgren i Helsingfors. Mødet den 29? November. (Tilstede vare 11 Medlemmer, nemlig: Conf. Madvig, Præsident; Westergaard, Gislason, d'Arrest, Thomsen, Thorsen, Barfoed, Ørsted, Lorenz, Holm, Secretæren.) Pror. Jul. Thomsen gav Selskabet en Meddelelse om nogle Dobbeltchlorider, henhørende til Platinbasernes Gruppe, som vil blive optaget i Oversigterne (see S. 223—33), og forelagde en Afhandling af Cand. mag. Topsøe over Dobbeltchloridsaltene, som Forfatteren ønskede optaget i Selskabets Skrifter. Et Brev fra denne til Seiskabet om de af ham anstillede Undersøgelser oplæstes, og Selskabet nedsatte en Comitee til Bedømmelse af Afhandlingen. Til Medlemmer af denne valgtes Proff. Thomsen, Barfoed og Johnstrup. Secretæren fremlagde en af Dr. med. Overlæge R. Bergh udarbeidet Monographie af Molluskgruppen Phyllidiæ, hvilket Arbeide Forf. havde overgivet ham med det Ønske, at Selskabet vilde optage det i sine Skrifter og tillige udstyre det med 6 ledsagende Tavler. I Anledning af dette Andragende nedsatte Selskabet en Comitee til hvis Medlemmer Etatsraad Bendz, Prof. Hannover og Prof. Reinhardt bleve valgte. Formanden for den historisk-pkilosophiske Classe meddelte, at der i Classen var blevet vedtaget Forslag til et 2 nyt udenlandsk Medlem, og at dette Forslag i Overensstemmelse med Vedtægterne i næste Møde vilde blive forelagt Selskabet til Afstemning. I Mødet vare fremlagte de siden sidste Sammenkomst erholdte Skrifter, anførte paa Boglisten under Nr. 292—306, hvoriblandt Afhandlinger indsendte fra følgende Private: Hr. Schlagintweit-Saktunlunski i Minchen, Dr. Carlo T. Å. Ohlsen i Neapel og Prof. G. Hinrichs i Jowa. Mødet den 13" December. (Tilstede vare 14 Medlemmer, nemlig: Westergaard, fung. Præsident, Ussing, Gislason, Reinhardt, Muller, d'Arrest, Panum, Holten, Steen, Johnstrup, Barfoed, Ørsted, Holm, Secretæren). Prot. d' Arrest meddelte Hovedindholdet af en Afhandling om den store Orionstaage, hvori dennes længe formodede og nylig udfundne Forbindelse med to af Sir William Herschel i Aaret 1786 opdagede Taagemasser eftervises. Afhandlingen vil med de tilhørende Tavler blive optaget i Skrifterne; et kort Uddrag af den findes S. 236—41. Formanden for Kassecommissionen forelagde Ud- kastet til Budgettet for 1868, som havde været omdelt til Med- lemmerne i Forening med Mødesedlen. Dettes enkelte Punkter drøftedes; efter særlig Afstemning angaaende de 200 ØÅd. til Hjælp ved Secretariatet og Overgangen paa næste Aars Conto af 1100 Rd. til Eschrichts Afhandling og Theorells Instrument, blev det hele Udkast sat under Afstemning og vedtaget. (S. 222 —24). Den historisk-philosophiske Klasses i forrige Møde anmeldte Forslag om Optagelsen af et nyt udenlandsk Medlem i Selskabet, nemlig Caval, Giambattista de Rossi oplæstes, og ved den derefter stedfundne Afstemning blev.den Foreslaaede eenstemmig optaget til Medlem af Selskabet. Den Comitee, som var bleven nedsat til at yttre sig om Captainlieutenant Bauers kalendariske Arbeide (se S. 207), an- 222 befalede dette til den ansøgte Understøttelse af 150 Rd. med særligt Hensyn til at der i den danske Litteratur ikke fandtes noget lignende Arbeide, men fremhævede tillige visse Mangler derved og gav Forfatteren Anvisning til disses Afbjælpning. Sagen forelagdes derpaa Kassecommissionen. Fremlagte vare de paa Boglisten som Nr. 307—322 anførte Skrifter, hvoriblandt en i 9 Exemplarer indsendt fransk Résumé af Prof. Hinrichs's Atomechanik, hvilke Forfatteren ønskede uddelte til Faglærde, der maatte have Interesse for det. Budget for Aaret 1868. Indtægter. Å. Aarlige Indtægter: Bentersals Selskabets Eomdse) SENER 5,792 RØRdlr. Fra det” Classenske" Fideicommis. VE FRR 200 — Etatsraad Schous og Frues Legat ...... 50 — Fra den Hjelmstjerne-Rosenkroneske Stiftelse POLE LE SEE FEE ERE RR omtr. 430. — For Salget af Selskabets Skrifter ... omtr. 150 — 6,622 Ødlr. B. Kassebeholdningen ved Udgangen af 1867 omtr. 2,800 Rdir. ”) Selskabets rentebærende Capitaler ere: 1) Obligationer i danske Penge: 25,000 Rdlr. med 5 pCt. Rente. . . 1,250Rdlr. 106,300 — — 4 pCt. — ...4,2582 — 343,30 3 1 15.43) POL. ER s RE LORS 5,604 ØRdlr. bankes 300 RAT med UD ye RA RES ER SSRSOSRSEE omtrent 18 — 3) Dansk-engelske 3 pCt. Obligationer paa 200 £Sterl. med Renter 6 £ Sterl., og 5 pCt. Oblig. paa 200 £ med Rente 10 £ 4) Actier i det Sjællandske Jernbaneselskab, 80 £ Sterl.» omtr. 170 — medskenensERS ber], ENSSLIN ENE ialt 191 £ Tilsammen . . . 5,792 Rdlr. Af Selskabets Capitalformue betragtes 100,000 RØRdlr. som et Fond, der ikke maa formindskes, Resten derimod som disponibel til videnskabelige Foretagender (ifølge Selskabets Beslutning i 1838). 223 Udgifter. A. Til Selskabets Bestyrelse og dets Virksomhed. EGER GROR KL: hal A0 FRØ = 5 ES OR = [= NON Æ … SE HIDS SR MES eN RENS Ge Fa] on er ss TF sm g=) S EET MES GS RS iz SD ED Rdlr. Rdlr. Rdlr. | ØRdlr. % I... Embedsmændenes Gager og Budetshonnmnsts sener 900 Medhjælp ved Secretariatet | 200 Løbende Udgifter tilBrænde, Lyst bortokmsyvar samt Grafificationer 2 11 40: 300 261 326 | 225. 34 1400 II. a) Selskabets Skrifter . . . | 2200 1976 2333 | 2206. 12 Bramer beses 160 145 190 BAND NRORdboren ss Fe 450 104 48 28. » Den meteorologiske Co- meer Er. SHE 600 575 685 1555895852 Regestum diplomaticum 450 358 323 | 106. 60 3860 | 3158 35299 12930:128 B. Understøttelser til videnskabelige Foretagender. 1) TilPastorBrandt: Subscription af 50 Expl. af Udgaven af Chr. Pedersens Skrifter. 6te Bind. Iølge Be- Stone at Mans LS ÆS FE ES NERE omtr. 2) Til Prof. Allen: Samlinger til Christian den andens Historie. Bevilget den 7. Marts 1851 en Subscription af 50 Expl. samt 100 Rdlr. efter andet Binds Udgivelse omtr. 3) Til antiqvarisk-geologiske Undersøgelser. Bevilget den 3. Juni 1853 400 Rdlr.; heraf udbetalt 310 Rdir. 40 $. Rest 4) Til Udgivelsen af en Katalog over den danske Litteratur ved Justitsraad Bruun. Bevilget den 17. Novbr. 1865 en Subscription af 50 Expl. mod en Sum af ind- til 2000 ØRdlr., at udrede at det Hjelmstjerneske Bidrag. Heraf 150 Ødlr. 300 — 90 — 500 — (1040 Rdl.) vw w — (1040 Rdir.) 5) Til Trykning og Udgivelse af 11 Tavler hørende til afdøde Eschrichts Afhandlinger om Hvaler, bevilget den 11. Januar 1867 .....-..…+… omtr. 600 — 6) Til den meteorologiske Comitee: Til Anskaffelsen af Theorells selviagttagende og selvoptegnende me- teorologiske Instrument, bevilget den 11. Januar 1867 500 — 7) Til Adjunkt Engelhardt: Fundet fra den ældre Jern- alder i Viemose i Fyen, bevilget den 24. Mai 1867 en Understøttelse, at udrede af det Hjelmstjerneske Bidrag 300 — Anm. Til Afslutning af Liebmanns Kobberværk over de mexikanske Ege, bevilget den 11. Januar 1867 den fore- låbige Afholdelse af Udgifterne af Kassebeholdningen indtil et Beldb af 750 RØRdlr., heraf udgivet omtr. 630 RØRdlr. 2440 Rdlr. Selskabets Status: Selskabets aarlige Indtægter ........ omtrent 6622 Rdlr. Udgifter til Selskabets Bestyrelse og dets Virksom- NOU eess hasher LÅ EDGE SN Sr le I. 1,400 Ødlr. (efter Middelsum) Il. 3,600 — 5000 Rdir. Til Understøttelse til videnskabelige Foretagender og tilfældige Udgifter haves derfor omtrent .... 1622 ØRdlr. Disse to Posters Middelsum for 1852—61 er 834 Ødlr. + 124 Rdlr. = 958 Rdlr., og for Udgifterne i 1862— 1866 var den 1049 Rdlr. Raambudsettetrer opføres SES SERS SES SKEER 2440 Rdilr. Heraf kan afholdes fra forrige Aars 1300 FS Ens SELER SEERE Ude SES ERN ASSER SENT I Sr 1100 Ødlr. og af den Hjelmstjerneske Kassebehold- MIN RES aL) MS SE EIDE SEE omtr. 442, —" "EO Til Anvendelse til nye Understøttelser i Aaret 1868 kankomtrenttresnes sp ad NE AE DEER SER 1200 Rdlr.”) ”) Af den Hjelmstjerne-Rosenkroneske Stiftelses Bidrag for Aaret 1868 staaer et Beløb af omtrent 72 Ødlr. endnu til Anvendelse. 225 En Række Dobbeltehlorider, henhørende til Platinbasernes Gruppe. Af Julius Thomsen. (Meddelt i Mødet d. 29de November 1867"). Nar man overgyder Kobberforchlor med en Opløsning af Pla- tintvechlor, opløses den førstnævnte Forbindelse, og Opløsningen indeholder en Blanding af Kobbertvechlor og Platinforchlor. Sætter man til denne Opløsning Ammoniakvand, fældes først Kobbertveiltehydrat; men ved et Overskud af Ammoniak opløses Bundfaldet atter, Vædsken bliver blaa af Kobberilteammoniak, og der danner sig et nyt Bundfald, som bestaaer af violette fire- sidede Prismer. Naar dette krystallinske Bundfald befries fra det vedhængende Kobbersalt ved Udvaskning med Vand og der- næst tørres, danner det et graaligt - violet krystallinsk Pulver, som er en Forbindelse af Platin, Kobber, Chlor og Ammoniak, i det Forhold, at dets Sammensætning kan udtrykkes ved den empiriske Formel BE CINCACUEFSPENPEIE: Denne Forbindelse har alt tidligere været fremstillet af Millon og Commaille (Compt. rend. LVII, 822), der erholdt den ved Fæld- ning af en Platintvechloropløsning med en concentreret ammo- niakalsk Opløsning af Kobberforchlor. De angive ogsåa den ovennævnte Sammensætning, men udtale sig iøvrigt ikke videre angaaende dette Stofs Natur. Da jeg engang undersøgte Kobberforchlorets reducerende Indvirkning påa Platinopløsningen, dannede sig tilfældigt ved en Tilsætning af Ammoniak dette Bundfald, der strax tildrog sig min Opmærksomhed ved sine eiendommelige Egenskaber, navnlig Tungopløseligheden i Vand. .Ved nærmere Undersøgelse viste ”) See foran S. 219. 226 Sammensætningen sig at være den ovennævnte, og det var altsaa temmelig klart, at Forbindelsen maatte henhøre til den store Gruppe af Forbindelser, der kunne afledes af Platinbaserne. Ved at gjennemsøge den rige Literatur over dette Emne fandt jeg omsider, at denne Forbindelse havde været fremstillet af Millon og Commaille, men at disse Forskere havde indskrænket sig til navnligt at undersøge Forbindelsens qvantitative Sammen- sætning. Ved en nærmere Undersøgelse viste Forbindelsen følgende Egenskaber. Ved Opvarmning til 150? afgives intet Vand; ved højere Varmegrad decomponeres Forbindelsen i Chlorammonium, Chlorbrinte, Qvælstof, Kobberforchlor og Platin. Den er næsten uopløselig i Vand og Ammoniak, men opløses temmelig let af fortyndede Syrer, navnligt Saltsyre, og lettest ved Op- varmning; der dannes derved en rød Opløsning, af hvilken der ved Neutralisation atter udskiller sig det oprindelige Salt. Derved blev det muligt at rense det først fremstillede Stof. Ved Opløsning i fortyndet Saltsyre og Overmætning med Am- moniak udfældes Forbindelsen med en renere og smukkere violet Farve og som oftest i større Krystaller, der meget let lade sig udvaske. Naar man forsigtigt sætter Ammoniak til en Opløsning af Stoffet i Saltsyre, fældes Kobberet saagodtsom fuldstændigt som basisk Chlorkobber, og efter Filtrering erholdes en rød Vædske, der indeholder et Dobbeltsalt af Piatinforchlor med Chlorammonium foruden et Overskud af Chlorammonium. En Vædske af den samme Sammensætning lader sig ogsaa fremstille, naar man opløser Kobberforchlor i Platintvechlor og til denne Vædske, der altsaa indeholder Platinforchlor og Kobber- tvechlor, sætter Ammoniak, saalænge der endnu fældes basisk Chlorkobber, og dernæst filtrerer. Naar til den røde Opløsning af Platinforchlor-Chlorammonium sættes en ammoniakalsk Opløsning af et Kobbertveiltesalt i smaa Portioner, dannes det violette Dobbeltsalt i smukke Krystaller, 227 der undertiden blive en Centimeter lange. Paa denne Maade kan Kobber-Platinsaltet fremstilles i renest og smukkest Tilstand. Naar til Opløsningen af Platinforchlor-Chlorammonium sættes en ammoniakalsk Opløsning af Chlorzink, Chlornikkel, Chlorcadmium eller salpetersuurt Sølvilte, fældes til- svarende Forbindelser, hvis Krystalform for de tre førstnævnte Forbindelsers Vedkommende synes fuldkomment analoge med Kobber-Platinsaltet, medens Sølv-Platinsaltet udskiller sig i lange spidse Naale. Alle disse Forbindelser ere tungopløselige i Vand og ligne Kobber - Platinforbindelsen overmaade meget i Egen- skaber. De opløses i fortyndede Syrer og udfældes atter af Am- moniak, og med Undtagelse af Sølvsaltet kunne de taale en Opvarmning betydeligt udover Vandets Kogepunkt uden at de- componeres. Sølv-Platinsaltet decomponeres derimod temmelig let ; naar det fældes, er det rosafarvet, men forandrer allerede Farven noget ved Udvaskning. Tørret og opvarmet udvikler det Am- moniak med stor Lethed, og der bliver et grønt Legeme tilbage, som ved yderligere Opvarmning giver Chlorammonium og efter- lader en Rest, der bestaaer af Platin og Chlorsølv. Sammen- sætningen af Saltet er Pt Cl, Ag CI + 2N HP. Zink-Platinsaltet danner ved Fældningen meget lange Krystalnaale, ofte af flere Centimetres Længde; men de ere tillige meget skjøre og vanskelige at opbevare i uskadt Tilstand. Naar man til Opløsningen af Chlorzinkammoniak sætter Platin- forchlor-Chlorammonium, danne sig paa Overfladen smaa Naale af Zinkplatinsaltet, der langsomt synke ned igjennem Vædsken og paa deres Vandring voxe til en meget betydelig Størrelse. Saltets Farve er rødguul; det er ligesom Kobbersaltet opløseligt i fortyndet Saltsyre og fældes paany af Ammoniak. Nikkelplatinsaltet fældes paa samme Maade; det danner, saalænge det er svævende i Vædsken, guldglindsende prismatiske Naale, der vel vise samme almindelige Form som Kobbersaltet, 228 men Krystallerne ere betydeligt bredere. I tørret Tilstand frem- træder det som et graat Pulver. Cadmiumplatinsaltet fældes som et teglsteensrødt Kry- stalmeel med samme Egenskaber som de foregaaende Salte. Af Svovlbrinte decomponeres disse Forbindelser let, idet der dannes- Chlorammonium og Svovlmetaller. Ledes Svovl- brinte til Kobberplatinsaltet udrørt i Vand, saalænge der optages noget, udfældes dog ikke alt Platin, thi en Deel bliver i Opløs- ningen og farver denne stærkt bruun; men ved Opvarmning fældes Platinet fuldstændigt som -Svovlplatin, og Vædsken inde- holder kun Chlorammonium, hvis Mængde ligefrem kan be- stemmes ved Inddampning. Af de fældede Svovlmetaller be- stemmes let Mængden af Platin og Kobber som Platin og Kobberilte. I Gram af Kobberplatinsaltet giver Salmiak . . . 0,451 — 0,453 beregnet 0,454 Platin . . . . 0,425 — 0,420 — 0,420 Kobberilte. . 0,167 — 0,165 — 0,168 hvilket altsaa svarer til den ovenangivne Formel. Sølvplatinsaltet giver ved Opvarmning en Rest, som be- staaer af Platin og Chlorsølv og i to Forsøg udgjorde for I Gram 0,790 — 0,779 beregnet 0,777. Den deri tilstedeværende Chlormængde udgjorde 0,110 — 0,113 beregnet 0,114. Det har naturligviis været mig magtpaaliggende at under- søge, i hvilket Forhold disse Forbindelser maatte staae til de tidligere bekjendte ammoniakalske Platinforbindelser. I den Henseende ydede Kobberplatinsaltets Decomposition med Svovl- brinte et meget smukt Udgangspunkt. Naar man nemlig de- componerer Forbindelsen partielt med Svovlbrinte, det vil altsaa sige, kun leder saa meget Svovlbrinte til Stoffet udrørt i Vand, at en Deel af Stoffet forbliver udecomponeret, da vil, selv om den udecomponerede Deel kun er meget ringe, Vædsken ikke 229 indeholde fri Svovlbrinte. Filtrerer man nu Bundfaldet fra, er- holdes en rødfarvet Vædske af stærk alkalisk Reaction og Lugt af Ammoniak. Dette allerede i og for sig ret interessante For- hold, at det neutrale Stof ved Decomposition med Svovlbrinte giver en alkalisk reagerende Vædske, kan, som senere skal vises, tjene til at tyde Stoffets rimelige Sammensætning. Den rødfarvede, svagt alkaliske Vædske giver med en svagt ammonia- kalsk Kobberopløsning atter det ovennævnte Kobberplatinsalt og ligeledes de tilsvarende Salte med de andre Metallers am- moniakalske Opløsninger. Neutråliseres den frie Ammoniak og inddampes Opløsningen, erholdes Krystaller af Platinforchlor-Chlorammonium. Den røde Opløsning er altsaa netop af samme Beskaffenhed som den, der vindes ved til en Opløsning af Kobberplatinsaltet i Saltsyre at sætte Ammoniak, indtil alt Kobber er udfældet. Det synes heraf at fremgaae, at Kobberet er tilstede i For- bindelsen paa en anden Maade end Platinet, og at de nærmere Bestanddele rimeligviis ere BEC ENES HOL FNHE Ca altsaa Platinforchlor-Chlorammonium + Kobberamid. Med Svovl- brinte vilde denne Forbindelse da give Svovlkobber, Ammoniak og Platinforchlor-Chlorammonium. Naar den ammoniakalske Opløsning af Platinforchlor-Chlor- ammonium, som fremkommer ved Svovlbrintens Decomposition, opvarmes, udskiller der sig en meget ringe Mængde af et meget fiintkornet, næsten sort Legeme, Vædsken taber sin alkaliske Reaction og viser efter Filtrering en reen guul Farve. Efter Ind- dampning og Afkjøling af Vædsken udkrystalliserer der et guult Salt, hvis Sammensætning og Egenskaber vise, at det er Chlorfor- bindelsen af Reisets 2den Platinbase; Sammensætningen er nemlig NDS PC: Forandringen, som er foregaaet i Vædsken, viser sig ikke alene ved dennes Farveforandring, men ogsaa derved, at den gule 230 Opløsning ikke mere fælder en ammoniakalsk Kobberopløsning, altsaa ikke giver det oprindelige Kobberplatinsalt. Det mørke Bundfald, som danner sig ved Opvarmning af den røde Opløsning, er en Forbindelse af Platin, Chlor, Qvæl- stof og Brint; det exploderer svagt ved Opvarmning, giver Chlorbrinte, Chlorammonium og Qvælstof, idet der bliver om- trent 72 pCt. Platin tilbage i metallisk Tilstand. Det opløser sig i concentreret Saltsyre til en bruun Vædske; men den meget ringe Mængde, i hvilken det fremtræder, har forhindret mig i - at anstille en fuldstændig Undersøgelse af dette interessante Stof, der ogsåa synes at være fremkommet ved Peyronnes Undersøgelser over dette Æmne. Den gule Opløsning af Chlorforbindelsen af Reisets 2den Base, der altsaa erholdes ved Opvarmning af en ammoniakalsk Opløsning af Platinforchlor- Chlorammonium, omdannes med Let- hed ved yderligere Tilsætning af Ammoniak og Kogning. Vædsken bliver ufarvet, og efter stærk Inddampning udkrystalliserer ved Afkjøling Chlorforbindelsen af Reisets 1ste Platinbase N? Ht P1:C1 + HO i den Form, i hvilken Peyronne har fremstillet dem, nemlig som sneehvide, glindsende, yderst let opløselige Naale. Naar til en Opløsning af dette Stof sættes Chlorforbindelser af forskjellige Metaller, dannes en Række Dobbeltchlorider af samme qvantitative Sammensætning som de, der danne Gjen- standen for mit Arbeide, men med væsentligt forskjellige Egen- skaber. De herhenhørende Forbindelser ere først blevne frem- stillede af Buckton. Deres almindelige Egenskaber ere føl- gende: de ere let opløselige i Vand, men udskilles af deres Opløsninger ved Tilsætning af concentreret Saltsyre. De af mig fremstillede” Forbindelser ere derimod meget tungopløselige i Vand, men opløses af Saltsyre; deres Forhold til Vand og Saltsyre er altsaa det omvendte. Naar en Opløsning af Chlorforbindelsen af Reisets Iiste Base eller af de af denne fremstillede Dobbeltchlorider blandes 231 med en Opløsning af et eller andet iltende Stof i Saltsyre, saasom Salpetersyré, Chromsyre, Jernchlorid, ja selv Kobber- chlorid, udfældes et meget lyseguult, i Vand og Syrer næsten uopløseligt Stof, som er Chlorforbindelsen af Gros's Platinbase, NH Pt Cl. Cl, medens en lignende Virkning ikke finder Sted ved de af mig fremstillede Dobbeltchlorider”). Som bekjendt har man stillet Magnus's grønne Salt i Klasse med de af Buckton fremstillede Dobbeltchlorider, efterat Peyronne havde viist, at det danner sig ved Fældning af en Opløsning af Platinforchlor i Saltsyre med Chlorforbindelsen af Reisets Iiste Base. Saltet har den empiriske Sammensætning NEBEL: er altsaa isomert med Chlorforbindelsen af Reisets Zden Base, men betragtes rationelt sammensat i Analogi med Dobbelt- chloriderne Pt C14Æ N? HE Pt Cl. Dette Salt slutter sig til de af Buckton fremstillede Dobbelt- chlorider ved sin Uopløselighed i Saltsyre og ved Maaden, paa hvilken det fremstilles; men det er forskjelligt fra disse ved sin Uop- løselighed i Vand. Derimod nærmer det sig netop af denne Grund til de af mig fremstillede Dobbeltchlorider, og dets Krystalform ligner ogsaa ganske disses, der er et langstrakt fiirsidet Prisme; men det adskiller sig fra disse derved, at det ikke decompo- neres ved Kogning med Saltsyre. Magnus's Salt synes altsaa at danne Overgangen imellem de af mig og de af Buckton fremstillede Dobbeltchlorider, og ") Ved Undersøgelsen af denne Forbindelse gjorde jeg den interessante Iagttagelse, at Chlorforbindelsen af Groøs's Base udrørt i Vand fuldstæn- digt decomponeres af Svovlbrinte, saaledes, at der udfælder sig Svovl og danner sig et i Vand meget let opløseligt Stof, som er Chlorforbindelsen af Reisets 1ste Base; Virkningen er altsaa N? HØ Pt C1.0CQ1+ HS= N?” Hf P1 CI HCI + S og Stoffet tilbageføres altsaa af Svovlbrinte til det, af hvilket det blev dannet. 232 det er derfor rimeligt, at der ligger samme almindelige Formel til Grund for begge Rækker, uagtet deres væsentligt forskjellige Egenskaber. Som ovenfor anført lader de af mig fremstillede Dobbelt- chloriders og specielt Kobberplatinsaltets Dannelse og dets Adskillelse ved Syrer og ved Svovlbrinte sig lettest og, som det synes, tilfredsstillende forklare ved at antage Formlen BECGLENEE EH CLANHS Ca: thi Svovlbrinte giver da, som Forsøget viser, Platinforchlor- Chlorammonium, Ammoniak og Svovlkobber, medens Saltsyre giver en Opløsning af Platinforchlor-Chlorammonium og Kobber- tvechlor - Chlorammonium, af hvilke Kali eller Ammoniak fuld- stændigt fælder Kobberet af Opløsningen. Svovlbrintens Virk- ning er altsaa følgende: BP CU NBA CEN CxÆÆSHS ROGEN EP ÆG UNGE 475158 Naar dernæst Ammoniak virker paa Platinforchlor-Chlor- ammonium, dannes Chlorforbindeisen af Reisets Zden Base og Chlorammonium, efter Schemaet NE + POGU NE .HO01= HOL NE PN ÆRE Der dannes altsaa to analoge Forbindelser, idet det neppe er nogen Tvivl underkastet, at Ammoniak virker paa en lignende Maade paa Platinforchlor som paa Chlorforbindelserne af Al- koholradicalerne. Chlorforbindelsen af Reisets Zden Base vilde altsaa være Chlorbrinte-Platinamid. Naar denne Forbindelse yderligere paavirkes af Ammoniak, dannes Chlorforbindelsen af Reisets iste Base, idet NE + HCI,NE P1:— NH. HCI, NH? Pt, der altsaa bliver Chlorammonium-Platinamid. Naar nu til en Opløsning af dette Salt sættes en Opløsning af Kobberchlorid, dannes Bucktons grønne Kobberplatinsalt | CusClENEES H.CUIN-HE: Pt: 233 Sættes derimod en Opløsning af Platinforchlor til Chlor- forbindelsen af Reisets ste Base, dannes Magnus's grønne Salt, hvis Formel altsaa bliver PEC NES HOS NBSPE Sammenligner man disse tre Dobbeltchloriders Formel og Egenskaber, vil man finde, at Magnus's Salt danner en fuld- stændig Forbindelse imellem de af Buckton og de af mig frem- stillede Rækker af Dobbeltchlorider, nemlig Buckton: RBR C/, NH. HCI, N H? Pt opl. iVand, uopl. iSaltsyre Magnus: Pi Cli,NH?.HC!, NH? Pt uopl. — uopl. — Thomsen: P:0/,NH,HCI, NÆR uopl. — opl. — idet BP betegner de forskjellige Metaller, som kunne indgaae i disse Forbindelser. Det synes altsaa heraf at fremgaae, at de af Buckton og de af mig fremstillede ammoniakalske Dobbeltchlo- rider af Platin tilligemed Magnus's grønneSalt danne een stor Gruppe, hvis almindelige Formel er BCN EJE CE DEDEO idet enten B eller Q eller begge disse Led ere Platin. Medens Bucktons Salte fremstilles ved Fældning af en ammoniakalsk Platinforchlorforbindelse med et Chlormetal, dannes de af mig fremstillede Salte ved Fældning af et ammoniakalsk Chlormetal med Platinforchlor. — Til Slutning skal jeg kun tilføje, at Reduction af Platin- tvechlor ved Kobberforchlor synes at være den letteste og hur- tigste Maade, ved hvilken man kan forskaffe sig en Opløsning af Platinforchlor, der som bekjendt danner Udgangspunktet for alle Platinbasernes Fremstilling. 234 Efterskrift til Afhandlingen: Om Ringen eller Diademet som et Symbol paa Kongeværdigheden . t Persien, navnlig paa de sassanidiske Monumenter (S. 116-140). Af Prof. Dr. L. Miller. I Anmærkning 21 til denne Afhandling (S. 125) er Opmærk- somheden henledet paa den pehlviske Indskrift paa eet af de sassanidiske Monumenter, som ere udgivne i Flandins og Costes Værk om Persien, idet denne Indskrift, ifølge Professor Wester- gaards Læsning, indeholder en Meddelelse, der ikke stemmer overeens med de historiske Beretninger. Den Konge over Per- sien, der paa Monumentet ved Schapur modtager Diademet af Magernes Overhoved, er nemlig i Indskriften angivet åt være Narses, Søn af Sapor og Sønnesøn af Artaxerxes; men der kiendes kun een sassanidisk Konge af dette Navn, som ifølge de gamie Historieskrivere var en Søn af Varahranes II eller (efter een Kilde) af Varahranes III, og som kom påa Thronen efter denne sidste (292 e. Chr.), hvorimod Sapor I: Søn, der blev Konge efter Faderen (271), hed Hormisdas, som igien efter- fulgtes i Regeringen af sin Søn, Sønnesøn og Sønnesøns Søn: Varahranes I, Il og II. Dette kunde lede til den Slutning, at Sapor I havde havt en Søn ved Navn Narses, der havde været påa Thronen en kort Tid før eller efter Hormisdas I, uden at være omtalt af Forfatterne. I Journal asiatique Tome VII (for Aaret 1866), som først er kommen mig for Øine efter Trykningen af den omtalte Af- handling, har E. Prud'homme givet en Oversættelse af et af Patkanian paa russisk udgivet Skrift under Tilen: Æssar d'une histore de la dynastie des Sassantdes d'aprés les renseignements par les historiens arméntens, og her (p. 149) findes et Citat af den armeniske Historieskriver Sepéos (fra det 7de Aarh.), i hvilket Varahranes IIIs Efterfølger Narses er anført som en Søn 235 af Sapor. Den russiske Forf. er ikke af den Mening, at dette Udsagn bør foretrækkes for de andre gamle Forfatteres. I det Resultat, han uddrager af de armeniske Skribenter med Hensyn til Narses (p. 149), har han ikke giort giældende, at denne var en Søn af Sapor I, og i den genealogiske Tabel over Sassa- niderne, han har construeret efter de armeniske Kilder (p. 235), findes Narses opført som en Søn af Vahrah (Varahranes Il), medens det ikkun ved Punkter er antydet, at der haves en anden Beretning om, at han var Sapors Søn. Forf. har for- modentlig troet, her at burde holde sig til det hidtil Antagne, fordi det, der meddeles hos de armeniske Historieskrivere om de 8 første Sassanider, er unøiagtigt og mangelfuldt; Regenterne mellem Sapor I og Narses omtales ikke hos dem (ikke før af den syriske Patriarch Michael i det 12te Aarh., p. 140-141), men Narses følger umiddelbart efter Sapor. Det staaer i en naturlig Sammenhæng hermed, at Narses blev antagen for en Søn af Sapor I, og der var saaledes for den russiske Forf. Grund til, ikke at tillægge denne Meddelelse Troværdighed. Da det imidlertid af Indskriften paa Monumentet med Sikkerhed fremgaaer, at der blandt Kongerne af det sassanidiske Dynasti har været en Narses, som var en Søn af Sapor I, er det for- meentlig mere sandsynligt, at den armeniske Forfatters Be- retning er den rigtige, og at Narses, der kom paa Thronen efter Varahranes Ill, var en Søn af Sapor I. Det er altsaa efter Rimelighed denne Konge, som er afbildet paa Monumentet. Der kunde vel indvendes herimod, at Kongens Krone paa dette er af en anden Form end påa de Mynter, der ifølge Omskriften ere prægede af Narses; thi de sassanidiske Konger ere paa Klippe-Skulpturerne fremstillede hver med sin eiendommelige Hovedprydelse, svarende til den, der sees paa Mynterne. Men der bør dog ikke lægges for megen Vægt paa denne Uovereens- stemmelse. 236 Om den store Orionstaage. Af Prof. Dr. d”Årrest. (Meddelt i Mødet d. 13de December 1867”)). D. den Monographie af den store Orionstaage, af hvilken jeg i Mødet d. låde December angav Hovedindholdet, agtes om føje Tid offentliggjort i Selskabets Skrifter ledsaget af fire Tavler, meddeles her kun et Udtog af det, som i Særdeleshed har Hensyn til de mangfoldige Forbindelser, hvori den store Thetataage påaviseligen staaer med de af den ældre Herschel allerede i Aaret 1786 opdagede Taage- masser omkring Stjernerne lIota og c Orionis. Af Sir William Herschels Publikationer er det bekjendt, at han ansaae en indbyrdes Forbindelse imellem de temmelig nær ved hinanden beliggende Taager V. 28, 30, 31, 33, 34, 35 og 38 for meget sandsynlig, og heller ikke tvivlede paa, at alie de nævnte Taagestjerner desuden maatte staae i Sammenhæng med selve Thetataagen. Imidlertid lykkedes det ham, som bekjendt, ikke at paavise en eneste af disse formodede Forbindelser paa Himlen”). Ligesaalidt har senerehen Sir John Herschel, hverken i Slough eller, ti Aar derefter og under gunstigere Omstændigheder, under sit Ophold paa det gode Haabs Forbjerg, kunnet forfølge nogen af den store Orionstaages Forgreninger indtil dens Overgang i de nærmest liggende Taager, endskjøndt han f. Ex. ikke nærede nogensomhelst Tvivl om, at den fra HnSeet foran S33220: ”) Jfr. Afhandlingen: Catalogue of a second thousand of new nebulae, pag. 39; endvidere i Philos. Transact. for 1811. 237 Hovedmassen paa Østsiden i nordlig Retning udgaaende Pro- boscis major (som han har forfulgt længere og hvis Enkeltheder han har fremstillet fuldstændigere, end det nogensinde er skeet), maatte være et af Forbindelsesleddene i dette overordentlig sammensatte System”). De i den følgende Tid af Lamont, Lassell, Liapunof og O. Struve udførte Arbeider over Orionstaagen have havt andre Formaal, idet man enten hen- vendte Opmærksomheden helt paa den finere Bearbeidelse af Hovedtaagens Centralregioner, eller indskrænkede sig til Cata- lvgiseringen og hengav sig til den fortsatte Iagttagelse af de svage og i ikke faa Tilfælde variable Stjerner, der ere spredte over disse Regioner. Først den ældre Bond har, ifølge en Beretning afE verett”), omkring Aaret 1849 med den store Refraktor i Cambridge Mass. undersøgt Omegnen af Thetataagen; af ham foreligger der imid- lertid kun en almindelig Udtalelse om Tilstedeværelsen af en Forbindelse imellem hiin og Iota- og c-Taagerne. Omtrent femten Aar senere har G.P.Bond anstillet en detailleret Under- søgelse, og de desangaaende i hans posthume Værk om Orions- taagen””) meddelte Resultater lade i Almindelighed ingen Tvivi tilbage om, at denne Astronom allerede i Aaret 1864 har kjendt Hovedtrækkene af det store Sløifesystem, hvori den Cysatske Taage kun er et Knudepunkt. Men den yngre Bonds allerede i 1865 indtrufne Død har forhindret ham i at fremstille eller sammenhængende at beskrive de forbindende Taagestriber imellem de her omtalte Hovedmasser. ”) Saaledes navnlig i den lille Monographi af c-Taagen, som findes i Sir John Herschels Results of astron. Observations made at the Cape of Good Hope, London 1847, pag. 11 o.f. Derimod synes Udtalelserne i de forskjellige Udgaver af Outlines of Astronomy allerede paavirkede af W. Cranch Bonds Bemærkninger. ") Astron. Nachrichten, Bd. XXX No. 702 pag. 96 (A. 1850). "”) Observations on the great nebula of Orion. Cambridge 1867, edited by T. H. Safford. De her omhandlede Enkeltheder findes hist og her i femte Afsnit af dette Skrift. 238 Med det store Kjøbenhavnske Aequatoreal bleve dette vidt- strakte Systems Hovedtræk først udfundne i Sept. 1865 i An- ledning af den almindelige Revision af den nordlige Hemisphære, som dengang var under Udførelse; men først efter dette Ar- beides Afslutning kunde den specielle Undersøgelse af det store Taagestratum i Orion og af det vel ligesaa mærkelige System af langstrakte og mangeleddede Taager i Cygnus foretages. Den førstnævnte har ført til følgende Resultater. I. Dobbelt Forbindelse mellem Theta- og Iota-Taagerne. A. Forholdsviis lettest at see er det Taagebaand, som 3 eller 4 Bueminutter bredt, i en lang Sløife udgaaer fra Hoved- taagens Sydvestrand, og med en Rectascensionsforskjel af 96: fra lota Orionis, nærmer sig denne Stjernes Parallel for at for- ene sig med den temmelig formløse Tåaagemasse, som omgiver nysnævnte Stjerne. Midtliniens Coordinater, regnede fra 4" Orionis ere omtrent følgende: AR Decl. AR Decl. — 65: — 630” re If 10 — 72 — 720 — 83 — 1260 — 80 — 810 — 73. — 1350 — 84 — 900 — 46 — 1530 — 85 — 990 bur 28, 1620 B. Den anden Green er ikke nogen direkte Fortsættelse af Proboscis major, som man hidtil har antaget; idetmindste har det endnu ikke været muligt af forfølge denne høiere op, end til 1130” syd for 4. Derfra skyder den derimod en 6 til 7 Minutter lang Arm i Retningen af % 639 af Bonds nye Catalog (74 hos O. Struve), hvorved den forener sig med den anden Hovedgreen. Med Hensyn til dennes Beliggenhed kan man bedst orientere sig ved Hjælp af følgende Coordinater, der, ligeledes regnede fra 4, nogenlunde ville angive Midtlinien: AR Dec]. | AR Decl. — 3ås — 660” + 9 — 1210” — 16 — 810 | + Ii6 — 1360 + 3 —1180 | + 21 — 1650 For hele Systemet har Prof. Safford i Chicago nylig alle- rede foreslaaet Benævnelsen «Corona Herschelii»; men af Hensyn til, at en saadan Collectivbenævnelse ikke vil kunne yde nogen væsentlig Hjælp for Fremtiden, og at der desuden i dette Taage- systems Terminologie alt existerer et skarpt betegnet og al- mindeligt bekjendt «Promontorium Herschelii», synes det passende at tillægge den under Å præcis angivne Green Benævnelsen Semita Bondiorum, til Erindring om de to største ameri- kanske Astronomer, "som i høi Grad have forøget vore Kund- skaber om Orionstaagen, og hvoraf den Yngre bestemt maa ansees som denne Taagesløifes første Opdager”). — Af enkelte her ikke omtalte Dele i den Syd for Thetataagen beliggende Region skal kun endnu nævnes Paeninsula Othonis Struvii, en meget mærkelig fremragende Green, som udskydes af Pro- boscis major's Sydende i Nærheden af % S'””, og som i nord- vestlig Retning, 7 eller 8 Minutter lang, rager ind i Sydgrændsen af Regio subnebulosa. 2. Tredobbelt Forbindelse mellem Theta- og c-Taagerne. Den vestligste af de tre Lysstrømme, som i nordlig Ret- ning udgaae fra Hovedtaagens Regio Godiniana, begynder ved en let kjendelig Fremragning i — 49% + 430” (Coordinaterne ") Vel er det sandt, at der ogsaa allerede haves en «palus Bondii» (0. Struve Observations de la grande nébuleuse d'Orion, Pétersb. Mémoir. 1862, pag. 109); om denne Gjenstand vil jeg her dog bemærke, at det ikke har værét mig muligt at identificere den paa Himlen. Forøvrigt har Hr. v. Struve nu bifaldet den ovenfor i Texten anførte Benævnelse. 240 stedse regnede fra 4" Orionis). Igjennem en stærkt krummet Bue med Convexiteten Vest paa, sætter den begge Taagerne direkte i Forbindelse med hinanden; dens Midtlinie kan til- nærmelsesvis rigtigt afsættes paa Herschels eller Bonds Kort efter følgende Tal: AR Decl. | AR Decl. ET HE EET E NYRERNE TEEN TE BUS 79U ln hegn] ven ur øgle opbag rat fab se. 990; 0 7370, nale Er RE] Det midterste og svageste Baand udskilles af Orionstaagens Hovedmasse omtrent i Punktet — 395 + 650”, og det forener sig "omtrent under samme Rectascension med den før nævnte Green, længe førend samme har naaet c-Taagens Parallel. Det passerer Vest forbi "+ 423 og 438 af P. G. Bonds Catalog (resp. 25 og 31 hos Sir J. Herschel), medens + 398 (D) derimod er ind- hyllet i Taage. Det tredie Baand er uden al Tvivl lettest at kjende paa Sydsiden: det udgaaer fra selve Hovedtaagens Regio Picardiana, sætter denne, ganske saaledes som Sir J. Herschel har seet og skildret det paa d. G. H.'s Forbjerg, i Forbindelse med Nebula Mairani, passerer derpaa Vest forbi denne, og strækker sig til- sidst, uden synderligt at afvige fra den oprindelige Rectascen- sionscirkel, indtil Parallelen + 1770”, hvor den udmunder i c-Taagen. Idet jeg forbeholder mig at angive det ovenfor i al Korthed Fremsatte tilligemed Andet udførligt i Afhandlingen, skal jeg her indskrænke mig til at bemærke, at ingen af de udgivne Fremstillinger af Orionstaagens ydre Regioner, navnlig af dens Nordostside, synes mig at komme Sandheden saa nær, som Sir John Herschels af 1837 i Capreisen. Det er derfor van- skeligt at forstaae, hvorfor man endnu nyligt har kunnet yttre Tvivl om Rigtigheden af Forbindelsen imellem Reg. Picardiana og Neb. Mairani og om Tilstedeværelsen af de omkringliggende a 241 Buer og Arme, som udskydes af selve den Mairanske Taage. Begge Dele er meget godt synlige i vort Instrument. — Foruden de to ovenfor opførte nye Benævnelser er der endnu kun fundet Anledning til at forøge Taagens Terminologi (som i dens nuværende Omfang i Afhandlingen skal oplyses ved et Oversigtskort) med Navnet Paeninsula Cysati, hvorved hentydes til I.-B. Cysat. Denne Schweizer vides nu at have kjendt den store Orionstaage 40 Aar førend den anden Gang blev opdaget af Chr. Huyghens. Paeninsula Cysati har til Cen- trum et Punkt, hvis Goordinater omtrent ere — 565 + 490”. BER Almindelige Bemærkninger om Betydningen af vore store Mosefund fra den ældre Jernalder, knyttede til Fremlæggelsen af AdjunktEngelhardt's Beskrivelser over sønderjydske og fyenske Mosefund. (Meddelte den 8de Februar 18671")). Ved Etatsraad J. J. A. Worsaae. Ng ved denne Tid for tretten Aar siden (d. 27de Januar 1854) havde jeg den Ære i et Foredrag om «en tidlig og mær- kelig Indvirkuing af den romerske Cultur paa de nordiske Lande, især paa Danmark og Norge», ved at anmelde den af mig nylig opstillede ældre Jernalder, tillige at henlede Selskabets Opmærk- somhed påa et særlig oplysende, anseeligt Fund fra en fyensk Mose ved Allesø og Næsbyhovedbroby i Nærheden af Odense”). Tre Aar efter (den 3die April 1857) søgte jeg i en Meddelelse til Selskabet om et tilsvarende Mosefund «af romerske og andre Oldsager ved Brarup i Angel» for første Gang at give noget udførligere Oplysninger om disse og flere lignende, indbyrdes i en paafaldende Grad overeensstemmende Funds Betydning såa- vel for Undersøgelserne om den romerske Indflydelses Beskaffenhed og Udstrækning som ogsaa for flere andre vigtige Spørgsmaal, navnlig dog om Rigtigheden af den endnu ikke almindelig an- erkjendte, men allerede i flere Lande ivrig drøftede ældre Jern- alder). 1) See foran S. 3. 2) Oversigterne over d. K. D. Vid. Selsk. Forh. for 1854, S.6. Foredraget, som endnu foreligger i Manuscript, tildeels færdigt, blev ikke, efter Bestem- melsen, trykt i Selskabets Skrifter, paa Grund af de talrige nye Fund, som umiddelbart efter kom for Dagen. 3) Oversigterne over d. K. D. Vid. Selsk. Forh. 1857. S. 286 ff. Ogsaa særskilt mø aftrykt: «Om Jernalderen i Danmark, i Anledning af et Fund af Oldsager , i en Mose ved Brarup i Angel.» Kbhvn. 1858. 15 S. stem EK ke (4537 ræs (ØS Men tiltrods for at henved en halvsnees saadanne, tildeels større Jernalders - Mosefund vare komne for- Dagen, var deres egentlige Oprindelse endnu ganske ubekjendt. Som Følge af at mange Gjenstande bare Mærker af Sværd, Øxer, Spyd og Pile, antoges de sædvanlig for at stamme fra Slag, i hvilke Af- delinger af Kæmpende vare trængte ud og druknede i Søer og Moser, forsaavidt de ikke ligefrem vare slupne gjennem Isen. Da imidlertid Menneskebeen sjelden eller næsten aldrig forekom i Fundene, meente Andre, at disse rimeligere bestod af ligefrem hengjemte Skatte, af skjult Bytte, opsamlet paa en nærliggende Valplads eller maaskee endog under Vikingetog i et af Romerne besat Land, t.E. i Britannien, hvorfra da de indblandede ro- merske Oldsager kunde hidrøre. Lignende løse Forklaringer, der culminerede i den Paastand, at Fundene snarest vare enten Høvdingsbytte eller Marskan- diservarer, nedlagte i Hui og Hast i Vandet, sandsynligviis «fordi der var ikke Plads til dem paa Landjorden» (!)"), trivedes frodig længe efterat systematiske Gravninger i flere Moser havde givet nye og vigtige Oplysninger, ja lige til den seneste Tid. Det skyldes det forrige slesvigske Ministerium og ikke mindst Etatsraad Regenburg, at den daværende nidkjære Bestyrer af Oldsagsamlingen i Flensborg, Adjunkt C. Engelhardt, i Aaret 1858 kunde ved Brarup i Angel paabegynde de første nøiagtige Undersøgelser i den paagjeldende Retning, som senere fort- sattes af Samme indtil 1863, da Krigen giorde en brat Ende påa de med stort Held til Nydam Engmose i Sundeved ud- strakte Gravninger. Det er ligeledes det slesvigske Ministeriums Fortjeneste, at Adjunkt Engelhardt har kunnet udgive nøiagtige, med særdeles smukke Afbildninger ledsagede orienterende Be- skrivelser over begge disse mærkværdige Mosefund, hvilke 1) Stephens: The Old Northern Runic Monumenis (1865) p. 73 og især p» 303—304, hvor der i den sidste, korte Note dog fremtræder ligesom en Følelse af den hele foregaaende, paafaldende vidtløftige Udviklings Uholdbarhed. 244 Beskrivelser senere ere sammenfattede i den paa Selskabets Bord fremlagte engelske Udgave («Denmark in the early Iron Age, illustrated by recent discoveries in the peat mosses of Slesvig.» London 1866. 4'?), der er bleven modtaget med fortjent Op- mærksomhed ikke alene i England, men ogsaa i andre Lande og. selv i Tydskland. Paa Findestederne for de øvrige, hidtil kjendte danske Mosefund fra den ældre Jernalder blev der længe ikke henvendt nær såa megen Opmærksomhed. I Vimose ved Allesø og Næs- byhovedbroby i Fyen, hvor jeg selv i endeel Aar jævnlig for- handlede med de vedkommende Findere, især for at tilvejebringe den for en bedre Optagelse af Oldsagerne saa høist nødvendige Bortiedning af Vandet, indskrænkede man sig væsentlig til (ved Sognepræsten, Hr. Meldals stadige Omhu) at samle og bevare for Museet de mere tilfældig opgravede Gjenstande. Først som Følge af det Held, der i 1858 havde ledsaget Undersøgelserne i Brarup Mosen, blev der Aaret efter (1859) påa det Oldnordiske Museums Foranstaltning foretaget ikke alene en mindre Gravning i Trinnemosen ved Fuglsang ved Sæby, men ogsåa navnlig en større videnskabelig Undersøgelse af Vi- mosen i Fyen, ledet af Hr. Kammerraad Herbst, understøttet af Hr. Professor Jap. Steenstrup. Endskjøndt herved allerede strax vandtes et riigt Udbytte, og endskjøndt Bøndernes Tørveskjæring fremdeles jævnlig bragte Oldsager i anseelig Mængde for Dagen, varede det dog fem Aar, inden de systematiske Gravninger igjen bleve fortsatte. Da nemlig Opmærksomheden mere og mere fæstede sig ved Mosefundenes storartede og gaadefulde Cha- rakteer, da tydske Oldforskere og Forfattere deels vel af Uvillie, men ogsaa deels af ligefrem Ubekjendtskab med de nørrejydske og fyenske Mosefund begyndte at mistyde de sønderjydske Fund ikke alene som særlig slesvigske, men ogsåa som formeentlige Vidnesbyrd om Slesvigs Urtydskhed fremfor det øvrige Danmark, og da endelig den sagkyndigste Moseundersøger, Adjunkt Engel- hardt, netop, paa Grund af Krigsforholdene, var tilstede i Kjøben- 245 havn, foreslog jeg i 1864 nu afdøde Conferentsraad Thomsen, paa Oldsagmuseets Vegne at samvirke med Directionen for de antiqvariske Mindesmærkers Bevaring til ved Hr. Engelhardt at lade foretage en foreløbig Undersøgelse af det lille Mosedrag, Kragehul kaldet, ved Flemløse mellem Odense og Assens i Fyen, fra hvilket Sted Museet tidligere havde erholdt ikke faa Old- sager, der i høj Grad mindede om de slesvigske Mosefund. Thomsen gik med Glæde ind paa dette Forslag, og Resultatet af Hr. Engelhardts første Udflugt til Stedet i Eftersommeren 1864 var såa opmuntrende, at det strax blev besluttet, ved fornøden Afledning af Vand at forberede en større Undersøgelse af Mosen til Forsommeren 1865. Desværre oplevede Thomsen ikke at see dette Arbeide tilendebragt. Uagtet ikke Meget af Mosen var levnet i urørt Stand, forefandt Hr. Engelhardt dog, tildeels i min Nærværelse, såa mange interessante Oldsager, at de i Forening med dem, som allerede vare indlemmede i Museet, kunde afgive Stof for den foreliggende Beskrivelse: «Fyenske Mosefund Nr. 1», der i Aar er udkommet i Trykken med Under- støttelse af det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab. Efter Afslutningen af Gravningerne i Flemløse Mosen fore- slog jeg Hr. Adjunkt Engelhardt, paa Bekostning af Directionen for de antiqvariske Mindesmærkers Bevaring at lægge Hjemveien over den nærliggende Vimose ved Allesø og Næsbyhovedbroby ved Odense saavelsom over Skjødstrup Mose ved Aarhus, for at han kunde gjøre sig bekjendt med Lokaliteterne, og for at han navnlig kunde forvisse sig om, hvorvidt der paa det sidst- ”» nævnte Sted (ved Skjødstrup) var Udsigt til, med rimeligt Held at foretage en Gravning. Saavel fra Hr. Engelhardt som ogsaa fra to af Bestyrerne for Oldsagsamlingen i Odense, Dhrr. Apo- theker Lotze og Adjunkt Faber, modtog jeg imidlertid under mit daværende Ophold i Fyen baade skriftlige og mundtlige Med- delelser om, at der i, Vimose var stor «periculum in mora», idet Bønderne stode i Begreb med at paabegynde Tørveskjæring i Stykker, der øjensynlig vare opfyldte med Vaaben og Træsager. Efter et Besøg i Allesø ansaa jeg det for Pligt at standse Bøn- dernes Arbeide og forberede en videnskabelig Undersøgelse ved Udgravning af Vandet, i hvilken Anledning Sognepræsten Hr. Meldal og fornemmelig Dhrr. Lotze og Faber ydede den virksomste og velvilligste Hjelp. Ved en ikke mindre imødekommende extra- ordinær Pengebevilling satte Cultusministeriets daværende Chef, Geheimeraad Bræstrup, mig istand til strax efter (endnu i Sommeren 1865) at iværksætte en omfattende Undersøgelse af Vimose under Ledelse af Hr. Adjunkt Engelhardt i Forening med Hr. Kammerraad Herbst, som tvende Gange foretog Reiser der til Stedet. De storartede Gravninger, ved hvilke Dhrr. Cand, V. Boye og Adjunkt Faber ogsaa vare behjelpelige, bragte et meget betydeligt og højst mærkværdigt Fund for Dagen, der nu, tiltrods for, at et temmelig anseeligt Udvalg afgaves til Odense-Samlingen, indtager saåaagodtsom et heelt, stort Værelse i Oldsag- Museet i Kjøbenhavn. Om end ikke dette Fund i flere Retninger, navnlig i Pragt og Rigdom, kan maale sig med de sønderjydske Mose- fund fra Sønder-Brarup og Nydam, staaer det dog i andre Hen- seender ingenlunde tilbage for disse. Det tør idetmindste nok kaldes fuldt saa oplysende og lærerigt for Videnskaben, hvorfor det ogsaa vilde være høist ønskeligt, at samme snarest muligt kunde blive omstændelig beskrevet og bekjendtgjort ved Trykken, helst naturligviis som en ligefrem Fortsættelse af de tidligere Mose- beskrivelser, og følgelig som «Fyenske Mosefund Nr. 2» 1). I Løbet af de sidste otte Aar (1858—1866) ere saaledes fire af de elleve til tolv her i Landet hidtil kjendte Moser med eiendommeligt, indbyrdes nær beslægtet Indhold fra den ældre Jernalder, systematisk undersøgte. Disse Moser strække sig, 1) Ved en senere Beslutning af Vidensk. Selsk. af 24de Mai d. A. er der ogsaa tilstaaet en Understøttelse af 300 Rdlr. til Adjunkt Engelhardt til Kobbertavler til et Værk over Vimose-Fundet. En foreløbig Udsigt over dette har Engelhardt ligeledes senere givet i Aarbøger for Nordisk Old- kyndighed og Historie, udg. af det Kgl. Nord. Oldskrift-Selskab for 1867. Side 233—257. (Ogsaa særskilt aftrykt). 247 som bekjendt, fra Angel i Sønder-Jylland til Vendsyssel i det nordligste Jylland, og fremdeles over Fyen til Bornholm. Flere mindre, men charakteristiske Fund fra Sjælland tyde desuden hen paa, at det neppe vil vare længe, før ogsåa Sjælland ved lignende større Jernalders Mosefund slutter sig til det øvrige Danmark. Alle Iagttagelser stemme fuldstændig overeens deri, at de opgravede Gjenstande ikke ere tilfældig tabte eller ned- faldne, men fra først af formelig nedlagte, gjerne med synlig Omhu og i nogle Tilfælde med visse kjendelige Begrændsninger enten af Riisfletninger eller af nedstukne Sværd og Spyd. Medens derfor Sagerne i de forskjellige Kjedelmoser, som ikke oprindelig have havt Afløb til eller staaet i nogen directe Forbindelse med Havet, henligge i Klynger, tildeels samlede efter Arter eller endog sammenbundne og ovenikjøbet sænkede ved Sænkesteen, ved nedrammede Pæle og Kroge, vare de i Nydams Mosen, der i Oldtiden har været en Viig af Alssund, nedsænkede i Baade, som i dette Øiemed vare stærkt forhuggede, navnlig med store Huller i Bunden. Alle Erfaringer stemme endvidere overeens deri, at de fundne Sager enten have været benyttede af eller idetmindste bestemte til Brug i Leire og for kæmpende, fuldt udrustede Hære. De bestaae af Stykker af Dragter, af Ringbrynjer, Hjelme, Træ- skjolde med Metalrandbeslag og Metalbukler, af Sværd, tildeels prægtig damascerede, Spyd, Buer, Pile, Belter, Spænder, Smykker, Kamme, Spillegjenstande og (romerske) Mynter, forskjellige Red- skaber og tildeels halvfærdige Ting, Høvle, Øxer, Meisler, Tænger, Knive m. M., Slagterrequisiter, Huggeblokke, Teltpæle, Bronce-, Træ- og Leerkar, Skeer, Madbrikker, Levninger af Dyr, især dog Hestehoveder og Hestebeen, Bidsler, Tøiler, Sporer, Heste- prydelser, Stykker af Vogne, River (til Fouragering?) 0. s. v. Medens der i Thorsbjerg-, Nydam- og Flemløse-Moserne er truffet Stumper af Træ-Vognhjul, tildeels i Forbindelse med Efterretninger om tidligere Fund (i Nydam og Flemløse) af hele 248 Vogne og (som det fra Nydam endog hedder) i Form af Kærrer paa to Hjul (?), er det lykkedes, af en heel Deel itubrudte og adspredte tilsvarende Stykker fra Vimosen ved Allesø, hvor Grav- ningerne have bragt Levninger af idetmindste sex forskjellige Hjul for Dagen, at sammensætte eet fuldstændigt, som oprindelig ikke har havt nogetsomhelst Metalbeslag, og som i paafaldende Grad minder om et i Museet tidligere værende, i Danevirke- Volden opgravet, men sikkert ulige yngre Træ-Hjul. Det kan vel neppe omtvistes, at de fleste af disse Hjul, til hvilke der i Vimosen, mærkeligt nok, er fundet halvfærdige Sætstykker af selvsamme Art, som dem, der endnu i Feldten medføres af Artilleriet til hurtigst mulig Udbedring af itubrudte Skyts- og Munitionsvogne, kunne have hørt ligefrem til Førsels- eller Transportvogne. Men det turde fortjene nærmere Over- veielse, om dog ikke nogle af dem kunne hidrøre fra Høv- dingers Stridsvogne, som i de første Aarhundreder e. Chr. beviislig vare i Brug hos flere europæiske Folk, t. E. Briterne. Vore egne Sagn, fra.en rigtignok yngre Tid, om Harald Hildetands Kamp og Fald paa Braavalla Hede gjemme ogsaa ligesom Er- indringen om Stridsvogne for Høvdinger, ja hvad mere .er, ikke faa Gravhøje rundtom i Norden have viist sig at indeholde Lev- ninger af endog overraskende kostbare Kjøretøier, som neppe vilde være blevne nedlagte med de gamle Kæmper, naar ikke Kjøre- hestene, ligesaafuldt som Ride- eller Stridshestene, hvis Levninger saare hyppig forefindes i Jernalderens Grave, havde staaet i nær Forbindelse med Oldtidens Kampliv "). De mangfoldige smaae Stykker, hvori saavel det ovenmeldte Vognhjul som de øvrige Vognlevninger ere fundne itubrudte, afspeile tydelig den eiendommelige Ødelæggelse, der er over- gaaet næsten alle Gjenstande i de forskjellige Fund inden de 1) Beskrivelser og Afbildninger af saadanne prægtige Kjøretøier fra Hedenold findes i Antiqvarisk Tidsskrift, udg. af det Kongl. Nord. Oldskrift- selskab 1861—1863. Side 16—22. 249 ere blevne nedlagte i Moserne. Dragterne ere flængede, Ring- brynjerne iturevne, Smykker, Vaaben, Hestetøi og andre Sager af Metal, selv af Guld og Sølv, forhuggede, gjennemstukne af Spyd og Pile, knækkede, sammenbankede, bøiede ved Ild eller endog halvsmeltede. Lignende-Spor af Ild forekomme paa Træ- sagerne, af hvilke desuden enkelte ere ligefrem gjennemsaugede, medens andre (t. E. Stykker af oprindelig runde Spydskafter) ere skaarne tildeels fiijrkantede. Selv Hestehovederne og Hesteknok- lerne, forsaavidt de hidtil ere undersøgte, bære kjendelige Mærker baade af Spyd- og Pilestik og af saadanne Sværd og Øxehug, at de i Forbindelse med de øvrige Gjenstandes særegne Tilstand bestemt vise hen til, at den stedfundne Ødelæggelse er foregaaet ikke alene under, men ogsåa navnlig efter Kampe eller Slag. Ved Siden af de, især paa enkelte Steder, hyppig forekommende Hestehoveder og Hesteknokler, som dog ikkun undtagelsesviis have kunnet afgive et næsten heelt Hesteskelet, er det en Kjends- gjerning, der fortjener megen Opmærksomhed, at yderst faa eller snarere ingen samtidige Menneskecranier eller Menneske- knokler endnu bestemt ere opdagede i nogen af de paagjeldende Moser. Den mærkelige indre Overeensstemmelse, som i saa mange Henseender aåaabenbarer sig i denne Klasse Mosefund, viser sig ogsaa i Tiden for deres Nedlægning. Veiledet af de fundne Mynter, af Sagernes Beskaffenhed, af Former, Ornamenter m. M., tager man neppe feil i at ansætte de tidligste Nedlægninger til Aar 250—300 e. Chr. og de seneste muligen til omtrent 400—450 e. Chr. Fundene indeholde deels reent romerske Gjenstande, deels Ting, som enten ere haålvromerske eller ere blevne til under en stærk romersk Paavirkning hos et saakaldet «barbarisk» Folk, deels endelig heelt «barbariske» eller ikke-romerske Sager. Ligeledes forekomme Indskrifter snart med romerske Bogstaver og snart med de ældste Runer. Hvormeget der imidlertid af Mosefundenes Indhold kan ansees for at være af indenlandsk Arbeide, er endnu ikke ganske klart. 19 250 Men i hvert Tilfælde er det sikkert, at en Mængde meget lignende Sager findes nedlagte i samtidige Grave, som ere spredte over hele Danmark, hvorved det viser sig, at disse charakteri- stiske Gjenstande ikke kunne være indkomne alene ved tilfældige Besøg eller Angreb af Fremmedé. Mosefundene afgive snarere fornyede Vidnesbyrd om, hvor mægtig den romerske Culturs Ind- virkning har været paa vort fjernt og afsides liggende Fædreland, selv om der ogsaa her, som i tilgrændsende sydligere og vestligere Egne, forud har hersket en ulige højere og mere selvstændig Ud- vikling, end man tidligere har været tilbøjelig til at anerkjende "). Jo flere imidlertid af de særegne Mosefund, der efter- haanden kom for Lyset, og jo mere den almindelige Opmærk- somhed, navnlig ved Engelhardt's Beskrivelse af Thorsbjerg- Fundet (1863), var bleven vakt for den ejendommelige, indbyrdes Lighed imellem dem, desto ivrigere maatte man naturligviis søge at udfinde en rimelig Forklaring af Aarsagen til saa hyppige og saa vidtstrakte, eensartede Nedsænkninger. Engelhardt havde endnu i Thorsbjerg-Bogen (1863) ikke turdet sige Andet, efter først at have berørt, men igjen forkastet en religiøs Forklarings- maade”), end at «Mosefundenes Folkefærd har havt Bo her i Landet, og at det ikke blot er en Følge af uheldige Forsøg" paa at erobre Landet, at det har efterladt sig de talrige Minder, der findes paa mange Steder i hele Landet». (S. 76.) En ung fransk Lærd, Mr. E. Beauvois, som i længere Tid havde op- holdt sig her, for at studere vore Oldsager og vor Historie i det Hele, og som derefter i «Revue Contemporaine» (for Aar 1863—1865) gav en interessant Udsigt over det archæologiske 1) Jævnfør ogsaa Tacitus' Ord om Germanerne: «gaudent præcipue fini- timarum gentium donis, qvæ non modo a singulis, sed publice mittuntur: electi eqvi, magna arma, phaleræ torqvesqve, lam et pecuniam accipere docuimus.» (De Germania cap. 15). See Side 75, Anmærkning: «Grunden til Nedlægningen kunde søges f. Ex. i en Forestilling om, at det nedgravede Gods kom dem tilgode, der havde nedgravet det, i det kommende Liv. Man veed, at Asafolket havde en slig Overtro. » 2 Ra … 251 Studiums Standpunkt her i Landet, yttrede med Hensyn til disse Mosefund, «at der kun var een eneste Hypothese, som kunde forklare alle de særegne Omstændigheder ved dem, og den var saa naturlig, at man skulde have troet, at den maatte have påatrængt sig de skarpsindige Forfattere, som havde behandlet dette Spørgsmaal». Hans Mening var nemlig, at Moserne fordum vare hellige Søer, der afbenyttedes af Reidgoterne som fælles Begravelsessteder, i hvilke man nedkastede, hvad Liigbaalet havde efterladt af Aske og forskjelligartede Gjenstande; «men da det (tilføjer han) var at befrygte, at Vaaben og Smykker, naar de nedsænkedes i altfor god Stand, skulde lokke Folks Begjerlighed, gjorde man sig Umage for at bøje og brække dem, for saaledes at gjøre dem uskikkede til fremtidigt Brug» "). Alter her har en religiøs Forklaringsmaade foresvævet, ja endog meest tiltalt Forfatteren. Med Engelhardt”) maatte man imidlertid være ganske enig i, at en slig Søkirkegaards Theori umulig vilde kunne løse Spørgsmaalet, især da Forekomsten af altfor mange Sager (t. E. Slagterapparater, Huuskar, Landbrugs- gjenstande m. M.) vedblev at være lige uforklarlig. Men efterat jeg længe havde syslet med den Formodning, at noget Reli- giøst upaatvivlelig maatte ligge til Grund for Mosefundene | — en Tanke, som ogsaa i sin Almindelighed, tildeels mig ganske uafvidende, næredes af Andre, t. E. af den nu afdøde Pastor Clausen til Gettorf i Slesvig, af Professor, Dr. Manicus i Flens- borg og af afdøde Kammerjunker Gyllenstjerna til Krapperup i Skaane — modnedes den Overbeviisning hos mig, at Mosefundene vare Minder om de Offringer af Bytte, som flere Folk i Oldtiden pleiede efter vundne Slag af Taknemlighed at hen- give til Guderne, og som da formeentlig maatte være ned- lagte i daværende hellige Søer. En mærkelig Bekræftelse paa 1) Revue Contemporaine. XIVe Année. Deuxiéme Série. Tome XLIII. (LXXVIIIEe de la collection) 31 Janvier 1865. 2e Livraison pag. 231. ?) See hans Bemærkninger i Illustreret Tidende for 28de Mai 1865. Nr. 296. S. 284. 19” 252 Rigtigheden, i al Fald i det væsentligste Punkt, af denne For- klaringsmaade, der første Gang opstilledes i mit til Universitets- festen d. Ilte April 1865 trykte Program: «Om Slesvigs eller Sønderjyllands Oldtidsminder» (Sid. 55—59), hvor flere Udsagn af gamle Forfattere, t. E. Cæsar, Strabo og Diodorus Siculus vare paaberaabte, fandt jeg i Engelhardts dengang under Pressen værende, men først noget senere udgivne Beskrivelse over Nydam- Fundet. Professor Steenstrups heri optagne, af min da ubekjendte Theori uafhængige Undersøgelse af Hingstecranier og Hingste- knokler godtgjorde nemlig bl. A.,, hvad ovenfor er berørt, deels atHesteskeletterne vare i en påafaldende Grad ufuldstændige og at de allerede havde maattet være det, forinden de nedlagdes i Mosen, deels at flere af Cranierne og Knoklerne bare Præg ikke alene af Sværd- og Øxehug og af Spyd- eller Pilestik, men oven- ikjøbet af svære Hug, som maåtte være faldne efter Kampen, ja ved nogle Cranier maaskee endog efterat Underkjæben var skilt fra Hovedet, deels endelig at i det Hele «Knoklernes Be- handling måa nødvendigen sammenstilles med den voldsomme Behandling, de talrige Vaaben og Smykker af al Art have lidt» "), hvilket Alt forekom mig tydelig at afspeile en Offring og Slagtning af de i Kampen dræbte eller fangne Stridshingste, hvis Kjød rimeligviis ogsaa for en Deel havde været spiist ved de fælles Maaltider, som i Oldtiden gjerne ledsagede større høitidelige Offringer til Guderne. Ikke destomindre udtalte Engelhardt sig endnu med megen Varsomhed om min nye Forklaringsmaade, skjøndt denne stråx forekom ham at «gaae i den rigtige Ret- ning» ?). Først i sit nylig (1867) udgivne Skrift: «Fynske Mose- fund I. Kragehul Fundet» (Sid. 16—18) synes han at have over- vundet sine fleste Tvivl, efterat min Formodning om, at Old- sagernes med Flid ødelagte, sammentrykkede og halvsmeltede 1) Nydam - Mosefund. Side 37—42. 2?) Nydam-Mosefund. S. 46. Anm. 2. Illustreret Tidende. 1865. Nr. 296. S. 284. Eg, SR Tilstand maatte skrive sig «fra de forudgaaede Offringer og den antændte Ild», er bleven styrket ikke alene ved Paaviisning af lignende religiøse Skikke i Mosefund fra Broncealderen og i Mark- og Gravfund fra den ældre Jernalder !), men ogsaa navnlig ved et af Beauvois, med Opgivelse af hans egen oven- nævnte Forklaring, til Fordeel for min Hypothese fremdraget ?), træffende Citat hos den spanske, i det femte Aarhundrede e. Chr. levende Kirkefader Orosius (Historiarum Liber V. cap. XVI). Det hedder nemlig her om det afgjørende Nederlag, de ro- merske Konsuler Manilius og Cæpio lede i Aaret 111 f. Chr. ved Årausius (Orange) mod de forenede Cimbrer, Teutoner og flere andre galliske og germaniske Folkefærd, at disse, «som havde erobret to Leire og et uhyre Bytte, ødelagde Alt, hvad de havde taget, under en (for Romerne) ny og uvant Besværgelse («nova qvadam atqve insolita exsecratione cuncta qgvæ ceperant pessumdederunt»): Klæder bleve flængede og bortkastede, Guld og Sølv sænket i Floden, Mændenes Brynjer iturevne, Hestetøiet adsplittet, Hestene selv nedsænkede i Svælgene, Fangerne med Reb om Halsen ophængte i Træerne, saaledes at Seirherren ikke fik mere Bytte, end den Beseirede Skaansel». I denne gjennemgaaende Ødelæggelse, selv af meget værdi- fulde Gjenstande, i denne Flængning af Klæder, Brynjer, Heste- prydelser, i Hestenes Nedstyrtning i Svælgene m. M., som paa det Allernøjeste minder om de danske Mosefund, ja som ved Fangernes Ophængning i Træerne endog turde forklare den ellers påafaldende Mangel paa Menneskeknokler i vore ommeldte Moser, have baade Beauvois og Engelhardt strax erkjendt en med en stor Seirsfest forbunden Offring til Guderne. Engelhardt har desuden med Rette gjort opmærksom paa, at eet af Odins Tilnavne var «Hangagud» eller de Hængtes Gud, og at de levende 7) See min Afhandling: «Om nogle Mosefund fra Broncealderen» i Oldskrift- selskabets Aarbøger for 1866. S.313—327. Ogsaa særskilt aftrykt. ?) I en Anmeldelse af «Nydam-Mosefund» og af mit Program i L'illustration, Journal Universel. (1866). 24eAnnée. Vol. XLVIII. Nr. 1236 p. 284—6. 254 Offre, som skulde gives til ham, sædvanlig bleve hængte"), hvortil kan føjes, at Træerne i den hellige Lund ved Upsala-Templet, efter Adam af Bremens Beretning, vare fulde af hængte, til Guderne (og nærmest vel netop til Odin) offrede Mennesker og Dyr. Men mærkeligt nok have hverken Beauvois eller Engelhardt, efter min Mening, her tilfulde opfattet Seirsfestens Beskaffenhed, idet de troe at kunne oversætte Ordet «exsecratio» ligefrem ved afureur», «Raseri», hvorved Drabet af Fanger og Dyr og den hele Tilintetgjørelse af Byttet henføres til en Art vild Bersær- kergang eller til noget mere Tilfældigt, medens aabenbart den grundige og omfattende Ødelæggelse har været en bestemt reli- giøs Geremoni og som saadan et nødvendigt Led i Seirs- og Offerfesten. Ved det fra «sacrum» stammende «exsecratio» be- tegnes nemlig de høitidelige Forbandelser og Besværgelser, der saavel hos romerske som hos barbariske Folkefærd knyttede sig til Edsaflæggelser, til Offringer og til dermed forbundne Bønner om Fjenders Død og Undergang”). Det er saaledes øjensynligt, at Cimbrernes, Teutonernes og deres gallisk-germaniske For bundsfællers Seirsfest ved ÅArausius har havt den dobbelte Hen- sigt, baade at takke Guderne for den alt vundne store Seir og ved religiøse Besværgelser at vinde Bistand til en fremtidig, fuld- stændig Underkuelse af Romerne, hvis Magts Tilintetgjørelse . var Maalet for deres Sammensværgelse og forenede Anstrengelser?). 1) Fyenske Mosefund, I. S. 18. Anm. 1. 2) Sallust. Catilina 23: «Humani corporis sanguinem in pateris circum- tulisse, inde cum post exsecrationem omnes degustavissent, sicuti in solemnibus sacris fieri consuevit, aperuisse consilium suum.» Tacitus:- Hist. 4. 15 (om Batavernes Høvding Civilis): «barbaro ritu et patriis exsecrationibus universos adigit.» Velleius P. 2. 22: uprecatus deos in exsecrationem Cinnæ par- tiumqve ejus.» 3) I de senere udgivne Bemærkninger om Vimose-Fundet i Oldskrift- Selskabets Aarbøger for 1867 har Engelhardt ogsaa nu oversat exsecra- tio ved Forbandelse. 255 I begge de nævnte Øiemed frembares et Offer af hele det vundne Bytte, der som givet til Guderne, efterat være itubrudt, ødelagt og tildeels skjult, ikke mere maatte røres eller benyttes af van- hellige Hænder. En lignende, med Takoffre og, som det synes, tillige med højtidelige Besværgelser forbunden Seirsfest feiredes noget over hundrede Aar senere af Germanerne i Teutoburgerskoven, da de havde overvundet den romerske Hærfører Varus og tilintetgjort hans stolte Legioner. Tacitus beretter, at idet Romerne (Aar 15 e. C.) under Anførsel af Drusus' Søn Germanicus trængte frem for at hævne det ydmygende Nederlag, kom de i Teuto- burgerskoven til Stedet, hvor Varus fordum havde havt sin med Volde og Grave omgivne Leir. Endskjøndt sex Aar vare forløbne, saaes endnu liggende midt paa Leirpladsen de ube- gravede, hvide Been af de faldne og dræbte Krigere tilligemed Stykker af Vaaben («fragmina telorum») og Lemmer af Heste, hvis Hoveder vare ophængte i eller fæstede til Træstammerne; i den nærliggende Lund stode ligeledes endnu de barbariske Altre, ved hvilke Germanerne havde slagtet Tribunerne og de øverste Centurioner; tilstedeværende Romere, som vare und- slupne fra Kampen eller Fangenskabet, vidste ogsaa at fortælle om Galgerne og Gruberne, hvori Fangerne vare blevne hængte eller nedstyrtede, om de Steder, hvor Legaterne havde fundet Døden, hvor Varus havde dræbt sig selv, og hvor Arminius overmodig havde haanet de romerske Ørne og Faner, som han senere til Ære for sine fædrene Guder lod ophænge i Germa- nernes Lunde (eller Templer)!). Et særdeles betegnende Træk er det her, at Hestehovederne («ora») vare ophængte i eller fæstede til Træstammerne. Thi ikke alene spillede Hesten og særlig Hestehovederne en vigtig Rolle ved Offringer og andre religiøse Ceremonier hos de ger- 1) Tacitus: Annalium Lib. 1. cap. 60 og 59. 256 maniske Folk"), men det er høist sandsynligt, .at man ved de ophængte, gabende Hestehoveder i Varus' Leir har villet yder- ligere kraftiggjøre en grum Besværgelse eller Forbandelse over Romerne, netop ligesom Egil Skallegrimssøn henimod Heden- skabets Slutningstid i Norge ved at fæste et Hestehoved paa en Stang reiste «Nidstang» og vendte Nid saavel mod Kong Erik og Dronning Gunhilde som mod Landvætterne, at disse ikke skulde finde Ro, før de havde forjaget Erik og Gunhilde af Landet; den ved slige Leiligheder brugelige Trylleformular ind- gravede derhos Egil med Runer paa den opstillede Stang. Samme Troldom øvedes i Oldtiden ogsaa i Danmark og paa Island, hvor det endog ved Lov var forbudt at nærme sig til Øen med gabende eller opspilede Hoveder paa Skibsstavnene, for at ikke Landvætterne, som ydede Land og Folk Beskyttelse, derved skulde skræmmes og forjages; ja selv hos Grækere og Romere var en tilsvarende overtroisk Frygt for afskaarne Hoveder af Heste almindelig raadende, hvilket unægtelig end mere styrker den ovennævnte Opfattelse af Germanernes, ved slige Hoveder tilsigtede Besværgelse ”). I Lighed med de paa Kamppladserne ved Årausius og i Teufo- burgerskoven saaledes afholdte store Takke- og Besværgelses- offringer synes det iøvrigt at have været almindelig Skik hos saagodtsom alle Folk i Oldtiden, efter vundne Slag at vise Tak- nemlighed mod Guderne ved mere eller mindre vidtstrakte Offringer af Fanger og Bytte. De gamle Hebræere havde endog et eget Ord («kerem»= ao: Band, Forbandelse), hvormed de be- tegnede det til Offer for Guddommen bestemte, fra Fjenderne vundne Bytte, og det var i Henhold til denne forudgaaede, reli- 1) Grimm: Deutsche Mythol. (3te Ausg. 1857) «Opfer» p.41—50. «Pferde» p. 621—630 jfr. 800—801. Om Frankernes Sværgen ved Hoveder af Dyr, navnlig Hestehoveder: Concil. Aurelian. IV. anni 541. can. 16 hos: Mone: Geschichte des Heidenthums Il. 139. 2) Egils Saga cap. 60 p. 389. Saxo Lib. V. ed. Muller I, 203 og Il, 147 —148. Landnamabok Pars IV cap. VII. 57 giøse Indvielse, at de i deres Fjenders Land ofte uden Skaansel fuldstændig ødelagde hele Stæder og dræbte alle Indbyggerne, medens det øvrige Bytte blev brændt eller stundom, forsaavidt det var af Metal, afgivet til Templet"). Ogsaa Romerne (t. Ex. Marius efter det vældige Slag mod Cimbrer og Teutoner ved Aqvæ sextiæ (Aix)) ydede Guderne et Takoffer ved efter Seiren at samle Byttet til et stort Baal og opbrænde det. Hos galliske, slaviske og germaniske Folkefærd offredes sædvanlig idetmindste Noget af Krigsbyttet til Guderne og deres Templer, hvilket, ifølge bestemte historiske Vidnesbyrd. hos de slaviske Ryger udtrykkelig var fastsat til en Trediedeel, som henlagdes i Svante- wits Tempel i Arkona, og hos Stettinerne til en Tiendedeel, der offredes til Guden Triglav”). Men i særegne Tilfælde, hvor vig- tigere og især afgjørende Kampe forestod, gjorde man forud Løfte om, at det hele Bytte af Fanger, Dyr og Gods skulde tilhøre Guderne, naar disse kun vilde give Seir. Cæsar an- fører som et yderligere Vidnesbyrd om Gallernes Tilbøielighed til Offringer, at de «naar de gaae i Kamp, fordetmeste indvie («devovent») Byttet til Krigsguden («Mars»). Efter Seiren offres de fangne Dyr, og det øvrige Bytte bringes sammen til eet Sted. I mange Stater sees paa hellige Steder hele opdyngede Høbe af saadanne Gjenstande, og det er sjeldent, at Nogen i den Grad ringeagter Religionen, at han skulde vove enten at skjule Bytte hos sig eller at borttage det, der er henlagt samlet, en For- brydelse, hvorfor ogsaa den haardeste og grusomste Straf er bestemt»?). En ikke mindre interessant og for Spørgsmaalet om Behandlingsmaaden af Byttet tillige højst oplysende Beretning findes hos Tacitus om en mellem Hermundurerne og Chatterne angaaende nogle Saltkilder udbrudt Krig, der, som det hedder, «blev til Held for Hermundurerne, men til Undergang for Chat- 7) See bl. A. Josvæ Bog cap. 6—7. 7”) Saxo, Lib. XIV ed. Muller p. 825. Anonymi vita Ottonis episc. Bam- bergensis, in Ludewig Script. rer. Episc. Bamb. col. 680. 3) De bello Gallico lib. VI. cap. 16—17. 258 terne, fordi Seirherrerne havde indviet den fjendtlige (Chatter- nes) Fylking til Tyr og Odin, ifølge hvilket Løfte Heste, Mænd og alt det Overvundne (eller hele Byttet) gives til Ødelæggelse»”). Endnu Aarhundreder senere viede de hedenske Nordboere påa lignende Maade før Slag Fjendens Fylking til Seirsfaderen Odin, hvilket symbolsk betegnedes derved, at der, indén Kam- pen begyndte, kastedes et Spyd henover Fylkingen. Efter Seiren bleve da alle Fangerne givne til Odin ved at hænges?) eller ved at sænkes i Moser, og med de første Høvdingers Blod besmurtes Altrene?) — det Selvsamme, som jo bl. A. Germanerne fordum havde gjort med deres romerske Fanger efter det ovenomtalte Varus Slag. At i saadanne Tilfælde i vort Norden, som i andre hedenske Lande, ogsaa Vaaben, Smykker og det øvrige Bytte gaves til Seirsfaderen som hans rette Eiendom, og at det, væsenilig for ikke at borttages eller vanhelliges, er ved Offringen bleven itu- brudt, sammenbanket og i det Hele gjort ubrugeligt, turde, endog afseet fra vore Mosefund, i og for sig være høist sand- synligt. I fuld Overeensstemmelse med hvad Tacitus fortæller”) om Germanerne, at «Høvdingerne kæmpe for Seiren, Følget for Høvdingen», kan det vistnok med Føie paastaaes, at Oldtidens Kampliv ogsaa hos andre Folk og ikke mindst hos vore For- fædre var, især under større Krigsforhold, gjennemtrængt af den Tanke, at Æren nærmest tilkom Seirherren, men Byttet Guderne. Gaaer man følgelig ud fra den ved saa mange og såa mærke- lig samstemmende historiske Vidnesbyrd støttede Anskuelse, 1) Annalium lib. XIII cap. 57 (ved Aar 60): «sed bellum Hermunduris prosperum, Chattis exitio fuit, qvia victores diversam aciem Marti ac Mercurio sacravere, qvo voto eqvi, viri, cuncta victa occidioni dantur.» 2) Ifølge «Runatals pattr Opins» Str. 1 hang Odin endog paa et Træ, «given til» sig selv. See ogsaa Str. 20. 3) Hervørs og Heidreks Saga cap. 12. 4%) De Germania cap. 14. 259 at vore særegne Mosefund fra den ældre Jernalder virkelig hid- røre fra Takke- og Besværgelsesoffringer efter vundne Seire, er det aldeles klart, at et Sted, hvor der saaledes i Oldtiden er vundet en stor Seir og hvor en med betydelige Offringer forbunden Seirsfest er bleven holdt, maa derefter være blevet ganske særlig anseet, at den Sø eller Mose, hvori Offringerne til Guderne højtidelig og omhyggelig nedsænkedes, derved maa være bleven helliggjort, forsaavidt den ikke i Forveien var det, ja at der paa Bredden eller dog i Nærheden af den kan være bleven opreist et Gudehuus til Ære for Stedets Skytsgud ”), lige- som der i senere Tider paa Slagmarker af taknemlige Seirherrer saa ofte byggedes Capeller til Guds og Helgeners Ære. Paa denne Maade vilde det ganske simpelt kunne forklares, at Moser, der have gjemt Fund af den nævnte eiendommelige Art, bære Navne som Thorsbjerg, Balsmyr og Vimose (af vé 9: hellig) og at de i dem nedlagte talrige, tildeels kostbare og i flere Til- fælde store Gjenstande (t. Ex. Baadene med deres Ladninger i Nydåms-Mosen) gjennem saa lange Tider af Hedenskabet ere forblevne henliggende urørte. Men da Seirsoffringer, som ovenfor godtgjort, jævnlig ere blevne høitideligholdte, idetmindste i en stor Deel af Europa, var det at vente, at Spor af dem maatte være at finde udenfor vort Norden. Dette er ogsaa ganske rigtig Tilfældet. Fra Nordengland berettes, at indenfor en gammel, vidistrakt med Volde omgiven Leirplads ved Stanwick i Yorkshire — et Sted, hvis Beskrivelse strax henleder Tanken paa Varus' Leir — fandtes i en Fordybning («pit») en heel Mængde Stumper af itubrudte Vaaben, Ringbrynjer, Spænder, Beslag, Hestetøj m. M., som Alt var nedlagt samlet i Nærheden af store Jernbaand, der for- meentlig havde været benyttede som Hjulskinner. Ikke alene 1) Da t. Ex. Romeren Vitellius ved Aar 70 besaae Valpladsen mellem Cre- mona og Brescia, hvor Otho's Tilhængere vare blevne slagne, og hvor endnu Dynger af Liig og Vaaben henlaae, hedder det hos Tacitus: Hist. ll. 70, at han i sin Glæde «instaurabat sacrum dis loci». 260 denne Nedlægningsmaade, men Sagernes itubrudte Tilstand, deres hele Beskaffenhed som Gjenstande til krigersk Brug, ja selv Tiden for deres Nedsænkning (de første Aarhundreder e. C.) minder aldeles umiskjendelig om vore oftnævnte Mosefund!). Nogle andre beslægtede Fund i England, hvoriblandt eet med sammenblandede Bronce- og Jernsager — ligesom Balsmyrfundet fra Simlegaarden paa Bornholm — tyde vel i det Hele ogsaa snarest hen paa fordums Offringer”). Men ulige sikkrere og større er Overeensstemmelsen med den mærkværdig talrige Mængde, tildeels itubrudte, ved Ild forbøiede og ellers ødelagte Levninger af Jernbeslag til Hjul og Vogne, af Sværd og andre Vaaben, Ringbrynjer, Spænder, Hestetøi, Leerkar (sværtede i Ilden og fyldte med Aske, blandet med Been af Mennesker og Tæn- der af Heste), Mynter (især barbariske Efterligninger af græske Mynter omtrent fra Christi Fødsels Tid) m. M., som i Aaret 1849 og 1851 opgravedes tre Fod dybt («sur un terrain d'allu- vion») midt paa Sletten ved Tiefenau i Nærheden af Bern i Schweitz. Mr. de Bonstetten bemærker i sin Skildring deraf, «at disse uden al Orden paa et lille Rum sammendyngede og sammenkastede Vaaben og Knokler ikke kunne betegne en sæd- vanlig Begravelse; det er klart, at der paa Sletten er bleven holdt et blodigt Slag, og at Ligene af de Faldne ere blevne op- samlede og brændte med Vaaben og Stridsvogne i Lighed med det af Titus Livius omtalte: galliske Baal. Den Uorden og Hast, med hvilken denne Begravelseshøitidelighed synes at være fore- gaaet, strider alt for meget imod de hedenske Folks religiøse Ideer til at man kan forklare det paa anden Maade, end ved Forvirringen efter et Nederlag og ved en tvungen Flugt for den 1) Proceedings of the Archæol. Institute 1846. York. Catalogue of Anti- qvities pag. 10—11. Afbildninger pag. 36-38. Tegninger af nogle af | Sagerne i fuld Størrelse med Farver findes i det Oldnord. Mus. Archiv. 2) Om de i Huller eller Fordybninger samlet nedlagte Sager fra Polden Hill i Somersetshire see Archæologia Britannica XIV. 90 sq. og fra Hagbourn Hill i Berkshire jfr. Archæologia Brit. XVI. 348 sq. 261 seirende Fjende»"). Bonstetten har dog her ikke tænkt paa, at selv en slig hurtig Opbrænding og paafølgende Begravelse af de Faldne i Reglen maatte være farlig eller endog umulig for en flygtende Hær, hvorimod den hele Nedlægning naturligst maatte blive ud- ført af de Seirende. Ere nu de her nævnte Fund i Udlandet endogsaa hidtil ikkun faa, spredte, ja ikke engang tilbørlig kjendte i alle Enkelt- heder, ere de dog tilstrækkelige til, i Forbindelse med de histo- riske Beretninger, at give grundet Haab om, at Levninger af mange lignende, formeentlige Seirsoffringer ville ved fortsatte Undersøgelser komme for Dagen rundtom i forskjellige Lande, påa samme Maade som de for faa Aar siden ganske ukjendte Affaldsdynger og Pælebygninger i kort Tid ved udbredt Efterforskning bleve opdagede i betydeligt Antal og paa mang- foldige Punkter. Det kan heller ikke feile, at den her opstil- lede Offer-Theori, forsaavidt den ved videre Prøvelse maatte blive bragt til mere almindelig Gyldighed, vil blive af ikke ringe Be- tydning for den europæiske Archæologi, idet den aabenbårt vil bidrage til, i samme at grundlægge en mere religiøs Retning, navnlig ogsaa i Udtydningen af mange andre, ad den sædvan- lige, praktiske Vei hidtil uforklarlige Kjendsgjerninger. Jeg skal imidlertid, for Nordens Vedkommende, ikke her dvæle ved de Spor af tilsvarende religiøse Skikke, som synes at have hersket i den forudgaaede Broncealder, kjendeligst maaskee nok i dennes Slutningstid, da dette Spørgsmaal alt andetsteds af mig er blevet drøftet”). Men, for at holde mig til den ældre Jernalder eller til de store Mosefunds egen Tid, skal jeg kun foreløbig henlede 1) Notice sur des armes et chariots de guerre, découverts å Tiefenau, par G. de Bonstetten. Lausanne 1852. 4to med 9 Tavler, pag. 3—7. 2) Om nogle Mosefund fra Broncealderen i Oldskrift-Selskabets Aarbøger for 1866 S. 313—327. (Ogsaa særskilt aftrykt.) Til de her ommeldte tilsvarende Fund fra Udlandet kunne nu føies flere, navnlig af forsætlig itubrudte og ved Ild bøjede Broncevaaben fra Meklenborg, Hallstatt i Øster- rige, Wales og Normandiet. Jfr. Kragehul-Mosefund S. 12—15, 262 Opmærksomheden paa nogle mærkværdig talrige Mark- og Grav- fund i det Kgl. Museum for Nordiske Oldsager fra alle Dele af Danmark, ja fra nærmest tilgrændsende Lande, bestaaende af Vaser, Kar eller Boller og Spande af Bronce, Drikkehorn af Glas og Horn, Bægere af Sølv og Glas, Skaaler, ligeledes af Sølv og Glas eller Bronce, Bronce-Kasseroller med dertil pas- sende Sier, af hvilke sidste Museet kan opvise over tyve Styk- ker, der, som de fleste af de nævnte Broncekar, synes at være af romersk eller halvromersk Oprindelse og ved Handel at være indkomne i Norden"). Hvorfor disse mange Sier med deres omsluttende Kasseroller, og hvorfor overhovedet de ved dem stadig fundne Kar og Bægere såa jævnlig have været nedlagte sammen baade i og udenfor Grave, vil vistnok, som hidtil, vedblive at være uforstaaeligt, med mindre man nu tør antage, at de hidrøre fra Offergilder eller Offermaaltider, der ere holdte deels påa Marken og deels særlig ved Indvielsen af Gravste- derne, som stundom virkelig have indesluttet Knokler af Dyr, t. Ex. (Varpelev-Graven i Stevns) af et Sviin og en Graagaas?). Jeg skylder ogsaa Hr. Geheime-Etatsraad, Dr. med. E. Fenger den interessante og højst sandsynlige Bemærkning, at da Offerblodet, saavel af Mennesker som af Dyr, strax maatte pidskes og sies, for ikke at størkne, have Sierne (der nu tillige begynde at vise sig i Markfund fra Broncealderens sidste Tid?)) upaatvivlelig været benyttede til at afsie Oflerblodet, som, naar Sierne holdtes lige op over de til dem ellers sluttende Kasseroller, kunde løbe ned og optages i disse til videre Brug ved Offringshøitidelighederne, ved hvilke bl. A. de Tilstedeværende gjerne besprængtes med Offerblodet. 1) See Afbildningerne i mine «Nordiske Oldsager» Kbhvn. 1859 Nr. 296— 320 (pag. 71—78). En Si er afbildet under Nr. 310 og en Kasserolle under Nr. 309. 2) Varpelev-Fundet ved C. F. Herbst i 0. S. Annaler for 1861 S. 322. 3) Madsen: Danske Oldsager og Mindesmærker, XIllde Hefte. 263 Der synes følgelig i flere Henseender at være al Anledning for Oldforskerne til fremtidig at forfølge den ved Offer-Theorien givne, i hvert Tilfælde altid noget veiledende Traad, saameget mere som de herhen hørende archæologiske Fund eller Kjends- gjerninger hidtil næsten udelukkende, baade hos os og i andre Lande, ere iagttagne fra Broncealderen og den ældre Jernalder, til hvilke Tidsrum de i og for sig vel neppe ganske kunne være indskrænkede. Af udvidede sammenlignende Undersøgelser af Bronce- og Jernalderens Mindesmærker omkring i Europa, og især af de efterladte Levninger fra vidtstrakte Kampe i Over- gangstiden mellem de to Tidsrum vil det imidlertid klarere frem- gaae, om vore særegne, hidtil saa høist paafaldende samtidige store Mosefund fra den ældre Jernalder alene stamme fra indre Stridigheder mellem Indbyggerne selv, eller hvorvidt det kan antages, at den aabenbart sydfra til Norden fremtrængende Jern- alders Cultur er forsøgt hurtig gjennemført ved Vaabenmagt af et nyt, erobrende Folk, som da overalt er blevet slaget af de tidligere Indbyggere (der jo saa alligevel efter Seirsrusen ad fredelig Vei og lidt efter lidt have optaget den nye Cultur), eller endelig hvorvidt virkelig et nyt indkommet Herskerfolk, tiltrods for mange Nederlag, omsider har vundet Overhaand og bosat sig her. Men selv i sidste Tilfælde vil man neppe kunne slutte til en fuldstændig Udryddelse af den ældre Befolkning i Landet, hvorimod denne snarere, ligesom den galliske og britiske Be- folkning i det vestlige Europa, uagtet gjentagne Erobringer af Romere, Franker, Saxer, Angler, Danske og Normanner, er ved- bleven, om end i en mere underordnet Stilling, at holde sig, ja indtil denne Dag kjendelig at afpræge sig ved bestemte ydre og indre Eiendommeligheder. Hvor Talen dog er om saa fjerne og af den egentlige nor- diske eller Norden vedkommende Historie slet ikke belyste For- hold, er det et dobbelt Held at vinde nogenlunde faste archæo- logisk-historiske Udgangspunkter, især hvor tidligere ikkun yderst faa saadanne fandtes. At et sligt Holdepunkt nu turde være 264 fremkommet ved en Forklaring af Oprindelsen til vore mærk- værdige, herommeldte store Mosefund, skyldes Samarbeiden mel- lem den nationale Oldforskning, den classiske Archæologi og Naturforskningen. Det er at haabe, at en slig fortsat Samvirken vil stadig bringe flere Frugter og navnlig yde nye Bidrag til at løse de mange Gaader ved den saa vigtige Jernculturs Indførelse i vort Fædreland og i det øvrige Norden. " 265 Tilbageblik paa Selskabets Virksomhed i Aaret 1867. Ved Slutningen af Aaret 1866 var Antallet af Selskabets Med- lemmer 40 indenlandske og 59”) udenlandske. De førstes Antal er i Løbet af det svundne Aar ved nye Valg steget til 42; de sidstes er blevet forøget med eet nyt Medlem, men da Selskabet i samme Tidsrum maa beklage Tabet af 4 udenlandske Med- lemmer, tæller det nu kun 56 saadanne. Fordelte påa de for- skjellige Klasser bestaaer Selskabet saaledes nu af 21 inden- landske og 14 udenlandske Medlemmer i den historisk-philosophiske Klasse og af 22 indenlandske og 43 udenlandske i den natur- videnskabelig-mathemaåtiske Klasse. (Jfr. S. 207, 307). De udenlandske Medlemmer, som Selskabet i det forløbne Aar have mistet, vare Prof, Mich. Faraday i London og Prof. Aug.Boekh i Berlin, Victor Cousin, Medlem af det franske Institut, og Prof. C. G. Brandis i Bonn. De to nye indenlandske Medlemmer, som Selskabet har optaget, ere: Prof. i de semitisk-østerlandske Sprog ved Kjøbenhavns Universitet, Dr. phil. August Michael Ferdinand v. Mehren 0g Prof. i Historie ved Kjøbenhavns Universitet, Dr. phil. Ed- vard Holm. Det i Selskabet optagne nye udenlandske Medlem er: Caval. Giambattista di Rossi i Rom, (jf. S. 105, 221). Af Forandringer, som i Aarets Løb ere foregaaede med Hensyn til Selskabets Embedsmænd, skal først nævnes, at Sel- =) Ifølge modtagne Oplysninger er Prof. Flauti i Neapel død allerede for flere Aar siden. 20 266 skabet besluttede at lade den Vacance ophøre, som nu i saa mange Aar havde fundet Sted med Hensyn til Præsidentembedet… Conferentsraad Madvig, som efter eget Ønske fratraadte Posten som Årchivar og Redacteur af Selskabets Skrifter, blev af Selskabet valgt til dets Præsident. Til at overtage Archivarposten efter ham valgtes Prof. L. Ussing. I Selskabets fåste Comiteer er ingen Forandring foregaaet, idet Oberst Hoffmann, som efter Tour skulde udtræde af Kassecommissionen, blev gjenvalgt til Medlem af denne. Det regelmæssige Antal Møder (16) har været afholdt, og i disse er der bleven meddelt 21 større og mindre Afhandlinger, 8 af Medlemmer af den historisk-philosophiske Klasse og 13afMedlemmer af den naturvidenskabelig- mathematiske. De fleste af disse, nemlig 14 ville findes optagne foran i disse Oversigter; de øvrige vare bestemte til senere at meddeles enten i Oversigterne eller Skrifterne, enkelte i andre Tidsskrifter. Det er ifølge Selskabets Beslutning i Mødet den 22de Februar, at ikke alene deune Aargang, men Aargangen 1866 af Oversigterne har kunnet fremtræde ledsaget af en fransk Résumé. Af Selskabets Skrifter er i Aarets Løb sjette Bind af den naturvidenskabelige og mathematiske Afdeling bleven udgivet og syvende Bind bragt nær sin Afslutning. Prof. D”'Arrest's store Arbeide: 5r7derum Nebulosorum Observationes Haunienses er paa Selskabets Bekostning udgivet som særligt Værk, og af andre videnskabelige Værker har Sel- skabet understøttet Major Jenssen-Tusch's: Folkelige Plante- navne og Adjunct Engelhardt's Kobberværk over Fundet i Vimose. Den metereologiske Comitee har fremmet Forarbeiderne til Udgivelsen af et Hefte Collectanea Meteorologica. Dets Commission for Udgivelsen af et Dansk Diplomatårium og DanskeRegester har fortsat Trykningen af Begesta Diplomatica Histortæ Danicæ med det 19åde til det 202de Ark. 267 'Sag- og Navnefortegnelse, Aaleskinds Benyttelse i Industrien, en Prisbesvarelse herom. S.93, 100—101. Allen, Prof., dennes Afhandling om Christiern den Andens saakaldte geistlige Lov fremlægges. S. 100, 141—145. Andræ, Geheime-Etatsraad, foredrager «om den approximative Beregning af bestemte Integraler», S. 151, 165—208; er Medlem af Comiteen til g Bedømmelse af en Prisafhandling. S. 5. Apostoliske og nærmestapostoliske Tids Historie og Litteratur, belyst ved lit- terære Mindesmærker, som ere fremdragne i de sidste to Decennier, af Prof. C.E. Scharling. S. 202: Approximativ Beregning af bestemte Integraler, en Afhandling af Geheime- Etatsraad Andræ. S. 151, 165—208. d' Arrest, Prof., meddeler Hovedindholdet af en Afhandling om den store Orionstaage, hvori dennes længe formodede og nylig udfundne For- bindelse med to af Herschel opdagede Taagemasser eftervises. S. 220, 223, 236—241; er Medlem af Comiteen angaaende en Pris- afhandling. S. 5. Barfoed, Prof., er Medlem af Comiteen angaaende en Prisafhandling, S. 94; ang. Cand. Topsøes Afhandling, S. 219; Gand. Fredericias Afhand- ling, S. 147; affatter Bet nknigg om en indkommen Prisafhandling, Ss101: Bauer, Captainlieutenant, anbefales til Understøttelse til et kalendarisk Ar- heiders 207, 221; É me, Etatsraad, Prof., er Medlem af Comiteen angaaende Dr. Liitkens Af- handling, S. eg Dr. Berghs Afhandling, S. 219. Bergh, R., Dr., indsender en Afhandling til Optagelse i Skrifterne. S. 219. Blesberg, examinat. jur., Fiskeriforpagter, faaer en Belønning af det Classenske Legat for et Forsøg paa Besvarelse af en Prisopgave om et Raastofs Anvendelse i Industrien. S. 101. Brock, Prof. i Mathematik i Christiania, takker for Valget til Medlem af Sel- skabet. S. 94. Bruskfiskenes Skjæl og Pigge, et Foredrag om Bygningen og Udviklingen af disse af Prof. Hannover. S. 1, 46. Budgettet, Udkast til dette for 1868 fremlægges. S. 221, 222—224. Carlsson. Prof., takker for sin Optagelse som Medlem af Selskabet. S. 104. Chasles; M., Medlem af det franske Academie, takker for sin Optagelse i Selskabet. S. 104. Chemiske Undersøgelser af de vigtigste af vore vildtvoxende Planter, et Pris- spørgsmaal. S. 8. Christiern den Andens saakaldte geistlige Lov eller insen for Landet, en Af- handling om denne af Prof. A//en. S. 100, 141—145. … 268 Classenske Legats Prisopgaver. S. 7-8. Colding, Stadsingenieur, er Medlem af Comiteen angaaende Selskabets Skrif- ters Ledsagelse af en fransk Résumé. S. 95. . Diademet eller Ringen som Symbol paa Kongeværdigheden i Persien. S. 95, 116—140, 234. Differentialligninger, en Afhandling af Prof. Steen om Integrationen af de Dif- ferentialligninger, hvorpaa Sammenligningen af transcendente"Func- tioner beroe. S. 205. Dobbeltchlorider, en Afhandling af Prof. Thomsen om en Række af disse, hen- hørende til Platinbasernes Gruppe. S. 225-233. Duhamel, J. Const., Medlem af det franske Academie, takker for Optagelsen som Medlem af Selskabet. S. 104. Edlund, Prof., takker for Valget til Medlem af Selskabet. S. 94. Engelhardt, Adjunkt, faaer Understøttelse til sit Værk over Fundet i Viemose i Fyen, S. 146, 150, 152; dennes Beskrivelser over Mosefund frem- lægges. S. 3. Eschrichts Tavler til Hvaldyrenes Anatomie, Trykningen af disse. S. Ii. Faxekalkens Nautiler, den Forvirring, som har fundet Sted med Hensyn til disse, søges udredet. S. 204. Flora Danica, 4bde Hefte af dette Værk fremlægges. S. 151. Fransk Résumé skal for Fremtiden ledsage Selskabets Oversigter. S. 95. Fredericia, M. W., Cand. polyt., indsender en Afhandling. S. 147, 150. Geistlige Lov eller Loven for Landet, givet af Christiern den Anden. S. 100, 141—145. Generationsvexel hos Snyltesvampe, hvis Værtplanter høre til forskjellige Familier. S. 204, 208—216. Gislason, Prof., er Medlem af Comiteen i Anledning af Major Jenssen-Tuscl's Andragende. S. 94, 104. Grammatikerne i Keisertiden, hvorledes de vurderede og benyttede Romernes classiske Skribenter osv., en Prisopgave. S. 7. Grote, G., Prof., takker for Valget til Medlem af Selskabet. S. 94. Grønlandsk Ordbog af S. Kleinschmidt, Ansøgning om Understøttelse ttl Ud- givelsen af dette Værk. S. 203. Hannover, Prof. Dr., meddeler Undersøgelser om Bygningen og Udviklingen af Bruskfiskenes Skjæl og Pigge, S. 1, 46; er Medlem af Comiteen angaaende Dr. Berghs Afhandling. S. 219. Hansen, Heinrich, Professor, udfører Tegningerne til Adj. Helms's Værk over Ribe Domkirke: S. 217. Helms, Adjunkt, faaer Understøttelse til et Arbeide over Ribe Domkirke. S202R 217: i Hoffmann, Oberst, gjenvælges til Medlem af Kassecommissionen. S. 106, 145. Holm, Edv., Dr. phil., Docent, bliver Medlem af Selskabet. S. 105. Holten meddeler Resultaterne af nogle Undersøgelser over den daglige Mid- deltemperatur og Luftens Klarhed, S. 105; er Medlem af Comiteen angaaende -Selskabets Skrifters Ledsagelse af en fransk Résumé, S. 95; ang. Gand. Jacobæus's Andragende. S. 147. Hooker, J. D., Prof., takker for Valget til Medlem af Selskabet. S. 94. 269 Jacobæus, Cand. polyt., til Borupgaard, indsender et Arbeide: om Lysets og Luftforandringernes Indflydelse paa Magnetnaalens Bevægelser. S. 146,.152, 204. Jenssen, Pastor, i Sørbymagle, anbefaler K/einschmidts grønlandske Ordbog. S. 203. Jenssen-Tusch, pens. Major, ansøger om Understøttelse til Udgivelsen af sit Arbeide: Folkelige Plantenavne i forskjellige europæiske Sprog. S. 94, 101—105. Jernalder, Bemærkninger om Betydningen af Mosefundene fra den ældre Jernalder af Etatsraad Worsaae. S. 3, 242—264. Jespersen, Adjunkt, ønsker en indsendt Afhandling optaget i Skrifterne. S. 207. Ilter, som ikke fældes af Svovlbrinte i en saltsuur Opløsning, om Adskil- lelsen af disse af Prof. Jul. Thomsen. S. 219, 225—33. Indiske Keiserhuse indtil Slutningen af det 10de Aarhundrede, en Afhandling af Prof. Westergaard. S. 150. Integraler, approximativ Beregning af bestemte Integraler, en Afhandling af Geheime-Etatsraad Ændræ. S. 151, 165—208. Integrationen af de Differentialligninger, hvorpaaa Sammenligninger af transcendente Functioner beroe, en Afhandling af Prof, Steen. S. 205. Johnstrup, Prof., er Medlem af Comiteen angaaende en Prisafhandling, S. 94, 101; ang. Cand. Topsøes Afhandling. S. 219. Jyllands vestlige Deels Ler- og Mergelarter, deres Sammensætning, geo- gnostiske Forekomst og Dannelse, en Prisopgave. S. 7. Jørgensen, Missionær og Seminarieforstander påa Godthaab i Grønland, sender et Andragende om Udgivelsen af en grønlandsk Ordbog. S. 203, 205. Kalendarisk Arbeide af Captainlieutenant Bauer understøttes af Selskabet. Ss4221" Kassecommissionen: Valg paa et nyt Medlem, Oberst Hofmann gjenvælges. SOS 5: — forelægger Regnskabsoversigt for 1866, S. 145, 148-49; og Budget for 1868. S. 221,-222-24. Kleinschmidt, S., Lærer ved Godthaab-Seminarium, Selskabets Understøttelse til Udgivelsen af dennes grønlandske Ordbog søges. S. 203, 205. Kok, Joh., Pastor, søger Understøttelse til Udgivelsen af tredie Deel af «det danske Folkesprog i Sønderjylland». S. 219. Lange, Prof., anbefaler Major Jenssen-Tuschs's Arbeide: Folkelige Plantenavne, S. 94; er Medlem af Comiteen angaaende Understøttelse til dette Værk, S. 94, 104; fremlægger det 46de Hefte af Flora Danica og meddeler nogle Bemærkninger om de i samme indeholdte Planter. S. 151, 153—164. Lawvarterne, en Prisopgave om Undersågelser af flere Forhold i disses Liv og Udvikling. S. 6. Ler- og Mergelarter i Jyllands vestlige Deel, en Prisopgave om disses Sam- mensætning, geognostiske Forekomst og Dannelse. S. 7. Liebmanns Kobberværk over de mexikanske Ege, Udgifter til Afslutningen af dettes SET: Lorenz, L., Docent, meddeler Undersøgelser om Identiteten af Lyssvingninger og electriske Strømme. S. 21, 26—45. 270 Tæftens Klarhed og den daglige Middeltemperatur, en Undersøgelse af Prof. Holten. S. 105. Lyngbye, Dr., Docent, anbefaler Major Jenssen-Tuschs's Arbeide: Folkelige Plantenavne. S. 94. Lysets og Luftforandringernes Indflydelse paa Magnetnaalens Bevægelser. S:11467 152: TZyyssvingningers og electriske Strømmes Identitet, Undersøgelser herom af Docent Lorenz. S. 2, 26—45. Liitken, Q.. F., Dr. phil., indsender en Afhandling til Optagelse i Skrifterne. 3537218: Madvig, Conferentsraad, fratræder Posten som Selskabets Archivar, S. 106, 146; modtager Selskabets Tak for sin Virksomhed i dets Tjeneste, S. 146, 150; vælges til Præsident, S. 146; takker for Valget. S. 150. Madsen, V. H. O., Secondlieutenant, Bedømmelse af dennes Besvarelse af en måthematisk Prisopgave. S. 4. Malmsteen, Statsraad, takker for Valget til Medlem af Selskabet. S. 94. Medlemmer, nye inden- og udenlandske optages. S. 1, 105, 220. Mehren, A. M. F. v., Prof., optages til Medlem af Selskabet. S. 105. Metereorologisk Komitees Virksomhed. S. 266. Middeltemperatur, Undersøgelser af Prof. Holten om den daglige Middeltem- peratur og Luftens Klarhed. S. 105. Mosefundene fra den ældre Jernalder, Bemærkninger om Betydningen af disse af Etatsraad Worsaae. S. 3, 242—264. Miiller, L., Prof., meddeler Bemærkninger om Oldtidssymboler af Stjerne- og Korsform, S. 3, 10—25: meddeler Bemærkninger om Ringen ciler Diademet som et Symbol paa Kongeværdigheden i Persien, navnlig påa de sassanidiske Monumenter. S. 95, 116—140, 234. Nautilerne, den Forvirring, som har fundet Sted med Hensyn til de i Faxe- kalken forekommende Nautiler, søges udredet. S. 204. Oldtidssymboler af Stjerne- og Korsform, Afhandling af Prof. ZL. Miiller. S. 10—25. Orionstaage, dens Forbindelse med to af Herschel opdagede Taagemasser paavises i en Afhandling af Prof. d”Arrest. S. 220, 236—241. Paludan-Miiller, Prof., indsender en Afhandling om Romerrettens Anvendelse i Danmark efter Valdemar den Andens Tid. S. 2, 53—92. Persien, Ringen og Diademet som Symbol paa Kongeværdigheden i Persien. S. 95, 116—140, 234... Plantenavne, et Værk om folkelige Plantenavne i forskjellige europæiske Sprog af Major Jenssen-Tusch understøttes af Selskabet til Udgivelse. S.-94, 101—105. É Platinbasernes Gruppe, en Række Dobbeltchlorider, henhørende til denne, en Afhandling af Prof. Thomsen... S. 225—233. Potentialfunctionen, Undersøgelse af en vis Form af denne og Fremstilling af de vigtigere Sætninger om denne, en Prisopgave. S. 7. Prisopgaver. S. 6—9, jfr. Vid. Selskab. Præsidentembedet i Selskabet besættes. S. 106, 146. Rapshalm, som hidtil er anseet som værdiløs, vil kunne afgive et brugbart 270 Materiale til Forfærdigelsen af Papir, en Afhandling herom af Cand. Fredericia. 147, 150. Regnskabsoversigt for 1866. S. 145, 148—149. Reinhardt, J., Prof., er Medlem af Comiteen angaaende Dr. Liitkens Afhand- ling, S. 218; Dr. Berghs Afhandling, S. 219. Résumé, en fransk, skal for Fremtiden ledsage Oversigterne. S. 95—99. Ribe Domkirke, til Udgivelsen af et Arbeide over denne ansøger Adjunkt Helms om Selskabets Understøttelse. S. 202, 217. Ring, Cand. polyt., erholder en Prisafhandling udleveret for at foretage nogle Ændringer inden dens Optagelse i Skrifterne. S. 3, 106. Ringen eller Diademet som Symbol paa Kongeværdigheden i Persien, en Af- handling herom af Prof. £. Miller. S. 95, 116—140, 234. Rink, Inspector i Grønland, anbefaler KZewnschmidis Grønlandske Ordbog. Su 203, "2U5: Romernes classiske Scribenter, hvorledes de vurderedes og benyttedes af Kei- sertidens Grammatikere, hvillken Indflydelse denne Vurdering og Benyttelse havde paa Litteraturens Opbevarelse eller Forsvinden osv., en Prisopgave... S. 7. Romerrettens Anvendelse i Danmark efter Valdemar den Andens Tid, en Af- handling af Prof, Paludan-Miiller. S. 2, 53—92. Rossi, Giambattista de, vælges til udenlandsk Medlem af Selskabet. S. 220. Sassanidiske Monumenters Afbildninger af Ringen eller Diademet som et Sym- bol påa Kongeværdigheden i Persien. S. 95. Scharling, E., Prof., giver en Oversigt over de litterære Mindesmærker fra den christelige Oldtid, som ere fremdragne for Lyset i de sidste to Decennier, og meddeler Bemærkninger om deres Betydning for den apostoliske og nærmestapostoliske Tids Historie og Litteratur. S8202: Secretariatforretningerne, Understøttelse til disse. S. 150, 151 Selskaber, fremmede, med hvilke Vid. Selskab er traadt i Forbindelse. S. 94. Sjællands Odde, Udbyttet af en geologisk-antiqvarisk Udflugt til Sjællands Odde forelægges af Prof. Steenstrup. S. 105. Skrifterne, se Vid. Selskab. Snyltesvampe, hvis vexlende Generationer leve paa Værtplanter, henhørende til to forskjellige Familier. S. 204, 208—216. Steen, Prof., affatter Betænkning over en indkommet Prisafhandling, S. 5; meddeler Bemærkninger om Integrationen af de Differentialligninger hvorpaa Sammenligninger af transcendente Functioner beroe. S. 2035. Steenstrup, Prof., forelægger en Meddelelse om et i Universitetsmuseet opstillet Skelet af Kjæmpeoxen (Bos primigenius); forelægger Udbyttet af en Udflugt til Sjællands Odde, S. 105; søger at udrede den Forvirring, som har fundet Sted med Hensyn til de i Faxekalken forekommende Arter af Nautiler, S. 204; er Medlem af Comiteen til Bedømmelse af en Prisafhandling, S. 94, 101; af Major Jenssen-Tuschs's Andra- gende, S. 94, 104; af Adj. Engelhardts Andragende, S. 146; af- fatter Comiteebetænkning om Oversigternes og Skrifternes Ledsagelse af en fransk Résumé. S. 95. Stjerne- og Korsform som Oldtids Symboler, en Afhandling herom af Prof. ZZ. Miller. S. 10-—25. Styffe, Bibliothekar i Upsala, takker for Valget til Medlem af Selskabet. S. 94. Svanberg, Prof. i Upsala, takker for Valget til Medlem af Selskabet. S. 94. Sølvmedaillen kan ikke tilkjendes en Forfatter som Accessit. S. 3. Sønderjydske Folkesprog, Pastor Kok ansøger om Understøttelse til tredie Del' af dette Værk. - 'S. 219. Theorells selviagttagende og selvoptegnende meteorologiske Instrument an- skaffes. S.1. Thierry, Amedée, Medlem af det franske Academie, takker for Optagelsen som Medlem af Selskabet. S. 104. Thomsen, Julius, Prof., meddeler en Methode til Adskillelse af de basiske" Ilter, som ikke fældes af Svovlbrinte i en saltsuur Opløsning, S. 109; giver en Meddelelse om nogle Dobbeltchlorider, henhørende til Platinbasernes Gruppe, S. 219, 225—233; forelægger en Afhand- ling af Cand. mag. Topsøe, S. 219; er, Medlem af Comiteen ang. en Prisafhandling, S. 94, 101; ang. Cand. Topsøes Afhandling, S. 219; Gand. Jacobæus's Afhandling, S. 147, og Cand. Fredericias Afhandling. S. 147. Lorenz, Docent, er Medlem af Comiteen ang. Cand. Jacobæus's Afhandling. S3147 Thorsen, Prof., fremlægger Prof. A//ens Afhandling om Christiern den Andens saakaldte geistlige Lov eller Loven for Landet, S. 100; er Medlem af Comiteer ang. Adj. Ænge/hardts Andragende, S. 146 og Major Jenssen-Tuschs's Andragende, S. 94, 104. Ussing, L., Prof., meddeler et Par Bidrag til Grækenlands gamle Geographie, S. 145; fortsætter S. 217. Valg påa nye Medlemmer, se Vid. Selskab. Vandbygningskalk, hvorvidt saadant kan faaes af et Mergellag her i Landet osv., et Prisspørgsmaal. S. 8. Vibe, Rector i Christiania, takker for Valget til Medlem af Selskabet. S. 94. Videnskabernes Selskab udsætter Prisopgaver. S. 6—9. — dets Prisopgaver besvares. S. 3, 93, 100—101, 205, 206, 217. — dets Valg af nye Medlemmer. S. 1, 105, 220. ' — dets Valg af Embedsmænd. S. 106, 145—146. — Udgivelsen af dets Skrifter og Oversigter.. S. 94—99, 202. — træder i Forbindelse med nye Selskaber. S. 94. — dets i Aarets Løb ved Døden afgaaede Medlemmer. S. 267. — de af det udgivne eller til Udgivelse understøttede Værker: Bauers Ca- lender, S. 207, 221; Engelhardts Mosefund, S. 146, 150, 152; Helms's Ribe Domkirke, S. 202, 217; Jenssen-Tusch's Plantenavne, S. 94, 101—105; Eschricht's Hvaler, S. 1, 224. — tilsiges til Festen i Anledning af Hs. Maj. Kongens og Hds. Maj. Dron- ningens Sølvbryllup. S. 152. — Tilbageblik paa Selskabets Virksomhed i Aarets Løb. S. 265-66. Viemose, Adj. Engelhardts Værk over Fundet i Viemose underståttes. S. 146, 150, 152. SEAN Wandall, Pastor, anbefaler Kleimschmidts grønlandske Ordbog. S. 203. Warming, Pastor, søger om Understøttelse til Udgivelse af et Skrift om «de danske Homonymer». S. 206 Westergaard forelægger en Afhandling om de indiske Keiserhuse indtil Slut- ningen af det 10de Aarhundrede, S. 150; er Medlem af Comiteen om Selskabets Skrifters Ledsagelse af en fransk Résumé. S.55—59. Wolf, Sognepræst til Hveissel, takker for den Understøttelse, Selskabet har ydet hans Moder, Enke efter kgl. geogr. Landmaaler Wolf. S. 203. Worsaae, Etatsraad, forelægger Prof. Paludan-Millers Afhandling om Romer- rettens Anvendelse i Danmark efter Kong Valdemar den Andens Tid, S. 2; forelægger Adj Ængelhardts Beskrivelse over Mosefund og knytter dertil Bemærkninger om Betydningen af vore store Mose- fund fra den ældre Jernalder, S. 3, 24£2—264; er Medlem af Comi- teen ang. Adj. Engelhardts Andragende om Understøttelse til et Ar- beide over Fundet i Viemose. S. 146. Ørsted, Prof., meddeler Resultaterne af nogle anstillede Forsøg smed Snylte- i svampe, hvis vexlende Generationer leve paa Værtplanter, hen- hørende til to forskjellige Familier, S. 204, 208—216; er Medlem af Comiteen ang. Cand. Fredericias Afhandling, S. 147; anbefaler Major Jenssen-Tusch's Arbeide: Folkelige Plantenavne. S. 94. (Bilag til det K, D. Vid. Selsk. Oversigt. f. 1867). Liste over de til det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab indsendte og i dets Møder i Åaret 1867 fremlagte Skrifter. I Mødet den 11. Januar 1867 fremlagdes fra: The Royal Geographical Society 1 London. 