, KÆR NL klas i L- ?å w Y £ Fi gr 1505, pe| VÅ 1: 4? VAN GE HS Sl UND 2 AND 'a, — ad ) 7 pt em b1393 VÆV ; > =Gibson-lavi EY hf == ennen r—m— eee == res na FHE KEW YSE soTANICAL GARDEN BRONX, NEW YORK 10458 [. ti UN KOHAHER Kj i af dn KER Fr se ere re" Så ESS SS see 556 = 6 æy me sne 55. sn USL SIAM fe RAGN ARN N Pj SES i WIN d NyN 4 LAN ANN Oversigt over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger o (9 (= dets Medlemmers Arbejder i Aaret 1891. Med 4 Tavler og Tillæg samt med en Résumé du Bulletin de 1'Académie Royale Danoise des Sciences et des Lettres pour Vannée 1891. LIBRARY ere ges Hd» MNENW ;VØRK BOTANICAL GARDEN København. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F'. Dreyer). 1891—1892. Ved Henvisninger til den første Afdeling, i hvilken Sidetallene ere udmærkede ved et Blad-Ornament, bruges i Stedet for Ornamentet et Parenthestegn, saaledes at f. Ex. (3) betyder - 3 3. Aargangens enkelte Numere udkom: Nr. 1: den 25de April 1891. Nr. 2: den 31te August 1891. 3: den 10de Marts 1892. Må bN g EN S SEP 201918 Plarnkæt LIRBRA Ry ane 3 2% NE W YORK BG7 AN ICAL Indholdsfortegnelse GARDEN til Aargangen 1891. Side TT TTT DEERE ER ESS ERE FØREREN SSR PRT SS SRP PER SESRERE (3)-(4) Fortegnelse over Selskabets Medlemmer, Embedsmænd og faste EEN DE VEN 8 SEES SES SE RE TE SER REE rl sg (5)-(14). kk Nade den. ode, Janbar: Oversigt esse att ne HNE se Noma e (15)-(16). BE DIS Tan nar DNB or ae Se ER MEE es er (16). 0 — ble Februar, - OVerBiBEn TE ere aser een er eee dg (17)-(21). — — — Prisopgaver Tor ISOLA rap sm veldve (17)-(21). 5 — 20de Februar: Oversiden ln en gø (21)-(26). 5 rr HE så ag FEY o 7) FAMDRE, & 1721 723 Ta SØDERE SØRG SEER ESSENSEN ENESTE ASE (27)-(30). — — — Regnskabsoversigt for 1890... .....- (28)-(30). bi —— 20de Marts: HVErBE Rss fortale Fe lene (31). He — Ide ARTI: OVERSIGT LE fr sys brand seek BYRNE ep) 3 (32)-(48). — — — Beretning for 1890—91 afgiven af Di- rektionen for Carlsbergfondet . ... (32)-(46). 5 — 1708 ADT "OVS 53 ma gt STS GER Iben ds Jen FRE (48)-(53). BE Isle Maj Overses. at sr age RE tak al GR aS « (53)-(55). BE — fode Maj SOFIE se er as i RA LET SEN SREØNER (56)-(60). RE 230e Oktobers, Oversigter rear reg eres FENE a orn (61)-(64). RE — 8 — fie November: 1, Oversigt 3 oss krans te En es (65). BE —20de- November. "Oversigt Se ae eee eee (66)-(67). Ade December” "Oyersisk se os SE SKIEN EN AS FEE 6 (67). 15... — — 18de December. [ONES FG HE PSR RE SENE, BESES ENES FE NEEE (68)-(72). — == — BURESE For 1592 SENERE SN eo (69)-(72). TEE DS SELE ERNST 10 SEN HØRES ES SEE” BESES SEERE TESS FESD (73)-(75). Betænkninger afgivne til Selskabet findes: Betænkning over Besvarelse af en Prisopgave.........--.… (22)-(26) Betænkning (Joh. Lange, Warming, Rostrup) over S. Rostowzews Afhdl. Recherches sur 1'Ophioglossum vulgatum L. ...... (48). Betænkning over en, i Henhold til given Tilladelse, senere indk. Besvarelserdl en PriSoP Pave KREMER SEE SEERE SEEK (49)-(52) Betænkning (Jul. Thomsen, Christensen) over Dr. phil. E. Peter- sens Afhdl. Om nogle Grundstoffers allotrope Tilstandsformer Betænkning (Bohr, Salomonsen) over Cand. med. N. T'. Schier- becks Afhdl. Om Kulsyremængden i Ventriklen......... Betænkning (Vilh. Thomsen, Wimmer, Finsen) over Udgivelsen af Rektor, Dr. J. Thorkelssons Suppl. til Islandske Ordbøger. . Betænkning (S. M. Jørgensen, O. Christensen) over Assistent "— 4. Christensens Afhdl. Titreringsmethoder til Bestemmelse af BER Så SEE ES SEE ET ES SES REE SIDES 0. Betænkning (Bohr, Chievitz) over Dr. med. V. Henriques's Afhdl. Nervesystemets Indflydelse paa Lungerespirationen .......- Betænkning (Krabbe, Bohr) over Dr. med. V. Henriques's Afhdl. Blødirykket 1 det lille Kredsløb e: ass EET OR ave ae el at Im kk (63). (66)-(67). 2 4 og Meddelelser. Side "Johannes C. H. R. Steenstrup. EÉtudes sur les Chansons popu- laires danoises au Moyen-åge. 2.200 eee enee ennee 1— 36. Eug. Warming. Note sur le genre Hydrostachys ......... 377430 C. Christiansen. Om Betingelserne for Isdannelse......... 44— 53. S. Rostowzew. Recherches sur I' Ophioglossum vulgatum L. Avec deux planches.....- Re eEE 54— 83. Chr. Bohr et Joh. Bock. Détermination de Tabsorption de quel- ques gaz dans Veau å des températures comprises entre 0 ODS SE eee NE ERE RR 84—115. Adam Paulsen. Déterminations de la déclinaison magnétique en . Danemark vo 2 2274 12 8) se 1 REESE SERRERRERE ESS 116—136. N. P. Schierbeck. Sur Vacide carbonique de T'estomåc ...... 137—181. Emil Koefoed. Résumé d'une recherche sur les acides du beurre 182—190. A. Christensen. Om Chininets kvantitative Bestemmelse ved Titrerings-Methoder og om dets Adskillelse fra andre China- alkaloider, navnlig fra Cinchonidin. 22003... STER 191—238. J. H. Chievitz.. Sur Texistence de Tarea centralis retinæ dans les quatre premiéres classes des vertébrés .......-..…- 239—253. Vald. Henriques. Recherches sur influence du systéme nerveux sur 'échange respiratoire des poumons. Avec deux planches, .marquées IllFet ITV... 7 JE 254—290. — — Recherches sur la pression du sang dans la circulationspulmon anes 291—304. J.-L. Heiberg. Les premiers manuscrits grecs de la bibliothéque Ppapalessrree.e: KREERET ea ae eg er rn 305 —318. Résum é du Bulletin de I'Académie Royale Danoise des Sciences et des Lettres. Page Questions mises au concours pour Tannée 1891 .......2+++ III — VI. Rapports sur un mémoire envoyé en réponse å une question ise au sconcours pour Vannée "1889 SSP RSS RER . VII— Xl. Apercu des travaux de I'Académie pendant T'année 1891 ....….- XIX VS Tillæg. Side I: Liste over dei 1891 indkomne Skrifter... ES SSR 1—48. II. Fortegnelse over de Selskaber og Private, fra hvilke Skrifter ene ki LEDES HS: std er ore RENEE SEE s EEN 49—61. UNE Sar-o2R Naynefortegnels es sr 2 Tet Tele Ree ENE RO RENNER 62—68. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Medlemmer ved Begyndelsen af Aaret 1891. Præsident: Jul. Thomsen. Formand for den hist.-filos. Kl.: J.L. Ussing. Formand for den naturv.-math. Kl.: C.F. Lriitken. Sekretær: H.G. Zeuthen. Redaktør: V7/h. Thomsen. Kasserer: F.V. A. Meinert. A. Indenlandske Medlemmer. Der historisk filosofiske Klasse Wegener, C. F., Dr. phil., Gehejme-Konferensraad, fh. Gehejme- arkivar, Kgl. Historiograf og Ordenshistoriograf; Stk. af Dbg., Dbmd.. (15/12.43.) Ussing, J. L., Dr. phil., LL. D., Professor i klassisk Filologi ved Københavns Universitet; Kmd. af Dbg.”, Dbmd. — For- mand for den hist.-filos. Klasse. (%/12 51.) + Gislason, K., Dr. phil., fh. Professor i de nordiske Sprog ved Københavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (%/12 53.) Miiller, C. L., Lic. theol., Dr. phil., Etatsraad, Direktør for den Kgl. Mønt-Samling, Antik-Samlingen og inspektør ved Thorvaldsens Museum; Kmd. af Dbg.”, Dbmd. (?/12 56.) Mehren, A. M.F. van, Dr. phil., Professor i semitisk-orientalsk Filologi ved Københavns Universitet; RK. af Dbg., Dbmd. (2/4 67.) Holm, P. E., Dr. phil., Professor i Historie ved Københavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (5/4 67.) + Lund, G. Fr.V., Dr. phil., Professor, fh. Rektor ved Aarhus Kathedralskole; R. af Dbg. (77/4 68.) Medlemmer. Se 653 Hist.-fil. Kl. Rørdam, H. F., Dr. phil., Sognepræst i Lyngby; R. af Dbg. (8/12 71.) Fausbøll, M. V., Dr. phil., Professor i indisk-orientalsk Filologi ved Københavns Universitet; R. af Dbg. (7/4 76.) Thorkelsson, Jon, Dr. phil., Rektor for Reykjavik lærde Skole; Rak Dbe— (7/4 76) Thomsen, Vilh. L. P., Dr. phil., Professor i sammenlignende Sprogvidenskab ved Københavns Universitet; R. af Dbg. — Selskabets Redaktør. (/12 76.) Wimmer, L. F. Å., Dr. phil., Professor i de nordiske Sprog ved Københavns Universitet; RK. af Dbg. (/12 76.) Lange, Jul. H., Dr. phil., Professor i Kunsthistorie ved Køben- havns Universitet og Docent ved det Kgl. Kunstakademi ; BED D ET 1277] Goos, A. H. F.C., Dr. jur., Professor i Lovkyndighed ved Kø- benhavns Universitet, extraordinær Assessor i Højeste- ret; Overinspektør ved Fængselsvæsenet ; Kmd. af Dbg.?, Dbmd. (78/4 82.) Steenstrup, Joh. C. H. R., Dr. juris, Professor Rostgardianus i Historie ved Københavns Universitet. R. af Dbg. (/12 82.) Gertz, M.Cl., Dr. phil., Professor i klassisk Filologi ved Kø- benhavns Universitet; R. af Dbg. (!2/4 83.) Nellemann, J. M.V., Dr. jur., Justitsminister og Minister for Is- land, extraord. Assessor i Højesteret; Stk. af Dbg., Dbmd. (7712 83.) Jørgensen, A. D., Rigsarkivar; R. af Dbg., Dbmd. (7/12 83.) Heiberg, J. L., Dr. phil., Bestyrer af Borgerdydskolen i Køben- havn. (7/12 83.) Finsen, V. L., Dr. jur., fh. Assessor i Højesteret; Kmd. af Dbg.?, Dbmd. (78/4 84.) Høffding, H., Dr. phil., Professor i Filosofi ved Københavns Universitet. (7?/12 84.) Kroman, K. F.V., Dr. phil., Professor i Filosofi ved Køben- havns Universitet. (7”/12 84.) Erslev, Kr. 5. A., Dr. phil., Professor i Historie ved Københavns Universitet. (78; 88.) Fridericia, J. Å., Dr. phil., Underbibliothekar ved Universitets- bibliotheket i København. (78/5 88.) Naturv.-math. Kl. ie "2 Medlemmer. Sundby, Th., Dr. phil., Professor i de romanske Sprog ved Københavns Universitet. (75/5 88.) Verner, K. A., Dr. phil., Professor i de slaviske Sprog ved Kø- benhavns Universitet. (75/5 88.) Den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse. Steenstrup, J. Jap. Sm., Dr. med. & phil., Etatsraad, fh. Professor i Zoologi ved Københavns Universitet; Stk. af Dbg., Dbmd. (”/11 42.) Hannover, A., Dr. med., Etatsraad, fh. Læge i København; REDDEDE SSY Åndræ, C.C.G., Dr. phil. Gehejme-Konferensraad, fh. Direktør for Gradmaalingen; Stk. af Dbg., Dbmd. (75/4 53.) Thomsen, H.P. J. Jul., Dr. med. & phil., Direktør for den poly- tekniske Læreanstalt, Professor i Kemi ved Københavns Universitet; Kmd. af Dbg.”, Dbmd. — Selskabets Præsi- dent. (7/12 60.) Rink, H. J., Dr. phil., Justitsraad, fh. Direktør for den Kgl. grøn- landske Handel; R. af Dbg., Dbmd. (78/12 64.) Johnstrup, J.F., Professor i Mineralogi og Geologi ved Køben- havns Universitet; Kmd. af Dbg.”, Dbmd. (1%/12 64.) Lange, Joh. M. C., Dr. phil., Professor, Lærer i Botanik ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; R. af Dbg., Dbmd. (?”/12 65.) Lorenz, L., Dr. phil., Etatsraad, fh. Lærer ved Officerskolen ; Rk Dbes Dbmd (45662) Liitken, Chr. Fr., Dr. phil., Professor i Zoologi ved Køben- havns Universitet; R. af Dbg. — Formand for den naturv.-math. Klasse. (??/4 70.) Leuthen, H. G., Dr. phil., Professor i Mathematik ved Køben- havns Universitet; R. af Dbg. — Selskabets Sekretær. (6/12 72.) Jørgensen, S. M., Dr. phil., Professor i Kemi ved Københavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (78/12 74.) Christiansen, C., Professor i Fysik ved Københavns Univer- set; Rs abeDbe se ADSESE) Krabbe, H., Dr. med., Lærer i Anatomi og Fysiologi ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; R. af Dbg. (7/4 76.) Medlemmer. & 8 > Naturv.-math. Kl. Topsøe, Haldor, F. Å., Dr. phil., Fabriksinspektør, Lærer ved Officerskolen; R. af Dbg., Dbmd. (?"/42 77.) Warming, J. Eug. B., Dr. phil., Professor i Botanik ved Køben- havns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (7/12 77.) Petersen, P. C. Julius, Dr. phil., Professor i Mathematik ved Københavns Universitet. (”/4 79.) Thiele, T. N., Dr. phil., Professor i Astronomi ved Københavns Universitet. (%4 79.) Meinert, Fr. V. Aug., Dr. phil., Inspektor ved Universitetets zoologiske Museum. — Selskabets Kasserer. ('?/12 81.) Rostrup, Fr. G. Emil, Docent i Plantepathologi ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; R. af Dbg. (78/4 82.) Miiller, P. E., Dr. phil., Kammerherre, Hofjægermester, Over- førster; R. af Dbg., Dbmd. (7”/12 $4.) Bohr, Chr. H.L. P.E., Dr. med., Professor i Fysiologi ved Køben- havns Universitet. (78/5 88.) Gram, J. P., Dr. phil., Direktør ved Forsikringsselskabet «Skjold» i København. (78/5 88.) Paulsen, Adam F.W., Bestyrer af det danske meteorologiske Institut i København; R. af Dbg. (78/5 88.) Valentiner, H., Dr. phil., Lærer ved Officerskolen. (12/5 88.) Christensen, Odin T., Dr. phil., Lærer ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole ved København. (1/4 90.) Hansen, Emil Chr., Dr. phil., Laboratorieforstander ved Gl. Carls- berg Bryggeri. (!!/4 90.) Kjeldahl, Joh., Cand. polyt., Laboratorieforstander ved Gl. Carls- berg Bryggeri. (1/4 90.) B. Udenlandske Medlemmer". Den historisk-frlosotrs keel Styffe, C. G., Dr. phil., fh. Bibliothekar ved Universitetsbibliotheket Upsala. 67.) Rossi, Giamb. de, Commendatore, Direktør for de arkæologiske Samlinger i Rom. (7/12 67.) Rawlinson, Sir Henry C., D.C. L., LL. D., Generalmajor, London. (17/4 68.) 1) Klammerne betegne et oprindelig indenlandsk Medlem. Hist.-fil. Kl. << 9 3 Udenl. Medl. Båøhtlingk, Otto, Dr. phil., Gehejmeraad, Akademiker i St. Peters- borg, i Leipzig. (77/4 68.) Bugge, Sophus, Dr. phil., Professor i sammenlign. Sprogforskning ved Universitetet i Kristiania. (77/4 70.) Lubbock, Sir John, Baronet, D.C.L., LL. D., Vice-Kansler for Universitetet i London. (79/4 72.) Unger, Carl R., Dr. phil., Professor i nyere Sprog ved Univer- sitetet i Kristiania. (77/12 75.) Delisle, Léopold-V., Medlem af'det franske Institut, Direktør for Bibliothéque Nationale i Paris; Kmd. af Dbg.? (7/4 76.) + Miklosich, Franz X. Ridder af, Dr. phil., Hofraad, fh. Professor i slavisk Filologi ved Universitetet i Wien. (8/12 76.) Malmstroøm, Carl Gustaf, Dr. phil., fh. kgl. svensk Rigsarkivar, Stockholm. (f/42 78.) Boissier, M.-L.-Gaston, Medlem af det franske Akademi, Pro- fessor ved Collége de France i Paris. (?”/42 82.) Paris, Gaston-B.-P., Medlem af det franske Institut, Professor ved Collége de France i Paris. (?”/42 82.) Curtius, Ernst, Dr. phil., Gehejmeraad, Professor i Archæologi ved Universitetet i Berlin. (??/12 84.) Conze, Alex. Chr. L., Dr. phil., Professor, Direktør for det kgl. Museum i Berlin. (!”/2 84.) Stubbs, Willzam, The Right Rev., D.D., LL. D., Biskop i Chester. (FEE 85Y) Freeman, Edw. A., D. C. L., LL. D., Regius Professor i nyere Historie ved Universitetet i Oxford. ("9/4 85.) Maurer, Konrad, Dr. phil., Professor i nordisk Retshistorie ved Universitetet i Minchen. ("9/4 85.) Fritener, Joh., Dr. phil., fh. Provst, Kristiania. ('/6 88.) Odhner, Cl.T'., Dr. phil, kgl. svensk Rigsarkivar, Stockholm. (7/6 88.) Storm, Gustav, Dr. phil., Professor i Historie ved Universitetet i Kristiania. (//6 88.) Heinzel, R., Dr. phil., Professor i germansk Filologi ved Uni- versitetet i Wien. (!/6 88.) Kunik, E., Gehejmeraad, Medlem af det kejs. Videnskabernes Akademi i St. Petersborg. (!/6 88.) Meyer, M. Paul H., Medlem af det franske Institut, Direktør for Ecole des Chartes, Professor ved Collége de France i Paris… (7/6:882) Udenl. Medl. + 10 gl Naturv.-math. Kl Sehmidt, Soh., Dr. phil., Professor i sammenlignende Sprog- videnskab ved Universitetet i Berlin. (!/6 88.) Sievers, E., Dr. phil., Professor i germansk Filologi ved Univer- sitetet i Halle. ("/6 88.) Jhering, Rud. v., Dr. jur., Gehejmeraad, Professor i Romerret ved Universitetet i Gottingen. (/4 89.) Wundt, Wilh., Dr. phil., Professor i Filosofi ved Universitetet i Leipzig. (/4 89.) Zeller, Eduard, Dr. phil., Gehejmeraad, Professor i Filosofi ved Universitetet i Berlin. (?/4 89.) Ascoli, Graziadio Is., Senator og Professor ved Universitetet i Milano. (71/4 90.) Biicheler, Franz, Dr. phil., Professor i klåssisk Filologi ved Universitetet i Bonn. (!/4 90.) Den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse. Weber, Wilh., Dr. phil., Professor i Fysik ved Universitetet i Gottingen. (??/42 39.) Åtry, Sir George B., LL.D., D.C.L., Kgl. Astronom ved Obser- vatoriet i Greenwich, Medlem af Royal Society i London. (27/11 40.) [Gottsche, C. M., Dr. med. & phil., Læge i Altona. (/12 45.)] Bunsen, R. W., Professor i Kemi ved Universitetet i Heidelberg; Rade (7214559) Owen, R. D.,, M.D., D.C.L., LL. D., Superintendent -of' British Museum, Medlem af Royal Society, London. (17574 59.) Daubrée, A., Medlem af det franske Institut, Professor i Geo- logi ved Muséum d'Histoire naturelle i Paris. (7/42 63.) Hooker, Sir Joseph D., M.D., D.C.L., LL.D., Vicepræs. for Royal Society i London, Sunnmingdale, Berkshire. (??/4 70.) Lovén, Sven, Dr. med. & phil., Professor i Stockholm; Kmd. af Dbg." (22/4 70.) De Candolle, Alphonse, fh. Professor ved Akademiet i Genéve. FEAT O) Agardh, J. G., Dr. med. & phil., fh. Professor i Botanik ved Lunds Universitet. (18/4 73.) Huggins, William, D.C.L., LL.D., Fysisk Astronom, Medlem af Royal Society i London. (15/4 73.) Naturv.-math. Kl. +< 11 3 Udenl. Med! Cayley, Arthur, D. C. L., LL. D., Professor i Mathematik ved Universitetet i Cambridge. (%/12 73.) Haan, David Brerens de, Dr. phil., Professor i Mathematik ved Universitetet i Leiden. (?/12 73.) Hermite, Charles, Medlem af det franske Institut, Professor i Mathematik ved Faculté des Sciences, Paris. (!/1 76.) Salmon, Rev. George, D.D., D.C. L., LL. D., Regius Pro- fessor i Theologi ved Universitetet i Dublin. (!"/4 76.) Cremona, Lwigt, Senator, Professor i Mathematik og Direktør for Ingeniørskolen i Rom. ("71 76.) Helmholtz, Hermann L.F., Dr. phil., Professor i Fysik ved Uni- versitetet i Berlin. (77/4 76.) Huxley, Thomas H., D.C. L., LL.D., Professor ved den Kgl. Bjerg- værksskole, Medlem af Royal Society, i London. (7771 76.) Ludwig, Carl Fr.W., Dr. med., Geh.-Hofraad, Professor i Fy- siologi ved Universitetet i Leipzig. (1/4 76.) Struve, Otto Wilh., Gehejmeraad, Direktør for Observatoriet i Pulkova… (77/4 76.) Allman, George James, M.D., LL.D., fh. Professor i Natur- historie ved Universitetet i Edinburgh. (””/42 76.) Thomson, Sir William, LL. D., Professor i Fysik ved Universi- tetet i Glasgow. (?”/12 76.) Tait, P. Guthrie, Professor i Fysik ved Universitetet i Edin- burgh. (?”/12 76.) Pasteur, A.-M.-Louis, Medlem af det franske institut, Professor honoraårius ved Faculté des Sciences, Paris; Stk. af Dbg. Fræ790) Des Cloizeaux, AÅ.-L.-O.-L., Medlem af det franske Institut, Professor i Mineralogi ved Muséum d'Histoire naturelle 1ÆPanTss 45 (AO) Kokscharow,. Nicolai v., Gehejmeraad, Generalmajor, Direktør for det kejserlige Bjergværksinstitut i St. Petersborg. (Fra 19.) Blomstrand, C.W., Dr. phil., Professor i Kemi og Mineralogi ved Universitetet i Lund; R. af Dbg. ("%/4 80.) Cleve, P.Th., Dr. phil., Professor i Kemi ved Universitetet i Upsala Rat DbE (81480) Udenl. Medl. <= 12 >> Naturv.-måth. Kl. Key, E. Axel H., Dr. med. & phil., Professor i Anatomi ved det Karolinske Institut i Stockholm. (77/42 80.) Berthelot, P.-E.-Marcellin, Medlem af det franske Institut, Pro- fessor i Kemi ved Collége de France i Paris. (8/4 81.) Néåigeli, Carl v., Dr. phil., Professor i Botanik ved Universitetet i Minchen. (7/12 81.) Gyldén, J. A. Hugo, Dr. phil., Professor, Direktør for Vetenskaps- Akademiens Observatorium i Stockholm. (”%/12 81.) Møller, Axel, Dr. phil., Professor i Astronomi ved Universitetet og Direktør for Observatoriet i Lund. ("8/42 81.) Lacaze-Duthiers, F.-J.-Henri de, Medlem af det franske Insti- tut, Professor ved Faculté des Sciences, Direktør for den zoologiske Station i Roscoff. (?8/4 82.) Retzius, M. Gustav, Dr. med., Professor i Anatomi ved det Karolinske Institut i Stockholm. (78/4 82.) Åreschoug, Fred.Vilh. Chr., Professor i Botanik ved Universi- tetet og Direktør for den botaniske Have i Lund. (?/4 86.) Nordenskiåld, Ad. Erik, Professor, Friherre, Intendant ved Riksmuseet i Stockholm. (2/4 86.) Torell, O. M., Professor, Chef for Sveriges geologiska Under- sokning, Stockholm. (29/4 86.) Weierstrass, Karl, Dr. phil., Professor i Mathematik ved Uni- versitetet i Berlin. (29/4 86.) Kronecker, Leopold, Dr. phil., Professor i Mathematik ved Uni- versitetet i Berlin. (7/4 86.) Leidy, Joseph, Professor i Anatomi, Præsident for Academy of Natural Sciences i Philadelphia. (29/4 86.) Kåilliker, Albert von, Dr. phil., Professor i Anatomi ved Uni- versitetet i Wurzburg. (9/4 86.) Leydig, Franz von, Dr. med., Gehejmemedicinalraad, fh. Pro- fessor i Anatomi, Wirzburg. (2%4 86.) Holmgren, Alarik Frithjof, Dr. med., Professor i Fysiologi ved Universitetet i Upsala; Kmd. af Dbg.” (/4 89.) Leffler, G. Mittag-, Dr. phil., Professor i Mathematik ved Højskolen i Stockholm. (?/4 89.) Lie, Sophus, Dr. phil., Professor i Geometri ved Universitetet i Leipzig. (?/4 89.) Naturv.-math. Kl + 13 = røg Udenl. Medl Lilljeborg, Vilh., Dr. med., Professor em. i Zoologi ved Univer- sitetet i Upsala. (5/4 89.) Nathorst, Alfr. G., Dr. phil., Professor, Intendant ved Riksmuseets botanisk-palæontologiske Afdeling i Stockholm (/4 89.) Nilson, Lars Fred., Professor ved Landtbruksakademien i Stockholm. (?/4 89.) Schiibeler, F. C., Dr. phil., Professor i Botanik ved Universitetet i Kristiania. —….(?/2 89.) i Cope, Edw. D., Professor, Philadelphia. (?/4 89.) Marsh, Othniel Ch., Professor, New Haven, Conn. (5/4 89.) Gegenbaur, Carl, Dr. phil., Professor i Zoologi ved Universitetet i Heidelberg. (5/4 89.) Leuckart, Rud., Dr. phil., Professor i Zoologi ved Universitetet i Leipzig. (?/4 89.) Mendeleeff, Dim. J., Professor i Kemi ved Universitetet i SL. Petersborg. (?/4 89.) Darboux, Gaston, Medlem af det franske Institut, Professor i Mathematik ved Faculté des sciences i Paris. (?/4 89.) Lindstrøm, Gustav, Dr. phil., Professor, Intendant ved Riks- museets palæozoologiske Afd., Stockholm. (!"/4 90). Sars, Georg Oss., Dr. phil., Professor, Kristiania. (7/4 90.) Agassiz, Ålex., Professor, Dr. phil., Curator of the Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass. (11/4, 90.) Dana, James D., Dr. phil., Professor, New Haven, Conn. (11/4 90.) Kopp, H.F. M., Dr. phil., Gehejmeraad, Professor, Heidelberg. (90) Mueller, Ferd. von, Baron, Dr. phil., Government Botanist, Melbourne. (!!/4 90.) Tieghem, Ph. van, Medlem af det franske Institut, Professor i Botanik ved Muséum d'Histoire naturelle i Paris. ("7/4 90.) IA Medlemmer. << 14 3 Kommissioner. Kaåassekommissionen: J. L. Ussing. F..Johnstrup. E. Holm. T. N. Thiele. Revisorer: H. F. A. Topsøe. Jul. Petersen. Ordbogskommissionen: V. Thomsen. L. Wimmer. Kommissionen for Udgivelsen af et Dansk Diploma- tarium og Danske Regesta: E. Holm. H. F.. Rørdam. Joh. Steenstrup. 1. Møde. & 15 $ 9. Jan 1891. 1. Modet den 9% Januar. (Tilstede vare 28 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Ussing, Johnstrup, Lutken, S. M. Jørgensen, Christiansen, Fausbøll, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Warming, Meinert, Joh. Steenstrup, Gertz, A. D. Jørgensen, Finsen, Høffding, Bohr, Gram, Paulsen, Erslev, Fridericia, Christensen, Kjeldahl, Sekretæren, Sundby, Mehbren, P.E. Miller.) Siden Selskabets sidste Møde i forrige Aar var dets Med- lem, Professor, Dr. phil. K. Gislason afgaaet ved Døden den åde Januar d. A. efter at have været Medlem af den historisk- filosofiske Klasse siden den Z2den December 1853. Professor, Dr. jur. Joh. Steenstrup meddelte Under- saeelser omyder danske Folkeviser fra. Middel- alderen. Denne Meddelelse er trykt paa Fransk i Selskabets Oversigt for i Aar S.1—36. Fra Budapest var kommen Forespørgsel om mulige Oplys- ninger angaåaende Pater Hells Expedition til Vardø i 1768—69 for åt iagttage Venus' Gennemgang gennem Solen. Selskabet havde til Besvarelse heraf gennem Rigsarkivet faaet tilsendt Regesta af de om denne Sag i Arkivet forefundne Dokumenter, hvilke sendtes til det ungarske Akademi. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 1—354 opførte Skrifter, hvoriblandt private Gaver fra Selskabets Medlem 283" Jan. SST RUDE SS 2. Møde. Rektor, Dr. J. Thorkelsson i Reykjavik og fra dets uden- landske Medlem Gehejmeraad, Professor, Dr. med. Fr. v. Ley- dig ; Wurzburg. 2%, Modet den 23% Januar. (Tilstede vare 21 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Holm, Lutken, Christiansen, Krabbe, Warming, Jul. Petersen, Thiele, Meinert, Joh. Steenstrup, Gertz, Høffding, P.E. Miller, Bohr, Gram, Paulsen, Valentiner, Christensen, Hansen, Kjeldahl, Sekretæren.) Professor, Dr. Chr. Bohr meddelte en af cand. med. V. Henriques påa Universitetets fysiologiske Laboratorium udført hække EF ors'ø et over lune ens Inn error Denne Meddelelse vil .eventuelt blive optagen i Selskabets Oversigt pååa Fransk. Professor, Dr. E. Warming gav dernæst en Meddelelse om Slægten Hydrostachys. Denne er optagen paa Fransk i Selskabets Oversigt for i Aar S. 37—43. Paa Redaktørens Vegne fremlagde Sekretæren det nylig udkomne 2det Hæfte af Skrifternes 6te Række, natur- videnskabelig-mathematisk Afdeling, Bd. VI, indeholdende Wil- liam Sørensen, «Om Forbeninger i Svømmeblæren, Pleura og Åortas Væg» med 3 Tavler og en fransk Résumé. i Mødet vare fremlagte de påa Boglisten under Nr. 55—90 opførte Skrifter, deriblandt private Gaver fra Selskabets Medlem Professor, Dr. Warming og dets udenlandske Medlem Pro- fessor, Dr. A. Kålliker i- Wirzburg. 3. Møde + 17 6. Febr. 3. Modet den 6" Februar, (Tilstede vare 18 Medlemmer, nemlig: Jul.Thomsen, Præsident, Ussing, Johnstrup, Holm, Liutken, Christiansen, Warming, Meinert, Rostrup, Joh. Steenstrup, Høffding, Sundby, Christensen, Kjeldahl, Sekretæren, Topsøe, Thiele, Krabbe.) Siden forrige Møde var Selskabets Medlem, Professor, Dr. phil., fhv. Rektor G. F. V. Lund afgaaet ved Døden den 3dje Februar. Han var optaget i Selskabets historisk-filosofiske Klasse den 17de April 1868. Professor, Dr. E. Warming gav en Meddelelse om Vandet som plantegeografisk Faktor. Denne Meddelelse vil blive optagen i Selskabets Oversigt paa Fransk. Klasserne forelagde Forslag til Prisopgaver for 1891. I Henhold til disse Forslag vedtog Selskabet at stille de neden- anførte Opgaver, og for disses Besvarelse at udsætte de til- føjede Belønninger, men i Aar ikke at stille nogen filosofisk Prisopgave. Prisopgaver for 1891. Den historisk-filosofiske Klasse. Filologisk Prisopgave. (Pris: Selskabets Guldmedaille.,) Medens nu, efter Fr. Diez's for den romanske Filologi grundlæggende Hovedværker, ingen Videnskabsmand kan tænke påa at tillægge det græske Sprog den indgribende Betydning for de romanske Sprogs Dannelse, som navnlig lærde Mænd i det 16de Aarhundrede (J. Périon, H. Estienne), men dog ogsaa nogle senere Lærde søgte at hævde, er det dog, naar man ikke blot tænker paa de folkelige Ord, men ogsaa paa de Laaneord, der senere i stor Mængde ere optagne i de romanske Sprog Overs. over D. K.D. Vidensk. Selsk. Forh. 13891. 2 6. Febr. << 185 3. Møde. (som i andre europæiske Sprog), sikkert af såa stor Interesse at faa et rigtigt Overblik over de forskellige Strømninger, der til forskellige Tidspunkter have skaffet dem Indgang i de romanske Sprog, at det Kgl. Videnskabernes Selskab har fundet sig foranlediget til at udsætte følgende Prisspørgsmaal: En udførlig systematisk Oversigt over de græske Ord eller Bestanddele af Ord, der til forskellige Tider og ad forskellige Veje ere optagne i de romanske Hovedsprog. Den naturvidenskabeliz-mathematiske Klasse. Mathematisk Prisopgave. (Pris: Selskabets Guldmedaille.) [ sin Afhandling «Ueber die Anzahl der Primzahlen» etc. har Riemann først paavist, at Funktionen (s) Be kan fremstilles under en Form, som vedbliver at beholde HR Be- tydning, ogsaa naar den Række, der oprindelig tjener til Defini- tion af Funktionen, bliver divergent. Senere Undersøgelser have givet yderligere Bidrag til Læren om den samme Funktion, men disse Bidrag ere endnu kun at betragte som Antydninger af en almindeligere Theori. Af Hensyn til de vigtige Anven- delser, som denne saakaldte Riemannske C-Funktion og de dermed beslægtede have i Taltheorien, og særlig fordi vigtige Spørgsmaal denne Funktion vedrørende henstaa uafgjorte, vil det være af stor Interesse at faa gennemført en indgåaende Undersøgelse af dens vigtigste Egenskaber. En saadan Under- søgelse udført med de Hjælpemidler, den moderne Funktions- theori raader over, vil ogsaa i og for sig afgive en vigtig Ud- videlse af vort Kendskab til specielle Funktioner. Selskabet udsætter derfor sin Guldmedaille som Belønning for en Monografi over den Riemannske <-Funktion, som, for- uden en Fremstilling af de bekendte Egenskaber ved Rækken 2Zn og dens analytiske Udvidelse, giver saadanne nye Bidrag 6 D.& ( Aå » y 3. Møde. + 19 4% 6. Febr. til den nævnte Funktions Theori, at dens Forhold for alle komplexe Argumenter kan betragtes som fuldt udredet, og at om muligt de Vanskeligheder, som nu optræde ved dens An- vendelse i Taltheorien, kunne anses som fjærnede. Fysisk Prisopgave. (Pris: Selskabets Guldmedaille.) Ligesom der i elastiske Legemer kan fremkomme staaende Lydsvingninger, kan der i de gode Elektricitetsledere fremkaldes staaende elektriske Svingninger, hvis Tilstedeværelse det nu ogsaa efterhaanden paa forskellig Maade er lykkedes at paavise. Theorien for disse hår derved faaet forøget Interesse, og saa- vel af Hensyn hertil som ogsaa med en mulig Anvendelse paa Molekulartheorien for Øje maa der nu stilles videregåaende Fordringer til denne Theori, saaledes at den udstrækkes til andre Ledere end netop de traadformede, såasom Kuglen, ad- skilte Kugler, Ellipsoiden. Der ønskes derfor en Fremstilling af Theorien for elektriske Svingninger i begrænsede hvilende Le- gemer i Almindelighed med særlig Anvendelse paa enkelte simple Former af absolut gode Ledere, saaledes at den mathe- matiske Opgave i disse Tilfælde lægges tilrette og om muligt løses. . For det Thottske Legat. (Pris: 400 Kroner.) Da Mintz har paavist, at Stivelsen i den umodne Rug er erstattet med Lævulin, og det i det Hele maa anses for sand- synligt, at der i de stivelseholdige Frugter optræde helt for- skellige Kulhydrater i de forskellige Udviklingsstadier, udsætter Selskabet en Sum af 400 Kr. for en af Præparater ledsaget Undersøgelse, der omfatter vore fire Hoved-Kornsorter, og hvori der gøres Rede for Arten og — saavidt muligt — for SE — 6. Febr. <= 20 3> 3. Møde. Mængdeforholdet af de vigtigste deri paa forskellige Moden- hedstrin forekommende Kulhydrater. Der indrømmes en Frist til 3lte Oktober 1893. For det Classenske Legat. (Pris: indtil 500 Kroner.) En Mængde baade dyrkede og vildtvoxende Planter have deres Blade, Blomster, Knopper eller Grene angrebne af Ga!- mider, der fremkalde karakteristiske Misdannelser, Phytopto- cecidier, f. Eks. de tidligere under Navn af Erineum og Phylle- rium beskrevne Former, som ikke alene have uens Bygning hos forskellige Værtplanter, men som ogsaa optræde i forskel- lige Former påa samme Planteart. Der ønskes en samlet Oversigt over de i Danmark fore- kommende Phytoptocecidier, ledsaget af Præparater, samt en monografisk Fremstilling af de Arter af Phytoptus (i dennes ældre, mere omfattende Begrænsning), der optræde i de for- skellige Midegaller, som findes påa en bestemt Plante, særlig for at faa oplyst om mulig flere af de habituelt forskellige Midegaller påa samme Planteart skyldes samme Mide i for- skellig Udvikling. Helst vælges en Plante, hos hvilken de forekommende Midegaller have økonomisk Betydning påa Grund af den Skade, de foraarsage, hvilket f. Eks. er Tilfældet med nogle af de paa Bøgen optrædende. For en enkelt Arts Ved- kommende ønskes en saa fuldstændig Fremstilling som muligt af Midens hele Udviklingshistorie. Der indrømmes en Frist indtil 31te Oktober 1893. Besvarelserne af Spørgsmaalene kunne være affattede i det danske, svenske, engelske, tyske, franske eller latinske Sprog. Afhandlingerne betegnes ikke med Forfatterens Navn, men med et Motto, og ledsages af en forseglet Seddel, der indeholder 3. Møde. «<< 21 > 6. Febr. Forfatterens Navn, Stand og Bopæl, og som bærer samme Motto. Intet af Selskabets indenlandske Medlemmer kan kon- kurrere til nogen af de udsatte Præmier. Belønningen for den fyldestgørende Besvarelse af et af de fremsatte Spørgsmaal, for hvilket ingen anden Pris er nævnt, er Selskabets Guldmedaille af 320 Kroners Værdi. Med Undtagelse af Besvarelserne af de for det T hottske og Classenske Legat udsatte Opgaver. for hvilke Fristen først udløber 3lte Oktober 1893, indsendes Prisbesvarelserne inden Udgangen af Oktober Maaned 1892 til Selska- bets Sekretær, Professor, Dr. H. 6. Zeuthen. Bedøm- melsen falder i den paafølgende Februar, hvorefter Forfatterne kunne faa deres Besvarelser tilbage. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 91—132 opførte Skrifter. Heriblandt maa fremhæves det af Selskabets Medlem, Professor, Dr. Joh. Steenstrup indsendte Skrift «Vore Folkeviser fra Middelalderen», hvorom Forf. i næstforrige Møde havde givet Selskabet en Meddelelse, og det af dets udenlandske Medlem Professor, Dr. Gaston Paris indsendte «Etudes Romanes», der var udgivet af hans Elever og Venner som Festskrift i Anledning af 25 Aarsdagen for hans Doktorat. 4, Mødet den 20%" Februar. (Tilstede vare 15 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, John- strup, Joh. Lange, Litken, Krabbe, Vilh. Thomsen, Warming, Rostrup, Bohr, Gram, Christensen, Sekretæren, Joh. Steenstrup, P. E. Miller, Paulsen.) Docent E. Rostrup forelagde et monografisk Arbejde over Danmarks Uredineer. Denne Afhandling vil blive trykt i Sel- skabets Skrifter. 20. Febr. te 22 53 4. Møde. Professor, Dr. C. F. Lutken forelagde Fotografier af de fire nu i Universitetets zoologiske Museum opstillede — mere eller mindre — tilnærmelsesvis fuldstændige Skeletter af Kæmpe- Dovendyr fra de argentinske Pampas-Laåag, skænkede Museet i Aarene 1885 til 1889 af Dr. med., Etatsraad Valdemar Lausen, Læge i Buenos Aires, i taknemmelig Ihukommelse af hans Fædreland og dets Universitet. Meddeleren ønskede påa denne Maade at bringe vor afdøde patriotiske og højsindede Landsmands værdifulde og rige, i en Aarrække (1878—89) fortsatte Gaver af fossile Pattedyrlevninger fra de argentinske postpliocene eller kvaternære Dannelser, hvilke Gaver omfatte mange andre Bidrag til Syd-Amerikas Fortids-Dyreliv, til Selskabets Kundskab — såa meget mere som dette ved P.W. Lunds og J. Reinhardts Skrifter har taget en saa livlig og virkningsfuld Del i Drøftelsen af Kæmpe - Dovendyrenes Bygning og de Slutninger, som deraf kunne uddrages om deres Levevis. De 4 Skeletter repræsentere følgende 4 Arter og Slægter eller Underslægter: MMegathertum americanum Cuv., Mylodon gracilis Burm., Mylodon (Lestodon) armatus Gerv. og Scelidotheritum leptocephalum Cuv. At samle dem besværliggjordes i høj Grad derved, at de sammenhørende Knogler ofte maatte søges sammen paa forskellige Steder i Sendingerne; deres Opstilling er udført af Museets Præparatører under Museums-åAssistenten, Hr. Cand. H. Winges sagkyndige og omhyggelige Ledelse. Fotografierne skyldes Carlsbergfondet, hvis Styrelse velvillig imødekom Meddelerens Ønske om at kunne benytte Skeletternes successive Opstilling til at lade dem fotografere — til Brug ved Sammenligninger, til at meddeles andre paåalæontologiske Samlinger, fremragende Palæontologer 0.s.v. — efterhaanden som de anbragtes i det til deres Op- tagelse bestemte store Glas-Skab, som var tilvejebragt for de af Regering og Rigsdag dertil bevilgede særlige Midler. Derefter forelagde den naturvidenskabelig - mathemaåtiske Klasse mnedenstaaende Bedømmelse af den til Selskabet i 4. Møde. «<< 23 20. Febr Oktober f. A. indkomne Besvarelse af den i 1889 udsatte astronomiske Prisopgave angaaende et specielt Tilfælde af de 3 Legemers Problem (Se Oversigt 1889 S. (28).): Ved Bedømmelsen af den til vor Prøvelse overgivne Af- handling med et Vers af Goethe til Motto maa følgende særlige Forhold haves for Øje. Det gælder om at fåa præcis og numerisk Kundskab om nogle af de udprægede simplere Til- fælde af tre Legemers Bevægelse under gensidig Tiltrækning. Iblandt disse simplere Tilfælde gives der saadanne, som ere rent periodiske, saaledes at Legemerne efter en konstant Tids Forløb vende tilbage til gensidige Stillinger kongruente med de tidligere, og Kendskab til disse periodiske Tilfælde vil være af største Betydning ogsaa for de øvriges Behandling. Man savnede dog næsten helt Adgang til bestemte Exempler herpaa. Under vor Forfatters Arbejde har det nu vist sig, at det omspurgte Tilfælde — uformodentlig — ligger ialtfald meget nær ved en af disse periodiske Bevægelsesformer; og det maa erkendes, åt dette Fund har maattet tillade, ja opfordre For- fatteren til at behandle den af Selskabet stillede Opgave med Frihed, og til fremfor alt at interessere sig for den tilsyne- ladende eller virkelige Periodicitet. Forf. har dog gennemregnet den omspurgte Bevægelse ved numerisk Integration i det af Selskabet forlangte Omfang, der svarer til 3 Perioder, og Resultaterne heraf, som han meddeler baade i Tal og i Tegning, vise, foruden meget af stor Interesse, ogsaa, hvor smaa Afvigelserne fra den strenge Periodicitet i Bevægelsen ere. Forf. anser det for muligt, åt disse Afvigelser kunne skyldes den uundgaaelige Ophobning af den lange Reg- nings smaa Unøjagtigheder. Os har det været vanskeligt at bedømme den Grad af Nøjagtighed, som virkelig er opnaaet, thi Forf. meddeler kun sine Resultater, ikke nogen Del af selve sin Regning. Undertegnede Thiele har derfor maattet efter- regne Bevægelsen indtil første Perihel med en rimeligvis noget større Nøjagtighed. De derved fundne Afvigelser berettige os 20. Febr. << 24 3 4. Møde. til at antage, at der i Forfatterens Arbejde indenfor en enkelt Periode kan stoles paa omtrent 3 Decimalers Nøjagtighed, og dette er i al Fald tilstrækkeligt til at gøre Forf's Tabeller og Tegninger nyttige til videregaåaaende Undersøgelser og Slutninger. Den af Selskabet ønskede Nøjagtighedsgrad er ikke op- naaet; men dette finde vi mere end opvejet derved, at Forf. har beregnet endnu et andet lignende Tilfælde foruden det om- spurgte. Forf. har selv vurderet sine Resultaters Nøjagtighed noget lavere, end vi gøre, og mener, at de fundne Afvigelser fra Periodiciteten kunne tilskrives Ophobning af Unøjagtigheder: hvor smaa ÅAfvigelserne end ere, ere de dog rimeligvis altfor store til at kunne forklares paa denne Maade. Baade i Sagens Natur og i Forfatterens Resultater er der vel vægtige Om- stændigheder, som snarere burde have bevæget ham til at søge Beviser imod den tilsyneladende Periodicitets Realitet end for samme; og Forf. vilde have haft gode Chancer for at finde et Modbevis blot ved at gennemregne en halv Periode af Be- vægelsen med større Nøjagtighed. I Selskabets Opgave var der forlangt beregnet intermediære Baner, stemmende med den virkelige endnu i de tredje Diffe- rentialkvotienter. Hensigten hermed var ganske vist især at faa Professor Gyldéns Methode underkastet en praktisk An- vendelse og Prøve, og forsaavidt behøve vi ikke at gaa i Rette med Forfatteren, fordi han undlader denne Undersøgelse med Henvisning til, at den ved hans Regninger fundne virkelige Bevægelses Form afviger såa meget fra Forudsætningerne for disse intermediære Baner, at det ogsaa uden Regning kan skønnes, at de ikke kunne tjene som Tilnærmelse blot under et enkelt Omløb. Men i denne Selskabets Fordring laa der tillige en Antydning af et Middel til at give hegningerne den ønskede Nøjagtighed, som det maatte være meget vanskeligt at opnaa gennem kunstløs numerisk Integration. Hvor meget end Bevægelsen afviger fra disse intermediære Baner, maatte dog å. Møde. + 25 9 20. Febr saadanne eller andre lignende, anvendte påa mindre Dele af Bevægelserne især i Nærheden af Periheliet, have kunnet støtte den numeriske Integrations Nøjagtighed i høj Grad ved at for- mindske Perturbationerne og ved at tillade Anvendelsen af større Intervaller. Ogsaa paa en anden Maade kunde Forfatteren have kontrolleret sine Resultater og tildels uskadeliggjort Regningens Usikkerhed. Af de fornødne 4 Integrationer kan nemlig den ene i disse Tilfælde udføres exakt. Forfatteren har foretrukket at benytte de udregnede Ta- beller, som de vare, til Fremstilling af mere overskuelige For- mer, Rækkeudviklinger efter Sinus og Cosinus af den uafhængige Variable, hvortil han vælger Vinklen om Stjernen Å i et Forsøg og Tiden i et andet. Skønt ingen af disse Rækker er videre hurtig konvergerende, frembyde de dog betydelig Interesse, navnlig viser der sig i Rækkerne for Afstand og Vinkel som Funktioner af Tiden en meget imærkelig Regelmæssighed i Leddenes Fortegn. Den Maade, påa hvilken disse Rækker ere udledte af det første Materiale, er dog ikke heldig. , Naar Forfatteren gaar ud fra, at Periodiciteten er nøjagtig og Afvigelserne Regnefejl, burde han ikkun have benyttet Tabellerne for den første halve Periode, hvor Regnefejlene ere mindst, til Beregning af Rækkernes Koefficienter. Forf. har yderligere anvendt megen Tid og Arbejde paa at prøve sin Antagelse om Periodiciteten ved disse Rækkers Ind- sættelse i Differentialligningerne. At der ikke opnaas Resultater ad denne Vej, idet Udviklingerne blive divergente, kan ikke undre, især da de benyttede Tilnærmelsesformler maa afvige ikke uvæsenlig fra den Bevægelse, som i al Strenghed kan antages at være periodisk. Men disse mislykkede Forsøg høre dog vel til dem, der burde gøres, og ogsaa for det negative Resultat maa man være Forfatteren taknemmelig; ved kommende Undersøgelser vil man kunne spare sig Ulejlighed i denne Retning. 20. Febr. E 26 3 4. Møde. Medens vi saaledes i Forfatterens Arbejde savne Udslag af saadanne glimrende Egenskaber som Smidighed og umiddelbar Sans for, hvad der bedst tjener til Vanskeligheders Over- vindelse, maa vi dog anerkende, at han ved at arbejde trofast paa sin ligefremme Maade har givet rigeligt Ækvivalent for, hvad Selskabet havde forlangt. Hans Besvarelse af den stillede Opgave vil baade ved at fjærne Illusioner og ved sine gode og omfattende Oplysninger gøre stor Nytte. Vi have ved at sysle dermed faaet at mærke, hvor meget denne Anskueliggørelse kan tjene til at vække Ideer og vejlede ved Behandlingen af det vanskelige Problem, hvorpaa der sigtes, og tør derfor sik- kert haabe, at det ogsaa for Andre vil blive en Spore til nye Arbejder i meget forskellige Retninger. Vi indstille derfor Afhandlingen til at hædres med Selskabets Guldmedaille. heler JER Gram HÆV a Fen trmen Affatter. I Henhold til denne Indstilling besluttede Selskabet at til- kende Forfatteren sin Guldmedaille. Ved Aabning af Navne- sedlen, der ligesom Afhandlingen var mærket med Motto af Goethe: «Seh ich die Werke der Meister an» 0.s.v., viste denne sig at være Docent ved det k. k. Universitet i Innsbruck, Dr. phil. Eduard Friherre von Haåaerdtl, boende i Wien. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 133—164 opførte Skrifter. 5. Møde. << 27 mr gl 6. Marts. 0. Modet den 6'? Marts. (Tilstede vare 9 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, John- strup, Krabbe, Vilh. Thomsen, Meinert, Joh. Steenstrup, P. E. Muller, Bohr, Sekretæren.) Museumsinspektor Dr. F. Meinert gav en Meddelelse om Mundbygningen hos Pediculus og dennes syste- matiske Stilling. Kassekommissionen fremlagde det reviderede og deciderede Regnskab for 1890. En Oversigt over dette er trykt S.(28)—(30). I Fortsættelse af den 9. Maj 1890 tagne Beslutning (Overs. 1890, S. (55)) ville Selskabets Skrifter og Regesta diplomatica for Fremtiden blive sendte til Sorø Akademis Skole, Roskilde Kathedralskole, Frederiksborg lærde Skole og Landsbibliotheket i Reykjavik. Redaktøren fremlagde det nylig udkomne 3dje Hæfte af Oversigten for 1890. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 165—208 opførte Skrifter. 6. Marts. <= 28 35 5. Møde. Oversigt over Regnskabet for Aaret 1890. | || | Indtægt. Kr: | +02 Ø. ! 1. Kassebeholdning ved Aarets Begyn- | | delse: | ankelen bende ere EUS eee udlede Fre 4207 | 68 b. Det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag . . . 3832 | 22" || c. En Guldmedaille, afgiven til Selskabets Kasse 320| » i kgbl NFA STE] hva arr] TI FSR SEE MESS SENEST 20: |. (Foruden 6 forskjellige mindre Sølvmedailler i af Værdi 35 Kr.) —|—| SSB) 90 Ifølge Revisionsbemærkning fra for- | | | VIS ERAAT SER ska TERRE | | 07 2. Renter og Udbytte af Aktier og Obli- | gationer: | a. Amortisable Statsobligationer (1600 Kr.) .. . 641» Husejerkreditkasse-Oblig. (125700 Kr.) .... 5028| u Østifternes Kreditforenings-Oblig. (86200 Kr.) | 3448 | om == — ved Salget af 37000 Kr. 393.1433 Jydske Landejend. Kreditf.-Oblig. (13400 Kr.) 536| » Kr. Øre. b. Rente af Prioritets-Obl. Juni Termin 1049 » — - — Dec. — 1440 nm EØS or | c. Udbytte af Nationalb.-Aktier (600 Kr. å 7!/2 ?/0) 45| om | —— —!. 12003233 sGodtsørelse for Kontorlejer LASTER. 1600! » 4. Bidrag iFølge testament. Bestemmelse: | | a. Til Præmier: fra det Classenske Fideikommis for 1891. . 400 ” |) Etatsraad Schous og Hustrus Legat for 1890 100! »… || b. Til videnskabelige Formaals Fremme: || | fra den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse FOERLSG OB Ege SS ore ae RER, en SEE Sy NE 1661 " er 2161 | " ombor Sals al Selskabets SKT ERE. 120: sol rs ES Be MRS O SE ERR 6-Rente-afIndlaan i Landmandsbanken 15. 510 | 238" 50 T. Tilfældige Indtægter: | | Solgt Østift. Kreditf.-Oblig. lydende paa 10000 Kr. | 10150 (ad) RE = Sune rr —|— || 37421 | mr | =—— Sanel indtægts | Erkreee | 62336 | 89 pø 6 5 Møde. se 29 3% Oversigt over Regnskabet for Aaret 1890. 6. Maris. i: w Udgift. Selskabets Bestyrelse: a. Løn til Embedsmænd, Medhjælp til Sekre- tariatet og Arkivet, Budet ......-.: BRANDE ons Erde sa Nr DE RTE oe RS 550 HESEEESEN ke SELEN START, & DE SEERE få SMD SENESTE SM ER ae] EEK an torn ADLET 0 nere ARSEN ele ra LN re eg RER KRERE BI VØAL SEERE USE TESS AE SEND ÅER g. Kontorleje og Brandforsikring .....- Til Selskabets Forlagsskrifter: . Af Selskabets Midler: Kr. a. Trykning af Oversigterne. ...- 1558 fS ses Henne Fe SES EUT 250 Den franske Résumé 22. 369 Kobberstik, Lithografi, Træsnit. …. 506 Sslrykning-af,Skrifterne . . . . —: - 3423 Dieses Hæfnine f—0 4 ss nelse 307 Den franske Résumé ....:.. 110 Kobberstik, Lithografi, Træsnit. . 1902 Lr ERE ER N BEER SEES SEES 1170 d. Oplaget af Selskabets Forlagsskrifter .... b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske a. Bidrar: Keren dudiplomatcan rens, SS Er, Ø. Afbildninger til Professor Julius Langes kunstluistoriske Studien Ashes ne At overføre . Kr. Ø, 3420 | » 125 " På BE) || ko ler 664 | 18 mdr 02 2684 | 29 6913 | 85 748 | 20 | | || | 1500 "” 242 76 . 118742 | 0: 6652 | 95 112089! 10 (21 6. Marts. + 30 3 5. Møde. Oversigt over Regnskabet for Aaret 1890. å. Udgift. Overført RE Understøttelse til Skrifters Udgivelse og videnskabelige Arbejder af Ikke- Medlemmer: b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag: a. Til Udgivelse af en Katalog over den d-nske Litteratur ved Justitsraad Bruun . d. Til Selskabet for Udgivelse af Kilder til danske HI StOr ES ER SE RRS ER GAE . Pengepræmier og Medailler: a. Præmie af Legaterne. fra det Classenske Fideikommis....... =D: AT'Selskåbets Kasse: Vværlensafi. Guldmedanle 2 SE SS AE . Tilfældige Udgifter: FilsBohaye 'og”Istandsættelser 2. sanne . Indkøb af Obligationer: BPastæBasirnps Obligationer TORE Brødre Nielsens obhsabon eN ek ERE . Kassebeholdning: BE BOT ISO] Hr ESKET SAR SA SNE ESESES RER DEER b. Det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag ... BD CET ren EJ (5) SERENE SS ERE SE SEER il BASSEN ENG SUD TE SEE ROERE SEE BEES REE SÅ Samlet Udgift . . . og i SMER NR E Kr. 800 " — |—! 1045 | 25 300 | 320| rn | —' 620| nm 58 | 7Æ 10000 m ROR" | srooo] | TEE ” 1820 | 64 | 2405 124 320| »m DELETE ASM rl EO NES || | ne 1224 89 ( 6. Møde. ' << BI > 20. Marts. 6. Modet den 20" Marts. (Tilstede vare 25 Medlemmer, nemlig: Jul, Thomsen, Præsident, Ussing, Lorenz, Mehren, Holm, Christiansen, Fausbøll, Krabbe, Vilh. Thomsen, Warming, Meinert, Rostrup, Joh. Steenstrup, Gertz, Finsen, Bohr, Gram, Valentiner, Sundby, Verner, Christensen, Kjeldahl, Sekretæren, Høffding, Topsøe.) Siden sidste Møde var Selskabets udenlandske Medlem, Hofraad, Dr. phil. Fr. X. Miklosich, fh. Professor i slavisk Filologi ved Universitetet i Wien, afgaaet ved Døden d. 7. Marts. Han var optagen som Medlem af Selskabets historisk-filosofiske Klasse d. 8. Decbr. 1876. Professor C. Christiansen gav en Meddelelse om Be- unserserne for Dannelsen Fafrsnet0o'eress" "Denne. Af- handling er optagen i Selskabets Oversigt for i Aar S.44—353. Af Professor Dr. Warming indleveredes et Arbejde af Hr. S. Rostowzew, som paa den Tid arbejdede i det her- værende plantefysiologiske Laboratorium. Dets Titel er Re- cherches sur TC Oplioglossum vulgatum L., og Forf. ønskede det optaget i Selskabets Oversigt paa fransk. I Henhold til Ved- tægternes 2 21 (Slutning) besluttede Selskabet at modtage dette Arbejde af en udenlandsk Forfatter og nedsatte til dets Be- dømmelse et Udvalg bestaaende af Professorerne Joh. Lange og E. Warming samt Lektor Rostrup. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 209—249 opførte Skrifter, deriblandt private Gaver fra d'Hrr. Fl. Ame- ghino, Buenos Aires, Prof. F. Borsari, Forstadjunkt E. Chadt i Bøhmen og Prof. Fr. E. Nipher i St. Louis. 3. April. & 32 7. Møde. 7. Modet den 8"" April. (Tilstede vare 22 Medlemmer, nemlig: Ussing, Vicepræsident, Johnstrup, Holm, Lutken, S. M. Jørgensen, Christiansen, Fausbøll, Warming, Thiele, Meinert, Joh. Steenstrup, Finsen, Høffding, Gram, Paulsen, Valentiner, Fride- ricia, Sundby, Christensen, Kjeldahl, Sekretæren, Bohr.) Professor, Dr. H. G.Zeuthen meddelte et Bevis for det Cayley-Brillske Korrespondanceprincip, og knyttede dertil nogle almindelige Bemærkninger om mathematiske Beviser. Direktionen for Carlsbergfondet fremlagde i Selskabet nedenstaaende Beretning for 1889—90. Beretning for 1889—1890, afgiven af Direktionen for Carlsbergfondet. I Henhold til det i Statuterne for Carlsbergfondet 2 X indeholdte Påalæg undlader Direktionen for dette Fond ikke herved at indsende til det kongelige Danske Videnskabernes Selskab Indberetning om Virksomheden i Aaret 1889—90. Hvad for det første Carlsberg Låboratoriet vedrører, skal følgende meddeles: vritraboratoriets Lokalersor Inventarrer: Lokalerne have i Aar ikke trængt til væsentlige Reparationer. Til Anskaffelse af nye og Reparation af ældre Instrumenter og Apparater samt til Inventarium af forskellig Slags er med- gaaet omtrent 1700 Kr., hvoraf til en Muencke'sk Autoclav c. 140 Kr., til et Apparat til Tørring i Vacuum c. 120 Kr., til et Jærnskab 275 Kr., til Pasteurske og andre Kulturkolber c. 840 Kro sv: Til Bøger er udgivet 190 Kr. 3 Øre. Men samtidig har Bogsamlingen ogsååa i Aar modtaget flere Gaver. i 7. Møde. de -33 > 3. April. 2. "Laboratoriets Personale. I den kemiske Afdeling havde Hr. Koefoed Orlov i de 3 sidste Maaneder af 1889, i hvilken Tid hans Plads beklædtes af Hr. Cand. polyt. Hagen Petersen. Da Hr. Koefoed fratraadte sin Tjeneste som Åssistent ved den kemiske Afdeling d. 28. Februar 1890, overdroges Pladsen endeligen til Hr. Hagen Petersen. I den fysiologiske Afdeling ere de personelle For- hold for såa vidt undergaaede en Forandring, som Hr. Nielsen, der kun var ansat til 1. August d. A., har faaet sin Ansættelse forlænget indtil videre. Herefter vare ved Aarets Udgang Hr. Hagen Petersen Assistent i den kemiske og d'Hrr. Holm og Nielsen Åssistenter i den fysiologiske Afdeling. 3.” Laboratoriets Udgift har udgjort 22942 Kr. 80 Øre, nemlig: Lønning til Forstanderne: Hr. Kjeldahl efter Statuterne 4400 Kr., extraordinært Tillæg 800 Kr., Huslejegodtgørelse 1000 Kr.; Hr. Dr. Hansen efter Statuterne 4400 Kr., extra- vsdmærtstillee 800 Kr sl SER Leret: 11400 Kr. » Ø. Lønning til 3 Assistenter å 1200 Kr. samt til en vikarierende Assistent i 3 Maaneder 300 Kr.; extråordinært Tillæg til Hr. Holm 300 Kr., Huslejegodtgørelse til Samme 400 Kr. 4600 Lønning til 2 Karle, hver 840 Kr.: extra- ordmært Tillæg: filsPeter”Andersen 71007 Kr 31780 == 0 = kugentarium or Fordehaet — SMSSEESRESNE E 4952 - 80 - Extraåordinær Lønning til Hr. Hagen Petersen for Januar og Februar (extraordinært Budget) 200 - » - Afskrivning (Udgivelse af «Meddelelser fra Carls- herskab oratorie ts) ES ES SEES BED SEERE FUER la 51022042 Kr:--80 TØ: Overs. over D. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1891. 5] 3. April. << 34 7. Møde Hr. Dr. Hansens Lønning er statutmæssig steget 600 Kr. fra 1. Oktober 1889, medens samtidig hans extraordinære Lønningstillæg er nedsat fra” 1200 Kr. til 800 Kr., hvorom hen- vises til Beretningen for Aaret 1885—86, som er trykt i Viden- skabernes Selskåbs Oversigter for 1887. Hr. Kjeldahl er fra- flyttet den ham indrømmede Bolig paa Valbjerg under Gamle Carlsberg og derved efter den i forrige Aarsberetning meddelte Bestemmelse indtraåaadt i Nydelse af fuld Huslejegodtgørelse. Om Hr. Holms Lønningstillæg og Huslejegodtgørelse henvises til forrige Aarsberetning. Laboratoriekar! P. Andersens extra- ordinære Lønningstillæg af 100 Kr. aarlig fra 1. Oktober 1889 at regne er tilstaaet ham af Direktionen under 6. November S. Å. efter Indstilling af Laboratoriebestyrelsen. At Hr. Hagen Petersen, som ogsaa i Maanedérne Januar og Februar 1890 fungerede som Åssistent, ogsaa i disse Maaneder skulde nyde Åssistentlønning, og at denne skulde afholdes af Posten for uforudsete Udgifter, bestemtes af Laboratoriebestyrelsen under IS EebrnanesseAe 4. Laboratoriets Virksomhed. Den kemiske Afdeling. Hr. Kjeldahl har fortsat sine Undersøgelser om nogle ægge- hvidelignende Stoffer hos Kornsorterne, foretaget Forsøg over Benzoylæthere med særligt Hensyn til deres Anvendelighed ved kvantitativ Bestemmelse af Glycerin samt udarbejdet en ændret Methode til organisk Elementanalyse med Kvægsølvtveilte som Itningsmiddel. Hr. Hagen Petersen har fortsat en tidligere paabegyndt Undersøgelse om Sukkerarternes Reduktionskonstanter. Den fysiologiske Afdeling. Hr. Dr. Hansen har foretaget Forsøg over den Indvirkning, . en Behandling med Saccharose og Vinsyre har paa Bryggeri- gæren, samt en udførlig udviklingshistorisk og biologisk Under- søgelse om Sporernes Spiring hos Slægten Saccharomyces. 7. Møde. «<< 35 3 3. April Hr. Holm har fuldendt sit Arbejde om Fejlgrænserne ved Rendyrkningsmethoderne, fortsat sine Undersøgelser over Vandet påa Gamle Carlsberg samt foretaget forskellige mindre Studier, f. Ex. Prøve af de Methoder, som ere blevne anbefalede til at farve Bakteriers Cilier. Hr. Nielsen har fortsat sin Uddannelse og gaaet Hr. Dr. Hansen til Haande ved flere Forsøg i større Maalestok dels i Laboratoriet, dels i Bryggeriet. Flere af de nævnte Arbejder kunne i en nær Fremtid ventes offentliggjorte i «Meddelelser fra Carlsberg Laboratoriet». En enkelt udenlandsk Videnskabsmand har i Aar studeret i Laboratoriet. Under Fondets Afdeling B er til videnskabelige Foretagender i Aarets Løb udbetalt 28103 Kr. 84 Øre, nemlig til: 1. Docent Dr. F. Jonsson til Studier over oldnorsk-islandsk Litteraturhistorie, 500 Kr. (Første Tredjedel af 3-aarig Bevilling.) 2. Dr. phil. O. T. Christensen til Studier over Rhodanchrom- ammoniumforbindelser, 800 Kr. 3. Pastor O. Kalkaår til Trykning af Ordbog over det ældre danske Sprog, 270 Kr. (Fortsættelse af tidligere Bevilling (af 8. August 1881).) 4. Docent Dr. Boas til Udarbejdelse af zoologiske Afhandlinger, 8500 Kr. 5. Cand. polyt. T. A. Colding til Undersøgelse over Lysets kemiske Indvirkning påa Chlorvandet, 600 Kr. 6. Botanisk Forening til Udgivelse af et Skrift i Anledning af dens Halvhundredaarsfest, 1200 kr. 7. Dr. E. Gigas til Udgivelse af Breve fra navnkundige Mænd i Slutningen af det 17. og Begyndelsen af det 18. Aar- hundrede, 800 Kr. (Fortsættelse af tidligere Bevilling (af 17. Oktober 1888).) 3. April. == 36 % 7. Møde. 8. 0: IE 15: 16. 17: 18. PA DE Dr. K. Bergh til Anskaffelse af et apochromatisk Objektiv med tilhørende Biapparater, 800 Kr. Dr. H. Petersen til et Værk over danske Adelssigiller, 1500 Kr. (Første Aarsbidrag af en større Bevilling.) Adjunkt, Dr. B. Olsen til Rejser i Island for åt samle Materiale til en Ordbog over det levende islandske Sprog, 500 Kr. (Fortsættelse af tidligere Bevillinger (sidste Be- villing af 28. December 1888).) Dr. phil. K. F. Kinch til et Skrift om Triumfbuen i Saloniki, 1500 Kr. Lærer "Severin Petersen til mykologiske Undersøgelser, 400 Kr. Arkivar C. Bricka til Udgivelse af Biografisk Lexikon, 1000 Kr. (Fortsættelse af en tidligere Bevilling (af 13. Januar 1885).) «Selskabet til Udgivelse af Kilder til dansk Historie» til Udgivelse af Libri memoriales capituli Lundensis som sidste Bidrag, 700 Kr. i Henhold til tidligere Bevilling (af 22. November 1881.) Årkitekturmaler Adolf Heinrich-Hansen for at studere Per- spektivens Historie i Udlandet, 1000 Kr. Professor, Dr. theol. Fr. Nielsen til en Udenlandsrejse, 1000 Kr. Cand. phil. E. Hannover til kunsthistoriske Undersøgelser i Italien, 1000 Kr. Provst Hammershaimb til Udgivelse af en færøsk Anthologi, 796 Kr. 84 Øre. (Sidste Bidrag i Henhold til tidligere Be- villing (af 21. November 1885).) Docent, Dr. Kr. Nyrop til videnskabelige Studier i Spanien, 800 Kr. Professor Dr. phil. Kr. Bohr til Anskaffelse af Instrumenter, tjenlige til Forsøg over den dyriske Respiration, 1000 Kr. Professor Dr. J. Lange til Udgivelse af et Skrift om det menneskelige Legemes Fremstilling igennem Kunsten, 1000 Kr. (Første Bidrag af ny Bevilling.) 7. Møde. << 37 3 3. April. 22. Litterat R. Meiborg til Udgivelse af et Billedværk over danske Købstæder, 500 kr. (Fortsættelse af tidligere Be- villing (af 10. Oktober 1888).) 23. Cand. polyt. G. Forchhammer til Anskaffelse af en Fonograf med nogle Hjælpeinstrumenter, 500 Kr. (Første Del af en Understøttelse påa 900 Kr.) 24. Dr. med. Knud H. Faber til Undersøgelser over Tetanus- bacillen og andre Bakterier, 500 Kr. (Første Halvdel af en Understøttelse påa 1000 Kr.) 25. Naturhistorisk Forenings Bestyrelse til Udgivelse af et Fest- skrift i Anledning af Foreningens halvhundredaarige Bestaaen, 1500 Kr. 26. Cand. mag. O. Jespersen til sprogvidenskåbelige Under- søgelser i England, 500 Kr. 27. Dr. phil. J. Thorkelsson til en Rejse til England for at undersøge islandske Dokumenter og Haandskrifter, 1000 Kr. 28. Dr. phil. K. Hude til en textkritisk Udgave af de 2 sidste Bøger af Thukydid, 1000 Kr. 29. Pastor, Dr. H. F. Rørdam til Udgivelse af Historiske Sam- linger og Studier, 637 Kr. (Første Bidrag. 30. Etatsraad, Dr. phil. L. Lorenz Lønning ifølge Carlsberg- fondets Statuter 2 IX, 4000 kr. [L. Dversrokoverindtæestrtudertttortstatnssror Afdelinsernes arboret: Indtægt: Afdeling A (Laboratoriet). kassebeholdning 1 Oktobers ss ER 19733 "Kræ 0: Statutmæssigt Tilskud fra Carlsbergfondet. . . 35000 - » - 3/2 0 Rente af 64000 Kr. i Indskrivningsbevis 2240 - » - Åtsoverføre..1:>56973-Kr. 31 Ø: 3. April. << 38 33 7. Møde Overført 7 5697333 TRE 1574 "7/0 Rente af 26000 Kr. i Østifternes Kredit- forenings Obi sake EEN RENs 5 5 REE LEVER ES an DLO) CD) KORSET Ea Fo) TE USER Renter 630" Vedtagen Andel af RKenteindtægten af Af- delingernesskassebeholdmine rr SIOE SSD = Boghandler Hagerup for Salget af Meddelelser fra Carlsberg Laboratoriet indtil 1. Juni 1890 324 - 90 Refusion fra Carlsbergfondets Kvæstur for Ådministrationsndekter 75 Part sone 17125 Es 9de aarlige Afdrag paa Laan til Afdeling C. . 1100 -"—x» - , 61574 Kr ES KØ Udgift i 1889—90 . . 42782 - 58 - i Kassebeholdning 1. Okt. 1890 . . 18792 Kr. 20 Ø Afdeling B (Statuterne 2 IX). Kassehemoldnmnmst sko ktober ISS 31720" "Kræ26RØ: Statutmæssigt Tilskud fra Carlsbergfondet. . . 40000 3!/> "70 Rente af 90000 Kr. i Indskrivningsbevis 3150 1574 70 Rente af 34000 Kr. i Østifternes Kredit- KO FE RITSS ROD INSEE RE EL KE AM HØ DT SSSRERDERE Benene aks 90 00 SKT do. ser RR 1032 "SÆ50RE Vedtaget Andel af &Renteindtægten af Af- delnsernesskassebeholdning sr SR 418 == 96—= Den Gyldendalske Boghandel for solgte Skrifter VISSE TD renee re NS rr reel: Sen EEN Refusion fra Carlsbergfondets Kvæstur for Administrationsudgifter, .//>. Part;. 0.47. - 17257 1-7 Åde aarlige Afdrag paa Laanet til Afdeling C. 1100 - » - 19719 Kr Udzsiit-1 Aaret 1889—90. 557708 Fr kassebeholdning 1. Okt. 1890 . . 22071 Kr. 70 Ø nede ERE 7. Møde. + 39 > 3. April. É Afdeling C. Kassebeholdning paa Gl. Carlsberg 1. Okt. 1889 34946 Kr. 60 Ø. Statutmæssigt Tilskud fra Carlsbergfondet . .. 35000 - » - Indbetalt fra Museet paa Frederiksborg. . . . 35261 - 59 - Vedtaget Andel af Renteindtægten af Af- delingernes Kassebeholdning ........ 3664-1157. 5= 10557Æ Kr:-767Ø: Udgift i 1889—90 . . 82360 - 34 - Kassebeholdning 1. Okt. 1890 . . 23214 Kr. 42 Ø. hvoraf paa Gl. Carlsberg. . 20991 Kr. 48 Ø. hos Konservator Holck paa ErederiksborgssmlevsE 2222 -= 94 - Udgift. Afdeling A. a. Administrationsudgifter, ”/>2 Part... ... 5560 Kr:4101,Ø! b. Laboratoriets Driftsomkostninger I $889—90: Bonnier 5 45 KR SDS Kr. 17780.00 Imyentant ei sms ONE. EET 519647 Hee DET SELDE, rn Barr sr SØER Er 5 17562353 ————— VÆÅ IE VÆRE] URE er Laboratoriets extraordinære” Budget 2" VFPOO TT "1," d. Udgivelse af «Meddelelser fra Carlsberg- HID DEALS 5 SEE SERENE ES KORS RERS e. Indkøb af 3!/> % Kreditforenings Oblig. . 14472 - 77 - Summa Udgift . . 42782 Kr. 58 Ø. Afdeling B. då Administrationsudzifter,. 7/2"Par i. OSSE: 3367 Kr. 01 Ø. bSUdbetabnser:elter" OPL, TESS EEN SEE 5103 "=== c. Indkøb af 3/2 Yo Østift. Kreditf. Obligat. 24237 - 42 - Summa Ude. 51108 Kr 27. 0: 3-April, &< 40 røg 7. Møde. b. (er (Ul Afdeling C. kd Administrattonsud rer eee PR 3882 Kr. » Ø. Udbetalinger efter Ordre 12.3. 2 1. Jus SOMRE ERE FDriktudeittens rs 89 9 Es 11036 - 42 - Konservator Holck udbetalt a Conto ... 11000 - » - Jde aarlige Afdrag til Afdelingerne A og B 2200 - » - Summa Udgift . . 82360 Kr. 27 Ø. IV. Overensstemmende med, hvad der er fastsat ved Tillæg til Statuterne for Carlsbergfondet 2 XIX, lader Direktionen frem- deles medfølge den Beretning, den hår modtaget fra Bestyrelsen for det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg, og som er en Genpart af den Beretning, det paahviler denne Bestyrelse aarlig at afgive til Hans Majestæt Kongen om Museets Fremgang. Allerunderdanigst Indberetning fra Bestyrelsen for det nationalhistoriske Museum påa Frederiksborg Slot. ] det sidst forløbne Aar fra den 25. September 1889 til den 25. September 1890 har Museet ved Indkøb erhvervet: (9) Af Billedhuggerkunst: Kong Frederik den Syvende, modelleret af A. Jerichau. Buste i Marmor. Rigskansler P. Griffenfeldt, modelleret af 0, Evens? Statuette i Gibs. Komponisten P. Heise, modelleret af H. Bissen. Buste i Gibs. Generalmajor Fred. Adolph Schleppegrell, model- "leret af L. Hasselriis. Statuette i Bronce. Komponisten A. P. Berggren, modelleret af Th. Stein. Buste i Gibs. Stænderdeputeret Peter Hjort-Lorentzen, model- leret af Th: "Stein BusterinGibs. 7. Møde. + 4l > 3. April. (er) 10. it: 12: 13. Anatomen Niels Stensen (Steno), Basrelief, gammelt italiensk Arbejde i Terrakotta. Af Malerier og Tegninger: Jens Iversen Lange, Biskop i Aarhus, Kopi af Magnus Petersen efter Originalen paa Altertavlen i Aarhus Domkirke. Michael Drewsen, Ejer af Silkeborg Papirfabrik, Knæ- stykke, malet af”J. Roed. Christian Molbech, Digter, Brystbillede malet af J. Roed. Osvald Julius Marstrand, Kapitain i Marinen, Direktør for Navigationsskolen, Brystbillede malet af V. Marstrand. Johan Hartvig Bernstorff, Statsminister, Greve, Bryst- billede malet af H, Kofoed. Karl Christian Gram, Overjægermester, Gehejmeraad, Mindre Knæstykke malet af A. Brinniche. Peter Griffenfeldt, Rigskansler, Kopi af M.C. W. Rørbye efter Wuchters mindre Brystbillede. Johan Georg Holstein, Statsminister, Brystbillede, malet af J. S. Wahl: Emil Hornemann, Komponist. Mindre Brystbillede malet af E. Bærentzen. Karl Winsløv, kgl. Skuespiller, Brystbillede malet af C.V. Wiehe. Chr. Lauritz Kellermann, Violoncellist, mindre Kknæ- stykke malet af E. Bærentzen. Johan Peter Vleugel, Admiral, Brystbillede malet af C. A. Lorentzen. Anders Sandøe Ørsted, Statsminister, Brystbillede i Pastel efter Eckersberg. Hans Christian Ørsted, Physiker, Brystbillede i Pastel efter Eckersberg. Jens Juel, Portrætmaler som ung, malet af ham selv. DD) Kong Frederik den Syvende som ung, hel mindre Figur, malet af C. C. Tilly. 3. April. Br 42 3 7. Møde. 20. (0) (9) 31. Kong Frederik den Femte til Hest i allegoriske Om- givelser, målet af H. Krogh. Johannes Fibiger, Præst, Brystbillede malet af V. Mar- strand. Sofie, Kong Frederik den Andens Dronning. Mindre Knæ- stykke efter J. v. Dort.. Kopi af Heinr. Hansen. Originalen brændt ved Frederiksborg Brand 1859. Augusta, Prinsesse, Datter af Kong"Frederik den Anden. Mindre Knæstykke efter J. v. Dort. kopi af Heinr. Hansen. Originalen brændt ved Frederiksborg Brand 1859. Den udvalgte Prins Christian, Kong Christian den Fjerdes Søn. Mindre Knæstykke. Kopi efter Karl van Mander af Heinr. Hansen. Originalen brændt paa Frederiks- borg 1859. & 23. Holger Rosenkrantz (den Lærde) og Hustru Sofie Bråhe. Mindre Knæstykker. Kopier efter Originaler, der brændte paa Frederiksborg 1859. Malede af Heinr. Hansen. Leonora Christina Ulfeld. Mindre Knæstykke efter Karl van Mander. Kopi af Heinr. Hansen. Originalen brændt påa Frederiksborg 1859. Kong Christian den Fjerde og Sønnen den udvalgte Prins Christian ridende i et Landskab. 1 Baggrunden Frederiksborg Slot. Johannes Sigismund Møsting, Statsminister. Bryst- billede. Kopi efter Grøger. Gerhard Christian von Støcken, Generallieutenant, Kommandant i Kastellet. Brystbillede. Ubekendt Maler. Carl Bloch, Maler, som ung, Brystbillede, malet af H, Olrik. Erik Pauelsen, Portrætmaler, Brystbillede, malet af ham selv. H. C. G. F. Hedemann, General, Knæstykke, malet af V. Rosenstand. Kong Georg af Grækenland som ung, hel Figur, malet af P. Hagelstein. - De Æ " 7. Møde. ; se 43 > 3. April. 32. 37. 38. 39. 46. 47. Hertug Frederik Christian af Augustenborg og Prinsesse Louise Augusta af Danmark. Silhouetter malede påa Glas. Poul Vendelbo Løvenørn, Knæstykke. Kopi af V. Kornerup efter Originalen, der tilhører Hr. Kammerherre P, S. E. Løvenørn. å & 35. Ulrik Adolf Holstein, Greve til Holsteinborg, Storkansler og Frue Christine Sofie Reventlou, Bryst- billeder, Kopier af O. Haslund efter Originalerne påa Hol- steinborg. Frederik den Tredje, Hertug af Holsten-Gottorp, Blyants- tegning af Heinr. Hansen, efter et Portræt af von Dort. Originalen brændte paa Frederiksborg 1859. Rebolledo, spansk Gesandt her i Landet paa Frederik den Tredjes Tid, Blyantstegning af Heinr. Hansen, efter et Portræt af K. van Mander. Originalen brændte paa Frede- riksborg 1859. Københavns gamle Slot med nærmeste Omgivelser. Malet af C. C. Andersen. Kong Frederik den Syvendes Ligfærd gennem Indrerheden den 2. December 1863. Malet af V. Kyhn. Christen Thomesen Sehested, Rigsraad, Blyants- tegning efter et gammelt Portræt, der brændte ved Frede- riksborg Slotsbrand. & 42. Partier af Bedestolen i Frederiksborg Slots- kirke, som den var før Branden 1859. & 44. To forskellige Partier af Riddersalen påa det gamle Frederiksborg Slot. Parti af «Rosen» paa det gamle Frederiksborg Slot. Alle disse 5 Billeder malede af Heinr. Hansen. Episode af Slaget d. 2. April, målet af Eckersberg. Aftenselskab hos Kong Christian d. Syvende i Apartementssalen paa Christiansborg Slot, efter en Tegning af Oberst Haffner. 3. April. SE 44 SS 7. Møde. AS. 49. Adolf, Hertug af Holsten-Gottorp, Søn af Hertug Johan Adolf af Holsten-Gottorp og Prinsesse Augusta af Danmark. Akvareltegning af Heinr. Hansen efter et Portræt af von Dort, der brændte paa Frederiksborg 1859. Johan, Hertug af Holsten-Gottorp, Broder til Foran- nævnte. Akvareltegning af Heinr. Hansen efter et Portræt af von Dort, der brændte paa Frederiksborg 1859. Ved Gaver hår Museet erhvervet: Portræt af General de Meza. Brystbillede malet af A. Schiøtt. Skænket af Hs. Majestæt Kongen. Portræt-Medaillon i Gibs af Filosofen Henrik Steffens, modelleret af Thorvaldsen. Skænket af Cand. phil. Gabriel Sibbern. & 4. Portræter af Direktør i Finans-Direktionen Etatsraad PeterBentzen og Hustru Birgitte Borchhorst. Skæn- kede af Enkefru Borchhorst ved det geneal. Institut. Miniaturportræt af Dronning Christine af Sverig. Gave fra Frøken Bjelkes Bo. Portræt af General Frederik Rubech Henrik Bilow Rytterbillede, malet af Aug. Jerndorff. Anskaffet ved en Indsamling fra Land og By og skænket til Museet. Buste "af "Rigskansler" Peter GriffenfeldtterGibs: Skænket af den kgl. Landbohøjskole. Portræter af Kong Christian den Syvende og Prins Georg (Jørgen) af Danmark. Kobberstik. Skænkede af Kammerherre Falbe i London. Der er i Aar foretaget de nødvendige Vedligeholdelses- Arbejder ved Gulve og Vægge i Slottets Lokaler, ligesom Museet har erhvervet en større Del Møbler fra forskellige Tidsaldere. Museet hår i Aarets Løb været besøgt af c. 33000 Personer. København, December 1890. Allerunderdanigst C.F. Herbst. F. Meldahl. E.Holm. O. Rosenørn Lehn. 7. Møde. «+ 45 Så STA Fondets Formuesstilling, saaledes som den har udviklet det afvigte Aar fra 1. Oktober 1889 til 30. September 1890. Gu DDS må Sen ER ses ROS 'Pil Slutning skal Direktionen endnu give en Oversigt over Balance 1. Oktober 1889. sig 61 Aktiver. Kr. ø. Bryggeriet! Gamle "Carlsberg J.D 2. 5114674. 94 Brus serie is beh Older NE BR, 17029313. » BbBrvsserietstKkassebeholdnm ss SE ESSRES 134852. 62 Bryggeriets udestaåaende Fordringer ...... 457117. 50 Afdelingerne: KOMA SAN EN SM SED SER: Kr. 99558.16 VEI Apr er RL SE ES - 229000.00 —————— BRÆT KS Eondets" Obligationsformue HH ET ub 150000. 00 Høondets" Kassebeholdning ER Sode 572066. 58 Tram ons SS 0 Passiver: Obligationsgæld: dysbartialobligationer er een Kr. 2,200000 b) Rest paa Obligation for Be- holdamserner et SIDE REE - 750000 —— — 2,950000. 00 Brussenietstbensionskas ser see ER ss SEER 99534. 86 Bryggeriets Pensionstilskudskasse A.....- CATO STE” Bryggeriets Pensionstilskudskasse B...... 10562752 Forn velseskonde SUE FASE Sø LANE SN SN 16857722 Aldelm serne RS ESS NS SEE ER ST, 328558. 16 Kapitalkonto ets SEER NS 3,904910. 04 7,3713182. 80 mm 3. April. + åb 3 7. Møde. Baålance-30. September 1890. Aktiver: kel ø. [.. Bryggeriet Gamle. Carlsberg. ........….9, 11467494 2: uBrygsenetskbeholdnmserst. = AE SEER 1,134800. 70 om bryssenielsekassebdeholdninge PS ener 86387. 88 i. Bryggeriets udestaaende Fordringer ...... 32988. » 5. Afdelingerne : KORNET sd Kr. 64078.32 Vændip APET EEN EA - 269000.00 — 333078. 32 ØRE on detskOblisationsfor mune Ser 650000. » TÆRKondetsakasseb eh oldning SEE MIN EAR RE 317470. 60 7,709400. 44 Passiver: 1. Obligationsgæld: a) Partialobligationer til Rest . . Kr. 2,100000 b) Rest paa Obligation for Be- holdnmserm eee -… 350000 SE MAE OOS RE Bryeserieiskbensionskass es SEERE 116533. 56 3. Bryggeriets Pensionstilskudskasse A...... 73980. » 4. Bryggeriets Pensionstilskudskasse B...... 22515. 90 SER ornyelseskondet eee 5 DT STEL SNE SE ir ÅD GEA FT el ns erne RES SSR UDD ST es ARE 333078. 32 TRA alko nt ORE SE REE ES 2 TR SIS MERE 4,113292. 66 7,709400. 44 Det samlede Beløb, der i Henhold til Tillæg til Fundats fra Carlsbergfondet 22 6, 7 og 8 er anbragt som Grundfond, udgjorde den 30. September 1890 1,739886 Kr. 67 Ø. I Direktionen for Carlsbergfondet, Marts 1891. E. Holm. SEMælørsensen: Japetus Steenstrup. J. L. Ussing. Eug. Warming. 7, Møde. << 47 4 3. April. Efter de i forrige Møde indbragte Forslag fra den historisk- filosofiske og den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse bleve følgende Medlemmer optagne: a) til indenlandske Medlemmer af den naturvidenskabelig- mathematiske Klasse: Docent i Zoologi ved kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Dr. phil. J. E. V. Boas, Professor i Anatomi ved Københavns Universitet J. H. Chievitz, Docent i Botanik ved Københavns Universitet, Dr. phil. O. G. Petersen, Docent i Fysik ved den polytekniske Læreanstalt P. K. Prytz, Docent i Bakteriologi ved Københavns Universitet, Dr. med. C. J. Salomonsen, Zoologen, Dr. phil. Will. Sørensen. b) til udenlandsk Medlem af samme Klasse: Professor, Direktør for det botaniske Institut, Dr. phil. Oscar Brefeld i Minster i Westfalen. c) til udenlandske Medlemmer af den historisk-filosofiske Klasse: Professor i romanske Sprog Alessandro d'Ancona i Pisa, fh. Professor i Sanskrit ved Universitetet i Bonn, Dr. phil. Theodor Aufrecht i Heidelberg, Gehejmeraad, Professor i Arkæologi, "Dr. phil... Otto Benndorf 1 Wien, Professor. i sammenlignende Sprogvidenskab ved Collége de France, Medlem af det franske Institut M.-J.-A.Bréal. fh. Professor i Historie, LISDSE Dr: phil "S4R: Gardiner, Bromleysi Kentx Professor 1 øldindisk Sprog og Litteratur, Dr. phil. Albrecht Weber i Berlin og Professor i Sanskrit og sammenlignende Sprog- videnskab ved Yale College "W.D.. Whitney i New Haven, Conn. Til Bedømmelse af en fra Dr. phil. Emil Petersen ind- kommen Afhandling, «Om nogle Grundstoffers allotrope Til- standsformer», som Forf. ønskede optagen i Selskabets Skrifter, nedsattes et Udvalg bestaaende af Professor Jul. Thomsen og Dr. O.T. Christensen: 17. April. << 48 33 8. Møde. Fra det Udvalg, der var nedsat til Bedømmelse af Hr. S. Rostowzews Afhandling (Joh. Lange, Warming, Ro- strup) var indkommen følgende Betænkning: j Den af Docent ved Universitetet i Moskva, S. Rostowzew, til Selskabet indsendte Afhandling, Recherches sur V Ophioglossum vulgatum L., kunne vi Undertegnede anbefale til Optagelse i Selskabets Oversigt. Den indeholder en anatomisk og udvik- lingshistorisk Fremstilling af denne Bregnes Spidsevæxt, Knop- dannelse paa dens Rødder, Bladets Udvikling, Vegetations- organernes Anatomi, Stænglens og Rodens Forgrening samt sluttelig Sporehusets og Sporernes Udvikling. Den viser, at Forfatteren med Held formaar at behandle Spørgsmaal, der ere af en såa vanskelig Natur, som flere af de her behandlede. Eug. Warming. Joh. Lange. ERostrupe Affatter. I Henhold hertil besluttede Selskabet, at den nævnte Af- handling skal optages paa fransk i Oversigten for i Aar, hvor den vil findes S.54—83. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 2530—298 opførte Skrifter. 8. Mødet den 17%” April. (Tilstede vare 23 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Lutken, Christiansen, Krabbe, Warming, Jul. Petersen, Thiele, Meinert, Joh. Steenstrup, Høffding, Bohr, Gram, Paulsen, Valentiner, Christensen, Kjeldahl, Boas, Chievitz, 0. G. Petersen, Prytz, Salomonsen, Sekretæren, Topsøe. I Mødet deltog desuden Selskabets udenlandske Medlem, Prof., Dr. Mittag-Leffler fra Stockholm.) Professor, Dr. Chr. Bohr forelagde en af cand. med. Schierbeck paa Universitetets fysiologiske Laboratorium ud- ført Undersøgelse over Mængden af Kulsyre i Ventriklen. Denne Afhandling ønskede Forf. optagen i Selskabets Oversigt påa fransk og til Bedømmelse heraf nedsattes et Udvalg be- staaende af Professor Bohr og Docent Salomonsen. 8. Møde. 48 49 3 17. April. Bestyreren af det danske meteorologiske Institut, A. Paul- sen gav en Meddelelse om magnetiske Deklinations- maåaalinger udførte påa forskellige Punkter i Landet i Efter- sommeren 1890. Denne Meddelelse vil findes optagen paa fransk i Oversigten for i Aar S.116—136. Det efter Tur fratrædende Medlem af Kassekommis- sionen Professor, Dr. T. N. Thiele genvalgtes for de næste fire Aar. Funktionstiden for den ene af. Selskabets Revisorer, Professor, Dr.Jul. Petersen, var udløben; Prof. Petersen gen- valgtes for de næste tre Aar. Da Selskabets Kasserer Museumsinspektor, Dr. Fr. Mei - nert ønskede at foretage en Udenlandsrejse i Tiden April 1891 til April 1892, besluttede Selskabet, i Henhold til Kassekommis- sionens Erklæring, for dette Tidsrum at overdrage Kasserer- forretningerne til Professor C. F. Lutken med Åssistance af Dr. Will. Sørensen; begge disse Medlemmer have erklæret sig villige til dette Hverv. Den nåturvidenskabelig-mathematiske Klasse forelagde sin Bedømmelse af en — i Henhold til given Tilladelse — i Januar d. A. indkommen Besvarelse af Prisopgaven for det Classenske Legat, saalydende: Som Besvarelse af den Prisopgave, som det Kgl. danske Videnskabernes Selskab udsatte i 1889 for det Classenske Legat om Fedtsyrerne i Smørret, er der indkommet en Afhandling med Motto af Goethe: «Wer kann was Dummes, wer was Kluges denken, Das nicht die Vorwelt schon gedacht!» Videnskabernes Selskabs naturvidenskabelig - mathematiske Klasse har overdraget os at afgive en Betænkning over det nævnte Arbejde, hvilken vi herved tillade os at indsende til Klassen. Forfatteren skildrer i Afhandlingens første Afsnit i korte Træk de Undersøgelser, der hidtil ere udførte over Smørrets Bestanddele ligefra Chevreul's første Arbejder og til Nutiden; Overs. over D. K.D. Vidensk. Selsk. Forh. 1891. Å 17. April. 30 8. Møde. han fremhæver med Rette den Mangel påa Overensstemmelse, der findes i Undersøgelsesresultaterne, særlig med Hensyn til de faste Syrer i Smørret, medens han efter egen Erfaring erkender, at Undersøgelserne over de flygtige Fedtsyrer i Smørret synes at være paalideligere udførte. Der er her særlig Anledning til at gøre opmærksom paa, at Forf. -netop med Hensyn til Smørrets flygtige Syrer har overset Duclaux' ud- mærkede Arbejder, der findes offentliggjorte i «Annales de Vinstitut national agronomique» 8 Année 1883—84 og i Korthed i nævnte Forfatters mindre Værk «le lait, études chimiques et microbiologiques», der udkom i 1887. Duclaux har særlig undersøgt Mængden af Smørsyre og Capronsyre i Smørret med Anvendelse af en af ham tidligere angiven Methode til Adskil- lelse af flygtige Stoffer og Prøve paa disses Renhed; hans Afhandling indeholder desuden mange interessante Enkeltheder, der sikkert ikke vilde have været uden Betydning for Forf. af Prisafhandlingen, hvis han havde kendt dem, førend han lagde Planen for den. experimentelle Del af Arbejdet. Imidlertid maa det erkendes, at Forf. hår maattet kæmpe med betydelige Vanskeligheder ved Udførelsen af sit Arbejde, netop påa Grund af den mangelfulde Litteratur, Kemien ejer paa dette Omraade, og saa meget mere maa det paaskønnes, at han har trodset Vanskelighederne og ved ihærdigt og dygtigt Arbejde opnaaet et Resultat, der, om det end ikke fuldtud svarer til de Ønsker, man har næret ved Udsættelsen af Pris- opgaven, dog yder saa mange smukke positive Resultater, at der herved sikkert er naaet et solidt Grundlag for videre Arbejde paa dette Omraade. I de følgende Afsnit angiver Forf. den Fremgangsmaade, han har anvendt ved Undersøgelsen. Uden at gaa nærmere ind paa Enkelthederne i den anvendte Methode, skulle vi her blot anføre, at Forf. for at arbejde med et Produkt, der frembød den størst mulige Garanti for en naturlig og gennemsnitlig Sammensætning, som Udgangspunkt anvendte Græssmør fra et 8. Møde. + dl 4 17. April. Andelsmejeri, hvilket synes ganske heldigt. Med Hensyn til Adskillelsen af Oliesyren fra de fede Syrer skal det anføres, at denne Adskillelse ikke lod sig udføre paa Grundlag af det oliesure Blyiltes Opløselighed i Æther; heller ikke ved brudt Destillation af Ætherarterne eller ved Destillation i luftfortyndet Rum opnaaede Forf. noget Resultat; derimod lykkedes det ham at adskille de nævnte Syrer derved, at de fede Syrer fældes i en ikke altfor stærkt eddikesur vinaandig Opløsning ved eddikesurt Blyilte, medens derimod de ikke fede Syrer ikke fældes herved. Af Undersøgelsens Resultater fremgaar det, at Smørrets ikke fede Syrer bestaa af Oliesyre og rimeligvis en eller flere andre brintfattigere Syrer, hvis Formler dog næppe kunne siges at være fastslaaede ved det af Forf. anførte Resultat. Smørrets fede Syrer ere de normale Led af de fede Syrers Række med lige Antal Kulstofatomer fra Smørsyre til Stearinsyre, og Forf. har isoleret alle disse Syrer og godtgjort deres Identitet, saa- ledes som det var forlangt i den stillede Opgave. Hvad det Mængdeforhold angaar, hvori disse Syrer fore- komme i Smørret, da har Forf. efter de af ham fulgte Methoder ikke kunnet angive det absolut nøjagtig, og dette er heller ikke forlangt i den stillede Opgave; dog angiver han nogle Tal for det relative Forhold mellem Syrerne; om man end ikke efter vor Mening maa tillægge disse Tal for stor Betydning, bl. a. af den Grund, at Forf. ikke i den experimentelle Del af Arbejdet har ført noget Bevis for, at den af ham iværksatte Forsæbning af den forholdsvis store Mængde Smør, han har taget i Arbejde, har været fuldstændig, og en saadan Forsæb- ning ifølge Duclaux' Angivelser maa foretages påa særlig Maade, naar den ikke skal være forbunden med Vanskelighed, og yderligere maa kontrolleres ved mikroskopisk Undersøgelse, frembyde dog Forfatterens Tal stor Interesse med Hensyn til Forekomsten af de faste Fedtsyrer i Smørret, idet det tydelig fremgaar af Resultaterne, at Stearinsyren forekommer i Natur- . 17. April. 2£ 532 33 8 Møde. smørret i forholdsvis meget ringe Mængde, saaledes at der, for at benytte Forfatterens Tal, i 66 Dele fede Syrer kun findes 2 Dele Stearinsyre, medens 28 Dele ere Palmitinsyre, 22 Dele Myristinsyre, 8 Dele: Laurinsyre og Resten lavere 'Syrer.1— Arachinsyre, der af andre Forskere er fundet i Smør, fandtes ikke i det af Forf. undersøgte Produkt. Forfatterens Arbejde indeholder, som nævnt, meget inter- essante Resultater og er gennemgaaende udført med Samvittig- hedsfuldhed og Energi; da det tør ventes, at Forf. vil offent- liggøre sine Resultater, ville vi ikke tilbageholde den Bemærkning, at Afhandlingen i den Form, hvori den foreligger, efter vor Mening er temmelig besværlig at gennemlæse, saaledes at dens gode Indhold næppe vil komme til sin fulde Ret, før en Om- arbejdelse har fundet Sted, hvilken vi tilraade Forfatteren at foretage, idet vi tillige udtale Haabet om, at det gode Resultat, der er opnaaet ved de foreliggende Undersøgelser, maa tilskynde ham til at fortsætte Arbejdet, saa at det maa lykkes ham en Gang i Fremtiden at bringe fuld Klarhed tilveje i det vigtige Spørgsmaal om Smørrets kvalitative og kvantitative Sammen- sætning. I det hele og store kunne vi kun anerkende den Flid og Samvittighedsfuldhed, hvormed der er arbejdet, og det Resultat, der er naaet, og da den stillede Opgave i flere Henseender har fundet en værdifuld Løsning, og Arbejdet har været for- bundet med ikke ringe Besværlighed, tillade vi os at indstille Forfatteren til at modtage den højeste Pris, der var udsat for Besvarelsen, nemlig 600 Kroner. København d. 11. April 1891. S. M. Jørgensen. J.Kjeldabl. Odin T. Christensen; s Affatter. I Henhold til denne Bedømmelse tilkendtes der Forf. den højeste udlovede Pris, nemlig 600 Kr. af det Classenske Legat. Den derefter aabnede Navneseddel viste, at Forf. er cand. mag. & pharm. Emil Koefoed. 9. Møde. & 53 > 1. Maj Fra de nyvalgte Medlemmer, Professor M.-J.-A. Bréal i Påris og Professor A. Weber i Berlin var der indkommet Takskrivelser for de paa dem faldne Valg. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 299—333 opførte Skrifter. 9. Modet den 1" Maj. (Tilstede vare 24 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, John- strup, Mehren, Holm, Krabbe, Vilh. Thomsen, Warming, Thiele, Goos, Rostrup, A. D. Jørgensen, Høffding, Bohr, Valentiner, Fridericia, Christensen, Boas, Chievitz, 0. G. Petersen, Prytz, Salomonsen, Sørensen, Sekretæren, Erslev.) Professor, Dr. Eug. Warming meddelte nye Bidrag til Kundskaben om Familien PFodostemaceae. Denne Afhand- ling vil blive optagen i Selskabets Skrifter. Professor, Dr. Kr. Erslev meddelte nogle Bemærk- ninger vom 'C. Paludan- Millers" Opfattelse af det Stockholmske Blodbads Forhistorie. Det til Bedømmelse af en Afhandling af Dr. phil. Emil Petersen nedsatte Udvalg (Jul. Thomsen, Christensen), havde afgivet følgende Betænkning : Det kongelige danske Videnskabernes Selskab hår anmodet os om at give en Bedømmelse over en Afhandling af Dr. phil. E. Petersen: Om nogle Grundstoffers allotrope Tilstandsformer, hvilken Forfatteren ønsker optagen i Selskabets Skrifter. Forfatteren behandler i det foreliggende Arbejde som virkelig forskellige allotrope Former kun saadanne, der vise tydelig Forskel i Energi-Indhold, Vægtfylde, Varmefylde eller Opløselighed; han mener ikke at give noget direkte Bidrag til Forklaring af Aarsagen til Allotropien, men forsøger at fastsætte de Betingelser, under hvilke enkelte af de nævnte Former dannes, og at bestemme nogle af de omtalte fysiske Konstanter, særlig Vægtfylden og Varmetoningen ved Overgangen mellem 1. Maj. & 54 24 9. Møde. de forskellige Former af Grundstofferne Arsenik, Svovl, Selen, Sølv og Guld; Undersøgelserne over Varmetoningen ere væsent- ligst udførte efter de Forbilleder, der ere givne i «Thermoche- mische Untersuchungen» ; Vægtfyldebestemmelserne ere foretagne med Pyknometret efter Methoder, som Forf. nøjere beskriver. Forsøgene ere udførte med megen Omhu og experimental Dygtighed og bidrage i flere Henseender til at bringe større Klarhed til Veje i det interessante Spørgsmaal om Grundstoffernes Allotropi og til med større Sikkerhed at skelne mellem de virkelig forskellige allotrope Former af de nævnte Grundstoffer. I Afhandlingens sidste Del giver Forf. en taåbellarisk Over- sigt over forskellige Grundstoffers allotrope Former og de til disse svarende fysiske Konstanter. Han inddeler derefter de forskellige Tilfælde af Allotropi i tre Klasser paa Grundlag af den Varmetoning og Rumfangsændring, der finder Sted ved Overgangen fra den ene Form til den anden, og selv om det paa nærværende Tidspunkt er umuligt at sige, hvorvidt de af Forf. fremsatte Anskuelser ville holde Stik ved fremtidige Under- søgelser, maa det dog erkendes, at de indeholde et interessant Forsøg paa en Forklaring af de forskellige Former af Allotropi. Vi kunne i Henhold til Ovenstaaende anbefale det særdeles grundige Arbejde til Optagelse i Selskabets Skrifter, idet vi dog anbefale Forfatteren at ledsage Afhandlingen med Tegninger af det af ham benyttede Apparat til Vægtfyldebestemmelse, for at Methoden kan blive mere anskuelig, og idet vi tillige bemærke, at det vil være nødvendigt, at Forf. foretager en Korrektion af Bestemmelsen af I[Itningsvarmen for det ved Jærnvitriol fældede Sølv, da der ved denne Bestemmelse er indløbet en Unøjagtighed, ligesom det ogsaa for os stiller sig tvivlsomt, om det ved Tin udfældede Sølv kan betragtes som en særlig allotropisk Modi- fikation. København den 25de April 1891. Julius Thomsen. Odin T. Christensen. Affatter. 9. Møde + då & I. Maj I Henhold hertil besluttedes, at den nævnte Afhandling skal optages i Skrifterne. Fra Kassekommissionen var kommen Meddelelse om, at den havde genvalgt Professor F, Johnstrup til Formand. Fra Dr. med. V. Henriques var 'der ved Professor Bohr kommet mundtlig Begæring om, at hans af denne i Selskabets 2det Møde i Aar (Overs. S. (16)) forelagte Afhandling om Lungens Innervation maatte blive optagen i Selskabets Oversigt paa fransk. Til Bedømmelse heraf nedsattes et Ud- valg bestaaende af Professorerne Bohr og Chievitz. Fra det til Bedømmelse af Cand. med. Schierbecks ÅAf- handling nedsatte Udvalg (Bohr og Salomonsen) var ind- kommen følgende Betænkning: Den af Hr. cand. med. N.P. Schierbeck til Selskabet indleverede Afhandling: «Om Kulsyremængden i Ventriklen» indeholder Experimenter over Kulsyrespændingen i Maven til forskellige Tidspunkter af Fordøjelsen. Forf. har ved disse Forsøg leveret et værdifuldt Bidrag til Læren om Fordøjelsesvædskernes Sammensætning, og vi anbefale hans Afhandling til Optagelse i Selskabets Publikationer. København den 1. Maj 1891. Christian Bohr. Dr. G. J. Salomonsen. AfTatter. I Henhold hertil besluttedes det at optage den nævnte Afhandling påa fransk i Selskabets Oversigt (se S.137—181). Fra de nylig valgte udenlandske Medlemmer, d'Ancona i Pisa, Benndorf i Wien, Brefeld i Minster og Gardiner i Kent i England var der indkommet Takskrivelser for de påa dem faldne Valg. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 334—375 opførte Skrifter, deriblandt private Gaver fra Selskabets uden- landske Medlemmer, d'Ancona i Pisa og Kronecker i Berlin, samt en større Samling Skrifter fra Die Kommission zur wissen- schaftlichen Untersuchung der. deutschen Meere i Kiel. 15. Maj. + 56 34 10. Møde. 10. Modet den 16%” Maj. (Tilstede vare 27 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Ussing, Johnstrup, Mehren, S.M. Jørgensen, Christiansen, Fausbøll, Krabbe, Vilh. Thomsen, Jul. Lange, Rostrup, Joh. Steenstrup, Gertz, Heiberg, Finsen, Høffding, Bohr, Valentiner, Christensen, Kjeldahl, Chievitz, 0. G. Petersen, Prytz, Salomonsen, Sekretæren, Sørensen, Warming.) Professor, Dr. Jul. Lange forelagde nogle lagttagelser om Udviklingen af Figurtegninger påa græske Vaser. Denne Meddelelse er et Brudstykke af en større Afhandling, som trykkes i Selskabets Skrifter. Professor, Dr. S. M. Jørgensen gjorde dernæst en Med- delelse om nogle nye Rhodium- og Chromforbindelser. Der foretoges Valg paa en Tilforordnet ved Carlsberg- Laboratoriet, idet Proprietær Kogsbølles Funktionstid udløber d. 25de September d. A. Efter Indstilling fra Fondets Direktion genvalgtes Proprietær Kogsbølle for de næste fem Aar. Fra Selskabets Medlem, Rektor, Dr. phil. J. Thorkelsson i Reykjavik var til Mødet d. 3dje April indkommen Begæring om Understøttelse til Udgivelsen af Supplement til is- landske Ordbøger 3dje Samling. Dette Andragende blev da henvist til et Udvalg, bestaaende af Højesteretsassessor Finsen og Professorerne Vilh. Thomsen og Wimmer, som derefter afgav følgende Betænkning: Selskabet har anmodet os Undertegnede om at træde sammen i et Udvalg, for at afgive Betænkning over det af Sel- skabets Medlem, Rektor ved Reykjavik lærde Skole, Dr. phil. J. Thorkelsson indgivne Andragende om Understøttelse til Ud- givelsen af et af ham paabegyndt Værk, Supplement til islandske Ordbøger, tredje Samling, der vil udgøre mindst 12—13 Hæfter paa 5 Ark, og hvoraf første Hæfte i Slutningen af forrige Aar er udkommet og af Forfatteren indsendt til Selskabet. Andrageren har i sine Supplementer til islandske Ordbøger sat sig til Opgave, for derved at yde Bidrag til nye Udgaver af saadanne, at fremdrage Ord, som ikke findes i tidligere is- 10. Møde. << 57 4 15. Maj landske Ordbøger, eller som vel der ere optagne, men i en anden Betydning, eller i en anden Form eller anden syntaktisk Forbindelse, eller med mangelfulde Citater af Kilderne. Første og anden Samling af disse Supplementer, der ere udkomne (tildels i Reykjavik lærde Skoles Programmer) henholdsvis 1876 og 1879—1885, angaa det gamle islandske eller oldnordiske Sprog; den nu paabegyndte tredje Samling skal derimod om- fatte det nyere islandske Sprog. Som'bekendt er det gamle oldnordiske Sprog endnu, med forholdsvis faåa Forandringer, bevaret hos den islandske Befolkning, men ved Siden af det gamle Ordforraad, der findes i den oldnordiske Litteratur, og som saaledes maa siges for største Delen endnu at leve i Is- land, besidder det islandske Sprog et maaske endnu rigere Ordforraad, der ikke findes i den ældre nordiske Litteratur, men som dels muligen desuagtet kan have henhørt til og været en Bestanddel af det gamle nordiske Sprog, dels maa betragtes som selvstændige Nydannelser eller en Udvikling af det gamle Sprog. Medens det gamle islandske eller oldnordiske Sprog er blevet Genstand for en i det hele tilfredsstillende Behandling i flere tildels fortræffelige Ordbøger, hvormed Thorkelssons to første Supplementsamlinger maa jævnføres, er det nyere is- landske Sprogs Lexikografi hidtil bleven forsømt, idet dets store Rigdom og den flersidige Interesse, det frembyder, tildels er forbleven upaaagtet, og det er saaledes i det væsentlige et nyt Stof, eller en ny Side af den nordiske Filologi, der fremdrages. Udvalget maa nu formene, at den Opgave, Andrageren efter det anførte har stillet sig, er af en betydelig videnskabelig Interesse, ikke blot i og for sig, idet der saaledes tilvejebringes en Ordbog over det nye islandske Sprog, men ogsaa i ikke faa Tilfælde for Studiet af det gamle islandske eller oldnordiske Sprog. Det forekommer os ogsaa, at Løsningen af denne Op- gave fra Forfatterens Side, efter det udkomne første Hæfte at dømme, er meget heldig. Det er et betydeligt Antal Kilde- skrifter, han har gennemgaaet, og et meget stort Ordforraad, 15. Maj. & 58 2> 10. Møde. der saaledes vil blive fremdraget, de danske Forklaringer ere tydelige og koncise, og den af Forfatteren fulgte Regel, at led- sage hvert enkelt Ord med Citater fra de gennemgaaede Skrifter, bestaaende af en hel Sætning eller hele Sætninger, hvorved Ordets Forbindelse i Sætningen ses, maa ubetinget billiges. Det hele Arbejde er udført med Skønsomhed, Omhu og Nøjagtighed. Udvalget finder fremdeles, at den af Andrageren begærte Understøttelse af 200 Kr. for hvert Hæfte paa 5 Ark, naar hen- ses til, at kun en forholdsvis ringe Afsætning kan ventes, er passende, og der synes at være god Føje til ved Fastsættelsen af Understøttelsens Størrelse at tage det af ham fremhævede Moment i Betragtning, at han uden Understøttelse ikke vil se sig i Stand til at udgive mere end et Hæfte paa 5 Ark, der koster ham 380 Kr., om Aaret, hvorved Udgivelsen af Værket vil tage saa lang Tid, at han (der er født d. 5te November 1822) ikke vil have megen Udsigt til nogensinde at fåa det færdigt, hvorimod han, med den ansøgte Understøttelse, sandsynligvis vil kunne udgive to Hæfter om Aaret og saaledes vil have større Sandsynlighed for at kunne bringe Værket til Afslutning. Vi tro derfor at maatte anbefale Selskabet at tilstaa Rektor J. Thorkelsson en Understøttelse af 200 Kr. for det udkomne første Hæfte af hans Supplement til islandske Ordbøger, tredje Samling, og en lignende Understøttelse af 200 Kr. for hvert følgende Hæfte påa 5 Ark, saasnart det er trykt og et Exemplar deraf indsendt til Selskabet. København den Øde April 1891. Vilh. Thomsen. BEESAS Wimmer V. Finsen. i Affatter. Kassekommissionen, til hvilken denne Sag dernæst oversendtes, udtalte derom i Skrivelse af øde Maj «den For- mening, at Selskabet, da der er Grund til at befrygte, at dets økonomiske Status kan blive mindre gunstig i Fremtiden, hvis Udgifterne til Selskabets Forlagsskrifter voxe betydelig, hvilket let kan ske, efter at Benyttelsen af det franske Sprog er bleven tilladt i større Omfang end tidligere, maa iagttage en vis For- 10. Møde. «+ 59 >» 15. Maj. sigtighed ved at paatage sig Forpligtelser, der skuile omfatte et længere AÅaremaal». For dog at fremme en Sag, der maatte være Selskabet saa magtpaaliggende, havde Kommissionen benyttet den Forbindelse, den gennem 2 af sine Medlemmer har med Carlsberefondets Direktion til at forhøre, om denne ikke saa sig i Stand til at bevilge Rektor Thorkelssons Andragende, og herpaa var indløbet et bejaende Svar. I Mødet besluttede Selskabet i Tilslutning til Kassekommissionen med Tåk at modtage Direktionens Tilbud. Fra Ordbogskommissionens Medlemmer, Proff. Vilh. Thomsen og Wimmer, var til forrige Møde indkommet Forslag om en Bevilling af 1100 Kr. ud over den paa Budgettets Konto 4b7/ opførte Restbevilling 250 Kr. 50 Ø… til Afslutning af Espersens Ordbog over den bornholmske Dialekt. I den udførlige Motivering af dette under 30te April af- givne Forslag udtales: Efter at Professor Svend Grundtvig i 1883 var afgaaet ved Døden, overdrog Selskabet os Undertegnede som Ordbogskommis- sionens Medlemmer at afslutte den af ham alene i sin Tid ledede Udgivelse af Espersens Ordbog over den bornholmske Dialekt. Ved den Tid forelaa trykt dels selve Espersens Ordbog, uforandret saaledes som den var efterladt fra Forfatterens Haand, dels et Supplement dertil af en indfødt Bornholmer, daværende Lærer, nu Kantor i Nykøbing paa Falster, V. Holm, hvilket Selskabet i 1880 havde besluttet at udgive i Forbindelse med Hovedværket. Derimod manglede endnu den Fortale og Indledning til hele Værket, som Prof. Grundtvig skulde have udarbejdet, uden at der efter hans Bød fandtes noget som helst Forarbejde dertil. En saadan Fortale og Indledning maatte det altsaa blive vor Sag at udarbejde. Foruden Oplysninger om Arbejdets Historie i det hele, maatte der her gives en udførlig Fremstilling af den interessante Dialekts Lyd- og Bøjningslære, i Overensstemmelse med vor Tids videnskabelige Fordringer. Dertil vil endvidere komme en Liste over Rettelser til Ord- 15. Maj. << 60 3 10. Møde. bogen, saaledes som den foreligger trykt, hvilken Liste des- værre har vist sig at ville blive temmelig lang, og endelig vilde det forekomme os naturligt og ønskeligt i et Tillæg til Værket at optage Espersens tildels i Flyveblade spredte Digte o. lign. i selve Sprogarten, hvad der ikke vil fylde ret meget. Til alt dette have vi — vi tør maaske tilføje, med ikke ringe Møje — maattet samle og bearbejde Stoffet for en stor Del fra nyt af og ved selvstændige Dialektundersøgelser, hvad der har taget en betydelig Tid. Saavel herved som af for- skellige andre Grunde er Arbejdet bleven forsinket langt ud over den Tid, indenfor hvilken vi oprindelig havde haabet at kunne faa det afsluttet. Nu ere vi imidlertid saa vidt færdige dermed, at det er vort Ønske at kunne tage fat paa Trykningen strax efter Sommerferien, og vi tillade os derfor herved at an- mode Selskabet om at ville bevilge det dertil nødvendige Beløb. D. 30te April 1891. Valbs Thom sen: LGSESAS Wammer Da Kassekommissionen efter den Maade, hvorpaa den foregaaende Sag var afgjort, ikke nærede nogen Belænkelighed ved den foreslaaede Afslutning af et Foretagende, som såalænge har været i Selskabets Hænder, blev det stillede Forslag vedtaget. I Anledning af en i forrige Møde indkommen Begæring fra cand. mag. & pharm. E. Koefoed besluttede Selskabet at optage et Uddrag af hans prisbelønnede. Skrift om Fedtsyrer i Smør paa fransk i Oversigten for i Aar (se S. 182—190). Fra de nyvalgte udenlandske Medlemmer, Aufrecht i Heidelberg og Whitney i New Haven var der indkommet Takskrivelser for de pååa dem faldne Valg. Redaktøren fremlagde af Skrifternes historisk-filosofiske Afdeling, 6te Række, Bd. III, No. 2 indeholdende Blinkenberg «Eretriske Gravskrifter», samt det nylig udkomne iste Hæfte af Oversigten for i Aar. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 376—402 opgivne Skrifter. 11. Møde. << 61 sg 23. Oktbr it. Modet den 28%" Oktober. (Tilstede vare 21 Medlemmer, nemlig: Ussing, Vicepræsident, John- strup, Mehren, Lutken, S. M. Jørgensen, Christiansen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Thiele, Finsen, Muller, Bohr, Gram, Paulsen, Christensen, Boas, Chievitz, 0. G. Petersen, Salomonsen, Sekretæren.) Sekretæren omtalte det Tab, Selskabet havde lidt i Løbet al Ferien ved to ældre og højt ansete indenlandske Medlemmers Død. Den ene af disse, Etatsraad, Dr. phil. L. Lorenz, som var optagen i den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse den 14. December 1866, døde den 9. Juni, den anden, Etatsraad, Direktør for Mønt- og Antik-Samlingen, Lic. theol. og Dr. phil. C.L. Muller, som var optagen i den historisk-filosofiske Klasse den 5. December 1856, døde den 6. September. Selskabet havde endvidere mistet 3 udenlandske Medlemmer, nemlig Professor i Botanik i Munchen, Dr. phil. Carl v. Någeli, optagen i den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse den 16. December 1887, død den 10. Maj, Professor i Fysik i Gåttingen, Dr. phil. Wilh. Weber, optagen i samme Klasse den 13. December 1839, død den 23. Juni og Professor i Anatomi i Philadelphia Joseph Leidy, optågen i samme Klasse den 30. April 1886, død i Maj d. A. Professor Dr. Chr. Bohr gav en Meddelelse om Nerve- systemets Indflydelse paa Dannelsen af Ilt i Fiskenes Svømmeblære. Denne Afhandling vil blive optagen i Sel- skabets Oversigt paa Fransk. Selskabet . besluttede at indtræde i Bytteforbindelse med The Geological Society of America i Rochester N. Y. Fra Assistent ved den kgl. Veterinær og Landbo-Højskole, A. Christensen var der i September blevet indleveret en Af- handling, «Titrerings - Methoder, forsøgte til Bestemmelse af Chinin og til dets Adskillelse fra andre China-Akaloider», med Anmodning om dens Optagelse i Selskabets Publikationer. Efter 23. Oktbr. & 62 11. Møde. Præsidentens Bestemmelse var denne Afhandling overgiven til Bedømmelse af et Udvalg, bestaaende af Professor Dr. S. M. Jørgensen og Dr. Odin Christensen, og fra dette var der indkommen følgende Betænkning: Med Skrivelse af 3. Okt. d. A. har Selskabets Sekretær efter Aftale med Præsidenten oversendt os til Bedømmelse en Afhandling af Assistent paa Landbohøjskolen A. Christensen: «Titrerings- methoder, forsøgte til Bestemmelse af Chinin og til dets Ad- skillelse fra andre China-Alkaloider». I denne Anledning have vi den Ære at afgive følgende Udtalelse. Forfatteren hår i det nævnte Arbejde kritisk gennemprøvet de vigtigste af de til kvantitativ Bestemmelse af Chinin fore- slaaede Methoder, nemlig de Vrij's Chromatmethode, samme Forfatters Herapathitmethode og Perret's og Schåfer's Oxalat- methode, og ikke blot gennemprøvet dem, men anbragt vigtige Modifikationer ved dem. Resultatet er da blevet, at Chromat- methoden maa anses som ubrugelig til nøjagtige Bestemmelser. Herapathitmethoden kan med Forfatterens meget væsentlige Modifikationer vel give nøjagtige Resultater, naar Chinin alene foreligger, men ikke ved de saa almindelige Blandinger af Chinin og Cinchonidin, hvorimod Oxalatmethoden, ligeledes med For- fatterens meget væsentlige Ændringer, ogsaa i dette Tilfælde giver vigtige Resultater, ja endog, hvad der er af største Be- tydning, i Forfatterens Omarbejdelse lader sig anvende paa selve Chinabarken. Fremdeles har han anvendt den af ham i Selskabets Oversigt for 1889 angivne Methode til Bestemmelse af Chinin ikke blot paa almindelige Chininsalte, men påa Over- jodider og Jodkvægsølvdobbelsalte af Chinin. Den analytiske Dygtighed, Forfatteren har lagt for Dagen ved alle de nævnte vanskelige Opgaver, er ikke almindelig, og de Resultater, han har opnaaet, i høj Grad paaskønnelsesværdige. Ogsaa Kjel- dahl's Kvælstofbestemmelsesmethode har Forfatteren med Held anvendt paa flere China-Alkaloider. Det hele Arbejde, som måa have kostet lang Tid og stor Udholdenhed, bærer Præg af for- 11. Møde. «<< 63 =cg 23. Oktbr. trinlig analytisk Begavelse og synes paa ethvert Punkt udført med den samvittighedsfuldeste Omhu. Det er os derfor kært at anbefale det til Optagelse i Selskabets Oversigt, hvortil det efter sit mindre Omfang formentlig bedst egner sig, og hvori et tidligere Arbejde af Forfatteren, af hvilket dette er en Fort- sættelse, har fundet Plads. København den 23. Oktober 1891. S. M. Jørgensen. OOS NTTI STEN SEn AfTatter. I Henhold hertil vedtog Selskabet, at den nævnte Afhandling skulde optages i Oversigten for i Aar, hvor den findes S.191—238. Fra det til Bedømmelse af Dr. V. Henriques's Afhandling om Nervesystemets Indflydelse paa Lungerespirationen nedsatte Udvalg (Bohr, Chievitz) var der indkommet nedenstaaende Betænkning: Den af Hr. Dr. med. V. Henriques til Selskabet indleverede Afhandling «Forsøg over Nervesystemets Indflydelse påa Lunge- respirationen» indeholder en Række paa Universitetets fysiologiske Laboratorium udførte Forsøg, hvorved der oplyses, at Udskillelsen af Kulsyre og Optagelsen af Ilt i Lungen er underkastet regel- mæssige periodiske Svingninger med gennemsnitlig c. 20 Se- kunders Periode, samt at Luftskiftet i Lungerne lader sig paa- virke af Irritation af N. vagus, navnlig af dens perifere Ende. Da begge disse hidtil ikke kendte Forhold ere af megen Vigtighed i almindelig fysiologisk Henseende, tillade vi os at tilraade Selskabet at optage Hr. Henriques's Afhandling i dets Publikationer, og da efter Forfatterens Ønske i Oversigten paa fransk. København den 23. Oktober 1891. GhristranB'ohr: THE Tevitz AfTatter. I Henhold til denne Bedømmelse besluttede Selskabet, at den nævnte Afhandling maa optages i Selskabets Oversigt paa fransk, hvor den findes S. 254—290. 23. Oktbr. E 64 35 11. Møde. Fra Dr. med. V. Henriques var der indkommen en ny Afhandling, «Undersøgelser over Blodtrykket i det lille Kredsløb», med Anmodning om dens Optagelse i Selskabets Publikationer. Til Bedømmelsen heraf nedsattes et Udvalg bestaaende af Dr. med. H. Krabbe og Professor Dr. Chr. Bohr. Carlsberg-Laboratoriet havde udgivet og tilsendt Sel- skabet Exemplarer af «Meddelelser» III. Bd.s 1. Hæfte. Lige- ledes havde Selskabet modtaget Exemplarer af II. Bd.s 1. og 2. Hæfte af «Kjøbenhavns Universitets Matrikel», der er udkommet med Understøttelse fra Carlsbergfondet. Redaktøren fremlagde, som udkommet i Sommerens Løb 2. Hæfte af Oversigten for i Aar, samt af Skrifternes naturvidenskabelig - mathematiske Afdeling 6. Rækkes V. Bd… Nr. 4, indeholdende L. Lorenz, «Analytiske Undersøgelser over Primtalmængderne», Vii. Bd., Nr. 3, indeholdende Emil Petersen, «Om nogle Grundstoffers allotrope Tilstandsformer», og Nr. 4, indeholdende E. Warming, «Familien Podostemaceae. Afhandling IV». I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 651— 759 opførte Skrifter, medens de under Nr. 403—650 opførte Skrifter vare indkomne i Ferien og afgivne direkte til Universitets- Bibliotheket i 2 Sendinger. Blandt alle disse Skrifter henledede Sekretæren særlig Opmærksomheden paa private Gaver fra Sel- skabets indenlandske Medlem Rektor Thorkelsson og fra dets " udenlandske Medlemmer d'Ancona, Leydig, Lilljeborg, Mueller, Nathorst, og Alb. Weber; endvidere fra Pro- fessor Dr. Wolff, Friherre Eberstein og den grevelige Fa- milie Kårolvi. Hi 12, Møde. + 65 & 6. Novbr. 12. Modet den 6'" November, (Tilstede vare 22 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Litken, Christiansen, Krabbe, Jul. Petersen, Thiele, Rostrup, Joh. Steenstrup, Finsen, Høffding, Muller, Bohr, Gram, Valentiner, Kjeldahl, Boas, Chievitz, O. G. Petersen, Prytz, Salomonsen, Sekretæren, Fridericia.) Direktør, Dr. J. P. Gram gav nogle Meddelelser om Algo- rithmers Betydning for Taltheorien. "Derefter gav Professor J. H. Chievitz en Meddelelse om Forekomsten af Area centralis retinæ i de fire øverste Hvirveldyrklasser. Denne Meddelelse er optagen i Oversigten påa fransk S. 239—253. Under Mærket Nemo og med Motto af Gzæbelli: Che certe forme parassitarite potessero avere un indigenato tollerato e tollera- bile sulle radici del castagno sano senza suo sensibile detrimento, var indkommen i rette Tid en Besvarelse af Selskabets i 1889 udsatte Prisopgave Nr. 2 for det Classenske Legat med Titlen «Bøgens Svamprødder». Forf. opgiver i sin medfølgende Skrivelse, at det indsendte Manuskript kun indeholder omtrent Halvdelen af den tilsigtede Besvarelse, og andrager om, at Fristen for den fuldstændige Indlevering maa blive udsat til Udgangen af Januar Maaned n. A. I den Anledning vedtog Selskabet at modtage den foreliggende Del af Besvarelsen og paa sædvanlig Maade overgive den til den naturvidenskabelig - mathematiske Klasses Bedømmelse, samt tillige at oversende denne Klasse de yder- ligere Bidrag til Besvarelsen af den stillede Opgave, som For- fatteren senere maatte indsende. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 760— 780 opførte Skrifter. Overs. over D. K.D. Vidensk. Selsk. Forh. 1891. Eg) 20. Novbr. & 66 35 13. Møde. 13. Modet den 20% November. (Tilstede vare 27 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Us- sing, Johnstrup, Mehren, Holm, S. M. Jørgensen, Christiansen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Thiele, Joh. Steenstrup, AA. D. Jørgensen, Heiberg, Høfl- ding, Gram, Erslev, Fridericia, Verner, Christensen, Boas, Petersen, Sekre- tæren, W. Sørensen, Salomonsen, Bohr, Finsen.) Rigsarkivar A. D. Jørgensen gav en Fremstilling af Griffenfelds Virksomhed for Enevældens Befæstelse. Det Udvalg, der var nedsat til Bedømmelse af den af Dr. med. V. Henriques til næstforrige Møde indsendte Afhandling (Krabbe, Bohr), havde afgivet følgende Betænkning: Den af Dr. med. Valdemar Henriques til Selskabet ind- leverede Afhandling «Undersøgelser over Blodtrykket i det lille Kredsløb» indeholder en klar og koncis Fremstilling af en Række Forsøg, som Forf. har udført under et Ophold ved Veterinærskolen i Lyon. Medens tidligere Undersøgelser af Strømningsforholdene i det lille Kredsløb have indskrænket sig til at maale Blodtrykket i Art. pulmonalis, har Forf. maalt samtidig Blodtrykket i den nævnte Arterie og i Lungevenerne (venstre Hjærteaurikel); dette er et væsentligt Fremskridt i Forsøgsanordningen, idet det her- ved bliver muligt at adskille de Blodtryksforandringer i Art. pulmonalis, der skyldes forandrede Hjærtebevægelser, fra dem, hvis Aarsag er at søge i vasomotoriske Forandringer af Lungens Capillærer. Det er paa denne Maade lykkedes Forf. med Sikker- hed at konstatere vasodilatatoriske Nervetraade til Lungen fra N. vagus. Forf. har endvidere ved sine Forsøg paavist, at den Blodmængde, der i Tidsenheden strømmer gennem Lungen, er underkastet regelmæssige Svingninger. Disse Svingninger ere af en lignende Periode (circa 20 Sek.) som de af Forf. i en tid- ligere Afhandling fundne Svingninger i Lungens Stofskifte; de skyldes periodiske Forandringer i Hjærtebevægelserne og ere afhængige af Centra i den forlængede Marv. 14. Møde. + 67 mg i. Decbr. Da den af Forf. anvendte Forsøgsmethode betegner et Fremskridt, hvorved det bliver muligt at erhverve fyldigere og sikrere Oplysninger om Lungekredsløbet end hidtil, og da de Resultater, han har opnaaet, ere af særdeles Interesse for Lungens Fysiologi, tillade vi os at foreslaa Selskabet, at Af- handlingen optages i dets Publikationer. København den 19. November 1891. HSKrabbe. Christian Bohr. Affatter. I Tilslutning hertil besluttede Selskabet, at Afhandlingen skulde optages paa fransk i dets Oversigt. Den findes i nær- værende Aargang S.291—304. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 781 —813 opførte Skrifter, deriblandt en Gave fra Selskabets uden- landske Medlem Baron, Ferd. v. Mueller. 14. Modet den 4" Degember. (Tilstede vare 28 Medlemmer, nemlig: Ussing, Vicepræsident, Joh. Lange, Holm, S. M. Jørgensen, Christiansen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Rostrup, Joh. Steenstrup, Gertz, A. D. Jørgensen, Heiberg, Høffding, Kroman, Bohr, Gram, Fridericia, Sundby, Christensen, Hansen, Boas, Chievitz, Prytz, Salomonsen, Sekretæren, Topsøe, Kjeldahbl.) Skolebestyrer, Dr. J. L. Heiberg gav en Meddelelse om de første græske Håandskrifter-i Pavernes Biblio- thek. Denne Afhandling er optagen paa fransk i Selskabets Oversigt S. 305—318. Derpaa meddelte Professor Dr. H. Høffding nogle Bemærk- ninger om Søren Kierkegaard som filosofisk Tænker. I Mødet vare fremlagte -de påa Boglisten under Nr. 814 —847 opførte Skrifter. 18. Decbr. 68 $ 15. Møde. 15. Modet den 18%” December. (Tilstede vare 19 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Ussing, Johnstrup, S. M. Jørgensen, Christiansen, Wimmer, Thiele, Bohr, Gram, Paulsen, Valentiner, Fridericia, Sundby, Christensen, Prytz, Salomonsen, Sørensen, Sekretæren, Høffding.) Kassekommissionen fremlagde Forslag til Budget for 1892. Heri tilføjedes en Post til Udgivelsen af en For- tegnelse over de af Selskabet udgivne videnskabelige Arbejder. Om Tilvejebringelsen af en saadan til 150-Aarsdagen for Selskabets Stiftelse, som indtræder 13. November 1892, havde Præsidenten stillet Forslag i det næst foregaaende Møde. Derefter var der blevet nedsat et Udvalg om denne Sag, bestaaende af Selskabets Redaktør, Sekretær og Dr. Fride- ricia, hvis Betænkning tilligemed en Betænkning fra Kasse- kommissionen forelagdes sammen med Budgetforslaget. Sel- skabet besluttede at anvende indtil 1000 Kroner til den fore- slaaede Fortegnelse og at optage denne Post påa Budgettet. Dette vedtoges derefter og findes trykt S. (69)—(72). Professor Dr. 'F. N. Thiele gav Meddelelser om nogle Reg- ninger, efter Almindelig lagttagelseslæres Regler, an- gaaende Professor Julius Thomsens lagttagelser over vandige Opløsningers Varmefylde og Vægtfylde. Disse Med- delelser ville blive optagne i Oversigten. Paa Redaktørens Vegne forelagde Sekretæren det nylig udkomne 5. Hæfte af Skrifternes naturvidenskabelig- mathematiske Afdeling, 6. Rækkes VII. Bd., indeholdende O. T. Christensen, «Rhodanchromammoniakforbindelser» (Bidrag til Chromammoniakforbindelsernes Kemi Ill). 15. Møde. + 69 3 18. Decbr. Budget for 1892. Indtægt. sas! Bell Vela) 2 1. Kassebeholdning ved Aarets Begyn- delse: HEST DE na 4 ln ls la REESE 2638 | 33 b. Det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag. . . | 2031 | 68 52 iildmedalller 0 7550 le dk ave LN eN 640 ” ABS Hr EEN FS 20 ARSEN BRAST SERSSSE DDS SS TA SEE 25 " —|—— | 5335] 01 2. Renter og Udbytte af;Aktier og Obli- gationer: a.. 1600Kr.amortisableStatsobligationer, Rente 64 " 125700 - Husejer Kreditkasse Oblig...... 5028 "” 86200 - Østifternes Kreditforenings Oblig. | 3448 " 13400 - Jydske Landejend. Kreditf.-Oblig. . 536 " b. Rente af Prioritets Obligationer (72000 Kr.; | 2880 " c. 600 Kr. Nationalbankaktier, Udbytte .... 42 " ——|— 11998] 1» 3. Godtgørelse for Kontorleje ......-- REESE SEE hr NI UD RER? 4. Bidrag i Følge testamentarisk Be- stemmelse: a. Til Præmier: fra det Classenske Fideikommis ...... 400 > Etatsraad Schous og Hustrus Legat... . 100 få b. Til videnskabelige Formaals Fremme: det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag for 3 HS PÅRESRND ME GEA PEER sstr øser Pr gs SENDE SMIL RSS 1730 " — | 22301 1 5. For Salg af Selskabets Skrifter... ... LESTER, de: 400| mm 6. Rente af Indlaan og Folio i Bankerne |... .|.. 1501 » Tx Hulteldigeindtærfersks EL RESET. SEER SEE] nfl nm Samlet, (odtægt 5 15-50 124713 | 01 Af Selskabets Kapitalformue- betragtes 280000 Kr. som et Fond, der ikke maa formindskes, medens Resten er til Raadighed til videnskabelige Fore- tagender (Beslutning af 24. April 1874). 18. Decbr. Emo Budget for 1892. 15. Møde. Udgift. Selskabets Bestyrelse: a. Løn til Embedsmænd, Medhjælp til Sekre- tariatet og Arkivet, samt Budet....... D: =Gratii kationer seer 3 DS geeD EEN CS IBLÆNdSel SERENE gs Tror kar des BB elysoin SEE SKE ESA RE e KORTE ENE SEERE eee SEE f.- Porte 37 RER EESESS Se 7 5 75 46 der skere g Til Selskabets Forlagsskrifter: a. Af Selskabets Midler: Kr. Ø. a. Trykning af Oversigterne .... 1300 vr disses Hæftning ......... 240 nm Oversættelser paa Fransk. ... 500 mr Kobberstik, Lithografi, Træsnit 450 » PB. Trykning af Skrifterne... .... 2130 » disses Heldige ker a 450; vw den franske Résumé (Oversættelse LErnesgl ki N.S TILT 73] få GSR SSRSESESER SEER 290 » Kobberstik, Lithografi, Træsnit 1400 » Paprehisskrifternen 2 VILS MER 1000 » KROr does res" Se Rn et EGE ere d. Oplaget af Selskabets Forlagsskrifter . . . b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag: kr: tg ad. Regesta. diplomatica ....... 1500 » f. Afbildninger til Professor Julius Langes kunsthistoriske Studier. Af de dertil bevilgede 1200 Kr. Pride mles SEEST eg 724 Overføres . .. Kr. 2490 300 ” 24 | (10067 | 24 2) [16762] 99 15. Møde. & 71 4% 18. Decbr. Budget for 1892. 3. Til anden Virksomhed ved Selskabets Udgift. Overført... Medlemmer: a. Af Selskabets Midler: (FÆ b. &. Understøttelse til Skrifters Udgivelse Til Udgivelse af Skrifter. .... Ø. Til andre videnskabelige Arbejder Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag: Til Raadighed ME er SR ER ER TE JS ER BE og videnskabelige Arbejder af Ikke- Medlemmer: a. VÆ Af Selskabets Midler: Hall hade SE 5-7 sake Til Udgivelse af en Katalog over den danske Literatur ved Justits- raad Bruun. Bevilget d. 17de Novbr. 1865 Subskription paa 50 Expl. med indtil 4000 Kr. Af Resten 1067 Kr. 22 Øre ventes Bras SN JR TE KA yr egg non Til Udgivelse af J. C. Espersens Ordbog bevilget d. 17de Decbr. 1875 2400 Kr., til V. Holms Sup- plement til samme bevilget d. 27. Febr. 1880 500 Kr. og til Af- slutning af Ordbogen bevilget den il5de Maj 1891 1100 Kr. BR RESET og 33 MERE KEE STINE . Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag: Cc: Kr. Ø. 300. » 1283 77 ” Overføres . .. Kr. Ø. Kr. Ø. 16762 | 99 ” i SELE REE] KS De Brad] Ex: | 1583 | 77 | . … (| 18946 | 76 18. Decbr. + 72 4 15. Møde. | Kr. Hø! Ul. Ra (5) Udgift. Overført 2. 1... 5) 89k REE 5. Pengepræmier og Medailler: a. Præmie af Legaterne: fra det Classenske Fideikommis....... 600 | mn EtåtsraadSchousfosHustrus ene ur er | b. Af Selskabets Kasse (derunder Renten af | det Thottske Legat): SED RO OT TE SO OK ERE SEROREREROER SRRSNEES DO RE ” ”" | ———- 600) 1» 6. Tilfældige Udgifter: | a! Til-Bohave"os Istandsættelser ”. . 05 140. 100 ( | b. Til et Register over de af Selskabet publi- | cerede videnskabelige "Arbejder. . 7. 70 1000 " | | 1100 "” rn ao dioner soen SER DERES | 8. Kassebeholdning: | aækReder bene 1303705 2) 23 teho RER 3301558 b. Det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag . . 70 (867 ET rl eh ENDEN Kro SEG ØER BARSEERSAEE KEE Te 7 DRE 640 " | VÆR S ØVE aller SE aa sn ae TE ENE: 25 mn | Forskellige mindre Sølvmedailler til Værdi | 38 Kr. og et Sæt Guld- og Platinvægte | opbevares i Kassen. er ses Samlet Udgitt... |....'.. AMTS KO I Af disse Udgifter ere 1åa, b, g faste, 1c—f, 2, 5 og 6 kalkulatoriske, 3 og 4 afhænge af særlig Bevilling. Med Hensyn til 7 tager Kassekommis- sionen Beslutning. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 848 —-882 opførte Skrifter,. hvoriblandt en privat Gave fra Selskabets udenlandske Medlem, Gehejmeraad Otto Benndorf i Wien. Tilbageblik. + 73 4 1891. Tilbageblik paa Selskabets Virksomhed i Aaret 1891. Ved Slutningen af Aaret 1890 talte Selskabet 53 indenlandske og 93 udenlandske Medlemmer. Det har i Aarets Løb mistet fire indenlandske Medlemmer, nemlig, fh. Professor, Dr. phil. K. Gislason, Professor, fh. Rektor, Dr. phil. G. F. V. Lund, Etatsraad, Dr. phil. L. Lorenz, og Etatsraad, Lic. theol., Dr. phil. C. L. Muller. Af udenlandske Medlemmer har Selskabet mistet fem, nemlig, Hofraad, fh. Professor, Dr. phil. Fr. X. Miklosich i Wien, Professor, Dr. phil. Carl v. Någeli i Minchen, Professor Joseph Leidy i Philadelphia, Professor, »Dr. phil. Wilh. Weber i Gottingen samt Professor, Dr. phil. Leopold Kronecker i Berlin. I sit Møde den 3. April optog Selskabet til indenlandske Med- lemmer af den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse, Docent i Zoologi ved den kgl. Veterinær og Landbohøjskole, Dr. phil. J.E.V.Boas; Professor i Anatomi ved Københavns Universitet J. H. Chievitz; Docent i Botanik ved Københavns Universitet Dr. phil. 0. G. Petersen; Docent i Fysik ved den polytekniske Læreanstalt P. K. Prytz; Docent i Bakteriologi ved Køben- havns Universitet, Dr. med. C. J. Salomonsen; Zoologen, Dr. phil. Will. Sørensen, og til udenlandsk Medlem af samme Klasse: Professor, Direktør for det botaniske Institut, Dr. phil. Oscar Brefeld i Minster i Westfalen. Til udenlandske Medlemmer af den historisk-filosofiske Klasse optoges i samme Møde, Professor i romanske Sprog, Alessandro 1891. ED e Tilbageblik. d”Ancona i Pisa; fh. Professor i Sanskrit ved Universitetet i Bonn, Dr. phil. Theodor Aufrecht i Heidelberg; Gehejmeraad, Professor i Arkæologi, Dr. phil. Otto Benndorf i Wien; Professor i sammenlignende Sprogvidenskab ved Collége de France, Medlem af det franske Institut M.-J.-A. Bréal; fh. Professor i Historie, LL. D., Dr. phil. S. RK. Gardiner, Brom- ley i Kent; Professor i oldindisk Sprog og Litteratur, Dr. phil. Albrecht Weber i Berlin og Professor i Sanskrit og sammen- lignende Sprogvidenskab ved Yale College, W. D. Whitney i New Haven, Conn. Ved Aarets Slutning talte Selskabet saaledes 55 imden- landske og 96- udenlandske Medlemmer, af hvilke 23 inden- og 36”udenlandske Medlemmer høre til den historisk-filosofiske Klasse, medens 32 indenlandske og 60 udenlandske ere Med- lemmer af den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse. I Kassekommissionen, hvor Professor, Dr. T.N. Thiele fratraadte efter Tur, genvalgtes denne for de næste fire Aar. Professor Johnstrup genvalgtes til Kommissionens Formand. Selskabet har i Aaret Løb holdt 15 ordinære Møder, hvori der blev givet 21 videnskabelige Meddelelser, 6 af Medlemmer af den historisk-filosofiske Klasse og 15 af Medlemmer af den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse. Af disse ere 3 bestemte for Selskabets Skrifter, 10 for dets Oversigter. Endvidere har Selsk. vedtaget Optagelsen af en Afhandling af Dr. E. Petersen i Skrifterne, og i Oversigterne Afhandlinger af Docent Ro- stowzew fra Moskva, Dr. med. Schierbeck, Docent A. Chri- stensen, to af Dr. med. V. Henriques, og en af cand. pharm. et mag. E. Koefoed. Foruden nærværende Aargang af «Oversigterne» har Sel- skabet i Aarets Løb udgivet følgende »Skrifter«: Af den historisk-filosofiske Afd., 6. Række, Bd. III Nr. 2, indeholdende Blinkenberg, «Eretriske Gravskrifter», og af den natur- videnskabelig-mathematiske Afd., 6 R., Bd. V, Nr. 4., L Lorenz, « Analytiske Undersøgelser om Primtalmængderne», Bd. VI, Nr. 2, Tilbageblik. << 75 4% 1891. W. Sørensen, «Om Forbeninger i Svømmeblæren, Pleura og Aortas Væg», Bd. VII, Nr. 3, Emil Petersen, «Om nøgle Grundstoffers allotrope Tilstandsformer», Nr. 4, E. Warming, «Familien Podostemaceae, Afhdl. IV, og Nr. 5, O.T. Chri- stensen, «Rhodanchromammoniakforbindelser». Regestakommissionen har 1891 fortsat Forarbejderne til anden Rækkes andel Bind af Regesta Diplomatica historiæ danicæ. Selskabets Guldmedaille er tilkendt Docent, Dr. Edward -Frih. von Haerdtl i: Wien for Besvarelsen af den astronomiske Prisopgave for 1889 angaaende et specielt Tilfælde af de tre Legemers Problem, og en Pris af det Classenske Legat, 600 Kroner, er blevet tilkendt Cand. mag. et pharm. E. Koefoed for Besvarelsen af den i 1889 udsatte Prisopgave om Fedt- syrerne i Smørret. Carlsbergfondets Direktion har indsendt sin sædvanlige Beretning (S. (32)— (46), og da Funktionstiden for den Tjijl!- forordnede ved Carlsberg - Laboratoriet, Proprietær Kogsbølle, udløb i Aar, genvalgtes denne for de næste fem Aar fra 25. September d. A. at regne. Fondet har endvidere efter Sel- skabets Anbefaling overtaget Udgivelsen af Rektor J. Thorkelssons Supplement til islandske Ordbøger, 3dje Samling. Etudes sur les Chansons populaires dånoises au Moyen-åge. Bal Johannes C. H. R. Steenstrup. (Communiqué dans la séance du 9 janvier 1891.) La partie la plus considérable des chansons populaires danoises a été publiée par Svend Grundtvig dans son æuvre clas- sique: Les vieilles chansons populaires du Danemark"). Il reste encore, il est vrai, dans sa collection manuscrite quelques centaines de chansons qui doivent étre insérées dans une con- tinuation de son ouvrage; cependant les chansons les plus importantes, quant au caractére et au contenu, se trouvent parmi les premiéres. Dans ses introductions savantes, Grundtvig nous a fourni un guide trés précieux pour comprendre le contenu et les formes des différentes chansons, et pour com- parer notre trésor de cliansons populaires avec celui de Pétranger. Par contre, Grundtvig ne nous a pas donné un apercu général de V'esthétique des chansons, ni des parti- cularités de leur forme, de leur structure, de leur but pratique et de leur relation avec la danse et la musique, de méme qwil omet de nous indiquer le point de vue général des auteurs quant å la religion, å la morale et au patriotisme. 1) Danmarks gamle Folkeviser, udgivne af Svend Grundtvig. Vol. I—V, 1853—1890. Le vol. V a été achevé, apræs la mort de M. Grundtvig, par M. Axel Olrik. Overs over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1891. 1 wo Johannes C. H. R. Steenstrup. On trouve bien cå et lå dans son ouvrage des observations et des recherches, souvent trés profondes et trés ingé- nieuses, sur ces divers points, mais sa mort prématurée ne lui a pås permis d'en donner un tableau complet. Å cela vient s'ajouter que Grundtvig a peut-étre trop embrassé dans son ouvrage. C'est ainsi qu'il s'intéressait vivement aux changements que les chansons du moyen-åge ont subis dans le cours des siécles et de nos jours, bien que cela wait aucun intérét ou du moins que fort peu, en com- paraison de lå tåche autrement importante d'en reproduire le texte dans sa forme primitive. Ce recueil contient aussi un grand nombre de chansons qui, soumises å une critique plus sévére, devront étre regardées comme appartenant non au moyen-åge, mais bien au 17” et au 18”€ siécle. Il ne semble pas avoir assez observé la différence entre les chansons de rue de cette époque et les chansons populaires du moyen-åge. Par une série d'études publiées dans mon ouvrage «Nos chan- sons populåires au moyen-åge» "), j'ai cherché, å Vaide de Pæuvre fondamentale de Grundtvig et de ses recherches multi- ples, s'il n'était pas possible de déterminer quelles sont les chansons anciennes, quelles sont les nouvelles, et quelle était la nature du vieux style des chansons. Je rendrai compte ici dune partie des résultats auxquels je suis parvenu dans mon livre. Mes recherches ont porté sur le point de savoir comment on se servait des chansons, et comment cet emploi a di avoir de VFinfluence sur leur forme extérieure, comme aussi sur les changements et les altérations qu'elles out då subir par 'usage quotidien, quand, aprés avoir été, å plusieurs reprises, en partie oubliées, elles ont été reconstituées d'une maniére plus CJ ou moins heureuse. En outre, j'ai suivi la méme voie aussi 7) Vore Folkeviser fra Middelalderen. Studier over Visernes Æsthetik, rette Form og Alder. Af Johannes C. H. BR. Steenstrup. (Forlagt af Rud. Kleins Eftf. Th. Sørensen) 1891. Etudes sur les Chansons populaires danoises au Moyen-åge. 3 longtemps qwil m'a été possible; c'est ainsi que j'ai cherché å trouver et å déterminer le cachet particulier du style des chansons, ce qui a nécessairement då exclure du cycle cer- taines chansons qui y sont étrangéres, ou du moins les faire reléguer aux confins. J'ai ensuite poursuivi de la méme maniére dautres particularités, en cherchant å établir quelle est Vétendue du lyrisme, å quel degré se fait sentir la personnalité de Vauteur, så foi, son amour de la patrie, et continué å marcher ainsi aussi loin qwil m'a été possible. Mais quand toutes mes recherches, ou du moins la ma- jeure partie, me conduisent peu å peu å exclure du domaine général les mémes chansons et groupes de chansons, quand mes lignes de mire convergent toutes vers le méme point et dési- gnent, quoiqu'avec une force inégale, les mémes chansons, je crois étre arrivé å séparer ce qui appartient au moyen-åge des compositions récentes ou étrangéres, comme aussi de ce qui doit étre rapporté au temps de la Réforme, ou qui sort du domaine de la poésie populaire et touche å la poésie éru- dite et savante. En outre, les différences de gout et de style que présentent toutes ces exceptions, sont particuliéres aux vers ou aux strophes qui, dans les manuscrits récents, sont ajoutés aux vieilles chansons, telles que nous les connaissons par les vieux manuscrits. II est fort heureux pour cette étude que le Danemark, comparé aux autres pays scandinaves, posséde les plus anciens textes des chansons. Nous avons en effet environ quarante manuscrits, contenant des collections de chansons antérieures a Van 1700, et dont plus d'une dizaine sont antérieures å Van 1600. Gråce aux dames de la noblesse qui les recueillaient, nous con- naissons non seulement la forme de beaucoup de chansons, telle quw'elle était immédiatement aprés la fin du moyen-åge, mais encore les changements que le gout fit subir aux chan- sons au 16” et au 177 siécle. Quant å consulter les chan- sons de I'Islande et des iles Féroé, il y a une circonstance i lg Å Johannes C. H. R. Steenstrup. qui semble conseiller de le faire avec prudence. Chez ces populations, le souvenir toujours vivant de la poésie de TEdda et des Sagas a du facilement se glisser dans les poésies de la derniére partie du moyen-åge, et y laisser des traces. Par contre, lå connaissance de Vancienne poésie islandaise avait complétement disparu en Danemark. Tandis qu'en dehors de la chanson populaire, il n'y avait, pour ainsi dire, pas chez nous d'autres poésies danoises, les chansons populaires de PIslande ne font qwune petite partie d'une grande littérature poétique des derniers siécles du moyen-åge. Il est donc naturel qu une branche de cette poésie ait exercé une influence sur les autres, ou, en d'autres termes, que la chanson populaire ait recu par lå un cachet moins naif et plus littéraire qwailleurs. De plus, des «savants» (/ærdåwr menn), c'est-å-dire des ecclésiastiques, ont, dans ces iles, grandement contribué å développer cette poésie ou du moins å lå conserver; elle a par suite pris un caractére qui la rend moins apte å servir de pierre de touche pour ce qui est authentique et ancien dans la chanson danoise. Le poéme différe de la chanson. Les chansons du moyen- åge n'étaient pas des poémes écrits dans un livre qw'on lisait, c'étaient des chansons sues par cæur, que chantaient une ou plusieurs personnes, et dont Vexécution était en outre mimique ou dramatique et accompagnée de danse. En la comparant å la chanson de notre époque le texte jouait un role considérable, on le chantait avec des gestes et se mouvait soi-méme dans les rythmes que contenait la mélodie. Encore au 18re siécle, nous voyons au théåtre royal de Copenhague des dan- seuses qui chantaient tout en dansant. C'était des restes de la vieille opinion que la musique et la danse sont inséparables. La danse (danz) était aussi en Islande, å V'époque des Sagas, le terme dont on se servait pour désigner une chanson. Mais il s'agit d'examiner quel était le genre de l'an- cienne danse. On peut établir comme certain que la danse Etudes sur les Chansons populaires danoises au Moyen-åge. 5 moderne par couples n'a été connue qwå partir de la fin du l6re siécle!). L'ancienne danse était celle om Von marchait. Un premier danseur menait toute la bande des dames et des messieurs, qui se tenaient par la main”). Les mouvements des danseurs étaient énergiques, on inclinait fortement la téte, on agitait dans tous les sens les bras et les jambes, on cherchait å exécuter dramatiquement le contenu de la chanson. C'est ainsi que sont dansées encore aujourd'hui les anciennes chan- sons par les hommes et les femmes aux iles Féroé. Le sujet ne s'opposait jamais å ce que les chansons fussent dansées. C'est ainsi quw'aux iles Féroé toutes les chan- sons, soit érotiques, soit historiques ou religieuses, se dansent ; rien n'empéchait le pasteur de danser aux noces en robe et en rabat. Nos recueils mentionnent å plusieurs reprises que les chansons de toute espéce se dansaient, par ex. aussi les chansons satiriques?), comme €c'était le cas pour les Sehnadahipfl's bavarois. La danse commencait de la facon suivante: le premier danseur s'avancait une coupe å la main, chantait une premiére strophe et invitait les autres å y prendre part. Lå dessus on 1) Franz M. Bæhme, Geschichte des Tanzes in Deutschland. I, p. 49 suiv. Vore Folkeviser p. 9—23. ENE 220: Det var om en Midsommers Nat, Riddere og Svende skulde gaa paa Vagt. I Lunden ganger den Ridderdans, de danser med Blus og Rosenkrans. For danser Hr. Iver under Sobel og Maar, den fejreste Ridder i Kongens Gaard. Kongen staar i Lofte, han hører den Dans over Tofte. «Hvem er den Ridder, der Dansen for træder, hvem er den, der over de andre kvæder?» 3) Comp. la chanson des fils du chevalier Lave de Lund imprimée dans Vore Folkeviser p. 20—21. 6 Johannes C. H. R. Steenstrup. s'alignait, on répétait le refrain chanté par le premier danseur, et PTaccompagnait dans sa diction, Il est évident que nous avons une réminiscence de cette facon de dire la chanson dans le premier vers caractéristique conservé dans plusieurs chan- sons, par exemple dans le 1975, de Pouvrage cité plus håut de Grundtvig. Eg (Strophe 1.) Seigneur délivre-nous de la crainte et de lå douleur de notre åme; le cæur de celui qui souffre d'un chagrin secret est bien malade. (Refrain.) Seigneur délivre-nous de notre crainte. (Strophe 2.) Sire Pierre courtisa la petite Mette pendant cinq longs hivers, mais il n'obtint jaåmais d'elle une réponse satisfaisante. (Refraim.) Seigneur délivre-nous de notre crainte"). On voit donc que la premiére strophe est une introduction å la chanson, introduction qui n'a rien affaire avec le récit et le reste du texte, si ce n'est qu'elle en donne le ton fonda- mental et fixe un refrain qui suit chaque strophe. Mais cette strophe d'introduction est souvent d'un rythme, d'une versi- fication tout autre que le reste (voyez les ms 1292) 142) 1) 1. Herre Gud løse vel vor Angest og Sorgen af vort Bryst: i hvem som haver en lønlig Sorg, hans Hjerte det er vel tørst. Herre Gud løse vel vor Angest! 2. Herre Peder han bad stolt Mettelille i fulde Vintre fem: ikke kunde han god Ansvar faa i nogen af alle dem. Herre Gud løse vel vor Angest! 2) 1. Det er i Nat Vaage-nat, der -vaager i hvem som vil: der vaager hin stolten Signelil under såa grønnen. 2. Stolt Signelil spurgte sin Moder saa brat: — der vaager i hvem som vil — «Maa jeg gaa at vaage i Nat?» — der vaager lun stolten Sigmild under saa grønnen. Etudes sur les Chansons populaires danoises au Moven-åge. 7 146, 1551); elle est lyrique, tandis que le restant est épique. C'est évidemment lå la premiére strophe du premier chanteur, celle qu'il chante la coupe å la main, et par laquelle il engage å prendre part å la danse et au chant, et indique le refrain que tous doivent chanter. Quand la chanson ne possédait pas une telle introduction, on commencait par le refrain. Le plus ancien manuscrit - que nous aåayons d'une chanson (n? 67), met le refrain en premiére ligne”) et, aux iles Féroé, on chante d'abord le refrain, comme fixant le mouvement des danseurs. Mais Vinfluence que la danse a exercée sur la forme de la chanson se manifeste aussi d'une autre maniére. Je veux parler d'une versification curieuse qu'on rencontre dans quel- ques chansons (Grundtvig n? 3, 90, 20; Kristensen?) I. 65, II. 11, 27); on y remarque une différence étrange entre le groupe du premier et du troisiéme vers et celui du deuxiéme et du quatriéme7”). Les premiers courent pour ainsi dire å perte 3) Jeg tør ikke om lysen Dag udride: jeg bær for såa stolt en Jomfru baade Sorrig og Kvide, de kjender min Skjold saa vide. Det var Junker Laurids, haver sig en Jomfru fæst: de haver hende i Kloster givet, den Sorrig ganger hannem næst. De kjender min Skjold saa vide. 2) Drømth haftuer mik om jomfrwer % alle naath. Thet wor herræ Peder, han taler till swene tw: «Kwnde i mik stolz Ose-lille meth fager talen fa?» Drømth haffuer mik om jomfrwen alle nath. 3) E. T. Kristensen. Jydske Folkeviser. 1871—89. I—III ") Nr. 90: «Du stat op, stolten Elselille, luk op Din Dør! jeg kan saa vel Jesu Navn nævne som jeg kunde før». 8 Johannes C.H. R. Steenstrup. d'haleine, tandis que les derniers s'avancent d'un pas lourd et en mesure. On pense åu changement de mesure parti- culier aux vieilles mélodies, om, par exemple, aprés une courte série de tons dans la mesure %/4, les suivants sont dans la mesure %4. En tout cas, on est porté å croire qwil y a eu un changement dans la danse å chaque vers"). Nous allons maintenant examiner la place esthétique et littéraire des chansons. Il faut å cet égard faire remarquer le contraste curieux qui existe entre la poésie danoise et la poésie allemande au moyen-åge. Non seulement nous autres Danois, nous n'avons pas eu de Minnesang, mais notre poésie populaire différe essentiellement de la poésie populaire allemaånde. Les chansons danoises ont toujours un caractére épique, tout ce qui est subjectif en est exclu, le récit ne souffre jamais d'un mélange des idées parti- culiéres de Fauteur. , On y chante la force guerriére, la fidélité, Tamour, mais jamais comme des idées abstraites; ce Op staar stolten Elselille med Taare paa Kind: saa lukker hun den døde Mand i Buret ind. Nr. 209: Og saa førte de den unge Brud i Hr. Renoldts Gaard: der var ikke det røde Guld for Legeren spart. Saa fulgte de den unge Brud i Salen ind: for gik Ridder og Syvende, de bar hendes Skind. Og saa satte de den unge Brud påa Brude-Bænk: frem gaar Ridder og Svende, de bar hender Skjænk. 1) Vore Folkeviser p.116—117, 143—146. Etudes sur les Chansons populaires daånoises au Moyen-åge. 9 sont des personnages qui nous préæsentent sous forme plas- tique Vimage de ces qualités. Le sentiment wa point le dessus, et la fantaisie des auditeurs est occupée par Vaction. Pourtant les chansons éveillent toujours des sentiments d'une nature spéciale, une sensation particuliére. Le but du récit est d'éveiller un tel sentiment, mais cela se fait d'une maniére si peu apparente qwon ne s'en apercoit pas, et le sentiment n'en souffre pas. Nous n'avons rien de semblable aux chansons d'amour des Allemands, å leurs Tagelzeder, å leurs chansons sur la nature, å leurs chansons å énigmes, å celles qui sont chantées pår les voyageurs, les militaires, les personnes des différentes classes, etc. Jai cité les chansons å énigmes et je fais ob- server å cette occasion qu'il peut s'en trouver aåaussi dans nos chansons (n? 18 Svend Vonved), mais uniquement comme des parties du contenu épique. Dans les cbansons qui rou- lent sur les événements historiques, on apercoit bien moins qu'en Allemagne le point de vue subjectif de Vauteur et V'élément politique.. Nos chansons sont longues; elles ont raåarement moins de vingt strophes, les chansons allemandes sont souvent des transports lyriques de quelques strophes. Les Allemands chantent ordinairement une jeune fille, un jeune homme en genéral, tandis que nos chansons chantent un personnage dont le nom s'y trouve indiqué, par exemple: la petite Kirsten, la fiere Else, sire Pierre, sire Lauge Stisøn. Si Ton exaåamine de plus prés å quel degré le coté sub- jectif apparait dans la chanson danoise, on verra ce qui suit: La premiére strophe de la chanson ne commence pas par le vers: je m'en vais vous chanter une chanson» (Jeg vil Eder en Vise kvæde), comme. bien, souvent c'est le cas en Allemagne"); ce ne sont que les chansons récentes, en trés 1) Talvj, Versuch einer geschichtlichen Characteristik der Volklieder ger- manischer Nationen p. 340; Vore Folkeviser p. 39. 10 Johannes C.H. R. Steenstrup. petit nombre, dont le commencement est autre. Méme dans la strophe d'introduction, mére du refrain, on n'entend que fort rarement un «moi» (jeg), quoiqu'elle ait d'ailleurs un caåractére subjectif, et bien qu'en nommant quelque- fois les personnages comme connus de Vauteur ou des audi- teurs, elle rapproche les événements de ceux-ci)). En tout cas, ce caractére subjectif s'arréte å la deuxiéme strophe, et dés lors on nm'entend jusqwå la fin de la chanson que le récit objectif ou le poéte et le chanteur n'intercalent jamais de raåisonnements. Dans le dernier vers, le poéte n'annonce pas davantage que la chanson est finie. Les chansons évitent de faire paåraåitre une subjectivité ailleurs que dans le refrain. Ilstyt.an.cependant -quelques + exceptions gut neon que confirmer la régle générale. C'est ainsi qwon raåaconte dans la chanson 82 comment Ribolt enléve så bien-aimée Guldborg, mais est rattrapé par le pére et les fréres de cette derniére et contraint de lutter avec eux; ce n'est que quand Guldborg, oubliant såa promesse de ne pas prononcer le nom de son fiancé, s'écrie: «Ribolt, épargnez mon frére cadet», ce n'est qwalors, dis-je, que les forces manquent å Ribolt; il est blessé et meurt, sa fiancée se suicide. Dans len? 83, Hildebrand et Hilde, on raconte comment Hilde, interrogée pår la reine sur la cause de son chagrin, répond qu'il lui est arrivé quelque chose d'analogue å ce qui est raconté de Guld- borg. La reine lui découvre que Hildebrand était son fils et 1Y-N2.:202.… Oluf ;et Asser Hyid: Her holder uden for vor Gaard de ærlige Mænd; her er to Jomfruer inde, de vunde dem ei ind. Hr. Oluf og Hr. Asser Hvid de taåled til Smaadrenge to: «Og I skulle os de stolte Jomfruer med faver Tale faa.» Her er to Jomfruer inde. Etudes sur les Chansons populaires danoises au Moyen-åge. 11 Hilde meurt dans ses bras. On a donc encadré le récit cité en premier lieu, et le personnage principal s'est éloigné des audi- teurs de la chanson par ce cadre qui s'est glissé entre eux. La méme particularité se retrouve dans la chanson 55, La 'jeune fille changée en loup (comparée au n? 58, La jeune fille changée en daim), et comme troisieme exemple on pounrrait!citer: les'ne270viet 270 comparesu aux in -272 et 273. Les chansons qui contiennent réellement un mono- logue sont complétées d'une certaine maniére par d'autres chansons, ou le monologue est intercalé dans le récit et ou, au commencement et å la fin de la chanson, on parle å la troisigme personne "). Dans plusieurs chansons on trouve une particularité fort singuliére; les premiéres strophes ou la premiére moitié de lå chanson est une narration subjective, tandis que plus tard cette subjectivité se change en une troisiéme personne: le che- valier ou la demoiselle. C'est un trait particulier å plusieurs chansons; la subjectivité, le moi, peut disparaitre, soit plus tot, søoit plus tard dans les différentes formes, mais le récit se ter- mine toujours å la troisiéme personne (voir les n% 56, 180, 239, 254; dans lå collection vde Kristensen I. 78, 79; 6; 154: On ne saurait émettre un doute sur cette maniére de chanter les chansons, puisque celles recueillies de nos jours par Vinstituteur E. Tang Kristensen ont été chantées devant lui par les paysans du Jutland de cette facon. Ces différentes particularités nous conduisent å quelques considérations générales. Une narration subjective n'a évidem- ment pas été goutée par cette poésie naive. Elle devait aussi, d aprés les particularités des chansons, présenter beaucoup d'in- convénients. Il ne fåut pas oublier que les chansons sont fort 1) Comp. les observations de Grundtvig, Folkeviser Il. 390, V. 289. Udsigt over den nordiske Oldtids heroiske Digtnirig, 79 suiv. 12 Johannes C. H. R. Steenstrup. dramatiques et contiennent des répliques de tous les person- nages qui y figurent, tandis que, en général, on ne dit pas quel est celui qui parle, ce dont ne doutent cependant jamais les spectateurs. Si le héros de la chanson est en méme temps celui qui raconte, et s'il faut qu'il s'entretienne avec un autre interlocuteur, il sera difficile de faire paraitre les répliques du personnage principal comme telles, de facon qw'elles se sépa- rent du reste du récit sous forme subjective, å moins qu'on ne veuille se servir du «dis-je» peu heureux. En d'autres termes, la vigueur dramatique disparaitra, V'impression vive s'effacera ad cause des nombreux «moi». De plus, le récit subjectif n'est pas possible lå ou il y a un dénotment tragique, puisque celui qui chante ne peut pas raconter sa propre mort. Mais il faut surtout tenir compte de la répugnance bien naturelle qu'on éprouve å entretenir tout le monde de sa propre personne, notamment quand il s'agit, comme dans nos chansons, de manifester ses sentiments intimes. Quand, de nos jours, le poéte B. S. Ingemann se disposait å écrire ses mémoires, il chercha longtemps comment il apparaitrait devant le public autrement que comme un pénitent devant son confesseur, et en trouva le moyen en mettant «lui» au lieu de moi. C'est sous des impressions pareilles qwagit le poéte naif, le sentiment n'est par étalé directement, mais il est le noyau de Vaction. C'est pourquoi la romance épique-lyrique est devenue la forme lå plus ordinaire de la poésie populaire"), et la chan- son populaire des pays scandinaves en suit presque toujours les traces. Quand cette forme n'existe pas, nous avons le droit d'y voir une exception. Il est donc facile de comprendre qu'aprés s'étre servi d'une forme subjective, on ait souvent pu sentir comme le besoin de. s'effacer, en faisant en sorte que 1") Comp. M. Berger dans la Zeitschrift fur deutsche Philologie vol. XIX p. 443. Etudes sur les Chansons populaires danoises au Moyen-åge. Wi la narration fåt un compte-rendu, raconté å une tierce personne, non pås å vous, qui écoutez. Il faut expliquer de la méme maniére les chansons ou le «moi» se change insensiblement en un «lui». Dans quel- ques-unes, le «moi» apparaissant dans V'introduction, ou le chan- teur est en rapport direct avec Vaction, peut se reproduire dans les premiéres strophes qui suivent; mais toutes les chansons ne s'expliquent pas par un pareil changement. On ne peut Pinter- préter comme un cas fortuit, ni comme une négligence de la part du copiste, puisque de nos jours nous voyons que la chose se passe de méme daus les chansons des paysans. Il ne reste pas d'autre issue que de Iexpliquer comme une particularité se rattachant å la poésie populaire et å la maniére naive de chanter. L'enfant et les domestiques négres ont un désir semblable de substituer leur nom au «moi».)) Le chanteur populaire s'efface å mesure que lå chanson avance, et finit par devenir une tierce personne. Il fåut remarquer que c'est toujours le «moi» qui disparait; Vévolution contraire n'a pas lieu, c'est-å-dire la troisiéme personne ne se change jamais en un «moi». Si le changement reposait sur un cas fortuit ou sur une négligence, le phénoméne contraire aurait då apparaitre "aussi dans les chansons, maåis tel n'est pas le cas. En parcourant les chansons danoises peu nombreuses ou se trouve une narration subjective, on aura Voccasion de faire diverses observations. Le n? 91, Le revenant de Hedeby, nm'est ap- paremment quun fragment, mais la fin qui y manque, nous lå retrouvons dans une chanson populaire norvégienne, on cepen- dant le récit subjectif se change å la fin en narration a la troisiéme personne”). La chanson 53, La plainte du 7) Comp. Jacob Grimm, Kleinere Schriften vol. III p. 241 suiv. Burdach dans Zeitschrift fur deutsches Alterthum XXVII. 351. Vore Folkeviser p. 48—54. ?) Bugge, Gamle norske Folkeviser, Nr. 15. 14 Johannes C. H. R. Steenstrup. jeune homme, semble étre une chanson allégorique et lyrique du temps de Frédéric II, et toute cette époque a un ton pes- simiste et sentimental. Le n? 57, Le rossignol, m'est pas du tout une chanson populaire, mais bien une chanson de rue traduite de Fallemand, appartenant au 17” ou au 18 siécle et non pas au moyen-åge. La charmante chanson: «Je reposai ma téte sur lå colline des Elfes» (Jeg lagde mit Hoved til Elver- høj, n? 46), par son lyrisme réveur et son contenu, qui n'a rien d'épique, appartient évidemment å I'époque de la Réforme. Quelques autres chansons révélent par I'amas des images, par PFusage des proverbes, par les expressions paralléles et par le ton plaintif, le seiziéme siécle!). C'est ainsi que méme le peu de chansons racontées sub- jectivement présentent des particularités qui démontrent quw'elles sont plus récentes. Nous avons cependant encore å parler du vers cu se trouve le «moi», et qui revient par centaines de fois dans les chan- sons: «Par Dieu je le dirai» (Det vil jeg for Sandingen sige). Nous voici sur un terrain tout autre. Ce vers n'a aucun rap- port avec la chanson originale, mais est då å la maniére dont les chaånsons nous ont été conservées. En cherchant, on trou- vera que quand il existe plusieurs formes de la méme chanson, il ya eu, dans un autre texte, au lieu de ce vers, un autre vers dont le premier a pris la place. On ne peut douter que des vers comme: «Il se fianca å la demoiselle Adeluds, c'était une si charmante jeune fille», ne soient les véritables, tandis que les vers: «Par Dieu je le dirai, il se fianca å une si charmante jeune fille», ne le sont pas. Il en est de méme des vers: «å chaque boucle de cheveux qu'elle peignait, elle versait de chaudes larmes», qui sont les véritables, tandis que les vers: «Je le dirai par Dieu, elle versait de chaudes larmes» ne le sont 1") Vore Folkeviser p. 54—61. Etudes sur les Chansons populaires danoises au Moyen -åge. 15 pås davantage "). On peut le faåire voir en beaucoup d'endroits ”), ce n'est que quand la mémoire a fait défaut que Von a eu recours å de telles chevilles. il serait absolument impossible que le «moi», qui est exclu de la plupart des chansons ou ce vers se trouve, se fut réservé ce seul vers pour satisfaire son besoin de s'exprimer. Le manque doriginalité du vers se fait également remarquer en ce quil ne se trouve jamais å la méme place dans les différents textes de la méme chanson. Il est en outre caractéristique que, dans les strophes od se trouve ce vers, la valeur poétique du texte décline et les expressions en devien- nent fades, tandis qwaprés cette affirmation, on s'attendrait au contraire å plus de force dans lexpression. (Ce vers accom- pågne souvent les strophes répétées, om la méme chose insensiblement modifiée est reproduite dans la strophe sui- B 11. Det var German Gladensvend. han red sig under Ø: fæsted han Jomfru Adeluds, hun var såa væn en Mø. A14. det vil jeg for Sandingen sige, han fæsted saa væn en Mø. B 24, C 27, E22. Hun tog ud en Kam af Guld, hun kæmmed hans favre Haar: hver en Lok hun redte, hun fældte såa modige Taare. D 20. det vil jeg for Sandingen sige: hun fældte saa modige Taare. Nr=20- Å 10. Der de komme i Søen ud, det lysted dennem fuldt vel at være; det vil jeg for Sandingen sige: de vunde baade Pris og Ære. B 12. ihvor de kom i fremmed Land, de vandt baade Pris og Ære. ?) Vore Folkeviser; p. 61—71. 16 Johannes C. H. R. Steenstrup. vante"). Par la facon dont sont chantées les chansons aux iles Féroé, on saåit comment la méme strophe, toutes les fois que la mémoire du premier chanteur fait défaut, est répétée, avec un petit changement, pour que le chanteur ait le temps de réfléchir. Quand il s'agit de former une telle strophe, le vers dont nous avons parlé conviendrait fort bien. Il faut également se rappeler que, dans lå récitation des chansons runiques de la Finlande?”), il y a toujours deux personnes en action, et que chaque vers chanté par Vune d'elles est répété par Vautre, en subissant une légére modification; on intercale dans le vers répété un: å la vérité, en effet, bien, dis-je, tu as dit, etc. Il s'ensuit que ce vers est båtard et doit étre supprimé si Von tient å reproduire le vrai texte. Le refrain peut différer. Il peut étre Tidée principale de la chanson et en quelque sorte le titre, ou peut appeler Pattention des auditeurs sur une particularité qui ne peut étre comprise qu'å la fin de la chanson; il peut en outre donner le ton fondamental, et nous en trouvons un exemple dans les fréquents refrains lyriques qui vantent la beauté de lå nature, du printemps et du jour. D'autres refrains ont rapport å la danse, å V'équitation, au maniement de la rame, en un mot aux circonstances dans lesquelles la chanson est chantée. Par contre, les exclamations UIN1S145: B 24. Det var Konning Erik, han ud af Vinduet saa: «Hisset ser jeg Her Marsti, han holder påa Ganger graa. vo (æn | Hisset ser jeg Her Marsti, han holder foruden vor Gaard: og det vil jeg for Sandingen sige: han glimmer som Duen hin blaa.» 2) Gustaf Retzius, Finska Kranier, jåmte några natur- och literaturstudier p: 132 suiv. … Vore Folkeviser p. 72. Etudes sur les Chansons populaires danoises au Moyen-åge. 17 Eia! haa, haa! si fréquentes dans les chansons allemandes n'y apparaissent jamais. Le refrain produit un certain repos; tandis que le texte s'avance, le refrain reste en place et contemple. C'est ce qui donne le temps aux spectateurs de saisir le récit fait dans chaque strophe, et donne å celui qui dirige le chant le temps de se recueillir. Dans le refråin, le chanteur a Vocca- sion de faire des exclamations lyriques. C'est ici qwil peut fåire des væux, émettre des maåaximes générales, ou mvuraliser, ce qwil ne fait jamais dans le récit méme. Le chæur chan- tait également le refrain, les åauditeurs prenaient donc part å la partie subjective de la chanson, ou le sentiment s'exprime directement, et manifeståient åinsi leur intérét. IL faut considérer comme des exceptions les refrains qui changent aprés chaque strophe (genre qui d'ailleurs est rare), et qui par lå sont mis en rapport avec le texte des diffé- rentes strophes!). Cet ajustement continuel améne quelque chose de banal et de subtil, et il n'est pas laissé de repos au chanteur, qui chaque fois doit chanter le refrain de concert avec les autres et en donner lå forme. En parcourant les manuscrits, on remarquera que de tels refrains variés n'appar- tiennent qu'aux textes récents. Plusieurs chansons ont sans doute été chantées par deux premiers chanteurs, s'aidant mutuellement, comme cela a lieu chez les påysans des Ditmarches et ailleurs. De cette facon, on obtenait un excellent concours entre les différents facteurs. Ainsi, dans plusieurs cas, un chanteur chantait la premiére strophe, et le chæur chantait le refrain, aprés quoi un autre chanteur répé- tait la moitié de la premiére strophe, et chantait ensuite lå SENT ASE Vare jeg såa vis! sagde Ranild. Jeg ræddes ikke stort! sagde Ranild. Det fortryder og mig! sagde Ranild. — 4. Saa vilde jeg og gjøre! sagde Ranild... Strophe GO VS mm Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 18391. 2 18 Johannes C. H. R. Steenstrup. strophe suivante, le chæur répétait de nouveau le refrain et le premier chanteur reprenait ensuite la moitié de la deuxiéme strophe, etc. (tels sont les n?” 14, Memering"); 83, Hildebrand et Hilde; 146, Les filles du maréchal Stig). Lå on se trouve un double refrain, un aprés le premier vers, un autre aprés le second, dans une strophe de deux vers, Fun semble avoir été chanté par les jeunes gens, et Vautre par les jeunes filles >”). Je croøis que le refrain doit étre considéré comme une partie inséparable des chansons scandinaves, en d'autres termes, que lå ou le refrain manque, la chanson n'est pas du moyen- åge, ou bien le refrain a été perdu. Quelque général que soit le refrain dans la poésie populaire des différents pays, nulle part il n'a été si intimement lié aux chansons populaires que dans le Nord, ce qui ressort également du caractére stric- tement épique des chansons, ou le besøin d'un refrain lyrique se faisait sentir le plus vivement. En les examinant de plus prés, on verra que la plupart des chansons manquant de re- frain peuvent étre regardées comme suspectes. La chanson 1) 1. Memering var den mindste Mand, som født var paa Karl Kongens Land. Min skjønneste Jomfruer. Den mindste Mand, som født var paa Karl Kongens Land. 2. Før han blev til Verden baaren, da vare hans Klæder til ham skaåaren. Min skjønneste Jomfruer. Til Verden baaren, da vare hans Klæder til ham skaaren. 