1. Proceedings. Vol. X. Nr. 6. 1866. Professor Dr. F. C. Faye i Christtanta. 2. F. C. Faye, Betragtninger angaaende Forplantelsen af den ondartede Cholera. Christiania 1866. 3. Om Forholdet mellem Tilregnelighed (Strafskyld) og Sinds- sygdom. Af Prof. Dr. Faye. (Aftrykt af Vidensk. Selskabs Forh. 41865). Prof. Dr. W. B. Suringar + Leiden. 4. De Sarcine onderzoek maar de plantaardige natuur, den ligehaamsbouw en de ontwikkelingswetten van dit organisme door Dr. W. F., R. Suringar. Leeuwarden. 41865. Ato. 5. La Sarcine de Vestomac, par W. F. R. Suringar. (Extrait des Arch. Néerl. T, I. 14866). M. E. de Jongutéres. 6. Recherches sur les séries ou systémes de courbes et de surfaces algébriques d'ordre gquelconque; suivies d'une réponse å quelques critiques de M. Chasles; par M. E. de Jonquitres. Paris 4866. Ato, 9 > Die Køn. Bayer. Akademte der Wissenschaften zu Miinchen. 1. Silzungsberichte 1866. I, HeftI V. — 11, HeftL. Munchen 141866. Gehermerath K. EH. v. Baer + Dorpat. 8... Berichte uber die Anmeldung eines mit der Haut gefundenen Mammuths und die zur Bergung desselben ausgeristete Expedition. Abgefasst von K. F, v. Baer, St. Peters- burg 1866. Die Køn. Preuss. Akademwte der Wissenschaften + Berlin. 9. … Monatsbericht. August 1866. Berlin. Prof. Dr. C. A. F. Peters, Selsk. udenl. Medl. + Altona. 10... Astronomische Nachrichten. Nr. 1617-22. I Mødet den 25. Januar fra : Adjunct Vonr. Engelhardt. 1. Denmark in the Early Iron Age, illustrated by recent disco- veries in the peat mosses of Slesvig. By C. Engelhardt. London 4866. A4to, 12 Kragehul-Mosefund. 1751—1865. Et Overgangsled mellem den ældre Jernalder og Mellemjernalderen. Af C. Engel- hardt, Kjøbenhavn 1867. Ato. The Geological Socrety i London. 13. The quarterly Journal. Vol. XXII. Part 4. Nr. 88. Lon- don 1866. Het Provinciaal Utrechtsch Genootschap van Kunsten en Weten- schappen + Utrecht. 14. V'appareil épisternal des Oiseaux décrit par P. Harting. (Natuurkund. Verhandelingen uitgegeven door hét Prov. Utr. Genootschap, Nieuwe reeks. Eerste deel, derde stuk). Utrecht 41864. A4to. 15. Bijdragen tot de ontwikkelings-geschiedenis der Zoetwater- Planarién, door Dr. B. Knappert. (Natuurk. Verh. Nieuwe reeks. Eerste deel, vierde stuk). Utrecht 1865. 4to. eee ET 16. Verslag van het verhandelde in de algemeene vergadering van het Prov. Utrechtsch Genootschap. 1862—18635. Utrecht. i7. Aanteekeningen van het verhandelde in de sectieverga- deringen. 41860—1864. Utrecht. 18. Titler til Natuurk. Verhandelingen. D. I, stuk 4 og Geschied- en Letterkundige Verhandelingen. Nieuwe reeks, eerste deel. Die Køn. Bayer. Akademte der Wissenschaften 7 Miinchen. 198... Abhandlungen der historischen Classe, B. X. Zweite Abtheil, Minchen 4866. Å4to. 2&o. Dr. C. M. Bauernfeind, die Bedeutung moderner Grad- messungen. Vortrag in der åffentlichen Sitzung d. k. Akad. der Wiss. 4866 zur Vorfeier des Geburts- und Namens- festes Sr. Majeståt des Kånigs. Minchen 4866. Åto. 21. Justus von Liebig, die Entwicklung der Ideen in der Natur- wissenschaft. Rede in der Sitzung 1866 zur Vorfeier des Geburts- und Namensfestes Sr. Maj. des Kånigs. Minchen 1866. 4to. Die Køn. Preuss. Akademie der Wissenschaften i Berlin. 22. Monatsbericht, September, October 1866. Berlin 1866. Prof. C. A. F. Peters, Selsk. udenl. Medlem, i Altona. 23... Åstronomische Nachrichten Nr. 1623. Fremlagt i Mødet den 8. Februar 1867 fra: La Bociété des sciences physiques et naturelles de Bordeaux. 2%. Mémoires. T. I—IV. Paris—Bordeaux 1854—66. ” Die Køn. Såchsische Gesellschaft der Wissenschaften i Leipzig. 25. Berichte tiber die Verhandlungen der mathem.-physischen Classe 1865; 1866, I—III. Leipzig. 2%. P. A. Hansen. Bestimmung des Långenunterschiedes zwischen den Slernwarten zu Gotha und Leipzig. (B. VIII, Nr. 2 der Abhandl. der math.-phys. Classe). Leipzig 1866. Å oa. W. G. Hankel. Elektrische Untersuchungen. Siebente Ab- handlung. Ueber die thermoelektrischen Eigenschaften des Bergkrystalles. (B. VIII, Nr. 3 der Abhandl. der math.- phys. Classe). Prof. Dr. C. A. F. Peters, Selskabets udenl. Medl., i Altona. 28... Astronomische Nachrichten Nr, 1624—26. I Mødet den 22. Eebruar fra: Freiherr von Beust, Oberberghauptmann + Frerberg. og, Die Fortschritte der berg- und hittenmånnischen Wissen- schaften in den letzten hundert Jahren. Als zweiter Theil der Festschrift: zum hundertjåhrigen Jubilåum der Kån. Såchs. Bergakademie zu Freiberg. Freiberg 1867. Den hollandske Regjering. 30. Flora Batava, Afbeelding en beschrijving van Nederlandsche gewassen. Aflevering 4196-99. Amsterdam. Å4to. Mr. de Paravey. 31. Du planisphére de Dendérah et des zodiaques anciens par le Chev. de Paravey. 32. Recherches sur la Scille Maritime et le nom hiéroglyphique des médecins de Vile de Cos. Par M. le Chev. de Paravey. La Société Impérrale des Naturalistes de Moscou. 33. Bulletin. Année 1865, Nr. 3, 1866, Nr. 2. T. XXXVIII & XXXIX. Moscou 1865-66. Dr. Salv. Fenicia. 34. To italienske Sonetter. The Royal Society of Edinburgh. 35... Transactions. Vol. XXIV. Part IN. — For the Session 1865-66. 4to. 36... Proceedings. Vol. V. p. 458-668, med Titel og Indholds- fortegnelse til dte Bind. 1865-66. eN The Royal Society of Væetoria. 87. Transactions and proceedings. Jan. 4865-Juni 1866. Vol. VII. Melbourne 4866. Prof. C. A. F. Peters, Selskabets udenlandske Medlem, % Altona. 88... Åstronomische Nachrichten. Nr. 1627-1629. I Mødet den 8. Marts fra: The Boston Society of Natural History. 39. Boston Journal of Natural History, containing papers and communications read to the Boston Society of Natural Hi- story, 1834—41839. Vol. 4 (1837); Vol. 2 (1839). Køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften + Miinchen. ao. Dr. Th. L. Bischoff, iber die Verschiedenheit in der Schå- delbildung des Gorilla, Chimpansé und Orang- Outang. Mit 22 lithographirten Tafeln (folio). Minchen 1867. Åto. Køn. Gesellschaft der Wissenschaften + Gottingen. a. Nachrichten von der K. Gesellschaft der Wissenschaften und der Georg- Augusts Universitåt aus dem Jahre 4866. Gåltingen 1866. Køn. Akademte der Wissenschaften + Berlin. ae. Abhandlungen. Aus dem Jahre 1865. Berlin 1866. 4to. M. Chasles, Medlem af Institutet + Paris. a38.. M. Chasles, Histoire des mathématiques chez les Arabes, — Systémes de coniques qui satisfont å sept conditions dans V'espace. — Relations entre les deux caractéristiques d'un systéme de courbes d'ordre quelconque, — Théorie générale des systémes de surfaces du second ordre satis- faisant å huit conditions. — Caractéristiques des systémes élémentaires. — Expression générale du nombre des sur- faces déterminées par neuf conditions quelconques. — Sur les courbes planes ou å double courbure dont les points se peuvent déterminer individuellement. — Application du principe de correspondance dans la théorie de ces courbes. — AM Sur les courbes å points multiples, dont tous les points se peuvent déterminer individuellement. — Procédé géné- ral de démonstration des propriétés de ces courbes. (Extraits des Comptes rendus des séances de 1”Académie des Sciences. T. LX—LXII. A4to.) BE EDER ant: a4. P. E. D. Riant. Haymari Monachi de expugnata Accone liber tetrastichus seu Rithmus de expeditione Ierosolimi- tana. Lugduni MDCCCLXVI. Prof. C. A. F. Peters, Delsk. udenl. Medlem, x Altona. 45. Astronomische Nachrichten. Nr, 1630—1634. I Mødet den 22. Marts fra: Der Verein fiir Naturkunde + Presburg. 46... Verhandlungen, VIII & 1X Jahrg. 1864—1866. Presburg. Die Køn. Preuss. Akademie der Wissenschaften i Berlin. at. Monatsbericht. Nov. 1866. Berlin 1867. Die K. K. Geologische Beichsanstalt i Wren. as. Jahrbuch. Jabrg. 4866. B. XVI. Nr. 4. Octob.-Dec. Wien. Dr. T. C. Winkler, Conservateur au Musée Teyler i Harlem. ag. Musée Teyler. Catalogue systématique de la collection pa- léontologique par T. C. Winkler. Cinquiétme livraison. Harlem 1866. Die Fiirstlich Jablonowski'sche Gesellschaft i Leipzig. 50. Preisschriften, XII. J. Fikenscher, Untersuchung der meta- morphischen Gesteine der Lunzenauer Schieferhalbinsel. Leipzig 1867. Umwersitetet 7 Lund. 512. Lunds Universitets Års-skrift. 1865. I. Råtts- och Stats- vetenskap. II. Philosophi, Språkvetenskap och Historia: III. Mathematik och Naturvetenskap. Lund 1865—66. Ato. Ø — Sir Lawrence Heyworth, Esq. 52. … Glimpses at the origin, mission, and destiny of Man. Lon- don 1866. Prof. C. A. F. Peters, Selskabets udenlandske Medlem, i Altona. 33... Åstronomische Nachrichten. Nr. 4632. I Mødet den 5. April fra: Real Academia de crienctas eæxactas, ffsicas y naturales de Madrid. 54. Libros del saber de Astronomia del rey D. Alfonso X de Castilla, Tomo IV. Madrid 4866. fol. Prof. Dr. Faye + Christranta. 55. Undersøgelser angaaende Brug og Nytte af vore stivelse- holdige Næringsmidler. Af Prof. Dr. Faye. (Aftryk af Vid. Selsk. Forh. for 41866). Det engelske Krigsministerium. Al Comparisons of the standards of length of England, France, Belgium, Prussia, Russia, India, Australia, made at the Ordnance Survey Office, Southampton, by Captain A. R. Clarke under the direction of Colonel Sir Henry James. London 41866. Å4to. Naturwissenschaftlicher Verein fiir Dachsen und Thiiringen + Halle. 57. Zeitschrift fur die gesammten Naturwissenschaften. Jahr- gang 41866. B. XXVII & XXVIII. Berlin 1866. The Astronomer Royal of the Royal Observatory i Greenwich. 58. Supplements etc. til Vol. I og II af Maclear on La Caille's Arc of Meridian etc. Universitetet + Kiel. 59. Schriften aus dem Jahre 4865. B. XII. Kiel 1866. Dr. Fenicia. 60. Disertazione sul Cholera Morbus, Sec. ediz. Bari 1867. La Bociété Linnéenne de Lyon. 61. Annales. Année 1865 & 1866. T. XII & XIII. Paris 1866. Prof. C. A. F. Peters, Selsk. udenl. Medlem, + Altona. 62... Astronomische Nachrichten. Nr. 1633—1635. I Mødet den 25. April fra: Commiss&o geologica de Portugal. 63... Vegetaes fosseis. Primeeio opusculo. Flora fossil do terreno carbonifero por B. A. Gomes. Lisboa 4865. A4to. 64. Da existencia do homem em epochas remotas no valle do Tejo. Prim. opusc. Noticia sobre os esqueletos humanos descobertos no Cabeco da Arruda. Por F. Az Pereira da Costa. Com a versåo em francez por M. Dalhunty. Lis- boa 1865. A4to. Prof. Perewra da Costa. 65. Molluscos fosseis. Gasteropodes dos depositos terciarios de Portugal por P. da Costa. 10. Caderno. Com a versåo franceza por M. Dalhunty. Lisboa 4866. A4to. Dr. Carlo T. A. Ohlsen. 66. Carlo Ohlsen. Istrumento ed arnesi per coltivare la terra e mezzi per concimarla, Salerno 4867. Ato. 61. Carlo Ohlsen. La pastorizia sua importanza e condizioni in cui essa trovasi nell' Italia meridionale. Napoli 1866. 4to. 68. CC. Ohlsen. La computisteria agricola e sua importanza. Napoli 1866, Mr. A. Quetelet. 6981 Annales météorologiques de 1”Observatoire Royal de Bruxelles. Premitre année. Janvier 1867. Bruxelles. Å4to. Prof. Dr. H. EB. Goppert + Breslau. 10. Ueber Structurverhåltnisse der Steinkohle erlåutert durch der Pariser-Ausstellung ibergebenen Photographieen und Exem- plare von Prof. Gåppert. 9 Bilag 1867. Die Køn. Preuss. Akademie der Wissenschaften + Berlin. 11. Monatsbericht. December 4866. Die Køn. Bayer. Akademie der Wissenschaften + Miinchen. 12. Sitzungsberichte. 4866. Il. Heft 2-4. Minchen. Det Kgl. Norske Unwwersitet. n3.… Norske Universitets- og Skole-Annaler. Tredie Række. VIII. Hefte 4-4. Christiania 1866-1867. 14. Forhandlinger i Videnskabs-Selskabet i Christiania. Aar 1865. Christiania 41866. "5.2 Nyt Magazin for Naturvidenskaberne. Udgives af den phy- siographiske Forening i Christiania ved M. Sars og Th. Kjerulf. B. XV. Hefte 4. Christiania 1866. Prof. Peters 7 Altona. n6.. Åstronomische Nachrichten. Nr. 1636—141637. I Mødet den 10. Mai fra: The Royal Observatory t Greenwich. 17... Åstronomical and magnetical and meteorological observa- tions made at the Royal Observatory, Greenwich in the year 1861. London 1863. Åto. Statsraad J. Friedr. Brandt, Akademiker w St. Petersborg. n8. J. F. Brandt. Zoogeographische und palæontologische Bei- tråge, St. Petersburg 1867. (Separattryk af Verhandlungen der Russisch-Kais. Mineralogischen Gesellschaft zu St. Pe- tersburg.) 18. J. F. Brandt. Nochmaliger Nachweis der Vertilgung der Nordischen oder Steller'schen Seekuh (Rhytina borealis). Moskau 14866. 80. J. F. Brandt. Ueber den vermeintlichen Unterschied des Caucasischen Bison, Zubr oder sogen. Auerochsen vom Lithauischen. (Bos bison seu Bonasus.) — Einige Worte zur Ergånzung meiner Mittheilungen uber die Naturge- schichte des Mammuth. — Bericht uber eine Arbeit unter 10 dem Titel: Zoogeographische und palæontologische Bei- tråge. (Alle Separattryk af Bulletin de Académie Im- périale des Sciences de St. Petersburg.) The Royal Irish Academy. 81. Transactions. Vol, XXIV. Science. Part. VII & VIII. Dublin 1866-67. Å4to. ' 82. — Proceedings. Vol. IX. Part. IV. Dublin 1867. Die Køn. Preuss. Akademte der Wissenschaften % Berlin. 83... Monatsbericht. Januar-Februar 1867. Het Provinciaal Utrechisch Genootschap van Kunsten en Weten- schappen + Utrecht. 83. Verslag van het verhandelde in de algemeene vergadering. 1866. Utrecht, 85. Åanteekeningen van het verhandelde in de sectie-verga- deringen. 4866. Utrecht. 86... W. Moddermann, De wettlelijke bewijsleer in strafzaken. Utrecht 1867. Die Oberhessische Gesellschaft fiir Natur- und Hewkunde. 87. Zwolfter Bericht. Giessen 1867. Kon. Akademie van Wetenschappen te Amsterdam. 88... Programma certaminis poetici. Prof. Dr. C. A. F. Peters + Altona. 89. Åstronomische Nachrichten, Nr. 4638-1639, og Titel og Re- gister til 68de Bind. I Mødet den 24. Mai fra: Prof. A. Erdmann 1% Stockholm. %. Å. Erdmann. Sveriges geologiska undersåkning. Sjunde Håftet. Bladen 19—21 med tilhårande beskrifning i 8vo samt en Ofversigtskarta åfver Glaciallerans utbredning inom sådra delen af Sverige og Bladindelningskarta. Stockholm 1866. I'Observatoire Royal de Bruwæelles. 91: Annales: 51867. " Ark 2 & 3. 4to. 11 Bilag 1867. Die naturforschende Gesellschaft + Danzig. 92. Schriften. Neue Folge. B.4; 3 & 4 Heft. Danzig 1866. Kgl. Suenska Vetenskaps Socrteteten 2 Upsala. 938. Upsala Universitets Årsskrift. 4865. 9. Nova acta regiæ societatis scientiarum Upsaliensis. Seriei tertiae vol. VI; fasc. 4. 4866. Upsaliæ. Åto. The Geological Society 7 London. 9. The qvarterly journal. Vol. XXIII, Part. 4. Nr. 89. London 1867. The Royal Geographical Society i London. 9%. Proceedings. Vol. XI. Nr. 4. London 1867. Generalstabens topographiske Section. om. Kaart over Danmark. Nr. 32. Svendborg. The Geological Survey of India. 98. Memoirs. Vol. V. Art JII—V. Calcutta 1866. 99. Annual report. 1865—66. 100. Catalogue of the Meteorites, — of the organic remains belonging to the Cephalopoda, in the Museum of the Geol. Survey of India. Calcutta 41866. 101... Memoirs (Palæontologia Indica). Ser. II. 10—43. fol. The Meteorological Committee + Calcutta. 102. Report on the Calcutta Cyclone of the åth Oct. 1864 by J. E. Gastrell and H. F. Blanford. Calcutta 1866. The Royal Dublin Society. 103.. The Journal. Nr. 35. Dublin 4866. Prof. Peters t Altona. 104... Åstronomische Nachrichten, Nr. 1640. I Mødet den 14. Juni fra: La Société Vaudorse des Sciences Naturelles. 105. Bulletin. Vol. IX, Nr. 56. Lausanne 1866. 12 La Commission Impériale Archéologique + St. Petersborg. 106... Recueil d'antiquités de la Scythie, Livr. le, St. Péters- bourg 1866. Åto. Die kars. køn. geologische Beichsanstalt i Wien. 1072 Verhandlungen. 4867. Nr. 4. 108... Jahrbuch. Jahrg. 4867. B. XVII. Nr. 4. Wien. I'Observatoire Boyal de Bruæelles. 109. Annales. 41867. Ark 4. Prof. Peters + Altona. 1102 Åstronomische Nachrichten. Nr. 16492—44. I Mødet den 28. Juni fra: La Société Impériale des Bcrences Naturelles de Cherbourg. 1112. Mémoires. T. XII. (Série 2. — T.II.) Cherbourg 1866. Die Køn. bayerische Akademie der Wissenschaften 2 Miinchen. 112. Sitzungsberichte. 4867. 1. Heft 1—3. Die Kais. Akademie der Wissenschaften i Wren. 113. Sitzungsberichte. Philosoph.-hist. Classe. B. LIIL. Jahrg.1866. Heft 4-3. — Mathem.-naturwiss. Classe. B. LIV. Jabrg. 1866. Erste Abth. Heft2-3. Zweite Abth. Heft2-4. Wien 4866-67. 114. Fontes Rerum Austriacarum, Oesterreichische Geschichts- Quellen. Abth. II, B. XXV & XXVI. Wien 1866. 115... Archiv fur åsterreichische Geschichte. B. XXXVI. Zweite Hålfte.. Wien 1866. Die k. k. Central-Anstalt flir Meteorologie und Erdmagnetismus i Wren. 116... Jahrbuicher. NeueFolge, B.I, Jahrg. 4864. Wien 1866. 4to. Hr. Carlos RBibewro + Lissabon. 11721 Estudos Geologicos. Descripcåo do solo qvaternario das bacias hydrographicas do Tejo e Sado por Carlos Ribeiro. Com a versåo franceza. 40 Caderno. Lisboa 4866. 4to. (| Barometer, | sg reduceret til 0? Rea! se | Luftens ”) == = 'Styrke. = 7 S E Udseende. c Vedtegninger om Nedslag. a ” 19 Form. | Middag. | 4E E i mp. 6 | mn. 6 mp. 6 | ES EE——— 1 | 329,96 |329,67 |32(3. 4. | oe & & &e | 2,42 | Sne 93—113, 14—143, 1635— | 1 2 | 28,96| 30,15 | 263. 1. e & & & | 2,80 son 9 31. 30,47) 30,56 311. 3. ad & e & | 0,43 | Taage 61—141. 3 ARE S0 (53577 1341. 1. Ke-0.& 9 10,07 She 12297 1348 å 85050 13974 | Afl. 1. 1 oOo 0 0 0 | 0,43 5 Middel | 333,42 | 332,78 | 337,8. 2,0. Som | 6,15 6 | 40,74| 40,11 | 343. 4. O & O &e Taage 4—83, 6 TÅ 34,55| 34,64 | 3/5. 3. & 0 &e & | 4,24 | Sne 6—14. Regn 16— 7 BEL SOT F2885 I] 24 9- åd. e eee 0 & > TD — 8 9 | 28,07, 28,50 | 2/3. 3. | e &e. e o | 0,99 Ey 9 10 | 2825! 27,93 | %1. 1. | 0 e &e & | 1,00 | Regn 4—11. 10 Niddel | 332,20 | 332,01 | 33/3,0. 2,8. Sum | 6,23 11 | 28,45| 28,32 | 241. 3. | oo & e & | 1,23 | Taage5—14%,15;—17medSne.f 11 12 | 30,54| 30,70 | 313%: 2 |& 000 Sne 11—3. ”Taage 7— 12 18155197 51,99 311. 1. lo 0 9 e 1011 291, Sne 15—191. 13 14 | 3497| 35,777 | 3/1. 1. | o o & & | 0,58 | Taage 71.9 14 ESS Esmer | ] AT OTER0 Sne 201—233, 15 Niddel | 332,81 | 332,93 | 33/1,4- 2,2. Sum | 1,92 5,20 | 34,09 | 3 6. 6. | e e e &e | 0,10 | Sne 4—10, E 16 31 970 3118] 31. 1. | e e & e&e | 2,30 SE DE 33,46 | 33,82 | 3/1. 3- e e e 2 | 0,16 | Sne 8:—16. 18 37,06| 37,32 | 3 4 3. | & & & &e | 0,72 | Sne får 5 DE 19 38.79 38,60 | 3 4 5: e e e &e | 0,13 | Sne 10:—15, are 20 er ME ES lee HE 335,16 | 335,00 | 339,2. 3,2 Sum | 3,41 36,56| 36,58 | 3 PE == Sene PR PEER e 0 2 e&e | 0,35 —71, 101—21:. 21 3) 38,08| 38,27 31. 1. | e e & & | 0,12 | Sne 5—11. 22 93 | 3885| 3848| 91- 1. | & & & & Taage 6—101. 23 94 | 34,02 32,51 SISSE REE Sne 9—93, 10— 24 25 | 32,11| 32,47 1Ærete raske 15596 9. Regn 16— 95 Middel | 335,92 | 335,66 6,45 Er Er 500 5150] fm h0 er 0. 15,02 ved 96 97 | 3658| 35,71! I 3 3 fo eee 0,14 | Regn 133—171. 27 28 | 3688 36,00 I 3 3: | & & &e &e | 0,52 | Taage 5,— 28 Sgt 32,98|. 33,65] I & 1 fe & & & | 0,75 ra AE 29 30 | 33,50| 32%46| 174 3 | oe e e & | 0;88 —13 m. Regn. 30 Middel | 334,20 | 333,88 2,6. Sum | 7,11 : al 32,50] 33,44 FE 5: Le e 0 & | 2,71 | raage 2—17+ m. Regn. 31 Midder | 33 2,26.2,39. 1867. — 33,86 P. L. 30 Dage. Middel HE 11455570] SE 48 Aar. 20,01 157 ”) O betegner klar. &g — blandet. e — VK mårk. 1868. Januar. Em EEN] Eee Barometer, re re SELLERS Thermometer i Skygge mod Nord. meer: z ' . uftens 5z 21 Fod 1 Fod Vindens Retning. Vindens Styrke. ) E y i Si g ERE ren over TOrae | I Jorden. Udseende. 3 edtegninger om Nedslag. E ” 19 Form. | Middag. | 4 Eftm. | | — e 5 Middel | Middel 1, | maiesn | 7 Fod | 2 Fod 5 | Corr.—0,01.| 85 Aar. Son FG | mider, | Kr, 2. | MIN. 6 MD. 6 MN. 6 MD. 6 NN. 6 ND. 6 Er re ER EOS er |CO 1 | 329,96 | 329,67 | 329,50 0,19 | — 0,63 SO REE SEE SE ESS ES DEDE EVE EGE] 5 91 28,96| 30,15 | 29,33 | —0,71 | —0,72 SYNGES ESSEN FORSKE 580 SE ES 4g 2 3| 30,47| 30,56 | 31,17 | — 3,64 | — 0,97 V. 1. 1. 1. 3. | & & e & | 0,43 | Taage 61—141. 3 ES SEND] FEE 16) SE ES DEER BESES SEE DE Et 4 5| 39,39| 39,74 | 40,40 | — 6,74 | — 1,28 ANE IE SEE I SO] OVE 5 idet] 553,42 [552,78 [352,90 | —518 | —0,88 | | | 1,42 | 2,56 333,42 | 332,78 | 332,90 | — 3,18 | — 0,98 3,2. 2,2. 1,8. 2,0. Sum | 6,15 6 | 40,74| 40,11 | 39,17 | — 4,54 FEET ET E ES ES E == 1659 : ; 2, S. EET FESTE HEST Taage 4—83. 6 TÅ) 34,55 | 34,64 33,03 Ey — 1,19 $ 2,2 SSV. TET 50: & 0 e & | 4,24 | Sne 6—14. Regn 16— gg 8| 29,07| 28,85 | 28,42 2,22 | —0,91 p HUR Sa | "30 35 Kerne oe UD GES 8 9) 28,07! 28,50 | 28,90 2,06 | —0;81 2, BTN 5 VS VA | HSEEE SEES REESE er oeoR | (0:99) 25 9 10] 28,25/ 27,93 | 28,00 1,09 | — 0,75 ? NELS S. TE El DEO Er DT] burn LEN 10 iel" 532,20 | 332,01 (331,50 | —0,18 | —1,01 Mild] 332,20 | 332,01 [331,50 | —0,18 | — 101] | 14] 2,20] 3,0. 3,0. 3,0. 2,8. Sum | 6,23 28,45 | 28,32 | 28,58 | —0,18 | —0,81 | 0,4 129 Bao og S. S0. S0. VNV.| 1. 1.1. 3. | g & e & | 1,23 | Taage5—141,151—17medsnel 11 12 30,54 | 30,70 | 30,94 3,31 | — 0,99 5,2 ED ED NE NE BET VE GR TE TER. PÅ US KO OG) Sne 14—3. ”Taage 7— 12 13 | 31,97| 31,99 | 31,74 3,94-| — 1,10 NE LET AA ST SE] SE HEE ER DØ Oos . Sne 15—191. 13 ERA EEN ES ENE ES ED ES BENE SS En En GE GT | HVER Paag 9. 14 15 | 3811| 37,87 | 37,46 2,51 | — 1,39 550 77 090 ETON ES SVÆR S SVÆR ONOSKON OS] HEISE ET RANE NERE RRS 1—933, 15 lid | 332,81 | 332,93 | 332,97 | — 2,96 | — 1,05 | | 1,06 | 2,00 1,6. 1,0. 1,4. 2,2. Som | 1,92 16 | 35,20) 34,09 | 33,32 | —1,71 | —1,19 | —3,4 | —1,0 | 0,9 | 1,9 | ONO. ONO. ONO. 0. | 5. 5. 6. 6. | e e &e & | 0,10 | Sne 4—10, 21— 16 17) 31,271 31,18) 31,40 | —2,84 | —1,06 | —2,1 | —1,9 | 0,9 119 | 0 0. ON0. 0. | 5. 5. 1. 1. | e e & e& | 2,30 —53, 83—10,173—22%. | 17 18 | 33,46| 33,82 | 34,40 2,88 0,77 BD SE DENE | rr NT 5 TE Ea KOL ORG || Knee 18 191 37,06! 37,32 | 37,753 | — 3,94 | —0,58 | —3,7 | —2,3 | 0,8 | 1,8 | ONO. ONO. 0. ONO.f 3. 3. 4. 3. | & & & &e | 0,72 | Sne 143—154, 17—227. 19 % | 38,79| 38,60 | 38,27 5,98 | — 0,80 6,0 | —5,3 | 078 | 1,8 | NO. .NO. NNO. NO.| 4. 4. 4. 3: | oo e e &e | 0;13 | Sne 10:—15, 177— 20 lidt | 335,16 335,00 | 335,02 | — 3,47 | — 0,88 | | 0,84 | 1,86 3,6. 3,6. 3,2. 3,2. Sum [3,41 IE LE raa) feeelerssel |As ss DES eee SEER | SE EEEN | SR |AS2E] FEE Eee 31113656 3658 | 37,230 —4/91 | —0;91 1 701047 | 07 | 1,8 | No. NV RUN | ES EEN EM ere ae 10:35 =73, 1032213: 21 2 38/08 38,27 | 38/61 | —3,71 | —0,68 | —52 | —2,2 | 0,7 1,7 | VNV. NV. NV. TMS MET e 0 %& %& | 0,12 | Sne 5—11. 22 BSN NES BI BD SBB ES BESES FE 057 ET ES 559 06 1,7 | VNV. SOMESO! ren & & & & Taage 6—101. 23 A | 34,02! 532,51 | 31,21 | —0,31 | —0,49 | —42 | 3,6 | 0,6 | 1,6 So. sg æSu 3835 033: & & eee … | sne 9—9;, il 24 25) 32711 "32,47 32,56 1,02 | —0,65 | —21 | 1,3 | 0,6 1,6 SV. NYES SOS SES ANSETE e e 3 & | 5,96 9. Regn 16— 25 lide)" 335,92 | 335,66 | 335,58 | —2,30 | — 0,66 | | 0,64 | 1,68 2,2. 1,9. 1,6. 1,4 Sum || 6,45 å; | | | z 26 | 31,06| 31,56| 33,64 | — 0,04 | — 0,52 0,4 (820 07 16 sg SØRENVÆREN: SES 15:02 11%. 26 211 136,58 35,71 35;66 | —208|—0758 | —48|—04 | 06 |15 | so. s0. s0.. S0.| 3: 1.3: 3% | 00 & e | 0;14 | Regn 133—174. 27 28 | 56,88| 36,00| 354,47 0,72 |—0801—33| 21! 0,6 | 1,5 |.sso. sso. ssv. ssv.| 3. 3. 3.-3. | & & e e | 0,52 | Taage 5,— 28 291 32,98! 35,65! 34,38 | 2,06 |—0,89/—13| 3,71) 0,7 | 1,5 | sv. sv. Vv. V. | 3. 3. 3. 1. | e & & & | 0,45 —1, 4—11, 29 30 | 33,50| 32,46| 32,92 1,66 | — 0,85 1,1 44/05 | 14 | vsv. vsv. SV. VSV.| 1. 1. 4. 3. | e e e & | 0,88 —13 m. ne 30 iltet 354,20 | 333,88 (334,21 | 0,40 | —0,73 0,62 | 1,50 2,2. 2,2. 2,8. 2,6. Sum | 7,11 re RER KSGS 4 | 42,98| 41,80 | 39,99 2,88 0,28 | —0,6 5,9 | 1,1 | 1,9 | VNV.. VNV. VNV. NV. EEN BESES i 5 | 37,28| 36,57 | 35,90 1,68 0,28 0,1 3,5 | 1,0 | 1,8 NERENGEEENSRENN OS Sa ER oee Sne 19— 5 6| 36,29| 36,70 | 36,75 0,81 0,15 | — 0,2 2,5 | 1,0 | 1,8 | NNO. NO. ONO. ONO.| 5. 4. 5 5. lee we = 6 Viddel | 341,77 | 341,39 | 340,86 1,02 0,21 1,06 | 1,88 2,0. 2,4. 2,8. 2,4 Som | » T| 38,39| 38,50 | 38,27 | — 0,69 0,36 | —0,8 0,5 | 1,0 | 1,8 oOo somoso os ERE TON ONES 0 ny 7 8 | 36,72| 36,19 | 35,65 | — 0,46 0,59 | —1,9 1,2 | 0;9 | 1,7 |.os0. 0S0. OS0: OSO0: | 6: 6.5.5. | oo oa & & 8 9 | 536,83! 37,53 | 37,56 | —1,92 0,31 | —3,0 | —05 | 09% | 1,6 | '0s0. 0S0. OS0. 0S0.| 6. 6. 5. 5. | & & & & Sne 9—111 9 10 | 35,07| 33,96 | 32,69 | — 1,72 om 50 0:37) 0; KA 6 Kos omss or ss os or RA 3 RE 3 KEN eo 10 11) 31,55! 32,07 | 32,27 | —1,99 | 0,26 |—3, De) 1553 solo mRoSs0 0: KDE MYR d'& & e Sne 163—20 & 231— 1 lidet | 335,71 | 335,61 | 335,29 | — 1,36 0,33 0,92 | 1,64 4,8. 4,6. 4,6. 5,0. Sum | 0,14 12 92| 37,35 | 37,53 | — 7,02 VE EO | ra OMoN No EN: TESS Ko OR OROR KO 37 15: 12 13 2| 38,98 | 38,10 | — 3,99 DE ge 0. V. VNV. V. ET 8] | 1 FSI CE) 13 lå 34,51 | 33,79 | —1,12 == 16 Kor as sv syv vs ESSENS ere ole Sne 6—7 é 171—203. 14 15 33,63 | 34,23 | — 2,69 0,42 | — 5,2 04 Ko ERE hvsveNve os 0: 2. 2. 3. 1. lo 0 & & | 0,05 | Sne 91— 15 16 | 35,28| 35,15 | 35,24 | —242 | 0;49|—58 | —38 | 0,6 | 13 | so. sS0. S0. So. EET FE DEO Sne ger 16 lide! | 335,86 | 335,92 | 335,78 | —3,45 | — 0,38 0,70 | 1,32 ØÆTNENNEN Sum | 0,42 17 | 37,90) 38,48 | 39,04 | — 3,66 DS 5 45 0/6 TO E Fo sok oo 5. 3,5. 3,5. 4. | oe e & & | 3,48 EEN re | rløj 18 | 39,54| 39,27 | 38,67 | — 3,82 oo Er EN 070 os 0 GE RD Se || SE REDE BR | OLE KORTE 18 19 | 37,06) 36,70 | 35,83 | — 3,16 UB Ed ES 0 DER KOS OR oS om os OR O SON] HEER 3 AES KOR ORORNG 19 %0 | 3285| 31,85 | 31,60 | — 2712 0 sg 405 ro Kos oo So os or 0S 0] oa OT eee Sne 8— 20 21 | 31,84| 32,64 | 33,84 | — 2,49 Og so | SE go Ho EDEN KoNosEN on ENNA ESS ESS Ko oe 109) Rem 21 fiddel | 335,84 | 335,79 |335,80 | —3,05 | — 0,88 0,52 | 1,20 3,8. 3,5. 3,5. 4,0. Sum | 7,57 22 | 56,25| 36,56| 37,06 | — 2,42 OY ES 64 1,1 | 0,4 1,1 NV. NV. VNV. NV. BEES ANA & 0 0 0 22 23 | 40,11 ;22| 39,92 | — 1,86 1,04 | —7,5 IT SER V. Stille. SSO. SO. ore ES RER Taage A4—9. 23 24 | 37,73| 36,91! 35,76 1,58 120 ke 5i0 30 05 ERTE ES OMES ONESE OS OR | SD DAR ER ERE Taage 231— 24 95 | 35,34 ;82| 35,83 271 0,90 0,0 MEE EELAM MENE | SENERE ER STEDE ED 25 % | 34,67| 33,73) 32,97 3,18 Ten og 570 KOS BE AvsvÆæe ss SEE SS VE ETERN ESE ERE OR aRe | 028 7, 141—181, 203— (26 liddet | 556,82 | 336,65 | 336,31 0,64 | 0,99 0,40 | 1,10 2,2. 1,8. 2,6. 2,2. Sum BE REE 27 | 33,00! 32,94 | 32,80 3,91 | 1,27 1,6 2 ROSE TE ES SVÆES SVÆRE SS SEEES SEE TEE EO OLES CE] |) vre FEE TE lø 28 | 2975! 29,69 | 29,95 3,18 1,76 1,8 3,8 | 0,5 1,0 SER OSOMES OS: 17 53er & e e e | 1,91 2 » Reg n 2—31, 183— 28 29 | 32,36! 32,61 | 32,67 2,48 1,82 0,7 49 | 05 | 17 VÆRREVERE SVÆR SSyE | 3 55 Ko ooRoR | (045 127 & 61—9 m.Sne. | 29 30 | 33,12! 32,86 | 32,57 2,68 2,05 0,9 TRU 05 | HAETER ES SYES YES vv SVAR 315 ES ORDE 30 31 | 32,72| 33,30 | 34,41 224 2,21 0,4 6:90; OR vs vvs vv kv: Ki nm eoe 0 Regn 81-11 & 144-154 m. Sne. | 31 Hidtil | 332,19 | 332,28 | 332,48 | — 2,90 1,82 0,52 | 1,06 ERE Som | 3,49 Hilde! | 336,60 | 336,52 | 336,34 | —0,63 | 0,75 0,70 | 1,39 2,99.2,70.2,95. 3,02. 1867 112,10 | Par. Lin. 21 Dage. Middel 2,91. 48 Aar | 17,85 2 13 N. NO. 0. SO. S. SV. V. NV. Stille ") 0 betegner klar. 1867. 0,07. 0,06. 0,21. 0,23. 0,08. 0,10. 0,13. 0,10. 0,02. gø | — blandet. 62 Aar. 0,08. 0,09. 0,13. 0,13. 0,12. 0,17. 0715. 0,14. e — mork. Barometer, 1 reduceret til 0? Reaum. =X = FE ns”) == = = | 21 z . = E | overnde. 3 Vedtegninger om Nedslag. a 9 Form. | Middag. | 4 Eftm. CEN 5 Middel —> Corr.—0,0MD. 6 i 4 7 ——— 1 | 339,99 | 340,217| 339,92 | 2,498 & | 0,09 1 2 | 35,76! 34,09 | 32,53 4,39 0 & Taage 121—181 m. Regn. 9 3) 3215| 32,80 | 32,96 | 40618 & | 2,47 3 Al 31,92| 29,89 | 27,90) 2,390 e Regn 17—201 & 103— å 5 | 34,52! 35,28 | 35,35 08218 & | 3,54 —121 m. Sne. 5 Widdel | 334,87 | 334,45 333,73 | 2,85 Sim f 6,10 6 | 32,04| 31,37 | 31,23 | 2,660 & 6 11105759 "3459" [34/05 (.1,9%] & 0 il 8 | 30,79| 28,77 | 27,51 2,26 e e Sne 53—7 & 81—161 m.Regn.| 8 9 26,28! 27,09 + 28,24 2,92|& & | 1,38 | Taage 5—91, Regn 121—13. 9 10 | 32,40! 33,30 | 33,83 | 2,29|0 & 10 Biddel | 331,18 | 331,02 | 331,15 | 2,41) Som f 1,38 11 | 28,72! 27,19 | 26,61 | 2,92 e & | 2,83 | Regn4-101,113-14 &181-201. | 11 12 | 3431! 36,66 | 37,74 | 1,19|8& o | 2,80 | sne 8—131 m. Hagl a.0o.t. | 12 15115840 | 37,223573] 176|e e Seer es 13 14 | 33,75| 32,69 | 30,27) 489|e e | 2,65 3 14 15.4 24,43| 24,63 | 25,52 | 55618 e | 8,20 0145 egg 15 Middel f 331,92 | 331,68 | 331,17 | 3,26 Sum 116,48 16 | 28,26| 28,83 | 29,32 | 2,86 'e & | 3,23 —101 &121—15 m. Regn. | 16 17 | 28,83| 28,96 | 30,53 | 1,79|e & | 0,66 | Regn 31—43 & 113—16. 17 18 | 36,82! 37,43 | 37,54 | 3,22|0 o | 2,19 18 19 | 34,96| 34,31 | 33,48 | 63918 & | 1,39 | Regn 23—9. 19 20 | 33,14| 32,88 | 31,97 | 8,528 & Taage 5—9, Regn 181—20. | 20 Middel | 332,40 | 332,48 | 332,57 | 4,561 Sum | 7,47 ; 21 | 29,30! 29,66! 29,75 | 7,360 & | 1,17 | Regn 121—131 & 173—181. | 21 92 | 29,38! 30,80| 31,80 | 6,12 & & | 0,51 | Regn 2-71, 81-10 & 161-191. | 22 23 | 34,92! 35,04| 34,89 | 6,69 e e | 0,26 | Regn 19— 23 24 | 35,27| 35,15| 34,45 | 7,990 e | 0,19 15, 175187 9217-9978 KA 25 | 32,99| 33,22| 33,25 | 7,02|0 & | 0,58 | Taage 5—19. 25 Middel | 332,37 | 332,77 | 332,83 | 7,041 Sum | 2,71 EF FF e— 26 | 37,04| 37,65 | 37,90 | 3,668 & 26 970 758,90'| 38,775 38,56 3,82 KO 0 27 585846 | 38,221 3813) 5.067 0: "& 28 29 | 37,41! 37,51 | 37,29 | 3,29|& e | 0,22 | Regn 4—9 & 91— 29 30 | 35,79| 35,20 | 34,37 | 4,66|e &e — 40 30 Middel | 337,52 | 337,47 | 337,25 | 4,10| Sum | 0,22 zGmGG«G&G«G&«”—«—««&&«Q”m”»&«G”m—m»————m—————E«Q”—Q—|————FETTTTTT—e—æ—ææ——— Middel | 333,38 | 333,31 | 333,12 4,03; 1867 134,36 | Par. Lin. 21 Dage. Middel (48 Aar | 17,10 SMD egner klar. — blandet. mork. 1867. April. Barometer. s REESE TS ReR LE: Thermometer i Skygge mod Nørd. S rr É ør Mg x == z | 2% Fod | 4 Fod lur æes Vindens Retning. Vindens Styrke. SULEIER) = = BURN Middag. |4 FR over Jorden. | over Jorden. | : Udseende. E Vedtegninger om Nedslag. = z Middel Middel. | | | 1 Fod | 2 Fod E i ! ig | | | Corr—0,01.| 5 Aar | Lyest | HÉler: Middel. | Ki. 2. f mn. 6 MD, 6 MN. 6 MD. 6 MN. 6 MD. 6 z | | | FEE ——=——m—meTTTETETTÉTé€TCC$€«é«C—v—m— TT ——————————— 1 | 339,99|340,21|339,92 | 2,49 | 242 | —0,6| 5,71 | 0,6 | 1 (W. NV. NNV. 9 | 3576] 34,09 | 32,53 | 430 | 256 TERE ER ER I Na BME BAD, FRK STER E BET Bel Pe ESS] DD 2) 35,76! 34,0 JØDE 559,56 5455 6) ÉN SUE SSU Ng EET SENER | NED ES] Hee T 1 3| 3215! 32,80 | 32, Br EEN ES Es VI ONNYV. NNV 3 3 28 Taage 129—18% m-Regn. 2 ST 273 Rob 26 Bl ÆD AD. | 72 v. NV. NNYSENNVE HEE SEA SE 3 ES ER 3 eN or Z 31,92 89 | 27,9 2,539 | 2,71 | 2| 5,2 | 2, 3 ie FSV SV SV USE ea ; > fa u 2 EGE | 0&æ | 278 |—10| 55 22 21 |NNO. NWO. Ny. v. | 8653 ]e se 8 | 35 |" TT Sne å iddel | 354,87 | 334, 33: 283 | 262 | | 1,42 | 1,54 = FEER Star anEeE Sesn: i 5 | , | >! | 2: | 42 , 3,0. 2,4. 2,4. 2,4. Som 6,10 | | | | n Oq — 6| 32,04| 31,37 | 31,23 | 2,66 | . 3,00 0,2| 68 | 2 2 s s NES É 7| 3430| 34/59 | 34,95 | 1792 | 3,28 GEIL AE | 79 Ma Se SEERNE KDE 59-55 t oEL ERE DC OROE gRE> É 8 30,79 28,77 27,51 226 3.34 —05 4/8 18 | 21 '& SU bp NVER Er i dd. d. OMRORFORFO T of 2628| 27,09 | 28,24 | 2,92 | 3;64 TEN FEE EET ESS || S BR FSV ELSA NG) (57 ors) SSF sete SEEK SES SU Se 6 ALU Ce: g By DÆNEN ; , » , É i: NO. N. Bree OU E Ø LOD HRSED 555500 855557 2598 HE575 HK0i9N HS ESS RE ENGEN ONENNGEESS Og | eee Taage 5—94, Regn 121—13. ig ddel | 331,18 | 3 3 | 757192 | FEE fiddel | 331,1 wer EET 2,41 341 | 2,12 | 2,16 1,6. 2,0. 2,3. 3,0. Som | 1,38 98,72 | 2,92 380 To DT MT 60 Roe ED S 3 34,31 BO I | DØ 6,2 | TÅ | Bå S SS Ssv. vsv.l 1 3. 3. 2. | eo e e & | 2,85 | Regn4-104,113-14 &183-203.| 11 38, 40 | 1,76 eva 11 6 | 9 og ae, N. NV. NV. T. 5. 5. 3. & & & oOo 2,80 | Sne 8—131 m. Hagl a, o. t. 12 53775 1/89 aa 07 SÅ ad IEZE SV. VV. SSV. SSV.| 1. 1. 3. 3 lo oe e Sne 113—17, 181— 13 24,43 5,56 442 39 80 36 og S: SY: SV. SV. 13 i 3. eeee 2,65 — lå mme , 9% CD ae > S Ve a Vs Vø AASE 3,53 06: e e 3 e 8,20 EO) BEST 5oR ie 15 del | 33 326 | 4,17 | 2,60 | 2,46 28. 3,2. 3,1. 3,4 Se ET LS SE ES sad eN re En] ;8. 3,2. 3,1. 3,4. Sum fj 16,48 I wzwx&&&zcG—Æ«”mG—cGÉÆGSGm—&Æ&Æ&Æ&G&SGEEEEEEEEEEEEECEE”&€$COQEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEECQCO—qQCEExEEEEEEEEETFTF lø 28,26 | 2,86 3 29| 6 3 3 (IV. OVN | 3 28183 | ER EET | ag 35 83.0 | FAVSSRNNVSRUNV- EVAN | 6556-36: 555 ere ler al 55.25 =10; &12;—15 m. Regn. | 16 36,82| 322 | 4/88 08| 50 | 30 | Fe RN, VINKE "NNE KA | Eb ES ESBERN KS RED ASS DB Fils 31—42 & 113—16 17 34,96 ”” 0 5 BA: sæ 9 2, AG NV. å S.… ENGE . " OF QOKORTD 2,19 18 0) 33,14 | 3: BEDE FAE TE ESTER (557) E22000 RSERERS SVÆRSSYSS SVO] 55552 ERE KO el SE 00 USD) URer DE 19 - BT ; , dy cor | De SSV. "SV. SV. S. BERTI: 3: O e & & Taazge 5— og Regn 181—20. 20 ddr | 332, 4,56 | 4,87 3,60 | 3,08 3 AT ,” SEERE RE | Dee en ae) Gren RE ER (eee ULD 2] | 9% 3,0. -3,2. 3,2. 2,8. Sum 7, Ti =, EEN EEEEE EB EEG BE FE FEEDS ES 29,30| 29,66| 29,75 | 7,56 | 5,28 5,8 3 | ag g BE Eg 5 34,02 35,04| 3489 | 669 | 558 | 20 | 104 | 55 | 42 | vnv. vsv. sv. ssv| 3.53 % |o 0 0 9 | 026 Hi sån ST, 8-10 & l6j- mu 35,27 | 35,15 | 34,45 c 76 ROUTE SEN INSEE NV. VSV. 5 || SEE BRED TREN IKE SES SNS ;26 | Regn 19— 23 3299 | 3722 3325 Dep Sp SR 105 SA | mo SSESYSEENS SNS SY | HE2 58288 2NE 27 Belkel ere | K0:19 —15, 17-181 & 211-221. | 24 mm == | 02 H så | , 1 | 4,9 Så SVEEVNV ZEN: ORK ORKER IIS e 0 & %$ | 0,58 | Taage 5—19. 25 ide | 552,37 | 332,77 | 332,83 | 7,04 5,48. | 5,58 | 4,30 3,0. 2.8. 2.6. ; Er em | SSD es] fred] fa] 42329 | 382550) ” 2,8. 3,0. 2,8. 2,6. Sum ER 37,04 | 37,65 | 37,90 | 3,66 5 | 23 FEE IGEEE GE | Bl go hs ØE | D ; 38,90 | 3875 | 3856 | 382 | 400 | 08) 75052 | 42 DR RE DT re ER hk re 38,46] 38,92 | 38,13 | 5706 | 6,715 | 19| 70 | 0 | 4 RES ODER fag: 4 3 5. VO 0 0 o 27 37,41 37,51 | 37,29 | 3,29 | 614 FOD HA Må ar RENE ERE DE ES ROSS 29 i ; 5, 2, | 4,9 Somkosorn Kor Kosor [Iel gt le re 0,22 | Regn 4— == 2 ED EEN Latar | 60 | 850 51] an 43.42 | so lose or Sne es | er 50 Witte | 337 SE - ES SÅN dl) 337,52 (337,47 (337,25 | 4,10 | 6,15 | | 4,46 | 4,44 4,6. 4,2. 3,6. 3,7 Sum | 0,22 -Niddel | 333,38 2 | 33,38 | 333,31 | 333,12 | 4,03 | 4,45 | | | 5,30 | 5,00 2,97.3,00. 2,90. 2,98. 1867 134,36 | Par. Lin. 21 Dage. Hiddel | | 96 48 Aar [17,10 — 12,0 — NS NO: 03 SOMKSNESYÆRE VE NV SIE ”) O betegner klar. 1867. 0,06. 0,05. 0,08. 0,09. 0,14. 0,25. 0,17. 0,16. 0,00. LSE En ER 62 Aar. 0,09. 0,10. 0,14. 0,16. 0,12. 0,13. 0,13. 0,13. e — mårk. Barometer, | SÅR 5 reduceret til 09 Reaum. z E | dl? IB Sd HE ovede, 8 | Vedtegninger om Nedslag. | = 9 Form. | Middag. | 4 Eftm. = E Middel == Corr.—04 6 &> 7 7 ———— 11 332,37 | 333,31 333,83 |. 3,41| É 34 56,54| 37,02 | 37,21 | 4,21 | dl SE ik etE, En 1 310 38,39 | 38,52 | 38,70 221)! e 14425 81 sr 8 S 2 AN 40,31) 40,60 | 40,71) 2,71! 2 | —13 m. Sne. 3 5) 41,85) 41,78 | 41,381 49! å 4 Middel | 337,89 | 338,25 338,37 | 3,491 sm (2719 , ES 0 ET TE Eee HS EDR DEN ERE REDER le tv. 6 | 40,84] 40,94 | 40,77 | 5,84| > 1139,96 | 38,53 | 37,24 | 10,17! 6 i 8555706 | 37,26 | 37,57). 8,77! £ 9) 37,67] 37,64 | 37,96 | 6,94! 9 g 10 | 38;51| 38,33 | 37,84 | 4,17 i Hiddel | 338,67 | 338,54 | 338,28 | 7,181 gm FF, 11 | 35,94| 35,03 + 3415 | 4,11 mere 6 ke 562 3588 | 3540] 241) 8 gg | MER 1, E Re 80 | GEST | 147] 9-| 667 | sne 51—2. 13 14 3 d JE 0, 1 HERE SE oc 15 38.00 37,97 | 37,95 3,37 2 Sne 101-12 & 152-16 m. Hagl. ns Middel | 335,32 | 335,27 | 334,84 | 2,10 sm f 9,34 TS EBBE Er ER 16 | 38/58 | 38,32 | 38,121 471! FE: i | 58,74 | "38,65 | 38,63 | 5,37|.6 17 18 | 39,20! 39,14 | 39,14 | 4,87| g is Ek 1 59,48 | 59,25 38,72 |. 7,31! 9 19 EH 1: 36,02 "36,55 | 35,81 f- 7,17) 9 20 Middel | 338,58 | 338,38 |338,08 | 5,89 gm |» EEN E ER 1855;81 353,70 33,70 |. 674): g Regn 181—233. 91 ib 5 4095 (35,44 |" 35,80 | 491) gf gg | EN OG Så 23 | 37,75| 37,66| 37,80 | 4,44! eg = Bess 82 SIDEN DAG 231 sg Sne 103—20 & 22—933. 24 HU 57,35] 37,33 | 371,49 1.471). 0,72 25 Middel | 336,13 | 336,24 | 336,47 | 4,63 sum | 1,03 ne SEEDEDE EEN Es 2% | 37,85| 37,68 | 37,21 | 6,57! & BE 27 | 36,39! 35,95 | 35,64 9,14! g Regn 203—233, 97 28 | 36,13! 36,50 | 37,01 | 11,51! g | 1,82 | Regn 73—81 & 14—141. 28 30 39,52, 39,55 | 394% 1 11,719 0,38 29 30 | 39,04 | 38,80 | 38,24 | 13,84f > SR re ræs hiddel | 337,80 | 337,70 | 337,50 | 10,55'som | 2,20 31 | 37,36| 37,63 | 37,63 127115 31 Middel | 337,40 | 337,40 En 5,87 (867 (33,76 | Par. Lin. 11 Dage. | mis (Aar 117,55 Ed IEEE er klar. ' blandet. ' mørk. 1867. Mai. Barometer, s E E såy EO REE Thermometer i Skygge mod Nord. Ek 6 a . uftens” E | | 23 Fod | 4 Fod Vindens Retning. Vindens Styrke. 2 E ; z Eg over Jorden. | over Jorden. | I Jorden. Udseende. 8 Vedtegninger om Nedslag. E ” 19 Form. (Middag. | 4 Eftm. | == e g | | Middel | Middel. | ere Hr SEE > | | Corr.—0,06.| 85 Aar | vet | EOtesk | mmigger, | ki. 2. | un. 6 MD. 6 MN. & WD. 6 | un. 6 mp. 6 | ” | || || SSG ET —————æ—— 1 | 332,37 | 333,31 |3 3,41 6,19 BL Ao AT FADE ERNE 0 Non VENN 1. 3. 2. 2. | e'e e e | 3,72 | Regn 141—151. 1 2 | 36,54 | 4,21 6,39 3500 66 | ars Ras S. S0. 0S0. 0OS0.| 1. 2. 3. 3. | e e & e | 3,22 | Regn 81—83 & 13— 2 3 | 38,39 2,21 6,908 0:25 RA: 250 ÆDE Fo son OMEN OMEN 4. 3. 3. 3. | e e & & | 14,25 —13Y m, Sne. 3 AJ 40,31 | BYTE 1870760 020 6:50 50 RAS NERENSENN OS Sten HEIN Roo ESSENS å 5 41,85 | 4,91 =| 7,27 | —1,1 | 9,5 | 4,0 4,1 Stille. Stille. SV. SV. 08055383: OKOMSKo 5 fiddel | 337,89 338,25 |338,37 | 5,49 | 6,76 | | 430 | 4,18 18550 Som (21,19 i I [| SEE BESS 6| 40,84| 40,94 | 40,77 | 5,84 | 7,39 10 95 BASS 2 SS VÆR SOME SS ORE SON | SETS SES KOR OROER 6 7 | 39,26| 38,53 | 37,24 | 10,17 7,53 BIETEN RR SE BASS EESS VÆRE SEEREN SEERE SV SEES EN RES OEETO 7 8| 37,06| 37,26 | 37,57 | 8,77 7,48 6,3 | 11,9 | 5,9 | 46 | sv. VNV. NV. NV. REG ESRSERRES 8 9) 37,767| 37,64 | 37,96 | 6,94 | 7,60 3:00 12080 | H16; 080 8570RE ES OR ONE ONES SOS RS ESSENS EROS 9 101 38,51) 38,33 | 37,84 | 4,17 | 7,62 VAN 67 58 GO RS os os 00 358548 3805: 10 fitdel | 338,67 | 338,54 | [338,28 | 7,18 re EET 7,52 | 5,36 | 4,60 2,3. 2,4. 3,2. 2,2. Som |» 5,9 7,95 19) 67 | 56 | 5,1 0. S0. 0OS0.' SO. JESSE SE HONOR RO Regn 151— [1 33,62 7,97 0370 516 0 5700 RF o ERROR OS OMK OS ON] ES SES Kota NONE 67 133 12 33 810 | —0,1 0,4 4,2 | 4,9 S0. 0. 0OS0. ONO. ARM ON 67) & e e &e | 6,67 | Sne 51—21, 13 36 804 |—22)! 3,8+173,4 | 44 | NNO. NNO. NNV. N. FEET GET KOLET CIR) Sne 10:-12 & 152-16 m. Hagl. | 14 8,24. | —1,3 | 9,8 | 3,3 | 41 | NNV. NNV. S. SV. Mr ES ESSENS 15 Middel | 32 8,06 | | 4,34 | 4,70 2,8. 3,6. 2,8. 3,4 Som | 9,34 EBST OR SE RR 1 T T F— FÆSTET TS 38,58 | 38,32 | 38,12 | 4,71 BIETEN 08 ore 570 ES SEES osv Ro OREEEE TE 16 38,74 | 38,65 | 38,63 | 5,37 EVEN ED DMT UT SONEESORRKOSOSKOS OR HEISE ET G) or (O TO) 17 39,20 | 39,14 | 39714 | 4787 | 9,08 DO EOS 52 SE ES ONES (RER SEEST SETE FSESESES 18 HET ETS GTS Kr DE] REE GES HEC TR REDET HE He TES tro YE) SE SYRE Sv Sy, HEN SRESREN SEER RS ESS 19 36,92 36,55 | 35,81 7,17 9,46 2360 1157 5/4 18457 Så SEE SOM FSV: 1, 4: & & & 8 20 fiddel | 338,58 [338,38 [338,08 | 5,89 8,69 | 4,42 er ERE ERR 4,34 0,8. 1,0. 1,0. 1,0 Sum f rv 33,81 | 33,70| 33,70 | 6;74 9,41 ES BEEN 23| 87 | 5,6 | 4,9 | sv. S0. NO... NNO.| 0. 0. 3. 3. |o o &08 Regn 181—233, 21 34,93| 35,44 | 35,89 | 4,91 9,84 DE BO 56 50 ENNONRONR OR ONON ARE 33 ea EOS 22 37,15] 37,66| 37,80 | 4,44 | 10,04 | 1,2| 7,3 | 5,4 | 571 | ONO. ONO. NO. So. | 3,5. 3. 1. 1. | 00 e . 23 36,82 37,08| 37,46 |" 2,34 | 10,27 | 1,7| 41 | 5,71 | 5/1 | NO. NO. NNO. NNO. | 3,5. 3,5. 4. 4. le eee Sne 103:—20 & 22—253: 24 37,35| 37,33| 37,49 | 4,71 | 10,34 HO 850 57000 557 N. NV. NNO. NNV.| 3. 2. 4. 3. | 0-8 & & | 0,72 25 (I | 3 == lidder | 336,13 | 536,24 | 3; 36,47 | 4,63 9,98 | | 5,34 | 5,04 2,8. 2,7. 3,0. 2,8. Sum | 1,03 ar er Er Re DES» Sel 2% | 37,85 37,68 | 37,21 | 6,57 | 10,46 | 1,2| 11,9 FEE BE 0 BR GE BE EIDE | AN le EET SEG] OECD 26 36, 739 | 35,95 | 35,64 9,14 | 10,48 21) 13,3 5,8 5,1 SV. SS0. SSO. SO. DEMNESNES SN HORTON SE Regn 20:—233. 27 36,13 5600 ES 7EO TE ESSEN 0 22 1778175 TÅ | 5,6 SOmSSO: HV V. 1515015 18 & & & & | 1,82 | Regn 73—81 & 14—141 28 39,52| 39755 | 39,49 | 11,71 | 10,43 | 5,0)! 17,0 | 7,9 | 6,1 Va SERESSVe HET SETSET RESEN KOR SROTO ,38 29 39,04 | 38,80 | 38,24 | 13,84 | 10,61 5,2 | 185 865 ES SVÆNES Es: S. TE ER SE ION TO) LOV RLO) 30 | (Sr fe EN LN [— hidtel | 337,80 337,70 (337,50 | 10,55 | 10,44 | | 6,96 | 5,66 1,0. 1,0. 2,3. 2,7. Sum | 2,20 | RS EEN Eem een 3t | 37,36 | 37,63 57,63 | 12,71 | 1068 | 7,6) 16,2 | 93 | 7o fl s. NV. NNO. No. | 175. 44 5 eo | [51 | esse REE SE fe SE ES 57 8] ON Se hede an TT 52. 2 ss SER Teen Middel | 337,40 | 337,40 |337,27 | 5,87 Ba | | 5,25 | 4,82 1,81.2,11.2,44.2,41. 1867 133,76 | Par. Lin. 11 Dage. | | | | 2,19 48 Aar | 17,55 — 11,4 — N. NO. 0. SO. S. SV. V. NV. Stille ") O betegner klar. 1867. 0,04. 0,07. 0,01. 0,06. 0,19. 0,29. 0,21. 0,12. 0,01. & — blandet. 62 Aar. 0,08. 0,08. 0,15. 0,17. 0,12. 0,14. 0,12. 0,14. e — mårk. Barometer, reduceret til 0? Reaum. gl = = BEFET m) al å = aq lse uk: c Vedtegninger om Nedslag. = "19 Form. | Middag. | 4 Eftm. FE sl i al Middel æ Corr. 0,00. | 6 eee 0 ——————————— 1 | 339,61 | 339,54 | 339,25 10,60 ||& | 0,39 |-Regn 43—7. 1 21855808 (13810 | 37,767 | 13,37 ||o 2 31885775 | 37,43 | 36,31 | 8,50 ||e Regn 151—171, 20— 3 Al 34,07| 34,22 | 34,116 | 11,23 | & | 2,04 NEED E Z: Middel |. 337,37 | 337,38 | 337,00 | 11,28 ||sum | 2,43 5 | 34,89| 35,07 | 35,13 | 11,63 || e Regn 18— 5 6 | 34,65| 34,94 | 34,83 | 11,87 ||e | 0,43 Ek vynge 6 7 | 34,18| 34,26 | 34,10 | 11,67 ||& | 3,45 |. DE (3 0% 8 | 34,17| 33,86 | 34,46 | 11,30 ||e Regn 10- Man 11—121 £15-22.| 8 9 | 36,34| 36,19 | 36,55 | 7,07 ||e | 5,92 | Regn 73—151. 9 Middel | 334,85 | 334,86 | 335,01 | 10,71 | sum | 9,80 10173931 | 38,37 | 37,53 | 8,83 || | 0,97 | Regn 81—91 & 11—151. 10 11115847 | 59,18 | 39,98 |- 9,47 ||& | 0,17 11 12 | 41,90| 40,43 | 38.84 | 11,20 ||& 12 13 | 35,53| 35,36 | 34,84 | 10,30 ||& | 1,79 | Regn 03—4. 13 14 | -3428| 34,24 | 33,04 9,90 |lg Regn 141—151 m. Hagel, Lyn | 14 i Torden. Middet | 337,90 | 337,52 | 336,85 | 9,94 | Sum | 2,93 Lee Tanden || | 33,25 | 33,30 | 33,07 | 7,97 ||e | 8,28 | Regn 121—141. 15 33,15 | 33,21 | 33,37 | 9,00 ||e | 0;49 | Regn 7111. 16 35,33 | 35,81 | 36,29 | 9,50 ||& | 0,14 | Regn 81—9. 17 37,46 | 37,46 | 37,48 | 11,20 ||e Regn 10—173. 18 38,56 | 38,44 | 38,40 | 10,97 | & 19 Middel | 335,55 335,64 [335,72 | 9,73 |Sm | 8,61 20 | 37,49| 37,23 | 37,32 | 11,80 ||e 20 21 | 37,94 | 38,27 | 38,47 | 10,50 ||& 21 22 | 39740) 39729 | 39728 | 12,50 & 22 95 1 38,28 |' 38,12 | 37,31 | 13,27 ||& 93 24 | 36,58| 36,39 | 36,09 | 15,47 ||o På Middet | 337,94 | 337,86 |337,69 | 12,71 | Sum 95 | 36,61 | 36,67 | 36,83 | 16,27 ||o 925 96 | 39,03| 39,54 | 40,26 | 16,03 | & 26 27 4215 | 49 03 40, 91 55 | tø Taage 5—91, 27 98. | 38,19 | 38,19 | 37,89 | 11,43 ||e 1 0,08 | Regn 3—4. 28 99 | 38,15| 37,92 | 37,51 | 11,97 ||ø Regn 21—233, 29 "Middel | 338,83 338,87 | 338,68 | 14,25 |$m | 0,08 30 30 | 35,08] 3472 | 34928 | 11,47 oe | 35,08 | 34,72 | 34,28 11,47 ||ø Regn-8—111 & 124.7151, | 30 maa] 57,00 3095 | 3671 | 1140 (Gr 37,00 36,93 | 36,71 | 11,40 1/67 123,85 | Par. Lin. 19 Dage. Middel lar | 24,34 EEG klar. blandet. mårk. 18628. Juni. FF «Sm—m—m—m—m—m—mrmerer««Q$Q$Q”Q—mq——q——q$———(————— Barometer, ØRET TER EL UORDEN Thermometer i Skygge mod Nord. z = k- Skr. eee E: ng , N Luftens= d Eg I 21 Fod Mani FR Vindens Retning. Vindens Styrke. ) > " = é ENN BEEN Jorden. Udseende, 3 Vedtegninger om Nedslag. | = ” 19 Form. | Middag. | 4 Eftm. |- I = RD RR 5 . middet | Milde 1 eg, | møjest, | 1 Fed | 2 Fod = Corr. 0,00. 85 Aar, | ig fg Middel, Kl. 2. MN. 6 MD. 6 MN. 6 MD, 6 MN. 6 MD, 6 F | | 11.359,61 559,54 339,25 | 10,60) 10,84 | 58 | 1451 94) 74 | s. ss0. SS0. Ss0.| 3. 3.3. 3. | ø e & & | 0,39 M-rern 437 2 18858;08) 5883100 8572674 88155570 45115550 4855050 173580 9700 77 ESS ÆREN VÆRN vas or rr Fe REE 2 3 37,75 | 37,43 | 36,31 8,50 11,34 6,1 10,4 VBE NERS:0 S0. S0. 0850. OS0. Ses sEs eg 1—171, 2 AN t34:07 13222 (55416 111123 | as | 8 AT | Øe 8 [os o es ane ak ke i Å 322 | 34, | HS 8 | 15, DOS] Ltd OSOMESOREESVÆæRk SV 5. 3. 1. 3 e e 92 & | 2,04 —233,3—73 & 103—111. 4 fdd | 337,37 337,38 (337,00 | 11,28 | 11,11 | 9,56| 7,64 2,6. 2,6. 1,8. 3,0. Sum | 2,43 | ; AT EN bå , mt) d or EEN IE en re EA Er ae. 54 18852389) 351070 55 SE Er Ea Ho Es RE ES see serve es Bas 3 > | 34,89| 5 35,13 Å d Å 5, 9, 8, g SV. £ må: Regn 18— 6) 34,65) 54,94 | 34,835 | 11,87 | 11,89 | 8,4 | 13,7 | 10,0 | 8,3 | sv. sv. sv. sv. | 3,35. 3. 3,5.3. | e e e e | 0,43! — —61, 191— g KE EST 52 3510 1511567] 17 88 45 30 403 as sy Eve s rr ESS N TER se 00 13 —4,71—81&153—161.| 7 81 34,17| 33,86 | 34,46 | 11,30 | 11,94 | 7,0 | 15,5 | 10,3 | 88 | s. ss. sv. nv 1.1.3 4 looee| | kegn10-703, 111.1218 15-2%,| 8 9) 36,34 36,19 | 36,55 | 7,07 | 12,10 | 4,2 98 | 96 | 88 |VNV. v. SSV. NNO.| 3. 3. 1. 3. | oe e e e | 5,92 | Regn 73—131. lg fildet| 534,85 | 334,86 | 335,01 | 10,71 | 11,87 9,98| 8,50 2,5. 2,4. 3,1. 3. I | y d 9, ” 2,0. 2,4. 3,1. 3,4. Sum | 9,80 EU DE re mr es, SSRRSÆS ! EEN. 39,31) 38,37 | 37,53 | 8,83 | 12,31 | 27 | 125 | 9,1 | 8,6 | stine. vsv. vs / 3 g 38,47 39,18 | 39,08 | 9,47 | 1227 | 65 | 130 | 91 | 83 1 NV NE NY RG EA gi H É Seere 042 NEDE AS BLL REE mM 41,90 20:45) 38:84) 111,20 12,108 545,6] 850] 857 stiler stier ssy Es sy or or NE or ere] 12 SKER 23:30 SSR HEN | Bell 5,0 127 Ge | Bl SSV. NV, VINVSRVNVE UT SL GF LE & e & & | 1,79 | Regn 03—4. 13 , ,: Be 240 DDT | y 3 8, NYNVÆRVNVSEENVÆRES V: ES TE RR] Ba & & & Regn 141—151 m. Hagel, Lyn | 14 356,85 | 9,94 | 12,27 | [9,18] 8,36 1,6. 1,6. 2,8. 2,2 Som | 2,95 Pe rdr: SELER RE es PE SN RR 33,25 | 33,50 | 33,07 | 7,97 | 12,53 | 5,2 |- 12,0 | 9,2) 85 | sv. sso. stile no. | 1. 1. 0. 1 2 2 8515 533210 55;37 | 900 san sa | 0 ea Es NVE ENNV NNE OA 4 ae 040 Rgen mene 16 | 35,33 3581 | 58,29 30 | 12,44 55 | 12,1 | 92 | 85 |NNV. NNO. NNO. NN0.| 3. 3. 3. 1. |e e 8 9 0,14 | Regn 81—9. 17 37,46 | 37,46 | 37,48 | 11,9 53 EA, 51256 19357 8360 | rv VÆRN VENN DSE Ea Ko arrere Regn 106—173. 1 a ad 38,44 | 38,40 | 10,97 | 12761 | -4,2 | 14,3 | 9% | 87 |NNV. NNO. NO. NNO:| 1. 1. 3. 3. | & 0 & 5 i 19 idet! 335,55 335,64 |335,72 | 9,73 | 12,53 9,34 | 8,54 2,2 | (335, j i | ,34| 8, 1,2. 1,4. 2,2. 2,0. Som f 8,61 OS 20 | 37,49| 37,23 | 37,32 149 175 3 | 3 2 | 37,94 | 30, 3847 1060 | En DA ED 1072 89 DM I, SN NO! É pb 1. 7 srerse 31 2 39,40) 39,20 | 39,28 | 12,50 | 12,78 | 58 | 164 | 98 | 9,0 | No. NV. NO. NNO.| 1. 1. 1. 3 10088 32 KH 538,28 | 58,12 37,31 | 13,27 | 12,85 | 8,9 | 16,3 | 10,6 | 9,1 | NNV. NNV. NNO. NNO.| 3. 3. 3. 3. |& & & & 23 AL 3: 39 | 36,09 | 15,47 | 12,77 | 10,3 | 21,3 Mb | 9340 ENNV-SES EL SRENNOSKON OM EEN ONE ERE O0 24 ilde 337,94 | 337,86 |337,69 | 12,71 | 1271 | 10,32| 9,04 som | , i | > Å TASTE Sum EESTI ERE SS ea aL , 3 25) 36,61| 36,67 | 36,83 | 16,27 | 1282 | 11,2 | 19,9 | 11,7 | 980 n | j | 36, ,82 9, 8 | NV. NV. NNV. N z p 26 39,03 39,54 | 40,26 | 16,03 | 13,02 | 115 | 21,9 | 123 | 101 | NNV. NNY. NNO Ey É in å ; SES ESEs 0 42115 | 49,03 | 40,91 | 15/57 | 13/24 111,0 | 20,3 |12,6 | 10,3 | sv Stile sv. sv. | 1 1. 1 28) 38,19) 38,19 | 37,89 | 11,43 | 13,39 | 10,3| 13,3 | 12 7 |VNV. NV. N DN sl lFonskene MREEs 98 2%9 | 3815 37.92 | 3751 11/97 155) ;3 3,3 | 12,2 | 10,7 VNV NV. NNV. NNV. 60k ENGE ad e & & | 0,08 | Regn 3—4. 28 58,15 | 37,92 |, 37, j 3,3 BE AE MES 105 ENN ENNOSENNVEENVE HAS 5 SE ae Regn 21—233. 29 ida) 338,83 | 33 338,6 FEET ESEE Er de] af 338,85 [358,87 (338,68 | 14,25 | 13,15 | 12,02 | 10,28 2,4. 2,2, 2,2. 2,6. sm | 0,08 30 3 705 > z | 35,08 34,28 | 11,47 | 15,05 | 10,1 13770 1550 105 NV N VE VÆRENDE) Åå. 5344 |888 0 & & & | hegn 8—117 & 127—133. 30 fliddal 37,00! 36.93 i 935 | ,00| 36,93 | 36,71 | 11,40 | 12,35 10,13! 8,87 Mn 1867 123,85 | Par. Lin. 19 Dage. Middel 48 Aar | 24,34 SNE OS OÆE SEES VEREVEREN VS Stiller +) O betegner klar, NO. o 1867. 0,12. 0,10. 0,02. 0,07. 0,07. 0,19. 0,11. 0,26. 0,06. = blandet. 62 Aar, 0,07. 0,06. 0,08. 0,12. 0,12. 0,16. 0,19. 0,19. a mark. 197 Bilag 1867. Afleverede fremdeles umiddelbart til Bibliotheket den 23. September fra: Die Nicolai-Hauptsternwarte t Pulkova. 169. Jahresbericht, am 20. Mai 1866 vom Director dem Comité der Sternwarte abgestattet. St. Petersburg 1866. Der Naturw. Verein fiir Sachsen und Thiiringen + Halle. 170. Zeitschrift fur die Gesammten Naturwissenschaften. Jahbrg. 1867. B. XXIX. Berlin 1867. La Société de physique et d'histoire naturelle de Genéve. 171.. Mémoires, T. XIX — Premiére partie. Genéve 1867. 4to. The Radcliffe trustees, Owford. 172... Astronomical and meteorological observations made at the Radcliffe Observatory, Oxford, in the year 1864. Vol. XXIV. Oxford 1867. Det Kongl. Unwversitet 7 Lund. 113... Index Scholarum. (Efteraar 1866 og Foraar 1867.) 1714. Lunds K. Universitets Katalog får Håst-terminen 1866, — Vår-terminen 1867. Lund 1866—67. 175. C. J. Ask. Om Bronchotomi. Inbjudningsskrift vid Pro- fessor J. J. Borelius' och Professor Philib, Humblas in- ' stållande i sina embeten. Lund 1867, Å4to. 116. C. J. Ask. Program vid Rectoratets nedlåggande. Lund 1867. A4to. samt følgende Disputatser: 17. Gottfr. Billing. Kateketikens Begrepp. 1788. H. Hallbåck. Forsk til en framstållning af Medeltidsro- manens utveckling. 179. L. P. Holmstrom. Iakttagelser åfver Istiden i Sådra Sve- rige. Åto. 180. O. Jacobi. In Satiras Horatianas Adversaria, Pars I. 181. O. Jacobi. De Pervigilio Veneris, carmine Latino. 4to. 1828. M. Johansson. De æterna Christi præexistentia quid in Evangelio Joannis traditum est? A4to. 18 1838. C. Guil. Linder. De vi & ratione ZYNEIAHZEQZ ex Novo Testamento repetenda. 184. B. Lundgren. Palæontologiska Iakttagelser &fver Faxekalken på Limhamn. I. Ato. 185... M. K. Lowegren. Om Myopi. Åto. 1866. P. Olsson. Entozoa, iakttagna hos Skandinaviska hafsfiskar. Platyelminthes. I. Å4to. 181. J. O. Rosenberg. Om Metallernas elektriska Lednings- fårmåga. 188... M. G. Rosenius. Gamla Testamentets Forsoningslåra jem- ford med Schleiermachers och v. Hofmanns. Bidrag till Exegetikens Historia. 189... N. Svensson. Om några Vermlåndska mineralier. 19. S. G. Svensson. Om Inflytelsen af Låran om Satisfactio vicaria på den Lutherska Dogmatiken. 1%. S. L. Tårnqvist, Om lagerfåljden i Dalarnes undersilu- riska bildningar. Geologiska Iakttagelser. ÅAto. 1928, … Clas Warholm. Om den Heliga Skrifts inspiration. Åto. 193. C. W. Widerstrom. Den Christliga Dogmatikens fåremål, uppgift och måjlighet. Die Sellesische Gesellschaft fiir vaterlåndische Cultur. 194. Vierundvierzigster Jahres-Bericht. (1866.) Breslau 1867. Musée Teyler i Harlem. 195. Archives. Vol. I. Fasc. 2. Harlem 141867. Å4to. 196... Musée Teyler. Catalogue systématique de la collection pa- léontologique par T, C. Winkler. Livr, 6. Harlem 1867. 4to. Die Køn. Bayer. Akademie der Wissenschaften i Miinchen. 197. Geschåfts-Ordnung. Minchen 41866. (2 Expl.) 198. Sitzungsberichte. 1867. I. Heft 4. — II. Heft 4. Minchen 1867. 199... Abhandlungen. Histor. Classe. B. IX. Dritte Abth. — Mathem.- physik. Classe. B. X. Erste Abth. Minchen 1866. 4to. %0. Ueber einige åltere Darstellungen der deutschen Kaiserzeit. Vortrag in der åffentlichen Sitzung zur Feier des ein- 19 Bilag 1867. hundert und achten Stiftungstages gehalten von Dr. W. v. Giesebrecht. Miinchen 41867. Å4to. 291. Dr. Th. L. W. Bischoff. Ueber die Brauchbarkeit der in verschiedenen europåischen Staaten veråffentlichten Resul- tate des Recrutirungs-Geschåftes. Minchen 4867. Die K. physikalisch-okonomische Gesellschaft zu Kønigsberg. 2%2. Schriften. Jahrg. VI (1865); VII (1866). Kånigsberg 1865- 1866. 4to. Die Køn. Preuss. Akademie der Wissenschaften i Berlin. 203. Monatsbericht. Juni 41867. Berlin. The Royal Geographical Society 1 London. &%4. The journal. Vol. XXXVI. 1866. London. %5. Proceedings. Vol. XI. Nr. 3—5. The Geological Society 7 London. 26. The quarterly journal. Vol. XXIII. Part 3. Nr. 941. Lon- don 1867. The Royal Soerety i London. &%7. List of the fellows. 4866. Ato. 2%8. Proceedings. Vol. XV. Nr. 93. — Vol. XVI. Nr. 94. 1867. 29. Philosophical transactions. For the year 1867. Vol. 4157. Part I. London 41867. Ato. Prof. Peters + Altona. 210. Astronomische Nachrichten. Nr. 4655—1656. Fremdeles umiddelbart afleverede til Bibliotheket den 3. Oktober fra: The Linnean Society, i London. 211. List of members. 4866. 212. The journal. Zoology. Vol. IX. Nr. 34—35. Botany. Vol. IX. Nr. 38—39. London 1866—67. 213. The transactions. Vol. XXV. Part the third. London 1866. 4to. 20 213. General index to the transactions. Vols. 4 to 25. Lon- don 1867. The Royal Soczety of Victoria. 215. Transactions and proceedings. Part I. — Vol. VIII. Mel- bourne 1867. I' Académie Impér. des Sciences de St.-Pétersbourg. 216. … Bulletins T.JXT5 Nr. 3—430 TT; XU 5 NES 4 DS ar. Mémoires. T. X; Nr. 16. T. XI; Nr. 1—8. St. Péters- bourg 1867. A4to. I'Observatoire Physique Central de Russie + St. Petersborg. 218. Compte-rendu annuel par le directeur de 1'Observatoire physique central A. T. Kupffer. Année 41864. St. Péters- bourg 1865. ÅA4to. 219. Annales de V'observatoire physique central de Russie. An- née 1863—64. St. Pétersbourg 4865—66. A4to. The Minnesota Historical Socrtety. 29. Collections for the year 1867. Saint Paul 1867. The Smithsonian Institution, t Washington. 224. Smithsonian miscellaneous collections. Voll. VI— VII Washington 4867. 992, Annual report, for the year 14865. Washington 1866. 203. Eleventh annual report of the Board of Visitors, for the year 1865—66. The Ohio State Board of Agriculture. 294. Zwanzigster Jahresbericht der Staats-Ackerbaubehårde von Ohio. Columbus, Ohio 1866. The New York State Agricultural Society, 1 Albany. 295. Transactions, for the year 1865. Albany. 296. Sixth, seventh, eighth and ninth reports on the noxious, beneficial and other Insects of the State of New York. By Asa Fitch. Albany 1865. om, Address delivered at the annual meeting of the Society (1867). Albany 41867. 21 Bilag 1867. The American Academy of Arts and Sciences, Boston. 22. Proceedings, Vol. VII. Pag. 1—184. The Secretary of War of the U. S. of America. 299, Report. (1866.) Washington 1866. The National Academy of Sciences, i Washington. 280. Memoirs. Vol. I. Washington 1866. 4to. The Boston Society of Natural History. é&31. Boston Journal of Natural History. Vol. INI— VI, (Vol. V. incomplet.) Boston 1841—357. 232. Proceedings. Vol. II—VI; VIII; X, sign. 19-end: XI, sign. 1—6. Boston 4848—67. 933. - Memoirs. Vol. I, Part 1—2. Boston 1866—1867. A4to. 234. Condition and Doings. May 1866. Boston. The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge. 235... Annals. Vol. II; Part 2, Vol, V. Cambridge 1867. A4to. The Museum of Comparative Zodlogy at Harvard College, Cambridge. 236... Ånnual report. 1865—66. Boston 1866—67. The Connecticut Academy of Arts and Sciences. 237. Transactions. Vol. I, Part I. New Haven 1866. Professorerne B. Silliman og James D. Dana i New Haven. 238... The American Journal of Science and Arts. Second Series. Vol. XL— XLIII; Nr. 118—129. New Haven 1865—67. The Essex Institute i Salem, Massachusetts. 239. Proceedings. Voll. IV; V, Nr. 1—2. Salem 1864—67. 240. The Naturalists” Directory. Part 41. Salem 4865. The Lyceum of Natural History of New Vork. 21. Annals. Vol. VIII. Nos. 41—1414. New York 1866—67. The Academy of Natural Sciences of Philadelphia. 249, Proceedings. 4866. Philadelphia 1866. 943. Journal. New Series. Vol. VI. Part 4. Philadelphia 1866. 4to. 22 The California Academy of Natural Setences 7 San Francisco. 244. Proceedings. Vol. Ill; Part 2—3. 1864—1866. San Fran- cisco 1864—1866. The American Philosophical Society, held at Philadelphia, for promoting useful knowledge. 245. Proceedings. Vol. X. 1866. Nr. 76. Fr. Miller, Boghandler 7 Amsterdam. 246. Catalogus dissertationum et orationum juridicarum, — theologicarum. Amstelodami 4867. I” Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux-Arts de Belgique, 7 Bruæelles. eat. Bulletins. 2%? Sér., 357-367 Année, T. XXII— XXIII. 1866—1867. Bruxelles 1866—67. 248. Ånnuaire. 1867. Bruxelles 1867. 249. Biographie nationale. Tom. I; P. 2. Bruxelles 1866. &%0. Mémoires. T. XXXVI. Bruxelles 4867. ÅAto. Ad. Quetelet, Directeur de I Observatoire Boyal de Bruæelles. 251. Annuaire de Vobservatoire. 4867, 34 année. Bruxelles 1866. 12. 252. Annales. T. XVII. Bruxelles 4866. Åto. 253... Observations des phénoménes périodiques pendant VF'année 1864. 4to. 254. Météorologie de la Belgique comparée å celle du Globe par Ad. Quetelet; Bruxelles 1867. 25. Tables générales et analytiques du recueil des bulletins. 2me Série. — T. I—XX. (1857—1866.) Bruxelles 1867. 256... Annales météorologiques. 4867. Ark 8. ÅAto. 257. Forskjellige Separataftryk (af Builetins og Annuaire) af Af- handlinger af Ad. Quetelet. Prof. Peters i Altona. 28. Astronomische Nachrichten Nr. 1657—41660. 23 Bilag 1867. I Mødet den 1. November fra: Die Schl.-Holst.-Lauenb. Gesellschaft fiir vaterlåndische Geschichte t Kvel. 259. Jahrbucher fiir die Landeskunde der Herzogthuimer. B. 1X. H352)Kiel 1867: Aug. Duméril, Professor ved Jardin des Plantes i Paris. 2%0. A. Duméril, expériences faites sur des Axolotls etc. (Sepa- rataftryk af Comptes rendus.) La Société des Sciences Physiques et Naturelles de Bordeaux. søgte MEmoires-" VT. VIN SUeahier (Site); rl. NS 4 eabier: Bordeaux 1866—67. Prof. Pereira da Costa i Lissabon. 2&2. — Molluscos fosseis. Gasteropodes dos depositos terciarios de Portugal por P. da Costa. 2.Caderno. Lisboa 1867. 4to. Prof. James D. Dana i Newhawen. 263. Catalogue of official reports upon geological surveys of the United States and British Provinces (Sep. af American Journal.) Le Museum d'Histowre Naturelle de Paris. 2&4. Nouvelles archives. T. I—II; T. III, fasc, 1—2. Paris 1865—67. 4to. I? Académie Imp. des sciences, belles-lettres et arts de Lyon. %5.. Mémoires. Classe des sciences. T, XIV—XV, — Classe des lettres. T. XII. Lyon 1864—66. La Société Imp. d'agriculture, histoire naturelle et arts utiles de Lyon. 2&%6. Anuales. Troisiéme Série, T. IX—X. Lyon 1865—66. Soctetå Reale dt Napoli. &%7. Rendiconto, Anno sesto. Luglio e Agosto 4867. Napoli. De Kon. Natuurkundige Vereeniging in Nederlandsch Indié. 2&8. Natuurkundig Tijdschrift voor Nederlandsch Indié. Deel XXIX. Zesde Serie. Deel IV. Aflevering 2—4. Batavia 1866. 24 The LZoological Society of London. 29. Proceedings. 4866. London. 20. Transactions. Vol. VI; Part 4—3. London 1866—67. 4to. The Royal Geological Society of Ireland. 271. Journal. Vol. I; Part 3. 1866—67. Third session. Dublin 1867. The Rev. Samuel Haughton, M. D., i Dublin. 272. S. Haughton. Notes on animal mechanics. (Af Proc. of the R. Irish Acad.). — On the chemical and mineralogical composition of the Dhurmsalla meteoric stone. (Af Proc. of the R. Academy of London). — On the change of Ex- centricity of the earth's orbit regarded as a cause of change of climate. — Notes on mineralogy. (Af The Phi- losophical Magazine). 273. Essay on comparative petrology. By M. J. Durocher. Translated by S. Haughton, Dublin 1859. Observatorio Nacional de St, Jago de Chile. ar4. Anales de la Sociedad de Farmacia de Santiago. T, ITIL. Num. 2. Santiago 1867. (2 Expl.) J. J. Vergara, Director ved Observatoriet i St. Jago de Chile. 275... Observaciones meridianas de las estrellas v? æ, 20 i y canis majoris por José I. Vergara. Santiago de Chile. 41866. (2 Expl.) Dre physikalisch-medicinische Gesellschaft 1 Wiirzburg. &%6.. Wirzburger medicinische Zeitschrift, B. VII, Heft 5—6. Wirzburg 1867. Dr. John Edw. Gray, ved British Museum w% London. 27. J. E. Gray, Synopsis of the species of Starfish in the Bri- tish Museum. London 1866. Åto. I'Observatowre Royal de Bruwelles. 28. Annales. 41867. Ark 9. The Surgeon General's Office, War Department i Washington. eg. Report on epidemic Cholera in the army of the U. S., during the year 1866. Washington 1867.- 4to. (2 Expl.) 95 Bilag 1867. Die k. k. geologische Rerchsanstalt % Wren. 280. Verhandlungen. 41867. Nr. 10—12. 281. Jahrbuch. 1867. B. XVII. Nr. 3. Wien. The British Association for the Advancement of Science. 982, Report of the thirty-sixth meeting of the Association, held at Nottingham in August 4866. London 1867. Prof. Peters t Altona. 983. Astronomische Nachrichten Nr. 14661—63 og Titel og Ind- holdsfortegnelse til 69de Bind. I Mødet den 15. November fmd: La Bocriété Linnéenne de Lyon. 284. Annales. Année1866. (Nouvelle Série.) T. XIV. Paris 1867. La Société Imp. des Naturalistes de Moscou. 285. Bulletin. Année 1867. Nr. 41. Moscou 1867. Køn. Preuss. Akad. der Wissenschaften t Berlin. 286. Monatsbericht. Juli 1867. Berlin. Dr. A. J. Malmgren + Helsingfors. e87. Annulata polychæta Spetsbergiæ, Groenlandiæ, Islandiæ et Scandinaviæ hactenus cognita. Auctore Dr. A, J. Malm- gren. Helsingfors 1867. Die Kais. Akademie der Wissenschaften i Wien. 288. Sitzungsberichte. Philos.-histor. Classe. B. LIV; Heft 1—3. Jahrg. 1866. — B. LV; Heft 1—2. Jahbrg. 1867. Wien 1867. — Math.-naturw. Classe Jahrg. 4866. B. LIV, I Abth. Nov.-Dec. Il Abth. Dec, — Jabrg. 4867. B. LV. I Abth. Jånner-Mårz. Il Abth, Jånner-Mårz. Wien 1867. 289. Archiv f. osterreichische Geschichte. B. XXXVIII. Wien 1867. 290. Denkschriften. Philosoph.-histor. Classe. B. XV. — Mathem.- naturw. Classe. B. XXVI. Wien 41867. Å4to. Prof. Peters t Altona. 291. AÅstronomische Nachrichten. Nr, 1664—66, æe I Mødet den 29. November fra: Het Bataviaash Genootschap van Kunsten en Wetenschappen. 2u9, Notulen van de Algemeene en Bestuurs-Vergaderingen. Deel IF; Uli; IV (Aflev. 4). Batavia 1864—1866. 2g3. Tijdschrift voor Indische Taal-, Land- en Volkenkunde. Deel XIV, Aflev.5—6; XV; XVI, Aflev, 1. Batavia 1864—66. 294. Catalogus der Bibliotheek van het Genootschap. Batavia 1864. 295. Verhandelingen. Deel XXXII, Batavia 1866. 4to. Dr. Hermann v. Sehlagintwert-Sakiinliinskt. 29%. Die wichtigsten Håhenbestimmungen in Indien, im Himå- laya, in Tibet und in Turkistån, zusammengestellt von H. v. Schlagintweit-Sakunlunski. (Af Berichten der phys.- math. Cl. der k. bayer. Akad. der Wiss.) Minchen 1867. Dr. Carlo T. 4. Ohklsen w Neapel. agr. C. T. A. Ohlsen. La chimica agraria congiunta alla pra- tica agricola. Memoria del Prof. E. Wolff, tradotta e cor- redata da riflessioni preliminari. - Napoli 4867. 298. CC. T. A. Ohlsen. Il lavoro ed i lavoratori in rapporto all? agricoltura nelle provincie meridionali d'Italia. Napoli 1867. Finska Vetenskaps-Bocieteten + Helsingfors. 299. Ofversigt. VI—IX. (1863—67).: Helsingfors 1864—67. 300. Acta. T. VIII, Helsingforsiæ 41867. Ato. 301. Bidrag till Finlands Naturkånnedom, Etnografi och Sta- tistik. Tionde och. sista Håftet. Helsingfors 1864. 302. Bidrag till kånnedom af Finlands Natur-och Folk. 7—40 Håftet. Helsingfors 1866—67. Prof. Gustav Hinrichs 7 Jowa. 303. Å programme of Atomechanics; or, Chemistry as a Mecha- nics of the Panatoms. By G..Hinrichs. Jowa 1867. Å4to. La Bociété Géologigue de France. 303. Bulletin de la Société Géologique de France. Ile Série, T. XXII. p. 569—596; T. XXIV, p.129—256. Paris 1867. 805. 27 Bilag 1867. Liste des membres de la Société, 1866. Prof. Peters 7 Altona. 306. AÅstronomische Nachrichten. Nr. 1667—68. I Mødet den 13. December frå: Det Kgl. Norske Frederiks Unwverstitet. 307. 308. 309. 310. 311. 812, 313. 314. Prof. 815. Index scholarum. 4867. Christiania. Å4to. Det K. N. Frederiks Universitets Aarsberetning for Aaret 1866. Christiania 1867. Études sur les affinités chimiques par C. M. Guldberg et P. Waage. Universitetsprogram. Christiania 1867. ÅAto. (2 Expl.). Meteorologiske lagttagelser paa fem Telegrafstationer ved Norges Kyst. Reducerede og sammenstillede af J. J. Åstrand. Første og anden Aargang. Christiania 4866. Fol. obl. Meteorologiske lagttagelser i det sydlige Norge. 1863— 1866. Christiania 1867. Fol. obl. Nyt Magazin for Naturvidenskaberne. B. XV; 2det Hefte. Christiania 4867. Forhandlinger i Videnskabs-Selskabet i Christiania. Aar 1866. Christiania 1867. Morkinskinna. Pergamentsbog fra åste Halvdel af det trettende Aarhundrede. Udgiven af C. R. Unger. (Uni- versitetsprogram.) Christiania 4867. (2 Expl.). G. Hinrichs + Jowa. G. Hinrichs, Résumé Francais du programme de YAtomé- canique ou la chimie, une mécanique des panatomes. Jowa 1867. 4to.. (9 Expl.). Reale Accademia delle Scienze dt Napoli. 316. Elettroscopio del Cav. Macedonio Melloni. Napoli 1854. Ato. (3 Expl.). 28 317. Rendiconto. Anno sesto (Seltembre e Ottobre 1867). Napoli, De Kon. Akademie van Wetenschappen te Amsterdam. 338.. Jaarboek voor 1866. Amsterdam. 319. Processen-verbaal. Afdeeling natuurkunde, Mei 1866— April 1867. 3%. Verslagen en mededeelingen. Afdeeling letterkunde. Tiende Deel. Amsterdam 1866. Het Kon. Nederlandsch meteorologisch Instituut 7 Utrecht. 321. Nederlandsch meteorologisch Jaarboek voor 4866. Eerste Deel. Waarnemingen in Nederland. — Tweede Deel. Af- wijkingen van temperatuur en barometerstand op vele plaatsen in Europa met waarnemingen van regen en wind. Utrecht 1866—67. Fol. obl. Prof. Peters + Altona. 228... Astronomische Nachrichten Nr. 1669—70. Barometer, reduceret til 09 Reaum. | == = Luftens +) == g E olldseende. - Vedtegninger om Nedslag. | = ” 19 Form. | Middag. | 4 Eftm. = E Mid => Corr. | 6 MD. 6 FJ 1 | 335,18 | 335,45 | 336,14 | 10, i ls 2 Se ns 3 BRS 51 155,57 | 3580] Ye el LG] 0 3 å| 38,13! 38,40 | 3815 | 10) 9 e e : Å Midda | 336,30 | 336,92 336,32 | 10, re rr 5 Se an er eee er: 5 | 36,70| 36,45 | 35,59 | 13, RL g Ris: 5525 3526 |. 10) 9 e al aer | LÅ 6120; 191890] 6 7) 34,19| 34746 | 35,88 | 8 991 or & År 191, 7 HE 15 | 3654 | 3694 | 1078 e 2 3,20 | Regn 03- in covå 103-191 8 == bå 155850 38/64 | 38,771. 111-g & 81 037 i 9 Middel | 336,08 | 336,27 | 336,29 | 10, | mm 15,85 10 | 39,90! 38,53 | 38,06 BE 0 ol no ENN len 11 | 36,80! 36,59 | 36,58 | 1549 2 rt MERE Bos es VW HEE 607 36,953" 36871 1518 8 81” 12 KH 156,95 56,90 | 36,59 | 140 & 8 å 13 14 | 36,45) 36,37 | 35,99 | 1409 8 8 re Hee 0 lå Widdet | 337,41 337,06 |336,82 | 14,3 sam | 0,08 CO — FEE 16| 5TA1 | 3390 | 3415 | 1579 8 2] 58] 718-183, 418 &93-13) 15 HE 58 5520] 12 5 2 Vedt 2 Neds E E over Jorden. over Jorden. [STbrden: Udseende. g É eguing SIK OM ES SLS: E ” 19 Form. | Middag. | 4 Eftm =—=—— i 3 Middel | Middel RATE Håiest 1 Fod 2 Fod => Corr. 0,00. 85 Aar. i Middel. Kl. 2, NMN. 6 MD. 6 MN. 6 ND. 6 MN. 6 MD. 6 1 | 335,18/335,45 (336,14 | 10,13 | 12,82 | 6,9 | 14,0 | 11,0 | 10,2 | NV. VNV. V. -NV. 4. 4. 3. 3. | ao & & & | 0,85 1 2157162 15755 ETT E |as 1982 RA 0 1630 106 OST vv Ry s VS SO SETE ea oe Regn Dis 2 3| 35,51| 35,57 | 35,86 | 9,70 | 13,07 | 7,8 12,1 | 10,6 | 10,0 | 0S0. NO. NNO. NNO. | 3. 3,5. 1. 1. le e e e 3 Al 38,13| 38,40 | 38,15 | 10,03 | 13,32 | 6,8 13,2 | 10,6 | 10,0 | NNO. NNO. 0. SS. TEE BEN EEN BOSE å Wide | 336,30 | 336,92 | 356,32 10,55 | 13,02 | | 10,82 | 10,14 2,4. 2,5. 2,0. 2,0. Sum 5 | 36,70| 36,45 | 35,59 | 13,30 | 13,29 | 7,4 | 17,50 811,07 510;00 ES SEE SSO SS OT ESTERE ol eere Regn 181— 5 6| 34,87| 35,25 | 35,26 | 10,13 | 13,38 | 8,0 | 13,4 | 11,3 | 10,1 | NV. NV. VNV. V. 3. 3. 3,5.3,5. | & & e & | 9,27 —Åå1, 61-9, 12-18, 221-| 6 7| 34,19| 34,46 | 35,88 | 8,23 | 13,63 | 7,0 | 10,6 | 10,9 | 10,1 | vsv. VNV. V. VNV. | 3,5. 3,5. 3. 35. | eo e e e | 2,91 —03 &Åj- 191. 7 8| 36,15| 36,54 | 36,94 | 10,83 | 13,68 | 7,1 12,0 | 10,7 | 10,1 V. VNV. NV. NV. | 3. 1. 3. 3. | & e e & | 3,20 | Regn 03-å1, 61-91& 103-191| 8 9 | 38,50| 38,64 | 38,77 | 11,46 | 13,65 | 7,1 15,7 | 10,8 1101 NV ON ON... NNO.| 1. 1. 1. 3. fe & & & | 0,47 9 Viddel | 336,08 | 336,27 |336,29 | 10,79 | 13,53 10,94 | 10,08 2,3. 1,9. 2,3. 2,8. Sum | 15,85 10 | 39,90! 38,53 | 38,06 | 12,76 | 13,48 | 82 | 15,3 | 10,9 | 10,71 | N. NNO. N NV. 13355 Fo oe egn 181:—20 10 1171:536;80 | 36;59 "36,58 | 15506 | 13,64 | 106 1 19,0 111,4 1102 1 N.N. N: N. EET SEKS ES SN ENS 11 12 | 36,97| 36,93 | 36,87 | 15,13 | 13,83 | 11,9 | 21,3 | 12,1 | 10,4 | NO. N. NNO. NNO.| 1. 1. 1. 1. legge 8 12 13 | 36,93| 36,90 | 36,59 | 14,60 | 13,62 | 10,2 | 21,0 | 12,2 | 10,8 | VNV. NV. N. NNV.| 1. 1. 1. 1. |le&e0 00 13 14 | 36,45! 36,37 | 35,99 14,06 131040 054 118367] 5118 5101 KRONOS SO FEE SV S: is 2s2 & 0 & & Regn og Taage 21— 14 Widdelf 337,41 | 337,06 hittet] 337,41 | 337,06 | 336,82 14,32 | 13,70 | | 11,68 | 10,32 1,6. 2,0. 2,3. 2,2. Sum | 0,08 I I l 35,49 | 35,79 | TD | 5580 | 35,79 | 35,83 11,60 | 13,75 | 10,0 17/07 192570 17/00 RS SVÆRE SVÆRE SVÆR EON SERENE Hoel 15/68 -11-13-3, 15 34,41 | 33,99 | 34,13 | 13,30 | 14708 | 8,6 17001250 Hade Es oms oss orkv ss el oe 032 | Rene oo 16 33,15| 33,18 | 33,20 | 12,56 | 13;88 | 9,5 18:07 192927 HM SVÆRE ses vr sv 1. 1. 1. 3. | & & &e & | 5,28 | Regn 3-51, 91-123 &15-153 | 17 33,25 | 33,12 | 3279 | 13,00 | 13,74 | 9,79 | 18,0 | 12,4 | 11,2 | vsv. sv. sv. sv. 2%. 3. 3. 3. | 0 & & & | 1,77 | Regn 7-121, 131-131, 1823-2321 18 28,83 | 28,50 | 28,95 | 11,30 | 13,781 | 10,0 | 15,8 112,4 )11,3 | sv. SV. sv. V. | 35.35.35. 1. | eo e e & | 2,34 | Regn 03-4, 10-121-17 & 223-| 19 Middet | 333,03 332,92 | 332,98 ED ED ED ED EN ER 5 SS] 13,85 | Som | 15,39 30,26 | 30,89 | 31,44 | 9,90 30 | 30,26| 30,89 | 31,44 | 9,90 | 15,96 | 90 | 11,8 | 120 | 11,2 | 13,96 | Be 8 i 34,26 | 34,39 | 34,35 | 11,66 | 14,04 | & e & & Regn 19—23 21 33,81 | 34,12 | 34,61 | 14706 | 14,28 | & & & & | 0,15 | Regn 8—113 22 34,75| 34,43 | 34,33 | 12,36 | 14,18 ad & e & Regn 10:—17 23 34,58 | 34,51 i 34,07 | 12,716 | 14731 & & e &e | 2,27 | Regn 9:—21 & 23—23! 24 Middel | 333,53 (333,67 |333,76 | 12,03 | tittel | 333,53 [333,67 333,76 | 1205 1435 | | | 12,702] 11,12 Som | 4,79 25 | 530,04 3646 | 3657 | 1560 | 1465 | 88 | 192 | 124 | 115 36,46 | 36,57 | 13,60 | 14,65 & & & & | 9,20 | Regn 15—16. 25 % 36,21 | 35,83 | 34,94 | 13,56 | 14,33 | O e 0 & | 0,87 | Regn 6-6! & 201—223 26 34,09 | 34,16 | 34,64 | 13,80 | 14,31 | & & 0 & | 1,24 | Regn 131—151 &191—193 | 27 28 34,30 | 34,73 | 35,08 | 11,10 | 14,18 e e e 0 | 0,13 | Regn 1:—6, 71—8 & 91—191f 28 29 | 34,13) 33,86 | 33,54 | 12,06 | 14,10 | a 2 & e | 0,76 | Regn 6—16'& 171—19. 29 Middel 334,95 | 335,01 | 534,95 12,82 er Er Eee re 14,31 | Sum | 12,20 32,79 | 33,5 | om en ER ER RE 33,46 | 11,10 | 14,04 | 88 14,8 | 12,3 | 11,5 | VSV. VNV. N N DF 37 ATA & & &e $& | 1,81 | Regn 5-131, 144-151 & 20-2314 30 3 35,19! 35 SE UT Æ 35,80 11,80 14,15 85 | 155 | 11,9 | 11,4 | NV. NNV. N N SEE 6] & 0 0 o| 0,63 31 en ET E E E ER ETT 335,25 | 335,18 | 12,19 | 13,81 | | 11,75] 10,78 2,13.2,00. 2,20. 2,29. 1867 153,24 | Par. Lin. 24 Dage. E | 217 48 Aar 126,73 NE i N. NO. 0. S0. S. Åb V. NV. Stille. 7) O betegner klar. 1867. 0,15. 0,05. 0,04. 0,06. 0,13. 0,24. 0,19. 0,14. 0,00. &g — blandet. 62 Aar. 0,07. 0;06. 0,06. 0,09. 0,12. 0,18. 0;22. 0,20. e — mårk. Barometer, Th reduceret til 09 Reaum. 9 Form. | Middag. | 4 Eftm. z ' = | Alene, st) = S SE | over Jade. 8 | Vedtegninger om Nedslag. | = e ! E 5 —S > ! | Middel | | Corr.—0,07. yp, 6 EET FE Kl | 336,48 336,35 | 336,09 | 13,30 lg & 1 HE 1 35;37 35,26 | 36,04 | 13,80: | gg 2 HE | 34,98! 35,10 | 35,33 | 1413 | & 3 Hiddel | 334,96 335,15 | 335,34 | 12,85 || sum | 2,44 Må | 36,58| 36,64 | 36,64 | 13,60 ||g & fa 5 | 37,13] 37,16 | 37,16 | 13,23 ||g & 5 6 | 37,06] 36,87 | 36,32 | 11,66 ||& & 6 ET) 34,95| 35,07 | 34,91 | 11,96 ||e g Regn 11-14, 173-181 &£201-21.f 7 [88 | 356,06] 34,97 | 34,54 | 12,13 ||g e. | 0,64 | Regn 171—233. 8 Badel | 336,36 | 336,14 | 335,91 1 12,52 || sum SANSER ere SEER HS AR SER (49 34,53 | 34,58 | 34,65 | 12,43 |lg e | 3,77 | Regn 131—161. 9 fo | 36,13) 36,16 | 36,24 | 11,90 |'g & | 1,47 | Regn 131—15. 10 BE 57,62 38,06 | 38,30 | 12,60 ||g el08l [1 Re | 39,72) 39,92 | 39,74 | 12,70 ||g o 19 | 13 40,46 | 40,40 | 40,42 | 13,23 ||0 oOo Regn 6:—101 m. Taage. 13 Middel 337,69 | 337,82 | 337,87 | 12,57 NERE EG m= : er ———— "MA 40,73 | 40,53 ! 40,02 13,00 ale Taage JESSE TA 885 | 38,31 | 37,89 | 37,33 | 13,50. ||. gg 15 'H6 | 34,73) 354,69 | 34,78 | 14776 ||g & Regn 141—151 & 181—191. | 16 i | 36,59) 36,82 | 36,85 | 13,10 ||g & i i 17 18 | 36,83! 37,27 | 37,78 | 14,03 Regn 732—81 & 13—151. 18 Middel | 337,44 | 337,44 337,35 168 sa Do Ho 40,61) 40,52| 40,33 | 11,66 ||o o | 0,28 19 Ke2o | 38,58) 38,23| 37,67 | 14,80 |I6 0 20 f21 | 35,93) 36,15! 36,22 | 13,90 ||g & | 0,19 | Regn 11—2 & 6—6% m. Lyn. 21 Ro | 56,71] 36,92! 37,09 | 12,50 ||60 & SER 4 70. 123 | 3886) 38,95! 39,00 | 11,53 |'g o 23 ide | 338,13 | 338,15 | 338,06 | 12,88 sum | 0,47 SEER EET 30:87 || 39,88 | 39,75 1 12,16. | 4 39,70 39,49 39,05 13,30 | Regn 21:—23. 25 38,68 | 38,20 |: 37,89 | 13,36 | i 26 37,04 | 36,80 | 36,23 | 12,83 | Taage 31—11, 171— BT 37,51 38,00 38,36 11,50 0,28 —5 & 52—7 m. Regn. 28 12,63 1 CA Co oe & (3 Sa 0 i mi 1 Ci c o1 Rg ? bo & 0,51 | Regn ege 29 Regn 91— 30 Regn ag Taage 6—101. | 31 1867 114,26 | Par. Lin. 16 Dage. Middel 28,91 — 144 — blandet. mork. 1862. August. Barometer, ig mg i REE NOE Thermometer i Skygge mod Nord. z z ond ISK] Es RR i Vindens Retning. Vindens Styrke, HUE) E 2 = ; over Jorden. | over Jorden. SIGER: Udseende. z Vedtegninger om Nedslag. | = 9 Form. | Middag. | AEfim. | —| ; (Ea 3 Middel Middel. | vest, | Højen, | 7 Fed | 2 Fod e Corr.—0,07.| 85 Aar, | | atidder. Kl, 2. MIN. 6 MD. 6 MN. 6 MD. 6 MN. 6 MD. 6 = I 1) 336,48 336,35 |336,09 | 13,30 | 13,92 | 76 | 17,3 | 11,6 | 11,2 | nx. nv. NNV. NV: 3 2) 35,37 35,26 | 56,04 | 13,80 | ED | at | MON SE ME RR RR RR SE SE 2 MEE EET EET ET Ea 8 AE INN EN ENNVE ET an & 0 & 8 3 fl] 334,96 535,15 335,34 | 12,85 | 14,09 | 11,92 | 11,30 1,8 1,4. 2,9. 26 RE EST | ” s! 8. 1, 2. 2, um 2,44 | | i ERE ORE 4) 36,58) 36,64 | 36,64 | 13,60 | 14,01 | 12,0 | 18,5 |12,3 | 11,3 | stine. stine. nv. nv. | 0. 0. 3. 53. & & 5| 37,13 38,8 | 572160 1572580 150780 rosen 66 base baren hg vnelynveenveg HEDE KER SE SES g fi) 37,06! 36,87 | 36,32 | 11,66 | 14,00 | 89 | 162 112,2 |11,4 | nv. nv. vsv. vnv.| 2 2% 1.1 | 889 6 7 3 Oy 2 3 BEES EET ES EET EET FE REE HEN LEDERE 81 36, 7 | HE , 2 fæ: 3 SV. VÆ SV. "SSO: TEE 2RE9: & & & e&e. | 0,64 REE ie, 8 id 336,36 | 336,14 | 335,91 | 12,52 | 13,95 (12,16 | 11,44 1,0. 1,0. 2,2. 2,2 s i | , 1. , ,»0. 1,0. 2,2. 2,2. Som 0,64 | ELLE] SE SED | 34,53| 34,58 | 54,65 | 12,43 | 13,82 | 9,9 | 165 |122 | 11,5 | oso. ny. vv. s 2. 2, 2 3 SE rs SE rn Ena en Free FEE LES Sen Ea ON ERP Mu Isle å Ea SES å nn JE | 72 > ; . NV. VNV. UR 58E3) e & & & | 1,47 | Regn i3eg se 10 1) 3762 | 58,06 38,30 | 12,60 13,69 9,6 DS GE AE NV SENNEENNO ENV HASS ES ES Ka ol ee | H093 N 2) 39772| 39,92 | 59, i 3, 9; 13 112700 117 Es vv EN vv SEE ' p j | 4 | 12,70 i 1517 2,0 111,4 | s ! NVÆ BEARS EET HEE SE 12 3 AUEb 40,40 | 40,42 | 13,23 | 13,61 | 9,0 | 18,9 | 12,0 (11,3 | NV. NV. N. ONO. LT STE ad & 0 0 Regn 61—101 m. Taage. 13 Wi| 337,69 (337,82 (337,87 | 12,57 EN | | 12,02. 11,42 2,2. 2,0. 1,8. 1,8 Så | 0/77 ;69 | ; 2. 2,0. 1,8. 1,8. Sum , I | EF ——————— 1) 40,73| 40,53 | 40,02 | 15,00 AE BEF ør 87500 0 Brats FS res ES 3 re Taage & 5 52890 857550 | Br500 as Ho5 Hr rs Hs oss ES SSD BORER oe 2 0) sg 15 bi) 34,78 34,69 | 34,78 | 14,76 | 13,65. | 10,9 | 205 |11,9 "11,3 | so. so. s sv. | 330533 |2889 9 Regn 141—151 & 181—191. | 16 TI 36,59)" 56,82 | 36,85 | 13,10. | 13,34 | 98 | 19,0 |12,3 |11,4 | sv. s. sy. sv | 2 1. 3. 3. |g 99 9 REE S| 56,85 | 37,27 | 57,78 | 14,05 AT | 102 | 183 | 12,4 |11,5 | sv. sv. ssv. v. Besser Regn 72—81 & 13—154. 18 i) 337,44 | 337,44 337,35 | 13,68 | 13,51 | 12,06 | 11,36 1,4. 1,4. 2,6. 2,2 Sum | 0,00 > ; , 4. 1,4.2,6. 2,2 Sum | 0,00 SEERE je NE eee IN y DSE, HS re ro SEE nad se an em ae ll mon ),28 W| 38,58 | 575670 280 15,290 HEN G0 819370 142250 rare FS SOE SS os ESS ON 5: Sen ens Så iD 393 | | 36,22 | 13,90 | 13,09 | 12,4 | 188 | 12,6 | 11,77 | ss0. SSO. V. v. 1. 5 1. 1. | o e & & | 0,19 | Regn 11—2 & 6—61 m. Lyn. | 2 n| 36,71 | STOD 235 0 53070 HE 93 6 172 75 ES KS VS SVN NEN ERE SES SEE E SEER 65 5) 383 ED 55 (75; 020 88; 550 817550 11255 ETS ENVER y ERE so ES 0] EET SETE KERES 23 58,1; (338,06 | 1288 | 13,19 | 12,40 11,70 1,0. 1,4. 1,6. 1,8 s , , | 301; so ES: Sum 0,47 I I || 4! 39,87| 39,88 | 39,75 | 12,16. | 12,77 9 183500 HEE 1770 ES os OSS ORE SS VA | HEER É å > 39,75 2, | 5 É ; FESSV er Br neg Te oo 2 i5 | 39,70 39,49 | 39,05 | 13,30 | 1267 | 88 | 17,2 | 1179 | 1176 | os0. 0oSs0 0." 0. Boe Bee FORroe YES Regn 213—93. 5 (38,681 38,20 37,80 | 13,86 | 12,54 1 11,4 1 194 1122 | 1176 | 0: So: 'ss0. ”ss0.| 1. 1 1. 12 18 9 0 0 | 375 26 Ds 0. SED 3535 12,83 12,68 94 5175200 120 4755 Si S. SEERE Sv ME SS & & eg Taage 31—11, 171— 27 | 3 3, 38,3 i Å > Å Å Å i NÆRENVÆRENV. mægle Ø & e e oo | 0,2 Z5v8 52—7 m. Regn. | 28 37,51 | 58,00 | 38,36 | 11,50 | 1258 | 10,4 | 1576 | 1270 HEY RE KE ae KM] i me ;28 g 11 538,56 358,47 338,26 | 12,63 | 12,65 11,88 | 11,58 1,0. 1,0. 1,4. 1,0. som | 4,03 bl 3855) 3 mn | 19 » É Eg ER z E 1155868 305 | 3775 | 1290 | 1250 | 88 00 RR 0 BG AN Www] 113 5. | 0'ere ef os lm so 7 NR 9729 39 39, 37,75 2,90 2, | > 9! , , . i É NY. be . & & egn 3 55370 557,66 1 574;96 512,48 7 042,57 20,0 19,215 Ey. svssys ssy NET TEE le ale 0 Regn ||iten OT, maace 6-10. [ST Taage 6—104. il) 337,53 | 337,51 Sal 12,99 | 13,37 | | BE 11,47 1,35,1,39. 1,94.1,81. 1867 [14,26 | Par. Lin. 16 Dage. ——— —— |Maat 1,62 48 Aar [28,91 | — — 14,4 — NOON SOS SEE SVÆR VERNUS te ”) O betegner klar. 1867. 0,07. 0,01. 0,04. 0,12. 0,16. 0,19. 0,13. 0,26. 0,02. SE blunder 62 Aar. 0,06. 0,05. 0,06. 0,12. 0,14. 0,20. 0,20. 0/17. e — mårk. Barometer, ig reduceret til 0? Reaum. The = re RR BE% = 5 = 2% Fle, 8 | Vedtegninger om Nedslag. | Eg over dQ >= EB 9 Form. | Middag. | 4 Eftm. (—— 2 2 | Middel = Corr.—0,04. . 6 EEEEEEESCSCQ$QOCx&CCETTE ——w—————— | | | 1 | 336,98 | 336,83 | 356,54 | 14,26 || 9 Regn 222— 1 B:8556.97| 37, 27 | BØN GD ETAGE KOS 0,76 —1: & 2—41, å Middel 357,95 | 337,98 337,67 | 13,20 || Sum | 1,27 ME. SEES 5, VE HR SE SEER SHEA 9] 141.49 41,25.) 9,89. || 0 3 AJ 40,87| 40,57 | 39,69 | 11,03 || & Å 5710537.91 | 38:08 | 38,18") 10,36 -|| 9 Regn 72—9 & 101—141. 5 61'757,96| 37,88 | 37,52 | 1253 |) > | 0,63 | Regn 1091— 6 TÅ 36,01! 35,95 | 36,34 | 12,26 || & | 2,03 12, 81417 137-140 0ET Middel f 338,79 | 338,78 |338,60 | 11,21 || Sum 266 i Me SER 8 | 36,48 |. 36,98 | 37,08 | 11,43 || O | 4,66 | Regn 01—31 & 53—81, 8 9 | 38,04 | 38,00 | 37,78 | 10,19 |! & 9 10 | 36,51! 36,20 | 35,04 | 12,43 || 0 Taage 61 —8, 20—221 & 231—| 10 NI ES6 | 37,36 137,80 | 11,73. | 0-1 1,38 —13 m. Regn. [1 12 | 39,13! 39,20 | 39,09 | 11,49 || 9 Regn 81—15 m. Taage. 12 Viddel | 337,40 337,55 | 337,36 | 11,45 | Sum f 6,04 EF BE E] ! | | 1515911) 38,85 | 3823 | 1266...) 9 Regn 231— 13 14 | -35,92| 36,96 | 37,12 | 11,66 ) 9 | 8,74 ENE 14 15 | 36,22|' 35,64 | 3410 | 11,23 | & Regn 31—33 & 1317171, 15 16 | 34,50) 34,64 | 3477 | 9,09 ) & | 0,54 | Regn41-41,111-121 &13-131 | 16 17 | 36,82 9,29 | & | 0,76 | Regn 71-Ø, 111-14 & 17-17.) 17 Middel 336,51 EL Te ea EN er ler ÆRE ER FENNND i 3,23 | 42,99 | 8,06 0,10 18 19 | 42,69| 42,39 | 41,56 | - 8,19 19 20 | 39,16| 38,87 | 38,45 | 8,69 | 20 81 1558:52 |" 38,417 37,95 | 979: | 21 22 | 34,54| 33,69 | 33,33 | 9,29 | Regn 11—16 & 171—183 22 Middel | 339,60 339,32 | 338,86 | 8,80 Sum | 0,10 931 34929! 34,52 | 34,95 | .9,53 | & | 5,80 1 Regn 01—1, 201— 23 15125 311 34,95) 48/33. 0 13578 gr 793 131 & 18-203, | 24 95 | 38,62| 39,33 | 40,02 |: 5,79 | & | 1,13 25 25 40045502 | 43,50 | 43,32 1. 403 | 9 26 27 (4939: ..41,00 | 41171 7,93. | & 27 liddel | 338,07 " Gl 10,71 ERE 3 | 36,29 9,29 0,11 | Regn 5—141, 171—191, 911— | 98 291 34,08| 33,55 | 33,10 | 7,99 1,34 -01, 521-131, 17-19, 22 | 29 8 32.98 | 3951. | -3991 | 10;53 3,33 -85, 143-152 & 201-203, | 30 | Eee ERE ES ORNE Niddel | 337,67 | 337.67 | 337 867 135,09 | Par. Lin., 23 Regndage. Mi J ry rese Al rynt TV) 70 Seek FREE tag her klar. blandet. | mork. ! || 1869. September. Barometer, Thermometer i Skygge mod Nord. reduceret til 0? Reaum. Luftens +) Sa == REESE] - F- == TaE SEES . : , = -= =: 21 Fod | &Fod | Vindens Retning. Vindens Styrke. E É = E over Jorden. I over Jorden. åen I Jorden. Udseende. E Yedtegninger om Nedslag. E & iddag. | 4 - rn d2 5 9 Form. | Middag. | 4 Eftm. FRE middt |, in FEE ge 5 | Corr—0,04,| 85 Aar. | SEERE: | miader. | Kl. 2. | un. 6 MD. 6 NMN. 6 MD: 6 | NN. 6 ND. 6 I i I se SE n | 1 T 1 | 336,98 336,83 [356,54 | 1426 | 12,21 | 11,1 | 19,2 | 12,4 | 11,8 | 'ssv. so. ONO. NNO.| 0: 0. 1. 1. fo 0 & & Regn 223— 1 2| 36,97) 37,27 | 37,82 | 11,49 | 12,04 | 11,8 | 156 | 12,5 | 11,9 | No. NV. NNV. NNV.| 1. 1. 3. 5. |e e & & | 0,76 le arr 2 sidet | 337,95 | 337,98 | 337,67 | 13,20 | 12,35 | | 12,08 | 11,64 1,2. 1,2. 2,2. 1,8. Som | 1,27 —w I I i ki mm ” ; eee 3 | 4191! 41,42 | 41,25 | 989 | 1204 | 6,6 | 15,0 | 11,3 | 11,7 | ynv. vnv. vsv. S ER SES ORE 3 MU Ar | Aa | BB || re ae rr ae RS SE Te RE SE BEER 6 ER | es ET E) " 5 | 37,91| 38,08 38,18 10,56 | 11,83 9,0 | 12,9 | 10,7 | 11,1 | 'sso. ss0. SSO. SSO 18850351 Ba 9 e 8 Regn 73—9 & 101—141, 5 6 37,96| 37,88 | 37,52 | 12,53 | 11,93 | 85 | 16,2 | 10,9 | 11,0 | ss0. SSO: SS. So. | 1. 1. 3. 3. fo & & & | 0,63 | Regn 191— 6 36,01 | 35,05 | 36,34 || 12,26 | 11,66 | 10,3 | 167 1114 110 Ms 5.) sv. sv. | 3 31. 1. fo de & | 2,03 SEEGER GANEREUE )| 7 fittet | 338,79 58,78 (338,60 | 11,217 | 11,87 ik | 338,70 338,78 [338,60 | 720 | 187 | | | 00 11,20] 11,00 11,20 24. 2,6. 2,5. 2,4 Som | 2,66 36,48| 36,98 | 37,08 | 11,43 re ae ag re 11,65 SEE EEN TEE ES TEE SN MENE | SE EET RS TOO | AUD] | TELE ør DN 8 38,04 38,00 | 37,78 | 10,19 | 11,55 TR MSP ADD tit VeRvRev SVÆRE Sv LMS HORSES R g 9 3551 56,20 35104 (11943 AD SA | DA | 14 Mas 0 | sy ss or so so NE ES KO ao es Taage 61—8, 20—221 & 231—| 10 TE BE ET EET ED rr Free nn ERE EDGE RE me MA BET] hen "43 m. Regn 11 39,13 | 39,20 | 39,09 11,49 | 11,00 | 8,0 | 15,0; | 11,1 LAD |) 6 NE RRS (ie JOR TE MINEN TOERE Regn 81—15 m. Taage. 12 tid | 337,40 337,55 | 337,36 | 11,45 | 11,36 22] 11,04 6. 1,0. 2,0. 1,8. Sum | 6,04 LE ED EEN EN he TE aser SON Ea NE ST SE eks TCO TO ER Er RE ER 39,11) 38,85 | 38,23 | 12,66 | 90;90 | 9,5 | 165 11,2 | 11,0 | so. so. ss0: ss0.| 3. 3. Bd & 8 Regn 231— 13 BRED | BOB | BEA | ED aa i mage EAR SE SE 4 Se] 70 e 9 0 & | 8,74 6 & 103119 14 36,92) 35;64 | 3410 | 1123. | 10,70 | 8,6 | 160 | 11,3 "11,1 |ysv. "s: "ssv. Ssy. | 11: SEERE REN or 15 34,50. | 34,64 | 34,77 | 19,09. | 10,67 | 7,9 | 146 (111 | 1171 1 sv. vv. v. vv. | 1. 1. & & &e & | 0,54 | Regn41- 16 36,82 | 38,10 | 59,25 9,29 10,71 5,3 13,6 | 10,7 | 11,0' | stile. NV. NO. NNO. omme a &e e & | 0,76 | Regn 71-9, 1 17 filtet | 336,51 | 336,84 | [356,69 10,79 | 10,76 | 11,20 | 11,06 1,8. 2,0. 3 Sum 410,04 I EET EL] i ” " er 43,07 | 43,23 | 42,09 | 8,06 | 10,35 | 5,2 | 13,4 /.10,1 | 10,8 (NNO. N. 0. 0. RE (SR BEDST 18 42,69 | 42,39 | 41,56 8,19 | 10,25 5,2 | 13,3 95 | 10,4 om soren S! 0. 0. (SES 19 3016| 38,87 | 3845 | 8769 | 10,12 | 5,9 | 13,8 | 9;2 | 10,0 | stille, stile. sv. sv. | 0. 0. 0.0 0 & 20 38350584 37,05 (| 20,79 1000 580 3 | 9400 Oster VE VINE ESVE (01 0 & & & 21 350 551600 5355 | HE05 SE ro do Er rs 07 00 rs ES vs vv Er: Bee Regn 11—16 & 171—183. | 22 lite) | 339,60 339,32 | 338,86 | 8,80 | 10,18 His) 539,60] 539,52 35886 | 880 | 1078 | | | | 946) 10,72 9,46 | 10,22 ODER TIN EA Sum | 0,10 ÉT Tse EET] Eee EEN KS ER I 34,22 | 34,52 | 34,25 | 9,53 — 10,04 Ho aa 955 5 0:88 Es vs vv KV 3. 3. 5. 3. | oe & & & | 5,80 | Regn 0:—1, De 23 FH Te RE EA BE NEDE 1 RS ES ES ERE | 2 88 0: N. NNO. N i SNEDE, : 43,92 | 43,50 | 43,32 | 4703 | 9,87 GERNE NE ORE RR I TE ER LE] 26 42,39 | 41,90 | 4117 | 7,93 | 9,72 ger] ØR BØ] SME ENE en uren le anee 27 lit | 338,07 | 338,19 338,00 | 7,12 | 9,93 | 8,64) 9,50 2,8. 2,2. 3,2, 2,2. Sum (10,71 2 EEN El en Se es 2 i i l 37,76 TT 3 Enre | 5r05 | s600 | 920 | og | 57 | 0 | S2 | Sl ss vv. vsyl 175 5 fe eee | Oopt | Regn 514, 179—197, 215 [28 34,08| 33,55 | 33,10 | 7,99 | 9712 | 58 | 11,0 | 86 | 89 |yvsv. V. NV. VNV.| 3. 3. 1. 3. | 0 e e &e | 1,34 201, 514-131, 17-19, 22- | 29 32,28 | 32,51 | 32,21 | 10,53 | 8,93 B| 3228) 3251 | 32,21 | 1055 | 895 | 70 | 1 | 92 | 90 | ED ER ES ED SEE NE ANE ANG | ERE ERE FOTOS] HESS -83) 142-152 & 201-203. | 30 lidet | 337,67 | 337,67 |337,45 | 10,02 557,67 337,67 [337,45 1 oe | ga | 1028] 1022] 10,74 . | | 10,28 | 10,52 1,70.1,80. 2,45. 2,20. 1867 135,09 | Par. Lin., 23 Regndage. Middel , | | | 2,04 48 Aar 125,14 eee = NæENOSF ONS SSON ER SENES VER VEENNVER Stille ”) O betegner klar. 1867. 0,08. 0,04. 0,03. 0,11. 0,18. 0,21. 0,20. 0,12. 0,03. & — blandet. 62 Aar. 0,06. 0,06. 0,10. 0,15. 0,14. 019. 0/16. 0,15. e — mårk. ESGCC&CQ$(C—QCO—qQCv TT —— — Barometer, | = reduceret til 0? Reaum. The = É Br. == == SÆTTER SEN = = > | | 25 hle, = Vedtegninger om Nedslag. | = = | over Jd El E 9 Form. | | Middag. VÆRRE 7] = Middel 'z | | Corr.—0,07.| I & ES BE BR BENE 1 | 333,32 | 335,31 356,02 6,80 LED Regn 53—64 & 119—121. 1 2) 34 96 | 33, 75 | 33,46 | 7,86 Regn 16;—23. 2 Middel | 334,48 | 334,43 | 1334, 22) 8,49 || Sum ERE 6 "275 RØRER Ta 3 | 30,14| 30,07 | 30,53 | 5,13 || & 161 | hegn 193—15 8 148, | 5 Regn 121—13 & 171- 3 AJ 33,45| 33,50 | 33,61 | 5,83 SEG å 5 | 34,45| 34,48 | 34,38 | 5,00 = 5 6 | 34,49| 34,57 | 34,58 | 3,33 = Regn 15—16;. 6 TÅ 3310! 32,29 | 31,02 | 446 || & | 1,43 | Regn 54-8, 14-14 & 15-233,| 7 Middel: ss 98 Ea 4,75. || Sum FEST 2 or SNER 8 g 9) 31,26| 31,21 | 33,13 | 6,40 g 172 101 33,84! 34,75 | 35,74 | 4,90 & 8: j 11 | 36,62| 36,49 | 36,39 | 5,80 gå DE Regn 7—10; & 143—15%. 37,36 | 35,81 Regn 12:1—21 & 231 —933. 333,60 | 334,00 27,88 | 28, 2% | i 5,10 333,53 | FG | mener sy fare 00 [ER Regn 08—51, Taage 6—9-. q 0,21 Regn 131-141 181-193 ,213199 37,27| 37,57 | 37,40 | 5,96 | & Be SENE ag 38,59 | 38,63 | 38,96 | 6,83 || & | 9,06 | Regn 7;—89. 40,65 | 40,81 | 40,91 | + 6,50 & Taage 5—7. 41,04 | 40,84 | 40,45 | 6,46 3718| 3753 | 3LAA | 816 | 2? | 1,59 | Regn 67—134 & 16;—214. Middel | 339,07 | 339,08 | 339,03 | 6,78 Som | 0,97 | Taage og Regn 14:—9321, Taage 41—10 & 18-— Er fe" Taage 7—11. Taage 5—131, 161— Middel 337, 70 | 337,77 94 | 39711| 38,57 | 37,80 95 | 38,68| 39,17 | 39,61 26 | 40,08' 39,52 | 38,57 97 | 34, 55 | Far 32,26 23 40,48 | 40,46 | HE 8,93 "Middel 37,68 98 | 30,48| 31,37 | 32,52 1,75 | Regn 6;—12%. 28 99 | 35,80! 34,65 | 32,84 | 4,63 NREN 29 30 | 32,92! 33,62 | 34,24 | 6,36 Sø hegn ryger Taage 15—151. | 30 31 | 35, 89 | IT, 17 | 36,39 | 6,15 0,10 | Regn 18—25;. 31 Middel 335,91 | 335.94 | mye 31, 69 | Par. Lin., 23 Regndage. Middel HEAT BEARN -7 SR ASDE E blandet. mårk. 1863. Øctober. ERE ERE wzc——EEEEEEEEEEE&Q&CCCCCCCCC—— Barometer, i & ] Nord reduceret til 09 Reaum. Thermometer å Skygge mod Nord. > = 5 i UEEEsraE EE Frøer Vindens Retning Yindens Styrke RULES ne) E = ! L Fi | å indens Q . É | RE: EEN OVER VEDR I Jorden. Udseende, 8 Vedtegninger om Nedslag. a ” Jo Form. | Middag. | 4 Eftm. ; ” — ? GER åg | Middel | Middel rn Hålest 1 Fod 2 Fod ø | Corr.—0,07.| 85 Aer. les Sest | middel, | Kl. 2, | un. 6 MD. 6 NN. 6 MD. 6 NN. 6 MD. 6 1 | 333,32 335,31 |356,02 | 6,80 | 9,06 | 6,1 | 11,0 | 8,2 | 9,0 |NNO. NNo. N. NV. Regn 51—61 & 111—121. 2| 3496| 33,75 | 33,46| 7,86 | 879 | 4,9 | 10,4 | 8,5 | 9;0 | v. vsv. sv. SV. Regn 161—33. fitda | 334,48 | 334,43 (554,22 8,49 | 9,05 | 8,54| 8,96 O——E—EEE TEE EEN EEN FEE SEE 3 30,14 50,07 | 30,53 | 5,13 | 869% | 40 | 10,3 | 83189 | sv. vvv 5. 4. |e & & & | 1,61 | Regn 121—13 & 171—18:. | 3 Al 33,45) 33,50 | 3: EEN Er ER ENE ENGE VE ARN 1. 1. lo & & & | 0;31 i 5 | 34,45| 34,48 | 34, 5,00 | 8,62 | 2,0 8,5 | 7,2 | 8,2 |NNV. NO. NNO. N. SEE ey en ERE, 5 6| 34,49) 34,57 | 34, sa as 2 72 | 6,9 | 81 | NO. NNO. NNO. V. mrk ske Regn 15—164. 6 7) 33,10| 32/29 | 31,02 | 446 | 8,733 |—0;1 82 16537 VE RoNVÆR SEE TS: 1. 3. | & & & &e | 1,43 | Regn 51-8, 14-142 & 15-233.| 7 fit | 335,13 | 332,98 | 332,82 | 4,75 | 8,57 | | 7,32] 8,34 2,2. 2,4 Sim | 3,35 | | 28,20 ; 8,06 17 5070 6 740 Skye VE Sy 5: 3. 3. fe e & & | 7,61 | Regn 03—51, Taage 6—91. | 8 31,26| 31,21 | 3; 654000 HE7382 0 HE56 907677 HERE ES VERS VÆRE SES ve 5: 3. 3. |o & & & | 0,21 | Rkegn134-144,181—193,213-22| 9 33,84 | 34,75 | 2 RODE Hotel Ras HE10;000 65700 72 aE MES VÆRE sy S SEES ve 5: 1. 1. le & o & | 1,72 10 36,62| 36,49 | 36,39 |- 5,780 | 7,59 | 28 | 9,1 | 6,5 | 7,3 | sv. N. NO. 50. i 6. 4. | 0 e e &e | 1;55 | Regn 7—101 & 142—153. 111 38,05 | 37,36 7,00 | 7,39 | 48 95 | 69 | 72 | S0. 5s0. 0. 0. 2 4. 5 | & 8 & &e | 0,19 | Regn 12:—31 & 221—233, | 12 333,53 | 333,60 | 334,00 |" 5,84 | 7,67 | | [6,70] 7,42 5. 2,6. 3,4. 3,2. Som | 11,28 3727 | 37,57 | 37,401 5,96 | 720 | 47 | 95) 7,1) 7,4 | os0. 0s0. So. s0. | 5. 5. 435.100 & & | 1,235 13 38,50 | 38,63 | 38,96 | 6,83 | 6,79 | 50 | 102 | 770 | 74 | so. s0… So. S0: | 3. 3. 3. 1. | 0 & & & | 0;06 | Regn 74—81 14 REE SE EET i 4 | 5 E 1rg | | ec 3 i i SS NUESÆæ3B FOR DRONS 5 37,18| 37,53 | 37,44 | 8,16 | 685 50 | 10,5 ES SENERE EEN ESS TEST EEN HERE EEN. | | —I— eee men | — — -——— ———— ——— 339,07 339,08 (339,03 | 6,78 — 6,99 | | 7,06) 7,56 2,6. 3,0. 2,8. 2,0. Sam | 2 37,03 | 36,76 | 3634 | 8,20 | 6,64 | 5,0 | 11,5 | 7,6 | 7,3 |.ssv. sv. sso. s. | 1. 1. 2. 1. | & & &e &e | 0,97 | Taage og Regn 143—231. 18 19 36,02| 35,93 | 35,85 | 866 | 6,770 | 61 | 1077 | 80 | 7,8 sulle, stille. S… so, | 0. 0. 1. 1. | e e e &e | 4,61 | Taage 41—10 & 18— 19 35,72 | 35,99 | 36,81 | 7,90 | 676 | 80 | 1171 | 8,4 | 7,9 FNV EET AE IE Keene er (1258 HE 7: 20 2% | 39768| 39,89 | 40,26 | 7,50 | 653 | 39 | 104 | 81 | 80 VSVEEVE USE VE EO ERE] 5 | bre æSb 2i 1 40,05 40,30| 40,421 850 | 651 | 56 | 11,71 | 81 | 80 | sv. sy. VSV. sv. | 3. 3. 3. 2 fo e e &e | 0;07 | Taage 5—134, 161— 22 lidet | 337,70 337,77 (337,94 | 8,15 | 6,63 | | 8,04 | 7,80 1,2. 1,2. 2,0. 1,2. Sum | 8,23 TET. I | | == 33 | 40,48| 40;46| 4015 | 593 | 662 | 781 104 | 85] 80 | sv. v. vsv. sv. | 1. 1. 1. 1. | eo oe e 0 | 0,25 93 BAR RSD 58;57E] HT 80) HET por era 6; 8 2 10585 EB 1 ES SSO SS ore ss 0 | 11715335 eee ol |0/5 ADS 24 BEER 6R EO 7 306 816 |] 588 87 1 100 kh 88 (8 es: SSV NY OV ES NE ES ONS —23 m. Regn. 25 9% | 40;08/ 39,52 | 38,57 | 7,20 | 5,79 | 5,79 | 10,0 | 850 84 NV REN VERS vasre HT SEE Sr Ferrero el KTO 26 UR E5 355 55351 | 152.26) 1706] 5 558 | 1075 | 852 8325 | sy 0 USVEEE SYES 3383505 [KEE ES 27 lidt | 338,54 | 338,21 | 337,68 | 7,97 | 6,06 | | | 8,34| 8,10 1,4. 1,4. 2,2. 2,2. Sum | 0,58 EET or OS "S"S SEE USE i FE ——————————— 30,48| 31,37 | 32,52 | 5,46 | 5,31. | 59 | 87.| 7,9 33 [130,25] 3137 | 3252 | 5,46 | 53 | 59 | 87] mg le 81 | ssv. SSV. NNV. nv. | 3. 3. 3. 3. | & & e & | 1,73 | Regn 63—124 28 35,80 | 34,65 | 32,84 | 4,63 | 5,719 | 1,2 BA TO TON | vsv VSVERYSYE VSV 3 343. 0 80.0 | 4057 |(Regn 910) 29 32,92 | 33,62 | 34,24 | 6,36 | 5,09 | 3,3 Bee mod Fre est vvv Ey 303, 3 3. |0-0 9 & | 177 | Regn 5—10, Taage: 15—154, |"30 35,89 | 37,17 | 36,50 6713 EH | 5580) 37,17 | 3830) 613 | 448 | 32 | 9,3 | 68 | 74 | 1,08 | 3,2 Os en 7 vs ORDER S VÆRES | E5 85815733 Koola el IK OTO ERE en SE 9330 31 I EU RE ae ore ae RG 55) litll 335,91 | 335,94 |335,90 | 6,60 | 7,03 | 7,51) 7,55 2,26.2,21.2,71.2,48. 1867 (31,69 | Par. Lin., 23 Regndage. Middel | | | 2,41 48 Aar | 24,48 BESES NE N0: 07 0 ISS RV AVEENV SEE: +) O betegner klar. 1867. 0,06. 0,04. 0,03. 0,17. 0,14. 0,29. 0,18. 0,07. 0,02. & — blandet. 62 Aar. 0,05. 0,06. 0,11. 0,17. 0,16. 0,22, 0,14. 0,11. e — mårk. 29 | Bilag 1867. (Slutning af Boglisten for 1867.) Oversigt over de lærde Selskaber, videnskabelige Anstalter og offentlige Bestyrelser, fra hvilke det K. D. Viden- skabernes Selskab i Aaret 1867 har modtaget Skrifter, samt alphabetisk Fortegnelse over de Enkeltmænd, der i samme Tids- rum have indsendt Skrifter til Selskabet, alt med Henvisning til foranstaaende Boglistes Nummere. Danmark. Generalstabens topographbiske Section. Nr. 97. Norge. Det Kgl. Norske Frederiks Universitet i Christiania. Nr. 73—75, 307—14. Sverpig: Kgl. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademien i Stockholm. Nr. 158—61. Ofverstyrelsen ofver Hospitalen i Sverrig. Nr. 154. Kgl. Svenska Vetenskaps Societeten i Upsala. Nr. 93—94. Universitetet i Lund. Nr. 51, 173—193. Rusland. Académie Imp. des Sciences i St. Petersborg 4124, Nr. 125, 216, 217. 30 L'Observatoire Physique Central de Russie i St. Petersborg. Nr, 218, 219. : La Commission Imp. Archéologique i St. Petersborg. Nr. 406. Die Nicolai-Hauptsternwarte i Pulkowa. Nr. 469. La Société Impér. des Naturalistes de Moscou. Nr. 33, 141, 285. Finska Vetenskaps-Societeten i Helsingfors. Nr. 299—302. Storbritanien. Det engelske Krigsministerium. Nr. 56. The British Association for the Advancement of Science. Nr. 282, The Royal Society of London. Nr. 129, 430, 207—9. The Royal Geographical Society i London. Nr.4, 96, 151, 204, 205. The Geological Society of London. Nr. 13, 95, 150, 206 The Zoological Society of London. Nr. 269, 270. The Linnean Society i London. Nr. 211—14. The Radcliffe Trustees i Oxford. Nr, 172. The Royal Observatory i Greenwich. Nr 58, 77. The geological and polytechnic society of the West-riding of York- shire. Nr. 456. The Leeds philosophical and literary Society. Nr. 155. The Royal Society of Edinburgh. Nr. 35, 36. The Royal Irish Academy i Dublin. Nr. 81, 82. The Royal Dublin Society. Nr, 103. The Royal Geological Society of Ireland. Nr. 271. Nederlandene. Den Hollandske Regjering. Nr. 30, 126. De Kon. Akademie van Wetenschappen te Amsterdam. Nr. 88, É 318—320. De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen i Harlem. Nr. 142, 143. ' Le Musée Teyler i Harlem. Nr. 195, 196. Het Kon. Nederlandsch meteorologisch Instituut i Utrecht. Nr. 321. Het Provinciaal Utrechtsch Genootschap van Kunsten en Weten- schappen i Utrecht. Nr. 14—18, 84—86. Belgien. L'Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux- Arts de Belgique, i Bruxelles. Nr. 247—350. ede es 31 Bilag 1867. L”Observatoire Royal de Bruxelles. Nr. 941, 109, 120, 167, 278. Frankrig. La Société Géologique de France i Paris. Nr. 304, 3035. Le Museum d'Histoire Naturelle de Paris. Nr, 264. La Société Imp. des Sciences Naturelles de Cherbourg. Nr. 14114. L'Académie Imp. des sciences, arts et belles-lettres de Dijon. Nr. 157. La Société Linnéenne de Lyon. Nr. 61, 284. L”Académie Imp.des sciences, belles-lettres et arts de Lyon. Nr.265. La Société Imp. d'agriculture, histoire naturelle et arts utiles de BE Eyon:… Nr: 266. La Société des sciences physiques et naturelles de Bordeaux. Nr. 24, 261. Schweitz. La Société de physique et d'histoire naturelle de Généve. Nr. 171. La Société Vaudoise des Sciences Naturelles i Lausanne. Nr, 105. Die Naturforschende Gesellschaft i Zurich. Nr. 134: Tydskland. Das Kån. Christianeum i Altona. Nr. 122. Die Kån. Preuss. Akademie der Wissenschaften i Berlin. Nr. 9, eg, 42, 47, 71, 83, 119, 144, 203, 286. Die Schlesische Gesellschaft fir vaterlåndische Cultur i Breslau. Nr. 494. Die Oberhessische Gesellschaft fir Natur- und Heilkunde i Giessen. Nr. 87. Die naturforschende Gesellschaft i Danzig. Nr. 92. Die K. Gesellschaft der Wissenschaften i Goåttingen. Nr. 41. Die Naturforschende Gesellschaft zu Halle. Nr. 448. Naturwissenschaftlicher Verein fir Sachsen und Thiringen i Halle. Nr-943 470: Universitetet i Kiel. Nr. 59. Die Schl.-Holst.-Lauenb. Gesellschaft fir vaterlåndische Geschichte i Kiel, Nr. 259. 32 Die K. physikalisch-6konomische Gesellschaft zu Kånigsberg. Nr, 202. Die Køn. Såchsische Gesellschaft der Wissenschaften i Leipzig. Nr. 253—27. Die Firstlich Jablonowski'sche Gesellschaft i Leipzig. Nr. 50. Die Kån. Bayer, Akademie der Wissenschaften i Miinchen. Nr. 7, 19—21, 40, 72, 112, 197—201. Die kån. båhm. Gesellschaft der Wissenschaften i Prag. Nr.138—44. Der Verein fir Naturkunde i Presburg. Nr. 46. Die Kais. Akademie der Wissenschaften i Wien. Nr. 113—45, 288—90. Die k. k. Central-Anstalt fur Meteorologie und Erdmagnetismus i Wien.Nr-416: Die K. K. geologische Reichsanstalt i Wien. Nr. 48, 107, 108, 152, 153, 280, 281. Die physikalisch-medicinische Gesellschaft i Wirzburg. Nr. 162, 276. Italien. Reale Accademia delle Scienze di Torino. 4146, 147. Istituto R. Veneto di scienze, lettere ed arti i Venedig. Nr, 164, 165. Academia Pontificia de nuovi Lincei i Rom. Nr. 118. Societå Reale di Napoli. Nr. 267, 316, 317. Spanien. Real Academia de ciencias exactas, fisicas y naturales de Madrid. Nr. dd. Portugal. Commissåo geologica de Portugal. Nr. 63, 64. " Amerika. De forenede Staters Regjering. Nr. 128. The Secretary of War of the U. S. of America. Nr. 229. The Surgeon General's Office, War Department i Washington. Nr. 279. The American Philosophical Society, held at Philadelphia, for promoting useful knowledge. Nr. 245. The New York State Agricultural Society i Albany. Nr. 223—27. 