3. Før han nam at gange, da bar han Brynjen tunge. Min skjønneste Jomfruer. aA] flles filles): Forglem ikke mig! " VWles garcons): Hun traad saa herlig ! f(les cehevaliers): Her holder Hertugens Mænd. len demoiselles): De komme ei end. f(les dames): Træder vel op, Ædeling! Ules chevaliers): Man skuld ære de Jomfruer i Dansen! Etudes sur les Chansons populaires danoises au Moyen-åge. 19 39, Agnete et le triton, n'a été composée que vers 1750. Rien n'en trahit VFancienneté dans le pays, et beaucoup de particularités en montrent Vorigine allemande. Le n? 5, La vengeance de Grimild, qui roule sur la chute des Niflings, ne se trouve que” dans un manuscrit d'environ 1580, et les expressions en sont trés souvent incompréhensibles, tandis qu'en les traduisant en allemand le sens se présente aisé- ment")... Beaucoup de vers concordent entiérement avec des vers du Nibelungenlied, la versification en est la méme que celle de F'épopée allemande, tandis que, dans aåaucune autre chanson danoise, on ne s'en est servi. Ce n'est done pas une chanson faite pour étre chantée, mais bien une traduction faite par écrit, probablement par une dame noble d'aprés ce que lui avait chanté un serviteur allemand. La chanson 57, Le rossignol, est une chanson de rue du siécle dernier, et le n? 258, La belle Anna, a été traduit au 16” siécle d'aprés une chanson allemande. En réalité, les n 15, Le moøine chauve; 101, La petite Karen (Sainte Catherine); 254, Fidéle comme de Vor, n'ont aucun rapport avec la poésie populaire danoise. Quant å la chanson de la petite Karen, elle présente encore une particularité: elle est écrite en une versification différente de Vordinaire, et qui n'a pénétré dans le pays que dans des siécles plus récents %). Le résultat de ces recherches est donc que fort peu de chansons manquent de refrain, et cette derniére particularité les désigne comme des chansøns qui n'appartiennent pas au moven-åge, ni å la poésie populaire danoise. Ou bien elles ont été introduites dans les derniers siécles, ou bien elles sont des traductions qui ne sont pas faites pour étre chantées. 1) Comp. sur cette chanson Sophus Bugge chez Grundtvig, Folkeviser IV., 595 suiv. Gustav Storm, Sagnkredsene om Karl den Store, p. 197 suiv. Doring dans Håpfner und Zacher, Zeitschrift for deutsche Philologie II, p. 274. Vore Følkeviser, p. 92—101. ”) Vore Folkeviser, p. 101—112, 114—116. 20 Johannes C. H. R. Steenstrup. Quant å lå rime, les chansons ne se servent pas tou- jours de lå rime pleine, ou, aprés la voyelle, les consonnes suivantes correspondent; la voyelle méme pouvait varier; lå ressemblance du son et Pharmonie étaient donc produites pår une certaine analogie de consonnes. Fort rarement ou jamais, on ne se servait d'une diphtongue dans la rime (Ver — ér, Feide — Leide, havde — lagde), et des rimes comme undre — dundre, vandre — andre, Bjerg — Dværg, Borrig — Sorrig, Konster — Blomster, ne se présentent presque jamais; par contre, on les trouve dans les romåns rimés. L'allitération n'est jamais employée. Le fait souvent cité que TVallitération, si fréquente dans lå poésie noroise, se retrouve dans les chansons, repose sur une méprise. Naturellement on se sert encore de nos jours de Vallitération dans la prose et dans les vers, quand on recherche VYhaåarmonie ou la force, mais elle n'apparait pas d'une maniére consciente dans les vieilles chansons. Dans la chanson 72, om Von a voulu voir Vallitération, ces lettres, formant la rime, qu'on cite, ne se trouvent que dans des syllabes qui ne portent pas Våaccent tonique; en d'autres termes, il n'y a pas d'allitération. Tout au contraire, on peut prouver å Vaide des manuscrits que c'est å Tépoque savante (1550—1700) que Von orne les anciens textes en y ajoutant des allitérations; c'est ainsi que Villustre littérateur Anders Sørensen Vedel, qui, le premier, en 1591, a publié une édition des chansons, y åa ajouté de nombreuses allitérations (n% 130"), 156, 194). L'emploi de Vaåssonance, 1) On trouve dans VFancien texte: B 9... Ingen Fugl flyer saa snart under Sky, som Hr. Nicholaus rider igjennem den By. et dans Védition de Vedel: C 13. Ingen Fugl fløyer saa fast under Sky, som Hr. Nielus rider sin Ganger gjennem By. Etudes sur les Chansons populaires danoises au Moven-åge. 21 cC'est-å-dire la concordance des voyelles principales de deux mots, est bien plus général que celui de Vallitération. Dans le refrain, on trouve plus souvent Vallitération que dans le corps de la chanson, ce qui s'explique parce que les refrains n'ont pas de rimes finales comme ornement. Mais lå aussi V'emploi des assonances est plus fréquent!). Et on y trouve un certain parallélisme de construction, un rythme qui vous berce et qui produit souvent une singuliére impression mélodique et pleine de charme”). Nous allons maintenant examiner jusquw'å quel degré les chan- un sons se maintiennent dans ce champ épique å fond lyrique, qwelles ont choisi comme domaine. Ces recherches devront dabord s'occuper du rapport de la chanson å la nature. La nature n'est dépeinte dans les chansons que comme fond. Ce sont tout au plus des phrases comme: tard dans la soirée, quand survint le crépuscule, ou la premiére heure out le coq chante. L'endroit est toujours désigné en toute géné- ralité; dans File, sur le versant de la colline, dans le verger, sous les tilleuls, dans la roseraie, å la barriére du chåteau, sur la plaåaine verte.. Des fleurs, on ne cite que la rose, mais sans mentionner les épines réalistes, et les lis. Ce LD Nr. 8. Men Kongen raader for Borgen. — 35. Maatte jeg em med de væneste fange! — 59. Den Rosen vilde han love. — 79. Saa haver hun lagt hans Hjerte udi Tvang. — 80. Saa vel da forganges vor Angest. — 84. De danske Fruer udi Dansen. — 84. Det volder min egen Rose: min Hjerte haver ei Ro. — 127. Saa let da ganger der Dansen. — 206. Der min Fole render igjemmel Skove. — 231. Alt om en Sommerens Morgen. — 260. Denne Sorg haver I mig voldet, Herre. Abrahamson Nr. 146. Thi sørger hun for hannem saa lønlig. 3) Nr. 45. Men Linden hun løves. — 66. Imod såa blid en Sommer. — 84. Det volder mig den ene, som jeg haver Agt paa. 9 (90) Johannes C.H, RK. Steenstrup. n'est que dans le refrain que la joie de la nature ressort davantage, mais elle ne s'étend jamais å ses différentes parti- cularités. Lå résonne la joie que font naitre le tilleul, VFarbre le plus célébré dans les chansons"), le printemps et Fété. Les oiseaux chantent, mais leurs noms ne sont pas indiqués, ét ce n'est que dans les chansons les plus récentes qu'on nomme le rossignol. Dans les couleurs, il n'y a que peu de naturalisme; les expressions consacrées reviennent. Les bras de lå vierge sont blancs comme la fleur de lis, parfois le cheval est blanc comme les murs (murehvid), mais partout, dans les chansons, on rencontre le blanc argent et Vor rouge. Les yeux de la reine mourante Dagmar sont rouges comme le sang; dans dautres circonstances, le rouge est généralement comparé å la rose. Le sol est noir, la bruyére est noire: «Qu'est ce qui est plus noir que la prunelle?» demåande Svend Vonved et on lui ræpond: le péché. «Plus noir que la prunelle» est d”ail- leurs une expression empruntée aux langues romanes. «Bleu comme le pigeon» se présente une fois. Bref lå collection d' images reposant sur la couleur est limitée, et n'est pås du tout réaliste. Dans le refrain, la joie de la nature apparait, et comme lå premiére strophe de lå chanson, nous lVavons vu, est en rapport intime åvec le refrain, la nature peut également y étre chantée. Au reste une telle introduction peignant la nature, qui est si commune dans toute poésie populaire, est fort råre dans les chansons danoises. De méme que le lyrisme des chanteurs ne se contente que fort rarement d'images de la nature, de méme il ne se sert jamais de la nature dans un but allégorique, cette poésie ne rendant, en général, pas les pensées par des images. Aprés la nature, examinons le point de vue religieux des chansons. Nous rencontrons en premier lieu les ehansons ') Joh. Steenstrup, Normannerne, I, p. 182 suiv. Etudes sur les Chansons populaires danoises au Moyen-åge w» GÆ légendaires"), pour lesquelles Svend Grundtvig semble avoir eu une certaine prédilection. J'avoue qwå lVégard de ces chan- "sons jai des doutes critiques. Il est certain qu'au moyen-åge, on a composé en Danemark des chansons légendaires. Quelques- unes des chansons conservées datent sans doute de cette époque, et c'est peut-étre a elles que V'évéque Pierre Palladius (1550 environ) fait allusion dans son livre de tournées pasto- rales, ou il défend aux joueurs de fifre de chanter leurs chan- sons sacriléeges sur l[invocation des saints aux banquets et aux noces. Cependant il manque de preuves pour un assez grand nombre d'entre elles. Elles paraissaient au 18? sjécle dans des feuilles volantes, et lå forme m'en est pas telle qu'elle puisse prouver leur ancienneté, Il est vrai que la rupture avec le catholicisme a été si entiére chez nous, que tout ce qui portait des marques de la vieille foi a eu beaucoup de peine å subsister. Cependant il est singulier qwaucune des chansons ne se trouve dans les manuscrits; beaucoup d'entre elles ne sont, å vrai dire, que fort peu catholiques. Par contre, on peut trés bien supposer qu' une nouvelle série de chansons légendaires ait pénétré dans le pays au seiziéme et au dix-septiéme siécle. Nous savons que de nouveaux genres de chansons.… y furent introduits å cette époque. Rien n'empéche, semble-t-il, que nos soldats. pen- dant la guerre de Trente ans, nos troupes au service de l'étranger, nos marins dans les ports étrangers, sans parler de beaucoup de guerriers et d'artisans immigrés, n'aient pu faire connaitre de telles chansons. Comme les anciens textes nous manquent, Phistoire de ces chansons nous échappe. Jai seulement une certaine crainte que ce qu'on prétend étre ancien ne le soit pas”). ]) Jappelle ainsi les chansons qui contiennent une légende. ?) En tout cas, la légende proprement dite doit étre regardée comme étant plus éloignée de la poésie populaire. Mais” plusieurs auteurs allemands refusent de reconnaitre toute chanson religieuse ou cléricale comme appartenant au domaine lyrique de la poésie populaire allemande Johannnes C. H. R. Steenstrup. 2 == Abstraction faite des chansons religieuses et légendaires, la regle générale pour toutes les autres, c'est que quelque mer- veilleux que soit un événement, il ne se fait.jamais de miracles, comme Va dit aussi Svend Grundtvig dans une de ses admirables introductions (no. 64). Ce n'est pas en invoquant Dieu ni les saints que le chevalier ou la jeune fille métamorphosés recouvrent leur forme premiére, ce n'est pas en faisant le signe de la croix ni en lisant dans la Bible que le mal disparait. VL'intervention de la Vierge ou des saints n'est pas nécessaire; ce qui guérit et ce qui transforme, ce qui attire le froid amant vers I'amante passionnée, ce sont les moyens secrets, les nombreuses inventions de la superstition, ce sont des signes, des mots mystérieux. Les runes ont un pouvoir merveilleux pour séduire; dans le nom d'une personne est contenue så vie, et Ion peut agir contre ce nom ou en sa faveur comme envers la personne elle-méme. Dans un baiser réside une vertu maågique qui rompt un enchantement, de méme qu'en buvant le sang chaud d'un homme et en mangeant såa chair on se métarmorphose. Ce qui en différe est då å une addition. Dans lå chanson 52, Anders Vedel a ajouté une invocation. au Fils de la Vierge pour produire une métamorphose, ce qui n'a point lieu dans la chanson originale; de méme ce n'est que dans les formes récentes de la chanson 238, Le jeu de dés, qu'on trouve une intervention du Ciel. Ce qui particuliérement est chrétien ou catholique n'apparait jamais dans les chansons. Méme dans 'emploi du nom du Seigneur il y a une étrange modeération. Les chansons différent donc beaucoup des romans rimés, dans lesquels on rencontre souvent des allusions aux dogmes et (par ex. Vilmar). Méme Boehme dit: «On ne peut pas appeler les chan- sons religieuses de véritables chansons populaires, méme quand elles évitent toutes les particularités de 1'église et ne sont que des poésies religieuses. Il y manque le vrai ton populaire et avant tout la naiveté.» Altdeutsches Liederbuch p. XLVI, 676. Vore Folkeviser p. 154—155. Etudes sur les Chansons populaires danoises au Moyen-åge. 95 aux préceptes catholiques, et om la langue rappelle souvent le langåge de TEglise. Ce qui précéde ne permet pas bien dattribuer les chansons å des eccelésiastiques. En d'autres termes, il n'y a pas daus les vieilles chansons de signe indi- quant comme auteurs des savants, des érudits ou des ecclé- siastiques. On raconte dans une chronique du Limbourg, de Van 1370, qwun moine lépreux était auteur de chansons et de mélodies excellentes, et quwil n'y avait personne sur les bords du RØRhin ni ailleurs qui put Végaler. MH est possible qw'en Danemark aussi, il v ait eu des møoines qui ont composé des chansons populaires; mais, en tout cas, elles ne présentent pås de traces indiquant une telle origine. La marche complétement objective de la narration dans les chansons n'est jamais interrompue pår une allocution aux auditeurs. Il est rare qu'elles se terminent par un væu; ce n'est qu'au 17” siecle que cela devient Vordinaire, et c'est alors que s'établit la coutume de .finir par une considération morale. Une chanson du moyen-åge peut trés bien inculquer une moralité, mais celle-ci n'est jamais exprimée sous forme dun commandement moral direct. C'est ainsi que la chanson 112, Le sacrilége, nous fait comprendre combien il est impie d' aller chasser les jours de féte, «dans la matinée sacrée de de Påques», en nous racontant comment deux chasseurs en arrivent ce jour lå å se quereller an sujet de leurs chiens et de leurs chevaux, et se tuent Fun Vautre. Dans les sept formes différentes de cette chanson, on ne trouve pas le mot final qui en indique la quintessence. Ce n'est que dans la huitiéme forme, datant du 17?" siécle, qwun vers final engage å se rendre å V'église le dimanche. Une idée qui n'est point exprimée dans nos chansons, c'est Fidée de la patrie. Elle ne se présente pas non plus dans celles de V'Allemagne"j. Je dois pourtant faire observer 7) Boehme, Altdeutsches Liederbuch p. XL, XLII. 26 Johannes C. H. R. Steenstrup. quil ne s'agit que de lTidée abstraite de patrie. Il est évident quil faut distinguer entre le sentiment que nous appelons ''amour de la patrie, et Fidée abstraite. Que ce premier senti- ment s'y trouve tout entier, cela est hors de doute. Notre nationalité danoise a, au moyen-åge, été défendue contre les Vendes, les Allemands et les Suédois avec autant de courage qu'å n'importe quelle autre époque. Mais, chez nous comme ailleurs, le prince était le repræsentant personnifié du peuple, de ses désirs et de sa volonté; la lutte pour le pays se confondait avec la lutte pour le roi. Dans la littérature suédoise du moyen-åge, il en est de méme. L'autonomie des différentes provinces était encore si grande qu'on ne peut guére s'attendre åa trouver, å cette époque, un sentiment national suédois, au vrai sens du mot. Ce n'est qu'au 15”? siécle que amour de la patrie éclate davantage, et apparait comme une haine de plus en plus forte contre les Danois"). En Danemark, le sentiment national ressort davantage vers la fin du moyen-åge, spécialement vis-å-vis des Allemands, comme par exemple. dans les chansons sur Svend Felding, n? 31 et 32. La tradition d'Ogier le Da- nois nest pas d origine danoise, mais a été importée vers lå fin du moyen-åge. Dans Vune des chansons sur ce. hérøs (no. 17), qui ne date cependant que du 16” siécle, il nous semble que le sentiment patriotique se fait aussi sentir. Un certain groupe de chansons peut étre désigné comme celui des chansons-romans, tels sont les n% 49, Malfred et Magnus; 86, Flores et Marguerite: 87, Charles et Marguerite; 88, Le roi Apollon de Tyr, et, dans le recueil d Abrahamson, les numéros 143, Axel et Valborg; 200. Thøorkel Trundesøn. Elles sont souvent d'une longueur remarquable (environ 200 strophes), et VFunité d'action y est remplacée par une série d'aventures. L'intérét dramatique a disparu, et elles se distinguent par de longues considérations, des essais de ') Henrik Schuck, Svensk Literaturhistoria p. 35. Etudes sur les Chansons populaires danoises au Moyen-åge, 2 persuasion et une exactitude minutieuse. La morale en est souvent confuse; les héros wosent faire ni le bien ni le mal, et la chanson 49, Malfred et Magnus, finit par ce dénonment immoral que Magnus épouse les deux femmes qui prétendent å sa main. VL'amour est sur le point de devenir langoureux et sentimental; en d'aåutres termes, ces chansons se rap- prochent- des romåns rimés et traitent souvent la méme måtiére qweux. Elles se servent souvent de persønnages étrangers, et Vaåaction s'y passe å V'étranger. A cause de leur longueur elles sont difficiles å retenir, et ont sans doute appartenu au répertoire des chanteurs de profession, les «jon- gleurs» (/egere).. Elles appartiennent en général å un genre secondaire de chansons. Le style des chansons est fort simple et connait peu les inversions. Les mots occupent la plåce qu'iils auraient occupée dans le langage ordinaire. La liaison des phrases se distingue pår une grande simplicité. Les phrases paralléles sønt les plus ordinaires et toutes les constructions compliquées sont évitées. La proposition incidente vient dans le vers suivant; quand lå strophe contient quatre vers, les deux pre- miers forment généralement un tout; sauf dans des cas rares, le troisiéme vers n'est jamais lié au deuxiéme par la construction grammaticale. Chaque strophe forme un tout et il est tout å fait contraire å la nature des chansons d'avoir la proposition principale dåns une strophe et lå proposition inci- dente dans une autre. C'est par cette simplicité de construc- tion que les chansons différent du tout au tout du style des romans rimés. Mantithése n'est presque jamais employée, elle a sans doute paru trop raide å Vauteur. La langue des chan- sons forme donc un contraste complet avec les proverbes, ou Pantithése, Pinversion, Vallitération et la langue courte et con- cise sont dans leur propre domaine. Les proverbes, les sentences, les idées générales, ne se trouvent pas dans notre poésie populaire. 98 Johannes C. H. R. Steenstrup. Les chansons se distinguent par leur construction dra- matique. C'est ainsi que souvent Vintroduction est faite de main de maitre; en quelques vers, Vauteur nous conduit en pleine action, de facon cependant å nous faire croire que nous y sommes arrivés insensiblement!). On ne peut se figurer un plus grand contraste que celui qui existe entre ces char- mantes introductions et celles des chansons de rue, plus récentes: «Je vous chanterai une chanson». Nous avons parlé, dans ce qui précéde (p. 13), d'une autre sorte d'introduction, par laquelle VFauteur, d'une maniére plus vague, et par quelques accords, nous conduit dans le domaine des pensées et des sentiments sur lesquels repose le reste de la chanson. La véritable narration dramatique ne raconte pas tout ce "qui se -passe…… Elle; me utend past åmnétre complete maiskd rendresstouttsvivant met clan sponrelestlecteur tro nsmasse foustleskintermediares ettnetracontekgue see guest plus saillant; pår lå on atteint la véritable énergie dans la narration. Ce que juge, ce que pense une personne est dit bridvement ; c'est par leurs actions que nous apprenons å connaitre les héros, les chevaliers, leur caractére et leurs particularités. Les chansons sont rarement descriptives. La 1) Par exemple ne 90. Le fiancé dans le tombeau: 1. Det var Ridder Hr. Aage, han red. sig under Ø, fæsted han Jomfru Elselille, hun var såa væn en Mø. (497 Fæsted han Jomfru Elselille alt med sit meget Guld. Maanedsdag derefter laa han i sorten Muld. vo Det var Jomfru Elselille, hun var saa sorgefuld: det hørte Hr. Aage under sorten Muld ... Etudes sur les Chansons populaires danoises au Moyen-åge. 99 beauté de la jeune fille ou de V'amante n'est jamais décrite, nous y croyons parce que nous entendons que la renommée en remplit le påys, parce qu'elle a attiré un grand nombre de préten- daånts, et que les éconduits sont inconsolables. La force de Phomme nous est montrée pår ses actions, mais son extérieur n'est décrit qwå grands traits et ce n'est que dans les chan- sons récentes qu'on rencontre une description plus étendue, comme celle qwon trouve dans les romaåans rimés. «Avec I Aventture (les romans), naissent les descriptions ineptes de chevaux,uderlselles; de! brides;udertentes, »de'tapis; de: lits;;de manteaux, de harnais — si codteux parce qw'ils ne cottent rien», dit un auteur allemand"). Tout arrét dans Vaction est évité, les scénes se rattachent Pune å VFåutre, les transitions sont habilement ménagées, comme lorsqwon raconte comment la sentinelle, sur le haut du rempart, apercoit et annonce celui qui arrive; c'est de cette maniére qu'on est conduit de scéne en scéne dans la repré- sentation de la tapisserie de Bayeux. Lusage fréquent du présent de Vindicatif rend Timage plus claire pour le lecteur. Il y a en outre dans le récit une gradation qui éveille Vatten- tion («ils y étaient pendant un mois, ils y étaient pendant trois»)... Quand on fait des offres, quand on préte des ser- ments, les plus solennels et les plus sérieux suivent toujours les autres qui sont moins importants. En parlant des richesses, on ne les énumére pas dans un ordre quelconque, mais passe du petit au grand, de VFordinaire å l'extraordinaire. Avec tout cela le repos nécessaire ne manque pas dans lå description. Des répétitions font entrer image plus profondé- ment dans I'imagination des auditeurs. Plusieurs vers revien- nent å dessein, comme lorsque le messager annonce le mes- sage dans les mémes termes qwil Va recu. 1) Goedeke, Grundrisz zur Geschichte der deutschen Dichtung. Zweite Auflage. I p:75: 30 Johannes C. H. R. Steenstrup. Les dialogues, les allocutions, les réponses sont une des parties principales en toute chanson. Mais il est étonnant que plusieurs fois, et méme le plus souvent, les répliques se fassent sans qwon sache qui parle. C'est ainsi que le n? 184, La demoiselle dangereuse, comprend une narra- tion de ce qwont fait les personnages, et ensuite toute une série de répliques échangées entre eux, sans que jamais on dise quel est celui qui parle, et sans que cependant Vauditeur soit dans le doute å cet égard. La méme chose a lieu dans la chanson de Hagbard et Signe (n? 20). Il en est de méme dans la poésie noroise, par exemple dans I Alvøssmål, qui consiste uniquement en un dialogue entre le nain Alvis et Thor. L'instituteur E. T. Kristensen parle quelque part «de T'ex- pression et de la diction merveilleuses avec lesquelles une vieille femme peut chanter une chanson populaire. Il faut pour celåa une certåine simplicité et une compléte ignorance du monde, une vie assez dénuée de pensées et pourtant quel- que poésie». -Mais ce qu'on demande ainsi du chanteur, doit se retrouver dans la poésie elle-méme et c'est par lå qwelle peut continuer å vivre et å étre conservée dans les classes inférieures. Elle se fraye aåalors un nouveau chemin et renait dans les cercles littéraires, pour y étre quelquefois comprise dans un sens encore plus profond. C'est cette simplicité incomparable qui constitue ce que les chansons populaires ont de plus particulier. Elle parait aussi bien dans le corps et dans 'åme de la chanson que dans les données sur lesquelles repose la composition et dans les moyens employés; elle se montre dans le style et dans le ton, ainsi que dans le but mérmne que s'était proposé la chanson. La langue est simple comme celle de tous les jours, et se sert de mots å la portée de 'homme du peuple. Quelquefois seulement on trouve, comme dans toute langue poétique, quelques expressions appartenant å un monde plus éleveé. Les chansons sont extrémement discrétes dans l'em- Etudes sur les Chansons populaires danoises au Moyen-åge, 31 ploi des images. La jeune fille chantée peut briller comme une étoile, elle est comparée å la rose, å la fleur de lis, etc., mais les chansons vont rarement aåau-delå de telles compa- raisons. De nouveau aåpparait la grande distance qui sépare la chanson de TFantiquité scandinave de celle du moyen-åge. Car rien ne pourrait étre plus éloigné de celle-ci que de ne pas appeler une chose par son vrai nom, et de le remplacer par un nom de convention (kenning) dont il faut changer la valeur réelle. La chanson du moyen-åge ne parle pas d'arbres marins au lieu de navires, ni de destructeurs d”armées å la place de héros. Tout ce qui s'appelle érudition et tout ce qui est étranger å la connaissance de tout le monde est laissé de coté. Chacun peut lå comprendre sans étre savant ni érudit. Il ny aåa pas d'allusions mythologiques, bibliques ni historiques. L'action se passe en Danemark ou w'importe ou; les rois d'Angleterre, d'Islande, et du pays des Vendes ont tous au méme degré la réalité poétique, bien qu'ils manquent de fondement historique ou géographique. Tous ceux qui s'in- téressent aux" actions ou aux sentiments humains, peuvent se réjouir des chansons. Les idées abstraites ou les personnages qui en représen- tent n'apparaissent pas, comme il a été dit, dans les chansons. La méchante belle-mére qui calomnie, lå servante rusée sus- citant des querelles, le serviteur infidéle trahissant son maitre, peuvent figurer dans les chansons et y recevoir leur chåti- ment, måis nous connaissons leurs noms, nous savons ou ils demeurent et qui ils servent; ce sont de véritables personnages, et non pas la dame, Invidia en personne, ni les revenants Fallacia et Perfidia comme dans les moralités. Les produc- tions poétiques du 16"€ siécle ont un caractére tout différent. Dans la poésie toute lyrique de cette époque, le calomniateur et la calomnie (klager) figurent dans un grand nombre de chan- sons. Le ton découragé qui régne dans la poésie de cette époque, (JE wo Johannes C. H. R. Steenstrup. ou la méchanceté du monde et la perfidie des femmes sont des sujets tres recherchés, s'accorde bien avec V'emploi fréquent du «calomniateur». Une recherche sur Tåge des chansons doit nécessaire- ment s'øoccuper surtout des chansons historiques et les examiner chacune en particulier. Dans mon ouvrage. j'ai spécialement étudié une partie des chansons historiques les plus anciennes et les plus curieuses, pour en déterminer le rapport å la vérité historique. Des résultats auxquels je suis parvenu, je citerai les suivants. Les chansons ou il est question de personnes et d'événements du douziéme siécle, comme le meurtre du roi Eric Emun, en 1137 (n?% 116), Tassassinat du roi Knud å Roeskilde, en 1157 (n? 118), le roi Valdemar le Grand (1157—1182;j et sa soeur, la petite Kirsten (n? 126), la reine Sophie et Tove, la maitresse de Valdemar (n?121), ces chansons, dis-je, ne peuvent pas dater de l'époque ou se sont paåssés ces événements, car elles sont trop remplies de détails inexacts et romanesques. La chanson sur V'assassinat du roi Knud pårait s'appuyer sur la chronique de Svend Aagesen"). Cela n'empéche pas cependant que ces chansons ne puissent renfermer quelques éclaircissements historiques peu connus. Par contre, les chansons sur la reine Dagmar . de Bohéme, mariée… au roi Valdemar le Victorieux. (n& 132, 133 & 135), n'ont été composées que trente å cinquante ans aprés sa mort (en 1212). Lå chanson sur la captivité du roi Valdemar (depuis 1223 jusqu'å 1225) n'est nullement contem- poraine de J'événement. Elle est tout au contraire un exemple éclatant de la maniére dont on écrivait les chansons historiques a la fin du moyen-åge. Elle ne contient pas de renseignements réels inconnus des chroniqueurs, elle fourmille d'erreurs histo- riques des plus graves, fait parade d'une érudition pédantesque, 1) Vore Folkeviser, p. 208—241. Etudes sur les Chansons populaires danoises au Moyen-åge 33 pårle du roi et des événements å Vimparfait, est économe en fait de dialogues et v méle des considérations religieuses; bref, il faåut la mettre sur la méme ligne que les romans rimés (n? 141). Les chansons sur le maréchal Stig et son meurtre du roi Erik Klipping"), en 1286, sont par contre contemporaines des événements. Quant å l'essai qu'on a fait de regarder ces derniéres chansons comme empruntées å Vhistoire du roi des Goths Ermanric et de son perfide maåréchal Sibiche, telle qu'elle est racontée dans la Saga norvégienne de Thidrik, ou dans Das deutsche Heldenbuch, imprimé en 1477, on doit le considérer comme manqué”). Trois chansons danoises roulant sur Vhistoire suédoise, le rapt de femmes dans la famille de Sune Folkesøn, doivent étre rapportées au treiziéme siécle (n? 138, 155, 180). La chanson n? 156 sur Niels Ebbesen, qui tua le comte Gert å Randers dans la nuit du 1% Avril 1340, et délivra ainsi le Danemark du joug des Holsteinois, est si riche en renseignements historiques que le poéte ne peut les avoir pris dans les chroniques, et elle est si bien renseignée sur les personnages et sur leurs familles quw'il faut V'envisager comme ayant été écrite par un homme qui s'y connaissait, et cela immédiatement aprés V'évenement. Il semble donc étre établi que Von composait des chansons dejå au 13?" siécle. On aurait pu arriver au méme résultat par des preuves extérieures. Dåns un manuscrit, écrit en runes, de la løi de Scanie, datant de 1300, il nous reste quel- ques vers d'une chanson populaire avec la mélodie”). Des vers de chansons islandaises conservés dans les Sagas du treiziéme 1) Cette forme est plus juste que celle de Glipping, qui est plus récente. Vore Folkeviser 284—288. ?) Vore Folkeviser, 265—275. 3) Det Arnamagnæanske Haandskrift ne? 28, 8v9, Codex Runicus, p. 52: dromde mik æn drøm i nat um silki ok ærlik pæl. Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Føorh. 1891. 3 vø == Johannes C. H. R. Steenstrup. siécle ont d'ailleurs absolument la méme forme que nos chan- sons populaires. Le quatorziéme et le quinziéme siécle ont sans doute été la grande époque ou florissaient les chansons ; mais il est vraisem- blable que beaucoup d'entre elles datent de la période de transition qui a préæécédé la Réforme, et méme de V'époque luthérienne. M. Gaston Paris a récemment, dans un savant traité plein d'in- térét, protesté contre la tendance de reculer trop loin les chansons populaires des différents pays de V'Europe; il fait prévaloir que V'éqoque ou florissait la poésie épique- lyrique commence, dans la plupart des pays, au quinziéme ou au quator- zieme siécle au plus tot”). Je crois que, pour le Danemark, il faut reculer un peu cette époque, mais la poésie aåa cepen- dant eu son plus grand développement et åa produit lå plupart de ses fruits dans les derniers siécles du moyen-åge, bien qwon eat perdu le gott de composer de bonnes chansons historiques. Dans lå période précédant immédiatement la Réforme, nous remarquons un changement dans lå poésie populaire. Nous constatons Vinfluence d'une poésie plus artificielle et plus savante dans les romans rimés, ou un gott impur se fait égale- ment sentir. Nous voyons dans les chansons récentes des éléments lyriques se rattacher å V'ancien style purement épique, et en méme temps, la mélodie commence å prendre le dessus sur le texte, comme c'est le cas. en "Allemagne: … De plussil entre dans la poésie de nouvelles cordes, de nouvelles obser- vations, de nouveaux procédés, amour de la patrie se fait sentir de plus en plus, et tandis que le chant d'amour antérieur etat vi; anime et. heureux,;— amour dedaigne;lekeæne déchiré apparaissent dans les chansons de la Réforme. C'est lå que se fait voir le découragement, plutåt produit par une mode nouvelle, que par une autre conception de la vie. 1) Journal des Savants 1889, p. 526 suiv. | Etudes sur les Chansons populaires danoises au Moyen-åge. 35 Dans mon ouvrage je me suis également proposé de dégager la chanson populaire de tout lien avec la poésie de Pantiquité") scandinave. Il m'est pas possible de tracer un arbre genéalogique ni de construire un pont conduisant de Vune å Pautre, car elles sont radicalement opposées. La versification, dans les Eddas et les Sagas, repose sur Vaccent du mot isolé, tandis que dans la chanson c'est sur l'åccent que donne la uhrasetout le senss "Ilm ya pomt de Tapport” entre la versification noroise et celle des chansons. La marche de lå poésie noroise est lente, la mesure en est ferme et rappelle Voscillation d'un pendule, tandis que la chanson coule mélo- dieusement en murmurant, ou såute å son gré et comme elle peut. Dans lå poésie noroise, les mots sont rangés les uns contre les autres et les appositions abondent, tandis que jamais dans les chansons la phrase n'est si fortement condensée, ni les mots en si petit nombre. Et tandis que la poésie noroise se permet les inversions les plus violentes, tandis qu'elle change la place naturelle du sujet et du complément suivant son bon plaisir, jamais la chanson m'ose produire de telles inversions. L'expression en est ainsi en compléte hårmonie avec lå narration naturelle et simple, qui différe radicalement du récit lourd et méditatif de la poésie noroise. Celle-ci emploie Pallitération, elle est récitée, tandis que les chansons sont rimées et chantées ou accompagnées de danse, ce que les anciens connaissaient å peine. En ajoutant enfin que lå langue de la poésie noroise est difficile ou appartient exclusivement a la poésie, tandis que les chansons ne connaissent pas ces transcriptions ni ces périphrases, et que la langue en général ne différe pas de celle de tous les jours, je crois qu'on peut dire que les deux sortes de poésie sont absolument diffé- rentes, et qwil est difficile de trouver des rapports entre 1) Vore Folkeviser, p. 121—124, 141, 322—323. 36 — Joh. Steenstrup. (hansons populaires danoises au Moyen-åge. elles.: Autre chose est que le cycle représentatif de Vanti- quité renait dans la poésie du moyen-åge, que la mythologie et les légendes påyennes reviennent sous d'autres formes, et que méme certaines expressions et images de lå poésie noroise påienne réapparaissent dans la poésie populaire chrétienne. 3 Note sur le genre Hydrostachys. Par Eug. Warming. (Communiqué dans la séance du 23 janvier 1891.) Dans mon travail sur les Podostémacées, publié dans «Die natir- lichen Pflanzenfamilien» d'Engler et Prantl, j'ai fortement insisté sur la situation isolée qu'occupe le genre Hydrostachys, et que MM. Tulaåasne et Weddell ont rendue manifeste en divisant la famille en deux tribus ou sous-ordres, dont I'Hydrostachys å lui seul forme Vun. Tandis que les 20 aåutres genres de Podo- stémacées se laissent facilement reconnaitre comme appartenant a la méme famille, et constituent une série d'évolution assez . continue, I Hydrostaclyys en différe tellement quw'il doit peut-étre, comme je Vai dit, étre rangé dans une famille å part. Dans ce qui suit, je communique quelques détails sur les recherches anatomiques et morphologiques que j'ai faites sur I' Hydrost. imbricata "). Si je les publie maintenant au lieu d'attendre, comme je VFaurais préféré, d'avoir termine le 4% cahier de mes recherches sur la famille de Podostémacées, c'est sur la demande de M. le professeur Engler, qui désire faire un étude de quelques magnifiques exemplaires conservés dans V'esprit de vin qui ont été recueillis par M. Hildebrand, mais est assez aimable 1) Je dois les exemplaires conservés dans l'esprit de vin å Vobligeance de M. Thiselton Dyer, directeur du jardin de Kew, et m'empresse de lui en exprimer ici mes sincéres remerciments. 38 Eug. Warming. pour remettre ce travail jusqu'aprés la publication des recherches, en partie terminées, que j'ai commencées il y a déjå un an. Dans les paragraphes qui suivent, je compare I' Hydrostaclys avec les Podostemoideæ, en les désignant, pour abréger, respec- tivement par H et par P. 1. La tige,chez toutes les espéces du genre Hydrostachys, est un corps court, épais et charnu qui est fixé au substratum par un large disque. Il ne semble pas qu'elle søoit dorsiventrale comme chez les P. Je w'ai pu constater le mode de ramifica- tion. On y trouve des faisceaux vasculaires épars. 2. Les racines de I Hydrostachys wmbricata qui naissent des tiges ont un cylindre central, principalement formé de cellules allongées, qui finissent par étre en partie lignifiées et poreuses, et å la périphérie duquel sont rangés un grand nombre de minces faisceaux d'hadrome, qui se composent seulement d'un ou de quelques vaisseaux annelés déchirés, ou dont les anneaux sont écartés les uns des autres et reposent dans un canal schizo- gene. Le leptome est indistinct. Il en est de méme de 1'endo- derme et du péricycle. La racine diflére ainsi beaucoup par så structure de celles . des P., qui est dorsiventrale et munie de deux parties hadro- matiques (voir mon article cité). Je m'ai aåpercu aucun signe indiquant que les racines jouent ici le méme råle que chez les P. en donnant naissance å des pousses. 3. Les feuilles, d'åprés M. Tulasne, sont distiques chez les jeunes pousses de I' Hydroslachys, mais avec une dispo- sition en spirale plus haute chez les vieilles. Je n'ai observe que des divergences moins grandes chez I Hyd. imbricata. Les feuilles sont toutes disposées en rosette, ce qui n'est pas le cas chez les P. i Je ne såis pås comment elles naissent ni comment elles croissent. De méme que les pédoncules des inflorescences chez VH. imbricata. (et autres espéces), les feuilles sont couvertes d'une Note sur le genre Hydrostachys. 29 multitude d'émergences disposées sans ordre, de formes et de grandeur un peu différentes et dans lesquelles pénétrent des faisceaux vasculaires trés fins. Intérieurement, elles se composent de grandes cellules claires, mais å la périphérie, on trouve, en dedans de P'épiderme, une couche de petites cellules å chlorophylle. Le role de ces émergences me semble étre le méme que celui des proéminences qu'on rencontre chez plusieurs P., å savoir de renforcer Vappareil d'assimilation. On ne saurait naturelle- ment voir dans ce caractére un véritable signe de parenté. La base des feuilles, chez VH. zmbricata, est plate et un peu évasée en forme de gaine; chez d'autres espéces, d'aprés M. Tulasne, elle est méme munie d'une stipule interpétiolaire ou en forme de ligule. C'est lå un2 ressemblance plus impor- tante avec les P. Le limbe des feuilles est pinnatifide et les lobules en sont alternes, quoique d'une maniére peu rigoureuse. C'est égale- ment une ressemblance; mais comme je ne connais pas Vévo- lution des feuilles, je ne saurais dire quelle en est V'importance. Relativement å Fanatomie de la feuille, je puis du reste mentionner que, dans le pårenchyme å parois minces du pétiole et du rachis, il y a un grand nombre de faisceaux vasculaires disposés sans ordre et, en majeure partie, composés, comme le cylindre central des racines, de longues cellules å parois minces et å cloisons horizontales ou légérement inclinées. Je n'ai pås trouvé de tubes criblés, qui sont au Contraire nombreux et bien distincts chez les P., mais un ou plusieurs vaisseaux annelés le plus souvent déchirés. On observe fréquemment å la péripheérie, surtout du coté du leptome, un épaississement collenchymatique. Les faisceaux vasculaires présentent toujours å leur périphérie un grand nombre de macles rådiées d'oxalate de chaux. 4. Les inflorescences de I'Æydrostachys different beau- coup de celles des P.; elles sont en effet multisériées (avec 14—18 rangées dans la fleur måle, moins dens la fleur femelle), et les bractées sont réellement verticillées, mais avec beaucoup 40 Eug. Warming. dirrégularités). Tandis qw'elles appartiennent au type racémeux (épi), celles des P. sont cymeuses. L'inflorescence qui, chez les F., leur ressemble le plus est celle du genre Mourera, mais elle est bisériée et, comme je Vai montré (1. c.), d'une nature cymeuse trés complexe. Relativement å la place que les inflorescences occupent sur la pousse, je ne puis rien dire de certain, mais il semble que Tune est terminale et que les autres sont disposées en zigzag (cyme scorpioide?) å Taisselle des feuilles. Les bractées, dans la fleur måle, sont, dans la moitié supérieure, divisées parallélement å leurs faces, en général en 3 parties foliacées; chez la fleur femelle, elles sont seulement munies de quelques émergences hémisphériques plus ou moins saillantes. Åu point de vue anatomique, V'axe des inflorescences et les feuilles caulinaires se ressemblent; leur parenchyme, composé de grandes cellules å parois minces, préæsente un anneau formé de nombreux faisceaux vasculaires, et en dedans comme en de- hors duquel sont disséminés sans ordre un grand nombre de petits faisceaux. Leur structure est la méme que celle de la feuille; on n'y trouve pas de cambium. Les ressemblances ana- tomiques que VH. présente avec les P. me paraissent étre d ordre biologique. 5. L'H. différe des P. par ses fleurs, qui sont uni- sexuées (dioiques). 6. Il en différe en outre par 'absence compléte de péri- gone. On n'y trouve non plus ni bractéoles, ni spathe. 7 Le diagramme est tout différent. Celui de la fleur femelle a, comme chez le Salix, deux carpelles latéraux qui for- ment un ovaire uniloculaire dont le placenta, place sur le plan médian, porte un grand nombre d'ovules anatropes. Lorsque les P. ont un gynécée binaire, les carpelles sont placés sur la ligne médiane, et lorsqu'elles ont un ovaire uniloculaire, il y a un épais placenta libre et central. Note sur le genre Hydrostachys. =— — Je suis porté å supposer que la fleur måle a le méme dia- gramme. Le filament, comme on sait, se divise en effet bientåt en deux parties, dont chacune porte une anthére biloculaire traversée d'un mince faisceau vasculaire. Si Von considére cet ensemble comme une fleur diandre, les deux feuilles ont la méme situation dans les deux diagrammes. La paroi des anthéres est du reste en partie formée de fortes cellules fibreuses. Les grains de pollen sont réunis en tétrades arrondis å parois lisses. Beaucoup de P. ont aussi leurs grains de pollen réunis, mais en général au plus deux å deux. On ne saurait donc guére attribuer å cette ressemblance une valeur systématique sérieuse. 8 Lerpistil est 'supére et» a. "deux styles libres, ce qui constitue une ressemblance importante avec les P. Mais la structure de la påroi de Vovaire est différente. Chez les P. (å Texception du Mniopsis), la paroi de Vovaire renferme des faisceaux vasculaires ou du moins des faisceaux de sclérenchyme, lesquels, sauf quelques minces faisceaux qui pénétrent dans le placenta, font défaut ici. De plus, toutes les P. examinées jusquwici ont un caractére anatomique commun, å savoir que lés deux couches internes de la paroi de Vovaire sont formées de longues cellules presque présenchymatiques, et que les cel- lules de la derniére couche interne sont placées. horizontalement, tandis que celles de l'avant-derniére le sont verticalement par rapport å T'axe longitudinal du pistil. Chez 'H., on trouve une couche interne de cellules allongées disposées verticale- ment, mais aucune autre qui les croise. 9. Les ovules, chez les P. examinées jusqu'ici, ont un court funicule sans faisceau vasculaire, une trés petite nucelle et deux minces téguments. Chez 'M., ils sont également aåana- tropes, et ont un court funicule sans. faisceau, mais ils sont monochlamydiques: leur trés petite nucelle (dont les cellules extérieures sont résorbées par le sac embryonnaire å son extré- mité supérieure) se trouve en contact avec un simple et épais 42 Eug. Warming. tégument. J'attribue å ce caractére une grande importance systématique. 10. Je mai pu examiner moi-méme les graines de TH, mais elles paraissent étre semblables å celles des P.; P'embryon notamment a la méme structure, et le test méme est ressem- blant, car, d'aprés M. Tulasne, il est «celluloso-verruculosum » eee teste ne in muci hyalini sortem lente quasi so- lutæ». Mais ce dernier caåaractére doit étre considéré comme biologique. IT -xJe pus encore sajouter ;querje manpastronvenehe VH. de concrétions siliceuses, mais en revanche une grande quantité de macles d'oxalate de chaux hérissées de pointes: les premiéres, comme on sait, se trouvent chez un grand nombre de P., tandis que les derniéres y sont rares. En réunissant les ressemblances et les différences ci-dessus mentionnées, je trouve que les ressemblances peuvent, en grande partie, étre considérées comme biologiques et dues å lå circon- stance que VH. et les P. sont des plantes aquatiques pé- rennes et submergées, qui sont fixes å des pierreseei å des rochers; je range en effet parmi ces caractéres V'attache de lå tige au substratum, le renforcement des organes d'assi- milation pår des émergences et certaines ressemblances anato- miques (parenchyme å grandes cellules avec des méats inter- cellulaires nuls ou petits et råres, faisceaux vasculaires avec hadrome peu développé, épaississement collenchymatique des cellules périphériques des fåisceaux vasculaires, absence de sto- måtes, etc.), å quoi on peut aussi peut-étre ajouter la structure et arrangement des faisceaux vasculaires. Sans étre décisives, les différences suivantes ont une cer- taine valeur systématique, å savoir la dorsiventralité qu'on con- state chez toutes les FPodostemoideæ, tandis que I' Hydrostachys n'est dorsiventral ni dans la structure de la racine, ni dans celle des pousses, et n'a pas de feuilles bisériées, le caractére dioique Note sur le genre Hydrostachys. ms .s SÆ des fleurs et la structure différente de la paåroi de VFovaire. Mais ce qui, å mes yeux, a lå plus grande importance au point de vue systématique, ce sont les différences radicales que pré- sentent la morphologie des pousses, PFinflorescence, le diagramme et la structure de Vovaire, ainsi que les différences que j'ai mentionnées dans la constitution des ovules. J'en dirai autant de Vabsence du périgone ou de tout autre organe aåutour de Pandrocée ou du gynécée. Enfin la structure différente de la racine åa aussi une certaine importance. En préæsence de ces différences, les ressemblances, en ce qui concerne la forme de la feuille, la position libre du pistil et des styles, I'anatropisme des ovules, la nature du fruit (capsule) et la structure des graines, ne semblent pås avoir une impor- tance qui permette de maintenir I Hydrostachys dans la famille des Podostémacées. La question est donc de savoir å quelle autre famille il faut rapporter ce genre. Comme je n'en trouve aucune qui lui convienne, je crois qwon ne saurait mieux le classer qu'en créant pour Jui une famille å part, celle des Hydrostachya- cées, qui peut-étre n'est pas méme la plus voisine de celle de Podostémacées. Om Betingelserne for Isdannelse. Af C. Christiansen. (Meddelt i Mødet den 20. Marts 1891.) ] en Afhandling om Planeternes Varmegrad, som er trykt i Sel- skabets Oversigter for 1886, søgte jeg at vise, at Jordens Temperatur var bestemt derved, at der maa være Ligevægt mellem den Varme, den modtager fra Solen, og den Varme, den afgiver til Himmelrummet. Da Solen i et Minut meddeler en Kvadratcentimeter, der staar lodret paa Straaleretningen, en Varme- mængde påa omtrent 2,5 Gram-Grader, maa der fra enhver lige saa stor Flade udstraales /4 deraf til Himmelrummet. Dette er dog kun at opfatte som en Middelværdi; de varmere Dele af Jordover- fladen maa sandsynligvis udstraale mere end de koldere. løvrigt er Solkonstantens Størrelse heller ikke nøje bekendt. Efter Langley skulde den være lig 2,8, efter nyere Forsøg af Crova omtrent lig 3; Vanskeligheden ved Bestemmelsen af den ligger i, at man ikke nøjagtig kan vide, hvor stor en Varmemængde Atmosfæren indsuger. Medens der er gjort forholdsvis store Anstrængelser for at maale Solkonstanten, er der hidtil kun gjort meget lidt for at maale Udstraalingen. Der er hidtil egentlig kun to Forsøg i denne Retning at nævne. C. Christiansen. Om Betingelserne for Isdannelse. 45 Først har J. Maurer") i Zirich maalt Udstraalingen fra en sværtet Kobberplade: han kom derved til det Resultat, at en vandret, sværtet Plade en Kvadratcentimeter stor, udstraaler omtrent 0,130 Gramcalorier i Minuttet ved en Temperatur af 15? C. Dernæst har J. M.Pernter?) efter en lidt anden Methode bestemt. Udstraalingen og fundet den lig 0,2. Den højere Værdi, som Pernter har fundet, er fremkommet ved, at lagttagelserne ere anstillede paa et højtliggende Punkt og paa en Tid, der er gunstigere for Udstraalingen, nemlig i Februar Maaned. Da jeg udgav den ovennævnte Afhandling, tænkte jeg ogsaa påa at anstille Forsøg i den samme Retning; den Methode, som jeg tænkte paa at anvende, var dog en ganske anden end den af d'Hrr. Maurer og Pernter benyttede. Jeg gik ud fra, at Is- dannelsen i Naturen maatte være betinget dels af den kolde Luft, dels af Udstraalingen til Himmelrummet. At der kan dannes Is påa Vand, uden at Lufttemperaturen synker under Fryse- punktet, er vel bekendt; derved kan man jo navnlig i Indien erholde temmelig betydelige Ismængder i en klar Nat; hvad vi her kalde Nattefrost, er et Fænomen af samme Slags; ogsaa Rimfrost hører derunder. Om nu Udstraalingen spiller nogen betydelig Rolle ved Isdannelsen om Vinteren, er vel ikke hermed afgjort, men det syntes mig dog åt være højst rimeligt. Da jeg ikke vel selv havde Lejlighed til at gøre Forsøg i denne Retning, henvendte jeg mig til Hr. Docent K. Prytz, som ogsaa beredvillig gik ind paa Planen. De Forsøg, han hår an- stillet, ere omtalte i Beretningen om Naturforskermødet i Chri- stiania 1886. Det viste sig allerede dengang tydeligt, at Ud- straalingen bidrog til Isdannelsen, men der var for ringe Lejlighed til at anstille Forsøg dengang til at der kunde komme noget sikkert Resultat ud deraf. 1) Maurer. Sitzungsberichte der Berliner Academie 1887. S. 925. ?”) Pernter. Sitzungsberichte der Wiener Academie, Bd. 97, S. 1569. 1888. 46 C. Christiansen. Jeg har i denne Vinter søgt at faa Spørgsmaalet endelig besvaret; og jeg har da ogsaa overbevist mig om, at Udstraalingen er en vigtig, hos os vistnok den vigtigste Faktor ved Isdannelsen. Den forløbne Vinter har været særdeles gunstig til at anstille Forsøg i denne Retning; jeg har kunnet iagttage Frysningen i en større Vandbeholder, stillet midt paa Gaardspladsen paa den polvtekniske Læreanstalt; en fuldstændig fri Horizont haves der jo ganske vist ikke, men Pladsen er dog tilstrækkelig til at komme til et Resultat. Forsøgene anstilledes påa følgende Maade. Paa en større Beholder, der fyldtes med Vand!, lod jeg to Metaltallerkener svømme, deres Diameter var 10 Tommer. Den ene af dem var blank, den anden sværtet, enten i en sodende Flamme eller med Kønrøg udrørt i Guldfernis. Inden de lagdes ud, blev den Is, der allerede var dannet paa Beholderen, omhyggelig fjernet; Vandet var da 0? C. Forsøgene begyndtes i Reglen Kl. 9 om Aftenen. Næste Morgen Kl. 9 maaltes Isens Tykkelse, og der foretoges da 3 Maalinger, nemlig af det fri Islags Tykkelse, Å, af Islagets Tykkelse under den sværtede Tallerken, a, og endelig af Islagets Tykkelse under den blanke Tallerken, a,. Hoved- resultatet af Forsøgene var da, at Tykkelserne Å og a i Reglen ikke afvege meget fra hinanden, medens Islaget under den blanke Tallerken i klart Vejr var langt mindre end under de andre; flere Gange kun henved en Trediedel. Der viste sig herved flere Vanskeligheder, som bevirkede, at en Del Forsøg mislykkedes; saameget fremgaar dog med Sikkerhed, at Udstraalingen spiller en Hovedrolle ved Isdannelsen, og der er heller ingen Tvivl om, at den maa kunne maales med ikke ringe Nøjagtighed ad denne Vej. Med Hensyn til Theorien for Isdannelsen bemærkes følgende. Den første mig bekendte Undersøgelse derover er anstillet af L. de la Rive”); den Theori, han giver, kan kortelig gengives 1) Arch. sc. phys. (2) XIX. S.177—205. Fortschritte der Physik XX. S. 397. Om Betingelserne for Isdannelse faas v(ha? SDR == SE —ROT 2 SEERE | Antages derimod, at man forhindrer Udstraalingen, f. Ex. ved at beklæde Isens Overflade med en tynd Metalplade, hvis Udstraa- lingsevne er forsvindende lille, erholdes Glas ka ENE KONE 5 OFRER II naar a, er Islagets Tykkelse. Elimineres 4% mellem de to sidste Ligninger, erholdes Lp (a — a,) — 61 + gaa, i — 0i— ca; S— Da & i Virkeligheden er negativ og —Gt i Almindelighed meget større end øaa,, kan man tilnærmelsesvis sætte SED) AES RISE IV som udsiger, at Islaget a— a, er dannet ved Udstraalingen alene. Her er 15 — SON 07 HO ERE pR == 7333: Jeg skal nu anføre Resultatet af nogle Forsøg. nnelse. 4 Betingelserne for Isd Om 950 '0 g20'0 SFT 0 G80'0 2200 190'0 f60'0 190'0 S 09 0F' 0 02'0 090 &6'0 090 y — DP 0£0 08'0Q Gg'0 g9'] G8'0 09'0 Gs"Q 06'] vp yuejg | 2408 aS[ONNÅ JL SJa5e[s] "ToWILlL UT ngl — 1 [EL ele AJ oOo Nn 0 0 "0 0 ud 10 IQ &] — 02 —20 fæ EG] en | —H8: —40 52 "Uveg FROG "IT 67 Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 50 C. Christiansen. Temperaraturerne ere for Aftenens Vedkommende maalte Kl. 9, om Morgenen Kl. 8. Under HM er anført Vejrligets karakter, Tallenes Betydning er følgende: 0 klart, 1 lidt skyet, 2 halv bedækket, 3 skyet, 4 bedækket, 5 Regn, 6 Sne, 7 taaget, 8 stærk Taage. Under V er Vindens Styrke, under F Fugtig- hedsgraden, og under «Min.» er Minimumstemperaturen angivet. De Tal, der' ere anførte under «Morgen» svare til den paa- følgende Morgen. Disse Angivelser ere dels tagne af Meteoro- logisk Instituts Bulletin, dels meddelte mig af meteorologisk Institut. Tagttagelserne ere for Størstedelen foretagne i Botanisk Have. Frysningsforsøgene begyndtes i Reglen om Aftenen Kl. 9 og sluttedes den paafølgende Morgen Kl. 9. Ved enkelte Forsøg er der dog afveget noget derfra. Tiden til et Forsøg er angivet i den med Timer betegnede Rubrik. Under «Fri» er angivet Tykkelsen af Isen, der dannedes paa den frie Vandoverflade, under «Sort» den, der dannedes under den sværtede Tallerken, og under «Blank» den, der dannedes under den blanke Tallerken. Forskellen mellem de to sidste Istykkelser er angivet under a —49. Endelig er under 60 $ angivet Udstraalingen fra en sværtet Plade, beregnet af den foran staaende Formel. De Tal, som ere anførte i denne Rubrik, angive altsaa den Varmemængde, som er udstraalet i et Minut fra en sværtet Plade, hvis Areal er en Kvadratcentimeter. I Virkeligheden vil dog den her fundne Værdi være for lille, da de omgivende Bygninger be- tydeligt ville formindske Udstraalingen. Udstraalingens Indflydelse paa Isdannelsen fremgaar meget klart af Tabellen, og man ser, at den er betinget af Himlens Tistand; den 2Zden og 3die Januar var Himlen overtrukken, Ud- straalingen ringe, derimod er Udstraalingen stærk den 30te December og den Iiåde Januar, samtidig med at Himlen var næsten klar. Paa Grund af Himlens meget foranderlige Tilstand hos os, er det dog næppe muligt at uddrage bestemtere Resul- tater af de foreliggende Iagttagelser. Om Betingelserne for Isdannelse. 51 Skulle saadanne lagttagelser blive af virkelig Betydning for Meteorologien, maa de anstilles påa Steder, hvor Himlens Til- stand ikke forandrer sig hurtigt, og helst hvor Luften kun inde- holder en yderst ringe Mængde Vanddamp. Det synes mig, at man i den Henseende navnlig maatte have Opmærksomheden henvendt paa de arktiske Egne, og dette har foranlediget, at jeg har henvendt mig til Hr. Professor Johnstrup, som ogsaa med stor Redebonhed er gaaet ind derpaa, saaledes at jeg har Haab om, at saadanne lagttagelser ville blive udførte paa den Expedition, som i dette Foraar udsendes til Østgrønland. Saavel af Hensyn hertil, som fordi jeg nærer, det Haab, åt den Slags Iagttagelser muligvis maa blive anstillede af andre, skal jeg her tilføje et Par Ord om den Fremgangsmaade, som jeg anser det for heldigst at benytte. Paa en Vandbeholder af tilstrækkelig Størrelse, der fyldes med Vand til Randen, lader man 4 Metaltallerkener svømme ; de maa helst være af tyndt Messingblik, med tilloddet Rand, 10 Tommer i Diameter, og forsølvede. De to af dem holdes blanke, den tredje sværtes i en stærkt sodende Flamme, jeg har ofte dertil anvendt en Petroleumsflamme; man kan dog ogsaa sværte den med Kønrøg, som udrøres i Guldfernis; i den fjerde heldes lidt Vand, saaledes at der dannes et tyndt Islag. Det synes nemlig, at Isen ligesaavel som Vandet har en Ud- straalingsevne, der i hvert Fald ikke er kendeligt ringere end kønrøgs Udstraalingsevne. Hvorlænge et Forsøg skal vare, maa tildels afhænge af Luftens Varmegrad; jo koldere Luften er, desto kortere Tid behøves der til et Forsøg; jeg tror ikke, at det vil være heldigt at lade Islaget blive mere end 2 Tommer eller 5 Centimeter tykt. Under Forsøget maa Luftens Tilstand, Fugtighedsgrad og især Temperaturen angives. Den måa maales saa tidt, at man kan angive Middelværdien Ø under Forsøget med en Nøjagtighed af ”/10 Grad. De Størrelser, som blive at iagttage, ere altsaa: ”ÆS 4 C. Christiansen. Or wo 1. Himlens Tilstand, . Luftens Fugtighedsgrad og Vindens Styrke og Retning. 2. Luftens Temperatur, vel hver Time; af denne beregnes Middeltemperaturen 0. 3. Tykkelsen af den frie Is A. Tykkelsen af Isen, maalt under Tallerkenernes Midtpunkt; taget i den ovenangivne Orden kunne vi kalde dem 4, 8, C, D, E. Heraf beregnes EB E Ch ore= 1 (D -PFEJ]) Hertil knyttes nu følgende Beregninger, som helst måå ud- føres umiddelbart efter at Forsøgene ere anstillede. 1. Er : den til Forsøget anvendte Tid i Minutter, bliver Udstraaalingen, $, i et Minut tilnærmelsesvis angivet ved SsS,= T8sla dy) 457” SØREN t 2. Antages med Stefan, at Isens Varmeledningsevne K med Minut som Tidsenhed er 0.252, faåas gø = 145; man be- stemmer da en Størrelse F, som er udtrykt ved — Øt + 145aada, ec" F — MDA 3. Man kan nu bestemme S møjagtigere, idet man ifølge [Il har, at SEEREN 2 UGER REREREREER 4. Endelig faas af Il, at 240Ka, ad. TS. É BE UGER EDP SERRERER — 0t—vcaj — Ott — va: — Øt—1i145a; Størrelsen A angiver, hvor megen Varme Isen afgiver til Luften, naar Isens Overflade er 1? C. varmere end Luften; den vil sikkert nok vise sig forskellig ved forskellige Forsøgsrækker fordi Luftens Bevægelsestilstand vil have stor Indflydelse paa den. Er det en stærk Blæst, vil å kunne blive meget større end i stille Vejr. Dette ses tydeligt af Tabellen. Den 29de og den 30te December vår Luftens Temperatur omtrent den samme, alligevel dannedes der den første Nat 1.90 Cm. Is, den anden Om Betingelserne for Isdannelse. 53 Nat kun 0.55 Cm. Is. Forklaringen heraf ligger i, at Vindens Styrke den første Nat var imellem 2 og 3, den anden derimod kun 1. Endnu skal bemærkes, at disse Forsøg helst maa anstilles påa et Sted, hvor Horizonten er muligst fri; tillade Forholdene ikke dette, maa man ved Vinkelmaaling fra lagttagelsesstedet angive den virkelige Synskredses omtrentlige Begrænsning. C. Christiansen. Om Betingelserne for Isdannelse. 53 Nat kun 0.55 Cm. Is. Forklaringen heraf ligger i, at Vindens Styrke den første Nat var imellem 2 og 3, den anden derimod kun 1. Endnu skal bemærkes, at disse Forsøg helst maa anstilles påa et Sted, hvor Horizonten er muligst fri; tillade Forholdene ikke dette, maa man ved Vinkelmaaling fra lagttagelsesstedet angive den virkelige Synskredses omtrentlige Begrænsning. Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1891. 5 Recherches sur IT Ophioglossum vulgatum L. (Note préliminaire.) Par S. Rostowzew. AÅAvec deux planches. Cette note est un extrait de mes études sur les Ophioglosseae, et renferme seulement les principaux résultats de mes recher- ches sur la morphologie et le développement de I Ophroglossum vulgatum. Ce travail, commencé å Marburg, a été fait en grande partie au laboratoire de botanique de Copenhague, et je me fais un devoir, å cette occasion, de remercier M. E. Warming et M. K. Goebel de Vassistance qwils ont bien voulu me préter. E Développement de lå tige adulte. L' Ophioglossum vulgatum est une petite plante, å tige sou- terraine, å racines horizontales et å feuilles aériennes. La tige est verticale et toujours petite; chez les exemplaires les plus vieux que j'ai examinés, ågés de 25 ans environ, elle m'avait que 5 cm. de long sur 5 mm. d'épaisseur. Les entre-næuds sont trés courts et la surface de la tige est presque complétement recouverte par des restes de feuilles mortes et par des racines horizontales. Å så partie inférieure, la tige ne se détruit point Recherches sur 'Ophioglossum vulgatum L. 55 peu å peu comme chez la plupart des Fougéres, mais elle repose constamment sur une råcine horizontale semblable aux autres (P1.T, fig. 1). Cette particularité de la tige de I Ophioglossum a été constatée d'abord par Newmann!"), Duval-Jouve?”), Stenzel?) et d'autres botanistes. J'ai eu V'occasion d'observer un grand nombre d'exemplaires de I' Ophzoglossum vulgatum dans trois localités différentes, ou ils occupaient des espaces assez grands, et j'ai toujours constaté que leur tige reposait sur une racine horizontale, et qu'ils étaient unis en un réseau, quel- quefois trés large: c'était une seule famille. Bien qwil y eat parfois cå et lå dans les mailles de ce réseau quelques indi- vidus isolés, je pouvais facilement reconnaitre que ces tiges, d'åge différent, avaient été isolées par des morsures de vers ou d'insectes etc. Å sa partie supérieure la tige porte une seule feuille pétiolée jaune verdåtre (rarement 2 å 4) et, å la base de celle-ci, un bour- geon végétatif. Al. Braun”), Hofmeister?) et Holle&) ont étudié lå structure de ce bourgeon remarquable. Le sommet de la tige de ' Ophioglossum v'est pas hémisphérique comme chez les autres plantes cormophytes, mais a la forme d'une coupe, a la surface intérieure de laquelle les feuilles plus jeunes sont disposées en une spirale, tournant å gauche ou å droite avec une divergence de ”/5 ou %/8; au fond de la coupe se trouve le point végétatif de la tige. Chaque feuille du bourgeon est logée dans une cavité, qui n'est pas tout å fait fermée, mais posséde un petit orifice au sommet; par ces orifices, les cavités des 1) Newmann: Brit. Ferns. 2e éd. 1844. p. 348—351. ?) Duval-Jouve: Etudes sur le pétiole des Fougéres. Haguenau 1856— 1861... p.,24. 3) Stenzel: Stamm und Wurzel von Ophioglossum vulgatum. (Nova Acta SE BUSAN SST) DELTE %) Al. Braun: Flora 1839, I, p. 301 et Verjung. der Natur. p. 21. 5) Hofmeister: Beitråge zur Kenntniss der Gefåsskryptogamen II (Ab- handl. der kånigl. såchs. Gesellsch. der Wissensch. 1857), p. 662. SY Holle:… Bot. Zeit. 1875, p. 241. 56 S. Rostowzew. feuilles du bourgeon communiquent toutes avec un canal étroit et en zigzag, qui traverse le bourgeon depuis le point végetatif jusqwå l'extérieur. La feuille adulte apparait å l'extérieur du bourgeon enfermée dans une gaine incolore, qu'elle perce (Pl. I, fig. 1, /,) en s'allongeant, et alors la gaine demeure å la base du pétiole presque jusqu'å la mort de la feuille. Hofmeister a étudié le développement de la tige et regarde la gaine comme une stipule. D'aprés lui, la gaine apparait å la base du coåté ventral d'une jeune feuille, et en croissant, se soude aux gaines des feuilles plus ågées, en laissant seulement un canal étroit au sommet. M. Holle, au contraire, se refuse å voir dans la gaine une stipule, autant parce qu'elle ne présente pas trace de soudure et qu'elle ne posséde ni épiderme ni faisceaux vasculaires, que parce que la premiére feuille du bourgeon est toujours enfermée dans une gaine pareille et que la gaine se développe autre- ment que ne Tindique Hofmeister. Or, on sait aujourd'hui qwil n'y a pas de limite absolue entre le phyllome et le cåau- lome; de plus, les arguments que M.Holle a apportés contre la nature stipulaire de la gaine de I' Ophzæoglossum ne sont pas convaincants. «La soudure des organes» n'est souvent qu'une expression figurée, car il s'en fåut qwon apercoive la trace d'une véritable soudure partout ou Von en parle. Dans la communica- tion assez courte de Hofmeister, on ne voit pas pourquoi il a employé cette expression, et ses figures ne Iindiquent pas. L'absence ou la préæsence de Pépiderme, ou des faisceaux vascu- laires, ne peut pas étre considérée comme constituant des carac- téres fondamentaux d'un organe caulinaire ou foliaire!). L'ori- gine d'un organe peut nous en indiquer la nature, mais M. Holle n'a pas clairement décrit le développement de lå gaine, et ses figures ne Vindiquent pas non plus. D'aprés lui, lå gaine est une partie des tissus de la tige qui croit tout autour de 1) La tige du Botrychium et celie de I Ophioglossum w'ont pas d'épiderme. Comp. Holle 1. c. p. 248. Recherches sur 1'Ophrioglossum vulgatum L. 57 chaque feuille, mais ses figures ne le montrent pas. M. Holle n'a pas étudié le développement de la gaine de la premiére feuille du bourgeon; on ignore comment le bourgeon se dé- veloppe, et il n'est pas impossible que lå gaine de la premiére feuille se développe d'une autre maniére que celle des feuilles suivantes. Si nous examinons en automne ou au printemps une plante adulte, nous verrons (PI. I, fig. 1) que la feuille de PTannée (/,) est presque entiérement renfermée dans une gaine (g), qu'elle a seulement percée å son sommet. Dans un état moins avancé, la gaine est entiére et la feuille en est complétement enveloppée; Vorifice du canal qui traverse le bourgeon n'est pås situé au sommet de cette gaine, maåis sur son cåté ventral, dans une proéminence triangulaire (Pl. I, fig. 1,xz et Fig. 2, p. 58, æ, 0). Cette proéminence représente le sommet primitif de la aA gaine; en effet, le sommet de la gaine de la seconde feuille du bourgeon est encore enfoncé dans la cavité de la premiére feuille (comp. PI. I, fig. 2); å ce moment, la gaine de cette derniére est solidement unie å celle de la seconde feuille (PI. I, fig. 1, 2), mais plus tard, une petite fente apparait å la base de la pre- miére gaine, sur son cåté ventral, et il est alors possible de voir comment le sommet de la seconde gaine devient de plus en plus libre; aprés que la fente s'est agrandie, la premiére gaine n'est unie å la seconde qwå sa base dorsale, ou elle persiste trés longtemps et représente la partie extérieure du reste de la feuille morte (Pl. I, fig. 1, Ast, Rst,,...). Cependant le sommet primitif de la gaine, une fois libre, n'en occupe pas V'extrémité supérieure, mais le cåté ventral, ce qui est då å la croissance inégale de la gaine (Pl. I, fig. 1,3). Par suite, les gaines des feuilles d'un bourgeon, étant insérées les unes dans les autres, leur développement ne peut pas se faire comme MsHolleTaldecrit. 58 S. Rostowzew. En examinant des sections transversales successives d'un bourgeon, on voit que, dans les sections supérieures, la feuille Fig. 1—6. Sections transversales successives d'un bourgeon. — /l,, fl, … feuilles successives; g, gaines; e, épi (partie fertile de la feuille); gf, faisceaux libéro-ligneux; æ, proéminence triangulaire (sommet primitif de la gaine) avec le canal et Vorifice 0. Recherches sur 'Opl/zoglossum vulgatum L. 59 (Fig. 1, p. 58) est complétement entourée par lå gaine (9), qui n'a que deux couches de cellules; plus bas, la gaine devient plus épaisse, et Von y trouve une couche interne qui ressemble å un épiderme; å la surface extérieure, elle est recouverte par les débris des cellules mortes; son épaisseur n'est pas égale sur tout son pourtour; elle est plus grande d'un cåté que de Vautre (Fig. 3). Au milieu de lå partie épaisse, on voit apparaitre un petit orifice (Fig. 3, 0), qui s'agrandit peu å peu en prenant la forme d'un croissant, et renferme la feuille suivante du bourgeon (Fig. 4, /1,); cette section transversale coupe donc deux gaines, bien quiil n'y ait entre elles aucune limite bien distincte. C'est seule- ment la disposition circulaire des cellules qui nous autorise å admettre la préæsence de deux gaines soudées. Dans une section å un niveau inférieur apparait devant la seconde feuille un autre orifice (Fig. 5, 0,), qui conduit dans la cavité de la troisieme feuille (Fig. 6, Z,). Cette section transversale coupe donc trois feuilles et trois gaines (Fig. 5, 6); on ne distingue aucune limite entre les gaines, et c'est seulement la disposition circulaire des cellules autour de chaque feuille qui semble indiquer 1'existence de trois gaines. Dans une section transversale, faite å un ni- veau encore plus has, on voit la cavité de la quatriéme feuille (Fig. 6. fl,) et enfin le sommet de la tige. En combinant des sections transversales avec des sections longitudinales (PI. I, fig. 2,5), nous verrons que la structure du bourgeon peut étre présentée de la maniére suivante: le som- met de la tige est enfoncé; sur la face interne de la cavité au fond de laquelle est situé le sommet de la tige, quatre feuilles sont disposées en spirale; chaque feuille a devant elle un corps creux de forme presque conique, qui posséde å son sommet un orifice, et qui renferme une autre feuille plus jeune et un autre corps etc., jusqu'au dernier corps qui renferme uniquement la feuille la plus jeune et le point végétatif de la tige; les corps sont soudés les uns aux autres sans limite visible, leurs cavités communiquant entre elles par les orifices, et c'est ainsi que le 60 S. Rostowzew. point végétatif de la tige est en communication avec I'atmosphére. D'aprés cela, la gaine qui entoure la feuille développée pendant Pété (Pl. I, fig. 1) appartient å la feuille morte de V'été précédent. (1 b, 71,). Si la premiére feuille d'un bourgeon posséde aussi une gaine, celle-ci se développe d'une autre maniére que les gaines suivantes du bourgeon, et nous verrons plus tard par quel procédé. Le cåté dorsal de la gaine croit avec plus de vigueur que le coté ventral (Pl. I, fig. 3), et c'est pourquoi le sommet primitif de lå gaine apparait plus tard sur la face ventrale sous forme d'une proéminence triangulaire (Pl. I, fis ns) Au fond de la cavité apicaie de la tige est situé le point végétatif (Pl. I, fig. 2, 3). Il est un peu aplati et présente å son centre une grande cellule apicale (Fig. 7, e, Fig. 8, c). Cette Fig. 7. Section longitudinale du point végétatif de la tige adulte: c, cel- lule apicale; 1, IT, IIT, ITV .... segments; ÅA, segments les plus ågés; fg, faisceaux; b, feuille. Fig. 8. Section transversale du point végétatif de la tige adulte: c, cel- lule apicale; 1, II ..., segments. cellule est visible presque dans chaque section longitudinale axile; elle est trés grande et trés longue, un peu dilatée au milieu, pointue å la base et aplatie au sommet. Dans de bonnes sections axiles, on peut voir la segmentation de cette Recherches sur V'Ophioglossum vulgatum L. 61 cellule apicale. Les jeunes segments, å gauche et å droite (Fig. 7), sont aussi trés longs. Le segment se divise souvent en deux cellules, Tune supérieure plus longue et Vautre infé- rieure plus courte, qui se divisent å leur tour, la premiére par des cloisons longitudinales, la seconde par des cloisøns transversales; ces deux cellules donnent naissance, la supé- rieure å une feuille avec sa gaine, Vinférieure, entre autres choses, aux faisceaux vasculaires de la tige. Il est trés dif- ficile, dans une section transversale, de distinguer la cellule apicale des segments les plus jeunes; elle n'en différe ni par sa forme. ni par son contenu. La disposition des cellules méristématiques dans I Ophioglossum est différente de celle qu'on observe dans les autres Cryptogames vasculaires å une seule cel- lule apicale. Cette particularité de la tige de ' Opkzoglossum est due å la forme du sommet de la tige, et å sa træs faible crois- sance en longueur. La cellule apicale est tantåt triangulaire, tantot quadrangulaire; peut-étre ne produit-elle chaque année quun ou deux segments, et c'est pourquoi la disposition des cellules méristématiques n'est pas réguliére, comme dans les autres tiges å une seule cellule apicale. Néanmoins, dans I Ophio- glossum, les segments sont disposés tout autour de la cellule apicale, parce que la tige est toujours cylindrique. En effet, on peut, dans une section transversale bien réussie, observer assez nettement la disposition des segments (Fig. 8); un jeune segment se divise par une cloison radiale en deux moitiés, puis, par une autre cloison perpendiculaire å la premiére, en quatre cellules. En combinant les sections longitudinales avec les sections transversales, nous pouvons construire le schema suivant de la segmentation de la cellule apicale et de celle des segments: la cellule apicale a la forme d'un prisme allongé å trois ou quatre faces courbes et dont I'extrémité supérieure est coupée (Fig. 7, 8). Cette cellule donne naissance, par des cloisons paralléles å ces trois ou quatre faces, å des séries de segments; mais il est trés probable que, chaque année, il n'ap- 62 S. Rostowzew. parait qu'un ou deux segments, qui croissent fortement en épaisseur, ce qui dérange la disposition primitive du méristéme. Chaque segment se divise par une cloison transversale perpen- diculaire å ses cotés en deux cellules, Tune supérieure et Paåutre inférieure (Fig. 7), et plus tard, par une autre cloison radiale (Fig. 8), en deux autres cellules, ce qui fait en tout quatre cellules, dont deux supérieures et deux inférieures. Les deux derniéres cellules se divisent ensuite par des cloisons transver- sales et radiales (anticlines), et produisent une plaque formée dune couche de cellules qui, plus tard, se divise par des cloi- sons tangentielles (Fig. 7, ÅA) et donne naissance au faisceaux vasculaires (7/9). Les deux cellules supérieures d'un segment se divisent d'abord par des cloisons radiales et tangentielles ; les jeunes cellules prennent une direction de plus en plus inclinée vers la cavité située au-dessus de la cellule apicale (Fig. 7); elles forment le fond de cette cavité et donnent nais- sance aux feuilles et aux gaines. Il est trés probable que chaque seg- ment ne produit qu'une feuille: une cellule superficielle du segment se divise par des cloisons plus incli- nées et enfin presque -horizontales, et produit une cellule d'ou se dé- veloppe une feuille (Fig. 7, fig. 9, 6). Bientot les cellules superficielles de lå base de la jeune feuille se divisent par des cloisons tangentielles, et donnent naissance å la gaine (Fig. 7, 9, 4); mais celle-ci n'est pas limitée seule- Fig. 9. Section longitudi- ment å la base de la feuille: les nale du point végétatifdelatige cellules vorsines de la surface de la plus jeune (non axile): I, II, segments; 4, gaine træs jeune; b, feuille. point vegétatif, se divisent åussi par tige, tout autour et au-dessus du Recherches sur I'Ophioglossum vulgatum L. 63 des cloisons tangentielles, de sorte que la gaine de la jeune feuille se confond avec la gaine précédente. Si nous comparons ce développement du bourgeon de ” Ophioglossum avec celui du Magnolia, du Liriodendron et d'autres plantes, qui ont des stipules en forme de cornets enveloppant les feuilles suivantes, nous trouvons ici une ana- logie. Dans ces plantes, deux stipules apparaissent å la base de la feuille et enveloppent de plus en plus le point vægétatif de la tige"). De la méme maniére chaque gaine de I' Ophroglossum doit étre regardée comme une stipule, une sorte d'ochrea unie aux stipules voisines. Il est impossible de dire quel est le råle que joue la tige dans cette soudure. L'existence de la gaine de la premiére feuille d'un bourgeon de I' Ophioglossum v'est pas en contradiction avec cette hypothése, comme nous le verrons plus bas. IT. Développement des bourgeons des racines. Stenzel”) et Duval-Jouve?) ont déjå observé la pre- miére apparition du bourgeon sur une racine horizontale; puis M. van Tieghem 7) et M. Holle5) ont aussi observé les pre- miéres phases du développement du bourgeon. M. van Tieg- hem) a décrit encore le développement d'un jeune bourgeon, qwil regarde comme un embryon; mais il n'a pås prouvé que 1) v. Eichler: +Zur Entwickelung des Blattes mit besonderer Berucksich- tung der Nebenblattbildungen». Marburg 1861. Sfénzel: L € p:775. 3) Duval-Jouve: l. c. p. 26. ;) Van-Tieghem: «Symétrie de structure des plantes» (Ann. des sc. nat. V.série. T. XII, 1870—1871). p.110. olie: 1. 313: RB mg ha MG E 64 S. Rostowzew. ce bourgeon fut une plantule issue du prothalle, et il n'a pas observé le prothalle. D'aprés les auteurs cités, ce sont seulement les racines les plus développées qui produisent un bourgeon, mais j'ai observé que ce dernier apparait sur des råcines longues et courtes, épaisses et minces, jeunes et adultes, et å une distance variable de la tige mére. Les racines de I Ophioglossum sont ainsi å la fois des organes d'absorption et des moyens de pro- pagation. La premiére phase du développement du bourgeon est représentée par une protubérance hémisphérique å Vextrémité dune racine. D'aprés M. van Tieghem cette extrémité se reléve d'abord vers le ciel et perd sa coiffe. Ni les autres auteurs ni moi-méme, w'avons vu cela. A lå base d'un bour- geon apparait de bonne heure une racine, que les aåuteurs regardent comme lå premiére racine du bourgeon et qui croit dans la méme direction que la raåacine mére; plus tard apparais- sent d'autres racines du bourgeon et enfin lå premiére feuille, qui, d'aprés M. van Tieghem, est toujours réduite å une gaine, tandis que, d'aprés les autres auteurs, elle est toujours munie d'un limbe et d'un pétiole. Bien qwaucun auteur wait étudié au microscope le développement des bourgeons, ils sont regardés tantot comme des bourgeons adventifs (Stenzel, Duval-Jouve, Holle), tantot comme une transformation du cone végetatif de la racine (van Tieghem, Beijerinck), Lachmann?)). Il est trés difficile d'observer les premiéres phases du déve- loppement du bourgeon. On y parvient cependant en coupant longitudinalement les extrémités des racines, qui sont un peu obtuses. La racine normale est légérement pointue; la coiffe 1) Beijerinck: Beobachtungen und Betrachtungen. Amsterdam 1886. ?) Lachmann: Contributions å Thistoire naturelle de la racine des Fougéres p. 159... (Comp. mon article: «Umbildung von Wurzeln in Sprosse». Flora 1890, Heft 2, p. 158.) Recherches sur 'Ophroglossum vulgatum L. 65 lui est trés intimement unie et la limite entre elle et la racine n'est pas visible extérieurement. La racine s'édifie entiérement aux dépens du cloisonnement d'une cellule mére en forme de pyramide triangulaire, dont la base un peu convexe est tournée vers le sommet de la racine (Fig. 10, c). Par des segmentations | | ELLA w ERE N VÆGGE TESN BØØGØSESSSESSSNNN (VE GSSSSSSN Fig. 10. Section longitudinale du cone végétatif de la racine: c, cellule apicale; I, IT... VI, segments; k, écorce; en, endoderme; ca, procambium. normales (Fig. 10, Z, 17. IV), comme dans les autres Crypto- games vasculaires, cette cellule produit le corps de la racine et lå coifle; le jeune segment (Fig. 10, V) se divise «d'”abord par deux cloisons tangentielles et plus tard par des cloisons anticlines 66 S. Rostowzew. (Fig. 10, /YV), comme dans les racines des autres Cryptogames vasculaires. Au contraire, quand la racine va produire un bour- geon, la cellule extérieure d'un segment trés jeune (Fig.11, Z/) se divise par une cloison anticline un peu inclinée en deux cellules, dont la plus grande (Fig. 11, a) est la cellule apicale du bour- geon futur. Cette cellule se divise d'une autre maniére que la cellule apicale de la racine, et produit une petite proéminence Fig. 11. Fig. 11. Section longitudinale de la racine å la premiére phase du dé- veloppement apical: I, IT... segments de la racine; aa, cellule apicale du bourgeon; ff, coiffe. Fig. 12. Section longitudinale d'un bourgeon dont le développement est plus avancé. c, cellule apicale de la racine; I, II … segments de la racine: a, cellule apicale du bourgeon; b, sa premiére feuille; dd, segments du bourgeon; ff... coiffe. qui est Vorigine de la tige (Fig. 12, d—a—5). . Les segments de cette cellule (Fig. 12, d, d) se comportent comme ceux de la cellule apicale de la tige adulte (Fig. 7); pendant leur croissance, il se produit de. bonne heure une petite cavité (Fig. 12), qui est remplie d'un tissu provenant des cellules voisines de la coiffe (Fig. 12, f, f).. A ce moment, la premiére feuille du bourgeon (Fig. 12, 6) est «déjå apparue. La cellule apicale de la racine (Fig. 12, c) se divise ensuite et produit le prolongement de la Recherches sur V'Opluoglossum vulgatum L. 67 racine mére. (Fig. 13; Pl. I, fig. 2 etc.); cette division se fait d'abord trés lentement et, å mesure qwelle s'active, V'extrémité de la racine se gonfle de plus en plus en un tubercule hémis- phérique (Fig. 12, Pl. I, fig. 6). Le Fig. 6, Pl. I représente une Fig. 13. Section longitudinale dun jeune bourgeon (un peu grossi). b,, la premiére feuille du bourgeon; 6,, la seconde feuille; fø, coiffe; e, écorce; ca, procambium; pm, racine mére; æ, xyléme; ph, phloéme. phase du développement d'un bourgeon, dont les deux premiéres feuilles sont déjå apparues, et la Fig. 13, p. 67 en donne une section longitudinale. La gaine de la premiére feuille dulboursesonrsestriformee par kecorceddesba racine (Beate, Bl Bi-figs 2; eter par bancoitfe (Fig. 13, if, fig. 14, FK; cette derniére n'est ja- mais perdue; ses cel- lules se divisent et con- tribuent aussi pour une grande partie å la for- XV |) mation de la gaine de la seconde feuille du bourgeon (Fig. 14, /f, Eiz180 Pis, fig. 12337); a la base de la premiére / feuille apparait un petit renflement, qui est Vori- Fig. 14. Une partie de la méme section træs fortement grossie. «, cellule apicale du bourgeon; g, gaine; 1,11, segments; b,, b», (Fig. 13, g, fig. 14, 9) ff, comme dans la fig. 13. gine de lå seconde gaine ; 68 i S. Rostowzew. celle-ci, en continuant sa croissance, renferme la seconde feuille et le point végétatif du bourgeon (Fig. 14), car les cellules périphériques de la coiffe et de V'écorce de la racine prennent également part å.sa constitution. La gaine de la seconde feuille est donc formée par la stipule de la premiére feuille (Fig. 13, 14, 9), par la coiffe (f,f) et par Técorce de la råcine. Å cette époque, la cellule apicale de la racine mére (Fig. 13, om) commence å se cloisonner plus activement; elle produit le pro- longement direct de lå raåacine mére (Fig. 13, pm). Celle-ci, en per- cant la coiffe ancienne (Fig. 13, ff), croit d'abord un peu obli- quement (Fig. 13), et apparait å la base du bourgeon comme «la premiére racine» des auteurs; puis, pendant la crois- sance simultanée du bourgeon, elle prend de plus en plus la direction horizontale en continuant directement la racine mére (PlT, hel 27 3r'etc. rm),"et'lebourgeon repose alørs”surflå surface de la racine horizontale (Pl. I, fig. 2, 3, 7). Par ces observations, nous voyons que les bourgeons des racines de I Ophioglossum vulgatum ne préæsentent pas une trans- formation du cone végeétatif de la racine, comme cela arrive sans doute dans quelques autres Fougéres"). La cellule mére de la racine de I Ophzioglossum reste sans changer de forme et, aprés un arrét, elle produit le prolongement de lå méme racine ; c'est ainsi que le bourgeon de la racine de I Ophroglossum vulgatum est en réalité un bourgeon adventif, mais est-il d'ori- gine exogéne ou endogéne? Nous avons vu que le bourgeon nait dun jeune segment de la racine, et qwil est couvert longtemps par la coiffe. Or, si 'on regarde celle-ci comme une partie de la racine, le bourgeon est endogéne; si on la con- sidére comme un organe propre, le bourgeon est exogéne. Le jeune bourgeon apparait d'abord sous forme d'un corps conique (Pl. I, fig. 2, 7) et produit deux racines, dont la direction 1) Comp. mon article: «Umbildung von Wurzeln in Sprosse». Flora 1890. Heft2: Recherches sur V'Ophioglossum vulgatum L. 69 dépend des conditions extérieures ; s'il n'y a aucun obstacle å son développement (une pierre, des racines d'autres plantes etc.), ces deux racines sont situées å gauche et å droite relativement å la racine mére (Pl. I, fig. 7). Aprés ces deux racines, le bourgeon produit un peu plus tard d'autres racines dans le méme ordre que la plante adulte. La premiére feuille du bourgeon est cachée dans la premiére gaine, qui n'a aucun orifice (Fig. 13, Pl. I, fig. 2, 7); elle est ainsi tout å fait séparée de V'atmosphére. La commu- nication des jeunes feuilles et du point véægétatif du bourgeon avec 1'atmosphére commence quand la premiére feuille perce sa gaine (Pl. I, fig. 7), et persiste jusqu'å la mort de la plante. Le jeune bourgeon s'allonge å sa base par croissance intercalaire (Pl. I, fig. 2, 3) et produit des feuilles et des racines; les deux premiéres feuilles. sont opposées, mais la troisiéme et toutes les suivantes sont spiralées avec une divergence de %5 ou %/s. La premiére feuille fertile, d'aprés Duval-Jouve, apparait la quatriéme ou cinquiéme année. La racine mére, en s'allongeant rapidement, peut souvent produire encore un autre bourgeon. Stenzel et Duval-Jouve ont observé quatre bourgeons sur une méme racine horizontale. Le bourgeon est ordinairement situé sur la racine du coté du phloéme (PI.I, fig. 2, 3; Fig. 13). J'ai observé seulement une fois un bourgeon avorté qui se trouvait sur le flanc de la racine. ITT. Développement de la feuille. Kaulfuss!) a déjå observé que, dans le bourgeon de ” Ophioglossum, les feuilles ne sont pas enroulées en crosse, comme celles des autres Fougéres. La croissance de la feuille est trés lente. La feuille semble naitre d'une cellule unique 1) Kaulfuss: «Ueber die Entwickelung der Wedel der Ophioglosseen». Flora 1822, H. 7, p. 97. Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1891. 6 70 S. Rostowzew. (Fig. 7,p. 60; Fig. 9,6, p. 62; Fig. 15, 6), qui se divise et pro- duit un petit tubercule, une feuille primordiale. Cette feuille croit assez longtemps par une cellule apicale, peut-étre pendant une année, et sa croissance devient ensuite marginale, en méme temps quw'apparait le limbe. La feuille demeure dans cet état assez longtemps, le pétiole n'apparait que la quatriéme Fig. 15. Section transversale du bourgeon de la tige adulte préæs du point végetatif: fg, faisceau d'une feuille; 6, jeune feuille; a, a& ... gaine. année, entre le bas de la feuille et le limbe. La feuille de ' Ophioglossum se développe donc essentiellement comme celles des Phanérogames”). La base de la jeune feuille s'épaissit par des divisions tangentielles des cellules périphériques. 1Y Comp. Eichler l. c. Recherches sur I Opluoglossum vulgatum L. rå Dans la feuille fertile, Pépi nait aussitåt aprés la premiére apparition du limbe: au milieu de la base de ce dernier, une ou deux cellules périphériques se gonflent et se divisent d'abord par des cloisons inclinées (Fig. 16, p. 71). Le limbe se dilate et s'enroule, et les bords se recouvrent Vun VFautre. Le pétiole apparait la quatriéme année; il s'allonge fortement au prin- temps suivant; les cellules au- dessous du limbe se divisent uniquement pår des cloisons transversales, et produisent des séries longitudinales de cellu- les courtes, disposées en lon- gues rangées d'abord contigués, mais plus tard les cellules s'allongent beaucoup, laissent apparaitre des méats et les rangées de cellules deviennent alors invisibles. Quelques-unes des cellules paårenchymateuses du pétiole autour des faisceaux se déchirent, et produisent aimsi des canaux aériféres. Le limbe est un peu charnu ; Fig. 16. Section longitidinale de il est formé d'épiderme, de la base d'une jeune feuille: 5, base å de la feuille, qui s'épaissit; d, jeune mésophylle homogéne et de Re faisceaux vasculaires. La feuille ne dure qwune période veégétative; en automne elle meurt et se détache sans cicatrice bien limitée, en laåissant unfreste ala surfacesdeslal beer (PI Eh EO) 6” 12 S. Rostowzew. IV. Anatomie. La tige de I Ophioglossum est composée principalement de tissu parenchymateux; elle n'a pas du tout de sclérenchyme. Au centre de la tige est un cylindre de faisceaux vasculaires, qui n'est pas compact, mais creux, et présente un réseau å mailles presque rhomboidales (Pl. I, fig. 5). De Fangle inférieur de chaque rhombe part un faisceau pour la feuille (Pl. I, Fig. 5, l,, fl, fly...) et dun cdté du rhombe un faisceau pour lå Face (Dr Ens rs En EN] SA chaque te mllekeorrespønd presque toujours une racine, trés rarement deux. Le faisceau dune racine mére horizontale, en entrant dans la tige, forme un cylindre central qui se dilate et devient concentrique (Pl. I, fig. 4); plus haut, il prend la forme d'un entonnoir, qui est rempli de moelle paårenchymateuse, plus haut encore, le cylindre produit d'un cåté une maille (Pl. I, Fig. 4), de Pangle inférieur de laquelle part le faisceau de la premiére feuille (/,). Un peu plus haut, le cylindre central produit du cdté opposé une autre maille; de Tangle inférieur de cette seconde maille part le faisceau de la seconde feuille (ib. /l,) et plus bas, un peu de coté, le faisceau de la premiére racine du bourgeon (ib. ”,). La premiére feuille du bourgeon n'a donc pas de racine. La troisieme maille et toutes les mailles suivantes sont disposées en spirale. Le faisceau de la feuille et celui de la racine correspondante ne sont pas toujours disposés sur une ligne verticale. Si une feuille a deux racines, ces derniéres sont placées Pune au-dessus de Vautre, mais pås sur une ligne verticale. La tige a une croissance secondaire de trés courte durée ; %å sa surface elle produit du liége simple. Je laåisse de codté les détails anatomiques, que je publierai dans un mémoire plus complet. Le xyléme de la tige, comme celui des autres organes de Recherches sur I'Op/zoglossum vulgatum L. ike N NAS " Ophioglossum est composé de trachéides. La phloéme a des tubes criblés, dont les cribles sont disposés sur les parois longitudinales, comme dans les autres Fougéres, mais non pås sur des cloisons transversales, comme M. Russow!) Va indiqué. Les faåisceaux vasculaires sont collatéraux, mais, dans la feuille et les épis, on observe des passages aux faåisceaux con- centriques. Il mn'y a pas d'endoderme dans la tige ni dans les feuilles, mais dans la racine il est toujours bien développé. La racine est horizontale et n'a pas du tout de poils. Le cylindre central est monarche et le phloéæme se trouve au-dessus du xyléme (Fig. 13, p. 67). M. van Tieghem>) veut expliquer cette particularité du faisceau par dichotomie d'une raåcine diarque trés jeune, lorsqu'elle se trouve encore renfermée dans l'écorce de lå tige, et par Vavortement d'un des deux rameaux. Jai étudié le développement de lå racine; elle nait d'une cellule extérieure des faisceaux de procambium de la tige. Cette cel- lule se cloisonne en quatre directions, et produit le corps de la råcine et la coiffe. La raåacine est toujours simple et monarche, en dehors comme en dedans de VFécorce de la tige. Dans le cylindre central de la racine, lorsqw'il est encore å V'état pro- cambial, jjai vu quelquefois apparaitre d'abord des éléments de phloéme un peu gonflés (protophloéme) å la périphérie du fai- sceau, et, plus tard, des éléments de xyléme (protoxyléme) dans sa partie inférieure, en deux points opposés; c'est ainsi que la racine, dans ce cas, semble étre diarque, mais elle devient ensuite monarche, parce que la partie inférieure du phloéme ne se développe pas. Si une racine se ramifie par dichotomie, la partie inférieure du phloéme se développe å son tour et le faisceau est alors concentrique. Je reviendrai plus taård sur cette ramification. 7) Russow: Vergl. Untersuch. St. Petersb. 1872. p. 118. REE 108: TÅ S. Rostowzew. V. Ramification. a. Ramification de la tige. Quelques botanistes disent que lå tige de V Op/zoglossum vulgatum peut se ramifier"), mais son mode de ramification est entiérement inconnu. J'ai trouvé 10 tiges ramifiées. La plupart de ces tiges avaient un seul rameau, mais Vune d'elles en avait trois (P1. I, fig. 8). En obser- vant plus attentivement une tige ramifiée, on voit que le rameau est situé au-dessous du reste d'une ancienne feuille, ou ordinaire- ment est plåcée une racine (P1. I, fig. 8). On voit, sur les sec- tions d'une tige ramifiée, que le rameau est endogéne (Pl. II, fig. 4, Br). Le faisceau du rameau se détache du cylindre cen- tral de lå tige, comme celui d'une racine, et, lorsqu'il se trouve dans V'écorce de la tige, il produit aussi de ''endoderme (Pl. II, fig. 4, en); en apparaissant å V'extérieur il se dilate en enton- noir (Pl. fl, fig. 4, f), comme cela a lieu dans une racine qui développe un bourgeon, et, aprés la formation du rameau il continue så croissance (Pl. II, fig. 4 7'). Le rameau de la tige n'est donc qu'un bourgeon d'une racine toute jeune, et non pås un vråi bourgeon latéral de la tige. Les tiges rami- fiées de cette maniére avaient toujours leurs sommets détruits (PIET Ffig:8): b. Ramification de la racine. Les racines de ' Ophzoglossum vulgatum sont ordinairement simples. J'ai vu seulement quatre racines ramifiées. Leur ramification est fausse ou veéritable ; la premiére provient de ce quwun bourgeon adventif d'une ra- cine produit une racine et, aprés cela, ne se développe plus ; c'est alors que deux racines, une racine mére et celle du bour- geon, en s'allongeant, donnent V'aspect d'une ramification presque dichotomique. stenet tsp 77 KR Duval ove: ep 23 mens Rabenhorst's Kryptogamen Flora. III. Vol. p. 542. Recherches sur "'Ophzoglossum vulgatum L. Gt La véritable ramification se fait par dichotomie et j'ai été a méme d'en étudier le développement. Le faåaisceau central de la racine devient de plus en plus concentrique avant la ramifi- cation; au-dessous du xyléme apparaissent plusieurs cellules å paårois minces, qui ne sont pas différentes de celles du phloéme ; plus tard, le xyléme se partage en deux moitiés (gauche et droite), le phloéme et V'endoderme se partagent aussi, et don- nent naissance aux deux faisceaux. iIls sont d'abord concen- triques, mais le phloéme situé au-dessous du xyléme disparait - de plus en plus, jusqwå ce qu'il n'en reste qu'une couche de cellules qui représente le péricycle, et le faisceau de chaque rameau de la racine devient ainsi monarche. Il est trés possible que les autres organes de V Ophioglos- sum vulgatum puissent se ramifier. M. Luerssen"), par exemple, a observé un exemplaire de V Ophioglossum vulgatum, qui avait deux limbes. J'ai vu moi-méme, dans V'herbier de Copenhague >”) un exemplaire avec deux épis, Tun petit, inférieur, et V'autre grand, supérieur; dans Vherbier de Kew j'ai vu aåaussi un exem- plaire avec trois ramifications de V'épi; la plus grande de ces ramifications était elle-méme divisée å son tour, probaåblement pår dichotomie. VI. Développement du sporange et des spores. La partie fertile de la feuille, Vépi, se développe trés lente- ment, presque pendant trois années. Comme je Vai dit plus haut, les cellules périphériques å la base du limbe donnent naissance 1) Luerssen: Zur Flora von Queensland. Journal des Museums Godef- froy. Heft VIIL Taf. 13, Fig. 79, 80. 2?) Flora exsiccata Austro-Hungarica. Nr. 1505. 76 S. Rostowzew. å cette partie. Elles se divisent par des cloisons diversement in- clinées et produisent un corps conique trés mince (Fig. 16, d, p. 71). Les sporanges apparaissent de bonne heure, quand VFépi est encore trés petit. Leur apparition est principalement acropétale, les sporanges les plus jeunes étant les plus voisins du som- met de V'épi; mais j'ai vu de jeunes sporanges naitre prés de la base de V'épi ou au-dessous des plus vieux. M. Russow!) et M. Goebel?) ont étudié le développement du sporange. M. Goebel a observé une phase jeune, ou il y avait trois rangées de cellules de 'archéspore, et auteur admet, par ana- logie avec le Botrychtum lunaria, que Varchéspore est ici d'abord une cellule unique, non pas hypodermique mais superficielle. M. Russow a étudié aussi le développement des spores. Les cellules initiales des sporanges ne se distinguent pas des cellules méristématiques voisines; c'est pourquoi il est trés difficile de reconnaitre V'origine du sporange, mais plus taård, les cellules de Farchéspore sont plus riches en protoplasme que les cellules voisines. On peut observer les premiéres phases du développement du sporange dans une section longi- aus SOwEL esp des: 2) Goebel: Beitråge zur vergleichenden Entwickelungsgeschichte der Sporangien. Bot. Zeit. 1881. p. 685. 76, B, C). Section longitudinale d'un jeune épi; 8, 8 718 S. Rostowzew. tudinale de T'épi. Bien que les cellules initiales soient ici pa- reilles aux åutres, on peut reconnaitre les premiéres phases du sporange en comparant les cloisons des cellules avec celles des phases plus avancées (Fig. 17, s, s,, 82), ou les limites du spo- range sont plus marquées. L'état le plus jeune que j'ai ob- servé; présente deux" cellules—(Fig. 17,4) 5, p-76;:. BRET] dont Vintérieure (a) est V'aårchéspore et l'extérieure (c) produit la paroi extérieure du sporange (Fig. 17, C, s.). Cette cellule se divise par des cloisons tangentielles et radiales (Fig. 17, S, 81), tandis que les cellules superficielles voisines de T'épi (Fig. 17, 4, B, 6, 6) se divisent encore par des cloisons anti- clines; c'est pourquoi la cellule extérieure du sporange (Fig. 17, p. 76, Å, €), dans une section longitudinale, est plus grande que les cellules voisines, et on peut par lå reconnaitre le sporange le plus jeune. Il est possible que la cellule de VFarchéspore se divise d'abord par une cloison radiale, et plus taård par une autre cloison horizontale (Fig. 17, B, s,) et par une cloison tangen- tielle. Dans cet état, le jeune sporange est peu marqué. Plus tard, dans la phase représentée Fig.17, C, s,, il est trés nettement marqué et l'archéspore est alors divisé en plusieurs cellules, rem- plies de protoplasme et d'un grand noyau. Le paroi extérieure du sporange est formée de trois couches de cellules (Fig. 17, C, 86), dont les intérieures (4, hk) sont plus aplaties et les exté- rieures (c) plus hautes; ces cellules se divisent longtemps par des cloisons radiales, verticales et tangentielles, et seulement avant la maturité du sporange, elles se divisent une fois par des cloisons horizontales et produisent lå couche par laquelle s'ouvre le sporange. Les cellules qui entourent le sporange se divisent irréguliérement et produisent une masse de cel- lules, qui séparent les sporanges les uns des autres. Les cel- lules plus intérieures de cette masse forment lå paåroi interne du sporange (Fig. 17, C, &, e), elles se divisent pas des cloisons x paralléles å sa périphérie et deviennent de plus en plus aplaties Recherches sur 'Ophioglossum rvulgatum L. 79 (Pl. HH, fig. 1, a). Les cellules de Varchéspore se divisent dans diverses directions et produisent un tissu compact de cellules (Pl. II, fig. 1, 4), possédant un protoplasme granulé, de grands novaux, de ''amidon (de la chlorophylle?) et des parois de cellulose. Le noyau est d'abord plus grand par rapport au protoplasme au centre duquel il est situé, mais plus tard il est placé plus prés de la paroi de la cellule (voir le milieu de la fig. 1, Pl. Il), et il est entouré d'une couche de protoplasme plus claire que I'autre, qui remplit la cellule et contient des grains trés petits d'amidon. Dans cet état, les parois des cellules ne sont plus composées de cellulose. Les deux ou trois couches de cellules les plus extérieures (Pl. II, fig. 1, €) sont trés riches en amidon et de- viennent presque noires par Fiode. Ces cellules ne produisent pas de spores, mais se dissolvent et forment ainsi un épithé- lium anaåalogue au «Tapet». L'ensemble des cellules méres se partage de plus en plus en groupes de cellules, et cela provient de ce que les parois plus ågées se gonflent plus tåt que les pårois plus jeunes. Plus tard, ces groupes deviennent plus nombreux et en méme temps plus petits; enfin, ils se divisent en cellules, qui commencent aussitåt å former des tétrades. L'intérieur du sporange est alors rempli d'une masse proto- plasmique ayant la forme d'un réseau, dans les mailles duquel sont placées les tétrades (Pl. II, fig. 5). Cette masse renferme une trés grande quantité d'amidon et des corps (ib. e, c) qui doivent étre regardés comme des noyaux å cause de leurs réactions. Chaque tétrade est entourée d'une membrane hyaline (Pl. Il, fig. 5, 6, 7, a) qui est soluble dans lT'eau. La masse proto- plasmique, pleine d'amidon, qui remplit le sporange entre les tétrades, est formée non seulement par les cellules détruites provenant de la paroi du tapéte, mais aussi par d'autres cellules qui ne se divisent pas et ne produisent pas de tétrades, mais qui se fusionnent aprés la dissolution de leurs membranes. Leurs noyaux sont dispersés en grand nombre entre les tétrades, et ont des formes trés différentes et irréguliéres (Pl. I, fig. 5, e, €). 80 S. Rostowzew. Selon les opinions actuellement dominantes "), la masse protoplasmique du sporange et ses noyaux («le plasmode») proviennent exclusivement des cellules épithéliales, mais dans ' Oplioglossum il n'en est pas ainsi. Je laisse de cåté les détails du développement du sporange et des spores, me réservant de les publier dans un travail plus détaillé. La masse protoplasmique sert probablement å la nutrition des tétrades et des spores; elle disparait å mesure que les tétra- des et les spores se développent. La cellule mére d'une tétrade se divise en quatre cellules méres de spores, qui sont disposées ou bien aux sommets d'un tétraédre ou dans deux plans (Pl. Il, fig. 5), et les spores sont ainsi tétraédriques ou bilatérales. Quelquefois la cellule mére d'une tétrade ne se divise pas, et elle produit alors une grande spore, ou bien elle se divise une fois et produit alors deux spores. La membrane de la tétrade (Pl. II, fig. 6, 7, 4), est soluble dans V'eau. Chaque cellule mére de la spore a aussi une membrane propre (PI. II, fig. 6, 7,6) qui ne se dissout pas aussi rapidement dans V'eau; elle est plus épaisse sur les cotés extérieurs des spores et plus mince dans leurs plans de contact (Pl. II, fig. 6); elle reste assez longtemps sur lå spore mure et devient trés visible aprés coloration par 'hématoxyline ou lå safranine (Pl. Il, fig. 2, 6). La membrane extérieure de la spore (exospore) apparait ensuite comme une couche homogéne assez épaisse (Pl. II, fig. 7,c) qui se différencie en deux couches: une extérieure plus mince' et une intérieure plus épaisse (Pl. IL, fig. 6). Cette derniére ne se développe pas aux points de contact des spores (Pl. Il, fig. 3,6), ou Vexospore est représenté seulement par la couche extérieure (Pl. Il, fig. 3, 6). La surface convexe de la spore est recouverte par les proéminences de V'exospore. Une spore mure contient du protoplasme, un noyau, de V'amidon et de T'huile, mais il arrive souvent que les spores d'un sporange ]) Comp. p. ex. Strassburger: Uber das Wachstum vegetabilischer Zellhåute. Jena 1889. p. 8. Recherches sur 'Ophioglossum vulgatum L. 81 sont tout å fait vides, et leurs membranes se plient alors sur la face ventrale (intérieure dans la tétrade), de sorte que la spore ressemble å une petite coupe. Quelquefois les mem- branes de ces spores sont tout å fait lisses. Il est trés pro- bable que, dans ces cas, les spores n'ont pas recu une ali- mentation suffisante. Il est clair que ces spores ne germent pas, mais les spores qui paraissent étre måres et normales ne semblent pas non plus germer; en tout cas, la germination des spores de I' Ophioglossum vulgatum, son prothalle et son em- bryon sont encore inconnus. Mettenius?) a trouvé une fois des prothalles et des embrvons de I' Ophzioglossum pendulosum, qui a une si grande affinité avec I Oplioglossum vulgatum, quil peut étre regardé”) comme une variété de celui-ci, et il est trés probable, que ses prothalles et ses embryons sont pareils å ceux de I Oplhwoglossum vulgatum. Jusqwå présent, on n'a jamais réussi å trouver dans la nature des prothalles de ' Ophioglossum vulgatum, ni å en faire germer les spores dans les laboratoires. Mais cette particularité de ne pouvoir germer n'est pas propre å cette espéce. Nous connaissons å présent beaucoup de plantes phanérogames qui se multiplient par des organes véægétatifs et ne portent pas de graines, ou dont les graines ne peuvent pas germer%). Dans les Cryptogames vasculaires il y a des plantes, par exemple I'Asplenium esculentum”), qui se multiplient par des bourgeons de racines et qui m'ont pas de spores. Nos Lycopodium se multiplient par des organes végé- 1) Mettenius: Filices horti bot. Lipsiensis. Leipzig 1856. p. 119. ?) Comp. Luerssen: Zur Flora von Queensland. p. 7. 3) Comp. Ch. Darwin: Das Variiren der Thiere und Pflanzen im Zustande der Domestication. Stuttgart. Il. Bd. Cap. XVIII. p. 194. :) L'Adiantiwm amabile se multiplie aussi par des bourgeons radicaux, qui præsentent une transformation du cone végétatif de la racine, comme cela arrive dans 1'ÅAsplenium esculentum etc. (comp. mon article Flora 1890, Heft 2), mais 1'Adianttum amabile porte des spores. Il serait intéressant de connaitre la relation qui existe entre ces deux modes de mutiplication. 82 S. Rostowzew. tatifs, et portent beaucoup de spores qui ordinairement ne ger- ment pas. Bien qu'å présent les prothalles de quelques Lyco- podium soient connus, les cas de germination de spores. sønt extraordinairement rares. Il est trés probable que la plånte, pour porter des spores tout å fait mares, a besoin de circon- stances particuliéres, qui manquent ordinairement. C'est pour- quoi, je crois que tous nos essais pour obtenir la germination des spores des Lycopodium et de I' Ophioglossum vulgatum seront presque toujours vains, tant que nous ne connaitrons pas les circonstances dans lesquelles la plante peut porter des spores capables de germer. Explication des figures. Toutes mes figures sont faites å V'aide de la chambre claire d'Abbé, et la plupart avec 1'oculaire 2 et Vobjectif D de Zeiss.) Planche I. Fig. 1. Plante adulte vers la fin de YTautomne: fl,, feuille de 1'été suivant: J, gåine; æ, sommet primitif de la gaine; fl,, seconde feuille; 71,, troisiéme feuille; Rst, Rst, ... débris de feuilles mortes; rm, racine mére: la fléche indique la direction de la racine mére. Fig. 2. Section longitudinale d'un bourgeon træs jeune. I, IT, III, feuilles; e, écorce; g, rm comme dans Fig. 1; xx, xyléme; ph, phloéæme; g,, stipule de la feuille I; g,, stipule de la feuille IL. Fig. 3. Section longitudinale d'un bourgeon plus ågé, ou la premiére feuille (1) est déjå épanouie; g, premiére gaine; g,, seconde gaine (stipule de la premiére feuille); €, canal; g, troisiéme gaine (stipule de la seconde feuille); g;, quatriéme gaine (stipule de la troisiéme feuille). Fig. 4. Cylindre central d'un bourgeon træs jeune, préparé par macération; Fr Er: År faisceaux des feuilles sucessives; 7,,7;..... faisceaux des racines correspondantes. ig. 5. Cylindre central d'une tige adulte. Fig. 6. Extrémité gonflée de la racine. Premiére phase de Vapparition du bourgeon. Fig. 7. Bourgeon un peu développé, ou la premiére feuille (fl,) vient de percer sa gaine (g); rm, racine mére. Fig. 8. Une tige faussement ramifiée. 7, II, TIT... débris de feuilles; 1, 2, 3.... racines correspondant aux feuilles. Dans chaque rameau, I, II …. feuilles; 1, 2, 3... racines; rm, racine mére. MD Vidernisk Selsk. Overstyt SN Pl | Figd (2%) Ås | , Re. | ligt (4) fig] (4%) 7111 Fl-lE AD Fidenså-. Selsk: Onerstigt 189 Recherches sur "Ophzroglossum vulgatum L. 83 Planche II. .1.. Fragment d'une section longitudinale d'un jeune sporange: b, cellules plus riches en amidon; &a, cellules pauvres en amidon; c, cellules épithé- liales (tapéte). .2. Spore mure; c, exospore; b, membrane de la cellule mére. 3] g.3. Section transversale d'une spore mure. (Ocul. F, obj. 2.) .4. Section transversale d'une tige faussement ramifiée: tg, tige; Br, rameau; 7, 7, faisceau å la base du rameau; em, endoderme; f, entonnoir; r,, racine du rameau; R, faisceau d'une racine de la tige; tf, faisceau du cylindre central de la tige; a, partie détruite de la tige. g.5. Partie d'une section longitudinale d'un sporange; a,b, comme dans la Fig. 1. .6. Section d'une tétrade; a, membrane de la cellule mére de la tétrade; b, membrane de la cellule-mére de la spore; c, exospore. (Ocul. F, obj. 2.) .7. Partie d'une tétrade plus jeune. aa, 6, c€, comme dans la Fig. 6, 7. 84 Détermination de Paåbsorption de quelques gaz dans Veau å des températures comprises entre 0 et 100. Par Chr. Bohr et Joh. Bock. (Communiqué dans la séance du 9 mai 1890.) Les lois de 'aåabsorption des gaz dans des liquides ont, comme on sait, été établies, au commencement de ce siécle, par Henry, qui, en méme temps, a indiqué, pour quelques gaz, la quantité qui en est absorbée par 1 litre d'eau, å une tempé- rature donnée et å la pression de 760 mm. M.Bunsen a fait plus tard une recherche plus exacte de ces valeurs et déter- miné, dans un grand travail expérimental, la grandeur de V'ab- sorption de différents gaz dans V'eau et Valcool entre 0 et 23”; comme mesure de Vabsorption, il emploie le coefficient d'ab- sorption, c'est-å-dire le nombre de centimétres cubes de gaz, mesuré å 0? et å 760 mm., que 1 cent. cub. du liquide consi- déré peut absorber å lå pression de 760 mm. .Bien que M. Bunsen déclare lui-méme dans cet important travail que ses expériences ont besoin d'étre reprises, comme ne pouvant pré- tendre å Vexactitude que demandent des déterminations nor- males, elles ont cependant jusqu'ici généraåalement passé pour remplir cette condition, et semblent trouver une confirmation 1) Annal. d. Chemie u. Pharmacie. Bd. 93, p. 50, 1858. L absorption de quelques gaz dans V'eau. 85 dans les recherches de M.Hufner sur le coefficient d'absorp- tion de Voxygéne et de Vazote dans TF'eau, aux températures de 20-å 40% Ce dernier a en effet trouvé å 20? une valeur qui s'accorde trés exactement avec celle que M. Bunsen a indiquée pour la méme tempéraåture. Mais, dans ces derniéres années, on åa, de divers cotés, donné pour les coefficients d'absorption des deux mémes gaz des valeurs qui différent notablement de celles qui ont été trouvées paår Bunsen et pår Hifner. En cherchant nous- mémes, dans un but physiologique, å déterminer quelques-uns de ces coefficients d'absorption, nous sommes également arrivés å des résultats qui ne s'accordaient pås bien åvec ceux de Bunsen, et nous avons pensé que le mieux était de sou- mettre la question å une revision, en partie au moyen de nouvelles expériences comprenant des températures plus élevées que celles ou Von s'est arrété jusquici, en paåartie pår une com- paraison des valeurs déjå trouvées. Pour déterminer V'absorption des gaz dans des liquides, on a suivi deux méthodes différentes. 1) Dans un appareil spécial (absorptiométre), on a déter- miné combien une quantité donnée d'un liquide purgé de gaz peut absorber d'un volume connu de gaz, en mesurant le volume de gaz qui reste dans Vappareil aprés que Vabsorption a eu lieu; en d'autres termes, le volume de gaz cherché s'ob- tient en prenant la différence entre les deux volumes de gaz mesurés avant et aprés l'absorption. 2) On a saturé un liquide de gaz et, par évacuation ou un moyen analogue, déterminé combien de gaz le liquide saturé a absorbé. La premiére de ces méthodes, la méthode absorptiométrique, a déjå été employée par Henry, å la vérité avec un appareil assez défectueux. Bunsen s'est également, dans ses déter- minations, servi de préférence de labsorptiométre. Pour remédier å certains manques de labsorptiométre de Bunsen, =- U Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1891. 86 Chr. Bohr et Joh. Bock. entr'autres en ce qui concerne le secouement du mercure avec le liquide, divers absorptiométres å 'usage de recherches phy- siques et physiologiques ont été construits plus tard par Lothar Meyer"), Fernet?), Kahnikof et Louguinine?), Mackenzie?) et Bohr. Ce dernier absorptiométre, qui a été employé dans une partie des déterminations qui suivent, est décrit en détail dans «Experimentale Untersuchungen uber die Sauerstoffaufnahme des Blutfarbstoffes», Copenhague 1885, et dans un mémoire de M. Jolin, dans Archiv fir Anatomie und Physiologie, Physiolog. Abtheil. p. 262, 1889. La seconde méthode, la saturation d'un liquide avec un gaz et la détermination du volume gazeux que renferme une certaine quantité de ce liquide, a déjå, dans quelques cas, été employée par Bunsen et, aprés lui, par d'autres savants qui, comme Hifner, Dittmar, Hamberg, Pettersion…& Sondén, ont mesuré le gaz dont était saturé une quantité donnée de liquide, aprés V'avoir évacué ou extrait par Vébulli- tion, ou qui Pont mesuré d'une autre maniére, comme Win k- ler, qui, d'aprés Schutzenberger, a déterminé par une liqueur titræe le volume d'oxygéne contenu dans de I'eau saturée d”air. Nous reviendrons plus loin sur ces différents travaux. Dans nos recherches, nous avons employé ces deux mé- thodes — Vabsorptiométrie et l'évacuation — car elles ont chacune leurs avantages et se controlent mutuellement. Mais nous avons då modifier les procédés suivis jusqu'ici, entre autres parce quwils ne donnent pas de résultats exacts å des températures plus. élevées. Dans la méthode absorptiométrique, on détermine le volume de gaz absorbé en prenant la différence entre deux mesures de gaz, Tune avant et Vautre aprés Vabsorption. Cette absorp- 1) Lothar Meyer: Die Gase des Blutes. Gåttingen, 1857. 2) Ann. des sciences naturelles, 4€ série, Zool. VIII, p. 125. 3) Ann. de chimie et de physique, 4 S. 9, p. 419, 1887. ;) Wiedemanns Annalen, 1 Bd., p. 438, 1877. L'absorption de quelques gaz dans V'eau. 87 tion est en général faible, et pour éviter de grandes erreurs dans le résultat final, il est nécessaire que les deux mesures de gaz ci-dessus mentionnées soient faites trés exactement ; or, cela devient fort difficile å une température élevée, car une petite erreur dans la détermination de la température en en- traine une considérable dans la détermination de la tension de la vapeur d'eau, d'ou il suit que le calcul de la pression et, par conséquent, la mesure des gaz deviennent inexacts. Pour remédier å ces inconvénients, nous avons construit |'appareil qui est décrit plus loin sous le nom d'fabsorptiométre différentiel. La détermination de la pression s'y fait dans des conditions telles que la tension de la vapeur d'eau ne joue plus aucun råle, de sorte qu'une petite erreur dans la température absolue est sans importance; pour que les diffé- rentes parties de I'appareil eussent une température uniforme, on Va placé dans un bain deau et en a réduit autant que possible les dimensions. L'absorptiométre présente du reste cet avantage que le mercure n'est pas secoué avec le liquide, et qu'on n'y trouve ni tubes en caoutchouc, ni tubes rodés, ni robinets; enfin, choose importante pour les déterminations de Poxygéne, la présence dans V'eau de substances oxydables .ne joue aucun role. Dans la méthode par évacuation, la température, qu'elle søit haute ou basse, n'exerce aucune influence sur la mesure du volume de gaz absorbé; mais si la saturation du liquide avec le gaz avant l'évacuation a lieu, comme dordinaire, å la pression de V'atmosphére, la pression partielle du gaz qui doit étre absorbé diminuera de plus en plus avec une température N croissante jusqu'å ce que, å 1009, elle devienne nulle. Pour pouvoir faire des déterminations par cette méthode å de hautes températures, nous avons donc construit un appareil spécial ou T'absorption a lieu å une pression plus élevée que celle de Vatmosphére, et qui sera également décrit plus loin. ” 88 Chr. Bohr et Joh. Bock. A la différence de plusieurs de nos devanciers, qui ont employé des mélanges de gaz, par exemple V'air atmosphérique, et calculé ensuite la pression par- tielle å Vaide de la loi de Dalton, nous avons opéré dans pour ainsi dire toutes nos déterminations sur des gaz purs. I” absorptiométre differentiel (Fig. 2, A et Fig. 1) se compose d'un tube de verre de 2 centimétres de diamétre, soufflé en son milieu en une boule a, et qui est destiné å recevoir la co- lonne de mercure qui ferme V'absorp- tiométre en bas pendant l'expérience. Dans sa partie supérieure, le tube est recourbé et se termine en deux boules 6 et ce, dont la derniére, plus grande, de !/2 litre environ, est de- stinée å recevoir le liquide dont on veut déterminer le pouvoir absor- bant. Au-dessus comme aåu-dessous de la boule a, se trouvent deux marques m et m,. Le volume des boules & et ec et du tube jusqwå la marque supérieure m, de méme que celui des boules 6, e et a et du tube jusqu'å la marque inférieure m,, est déterminé par le poids du mer- cure qui les remplit. Le tube est en outre calibré sur une longueur de 1 centimétre tant au-dessus qu'au- dessous des marques m. On peut ainsi, quand le niveau de la colonne de mercure qui ferme en bas Vappareil est dans le L'absorption de quelques gaz dans V'eau, 89 voisinage de 'une des marques, calculer le volume de la partie située au-dessus, en lisant avec le cathétométre le niveau du mercure et la marque. Le gaz å examiner est introduit par le tube d dans Veau distillée du ballon DB et en sort par le tube e, qui, de méme que d, traverse le bouchon de caoutchouc C. Le tube e&e est relié par le caoutchouc f au tube de verre g qui, dans la plus grande partie de sa longueur, est entouré du manchon réefrigérant D et, å sa partie inférieure, est muni du tube x, qui descend åu fond du ballon B en traversant le bouchon C. Dans sa partie supérieure, il est relié par le caoutchouc z au tube £, qui se rend dans Tabsorptiométre en passant å travers le bouchon Æ et le réservoir å mercure F, et s'emboite en haut dans le tube de caoutchouc /, qui débouche dans la boule ec. Lair peut par le tube p sortir de T'absorptiométre. Aprés avoir, pendant quelque temps, fait passer le gaz å examiner dans lVeau du ballon DB, on fait bouillir celle-ci, comme le montre la figure. Cette ébullition, qui se poursuit durant plusieurs heures pendant que V'eau de B est traversée pår le courant de gaz, expulse complétement les traces d'autres gaz qui peuvent se trouver tant dans Veau que dans toutes les autres parties de Vappareil. Quand le gaz a circulé pen- dant un temps suffisant, on ferme le caoutchouc f å Vaide dun compresseur; la pression augmente en méme temps en d, et le gaz qui pénétre dans B ne pouvant plus en sortir fait, par lesttnbessr "tykkere len tube LA monter leaukdanssla boule c. Dés que celle-ci en a recu une quantité suffisante, on ferme le caoutchouc + avec un compresseur, aprés quoi on diminue un peu lå pression dans Vabsorptiométre en aspirant par le caoutchouc y, qui est ensuite aussi fermé avec un com- presseur. On enléve alors les parties inférieures de Vappareil, et les tubes k og p sont tirés å travers le bouchon Æ jusqw'au- dessous du bord libre de VPabsorptiométre dans le mercure ; puis, en appliquant le doigt sur ce bord, on peut retirer 1'ab- an rr TT IPR EST a LATE SELER: nå = ad Fr "D . == = NT ST == FURER RTE TER TIE RET NØD SØD EN 4 A g S SUNS VILA rn A | IP v 9 Å == dy Å ; == S il SN | Å Ø [sa ) PA ORDETS BØD OT SATT $ VMA, . KR YES ST = VW A F) de 0. SE RL NMN i CU TUT TT FrEFE FEET ETT TTT TT 122424 TIE ZÅTETR AE AR Ni AND 90 nn Fig. L'absorption de quelques gaz dans V'eau. 91 sorptiométre du réservoir å mercure F et le transporter sur Pappareil représenté Fig. 2, dont voici la description. B est une caisse å eau qui est placée sur un pied en fer C; elle peut étre soulevée et abaissée et lorsqu'elle repose sur le pied C, elle plonge dans une rainure remplie de mer- cure. Les faces antérieure et postérieure de lå caisse sont en verre et les faces latérales en fer; celles-ci sont entourées, å une distance de 5 centim., d'un manchon en ferblance qui est fermé en haut et sur les cotés, et constitue ainsi un man- teau d'air qu'on chauffe å Vaide d'une série de becs de gaz, qui sont disposés å sa partie inférieure et réglés par un.régu- lateur") placé dans V'eau de la caisse. Le pied C donne pas- sage å 3 tubes, dønt deux conduisent aux manométres DD) et E et le trøoisiéme, d, est relié å 1'absorptiométre.- Ces 3 tubes communiquent, comme le montre la figure, les uns avec les autres et avec le réservoir å mercure F, qui peut étre soulevé et abaissé. Le robinet / sert å fermer la communication avec le réservoir F. Le tube d s'emboite en haut dans un caoutchouc &e, qui est entouré dune coupe g remplie de mercure. C'est dans cette coupe qu'on installe Taåbsorptio- métre rempli en emboitant sous le mercure son bout libre dans le caoutchouc e, qui y est ensuite fixé par une ligature. A Vaide de T'excentrique 4, commandé par un petit moteur qui, en méme temps, maintient constamment en mouvement un agitateur £ dans la caisse å eau, on peut alors faire tourner rapidement d'un cåté et d'autre la tige f et, avec elle, V'ab- sorptiométre autour de lVaxe de ce dernier, de maniére å secouer fortement l'eau de la boule c. Les manométres D et E se compoøsent de deux tubes exactement calibrés qui renferment chacun une certaine quantité d'air isolée par du mercure. Sur le mercure est une petite 1) Ce régulateur est décrit dans la «Technique élémentaire de bactério- logie= de M. C. J. Salomonsen, p. 69. s 992 Chr. Bohr et Joh. Bock. couche d'eau, assez grande cependant pour que lå vapeur soit toujours saturée, méme aux plus hautes températures auxquelles on opére. Ces manométres communiquent entre eux et avec 'absorptiométre par le systéme de tubes indiqué sur la figure. Connaissant la pression dans D et É, on peut, en prenant avec le cathétométre la hauteur du mercure dans les mano- métres et I'absorptiométre, trouver la pression dans ce dernier, si les colonnes correspondantes de mercure ont la méme tem- pérature, ce quw'on obtient å Vaide de la caisse å eau DB et de la cuve H, qui est remplie d'eau jusqu'å C pendant l'expérience. Le calcul de la pression dans D et E se fait comme il suit. En prenant la moyenne de plusieurs mesures concor- dantes, on trouve les quantités de gaz rapportées å 0” et 760 mm. que renferment D et E. Si Von désigne, par exemple, cette valeur par V pour le manométre D, et que le gaz, pendant une expérience, y occupe R centimétres cubes å la tempéra- ture z?, la pression æ dans D sera donnée par |'équation V. 760 (1 + at) BE 2 La vapeur étant saturée aussi bien dans les manométres æ — que dans Vabsorptiométre”), on n'a pås besoin, dans le calcul de la pression, de tenir compte de sa tension. La pression dans V'absorptiométre est calculée å TFaide de celle qui a été déterminée tant dans Ø que dans D; on prend ensuite la moyenne de ces deux valeurs. i Pour déterminer la quantité d'eau contenue dans V'absorp- tiométre, on pése d'abord Vappareil avec lT'eau qui s'y trouve quand V'expérience est terminée, et en prend ensuite de nouveau le poids aprés Vavoir vidé et fait sécher. 1) Pour obtenir ce résultat, il est nécessaire qu'il y aåit une couche d'eau sur le mercure. Dans des expériences ou cette couche faisait défaut, nous avons trouvé, malgré la grande surface de V'eau dans la boule ec, que 1'absorptiométre, å des tempeératures élevées, peut avoir une tension trop faible, et les résultats ont, par suite, du étre rejetés. L'absorption de quelques gaz dans V'eau. 93 Åvec cet appareil, on peut déterminer directement le coef- ficient d”absorption å une température donnée, comme aussi trouver les changements que subit ce coefficient å des tempé- ratures différentes. La premiére de ces déterminations se fåit comme il suit: on place le niveau du mercure dans Vabsorptiométre dans le voisinage de m, et secoue Vappareil jusqwå ce que ce niveau ne se déplace plus, aprés quoi on lit avec le cathétométre la hauteur du trait m et du niveau du mercure ainsi que la tem- pérature, tandis que la pression dans labsorptiométre se déter- mine par Vobservation simultanée des manométres D et E. Si Ton désigne par P cette pression, par V le volume en cent. cub. de ''eau contenue dans Vabsorptiométre, par Æ le volume en cent. cub. de V'appareil jusqu'au niveau du mercure et par t la température, le volume ÅA du gaz libre (non absorbé), å 0? et 760 mm., est donné par I'équation (R—V) P | 760 (1 + at) On reléve ensuite le réservoir F jusqwå ce que le niveau du mercure dans Vabsorptiométre coincide å peu prés avec la marque m, ce qui a pour réæsultat une compression du gaz dans Vappareil et un notable accroissement de la pression; puis on secoue de nouveau Vabsorptiométre jusqu'å ce que le niveau du mercure ne varie plus, et procéde å des lectures analogues aux précédentes. En désignant par P, la pression dans Tabsorptiométre, pår Æ, le volume de Vappareil jusqw'au niveau du mercure, on trouve pour le volume Å, du gaz libre (non absorbé), å 0? et 760 mm., la température n'ayant pas varié, Pe Hr 760 (1 + at) A, est plus petit que ÅA et la quantité de gaz disparue A — A, KN a éte absorbée par l'eau å la suite de V'augmentation de pres- 94 Chr. Bohr et Joh. Bock. sion P, — P. ” Par conséquent, le coefficient d'absorption a å la température æ est donné par l'équation eN EEN TER EEN Le coefficient d'absorption étant connu, on peut, d'aprés la loi de Henry, trouver la quantité de gaz absorbée par T'eau a la pression P, par exemple; en la désignant par 5, on aura S= Q—A ou Q est la somme du gaz libre et du gaz absorbé. La connaissance de Q permettra de trouver par une seule détermination le coefficient d'absorption å d'autres températures ; trouve-t-on, par exemple, quwå la température æt, et å la pres- sion P,, il y a dans Vappareil une quantité B de gaz libre, le coefficient d'absorption å æt, sera (Q — B) 760 VAERET TAGES V désignant ici le volume de T'eau å t,. On a naturellement dt partout tenu compte des variations du volume de T'eau å diffe- rentes températures. Cet appareil nous a donné de bonnes déterminations de absorption jusqwå la température de 607, mais il convient moins bien quand on opére å des températures plus élevées. Pour déterminer le cøoefficient d'absorption å 100”, nous avons donc då recourir å une autre méthode, å l'évacuation de Teau saturée de gaz; Pappareil que nous avons employé est représenté Fig. 3. Le gaz est introduit par le tube a dans le ballon A, qui renferme V'eau destinée å V'expérience, et sort de VPappareil par le manométre D, qui est isolé de Tair exté- rieur par une goutte de mercure. Pendant Vintroduction du gaz, le réservoir å mercure B est relevé assez haut pour faire monter jusqu'en e le niveau de mercure dans le réservoir C; on fait alors bouillir pendant quelque temps Veau du ballon Å, " et la laisse ensuite refroidir en continuant å y faire passer le vw Courant de gaz; puis on reléve encore davantage le réservoir B, L'absorption de quelques gaz dans T'eau. 95 de maniére å faire déverser une partie du mercure dans le manométre JD, dont la grande branche a environ 1 métre de long, et dés qw'il est suffisamment rempli, on abaisse le réser- Fig. 3. voir B, ce qui fait affluer le gaz dans le réservoir C: »60n ferme alørs le robinet a, du tube a, et le chaudron É, ou plonge le ballon A, est ensuite rempli d'eau qui est main- 96 Chr. Bohr et Joh. Bock. tenue constamment en ébullition. La pression augmente par suite dans Vappareil et le manométre en indique un certain excés, que nous désignerons par p. Si P est la pression barométrique, la pression dans Å sera done P+p. VL'eau du ballon a la température å laquelle V'eau bout sous lå pression barometrique P, et la tension de la vapeur dans Å aura par conséquent la méme valeur. La pression totale dans Å étant P—+p, le gaz qui s'y trouve exerce une pression p quon peut lire directement sur le manométre, et c'est donc sous cette. pression que V'eau de Å absorbe le gaz renfermé dans Pappareil. Pour activer cette absorption, les tubes qui partent de Å sont reliés aux autres parties de I'appareil par les tuyaux de caoutchouc ce et d, qui sont solidement entourés de linge et noués pour pouvoir résister å lå pression, et le ballon A peut étre fortement secoué å Vaide de la tige F. Quand Vap- pareil a fonctionné ainsi pendant un temps suffisant, on lit la pression p sur le manométre et y marque par un trait le niveau du mercure. Pour recevoir eau saturée, on se sert du récipient K (Fig. 3 Å) qui, å une de ses extrémités, est muni d'un robinet et dun tube rodé s'adaptant å la pompe, et å Vautre du robinet £k. On y fait le.vide et, aprés T'aåvoir pesé, relie le robinet k£ au tube 4 pår un caoutchouc; puis on ouvre le robinet a, et laisse, pendant quelques instants, 'eau s'écou- ler, å travers le robinet &, par le tube 2, pour que les tubes c et bd se remplissent de Veau du ballon Å, aprés quoi on fait passer V'eau dans le récipient en tournant le robinet k. Durant ce passage, le tube b doit étre entouré de glace, et Veau, pénétrer trés lentement dans le récipient afin qu'elle puisse se refroidir suffisamment pendant son parcours dans 6. En soulevant le réservoir DB pour faire monter le mercure dans C, on maintient la pression constante dans Å pendant que Peau se rend dans le récipient, le niveau du mercure dans D coincidant toujours avec la marque faåite sur le måanométre. L'absorption de quelques gaz dans I'eau. 97 Le récipient, une fois suffisamment rempli, est pesé de nou- veau, ce qui donne par différence le poids de VFeau; il est ensuite mis en communication avec lå pompe å air, et le gaz dissous dans I'eau est évacué, recueilli, mesuré et, pour plus de såreté, on en vérifie la pureté. On connait ainsi la pression sous laquelle TF'absorption s'est faite, la température, le poids de V'eau et le volume du gaz absorbé, et il reste seulement å calculer le coefficient d'absorption. Il va sans dire quiil est nécessaire qu'on se serve pour ces recherches d'une excel- lente pompe å air; nous avons toujours employé celle de Hagen. Comme on Va vu par ce qui précéde, toutes nos recher- ches ont exigé un courant continu et longtemps prolongé du gaz soumis å l'expérience. Pour le produire, nous avons eu recours, en ce qui concerne Ioxygéne et I'hydrogéne, å la décomposition de V'eau par Télectricité en faisant passer le courant d'un dynamo dans une série de tubes en U contenant de I'eau additionnée d'acide sulfurique. L'oxygéne et Ihydro- géne se dégageaient chacun dans une des branches des tubes en U, et les branches qui renfermaient le méme gaz étaient en communication les unes avec les autres. Nous avons réussi par ce moyen å produire deux courants, Tun de 180 cent. cub. d'hydrogéene et Vautre de 90 cent. cub. d'oxygéne par minute. L'ozone produit pendant le dégagement de Voxygéne a été détruit par une forte chaleur. Pour produire un courant d'azote, on a fait passer lentement sur du cuivre rougi un air atmosphérique déjå dépouillé en partie de son oxygeéne et aspiré d'un gazométre. Enfin, dans nos expériences sur Vacide carbonique, nous avons préparé ce gaz par la méthode ordi- naire en décomposant le marbre par V'acide chlorhydrique. Expériences sur 1'absorption de 1l'oxygéne dans l'eau. Ces expériences ont été faites en partie avec I'absorptio- métre différentiel, en partie par évacuation. Dans les expériences de la premiére catégorie, on a trouvé (Ja) S Chr. Bohr et Joh. Bock. la valeur moyenne du coefficient d'absorption å 15” en prenant la moyenne de 4 déterminations. Ces déterminations sont indiquées dans le tableau suivant | " | i fi: LEE | Goefficient | M | empera- Prom 08 LEDE d'absorption | Moyenne ture. | d'absorption. å 159 å.15?2, | | 40 2-08] | 2 mm. | I 15523 | 571—844 | 0,034638 | 0,03484 | 254) | ASE TE EyNSYEEN ABS EDEE 93" 0763492 "7 HGSG8 SOS ERA NS Sager ) 15,63 | 531—835 | 0,03461 0303505 | ? Aid aller 1405383 eg el ht 5323005 0303475 0303497 A Vaide de cette moyenne, on a calculé la quantité totale de gaz contenue dans labsorptiométre dans les expériences que renferme le tableau suivant, om nous avons, pour chacune d'elles, indiqué la pression å laquelle Vabsorption a eu lieu. | Tempéra- Press; Coefficient | ression. å , ture. | d'absorption. o mm. Expérience I | 429753 611,9 0,02317 SS | 48,94 627,1 0,02152 == 60,09 653,7 0,01801 Expérience II | 7,94 553,9 | 0,04089 2% | 26,61 575,8 | 0,02842 = | 34399 59556 FS — 43,706 61345 COST — 46,61 621,5 0,02185 — | 56,35 644,0 0,01987 Expérience Ill 7530 3) 514,6 0,04163 — 11,14 5293 0,03808 = 35755 57751 0302465 — 48,42 606,0 0,02134 — | 21,08 544957 0403110 Par la méthode de saturation å la pression normale, suivie d'une évacuation nous avons trouvé L'absorption de quelqes gaz dans V'eau. 99 Tempéra- Coefficient Pression. ture. d'absorption. o 7) 0,14 152 004943 38,8 699 0,02306 63,6 576 0,01859 A 1002, T'expérience a été faite å la pression de 580,5 mm., et on a trouvé pour le coefficient d'absorption a = 0,01679. Dans la Fig. 4, le résultat de chacune de nos expériences est indiqué par un point et, å Vaåide de ces points, nous avons construit une courbe qui repréæsente les valeurs moyennes, et avec laquelle on obtient le tableau suivant du coefficient d'ab- sorption de I'oxygéne dans I'eau å des températures comprises entre 0? et 10027). Il nous reste å examiner comment les valeurs trouvées ici pour le coefficient d'absorption de l'oxygéne dans Veau s'ac- cordent avec celles qui ont été publiées auparavant par d'autres auteurs.. Nous nommerons ici ceux qui ont traité ce sujet, en indiquant les méthodes qw'ils ont suivies et les tempéra- tures qu'embrassent leurs expériences. unser" (Annalen td Chemie us Pharo ep 1855)... Méthode: aspiration d'air atmosphérique, ébullition, 0S=20". Hifner (Expériences dans Wiedemanns Annalen. Bd. I, p. 632, 1877; tableaux dans Archiv fur Anatomie und Physio- 7) Dans ce cas, on fait passer dans Tappareil de l'air atmosphérique dépouillé d'acide carbonique. Nous n'avons pas cherché å exprimer dans une formule empirique la relation entre la température et le coefficient d'absorption. Une pareille formule ne nous parait pas avoir grande valeur; en eflet toutes celles qui ont été proposées jusqu'ici par différents auteurs pour le coefficient d'absorption å diverses températures ont donné des résultats inexacts, quand on s'en sert pour calculer le coefficient d'absorption å des tem- pératures plus élevées que celles auxquelles les expériences ont été faites- 2 17 100 Chr. Bohr et Joh. Bock. Fig. 4. logie, physiol. Abtheil. p. 27, 1890). Méthode: secouement avec Vair atmosphérique, évacuation, 207—40. Dittmar (Challenger Expedition: Physic and Chemistry Vol. I, p.172—173, 1884). Méthode: aspiration d'air atmos- phérique, évacuation, 07—45?. L'absorption de quelques gaz dans T'eau. 101 Tableau 1. Absorption de 1'oxygeéné. Tempéra- % Tempéra- j Tempéra- ture. ture. ture 0 0,04961 23 0,03006 46 0,02163 1 0,04838 24 0,02954 47 0,02139 2 0,04720 25 0,02904 48 0,02115 3 0,04606 26 0,02855 49 0,02092 i 0,04496 27 0,02808 50 0,02070 5 0,04389 28 0,02762 51 0,02049 6 0,04286 29 0,02718 150 0,02029 7 0,94186 30 | 0,02676 53 0,02009 8 0,04089 31 0,02635 54 0,01990 9 0,03994 32 0,02596 55 0,01972 10 0,03903 33 0,02558 56 0,01955 11 0,03816 34 0,02521 B7 0,01938 12 0,03732 35 0,02486 58 0,01922 13 0,03651 36 0,02452 59 0,01907 14 0,03573 37 0,02419 60 0,01893 15 0,03497 38 0,02387 65 0,01832 16 0,03425 39 0,02356 70 0,01787 17 0,03357 40 0,02326 75 0,01752 18 0,03292 41 0,02297 80 0,01726 19 0,03230 42 0,02269 85 0,01707 20 0,03171 43 0,02241 90 0,01693 21 0,03114 44 0,02214 95 0,01684 22 0,03059 45 | 0,02188 100 0,01679 Bohr (Experimental. Untersuchungen u.s.w. 1885). Mé- thode absorptiométrique, 20?. Petterson & Sondén (Svensk kemisk Tidskrift, p. 17, 1889)... Méthode: aspiration d'air atmosphérique, ébullition, 09—14P. Winkler (Bericht der deutsch. chem. Gesellschaft, p. 1764, 1889). Méthode: aspiration d'air atmosphérique, analyse volu- métrique d'aprés Schitzenberger, 07—30?. Pour faciliter Vexposé des résultats de ces expériences, nous les avons réunis dans le tableau II avec des intervalles Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1891. 8 102 Chr. Bohr et Joh. Bock, de 5?. Les expériences de MM. Petterson & Sondén n'em- brassant qwun petit nombre de températures, ces derniéres ont toutes été indiquées. Comme. on le verra par ce tableau, il n'y a entre les valeurs de MM. Dittmar et Winkler et les nåtres que de faibles écarts pour les différentes températures, écarts qui ne sont guére plus grands que ceux qui peuvent provenir des méthodes et des appareils træs différents qu'on a employés, de méme que les trois séries de valeurs sont presque paralléles. Tableau 2. mm -- — ; > Tempéra=' Bunsen. | Hifner. | Dittmar. | Sondén & | Winkler. | Bohr") ture. | | Petterson. | & Bock. å 0 0,04114 " 0,04903 | 0,04743 | 0,04890 | 0,04961 3) 0,03628 " 0,04303 " 0,01286 | 0,04389 6 ” " " 0,03987 " 0,04286 6,32 |" "” " 0,04041 ” 0,04254 9,18 '" " n " 0,05813 " " 0,04078 10 0,03250 |" 0,03828 " 0,03802 | 0,03903 13 " " 0,03459 v 0,03596 14,1 " " " 0,03457 " | 0,03565 15 0,02989 " 0,03444 "” | 0,03415 | 0,03497 20 0,02838 | 0,02844 |! 0,03125 " 0,03103 | 0,03171 25 " 0,02745 | 0,02857 n 0,02844 | 0,02904 30 ” 0,02635 | 0,02629 " 0,02616 0,02676 30) |" 0,02546 | 0,02432 " "” 0,02486 40 ” 0,02447 | 0,02260 " " 0,02326 45 " ” 0,02109 mn " 0,02188 Le vaåleur « = 0,03257., å 202, trouvée auparavant par M. Bohr, plupart ont été faites å de trés basses pressions de 'oxygeéne. est la moyenne de plusieurs expériences dont la 1) Nous devons faire observer que toutes nos våleurs, sauf une, ont éte déterminées å la pression de Voxygéne, tandis que les autres auteurs ont, dans leurs expériences, employé V'air atmosphérique et calculé la pression å laquelle Toxygéne est absorbé d'aprés la loi de Dalton. L'absorption de quelques gaz dans T'eau. 103 Si Ton tient compte des difficultés de ces déterminations å de si basses pressions, cette valeur doit étre regardée comme s'accordant avec celles qui sont mentionnées ci-dessus. Les déterminations faites par MM. Petterson & Sondén å certaines températures sont bien en général plus basses que les préæcédentes, mais elles en sont cependant plus voisines que des valeurs trouvées par M. Bunsen. Comme le montre le tableau, ces derniéres s'écartent beaucoup des autres séries, et Taccord entre ces séries est si frappant qu'on peut avec streté considérer les valeurs de notre tableau comme suffi- samment exactes. Les valeurs de M. Hifner å 20—40? — qui sont une continuation directe de celles de M. Bunsen — présentent cette particularité que les valeurs å 20? sont plus faibles, et celles å 40? plus fortes que les valeurs trouvées par MM. Dittmar et Winkler et par nous. Ce désaccord s'explique peut- étre par la circonstance que les valeurs de M. Hifner auraient été deéduites de ses expériences sur 1'absorption de Vazote, å Vaide d'une multiplication par un facteur constant. Nous reviendrons plus loin lå-dessus. Expériences sur 1'absorption de 1'azote dans 1'eau. Dans ces expériences, on a employé tantåt |'absorptio- métre de M. Bohr, tantåt Vabsorptiométre différentiel ou V'éva- cuation. Comme il était difficile, å cause de sa petitesse, de déterminer, avec Vabsorptiométre différentiel, une valeur exacte du coefficient d'absorption de Vazote, pour servir au calcul de la quantité totale de gaz contenue dans Vappareil, on s'est servi dans ce but d'une valeur trouvée avec l'absorptiométre de M. Bohr. Ces expériences, qui sont exposées ci-aprés, ont donné pour la valeur moyenne du coefficient d'absorption de bazateå 1997. <:0/01667: Cette valeur a donc été prise pour base du calcul des 8" 104 Chr. Bohr et Joh. Bock. expériences faites avec I'absorptiométre différentiel, et qui sont groupées dans le tableau suivant. | Méthode. | Tempéra-! Bresson. | GODER | ture 40) d'absorption. | | | | o mm. Absorptiométre de Bohr ..... | 1 18,67 210,1 0,01682 — SNS SDS ERE 2 18,81 152,1 0,01679 — re 2 kÆ83 19,35 273,8 0,01 644 Absorptiométre différentiel....)| 1 19,46 541,8 | 0,01894 — — SNE | mM 147,88 667,2 0,01189 — — er | (i 59743 647,5 0,00969 — — re En 22,10 564,9 0,01528 — — SES es " 29,91 581,7 0,01 347 — — EN GERD 12,78 55078. 1. sogonseg = = VE ” 35,14 598,4 | 0401313 — — Mare um BEST NO 23SE 0,01075 — — BEKKER 59,85 654,8 | 0,00961 == Sk SNE TD 24,06 57573 || 9,791527 Saturation å la pression normale efsevacuatton Ye. SN SA DAN ty FEM 0,14 608,0 | 0,92384 Saturation å une pression au- | dessus de la normale et éva- | | | GURU DIE EEEENSDS NSEES Es SE 100 59956 | 0,01046 Ces expériences, par analogie avec celles concernant I'oxy- gene sont représentées graphiquement dans lå Fig. 5. On voit que le coefficient d'absorption trouvé å 100” est plus grand que celui qui correspond å 60”. Comme cette diffé- rence est petite et peut-étre seulement due aux difficultés que préæsentent les expériences faites å de hautes températures, nous avons, dans la courbe qui indique les valeurs moyennes, donné å la partie comprise entre 60 et 100% une direction paralléle å Vaxe des abscisses, V'erreur ainsi commise étant en tout cas trés petite. Les valeurs du coefficient d'absorption a de Vazote trouvées å Vaide de cette courbe, aux températures comprises entre 0 et 100”, sont indiquées dans le tableau 3. 1) Dans cette expérience, on fait passer dans Vappareil un courant d'air atmosphérique. L'absorption de quelques gaz dans T'eau, 105 65" 70" 757 29" ø"? so st OLES z 2" MS s 3 en == o. agt FREE 3 o 3 o gå o => z E oe 8 £ o £ > dg |. BEJDE LS ål Gar 23 KN SS. 0 FEST EEN RE FT nn N ir RET RET 1 BURNS Fe IRS AS ISS FIE KER PR RENSE i Man Sakse HR MÅ GARE FAREN ÆT, "HO 1 Fe I AC SP vote egen SSL Le coefficient d”absorption de Vazote å différentes tempé- ratures å déjå été déterminé par plusieurs auteurs, et, de méme que pour V'oxygéne, nous les nommerons ici en indi- quant les méthodes qu'ils ont employées et les températures auxquelles ils ont opéré. 106 Chr. Bohr et Joh. Bock. Tableau 3. Absorption de l'azote. | | || ! es | le | Tempéra- | A | Tempéra=| ES ure. | | ture. | | ture. o | || o | o 0 0,02388 18 | 0,01696 36 0,01252 1 0,02337 19 0,01667 37 0,01233 2 0,02288 | 20 | 0,01639 38 | 0,01215 3 0,02241 | 21 | 0,01611 39 0,01198 4 0,02196 92 0,01584 40 0,01182 5 | 0,02153 | 23 0,01557 41 0,01166 6 0,02111 24 0,01530 42 0,01151 002070 25 0,01504 43 0,01137 8 0,02031 26 0,01478 44 0,01124 9 0,01993 | 97 0,01453 45 1) HOOK 10 | 0,016 | 28 | 0,01428 46 | 0,01099 11 0,01920 29 0,01404 47 0,01088 12 | 0,01885 | 30 | 0,01380 48 0,01078 13 RE0: 0185] 31 0,01357 49 0,01069 14 0,01818 32 0,01334 50 0,01061 15 0,01786 | 33 0,01312 ! 60 0,01000 16 | 0,01755 354 0,01291 100 0,01000 JR 0025 | 35 |. 0,01271 | | Bunsen (Annalen d. Chemie und Pharm. Bd. 93, p.1, 1855)... Méthode absorptiométrique ; 0-—20”. Hifner (Wiedemanns Annal. Bd. I, p. 632, 1877Y Tabl. dansFArebiv of FAnat us Physiol physiosPAbthsse ps 27 RES IO Méthode: secouement avec Vair atmosphérique, évacuation ; 20—40?. Dittmar (Challenger Expedition; Physic and Chimistry, Vol. I, p. 172, 1884). Méthode: aspiration d'air atmosphérique, évacuation; 0—45”. Hamberg (Bihang till K. svenska Vet. Akad. Handlingar, Bd. 10, n? 13, 1885). Méthode: aspiration d'air atmosphérique, ébullition; 0—25?. L'absorption de quelques gaz dans V'eau. 107 Petterson & Sondén (Svensk kemisk Tidskrift, p. 17, 1889)... Méthode: aspiration d'air atmosphérique, ébullition; 0—14 Nous avons réuni dans le tableau 4 les résultats de ces expériences en indiquant les températures avec des intervalles de 5”, sauf en ce qui concerne les résultats de MM. Petterson & Sondén, pour lesquels les températures indiquées, par la raison mentionnéæe plus haut, sont différentes. On voit par ce tableau que les séries trouvées par MM. Dittmaåar et Hamberg et par nous, de méme que les détermina- tions faites par MM. Petterson & Sondén, sont trés voisines les unes des autres. Les valeurs de M. Bunsen sont plus faibles que les précédentes. Les résultats de M. Hifner, de 20 å 407”, forment une continuation directe de ceux de M. Bunseny "entret0 et 209%: "sa valeur .d7 205 est, plus: faible que celle de MM. Dittmar et Hamberg et lå notre, mais ses valeurs diminuent avec des températures croissantes bien plus lentement que celles des auteurs ci-dessus nommés, de sorte que så détermination å 40” est intermédiaire entre celle de M. Dittmar et la nåtre. La série trouvée par MM. Bunsen et Hifner pour le coefficient d'”absorption entre 0 et 40”? s'écarte donc, tant par la forme que par les valeurs aux différentes températures, des résultats auxquels les autres auteurs cités sont arrivés. Le grand accord qui régne entre les valeurs de MM. Dittmar, Hamberg, Petterson & Sondén et les nåtres, bien qu'elles aient été obtenues par des méthodes trés différentes, semble ainsi indiquer avec certitude que les valeurs données pår nous, dans le tableau 3, pour Vabsorption de lazote, doivent. étre préférées å celles qui ont été généralement em- plovées jusqu'ici. M. Bunsen croit qwil doit y avoir une relation fixe entre les coefficients d'absorption de Voxygéne et de Vazote å la méme température. En désignant par a, le coefficient d'ab- sorption de V'oxygéne å la température æt et par aa, celui de 108 Chr. Bohr et Joh. Bock. Pazote å la méme température, on trouverait, au moins pour les températures comprises entre 0 et 23%, auxquelles M. Bunsen a opéré, arr 2,0225d5. Taåbleau 4. É en | | | | Tempéra-= | Bunsen. | Hufner. | Dittmar. | Hamberg. | Petterson '+ Bohr ture. | | É hi Sondén. | & Bock. 0 | 0,02035| » | 0,02440 | 0,02421 | 0,02448 | 0,02388 5 | 0,01794 » | 0,02162 | 0,02142 ” 0,02153 6 1 FR TA DITTE! ” 0,02086 | 0,02111 6,32 Br SONAR EG É 0,02120 | 0,02098 DE SR SE RER SAR KR] ET 7 É” 0,01994 | 0,01986 10 | 0,01607| »…… | 0,01948 | 0,01915 ” 0,01956 ØRN HERE EST ARE UGES SKER" HF 377 ” 0,01819 | 0,01828 ER) DA MÅ ST SARSS SKARE” FREY LN RRS 0,01820 | 0,01815 15 0,01478 | » 0,01765 | 0,01737 | ” 0,01786 20 | 0,01403 | 0,01406 | 0,01619 | 0,01598 Øi 0,01640 25 hg 0,01357 | 0,01495 | 0,01494 |” | 0,01504 30 HERE 50 073087 001390 ” É” 0,01380 35 (RE 01012508 0101299 ” ” |. 0,01271 One JERNE, 0,01210 | 0,01220 | 4" | i | 0,01182 45 ” 555] .0201150 n ir 5 leg OT M. Dittmar (I. c.) conteste sur ce point les indications de M. Bunsen, et: 'déclare que le rapport entre les- coefficients d'absorption de Poxygéne et de VFazote est variable. Nos ex- périences nous ont conduits au méme résultat. Par contre, dans le tableau de M. Hufner (Archiv f. Anatomie und Physio- logie 1. c.), on trouve indiquée partout, pour le coefficient d'absorption de V'oxygéne, entre 20? et 40?, une valeur qui s'obtient en multipliant le coefficient d'absorption correspondant de Vazote par le nombre de M. Bunsen 2,0225 (excepté pour la température de 30”, on son tableau, sans doute par suite d'une faåute d'impression — voir les différences — porte 0,02635 au lieu de 0,02645j. L'auteur a calculé ce tableau L'absorption de quelques gaz dans V'eau. 109 d'aprés ses expériences dans les Annales de Wiedemann (l. c.). Comme le rapport entre les coefficients d'absorption des deux gaz est partout dans ce tableau exactement 2,0225, et que, dans le dernier travail cité, on ne trouve que les détermina- tions des valeurs de VFabsorption de Fazote, les nombres donnés pår M. Hifner pour TFabsorption de Foxygéne ont peut-étre été déduits des valeurs trouvées pour Vazote en les multipliant pår le facteur précité. On s'expliquerait par lå VFécart entre ces nombres et les résultats de lå plupart des autres auteurs ; car, abstraction faite de la circonstance que le facteur 2,0225 ne convient pas exactement partout entre 0 et 20%, il n'y a naturellement aucune garantie qwil puisse étre employé en dehors des intervalles de température om M. Bunsen a opéré. Expériences sur 1'absorption de V'hydrogéne dans I'eau. Les expériences sur Vhydrogéne ont également été faites avec différents appareils. Ce gaz w'ayant qu'un petit coeffi- cient d'absorption, il était difficile, avec Pabsorptiométre diffé- rentiel, de trouver une valeur exacte pour en calculer la quantité totale contenue dans cet appareil. Nous avons donc procédé en évacuant un certain poids d'eau saturée d'hydro- gene, et pris la moyenne de plusieurs déterminations voisines les unes des autres, ce qui nous a donné pour le coefficient d'absorption de F'hydrogéne å 15? « = 0,0183. Cette valeur a servi å calculer la quantité totale d'hydrogéene contenue dans Paåbsorptiométre différentiel. Nos expériences sont groupées dans le tableau suivant. 110 Chr. Bohr et Joh. Bock. | | | Kaserne ENTER É | Tempéra- | å Wi Méthode. | NGGrLE | Pression. | Coeffcient | (Eure: | d'absorption. | | Il (| || | | | n | Evacuation aprés saturation. . . Tri 15 BESEGGESERE 0,018? | | oo — — = SR ZX EDTSS HESS ror 0,0186 — = == . 3 15 746,3 | 0,0180 Absorptiométre différentiel. .. . mn SrO Sezer 0,01883 — — Sr mg OST AN VE NAS GÆREN 0,0178 | — — 58535 " AGERE 595572 | 0,0168 = -—- SESESER | rr ES | MAP AT Sa 616,2 - | 0,0148 — == Brot CE] SES OSTEN HET SENSE GARN REESE 0,0139 — — Sp OLE 2 11,39 57232 | 0,0I190 — — 653 " 25,46 603,45. | 0,0165 — — SAD! RE DU Le ekko 626,8 | 0,0156 FE FS rer om] 47544 651,9 | | 0,0147 — — Salo DØ 59,26 67037) 040143 Saturation å une pression au- | | dessus de la normale et éva- | | (EDT mr Rede SEKS EL EN NES TS 0,05 854,4 0,0203 | | — = rede kal Ree VET ORE RES 65 77 So2sr 0,0149 = LE let ts lars ES Sy ES 38 tr o0ge 461,9 | 0,0165 — REELT DSG FO DSÅ STEM NE 4 NT OOSO 641,3 0,0167 Saturation å la pression normale | | 1 ere vandaler ESS een 56,58 640,7 0,0152 Les expériences sont, comme Vhabitude, représentées graphiquement dans la Fig. 6. On voit que les valeurs å 100% sont un plus fortes que les correspondantes å 60”. Les deux déterminations å 100? sont trés voisines une de Vautre; il en est de méme des deux évacuations å 567”, qui ont donné des déterminations plus faibles; les valeurs trouvées avec V'absorptiométre différentiel aux environs de cette derniére température ne varient pas peu, mais elles sont toutes plus faibles que celles qui ont été obtenues par évacuation. Le coefficient d”absorption de Vhydrogéne semble donc étre plus grand å 100% qwå 60%. Ce résultat frappant, d'aprés lequel Vhydrogéne préæsente un minimum de solubilité å 60” environ, nous montre que, en ce qui concerne tant les gaz que les L'absorption de quelques gaz dans T'eau. f11 sels — qwon se rappelle le sulfaåte de soude — la solubilité ne varie pas nécessairement dans un sens déterminé quand la température croit de 0 å 1009, Nous avons, comme å Vordinaire, déterminé graphiquement la moyenne des expériences dans la Fig.6.: A Taide de cette moyenne, ou obtient les valeurs, å différentes températures, du coefficient d'absorp- tion de I'hydrogeéne qui sont indiquées dans le tableau 5. M. Bunsen est le seul qui jus- qu'ici ait déterminé le coefficient d'ab- sorption de Ihydrogéne (Annal. d. Chemie und Pharm., I. c. — méthode absorptiométrique). Aux températures de 0 å 209, -il a trouvé pour la valeur moyenne de ce coefficient 0,0193; toutes ses déterminations å diverses températures sont tantåt plus gran- des, tantåt plus petites que cette moyenne, de sorte que le coeffi- cient dont il s'agit aurait la méme grandeur entre 0 et 20”. Les écarts de la valeur moyenne sont d'ailleurs assez grands dans les expériences de M. Bunsen; il trouve ainsi å 7? la valeur 0,0205 et å 129,6 la valeur 0,0186. D'aprées nos expériences, le coefficient d'absorption de I'hydrogéne décroit lentement de 0 å 60%; å 1009, il est plus grand qu'å 60”, Nous avons, dans la Fig. 7, repré- senté les courbes d'absorption de Poxygéne, de Vazote et de I'hydrogéne 119 Chr. Bohr et Joh. Bock. Tableau 5. Åbsorption de 1'hydrogéne. Tempéra- Tempéra- Tempéra- | | a (SA (SA ture. ture. | ture. o e) B 0 0,0203 16 0,0182 32 0,0161 1 0,0202 17 0,0180 33 0,0160 2 0,0200 18 0,0179 34 0,0159 3 0,0199 19 0,0178 35 0,0157 4 0,0198 20 0,0177 36 0,0156 5 0,0196 21 0,0175 37 0,0155 6 0,0195 22 0,0174 38 0,0154 i 0,0194 23 0,0172 | 39 0,0153 8 0,0192 24 0,0171 40 0,0152 9 0,0191 25 0,0170 45 0,0149 10 0,0190 26 0,0168 50 0,0146 11 0,0189 27 0,0167 60 0,0144 12 0,0187 28 0,0166 70 0,0146 13 0,0186 29 0,0164 80 0,0149 14 0,0184 30 0,0163 90 0,0155 15 0,0183 31 0,0162 100 0,0166 pour montrer les rapports qu'elles ont entre elles. Ces courbes sont désignées respectivement par les lettres O, N et H. Expériences sur 1'absorption de Vacide carbonique dans 1'eau. M. Bunsen (l. c.) a le premier faåait''des''expériences' ”sur absorption de Vacide carbonique dans l'eau aux températures de 0 å 20%. Plus tard, M. Bohr!) a, sous les pressions de 11 å 143 mm. et å la température de 187,52, trouvé pour le coefficient d'absorption 0,9214. M. Bunsen donne 0,9231, valeur qui s'accorde bien avec la précédente. Nous n'avons pas eu Voccasion de reprendre les expériences de M. Bunsen sur ce gaz, mais nous avons fait deux déterminations en dehors des 1) Festschrift, Ludwig gewidmet, 1887, p. 168. L'absorption de quelques gaz dans T'eau. 113 ØE HØRE PDE ME GØSKELØRESTØ KEREO RET ØE OS EFOØMETGOE Fig. 7 températures auxquelles il a opéré, å savoir une å la tempeé- rature du corps et une autre å 100. Le coefficient d'absorption de Vacide carbonique å la tem- pérature du corps a déjå été déterminé å cause de son impor- tance physiologique. M. Zuntz!) a ainsi trouvé a39s rÆ=R065285 ENS SE (BLE M. Setschenow?), å la température de 37—377,5, a trouvé 1) Beitråge zur Physiologie des Blutes, p. 33. ?) Mæm. de 1'Acad. Impér. d. Sciences de St. Pétersbourg, XXVI, 1879. 114 Chr. Bohr et Joh. Bock. pour ce coefficient 0,569. Dans une expérience, sous une pres- sion d'acide carbonique de 707 mm. et å la température de 377,29, nous avons obtenu pour le coefficient d'absorption la valeur 0,5629, qui est trés voisine de celle de M.Setschenow. Å 100?, et sous une pression d'acide carbonique de 643 mm., nous avons trouvé le coefficient d'absorption 0,2438. On voit par lå que le coefficient d'åbsorption de lVacide carbonique diminue trés fortement avec une tempéråture croissante, de sorte que sa valeur å 100? n'est que Y7 environ de la valeur å 0? (1,7967 Bunsen). Pour aucun des autres gaz examinés, Paåbaissement du coefficient d'absorption n'est aussi considé- rable; pour Voxygéne, qui vient aprés, le coefficient d'absorp- tion å 1009 est le !