38 Bilag 1867. The American Academy of Arts and Sciences i Boston. Nr. 228. The Boston Society of Natural History. Nr. 39, 231—34. The Museum of Comparative Zodlogy at Harvard College i Cam- bridge. Nr. 236. The Astronomical Observatory of Harvard College i Cambridge. Nr. 235. The Connecticut Academy of Arts and Sciences. Nr. 237. The Essex Institute i Salem, Massachusetts. Nr. 239—40. The Lyceum of Natural History of New York. Nr. 241. The Minnesota Historical Society. Nr. 220. The Ohio State Board of Agriculture. Nr, 224. The Academy of Natural Sciences of Philadelphia. Nr. 242—43. The National Academy of Seiences, i Washington. Nr. 230. The Smithsonian Institution, i Washington. 221—23. The California Academy of Natural Sciences i San Francisco. Nr. 244. Observatorio Nacional de St. Jago de Chile. Nr. 274. Indien. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen. Nr. 292—95. De Kon. Natuurkundige Vereeniging in Nederlandsch Indié. Nr. 268. The Geological Survey of India i Calcutta. Nr. 98—101. The Meteorological Committee i Calcutta. Nr. 102. Australien. The Royal Society of Victoria i Melbourne, Nr. 37, 215. Baer, K. E. v., Geheimerath, i Dorpat. Nr. 8. Becker, A., og A. Gareis, Officerer i den øesterrigske Marine, Nr. 123. Beust, Freiherr von, Oberberghauptmann i Freiberg. Nr. 29. Brandt, J. Fried., Statsraad, Akademiker i St. Petersborg. Nr. 78—80. Chasles, M., Medlem af Institutet i Paris. Nr. 43. Costa, Pereira da, Prof., i Lissabon. Nr. 65, 262. Dana, James D., og B. Silliman, Professorer, i Newhaven. Nr.238. Dana, James D., Prof. i Newhaven. Nr. 263. Duméril, Aug., Professor ved Jardin des Plantes i Paris. Nr. 260. 34 Engelhardt, Conr., Adjunct. Nr. 11—12. Erdmann, A., Prof., i Stockholm. Nr. 90. Faye, F. C., Prof. Dr., i Christiania. Nr. 2—3, 55. Fenicia, Salvatore, Dr. Nr. 34, 60, 166. Gray, John Edw., Dr., ved British Museum i London. Nr. 277. Goppert; ;H.OR:) Prof£"Dr;i Breslau" Nr: 70: Haugthon, Samuel, M. D., i Dublin. Nr. 273—73. Heyworth, Sir Lawrence, Esq. Nr. 52. Hinrichs, Gustav, Prof., i Jowa. Nr. 149, 303, 315. Jonquiéres, M, E. de, i Paris, Nr. 6. Lassen, Chr., Prof., i Bonn, Selskabets udenl. Medlem. Nr. 1241. Maestri, P., Directeur du Bureau Royal de Statistique, i Florents. Nr. 145. Malmgren, A. J., Dr., i Helsingfors. Nr. 287. Martius, C. Fr. Ph. v., Dr., Selskabets udenlandske Medlem i Minchen, Nr. 435, 163. Miller, Fr., Boghandler i Amsterdam. Nr. 246. Ohlsen, Carlo T. A., Dr., i Neapel. Nr. 66—68, 297—98. Owen, Richard, Prof. i London, Selsk.s udenl. Medlem. Nr. 127. Paravey, Mr. 'de. Nr. 31, 32. Peters, C. A. F., Prof. Dr., Selskabets udenlandske Medlem, i Altona. Nr. 40, 23, 28, 38, 45, 53, 62, 76, 89,104, 1410, 136, 168, 210, 258, 283, 291, 306, 322. Quetelet, A., Directeur de 1V'Observatoire Royal de Bruxelles. Nr. 69, 251—257. Rant; P/E. DS. Nr 44. Ribeiro, Carlos, i Lissabon, Nr. 447. Schlagintweit-Sakunluinski, Hermann v., Dr. Nr. 296. Suringar, W. R., Prof. Dr., i Leiden. Nr. 4—5. Tassy, Garcin de, Membre de ViInstitut, i Paris. Nr 131—34. Vergara, J. J., Director ved Observatoriet i St. Jago de Chile. Nr. 275. j Winkler, T. C., Dr., Conservateur au Musée Teyler i Harlem. Nr. 49. Fr. Baron reduceret til Luf z = —— == Rn uftens” > Vindens Styrke. ) 3 É = = | Udseende. 8 Vedtegninger om Nedslag. | = - = f9 Form. | Mid CE == | (+-] | MN. 6 MD. 6 MN. 6 MD. 6 5 100555.04 (333) 3. 3. % 92, fe oe e oe | 1;05 | Regn 53—61 & 113— 1 Middel | 333,81 | 334, 3,0. 3,0. 3,0. 2,8. Sum | 4,22 28185206 34 2.73. 3: 3. Vo oo e&-o | 3,98 4310 16193 2 3 USA 20) 3. 3 "IS I. e & & & 1,60 | Regn EEN aks 121—13 & 3 RR0E3240 ETT 5. A: 5.5, | 0 6 0 | 077 [173-487 HE 2 5105327 331 5. 5… 8. 8. CEFSRSR SN HEDDE 5 BRANDS 40 15 52 4, 1. OF ORORS Regn 15—181. 6 Middel | 335,84 | 336, 3,6. 4,0. 4,6. 4,0. Sum | 6,91 NR 57-88 357,1 3.3. 4, 3. dB & 0 gg | 0,06 | Taage 51—8, Regn 14—231, | 7 8162609 35/ 4. 35.5. 5. | & & o o | 0;40. | Regn 03—51, Taage 6—917 "| "8. 55598 30. 5.5. 5. 3. |o & 0 0 Regn 131—141, 181—921. 9 ERA SO SALT 1. 1 1. 1. OMORoRKO 10 HEH 37,05 USTA 1..5. 3. 3. e e CO 9 | 0,16 | Regn 7—101 & 141—153. 1 Niddel | 338,45 | 338,; 2,8. 3,1. 3,6. 3,0. Sum | 0,62 1281558715 758,0. 3. 1.1.1 oetole Regn 121—921 & 221—9337 11192 13 SES NESS 1 1.4.4 Oro reg e 13 14105788 574 0. 0. 1.1. fo & & ao | 0,06 | Regn 71—81. 14 1555857,59 73677 1..3. 3.… 1 & & &g & | 0,06 | Taage 5—7. 15 RES 5 1. 31. 5 | 9 0 0 oe | 2,93 16 Middet | 336,89 336,6 1,2. 1,6. 1,4. 1,8. Sam | 3,05 17 59951599) 5.4 Ar 1, OTTO Fe 4,67 | Regn 61—131 & 161—211. 17 18 5685) 8536: 1 1.7 1771. BJ 0 & 9 0,17 Regn 142—931, 18 191 5%99| 314 1. 3. 6. 6. | & & & & | 1;14 | Taage 41—10 & 18— 19 213316: 33,87 1.7 1.75... 5. O &d & & ST 20 259 96139/0 5-5. 5: 3. da & & & Taage 7—11. 21 Middet | 336,06 | 336,1 2,6. 2,8. 4,2. 3,2. Sim | 5,98 GE —"— ET ——— 22 So 54 1.445, oO; "HED o Taage 5—131, 161— 22 2881083993 7401 8. 8: 5.… 5. OKORORMO 23 BA KEAS: SUN AT, S 4: 1. 3.7 3. oFokake —7 & 21— 24 35] 38,26! 38,7 3. 3. 1. 1. |e & & & | 0,52 05 25 26 | 35,89 35,4 le ll. for ME e & e &e | 0,14 26 Middel | 338,48 | 33 337,8 3,4. 2,8. 2,8. 3,0. Sæm | 0,66 SE [GG SK | 34] 2. 2. 3. 3. fo 0.00 f 434 27 988136,50'| 35,9 3. 3. 3.5. & & & & Regn 61— 28 15751 38/5. 3/1: 4. |-0 oo oe |: 0/45 Sør & 070 29 30 | 39,89! 38,4 0. 1. 3. 3. > & & & 30 —m—m&«&z«$Q$Q«$x$&$$Q$$Q$$QQ$Q——————————————— 7 —— | ———— I mæmm—— Middel | 336,96 | 336,8,70.2,78.3,17.2,97. 1867 123,06 | Par. Lin., 22 Regndage. Middel 2,90 48 Aar | 23,35 — 14,9 — le £) O betegner klar. 0. & — blandet. (] — mork. 18632. November. EEECzé€é€CEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEETT TT —— Barometer, 2 ES RORRET Thermometer i Skygge mod Nord. ; z 5 Fre E Vindens Retni Yindens Styrke. allene) E = —z | 21 Fod 4 Fod ens Retning. ) ) . z= BD 2 va Jorder || over Torden e! Jorden. Udseende. & Vedtegninger om Nedslag. = ” 19 Form. | Middag. | 4 Eftm. ma! HEE = 2 z | Middel | Middel | rn ! Højest 1 Fod 2 Fod sø | Corr.—0,03.| 85 Aar. | i Slet | middel. | Kl. 2, | MN. 6 MD. 6 NMN. 6 MD. 6 MN. 6 MD. 6 1 | 333,94 | 333,74 |332,68 | 6,49 | 5,08 | 3,1 | 10,0 | 7,0 | 7,3 | vsv. vsv. vsv. NY. | 3. 3. 2 2. |e e e e | 1,05 | Regn 53—61 & 113— 1 tide | 353,81 (334,11 333,75 | 5,81 | 5,3 | Tr | 7,68 5,0. 3,0. 3,0. 2,8. 2| 32,96| 34,15 | 35,91 | 2,42 | 4,89 BBR ES: 00 6/0 8725 HEV eEnvÆENN VE 02535585) & e & | 3,98 —131, 161—23. 2 3 | 40,54 | 40,36 | 39,74 | 2,82 | 4,83 |—1,9 | 6,0 | 5,4 | 7,0 | NV. VNV. Vv. V. 30318338 e & & | 1,60 | Regn 111111, 121—13 & | 3 aA | 32,40| 31,14 | 31,18 | 4,42 | 4,59 50 | 72 | 554 | 6,7 VE Ny ENVER | Rae 5: & & 0 | 0,77 [171—181, | 4 5 | 33,27| 33,94 | 34,74 | 1,65 | 4,37 33100 |RE4 6 HEA19 ER 655 EN VERNE NARRE Borg Bra 8: & & & | 0,56 5 6| 40,05| 40,62 | 40,62 |—0,51 | 4,22 |—179 | 2,1 | 3,7 | 60 | NO. NO. NO. V. Sr BE & 0 & Regn 15—182. 6 fiddat | 335,84 | 336,04 | 336,44 | — 2,16 | 4,58 | | | 5,08| 6,66 3,6. 4,0. 4,6. Sum | 6,91 | | 7 137,88 137,84 4387110] 16,19 || 47140 (94 880350 55 Vo oNV. NV. V. 3. 5. 4. 3. fo & 0 & | 0,06 | Taage 5;—8, Regn 14—931. | 7 8| 36,09! 35,85 | 35,75 | 5,75 |. 4,08 50 700 rs 55 V. NV... VNV. NV. | 4 35.5. 5. | & & 0 o | 0,40 | Regn 03—5V, Taage 6—91. | 8 9) 38,98| 39,69 | 40,39 | 3,35 | 3,62 2,5 BR 6 55 Nye BEL 102 & 0 0 Regn 133—1Å41, 181—221. 9 101 41,39| 41,23 | 40,82 | 3,05 | 3,66 |—0,5 5,2 | 40 | 5,3 NNE NOS SV | rr aa 0 0 10 111 37,93) 37,96 | 38,14 | 4,05 | 3,59 0,5 Ti | 45 | 5,2 | ssv. VNV. N. N. ERR e 0 & | 0,16 | Regn 7—101 & 141—153, 11 filtet 338,45 | 338,51 |338,64 | — 4,46 | 3,82 | 4,24 | 5,42 2,8. 3,1. 3,6. 3,0. Sum | 0,62 | [FF FEE EET ES EGE 1 12 | 38,15| 38,06 | 40,29 | 1,39 | 3,31 |—1,0 Fo aa Bøn de Te Rn ka eee Regn 121—21 & 221—233, | 12 13.1 39,32 38,92 | 39,36 | 0,99 | 3,10. 1—0,9 | 4,2 | 3,9 | 5,1 VER AVA SY SE SS MEE ESSEN ER OSSE 13 (| 37,88| 37,787 | 38,15 | .1,35 | 2,79 |—1,2 | 3,8 | 3,6 | 5,0 | stille. stille. NV. V. 0. 0. 1. 1. | & & & & | 0;06 | Regn 71—81. lå 15 | 37,539! 36,78 | 35,95 429 | 2,84 |—0,5 T,2 3,8 | 4,9 SEES SVEES: S. 13355 & e & & | 0,06 | Taage 5—7. 15 18815174 552 55502 2550 5275700 | 250 656150 50 SV. INOENOE EET ETS Seere | 293 16 tita| 556,80 356,65 537,55 | 2,9 [292 | | 1,6. 1,4. 1,8. Som | 3,05 39,26| 39,23 | 39,15 (—1,75 | 2,64 1—3,1 | 1,0 | 4. 4. 1. | & 0 0 o | 4,67 | Regn 61—131 & 161—211. | 17 36,35 | 36,69 | 37,28 | 1,32 | 2,36. (—3,0 | 4;4 1. 1. 1. | & e & & | 0;17 | Regn 143—931. 18 32,29 | 31,80 | 31,79| 245 | 211 |—0,9 | 5,4 | 3. 6. 6. |& & & & | 1;14 | Taage 47—10 & 18— 19 ” 33,16| 33,56 | 34,38 | 0,52 | 2,11 |—0;1 2,9 EYE SEEST 7: 20 39,26 39,61 | 40,23 |—0,48 | 2,17 |—0,5 | 1,9 HEER SST Taage 7—11. 21 tittel | 336,06 | 336,18 (336,57 | 0,41 | 298 | | 280| 4, 2,8. 4,2. 3,2 Sm | 5,98 35,21| 34,19 | 34,37 | 2,49 | 2,28 |—3,0 | 62) 2,3 | 3,9 7. i i RE Er IS LE ROLE Taage 5—131, 161— 22 39,23 | 40,11 | 40,99 |— 2,05 | 2715 |—1,7 04 | 29 | 58 | NO. NO: "NO! NO. || 8, 8 5: 5, |[0 000 23 43,81 | 41,98 | 40,80 (—2,45 | 2703 |—576 | 3,9 | 1,9 | 25 | NO... VNV. SV. sv. | 4. 1. 3 3. |o08… = meer 24 BEBO ao ae En SES EET ae En Es vs EN ge ES ETS Foss 052 293; 25 35,89 | 35,25 | 34,33 | 4,45 | 1,79 DEO TE ore Era VERY SV EVE vs VA ET SETE ET eee | 07 26 lidt | 338,48 | 337,95 337, TO | 121 | 1,98 | | 2,22! 3,00 3,4. 2,8. 2,8. 3,0. Sam | 0,66 | I ENE SUE ES SD Nee ene SES 5 PA me 33,51 | 34,56 | 35,54 | — 1,49 | 35,51 | 34,56 | 3554 | 1,49 | 3,89 | yt | 48 | 31 | 37 | 1,89 1,1 48 | 3,1 | 3,7 | vnv. vNnv. nv. nv. | 2. 2. 3. 3. | 0 & & & | 4,34 27 on 36,50 | 35,30 | 34,36 2,19 LSE ESS RES 6 BE 8 5397 NV. NV. V. vw SEE ER hy & & & ø Regn 61— 28 % | 37,51) 38,45 | 38,47 (—0,25 | 2,14 Ba BØ DE I RET ARE og BESET FSR SEER SNO ENDE 29 30 | 39,89! 38,80 | 38,06 | 1,12 | 2,08 |—3,76 | 3,6 | 271 154 |Estie. "sy: SY TSY 104 75.73: ele ere 30 SEERE ERE ELERS lidt | 336,96 | 336,89 337,12 | 2,11 | 3,03 | 3,62 | 4,80 2,70.2,78.3,17.2,97. 1867 123,06 | Par. Lin., 22 Regndage. Middel | 2,90 8 der [23.35 | 4 og NO: KO S0: SV VEN VAESI IE: +) O betegner klar. 1867. 0,12. 0,15. 0,02. 0,01. 0,04. 0,18. 0,23. 0,22. 1,00. & — blandet, 62 Aar. 0,05. 0,09. 0,10. 0714. 0,15. 0,24. 0,15. 0,08. e — mårk. ember. — => SÅ re Luftens” = = | ning. Yindens Styrke. Å 3 . > = Udseende. = | Vedtegninger om Nedslag. | = ” Jg d E S D. 6 MN. 6 MD. 6 MN. 6 MD. 6 eee ES Fr 7 ER NEN Ssy. | 3. 3. 5. 5. |-o e e & | 0,24 | Taage 3— 1 Middel 2,6. 2,4. 3,0. 3,4 Sum | 5,03 RRS 5 54 4 lo ere eo | 6,65 zl sne le 2 9 N. BRED SEG SERGE e e & O | 0,32 —2, 3 å V. ist SEE se Foore Taage 41—10. å RÆVE 7. 4 30 1 00 "0 "0 5 6 oV. NNV en Hee FR 2 Fa eee Sne 81— 6 Niddel | + 3,0. 2,6. 3,2. 2, Sam | 6,97 | ber "dl SSR SEERE KRENV 13 4 5 5 ke ele | 218 ig 7 FR Na | 4 3.3. 3 fo 0 0. o | 069 8 9 V. FEST LOS OR ere Taage 4—11, 20— 9 MR sv | 4 1 1.3. |e e e e| 207 —4 & 10—231 m. Sne | 10 FR v. BE Tb o |1008 | Se 16 (og Regn. | 11 Middel | & 3,8. 3,0. 2,8. 2,6. Sum | 5,02 RENEE MEE Nee 1214. On 503 lse os vo 905 -03,81-10,131-133&21-| 12 BERN f4: 513. 0-00) MAS —11 m. Hagel. 13 MH SV 1174161. loldrare Taage 7—141, 18— lå SEVESNNG | Æ 3. AA KO de | 338 —31 m.S. &R., 01-161.f 15 EB LT SV. 3. 1. 2. 2. | &.e e &e | 0,70 | Sne 141—16. 16 Middel | & 28. 2,0. 2,6. 2,2 Sum | 6,81 17 se 5 4 i 3 te se eee Sne 2—17. 17 1 SO: GYNGER! VARE, 155 e e e 0 | 5,17 | Taage 121—15 m. Regn. 18 MH 0 1 AR 305 lg ave or 087 19 21 ONO. ÆSÆ 3. SVvOoNGO- 10 20 HH ONO: i rekt (8s) Øs 2 0,0 & e Sne 18—253. 21 Middel | 3 2,8. 2,8. 1,8. 2,2. sum | 6,04 BLE S 1411175 fo oe e Sne 22— 22 BER SSO] 3. 1. 11. fe e & 6 Srogir 23 ol : SV. KEE e 0 3 & | 1,26 | Taage 61— 24 6 tÆSV: I FA; NERE RE, TÅ && & e e —14. 25 BLE SV: i Lr ANG [og | & & e &e Taage 5— 26 Middel | 5 MÆLK LET Sum | 1,26 28 NV. ETS B e & & | 0,35 27 29 ve 187153 a & e &e | 0,16 28 30 DE NO: 3: JR & &S ae gg | 1,09 —1:, 6—15 m. Sne. 29 Må V 3415501 O & & e Sne 93—111, Regn 19—231. | 31 Bild 3) 28. 2,4. 2,1. 2,8. Som f 1,60 Edt] 33210356, 1867 127,94 | Par. Lin., 23 Regndage. Middel 2,45 48 Aar 119,18 SER + — tale N. "NO: 0.780. 08. "SVENN NV. Stille ") O betegner klar. idd 0,09. 0,16. 0,08. 0,04. 0,07. 0,27. 0,15. 0,14. 0,00. & — blandet. 0,05. 0,08. 0,11. 0,13. 0,14. 0,24. 0,16. 0,10. e — mårk. 186?. December. Barometer, LÆRE RS SERRENR Brssre i SEE mod Nord. FRE 3 a = = — . 2 ni uftens E I | 21 Fod | 4 Fod Vindens Retning. Vindens Styrke. ? E z z | SEINE GER ERER I Jorden. Udseende. g Vedtegninger om Nedslag. E "19 Form, | Middag. | 4 Eftm. - , dl E | || Middel Middel. erne Ur | 1 Fod 2 Fod (> | | Corr.—0,04,| 85 Aar, mrerET| : middel | Kl. 2, | un. 6 MD. 6 NMN. 6 MD. 6 NMN. 6 ND. 6 I I I 1 | 329,17/328,52 | 327,52 334 | 1,99 as ED | SS SYRE SSR SER SV 3 ES SES SES KER oe HOGAN | ETERne oe fidtel | 335,32 | 335,13 (334,79 1,58 | 1,99 | ' 266 | SÆT 2,6. 2,4. 3,0. 3,4. Sum el 0 RR 2 | 20,22! 21,40 | 22,65 | 274! 1,75 | 20) 8(6;650 5:00 853500 sy SVÆRE sy ESS ene SOREER FEE, Snerre 2 DE ES EET ES Er HS NES SE NET AV EEN KEE RED Ho 3 A | 41,00) 40;92'| 40;65 | —2,56 | 17653 (265) 10 | 20 133 | Nx vi ov. v MSIE ES Saere Taage 41710, 4 51153825) 5759 5680 505 60] 55 00 es 50 SE ER SVAR Ser SEERE (DSE Re 5 6| 34,78) 34,50 | 34,34 | —1,46 | 1951 EL ES ENES DE ESSEN ERNE ENE ERE REE SEES Sne 81— 6 viddel | 333,52 (333,75 [334,17 | —1,19 | 1,62 | | 2,22" 3,32 3,0. 2,6. 3,2. 2,4. Som | 6,97 7| 35,33| 35,95 | 36,36 | — 2,56 GE 2,58 RK 0,28 1:50 HE2;ØEN KONOSKONOSENVÆREN VEN "HERRERA NES SEES HS SEESEEEN EST 48: 7 RES BEN ESS EDT 7 6500 5550 7520 B58 0 ENyenveENo Non | Fæses Er Kansas 0,69 8 9 | 39,76| 39,43 | 38,50 | — 4,93 |. 1,43 | —8,9 1—0,5 | 1,3 | 27 | No. NO. V. v. HE SEE SEES ES Taage 4—11, 20— 9 10132750 32,44 31,82 1767 | 155 (275 (134 12 GE VS VÆRUNV SENSE SY | RAN EH EESE ere reen 19107 —4 & 10—231 m. Sne | 10 nm | 29,70) 30,11 | 30,21 1,571 140) 03) 37 11,2 | 24 | NV. NNYV. N. V. 4. 6. 4. 1. | & 0 0 0 | 0;08 | sne 163— [og Regn. | 11 siddet | 335,07 (335,18 | 335,01 | — 2,00 | 1,49 1,32 | 2,68 8. 3,0. 2,8. 2,6. Sum | 5,02 FEE EEN z&C—EEEEEE TEE 12 130,08 31,88 3178 1057 147 17 33 | 20 NV NV ONVIER sb OL Gore] | 00B -03,81-10,131-133&21-| 12 13 | 33,53) 34,94 | 36,04 | —7,43 | 1708 | 90 1—35 | 11 | 21 0. NNO. N. N. ERE ED] —i1 m. Hagel. 13 14 | 37,73! 36,72 | 35,791 —419| 0,78/—92| 05 | 170 | 21 NEN Mr SEN TERESE EEN ESS EE Taage 7—141, 18— 14 12 (8520288 825598 628 TON] ES S1SD)) 07 GE 8/50 HE2,28) HASTER So FS s vv RREN NREN OS | ERR ne eee 3,38 —31 m.S. &R., 01-161.f 15 16) 34,13) 33,41 | 32,75 | —1,779 | 0784 | —57| 0/8 BEN RON Fr SN BE SD DLO ON mo VSSE 16 Nitdel | 332,65 | 332,78 332,89 | —281 | 0,92 | 2,12 2,8. 2,0. 2,6. 2,2 Sum | 6,81 EET TR RR Fr es IO. (6 GG] 2 NE RER »4U | 3 d | | z 17 | 29,40| 28,44 | 28,56 05495 017270 ER '0 NE 17 | 4 SÆR SSYSÆESSVÆDVS VER | HED DAR REDE Fre ERE Sne 2—17. 17 18 | 30,97 30,94 | 31,15 |— 0,09 | 0,56 | — 0,1 2,3 20 | SV. SV. SSO. So. 3. 1. I. 3. | e e e &e | 5,17 | Taage 121—15 m. Regn. 18 19 | 34,47: 34,92 | 35,49 |— 4,09 | 0,36 |— 4,0 |—1,4 230" NONO ONDERE OS ONO NA ASS See 0] 087 19 20 38,61 | 38,95 | 39,45 |— 6,89 | 0;27 |— 5,3 | — 3,8 2,0 | ONO. ONO. 0. ONO. BABES e & 0 0 20 2 | 41,03! 40,90 | 40,75 1—10,49 | 0,50 |—11;5 | — 6/8 1,9 | ONO. ONO. NO. ONO.| 1. 1. 1. 1. lo 060 Sne 18—23 21 lidet | 334,90 | 334,83 | 335,08 [— 2,44 | 0,48 FN 2,8. 2,8. 1,8. 2,2. Sum | 6,04 22 | 39,40| 38,87 | 38,17 |— 5,69 | 0,26 |—12,1 |—1,3 1,8 om osoMESsoEs: æsel Sne 22— 22 23 | 37,87 | 38,50 | 39,11 |— 1,89 | —0,04 |— 6,2 | 0,2 GTR ESSVÆT SSP AS ORE SS ON SEERE ES BE —23: 23 2%4 | 40,75 | 40,91 | 40,17 —0,39| 0,16 /1—31! 2,0 170 Ss028 sy SV SV 1. 1. 1. 1. | e e & & | 1,26 | Taage 61— 24 25 40,71 | 40,49 40,25 |— 0,76| 0,36 (—12| 1,3 HSG SVÆRE SYS VE SV ide Ak enerere Eg 25 bå 40,51 | 40,51 | 40,71 |— 0,06 | 0,08 —20| 2,6 Bon sys ves vs værre Bd & eee Taage 5— 26 lidet | 339,81 (339,86 | 339,68 | — DE 0,16 | | 1,68 1,4. 1,0. 1,4. 1,4 Som | 1,26 || | | r 27 | 40,86| 40,73 | 40,66 1,04 | | 0,22 | — 0,2 2,9: | | 1,4 SV SVENN ER NV Sar & e & & | 0,35 27 28 | 39,32! 39,44 | 36,66 0,27 | — 0,25 | 0,1 1,4 1,4 NY. V. V. V. dl SS & & e &e | 0,16 28 29 | 33,25! 34,17 | 35,34 (— 1,83 |—0,51 | — 0,3 1,7 1,3 V. NV. NNO. NO. 3. 3. 3,5. 6. | & & e & | 1;09 —1;, 6—15 m. Sne, | 29 30 | 41,50! 41,81 | 42,10 |— 7,19 | — 0,40 I-— 8,2 — 4,8 1,3 NO. NO. NO. NO. (5 ib ETS O 0 & 0 30 Olll 41,55 | 41,03 | 40,31 |— 4,79 1—0,59 | — 86 | —1;0 | ESSEN NOS EN Or ve SMK ae Sne 93—111, Regn 19—231: | 31 lil | 359,26 (339,44 | 339,01 [— 2,50 — 0,39 I kr 2,8. 2,4. 2,1. 2,8. Sum | 1,60 I I " a nm T n n ———————— lide! | 335,68 | 335,73 | 335,70 |— 2,23 | 0,75 2,23 2,74.2,32, 2,40, 2,36. 1867 127,94 | Par. Lin., 23 Regndage. Middel | | | | 2,45 48 Aar 119,18 SS 151 — Trykfell: +) Thermometeret beskadiget. N. NO. 0: S0. S. SV. V. NV. Stille ) O betegner klar. Middeltemperaturen for Juli 12,12, ikke 12,19, 1867. 0,09. 0,16. 0,08. 0,04. 0,07. 0,27. 0,15. 0,14. 0,00. g — blandet. — — August 13,00, ikke 12,91. 62 Aar. 0,05. 0,08. 0,11. 0,13. 0,14. 0,24. 0,16. 0,10. e — mårk. Résumé du Bulletm de la Société Royale Danoise des Sciences pour Pannee 866 Questions mises au concours pour Vannée 1867. Classe d'Histoire naturelle et de Mathématiques. Question d'Histoire naturelle. (Prix: la médaille d'or de la Société.) BD que les Lichens aient, dans ces dernitres années, été Pobjet de recherches trés approfondies (notamment de la part de M. M. Tulasne, Nylander, Th, Fries et Speerschneider), il y a cependant dans leur vie et leur développement plusieurs points d'un grand intérét, sur lesquels nos connaissances sont encore trés incompltétes, Quoique M. Tulasne ait démontré en 1852 que tous les Lichens sont munis d'un organe particulier (Spermagonie avec des Spermaties), et que ses travaux rendent plus que probable que cet organe doit servir å la fécondation, et répondre å |'or- gane reproducteur måle, il n'a cependant été fait jusqu'ici aucune observation, aucune expérience qui établisse d'une maniére cer- taine que cet organe remplit la dite fonction. On possæde en outre des observations récentes (de M. M. Hicks et de Bary) qui prouvent qu'il y a certaines espéces de Colimacées, qui sont en rapport génésique avec des plantes qui ont été considérées jusqu'ici comme des types d”algues (Nostocha- cées, Chroococcacées); mais la véritable nature de cette relation est encore complétement inconnue. ll résulte enfin de recherches récentes qwil y a des organes reproducteurs (Apothécies), sans thalle, qui paraissent vivre en 1 parasites sur le thalle ou les fruits d'autres espæéces. On les a classés comme des espæces ou des genres distincts dans une famille å part (des Pseudolichens), ou considérés comme des champignons ou des organes particuliers des plantes sur les- quelles ils vivent. La véritable nature de ces organismes ou or- ganes est donc encore træs énigmatique. La Société propose sa médaille d'or comme récompense å celui qui résoudra d”une maniére satisfaisante un ou plusieurs de ces trois points, Question de Mathématiques. (Prix: la médaille d'or de la Société.) Le potentiel peut étre ramené å une forme plus générale, lorsqwon considére la variable u, dans la fonction 2, comme une fonction de t——, t étant une nouvelle variable et a une constante, Comme le potentiel ainsi généralisé pourra recevoir des applications bien plus étendues, la Société désire qwoutre un exposé des principales propositions connues jusqw'ici relative- ment å cette fonction, on lui présente une recherche sur la méme fonction sous la forme indiquée ci-dessus. Classe dHistoire et de Philosophie. Question d'Histoire et de Philologie. (Prix: la médaille d'or de la Société.) Comment les auteurs latins classiques ont-ils été appréciés et mis å profit par les grammairiens des temps de Vempire, et par leurs écoles? Quelle influence cette appréciation et cel emploi ont-ils exercée sur la conservation ou la disparition de la littérature, et å combien peut-on estimer ce qui restait en circulation, ou étlait accessible de la littérature antique, environ 500 ans aprés J. C.? JORN Les réponses å ces questions peuvent étre écrites en latin, en francais, en anglais, en allemand, en suédois ou en danois. Les mémoires ne doivent pas porter le nom de Pauteur mais une devise, et étre accompagnés d”un billet cacheté muni de la méme devise, et renfermant le nom, la profession et Vadresse de auteur. Les membres de la Société qui demeurent en Danemark ne pren- nent point part au concours. La récompense accordée pour une 3 réponse satisfaisante å Vune des questions proposées, est la mé- daille d'or de la Société, d'une valeur de 50 Ducats danois. Les réponses doivent étre adressées avant la fin du mois d'Octobre 4868, au secrétaire de la Société, M. le Professeur J: Japetus Sm. Steenstrup. i 4 Remarques sur les symboles de Vantiquité qui offrent les formes dun astre et d'une croix, Par M. Louis Muller (Voyez p. 10-25.) Ces remarques sont destinées å servir de supplément au traité sur Les symboles religieux de Vantiquiteé qui offrent les formes d'un astre, &une croix et dun cercle, que j'ai publié en 1864 dans les. Mémoires de 1'Académie des Sciences de Copenhague. Elles se rattachent aux 88 41. 2, 9 et 10 de ce mémoire. Les figures 1-4 sont des variantes d'un méme signe qui se trouve fréquemment sur les monnaies des rois du Bosphore, frap- pées dans les 2Qme et 3r”€ siécles aprés J. Chr. Elles sont de la méme grandeur, et placées comme types accessoires auprés de la téte de 1'empereur romain, du roi bosphorien å cheval et de plusieurs divinités. — Différents attribuls divins ou symboles de culte occupant la méme place sur d”autres monnaies de ces rois, il n'y a pas de doute que ce signe wait été un symbole du méme genre. Les figures ne peuvent repræsenter un astre céleste, parce que les rayons, au lieu d'étre pointus au bout, se terminent en globules, ou sont cuneéiformes, ou offrent une certaine largeur. ll y a donc lieu de croire que ce signe est l'ancien symbole asia- tique qui désignait la divinité, le méme qui a été adopté dans Pécriture cuneiforme pour exprimer Fidée de la divinité. On peut le considérer comme le symbole du culte asiatique, qui s'est main- tenu auprés du grec introduil plus tard dans le royaume du Bosphore. Dans les pages 13-22 j'ai exposé les résultats qui, d'aprés mon opinion, peuvent étre déduits du livre de M. Mortillet, intitulé Le signe de la crvix avant le christianisme. Ce savant, en fajsant connaitre que la croix se trouve sur une quantité d'objets différents provenant des terramares de |'Emilie, ainsi que des tombeaux qui ont été explorés en grand nombre prés de Bo- logne et au sud du lac Majeur, a démontré, d'une maniére trés satisfaisante, que les antiquités trouvées dans la premiére localité appartiennent å VPåge du bronze, et celles qui ont été extraites des tombeaux, å la premiére partie de |”åge du fer, époques Pune et Pautre antérieures au grand développemen! de la civilisation étrusque. La croix tracée sur ces objels, est regardée par VPauteur comme un symbole religieux, un emblæéme qui a exprimé une idée éminemment religieuse” et ,,a joué un grand råle dans les croyancesf d'un peuple qui wa pas été idolåtre. — Cette opinion s'accorde bien avec le résultat auquel je suis parvenu dans mes recherches: que la croix, née du signe astéroide qui a exprimé ori- ginairement Vidée du monotheisme, a, depuis un temps trés reculé, été en Asie le symbole de la divinité. On peut cependant objecter å Pauteur que la croix, étant en elle-méme un ornement naturel, est employée d'une manitre décorative et non comme un signe å part, et qu'aucun des objets sur lesquels elle figure, ne semble avoir servi å un usage sacré. En effet, si Pon se borne å |'examen de ces objets seuls, on n'est pas å méme de démontrer que la croix a été un symbole religieux; les raisons que fait valoir Pauteur å cel égard, ne sont pas suffisantes. Mais lorsqw'on prend en considération que la croix était en Asie, dans la haute antiquité, Vembléme de la divinité, et, dans les pays du centre et du nord de 1'Europe, chez les peuples émigrés de V'Asie, un signe sacré ou relié å la croyance religieuse, ce que prouve Vusage qui en était fait sur les pierres sépulcrales, les amulettes et les monnaies, il est permis de conclure que chez les peuples de PItalie supérieure, qui étaient sans doute également origine asiatique et offraient la méme civilisation, la croix a été plus qwune figure décorative, et qu'elle a eu une signification se rap- prochant de celle qu'elle avait chez les autres peuples européens, et dérivant du symbole asiatique. Il faut ensuite faire remarquer que dans les localités dont il s”agit, on n'a rien trouvé qui se rapporte å des sacrifices ou d'aulres riles religieux, rien qui puisse étre regardé comme un objet de culte ou une amulette, de sorte qu'on est porté å croire qu'avant la période étrusque une espéce de culte spirituel a prévalu chez les peuples de V'Italie supérieure, de méme que chez les tribus ariennes dans la partie de [ÅAsie d”ou ils tirent probablement leur origine, et chez les autres peuples barbares de VEurope pendant les mémes époques. Ily a enfin dans la présence de la croix sur ces objets une singu- larité, qui montre qu'elle a été, au moins quelquefois, autre chose qu'un ornement. Elle se trouve souvent sous la base des vases sans anses qui soønt entiérement dépourvus de décoration, non seulement sous les coupes qui ont pu étre appliquées contre les parois ou posées comme couverceles sur les urnes cinéraires, mais encore sous d”autres vases qui mont pu étre placés de cette KS maniére (fig. 7). Or, il est évident qwon m'a pas appliqué un ornement sur un vase au seul endroit od on ne le voit pas. Gette croix ne peut étre regardée comme la marque du proprié- taire ou du fabricant, car les vases signés ainsi proviennent de localités trés éloignées Vune de Pautre, et appartiennent tant å 1”åge du bronze qu å celui du fer. On Va sans doute placée dans la partie cachée du vase parcequ'elle était considérée comme un signe d'une vertu magique ou mystérieuse, propre å conjurer le mauvais sort. Un tel usage doit étre dérivé d'une croyance apportée de V'Asie, et quand méæme on serait d”avis que la croix en question nm'a été qu'un simple signe magique, on pourrait en déduire quw- elle a été réellement en relation avec -I”ancien symbole asiatique. S'il en est ainsi, les recherches de M. Mortillet servent å con- firmer que ce symbole date d'un temps træs reculé. La fondation de ”état étrusque appartient au 40"? siécle, et il y a quelque rai- son pour faire remonter Vinvasion des Etrusques en Italie au 413”? ou 147€ sjécle; si, partant de cette époque, on ajoute 1'åge du fer å celui du bronze, qui, d”aprés les renseignements que donne Pauteur sur les couches des terramares, a då étre d'une longue durée, on parvient å assigner å la croix une trés haute antiquité, ce qui d'ailleurs s'accorde bien avec l”opinion, soutenue dans mon mémoire, que la croix ansée en Egypte a tiré son origine de la croix asiatique. On a souvent regardé comme une roue la figure &Æ sur les antiquités antéhistoriques du centre et du nord de PEurope; mais sur les poteries dont il s”agit, la Croix se (rouvant fréquemment entourée d'un cercle de manitre å ne pouvoir repré- senter une roue, et la figure -& alternant avec + sous le fond des vases, il faut prendre la premitre pour le méme signe- que la derniére. Il est donc permis d”en conclure que, sur les objets des époques antéhistoriques dans les autres pays européens, la croix entourée d'un cercle a été également, au moins en certains cas, identique å la croix isolée, De plus, le signe K remplacant la croix sous la base d?un des vases non-décorés dont nous venons de parler, on peut en déduire que la figure astéroide que pré- sentent différents objets des temps antéhistoriques chez les peuples au nord des Alpes, a été quelquefois un signe du méme genre, aussi lorsqu'elle se trouve renfermée dans un cercle. Enfin, quant å la croix patltée (fig. 8), j'ai ajouté aux exem- ples qui se trouvent recueillis dans mon mémoire pour montrer Vusage træs répandu de ce signe, quelques autres appartenant å PAssyrie, å la Perse, å IItalie, au nord de TAfrique et aux pays européens au nord des Alpes, La monnaie perse (fig. 9), du musée britannique, et la fibule de bronze (fig. 10), du musée de Copenhague, n'ont pas été publiées auparavant, Sur T'emploi du droit romain en Danemark aprés Waldemar II. Par M. C. Paludan-Muller (voy. p. 53—92). Maigré les crises nombreuses que le Danemark a traversées dans le moyen-åge, et le grand nombre d'éléments étrangers qui se sont introduits dans le pays, surtout aux XIV, XV et XVI siécles, le peuple danois a cependant su maintenir intacte sa vie natio- nale. De méme que la langue danoise a continué å étre nordique dans sa construction et la grande masse de ses molts, de méme le peuple a conservé une léægislation autonome qui était 1'expression de ses propres idées sur le droit et la justice. Mais quelque décisif que soit ce témoignage pour prouver que les formes de la vie populaire n'ont pas été imposées par une volonté étrangére, on se mettrait cependant en contradiction avec la vérité historique en exagérant outre mesure la thése de Ventitre originalité du droit danois. Le Danemark ne s'est pas, au moyen-åge, isolé de tout con- tact avec les autres peuples; il a pris part å la civilisation de Europe latine, et adopté, sous plusieurs rapports, les idées de PAngleterre, de la France et de W”Allemagne. C'est dans la lé- gislation, il est vrai, que I'élément étranger est le moins apparent, mais il s'y laisse pourtant aussi reconnaitre. Que le droit cano- nique ait eu une grande influence dans les affaires ecclésiastiques, c'est chose toute naturelle; mais on trouve également des vestiges du droit romain, moins toutefois dans la législation proprement dite, que dans des décisions de cas importants. Il ne pouvait du reste en étre autrement tant que les præélats allaient chercher leur instruction, soit dans la chancellerie papale, soit dans les écoles des pays od Væuvre de Justinien avait force de loi, et formait Pobjet principal des études. 8 Sans vouloir examiner å fond Vinfluence du droit romain sur la législation danoise, le présent mémoire se børne å relever dans Phistoire quelques cas qu'on ne-saurait comprendre qwen ayant recours au droit romain, ou dans lesquels ce droit est invøqué comme la base de la décision. I'introduction traite d'une affaire suédoise du XIII siécle, qui fut jugée conformément å la loi tyrannique des empereurs Arcadius et Honorius sur les crimes de lése-majesté (Codex IX-8-5). Je fais voir ensuite que le jugement qui fut rendu en 4305, å Elseneur, contre les meurtriers du roi Erik Glipping, ne se laisse pas expliquer par la loi danoise, mais bien par la loi romaine, dont on reconnait aussi Vapplication dans le procés qui fut in- lenté par le roi Hans contre VFintendant du royaume, Povel Lax- mand, aprés la mort de ce dernier, de méme que dans un arrét de mort rendu en 1537 par le roi et le conseil du royaume. Jappelle en méme temps Vattention sur un rapport adressé en 1400 au conseil d'Etat d'Angleterre, et om un anonyme, en dé- fendant les droits du jeune roi nordique aux trois couronnes scandinaves, s'appuie, choose singuliére, non sur Punion de Cal- mar, mais uniquement sur le droit de succession de la reine Marguerite aux trones de Suéde et de Norvége, suivant le senatus- consulte de Tertullien. Aprés la réføormation, en 1576, les prélats cessérent de prendre part aux affaires temporelles, en méme temps que la législation nationale prit un grand développement sous les rois de la con- fession évangélique, (C'est ainsi la réformation qui a mis fin non seulement å Vinfluence du droit canonique, mais aussi å celle du droit romain en Danemark. tj Sur Videntité des vibrations de la lumiére et des courants électriques. Par M. L. Lorenz (voy. p. 26—45). La science est, comme on sait, parvenue dans notre siécle, å constater un si grand nombre de relations entre les différentes forces, entre Vélectricité et le magnétisme, la chaleur et la lumiére, les forces chimiques et moléculaires, qu'on est presque nécessaire- ment conduit å les considérer toutes comme des expressions d'une seule et méme force qui, suivant les circonstances, se manifeste sous des formes différentes. Telle est aussi Tidée qui a présidé aux travaux des plus grands savants de notre époque: mais il s'en faut beaucoup qu'on ait réussi å la faire passer dans la théorie, et si Von a démontré expérimentalement Vexistence d'une relation entre les différentes forces, on n'a cependant pas pu Pexpliquer, si ce n'est dans quelques points isolés. En effet, Ampére a bien donné une explication théorique du rapport qui existe entre Vélectricité et le magnétisme — explication qui ne renferme toutefois aucune preuve de son hypothése des courants électriques moléculaires spontanés et permanents — de méme que depuis Melloni, on a été de plus en plus amené å admettre Pidentité de la lumiétre et de la chaleur rayonnante, mais ces théo- ries sont encore tout-å-fait isolées comme des anneaux d'une grande chaine, et on est si loin de pouvoir établir théoriquement Pidée de Punité des forces, que maintenant encore, presqu'un demi siécle aprés la grande découverte d'Ørsted, on considére géné- ralement les deux électricités comme des fluides électriques, la lumiére, comme des vibrations de I'éther, et la chaleur, comme des mouvements des molécules des corps. Ces hyputhéses physiques ne se concilient guére avec le principe de Tunité des forces, mais tandis que celui-ci a une grande importance pour la science, celles-lå n'ont eu d”autre uti- lité pratique que de fixer les idées, en nous fournissant un moyen de grouper et de coordonner les phénoménes. Le plus juste serait donc de reconnaitre que, dans Vétat acluel de la science, nous ne pouvons encore nous faire aucune idée de la cause physique des forces ni de leur mode d”action dans Vintérieur des corps, et 10 que par suite nous devons, au moins provisoirement, choisir une autre voie que celle des hypothéses physiques, pour pouvoir faire avancer la théorie surement et pas å pas, de maniére que les pro- grés réservæés å lMavenir ne viennent point détruire les résultats déjå acquis. Cette manitre de voir sert de base tant aux recherches qui font Pobjet de ce mémoire qu'å mes travaux antérieurs sur la théorie de la lumitre, et j'ai été d'autant plus encouragé å y persévérer que les réæsultats que j'ai Phonneur de præsenter å la Société des Sciences concordent d'une manitre remarquable avec ceux que j'ai ob- lenus préæécédemment, Meltant donc de cåté les hypothéses physiques, je chercherai å ajouter un nouvel anneau å la chaine qui relie entre elles les différentes forces, en démontrant que, conformé- ment aux lois qui se déduisent de l'expérience sur la propagation de Pélectricité, sous Pinfluence de PVélectricité libre et des courants du milieu ambiant, il peut exister des courants électriques pério- diques qui, sous tous les rapports, se comportent comme les vi- brations de la lumiére, d'ou résulle cette conséquence que les vibrations de la lumiére sont elles-mémes des cou- rantstelectriques: Nous savons de la lumiére qu'elle se propage par un mou- vement ondulatoire å vibralions périodiques extrémement rapides. Ces vibrations préæsentent ceci de particulier qu'elles sont perpen- diculaires å la direction suivant laquelle se fait la propagation. -Or, C'est lå une particularité qui n'a pas trouvé sa vraie explication dans la théorie de VPélasticité ni dans les développements de M. Cauchy; car, sans considérer que cette théorie suppose l'existence dun milieu spécial, Péther, qui est du reste complétement isolé, inaccessible å nos sens, et sans relation appréciable avec d'au- tres forces, il n'est gutre possible, méme en admettant celte sup- position, ainsi que les diverses hypothéses de M. Cauchy, de con- struire un milieu o& un mouvement vibratoire puisse se propager sans traces de vibrations longitudinales. Convaincu que la théo- rie dont il s'agit ne pouvait pas donner la véritable explication de ce que la lumiére présente préæcisément de caractéristique, savoir les vibrations transversales, j'avais déjå, å une époque antérieture, porté mon altention sur la circonstance que des cou- rants électriques variables, dans des conduits fermés, engen- drent des courants d”induction qui leur sont paralléles, et res- semblent ainsi aux vibrations de la lumitre, dont on peut dire 14 également qu'elles produisent par induction des vibrations paral- léles, 'Toutefois, comme les lois générales des courants induiis — lois confirmées par Vexpérience — ne conduisaient pas directe- ment au résultat déæsiré, il restait å résoudre celte question, s'il n'était pas possible de modifier les dites lois de maniére å leur faire embrasser, non seulement les expériences sur lesquelles elles s'appuient, mais aussi les phénoménes qui appartiennent å |op- lique. M. Kirchhoff (Annales de Pogg. Vol. 402) a déæterminé les lois des courants électriques dans les corps å conductibilité con- stante par des formules qui expriment (voy. (1) pag. 28) que les composantes de la force électromotrice en z, y, 2; sont au nombre de deux, dont Tune représente PVinfluence inductrice de Vélectri- cité libre, et Pautre, qui est donnée par la loi de Weber, celle des courants variables de tous les éléments du corps. On voit tout de suite que les équations (1) ayant été établies d'une manitre tout-å-fait empirique, elles ne sont pas nécessaire- ment ['expression exacte de la loi véritable, et qu'il sera toujours permis d'y introduire de nouveaux termes, ou de leur donner une autre forme, tant que ces changementis n'exerceront aucune in- fluence sensible sur les résultats constatés par V'expérience. Nous pouvons donc considérer les deux termes å droite de ces équations comme les premiers d'une série, et le calcul montre qu'elles s”ap- pliquent également aux expériences, lorsqu'on leur donne la forme indiquée dans les équations (A) page3t, car, par le développement en AR s k ; i c série, celles-ci sont ramenées aux équations (4) quand on pose a — —" 2 et néglige les termes suivants. Ces derniers sont en effet des quantités extrémement petites puisqu'ils procéden! suivant les : z (FE ; É puissances croissantes de —, od r, la distance entre deux points a du corps, n'a pas dépassé Å métre dans les expériences, tandis que 2a ou c est, d'aprés Weber, égal å 439450 Kilométres. Ces nouvelles formules se distinguent des premitres en ce qu'elles renferment des termes plus simples, et expriment en méme temps qne Vaction exercée sur toutes les molécules du corps par Pélectricité libre et les courants électriques, met un certain temps å se propager, fait qui n'est pas étranger å la science, et a déjå en soi une certaine vraisemblance. Cette action, au point 7, y, 2; et au moment +, dépend en effet, d'aprés 12 ces formules, non de Pétat électrique des points 7", y”, 2", dans ce méme instant, mais de cet état tel qu'il était au moment rener a franchir la distance »r avec la vitesse constante a. , Cest-å-dire autant de temps avant qu'il en faut pour La constante a, dans les équations (A), devrait d'aprés ce , NR , c . , qui précéde, étre égale å 5? mais on trouve qu'elle est aussi su- sceptible de prendre d”autres valeurs, car en supposant 6—= 0, ces équations sont précisément ramenées å la forme qui résulte de la théorie électrodynamique de Neumann. Or, celle-ci s'ac- cordant également avec lexpérience, il est évident que les équa- tions (ÅA) continueront å étre d'accord avec les expériences pour une valeur quelconque de a, pourvu que ce soit une grandeur du méme ordre que ec, afin qu'on puisse considérer les termes sui- vants de la série comme disparaissant vis-å-vis des expériences électrodynamiques. Si Ton suppose par exemple a=——) on ob- [as tiendra un résultat moyen entre les théories de Weber et de Neumann, I] devient maintenant nécessaire d”obtenir par une autre voie que celle des expériences électrodynamiques une détermination de la constante a, ainsi qu'une confirmation ou une correction des résultats qui præcédent. Nous en développerons donc les consé- quences, et chercherons si elles ne nous fournissent pas quelque moyen de résoudre le probléme, Apræs avoir transformé les équations (A) en cquations diffé- rentielles, on trouve qu'elles sont satisfaites en donnant, par ex- emple, aux composantes des courants, uw, v, w, les valeurs u=€7 cosp-(ot— 2). v—=0, v=0 (6) on h, p et w sont des constantes entre lesquelles on a les deux relations | 7? a? = p? (a? — m?”) et he? = 46 mk (7) On voit déjå par cette transformation provisøire des équa- tions (A) qwil peut y avoir des courants électriques périodiques, qwils se propagent comme un mouvement ondulatoire avec la vitesse mw, et exéculent, comme la lumiére, des vibrations perpendiculaires å -la direction de ce mouvement. Si par suite nous admettons que les vibrations lumineuses elles-mémes sont des courants élec- triques, w exprimera la vitesse de la lumiére, et a celle avec la- 13 quelle les actions électriques se propagent dans Vespace. Il ré- sulte en outre des dernitres équations que, lorsque la conduc- tibilité électrique £ du corps est træs petite, les deux vitesses w et a se rapprochent de plus en plus de Végalité. La vitlesse avec laquelle les actions électrodynamiques, dans les recherches de Weber, se sont propagées dans VFair d'un con- ducteur å Vaulre, est donc, d'aprés ces résultats, précisément la méme que celle de la lumitre dans Pair. Weber ayant trouvé c— 439450 Kilométres, on a donc: c ; — —= 310756 Kilométres V2 ræésultat qui s'accorde d'une maniére remarquable avec les diffé- rentes déterminations failes jusqw'ici de la vitesse de la lumiére. Celles-ci sont en effet ou supérieures ou inférieures å cette va- leur, de sorte qu'on peut la considérer comme une détermination nouvelle, qui, en exactitude, ne le céde en rien aux autres. Nous pouvons donc poser: Cc v2 et, si dans les équations (A), on remplace ec par (AD: la justesse de cette supposition se”trouve confifmée d'une facon remarquable, car c'est précisément cette valeur de ce qui donne aux équations (A) la forme la plus simple, et conduit, å un terme pres, aux mémes équations différentielles que j'ai déjå publiées (voir Ann. de Pogg. Vol. 4118 et 121) sur les vibrations lumineuses. Comme on peut le voir par Vintégrale (6) qui est aussi applicable ici, le terme ci-dessus suppose une absorption déterminée par le coefficient 4, qui, suivant (7), croit avec la conductibilité électrique £. a : Å RTE Å Si celle-ci est trés grande relativement å pa ou TF % 1. dé- signant la longueur des ondulations, on a d'aprés (7) KL Æreer d'ou Von peut conclure, par exemple, que amplitude des vibra- tions, dans un rayon lumineux qui a traversé une couche bonne conductrice d'une demi longueur d'onde d”épaisseur, devient e” fois, et Vintensité, calculée proportionnellement au carré de I'amplitude, e?2n ou 535 fois plus petite. Cela sera le cas pour tous les mé- taux, car la conductibilité du cuivre, en prenant le millimétre et la seconde comme unités de longueur et de temps, est, d'aprés 14 M. Weber, de en mesure magnétique, et par suite, en Hud 271100 mesure mécanique, de o 2? SL EON 283433 a, grandeur qui dépasse notablement ad. v Il va sans dire que ce réæsultat ne peut étre considéré que comme approximatif, puisque nous åvons supposé une conducti- bilité constante, c'est-å-dire une homogénéité qui n'existe pas dans la ræéalité, Mais le résultat principal, savoir que tous les bons conducteurs de I'électricité absorbent å un haut degré la lumiére præsente, on le sail, un accord remarquable avec Pexpérience. Lorsque la conductibilité électrique £ est trés petile, les équations (7) donnent ,— 3æk a On a trouvé plus haut pour le cuivre E 983433, a mais la conductébilité de tous les corps transparents est, comme on sait, incomparablement moindre, et si nous en exceptons les corps fluides, od Vaction chimique et la mobilité des molécules jouent un råle si important qu'il devient en réalité impossible ici d'en déterminer la conductibilité, nous trouvons que, pour tous les autres corps transparents, la conductibilité est un si grand nombre de millions de fois plus petite que celle des métaux, que le coefficient d'absorption 2 disparait en méme temps que le der- nier terme des équations (B), ce qui les rend complétement iden- liques avec les équations de la lumiére, Par conséquent, de méme que la bonne conductibilité des métaux nous permet d'en conclure qw'ils sont opaques, de méme nous pouvons conclure réciproque- ment de la plus faible transparence d'un corps, qu'il est, rela- tivement aux mélaux, un irés mauvais conducteur du courant électrique, résultat que lV'expérience a éomplétement confirmé. Aprés avoir ainsi démontré qu'en partant des équations (A), qui renferment les lois des courants électriques constatées par 1'expé- rience, on peut arriver aux équations différentielles (B), qui mon- trent que les courants électriques se comportent sous tous les rapports comme les vibrations lumineuses, j'ai trouvé qu'on peut également suivre la voie inverse en introduisant les conditions qui doivent étre remplies aux limites du corps , conditions qv'il faut nécessairement connaitre pour déduire des équations différentielles d'autres équations qui en sont d'une certaine maniére les inté- grales. Or, comme ces conditions sont justement celles que j'ai données pour les composantes de la lumitre (Ann. de Pogg. Vol. 118, Page 126), on »'aura besoin pour ce calcul que -des hypothéses que Voptique elle-méme nous fournit. On peut done déæterminer par le calcul seul VFinfluence in- ductrice de Télectricité libre et des courants électriques, en s'ap- puyant seulement sur les faits tirés de Poptique qui sont néces- saires pour établir les lois de la lumitre, et en ajoutant aux équations différentielles relatives aux composantes de la lumiére, un terme unique qui est d'une nature telle, qu'il disparait pour les corps complétement transparents, mais exprime pour les bons conducteurs de VFélectricité une absorption de la lumiére. Sans vouloir approfondir davantage ici les conséquences des résultats qui præcédent, ræsultats qui nous font faire un pas en avant dans la réalisation de Vidée de Punité des forces, et ouvrent un nouveau champ aux recherches, je me bornerai, en terminant, å rappeler comment nous sommes placés vis-å-vis des hypothéses physiques relatives å la lumiére. On admet généralement que la lumiére est un mouvement oscillatoire des molécules de Péther. S”'il en était ainsi, le cou- rant électrique devrait aussi étre un mouvement de Téther dirigé dans le sens du courant (positif ou négatif). Mais il est impos- sible que les mémes équations qu'établit la théorie pour de træs petits écarts de la position d'équilibre puissent aussi s”appliquer å des écarts quelconques, La lumiére ne peut done pas consister en vibrations de 1'espéce admise jusqu'ici, et celte derniére con- séquence de la théorie de T'éther la rend insoutenable. Mais il y a une autre maniére de concevoir les vibrations de la lumiétre, que j'ai déjå exposée précédemment (Ann. de Pogg. Vol. 118. Page 4113), et å laquelle les résultats de ce travail donnent maintenant une plus grande vraisemblance. En effet, si nous supposons que la lumiére est produite par des vibrations rotatoires dans Vintérieur des corps, autour d'axes ayant la méme direction que celle que, d”aprés la théorie de Vélasticité, nous considérons comme le sens des vibrations, le courant électrique ne séra plus un mouvement de translation, mais un mouvemen! rotatoire dirigé "dans un seul sens, et la direction de l'axe de rotation sera celle du courant. Cette rotalion n'est continue que dans les corps bons conducteurs de VFélectricité, et le mouvement s'y propage dans la direction de Vaxe, tandis que dans les corps mauvais conducteurs, il est périodique, et se propage par induc- tion dans un sens perpendiculaire å Vaxe de rotation. Avec cette théorie, il n'y a plus de raison de maintenir VPhypothése d'un éther, puisqu'on peut trés bien admettre que l'espace renferme >» assez de matitre pondérable pour que le mouvement puisse s'y propager. Il est possible que Vhypothtse que nous venons d'exposer sur la nature de la lumiére et des courants électriques prenne une autre forme å mesure que la science fera de nouveaux pro- grés, mais le résultat auquel nous ont conduit ces recherches, savoir: que les vibrations de la lumiére sont des cou- rants électriques, ne repose sur aucune hypothése physique, et en est par conséquent tout-å-fait indépendant. (Rés. du Bull. de la Soc. Roy. Dan. des scienc. p. 1867.) 17 Sur la séparation des oxydes qui ne sont pas précipités par Phydrogéne sulfuré dans une solution contenant de Vacide chlorhydrique libre. Par M. Julius Thomsen, Professeur de Chimie å F'université de Copenhague (voy. p. 93—101). La séparation des oxydes qui ne sont pas préæcipités par I'hydro- gene sulfuré dans une solution renfermant de ”acide chlorhydrique libre, ne laisse pas de præsenter quelques difficultés dans la marche de Fanalyse qualitative, méme lorsque cette solution ne contient que les corps qu'on rencontre le plus ordinairement. Ces difficultés, qui sont dues surtout å la présence de Vacide phosphorique et de Vacide chromique ou de Voxyde de chråme, disparaissent complétement quand on emploie la méthode que je vais exposer. | Supposons que la liqucur, outre la potasse et la soude, renferme des oxydes de fer, d' aluminium, de chrome, de zinc, de nickel, de cobalt, de manganése, de baryum; desstrontiumside'calerumet"de m'ajgn'e stum, Voici comment on opére pour séæparer ces 41 derniers oxydes. Aprés avoir précipilé par ”hydrogéne sulfuré les métaux dont les sulfures sont insolubles dans un excés d”acide chlorhydrique, on fait bouillir la liqueur filtrée avec de V'acide azotique ou un peu de chlorate de potasse. La solution, dans laquelle le fer et le chréme se trouvent å Pétat de sesquioxyde, et le manganése, å Pétat de protoxyde, est traitée par Pacide sulfurique étendu, qui sépare la baryte, la stron- tiane, et, suivant les circonstances, la chaux, sous forme de sulfates. On précipite ensuite le fer et Palumine å Pétat de phos- phates, en ajoutant successivement å la liqueur filtrée de VFacétate de soude en excés, de Vacide acétique et du phosphate de soude. Cette précipitation doit se faire å froid, car le fer et !'alumine, se précipitent alors en entier sans entrainer avec eux les autres phosphates, qui tous, y compris celui de chrome, sont solubles dans une solution froide et suffisamment étendue d'acide acé- tique, tandis qu'en chauffant la liqueur, le précipité renferme aussi des phosphates tribasiques de chréåme, de zinc et de manganése; On emploie du phosphate de soude additionné d”acide acétique ZÅ 18 pour que la solution et le précipitant soient dans les mémes con- ditions, et contiennent Vun et V'autre de Vacide acétique libre. Aprés avoir séparé le fer et V'alumine, on traite par ””hydro- géne sulfuré qui précipite le zinc å Pétat de sulfure. La liqueur filtrée est neutralisée presque complétement avec du carbonate de soude, et on y fait de nouveau passer un courant d”hydrogéne sulfuré. Le cobalt et le nickel se précipitent, et, si Von a eu soin de ne laisser dans la liqueur qwune trace d'acide acétique libre, la séparation est compltle, et le précipité ne ren- ferme point de manganése. ' On fait alors bouillir la solution filtrée avec de 'hypochlorite de soude qui oxyde le chréme et le manganése, et celui-ci se précipite en totalité å Pétat de peroxyde, tandis que l'acide chro- mique formé reste dans la liqueur. Le précipité est lavé å chaud avec un peu d'acide acétique, qui le débarrasse de la chaux et de la magnésie dont il pourrait étre accompagné, et, apræés avoir séparé la chaux par Voxalate d”ammoniaque, on ajoute å la liqueur filtrée du chlorhydrate d?am= moniaquc, de V'ammoniaque et du phosphate de soude, et obtient ainsi la magnésie å Vétat de phosphate ammoniaco-magnésien. ll ne reste alors en dissolution que le chrome, sous forme d”acide chromique, quw'on reconnait déjå å sa couleur jaune dans la liqueur provenant de la filtration du peroxyde de mangantése. II est dailleurs facile d”en constater la présence au moyen d'un sel de plomb, car le chromate de plomb se distingue toujours par sa couleur, méme si le précipité, qui du reste peut renfermer aussi d'autres sels plombeux, n'en contient. que des traces, Cette méthode offre donc ceci de particulier qu'”on opére tout le temps dans une liqueur renfermant de Vacide acétique libre, et sépare le fer et VYalumine des autres oxydes en les précipitant dune solution acétique avec du phosphate du soude. Elle pré- sente en outre ces avantages, que la marche de Vanalyse est tou- jours la méme, que les différents corps en présence sont préci- pités les uns aprés les-autres de la méme solution, qw'ils se laissent immédiatement reconnaitre sans qu'on ait besoin de faire d”autres recherches, et sont, å 1'exception de la chaux, tous obte=- nus en une seule fois. Enfin, elle se rapproche beaucoup des méthodes employées dans Vanalyse quantitative, et se recommande aussi par son exactitude. L'anneau ou le diadéeme comme symbole de la royauté en Perse, surtout sur les monuments sassanides. Par M. Louis Muller. (Voyez p.116-140 et pl.1-If.) C'est une différence d'opinions entre M. Holmboe, professeur des langues orientales å VPuniversité de Christiania, et moi, qui a donné lieu ,å Vexposé qui préctde. Dans deux traités sur des anneaux de serment (Om Eedsringe), insérés dans les mémoires de TPacadémie des sciences de Christiania en 41863 et 1865, le savant norvégien a soutenu la thése que 1”anneau orné d'une bande qui figure sur les monuments sassanides, est un anneau servant å la prestation du serment. D'autre part, dans une re- cherche sur un ancien symbole persan, publiée en 41864 dans les mémoires de la société danoise des sciences, j'ai supposé que ce méme anneau est le diadéme, le symbole de la royauté. Dans mon exposé je cherche å soutenir cette opinion contre M. Holmboe, en donnant en méme temps une explication des monuments qui s'y rapportent. M. Holmboe a avancé que Vanneau et le bandeau (le dia- déme) »m'ont été, ni sous les Achéménides, ni sous les Sassanides, le signe de la royauté, mais seulement des ornements accessoires de la tiare royale. Pour ce qui regarde les Achéménides, les figures 1-3, tirées des sculptures des murailles de Persépolis, du monument de Darius et d'un t(ombeau royal, montrent les tétes de ces rois entourées d”un large anneau; les remarques qui s'y rat- tachent, se trouvent p.4120-241. Je passerai sous silence Passertion de M. Holmboe å Tégard du bandeau, assertion qu'on trouvera réfutée p. 117-19 et p. 1241-23, parce que je ne crois pas qu'aucun archéologue soit disposé å Vadmettre. Il est généralement re- connu, å ce que je suppose, qu'Alexandre le Grand a em- prunté au dernier Achéménide le bandeau blanc mélé de pourpre comme signe principal de la dignité supréme, et que ce bandeau, sous le nom de diadéme, a été adopté apræs lui par les rois asiatiques et grecs comme un embléme de la royauté. Les représentations des monuments et des monnaies sassanides dont il est question ici, se divisent en deux classes, dont Vune comprend celles ou le grand-pontife offre le ' 20 dit anneau au roi de Perse, Pautre, celles od Pon voit la reine et le petit prince royal le tenant dans la main. AÅ la premitre classe appartiennent 7 sculptures taillées sur les flancs des rochers (voir ”'ouvrage de Flandin et Coste pl. 9, 14, 44, 52, 182, 192 et 192 bis), et une monnaie d”or (Mordt- mann Taf. VI, 5). Le personnage qui sur les sculptures pré- sente I'”anneau au roi de Perse, a été pris pour un autre roi ou bien pour le dieu Ormuzd; mais je crois qu'å présent on sera d”accord avec Mr. Holmboe et moi d'y reconnaitre le chef des mages ou le grand-mobed; c'est ce que montre le revers des monnaies, Il est évident que sur deux de ces monuments au moins (figg. 5 et 6), le grand-mobed est sur le point de donner Panneau au roi, et que le roi a Vintention de Vaccepter; on le voit par le mouvement des bras et des doigts. L'anneau ne peut done étre, dans cette représentation, un symbole religieux sur lequel le roi préte serment; mais il faut y reconnaitre le symbole de la royauté que le grand-mobed, comme repræsentant de la divinité, remet au roi. Sur d'autres monuments le roi, en prenant ou touchant Vanneau de la main droite, fait de la gauche le geste d'un homme qui préte serment (v. figg. 7 et 8). La ressemblance de cette repræsentation avec celle qui précéde, est si grande qu'on ne saurait hésiter d”attribuer å 1'anneau la méme signification; il faut donc y voir le roi, au moment ou avant de recevoir ”anneau, faisant un væu ou un serment relatif å Vexercice de la puissance dont il est le symbole. Il en est de méme des autres sculptures de ce genre ainsi que de la mon- naie qui s'y rattache. : Les représentations de la seconde classe se trouvent sur un monument taillé dans le flanc d'un rocher (fig. 9, Flandin et C. pl. 186), sur 2 paires de chapitaux de palais différents (fig. 10, Flandin et C. pl. 47-17 bis et 27-27 bis), sur les monnaies de Varahranes II (fig. 44) et sur celles de Djamasp (fig. 12). M. Holmboe, vu la condition inférieure de la femme dans Porient, suppose quun événement extraordinaire a donné lieu å 1'exécution du dit monument, ainsi qwå l'empreinte des monnaies de Varah- ranes, qwil rapporte å un seul et méme roi, et renvoie å un conte romanesque, cité déjå par Ker Porter å propos de ce mo- nument, et d'aprés lequel Bahram Gur (V), aprés avoir injustement répudié son épouse, Vaurait rétablie plus tard dans sa dignité, 21 Selon M. Holmboe, ce serait en mémoire d”une semblable aven- ture qwun roi aurait fait exécuter le monument et frapper les monnaies dont il s”agit, et ”anneau dans la main de la reine et du petit prince rapellerait le serment conjugal rompu et renouvelé, On trouvera sans doute que cette explication offre trés peu de vraisemblance, surtout lorsqu'on prend en considération que ces représentations se répélent å des époques différentes. Le monu- ment, å en juger par les ornements des tétes, n'appartient sans doute pas å Varahranes II, mais å Sapor Ill; les chapitaux offrent probablement les images de Chosroes Il et de Schirin, et la mon- naie fig. 12 a été frappée par Djamasp (voir Mordtmann dans Zeitschr. der d. morgenl. Gesellschaft XIX p-- 439). On n'a pas besoin d'avoir recours å des événements extraordinaires. La con- dition inférieure des femmes en Perse ne date que de VIsla- misme; lorsqu'on se rappelle que deux filles de Chosroes II montérent sur le tråne Vune apréæs Vautre, il n'y a rien de sur- prenant que des images de reines aient été placées sur les monu- ments publics et les monnaies du pays. L'anneau dans la main de la reine et du jeune héritier du tråne désigne tout simplement leur participation å la dignité royale, SSur le monu- ment (fig. 9), le roi donne Vanneau å la reine; sur les chapitaux, la reine montre Vanneau qu'elle a recu du roi, quw'on voit au cåté opposé du méme chapiteau, la main droite étendue ou le- vée. Quant aux monnaies de Varahranes, ['anneau que tient la reine, est toujours dépourvu de la bande dont est orné VPanneau qui figure comme symbole de la royauté dans les autres repré- sentations. Sur un exemplaire bien conservé dans la collection royale de Copenhague (fig. 11), on voit distinctement, ce qui a échappé jusqu'ici å Vattention des savants, que le roi tient quelque chose de sa main levée; il parait que c'est une courte bande, semblable å celle qui est fixée å 'anneau dans la main du petit prince å Vavers de la monnaie; on est donc porté å croire que c'est Vintention du roi de Vattacher å Panneau que tient la reine, C'est sans doute un acte qui indique d'une maniére symbolique la communication de la dignité royale å la reine. Les inscriptions pehlviques que présentent ces sculptures, sont pour la plupart peu lisibles sur les planches de Vouvrage fran- cais; une d'elles cependant (pl. 46 cf. 52) se laisse déchiffrer; elle nous apprend que le roi derriére lequel elle se trouve, est 22 Narses, fils de Sapor et petit fils d'Artaxerxés, désigné par les titres usuels comme roi de Perse, Ce roi n'est mentionné nulle part. Comme sa couronne différe entiérement de Vornement de téte avec lequel Hormisdas I, fils et successeur de Sapor I, figure sur ses monnaies, il n'est pas probable que Narses ait été un autre nom de Hormisdas. On est donc réduit å admettre que Sapor I a eu encore un fils nommé Narses qui a rægné quelque- temps. J'appelle V'attention des orientalistes sur cette question. Les noms des 3 rois sont reproduits dans la note 24 p. 125. (Rés. du Bull. de la Soc. Roy Dan. des scienc. p. 1867.) 23 Observations sur les espéces les plus remarquables contenues dans la 46 livraison de la Flora Danica. Par M. le Professeur J. Lange. (Voyez p. 153—164). En présentant å la Société Royale des Sciences la 46? livraison de la Flora danica, j'ai accompagné cette remise des observations Ssuivantes. D'aprés le plan adopté pour Vouvrage, la Flora danica com- prendra 17 volumes å 3.livraisons chaque (outre un volume sup- plémentaire contenant également 3 livraisons). Il ne manque donc encore que 5 livraisons de VPoeuvre principale et 1 du supplément, et, en prenant pour base le temps moyen qui s'est écoulé entre la publication de &2 livraisons successives, on peut espérer que cet ouvrage, qui a maintenant été continué pendant 106 ans sous 6 rois de Danemark et par 7 éditeurs différents, pourra étre ter- miné dans 49 å 15 ans. La présente livraison contient, comme å Vordinaire, 60 plan- ches, ou sont représentées en tout 64 plantes, dont 241 mont été reproduites jusqwici dans aucun autre ouvrage de botanique. Parmi ces 64 plantes, on compte 39 espæéces phanerogames (341 Dicoty- ledons, 7 Monocotyledons et 1 Gymnosperme) et 25 cryptogames (savoir: 2 Fougétres, 2 Isoétées, 4 Characées, 9 Mousses, et 8- Hépatliques. En les rangeant d'aprés les lieux d'ou elles sont originaires, 50 de ces plantes ont été recueillies dans le Danemark propre- ment dit, 4 dans le duché de Slesvig, et 43 au Grønland, De ces 13, il n'y en a aucune qui vienne en Danemark, mais on en a trouvé 5 en Islande. Parmi les espéces repréæsentées et décriles dans cette livrai- son, les plus remarquables sont les suivantes: 1%. Le Scirpus rufus bifolius (Pl. 2703), trouvé dans des ter- rains sablonneux, et quelquefois submergés, å Fjaltring, sur la cåte occidentale du Jutland. Il s”accorde avec la description du S. bi- folius Wallr., une espéce peu connue de 1'Allemagne du nord, et, quoique différant beaucoup en apparence du S .rufus Huds., doit probablement étre rapporté å cette espéce, comme une forme par- "ticuliére et trés éloignée, ou comme une sous-espåce. Les prin- cipales différences consistent en une floraison plus tardive, une tige 24 plus élevée, et un seul épi å 8—9 fleurs, entouré de 1—2 longues feuilles (le S. rufus a au contraire un épi composé de plusieurs petils épis å 2—5 fleurs, et entouré d'une seule feuille beaucoup moins grande), Cette différence frappante n'est pas isolée parmi les Cypéracées, et le Scirpus maritimus var. monostachys, représenté Pl. 2702, donne un exemple analogue d'une forme avec un épi simple appartenant å une espéce qui a ordinairement plusieurs épis å inflorescence composée. 2". La Plantago borealis Lge. du Grønland et de PIslande, répond sans doute å la P, maritima var. glauca (P. glauca Wormskj, mscr.) d'Igaliko, en Grønland, décrite par Hornemann, et å la P. alpina mentionnée par W.J. Hooker, et plusieurs auleurs qui se sont occupés de la flore islandaise. La plante du nord différe sans aucun doute aussi bien de la P. maritima L. que de la P, alpina L. du sud de VEurope, mais le nom de P. glauca de Wormskjold ne lui a pas été conservé, en partie parcequ'il a été donné par C. A.Meyer å une autre espéce du Caucase, en partie parceque, bien que ce søoit trés probable, il n'est pas absolument certain que la plante de Wormskjold et celle qui est représentée ici soient identiques (La description de Hornemann est en effet træs incompléte, et on ne posséde pas d”exemplaires de la plante de Wormskjold). 3%. L”Allium Kochii Lge. (Pl. 2726) a été recueilli å Ny- kjøbing (Falster) par M. Koch; il se rapproche surtout du ÅA. vineale L., mais s'en éloigne par son aspect qui est træs différent, et par plusieurs particularités, 4%. L'Anemone ranunculoidi-nemorosa (Pl. 2723) trouvée å Vei- strup, en Fionie, par M. Rostrup, est sans aucun doute une forme hybride des 2 anémones dont elle porte les noms. Elle n'a pas été trouvée avec des fruits murs, mais toujours avec des pistils avortés. 5%. La Primula variabilis Goup. (Pl. 2708) est regardée par plusieurs auteurs comme une forme hybride de la P. grandiflora Lam. et de la P. officinalis Jacq., avec lesquelles on la trouve cå et lå, quelquefois méme en grande quantité. Comme elle porte un grand nombre de graines germant træs facilement, et qui, dans des essais répétés, ont produit une plante parfaitement semblable å la plante mére, et que, d'un autre cåté, elle différe beaucoup par Vapparence des 2 espéces nommées ci-dessus, il y aurait bien lieu de douter de son origine hybride, et de la considérer, avec tout 25 autant de raison comme une espéce indépendante, de méme que les autres formes appartenant au groupe P. veris. La plupart des variétés de Primevéres caulescentes qu'on cultive dans les jardins, semblent dériver de la P. variabilis, et non de la P. elatior Jacq., å laquelle elles ressemblent beaucoup par Paspect, mais dont ellegs différent essentiellement par plusieurs caracléres. 62. L'Anthyllis vulneraria L., dont on a repræsenté 2 formes, savoir: la var. maritima (Pl. 2728), qui croit dans les dunes de la cåte occidentale du Jutland, et la var. rubriflora (Pl. 2729), qui habite des terrains calcaires; elle est abondante dans VEu- rope méridionale, mais en Danemark, on ne Va rencontrée qu'å Bornholm. 7%. L'Orobanche Cirsii Fr. (Pl. 2724), un parasite du Cirsium oleraceum, a été trouvé å Hobro, en Jutland, par M. Mårch. On ne Va pas rencontré auparavant en Danemark, mais en Suéde et dans la Prusse occidentale, ou il a été décrit et représenté par Caspary sous le nom de O. Cirsii oleracei. 8%. La Centaurea decipiens Thuill. (Pl. 2736), trouvée å Lille=- hedinge, dans le Sud de la Sélande, et å Skaarup en Fionie, est une espéce intermédiaire entre la C. Jacea et la C. nigra L., mais, comme il semble, assez différente des deux. Elle différe encore davantage de la C.nigrescens Willd. (C. transalpina Schleich.) de I'Europe méridionale, mais elle comprend probablement la C. microptilon Gren. et Godr. et peut-étre plusieurs espæces décrites par les botanistes de nos jours. 9%. " L'Isoetes lacustris L. et VI. echinospora DR. sont repré- sentées Pl. 2742 et 2743. Ces espéces bien distinctes n”ont été découvertes en Danemark que dans ces dernitres années. La premiére est assez fréquente dans le nord et Vest du Jutland, la seconde se trouve dans les lacs de Thy, en Jutland, et de Gurre, dans le nord de la Sélande. (Rés. du Bull. de la Soc. Roy. Dan. des scienc. p. 1867.) 26 Sur V'évaluation approximative des intégrales définies. Par M. Andræ. (voy. pag. 165—201). V'intégrale définie 9+4 ydæ, gi ou y est une fonction de æ, pourra toujours, lorsque y et æ sont considérés comme des coordonnées rectangulaires, étre repré- sentée par une aire comprise entre 1'axe des abscisses, la courbe y — f(æ), et les ordonnées correspondant aux abscisses g et g+4. Cette représentation géométrique de la fonction proposée a donné lieu å un grand nombre de formules plus ou moins exactes, qui donnent toutes. la valeur approximative de Pintégrale en fonctions linéaires de m ordonnées ÅA,, Å,, ÅA;.-- An correspondant aux n abscisses d45 dg, dg+-- dn: On obtient en effet ces formules en remplacant la courbe y — f(æ) par d”autres courbes dont les ajires se laissent facilement calculer, et qui, en passant par les m points déterminés par les coordonnées a et A, se rapprochent telle- ment de la courbe donnée, que la différence entre les aires correspondantes peut étre regardée comme nulle. C'est ainsi que pour la formule connue de Simpson, qui suppose toujours nm impair, et par conséquent de la forme 2m + 1, les abscisses s'obtenant en divisant Vintervalle 4 en un nombre pair de par- karl, I å ; i lies égales TER on fait passer par chaque 3 points successifs des m paraboles ordinaires du second degré; mais cette formule, qui est si répandue précisément å cause de sa grande simplicité, ne peut donner qu”un résultat -assez peu approché, puisque la courbe pro- posée est remplacée ici par une quantité de fragments de courhes discontinus. On obtiendra aussi une exactitude bien plus grande en se servant de la courbe parabolique du degré m — 4 qui passe par tous les » points donnés, ou, en d'autres termes, en recou- rant å la méthode développée par Cotes, et dans laquelle 4, que nm soit pair ou impair, est toujours divisé en m — 4 parlies égales. Mais cette division de Vintervalle Z en parties égales est entiérement arbitraire, et n'est nullement propre å fournir le meil- 27 leur moyen de déterminer les abscisses a. Dans un mémoire træs remarquable (Comment. Societ. Gotting. Vol, III), Gauss a démon- tré, il y a un demi siécle, qu'”en déterminant convenablement les n abscisses dj; de; d3-+- dn) On peut singulitrement accroitre Pexactitude des formules. Néanmoins sa manitre de traiter la question, quoique extrémement ingénieuse, n'a pas toute la sim- plicité qu'on pourrait désirer, et c'est peut-étre cette circonstance qui a surtout contribué å ce que les formules de Gauss elles- mémes, malgré leur grande importance, soient relativement si peu connues. Mais lorsqu'on cesse d”envisager le probléme au point de vue géométrique, la solution s'offre sans difficulté, et presque immédiatement, dans sa forme la plus générale; c'est la mé- thode qui en résulte qu'on trouvera développée dans le présent mémoire, et on y a en méme temps, comme introduction (58 1—3), résumé les traits principaux de celle de Gauss. Le principe de toute la méthode est exposé au $4, et il est si simple qu'on peut le donner ici en peu de mots. Par la sub- stitution de x = g + 14 + di, on aura: J+4 +i ydæ == 2 ydt g —7 et le probléme se réduira toujours ainsi å la détermination de Z FEE My DN ARME RSS EESER BSK) ER Mais, en développant y suivant la série convergente ER FREE ER POSE SD SE) on aura évidemment: F= K, +53; K2 + —57 K, + 757 mer E ET Fer Si maintenant F, doit donner pour F une valeur approxima- KE Rns fe) live exprimée par une fonction linéaire des mn valeurs de y TET UD ESD, ESS, &å répondant respectivement aux m valeurs di) d25 d3-.-- dn de la variable indépendante é, cette fonction sera alors, sous sa forme la plus générale, représentée par i F, = 4; R, + A,R, + 4,R,....+ An Rn REESE (0 See. Sl ou plus briévement, en employant les notations connues de Gauss, —= [AR] ou R,, R,, R,....R, sont des coefficients inconnus dont on aura å déterminer les valeurs. Mais, suivant V'équation (b), on a toujours: K, + K,a, + K,aj + K,0f +... Åz sk Bslutgret MEls dam 6. SORA RAE RR ek | sv Pat Eg 1 FRE 4 az + Kz07 320 et, si Pon fait la somme de ces équations aprés les avoir multi- pliées respectivement pår R,, R,, R,...Rx,, il viendra F, = [AR] = [R]K, + [aR]K, + [a?R]K, +[a?R]K, +.. expression qui retranchée de (c) donne FF = KK, KK, + EK, + 5, KK, RER (e) ou nous avons fait kg, <= 1—TR] k, = — [aR] 1 ks 5555 FOR] ks FT Bree 3 — 535 — [a'fR] ke —— —TaR] Les équations (e) et (ff) renferment tout ce qui est nécessaire pour qwon en puisse déduire les diverses solutions du probléme, et répondre å toutes les questions qui s'y rattachent. Chaque fois que, dans un cas donné, on voudra, avec la formule (d)., ob- tenir une exactitude maximum, il faudra réduire la différence F— F, å un minimum, et par suite faire disparaitre le plus grand nombre possible des premiers termes de la série (e). Mais tous les coefficients k,, k,, k,,... sont des fonctions symétriques et rationnelles des quantités 4,,.d2, dz .-. dn et R,, R,, Ry .R,. Lorsqu'on disposera librement de ces 2n valeurs, on pourra donc aussi égaler å zéro les 2m premiers coefficients de la série, et F, donnera la valeur de 1I'intégrale avec une approxima- tion allant jusqu'å T'ordre 2m exclusivement, puisque la série (e) ne commence alors qu'au terme + k,,K2,:. Si, au contraire, un certain nombre u de ces valeurs sont données å I'avance, on ne pourra satisfaire qu'å 2n-u des équations (f), et la diffé- rence commencera alors généralement au terme de Vordre 2n-u. 29 Toutefois il peut arriver que, suivant la nature particuliétre de ces valeurs données d”avance, on puisse obtenir une exactitude encore plus grande, et tel est le cas par exemple avec les for- mules de Cotes, od les m valeurs de a sont données, et od la différence, lorsque m est impair, ne commence qw'au terme de Pordre n + 1. La solution la plus exacte et la plus générale s'obtient å Paide des formules de Gauss, ou toutes les 2n valeurs de a et de R ont été déterminées de maniére å faire disparaitre les 2n premiers coefficients, depuis k, jusqwå k2n-4 inclusive- ment. Les $$ 5 et 6 s'occupent spécialement du développement de ces formules. On y voit d'abord que les 2m équations (25) doivent toujours étre satisfaites, tant pour mn — 2m que pour n — 2m + 141, et que, dans ce dernier cas, Véquation (26) doit Pétre également, ce qui entraine une symétrie parfaite pour les valeurs de å et de BR. Toute la difficulté se réduit ensuite å la détermination des m valeurs a,, d5, d3+--. dm) dont les carrés, qui sont désignés par 9,7 92, 93--- gm» sont tous des racines d'une méme équation (34) du degré m. J'y démontre enfin qu'on peut établir directement un systéme de m équations linéaires, qui détermi- nent les coefficients de cette équation, lesquels sont tous des fractions simples et rationnelles. Pour mn — 2m; il faut employer le sy- stéme (35), et, pour » = 2m + 4, le systtme (36). Lorsqu'on aura développé la solution la plus générale, dans laquelle on dispose librement de toutes les valeurs de a et deR, il sera trés facile de traiter tous les cas spéciaux, od I'on sup- pose données d”avance un nombre plus ou moins grand de ces valeurs. Les deux paragraphes suivants passent en revue diverses de ces formules, entre autres celles de Cotes. Le 88 traite d”une classe particuliére de formules, qui méritent de fixer V'attention, parcequ'elles fournissent la détermination la plus simple possible de Tintégrale proposée, dont la valeur s'obtient directement en .préenant la moyenne arilhmétique des m valeurs de AÅ. Sous le rapport de l'exactitude, ces nouvelles formules sont, pour des valeurs paires de m, beaucoup au-dessus de celles de Cotes, mais elles doivent naturellement céder le pas å celles de Gauss. Pour se faire une idée claire de 1'exactitude des formules, il faut déterminer le coefficient k du premier des termes qui ne disparaissent pas dans la série (e). Ce coefficient peut toujours == 30 s'obtenir å I'aide des équations (f), mais, comme ce calcul est sou- vent assez long, le $ 9 indique le moyen de VFéviter, et montre comment-on peut toujours déterminer avec facilité un nombre quel- conque de coefficients k, qui tous sont des fractions ralionnelles. Le $ 10 résume les différentes formules, et le $41 en mon- tre Vapplication sur un exemple træs simple. Le $-42% détermine Pexactitude des formules composées auxquelles on arrive en par- tageant Vintervalle Z en parties égales, et en calculant séparément les parties correspondantes de Vintégrale par une formule simple. La formule de Simpson est obtenue ainsi å V'aide de la deuxitme de Cotes, ol » — 3. Le dernier paragraphe montre enfin comment on peut déter- miner T'exactitude d'une formule donnée quelconque, qui, tout en nm'appartenant pas aux classes dont il a été question .ici, ”rentre cependant dans l'expression générale (d). (Rés. du Bull. de la Soc. Roy. Dan. des scienc. p. 1867.) LZovendal sculgp- Åuctor et: Or. Thørnam-Å AD Vid: Selsk. Overs 32867 Løvendal seulpe Cr Thørnam- dele Sur la structure et le développement des écailles et des épines chez les poissons cartilagineux avec la description détaillée de deux formes y appartenant, par M. le Dr. A. Hannover. (voy. p. 46—52.) Les écailles et les épines des poissons cartilagineux différent essentiellement dans leur structure de celles des poissons osseux. Elles sont construites absolument de la méme maniére que les dents, et présentent un mode de développement identique. On y trouve en effet un germe d”écaille ou un germe d'épine, qui, de méme que le germe dentaire, détermine la forme définitive et la structure de ces parties. Il y a quatre formes de germe: les germes conique, tubéreux. réticulaire et fasciculaire. Chacune de ces formes offre différents types. 1) Le germe coniqte, dans son type le plus simple, est un cone å large base et å pointe: légérement allongée. . Tel est le cas pour les épines qui couvrent le dos de la Raja batis (un morceau de peau garni d'épines, qui est cønservé sous ce nom au musée physiologique de Puniversité de Copenhague). On y trouve une cavité germinale conique dans laquelle débouchent une quan- tité de tubes, dont la structure et tout le développément sont entiérement semblables å ceux des tubes dentaires: aussi leur ai-je donné le nom de tubes de dentine. 1ls donnent naissance å de nombreux rameaux, s'amincissent assez brusquement prés de la périphérie, et se terminent sans doute par des bouts libres, qui se perdent dans la substance intertubulaire, ou se recourbent sur eux-mémes. Dans un autre type, qui se trouve représenté ci-contre, une . Pårtie du cåne est étirée en un cylindre trés long et trés mince, tandis que la base est rétrécie. Coupe de la partie semi-lunaire avec un grossissement de 3 fois: - Les tubes de dentine (a) rayonnent de. tous les cotés autour du germe. La partie semi-lunaire est partagée par une ligne assez tranchée (6) Repræsentation å l'état naturel du tiers en deux demi lunes plus petites. environ de la préparation qui se trouve En bas se trouve une bande de au musée zoologique de Tuniversité de pigment, qui en ce se divise en Copenhague. 3—6 branches. i Gette préparation, dont il existe des fragments de diverses ” grandeurs aux musées de Christiania, de Kiel et de Copenhague, se compose d'un grand nombre de rayons ou lames libres, de couleur brune, longs de præs de 6 pouces, qui se terminent par - une pointe arrondie et blanchåtre, et se réunissent en bas dans 33 une base commune de forme semi-lunaire. Au premier coup d'æil, on croit avoir devant soi de jeunes fanons de baleine, avec lesquels la préparation a aussi été confondue; du reste, on ne sait rien de I'animal ni de Vendroit d'od elle provient. A Vaide du microscope, on trouve que ces rayons présentent, sous tous les rapports, la méme structure que les épines de la Raja batis, dé- crites plus haut. Dans la cavité germinale, qui est trés étendue, débouchent de tous les cåtés des tubes de dentine qui, dans leur développement, leur ramification, etc., sont parfaitement sem- blables å ceux de la Raja batis; enfin les rayons offrent les mémes formes de pigment que chez les autres raies. Je n'ai donc pas hésité å rapporter cette préparation, jusqu'ici énigmatique, å une raie inconnue et peut-étre d'une espéce éteinte. 2) Le germe tubéreux apparait sous sa forme la plus simple dans les écailles du Carcharias. Le germe est ovale, piri- forme ou un peu irrégulier, et fortement chargé d'un pigment de la méme nature que celui qu'on trouve dans lå peau tachetée de Panimal. Du germe partent trois prolongements, dont Vun descend "directement dans le corium, et les deux autres sont horizontaux; un de ceux-ci débouche ordinairement au-dessus de la partie de Pécaille qui est fixée dans la peau, ét par conséquent libre- ment. La face supérieure du germe porte un, rarement deux gros tubes de dentine, qui se ramifient, et ont la structure et Paspect ordinaire de ces tubes; ils sont transparents, et le pigment du germe ne pénétre jamais dans leurs troncs ou. leurs branches. — La méme forme se reproduit dans les écailles du Chiloscyllium; mais le germe est plus grand, les prolongements qui se rendent dans le corium sont trés nombreux, et on en frouve aussi qui débouchent librement au-dessus de la peau. Ce germe est également trés pigmenté. De la face supérieure par- tent les tubés de dentine sous forme de gros troncs, qui, vus en coupe- verticale, ont Vair d'étre plantés en rangées sur la surface du germe. Ils se divisent en tubes plus minces, et ceux-ci, en d”'autres plus fins, qui sont cependant encore assez gros, méme å une petite distance de la périphérie de Pécaille; mais ils s'amjncissent ensuite brusquement, et se terminent comme les branches des tubes précédents. Les tubes qui parltlent de la face inférieure du germe et des prolongements sont plus fins, tor- tueux et irréguliers. 3% ES i”, NR 34 3) Le germe réticulaire se rencontre chez le genre Try- gon, et lå aussi avec quelques différences. Dans les épines courbes que le Trygon (spec. indet.) porte sur la queue et la ligne mé- diane du dos, le germe forme un réseau complétement développé, qui est logé dans des canaux spéciaux å parois propres. C?est cette forme de germe que quelques observateurs ont confondue avec les canaux des os de Havers. Les tubes de dentine rayon- nent de toute la surface du réseau, et remplissent non seulement Pespace compris entre les canaux et la périphérie de Vépine, mais aussi toutes les mailles du réseau. Ce germe contient aussi ” du pigment, et il envoie un grand nombre de prolongements dans le corium, tandis que quelques autres se dirigent horizon- talement au-dehors, et débouchent librement au-dessus de la peau. Mais oulre ce systéme de tubes de dentine, qui remplit toutes les mailles, il y en a un autre distinct dont le siége est dans la partie de Pépine qui est fixée dans la peau. Les troncs de ces tubes descendent dans le corium, tandis que leurs branches se dirigent vers le haut, et rencontrent par suite les branches des- cendantes des tubes de dentine du réseau et de ses mailles. Ce systéme est encore plus fortement développé chez un Trygon qui å la vérité est inconnu, mais dont il existe au Musée zoologique de Vuniversité de Copenhague plusieurs morceaux, provenant sans doute d'un animal qui vit sur les cétes du Japon. On trouvera représentée ci-dessous une partie de la iigne médiane du dos, qui se distingue par une ou plusieurs grandes écailles. 35 Les écailles portent å leur surface une facette qui a Vair d”avoir été produite par usure, mais en réalité est formée par une substance vitreuse, dure, å demi transparente et légérement striée, qui est nettement séparée de.la dentine sous-jacente par une lisiére å grains foncés, et constitue Pémail de Vécaille. A la partie supérieure de celle-ci, au-dessous de I”émail, se trouve un germe réticulaire; le réseau est, il est vrai, moins développé que dans les épines courbes dont il a été question plus haut, mais on observe les mémes prolongements du germe,' dans la peau et å sa surface. Du réseau sortent les tubes de dentine, qui rayon- nent de tous les cåtés dans la partie libre et pyramidale de V'écaille. Mais la partie inférieure et semi-lunaire, celle qui est la plus grande et que recouvre la peau, renferme un systéme distinct et træs développé de tubes de dentine; de méme que chez le Trygon précédent, les bouts ouverts de ces tubes se rendent dans le corium, et leurs derniéres ramifications rencontrent en montant les branches descendantes des tubes du germe. 4) Le germe fasciculaire sert de base å la structure des dents de la scie chez le Pristis. Chacune de ces dents se compose d'un faisceau de colonnes verticales, renfermant chacune un germe cylindrique, et dans les parcis desquelles sont placés trans- versalement les tubes de-dentine. Leurs troncs courts débouchent dans la cavité des colonnes; au-dehors, ils s'épanouissent en forme de pinceau, mais les branches de deux colonnes adjacentes n'ont aucune communication entre elles, La substance fonda- mentale des parois des colonnes est formée par des prismes solides, assez gros, transparenis et anguleux, qui s”élévent verticalement å cåté les uns des autres autour de leur canal germinal. Jai montré en outre Videntité que présente le dévelop- pement des dents avec celui des écailles et des épines chez les poissons cartilagineux. La partie la plus jeune dans un germe d”écaille ou d'épine est celle qui se trouve å la base; plus on s'éléve, plus le germe est ågé, et la pointe, qui est couverte d”un capuchon comme un germe dentaire, et renferme des tubes de dentine bien développés, en représente la partie la plus vieille ou la premiére formée, La base molle du germe se compose, comme celle des dents, de petites cellules rondes qui deviennent angu- leuses par la pression qu'elles exercent les unes sur les autres, 36 et sont munies d'un petit noyau rond, ovale ou anguleux. Dans les parties plus ågées du germe, vers la pointe, les cellules s”allongent, et il se forme peu å peu une substance filamenteuse, couverte de longs… noyaux, qui donne naissance aux tubes de dentine, Il y a encore cette autre concordance que les écailles et les épines se remplacent comme les dents. On observe ainsi, sur la peau du Chitoseyllium, une quantité de petits enfoncements au fond desquels se trouvent une ou plusieurs écailles qui n'ont pas encore percé, et sont recouvertes par la peau pigmentée. De méme, chez le Carcharias, les jeunes écailles se montrent au- dessous des anciennes ou parmi elles, tantét complétement re- couvertes par la peau pigmentée, tantåt s”élevant au-dessus å différentes hauteurs. Quant aux épines, qui, chez les poissons cartilagineux, ne sont en grande partie quune modification des écailles, elles sont soumises aux mémes lois, et le remplacement parait méme en étre quelquefois plus actif que celui des écailles, car on peut trouver dans la peau une série de 3 —4 épines au- dessus les unes des autres, et il est vraisemblable que les plus profondes sont destinées å remplacer successivement les autres. Enfin il est trés probable que les écailles et les épines, de méme que les denis, sont formées å Vorigine par un prolongement de la peau. Ce qui tend å le prouver, c'est que, dans les écailles et les épines qui sont sorties, on retrouve le pigment de la peau dans le germe lui-méme, ainsi que dans les prolongements qw'iil envoie dans le corium et au dehors, et que de la peau partent d”autres prolongements pigmentés qui se rendent dans les écailles non encore sorties. Le chemin parcouru par ces prolongements est indiqué partout par le pigment provenant de la peau. Ils se détachent å mesure que Vécaille s'éléve, et c'est pour cela qw'on en rencontre qui débouchent au niveau de la peau, ou méme au- dessus. Cela vient sårement de ce que Pécaille croit sans inter- ruption, et tend ainsi å se détruire par usure el manque de nutrition, lorsque le germe cesse d'étre en communication avec la peau. En terminant, j'appellerai Pattention sur la disposition parti-= culiére des tubes de dentine chez I'Ostracion. Les plaques de formes diverses qui garnissent la peau de ces animaux, sont en- veloppés d'une couche de dentine, avec des tubes de dentine i 37 complétement développés et ramifiés; la dentine est recouverte par Pépiderme pigmenté, Les tubes sont disposés de maniére que leurs troncs se dirigent vers 1'épiderme, et leurs ramifications, vers le corps de VPanimal. Il doit donc, å I'origine, y avoir eu un germe de dentine répandu sur toute la surface de 1'animal, immé- diatement au-dessous de I'épiderme. Les derniéres ramifications des tubés ont naturellement été formées en premier lieu; les troncs sont venus plus tard, en poussant au-dehors la couche épidermique et celle du germe placée au-dessous. On se rend le mieux compte de cette formation en examinant les épines qui sont au-dessus de 'æil et sur le ventre, car elles renferment un germe réticulaire qui est nourri par Vaxe de Vépine; immédia- fement sous Vépiderme, il y a, å VForigine, un canal longitudinal od prennent naissance les tubes de dentine dirigés vers V'inté- rieur, mais qui disparait plus tard. (Res du Bull. de la Roy. Dan. Soc. des scienc p. 1867.) 38 Nouveaux essais de semis faits avec des champignons parasites dont les générations alternantes habitent sur des plantes hospi- taliéres appartenant å deux familles différentes. Par M. Å. S. Ørsted. (voy. p. 208—16 et pl. III & IV.) Å præs avoir démontré par des essais de semis que le Podisoma Sabinæ et la Roestelia cancellata sont des générations alternantes de la méme espéce de champignon, et qu'il existe une relation analogue entre le Podisoma juniperinum et la Roestelia cornifera, il.y avait tout lieu de croire que les autres espéces de Roestelies devaient aussi présenter le méme phénomeéne de génération alter- nante. Toutefois, comme outre les espéces ci-dessus, on trouve dans le Nord deux Roestelies (R. lacerata et R, penicillata), mais seulement un Podisome (P. clavariæforme), il restait å constater par des expériences: 4mo quel est celle des deux Roestelies qui est en relation avec le Podisome dont il s'agit, et 2do comment se comporte dans son développement la Roestelie qui semble ainsi étre privée de sa premiére génération. Quelques essais de semis que j/ai faits ce printemps me per- mettent de répondre å ces deux questions. Ce sont les résul- tats de ces expériences qui font VPobjet de la présente commu- nication. Le 21 Mai, je semai des sporidies (Fig. 9) de Podisoma clavariæforme (Fig. 41) sur des feuilles fraichement écloses de jeunes exemplaires d?Aubépine, de Pommier, de Poirier et de Sor- bier. Déjå le 28, apparurent, sur la face supérieure des feuilles de ””Aubépine, des taches jaunes, ainsi que les premiéres traces des spermogonies (Fig. 13—-14), qui, 8 jours apréæs, étaient compléte- ment développées. Deux å trois semaines plus tard, les sporanges se montrérent 'sur la face inférieure (Fig. 17— 418), tandis que chez les autres Roestelies, il s'écoule 2-3 mois avant V'apparition de ces organes. Il est rare cependant que les sporanges se déve- loppent sur la feuille méme, et, dans ce cas, ils ne le font que dans le voisinage de la nervure médiane; mais le Mycelium qui se forme dans le parenchyme descend peu-å-peu par le pétinle dans /écorce de la jeune branche. Généralement, les pédoncules ze et les fruits sont aussi attaqués. Quant aux trois autres Po- macées, les sporidies ne germérent que sur le Pommier, mais, comme on pouvait du reste s'y attendre, elles ne donnérent aucun résultat sur le Poirier et le Sorbier, La Roestelie du pom- mier ne différe pas de celle qui croit sur V'Aubépine, et est done sans raison quon en a fait une espéce å part (R. penicil- lata). Toutefois, comme ce nom est le plus ancien — le R. peni- cillata a déjå été décrit en 1783 par O.F.Miller dans la Flora danica, T. 839 — c'est celui sous lequel Vespéce doit étre dé- signée dans le systéme,. Il wy a done dans le Nord que 3 espé- ces de Roestelies, mais Vune d'elles peut se loger sur deux espé- ces de Pomacées, I'Aubépine et le Pommier, et VPaspect en est différent suivant qwelle habite sur Pune ou Vautre des deux plan- tes hospitaliéres, Qutre le Podisome décrit plus haut, presque tous les Gené- vriers, å Heibjerg, en logeaient une autre espéce (P. juniperinum), qui, chose assez singuliére, au lieu de se tenir, comme å Vordi- naire, sur les branches, se montrait presque exclusivement sur les feuilles. La présence simultanée de ces deux Podisomes sur les mémes Genéyriers, et dans la méme localité, semble étre en contradiction avec la distribution de ces champignons dans d”autres endroits. E.Fries remarque ainsi, en mentionnant la confusion qui a eu lieu entre les deux Podisomes du Genéyrier, qw'il ne les a jamais trouvés dans les mémes localités (Systema 3. p. 506). Cette petite espéce qui croit sur les feuilles présente de PFintérét, parcequ'elle jette du jour sur un champignon antérieurement dé- erit, dont la place dans le systéme a été regardée comme douteuse. Tulasne a en effet émis |”opinion (Ann, sc. nat. 4e, sér. 4854, T. 2. p. 486) .que le champignon décrit par Corda sous le nom de Podisoma Juniperi minor (Icon, Fung. 4. p. 8. T. II. f. 222), n'est pas un Podisome, et il a sans doute été conduit å cette maniére de voir par la circonstance que l'espéce en question croit sur les feuilles du Genévrier, tandis que les Podisomes se déve- loppent toujours sur les branches. Mais les figures de Corda concordent si exactement avec les formes trouvées å Høibjerg, qu'on ne peut douter que ce ne soit la méme planfe qwil ait eue sous les yeux. La place qu'il a assignée å ce champignon est donc parfaitement exacte, mais il n'y a point de raison pour "le considérer comme une variété å part, puisqu'il est compléte- 40 ment identique pour les spores å celui qui croit sur les branches. On peut donc de ce qui précéde firer les conclusions sui- vantes : 40. Le Podisoma clavariæforme est la premiére génération non sexuée de la Roestelia qui croit sur I' Aubépine et sur le Pommier. 20. Les Roestelies de l'Aubépine et du Pommier appartiennent å la méme espéce, et non, comme on I'a supposé, å deux espé- ces différentes. 30. Cette espéce doit porter le nom de Roestelia penicillata (0. F. Mill.). Maintenant qu'on connait le développement des trois Roe- stelies qui se trouvent dans le Nord, il ne sera pas inutile de donner un apercu des caractéres du genre et des espéces. Roestelia Rebent. Aecidiacée å génération alternante hetéroecique. La premiére génération, non sexuée, croit sur les Genévriers, et se tient ordi- nairement sur les branches. Le Mycelium se développe dans l'écorce et est pérenne; ses filaments contiennent de grosses gouttes d'huile transparente, et il donne naissance, chaque printemps, å des corps reproducteurs hemisphériques, coniques ou. cylindriques, Ceux-ci se composent de spores bicellulaires, avec de trés longs pédi- celles, et constituent å I'état sec. une masse solide d'un brun rougeåtre; mais ils augmentent beaucoup de volume en absorbant de T'eau, et deviennent géiatineux, tremellés et demitransparents — La seconde géænération, sexuée, vient sur les feuilles des Poma- cées, et est annuelle. Les Spermogonies se développent, comme chez les autres genres, sur la face supérieure.des feuilles, Les sporanges se forment dans un parenchyme hypertrophié, sur la face inférieure des feuilles, et apparaissent seulement 3—43 se- maines aprés les spermogonies; ils sont agrégés, tubuliformes, et sont ouverts, soit irréguliérement au sommet, soit en forme: de grille sur les cåtés. Les spores sont disposés en chapelets, dont les grains sont séparés par des isthmes étroits. Ils sont munis de 6—9 ostioles arrondis. Les corps reproducteurs végé= tatifs ont anlérieurement xté rangés dans le genre Podisoma comme des espéces indépendantes. 41 a) Spoøranges fermés au sommet. Roestelia cancellata (Jacq.). Les corps reproducteurs (décrits antérieurement comme Podisoma Sabinæ) sont cylindriques, et en- viron trois fois aussi longs que larges. Les spermogonies for- ment des taches rondes réguliéres. Les spermaties sont ovoides et allongées. Les sporanges s'ouvrent sur les cåtés en forme de grille. Les cellules du peridium sont prismatiques, 4—6 fois aussi longues que larges, avec un listeau prés du sommet. Les spores sont munis de 6 trous. La premitre génération croit sur la Sabine, et la seconde, sur les feuilles du Poirier. c) Sporanges ouverts au sommet. Roestelia cornifera (O.F. Mill.)"). Les corps reproducteurs (décrits antérieurement comme Podisoma juniperinum) sont irrégu- liérement hémisphériques. Les spermogonies forment des taches røndes réguliéres. Les spermaties sont bacilliformes. Les spo- ranges sont tubuliformes, courbés, et s'ouvrent irréguliérement au sommet. Les cellules du peridium sont ovales, å 4—5 faces, sans listeau ou tenon. Les spores sont anguleux, avec une membrane externe et 6 ostioles. La premiére génération croit sur les feuilles et les branches du - Genévrier commun; la seconde, sur les feuilles du Sorbier. Roestelia penicillata (O.F. Mill.), Les corps reproducteurs (décrits antérieurement comme Podisoma clavariæforme) sont cylin- driques ou claviformes, quelquefois rameux au sommet. Les sper- magonies forment des taches irréguliéres empiétant les unes sur les autres. Les spermaties sont ellipsoides. Les sporanges s'ouvrent en laniéres frangées. Les cellules du peridium sont prismatiques, 6—7 fois plus longues que larges, avec un pro- løngement en forme de tenon å chaque extrémité., Les spores sønt sphériques avec 9 ostioles. La premiére génération croit sur les branches du Genévrier commun, et la seconde, sur les feuilles de '"Aubépine commune et du Sorbier. 1) Cette espæce a d'abord été déerite par 0. F. Muller dans la Fl. dan. (1780) sous le nom de Læycoperdon corniferum. Persoon I'appela ensuite Æcidium cornutum, nom qui a été adopté par tous les Mycologues. Toutefois, il ne m'a guére paru juste de rejeter le nom primitif, et c'est pour cela que je Tai employé. (Rés. du Bull. de la Soc. Roy. Dan. des scienc. p. 1867.) 42 Sur les chlorures doubles ammoniaco-platiniques. Par M. Julius Thomsen. (Voir p. 225—233). Lorsqwon traite par P'ammoniaque une solution de platinoproto- chlorure d'ammoniaque (Pt Cl + Az H.H CI), il se forme, comme on sait, le chlorure de la seconde base de M. Reiset (P4C1, Az HZ). Lorsquwon chauffe pendant quelques instants une solution de ce composé avec un excés d'ammoniaque, il se forme le chlorure de la premitre base de M. Reiset (Pt CI, 42? H? + HO). Lorsqu'on mélange ce chlorure avec une solution chlorhydrique d”acide azotique, d'acide chromique, de sesquichlorure de fer, ou de bichlorure de cuivre, il se forme le chlorure de la base de M. Gros (Pt CI?, Az? H6). i Par contre, lorsqu'on ajoute du protochlorure de platine å une solution du chlorure de Ila premiére base de M. Reiset, il se forme, d'aprts M. Peyronne, le sel vert de M. Magnus (Pt Cl, Ar HS PC): Enfin, lorsqu'on méælange le méme composé avec une solution chlorhydrique fortement acide de divers chlorures métalliques, tels que les chlorures de zinc, de nickel, de cuivre et de cadmium, il se forme les chlorures doubles ammoniaco-platiniques de M. Buckton (R Cl, Pt Cl, Az? HÉ),. . II résulte de mes recherches qu'on peut obtenir une autre série de chlorures doubles, qui, pour la composition, sont identiques avec ceux de M. Buckton, mais en diffé- rent complétement sous les autres rapports, en précipitant le platinoprotochlorure d'ammoniaque (Pt Cl, Az H' HCl) par une solution ammoniacale d'un sel métallique, p. ex. un sel de cuivre, de zinc, de cadmium, de nickel, d'argent. M. M. Millon et Commaille ont obtenu le premier corps de cette série en précipitant une solution concentrée de bichlorure de platine par une solution ammoniacale également concentrée de protochlorure de cuivre. Il! se forme alors un précipité violet cri- stallin dont la composition est représentée par la formule Cu Cl, PECOVAZ SUE SE Les propriétés générales de ces chlorures doubles sont les 43 suivantes. IIs sont tous cristalliség, le plus souvent en longs prismes, et, en général, colorés; le sel de cuivre est violet, le sel de nickel gris jaunåtre, le sel de cadmium orangé, le sel de zinc rouge-jaunåtre, et le sel d”argent rose clair. A |'exception de ce dernier, ils peuvent, sans se décomposer, supporter une chaleur de 120”, Le sel d'argent dégage å cette température une grande quantité d'ammoniaque, Au-delå de 4120?, ils se décom- posent tous avec dégagement de chlorhydrate d'ammoniaque, d”'acide chlorhydrique et d”azotle, et laissent pour résidu un mélange de platine et du chlorure métallique. I1ls sont insolubles ou træs peu solubles dans Veau et !'ammoniaque, mais se dissolvent assez facilement dans Vacide chlorhydrique. C'est précisément par leur solubilité dans Wacide chlor- hydrique et leur insolubilité dans |”eau que ces chloru- res se distinguent de ceux de M. Buckton, qui sont solubles dans Peau, maåis difficilement solubles dans Vacide chlorhydrique. IIs en différent aussi par la couleur de leurs combinaisons et les produits de leur décomposition. Les sels de M. Buckton donnent avec le bichlorure de cuivre et Pacide chlorhydrique un précipité presque blanc (chlorure de la base de M. Gros), ce qui n'est pas le cas avec les miens. Quelle relation y a-t-il entre le sel vert de M. Magnus, les chlorures doubles de M. Buckton et ceux qui nous occupent? Le mode de formation et de décomposition de ces combinai- sons pourra nous fournir une réponse å cette question. Lorsqu'on neutralise avec de ”ammoniaque une solution chlor- hydrique du chlorure cupro-platinique, tout le cuivre se précipite å VPétat d'oxychlorure, et la liqueur filtrée, additionnée de quelques gouttes d'acide chlorhydrique, donne par Vévaporation du platino- protochlorure d'ammoniaque (Pt CI + Az HF, H Cl). Lorsqu'on traite le méme sel, tenu en suspension dans P”eau, par un courant d'hydrogéne sulfuré, en arrétant Vaction du gaz avant que la décomposition soit compléte, la liqueur prend une réaction fortement alcaline, et dégage une odeur d'ammo- niaque. La liqueur filtrée a une couleur rouge, et, aprés neutrali- sation par Pacide chlorhydrique, elle donne également par l'éva- poration du platinoprotochlorure d'”'ammoniaque. De ces deux réactions et de celle qui donne naissance au 44 sel — comme nous Vavons vu, on Vobtient en précipitant le pla- tinoprotochlorure d'ammoniaque par une solution ammoniacale de bichlorure de cuivre -— il résulte que la composition doit en étre représentée par la formule: Pt Cl, Az H? + HCl, Az H? Cu, car Vhydrogéne sulfuré, ainsi qwil a été dit plus haut, donne P1C1+ AZ FH. HC1…. Az H3.... CuS. Lorsqw'on traite le platinochlorure d'?ammoniaque par ”ammo- niaque, il se forme d”abord le chlorure de la seconde base de M. Reiset et du chlorhydrate d'ammoniaque: Az H3 + Pi CI, 42 H.HC1=HCl, AZ H? Pt + A4Az HF, HCI. Par une action prolongée de l'ammoniaque, on obtient le chlorure de la premiére base de M. Reiset: ARB HCA HP TAS HS CASE PE Ce sel donne avec une. solution acide de chlorure de cuivre un précipité du sel de M. Buckton, dont la formule est par con- séquent: Cu Cl, Az H9. HCl, A4z H? Pt. Si, au lieu de chlorure de cuivre, on prend une solution chlorhydrique de protochlorure de platine, il se forme le sel vert de M, Magnus, dont la formule devient alors Pt Cl, Az HY, HCI, Az H? Pt. Si Ton compare ces trois chlorures, on trouvera que le sel vert de M. Magnus forme une combinaison intermédiaire entre les chlorures de M. Buckton et les miens; c'est ce que montre le ta- bleau suivant: Buckton: RCl, 4z HZ HCl, Az H? Pt soluble dans HO, insoluble dans H CI Magnus: Pt Cl AZ HB HCl, AZ H?Ptinsol. — — insol. — — Thomsen: Pt ClA4z HH Cl, Az H? Rinsol. — — sol. — — R désignant les divers métaux qui peuvent entrer dans ces com- binaisons. | Conclusion. Les chlorures doubles ammoniaco-pla- tiniques obtenus par M. Buckton et par moi forment avec le sel vert de M. Magnus, un grand groupe de corps dont la formule générale est: RCUAz H?, HCUAz HP? Q dans laquelle R ou Q, ou tous les deux représentent du platine. Tandis que les sels de M. Buckton s”obtiennent en précipitant une 45 solution de protochlorure de platine bi-ammoniacal par un chlo- rure métallique, les miens se préparent en précipitant un chlorure métallique ammoniacal par le protochlorure de platine. Jajouterai encore que pour obtenir une solution de platino- protochlorure d'ammoniaque (Pt Cl, Az H? H Cl), qui constitue le meilleur point de départ pour la préparation de toutes les ba- ses du platine, le moyen le plus simple est de dissoudre du pro- tochlorure de cuivre. dans une solution neutre de bichlorure de platine, et de précipiter le cuivre en ajoutant avec précaution de ”ammoniaque. Dans le cours de ces recherches, j'ai fait en outre cette ob- servation intéressante, et, comme j/ai lieu de croire, nouvelle, que le chlorure de la base de M. Gros tenu en suspension dans Veau, est complétement décomposé par Phydrogéne sulfuré. Il se sé- paåre du soufre, et il se forme le chlorure de la premiére base de M. Reiset. (Res. du Bull. de la Soc. Rey. Dan. des scienc. p. 1867.) 46 Sur importance des grandes trouvailles du premier åge de fer faites dans les tourbiéres danoises. Par M. J. J. A. Worsaae (voy. pag. 242—264). Al En présentant å la Société les descriptions intéressantes et dé- taillées que M. H, C. Engelhardt a données des trouvailles qui ont été faites dans les tourbitres de Thorsbjerg et de Ny- dam, dans le Slesvig (,Denmark in the early iron age, illustrated by recent discoveries in the peat mosses of Slesvig” London 1866 ff.), et dans celle de Kragehul, præés Flemløse, en Fionie (,,Fynske Mosefund£ Kjøbenhavn 1867. 49), j”ai cru devoir exposer combien il serait désirable qwon décrivit et publiåt aussi la seconde grande trouvaille de la Fionie, savoir celle de Vimose præs d”Allesø et Næsbyhovedbroby, en accompagnant cette publication d'un apereu sur les autres trouvailles analogues du Danemark, lesquellés s'étendent du Slesvig jusque sur tout le Jutland, la Fionie et Vile de Bornholm. En effet, des onze å douze tourbiéres connues jusqw'ici, dont le contenu présente le méme caractére, les quatre que nous venons de nommer ont, pendant les années 1858—1865, été Vobjet d'une exploration méthodique, et la trouvaille de Vimose occupe parmi elles une place træs considérable. Toute une salle du musée royal des antiquités scandinaves. est remplie des objets provenant des fouilles pratiquées jusqu'en 1865 dans cette tour- biére. Toutes ces trouvailles grandes ou petites des vieux pays da- nois sont en général d'une nature identique. Les objets dont elles se composent n”ont pas été perdus ni jetés au hasard, mais ils ont originairement été enfouis avec un soin visible, et, dans quelques cas, on retrouve des vestiges encore reconnaissables d'enceintes formées soit par des claies, soit par des épées et des javelots fichés en terre; dans la tourbiére de Nydam, qui a été autrefois une baie de VAlssund, ils étaient renfermés dans des bateaux dont le fond était percé de gros trous. Tous ces objets, qui évidemment ont ou servi, ou été destinés å étre employés dans les camps et par les armées en campagne, ont subi une destruction singuliére avant d”avoir été déposés dans les tourbitres. Les véte- ments sont lacérés; les cottes de mailles coupées en morceaux; les 44 bijoux, les armes, les phaltres et autres objets de métal, méme en” or" et' en" 'argent, brisés en pitces,' percés' de” fléches: et de javelots, aplatis au marteau, courbés au feu ou méme å moitié fondus; les objets en bois, tels que roues de chariot, boucliers, arcs, vases, cuillers, assiettes etc. sont également brisés, sciés et en partie brulés. Méme les crånes et ossements de chevaux qu'on y rencontre portent, comme |'a constaté M. J. Steenstrup, des marques træs reconnaissables de fiéches et de javelots, et de coups d”épée et de hache, ce qui, joint å Vétat ou se trouvent les autres objets, montre bien que Væuvre de destruction s”est accomplie non seulement pendant mais aussi et surtout aprés le combat. Quant aux ossements humains, il n'en a pas, que je sache, été découvert jusqw'ici dans ces tourbiétres. Les monnaies romaines et les antiquités romaines et barbares qu'on y a trouvées en plu- sieurs endroits font remonter la date de ces dépåts å 2850—450 ans apræés J. C. A cåté dinscriptions en caractéres romains et renfermant des noms romains, se rencontrent des inscriptions nordiques avec les runes les plus anciens. Pour expliquer Vorigine de ces remarquables dépåts, j'ai, pour la premiére fois, dans mon programme pour la féte de Puniversité de Copenhague du 44 Avril 1865: ,,0m Slesvigs eller Sønder- jyllands Oldtidsminderf pag. 55—59 (traduit en anglais par Mr. Gosch dans le ,Journal of the R. Archeological Institute of Great- Britain and Ireland%), émis V'hypothtse que c'étaient des restes des offrandes de butin que plusieurs peuples de I'antiquité avaient coutume de faire aux dieux aprés une victoire, et quw'ils devaient sans doute déposer dans leurs lacs sacrés, Je m”appuyais sur- tout sur le passage suivant de César (de bello gallico lib. VI, cap. 16—17): ,Lorsque les Gaulois marchent au combat, ils con- sacrent la plus grande partie du butin au dieu de la guerre (Mars). Aprts la victoire, tous les animaux capturés sont sacrifiés, et le reste du butin est rassemblé dans un endroit. Dans beaucoup d'états, on voit dans les lieux sacrés de grand tas d'objets de cette nature, et il est rare que quelqwun pousse le mépris de la religion jusquw'å cacher du butin chez lui, ou dérober celui qui a été mis å part, crime qui entraine aussi les chåtiments les plus ter- riblesf. Un jeune savant francais, M. Beauvois, a trouvé plus tard une confirmation remarquable de V'exactitude de cette hypothése dans les lignes suivantes d'Orose (Hist. Lib. V. Cap. 416) relatives. 48 å la victoire que les Cimbres et les Teutons, en Tan 444 avant J. C., remportérent å Arausius sur les consuls romains Manilius et Cæpio. »Les ennemis restés maitres de deux camps et d'un im- mense butin, anéanlirent avec des malédiclions mnouvelles et inu- sitées tout ce qui était tombé en leur pouvoir. Les vétements furent lacérés et dispersés, 1'or et Vargent jetés dans le fleuve, les cottes de mailles coupées en morceaux, les phaléres mises en pitces, les chevaux eux-mémes précipités dans le gouffre, les hommes, la corde au cou, pendus aux arbres, de sorte qw'il n'y eut pas plus de bultin pour le vainqueur que de miséricorde pour le vaincu.? En Van 9 de notre ére, une féte analogue accompagnée d'of- frandes solennelles et de malédictions, fut célébrée par les Ger- mains dans la forét de Teutobourg, apréæs leur victoire sur Varus et la destruction des légions romaines (Tacit. Ann. Liv.4 cap. 539—60). Les anciens Hébreux avaient un mot spécial (,Kerem% imprécation malédiction) pour désigner le butin consacré å la divinité (Conf, Josué Chap. VI. VIN. Chez plusieurs peuples de Vantiquité, c'était la coutume de donner aux dieux une partie du butin (chez les habitants de Rigen un tiers, chez les Stettinois un dixiéme); mais dans les cas importants, lorsque la victoire paraissait dou- teuse, on le leur promettait tout entier. C”est ainsi que dans son récit d'un combat entre les Hermondures et les Chattes, Tacite (Ann. Liv. XIII. Chap. 57) raconte que les premiers furent vain- queurs yparcequ'ils avaient consacré I'armée ennemie å Tyr et å Odin, promesse par laquelle les chevaux, les hommes et tout le butin étaient voués å la destruction.? Quelques siécles plus tard, les peuples paiens du Nord consa- craient également avant le combat l'armée ennemie au ypére de la victoiref, Odin, ce qu'on indiquait d'une maniére symbolique en lancant un javelot contre V'armée ennemie avant d'en venir aux mains. Apréæs la victoire, tous les prisonniers étaient donnés å Odin, et les autels étajent arrosés du sang des principaux chefs. Quant au hutin, il a sans doute, comme ailleurs, été mis en pié- ces, détruit ét en partie caché, afin que ce qui était offert aux dieux ne fåt plus souillé par un contact ou un usage profane. Si Fon adopte I'explication que nous venons de donner des trouvailles du premier åge de fer faites dans les tourbiéres, et que tant de faits viennent confirmer, on trouvera vraisemblable 19 que les lacs ou les tourbitres dans lesquels de pareilles offrandes étaient déposées, ont été plus tard considérés comme sacrés, s'ils ne I'étaient pas déjå auparavant, et c'est ce qui permet de com- prendre que plusieurs de ces lacs ou de ces tourbiéres ont des noms qui font allusion å des dieux et å des pratiques religieuses. ll n'est pas douteux que des restes de semblables offrandes waient été aussi découverts plus d'une fois dans d'autres pays. On connait du moins déjå des trouvailles provenant d'un vieux camp, prés de Stanwick, dans le Yorksbire, et de Tiefenau, prés de Berne, qui sont å peu præés identiques avec celles de nos tourbiéres. Maintenant que V'attention a été portée sur cette question, on verra certainement se reproduire ce qui est arrivé avec les amas de co- quilles (,,Kjøekkenmøeddinger" ou ,,Affaldsdynger”) du Danemark et les habitations lacustres de la Suisse, qui, dans peu de temps, ont été signalés, méme en grand nombre, dans des endroits tout- å-fait inconnus jusqu'alors. Quoiqu'il en soit, le fait incontestable de Vorigine religieuse des trouvailles des tourbitres, joint å ce que j'ai exposé des coutumes analogues de Våge de bronze (conf. les Mémoires de la Société Royale des Antiquaires du Nord. Nouvelle série 14866. pag. 61—75) contribuera, je 1”espére, å im- primer une direction plus religieuse aux travaux de Varchéologie nationale en Europe. (Rés. du Bull. de la Soc. Roy. Dan. des sciene. p. 1867.) ur lig —" Polbnnut to ENB .BOTIKA 9 £ Tr orme tø 5 tan zongidrro] PEST np LA d ÆT SAR Hr SANS UT ETA: Ruby eTIto År År | turn b 7" brgmmonkt Blot nl on got 2hortbn. leende halte i Jeymordido] bh iD "2 OT bxrrornd our ap SUSTELA erkn (li. 1 on] Srgolondsme KUN go s vi alsapedl arb 2 ø 2 bre 109 Fa leg »b 97) pp 293 15< W" soldestdoæne so TOG an uyrdudidok es! mo Raj bis3 2olg Må Jo sendeggsd Jarisisque fb 867 I SN 548 sb mustaolg mp. td) jun ER Goon tig zl zigl0oot 260 ' i ER ANLE fb. ler mm 918 AL 3 231900 mil FU LEEAUGER ab) Tab ai aigpb. '. ol Fr lyng B ft: hy Ab ULE RE GERD. eupriuævdi idqy Ja 5. mont up. lup OD. SHOT EA Yam nD "bd HERRE od ikiu rer: moudylnon ki. XB6 vætt NI NL Skjorte ai R lo wrpiond SILTNN ts sgu gule ib 0819 de Eks se inf i als aorta Pen En [I " N us, im OMA YATES LID 600 R9 n NIDTE få HM (GY ig BBU dg oftøg u) VOL gr om i i sonde onsoten OL TER ok Joh ok Pevs Hx == N- ø= i molsshpevt sunnodni iilsÅ Bree ” siv" mmol Oversigt over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger dets Medlemmers Årbeider i Åaret 1868. Af Selskabets Sekretær J. Japetus Sm. Steenstrup, Professor ord. ved Kjøbenhavns Universitet. Med Træsnit, Kobbertavler og Bilag af Veirtavler og Bogliste samt med en Résumé du Bulletin de la Société Royale Danoise des Sciences pour l'année 1868. Kjøbenhavn. Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F.S. Muhle. 1868-70. Aargangens enkelte Hefter udkom: Nr. i—2, S. 1—84, d. 9. Juni 1868. Nr. 3—4, S. 85—156, d. 18. Februar 1869. Nr. 5, S. 157—168, d. 29. September 1869. Nr. 6, S. 169—178, d. 20. April 1870. Indholdsfortegnelse til Aargangen 1868. Liste over Selskabets Medlemmer, Embedsmænd og faste Komiteer eller: Kommissioner ÆRA SEE SEERE SEE SEES SE Mødet d. 17. Januar. OVSESIE LN KSEE REEESRN ST Ra aeE s — d. 31. Januar. Ovese ELSKERE dd J afde ed. JA Eobruarns Overs bE NSSS ME MfS ae id: 283 Februar hoveriet rd SNE an rl SER og Tillæg til Budgettet for 1868..... — d. 13. Marts. OVverbieki KE. sen BENE LE Sr: og Prisopgaver for 1868 R KER fn ker — d. 27. Marts. OVSESIS LEE FAD EILER 5 Ehe: Bess ed. 175April OVERS UE SS KER STRUENSEE SKER SMERTE SE byd. sg Mål Oversigten. Bar FEAH SNG YE ten BL — d. 15. Mai. OTIS EDEN ERE SR ERE — d. 12. Juni. Oversigt Se SOE SASbrE stn SNE og Oversigt over Regnskabet for 1867 — d. 26. Juni. OVE SEE ES ere Sne SR RES ES ESERE Ro November Overses RT ESS ED Sa KR RR Eee 20 November Overses U SSr SES ESS ege lee FELTET md DA December Oversigt SSL EN fot] RER SONRE Rd18. "December: Oversigt rue eg REE REESE og Budget for 1186958 sl: ho bisse ikilbageblikspåd -Aaret 1868 SA BRASS FINDE Se RER Sas-R022Naynefortegnelse — "SA EØSE SS RES KDE ES EEEE RES SENE Betænkning (Thomsen, Johnstrup, Barfoed) over Cand. mag. Topsøes Betænkninger afgivne til Selskabet: Afhandling: »Dobbeltsalte af Platinbromid« ..........… Betænkning (Madvig, Westergaard, Ussing) angaaende Understøttelse til Udgivelsen af Catechet KZeinschmidts grønlandske Ordbog . Betænkning (G?slason, Holm, Thorsen) angaaende Understøttelse til Betænkning (Bendz, Reinhardt, Hannover) over Dr. Berghs Afhand- Betænkning (Holten, Lorenz, Colding) over Besvarelserne af det Pastor Koks »Sønderjydske Folkesprog«, tredie Del....... ling: »Bidrag til Kundskab om Phyllidierne« .......... Classenske Legats tvende Prisopsaver see. FS SR SE 95-100. 158-160. 160-162. 162-163. 163-168. 165-167. 169-170. 171-178. 4-5. Betænkning (Steenstrup, Holten, Johnstrup) over Adjunkt Jespersens Afhandling om »Knudsker-Plateauets geotechtoniske Forhold« Betænkning (Thomsen, Johnstrup, Barfoed) over Cand. mag. Topsøes 2den Afdeling om Platinets Dobbelthaloidsalte..-......- Betænkning (Bendz, Steenstrup, Beinhardt) over Dr. Liitkens: Addi- tamenta ad historiam Ophiuridarum, tredie Bidrag .......- Betænkning (Westergaard, Worsuae, Gislason) over Prof. Thorsens: »Danske Runemindesmærker«, anden Del ........2…+> Meddelelser : Jul. Thomsen, Prof. Om Thermometres Følsomhed. .......- C. E. Scharling, Prof. Dr. theol. Undersøgelse om de gnostiske Citationer af det Nye Testamentes Skrifter i Philosophumena VI 20227" Reger. ISS KR BER RRS. KE SØER L. Ussing, Prof. Dr. Bemærkninger i Anledning af en ny Udgave af »Theophrasti Characteres et Philodemi de vitiis liber decimus« C. T. Barfoed, Prof. Om Æblesyrens Adskillelse fra andre Syrer H. Topsøe, Cand. mag. Krystallografisk-kemisk Undersøgelse over Platinets: Dobbelthaloidsalte: Hertil: Tavlesket sl MS RENE Bilag: Tavle (Tab. I) til Cand. mag. 7Topsøes Afhandling over Platinets Dobbelthaloidsalte. Veirtavler for Januar— December 1868. Liste over de i 1868 indkomne Skrifter samt over de Selskaber og Private, fra hvilke: de ere Modtagnet., SÆR NES EERSEEDSER Résumé du Bulletin de la Société Royale Danoise des Sciences . Side 35-36. 95-96. 96-100. 163-164. 25-32. 42-84. 101-113. 114-122. 123-157. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Medlemmer ved Begyndelsen af 1869. Præsident: J. N. Madvig. Sekretær: J. J. Sm. Steenstrup. Kasserer: J. Th. Reinhardt. Archivar: L. Ussing. A. Indenlandske Medlemmer. Den historisk-filosofiske Klasse: Sibbern, F., C., Dr. phil. Konferentsraad, Professor i Filo- sofi ved Kjøbenhavns Universitet; Kmd. af Dbg.”, Dbmd. (&,16.) Werlauff, E. C., Dr. phil. Konferentsraad, fh. Professor i Hi- storie ved Kjøbenhavns Universitet; Stk. af Dbg., Dbmd. (15/1220.) Clausen, H. N., Dr. theol. & phil. Professor i Theologi ved Kjøbenhavns Universitet; Kmd. af Dbg.? (?7/1933.) David, C. G. N., Dr. phil. Konferentsraad, Chef for Statistisk Bu- reau, Direktør for Nationalbanken i Kjøbenhavn; Stk. af Dbg., Dbmd. (374233.) Madvig, J. N., Dr. phil. Konferentsraad, Professor i klassisk Filologi ved Kjøbenhavns Universitet; Stk. af Dbg. — Selskabets Præsident. (?”/1233.) Martensen, Hd. L., Dr. theol. Biskop over Sjællands Stift og Ordens- biskop, Kongelig Konfessionarius; Stk. af Dbg., Dbmd. (24244.) Henrichsen, R. J. F., Dr. phil. Etatsraad, Rektor ved Kathedral- skolen i Odense; R. af Dbg., Dbmd. (%4142.) Wegener, C. F., Dr. phil. Konferentsraad, Geheimearkivar, Kgl. Historiograf og Ordenshistoriograf ; Stk. af Dbg., Dbmd. (7511243.) VI Paludan-Miiller, C. P., Dr, phil. Professor, Rektor ved Kathe- dralskolen i Nykjøbing paa Falster; R. af Dbg., Dbmd. (154943.) Scharling, C. E., Dr. theol. & phil. Professor i Theologi ved Kjøbenhavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (5/4945.) Engelstoft, C. T., Dr. theol. Biskop over Fyens Stift; Kmd. af Dbg.7, Dbmd. (3/42047.) Westergaard, N. L., Dr. phil. Professor i indisk-øesterlandske Sprog ved Kjøbenhavns Universitet; R.afDbg. (%4247.) Ussing, J. L., Dr. phil. Professor i klassisk Filologi ved Kjø- benhavns Universitet; R. af Dbg. — Selskabets Archivar, (%4251.) Worsaae, J. J. A., Etatsraad, Direktør for Museet for nordiske Oldsager og for det ethnographiske Museum; R. af Dbg. og Dbmd. (19352.) Gislason, K., Dr. phil. Professor i Oldnordisk ved Kjøbenhavns Universitet; R. af Dbg. (742053.) Miller, C. L.… Lic. theol., Dr. phil. Professor, Bestyrer af det Kgl. Møntkabinet, Antik-Kabinettet og Thorvaldsens Mu- seum; R. af Dbg. (54956.) Schiern, F. E. A., Dr. phil. Professor i Historie ved Kjeben- havns Universitet; R. af Dbg. (15/459.) Allen, C. F., Dr. phil. Professor i Historie ved Kjøbenhavns Universitet; R. af Dbg. (75/459.) Thorsen, P. G., Professor, Bibliothekar ved Universitetsbibliotheket ; RD 544659) Mehren, A. M. F. van, Dr. phil. Professor i de semitisk-øster- landske Sprog ved Kjebenhavns Universitet, (5/467.) Holm, E., Dr. phil. Professor i Historie ved Kjøbenhavns Univer- sitet. (%467.) Lund, G. Fr. V., Dr. phil. Rektor ved Aarhus Kathedralskole. R. af Dbg. (!/468.) Lyngby, K. J., Dr. phil. Docent i de nordiske Sprog ved Kjøben- havns Universitet. (7/1268.) Grundtvig, Sv., Kaptain, Docent i de mordiske Sprog ved Kje- benhavns Universitet; R. af Dbg." (”/1268.) VII Den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse: Lund, P. W., Dr. phil. Professor; R. af Dbg. (2/431.) Bendz, H. C. B., Dr.med. Etatsraad, Lektor ved den Kgl. Veterinær- og Landboheiskole; R. af Dbg. (19/440.) Krøyer, H., Dr. phil. Professor, Inspektor ved Universitetets zoolo- giske Museum. (19440). Hoffmann, J. C., Oberst; Kmd. af Dbg.”, Dbmd. (7/1142.) Steenstrup, J. J. Sm., Dr.. phil. & med. Etatsraad, Professor i Zoologi ved Kjøbenhavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. — Selskabets Sekretær. (4142). Schiedte, J. C., Professor, extr. Docent i Zoologi ved Kjøben- havns Universitet, Inspektor ved Universitetets zoologiske Museum ; R. af Dbg. (73/4944.) Mundt, C. E., Dr. phil. Professor. (17449.) Hannover, A., Dr. med. Professor, praktiserende Læge i Kje- benhavn. (//453). Andræ, C.C. G., Geheime-Etatsraad, Direktør for Gradmaalingen ; Stk. af Dbg. (5/453). j Reinhardt, J. Th., Professor, extr. Docent i Zoologi ved Kje- benhavns Universitet, Inspektor ved Universitetets zoologiske Museum; R. af Dbg. — Selskabets Kasserer. (!/456.). Colding. L. Aug., Professor, Stadsingenier i Kjøbenhavn; R. af Dbg. (!//456.) D Arrest, H. L., Dr. phil. Professor i Astronomi ved Kjeben- havns Universitet; R. af Dbg. (%458.) Panum, P. L., Dr. med. Professor i Fysiologi ved Kjøbenhavns Universitet; R. af Dbg. (/%459.) Holten, C. V., Professor i Fysik ved Kjøbenhavns Universitet ; R. af Dbg. (7/1260.) Thomsen, H. P. J. J., Prof, i Kemi ved Kjøbenhavns Universitet. (7/1260.) Steen, A., Dr. phil. Professor i Mathematik ved Kjøbenhavns Uni= versitet; R. af Dbg. (5/1262.). Rink, H, J., Dr. phil. Inspektør over Sydgrønland; R. af Dbg. (16/1964.,) VIN Johnsirup, J. F., Professor i Mineralogi og Geologi ved Kjeben- havns Universitet. (!%42964.) Barfoed, C. T., Professor, Lektor ved den Kgl. Veterinær- og Landboheøeiskole; R. af Dbg. (?%4265.) Lange, J. M. C., Professor, Docent ved den Kgl. Veterinær- og Landboheøiskole. (?%4265.) Ørsted, A. S., Dr. phil. Professor i Botanik ved Kjøbenhavns Uni versitet, (72/1265.) Lorenz, L., Lærer ved Officierskolen; R. af Dbg. (14266.) B. Udenlandske Medlemmer 7”). Den historisk-filosofiske Klasse: [Twesten, Aug. Detl., Professor i Theologi i Berlin. R. af Dbg. (7/1227.)] Pardessus, J. M… Medlem af det franske institut. (8/430.) Guizot, F. P. G., Medlem af det franske Institut; R. af Elefanten. (7/1239.) [Olshausen, J., Regjeringsraad, i Berlin. ('?/4243.)] Hildebrand, B. E., Dr. phil. Kgl. Rigsantikvar i Stockholm; R. af Dbg, (/1245.) Lassen, Chr., Professor i orientalsk Filologi i Bonn. (!/4246.) Ritter, H., Professor i Filosofi i Gåttingen. (2/4247). Brunius, K. G., Professor emerit. i Lund; R. af Dbg. (1%/352). Carlsson, F. F,, Dr. phil. Professor i Historie ved Upsala Univer- sitet; f. T. Chef for Ekklesiastik-Departementet i Stockholm; R. af Dbg. (1467.) Grote, George, Vicekantsler ved Londons Universitet. ("/167.) Styffe, C. G., Dr. phil. Bibliothekar ved Universitetsbibliotheket i Upsala. (11)167.) Thierry, Am., Medlem af det franske Institut. (7//4167.) Vibe, F. L., Rektor ved Kathedralskolen i Christiania, ("/67.) Rossi, Giamb. de, Cavaliere, Direktør for de arkæologiske Sam- linger i Rom. (73/4967,) +) Klammerne betegne et oprindeligen indenlandsk Medlem. um Rawlinson, H. C., Generalmajor, bestandig Direktør for det asiatiske Selskab i London. (”/468.) Julien, Stanislas, Medlem af det franske Institut. (!7/468.) Tassy, Garcin de, Medlem af det franske Institut. (!/468). Båhtlingk, Otto, Dr. phil. Akademiker i St. Petersborg. = (/468.) Tornberg, C. J., Dr. phil., Professor i Arabisk ved Lunds Univer- sitet. (!7/468.) Mignet, A. M., Secrétaire perpétuel de 1I'Académie des Sciences morales et politiques i Paris. (!/468.) Martin, B. L. Henri, Historiker i Paris. (”"/468,) Den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse: Herschel, Sir John W"., Baronet, Direktør for Mønten i London. (424.) Hansteen, Christoph., Professor emerit. i Astronomi, i Christiania; Stk. af Dbg. (1%/14926.) Babbage, Ch. Medlem af Royal Society i London. (%529.) Chevreuil, M. E., Medlem af det franske Institut; R. af Dbg. (19/533.) Hansen, P. A., Direktør for det astronomiske Observatorium ved Seeberg ved Gotha; R. af Dbg. (?/534.) i Lyell, Sir Charl., Baronet, Medlem af Royal Society i London. (794236.) Ehrenberg, C. G., Professor i Zoologi ved Universitetet i Ber- lin." "(%4239.) Weber. Wr”., Dr. phil. Professor i Fysik ved Universitetet i Leipzig. (77/1239.) Quetelet, L. AÅ. J., Direktør for det astronomiske Observatorium og Sekretær ved det Kgl. Videnskabernes Selskab i Brys- sel; R. af Dbg. (7/1440.) Baér, K, E. v., Dr. phil. & med. Akademiker i St. Petersborg. (1140.) Airy, G. B., Kgl. Astronom ved Observatoriet i Greenwich, Medlem af Royal Society i London. (%/4140.) Dumas, J.B., Medlem af det franske Institut; Kmd.af Dbg.? (%4142,) X Fries, El. Prof. emerit. i Botanik i Upsala; Kmd. af Dbg.? (7/1142.) [Gottsche, C. M., Dr. med. Læge i Altona. (5/4945.)] Beaumont, J. B. A.L., Élie de, Secrétaire perpétuel de 1'Acadé- mie des Sciences, Paris. (7?/4250.) Murchison, Sir Roderik Imp., Chef for de geologiske Kaart- arbeider over England; Kmd. af Dbg.? (7%/4950.) Liebig, Justus v., Baron, Professor i Kemi i Minchen. (7%/4950). Nilsson, Sv., Prof. emerit, i Zoologi i Lund. Stk. af Dbg. (7%/4250.) Wåhler, Fr., Professor i Kemi i Gåttingen, Sekretær ved det Kgl. Videnskabs-Selskab sammesteds, (7/454.) Milne-Edwards, H., Medlem af det franske Institut. (7/454.) Haidinger, W. von, Sektionschef for de geologiske Kaartarbeider i Wien. (11/456.) Rose, G, Geheimeraad. Professor i Mineralogi i Berlin. (/456,) [Behn, W. F. G., Dr. med. & chir. Professor i Anatomi og Zoo- logi i Kiel. (3457.)] [Peters, C. A. F., Dr. phil. Professor, Direkter for det astrono- miske Observatorium i Altona; R.af Dbg. (%/458.)] Bunsen, BR. W... Professor i Kemi i Heidelberg; R. af Dbg. ('5/459.) Regnault, H. G., Professor, Direktør for Porcelænsfabriken i Sévres. (757499.) Owen, R. D., Superintendent over British Museum i London. Medlem af Royal Society. (7%/459.) Agassiz, L., Professor i Zoologi ved Universitetet i New Hawen. (757,59.) Sabine, Edw., General, Præsident for Royal Society i London. (?/4963.) Daubrée, A., Professor i Mineralogi ved Jardin des Plantes i Paris, (?3/4963.) Sars, M., Professor i Zoologi i Christiania. (4263). Chasles, Michel, Medlem af det franske Institut. (!1/167.) Liouwville, Jos., Medlem af det franske Institut. (!//467.) Duhamel, J. M. C.… Medlem af det franske Institut. (!/467.) Malmsteen, C. Joh., Dr. phil., forhen Professor i Mathematik i Upsala, Landshøvding i Skaraborg Lehn; Kmd. af Dbg.? (4167.) XI Broch, O.J., Dr. phil. Norsk Statsraad, fh. Professor i Mathematik i Christiania. (11/167.) Bernard, Claude, Medlem af det franske Institut. (!//467.) Edlund, Er., Dr. phil. Professor i Fysik ved Kgl. Sv. Vetenskaps Akademien i Stockholm. (!//167.) Svanberg, L. Fr., Professor i Kemi i Upsala. (!/167.) Hooker, J. D., Direkter for den Kgl. Bot. Have i Kew. (!/467.) Erdmann, Axel, Chef for det geologiske Kaart-Bureau i Stock- holm. (1468). Boeck, Chr. P. B., Dr. phil., Professor i Fysiologi ved Chri- stiania Universitet. ("7/468.) Le Verrier, Urb. J.-J., Sénateur Imp., Medlem af det franske Institut; R. af Dbg. ("/468.) Ordbogskommissionen: N. L. Westergaard. J. L. Ussing. Kommissionen for Udgivelsen af et Dansk Diploma- tarium og Danske Regester: J. N. Madvig. C. F. Wegener. Meteorologisk Komitee: J. J.S.Steenstrup. H.L.d'Arrest. C.V.Holten. J.F. Johnstrup. Kassekommissionen: N.L. Westergaard. J.C. Hoffmann. C.L. Miller. J.J. A Worsaae. Revisorer: L. A. Colding. H. P. J J. Thomsen Contenu du Résumé du Bulletin de la Société Royale Danoise des Sciences pour V'année 1868. pag. Questions mises au concours pour I'année 1868 ....…800044, 1-2. Recherches cristallographiques et chimiques sur les sels doubles haloides du. platine, par M. H. Topsøe. . 2220000 sen este 3-10. Sur la séparation de l'acide malique de quelques autres acides orga- nigges spar ME CSS Bar ihjel dk RENSE SEERE SES SANSERNE 11-13. " 1868. Mødet den SLS Jantar. (Tilstede vare 14 Medlemmer: Madvig, Præsident; Westergaard, Ussing, Hannover, Gislason, Reinhardt, d'Arrest, Thorsen, Lange, Ørsted, Lorenz, Secretæren, Thomsen, Johnstrup). Prort. Dr. ÅA. S. Ørsted meddelte Resultaterne af Befrugtnings- forsåg, anstillede i den botaniske Have. Da Forsøgene vilde blive fortsatte, ønskede Forfatteren først senere et Uddrag op- taget i Oversigterne. Secretæren henledte Selskabets Opmærksomhed paa den forholdsvis høie Pris, hvortil Boghandelen ifølge en meget gam- mel Praxis ansatte Selskabets i Octavformat udgivne Oversigter, og foreslog derfor en Nedsættelse i denne. Efter en flersidig Drøftelse af dette Spørgsmaal, blev det fastsat, at for" Fremtiden hver hel Aargang af Oversigterne skulde sælges til en fast aar- lig Pris af 8 Mk., medens derimod den tidligere Pris af 8 Sk. pr. Ark og 8 Sk. pr. Octavtavle samt 12 Sk. for dobbelt Octav- tavle, skulde. vedblive at gjælde ved Salg af enkelte Hefter eller Nummere. For Skrifternes Vedkommende stillede Archivaren der- næst det Forslag, at Særtrykkene og de enkeltvis til Salg kommende Afhandlinger bleve at sælge for en noget høiere Pris (8 Sk. pr. Ark) end den, der beregnes for hele Bindet (6 Sk. Arket), hvilket Selskabet ogsaa vedtog. De øvrige paa Mødesedlen anmeldte Sager udsattes til næste Møde. Me Mg I] Mødet fandtes fremlagte de paa Boglisten som Nr. 1—36 an- førte Skrifter, motagne fra lærde Samfund og følgende Viden- skabsmænd: M. Garcin de Tassy, Medlem af det franske Institut, Dr. Carlo Ohlsen i Neapel, og Selskabets udenlandske Medlem- mer, Prof. O. J. Broch i Christiania og Prof. Peters i Altona. Mødet den 31'" Januar. (Tilstede vare 16 Medlemmer: Madvig, Præsident; Bendz, Ussing, Worsaae, Hannover, Reinhardt, Colding, d'Arrest, Panum, Schiern, Steen, Thorsen, Johnstrup, Ørsted, Holm, Secre æren). Professor Steenstrup meddelte nogle Undersøgelser om de benede Rygskjolde hos den javanske Paddeform Megalophrys og knyttede dertil nogle Bemærkninger om Oprindelsen af den en- gelske Benævnelse for Skildpadderne: «Tortoise». Dette Foredrag var det eneste, som var bleven anmeldt paa Mødesedled, da en stor Mængde Forretningssager, hvoriblandt flere fra forrige Møde udsatte, skulde tages under Forhandling i dette Møde. Den Komitee, som i forrige Aar (see forrige Aarg. S. 219) var bleven nedsat til at bedømme den af Cand. Topsøe ind- sendte Afhandling om «Dobbeltsalte af Platinbromid», havde af- givet sin Betænkning og deri anbefalet dette Arbeide til at op- tages efter Forfatterens eget Valg enten i Skrifterne eller i Over- sigterne, hvilket Selskabet billigede. Betænkningen lød saaledes: «Det Kongelige danske Videnskabernes Selskab har i Mødet den 29de November f. A. overdraget Undertegnede at afgive Be- tænkning over en af Hr. Cand. mag. H. Topsøe indsendt Af- handling om «Dobbeltsalte af Platinbromid», hvilket Arbeide Forfatteren ønsker optaget i Selskabets Skrifter. I denne Anled- ning have vi herved den Ære at yttre Følgende: Den nævnte Afhandling udgjør, ifølge Forfatterens Skrivelse, Begyndelsen af et større, krystallographisk-chemisk Arbeide over Dobbelthaloidsaltene, som han har paabegyndt i den Hensigt, dels ved en omfattende systematisk Undersøgelse af større, analoge Forbindelsesgrupper at efterforske Aarsagen til de i den nyere Tid angivne Uoverensstemmelser imellem Krystalform og chemisk Sammensætning, dels gjennem de forskjellige Grund- stoffers Dobbelthaloidsalle at paavise Overgange imellem de Grupper, hvori man efter den chemiske Analogie har inddelt Grundstofferne. Vi skjønne ikke rettere, end at Udførelsen af den Opgave, som Forfatteren her har stillet sig, vil være et meget fortjenstfuldt Arbeide, efterdi den angaaer Spørgsmaal, som have stor theoretisk Interesse, og kræver baade en ny, om- hyggelig Undersøgelse af meget af det hidtil bekjendte Materiale og Tilveiebringelse af endeel nyt. I det Afsnit af Arbeidet, som nu er forelagt Selskabet, har Forfatteren nærmest beskjæftiget sig med det Sidste. Han har nemlig fremstillet, beskrevet og analyseret et ikke ringe Antal af dels nye, dels ufuldstændigt undersøgte Platinforbindelser, navnlig Qvælstoftveilte - Platin- bromid, Brombrinte - Bromplatin, Platinbromure samt Platin- bromidets Dobbeltsalte med Ammonium, Baryum, Strontium, Calcium, Magnium, Mangan, Zink, Nikkel og Bly, der ligesom flere andre, som han kun har antydet, ere frembragte ved Brom- brinte - Bromplatinets Behandling med de kulsure Metalilter. Da hele dette Arbeide bærer Præg af at være udført med megen Omhu og, uafhængigt af den Forbindelse, hvori det vil komme til at staae til de senere Afsnit af Forfatterens. Undersøgelser, i ikke ringe Grad udvider Kundskaben om Platinforbindelserne i Almindelighed, anbefale vi det til Optagelse i Selskabets Skrifter under Titel af «Dobbeltsalte af Platinbromid». Kjøbenhavn den 8de Januar 1868. Julius Thomsen. F. Johnstrup. C. Barfoed, Affatter». 1= å Fra den Komitee, som af den historisk-philosophiske Klasse-var bleven anmodet om at afgive en af Selskabet for- langt Betænkning over Pastor Warmings Andragende om Under- støtitelse til et Arbeide over de danske Homonymer (see forrige Aarg. S. 206), var en saadan indkommen. Komiteen havde ikke dri- stet sig til at anbefale dette Arbeide fremmet ved Selskabets Hjælp, uagtet den erkjendte den Flid og Kjærlighed, hvormed Forfatteren havde arbeidet, og denne Udtalelse, som ogsaa Klassen havde tiltrådt, blev ved Afstemningen billiget af Selskabet. Den nævnte Klasse fremlagde ligeledes den af et Udvalg af- givne Betænkning over Katechet Kleinschmidts grønlandske Ordbog (see forr. Aarg. S. 205), saalydende: «Videnskabernes Selskabs historiske Klasse hår overdraget Undertegnede at afgive Betænkning over en Ansøgning fra Se- minarieforstander Jørgensen i Godthaab i Grønland om Under- støttelse til Udgivelsen af en grønlandsk Ordbog ved Sam. Kleinschmidt, Seminarielærer i Godthaab, af hvilken der fore- ligger et Prøveark, samt Fortalen. Da vi mangle Kundskab til det grønlandske Sprog, kunne vi desværre ikke have nogen virkelig gyldig Dom om dette Ar- beides Værd, men kun .et almindeligt Skjøn om, hvorvidt For- fatteren synes at være istand til at udføre en saadan Opgave. Det forekommer os da, at Hr. Sam. Kleinschmidt, uagtet han savner streng philologisk Dannelse, og en comparativ Sprogfor- sker af Fag vel af og til vilde have taget Sagen lidt anderledes, dog behandler sin Opgave med Forstand og Klarhed, og vi have ingen Grund til at betvivle vor Collega, Inspecteur Rinks Vid- nesbyrd, at, ligesom Forfatteren ved sin grønlandske Grammatik har gjort det langt lettere at blive bekjendt med Sprogets Bygning end det tidligere var, saaledes vil et lignende Resultat med Hen- syn til Sprogstoffet opnaaes ved hans Ordbog. Som den, der er født og opdraget i Grønland og har talt Sproget med de Ind- fødte fra sin Barndom af; som den, der efter at have uddannet sig i Danmark og Tydskland er vendt tilbage til sit Fødeland og stadig er beskjæftiget med Missionsværket, er han uden Tvivl i Besiddelse af en saa levende Kundskab til Sproget, som ingen Sprogforsker hidtil har havt eller i lang Tid kan ventes at ville faae.. De medfølgende Vidnesbyrd fra hans Medarbeidere og Foresatte bestyrke os i vor Mening, at han besidder de væsen- ligste Betingelser for Løsningen af Opgaven, og at der er al Grund til at troe, at hans Arbeide vil bidrage meget til at af- hjælpe det hidtil saa haardt følte Savn af en nogenlunde paa- lidelig grønlandsk Ordbog. Vi ere overbeviste om at Regjerin- gen vil betragte det som en lige saa kjær, som uafviselig Pligt at fremme dette Arbeides Udgivelse. Det ene af Udvalgets Med- lemmer (Westergaard) har ogsaa meent, at dette Foretagende, som han kun kan tillægge praktisk Betydning som Hjælpemiddel for Missionærerne til at lære Grønlandsk, udelukkende burde være Regjeringens Sag, og at Videnskabernes Selskab kun skulde medgive det sin varmeste Anbefaling. Udvalgets tvende andre Medlemmer (Madvig, Ussing) mene derimod, at Selskabet bør give sin Anbefaling forøget Vægt ved selv at bidrage til Værkets Udgivelse med en mindre Sum, f. Ex. en Trediedeel af Tryk- ningsomkostningerne. Skulde det aldeles usandsynlige Tilfælde indtræde, at Staten nægtede sin Hjælp, saa at Ordbogen maatte komme ud i Tydskland, bør i det Mindste det danske Viden- skabernes Selskab være uden mindste Skyld deri. Og, hvor be- tænkelige vi end kunne være ved at anbefale Selskabet at under- støtte et Arbeide, som vi ikke selv kunne bedømme, kunne vi dog ikke indrømme, at det er Videnskaben uvedkommende, at der skaffes paalideligere og fuldstændigere Kundskab om dette lidet bekjendte Sprog. å Kjøbenhavn 15de Januar 1868. J. N. Madvig. N. L. Westergaard. J.L. Ussing, Affatter». I et Klassemøde, hvori kun et ringere Antal af Medlemmer havde deltaget, havde Minoritetens Anskuelse faaet de fleste Stemmer (nemlig fire imod to) for sig, men under Sagens Behandling i nærværende Møde kom der tildels nye Hensyn til, som gjorde det ønskeligt for Selskabet at kunne fremme dette Arbeide, og med en betydelig Overvægt af Stemmer besluttede Selskabet at indhente Kassekommissionens Betænkning om Udredelsen af den i Betænkningen foreslaaede Understøttelse af en Trediedeel af Trykkeomkostningerne, anslaaede ialt til 1000—1200 Rdl. Der var fremdeles indkommet følgende Betænkning fra den Komitee (see forr. Aarg. S. 218), som den samme Klasse havde ladet nedsætte i Anledning af Pastor Koks Ansøgning om Understøttelse til'tredie Del af hans Værk om det danske Sprog i Sønderjylland (Ordsprogene): «Videnskabernes Selskabs historiske Klasse har forlangt vor Betænkning over den af Pastor J. Kok indsendte Fortsættelse af hans Skrift om Folkesproget i Sønderjylland, hvilken vi herved have den Ære at give: Nærværende Arbeide er baade 3die Del af «det danske Folkesprog i Sønderjylland», og tillige et særskilt Hele. Det omfatter nemlig ene og alene de sønderjydske Ordsprog, søm Forfatteren med megen Møie har bragt sammen saavel fra Land- skabets nordlige som sydligere Egne. Det fortjener allerede megen Paaskjønnelse, at en såa stor Samling, hvori der er meget nyt, er tilvejebragt, men dens Hovedværdi ligger dog deri, at alt, hvad der her er meddelt, i dette Øieblik lever i Folkets Mund, og deri at det ved hvert enkelt Ordsprog er anført, paa hvilket Sted i Landet det er hørt. Derved har og faaer denne Samling en Sikkerhed og Anskuelighed, som forøger dens Be- tydning, og ved dette Fortrin udmærker den sig i en særegen Grad. Til Oplysning, og for at vise Overensstemmelsen med de nordiske Ordsprog i Almindelighed, har Forfatteren givet om- stændelige Jævnførelser, og om man end ved en og anden For- klaring, ligesom og ved Indordningen i Grupper efter Indholdet, nu og da kan have Anledning til nogen Indvending, er dette dog ikke af den Art, at der derpaa er at lægge nogen Vægt. Vi anbefale derfor dette Arbeide, hvorved en vigtig Del af den fædrelandske Sprogskat er fremdraget paa en ny, fast og efter- lignelsesværdig Maade, til Selskabets Understøttelse, og nævne i den Henseende 200 Ødl. som Alt, hvad Forfatteren begjærer for at kunne snart foranstalte Udgivelsen. Kjøbenhavn den 17de Januar 1868. K. Gislason. E. Holm. P. G. Thorsen; Affatter». Klassen tiltraadte Komiteens Udtalelser, og Selskabet for- langte nu Kassekommissionens Betænkning over dette Forslag til en Understøttelse af 200 RØdl. Den Komitee, som i forrige Aar (see forr. Aarg. S. 219) var bleven nedsat til Bedømmelse af Dr. R.Berghs indsendte Arbeide om Phyllidierne, afgav følgende Betænkning til Selskabet: «Det Kongl. danske Videnskabernes Selskab har i sit Møde den 28de November 1867 forlangt vor Betænkning over en af Overlæge, Dr. med. Rud. Bergh indsendt Afhandling: «Bidrag til Kundskab om Phyllidierne, en anatomisk Undersøgelse» med 6 Tavler, som Forfatteren ønsker optagen i Selskabets Skrifter. Efter en kort historisk Oversigt over tidligere Arbeider an- gaaende Phyllidierne giver Forfatteren i første Afdeling af sin Afhandling en Beskrivelse af den ydre Form og den indre Byg- ning af 5 til 2 forskjellige Slægter henhørende Arter, nemlig Phyllidta varicosa Lmk., Ph. arabica Ehrbg., Ph. elegans Bgh. n. sp., Phylidriella pustulosa Cuv. og Ph. nobilis Bgh., og frem- stiller dernæst i Afhandlingens anden Afdeling Phyllidiernes .Sy- stematik. Forfatteren har for flere Arters Vedkommende havt et tem- melig rigt Materiale til sin Raadighed, dels fra Museerne i Kjø- benhavn, Paris og Berlin, dels ved privat Velvillie fra Dr. Semper. Skjøndt den anatomiske Afdeling lider af nogen Vidt- løftighed, hvorpaa Forfatteren dog maaskee kunde raade Bod, og skjøndt man har Møjie med at skjelne mellem det, der er væsenligt, og det, der er en Følge-af den hærdede Tilstand, hvori de undersøgte Spirituspræparater befandt sig, bærer Af- 8 . handlingen dog Præg af at være udarbeidet med stor Flid og Omhu og giver saa gode Bidrag til de undersøgte Phyllidiers Bygning, som der overhovedet kan skaffes tilveje ved Undersø- gelsen af Spirituspræparater alene, ligesom ogsaa flere Vildfa- relser af tidligere Forfattere ere blevne berigtigede ved en skjøn- som Kritik. Ogsaa de medfølgende Tegninger vidne om en tro og om- hyggelig Gjengivelse af de undersøgte Gjenstande; dog savner man Angivelse af den ved Mikroskopet anvendte Forstørrelse, og Tegningerne ere talrigere, end det efter vor Mening egenlig be- høves; de maae uden væsenlig Skade for Textens Forstaaelighed kunne indskrænkes saa meget, at de ville kunne rummes påa 4 Tavler af Selskabets Skrifters Format, medens medunderteg- nede Bendz mener, at denne Reduktion er for stærk. Vi tillade os altsaa at foreslaae, at Afhandlingen optages i Selskabets Skrifter med den ovenfor angivne Indskrænkning i Tavlernes Antal. Kjøbenhavn den 29de Januar 1868. Bendz. J. Reinhardt. A. Hannover, Affatter». Selskabet billigede, at Afhandlingen blev optaget i Skrif- terne med 4 Tavler. Archivaren fremsatte dernæst et fra forrige Møde udsat Forslag, som gik ud paa, at de i Selskabets «Skrifter» optagne Afhandlinger for Fremtiden (fra VIII Bind af) kunde ledsages af et idet franske Sprog givet Uddrag, hvis Forfatteren ønskede det og leverede den dertil fornødne danske Text. Dette For- slag vedtoges af Selskabet. Secretæren erholdt Selskabets Godkjendelse af,.… at sidste Levering af Oversigterne for 1866, da allerede Prisen for de foregaaende Hefter var løbet op til 272 RØdl., og dette Hefte væsentlig kun indeholdt Bilag, maatte gives Subscribenterne uden ) Betaling. 9 Samme forelagde og forelæste et Brev fra Cav. G. de Rossi i Rom, hvori han takkede for den Hæder, Selskabet havde vist ham ved at optage ham til Medlem af dets historisk- philosophiske Klasse. Ligeledes fremlagdes og oplæstes et Brev fra det skotske meteorologiske Selskab til den danske Gesandt i London, hvilket denne personlig havde overleveret Secretæren, og hvori man udtrykte Ønsket om en Udvexling af Skrifter mod Selskabets Oversigter og meteorologiske Arbeider. Selskabet billigede at ind- træde i en saadan Forbindelse. Bedømmelserne af de indkomne Prisafhandlinger, som efter Vedtægterne skulde have været fremlagte i dette Møde, vare ikke fuldt afsluttede, hvorfor disse Anliggender udsattes til næste Møde. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten som Nr. 37—42 opførte Bøger, hvoriblandt et med Skrivelse fra Forfatteren led- saget Værk af Prof. Scheerer i Freiberg. Mødet den 14% Februar. (Tilstede vare 18 Medlemmer: Madvig, Præsident; Westergaard, Ussing, Worsaae, Hannover, Reinhardt, Colding, d'Arrest, Panum, Thomsen, Thorsen, Johnstrup, Barfoed, Lange, Ørsted, Lorenz, Holm, Secretæren). Prof. Jul. Thomsen meddelte Resultaterne af nogle Under- søgelser om Thermometres Følsomhed. De ville findes meddelte nedenfor S. 25—32. | Derefter fremlagdes og oplæstes følgende Bedømmelse af de ind- komne Besvarelser af det Classenske Legats tvende Prisopgaver, 10 som var bleven afgivet af den Komitee, hvilken den naturviden- skabelig-mathematiske Klasse i dette Øiemed havde ladet ned- sætte (Holten, Lorenz, Colding) og til hvis Udtalelser Klas- sen havde sluttet sig. «For det Classenske Legat udsatte Videnskabernes Selskab i Aaret 1866 følgende Prisspørgsmaal: «Hvorledes kan man tilvejebringe en billig og hensigtsmæssig Ventilation af privateBygninger, saaledes at denne kan foregaae uafhængig af vexlende Veirforhold?» Af dette Spørgsmaal er der indkommen trende Besvarelser : 1. En Afhandling påa 13 Ark, ledsaget, af forskjellige Teg- ninger, med Motto: «Luftens Fornyelse er en nødvendig Betingelse for en Boligs Sundhed», En Afhandling påa 3 Ark med Tegninger, med Motto: «Uden Luft intet Lav», og endelig 3. En Afhandling påa 10 Ark med Tegninger, med Motto: «Det Bedste er godt nok». (407 1: Forfatteren til den første af disse Afhandlinger, der har til Motto: «Luftens Fornyelse er en nødvendig Betingelse for en Boligs Dundhed», bemærker først, at medens der findes en Mængde Oplysninger om, hvorledes Hospitaler, Fængsler, Thea- tre, Kaserner, Fabrikker og Skoler skulle ventileres, findes næsten Intet om Ventilation af private Bygninger, og han søger Grunden deri, at det endnu ikke er gaaet rigtig op for Almen- heden, at vore Boliger virkelig vilde blive baade sundere og be- hageligere at beboe, hvis de vare ventilerede paa passende Maade. Man beroliger sig med den Tanke, mener han, at efter at Bi- læggerovnene ere blevne afskaffede og Vindovne indførte, Tran- gen til Ventilation af private Værelser ikke er saa stor som tidligere. Forfatteren gaaer derefter over til at paavise, hvilke Luftstrømninger der sædvanligvis finde Sted i et af en alminde- lig Vindovn opvarmet Værelse, og støtter sig i den Henseende 11 til Forsøg, som han har udført desangaaende. Den kolde Luft fra Vinduerne strømmer hen imod Ovnen, væsenlig langs Gul- vet i Værelset, hvor den fremkalder Fodkulde, og en Del af samme gaaer derpaa strax bort igjennem Ovnen til Skorstenen uden at blande sig med den øvrige Stueluft. Den varme Luft i Stuen bevæger sig derimod fra Ovnen langs Loftet, imod Vin- duerne og tilbage til Ovnen oven over den omtalte kolde Luft- strøm. Forfatteren bemærker, at da den Luftfornyelse, som en sædvanlig Vindovn fremkalder, sjelden beløber sig til mere end 1000 Kubikfod i Timen, seer man hyppigt, at en Ventil er anbragt paa Skorstenen, snart foroven, snart forneden i Værel- set, og en saadan forøger sædvanlig ogsaa Luftvexlingen, men den forøger desværre tillige Fodkulden derved, at den kolde Luftstrøm fra Vinduessprækkerne bliver stærkere. — Fodkulden har man søgt at formindske paa forskjellige Maader, snart ved at omgive Ovnen med en Skjærm i hele dens Høide saaledes, at der dannedes et Spillerum af et Par Tommer imellem denne og Ovnen og imellem Skjærmens Underkant og Gulvet, snart ved at anbringe Varmerør igjennem Ovnens Midte, for derved at bringe den kolde Luft fra Gulvet til at stige op og blande sig med Stueluften; man har paa denne Maade virkelig ogsaa til- veiebragt en mere jevn Opvarmning af Luften i Lokalet. For at formindske Trækken fra Vinduessprækkerne og den deraf følgende Fodkulde, har man forsøgt at anbringe Trækruder foroven i Væ- relset ud til det Frie; men det har stedse vist sig overordent- ligt vanskeligt at bringe den kolde Luftstrøm til- at fordele sig saaledes i den øvre varme Stueluft, at den ikke blev ubehagelig for Beboerne. En nærmere Betragtning af de forskjellige Be- stræbelser for at tilvejebringe en heldig Luftfornyelse i vore Værelser, fører, efter Forfatterens Mening, til den Erkjendelse, at den friske Luft, som indføres i Værelset, bør være opvarmet, og den varme Luft bør derhos; for ikke at genere Beboerne, indledes i Nærheden af Loftet, medens Udgangen for den brugte Luft anbringes ved Gulvet, dels for at forebygge Fodkulde og dels for at spare Varmetab. Ventilationen maa derfor helst 12 forbindes med Opvarmningen saaledes, at Luften ude fra det Frie, efter paa en eller anden Maade at være bleven opvarmet af Kakkelovnen, indledes i Værelset, og derpaa, efter at være bleven forurenet og afkjølet, bortskaffes t. Ex. ved Hjælp af en Ventil, der anbringes nede ved Gulvet og fører til Skorstenen. Forfatteren gjør opmærksom paa, at dette er.et gammelt Prin- cip, og han søger Grunden til at det hidtil kun er blevet saa lidet benyttet deri, at Konstrukteurerne hidtil have indrettet Ov- nene til blot at levere smaa Luftmængder af en forholdsvis høi Temperatur, medens Ovnene i Reglen bør konstrueres til at le- vere store Luftmængder (nogle Tusinde Kubikfod), ikkun opvar- mede til en Temperatur af 30—50? C. Forfatteren giver en kort Oversigt over, hvorledes han efter- haanden, ved Udførelsen af forskjellige praktiske Opgaver i den omhandlede Retning, er bleven ledet videre og videre frem, og faåaer derved Leilighed til at fremsætte sine Erfaringer over de forskjellige Ovnes Fortrin og Mangler. Han anbefaler for Stenkulsild at anvende Ovne med en nedadskridende Forbrænding og opadgaaende Træk, da Erfaring har vist ham, at denne Maade at forbrænde Kullene paa er særdeles hensigtsmæssig, idet man. derved fuldstændigt kan be- herske Forbrændingen og derhos undgaaer Stenkulsrøgen, som for største Delen forbrænder i det Øieblik, den passerer de øverst liggende Gløder. Den sidste Ventilationsovn, som Forfatteren har konstrueret og hvormed han har udført en Mængde Forsøg, var cylindrisk. - Ildstedet forneden i Ovnen, der var indrettet til Kulild med nedadskridende Forbrænding, havde en lodretstaaende Rist i Forsiden, og foran denne var der anbragt en lufttæt Dør, som havde en mindre Luftaabning, hvis Størrelse kunde varieres ved Hjælp af en bevægelig Klap. En Dør ovenover Risten be- nyttedes til Indfyring og Antændelse af-Brændslet. Rummet bag Ildstedet og påa begge Sider af samme tjente til Passage for den friske Luft, som ude fra førtes ind under Ovnen og, efter at have gjennemstrømmet et i Ovnens Midte anbragt stort Varme- 13 rør, strømmede ud foroven i Lokalet. Det nævnte Varmerør omkredsedes af den varme Røg, som paa Veien til Skorstenen passerede igjennem et ringformigt Rum mellem Varmerøret og Ovnens ydre Overflade. Ovnens Indretning er vist i Tegning og derhos fuldstændig beskreven. Dens Høide var 4Y2 Fod og dens indvendige Diameter var 16 Tommer; dens Ildsted, som var udforet med ildfaste Steen, havde et Tversnitsareal af 7” x 97 — 63 Om”, hvorpaa blev anbragt et 10 å 12” tykt Lag Kul (omtrent 20 å 24 %&), som var tilstrækkeligt for mange Timer. Ventilationsovnen var opstillet i en Dagligstue, hvis Højde, Brede og Dybde respective var 93/47, 12" og 16", og Dagligstuen laae ved Siden af en Spisestue af samme Dimensioner. Begge disse Værelser optoge den nordre Ende af en fritliggende Bygning, og hvert Værelse havde to Fag Vinduer i Husets Sidemure. I Gavl- muren, hvori der ingen Vinduer fandtes, var der anbragt en Skorsten af 360” Lysning, hvortil Røgen ledtes fra Ventila- tionsovnen, som var opstillet i Hjørnet mellem Gavlmuren og Muren ind til Spisestuen. Da Skorstenen var saa liile, aflededes den brugte Luft fra Dagligstuen ikke til denne, men til Spise- stuen igjennem en Aabning af 630” Lysning, der var anbragt ved Gulvet paa Muren ind til denne Stue, som derved holdtes kuldslaaet hele Vinteren. Spisestuen ventileredes tilstrækkeligt ved Hjælp af en Ventil, som udmundede i Kjøkkenskorstenen. En lille Vindviser i Udstrømningsaabningen til Spisestuen viste, at der gik en stadig Luftstrøm fra Dagligstuen til Spisestuen. Den friske Luft, som opvarmedes i Ovnen og derefter indstrøm- mede i Dagligstuen, indledtes igjennem et 6 Tommers Jernrør, hvori der var opstillet et Anemometer af den Konstruktion, som er angivet af Peclet, dog med en af General Morin udtænkt væsenlig Forbedring, som bestaaer deri, at Anemometret er sal i Forbindelse med et electromagnetisk Tælleapparat, som sætter os istand til at aflæse, hvormegen Luft der fra Tid til anden er passeret igjennem Ledningen. Med dette Apparat, hvorpaa For- fatleren har anvendt Alt for at gjøre det saa fuldkomment som 14 muligt, har han udført en Mængde interessante Iagttagelser, der ere angivne i Afhandlingen, og af hvilke her blot skal anføres, at der gjennem Ventilovnen tilstrømmede Værelset, som havde et Rumfang af 1872 Kubikfod,-en Luftmængde af 4200 Kubikfod i Timen, hvilken Qvantitet vistnok vilde være fuldkommen tilstræk- kelig til Vedligeholdelse af god frisk Luft i de fleste Dagligstuer. Paa Grund af, at den forhaandenværende Skorsten var saa lille (36 OQ”), turde Forfatteren ikke benytte den til Afledning af-den brugte Luftmængde. I nye Bygninger tilraader han imidlertid at bygge Skorstenen saa stor, at ogsaa den brugte Luft kan føres dertil tilligemed Røgen fra Ovnen. f Med Hensyn. til Spørgsmaalet om, hvilken Størrelse man bør give Skorstenen, naar man vil anvende Ventilationsovne, har Forfatteren. foretaget forskjellige Undersøgelser, som have ført' til det Resultat, at man bør indrette Skorstenen saaledes, at den varme Luft gjennemstrømmer samme med en Hastighed af 8 Fod pr. Sec. Ved en mindre Hastighed er man efter hans Erfaring udsat for, at der nu og da vil vise sig en tilbagegaa- ende Bevægelse, som kaster Røg ind i Værelset, og indretter man Anlæget paa en større Hastighed, saa vil det medføre et forøget Varmetab, der ikke er ganske lille. Men for at tilveie- bringe en Hastighed af 8 Fod i Skorstenen udkræves, ifølge For- fatterens Undersøgelser over Husskorstene, at Skorstenstempe- raturen skal overskride Lufttemperaturen med c. 30 Grader. Han angiver i Henhold hertil, at een Ventilationsovn fordrer en Skorsten som er 6” iQvadrat, attotiltre — — — + — UNE at tre til fire — — — — 1349" — Et Værelse, hvis Gulv ligger mindre end 15 Alen under Skorstenspibens Top, hvad bl. A. kan findes i Qvistleiligheder, antager Forfatteren "det rigtigst ikke at ventilere til Skorstenen. Temperaturen af Røgen i den Skorsten, hvormed Forfatteren arbeidede, fandt han, under en livlig Forbrænding i Ovnen, at være omtrent 150?, og Skorstenen vilde derfor have været fuld- 15 kommen tilstrækkelig til at aflede den brugte Luft, hvis den ikke havde været benyttet paa anden Maade. Med Hensyn til Temperaturen af den rene. Luft som til- strømmede Stuen igjennem Ventilationsovnen, fandt Forfat- teren, at denne sædvanlig beløb sig til 40 å 45?. Forfatteren har tillige søgt at bestemme de Forhold, hvorunder Luften ved opvarmede Ovne antager den bekjendte svedne Lugt, som ind- virker saa ubehageligt paa Aandedrættet, fremkalder Hovedpine osv., og han er kommen til det Resultat, at man kan sætte den Temperatur, hvorved Lugten indtræder, til 250? C., men han bemærker tillige, at man i Reglen ganske vil kunne undgaae denne Ubehagelighed ved at give Ovnpladerne en Tykkelse af 5349 Tomme paa de udsatte Steder og udfore Ildstedet med brændt Ler samt forsyne Fyrdøren med en Skjærm eller saakaldet Brændeplade. Forfatteren har endvidere anstillet Undersøgelser over Mid- deltemperaturen af den af ham benyttede Ovn, og har navnlig søgt at bestemme denne Temperatur af den Længdeudvidelse, som Ovnen fik ved Opvarmningen. Han fandt paa denne Maade, at Ovnens Middeltemperatur kunde anslaaes til 160 å 170? C. Skjøndt Forfatteren i det Hele erklærer sig vel tilfreds med Fyr- stedets Indretning i den Form, hvori det er beskrevet, mener han dog at det vilde være en Forbedring ved samme, at anbringe en mindre horizontal Rist med Askeskuffe i Bunden af Ildstedet, da Luften vanskeligt gjennemtrænger de Kul, som ligge bagest i Ildstedet, hvor der derfor stedse om Morgenen fandtes nogle uforbrændte Kokes, som maatte udtages og benyttes paany. Brændselsforbruget ved den omhandlede Ovn fandt Forfat- teren i Middeltal at være følgende: Paa en kold Vinterdag, ved en Lufttemperatur af 2 til 4 Grader under Nul, forbrugtes 23/9 & Kul, medens der paa en Dag, hvor Lufttemperaturen var 2 til 4 Grader over Nul, kun medgik 20 %& Kul, og han udtåler derved den Mening, at naar Hensyn tages til Bygningens frie Beliggenhed, er det ikke sand- 16 synligt, at Kulforbruget tidligere, dengang der ingen Ventilations- ovn fandtes, kan håve været væsenligt mindre. At dette er rig- tigt, seer Forfatteren en Bekræftelse paa i de Erfaringer, som ere gjorte andensteds, idet General Morin ikke blot har fundet, at Forskjellen mellem Lufttemperaturen ved Gulvet og ved Loftet i et Værelse formindskedes fra 72? til 21/4? derved, at Ventila- tionen indførtes, men endog ligefrem har paastaaet, at der med- gaaer mere Varme til at opvarme et Værelse, der ikke er ven- tileret, end til at opvarme samme Værelse, naar det er venti- leret. Hertil knytter Forfatteren dog den rigtige Bemærkning, at skjøndt Morin sandsynligvis kan have Ret, naar Talen er om Lokaler med stor Højde, saa forholder det sig næppe ganske rigtigt, hvor der kun er Spørgsmaal om Ventilation af mindre Værelser. Forfatteren gjør fremdeles opmærksom paa, at den omhandlede Ventilationsovn vedbliver at ventilere hele Natten uden særlig Opvarmning, skjøndt ikke saa kraftigt som om Da- gen. Erfaring har vist, at den Mængde frisk Luft, som Ovnen indførte om Natten, omtrent beløb sig til % af hvad der i lige Tid indstrømmede om Dagen, og Forfatteren fremhæver derfor den Betydning, som en saadan Ovn anbragt i Dagligstuen kan have i Tilfælde af, at Soveværelset støder lige op til Dagligstuen og kan ventileres derfra. For de Aarstider, i hvilke der ikke fyres i Kakkelovnen, paa- viser Forfatteren, at der uden Vanskelighed kunde konstrueres et Apparat, der kunde indmures i Skorstenen, og hvori man | hver Morgen kunde fylde saa mange Stenkul, som ved en " langsom nedadskridende Forbrænding vilde være nødvendig til at holde Skorstenen saa varm , at den stadigt vilde udsuge en bestemt Luftmængde af Lokalet. Det samme kunde ogsaa naaes ved i Skorstenen at lade brænde et eller flere Gasblus. Til Sommerventilation af almindelige Beboelsesværelser tør han dog ikke anbefale dette, da det koster Penge; han troer efter Under- søgelser desangaaende at maatte anbefale en anden Fremgangs- maade, som ganske vist ikke giver en såa regelmæssig Ventila- 17 tion, men som til Gjengjæld heller ikke koster noget og efter hans Erfaring i Reglen er fuldkommen tilstrækkelig for Sommer- tiden. Forfatteren tilraader nemlig at grunde Sommerventilatio- nen paa det hos os sædvanlige Forhold, at det næsten aldrig er ganske stille Veir og at Lufttrykket derfor næsten altid er større paa den ene Side af Huset end paa den anden, navnlig naar Luften strømmer forbi. Forudsættes t. Ex., at det om- handlede Værelse, der skal holdes ventileret, har to Fag Vin- duer, såa behøver man kun.at oplukke et Vindue af hvert Fag ved Hjælp af korte Stormkroge (4 å 6” lange), under en Vinkel af 20 til 30” saaledes, at det ene Vindue tilhøire og det andet tilvenstre aabnes; thi den friske Luft, som strømmer forbi Huset, vil da paa det ene fremkalde en Sugning og paa det andet et lille Tryk, som er tilstrækkelig til at ventilere Lokalet. Næst derefter at meddele nogle yderligere Bemærkninger om Sommer- ventilationen, samt hvad han derom har seet paa den sidste Pa- riser-Udstilling, giver Forfatteren en samlet Oversigt over, hvor-" ledes de af ham construerede Ventilovne bør indrettes og. be- nyttes, og han slutter derefter Afhandlingen med nogle Bemærk- ninger om de Fordele, som ere forbundne med en hensigts- mæssig” Ventilation af beboede Værelser, især naar denne, som han troer at have paavist, kan udføres saaledes, at den hverken medfører væsenlige Bekostninger eller kræver nogen særegen Pasning. Man vil, mener han, snart lære at sætte Pris påa den ualmindelige Renhed og Friskhed, som Luften i et velventileret Værelse har; thi selv om Temperaturen i Værelset er nogle Grader højere end man er vant til, bliver Varmen ikke trykkende; Vinduestrækken undgaaes; Støvafsætning formindskes ved den stadige Fornyelse af Luften; Blomster og Planter trives saa godt, at de om Foraaret staae næsten lige saa kraftige inde som ude i det Frie, medens Planterne i vore ikke ventilerede Værelser som oftest føre en sygnende Tilværelse osv. 18 Vi ansee denne Afhandling i det Hele taget som meget gød og fuldkommen værdig til at tilkjendes den udsatte Pris; thi vistnok vilde det have været ønskeligt, om Forfatteren var gaaet noget mere ind påa Angivelsen af flere vigtige Forhold, bl. Å. af Brændselsforbrugets Størrelse, ikke blot paa enkelte Dage, men i enkelte Timer og til forskjellige Aarstider, af Tempera- turforholdene i Ovnen, dels langs igjennem Ild- og Røgkanalen og dels langs igjennem Luftkanalen, da det dog navnlig er ved den nærmere Kundskab til disse og lignende Forhold, at det vil kunne blive muligt at udfinde, hvilke Dimensioner man i ethvert givet Tilfælde skal give Ventilationsovnen. Men disse Bestem- melser ville forhaabenlig komme, da det maa antages, at For- fatteren vil fortsætte sine Undersøgelser og Bestræbelser for denne vigtige Sags Fremme. — En Bemærkning, som førment- lig vil kunne faae nogen Indflydelse paa de omhandlede Venti- lationsanlæg, skulle vi endnu tilføje. Istedetfor, som Forfatteren til den nærværende Afhandling har foreslaaet, at lede den brugte Luft fra Værelset lige ind i Skvorstenen forneden ved Gulvet, vil det i mange Tilfælde, navnlig i Stueetager, naar det kan skee uden Fare for Ildsvaade, vist være meget at foretrække, at føre den brugte Luft til Skorstenen under Gulvet i Kanaler, som navnlig ved nye Bygninger let kunne dannes mellem Gulvplan- kerne, Indskudsdækket og Bjælkerne. Ved at tvinge den brugte varme Luft til igjennem Ventiler i Gulvet og Kanaler under samme at bestryge Undersiden af Gulvfladerne før den naåaaer Skorstenen, vil man, som Erfaring har vist, bidrage meget til at formindske Fodkulden i Værelset. Vi foreslaae, at Afhandlingen optages i Selskabets Skrifter. 2; Forfatteren til Afhandlingen: «Uden Luft intet Lav» angiver at de nødvendige Betingelser for at fremkalde en vedvarende Ventilation, uafhængig af Veirforholdene, ere følgende: 1. En Kanal, der udvendig fra kan tilføre Huset eller Stuen 19 ren, kold atmosphærisk Luft, og om hvilken Forfatteren be- mærker, idet han omstændelig angiver, hvorledes en saadan Kanal bør lægges, at man skal give den 120” i Lysning for hver Ventilationsovn. 2, To Ventiler, et ved Loftet og et ved Gulvet, ud til Skorste- nen, hvilke Ventiler ere omstændeligt beskrevne, men for- øvrigt af bekjendte Konstruktioner. 3. En Ventilationsovn. Den simpleste Ventilationsovn, som Forfatteren først omta- ler, er en almindelig Jernkakkelovn, som i hele Højden er -om- given med en Jern-Kappe i en Afstand af 3—4” fra Ovnen. Til Mellemrummet indleder han kold Luft fra Kanalen under Gulvet, og denne Luft stiger under Opvarmningen op i Stuen, samtidigt med at han leder den brugte Luft til Skorstenen igjen- nem Ventilet ved Gulvet. Med Hensyn til Ovnens Nyttevirkning bemærker Forfatteren blot, at man ved denne Konstruktion lider et betydeligt Tab af Brændsel, hvorfor han anbefaler at benytte Rørovne. Af disse indeholder Afhandlingen forskjellige Konstruk- tioner, men de synes alle at være meget sammensatte. Om Rørovnene anfører Forfatteren kun, at efter bans Erfaring ud- vikle de den største Varmemængde. Forfatteren gjør dernæst opmærksom paa, at man med Lethed kan omdanne enhver Cy- linderovn til en Ventilationsovn, enten ved at indsætte et Varme- rør, hvorom den friske Luft kan cirkulere i Ovnen, eller ved at indsætte et Luftrør, udenom hvilket den varme Røg kan passere ad Skorstenen til, og han gjør tillige opmærksom påa,. at den første af disse Maader er den mindst hensigtsmæssige, da man faaer mindre Nytte af Brændslet. Forfatteren angiver forøvrigt hverken hvor stor en Luftmængde hans Ovne tilføre Lokalet, eller med hvilken Temperatur den indtræder i samme, og da det som anført heller ikke angives hvad Nyttevirkning håns Ovne give af det Brændsel, de forbruge, kan der ikke være Spørgsmaal om at tilkjende Forfatteren den udsatte Pris. 9% 20 3. Forfatteren til den 3die Afhandling, som har til Motto: «Det Bedste er godt nok», har i Afhandlingens første Halvdel meddelt en hel Del, som kun i ringe Grad vedkommer Besvarelsen af det stillede Spørgsmaal. Forfatteren opstiller deri den Paastand, at det hverken er af Mangel paa Ilt eller paa Grund af for stor en Kulsyremængde, at Luften i et Værelse efterhaanden bliver skadelig for Sundheden, men at Skadeligheden beroer paa andre Giftstoffer, som udvikles under Menneskers Ophold. Man skal derfor udlufte beboede Værelser fuldstændigt for at fortrænge den ved Udaandingen m. m. inficerede Luft, og Forfatteren gaaer ud fra, at der til en fuldstændig Udluftning behøves 13 å 1600 Kubikfod frisk Luft i Timen for hver Beboer af et almindeligt Værelse. Han anbefaler om Sommeren at have aabne Vinduer hele Dagen og hele Natten, samt til andre Tider, naar det er koldt, at aabne Vinduerne 5 å 10 Minuter hver Time; den der- med forbundne Besvær og Ubehagelighed bør man, mener han, offre for Sundhedens Skyld; da Forfatteren derhos antager, at den friske Luft sædvanligvis kun indstrømmer igjennem Døre og Vinduer, såa anbefaler han som det bedste Middel til at tilveie- bringe en fuldstændig Luftfornyelse, at aabne Døre og Vinduer påa een Gang for at skaffe Gjennemtræk. Forfatteren omtaler derefter i Korthed først de forskjellige Apparater, som benyttes til Opvarmning og Ventilation af hele Bygninger eller store For- samlingslokaler, og gaaer derefter over til at omtale de alminde- lige Kaminer og Vindovne, hvorved han gjør opmærksom paa det -bekjendte Middel mod Fodkulde, som bestaaer i at omgive Ovnen med en Kappe, hvori Luften strømmer ind ved Gulvet og ud foroven i Værelset. Derefter leder Forfatteren Opmærksomheden hen paa de ventilerende Kakkelovne, som føre frisk Luft i opvar- met Tilstand ind i- Værelset. Den friske Luft føres -ind under Gulvet i en Ledning, enten til et Rum mellem Kakkelovnen og en samme omgivende Skjærm, eller igjennem Ovnen ved Hjælp af Rør, hvoraf den udstrømmer i opvarmet Tilstand oven over 21 Ovnen. Forfatteren bemærker, at han i næsten 10 Aar har be- nyttet ventilerende Ovne af forskjellig Konstruktion, der opvar- medes dels med Brænde eller Tørv, dels med Kokes eller Stenkul. Som Resultat af hans Erfaring angives, at Luften ingensinde har havt en brændt Lugt, åt dens Varmegrad i Ud- strømningsaabningen aldrig har oversteget 60? R., at kold Træk fra Vinduerne og Fodkulde mærkes kun, naar stærk Blæst staaer lige paåa Ruderne. Paa Grund af at Luften i Værelset faaer et vist Overtryk, er man mindre udsat for Røg fra Skorstenen i et ventileret Værelse, og for yderligere. at sikkre sig imod Røg, skal man helst lade Tilledningskanalen for den friske Luft udmunde til to modsatte Sider af Huset og sørge for, at Mundingen paa Læsiden er lukket. Ovnen vil da ventilere kraftigst i stærk Blæst og bedre, naar det er koldt end naar det er varmt udenfor. Men «da Forfatteren ikke har kunnet overkomme at skaffe sig de for- nødne Apparater til at maale, hvor megen Luft der bringes ind i et Værelse ved en god ventilerende Ovn, under bestemte Om- stændigheder, maa han nøies med at anføre mindre bestemte låagttagelser, som ere lagte til Grund for den givne Beskrivelse af Ventilationsapparater med Hensyn til Ledningens Dimensioner». Et lille Værelse paa knap 1200 Kubikfod Rumfang opvarme- des af en ventilerende Kulovn, hvis Ledningsrør for den friske Luft var 3” i Diameter; 10 Personer med en Lampe befandt sig særdeles vel deri og gjettede paa en Lufttemperatur af 12- 149, skjøndt den i Virkeligheden var 19 R.; den varme Luft, som udstrømmede af Ovnen, havde en Temperatur af 45%. En saadan Ovn vil efter Forfatterens Mening være tilstrækkelig for en almindelig Dagligstue, og under den stadige Rrug af venti- lerende Ovne mener han at være bleven overtydet om, at Venti- lationsovne skaffe baade en overordenlig billig og meget hen- sigtsmæssig Ventilation. Hvilken Konstruktion han benyttede i det angivne Tilfælde nævnes forøvrigt ikke; men da han senere hen kun beskriver een ny Ovn, navnlig en Kulovn med omgivende Skjærm, saa maa det nærmest antages, at det er denne Ovn, 22 han har benyttet. Om denne Ovn er det imidlertid øjensynligt, at den maatte give en meget ringe Nyttevirkning af Brændslet. For at bortskaffe den brugte Luft anbringer Forfatteren en Ven- til ind til Skorstenen, helst nede ved Gulvet. Enhver Kakkel- ovn kan efter Forfatterens Mening let omdannes til Ventilovn, og han anbefaler t, Ex. for en Etage-Ovn at føre tvende 1” Jernrør langs igjennem Røgpassagen og at lade den friske Luft strømme derigjennem. Den Del af denne Afhandling, som omhandler Forfat- terens Erfaringer med Hensyn til de ventilerende Ovne, er ganske vist ikke uden Interesse; men da Afhandlingen - hver- ken indeholder en nøiagtig Beskrivelse af de Apparater, hvor- med Forfatteren har arbeidet, eller en bestemt Angivelse af, hvad disse have præsteret, deres Nytte m. m., såa egner Afhandlingen sig ikke til at belønnes med den udsatte Pris. Kjøbenhavn den Iilite Februar 1868. C. Holten. L. Lorenz. A. Colding, Affatter. Som Besvarelse af den i Aaret 1866 for det Classenske Le- gat udsatte Prisopgave angaaende Ildsteders hensigts- mæssigste Indretning og Betjening for at forhindre Skorstensrøg, er der kun indkommen een Afhandling, som har til Motto: «Der kan være Ild x en Brand, uden at der be- høver at komme. Røg af den». Forfatteren til denne Afhandling har ikke indladt sig paa at give en fuldstændig Besvarelse af den stillede Opgave; han har nærmest søgt at fremstille sine egne Anskuelser om Forbræn- dingsphænomenerne og de Erfaringer, som han selv har havt Leilighed til at gjøre. Forfatterens Bemærkninger om Forbrændingen ere i det Hele taget uden Værdi som en Følge af, at hans Forestillinger ere uklare og tildels ganske urigtige. Det eneste som muligt kan have noget Værd synes derfor at være hans Erfaringer. Men af disse er der egentlig kun een, der vil kunne have nogen prak- 23 tisk Betydning, hvis den er rigtig. Forfatteren paastaaer nemlig, at efter hans Erfaring er det i høi Grad vigtigt, naar man vil forhindre Skorstensrøg, at sørge for at den Aabning, hvorigjen- nem Flammen gaaer over fra Fyrstedet til Ildkanalerne, har samme Lysning som Risten, hvorpaa Forbrændingen foregaaer, og han anfører navnlig, at Lysningen skal være 5 af Ristarealet, uden dog nærmere at angive, hvor stort Ristarealet skal være i Forhold til Brændselsforbruget. Naar denne Regel følges, da paastaaer Forfatteren, at Flammens Varme bliver saa stor i bemeldte Aabning, at Røgens sorte Farve aldeles forsvinder. At Røgen ganske skulde miste sin sorte Farve paa denne Maade er nu vistnok kun lidet sandsynligt, da det jo er saa langt fra, at det er noget Nyt, som Forfatteren her opstiller, at det tvert- imod er en gammel, almindelig anerkjendt Regel for større Ild- steders Konstruktion at give baade Ildkanaler og Skorstene samme Lysning som Risten. Alligevel var det dog muligt, at den angivne Erfaring kunde have. nogen Værdi, fordi man næppe i Almindelighed lægger den Betydning i Indsnævringen af Over- gangen fra Fyret til Ildkanalen, som Forfatteren gjør opmærk- som paa. Men da Forfatteren til denne Afhandling forøvrigt hverken har løst den stillede Opgave i dens Helhed eller blot leveret noget værdifuldt Bidrag til dens Løsning, saa kan der naturligvis ikke tilkjendes ham nogen Pris. ” Kjøbenhavn den iite Februar 1868. CHoltense ESkorenz A. Colding, Affatter». Efter Oplæsningen af disse Bedømmelser fandt den sædvan- lige Afstemning Sted over deres Indstillingspunkter. Selskabet billigede dem alle. i Ved Aabningen af den Seddel, der var betegnet med den prisbelønnede Afhandlings Motto: «Luftens Fornyelse er en nød- vendig Betingelse for en Boligs Sundhed», fandtes Forfatteren at være: Chr. Krarup, cand. polyt., constitueret Telegraphassi- stent i Kjøbenhavn, 24 Den meteorologiske Komitee anbefalede Selskabet et Andragende fra dens mangeaarige Medhjælp ved Udregningerne, Kapt. Høyer, og foreslog at yde denne en Understøttelse af 50 Ådl. Dette Andragende gik til Kassekommissionen. Endelig indsendte samme Komitee et motiveret Andragende og Forslag om, at den til Anskaffelsen af det Theorellske Instru- ment bevilgede Sum af 500 Rdl. (see forrige Aarg. S. 1) maatte blive forøget med 250 Ødl., da Instrumentets - Udførelse havde kostet Opfinderen 750 Ådl,, og dog havde denne for sit stadige og langvarige Tilsyn med Arbeidet ikke havt nogensomhelst Godt- gjørelse. Selskabet henviste ligeledes dette Andragende til Kasse- kommissionens Betænkning. Secretæren fremlagde efter Adjunkt Engelhardts Ønske 6 af Tavlerne til det større Arbeide over Viemose, til hvilket denne havde erholdt Understøttelse af Selskabet (see forrige Aar- gang S. 151). Ligeledes fremlagde Samme et Andragende og Forslag fra Se- cretariatet om en Forhøielse af Buddets Løn med 50 Ødl. aar- ligen indtil videre og et Gratiale af 530 Ødl. for de to sidste Aar. Forslaget gik til Kassekømmissionens Betænkning. I Overensstemmelse med Vedtægternes 2 5 erindrede Se- cretæren endelig om Terminen (låde Marts) for Indsendel- sen af Forslag om nye Medlemmer. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten som Nr. 43—59 anførte Skrifter, hvoriblandt Afhandlinger tilsendte fra Prof. Båhr i Dresden og Mr. A. de Quatrefages, Medlem af det franske Akademie, i Paris. - 25 Om Thermometres Følsomhed. Af Julius Thomsen. Meddelt i Mødet den Zåde Febr.”) I Anledning af en Række calorimetriske Forsøg, som jeg er ifærd med at anstille, og ved hvilke jeg ønsker at opnaae en saa høi Grad af Nøiagtighed som muligt, hår jeg maattet besvare for- skjellige Spørgsmaal, iblandt hvilke eet angaaer den Nøiagtighed, med hvilken et Thermometer følger en Vædskes Varmegrad, naar denne forandrer sig. Da en Stigen eller Dalen af Thermometrets Varmegrad kun kan skee, naar der finder en Forskjel Sted mellem dets egen og det omgivende Rums Varmegrad, ligger det i Sagens Natur, at der såa at sige stedse maa være en Forskjel mellem Ther- mometrets Angivelser og den virkelige Varmegrad af Rummet, i hvilket det befinder sig, alt naturligviis uden Hensyn til mulige mechaniske Feil ved Thermometret. Hurtigheden, med hvilken Kviksølvet i Thermometret stiger eller falder, er som bekjendt afhængig af tvende Faktorer, af hvilke den ene er Forskjellen mellem dets Varmegrad og Om- givelsens, altsaa uafhængig af Thermometret, medens den anden afhænger af Kviksølvbeholderens Form og Størrelse, Glassets Tykkelse og Varmeledningsevne, og altsaa er en særlig Størrelse for hvert enkelt Thermometer. Hurtigheden, med hvilken Kviksølvet stiger og falder, er Pro- ductet af denne for hvert Thermometer eiendommelige Størrelse, der kan kaldes Følsomhedscoefficienten, og Forskjellen imellem Thermometrets og Rummets Varmegrad. Jo større den nævnte Størrelse er, desto mere følsomt er Thermometret. Naar Thermometret ikke befinder sig i det lufttomme Rum, hvor det kun afkjøles eller opvarmes ved Varmestraaling, men i en Luft, en Vædske eller et fast Legeme, kommer endvidere dette 7”) See foran S. 9. 26 Legemes Varmefylde, Varmeledning og Hurtigheden, med hvilken dets enkelte Dele bevæges, i Betragtning. Følsomhedscoefficien- ten bliver derfor i saadanne Tilfælde forskjellig for hvert enkelt Tilfælde; den er mindre for Thermometret i rolig end i bevæget Luft, betydeligt mindre i en Vædske end i Luften. Følsomhedscoefficienien lader sig let i hvert enkelt Tilfælde bestemme; thi ifølge Newtons Afkjølingslov haves, idet y er For- skjellen imellem Thermometrets og det omgivende Legemes Varmegrad, a Afkjølingscoefficienten (Følsomhedscoefficienten) og æ Tiden: : — dy = ayda (1) hvoraf da ved Integration findes det bekjendte Udtryk vy— Ne er (2) idet N er Værdien af y for x—= 0. "Da N, y og æ kunne be- stemmes ved Forsøg, kan altsaa a eller Følsomhedscoefficienten beregnes. Forsøgene til Bestemmelsen af a bleve anstillede paa føl- gende Maade. Et Thermometer, hvis Varmegrad iagttoges, blev i et givet Øieblik stukket ned i Vædsken i et af mine Calori- metre, der indeholdt Vand af en anden Varmegrad end Ther- mometrets; Vandet blev holdt i Bevægelse ved en Rører; Thermo- metrets Varmegrad og Tiden bestemtes. Et Thermometer, hvis Varmegrad zæ var 187,0, bragtes ned i Calorimetret, hvis Varme- grad, 7, var 247 35; efter 5 Secunder var Thermometrets Varme- grad 237,0. Man har altsaa UNR DAS 35 RÅ BEG SB ES5) == 24335 5—82 350 11435: Da ifølge ovenstaaende log N — log y ou æ log e i erholdes ved Indsætning af de fundne Værdier, idet zx —= 5, i a"=—="0,308, hvilken Værdi altsaa gjælder for Tiden udtrykt i Secunder. Jeg skal her kun anføre en Række Bestemmelser med det samme Thermometer for at vise, hvor stor Overensstemmelse MM der kan opnaaes, endskjøndt det gjælder Aflæsningen af Ther- mometret under Kviksølvets Stigning. F" ti N y æ a i 7,05 1 20 5,05 (JE - 15,0 205 3 0,30 16,8 Korn (0 0,30 17,05 8,0 9,05 14,0 3,05 3,33 0,33 16,0 1,05 6,67 0,32 24,85 18,0 6,35 23,0 1,35 5 0,31 24,35 17,0 7535 24,0 0,35 10 0,30. Middeltallet af disse Forsøg er | &—R0:3E Af denne Størrelse sees altsaa, at det undersøgte Ther- mometer, naar det: neddyppes i Vand, nærmer sig dettes Varmegrad saaledes, at det efter 5, 10, 20 og 30 Secunders Forløb afviger fra Vædskens Varmegrad henholdsviis 0,215, 0,045, 0,002 og 0,00009 Gange den oprindelige Temperaturdifferents. Medens altsaa Thermometret, der nedsænkes i Vand, allerede inden 30 Secunder har antaget en Varmegrad, hvis For- skjel fra Vædsken er en umaalelig Størrelse, er Forholdet langt mindre gunstigt, naar Thermometret nedsænkes i en koldere eller varmere Luft. Coefficienten vil i dette Tilfælde blive langt mindre, det vil sige, der medgaaer langt større Tid, forinden Forskjellen imellem Thermometrets og Vædskens Varmegråd bliver ringe. Til Bestemmelse af Coefficienten under saadanne Forhold anstilledes lignende Forsøg som de ovennævnte. Calorime- trets indre Beholder indeholdt altsaa kun Luft; Mellemrummet imellem den indre og ydre Beholder var fyldt med Snee, saa at Varmegraden af Luften i den indre Beholder (Ty holdt sig constant og ikke meget forskjellig fra 0. Jeg bragte da Ther- 28 mometret ind i Calorimetrets indre Beholder, og aflæste Kvik- sølvets Dalen og den forløbende Tid, der ved disse Forsøg er udtrykt i Minuter. For det samme Thermometer, som blev anvendt til oven- staaende Forsøg, skred Afkjølingen i" Luften frem paa følgende Maade: T i IN y æ a 1,00 13,75 1275 minut 9,0 8,0 0,21) 307883 6,1 5,1 4 0,229 4,2 3,2 6 0,230 3,05 2%05 8 0,228. Middeltallet af disse Forsøg er a—10230; For at sammenligne denne Størrelse med den ovennævnte, der er Coefficienten for Thermometret i Vand, naar Tiden ud- trykkes i Secunder, maa man multiplicere den med 60. Man finder da Thermometrets Følsomhedscoefficient for bevæget Vand a — 18,6 — rolig Luft u— 10,23; saa at Thermometret er 80 Gange saa følsomt for Forandringer i Vandets, som for Forandringer i Luftens Varmegrad. Ved Hjælp af Følsomhedscoefficienten kan man bestemme den Forskjel, som finder Sted imellem Thermometrets Angivelser og Varmegraden i en Vædske (eller Luft), i hvilken Thermome- tret befinder sig, naar man kjender Loven', efter hvilken Væd- sken afkjøles eller opvarmes. j Afkjøles Vædsken af Omgivelserne efter Newtons Afkjølings- lov, haves — dy! = a'y' dæ, idet y" betegner Forskjellen imellem Vædskens og Omgivelsens Varmegrad, a' en constant Størrelse og æ Tiden. Da z = 0 giver y"' = N, haves ligesom ovenfor y —= New, Nedsænkes nu i Vædsken et Thermometer, der har Omgivelsens Varmegrad, vil Thermometrets Varmegrad forandre sig efter Loven dy = a(y' — y) da = a(Ne-"'z — 4) dæ (3) idet y betegner Forskjellen imellem Thermometrets og Omgivel- sens Varmegrad; da man saavel for z = 0 som for x =— wo har y = 0, erholdes kone (Ra cen DL (4) Ligningen svarer til Curven 7 Åy i vedføjede Figur, hvor Curven V sæ, udtrykker Væskens tilsvarende Var- ol SR megrad. Thermometret naaer sit [ri .. SX | Maximum i det Øjeblik, det Å : — har samme Varmegrad som Væ- sken; thi ifølge (3) er dy da Tiden, der forløber, forinden Thermometret nååer sit Maxi- FU OK VRED VE mum, er bestemt ved l.a — Il.a' RENSE v (5) og er altsaa uafhængig af N eller Differensen imellem Calori- metrets og Omgivelsens Varmegrad; den er altsaa en constant Størrelse for samme Thermometer og samme Calorimeter. Ved calorimetriske Forsøg falder a” eller Caåalorimetrets Af- kjølingscoefficient i Reglen imellem 0,005 og 0,02, det vil sige Afkjølingen er for en Temperaturdifferens af 1? henholdsviis 09,005 og 02,02 i Minutet. Indføres nu i Udtrykket (5) for a den ovenfundne Værdi 18,6, da findes DP -=R22SM0E 7 4002" 2-25 00005 Thermometrets Maximum yder dog ikke i Praxis et saa sikkert Ud- gangspunkt for calorimetriske Beregninger, som man kunde vente; i Reglen vil man derfor foretrække at aflæse Thermometret, 30 efterat Maximum er passeret. Men da er dets Varmegrad høiere end Vædskens, og det gjælder altsaa om at kjende denne Diffe- rens. Denne Differens y — y' naaer sit Maximum for l.a— I. a' for hvilken Værdi Curven har et Inflexionspunkt, og Forskjellen er da aa! aa, Va—a' a! É vv =N() FA (6) Sættessiydenne-Formelta =78 6 os o=o daner y—y' — 0;00054 77. Altsaa selv for en Værdi af 7” = 102%, hvorved Vædsken afkjøles 09,1 hvert Minut, kun 0?2,0054, hvilken Størrelse i de allerfleste Tilfælde ikke vil kunne have nogen væsenlig Indflydelse paa Re- sultatet, idet den i Reglen kun vil beløbe sig til ”/e Promille af Resultatet. Man kan altsaa ved calorimetriske Forsøg uden at begaae nogen mærkelig Feil antage Thermometrets Angivelser overensstemmende med Vædskens Varme- grad, selv om denne forandrer sig, naar Vædsken kun holdes i stadig Bevægelse. Naar man derimod skal maale Varmegraden af Luft, som ikke holdes i stadig Bevægelse, kan der ved en jevn Forandring i Luftens Varmegrad vise sig en ret kjendelig Forskjel imellem Thermometrets Angivelser og Luftens sande Varmegrad; thi Coefficienten er som ovenfor anført i dette Tilfælde 80 Gange saa lille, og vilde i ovennævnte Tilfælde give en Forskjel af 09,4. Da dette Forhold muligt kunde have nogen praktisk Betydning,. bestemte” jeg Følsomhedscoefficienten for nogle Thermometre af meget forskjellige Dimensioner. Da Detaillen af Forsøgene ikke kan have Interesse, meddeles her kun selve Coefficienten og Dimensionen af Kviksølvbeholderne, nemlig Diametren d og, forsaavidt Beholderen er cylindrisk, Længden e. 31 A. Thermometre med Kuglebeholder. d a ad Nr. 1 20,5 0,10 271 eN 1504] 22 5 "3 128. 0/18-— 218 41 :10,8. 7 /0;23-0E 25 SEND ANSE ODENSE SET ser. GEEmer: 9116" 20 10;2115.0;2231132,2 15114440 10-45 raf |Geisler: ordinære Thermometre. B. Thermometre med cylindrisk Beholder. d e a mm — mm Næhed (365 030257 0;23 1140? Therm. af Greiner. - 8 60) 24. 0,26 -…… 9 598503 V- 10785 ordinære Thermometre. -… 10 0,44 - 11 44. 13 0,48 1/5? Therm. af Geisler. Coefficienten a varierer altsaa meget betydeligt, men dog ikke saameget som man skulde troe; den ligger i alle praktiske For- hold vistnok imellem 0,1 og 0,5, idet den første Størrelse gjæl- der for et Thermometer med Kugle af 20r= Diameter, medens den sidstnævnte Størrelse (0,48) er fundet med et Thermometer med Cylinder af 47m 4 Diameter og 13mm Længde. Det viser sig endvidere, at Produktet af Diametren og Føl- somhedscoefficienten er tilnærmelsesviis en constant Størrelse (2,1 til 2,6); det følger deraf, at den Forskjel i Beholdernes Glas- tykkelse, som muligt er tilstede, ikke udøver nogen væsenlig Ind- flydelse paa Følsomheden, men at denne overensstemmende med Loven for Legemeis Afkjøling staaer i omvendt Forhold til Kug- lens Diameter, idet Udstraalingen er proportional med Overfladen, medens Afkjølingen (Forandringen i Varmegrad) er omvendt pro- portional med Indholdet. Den praktiske Betydning af disse Coefficienter med Hensyn til Thermometrenes Angivelser af Luftens Varmegrad er altsaa følgende. Naar et Thermometer, som befinder sig i en rolig 32 Luft, der forandrer sin Varmegrad saaledes, at Forandringen er proportional med Tiden, vil der indtræde en bestemt Forskjel imellem Luftens og Thermometrets Varmegrad, der er bestemt ved (3) 1 dy Yi SE adæ? hvor da SL kan betragtes som constant. Opvarmes Luften 07,1 i hvert Minut, da er Forskjellen imellem Luftens og Thermome- trets Varmegrad for de tvende Extremer af Thermometre Or ofte 0,1 ÆÆ 0,48 Men Forholdet kan ogsaa udtrykkes paa en anden Maade, uaf- == hængigt af Temperaturforandringen. Tiden æ, som er forløbet fra det Øieblik, da Luften havde den Varmegrad y, som Ther- mometret angiver i Observations-Øieblikket, hvor Luftens Varme- grad i Virkeligheden er y', er under ovennævnte Forudsætning bestemt ved som i Forbindelse med Ovenstaaende giver 1 =(fr Den omvendte Følsomhedscoefficient udtrykker altsaa en constant Forskjel i Tid, der ligger imel- lem Iagttagelses-Øieblikket og det Øieblik, da Luften i Virkeligheden har den iagttagne Varmegrad, all under den Forudsætning, at Temperaturforandringen er propor- tional med Tiden. For de tvende Extremer erholdes altsaa c — |[Omimt og g — minut hvilket altsaa kun ved hurtige Temperaturforandringer vil have nogen Betydning i praktiske Forhold. Made den 8 HD RLAE. (Tilstede vare 16 Medlemmer, Westergaard, Mødets Præsident; Ussing, Worsaae, Hannover, Colding, d'Arrest, Holten, Thomsen, Steen, Johnstrup, Barfoed, Ørsted, Lorenz, Holm, Secretæren, Thorsen). Professor Johnstrup meddelte nogle Iagttagelser af Glacial- phænomenet i Danmark, som ville blive meddelte i et senere Nummer af Oversigterne. Kassekommissionen forelagde derefter følgende Forslag til Tillæg til Budgettet for 1868, som trykte vare blevne omsendte med Mødesedlen: Tillæg til det kgl. danske Videnskabernes Selskabs Budget for 1868, forelagt. af Kassekommissionen. I. Til Raadighed haves a) af Selskabets egne Mider .....:. omtr. 1100 Rdl. b) af det Hjelmstjerne-Rosenkroneske Bidrag . 150 - 1250 Rdl. Il. Foreslaaede Udgifter: RAS SPil-Budets: Lønnme AS 5sS rdenelae oe 50 Rdl. ZX Løbende Udgifter m.v. for Aaret 1868 ,. 50 - 3. Il.b. den meteorologiske Komitee for 1868. . 50 - B. til videnskabelige Foretagender: å. Den meteorologiske Komitee, til Anskaffelse af Theorells meteorologiske Instrument .. 250 - 5. Adjunkt Helms Værk over Ribe Domkirke, 1400 Rdl. fordelt paa 3 Aar (og under neden- for staaende Betingelser) og deraf for 1868. 500 - 6. Kapt. Lieutn. Bauer, 1600-aarig Kalender, at udrede af det Hjelmstjerneske Bidrag . .. 150 - 7. Pastor J. Kok, Det sønderjydske Sprog, III, . 200 - 1250 Rdl. 34 Samtlige disse Tillægsposter til Budgettet bleve ved den foretagne Afstemning billigede af Selskabet, dog Understøttelsen til Adjunkt Helms's Arbeide over Ribe Domkirke kun under følgende Betingelser, som Kassekommissionen i sin Betænkning med nedenstaaende Begrundelse havde foreslaaet: «I sin Betænkning af 8de Novbr. 1865 om den historiske Klasses Forslag om Understøttelse til Justitsraad Bruuns Kata- - log over den danske Litteratur foreslog Kassekommissionen, at den Bevilling, som Selskabet maatte gjøre dertil, skulde tabe sin Gyldighed, hvis Arbeidets Fremme ikke var sikkret inden et vist kort Aaremaal. Dette Forslag bifaldt Selskabet i Mødet den i7Tde Novbr. 1865 og fastsatte Tidsfristen til fem Aar. Kasse- kommissionen maa vedblivende fastholde en saadan Bestem- melse ved alle Arbeider, hvorom det er givet, at de behøve et stort Tilskud fra andre Steder for at kunne bringes til Ende. Dette gjælder, efter hvad der foreligger, om Adjunkt Helms's Værk over Ribe Domkirke, der foruden den foreslaaede Under- støltelse af 1400 Ad. endnu udkræver et mindst lige saa stort Beløb fra andre, offentlige eller private Kilder blot forat kunne bringes gjennem Pressen, uden at del er Kassekommissionen bekjendt, hvorvidt dette Beløbs Tilveiebringelse overhovedet er sikker. Derfor maa Kassekommissionen foreslaae, dels at den Bevilling, som Selskabet maatte gjøre, taber sin Gyldighed, hvis Arbeidets Fremme ikke er sikkret inden Udløbet af fem Aar, og dels at der, forinden det hele nødvendige Pengebeløb staaer til Raadighed, ikke udbetales noget Bidrag af Selskabets Kasse, hvor- imod der, naar de pekuniære Midler til Arbeidets': Fremme og Tilveiebringelse ere sikkrede, ikke vil være Noget til Hinder for, at den af Selskabet tilstaaéde Understøttelse udbetales efterhaan- den under Arbeidets Udførelse indtil det for hvert Aar fastsatte Beløb». — Med Hensyn til Katechet Kleinschmidts grøn- landske Ordbog havde Kassekommissionen bemærket, at om Sel- skabet maatte bestemme sig til at understøtte dette Arbeide, 35 vilde Udbetalingen af Understøttelsen ifølge Ansøgningens Udtryk, ikke falde i det Tidsrum, for hvilket det nuværende Budget og dets Tillæg gjaldt. Angaaende Kassens Evne til at udrede en Trediedel af Trykkeomkostningerne ønskede Selskabet i et af de næste Møder at modtage Kommissionens Betænkning. Den naturvi'denskabelig-mathematiske Klasse af- gav Bedømmelse over Hr. Adjunkt Jespersens Afhandling om Knudsker - Plateauets geotechtoniske Forhold, idet den ganske havde sluttet sig til den af den nedsatte Komitee (Steenstrup, Holten, Johnstrup) afgivne Betænkning. Denne lød saaledes: «Det kongelige danske Videnskabernes Selskabs mathematisk- naturvidenskabelige Klasse har i Novbr. Maaned forrige Åar over- draget undertegnede Komitee at afgive Betænkning over en af Adjunkt M. Jespersen indleveret Afhandling: «De geotechtoniske Forhold i Knudskerplateauets Omegn» med tilhørende Kort, som Forfatteren ønskede optagen blandt Selskabets Skrifter. Der er i dette Arbeide meddelt adskillige og vistnok om- hyggelige Iagttagelser af Leiringsforholdene i Jura- og Grønsands- dannelserne, der danne et værdifuldt Supplement til de afForch- hammer i en lang Aarrække anstillede Undersøgelser, som dels alt ere bekjendtgjorte, dels opbevarede i hans efterladte Manu- skripter; men den allerstørste Del ;af Afhandlingen optages dog af en Række theoretiske Betragtninger angaaende Hævningsphæ- nomener i Almindelighed saavelsom angaaende en stor Mængde formodede Hævningslinier i og udenfor Gneis-Graniten paa Born- holm, og disse noget vidtgaaende Theorier kunne ingenlunde ansees for tilstrækkeligt motiverede ved de af Forfatteren iagt- tagne Terrainforhoid indenfor et saa indskrænket Territorium (påa omtrent 20 Miil) og med saa ringe Høideforskjelligheder. Da der nu saaledes ikke kan siges at være tilvejebragt ved Af- handlingen noget egentligt Bidrag til en klarere Indsigt i de ofle 3t 36 meget indviklede Leiringsforhold i Øens Lagdannelser, kunne vi ikke tilraade Selskabet at optage den blandt dets Skrifter. Kjøbenhavn den 25de Febr. 1868. Japetus Steenstrup. C. Holten. Fr. Johnstrup, Affatter». Indstillingen billigedes af Selskabet, og Bedømmelsen op- tages her, da Forfatteren, efterat have, som Selskabets Skik er, modtaget en Afskrift af denne med Spørgsmaal om han ønskede den trykt, havde erklæret, at han ikke ønskede den holdt tilbage. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten som Nr. 54—63 anførte Skrifter. Mødet den. 13" Maris: (Tilstede våre 15 Medlemmer: Madvig, Præsident; Hoffmann, Scharling, Westergaard, Ussing, Reinhardt, Colding, d'Arrest, Thorsen, Barfoed, Holm, Secretæren, Johnstrup, Schiern, Holten). Pror. Dr. theol. Scharling meddelte en Undersøgelse om de gnostiske Citationer af det Nye Testamentes Skrifter i Phi- losophumena Libr. VII, 20—27. Afhandlingen findes optaget Side 42—84. Derefter skredes til den fra forrige Møde udsatte Forelæg- gelse og Vedtagelse af Prisspørgsmaåalene for indeværende Aar, til hvilke Forslagene i Zden Korrektur vare blevne omdelte sammen med Mødesedlen. De bleve satte under Afstemning og vedtagne i følgende Form: Prisopgaver for Aaret 1868. Den historisk-philosophiske Klasse. — Historisk Prisopgave. (Pris: Selskabets Guldmedaille). Der er neppe nogen af de kirkelige Stiftelser, der i saa lang Tid, saa stort Omfang og i saa ligelig Fordeling over hele Lan- 37 det har været anvendt efter den oprindelige Bestemmelse, som Præstegaardene. Vil man end ikke søge forkristelige For- billeder for dem, er det dog utvivlsomt, ikke blot efter hvad der med Grund kan sluttes, men ogsaa efter hvad der bestemt kan vides, at det gamle Tempelgods inddroges og blev Grund- volden for Kirkegodset. Efterhaanden som der byggedes Kirke i Forhold til Syssel, Herred og Fjerding, fulgte der «Præste- gaard» med — den hørte ikke blot til Kirken, men tilhørte Kirken —, og skjønt der ei kan vides Meget herom, haves dog det i denne Henseende Fornødne, dels i hjemlige Efterretninger, dels middelbart i de nærmeste sydlige Landes ældste kirkeret- lige Kilder. Da Jydske Lov udstedtes, har dette hele Forhold, i det mindste paa det nærmeste, været ordnet, og i hvert Fald fandt den fuldstændige Sognedannelse vistnok Sted allerede i 13de Aarhundrede. De Kongelige Benaadningsbreve og Haandfæst- ninger i l4de Aarhundrede forudsætte det, stadfæste og udvide det. Private Gaver, navnlig Sjælegaver, kom ogsaa til, saa at Sog- nene ligeledes fik Præstegaarde paa denne Maade, hvilket navnlig ikke sjælden er Tilfældet, hvor de have særskilte Navne. Ved Bispestolene og især ved Klostrene, som eiede saa Meget, ind- traadte nogen Forstyrrelse, hvilket, efterat Kirken var blevet re- formeret, foranledigede strax i 16de Aarhundrede baade kraftige og omsorgsfulde Foranstaltninger fra BRegjeringens Side, og ved disse dannedes et fast Grundlag for Tilstanden i hele den følgende Tid. — Igjennem alle Tider gribe Præstegaardene, og hvad med dem staaer i Forbindelse, i en ikke ringe Grad ind i de kirkelige, de provindsielle og de stedlige Forhold, ligesom ogsaa i Kulturforholdene i flere Retninger, og Videnskabernes Selskab ønsker derfor at fremkalde en omstændelig historisk Be- handling af dette Æmne. Selskabet udsætter desaarsag som Pris- opgave for indeværende Aar: En Fremstilling af Præste- gaardenes Oprindelse, Udbredelse og Udvikling, deres Forhold i den senere katholske Tid, og ligeledes efter 1536 indtil 1660, og efter den Tid. 38 Den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse. Mathematisk Prisopgave. (Pris: Selskabets Guldmedaille). Endnu fornylig har man gjentaget den nu tohundrede Aar gamle Paastand, ifølge hvilken Uranienborgs Meridian skulde have været afsat med langt mindre Nøiagtighed, end den f. Ex. er, som den astronomiske Orientation af Indgangen til den store Pyramide ved Gizeh endnu i Nutiden opviser (The Astronomer Royal for Scot- land i Bulletin de ”Assoc. Scientif. de la France Nr. 46). Frem- sat saaledes i Almindelighed og uden ethvert Hensyn til de for- skjellige Oplysninger, som i sin Tid Augustin og senerehen Delambre, Zach og Schumacher have givet om dette ved Picard først fremsatte Spørgsmaal, er denne Paastand i sig selv vel ikke meget betydningsfuld for de Astronomer, der enten nøie kjende Størrelsen af Opstillingsfeillene ved Tychos mang- foldige Instrumenter, eller, efter C. A. F. Peters” mønsterværdige Exempel, i hvert enkelt Tilfælde kunne bestemme dem. Imid- lertid ønsker det Kongl. Danske Videnskabernes Selskab — i Betragtning af Spørgsmaalets literaire Berømthed og i Betragt- ning af, at de spredte og, som det synes, lidet bekjendte Op- lysninger, som ere blevne tilvejebragte, ikke hidtil i deres ind- byrdes Sammenhæng ere blevne videnskabeligt drøftede og over- skueligt fremsatte — at give denne Sag den endelige Afslutning, som den fortjener, og som den for Tiden maatte kunne mod- tage uden altfor stor Vanskelighed. Selskabet forlanger derfor en fornyet astronomisk Under- søgelse og paa Kjendskab til visse stedlige Forhold grundet Be- handling af den om Uranienborgs Meridian og om Tychos Me- ridianobservationer i Almindelighed fremsatte Paastand, hvorved det efter Sagens Natur til Opgavens fyldestgjørende Besvarelse ingenlunde ansees for nødvendigt, at Forfatteren har kunnet forskaffe sig Adgang til og afbenytte hidtil utrykte Dele af Ty- chos Manuskripter. 