/3 environ de la valeur 0%. Malgré ce grand abaissement, le coefficient d'absorption de Vacide carbo- nique est cependant encore bien plus grand que celui des autres gaz å la méme température. En terminant, nous rappellerons que jusqwici il wa été fourni aucune preuve de Vexactitude de la loi de Henry å de hautes températures. Nous n'avons pas fait d'expériences spéciales pour combler cette lacune, et ferons seulement remar- quer que nos expériences semblent, en plusieurs points, con- firmer cette loi. C'est ainsi que nos expériences sur I'hydro- gene, å 567, ont donné, pour les deux évacuations faites respectivement aux pressions de 640 et de 890 mm., å trés peu de chose prés le méme résultat, et il en est de méme des deux expériences sur ce gaz, å 1009, faites Tune å la pression de 460 mm. et Vautre å la pression de 640 mm. Mais il résulte des recherches de MM. Kahnikoffet Louguinine!") sur Pabsorption de Vacide carbonique dans Veau å de hautes pressions, jusqu'å 5 atmosphéres, que lå loi de Henry, comme celle de Mariotte, n'est exacte qu'en decå de certaines limites ; elles montrent en effet que Vacide carbonique, å ces hautes 1) Annales de chim. et de phys. 4 S., LXI, p. 412. . . . , - L'absorption de quelques gaz dans T'eau. 115 pressions, s'écarte un peu de la loi de Henry, et que cet écart croit avec la pression. Si toutefois il était constaté que, pour quelqwun des gaz que nous avons examinés, on a fait usage de la loi de Henry å des températures ou elle n'est plus complétement exacte, comme lå pression emplovée dans chaque expérience est indiquée, il scra facile de déduire de cette pression P et du coefficient d'absorption z le nombre z de centimétres cubes du gaz considéré, å 0? et 760 mm., qui ont été absorbés par i cent. cub. d'eau, å lå température dont il s'agit, car on a PP 760 vt — dd. Puisque + est la grandeur directement trouvée par 1'expé- mwencet et qui aa" servi år calculer -c,— il" conserve- partout sa signification comme désignant le nombre de cent. cub. å 0? et 760 mm. qui sont absorbés par 1 cent. cub. d'eau å la tem- pérature donnée et å la pression P, méme si la loi de Henry n'est pas applicable dans ces circonstances. 116 Déterminations de la déclinaison mågnétique en Danemark. Par M. Adam Paulsen, Directeur de VInstitut Météorologique de Copenhague. (Communiqué dans la séance du 17 avril 1891.) re fondation récente d'un observatoire magnétique å Copen- hague") a, comme conséæquence naturelle, fait naitre le projet d'une détermination exacte des courbes magnétiques qui tra- versent le Danemark. Des mesures magnétiques effectuées, dans ces derniers temps, dans plusieurs pays, pour servir å la construction de cartes magnétiques, ont montré combien peut étre irréguliére la forme des lignes magnétiques, méme quand la composition du sol ne fait pas soupconner V'existence d'in- fluences locales; de lå la nécessité d'effectuer des mesures sur les divers éléments du champ magnétique terrestre dans un assez grand nombre de stations relativement peu distantes une de Vautre. Pour le Danemark, les déterminations magnétiques du champ terrestre, hors de Copenhague, ne comprennent que la déclinaison. En 1858, Lamont a effectué des mesures å 1) Le crédit demandé pour cet observatoire a été voté avec le budget de 1888—1889. Déterminations de la déelinaison magnétique en Danemark. 817 Korsør. Plus tard M. le capitaine Mynster-Fischer, dans le cours des années 1878—83, a déterminé la déclinaison en divers points de notre pays. Les résultats de ces recherches sont publiés dans le Bulletin de Académie pour 1883. Ne disposant, V'année derniére, que d'un instrument de voyvage pour déterminer la déclinaison, je me suis borné å faire quelques déterminations, notamment pour déterminer la variation séculaire actuelle et pouvoir réduire å V'époque pré- sente les valeurs trouvées par M. Mynster-Fischer. C'est le résultat de ces mesures que j'ai Yhonneur de communiquer å Académie. Je commencerai déjå cet été le travail plus mé- thodique de lå détermination, aux diverses stations, des trois éléments du magnétisme terrestre, pour servir å la construction d'une carte magnétique du Danemark. Instrument et méthode d'observation. L'instrument dont je me suis servi était un théodolite- boussole appartenant åu dépåt royal de la marine danoise. Sa construction ne présentant rien de particulier, je me dis- penserai d'en faire la description. ; Le niveau pour déterminer Vinclinaison de T'axe de rota- tion de la lunette était divisé de maniére que chaque division correspondait å une variation de 20” de Finclinaison de T'axe. Pour les observations du passage du soleil, la position de V'axe de rotation de la lunette était réglée de facon å rendre négli- geable la correction pour Vinclinaison. La collimation a été annulée avant le voyage. La torsion du fil de suspension était telle qu'une torsion de 360” imprimait å Vaiguille une déviation de 9'; inutile de dire quw'on a pris toutes les précautions données par les mé- thodes ordinaires pour ne pas avoir de torsion initiale. L'azimut du méridien géographique a toujours été déter- miné par Vobservation du soleil. Je n'ai pas osé me servir Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1891. g 118 Adam Paulsen. des points trigonométriques de V'état-major, parce que plusieurs des pierres qui marquent ces points sont du granit, souvent trés ferrugineux, de Vile de Bornholm. Pour la mesure du temps, j'avais apporté avec moi un chrøonométre de marine et deux, chronométres de poche. Les coordonnées géographiques sont déduites des cartes de I'état-major. Le temps moyen de Copenhague m'était donné par le télégraphe électrique, que Vadministration avait bien voulu mettre å ma disposition. Pour obtenir une comparaison satis- faisante avec le compteur employé å Copenhague, on se servait comme chronographe dun 'récepteur Morse, et Ton avait bifurqué le courant, dont une portion traversait le récepteur local, tandis que Vautre se propageait sur la grande ligne pour arriver å ma station, ou elle marquait un signal sur le ruban de papier de Vappareil. Pour me donner le temps de Copen- hague, M. Hjort, chef du service magnétique, m'envoyait toutes les deux secondes, pendant deux minutes, un signal qwil recevait aussi lui-méme, par la bifurcation du courant, å la station télégraphique de Copenhague. De mon cåté, quand, aprés les premiers signaux recus de M. Hjort, Vaiguille de mon chronométre marquait la minute, je lui envoyais toutes les trois secondes, pendant deux minutes, des signaux que je recevais également moi-méme par la bifurcation å la station ou je me trouvais. De cette facon, nous obtenions, M. Hjort et moi, des rubans identiques contenant les signaux donnés par nous deux. On voit aisément comment, par. ces signaux, on peut prendre une comparaison trés exacte avec le temps moyen de Copenhague. Le temps qu'a employé le courant pour parcourir les appareils et lignes télégraphiques n'a pas dépassé. 0,015. Pour déterminer le méridien géographique, j'ai noté les heures du chronométre au moment du passage des deux bords du soleil sur le fil vertical de la lunette; le moment du pas- Déterminations de la déclinaison magnétique en Danemark. 119 sage du centre est donc la moyenne des résultats obtenus pour chaque bord. La réduction de VPheure du chronométre au temps solaire donne Vangle horaire du soleil au moment du påssage de son centre. Connaissant la latitude du lieu et, la déclinaison du soleil, on en déduit son azimut, et la lecture du cercle horizontal fait connaitre la position que doit avoir la lunette pour que son axe optique soit placé dans le méridien du lieu. La déclinaison du soleil et V'équation du temps pour les moments du passage ont été déduites du Nautical Almanac par des formules ordinaires d'interpolation. Comme exemple de la maniére de procéder, je donne ci- dessous in extenso une des observations solaires, faite le 1 septembre 1890 å Rønne (ile de Bornholm) po =— 5595,6 4= 275 . 7 Observations des deux bords du soleil. Heure du chronométre. Premier bord 4 5 ME SOE 928 |) Deuxziéme: bord 7:50: 223150 Eg i (2781895 ectures au cercle azimuta i ae tres st] | 99 16,0 E Moment du passage du centre du soleil (heure TE TØ Fe RE ME PORER Easter ER SKR nl SE BEA SEERE) I aRST fr vr Correction du chronométre au temps de Copen- BENE EN ERE SEN DEA EDEN — 34,1 11% 50m 525,4 Temps de: Greenwich .. ...… SD ERE AAN KE SS ST, Déclinaison du soleil au moment du passage du Genkrets TE SR NI lad hest ye Maps: BOFASTE Equation du temps au moment du passage du Ceres ED. ålen fy helle hes DVS om83 0% 120 ; Adam Paulsen. Temps moyen local au passage du centre du soleil 11" 59m 29 4 Temps solaire — — — 1145950 Angle horaire — — — =— 0965 En opérant le calcul avec ces données, on trouve Azimut du soleil —= — 09 977. Les lectures du cercle åazimutal donnant en moyenne 189? 147,8, on en déduit la lecture pour la trace du meéridien géographique — 189” 24",5. Pour lå détermination de la position de Faxe magnétique de Vaiguille, on s'est servi de la méthode de renversement.…. Nous donnons ci-aprés un exemple tiré de la méme série d'observations que ci-dessus. Détermination du méridien magnétique. . Heures du Lectures du cercle azimutal. ; chron. Avanttletrenversementt "27193357 0REE 97350 DERE Aprés Et 37,0 39,5 12 Lecture du méridien magnétique: 1817 36',1 On en déduit la déclinaison = 7? 50,4. Le théodolite de voyage donnant une déclinaison å Vouest de 2' moindre que celle que donne le grand théodolite de Vobservatoire magnétique de Copenhague, on a réduit toutes les déterminations å cet instrument. La construction d'un båtiment, å quelqués métres de distance de la cave on fonctionnent les instruments de varia- tion enregistreurs, ayant affecté la position des aiguilles, on a då se resteindre, pendant la construction, å faire des lectures directes d'une autre série d'instruments de variation qui se trouvent dans un paviilon å quelques centaines de métres du båtiment. Les lectures de ces instruments se font chaque JONI mak mid et at ED FEE eres SEJ ar ke us one autant qwil m'était possible, de faire les déterminations de lå déclinaison å ces heures. Il est cependant quelquefois arrivé Déterminations de la déclinaison magnétique en Danemark. 121 que Péchauffement par le soleil de la boite de cuivre ou était suspendue Vaiguille, bien qu'elle ft enveloppée d'une boite- de bois, a produit des courants d'air ou peut-étre des courants thermo-électriques qui ont fait osciller Paiguille, de sorte qwiil était impossible de faire les pointés exactement. Dans ces cir- constances je n'ai pas effectué de mesures, mais malheureuse- ment cet inconvénient survenait surtout entre midi et deux heures, c'est-å-dire dans le temps ou Von faisait des lectures de variation, et ou Vaiguille est ordinairement dans son état de plus grande tranquillité. Pour réæéduire les déterminations de la déclinaison å 1891,0, jai adopté, pour la période du 1 septembre au 31 décembre 1890, la marche de Faiguille å Copenhague pour tout le pays. Pour la déclinaison å Copenhague en 1891,0, on a adopté 117 37,3, moyenne des valeurs mensuelles de la déclinaison en décembre 1890 et en janvier 1891. Déterminations de la déclinaison dans Vile de Bornholm. I. Rønne. Le 1 septembre 1890. Station dans un bois au Sud de la ville, å 160 métres au NNW. du «Kastellet». oz 5 546 4 DÅ 2 TEE 1) Déterminations du méæridien géographique. Moments | Trace du du passage | Équat. y i Déclin. Azimut méridien du centre du ek Hor du du Lectures. sur du soleil. temps. du soleil. soleil. soleil. le cercle GER | | azimut. l | I h m s m | Or dg mg ray rs] oOo + 57% 11 59 22,4 | + 0 8,3 |—0 7 19,518 13 49,2 |—0 9,7! 189 14,8! 189 24,5 12-75-56,9 | S.Æn bad gt 19,5 | 42,6 2 25| 191 27,5 25,0 16 44,4 | 8,5 4-13 13,5 | SÅ Besøg: 3 0 M pen DS er ga. 24,5 SR WET | 8,6 5 51 34,5 | 26,9 | 7 55,7/ 197 2001 24,3 Moyenne ... | 189 24,6 1) Les longitudes sont comptées du méridien de Copenhague. 122 Adam Paulsen. Déterminaåations du méridien magnétique. Temps moy. | | Déclinaison | bre de | Lectures. | Déclinaison. | å vase | | St Copenhague. | | Copenhague. | 891,0. | [ I | | å m (ob ek) | 12/0) 0) 72 3 105 ls BES (45195 AREREGE or | i FE TAGES 7-46 za (USAS! 36,1 50,5 INDIE 57 371,4 49,2 | II. Hammeren. Le 2 septembre 1890. Station dans la partie SW. du parc de T'håtel Blanch, tout prés de lå sørtie, 2 å 3 métres å TEst du chemin conduisant å la ruine de Hammershus. ES SE SE (SP sa RD LER) SEDAN Déterminations du méridien géographique. | | Moments | | | Trace du du passage | Équat. | Angle | Déclin. | Azimut méridien du centre | du | horaire du du | du Lectures. sur du soleil. | temps. | soleil. | soleil. | soleil. | le cercle Tm | | | | | azimut. meer en en em mm nn en mm o [4 GE 268 56,5 209 5,9 hm” mest ERE / '” Odd '”" ore 3 20 40,4 |-—0 30,0| 50 17 37,5 |7 48 53,7 | 59 50,6 38 19,5 |. — 30,1| 58 27 22,5 41,8 | 62 53,6 | 271 59,0 5,4 30 OT N 30,2 | 54 54 21,0 36,6 | 64 15,8 | 273 21,8 6,0 44 34,9 | 30,3 56 16 18,0 | 31,3 | 65 32,6 | 274 38,5 | 5,9 59 14,9 | 30,5 | 59 56 21,0 | 181 68559 |.9781 140 5,8 Moyenne . . .,| 209 5,8 Déterminaåtions du méridien magnétique. == | | erne FREE | Temps moy. | | | Déclinaison Dét NE SE É S de | Lectures. | Déclinaison. å CO SBE c La SR | > É 1890,0 :openhague. | Copenhague. | I hm | kro SI pg | SET] | (obl |” BESS 99043 4: | 8 22,4 KØN SEERE sal 36 | 428 | BSD SE ERROR Er, So Jjrd JT Déterminations de lå déclinaison magnétique en Danemark. III. Svanike., Le 3 septembre 1890, Station dans le grand jardin de Thøtel «Østersøen». Å 22%34",0. p —= 55” 8,1 Déterminations du méridien-géographique. 9 0 See eee eee eee Ta | Trace du Moments j Équat. i Déclin. | Azimut méridien du passage Angle hor. | | i du É du du ' Lectures. sur du soleil. du soleil. | g Ad « temps. | soleil. soleil. le cercle sm. | | Er azimut. «———««S&Wwww&&$&Q$$C$éw—C————————————————— | | rene m s ea TERE] UPIN 7) HR, oe (MØRE / om y 5 37 51,8 | 0 51,0 | 84 40 42,0 | 7 24 47,9| 89 54,1 | 114 49,3| 24 55,2 44 1,4 51,0 | 86 13 6,0 | 43,6| 91 9,7 | 116 5,0) 24 55,8 Moyenne. . .… | 24 55,3 Le soleil disparut derriére les arbres. Détermination du méridien magnétique. Temps moy. | | | Déclinaison. Déclinaison de | Lectures. å Copenhague. | Copenhague. h m | GEN, | or” An sts: 6412 | 195 12,8 9 44,5 1192 57,7 i La nuit empécha de continuer les observations. Le 4 septembre. Station dans le méme jardin, å 20m de distance de la premiére station. Déterminaåations du méridien géographique. ED De es k | Trace du Moments . BEST USER | Bee du passage Equat. Keres har Déclin. Azimut | | méridien r= du annen sag É du | du ' Lectures. sur du soleil. | | du soleil. y | | cz temps. | | - soleil. soleil. | 'le cercle TS. | | | | azimut. h m s ms | [lee SET 14 | 0 MÅ ANE 14 | BW BOE JUN SKORRRE 10 56 24,6 57 EN 30 SYES YVES STEN =—20.32,9./.237.…9,8.]. 257 42,7 116196 5,5 |— 14 26 13,5 46,0 — 19 1,8 | 238 40,8 42,6 T 3,6 | 5,6 |—12 57 42,0 40,6 | —17 7,6 240 35,0! 42,6 Moyenne ... | 257 42,6 & bs Adam Paulsen. Determinations du méridien magnétique. Temps moy. | Déclinaison LEM de Lectures. | Déclinaison. å Déclinaison Copenhague. | Copenhague. | 1891:0: i | i ] h m grey sæsy ' 11 47 247 52,5 9 51,8 Å midi: KA Fer 1220 | 53,0 51,6 EK LER ABU 58,9 45,7 er: DE 58,8 45,8 119 5/3 IV. Almindingen. Le 5 septembre 1890. Station dans une clairiére, å environ 25 métres au N. du monument du Prince Christian (colonne de granit). p= 5589713 4 == 2904. Deéterminations du méridien géographique. Mc É: Trace du Moments "open i Dee røgen sid; du passage TIDEN Angle hor. EG: SOE EEN ra: i dn 8-4) du | du Lectures. sur du soleil. du soleil. ; É re temps. | ||» soleil soleil. | le cercle mæ: | | | azimut. mm... :S m SS EEN '” REE LED 1 /RM] KURSER e TøDE]] 2 OSSSER Oz JP 4 29 37,0 1 29,8 67 46 42,0,/6 41 27,1 | 75 16,9 | 95 12,5 | 19 55,6 34930 n 2909 69 054,0 | 21,9, | 76 21,0! 96 17,0 | 56,0 397467] 30,0 OMI MTO5S| ODS BEN YE DÆBN 56,2 Moyenne . .. | 19 55,9 Déterminations du méridien magnétique. Temps moy. | "Déclmnaison! UNE EMI - es REE å Déclinaison de Eectures. | Déclinaison. å FEET = Copenhague. Copenhague. SES i i | | h m GÆT | or | E | or, 4 56 190 50,5 LG: I vrA5æeSE Mj 93 5.10 50,4 7 352423 Déterminations de la déeclinaison magnétique en Danemark. 125 Déterminations de la déclinaison en Jutland. V. Esbjerg. Le 8 septembre 1890. Station å VE. de la ville, å 400 métres au SE. du chemin de fer. DES HS 656: Déterminations du méridien géographique. — 0 7 —— Trace du Moments å 32 i Sk Equat. Déclin. Azimut méridien du passage | Angle hor. bag du p de du Lectures. sur du soleil. du soleil. g i temps. soleil. soleil. le cercle BD. 2 azimut. i i | h LB RR o ' ”” ' per | BK OS. SV 1 13 48,6 2 28,0 | 19 4 90 536 42,6 | 24 19,3 | 104 248| 80 5,5 24 16,6 281 21 41 10,5 31,7 | 27 30,1 | 107 35,8 5,7 30 23,1 282 | 23 12 49,5 26,3 | 29 20,0 | 109 25,3 5,3 35 5,4 282 24 23 24,0 222 | 30 43,9 | 110 49,3 5,4 39 42,9 98,3 | 25 32 48,0 16,8 | 32 5,7 | 112 11,3 5,6 Moyenne ... | 805,5 Déterminations du méridien magnétique. Temps moy. | Déclinaison SENE de Lectures. | Déclinaison. | å De lnakdn Copenhague. | | Copenhague. 18591,0: i I h m OLE | O »r Z 30 246 16,6 134509, star 2h 5 LE: F5 0 RER 50 2 lå KS LAS RED so z x | 13 46 58 17,6 49,9 nere 3 12 1451 50,0 STORE Eg , | ALS AE SA 2 | 185% il AS | VI. Ringkjøbing. Le 9 septembre 1890. Station dans un champ, au NW. du jardin de Vhåtel, å 250 métres de distance du chemin de fer. 126 Adam Paulsen. Déterminations du méridien géographique. Tråce du Moments "SEN | Déeli ALEN KA: du soleil. | E du soleil. SS b du | ECUULES å bs ER temps. soleil. | soleil. | | le cercle lm: | | i | | azimut. hem Ses gg. 45 Okrstere Sabra al EN) OSKE | o + 3 19 31,3 5 16,8 BIDE ADT ESE3T 17,0 115713 S DE SENSE 24 17,8 16,9 | 52 23 40,5 PÆL YA RER SEP BE 895 15188575) | 1,4 29 43,8 16,9 53 45 10,5 GA 59189 1377408) ag 30190,06N) 17,0 55 16 54,0 | GR EKS BESS SE) 5-3) 1,2 Moyenne . ..| 78 1,4 Déterminations du méridien maåagnétique. | Temps moy. | 1 Déclinaison ØRER "de Lectures. | Déclinaison. å Déclinaisog Copenhague. | Copenhague. BØ LADE bem SEND SN 4 15 DASE 70 JER 2 36/4 sr d ERR 32 26,8 386 Ap åg NØ 12 37 44 26,6 868: UNE ET NE 2 56 | 26,9 | 36,5 X. Frederikshavn. Le 17 septembre 1891. Station dans un champ, å TW. du jardin public au N. de la ville. op == 57? 277,0 SEE OS Déterminations de la déclinaison magnétique en Danemark. 129 Déterminations du méridien géographique. 90 CC Moments g nes | rr Equat. : Déclin. | Azimut du passage | Angle hor. | BEER | du KAN. de du | du soleil. du soleil. k temps. sole solejl oni | ES h m s mes | Ble; ” big n ” ok 1 DØ. AT 5 38,4 59795; 37,5 1277 34,3 64736,0 59 20,9 385 | 61 14 51,0 SEE EGGERS SE] 4 4 24,6 38,6 | 62 30 48,0 23,1 | 67 24,6 Moyenne ... Trace du méridien Lectures. sur le cercle azimut. 256 44,0 | 192 8,0 258 24,3 8,5 | 259 33,0 8,4 || 192 8,3 Déterminations du méridien magnétique. Temps moy. sæ Déclinaison KERE ; £ Déclinaison de Lectures. | Déclinaison. å 18370 Copenhague. Copenhague. SS | | h m | DE dk | ' RO Sk 4 49 (EO RP OSSE] 12 43,4 A åh s: 12 42 BE dl og] JOSE 44,0 119 5,8 XI. Skagen. Déterminations Le 18 septembre 1890. Station entre les dunes, å TW, p = 579 43,3 reed Ek de la ville. JE du méridien géographique. Moments % | , K du passage | Equat. Angle hor. | SE; | Azimut du soleil. LN du soleil. du ele temps. RA soleil. h m s | m ss ordre 'r OR kr '” Gr 3 4 35,8 5 58,9 47 "38 40,5 1145 2,9 | 53 10,6 14 0,3 59,0 | 50 0 31,5 AT HDSON ES HERSD 18 49,6 59,1 51712"10;5 50,3 w 31,4 23 35,1 Bom 52 23 33,0 46,1 7 45,6-| ferie re i " Trace du méridien | | Lectures. | sur | le cercle | azimut. 1247593 | 71 48,7 |127 16,8 48,8 [128 258 | — 48,4 129 33,8 48,2 130 Adam Paulsen. Déterminations du méridien magnétique. Temps moy. | Déclinaison re. de Lectures. Déclinaison. å Déclinaison Copenhague. | Copenhague. | 18910: mm ere) SOS KE | 4 33 2397280 12 22,0 ÅRoESse 12720 47 29,0 21,5 119 5,0 mM 5 3 30,1 21,4 En comparant les déterminations de M. Mynster-Fischer avec celles faites par moi, åux mémes stations, on trouve, pour la période 1878—90, les valeurs suivantes de la varia- tion séculaire de la déclinaison en Danemark: ' AN GO pen au ENE LD" SEMA Aars es SEERE 5) STD AIG OP SEERE RO EiSbjyen sr AE 1 SENSE SOK NS SD Knskj od me SENERE 0. DAL La valeur actuelle de lå variation séculaire de la déclinai- son est donc en moyenne de 5',1 en Dånemark. En adoptant cette variation pour réduire å Pépoque actuelle les détermina- tions de M. Mynster-Fischer, on a dressé le tableau suivant de la déclinaison en Danemark. | || ] Longit. | Déclinai- Stations. | Latit. (då TEst | son | | de Grnw.). (1891,0). | | oOo ' [9] ' oOo ' NÆR S kar ener ERE rs ae be [så FREE Te EDGE SEN HE 105850 DDO SE Fre (LEDTES an Er re ER | 57 27 | 10 36 FREE ENO ID OR serne serende "FEE SYREDE ED 55 1237 ES NID DSE SELER KS MEAR NUR LPS EEN SER 56 58 939 1298 REESE DN ES SEE NERE BRITE ES DER | 56 53 9534 12851 (SER BTS rå NERE RES RER EERERERER BESES ERE SEE ED] SJ Ra) 13 16 TEEN kj øde spade MOES SE ENS ESESR | 56 47 8 50 13:42 SEKS te des SEE SAN SEER | BORD | 8 42 14 9 Déterminations de la déclinaison magnétique en Danemark. 131 Longit. Déclinai- Stations. Latit. å Test søn de Grnw.).. (1891,0). RE RE EEN RER SE 57 2 saft EET 5 ae 1 ad koder se KE ac ade 56 29 8 33 13 14 BEEN 107003 BOR NR TD 5700 56 32 8 18 13 35 EEK EDI 2 ne Allee 56 5 8 15 13 58 ere sr LT SN ARE 55 28 8 32 13 46 EET RAE, 56 10 9"34 1229 5. GITTE sne RASER 56 38 9 48 12 42 BEER 12 7 3 2 rt re ERE BELØT 10 2 12 41 Se EN e SEERE 56 25 10 52 12 10 BEER 1 sv SERENE 56 11 10 14 12 28 Er 7 3 Sr EDR SR RTR 55 29 9,28 15 10 re Skamimesbankenese 2 27. 5 Rs Øs 55725 9 34 13,2 EET ENESTE 2 ke e RRRE 55 30 9 43 12:53 ES SERIDØTE AES 2. val ES. 55 4 10 36 11 57 DENE RO RR SER er SEERNE SSASEN 5å 18 10 42 12 15 BEL Skvedbanke 2 RS TS SR Bd 16 10 46 11 48 BE RS Sedler | 5 22 55 19 10 47 11 56 BEREDTE SE 32457 s FREE 4 56 10 43 11 57 FEEDS BIER] et: SER: 54 56 10 50 12 14 ERE 7 sr SERVE. 55 20 10 58 12 33 FEREG IS KONEN, 1. 7 RGS SEERE” [Jen 55 21 11 8 12 18 ESS BEe e s asg Båd 20 1-9 12 14 ET LYT STEN TI roser Snes ASER NVE dr Mr JE 55 18 11 16 12 33 2 Rallandhore . SIDST BRS USET; 55 41 114 11 45 BESES ON EN ar BE ER TERRE 54 50 118 t 55 34. Nykjøbing paa Falster ......... 54 46 1152 11 24 ENE es TEST NET EØS TE] LDS 54 59 182" 10 34 BEER kr Lr EH. Irene Bd 28 12514 1159 37. Kjøbenhavn (Copenhague) ....... 55 41 12 35 1173 De HT tage RE RR her aen Ser goer: 505 12 13 i hs ls 3 rkelsingør”(Elsenenr)s b: sf. såre seere 56 2 IPÆGYTI 10 40 BEES hø nr ran SS VEN TRT KØ Sr ni 1232 10 35 ERE EET SE RE 36 6 14 42 7 46 SE LEE KIER see 2 PANT Tha] NARSES: SONAR 5yMS 14 46 8 49 43. Hammeren (Høtel Blanch) ....... Bog 14 45 8 21 BER Tri dinee BE ar sa SR RET 55 7 14 55 > MG BE REED Er eet 3 Er SR ØE Bd 1 1572 8 45 ASSER KE sa SARGENT TE ER Sae NREN 55,5 1549 9 453 Se EST NTL DET SNERRE Reb RSS SA SAGS SE SEDR 55 13 15 0 10 14 48. Helligdomsgaarden.........-.- 55 14 14 54 9 50 Adam Paulsen. 132 We clinaison en Danemark. Stations on Ton a effectué des mesures sur la dé la carte indiquées sur Les positions des stations sont ci-dessus par les mémes numéros que dans le tableau ci- contre. Pour trouver la variation moyenne que subit la déclinaison des trois vi IOnest gesmeR suis, ser a,de VEst -å 1 quand on v lignes: Déterminations de la déclinaison magnétique en Danemark. 133 Ringkjøbing (12) — Aarhus (18) — Ludshøj (38), Esbjerg (13) — Middelfart (21) — Kallundborg (32) — Copenhague (37), List — Rudkjøbing (26) — Møen (35). La station de List (lat. n. 557 17,5, long. å TE. de Greenw. 88526155) mest pas mare surlamcarte:" "elle" "estsituee sur T'ile de Sylt å PTouest du Slesvig. La déclinaison en a été déterminée par M. Eschenhagen, qui a trouvé 13” 4779 (1887.5)71). La déclinaison, åux stations ci-dessus nommées de ces lignes, donne comme variation moyenne de lå déclinaison pour une minute de longitude: Va premierer one or EH BOG 8 RER TO VERDD VVT DVS ERE SEERE REESE ERE SR SEER] DE SX) == Hr OLSLE MER == ENDS SN ODTES On peut donc admettre qu'en Danemark la déclinaison différe en moyenne de 0',65 pour deux lieux situés sur le méme paralléle et dont la différence de longitude est de 1'. Ce chiffre est plus fort que celui qu'on peut déduire de la carte magnétique de M. Eschenhagen. En effet, d'aprés cette carte, pour la latitude de 52%, la variation de la décli- naison correspondant å une différence de longitude d'une minute est de 07,50; pour la latitude de 53”, cette variation monte å 0',54 pour devenir 07,57 sous la latitude de 542. La tendance qu'ont les isogones, dans lå partie nord- ouest de I'Allemagne, å se rapprocher, n'est pourtant prononcée que pour celles qui aboutissent å la mer du Nord, å Touest du Jutland. Dans le voisinage de la mer, toutes ces lignes prennent une déviation træs marquée vers le Nord-Est, tandis 1) Dr. M. Eschenhagen: Bestimmung der Erdmagnetischen Elemente an 40 Stationen im nordwestlichen Deutschland. Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1891. 10 134 Adam Paulsen. que, plus åu Sud, elles coincident presque avec les méridiens terrestres. Åinsi, sous la latitude de 547, Tisogone pour la déclinaison de 14” est déviée de 40' å Pouest du méridien qu'elle quitte å deux degrés plus au Sud; sous la latitude de 367”, om cette isogone longe la cote occidentale du Jutland, la déviation vers J'Est est encore augmentée de 55”. La carte magnétique qu'a construite M. Schaper)) du littoral entre 'Elbe et "Oder, montre également une déviation méme plus forte du méridien terrestre de toutes les isogones entre les méridiens de 13” et 147 30", å Test de Greenwich. Dans cette partie de 1'Allemagne, la marche des isogones est a peu prés dirigée vers le Nord-Ouest. Il semble donc que le Jutland et les iles danoises qui séparent la mer du Nord de la Baltique influent sur la direc=- tion des isogones, de sorte qu'elles fuient les eaux pour se concentrer sur les terres. Pour lå paårtie du meéridien (14955' å TE. de Gr)qui traverse le milieu de Vile de Bornholm, la déclinaison calculée d'aprés la variation moyenne le long d'un paralléle est de ERR SEA RR øn ne (I) Made elnaisonkmniest que de EGE aå Hammershus (43) Vaiguille dévie de 8? 21' du méridien ferrestrer et; åd Rut (42), la "declimaison' est! de” 82497 7les trois stations sont situées dans lå partie ouest de Vile, les deux premiéres sur la cåte, la station de Rut å 4 kilom. dans Pintérieur. AÅA Rispebjerg (45), dans la partie sud de lile, la déclinaison est de 8745". A Svanike (46), Gudhjem (47) et Helligdomsgaarden (48), toutes trois sur la cote nord- est de Bornholm, Vaiguille dévie respectivement de 9” 43", 109 14" et 9” 50" å PFouest du point nord de Vhorizon. Il semble donc que les anomalies magnétiques, dans Vile de Bornholm, ne sont pas tout å fait accidentelles, et qu'elles vont dans le ]) Dr. W. Schaper: Magnetische Aufnahme des Kustengebietes zwischen Elbe und Oder. Déterminations de la déclinaison magnétique de Danemark. 135 méme sens dans des parties relativement grandes de Vile. En outre, la composition ferrugineuse du sol fait présumer |'exi- stence de grandes anomalies magnétiques. J'espére pouvoir, déjå cet été, effectuer des mesures plus systématiques å Born- holm sur les trois éléments du magnétisme terrestre. Mais aussi en Jutland et dans les iles danoises, entre le Kattegat et la Baltique, les déterminations de la déclinaison dénotent des irrégularités assez grandes dans la marche des isogones. Ainsi aux environs de Korsør (30), la valeur de la décli- naison est trop grande par rapport å la déviation de Vaiguille du méridien terrestre sur la cote orientale de l'ile de Seeland. A Boeslunde (31), par exemple, lå déclinaison est de 1? 24 plus grande qwå Kjøge (36), bien que la différence de longitude de ces stations ne soit que de 55'. Cette anomalie sur la cote est du Grand-Belt a été trouvée par Lamont et M. Mynster- Fischer. Å Silkeborg (14), la déclinaison a la méme valeur qwå Aarhus (18), cette derniére station étant située 40" å TEst de la premiére. D'autre part, quand de Silkeborg on va 1? 20' vers 'Ouest, la déclinaison croit de 1? 30". L'isogone correspondant å une déclinaison de 14? longe la cote ouest du Jutland un peu å Vest de Ringkjøbing (12); la déclinaison å Lemvig (11), 27' plus åu nord et å peu prés sous le méme méridien que Ringkjøbing, montre que la susdite isogone est déviée un peu å V'Ouest; mais dans la partie nord-ouest du Jutland, å Klitmøller (9) et å Thi- sted (8), la déclinaison croit respectivement jusqu'å 14? 5" et 149 9, Ces remarques suffisent pour montrer combien doit étre grand le nombre des stations ou il est nécessaire d'effectuer des mesures sur les éléments du champ magnétique terrestre, pour pouvoir tracer avec assez d'exactitude la marche des lignes magnétiques qui traversent les pays danois. 107 136 Adam Paulsen. La déclinaison magnétique en Danemark. Quant aux autres éléments magnétiques, on n'en a jusqu'ici fait des déterminations qwå Vobservatoire magnétique de Copen- hague. Les observations faites dans le voisinage du 1% janvier (891 et ramenées å cette date, donnent pour la valeur de la composante horizontale 0,17290 (C. G.'S.) et pour celle de Tinclinaison 687 50", 137 Sur Vacide carbonique de Vestomae. Par N. P. Schierbeck. Que Pestomac puisse, dans certåines circonstances, renfermer de Pacide carbonique, c'est un fait qui a déjå été -constaté, au commencement de ce siécle, par Girardin”), Chevillot?), Magendie et ChevreulZ) dans leurs recherches sur les ac- cumulations de gaz libres qui peuvent se trouver dans le canal digestif de 'homme. Ces recherches ont été faites sur des cadavres plus ou moins longtemps aprés la mort. Les diffé- rentes parties du canal digestif étaient liées, puis séparées et ouvertes sous le mercure, aprés quoi on recueillait å part et analysait les gaz contenus dans chacune d'elles. On constata ainsi que des accumulations de gaz libres pouvaient se rencontrer dans le canal digestif tout entier, qw'il y en avait toujours dans le canal intestinal, mais plus rarement dans l'estomac. Les gaz ainsi recueillis dans les différentes parties du canal digestif avaient cela de commun qu'ils renfermaient 1) Note sur les gaz intestin. de I'homme sain. Nouveau Bull. d. I. Soc. philomat. 1814. ?) Arch. génér. de médec. 1834. Vol. V, p. 285. 3) Berzelius, Lehrbuch d. Chem. Bd. 9, p. 338. 138 N. P. Schierbeck. beaucoup d'acide carbonique, et cette richesse en acide carbo- nique croissait å mesure qw'on se rapprochait de Vanus. Il y en avait de 15 å25%0 dans les gaz de V'estomac et, en général, 50 %o dans ceux du canal intestinal. Outre Tacide carbonique, on trouva toujours de Vazote et, dans les gaz de lV'estomac, une certaine quantité d'oxygene avec des traces d'hydrogéne, tandis que ceux du canal intes- tinal contenaient beaucoup d'hydrogéne et peu d'oxygéne. Comme ces recherches avaient été faites sur des cadavres plus ou moins longtemps aprés la mort, et que, par suite, il était å craindre que les gaz ne se fussent produits en totalité ou en partie seulement aprés la mort, elles furent reprises en 1860 par M. Planer"), qui expérimenta sur des chiens. En examinant leur canal digestif immédiatement aprés les avoir tués; il acquit par lå la certitude que les gaz qwil y rencontra s'y trouvaient aussi lorsqu'ils étaient en vie. Ces expériences de M.Planer confirment complétement les résultats précédents en ce qui concerne le canal intestinal, måis montrent que l'estomac renferme encore plus raårement des gaz libres, et que I'hydro- gene fait toujours défaut chez les chiens normaux. Åprés les expériencés de M.Planer, il m'å, que je sache, pås été fait d'autres recherches sur lå préæsence de gaz libres dans I'estomac normal de I'homme et des carnivores. Par contre, on åa plus tard entrepris quelques expériences, en paårtie sur la composition des gaz intestinaux, tant chez les carnivores que chez I'homme, ce qui a de nouveau permis d'en constater la présence constante et la grande richesse en acide carbo- nique, en partie sur la composition des gåaz de V'estomac chez les herbivores et, dans quelques caås pathologiques, chez Yhomme. Mais ces recherches ne nous intéressent pas ici et nous les laisserons de coåté. 1) Sitzungsber. d. mathem.-naturw. Gl. d. Acad. d. Wissensch, Wien 1860. Sur Facide carbonique de I'estomac. 139 Nos sources, én ce qui concerne Vapparition de Vacide carbonique dans V'estomac de I'homme et des carnivores, sont donc,.d'une part, les anciennes expériences sur des cadavres, et, de Vautre, celles de M. Planer sur des chiens. Comme nous VIavons vu, ces recherches sur les accumu- lations de gaz libres dans le canal digestif nous ont appris que Vacide carbonique apparait plus rarement, mais cependant quelquefois, dans Vestomaåac, tandis qu'on le rencontre con- stamment dans le canal intestinal. Comment a-t-on jusqu'ici cherché å expliquer Vorigine des gaz qui se trouvent ainsi quelquefois dans lestomac et de leur grande richesse en acide carbonique ? D'aprés M.Frerich!), une des opinions les plus anciennes sur Vorigine des accumulaåtions de gaz qui se forment tant dans lV'estomaåac que dans le canal intestinal, c'est que tous ces gaz proviennent d'une sécrétion directe des parois du canal digestif. Il semble méme que quelques expériences parlent en faveur de cette hypothése, car Magendie et Girardin ont lié des anses intestinales chez des chiens vivants aprés en avoir au préalable refoulé avec soin le contenu, et ont ensuite trouvé que ces anses ainsi isolées étaient presque toujours, au bout de quelque temps, remplies de gaz qui se dégageaient en sifflant lorsqwon v faisait une ponction. M.Frerich a repris ces expériences et est arrivé au méme résultat, mais il s'exprime avec beaucoup de réserve sur la possibilité d'une véritable sécrétion de gaz «vu que nous ne connaissons rien de semblable dans d'autres parties de l'orga- nisme». Åussi est-il plus disposé å regarder le phénoméne comme une diffusion des gaz du sang. Les gaz qui se sont produits dans ces expériences n'ont malheureusement jamais été analysés. 1) Wagner: Handwørterb. d. Physiol. Bd. IIf. 140 N. P, Schierbeck. M. Planer") a plus tard encore refait les: mémes expéri- ences, mais n'a pu constater aucune aåaccumulation de gaz dans un intestin ainsi lié. Il Ta au contraire trouvé rempli d'une mucosité geélatineuse jaune rougeåtre. Mais cette hypothése d'une sécrétion directe de gaz par les parois du canal digestif n'a toujours eu que peu de parti- sans, et elle est maintenant rejetée par la plupart des physio- logues. D'aprés une explication plus récente de Vorigine des gaz du canal digestif, V'azote et F'oxygéne seraient dus å de Tair atmosphérique dégluti, tandis que Vacide carbonique et Thy- drogéne proviendraient soit uniquement de fermentations>”), soit, pour une partie de V'acide carbonique, d'une diffusion de Vacide carbonique du sang”), et s'ajouteraient å Fair atmos- phérique dans le canal digestif méme. Cette explication est généralement admise aujourd'hui en ce qui concerne, d'une part, Tazote et T''oxygéne considérés, tant dans V'estomac que dans le canal intestinal, comme des restes d'air atmosphérique dégluti, et, de Vautre, V'acide car- bonique et I'hydrogéne du canal intestinal considérés comme ayant pour origine des fermentations, mais |'apparition de Pacide carboniqne dans T'estomac ne peut plus s'expliquer par des fermentations. Les recherches de M. Planer nous ont en effet montré qu'on ne trouve jamais d'hydrogéne dans V'estomac normal des carnivores, et comme il a plus tard été démontré que les rares fermentations qui ne produisent que de V'acide carbonique ne peuvent aåvoir lieu dans le suc gastrique aåacide normal, on voit quwil est impossible d'admettre que T'acide carbonique de Pestomac soit le produit d'une fermentation. ] JA : 2?) Frerich: Wagners Handworterb. I. c. p. 3. 3) Lehmann: Physiol. Chemie. Bd. II, p. 120. Sur Facide carbonique de 1'estomac. 141 En outre, les valeurs relativement faibles de la tension de F'acide carbonique dans le sang rendent tout å fait invraisem- blable que la grande quantité d'acide carbonique qu'on trouve dans I'estomac puisse provenir d'une diffusion du sang. Les difficultés que présente l'explication de la présence de Vacide carbonique dans Vestomac m'ont donc, on le vøit, fait qu'aug- menter å mesure que nos connaissances se sont étendues, et c'est pourquoi les auteurs qui ont repris plus tard cette ques- tion ont då recourir å des sources plus accidentelles, telles que Tirruption de Vacide carbonique des intestins!), ou la décomposition des carbonates introduits dans 1'estomac. Le but que je me suis proposé dans ce travail est de rechercher les conditions dans lesquelles V'acide carbonique se rencontre dans l'estomac, afin d'éclaircir peut-étre par te moven la question de savoir si son apparition, comme on a éte disposé å le croire dans ces derniers temps, dépend de causes purement accidentelles, ou si elle est due plutåt å quelque cause qui a jusqu'ici passé inapercue. I. Méthode. La méthode que j'ai adoptée dans ces recherches différe de celle qui a été suivie dans les expériences ci-dessus men- tionnées. Je me suis en effet servi de la propriété qu'a V'acide carbonique d'étre absorbé en grande quantité par l'eau, et de s'y laisser ensuite facilement reconnaitre et doser. C'est pourquoi si Von introduit de V'eau dans 'estomac å un moment ou il renferme de V'acide carbonique, elle en absorbera au bout de quelque temps une quantité correspondant å la. tension de ce gaz. En retirant ensuite cette eau, on pourra déterminer V'acide carbonique absorbé et, en méme temps, comme je le montrerai plus loin, la tension qw'il avait dans l'estomac. 7) Hammarsten: Physiol. Chemie, 1883. 142 N. P. Schierbeck. Comme il est facile, å Taide d'une sonde de Nelaton, d'introduire de l'eau dans V'estomac d'un animal vivant et de Pen retirer, un seul individu peut servir pour un grand nombre d'expériences. Il devient ainsi possible, chez le méme animal, de procéder å la recherche de Vacide carbonique et de sa tension dans l'estomac, aussi bien pour toute espéce d'alimen- tation que dans toutes les phases de lå digestion. La com- påraison des valeurs de lå tension de Macide carbonique dans ces différentes circonstances aura par lå une valeur plus grande que si chaque expérience avait été faite sur un nouvel individu. C'est ce procédé que j'ai suivi en opérant sur des chiens. Jai ainsi non seulement constaté les conditions dans lesquelles on rencontre de VFaåacide carbonique dans l'estomac du chien, maåis en méme temps déterminé chaque fois la tension sous laquelle il s'y trouve. Pour faåire comprendre comment cette derniére détermina- tion a été possible, il est nécessaire que j'expose en détail la méthode que jai employée. Jaåi d'abord dose Vacide carbonique contenu dans V'eau retirée de I'estomac en faisant bouillir celle-ci dans un appareil spécial, ou ce gaz est recueilli dans une solution titrée de baryte. L'acide carboniqué ainsi obtenu était simplement dis- sous dans l'eau proportionnellement å la pression, ou y était en méme temps engagé dans une combinaison dissociable. Il est probable quw'il s'y trouvait sous ces deux états, l'eau, pendant son séjour dans l'estomac, aåayant été mélangée de suc gastrique et de restes d'aliments, et renfermant ainsi, en trés petite quantité, il est vrai, des éléments de V'espéce de ceux qui forment avec [acide carbonique des combinaisons disso- ciables. Mais, dans ce cas, V'acide carbonique trouvé ne fait rien connaitre de sa tension avant qu'on saåache combien grande en est la portion qui a été simplement dissoute. Cette por- tion est-elle au contraire connue, on peut aåalors en déduire trés facilement la tension å Vaide de la loi de Henry. Sur Tacide carbonique de l'estomac. 143 Pour déterminer la quantité d'acide carbonique qui a été simplement dissoute, j'ai procédé comme il suit. Je détermine d'abord dans une portion du liquide retiré de l'estomac la quantité totale d'acide carbonique qu'elle peut absorber å la température de 377,5 C. et å la pression de 760 mm. CO,. Le coefficient d'absorption de TFacide carbonique dans Veau étant connu, on peut alors, å cette température et å cette pression, calculer V'acide carbonique simplement dis- sous å Vaide de la loi de Henry, et la différence entre la quantité totale de ce gaz et la partie dissoute indique combien .le liquide peut fixer de ce gaz en combinaison dissociable å 377,5 et å la pression de 760 mm. Si Ton pouvait maintenant savoir combien d'acide carbo- nique le liquide peut fixer en combinaison dissociable å la pression beaucoup plus basse å laquelle ce gaz a été absorbé dans V'estomac å 377,5, il suffirait de retrancher cette portion de la quantité totale d'acide carbonique trouvée dans le liquide fetiré de l'estomac, et le reste représenterait N'acide carbonique dissous. Mais pour savoir combien le liquide peut fixer d'acide carbonique en combinaison dissøciable å une pression plus basse, il faut connaitre la courbe de dissociation!) des com- binaisons de Vacide carbonique avec les divers éléments du suc gastrique. Cette courbe de dissociation est connue pour un des éléments fixes qu'on trouve quelqueføis dans le liquide, å savoir le carbonate de soude. Elle a été déterminée par M. Bohr”) et montre que le carbonate de soude est déjå complétement saturé å une pression d'acide carbonique de 12 mm., et fixe encore les %/5 de son CO? å la pression de 0,2 mm. 1) Cette courbe a pour abscisses les tensions de l'acide carbonique, et pour ordonnées les quantités de ce gaz qui ont été absorbées. 7?) Bohr: Etudes sur les combinaisons du sang avec Tacide carbonique. Bulletin d. 'Acad. R. danoise d. Sciences et d. Lettres 1891, p. 171. 144 N. P. Schierbeck. Lorsque le liquide renfermait du carbonaåte de soude, ce dernier pouvait donc étre considéré comme complétement saturé å toutes les tensions d'acide carbonique dont, comme on le verra, il est question dans ces recherches. Si, dans chacune de nos expériences, nous dosons avec une liqueur titrée le carbonate de soude contenu dans le liquide, nous pourrons calculer la quantité d'acide carbonique que ce sel a fixée en combinaison dissociable. Une partie de 1'acide carbonique ainsi fixé å la tension cherchée se trouve done déterminée, et peut étre retranchée de lå quantité totale de ce gaz. Mais le reste ne donne pas encore Vacide carbonique | simplement dissous, car le liquide renfermait en outre d'autres substances — sans doute des globulines — pouvant fixer V'acide carbonique en combinaison dissociable, et dont la courbe de dissociation n'est pas connue. Par contre, la quantiteé totale d'acide carbonique que ces substances peuvent fixer en com- binaison dissociable å la pression de 760 mm. CO, a, comme on Ta vu plus haut, été déterminée en tenant compte de la préæsence possible du carbonate de soude. Elles ne peuvent en fixer davantage å une pression plus basse de V'acide carbonique ; elles en fixent plutét moins, mais je ne savais au juste com- bien faute de connaitre la courbe de dissociation. Pour déter- miner Vacide carbonique dissous, j'ai alors, de la portion de ce gaz trouvée dans le liquide retiré de lV'estomac, retranché celle qui a été fixée en combinaison dissociable å lå pression de 760 mm. CO,. Jai ainsi, il est vrai, dans le calcul de la tension, attribué å V'acide carbonique en combinaison disso- ciable une valeur un peu trop grande, et å V'acide carbonique dissous une valeur un peu trop faible. Les valeurs- que j'ai trouvées pour lå tension de Tacide carbonique dans V'estomac ne sont donc, å proprement parler, que des valeurs minima, mais quelques expériences directes sur la tension, qui seront exposées plus loin, ont montré qu'il Sur Facide carbonique de l'estomac. 145 my åa qwune trés petite différence entre ces valeurs minima et les valeurs réelles. Nous passerons maintenant å une description plus detaillée de la conduite des expériences. Elles ont, comme nous Tavons dit, été faites sur des chiens, qui étaient nourris en partie de viande, en parltie dhydrates de carbone, et dans Festomac desquels, å différents moments de lå digestion, on introduisait de Teau å VFaide d'une sonde, en aåyant soin de Fy laisser séjourner assez longtemps pour qu'on pot étre sår qu'elle serait saturée d'acide carbo- nique s'il y en avait dans l'estomac. Cette eau était maintenue å la température der379;5508 en partie pour quw'elle ne produisit pas une irritation plus grande que nécessaire, en partie pour que, dans toutes les expériences, elle ent la méme température dans V'estomac. J'ai en effet constaté dans plusieurs essais préliminaires que, lorsque V'eau introduite dans V'estomac åa une température de 379,5, et est évacuée aprés y étre restée le temps ordinaire que dure une expérience, 5—15 minutes, un thermométre maxima glissé dans la sonde pendant l'évacuation accuse des Écarts si petits de la température de 377,5, qwils ne peuvent jouer åucun råle dans les expériences. Ces derniéres ont été faites en partie sur des individus å jeun, en partie dans les différentes phases de lå digestion, aprés ou sans lavage préalable de Vestomac. J'ai då en effet procéder quelquefois å un pareil lavage pour débarrasser l'esto- mac d'un grånd nombre de petits restes d'aliments qui pou- vaient bien passer å travers la sonde, mais qui bouchaient le robinet de VFappareil collecteur. Ces lavages, qui étaient faits avec de V'eau chauffée å 377,5, ne présentent aucun inconvé- nient, vu la maniére dont Vacide carbonique se comporte dans P'estomac ; nous y reviendrons avec plus de détail en exposant les résultats de nos recherches. L'eau introduite dans V'estomac- est évacuée å travers lå 146 N. P. Schierbeck. sonde en partie dans le ballon A (Fig. 1). A Textrémité de la sonde est adapté un tube de verre qui, par un caoutchouc, est relié hermétiquement au tube a du ballon A. Le robinet 6 est un robinet å trois voies qui, dans une position, met le tube e et, dans une autre, le ballon, en communication avec la sonde. On procéde å l'évacuation en introduisant dans V'esto- mac la sonde remplie d'eau, qui peut alors fonctionner comme un siphon, et en la mettant en communication avec le tube a; puis, aprés avoir, par le tube e, fait écouler dans un verre 'eau de la sonde avec un peu du contenu de l'estomac, on recueille le reste alternativement dans le ballon Å et, par le tube e€, dans un autre ballon, B, en tournant chaque fois le robinet 6. La teneur du liquide en acide carbonique devant étre deéterminée dans le ballon ÅA, on y fait passer au préalable un courant d'air dépouillé d'acide carbonique afin d'en chasser toute trace de ce gaz, et on y fait ensuite un vide partiel pour que le contenu de l'estomac puisse y étre aspire. I faut veiller, pendant V'évacuation, å ce que le liquide coule toujours en un jet continu, et å ce que le robinet 6 soit seulement trés peu ouvert pour que Vaspiration dans le ballon se faåsse trés lentement. S'il apparait la moindre trace de bulle de gaz dans la colonne liquide, ce qui est trés facile å observer, on fait écouler cette partie du liquide par le tube ec, et si ces bulles persistent, on abandonne I'expérience. Aprés avoir recueilli une quantité suffisante de liquide, on ferme avec le robinet & le ballon A et pése ce dernier. Pour déterminer Vacide carbonique absorbé par le liquide, on le fait bouillir en faisant en méme temps passer dans le ballon A un courant d'air atmosphérique dépouillé d'acide carbonique, et recueille 'åcide carbonique mis en liberté dans une solution titrée de baryte, dans Vappareil représenteé Fig. 1. La partie å. gauche du ballon Å sert å dépouiller Pair atmos- N phérique de son acide carbonique, et la partie å droite, å Sur Tacide carbonique de I'estomac. 148 N. P. Schierbeck. recueillir ”acide carbonique dégagé. Les flacons å deux tubu- lures M, N, O, P renferment, les deux premiers une solution concentrée de potasse, le troisieme de I'eau de baryte comme controle et le dernier, de V'eau distillée; Æ est un manchon réfrigérant qui, pendant V'ébullition, empéche la vapeur d'eau de pénétrer dans VFautre partie de Vappareil. Pour recueillir VTacide carbonique dans un seul récipient, je me sers d'un flaåacon de la base duquel part, sous un angle de 30”? environ, un tube muni de 8 boules d'une contenance de 10 cent. cub. chaque. 60 cent. cub. de la solution de baryte suffisent å les remplir en låissant un vide å leur partie supé- rieure, de sorte qu'elles offrent une grande surface de liquide au gaz qui les traverse, et que les petits coussins d'air ménagés dans les boules donnent å la baryte le temps de fixer 1'acide carbonique. J'ai pu, pår ce moyen, me contenter d'un seul récipient, car dans aucune de mes expériences, il n'a passé d'acide carbonique dans les récipients $ et T qui renferment de la baryte comme contråle; U est un flacon contenant de Veau distillée, et dont le tube m communique avec un aspira- feur qui aspire Fair å travers tout Vappareil. Aprés avoir été pesé, la ballon Å est alors intercalé dans Vappareil préalablement rempli d'air åtmosphérique dépouillé de toute trace d'acide carbonique, et on verse dans le réci- pient R 60 cent. cub. exactement mesurés de lå solution de baryte. On fait ensuite bouillir le liquide, en méme temps que Vappareil est traversé par un courant d'air atmosphérique dépouillé d'acide carbonique, et maintient V'ébullition pendant une heure, temps suffisant pour que tout V'acide caårbonique se dégage et passe dans le récipient R. Cela fait, on ferme les différentes parties de VFappareil et détache le récipient R, dont le contenu est rapidement versé dans une éprouvette qu'on bouche ensuite avec un bouchon de caåoutchouc. Enfin quand le carbonate de baryte s'est complétement précipité, on titre le liquide clair. Sur Facide carbonique de T'estomac. 149 Aprés que le liquide du ballon ÅA a ainsi perdu son aåcide carbonique, on en détermine lå réaction. En emplovant comme indicateur la phtaléine du phénol, la réaction était souvent alcaline par suite de la présence de Na, CO2, et elle VFétait toujours dans les expériences faites sur un estomac å jeun. Examinait-on au contraire lå réaction du liquide avant I'ébulli- tion et avec le méme indicateur, on trouvait toujours qu'il était neutre ou faiblement acide en le titrant avec une solution trés étendue de soude. Cette différence de réaction avant et aprés T'ébullition provient de la présence de Vacide carbonique dans le liquide, car ce gaz, dans un liquide qui renferme Na,CO,, masque la réaction alcaline de ce sel lorsqu'on emploie comme indicateur la phtaléine du phénol, et c'est pourquoi il faut déterminer le degré dalcalinité du liquide aprés Vavoir fait bouillir. Ce dernier conservait souvent aussi apres Vébullition son acidité, qui était alors due aux acides ordinaires de T'estomac, Vacide chlorhydrique et VFacide lactique. Le liquide recueilli dans le ballon B servait å déterminer la quantité totale d'acide carbonique absorbée å la pression de 760 mm. CO,, détermination qui, nous Favons vu, est néces- saire pour calculer lå quantité de ce gaz qui est simplement dissoute. D'aprés la maniére dont on avait recueilli cette partie du liquide, en évacuant alternativement dans les ballons A et B le contenu de lestomac, il était å prévoir qu'elle avait la méme composition que celle du ballon AA, et c'est aussi ce qu'ont confirmé de nombreuses déterminations de Vacidité et du résidu. Dans toutes les expériences, le liquide de B, outre Facide carbonique dissous, en renfermait toujours, en combi- naison dissociable, une quantité qui dépendait å un haut degreé de T'état de 'estomac au moment de l'expérience. Opérait-on sur un estomac å jeun et méme lavé å plu- sieurs reprises, ou bien å un moment ou la réaction du liquide, aprés Vébullition, était alcaline ou neutre, la proportion d'acide Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1891. 11 150 N. P. Schierbeck. carbonique en combinaison dissociable, outre la partie fixée par le carbonate de soude, était toujours grande. Mais si l'ex- périence était faåite å un moment ou le liquide avait une réaction acide, surtout causée par Vacide chlorhydrique, on n'en trouvait qu une faible quantité. Pour déterminer, dans le contenu du ballon B, la quantité totale d'acide carbonique absorbée å la pression de 760 mm., on introduit le liquide dans un ballon qwon ferme ensuite avec un bouchon de caoutchouc qui donne passage å 3 tubes, dont un d'arrivée et un de sortie pour T'acide carbonique, et le troisiéme un siphon qui sert plus tard å vider le ballon. Ce dernier est alors plongé dans un bain-marie dont la température est maintenue constam- ment å 379,5 å Taide du régulateur de M. Bohr et d'un agitateur mécanique, et on fait ensuite påsser pendant 3 heures un courant d'acide carbonique dans le liquide, en ayant soin de secouer de temps å autre le ballon. Le gaz passe de lå dans un flacon å deux tubulures contenant de l'eau, et augmentation de pression qui en résulte est indiquée par un manométre. Au bout de 3 heures, on peut étre sår que le liquide est satureé d'acide carbonique, et on en prend alors un échantillon avec le siphon pour Tana- lyser dans le ballon AA, en ayant soin de ne pas interrompre le courant gazeux, afin de maintenir la pression constante dans le ballon. La déter- mination de CO? dans cet échantillon se fait comme nous lIavons décrit plus haut, en le faisant bouillir et recueillant le gaz dans une solution de baryte. Le poids du liquide se déduit de celui du ballon Å. L'acide carbonique ainsi trouvé est rapporté å 100 cent. cub. de liquide et å la pression de 760 mm., en tenant compte de lå pression du mano- métre, de la tension de la vapeur d'eau et -du volume du liquide å la température du bain-marie. La solution de baryte employée pour fixer F'åcide carbo- nique est titrée avec de Vacide oxalique. Des essais prélimi- naires m'avaient fait voir qwil était nécessaire d'opérer avec des solutions trés étendues quand il s'agit, comme ici, d'obtenir des déterminations trés exactes. Aussi me suis-je bientåt vu forcé, aprés m'étre d'abord servi de la concentration recom- - mandée par Pettenkofer pour la détermination de CO, dans Pair atmosphérique, 1 cent. cub. correspondant å 1 milligr. de CO,, d'étendre encore davantage la solution de maniére qu'elle n'ett par centimétre cube qwune concentration un peu plus grande que !/2 milligr. CO”. La solution de baryte a également été étendue autant que le permettait la quantité d'acide carbonique qu'elle devait absorber. Sur Vacide carbonique de l'estomac. 151 La concentration de la liqueur titrée a été déterminée avec du carbonate de soude pur chauffé au rouge. Avant de procéder å mes expériences, j'ai contrålé I'ap- pareil et la méthode. Il s'agissait d'abord de savoir si le manchon réfrigérant remplissait bien son råle. Dans ce but, aprés avoir introduit dans le ballon A et les récipients Å et S une certaine quantité d'eau distillée, j'ai fait bouillir Teau du ballon en faisant, en méme temps, passer un courant d'air dans Vappareil. Le poids des deux récipients avait été déter- miné exactement avant le chauffage et, au bout d'une heure, le temps ordinaire que durent ces expériences, il n'avait pas varié. Cela prouve que rien ne distille du ballon A dans le récipient R, et qu'iil n'y a pas non plus de particules liquides entrainées par le courant d'air de R dans S. Jai ensuite examiné s'il y avait lieu de craindre quelque diffusion de V'acide carbonique par les tuyaux de caoutchouc de VFappareil, surtout le tuyau d qui est fortement échauffé. A cet effet, j'ai å Taide de Vappareil, déterminé Vacide carbonique dans deux portions égales d'une solution de carbonate de soude, en employvant pour Tune, comme d'habitude, des tuyaux de caoutchouc aussi courts que possible, et pour Vautre des tuyaux beaucoup plus longs, et trouvé dans les deux cas le méme résultat. J'ai fait plusieurs déterminations de lTacide carbonique contenu dans un certain volume d'une solution de carbonate de soude dont la concentration était connue. Les valeurs ainsi trouvées å T'aide de l'appareil s'accordaient bien entre elles, mais différaient un peu de celle donnée par le calcul. Comme exemple de ces différences, je citerai les 3 déterminations suivantes | 12,0 milligr. CO 'caleulé == 11,3 ”milligrs; CO) trouvé — 4 12321 — 12,3 — qui sont un peu trop fortes. Avec une autre solution de baryte et d'acide oxalique, j'ai obtenu des valeurs s'accordant te 152 N. P. Schierbeck. aussi bien entre elles, mais qui toutes étaåaient un peu plus faibles que la valeur calculée. Le méme fait s'est reproduit quand, avec mon appareil, j'ai déterminé le coefficient d'ab- sorption de V'aåacide carbonique dans Veau distillée; j'ai en effet toujours trouvé des valeurs s'accordant bien entre elles, mais qui, de méme que les préæcédentes, s'écartaient un peu de lå valeur réelle, tantot en plus, tantot en moins, suivant les liqueurs titrées employées. Je me suis donc vu forcé, chaque fois que j' opérais avec de nouvelles liqueurs titrées, de déterminer d'åbord avec mon appareil le coefficient d'absorption de VFacide carbonique dans eau distillée, afin de pouvoir introduire la différence constante ainsi trouvée d'avec la valeur réelle dans le calcul des expé- riences sur V'estomac faites plus tård avec les mémes liqueurs titrées. Je donnerai ici les valeurs obtenues avec lappareil pour le coefficient d'absorption de V'acide carbonique dans V'eau distillée, et qui ont subi les corrections ci-dessus dans les expériences mentionnées dans les tableaux qu'on trouvera plus loin. Comme je me suis servi de deux liqueurs titrées un peu differentes Tune de Vautre, ces valeurs forment deux séries. Dans la premiére série d'expériences, j'ai trouvé pour Paåcide carbonique absorbé dans 100 cent. cub. d'eau distillée å la température de 377,5. C. et å la pression de 760 imm., les vaåleurs suivantes 1. 54,2 cent. cub! hk oa 43 — 3 COPFealcule FESTE ENG Or over = (7 (45 4 ms 654.80 1 Comme on le voit, toutes ces valeurs sont plus petites 1) Bohr et Bock: Déterm. de Faåbsorption de quelques gåz dans T'eau å des températures comprises entre 0 et 100%. Bulletin de TAcad. R. danoise d. Sciences et d. Lettres 1391, p 84. Sur VFacide carbonique de l'estomac. 153 que la valeur réelle, mais s'accordent bien entre elles. La moyenne est 54,5 cent. cub., et K.54,5 = 55,8 donne K — 1,0239, qui est le nombre par lequel doivent étre multipliées les valeurs de cette série. On a trouvé de méme, dans la seconde série, pour V'acide carbonique absorbé dans 100 cent. cub. d'eau distillée, å 377,5 et å 760 mm., les valeurs suivantes 175675" g0b:"cent ) sål | BUSSEN — CO? .calculé —=. 55,8; CO? trouvé —" ge : | 3:50;8 1 STØR — Ces valeurs sont ici toutes un peu plus grandes que la valeur réelle. La moyenne est 56,8 et K.56,8 = 55,8 donne K — 0,9824 pour la correction å faire å cette série. Pour m'assurer que lå tension d'acide carbonique que ces recherches mont fait trouver dans l'estomac ne provenait pas de gaz qui y auraient pénétré de Vintestin, j'ai fait quelques expériences sur un chien dont V'estomac était fistulé et isolé de Vintestin par une vésicule de caoutchouc. Ces expériences ont du reste été faites suivant la méme méthode que les pré- cédentes, sauf les modifications nécessitées par lVévacuation å cause de la fistule pratiquée dans V'estomac et de Pobturation du pylore. J'ai opéré sur le chien 1 (cf. Tableau I) parce que les variations de tension de 'acide carbonique dans V'estomac étaient bien connues chez ce chien. L'opération a été faite de la maniére habituelle en 2 séances, Vanimal ayant au préalable été soumis å Vaction de la morphine. Le 3€ jour aprés VFintroduction de la canule, on K a procédé å la premiére expérience. Le chien a, sans étre 154 N. P. Schierbeck. lié, été couché sur le ventre sur une table percée d'un trou rond par lequel passait la canule, pour qu'on put de dessous la table effectuer les manipulations nécessaires pour Vobtura- tion. du pylore, le” lavage, etc. - On aa, d'abord, å… traverst"lå canule, vidé J'estomac, qui, bien qwil fåt å jeun, renfermait cependant 20 cent. cub. d'un liquide trés acide. Un cathéter rigide, avec une courbure convenable et por- tant å son extrémité une vésicule de caoutchouc, a alors été introduit dans le pylore par la canule, en traversant dans celle-ci un bouchon de caoutchouc qui le maintenait en place. On a ensuite gonflé lå vésicule en y introduisant par le ca- théter de Feau å;37%5, jusqu'å ce qp'elle ett un "volume convenable. Par une seconde ouverture dans le bouchon de caoutchouc de lå canule, on a enfin fait passer un tube de verre droit qui se terminait librement dans 1'estomac quelque peu åau-dessus de la canule, et c'est par ce tube quw'ont été fåits les lavages et les évacuations. La fistule de V'estomac adhérait étroitement å la canule, de sorte que rien, pour ainsi dire, n'a suinté au dehors, bien que la canule occupåt le point le plus bås. On a laissé le liquide séjourner dans Vestomac plus longtemps que de coutume pour voir si, par ce moyen, on obtiendrait des valeurs plus grandes, åucun écoulement ne pouvant se faire par le pylore. L'expérience terminée, la vésicule était vidée å travers le cathéter tåandis que tout le reste demeurait en place, et on a alors toujours constaté quwun lavage de l'estomac, fait avec précaution aprés le vidage de la vésicule et le dégagement du pylore, donnait un liquide fortement coloré en jaune et accusant nettement la réaction de la bile, tandis que Teau de lavage, pendant V'obturation du pylore, était tout å fait claire, ou w'avait que la légére teinte jaunåtre qui appartient au suc gastrique, et ne donnait jamais la réaction de la bile. Je mentionne ce fait, parce qwil prouve que Vobturation du pylore était bien complete. Sur VFacide carbonique de V'estomac. 155 Avant de passer å l'examen des tableaux ou søont résumées nos expériences, nous indiquerons en peu de mots le contenu de chacune de leurs colonnes. La 1"? colonne donne le numéro de Vexpérience. La 2" colonne indique le moment de lå digestion om 1'ex- périence a été faite et la composition du repas qui Va précédée. La 3% colonne donne une courte description de la marche de V'expérience et indique T'état de ''estomac avant l'expérience, comme, pår exemple, au cas quon ait opéré sur un estomac åa jeun, si ce dernier était réellement vide de tout aliment. Elle mentionne aussi si 1'estomac a été soumis å des lavages avant que l'eau destinée å absorber T'acide carbonique y ait été introduite. On voit en outre par cette colonne que, dans presque chaque expérience, on åa, aprés V'évacuation, procédé å des lavages de l'estomac, et y a de nouveau introduit de V'eau dont lå tension d'acide carbonique a ensuite été déterminée. Nous expliquerons plus loin le but de cette détermination. La 4£ colonne indique combien de minutes a séjourné dans P'estomac V'eau qu'on y a introduite. La 5 colonne donne la réaction, de V'eau évacuée. Elle est mentionnée comme étant neutre ou acide (CO,), d'aprés le résultat de T'analyse avant le chauffage du liquide, dans les cas ou ce dernier s'est møontré alcalin aprés avoir été soumis å l'é- bullition, et le degré de Talcalinité est alors toujours ajouté. La réaction est-elle au contraire indiquée seulement comme acide cela signifie que Vacidité est due å des acides non volatils, par conséquent å Vacide chlorhydrique ou å Vacide lactique, dont on a constaté la présence avec le papier de Congo, la phloro- glucine-vaniline et le réactif d'Uffelmann. La 6? colonne indique le volume pour cent d'åcide car- bonique trouvé dans le liquide évacué, défalcation faite de celui qui peut étre fixé en combinaison dissociable par du carbonate de soude. La 7 colonne indique le volume pour cent d'acide carbo- 156 N. P. Schierbeck. nique que le liquide évacué peut absorber å 377,5 C. et å 760 mm., également défalcation faite de celui qui est fixé par le car- bonate de soude. L”acide carbonique mentionné dans les 2 derniéres colonnes se compose d'acide carbonique dissous et de celui qui, sans doute, est en combinaison dissociable avec des globulines, mais ne contient pas lacide carbonique fixé par le carbonate de soude. Tableau I No de Texpé- | Phase j | Marche de l'expérience. SRED EN de la digestion. | i | i I. Aprés un jeune de | Sonde introduite. Estomac vide. 4 jours. Introduction de 400 cent. cub. d'eau. | Evacuation apTés "43 SAS DELTES RRARERR REE AEEESEEER Liquide évacué, jaunåtre, clair, avec un peu de mu- bilaget, ne ne he c0. ye "elever er mV le SKE REE RENEE gg Puis, 4 lavages de l'estomac avec 300 cent. cub. | d'eau. Eau de lavage, claire. Nouvelle introduction de 400 cent. cub. d'eau, qu'on || Fardaisses ans are se et ea SLET SE ERE ERNE REE : Liquide évacué, clair avec un peu de mucilage . . . IL. Aprés un jeune de "400 cent. cub. d'eau ont été introduits et. retirés | 2 jours. aussitot; eau claire. ; Introduction de 400 cent. cub. d'eau, qu'on a laissés 10' dans I'estomac et pris ensuite pour l'expérience sur la tension n? 1 (Tableau IV). Aussitot aprés, introduction de 400 cent. cub. d'eau | qu'on as laissés gs 7 278 re, SM STR REE ER ERE SALE | | Liquide évacué, clair, mais fortement coloré en jaune ; | sansøreactions de:la;bile ; 122 7 Eris SENER SER TIL. | Aprés un jeune de | 1 lavage. Estomac vide. Introduction de 300 cent. | 24 heures. cub. d'eau,,qu'on a laissés,… ; 5 FRESKER | Liquide évacué, clair et légérement opalin...... 3 lavages avec 300 cent. cub. d'eau, qu'on a laissés chaque fois 5". | Introduction de 300 cent. cub. d'eau, qu'on a laissés I Liquide éyacué, plus opalin. ...2020002 REER Sur Facide carbonique de I'estomac. 15 Qc La 8% colonne a été obtenue en retranchant de la quantité d'acide carbonique mentionnée dans la 6% colonne celle qui, å la pression atmosphérique, a été fixée par les globulines en combinaison dissociable, et donne par conséquent Vacide car- bonique simplement dissous, et dont La 9% colonne indique la tension. (Chien ne 1). i Réaction. | Vol. fo de | Bear Séjour | ' Fr | IV 01207 KG O2fabsorbé | Nee; Sr ORNE dans Nåfnre Acidité ou! ge CO? |åla pression | de CO Tension Festomac.|! dela | Seng trouvé de 760 mm. | simplement: |. en" millim: BE ODE 5; APYSS 5) CO? ; dissous. | T'ébullition. . 12' Acide 0,008 | SAR UTEN ERNE 3,6 49,3 ERE OS) | SE | | | 2 0,006 | 6.9 60,1 DU 36,4 10' neutre 0,005 6,6 60,5 159 250 A' neutre 0,011 6,1 62,6 = By | Acide 0,006 6,3 59,0 3,4 46,3 (CO3) | 158 N. P. Schierbeck. No de T'expé- Phase | Marche de 1'expérience. | SENE de la digestion. | i | EF] ..C GCCCOCOcCSS ER IV: 1/» heure apréæés avoir | Introduction de 300 cent. cub. d'eau. mangé 50 gr. de | Evacuation aprés . 2 21 SENE RER viande. Liquide évacué, faible teinte jaunåtre, avec quelques || fibres de viande non altérées . .. 0. . RS TH 5 lavages avec 300 cent. cub. d'eau, qu'on a, la 6e |" bes: lasses)- sr … 5 > 808 st NERE KER EEN te Liquide évacué, tout å fait clair SSR VÆ 1 heure 3/4 aprés 50 cent cub. introduits et évacués peu aprés; acidité avoir mangé 50 gr. = 0,096 % CIH (+). de viande. Introduit 300 cent. cub. d'eau, qu'on a laissés . . . | | Liquide évacué, jaunåtre, trouble, avec quelques filaments de: viande… 7 RER 2 27 ce ERE REE VI: 2 heures !/> aprés Introduit 300 cent. cub. d'eau, qu'on a laissés . . . avoir mangé 50 gr. " Liquide évacué, trouble, mucilagineux avec des fila- de viande. | »æments de ;yiande gonfiés ;… . : -… ;FÆSSREREEEEER | 5 lavages avec 300 cent. cub. d'eau; eau de lavage, de moins en moins trouble et å la fin sans fila- ments de viande. Introduit 300 cent. cub. d'eau, qu'on a laissés. . . . Liquide évacué, opalin, mucilagineux, avec de fins filaments de viande ..... -. "« fx 783 KS FREE A&- | VII. 5 heures Y4 aprés Introduit 300 cent. cub. d'eau, qu'on a laissés. . . . avoir mangé 50 gr. | Liquide évacué, jaunåtre, trouble, avec des filaments de viande. de viande fins et gonflés . . 2. SES BEER 6 lavages avec 300 cent. cub. d'eau, 1 avec 600 | cent. cub. Introduit 400 cent. cub. d'eau, qu'on a laissés. .. . ; Liquide évacué, clair, avec peu de mucilage et de filaments def viande- ./720. . 2 ASER ER VIIL 8 heures ”/4 aprés 2 lavages avec 400 cent. cub. d'eau. | avoir mangé 50 gr. | Introduit 400 cent. cub. d'eau, qu'on a laissés. . . . de viande. ' Liquide, légérement trouble, avec un peu de mucilage et de rares filaments de viande. 5352800 | 2 heures ”/4 aprés. 2? lavages avec 400 cent. cub. d'eau. Introduit 400 cent. cub. d'eau, qu'on a laissés. . . . | Liquide évacué, opalin, avec un peu de mucilage et | | sans filaments de viande.......--. »" In RE en Séjour … dans ”estomac. 7 6' 5 5 5 8 8' 8 8' Sur Facide carbonique de l'estomac. Nature de la réaction. acide Acide (CO?) acide acide neutre Acide (CO,) Réaction. Acidité ou alcalinité | aprés P'ébullition. 0,01 0,02 CIH (+) 0,005 0,006 C1H (+) | Vol. lo de CO? trouvé. 10,4 10,3 10,3 10,6 9,4 9,0 8,8 76 | | CO? absorbé | |å la pression | de 760 mm. simplement | Vol. %/o de CO: 56,7 56,2 57,8 58,9 58,9 61,8 59,5 Vol. % de CO? dissous. 9,4 9,3 9,5 6,3 5,9 2,9 3,9 159 Tension en millim. 128,6 126,0 129,8 85,8 80,4 39,0 53,0 160 N. P. Schierbeck. No de Texpé- ; SE i . ( ges R: SENG e la digestion IX. 1 heure, "/2 aprés introduction de 20 gr. ; de biscuits pilés dé- layés dans T'eau. pt 1 heure //4 aprés avoir pris 2 litre | de lait. XE. … | Aprés un jeune de 24 heures | i XI | 2 heures ”/2 aprés | avoir mangé 50 gr. | de biscuits pilés dé- | layés dans |'eau. | Introduit 400 cent. cub. d'eau, qw'on a laissés. . . . | Liquide évacué, un peu trouble et muqueux, sans i | | 3 lavages avec 400 cent. cub. d'eau. || | | Marche de 1l'expérience. 1 || 10 lavages avec 300 cent. cub. d'eau, la sonde rame- | nant toujours des miettes ramøllies mais non altérées. | Introduit 400 cent. cub. d'eau, qu'on a laissés.. . . | Liquide évacué, légérement jaunåtre, trouble, mais sans miettes Introduit 300 cent. cub. d'eau qui, aprés 10”, n'ont pu étre retirés, la sonde étant bouchée. Introduit de nouveau 300 cent. cub. Eau et coagulums de lait vomis. Introduit encore 300 cent. cub. d'eau, mon aVlaisses RENEE lavages suivis de Vintroduction du 300 cent. cub. d'eau, qu'on a retirés aprés Premier liquide évacué, jaunåtre, opalin, mais sans coagulums. FL) Second liquide évacué, clair restes-daliments. - . 35.2 2 1 OEEREEENER AR Introduit 400 cent. cub. d'eau, qu'on a laissés. . . - Liquide évacué, méme aspect que le précédent . . . 1 lavage avec 400 cent. cub. d'eau; 1l'eau de lavage contenait quelques miettes. Introduit 400 cent. cub. d'eau, qu'on a laissés...… Liquide évacué, un peu jaunåtre, trés trouble, mais sans miettes 3 lavages avec 400 cent. cub. d'eau. | 400 cent. cub. d'eau introduits et laissés (| | Liquide évacué, plus jaunåtre et plus clair ....- Sur VFacide carbonique de Vestomac. Réaction. Séjour Fe dans | Nature | icalinite 'estomac. de la ; æn bi reaction. | gb ullition. 7 neutre 0,004 eg acide 0,006 CIH (—) 8 " 0,006 | C1H (+) (Chien ne 2). B/ | | | neutre | 0,008 | 18' | " 0,004 | | 6' | || acide | 0,007 | COLH (4) | 10' " 0,02 " OlH (+) Vol. ol, de CO? trouvé. 13 5,9 8,3 10,8 9,6 CO? absorbé "de 760 mm. Vol. ”/o de å la pression | CO?. 56,1 574 | 56,6 161 Vol. 9/0 de CO? Tension simplement en millim. dissous, 1,3 15; 9,4 | 128,6 10,8 147,4 Tirrt 22,8 2 125,4 8,9 120,7 N. P. Schierbeck. de I'expé- É NDR i Marche de 1'expéærience. HS | de la digestion. | | | | VA XIII. | 50” aprés avoir pris | Retiré avec la sonde environ 150 cent. cub. d'un | 50 gr. de sucre de | liquide jaunåtre, trouble et un peu visqueux. ÅAci- | canne dans 100 cent. dité = 0,078 %% CI1H (+). | cub. d'eau. Introduit 300 cent. cub. d'eau, qw'on a laissés. .. . | | Liquide jaunåtre, trouble, un peu visqueux .....- | XIV. | 2 heures ”/2 aprés | Retiré avec la sonde environ 10 cent. cub. de liquide; avoir pris les 50 gr. de sucre de canne. acidité = 0,1129%9 CIH (+). Introduit 300 cent. cub. d'eau, qu'on a laissés. . Liquide opalin, un peu visqueux Tableau III XV. XVI. Aprés un jeune de 24 heures. 1 heure ”/2 aprés avoir mangé 50 gr. de viande. En enle- | 3 jours aprés Tintroduction de la canule. vant le bouchon, il s'est écoulé 20 cent. cub. en- viron d'un liquide mucilagineux jaune verdåtre, avec des flocons noiråtres et de petits amas de Acidité = 0,165-01H (+). mucosités et de poils. Obturation du pylore. 4 lavages avec 300 cent. cub. d'eau; derniére eau de lavage, claire. Introduit 300 cent. cub. d'eau, laissés Liquide transparent un peu opalin Introduit 300 cent. cub. d'eau, laissés Liquide comme le précédent ENE FE En la de 8 jours aprés Tintroduction de la canule. débouchant, il est sorti de petits morceaux viande visqueux, gonflés sur les bords, et cent. cub. environ d'un liquide brun. Acidité 0,247 "Io CIH (+) et acide lactique. Irrigation avec 500 cent. cub. d'eau; eau de lavage, un peu jaunåtre avec restes de viande. Sur Vacide carbonique de 1'estomac. 163 Réaction. | Vol. ”/o de SSG. Séjour | == Vol. ”/o | CO? absorbé Vol. bø g dans Nature | Agene OU! de CO? Fa la pression "de co Tension 'estomac. dela |? unr Fry | trouvé. de 760 mm. simplement en millim: ) réaction. era | CQ2. dissous. | | 8' | Acide 0,001 9,6 60,1 5,3 72,9 | (CO,) | 8 Acide Q 10,1 | 56,8 9,0 Van rar! (CO,) | | | Jhien å estomae fistulé). | | | i i | i | | | | i 15' | | || | 3 Acide 0,005 i> 41 10;4 SEER 84 113,9 4! (CO) | ! | | ” | 0,002 | 8,7 59,4 5,1 69,3 164 N. P. Schierbeck. No de T'expé- Phase de la digestion. ' Marche de l'expérience. rience. i | | Obturation de pylore. Laåvage avec 300 cent. cub.; eau de lavage, claire. | Introduit 300. cent. eub. dean; Tåisseseeeeeee Liquidetuntpeut blende Seere USL SER Introduit 300' cent. cub. dean, Tisses meer | Liquide comme le: précedent - ORE | XVII. å heures ”/» aprés 5 jours aprés lTintroduction de la canule. En la avoir mangé 50 gr. débouchant, il s'est écoulé 50 cent. cub. d'un de viande. liquide brun noiråtre avec des filaments de viande gonflés. La plus grande partie de la viande avait cependant quitté 1l'estomac. Acidité = 0,3 % CIH (—), et réaction trés marquée d'acide lac- tique. Irrigation avec 300 cent. cub. d'eau; eau de lavage, avec quelgqes filaments de viande, mais du reste | claire. Obturåtion du pylore. Lavage avec 500 cent. cub. d'eau. Introduction de 300 cent. cub. d'eau, laissés..... Liquide jaunåtre, opalin, assez clair. Introduit 300 cent. cub. d'eau, laissés...... am Liquide.…clair, moins opalin .…… 55-70 : XVIIL Aprés un jeane de 25 jours aprés Fopération. 24 heures. En débouchant la canule, il est sorti quelques petits amas de mucosités fortement colorés en jaune. Obturation du pylore Lavage; eau de lavage, claire sans restes d'aliments. Introduit 300 cent. cub. d'eau, laisses SANSER Liquide, un;peu opalin v. …. - RRS RE MET > Sur VPacide carbonique de l'estomac. 165 | Eg: & Fare ETT BRET TER E ET i ad ST en | Réaction. Vol. fo de | Vol 0 08 aen ERR Vol. %%0 |CO? absorbé Moe 1 LS ID "dans Nature SOS ol) de CO? |å la pression] "" SNE Tension T'estomac. de la 8 vvs mn; trouvé. de 760 mm. 7" FAP | en millim. réaction. | 6pyllition. CO, ie] I j | I | 15' | | acide 0,015 9,8 56,9 8,7 118,1 15' C1H (+) | j acide 00238 (5599 55,6 SDÅY) 134,3 CIH(+) | | å | 15' acide 0,004 11,8 56,9 10,8 146,7 Ek” | | | Acide 0,002 LEG 57,6 9,8 133,9 | | 8 | neutre 0,002 83 62 2 27,8 Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1391. 12 166 N. P. Schierbeck. Résultats. Les recherches faites par d'autres auteurs sur VFacide car- bonique de T'estomac ont toutes porté sur sa présence å Vétat gazeux, comme faisant partie d'une accumulation de gaz libres qui s'y trouvaient en méme temps. Elles nous ont appris quwune pareille accumulation de gaz dans T'estomac normal était toujours riche en acide carbonique, mais y était relative- ment plus rare que dans le canal intestinal. Mais å mesure que nos connaissances se sont étendues, il est, comme nous Pavons vu, devenu de plus en plus difficile d'indiquer la source de cet acide carbonique. C'est pourquoi, nous nous sommes proposé, dans ce travail, de chercher å déterminer les condi- tions dans lesquelles V'acide carbonique apparait dans l'estomac, pour pouvoir, entre autres, en expliquer la préæsence dans les accumulations de gaz libres ci-dessus mentionnées. En examinant les résultats auxquels nos recherches ont abouti, on voit que nous avons réussi å montrer que Vacide carbonique se rencontre en tout temps dans V'estomac, et y apparait avec une certaine tension dont la grandeur dépend des phases de la digestion, et varie avec elles dans un certain rapport. C'est la valeur de cette tension que nous avons déterminée dans les différents états de V'estomac, et dont nous allons maintenant rendre compte. Considérons d'abord cette tension dans V'estomac å jeun. Elle est alors assez variable et peut, de 50 mm., descendre å seulement quelques millimétres, mais elle existåit toujours ce- pendant, le chien fåt-il méme å jeun depuis 48 heures. Dans 2 de mes expériences, j'ai, sous la rubrique volume pour cent d'acide carbonique simplement dissous mis le signe —. La quantité d'acide carbonique qui, å la pression de 760 mm., est en combinaison dissociable avec les globulines est ici plus grande que celle qui est absorbée dans le liquide contenu dans ”estomac. Sur Facide carbonique de l'estomac. 167 Comme les valeurs de nos tensions, par le motif indiqué plus haut (p. 144), sont toujours un peu plus petites que les tensions réelles, un paåreil résultat peut se produire quand la tension de Vacide carbonique dans lestomac est trés faible. Que, dans ces deux cas, Vacide carbonique ait réellement eu une certaine tension, on peut le voir dans la colonne de VFaci- dité, om la réaction du liquide est indiquée å Forigine comme neutre, mais aprés Vébullition comme ayant une alcalinité de 0,011 et 0,008%0 due å Na,CO,, ce. qui signifie que le li- quide renferme un peu d'acide carbonique libre, Vovons maintenant comment cette tension se comporte quand Vestomac recoit des aliments, et suivons en la marche dans toutes les phases de la digestion d'un seul et méme aliment. Nous pouvons, dans ce but, nous servir des expé- riences qui ont été faites sur le méme chien (n? 1) å des temps différents, aprés lui avoir fait manger la méme quantité de viande (50 gr.). Ces 50 gr. ont été donnés en un seul morceau et non découpés pour que, lors de I'évacuation du liquide, des fragments de viande ou des fibres gonflées ne vinssent pas boucher le robinet de mon ballon. C'est gråce å cette pré- caution que, dans T'expérience IV, F'eau évacuée une demi- heure aprés ce repas ne renfermait que quelques fibres. Ce n'est pås que ce morceau de viande eut déjå quitté V'estomac; il s'y trouvait ramolli et sous Vaction du suc gastrique, et de sa surface s'étaient détachées les fibres que Veau avait entrai- nées. Il m'était seulement difficile, en procédant ainsi, de juger avec certitude si le morceau en question était encore ou non dans V'estomac; mais des vomissements accidentels, provoqués chez le chien par Vintroduction de la sonde, ont pu me convaincre qu'un morceau de viande de 50 gr. ne quitte en général V'estomac qu'au bout de 2—3 heures. Le temps qui s'est écoulé aprés Valimentation, tel qw'il est indiqué sur les tableaux, doit dønc étre compris comme il suit; Y2 heure correspond au commencement de la digestion, 1 h. %/4—2 h. 1/2 12: Eg 168 N. P, Schierbeck. a sa pleine activité et 5h.!/4 å Tépoque ou les aliments ont quitté 1'estomac. Pour avoir une idée plus nette de la marche de la tension de Facide carbonique pendant la digestion d'un morceau de viande de 50 gr., nous 1'avons représentée par une courbe, en prenant pour abscisses le temps écoulé aprés Valimentation et Viande, 1re Evacuation . . m 2de Evacuation x Bis CUS EL ESS NSSE RL > DR 792. SUS EDR en gø 8 Banks SENGEN ERE o 9 FEE Hsiomaciåennsrse re (o) ; KG Expériences directes sur lå & 5 SN tension, Tableau IV. saver ve far 10], 424 fore 0. z rer 3. Ea Ex 6. 7z é. 9. heures pour ordonnées les tensions trouvées de Vacide carbonique. La courbe ainsi construite se présente comme le montre lå Eigs? On voit par lå que la tension de VF'acide carbonique com- mence å croitre dés que V'estomac recoit un aliment, et atteint son maximum dans la derniére phase de la digestion en crois- sant d'une maniére continue. Elle reste aålors ståtionnaire 2 Sur Vacide carbonique de lestomac. 169 jusqwWå ce que cet aliment ait quitté 1'estomac, et peut-étre un peu plus longtemps, pour ensuite décroitre un peu plus len- tement que dans la période de så croissance, et, 5 heures en- viron aprés que l'estomac s'est vidé, elle a la méme valeur que lorsque VPanimal était å jeun. Ce n'est pas une petite hauteur — 130—140 mm. — que la tension de Vacide carbonique atteint å la fin de la digestion, si on la compare åux 30—40 mm. qu'elle peut atteindre dans un estomac å jeun. Dans presque chaque expérience, l'estomac, aprés lå pre- miére évacuation, a été lavé å plusieurs reprises avec de Veau, aprés quoi on y a introduit une nouvelle quantité d'eau et procédé å une nouvelle détermination de la tension de Vacide carbonique. La seconde analyse a toujours donné pour cette tension presque la méme valeur que lå premiére, et cela quoi- qwon ait souvent fait plusieurs lavages entre les deux analyses, et que V'eau de lavage ait quelquefois séjourné 5 minutes dans Vestomac, temps qui lui a suffi pour absorber une quantité assez notable d'acide carbonique. L'expérience XV, sur le chien dans Vestomac duquel a été pratiquée une fistule, fait seule exception sous ce rapport; mais la différence entre les deux analyses est certainement due au temps par trop court que j'ai laissé Veau séjourner dans Pestomac, et aux conditions défavorables que ce .dernier preé- sentait pour la saturation. Par conséquent, Vacide carbonique de l'estomac, méme aprés avoir été enlevé plusieurs fois, s'y reproduit toujours . vite jusqwå ce qu'il ait atteint, dans le contenu de l'estomac, la tension correspondant å chaque phase de la digestion. On voit donc que les lavages que j'ai souvent då entre- prendre avant de commencer une expérience »'ont eu sur elle aucune influence. i Que la production de Vacide carbonique se régle en vue d'une certaine tension, cela résulte encore de la circonstance que la tension de Vacide carbonique dans le liquide évacué est 170 N. P. Schierbeck. indépendante du temps pendant Jequel ce dernier séjourne dans T'estomac, si seulement il y reste assez longtemps pour étre saturé. C'est ce que prouve, pår exemple, l'expérience XII, ou la méme quantité d'eau a été laissée dans l'estomac, la premiére fois, 6, et, la seconde fois, 10 minutes, et cepen- daånt la tension de Tåcide carbonique est la méme dans les deux cas. L'expérience VII montre en outre que lå quantité d'eau introduite dans l'estomac m'a aucune influence sur la tension. Dans Tétude de ce point important de Tapparition de Vacide carbonique avec une certaine tension stable, je n'ai pu, entre les deux évacuations suc- cessives de la méme expérience, faire varier dans des limites plus étendues ni la durée du séjour de T'eau dans V'estomac, ni la quantité d'eau qui y est introduite. Je Tai naturellement essåayé plusieurs fois, mais sans jamais y réussir. C'est qu'en eflet I'estomac ne garde que pendant un temps limité Teau qu'on y verse, car j'ai toujours trouvé, dans n'importe quelle phase de la digestion, que lorsqu'elle y reste plus de 10 minutes, elle s'échappe par le pylore. Ce qui prouve que c'est bien par cette voie et non par ré- sorption que I'eau est éliminée, c'est que chaque fois que la sonde ne m'en a pas rendu seulement quelques centimétres cubes, jen ai recueilli une quantité égale å celle que j'avais introduite, tandis que, si la limite de 10 minutes était dépassée, elle disparaissait tout å coup. Il en est tout autrement dans un estomac å jeun; j'ai alors pu y maintenir Peau pendant 18 minutes, car I'ouverture intermittente du pylore (Kuhne) ne semble pas avoir lieu quand V'estomac n'a rien å digérer. D'un autre codté, en ce qui concerne lå quantité d'eau introduite dans ”estomac, je devais å la fois prendre garde de n'en pas verser trop peu pour les besoins de mes expériences, qui en exigeaient au moins 150 cent. cub., et de ne pas non plus en verser trop, car alors 1'estomac se dilatait et le chien la rejetait. J'ai en effet constaté que lorsque V'estomac était rempli d'eau au-delå d'une certaine limite, il en résultait trés facilement chez T'animal des efforts pour vomir et des vomissements, méme s'il pou- vait facilement prendre un volume beaucoup plus grand d'aliments solides. Mais si la proportion pour cent de Vacide carbonique dissous demeure ainsi la méme dans la méme phase de la di- gestion, qu'on introduise dans V'estomac peu ou beaucoup d'eau, ou que celle-ci y séjourne plus ou moins longtemps, cela peut seulement signifier qwå cette phase de la digestion correspond une tension déterminée de Macide carbonique dans l'estomac. Quant å la quantité d'acide carbonique qui se produit chaque Sur VFacide carbonique de l'estomac. 171 fois pour saturer le contenu de V'estomac, elle doit étre træs différente, suivant le volume et la nature de ce contenu, ce dernier continuant å absorber de-Vacide carbonique jusqwå ce que celui-ci soit en équilibre avec la tension existante. Ce qui se passe ici ressemble complétement å ce que M. Richet)) a trouvé pour Vacide chlorhydrique dans T'estomac. En déter- minant, å diflérents moments et åvec des quantités différentes de liquide, la sécrétion de cet acide, il a en effet constaté qu'elle se régle, pour ainsi dire, d'aprés la quantité de liquide qui se trouve dans 1'estomac, de sorte que Vacidité est toujours la méme dans la méme phase de la digestion. Pour mieux établir l'existence de ces tensions dans le contenu de V'estomac et, en méme temps, pour voir quelle erreur javais commise en retranchant Vacide carbonique en combinaison dissociable trouvé å la pression de 760 mm. du volume ”/o d'acide carbonique trouvé å une pression plus basse, il a été fait deux déterminations directes de la tension, Pune dans le liquide-retiré d'un estomac å jeun, et 'autre dans celui dun estomac en pleine digestion. On a opéré sur le chien n? I et procédé de la méme maniére que dans les autres expériences, avec cette seule différence que le contenu de P'estomac. a été recueilli dans un récipient sous le mercure. De ce récipient, on Va fait passer, en Visolant de V'air atmos- phérique, dans une série de petits flacons d'une contenance de 50 cent. cub., qui étåient placés dans un thermøostat maintenu a377,5. Ces flacons étaient remplis d'un mélange d'acide carbo- nique et d'air atmosphérique ayant une composition telle, que la tension de Vacide carbonique différait dans tous, et était réglée de facon que cette méme tension, dans le eontenu de l'estomac, devait se trouver comprise entre la tension la plus basse et la plus haute dans les flacons. Au préalable, et aprés que les ]) Des propriétés chim. et physiol. d. suc gastrique, etc. Journal de 1'ana- tomie et de la physiologie, 1878, p. 259. 1572 i N. P. Schierbeck. flacons avaient séjourné assez longtemps dans le thermostat pour en prendre lå température, on a pris dans chacun d'eux, pour le soumettre å Vanalyse, un échantillon du mélange gazeux, en y introduisant en méme temps un volume de mercure égal åa celui de cet échantillon pour que la pression reståt la méme. Cela fait, on a introduit dans chaque flacon 20 cent. cub. du contenu de T'estomac, en retirant en méme temps 20 cent. cub. de mercure pour maintenir la pression constante. Les flacons ont ensuite été fortement secoués dans le thermostat et, .aprés avoir lu sur le manométre le changement survenu dans lå pression, on a de nouveau pris dans chacun d'eux un échantillon du mélange gazeux pour le soumettre å V'analyse. En comparant alors les analyses des 2 échantillons pris dans chaque flacon, et en tenant compte de lå pression et de la température, il a été facile de calculer entre quelles limites devait se trouver comprise la tension de lI'acide carbonique dans le contenu de V'estomac. Comme on le voit par le ta- bleau IV, les résultats de ces expériences s”accordent complé- tement avec ceux de mes autres expériences. Les expériences qui précédent ont été faites avec des aliments purement albumineux, et il s”agit maintenant de savoir si Nous retrouverons les hautes tensions de Vacide carbonique quand le chien est nourri d'hydrates de carbone. Mais le chien sur lequel j'avais jusqu'alors opéré ne voulait en au- cune facon manger de cette espéce d'aliments. J'ai done été forcé de faåire ces expériences sur un autre chien qui était trés avide d'hydrates de carbone, aprés m'étre préalablement assuré quil avait å jeun la méme faible tension d'acide carbonique que le chien n?1. Comme aliment, j'ai pris 50 gr. de sucre de canne dans 100 cent. cub. d'eau, et les deux expériences que j'ai faites avec cette solution ont donné des résultats iden- tiques å ceux qui ont été obtenus avec la viande, tant en ce qui concerne lå valeur .de la tension de Vacide carbonique que le moment ou la plus forte tension a été atteinte. Ces expé- Sur Tacide carbonique de I'estomac. 173 Tableau IV. Expériences directes sur la tension. Aprés un jeune de 48 heures, introduction dans T'estomac du chien ne 1 de 400 cent. eub. d'eau, qui ont été évacués aussitåt; eau claire et sans restes d'aliments. Nouvelle introduction de 400 cent. cub., quw'on a laissés 10” dans V'estomac et recueillis ensuite sous le .mercure, pour servir å Texpérience sur la tension, apréæs quoi on a procidé å Vexpérience II du tableau I. L'eau recueillie, qui était claire et sans restes d'aliments comme la précédente, a ensuite été transvasée dans les flacons. | re prise de | 28 prise de La tension de Vacide car- gaz. Tension!gaz. Tension bonique dans le contenu de (ades C'025 un. derCGO2? I'estomac doit done étre com- | en millim. | en millim. prise entre 18,9 et 39,3 mm. L'expérience Il du ta- bleau I, qui a été faite en 1. | 0,3 8,2 méme temps, åa donné une Flacons 2. 17,2 18,9 tension d'acide carbonique de 3: 45,0 39,3 SER POE hL E 25,5 millim. 4. 58,6 49,9 he 2 heures "/» aprés avoir donné au chien nn? 1 50 gr. de viande, on a d'abord lavé l'estomaåac avec 400 cent. cub. d'eau; eau de lavage, légérement jaunåtre et mucilagineuse, avec de nombreux filaments de viande. On a ensuite introduit 400 cent. cub. d'eau, qui, aprés un séjour de 8” dans T'esto- mac, ont été recueillis sous le mercure pour T'expérience sur la tension. Eau recueillie, faiblement jaunåtre, opaline, avec quelques rares filaments de viande. || ire prise de | 2e prise de 2gaZz. Tension | gaz. Tension de CO? de CO? en millim. en millim. La tension de I'acide car- bonique dans le contenu de 1'estomac doit done étre com- l. 96,3 115,5 prise entre 137,5 et 138,5 mm. 2 123,9 1272 Flacons £ 38. 131,0 137,5 4. 141,6 138,5 Ey. 144,4 140,6 174 N. P. Schierbeck. riences montrent en outre qwun hydrate de carbone pur peut provoquer dans V'estomac une sécrétion d'acide chlorhydrique tout aussi abondante que la viande. Le pain ordinaire ne pouvant me servir comme aliment, vu quiil était presque impossible de débarrasser l'estomac des petits morceaux que V'eau avait gonflés et qui, pendant I'éva- cuation, venaient boucher mon appareil, je Vai essayé sous la seule forme qui påt étre employée ici, å savoir sous celle de biscuits pilés fin et délayés dans un peu d'eau. Ces miettes de biscuits se gonflaient bien aussi dans T'estomac, mais dés que lå digestion était en train, elles se réduisaient rapidement en parcelles encore plus fines qui passaient facilement å travers le robinet du ballon. L'expérience ar été fajte sunttleehien n? 2, et Vaåcide carbonique a également ici, comme on le voit, atteint son maximum ordinaire de tension 2 h. ”/2 aprés Vali- mentation. Une portion des mémes biscuits pilés a aussi, comme essai, été introduite par la sonde dans V'estomac du chien n' 1, qui n'en voulait pas; mais, quand, au bout de 1 h. "/», j'ai voulu procéder å V'évacuation, les miettes de ces biscuits, au lieu de s'étre divisées encore davantage, s'étaient agglomérées et m'avaient subi aucun changement. Il m'aåa donc fallu laver å plusieurs reprises Vestomac avant d'en évacuer le contenu dans mon ballon, et la tension qui a été trouvée ensuite pour Paåcide carbonique était celle d'un estomac å jeun. Ce résultat ne pouvait provenir de mes nombreux lavages, car dans plu- sieurs de mes autres expériences, j'ai lavé V'estomac tout aussi souvent avant de l'évacuer et trouvé cependant une haute ten- sion, mais il est då évidemment å la circonstance que cet aliment, pour lequel le chien n? 1 avait de la répugnance, ne provoque que trés tard et difficilement une réaction de P”estomac. Dans des expériences antérieures faites sur des chiens qui mangeaient avec plaisir des biscuits, j'ai toujours, comme chez le chien mn? 2, trouvé dans l'estomac, 2/4 d'heure Sur Tacide carbonique de l'estomac. 175 aprés Valimentation, une abondante sécrétion acide et une haute tension d'acide carbonique. Pour déterminer la tension de Vacide carbonique chez le chien n? 1 en ne le nourrissant pas seulement de viande, j'ai fait un essai avec du lait, qwil buvait avec plaisir. Mais le lait ne se prétait pas å mes expériences å cause des coagulum qwil formait dåns V'estomac; je réussis cependant å en faire une en dilatant l'estomac avec de. eau, ce qui eut pour résultat, comme on Va vu plus haut, de provoquer chez le chien des vomissements, et de lui faire rejeter avec l'eau un gros coagulum de lait. L'estomac se trouvait ainsi vidé et V'expérience devenait facile. La tension de Vacide carbonique, en comparaison des aåutres expériences au méme moment, était assez élevée, ce qui peut en partie provenir du lait, mais cependant doit peut-étre plutot. étre attribué å la grande irri- tation de la muqueuse de l'estomac å la suite des mouvements spasmodiques de Ianimal. Qu' une irritation de la muqueuse de l'estomac puisse réelle- ment par elle-méme produire une tension élevée de Vacide car- bonique, c'est ce que montre la premiére expérience faite 3 jours aprés V'opération sur le chien å estomac fistulé. L'éva- cuation a eu lieu 24 heures aprés que V'animal avait fait un léger repas, et Ion devait pår conséquent s'attendre å trouver un estomac vide avec une faible tension de Vacide carbonique, comme on Iavait auparavant toujours constaté chez ce chien. Tout au contraire, 1'estomac renfermait quelques centimétres cubes d'un liquide acide, et la tension de Vacide carbonique était aussi forte qu'elle V'avait jamais été, résultat qui évidem- ment ne peut étre då quå Vétat d'irritation dans lequel se trouvait encore T'estomac aprés l'opération, surtout puisque 25 jours plus tard, dans une expérience analogue, on y a seulement retrouvé la faible tension que V'acide carbonique a toujours en pareil cas. La tension de Vacide carbonique croit donc tout aussi 176 N. P. Schierbeck. bien quand T'animal est nourri d'hydrates de carbone purs et d'aliments mélangés, que quand il l'est d'aliments albumineux, et la tension maximum quil atteint, comme aussi le moment aprés V'alimentation ou ce maximum se produit, semblent égale- ment étre les mémes pour chaque espéce d'aliment. Si nous comparons maintenant la courbe qui indique la tension de V'acide carbonique du contenu de T'estomac, dans les différentes phases de la digestion, avec les courbes connues des autres acides libres de l'estomac, telles qu'elles ont été determinées par” GCahn”)”chez"le chien, et pår Kretsemve Uffelmann”j et Kjærgaard?) chez I'homme, nous trouvons entre elle et ces derniéres un accord complet, tant en ce qui concerne lå croissance rapide que le moment ou le maximum se produit. Dans mes expériences, Vacidité du liquide évacué a tou- jours été déterminée en méme temps, et bien que cette déter- mination, pår suite de la méthode employée, ne puisse faire connaitre exactement la véritable valeur de Vacidité, elle donne cependant une image fidéle des grandes variations qui se pro- duisent dans les différentes phases de la digestion. (Compare- t-on, par exemple, les expériences faites ”/> heure, 2 heures 7/2 et 5 heures !/4 aprés V'alimentation, il n'est pas douteux que la sécrétion acide ne soit en train aprés ”/> heure, trés abon- dante aprés 2 heures !/2 et quelle wait déjå pris fin au bout de 5 heures Y2, ce qui s'accorde aussi complétement avec les résultats des auteurs ci-dessus nommés. M. Kretschy 1) Cahn: Die Verdauung des Fleisches im normalen Magen. Zeitschr. f. klin. Med. Bd. 12, p. 34. ?) Archiv f. klin. Med. 1876. Bd. 18. 3) Archiv f. klin. Med. 1878. Bd. 20. ") Kjærgaard: Om Ventrikelfordøjelsen hos sunde Mennesker. Kjøben- havn 1888. Sur Vacide carbonique de Vestomac. 177 trouve, pour un repas léger, le maximum de la quantité d'acide å la 38 heure, et les courbes de M. Kjærgaard, pour des hommes adultes sains, le placent aussi å la 2% et å la 3% heure, tandis que, chez M.Uffelmann, ce maximum est déjå atteint au bout de 1 heure !/2>. Mais plus importantes pour nous sont les recherches de M. Cahn sur la marche de Vacidité chez des chiens nourris de viande, et il se trouve heureusement qwil a donné å ses chiens une ration qui ressemble beaucoup å la mienne, å savoir 50 grammes de poudre de viande, et qwil a procédé de la méme maniére en évacuant pår une sonde le contenu de V'estomac, et en lavant ce dernier avec de Veau. Il trouve également que la proportion pour cent de Vacide croit rapidement jusqu'å un maximum qui correspond å la phase de la digestion om les aliments sont prés de quitter Vestomac, soit å la 2 heure dans une expérience et å la 3? dans une autre. La branche descendante de la courbe a seulement été déterminée par M. Kretschy, chez V'homme, et il trouve qwelle descend assez rapidement å la réaction neutre, 4 heures 1/2 apréæs I'alimentation. Comme je suis arrivé au méme résultat chez le chien, puisque la réaction, 5 heures "/4 aprés T'alimen- tation, a été alcaline aprés V'ébullition, la courbe de Vacide carbonique semble s'écarter de la courbe ordinaire de Vacidité par son abaissement beaucoup plus lent pour les valeurs de Pestomac å jeun. En ce qui concerne Vacidité du contenu méme de V'esto- mac, nous ne pouvons donc plus la regarder comme seulement produite par Vacide chlorhydrique ou lactique qu'on y trouve avec les liqueurs titrées, mais il faut aussi en attribuer une part å Vacide carbonique. La grandeur de cette part ne se laisse pas déterminer par les mémes procédés. Comme Vacide carbonique ne réagit pas aussi nettement sur le papier de tournesol que sur la phtaléine du phénol, on pourrait peut-étre croire que la différence qui existe souvent dans les indications 178 N. P. Schierbeck. que donnent ces deux réactifs du degré de Vacidité dans le contenu évacué de V'estomac, doit maintenant s'expliquer par la présence de I'acide carbonique. Telle, ne peut cependant étre la seule cause de cette différence souvent grande, car la diffé- rence qui est réellement due å Vacide carbonique est fort petite. Je m'en suis convaincu par des expériences, qui m'ønt en méme temps appris que la grande différence dont il s'agit apparait surtout quand Vacidité est principalement due å Vacide lactique, et cela dans n'importe quelle phase de la digestion. Comment devons-nous maintenant nous expliquer VForigine de ces tensions variables, mais constantes pour chaque phase de la digestion, de V'acide carbonique dans V'estomac? Il doit évidemment y avoir ici une cause dont Vaction est permanente, et il ne saurait étre question de sources accidentelles, telles qu'une pénétration de Vacide carbonique des intestins, ou des fermentations qui se produiraient dans l'estomac. En effet, pour ce qui regarde la premiére de ces sources, c'est avec une régularité bien remarquable que les intestins devraient, dans chaque expérience, toujours laisser passer dans 'estomac une méme quantité d'acide carbonique adaptée aux diverses phases de la digestion. Mais c'est afin d'exclure deéfinitivement cette source qu'a .été faite 1'expérience dans laquelle une vésicule de caoutchouc introduite dans le pyløre interceptait complétement la communication entre l'estomac et les intestins, ce qui cependant ne nous aåa pås empéché, malgré des lavages répétés, de trouver exactement la méme tension de V'acide carbonique, tant dans la premiére évacuation que dans la seconde. En ce qui concerne les fermentations, la conduite des expériences exclut également cette source d'acide carbonique. Dans la plupart d'entre elles, V'estomac était en effet vidé et lavé, et y fat-il méme resté quelque aliment qui eut échappé Sur T'acide carbonique de I'estomac. 179 å Vaction de ce lavage, il n'était pas possible, dans le peu de temps dont il est question ici, qu'une fermentation påt produire des quantités si grandes et si réguliéres d'acide carbonique. Mais si aucune de ces deux sources ne peut étre V'origine de VFacide carbonique trouvé dans mes expériences, il reste seulement å le considérer comme un produit constant de la muqueuse méme de Vestomac. Cette production peut se concevoir de plusieurs maniéres. On pourrait suppøser qu'elle est un phénoméne de diffu- sion, en considérant la tension constante de l'acide carbonique comme l'expression d'une tension également constante, et crøissante pendant les phases de la digestion, dans les vais- seaux sanguins des parois de Vestomac. Ce n'est cependant pas vraisemblable, car cela exigerait que la tension de Vacide carbonique dans ces vaisseaux fit non seulement trés variable, mais méme qu'elle atteignit pendant la digestion un degré beau- coup plus élevé qu'il n'en a jamais été trouvé dans d'autres vaisseaux. Toutefois, on ne pourra, å cet égard, avoir quelque preuve décisive pour ou contre que quand nous connaitrons la tension de Vacide carbonique dans les vaisseaux des parois de V'estomac. Il est aussi possible que cette production doive étre con- sidérée comme l'expression, dans les cellules mémes de la muqueuse de 1l'estomae, d'une certaine tension d'acide carbo- nique qui, par telle ou telle raison, prend une valeur différente dans les différentes phases de la digestion, ou qu'elle søit seule- ment un résultat de la balance nutritive des cellules, modifiée d'aprés le travail qui leur est demandeé. En outre, on peut aussi expliquer Voørigine de Vacide car- bonique par une sécrétion de carbonates, conjointement avec les acides libres du- suc gastrique. Nous le voyons en effet augmenter avec la courbe de Vacidité, et nous savons de plus par M. Heidenhain; que larégion pylorique sécréte un liquide 1) Arch. f. d. ges. Physiologie, 1879, Bd. 19. 180 N. P. Schierbeck. alcalin dont Valcalinité ne peut guére provenir que du carbo- nåte de soude, et que le grand cul-de-sac de l'estomac sécréte un liquide acide. Il pourrait donc étre question d'un dégagement d'acide carbonique då au mélange de ces deux sécrétions, ou il pour- rait, en certains points de la muqueuse, se produire peut-étre en méme temps une sécrétion d'acide et une sécrétion de carLonate de soude, et telle serait Vorigine de l'acide carbo- nique. Il faåudrait, il est vrai, que le rapport entre la sécrétion acide et la sécrétion alcaline fut réglé d'une maniére bien re- marquable, pour que la tension de Vacide carbonique, dans deux évacuations successives du liquide de V'estomac, dont Pune est souvent acide et Vautre alcaline, påt toujours avoir la méme valeur. Mais, de quelque maniére qwon veuille 1'ex- pliquer, il demeure cependant bien établi que Vacide carbo- nique doit provenir de la muqueuse méme de l'estomac. Nous avons ainsi, dans ces recherches, réussi å constater que Vacide carbonique ne fait jamais défaut dans le contenu de 1'estomac. Nous avons ensuite montré que la cause de ce phénoméne doit étre cherchée dans une tension d'acide carbonique toujours existant dans l'estomac, tension dont la grandeur est trés variable, mais dépend d'une maniére réguliére des phases de la digestion, en ce sens qu'elle croit avec Vintroduction . des aliments dans Vestomaåac jusqu'å un maximum de 130—140 mm., qwelle atteint quand la digestion est en pleine activité, et, aprés que les aliments ont quitté 1'estomac, tombe å 30—40 mm., valeur qu'elle conserve dans V'estomac å jeun. Cette marche que suit la tension de l'acide carbonique et le maximum qu'elle atteint semblent étre tout å fait les mémes quel que soit V'aliment qu'on emploie. Méme si on lave l'estomac å plusieurs reprises, et en enléve ainsi 'acide carbonique qui s'y trouvait avec une cer- taine tension, ce gåz se reproduit rapidement jusqwå ce quiil Sur Vacide carbonique de V'estomac. 181 ait de nouveau atteint la méme tension, et cette production d'acide carbonique a également lieu dans Vestomac vidé des aliments qu'il contenait, et isølé des intestins par Vobturation de pylore, de sorte qu'elle ne peut avoir sa source que dans la muqueuse méme de T'estomac. En terminant, j'appellerai Vattention sur quelques expé- riences de MM. Planer!) et Strassburg”), parce qu'elles sem- blent indiquer quw'une tension d'acide carbonique analogue å celle dont j'ai constaté l'existence dans V'estomac, se rencontre ézalement dans le canal intestinal. Ce travail a été exécuté au laboratoire de physiologie de Université de Copenhague sur Vinvitation de M. le professeur Chr. Bohr, å qui je me fais un devoir d'adresser mes sincéres remerciements pour tous les encouragements et les conseils quil a bien voulu me donner å cette occasion. UvElaner, 1:.c. p::2. ?) Pflugers Arch. 1872, p. 65. Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1891. 13 182 Résumé d'une recherche sur legs åacides du bewurre. Par Emil Koefoed. Le beurre qui a été V'objet de ces recherches provenait d'une laiterie dans Pouest du Jutland. En V'examinant sous le rapport de son contenu en acides volatils å 100” dans la vapeur d'eau, 2,5 gr. traités par la méthode de Nilson") ont demandé 15,1 cent. cub. d'une solution normale de potasse au dixiéme; il renfermait ainsi une aåassez forte proportion d'acides volatils, bien qu'elle ne dépassåt pas beaucoup la limite ordinaire. Une quantité assez grande de ce beurre a été maintenue en fusion dans un égal poids d'eau distillée jusqwå ce quil se laissåt filtrer avec facilité, et, aprés filtration, répartie dans plusieurs flacons qu'on aåa ensuite bien bouchés. Aprés plusieurs essais faits en vue de trouver une mé- thode convenable, je me suis enfin arrété au procédé qui a été employé dans les analyses qui suivent. 785 gr. de beurre filtré ont été saponifiés, dans un ballon chauffé au bain de sable, avec 200 gr. de soude hydratée dis- sous dans 500 cent. cub. d'eau distillée. La saponification une 1) Fresenius Zeitschr. 28, p. 175. Résumé d'une recherche sur les acides du beurre. 183 fois terminée et la masse refroidie, on a ajouté 300 gr. d'acide sulfurique dissous dans 500 gr. d'eau, et aprés avoir, pendant quelques heures, chauffé le mélange au bain-marie, on Va fait bouillir au bain de sable jusqu'å ce que tout le savon fat décomposé. AÅ partir du moment ou VFacide sulfurique a été ajouté, et pendant toute la durée de Vébullition, qui s'est faite avec un réfrigérant å reflux autour du tube du ballon, on a fait passer dans ce dernier de VFacide carbonique, de sorte que les acides gras se trouvaient constamment dans une atmosphére de ce gaz. Ces acides, filtrés ensuite dans un entonnoir entouré d'eau chaude, pesaient 720 gr. La solution aqueuse, renfermant outre le sulfate de soude de Tacide sulfurique libre et de la glycérine, contenait encore, cela va sans dire, une portion assez notable des acides gras plus facilement solubles. Aprés l'avoir secouée trois fois avec de Péther et distillé ensuite ce dernier, j'ai en effet, par ce moyen, obtenu 6 grammes d'acides fluides ayant Vodeur caractéristique de Vacide butyrique. Ce qui prouve quw'aprés ce traitement par V'éther, elle ne renfermait plus d'acides organiques, c'est que le produit de sa distillation rendu alcalin par V'eau de baryte, puis traité par V'åcide carbonique et évaporé å siccité, et enfin repris par V'eau et filtré, n'a laissé presque aucun résidu aprés une nouvelle évaporation. Les 6 gr. d'acides fluides ci-dessus mentionnés constituent ce que j'appellerai la portion Il. Les 720 gr. d'acides gras recueillis plus haut ont été soumis å une distillation fractionnée sous la pression de 30 mm.!). Dans ces conditions, le liquide a commencé å bouillir 1) Tant dans cette distillation dans le vide que dans les suivantes, j'ai reconnu Vutilité de la précaution indiquée par M. Anschitz dans «Die Destillation unter vermindertem Druck im Laboratorium», Bonn, 1887, et qui consiste å faire passer un courant d'air — dans le cas actuel, d'acide carbonique — å travers un tube capillaire qui descend jusqu'au fond du ballon. iL 13” 184 Emil Koefoed. åa 93”, mais le thermométre montait d'une maniére continue sans indiquer aucune température constante. La distillation a été interrompue quand les acides gras ont commencé å se figer dans le récipient; la température des vapeurs était alors de 200”. Les acides gras ainsi distillés pesaient 54 gr. et consti- tuent la portion Il. Le contenu du ballon a alors été dissous dans 500 gr. d'alcool å 95? T. et, aprés plusieurs cristallisations, il est resté une masse cristalline qui pesait 100 gr. et ne pouvait renfermer de Vacide oléique. Tous les liquides alcooliques provenant des filtrations, et "" dont le volume était de 4 litres environ, ont ensuite été addi- tionnés de 30 gr. d'acide acétique et traités par une solution alcoolique de 600 gr. d'acétate de plomb cristallisé. Le précipité recueilli le lendemain sur un filtre, a été lavé avec de Talcool et séché å Fair, aprés quoi on Va fait bouillir avec de Facide chlorhydrique pour mettre les åcides gras en liberté. Ces acides pesaient 314 gr. et, avec les 100 gr. obtenus par cris- tallisation dans Valcool, constituent la portion II Le liquide provenant de la filtration des sels de plomb, et qui ne pouvait renfermer des acides gras de la série C, £/%9 02, a ensuite été rendu faiblement ammoniacal, et il s'en est séparé une petite quantité d'un sel de plomb demi-fluide d'une nature particuliére. C'est certainement celui qui est formé par Vacide que M. Gottlieb a appelé acide oxyoléique, car on peut obtenir un précipité identique en dissolvant dans de Palcool additionné d'acide acétique de Vacide oléique pur, laissé pen- dant quelques mois dans un verre ouvert, et en ajoutant å la solution d'abord de Vacétate de plomb et puis de 'ammoniaque versée goutte å goutte. On a fait bouillir ce sel de plomb avec de Vacide chlor- hydrique, et dissous dans 'ammoniaque Vacide gras ainsi mis Résumé d'une recherche sur les acides du beurre. 185 en liberté, qui est fluide å la température ordinaire; cette solu- tion un peu visqueuse a ensuite été traitée par le chlorure de barium, et le sel de baryte ainsi obtenu constitue la por- tion IV. Du liquide provenant de la filtration de V'oxyoléate de plomb on a séparé Valcool par distillation, aprés quoi on a fait bouillir le reste avec de Vacide chlorhydrique, et les acides gras ainsi mis en liberté ont, comme préæcédemment, été trans- formés en sels de baryte, qui constituent la portion V. Nous examinerons maintenant ces différentes portions en commencant par la derniére. Portion YV. On a fait bouillir les sels de baryte tour å tour avec de VFéther acétique et du chloroforme. De la solu- tion d'éther acétique, a cristallisé par le refroidissement de Poléate de baryte qui n'était pas tout å fait pur, mais qwil a éte facile de purifier en le fåisant de nouveau cristalliser dans de Valcool å 80 "”/o, aprés quoi il était identique å Voléate de baryte ordinaire (teneur en baryte, 19,38 ””o contre 19,59 %/o que le calcul donne pour ce sel). Aprés refroidissement et filtration, la solution de chloro- forme aåa donné par VFaddition de 4 volumes d'éther un précipité blanc amorphe qui, aprés filtration et å mesure qu'iil séchait, s'agglutinait en une substance brune, gommeuse et amorphe. En lånalysant; Ja trouve 52,99 910 CET 5 foret 20-07 0 "Ba) ce qui me Va fait regarder comme le sel d'un acide mono- basique C15 /?8 Q", Ce sel est assez facilement décomposable, car au bout de quelque temps, il ne se dissout plus aussi bien dans le chloroforme. Portion IY. C'est, on se le rappelle, le sel de baryte formé par Vacide dont le sel de plomb a été précipité, en rendant faiblement ammoniacal le liquide provenant de la filtration des 186 Emil Koefoed. sels de plomb des acides gras. Comme il a été dit plus haut, jai lieu de croire que Vacide en question w'est autre que Lacideoxyoleiguettde M. Gottlieb Le seldettbaryterest insoluble aussi bien dans Véther et Véther acétique que dans le chloroforme; par lå dessication, il devient jaune blanchåtre et corné. L'analyse m'a donné pour såa composition en cen- flemes ks bs ORE 430 fo ET 2 69] MO Me 2 ASE oa nombres qui conviennent le mieux å un acide bibasique ayant pour formule C?9 775% 95, Portion IM. Les acides gras solides, dont cette portion se compose, ont été soumis å une distillation fractionnée, å la pression de 30 mm. environ. Comme récipient, j'ai employé Vappareil indiqué par M.Brihl dans Berichte d. d. chem. Ges. 1888, p. 3339. La distillation, comme on devait s'y attendre, a commencé å 200”, et le produit en a été réparti en 5” fråc- tions (ASE STPATT distile jusqua 23095 der Ra CARE RÅO READ ED de 2443 2480 el ERE PSR On a de nouveau fait cristalliser les deux derniéres fråactions dans une petite quantité d'alcool. Les solutions alcooliques de B, C, D et E ont été précipitées par fractions par une solution normale d'acétate de magnésie, dont on ajoutait ordi- nairement chaque fois 25 cent. cub. Enfin, aprés avoir fait bouillir les sels de magnésie avec de Vacide chlorhydrique pour mettre les acides gras en liberteé, jjai établi Tidentité de ces derniers en déterminånt leur point de fusion, et en les transformant en sels d'argent dont Pargent a été dosé. C'est ainsi que Æ, aprés une nouvelle cristallisation dans une quantité aussi petite que possible d'alcool bouillant, a été dissous dans un litre d'alcool et précipité par fractions de 25 cent. cub. dune solution normale d'acetate de magnésie. Le premier de ces précipités, £%, traité å chaud par V'acide chlor- Résumé d'une recherche sur les acides du beurre. 187 hydrique, a donné des åcides gras solides qui déjå fondaient å 68”. En les faisant dissoudre dans Falcool et les préci- pitant de nouveau pår fractions, j'ai obtenu pour premier précipité un sel de magnésie dont Vacide, qui fondait å 699, était de Vacide stéarique, comme je Vai en outre constaté par Panalyse du sel d'argent, qui m'a donné 27,57 %o Ag icalculé, 27,62 0)... Mais la proportion de Iacide stéarique était trés faible, et je n'ai pås trouvé trace d'acide årachidique. Æ se composait principalement d'acide palmitique, de sorte que les acides libres de Em fondaient déjå å 62%, et donnaient un sel - d'argent renfermant 29,73 %o Ag (calculé, 29,75 9/0). D, qui a été traité exactement comme Æ, se composait aussi presque exclusivement d'acide palmitique. C, au contraire, renfermait une træs forte proportion d'acide myristique. Cette fraction, qui pesait 131 gr., a été dissoute dans 700 gr. d'alcool, et, au bout de 24 heures, il s'était formé un dépåt cristallin d'acides solides pesant 31,5 gr. et principalement composé d'acide palmitique. On a ensuite, comme auparavant, précipité les acides gras contenus dans le liquide filtré par Vacétate de magnésie en 7 fractions, dont Cm... Cvyn se composaient de myristate de magnésie pur; car Vacide mis en liberté fondait å 539, et le sel d'argent a donné 32,22 "lo Ag (calculé, 32,24 9/0). La fraction DB semblait aussi renfermer une assez grande quantité d'acide myristique; mais j'ai réussi å y constater la præsence d'une proportion trés notable d”acide laurique. By et By se composaient ainsi de laurate de magnésie presque pur, car Vacide mis en liberté fondait å 432,5 et le sel d'argent renfermait 35,35 %o Ag (calculé 35,18 9/0). Fraction ÅA. Comme la précipitation du laurate de magné- sie dans des solutions alcooliques se fait trés lentement, j'ai préféré, dans ce cas, de fractionner les acides par leurs sels d'argent. La solution alcoolique des acides a donc été neu- 188 Emil Koefoed. tralisée par I'ammoniaque et traitée ensuite par une solution normale de nitrate d'argent, quw'on a ajoutée par fractions de 20 cent. cub. J'ai ainsi obtenu cinq précipités (A1.... Av): En décomposant les précipités Am et Arv par Vacide chlor- hydrique, 'et en précipitant de nouveau par le nitrate d'argent les acides gras mis en liberté, aprés les avoir dissous dans Valcool, j'ai obtenu une série de précipités dont la teneur en argent correspondait exactement au caprate d'argent. Portion I. De méme que la fraction III A, ces acides ont éte dissous dans Talcool, puis neutralisés par 'ammoniaque et préæcipités en 10 fractions par le nitrate d'argent. Les préci- pités, aprés avoir été lavés d”abord avec de Valcool, puis avec de Teau bouillante pour les débarrasser du butyrate d'argent et, en dernier lieu, avec de V'alcool, ont été séchés å Tair. La teneur en argent de la quatriéme fraction se rapprochant beaucoup de celle du caprylate d'argent, jen ai de nouveau mis les acides gras en liberté et, en les précipitant par frac- tions par le nitrate d'argent, j'ai obtenu une série de précipités dont la teneur en argent correspondait exactement å celle du caprylate d'argent. Les fractions 5—10 se composaient en majeure parlie de caproate d'argent. Comme il ne semble pas qw'on ait recherché si 'acide caproique qui se trouve dans le beurre est V'acide normal ou peut-étre V'acide isobutylaceétique, j'ai déterminé la solubilité du sel de chaux. J'ai ainsi constaté que 100 parties d'eau å 172,5 dissolvent 2,58 gr. du sel de chaux anhydre. M.Lieben!) ayant indiqué pour la solubilité du sel de chaux de Tåcide caproique normal 2,707 gr. dans 100 parties d'eau a 187,5, et pour celle du sel de- chaux de VFacide isobutylacé- tique 11,3 gr. dans 100 parties d'eau å la méme température, ]) Liebigs Ann. 165, 118. Résumé d'une recherche sur les acides du beurre. 189 on ne peut mettre en doute que Vaåcide caproique du beurre ne soit Vacide normal. Portion I. Elle se composait presque exclusivement d'acide butyrique, qui, comme on Va vu plus haut, aprés la décom- position du beurre saåaponifié par VPacide sulfurique, a été enlevé par VF'éther avec lequel ou a secoué la solution filtrée. Le sel d'argent, cristallisé de nouveau dans Veau et calcmé ensuite, i a laissé 55,27 %%0 Ag (calculé 55,38 %o). Que VFacide butyrique du beurre soit l'acide” normal, M. Grunzweig!) 'a prouvé pår lå détermination de lå solubilité du sel d”argent dans Veau. Conclusion. D'aprés ce qui précéde, les acides du beurre qui n'appaår- tiennent pas å la série C, 2,02, comprennent Vacide oléique, un acide de la formule C;; 58 O4 et peut-étre un acide (oxy- oléique) de la formule C29 Hz4 05. Les acides du beurre de la série C, Ho, O2 en -sont les éléments normaux, avec des équivalents de carbone en nombre påir depuis C4 jusqwå C4g, ces deux nombres y compris. En ce qui concerne la quantité relative de ces acides, on ne peut la donner pour aucun d'eux absolument exacte, et elle est aåaussi certainement variable. Mais pour le beurre examiné ici, le rapport doit avec une exactitude suffisante étre le suivant: Bherbeurrekhilinedonnet rs Slordaeidesslibrese 100 parties des acides du beurre renferment 66 parties des acides de la série C,, HH», 02 et 34 parties d'autres acides gras fluides, dont plus de /3 est de Pacide oléique. Les quantités relatives des acides de la série Cx Hon Oz sont å peu prés les suivantes: 1) Liebigs Ann. 162, 215. 190 Åcide Acide Acide Acide Acide Acide Åcide Acide stéarique Emil Koefoed. Sulen. de. 2 palmitique myristique laurique. caprique caprylique mere erie re caproique. . butyrique . 2 parties 28 — 1,5 — 66 parties 191 Om Chininets kvantitative Bestemmelse ved Titrerings- Methoder og om dets Adskillelse frå andre China- alkaloider, navnlig fra Cinchonidin. Af A. Christensen. De kvantitative Adskillelse af Chinin fra andre i Chinabark forekommende Alkaloider er et meget bearbejdet Spørgsmaal, nærmest som Følge af den Interesse, en Prøvning paa Renheden af det i Medicinen i saa stor Udstrækning anvendte Chininsulfat frembyder. De fleste Methoder gaa derfor ud påa en Adskil- lelse af Chininet fra Cinchonidin som den almindelige Indblan- ding i det nævnte Salt, og de indskrænke sig i Reglen til en Bestemmelse af Urenheden, af Cinchonidinet. I Almindelighed fældes da Chininet som én eller anden tungtopløselig Forbindelse, Sulfat, Chromat, Oxalat, og i Fil- tratet bestemmer man de fremmede Alkaloiders Mængde efter Inddampning og efter Fældnigg med Natron ved Vejning af det tørrede Bundfald, eller man udryster, efter Tilsætning af Alkali, Filtratet med Æther, lader de fremmede Alkaloider ud- krystallisere heraf og vejer dem (de Vrijs Bisulfat-Prøve”) og B. H. Pouls Methode?”)). 1) Chem. Centralbl. (3 F.) 16—968. 2) Pharm. Zeitung. 13de Marts. 1889. Nr.21. Overs. over d. K. D, Vidensk. Selsk. Forh. 18941. 14 192 Å. Christensen. Da imidlertid ingen af de nævnte tungtopløselige Stoffer ere uopløselige, findes der altid en Del Chinin i Filtraterne, som fældes med de af disse vundne Alkaloider, hvadenten de fældes med Natron eller udrystes med Æther"). Skønt en videre Undersøgelse af de vejede «Bialkaloider» ved Hesses Polarisations-Methode”) eller ved Schåfers Tetrasulfat-Prøve?), saaledes som forsøgt af Lenz"), vel vilde kunne bøde paa denne Fejl, forekommer det mig dog — fremfor denne ogsaa mere omstændelige Fremgangsmaade — rimeligt at forsøge en Bestemmelse af selve Hovedstoffet, Chininet, saaledes som de Vrij?) har gjort det ved sin Herapathit-Methode, ved hvilken Chinin-Indholdet findes af det vejede Herapathit-Bundfald. Her- ved er den ovennævnte Fejl undgaaet, naar man blot i Bereg- ningen indfører en Correction for det Tab, der betinges af, hvad det tungtopløselige Bundfald afgiver til Fældnings- og Udvasknings-Vædsken; men en meget væsentlig Fejl er der dog endnu tilbage, nemlig den, at ikke ubetydeligt af de fremmede Alkaloider — og navnlig af Cinchonidinet — fældes sammen med Chininet. Denne Omstændighed kommer selvfølgelig i lige Grad til at influere paa de omtalte Methoder, ved hvilke Bi- alkaloiderne bestemmes; men skønt dette Forhold ingenlunde er ukendt, er det dog ved de fleste af disse Methoder ikke bleven paaagtet, vel nærmest fordi Fejlens Rækkevidde ikke er bleven tilstrækkeligt undersøgt. Undersøgelser i den paapegede Retning, i Forbindelse med Forsøg til mulige Forbedringer af Methoderne, syntes mig derfor vel begrundede. Til disse Undersøgelser har jeg benyttet de Titreringsmethoder, som denne Afhandlings første Afsnit be- handler. At nogle af disse Methoder i det senere ere -med- 1) Hesse, Arch. d. Pharm. 224. Pag. 844. 2) Arch. d. Pharm. 224. Pag. 844. 3) Pharm. Zeitung 1887. 32. Pag. 97. 4) Fresenius. Zeitschr. 1888. 27. Pag. 573. 5) Pharmaceutical Journal 1882. Pag. 21. Om Chininets kvantitative Bestemmelse, 193 tagne til Trods for, at de have vist sig uanvendelige til nøjagtig Adskillelse af Chininet fra de andre Chinaalkaloider, mener jeg er berettiget, idet de vel kunde have Interesse ogsaa i andre Henseender end den hidtil omtalte, det være sig nu enten ved fysiologiske Undersøgelser eller ved rent chemiske Arbejder. Ved mine Forsøg har jeg benyttet rent Chinin i Form af Sulfat. Dette var fremstillet dels af Herapathit, saaledes som angivet af Jørgensen"), dels ved 4 Gange at omkrystallisere almindeligt Chininsulfat, hvorved man efter Hesses Angivelse faar et fuldstændig rent Præparat. Renheden konstaterede jeg ved Hesses Polarisations-Prøve ligesom ved Smeltepunkts-Be- stemmelser foretagne i Roths Apparat ?). For Chininsulfat fremstillet af Herapathit var Smp. 274? C. — Drejningsvinklen for en Opløsning af 2 Gr. vandfrit Chinin- sulfat i 10 Com. normal Saltsyre og Vand indtil 25 Ccm. var for 22 Ctms. Rørlængde ifølge Middeltallet af Aflæsningerne 40,38P, hvilket efter Hesses Beregning svarer til 100,72"/0 vandfrit Chininsulfat. For det ved Omkrystallisation vundne Salt var Smp. 2749, og Drejningsvinklen under de nævnte Forhold 40,30? — 99,93 lo vandfrit Chininsulfat. Cinchonidinsulfatet var fremstillet rent, dels ved den af Hesse angivne MethodeZ), dels ogsaa ved yderligere Rensning igennem Fremstilling af Cinchonidintetrasulfat. Paa dette rene Chinin har jeg nu prøvet de enkelte Me- thoder og derved bestemt vedkommende tungtopløselige Chinin- forbindelses Opløselighedsgrad i Fældnings- og Udvasknings- Vædsken. Derefter har jeg tilberedt Blandinger af det rene Chi- ninsulfat med — ligeledes rene — Sulfater af de andre Al- kaloider (særlig Cinchonidin), og idet jeg nu gentog Metho- derne paa disse Blandinger under iøvrigt samme Forhold, kunde 1) Vidensk. Selsk. Skr. 5 R. naturv. og math. Afdl. 12te B. 1. 1875. 2) Berichte d. deutschen chem. Gesellsch. 19. Pag. 1970. 3) Liebigs. An. 205. Pag. 196. 194 A. Christensen. jeg ifølge den kendte Opløselighedsgrad let bestemme, hvor- meget af de fremmede Alkaloider der fældes sammen med Chininet. Under Beskrivelsen af de Methoder, der ikke lade sig anvende til en nøjagtig Adskillelse af Chinin fra Cinchonidin, har jeg dog undersøgt andre analytiske Forhold, der kunde have anden Anvendelse. Chromat-Methoden. Denne af de Vrij!) til Bestem- melse af Cinchonidin i Chininsulfat angivne Methode er i Kort- hed følgende: 5 Gram Chininsulfat opløses under Kogning i 5300 Gram Vand, hvorefter strax tilsættes 1,20 Gram neutralt Kaliumchromat opløst i en ringe Mængde kogende Vand. Efter faa Øjeblikkes Forløb begynder Chininchromatet at udskilles i smukke Naale, der næste Dag frafiltreres, og Cinchonidinet er da tilbage i Filtratet, hvori det efter Inddampning fældes med Natron 0. s. v. Med Hensyn til Chininets Bestemmelse udførte jeg nu denne Methode paa følgende Maade: "/[0—1 Gram Chininsulfat opløses ved Kogning i 100 Ccm. Vand, og den koghede Opløsning fældes med neutralt Kalium- chromat i Overskud og i bestemt Mængde. Efter Henstand til næste Dag, frafiltreres og udvaskes det udskilte Chinin- chromat, og Chromsyremængden i Filtratet bestemmes ved Titrering. Ved at subtrahere den fundne Mængde fra den i det hele som Kaliumchromat tilsatte, fandtes, hvor meget Chrom- syre der svarede til det fældede Chininchromat. Det endelige Resultat fik jeg da ud ved til den saaledes fundne Størrelse at addere en Korrektion for det i Filtrat og Udvaskningsvand op- løste Chininchromat. — Titrering af Chromsyre kan, som be- kendt, foretages enten ved Jernforiltesalt med Ferridcyankalium som Indicator, eller ved Natriumthiosulfat i sur Vædske efter Til- 1) Efter Pharm. Centralhalle 27. Pag. 559. Om Chininets kvantitative Bestemmelse. 195 sætning af Jodkalium. Jeg har dog navnlig benyttet den sidste bekvemmere Fremgangsmaade. Udgangspunktet for denne er en !/10 normal Kaliumdichromat-Opløsning, altsaa en saadan, hvoraf én Liter svarer til "20 Atom Ilt eller indeholder ”/60 Gram- VAD: molekule K, Cr, O,. — —= 60 liumdichromat opløses altsaa til en Liter Herefter stemmes saa — 4,919 Gram rent, smeltet Ka- I) en Opløsning af Natriumthiosulfat "10 normal og 2) en Op- løsning af rent Kaliumchromat, der benyttes til Fældning af Chininet, og som iøvrigt kan være af en temmelig vilkaarlig valgt Styrke. Da (ved Fældningsprocessen) 1 Molekule Kaliumchromat svarer til 1 Molekule Chininsulfat, og da (ved Titreringspro- cessen) "3 Molekule Kaliumchromat svarer til 1 Molekule Na- triumthiosulfat, korresponderer hver Ccm. 10 norm. Na, 5,08, 1 30000 Molekule Chinin. — Hvis man ved en Be- der bruges ved Titreringen, med Molekule svovlsur Chinin, 2 30000 stemmelse har tilsat a Ccm. Kaliumchromat-Opløsning, hvoraf eller med hver svarer til 6 Ccm. !/10 normal Na, $,0,-Opløsning, og hvis endvidere Titreringen af Chromsyre-Overskud i Filtratet fra Chininchromat har fordret c Ccm. af samme ”/10 normale Vædske, vil (.b6—c).%/3 give hvormange Ccm. af ”/10 normal Chinin eller Chininsalt, Bundfaldet svarer til. — Idet 1 Mole- kule Chinin vejer 324, 1/2 Molekule vandfrit Chininsulfat 373, finder man altsaa Chinin- eller Chininsulfat-Indholdet i den af- vejede Stofmængde ved at multiplicere a.6 — c med 0,0216 eller 0,0249.. Angaaende Udførelsen skal jeg endnu anføre, at jeg lod Vædsken henstaa til Udkrystallisation i et mørkt Skab, da Chininchromatet dekomponeres i Lyset. Til Udvaskningen, der foregik meget let, var 30 Ccm. Vand i Reglen tilstrækkeligt. Selve Titreringen foretog jeg efter Volhards Methode") uden Anvendelse af Stivelse, dog saaledes, at jeg anvendte Svovlsyre i Stedet for Saltsyre. Ved af denne første 10%0 holdige Syre 1) Liebigs. An. 198. (1879). - Pag. 318. 196 A. Christensen. at sætte 25 Ccm. til hver Bestemmelse, opnaaede jeg, då det dannede Chromtveiltesalt i saa Fald viser sig blaaligt, at Væd- sken sluttelig meget skarpt slog over fra grøn eller gulgrøn til blaalig, medens Saltsyre frembragte en grøn Slutningsfarve, der langtfra fremtraadte med samme Skarphed. - Stivelse lod sig ikke anvende, da den blaa Farve vedblev at vise sig igen, saasnart én å 2 Draaber Na,S, Og-Opløsning havde bragt den til at forsvinde. : Efter Tilsætning af Svovlsyre og Jodkalium viser der sig, hvis den frigjorte Jodmængde då ikke har været meget ringe, et Bundfald af Overjodider, der imidlertid — eftersom Chinin- indholdet her kun kån være ubetydeligt — under Tilsætning af Natriumthiosulfat let opløser sig, og Vædskens Farve skifter nu fra brun, gul til grøn og gaar sluttelig over til den blaalige Tone. Slutningsreaktionen gaar vel ikke for sig med samme Skarphed som i almindelig uorganisk Blanding, og hvis Chrom- syre-Indholdet har været meget ringe, kan den slet ikke iagt- tages nøjagtigt. Til den fundne Mængde Chininchromat måa man, som ovenfor sagt, addere en Korrektion for at ophæve den ved Chininchromatets Opløselighed foraarsagede Fejl. Efter André") er Chininchromatet opløseligt i 2400 Dele Vand ved 15%. Jeg opvarmede det rene Salt med Vand og lod Opløsningen hen- staa i længere Tid ved almindelig Temperatur med de udskilte Krystaller. 500 Ccm. Filtrat inddampedes til Tørhed, Resten glødedes forsigtigt og vejede da 0,0205 Gram — 0,205 Gram Chininchromat, saaledes at 1 Del af Saltet herefter var opløse- ligt i 2440 Dele Vand, altsåa ganske som efter Andrés An- givelse. Til yderligere Oplysning angaaende Tabet for det i Filtratet opløste foretog jeg følgende Forsøg. I. Jeg opløste c. 0,4 Gram Chininchromat i 100 Ccm. !) Jahresbericht. d. Chem. 1862. ”Pag. 375. Om Chininets kvantitative Bestemmelse. 197 mættet Opløsning af samme Salt, kogte Vædsken nogle Minutter og henstillede — efter Tilsætning af 10 Ccm. K,Cr0,-0pl., svarende til 8,8 Ccm. Y1o norm. Na,S,0, — Blandingen til næste Dag. Til Titrering i Filtrat + Udvaskningsvand, der til- sammen udgjorde 130 Ccm., brugtes 9,5 Ccem. Y10 norm. Na, S, Og: 9,5 — 8,8 — 0,7; Ccm. svarer til hvad der er opløst i 130 Ccm., og 0,54 Ccm. til det i 100 Ccm. opløste. II. Udførtes ganske paa samme Maade, men med Ude- ladelse af Kogningen. — Filtrat —+ Udvaskningsvand 150 Ccm. Anvendt til Titrering 9,9 Ccm Natriumthiosulfat. RO LIE SÆL T Gem. prs150,Ccm 0773" pr::100 "Ccm: 100 Ccm. mættet Chininchromat-Opløsning tilsattes: Gem. ”/10 norm Anv. til Titrering: Heraf svare til selve KK: Cr 02: Ccm. "10 norm. Na, S,0,. Filtratet Ccm. HESSEN. 2 3,6 1,6 2035 53 ONE 152 GRENE DA SY 5 . 5,95 0,95 ass 7", 10 11,05 1,05 end. 909 20,6 0,6 Ved «a» og «b» var Titreringen usikker. Ved alle Titre- ringerne gav den blaa Slutningsreaktion meget snart Plads for en grøn, der ved en Draabe Na,S, 0,-Opløsning igen gik over til blaa, hvorefter det samme strax kunde gentages, indtil nogle faa Tiendedele af en Ccm. våre anvendte. Saaledes an- vendtes til «c» indtil 6,1 Ccm. De fundne Tal variere såa meget, at de ikke kunne lægges til Grund for. «Opløseligheds-Tabets» Beregning. Jeg har da benyttet Korrektionen 1,2 Ccm. ”/10 norm. Na, S$, O, pr. 100 Ccm. Filtrat + Udvaskningsvand, hvilket omtrent passer med Opløse- ligheden 1—2500. De ved Methoøden saaledes fundne Resultater ere anførte påa nedenstaaende Tabeller. Det. hertil anvendte Chininsulfat (af Herapathit) opløstes i 70 Ccm. kogende Vand. 198 A. Christensen. Tabel 1. URE ES RDE | Bane D Bad SEEDEDE s$ Anmærkning. ke FrES Boy Hz <= ao id = ENES = mø Otto "5 (SE | 2= | Boer GE | BEN SEE Si a f Fældet med 50 Ccm. 0,705 f | 28,85 6,25 22,1 +19 5 | VNa,CrO, Opløsning. | 2 NA Be SUSE , | SFældet med 100 Ccm. 0,6985 f 56,7 33,95 22,75 -2,3 89,2 | VNa,CrO, Opløsning. se Y i SKE | f Fældet med 15 Ccm. ;7235 f 38,7 875 |23,95+12' 861 | UK,0CrO0O, Opløsning. 4 l | f Fældet med 20 Ccm. 0,7015 f 43,6 20,5 23,1+-1,3 89,2 | VK, CrO, Opløsning. 5 | z a 5 9 5 9209 3 (sg S 0,688 f 43,85 21,85 22091 87,3 | ligeledes. Æ)| 43,85 | 20,65 — 23,2149,8 | 87,8 | ligeledes. For at faa et mindre Tab kunde det synes heldigt at fore- tage Fældningen i en stærkere Opløsning, noget der vel lader sig gøre, da Chininsulfat er opløseligt i mindre end 30 Dele kogende Vand. De 3 nedenfor anførte Forsøg vise dog et mindre heldigt Resultat i saa Henseende, hvilket rimeligvis er begrundet i, at der — i Modsætning til hvad der fandt Sted ved ovennævnte Bestemmelser — i disse Bundfald var mere eller mindre Chininsulfat. Tabel 2. KR 0 2 HEDE re me RS Ha See E sE Se EUS SEE BARE SDS MON SE BE FEE Eee SE E a BER | HSnt SUE "2 he Fe |s25s8| 2 = 8 <= skeer es= 2= SS E | & Så | ip TV 384 12,1 sr rfrdg 787; Cl 0,7025 f 7 | : g ? VR Wø ne | å 0,7 125 f | 33,4 | 10,4 | 23,0 +0.9 | 83.5 | rabies Si 10,3 | 23,1—0,9% | 84,4 0,7095f | ? 2 | æ 2 z Om Chininets kvantitative Bestemmelse. 199 Jeg forsøgte endnu, for intet at forsømme, at omdanne Chininsulfatet til Chlorid ved Fældning med Chlorbaryvum i koghed Opløsning, idet jeg til disse Forsøg havde tilberedt en Chlorbaryum-Opløsning, der var afstemt ligeoverfor Chininsulfat, og hvoraf til hver enkelt Bestemmelse benyttedes saa meget, at der var et Spor af Svovlsyre tilbage i det Chininhydrochlorid indeholdende Filtrat. Tabel 3. = E Eng = = - kg | td - i i = 6 HERE BE SHA RESEN ESS = E < Ng aA Ez SE s = Ez Anmærkning. ERE MERE NS NRA E SE g= 39| 574 | ES =e =z SlLe |; SEE = ska 33,4 17,75. | 15,65+1,2 91,0 Fældet i Kulden. 9 d å a ER 33,4 178. 15,6—+1,2 90,8 | Fældet i Koghede. ARE, 28 130,6418 | 875 | Fældet i Kulden. 4 É & 0,607 ; 33,4 1315 20,25+1,4 88,8 Ligeledes. SMØR | £ t f Filtreret strax efter 0,607 f 33,4 14,3 19,1 +1,56 84.s CFældning. 6: É då Å = f Fældet lunken, hensat 0,607 f 33,4 13,55 19,85—1,8 87,6 Util næste Dag. BR 33,4 1285. |20,55+1,45| 90.2 | Som 6. Da det til alle disse Forsøg anvendte Chininsulfat inde- holdt 13,07 Vand, er det theoretiske Procentindhold 87,0. De anførte Resultater maa derfor være tilstrækkelige til at vise, at der ved denne Methode ikke kan opnaas en nøjagtig Bestemmelse af Chimin. Bestemmelsérne I og Il Pag. 196 f. kunne tyde paa, at dette skyldes en Reduktion af Chromsyren foranlediget under Kogningen ved det organiske Stof; men dette modsiges af Be- stemmelserne «6» og «7» Tabel 3, hvilke give ligesaa varierende Resultater, skønt der kun var anvendt en meget ubetydelig 200 A. Christensen. Opvarmning. Jeg maa da antage, at Differenserne skyldes Usikkerhed i selve Titreringen. Åt denne er usikker, hvor der kun er Tale om småa Mængder Chromsyre, har jeg allerede omtalt Pag. 197, og at den i det hele taget under de forelig- gende Forhold ikke foregaar saa skarpt, som naar organiske Stoffer ere fraværende, ville de Pag. 197 anførte Tal vise, naar de sammenholdes med nedenstaaende, der ere udførte ligefrem paa en vandig, svovlsur Opløsning af Kaliumdichromat. Anv. til Titrering 1 - ”= ” Es = E . Ccem. Vo norm. K,Cr207. Ccm. Natriumthiosulf.-Opløsn. : 2,0 > 2,0 4.0 4,1 10,0 102 20,0 20,5 40,0 41,0 Det sidste af de Pag. 197 anførte Tal afviger omtrent 0,4 fra alle de anførte Størrelsers Middeltal (omtr. 1,0). Denne Af- vigelse svarer da til 0,0249 . 0,4, påa det allernærmeste — 0,01 Gr. vandfr. Chininsulfat, hvad der imidlertid for 0,7 Gr. anvendt Materiale giver en Fejl af henimod 1,5 "/0. Herapathitmethoden. Ved denne"), der er angivet af de Vrij, fældes en sur svovlsur Opløsning af Chininsulfat (eller Sulfater af Chinabarkens Alkaloider) med et Reagens, der af Forfatteren kaldes Chinoidin-Jodosulfat, og som fremstilles ved at fælde Chinoidinsulfat (Chinoidinet renset ved Opløs- ning i Benzol) med en vandig Opløsning af ligesaa meget Jodkalium og Y2 Del Jod, samt ved Rensning af det fældede Overjodid ved gentagen Opløsning i Vinaand og Afhældning fra det uopløste. Ved en Analyse, jeg foretog af dette Reagens, fandt jeg, at 5 Gcm. af det indeholdt i alt saa meget Jod, som svarede til 33,8 Ccm. af "10 norm. Opløsning. Det ved Na, S, Og paavise- 1) de Vrij, Pharmaceutical Journal 1882. Jan. 21. Om Chininets kvantitative Bestemmelse. 901 lige Jod svarede til 11,0 Ccm. Y1o norm. Opløsning. Det af fi HJ og H,S0, ved KJO, frigjorte svarede til 6,0 Ccm. Af Svovlsyre fandtes et Spor, svarende til 0,5 Ccm. Skønt jeg havde fremstillet Reagenset ganske efter de Vrijs Forskrift, synes det rigtignok ikke at have en til Herapathitens svarende Sammensætning. Medens Omsætningen imellem en svovlsur Chininsulfat-Opløsning og dette Reagens, der altsaa indeholder jodbrintesurt Chinoidin i Forbindelse med noget Jod og Jodbrinte, nærmest maa bestaa i, at førstnævnte Opløsning berøver Overjodidet de 2 sidste Stoffer eller maaske ombytter noget fri Svovlsyre med Alkaloidjodidets Jodbrinte, synes det mig simplere at bringe en vinaandig Chininsulfat-Opløsning i Forbindelse med de Stoffer, den behøver for at danne Hera- pathit. S. M. Jørgensen, der hår fremstillet Herapathit” ved Fældning med en Blanding af 1 Molekule ÆJ, 2 Atomer Jod og Y2 Mol. Svovlsyre, angiver, at han paa denne Maade har faaet Forbindelsen næsten fuldstændig i den beregnede Mængde”). Da de Vrij angiver, hvad jeg ogsaa fandt bekræftet, at Herapathit er mere opløselig i svreholdig Vinaand end i Vinaand alene, har jeg i Stedet for fri Svovlsyre forsøgt at an- vende et let spalteligt Alkaloidsulfat, idet det var min Tanke, at Reaktionen da vilde foregaa paa følgende Maade: (Alkaloid), H, SO, + 2 Alkaloid . .7H—+4J— 2(Chinin), H,SO0,) =— (Chinin), .3 /, SO, .2 HJ. J, + 4 Alkaloid. Jeg har først forsøgt med Anilin, men fik herved for lave Kesultater, hvorfor jeg forsøgte med Caffein, der viste sig at svare til Hensigten. Jez afvejede 3,88 Gram Caffein —= 0,02 Molekuler Fortyndet Svovlsyre svarende til. . 0,006 — Jodbrinteopløsning ......... 0,01 — 356 -Gramdod 7 40 sura. 0,01 — 1) Kgl. D. Vidensk. Selsk. Skr., 5 R., naturv. og math. Afd., 12 B., I, Pag. 19. 7”) Med Fradrag af det ifølge den fundne Opløselighedsgrad beregnede Tab til Fældningsvædsken. 202 A. Christensen. Jodbrintens og Svovlsyrens Styrke var fastsat ved Titrering, den sidstes ved Hjælp af jodsurt Kali), idet det uundgaaelige Indhold af frit Jod var bestemt før Tilsætningen af dette Salt. Blandingen af disse Stoffer fyldtes op til»250 Ccm. ved Hjælp af Vinaand. I 20 Ccm. af dette Reagens bestemtes frit Jod, hvoraf Indholdet svarede til 16,6 Ccm. ”/10 norm. Na, $, O,-Opløsning. Efterat Jodets Titrering var foretaget, sattes jodsurt Kali til den affarvede Vædske, og det til Jodbrinte og fri Svovlsyre sva- rende Jod bestemtes”); det svarede til 13,76 Ccm. 10 norm. Na, S, O,. — Efterat Herapathiten var fældet med dette Rea- gens, kunde der forsøges en Bestemmelse af dens Chinin- mængde enten ved en Bestemmelse af Joødet ved Natriumthio- sulfat eller ogsaa ved derpaa, efter Tilsætning af KJ O,, at be- stemme den til ÆJ og fri H, SØ, svarende Jodmængde. Pro- cesserne, der foregaa herved, ere følgende: 1) (Chinin), 3 4, S0,.2 HJ. 4J + 4 Na, S, Og — 2(Chin,) H,S0, + H, SØ, + 2 HJ+2 Na, S, 0, +4 NaJ. 2% 3H,S0,—6HJ+2KJO, + 4 NaJ =2Na,S0; + K,S0, F1292J/ + 6H,0: Det fremgaar af disse Ligninger, at det ene Mol. Svovlsyre og de 2 Mol. HJ, der ved første Proces frigøres af et Mol. Herapathit, ved Omsætning med KJU, sætte netop ligesaa meget Jod i Frihed, som der findes i selve Herapathit-Mole- kulet, nemlig 4 Atomer. Resultatet maa derfor blive ganske det samme for disse 2 Titreringer, nemlig at hvert Atom Jod, der findes, svarer til 1 Mol. Chinin (324). 1 Ccem. 10 normal Natriumthiosulfat svarer altsaa til 0,0324 Gram Chinin, eller til 0,0373 Gram vandfrit Chininsulfat. Da man nu imidlertid i selve Reagenset ganske påa samme Maade successive kan bestemme Jod og Jodbrinte + fri Svovl- syre, lader Bestemmelsen sig ogsaa udføre i Filtratet fra Hera- 1) Se Kgl. D. Vidensk. Selsk. Overs. 1889. Pag. 117. Om Chininets kvantitative Bestemmelse. 903 pathiten, ved en Titrering af disse Bestanddeles Rest, naar man blot sørger for at tilsætte et nøjagtig afmaalt Volumen af det forud analyserede Reagens. — Ved Beregningen maa Herapa- thitens Opløselighed tages i Betragtning. For at undersøge Opløselighedsforholdene satte jeg til ren, udvasket Herapathit 110 Ccm. Vinaand (90% Tr.) og hensatte saadanne Prøver (i Flasker lukkede med Glasprop) i 2 Døgn, idet de om Dagen omrystedes hyppigt. 4 Prøver hensattes i et Rum, hvor Tem- peraturen svingede mellem 11 og 139, 4 ved en Temperatur af fra 15,5 til 18,52. Af hver 4 Prøver opvarmedes de 2, før de henstilledes, til Kogning, de andre 2 derimod ikke. Ved Titre- ring af 100 Ccm. Filtrat, fortyndet med Y2 Rumfang Vand, brugte jeg til: De ved fra 11—13” henstillede Prøver De ikke opv. De til Kogning Prøver. opv. Prøver. Ccm. 1/4, norm. Naz850, Ccm. 1/;, norm. Naz50, Til Titrering af Jod l 1,35 1,35 ENS TEE SOS] "H00 1,05 Til Titrering af Jod bin 1850 1,30 RE MESSE FISSE] S (HE 91) 95 1,20 De ved fra 15,537—18,5? henstillede Prøver Til Titrering af Jod ! ; 1,65 1,65 Se rele HySO ga] — 1459 1,40 Til Titrering af Jod ! ! 1,50 1,60 em re sats dd: H.SO.J., 1.40 1,40 Da Herapathitens Molekule vejer 2354, svarer 1 Ccm. "/10 norm. Na,S,0, til 0,0588 Gram. Ifølge Forsøgene maa Hera- pathitens Opløselighed fra 11—13”, naar man gaar ud fra Jod- bestemmelserne, være 0,0588 . 1,331) — 0,078 Gram i 100 Ccm. Vinaand ; fra 15,5—18,59.0,0588.1,6 = 0,0941 Gr. i 100 Ccm., og, naar man gaar ud fra Bestemmelserne af det til AJ og H, SO, 1) Middeltallet af de 4 Bestemmelser 204 A. Christensen. svarende Jod, maa den ved 11—13”P være 0,0588. 1,05 = 0,0617 Gr. pr. 100 Ccm., "ved 15,5—18,59% 0,0688 . 1,42 = 0,0835 Gr. pr. 100 Ccm. Jørgensen har bestemt Herapathitens Opløselighed ved 16? i Vinaand af 92? 'Pr. "). — Ved « Vægttitrering» af Jodmængden i Filtratet fandt han, at 0,125 Dele vare opløselige i 100 Dele Vinaand. Omregnes Resultatet 0,0941 med Hensyn til Gram Vinaand, findes, at 100 Gram Vinaand opløser 0,113 Gr. Hera- påthit, hvad der paa det aller nærmeste stemmer med Jørgen- sens Angivelse. Da jeg tænkte mig Muligheden af, at Herapathit ikke havde samme Opløselighed i Vinaand, der indeholdt Overskud af Reagenset?) foretog jeg endnu følgende 2 Bestemmelser. I. c.//> Gram Herapathit hældtes ned i 30 Ccm. kogende Vinaand, tilsattes 10 Ccm. Reagens, og Prøven henstilledes til næste Dag. Efter Filtration af den 16? varme Vædske udva- skedes med en mættet Herapathit-Opløsning, til det hele Vo- lumen udgjorde 100 Ccm. ! Til Titrering af Jod benyttedes 9,35 Ccm. !"/10 norm. Na, 8, 0; - — - Jod svarende til ZJ og H, SO, :8,1 Ccm. norm. Na, S2 0; Altsaa pr. 100 Ccm. Vinaand: Jod svarende til 9,35 — 8,32) = 1,05 Ccm. "10 norm. Na, S, 0, Jodbrinte + Svovlsyre svarende til 8,1 — 5,88 — 1,22. Il udførtes paa samme Maaade, men tilsattes 20 Ccm. Reagens. 1) Kgl. d. Vidensk. Selsk. Skr. åte R. naturv. math. Afd. 12te'B. 1."Pag 79: 2) F. Ex. opløser Herapathit sig langt lettere i 70/0 holdig Vinaand. Ved 16—17? opløste 100 Ccm. Vinaand saameget, som svarede til 2,9—3 Ccm. 1110 normal Na,5$,0, med Hensyn til Jodbestemmelserne, ved 11—139, hvad der svarer til 2,55 Gcm. Med Hensyn til det af Jodbrinte og fri Svovlsyre frigjorte Jod, nærme Tallene sig her mere til Jodbestemmel- serne, Jeg fandt ved 16—17? 2,85-—-2,9, ved 11—13? fra 2,45—2,50Ccm. 3) Se Pag. 203 nederst. Om Chininets kvantitative Bestemmelse. 9205 Til Titrering af Jod brugtes 17,6 Ccm. "10 norm. Na, S,0, - — - Jodbrinte + Svovlsyre 15,0 Ccm. pr. 100 Ccm. Vinaaand: Jod svarende til 17,6 — 16,6 = 1,0 Ccm. Y10o normal Na, S, 0, Jodbrinte + Svovlsyre svarende til 15,0 — 13,76 — 1,24 Ccm. For Jod frigjort af Jodbrinte og Svovlsyre ved Kaliumjodat stemme disse sidste 2 Forsøg med de første; med Hensyn til de egentlige Jodbestemmelser viser der sig derimod en mærke- lig Forskel. Ved de første Forsøg er Jodmængden funden lidt højere end «Jod af Jodbrinte og Svovlsyre», noget der maaske ligger i, at Reaktionen mellem de frie Syrer og KJO, ikke foregaar fuldt ud, eller maaske ogsaa i, at Herapathit afgiver et Spor af Jod"), hvad der ganske vist ikke er rimeligt angaaende de Prøver, der behandledes i Kulden. Ved de sidste 2 Be- stemmelser derimod er Jodmængden funden lavere, hvad der ganske sikkert ligger i Dannelsen af ,Forbindelser med større Jodindhold end Herapathit. — Paa rent Chininsulfat, der indeholdt 13 %o Vand og var fremstillet af Herapathit, foretoges nu følgende 4 Bestemmelser, idet Chininsulfatet opløstes i kogende Vinaand af 90? Tr., hvor- efter Reagenset tilsattes i vexlende Forhold ved de forskjellige Prøver. Disse filtreredes næste Dag ved en Temperatur af 167. Resultaterne ere udregnede med Korrektionen 1,25 Ccm. 1/10 norm. Na, S,0, pr. 100 Ccm. baade for de direkte Jod- bestemmelser og for det til Jodbrinte og fri Svovlsyre sva- rende Jod. Af Tabel 4 ses det, at de direkte Jodbestemmelser ere alt for høje, og det bekræfter sig saaledes, at Herapa- thiten har indeholdt højere Jodforbindelser. 2 af Jodbestem- melserne i Filtraterne have givet lavere Resultater end de til- svarende, der ere udførte paa selve Herapathitbundfaldet. Det følger heraf, at Herapathiten fremstillet paa denne Maade ikke 7) Se Jørgensens tidligere citerede Afhandling Pag. 19. 206 A. Christensen. |)ved at sætte Kolben i koldt "Vand, indtil Temperaturen Tabel 4. "+ Korrek- M 1H ål bp = 1/ | +: DE | Nr. | "Bestemt i: is NE mæcen lo |tion=2f Anmærkning. til: norm. Na,S,0,. vandfr. å | | Sulfat. | ERR, Jod 18,3 93,3 | Fældet med 30 Gem. Reag. lot SO, 15,4 83,16 | Filtrat + Udvask. Vædske. 1 | 100 Gem. Jod 4,9 — == 98,3: | | ile 0 2 9 — 6,6 18,3 98,3 | (aL, SO,| 20,64 — 4,4 = 16,2 882 |! LLR J Jod 16,85 98,9 | Fældet med 40 Ccm. Reag. ap zi | É jan SO, 14,15 84,3. | Filtrat + Udvask. Vædske. 2 | 130 Ccm. Jod 32,2 — 16,85 = 15,35 96,0 Filtrat (LE, SO; 27,5 — 12,65 = 14,85 88,1 H z i, Jod 18,05 101,7 | Fældet med 50 Ccm. Reag. erapathi É U HJ+ H,S0, 15,05 86,4 | Filtrat + Udvask. Vædske. 3 : É 120 Ccm. Jod 41,5 — 24,0 = 17,5 99,0 Filtrat É gen SO; | 34,4.—.19,0 = 15,4 ||. 88,05 Jod | 17,55 96,4 | Fældet med 40 Gcm. Reag. He a sen) | | iik 95: SO, 54 | 840 | Filtrat + Udvaskn. Vædske | | 120 Gem. 4 Jod 33,2 — 15,55 = 17,65 96,9 |f(For de andre Bestemmelsers | Vedkommende afkøledes ved Filtrat Henstand til næste Dag, her | HJ H.S0109757 11,55 1597] 188,4 "le. 1 Time havde været 1685 er ren nok til at kunne bestemmes ved Titreringen af Jod-Ind- holdet. Ikke bedre ere Resultaterne af de Titreringer paa fri HJ og Svovlsyre, der ere udførte i selve Herapathiten, de ere nemlig alle for lave. Dette har — som jeg senere erfarede det — sin Grund i, at Reaktionen mellem disse Syrer og KJO, foregaar langsomt i den stærk vinaandige Vædske. Noterer man Resultatet strax efterat Vædsken er affarvet, bliver det for lavt; men venter man en Y4 å 1/2 Time, bruges der noget Om Chininets kvantitative Bestemmelse. 907 mere Natriumthiosulfat til Affarvning, og Resultatet bliver da rigtigt. . Derimod viser det sig, at alle Bestemmelser af fri HJ + H,S0, i Filtratet uafhængigt heraf stemme fuldstændigt over- ens og passe godt med det beregnede Chinin-Indhold. For- skellen mellem det højeste og det laveste af disse Tal er kun 0,35 ”/o. Vel ere Tallene lidt højere end beregnet (87 ”/0), men dette vil kun sige, at Korrektionen er sat lidt for højt, fordi Vinaanden, der anvendtes til Udvaskning, ikke — som forudsat — har mættet sig fuldstændigt under Udvaskningsprocessen. Da Jodindholdet i det til disse Bestemmelser anvendte Reagens var blevet for højt, udførte jeg endnu et Par Bestem- melser, efter at have tilberedt en ny Reagensvædske. 20 Ccm. af denne svarede med Hensyn til Jod til 17,1 Cecm. Na, $,0, 1/10 norm., med Hensyn til AJ + H, SØ, til 16,4 Ccm. af samme ”/10 normale Vædske. I. Afvejet 0,757 Gram Chininsulfat (det samme som anvendt til de foregaaende Bestemmelser). Fældet med 40 Ccm. Reagens. Filtrat + Udvasknings Vædske 110 Ccm. = 1,37 Ccm. 10 n. Na, S, Ø, som Korrektion. Til Titrering i Filtrat brugtes: med Hensyn til Jod 16,6 Ccm.”/10 norm. Na, S$, 0; — HJ + H, SØ, 16,3. — — Heraf beregnes vandfr. Chininsulfat: bestemt ved Titrering af Jod 93,5 %0 — — HJ —+ H, SØ, 88,5 "/0. II. Afvejet 0,700 Gram Chininsulfat. Fældet med 40 Ccm. Reagens; Filtrat + Udvasknings Vædske 115 Ccm. Korrektion 1,44 Ccm. Til Titrering i Filtrat brugtes: med Hensyn til Jod 18,15 Ccm. ”/10 norm. Na, S$, 0; — HJ HH, SO; 47,65.Ccm:"10/ morm Na,S5 05 Overs. over d. K. D: Vidensk. Selsk. Forh. 1891. 15 208 A. Christensen. Heraf beregnes vandfr. Chininsulfat : bestemt ved Titrering af Jod 93,2 ”/0 — — HJ—+ H, SO; 88,4 9/0. Ved Titreringen af det til Jodbrinte og fri Svovlsyre sva- rende Jod fandt jeg altsaa følgende Tal for pro Cent vandfrit Chininsulfat : 88,2. 88,1. 88,05. - 88,4. 88,5. 88,4. Det er saaledes ved denne Titrering uden Betydning, om Reagenset indeholder lidt mere eller lidt mindre frit Jod, medens en Titrering af Jodet i Herapathit i hvert Tilfælde vilde udfordre et Reagens, der indeholdt nøjagtigt den til Svovlsyre og Jod- brinte svarende Mængde frit Jod, en Fordring, som det vilde være forbundet med Vanskelighed at opfylde. Det maa imid- lertid ved hele denne Proces være sikrest at undgaåaa Opvarm- ning, der kunde give Anledning til Omsætning imellem Jod og Vinaand, noget, der da tillige vilde influere påa Jodbrinte- Indholdet. Jeg har derfor forsøgt en noget anden Fremgangs- maade, der — som jeg tror — maa være saa nøjagtig som muligt: Jeg afvejede fra 0,5—0,8 Gram Chininsulfat, kom det i en 200—300 Ccms. Flaske med Glasprop, og tilsatte 100 Ccm. af en Blanding af lige Maal Vinaand (90? Tr.) og ren Benzol!). Heri opløser det sig meget let, uden åt Opvarmning er nødvendig, naar man blot strax, inden Substansen faar Tid til at klumpe sammen, omryster lidt. Jeg tildryppede nu, idet Vædsken stadigt holdtes i Bevægelse, fra en Haneburette en passende Mængde af Reagenset, og henstillede Flasken til næste Dag, da Vædsken, der maa være 16—19P varm, fra- filtreredes.. Herapathiten udvaskedes med 30 Ccm. Vinaand- og Benzol-Blanding. Herapathit er omtrent dobbelt såa tungt opløselig i denne 1) Jeg har fundet «Benzol r.» fra Kahlbaum med Kp. 80—829 ligesaa god hertil som «thiofenfri Benzol» fra samme Firma. Om Chininets kvantitative Bestemmelse. 909 Vædskeblanding som i Vinaand (90? Tr.), noget, der selvfølge- ligt gjør hele Methoden sikrere. Ifølge nedenstaaende Bestem- melser opløser 100 Ccm. såa meget af Forbindelsen, som ved Titrering af AJ — fri Svovlsyre svarer til 1,38 Ccm. !/20 norm. Na, S,0,. Da denne Methode udføres uden Opvarmning, har jeg ment, at de frie Syrer her vilde gjøre mindre Skade, og forsøgte derfor et Reagens, der alene bestod af. HJ, H, SO, og frit Jod. Af Resultaterne fremgaar det, at stort Overskud af Reagenset gav samme Tal som ringe Overskud. Caffeinet kan saaledes her spares. En af Bestemmelserne, Nr. 4, gav ganske vist et for låvt Resultat, men netop ved den var an- vendt Varme under Fældningen. Tabel 5. | æ Er uge HG: NREN PRES BØRS FPES TY RA MS = RR SE Fre | EØEE SN GE ES rs SR ar Nr. FEE: BREDE IN EDESEA as 15) 2 . || Anmærkning. FE FSR SSR NRG EPA == FEE Se l= En US <= HEER oe Eg BESES iz Si | E | ae FAN Hd 1 14,27 1,14 102,7 0,100 f Å | i | 2 | 0,6195 | | 5 | rn | 2 aen 1,45 100,74 7 | 0,6595 6 | fa: | 2 1. 14,45 1,45 100,1 2: 0,618 i i ae i D KNEE 13,51 | 1,45 100,4 i 0,6025 8 | haj: 2 ) 2 14,46 1,45 102,4 | 7 0 0,607 9 | mig j 2 13,66 1,45 103,0 | 0,6135 | 10 | i No | 2 14,06 1,45 104,5 2 0,639 ; i | ås j 3 13,7 1,75 100,4 ,500 Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1891. 16 224 Å. Christensen. selv påa denne Maade kun meget vanskeligt lade sig skillé fra hinanden, og at selv én Omkrystallisation neppe er istand til at fjerne noget over 10% Cinchonidin. Ved 2 Omkrystallisa- tioner fjernes derimod selv den dobbelte Mængde, hvad der langt overstiger den Mængde af dette Alkaloid, der kan være tilstede i et ætherisk Udtræk af en Chinabark. Adskillelsen fra Cinchonin og Chinidin er ved 2 Omkrystallisationer ligeledes fuldstændig, selv hvor det drejer sig om større Mængder af disse, og Methoden kan derfor ogsaa benyttes til Bestemmelse af Chinin i Chinabark; thi paa Grund af Chininoxalatets for- holdsvis store Tungtopløselighed ligeoverfor Fældningsvædsken, varierer Mængden af det opløste kun meget lidt. En Omkry- stallisation i 100 Ccm. af Fældningsvædsken medfører kun et Tab af c. 11 Milligram. Tabel 13. ' Afvejet Gr. Til Titrering orme Eee —| Fundet 9/9 NE Chininsulfat | Omkrystall. forbrugt Ccm. Con SN Sulf. af afv. — |-L Chinidin- | Gange. 1/10 norm. KM "| vandfr. Chi- | FE Pi n0…. sulfat" 4/ KMn0,. ninsulfat. EA EE GE EET] RE 0,5925 Mn i Es i | 0 13,86 0,9 102,42 ),100 0,6035 FRE (OD une ! 