39 Naturvidenskabelig Prisopgave. (Pris: Selskabets Guldmedaille). Der ønskes Forsøgsrækker til Sammenligning imellem Limens og et bestemt Æggehvidestofs Indflydelse paa Urinstofproduc- tionens Størrelse, paa den Kvælstofmængde, der udskilles med Excrementerne, og paa Vævenes (Legemsvægtens) Vedligeholdelse, før og efter Væxtens Fuldendelse. Forsøgsrækkerne ønskes an- stillede paa Hunde. For det Thottske Legat. (Pris: 200 Rd. R. M.). Paa mange Steder her i Landet findes afsat Kildekalk, inde- sluttende ikke faa Forsteninger, der ville kunne give Oplysning om de Forhold, hvorunder denne Kalk har dannet sig, og kaste Lys over Fortidens Dyr- og Planteverden. Da der imidlertid savnes en omfattende Undersøgelse heraf, ønsker Selskabet at fremkalde en saadan ved at udsætte en Pris af 200 Ødilr. for en tilfreds- stillende geologisk-palæontologisk Bearbeidelse af den danske Kildekalk. Muligvis vil denne tillige kunne give Anledning til at forsøge Besvarelsen af et andet dertil knyttet Spørgsmaal, nemlig, hvorfra man har taget den Kildekalk, der i saa stor Mængde er anvendt i mange af vore ældre Kirkebygninger. Afhandlingen maa være ledsaget af den vigtigere Del af det undersøgte Materiale. For det Classenske Legat. AS (Pris: 200 Rålr. R. M.). Da det i flere Henseender vil være ønskeligt at erholde Kundskab om vore her i Landet dyrkede Sædarters chemiske Sammensætning, agter Selskabet om muligt at fremkalde en Række af herhen hørende Undersøgelser. Selskabet udsætter derfor en Præmie af 200 Ødlr. for en Afhandling, som indeholder en Række af Analyser af Hoved- sorterne af en indenlandsk Kornart (Hvede, Rug, Byg eller Havre). 40 Kornet maa være avlet i samme Aar, paa samme Jordbund og ved samme Gjødning, og Ånalysen måa angive Mængden af Sti- velse, Albuminstoffer (beregnet under Eet af Kvælstofmængden), Fedt og Aske samt dennes Phosforsyremængde. Med Afhand- lingen maa af hver af de analyserede Sorter indsendes eet til to Pund, med Angivelse af Voxested og Jordbundens Beskaffen- hed i Almindelighed. B. (Pris: 200 Rålr. R. M.). Der ønskes en Undersøgelse af, om her i Landet avlede Runkelroer ere sukkerholdige nok til derpaa at grunde en for- delagtig Sukkerproduktion. Afhandlingen maa indeholde fuld- stændige Oplysninger om Roernes Årt, Dyrkningsmaade 0. 5. v., samt om den ved Undersøgelsen benyttede Fremgangsmaade. Besvarelserne af Spørgsmaalene kunne i Almindelighed være affattede i det latinske, franske, engelske, tydske, svenske eller danske Sprog. Afhandlingerne betegnes ikke med Forfatterens Navn, men med et Motto og ledsages med en forseglet Seddel, der indeholder Forfatterens Navn, Stand og Bopæl og som bærer samme Motto. Selskabets i den danske Stat boende Medlemmer deltage ikke i Prisæskningen. Belønningen for den fyldestgjø- rende Besvarelse af et af de fremsatte Spørgsmaal, for hvilket ingen anden Pris er nævnt, er Selskabets Guldmedaille af 50 danske Ducaters Værdie. Prisskrifterne indsendes inden Udgangen af Oc- tober Maaned 1869 tilSelskabets Secretær, Etatsraad, Professor J. Japetus Sm. Steenstrup. Secretæren meddelte, at den meteorologiske Komitees Medlem, Prof. Holten, havde paataget sig for denne Komitee at reise til Stockholm for at besee det Theorellske Instru- ment forinden Modtagelsen og for selv at føre det hertil. Det 4l af Selskabet i forrige Møde tilstaaede Tilskud af 250 Ødir. var derfor strax bleven ham udbetalt. Fra Universitetet i Lund havde Selskabet modtaget en Indbydelse til ved Afsendinge at deltage i Jubelfesten i Anled- ning af Universitetets tohundredaarige Bestaaen. Selskabet be- sluttede at tage nærmere Bestemmelse herom i næste Møde. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten som Nr. 64—90 opførte Værker, hvoriblandt Skrifter tilsendte fra de Private Dr. Fenicia, Boghandlerne Smith, Elder & Co. i London, Dr. Nicola Terracciano og Dr. Carlo Ohlsen i Neapel. 42 Undersøgelse om de gnostiske Citationer af det Nye Testa- mentes Skrifter i Plulosophumena, VIL, 20—27. Af Dr. theol. €. E. Scharling. (Meddeelt i Mødet d. 13de Marts 1868). Man har i nyere Tid paastaaet, at der ikke findes noget Spor af det fjerde kanoniske Evangelium hverken hos Kirkefædrene eller hos Gnostikerne eller hos Montanisterne før 170 Aar eft. Chr. Dette Evangelium — siger man — kom først i Brug hos de sildigere Gnostikere, efter Basilides (+ 135), Valentinus (138—160), Marcion (138—150). Dog kan man ikke eftervise, at de tilskreve det Apostlen Johannes. Først Kirkelærere, Canones og Fortællinger fra Slutningen af det Aarh. erklære det for Apostlen Johannes' Skrift; men de stølte sig i denne Henseende kun paa deres Tids Mening, uden at lade see nogen historisk Grund, hvorpaa deres Forsikkringer hvilede. Selv efter Evangeliets almindelige Anerkjendelse vedligeholdt sig Sporene af den tidligere Ikke-Anerkjendelse indtil tredie Aarhundrede”). I Forbindelse med Grunde, hentede fra det fjerde Evan- geliums indre Beskaffenhed, har man af Hensyn til hiin Mangel påa udvortes Vidnesbyrd indtil 170 eft. Chr. erklæret det fjerde kanoniske Evangelium for. et Værk af en Christen fra Midten af det Zdet Aarh. !) J. H. Scholten, - Die åltesten Zeugnisse betreffend die Schriften des N. T. ” Aus dem Hollåndischen ubersetzt von Carl Manchot. Bremen 1867. S, 180. Slg. Baur, Kritische Untersuchungen iber die kanon. Ew. 1847. Schwegler, Nachapostol. Zeitalter, 1846. Zeller, Theol. Jahrb. 1845. Hilgenfeld, Das Ev. und die Brr. Joh. 1849. Die Ew. nach ihrer Entstehung u.s. w. 1854; etc. 43 Til Gjendrivelse af disse Paastande er der — foruden andre Grunde, som baade tidligere og sildigere ere blevne gjorte gjældende — som afgjørende blevet paaberaabt de Op- lysninger, hvilke ere blevne bekjendte ved Opdagelsen af et Haandskrift, som Makedoneren Minoides Minas (Myvac) bragte fra Klostret paa Athos til Paris i Aaret 1841, og som første Gang udgaves i A. 1851 af den franske Bibliothekar Emmanuel Miller under Titelen: 2osyérovse Dr20c0povueve n xaT& macæv æigécsæv &Lsyyoc, Qxonii, e typographeo acade- mico MDCCCLI. XII. pp. 348. 89.1). At dette Skrift ikke, som den første Udgiver?) antog, er forfattet af Origines, derom er man nu temmelig enig, medens Fleerheden af Lærde, som have indladt sig paa derhen hørende Undersøgelser, er tilbøielig til at henføre det til Hippolyt. Saameget staaer fast, at det er affattet før Midten af det tredie christelige Aarhundrede (mellem 225 og 250) og hidrører fra en betydelig kirkelig Mand, der ikke blot var i Besiddelse af en nøiagtig Kjendskab til de for- skjellige hæretiske Parti-Anskuelser, men tillige orienteret i den ældre Philosophie, Religionerne og de mythologiske Forestillings- kredse 3). Hans Hovedopgave var nærmest at give en fuldstændig Fremstilling og Gjendrivelse af alle Kjætterier til hans Tid. Medens Irenæus (1 202) og Tertullian (+ 220) hidtil havde været de fornemste Kilder, hvorfra man øste sine Efterretninger om denne Gjenstand, udbredtes nyt Lys og udfyldtes mange 1) Haandskriftet omfatter ikke hele Værket; af de ti Bøger, hvoraf det har bestaaet, have vi her kun de syv sidste. Af Værkets tre første Bøger, som ikke findes i Haandskriftet, har man imidlertid længe kjendt den første Bog, hvoraf haves Afskrifter i flere Bibliotheker, og som udgaves første Gang 1701 efter et florentinsk Haandskrift af Jacob Gronovius under Titelen: Fragmentum philosophumenon. ?) Philosophumena er senere blevet udgivet af L. Duncker og F. G Schneide- win under Titelen: S. Hippolyti Refutationis omnium hæresium librorum, quæ supersunt. Gått. 1859. 3) See J. F. Hagen, Om det paa Athos nylig fundne formeentlig origenistiske Skrift «Philosophumena eller Gjendrivelse af alle Kjætterier». I Scharlings og Engelstofts Nyt Theol. Tidskr. å4de Bd. 1853 S. 82 ff.” 44 Huller ved «Philosophumena», der blandt Andet ydede den For- deel fremfor Irenæus, at medens denne pleier at gjengive Gno- stikernes Læresætninger saaledes, at man ikke altid veed, hvorvidt han gjengiver Gnostikernes Tanker med deres egne Ord eller med sine, citerer Hippolytus") deres Anskuelser efter deres egne Skrifter; og medens Irenæus meget ofte ikke angiver, paa hvilke Bibelsteder de støttede deres Paastande og paa hvilken Maade de citerede hine, meddeler Hippolytus saavel Bibelstederne som de af Gnostikerne ved denne Leilighed brugte Anførelses- formler. I 7de Bog af «Philosophumena» gives nu en Fremstilling af Basilides' og hans Tilhængeres System. Ved denne Leilighed anføres en Mængde Skriftsteder saavel af det Gamle som af det Nye Testamente, og blandt de sidste, to Steder af det johanneiske Evangelium, hvorpaa hiin Gnostiker skal have beraabt sig til Understøttelse for sin Lære. Da nu Basi- lides skal være fremtraadt og have forfattet sine Skrifter under Keiserne Trajan (98—117 eft. Chr.) og Hadrian (117—138), maa den Omstændighed, at han kjendte og benyttede vort fjerde kanoniske Evangelium, synes tilstrækkelig til at gjendrive Paa- standen om, at dette Evangelium først skulde være affattet efter Midten af det Zdet Aarhundrede. Imidlertid kunde der jo opkastes Tvivl om, hvorvidt Basilides" Optræden er at ansætte saa nær den apostoliske Tid; fremdeles, om de paaberaabte Citationer af Johannes-Evangeliet virkelig ere Citationer af dette og ikke af noget andet Skrift; thi ved Ci- tationerne anføres der ikke Navn enten paa Skrift eller Forfatter, hvorfra de ere tagne, men der bruges følgende Formler: «dette er det, som er sagt» — «som der er skrevet» — «dette er det, som er skrevet i Evangelierne» — »dette er det, som siges i 7) Saaledes ville vi for Kortheds Skyld betegne Forfatteren til Philosophu- mena, om endogsaa det ikke skulde være fuldkomment sikkert, at den berømte Biskop i Portus skulde være Værkets Forfatter. 45 Evangelierne», og nu anføres, hvad der er blevet sagt. Endelig maa der spørges, om det ogsaa er selve Basilides og ikke nogen basilidiansk Skribent fra en sildigere Tid, af hvis Værker For- fatteren til Philosophumena har hentet sin Fremstilling af Basilides" Lære og dermed tillige de omhandlede Citationer; thi Forfatteren til Philosophumena angiver ingensteds Kilden eller Kilderne for sin Fremstilling af Basilides' Lære. Først ved et bekræftende Svar paa hine Spørgsmaal kan der tillægges det paaberaabte Vidnesbyrd fra Basilides for det johanneiske Evangeliums Til- værelse i Begyndelsen af Zdet Aarh. nogen afgjørende Vægt. Hvad nu Basilides' Levetid angaaer, da angives den Tid, da han blomstrede, temmelig almindelig som 125 eft. Chr. Til en nærmere Bestemmelse af dette Punkt har Hofstede de Groot!) for nylig benyttet en Antydning, som hån mener tid- ligere at være -bleven overseet, nemlig Stedet i Philos. VII, 20 (p. 230 ed. Miller): «Basilides og Isidorus, Basilides' ægte Søn og Discipel, siger, at Matthias har mundtlig meddeelt dem hem- melige Lærdomme, som denne havde hørt af Frelseren i sær- egen Underviisning.» I Haandskriftet læses: Baciistdyc toivvv xai Icidøgog, 0 Baciisidov maig yvnorog xai uadnTns, pnciv stgnxévar Mardiav avtoig Xdyovg &rmoxgvgpovc, vig nx0v0E maQeE tov Zøtipooc zar tdiav Oidaydsic. Miller har urigtigt forandret Martdiav til Mardwiov (— ogsaa af Clemens Alex. Strom VII, 17 p. 900 ed. Potter vide vi, at Basilidianerne beraabte sig paa Matthias —). Denne Feil have de Goåttingske Udgivere berig- tiget, men ogsaa de have forandret ggoiv til Plur. paoiv. I Tilfælde af, at paciv er den rigtige Læsemaade, fortæller altsaa Hippolyt, at Basilides og Isidorus begge tale saaledes, hvoraf vilde følge, naar man bogstavelig holder sig til Ordene, at Matthias havde underviist baade Fader og Søn, og at altsaa 1) Basilides am Ausgange des apostol. Zeitalters als erster Zeuge fur Alter und AÅutoritåt neutestamentl. Schriften etc. Deutsche vermehrte Ausgabe, Leipzig 1868 (Skriftet udkom 1867 paa Hollandsk). 46 ogsaa Sønnen havde været gammel nok til at kunne høre Apostlen. Hvis der derimod læses pnoiv, da beretter Hippolytus, at Basi- lides siger, hvori Isidorus istemmer, at Matthias har meddeelt Basilides, og denne senere Isidorus, altsaa. Matthias paa en vis Maade dem begge hine hemmelige Lærdomme. I ethvert Til- fælde var altsaa i det Mindste Basilides Matthias” Samtidige. Med denne Beretning have vi at sammenligne Clemens Alexandrinus, der i Strom. VII, c. 17 p. 898 siger, at Basilides erklærede sig for Discipel af en vis Glaukias, der skal have været Apostlen Petrus' Tolk (£ounvevc), og sammesteds mod Slutningen af c. 17, p. 900 tales der om de hæretiske Partier, opkaldte efter Valentinus, Marcion, Basilides, os rov Matdiov avyæor rrgocayscdor dosav. Man tør slutte deraf, siger de Groot a. St. S. 5, at Basilides har været for ung til at kunne kalde sig en Discipel af Petrus, om hvilken Apostel det var bekjendt, at han døde under Nero i Aaret 67, men at Basilides dog var gammel nok til at kunne være kommen i Berøring med Matthias, om hvis Død der ikke havdes nogen bestemt Efterretning i Kirken, og der altsaa kunde have levet indtil A. 80 eller 90 eft. Chr. Basilides kunde derfor, uden at sige noget Urimeligt, paastaae, at Matthias selv havde mundtlig meddeelt ham Jesu Christi hemmelige Lærdomme. Dette «mundtlig» ligger nemlig i Udtrykket sienxévar; (hi dersom Matthias havde optegnet sin Underviisning skriftlig — saadanne Skrifter af Matthias omtales hos Clemens Alex., der anfører Fragmenter af Matthias' magæ- 0ocerc, ligesom Eusebius (h. e. III, 25) omtaler et «Matthiæ Evan- gelium»; maaskee menes dog den samme Bog, hvis Affattelse muligviis netop blev foranlediget derved, at Basilides havde be- raabt sig paa Matthias — da havde Basilides vel anført Skriftet ved Navn. Med Basilides' egen Angivelse af at have været Apostles og. Aposteldisciples Samtidige, stemmer forsaavidt de patristiske Vidnesbyrd overeens, som de alle henlægge Tiden, hvori den nævnte Hæretiker blomstrede, til Trajans (98—117) og Hadrians 47 (117—138) Regjeringstid. Til denne Tid henføres overhovedet de gnostiske Hæretikeres Fremkomst, og blandt disse maa Basilides ansees for een af de ældste, idet han betegnes baade af Eusebius i hans Chronicon til A, 133 og af Hieronymus Catal. Script. 21 «som den, fra hvem Gnostikerne stamme». Af Euseb. h. e. IV, 7 vide vi, at allerede under Hadrian for- fattede Agrippa Castor et Gjendrivelsesskrift af Basilides' Lære. Denne maa altsaa endnu inden Hadrians Død have havt Leilighed til at udbrede sig og udøve Indflydelse, forinden Agrippa følte sig foranlediget til at bestride den. Ifølge Hieronymus Catal. 21 (Mortuus est autem Basilides, a quo Gnostici, in Alexandria temporibus Adriant; qua tempestate et Cochebas, dux Judaricæ factionis, Christtanos varris supplicns enecavtt) måaåa man antage, at Basilides' Død falder sammen med Bar- Cochbas Christenforfølgelse (altsaa mellem 132—135 eft. Chr.). Dermed kunde det synes at stride, at Clemens Alex. Strom. VII, 17 siger, at de ældste Gnostikere ere optraadte sildigere end Apostlene, «idet deres Levetid udstrakte sig fra Hadrians Tid indtil den første Antoninus (138—161 eft. Chr.), saaledes som Tilfældet var med Basilides, omendskjøndt denne roser sig af, at have havt Glaukias, Petrus' Hermeneut, til Lærer.» Imidlertid maa man erindre, at Clemens paa det anførte Sted bestræbte sig for, ligesom overhovedet Kirkefædrene"), at godtgjøre, hvor- ledes Gnostikerne med deres falske Lære vare yngre end Apostlene (og at altsaa den apostolisk-kirkelige, ikke Gnosti- kernes, Lære var den oprindelig sande christelige Lære). Om ogsaa Clemens vidste, at Basilides var død henved 135, kunde han derfor gjerne, naar han ikke strængt urgerede Ordene, be- tjene sig af hiint Udtryk. Men, naar Basilides døde omtrent 135 — og formodentlig ikke var nogen ung Mand, siden han i 1) Slg. Iren. V, 20: Omnes ii (hæretici) posteriores sunt quam episcopi, quibus apostoli tradiderunt ecclesias. — Hegesippus hos Eusebius h. e. IVR22: 48 Isidorus allerede havde «ikke blot en Søn, men en ægte Discipel», der i egne Skrifter!) forsvarede sine og sin Faders Anskuelser, maatte Basilides, hvis han blev 60 Aar gammel, være født i A. 75 eft. Chr., hvis han blev 70 Aar, være født i A. 65. I første Tilfælde har han kunnet leve omtrent 25 Aar, i sidste Tilfælde omtrent åd Aar samtidigt med Apostlen Johannes, og har kunnet leve nogle Aar sammen med andre Apostle, ogsaa med Matthias. Spørge vi om Basilides' Virksomhed som Skribent, da vide vi af det anførte Sted hos Euseb. h. e. IV, 7, at Agrippa Castor i sin Gjendrivelse af Basilides' Lære omtalte «24 Bøger, som Basilides havde forfattet med Hensyn til Evangeliet (Are. æpnociv, avtov sig uév TO svayyélvev tTiccaga 7906 T0iG &tx0o0r ovvtasae Piplia). Dette bekræftes ved Clemens Alexan- drinus, som i Strom. IV, 12 p. 506 anfører flere Steder af uden 23de Bog af Basilides' Udlægninger (Baoridsidne dé, év To sixoctø TQiTm tøv $Enyntxæv), og ved et Citat af den trettende Bog i Archelai & Manetis Disputatio, (hos Grabe Spicil. II, 39). Origines og Hieronymus, den Første i Hom. in Luc. I, den Anden i Prol. in Comm. super Matthæum, tale om et forresten ganske ubekjendt «Basilides” Evangelium», medens nyere Forfattere (f. Ex. endnu for nylig Tischendorf: «Wann wurden unsere Ew. verfasst»?), forklare Udtrykket i det anførte Sted af Agrippa Castor hos Eusebius: «etc zo s&vayyédrov», som om derved skulde forstaaes, at Basilides havde skrevet Forklaringer til «Evangeliesamlingen» 9: til vore fire kanoniske Evangelier. Men den rigtige Fortolkning af hvad der skal for- staaes ved «Basilides' Evangelium» gives os i Philosophum. VII, 25. 27, hvoraf det sees, at Basilides skjelner mellem Evan- geliet eller det glade Budskab om den ypperligste Aabenbaring 1) Hos Clem. Alex. Strom. II p. 488 citeres et Sted af Isidors Skrift: ITspé mQosgpvovs wvyns (De adnata anima). I Strom. VI, p. 767 citeres nogle Linier af Isidors «Forklaringer til Propheten Parchor+" (åv 7ø mgwrw Tod mQopn tov IIapywe ényntixwv). 49 og Evangelierne eller de forskjellige Bøger, i hvilke det glade Budskab er optegnet. Paa det første Sted, c. 25 (Miller p. 238 f.) anføres følgende Yttringer af den basilidianske Lære: «Da det nu skulde aabenbares, at vi ere Guds Børn, for hvis Skyld Skabningen sukkede og. var i Smerte, i Forventning om Aabenbaringen (slg. Rom. VIII, 22, 23), kom Evangeliet i Verden og trængte igjennem al Øvrighed, Magt, Herredømme og hvad Navn nævnes kan (slg. Ephes. I, 21)» .... Paa det andet Sted c. 27 (Miller p. 243) siger Forfatteren af Philoso- phumena, efterat han har oplyst, hvorledes ifølge Basilides" Lære dette Evangelium havde været ubekjendt for Ogdoas og Hebdomas, de Øverste for de to Verdener, hvis Existents Basilides paastod, og hvorledes det nu derved var blevet aaben- baret for hine, hvad de egentlig vare, nemlig meget ringere Væsener, end de seiv havde indbildt sig: «Jeg vil nu, for ikke at forbigaae Noget, forklare, hvad de (Basilides og hans Til- hængere) sige om Evangeliet. Evangeliet er for dem Kund- skaben om det Overjordiske (Evayyélrov écti zar avtove 1; Tv visQx00uimv yvwæoic), som den store Archon ikke kjendte . at der er den hellige Aand, Sønnen og Gud, Alts Ophav, (den «Ikke-værende»). Dette er ifølge deres Mening Evan- geliet (zoevréoni zar avrtodg TO swvayyslrov). Men Jesus er nu efter deres Mening født, saaledes som vi ovenfor have fortalt (nemlig VII, 26, at Jesus var Marias Søn, over hvem den hel- lige Aand var kommen). Efterat Fødselen var foregaaet, som sagt er, tildrog Alt sig med Frelseren, saaledes som der er skrevet i Evangelierne.» — Det er heraf klart, at Gjen- standen for Basilides' Udvikling eller Udlægning var Kundskaben om det Overjordiske, med andre Ord: den christelige Sandhed (70 svæyyslrov), saaledes som han paastod, at den var ham mundtlig overleveret af en Apostel og en Aposteldiscipel, og som han nu efterviste at være i Overeensstemmelse med Evan- gelieskrifterne. Dog var det Overeensstemmelsen ikke blot med Evangelie- ; 4 50 skrifterne, men ogsaa med andre Skrifter, som høre til det Gamle og det Nye Testaments Kanon, at Basilides gjorde gjæl- dende til Bekræftelse for sine Anskuelser. I den Oversigt, som Forf. til Philosophumena giver af Basilides' Lære, findes et Antal af Bibelsteder, netop fra det N. T., som maa forundre os, i Sammenligning med den langt sparsommere Benyttelse deraf hos Basilides' Samtidige blandt Kirkens rettroende Lærere, de saakaldte Apostoliske Fædre. I de faa Fragmenter, som ere blevne opbevarede i Philosophumena, findes bibelske Citationer, det ene ovenpaa det andet. Da det er af Vigtighed ogsaa at kjende de Formler, hvormed hine Bibelsteder paaberaabes, ville vi ogsaa tilføje dem. I Anledning af Skabelsen — thi Basilides antager, mærkeligt nok! en saadan og forkaster Læren om Verdens Oprindelse ved en physisk nødvendig Emanation — hedder det, at Gud talte, og det skete, «og dette er det, som hine Mænd (xzæt toro écuv 0 AÉyovowv ot &vdeec ovto«) sige at være sagt af Moses (7d ZsyFiv væo Mocéoc): ««Bliv Lys, og Lyset blev»» Gen. I, 3; — — og dette er ogsaa det, der siges i Evangelierne (xzæl toiro, wpnociv, écti to Aéyousvov &v toic &vayysdiorc): «4 Det var det sande Lys), som oplyser ethvert Menneske, der kommer til Verden (Hv tå pås tå dån- Givov, 0 wpætiler mavta &vdgæmov épy0usvov &ic Tov x00u0ov, Job. 1 ,79)759;3(S VIL, 721, Miller mp: 232) i AVE RAR SNEEN p. 235 citeres Psalm. 133, 2: «Og dette er hvad der siges (xai Todro 67 TO Ågyoumevov): «4«Som Balsam paa Hovedet, der flød ned paa Åarons Skjæg»». I VII, 25 Miller p. 238: «Som der er skrevet (wøc yéyoærtæ): 4«4Ogsaa Skabningen sukker og er i Smerte, forventende Guds Sønners Aabenbarelse»», (slg. Rom. VIII, 19. 22). Strax efter citeres Rom. V, 13. 14: « «Fra Adam til Moses herskede Døden»», som skrevet staaer (xadæg yéygantær), og nu tilføjer den basilidianske Udlægning: ') Efter den sædvanlige Oversættelse af yv To gås To &lndwvåv. Maaskee rigtigere: «Tilstede var det sande Lys». 51 athi den store Archon, som havde sit Maal indtil det faste Fir- mament, herskede og meente, at han alene var Gud, og at der var Intet over ham; thi Alt holdtes bevogtet i hemmeligheds- fuld Taushed. Dette, hedder det, er (zodto, pyciv, éotiv) «4 Hem- meligheden, som ikke var kundgjort for de forrige Slægter »» (s. Eph. Ill, 5); men i hine Tider ansaaes den store Archon, Ogdoaden, for at være Konge og Herre over det Hele. Forresten var paa delte Udviklingstrin ogsaa Hebdomas Konge og Herre, men Ogdoas var ubenævnelig (&997706), Hebdomas benævnelig (6ntor). Det er Hebdomadens Archon, som talte til Moses og sagde: ww«Jeg er Abrahams og Isaaks og Jakobs Gud, og Guds Navn har jeg ikke aabenbaret dem»», thi saaledes ville de, at Skriften lyder (ovtøg ya0 dJéAovor ysygegpdæ; i hiint Ud- sagn ere nemlig Bibelstederne Exod. lil, 6 og VI, 3 knyttede sammen). Efterat dernæst i den følgende Udvikling er benyttet Rom. VIII, 22. 23 (s. ovenfor i denne Afhandling S. 8), uden at det dog er tilkjendegivet som Citat af Pauli Brev til Romerne, an- føres (Philos. VII, 26) Ordspr. I, d: Dette er det, som er sagt: «4 Viisdoms Begyndelse er Herrens Frygt»» (zovzo £ori, ænoi, To sionuévov' "Apyn copiac pofpos Kvgiov). Derpaa følger følgende Citat af 1 Kor. II, 13: «dette er den i Hemmelighed forkyndte Viisdom, hvorom Skriften siger (aven Éortiv 1 c0pia év uvoTngim Asyouévn, 7tegi 16, pnciv, % Toapn 1.éyer): uulkke med Ord, som menneskelig Viisdom lærer, men med Ord, som den Hellige Aand lærer»» («0dy év didaxtoig åvdgænivng 00- giæg Aoyorc, 21P év didaxtoig [vsvuatoc»). I umiddelbar For- bindelse hermed berettes nu, hvorledes Ogdoas, som var bleven belært ved Evangeliet og frygtede, bekjendte den Synd, som han havde begaaet ved at ophøie sig selv. Dette er det, somer. sagt (zodro éoti, cpnoi, 10 stonuévov): «uJeg bekjender min Synd og kjender min Uret og skal tilstaae den i ai Evighed»» — Ord, som ere en fri Benyttelse af Ps. XXXII, 5. Noget der- efter finde vi to Steder af Ephes. Ill. 3 og 2 Kor. Xll, 4, til- Æe < 52 ligemed en Allusion til 1 Kor. XV, 8: «4«Som for et utidigt Foster er den Hemmelighed bleven aabenbaret, der ikke var bleven bekjendt for de tidligere Slægter, som skrevet staaer: a ulfølge Aabenbaring er Hemmeligheden bleven mig kundgjort» », og: uuJeg hørte usigelige Ord, som det ikke blev tilladt et Menneske at udsige»». Strax efter følger: «Dette er, hvad der er sagt (Tovto 2oti, pnol, TO signuévov): «4Den hellige Aand skal komme over Dig ... og den Allerhøiestes Kraft skal overskygge Dig»» (Luc. I, 35). Endelig læse vi noget sildigere (VII, 27. Miller p. 242): «At Alt har sine Tider, tilkjendegiver Frelseren, naar han siger: ««Min Time er endnu ikke kommen»» (ØOdmø pxer 1 wed uov, Joh. II, 4). Saamange Skrifisteder findes i dette (paa 6 til 7 Octav- blade i Millers Udgave) sammentrængte Udtog af Basilides' Lære! Vi have desuden nogle andre bibelske Citater i de Frag- menter af Basilides' og hans Tilhængeres Skrifter, som ere op- bevarede af Clemens Alexandrinus, Origines, Epiphanius. Saa- ledes meddeles i Strom. III, 1 den Udlægning, som Basilidianerne (ot &x0 Buoiiérdov) give af Matth. XIX, 11. 12 og af 1 Kor. 7, 9. Origines i Commt. til Romerbrevet c. 5 dadler Basi- lides, fordi denne har urigtigen anvendt Ordene Rom. VII, 9. 10: «uJeg levede engang uden Loven»» til Gunst for sin Sjælevandrings Lære, som om Apostlens Mening havde været: jeg levede engang, førend jeg kom i dette Legeme, uden Loven, nemlig da jeg var i Skikkelsen af et Dyr eller en Fugl. Hos Epiphanius Hær, XXIV, 5 bebreides det Basilides, at han tillod under Forfølgelser at fornægte Christus med Paaberaabelse af dennes Ord i Bjergprædikenen «4 Giver ikke Hundene Offer, kaster ikke Eders Perler for Sviin»» (Matth. VIL 61); thi hiin 1) Hos Epiphanus a. St. læses Ordene saaledes: un palrte tovs uagydeirTes kungocdiv tøv yoiowv unte dots 70 &yrov Tois xvoi, hvad enten nu Basilides eller Epiphanius citerer Stedet i denne fra Matth. Text noget af- vigende Form. Bedrager (æyveryc) udlagde Ordene saaledes: «Vi», siger han, were Mennesker, alle de Andre Sviin og Hunde». Man finder da de to ovenfor anførte Citationer af Johannes" Evangelium Joh. I, 9. og II, 4 iblandt endeel andre, tagne fra Matthæus”, Lucas” Evangelier, Pauli Breve til Romerne, Korin- thierne, Ephesierne, altsaa netop fra Bøger i vor nytestament- lige Kanon, og dette, i Forening med, at de anførte Ord: ”Hv td påg To dAndvov, 0 pærtiler mavra &vdgænov égyomevov sig tov xoc0uov, og «OXræ mjxer 1» wa, uov», kun findes i Johannes- evangeliet af alle de Skrifter, som ere os bevarede fra Oldtiden, synes afgjørende for, at de ere Citater netop af det sidstanførte Evangelieskrift og ikke af noget andet Skrift. Derom er det da heller ikke, at der nærmest er reist Tvivl). Men derimod hår man spurgt: Er det nu virkelig fra Basilides selv, er det af denne Hæretikers eget Skrift, fra de 24 Bøger ”E&nyntxa, hvis Affattelse maa henføres til Tiden før Hadrians Død (s. ovenfor S. 7), at de omspurgte Bibelsteder ere citerede, eller fandtes de i et eller andet Skrift eller i flere Skrifter af Basilides' sildigere Tilhængere, som Forfatteren af Philosophumena benyttede til sin Fremstilling af den Basilidianske Lære? Thi at de gnostiske Hæretikere efter Midten af det det Aarh. kjendte og benyttede det Nye Testamentes kanoniske Skrifter og navnlig med en vis Forkjærlighed det fjerde kanoniske Evan- gelium, er sikkert nok, men det, der omtvivles eller benægtes, er netop dette, at de ældre Gnostikere, Basilides, Valentinus 0. Å. skulde have kjendt og benyttet navnlig Johannes-Evangeliet. 1) Dog kunde der jo altid siges, at hine to Citater vare tagne af et ældre Skrift, som senere ogsaa var blevet benyttet af Forfatteren til det fjerde Evangelium, men ikke vare tagne umiddelbart fra dette Saaledes har man jo meent, at ogsaa Citatet i Homil. Clem. XIX, 22, der røber såa nøie sit Slægtskab med Joh. 9, 1 ff, ikke skulde være taget fra Johannes- evangeliet, men fra et ældre acanonisk Evangelium — en Formodning, som dog selv Volkmar (Theol. Jahrbb. 1854 S. 451 f.) tilbagekaldte, men som Scholten har fornyet, s. Die åltesten Zeugen etc. S. 60 ff. Vi skulle senere komme tilbage til dette Punkt. …— Al Medens den tydske Prof. Jacobi i flere Skrifter!) om Basilides' System fremsatte det som afgjort, at Forfatteren til Philosophumena havde i Vilde Bog givet et Udtog af selve Ba- silides' Værk, blev denne Paastand modsagt af Zeller (Theol. Jahrb. 1853 S. 144—152), Strauss (Leben Jesu fir das deutsche Volk, te Aufl. 1864, S. 67 f.), Scholten (Die åltesten Zeug- nisse betreffend die Schriften der N. T. Bremen 1867. S. 63—67) 0. Å.; derimod hævdet af Hofstede de Groot (i det oven- anførte Skrift: Basilides etc.), af Keim (Geschichte Jesu von Nazara, 1867, S. 144) 0. A. Naar der Philos. VII, 21. Miller p. 232 læses: «Og dette er, siger han, det, som er sagt i Evangelierne: «4 Det var det sande Lys, som oplyser ethvert Menneske etc.»» (xæi Ttovto, ændiv, é0t TO ÅAsyouerov év toic svayysliorc. "Hv to pc To ælndivov, 0 (pærtiler x71.) og Philos. VII, 27. Miller p. 242: «Men at Alt har sine Tider, siger han, det har Frelseren lært, da han sagde: ««Min Time er endnu ikke kommen»», (Oc dé, æpnciv, ExacTtov tOLOve &yer xo1govc, txavog 0 Twortnyq åéyæv' Ovnw ner 7 øge uov»”) — da paatrænger sig Spørgsmaalet: Hvo er Subjektet til dette poi? Jacobi svarer, at det er Basilides og finder dette utvivlsomt ved Henviisning til, at der nogle Linier før det første Citat læses: psvyer yag mavv xal dédorxe TAG xuTtå mQofBolgv tiv ysy0ovotæv ovoiacg 0 Buoileidnc 272. slg. VII, 22, Miller p. 234: xæi xzalst to torovto Buoiidsidnc ov 7ztsgov, &Ade IIvstua &yrov 0. a. St. Men i umiddelbar Forbindelse med hiint første Sted, hvor Basilides siges at have skyet al Emanationstheorie og lært Verdens Skabelse blot ved Guds Ord (2242 ss, æpnoi, xai éyévsto), tilføjes nu, hvorledes denne Anskuelse bekræftes ved Henviisning til Genes. I, 3: zar tovrto éotv åd Aéyovor of &vdeecs ovtor To Asydåv vad Mo- Céæc, Tavndyton pøg x72.. 1) Deutsche Zeitschr. 1851, Nr. 28; Basilidis gnostici sentent, Berol. 1852; Herzogs Realencyclopådie, Art. Basilides. 1854. bd Her tages altsaa Hensyn ikke blot til Basilides, men og til hans Tilhængere overhovedet. Ogsaa Begyndelsen af Afsnittet om Basilides' Lære lyder saaledes: «Basilides og Isidorus, Basilides' ægte Søn og Discipel, sige, at Matthias har mundtlig meddeelt dem Hemmeligheder, som denne havde hørt af Frel- seren i særegen Underviisning. Lader os derfor see, hvor aabenbart Basilides tilligemed Isidorus og hele deres Skare (idouev ovv møg xzatapavåcg Bacilstdng ouov xai Ioidægog xai måG 0 TtTovtav y0Q0c) belyver (zxætæwsvdetar) ikke blot Matthias, men selve Frelseren.» Overhovedet er det en egen Sag med dette cnai i Philo- sophumena. Åt Forfatteren bruger det, hvor han udtrykkelig gjengiver en anden Forfatters Ord, saaledes at han ikke blot i egen Omskrivning fremstiller dennes Mening, har al Sand- synlighed for sig. Men paa den anden Side bruger han cpnpor med hiin Ubestemthed, hvori det ofte ligesom Plur. gpwot fore- kommer hos græske Prosaikere, at det snarest gjengiver vort: ihedder det» eller «siges der», ligesom parenthetisk ind- skudt ved Anførelsen af en Andens eller af Andres Tale, uden at der nærmere angives noget bestemt Subjekt. Saaledes staaer gnoi i Philos. V, 7. L. 2. Miller p. 97, efterat som nærmest Subjectbetegnelse et: gpaoiv oi "EAyvec, er gaaet iforveien. Skribenten, til hvem dette pot refererer sig, er, som Indholdet viser, Pindar, men denne selv bliver ikke nævnt. hverken før eller siden efter. Ligeledes gaae i samme Capitel S. 98 ff. — hvor den ophitiske Lære fremstilles — Pluralerne pæci, 2£yovor, Cntovor strax over i Singularet æpyoi, saasnart Udtogene af et Skrift begynde; men hvo Skribenten er, til hvem gør refererer sig, angives ikke. Det samme Phænomen gjentager sig i Af- snittet om de peratiske Gnostikere, Philos. V, 16 (Kadovor då avtovg Ilsqåtac ... El yxe Tv, æpnci, ysvvntov dlæg xai pÅsi- Q8T04, 0. S. fremdeles; slg. VIII, 9 om Doketerne (xai tovto slvar Ooxovorv ovtor td Asdsyutvov vrid tov Zærtngoc" "E51Adev 6 omsigøv xtA. (Matth. XIII, 3. 8) xai dra tovco slenxe, pnolw, 56 "O &yæv æra æxovértø (Matth. XIII, 9). Endnu flere Exempler lade sig let paavise"). Hertil kommer nu, at vi ved flere Leiligheder see, hvor- ledes Forfatteren til Philosophumena i Lighed med samtidige Skribenter ikke gjør sig nogen Betænkelighed ved at henføre en Skoles eller et Parties Lære til Stifterne af samme. Selv, hvor han er sig bevidst og udtrykkelig angiver Differentser mellem forskjellige Lærere og Tilhængere, som i Hovedsagen høre under samme Kategori, forekommer den samme ukritiske Fremgangsmaade, saa at der opstaaer den Mistanke, at han kan have betjent sig af yngre og til hans Tid udbredte Skrifter, for at fremstille de forskjellige Hæresier og ikke just søgt sin Kund- skab fra disses oprindelige Koryphæer. Ligesom han ved Over- gangen til Basilides' Lære siger: «Lader os nu see, hvorledes Basilides tilligemed Isidorus og hele deres Chor lyve etc.» (s. ovenfor S. 14), saaledes- begynder han Fremstillingen af Valen- tinus' System med de Ord (VI, 29): «Valentinus og Herakleon og Ptolemæus og hele deres Skole lægge Mathematiken til Grund for deres Lære»; og nu gåaes derpaa over til Singularis ppoiv, skjøndt der ogsaa senere forekomme Pluralis paci, Aéyovor. Alligevel vilde der af den ukritiske Fremgangsmaade ved de Citater af gnostiske Skrifter, som Forfatteren til Philosophu- mena benytter, endnu ikke følge, at den sidstnævnte Forfatter kun skulde have benyttet gnostiske Skrifter fra en sildigere Tid, med Tilsidesættelse af de ældre og oprindelige gnostiske Sect- stifteres egne Skrifter. Hvad saaledes Fremstillingen af Basi- lides” Lære angaaer, da vilde Hippolyts Benyttelse af Isidors og andre Basilidianeres Skrifter ikke udelukke Basilides' eget Værk — "E&nynmza, efter den Titel, som findes hos Clemens Alexandrinus, Strom. IV, p. 504?) — fra at kunne høre med til de Kilder, som havde afgivet Forfatteren til Philosophumena 1) Slg. Zeller a. St. S. 149 fr. 2) Baculsidys åv TØ &lx00TØ TeiTw tøv 'E&nyntizøv ... Fa. Oplysninger til det basilidianske Systems Fremstilling. Tvert- imod tale flere Grunde for Sandsynligheden af, at virkelig dette Basilides' Værk — til noget andet vide vi ikke, at han er For- fatter — har været Hovedkilden for Hippolyts Skildring. I denne Henseende ville vi henvise til Jacobi's ovenfor (S. 13) anførte Paaberaabelse af saadanne Steder, hvor Basilides udtrykkelig sættes som Hjemmelsmand for Tanker og Udtryks- maader, som vare eiendommelige for det basilidianske System, f. Ex. Philos. VII, 22, ed. Miller p. 232: cpevyss yåg mavv xai dédorxe Tac xata TrgoBolnv tøv ysyovøtævr ovcing 0 Buoidstånc. Sig. sstds. p. 234: xæt xalst TO tTorovzo Bacildsidyg ov 7t8- oov, ala Ilvsvua &yrov. Philos. 24, ed. Miller p. 237: ”Ov koyov ovv Agiotortélns armodédors moi Tyc Wvyng xai tov Cm- matoc Trqotsgoc, Bacrdsidnc Trepi Tovf usydlov &oyovTog xwi TOD xaT avTdv viod Oracapst. Tov ts yæg vidv 0 doymv xare Baåcidestidnv ysyévvnxe xt4. Unægteligen er det ikke ganske correct, naar Hofstede de Groot (Basilides am Ausgang etc. S4060"Anm:'?) henviser”ftil'f Philos: "VID 127: Miller "S; 244 "00 HI X, 14. Miller S. 322 for at godtgjøre, hvorledes det er Basilides og ingen Anden, hvis System Forfatteren til Philosoph. vil fremstille, idet han oversætter de paapegede Steder ved: «Dies ist es, was Basilides uns erzåhlt»; thi paa det første Sted hedder det: Tora uåv ovv cv, & xui Bacilsidnc uvdever, Cyolacog xaTe tiv Alyvntov, xai mag avråv vv Tocavinv Copiav drdaæydsic,”éza9nT0pN0NCE TOoLOVTOVE zagT OVE, Og påa det andet Sted: Tovte d8 zxai Bacilsidnc tsqutoloydv ovx atyvvsto. Ved dette zæi antydes altsaa, at Basilides ikke ene er Hjemmelsmand for de meddeelte Anskuelser og Lær- domme. (Mærk desuden, at der nogle Linier i Forveien a. St. Miller S. 322 læses: Taire då advra xatå mgo1oy0uov slvær éxelvov Tod 0vxz Ovtog Aéyovorv,: &var då x00uove xæi Ora07n- uata &mE9a). Men paa den anden Side forudsættes der ved hiin Udtryksmaade: «dette er det, som ogsaa Basilides siger», at Forf. til Philosophumena dog ogsaa netop fra selve 38 Basilides har øst sin Kundskab om det, han meddeler som basilidiansk Lære. Endnu mere afgjørende for Visheden om, at det er fra Basilides selv, og altsaa fra dennes egne Skrifter, at Forfatteren + til Philosoph. har hentet sin Fremstilling, er følgende Sted: VII, 19. Miller p. 229 f. Hippolyts Bestræbelse gaaer nemlig i dette og de foregaaende Capitler ud paa at vise, hvorledes det er Aristoteles" Lærdomme, som ligge til Grund for Basilides' Lære, og inden han nu begynder sin Fremstilling (s. VII, 20 «Basilides altsaa og Isidorus, Basilides' ægte Søn og Discipel, sige, at Matthias har mundtlig meddelt dem hemmelige Lærdomme etc.» (slg. ovenfor S. 14), slutter han sine indledende Bemærkninger med: «Naar det da nu findes, at Basilides ikke blot i Indhold alene, men ogsaa i de samme Ord og Udtryk har omdannet Åristoteles' Lærdomme til vort evangeliske Frelses- ord, hvad er da tilbage andet, end ved Paapegelse af det Frem- medartede at vise hans Disciple, at Christus ikke vil være dem til nogen Gavn, da de egentlig kun ere Hedninger»"). Den Adskillelse, som her gjøres mellem Basilides og hans Disciple, i Forbindelse med den angivne Hensigt at vise disse Sidst- nævnte, hvorledes de overhovedet ikke ere Christne, da det, som deres Lærer udgiver for Evangelium og Frelsesordet, ikke er andet end en gammel hedensk Viismands Philosophie”), synes dog med Nødvendighed at fordre, at det er fra Basilides' egne Skrifter, hvorfra Forfatteren til Philosophumena maatte hente e 1) 'Eav 6 Baoiksidns sve85n un 7 dvvduer uovn dkk zui tois koyoss &VTOIS xai Tois dvouwer T& Tov Agrototikovs doyuare sis Tov Evay- yekixov zwi cwTnQwov muwv koyov usduguolouevos, ti Åkeiper (Cod. Anwst), n tå akkotera dmodovras åmiderxvvvar wvTois TOovTov UXINTAIS, dte ådvuxovs dvTus avrovs. XQwotos ovdév wgpednocer; Philos. VII, 19. ps229: 7) S. VII, 20. Miller p. 230: 7ToXAais yde yevedis ”Apqwototéknys Bucilsidov ysyevnuévos TQwØTos Tov msgi Tv duwvvuwv åv Tais Kartnyogiærs zatufiBpintar koyov, dv ws fdwov ovtor xai zavov Två xai tv Mart- Siov koywv xevgrov tivn åvdracupovow. 59 sin Fremstilling af den Hæretikers System, mod hvem han po- lemiserer. «Men» — siger Zeller (Theol. Jahrbb. 1853 S. 148) — «hvo som behandler de græske Philosopher saaledes, som For- fatteren til Philosophumena, hvo der f. Ex. er istand til at paa- staae, at Heraklit har talt ligesom Monarchianeren Noet om Fader-Søn (IX, 9), at Basilides har øst sin Lære af Aristoteles URE) rat Gnostikeren Justin har øst sin fra Herodot (V, 24 ff.) 0. s. v., hvo, som saaledes forstaaer at blande det Nærmeste sammen med det Fjerneste, for ham maatte det dog virkelig have været en sand Ubetydelighed, at underskyde Læreren Disciplenes Yttringer. Vi see jo ogsaa ellers hbiin Tids Skri- benter uden Omstændigheder henføre en Skoles Lærdomme til Stifteren af samme, at tillægge Zeno det Stoiske, Pythagoras det Pythagoreiske og Ny-pythagoreiske, Plato de yngste For- mationers Platonisme». Med den sidstnævnte Slags Henviisning er imidlertid dog kun beviist Muligheden af, at Forfatteren kunde have tilladt sig en saadan Sammenblanding og Forvexling af en Philosophs egne og hans Disciples Lære. Men naar For- fatteren til Philosophumena angiver saa bestemt som i det ovenfor angivne Sted, VII, 19. Miller 229, at han vil vise Basi- lides' Disciple, hvorledes deres Lærers System er beskaffent, da maatte dog Paastanden om, at en Mulighed som den an- givne var bleven til Virkelighed, begrundes ved mere positive Beviser. Thi et Beviis ligger ikke i Henviisningen til den for- underlige og ofte urimelige Maade, hvorpaa Forfatteren til Philos. udleder forskjellige Hæresier fra hedenske Philosophers Systemer. Med dette Misgreb af philosophisk Art behøver ikke Mangel paa historisk Troskab i Citationerne at være forbunden ”). Endnu en anden Omstændighed kommer her i Betragtning. Det er vist, at hverken Hippolyt eller Tertullian eller Irenæus 1) Forresten mangler det heller ikke paa virkelige Paralleler og Berørings- punkter mellem de gnostiske Lærdomme og Platos, Åristoteles' eller andre græske Philosophers Anskuelser, 60 strængt adskille en anden af de ældste Gnostikere, Valentinus, og «hans Skole». De tale om «Valentinus og hans Efter- følgere» eller om «Valentins Skole» eller om «Valentinianerne», ligesom om Basilides og Basilidianerne». Men dog er der en kjendelig Forskjel at bemærke, idet der udtrykkeligen navngives bestemte Mænd blandt Valentinianerne, Secundus, Herakleon, Ptolemæus o. A., om hvilke der udtrykkeligen bemærkes, at de i flere Punkter afvege fra Valentinus og fra hinanden indbyrdes, ligesom der anføres ikke faa Citater af disse Mænds Skrifter hos Kirkefædrene. Det sees saaledes deraf, at Valentinus har havt et ikke ringe Antal af selvstændige og talentfulde Disciple, som uddannede og modificerede hans System. Basilides synes derimod i denne Henseende at staae mere isoleret, og med Undtagelse af hans Søn, Isidorus"), er der ikke opbevaret Navnet påa nogen af hans Disciple, ei heller noget Skrift fra nogen anden navngiven Basilidianer. Hvorfor skulde vi da nu ikke antage, at Forfatteren til Philosophumena har ved Fremstillingen af Basilides' Lære raadført sig med denne Mands Hovedværk? hvorfor finde det sandsynligere, at han ikke fra dette, men fra ubekjendte Skrifter, hvorom der ikke haves ringeste Kundskab, har hentet sin Fremstilling? Er det paa Grund af, at Basilides' 24 Bøger &ic to svayyélrov ikke existerede eller kjendtes til den Tid, da Forfatteren til Philosophumena udarbeidede sit Værk? Men Clemens ÅAlex., hvis Tidsalder strækker sig til 220 eft. Chr., kjendte og benyttede det og har paa et enkelt Sted (Strom. IV, 12) endog udtrykkeligen anført Citater af «Basilides” Ud- lægninger (E&nyntixe) den 23de Bog». Endnu sildigere Vidnesbyrd om dette Værks Benyttelse have vi fra Origines (+ 254). Er det da ikke meer end sandsynligt, at Forfatteren til Philosophumena, der forfattede sit Værk til Fremstilling og Gjendrivelse af Hæretikerne og de hæretiske Partiers Lærdomme 1) «Isidor har befæstet sin Faders Mythologie med nogle Tillæg». Theodoret. Hær. Fab. 14 61 i Tiden mellem 225 og 250, og som påa Grund af sit fortroe- lige Bekjendtskab med den romerske Kirkes Forhold maa antages at have opholdt sig i Rom eller i Omegnen af Rom, hvor han maatte have ønskelig Leilighed til at kjende de vigtigste Hæretikeres Skrifter, ved Fremstillingen af den basilidianske Lære navnlig har benyttet Sectstifterens Hovedværk ? Nei, indvendes der (af Hilgenfeld, Theol. Jahrbb. 1856. S. 786—821, Scholten, Die åltesten Zeugnisse, S. 66, og af Andre); thi Basilides' System i «Philosophumena» stemmer ikke overeens med denne Gnostikers Tanker, saaledes som vi kjende dem fra ældre Kilder, fornemmeligen Irenæus, Clemens Alex. og Pseudo - Tertullian (adversus omnes hæreses); heraf følger, at Hippolyt i «Philosophumena» har laant sin Beretning over Basi- lides fra sildigere Basilidianer, og at altsaa hans Citationer ikke kunne gjælde som Citationer af Basilides' egne Skrifter». Men det er langtfra, at de Lærde"), som have nøiere indladt sig paa Sammenligningen mellem de forskjellige Fremstiliinger af Basi- lides' Lære, der findes meddeelte os deels i «Philosophumena», deels i de ovenanførte Kirkefædres Skrifter, ere enige i at ind- rømme en større Uovereensstemmelse mellem dem, end den, der finder sin Forklaring- i de forskjellige Øiemed, i hvilke hine Fremstillinger bleve meddeelte, medens de hver paa sin Maade indeholde Bidrag til at udfylde og oplyse hinanden indbyrdes. Naar det saaledes var Hippolyt magtpaaliggende at eftervise de gnostiske Hæresiers Udspring, var det Irenæus” Hovedinteresse at vise deres Usandhed. Derfor kunde Adskilligt træde frem i Forgrunden hos den Ene, hvad der hos den Anden ikke syntes 1) Foruden de allerede tidligere nævnte Forfattere, slg. W. Moller, Die Geschichte der Kosmologie der griechischen Kirche bis auf Origines, mit Specialuntersuchungen uber die gnostischen System, Halle 1860. R. A. Lipsius, Der Gnosticismus, sein Wesen, Ursprung und Entwickelungs- gang, i Ersch u. Gruber, Allg. Encycl. Art. Gnosticismus, særskilt Aftryk, Leipzig 1860. A. Hilgenfeld, Der Gnosticismus und die Philosophu- mena i hans Tidsskr. 1862 S,400—464. Endelig s. Baur, Kirchengesch. (1860) I, 204—213. 62 rigtigt, maaskee ogsaa netop fordi han ansaae det tilstrækkeligt bekjendt for sine Læsere. Hvad saaledes Hippolyt meddeler om Valentin og hans Disciple, indeholder intet Nyt af Betydning ; for en stor Deel hår han hentet sine Beretninger fra Irenæus, som han to Gange anfører under Titelen 0 uaxae1os 7z9s0fu- tsQog Eignvaioc. I Philosophumena VI, 42. Miller p. 202 finde vi derimod, at Forfatteren udtrykkeligen erklærer i Anledning af Gnostikeren Marcus og dennes Tilhængere, «at han vil gaae nøjere ind paa disses Lære og undersøge Stykke for Stykke, hvad de lære ved det, de kalde det første Bad, og ved det andet, som de kalde Forløsningen»; thi «Irenæus havde mere i Almindelighed handlet derom (ædgousoéorsgov sinæøv), og derfor benægtede hine Gnostikere Sandheden af Irenæus' Fremstilling.» Endelig paastaaes der, at vi paa Grund af Anførelsesmaaden ved Citaterne fra det nye Testamente hos de Hæretikere, hvis Lære fremstilles i Philosophumena, henvises til sidste Fjerdedeel af 2det Aarhundrede. Brugen af Formlerne toro éozi 10 sipnuévov — Todto é07 To Aéyousvov — xadwøc yéyganter — 7 ygxpn åéyer ved Cita- tionen af Steder i Evangelierne og de paulinske Breve skal — ifølge Scholten (Die åltesten Zeugnisse etc. Side 69) — tyde hen påa en Tid, da de nytestamentlige Skrifter bleve betragtede som hellige Skrifter i Lighed med det Gl. Test.s Bøger; men til Basilides' (125 eft. Chr.) og Valentins (140) Tid var dette ikke Tilfældet, da endog Justin, Polycarp og Pseudo-Ignatius endnu ikke kjende det Nye Testament som «hellig Skrift», Dersom vi — mener man — kunde komme i Besiddelse af de gamle Gnostikeres egne Værker, hvilke blomstrede i den nær- mest efterapostoliske Tid, vilde vi finde, at disse gamle Hære- tikere ligesaalidt som de samtidige kirkelige Skribenter havde beraabt sig paa nytestamentlige Skrifters Autoritet. Baade for hine og for disse var i Tiden indtil Zdet Aarhundredes Midte den mundtlige Tradition den Autoritet, som paaberaabtes, kun at Hjemmelsmændene for” Traditionen vare forskjellige. Be Baade Rettroende og Hæretikere beraabte sig paa Apostles og ÅAposteldisciples mundtlige Underviisning, men hine paa den af alle Apostle Menighederne forkyndte Prædiken, disse paa visse enkelte Apostles og Aposteldisciples hemmelige Meddelelser til nogle faa Udvalgte. Saaledes angav Basilides Apostlen Matthias og Apostlen Peters Discipel Glaukias, Valentinus Apostlen Paulus” Discipel, Theodas (Strom. VII, 17), de naasseniske eller ophitiske Gnostikere Marianne eller Mariamme, en Qvinde, hvem Jacobus, Herrens Broder havde underviist (Philosophum. V, 7; Miller p. 95, X, 9. Miller p. 314), som Hjemmel for den dybere og hemmelighedsfulde Kundskab (Gnosis), hvoraf de roste sig at være i Besiddelse fremfor den almindelige Kirkes Tilhængere. Derfor kunne de Steder hos Hippolyt og mange andre Kirkefædre, hvor der anføres, hvad Basilides, Valen- tinus, Herakleon, Theodotus, Cerdo, Marcion etc. have sagt, ikke være hentede fra selve disse Gnostikeres Skrifter, men fra Skrifter af disses Disciple til en senere Tid. Denne Slutning kan forsaavidt med Rette kaldes en petztro principii"), fordi der her sættes som vist, hvad der netop skulde bevises, nemlig at de Christne indtil Midten af Zdet Aarh. ikke have tilkjendt det Nye Testamentes Skrifter nogen Anseelse som hellige Skrifter. Thi her er et Spørgsmaal, som navnlig i nyere Tid har fundet en meget forskjellig Besvarelse. Det var længe og er vel endnu hos Fleerheden af de Christne en herskende Forestilling, at det Nye Testamentes Skrifter fra den Tid, da de alle vare forfattede, — efter den almindelige Mening inden Udløbet af det første christelige Aarhundrede — havde udgjort en Samling, der nød samme Anseelse og sattes i lige Classe med det Gamle Testamentes Skrifter, hvilke der til- lagdes af de Christne en særegen Autoritet som guddommelig inspirerede og i denne Betydning hellige Skrifter. Men om en 1) Saaledes af Hofstede de Groot. a. St. S. 77 Anm. 64 afsluttet Samling af nytestamentiske Skrifter af det Omfang, som nu foreligger under dette Navn, kan der først være Tale i det dle og de følgende Aarhundreder, og selv om en Sam- ling, saaledes som Irenæus og de samtidige Kirkefædre kjendte den, række Vidnesbyrdene ikke op over 170 eft. Chr. Om enkelte nytestamentlige Bøgers Tilværelse før hiin Tid vidne derimod deels udtrykkelige Citater (hvad der dog sjeldnest er Tilfældet) hos Kirkefædrene indtil det angivne Tidspunkt, deels - (hvad der oftere er Tilfældet) saadanne Steder, der røbe sig som Reminiscentser fra hine. At der imidlertid meget tidlig rundt om i Christenheden dannede sig Samlinger, der indeholdt Skrifter, hvis Affattelse henførtes til Apostlene, maae vi ansee som en naturlig Følge deels af. den Opfordring, som selve de apostoliske Forfattere stundom give om, at deres Skrifter maatte blive udbredte ogsaa til andre Christne end netop dem, der først havde modtaget dem (s. Col. IV, 16. 1 Thess. V, 27), deels af den Høiagtelse og Interesse, som de Christne maatte føle for Apostlene og disses skriftlige) saavelsom mundtlige Underviisning. Men spørges der nu videre om, hvorvidt de apostoliske Skrifter fra Begyndelsen af deres Udbredelse nød den samme Anseelse hos de Christne som det Gamle Testamentes Skrifter — saaledes som det sees at have været Tilfældet fra de sidste Decennier i 2det Aarhundrede —, da reiser der sig Tvivl derom, deels fordi" de ældste kirkelige Skribenter gjøre en langt sparsommere ÅAn- ]) Af Polycarps Brev til Philippenserne (c. XIII), see vi, at disse havde bedt ham om at sende sig Ignatius' Breve, hvilket Ønske han ogsaa op- fyldte, med Tilføjelse af, at Philippenserne vilde kurine have megen Nytte og Opbyggelse af deres Læsning. I det samme Brev skriver Polycarp (c. III), at han ikke af sig selv, men kun efter Philippensernes udtrykke- lige Opfordring havde grebet Pennen; thi i deres Menighed havde jo Paulus selv prædiket og de havde modtaget Breve fra denne Apostel; omen hverken jeg eller nogen min Lige kan naae den sålige og herlige Paulus' Viisdom». Naar de philippensiske Christne ønskede at besidde Ignatius' og Polycarps Breve, skulde de da ikke have sat en endnu høiere. Priis paa Apostlen Paulus' Breve, ikke blot dem, der vare skrevne til den philippensiske Menighed, men dem alle? 65 vendelse af Citationer fra det Nye Testamentes Skrifter end fra det Gl. Testamentes Bøger, deels fordi vi savne ved Citater af hine de indledende Formler, der benyttes ved Citater fra de sidstnævnte: «som der er skrevet» — «som Skriften siger» 0. dsl., hvorved der jo altid maa forudsættes, at der er bleven til- lagt det Skrift eller de Skrifter, hvis Ord paaberaabes, en særegen Anseelse. Udtrykkeligen citerede finde vi hos de apostoliske Fædre kun tre paulinske Breve. Clemens Komanus hen- viser i sit Brev til Korinthierne (c. 47) til Paulus” (første) Brev til denne Menighed og bruger den simple Formel” vuiv åyguwse. Polycarp erindrer i sit Brev til Philippenserne (c. IIN) disse om, at Paulus har skrevet Breve til dem, «af hvis Læsning de kunde have megen Opbyggelse». Ligeledes synes Ignatius i sit Brev til Ephesierne (c. XII) at omtale Pauli Brev til dem. Altsaa kun i Anledning af, at Forfatterne skrive netop til de samme Menigheder, til hvilke Paulus havde skrevet, nævnes Apostlens Skrifter. Ellers benyttes de apostoliske Breve kun stiltiende, idet Yttringer fra disse indflættes i de kirkelige Skri- benters egne Ord og Formaninger. Ganske anderledes er Ci- tationsmaaden ved gammeltestamentlige Skrifter, hvor Formler som disse anvendes: 7 yowpn Åéyer, yéygarteær, Åéyer To mvsvun TO &ytov, 0 mQ0pntns Aéyer, Aéyer 0 xvosog. Man slutter deraf, at naar de nytestamentiske Breve vare blevne betragtede som som «hellig Skrift» ganske paa samme Maade som de gammel- testamentlige Skrifter, da vilde Citationsmaaden have været lige. Med Evangelierne forholder det sig atter noget anderledes. Hos de apostoliske Fædre anføres vel enkelte Kjendsgjerninger af den evangeliske Historie og af Jesu Udsagn, men uden Hen- viisning til noget Skrift. Ved Christi Ord hedder det: o xvoroc ÅAéyer, 0 Xoiotocg Åéye. Ved sidstnævnte Formel, der svarer til Citationsmaaden af gammeltestamentlige Udsagn: Åéyer TO mvsduu &yrov etc. kan man ligesom kjende den Bro, ad hvilken Begrebet om det Kanoniske gik over fra de gammel- 5 66 testamentlige til de nytestamentlige Skrifter"), Men først sue- cessivt synes denne Overgang at være skeet. Saalænge der endnu levede Apostle og disses umiddelbare Disciple, havde disses mundtlige Underviisning og Meddelelser en Interesse og Betydning for de Christine, som først senere blev de apo- stoliske Skrifter til Deel. En af de apostoliske Fædre, Papias, der dog kjendte Evangelieskrifter af Matthæus og Marcus, for- uden Breve af Apostlene Johannes og Petrus (Euseb. III, 39), og som allerede havde havt Leilighed til at bemærke, hvorledes den mundtlige Overlevering ikke altid havde bevaret sin oprin- delige Reenhed og Sandhed”), erklærer, at han troede ikke at kunne have såamegen Nytte af Skrifter som af det levende Ord, og derfor havde han omhyggeligen udspurgt hos gamle Folk, der havde kjendt Apostlene, hvad Andreas eller Petrus havde sagt, Philippus eller Thomas eller Jakobus eller Johannes eller Matthæus (zi Avdeéæs i IlÉéteoc simev n ti Dilimmoc xt4-) og hvad Aristion og Presbyteren Johannes, Herrens [umiddelbare] Disciple sige (&rs "AQ. xzai 0 79. Iaavvnc, of Tod xvgiov uw- dntai Aéyovo. Den samme Vægt, lagt paa den mundtlige Overlevering af den saliggjørende Lære, kjendes i Clemens af Alexandriens Fortælling (Strom. I, 11. 12) om de Lærere fra førskjellige Lande, hvis Underviisning han havde benyttet, og som umiddelbart havde modtaget den evangeliske Sandhed fra de hellige Apostle, Petrus, Jakobus, Johannes og Paulus. Over- hovedet bevidnes jo denne Høiagtelse for den mundtlige Over- levering ved de gjentagne Henviisninger til denne hos alle Kirkefædrene, men med den Forskjel, at de af disse, hvis Tids- alder falder efter Midten af Zdet Aarhundrede, langt hyppigere og med langt større Bestemthed end de ældre, tillige beraabe sig paa det Nye Testamentes Skrifter. Det kan derfor heller ') Landerer, i Herzogs Real-Encyclop. Art: Kanon des Neuen Test. 7) Ov yde Ttois tå mole kåyovorv éycigov wæsmsg dr mokkoi, &KkG tois 744791 didacxovosr. 67 ikke vække Forundring, at i de Brudstykker af Gnostiske Værker, hvis Forfattere blomstrede henimod de sidste Decennier af det Aarh., f. Ex. Valentins Disciple, Ptolemæus, Heracleon 0. A., findes ligeledes en Mængde Citationer af nytestamentlige Skrifter. Ja, med Rette har man fra den Møie og Anstrængelse, som disse Mænd anvendte for at fortolke Evangelierne og de apo- stoliske Breve til Gunst for deres Anskuelser ved Hjælp af den meest tvungne Allegorisering, sluttet sig til, at kun den An- seelse, hvori hine Skrifter stode hos de Christne, kunde have bevæget dem til at vælge nétop hine Skrifter til Oplysning og Bekræftelse af Lærdomme, som de langt lettere havde kunnet udvikle selystændigen og uden de Vanskeligheder, som de nytestamentlige Skrifters Indhold maatte lægge dem i Veien. Men hvad skulde have bevæget deres ældre Forgjængere, Mænd som Basilides og Valentinus, til en lignende Fremgangs- maade paa en Tid, da det i den christelige Kirke kun var Brug at paaberaabe det Gl. Testament som Skriftautoritet, og iøvrigt den mundtlige Overlevering fra Apostlene ansaaes for den egent- lige og paalideligste Kilde til Kundskab om Jesu Christi Liv og Lære —? Forinden man imidlertid tør deraf drage den Slutning, at de hos Kirkefædrene Irenæus, Hippolyt 0. A. opbevarede Brud- stykker af gnostiske Skrifter med Citationer af det N. Test.'s Skrifter, hvor disse paaberaabes som ÅAutoritet, hidrøre fra den sildigere Tids Gnostikere, og at Kirkefædrene af Mangel paa nøiere Kritik have underskudt de ældste Gnostikere deres senere Disciples Yttringer, maa man dog undersøge, om der ikke i Forholdene laae en naturlig Grund til, at de ældre Gnostikere indtog en anden Stilling til det N. T.'s Skrifter, end de sam- tidige kirkelige Lærere, og at det deraf lader sig forklare, hvor- for hine fulgte en fra disse forskjellig Fremgangsmaade med Hensyn til Benyttelsen af de sidstnævnte Skrifter. Denne Grund synes ikke såa vanskelig at opdage. Idet Basilides, Valentinus og de andre Hæretikere fra samme 5" 68 Tid vilde skaffe den Sammensmeltning af hedensk Philosophie og christelig Religion, som de gave Navn af dybere Videnskab (Gnosis), Indgang i Kirken udgave de den for en hemmelig Lære fra Herren og paaberaabte sig, den ene een, den anden en anden ÅApostels eller Aposteldiscipels Underviisning som Hjemmel. Men jo mere nye og afvigende de gnostiske Lær- domme vare fra den i Kirken almindelig udbredte Tradition, desto mindre Haab turde Gnostikerne gjøre sig om at vinde Tiltro for deres Anskuelser og foregivne apostoliske Autorileter, naar de ikke kunde vise deres hemmelighedsfulde Viisdoms Overeensstemmelse med en Autoritet, der anerkjendtes i selve Kirken ved Siden af dens mundtlige Overlevering. Som en saadan frembød sig da nærmest det Gamle Testamentes Skrifter. Det kunde ikke falde Gnostikerne vanskeligt ved Hjælp af den til hiin Tid almindelig brugelige og yndede allegoriske Udlægning at benytte disse Skrifter til Understøttelse for deres Anskuelser. Dette gjorde da ogsaa flere af dem, forsaavidt deres System ikke ligefrem medførte en Forkastelse af det G. Test. som Demiurgens Værk. Men i ethvert Tilfælde maatte det være dem langt mere magtpaaliggende at eftervise Overeensstemmelsen mellem Gnosis og Skrifter af Apostlene, da det var fra Jesus og hans Apostle de selv udledede hiin. Om nu endogsaa den mundtlige Forkyndelse af Evangeliets Lære udgjorde Hovedkilden for de Christnes Underviisning i denne, bleve dog ogsaa Apost- lenes Skrifter benyttede til Belæring og Opbyggelse, saaledes som det fremgaaer af de apostoliske Fædres Skrifter. Men medens de kirkelige Lærere mindre trængte til det skrevne Apostelords ÅAÅutoritet, da de vidste, at deres Lære var i Sam- klang med den hele Kirkes påa den apostoliske Tradition støttede Bevidsthed og derfor sjeldnere følte Opfordring til ud- trykkeligen at henvise til nytestamentlige Skrifter"), søgte Gno- 1) Istedetfor at sige, at i den allerældste Christenheds Tid betragtedes de apostoliske Skrifter som andre troværdige menneskelige Skrifter og kun aa lut stikerne at skaffe deres theosophiske Speculationer Indgang netop ved Henviisning til hine, idet de herved opnaaede meer end een Fordeel. Thi da der endnu ikke var vedtaget nogen Bestemmelse om, hvilke og hvormange Skrifter der tilkom Plads i det Nye Testamentes Samling, kunde de med større Frihed gjøre deres Valg og benytte de blandt de nytestamentlige Skrifter, som meest tiltalede dem, og atter kunde de af de valgte Skrifter benytte de Udsagn, som bedst syntes at egne sig til at under- støtte og anbefale deres Anskuelser. Ligesaalidt som man der- for af den Omstændighed, at de nytestamentiske Skrifter hos de ældste kirkelige Forfattere saa sjelden omtales, tør slutte, at hine Skrifter til den Tid ikke existerede, ligesaalidt tør man fra den forskjellige Maade, hvorpaa de citeres i de apostoliske Fædres Skrifter og i Brudstykker af hæretiske Skrifter, som ere os opbevarede, slutte, at disse sidste ikke kunne have været forfattede af de ældste Gnostikere selv, men maae hidrøre fra disses senere Disciple. Naar man desuden i saa afgjørende Tone, som stundom er Tilfældet, taler om, at i den ældste christne Kirke indtil Midten af Zdet Aarh. ansaaes udelukkende det Gl. Test. som «hellig Skrift», og at vi først hos den antiochenske Biskop Theo- philus, omtrent ved Aar 170 see Apostlenes Skrifter satte i lige Classe med det Gl. Test.'s Skrifter som hellige og inspirerede >), det G. T.'s Skrifter som inspirerede og hellige, og at derfor findes de nytest. Skrifter saa sjelden citerede hos de apostoliske Fædre og de andre ældste christelige Forfattere, bør man tage Hensyn til den Bevidst- hed, som udtaler sig paa saamange Steder hos de sidstnævnte Skribenter, at hiin guddommelige Aand, som i det Gl. Testamentes Tid havde viist sig virksom kun i Enkelte, Propheterne, nu ved Christus var bleven alle sande Troende til Deel. Ikke blot Barnabas, Clemens Rom., Ignatius, men Justinus, Clemens Alexandrinus ansee sig selv deelagtige i samme guddommelige Aand, der virkede i Apostlene. De Sidstnævntes Fortrin bestod deri, åt de vare umiddelbart valgte af Jesus Christus til at være hans Sendebud. S. Beviissteder hos Credner, Beytr. I, S. 10 ff. 2) S, Theoph. ad Autol. l. II, 22. 'OJev diddoxovor nuas ai dyrer yoagui xzæi mævtes oi mvevuatopdgor, éE æv Iwdvvns kæyer ”Ev doyg nv 0 hkoyos x7Å. 70 da har det viist sig, at hiin Paastand dog ikke er ubetinget sand. Allerede i et Skrift, der, om det ogsaa med Urette bærer Navn af Barnabas” Brev, dog efter de nyeste og grundigste Undersøgelser måa antages at hidrøre fra det andet christelige Aarhundredes første Decennier (s, Weizsåcker: Zur Kritik des Barnabasbriefes aus dem Cod. Sinait. 1863) fandt man (c. IV i den gamle latinske Oversættelse) Ordene af Matthæusevangeliet ") XX, 16 og XXII, 14: Multr vocatr, pauer electt indledede med den Formel: szcut scriptum est. Denne Citationsmaade ved et Skrift- sted af det nye Testamentes Bøger var imidlertid såa ene- staaende hos christelige Skribenter før Midten af Zdet Aarh., at man troede sig beføiet til at ansee den for at hidrøre fra den senere latinske Oversætter, som havde indskudt sin Tids Citationsmaade af nytestamentiske Bøger foran de citerede Ord. Men da ved Tischendorfs Opdagelse af den Sinaitiske Codex i Aaret 1859 ogsaa den hidtil ubekjendte græske Text af Barnabasbrevets første Capitler droges for Lyset, fandtes deri: ag yéyounter ?), ved de paagjældende Ord; hvorved det altsaa godtgjordes, at Forfatteren til Barnabas' Brev havde citeret Matthæusevangeliet som «Skriften», ganske i Lighed med Citationer af det G. T.'s Bøger. Om ligeledes Opdagelsen af den græske Text til Polycarps Brev til Philippenserne c. XI, hvor det hedder: Vw hs sertp- turts dictum est: Irascimint et molite peccare, et: Sol non occidat super tracundiam vestram vilde kunne fjerne Mistanken om, at Udtrykket: «ut rs scrøpturis dictum est», skulde, som man har meent”), kun være Oversætterens Tilsætning, kan man ikke vide. Saaledes som den latinske Text nu lyder, er her et 1) Thi ikkun i dette Evangelium og ikke i noget andet Oldtidsskrift finder man: IZoXAot yde stor xAntoi, Okiyor d& &xkextot. I IV. Esr. 8, 3, hvortil Nogle have villet henføre Citatet hos Barnabas, læses: Multi quidem creati sunt, pauci autem salvabuntur). ; 2) meoseyæuev urnmote wS yéygwumTav mokkoi xhytot, okiyov då éxhextoi. 3) Saaledes Credner, Beitr. z. Einl. in die bibl. Schriften LÆS 2L: MO Sted af Psalme IV, 5 forbundet med et nytestamentisk Skriftsted, Eph. IV, 26 og begge citerede med den solenne Formel: scripturis dictum est. Sikkrere er det, at i et gammelt apocryphisk Skrift: «De tolv Patriarchers Testament», som maa være forfattet før Jerusalems tredie Forstyrrelse ved Hadrian i A. 135, har For- fatteren lagt Benjamin, Apostlen Paulus” Stamfader (s. Phil. HI, 5), følgende Spaadom om denne hans Ætling i Munden: «Af min Stamme skal i de sidste Dage opvækkes en Herren Elskelig, som hører Hans Stemme og oplyser Hedningene med ny Kund- skab .... Indtil Tidens Ende skal han være i Hedningenes Synagoge og hos deres Øverster som en liflig Sang i deres Mund. I de hellige Bøger (c. 11: &v BifAorc taic dytlærc) skulle baade hans Gjerninger og hans Ord beskrives»: Ved disse «hellige Bøger» kan dog neppe forstaaes andet end Apost- lenes Gjerninger og Paulus' Breve. Man seer af disse — vistnok fåa, men altid dog mærkelige Steder i et Par Skrifter fra den nærmest efterapostoliske Tid, at Forestillingen om apostoliske Skrifter som «hellige Skrifter» ikke er ganske fremmed for hiin Tid. Kun vogte man sig for at lægge for Meget i disse Vidnesbyrd, saaledes som man gjør, naar man deraf vil slutte, at allerede med det første christelige Aarhundredes Slutning eller i Begyndelsen af det 2det Aarh. existerede der en afsluttet Samling af nytestamentiske Bøger med kanonisk Anseelse. Mod denne Antagelse advares vi ved at bemærke, hvorledes hine Formler: «som der er skrevet» — «Skriften siger» og andre lignende ogsaa anvendes hos de apostoliske Fædre, hvor disse anføre Udsagn, som for- gjeves søges baade i det Gl. og det Nye Testamentes Bøger. Sig. Clem. Roman. c. L: «Thi der er skrevet: ««Jeg skal mindes en god Dag og skal opvække Eder af Eders Grave» » (yéygurtær yxg" uvncdnoouær nuigag yadiyc zæl &vactncw Vvudg éx tav Inxøåv vuæv). Barnab. c. Xll: «Ligeledes betegnes han efter Korset hos en anden Prophet, som siger: 4««Naar 72 skal dette fuldkommes? Herren siger: Naar Træet bøjes og atter reiser sig, og naar af Træet flyder Blod»» (duoiøg maduv asQi Tod Ctavgod deiler év &44m meoopien Aéyovw xai m018 Taita ovvtskeldncsrer; Aéyer xvgioc' tav Evlov xlvdn; xol dvactnj xal tav éx &viov aiua cra8n). Barnab. c. XVI: «Thi Skriften siger: «4Og det skal skee i de sidste Dage, Herren skal overgive Græsgangens Faar og deres Faaresti og Taarn til Undergang»» (Aéyer ye nm ygæpn xai åctar ér s0ydtøv nu8- cQåv, 7ugadacer xveroc tå mwgofpare tijc vouns xai Tyv uav- degav xzui tov Tvgyov avtøv sig xotapdogav) foruden andre Steder. Oversee vi nu alle disse, stundom, som det synes, mod- sigende Phænomener, som maa tages i Betragtning ved Spørgs- maalet om de nytestamentiske Bøgers Anseelse i Tiden indtil Midten af det det christelige Aarhundrede, bliver Resultatet, at man hverken i Kirken eller hos Hæretikerne finde Spor af nogen med kirkelig Autoritet sanctioneret Samling af nytesta- mentlige Bøger, som i Forening med: det Gl. Test. skulde gjælde som de Christnes «hellige Skrift», men vi finde ved Siden af det Gl. T.'s Skrifter, baade hos de kirkelige og hos de hære- tiske Skribenter fra hiin Tid paaberaabte flere andre Skrifter paa en Maade, som forudsætter, at der tillagdes ogsaa dem Anseelse som guddommelig inspirerede Skrifter. Deriblandt findes flere netop af de vigtigste Bøger, som for den Tid, da der kan være Tale om «det Nye Testamentes Kanon», altid har indtaget deres Plads i denne. Men endnu var det ikke kommet til nogen tydeligere Bevidsthed om disse Skrifters særegne Betydning eller om hvad der dannede Forskjellen mellem dem og andre Skrifter, hvori den christelige Aand kraftigt og levende udtalte sig. Derfor finde vi ogsaa saadanne Skrifter paaberaabte som Autoritet, hvilke der dog senere ikke tilkjendtes Adkomst til Optagelse i det Nye Testamentes Kanon. I Tidens Løb blev det imidlertid nødvendigt at foretage en Ud- skillelse, hvorved der kunde forebygges den Fare, som truede REN TREE 73 Kirken ved en forskjelsløs Benyttelse af alle Slags Skrifter, der udbredte sig i Kirken og deels foranledigede, deels havde den Hensigt at understøtte Anskuelser, som vare i Strid med den sande apostoliske Lære. Hvorledes denne Udsondring skete og hvorledes omsider det Nye Testamentes Samling kom til at inde- holde de Skrifter, som nu findes i samme; derom indeholder det N. T.'s Kanons Historie nærmere Oplysning. Her ville vi kun indskrænke os til den Bemærkning, at det navnlig var fra Gnostikerne Stødet gik ud til den Bevægelse, der gjorde Spørgsmaalet om det Nye Testamentes Skrifter til Gjenstand for større Opmærksomhed og dybere gaaende Undersøgelser, end tidligere havde været Tilfældet i Kirken. At Gnostikerne, som man stundom har paastaaet, skulde tidligere end den alminde- lige Kirkes Tilhængere have begyndt Samlingen af det Nye Te- stamentes Skrifter, er en urigtig Mening, støttet til den Kjends- gjerning, at Gnostikeren Marcion er den Første, hvorom der er meddeelt, at han havde dannet sig en saadan, idet Kirkefædrene gjorde opmærksom paa dens Forskjellighed fra den i Kirken imod Slutningen af det Aarhundrede vedtagne Samling af nytesta- mentlige Skrifter. Tvertimod er der, som vi ovenfor have op- lyst, Grund til at antage, at allerede til den Tid, da de ældste bekjendte Gnostikere fremtraadte, iblandt hvilke Basilides ind- tager den første Plads, existerede der i Kirken Samlinger af apostoliske Skrifter, og at det var Trangen til at søge en Støtte for deres fra den i Kirken udbredte Tradition afvigende Lær- domme, som førte dem til at paaberaabe disse Skrifters Auto- ritet. Hvilke og hvormange af det Nye Testamentes Skrifter de Gnostikere, som blomstrede før Midten af det Aarhundrede, kjendte og benyttede, kunne vi ikke med Sikkerhed angive, da vi kun kjende Brudstykker af deres Værker, og Mangelen af Citater fra flere nytestamentlige Skrifter kan være tilfældig. Mærkeligt er det derimod, at vi blandt de fem og fyrgetyve Ci- tater af det Nye Testamente, som man finder hos Basilides, T4 Ophiterne og Valentinus!), gjenkjende Steder af alle det N. T.'s vigtigste kanoniske Bøger og næsten intet Sted fra apokryphiske Skrifter. Jo mere Antallet af de sidstnævnte Skrifter voxte fra Midten af det Aarh., desto mere synes ogsaa denne Om- stændighed at tale for Visheden om, at de ovennævnte Citater . netop fandtes i de ældste Gnostikeres Værker. Men spørge vi nu, for at vende tilbage til det Punkt hvor- fra vor Undersøgelse gik ud: hvilken Betydning for det fjerde kanoniske Evangeliums Authenthie og Troværdighed har da den Kjendsgjerning, at vi hos en af de ældste Gnostikere, Basilides, finde to Steder, som læses i dette Evangelium, paaberaabte som Autoritet paa lignende Maade som det Gl. Test.? — da er det vistnok sandt, at Basilides ikke erklærer det Evangelieskrift, hvoraf de to paagjældende” Citater ((Hv cd pøcs 70 &Andiwov xT1.» og «Ovn mer 7 æg uov) ere tagne, for Apostelen Jo- hannes' Værk; thifhan nævner overhovedet ligesaalidt ved denne Leilighed som ved?'de andre nytestamentlige Citater Navnene påa de Forfattere, af hvis Skrifter han anfører Udsagn. Deraf kan man imidlertid” ikke” slutte, at det var ham ubekjendt, at det ovenfor citerede Skrift ansaaes som et Værk af Johannes, thi det var jo overhovedet i Tiden før 150 ikke Skik at anføre Steder af Evangelier eller apostoliske Breve med Tilføielse af Forfatternes Navne. Men man kan vistnok heller ikke fra Basi- lides” Citation af Johannes-Evangeliet slutte, at han anerkjendte det som forfattet af denne Apostel. Thi, som vi ovenfor have paapeget, man tør ikke ligefrem af den Omstændighed at Gnostikerne ikke have bestridt Ægtheden af de nytestamentlige Evangelier og Breve, men tvertimod paaberaabt disse som Autoritet, ud- drage den Slutning, at disse Skrifters Ægthed var saa almindelig anerkjendt og saa sikker, at selv hine Hæretikere ikke vovede 7) For dette Antal siger Hofstede de Groot, at han indestaaer med til- strækkelig Vished. Foruden disse 45 regner han 44 Steder hos Ptole- - mæus, Herakleon og nogle andre Valentinianere, endelig 78 Citater hos Theodotus, tilsammen 167. A. Skr... S. 33f. at benægte den. Thi da Hæretikerne netop søgte om en ÅAu- toritet, som de kunde benytte til Understøttelse for deres Lær- domme, vare de glade ved at kunne finde en saadan i de Skrifter, hvilke nøde Anseelse i Kirken, og der var ingen Op- fordring for dem til at benægte hine Skrifters apostoliske An- thenthie, saameget mindre som de jo kunde vælge iblandt dem saadanne, der — i al Fald ved vilkaarlig Fortolkning — lode sig benytte for deres Hensigter. Heller ikke kunde Hæretikerne føle sig videre bundne ved deres Citationer af det Gl. og N. T.'s Skrifter, da Henviisningen til disse ved Formlerne: wsom der er skrevet» — «som Skriften siger» — «som der er sagt i Evangelierne» etc. — kun indeholdt, endog under Forudsætning af, at den var oprigtigt meent, et Vidnesbyrd om, at de er- kjendte-de paaberaabte Skriftord som en Autoritet, uden at for- resten dennes Omfang og Betydning var nærmere bestemt. End ikke i Kirken selv havde jo hine Formler i den ældste Tid anden Betydning, end at derved tilkjendegaves Overbeviisningen om, åt de citerede Ord vare sagte under Indvirkning og Til- skyndelse af Guds Aand 9: at de vare inspirerede. Man kan jo endog tvivle om, hvorvidt de nytestamentlige Forfattere ved det Par Citater, som synes at findes i deres Skrifter tagne fra gammeltestamentlige Apokrypher (f. Ex. Judas” Citat af Henoch, Jud. V. 14) have villet udstrække Anerkjendelsen af disse Bøgers Inspiration ud over Grændserne af de Ord, der citeres. Over- hovedet vilde man ved at underlægge alle saadanne Antydninger om Erkjendelse af et Skrifts Inspiration hos de gamle christe- lige Forfattere den Betydning, som forbandtes med Inspiration til en langt senere Tid, begaae samme Feil, som man vilde gjøre sig skyldig i, dersom man f. Ex. af Yttringen i Fortalen til Die deutsche Theologie: «Dieses Bichlein hat der all- måchtige ewige Gott gesprochen durch einen weisen Mann», vilde slutte, at Luther, eller hvo der nu har udtalt sig saaledes, skulde have villet forøge det Nye Testamentes Kanon med en ny Bog. 76 End ikke Paastanden om det fjerde Evangeliums Affattelse i det det Aarhundredes sidste Halvdeel lader sig uden videre afvise ved, at de to johanneiske Citater fandtes i Basilides” eget Skrift; thi man vil jo kunne gjøre den ovenfor (S. 12 Anm.) antydede Betænkelighed gjældende, at fra de paa- gjældende to Steders Citation i Basilides' Værk, kan man ikke slutte, at det fjerde Evangelium har foreligget denne Hæretiker i sin nuværende Skikkelse, da han muligviis kunde have øst dem fra et Skrift, ældre end vort Johannesevangelium, men som senere ogsaa var blevet benyttet af dette Evangeliums Forfatter "). 7) Et saadant Forhold har man troet at opdage ved Sammenligning af føl- gende Citation hos Justinus Martyr og hos Forfatteren til de Clementinske Homilier med Joh. Ul, 3—5. Hos Justinus (Apol. I. 61) læse vi: 0 Xoioros &lmev "Av un dvaysvvndnte, ov un sisékdnte sis 77v Ba - ovÅåetav tøv ovgavwøåv (og nu tilføjes: ér, Å& xai ddvvatov sis TAS uUnNTQUS Tv T&xovoæv Tovs åNnaE ysvvwusuéævovs Zufnvar, wpavsgov mæovwv &otv). Dette Jesu Udsagn hos en Forfatter, der øste af Evan- gelier, «forfattede af Apostle og Apostel-Disciple», har man fra gammel Tid anseet for et Citat af Jesu Samtale med Nicodemus Joh. III, 3: ”Aunv dunv kéyw c0v, ååv un ts yivvndij dvwdev, ov divarar Idsiv znv Bacrkeiav tov Isov, hvorpaa i Vers 4 følger Nicodemus' Ind- vending: Tøs dvvatar åvdgowmos yévvndnvar yigøv øv; un dvvatav sis Tyv xovlkiav TS unTQOs avTov dsvtsQov sissldelv zui ysvvndnvar ; Men nu læses der hos Forfatteren til de saakaldte Homiliæ Clement. XI, 26: Obtws yde nuiv Øuooev é mQogpnTns &imwv' ”Aunv vuiv kéym. Edv un avaysvvndnte idar Cøva sis dvou« matods, viov, åyiov Tvev - MaTos, ov un ElSELONTE sis Tyv Bacilksiav tøv ovgeavwæv. Hvor- ledes — spurgte nyere Kritikere — kan nu denne overeensstemmende Af- vigelse fra Johannesevangeliet, at baade Justinus og Homilisten istedetfor det johanneiske: &av un 7is ysvvndn dvmdev citere: åv (2dv) ur, dva- yevvndnte, og istedetfor det johanneiske: ov dvvartar ideiv Tyv Baorlsiav tov dsov, citere: ov un sfséldnte sis Tv Bacileiav Tiv ovgavåv, for-. klares, dersom begge de nævnte Forfattere have benyttet Johannes- evangeliet? Maa det ikke snarere antages, at Citatet er fra et gammelt, os ubekjendt Evangelium, som Forfatteren til Johannesevangeliet ogsaa kan have benyttet, men omdannet? Vi ville, da her ikke er Leilighed til nøjere at drøfte- dette Spørgsmaal, ikkun foreløbigen bemærke, at Ligheden og Uligheden mellem Johannesevangeliets Text paa den ene Side og Texten hos Justin og Homilisten paa den anden Side i Hen- seende til Udtrykket z%v Baciisiav tøv ovgavwv ophører at være saa paafaldende, efterat man i Cod. Sinait. og to Minuskelhdskfter ved Joh. IN, 5 har fundet Læsemaaden; ov dvvarar idsiv nv BPacidksiav tøv tilbedt back bleen -I En saadan Mulighed kan nu ved denne Leilighed ligesom i de fleste Tilfælde, hvor der handles om et Oldtidsskriftis Authentie, ikke nægtes, naar man forkaster Gyldigheden af de Vidnesbyrd, som man ellers i lignende Anliggender pleier at ansee for til- strækkelige. Men da man dog ved historiske Undersøgelser maa gjøre Afkald paa et mathematisk Beviis' Sikkerhed og nøjes med overveiende Sandsynlighed, bliver her Spørgsmaalet, om man har større Grund til at antage Formodninger og Hypotheser, som ikke understøttes ved nogen afgjort Kjendsgjerning, eller at an- tage en Tingenes Sammenhæng, som anbefaler sig ved Kjends- gjerninger, der ikke lade sig afvise. Kjendsgjerning er det nu, at vi hos de kirkelige saavelsom hos de hæretiske Skribenter fra de apostoliske Fædre af indtil Theophils og Irenæus" Tider finde — i Forhold til de faa og fragmentariske literaire Produkter, som ere os opbevarede fra hiint Tidsrum — en Mængde deels ud- trykkelige Citationer deels Antydninger af Steder, som læses i det- Evangelium, der fra 170 eft. Chr. — med Undtagelse af AÅlogernes") kun påa indre Grunde støttede Modsigelse — ovgavæøåv. Med Undtagelse af gav un åvaysvvndnte, som Justinus og Homilisten have tilfælles, istedetfor at det hos Johannes hedder: åær um Tis yévvndn åvwdev, er Uligheden i Citationen mellem de tvende første saa stor, at, dersom Jesu anførte Ord skulle være øste fra skriftlige Op- tegnelser, kun ikke fra Johannesevangeliet, maae vi antage, at Justin har benyttet eet, Homilisten et andet Evangelieskrift, som begge ere os ubekjendte. Imidlertid fører dog Justins tilføjede Bemærkning om Umulig- heden af en Gjenfødelse i bogstavelig Forstand Tanken tilbage til Ordene hos Johannes Ill, 4, ligesom Homilistens ejendommelige Tilsætning idarr Cvr x1l. bringer Johannes 1Il, 5 8£ édertos i Erindring. Skulde da ikke det Phænomen, som her frembyder sig, lade sig forklare af, at baade Justin og Homilisten have citeret Johannes Ill, 3—5 efter Hukommelsen, og Overeensstemmelsen i Brugen af ågv un dvaysvvndnts være opstaaet ved Forbindelse med en Reminiscens fra Matth. XVIII, 3: 0 Yncoris ener ”Aunv kéyn tuiv, av un cTgagpnTte zai yivncde ås Tå mardia, vi un &sékdnte £is Tv Baoiieiav tøv ovgevøv (mærk Joh. Ill, 5: ov dvyvatar sisslF siv sis (Cod. Sin. idsiv) zyv 8. T. $.) —? Saaledes kaldes af Epiphanius (Hær. II, c. 3, 4) et Parti i det Aarh. i Lille-Asien zigsors dnogallovoe Twavvov tas Bi8l.ovs, hvorom Epiphanius dog forresten selv siger (c. 4): dozodor avrot T& io ulv mroteverv 03 - mø 78 eenstemmigt antages for Apostelen Johannes' Værk. Da der nu ikke lader sig paavise noget andet Skrift, hvoraf de oven- nævnte Citater skulde være tagne, og da de alle have hiin Eien- dommelighed i Tanke og Udtryk, hvorved Johannesevangeliet saa tydelig adskiller sig fra de øvrige nytestamentlige og alle andre Skrifter, er det da ikke rimeligere at antage, at hine Ci- tater tilsammen hidrøre fra eet og samme Evangelium, der mere end noget andet har det afgjorte Præg at være een Forfatters Værk, end at ville udlede dem fra eet eller flere aldeles ube- kjendte Skrifter? Hertil kommer, at medens de Skrifter, hvor- ved Basilides søger at godtgjøre sin fra Kirkens almindelige Tradition afvigende Lære som christelig og apostolisk, forresten udelukkende høre til dem, som bestandigt have indtaget Plads i det Nye Testamentes kanoniske Skriftsamling, såa er det sandsyn- ligt, at det Skrift, hvoraf de to ovennævnte Citater ere tagne, ogsaa har hørt til denne Classe; men hvilket andet kunde det da være, end Johannesevangeliet? Men, dersom Johannes- evangeliet mellem 120 og 130 eft. Chr. var optaget i Samlingen af de blandt de Christne almindeligen udbredte Skrifter, da kan fra denne Tid af ingen væsentlig Forandring eller Omdannelse være foretaget dermed. De enkelte større Interpellationer, som i denne Henseende kunne paaberaabes, VII, 53 — VII, 11 og XXilde Cap., hidrøre — dersom de virkelig ere Interpolationer — fra tidligere Tid. Men omendogsaa derved er afviist Tanken om alle de Re- lationer, som Baur og flere af hans Skole have villet finde i det fjerde Evangelium til Stridigheder og kirkelige Bevægelser i Tiden efter Aar 150 og hvorpaa de have støttet Paastanden om dette Evangeliums Affattelse langt nede i Zdet Aarh., er dermed doxovor kownov åmdaufpavscdar tns &yias xui åvdéov drdaoxahias , alt- saa erklærer dem for rettroende i Dogmet. løvrigt aflagde selv disse Folk trods deres Forkastelse af de johanneiske Skrifters apostoliske Au- thenthie et Vidnesbyrd om det johanneiske Evangeliums høie Alder ved at tillægge Hæretikeren Gorinth, Johannes' Samtidige, dets Affattelse. 79 ikke godtgjort Evangeliets Affattelse ved Apostlen Johannes. Saaledes see vi derfor ogsaa, hvorledes Keim (Geschichte Jesu von Nazara, Zurich 1867, S. 146), for nylig har uddraget det Resultat af de udvortes Vidnesbyrd om dette Evangelium, at dets Affattelsetstid maa sættes mellem 100—117 eft. Chr., medens "han iøvrigt benægter dets Affattelse ved Apostelen Johannes. Besynderligt nok fastholder Keim Paastanden om, at de i Phi- losophumena 1. VII, 20—28 anførte nytestamentlige Citater vir- kelig hidrøre fra Basilides selv, og tilføjer ved denne Leilighed, «at omendogsaa Muligheden af en Forvexling af Basilides med hans Tilhængere maa forbeholdes, hvor svagt endogsaa Beviset for Rigtigheden deraf er, har dog den Kjendsgjerning tilstræk- kelig Vægt, at Johannes virkelig existerede til Basilides” Tid, og at det lader sig eftervise, hvorledes de gnostiske Mestere og deres Disciple ivrigt grebe hans Bog.» Det er vanskeligt at forstaae, hvorledes denne Udtalelse lader sig forene med den følgende Efterviisning (a. Skr. S. 161—167), at alle Beretninger om Apostlen Johannes' Ophold i Lille-Asien og om hans høie Alderdom indtil Trajans Tid savne al historisk Hold. Derimod "er det vist, at med Indrømmelsen af, at det fjerde Evangelium existerede før 120 eft. Chr., er der givet et Punkt, hvorved en Kritik, der vil frakjende Apostelen Johannes al Andeel i dette Evangelium, allerede finder sin Gjendrivelse. Maaskee vil dette tydeligst kunne anskueliggjøres ved at tage Hensyn til, hvad der fra hiin Kritiks Standpunkt — inden det omtalte Basili- dianske Vidnesbyrd var draget frem for Lyset — er blevet gjort gjældende før det johanneiske Evangeliums Affattelse langt nede i det Zdet Aarh. eft. Chr. Hvorledes dette Evangelieskrift, som indtil denne Tid ikke skal have existeret, saa hurtigen udbredte sig og kunde finde Anerkjendelse som apostolisk Skrift i hele Christenheden, saa at vi omtrent 170 efter Chr. finde det i Brug i de forskjelligste Lande, i Syrien, Ægypten, Lille-Asien, Gallien, Italien, Africa saavel blandt Hæretikerne som blandt ka- tholske Christne, dertil skal Forklaringen netop være, at delte 80 Skrift imødekom alle denne Tids dogmatiske Interesser og gav det, hvortil hele den dogmatiske Udvikling trængte hen, det, som fra alle Sider længst var forberedt og tilstræbt, dets Ud- tryk. «I det fjerde Evangelium fandt Gnostikere og Montanister det, som de forgjeves søgte i de ældre Evangelier, en Christus, som svarede til deres Forestillinger om hvad Christus havde gjort og sagt, netop fordi han var opstaaet under disse Fore- stillinger. Det Samme var Tilfældet med Katholikerne i Tiden efter Zdet Aarh.'s Midte. De fandt et Evangelium, hvis Sandhed. havde sin Borgen for dem i dets Overeensstemmelse med deres dogmatiske Anskuelser; og derfor kunde de ikke tvivle om dette Evangeliums apostoliske Oprindelse. Medens ægte apostoliske Skrifter (f. Ex. Johannes” Apokalypse), eller Skrifter, som dog stod den apostoliske Lære nærmere (Hebræerevangeliet, Hermæ Pastor, 0. a.) senere kunde komme i Mistanke for ikke at stemme med den sande Lære, altsaa være uapostoliske, maatte netop saadanne Skrifter, der fjernede sig fra Apostlenes histo- riske Lære, men fremstillede en sildigere Tids Læretypus, netop for denne Tid anbefale sig som apostoliske. Idet Kirken fjer- nede sig fra sit oprindelige Standpunkt, men tillige fastholdt Traditionens Grundsætning, den absolute dogmatiske Stabilitets Princip, var det en for den uundgaaelig optisk Illusion, at den maatte troe, at de, som vare blevne staaende paa biint Stand- punkt, havde fjernet sig fra det; hvad derimod den selv i sin fremskridende Udvikling optog i sig, det havde den ogsaa havt fra Begyndelsen i sig. Hvad der i Johannesevangeliet for os er Tegn påa dets sildige Oprindelse, det gjaldt for Kirken i det 2det Aarh.'s sidste Halvdeel som Beviis for dets Ælde?).» Altsaa, det fjerde Evangelium var — efter denne Frem- stilling — en ligesaa tro Gjenspeiling af Kirkens Bevidsthed efter Midten af 2det Aarh., som det var fremmed for den apo- ') S. Zeller, Die åusseren Zeugnisse uber das Dasein und den Ursprung des vierten Evangeliums, Theol. Jaåhrbb. 1845. S. 643 f. jfr. 648, al stoliske og nærmestapostoliske Kirkes Bevidsthed. Derfor skal det først til denne sildigere Tid kunne antages at' være affattet, men da ogsaa strax ved sin Udbredelse have vundet Anerkjen- delse som apostolisk Værk. Men, naar det nu viser sig, at en Mand, der havde været Apostlen Johannes” Samtidige, allerede har, maaskee endog kun ti Aar efter Apostelens Død, henviist til et Evangelieskrift, der paa det Bestemteste angiver hiin Apostel om ikke udtrykkelig som sin Forfatter saa dog uafviselig som sin Hjemmelsmand !), og den ovennævnte Mand ved Paaberaabelse af dette og flere andre Skrifter, der stode i Anseelse hos de Christne, har søgt at godtgjøre sin fra den almindelige kirke- lige Tradition afvigende Lære som christelig og apostolisk; naar vi fremdeles see, hvorledes netop dette Evangelieskrift fremfor noget andet med Forkjærlighed vedbliver at benyttes og misbruges til den evangeliske Sandheds Forvanskning af Basilidianer , Valentinianer og andre Kirkens meest frygtede Modstandere blandt Hæretikerne — kan der da tænkes nogen anden Grund til at Kirken havde optaget og vedblev at be- holde hiint Evangelieskrift i sin Samling af nytestamenllige Bøger, uden fordi dets apostoliske Autoritet støttede sig påa sikkre historiske Vidnesbyrd derom ? Men til dette Resultat vil man komme, ogsaa uden at man behøver med Baur og hans Skole at antage en saa stor Kløft mellem den christelige Menigheds dogmatiske Bevidsthed i Tiden før og efter det Zdet Aarhundredes Midte, og uden at billige de Præmisser, som de baurske Theologer ville gjøre gjældende. Thi det Princip, hvorfra disse gaae ud, nemlig at de forskjellige Opfattelser af en stor Idee, der træder ind i Verden, kun suc- cessivt udvikle sig af hverandre, saa at dens fuldkomnere, renere og høiere Tilegnelse allerede skal afgive et tilstrækkeligt Kjendemærke paa sin meget sildigere Oprindelse, gjendrives af 7) Her bortsees fra det ”omtvistede Vidnesbyrd i Joh. XXI, 24. Derimod slev XIX 35: (267 XI E 6 82 al Historie og Erfaring. Intet er dog vissere, end at netop de største aandelige Bevægelser — man tænke f. Ex. paa Refor- mationen og påa Opfattelsen af det evangeliske Princip i det l6de og i det 17de Aarhundrede — frembyde Exempler paa, hvorledes samtidigen Nogle kun modtage et næsten umærkeligt Stød og blive staaende ved det første Fremskridt, medens Andre allerede fremskyndes til det Punkt, hvortil Fleerheden først langt senere naaer. Saavist som den paulinske Christendom allerede existerede ved Siden af Jødechristendommen, saa- vist behøvedes der ikke 50—70 Aar, for at den johanneiske Christologie kunde danne sig. Men derfor er alligevel For skjellen mellem det johanneiske Evangeliums historiske og di- dactiske Indhold, i Sammenligning med de tre synoptiske, stor nok til, at hiint Evangelieskrift ikke skulde i ganske anden Grad end de synoptiske have fremkaldt Spørgsmaalet om, hvorvidt det virkelig hidrørte fra den Apostel, fra hvis Meddelelser det saa utvetydigt angav sit Udspring. Thi omendogsaa de synop- tiske Evangelier, som ikke selv indeholde nogen bestemt An- givelse om deres Forfattere, allerede paa Grund af Overeens- stemmelsen mellem deres Indhold og den i Kirken almindelig udbredte apostoliske Tradition kunde finde Udbredelse og An- erkjendelse som apostoliske Værker, maatte den i flere Hen- seende iøinefaldende Afvigelse mellem disse Evangelier, for hvis tidligere Affattelse og Udbredelse i Kirken baade udvortes og indvortes Grunde tale, og det johanneiske, i Forbindelse med den Anvendelse, som Hæretikerne gjorde netop af dette Evan- gelium, indeholde en Opfordring til, hos Apostlen Johannes' umiddelbare Disciple, hvoraf mange levede indtil langt ned i det Zdet Aarhundrede, at forvisse sig, om dette Skrifts Indhold stemmede med Apostlens sande Lære, og kun et bekræftende Svar kan forklare dets Udbredelse og eenstemmige Anerkjendelse som &æyyslov zate Iwøavvnv rundt omkring i den christelige Kirke, hvorom vi have uforkastelige Vidnesbyrd fra 180 eft. Chr. Det er mærkeligt nok, hvorledes kort Tid efter, at man 83 ved de sindrigste Gombinationer havde troet sig beføiet til at paastaae det johaunneiske Evangeliums Affattelse i den sidste Halvdeel af det det Aarh., Fremdragelsen af det ovenom- handlede Vidnesbyrd af Basilides foranledigede en ny Revision af Vidneforhøret over det fjerde Evangelium, hvis Kkesultat blev, at endeel af de Vidnesbyrd, hvilke man havde frakjendt saagodt som al Betydning for det omhandlede Spørgsmaal, viste sig i et ganske andet Lys, saa at man kom tilbage til den gamle Erkjendelse, at det fjerde Evangelium, i Henseende til udvortes Bevidnelse ingenlunde staaer tilbage for de tre synoptiske. Men her viser det sig imidlertid, hvorlidt afgjørende dog til- sidst de udvortes Vidnesbyrd alene ere for Spørgsmaalet om det johanneiske Evangeliums Authentie. Thi foruden dem, der som Keim (Geschichte Jesu von Nazara S. 121—136) ganske for- kaste dets historiske Troværdighed, uagtet de godkjende de ud- vortes Vidnesbyrd for det fjerde Evangelium som aposto- lisk og johanneisk, finde vi i den nyeste Tid andre Theologer, der, skjøndt de ikke blot anerkjende de udvortes Vidnesbyrd for det fjerde Evangelium, men ogsaa betragte det som en højst viglig Kilde for Jesu Historie, dog af Hensyn til indre Grunde ikke anerkjende det som umiddelbart og directe Værk af Apostlen Johannes!). Hvad der nemlig ved ') See Weizsåcker, Untersuchungen uber die evangelische Geschichte, ihre Quellen und den Gang ihrer Entwickelung, Gotha 1865. S. 297: «Nach allem diesem uberwiegen die kritischen Grunde, welche uns das Evangelium auf einen apostolischen Ursprung zuruckfåhren heissen, oder vielmehr -die Beschaffenheit der Schrift erklårt sich am natårlichsten unter der Voraussetzung dieses Ursprungs. Damit ist aber noch nicht gesagt, dass der Apostel, welchem wir dasselbe zuschreiben, es selbst niedergeschrieben habe; es kann unter seiner Leitung von einem Schuler geschrieben sein, oder aber nach seinen Vortrågen oder Aufzeichnungen in der Gemeinde verfasst. Alle Grinde, welche fur die apostolische Her- kunft sprechen, bleiben hiebei unberuhrt, sobald man annimmt, dass die Abfassung sich streng an seine Mittheilungen anschloss. Noch im zweiten Jahrhundert bestand eine Erinnerung [jvfr. Muratori, Fragment. incerti scriptoris de canone Lin. 10—16; Clemens Alexandrinus hos Euseb. VI, 14], nach welcher das Evangelium gewissermaassen das de udvortes Vidnesbyrd lader sig godtgjøre, er, hvorledes man nødvendig maa antage en Sammenhæng mellem det fjerde kanoniske Evangelium og Apostlen Johannes, og hvorledes et Evangelium, som allerede fra de første Decennier af det det Aarhundrede regnedes blandt den christne Kirkes Hovedskrifter, maa afgive et vigtigt — hvad enten umiddelbart eller middel- bart — Bidrag til Kundskab om Jesu Liv og Lære. Men der- imod er det først ved en omhyggelig Analyse af Evangeliets eget Indhold og ved en alsidig Overveielse af dets Forhold til Synoptikerne og til Iste Johannes Brev, det Spørgsmaal maa afgjøres, om svayyéArov zate Ioavvnv er et authentisk Værk af Apostlen Johannes i den Forstand, at det er nedskrevet af Apostlen selv, eller om der her foreligger et Skrift, hvortil Johannes har givet Stoffet, men som ved en anden Haand?) har modtaget sin nuværende Form. Thi de Forsøg, som ere blevne gjorte (af Weisse, Schweizer o. A.) for at dele det fjerde Evangelium i de af Johannes og de af en Anden for- fattede Partier have paa Grund af dette Skrifts ejendommelige Beskaffenhed, der saavel ved sit hele Anlæg og Plan som ved sin Stiil fremfor noget andet bærer Præget af at være een For- fatters Værk, viist sig i samme Grad vilkaarlige som hinanden modsigende. gemeinsame Werk des Kreises, im welchem Johannes lebte, zu sein schien, und bald wurde dieses dahin ausgebildet, dass in gewisser Weise der ganze Apostolat an seiner Abfassung betheiligt sei. In diesen Vor- stellungen mag das Richtige liegen, dass die Abfassung nicht ausscblies- lich persånliche Sache des Apostels war. In welcher Gestalt der Stoff von ihm selbst ausging, låsst sich jetzt bloss noch vermuthen. Dahin aber, dass dabei eine solche Vermittlung stattfand, sprechen mehrere starke Grande.« Slg. Ewald Jahrbb. der bibl. Wissensch. II. S, 146 fr. XIII, S. 188 f. og samme Forfatters Geschichte der Ausgånge des Volkes Israels und des nachapostol. Zeitalters. Gott. 1859. S. 218. Fra en saadan kunde f. Ex. Betegnelsen: «den Discipel, som Jesus elskede», (Joh. XIli, 2. XIX, 26. XX, 2. XXI, 7. 20.) synes mere passende at hid- røre end fra Johannes selv. mør 85 Høder ten 7 Ar (Tilstede vare 18 Medlemmer: Madvig, Præsident; Hoffmann, Westergaard, Ussing, Reinhardt, Colding, d'Arrest, Holten, Thom- sen, Steen, Thorsen, Barfoed, Lange, Ørsted, Lorenz, Secretæren, John- strup, Panum.) Protessor C. Holten gav en Fremstilling af selvregistrerende meteorologiske Instrumenter. Denne, som nærmest var bestemt for Selskabets Medlemmer i Anledning af det for den meteoro- logiske Komitee erhvervede Instrument, vil ikke blive oplaget i Oversigterne. Derefter gik Selskabet over til at tage Bestemmelse om den Maade, hvorpaa det ifølge den sendte Indbydelse agtede at del- tage i Lunds Universitets Jubelfest. Det besluttede at lade sig ved denne Fest paa samme Maade som ved Christiania- Universitets Fest repræsentere ved et af dets Medlemmer, og her- til blev Secretæren valgt. Secretæren meddelte, at han havde brevi manu modtaget fra Prof. Chr. Molbech 40 Stykker Breve og Circulærer fra Aarene 1777—1831, tilhørende Selskabets Archiv, men forefundne mellem hans afdøde Faders Papirer; de vare formodentlig ved Uagtsomhed ikke blevne tilbageleverede, efterat afdøde Etatsraad Molbech havde fuldendt Selskabets Historie. Han udbad sig Selskabets Tilladelse til, at han eller Archivaren maatte i Sel- skabets Navn qvittere for Modtagelsen af disse Papirer og takke Prof. Molbech for hans Omhu for deres Tilbagelevering. Secretæren tilføjede, at iblandt disse Papirer fandtes f. Ex. fem Breve angaaende den af Amtmand Wedekind i 1810 med et Motto indleverede og i 1815 tilbagefordrede Prisafhandling. Det sees af disse, at Afhandlingen ikke kan siges at være for- kommen ved Circulationen i den historiske Klasse (seeMolbechs Vid. Selsk. Hist. S. 409), men at den var bleven bedømt af Klassen og Bedømmelsen offentliggjort i Selskabets Bekjendtgjørelser om 7 86 dets Forhandlinger for 1810—11 S. 3 og i Litteraturtidende 1811 5. 458—60. Da Prisen ikke blev tilkjendt Forfatteren, kunde Navnesedlen ikke aabnes. Wedekind fordrede i 1815 Afhandlin- gen tilbage og henvendte sig endog umiddelbart til Kongen desan- gaaende, da han troede, at Selskabet havde underslaaet Afhand- lingen. Selskabet retfærdiggjorde sig ved Henvisning til den of- fentliggjorte Dom, hvilken i tydsk Oversættelse tilligemed det trykte Program for 1811 blev Amtmanden tilsendt, men det var ikke lykkedes efter saa mange Aars Forløb at finde Afhandlingen mellem Selskabets Papirer i den da kort iforveien afdøde Sekretærs (Bugges) Boe. En Fremstilling af denne Sagens Historie skulde efter Selskabets Beslutning af dets Sekretær (Ørsted) indrykkes i Allgemeine litterar. Zeitung f. 1816 til Forsvar imod W.'s i et trykt Blad udbredte Angreb, og H. Maj. Kongen tilkjendegav Sel- skabet i en Skrivelse af 1Ode Febr. 1816, at han bifaldt denne Beslutning. — Disse Tilføjelser lil den i Selskabets Historie S.409 givne Fremstilling meddeles her efter Seiskabets Opfordring. Formændene for de to Klasser meddelte, at Klasserne i næste Møde vilde forelægge Selskabet Forslag til Valg af nye Med- lemmer. For en fra det kgl. Bayerske Akademie i Munchen modtaget større Samling af ældre Skrifter gjorde Secretæren Rede, og Selskabet bemyndigede denne til at sende Akademiet til Gjengjæld endel af sine ældre Skrifter, som dette maatte ønske og som Selskabet endnu var i Besiddelse af. Ligeledes 'hen- ledte han Selskabets Opmærksomhed paa Sendingerne fra Prof. Burmeister og Museet i Buenos Aires og fik Selska- bets Tilladelse til at sende dette Museum Skrifterne af begge Rækker. Selskabet besluttede endelig, ligeledes efter Secretæ- rens Forslag, at træde i Bytteforbindelse med følgende Selskaber: Société Botanique de France, Astronomische Gesellschaft t Leipzig, Geological and Polytechnical Soctety of the West Riding of Yorkshire, Esseæ Institute of Salem, Minnisota Historical 87 Soctety i St. Paul, Connecticut Academy of Arts and Sciences, New York State Agricultural Soctety 7 Albany. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten som Nr. 91—114 opførte Skrifter, tilsendte foruden fra Selskabets faste Forbindel- ser fra de Private Dr. Fenicia i Ruvo delle Puglie og Hr: " Lorenzo Zaccaro i Neapel. Modekdensid sÅpnil (Tilstede vare 16 Medlemmer: Scharling, Mødets Præsident; 2 Westergaard, Ussing, Worsaae, Hannover, Colding, d'Arrest, Thomsen, Steen, Johnstrup, Barfoed, Lange, Holm, Secretæren, Muller, Schiern). Prot. Dr. E. Holm meddelte. Resultaterne af nogle Undersø- gelser om Danmarks Politik under den fransk-russiske Krig fra 1788—1790. Af Afhandlingen, som vil blive optaget i Selskabets Skrifter, vil intet Uddråg blive meddelt i Oversigterne. Selskabet skred derpaa til det i forrige Møde anmeldte Valg påa nye Medlemmer. Til indenlandsk Medlem af den historisk-philoso- phiske Klasse valgtes: Dr. phil. Georg Frederik Vilhelm Lund, Rector ved Aar- huus Kathedralskole. Til udenlandske Medlemmer af samme Klasse: Sir Henry C. Rawlinson, bestandig Directeur for det Kgl. Åsiatiske Selskab i England, Generalmajor etc. Stanislaus Julien, Medlem af det franske Academie. Garcin de Tassy, Medlem af det franske Academie. Otto Boethlingk, Medlem af d. keiserl. Academie i St. Peters- borg. Carl Johan Tornberg, Prof. ord. i Arabisk ved Lunds Uni- versitet. Auguste Marie Mignet, Medlem af det franske Academie, 7" 88 Secrétaire perpétuel de 1'Académie des Sciences moørales et politiques. Bon Louis Henri Martin, Historiker i Paris. Til udenlandske Medlemmer af den naturvidenska- belig-mathematiske Klasse valgtes: Christian Peter Bianco Boeck, Professor i Physiologien ved Christiania Universitet. Axel Erdmann, Chef for det geologiske Kaart-Bureau i Stock- holm. Urbain I. I Le: Verrier, Senateur Imp., Medlem af det franske Academie, Directeur for det keis. astronomiske Obser- vatorium. Da Functionstiden for Prof. Dr. L. Muller som ældste Medlem af Kassekommissionen var udløben, var Valg af et nyt Medlem ” anmeldt paa Mødesedlen. Prof. Muller blev gjenvalgt af Sel- skabet. Da ligeledes det Treaar, for hvilket Revisorer vælges, forlængst var udløbet, var der bleven anmeldt nyt Valg paa saa- danne. Hertil gjenvalgtes Stadsingenieur Colding og Prof. Jul. Thomsen. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten Nr. 115—125 op- førte Skrifter, tilsendte foruden fra Selskabets stadige Forbin- delser fra de private Lærde, Commandeur Christofora Negri i Venedig (gjennem Conferentsraad David) og Ch. Des Mou- lins, Præsident for Société Linnéenne de Bourdeaux. Mødet den 1 Mai. (Tilstede vare 9 Medlemmer: Madvig, Præsident; Westergaard, Colding, d'Arrest, Johnstrup, Ørsted, Holm, Ussing, fungerende Secretær, Schiern). P ror. Ussing fremlagde sin Udgave af Theofrast's og Philode- mos' Characteerskildringer (see S. 101—113). 89 Da Secretæren i et Familieanliggende var fraværende paa en Reise, fungerede i Overeensstemmelse med Lovene Archi- varen, Prof. Ussing, som Secretær og fremlagde det udkomne 6te Hefte af Oversigterne for 1867. Ligeledes fremlagde han et Brev fra Rector Dr. G.F. V. Lund, som i forrige Møde var bleven valgt til Medlem af Selskabet, hvori denne takkede for den derved viste Hæder. I Mødet vare fremlagte de paa Boglistens Nr. 126—131 anførte Skrifter, tilsendte af lærde Selskaber og de Private, Prof. A. Erdmann og Adjunkt M. Jespersen. Mødet den 15% Mai. (Tilstede vare 14 Medlemmer: Scharling, Mødets Præsident; Westergaard, Ussing, Reinhardt, d'Arrest, Schiern, Thorsen, Barfoed, Ørsted, Lorenz, Secretæren, Holm, Colding, Panum.) Pror. Universitetsbibliothekar P. G. Thorsen meddelte en Fremstilling af, at navnlig saadanne historiske Kildeskrifter fra Middelalderen, som ere affattede og nedskrevne i Løbet af læn- gere Tidsrum — endog gjennem flere Aarhundreder, bør udgives paa den Maade, at det bliver iøinefaldende, at de meddelte Efterretninger tilhøre bestemte Tidsaldre. Et Uddrag af denne Meddelelse vil ikke findes her i Oversigterne, da den i det Væ- sentlige vil blive optagen i Fortalen til. den Udgave af Avia Ripensis, som det kgl. Danske Selskab besørger udgivet og af hvilken Professor Thorsen foreviste nogle Prøveark, Kassekommissionens Formand, Prof. Westergaard, fore- lagde paa dennes Vegne Regnskabsoversigten for Aaret 1867 (see S. 93—94). Fra det kgl. medicinske Selskabs hygieniske Ko- mitee var der indkommet en Opfordring til Selskabet om ved , 90 dets meteorologiske Komitee at deltage i og samvirke til Under- søgelser om Grundvandets Stigen og Falden her i Kjøbenhavn, for deraf at uddrage Slutninger om dette Forholds Forbindelse med visse Sygdomme og Epidemier. Selskabet besluttede at anmode den meteorologiske Komitee om at stille Forslag til Medlemmer af et saadant Udvalg i næste Møde. Foruden en Del Sendingsbreve og Takkebreve fra forskjel- lige lærde Selskaber og Academier, med hvilke Selskabet staaer i Forbindelse, fremlagdes' det kgl. nederlandske Akademies Pro- gramma certaminis poetici. Da Selskabets næste ordinære Møde vilde falde paa Fredagen før Pintse og Grundlovsdagen indtræffe paa Fredagen efter Pintse, besluttedes det at fastsætte næste Møde til den 1%2e Juni. I Mødet vare fremlagte de under Boglistens Nr. 132—156 an- førte Skrifter, modtagne dels fra Selskabets sædvanlige Forbin- delser, dels fra følgende Private: Mr. I. F, N. Delgado i Lissa- bon, Dr.Fenicia i Ruvo delle Puglie, Ad. Quetelet, Directeur for Observatoriet i Brussel, Prof. Peters i Altona og Secretær S. Hjorth i Kjøbenhavn. Mødet den 12'" Juni. (Tilstede vare 12 Medlemmer: Madvig, Præsident; Westergaard, Ussing, Reinhardt, Colding, d'Arrest, Thomsen, Barfoed, Ørsted, Lorenz, Secretæren, Johnstrup.) Pror. Jul. Thomsen meddelte Resultaterne af nogle nye ther- mokemiske Forsøg. Da disse Undersøgelser fortsættes, ville de blive Gjenstand for senere Meddelelser i Selskabet. I Anledning af det kgl. medicinske Selskabs i forrige Møde fremlagte Forslag til Selskabet om at deltage i en Under- 91 søgelse angaaende Grundvandets Stigen og Falden under Kjø- benhavn, havde den meteorologiske Komitee foreslaaet at vælge som Delegerede til at forhandle med det medicinske Sel- skabs hygieniske Komitee , Professor Johnstrup og Stads- ingenieur Colding, hvilket Forslag billigedes af Selskabet. Dr. med. H. Krabbe havde til Selskabet indsendt en Af- handling, med Titel: «Bidrag til Kundskab om Fuglenes Bændelorme», ledsaget af Tegninger, af hvilke de der efter For- fatterens Mening vare nødvendige til Textens Oplysning vilde fylde 10 Qvyarttavler; denne Afhandling saavelsom Tavlerne ønskede han optaget i Selskabets Skrifter. Medlemmerne af den Komitee, som tidligere havde bedømt en Afhandling i samme Retning af Forfatteren, nemlig Etatsraad Bendz, Prof. Hannover og Prof. Steenstrup, bleve af Selskabet valgte til ogsaa at afgive Be- tænkning om nærværende Årbeide. Cand. mag. H. Topsøe havde ligeledes indsendt en Afhand- ling til Bedømmelse af Selskabet og til Optagelse i et af dets Skrifter, nemlig om Platinchloridforbindelserne, en Fortsættelse af hans tidligere til Selskabet indsendte Afhandling om Platinchromidets Dobbeltsalte, der vil blive optaget i Nr. 3—4 af Oversigterne. Nogle Figurer ledsagede Afhandlingen, men disse vilde forment- lig kunne sammendrages paa en Octavtavle. De Medlemmer, som havde bedømt det tidligere Arbeide af Forfatteren, nemlig Professorerne Jul. Thomsen, Johnstrup og Barfoed, gjen- valgtes til at give Betænkning om det foreliggende. Fra de tvende i Sverrig valgte nye Medlemmer, Prof. Dr. Tornberg i Lund og Prof. A. Erdmann i Stockholm, vår der indkommet Takkebreve til Selskabet for den Ære, som var bleven dem til Deel, og Secretæren havde af Prof. Christ. Boeck i Christiania under dennes Ophold her personlig faaet det Hverv at bringe Selskabet en lignende Taksigelse for den ham viste Hæder. 92 Kassekommissionens Formand afgav paa Kommissio- nens Vegne Betænkning om Udredelsen af den Understøttelse, som Selskabet havde tænkt at tilstaae til Trykningen af Kateket Kleinschmidt's grønlandske Ordbog (s. S. 4—6. For Øieblikket kunde Kassen ikke udrede nogen saådan ; hvorledes Selskabets Evne til næste Aar, naar Udredelsen af Omkostningerne nærmere forelaae, vilde kunne stille sig, lod sig endnu ikke sige med Sikkerhed. Derimod vilde det Hjelmstjerne-Rosenkroneske Bidrag være istand til at udrede ganske eller næstendels den hele Un- derstøttelse, hvorom der var gjort Forslag. — Seiskabet bevilgede en Understøttelse af en Trediedel af Trykkeomkostningerne, dog ikke ud over 400'Ød., som vilde være at udrede af det nævnte Legat, men stillede de sædvanlige Betingelser til Udredelsen af denne Hjælp med Hensyn til Fristen, inden hvilken Trykningen skulde være fuldendt, og inden hvilken den øvrige offentlige Understøttelse maatte være tilveiebragt, ligesom Selskabet ogsaa forbeholdt sig et Antal af 50 Exemplarer. : Secretæren meddelte Selskabet Lunds Universitets Tak for den Opmærksomhed, Selskabet havde vist dette ved at sende en Afsending til dets Jubelfest, en Tak til Selskabet, som Secretæren gjentagne Gange mundtlig og senere skriftlig havde modtaget fra Universitetets Prokanisler og Rector. I Mødet var fremlagt Nr. 1 og 2 (Dobbelthefte) af Selska- bets Oversigter for 1868. Ligeledes vare fremlagte de påa Boglisten som Nr. 157— 169 opførte Skrifter fra videnskabelige Samfund og de Private Prof. Paolo Panceri i Neapel, Dr. Fenicia i Ruvo delle Puglie, og Selskabets udenlandske Medlem, Mr. V. Regnault,y Medlem af det franske Institut i Paris. 93 Oversigt over Reguskabet for Aaret 1867. Indtægt. 1) Renter af Selskabets Fonds i 1867: a) 5 pCt. af 25,000 Rdl. i kgl. Forskrivning...... b) 4 — - 74,100 — "indskrevet i Statskassen. . . & — - 6,000 — Huseier-CGreditkasse - Obliga- ' KLOGE Ever Nr SL Na ERE n & — -… 3,200 — Nationalbank-Obligationer. . å — - 3,000 — Østifternes Creditforenings- Obbeahanrder 2: ss. 24 —. - 1,000 — Jydske Landeiendoms-Credit- forenings-Obligationer . . . å — - 19,000 — Staden Kjøbenhavns Laans Oblikationer:: 2 rn 106,300 Rdl. c) 3 pCt. af 3,400 Rdl. Transportable Statsfonds . . . d) Udbytte af 300 Ødl. i Nationalbank-Actier ..... e) 5 pCt. af 200 £ i Dansk-Engelske Obligationer . 3 pEt. af 200 £ i Dansk-Engelske Obligationer . . 4 pCt. af 80 £ i Sjællandske Jernbane-Actier . . . Eklbyfte af samme ;1017,.1866554 så so ror 2) Fra det Classenske Fideicommis. ...…...... Etatsraad Schous og Frues Legat .......... Den Hjelmstjerne-Rosenkroneske Stiftelse... ... 3) Saiget af Selskabets Skrifter: Fra Boghandler Høst for 1866 for Skrifterne for Ordbogen Boghandler Darrsitkeipzigtsr502r 3 272755 4) Renter af Folio i Privatbanken ?”/1866 og ”/1s67 . . - ÅnreksEinnker i 7 2 ENGE Kassebeholdningen fra 1866... 94 Udgift. A. Til Selskabets Bestyrelse og dets Virksomhed: 1. Embedsmændenes Gager og Budets Lønning. . 900! » Medhjælp ved Secretariatet (bevilget 24. Mai 1867) 200! …» Løbende Udgifter til Brænde, Lys, Porto, Snedker- arbeide samt. Grafificationer 7. se NR 347| 35 II. a) Selskabets Skrifter: 14471 35 Trykning af Skrifter og Siderum neb. ob- SNE 662Rd.48f Trykning af Oversigter —. =. . 961 — 46 - Oversættelse af fransk Resumé 100 — » - Kobbere og Træsnit o.lign. . 849 — 12 - Papir BYGE AVESMR NE . 161 — 48 - Bos binder tele SANG RER r + 432 — 68 31671 30 Præmier: Lieut. V.H.0. Madsen (8.Febr. 1867) 100Rd. Exam. jur. Blesberg (22. Marts 1867) 150 — Yeå Fo] ” DIFOrdboren kr ESS FSR r ae 3 DCA FSL Den meteorologiske Komitee........… 9283! 48 Regestum- Diplomaticum ..27..…222…+ 275! 84 SISS= 14054! 66 B. Understøttelser til videnskabelige Foretagender: 1) Lieut. Fischer til Udførelsen af et Maaleinstrument 100! » 2) Den meteorologiske Komitee til Theorells me- teorologiske Instrument.....---..…+… 500 3) Major Jenssen Tusch: Nordiske Plantenavne | (bevilget 5" April) er ESPE RELSE SE. 300! …» 4) Adjunkt Engelhardt: Kobberværk over Vimose | Fund (bevilget 24. Mai 1867)...-..+-…+- 300| » =D ER Aarets Ud sikESEE | Tro HER — KIndtægt .. 6732|' » Overskud . FEST ECT I Kassebeholdning fra 1866... 3202! 43 Deraf er foreløbig afholdt Udgifter til Fuldførelsen af 3234 98 Liebmanns Værk over de mexicanske Ege .…..- 627! 52 Rede Beholdning ved Aarets Udløb . 2604| 82 3232| 38 Den Hjelmstjerne-Rosenkroneske Stiftelse: Restsdranaret ks 66 ESF E EESES 412Rd. 4/ Bidrasstorsl Soren SEE es SEe 487 — 26.- ; - 899 Rd. 30 / Fischer: Maaleinstrument ......... 100 Rd. Jenssen Tusch: Nordiske Plantenavne . . 300 — Engelhardt: Vimose-Fundet .....-..- 300 — 700 — »- Tilovers til næste Aar . . . 199 Rd. 30 , om hvis Anvendelse jfr. Budget for 1868. 95 Mødet den 26? Juni. (Tilstede vare 7 Medlemmer: Madvig, Præsident; Westergaard, Reinhardt, Thorsen, Johnstrup, Barfoed, Secretæren.) Professor C. Barfoed meddelte Selskabet en Undersøgelse om Æblesyrens Adskillelse fra andre Syrer. Denne findes trykt i dette Hefte af Oversigterne S. 114. Den Komitee (Professorerne Thomsen, Johnstrup og Barfoed), som var bleven nedsat til at bedømme Cand. mag. Topsøe's indsendte Afhandling : Chrystallographisk-chemiske Undersøgelser over Platinets Dobbelthalodidsalte, 2den Afhandling, afgav sin Betænkning og udtalte sig i denne for, at Afhandlingen blev trykt sammen med den tidligere indsendte til et sammen- "hængende Arbeide og udstyret med en Tavle. Selskabet bifaldt, at Afhandlingen blev optaget efter Forfatterens Valg enten i Skrifterne eller Oversigterne; den vil findes meddelt i dette Dobbelthefte af Oversigterne S.142—157. Komiteens Betænkning lød saaledes: «Det Kongelige danske Videnskabernes Selskab har i Mødet den 12te Juni d. A. overdraget Undertegnede at give Betænk- ning over en af Hr. Cand. mag. H. Topsøe indsendt Afhand- ling: «Krystallographisk-chemisk Undersøgelse over Platinets Dobbelthaloidsalte, Z2den Afhandling», som Forfatteren ønsker optagen i Selskabets Skrifter. Den udgjør dels en Fortsættelse af Forfatterens tidligere til Selskabet indleverede og til Optagelse i Skrifterne antagne År- beide, vedrørende Platinbromidets Dobbeltsalte, dels meddeler den nye af ham foretagne Undersøgelser af de dermed analoge Platinchloridforbindelser. Af disse sidste har Forfatteren havt Leilighed til at bestemme Sammensætningen ved et ikke ringe Antal, og ved tillige at underkaste saavel Chlor- som Bromfor- bindelserne en krystallographisk Bestemmelse, forsaavidt de eg- nede sig dertil, er det lykkedes ham at paavise, at disse Dob- 96 beltsalte hyppigen have analoge Formler, nåar de indeholde de samme Metaller, og at de danne isomorphe Rækker, svarende til samme Vandmængde. Saaledes krystallisere alle de For- bindelser, der indeholde 6 eller 12 Æqvivalenter Vand, i det hexagonåle System og Øhomboedrets Polkantvinkel er for den første Række beliggende mellem 126? 10” og 1279 34", for den sidste Række mellem 113? 34" og 11492 12". Desuden har For- fatteren ved disse Undersøgelser tilvejebragt en yderligere Be- kræftelse paa Isomorphien mellem Platin og Tin. Vi kunne ikke Andet end udtale den samme gunstige Dom om dette som om det tidligere Arbeide og, da det nøie slutter sig dertil som en umiddelbar Fortsættelse, tiltræde vi ganske det af Forfatteren udtalte Ønske, at denne Afhandling maa blive forenet med den tidligere, endnu ikke trykte, til eet sammen- hængende Arbeide og optaget i et af Selskabets Skrifter. De af Forfatteren leverede Tegninger ville let kunne anbringes paa een Tavle. Kjøbenhavn den 21de Juni 1868. Fr. Johnstrup. C. Barfoed, AfTatter. » Ogsaa fra den Komitee (Etatsr. Dr. Bendz, Etaåtsr. Dr.Steen- strup, Prof. Reinhardt), hvem Selskabet havde overdraget at give Betænkning over Dr. phil. Låtken's Indsendte Arbeide: Additamenta. ad historiam Ophiuridarum, tredie Bidrag, var der blevet afgivet en «Betænkning med Forslag om at optage Afhandlingen i Selskabets Skrifter og at lade den udstyre med Træsnit, saaledes som "Forfatteren" havde ønsket. Betænk- ningen lød saaledes: «Det Kongelige danske Videnskabernes Selskab har ønsket Undertegnedes Udtalelse om den af Museeassistent Dr.. phil. Litken til Optagelse i Selskabets Skrifter indsendte Afhandling: «Additamenta ad historiam Ophiuridarum, beskrivende og kritiske Bidrag til Kundskab om Slangestjernerne, SAT: tredie Afdeling», og denne Udtalelse have vi herved den Ære at forelægge Selskabet. Afhandlingen er, som den anførte Titel ogsaa antyder, at betragte som Fortsættelse af eller Til- læg til de Bidrag til Kundskab om denne Straaledyrgruppe, som Forfatteren allerede for flere Aar siden indgav til Selskabet og som bleve optagne i dets Skrifter (Naturv.-mathem. Afdeling, bte Række B. V, S. 1 og 177). Men medens Forfatterens tid- ligere «Bidrag» behandlede Gruppen mere fåunistisk, saaledes at eet Afsnit behandlede Grønlands, et andet Vestindiens og Cen- tralamerikas Ophiurider, et tredie de af Galathea-Expeditionen hjembragte Former, opløser det foreliggende Arbeide sig egentlig i en Række smaa monographiske Afsnit. Det fårste af disse meddeler Beskrivelse af to nye Slægter af Amphrura-Gruppen med mere eller mindre nøgen Skive, og har foruden den Inter- esse, paa hvilken Kundskaben om nye Slægtstyper og nye Ka- rakterkombinationer altid kan gjøre Fordring, den mere al- mindelige Interesse at bekræfte, at man ingensteds i Ophiuridernes Systematik kan for større Grupper benytte Forskjellen mellem den nøgne og den skælklædte Skive som «fundamentum divisionis». Begge de nævnte nye Slægter (Ophionema og Ophianephthys) ere fra Vestindien og indsendte til Universitetsmuseet af dets utræt- telige Correspondent og Velynder Justitsraad Apotheker Riise paa St. Thomas. Det andet Afsnit viser, at Slægten Ophrarachna M. Tr. maa deles i to, af hvilke O. zncrassata forbliver Typen for den ene, medens den anden kan beholde Navnet Pectinura Forb. og at disse to Slægter endog ville faae deres Plads tem- melig langt fra hinanden. I det tredie bestemmer Forfatteren nærmere Grændserne mellem Slægterne Ophrocoma og Ophio- mastix, beskriver en ny Art af sidstnævnte, der næsten danner Overgangen mellem begge, og oplyser nærmere?to ved Galathea- Expeditionen hjembragte Ophiurider, som våre undgaaede Op- mærksomheden, dengang Expeditionens Udbytte af denne Dyre- gruppe i sin Tid blev overladt Forfatteren til Undersøgelse, nem- lig Ophiomastix annulata og Ophionema marmorata. I de tre 98 følgende Afsnit beskrives en ny Ophiocoma og en ny Ophiomyxa fra Bass. Strædet — en uventet Udbredningskreds for disse Slægtsformer —, flere nye Ophzothrix-Arter fra forskjellige Localiteter, samt en ny Ophiacantha, hvi:ken Forfatteren, efter at hans Monographie over Vestindiens Ophiurider var udkommet, fandt påa den af Prof. Ørsted hjembragte Pentacrinus, hvorved denne Slægis Udbredning til de varme, tropiske Have godtgjøres. I Anledning af den førstnævnte Art faaer Forfatteren Leilighed til at belyse den i «Zoologia Danica» i sin Tid afbildede Astertas tricolor, som ingen senere Forfatter har gjenkjendt. Dr. Lutken har allerede tidligere vist, at den maatte være en Ophracantha, men der stillede sig betydelige Vanskeligheder i Veien forat identifi- cere den med den velbekjendte nordiske Ophracantha spinulosa. Han viser nu, at den af en fransk Zoolog for ikke længe siden beskrevne Ophiactis clavigera er en Ophiacantha og rimeligvis netop den saalænge savnede AÅsterzas tricolor Abgd. — Et 7de Afsnit gjør os bekjendt med en ny Slægt og Art af de mærke- lige grenløse Euryalider, hvortil Forfatteren har knyttet en Con- speclus generum Euryalidarum. Hertil slutter der sig i det 8de Afsnit nogle supplerende Bemærkninger om de af Forfatteren tidligere beskrevne grønlandske og vestindiske Åsterophyton- Årter og navnlig om en for den grønlandske og skandinaviske Fauna ny Årt af denne Slægt. Det Øde Afsnit, om den fossile Slægt Ophiurella Agass., med kritiske Bemærkninger om de andre for fossile Slangestjerner opstillede Slægter, har idet- mindste den Fortjeneste at vise, hvor overordenlig mangelfuld Kundskaben om de uddøde Arter af Slangestjerner hidtil i det Hele har været, og hvor overfladisk disse Forsteningers z00lo- giske Karakterer i mange Tilfælde ere blevne behandlede. I et Tillæg til dette Afsnit opkaster Forfatteren det Spørgsmaal, om ikke den bekjendte siluriske Forstening Harlanza eller Arthrophycus snarere skulde være Grenene af et Asterophyton-Dyr end af en Fucoidee-Plante, for hvilken man hidtil har anseet den. Vi: skulle ikke udtale os om, hvorvidt Forfatteren muligvis kan 99 have Ret i sin Formodning, men kun bemærke, at skulde endog denne Hypothese maaskee senere vise sig at have været noget vovelig, vil dens Fremsættelse maaskee dog kunne med- føre det Gode, at denne mærkværdige Forstening bliver nøiag- tigere undersøgt påa de Steder, hvor et større Materiale af den kan haves, og dens systematiske Plads derefter bestemt med større Sikkerhed. Afhandlingens sidste Afsnit indeholder en baade paa Dansk og Latin affattet «Synopsis generum Ophiu- ridarum verarum», hvori Forfatteren har sat sig den Opgave, at give en synoptisk Karakteristik af de hidtil beskrevne Ophiurslæg- ter, som uden at gjøre altfor store Brud paa den naturlige Sam- menstilling tillige kunde afgive et brugbart Hjælpemiddel til Slægtsbestemmelsen; Forfatteren gaaer i Slægternes Sønderdeling ikke fuldt saa vidt som nogle af dem, der i Mellemtiden mellem dette og hans tidligere Arbelder have behandlet denne Gjen- stand, og han har saaledes Leilighed til at vise, at de af Ly- mann og Ljungmann paa Bekostning sf Slægten ÅAmphrura opstillede talrige Slægter dels for en stor Del svare til de af Forfatteren tidligere opstillede Sektioner indenfor Slægten ÅAmphi- ura, dels kunne indskrænkes til et mindre Antal. Latinske Diagnoser af de i Afhandlingens forskjellige Dele opstillede nye Slægter og Arter afslutte Skriftet. Til denne Oversigt over Afhandlingens mange Afsnit og disses Indhold skulle vi tilføie, at det Hele forekommer os at være en Samling af omhyggeligt udarbeidede Bidrag til Ophiu- ridernes Historie og at bære det samme Præg af et flittigt og påa et rigere Materiale støttet Studium, - som Forfatterens tidli- gere Arbeider i samme eller lignende Retning. Vi tage derfor ikke i Betænkning at erklære, at Afhandlingen efter vor Mening fortjener en Plads i Selskabets Skrifter, og til Optagelse i disse anbefale vi den herved, idet vi slutteligen skulle bemærke, at de faa Figurer, som Forfatteren har medgivet Afhandlingen og 100 hvilke han foreslaaer indtrykte i Texten, som Træsnit, ogsaa efter vor Formening kunne gives påa denne Maade. Bendz. Jap. Steenstrup, J. Reinhardt.» Affatter. Selskabet vedtog Afhandlingens Optagelse i Skrifterne. Sociedad de ciencias ficicas y naturales de Caracas havde indsendt Nr. 1—3 af dets Tidsskrift Vargasza og anmodet Sel- skabet om at indtræde i Bytteforbindelse med det. Selskabet besluttede at sende det sine Oversigter. Museet iBergen havde ved Overlæge Dr. Danielsen ind- sendt forskjellige iBergen udgivne Skrifter (se Boglisten Nr.176-184) og anmodet Selskabet om at ville skjænke Museet dets Skrifter; Museet havde Udsigt til om faa Aår at kunne sende rigeligere aarlige Bidrag. Selskabet bifaldt, at de to sidste Rækker af Skrifterne samt Oversigterne bleve sendte til Museet. Selskabet tillod, at de til Selskabet i Sommerferien indsendte Skrifter maatte efterhaanden som de indkom, afleveres til Biblio- theket paa samme Maade som i de to foregaaende Aar. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten som Nr. 170—186 opførte Skrifter, modtagne fra Selskabets faste Forbindelser og de Private: Intendant A. W. Malm i Gåteborg, AÅA. Schyanoff, lieutenant-capitaine i den russiske Armee, og Prof. Erdmann i Stockholm. Bemærkninger i Anledning af en ny Udgave af Theo- phrasti Characteres et Philodemi de vitiis liber decimus ”. Af Professor Dr. L. Ussing. lået Professor Dr. L. Ussing fremlagde en Udgave af Theo- phrasts Charakteerskildringer, som netop havde forladt Pressen: Theophrasti Characteres et Philodemi de vitiis liber decimus. ÅAccedunt characterismi duo ex Rutilio Lupo et ex Rhetoricis ad Herennium. Cum commentario edidit J. L. Ussing, knyttede han dertil følgende Bemærkninger. Denne lille Bog, til hvis Trykning Universitetet har givet et anseligt Bidrag, stiller sig den Opgave at levere en paa een- gang tro og læselig Udgave af Theophrasts Charakteerskildrin- ger, en særdeles vanskelig Opgave, som Udgiveren ogsaa er langt fra at troe at han har løst, men han haaber at have givet et Bidrag dertil ved at stille Sagen i sit rette Lys og samle, hvad der kunde hjælpe til Skriftets Forstaaelse med Udelukkelse af det, der kun kunde bringe påa Vildspor. Med Hensyn til Skriftet i dets Heelhed var det sande For- hold i Hovedsagen allerede paaviist af Andre. Det tør betragtes som almindelig anerkjendt, at disse fortrinlige Charakteerskil- dringer, der efter de historiske Antydninger, de indeholde, nød- vendig maae være skrevne i den nærmeste Tid efter Alexander den Stores Død, virkelig hidrøre fra den -berømte Philosoph, hvis Navn de bære, men at den Skikkelse, hvori vi have denne lille Bog, tilhører en langt senere Tid. Det er Uddrag af Theophrasts Skrifter, som en senere Forfatter har samlet og ved en Smule Tilskjæring hist og her, men navnlig ved forskjellige Tilsætninger har omdannet til en ny Bog under Theophrasts ”) See S. 88. e Navn. Denne Forfalskning — thi det kan ikke kaldes andet, da Bogen indledes med en i Theophrasts Navn skreven For- tåle — er ikke yngre end det det Aarhundrede efter Chr.; thi Osopeaotov yagaxtigss ndxor omtales som et særegent Skrift hos Diogenes fra Laerte. For 40 Aar siden kjendte man kun to Paralleler til disse Charakteerskildringer i den gamle Literatur, Svirebroderen hos Kutilius Lupus og Praleren i Rhetorica ad Herennium. De fandtes i rhetoriske Skrifter som Exempler paa, hvorledes en Taler kunde bruge en Charakteerskildring som Middel til at virke påa Dommerne. Man kunde da tænke sig, at disse Ud- drag af Theophrast vare foretagne i et lignende Øiemed, for at skulle tjene som rhetoriske Prøver, ja maaskee endog at de fra først af vare skrevne dertil. Men et uhildet Blik paa Bogen vil snarere betegne den som blot underholdende Læsning, og et i den nyere Tid fundet Skrift viser os tydelig, i hvad Hen- sigt Theophrast har forfattet disse Skildringer og hvorledes han har benyttet dem. Dette er det i Herculanum fundne og i 3die Bind af Volumina Herculanensia udgivne Skrift: Ø12odyuov 7sgi xæxvæv i, tiende Bog af et stort Værk af Epikuræren Philodemos «om Laster» eller snarere «om Laster og de modsatte Dyder og hvorledes de vise sig i Menneskenes Liv»; thi - saaledes om- trent lyder Titelen paa den ligeledes fundne Øde Bog, der vist- nok maa antages at høre til samme Skrift. 10de Bog, den der vedkommer os her, handler om Hovmod, væzsenpavia. Begyn- delsen er desværre saa godt som tabt, men Gangen i Afhand- lingen synes at være denne, at der først udvikles, hvor urimelig Hovmod er i sig selv, navnlig naar den grunder sig paa Rigdom og Lykke, da Ingen kan være vis paa, at han bestandig beholder disse Goder, og dernæst fremsættes en Mængde andre Betragt- ninger, tjenlige til at hjælpe den, der er tilbøielig til denne Feil, til at skille sig af med den eller dog formindske den, at «lette denne Byrde», zovgilav, som Forfatteren udtrykker sig. Derefter behandles forskjellige Arter af denne Last, der have særegne RE ET sm Mae ane 103 Navne, og efter en ældre Philosoph, Ariston, giver Forfatteren en Skildring af 0 avdadyc, 0 avdézactog Og 0 mavterdnuwv, Be- greber, der kun meget ufuldkomment vilde gjengives paa Dansk ved den Selvbehagelige, den Uafhængige og den, der forstaaer Alt. Efter at have meddeelt disse Skildringer, viser han paa ægte epikuræisk Viis, hvilke skadelige Følger en saadan Adfærd medfører. Han gaaer saa over til andre Arter af eller Benæv- nelser paa Hovmod, som det fra Aristophanes bekjendte Bosrdv- s0dor og Ironien. Af Ironikeren (6 &pwv) giver han da en Skildring, som vel ær formet paa samme Maade som de oven- for omtalte, men som dog sikkert ikke skriver sig fra Ariston, men fra Philodemos selv; den er nemlig heel og holden en Copi af Sokrates, og de Træk, der anføres deri, ere alle laante fra Plato og Xenophon. Til Slutning anføres endnu et Par Arter afRingeagt for Andre, svrs210rys eller 8£svrs44ctns Og ovdeværng eller &£ovdsværnc. Det er altsaa i moralphilosophiske Skrifter, at saadanne " Skildringer have deres egentlige Plads. Grækernes Moralphilo- sophi var langt mere empirisk og psychologisk, end man nutil- dags synes at ønske. Selv Idealisten Plato construerer ikke Pligtlæren og Sædelæren ud af det Godes Begreb, men paaviser dettes Udfoldning i en parallel Sphære, Staten, for at Menne- sket kan see sig selv deri som i et Speil. Aristoteles er, som sædvanlig, iagttagende, men hans klare og skarpe Forstand, grundet paa en sund og reen Følelse, har sat ham i Stand til at levere det Mesterværk, vi besidde under Navnet den Niko- macheiske Ethik. Han opstiller det System, hvorefter Dyden altid er Midten imellem to Laster, og paaviser i de enkelte Tilfælde, hvorledes man ved at skeie ud enten til den ene eller til den anden Side, falder i den ene eller den anden Last. Senere Peripatetikere søgte at fuldstændiggjøre Moralsystemet og opstillede en lang Række af saadanne Grupper, hvor Dyden viste sig som Midten imellem to Laster; men det var en gold Systematik, og Sproget lod dem ofte i Stikken, saa de maatte ind- R ER 104 rømme, at det manglede Navn for den ene af de to Yderligheder.?) Aristoteles selv derimod gjør opmærksom påa det modsatte Phænomen, at Sproget ofte har flere Benævnelser for den samme Last, saaledes som ogsaa vi paa Dansk f. Ex. betegne over- dreven Spaårsommelighed med mange Navne, som Gjerrighed, Karrighed, Gnieragtighed, Suurfittighed. Aristoteles bruger netop dette samme Exempel.?”) «Det almindelige Navn for denne Last» siger han «er &vsAsvdspiu. Den viser sig i altfor stor Utilbøielighed til at give og altfor stor Lyst til at tage, men begge Retninger ere ikke lige fremherskende hos Alle eller paa samme Maade. Det Sidste see vi hos Rufferen, hos Aagerkarlen, hos Høkeren; alle beherskes de af. smudsig Vindesyge, æicygoxépdsre. For den første Retning, Utilbøielighed til at give de nødvendige Penge ud, haves forskjellige Navne. Saadanne Folk kaldes cperdmlot, yAicygor, xziufpixec, xvurvorgiotev», hvortil vi endnu an- denstedsfra maae føje usxp0o2oyos. Han indlader sig ikke paa en nøiagtig Sondring imellem disse Synonymer. De kunde maaskee have Betydning for den daglige Tale med dens flygtige An- skuelser, men Begrebsudviklingen vare de uvedkommende. Theo- phrast gik mere i det Enkelte. Han benyttede disse Benævnel- ser paa forskjellige Afskygninger af Begrebet til at lade dette udfolde sig i sin hele Mangfoldighed, og med sin ejendommelige " psychologiske Styrke skildrer han de Personer, man pleiede at tillægge disse Navne, og hvordan enhver af dem pleiede at bære sig ad. Der er heri en rig Iagttagelse og et ikke ringe Lune, saa at man ikke med Urette har sammenlignet ham med Ko- moediedigterne, og gjort opmærksom paa, at Menander var en Elev og Ven af ham. Men han har ikke tillagt disse Synony- mer nogen Betydning for den systematiske Begrebsudvikling, og det Forsøg, Eugenius Petersen har gjort paa at henføre Theophrasts Charakteerskildringer til Grupper af modsatte Laster 1) Stobæos' Eclog. Ethic. II, 7, p. 320 Heeren. ?) Aristot, Ethic. Nicom. IV, 1, 38 fr. 105 med Dyden i Midten, kunde ikke lykkes. Ikkun i tre Tilfælde finde vi begge Yderlighederne; avøddsra (Cap. 15) og aoéoxere (Cap. 5) opstilles af den peripatetiske Skole som Yderlighederne, medens csurotyc angiver Middelveien, ligesom &aforsia (Cap. 23) og sioævsta (Cap. 1) ligge hver paa sin Side af An Fera, pixoodoyia (Cap. 10) og aicypoxépdera (Cap. 30) hver paa sin Side af &2svdsproryc. I alle andre Tilfælde finde vi kun den ene Yderlignhed beskrevet hos Theophrast. Man maatte altsaa antage, at vi havde mistet en stor Mængde af disse Skildringer, hvis det ikke ved nærmere Betragtning viste sig, at der var saare faa af disse Laster, for hvis Modsætning der havdes en Betegnelse; som egnede sig til en lignende Skildring. Man kunde unægtelig stille gøuoloyia lige over for æygorwxia (Cap. 4), Fouovinc lige over for ds14ia (Cap. 25), og maaskee findes et Par enkelte lignende Exempler. Men ved den største Deel af de beskrevne Laster maatte man sige med de senere Peri- patetikere, at Modsætningen «manglede Navn», og mange af dem ere i den Grad Synonymer, at det vilde være en aldeles urimelig Tanke, at Sproget, naar det havde fundet Behag i at betegne forskjellige smaa Afskygninger af den ene Yderlighed med særegne Navne, skulde have kunnet gjøre det Selvsamme ved den modsatte Yderlighed. Saaledes finde vi hos Theophrast xzolæxrsia ved Siden af &geoéoxare, uixpodoyia ved Siden af ævslevespiæ, vi finde avdadera og væsgnparia, &movoræ og dværcyvvtia, fremdeles &doLs0yiæ, 4adra Og Aoyonoiia, PåsAvvia, dvoyégera og aændia. Det lod sig vel gjøre at charakterisere disse forskjellige Laster, men det lod sig ikke gjøre at opstille bestemte Begrebs- adskillelser imellem disse Navne eller definere dem som be- stemte Begreber, og det har Theophrast heller ikke tænkt paa at gjøre. Den, der har dristet sig til i hans Navn at sammen- sætte en ny Bog af forskjellige Stykker i hans Værker, har prøvet paa at definere hvert enkelt Begreb, men han er kommet ynkelig frå Forsøget. Ikke Halvdelen af Definitionerne kan kal- des tilfredsstillende eller antages at være laant fra Peripatelikernes SN Skrifter; de fleste ere i høj Grad keitede og ubestemte, for ikke at sige reent ud urimelige .eller urigtige, som naar aygowxia kaldes auadia doynuæv, BJåsdvein mad åmupavng xal &rrovei0iotog, dvcyggere« adsgarnmsvoiu Cwuatog 1vrns taQwoxsvaotixn, hvilket er urigtigt, da Ordet slet ikke bruges udelukkende om legemlig Uhumskhed, og den Skildring, der gives, heller ikke holder sig dertil alene. Denne Forfatter har heller ikke seet sig i Stand til nogenlunde at sondre de be- slægtede Begreber eller opstille en synonymisk Adskillelse imellem dem, Noget, hvortil han dog maatte synes særlig op- fordret; men Definitionerne påa beslægtede Laster kunne i Al- mindelighed ligesaa godt ombyttes med hinanden; »man sam- menligne f. Ex. Definitionerne paa &dolsoyix og Aalre, paa ævarcyvvtin og &icygoxépdera. Det er klart, at disse Defini- tioner ikke kunne skrive sig fra Theophrast, og efter hvad vi have udviklet, laa det jo heller ikke i hans Plan at give saa- danne. Skuide Nogen endnu have nogen Tvivl i denne Hen- seende, vil denne forsvinde, naar det lykkes at paavise en anden Kilde, som Forfatteren til disse Definitioner sandsynligviis har lagt til Grund for sine Forsøg. Denne Kilde er de Definitioner eller '"OQot, der slutte Rækken af de platoniske Skrifter, en Samling, der aabenbart er yngre end baade Plato og Theophrast. Alt, hvad der kunde benyttes deraf, er gaaet over i den lille Bog, vi be- skjæftige os med. Definitionerne paa xolæxsin, &laCorsiæ, avarcyvvtix og ÅAalra ere tydelig tagne derfra, og Definitionen paa dsÅtæ synes ogsaa at være dannet derefter. Det modsatte Tilfælde, nemligt at Forfatteren til de pseudoplatoniske "OQos skulde have benyttet Theophrasts Charakterer, saaledes som vi ; have dem, kan ikke antages, thi saa vilde vi ikke blot finde 4 eller 5, men alle de 30 Definitioner paa Laster optagne hos ham. Falskneren , der lavede denne Bog sammen, har saaledes ikke blot tilføjet Indledningsskrivelsen og af og til i Enden af Kapitlerne en affecteret, resumerende Slutning, men det er og- 107 saa ham, hvem det skyldes, at det Hele har faaet en saa sym- metrisk Form. En og anden Definition fandt han uden Tvivl hos Theophrast selv staaende i Spidsen for Skildringen; men han vilde have, at enhver Skildring skulde begynde med en saadan, og lavede saa de andre. Enhver Skildring begynder med det Substantiv, der betegner Lasten, stgæøveiæ, xolæxsioa 0. S. V., og naar dette er defineret, kommer Substantivet eller Adjectivet, der angiver den Person, der har den omtalte Feil, 0 d& &loæv éoti torovtoc tg olog 0. s. v. Det abstracte Sub» stantiv sættes som Titel over ethvert Kapitel. Forfatteren fandt, at Conformitleten krævede, at det altid maatte være saaledes. Hos Theophrast fandt han undertiden maaskee kun Adjectivet, men i de allerfleste Tilfælde var det en letSag attilføjie dettilsvarende abstracte Substantiv. Een Gang kom han dog ogsaa galt fra dette. Cap. 26 beskriver en oligarchisk-sindet Mand, 0A4yagyrxos. Et hertil svarende Substantiv fandtes ikke og kunde i Virkelig- heden ikke dannes, men Forfatteren var ikke forknyt; han brugte OMyaeyiæ, hvilket, som Enhver veed, betyder noget ganske An- det, nemlig en oligarchisk Statsforfatning, og ikke oligarchiske Tilbøieligheder. Afskriverne, der saae Lasten kaldes 0Acyagyi, vare i Grunden i deres gode Ret, da de rettede det følgende Odtywoyrxog til dAiyaeyoc, thi det er dette Ord, der svarer til Substantivet; men vi kom derved endnu længere fra Theophrast, thi der er ingen Tvivl om, at han har skrevet oZyogytxoc, og dette har allerede Casaubonus med god Føie indsat i Texten. Det er en eiendommelig Skjæbne, der ofte træffer saadanne forfalskede Producter, at de komme til os i en særdeles for- vandsket Skikkelse. Det er, som om Afskriverne selv følte, at de ikke befandt sig paa ret classisk Grund og ikke behøvede at iagttage den Samvittighedsfuldhed, de ellers vare vante til. Ved nærværende Skrift har dette især viist sig i en Tilbøielighed til at forkorte og overspringe. Der existerer Udtog af Theo- phrasts Charakterer, som begynde med Lidet og blive mindre og mindre, jo længere man kommer frem. Disse ere naturlig- viis uden alt Værd ved Siden af den fuldstændigere Text; men selv i denne findes der mangfoldige Overspringelser, idet Af- skriverne have udeladt, hvad de ikke kunde læse i Originalhaand- skriftet. Dette Forhold er især klart i den sidste Halvdeel af Bogen. Denne (Cap. 16—30) existerer fuldstændig kun i et Vaticaner- Haandskrift, som først blev bekjendt i Slutningen af forrige Aarhundrede. Før den Tid kjendte man kun de 13 første af de 15 Charakterer, som Vaticaner-Haandskriftet indeholder, og, som Sammenligningen med dette viser, i en ufuldstændig Skikkelse, idet der tidt manglede hele eller halve Sætninger. Vaticaner- Haandskriftet er ikke ældre end det 14de Aarhundrede, men det er en samvittighedsfuld Gjengivelse af et ældre Haandskrift. Hvor Afskriveren ikke kunde læse, hvad der stod, har han trolig angivet det og ladet Stedet staae-blankt, saaledes i min Udgave Side 32, Lin. 13 ctaic dv..., hvor det var let at see, at der maatte have staaet weorc, men der har formodentlig staaet noget Mere, saasom taic Jvgærc tig &taigæc. Ligesaa samme Side Lin, 23; Side 34, 14 og Side 36, 13—14. Men mange flere Steder har denne Afskriver læst store Stykker, som ere oversprungne i de andre Haandskrifter. Vi have her et ydre Vidnesbyrd om, at det er med god Grund, at man ogsaa anta- ger Lacuner påa mange andre Steder. Særlig tydelige ere disse Side: 125 7 16, 2611245023527, 157830; 0 SEER 32, 20. 33, 4. 34, 16. Nogle af disse ere først angivne i min Udgave. Udfyldningen af saadanne Huller er naturligviis altid hypothetisk. Ved et Skrift som dette har Kritiken ualmindelig store Vanskeligheder at kæmpe med. Den stilistiske Form er ikke altid saa bestemt, at man med Lethed kan reconstruere den, og endnu større Hindringer lægger Indholdet i Veien. Forfatte- ren bevæger sig med stor Lethed og Livlighed igjennem alle Livets Sphærer; er der et Hul eller en Forvanskning i Texten, vide vi ofte slet ikke, hvor vi befinde os, eller hvad Slags Gjen- stande han taler om; og mange Enkeltheder berøres, som vi 109 ikke kjende noget til andenstedsfra. Her er altsaa en vid Mark for Gjætningen. Jeg har ofte maattet fjerne mig fra mine Forgængere; jeg vil haabe, at jeg da har været heldigere end de i at fastholde Charakteren. Det manglede naturligviis ikke påa slermme Afskrivningsfeil. Mange af dem har jeg maattet ladet staae, og kun i Anmærkningerne angivet en Rettelse, der syntes at træffe Meningen; undertiden var ikke engang det muligt. Som Exempel paa Steder, hvor jeg troer det er lyk- kets mig igjennem Feilen at skimte den oprindelige Læse- maade, skal jeg blot anføre S. 23, L. 23, hvor &rrouoggacdær var blevet forskrevet til &ua d&' &oEacdar, og S. 28, L. 19, hvor Haandskriftet tillægger den Hovmodige dette: Bralewv év taic 0doic tag draitac xQiverv toic åmitgéwaor, og de fleste Udgivere have meent, at Manden gjorde Fordring paa at afsige den Voldgiftskjendelse, man bad ham om, medens han gik sin Spad- seretour; men &v zaic 000ig — der rigtignok ikke godt kan være det Samme som 7wzs9sratøv — bør ligefrem stryges; det har sin Plads 5—6 Linier længere nede, og det er kun fordi Afskriverens Øie har sprunget nogle Linier for langt, at det ogsaa ér kommet til at staae her. Ordet BraCav vilde, selv om det stod i Medium, være upassende; den active Form af Verbet bruges slet ikke. Det er altsaa der, Feilen stikker. Jeg har rettet det til Gamalev. Den Hovmodige afslaaer at over- tage den Voldgift, man overdrager ham, ligesom der fortsættes, at, naar han bliver valgt til at beklæde et Embede, sværger han sig fri og erklærer, han ikke har Tid. Han afslaaer det med en haanlig Mine, med et Kast med Nakken, saaledes som Ita- lienerne endnu idag pleie at gjøre, naar de sige Nei, og som de gamle Romere gjorde og antydede ved Ordet renuere. Andre Steder har jeg beholdt Haandskrifternes Læsemaade og troet, at denne lod sig forsvare, hvor mine Forgængere have fundet den uforstaaelig og antaget en Forvanskning. Saaledes S. 8, 15 tå cgeoyverov, S. 19, 13 zåc isgåg mvlag, S. 20, 15 isgåov, S. 26, 8 tarwviav &vlivnv, S. 33, 23 Ilocsdøvoc. 110 Efter at Bogen er udkommen i Trykken har Conferentsraad Madvig under Gjennemlæsningen fundet Leilighed til nogle Be- mærkninger, som han velvillig har meddeelt mig og tilladt mig at tilføje som et Tillæg. Det kritiske Materiales Usikkerhed gjør, at ogsaa han mange Gange kun har kunnet fremsætte en Formodning eller antyde Retningen, hvori der synes at burde søges, men flere Steder ere de foreslaaede Rettelser saa ind- lysende at de ubetinget bør optages i Texten. Saaledes: Char. 8 (Side 12, Lin. 27) møg &ysrc megi Ttoids &imsiv xærvov skal være: møs Syse msQi tod Tv sbæsiv xærvov; «Hvordan har Du det med (Hensyn til) at fortælle noget Nyt? Hvordan har det sig for Dig med lidt Nyhed?» Char. 22 (Sid. 26, 9) &æiypawag uiv avtod To Ovou& havde jeg rettet til &riyoæwas und” avtov td Ovouæ, og meent, at Gnieren, da han var nødt til at indvie et Slags Monument til Erindring. om, at hans Chor havde seiret, havde opsat et Bræt med Angivelse af Aaret og Phylens Navn, men ikke engang havde tilføjet sit eget Navn, da han i Grunden skammede sig ved et sligt Monument. Madvig mener, at det vilde dog næppe engang en saadan Gnier kunne gjøre. Der vilde ogsaa kræves en anden Ordstilling: ugdå cd dvoua åémiygawac. Der har sikkert staaet åmiygdwas uélavi tå dvoua. (Af avr 10 har Afskriveren gjort avtov). Det er ikke et Marmormonument, hvori Navnet ind- hugges, men et Bræt, hvorpaa det males med sort Farve. Char. 23 (Sid. 27, 23—24) gidocogpsiv m90o0onxs. Jeg havde skrevet øc giloc øv mAsiv 7 mQ00nxE. Madvig har ingen Tvivl om, åt jeg har truffet Meningen, men han holder sig nærmere til Haandskrifterne og opnaaer en sandsynligere Form ved blot at rette gpslocompsiv til pidocg &lvar m, altsaa orræg und” vp évog Cvxopavrndij msgærégn pilkog svar 7 mQo0nzs Maxsddor. (Zvxopavtoruas sivat, in suspicione vocor esse). Char. 5 Slutn. (Sid. 10, 5) dorsgqov &rerowv émi tøv Jswuévæv havde jez med Ast antaget en Lacun og skrevet dmi tå sinsiv uva tåv Jsæuévwv. Madvig har sikkert Ret i, at KE me 111 her ikke er et Hul, men en Feilskrift, Der har vel staaet 8780 iv) siren Tic tøv JFsmuévwøv eller snarere, i større Overeens- stemmelse med det Foregaaende, &mrévær iv' &brn tuc. Char. 1 (S. 4, 22) zr90s Torg daverCouérvovg xai égaviLovteg øc ov mwlsi. Jeg har antaget en Lacun-+ efter éoævilovtæg. Madvig troer ikke der er noget Hul. . «Naar Nogen vil laane Penge eller kræve Bidrag af 6 &Qoøv, svarer han, at han in- gen Afsætning har (paa sine Producter, og derfor er uden Penge). » Prooemiet (S. 3, 3) ovdå mavoouer Favudiov, ti 749 Onmote etc. pap kan næppe staae i et afhængigt Spørgsmaal, selv om dette Stykke er fra en meget senere Tid end Theophrast. Der skal vel staae: ti ga dnm0ts. — Char. 29 (S. 34, 11). «I zai grow ligger vistnok znpn0w. Vennen af Slethed seer i skikkelige Folk (xen06toi) kun Vand- bier (z7pgrec),r.. M. — Men hvad er det foregaaende yivstar? Kunde det gaae an at sætte &mi i Stedet: zai é&mi toic xo0n0Tt01G sbæsiv, æg émi xnynjowv, wg ovdsis or xEnGT0OS, xai omoiove mavtac &lvar? Char. 4 (S. 8, 10) har jeg beholdt Haandskrifternes Læse- maade zæzalécæg (i Pariserhaandskrifterne den lille Afvigelse zat 21éouc). Jeg havde tænkt mig, at den raae og plumpe Person, som her er Tale om (6 &y001x0c), satte sig hen og gantedes med Slavinden, der malede Kornet, og i sin plumpe Lyst, uden selv at lægge Mærke dertil, bjalp hende med at male til sig selv. og til hele Familien. Madvig mener ikke, at han kunde undlade at lægge Mærke dertil, og finder Dativen zoig &vdov 40, zai aviø upassende. «Der er», siger M., «aabenbart Tale om, at han tilføjer sig oeconomisk Skade; Kornet, hvoraf han og de Alle skulde leve, spildes ved den slette Maling. Altsaa er enten xæt«iéoar at ødelægge ved Maling, male til Intet, som xzætavavugyd, xadrmotgopå 0. S. V., s. Madv. Græsk Syn- tax 2 236), hvilket dog strider mod Brugen af zøtæfsiv andre Steder, eller der maa staae zxætorécæc, skjøndt Ordet er sjel- 112 dent.… — Men dermed synes mig Ordene xar' avrijg ikke at stemme. , Char. 14. (S. 19, 12) vouice. Madvig mener, som Schnei- der og Ast, at det har været 0£&. Han læser SHåv y8 tøv &orgav Ole», 0 Ti dn xæl oi 4401 AÉyovor s«micong». Den Sandseløse (6 &vaicdntoc) siger under Reguveir: «Hvor det lug- ter deiligt af Stjernerne», fordi han har hørt Andre sige udet lugter af Beg». Det fælles Mørke og Sorte leder ham til Dum- heden. Char. 18 Slutn. (S. 23, 5 f.) zocov xatadov. «Der kan ikke være Tale om Priis (m00ov). Den, der har laåant en Gjen- stand af den Mistroiske, spørger ham, hvor han skal nedlægge (aflevere) den, da han ikke for Øieblikket har Tid (til Afleve- ring); den Mistroiske siger, at han ikke skal gjøre sig Uleilig- hed; han vil selv følge med, til han faaer Tid (for selv at modtage Gjenstanden). Toic siAngpoo, Wu mag" avtod xai 1£yovor «Ilov Cov zxatadø; ov ya cyolalø mær» &imsiv' 4«Mndév Qayuatevov' &yæ yag, ånc åv 6v C40XdonG, Cvvaxolovdnce.» M. Char. 19 (S. 24, 2 f.) oig tsgæcuov m. M. billiger Ber- nards af Petersen optagne Rettelse øctsg dorsiov 71. Char. 21 (S. 25, 27 f.). «Ingen uden den, der var Prytan, kunde optræde og sige i Folkeforsamlingen: å4vouev ol mrgutaævetc, og ovvdrowxzncacdar kan ikke være cvvdrowxsiv. Da drorxsicdær (| Medium) bruges om Årrangements i Ens egen Interesse, vilde Alt være klart, naar man med Udeladelse af cuv læste xæi dwowxncacdær mage tøv myviavtæv. Endnu bedre " var dwoixncacdar mage tøv cvurngvtavææv. = Maaskee ligger i ovvdrorxznycaodar Antydningen af de andre Prytaners Deeltagelse i Arrangementet (arrangere sig med sine Colleger for at kunne).» M. Char. 22 Beg. (S. 26, 6 f.). I Stedet for Haandskrifternes Læsemaade 7r8ps0voie tig &nd wpilotmuiag dandvnv éx0voæ, har jeg udgivet &rrovoia tig pidotiulag åg damdvnv &yovon. Jeg tænkte mig, at en Afskriver, der var kommen til at sætte .… " 413 7æsgiovoia i Stedet for ærmovoia, selv havde mærket Feilen og skrevet ærro ved Siden, hvilket da var kommet ind paa et urig- tigt Sted, foran prAouuiac. M. troer, at jeg med Rette har tilføjet Præpositionen ég, men denne Tilsætning forekommer -ham ikke ret at passe til det negative Begreb ærxovoia. Han foretrækker Reiskes Forslag efter Aristot. Eth. Nicom. IV, 4 rasgrovola Tic Zpidotulac. Char. 30 (S. 36, 4) «wromgiacdor cpidov er uat kjøbe under for en Ven», at komme ham i Forkjøbet, og erhverve sig selv det, som han stod i Begreb med at kjøbe. Dernæst bør man vel følge Pariserhaandskrifterne og udelade doxovvtoc, samt rette &m1Aafpæv til 8miBa løv: miBalwv &m0odoodar er at sælge med et Tillæg i Prisen. Altsaa: han kommer sin Ven i Forkjøbet og sælger ham bagefter den samme Ting for en høiere Priis». M. ; Om Æblesyrens Adskillelse fra andre Syrer ”). Af Professor €. T. Barfoed. Blandt de almindelige organiske Syrer, som forekomme i Plan- terne, er Æblesyren utvivlsomt den, hvis Paaviisning er forbun- det med størst Vanskelighed. Dette ligger ikke deri, at Prø- verne i og for sig ere mindre charakteristiske for den end for enhver af de andre Syrer, men deri, at de i Regelen ikke kunne anstilles med Udsigt til et godt Udfald uden paa den saa godt som rene Syre og altsaa ere mere end almindeligt afhængige af den Fuldstændighed, hvormed den oprindelige Blandings øvrige Bestanddele i Forveien ere fjernede. Da dette Afsnit i den or- ganiske Analyse hidtil har været sparsomt behandlet, skal jeg i det Følgende give et Bidrag dertil ved at omtale de Methoder, som jeg har anvendt for at skille Æblesyren fra endeel andre almindeligt forekommende Syrer, og i Forbindelse dermed frem- sætte nogle Bemærkninger om Maaden, hvorpaa de vigtigere Prøver efter min Erfaring bedst anstilles. Derved kan jeg dog ikke undgaae, for Sammenhængens Skyld, at anføre Eet og An- det, som ikke er nyt. De Prøver, ved hvilke Æblesyren især lader sig paavise, ere som bekjendt dens Omdannelse til Malein- og Fumarsyre og Dannelsen af dens Kalk- og Blyiltesalt. Blandt dem anseer jeg Blvilteprøven for den mest afgjørende, men ogsaa for den vanskeligste, og jeg har derfor stedse stillet. den Fordring til Methoderne for Adskillelsen, at denne Prøve skulde lykkes fuldstændigt. Til de hidtil benyttede Prøver har jeg iøvrigt føiet en ny, som jeg skal omtale nedenfor. Den første Prøve, nemlig den frie Æblesyres Omdannelse i Varmen, er saa tidt beskrevet, at jeg her blot skal berøre Maa- ") Meddelt i Mødet d. 26 Juni, se foran S. 95. i den, hvorpaa jeg anstiller den, naar der kun foreligger en ringe Mængde Stof: Opløsningen, som indeholder den frie Æblesyre, afdampes først paa sædvanlig Maade, indtil den er nogenlunde stærk, og hensættes derefter i et lille Prøveglas ved 100 til fuldstændig Inddampning. Æblesyren faaes da i uforandret Til- stand som et sirupagtigt Overtræk paa Glassets Bund. Derpaa sættes den nederste Deel af Glasset i et lilie Sandbad, som i Forveien er opvarmet saa høit og paa en saadan Maade, at Glassets Indre faaer en nogenlunde stadig Varme af 160—1709, hvilket let passes ved foreløbig Prøve med et andet, tomt Prøve- glas og et deri nedsat Thermometer. Der dannes da der, hvor Sandet ender, snart en krandsformig Afsætning af tydelige Kry- stalnaale paa Glassets Inderside. Efter fem til ti Minuters For- løb, eller naar Afsætningen ikke tager mere til, om end Varmen forstærkes lidt, løftes Glasset op, og efterat den foroven afsatte Dug er fjernet, løsnes” og udtages Krystallerne til nærmere Un- dersøgelse, deels under Mikroskopet, deels ved Ophedning paa Platinblik, deels ved Vand, deels endelig ved den vandige Op- løsnings Forhold mod salpetersuurt Sølvilte. Den anden Prøve, Kalkprøven, bestaaer nærmest deri, at den neutrale og chlorammoniumholdige Opløsning skal forblive klar ved Tilsætning af Chlorcalcium, selv om den koges, og først give Bundfald dermed, naar den tillige blandes med eet til to Maal Vitnaand; men da enkelte andre Stoffer, f. Ex. Svovl- syre og Ravsyre, forholde sig paa lignende Maade, har Prøven, saalænge den kun bestod i det her Anførte, ikke kunnet have den Betydning som de to andre Hovedprøver. Men æblesuur Kalk, som er bundfældet ved Viinaand, uden at der heraf er tilsat mere end nødvendigt, udviser et Forliold, ved hvilket den adskiller sig fra de andre Bundfald, og derved bliver Prøven mere afgjørende. Opvarmes nemlig den viinaandige Blanding tilligemed Bundfaldet, trækker dette, som strax er meget fyldigt, sig efterhaanden sammen og danner nogenlunde bløde, tildeels ved Glassets Sider fasthængende Klumper, som hærdne ved 116 Afkøling og.derefter ved Tryk let smuldre til et kornet krystal- linsk Pulver. Imidlertid kræver Opvarmningen nogen Forsigtig- hed; thi en slig viinaandig Blanding støder ualmindeligt heftigt og kan i et Nu kastes ud af Glasset, hvis den ikke ideligt be- væges med en Glasstang, som gaaer ned til Glassets Bund. Derfor anstiller man denne Deel af Prøven hensigtsmæssigt paa den Maade, at man opløser det fyldige Bundfald for sig i ganske lidt Vand (altsaa efterat den viinaandige Vædske er heldt fra), opvarmer denne Opløsning til Kogning og blander den forsigtigt med henved dobbelt saa meget forud opvarmet Viinaand. Bund- faldet, som da atter kommer frem, har strax den bløde Beskaf- fenhed og efter Afkøling den krystallinske. Det Samme kan ogsaa opnaaes derved, at en Deel af den oprindelige Blanding af æblesuurt Alkali og Chlorcalcium i varm Tilstand blandes med varm Viinaand. — Foreligger den æblesure Kalk fra Be- gyndelsen i den krystallinske, tungt opløselige Tilstand, opløser man den først i lidt saltsyreholdigt Vand, neutraliserer derefter Opløsningen med Ammon og bundfælder den med Viinaand osv. Den tredie Prøve, som bestaaer deri, at der ved Tilsætning af eddikesuurt Blyilte skal dannes et hvidt, fyldigt Bundfald, som i Varmen bliver blødt, seigt og klæbrigt og atter ved Afkøling haardt, skjørt og smuldrende, er meget vanskeligere end de to foregaaende; thi, for at den skal lykkes, maa Bundfaldet være saa godt som ganske reent. Den kan derfor aldeles ikke an- stilles paa en Opløsning, som indeholder en kjendelig Mængde af andre Syrer, som ogsaa kunne bundfældes af eddikesuurt Blyilte, — ja selv ved Opløsninger af æblesure Alkalier faaer den efter min Erfaring i Almindelighed ikke saa godt et Udfald som ved den frie Æblesyre. Jeg foretrækker derfor, først at omdanne givne Salte dertil, og for at der ved Opvarmningen ikke skal tabes formeget af Bundfaldet som Følge af dets noget forøgede Opløselighed, lader jeg det sætte sig efter en ganske svag Op- varmning, hvorved det trækker sig endeel sammen, og afhelder f17 derpaa den ovenstaaende klare Vædske, førend jeg opvarmer den øvrige Deel af Blandingen til Kogning. Som æn mere underordnet, men ofte ret brugbar Prøve skal jeg endnu nævne følgende Magnesiaprøve: Opløsningen, som indeholder den frie Æblesyre, behandles i Varmen med lidt efter lidt tilsat Magnesia eller kulsuur Magnesia, indtil den ikke mere er suur, filtreres derpaa, inddampes temmelig vidt og blandes med Viinaand. Derved fremkommer et Bundfald af æblesuur Magnesia, som ved Blandingens Opvarmning sætter sig fast paa Glassets Sider som en meget seig, klæbrig, gummiagtig Masse, der atter ved Afkøling bliver haard og fast. Prøven kan gjen- tages saa ofte det skal være, naar det Udskilte efter Vædskens Afhelding paany opløses i'et Par Draaber Vand, og denne Op- løsning efter Opvarmning atter blandes med Viinaand. Med Hensyn til Viinaandmængden, som skal tilsættes, maa dog mær- kes, at den ikke bør være for stor; thi Bundfaldets Klæbrighed indtræder i saa Fald ikke; dog kan een eller to Draaber Vand atter raade Bod herpaa. løvrigt støde disse Blandinger stærkt under Opvarniningen, og det kan derfor være nødvendigt at an- stille Forsøget paa den for den æblesure Kalk anførte Maade. — Foreligger Æblesyren ikke i fri Tilstand, men som et Alkalisalt, kan Prøven anstilles, ved til en stærk Opløsning deraf at sætte en ligeledes stærk Opløsning af Chlormagnium og Viinaand. — Fra Citronsyre kan Æblesyre ikke kjendes ved denne Prøve; thi citronsuur Magnesia forholder sig paa lignende Maade. Efter disse Bemærkninger om Prøverne skal jeg omtåle de Methoder, ved hvilke Æblesyren kan skilles fra endeel andre Syrer. Jeg forudsætter, for Kortheds Skyld, at Stofferne ére givne som Ålkålisalte eller i fri Tilstand. Æblesyrens Adskillelse fra Oxalsyre kan iværksættes ved Chlorcalcium, og Maaden, hvorpaa jeg i det Hele er gaaet frem, for i et saadant Tilfælde at paavise Æblesyren, er følgende: Opløsningen af de neutrale Salte bundfældes under Kogning med Chlorcalcium, og efter Filtration fra den oxalsure Kalk blandes 9 118 Vædsken med eet til to Maal Viinaand. Den æblesure Kalk, som udskilles derved, samles paa et Filter og udvaskes med Viinaand af Blandingens Styrke, indtil den er chlorfri, og op- løses derefter i Vand; er den ved længere Henstand begyndt at blive krystallinsk, da under Medvirkning af en ganske ringe Mængde Salpetersyre, som atter mæltes med én tilsvarende Mængde AÅmmon. Den saaledes erholdte Opløsning bundfældes derpaa med eddikesuurt Blyilte, og efter Filtration og Udvask- ning sønderdeles det æblesure Blyilte med Svovlbrinte. Ved en ny Filtration fraskilles Svovlblyet, og Vædsken, som indeholder den frie Æblesyre, afdampes, indtil den er nogenlunde stærk, og anvendes derpaa til de forskjellige Prøver. At Kalksaltets Forhold ved Opvarmning ogsaa kan prøves paa det først erholdte Bundfald, er en Selvfølge. Æblesyrens Adskillelse fra Viinsyre kan udføres påa samme Maade som fra Qxalsyre, men da den viinsure Kalk afsætter sig noget langsommere, er det rigtigst at lade Blandingen henstaae et Par Timer, førend man filtrerer den. Jeg bør ikke undlade at bemærke, at den her anførte Me- thode for Æblesyrens Adskillelse fra Oxalsyre og Viinsyre i Hovedpunkterne stemmer overeens med hvad andre Forfattere have angivet derom. Æblesyrens Adskillelse fra Citronsyre. Større Vanskelighed end OQxalsyre og Viinsyre lægger Citronsyre i Veien for Adskil- lelsen ved Chlorcalcium; thi den bundfældes ikke i den her foreliggende Blanding saa fuldstændigt som hine, og den frie Æblesyre, som erholdes ved at følge den nys beskrevne Frem- gangsmaade, er saaledes ikke ganske reen. Derfor smelter Bundfaldet, som erholdes ved Hovedprøven med det eddikesure Blyilte, ei heller sammen til den seige, klæbrige Klump; det skrumper kun ind ved Opvarmningen og danner efter Afkølingem en haard, kalkagtig Masse. Men for at give en saa reen Æble- syre, at Prøverne lykkes fuldstændigt, behøver den nævnte Frem- gangsmaade kun en lille Ændring, som støtter sig derpaa, at 119 opløst citronsuur Kalk bundfældes lettere af Viinaand end æble- suur Kalk. I Stedet for nemlig, som ovenfor, påa een Gang at sætte rigeligt Viinaand til Filtratet fra Chlorcalciumbundfaldet i den Hensigt at bundfælde al den æblesure Kalk, foretager man her denne Tilsætning i to Sæt, nemlig saaledes, at man først tilføjer Viinaand lidt efter lidt og under god Omrystning, indtii der danner sig et svagt Bundfåld (citronsuur Kalk og maaskee lidt æblesuur Kalk), derpaa filtrerer og nu tilsætter Viinaand til Filtratet saalænge som der kommer Bundfald (æblesuur Kalk alene). Med dette Bundfald fortsættes Arbeidet derefter som ovenfor. At skille Æblesyren ved Chlorcalcium fra Oxalsyre, Viinsyre og Citronsyre, og især fra de to sidste, er endnu vanskeligere end at skille den fra Citronsyre alene; thi Citronsyren forhin- drer den fuldstændige Bundfældning af Oxalsyren og end mere af Viinsyren?), og der forbliver saaledes ogsaa af deres Kalksalte en Rest i den Opløsning, hvoraf den æblesure Kalk skal bund- fældes ved Viinaand. Vel kan man, ved ligesom ovenfor at udføre denne Bundfældning i to Sæt og iøvrigt ;gaae frem paa den der omtalte Maade, i nogle Tilfælde erholde en for Æble- syrens Paaviisning meget brugbar Opløsning; men i andre Til- fælde opnaaer man ikke en saa fuldstændig Adskillelse, at Bly- ilteprøven faaer et tilfredsstillende Udfald, og da jeg ikke har seet mig i Stand til. at hæve denne Usikkerhed, som nærmest synes at afhænge af Stoffernes Mængdeforhold, anseer jeg det for rigtigere, strax at benytte en anden Fremgangsmaade, som jeg nu skal omtale. Meget fuldstændigere og tillige lettere, end ved Chlorcal-. cium, lade de nævnte tre Syrer sig nemlig skille fra Æblesyre ved Hjelp af Viinaand, naar de foreligge som Ammonsalte eller først ere omdannede dertil. Man afdamper da Opløsningen, . 1) Jvfr, Spiller: Jahresbericht uber die Fortschritte der Chemie u. s. w. von Kopp und Will, 1857, S. 569. ms 120 indtil den er meget stærk, neutraliserer den, medens den er varm, med AÅmmon — thi under Afdampningen er der dannet sure Salte — og blander den lidt efter lidt med syv til otte Gange saameget stærk Viinaand (af 989). Derved bundfældes det oxalsure, viinsure og citronsure Ammon, hvorimod det æblesure Ammon forbliver opløst. Efter Henstand i 12 til 24 Timer fil- treres Opløsningen, og ved dertil at sætte eddikesuurt Blyilte, erholdes et Bundfald af ublandet æblesuurt Blyilte, som efter Udvaskning med svag Viinaand strax kan anvendes til Fremstil- lingen af den frie Æblesyre. Ad denne Vei faaer Blyilteprøven et Udfald, som ikke lader Noget tilbage at ønske. Æblesyrens Adskillelse fra Garvesyre. Af en Opløsning, som indeholder disse to Syrer i fri Tilstand, kan man udskille Garvesyren ved at lade den henstaae med udblødt og udvasket raspet Hud i en halv Times Tid under flittig Omrystning, og efter Filtration og passende Afdampning af Filtratet paavise Æble- syren umiddelbart ved eddikesuurt Blyilte; eller man kan benytte følgende Fremgangsmaade, som ligeledes er anvendelig der, hvor Syrerne ere bundne: Opløsningen gjøres svagt alkalisk med Ammon og blandes strax derefter med Chlorcalcium og filtreres. Derved er Størstedelen af Garvesyren bundfældet som garvesuur Kalk, men for nu ogsaa at bortskaffe den sidste Rest deraf og saaledes erholde Æblesyren i en for Prøverne tilstrækkelig reen Tilstand, tilbyde sig to Veie. Enten nemlig kan man tilsætte Viinaand til Filtratet fra den garvesure Kalk. Derved bundfæl- des æblesuur Kalk i noget ureen Tilstand; men naar dette Bund- fald efter 12 til 24 Timers Henstand under Vædsken samles paa et Filter og efter fuldstændig Udvaskning med en Blanding af to Dele Viinaand og een Deel Vand paany opløses i Vand, bli- ver den fra Garvesyren stammende Indblanding tilbage som et svagt, farvet Bundfald og kan altsaa bortskaffes ved Filtration. Filtratet, som indeholder den æblesure Kalk, bundfældes derefter med eddikesuurt Blyilte, og det derved erholdte Bundfald be- handles videre paa den ovenfor anførte Maade. — Eller man 121 kan gjøre det grønligbrune Filtrat fra den garvesure Kalk suurt med Saltsyre, tilsætte lidt Chlorvand og opvarme, indtil Farven har tabt. sig, alter mætte med Ammon, bundfælde med Viinaand, filtrere og udvaske den æblesure Kalk med Viinaand af Blan- dingens Styrke, derefter opløse den i Vand, bundfælde Opløs- ningen med eddikesuurt Blyilte, 0. s. v. Æblesyrens Adskillelse fra Gallussyre kan udføres paa føl- gende Maade: Opløsningen gjøres svagt alkalisk med Ammon, blandes med Chlorcalcium, opvarmes svagt og omrystes derefter vedholdende og stærkt med den i Glasset indeholdte og flittigt fornyede Luft i henved "4 Time eller nærmere bestemt, indtil den ikke mere afsætter Bundfald (gallussuur Kalk i mere eller mindre forandret; Tilstand og derfor af en næsten sort Farve) og ved Filtration giver en bruunlig og klar — ikke grønlig og uklar — Vædske. Er dette naaet, fortsætter man Arbeidet paa den i det foregaaende Stykke sidst omtalte Maade, altsaa man gjør Filtratet suurt med Saltsyre, tilsætter Chlorvand under Opvarmning 0. s.v. Æblesyrens Adskillelse fra Ravsyre. I en Opløsning, som indeholder disse to Syrer i fri Tilstand, kan Æblesyren paavi- ses ligefrem ved Prøven med eddikesuurt Blyilte; thi det rav- sure Blyilte opløses under Opvarmningen og forhindrer ikke det æblesure Blyilte i at træde frem under den bløde, klæbrige Form. — Foreligge de derimod som Alkalisalte, kunne de skil- les paa -følgende to Maader: Enten nemlig blandes Opløsningen af det neutrale æblesure og ravsure Alkali først med eddikesuurt Blyilte,, saalænge som der kommer Bundfald, dernæst med ed- dikesuurt Ammon, indtil Bundfaldet atter er opløst, og tilsidst med dobbelt saameget Viinaand. Derved bundfældes det æble- sure Blyilte, medens det ravsure Blyilte holdes opløst ved det eddikesure Ammon. Efter nogen Henstand samles Bundfaldet påa et med Viinaand vædet Filter, udvaskes godt med en Blan- ding af omtrent to Dele Viinaand og een Deel Vand, skylles derefter over i et Glas og sønderdeles med Svovlbrinte 0.s.v. — Eller Opløsningen, som i dette Tilfælde skal indeholde begge 122 Syrerne som neutrale Natron- elter Kalisalte (æblesuurt Ammon er nemlig for opløseligt til at kunne bundfældes med Viinaand), afdampes, indtil den er nogenlunde stærk, og blandes derefter med omtrent sex Gange saameget Viinaand. Derved udskiller det æblesure Alkali sig tilligemed noget af det tilstedeværende Vand som en tyk, olieagtig Vædske, medens det ravsure Alkali, idetmindste for en væsentlig Deel, forbliver opløst. Efter nogen Henstand under jævnlig Omrøring filtreres Blandingen paa et med Viinaand vædet Filter, og det Uopløste, som deels gaaer over paa Filtret, deels bliver hængende i Bundfældningskarret som en seig Masse, udvaskes godt med Viinaand af Blandingens Styrke og opløses derpaa i Vand; at Rensningen ogsaa kan ud- føres, ved at det Udskilte opløses i lidt Vand og paany bund- fældes med Viinaand, er en Selvfølge. I den saaledes erholdte . vandige Opløsning af æblesuurt Natron eller Kali søges Æble- syren paa sædvanlig Maade ved Bundfældning med eddikesuurt Blyilte 0. s.v. ; Æblesyrens Adskillelse fra Benzoesyre, Eddikesyre og Myre- syre frembyder ingen Vanskelighed, efterdi de tre sidstnævnte ikke bundfældes ved Tilsætning af Chlorcalcium og eet til to Maal Viinaand til den neutraliserede Opløsning. Synderligt mere Viinaand end her anført bør ikke tilsættes, naar Myresyre er tilstede, da der ellers kan bundfældes noget myresuur Kalk. — En Opløsning af et eddikesuurt, myresuurt og æblesuurt Alkali kan iøvrigt ogsaa efter passende Fortynding strax bundfældes med eddikesuurt Blyilte 0. s. v. Æblesyrens Adskillelse frå Svovlsyre og Phosphorsyre. Fra disse to Syrer, der saa ofte ledsage de organiske Stoffer, kan Æblesyren skilles derved, at den neutrale Opløsning først bund- fældes under Kogning med Chlorbaryum og dernæst, efter Filtra- tion fra den svovlsure og phosphorsure Baryt, med Chlorcalcium og eet til to Maal Viinaand. Med det derved erholdte Bundfald gaaer man da videre paa den i det Foregaaende omtalte Maade. ER Krystallografisk-kemisk Undersøgelse over Platinets Dobbelthaloidsalte. Af Haldor Topsøe, Cand. mag. I. Platinbromidets Dobbeltsalte.?) 1... Brombrinte-Platinbromid, Pt Br;.2 Br H. + 9 H: 0.2) RE talmbromid» erafBonnsdorff (Pogg. Ann. 19. 341) fremstillet ved at opløse Platinsvamp i en Blanding af Brombrinte og Salpeter- syre, og derpaa at inddampe Opløsningen til Tørhed ved en Tempe- ratur af c. 70%, Herved erholdes en brun, krystallinisk, i Vand med gulrød Farve letopløselig Masse, hvis Sammensætning han ikke har angivet, men som han antager for det neutrale Bro- mid, ”der dog efter mine Iagttagelser ikke synes at kunne dannes paa denne Maade, idet Massen efter i længere Tid at være op- hedet til c. 100? endnu delvis fastholder Brombrinte, medens endel af Platinbromidet samtidig bliver sønderdelt i frit Brom og Platinbromir. Ved Platinets Opløsning i Bromkongevand dannes ligesom ved dets Opløsning i almindelig Kongevand en krystallinisk Forbindelse indeholdende Kvælstoftveilte, der udskiller sig — navnlig naar der har været anvendt ét stort Overskud af Salpe- "tersyre — som et mørkebrunt Krystalpulver, der under Mikro- skopet viser sig som regulære Hexaéædre. I Berøring med Vand sønderdeles den under Udvikling af røde Dampe — Kvælstof- 1) Dette Arbeide er — med Undtagelse af de krystallografiske Bestemmel- ser — forelagt for Videnskabernes Selskab i Mødet den 29%de Novem- ber 1867 og bedømt 3lte Januar 1868 (see foran S. 2). SAR == 1; OS 76 PE ==197 124 ilter — ligesom den ved Henliggen i Luften — endog i fuld- stændig tør Luft, over Chlorcalcium — hurtigt sønderdeles under Udvikling af Bromsalpetersyrlingdampe. Den taaler ikke Op- varmning, saa at det hidtil ikke har været mig muligt at befri det fine Krystalpulver for den vedhængende Moderlud uden samtidig at fremkalde Saltet Sønderdeling. De Analyser, jeg har foretaget med Saltet, tørret ved at trykkes mellem Filtrerpapir, have givet saa uoverensstemmende Resultater, at der ikke efter dem kan opstilles nogen Formel for Forbindelsen. I Analogi med den af Hr. S. M. Jørgensen (se Videnskabernes Selskabs Skrifter dte Række, 6te Bind, Pag. 8) fremstillede og analyserede Chlorforbindelse P1C14.2NOCl, der ligeledes krystalliserer i Hexaædre, maatte dens Formel være PiBr;.2NOBr, hvortil svarer 26.76 pCt. Platin, medens jeg ved Glødning har er- holdt 26.65 pCt. — 28.1. pCt. Behandles den ved Bromkongevand erholdte Platinopløsning derimod gjentagne Gange med et Overskud af Brombrinte uden at man inddamper til Tørhed, antager den rødgule Opløs- ning en prægtig karmoisinrød Farve, og der udkrystalliserer nu — ved Vædskens langsomme Fordampning under en Klokke over Kalk — smukke, klare, karmoisinrøde, monokliniske Krystaller, som sædvanligvis kun optræde med Flader af et Prisme og det basiske Pinakoid. Disse Krystaller ere en Forbindelse af Platinbromid med Brombrinte. De ere overordentlig letopløselige i Vand, Alkohol og Æther, og henflyde øjeblikkelig i Luften. Allerede under 100” smelte de under Udvikling af Brombrinte, Brom og Vanddampe, og blive: derpaa efter nogen Tids Forløb til en fast Masse, en Blanding af Platinbromir og Brombrinte-Platinbromid, som først ved en højere Temperatur fuldstændig omdannes til Bromtr. Ved Hen- liggen i en Exsiccator over Chlorcalcium blive de blanke Flaåder efter nogen Tids Forløb matte, idet der gaar noget Brom- brinte bort. Br” 1.331 6%, tørret først mellem Filtrerpapir og derpaa ved Hen- liggen i en Exsiccator, efterlod ved forsigtig Ophedning indtil Glødning 0.3125 &- Platin = 23.56 pCt. 0.8735 &-, tørret som ovenfor, gav ved Glødning 0.2055 &- Pla- tin = 23.53 pCt. 1.219 &. digereredes ved almindelig Temperatur med Zink; efterat Vædsken var bleven næsten farveløs, tilsattes et Overskud af Ammoniak indtil det udskilte Zinkilte atter havde opløst sig klart, hvorpaa Digestionen fortsattes ved svag Varme. — Til Filtratet fra det saaledes ved Zinken udskilte Platin sattes salpetersurt Sølvilte og fri Salpetersyre. Det udfældede Bromsølv, hvis Vægt var 1.643 f"-, omdannedes ved svag Opvarmning i en Strøm af tør Chlorluft til Chlorsølv, hvis Vægt: 1.2535%-, svarer til 0.6988&- Brom — 57.33 pCt. 1.3505 &, tørret som ovenfor, gav efter at være sønderdelt ved Zink og Ammoniak paa den ovenfor omtalte Maade 1.835 &- Bromsølv; ved Behandling med Chlor: blev dette om- dannet til AgCI —= 1.4015 &- svarende til 0,7716 &- Brom — 57.13 pCt. Efter disse Resultater bliver Saltets Sammensætning: Pi Bra. 2BrH + 9H.0: Beregnet. Fundet. Platin — 23.46 pCt.. 23.56 23.53 Brom 57.05 — BE LS TESTES Platinbromir. PiBro. Det dannes ved Ophedning af den ovenfor beskrevne For- bindelse. Endskjøndt Omdannelsen allerede foregaar ved 100”, maa man dog, forat fremstille en noget større Mængde, ophede lil en betydelig højere Temperatur (c. 200”), da Omdannelsen ved svagere Varme gaar overordentlig langsomt for sig. Efter flere Timers Ophedning antager Massen en lysebrun Farve, og 126 indeholder nu en Blanding af Platinbromur og udekomponeret Bromid, hvilket sidste udvaskes med kogende Vand. Det tilbageblivende Bromir er en brungrøn pulverformig Masse, der er uopløselig i Vand, men opløselig med brunrød ” Farve i Brombrinte. I Bromkalium opløses det i ringe Mængde med svag gul Farve. — Om det med Brombrinte og Brom- metallerne danner Dobbeltsalte, har jeg endnu ej havt Lejlighed til at undersøge. 0.751 &, tørret ved 100?, efterlod ved Glødning 0.417 &- Platin 55 sep GE 1.147 &-. dekomponeret ved Digestion med Zink og Ammoniak, gav 1.186 f- Bromsølv, der omdannedes til Chlorsølv, hvis Vægt 0.911 &- svarer til 0.507 &-: Brom — 44.27 pCt. Til Formlen PiBrz svarer: Pt=55.24 pCt.; Br — 44.76 pCt., medens defundne Resultaterere: Pi—=55.52 — Br—44.27 — Denne Forskjel mellem det Fundne og det Beregnede hid- rører aabenbart fra en ringe Del af Bromiret, der under Op- hedningen er blevet sønderdelt under Udskilning af metallisk Platin. I Virkeligheden taber det ogsaa — dog kun meget lang- somt — i” Vægt ved i længere Tid at holdes ophedet til c. 200%. Denne Sønderdeling foregaar ogsaa, hvad følgende Forsøg beviser, ved dets Fremstilling af Brombrinte-Platinbro- mid, nåar Ophedningen fortsættes i for lang Tid, selv om alt Bromidet endnu ikke er omdannet til Bromiuret. En Portion af Brombrinteforbindelsen havde jeg ophedet ved den angivne Temperatur indtil dens Farve var bleven grønlig brun. Ved Ud- vaskning med kogende Vand viste det sig, at den endnu inde- holdt en stor Del udekomponeret Bromid, men desuagtet: gav det udvaskede Platinbromtr en Glødningsrest = 56.61 pCt. Platin (0.818 &- efterlod 0.4066 Pt.). — En kortvarig Ophed- ning selv til 240? paavirker det derimod ikke, ligesom det al- deles Intet taber i Vægt ved 100”, eller ved Behandling med kogende Vand. dl 2. Platinbromid-Bromammonium. PtiBrz. 2NH, Br. Fremstillet ved at fælde Bromidet med Bromammonium, viser det sig som et orangerødt, krystallinisk Pulver af Farve som Guldsvovl. Ved at opløse det fældede Salt i kogende Vand og langsomt afkjøle Vædsken, eller ved at opløse det i koldt Vand og underkaste Opløsningen en langsom Fordampning ved almindelig Temperatur, erholdes det i store, karmoisinrøde, dia- mantglindsende Krystaller, der optræde med de regulære Former Oktaéder og Hexaéder (dette sidste i Reglen i underordnet Kom- bination med Oktaédret), saa at Saltet altsaa er isomorft med det tilsvarende Kaliumsalt (fremstilletaf Bonnsdorff, Pogg. Ann.:33. 61) samt med Chlorplatinammonium og Chforplatinkalium. I fældet Tilstand er dets Farve lysere end Kaliumsaltets, hvorimod de krystalliserede Salte udvise det modsatte Forhold. Det er tung opløseligt i Vand (1 Del af Saltet udkræver c. 200 Dele Vand af 15?” til sin. Opløsning), men selv en ringe Mængde er istand til at farve en stor Kvantitet Vand intensiv orangerød. 1.125 &- af det fældede Salt, tørret ved 100”, efterlod ved Glød- 12703125" Platin" =FOT TE PD CE 0.706 &- krystalliseret, tørret ved 100”, efterlod 0,1955 é- Platin 27.68 pCt. Til Formlen PiBr;.2 NH4 Br. svarer 27.72 pCt. Platin. 3. Platinbromid-Bromnatrium. Pi. Br. 2NaBrzx + 6 H20. Karmoisinrøde, letopløselige Krystaller, der holde sig ret godt i Luften. Saltlet er undersøgt afBonnsdorff (Pogg. 33.61), der har angivet den ovenfor anførte Formel, og paa Grund af dets Sammensætning antog det for ,isomorft med Chlorforbin- delsen. Det hører til det trikliniske System, og optræder med følgende Flader: 010, 010, 110, 110, 100, 100, der ligge i en Zone parallel med Hovedaxen; 101, 001, 101 og tilsvarende Pa- 1,28 rallelflader, der ligge i en Zone med 100, 100, og endelig 011,011, der ligge i Zone med 010, 001 og 010. Af disse Flader fore= komme de to til Formen (011) hørende kun undtagelsesvis og da kun underordnet; Fladeparrene (100) og (001) optræde kun underordnede, medens Parret (010) er den fremherskende Form, der som oftest ved sin Overvægt giver Krystallerne en sam- mentrykt Tavleform. Regelmæssigt udviklede Krystaller fore- komme kun meget sjeldent; som oflest ere de såa fortrukne, at man kun ved en Maalning er istand til at orientere sig påa dem. Fig. 12—13. aElbe re == 0062080 95: ANDET SND IB CNE 5 385 OAB EO SGR (010). (110). (100). (101). (001). (011). Iagttaget. Beregnet, UNO OE ELO FRED FPÆ OP 24" HOMO SIMON ar SeTo, 15740 TO FOO S SE 20) NS ÅD LOO:HOT Or 7819, TSA 6" 100: 101 » BBS 7 100: 001 ” SSB MONET ONE TORE D2 MORE59g MOR EO 0 73 SE al ARoS SOE OOERESE8r 35? 58' x 100: 101 559% 54/ 559 54" 001: 011 » Bos498E 101: 010 69? 49" 69? 27 fv140'3 HOLT! 1439552) 439 52! 101: 110 » 136? 8' 010: 101 110? 19” 1109 14' HOMO ONE 67 69 46' OLD ore 592%577 Ba. 30) 110: 101 c. 98? JSPUR2" Disse Maalninger stemme overeens med Marignacs Maal- ninger af Platinchlorid-Chlornatrium") og bekræfte saaledes den af Bonnsdorff antagne Isomorfi mellem disse to Salte. — Jeg har opstillet Krystallen som Marignac, men har tydet et Par af Fladerne paa en anden Maade: Fladen 010, som jeg har op- fattet som en Pinakoidflade, opfattes af Marignac som en Flade hørende til et halvt Prisme, og Fladen 011, som jeg har antaget for en Domflade parallel med den til Pinakoidet 100 hørende Axe, opstilles hos Marignac som en Flade hørende til en Te- tartopyramide. Grunden til, at jeg har tydet disse Flader paa den angivne Maade, er den, at Krystallerne stedse ere uddannede tavleformigt efter (010), medens Prismet (110) stedse er un- derordnet, samt at jeg aldrig har iagttaget nogen Sideflade til 011, medens der dog kun sjeldent iagttages en Tetartopyramide op- trædende for sig uden Ledsagelse af det hosliggende Fladepar, henhørende til Nabotetartopyramiden. I det Hele taget forekomme Domflader ogsaa langt byppigere i det trikliniske System end Pyramideflader. Da Fladerne 010, 001, 011, 010 ere beliggende i samme Zone, medfører Antagelsen af 010 som Pinakoidflade tillige Antagelsen af 011 som Domflade og omvendt. 4. Platinbromid-Brombaryum. PiBrz. BaBr> + 10H 0. Denne Forbindelse har jeg — som alle de efterfølgende — fremstillet ved at neutralisere Brombrinte-Platinbromidet opløst i Vand med en afvejet Mængde af det kulsure Metalilte. Opløsningen giver ved langsom Fordåampning under en Klokke over Svovlsyre tavleformige, rødbrune Krystaller, der ere henflydende i fugtig Luft, men holde sig nogenlunde i kold Vinterluft. Krystallerne henhøre efter al Sandsynlighed til det monokliniske System; sikkert kan jeg dog ikke afgjøre det, da 1) Recherches sur les formes cristallines etc. pag. 27 Genéve 1855. 130 jeg aldrig har erholdt dem i Former, i hvilke Pyramidefladerne og Prismefladerne optræde nogenlunde tydeligt. | 1.056 &- gav ved Behandling med fortyndet Svovlsyre 0.248 6€r- svovls. Baryt, svarende til 0.1457 &- Baryum — 13.88 pCt. Filtratet fra den udskilte svovlsure Baryt blev inddampet og fældet med Chlorammonium. Den derved erholdte, med Alkohol og Ather udvaskede Platinsalmiak efterlod ved Glød- ning 0.215" Platin == 20.36. pCt. 1.183 &- blev langsomt ophedet i en lille Porcellænsdigle. til Glødhede. Resten blev udtrukken med Vand og Saltsyre, der efterlod 0.232 &- Platin <= 19.61 pCt. Filtratet fra 'Platinet gav ved Fældning med Svovlsyre 0.2765 &- svovls. Baryt, svarende til 0,1626 & Baryum — 13.74 pCt. 1.065 -, dekomponeret ved Zink og Ammoniak, gav 1. 2046": Bromsølv, der, omdannet til Chlorsølv, veiede 0.924 f"-, svarende bild 055 er Br om 483 TED CE: 1.0175 &-, ophedet til 120”? indtil Vægten blev constant, tabte i Vægt 0.1815&, svarende til 17.83 pCt. Vand. Resten indtørredes”) med en stærk Opløsning af kulsurt Kali-Natron, og den tørre Masse underkastedes derpaa en Smeltning. Det vandige Udtræk fældet med salpetersur Sølv- ilte og Salpetersyre gav 1.136 ér. Bromsølv, der, om- dannet til Chlorsølv, vejede 0.868 &-, svarende til 0.4839 &r Broms-=24765 6: Til Formlen PiBrz. BaBr> + 10H20 svarer: Beregnet. Fundet. Platin 19/85 5020:36 119.61 Brom 48.27 48.37 (47.56) Baryum 13.78 13.88 13.74 Vand 18.1 17,83. 1) Indtørringen foretoges i Platindiglen. Ved den udviklede Kulsyre er. der rimeligvis stænket noget-af Vædsken ud af Diglen, der ved en For- glemmelse henstod uden Laag. Herfra hidrører da den ringe Brommængde. 5. Platinbromid-Bromstrontium. PiBrz, Sr Br» + 10 H2 0. Fremstillet paa samme Maade som Baryumforbindelsen. Ligesom denne optræder den kun som tavleformige Krystaller, der dog her ere saa tynde, at det ikke er muligt at iagttage andre Flader end det fremherskende Fladepar, hvis overordentlige Ud- vikling frembringer Tavleformen. Dets Farve er noget lysere og mere rødlig end Baryumforbindelsens. Krystallerne ere svagt henflydende. 1.038 &” fældet med fortyndet Svovlsyre, gav efter 24 Timers Henstand et Bundfald af svovls. Strontian, der efter Ud- vaskning med Alkohol og Glødning vejede 0.1945 &-, sva- rende til 0.0928 &- Strontium = 8.94 pCt. Filtratet blev inddampet og fældet med Salmiak. Den derved udskilte Platinsalmiak — udvasket med Alkohol og og Ather — efterlod ved Glødning 0.2045 &- Platin — LP CE 1.0845 &-, dekomponeret ved Zink og Ammoniak, gav 1.271 & Bromsølv, der ved Chlor blev omdannet til Chlorsølv, hvis Vægt 0.978" svarer til 0.54524 Brom — 50.27 pCt. Til Formlen PiBrz. Sr Br» + 10H20 svarer: Beregnet. Fundet. Brom SOMN GE 50.27 Platin 20.99 — 19.7 Strontium 9.27 — 8.94. 6. Platinbromid-Bromcalcium. PiBr;. CaBr> + 12 H2 0. Fremstillet som Baryumsaltet. Det erholdes som ;zinnober- røde, utydelige Krystalgrupper,, hvis Individer optræde med matte, ujevne og ikke skarpt begrændsede Flader, der synes. af hen- høre til monokliniske Former. Jeg har aldrig — hverken ved at lade det udkrystallisere ved langsom Afkjøling eller ved lang- som Fordampning ved almindelig Temperatur — kunnet faa det som enkelte. Krystaller, der kunde underkastes en Maal- 132 ning. — Saltet er meget letopløseligt i Vand, men holder sig temmelig godt i Luften. y SA 1.103 &- blev inddampet med conc. Svovlsyre og derpaa un- derkastet en Glødning. Resten, der vejede 0.3915 fr. = 85.49 pCt., bestod af Pit + CaS04. Heraf beregnes Pit — 21.01 pCt.; Ca — 4.26 pCt. 1.3685 f”- blev behandlet med fortyndet Svovlsyre, og glødet. Resten = Pt + CaS Oz; vejede 0.4845 &- Ved Behandling med conc. Saltsyre og Udvaskning med kogende Vand op- løstes den svovlsure Kalk og Resten 0.288 = 21.04 pCt. er da Platin. Trækkes Vægten heraf fra Vægten af Platin + svovls. Kalk, faas Vægten af den svovlsure Kalk — 0.1965, svarende til 4.22 pCt. Calcium. 1.2095 &- blev i længere Tid udsat for Glødhede under Luftens Adgang; Massen befugtedes gjentagne Gange med kulsurt Ammoniak og glødedes atter. — Resten, behandlet med Salfsyre, efterlod. (0.262. 6 Platin. —. 2115. p Gt: I' det chlorbrintesure Filtrat blev (Kalken udfældet ved Tilsætning af Ammoniak og oxalsurt Ammoniak. Den oxal- sure Kalk blev derpaa ved stærk Glødning omdannet til Kalk, hvis Vægt: 0.076 &- svarer til 0.0543 &- Calcium — 4.49 pCt. 1.1555 &- dekomponeredes ved Zinkspaaner og Ammoniak, under svag Opvarmning. — Filtratet gav 1.389 &- Bromsølv, sva- sende 1055975 "Brom == "51 1906 0.9345 &- blev ophedet til 120? indtil Vægten blev konstant. Vægttabet 0.1445 f"- svarer til 15.46”pCt. Vand. Ved denne Temperatur bortgaar -saaledes kun de 9 Atomer Vand; de andre 3 Atomer gaa først bort ved c. 2007, en Tempera- tur, som Forbindelsen ikke kan taale uden at dekomponeres. Resten blev indtørret med en stærk Opløsning af kulsurt Kali-Natron og den tørre Masse derpaa smeltet. I det vandige Udtræk blev Bromet udfældet som AgBr, hvis Vægt 1.132 &- svarer til 0.4817 &-- Brom —— 51.55 pCt. Ju SÅ Efter disse Resultater er Saltets Formel Pi Br4. Ca Br>—+ 12H2 0. Beregnet. Fundet. Brom 51621 54519; 58855. Platin 21k, ØL. ORE H.E 2445 Calcium 4.29 ) 4.26 4.22 4.49 7. Platinbromid-Brommagnium. PtBrz. Mg Br> + 12 H» O. Denne Forbindelse krystalliserer overordentlig let og erhol- des baade ved Opløsningens Afkjøling og ved langsom For- dampning som store, rubinrøde holohexagonale”) Kombina- tioner af et Rhomboéder paa 114? 12”, et Prisme af Zden Orden og et omvendt spidst Rhomboider med den dobbelte Hovedaxe. Krystallerne have i Reglen. Hovedrhomboédret fremherskende og de andre Former meget underordnet udviklede, ligesom de ofte ere fortrukne og antage Tavleformen ved ensidig Udvikling af to parallele Rhomboéæderflader. Fig. 6—9. 75(111): 77 (401). (310). c == 0.6974. Iagttaget. Beregnet. 1115-2085 5565481 8 635 48" 111, 201 142 427% "HAS, 19? 114::.501 ”» BIN.6s 340: Ads sr ASSE 314: AT 0295 Krystallerne holde sig temmelig uforandrede i Luften. Ved Henliggen i en Exsiccator over Chlorcalcium henfalde de hur- tigt til et orangerødt Pulver, der kun indeholder 6 Atomer Vand. Ved 100? bortgik ligeledes Halvdelen af Saltets Krystalvand: 1.031 &-, tabte ved Henliggen i en Exsiccator indtil Vægttabet blev konstant 0.1315. &- Vand —-12.66. pCt. Vægten forandredes nu ikke ved Ophedning til 120%. — Ved 180” bortgaar Resten af Vandet, medens dog samtidig Forbindelsen sønderdeles, idet den antager en mørkebrun Farve. 1) Schrauff, Sitzungsber. d. k. k. Akademie d. Wissenschaften 48.250. 1863. ; 10 134 0.976 &. indtørredes med en stærk Opløsning af kulsurt Kali- Natron. Massen blev derpaa smeltet og i det vandige Ud- træk Bromet udfældet som AgBr — 1.1985 &. Omdannet til Chlorsølv vejede det 0.919 &-, svarende til 0,512 &- Brom Ro MO EDGE . 1.067 &- blev langsomt ophedet til Glødhede — mod Slutningen i en Strøm af tør Brint. Glødningsresten, behandlet med Saltsyre og kogende Vand, efterlod 0.230 &- Platin NESS DE Filtratet gav ved Inddampning med Svovlsyre og Glødning - 0.143 &"- svovls. Magnesia, svarende til 3.37 pCt. Magnium. Efter disse Resultater beregnes Saltets Formel til Pi Bra. Mg Br» + 12 H4 0. Beregnet. Fundet. Brom 52:32 52.40 Platin 2152 21855 Magnium == 2.62 3.31 8. Platinbromid-Brommangan. PiBr;. Mn Br» + 12 H20. Dette Salt, som er isomorph med det ovenfor beskrevne Magniumsalt, krystalliserer som dette overordentlig let i store, veludviklede Krystaller af en noget mere højrød Farve end hint. Holohexagonale Kombinationer fuldstændigt som Mag- niumsaåaltet.. Hovedrhomboédrets Polkantvinkel = 113? 38". Fig. 6—9. 7 (111). z (401). (311) — c = 0.70247. Iagttaget. Beregnet. LE NET FEAT OLED 565356; 114:5901 665813" 662. 78" 5514110:82 0 1138537 1855535 201: 010 BOPA 900 310: 401 cd 412,.508 401: 221 ”» 95240! AU FOOM ” 859540; NÆR Bonnsdorff, der har fremstillet en Magnium, Mangan, og Zinkforbindelse (Pogg. 19. 316) uden dog nærmere at angive Sammensætning og Krystalform, mener, at disse tre Salte ikke alene ere indbyrdes isomorphe men tillige isomorphe med de tilsvarende Chlorforbindelser, der have Formlen Pi Cl. MeCl> + 6H20. Jeg har imidlertid ikke for noget af de tre Salte erholdt andre Hydrater, end det med 12 Atomer Vand, hvad enten jeg har ladet Saltene udkrystallisere ved langsom Afkjøling eller ved langsom Fordampning, saavel ved almindelig Temperatur som ved Anvendelse af svag Varme. Mangansaltet holder sig temmelig uforandret i Luften; i en Exsiccator henfalder det til et zinnoberødt Pulver, idet det mister Vand. 0.9515 &-, inddampet med nogenlunde stærk Svovlsyre til Tør- hed og derpaa underkastet en Glødning, efterlod en Rest — 0.346 ”-, der altsåa bestod af Platin og svovlsurt Man=- ganforilte, Ved Behandling med Saltsyre og kogende Vand opløstes dette sidste. Den uopløste Plåtinrest vejede 0.1935 &: — 20.33 pCt.: Ved et Uheld gik Filtratet tabt, saa at Manganet ikke blev bestemt direkte, men ved at trække Vægten af Platinet fra den samlede Vægt, faas MnS0; = 0.153 &, svarende til 5.85 pCt. Mangan. UEDVSE ophedet ETT OS EAD te O TOLERERE Vand "Resten, indtørret og smeltet med kulsurt Kali-Natron, gav en vandig Opløsning, der var farvet grøn af Mangansyre. Ved et Par Draaber Svovlsyrlingvand blev denne sønderdelt og Filtratet fra det derved udskilte Manganiltehydrat gav nu, fældet med salpeters. Sølvilte, 1.082 &- AgBr, som ved Be- handling med Chlor frembragte 0.830 &- AgCI, svarende ty 0 4627 brom Ob OE 0.9155 &, ophedet til 120? indtil Vægten blev konstant, tabte OTIS: svarende st to CRM de D ad eretieee Atomer Vand svarer 22,8 pCt., tilbageholder altsaa Saltet ved denne Temperatur omtrent 12 Molekule, der først 10" 136 bortgaa ved en Temperatur (180?), ved hvilken hele Saltet begynder at sønderdeles. Efter ovenstaaende Resultater beregnes Sammensætningen til Formlen PiBra. Mn Br» + 12 He O: Beregnet. Fundet. Brom 50.61 50.56 pCt. Platin 20.80 20.33 pCt. Mangan 5.80 5.85 9. Platinbromid-Bromzink. PiBrs. ZnBr> + 12 H20. Krystaliserer som mørkerøde, holohexagonale Krystaller, der ere isomorphe med de to foregaaende Forbindelser. Deres Fla- der ere speilende og skarpt udviklede, ligesom deres hele Habitus er fuldstændigt som Magnium- og Mangansaltenes; deres Farve er.dog noget mørkere og mere karmoisinrød end disse, ligesom de ere noget henflydende i Luften. Hovedrhomboédrets Polkantvinkel — 114? 6", Fig. 6—9. 7 (111). 7z (401). (310) — ec — 0.69895. lagttaget. Beregnet. STS DOM 659 54" 65% 54 Id E207 AS EB, ise 201: 010 909 - 5! OS EOS 401 :-221 SED, 859% 16' KOLELEI 429 43' 429 38' 1.007 &. blev dekomponeret med Zink og Ammoniak. Filtratet gav 1.1755 &- Bromsølv. Det ved Chlor frembragte Chlor- sølv vejede 0.908 &- svarende til 0.5062 &- Brom — 50.02 pCt. … 1.057, tørret ved 120? indtil Vægten blev konstant, omdanne- nedes herved til en gulbrun, halvsmeltet Masse af Vægten OSTE SE Vægttabet 0.238. "ert Vand ==L 2250 ED GE Resten blev indtørret og derpaa smeltet med kulsurt Kali-Natron. I det vandige Udtræk udfældedes Bromet som 137 AgBr = 1.2395&-, der alter omdannedes til Chlorsølv —: 0.9485 ”-, svarende -til 0.5288 &- Brom — 50.02 pCt. Den efter Smeltningen i Vand uopløselige Del blev be- handlet med fortyndet Saltsyre, der efterlod 0.215%- Platin svarende til 20.34 pCt. Efter disse Resultater maa Sammensætningen være PitBr4 Zn Br> + 12 H2 0: Beregnet. Fundet. Brormn 50.08 5002535 0:02 Platin 20.59 20.34 Vand DØSSE PDES9 10. " Platinbromid-Bromkobalt. Pt Br. Co Brsa + 12 H> O. Karmoisinrøde, overordentlig henflydende Krystaller, der sjel- dent er veludviklede. De ere holohexagonale Kombinatio- ner (310) 7 (111) med fremherskende Prisme og et Rhomboé- der paa 114” 10", der dog kun sjeldent træffes udviklet saa at det kan maaåles. Da det henflyder under Maalningerne, ere disse unøiagtige, hvad Resultaterne selv udvise. Fig. 6—9. (310): 77 (111)-—0 -0;6979. Iagttaget, Beregnet. SHUI EF ON OVE SES ES SSR E 111201 66350" 653750; Uj BREDT ENGE EGER 1142 10' BOT FOTOSE MAO PRRA! YO | Da den krystallografiske Bestemmelse har vist, at Saltet er isomorft med de af mig tidligere analyserede Bromforbindelser Pi Bra. Me Bro + 12 He O har jeg kun foretaget en enkelt Bestemmelse: 1.071 &, smeltet med kulsurt Natron, gav Bromsølv — 1.2635 &-, svarende til 0.5377 &- Brom — 50.20 pCt., medens den angivne Formel fordrer 50.20 pCt. 11. Platinbromid-Bromnikkel. PiBrz. NiBr> + 6H20. Denne Forbindelse krystalliserer som grønligbrune, overor- 138 dentlig henflydende holohexagonale Krystaller i Kombinationen (310) z (111) med fremherskende , lodret stribet Prisme og et Rhomboéder paa 127? 34", Fig. 1—5. (310). z (111) — e <= 0.5136. Iagttaget. Beregnet SE F9 ONE PK 92-98" 522 267 111: 201 — ”» 1275 TRES TOS-Z 6 3257 632947) Det er isomorft med den tilsvarende Chlorforbindelse, der er fremstillet af Bonnsdorff. — I Exsiccator over Chlorcalcium taber det hurtigt sit Vand og henfalder derved til et gult Pulver. 1.179, tørret ved at trykkes mellem Filtrerpapir, blev dekom- poneret ved Zink og Ammoniak. Filtratet, fældet med sal- peters. Sølvilte og Salpetersyre, gav 1.553 &. Bromsølv. Det ved Chlor heraf fremstillede AgCI vejede 1.1895 &-, svarende til 0.663 Brom — 56.25 pCt. Zinkresten, opløst i Kongevand og fældet med Chlor- ammonium, gav Platinsalmiak, som ved Glødning efterlod ODO SEP ahing =2PR0 0 EDGE Til Formlen PiBr4. NiBr> + 6H;0 svarer 56.86 pCt. Brom og 23.538 pCt. Platin; mine Bestemmelser passe ikke fuld- stændigt til denne Beregning — vistnok som Følge af Saltets Henflyden i Luften — men jeg troer dog ikke, at der kan være nogen Tvivl tilstede om den angivne Formels Rigtighed, tilmed da Saltet er isomorft med Clorforbindelsen, hvis Sammensætning er analog med den angivne. Jeg har der- for ikke villlt tilberede en ny Portion af dette Stof for dermed at foretage nye Analyser. 12. Platinbromid-Brombly. PtBr4. Pb Bra. Er meget vanskeligt at faa til at krystallisere. Det sætter sig stedse som Krystalskorper paa Afdampningsskaalens Bund, 139 hvad enten Opløsningen udkrystalliserer ved Afdampning i Varmen elle ved almindelig Temperatur over Svovlsyre. Sal- tet er mørkebrunt, men pulveriseret antager det en gulbrun Farve. I Vand er det letopløseligt med rødgul, overordentlig intensiv Farve. Opløses Krystalskorperne i en større Mængde varmt Vand, sønderdeles Saltet delvis, idet der udskiller sig en Deel hvidt Brombly, medens Vædsken ved sin Fordampning for- uden det oprindelige Salt afsætter en amorf, brun, gummiagtig Masse, blandet med krystallinisk Brombly. — I Luften hol- der det sig uforandret ligesom ogsaa ved Ophedning til 120?. 1.152 &- dekomponeret med Zink og Ammoniak, gav 1.4585 &- Ag Br, som, omdannet til Chlorsølv, vejede 1.1145 &-, sva- rende til' 0.6213 %" Brom — 53.94 pGt. 1.0875 &- blev i længere Tid digereret ved 100? med Zink og ren Natronopløsning. Den farveløse, fuldstændig klare Vædske blev filtreret fra det ved Zinken udskilte Platin og Bly, og fældet med salpetersurt Sølvilte og Salpetersyre. Bromsølvet vejede 1,393 &-, svarende til 0.5928 Brom — 54.51 pCt. Zinkresten gav ved Behandling med Salpetersyre uopløst, sort, pulverformigt Platin, der efter Udvaskning blev behand- let med Salpetersyre og derpaa glødet. Vægten 0.25635 &r: svarer til 21.74 pCt. 0.970 &-, opløst i Vand og udfældet med Svovlsyre og Alkohol, gav 0.341 &- PbS04, svarende til 0.233 &. Bly — 24,02 pCt. Filtratet efterlod ved Inddampning og Glødning 0.209 fr. Platin = 21.55 pCt. i Til Formlen PiBrz. Pb Bra svarer: Beregnet. Fundet. Brom 54.20 53.94 54,51 Platin 22:32 21.74 21855 Bly 23/41 24.02 140 13. Platinbromid-Bromkobber. Pit Bra. Cu Br> + 8 Ho O. Store, brune, tavleformige Krystaller, der ikke have spejlende Flader. De ere overordentlig henflydende og udkrystallisere først i en omtrent sirupstyk Opløsning. Ved Tørring henfalde de under Tab af Krystalvandet til et brunrødt Pulver. Paa Grund af Saltets Henflyden saasnart det kommer ud i Luften og dets mangelfuldt udviklede Flader, har jeg ikke nøiagtigt kunnet bestemme dets Krystalform. De synes at høre til det rhombiske System og ere da Kombinationer af et Prisme, hvis spidse Kant afstumpes af et Pinakoid og hvis Basis begrændses af et Doma parallelt med Pinakoidfladerne. Mellem Prisme- og Domfladerne optræde Flader, tilhørende en Pyramide: (100) (110) (101) (bkl). Pinakoidet (100) er stedse fremherskende og give Krystallerne deres tavleformige Udvikling. 110: 100 = 53? 25” (tilnærmelsesviis) VOR KTO O FE 457 — af disse to Maalninger vil Axeforholdet under Forudsætning af rhombisk Krystalsystem beregnes til a:b:c— 0.744:1: 1.307. ] 0.893 &-… behandlet med Zink og Ammoniak, gav ved Fældning med AgN Os 1,1435 &. AgBr svarende til 0.4866 &- Brom —94.08-p Gt: 1.272 &- tåbte ved Ophedning til 110? 0.194 &- — 15:25 pCt. Vand. Opløst i Vand og dekomponeret med Zink og Am- moniak gav Resten ved Fældning med Ag NO 1.607 &- Ag Br svarende til 0.6838 &- Brom — 54.18 pCt. 0.956 &- blev inddampet i Vandbad med myresurt Natron i Overskud. Filtratet, der reagerede alkalisk, indeholdt ikke Spor af Kobber, saa at det udskilte Bundfald altsaa inde- holdt alt Platin og Kobber. Efter Udvaskning blev det smeltet med NaH SO4, og efterlod da ved Behandling med Saltsyre en uopløst Rest: 0.2125 f- — 22.23. pCt. Platin. Opløsningen, udfældet med Natron, gav 0.083 &- Cu O, sva- rende til 0.066 &- Kobber = 6.89 pCt. SÅ 1.052 & udfældet med Salmiak og Alkohol gav Platinsalmiak, som efter Udvaskning efterlod 0.2375 &- Platin — 22.57 p€t. Til Formlen Pi Br4. Cu Br>s + 8 HO svarer: Fundet. Platin 22.31 pCt. REP SYE Brom 54.25 — 54,68 54.18 Kobber 7.12 — 6.89 Vand 16.32 — 15.25 IL Platinchloridets Dobbeltsalte. 7) 1. Platinchlorid-Chlorbaryum. Pt Clz4. Ba Cl2 + 4 H» O. Dette Salt er tidligere fremstillet og undersøgt af Bonns - dorff (Pogg. Ann. 17. 250), der har givet det ovenforstaaende Formel. Han beskriver det som «rhombiske Prismer paa omtrent 73? og 1072», der holde sig uforandret i Luften. Dets Farve er orangegul. Efter mine lagttagelser krystalliserer det i monokliniske Kombinationer, i hvilke der stedse optræder et Orthopina- koid, et Basopinakoid og et Prisme. » Undertiden optræder tillige en Hemipyramide, beliggende over den spidse Axe- vinkel. Krystallerne ere hyppigt søjleformigt udviklede efter Orthodiagonalen, idet de to Pinakoider da optræde lige stærkt udviklede; men meget ofte faas kun tavleformige Krystaller, hvor Orthopinakoidets Flader ere saa stærkt udviklede, at alle de andre kun vise sig som svage Begrændsningsflader af det fremherskende Fladepar. De to Pinakoiders Flader ere i Reglen godt spejlende, hvorimod de andre — og navnlig Pyramidefla- derne — kun give meget utydelige Billeder. Maalningerne af de andre Flader kunne derfor kun betrag- tes som rent tilnærmelsesvise. Fig. 10—11. Formerne ere: (100). (001). (110). (111). 1) Denne Afhandling er forelagt det kgl. Videnskabernes Selskab i Mødet den 12te Juni 1868. (S. 91), bedømt 26de Juni (S. 95). 2) Saltene ere fremstillede ved at mætte Chlorbrinte-Platinchlorid med en afvejet Mængde af Metalilterne eller de kulsure Salte. Saltopløs- ningerne bleve i Reglen afdampede ved almindelig Temperatur over Svovlsyre. 143 a:b:c- 0.948 :1: 1.48 ac = 77? 40' Iagttaget. Beregnet. 100: 001 — 1022 18” 102? 20' FOO KOGE 77% 40 7779940! 400 SAT EEN] BE org US RRe- 4 =100: 11k AA 7970 For og OMI ÆBROK re SP ORE 90397 UUO NE ea Se3 ORE 3 0" VOOM OSSE KOTE AO! 2. Platinchlorid-Chlorcalciuu. Pt Clz. Ca Cl2 + 9H2 O. Dette Salt har Bonnsdorff beskrevet uden at angive andet om dets Sammensætning end at det indeholder over 20 pCt. Vand. Det er et lysegult, svagt henflydende Salt, der overor- dentlig vanskeligt krystalliserer i smaa kornede Krystaller, paa hvilke det ikke er muligt at opdage bestemte Flader. Under- tiden faas det som tynde Lameller. Det udmærker sig ved en stor Blødhed, saa at Krystallerne, pressede mellem Filtrerpapir, klæbe sig sammen til hele Kager. Analyserne ere anstillede med Saltet, tørret ved i længere Tid at henligge ved almindelig Temperatur mellem flere Lag Filtrerpapir. i 1.0125 &- blev fældet med Am CI og Alkohol. Efter Udvaskning med en Blanding af Alkohol og mættet Salmiakopløsning, efterlod Platinsalmiaken ved Glødning — mod Slutningen i en Brintstrøm — 0.323 &. Platin = 31.90 pCt. Filtratet fra Platinbundfaldet, fældet med oxals. Ammo- niak og Ammoniak, gav oxalsur Kalk, som ved stærk Glød- ning efterlod 0.103 &- Ca O, svarende til 0.0736 f”- Calcium Hori. | 1.127 &- indtørret med en stærk Opløsning af kulsurt Natron og derpaa underkastet en Smeltning, gav ved Behandling med Vand og — efter fuldstændig Udvaskning — med fortyndet Salpetersyre en .uopløst Rest af 0.3535 &- Platin = 32.25 144 pCt. Filtratet, i hvilket Chloret skulde bestemmes, gik ved et Uheld tabt. Til Formlen Pt Cl. CaCl> + 9 H20 svarer: Fundet. Platin 32:23 pGt5 31:90 82.25. pGt. GCalcuns ser Ta AT 3. Platinchlorid-Chlorbly. PtClz. Pt Cl> + 3 H20. Lysegule, blanke, i Vand. overordentlig letopløselige Kry- staller, der stedse samle sig som en haard og sprød, tyk Kry- stalskorpe paa Skaalens Bund og Sider. Ved Opløsning i Vand dekomponeres de for en Deel, idet der udskilles en ringe Mængde Chlorbly, som ved Omkrystallisation af- Krystallerne i Reglen først udkrystalliserer sammen med disse som smaa hvide Skjæl. I Luften holde Krystallerne sig uforandrede, medens de ved Opvarmning henfalde til et lysegult Pulver under Tab af Vand. Krystalformen er regulær; Krystallerne forekomme stedse som Hexaéædre, paa hvilke jeg ikke har iagttaget andre Flader. Hexaéderfladerne ere godt spejlende, men de ere stedse krumme og ved en mangfoldig Sammenvoxning — idet de større Krystaller ligesom ere dannede ved Sammenleiring af mindre — aftavlede saaledes, at enhver Flade giver en stor Mængde Billeder, der ikke tillade nogen nøiagtig Maalning. Jeg har saaledes fundet 001: 010 — 89? 33" istedetfor 90?. At det imidlertid er regulære Krystaller, vise deres Forhold til det polariserede Lys. De vise en tydelig Gjennemgang efter Hexaéderfladerne. BOA tørret vedi 1252 tabte 0:0985; &r: ;—=. 9-4 op Ci Mand Ved Dekomposition med Zink og Natronopløsning og derpaa Fældning med salpetersurt Sølvilte erholdtes 1.3215 & Chlorsølv, svarende til 0.327 &. Chlor = 31.21 pCt. 1.177 &-, behandlet paa samme Maade, gav 0.112 &- Vand — 9.51 pCt. og 1.485 &. AgCIl, svarende til 0.3674 &: Chlor — 3121Ep0t 145 0.8055 &-, udfældet med Svovlsyre og Alkohol, gav 0.3635 fr Pb SO4, svarende til 0.249 &- Bly = 30.91 pCt. Filtratet, inddampet og glødet, gav 0.235 ér. Rest'— 29.17 pCt. Platin. Til Formlen Pi Clz. P1CI + 3H20O svarer: ; Fundet. Platin "2941 ad Chlor sF3042 31.244 75129 Bly 30.83 30.91 Vand 8.94 9.41 9.51 4—5. Platinchlorid-Chlormagnium AA. PtCl. Mg Cl2 + 6H20. Bonnsdorff har fremstillet og analyseret et Salt, erholdt ved at afdampe en Opløsning af Platinchlorid og Chlormagnium, og krystalliserende i hexagonale Kombinationer af et Prisme og et Rhomboéder paa c. 130”. Han fandt ved Analysen 35.16 pCt. Platin og 4.66 pCt. Magnium, der svarer til den angivne For- mel. Jeg har forsøgt at fremstille dette Salt for at bestemme dets Krystalform nøiagtigere, og har da iagttaget, at det kun” udkrystalliserer af Opløsningen — hvad enten denne indeholder et Overskud af en af Bestanddelene eller kun det beregnede Forhold mellem Platin og Magnium — naar Afdampningen fore- tages ved noget højere Temperatur end den almindelige, eller naar en mættet Opløsning langsomt afkjøles til henved 20?. i De Krystaller, der saaledes erholdes, ere lysegule, uigjen- nemsigtlige og med Flader, der som oftest ere måtte og gjen- nemædte eller overtrukne med en Vegatation af Smaakrystaller, hidrørende fra en anden Forbindelse, der udkrystalliserer, naar Temperaturen i Vædsken synker under 20”. Det er kun en enkelt Gang lykkedes mig at optage Krystallerne og ved Pres- ning mellem Papir befri dem for Moderluden saa hurtigt, at Fladerne holdt sig uforandrede. 