0 14,9 0,9 97,7") UL 0,400 0,617 3 i i i ) | 1 13,95 | 1,14 101,36 ,100 | | | 4 ' EA 1 14,85 1,14 | 104,6 U 0,30 f | | 5 KRÆ N | 2 14,2 1,45 | 1002 UL 0,400 ' | || 6 | il 0,5945 | 92 | 13,07 | 1,45 | 101,2 V 0,336 fS | 1; Paa Grund af Uheld for lav. Om Chininets kvantitative Bestemmelse. 295 Tabel 14. re: he AE Afvejet Gr. | Til Titrering Korrektion =—|' Fundet olg Nr. Chininsulfat | Omkrystall. forbrugt Cem' 4 "ho n. | Sulf. af afv. + Chincho- | Gange. 1/10 norm. KMnO vandfr. Chi- ninsulfat. | KMnO0,. i « ninsulfat. | | 0,5835 | 1 kg 1 12,92 1,14 99,95 L 0,100 f Ø eg 0,608 | 2 ps 1 14,01 Fr 103 l 0,300 fS f ; ao) 0,6195 | 3 jsd. 2 12,82 1,45 101, || 0,400 | | Ø FE i 0,630 | 4 ' É ! | 2 13,66 1,45 | 100,2 U0,us f | Anvendelse af Methoden til Bestemmelse af Chininmængden i Chinabark. Til Udtrækning af Alkaloiderne i Chinabark anvender Prollius ved den kvantitative Bestemmelse af samtlige disse Baser en Blanding af Ammoniakvand og vinaandholdig Æther. De Vrij!) har indført Opvarmning med Kalk og paafølgende Extraktion med Vinaand, Flickiger?”) Behandling med Kalk og Extraktion med Æther. Behandling med Kalk er imidlertid ikke heldig, da det her gælder Bestemmelsen af Chininet, der kan omdannes af denne Base”), og ved Prollius' Methode er der den Ulempe, at man for at faa en passende Mængde Chinin at arbejde med — af 20 Gram Bark — maatte anvende en meget stor Mængde Æther. I den senere Tid har Flaickiger bestemt Emetin i Ipecacuanharod ved at extrahere denne med Ammoniakvand og kogende Cloroform i et Extractionsapparat 1) Archiv d. Pharm. 219. Pag. 85. 2?) Pharm. Zeitung. 26. Pag. 245. 3) Masse. Journ. de Pharm. et de Chim. (5 sér.). 11. Pag. 313. 16” 226 A. Christensen. o.s.v. Det laa nu nær, ved at sammenholde dette med de nævnte Methoder af Prollius og af Fluckiger, at antage, at Chinabarken då ogsaa efter Gennemvædning med Ammon vilde kunne afgive Alkaloiderne til Æther. Ved Forsøg har jeg fundet denne Antagelse bekræftet og saaledes opnaaet en meget paalidelig og bekvem Maade til at udtrække Chininet af Barken. Methoden, jeg anvendte, er i sine Enkeltheder føl- gende: 20 Gr. fin pulveriseret Chinabark gennemvædedes med 10% holdig Ammoniakvand, saaledes at den klumpede sammen uden at være vaad!). Den gennemfugtede Bark kom jeg i en cylindrisk Rulle af Filtrerpapir, der forneden lukkedes som et Kræmmerhus og anbragtes i et Soxhlets Extraktionsapparat. Efter 6 Timers Behandling var, selv for meget alkaloidrige Barkers Vedkommende, alt udtrukket, hvad der viste sig ved, at Barkresten ved Udkogning med sin 5-dobbelte Vægt svovl- syreholdigt Vand gav et Filtrat, der ikke fældedes af Natron og kun i ringe Grad, eller slet ikke, gav Reaktion med Pikrin- syre, medens det ganske vist gav stærk Uklarhed, men ikke Bundfald, med Jod-Jodkalium-Opløsning. I Udtrækningskolben har man da en lysegul Ætheropløsning samt, efter Omstændig- hederne, en større eller mindre Rest af de i Æther uopløselige Chinaalkaloider, der er krystallinsk og ganske ufarvet. Æther- opløsningen frahældes gennem et Filter, der ligesom Kolben afskylles med noget mere Æther. Derefter tilsættes 5 å 10 Ccm. normal Svovlsyre (eller saa meget, at Reaktionen bliver tydelig sur) og 20 å 30 Ccm. Vand, hvorefter Ætheren bortdampes. Efter Afkøling filtreres Vædsken ned i en 200 å 300 Ccm.s Kolbe, hvis Vægt (omtrentlig) er noteret, og Filtret udvaskes, indtil Vægten af Vædsken udgør c. 60 Gr. Disse opvarmes til Kogning, tilsættes 30 Ccm. mættet Ammoniumoxalat-Opløsning 1) Kommer man for meget Ammon-Vand paa, slaar den brune, vandige Vædske gennem Filtrerpapiret og løber sammen med det farveløse Ætherudtræk ned i Kolben, hvis Indhold da faar- et brunt smudsigt Udseende. Om Chininets kvantitative Bestemmelse. 997 og neutraliseres, hvad der gaar let for sig i Varmen, med Am- moniak-Vand, der i hvert Fald mod Slutningen maa være stærkt fortyndet (c. 2—3 ”/o holdigt). Naar Vædsken nu er neutral eller ganske svag sur, fyldes op til omtrent 100 Ccm. (103— 105 Gr.), og Kolben henstilles til Afkøling. De fremkomne Krystaller underkastes nu 2 Omkrystallisationer som angivet Pag. 221. Naar derefter de sidst udskilte Krystaller skulle op- løses i kogende Vand for at fældes med Chlorcalcium, maa man først filtrere den koghede Opløsning fra udskilte organiske Urenheder, der ellers medvirke til Kaliumpermanganatets Re- duktion. For at sikre sig imod Tab ved at der udskilles Chi- ninoxalat paa Filtret, gør man bedst i efter endt Filtration at udbrede Filtret i et Plan påa Tragtens Side og derpaa med kogende Vand afskylle det, idet man sætter Kolben under Tragten. Man opvarmer da igen denne Vædske og filtrerer den sammen med det øvrige. Hvis den ætheriske Opløsning, man er gaaet ud fra, har indeholdt rigeligt Chinin og mindre Mængder af de andre Chinaalkaloider, af hvilke Chinidinet er ret let, Cinchonin og Cinchonidin ingenlunde uopløselige i vandholdig Æther, vil Chininet strax begynde at udkrystallisere efter Tilsætning af Ammoniumoxalat og efter Neutralisation. Er det omvendte 'Pil- fældet, gaar Krystallisationen langsommere for sig, og er Chi- ninindholdet under 17/0, kan det hænde, at den ikke er fuld- endt næste Dag. I saa Tilfælde optræde Krystallerne ikke i de sædvanlige vel udviklede Naale, ordnede til store buskede Bundter, men som smaa gule håarde Vorter. Man maa da lade Vædsken henstaa endnu et Døgn paa et koldt Sted for at kunne være sikker påa, at alt er udskilt. Ved næste Krystal- lisation udskilles Oxalatet naturligvis paa normal Maade. Men af denne Grund bør man dog i alle Tilfælde, ved første Kry- stallisation, lade Opløsningen med de udskilte Krystaller hen- staa til næste Dag, før man frafiltrerer Krystallerne. At Methøden giver paalidelige Resultater lader sig vel 228 A. Christensen. næppe strengt taget bevise, men bliver dog ifølge de Kends- gerninger, jeg her skal anføre, i høj Grad antageligt. 1) Smeltepunkterne af Chinininet fra det Chlorhydrat, der var vundet ved Behandling af det udskilte Oxalat med CaCl,, vare de samme som for rent Chinin. 2) I de i Æther uopløste Alkaloider kunde ikke paavises Chinin. (Udkogning med Æther, Opløsning af Inddampnings- resten i fortyndet Svovlsyre, Fældning af den neutrale Opløs- ning med Seignetttesalt, Behandling af Bundfaldet med WH. og Æther.) 3) De overensstemmende Resultater af Bestemmelser fore- tagne paa samme Chinabark. I en Cortex Chinæ succirubr., «AA» indeholdende ialt 7,3 9/0 Alkaloider, foretoges Bestemmelsen af Chininet paa den her nævnte Maade. I. 10 Gram toges i Arbejde. Til Titrering anvendt 12,9 Ccm. "/10 normal KMnO,. (12,9 + 1,45). 0,0324.10 — 4,62 %/0 Chinin. Il. 10 Gr. toges i Arbejde. Til Titrering anvendt 13,2 Ccm. 1/10 norm. KMnO,. (13,2 + 1,45). 0,0324 . 10 =— 4,74%0 Chinin. Ill. 20 Gram toges i Arbejde. Til Titrering anv. 29,0 Ccm. 1/10 norm. KMn O,. (29,0 + 1,45). 0,0324.5 — 4,93 %/o. Ved denne Bestemmelse, den første jeg udførte, var de omtalte organiske Urenheder, der fældes sammen med Chininoxalatet, ikke frafiltrerede. Dette havde til Følge, at Titreringen blev urigtig. Ved denne Bestem- melse, ligesom ved II, havde jeg imidlertid for Sammenlignings Skyld tørret og vejet Chininoxalatet, før det opløstes i kogende Vand og fældedes med CaCl,. Ifølge Vejningsbestemmelserne indeholder IT 4,60 %/0 Chinin, IEL 4,67 "/0. Om Chininets kvantitative Bestemmelse, 299 Det ses heraf, at Fejlen maa tilskrives de organiske StofTer, der i og for sig veje ganske ubetydeligt, men selvfølgeligt ud- øve en betydelig Indflydelse paa Titreringen. Ved de senere Bestemmelser, ligesom ved de her udførte «I» og «Il», er denne Fejl rettet. Paa en anden succirubra Bark «B», ligesom «A» af «dyr- kede Planter», foretoges følgende Bestemmelser. Barken inde- holdt ialt c. 9/0 Alkaloider. I. 20 Gr. taget i Arbejde. Til Titrering anvendt 7,1 Ccm. 1/10 norm. KMnO,. (7,1 + 1,45). 0,0324. 5 — 1,385 %0 Chinin. Ved Vejning fandtes 1,35 %/0 Chinin. II. 20 Gr. taget i Arbejde. Til Titrering anvendt 7,1 Ccm. 1/10 norm. KMn O,. (7,1 + 1,45). 0,0324.5 — 1,385 %0 Chinin. Paa en Cortex Chinæ cuprea «C» udførtes 3 Bestemmelser. Barken indeholdt 4,780 Alkaloider ialt. I. 20 Gr. taget i Arbejde. Tii Titrering anvendt 7,35 Ccm. 1/10 norm. KMnO,. (7,35 + 1,45) . 0,0324. 5 — 1,42 %/0 Chinin. IL 20 Gr. taget i Arbejde. Til Titrering anvendt 7,20 Ccm. 1/10 norm. KMnO,. (7,20 + 1,45). 0,0324.5 — 1,40 7/0 Chinin. Ved Vægtbestemmelse funden 1,395 %/0 Chinin. III. 20 Gr. taget i Arbejde. Til Titrering anvendt 7,15 Ccm. 1/10 norm. KMnO,. (7,15 + 1,45). 0,0324.5 —= 1,395 0 Chinin. 230 A. Christensen. I Videnskabernes Selskabs Oversigter 1889, Pag. 105 har jeg omtalt, at ogsaa Chininet kan bestemmes ad jodometrisk Vej ved at opløses i 50/0 holdig Vinaand og et maalt Volu- men Y1o normal Svovlsyre i Overskud, idet dette Syreoverskud frigør en tilsvarende Mængde Jod, som titreres med 10 nor- mal Natriumthiosulfat. Jeg skal her omtale, hvorledes jeg hår benyttet denne Methode til Bestemmelse af Chinin i Chininsalte eller i andre mere sammensatte Forbindelser. Til Bestemmelse i almindelige. Chininsalte f. Ex. Sulfat be- høvede jeg blot at komme det afvejede Salt (//>—1 Gr.) i en Flaske (c. 200 Ccm.) med vel sluttende Glasprop og tilsætte 5—10 Ccm. af en mættet Sodaopløsning og 50—70 Ccm. almindelig Æther for ved Omrystning i et Par Minutter at faa Saltet fuldstændigt dekomponeret og alt Chininet opløst i Ætheren. Jeg hældte derefter hele Flaske-Indholdet over i det af Gottlieb!) til Bestemmelse af Mælkens Fedtindhold an- vendte Apparat, der viste sig fortrinligt egnet til at skille 2 Vædskelag fra hinanden. Apparatet bestaar af en snæver i 1/2 Ccm.s inddelt Maalecylinder, hvori en vel sluttende Korkprop med 2 Gennemboringer. Gennem den ene Boring føres den kor- tere Gren af en lang, snæver Hævert, der ved den korte Grens Munding yderligere er indsnævret, gennem den anden et bøjet Glasrør, der tjener som Mundstykke ved Hævertens Fyldning. Naar Vædskerne have skilt sig fra hinanden og Overfladernes Stilling er aflæst, skydes Hæverten saa langt ned, at dens Spids staar lidt over Vædskernes Grænse, og ved at puste svagt ved Mundstykket fylder man Hæverten og lader Vædsken flyde over i en Kogeflaske af c. 200 Ccm.s Størrelse. Man af- læser nu, hvor meget Æther der er bleven tilbage i Maale- cylinderen, og finder saaledes, hvor stor en Del af hele Æther- opløsningens Volumen, man har bragt over i Kogeflasken til videre ]) Tidsskrift for Physik og Chem. (2 R.) 11 B., Pag. 294. Om Chininets kvantitative Bestemmelse. 931 Behandling. Udgjorde f. Ex. hele Ætherlaget a Ccm., og det i Cylinderen tilbageblevne & Ccm., har man af den afvejede Stof- mængde taget me Dele i Arbejde. Den videre Behandling er følgende: Ætheren bortdestilleres, Resten opløses i et passende og afmaalt Vol. 7/10 norm. Svovl- syre, 50 Ccm. Vinaand og saameget Vand, at Opløsningen om- trent indeholder 50”/0 Vinaand. Endelig tilsættes Jodkalium og Kaliumjodat, og Titreringen foretages med ”/10 normal Na- triumthiosulfat. Analyser af Ghininsulfat. I. Afvejet 0,646 Gr. rent Chininsulfat indeholdende 11,0 ?/9 Vand. Hele Æther-Volumen 69,75 Ccm.; aftrukket ved Hæverten 62,75 Ccm. Tilsat 20' Ccm. /1o n. H,S0,. Til Tilbagetitrering anv. Bor Cem 1 n ING ED 03" II. Afvejet 0,617 Gr. af samme Chininsulfat. Hele Æther-Volumen 70 Ccm.; aftrukket 50 Ccm. Tilsat 20 Ccm. Y1o n. H, SO,. Til Tilbagetitrering anvendt a458Ccms"/70 1 N255 02 IN. Afvejet 0,715 Gr. rent Chininsulfat med 10,14 ”/o Vand. Hele Æther-Volumen 68,0 Ccm.; aftrukket 62,25 Ccm. Tilsat 20 Ccm. Y1o n. H,S0,. Til Tilbagetitrering anvendt Cem inn Nas SS O5 re [59 [50 IV. Afvejet 0,7275 Gr. af samme Sulfat, der anvendtes til «ll». Hele Æther-Volumen 62,0 Ccm. Aftrukket 58,5 Ccm. Tilsat 20 Ccm. 10 n. H,8S0,. Til Tilbagetitrering anvendt SEE TO SINGS SOS v9 ØV (9) A. Christensen. Udregnes Resultaterne, faas: I 89,190 vandfrit Chininsulfat II 89,2 - — — Beregnet 89,0 - == == For III faas 89,9 9/9 — IV ==" 405 Beregnet 89,86 - En Adskillelse af Chinin fra andre Chinaalkaloider låder sig imidlertid ikke opnaa ad denne Vej, idet ogsaa disse i rigelig Mængde gaa over i Ætheren. Saaledes opløstes en Blanding af 0,6 Gr. Chininsulfat og 0,23 Gr. Cinchonidinsulfat fuldstændigt ved Behandling med c. 68 Ccm. Æther og 7 Ccm. Natriumcarbonat-Opløsning. Derimod kan denne Methode vel faa Anvendelse i andre organiske Blandinger, f. Ex. i Urin. Idet man fælder Chininet som en eller anden tungtopløselig Forbindelse og da dekompo- nerer denne ved passende Midler, men i øvrigt anvender samme Fremgangsmaade, som den, der ovenfor er beskrevet"). Overjodider og Acidperjodider lade sig ikke sønderdele alene ved kulsurt Natron og Æther, men Dekompositionen fore- gaar let, naar der anvendes en Blanding af lige Maal Natrium- sulfhydrat (af 100 holdig Natronlud) og en mættet Opløsning af Natriumcarbonat. Af denne Blanding vil i hvert Fald 20 Ccm. være tilstrækkelig til 1 Gr. af Forbindelsen. Hvor Forbindelsen ikke er krystallinsk (f. Ex. Overjodid), klumper den let sammen under Udrystningen og er da vanskelig at dekomponere fuld- 1) Som bekendt beror en meget atmindelig Bestemmelses-Maade for Alka- loiderne påa, at de titreres med Jodkvægsølv-Jodkalium. Denne Me- thode, der har visse Ulemper og Fejl, vil sikkert ofte kunne ændres saaledes, at man dekomponerer Bundfaldet, saaledes som jeg her har gjort det, og titrerer det frie Alkaloid. Forhaabentlig vil jeg snart faa Lejlighed til at gøre Forsøg i saa Henseende. Om Chininets kvantitative Bestemmelse. 9233 stændig. Saaledes blev Resultatet for lavt ved den anførte Be- stemmelse af Chininsulfat fældet med Jod-Jodkalium, idet det ikke lykkedes at faa et Par Smaaklumper opløste. For Hera- pathitens Vedkommende foregik Behandlingen derimod meget let. Analyser af Herapathit. I. Afvejet 1,030 Gram vandfri Herapathit. Hele Æther-Volumen 73,5 Ccm. Aftrukket 71,5 Ccm. Bilsat 20. Gom on ASO SE TI Tibagetitreringt anv: sa Gem orn NSSS 02 IL Afvejet 1,136 Gram vandfr. Heraåpathit. Hele Æther-Volumen 73,75 Ccm. Aftrukket 71,25 Ccm. Tilsat. 20: Ccm: "10. nm. H,S0,.. Til Tilbagetitrering anv. 1855 Gem (mon Na 02: Ved Udregning af Resultaterne fåas for: I. 54,65%0 Chinin. I. 54,54 - — 55,05 - beregnet 0,742 Gram rent, svovlsurt Chinin med 10,14"/0 Vand fæl- dedes med Jod-Jodkalium. Hele Æther-Volumen toges med, idet der udrystedes gentagne Gange. Bilsat Poems on ESS OFRET bag etitrering anv: 2,6 Ccm. cor n. Nas og OF Fundet 87,5%0 (se ovenfor). Beregnet 89,86/9. Ved Fældning med Jodkvægsølv-Jodkalium udførtes nogle Bestemmelser saaledes, at Fældningen foretoges med en Opløs- ning tilberedt af en mættet /gC/,-Opløsning, der var tilsat fast KJ, indtil det røde Bundfald netop havde opløst sig. Bundfaldet samledes paa en Tragt med en lille Prop Glasuld") i Aabningen. 1) Papir-Filter er ikke heldigt, da det er vanskeligt med lidt Vand at faa Bundfaldet løsnet fra Filtret. 934 Å. Christensen. Efter Udvaskningen bragtes Bundfald samt Glåsulden tilbage i Flasken, hvori Fældningen var foregaaet, og sønderdeltes dér ved nogen Tids Tilledning af Svovlbrinte. Derpaa tilsattes noget fast Natronhydrat samt Æther, og den vel tilproppede Flaske rystedes godt. Chininet opløser sig da i Ætheren og Svovlkvægsølvet m. m. i Natronluden, såa man fåar en ganske vandklar Vædske, og Behandlingen er nu den sædvanlige. I. Afvejet 0,703 Gram rent Chininsulfat indeholdende 10,149%/0 Vand. Hele Æther-Volumen 69,0 Ccm. Aftrukket 67,75 Ccm. Tilsat 20 Ccm. ”1o norm. /,SO,. Til Titrering anvendt. mo em 0 norm Nas SNOR Il. Afvejet 0,7345 Gr af samme Chininsulfat. Hele Æther-Volumen 69,0 Ccm. Aftrukket 67,0 Ccm. Fils ate OR Gem] 70 nor ESS ORE TE Nb are hine me 0: Gerne Han. ms NG Slg (OS Ved Udregning af Resultaterne faaes: I. 90,8%0 vandfrit Chininsulfat. INSEE S 959 — — 89,86”/0 beregnet. Af Natron gaar, mærkværdigt nok, ikke det mindste Spor "over påa Ætheren, idet dennes Inddampningsrest ved at opløses i fortyndet Vinaand ikke farves af Phenolpthalein. I Forbindelse med de i det foregaaende beskrevne Methoder, kunde det have sin Interesse at undersøge, hvorvidt man ved den Kjeldahlske Methode, saaledes som den er modificeret af Gunning, er i Stand til nøjagtigt at bestemme Chinaalka- loiderne kvantitativt gennem deres Kvælstof-Indhold. Ved sin Methode fandt Kjeldahl i Chinin 8,310 Kvæl- Om Chininets kvantitative Bestemmelse. 935 stof"), medens det theoretiske Indhold er 8,64%/0.. Ved Gun- nings Modifikation ”) d. e. Ophedning med en Blanding af 2 Dele stærk Svovlsyre og 1 Del Kaliumsulfat uden Itning med KM» O, — fandt A. Atterberg?) 8,40. For de andre China- alkaloiders Vedkommende foreligger, saåaavidt mig bekendt, ingen Bestemmelser. Ved et Par Bestemmelser, jeg udførte efter Gunning, saaledes at jeg ophedede et Par Timer, indtil Vædsken var bleven næsten affarvet (som RØRhinskvin), fandt jeg ved én Be- stemmelse uden Iltning med ÆMnO, 6,620 Kvælstof, ved en anden, der iltedes med KMn O,, 7,70%/0 Kvælstof. Omdannelsen har altsaa her i begge Tilfælde været ganske ufuldstændig. Ved at fortsætte Opvarmningen i 8 å 10 Timer og — ligesom ved de 2 andre Bestemmelser — ved at anvende stærk Op- varmning, en kraftig Bunsens Brænder med fuldt Blus, lykkedes det imidlertid at føre Omdannelsen til Ende. I. Afvejet 0,4995 Gram svovlsurt Chinin — 0,3907 Gram vandfr. Chinin. Tilsat: 50 Gem "10. norm. .//, SO,… Til Tilbagetitrering anv 2567 Gcm 10 more NA SSO Il. Afvejet 0,28 Gr. svovlsurt Chinin = 0,2181 Gr. vandfr. Chinin. Tilsat "30 Gem "0 norm HS OKT Titrerins anv. Foo norm NaSS TOR Heraf beregnes for «I» 8,48%/0 Kvælstof. — — - ull» 8,42 - — ]Y Meddelelser fra Carlsberg-Laboratoriet. 2. Bind, 1. Hefte 1883. Pag. 23. 7”) Fresenius Zeitschr. 28. 1889. Pag. 188. 3) Chemiker Zeitung. 1890. Nr. 31. 236 A,. Christensen. Afvejet Chinidin rent, fremstillet af Jodid. I. 0,644... Tilsat 40 Ccm. !/10 norm. H,S0,.” Til" Titre- ring anv. 0,88 Ccm. ”1o norm. Na, S$,0,. 11:07592551 Gr] "Tilsat 40" Gom: 7/70 orm ASS OR Titrering anv. 8,20 Ccm. "10 norm. Na, S,0,. Heraf beregnes for «I» 8,50?/0 Kvælstof. ma 5 km - «Il» 8,48 - —= Åfvejet Cinchonin. 20/51 Gr: PBilsåt "40. .Ccm.-”/0" norm. SHS OPERERE trering anv. 5,0 Ccm. Y10 norm. Na,8$,0,. Il. 0,545 Gr. Tilsat 40 Ccm. Y1o norm. H,S0,. Til Ti- trering anv. 3,04 Ccm. ”/10 norm. Na, S$, 0... Heraf beregnes for «I» 9,48?/0 Kvælstof. — -- - all» 9,49 - = beregnet efter Theorien 9,42 9/0. Afvejet Cinchonidin. I: 05475 Gr. Tilsat=40''Gem. "/10 norm. H,S0,: BRERE trering anvendt 8,86 Ccm. Y1o norm. Na,S, 02. ll. Kolben sprang under Behandlingen. For «I» beregnes 9,18%/0 Kvælstof. De væsenligste Resultater af mine Undersøgelser kunne sammenfattes i følgende: Chinin lader sig ikke bestemme nøjagtigt ved Titrering efter Chromat-Methoden. Naar det foreligger som neutralt Sulfat, kan det bestemmes med kvantitativ Nøjagtighed som Herapathit, enten ved Fældning Om Chininets kvantitative Bestemmelse. 237 i en vinaandig Opløsning med det Pag. 202 nævnte Kafleinreagens , eller endnu bedre i en Opløsning af lige Maal Vinaand og Benzol ved Fældning med en vinaandig Opløsning af 1 Molekule Svovl syre, 2 Molekuler Jodbrinte og 2 Molekuler Jod (2./,), idet man i Filtratet, efter Anvendelse af Kaliumjodat, ved Titrering med Natriumthiosulfat bestemmer Resten af den tilsatte Mængde Jodbrinte og Svovlsyre. Chinin kan ligeledes bestemmes nøjagtigt som Oxalat ved Titrering af Oxalsyren med !/10 norm. KMnO,, idet Oxalsyren forud ved Kogning med CaC/, overføres til Kalksalt. Kun ved Oxalatmethoden er en Adskillelse af Chinin fra Cinchonidin mulig. Da det herved er nødvendigt at omkrystal- lisere Chininsaltet, fældes dette med stort Overskud af Ammo- niumoxaålat, hvori det er meget tungtopløseligt og kun ved gentagen Omkrystallisation af Ammoniumoxalat-Opløsning fåas det cinchonidinfrit. Methoden er imidlertid nøjagtig paa Grund af Chininforbindelsens store Tungtopløselighed i Fældnings- vædsken. Ved at extraåhere den med Ammoniak-Vand gennemvædede Chinabark med Æther udtrækkes samtlige Alkaloider af Barken i særlig ren Tilstand. Det ætheriske Udtræk indeholder Chi- ninet, og dette lader sig da, efterat være overført paa fortyndet Svovlsyre, bestemme ved OQxalatmethoden. Naar det ikke gælder om en Adskillelse af Chinin fra de andre Chinaalkaloider — navnlig Cinchonidin — kan det først- nævnte Alkaloid let bestemmes i Chininsalte ved den jodome- triske Syretitrering, naar det forud frigøres ved Natriumcarbonat- Opløsning og Æther. Ligeledes kan det ved samme Methode bestemmes i Overjodider, Acidperjodider og Jodkvægsølvdobbelt- salte efter Udrystning med Æther under samtidig Dekomposition med Natriumcarbonat og Natriumsulfhydrat, eller for Jodkvæg- sølvdobbeltsaltets Vedkommende ved Sønderdeling med Svovl- brinte og Natron. Ved den Kjeldahlske Methode udført efter Gunnings Modi- 238 A. Christensen. Om Chininets kvantitative Bestemmelse. fikation kan Kvælstofmængden bestemmes i de 4 vigtigste Chinaalkaloider, naar Ophedningen fortsættes i længere Tid (c. 10 Timer). Ved Understøttelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervis- ningsvæsenet i Foraaret 1890 samt fra Carlsbergfondet samme Efteraar, er jeg bleven sat i Stand til at udføre dette Arbejde, der har medtaget en Tid af 2 Aar. Jeg tillader mig her at ud- tale min ærbødigste Tak for den Støtte, der herved er ydet mig. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles chemiske Laboratorium Septbr. 1891. 239 Sur V'existence de Pårea centralis retinæ dans les quatre premiéres classes des vertébrés. Par J. H. Chievitz. (Communiqué dans la séance du 6 novembre 1891.) Hd en 1795 que S. Th. Séømmerring") publia son exacte des- cription d'un foraminulum centrale limbo luteo et serto vasculari cinctum quil avait trouvé dans la rétine de "homme. Sa dé- couverte provoqua aussitot une série de recherches qui, en général, confirmérent ses. résultats, non cependant sans quiil s'élevåt bientoåt quelques doutes sur l'existence d'une perfora- tion ou simplement d'une partie amincie dans la rétine, et qui aboutirent å faire constater les mémes particularités chez les singes. Peu å peu on arriva å reconnaltre des caractéres analogues chez des représentants des aåautres classes des ver- tébrés; en 1823, Knox?) trouva une Jfovea centralis chez des reptiles; en 1861, Hulke?) annonca qw'il en avait observé une chez plusieurs amphibies, et, la méme année, H. Miller") en constata I'existence chez les oiseaux, en méme temps quiil fit Vobservation que, chez quelques espéces, il y a deux foveæ 1) Comment. soc. reg. scient. Gottingensis. Vol. 13. ?) The Edinburgh Philosophical Journal. Vvl. 9 3) Journal of Anatomy and Physiology. Vol. 1. 7) Wurzburger naturw. Zeitschrift. 1861. Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1891. 17 240) J. H. Chievitz. sur la méme rétine; enfin, en 1868, Gulliver") la trouva chez quelques poissons. A Vorigine, on ne connaissait naturellement que les caractéres qui pouvaient étre observés å V'æil nu; ce qwon cherchait, c'était une perforation, une fovea centralis, la tache jaune et la plica centralis, formation qui, pendant long- temps, a joué un råle, jusqwå ce qwon se fit convaincu qu'elle est due å des changements qui surviennent aprés la mort. Mais aprés quon eut acquis, å Vaide du microscope, une connaissance plus exacte de la structure de la rétine et de sa partie centrale, gråce surtout aux recherches de H. Miller et de M. Schultze, Tattention se porta non seulement sur la dépression de la fovea, mais aussi sur la structure particuliére de la rétine dans le voisinage de celle-ci, et H. Miller?) constata, en 1861, chez des mammiféres, existence d'une area centralis, partie de la rétine qui est construite 'de la méme maniére que la région entourant la fovea centralis chez ”homme, mais sur laquelle il n'y a pas de fovea. H. Muller ne dit pas quels sont les mammiféres chez qui il a trouvé cette area, et bien que, dans la littérature subséquente, on rencontre cå et lå des communications sur quelque particu- larité de cette partie de la rétine, observée tantåt chez un animal, tantåt chez un autre, on ne posséde cependant sur ce point aucun ensemble de recherches. A en juger d'aprés la maniére dont il en est parlé dans la littérature, il semble qwon soit, en général, plutåt porté å considérer une confor- mation spéciale de la partie centrale de lå rétine comme quelque chose d'exceptionnel. Les recherches que j'ai entreprises, il y a quelques années, sur le développement fætal de VFarea et de la fovea centralis m'ayant conduit å étudier ces formations, également å Tétat adulte, Voccasion m'a paru bonne pour chercher aussi å 1) Journal of Anatomy and Physiology. Vol. 2. 2) Wurzburger naturw. Zeitschrift. 1861. Existence de V'area centralis retinæ chez les vertébrés. 2; =— — éclaircir ce qui en est, en somme, de I'existence de [area centralis retinæ dans le monde animal. Dans ce but, jai étendu mes recherches aux quatre premiéres classes des ver- tébrés, en laissant, pour des raisons pratiques, provisoirement de coté les poissons. J'ai en tout examiné 99 espéces différentes, å savoir 22 mammiféres, 62 oiseaux, 7 reptiles et 8 batraciens. La circonstance que la préparation préliminaire des veux doit avoir lieu immédiatement aprés la mort de V'animal, fait qu'il est souvent difficile de se les procurer et que le nombre en: est assez limité. En ce qui concerne les animaux qui vivent å l'état sauvage, il est en général nécessaire qu'on aille soi-méme å la chasse, ou qwon soit en relation avec des chasseurs intelligents et sårs qui veulent se charger de cette besogne. Å cet égard, je suis heureux de. pouvoir remercier publiquement M. O. Lund, de Kallundborg, de lå précieuse assistance qu'il a toujours bien voulu me préter, et sans laquelle je n'aurais jamais pu exécuter ce travail. Le traitement préliminaire dont il s'agit consiste å faire tremper le globe entier de Væil dans de VFaåcide azotique å 10 %o, ce qui permet de fixer la rétine æn sztu et de la main- tenir parfaitement unie, condition indispensable pour que cette recherche puisse donner un bon résultat. La rétine est en- suite enlevée, lavée å plusieurs reprises avec de leau, puis mise dans de Valcool, et elle peut plus tard, au besoin, étre teinte zn foto, microtomée dans la paraffine, etc. Dans quelques cas ou, comme chez beaucoup d'oiseaux, on trouve une fovea centralis bien caractérisée, je me suis borné å la constater å V'æil nu; mais quand il y avait le moindre doute, j'ai eu recours au microtome et au microscope, et dans tous les cas ou Von ne pouvait rien découvrir å V'æil nu, jai microtomé toute la rétine et examiné les coupes au microscope. 17: 242 J. H. Chievitz. Les caractéres sur lesquels j'ai surtout porté mon atten- tion sont: 1) la présence ou 'absence d'une area ou d'une fovea centralis; 2) sa forme et son étendue et 3) sa place dans la rétine. En me référant au tableau qwon trouvera plus loinm, qui renferme toutes les espéces que j'ai examinées, et dans lequel, pour celles chez qui on a déjå constaté T'existence d'une area, j'ai ajouté le nom de Vauteur qui, le premier, V'a observée avec certitude, je puis résumer dans les points sui- vants les résultats de mes recherches. 1. L'area centralis retinæ se trouve dans toutes les classes des vertébrés, et on doit en regarder l'existence comme étant la régle. Parmi les 99 espéces que j'ai examinées, il n'y en avait que 10 chez lesquelles elle manquait"); chez les oiseaux et les reptiles examinés, elle n'a manqué dans aucun, mais il y a des mammiféres et des batraciens (comme aussi des pois- sons) qui n'en ont pas. J'ai constaté V'absence de Varea chez tous les insectivores examinés; parmi les carnassiers, chez le Meles taxus; paårmi les rongeurs, chez le cavia, les mures et Parvicola; parmi les batraciens, chez les deux seuls modeles que j'ai examinés, å savoir la sa/amandra maculosa et le triton punctatus. — Abstraction faite du systéme zoologique,. il est å remarquer que Varea centralis se trouve chez nos animaux domestiques ordinaires: le cheval, le porc, le bæuf, le mouton, le chien, le chat, le lapin, la poule, le pigeon, le canard, Foie. 2. Relativement au degré de développement de Varea, å la présence ou å V'absence de la fovea et å så profondeur plus ou moins grande, on constate des différences considé- rables, qui ne sont pas dans un rapport déterminé avec lå plåce que les formes correspondantes occupent dans le systeme zoologique. La fovea centralis ne se rencontre parmi les mammiféres que chez I'homme (et, d'aprés la littérature, chez 1) Pour éviter tout malentendu, je dois rappeler qu'il s'agit ici des espéces. Les individus de la méme espéæce se comportent å cet égard de la méme maniére. Existence de TFarea centralis retinæ chez les vertébrés, 243 les singes). Par contre, il semble qwon la trouve pour ainsi dire toujours chez les oiseaux et les reptiles, mais la profon- deur en est extrémement variable chez les différentes espéces. On peut en constater des traces chez quelques amphibies, mais seulement sous forme d'une trés faible sinuosité, tandis qwil y a des poissons (/ippocampus, Syngnathus) qui ont une fovea assez profonde. 3. La forme de area centralis est variable. Le plus souvent, elle est aårrondie; mais, chez certaines espéces, on trouve une area oblongue ou méme ayant la forme d'une longue raie qui sS'étend å travers la rétine d'un bord å VPautre. Ces différences apparaissent aussi par ci par lå dans le monde animal; parmi les mammiféres, le bæuf et le chameau ont, par exemple, une area linéaire, tandis qu'elle est ronde chez le mouton et le chevreuil; chez un grand nombre d'oiseaux, on trouve une area linéaire et, chez d'autres, non. Les deux espéces de crocodiles que j'ai examinées ont une area linéaire, tandis qu'elle est ronde chez les autres reptiles. 4. C'est seulement chez les oiseaux qu'a été -constatée Pexistence de plusieurs areæ, ou, ce qui revient au méme, de plusieurs foveæ, dans la méme rétine. On rencontre ici les combinaisons- suivantes: deux areæ rondes, une ronde et une linéaire, deux rondes et une linéaire. 5. L'area m'est pas toujours placée au centre de la rétine, c'est-å-dire å une égale distance de tous les points du bord de cette membraåne. Chez certains oiseaux surtout, par exemple les hiboux, elle se trouve prés de la périphérie de la rétine. Par rapport au point d'entrée du nerf optique, qui lui-méme peut étre plus ou moins excentrique, elle occupe des places différentes: au-dessus ('Emys), derriére (”homme), au-dessous (le renard), ou devant (les oiseaux). L'area linéaire est toujours a peu prés horizontale (c'est-å-dire dans la direction naso- temporale), et peut étre placée au-dessous ou au-dessus du nerf optique. Chez les oiseaux, on observe, sous ce rapport, J. H. Chievitz. (3) Es re une certaine régularité; leur ronde area est en effet placée soit du cdté nasal ou devant I'entrée du nerf optique, et munie de filets nerveux qui ravonnent en avant (area nasalis), soit du coté temporal, dans la direction des filets nerveux qui émanent en arriére de V'angle supérieur du nerf optique. L'area linéaire, chez les oiseaux, a sa place au-dessus du nerf optique. 6. TL'area centralis se rencontre aussi bien dans les yeux qui ont un tapetum que dans ceux qui n'en ont pas. Dans le premier cas, T'area a toujours sa place en dedans du terrain du tapetum. 7. Relativement aux vaisseaux sanguins de la rétine (il ne peut, sous ce rapport, étre question que des mammiféres, les autres classes ayant, comme on sait, une rétine non vascu- Mammalia. Bo aSN NRE 2 Se Tonerne sy Dare UDREDE Rodentia. Bare ob aga 5 S 72- TÆER FE HER DM. SEES SEERE Musimi eolus Ni 555 SEE ss nødig nad fæ 5 cJt TERESE EUT ADS 3 IRENE RSD ELEVER VET ARE GE RENEE AES BEES ES NE EN STER PS TLS ASKER epidemien 4373 snes ns rr irere, SÅRE EEN NÆDS AE us he nt eet Es RR 2E aen ne 2 oe EDEN Pinnipedia. PE ES ERE RESET 5 ra ERR Carnivora. KERES dome Es ends Er ARNE seat SNEEN TERE ESS SEERE ERE DE ERE SEE ESSEN BEER ENE ER SE 7 ST Fa ARS Steele ne js) mr ESS AR ERE DEERE TET DRE SETT VE 3 SA 1o FS PERS Je 2t ETT ET Base se ES SÆRBS SE BESES ET IT SHEEN BESES SERENE SEES ESS EEN ERE «SKEL ESEER Existence de V'area centralis retinæ chez les vertébrés. 9245 larisée), les areæ se comportent partout comme chez I'homme. Les gros vaisseaux se tiennent en effet å une certaine distance de Varea et y envoient leurs petits rameaux. 8. Entre la forme et la place de Marea centralis, d'une part, et de la pupille, de Fautre, il n'y a aucun rapport con- stant. Parmi les mammiféres qui sont pourvus d'une area linéaire horizontale, le liévre et le porc, par exemple, ont une pupille ronde, le cheval et le bæuf, une pupille ovale, verticale chez le premier et horizontale chez le second. La pupille des oiseaux est ronde, tandis que leur area peut préæsenter diffé- rentes formes et combinaisons, et, chez les crocodiles, on trouve une area linéaire horizontale en méme temps qu'une pupille verticale en forme de fente. Simple. | Multiple. ZERS far ør £eå | Auteur. Årea. Fovea. Årea. | | | | | ronde profonde Pak BARER EET - "an RENDE røres | Såmmerring linéaire linéaire ronde ronde SEE SEES as MENS ERE USR RER VASE SD ENS el ele 70 | Ganser 246 J. H. Chievitz. Årtiodactyla. Ovis aries Bos taurus domest. Cervus capreolus. . Camelus Bactrianus Sus domest sl s3 ig Perissodactyla, Insectivora. Sørex vulgaris Talpa Europæa Erinaceus Europæus Aves. Scansores. Picus major Clamatores. Columba livia domest. .... Cypselus apus Oscines. AÅlauda arvensis Hirundo rustica Garrulus glandarius . Pica caudata Corvus cornix frugilegus . Sturnus vulgaris Emberiza .miliaria citrinella Fringilla coelebs cannabina . Canaria 5 sele: 107 Se ENE ØE RE BOØS/OT Bel FIG HIRO TE sn 0 0 0 Existence de Tarea centralis retinæ chez les vertébrés. 247 Simple. ronde linéaire ronde linéaire linéaire linéaire ronde, naåsale r. naåasale NE BES DTS r. nasale r. nasale r. nasale r. nasale r. nasale r. nasale r. nasale || | Fovea. profonde peu profonde Mee rs be profonde profonde profonde profonde Sven BYS, say profonde profonde profonde | | | | Ii f (| Årea. Multiple. Auteur. | Fovea SOE REED SLA 2 vente | Sehwalbe lb SR I RL Yee ÆT YET ng VRED | Fy me sÆ8 - - . | Engelmann f ronde temp. profonde Ud! VU linéaire? 0 ' | | r. nasale | profonde | || r. temporale | profonde | linéaire. peu profonde J | | | r. nasale profonde (| | linéaire peu profonde | | | r. nasale | profonde v | linéaire peu profonde I) ' l J. H. Chievitz. Fringilla domestica == montana Parus coeruleus — major Troglodytes parvulus Regulus cristatus Accentor modularis Motacilla alba —= flava Saxicola rubethra — oenante . Sylviæ hypolais — … schoenobaenus —k- CIDETEA 2. 215": — hortensis Åccipitres. Strix noctua — otus. Grallatores. Numenius arquata Recurvirostra avocetta . . .- Totanus glareola .... — hypoleucus Tringa Islandica Gallinago media Hæmatopus ostralegus . - se sø; of ae ir Ae - OOS TR . - sele) mel keen - . . - . …… oa ele Føleren . 5 . oa MUR De US . … + søde . . CSÆrs . s - a(-17,0- 0] LONE - . SOK SLN.e - . . . ERE . . === EEEEEEEEEEEEEEEmm—m— Multiple. r. nåasale ". nasale nasale ". nasale r. nasale r. nasale r. nasale == orm REE IS. nasale nasale nasale ". nasale i mi ri ri r. temporale r. temporale RE SY RES REE Nr AN SST SN TER SN HE KEE KRUS -v His me p;.se Fovea profonde profonde profonde profonde profonde profonde profonde OR FS SED ASTON BEG RS SELEN er profonde profonde profonde profonde moyenne profonde | f r. nasale U linéaire r. nasale |! || Å inéaire r. nåsale linéaire f r. nasale VU linéaire ' ' | $ r. nasale U linéaire f r. nasale V linéaire f r. nasale VU linéaire $ T. nasale VU linéaire f r. nasale VU linéaire i r. nasale linéaire I f r. nasale AU linéaire Fovea. profonde peu profonde profonde peu profonde peu profonde profonde peu profonde sas ke! SPÆR SALES MS profonde peu profonde profonde 0 profonde 0 profonde peu profonde profonde peu profonde profonde peu profonde moyennne 0 ! ' ! mM profonde Y ' ! W eN Re ge Re SR mr 250 J. H. Chievitz. Fam osTil app oner sr LEE EET SET LEE Ree BER Hvas Squatarola Helvede RS are I EET SEE RR SSR ER RER ger or Hr Strepsilas'. interpres ss SEE ERR REESE, OY ENE ER KS DN MERE] BH YE RRN SE EPE ES SEE es REE REE HD 8 FRSSSE EN — plividks 44 sur skøn GR ET EL Sr SER ERR SER BELT Y: Van elise eres: SON 13 5 5 RRS 3 Ab Da BT ERR ; Jr EEERE FRR ENIGE ET UGERS SER BE SEERE SEE SE Eg En REE CE. 32 Natatores. Ansertemereus .domestutsa ERE Te ser ra SNEDE ENEEREEE Are Anas:hoschasdomestr Æsker beer er re FEER ENEERERR 5, ENGER Rulisuld. slacialis SEE RER SEA Et … ar Ve ER ERE Bra re ERE KOTE he eres nere eee ET BRS EEN Lo INTER ea ENE Dr ERE SE te ERR SE LANE Sae] She RDS OFRER SE BERTA s sn ED SE SØN USER rare eve er MENE 7 re EN NNE MASS ele leve Vor er ere Er EEN RR ERE Sterne mac irakere LE re SEER SEERE ye i SRESSE ER DH 0 I 1 HC; Ugens SES FEE ES ERE ERE SE I £+ RI Cantina... MEAN ] ar as eN ERE NSE SaG ek eee ET ES TION TS rr eo Ene Tel Er et tal ole 5 ae SERENE « "0 AA ORE SRE SEER Existence de Tarea centralis retinæ chez les vertébrés. Simple, BØ Ka ke es On ANSER OR r. nasale Joel FSK SR RS oe EN DERE ROR Fovea. NT SAC SR NERE DØRE Multiple. Årea. Fovea. r. nasale | profonde linéaire 0 r. nasale moyenne linéaire peu profonde r. nasale profonde linéaire peu profonde r. nåsale profonde linéaire peu profonde r. nasale profonde linéaire peu profonde r. nasale »moyenne linéaire peu profonde r. nasale peu profonde linéaire 0 r. nasale peu plofonde linéaire 0 r. nasale moyenne linéaire 0 r. nasale profonde linéaire peu profonde r. nasale peu profonde linéaire 0 r. nasale peu profonde linéaire peu profonde r. nåsale profonde - temporale peu profonde linéaire | peu profonde r. nåsale moyenne - temporale peu profonde linéaire peu profonde r. nasale profonde - temporale moyenne linéaire peu profonde r. naåsale profonde linéaire peu profonde r. nasale profonde linéaire peu profonde Re di ae SO OR 251 PÅB J. H. Chievitz. Rasores. BE ESEE ILD dr HUE EEN SN I Meleaerisieallop an ore ER ERE re ER SNS ERR SER Phasianusklolchigus 2; x 23es 2 le Eee aee ERE. ENES 2 ROERE S ERNE Collustidomeste 5 ar NE ENE Reptilia. Crocodilia. Crocodilus-mntermediunst Us SERBERE SELE SEE ENDE RE ERE ms SØGRE Alligator' Mississippensis. … 5233 SIGES er Ree SES ER ORR ERNE Testudinata. Emys Europe steges are ET Se Se eres KER DØRENE Ophidia. Bropidonotusinatrin sa SE SvaER DE see Sas la ERE Sauria. Chamæleo vulgaris 5 3 vo eee EST e 28 er ker sa EEG RENEE SEERE Facerta viviparaskasege tese «SERENA rs GE ere sne See eee 3 SART a ti | (NSSS NESA ESSEN KS ANE SE MERETE Te Amphibia. Ånura. Bale NES ar me TESTS DRE RUKELEL rev ml STONE SER De ER ERE er SR SE SES SEE SEN SENEST ESS SEERE TE es me ES NERE NE EEREER ES SES SERENE ENSEES SERENE ESS se Hils anton sn Se sinde ten ge USR et TE Sd eva] met ev IEEE RES RRR Banan el ENE EVE An va 473 7 SENERE RE KENO POT ATA. or re re eee ele Kor lorelleee e.g JA Da lle: Je Han SEKS REESE Urodela. Samaria m at LOS AS RR GE le te aner eler 8 'e, "el 48 SEERE RENNER Hoitonkpundtatus FE Seere ss male sr 5 58 ÅSE KEDERERERER &; ke Are nEr s St SAN Existence de Tarea centralis retinæ chez les vertébrés. 9! Simple. Årea. Multiple. Årea. Fovea. Gt Co Auteur. . nasale . nasale . nasale . Naåasaie og JAK FM. MER. | linéaire linéaire 2 DR SENE zero) ed s He mn ae e oblongue oblongue oblongue linéaire ovulaire moyenne peu profonde moyenne 0 peu profonde peu profonde profonde peu profonde profonde peu profonde 0 0 trés-peu prof. 0 0 0 linéaire? Sikre 0 År 'al3 ØU Rim NER AELTE "e ER Hulke (40) Gr Næs Recherches sur Vinfluence du systéme nerveux sur Péchange respiraåtoire des poumons. Par Valdemar Henriques. Avec deux planches, maårquées III et IV. Introduction. De expériences récentes sur la respiration pulmonaire ") sont capables de modifier les idées qu'on se faisait de Véchange respiratoire qui a lieu dans les poumons. Åuparavant, on con- sidérait généralement le dégagement de Vacide carbonique et Pabsorption de lVoxygéne comme un phénoméne purement physique, då å une tension différente des gaz sur les deux cotés de l'épithélium des poumons. Mais les expériences de M. Bohr ont montré que l'échange respiratoire dans les pou- mons ne se fait pas d'une maniére aussi simple, VF'acide car- bonique et F'oxygéne, dans leur marche å travers les poumons, se dirigeant parfois dun point ou la tension est plus faible vers un point ou la tension est plus forte. S'il en est ainsi, il faut attribuer au tissu pulmonaire la propriétée de sécréter des gaz, ou, en d'autres termes, assimiler le poumon å une glande, comme Va déjå fait M. J. J. Muller”), en ce qui concerne Vacide carbonique. 1) Chr. Bohr: Sur la respiration pulmonaire. Bull. d. VAcad. Royale danoise d. Sciences et d. Lettres, 1889. ?) J.J. Muller: Ueber die Athmung der Lunge. Arb. aus d. physiol. An- stalt zu Leipzig, 1869. Influence du systéme nerveux sur T'échange respiratoire. 955 Cette sécrétion des poumons une fois bien établie, il était naturel de chercher å savoir si Ton ne pourrait pas y constater, comme dans les autres glandes du corps, I'existence de nerfs sécréteurs spéciaux. La tåche que je me suis proposée ici est donc de rechercher si V'excitation des nerfs des poumons peut produire, dans la sécrétion des gaz, un changement qui puisse avec certitude étre attribué aux poumons eux-mémes. Les nerfs dont il peut étre question ici sont le nerf sympa- thique et le nerf vague, les seuls, on le sait, qui envoient des filets nerveux dans les poumons. Si, dans ce travail, je mai pas examiné Vinfluence du nerf sympathique sur T'échange respiratoire des poumons, c'est seulement faute de temps; mais des expériences préliminaires semblent indiquer que cette influence est considérable. Je me suis donc borné å étudier Vaction que le nerf vague exerce sur la respiration pulmonaire, et, sous ce rapport, jjai examiné aussi bien l'extrémité péri- phérique que lextrémité centrale de ce nerf. Avant d'exposer la méthode que j'ai employée, je donnerai un court apercu de mes expériences préliminaires pour mon- trer comment la méthode s'est peu å peu développée. Lors- quon veut étudier Tinfluence de Vexcitation d'un nerf sur Péchange respiratoire, le plus naturel est de procéder par la voile qui a été suivie jusqu'ici pour constater les changements apportés dans cet échange par une cause extérieure. On a alors, pendant un court intervalle, 15 minutes en général, déterminé la quantité d'air inspirée et expirée ainsi que la composition de ce dernier, et, å V'aide de ces données, calculé la quantité d'oxygéne absorbée et d'acide carbonique dégagée pår kilogramme et par heure. Cela fait, 'animal sur lequel on expérimente est soumis å Vaction extérieure dont on veut observer Veffet, aprés quoi on répéte les mémes déterminations et compare les résultats obtenus avec les premiers. Si Von voulait appliquer ce procédé å la recherche dont il s'agit ici, il faudrait d'abord étudier la respiration pendant 15 mi- Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh, 1891. 18 256 Valdemar Henriques. nutes dans des conditions normales, et puis exciter, par exemple, T'extrémité périphérique du nerf vague également pendant 15 minutes, en déterminant en méme temps la respi- ration. Ce procédé a aussi été essayé, mais a donné des résultats incertains et méme complétement contradictoires. La cause doit en étre cherchée, entre autres, dans lå circonstance que T'excitation d'un nerf, lorsqu'elle se prolonge au delå d'une certaine limite, finit par paralyser ce nerf, en sorte que T'effet produit est I'inverse de celui qu'on a en vue. Par conséquent, si Ton veut que cette excitation se manifeste d'une maniére bien nette, il faut que la durée en soit assez courte pour exclure toute possibilité d'une paralysie du nerf. Mais si l'ex- citation doit étre trés courte, on sera aussi forcé de réduire dans les mémes limites la durée de chaque expérience sur lå respiration. La méthode a donc été modifiée de facon que la durée des expériences, au lieu d'étre de lå minutes, a été réduite å 10—20 secondes, et que Vintervalle entre chåcune d'elles, qui auparavant était de plusieurs minutes, n'est plus que de 2—5 secondes. Mais, par suite de cette forte réduc- tion, chaque expérience sur la respiration ne correspondra qwå environ cinq inspirations et expirations, et pour que ces expériences søoient comparables, toutes les expirations devront étre exactement égales, car une petite différence dans leur grandeur produirait nécessairement des variations dans la com-"' position de Vair expiré, et indiquerait ainsi dans Véchånge respiratoire un changement qui, en réalité, n'a pas lieu. Lorsque chåque expérience dure 15 minutes, quelques variations dans lå grandeur des mouvements respiratoires ne jouent pas un role important; mais si la durée en est réduite å 10—20 secondes, il en est tout autrement. Veut-on éviter cette source d'er- reurs, on ne peut laisser V'animal respirer lui-méme, et il devient nécessaire d'employer le curaåre et la respiration arti- ficielle; comme nous le verrons plus loin, on obtient par lå pour chaque expiration une grandeur parfaitement constante, Influence du systéme nerveux sur T'échange respiratoire. 257 tandis que, d'un autre coté, 'emploi du curare affaiblit probable- ment T'effet de Pexcitation du nerf, inconvénient qui cependant ne peut provisoirement étre évité. En opérant par ce procédé, j'avais d'abord supposé que des échantillons de Pair expiré provenant d'un individu normal, et recueillis å de trés courts intervalles dans des conditions identiques, avaient une composition analogue. Mais, loin de voir cette supposition se réaliser, j'ai, au contraire, constaté des oscillations tant dans la proportion de Iacide carbonique que dans celle de Foxygéne, et c'est pourquoi la méthode a pris peu å peu lå forme que je vais maintenant décrire. Méthode. Je commencerai par donner une description de VTappareil quia été employé pour la respiration artificielle. Les conditions qu'un tel appareil doit remplir sont de produire une respiration appropriée å l'animal sur lequel on opére, et de régler les mouvements respiratoires de maniére que la gran- deur de chaque respiration demeure exactement la méme pen- dant toute la durée de V'expérience; en outre, il ne doit rien se perdre de Vair expiré, mais ce dernier doit pouvoir étre recueilli et mesuré en traversant un gazométre. Ces différentes conditions sont remplies d'une maniére satisfaisante par l'em- ploi de Vappareil suivant (Fig. A). Il se compose d'une seringue meétallique (eé) d'une conte- nance de 300 cent. cub., dont le piston facilement mobile ferme bien exactement. La tige (d) du piston communique, par une manivelle (c), avec un disque (a) qui tourne autour de son axe (6), et la manivelle peut, å Vaide d'un mécanisme å coulisse, étre fixée å une distance plus ou moins grande de cet axe. La seringue communique par un tube de verre avec le réser- 187 258 Valdemar Henriques. voir en verre (/), dont le volume est également de 300 cent. cub. environ; elle est, comme ce dernier, remplie d'eau, en sorte qu'il n'y a pas d'air au-dessous du piston ni dans le tube qui relie la seringue au réservoir. Le mouvement de va-et-vient du piston fera donc hausser et hbaisser le niveau de V'eau dans le réservoir, et une certaine quantité d'air sera alternativement expulsée et aspirée pår så partie supérieure; celle-ci se prolonge en un tube d'ou se détache d'abord un tube latéral conduisant au maåanométre (m), et qui se divise plus loin en deux branches (g et %), lesquelles se continuent en deux tuyaux de caoutchouc z et k. Ces deux tuyaux pas- sent devant un. appareil qui sera décrit plus bas, et qui les comprime alternativement en un point déterminé, de maniére que Tun d'eux est complétement fermé pendant que Tautre reste ouvert, et inversement. Le tuyau - aboutit par un tube de verre au gazométre Z, tandis que le tuyau £ s'engage dans un tube en 7, dont la branche descendante o peut étre reliée hermétiquement å la canule introduite dans la trachée de Vanimal sur lequel on opére. La troisieme branche du tube en T est munie d'un tuyau de cåoutchouc, », qui passe devant le méme appareil qui comprime le tuyau z, de sorte que ces deux tuyaux sont fermés et ouverts en méme temps. Le tuyau r débouche dans un petit réservoir en verre, s, qui permet de mélanger la premiére partie, plus pauvre en acide carbonique, de chaque expiration avec la derniére, qui en renferme une proportion plus forte, et comme lå capacité en est un peu plus grande que le volume de chaque expiration, Vaåir expiré qui en sort a une composition similaire. Ce réservoir fail corps avec le tube p, qui porte 28 petits tubes verticaux, aux- quels on adapte les réservoirs ou sont recueillis les échantil- lons de Vair expiré. Le circuit se termine enfin au gazo- métre É. Comme on le voit, nous avons ici un circuit d'air com- plétement fermé, qwil est facile d'embrasser en suivant le Influence du systéme nerveux sur T'échange respiratoire. > > RR (WT z c—— HUTTTT ru] [ m i SES d == 2 i ANE > NG . Se RE QW «& TE sui 7 = N 259 260 Valdemar Henriques. chemin que Vair parcourt pendant que Vappareil fonctionne ; si nous commencons par le gazométre 7, Vair afflue dans le réservoir f, d'ou il se rend par g et £ au tube 0, qui-le con- duit dans la trachée de V'animal soumis å T'expérience; il påsse ensuite par » et p et sort enfin par le gazométre KE. Voyons maintenant comment se fait la compression des trois tuyaux £, z et r. J'emploie dans ce but (voir la figure) un aåppareil qui se compose de deux électro-aimants a, et a,, entre lesquels peut osciller, autour d'un axe z, une tige d'acier / qui porte å son extrémité supérieure deux prismes métalliques, dont un de chaque cåté, qui sont disposés de maniére å tourner en dehors leur aréte aigué horizontale; devant ces prismes est dressée verticalement, de chaque coté, une plaque métallique, de sorte que, la tige d'acier venant å tourner au- tour de son axe, V'aréte des prismes vient frapper la plaque, et comprime le tuyau qui påsse entre celle-ci et le prisme correspondant. V'oscillation de la tige d'acier d'une des arma- tures å Tautre est produite par un courant électrique qu'on fait passer alternativement dans les bobines &, et z,; les arma- tures deviennent alors alternativement magnétiques et attirent la tige d'acier. Cette interversion du courant est produite par un électro- aimant 2; y fait-on passer un courant, son armature attire Vancre (3), qui est ramenée å sa place å I'aide du ressort en spirale (4), dés que le courant est interrompu. Å chaque ex- trémité de V'ancre est fixé un fil de platine, dont la pointe, peut plonger dans un vase contenant du mercure (5 et 6); la lon- gueur de ces fils est telle que Yun plonge dans le mercure lorsque Vautre reste au-dessus de sa surface, et inversement. Dans chaque vase plonge en outre un autre fil de platine, et ces fils sont mis en communication avec les électro-aimants ad, et d2; de Tune des extrémités du fil de g, partent enfin deux conducteurs, dont V'un le relie å 4, et 'aåutre, dans lequel sont intercalés deux éléments de Bunsen (4), å Vancre (3). Influence du systéme nerveux sur V'échange respiratoire. 261 Dans la situation que repréæsente la fignre, on voit facilement que le courant venant de ces éléments est transmis par V'ancre au mercure du vase (6), d'ou il revient par le conducteur (8) et la bobine &, å son point de départ, et, par suite, que V'ar- mature de g, devenant magnétique attire la tige /. Si main» tenant on fait passer un courant dans la bobine 2, Vancre (3) sera attirée et le fil de platine du vase (6), relevé au-dessus du mercure en méme temps que celui du vase (5) y pénétrera, et le courant de Å passant alors dans la bobine z,, c'est Var- mature de cette derniére qui, å son tour, devient magnétique et attire la tige (. [| nous reste å montrer comment on ouvre et ferme alter- nativement le courant qui doit passer dans V'électro-aimant 2, et voici la disposition que j'ai prise: une des extrémités du fil de la bobine est mise en communication avec l'élément de Bunsen B par un conducteur qui, de lå, se rend dans une capsule C remplie de mercure, et Vautre extrémité du fil est reliée également par un conducteur å Vaxe du disque (a), lequel communique par un fil métallique avec une plaque de métal D, qui est appliquée sur le disque de maniére å en dépasser le bord. La plaque plongera aålors dans le mercure de la cap- sule C lorsque le disque tournera, et elle fermera le courant de B; comme on le voit sur la figure, cette plaque ne recouvre que la moitié du disque, de sorte que le courant sera alter- nativement fermé et ouvert pendant une demi-révolution du disque. Aprés avoir décrit la composition des différentes parties de ITappareil, nous aåallons maintenant examiner comment se fait la respiration artificielle. Nous supposerons que le disque commence å tourner, en partant de la situation représentée sur la figure. Lorsque le mouvement commence, le piston, en descendant, fera hausser le niveau de Veau dans le réser- voir f et en expulsera de Vair; pendant cette expulsion, le contact entre le mercure de C et la plaque métallique D sera 262 Valdemar Henriques. interrompu,. Vancre (3) ne sera pas attirée et, par conséquent, il passera dans «, un courant qui fera comprimer les tuyaux tet r, tandis que le passage å travers £ reste libre. IM en résulte donc que Fair du réservoir f est chassé dans le tuyau k, don il arrive par o dans les poumons de Vanimal soumis å 'expérience, sous une pression qui est en méme temps in- diquée par le månométre. Lorsque le disque a fait une demi-révolution, le piston commence å remonter et détermine une aspiration d'air dans le réservoir f; mais, en méme temps, la plaque D plonge dans le mercure .de C et Vancre (3) est attirée par 'électro-aimant 2. Le courant passe alors dans c, et le tuyau £ est par suite fermé, tandis que z et r sont rouverts. Il en résulte un cou- rant d'air qui, par le gazométre Z et le tuyau 2, se rend dans le réservoir f. Pendant cette aspiration, les poumons gonflés d'air s'affaissent en vertu de leur élasticité et de celle des parois du thorax, et Vair expiré est par conséquent chassé dans le tuyau r et le tube p, d'ou il s'écoule dans V'atmos- phére par le gazométre E. Aprés une demi-révolution du disque, Vair aspiré dans le reservoir f sera de nouveau chassé dans les poumons, etc. Comme on le voit, Vinspiration, avec V'appareil ici décrit, est remplacée par une insufflation d'air dans les poumons, tandis que Vexpiration est produite par V'élasticité du thorax et des poumons. Il est en outre évident que lå condition imposée å Vappareil, å savoir que la grandeur de chaque inspiration soit exactement la méme pendant toute la durée de Texpérience, est remplie, car le niveau du liquide dans le réservoir f devant chaque fois s'élever et s'abaisser jusqwau méme point, la quantité d'air insufflée dans les pou- mons doit chaque fois étre la méme. Mais si Von veut con- server plus longtemps une respiration tout å fait réguliére, il faut nécessairement que la rotation du disque soit rigou- Influence du systéme nerveux sur Féchange respiratoire. 26: J £ I 26: reusement constante. Ce resultat s'obtient en prenant pour moteur un petit dynamo dont Vaxe fait 1200 tours par minute. Si cette vitesse considérable est transmise de maniére å ne faire faire au disque que 30 tours environ, de petites variations dans la vitesse du dynamo seront sans influence sur les mou- vements du piston de lå seringue. Lair expiré est recueilli, comme nous V'avons deéjå dit, pendant qwil passe dans le tube p (voir la figure). Ce tube porte 28 petits tubes verticaux, å chacun desquels peut s'a- dapter un réservoir de la forme indiquée sur la figure, et dont la capacité est de 40 cent. cub. Il est muni å sa partie supé- rieure d'un robinet qui ferme hermétiquement, et sa partie inférieure peut étre reliée par un caoutchouc å un tube re- courbé Z, dont V'extrémité libre est munie d'un caoutchouc Y, Tous les réservoirs sont avant l'expérience remplis de mercure, et Ton en ferme le robinet pour que le mercure ne puisse s'écouler. Dés qu'on en ouvre un, le mercure s'écoule par le caoutchouc Y et Vair expiré afflue dans le réservoir corres- pondant; quand ce dernier est vide de mercure, on ferme le robinet et, comme il reste toujours un peu de mercure dans le tube Z, Tair ainsi recueilli se trouve isolé de 1'extérieur, en haut par le robinet, en bas par une petite colonne de mer- cure, de sorte que le réservoir peut rester en place jusqu'å ce quwon en analyse le contenu. L'analyse de l'air a, dans toutes les expériences, été faite å Taide des appareils de Petterson"), dont les burettes d'air mesuraient 35 cent. cub. L'acide carbonique a, comme d'habitude, été absorbé dans une solution de NaOH (10 9/0), Voxygéne, au contraire, dans une solution aqueuse d'hydro- ]) Pour la construction de ces appareils, je me référe au mémoire de MM. Petterson et Heyland dans Berichte d. deutsch. chem. Gesell. 28 Jahr- sang. 9264 Valdemar Henriques. sulfite de soude)). Avec un exercice suffisant dans le manie- ment de ces appareils, on peut obtenir une exactitude telle que I'erreur dépasse å peine 0,01 de centimétre cube. Il nous reste å examiner comment on procéde pour pro- duire V'excitation d'un nerf. J'ai employé ici la méthode re- commandée pår M. Heidenhain”y pour exciter les nerfs sécré- teurs des glandes salivaires, et qui consiste en une tétanisa- tion rythmique des nerfs å Vaide d'un appareil inducteur, dans la bobine primaire duquel est intercalé un métronome de Mål- zel.. Comme les deux nerfs vagues ont été excités en méme temps, je me suis servi de deux appareils, un pour chaque nerf, pour mieux isoler les courants induits et éviter ainsi toute contraction tétanique des muscles du cou. Quant å Vintensité du courant, on a ordinairement employé un courant qui produisait une sensation douloureuse bien marquée å T'ex- trémité de la iangue. Les extrémités des nerfs vagues ont en outre été placées dans les électrodes de Ludwig, ce qui a permis de les isoler complétement du tissu environnant. Conduite des expériences. Dans la plupart des expériences, jai employé des lapins et seulement tout excep- tionnellement des chiens. Le nerf vague et le nerf sympathique ont été mis å nu sur une assez grande étendue, de chaque coåté du cou; comme le sympathique, ainsi que nous F'avons dit plus haut, semble exercer une influence sur V'échange respiratoire des poumons, on a extirpé ce nerf pour supprimer par lå une cause possible d'incertitude dans les résultats de Vexpérience. En méme temps que le sympathique, le nerf dépresseur du cæur a aussi été enlevé, ces deux nerfs étant 1) La préparation de cette solution na pas encore été publiée en en- tier. J'en ai eu connaissance gråce å la bonté de M. le professeur Petterson, qui, dans une communication provisoire (voir Ber. d. deutsch. chem. Gesell. 22 Jabrgang), a mentionné T'emploi de cette substance pour Tabsorption de 1'oxygéne. 2) Voir Hermann: Handbuch der Physiol. Bd. V, p. 37. Influence du systéme nerveux sur l'échange respiratoire. 9265 difficiles å distinguer Tun de VFautre chez le lapin. On a alors opéré la trachéotomie et introduit dans la trachée une canule en I'y faisant adhérer hermétiquement å Vaide de deux ligatures; une solution de curare a ensuite été injectée dans la veine jugulaire externe, en méme temps que la respiration artificielle a commencé å fonctionner. Aussitdt aprés, V'enceinte om se trouvait lV'animal a été chauffée å 30%, température qui a étée maintenue constante pendant toute la durée de l'expé- rience.. Peu aprés I'établissement de la respiration artificielle, les deux nerfs vagues ont été coupé et leurs extrémités, dont on voulait étudier Paction sur la respiration, placés dans les électrodes. On a ensuite laissé Vanimal reposer pendant une heure environ, et c'est alors seulement qua commencé Pexpérience proprement dite, qui consistait simplement en une série de prises d'échantillons de Vair expiré; dés qu'un réser- voir était vide, on ouvrait le robinet du suivant et ainsi de suite. Chaque réservoir mettait le plus souvent 10 secondes å se vider, tandis que le temps qui s'écoulait entre la ferme- ture d'un robinet et VF'ouverture d'un autre était de 2 secondes. — Å un certain moment, pendant les prises d'air, les nerfs étaient excités, la durée de V'excitation étant égale au temps qu'un réæservoir mettait å se vider, et comme le volume de la conduite tubulaire depuis la trachée jusqu'aux différents réser- voirs était connu, en méme temps que la quantité d'air pas- sant par minute dans la conduite était donnée par le gazo- métre Æ, on pouvait savoir dans quel réservoir était recueilli Pair expiré pendant lexcitation. Comme on le voit, chaque prise d'air correspond å une expérience compléte sur la respiration, puisque, outre la com- position de Vair expiré, nous connaissons la quantité d'air expirée pendant les 10 secondes "que dure une prise d'air. On pourrait donc bien calculer le volume d'acide carbonique dégagé et le volume d'oxygéne absorbé par kilogramme et par heure, mais comme ces calculs ne jouent aucun råle dans 266 Valdemar Henriques. Jes expériences dont il s'agit ici, puisqwon peut aussi bien comparer la composition en centiémes des prises d'air, j'ai jugé inutile de les faire. Aprés Vexpérience, j'ai enfin examiné si Vexcitation de ”extrémité périphérique des nerfs vagues produisait quelque changement dans les mouvements du cæur, s'il n'en avait pas été observé pendant V'expérience méme. J'ai en effet constaté qwil y a un rapport déterminé entre T'effet de V'excitation sur le cæur et sur les poumons; les mouvements du cæur n'étaient ils pas modifiés, on pouvait étre sår que les poumons n'étaient pas influencés, et réciproquement. Ce résultat négatif s'est montré étre en relation avec lå préparation de la solu- tion de V'espéce particuliére de curare qui était å ma disposi- tion. Le curare était-il fraichement préparé, on constatait toujours une action sur le cæur; la solution datait-elle au contraire de plusieurs jours, le nerf vague était rapidement paralysé par Vinjection du poison, et V'effet de V'excitation sur le cæur et les poumons était nul. Je m'ai pås recherché lå cause de ce phénoméne, mais il est certain qu'une solution de curare abandonnée longtemps å elle-méme, devient trouble et opaåline, et montre åu microscope une quantité de petits grains avec une vive agitation moléculaire, tandis qwune solution fraichement préparée est claire et transparente. Oscillations rythmiques dans lå composition de Vair expiré. Comme nous lavons déjå fait observer, les expériences ont montré que les échantillons de Vair expiré normal, recueil- lis par le procédé indiqué plus haut, n'avaient pas la méme composition, mais præsentaient au contraire des variations trés notables, tant en ce qui concerne le volume de Vacide carbo- nique que celui de 1'oxygeéne. Influence du systéme nerveux sur l'échange respiratoire. 267 Pour donner un apercu plus facile des expériences, jai représenté graphiquement les valeurs trouvées pour le dé- gagement de lacide carbonique et V'absorption de l'oxygéne, en prenant pour abscisses les moments ou les échantillons d'air expiré ont été pris, et pour ordonnées les valeurs trouvées pour Vacide carbonique dégagé et lI'oxygéne absorbé, exprimées en centiémes. Les points ainsi déterminés ont été réunis par des lignes droites, et ce sont les courbes qui en résultent que nous allons maintenant examiner. Mais, vu la maniére dont se fait la prise d'air, il est évi- dent qu'iil doit pouvoir se produire une interférence entre le moment de la prise d'air et la véritable courbe des oscillations, en sorte que cette derniére, méme si elle est parfaitement réguliére, doit pouvoir plus ou moins s'effacer dans une partie de son parcours surtout si la durée d'une prise d'air et la période des oscillations sont å peu prés égales. Ainsi, en regardant, par exemple, la courbe V, nous voyons une courbe dont les oscillations sont réguliéres dans sa plus grande éten- due; cette régularité ne cesse qu'en deux endroits,; å savoir ceux qui correspondent aux prises d'air 4—6 et 12—14, et ou la courbe s'aplatit. Que les oscillations puissent ici réellement diminuer d'intensité, on ne saurait le nier, mais il est bien plus probable que c'est VFinterférence ci-dessus mentionnée qui est la cause de leur disparition; Voscillation réguliére des courbes est donc trés vraisemblable, ce qui est en outre con- firmé par V'examen de la courbe IX de Vacide carbonique. Relativement å la forme des différentes courbes, on se convainera facilement, en y jetant un coup-d'æil, qu'il ny a pås de type déterminé pour les oscillations; elles peuvent au contraire beaucoup varier d'une expérience å Vautre. D'ail- leurs, il n'entre pas dåns la tåche que nous nous sommes proposée ici de déterminer les différentes formes des oscilla- tions, et il est trés probable. que nombreux sont les facteurs qui y jouent un råle; c'est ainsi, par exemple, que le nombre 268 Valdemar Henriques. des respirations et surtout la grandeur du volume d'air expiré pår minute semblent avoir une certaine influence, ce que montre, entre autres, 1'expérience XII. Ici, en effet, les pou- mons ont été fortement aérés, ce qui a produit Vétat qwon a appelé apnoe; il en est résulté une disparition compléte des oscillations de Vacide carbonique, la courbe étant devenue une ligne droite horizontale, tandis que la courbe de Voxygéne est trés plate et allongée. Cette expérience nous montre en outre que les oscillations de ''oxygéne sont indépendantes d'un centre cérébral spécial, car les oscillations sont les mémes dans les expériences XII a et XII b, bien que la moelle épiniére ait été coupée dans lå seconde, mais non dans la premiére; par con- séquent, puisque aprés avoir coupé les nerfs vagues, le sym- pathique et la moelle épiniére, nous trouvons encore des oscillations dans la courbe de V'oxygéne, celles-ci doivent étre dues å une activité qui a son siége dans les poumons mémes, et qui est peut-étre dépendante des cellules ganglionnaires du tissu pulmonaire, ce qui cependant n'exclut pas lå possibilité dune influence régulatrice exercée par les nerfs des poumons. Bien plus importants que les renseignements tirés de la forme des courbes sont ceux que nous donnent les rapports entre les courbes de Vacide carbonique et de lI'oxygene. En général, ces courbes se meuvent dans la méme direction ou, en d'aåautres termes, une augmentation ou une diminution dans le dégagement de Vacide carbonique est accompagnée d'une augmentation ou d'une diminution correspondante dans Vab- sorption de T'oxygéne; mais bien que les oscillations des deux courbes se correspondent, ces derniéres cependant ne sont pås paralléles et le mouvement est d'ordinaire plus étendu pour Poxygéene que pour Vaåcide carbonique. Cela se voit surtout clairement dans l'expérience IX, ou la plus grande amplitude des oscillations trés réguliéres de V'aåcide carbonique est com- prise entre 2,73 et 2,94, tandis que Voxygéne oscille entre 4,16 et 4,76. Influence du systéme nerveux sur 1'échange respiratoire. 269 Qutre cette différence dans I'amplitude des oscillations des deux courbes, il y en åa encore une autre qui mérite d'appeler Pattention. De temps å autre, en effet, ces courbes se meu- vent, chacune de son coté, au lieu de se correspondre; en d'autres termes, en méme temps qwune augmentation dans le dégagement de Vacide carbonique, il peut se produire une diminution dans VF'absorption de VF'oxygéne et réciproquement. En examinant, pår exemple, 1'expérience XI, on observe, corres- pondant å la prise d'air 3, une chute notable de la courbe de Poxygéne, tandis que la courbe de Vacide carbonique reste pour ainsi dire telle quelle; par contre, dans la prise d'air 4, la courbe de F'oxygéne remonte å sa hauteur primitive, et celle de Vacide carbonique commence seulement alors å descendre. Poscillation qui a lieu ici dans l'échange respiratoire ne se produit pas en méme temps pour Voxygéne et Vaåcide car- bonique, mais les mouvements descendants des deux courbes correspondent å des abscisses différentes, en sorte que la courbe de Vacide carbonique ne commence å s'abaisser que quand celle de 'oxygéne a repris sa valeur primitive. Cette différence se voit encore mieux dans les oscillations des courbes de l'expérience XIII, qui a été faite pour rechercher si la section des nerfs vagues influencait ou provoquait les oscillations normales, ou, en d'autres termes, si ces oscilla- tions ne se produisaient pas quand on laissait les nerfs intacts. On voit ici que V'abaissement de la courbe de Vacide carbo- nique est å peu prés continu, tandis que la courbe de Voxy- géne s'abaisse d'abord, mais remonte ensuite å sa hauteur primitive. Il résulte clairement de ces expériences que ces deux processus, le dégagement de V'acide carbonique et V'absorption de Voxygéne, ne vont pas toujours ensemble, mais sont au contraire indépendants Tun de Vautre, Vun pouvant diminuer pendant que Vautre augmente et réciproquement; que cela ne søoit pas si rare, c'est ce que montrent les autres courbes, 270 Valdemar Henriques. quoique å un bien moindre degré que dans les deux expé- riences ci-dessus mentionnées. Quant å la cause des øscillations, nous ne savons å cet égard rien de certain. L'hypothése la plus simple serait qu'elles sont dues å une variation continuelle dans la quantité de sang qui traverse les poumons dans Vunité de temps, d'autant plus que des oscillations avec une période anaålogue ont été observées dans d'autres organes, par exemple dans la rate par M. Roy, dans Voreille du lapin par MM. Schiff et Morat & Dastre. Mais cette explication ne convient pas å tous les cas; car il est évident que, si nous avions seulement affaire å des oscillations dans la quantité de sang qui traverse les poumons, les oscillations de Vacide carbonique et celles de Toxygéne devraient toujours étre concomitantes, et se faire simultanément dans la méme direction. Mais tel n'est pas le cas; les oscillations des deux courbes se font en effet souvent dans le méme sens, mais, å d'autres moments, comme on Va vu plus haut, les deux courbes se meuvent en sens con- traire. Des oscillations dans lå quantité de sang qui traverse les poumons ne sont donc pas lå seule cause des oscillåtions de T'échange respiratoire; on ne saurait exclure la possi- bilité que ces derniéres soient dues å une variation périodique de la fonction sécrétrice du tissu pulmonaire, åccompagnée peut-étre d'une variation dans la quantité de sang qui traverse les poumons. Influence de l'excitation des nerfs sur T'échange respiratoire. Par des raisons faciles å comprendre, des recherches sur un organe aussi important pour Vorganisme que le poumon doivent étre bien plus compliquées que des recherches ana- logues sur d'autres glandes, par exemple les glandes salivaires. Influence du systéme nerveux sur l'échange respiratoire 279 Ainsi dans les expériences sur le råle de V'extrémité péri- phérique du nerf vague dans la respiration, Vexcitation, en modifiant les mouvements du cæur, aurait pour résultat de faire varier la quantité de sang qui, dans Vunité de temps, traverse les poumons, et une pareille variation devrait såre» ment produire dans lå composition de VFair expiré une oscillation indépendante de la fonction du tissu pulmonaire. Mais T'effet då å un changement dans lå circulation doit toujours se manifester dans le méme sens; un rålentissement du courant sanguin ne peut pas tantåt diminuer, tantét augmenter V'échange respiratoire. Or, puisque par Vexcitation de V'extrémité péri- phérique, comme on le verra plus bas, nous obtenons tantåt une diminution et tantåt une augmentation de V'échange respi- ratoire, il est assez vraisemblable qu'au moins un de ces effets doit étre då å une action sur le tissu du poumon. I. Changement produit dans V'échange respiratoire par 1l'excitation de 1'extrémité périphérique du nerf vague. Comme on sait, le nerf vague, outre les poumons, innerve aussi le cæur et tous les grands organes de V'aåbdomen, cir- constance qui, naturellement, doit compliquer Vinterprétation de nos expériences sur l'excitation de ce nerf, si, d'une maniére ou de Vautre, on ne peut empécher V'excitation de s'étendre å ces organes; car si elle produit un changement dans lå com- position de Vair expiré, on ne peut décider avec certitude si ce changement est du å une action sur les poumons ou sur les autres organes innervés par le nerf vague. En ce qui concerne les organes abdominaux, il est facile d'éliminer leur influence sur le résultat des expériences en coupant les deux nerfs vagues å l'endroit ou ils sortent de la cavité thoracique ; Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1891. 19 272 Valdemar Henriques. nous avons alors seulement affaire å la partie du nerf vague qui s'étend du cou au diaphragme, et il ne reste ainsi que deux organes sur lesquels V'excitation peut agir, å savoir le cæur et les poumons. Mais séparer les nerfs de ces deux organes n'est pas possible, et c'est pourquoi nous sømmes forcés d'examiner le résultat obtenu par Vaction simultanée de J'excitation du nerf vague sur les poumons et le cæur, en nous rappelant que ce résultat, s'il est då seulement å un ralentissement dans le mouvement du cæur, doit toujours se manifester dans le méme sens. Relativement å la méthode, nous pouvons, pour tout l'es- sentiel, nous référer å la description donnée plus haut; nous dirons seulement en peu de mots comment les deux nerfs vagues sont coupés sous le diaphragme. On ouvre d'abord le péritoine dans la ligne médiane, å partir de V'extrémité du pro- cessus ensiformis; puis on fait deux ligatures sous l'æsophage, qui est doublement lié et ensuite coupé entre les deux liga- tures, aprés quoi on referme le péritoine; les deux nerfs vagues sont toujours coupés en méme temps que l'æsophage. En outre, comme les variations dans les mouvements du cæur jouent un grand role dans nos expériences, il était nécessaire de les marquer sur un cylindre rotatoire, ce qu'on a fait å V'aide de deux tambours de Marey, dont Fun était muni d'une pointe å tracer, tandis que VFautre était disposé de maniére que les battements du cæur agissaient sur la mem- brane du tambour. Enfin, quant aux expériences elles-mémes, elles compren- nent deux groupes entiérement différents, que nous examinerons chacun å part. Au premier groupe appartiennent les expé- riences I et II, dont les résultats sont faciles å embrasser sur les courbes correspondantes. Sur la courbe Ia, nous voyons, avant I'excitation, des oscillations en apparence réguliéres, tant pour absorption "ad Influence du systéme nerveux sur I'échange respiratoire. 2 —] ”…… BE de V'oxygéene que pour le dégagement de Vacide carbonique ; nous constatons, correspondant å Vexcitation qui a immo- bilisé le cæur, une diminution considérable dans l'échange respiratoire, toutefois avec cette différence qu'elle est bien plus grande pour la courbe de Voxygéne que pour celle de Vacide carbonique. L'effet de Vexcitation se manifeste aussitåt, toutefois avec un retard possible qui doit étre moindre que 10 secondes, temps que dure Vexcitation; on voit en outre que cet effet, qui se produit déjå dans la prise d'air 10, est beaucoup plus marqué dans la prise dair 11, ce qui indique quwil se prolonge au delå de la durée de V'excitation. Dans la prise d'air 12, les courbes ont atteint la méme hauteur qwavant l'excitation, et dans les deux derniéres prises d'air, la courbe de l'oxygéne a monté encore plus haut, ce qui est peut-étre då å un effet ultérieur. La courbe I b nous montre avant |'excitation une ligne å peu prés droite tant pour lV'oxygéne que pour Vacide carbo- nique; en la comparant å la partie correspondante de la courbe la, on est conduit å admettre une suspension des oscillations normales aprés une excitation antérieure, ce qui est confirmé par une relation analogue dans les variations de calibre des artéres da Voreille du lapin"). Quant å V'effet de V'excitation, il est com- plétement analogue å celui qui a été décrit dans l'expérience la; la chute de la courLe de Voxygéne est beaucoup plus grande que la chute correspondante de la courbe de V'acide carbonique, et elle se poursuit pour les deux courbes au delå de la durée de Vexcitation, de méme quw'on peut aussi soup- conner ici une espéce d'effet ultérieur, dans ce cas plus nette- ment marqué pour Vacide carbonique. L'expérience II se rapproche par ses résultats de 1'expé- 1) Dastre et Morat: Les nerfs vaso-dilatateurs de Voreille externe. — Årchives de Physiologie, 1882. 