146 Ved Henliggen i Luften henfalde Krystallerne hurtigt, under Optagelsen af Vand, til et bleggult Pulver; deres Flader blive derfor meget hurtigt — endog under selve Maalningen — matte og ikke spejlende. Krystallerne høre til det holohexagonale System og ere Kombinationer af et Prisme af Zden Orden og et Rhom- boéæder paa 127? 17". I Reglen er Prismet fremherskende og Krystallerne have da hyppigt et tavleformigt Ydre ved overvejende Udvikling af to parallele Prismeflader. é Fig. 1—5. (310). 7 (111) -— c = 0.5169. Iågttaget. Beregnet. SE 120 IS RES SEERE S DSR ABE SNO ST ISÆR SE ASER GDS 9T 111: 201 = » IØTSATE B. PitCl;. MgCl2 + 12 H20. Dette Salt udkrystaiserer af den samme Opløsning som det foregaaende, men derimod kun ved lavere Temperatur. Krystallerne ere mørkere end hine; deres Flåder ere spejlende og de holde sig uforandrede ved Henliggen i Luften ved al- mindelig Temperatur. Ved Opvarmning henfalde de til et lyse- gult Pulver, idet de tabe Vand; ved 100? bortgaae de 6 Æqvi- valenter. De høre til det holohexagonale System og ere Kom- binationer af et Rhomboéder paa 113? 40", et hexagonalt Prisme af Zden Orden og undertiden, dog stedse underordnet, et om- vendt Rhomboéder med den dobbelte Hovedaxe (Polkantvinkel BASED TUN | Krystallerne, påa hvilke i Reglen Rhomboédret er fremher- skende, ere som oftest ufuldkomment udviklede og stærkt fortrukne ved en overvejende Udvikling snart af to parallele Rhomboéder- flader, snart af to Prismeflader. 147 Fig. 6—9. (310). z (111). z (401) — c = 0.7057. lagttaget. Beregnet. SMID 669,97" 6620" 11373201. 21239 7557 4183240" 310 :111.-- ” 56 50" 3105401 -=4 472.36" 472 35' ADD 1-85 SAS 845512 LUNE FA ONE 42 424 42" 26' 401: 221.— ”» So, 0.955 &-, indtørret med en stærk Opløsning af kulsurt Natron og derpaa underkastet en Smeltning, gav med AgNO3 1.248 &. Ag CI, svarende til 0.3088 &. Chlor —. 32,53. pCt. 1.067 &-, tørret ved 1109, tabte 0.184 &- — 17.24 pCt. Vand. Ophedet i længere Tid til Glødning, idet det oftere blev befugtet med Ammoniakvand, efterlod det en Rest —= 0.292 &- (Pt + Mg), som ved Behandling med Salt- syre efterlod uopløst 0.319 &- Platin — 29.80 pCt., medens den chlorbrintesure Opløsning ved Fældning med Ammo- niak og fosforsurt Natron gav 0.184 &"- pyroforfors. Magnesia, svarende til 0.0395 &:- Magnium == 3.70 pCt. Til Formlen Pi Cl. Mg Cl> + 12 He O svarer: Fundet. Platin 30.35 pCt. 29.80 Chlor 32 Mat =— 18039572 Magnium + 3.69 — 3.10 6 H2 0 16.61 — 17.24 bad 16.60 — 6—7. Chlorplatinmangan. A.. Pt Cl. Mn Cl» + 6H20. Smukke, rødliggule, hexagonale Krystaller, der erholdes, naar en Opløsning af Platinchlorid og Chlormangan eller Chlorbrinte- 148 platinchlorid, mættet med kuls. Manganilte, bringes til at kry- stallisere ved højere Temperatur, enten ved langsom Afdamp- ning i Varmen eller ved langsom Afkjøling af den mættede varme Vædske. Det holder sig uforandret ved almindelig Tempe- ratur i Luften, men ved en noget højere Varme forvittre Kry- stallerne hurtigt under Tåb af Vand. Holohexagonale System. Kombination af et hexagonalt Prisme af Zden Orden og et Øhomboéder paa 126? 10”. I Reglen er Prismet noget overvejende, men Krystallerne ere stedse — i Modsætning til de fleste af de andre analoge Salte — overordentlig regelmæssigt udviklede. Fig. 1—35. BY UDE DERE IE REE RR SEEE SVT Es Iagttaget. Beregnet. SUNS SOKKER 635Æ"D/ 1.0 537 8 31753 ØD LER ZOO RE 126810 Dette Salt er fremstillet og analyseret af Bonnsdorff, som fandt 33.57 pCt. Platin og 23.02 pCt. Mn CI, der svarer til den angivne Formel. B. PtClz. Mn Cleo + 12 H20. Dette Salt udkrystalliserer af den samme Opløsning som det foregaaende, men kun naar Temperaturen ikke overstiger tyve Grader. - Det er endel lysere-end det foregaaende og holder sig ret godt ved lavere Temperatur i Luften; i varm Luft forvittrer det øjeblikkelig paa Overfladen. Ved Ophedning til 100? tabe Krystallerne 10 Moleculer Vand. Holohexagonale System. Kombination af et Khom- boéæder paa 113? 34” og et Prisme af den Orden. Krystallerne ere næsten altid fortrukne, idet to parallele Prismeflader udvikle sig paa de andres Bekostning. Disse to Flader optræde da med en stærkt fremtrædende Stribning parallel) med Prismekan- terne. 149 Fig. 6—9. (310). æ (111) — c — 0.7073 Iagttaget. Beregnet. 111: 201 = 66? 26' 66? 26" LORT 5-3 56? 47" 1i1: 207 == » 113? 34! 0.923 fr tabte ved Ophedning til 100? 0.250 &- Vand — 27.08 pCt. Ved Indtørring med en stærk Opløsning af kulsurt Natron og derpaa foretagen Smeltning erholdtes ved Fældning med AgN Os 1.146 f-Ag CI, svarende til .0.2835 - Chlor — 30.72 pCt. 1.268 fr", fældet med Svovlbrinte, gav efter Udvaskning og Glød ning af Svovlplatinet 0.352 &- Platin =— 27.76 pCt. Filtratet, fældet med kuls. Natron, gav et Bundfald, der ved Glødning omdannedes til Mnz 0; =— 0.1415 &, sva- rende til 0.1027 &- Mangan — 8.10 pCt. 0.864 ér", fældet med Chlorammonium og Alkohol, gav 0.249 ér- Platin =28:82 p Gt: Til Formlen Pi Cl. Mn Cloe + 12H20 svarer:” Fundet. É Platin 28:97" pGt. 21.16. ,428:82 Chlor 31.26 — 30.72 Mangan 8.07 — 8.10 10H20 27.49 — 27.08 ) 2 H20 4.21 — 8. Platinchlorid-Jernforchlor,. PiClz. FeCl> + 6H20. Brungule, let henflydende Krystaller, der i Habitus ligner de andre analoge Salte og da navnlig Kobaltforbindelsen. Holohexagonale System. Kombinationen er den al- mindelige som oftest med fremherskende Prisme, hvis Fla- der ere stærkt stribede parallelt med Prismekanten. ØRhom- boédrets Polkantvkl. = 127? 30". Fig. 1—5. (310), æ (111) — c —= 0.5144. 11 150 Iagttaget. Beregnet. "i 111:F2 0 EEK OLED S52R83 0 530 KODE Fy nr 95 Er ID 6885545/ 11155201 ”» 127% 30; Bonnsdorff har analyseret Saltet og fundet 35.16 pCt. Pla- tim og 9.22 pCt. Jern, medens den angivne Formel fordrer: 34.37 pCt. Platin 9.76 pCt. Jern. 9. Platinchlorid-Chlornikkel. PiCl4. Ni Cl + 6H2O0. Olivengrønne, store, letopløselige Krystaller, der ved Pulve- risering give et grønliggult Pulver. Som de andre Forbindelser er Krystalformen holohexagonal med Kombinationen (310) ax (111), i hvilken Rhomboédret som oftest er fremherskende. Prismefladerne, ere stribede lodret og det ene Flådepar stærkt udviklet, saa at Krystallen tildeels- bliver tavleformig, og erhol- der Udseende af en monoklinisk Kombination. ØRhomboédrets Polkantuk er 272 Fig. 1—5. (310). 7 (111) — c = 0.5162. lagttaget. Beregnet. "30 ==. 7639-37" 63 ÆT SOS ff == 5298580 5925 838R 203 OT 12.75327 127522 010: 201 = 89? 59" OOSRRO: Saltet, der er fremstillet men ikke undersøgt af Bonns- | dorff, har ved Analysen givet følgende Resultater: 1.225 &-, opløst i Vand og behandlet under svag Ophedning med rent metallisk Kviksølv, gav en uopløst Rest af Platin og Kviksølv, der ved Glødning efterlod 0.415 &- Platin — 33.88 pCt. Filtratet, fældet med Natronhydrat, gav et Bundfald af Nikkelilte og Kviksølvilte, af hvilket det sidste ved Glød- ning fjernedes. Resten = 0.147 &- NZO, svarer til 0,115 &: Nikkel IC) 1) Dette Resultat er for ringe, paa Grund af et Uheld, ved hvilket en ringe Mængde af det blandede Bundfald før Giødningen gik tabt. 151 1.167 &-, dekomponeret med Zink og udvasket med fortyndet Salpetersyre, gav ved Bundfældning med AgN O2 1.710 &: Ag Cl, svarende til 0.423 & Chlor — 36.25 pCt. Til Formlen Pt Cl. N9 Cl> + 6H20 svarer: Fundet. Platin 34.20 pCt. 33.80 Chlor 36.90 — 36,25 Nikkel 10.12 — (9.47) 10. Platinchlorid-Chlorkobalt. Pt Cl. CoCl> + 6H20. Gulbrune, overordentlig henflydende Krystaller, der ved Op- hedning under Tab af Vand henfalde til et rødligt Pulver. De ere som de andre Forbindelser holohexagonale Kombinationer; (310) 7z (111) med et ØRhomboéder paa 127? 32". Undertiden forekommer dette sidste alene og er da overordentlig regelmæs- sigt udviklet. Prismefladerne ere alle stærkt stribede og give derfor slette Billeder.") Fig. 1—5. (SO) 7 (LIN SEE S-R0ES 1402 Iagttaget. Beregnet. SLIEN RES TE BØSSER 595898, IEEE 497035 12039: 111:.310 — 639 23' 63% 46' 11. Platinchlorid-Chlorzink. PtClz. Zn Cl: + 6H20. Holohexagonale store, lysegule, veludviklede Krystaller, der holde sig godt i Luften. De ere som de andre Salte af samme Formel, Kombinationen (310). 7 (111), i hvilken Pris- met i Reglen er stærkt udviklet, vertikalt stribet og med et fremherskende Fladepar, der giver Krystallerne en tavleformig !) Af dette Salt har jeg foretaget en Analyse, der viste, at det indeholdt et Overskud af Chlorkobalt; jeg har ikke været i Besiddelse af saa meget Salt, at jeg har kunnet rense det ved Omkrystallisation, men dets kry- stallografiske Forhold godtgjør uomtvisteligt, at dets Formel maa være som ovenfor angivet: Pi Cl4. Co Cl> + 6H» O. ll 152 monoklinisk Habitus. (Tilsyneladende Kombinationen (110) (010) (101) (111), hvor den ene Rhomboéderflade synes at være en Orthodomflade og de to andre Fladerne af en Hemipyramide.) Naar derimod Prismet og Øhomboédret ere i Ligevægt og de to parallele Prismeflader udvide sig paa de andres Bekostning, faa Krystallerne Udseende som en tetragonal Kombination: (111) (100), hvor to Rhomboéderflader og to Prismeflader synes at danne Pyramiden ved den ene Axepol, medens det abnormt udviklede Prismefladepar og to parallele Rhomboéderflader op- træde som det tetragonale Prisme af Zden Orden. Paa denne Maade kan man let forklare Hunefeldts Iagttagelse”), at dette Salt krystalliserer i Former som Zirkonen. Maalningerne godtgjør uomtvisteligt, at Krystallerne ere holohexagonåle med et Rhom- boéder paa 127? 18”, Fig. 1—5. (SNO) FEET IN ER 10951 69: lagttaget. Beregnet. sled 32 01 RER 29 497 5249! 130 FSK 6350 63? 39' BLOT —= 1272318 Hunefeld har analyseret Saltet og fundet dets Sammensæt- ning svarende til Formlen Pi Cl;. Zn Cl2 + 6 H20, der udkræver Pt — 33.84 pCt, CI = 36.47 pCt., Zn =— 11.14 pCt, medens han har fundet: PE 133 BÆ DC CI 35.26 PC 2n=1076 pCt For at være sikker paa, at det var det samme Salt, som jeg bestemte krystallografisk, har jeg gjort en enkelt Bestemmelse: 0.767 &- tabte ved 100? 0.0975 &-, svarende til 12.71 pCt. og gav derpaa ved stærk Ophedning i længere Tid en Rest, som ved Behandling med Saltsyre efterlod 0.255 &- Platin — 33.24 pCt. 7) Schweigger Journal f. Chemie u. Physik 60. 197. 153 Den ved 100? mistede Vandmængde svarer til 4 Mole- kuler Vand. 2. Platinchlorid-Chlorkadmium. PtCl. CdCl2 + 6H20. Holohexagonale Krystaller, der fuldstændig ligne Zink- saltet. Saltet holder sig godt ved almindelig Temperatur i Luften; ved Ophedning til 100? bliver det vandfrit. ØRhomboédrets Pol- kantvkl. =— 126? 46'. Fig. 1—5. (SO) (III EO 052352 Iagttaget. Beregnet. TNS EO s== 163 28) 63723" 11 15; 201, ==” 58? "20" Båd 14 ING FEDDIGE= MOGE BEN 126? 46' SOL OT OLE PR 90 0 90? 0! Dette Salt er fremstillet, men ikke undersøgt af Bonnsdorff. 1.2555 &'- tabte ved 1057 0.220 &- Vand = 17.53 pCt. 1.014 &, opløst i Vand, inddampet med Svovlsyre og endelig underkastet en stærk Glødhede, efterlod en Rest, der ved Behandling med Vand gav 0,313 - Platin — 30.96 pCt. 0.912 &. gav ved Dekomposition med Zink, Udvaskning med Vand og Fældning med AgNO3 1.238 &- AgCI, svarende til 0.3063 &- Chlor — 33.59 pCt. Til Formlen Pt Cl4. CdCl2 + 6H20 svarer: Fundet. Platin 31.31 pCt. 30.96 Chlor 33.79 — 33.99 Kadmium 17.17. — Vand MOL 47558: 13... Patinchlorid-Chlorkobber. PitClz. Cu Cl, + 6H20. Holohexagonale, brunliggrønne, overordentlig henflydende Krystaller, der sjeldent optræde med tydeligt udviklede Flader, men i Reglen erholdes som smaa, riflede Prismer uden tydelige 154 Endeflader. Kun engang er det lykkedes mig efter flere For- søg at erholde Krystaller, der egnede sig til Maalning. De vare Kombinationer af et Khomboéder paa 126? 53' med et frem- herskende Prisme, hvis Flader ere lodret stribede og med den sædvanlige Udvikling af det ene Fladepar. De ere saa henflydende, at Fladerne under selve Maalningen blive over- trukne med en Fugtighedshinde. Fig. 1—5. (SÅ 0) rr (111) 0-05 249: ; lagttaget. Beregnet. EU DIE DÅ) EST 70 Bero 30 635 6389327" 111: 201 — » 126553 1.3385 &-, inddampet i Vandbad med myresurt Natron, gav et Bundfald, der indeholdt alt Platin og Kobber, (I Filtratet, der reagerede alkalisk, kunde jeg ikke paavise Kobber.) Bundfaldet gav ved Smeltning med NaHS' 04 en i Saltsyre uopløselig Rest: 0.455 &- Platin — 33.32 pCt. —" Opløs- ningen, fældet med Natron, gav 0.2005 ”- C4O, svarende til 0:160/Er- Kobber" = "11980 GE 1.335 &-, behandlet i en varm Opløsning med metallisk Kvik- sølv, gav en Rest af Platin og Kviksølv, der efter Glødning vejede 0.4425 &- — 33.32" pCt. Platin. 1.062 &-, behandlet med Zink, gav ved Fældning med AgN 03 1.5635 &- Æg Cl, svarende til 0.3868 &- Chlor =— 36.42 pCt. 0:850:&-— tørret ved 1102," tabte. 011158: "Vand —=- 1343968 svarende til 4 Molekuler. Til Formlen Pi Cl. CuCla + 6H20, svarer: Fundet. Platin 34:28: G134335:52 5 + 33:32 Chlor … 36461 36.42 Kobber 10.91 — 11:98 kø 4950 1348 "pG6E 2 H20 6.18 — 155 Af andre Forbindelser af Platinchloridet har jeg forgjæves forsøgt at fremstille Kviksølvdobbeltsaltet ved at sætte en af- vejet Mængde fældet Kviksølvtveilte til en Opløsning af Chlor- brinte-Platinchlorid; det opløstes vel fuldstændigt ved Opvarm- ning, men ved Vædskens Afkjøling udskilte det sig som lange Naale af Kviksølvchblorid. Jeg har forsøgt at fremstille Strontiumforbindelsen i Kry- staller, som lode sig maale; men jeg har aldrig faaet dem i anden Form end som en halvgelatinøs Masse, i hvilken der fandtes enkelte store, tynde Lameller. Saltet er af Bonnsdorff bestemt som Pt Cl4. Sr Cl> + 8H20. Natriumforbindelsen Pt Cl. 2 Na CI + 6 H2 O er som bekjendt undersøgt af Bonnsdorff og krystallografisk bestemt af Ma- rignac. Af de i det Ovenforstaaende anførte Resultater af en kry- stallografisk-kemisk Undersøgelse over Platinchloridets og Platin- bromidets Dobbeltsalte fremgaar, at de Salte, der indeholde de samme Metaller, hyppigt have analoge Formler og da stedse have vist sig, forsaavidt Krystalformen har kunnet bestemmes, til- lige at være isomorfe. = Saaledes haves følgende Rækker: af de to Arter Dobbeltsalte: 1: Pi Bra.2RBr BE RE INO Pi Cl. 2RC1 Regulære BRBESKN HS NO: DE Pi Bro N ab rl OH O SE Trikliniske. PiC14.2NaC1+6H20 3. PiBra. RBr> + 6 H20) Rhomboédre RENE paac.127?34' Pi Cl. R Cl2 + 6 H:>0O BrE DR Eearn B = Mg, Ma, Her Co, =o 0 ie RE paa127732'-126? 10' 7 2 156 4. PiBr4.RBr2+121/120 Romboédre BM HIGER 1139 52" - 1149 10' PiC1l4. RC12—+ 12H20f Rhomboédre paa R= Mg, Mn TS se 40 Foruden denne Analogi mellem Brom- og Chlordobbeltsal- tene har denne lille Række Undersøgelser tillige godtgjort Rig- tigheden af den af Hr. S. M. Jørgensen tidligere fremsatte Anskuelse”), at Platinet skulde høre til samme Gruppe som Tin, idet mine Maalninger paavise den fuldstændigste Isomorfi mellem Platinforbindelserne: Pt Cl. RCl2 + 6 H20, PiBrz. R Cl + 6 He O, Tinforbindelserne : Sn Cl4. R Cl» + 6 H2 OY) samt alle de af Marignac fremstillede Fluordobbeltsalte : SnFla. RFle + 6 H.0, ZnFlz. RFl> + 6H20, TiFl, RFl, + 6 H+ 0, Si Fla. RFle + 6 H20. Oversigt over de undersøgte Forbindelser: BE BE SE RØØ SES ET era MAR Side 125 PiBr J2H Br FVU OAKS AAR — … 123 PiBbrss2NH, Br 13 SU ASSER — 127 PiBrySZN OB ERE SEES — 124 BUBr SED Br RS ENDAST — 138 1) Videnskabernes Selskabs Afhdl. Bd. 6. p. 1. Ste R. ?) Foruden disse Rækker tillige de regulære PtCl4.2R CI, fun Sm Cl4.2R ol Er PAR LETS: Bk oR PtBr;2R Br, i Sn Bra. SE af hvilke sidste jeg har fremstillet Ammonium og Kaliumforbindelserne. 57 PiBra: 2NABr 0 HS OMEGA Side 127 BEBr gg: N%Br 3 GIS O SKER — 137 BER CUBE SOE SS ELSE — 140 BEBr, Ba BESES OP SEE — 129 FiBbr:Sr BES EMU SOF SONS: — 131 PiBr Ca Br DSO 0 — 131 BB; M Br EAST OFFER GENET — 133 PiBr SMn Br SEEHOFER SSL, — 134 PEBER BE ÅH SOLE ERE — 136 BERRE Co Br EET OL FS ENS ER — 137 BECKRED OGEFEH SO LEES — 1.144 BaCSBa CIFF OS ER SÆR — 142 BROEN CE ER OH SOSFEFRESE — 145 BCN CERES GS OF FSR — 147 BLØDE e: CIS HS OF ER SEEER — 149 PECOLEN CL EO, OS Barr — 150 BEES COCIE FF GHO KL EEE — 151 BEG SCO CESFE OH, OKSE — 153 BEC ANC ERE GHS OFF SER — 151 BECRSCLOI FOD ORSA — 153 BEC ELO SOS OF SKS EK — 143 REDEN fr ØVRE SE] 19.9 2 ST 0 NE KERES ERE ER — 146 BEC OVE SE HS OSSE — 148 De her foreliggende Undersøgelser ere foretagne i Univer- sitetets kemiske Laboratorium; for den Velvillie og Liberalitet, med hvilken Bestyreren Hr. Professor J. Thomsen har stillet det kostbare Materiale til min Raadighed, maa det her være mig tilladt at udtale min Erkjendtlighed. ta » , at ENERET E UEDETDE É Stilo [HUS i ør På TES GA SAG (ENES FINER YE SK dånte 1:30 fgasmotlt i, UNNRÆSE 4 fils FIES 194 40 JN 'j då i, hotel: gys bo tai bara. mono ix åg h Husiposplyd MURET pl: so ig RUL AAR SÆR hy uw Hø: 4 Rt: då» FE mere (hd NI ked) ”i (ven stak FLAT røst i i ' J.D. Vid. Selsk. Overs. 15365. I (310470 (111). H.Topsie dsl. 11004. (0104. (1101. (1017. (001; (101/.10117. 7ab, 1. TI (1114. (3104. (310777 (1117. TT (1114. (401). Fig. 11. (001/. (100). (110]. (111). Bergh: titk inst. 157 PiBras2NA Br LH NOK NA Tr Side 127 PEBER SIN BESET HS OS SMS ES — 137 PåiBrysOuBr HS Hs One — 140 PIBE: Ba Br FELT SO SES SEES — 129 PiBr, Sr Br FODS OFRE — 131 PiBr NV CaBrs RET ODDER Sr — 131 PiBry MgBry FIL TSROLT Er. SN — 133 PiBr,. MnBr, +12H,0....... — 134 PiBr AZnBro FRH OT SHSNDS 2R — 136 PiBr 00 Br THE OM — 137 BECKER OL FESH SOS ESS SER — 144 BPrOPEB a CEED SOF FEER. — 142 PECS MOL FOGH SO SKS KESEEE — 145 POLEN NO FE SOS TSAR — 147 BEC FREIE GI SO RAS EF EE: — 149 PEC ANTON SOON SES — 150 BEECH OFF ES — 151 BEC Cx FEE HS OSS ERE: — 153 BEC An ORSA GS OFRE BER — 151 BUCES CACHE OF MESTE — 153 BLOC Ca CRETE OF FLS — 143 PECP EM CIS OR FREE: — 146 Pi Cl. Mn Cl, + 12H,0 SGD RER — 148 De her foreliggende Undersøgelser ere foretagne i Univer- sitetets kemiske Laboratorium; for den Velvillie og Liberalitet, med hvilken Bestyreren Hr. Professor J. Thomsen har stillet det kostbare Materiale til min Raadighed, maa det her være mig tilladt at udtale min Erkjendtlighed. 158 Mødet den 6'" November. (Tilstede vare 16 Medlemmer: Madvig, Præsident, Westergaard, Ussing, Reinhardt, d'Arrest, Thomsen, Steen, Johnstrup, Mehren, Holm, Secretæren, Colding, Paludan-Muller, Schiern, Panum, Thorsen). Protessor Reinhardt meddelte adskillige nye Oplysninger om Dronten og nogle andre paa Mascarenhas-Øerne udryddede, kort- vingede Fugle, og fremlagde en Del Levninger af een af disse. Af denne Meddelelse agtede Forfatteren ikke for det Første at lade Noget trykke. . De Herrer CGandd. magist. Christiansen og Topsøe havde i et Brev til Selskabet, som Secretæren fremlagde og op- læste, ansøgt om Understøttelse til Anskaffelsen af et for deres chemisk - physisk - crystallographiske Undersøgelser fornødent In- strument, et Polarisations-Mikroscop, som ifølge et ved- lagt Brev fra Du Boscq i Paris vilde koste 400 francs. Dette Andragende gik til den naturvidenskabelig-mathematiske Klasses Betænkning. Secretæren meddelte, at der under Mærket: « /e/ begyndt er halvfuldendt, men vel fuldendt er kun halv begyndi» var ble- vet indleveret en Besvarelse af den af Selskabet udsatte Pris- opgave om Potentialfunctionen, og mindede tillige om, at der allerede forrige Aar var blevet indleveret en Besvarelse af et Prisspørgsmaal, som stod aabent til 31te October d. A. (jfr. for- rige Aargang S. 206), og at disse to Afhandlinger saaledes vilde være at bedømme af vedkommende Klasse. Secretæren meddelte ligeledes, at Forfatteren af den prislønnede Afhandling om Ventilation af private Bygninger, der efter eget Ønske havde faaet den tilbage til Gjennemsyn, nu havde tilbageleveret samme og udtalt Ønsket om, at Af- handlingen maatte blive optaget i Oversigterne, da han vidste, at disse her i Landet havde flere Læsere end Skrifterne. Selskabet be- 159 sluttede at henstille til Forfatteren, om han ikke vilde foretrække at lade Afhandlingen udkomme som særskilt Arbeide, hvorom Secretæren da vilde have nærmere at forhandle med ham (see senere S. 161). I en udførligere Skrivelse til Selskabets Præsident havde Secretæren udtalt et bestemt Ønske om at fratræde Secreta- riatet til næstkommende Foraars Valgtermin, skjøndt han til den Tid kun havde fungeret tre af de fem Aar, for hvilke han var bleven valgt. Dette sit Ønske støttede han dels paa personlige Grunde, idet hans Helbred ikke taalte de Anstrengelser, der vare forbundne med denne Post, ikke heller tillod ham at udføre dette Hverv paa en Maade, som kunde være tilfredsstillende for ham eller for Selskabet, dels paa ydre Grunde, idet der i hans Embedsbolig ikke var den til denne Virksomhed nødvendige Plads, og der ikke heller efter den nu snart fuldendte Ombygning kunde ventes bragt en saadan Plads tilveie. At Secretariatet fik et særeget Værelse indrettet til dets Brug i Selskabets Locale paa Prindsens Palais, vilde efter hans Mening være det eneste Rigtige, eftersom Selskabets Forretninger dels havde antaget saa stort et Omfang, dels maatte ventes at blive endnu flere; men herved vilde der stilles endnu større Krav til Secretærens Tid, idetmindste saalænge den nuværende Form for den forskjellige Assistance gaves. Secretæren havde itide villet henlede Præsiden- tens og Medlemmernes Opmærksomhed paa dette Ønske, for at der kunde være den fornødne Tid til at overveie Valget af en ny Secretær og forberede mulige Ændringer i Secretariatets Om- fang eller Organisation. — Efterat Skrivelsen var oplæst med- delte Præsidenten, at han vilde gjøre Forslag til Nedsættelse af en Komitee, som kunde tage en mulig hensigtsmæssigere Ordning af de under Secretær- og Archivarposterne hørende År- beider under Overveielse (see S. 163). D. K. D. Udenrigsministerium havde tilstillet Selska- bet og navnlig dets meteorologiske Komitee fra den danske Ge- i?” 160 neralconsul i Valparaiso, to Blade fra Santiago og Valparaiso, indeholdende Beretninger om de paa Sydamerikas Vestkyst nylig stedfundne Jordrystelser og Oversvømmelser. Dr. Joseph Kudelka i Linz og Dr. Salv. Fenicia i Ruvo delle Puglie havde tilsendt Selskabet Skrifter, som til- ligemed de øvrige påa Boglistens Nr. 287—321 anførte Værker vare fremlagte i Mødet. Mødet den 20? November. (Tilstede vare 18 Medlemmer: Madvig, Præsident, Bendz, Westergaard, Ussing, Worsaae, Gislason, Colding, d'Arrest, Schiern, Thomsen, Thorsen, Johnstrup, Barfoed, Lorenz, Mehren, Holm, Secretæren, Panum). Professor Julius Thomsen meddelte Resultaterne af en Række thermokemiske Undersøgelser, af hvilke Love for de kemiske Decompositioner paa den vaade Vei kunne udledes. Afhandlin- gen var bestemt for Skrifterne, men en kort Antydning af Ind- holdet vil blive meddelt i Oversigterne. Professor Dr. Mehren fremlagde en af Prof. Dr. Schjel- lerup udarbeidet Oversættelse fra det Arabiske af «Fixstjer- nernes Beskrivelse af Abd-er-Rahman esSufi» og led- sagede Fremlæggelsen med nogle Bemærkninger. Værket haabede Prof. Schjellerup, ifølge Ordene i hans til Secretæren derom sendte Brev, skulde findes værdigt til Optagelse i Selskabets Skrifter. En blandet Komitee, bestaaende af Geheime-Etatsraad Andræ, Prof. Dr. d'Arrest og Prof. Dr. Mehren, blev af Selskabet nedsat til at bedømme Arbeidet og dets Betydning for Videnskaben. Hr. Techniker A. Køhl havde til Selskabet indsendt en Tegning og kort Beskrivelse af tvende Opfindelser: «en be- 161 vægelig Torpedo» og «et Obs'ervationsspeil», der alle- rede begge vare satte i Udførelse, og anmodede Selskabet om, at det ved en Pengeunderstøttelse vilde sætte ham istand til at kunne udføre Forsøgene dermed. Af den Sum, 200 Ød., som dertil vilde udfordres, kunde han selv kun udrede det ene Hun- drede. AÅndragendet gik til en Komitee, bestaaende af Oberst Hoffmann, Prof. Holten og Stadsingenieur Colding. Selskabets Medlem, Prof. P. G. Thorsen havde i en Skri- velse til Selskabet anmodet om Understøttelse til Zden og sidste Afdeling af «de danske Runemindesmærker« med en Sum af 600 ØRd., dog at disse kun blive at udrede med 300 Rd. i hvert af de to følgende Regnskabsaar. En Komitee blev af Selskabet nedsat til at afgive Belænkning om denne Sag, og til Medlemmer af denne valgtes Prof. Westergaard, Etatsraad Worsaae og Prof. Gislason. Efter nærmere Overveielse med Forfatteren til Prisafhand- lingen om Ventilation i private Bygninger, Gand. polyt. Krarup, og efter Selskabets Udtalelse i forrige Møde fremkom Secretæ- ren med det Forslag til Selskabet at lade det nævnte Arbeide særskilt trykke og udstyre med de fornødne Tavler paa Sel- skabets Bekostning i et Antal af ialt 400 Exempl., saa at der forbeholdtes Selskabet et vist Antal til Omdeling mellem dets indenlandske, norske og svenske Medlemmer og Forbindelser. Heri indvilgede Selskabet. Formanden for den historisk-philosophiske Klasse anmeldte, at der i næste Møde vilde fra Klassen blive fremlagt Forslag til nye Medlemmer. Secretæren fremlagde tvende Værker, der havde havt Un- derstøttelse af Selskabet og som vare blevne færdige fra Trykken i de sidste Maaneder: Bauers Kalender fra 601—-2200, i1ste Hefte og Liebmanns (og Ørsteds) Mexikanske Ege. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 322—330 anførte Skrifter, tilsendte fra Selskabets udenlandske Forbindelser og fra følgende Privatmænd: Prof. F. A. Pereira da Costa i Lissabon, Hofrath W.R. von Haidinger i Wien og Prof. Dr. Kaiser i Leyden. Mødet FILEN dsb, ges December. (Tilstede vare 15 Medlemmer: Madvig, Præsident, Hofmann, Westergaard, Ussing, Hannover, Gislason, Reinhardt, Muller, d'Arrest, Johnstrup, Ørsted, Lange, Secretæren, Thorsen, Steen). Ktatsraad Worsaae fremlagde og meddelte paa Biskop, Dr. theol. C. Engelstof?”s Vegne en kritisk Undersøgelse om Jul- skovstøtten i Fyen. Denne Meddelelse offentliggjøres ikke her, da Forfatteren havde en særlig Anvendelse for den andensteds. Den historisk-philosophiske Klasse havde i forrige Møde meddelt Selskabet, at den i dette Møde vilde fremlægge Forslag om Valg af nye Medlemmer og Klassen indstillede nu lil Optagelse i Selskabet Docent, Dr. phil. K. J. Lyngby og Kaptain, Docent Sv. Grundtvig, R. af Dbg., som begge af Selskabet bleve valgte til Medlemmer af dettes historisk-philosophiske Klasse. Secretæren udbad sig Selskabets Tilladelse til, at dets Vedtægter med de hidtil vedtagne Ændringer maatte blive optrykte. Selskabet billigede dette og anmodede Secretæren og Årchi- varen om i Forening at besørge Udførelsen og staae til Ansvar for samme. Oplagets Størrelse bestemtes til 300 Exemplarer. Be : Præsidenten fremsatte for Selskabet det Forslag (see S. 159) at nedsætte en Komitee af fem Medlemmer til at overveje Spørgsmaalet om Fordelingen af de til Secretariatet og Archivarialtlet henlagte Forretninger og om den til disse nød- vendige Bistand. Selskabet bestemte at lade denne Komitee be- staae af”Præsidenten;”Archivaren, Secretæren, "Prof Westergaard og Prof. Steen. Secretæren meddelte, at Prof. Stephens havde endt sit store, af Selskabet understøttede Arbeide: The Old-Northern Runic Monuments, og fremlagde fra Forfatteren et Exemplar af det andet Bind af dette Værk. Iøvrigt vare fremlagte de paa Boglisten som Nr. 331—337 anførte Skrifter. Mødet den 187" December. (Tilstede vare 17 Medlemmer, nemlig: Westergaard, Mødets Præsident, Ussing, Reinhardt, Golding, Holten, Thomsen, Thorsen, Johnstrup, Barfoed, Ørsted, Lorenz, Mehren, Holm, Lyngbye, Grundtvig, Secretæren, Panum.) Ifølge Selskabets Beslutning blev Udkastet til Budgettet først sat under Forhandling. Dette, som i Forening med Møde- sedlen var blevet omdelt til Medlemmerne, blev forelagt Sel- skabet af Formanden for Kassekommissionen, og dets enkelte Punkter drøftedes og vedtoges efter særlig Afstemning. Ved en saadan blev den paa Budget- Udkastet opførte Understøttelse til Prof. P., G. Thorsens «Danske Runemindesmærker» bifaldet af Selskabet, efterat den dertil valgte Komitee, hvis Betænkning oplæstes, havde anbefalet denne. Tilsidst blev det hele Budget sat under Afstemning og vedtaget. See S. 165. Den oplæste Komiteebetænkning over Prof. Thorsen's Runeværk var saalydende: kk «l Anledning af Hr, Professor P. G.Thorsens til det Kgl. danske Videnskabernes Selskab indgivne Andragende om at er- holde et Bidrag af 600 Ødl., fordelte paa de to næste Aar, til Afslutning af anden og sidste Afdeling af hans paabegyndte Værk: «Danske Runemindesmærker», hvoraf første Deel udkom i Trykken i Aaret 1864, tillade vi os at minde om, at Runestudiet i de seneste Aar heldigviis har faaet et nyt og stærkt Opsving rundtom i Norden. Men under de livlige Dis- cussioner om ældre og yngre Runers Oprindelse, Forklaring og indbyrdes Forhold, hvis Resultater i hvert Tilfælde ville blive af den største Betydning for Videnskaben, turde det være vigligere, end nogensinde før, at erholde nøiagtige og udtømmende Be- skrivelser af samtlige vore Runemindesmærker, ogsaa fra det yngre Tidsrum, i Særdeleshed efterat Hr. Professor Stephens, bl. A. med Understøttelse af det Kongelige danske Videnskaber- nes Selskab, har fuldendt sit Værk over den ældre Række af Runeskrifter, der hidtil ere opdagede saavel i Danmark og det øvrige Norden som i andre Lande. Vi maae derfor ogsaa paa det Varmeste anbefale det oven- meldte,. af vor høitfortjente Runolog, Hr. Professor Thorsen saa omhyggelig forberedte og, vi tilføje, saa længe savnede Supplementværk over yngre danske Runemindesmærker til det Kongelige danske Videnskabernes Selskabs velvillige Understøt- telse paa den af Professor Thorsen ansøgte Maade. Kjøbenhavn, d. 3die December 1868. N. L. Westergaard. J. J. A. Worsaae. K. Gislason.» Affatter. i Budgettet i dets vedtagne Form lød saaledes: Budget for Aaret 1869. Indtægter. Å. Aarlige Indtægter: Kenter af Selskåbets: Fonds") ,… 0 2 751 7025R dir: Fra det Classenske Fideicommis . ....….… 200. — Etatsraad: Sehous' og Frues Legat. …..... 9 530 — Fra den Hjelmstjerne-Rosenkroneske Stiftelse RDL SA DER Bar eler TØS ESS ENDE det skr FEDE need omtr. 430 — For Salget af Selskabets Skrifter ... omtr. 150 -— 6,622 Ødir. . B. Kassebeholdningen ved Udgangen af 1868 omtr. 3,300 Rdir. ”) Selskabets rentebærende Kapitaler ere: 1) Obligationer i danske Penge: 25,000 ØRdlr. med 5 pCt. Rente. . . 1,250Rdlr 106,300 — — Å pct. — ...4,252 — 3,400 — — 3 pCt. — 102 — i 5,604Rdir. 2) Bbarnkacher, 300 'Rdlr-med Udbytte 2 "2. SS omtrent 18 — 3) Dansk-engelske 3 pCt. Obligationer paa 200 £Sterl. med Renter 6 £ Sterl., og 5 pCt. Oblig. paa 200 £ med Rente 10 £ 4) Actier i det Sjællandske Jernbaneselskab, 80 £ Sterl.Y omtr. 170 — med" Rente, 35 £ Ser AAEN ialt 191 £ Tilsammen . . . 5,792 Rdlr. Af Selskabets Kapitalformue betragtes 100,000 RØRdlr. som et Fond, der ikke maa formindskes, Resten derimod som disponibel til videnskabelige Foretagender (ifølge Selskabets Beslutning i 1838). 166 Udgifter. A. Til Selskabets Bestyrelse og dets Virksomhed. SODE > = z=; =w0) ma SESER aus =za-S o& r= ao 0004 HESS CESø SE 385) Eg | =D afå | Rålr. | Rair. | Råir. | Rdir. 2 I. Embedsmændenes Gager og | Budetsbonnm esse 950 Medbjælp ved Secretariatet 200 Løbende Udgifter tilBrænde, lyse ortovm sw" samt Gratificationer Sr ae 350 261 306 347. 35 1500 II. a) Selskabets Skrifter . .. | 2300 | 1976 2307 | 3167. 30 Præmier kar AE ra ør | 160 145 152,2, 2508 br Ordboren 55 AGRE 450 104 44 78: 1 Den meteorologiske Co- | TT DR 129 fa ke SAN bes | 600 575 626 | 283. 48 Regestum diplomaticum | 450 358 28071: 275382 3158 3409 | 4054. 66 B. Understøttelser til videnskabelige Foretagender. 1) TilPastor Brandt: Subscription af 50 Expl. af Udgaven af Chr. Pedersens Skrifter. 6te Bind. Ifølge Be- - slange afale Marts ise rede Baner omtr. 150 Rdlr. 2) Til Prof. Allen: Samlinger til Christian den Andens Historie. Bevilget den 7. Marts 1851 en Subscription af 50 Expl. samt 100 Rdlr. efter andet Binds Udgivelse omtr. 300 — 3) Til antiqvarisk-geologiske Undersøgelser. Bevilget den 3" Juni 1853 400 Rdlr.; heraf udbetalt 310 Rålr. 40. Rest 90 — 4) Til Udgivelsen af en Katalog over den danske Litteratur ved Justitsraad Bruun. Bevilget den 17. Novbr. 1865 en Subscription af 50 Expl. mod en Sum af ind- til 2000 ØRdlr., at udrede af det Hjelmstjerne-Rosenkroneske Bidet HF llebasEn tea. [Stord msn aan Heraf 500 — (1040 Ødlr.) 167 (1040 Rdlr.) 5)ETil Trykning og Udgivelse af 11 Tavler hørende til afdøde Eschrichts Afhandlinger om Hvaler, bevilget den 11. Januar 1867 ...22000 0. omtr. 600 — 6) Til Adjunkt - Helms' Værk over Ribe Domkirke. Bevilget den 28. Febr. 1868 en Understøttelse af 1400 Rd., fordelt paa tre Aar; heraf er udbetalt 500 Rdlr., af Resten 500 — 7) Til Kleinschmidts Grønlandske Ordbog. Bevilget den 19. Juni 1868 en Understøttelse indtil 400 Rdlr., at udrede af det Hjelmstjerne-Rosenkroneske Bidrag. . +. 4: + > 400 — 8) Til Prof. Thorsens Danske BRunemindesmærker. Il. Del. Foreslaaet 600 Rdir., fordelt paa to Aar, at udrede af det Hjelmstjerne-Rosenkroneske Bidrag. . +. > Heraf 300 — Anm. Til Afslutning af Liebmanns Kobberværk over de mexikanske Ege, bevilget den 11. Januar 1867 den fore- løbige Afholdelse af Udgifterne af Kassebeholdningen indtil et Beløb af 750 Rdlr. 2840 hdir. Selskabets Status: Sejskabetssaarlive Måtter SENDE omtrent 6622 Rdlr. Udgifter til Selskabets Bestyrelse og dets Virksom- KNEE ARR. SI VENRL ESKE Så NØD, ERA LNS T, AE SER 1515500-Rdlr: (efter Middelsum) Il. 3,600 — >4100 Rålr. Til Understøttelse til videnskabelige Foretagender og tilfældige Udgifter haves derfor a) afg Aarels;Indtægter, omtrent 4% basalt 5 424522 Rdl. Disse to Posters Middelsum for 1852—61 er 834 ØRdlr. + 124 Rdlr. = 958 ØRdir., og for Udgifterne i 1862— 1867 var den 1074 Rdlr. b)' Era: forrige "Aars:Budgets .55bals8: 600 Ådir. og den Hjelmstjerne-Rosenkroneske Kassebeholdning...... omtr. 500 — 1100 Ådir. 168 Prof. Steenstrup fremlagde derefter nogle nye Bidrag til Landets ældre Natur- og Kulturtilstande, idet han foreviste Par=- tier af en ganske betydelig Samling af sandglittede Flintmasser, som vare - mere eller mindre forarbeidede til Flintredskaber, fornemmeligen til Flintklinger (Landseblade, Dolke og «Halv- maaner») eller udgjorde Brudstykker af saadanne og som alle hidrørte fra et af Stenalderens større Værksteder for Flintred- skabers Tilberedelse. De vare indsamlede paa et indskrænket Fladerum af et Par Hundrede Alen i Længde paa den sydostlige lave Ende af Bulbjerg dels af ham selv paa en Reise til Stedet i dette Foraar, dels og fornemmeligen af hans Brodersøn Cand. pharm. K. J. W.Steenstrup, der tvende Gange, baade før og senere, havde besøgt dette interessante Punkt, som afgav et slaaende Vidnesbyrd om at der allerede i Stenalderen var Værk- steder for Flintredskabers Tilvirkning i det Store, ja endogsaa Værksteder for særlige Klasser af disse. Secretæren meddelte, at Kaptainlieutenant Bauer havde indsendt 2Zdet (sidste) Hefte af den af Selskabet understøttede Kalender fra 601—2200, og Prof. Stephens det for Selskabet bestemte Antal Exemplarer af andet -Bind af hans Runeværk. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten som Nr. 338—353 anførte Skrifter, tilsendte fra forskjellige Selskaber, blandt disse var der Verein zur Kunde Oesels in AÅrensburg, med hvilken Selskabet ikke tidligere havde staaet i Forbindelse, og til hvilken det derfor besluttede at sende sine Oversigter. IRarometer. reduceret til 09 ARN PA == =|- sg uftens +) = = a | | dseende. z Vedtegninger om Nedslag. E "19 Form. | Middag. | 4 Eftm Ej z | Mi => 1 | 337,83 337,71 |337,81 | 1310 & & | 0,76 | Regn 3—73, & 123—181. 1 2 37,718| 37,48 | 37,34 | 131 & & & 1,45 | Regn 203—23. 2 3 | -36,78| 36,63 | 36,27 | 141 & & & | 0,10 Regn Bed 3 Å 34,42 | 34,12 | 33,62 | lå Se & 8 Regn 13114 & 213—221, Å Middel f 336,95 | 336,79 | 336,55 13, Sum | 2,31 5 | 33,45| 33,29 | 32,99 | 11,0 & e Regn 9-91,151-16,17-203a o.t.| 5 6 | 33,09! 33,40 | 33,66 | 12, & 8& e 0,71 21,93-101 & 131-93. 6 7| 36,06| 36,50 | 36,90 | 13; & & e | 1,68 | Regn 81—9 & 182—211. 7 8 38, 719 39,06 | 39,07 | 1218 & oOo 0,15 8 9 40, 10540709 39,82 1 140 —& O 9 Middel | 336,30 | 336,47 | 336,49 12 Sum | 2,54 10| 39,84| 39,62 | 39,43 | 16, 0 & o 10 i 39175 139/68 | 39439 1 15 KO "0 0 11 12 | 39,51| 39,29 | 38,61 | 15, 0 o o 12 13 38,38 | 38,34 | 38,10 | 16; & .0 oOo 13 14 38,97 | 39,04 | 38,89 | 15; 0 8 8 14 Middel | 339,29 | 339,19 | 338,88 | 16, Sum 15 | 39,32! 39,30 | 39,04 | 15) 0 o o 16 38,73 | 38,97 | 38,80 | 16,0 0oO oOo 17 | 38,50) 38,43 | 37,98 | 18, 0 0 o 18 | 37,22| 37,32 | 37,16 | 180 0 0 19 37,21 | 36,66 | 35,81 16, e & e Regn 55—5,11—14 &15—171, | 19 Middel | 338,08 | 338,14 | 337,76 | 17, Sum | 0,00 Regn H1—111 20 36,27 | 36,29 | 35,93 | 13, e e 8 0,58 EN MES STER 20 BE se 7 De de ol | Pen 12 £ 57-53 21 92 | 38,90 |- 38,25 | 38,57 |.151 0 0 o DS ROD ns: 99 23 | 37,38| 36,96 | 36,13 | 18 & & e er log DE ESKE 24 38,86 | 39,94 | 40,23 | IX & & O 0,46 i 5 SÅ PÅ Middel | 337,49 | 337,57 | 337,53 | 15 Sum f 1,04 7 BEER ENDE EET 25 ASA2) 4150 SAD ST NET SO OR zO 2 26 | 40,62| 40,52 | 40,08 | 150 0 o 26 27 39, 77 39,435. 38,791. 14000 27 0 V55%4 | 37,91; 371,33 01 0 0 0 28 29 | 35,39| 35,08 | 55 rf DE) EG" Br) Regn 17—18 & 20—211. 29 Middel | 339,09 | 338,85 | 338,38 | 1 Sum | 0,00 30 | 36,21 36,30 | 36,35 | 1 & o o 30 31.1. 3623| 36,12 | 35,0 | 150 & 2 |. 31 ER TAG SE .—-—Z—c lse Bud] 337,76 | 337,74 | 337,50 | 15 1868 | 5,89 | Par. Lin., 13 Regndage. Middel | 49 Aar 126,36 PRES V NG SE )etegner klar. blandet mork 1868. Juli. Barometer, Thermometer i Skygge mod Nord. E reduceret til 0? Reaum. = = i EN Er ER AS EN É. E: K Luftens =) == É Sl Fra 91 Fod | 4 Fod | Vindens Retning. Yindens Styrke. = E z | EDER | EET O TEEN NR Pordens Udseende. & Vedtegninger om Nedslag. E H | SE] 0 ' = 7 7 i sal - I— — - —— ø2 > 9 Form. | Middag. Ser. Middel | Middel | i vre 1 Fod | 2 Fod = | | Corr.—0,07.| 86 Aar. | SM ØU RDS Middel, | KL. 2 f NN: 6 MD. 6 MN. GOUMD. (8 NMN. 6 MD. 6 i I I . SO he RTR OST SS RF 1 | 337,85 | 337,71 | 337,81 13,00 1583 ks 18,5 11,5 19,5 NO Ab SØ epe å l ad: i Ba 0 & & 0:78 egn ore ,&E 123—181 i 37,78| 37,48 | 37,34 | 13,70 EG l 2 NE ON É i RES en 53. 3 ED ED EU HE Er En ED EEN ERE & & | 0,10 | Regn 3—41. 3 DE SE EET ES EET Engen FISSE ESS ERE EDER Fr SEE Regn 131—14 & 2132—221. | 4 Middel | 336, 95 | 336, 79 (336,55 | 13,53 | 13,03 | 11,62 | 12,24 1,6. 1,8. 1,6. 1,6. Som | 2,31 5 | 33,45 BEES 5 EEN ED DE DD oe] Ske Ta Se eee fe ERE REE Regn 9-91,151-16,17-203a o.t.| 5 6| 33,09| 33,40 | 33,66 | 12,33 | 13,36 8380 16 7237 127 EE ES vo N yes RE SE SE Pee ae KO 2, 93-101 & 131-923 6 INN 8 Sel ER Be te Belin HE] SS HJALTE lse est dem SEE | 8 38,79 39,0 39,07 2 6 9,6 3 21 112,6 i i. IV. li es es; (ae 12 e & & 0 15 9 | 40,10) 40,09 | 39,82 | 14,26 | 13,66 | 88 |.20,1 | 12%0 |13;0 | stille. stile. n. no | 0. 0. 11 3 | 0 0 8 9 9 Middel | 336,30 | 336,47 |336,49 | 12,84 | 13,53 | | tidl 338,50 336,47 [336,49 ] 12780 | 1555 | | 12,14] 1240] 12,14 | 12,80 0,8. 0,8. 1,8. 1,8. Sum | 2,54 I mr er ERE SPEER ER øse BE TS] [| | [| ! | a —T 10/11859;84 59/62 39,457 46,101 115,51 141,0. 1120/60 112710 50 NOS oNos No NO | TE 80 80 10 11) 39,75) 39,68 | 39,39 | 15,80. | 1567 | 12;0 | 21,8 | 12,3 113,0 | NNO. NNO. NNO. SSV.| 11 3. 1. 1. 18 9 0 0 11 12 | 39751| 39,29 | 38,61 | 15,96 | 1385 | 11,0 | 23,4 | 123 |1,32 | SSV. NV. NV. N. ES al NE SE 12 13 38,38 | 38,34 38,10 16,76 | 13,66 | 125 253600 TE TES N. N. SO. SVE TEEETEET (ON ORTON 13 14 58,97 39,04 | 38,89 | 15,73 | 13,96 | 11,6 | 23,0 | 12/8 |13,3 URE EOS ENE EE EN ENSESES 14 Midderf 339, 29 | 339,19 338, 88 16,07 13,73 | | 12,44 | 13,16 1,0. 1,4. 1,0. 1,4. Som | 0,00 EN EEN SEES US ea NR 39,32 | 39,30 | 39,04 | 15,96 13,78 9,9 22,3 | 1276: 113,4 SV. Stille, Stille. SV. 1005 OM OM ORO 38,73 | 38,97 38,80 16,83 14,11 10,8 23,3 | 12,4 11375 Stille. Stille. SSO. SS. OFTE OM GIEDEØ 38,50 | 38,43 | 37,98 | 18,00 | 13,93 | 121 | 242 | 128 (136 | ssv. SSV. S. Si UENS VE FEE 37,22 | 37,32 | 37,16 | 18,16 | 13,779 | 13,2 | 250 | 1370 |1377 SEES VÆASVE ENN LSE SETE USERS SES 37,21 36,66 35,81 16,13 13,84 1408 205 1330158 NE ESVÆ VSVE SSY: EET SB & e &e Regn 53—5,11—14 &15—171. | 19 lø SVN. SPA STE | Se læ B 4 Middel | 338,08 | 338,14 | 337,76 | 17,02. | 13,89 | | ED ED ER BED SD 13,60 0,8. 0,6. 0,8. 1,0. Sum | 0,00 1 36,27 | 36,29 | 35,93 | 13,76 | 13,96 | 12,6 | 18,8 Ene BUE Go as | 190. 108 eg ln 18,58 153050 RVNVSK eN VRE ESS Føl eee ET | ESS ER 20 2f 36,05 36,42 | 36,73 15,76 | 14,06 | 124 20,2 | 13,4 114,0 VS NVE DN rese Fe JEg 13 gg 80 5 SDAE 21 2311 1858;80) 858.25 58557 15,0 Fa 30 10 or | H132 | 100 NVE EVNNE Syn ev | aan ae] Or gene Regn 171—191 & 221—931. | 22 23 37,38 | 36,96 | 36,13 | 18,06 | 1423 | 126 | 248 | 13,3 (HA 0 SE RES VERS SYES S os vr 11 KS ORE Regn) Bin. BEES 175 24 | 38,86) 39,94 | 40,23 | 12,46 | 14,29 | 10,9 | 16,0 | 13,3 (13,8 | VNV. NNV. N.' N. DEERE SEES, |] ED 24 liddel | 337,49 | 337,57 (337, 53 | 15,20 | 14,17 | (13,5 0 | 1 5 14. 2,6. 2,0. 1,8 Sum f 1,04 I i re ] 11,42 41,30 | 40,97 | 15,85 7 200 2 DE 14,64 | 7,7 | 20,2 | 128 113,4 | NV. VNV. SV. 0. ORESTES EG 95 40;62 | 40,52 | 40,08 | 15,00. | 14734 | 976 | 21,1 | 1%4 1131 | ON. NNV Nr 9 ES OS EeR ta 26 Sar 505 as TON ise Breton Ho K1925 hals ES ONES OSS OEEN On 3 sa ES o 27 A 38,24 | 37,91 | 37,33 | 14,20- |.14,718 | 105 | 204 151275 12760 Essom os OM oSONE SKO || 272) ME 3 KONTO DO 28 55,30 | 35,08 | 34,71 15,96 | 14,12 | 11,5 21,3 | 12,4 (192,4 SS0. SSO. 0OS0. OSO. oe AE 5 & & & & Regn 17—18 & 20—211. 29 Middel 339,09 | 338,85 3835 14,67 | 14,32 | | 12,48 | 12,867 1,8. 1,6. 1,6. 2,2. Sam | 0,00 I I FEE GWw&QCQCCCC$C$C$&X&wwCC$CQ$$V&C&C&CQC!CSCSLEE] SEE SN] Eee 0] 3621 | 3630 | 3835 | 1656 | 1507 134 | 254 | 138 | 137 36,21 | 38,30 | 36,550 | 1656 | 1407 | 13,4 | 25,40 | 128 | Tan | os 0 os os soT TS SEERE SEE 31 | 3623| 36,12 | 55,90 | 15,33 | 1416 | 124 | 215 | 13/1 Er SE ES 15535” pe 6 |7120 1 285 | 1315] 1690 b5s0 es sy mv ne ere [I 1 Be SETE 55778 [5550 | 05 er 337,76 | (337,74 |337,50 15,06 | 13,82 | | | 12,54 | 13,09 1,29, 1,45. 1,39.1,58. 1868 | 5,89 | Par. Lin., 13 Regndage. Middel | ' te 1,43 49 Aar [26,36 |] — 14,0 — NOS OEES OF ES SE SVERVÆE NV Ste: f) O betegner klar, 1868. 0,14. 0,06. 0,08. 0,11. 0,13. 0,20. 0,12. 0,11. 0,05. & — blandet 62 Aar. 0,07. 0,06. 0,06. 0,09. 0,12. 0,18. 0,22. 0,20. e — mårk Barometer, i PRES reduceret til 0? Reaum. | — = — —— | Luftens +) == z = | = 5 E Udseende. = Vedtegninger om Nedslag. | = 9 Form. Middag. | 4 Eftm. ca Re ” Mi => Corr.f SND . s EG 5 3,0 De 7 SA ÆESG 1133596 | 337,03/336,01 14 9 9 9 | 0,12 | regn 5—81 af og til. 1 HEE ir] met ig eo] | rd FE 2 3 | 39,03 38,91 38,70 | 16 Taage 11—11. 3 336,99 | 337,21 | 33 0,12 BØR KGBR) FREVERT å 5 6 Regn 20— fi 4,96 71 8 4,96 BEG SEE ES SE EN &g Regn 15—151. 9 & Regn 151—17 af og til 10 6 0,81 | Regn 11—T11, 18— 11 &g 6,77 A-& 13—14% 12 & 0,50 | Regn 101—111. 13 Middel | 337,37 | 337,02 | 336,76 " 8,08 i EEEEEE GÆG&C&CCC&C&C&C&C&C&CC&&&CC&C$C&—— 18155645 (56,54 | 36,60] 188 0 0 | 0237] 14 15 137,27 | 37,40 | 37,60| lå 0 & & 15 16 | 38,22! 38,09 | 37,94 | 18& 0 0 16 i7| 3713 | 36,79 | 36,25 | 180 0 0 17 18 | 36,00| 35,98 | 35,85 | 180 0 & 18 Middel | 337,01 336,96 | 336,95 | 18 FR RET > REE ENE se ER 19 Regn 231— 20 1,66 FE 72 97 21 Regn 20—21, 221— 22 | 0,18 11 & 131 —133 23 Hiddel | 335,30 | 335,20 334,92 | 16 Som | 1,84 i | ER REE 94 | 33,38| 33,79 | 3412 | 129 & & | 1,93 | Regn 31-51, 71-73 & 12-143. | 24 95 | 35,48| 35,68 | 35,781 108 e & | 0,26 | Regn 5-9, 11-12 & 133-15. | 25 96 | 38,06 |. 38,28 |. 38,47 | 110 & & | 1,66 26 27 | 37,97| 37,48 | 36,62 | 120 & & Regn 9-10, 15-151 & 19-231. f 27 28 | 3546) 35,43 | 35,39 | 140 & & | 4,06 | Regn 11—114,.20—202, 233-| 28 Viddel | 336,07 336,13 | 336,07 | 1 7,91 29 30 | 36,21| 36,61 | 37,03 31 | 36,36. 35,87 | 36,19 Regn 31—131. 31 | Middel 25,58 | Par. Lin., 19 Regndage. Middel 49 Aar | 28,84 — 145 — v. Stille ") O betegner klar. 18. 0,04. & — blandet. iZ- e — SK mårk. | 33,10| 32,17 | 32,58 | 336,25 336,51 FR] 1å 1868. August. Barometer, ; RE TE føren Thermometer i Skygge mod Nord. z = Fess re ere SEG æt F x = g | 21 Fod | 4 Fod | 1 Fod Vindens Retning. Vindens Styrke. HukenE) E ad E over Jorden. | over Jorden. | over Jorden. Udseende. Q Yedtegninger om Nedslag. | & 9 Form. |Miadag. | 4 Eftm. == IE r SÅ VE TEE R E Middel | Middel. | re | 7 1 Fod | 2 Fod = er 2]. Corr.—0,07.| 81 Aar. | AGERE | Middel. KL 2. | mn 6 MD. 6 NMN. 6 MD. 6 mn. 6 md 6| 335,96 | 337,03 336,90 | 13,93 | 13,92 | 10,3 | 18,2 | 13,1 | 125 | nv. nv. nv. nv. | 3.35. 4. 4 EE E i 37,56 | 37,71 | 37,76 | 1546 | 1409 | 125 19,9 | 13,0 | 124 | NV. NNO. NNO. NNO. | 4. 3. 1. 3; Sl ST EES OLE | Be 0 0555 SR 302 « å 39,03 38,91 38,70 16,25 | 1416 | 11,70.) 21,8 | 13,1 | 125 | NNO. NV. "N. | ONO. ENES KOK SECES Taage 11—11. 3 fiddet | 336,99 | 357,21 (337,12 15,50 | 14,28 | | 13,02 | Er eee 2,4. 2,3. 1,6. 2,8. sum f 0,12 7 7 ! AN 39,19) 39,14 | 38,98 | 16,90 | 14,04 | 13,3 | 22,5-| 13,2 | 127 | oNno. No. so. so 15 Bl; 5 58,59 38,36 | 37,80 | 15,53 |.13,99 | 1271 | 21,3 | 133 | 127 | os0. OS0. N. VSy. BADE ERE 5 5) 56,92)" 37,227 36,96 | 15,06 |714,02 | 1%6 | 215 | 1372 | 127 | sso. 0: sv. ski men 18) SEERE 7 36,31 36112 | 35,80 | 1653 | 1309 | 107 | 215 | 121 nem | es d SEK 7 Sr 30,1? 35,80 ren | BRS | ADL] BED. IND É S. SSO. .SS0. S: es BÆS JSR6E Ts & & & 8 Regn 20— il i i ED ES Es UDD SE SR SE ARN EGE OR | 7 8 Middel | 337,37 (537,45 | 537,52 1616 | 13,97 | | | 13,30 | 12,74 TEDE NEUE | Sum | 4,96 | | | | 305 072 14,650 1385 Lo rn 55 50 vvv EVNE GERNE SU SMONE g 40,08 38,53 | 37,74 | 16,50 | 13,90 | 11,2 | 220 | 1353 1130 | sure. so So Vav RE FO 30 RER FEE til 10 BE 35545 116,15 1574100 1228 RRoD 48 615850 HT50 |ES SOME So Sv REN 0: | Hr Er Ea] eee VE ER DENE TE 11 NOA DN] 34,77 17,30 | 13,68 | 14,3 | 227 | 14,0 | 13,2 | NO. NO. s. Sv. EET ES BEES Hr | ae Eye 12 BØed 6, 36,15 15,20 | 13,63 | 11,8 | 18,7 | 14,1 | 13,3 | Stille, Stille. OND. 0. (Ga: Uk ls Gl & & & & | 0,50 | Regn 101—111 13 mm æres ao | TVS = | træ FEE TER] bi filtet | 337,57 | 337,02 356,76 | 15,95 | 1575 | | | 15,74 | 13,10 0,6. 1,2. 1,6. 1,4 Sum | 8,08 EEG 36,43 36,54 | 36,60 | 18,43 | 13,760, | 143 | 242 148 11353 | sols 3S 3 g 37,27| 37,40 | 37,60 | 18,16 | 13,82 | 144 BE ER | OD Nr SR LÆSE SØD; SIDSE el E 38,92 38,09 | 37,94 | 18,80 | 13,71. | 144 | 241 | 145 | 135 | so. Sø. stile SQ || KR SE 16 NH BB 56,25 ETS, T GEN SISSE BESET 2576 EN 6 essere ES | eo | areke 17 36,00 | 35,98 35,85 18756 | 18,23 | 15,2 ZAR ETA 6 137 US ONES OEES OREEES 0] 2 OMA O 0 0 & 18 Niddel EDEL 336,35 | 18,54 | 13,57 | 14,44 | 13,50 Noon een Sum | 0,27 BEM 56 ;40 0 56,50) 6517,93 13,557) 468 159510) | [7 ISS] SOON 5 5,4 ) ,93 | | 23, 5 ; Ok le de kr MOES He 5 0) 19 UA DK 30;0B) 184775 513-540 Fbra;5 | 390 | 147 |B59R ES ORE S ORE SS VS SV ERE TEE] ar ae Regn 231— 20 HEE EGN BBS 815 758] 545420 154 2088 0 0 Bys vvs vs ve rr ES RES 1,66 mL & 7 —9. 21 ls Sep RD les 13,10 12,0 | 20,4 | 14,8 | 14,0 | SV. Stille. 's. Ss0o 108105 15.73: & & 0 & Regn 20—21, 22 re 22 ål 51,86 | 31, 14,40 | 13,02 | 12,9 | 17,6 (2,0 50 HS RES SY SES VE EST 5 ar er grad |N0.18 ly & 154 —133 23 Fr FE: == STE FEE | | = == — EFTER Filtet | 333,50 | 335,20 |334,92 | 16,46 | 15,25 | | 14,74 | 15,94 1,4. 0,8. 1,6. 2,0. Sum | 1,84 581581 833:70) 3 ro 57 ET 0GE AE DE ; Eg : FOND N] 6 2 5 | 16,4 | 14, 3, V.RVSVÆRS SVERRE S VÆ SER, AR 03 O & & & | 1,93 | Regn31-51, 71-73 & 192-141, | 24 E. BEER BEDER RER BER 150 (27 | SY VSV. sv. sv.l 3. 3. 3. 3. le & e & | 0,26 | Regn 5-9, 11-12 & 13-15. | 25 Sov IS BI 58; 1,20 | 12, 2 | 168 | 13,0 | 13, SVERRE RESUME ET ERR ar oe TER 26 OM AED) 36,62 MaB | 12,68 STE HULDA 812368) H1D;8 8 RV SVÆR SYES BSV ETS LARSEN EGE or reker (I | RES RODET 54 & 19-231. | 27 > ,43 | 35,39 | 10,20 | -12,56 | 7,7 RE SE BR vsv vs ysy ovn 4 Sl Neo & & | 406 | Regn 11—119,.20-—203, 236 || 28 li 50733613 336 ST | EEoNK FEET FSR, SD iddet | 336,07 | 336,13 | 336,07 | 11,36 | 1263 | | | 13,06 | 13,14 2,6. 2,6. 3,3. 3,0. Sum | 7,91 | DE US NREN US Eee 29 | 33,10| 32,17 | 32,58 | 10,30 | 1248 | 80 | 137 1 12% S . 3 I! 5 3, 20 ET BSA SV 2 BETERA: ( ; 712%, 97-15% 1-203. 30) 36,21) 36,61 | 37,03 | 11,46 | 1249 | 75 | 156 | 10 | 124 | SV BEDE ES EAR RD BARE 31 | 36,36 35,87 | 3619 | 9/83 | 12 i g i ERE RE | EF EE gEsEd] OS AØEESSEN HED 31 » SED pE: sg) ;å4 8,3 15,3 111,4 | 11,9 | V. vSV. VSV. NV. 1881:58755: 9 e e %& | 0,40 | Regn 31—131. 31 er ERE ER, | | - EEN re ES SR] SNE SØ øens SATS Middel | 5 33 | 1372 | | | iddel | 536,25 | 556,51 SEN 15,15 1572 | | 13,57 | 153,09 1,74.2,65. 1,87. 2,13. 1868 125,58 | Par. Lin., 19 Regndage. Middel | | 1,84. 49 Aar | 28,84 SET gas 3 NO. 0. S0. S. SV. V. NV. Stille ”) O betegner klar. 1868. 0,06. 0,07. 0,05. 0,19. 0,14. 0,26. 0,11. 0,08. 0,04. & —. blandet. 62 Aar, 0,06. 0,05. 0,06. 0,12. 0,14. 0,20. 0,20. 0,17. e& — mårk. Barometer, = reduceret til 09 Reaum. aftens +) ad TT TÅ] i Z = a | | seende. : Vedtegninger om Nedslag. a ” 19 Form. | Middag. | 4 Eftm. E ; | Mi - Eleg 6 MD. 6 Re IR 1 | 337,18| 336,68 336,03 | 10/8 9 &e | 0,45 | Regn 103—133, 14;—175. 1 21 37,16| 37,45 |" 37,72 | 10/8 & & 1,88 2 cæ=——=m « Middel | 336,00 | 335,76 | 335,93 | 10; Sum | 3,93 || i eee —m—m—m—————«————«««———————Æ—————————— — 3 | 39,00! 39,10 | 39,12 | 1018 & & 3 4) 39,05! 39,00 | 38,80 | 12/8 & O i 5 | 39,65| 39,73 | 39,93 | 13/8 & & 5 64 41,10) 41,12 | 40,93 | 13/8 O O SE PT i g 140,94 |. 40,68 |" 40,19 | 13/8 & '0 "| Regn 4—8 med Taage. Middel | 339,95 | 339,93 | 339,79 | 12, Sum | 0,00 888858:52 3821" 37,81 | 1318 -0 0 8 9) 41,76| 42,14 | 41,99 | 9/8 O O ig 10 bå el 41,15 nr S O BREST Mt 11 | 38,97! 38,58 | 37,95 ), 8 & egn 4—8. 12 | 36,18| 35,99. | 3540 | 80 & & Regn. 151—151 med Lyn. HE Widdel | 339,57 | 339,41 | 338,86 | 10. Sum | 0,00 Eliot lee 6 ' gn 71-81, 101-103,11-18,21-f 13 13 | 34,61! 3442 | 3412) 72 2 K 2 Reg 784 ha yG tre: 0 11% & e | 0,40 | negnsi5 tak "Hs 16f 3311) 3%92 | 5331 | ge &e 2 | 2,14 | Regn1-4,8-16i, 174-183,20-21./ 16 17 | 34,25 | 34,59 | 34,71 99 &e & | 4,55 Regn SND: 103 —117, 17 Middel | 333,71 | 333,77 (333,73 | 8 Sum 110,61 i 18 | 35,24| 35,52. 3553 | 99 0 & | 0,29 ig 19 | 36,79) 37,12 | 3713! 108 2 2 = EEN Neo oe & | 285 | 1603-11, 1915; 18 RE MH 55,02 3474 (3450 | d' AR han DEEh. ; at 22 | 35,76| 36,23 | 36466 | 19 9 8) > —22. 2 Måde! | 336,11 | 336,26 336,17 | 10 msåk KGS 3 | 3397 | 3 [la & e Regn 171—19. 23 Sg 30/55 | ST rd ll g & & | 0,90 | Regn 5-71, 81-91, 18-19 & 22-Å 24 9% | 32%67| 3324 | 3465 | de & & | 0,70 9 8-82 & 121-13. 25 26 1 34 01 | 34 36 | 3461 1/9 9 & | 18,5 | Regn 4-9%, 111-11f & 131-15.j 26 res & & &e | 0,56 | Regn 171—212 27 27 | 35,86 | SE te ey 1 , sn 173—213 Middel | 333, 34 | 333,48 | 1 Sum | 4,01 6,77 | Regn 51—81. og | 33,20 | FT 33,21 rene HEE Ba er >, 29 | 32,81! 32,77 | 33,39 Se ene SER Bo 2 Sg 30 | 31,98! 31,95 | 31,89 | 1 , 3 z 1868 130,16 | Par. Lin., 138 Regndage. Middel ==! 336,19 | 336,21 | 336,07 | adkar fesee F.E Re Stille ") O betegner klar. . 0,02. & — blandet. ' e — mårk. 1868. September. Barometer, i > STE CORE Thermometer i Skygge mod Nord. en g wE == enn se. å | uftens ” = 21 Fod TF Vindens Retning. Vindens Styrke. : = i = E EEN EN rørte ” Jorden. I Jorden. Udseende. g Vedtegninger om Nedslag. E ” 19 Form. | Middag. | 4 Eftm. (———— (ER E Middel Middel. | L , Håiest. | 1 Fod 2 Fod (= Corr.—0,04.| 85 Aar, | ve Met | middel. | Kl. 2, f mn. 6 MD. 6 MN. 6 MD. 6 NMN. 6 MD. 6 ET He em SS USE SSR | || | 1 | 337,18| 336,68 | 336,03 | 10,26 | 12,18 | 6,6 | 13,5 | 11,2 | 11,6 | nv. v. sv. v. 1. 1. 1. 4. | oe & e &e | 0,45 | Regn 103—131, 141—171. 1 2 | 37,16| 37,45|' 37,72 | 10,43 | 12,02 | 8,0 | 714,7 | 11,2 | 11,5 | vnv. VNV. NNV. NV. | 4. 4. 5. 4. | 0 & & & | 1,88 2 liddel | 336,00 | 335,76 | 335,93 | 10,46 | 12,32 | | 11,48 | 10,82 3,0. 2,6. 2,2. 3,6. Som | 3,93 i 3] 39,00 39,10, | 39,12 | 10,63 | 12,02 | 7,6 | 15,3 | 11,0 | 11,3 | vnv. vNnv. No. nv. | 3. 3. 1. 1. |o & & & 3 4) 39,05) 39,00 | 38,80 | 12,29 | 11,88 TA GET FE BRS By vvN NV EERVN VE BET STENENE RS REE Å 51139765; 39,73 |' 39,93 | 13,26 | 11;84 |! 978 | 174 | 11,2: 111,3. | VNV. VNV. N: 0. SSR ELAD: & e & & 5 (|| ED EET EET EET EEN ES ERE IE STRESSER SEES EET EET ERE RE USSR ESERE 6 TÅ. 40,94) 40,68 | 40,19 | 13,36 | 11,68 |" 10,2 | 18,2 | 11,5 | 11,5 | NO. NO. ssSv. S. DO 0 RSS Regn 4—8 med Taage. 7 | | | | Len liddel | 339,95 | 339,93 (339,79 | 12,53 | 11,87 | | 11,24 | 11,34 1,4. 1,6. 1,0. 1,2 Sum 600 her 1 RR 8910838;52 558210 37;8 10 5515290 145660 10/5 81870 050085 SØRE SEES VÆNNE EET RS ES SOE 8 9| 41,76| 42,14 | 41,99 | 9,89 | 11,53 | 8,2 | 13,8 | 11,4 | 11,5 N. NO. NO N. ESSENS ETON Ø 9 10 | 42,40! 42,13 | 41,15 | -9,96 | 11,39 | 6,3 | 14,5 | 10,6 | 11,3 NENS SOMERS 0 | 141 00 & 0 10 1181 158;97 1558580 37305 1000 20738 15 8 703 Fa 0 ES OS 0 SS oss VERA 0 & 0 & Hegn sl 11 12 | 36,18) 35,99 | 35,40 | 8,86 | 10,98:| 6,5 | 15,6 | 10,1 | 10,8 | stille. Sv. NY. NV. 0 LE ml dd & 82 SER me 12 | | | | — — fiddel | 359,57 339,41 (338,86 | 10,46 | 11,35 | | 10,76 | 11,22 1,4. 1,4. 1,4. 1,4 Sum BOD]. LE Sr RSS | | 13 | 34,61| 34,42 | 34,12 | - 7,99 | 10,87 5 | 417 098 1405 NV NM OM NV | 3. 1.335. [oo åd & | 0,901 "Regn 71-81, 0,90 | Regn 7-89, 105-103,11-18,217 15 11-18,21-f 13 14 | 31,99 32,68 | 33,44 | 6,49 | 10,76 BA TOG RO 105 EN vØRERvER oOo NO EN ON RETRO SKER | E 62 -121, 41-73 & 81-143, | 14 15 |. 34,57) 34,23 | 33,34 | 8,26 | 10,67 48 | 124 | 9,5 | 10,71 | NNO. VNV. N. NV. | 4. 4. 1. 3. | & & & & | 0;40 | Regn. 15—221. 15 16 | 33,11) 32,92 | 33,31 | 8,56 | 10,64 6,0 9,8 | 975 |,10,0 | NV. NV. NNV. NNV.| 3. 3. 5. 4. | e e e & | 2,14 | Regn1-4,8-161,174-183,20-211 | 16 17 | 54,25) 34,59 | 34,71 | 9,19 | 10,69 | 8,2) 12,4 | 9,7 |70,0 | NNV. NV. N. NV. | 3. 1.3. 1. | & & &e & | 4,55 | Regn 3—10, 103—113" 17 Middel | 335,71 333,77 (353,78 | 8,10 | 10,73 | | 9,62| 10,18 2,8. 2,0. 3,2. 3,1 Sum REE 18 | 35,24! 35,52 | 35,53 | 9,46 |. 10,34 5380 (51328 050 700 SEN VÆKyN VÆRN OSEEN OG] HET SET SETE KR oele ol rr REE NE 18 UR RES ET EET 5715 11053 1026 722 130 HE 000 10 REN OSTEN OSS 0 ERR ERA TEER 19 20 | 37,73| 37,67 | 37,24 | 10,89 | 10,13 So ER Too TOME SOS oskoR0 GEL | IE EN OY ED 20 Pål 35,02 | 34,74 | 54,50 | 9,83 | 10,09 B10 5125000 1 0520 ET 052 FORE ON OMRRD) 0. 4. 5. 5. 5. | & e e e | 2,83 | Regn 3—11, 12—15, 181—, | 21 22 | 35,76) 36,23 | 36,46 | 11,19 | 10,11 | 93) 14,2 | 14,4 |10,2 | 0. 0. 0Ss0. 0S0.| 4. 4. 5. 5. | e & & & | 2,70 EROVE 22 fiddel | 336,11 |336,26 (336,17 | 10,38 | 10,19 | 10,10 | 10,12 2,6. 2,8. 3,2, 3,2 Sum ED EET — 23 | 534,61| 33,27 | 32,09 | 10,56 | 10,04 OT 2 ER 1020 S1 05 Eos on os or orR0: EGEDE BES SEE Regn 174—19. 23 24 29,55 30,49 | 31,16 | 11,23 | 10,06 10,5 | 13,5 | 10,5 | 10,4 OFESv V. V. BREDE 5 3E & & & & | 0,90 | Regn 5-71, 81-91, 18-19 & 22-f 24 254 32,67! 33,24 | 34,65 | 9,76 | 9,5 | 8,3 1 13,7 | 10,5 | 105 | v. v. vnv. nv. | 4. 4. 4. 1. 10 8 & & | 0,70 2, bs e 1214-13. 25 26 | 34,01| 34,36 | 34,61 | 10,69 9,88 6,0 | 14,3 | 10,3 | 10,4 mur syv væREsv (URETS ES: & e e 9 | 18,5 | Regn 4-93, 111- 113 & 131-15.J 26 27 | 35,86) 36,03 | 35,44 | 10,86 | 9,74 8,0 |.13,8 | 10,3 | 10,3 | SV. SV. NNO. SO. | 3. 1. 1. 3. | & & & &e | 0,56 Regn 171—913 27 fiddel | 533,34 | 533,48 |333,59 | 10,62 | 9,93 (10,40 | 10,38 3,6. 3,2. 3,6. 3,0. Som f 4,01 Ea EEN EEN Eee ra ES eN ER ES eee er | 28 33,20 en 33,21 | 10,83 | 9,35 8,8 | 13,5 | 10,4 10,3 So. SSV.. VSV. VSV. | 4. 3. 3. 3. | e e & & | 6,77 | Regn 5j— 81. 28 2,81! 32,77 | 33,39 | 11,79 9,15 8,9 14,0 | 10,4 3 VERESVERESVÆE SV 110505: &. & & e Regn 17—2351. 29 30 | 31,98! 31,95 | 31,89 | 11706 | 8,95 O3 132 Hr05 0 Hr0a0 ES sy HE ss vesve ESS ss eee er | 3,42 Sj 50 ES ED SE ES Eee EEN NE Eee Nidde! | 336,19 | 536,21 |336,07 | 10,49 | 10,73 10,48 | 10,67 2,40.2,23.2,50. 2,55. 1868 130,16 | Par. Lin., 138 Regndage. Middel | 2,42. 49 Aar 125,29 bid = å NEENOS KOM ESOLE ST SVOR VEENV: Stille ve betegner klar. 1868. 0,09. 0,11. 0,12. 0,10. 0,05. 0,16. 0,15. 0,20. 0,02. — blandet. 62 Aar. 0,06. 0,06. 0,10. 0,15. 0,14. 0,19. 0,16. 0,15. ea — mårk. Barometer, reduceret til 0? Reaum. | z = i ins") JE = = over ende. = Vedtegninger om Nedslag. | = "19 Form. | Middag. | 4 Eftm. |— | Im gg | | Middel | —= | | Corr.—0,07. > 1 | 333,11 | 333,85 | 334,56| 9,36 | & 1 2 36,71 | 36,64 | 37,23 6,20 lee Regn 16:1—18 & 183—19! >) Niddet | 353,56 | 335,70 | 35: 70,19 Fe eardl ARNE NM 3 | 339,75 | 339,98 [339,59 | 6,56 | 3 4 |- 40,30| 38,80: | 37,86 | 7,66 |e då Ha å 5 | 37,49| 37,76 | 3833 | 7,43 |8 & 5 6] 41,02) 41,03 | 40,68 | 7,90 | 2 6 SN, Æ É 7| 39,16! 38,32 | 37,97 | 9,06 | 3 ge 7 Middel | 339,54 | 339,18 | 338,89 | 7,72 Sim | 0,98 ! BE REESE HEE GS 8 | 338,43 | 338,55 | 338,78 | 7,93 |. & 8 9 | 39,03! 39,13 | 39,06 | 8,00. || + 9 10) 39,92! 39,16 | 39,82| 7.83 || 2 10 BEL 38.65 | 50,79 | 39,76 | 7,30 189 11 18104075 40,85 | 40,621 6,13 119. 9 12 Middel | 359,56 339,49 | 339,54 | 7,44 Sam | 0,00 re EET 13 | 340,66 | 340,44 (340,07 | 7,46 ||g g iz B| BEN 5 DR] 8 (2 8] |memmsmurme | | eg | 2 pe =g Qg a 16 33; 511 4133,53. | 33,98 8,46 & & 1,08 | Regn 51-81, 1147822 2931116 7 32, 91 33,50 | 34,22 7,10 le & 0,41 Regn 83—9 & 10:—12. 94 17 Middel | 336,84 | 336,79 | 336,62 | 7,43 Sim | 1,49 | Be RE 18 | 335,96 | 335,11 |333,45 | 7,70 18 11155554 | 570 | 3280. 786 1/8 8 DE SENGE 19 ERE 5455 | 34,69. | 34,60 | 4700 118 8 | "? | Regn ie 20 HER 9E 554,52. 73504 | 4,96. 119 8 loss (FIT gi 9 21 22 | 37,04| 37,24 | 37,42 | 3,0 | 9 & | 0,45 36 SUS ÆG 92 Middel | 334,67 | 334,65 | 334,66 | 5,86 | sm 113,96 23 | 337,10 | 336,91 | 336,67 ANN hale 23 94 | 34,31! 34,60 | 34,34 | -5;88 Bh aatilgg DÅ i 125,11] 25,40. 2914) 5,16…| 19 2 or Segen od. 95 38 452,39) 32,64 | 33,12 1 3,86 110' 2 | 97 K 26 27 | 35,25 33,63 | 3411 4,23 væte 5 Regn 52—8 & 19—191. 27 Middel | 332,43 332,64 333,48 | 4,95 Sam | 3,45 5 an 25 VST [nogen ag egn 11:— HT må al le 3,91 | Regn 2—21, 51—12 & 151:—18.f 30 bj > 3, , r—= ag | 0,64 Regn 61-11 med Taage. 31 EPE Er ud 336,32 | 336,29 | 336,38 24,43 | Par. Lin., 15 Regndage. Middel 24,47 mr 5 blandet. | mårk 1868. October. Barometer, å 2 SEEREN SE ERE Thermometer i Skygge mod Nord. z | |ESSLeSRER EEN] | LSE =g kk: k É 2 Luftens +) = = | | Tro KN Fol Yindens Retning. Vindens Styrke, E É = E | | at sko ER | ER I Jorden. Udseende. 8 Vedtegninger om Nedslag. | = | | . E ” 19 Form. | Middag. | 4 Eftm. i | == E SA re Se EUD rs Middel | eres 1 Fod | 2 Fod 5 | EO SUT ELO LE | Hoiest | mager. | KL 2. | mn. 6 MD. 6 NMN. 6 MD. 6 MN. 6 ND. 6 E mm mm ——————— 1 | 333,11 | 333,85 334,56| 9,36 | 9,05 | 9,3 | 12,0 | 10,4 1 5 se ar TORE 11 7 SD DE RE 1 2) 36,71) 36,64) 37,231 6,20 | 876 | 54 | 82) 9,9 "10,4 | No. on0. NO. N0.| 1.1.3 3 lg e Regn 161:—18 & 183—19:, | 2 Widdelf 333,56 | 333,70 | 333,86| — 9,84 | 9,05 | | | 10,52 | 10,38 2,6. 2,4. 2,6. 3,4. Som | 10,19 FBE Ez&»&Ew&X&&É&k EET EE 3 | 339,75 339,98 (339,59 | 6,56 | 8,66 44 | 8,7 |. 9;1- 110,0. | NO. OND. OS0. 0. SEA ARSEN OL ore | 10.08 3 4 | 40,30! 38,80 37,86 7,66 | 874 | 6,6 | 9,0 |. 8,6 1 9,5 OMFORMES ORE ESS OM ESS ae RE ere se 4 5110887520 5377760 (538553) (ASE Rs gg 80 Herre Bose ESS oo RSD Es: REESE HESS 5 61) 41,02) 41,03 | 40,68 | 7,90 | 844 | 573 | 111 | 87 | 93 | ssv. sy. sv.: s. Se SE ET reR| Pr snes 6 7| 39,16| 38,32 | 37,97 | 9706 | 8/34 5305 0E1755 H8;8 8 BOG ESS VÆSS ONES: S SE INSEE Regn EreDl 7 == — | ! 1 Sen EEN == SR SD SS RS 5 2" Middel | 339,54 | 339,18 (338,89 | 7,72 | 856 | | 8,78) 9,46 2,8. 3,0. 3,4. 2,8 Sam | 0,98 8 | 338,43 | 338,55 |338,78 | 7,93 | 8,06 | 7,3 | 11,2! 9,0 |9,2 | stille. stile. v. sv. | 0. 0. 1. 1. lege 08 8 Ø 39,03 | 39,13 | 39508 H8S:000) 85738280 454 118280 8700 BROS fars VÆR Sy vs vv, INFET Er HORST ore 9 1 he ED RE EN BEES Er SER EG SE REE TFT rss et rr VÆR VERS Sys Syd ORE EET TS Re ere 11 | 38,66) 39,79 | 39,76| 7,30 | 7/59 5:35 011558 HE8;5 0 90 ESS VERS S VÆRE S SV SS BTS ET E SBS Re UR 1075) 0403855 040; 620 615 073760 SAA TKO 75 83 Ego ESS ves os os or SE Middel! 359,56 | 339,49 | 339,54 | 7,44 7,67 | | 8,64 | 9,06 0,8. 0,8. 1,4. 1,4 Som 13 | 340,66 | 340,44 (340,07 | 7,46 | 7,20 4,9 | 10,4 | 8,2 | 8,8 SONKSOMEESOR So GET SETE 14 38,94 | 38,61 | 38,36 6,60 | 6,79 5,7 8750 STE BNG S0. SO. S. Ss or ME &d & & 8 Regn 71—81 med Taage. 1591 38,11] 37,87 | 37,08 | 6,93 | 6,95 BORK 05 8 ;0l 85 SEERE SEEE SVÆRE SY UENS TER] BESES 15 16111835;57 33753 | 33,381 846 | 7;19 To 1450 850 85 SV. SV. SS. S EET SEGS Regn 54-84, 17-171 & 223-231 | 16 171 32,91) 33,50.) 34,22 | 7,70 | 6,86 6770010 ES 50 85 SV. SV. SV. SV VE SSR Regn 83—9 & 10:—12. 17 fiddet | 356,84 356,79 (356,62 | 7,45 | 7,00 | | | 8,12) 8,58 1,4. 1,4. 1,8. 1,0 Som BE” ”—m—»”———»FSS&Æ”GzFz SAS FEE 18 | 335,96 335,11 333,45 | 7,70 | 6,65 | 7,5) 10,3 8,1 | 8,6 SyÆærsSvE 0] 0. Bee OR ONDES 18 194 31,34) 31,70! 3280| 7,86 | 671 | 60 | 10,6 | 8,2 | 8,5 SOS NEEvvEEnv ES ESS ra ER ra 19 El 34,88 | 34,69 | 54,60 | 4,90 GTA | HREA 6 6/8 80 BA NY. NNV. NO. NO. UR: SR SE SR Sr SEPP Regn 10-— 20 ME ER RE Ea eo BENET 24 | 37,42 i BEL] may 55) TE EKD SEES VERES VE sy & & & & | 0,43 i 22 Middel 354,67 | 334,65 | 334,66 | 5,86 6,62 | | | TT 8,34 1,8. 1,4. 1,8. 2,2 Sum | 15,96 | [ eee 23 | 337,10/336,91 |336,67 | 5,50 | 6,61 | 30) 83) 67) 77 SVÆNS Sv ME Eg 23 % | 34,731! 34,60 | 34,34 | 588 | 6,24 | 30 | 8 | 67 Fr Ses SER ES aen | men 61—91 154 DD 25,11 | 25,40 | 29,14 5,16 | 5,87 | 4,3 6,4 6,4 | 7,3 SÆNSSO 0. NO SES rr 7 & 0 & 8 2,12 i Regn og Sk, 25 ER GE RE ERR DEERE es ein m |å ret NRSER | 24, ESP AR | 59) |. 49 | 33 608750 VSV. SV N. V. SØ ØO: O & & 0 Regn 535—8 & 19—191 2 Midlet | 352,45 332,64 333,48 | 4,95 | 6,05 | | | 642) 7,36 FETETETE fa 1545] RR FEEEwEEzÆ FEE EEwwz&EES«QC&éC—EEEREERREEEEEEEE 28 | 335,89 | 336,40 |337,62 | 3,26 | 5,29 | 1,0 | 70 )| 54 | 68 VEREEVEENV v REEL SET BED] DU RS LEE ED | AS ENE Ene EG SES as] FEE SB Taler SE ANG | EEG RE SE SE ROED 80 ESS 103 med Tanks 30 51,82 32,61 | 33,34 | 4,83 | 5,09 | 3,0 | 7,5 | 5,4 | 8,3 SV. VSV. VNV. NV.| 3. 4. 3. 3. | & e e & | 3,91 | Rern2—21, 51—12& 151—18.| 30 37,02) 56,79 | 36,56 | 5,66 499 | 10 | 787 | 57 | (6,4 NEN EVE EVNV LEONE SETE Eee er DGA | 6% | Regn 63-11 med Taage. — | 31 -11 med Taage. 31 FSRVESE Se ESS ESS sn ER REED ES TR HR) 536,52 | 336,20 UND 647 | 703] | | ZU 8,92 1,90.1,90. 2,31. 2,00. 1868 [24,45 | Par. Lin, 15 Regndage. — |Mittet | | ! 2,03. 49 Aar [2447] — 15,3 — NO: MOS HSONMESNESYÆVENV stiller 7) O betegner klar. 1868. 0,02. 0,06. 0,07. 0,12. 0,20. 0,29. 0,11. 0,12. 0,01. & — blandet. 62 Aar, 0,05. 0,06. 0,11. 0,17. 0,16. 0,22, 0,14. 0,11. e — Kmårk ED DR BENE T za reduceret til 0? Reaum. = -— ==. >ns” = = q = i EH | Ser 2 bade. = 9 Form. | Middag. | 4 Eftm. z—8 = Middel Yedtegninger om Nedslag. er 6 1 | 336,52 | 336,55 | 336,39 | — 8,89 Middel | 335,50 meg — — Taage og Regn 23$— iii 0,85 —31, 91—101, 141— 2 0,16 71—81 & 121:—203. 3 1,81 | Regn 102—11! & 171—17; Å 0,39 | Regn 51.—72,9—14 & 155—20.f 5 3,06 | Regn 3—7, 101—121. 6 Middel | 3350, 55 | 330,68 350, 68 4,34 Sum 6,27 T1 3380| 33,76 | 33,58 3,19 |g 0,72 | Regn 131—141 & 16—221. 7 8 | 33,67| 34,93 | 34,29 3,32 | 0,90 | Regn 21—213. 8 9| 36,29| 36,62 | 37,12 | 1,35 9 10) 38,24| 38,27 | 38,49 | 1,69 10 11 | 39,778| 39,97 | 40,36 | . 1,35 11 Middel | 336,36 | 336,71 | 336,77 1,62 ERE AE | 42 57 | 42,68 272 |& & 12 13 | 43,54| 43,34 | 4273 | 0,775 |o o 13 14«| 39735| 39,24 | 3945 | 078 |e e Sne 61—8. l4 15 | 40,06| 40,00 | 39,02 |" 0,79 |& & i 16 | 35,39) 35,42 | 35,41 | 2,25 |o o 16 Middel | 340,12 | 340,11 | 339,36 | 1,47 Sum | 0,00 | 7 —— 17135903 3974 (4021 | - 0,35 lo 50 17 18 | 37,49| 36,19 | 35,16 2,15 |& & 2 18 19 | 539,99| 40,32 | 40,87 |— 1,08 | 0" 0 Sne 81—91 & 181—19 19 20 | 40,17 | 40,50 | 40,46 |— 2,98 |o o | 0,59 20 | 40,67 FE Be 21 0,59 REE BE | 35,15 i 22 923 | 32,03| 32,10 | 32,58 | — 3,42 Regn 91—15. 23 24 | 34,91 36,45 | 36,89 | 4,99 0,44 | Taage 20—24. 24 95 | 37,36| 37,22 | 37,16 | 2,92 0,28 | Regn 3—71 & 93—11. 25 26 37,60 26 Middel | 335,44 | 335,70 | 335,64 0,72 rr — ——————— ; 3 | Regn 7—15. 27 39.41 ; ; ØE ; 28 29 | 40,43| 40,63 | 40,32 É Regn 131—141 & 171—19. | 29 41,34 ; . 30 mr EET 9,48 | Par. Lin., 15 Regndage. Middel 23,07 rer ROERE ”) O betegner klar. aa — blandet. es — mårk. 1868. November. Barometer, TES ORUARTE Thermometer i Skygge mod Nord. AR z rr RE = É: i uftens =) = E T ST Fod T Fod SET Vindens Retning. Vindens Styrke. SN Hr i = H over Jorden. over Jorden. SECSD: Udseende. & edtegninger om Nedslag. = 9 Form. | Middag. | 4 Eftm. | | TT FEY z Middel Middel. | z | 1 Fod | 2 Fod ? | " Fcorr.—0,08.| 82 Aor. | ever | Hales | migger, | Kr. 2. | mn. 6 MD. 6 MN. 6 MD. 6 MN. 6 MD. 6 1 | 336,52 | 336,55 | 336,39 | — 8,89 | 5414 RE EN IEEE REESE SN E E sg sg ae e | 0,28 | Taage og Regn 233 Niddel | 335,50 | 335,46 | 335,29 | 5,41 | 5,14. | 5,64 | 6,50 Som | 4,83 | EET ESSEN E Se I] ES er || ! 2) 36,14| 36,55 | 36,87 | 6,45 |. 4,90 | 7,7 19 7110 HE770 0 RVR VER Sy 18859533 3% oe eo (0/85 2 3| 32,22| 31,57 | 28,57 | 6,09 | 4,84 4,0 Ta RGS EINES SV ve SV Sv, BESES ES ESS een] 10940 3 al 28/06! 28,39 | 28,81 | 3,39 | 4,58 27 68 | 65 | 7,0 | V.. VNV. VNV. V. JESSEN KERES SS EST ER EED i 5 | 26,55| 27,45 | 28,28 | 3775 | 4736 1,5 54 10558 HR 6:SE Hva va Ty EEN ES SDS REE 5 6| 28,77) 29,43 | 30,88 | 2,02 | 4,19 1,5 534 552 655 KVÆRS RVARSAUN VS Ester IEA ES EO ere er 073068 hregne 6 | | + | BES ze Hiddel | 330,55 | 330,68 | 330,68 | 4,34 | 4,57 6,32 | 6,88 3,6. 3,0. 3,4. 3,2 Sum | 6,27 7| 33,80| 33,76 | 33,58 | 3,19 | 4,13 OG RE HR50N He ES os ONE sons ED B'8 & Regn 7 8 | 33,67) 34,93 | 34,29 | 3,32 | 4,07 SYG REESE HE570 RET OR HS ORE OS OREN OMEN ON ESS SEER D Rem? 8 8) SE ED EEN Er EST EET ESKE SN KE NDS RE GE EEG ra EG 2 9 1091858:2% 858:270 15587405 1/69] HE5/600 57 22 1822 5550 EN OSEN OS ORE O] TREE 65" 3 0 ESTERE or re ER 57] 00 ESS 580 RSS KOS oRON ON SE ES) I fiddel | 336,36 | 336,71 |336,77 | 2,18 | 3,80 | | 4,56| 5,78 5,2. 28. 3,4. 3,2 s i I i | | | mr 12418822:557 13427570 1849168) HR9 72 57 08 BR 2 5.7 570 NONNE ON: Me ENES REN 5 SES ENE 12 13 | 43,54 | 43,34 | -42,73 | 0,75 | 3,07 0,0 | 2,0 | 3,5 | 4,9 | OND. OND. NO. N. SINE SERRAN g o 13 (28 559535) 52270 559725 0/82 ES 77 5 ER 5 28 SDR RS N ENE ENDEN ON rs: e Sne 61—8. 14 15 | 40,06| 40,00.| 39,021" 0,779 | 282 | 1,0 | 2,9 | 29 | 44 |ONO NO. V. Stille. 3. 3. 3. 0. | | & & 15 BEES 3 5512] 35 HEE Tae oa 600] 1985 163 IRVNNEEVNVEONY OND 11171033 OD o 16 iddel | 540,12 340,11 |559,86 |” 1,47 | 2,91 | 3,22| 4,62 1,8. 1,8. 2,6. 2,0. sum | 0,00 1 n FEE EEN SEE ES SEES 17 | 39,03! 39,74 | 40,21 | 0,35 | 2,61 1,0 re ES ASE NVSENNOM ENO ENNVE (3.4 30 1. & 0 0 17 18 | 37,49) 36,19 | 35,16 | 2715 | 2735 |— 2,3 En ES rr ENE vv: REE SEEST SNE 18 19 | 39,99! 40,32 | 40,87 |— 1,08 | 2,07 |—2,1 0,2 | 24 | 40 |NNV. NNO. N. SV. TESS SAS IN ERSE OL0 Sne 81—91 & 181—19. 19 20 | 40,17 |. 40,50 | 40,46 |— 2,98 | 2,06 |—5,5 |— 1,0 | 22 | 3,7 | sv. 0S0. V. Sv. 1540 2 0 0 | 0,59 20 21 | 40,91| 40,67 | 40,42 |—0,65 | 2,13" | — 4,0 1,0 | Ba ESSEN v SV Sv Sv: 19158553: O & 9 21 Middel | 339,52 | 339,48 | 339,42 | — 0,44 | 2,24 | 244 | 3,88 2,6. 2,8. 3,0. 2,0. Sum | 0,59 i I 22 | 35,43| 35,15 | 33,61 | 0,85 | 2,27 |—1,9 60 EM BESS IS VÆRE Sv s væ sv, 116353: e e 92 23 | 32,03| 32,10 | 32,58 | 3,42 | 2,16 17 KS 520 BE 2 ES VARE S VÆRE SEE Sv 1433 e 9 Regn 91—15. 23 24 | 34,91| 36,45 | 36,89 | 4,99 | 2,07 3,2 633 Fo ESS svare ERNEST > & | 0,44 | Taage 20—24. 24 25110 57,36 | 37,22' || 37,16]: 2:02: | 1,67 ER EGE Er SSL ERE co base e & | 0,28 | Regn 3—71 & 93—11. 95 26 | 37,47| 37,60 | 37,94 0,39 181,77 0,3 833 3,8 | S0. S0. 0S0. OS0. SEE 3: a 9 26 Hiddel | 335,44 | 335,70 | 335,64 | 2,51 | 1,99 | 266| 3,54 2,0. 1,8. 2,6. 2,2 Sim | 0,72 EET EL SL MCEWEN EGE SLESSDL NNE LSE ENES. m—— | | i 27 | 39,30| 39,24 | 39,28 | 0,32 | 1,87 |—0,5 0,80 ED9E HEE No Som os oEs or So] 530 353: Fr 715: 27 28 | 39,41| 39,38 | 39,20 | 4,75 | 1,89 0,0 ESSENSEN SES ED EET FI I ER EBERT ER 28 29 | 40,43| 40,63 | 40,32 | 1,19 | 2,14 0,0 ES RES eo Sas rr here MEDER BEL PRES Regn 131—141 & 171—19. | 29 30 | 41,34) 41,20 | 41,04 | 0,32 | 2,06 0,0 1700 050 5 ES oss oo so KoS 0 Son 30 Ej | ea re | sa ERE Er RE e] e Middel | 336,90 | 337,01 (336,94 | 2,19 | 3,02 3,78| 4,82 2,63. 2,50. 2,93. 2,53. 1868 | 9,48 | Par. Lin., 15 Regndage. Middel 2,65. 49 Aar | 23,07 TAO NEENO Or so ss Sy. AV. ENVER Stille ”) 0 betegner klar. 1868. 0,05. 0,15. 0,09. 0,20. 0,03. 0,14. 0,22. 0,10. 0,02. & — blandet. 62 Aar. 0,05. 0,09. 0,10. 0,14. 0,15. 0,24. 0,15. 0,08. e — mårk. Barometer, [| reduceret til 0? Reaum. | = = bus) = = =D ovelende. g Vedtegninger om Nedslag. | = ” 19 Form. | Middag. | 4 Eftm. (—— Ej i | Middel => Corr.—0,0 MD. 6 06 KG OG SS RSNRR AN OBO] TS SS STS, 1 | 339,54 | 339,32 | 338,93 | 0,84 Regn og Sne 8— 1 Middel | 340,00 | 339,95 | 339,75 | — 1,48 TUNE FALKEN UNE 2 | 338,19 | 338,09 | 337,75 0,87 0,27 —%). 2 3 | 36,67| 36,69 | 36,50 1,14 0,44 |'"Regn 71— d 4 | "34,90| 34,89 | 35,50 3,87 0,95 0 Å 5 |: 30,87! 30,95 | 30,70 | 6,34 0,63 | Regn 51—10, 23— 5 6| 2913| 31,50 | 31,82 | 6,24 1,01 —Y1,14—141&181—20.| 6 Middel | 333,95 | 334,43 3,30 RER ENE re 7 | 327,91 | 329,56 : e & | 1,45 | Regn 5—101 & 197—21. 7 BEIESS 78 (33,46 ; 3|.e e [ 0,36 8 9518557559 55850 40/70] —296] oo 9 1014299) 42,35 | 40,52 [—1,69| 0 o Taage 6—10: & 191—21. 10 1113121 | 30,40 | 27,91 2,33| e e | 0,52 | Regn 175— 11 Middel | 334,82 | 334,85 | 334,77 | — 0,39 Sum | 2,33 12 | 331,50 | 333,44 (335,32 | — 0,09 | 0 & | 2,09 =>) 12 1311139:00 38,97 | 38,69 | —0,86.| & 'OoO Taage 11—18. 13 14 | 39,12). 39,11 | 38,51 Og FSR 14 1554855/68 35553" | 35544 254 | 9 e Regn 15— 15 16 | 34,03 33,49 | 35,61 OT ve ve | 15,2 Eik 16 | Middel | 335,87 | 336,11 | 336,31 0,95 Sum | 7,36 mf 17 | 335,00 | 335,99 |336,53 | 3,87! & & | 2,76 | Regn 5—15 & 17— 17 18 | 36,90! 36,60 | 36,22| 3,47| e &e | 0,19 Es 18 19547 3448 | 34561291 | oe 0. | 7,77 =—93: 19 20 | 35,47| 35,73 | 35,83 | 2,34 | eee | 1,65 | Regn 8—20. 20 21 | 36,95| 37,02 | 36,25 | 0,84 |. & & | 0,81 21 Middel | 335,76 | 335,96 | 335,88 | 2,55 Sum | 13,18 mmm ————— mm —— 22 | 329,88 | 328,71 | 327,51 1,04 | e e | 1,17 | Regn 2-91 & 10-231. 22 93 | 2905! 27,97 | 28,98 | 1,54 | e e | 5,78 | Sne 81—11 & 14— 23 24 1'27,56| 26,89 |. 26,83 | 12,94 |. e e | 0;87 17 På 25 | 25,81| 26,84 | 26,0 | 1,81 | e &g | 1,52 | Regn 3—19. 25 26 | 29,12 29,79 | 30,74 e 2,54 | Regn 1—161. 26 Middel | 328,28 328,04 | 328,19 11,88 rr — 27 | 329,57 |327,37 | 325,44 |. 2,87 1,54 | Regn 2— 27 98 | 23,01| 24,08 | 25,55 | 3,71 4,18 == 407 28 29 | 29,07 | -30,93 | 31,86 | 2,67 0,19 | Regn 221— 29 30 | 27,39| 28,57 | 30,98 | 2,91 2,21 8 30 31 | -33,83| 33,66 | 34,43 | 2,21 | 2,01 | Regn 4—18. 31 Hiddel | 328,57 | 328,92 | 329,65 | 2,87 | sum (10,13 Middel EET —————EEEr Middel |" 333,09 | 333,26 | 333,29 | 2,00 | 1868 | 48,18 | Par. Lin., 27 Regndage. Middel É ner klar. blandet mårk. 1868. December. Barometer, s kr (ord reduceret til 0? Reaum Thermometer i Skygge mod Nord. Luftens +) = = BE ERE | ie || Er z DE Vindens Retning. Vindens Styrke. > En le = E | over gDriens | over r Jorden. Jorden. Udseende. E edtegninger om Nedslag. E . N | Middag. |4E SS SS SR re ø2 - dikorn HMIddage | ÆJEftr: Middel Middel | Fod | 2 Fod = | EU EE KLSEDE SETS TAS |x 2, | mn 6 MD. 6 NN. 6 MD. 6 MN. 6 ND. 6 1 | 339,54 339,32 |338,93 | 0,84 | 1,98 | —07| 14/25 | 55 | 0s0. 0s0. s0. so. | 3. 3. 3. 3. | eo oe e Regn og Sne 8&— 1 Midda | 340,00 | 339,95 | 339,75 1,48 1,99 | | | 2,68 3,66 30326 26 Sum | 0,00 ET FEE 2 | 338,19 | 338,09 | 337,75 07871174 0,4 | 155 | 25 | 3,9 So. S. S. So. ae KS SY 5 eee 0,27 —20 2 531 5558:67 556600 1365500 EGGERS TE MR 020 SE] HE55 0 855 RE ses REESE REE Or EGET ENN] byrnnE 3 58185290) 554897 35:50; 5870 15650 HE2550 50 HS 8] 55 RS ESS Sy sy Er Ree 202005 29091 i 5 30,87 | 30,95 | 30,70 6,34 | 1,66 | 3,5 TD ESKADRE) SVÆR SV SV. Sv ORE RE ae O eee 0,65 | Regn 51—10, DI ges 5 6| 29,15| 31,50 | 31,82 | 6,24 | 1,56 | 5,2 Ta HO RTE ES VÆKST NVE BES V ære elre ere | 0] —91,14—141&181—20.| 6 Middel | 333,95 | 334,43 |334,45 | 3,69 | 1,64 | | | 3,12) 3,68 1,8. 1,4. 1,4. 1,2 Sum | 3,30 7 | 327,91 (329,56 331,43 | 4,67 | 1,86) 4,7) 6,0 | 45 | 44 | sv. sv. nv. nv. | 3. 1. 5. 4. | oe e e & | 1,45 | Regn 5—105 & 194—21. 7 8 33,78 | 33, 46 | 33,28 | — 0,43 | 1,72 OS ME RRÆZER BASS NYSNO: 0. 0. Es or EN be Er ER ER 0,36 8 91057759 5850) 20.70) | 5060 Hee 38 70 5 2 omomKoNo TEN BESES OIO 9 10 | 42,99) 42,35 | 40,52 |— 1,69 | 1,29 |—6,4 | 0;4 | 2,3 | 4,0 | stille. stille. sv. sv. | 0. 0. 3. 35. | 0 0 0 0 Taage 6—104 & 193—214. | 10 11 31,21 | 30,40 | 27,91 33 1,11 |—1,3 3,8 2,1 3,4 SV... SV: SV. SV. AM ANKASSYA: e e& e e 0,52 | Regn 171— 11 , 2 | , Middel | 354,82 | 334,85 | 334,77 0,39 | 1,47 | 3,24 | 4,10 2,6. 2,2. 3,4. 3,7. Som | 2,55 121331,50 333,44. (335,32 —0;09.| 1,051 00 | 257 21 | 32% | sv. nv. Ny. nv. | 5. 4 5. 3. |e & 06 | 2,09 9, 12 13 | 39,00, 38,97 | 38,69 | — 0,86 1,06 |— 25 VE EST HEL DE Ra TEE ED FROSSET Taage 11—18. 13 14 | 39,712 39,11 | 38,51 | — 0,21 0,778 |—27 BAG ES EO SUE SOE ON RES 0 vs KS ave 14 15 35,68| 35,53 | 35,44 2,54 0,76 |—0,8 BD ll LÆNE SD SSO: SS. SV. SV. sn MER En O & &e Regn 15— 15 16 34,03 | 33,49 | 33,61 2,97 0,87 1580 |E55 ER HED 0 057 SV SVSSV: —SVE pe) 1540 leg få e eee 5,27 —16. 16 Å , "Å tj [Samt Sea» Hiddet | 335,87 | 336,11 336,31 | 0,95 0,92 | 1,94| 2,98 2,0. 1,6. 2,4. 1,6 Sum | 7,36 Stille. SV. SSV. SVESV: S. SØE SO: (6) SOS OS OS0. 0. 0. 36,90 | 36,60 | 36,22 34, 47 34,18 | 34,56 35, »47| 35,73 | | 35,83 36, 295 | 37, 702 36, 25 335,76 | 335,96 | 335,88 & e e kgl —93. 19 e 1,65 | Regn 8—20. 20 & , eee 20606062 HAHA ME RODLSOD | ae age ig æ | 0,84 | 0,50 | 2,55 | 0,50 | | to | BSA SSANSERSSI 335,00 | 335,99 | 336,53 an Middel 2 SEER 328,71 | 327,51 29,05 | 27,97 | 28,98 27,56 | 26,89 | 26,83 25,81 | 26,84 | 26,90 SSO. S0. So. VSV. SO. 0 å 1,17 | Regn 2-91 & 10-231. 22 S so Å. S0. S0. S. S. i S 0 1 0 Å e e | 5,78 | sne 81—11 & 14— 25 e | 0,87 i 24 & e KO BS FO bo b9 SHORT 1,81 0,38 Ss.. 080 1,52 | Regn 3—19. 95 FRB SUENG: …..…,.… ….,…...… ….…..… Eru sm I FED S EN LE | 20 29,12 29,79 | 30,74 | 171 | 00 | 1; i SENER OSO. . NO. NV. Ba sen 2,54 | Regn 1—161. 26 Middel | 328,28 | 328,04 [328,19 | 1,81 | 0,18 | 2,64 | 3,16 28. 2,8. 2,4. 2,0. Som | 11,88 oe fee fm | al 329,57 | 327,37 | 325,44 BET ER FE10S EK 00 5602/7083 VR SOMESSV- ESSV 303 ea e3: e e &e &e | 1,54 | Regn 2— 27 23,01 | 24708 | 25,55 | 3,71 FE as Es Eg Eros SSR V V. BG DN ele. NO) | 418 107 98 29,07| 30,93 | 31,86 | 2,767 |— 0,48 (rs 4530 | 20 530 VELONVARVNV: HEV: EET ØE DT egn DRE 29 27,39 28,57 | 807980 201 10336 | 036 1 50] 25 17350 SSO. SY. SV. vw EGE EO SEE ,21 == TB 30 33,83) 33,66 | 34,43 | 2,21 |—0,56 | 0,0 | 470 | 2,5 | 3,0 | sv. s. ssv. sv. 3. 3. 1. 3. | & e &e &e | 2,01 | Regn 4—18. 31 Middel Er 329,65. 17 2,87 |—0,35. | | | 272| 3,10 3,2. 4,2. 3,0. 3,0. Sum | 10,13 Middel Middel 333,09 | 333,26 333,29 | 2,00 | 0,77 | | 2,74| 3,36 2,52, 2,42, 2,42. 2,40. 1868 | 48,18 | Par. Lin., 27 Regndage. Middel | | | ! | 2,44. 49 Aar 119,77 — hy lee Nomos ones ES ev NV Stille: +) O betegner klar. 1868. 0,01. 0,02. 0,13. 0,17. 0,20. 0,28. 0,07. 0,07. 0,05 & — blandet 62 Aar. 0,05. 0,07. 0,11. 0,13. 0,14. 0,24. 0,16. 0,10. ok mk 169 Tilbageblik paa Selskabets Virksomhed i Aaret 1868. Baek Medlemsantal er i Aarets Løb forøget med tre inden- landske Medlemmer, alle af den historisk-philosophiske Klasse, nemlig Rector, Dr. G. F. V, Lund i Aarhus, Docent, Dr. K. J. Lyngby og Docent, Kaptain Sv. Grundtvig, "R. af Dbg. Denne Klasses indenlandske Medlemmer ere ved Aarets Slutning 24; dens udenlandske Medlemmer ere til samme Tid 21, af hvilke 7 ere indvalgte i Aaret: Sir Henry Raw- linson (London), Stanislas Julien (Paris), Garcin de Tassy (Paris), Otto Boehtlingk (St. Petersborg), C. H. Torn- berg (Lund), A. M. Mignet (Paris) og Henri Martin (Paris). "I den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse er der i 1868 optaget tre nye udenlandske Medlemmer: Chr. P. B. Boeck (Christiania), Ax. Erdmann (Stockholm) og Urb. Le Verrier (Paris). Klassens Medlemsantal ved Udgangen af Aaret er 22 indenlandske, 43 udenlandske. Af denne sidste Afdeling beklages Tabet af tre betydelige Medlemmer, Wm. Lawrence, Sir David Brewster og Professor, Dr. Ph. v. Martius i Minchen, den første Medlem af Selskabet siden 17 Decbr. 1819, den anden siden 14 Decbr. 1821, den sidste siden 11 Mai 1832. I Sammensætningen af Selskabets faste Komiteer er ingen Forandring skeet, da det efter Tour fratrædende Medlem af Kassekommissionen (Prof., Dr. Muller) blev gjenvalgt. Ligesaa gjenvalgtes Revisorerne. — Sekretæren har i første Vintermøde 13 170 i Brev til Præsidenten af flere Grunde yttret Ønske om, at turde aftræde til April 1869; for at overveie, hvorvidt en anden For- deling af de til Archivar- og Sekretærposten hørende Forret- ninger kunde være at foretrække, blev der i denne Anledning, efter Præsidentens Forslag, udvalgt en Komitee af 5 Medlemmer. I Aaret har Selskabets Medlemmer været samlede i 15 Møder, og i disse ere 9 Foredrag holdte af Medlemmer af den natur- videnskabelig-mathematiske Klasse, 5 af den historisk-philoso- phiske Klasse. I Oversigterne ere kun 4 af disse hidtil offen- liggjorte. Iblandt de flere Afhandlinger, der fra foregaaende Aar og fra dette ikke endnu ere fremkomne, beklager Sekretæren særlig, at der findes enkelte af hans, hvilke hans mange andre Arbeider i disse Aar have forhindret ham i at publicere. Af Skrifterne ere i Aaret 1868 udkomne: Femte Rækkes Historisk og philosophisk Afdeling, Bd. IV, Nr. 1, 2; Mathe- matisk og naturvidenskabelig Afdeling, Bd. VII og VIII, Nr. 1. Trykningen af Begesta Diplomatica Historiæ Danicæ er bleven fortsat fra det 202det Ark og Forarbeiderne til et nyt Hefte af Collectanea Metevrologica fremmede. Af de Værker, til hvis Udgivelse Selskabet har givet Under- støttelse, ere følgende blevne sluttede: G. Stephens, Old-Runic Monuments 2den Del, Bauers 1600-aarige Kalender, iste og det Hefte, og Liebmanns ved Ørsted udgivne store Værk over de mexikanske Ege, hvis Udgivelse Selskabet ved et nyt Forskud havde fremmet. Endelig er iste Hefte af Helms” Ribe Domkirke ogsaa udkommet inden Aarets Slutning. 171 Sag- og Navnefortegnelse. Abd-er-Rahman es Sufi's Fiæstjernernes Beskrivelse, en Oversættelse af denne af Prof. Schjellerup indsendes til Optagelse i SelskabetsSkrifter. S. 160. dndræ, Geheime-Etatsraad, er Medlem af Komiteen til Bedømmelse af Prof. Schjellerups Oversættelse af Abd-er-Rahman es Sufis »Fixstjernernes Beskrivelse«. S. 160. Årchivsager, tilhørende Selskabet, fundne i Etatsr. Z/olbechs Bo, tilbageleveres af Prof. Chr. Molbech. S. 85. Archivariatet, en Komitee nedsættes ang. Fordelingen af de under dette og Secretariatet hørende Forretninger. S. 159, 163. d' Arrest, Professor, er Medlem af Komiteen til Bedømmelse af Prof. Sclyellerups Oversættelse af Abd-er-Bahman es Sufis »Fixstjernernes Beskrivelse …«. S. 160. Barfoed, Professor, meddeler en Undersøgelse om Æblesyrens Adskillelse fra andre Syrer, S. 95, 114; er Medlem af Komiteen ang. Cand. mag. Topsøes Afhandling om Platinchloridforbindelserne. S. 2,91, 95—96. Bauer, Kaptainlieutenant, dennes Kalender fra 601—2200 udgives med Sel- skabets Understøttelse. S. 161, 168. Bayerske Akademi i Miinchen, en større Udvexling af Skrifter med dette. S. 86. Befrugtningsforsøg, anstillede i den botaniske Have, hvis Resultater meddeles af Prof. Dr. 4. S. Ørsted. S. 1. Bendz, H., Etatsraad, Dr., er Medlem af Komiteen ang. Dr. Bery/s Afhandling om Phyllidierne, S. 7; Dr. med. Krabbes Afhandling om Fuglenes Bændelorme, S. 91; Dr. phil. Lzitkens Afhandling om Ophiuriderne, S. 96—100. Bergens Museum, Selskabet træder i Forbindelse med dette. S. 100. Bergh, B., Dr. med., indsender en Afhandling om Phyllidierne. S. 7. Boeck, Chr. Peter Bianco, Professor i Physiologi ved Christiania Universitet, vælges til Medlem af Selskabet, S.88, 169; takker for Valget, S. 91. Boehtlingk, Otto, Medlem af det keis. Akademi i St. Petersborg, vælges til Medlem af Selskabet. S. 87, 169. Brahe, Tycho, et Prisspørgsmaal om Feilene ved dennes Meridianobservationer og ved Bestemmelsen af Uranienborgs Meridian. S. 38. Brewster, Sir David, Selskabets udenl. Medlem, døer. S. 169. Budets Løn forhøjes indtil videre. S. 24. Buenos Aires, Selskabet indtræder i Bytteforbindelse med Museet i B. Aa S. 86. Budgettet for Aaret 1869 fremlægges. S. 163, 165—167. Bændelorme, en Afhandling om Fuglenes B. indsendes af Dr. med. Arabbe til Optagelse i Skrifterne. S. 91. Caracas, Selskabet træder i Forbindelse med Sociedad de ciencias fisicas y naåturales de Caracas. S. 100. Christiansen og Topsøe, Candd. mag., ansøge om Understøttelse til Anskaffelsen af et Polarisations-Microscop. S. 158 Classenske Legats Prisopgave, bedømmes S. 9—23; udsættes S. 39. Colding, Stadsingenieur, og Prof. Johnstrup deltage som Medlemmer af den meteorologiske Komitee med det kgl. medic. Selskabs hygieiniske Komitee i Undersøgelser om Grundvandets 'Stigen og Falden under Kjøbenhavn, S. 91; affatter Komitee-Betænkninger over indkomne Prisafhandlinger, S. 10, 23; er Medlem af Komiteen ang. Techniker Kølls Opfindelser, S. 161; gjenvælges til Revisor, S. 88. Danmarks Politik under den fransk-russiske Krig fra 1788—-90, Resultaterne af nogle Undersøgelser om denne meddeles af Prof. Dr. E. Holm. S. 87. Dobbeltsalte af Platinbromid, en Afhandling af Cand. mag. Topsøe. S. 2. Dronten og nogle andre paa Mascarenhas-Øerne udryddede, kortvingede Fugle, nye Oplysninger herom meddeles af Prof. Bewnhardt. S. 158. Ege, mexicanske, Liebmanns (og Ørsteds) Værk herom udgivet. S. 161. Engelhardt, Adjunkt, Tavlerne til dennes Værk over Viemose-Fundet frem- lægges. S. 24. | Engelstoft, C., Biskop, Dr. theol., paa dennes Vegne meddeler Etatsraad Wor- saae en kritisk Undersøgelse om Julskovstøtten i Fyen. S. 162. Erdmann, Awel, Chef for det geologiske Kaart-Bureau i Stockholm, vælges til Medlem af Selskabet, S. 88, 169; takker for Valget, S. 91. Fiæstjernernes Beskrivelse af Abd-er-Rahman es Sufi, en Oversættelse af denne indsendes af Prof. Schyelleruwp til Optagelse i Selskabets Skrifter. S. 160. Flintredskaber, en betydelig Samling af saadanne, fundne ved Bulbjerg og alle hidrørende fra et af Urbefolkningens større Værksteder for Flintredskabers Tilberedelse fremvises af Prof. Steenstrup. S. 168. Fransk Résumé skal ledsage Skrifterne. S. 8. Fransk-russiske Krig fra 1788—90, nogle Undersøgelser om Danmarks Politik under denne meddeles af Prof., Dr. Æ. Holm. S. 87. Fuglenes Bændelorme, en Afhandling herom indsendes af Dr. med. Krabbe, bedømmes og optages i Selskabets Skrifter. S. 91. Gislason, Prof. Dr., er Medlem af Komiteen ang. Understøttelse til Pastor Koks Folkesprog i Sønderjylland, S. 6; ang. Prof. Thorsens »de danske Runemindesmærker«, anden Deel. S. 161, 164. Glacialphænomenet, nogle lagttagelser om dette i Danmark af Prof. Johnstrup. S. 33. Gnostiske Citationer af det Nye Testamentes Skrifter i Philosophumena VII, 20—27, Undersøgelse om disse af Prof. Scharling. S. 42—84. Grundtvig, Sv., Docent, Capitain, bliver valgt til Medlem af Selskabet. S.162, 169. Grundvandets Stigen og Falden : Kjøbenhavn, herom foretages Undersøgelse af det kgl. medicinske Selskabs hygieiniske Komitee i Forening med Vid. Selskabs meteorologiske Komitee for at komme til Slut- ninger om dette Forholds Forbindelse med visse Sygdomme og Epidemier. S. 90—91. Grønlandsk Ordbog af Gatechet KZewinschmidt, dens Udgivelse understøttes af Selskabet. S. 4, 92. Hannover, Prot. Dr., er Medlem af Komiteen ang. Dr. Berghs Afhandling om Phyllidierne, S. 7; ang. Dr. med. Krabbes Afhandling om Fuglenes Bændelorme, S. 91. Helms, Adjunkt, faaer Understøttelse til Udgivelsen af et Værk om Ribe Dom- kirke. S. 34. 173 Hjelmstjerne-Rosenkroneske Legats Bidrag til Klewmschmidts grønlandske Ord- bor SS 92: Hoffmann, Oberstlieutenant, er Medlem af Komiteen ang. Techniker Køkls Opfindelser, S. 161. Holm, Prof. Dr., meddeler Resultaterne af nogle Undersøgelser om Danmarks Politik under den fransk-russiske Krig fra 1788—90, S. 87; er Medlem af Komiteen ang. Pastor Koks »sønderjydske Folk-sprog«, S. 6. Holten, Prof., giver en Fremstilling af selvregistrerende meteorologiske In- strumenter, S. 85; beseer paa den meteorologiske Komitees Vegne det Theorellske Instrument og fører det hertil, S. 40; er Medlem af Komiteen til Bedømmelse af Prisafhandlinger, S. 10, 23; er Medlem af Komiteen ang. Adjunkt Jespersens Afhandling, S. 35; ang. Techniker Køh/ls Opfindelser, S. 161. Homonymer, en Afhandling af Pastor Warming om danske Homonymer be- dømmes. S. 4. Jespersen, Adjunkt, indsender en Afhandling om Knudsker-Plateauets geotech- toniske Forhold. S. 35 Ildsteders hensigtsmæssige Indretning, en Prisafhandling herom bedømmes. S422: Johnstrup, Prof., meddeler nogle lagttagelser om Glacialphænomenet i Dan- mark, S. 33; deltager tilligemed Stadsingenieur Colding, som Med- lemmer af den meteorologiske Komitec, med det kgl. medicinske Selskabs hygieiniske Komitee i Undersøgelser om Grundvandets Stigen og Falden under Kjøbenhavn, S. 91; er Medlem af Komiteen ang. Cand. Topsøes Afhandling om Dobbeltsalte af Platinbromid, S 2; om Platinchloridforbindelserne, S. 91, 95—96; om Adjunkt Jes- persens Afhandling om Knudsker-Plateauet, S. 35. Jubelfest, Selskabets Deltagelse i Lunds Universitets Jubelfest. S. 85. Julien, Stanislas, Medlem af det franske Academie, bliver Medlem af Sel- skabet. S.-87, 169. Julskovstøtten i Fyen, en kritisk Undersøgelse om denne af Biskop Dr. C. En- gelstoft fremlægges af Etatsraad Worsaae. S. 162. Kassekommissionen forelægger Tillæg til Budget for 1868, S. 33; fremlægger Regnskabsoversigt for 1867, S. 89, 93—94. Kildekalken, en Prisopgave om en geologisk-palæontologisk Bearbeidelse af denne: 182439; Kildeskrifter fra Middelalderen og navnlig saadanne, som ere affattede og nedskrevne i Løbet af længere Tidsrum, bør udgives påa den Maade, at det bliver iøjnefaldende, at de meddelte Efterretninger tilhøre bestemte Tidsaldre, en Meddelelse herom af Prof. Thorsen, S. 89. Kleinschmidt, Gatechet, dennes grønlandske Ordbog udgives med Selskabets Understøttelse. S. 4—6, 92. Knudsker-Plateauets geotechtoniske Forhold, eu Afhandling herom af Adjunkt Jespersen indsendes. S. 35. Kok, Pastor, tredie Del af hans Værk om Folkesproget i Sønderjylland understøttes af Selskabet. S. 6. 174 Korusorter, en Prisopgave om de her i Landet dyrkede Sædarters chemiske Sammensætning. S. 39. Krabbe, Dr. med., indsender til Selskabet en Afhandling, »Bidrag til Kund- skab om Fuglenes Bændelorme«, for at bedømmes og optages i Sel- skabets Skrifter. S. 91. Krarup Chr., Cand. polyt., Prisen for Besvarelsen af en for det Classenske Legat udsat Prisopgave tilkjendes denne, S. 23; hans Afhandling udgives, S. 161. Køll, A., Techniker, ønsker Understøttelse til Forsøg med tvende af ham gjorte Opfindelser, en bevægelig Torpedo og et Observationsspeil. S. 160, Lawrence, Wm., Selskabets udenl. Medlem, døer. S. 169. Liebmanns Værk over de mexicanske Ege fremlægges i Selskabet. S. 161. Limens Indflydelse, sammenlignet med et bestemt Æggehvidestofs, paa Urin- stofproductionens Størrelse, paa den Qvælstofmængde, der udskilles med Excrementerne, og påa Vævenes (Legemsvægtens) Vedligehol- delse, før og efter Væxtens Fuldendelse. En Prisopgave herom. S.739. Lorenz, Gand. polyt., Docent, er Medlem af Komiteen til Bedømmelse af Pris- afhandlinger. S. 10, 23. Lund, G. F. V., Dr. phil., Rector ved Aarhus Kathedralskole, vælges til Medlem af Selskabet, S. 87, 169; takker for Valget, S. 89. Lund, Universitetet i Lund indbyder til at deltage i Jubelfesten i Anledning af dets tohundredaarige Bestaaen, S. 41, 85; takker for Selskabets Opmærksomhed ved at sende en Repræsentant til Jubelfesten, S. 92. Lyngby, K. J., Dr. phil., Docent, bliver valgt til Medlem af Selskabet. S. 162, 169. Madvig, Conferentsraad, meddeler Prof. Ussing nogle Bemærkninger i Anled- ning af hans Udgave af Theophrast's og Philodemos's Charakter- skildringer, S, 110—113; er Medlem af Komiteen ang. Catechet Kleinschmidts grønlandske Ordbog, S. 4, og af Komiteen ang. For- delingen af Archiv- og Secretærarbeide, S. 163 Jlartin, Bon Louis Henri, Historiker, vælges til Medlem af Selskabet. S. 88, 169. Martius, Ph. v., Selskabets udenl. Medlem, døer, S. 169. Medicinske Selskabs hygieiniske Komitee opfordrer Selskabet til gjennem dets meteorologiske Komitee at deltage i og samvirke til Undersøgelser om Grundvandets Stigen og Falden her i Kjøbenhavn for deraf åt uddrage Slutninger om (dette Forholds Forbindelse med visse Syg- domme og Epidemier. S. 89, 90, 91. Medlemmer, nye optages, S. 86, 87, 161, 162, 169. Megalophrys, Undersøgelser om Rygskjoldene hos denne Paddeform meddeles af Prof. Steenstrup. S. 2. Mehren, Prof., fremlærger en af Prof. Dr. Schjellerup udarbeidet Oversættelse fra det Arabiske af »Fixstjernernes Beskrivelse« af Abd-er-Rahman es Sufi, S. 160; er Medlem af Komiteen til Bedømmelsen af denne, S. 160. 175 Meteorologisk Komitee foreslaaer et yderligere Tilskud til Anskaffelsen af det Theorellske Instrument, S. 24; deltager med det kgl. medicinske Selskabs hygieiniske Komitee i Undersøgelser om Grundvandets Stigen og Falden her i Kjøbenhavn, S. 90, 91; foreslaaer en Under- ; støttelse til Capitain Høyer, S. 24. Mewxicanske Ege, Liebmanns (og Ørsteds) Værk herover fremlagt S. 161. Mignet, Aug. Marie, Medlem af det franske Academie, vælges til Medlem af Selskabet. S. 87, 169. Molbech, Chr., Prof., afleverer Archivsager, fundne i hans Faders, Etatsraad Molbechs Bo. S. 85. Miller, Prof., gjenvælges til Medlem af Kassekommissionen. S. 88. Miinchener Akademiet, en større Udvexling af Skrifter med dette. S. 86. Observationsspeil, og en bevægelig Torpedo, tvende Opfindelser af Techniker A. Køhl, hvortil han ønsker Selskabets Understøttelse. S. 161. Oesels, der Verein zur Kunde Oesels in Arensburg træder i Forbindelse med Selskabet. S. 168. Ophiuridæ, Additamenta ad historiam Ophiuridarum, tredie Bidrag, en Af- handling af Dr. phil. Låtken indsendes til Optagelse i Skrifterne. S. 96—98. Philodemos' og Theofrast's Charakterskildringer, Prof. Ussing fremlægger sin Udgave af disse. S. 88, 101—13. Philosophumena, Undersøgelse om de gnostiske Citationer af det Nye Testa- mentes Skrifter i Philosophumena VII, 20—27 af Prof. Scharling. S. 42—84, Phyllidierne, en Afhandling af Dr. Bergh om Phyllidierne anbefales til at trykkes i Selskabets Skrifter. S. 7. Platinchloridforbindelserne, en Afhandling herom indsendes af Cand. mag. Topsøe S. 91. Platinets Dobbelthaloidsalte, Undersøgelser herom af Cand. mag. Topsøe. S1 95: Polarisations-Microscop, Candd. mag. Christiansen og Topsøe søge om Under- støttelse til Anskaffelse af et saadant. S. 158, Prisopgaver udsættes, S. 36—40; Besvarelser indkomme, S. 9—23, 158. Præstegaardene, en Prisopgave om disses Oprindelse, Udbredelse og Udvik- ling fra de ældste Tider indtil Nutiden. S. 36. Bawlinson, Sir Henry C., bestandig Directeur for det kgl. asiatiske Selskab, vælges til Medlem af Selskabet. S. 87, 169. Begnskabsoversigten for 1867 fremlægges. S. 89, 93—94. Reinhardt, Prof., meddeler nye Oplysninger om Dronten og nogle andre paa Mascarenhas-Øerne udryddede kortvingede Fugle, S. 158; er Med- lem af Komiteen ang. Dr. Berghs Afhandling om Phyllidierne, S.7; ang. Dr. phil. Z4itkens Afhandling om Ophiuriderne, S. 96—100. Revisorer, Valg af disse. S. 88. de'Rossi, Cavaliere, i Rom, takker for Optagelsen til Medlem af Selskabet. S. 9. BRunemindesmærker, de danske, Prof. Thorsen ansøger om Understøttelse til Udgivelsen af Zden Deel af dette Værk. S. 161, 163—164. Runkelroer, en Prisopgave om, hvorvidt de her i Landet avlede Runkelroer 176 ere sukkerholdige nok til derpaa at grunde en fordelagtig Sukker- production. S. 40. Rygskjolde, Undersøgelser om de benede Rygskjolde hos 2Yegalophrys med- deles af Prof. Steenstrup. S. 2. Scharling, Prof., meddeler en Undersøgelse om de gnostiske Citationer af det nye Testamentes Skrifter i Philosophumena, Libr. VII, 20—27, S. 36, 4£2—84. Schjellerup, Prof., Dr., indsender en Oversættelse af Abd-er-Rahman es Sufis »Fixstjernernes Beskrivelse«. SS. 160. Secretæren deeltager i Lunds Universitets Jubelfest paa Selskabets Vegne, S. 85; Prof. Steenstrup ønsker at fratræde som Secretær, S. 159; en Komitee nedsættes angaaende Fordelingen af Secretariatets og Archivariatets Forretninger, S. 163. Selskaber, nye, med hvilke Vid. Selsk. træder i Forbindelse. S. 9, 100, 168. Selvregistrerende meteorologiske Instrumenter, en Fremstilling af disse af Prof. Holten. " S. 85. Skotske meteorologiske Selskab ønsker at indtræde i Forbindelse med Sel- skabet. S. 9. Skrifter, Selskabets, Prisen paa Oversigterne. S. 1, 8; Skrifterne ledsages af en fransk Résumé, S. 8. Steen, Prof., er Medlem af Komiteen ang. Fordelingen af de til Secretariatet og Archivariatet hørende Forretninger. S. 163. Steenstrup, Prof., meddeler nogle Undersøgelser om de benede Rygskjolde hos den javanske Paddeform Megalophrys og knytter dertil nogle Be- mærkninger om Oprindelsen af den engelske Benævnelse for Skild- pådderne: »Tortoise«, S. 2; meddeler nogle nye Bidrag til Landets ældste Natur- og Culturtilstande, S. 168; er Medlem af Komiteen ang. Adjunkt Jespersens Afhandling, S. 35; ang. Dr. med. Krabbes Afhandling om Fuglenes Bændelorme, S. 91; affatter Komitee-Be- tænkning over Dr. phil. Zétkens Afhandling: Additamenta ad hi- storiam Ophiuridarum, S. 96—100; ønsker at fratræde Secretariatet, S. 159. Medlem af en Komitee ang. Fordelingen af Arbeidet i Secretariatet og Archivet.. S. 163. Steenstrup, K. J. W., Cand. pharm., en stor Deel sandglittede Flintredskaber, fundne af ham paa Bulbjerg, forevises. S. 168. Stephens, Prof., dennes Runeværk fremlægges for Selskabet, S. 163; det for Selskabet bestemte Antal Exemplarer indsendes. S. 168. Sukkerproduktion, hvorvidt de her i Landet avlede Runkelroer ere sukker- holdige nok til derpaa -at grunde en fordelagtig Sukkerproduktion, en Prisopgave herom. S. 40. Sædarterne, en Prisopgave om de her i Landet dyrkede Kornsorters chemiske Sammensætning. S. 39. Sønderjydske Folkesprog, tredie Del af Pastor Koks Værk om dette under- støttes af Selskabet. S. 6. Tassy, Garcin de, Medlem af det franske Academie, vælges til Medlem. S. 87,169. Theofrast's og Philodemos's Characterskildringer, Prof. Ussings Udgave heraf fremlægges. S. 88, 101—13. 177 Theorells selv-iagttagende meteorologiske Instrument, et yderligere Tilskud til Anskaflelsen af dette. S. 24, Thermochemiske Forsøg, Resultaterne af nogle saadanne meddeles af Prof. Thomsen. S. 90. Thermochemiske Undersøgelser, af hvilke Love for de chemiske Decompositioner påa den vaade Vei kunne udfindes, et Foredrag af Prof. Thomsen. 51160, Thermometres Følsomhed, Resultaterne af Undersøgelser herom meddeles af Prof. Thomsen. S. 9, 25—32. Thomsen, J., Prof., meddeler Resultaterne af nogle Undersøgelser om Thermo- metrets Følsomhed, S. 9, 25—32; Resultaterne af nogle nye ther- mochemiske Forsøg, S. 90; Resultaterne af en Række thermo- chemiske Undersøgelser, af hvilke Love for de chemiske De- compositioner påa den vaåade Vei kunne udledes, S. 160; er Med- lem af Komiteen ang. Cand. Yopsøes Afhandling om Dobbeltsalte af Platinbromid, S. 2; ang. Sammes Afhandling om Platinchlorid- forbindelserne, S. 91, 95—96; gjenvælges til Revisor, S. 88. Thorsen, Prof., Universitetets-Bibliothekar, meddeler en Fremstilling af, at navnlig saadanne historiske Kildeskrifter fra Middelalderen, som ere affattede og nedskrevne i Løbet af længere Tidsrum, endog gjennem flere Aarhundreder, bør udgives paa den Maade, at det bliver iøjnefaldende, at de meddelte Efterretninger tilhøre bestemte Tidsaldre, S. 89; er Medlem af Komiteen ang. Pastor Koks sønder- jydske Folkesprog, S. 6, søger Selskabets Understøttelse til ?det Bind af »Danske Runemindesmærker«. S. 161, 163—64. Thottske Legats Prisopgave, S. 39. Topsøe Cand. mag., indsender en Afhandling om Dobbeltsalte af Platinbromid, S. 2, 123—41; en Afhandling om Platinchloridforbindelserne, S. 91, 142—57; ansøger(tilligemed Cand. mag. Christiansen) om Under- støttelse til Anskaffelse af et Polarisations-Microscop, S. 158. Tornberg, Carl Johan, Prof. ord. i Arabisk ved Lunds Universitet, vælges til Medlem, S. 87, 169; takker for Valget, S. 91. Torpedo, en bevægelig, og et Observationsspeil, tvende Opfindelser af Tech- niker A. Køhl, hvortil han ønsker Selskabets Understøttelse. S. 161. Tortoise, om Oprindelsen til denne engelske Benævne!se paa Skildpadderne af Prof. Steenstrup. S. 2. Udenrigsministeriet tilstiller Selskabet Beretninger om de paa Sydamerikas Vestkyst stedfundne Jordrystelser. S. 160. Udgivelsen af historiske Kildeskrifter fra Middelalderen, navnlig saadanne, som ere affattede og nedskrevne i længere Tidsrum, bør skee paa den Maade, at det bliver iøinefaldende, at de meddelte Efterret- ninger tilhøre bestemte Tidsaldre, en Meddelelse herom gives af Prof. Thorsen. S. 89. Uranienborgs Meridian, hvorvidt denne af Tycho Brahe er unøiagtig afsat og Størrelsen af Feilene ved 7ychos Meridianobservationer ønskes be- svaret ved en Prisafhandling. S. 38. Ussing, Prof. Dr., fremlægger sin Udgave af Theophrast's og Philodemos's 178 é Characterskildringer, S. 88, 101—13; er Medlem af Komiteen ang. Kleinschmidts grønlandske Ordbog, S. 4, og ang. Arbeidernes For- deling i Secretariatet og i Archivet, S. 163; fungerer som Secretær i dennes Fraværelse, S. 89. Warming, Pastor, hans Afhandling om danske Homonymer bedømmes. S. 4. Wedekind, Amtmand, Prof. Steenstrup supplerer den af Etatsraad Molbech i Videnskabernes Selskabs Historie givne Beretning om en af denne indleveret og senere bortebleven Afhandling. S. 85. Vedtægter, Selskabets Vedtægter optrykkes. S. 162. Ventilation af private Bygninger, forskjellige Besvarelser af et Prisspørgsmaal herom bedømmes. S. 10. le Verrier, Urbain J.-J., Sénateur Imp., Medlem af det franske Akademi, vælges til Medlem. S. 88, 169. Westergaard, Prof., er Medlem af Komiteen ang. Kleinschmidts grønlandske Ordbog, S. 4; ang. Prof. Thorsens »de danske Runemindesmærker«, anden Deel, S. 161, 164; ang. Fordelingen af de til Secretariatet og Archivariatet hørende Forretninger, S. 163. Videnskabernes Selskab udsætter Prisopgaver. S. 36—40. — dets Prisopgaver besvares. S. 9—23, 158. — dets Valg af nye Medlemmer. S. 86—88, 161—162. — dets Valg af Commissionsmedlemmer og Revisorer. 3. 88. — dets Secretær ønsker at fratræde Secretariatet til April. S. 159. — Udgivelsen af dets Skrifter og Oversigter: Prisen paa Oversigterne, S.1, 8; Skrifternes Ledsagelse af en fransk Résumé, S. 8. — træder i Forbindelse med nye Selskaber. S. 9, 100, 168. — dets i Aarets Løb ved Døden afgaaede Medlemmer. S. 169. — anskaffer et Polarisations-Microscop til Benyttelse for Candd. mag. Chri- stiansen og Topsøe. S. 158. — de af det udgivne eller til Udgivelse understøttede Værker: Helms »Ribe Domkirke«, S. 34; Kleinschmidts grønlandske Ordbog, S. 4, 92; Koks vsønderjydske Folkesprog», S. 6; Krarups Afhandling om pri- vate Boligers Ventilation, S. 161; Lzéebmanns mexicanske Ege, S. 161; Thorsens danske Runemindesmærker; 2den Deel, S. 161, 64. — dets Vedtægter optrykkes. S. 162. — deltager i Lunds Universitets Jubelfest. S. 41, 85, 92. — Tilbageblik paa Selskabets Virksomhed i Aarets Løb. S. 169—70. Viemose, Tavlerne til Adjunkt Engelhardts Værk om Fundet i denne Mose fremlægges. S. 24. Worsaae, Etatsraad, meddeler paa Biskop, Dr. theol. OC. Engelstofts Vegne en kritisk Undersøgelse om Julskovstøtten i Fyen, S. 162; er Medlem af Komiteen ang. Prof. Thorsens »de danske Runemindesmærker«, 2den Deel, S. 161, 164. Æblesyrens Adskillelse fra andre Syrer, en Undersøgelse herom meddeles af Prof. Barfoed. S. 95, 114. Ørsted, A. S., Prof. Dr., meddeler Resultaterne af Befrugtningsforsøg, an- stillede i den botaniske Have, S.1; hans Udgave af Zzebmanns mexi- canske Ege fremlægges. S. 161. Rettelse: S. 87. L.12 fra oven: «fransk»-russiske Krig — læs: svensk-russiske Krig; ligesaa i Registeret S. 172 og S.173. L. 6 fra oven. E (Bilag til det K. D. Vid. Selsk. Oversigt. f. 1868.) Liste over de til det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab indsendte og i dets Møder i Aaret 1868 fremlagte Skrifter. I Mødet den 17. Januar 1868 fremlagdes fra: Socrieta Reale dt Napoli. 1. ÅAtti dell? Accademia delle scienze fisiche e matematiche. Volt SÆNapoly 186564 to! 2, Rendiconto. Anno IV, fasc. 5—182 (1865); V. (1866); VI, fasc. 1—5. Napoli 41865—67. 4to. Mr. Garcin de Tassy, Medlem af det franske Institut. 3... Cours d'Hindoustani. Discours d”ouverture du 2 Déc. 1867. Paris. (2 Expl.) Die K. Preuss. Akademie der Wissenschaften + Berlin. 4... Monatsbericht. August 1867. Berlin. Regjeringen for Engelsk Guiana. 5. Catalogue des produits exposés par la Guyane Anglaise. (Exposition universelle de Paris, 1867.) Londres 1867. Die K. Såchs. Gesellschaft der Wissenschaften + Leipzig. 6... Berichte iiber die Verhandlungen. Philol.-histor. Classe 1866, IV; 1867, I. Leipzig 1867. ; 1. G. Curtius. Zur Chronologie der Indogermanischen Sprach- forschung. (B. V. der Abh. der philol.-histor, Cl. d. K. Såchs. Gesellschaft der Wiss. Nr. 3). Leipzig 41867. 1 Dr. Carlo Ohlsen i Neapel. 8. 9. 10. 11. 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. 21. 23. 24. 25. C. Ohlsen. La computisteria agricola e sua importanza. Napoli 4866. C. Ohlsen. Sulle misure governative per Vincremento dell” agricoltura in Prussia. Milano 1867. (2 Expl.) C. Ohlsen, La pastorizia sua importanza e condizioni in cui essa trovasi nell' Italia meridionale. Napoli 4866. Å4to. C. Ohlsen. I sistemi colonici loro importanza ed influenza. Napoli 4867. ÅAto. Annuario della R. Universitå degli studj di Napoli per ”anno scolastico 1865 — 66. Napoli 1866. Seconda esposizione dei cotoni Italiani in Napoli. Memorie e relazioni intorno la coltivazione del cotone. Napoli 1866. 4to. G. Novi. I prodotti delle arene del mare. Napoli 1864. 4to. G. Novi. Relazione sulV'olio dei semi del cotone. 141866. G. Novi. Le artiglierie di Carlo VIII di Franzia. Napoli 1866. G. Novi. Iscrizioni monumenti e vico. Napoli 41861. F. Alfonso-Spagna. Studii sulla economia delle acque. Pa- lermo 1864. Åto. Intorno ai saggi di sericoltura con semi stranieri per mi- nisteriale disposizione attuati dalla Societå di Calabria citra nel 1860. Cosenza 1861. A. Bruni. Della coltivazione del tabacco da fumo Virginia e Kentucky. Napoli 41860. M. Semmola. ÅAnalisi chimica delle acque potabili dei din- torni del Vesuvio e del Somma. Napoli 4857. 4to. C. Depérais. Note e chiarimenti sui mezzi adoperati a disinfettare le materie organiche. Napoli 1866. Catalogo di semi e piante disponibili nell orto sperimentale della Societå Economica di Terra di Lavoro. Napoli 4861. G. Devincenzi. Della coltivazione del cotone in Italia. To- rino 4863. Annali di agricoltlura Siciliana. Anno XI. — 2a Serie. Nr. 34. Palermo 1865. Å4to. 3 Bilag 1868. Die Karis. Akademie der Wissenschaften + Wien. 2%. Sitzungsberichte. Philos.-histor. Classe, Jahrg.41867; B.LV, Heft 3—4; B. LVI, Heft 1—2, — Mathem,-naturwiss. Classe. 1867. I Abth. B. LV, Heft 4—5; B. LVI, Hefti. — II Abth. B.LV, Heft 4—5; B. LVI, Heft 1—2. Wien 1867. er. Almanach. Jahrg. XVII, 4867. Wien. og. Fontes rerum ÅAustriacarum. Il: Abth. B. XXVII, Wien 1867, 9. Archiv fir åsterreichische Geschichte. B. XXXVIII. Erste Hålfte. Wien 1867. Die k. k. Central-Anstalt flir Meteorologie und Erdmagnetismus 1 Wren. 30. Jahrbicher. Neue Folge, B.II. Jahrg.1865. Wien1867. A4to. The Zoological BSocrtety of London. 31. Proceedings. 4867. Part 1—2. London. 22. Transactions. Vol. VI. Part 4. London 1867. A4to. RB. Accademia delle scienze dt Torino. 338. Atti. Vol. II; disp. 4—7. Torino 1867. 34. Memorie. Serie seconda. T, XXIII. Torino 4866. 4to. Professor Dr. 0. J. Broch % Christianta. 35. O. J. Broch. Traité élémentaire des fonctions elliptiques. Christiania 1867. Prof. Peters + Altona. 36... Astronomische Nachrichten, Nr. 1671—72. I Mødet den 31. Januar fra: Dr. Theodor Scheerer, Professor i Freiberg. 37. Theorie und Praxis. Festbeitrag zum 100-jåbrigen Jubilåum der Freiberger Bergakademie, von Dr. Th. Scheerer. Frei- berg 1867. The Royal Geographical Soctety i London. 38... Proceedings. Vol. XI. Nr. 6. London 1867. The Geological BDociety of London. 39. The quarterly journal. Vol. XXIII. Part 4. Nr. 92. London. 40. List of members. 1867. PObservatotre Royal de Bruæelles. um. Annales. 1867. Ark 10. 4to. Prof. Peters 7 Altona. 328.. Åstronomische Nachrichten. Nr. 1673—1677. I Mødet den 14. Februar fra : Die K. Preuss. Akademie der Wissenschaften t Berlin. 43... Monatsbericht. September, October 1867. Berlin. The Royal Society of Edinburgh. 4. Proceedings. 1866—67. Vol. VI. Nr. 71—73. Edinburgh, 45... Transactions. Vol. XXIV. Part 3, (1866—67). Edin- burgh. Ato. War Departement, Surgeon General's Offiee, Washington. 46. Circular Nr. 7. A report on amputations at the hip-joint in military surgery. Washington 4867. Åto. at. Catalogue of the surgical section of the U. S. Army Me- dical Museum, Washington 4866. Ato. La Société Botanique de France + Paris. 48 Bulletin: "TT. XIII 4866 Nr. 3. —" T-XIV. 486700: Paris. i Die Køn. Sternwarte ber Miinchen. ag. Annalen. B. XV—XVI. Minchen 1867. Professor J. R. Båihr + Dresden. 50. Die chemischen Elemente und ihre Verbindungen in Be- ziehung zu Båbr's Dynamischem Kreise. Ein Beitrag zu dessen Wirdigung von Dr. Otto Reinhard. Dresden 1868. 5 Bilag 1868. Mr. de Quatrefages, Medlem af det franske Academte. 51. Annélides. — Observations sur une brochure de M. Éd. Claparéde, intitulée «De la Structure des Annélides» ; par M. de Quatrefages. (Sep. af Comptes rendus). Å4to. Universitetet t Lund. 52. Acta Universitatis Lundensis. — Lunds Universitets Års- skrift. 1866. (Theologi. Medicinska Vetenskaper. Philosophi, Språkvetenskap och Historia. Mathematik och Naturveten- skap). Lund 1866—67. 4to. Prof. Peters + Altona. 53... AÅstronomische Nachrichten. Nr. 1678. I Mødet den 28. Februar fra: The Royal Dublin Society. she" Journal: Vol VV Nr. 36” Dublin 4867: Die K. Såchs. Gesellschaft der Wissenschaften i Leipzig. 55. Berichte uber die Verhandlungen der mathem.-phys. Classe. 1866, 4 & 5; 1867, 1 & 2. Leipzig 1867. 56 P. A., Hansen. Tafeln der Egeria. (B. VIII der Abh. der math.-phys. Classe, Nr. 4). Leipzig 1867. 57.2 P. A. Hansen. Von der Methode der kleinsten Quadrate im Allgemeinen und in ihrer Anwendung auf die Geodåsie (B. VIII "der” Abb;, Nr:75)) Leipzig "1867. Die køn. bayer. Akademie der Wissenschaften + Miinchen. 58. Sitzungsberichte. 4867. II, Heft 2—3. Minchen 1867. Den kgl. hollandske Pegjering. 59. Flora Batava. Aflevering 200—203. Amsterdam. Åto. De Kon. Akademie van Wetenschappen i Amsterdam. 60. Rapport fait å 1' Académie Royale des Scierices des Pays- Bas, Section Physique. Extrait des Comptes rendus de ”Académie. Amsterdam 141868. La Société des Sctences Physiques et Naturelles de Bordeaux. 61. Mémoires. T. V; 2e Cahier. Bordeaux. 1867. I' Observatoire Royal de Bruæelles. 62. Annales. 41868. Ark 4. 4to. Prof. Peters + Altona. 638... Astronomische Nachrichten. Nr. 41679. I Mødet den 13. Marts fra: De Hollandsche Maatschappi der Wetenschappen te Harlem. 64.2. Archives Néerlandaises des sciences exactes et naturelles. T. II; Livr. 3—5. La Haye 1867. Dr. Salv. Fenieia. 65. To Sonetter, Die K. Preuss. Akademie der Wissenschaften + Berlin. 66... Monatsbericht. November 1867. Berlin. R. Istituto Veneto di scienze, lettere ed arti i Venedig. 67. Atti. T. XII; Serie 3. Disp. 10. Venezia 1866—67. 68. Memorie. Vol. XIII; Par, 3. 1867. Ato. Die k. k. geologische Rerchsanstalt 7 Wren. 60. Jahrbuch. B. XVII, 4867. Nr. 4. Wien 1867 tør 70. Verhandlungen. Jabrg. 4867, Nr.13—18 og Titel. Wien. 4to. 11. M. Hornes. Die fossilen Mollusken des Tertiaer-Beckens von Wien. Nr. 147—18 (Bd. II; 7, 8). . Wien. 4to. United States Patent Office, Washington. 12. Report of the Commissioner of Patents. Arts and manu-— factures.. 1863, Voll. 1, II; 1864, Voll. I, IE. "Washing- ton 1866. Smith, Elder and Co., Publishers, London. 13. G. M. Sproat. Scenes and studies of savage life. London 1868. 7 Bilag 1868. Dr. Nicola Terracctano + Neapel. 14. Nota su di alcune piante della vallata del Volturno ed os- . servazioni termometriche pel Dr, N. Terracciano. Napoli 1866. 75. Osservazioni termometriche e di fenomeni periodici fatte dal Dr. Terracciano. Napoli 1867. Dr. Carlo Ohlsen 7 Neapel. 16... Å. Bruni Observations agronomiques sur la proportion absolue de !”Azote dans les engrais et leurs équivalents. Naples 1858. m.… F, Brioschi. Riassunto mensile ed annuo delle oøsservazioni meteoriche. 1865—66. Napoli. 18.8. Camera di commercio ed arti di Napoli. Relazione sopra i magazzini generali e i docks. Napoli 1865. 1. — … — Sunti delle tornate durante Panno 1866. Napoli 1867. so. — — REelazione del tagliamento dell'lIstmo di Suez. Napoli 1865. å4to. 8. — — Esame di una deliberazione della camera di com- mercio di Firenze contenente l'espressione de'suoi desi- derii sul riordinamento delle finanze dello stato. Napoli 1867. 8. — — REelazione sopra la statistica ed il movimento com- merciale ed industriale del proprio distretto nell”'anno 1864. Napoli 1865. 8. — — Il porto di Napoli. Napoli 1864. Ato. 8. — — Osservazioni fatte sul progetto di legge per la fondazione di una Banca d'Italia. Napoli 1863. Ato. 85.8. G. A. Pasquale. Poche parole sul feretro di Giovanni Gussone. Åto. 8. — Sulla Eterofillia Napoli 4867. 4to. 8. —- Catalogo del R. Orto Botanico di Napoli. Napoli 1867. 4to. 88. Regio Istituto tecnico industriale, professionale e di ma- rina mercantile della provincia di Genova. Relazione intorno all? andamento dell' anno scolastico 1866—67. Genova 1867. 8 808... — Index seminum horti R. Neapolitani. 4867. 4to. - Prof. Peters 7 Altona. 9%. Astronomische Nachrichten. Nr. 1680. I Mødet den 27. Marts fra: La BDociété Botanique de France + Paris. a. Bulletin. T. XIII (1866). (Comptes rendus des séances, 4. — T. XIV (1867). E. Revue bibliographique, — Paris. Dr. Salv. Fenicia i Ruvo delle Puglie. 992. Fenicia, sunto d'un sogno. Die Køn. Akademze der Wissenschaften t Berlin. 93. Abhandlungen. 4866. Berlin 1867. 4to. Die phystkalisch-medicinische Gesellschaft t Wiirzburg. 9. Wiurzburger naturwissenschaftliche Zeitschrift. B. VI, Heft 4. Wirzburg 1866, 67. L'Observatowre Royal de Bruwelles. 95. Annales météorologiques. 4868. Ark 2. Å4to. Die K. Gesellschaft der Wissenschaften + Gottingen. %&. Abhandlungen. B. XIII (1866—67). Gottingen 1868. 4to. &ø—.… Nachrichten von der k. (gesellschaft der;Wissenschaften und der Georg - Augusts - Universitåt aus dem Jahre 41867. Gåttingen 1867. 98. Die Meteoriten in der Universitåts-Sammlung zu Gåltingen. 1868. The Royal Observatory, Greenwich. 99. Astronomical and magnetical and meteorological observations. 1864, 65. London 1866, 67, 4to. 100. On the value of the moon's semidiameter. — Reduction of the Greenwich planetary observations, 41831 to 1835. For ming Appendix I, II, to the Greenwich Obs., 1864. Å4to. 101. Verification and extension of la Caille's Arc of Meridian 1868. Januar. Barometer, == reduceret til 0? Reaum. Thermometer i Skygge mod Nord. = SSR |Ø E i ; Luftens =) E 5 21 Fod 4 Fod FF z Vindens Retning. Vindens Styrke. Fer z H over Jorden. SE one ea SELER Udseende. Ta edteghinger om Nedslag. E 9 Form. | Middag. | Ar SE næ FEER | T H| > £ Middel Middel. | SER ER | UFod Ny Kod : | | Cor=0/04 |) "88 Kar | SER ”d middel. | Kl. 2. | un. 6 MD. 6 NN. 6 MD. 6 MN. 6 MD. 6 |Par.-Lin. 1 | 340,50 340,66 | 340,53 | —3,51 —0,66 | —7,9 1—2,1 | HE HENVÆREES VÆRE OMEN OS ROSET NETER Forsee | KOST Sne Tor 1 2| 41,73) 41,65 | 42,50 | —3,01 |—0,74 | —A4,1 |—0,7 (4 EN or or orn] 1.4 4 4 lee&8e 13] 2 3 | 42,23| 4211 | 41,57 | — 1,78 1—0;97 | —40| 0,6 1,2 0, 4. 3. 4. 5. | oe e e & | 0,17 ||Sne 133—93. 3 Al 41,65| 41,68 | 41,82 | —1,24 |— 1,28 | — 24 | 0,9 1828 ONE OR OS 00! Bo KORT ORD " 5 | 41,78| 41,56 | 41,14 | — 2,04 | — 1,29 | —2,3 |—0,9 | Te 0. 1000! 51 NE 55 er ere er | 0.09 5 hiddel | 341,58 | 341,53 | 341,51 | — 2,32 | — 0,99 | | | 1,20 3,0. 2,8. 3,4. 3,8. som | 0,57 | I | I | | | | | | 6| 40,25! 40,37 | 40,30 | —0,58 |—1,38 | —22| 1,4 1,2 omosRos0RE so 55 35 eee ea 6 7) 40,24 | 40,06 | 40,00 | — 1,34 |—1,19 | —1,2| 0,6 12 som som os oo! ED SEES RS 7 8| 40,45 40,62 | 40,80 | — 1,88 | — 0,92 2,4 |—0,3 1,1 om kKok oslo on ESS errerrele 8 9| 41,73| 41,75 | 41,82 | — 2,48 | — 0,83 2,1 |— 0,8 1,1 sr IS EINVESNV ES SEES 9 101 41,54 41 21 | ål 41,05 | — 2,31 |— 0,77 | — 5,5 |—1,0 TR ENVÆRVÆRK SERVE ETERN EGE See Taage 7—9 & 91—21. 10 tide 340,84 340,80 | 340,79 | — 1,72 (—1,02 | | | (1,14 9292. 2,2. 1,6. 1,8. sum | 0,00 nm | 40,09 SUD EET Ey Er se ES HH bysysys revers ve ET MEET KO eee Taage 6—11%. 11 12 | 38,02 36,71 2,51 |—1,01 3,7 |—0,5 110 IS vs VÆRE SVRRV SV ESTERE ME en relee Sne 19—217, 12 13 | 34,40 34504 | 0336. 1508 127 3 | 51 ES yes VÆES SVÆRE S: BEER EET FO RO DEG SEE 13 14 | 35,70 35,45 | — 0,82 | — 0,96 0,0 | 2,6 150R) ES VÆRE S yÆRErS VERS VER ESME ETT Te øerne] 1585 MST:40) FREE 14 15 | 32,15 32/81 0,26 —1,37 CARS 0 16875080 (sv s VÆR SVÆRVS VE | BRASS o REESE ererer or] 12:95 —14 & 21—23! m. Regn.f 15 idter 336,07 | 335,83 | 335,73 | —0,49 (— 1,05 | | 1,06 20. 2,0. 1,6. 1,4. sum (5,15 16 | 36,35) 37,00 | 37,87 2,36 |—1,15 08| 4,7 170 kys yvs vvv VE ES SES ESS KONER ERE ES | 09 ERE rn 20 16 111 34,71) 34,13 | 3409 | — 2,99 |—1;01 1,2| 5,0 FOR ES VÆRE SVÆR SVÆR SVÆR ESKE SEES ES eee re | 113 VE 17 18 | 30,93 32,16 | 32,02 | — 3,12 | — 0,73 23 | 5,2 100 svæve NNA VS VE ESSENS RESEN Foersre |1301 EDER 18 19) 23,51) 23,50 | 23,84 | — 2,62 |— 0,55 GES 10 kys s yes VÆRE SV SEE SEN STAR ler eler el || 3750 —103, 231— 19 % | 2210! 23,65 | 24,00 1,19 |— 0,78 176055 HAKON KS var SVAR HEE SKE EE Føreenren | 0160 243, 71-97 131-141, 20 lide | 329,52 | 330,13 | 330,36 | — 2,46 | — 0,84 1,00 3,6. 3,6. 2,6. 3,2. tm TEE ERE EET TFF] eee] I 2 | 28,80| 30,27 | 31,27 | 0,46 | — 0,89 0,5 | 2,2 FEE El oe GT am 1,00 sv ON ONVEENV. | 45 3 4 No oe 0 & | 0;16 —1: & 63—11 m. Sne. | 21 | 3287) 32,56 | 32,28 | — 2,24 |—0,69 |— 29 | 0,8 1,0 | NV. VNV. OS0. O. FEE EEN RSS KE 22 23 | 33,35| 33,40 | 34,49 |— 4,91 |—0;62 | — 3,4 | — 1,9 1907) ror KoNomNONEEN OR 556 er oe 6 Sne 83 —14 25 2% | 40,80| 40,33. 41,51 |— 854 |—0,56 |—11,3 | — 3,6 1,0 | NO. NO: NO. 0. ASE KO OR SEe Sne 91—11 24 % End) 36,65 |. 35,73 |— 3,81 |—0,69 |—11,6 | — 2,2 10 ff 's. s… SSO. Ss0.| 3. 4. 8 8. lose 8 25 litet 334,73 (334,44 | (335,06 | — 3,81 | — 0,69 | == ER 0] 3,8. 3,6. 3,8. 4,6 sum f 0,16 35,06 | 34,39 | 35,77 |— 2,78 ERE EET ERSEE Im —055 |— 45] 0,0 | 1,0 S. SS. SS0. SSO.| 8. 5. 3. 3. | e e e &e | 0,22 | Sne 63—14 & 19—23 26 38,10 | 39,00 | 38,53 — 0,34 | — 0758 |— 2,9 | 1 | 1,0 SSO. SSO. SO. Sv. ; FEE, SÆR RD) 2 e 0 €&e e 0,36 Sne 57-83, Taage9-18, Sne20- | 27 37, Se) 35,95 | 34,34 | — 0,92 |—0,78 1— 02 | 24 | or ey Ebay SÆRVS VE | (075 350 aen ae] 020 Be BR 32,42 | 32,14 | 32,09 | — 0,69 | — 0,87 (10! 3,1 (OC HEST SÆR Va ER 0] HERE SE SE SPEER ONES EET 9 3) 37,09 | 36,81 | 35,57 | 0,32 | =—083 129! 3,2 0,9 | nv. NV. SV. sv. | 5.35. 3. 4. | e & & &e | 0,06 | hegn 153—17 30 itdel | 335, 5 335,66 æ 26 |— 0,24 |—0,72 | | | 0,96 555705 sum | 2,99 I mm —&—————m——m—————————————— I I ed 31 BEDE EOS EEN Be. 31 04 | 3,19 1—0,78 | SEERE | 0,9 | sv. sv. v. VN mess eee 2,01 | |x SEE HEE ER |] % ol 336,31 | 336,29 [356,30 'E 0,88 | — 0,88 | | | 1,06 3,10. 2,92. 2,65. 3,00. Som [20,21 | 22 Regndage. | | | | | | 49 Aar 120,01 | 15,9 — NÆRENDE OS OSS SES VER VEN VÆÆS HUE ”) O betegner klar. 1868. 0,00. 0,06. 0,21. 0,08. 0,09. 0,31. 0,14. 0,11. 0,00. & — blandet 62 Aar. 0,06. 0,08. 0,11. 0,15. 0,15. 0,21. 0,14. 0,10. sr mom 9 Bilag 1868. at the Cape of Good Hope; by Sir Thomas Maclear. Vol. I, II. London 1866. 4to. Die Astronomische Gesellschaft + Leipzig. 102. Vierteljabrsschrift. Jahbrg. I, HI (1866, 67). Leipzig 1866, 67, 103. Publicationen I— VIII. Leipzig 1865—68. A4to. Die køn. bayerische Gesellschaft der Wissenschaften + Miinchen. 101. Bericht 1—4 uber die Arbeiten der mathem.-physikalischen Classe.. 1807—1811. åto. 105... Abhandlungen iuber Gegenstånde der schånen Wissen- schaften. B. I. Minchen 4781. 106. Jahresberichte zur Feyer des Maximilians- Tages 4808, 18310—13. Minchen 1808—13. Åto. 107... Historische Abhandlungen. B.I—V, Minchen 1807—23. 4to. 108.: Abhandlungen der historischen Classe, B.,I—VI. Miinchen 1833—3532. 4to. 109.…. Abhandlungen der philosophisch-philologischen Classe. B.VI; Abth. 2. Minchen 14854. 4to. 110... Abhandlungen der mathematisch - physikalischen Classe. B. VI; Abth. 2. Minchen 4851. 4to. Hr. Lorenzo Zaccaro i Neapel. 11. L. Zaccaro. Nuovo corso di letteratura elementare, diviso in due grandi parli cioé 4a parte grammaticale o delle parole. 2a parte estetica 0 dei concetti. Voll. I—V. Napoli 1851—355. 12, — Nuova grammatica ragionata per la lingua Italiana. Voll, I- III, Napoli 1834—535. 113.82. — Introduzione allo studio della lingua Latina. Voll. I- HI. Napoli 1855. Prof. Peters i Altona. 114... AÅstronomische Nachrichten. Nr. 1681—84. I Mødet den 17. April fra: Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Sachsen und Thiiringen t Halle. 115. Zeitschrift. 1867. B. XXX. Berlin 1867. tø 10 Museo Publico de Buenos Arres. 116. Anales. Entrega 1—3. Buenos Aires 1864—67. 4to. Societa Reale det Napoli. 117... Rendiconto dell? Accademia di scienze morali e politiche. Anno settimo. Gennaio 1868. Napoli 1868. 4to. Ch. Des Moulins, Président de la Société Linnéenne de Bordeauæ. 118... Ch. Des Moulins, De la classification de certains Oper- cules de Gastéropodes. (Extrait des Actes de la Société Linnéenne de Bordeaux, T. XXVI). Bordeaux 1867. 192. — Lettre å M. Francois Crépin (Extrait des Actes, T. XXVI). Bordeaux 41868. 10. — Descriptions et figures de quelques coquilles fossiles (Extrait des Actes, T, XXVI). Bordeaux 1868. 121. Excursion de la Société Linn. a Cazeneuve. (Procés-verbal de la 50e féte Linn., 41867). Par M. Linder, Secrétaire général. Appendice: Liste des principaux fossiles recueillis å Cazeneuve. Par M. Ch. Des Moulins. (Extrait des Actes, Tom. XXVI). Bordeaux 1868. La Bociété Imp. des Naturalistes de Moscou. 1922. Bulletin. Tome XL. Année 4867. Nr. 2. Moscou 1867. Commandeur Oristoforo Negri i Venedig. 123... Memorie storico-politiche sugli antichi Greci e Romaui di Cristoforo Negri. Torino 1864. 124. La storia polilica dell” antichitå paragonata alla moderna di Negri Cristoforo. Voll. I—III. Venezia 1866—67. Prof. Peters + Altona. 195, Astronomische Nachriehten. Nr. 1685—87. Titel og Re- gister til 7Ode Bind. I Mødet den i. -Mai fra: ; Der naturwissenschaftliche Verein zu Bremen. 126. Abhandluågen. B.I, Heft3. (Beigeheftet der dritte Jahres- bericht.) Bremen 4868. II Bilag 1868. Der Nassauische Verein fiir Naturkunde 7 Wiesbaden. 127. Jahrbucher. Heft XIX & XX. Wiesbaden 1864— 66. Die Schlesw,-Holst.-Lauenb. Gesellschaft fiir vaterlåndische Ge- schichte. 128. Jahrbucher, B.IX. Heft 3. (Archiv, B. XX). Kiel 1867. Prof. A. Erdmann + Stockholm. 129, Sveriges geologiska undersåkning, på offentlig bekostnad ulfård under ledning 'af A. Erdmann. Åttonde Hiftet. Bladen 22—25 (med beskrifning). Stockhom 41867. Fol. Adjunkt M. Jespersen + Rønne. 130... M. Jespersen. Bidrag til Bornholms Geotektonik. Sær- skilt Aftryk af Naturhist. Tidsskrift, III R. IV, B. Kjø- benhavn 4867. Prof. Peters 7 Altona. 131. Åstronomische Nachrichten. Nr. 1688—90. I Mødet den 15. Mai fra: The Royal Society of Victoria + Melbourne. 132. Transactions and Proceedings. Part II. — Vol. VINE. Melbourne 4868. Die phystkalisch-medicinische Gesellschaft i Wiirzburg. 133... Verhandlungen. Neue Folge. B. I. Heft 4. Wirz- burg 1868. The Royal Astronomical Society + London. 1343.… Memoirs. Voll. XXXV, XXXVI. " London 141867. 4to. TIr. J. F. N. Delgado + Lissabon. 135... Commissåo geologica de Portugal. Estudvs geologicos. Da existencia do homem no mosso solo em tempos mui re- motos provada pelo estudo das cavernas. Primeiro opus- culo. — Noticia åcerca das grutas da Cesareda por J.F. N. Delgado. (Com a versåo em Francez). Lisboa1867. 4to. min The Geological Society of London. 136. The quarterly journal. Vol. XXIV. Part 4. Nr. 93. Londun. The Boyal Geographical Socrety. 137... Proceedings. Vol. XII. Nr. 4. London. Die Kais. Køn. Geologische BRerchsanstalt 7 Wien. 138... Jahrbuch, Jahrg. 1868. B. XVIII. Nr. 4. Jånner-Mårz. Wien. 139... Verhandlungen. Nr. 1—6. Wien 1868. Hr. Secretær Hjorth. 140. Batterie magnéto- électrique de S. Hjorth (de Copenhague). Lettres de M. Jules Feuquitres å M. S. Hjorth. (Expo- sition Universelle de Paris. 4867. Section du Danemark, Groupe VI, Classe 64, Nr. 4). Paris 1868. 4to. Die K. Preuss. Akademie der Wissenschaften + Berlin. 11. Monatsbericht. December 4867. Berlin. Dr. Salv. Fenicia 7 Ruvo delle Puglee. 1432. To Sonetter. Le Musée Teyler 7 Harlem. 148. Archives. Vol. I. Fasc. 3. Harlem 1868. A4to. Museo publico de Buenos Åwres. 144. Anales. Entrega cuarta. Buenos Aires 1867. Ato. » Das physikalische Cabinet der Universitåt in Dorpat. 145... Meteorologische Beobachtungen angestellt in Dorpat im Jahre 4867, redigirt und bearbeitet von Dr. A. v. Oet- tingen. Dorpat 4868. A4to. I] Académie Royale des sciences, des lettres et des beaux-arts de Belgique. 146. Bulletins. 36”? Année, 27? Sér., T, XXIV. 1867. Bruxelles 1867. 147. Mémoires couronnés et autres mémoires. Collection in 80. T. XIX & XX. Bruxelles 1867—68. 1868. Februar. Barometer, ; = OGRE: Thermometer i Skygge mod Nord. mose: q ER ES] £ å e É: uftens =) S , STE - Vindens Retning Vindens Styrk E S = | 21 Fod Fod 3 Indens Retning. indens Styrke. S g | ES EEN ag EceN NL IP or den. 3 Udseende. HE Vedtegninger om Nedslag. g ” 19 Form. Middag. | 4 Eftm. (-————— re > | Middel Middel. Laver | Håiest 1 Fod 2 Fod : Corr.—0,01.| 86 Aar. k ' Middel. KISS 2: NN 6 MD. 6 INS GENDE MN. 6 MD 6 | Par.-Lin, ”— re ES ESSEN 1 | 326,21 | 324,69 323,09 | 5,26 |— 0,75 3,1 |? 5,5 0,9 |VSV. VSV. sv. sv.) 4. 4. 5. 7. | e e e &e | 4,91 | kegn 193—231 m. Sne, 1 2 | 27,96| 30,39 | 31,12 | 2,19 |— 0,96 1627 00 0,9 VERNER VERNE BÆRES NÆR EO oe || 5:09 ig 2 31118852%98 532257 50/05) 06 So 72 Eros og 05908 ÆENVSESVS Ves EERESS 0 ETERN ESS EST TEE Taage 5—15, Sne 151—.22, 3 4 | 34,07) 35,68 | 54,54 1,39 |—0,52 | —08S | 3,6 | 0,9 VS ONVEEN VÆRE SV 5. 5. 4. 7. | g & o &e | 4,92 | Sne 1453-15, 161-184 & 20-21.| 4 tiddel| 550,69 551,02 | 330,27 | 2,50 (0,75 | 0,90 ,2. 4,2. 3,6. 5,0. sum (16,95 | | Er BE BE EET BE EM Eee 5 | 37,07! 37,43 | 36,17 | 1,96 |— 0,48 0,4 | 4,6 0,970 |EV.SY-BRVS VÆR VÆREES VE ES 7 ES ere eler | 134 | Tåage Tal 99 Mm ÅRER n 5 6| 31,62| 31,34 | 31,01 | 3,12 |— 0,94 OA E5T 10,97 HESSEN N VERNE BET TES sr Der er one (1215 sg ENG 6 7) 36,50| 36,85 | 36,91 | 1,32 |— 0,88 07755 0; SVN VÆR VN VENNERS ER ES RES ES DRE Se oo 7 88516711831559) 51:99 1,52 | — 0,73 | —0,2 3,9 0,9 SYÆVSVÆRNN VÆRENVE been da & eee Taage 35—14! m. Regn og Sne,f 8 9) 36,53) 38,56 | 39,68 (—1,14 |— 0,92 | —2,9 | 1,5 0,9 | NV O ONV. N. V: 3. 4. 3. 1. | e 0 & | 0,52 | Sne 152—162 9 fiddel | 334,68 | 335,15 [535,14 iso 079 | 0,90 BA. 5,2. 2,6. 2,6. Sin Er . Se [se em, (Cc—— 10118856;29 55,747 36,23 1 1,927 10,62 1 — 41] 4,0 0,9 VSREESSVÆBINVEERUNVET BESET SES IE SE ger Se Fe Regn 41—12, 10 11'1' 34,97) 34,80 | 33,78 | 2,39 |—U,57 | —0;5 | 49 0,0 FYN VSEN VEN VESA SE RE SER e ore 1065] Regn. 14147 11 12) 38,19| 36,43 | 36,63 | 1,32 |— 0,74 0 0,9 | NV. NV. N. NV BRASS NES NEO ROR SO 12 13715538;48 1538:5A 37 78 ae 057 36] 34 0,9 V VRE NVÆRRUSNA MEE ANE Tee Regn 161— 13 14 | 35,61) 56,85 | 37,44 0,82 0,73 |—2,3 | 2,3 0,9 | SV. NV. NNO. VSV. 1555 oe OST E23I lb PPR — 14 lildel | 336,71 356,45 356,58 | 1,51 En EET RE | "0,90 2,6. 2,9. 4,6. 1. f2620362%8] sm | Sum rr eee FEE i so gan oe sn 90 34,62 | 34,79) 3,26 |—0;58 | —08| 5,1 0,9 FE RE Sy AVE RRvE Meters er ere FE EEE -1 m. Sne, Taage 24-15. f 15 35,81 | 37,35 38,86 | 1,72 |— 0,52 0,8 | 4,6 0398 RR VAREVN VÆRE N VÆRN VER MES EA ROSE ENE FEET 0 0 16 39,54 | 39,32 | 39,01 | 226 |—0;61 0,1 | 4,7 0;90 | EvEkys vs ve SEM ESEE5 NE eet ele 17 38,90 | 38,87 | 39,00 | 2,19 |— 0,60 0,1) 44 0,9 | Vv. VNV. NV. V SEEST Ka SE SER KO ON Eraser ens 18 37,82| 37,65 | 37,52 | 1,09 |—0,70 | —08| 30 0:91 ES VÆÆRES VÆR SS VERS SNE | BES REED SEES EET EEN re be Er ee = 8 19 fdd 557,35 (337,56 | 337,84 | 2,10 — 0,60 | i ER 1 Er 0 254] sm 3,2. 24. Sum FE re 20 | 38,37 | FEE ml re 0] ae 38,61 1532058 0,0| 4,2 0,9 | SSV. SS0. 080. So. URETS SETSEE Ho SKR Taage 7—111 20 21 | 36,61| 36,28 | 35,39 | 2,32 |—0,42 | —08| 5,0 (40; rs omtr smsen ET erre oe Taage 74—10, 14— 21 2/1 35,61 | 35,58 | 35,23] 1,39 (20,36 | 204 | 51 0;90 SVINE SVERVS VESS VE SO TOME ET eres ae | 0:76 22 23 | 34,81) 35,49 | 36,35 | 1,46 |—0,47 | —04 | 22 0,9 SS SEES RENNES OL Or 00: | 0,56 FS DE 25 24 | 35,95 | rl 33,57 2,36 | —0,43 | —0,3 54 1,0 NNV. SV. SV. VSV. 117850 ST BOR 2 e e e 1,53 — 24 lidet | 336,27 333,99 335,83 | 1,77 —0,45 og 1,2. eee DD MER Sum BE er ed | EET 55 ES] i || || (I 33,79 ul DE eee er 35,28 | 3,59 | — 0,29 15 | 16,3 tro Var ve NvENVE 525 3 an TØ 0-0 FE Ree Regn 22— 25 35,24 | 35,07 | 54,95 | 6,26 | — 0,05 1,8) 8,5 1,0 f NV. VNV. VNV. VNV.| 4. 4. 4. 5. | & & & & | 0,72 31 m. Taage. 26 34,58 34,71 34,71 5,19 | — 0,04 3,2 6,9 1333. KL VNV VNV. vv SV BHs SE ga & eee Regn 13—16. 27 28 35,02 35,08 | 35,72 5,79 | — 0,09 4,2 8,0 | 1,9 sv. SV. Vi V. ler tes EØS e eee Regn 191—21. 28 29 36,11 35,78 | 34,94 5,06 mr ERE Ea Ea De nen EEN 1,9 7,9 2,1 viis sy ES VÆESRV Vee REE RER FN. SM || eee FORSESESE ad & re EP 29 TEE EST 335,21 | 335,35 | 335,21 | 2,34 | — 0,56 | | | | 41,00 3,14.3,05.3,07.2,78 FB ORE 2850 | Par Din Renee | | 3,01 49 Aar | 18,28 er " Middelt "ALUT åj o8de og 29de tilsa ER REE N. NG: DIERSOMESI SV V:- NY.” Stille ”) O betegner klar. ellemperaturen for den 28de og ?9de tilsammen er — 0,13. 1868. 0,05. 0,00. 0,00. 0,03. 0,08. 0,27. 0,30. 0,26. 0,01. gg” — blandet. 62 Aar. 0,07. 0,09. 0,10, 0,12, 0,14. 0,21. 0,16. 0,12. e — mork. 13 Bilag 1868. 138... Mémoires couronnés et mémoires des savants étrangers. T. XXXIIL, 4865—67. Bruxelles 1867. 4to. 14398.. AÅnnuaire. 4868. Bruxelles 1868. 1530. Collection de chroniques Belges inédites. Corps des chroniques Liégeoises. Ly myreur des histors, chronique de Jean des Preis dit d'Outrémeuse, publiée par Ad. Borgnet. T. V. Bruxelles 1867. Å4to. Ad. Quetelet, Directeur de WObservatoire Royal de Bruwelles. 151. <Ånnuaire. 41868, 35£ Année. Bruxelles 1867. 1532. Annales météorovlogiques. Premiére Année, Bruxelles 1867. — Mars 4868. 4to. 153. Annales. T. XVIII. Bruxelles 1868. ÅAto. 1512 Mémoire sur la température de Vair å Bruxelles, par E. Quetelet. (Extrait des Mém. de PAcad. de Belgique.) Bruxelles 1867. 4to. 155. Ad. Quetelet. Sur låge et Vétat civil des mariés, en Belgique, pendant le dernier quart de siécle (1844 å 1865.) — Sur la sixiéme session du congrés statistique des différents peuples, tenu å Florence, — Sur la loi statistique des tailles humaines, et sur la régularité que suit cette loi dans son développement, å chaque åge (Extrait des Bulletins). Prof. Peters 7 Altona. 156... Åstronomische Nachrichten. Nr. 1692—93. i" I Mødet den 12. Juni fra: Bestyrelsen for det danske Hedeselskab. 1571 E. Dalgas. Geographiske Billeder fra Heden. Udgivet af det danske Hedeselskab. Andet Hefte. Kjøbenhavn 1868. (4 Expl.) Real Academia de ciencias exactas, fisicas y naturales de Madrid. 158... Libros del saber de astronomia del Rey D. Alfonso X de Gastilla;… X.V: | 21 Fod 4 Fod å etning3. i MERSKD E rene = :z | LE eN SER EER I Jorden. Udseende. z Vedtegninger om Nedslag. E ” 19 Form. | Middag. | 4 Eftm. == Ci 3 || Middel | Middel is Fod 2 Fod 2 | Gorr.—0,06.| 86 Aar. | ES | Fods): | maden KL. 2, | MN. 6 MD, 6 MN. 6 MD. 6 | NMN. 6 MD. 6 ed eee ed] de ——— EL SF VOSS SEE MEE EI ESS 1 | 336,73 337,65 | 337,99 | 7,84 | 6,21 48 | 11,8 | 5,8 | 54 (nv. NV. NNv. NY. | 5. 4. 4. 1. | & & & | 1,68 | Regn 4—5-& 211 1 2 | 37,58| 37,69 | 37,72 | 7,71 | 6,80 Un Sa 55 sen EN HELENES SE Fo Fe eN 052 = 2 3 | 38,33| 38,01 | 37,36 | 7,61. | 6,91 DE 1 6,0 5,70 | SVNV EN VNVEVS VENS | 5 31 Ko oo TE 3 A| 3483| 35,14 | 35,55 | 8,27 | 7,08 50 | 11,77 |. 6,71 | 58 | sso. Sv. VNY: VNV. | 3. 1. 5. 4 "oo & && å 5 | 37,62) 37,71 | 37,56 | 5,51 | 7,25 25 | 10,3 | 6,0 | 5,8 | VNV. VNV. VNV. NV. | 5. 4. 3,5. 4. | 0 & & & Regn 113—132 5 Midda| 37,02| 37,24 | 37,24 | 7,39 | 6,77 | 6,00| 5,64 1,4. 3,0. 3,7. 3,0. Sum | 2,20 SEE SEE Er Ed Eee EEE eee == SØ sen SEERE SPEER TERE 6| 38,12! 38,58 | 38,81 | 4,21 | 7,35 131 %5 | 55 | 5,6 (NV. NV. ONNVSENNY. | 3: 4. 5. 5 fo 0 eo Sne 73—72, Regn 231—282. | 6 TÅ 38,62| 38,43 | 38,11 | 5,81 | 7,51 | ye | Bø V. VSV. NV. N. ER ERE Hr Nare 8 Regn 37133 & 181183 7 8 | 38,64| 38,54 | 38,31 | 6,04 | 7,46 1271720 | 15750 55 NVE SS VÆRSTE 11 SEE o | 0,52 8 9| 38,74| 38,70 | 38,38 | 7,27 | 7,59 10 105540 ja SEE SEM SE | TE TE EEN SNORE) 9 10 | 3860] 38,25 | 38,16 | 10,24 | 7,766 | 42 | 155 | 5,7 | 54 | ss0. SSO. 'SS0: "SSO: | 1. 1. 1. 3. |& & 00 10 Midt 58,54 | 38,50 | 38,35 | 6,71 7,51 EEN E 5,42 1,8. 2,0. 2,2. 2,6. Som Fe = 4 Se 52 11 | 38,30| 38,21 | 38,04 | 10,71 ma BE ED 7,98 5 175 | 64 15.700 | SSO SONS OS ORE HESS oe fee BEEN 12 | 39,07| 39,11 | 39,08 | 10,47 | 8,00 67 11580 | 16,960 | so HE some S os So 3,5 15.8) re oe 12 13 | 40,71 40,00 | 40,42 | 11,04 | Bld | 65 | 16,6 TON KS | KOSoORk SOE REE: 18310570 BNG 13 14 | 41,09 40,99 | 40,72 | 12,24 | 8,09 6,6 | 17,6 | 7,4 | 65 SE SEES VE SV 45 & 0 & 14 15 | 41717) 40,95 | 40,57 | 10,01 | BE 15:00 FI 8;0 6/00 HS ne NREN KO SENN ON ROSET SETE Ko oOo 15 Middel 40,07 39,85 | 39,77 | 10,89 Hit] 40,07" 39,85 | 59,77 | 1089 | 8500 | | | TE 628 8,09 | | 7,18| 6,28 77. 1,0. 2,2. 1,8. Som FEE SEE FO ——————— 16 | 39,08| 38,78 | 38,03 | 12,04 | 8,71 0 167 ES5 0 70 Es re SEES RES EET ORE 3 17 | 37,68| 38,04 | 38,41 | 10,71 | 8,96 800 | 45700 | 18/8) 572500 Es sv S VÆRNE ETERN EEN Regn 16:—163. 17 18 | 40,24 | 40,37 | 40,48 | 9,91 | 9,09 Are Hee 85 777 NER ENVNNDSENOE (HET Foo oo 18 19 | 41,771 41,55 | 41,35 | 10,34 |. 9,32 Ma 5 | 182 | 77 stilen OND NES YANS YE ORE IS Kane oo 19 20 | 40,26| 39,89 | 39,01 | 11,81 | 9,48 60 | 182 | 83076 ESS VRE SS YES VEREES] bb EL | Ore) 20 Middal 39,79| 39,73 | 59,46 | 10,96 | 9,11 | 8,42 | 7,54 ERE ERE mf ES | SE ae EET ESS SES TE SEE] FEE) EET ll oe] 21 | 36,98| 36,64 | 35,91 | 13,01 | 9,45 Ban aner Sa | 77 ESKE SOE SVÆR S OS ESTER: o 21 22 | 35,09| 35,64 | 36,03 | 1171 | 9,85 TO 175 187 | 70 ES ovn VÆRN VÆEEES rr i) Regn 11—142. 92 23 | 36,21 36,08 | 35,51 | 9777 | 10,03 60 | 444 1 80 | 8,0" | SSO SSO SSDNEES EN 3 93 2% | 35,40| 35,78 | 35,54 | 10761 | 10,27 EEG LEGE SOE RE AR. BROD || BERGE REE 1,55 | Regn 2—51 181— 24 25 | 35,14| 35,16 | 35,26 | 12,81 | 10,36 16 185 196 850 ISS ON VS VÆRE SVERRE 5133 1,02 THREE 25 Midda| 35,76 | 35,86 | 35,65 | 11,46 | 9,99 8,96 8,08 1,9. 1,4. 1,8. 1,4 Sam | 2,57 EA ER GQRRTCGX1R))Xzéæ TS KM EEN SEE re ra %6 | 37,39| 37,70 | 37,93 | 12,37 | 10,49 BT Er rr ES SE SM. WANG SEEGER a & | 0,67 26 27 | 38,60 538,32 | 37,81 | 13,54 | 10,52 Gan 1196 | Mode Esiol | Evenes vÆEss OREEN VER | HESTE & 9 27 928 | 39,65| 39,61 | 39,45 | 13,04 | 10,27 7,5 | 18,0 | 10,2 | 90 | NV. VNV. VNV. "NV. | 3. 3. 4. 3. & & 28 29 | 40,00! 39,77 | 39,47 | 11,54 | 10,44 68 | 16,0 | 10,1 | 9,71 | stine. Vv. 0S0. 0s0.| 0. 3. 3. 1. O 0 29 30 | 58,14) 37,54 | 56,38 | 13,77 | 10,64 7,0 | 18,0 | 9,9 | 9,0 SÆR SS ORE SEES: VÆSEN KS RONS RO 30 Widda| 38,76) 38,55 | 38,21 | 12,855 | 10,47 10,04 | 8,94 1,2. 2,2. 2,8. 2,6. Sum | 0,67 | Fee PER HE EEN 31 | 37,40 | 37,44 | 57,84 | 11,61 | 10,54 SEE EGE EDER mu 5 | 0 & 00 | |; 31 n i em | 38,29/ 38,26 | 38,04 | 10,10 | 8,72 | 7,42 | 7,37 1,81. 1,81. 2,12, 2,16. 1868 | 5,96 | Par. Lin., 9 Regndage. | É 49 Aar [17,31 == Ce N:GNO: 10 SON SES VERNE SHE: +) O betegner klar. 1868. 0,06. 0,03. 0,01. 0,16. 0,20. 0,15. 0,15. 0,21. 0,03. & — blandet. 62 Aar. 0,08. 0,08. 0,15. 0,17. 0,12. 0,14. 0,12. 0,14. e — mårk 25 Bilag 1868. I Mødet den 6. November fremlagdes fra: Die kars. Akademie der Wissenschaften i Wien. 287. Silzungsberichte. — Philos.,-histor, Classe. Jahrg. 1867. B. LVI, Heft3. B. LVII, Heft 4. — Mathem.-naturwiss. Classe. Jahrg. 14867. B.LVI. Erste Abth, Heft 2—5. Zweite Abth. Heft 3—5. Wien 1867. oss. Archiv fir osterreichische Geschichte. REKSEVIE zweite Hålfte; B. XXXIX, erste Hålfte, Wien 1868. 2898... Deénkschriften. Mathem.-naturwiss. Classe. B. XXVII., Wien 1867. 4to. Tl reale Istttuto Veneto di scienze, lettere ed arti i Venedig. 290. Atti. TT. XIII, Serie terza. Dispensa 1——7. Venezia 1867—68. 291. Memorie. Vol. XIV, P. 4. Venezia 1868.- 4to. Der naturwissenschaftliche Verein fiir Sachsen und Thiiringen t Halle. . 29. Zeitschrift fir die gesammten Naturwissenschaften. Jahrg. 1868. B. XXXI. . Berlin 1868. Die kais.-køn. geologische Reichsanstalt 1 Wien. 2938. Jahrbuch. Jahrg. 1868. B. XVIII, Nr. 2. Wien. 4to. 294. . Verhandlungen. 4868. Nr. 7—10, Wien. Die Schlesische Gesellschaft fiir vaterlåndiscehe Cultur + Breslau. 295. Abhandlungen. Philos.-histor. Abth. 486%; 1868, Heft 4. — Abth. fir Naturwissenschaflen und Medicin, 4867-68. Breslau 1867-68. 296. Verzeichniss der in den Schriften der Gesellschaft von 1804 bis 4863 incl. enthaltenen Aufsåtze. Breslau 1868. 297, Finfundvierzigster Jabres-Bericht. 4867. Breslau 1868. The British Association for the advancement of science 7 London. 298. Report of the thirty-seventh meeting (Dundee 1867). Lon- don 1868. La Société Imp. des Naturalistes de Moscou. 2998. Bulletin. Année 4867. Nr. 4, Moscou 1867. Å 26 La Société Vaudoise des Sciences Naturelles 1 Lausanne. 200. Bulletin. Vol. IX. Nr. 59. Lausanne 4868. The Royal Society of London. 301. Proceedings. Vol. XVI. Nr. 95—100. 202. List of members. 4867. 203. Philosophical transactions. Vol. 457, part 2. London 1867. 4to. 201. Catalogue of scientific papers (1800—1863). Vol. I. Lon- don 1867. A4to. 305... The Ray Society. W. K. Parker. A monograph on the structure and development of the shoulder-girdle and sternum in the Vertebrata. London 4868. Die køn. preuss. Akademie der Wissenschaften + Berlin. 306... Monatsbericht. Juni—Juli 4868. Berlin. . Dr. Joseph Kudelka + Linz. 307. Ueber drei optische Versuche. Linz 1868. Å4to. Det kgl. Universitet 1 Upsala. 308. Upsala Universitets Årsskrift. 41866, 67. Upsala 1866—67. 309. Nova acta regiae societatis scientiarum Upsaliensis, Ser. III, Vol. VI, fasc. 2. Upsala 4868. A4to. La Société Botanique de France w Paris. 310. Bulletin, T. XV. 1868. Revue bibliographique, B. Paris. The Linnean Socrwety + London. 81. Journal. Proceedings (Session 1866—67). : Zoology, Vol. 1X, X, No. 36—42, — Botany, Vol. IX, X, No. 40—47. London 1867—68. 319. Transactions. Vol. XXVI, part 4. London 4868. 4to. 313. List of members. 1867. The Cambridge Philosophical Socrtety. 314. Transactions. Vol. X, part2. Vol. XI, part 4. Cambridge 1864, 66. A4to. Ofverstyrelsen åfver Hospitalen i Stockholm. 315. Bidrag till Sveriges officiela Statistik. K) Helso- och al Bilag 1868. Sjukvården. II. Ofverstyrelsens underdåniga beråttelse for år 4866. Stockholm 4868. 4to. Die køn. bayer. Akademie der Wissenschaften i Miinchen. 316. Sitzungsberichte. 41868. I, Heft 4; II, Heft 4. Minchen 1868. Dr. Fenicia + Ruvo delle Puglie. 317. Il Salvatore. Anno I, Nr. 3. Napoli 1868. Die naturforschende Gesellschaft zu Halle. 318. Abhandlungen. B. X, Heft 3, 4. Halle 1868, 4to. I'Observatoire Royal de Bruæelles. 319. Annales météorologiques. Aott-Septembre 4868. Soctetå Reale dt Napolr. 32%. Rendiconto dell" Accademia di scienze morali e politiche. Anno sesto, Novembre, Dicembre 1867. Napoli 1867. Prof. Peters v Altona. 321. Astronomische Nachrichten. Nr. 1714—19. I Mødet den 20. November fra : Professor F.. A. Pereitra da Costa + Lissabon. 399, F. A. Pereira da Costa. Monumentos prehistoricos. Descripcao de alguns dolmins ou antas de Portugal. Com a traduccåo franceza. Lisboa 4868. 4to. Hofrath W. R. von Hardinger 7 Wien. 3238. W. R. von Haidinger, Zur Erinnerung an Ferdinand Frei- herrn von Thinnfeld. (Sep. af Jahrbuch der k. k. geo- logischen Reichsanstalt,. B. 418. -Jahrg. 1868. Heft 3). 4to. Die physikal.-medicinische Gesellschaft i Wiirzburg. 324. Verhandlungen. "Neue Folge, B. I, Heft 2... Wirzburg 1868. La Société Linnéenne de Lyon. 325. Annales. Année 1867. (Nouvelle Série). T, XV, Paris 1868. ll I” Académie Imp. des sciences, belles-lettres & arts de Lyon. 3%. Mémoires. Classe des lettres. T. XIII. Lyon 1866—68. Professor Dr. F, Kaiser, Directeur for det astronomiske Obser- vatorium % Leiden. 307. F. Kaiser. . Annalen der Sternwarte in Leiden. B. I. Harlem 1868. ÅAto. Dre Nicolai-Hauptsternwarte 7 St. Petersborg. 328. Jahresbericht. 4867, 68. St. Petersburg 1867, 68. 329. O. Struve. STabulae auxiliares ad transitus per planum primum verticale reducendos inservientes. Petropoli 1868. Ato. Prof. Peters tx Altona. 330.… Astronomische Nachrichten, Nr. 4720—22. I Mødet den 4. December fra: The Zoological Society of London. . sa. Proceedings. 1868. Part 4. January-March. London 1868. — Index (1848—60). London 1863. 338. Transactions.:. Vol: VI; part 6. 7… London 1868. . Ato. Finska Vetenskaps-Societeten + Helsingfors. ; 333. Ofversigt af Societetens Fårhandlingar. X. ”1867—68. Helsingfors 1868. 2231. Bidrag till kånnedom af Finlands Natur och Folk. Håften 11—43. Helsingfors 4868. La Société Géologigue de France % Paris. 335. Bulletin. 2e Série. ST. XXV, feuilles 9—44. "Paris 1867— 68. I' Observatowre Royal de Bruæelles. 336... Annales météorologiques, Octoøbre 1868. Prof. Peters t Altona. 337... AÅstronomische Nachrichten. Nr. 1723—26. Ak hare En Em i pr j " ” m " 1868. Juni. z T -= E | kk | | | Form. | Middag. Barometer, reduceret til 0? Reaum. Thermometer i Skygge mod Nord. 2 Fod Br | over Jorden over Jorden. | LEI CEAEL: HD ib] Fo Eg PESTEN | ; Middel Middel. En | Håiest | 1 Fod | 2 Fod Corr.—0,00.| 86 Aar. a mee middel | IKE2: | | | | 1 | 338,00 337,83 | 337,70 | 11,60 | 10,85 6,2 | 16,8 | 10,0 | 9,1 9 | 38,98| 38,92 | 37,58 | 13,27 | 11,35 80 | 17,5 | 10,2 | 9,2 3| 36,72| 36,65 | 36,34 | 12,57 | 11935 86 18,8 | 10,5 | 9,5 4 | 56,79) 37,16 | 37,55 | 11,75 | 11,48 86 | 14,7 | 10,7 | 9,7 siddet) 37,58 37,60 | 37,39 | 12,16 | 11,11 | | 10,30| 9,30 é | | 5 | 37,89| 38,06 | 38,10 | 11,63 | 11,66 8,9 | 16,3 | 10,6 | 9,7 6 | 39,57 39,78 | 39,39 | 12,03 | 11789 Bien 11076) 97 T| 37,67| 37,35 | 36,49 | 11730 | 11/74 98 | 16,0 | 10,5 | 976 8 | 35,56| 35,55 | 35,44 | 9787 | 11,91 5,0 | 15,0 | 1073 | 9,6 9 37,55 37,70 | 37,05 | 10,30 | 12,08 | 5,7 | 15,4 | 1071 | 9,5 sider f 37,61 | 37,69 | 37,47 | 11,05 ET [10,42 | 9,62 10) 539,81| 39,96 | 39,78 | 10,70 | 12,29 0 | gm | om | op 11 | 39745) 39,27 | 38,65 | 13,23 | 12/28 DSE RON To HE05 12 | 38,35 38,42 | 38,48 | 11763 | 12,09 85 | 15,9 | 10,5 | 976 13 | 38,77| 39,06 | 38,76 | 12,40 | 12,28 ØR ro Mo 95 14 | 39,32 39,39 | 39,32 | 15,10 | 12,43 88 | 20,5 | 10,3 | 9,5 tider) 59,14" 59,22 | 59,00 | 12,61 | 12,27 | 10,22 | 9,50 15 | 38,95/ 38,61 | 38,253 | 15,93 | 12,57 | 10,5 | 23,0 | 10,9 | 9,9 16| 40,12| 40,37 | 40,05 | 12,60 | 12,54 85 | 17,2 | 111 | 10;0 171 39,25| 38,85 | 37,88 | 15,30 | 12,47 | 7,6 | 20,3 | 1170 | 101 18 | 58,04 | 38,45 | 58,66 | 12,03 | 12,52 85007650 | 112 | 1102 19 | 40,95| 41,05 | 40,95 | 13,47 | 12,62 7,6 | 20,6 | 11,0 | 10,3 Middel | 39,46| 39,47 | 39,15 | 13,87 | 12,54 | | 11,04 10,10 FU ' ” 20 | 40,69| 40,41 | 40,00 | 15,67 | 12,64 7,9 | 10,3 Sy der su | (sd å | bl , | tå 21 | 359,18! 38,96 | 38,58 | 16,53 | 12,55 10,5 22,8 SDS 22 | 56,90| 36,60 | 36,06 | 16,77 | 12,82 | 10,5 | 23/8 10,5 253 | 35,54 35,75 | 35,61 | 17,77 | 1291 | 12%5 | 23; 9 | 10,7 24 | 55,55) 36,54 | 37,22 | 15,85 | 12,78 | 13,0 | 185 | 19 1171 Middel | 37,57) 37,65 | 37,49 | 16711 | 12,774 | 11,64 | 10,58 ng | | 2 NE ES | SS ESS] 25 | 38,65) 38;38 | 38,21 | 15,07 | 12,84 | 9,6 11,4 26 | 38,85| 38,94 | 39/39 | 11,67 | 13,00 7,8 ILA 27 | 58,770| 38,47 | 38,30 | 11,47 | 13,21 7,5 TE 28 | 37,58! 37,48 | 37,59 | 12,27 | 13,38 6,6 10,8 29 | 538,45 58,19 | 57,75 | 14,03 | 15,31 8,2 | 10,7 kid | 58,44 38,29 | 38,25 | 12,90 | 13,15 11,10 | 2 | 50 | 38,81 | 36,87 | 56,57 | 11,63 | 13,04 | 11,2 | 155 [115 | 10,8 s"| 38,34 | 38,30 Fl 13,07 | 12,36 10,95 | 10,09 == = Luftens” E Å Å u K Vindens Retning. Vindens Styrke. (ANNE df Udseende. = Vedtegninger om Nedslag. | = eg E NMN. 6 MD. 6 MN. 6 MD, 6 MN. 6 MD. 6 | Par.-Lin. NV. VNV. SO. NO. oOo &g 1 NO. SO. S0. SO. & e eo Regn 141—21, 2 0s0:0s0 tros 0 3 ad 8 3 SSV. SSV. NV. SV. I oe 9 Taage 81—11. 4 Sum S. VS NVÆENV: IEEE ESS e & & 3 0,16 | Regn 11—31. 5 VNV. VNV. VNV. VSV. 193533 Oa 0 &.& > 6 VS VVS VEN VSERVS VE br MG DE TE Bd e e & Regn 10—11 & 14—161a.0.t.f 7 ve V;: VNVSEERV ERA NE A Ba & & 8 Regn 101—14, a. o.t. 8 v: ve ve V. AE SES & & 9 io i 9 2,0. 2,4. 3,4. 2,Å. Sum 0,16 Vayvs VæV SVO EET STE OR 10 S. sy ssomESv, (VE DE EEN KE SRSRESERS 11 SYÆRENVSENNVSENNVE (HEIN ES ES gl TE TOO 12 vw V.: -YNVENV HEE SATS Tee FSV SEER 13 VS VEL VS VÆRN VERREVINVEN ETS ORE oe 9 0 & 0 lå 0,8. 1,0. 1,8. 1,6. Sm | SV. (V.…. ”SYENV: El BR ROLE KØ E) 15 NV. NV. NV. SV. DE SE EEN RSS EEN 16 SV. SV. VSV. VSV. 18815555; d da dg 17 SVENN VEN 3 ODER 5: d & & 0O 18 NV. NV. SS0. SSO. ly tt VEg ag I 0.0 & & 19 1,5. 2,0. 2,6. 2,2 Sum DE Stillers kv svæve KOEN O0 20 FSV EVNVÆES VERS VE ETT EKO Toe 21 VSV. Stille. S. S, 1 0SES STE (G Te) ie 0) 22 SSO. SV. SV. S: VUE VET O & ao Regn 91—103 23 So ENVER VE ERE 2 e 3 | 0,08 | Regn 11—21, 6—71, 93—101. | 24 0,8. 0,8. 1 381150: Sum 0,08 SvæÆæRsve (7158183; & & & & | 0,20 25 NYSENV: DATA ad B.B 8 Regn 91—10 & 15—151. 26 NVÆRNNVE LES 5:05 4: | g & & Regn 7—93. 27 NVÆNNVE 125; (3) & & 28 VINVSRVE lg sne o oOo oo 29 EEN Sum | 0,20 VNV. ONO. NNV. NNO. 13:55:04 & & & & Regn 17:—201. | 1,32,1,63.2,43. 2,10. 1868 | 0,44 | Par. Lin., 10 Regndage. rr 3Q7E 49 Aar | 23,85 — 125 — NEBNOHNONNSO, S: "SV VV. NV: Stille ”) 0 betegner klar. 1868. 0,02. 0,03 (0,07. 0,09. 0,19. 0,23. 0,32. 0,32. 0,02. & — blandet. 62 Aar. 0,07. 0,0€ 0,08. 0,12. 0,12. 0,16. 0,19. 0,19. e — mårk. 29 Bilag 1868. I Mødet den 18. December fra: La Société de Physique et d'Histowre Naturelle de Genåve. 338... Mémoires. T. XIX. — Seconde Partie. Genéve 1868. 4to. La Société Imp. des Sciences Naturelles de Cherbourg. 339. Mémoires. TT. XIII. (Deuxiéme Série. T. IID. Cher- bourg 1867. La Société Imp. des Naturalistes de Moscou. 330. Bulletin. Année 1868. Nr. 1. Moscou 1868. La Bocrété Botanigue de France % Paris. 31. Bulletin, T, XV. 41868. Revue bibliographique. C. 1868. Paris. The Scottish Meteorological Soctety i Edinburgh. 349. Journal. October 4868. Edinburgh. Der Verein zur Kunde Oesel's 7 Årensburg. 332. Berichte. Nr. 1—3. Arensburg 1866—68. Die køn. preuss. Akademie der Wissenschaften + Berlin. 344. Monatsberichte. August-—October 41868. Berlin 41868. Die køn. sæichs. Gesellschaft der Wissenschaften i Leipzig. 335. Berichte uber die Verhandlungen. = Philol.-histor. Classe. 1867, II; 1868, I. Leipzig 1868. 316. 0. Jahn. Ueber Darstellungen des Handwerks- und Han- deisverkehrs auf antiken Wandgemålden. (B. V. der Abh. der phil.-hist, Classe. Nr. 4). Leipzig 1868. 347. AÅ. Ebert. Tertullians Verhåltniss zu Minucius Felix (B.V der Abh. der phil.-hist. Classe. Nr. 5). Leipzig 1868. Die Firstlich Jablonowskr sche Gesellschaft i Leipzig. 318. Preisschriften, XIII. (J. Falke. Die Geschichte des Kur- fursten August von Sachsen in volkswirthschaftlicber Be- ziehung), Leipzig 1868. Reale Accademia delle Scienze di Torino. 319. Atli. Vol, Ill, Disp. 1—8. (1867—68). Torino 1867—68. 350... Memorie. Serie seconda. T. XXIV, Torino 1868. 4to. 30 3531. Catalogo delle leoneidi o stelle meteoriche del Periodo di Novembre, osservate nel 1867. — Effemeridi del Sole per Panno 4868. — Effemeridi della luna per Panno 1868. Torino 1868. Fol. obl. Royal Society of Victoria 1 Melbourne. 352... Transactions and proceedings. Part I. Vol. IX. Mel- bourne 1868. R. W. Bauer, Underdirecteur ved Orlogsværftet. 353. R. W. Bauer, Calender for Aarene fra 601 til 2200 efter Christi Fødsel. Zdet Hefte Kjøbenhavn 1868. Prof. Peters + Altona. 854... Åstronomische Nachrichten. Nr. 1727—28. 31 Bilag 1868. (Fortsættelse af Boglisten for 1868,) Oversigt over de lærde Selskaber, videnskabelige Anstalter og offentlige Bestyrelser, fra hvilke det K. D. Viden- skabernes Selskab i Aaret 1868 har modtaget Skrifter, samt alphabetisk Fortegnelse over de Enkeltmænd, der i samme Tids- rum have indsendt Skrifter til Selskabet, alt med Henvisning til foranstaaende Boglistes Nummere. Danmark. Bestyrelsen for det danske Hedeselskab. Nr, 457. Det danske Udenrigsministerium. Nr. 467. Norge. Museet i Bergen, ved Overlæge Dr. med. Danielssen, Medlem af dets Bestyrelse. Nr. 175—183. Sverrig. Det kgl. Universitet i Lund. Nr. 52, 224, 225. Det kgl. Universitet i Upsala. Nr. 308, 309. Ofverstyrelsen åfver Hospitalen i Stockholm. Nr. 345. Rusland. L”Académie Imp. des Sciences de St. Pétersbourg. Nr. 234, 235. Die Nicolai-Hauptsternwarte i St. Petersborg. Nr. .328, 329. 32 Das physikalische Cabinet der Universitåt in Dorpat. Nr. 145. La Société Imp. des Naturalistes de Moscou. Nr. 122, 206. 299. 340. Der Verein zur Kunde Oesel's i Arensburg. Nr. 343. Finska Vetenskaps-Societeten i Helsingfors. Nr. 333, 334. Storbritanien. The British Association for the advancement of science i London. Nr 298: The Royal Astronomical Society i London. Nr. 1434. The Royal Society of London. Nr. 301—305. The Royal Geographical Society i London. Nr. 38. 137. 204. The Geological Society of London. Nr. 39, 40, 136. The Zoological Society of London. Nr. 31, 32, 219—221, 331, 332. The Linnean Society i London. Nr. 311—313. The Royal Observatory, Greenwich. Nr. 99—101. The Royal Society of Edinburgh. Nr. 44, 45. The Scottish Meteorological Society i Edinburgh. Nr. 202, 216— 218, 342. The Royal Dublin Society. Nr. 54. Nederlandene. Den kgl. hollandske Regjering. Nr. 59, 205. De Kon. Akademie van Wetenschappen i Amsterdam. Nr. 60. De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Harlem. Nr: "64 222,23. Le Musée Teyler i Harlem. Nr. 143. Het provinciaal Utrechtsch genootschap van kunsten en wetenschap- pen i Utrecht. Nr. 159—161. Belgien. L”Académie Royale des sciences, des lettres et des beaux-arts de Belgique i Bruxelles. Nr. 146—1350. L”Observatoire Royal de Bruxelles, Nr. 41, 62, 95, 164, 173, 203, 319, 336. Frankrig. La Société Botanique de France i Paris. Nr. 48, 91, 165, 192, 240, 310, 341. | 33 Jilag 1868. La Société Géologique de France i Paris. Nr. 2041, 335. La Société des Sciences Physiques et Naturelles de Bordeaux. Nr. 61, 233. i La Société Imp. des Sciences Naturelles de Cherbourg. Nr. 339. La Société Linnéenne de Lyon. Nr. 325. L'Académie Imp. des sciences, belles-lettres et arts de Lyon. Nr. 279, 326. Schweitz. La Société de Physique et d'Histoire Naturelle de Genéve. Nr. 338. La Société Vaudoise des Sciences Naturelles iLausanne. Nr.245, 300. Tydskland. Die K. Preuss. Akademie der Wissenschaften i Berlin. Nr. 4, 43, 66, 93, 141, 187, 280, 306, 314. Die physikalische Gesellschaft i Berlin. Nr. 494. Der naturwissenschaftliche Verein zu Bremen. Nr. 126. Die Schlesische Gesellschaft fur vaterlåndische Cultur i Breslau. Nr. 295—297. i Die naturforschende Gesellschaft i Danzig. Nr. 230, 234. Die K. Gesellschaft der Wissenschaften i Gåttingen. Nr. 96—98. Die naturforschende Gesellschaft zu Halle. Nr. 348. Der Naturwissenschaftliche Verein fir Sachsen und Thiringen inHlalle: Nr: 44154292: Die Schlesw.-Holst.-Lauenb. Gesellschaft fir vaterlåndische Ge- schichte i Kiel. Nr. 128. Die physikalisch-åkonomische Gesellschaft zu Kånigsberg. Nr. 278. Die K. Såchs. Gesellschaft der Wissenschaften i Leipzig. Nr. 6, 7, 55—57, 345—347. Die Astronomische Gesellschaft i Leipzig. Nr. 102, 103, 207. Die Firstlich Jablonowski'sche Gesellschaft i Leipzig. Nr. 348. Die kån. bayer. Akademie der Wissenschaften i Minchen. Nr. 58, 104—110, 174, 195—200, 316. Die kån. Sternwarte bei Minchen. Nr. 49. Das magnetische und meteorologische Observaterium i Prag. Nr. 166. Die kån. båhmische Gesellschaft der Wissenschaften i Prag. Nr. 188, 189. ' 5 34 Die Kais, Akademie der Wissenschaften i Wien. Nr. 26—29, 287—289. Die k. k. Central-Anstalt fir Meteorologie und Erdmagnetismus i"Wien. Nr. 30. Die k. k. geologische Reichsanstalt i Wien. Nr. 69—71, 138, 139, 293—294. Der Nassauische Verein fir Naturkunde i Wiesbaden. Nr. 4127. Die physikalisch-medicinische Gesellschaft i Wiurzburg. Nr. 94, 133,- 324. Italien. R. Academia delle scienze di Torino. Nr. 33, 34, 349—351. R. Istituto Veneto di scienze, lettere ed arti i Venedig. Nr. 67, 68, 290, 291. Accademia pontificia de” nuovi Lincei i Rom. Nr. 203, 238. Societå Reale di Napoli. Nr. 4, 2, 117, 193, 320. Spanien. Real Academia de ciencias exactas, fisicas y naturales de Madrid. Nr. 158. Amerika. The Peabody Institute, Baltimore. Nr. 194. The Boston Society of Natural History. Nr. 257—260. Museo Publico de Buenos Aires. Nr. 4146, 144. The American Academy of Arts and Sciences i Cambridge. Nr 262 266. The American Association for the Advancement of Sciences i Cambridge. Nr. 255. The National Academy of Sciences i Cambridge. Nr. 269. The Cambridge Philosophical Society. Nr. 314. The Museum of Comparative Zodlogy at Harvard College, Cam- bridge. Nr. 230—252. Sociedad de ciencias fisicas y naturales de Caråcas. Nr. 172. The Chicago Academy of Sciences. Nr. 264. The Essex Institute, Salem, Massachusetts. Nr. 263. The California Academy of Natural Sciences i St. Francisco. Nr. 267, 268. Regjeringen for Engelsk Guiana. Nr. 5. The Academy of Science of St, Louis. Nr. 249. 35 Bilag 1868. The Lyceum of Natural History of New York. Nr. 248. The Ohio State Board of Agriculture. Nr. 214. The American Philosophical Society, Philadelphia. Nr. 2435. The Academy of Natural Sciences of Philadelphia. Nr. 246, 247. The Departement of Agriculture, U. S., Washington. Nr. 212, 243. The Superintendent of the U, S. Coast Survey, Washington. Nr. 241. United States Patent Office, Washington. Nr. 72. War Departement, Surgeon General's Office, Washington. Nr. 46, 47, 284. The Secretary of War, Washington. Nr. 242, 265. The Smithsonian Institution, Washington. Nr. 243 244, 270—277. Indien. The Geological Survey of India. Nr. 226—229. Australien. The Royal Society of Victoria i Melbourne. Nr. 132, 352. Bauer, R. W., Underdirecteur ved Orlogsværftet i Kjøbenhavn. Nr. 285, 358. Bar sek. "Prof 1 Dresden. "Nr. 50: Broch> J..0., Prof. Dr.ziv Christiania… Nr.-Æ35:; Catlow, the literary executors of Mr. J. P. Catlow. Nr. 239. da Costa, F. A. Pereira, Prof. i Lissabon. Nt. 322. Dana, James D. og Silliman, B., Prof. i New Haven. Nr. 256. Delgado, J. F. N., i Lissabon. Nr. 435. Duhamel, J. M. C., Medlem af det franske Akademie. Nr. 232. Erdmann, A., Prof., Chef for det geologiske Kaartbureau i Stockholm. Nr. 4129, 184. Fenicia, Salv,, Dr. i Ruvo delle Puglie. Nr. 65, 92, 142, 163, 190, 317. Haidinger, W. R. von, Hofrath i Wien. Nr. 323. Hansen, P, A., Geheimeregierungsrath i Gotha. Nr. 281-—283. Hjorth, Secretær i Kjøbenhavn. Nr. 440. Jespersen, M., Adjunkt i Rønne. Nr. 1430. 36 Kaiser, F., Prof. Dr., Directeur for det astronomiske Observa- torium i Leiden. Nr. 327. Kudelka, Joseph, Dr. i Linz. Nr. 307. Malm, A. W., Intendant i Gåteborg. Nr. 170. Des Moulins, Ch., Président de la Société Linnéenne de Bordeaux. Nr. 1418—121. Negri, Cristoforo, Commandeur, i Venedig. Nr. 123, 124. Neumann 'sche Landkarten-Handlung i Berlin. Nr. 485. Ohlsen, Carlu, Dr. i Neapel. Nr. 8—25, 76—89. PackardstansseDE ENE 253: Panceri, Paolo, Prof. i Neapel. Nr. 162. Peters, Prof. i Altona. Nr. 36,42, 53, 63, 90, 114, 125, 131, 156, 169, 186, 209, 264. 286, 321, 330, 337, 354. de Quatrefages, Medlem af det franske Academie. Nr. 51. Quetelet, Ad., Directeur de 1”Observatoire Royal de Bruxelles. Nr. 151—155, 210, 211. Qvaritch, Boghandler i London. Nr. 236. Regnault, V., Medlem af det franske Academie. Nr. 168. Scheerer, Theodor, Dr., Prof, i Freiberg, Nr. 37. Schyanoff, Alexandre, lieutenant-capitaine i den russiske Armee. NE Smith, Elder and Co., Publishers, London. Nr. 73. Tassy, Garcin de, Medlem af det franske Institut. Nr. 3. Terracciano, Nicola, Dr., i Neapel. Nr. 74, 75. Wetherill, Charles M., Prof. of Chemistry in the Lehigh Uni- versity, Nr. 254. Volpicelli, Paolo, Prof. i Rom. Nr. 257. Zaccaro, Lorenzo, i Neapel. Nr. 111—113. Résumé du Bulletin de la Société Royale Danoise des Sciences pour Vannée 1868. Questions mises au concours pour VPannée 1868. Classe d'Histoire naturelle et de Mathématiques. (Prix: la médaille d'or de la Société.) On a derniérement encore reproduit une assertion qui re- monte déjå å deux cents ans, et d'aprés laquelle le méridien d'Uranibourg aurait été déterminé avec une exactitude bien moins grande que celle, par exemple, que Vorientation de Ventrée de la grande pyramide de Giseh donne encore de nos jours (The Astro- nomer Royal for Scotland dans le Bulletin de 1'Assoc. Scientif, de la France N? 46). Emise ainsi d'une maniére générale, et sans aucun égard aux divers renseignements qu'Augustin, et plus tard Delambre, Zach et Schumacher ont fournis sur cette question soulevée par Picard, cette assertion, il est vrai, n'a pas en elle-méme une grande valeur anx yeux des astronomes, qui connaissent exactement les erreurs d”observations pour les nombreux instruments de Tycho, ou qui, å 1'exemple de Mr. C.A.F. Peters, savent dans tous les cas les calculer. Toutefois, en raison de la célébrité littéraire de cette controverse, et vu que les rensei- gnements épars et, comme il parait, peu connus, qu'on posséde å ce sujet, mont été jusqu'iici ni discutés scientifiquement ni ex- posés dans leur ensemble, la Société Royale Danoise des Sciences désire donner å cette question la conclusion définitive qu'elle mérite, et qu'elle doit maintenant pouvoir recevoir sans de trop grandes difficultés. La Société demande donc qu'on fasse de nouvelles recherches astronomiques et un examen, basé sur la connaissance de certaines 2 circonslances locales, de ”assertion relative au méridien d'Urani- bourg et aux observations méridiennes de Tycho. Pour résoudre cette question d'une maniére satisfaisante, il n'est nullement né- cessaire que Vauteur consulte les manuscrits de Tycho qui n”ont pas été imprimés jusqwici. Classe de Physique. (Prix: la médaille d'or de lå Société.) Elablir, par une série d'expériences pratiquées sur des chiens une comparaison entre Vinfluence alimentaire de la gélatine et de VPalbumine (d'une espæce quelconque uant å la production de ; Purée, la quantité d'azole rejetée avec les excréments, et l'entre- , ) tien des tissus, avant et apréæs Vachévement de la croissance. Les répenses å ces questions peuvent étre écrites en latin, en francais, en anglais, en allemand, en suédois ou en danois. Les mæémoires ne doivent pas porter le nom de [auteur mais une devise, et étre accompagnés d'un billet cacheté muni de la méme devise, et renfermant le nom, la profession et adresse de Pau- teur. Les membres de la Société qui demeurent en Danemark ne prennent point part au concours. Le récompense accordée pour s une réponse satisfaisante å Pune des questions proposées, est la médaille d'or de la Société, d”une valeur de 50 Ducats danois. Les mémoires doivent étre adressés avant la fin du mois d'Octobre 1869, å M. le Conseiller J, Japetus Sm. Steenstrup, secrétaire de la Société. (Rés. du Bull. de la Soc. Roy. Dan. des science. p. 1868.) Recherches cristallographiques et chimiques sur les sels doubles haloides du platine par M. H. Topsøe. (Voir pag. 123—157.) I. Sels doubles du bichlorure de platine. Pour obtenir ces sels doubles, dont M. Bonnsdor ff (Pogg. Ann. 17. 250) a déjå préparé un grand nombre en faisant cristalliser le chlorure de platine avec les différents chlorures métalliques, j'ai saturé le chlorhydrate de bichlorure de platine (PC/7,2HC1+6H?0)1) avec des quantités connues d”oxydes ou de carbonates métalliques, et fait évaporer ensuite la solution å la température ordinaire sur . de Vacide sulfurique. Par ce procédé, j'ai oblenu les sels suivants, qui mont pas été produils ou analysés exactement jusquici: PiCl, Po Cl? + 3H? 0. 11 cristallise en hexaédres réguliers dun jaune clair et assez durs, qui, dissous dans une grande quanlité d'eau chaude, se décomposent en partie avec séparation de chlorure de plomb (voir Oversigt p. 444). 1) Cette combinaison a été analysée par M. Weber, qui en a fait mention dans Berliner Akad. Ber. 1867. Je Tai préparée et étudiée avant que M. Weber ait publié ses analyses, qui du reste sont d'accord avec les miennes; je me bornerai donc å remarquer ici que le »bichlorure de platine neutre« semble ne pas exister, puisqu'en dissolvant du platine dans de: I'eau régale contenant un excés d'acide chlorhydrique, on obtient toujours une combinaison du bichlorure avec de T'acide chlorhydrique, qu'on ne peut débarrasser de T'acide, méme en 1l'exposant pendant quelque temps å une température de 110? C.; car elle se décompose en partie en protochlorure de platine, pendant que le bichlorure non décomposé reste toujours en combinaison avec de 1'acide chlorhydrique. Evaporée å siccité au bain marie avec de l'acide hypochloreux en excés, qui devrait expulser T'acide chlorhydrique sous forme de chlore libre et d'eau, elle ne subit aucune décomposition. 4 PtCl", BaCl?+4H?0 Il a été analysé par: M. Bonnsdorff. La cristallisation en est monoklinoédrique avec les formes AO (ON FAO) EG: als cr==10/ 948 4 4548 ae 40 40120 Fin OSSE Les cristaux sont souvent tabulaires par suite du développement considérable des faces parallétles (100), ou affectent la forme de m colonnes paralléles å Vorthodiagonale (Oversigt p. 142). PtCl?, Cal? + 9H? 9. Cristaux jaune clair, légérement déliquescents, mamelonnés ou lamellaires, qui ne peuvent étre me- surés (voir Oversigt p. 143). Pt Cl". MeCl? + 6H? 0 (Me = Mg, Mn, Ni, Co, Fe, Cu, Cd, Zn). Ces sels ont été obtenus par Bonnsdorff, qui a analysé ceux de magnesium, de manganése et de fer, et les a tous trouvés iso- morphes, et cristallisant en rhomboédres de 430%. IIs sont tous trés solubles, et le sel de cuivre est méme déliquescent, La cou- leur en est jaune, avec une nuance qui varie suivant la couleur particuliére aux sels des métaux respectifs. C'est ainsi que les sels de magnesium, de cadmium et de zinc sont jaune clair, celui de manganése jaune rosé, celui de cobalt jaune brun, et ceux de nickel et de cuivre jaune verdåtre. Ils cristallisent dans le systéme holo-hexagonal!), et leurs cristaux offrent une combinaison d'un rhomboédre du 4% ordre avec un prisme du 2? ordre, dans laquelle ce dernier est en général prédominant; il arrive méme souvent que deux de ses faces paralléles prennent un accroissement extraordinaire aux dépens des autres (voir Fig, 1—5). Cet accroissement, lorsque le prisme est trés développé, donne aux cristaux une apparence monoklinoé- drique, tandis que, lorsque le prisme et le rhombotdre primitif se font équilibre, ils semblent formés par la combinaison tétlragonale d'une pyramide et d'un prisme du 2% ordre, et c'est ce qui afait dire å Hinefeld (Schweigger Journ. f. Chemie 60, 197) que le sel de zinc examiné par lui cristallise de la méme manitre que le zircon. Voici le tableau de ces sels: PiCl! Mg Cl? +6H?0 c—=0,5169 R?) — 127947" (Overs. p: 145) PtCl: MnC? +6H? O c=0,5310 R —126?10' (Overs. p. 147) 1) D'aprés la notation de M. Schrauff (voir Sitzungsber. d. Wien. Acad. 1863). ?”) Par R. je désigne V'angle des arétes culminantes du rhomboddre primitif. PiCl' FeCl? +6H'0 cC—=0,5144 R— 127230" (Overs. p: 149) PEC NCC F6H" 0 050,51627 "R—497892/4(0verssip= 450) PtCl CoCl? +6H? 0 cCc—0,5140: R—127232' (Overs. p: 451) Pic ZnC? +6H? 0. c=0,5169: R—127218' (Oversp.:451) PiCci CaC? +6H?0 c-=0,5235 R— 126946' (Overs. p. 153) Bill Cul? + 6H?0. c—0,5249. R— 126953" (Overs. p-153) Tous ces sels présentent ainsi entre eux |['isomorphie la plus compléte. PtCl. MeCP + 12H? 0 (Me =— Mg, Mn). Tandis que les sels PtCl". Mg CP + 6H?O et PtCl?. Mn Cl? + 6H? Q cristallisent soit par une évaporation å chaud, soit par un refroidissement lent, Jorsque la température- du liquide ne descend pas au-dessous de 209%, il se sépare de la méme solution, å la température ordinaire, des sels qui renferment deux fois plus d'eau de cristallisation. Ces sels, dont je nm'ai réussi å obtenir que les deux ci-dessus, sont jaune clair et facilement solubles; ils appartiennent au systéme holo-hexagonal, et préæsentent la combinaison d'un prisme du 28 ordre, d'un rhomboédre du 4%" ordre, et d'un rhombotdre renversé secondaire dont T'axe principal a une longueur double. Les cristaux sont t(oujours irréguliers par suite du développement de deux faces paralléles soit du prisme, soit du rhomboédre primiltif (Fig. 6—9). PrC AMG CI EDH Qc == 0547057 R= 4432407 (Overs=p: 146) PEGES Mn CU + 4257 0. C— 037073 R-=4135345(Oyversips148) II. Sels doubles du bibromure de platine. PtBr".2HBr + 9H" 0. Ce sel s'obtient en faisant dissoudre de Péponge de platine dans un mélange d”acide azotique et d'acide bromhydrique en grand excés, et en laissant ensuite évaporer la solution sous une cloche avec de la chaux. Ilse sépare alors sous forme de cristaux rouge cramoisi, transparents et træs déliquescents, qui semblent étre seulement des prismes obliques. Lorsqw'on les chauffe, ils fondent déjå vers 100” en donnant de. V'eau, de Vacide bromhydrique et du bråme libre, et se transforment peu å peu en une masse solide formée de bromure de platine et de bromby- drate de bibromure de platine non décomposé. Le bromure neutre semble ne pas exister, ou du moins ne peut étre obtenu 6 en soumettant le bibromure acide å Vaction de la chaleur (Overs. p. 123). Le bromure de platine PtBr?, qui, nous Vavons vu, se forme de la combinaison précédente lorsquwon la porte å 100?, s'obtient d”une maniére plus facile et plus rapide en chauffant celle-ci å 200, jusqu'å ce qu'elle se transforme en une masse solide jaune brun, qui, traitée par l'eau bouillante, laisse déposer le bromure sous forme d'une poudre brun verdåtre, insoluble dans I'eau, mais assez soluble dans Vacide bromhydrique et le bromure de potassium, Il peut résister pendant quelques instants å une température de 24109, mais se décompose en partie lorsqu'”on le maintient long- temps å 200” (Overs. p. 125). PiBr".2A4zOBr. On le prépare en faisant dissoudre du pla- tine dans de 1'eau régale renfermant de Vacide bromhydrique au lieu d”acide chlorhydrique, et ou Pacide azotique est en. excés. ll se sépare alors sous forme d'une poudre brun foncé, -å éclat métallique, qui se décompose dans V'eau avec dégagement de vapeurs rutilantes d'acide hypo-azotique, et qui, exposé å Vair, tombe en déliquescence, en laissant dégager de l”acide bromoazo- leux. … Sous le microscope, ce sel apparait en cristaux hexaé- driques comme la. combinaison chlorée obtenue par M. S. M. Jør- gensen (P/Cl7.2420Cl1)1), avec. laquelle il est sans doute analogue, d'autant plus que les produits de la décomposition des deux sels sont les mémes. PiBr".2A4z H? Br. On Vobtient par précipitation, sous forme d'une poudre cristalline orangée qui, dissoute dans 200 parties d'eau,. donne de gros cristaux rouge cramoisi et d'un grand 1) Vidensk. Selsk. Skrifter 5 R. 6 Bd. p. 8. 1865. OM. Jørgensen y établit par des analyses exactes que cette combinaison, å laquelle M. Weber, sans connaitre ces recherches, a plus tard donné la formule PiC/", 242001 + H' 0, est anhydre, et peut supporter une chaleur de 100? sans se dé- composer. Suivant M. Jørgensen elle se compose de: É calculé trouveé Platin ser vere, 42,04 42,01; 41,63; 42,49 Ohlone else re 45,22 44,65; 45,00 Les différences avec les analyses de M. Weber sont dues å cette circon- stance que les sels dont ce savant s'est servi n'ont été séchés-qu'entre des feuilles de papier å filtrer, et ont pu ainsi retenir une petite quantité d'eaux-méres, tandis que M. Jørgensen les a séchés å 1009. 7 éclat. I cristallise en octaédres réguliers avec des hexatdres secondaires, comme le sel de potassium découvert par M. Bonnsdorff (Pogg. Ann. 33. 61) Oversigt p. 127. PtBr:.2NaBr + 6H? 0. Il a été découvert par M. Bonnsdorff qui lui a donné cette formule. Il appartient au systéme double- ment oblique, et est complétement isomorphe avec la combinaison chlorée analysée par M. Marignac | (010). (110). (100). (101). (001). (011). a:b:c = 0,6612:1:0,8695 AC—752157..6C— 53950" AB =.76916'. ;… Fig. 12—13. La base domine, et donne aux cristaux une apparence tabulaire, Ceux-ci sont rarement réguliers (Overs. p. 127). PiBr:. Me Br? + 10H? 0 [Me = Ba, Sr]"). Ces deux sels (Overs. p. 129 et 131) se présentent sous forme de cristaux cramoisis, trés tendres, légérement déliquescents, tabulaires ou lamellaires, qui, å en juger par leur habitus, sont sans doute isomorphes, mais ne peuvent élre mesurés par suite du déve- loppement insuffisant de leurs faces. PiBr?. PbBr?, On Vobtient å Vétat de corps cristallins rouge brun, træs éclatants, facilement solubles dans T'eau, et se décomposant en partie dans un grand excés d'eau, avec dépåt de chlorure de plomb (Overs. p. 138). Pt Br". Cu Br? + 8H? 0. Gros cristaux bruns, déliquescents, tabulaires, qui semblent -appartenir au systéme rhomboidal. Pt Br". Me Br? + 6H? 0 [Me = Ni]. Des sels ayant cette for- mule, qui est la formule générale des chlorures doubles de pla- tine de la série du magnesium, je m'ai réussi å obtenir que celui de nickel. Il est facilement soluble, peu déliquescent, brun ver- dåtre, å cristaux du systéme' holo-hexagonal, formés par la com- binaison d'un. rhomboédre et d'un prjsme du 2? ordre, et com- plétement isomorphe avec la combinaison chlorée (Fig. 1—5) c — 0,5136 R— 127734" (Overs. p: 137). PtBr?. Me Br? + 12H?.0 [Me = Mg, Mn, Zn, Cv]., Ces sels cristallisent træs facilement en gros cristaux rouge cramoisi, 1) Ces sels et les suivants ont été obtenus eu saturant Pi Brt 2Br H+9H? 0 avec une quantité connue d'un carbonate métallique. FASE le fort solubles, et formés par la combinaison d'un prisme du 26 ordre, d”un rhomboédre du 4% ordre et d'un rhomboédre renversé dont Vaxe principal -a une longueur double. iIls sont compléte- ment isomorphes avec les combinaisons chlorées correspondantes, et présentent la méme irrégularilé. (Fig. 6—9). PiBr?. Mg Br? +412H? 0 c—=0.,6974 R— 114912" (Ovrs. p. 133) PtBr". Mn Br? +412H? 0 c=0,70247 R— 1137 53' (Ovrs. p. 134) PtBrt, Zn Br?+12H? 0 c—0,69895 R—11426' (Ovrs. p. 136) PiBr?. CoBr?+12H? 0Q c—0,6979 R—114910' (Ovrs. p. 137) Les sels doubles bromés de la série du magnesium cristal- lisent donc de préférence avec 412 atomes d”eau, tandis que ceux å base de chlore ont plus de tendance å cristalliser avec 6 atomes. | Qutre les 4 sels ci-dessus, j'ai obtenu une combinaison cal- caire de formule analogue, PiBr”. CaBr? + 12H” 0, dont les cri- staux trop peu distincts pour étre mesurés, sont rouge cramoisi et facilement solubles. Ils présentent de. peltites faces sans éclat qui pourraient bien appartenir au syståme rhomboédrique, mais peuvent tout aussi bien étre des combinaisons monoklinoé- driques"). QOutre les cas d'isomorphie que j'ai indiqués plus haut entre les combinaisons du chlore et du bråme, et dont voici le tableau: 1) Pour analyser ces combinaisons chlorées et bromées du platine, j'ai ordi- nairement employé une méthode dont je ferai ici mention, puisqu'elle est, dans plusieurs cas, plus facile et plus rapide que la méthode ordi- naire, qui consiste å faire fondre la substance avec du carbonate de soude, et que celle employée précédemment par M. Bonnsdorff. On dissout la substance å analyser dans de I'eau, ajoute un excés d'ammoniaque (ou de soude) et ensuite du zinc pur, qui précipite complétement le pla- tine — et en quelques cas aussi le métal qui 1'aecompagne — en dégageant de I'hydrogéne. On filtre ensuite, et précipite comme å Fordinaire le chlore et le brome par le nitrate d'argent. La méthode donne des résultats aussi exacts que ceux qui sont obtenus par la fusion avec du carbonate alcalin; mais elle ne peut naturellement étre em- ployée avec des sels doubles contenant des métaux qui, avec I'ammo- niaque ou la soude, donnent naissance å des sels basiques chlorés ou bromés insolubles. 9 PiCU.2RC!L Y. i PiBr:.2R Br Biz Kids H', As if, sgl roet) SÅ AS 34 7a fe =K, Åz H?, Az0 Pt Cl. 2Na Cl + 6H? 0 — — PtBr1,2NaBr +'6H? 0 4 2 2 BAN ML t.0H" 0 PtBrå. MeBr? + 6H? 0 Me = Mg, Mn, Ni, Fe STE Fr; MEN: Co, Cu, Zn, Cd PtCl". MeCC + 12H” y: dl PtBr". Me Br? + 12H? 0 Me =— Mg. Mn ) Me = Mg, Mn, Co, Zn j'ai confirmé par ces recherches une analogie bien plus impor- tante, savoir celle que M. Jørgensen a indiquée entre le chlorure d”étain et les chlorures doubles de platine, et qui, d'aprés les beaux travaux de M. Marignac sur les sels doubles du fluor, place le platine parmi les métaux du groupe silicium, zirconium, titane et élain. Les chlorures doubles d”étain obtenus par M. Jørgensen ont pour formule Sn Cl", MeCl? + 6H? 0 (Me = Mg, Mn, Ni, Co), et sont par conséquent analogues aux chlorures doubles de platine, avec lesquels, d'aprés les mesures que j'ai données plus haut, ils présentent aussi une isomorphie compléte. : M. Jørgensen a en effet trouvé: FEE GELSE VOR. Sør st rode R — 1280 SMS Mn CE GHZ ds ere R — 1270 7' BRUNE 56 H20/e sorger kk R — 128947" BOSE ÆG 120 500400 0 (RAT RSS R = 1279 50' Qutre cette isomorphie, !'analogie résultant de Pégalité des volumes atomiques, qui existe entre les sels suivants å crisfalli- sation régulitre, confirme par une nouvelle preuve que le plaline et T'étain appartiennent au méme groupe: Sn Cl, 2R CI | . Fer z1 bød iSE ages ( Pt Ol" RC] == KA HSA O R— .K, AZH", AZ O Sn Br. 2R ER K ( Pi Br". 2R Br R—= K, AZ H" R — K, A4zH", AzZO 1) J'ai préparé et analysé ces deux sels. 10 Il est aussi intéressant de voir que les sels de chlorure d'étain, de chlorure et de bromure de platine qui précédent, sont isomorphes avec les sels doubles de fluor analogues de M. Marignac, savoir les sels rhomboédriques: SiFl?, MeFl? + 6H? 0, Zr Fl. Mer? + 6H7 0, TiFl". MeF? + 6H? 0, SnFl?. MeFl?—+ 6H? 0, et les réguliers: Si Fl".2RFl, TiFl".2RFl, circonstance qui, par suite de l'isomorphie du chlore et du fluor, prouve d'une maniére incontestable que le platine, et peut étre quelques autres métaux voisins, doivent étre considérés comme ap- partenant å la série du silicium et de I] 'étain. (Rés. du Bull. de la Soc. Roy. Dan. des scienc. p. 1868.) 41 Sur la séparation de 1'acide malique de quelques autres acides. Par M. C. T. Barfved. (Voir pag. 114—122,) La présence de Pacide malique dans un mélange donné est en général beaucoup plus diflicile å constater que celle de la plu- part des autres acides organiques qui l'accompagnent, car les réacltions échouent le plus souvent, lorsqn'on n'a pas au préa- lable éliminé pour ainsi dire complétement les autres éléments du mélange, Tel est surtout le cas pour celle qui donne lieu å la formation du malate de plomb, sel que la chaleur rend mou et visqueux 3; mais si celte réaction est la plus difficile, elle est indubitablement la plus caractéristique, et c'est pourquoi je crois quil faut s'y altacher de préférence, lorsqu'on veut juger dans Panalyse qualitative de la bonté d'une méthode pour la séparation de Facide malique d'autres substances. D'aprés mon expérience, elle réussit le mieux avec une solution d'acide malique libre. Entre autres réaclions, j'ajoulerai encore que le malate de chaux qui est précipité par un ou deux volumes d'alcool de- vient assez mou quand on chauffe la hqueur, et que Vacide malique libre saturé avec la magnésie donne avec Valcool un préæcipité de malate de magnésie que la chaleur rend tenace et visqueux, propriété que partage cependant aussi le citrate de magnésie, Pour sæéparer ”acide malique des acides oxalique et tar- trique, et le reconnaitre ensuile avec certitude, on peut, suivant la méthode connue, précipiter les deux derniers acides avec le chlo- rure de calcium, et trailer la liqueur filtrée par Falcool, qui pré- cipite le malate de chaux. Ce précipité est lavé avec de Valcool étendu au degré de la liqueur, jusqu'å ce qu'il ne renferme plus de chløre, puis il est dissous dans [eau et prépipité avec V'acé- tate de plomb. Aprés filtration et iavage, le malate de plomb est .traité par une solution aqueuse d'hydrogéne sulfuré, et la liqueur ainsi oblenue est fltrée et évaporée pour servir aux différentes expériences. Cette méthode ne peut étre employée pour séparer Vacide malique de Vacide citrique. En effet, apréæs la précipitation par le chlorure de calcium, il reste toujours dans la liqueur un peu de citrale de chaux, et Pacide malique ainsi obtenu contient 12 un peu d'acide citrique. 1l' s'ensuit que la réaction avec le sel du plomb ne réussit non plus complétement. Mais le "ciz trale de chaux est précipité par Valcool plus. facilement que le malate, et Von peut par conséæquent en. éliminer les derniéres traces en ajoutant une quantité suffisante d”alcool (environ ?/23). Aprts avoir filtre et ajouté de nouveau de I[alcool, on øobtient un précipité de malafe de chaux pur, qu'on traite comme ci-dessus. I est encore plus difficile, avec le chlorure de calcium, "de séparer Vacide malique des acides oxalique, tartrique est citriquec, et si on peut le faire pour quelques mélanges en ajoulant å dcux reprises de Palcool, avec une filtration intermé- diaire, on échoue aussi avec d'autres. Mais celte séparation s'effectue facilement, et: d'une maniére compleéte, en transformant les quatre acides en sels ammoniacaux neutres, et en y ver- sant ensuile sept å huit- volumes ”d'alcool å 98%. Aprés 12—21 heures de repos, ou a une solution de malate d'ammoniaque qu'on précipite avec VFacétate de p'omb, etc. Lorsqu'une solution contient un mélange-d 'acide tanniq we 'et d”acide malique, on peut, comme å Wordinaire, éliminer Pacide tannique avec de la peau pulvérisée, et traiter la liqueur filtrée par Vacétate de plomb, etc. ou effectuer la séparation par 'le moyen suivant, qui est aussi praticable quand les deux acides ne sont pas libres. La solution, aprés avoir été rendue légére- ment ammoniacale, est mélangée avec du:chlorure de calcium et jelée sur un filtre; quant å la hiqueur biltrée, qui contient le ma- late de chaux et un peu de tannaåate de chaux, on peut ou bien y ajouter' de VPalcool, et, aprés avoir låissé reposer 12—24 heures, recueillir le précipité sur un filtre, le laver avec de Valcool du méæme :degré que: la solution jusqwå ce qu'il ne renferme plus de chlore, puis le dissoudre dans Veau, filtrer et précipiter avec V'acé- tate de plomb, etc. ou bien Vaciduler avec de VFacide chlor- hydrique, la faire bouillir avec-un peu d'cau de chlore jusqu'å ce qu'elle devienne incolore, la saåturer 'de nouveau avec: V'ammonia- que, précipiter avec Malcool. et trailer le vmalate de- chaux ainsi obtenu. comme précédemment. Pour séparer Pacide malique de l'acide gallique,-on:peut, apræés avoir rendu la solution faiblement ammoniacale, la mélanger avec du chlorure "de calcium, puis la chauffer légérement, set: la Secouer avec force au contact de Vair jusqu'å ce-que la 'liqueur filtrée .devienne, brunåtre et limpide — elle ne doit pas étre iver- 13 dåtre et trouble. — Celle-ci est ensuite additionnée d'acide chlor- hydrique et d'eau de chlore, et on opére comme au påragraphe précéædent. L'acide malique peut étre séparé de I'acide succinique des deux maniéres suivantes, 4. On verse dans la solution neutre de leurs sels alcalins de VFacétate de plomb tant qu'il s'y forme un précipité, puis de Pacétate d'ammoniaque jusqwå ce que le præcipité soit redissous, et enfin deux volumes d'”alcool, et on obtient un précipité de malate de plomb qui est traité comme plus haut. 2. la solution qui, dans ce cas, doit contenir les deux acides å Pétat de sels neutres de potasse ou de soude, est assez forte- ment concentrée, et mélangée de six fois son volume d'”alcool; il se sépare du malate de potasse, qui, aprés filtration et lavage avec de T'alcool au degré du mélange, est dissous dans V'eau, elc. Jajouterai d”ailleurs que dans une solution contenant les deux acides libres, on peut reconnaitre Vacide malique avec acétate de plomb, car le succinale de plomb ne se précipile pas quand on .fait chauffer la liqueur. On -sépare facilement Vacide malique des acides benzo- ique, acétique ct formique, en ajoutant å la solution neutre du ehlorure de calcium et un å deux volumes d'alcool, et des deux derniers également par Vacétate de plomb, pourvu que la solution soit suffisamment élendue. Je mentionnerai encore les acides sulfurique et phos- phorique qui accompagnent si souvent les matiéres organiques, On les sépare de Vacide malique en ajoulant å la solution neutre du chlorure de baryum et filtrant la liqueur bouillante. Puis on traite par le chlorure de calcium et Valcool, etc. (Rés. du Bull. de la Soc. Roy. Dan. des scienc. p. 1868.) . ask i utro ASM ONE MOVE und! des: : da F sndtade FA 407600 DEL åd Es i kl tel: bd sm oed af sån ku ne Ek AE eres i Jan. 12. 26. | 1866. RG Fr Febr 0: (fortsættes.) 3 Yo. i: | Oversigt | / e) | over det | | Kongelige danske gl Videnskabernes Selskabs || i | | Forhandlinger (54 | dets Medlemmers Årbeider ra i Åaret 1866. Af | J. Japetus Sm. Steenstrup, Professor ord. ved Kjobenhavns Universitet, Selskabets Secretær. ” Kjøbenhavn. Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F.S. Muhle. | | | | | 1866. — MW 1. Mødet d. 12. Jan. Oversigt — ”d..26. Jan. Oversigt — d. 9. Febr. Oversigt og Prisopgaver for 1866 L. Ussing. Prof. Dr. Nogle Bemærkninger om et Par malede græske Vaser i Antikkabinettet Å. Steen, Prof. Dr. Nogle Bemærkninger om Sandsynlig- hedsberegningens Anvendelse til at maale Styrken af de Åarsager, der begunstige et Phænomen, som uafbrudt har vist.sig gjentagne Gange Å. Steen, Prof. Dr. En ny almindelig Methode til Integra- tion af en egen Klasse af lineære Differentialligninger . & J. Steenstrup, Prof. Beretning om nogle vigtige Resulta- ter, der menes vundne ved de sidste Aars Udgravninger i de franske Knokkelhuler (fortsættes i næste M) ... Bilag: Liste over fremlagte Skrifter i Jan. og Febr. 1866. Veirtavle for Jan. 1866. ES De manglende Hefter for April—Juni og Nov.—Dec. Aar ville blive efterleverede, saasnart det paa nogen Maade er muligt. i $Z> Færdig fra Trykkeriet d. 28. Febr. 1866. 24 SODE DE RORND NODE 3 ES TERE Marts 9.23. April 6. Oversigt over det Kongelige danske HE. iskabernes' Selskab Forhandlinger dets Medlemmers Årbeider i Åaret 1866. Af .J. Japetus Sm. Steenstrup, Prefessor ord. ved Kjåbenhavns Universitet Selskabets Seécretær. $ Kjøbenhavn. Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F, Be" 1866. — Me 2. Mødet d. 23. Febr. Oversigt . . . d. 9. Marts. Oversigt d. 23. Marts. Oversigt ... d.6 April Overses Oversigt over Regnskabet for 1865 J. Steenstrup, Prof. Beretning om nogle vigtige Resulta- ter, der menes vundne ved de sidste Aars Udgravninger i de franske Knokkelhuler (fortsat fra forrige 6.) L. Panum, Prof. Dr. Om Glykogenets og Sukkerets Oprin- delse og Rolle i den dyriske Organisme J. Reinhardt, Prof. Om tvende formentlig ubeskrevne Fisk af Characinernes eller Karpelaæenes Familie (hermed to Kobbertavler.… Tab. 1 og 2) Bilag: Liste over fremlagte Skrifter i Marts, April, Mai og Juni og de i Juli indkomne Skrifter. Veirtavler for Februar, Marts, April og Mai 1866. Tvende Tavler. Tab. 1. Piabina argentea Rhdt.; Tab. 2, Characidium Jasciatum Rhdt. og Paradon Hiarn Rhdt. De manglende Hefter for April—Juni og Nov.—Dec. forrige Aar ville blive efterleverede, saasnart det paa nogen Maade er muligt. $G Færdig fra Trykkeriet d..31. Juli 1866. SE SOREN 1866. ——— April 20 Mal 4118 M. 3. Oversigt over det Kongelige danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger (& 08 "dets Medlemmers Årbeider i Aaret 1866. Af J. Japetus Sm. Steenstrup, Professor ord. ved Kjåbenhavns Universitet, Selskabets Secretær. Kjobenhavn. Bianco Lunøs Bogtrykkeri ved F,S. Muhlc. 1866. — AM 3. Mødet 12:20 Ar SOV EGE SEE RSS SE SER S. 73. RAMA ROR ESTER REN ON oe REESE SKS ESSER S. 74. == 8 Ma Overs ES ED ET 3 73 FOSS SETS SE ES TANSESER S. 83. ER ; SR FORD 1 ir DOT ET mr ESS EGER ERE ESE SEES nr S. 85. Å. Steen, Prof. Dr. Betænkning angaaende en i en forseglet Convolut til Selskabet fra Dr. H. 6. Zeuthen indsendt Meddelelso SEE EET EEG ENES SEERE S. 89-90. Prof. Scharlings og Prof. Thomsens Bedømmelse af cand. mag. Jørgensens Afhandling: Overjodider af Alkaloiderne .-. . S. 87-88. Den metereologiske Comitées Yttringer i Anledning af Stads- ingenieur Coldings Forslag om Overtagelsen af Apparatet til Maalning af Fordampningen fra de nærmest Kjøben- havn liggende Søers Overflade 202200 0 ere oe arete S. 119-20. Å. Steen, Prof. Dr. Om de lineære Differentialligninger, hvis particulære integraler alle ere af samme Form. . . S. 77-83. H. 6. Zeuthen, Dr. phil. Bestemmelse af Charakteristikerne i de elementære Systemer af Flader af 2den Orden, (Fiertil-en-Udslasstavle) SÅ SEERE ol Ve ae ee EN EER S. 91-92. S M Jørgensen, Cand. mag. Overjodider af Alkaloiderne . S. 93-118. Bilag: Veirtavle for Juni 1866. £Z> Færdig fra Trykkeriet d. 31. Juli 1866. ES === —=. AZ Aa == r ——070—— Oversigt over det hr] Kongelige danske "Videnskabernes Selskabs Forhandlinger (| | | | | dets Medlemmers Årbeider i Aaret 1866. Af | J. Japetus Sm. Steenstrup, | Professor ord. ved Kjobenhavns Universitet, Selskabets Seeretær. Kjøbenhavn. Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F.S, Muble. Ål eee IN ' 1866. TE 3 Me Å. Mødet (3 15 JUNO her sie SEES See ERE PA LEKEREE S. 182-84, »Schiern, Prof. Dr. En Oplysning angaaende Oldtidens Kjend- £ skab til Nilens Kildesøer (hertil Kaartene A og B) . . S. 121-81. | | (5 De manglende Hefter for April—Juni og Nov.—Dec. forrige | Aar ville blive efterleverede, saasnart det paa nogen Maade er muligt. | cs K 3 | ; g$5> Færdig fra Trykkeriet d. 30. August 1866. z ; , | 1866. —— Novbr.2. ———— io. 5. Oversigt over det Kongelige danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger og i Aaret 1866. Af J. Japetus Sm. Steenstrup, Professor ord. ved Kjåbenhavns Universitet, Selskabets Secretær. dets Medlemmers Arbeider Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F.S. Muhle. | Kjobenhavn. 1866: — N65. 5 RER ("Mødet ds" Novbr str O verset NER RER NS DSE KEE SKER S. 197-201 A. S, Ørsted, Prof. Dr. Indpodningsforsøg, - hvorved det bevises, at der finder et Generationsskifte Sted mellem | den paa Enens Grene snyltende Bævrerust (Podisomu | jJuniperinum) og den paa Rønnens Blade voxende Horn- rust (Boestelia cornuta). Hertil to Kobbertavler Tab. i 10 87-38 NSSS RS Er Nlar SON SENSE ESS ET ERE TE S. 185-96. J. L. Ussing, Prof. Dr. Om nogle af Fr. Rostgaard efterladte 2 Papirsaftryk af græske og latinske Indskrifter. .... … S. 202-21. Bilag: Liste over indkomne Skrifter i August, Septbr. og October og de i November-Møderne fremlagte. Veirtavle for Juli, August, September og Oetober. Tvende Tavler. Tab. III og IV. Podisoma juniperinum og Roestelia cornuta. | Det manglende Hefte for Nov.—Dec. 1865 vil følge i Løbet af nogle faa Uger. ' , $Z> Færdig fra Trykkeriet d. 31. Januar 1867. PS Novemb. 16. 30. Decemb. 14 Oversigt over det Kongelige danske Videnskabernes: Selskabs | Forhandlinger Gær dets Medlemmers Årbeider i Aaret 1866. Af: J. Japetus Sm. Steenstrup, Professor ord. ved Kjobenhavns Universitet, Selskabets Secretær. Kjobenhavn. Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F,S, Muhle. 1866. — JM 6. Mødet d. 16. Novemb. Oversigt. sms eee see es . 221-26. —. d. 30. Novemb. . Oversigt... eee i. … 20 "Bx 226-290 == d.14. ;Decembs "LO Vers anet se ASE . 229-32. og Budget for 1867....... . 233-35. Barfoed, C., Prof. Nogle Undersøgelser over de isomeriske INST ER en eee eee REE IRENE ERR RR . S. 236-39. Miller, L., Dr. Prof. Kritik af E. Rapps Opfattelse af det forchristelige Kors og Christi Monogram som Symboler paa" Soldyrkelsen ss eee rer are Er UAE Es ED EERE . 240-57. Johnstrup, F., Prof. Om Faxekalken ved Annetorp i - SKAM TES rs en el ES Sal eee E Te SE Tse ge Er VSSE . 258-69. Madvig,.J. N., Confrd, Prof. Bemærkninger om Sprogenes Udvikling af deres syntaktiske Midler med særlig An- vendelse paa nogle Phænomeuer i Latin........ . 270-83. Bilag: Liste over fremlagte Skrifter i November og December. Veirtavle for November og December 1866. fæ Færdig fra Trykkeriet d. 28. Februar 1867. ER Oversigt over det Kongelige danske | Videnskabernes Selskabs Forhandlinger og dets Medlemmers Årbeider i Aaret 1866. Af J. Japetus Sm. Steenstrup, Professor ord. ved Kjåbenhavns Universitet, Selskabets Secretær. Kjøbenhavn. Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F.8S.Muhle. 1866. mn Ta "Tilbageblik paa Selskabets Virkeomhod € Fenrs 1866 . Såg-0g Navneforter helse I e e R "Titel og Indholdsfortegnelse til Aargangen 1866. LANGE Tr YEAER f- Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Medlem mer i"Begyndelsen af Aaret 18675 Aske NE NE ERE Ej » Ax ns E Bilag: Afslutning af Boglisten for 1866 . ge SEN Så så Résumé du Bulletin de la Société Royale Danoise Sciences de Copenhague pour Pannée 1866 . GE j ” . Deceml me Jannar 11. 25. Februar 8. Oversigt over det Kongelige danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger og dets Medlemmers Årbeider i Aaret 1867. Af J. Japetus Sm. Steenstrup, Professor ord. ved Kjoåbenhavns Universitet, Selskabets Secretær. Kjøbenhavn. Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F.S. Muhle. ERNE HER Er Sr teend de] dn ST 1867. — MW 1. Mødet:d.;117 Januar: "Oro E SS SES SEES ESS SEE KER S. 1-2, =—350795; Januar EO rer SE SS SE SEE SEE ild "EL ER S. 2-3. 1408 Ferran overset SE ere i. SEER S. 3-5. i : og Prisopgaver for 1867....-. S. 6-9. Miller, L., Dr. Prof. Bemærkninger om Oldtidssymboler af Stjerne- og Kors-Form ..... PRES RE PRES E LES e,- S. 10-25. Lorenz, L., Doc. Om Identiteten af Lyssvingninger og elek- friske "Sørine SS Sae eee et BES A REE SEERE S. 26-45. Hannover, Å., Dr. Prof. Om Bygningen og Udviklingen af Bruskfiskenes - Skjæl-o7r: Pige... . 2303 es are S. 46-52. Bilag: . Liste over fremlagte Skrifter i Januar og Februar. Veirtavle for Januar 1867. | 1867. —— … Fobrart, — Mm. 2. Oversigt over det Kongelige danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger dets Medlemmers Årbeider i Aaret 1867. Af J. Japetus Sm. Steenstrup, Professor ord. ved Kjåbenhavns Universitet, Selskabets Secretær. | - ppm gm yen t==……s ===, Kjøbenhavn. ” Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F.S. Muhle. ram stilles Sk onde Are sete Selle see ae ERE LER JESS ben AS sd set Fre rd nm », H iel " sd 4; É É- i Se Al - ' s Vu . a 5 k, sy é mm Søe i ” aw ns SA ” + + 2 rolegk i Mk > W ø 3 s ;: Nis i Fe 5 - « , ” å øl E å » . " vw ” fk j . SE 0 o mi: ” SA ts gren skarn 1867. — MM Mødet -d.22:-Februar, Oversigt se eje ede rene Se S. 93-95. — d. 8. Marts. Oversat 8 SD TR SENSE ADR S. 95-99. C. Paludan-Miller, Prof. Dr. Om Romerrettens Anvendelse i Danmark efter Kong Valdemar den Andens Tid .... S. 53-92. ki Bilag: "Veirtavle for Februar 1867. Résumé du Bulletin de la Société Royale des Sciences de Copenhague. L'année 1867. p. 1—16. $Z> Færdigt fra Trykkeriet 31. Marts 1867. Marts 22. April. 5. Oversigt over det Kongelige danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger o' 0 O dets Medlemmers Årbeider i Aaret 1867. Af J. Japetus Sm. Steenstrup, : Professor ord. ved Kjåbenhavns URI ESRB Selskabets Secretær. ; Kjøbenhavn. Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F.S. Muhle. 1867. — We 3. Mødet d. 22. Marts. Oversigt S. 100-104. == 70705, Apr MTO verset seer ………… S. 105-106. J. Thomsen, Prof. Om Adskillelse af de basiske Ilter, som ikke fældes af Svovlbrinte i en saltsur Opløs- S. 107-115. L. Miller, Prof. Dr. Om Ringen eller Diademet som et Symbol paa Kongeværdigheden i Persien, navnlig paa de sassanidiske Monumenter S. 116-140, E. F. Allen, Prof. Dr. Om Christiern den Andens saa- z kaldte geistlige Lov eller Loven for Landet S. 141-145. Bilag: Liste over fremlagte Skrifter i Marts og April. Résumé du Bulletin de la Société Royale Danoise des Sciences å GCopenhague (continuation).. p. 17-22. Tvende Tavler: I og II til Prof. Mullers Afhandling. Contenu du résumé du Bulletin: Questions mises au concours pour l'année 1867 Remarques sur les symboles de Vantiquité qui offrent les formes d'un astre et June croix. Par M. Louis Muller p. Sur I'emploi du droit romain en Danemark aprés Waldemar Il. - Par M. C. Paludan-Muller Sur T'identité des vibrations de la lumiére et des courants électriques. Par M. L. Lorenz p- Sur la séparation des oxydes qui ne sont pas précipités par Yhydrogéne sulfuré dans une solution contenant de I'acide chlorhydrique libre. Par M. Julius Thomsens. .….p: L'anneau ou le diadéme comme symbole "de la royauté en Perse, surtout sur les monuments sassanides. Par M. Louis Muller " $32 Færdigt fra Trykkeriet 30. April 1867. BR ra Oversigt over det Kongelige danske Forhandlinger dets Medlemmers Arbeider i Aaret 1867. Af J. Japetus Sm. Steenstrup, Kjøbenhavn. Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F.S. Muhle. Videnskabernes Selskabs Professor ord. ved Kjåbenhavns Universitet, Selskabets Secretær. | 1867 HEL Mødet d. 26. April.. Oversigt......- er ale ser SEE … S. 145-147, — 0:40 Mal, FOyersigE ER SEE Ab og ae" BEDES — .d. 24. Maui. OVS REE SEERE NNE S. 151-152. og Oversigt over Begnskabet for 1866 ......... S. 148-149. J. Lange, Prof. Om de vigtigste af de i det 46de Hæfte af Flora Danica optagne Planter... ..…..2..……4… S. 153-164. C. C. &. Andræ, Geheime-Etatsraad. . Om den aproximative Beregning af bestemte Intesralerss5-3 So ERE NERE S. 165-201. Bilag: Liste over de i Mai— August indkomne Skrifter. Veirtavler for Marts, April, Mai og Juni. Résumé du Bulletin de la Société Royale Danoise des Sciences å Copenhague (continuation), eontenant: Observations sur les espéces les plus remarquables con- tenues dans la 46e livraison de la Flora Danica par MM: JALaT FO 0 ES RER SOE REN SNS SES eos p. 23-25. Sur Vévaluation approximative des intégrales définies par MEG FONG NT NERE NEED RENEE .……… + p. 26-30. £G> Færdigt fra Trykkeriet 20. September 1867. om ty . suosstod saJ zoya soauid9 sap 939 -soJprea9 sap Juawoaddofaa9p of 49 omgonys ej ang :upang np 9wuns9y "19q099Q 50 1oqwuoyjdåg Ysngny fynp 40j JOJABIUOA ao yg euwoypu 1oqwuooagq-zaqwuojdag I ap.doA0 ogsrT :Sejig "9127802 and Sr EROS Seann heder dt. lm ra Ng 6 Tea (CAT=TTI OUI9[AB T, [449H) vore g aGygolssioj 09 [4 apualøquoay '1o4uejd -H1æA ved oax0A Iouoyvrouany) oapuoajxon stay f'adwuvras -adug pawu Søs1ojssuupodpuf 2£N« vaq gorg pojsig "9 "VV "403-202 SE Se EEN ETERN SIE SEAN Et SK 331S19A 0) "IQAON "TI p 5: "CQG-F03 "9 foto rrer ere e ere 331194 ( TUunf "82 "PP — "F02-203 "g urt sne Rd sete sete sat dense, See J81S10A 0) munf 'F] sp JopØøWw GA == LOST E Novbr. 15. 29. Decbr. 13. Oversigt over det Kongelige danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger o&w dets Medlemmers Årbeider i Aaret 1867. Af J. Japetus Sm. Steenstrup, Professor ord. ved Kjøbenhavns Universitet, Selskabets Secretær. Kjøbenhavn. Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F.S. Muhle. b mg he ry ban aser en ve min l4 Ad NEP emne la N g "1867. — MM 6. Mødet d. 15. Novbr. User FE FANGEN SALSA RESEN St 217-220. så —" 4.29, Novbr. | Oversigt 24 22 30 20, vrede RS BEDRE — df 28. Decbr, TO ere ERE res 3 Rue " Budget for Aaret 1868 ...... 8. 222-224. ; J. Thomsen, Prof. En Række Dobbeltehlorider henhø- ARR rende til Platinbasernes Gruppe +....-….- i VS o9 BEDS E RE L. Miller, Prof. Dr. — Efterskrift til Afhandlingen: Om Ringen eller Diademet som et Symbol paa Konge- % værdigheden i Persien, navnlig paa de sassanidiske Monumenter ......- SEE BASERE FRE To. 284-285. d'Arrest, Prof. Dr.'. Om den store Orionstaage...... 8. "236-241. 5 | J. J. A. Worsaae, Etatsraad. Almindelige Bemærkninger om Betydningen af vore store Mosefund fra den ældre Jernalder, knyttede til Fremlæggelsen af Adjunkt | | Engelhardts Beskrivelser over RE br: og fyen- NE IK | ske Moselund Eee BSN DEDE ANE NØ SÆRT: v. 242-264. SK É Bilag: Slutning af Boglisten for 1867. | Veirtavle for November og December. "Résumé du Bulletin: : Sur les chlorures 'doubles ammoniaco - -platiniques. | Par M. J. Thomsen ses pr 424. FOR Sur l'importance des grandes trouvailles du premier åge de fer faites dans les tourbiéres danoises. Ser Par M.-- ad: ] få Å. Worsaae ej "e.0, 078, TNT REE MER PE 46-49. $5> Færdigt fra Trykkeriet 23. April 18680 mm pm ec es ———— ; Fortsættelse o 1 867 . SITT ENE Slutning. 5 BEDRE IN6. | . Oversigt over dd Kongelige danske. "Videnskabernes Selskabs Forhandlinger og dets Medlemmers Arbeider i Aaret 1867. Af Selskabets Secretær J. Japetus Sm. Steenstrup, Professor ord. ved Kjoåbenhavns Universitet, Etatsraad. i Kjobenhavn. Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F.,S. Muhle. SØ RR ma ER e67. RER Tilbageblik paa Selskabets Virksomhed i Aaret 1867 . Sag- og Navnefortegnelse EDER HESTE hr NS i Titel og Indholdsfortegnelse til Aargangen 1867 ....… Det kgl. danske Videnskabernes Selskabs Medlemmer . å Contenu "du Résumé du Bulletin de la Société Royale Dano Pannée 1867. 3 5 Sae" i — ”: SKRÆP re tag ” SER SKE SER se EN "(GP Færdigt fra Trykkeriet 14. April z — Jan, 17. 31. Febr. 14. 28. Marts 13. Oversigt over det Kongelige danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger dets Medlemmers Årbeider i Aaret 1868. Af Selskabets Secretær J.Japetus Sm. Steenstrup, Professor ord. ved Kjoåbenhavns Universitet, Etatsraad. Kjøbenhavn. Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F,S. Muhle. MATA NS TNS k SEN aRE å: od i" Er 1868. — Né 1 og 2. Mødet d. 17. Jan, Oversigt . Jan. Oversigt i; Febr. Oversigten es Ses Teresa SEERE S. 9-24. . Febr. Oversigt S. 33-36. . Marts. Oversigt "8. 36-41, Tillæg til Budgettet for 1868 Prisopgaver for 1868 Betænkning (Thomsen, Johnstrup, Barfoed) over Cand. mag. Topsøes Afhandling om «Dobbeltsalte af Platinbromid» S. Betænkning (Madvig, Westergaard, Ussing) angaaende Under- støttelse til Katechet Kleinschmidis grønlandske Ordbog S. Betænkning (Gislason, Holm, Thorsen) angaaende Understøt- telse til Pastor Koks Sønderjydske Folkesprog, Tredie Betænkning (Bendz, Reinhardt, Hannover) over Dr. Berghs Afhandling: «Bidrag til Kundskab om Phyllidierne» . . Betænkning (Holten, Lorenz, Colding) over Besvarelserne af det Classenske Legats tvende Prisopgaver Betænkning (Steenstrup, Holten, Johnstrup) over Adjunkt Jespersens Afhandling om «Knudsker-Plateauets geo- techtoniske Forhold» Jul. Thomsen, Prof. Om Thermometres Følsomhed C. E. Scharling, Prof. Dr. theol. Undersøgelse om de gno- stiske Citationer af det Nye Testamentes Skrifter i Philosophumena VII. 20-27 Bilag: Bogliste (Januar— Marts). Veirtavler for Januar, Februar og Marts. Résumé du Bulletin de la Société Royale Danoise: Questions mises au concours pour Vannée 1868. . p. 1-2. sæ Færdigt fra Trykkeriet 9. Juni 1868. … Marts 27. April 17. Mai 1.15. Juni 12. 26. % 0. 3ogd. Oversigt over det Kongelige danske Videnskabernes. Selskabs Forhandlinger dets Medlemmers Årbeider i Aaret 1868. Af Selskabets Secretær J. Japetus Sm. Steenstrup, Professor ord. ved Kjåbenhavns Universitet, , Etatsraad. Kjøbenhavn. 1868. — MC 3 og 4. Mødet d. 27. Marts. Oversigt . April. . Oversigt . Mai. Oversigt . Mai. Oversigt . Juni. Oversigt re UR 0099 G . Juni. Oversigt S. 95-100. Oversigt over Regnskabet for 1867 S. 93-94. Betænkning (Thomsen, Johnstrup, Burfoed) over Cand. mag. Topsøes 2den Afhandling om Platinets Dobbelthaloid- Betænkning (Bendz, Steenstrup, Reinhardt) over Dr. Liitkens: Additamenta ad historiam Ophiuridarum, tredie Bidrag S. 96-100. L. Ussing, Prof. Dr. Bemærkuinger i Anledning af en ny Udgave af «Theophrasti Charaeteres et 'Philodemi de vitiis liber deeimus» : S. 101-113. €. TF. Barfoed, Prof. Om Æblesyrens Adskillelse fra andre S. 114-122, H. Topsøe, cand. mag. . Krystallografisk-kemisk Undersøgelse over Platinets Døbbelthaloidsalte. Hertil Tavle I, . . S. 123-157. Bilag: Bogliste (Marts—September). Veirtavler for April, Mai, Juni. Résumé du Bulletin: Recherclies cristallographiques et chimiques sur les sels doubles haloides du platine par M. H. Topsøe. VOR p- 3-10 Sur la séparation de T'acide malique de quelques autres acides organiques, par M, C. T.Barfoed ......+. p- 11-13. $37 Færdigt fra Trykkeriet 18. Febr. 1869. November 6. 20. December 4. 18. Oversigt over det Kongelige danske EH enskabernes Selskabs Forhandlinger 08 dets Medlemmers Årbeider i Åaret 1868. Af Selskabets Secretær J. Japetus Sm. Steenstrup, Professor ord. ved Kjåbenhavns Universitet, Etatsraad. Kjobenhavn. Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F.S.Muhle. . 1868. — Né 5. Mødet d. 6. November. Oversat er ERE EEEEE S. 158-160. == 370.20. November. Oversigt SKE ASSER SES S. 160-162. - —… d-- 4. December Oversigt; 22025 SF SØDERE S. 162-163. == 50-18; "December Overnet ASE SOREL SEE S. 163-168. Bilag: Veirtavlerne for Juli — December 1868. Bogliste (Octbr.—Decbr.) .......- FRED NR SEE S. 25-30. Oversigt over Selskaber, Videnskabelige Anstalter og Enkeltmænd, fra hvilke Videnskabernes Sel- skab i Aaret 1868 har modtaget Skrifter... . . . S. 31-36. Slutningsheftet for 18368, indeholdende Registeret, Medlemslisterne m. m. er i Trykken og vil snart følge. Oversigt over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger og | dets Medlemmers Årbeider i Aaret 1868. Af Selskabets Secretær " J. Japetus Sm. Steenstrup, Professor ord, ved Kjøbenhavns Universitet, Etatsraad. Kjøbenhavn. Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F,S.Muhle. 1868. — AM 6. Tilbageblik paa Selskabets Virksomhed i 1868 ....... S. 169-70. Sag- og Navnefortegnelse......- NSKRE SENERE allel ekle Ba171-78: Indholdsfortegnelse st ES ER ae een ek lee IN Jarre reelle ; Medlemsliste ERE ERE TE hs ERE EON RER SE ele (SE Contenu du Résumé du Bulletin de la Société Royale Danoise pour V'année 1868. " set Es ry BONE says Ka en nn 8605 <9