197 274 Valdemar Henriques. rience I. Avant l'excitation, les courbes ne présentent rien de remarquable; nous appellerons seulement Vattention sur les mouvements opposés des deux courbes correspondant aux prises dair 2 et 3. Le résultat de V'excitation est encore ici une diminution de Péchange respiratoire qui atteint son maximum en ce qui con- cerne Poxygéne. Mais il se préæsente ici cette particularité, que la courbe de V'oxygéne, dans la prise d'air 7, s'est beaucoup élevée, tandis que celle de V'acide carbonique a un mouvement descendant, circonstance qui, comme nous lM'avons déjå men- tionné, prouve l'indépendance mutuelle de ces deux processus. Ces expériences sont donc caractérisées non seulement par une forte diminution de 1'échange respiratoire, mais aussi par la circonstance que la chute de lå courbe de V'oxygéne dépasse de beaucoup celle de la courbe de VFacide carbonique, ce que montre clairement le grand accroissement du quotient respiratoire pendant l'excitation, quotient qui, par exemple, dans 'expérience Ia, de 0,8 environ avant l'excitation, monte pendant celle-ci au-dessus de 1. Nous examinerons maintenant de plus prés les expériences du second groupe, auquel appartiennent les expériences Ill et IV. Commencant par la premiére, nous trouvons, avant Pexcitation, des oscillations tant dans la courbe de l'oxygéne que dans celle de V'acide carbonique, et les deux courbes sont en outre paralléles. Correspondant å l'excitation — qui réduit de 100 å 45 le nombre des contractions du cæur — nous constatons une augmentation considérable de l'échange respira- toire, qui est un peu plus grande pour Vacide carbonique que pour l'oxygeéne. L'effet de V'excitation commence aussitåt dans la prise d'air 15, se continue dans la prise d'air 16 et y atteint son maxi- mum, en méme temps que les deux courbes s'élévent exacte- ment jusqu'au méme point; en d'autres termes, le quotient respiratoire, qui avant Virritation était de 0,9, est maintenant Influence du systéme nerveux sur T'échange respiratoire. 927 égal å I. Dans la prise d'air 17, les deux courbes commen- cent å descendre en restant dans leur chute å peu præés paral- léles: une seconde excitation augmente de nouveau V'échange respiratoire, cette fois d'une maniére égale pour les deux courbes. L'effet produit se maintient ici, comme auparavant, dans deux prises d'air, pour décroitre ensuite. Mais comme, dans cette expérience, les nerfs vagues n'avaient pas éteé coupés au-dessous du diaphragme, on pouvait supposer qu'une action sur les grands organes abdominaux était la cause de cette forte augmentation de l'échange respiratoire; l'expérience IV montre que ce n'est pas le cas. En effet, les nerfs vagues ont ici été laissés intacts pendant la premiére excitation (courbe IV a), tandis que, dans lexpérience IV b, on les a coupés au- dessous du diaphragme. Dans le premier cas, les deux courbes font de grandes oscillations, plus marquées cependant dans celle de 'oxygéne. VL'effet de T'excitation se manifeste aussitåt dans la prise d'air 8, mais ne se fait plus sentir dans la prise d'air 9; aprés l'excitation, les oscillations sont un peu moindres quavant. Dans V'expérience IV b, faite aprés la section des nerfs, les oscillations sont toujours encore petites. L'effet de Vexcitation se produit immédiatement dans la prise d'air 21. Aprés Vexcitation, la chute de la courbe de V'acide carbonique se fait en deux temps, tandis que la courbe de V'oxygéene tombe aussitåt å son point d'arrét; les deux courbes descendent aprés Vexcitation plus bas qw'avant, ce qui indique encore une espéce d'effet ultérieur. Cette derniére expérience montre clairement que les organes abdominaux ne sont pas la cause du résultat obtenu, puisque celui-ci reste tel quel, méme aprés la section des nerfs vagues au-dessous du diaphragme. Mais le point essentiel dans ces deux expériences, c'est la førte augmentation de T'échange respiratoire qui est produite par toutes les quatre excitations, augmentation qui est un peu plus grande pour Vacide carbonique que pour V'oxygéne. 276 Valdemar Henriques. La différence que les deux groupes des expériences I et II présentent dans Véchange respiratoire, s'expliquerait facile- ment si nous pouvions admettre que la quantité de sang qui traverse les poumons fut différente dans les deux cas. Mais une pareille supposition rencontre de grandes difficultés; dans le premier groupe, le nombre des battements du cæur était tombé de 100 å 38 et, dans le second, de 100 å 45; que, dans le premier cas, il ait passé moins de sang å travers les poumons, cela parait vraisemblable; maåais, que dans le second groupe il ait passé plus de sang par les poumons, maålgré une réduction de plus de moitié du nombre des battements du cæur, c'est fort invraisemblable d'aprés les recherches déjå faites par d'autres savants. Chaque systole devrait alors four- nir plus de deux fois autant de sang qw'avant Vexcitation des nerfs vagues; il a bien été constaté chez les chiens par M. Pawlow") et, chez les lapins, par M. William?) et MM. Tigerstedt et Johansson”), que cette excitation augmente le volume du cæur, mais cette augmentation, d'ailleurs trés petite, n'est pas approximativement aussi grande quil le fåudrait pour que, pendant la réduction du nombre des battements du cæur de 100 å 45, il passåt dans les poumons une plus grande quantité de sang. C'est seulement quand le cæur est prés de mourir que T'excitation des nerfs vagues détermine une aåaug- mentation considérable de son volume, et cette action s'étend assez longtemps au delå de la durée de T'excitation (Pawlow) ; mais, dans nos expériences, le cæur a toujours battu éner- giquement d'une maniére réguliére. Il me semble donc le plus simple d'expliquer le changement produit dans F'échange respi- ratoire par Vexcitation des nerfs vagues par une action de ces nerfs sur le tissu pulmonaire lui-méme. 1) Archiv fur Anat. und Physiol. 1887, p. 451. 2) Journal of Physiologie, IX. 3) Mittheilungen d. physiol. Laboratorium d. carolinischen Institut, Bd. Il. [Influence du systéme nerveux sur I'échange respiratoire. STI Mais les résultats certains de ces expériences sønt les suivants: Les nerfs vagues envoient aux poumons et an cæur des filets nerveux dont T'excitation peut produire des effets complétement différents Tun de VFautre, å savoir: a) Une diminution de TF'échange respiratoire, caractérisée pår une diminution. beaucoup plus forte dans Vabsorp- tion de V'oxygéne que dans le dégagement de Vacide carbonique. b) Une augmentation de l'échange respiratoire, caractérisée par une augmentation un peu plus forte dans le dé- gagement de Vacide carbonique que dans Vabsorption de Toxygeéne. II, Changement produit dans 1'échange respiratoire par une excitation de 1'extrémité centrale du nerf vague. Les expériences dont nous allons nous occuper ont été exécutées tout å fait comme les précédentes; avant d'y pro- céder, on a également coupé les deux nerfs vagues et les nerfs sympathiques. Elles ont pour but de rechercher si une excita- tion de V'extrémité centrale du nerf vague produit, par voie réflexe, dans 1'échange respiratoire des changements tels qu'il faille les interpréter comme une action directe sur le poumon. Cette action réflexe devrait alors provenir d'un centre situé dans la moelle allongée, et de lå, par la moelle épiniére, les rami communicantes et le ganglion stellatum, étre transmise au poumon. Quant å TVeffet de T'excitation, il se manifeste sous forme d'une augmentation de V'échange respiratoire, mais cette augmentation est beaucoup plus grande pour Vabsorption de Poxygéne que pour le dégagement de Vacide carbonique, et 278 Valdemar Henriques. dans une des expériences (V), ce dernier n'a, pour ainsi dire, pas méme été influencé; cette différence dans V'augmentation des deux processus se traduit par une forte réduction du quo- tient respiratoire. L'effet produit par l'excitation est en général de courte durée, c'est-å-dire quil ne correspond qu'å une seule prise de Vair expiré; cependant, dans l'expérience VII a et b, il s'étend å deux prises d'air. Enfin, dans Texpérience VIII, il se produit une augmentation qui est de plus longue durée, car elle s'étend depuis la prise 17 jusqwå la fin de VYexpérience. Cet effet semble, dans ce cas, étre d'une nature tétanique. Dans aucune des expériences, on ne trouve rien qui puisse étre interprété comme un effet ultérieur. Relativement au temps que TV'effet de Vexcitation met å se manifester, nous trouvons, pour ainsi dire, dans toutes les expériences, un retard de plus de 10 secondes, augmentation qui se produit ne correspondant pas au réservoir ou est re- cueilli Tair expiré pendant lexcitation, mais seulement au suivant. Dans un cas seulement (expérience VI b), V'effet de V'excita- tion se manifeste immédiatement, de méme que cette expé- rience se distingue de toutes les autres par la grande aug- mentation que l'excitation produit dans le dégagement de lV'acide carbonique. Le long retard ci-dessus mentionné semble indiquer que nous n'avons pas affaire ici å une action sur les poumons, car "augmentation de V'échange respiratoire se produirait alors plus rapidement; il faut plutdt expliquer Teffet produit par une excitation des nerfs vaso-moteurs qui se rendent dans le téte, måis comme je n'ai pas encore réussi å résoudre cette ques- tion, je n'insisterai pas davantage sur Vinterprétation de ces expériences. Pour ce qui régarde les détails des différentes expériences, je dois me référer au procés-verbal ou ils sont consignés. Influence du systæéme nerveux sur léchange respiratoire. A É I w =R …- > Qutre les expériences dans lesquelles Vexcitation de l'ex- trémité centrale du nerf vague a exercé une action sur P'échange respiratoire, il y en aåa encore trois autres qui n'ont produit aucun effet. Dans deux d'entre elles (expériences IX et. X), ce manque s'explique par la circonstance, que T'excitation de Pextrémité périphérique du nerf vague aprés lexpérience nm'a provoqué aucun changement dans les mouvements du cæur, parce qu'on avait employé la solution trouble de curare men- tionnée plus haut. Enfin, dans lå troisiéme expérience (Xl), Péchange respiratoire n'a pås non plus été influencé, bien que ”excitation de l'extrémité périphérique du nerf vaågue ait trés fortement réagi sur le cæur; nous ne pouvons donc nous expliquer ce résultat négatif par une paralyse du nerf vague. Mais en examinant la courbe de V'oxygéne, on voit que, dans sa forme, elle ne ressemble å aucune des autres courbes du méme gaz; elle se compose en effet d'une partie médiane trés peu oscillante, et préæsente å son origine comme å så terminaison une chute subite trés considérable; la courbe de V'acide carbonique a aussi une forme analogue, mais bien moins marquée. D'ail- leurs, on trouve ici, comme précédemment, cette particularité, que la premiére descente de la courbe de Vacide carbonique (correspondant å la prise d'air 4) a lieu plus tard que la de- scente correspondante de la courbe de Voxygeéne. Ces recherches ayant été faites au laboratoire de physio- logie de PUniversité, je me fais un devoir, en terminant, de préæsenter mes sincéres remerciements å M. le professeur Bohr pour la précieuse assistance qu'il a bien voulu me préter pen- dant le cours de ce travail. 280 Valdemar Henriques. Procés-verbal des expériences. Dans les expériences, Å indique le nombre des respira- tions dans 1 minute, et V le volume d'air expiré dans le méme temps. Les nombres dans les rubriques ”/o CO, et %0 O, indi- quent respectivement la proportion pour cent de V'acide car- bonique et de V'oxygéne dans les échantillons d'air recueillis. 9/0 opt. O, signifie la quantité d'oxygéne absorbée, ex- primée en centiémes. Ces nombres sont calculés dans I'hypo- these ou lå quantité d'azote est la méme dans V'air inspiré et expiré. "air inspiré pendant Vexcitation des nerfs est recueilli dans les prises d'air marquées d'un astérisque. Dans les expériences V, X et Xl, les prises d”air ont duré chacune 16 secondes environ, tandis que Tintervalle entre les différentes prises d'air était de 5 secondes environ. Dans toutes les autres expériences, la durée des prises d'air était de 10 secondes environ, et Vintervalle entre chacune d'elles de 2 secondes environ. ÅA. Expériences sur les changements produits dans 1'échange respiratoire par l'excitation de l'extrémité périphérique des nerfs vagues. Expérience I avet b: Lapin. Poidst—11750 gr: On a d'abord injecté le curare et puis coupé les deux nerfs vagues, tandis que les nerfs sympathiques w'ont été coupestquaprés” Finjection-du-curare- RAR 30 VE 29g ctm. cub. AÅA 6 h. 25”, on aåa coupé l'æsophage. Les prises d'air ont commencé å 7 h. 10". Influence du systéme nerveux sur 1'échange respiratoire. 981 ks Zxpérience i ancée 2 Expérience I a. Expérience I b, commencée å (20 an sp jer rr 2-2 skeerne: == Nr CO, | bio Oz | 9/0 opt. 0, Nr. 4%a CO: 0/9 0, |o opt. O, | I 1 4,01 16,29 4,86 15 4,03 16,40 4,71 2 4,03 16,29 4,85 16 4,01 16,39 4,73 3 4,03 16,26 | 4,89 17 4,01 16,39 4,73 4 4,07 16,23 4,92 18 4,04 16,36 4,76 5 4,01 16,27 4,88 19 4,01 16,37 4,75 6 3,96 16,40 4,73 20 4,01 16,37 4,75 ag 4,00 16,34 "4. 4,49 21 4,03 16,37 4,75 8 4,10 16,21 | "4,93 22 4,01 16,34 4,79 9 4,06 16,%45fe 4.91 23 4,03 16,37 | 4,75 10 301 1680] 1476 =94 3,70 1717 3,82 ni FAT IØDÆ 3.49 25 3,83 17,07 3,92 12 4,00 | 16,44 | 4,67 26 4,10 16,44 4,64 13 ATT af 71613; 13. 5.03 Vad ern41 4 1-3, 16,30 4,81 14 4,13 16,16 4,99 SU SÆT TE SET 6.29 4,83 Pendant les deux excitations, le cæur est, pour ainsi dire, resté tranquille, car on n'a observé que deux contractions durant les 10 secondes que T'excitation a duré. A Tautopsie, on a trouvé les deux nerfs vagues coupés au-dessous du diaphragme. Expérience II. Lapin. "Poids —- 1900 gr. On a d'abord coupé les nerfs sympathiques. La respira- tion artificielle a commencé å 7 h. 10'. Peu aprés, les nerfs vagues ont été coupés et placés dans les électrodes. VL'effet sur le cæur a été constaté avant V'expérience. R = 34. V— 290-ctm..cub:y Les”-'prises'= ("air 407 ie r BET en 2 ? 26415,4;08:, 1 16,97, | 45808 TS 03545 1725 3,49 27.1. 8,59 |: 17 ALA FÆRRE 14 | 3,40 | 17,46 3,54 28 | 8,56 | 17,46 |. 3,49 L'excitation a, chaque fois, fait tomber de 100 å 45 le nombre des contractions du cæur. On w'a pas réussi, en la renforcant, å en réduire davantage le nombre. Influence du systéme nerveux sur 1'échange respiratoire. 983 Expérience IV a et b. Lapin. Poids — 2550 gr. On a d'abord coupé les nerfs sympathiques. La respira- tion artificielle a commencé å 7 h. 10', Peu aprés, les extré- mités périphériques des nerfs vagues coupés ont été placées dans les électrodes. R = 36. V — 300 ctm. cub. Les prises d'air ont commencé å 7 h. 55'. L'æsophage a été coupé å 8 bs;5'. Expérience TY a. Expérience ål: "SØG ans å 7 td — et 13 ! ' El | NE 19/0 CO" 70.03 | 9, opt. O, NT. | 97, CO; | | | | Fr yo O, ' %/g opt. O, 1 3,97 | 16,77 4,26 14L At" 973 18,56 2,32 2 4,00 | 16,80 4,21 15 | 2,66 | 18,60 2,29 3 3,87 | 16,87 4,16 16 | 2,76 | 18,53 2,35 4 4,00 | 16,74 4,29 190. 979 18,57 2,31 5 3,99 | 16,81 4,20 18'| 2,73. |' 18,56 2,32 6 3,89 | 16,90 4,11 19 274 18,57 2,31 7 3,99 | 16,86 4,14 20 |..2,66 | 18,63 2,25 78 4,59 | 16,27 4,73 791 394 | 18,19 2,65 9 4,04 | 16,84 4,15 292 281 | 118,71 1 911 1001104:3:975, |, 16,87 4,13 23 RR SE FS] BREDT Hp] 11 3,97 | 16,84 4,17 24 | 2,66 | 18,66 2,21 12 4,00 | 16,81 4,20 25 259 | 18,73 2,14 13 3,97 | 16,87 4,13 26 2,64 | 18,66 2,22 L'excitation a, chaque fois, fait tomber de 100 å 45 le nombre des contractions du cæur, et on nm'a pu, en lå ren- forcant, en réduire davantage le nombre. A Vautopsie, on a trouvé les nerfs vagues coupés ensemble avec l'æsophage. B. Expériences sur les changements produits dans 1'échange respiratoire par 1'excitation des extrémités centrales des nerfs vagues. Expérience V. Lapin. Poids = 1650 gr. La respiration artificielle a commencé å 12 h. 45'. On a ensuite coupé les nerfs sympathiques et les nerfs vagues. 284 Valdemar Henriques. Les extrémités centrales des nerfs vagues ont été placées dans |, les;.éleetrodes-å,;1;h:,307;,; BR; —, 30.: V.-..240,etm- cub: | | | | | No | Ul OLIE ken] FACE | ol, opt. O, No 100% | o% 0, | 9/6 opt. O, | | | ! | msg " 16951 5,09 1511 73 os ease røg Bog Near SE 99 16"|: 3371746 90 5,14 BEEN SAG STE O | ER 93 17. 317.4680 4,95 431 397 | 16337 500 18 | 3407796. 0 5,17 5 | 394 | 1681 | 5,03 19 | 819 dommeaszk 5300 6 | 3,80 | 16,30 | 5,03 20 | 3,43 | 16,20 | 5,12 TGB |. 15. 37 44,98 21] 930 | lGER 5,00 SØ 3 EET eo 517 Bl Al. 467 5,20 B0| 316. 1645 | 4.90 +93 | 396 | 16,33 5,00 104” Jo dr 16280 Et 511 24 | 3,467 |; 15,97 5,41 Ska 3.105 dn. 16,338 |: 4,97 25 | 337 |: 1624 — 5,18 1250) 380xÅr 16.230,4 5,07 26 | 3,304. 1; 161424 5,28 13 | 3,29: ;|; 16,297 |: 5,05 og 3,438 År 16.187 KI Del 334 Ur 16,247 |: 5,10 | | A la fin de 1'expérience, on a constaté que V'excitation des extrémités périphériques des nerfs vagues agissait distinctement sur'le cæeur: Comme il a été dit, la courbe de Voxsygéne ne s'éléve pas tout de suite; celle de Tacide carbonique n'est, pour ainsi dire, pas influencée. L'expérience montre du reste des oscil- lations trés réguliéres des deux courbes; les courbes corres- pondant aux prises d'air 4—5 et 253—26 se meuvent en sens contraire. Expérience VI a et b. Lapin. Poids = 2450 gr. On a d'abord coupé les nerfs sympathiques et les nerfs vagues. La respiration artificielle a commencé å 2 h. 35". Les extrémités centrales des nerfs vagues ont été placées danstlessélectrodes (3; hb: 1025, —120. V29050imE ud: A 3 h. 40", le nombre des respirations a été porté å 30. V =— 435. ctm. cub. Influence du systéme nerveux sur V'échange respiratoire. 9285 Expérience VI b, commencée å Expérience VI a 3 h. 35", == 5) 1 VAR SYS Nou! % CO3 | "9%, Og | fo opt. O, No | je CO |. 10 0; | 9/6 opt. Ø, | | | 1 3,93. |! 15,59' | 5,76 ligt Bert 17,02å kt 417 2 3,94 1" 15,60 | 5,75 12.4 3,1003ir 16,975, — 4,22 3 3,97 .|' 15,54' | — 5,82 13,| 3,19 |. 16,96. | 4,28 4 4,01 15,50 | 5,86 Wt. 3,17011.16,97 4,22 5 4,01 |! 15,521. 5,88 1. 3,240]1 16.945. — 4,28 6 4,01 | 15,52 | 5,88 18473201 16,954 "4,28 7 4,03 | 15,58 | 5,81 <176 73,300. 16,802. 4,40 8 3,99: |' 15,52 | 5,84 18.| 3,20 16,94 | 4,25 9 4,04'.|' 15,40 | 5,97 19.) 3,210.): 16,91 4,28 10 | 4,03 | 15,49 | 5,86 Aprés I'expérience, 1'excitation des extrémités périphériques des nerfs vagues agissait distinctement sur le cæur. Les oscillations qui précédent I'excitation ne sont pas trés fortes. L'effet de T'excitation se manifeste aussitåt dans 1'expé- rience VI b, et influe de la méme maniére sur les deux courbes. Dans T'expérience VIa, il y åa au contraire un retard de 10 secondes. Le dégagement de Vacide carbonique n'a, pour ainsi dire, pas augmenté par 1'excitation. Eixpernence- VIA etibse La pinse bords —=1500 er: On a d'abord coupé les nerfs sympathiques. La respira- tion artificielle a commencé å 2h.20'. Les nerfs vagues ont été coupés et placés: dans les électrodes å 2h.45'.. R — 35. V = 270 ctm. cub. Les prises d'air ont commencé å 3 h. Å 3 h. 10", la respiration s'est modifiée de maniére que fe == 3 SKEL RRS SES HEE Cube Aprés I'expérience, l'excitation des extrémités périphériques a exercé une forte action sur le cæur. 286 Valdemar Henriques. Expérience VII b, commencée å Expérience VII a. 3 h. 40". No ol, CO; Ojg (0 Kr opt. O, No | 9/9 C0,| 9/9 03 9/9 opt. O, | I IKEK ET GTOLE 5921 14. 2,43:.f1 18,04 3,06 2 3,59 | 16,09 | 5,22 lv 2,440 005 187040 ET SEER 3 BDO E MTG OLE 5.925 16,1 12,440. 4T 187038" "3 0R Æl| 3,600.1' 16,071. 5,24 17.4 2,440. dr 18,080 2008 5 3,60 |" 16,09 |" 5,22 18. | 2,44 |" 18,03 3,07 6 Boo 16 10E KE 591 19 | 2,43 | 18,04 3,06 7 3,59 | 16,07 | 5,25 203 234081 18070 3103 8 3,60 | 16,09 | 5,22 alt 2.393 18070 ENT 303 9 359 16:09 15;29 old 2,305] 18 130 29R 10 3,67 | 15,91 | 5,43 so8i dd 9 36 ASO 3,00 gen BES 4e 059 548 AN 37. I SE ER ORE 12 3,59 | 16,00 5,33 2 1943 HE 99 3,12 13 3,54 | 16,10 | 5,22 26 |. 2,46 4: 17,91 1. 392 Expérience VII. Lapin. Poids = 2450 gr. La respiration artificielle a commencé å 2 h. 50', apreés quoi on a coupé les nerfs. Les nerfs vagues ont été placés dansttlesttelectrodes tå. 3005 72-32. VW <= 35208MMlEes prises d'air ont commencé å 3 h.53' No |% CO, | %o O, |? opt. O,| Noe 1% CO,| %Yo O, | opt. O, | it" 892 745,80" 50 fg" uges "P4Rlgg " "TB 22/41193.90 =1 5 15,87 5,42; 14 3,90 | 15,93 5,34 3 | 3,91 | 15,91 | 5,36 15 3:91 11,15:87 5,41 AE SE MER: 16 | 3,90 | 15,93 5,34 5 3,87 15,94 |” 5,84 STE HBES 0 pres 5,45 6 3,93 |.' 15,90) |... 5,37 18 |. 3,96] 15,776)". 5,54 7 3,88 | 15,94 | 5,38 19 4,01 | 15,73 5,56 8 306 ESS 520 20 | 3,96 | 15,84 5,44 9 | 3,87 | 15,96 | 5,31 21 | 4,01 | 15,74 |" 5,55 10 3,93 | 15,90 | 5,37 22 4,04 15,64 | 5,67 i 3,88 | 15,90 | - 5,38 ER SEE GR ser 12 3,90 15,94 ! 5,38 | | Influence du systéme nerveux sur T'échange respiratoire. 987 Aprés V'expérience, Vexcitation des extrémités périphériques des nerfs vagues a exercé une trés forte action sur le cæur, qui est resté complétement tranquille. Expérience IX. 'Lapin. Poids = 2000 gr. La respiration artificielle a commencé å 2 h. 43', et les nerfs ont été coupés peu aprés. On a plaåcé les nerfs vagues dans les électrodes å 3h.15'. R — 36. V —= 290 ctm. cub. No 1% CO,| %o O, | fo opt. 0, | No | CO, | > 0, |], opt. O, | | | SR ER fle LE, 4,52 15 2,89 17,00 | 4,28 2 | 12,76 | 16,89 4,43 16 217350 547,15 154,16 3 2,81 16,74 4,60 ig %83r 416,96 | 4,32 TS EDEN STS TSEET ss TS ged Nr Bie SED 045. 5516 59 4,76 19 286 | 16,86 4,44 BR 286 | 116869 | " 4465 20 SBB ENERET | 447 MAN ED 84 N | 16169 4,66 PEGE RSS re DS re RTE 8—1-—9487. -t-. 16,66 4,69 992 9,91—1—16776 1 4,55 SER ED: 04 HET 61635 ETAS] DENE eo HEE HOFERS ODA TE 66 IE ATE8 Dele RR ere ler IS ert oe GT ISEN SO 831 ANT 6; SÅS ER FSA 47 25 2,86 16,81 | 4,50 12 2 811 116:87 4,44 26 BOB NET 77 | 4,54 LSE RED ST VENG STENE ADD 97 VGA STE] sa 6] 14 | 2,91 | 16,74 | 4,58 98 2,83 | 16,90 | 4,40 Paår suite de V'aspect trouble de la solution de curare employée, on n'a obtenu aucun effet sur le cæur en excitant les extrémités périphériques des nerfs vagues. Expérience X. Lapin. Poids — 1650 gr. La respiration artificielle a commencé å 6 h. et peu aprés onfateoupe-lessmnerss ere == 2230 ER VE === 22 5 et mM …cubd:" les prises d'air ont commencé å 6 h. 55”. Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1891. 20 988 Valdemar Henriques. | | [ " No 15073 CO, 01, (OK | Io opt. O, NEDE CIOS | Ol, O5 Of, opt. Ø: | | | | | | | | | | | 1 syd EGN 6,01 7 501 | 15711603 2 5,13 | 15,20 5,94 0 BEDE EGE ER 3 5,26 | 15,00 | 6,16 9 5,18: 18 151605 597 4 5,09 | 15,17 5,99 10500 ao ERE SA SÅR MO GSÅ DS | 16504 "13151505,48 ojnibldake BØB 6 | 527 | 15,01 6,14 12597 HS 00 ERERE Experience Xl. Lapin. Poids — 1500 gr. La respiration artificielle a commencé å 1 h. 30". A 2h. 25", on åa coupé les. nerfs sympathiques et les nerfs vagues, et, å 2 h. 35', placé dans les électrodes les extrémités centrales des nerfst;vagues). 72 — 24. MV: 320ctm: cub: Les: prisesfdtåir ont commenceé å 2 h. 50". | Bø | No w CO, | JO Topt. 07 No "lo CO, | Og 0, | 9/0 opt. O, IE ES Ha FR rAGE 3,65 SÅET LTG 3,54 2 SIGTE SØDT al 33109 9 2,63... .17,61 3,55 3 BBS s 117,82, | 3398 10 2 70eslk r1725ÆR IE 3162 4 DS 3ES INST TE G Ta rr 3158 gitte RED real sn 776 3,53 5 VG Gal nd (.64]| 8. 3,50 12 SE 7 sa gel 49 3,68 61,266 1 17,64 |" - 3,50 1371009 6350 frie 3,30 TE GE 117166] 3,48 14 | 2,63 17,77 3,30 | L'excitation des extrémités périphériques des nerfs vagues a agi trés fortement sur le cæur. Expérience XII a et b. Lapin. Poids = 1700 gr. La respiration artificielle a commencé å 7h. 25', et, peu aprés, on a coupé les nerfs sympathiques. A 7 h. 55", obtu- ration de l'aorte thoracique. A 8 h. 15”, on a coupé les nerfs Va es ere == 30 VEST Set mM cu des prises damn one commencé å 8h. 55'. K Influence du systéme nerveux sur l'échange respiratoire. 989 eN L Exnérience X i ARS Expérience XII a. Expérience XII b, commencée å W ENE | of, opt. O: No ol, Ds | lg no ol, opt. 0, | No | CO: | ol, OS I 1,01 20,19 0,72 12 0,67 20,39 0,55 2 1,01 20,19 0,72 13 0,68 20,39 0,55 3 1,01 20,17 0,74 14 | 0,68 20,36 0,59 4 1,01 20,19 0,72 15414068 20,36 0,59 5 1,01 ANTON NED TD 16 0,68 20,36 0,59 7 BM 01, sly POTÆ fra 1/0.48 Ls OG 20,39 0,55 sq 1,00 INTER ER 076 18 0,67 20,37 0,58 8 1,01 20,16 0,75 19 0,67 | 20,36 0,59 9 1,01 20,16 0,75 20 0,67 20,37 0,58 10 1,01 20,14 | 0,78 594 0,67 20,39 | 0,55 il z ? | ? Å gh. 20' on a coupé la moelle épiniére. Aprés V'expé- rience, 1'excitation des extrémités périphériques a exercé une faible action sur le cæur. Expérience XIII. Lapin. Poids = 1300 gr. La respiration artificielle a commencé å 10 h. 50”. Les neéris"sont restés -intacts: —Æ'-=7987V/ ==300"etm. "cub. || | | fo opt. O, No 9/9 CO, | ol, 0, | | | | 1 3,64 16,81 | 4,30 2 3,61 | 16,95 |" 4,13 3 | 3,60 16,99 | 4,08 4 | 354 17,03 | 4,04 BE (er 364 16,89 | 4,22 6 3,47 16,96 4,15 i; 3,44 16810435 8 3,41 167890 4.96 20" 290 Valdemar Henriques. Influence du systéme nerveux etc. Explication des Courbes. Les abscisses indiquent les moments ou les prises d'air ont été faites, et les ordonnées, les valeurs trouvées pour l'oxygéne absorbé et l'acide carbonique dégagé. Les premiéres valeurs sont inscrites å droite des courbes et les secondes å gauche. Les déterminations correspondant å Texcitation des nerfs vagues sont marquées d'un astérique. Les lignes pleines représentent les courbes de IT'oxygéne, et les lignes ponctuées, celles de Vacide carbonique. Les numéros des courbes correspondent å ceux des expériences. K.D.! 4,60 4,40 w 70 4,60 4,50 4.30 RAR AE FE BORT GR Courbe IV a. kd 4,20 4,10 77 18 19 ZØ 21 22 23 24 25 26 27 28 + Courbe III. 330 3,20 3,10 3,00 2,70 2,90 2,60 280 2,50 2,70 2,90 2,60 2.30 250 2,20 74 15 16 47 18 19 20 21 22 23 2% 25 26 x Courbe IV b. K. D. Vidensk. Selsk. Oversigt 1891. HERI 7 2 3 4% 5 6 7 8& 39 J0 11 18 få fh 15 15 17 18 19 ZØ 21 22 23 24 25 26 27 22 x x Courbe III. RE SEES ØS ETT STD ATE TED 15 /5 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 2 % Courbe I a. Courbe Ib. %.70 230 3,20! 4.60 3,10 4,50 499 3,00 2,70 2,60 %,.30 SA FE 280 2.50 4.10 2,70 EX72 w00 260 230 3.90 2,50 220 TE TE TT TE dd 20 2] 22 23 20 25 28 Ej Courbe IV a. Courbe IV b. Courbe Il. PISIS, 400 9-22 706 - Sy 14 0--—2 9,80 9,70 SR ERE FE AN DE? SF JET JR”, Courbe XII a. 00-09... -0-- 0 BE ARNESEN DS (ÆRE, OR CARE ORE, ARP7 AR CRT AR 4 hel 0.56 Courbe XII b. Courbe XIII. K. D. Vidensk. Selsk. Oversigt 1891. 3,40 SEEDEDE f2 13 1% 15 16 Courbe VIIL. PS: 9,80 9,70 (BETA DE SETE DER st AN ER) Courbe XII a. 17 78 15 20 21 22 23 kul ES SETE ES FØDT IS TS MISS FIG FIT AMI TRO BI LE PISSVE SIE ELF EY x (27) Courbe V. 470 [2.60 460 BE FED: FE FEER E3ø, 450 KR 449 Courbe XII b. 4,30 420 TEE EET RE HERE ACER 12 13 fy 75 15 77 få 19 FA, x x i Courbe VI a. Courbe VI b. 2 GG FYR EET TDI 72 73 14 15 16 17 73 15 20 27 22 232% 25 26 27 25 eg bud Courbe IX. Sag $.20 6.20 610 6,10 400 6.00 370 3.60 40604…. 3.50 3.90 Courbe XIII. 12 13 47 18 13 ZØ 21 22 23 26 35 % f4 153 16 LJ a URET EC ARTERNE SE RE RVR / AE) at: Courbe X. Courbe VII a. Courbe VII b. 260 sker FEE EEK BE BT SEAL REED ÆRE ED Lud Courbe XI. 291 Recherches sur la pression du sang dans la circulation pulmonaire. Par Valdemar Henriques. … aft un mémoire antérieur sur la respiration pulmonaire"), j'ai montré, d'une part, que la composition de Vair expiré est soumise å une oscillation réguliére, et, de V'autre, que cette composition est modifiée å un haut degré par V'excitation des extremités tant centrales que périphériques des nerfs vagues. Pour rechercher si ces variations dans la composition de Vair expiré sont en connexion avec des variations correspondantes dans la circulation pulmonaire, je viens d'entreprendre une série d'expériences, dans lesquelles j'ai déterminé la pression du sang dans Vartére pulmonaire et Voreillette gauche simultané- ment. Mais avant d'exposer ma méthode, je mentionnerai en peu de mots les recherches qui ont été faites jusqu'iici sur la pression du sang dans la circulation pulmonaire. Ces recherches ont surtout eu pour but de résoudre une question trés débattue parmi les physiologues, å savoir si les poumons sont munis de nerfs vasomoteurs, et quel est le trajet de ces nerfs. Parmi les savants qui se sont occupés de cette question, je citerai seulement ici MM. Fick et Badoud, Brown Séquard, Schiff, etc. ; !) Bulletin de 'Académie Royale Danoise des Sciences et des Lettres. 1891. p. 254 -——290. 9299 Valdemar Henriques. ils sont bien tous d'avis que les poumons sont munis de nerfs vasomoteurs, mais leurs opinions différent quant au trajet de ces nerfs. Les méthodes qu'ils ont employées ne me parais- sent toutefois pås trés sures. Une série d'expériencestexre= cutées par M. Morel!) sous la direction de M. Chauveau préæsentent å cet égard plus d'intérét >”). M. Morel a trouvé qu'une excitation (tant mécanique qu'é- lectrique) des organes abdominaux produisait une élévation notable de lå pression du sang dåns Vartére pulmonaire, et que cette élévation avait aussi lien aprés qu'on avåit coupé les deux nerfs vagues. Il en conclut, d'une part, que les poumons sont munis de filets nerveux vasomoteurs sur lesquels ''excitation des organes abdominaux exerce une action reflexe, et, de Fautre, que ces filets nerveux n'accompagnent pas les nerfs vagues, mais les nerfs sympathiques. Ces expériences, qui, au premier abord, paraissent trés convaincantes, présentent cependant cette grave lacune, que la pression du sang n'a pas été mesurée simultanément des deux cåtés des vaisseaux capillaires des poumons. En effet, il est évident qu une élévation de la pression du sang dans Vartére pulmonaire est due soit å une contraction des capil- laires des poumons, soit å une plus grande activité du cæur; mais on ne peut savoir å priori quelle est celle de ces deux causes qui a produit une augmentation dans la pression du sang, tandis que cette cause devient facile å déterminer, si 'on a mesuré en méme temps la pression du sang dans V'artére pulmonaire et Voreillette gauche. En effet, si les deux courbes qui représentent ces pressions se meuvent dans le méme sens, le changement survenu dans la pression est då å une plus 1) Morel: Pathogénie des lésions du cæur droit. Thése de Lyon, 1879. 2?) M. F. Franck a aussi exécuté une série d'expériences analogues å celles de M. Morel, mais sans exposer en détail sa propre méthode. Il arrive aux mémes résultats que M. Morel. Voir du reste: Communication au congrés de Montpellier. 1879. Pression du sang dans la circulation pulmonaire. 993 grande (ou moins grande) activité du cæur, tandis que, si elles se meuvent en sens contraire, on a affaåaire å une contraction ou å une dilatation des capillaires des poumons. AÅprés ces remarques préliminaires, je passerai å la des- cription de ma méthode, qui, dans ses parties essentielles, est du-reste la méme que celle de M. Morel. J'ai opéré sur des chiens, des chats et des lapins, et employé dans toutes mes expériences la respiration artificielle, soit en faisant une injec- tion de curare, soit en coupant la moelle allongée. La respi- ration artificielle une fois établie, on a ouvert la cavité pleurale de gauche en écartant la paroi du thorax autant qu'iil était néæcessaire pour mettre le cæur complétement å nu; puis, le péricarde ayant été ouvert, on åa enfoncé un stylet å lame effilée dans le tronc de lVartére pulmonaire aprés Vavoir préalablement, mis en communication avec un sphygmoscope trés sensible. Par suite de T'élasticité- de la paroi de ce vais- seau comme aussi de la faible pression du sang, il n'y a pas eu trace de saignement; enfin un second stylet, traité comme le précédent, a été introduit dans le sommet de Toreillette gauche et maintenu en place par une ligature. Avant lV'ouver- ture du thorax, les deux nerfs vagues avaient été coupés, et, pendant l'excitation, on les å tenus complétement isolés. Quant å la méthode d'excitation, elle est exactement celle que jai employée auparavant. En ce qui concerne les courbes mémes je mentionnerai d'abord: I. les oscillations rythmiques que présente générale- ment la pression du sang. Une oscillation réguliére dans la pression du sang mesurée dans la carotide ou quelque autre des grosses artéres, a déjå été constatée, d'abord par M. Traube "), et plus tard par M. Hering”) et d'autres auteurs. Ces oscillations, 1) Traube: Gentralbl. f. d. med. Wissensch. 1865, ne? 56, p. 881. 2) Hering: Sitzgsber. d. Wiener Acad. LX, 1869. p. 829. 294 Valdemar Henriques. bien observées surtout chez le chien, ont été attribuées å une alternance de dilatåtions et de contractions des capillaires de Porganisme, cette explication étant confirmée par les obser- vations faites sur les oscillåtions des vaisseaux dans Voreille du lapin, dans lå rate et plusieurs autres organes. Dans les courbes ou jai représenté la pression du sang dans lartére pulmonaire, on trouve des oscillations tout å fait semblables å celles qui ont été observées dans la carotide, et, conformément å lå théorie cidessus mentionnée, on devrait alors ad- mettre une contråction et une dilatation rythmiques des capil- låires des poumons, si Von w'avait pås en méme temps comme point de comparaison la pression du sang mesurée dans Voreillette gauche. En regardant, par exemple, lå fig. 1, on voit, outre les oscilla- tions du pouls et de la respiration, celles, mentionnées plus haut, de la pression du sang dans Vartére pulmonaire; mais, en méme temps, apparaissent, quoique moins mar- quées, les oscillations de la pres- sion du sang dans Voreillette gauche. Or, comme les oscilla- tions des deux courbes de la pres- | ] | I | SÅ SEE ze S ligne des secondes. O pression dans Voreillette gauche. Å pression dans lartére pulmonaire. Lapin curarisé. Pression du sang dans la circulation pulmonaire Simi sange meuvent dans le méme sens, il en résulte que les os- cillations ne sont pas:… dues så des variations dans le diamétre des capil- laires des poumons, mais å une oscilla- tion rythmique dans ”amplitude des con- tractions du cæur. On voit donc que les oscillations qui se produisent dansktltair ssexpire — quelle qu'en soit dailleurs lå cause — … sont accom- pagnées d'oscilla- tions correspondan- tes de la pression du sang dans V'ar- tere pulmonaire. Relativement å ces derniéres, jai con- staté qu'elles n'ont pas lieu lors que la moelle allongée a été coupée, ce qui | | | | | | | | ] O pression dans J signe de 1l'excitation. "tére pulmonaire. S ligne des secondes. Å pression dans I illette gauche. déjå a été observé pour les oscillations décrites par MM. Traube et Hering. La durée des oscillations, dans le cas considéré, est de 296 Valdema1 20 secondes environ, mais elles dépend naturellement de beau- coup de circonstances encore inconnues. I. Quant aux varzatzons dans la pression du sang qui sont dues å Texcitation des extrémités périphériques des nerfs vagues, elles peuvent se diviser en deux groupes diffé- rents, que nous allons examiner successivement. a. Variations dans la pres- sion du sang qui sont dues å des variations dans les mouve- ments du cæur. Les expériences qui se rapportent å ce groupe peu- vent, å leur tour, se diviser en deux groupes, Fun, dans lequel on produit une diminution de la pression du sang par l'exci- tation des nerfs vagues, et Vautre, dans lequel on a affaire å une augmentation de cette pression. Les deux groupes ont cela de commun que les variations, dans les deux cour- bes de la pression du sang, se font toujours dans le méme sens, en indiquant soit un aba- issement, soit un relevement des courbes. Les expériences ” Henriques. Lapin curarisé. Pression du sang dans la circulation pulmonaire dans lesquelles on provoque, par T'excitation des nerfs, une diminution de la pres- sion du sang, ne présentent du reste aucun intérét parti- culier. La courbe s'abaisse aussitåt, des que T'excitation commence (voir fig. 2), et il se produit en méme temps une diminution notable dans le nombre des contractions du cæur. Aprés que Il'excita- tion a cessé, la pression du sang monte råpidement et atteint une svaleur plus grande que celle qu'elle avait avant l'excitation; comme on pouvait le prévoir, la dimi- nution de la pression du sang est bien plus marquée dans 'artére pulmonaire que dans Foreillette gauche. Les cas ou VFexcitation des nerfs vagues provoque une augmentation de la pres- sion du sang présentent un plus grand intérét. MM. Moleshott et Schiff et, plus tard, MM. Arloing et Tripier, rss SÆR al Ås | j 7 ] SR NE SONS NAS SANSERNE SÅ SKEARR ps RE ma" SES NE SERENE == N K ÅN "HR SEES Sa SER 1 297 Chat curarisé. ont déjå montré qu'une faible excitation des nerfs vagues produisait souvent une augmentation de la pression du sang dans la carotide. Dans mes expériences (voir fig. 3 et 4) on trouve souvent aussi, conjointement avec une augmentation du nømbre des pulsations, un accroissement de la pression du sang dans Vartére pulmonaire et VForeillette d9 co (e 2) Valdemar Henriques. gauche, mais cet accrois- sement ne se manifeste pas aussitåt, comme dans la carotide; il se passe en effet quelque temps avant que la courbe commence å monter, et, dans une expérience (voir fig. 3), le mouvement ne s'est produit qw'aprés que I'ex- citation avait cessé. Il n'est pas facile de donner une explication satisfai- sante de cette différence dans Vaccroissement de la "pression du sång re- spectivement dans la caro- tide" et Vartére pulmo- naire; peut-étre que lå premiére paårtie de cet accroissement dans Var- tére pulmonaire est con- tre-balancée par une dila- tation simultanée des caå- pillaires des poumons. Mais ce qui importe pour bien comprendre le grand accroissement que I'exci- tation des extrémités péri- phériques des nerfs va- gues donne å V'échange respiratoire, C'est que, dans aucune expérience, augmentation de lå pres- Lapin curarisé. Pression du sang dans la circulation pulmonaire sion du sang ne se mani- feste sur- le- champ, mais toujours un temps plus ou moins long aprés le commencement de I'exci- tation, et que jamais on n observe en méme temps une diminution dans le nombre des pulsations ; car comme l|'accroisse- ment de lI'échange respi- ratoire est toujours ac- compagné d'une pareille réduction du nombre des pulsations, et que TV'effet est immédiat, il ny a aucune raison pour attri- buerøle Tesultat å une variation dans la circula- tion pulmonaire. Ces ex- périences font en outre voir les erreurs qu' on est exposé å commettre en mesurant la pression du sang seulement dans Var- tére pulmonaire. Bien que nous ayons trouvé ici une augmen- tation de la pression du sang, les vaisseaux des poumons m'ont subi au- cune contraction, en sorte que T'effet produit ne peut s'expliquer que a T'énergie des contractions du cæur. 299 par une action due 300 Valdemar Henriques. b. Variations de la pression du ;sang dues en partie å. une variation dans les mouvements du cæur, en partie å une contraction ou å une dilatation des capillaires des poumons. Comme nous avons dit plus haut, la question de l'existence de filets nerveux vasomoteurs dans les nerfs vagues a été tres débattue parmi les physiologues, et ce qu'on y a surtout recherché, ce sont des filets nerveux vasoconstric- teurse ; en effet, la section des deux nerfs vagues sur le cou produit, comme on sait, une forte hyper- hémie des poumons et finalement la pneumonie. Il y åa donc lieu de croire que cette hyperhémie est due å lå section de filets nerveux vasoconstricteurs qui se rendent aux poumons. Comme nous le verrons tout å Theure, il y a une de nos expériences qui indique T'existence de filets vasoconstric- teurs dans les nerfs vagues; mais ce qui est certain, c'est que T'effet produit par Vexcitation des nerfs vagues prouve bien Vexistence dans ces nerfs de filets vasodilata- teurs.… Comme exemple, nous considérerons d'abord la fig. 5 a, qui se rapporte å une expérience fait sur un lapin curarisé. V'effet : ] | ] ] | | ] | | ] ] | | i | i Å £ | | | ' Å: sæ La moelle aåallongée coupée. Lapin. Fig. 6. Pression du sang dans la circulation pulmonaire de Vexcitation se manifeste sous lå forme d'une di- minution de la pression du sang dans Vartére pul- monaire et d une augmentation de cetté pression dans Voreillette gauche. Le nom- bre des pulsa- tions reste tou- jours le méme; elles sont seule- ment beaucoup plus … distinctes pendant Taug- mentation de la pression du sang dans Voreillette gauche qu'avant et aprés. On voit en outre que Veffet ne se pro- duit pas immé- diatement, mais seulement 8 se- condes environ aprés:» le —"com= mencement de 'excitations et qu'ilicesse 7. se- condes environ 301 Chien curarisé. 302 Valdemar Henriques. avant la fin de V'excitation. Que nous ayons "affaire ici å une vasodilatation, cela est hors de doute; mais que les mouvements du cæur aient aussi contri- bué å produire la diminution de la pres- sion du sang dans Vartére pulmonaire, nous ne pouvons, å cet égard, rien dire de certain. Cependant cela ne semble guére probable quand on considére que le nombre des pulsations n'a pas varié, car si les contractions du cæur s'étaient ralenties, la pression du sang aurait då fdimmuer: Ge: "qui, dans cette expérience, indique en outre une action des filets vasodilatateurs des poumons, c'est la répétition des effets de 1'exci- tation (voir fig. 5 b)- qui a eu lieu en- viron 20 secondes aprés les premiers observés. En général, V'effet produit par les nerfs vasomoteurs v'est pas si distinct, car le plus souvent V'image en est un peu effacée par le ralentissement des mouvements du cæur. La fig. 6, qui se rapporte å une expérience faite sur un låpin dont la moelle allongée avait été coupée, nous montre un cas ou le nombre des pulsations a subi une trés / forte réduction. En méme temps qu'une diminution de la pression du sang dans Partére pulmonaire, nous n'en trouvons pås moins, dans V'oreillette gauche, une augmentation de cette pression, due å une dilatation simultanée des capillaires ] | Øl | Ad je ig ed lg ] 5 fø lø ig Jag hg ns | lg Chat curarisé. Fig. 8. + Pression du sang dans la circulation pulmonaire. 303 des poumons. Ce contraste est encore plus marqué dans la fig. 7 (chien curarisé), ou, malgré une trés forte diminution de la pression du sang dans Vartére pulmonaire, on en observe une augmentation assez notable dans Voreillette gauche. Je mentionnerai enfin une expérience faite sur un chat curarisé (fig. 8). Elle se distingue en ceci, que l'excitation des nerfs vagues a eu pour effet une augmentation de la pression du sang dans Vartére pulmonaire et une diminution de cette pression dans Voreillette gauche. Nous avons donc certainement affaire ici å des filets nerveux vasoconstricteurs; je dois cepen- dant ajouter que cet effet ne s'est produit que dans ce cas, et que 1'expérience, comme je Vai dit, a été faite sur un chat. Il est pår conséquent possible que les nerfs vagues, chez le chat, renferment principalement des filets nerveux vasoconstric- teurs, et que, chez le lapin et le chien, nous aåyons surtout affaire å des filets nerveux vasodilatateurs dans les mémes nerfs ; mais mes expériences ne sont pas suffisantes pour résoudre cette question. i En réæsumant maintenant les résultats que nous avons obtenus, nous pouvons les formuler comme il suit: 1? Les oscillations rythmiques qu'on observe dans la pression du sang dans Vartére pulmonaire sont dues å une varia- tion rythmique des contractions du cæur. Ces oscillations cessent aprés la section de la moelle allongée. 29 L'excitation de nerfs vagues produit par suite des mouve- ments du cæur: a) une diminution de la pression du sang dans Vartére pulmonaire, accompagnée d'une réduction dans le nombre des contractions du cæur; b) un accroissement de la pression du sang dans Tartére pulmonaire, accompagné d'une faible augmentation dans le nombre des contractions du cæur. 3% Les nerfs vagues, chez le chien et le lapin, renferment Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1891. 21 304 Valdemar Henriques. Pression du sang dans le circul. pulmonaire. des filets nerveux vasodilatateurs qui se rendent dans les poumons. 49 Les nerfs vagues, chez le chat, renferment des filets ner- veux vasoconstricteurs qui se rendent dans les poumons. Ce travail a été exécuté å Vécole vétérinaire de Lyon, et, å cette occasion, je me fais un devoir d'adresser å M. le pro- fesseur Arloing, directeur de cette école, mes sincéres remer- ciements pour la précieuse assistance qwil a bien voulu me præéter dans la conduite de mes expériences. 305 Les premiers maånuscrits grecs de lå bibliothéque påpale. Par J.-L. Heiberg. (Communiqué dans la séance du 4 décembre 1891.) Darant ces derniéres années, les savants, surtout ceux de France, ont fait de nombreuses recherches sur les origines des grandes collections de manuscrits, et VFintérét principal se porte natu- rellement sur le contingent grec de ces bibliothéques. Il n'y a pas d'exagération å dire que, lors de la fondation de ces mémes bibliothéques. chaque nouveau manuscrit grec, importé en Occident et rendant aåbordable aux humanistes un nouvel auteur, indique que la civilisation vient de reconquérir un nouveau terrain. Cela est plus vråi des quelques manuscrits grecs qui firent apparition en Occident dés le moyen åge, ou ces restes de la littérature grecque flottent dans IT «allgemeine Meer europåischer Unwissenheit» comme des «Bretter und Balken aus dem grossen Schiffbruch, an denen die lernbegie- rige Menschheit hångt sich zu retten vor dem vålligen Ver- gessen» (Val. Rose, Anecdota II, 286). Une contribution trés intéressante qui nous renseigne sur ce que I'Occident possé- dait de manuscrits grecs dans la derniére partie du moyen åge, vient de nous étre fournie, par l'exposé récemment com- mencé et trés étendu de Vhistoire de la bibliothéque papale PE 306 J.-L. Heiberg. (F. Ehrle, Historia Bibliothecae Romanorum Pontificum I, Rome 1890). En effet, aux pages 95 et suivantes, nous trouvons, dans un catalogue de la bibliothéque papale de 1311, une des- cription assez compléte de 33 manuscrits grecs, sur lesquels Pauteur attire, avec raison, notre attention (p. 121). Bien que ce ne soit pas, comme il le prétend, la premiére bibliothéque grecque de V'Occident depuis Vantiquité, elle est å plusieurs égards si interéssante quil vaut bien la peine qwon s'en occupe un peu. Le catalogue complet cité- est écrit du 28 février au 4 juin 1311 sur Vordre de Clément V; le trésor papal, et avec lui la bibliothéque, était alors å Pérouse, ou Benoit XI VFavait mis en såreté, et Clément V.avait Vintention de le transférer ax Vienne. Cependant il existe un catalogue encore plus an- cien, mais moins détaillé, que Boniface VIII avait fait dresser en 1295 quand il transféra la curie de Naples å Rome et voulut se procurer un apercu de Vinventaire du trésor papal, com- promis sous son prédécesseur Célestin V. Ce catalogue a été publié par M. Ehrle, Archiv fir Litteratur- und Kirchengeschichte des Mittelalters I, p.21 et suivantes, et il sera bon d'examiner en bloc les deux catalogues. Le catalogue de 1295 contient 419 manuscrits latins, d'une teneur généralement ecclésiastique, et 27 grecs, tandis que celui de 1311 compte 612 manuscrits latins et 33 grecs. Sur 7 d'entre eux (600, 609, 611, 616, 623, 627, 629) nous n'avons malheureusement que le renseignement, suivant: liber scriptus de lictera greca, cuius nomen alias ignoramus, ou quelque chose comme cela. Dans,le catalogue de 1295 on lit au n? 443: item III volumina, in quibus non est super- scriptio latina; il faut en conclure que les auteurs des cata- logues, incapables de lire Vécriture grecque, n'ont pu en- registrer que les manuscrits pourvus d'une indication latine du contenu. Que faire aussi d'un titre comme celui du n? 625: item alium librum scriptum de lictera greca in cartis pecu- Les premiers manuscrits grecs de la bibliothéque papale. 307 dinis, in quo continentur alique questiones arismethice, anti- quum ")? 598 599 601 1311 comentum Procli Permenidem Pla- tonis antiquum et est in papiro et habet tabulas cohopertas de corio rubeo. item comentum Procli successoris Ethimeon Platonis. item librum Dyonisii super celesti- cam gerarciam scriptum de lictera greca in cartis pecudinis et habet aliquas glosas in marginibus et est in tabulis cohopertis de panno tartarico cum quinque clåusoriis de serico fornitis de argento. item alium librum scriptum de lic- tera greca in papiro, qui vocatur Commentum Simplici super totum librum de celo et mundo Åristotilis, antiquum et est in tabulis antiquis et fractis cohopertis de corio rubeo fracto. item unum librum, qui vocatur Po- lomius Mathematice et est liber Almagesti, antiquum scriptum de laborato ad compassus | 432 420 Se 430 (03) Voici le reste des manuscrits grecs: 1295 item expositio Procli super Parmenidem. commentum Ti- moeum Philonis. item Procli super item Dyonisius su- per celesticam je- rarchicam in greco. item == commentum Simplicii super lib- rum det celomet mundo. item liber Alma- gesti. 1) Que cette explication donnée par T'éditeur du compendium and ou aud est douteuse, il 'avoue lui-méme å la page 95, note 358. Malheureuse- ment nous manquons de tout fondement pour en trouver une meilleure, car on ne voit pas od Ion s'est servi de ce compendium dans le manus- crit. S'il ne se trouve, å ce qu'il parait, que dans le registre des manuscrits grecs, il faut naturellement y donner un autre sens. 308 603 604 605 606 J.-L. Heiberg. 15811 "| 1 lictera greca in cartis pecudinis, | do dæ) (Sad et deficit maior pars tabularum | suarum. item alium librum vocatum Sim- | 421 item Simplicius su- plicium super fisicam Aristotilis | per phisicam Åri- scriptum de lictera greca in cartis | stotelis. pecudinis et est in tabulis coho- | pertis de panno tartarico laboraåto ad compassus cum VII clausoriis de serico guarnitis de argento. item unum librum, qui dicitur Com- | mentum Papie super difficilibus Eu- | clidis et super residuo geometrie, | et librum de ingeniis scriptum de lictera greca in cartis pecudinis, et est in dicto libro unus quaternus maioris forme scriptus de lictera greca, æt habet ex una parte unam tabulam. item unum librum in magno volu- 436 item prima pars eti- mine, in quo est prima pars ethi- mologie. mologie, antiquum, et håbet in una parte dimidiam tabulam et est scriptus de lictera greca in cartis | pecudinis. | item XXVI magnos quaternos dis- 441 item prima et se- solutos scriptos de lictera greca in cunda paårs etimo- cartis pecudinis, in quibus conti-| logie. netur ethimologia verborum grama- | tice in secunda parte, antiquum "), | 5) Ici cette explication du compendium and ou aud w'a pas de sens; en tout cas, on devrait lire antiquos. 607 6OS 610 Les premiers manuscrits grecs de la bibliothéque papale. 309 1311 et non habent coperturam et sunt ligati cum corda. item unum librum de papiro scrip- 431 item expositiones tum de lictera greca, in quo con- tinentur expositiones vocabulorum difficilum, antiquum, et videtur deficere principium, et habet unam tabulam tantum in una parte. vocabulorum diffi- cilium. item undecim quaternos mediocris 435 item liber Tholomei forme scriptos de lictera greca in cartis pecudinis, in quibus est liber Tholomei de resumptione, perspec- tiva ipsius, perspectiva Euclidis et quedam figure Arcimenidis, et est cum eis unus alius quaternus maio- ris forme, in quo sunt scripta que- dam privilegia in greco et latino, et est cum eis quoddam privile- gium de lictera greca scriptum in. carta, de quo fuit ammota bulla, et etiam sunt cum eis quidam cartapelli scripti in latino et greco in cartis de corio et papiro in ro- tulo plicati, et est totum ligatum cum cordula. de resumptione. item alium librum de lictera greca 442 item liber primus in papiro, in quo continetur liber. primus physice Åristotilis, et est in tabulis cohopertis de panno tartarico rubeo laborato ad rosas de auro cum quatuor clausoriis | de serico guarnitis de argento. | i i physice Åristotelis. 310 (er ER (89) 615 617 J.-L. Heiberg. 1311 item alium librum de lictera greca | scriptum in cartis pecudinis, in quo continetur liber Arcimenides de spera et scilindro, antiquum et. non håbet coperturam. 1295 item alium librum de lictera greca | 426 item — expositiones scriptum in cartis pecudinis, in quo continentur expositiones Filo- poni super methafisica , antiquum et habet unam tabulam integram, et de alia deficit medietas. | Filoconi super me- thafisicam. item alium librum de lictera greca| 440 item — commentum scriptum in papiro, in quo conti- netur comentum Johannis Filoponi | super libro posteriorum Åristotilis, | antiquum et habet unam tabulam, et" de alia deficit plus quam medietas. item alium librum de lictera greca | subtili scriptum in paåpiro, in quo | continetur liber Johannis Filoponi super decem predicamentis et super sophisticis elencorum, antiquum et | est in tabulis cohopertis de corio nigro laborato. Johannis Philoponi super librum poste- riorum Åristotelis. item unum librum in magno volu- | 438 item expositioTheo- mine scriptum de lictera greca in cartis pecudinis, in quo continetur comentum sive expositio Theonis super secundam partem Almagesti, antiquum et est in tabulis multum | antiquis et fractis cohopertis de. corio nigro cum duobus clausoriis | captivis. | nis super secundam paårtem Almagesti. 618 619 Les premiers manuscrits grecs de la bibliothéque papale. 341 1311 item alium librum grossum in, paårvo volumine scriptum de lictera | greca in cartis pecudinis, in quo continetur liber de anima Aristotilis et perafras Themistii super eum, antiquum et est in tabulis coho- pertis de corio nigro. item alium librum grossum in paårvo volumine scriptum de lictera greca subtili in cartis pecudinis, in quo continetur tota loica vetus et nova, antiquum et habet unam tabulam et parum de alia. item alium librum scriptum de lic- tera greca in cartis pecudinis, in quo continetur liber Theodosii et Antolici de speris et de orlu et occasu, antiquum et est in tabulis cohopertis de corio rubeo labo- rato. item alium librum scriptum de lic- tera greca in papiro, in quo con- tinetur liber de musica et de hiis| que videntur in celo, et habet partem unius ”tabule ex una parte. item alium librum de lictera greca scriptum in cartis pecudinis, in quo continetur commentum Sim-" plicii super phisicam, anliquum et est in tabulis cohopertis de panno tartarico laborato cum III clauso-' riis de serico fornitis de argento. | 1295 425 item liber Theodosii de speris et Ancolii de ortu et occasu. 422 item scommentum Simplicii super phi- cicam. 312 626 628 J.-L. Heiberg. (311 item unum magnum librum scrip- tum de lictera greca in cartis pe- cudinis, in quo continetur expo- sitio Theonis super primam partem Almagesti, antiquum et est in ta- | bulis sine copertura et clausoriis. item alium librum in påpiro de lictera greca antiquum, in quo. continetur commentum Simplicii | super metheoris Aristotilis, et habet vilem coperturam de corio fracto. | item alium librum scriptum de lic=" tera greca in cartis pecudinis, in | quo continentur dubitationes et solutiones loice secundum Ålexan- drum, antiquum et non habet co- perturam. 1295 429 itemexpositioTheo- 4 nis super primam paåartem Almagesti. item liber Alexandri problemaåacum. item phisica Åristo- telis et de musica. ilem rethorica Åri- stotelis. item — commentum Johannis Filoponi super librum de anima. item Cirili super Osee et alios pro- phetas. item commenta su- per Porfirium et su- per libros pericini- nias et super librum priorum. Les premiers manuscrits grecs de la bibliothæéque papale. 313 Il ne faut pås s'étonner que les deux registres ne con- cordent pas (18 des manuscrits peuvent avec såreté étre iden- tifiés; restent du registre de 1295 5, de Tautre 7), puisque dans les deux on trouve des manuscrits anonymes, pour ne pås parler de ce qu'il peut y avoir de fautes; dans les CLA chartas edinas Y), qui en 1295 (d'une autre main) sont mises vers la fin, il peut s'y cacher toute sorte de choses. Quelques manuscrits (424, 434) semblent cependant avoir disparu depuis 1295: Le n? 439?) est sans doute identique au n? 619 (com- ment I'éditeur peut le rendre identique au n? 615, cela m'échappe). Le n? 427 Vest peut-étre au n? 618, la derniére partie du n? 425 (de musica) V'est sans doute au n? 621. La plupart des écrits enregistrés sont faciles å recon- naitre dans leur travestissement du moyen åge et existent encore. Philoponus in sophisticos elenchos de méme que Sim- plicius æn metheora ne sont pas connus ailleurs, mais on peut les avoir confondus par ex. avec Alexander in Sophi- sticos elenchos, Philoponus ou Alexander æn Metheora, ou autres. On ne sait pas non plus positivement quel est V'écrit d'Alexander Aphrodisias, portant le n? 628. L'Ethimologia, dont une partie porte le n? 605, et VF'autre le n? 606, ne peut pas étre Suidas, comme ile présume V'éditeur page 97, note 363. L'apposition: gramatice, 606, nous fait plutåt penser å Dosithei ars grammatica ou å un écrit analogue. Le liber Antolici ou Ancolii, 620, n'est nullement le zs0! guspæv xzat vuxtøv de Théodose et a encore moins å faire avec Anatole (Ehrle p. 98, note 368); c'est le zsg! årxitodøv zat dvdøswv d'Autolycos; les expressions étranges du n? 620 montrent avec assez de vrai- semblance que le manuscrit a également contenu le 729! xewvov- uévnge ocatpac, du méme auteur, écrit se trouvant ordinairement ensemble avec les écrits de Théodose. L'écrit «de musica» et 1) C'est-å-dire haedinas, en peau de chévre. 2) «Porfirius» est sans doute son 4to. LI, Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles. 12. Bulletin. 4e Série. T. IV, No. 10—11. Bruxelles 1890. 1” Å Tillæg I. Bogliste 1891. Nr. 13—33. Der internationale Entomologenverein, Zitrich-Hottingen. 13. Societas entomologica. Organ fur den Verein. V. Jahrg. No. 17. 1890. åto. Die Naturforschende Gesellschaft in Danzig. 14. Schriften. Neue Folge. Bd. VIL. Heft 3. Danzig 1890. Die køn. Séichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 15. Berichte. Philol.-hist. Classe. 1890. I. — Math.-phys. Classe. 1890. II. Leipzig 1890. Das køn. Statistische Landesamt, Stuttgart. 16. Wurttembergische Vierteljahrshefte fir Landesgeschichte. Jahrg. XII Heft. 1—2. Stuttgart 1890. Die k. k. Geologische Reichsanstalt, Wien. 17. Verhandlungen. 1890. No. 10—13. Wien 1890. 4to. Das k. k. Gradmessungs-Bureau, Wien. 18. Astronomische Arbeiten. Bd.II. Långenbestimmungen. Wien 1890. 4to. æ- I7 Académie des Sciences de Cracovie. 19. Bulletin. Comptes rendus. 1890. Novembre. N. 9. Cracovie 1890. Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma. 20. Bollettino. Vol. V. No. 3. Roma 1890. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 21. Atti. Anno CCLXXXVII. Serie 42. Rendiconti. Vol. VI. Semestre 2. Fasc. 7—8. Roma 1890. 4to. La Societa Geografica Italiana, Roma. 22. Bollettino. Serie II. Vol. IM. Fasc. 11. Roma 1890. Il R. Comitato Geologico d'Italia, Roma. 23. Bollettino. 1890. No. 9—10. Roma 1890. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 24. Bollettino. 1890. Num. 119. Firenze 1890. La R. Accademia dei Fisiocritici di Siena. 20. Atti. Serie IV. Vol. II. Fasc. 7—8.. Siena 1890: La Reale Accademia delle Scienze di Torino. 26. Memorie. Serie II. T. XL. Torino 1890. 4to. 27. Atti. Vol. XXV. Disp. 15. (Torino 1889—90.) Il Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti, Venezia. 28." Atti:" Serie VII T. I: Disp. 1—9. "Venezia 1889—90. El Imstituto y Observatorio de Marina de San Fernando. 29. Almanaque Nåutico para 1892. Madrid 1890. 4to. 30. Catålogo de la biblioteca. San Fernando 1889. 4to. I, Académie Royale de Serbie, Belgrade. 31. Spomenik (Mémoires). VI. Belgrad 1890. 4to. The Boston Society of Natural History, Boston. 32. Memoirs. Vol. IV. No. 7-—9. Boston 1890. 4to. 33. Proceedings. Vol. XXIV. P. 3—4. Boston 1890. Tillæg I. Bogliste 1891. Nr. 34—53. 5 The American Academy of Arts and Sciences, Boston, Mass. 34. Proceedings. New Series. Vol. XVI. Boston 1889. The Musewm of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass. 35. Bulletin. Vol. XX. No. 3. Cambridge 1890, The Scientific Laboratories of Denison University, Granville, Ohio. 36. Bulletin. Vol. V. Granville, Ohio 1890, The Observatory of Yale University, New Haven. 37. Report. 1889—90. (New Haven 1890.) Professors James D. and Edward S. Dana, New Haven, Conn. 38. The American Journal of Science (Establ. by B. Siiliman). 3. Series. Vol. XL. Nos. 237—38. New Haven 1890. The American Museum of Natural History, Central Park, New York. 39. Bulletin. Vol. III. Artt. 1—2 & 5—6. New York 1890. United States Department of Agriculture (Devision of ornithology and mammalogy), Washington, D.C. "40. North American Fauna. No. 3—4. Washington 1890. The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D. C. "41. Monthly Weather Review. Sept. 1890. Washington 1890. 4to. The U. S. Naval Observatory, Washington, D. C. 42. Washington Observations. 1884. Washington 1889. 4to. The Smithsonian Institution, Washington, D. C. "48. U.S. National Museum. Report 1887—88. 10 Extracts. Washington 1890. 44. U.S. National Museum. Proceedings. Vol. XII & Vol. XII, No. 825. Washington 1890. Observatorio Meteorolågico-magnético Central de México. 45. Informes y Documentos relativos å Comercio. No. 61—63. México 1890. La Sociedad Mexicana de Historia natural, México. 46. La Naturaleza. Segunda serie. T. I. Cuaderno no. 8. México 1890. 4to. Observatorio do Rio de Janeiro. 47. Revista. Anno V. No. 10—11. Rio de Janeiro 1890. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. 48. Notulen. Deel XXVIII. 1890. Afl. 1. Batavia 1890. 49. Tijdschrift voor Indische Taal-, Land- en Volkenkunde. Deel XXXIV. Afl. 1. Batavia 1890. 50. Nederlandsch-Indisch Plakaatboek. 1602—1811. Deel VII. Batavia en 'sHage 1890. The Seismological Society of Japan, Tokyo. 51. Transactions. Vol. XV. Yokohama 1890. Hr. Professor Dr. G. Mittag-Leffler, Stockholm, Selsk. udenl. Medl. 52. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 13.3-4. Stockholm 1890. 4to. Herr Geheimemedicinalrath, Prof… Dr. med. Franz von Leydig, Wiirz- burg, Selsk. udenl. Medl. 53. Fr. v. Leydig. Das Parietalorgan der Amphilien und Reptilien. (Separat- Abdr.). Frankfurt a. M. 1890. 4to. 6 Tillæg I. "Bogliste 1891. Nr. 54—73. Hr. Dr. Jon Thorkelsson, Rektor, Selsk. Medl., Reykjavik. 54. Supplement til islandske Ordbøger. Tredje Saml. 1. Hefte. Reykjavik 1890. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 55. Aarbog for 1889, I & IIL Kjøbenhavn 1890. Fol. 56. Maanedsoversigt. Novbr. 1890. Fol. Bergens Museum, Bergen. 57.… J. Brunchorst.. Naturen. 14. Aarg. No. 12. Bergen 1890. Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 58. Ofversigt. 1890. Årg. 47. No. 9. Stockholm 1890. L' Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. 59. Repertorium fur Meteorologie. Bd. XHEL St. Petersburg 1890. Å4to. La Société Impériale des Naturalistes de Moscow. 60. Bulletin. Année 1890. 2e Série. T. IV. No. 2. Moscou 1890. The Royal Geograplical Society, London. 61. Proceedings. Vol. XII. No. 1. London 1891. Tle Meteorological Office, London. +62. Weekly Weather Report. Vol. V, Title. — Summary. 1888, Oct.—Dcbr. — 1890, March. — Vol. VII. No. 21—39. — App. p.3—4. London 1888—90. 4to. 63. Meteorological Observations at stations of the second order. 1886. London 1890. Ååto. The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C. 64. Iron. Vol. XXXVII. No. 938—39. London 1891. Fol. The Manchester Geographical Society, Manchester (44, Brown Str.). 65. Journal. Vol. VI. Nos. 1—6. Manchester 1890. 66. Prizes and Certificates for 1891. Manchester 1890. De Sterrenwacht te Leiden. 67. Annalen. Bd, V—VI. Haag 1890. 4to. 68. Verslag van den staat der Sterrenwacht. Leiden 1888—89. Het Koninkl. Nederl. Meteorologische Instituwut te Utrecht. +69. Dr. van Rijckevorsel. An attempt to compare the instruments for ab- solute magnetic measurements. Amsterdam 1890. 4to. x La Société Botanique de France, Paris. 70. Bulletin. T. XXXVIII Session extraordinaire å la Rochelle. Paris 1890. M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris. 71. Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. XXIe Annee (Ille Serie). Nr..243.. Paris 1891. 72. Catalogue de la Bibliothéque. Fase. 10. Paris 1890. Der internationale Entomologenverein, Ziirich-Hottingen. 73. Societas entomologica. Organ får den Verein. V. Jahrg. No. 19. 1891. åto. Tillæg I. Bogliste 1891. Nr. 74 —94. '”" Die Astronomische Gesellschaft in Leipzig. Tå. Vierteljahrsschrift. Jabrg. XXV. Heft. 3. Leipzig 1890. La Reale Accademia det Lincei, Roma. 75. Atti. Anno CCLXXXVII. Serie 42. Rendiconti. Vol, VI. Semestre 2 Fasc. 9—10. Roma 1890. Åto. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 76. Bollettino, 1890. No. 120. Firenze 1890. Academia Romåna, Bucuresci. 77. Analele. Serie II. T. XI—XIL — 1878—88. Indice alfabetict. Seria I. Vol. XI. Seria I. Vol, I—X. Bucuresci 1890. 4to. 78. S. Fl. Marianu. Nunta la Romåni. Studit ist.-etnogr. comparativu. Bucuresci 1890. 79. Lege statute regulamente si decisiuni. Bucuresci 1890. The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 80. Circulars. Vol. X. No. 84. Baltimore 1890. 4to. The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass. 81. Annual Report. 1889—90. (Cambridge 1890. The Academy of Natural Sciences of Philadelphia, Penn. 82, Proceedings. 1890. Part II. Philadelphia 1890. The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D.C. "83. Monthly Weather Review. Octbr. 1890, Washington 1890. 4to Observatorio Meteoroldgico-magnético Central de México. 84, Informes y Documentaos relativos å Comercio. No. 64. México 1890. The Geological Survey of India, Calcutta. 85. Records. Vol. XXIII. P. 4. Calcutta 1890. The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. 786. Report. 1888. Calcutta 1890. Fol. 87. J. Elliot, M.A. Hand-Book of cyclonic storms in the Bay of Bengal. Calcutta 1890. 88. = — Cyclone Memoirs. Part I. Calcutta 1890. Herr Professor, Dr. A. Kålliker, Wiirzbwrg, Selsk. udenl. Medlem. "89. A.Kålliker. Zur feineren Anatomie des centralen Nervensystems. II. Das Ruckenmark. Separat-Abdruck. (1890). Hr. Professor, Dr. Eug. Warming, Selsk. Medlem, København. 90. Dr. E. Warming. Podostemaceae. (Separat-Abdruck). 1890. Det Danske Meteorologiske Institut, Røbenhavn. 91. Bulletin météorologique du Nord. Décembre 1890. Norges Geografiske Opmaaling, Kristiania. +92. Landkarter, Topogr. Kart over Norge, Bl. 14A, 20D, 21A, 21C, 31B, 45D, 49C, 51D, 546, 56A, 56B, 57B. "93. Kystkarter, Specialkart B, Bl. 41 og 43. 94. Geologiske Karter, Bl. 20C og 46A. 8 Tillæg I. Bogliste 1891. Nr. 95—115. Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 95. Handlingar. Ny Fåljd. Bd. XXII. 1886—87. 1—2. Stockholm 1886—90. åto. 96. Bihang till Handlingar. Bd. XV. Afd. 1—4. Stockholm 1890. 97. Meteorologiska lakttagelser i Sverige. Bd. XXV — XXVI. 1883—84. Stockholm 1888—89. 4to. The Royal Society of London, W. (Burlington House). 98. Proceedings. Vol. XLVIII. No. 295. London 1891. The Royal Astronomical Society, London. 99. Monthly Notices. Vol. LI. No. 2. London 1890. The Meteorological Office, London. 100. Report to the Royal Society. 1889—90. London 1890. 101. Quarterly Weather Report. New Series. 1880. PartI. London 1889. 4to. 7102. Charts showing the Mean Barometrical pressure over the Atlantic &c. Suppl. London (1890). Fol. The Editors of Tron, 161, Fleet Street, London E. C. 103. Iron. Vol. XXXVII. No. 940—41. London 1891. Fol. La Société Botanique de France, Paris. 104. Bulletin. T. XXXVIII. Revue Bibliographique. D. Paris 1891. Der internationale Entomologenverein, Ziirich-Hottingen. 105. Societas entomologica. Organ fur den Verein. V. Jahrg. No. 20. 1891. åto. Die køn. Séichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 106. Abhandlungen. Philol.-Hist. Classe. Bd. XII. No. I. Leipzig 1890. Die Astronomische Gesellschaft in Leipzig. 107. Catalog. Erste Abtheilung. 3tes Stuck. Leipzig 1890. 4to. Der Nassawische Verein fiir Naturkunde, Wiesbaden. 108. Jahrbicher." Jahrg. 43. Wiesbaden 1890. Die Anthropologische Gesellschaft in Wien. 109. Mittheilaungen. Bd. XX. Heft. 3—4. Wien 1890. 4to. Das k. k. Naturhistorische Hofmuseum, Wien. 110. Annalen. Bd. V. Nr. 4. Wien 1890. Die kais.-kon. Zoologisch-botamische Gesellschaft in Wien. 111. Verhandlungen. Bd. XL. 1889. Qu. 3—4. Wien 1890: I, Académie des Sciences de Cracovie. 112. Bulletin. Comptes rendus. 1890. Décembre. Cracovie 1891. Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma. 113. Bollettino. Vol V. No. 4. Roma 1890. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 114. Atti. Anno CCLXXXVII. Serie 42. Rendiconti. Vol. VI. Semestre 2. Fasc. 11. Roma 1890. 4to. La Societa Geografica Italiana, Roma. 115. Bollettino. Serie III. Vol. Ill. Fasc. 12. Roma 1890. Tillæg 1. Bogliste 1891. Nr. 116—134. 9 Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 116. Bollettino. 1891. No. 121. Firenze 1891. 117. Indici del Bollettino. 1889. Sig. 10. Con Titolo e Tavola sinottica. Firenze 1889. 118. Indici e cataloghi. IV. I codici Palatini. Vol. Il. Fasc. 2. Roma 1890. 119. Indici e cataloghi. X. Manoscritti di Filippo Pacini. Roma 1889. Academia Romåna, Bucuresci. 120. B. Petriceicu-Hasdeu. Etymologicum magnum Romaniæ, T. Il. Fasc. 3. Bucuresci 1890. The Musewm of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass. 121. Bulletin. Vol. XX. No. 4—5. Cambridge 1890. Professors James D. and Edward S. Dana, New Haven, Conn. 122. The American Journal of Science (Establ. by B. Silliman). 3. Series Vol. XL. Nos. 239—40. New Haven 1890. The American Geographical Society, New York. 123.” Bulletin. 1890. Vol. XXII. No. 4. New York. The New York Microscopical Society, 12 College Place, New York. 124. Journal. Vol. VII. No. 1. New York 1891. The California Academy of Science, San Francisco. 7125. Occasional Papers. I—IL. San Francisco 1890. The Smithsonian Institution, Washington. - 126. Report of S. P. Langley, Secretary. 1889—90. Washington 1890. 127. U.S. National Museum. Proceedings. Vol. XII No. 821. Washington 1890. The Surgeon-General's Office, U. S. Army, Washington. "128. Index-Catalogue of the library. Vol. XI. Washington 1890. Mr. L. Sluter Benson, New York (25 Bond Street). 129. L.Sl.Benson. A nut for Geometers. (6 Expl.) Nemine contradicente. 4to. M. le Professew Gaston-B.-P. Paris, membre de VImstitut, Paris, Selsk. udenl. Medlem. 130. Études Romanes, dédiées å Gaston Paris (25e anniversaire de son doctorat és lettres). Paris 1891. Hr. Prof., Dr. iwr. Joh. C. H. ER. Steenstrup, Selsk. Medlem, København. ” 131. Joh. Steenstrup. Vore Folkeviser fra Middelalderen. Kjøbenhavn 1891. Gaceta de Instruccién påblica. — Peribdico decennal, Madrid. ” 132. Prøvenummer. Anio III, num. 68, 15 de Enero de 1891. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 133. Maanedsoversigt. Decbr. 1890. Fol. Den norske Nordhavs-Eæpeditions Udgiver-Comité, Kristiania. "134... Nordhavs-Expeditionen 1876—78. XX. Zoologi. — G. 0. Sars. Pycno- gonidea. Christiania 1891. Å4to. 10 Tillæg I. Bogliste 1891. Nr. 135—154. Bergens Museum, Bergen. 135. J. Brunchorst. Naturen. 15. aarg. Nr. 1. Bergen 1891. The Royal Geographical Society, London. 136. Proceedings. Vol. XIII. No.2. London 1891. The Astronomer Royal, Royal Observatory, Greemwich, London S. E. 137. Astronomical and magnetical and meteorological observations. 1888. London 1890. 4to. The. Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C. 138. Iron. Vol. XXXVIII. Nos. 942—43. London 1891. Fol. I, Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles. 139. Bulletin. 4 série. T. IV. No. 12. Bruxelles 1890. La Société Botanique de France, Paris. 140. Bulletin. T. XXXVIII. Comptes rendus des Séances 5. Paris 1891. M. le Directeur Adrien Dollfus, 55, rue Pierre-Charron, Paris. 141. Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. XXIe Année (IIIe Serie). Nr. 244. Paris 1891. Der internationale Entomologenverein, Ziirich-Hottingen. 142. Societas entomologica. Organ far den Verein. V.Jahrg. No.21. 1891. 4to. Kønigl. Preussisches Meteorologisches Institut, Berlin W. "143. Abhandlungen. Bd. I. No. 1—3. Berlin 1890. 4to. 144. Das kgl. Preuss. Meteor. Institut in Berlin und dessen Observatorium bei Potsdam. Berlin 1890. "145. Die Regenverhåltnisse 22—24. Nov. 1890 in Mittel- und Westdeutsch- land. (Sonderabdruck.) Berlin 1891. 4to. Die kaiserl. Leopoldinisch - Carolinische Deutsche Akademie der Natur- forscher, Halle a/jS. 146. Leopoldina. Heft. XXV. Jahrg. 1889. Halle 1889. 4to. 147. Nova Acta. - Vol. LIV. Halle 1890. 4to. Die k. k. Geologische Reichsanstalt, Wien. 148. Verhandlungen. 1890. No. 14—18. — 1891. No.1i. Wien 1891. Å4to. Die k.-k. Central-Anstalt fiir Meteorologie und Erdmagnetismus, Wien. 149. Jahrbucher. Jahrg. 1888. Neue Folge. Bd. XXV. Wien 1889. Å4to. Hrvatsko Arkeologiæko Druztvo, Zagreb (Agram). 150. Viestnik. Godina XIII Br. 1. U Zagrebu 1891. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 151. Atti. Anno CCLXXXVIL Serie 42. Rendiconti. Vol. VI. Semestre 2. Fasc. 12. Roma 1890. åto. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 152. Bollettino. 1891. No. 122. Firenze 1891. La R. Accademia della Crusca, Firenze. 153. Vocabolario. Vta Impr. Vol. VII. Fasc. 1. Firenze 1890. 4to. Il Museo Civico di Storia Naturale di Genova. 154. Annali. Voll. XXVII—XXIX. (Serie 23, VII—IX.) Genova 1889—90. Tillæg I. Bogliste 1891. Nr. 155—174. II L' Accademia Pontaniana, Napoli. 155. Atti. Vol. XX. Napoli 1890. 4to. 156. Indice di tutti i volumi degli Atti della Societå e dell'Accademia, 1810—1890. s.l.e.a. Åto. The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass. 157. Annals. Vol. XXIV. Cambridge 1890. 158. D. W. Baker. History of the Observatory. 1840—90. Cambridge 1890. The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass. 159. Bulletin. Vol. XX. No. 6—7. Cambridge 1890. The U. S. Naval Observatory, Washington. "160. Report of the Superintendent for 1889—90. Washington 1890. Observatorio do Rio de Janeiro. 161. Revista. Anno V. No. 12. Rio de Janeiro 1890. M. Léon Lallemand, Avocat, associé de VAcadémie Royale de Belgique, Paris (5. rue des Beaux-arts). 162. L. Lallemand. Un peril social. Paris 1891. 4 Expl. Hr. Professor Dr. ;. Mittag-Leffler, Stockholm, Selsk. udenl. Medl. 163. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 14:3. Stockholm 1891. 4to. Herr Dr. Julius Naue in Miinchen. 164. Pråhistorische Blåtter. 1891. III. Jahrg. Nr. 1. Munchen 1891. Generalstabens topografiske Afdeling, København. 1165. Atlasbladene: Giver, Lemvig og Bovbjerg, i 1.40,000, i Sort. 1891. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 166. Bulletin météorologique du Nord. Janvier 1891. Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 167. Ofversigt. 1890. Årg. 47. No. 10. Stockholm 1890. The Royal Society of London, W. (Burlington House). 168. Proceedings. Vol. XLIX. No. 296. London 1891. The Royal Astronomical Society, London. 169. Monthly Notices. Vol. LI. No. 3. London 1891. The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C. 170. Iron. Vol. XXXVII. No. 944—45. London 1891. Fol. L'École Polytechnique de Delft. 171. Annales. T. VI. 1890. Livr. 2. .Leide 1890. 4to. La Société Batave de Philosophie expérimentale, Rotterdam. 172. Programme 1890. Der internationale Entomologenverein, Ziirich- Hottingen. 173. Societas entomologica. Organ fur den Verein. V. Jahrg. No. 22. 1891. åto. Die Physikalische Gesellschaft zu Berlin. 174. Die Fortschritte der Physik im Jahre 1884. Jahrg. XL. Abth. 1—3. Berlin 1890. 12 Tillæg I. Bogliste 1891. Nr. 175—196. Der Naturwissenschaftliche Verein von Neu-Vorpommern und Riigen in Greifswald. 175. Mittheilungen. Jahrg. XXII. Berlin 1891. Die Mathematische Gesellschaft im Hamburg. 176. Mitteilungen. Bd. III. Heft I Leipzig 1891. Die Kommission zur wissenschaftlichen Untersuchung der deutschen Meere in Kiel. ; 177. Sechster Bericht. XVII—XIX. Jabrg. Heft 1—2. Berlin 1889—90. Fol. 178. Atlas deutscher Meeresalgen. istes und 2tes Heft, Lief. 1—2. Berlin 1889—91. Fol. "179. Ergebnisse der Beobachtungsstationen. Jahrg. 1889. Heft 10—12. Berlin 1891. =Tyverfol. Die køn. Såichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 180. Abhandlungen. Philol.-hist. Classe. Bd. XII. No. IL Leipzig 1891. Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 181. Sitzungsberichte. Math.-phys. Classe. 1890. Heft 4. Munchen 1891. Das Directoriwm des Germanischen Nationalmuseums in Niirnberg. 182. Anzeiger. .Jabrg. 1890. Nurnberg 1890. 183. Mitteilungen. Jahrg. 1890. Nurnberg 1890. 184. Katalog der Originalskulpturen. Nurnberg 1890. I' Académie des Sciences de Cracovie. 185. Bulletin. Comptes rendus. 1891. No.1. Janvier. Cracovie 1891. Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma. 186. Bollettino. Vol. VI. No. 1. Roma 1891. La Societa Geografica Italiana, Roma. 187. Bollettino. Serie III. Vol. IV. Fasc. 1. Roma 1891. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 188. Bollettino. 1891. Num. 123. Firenze 1891. 189. Indici del Bollettino. 1890. Sig. A-B. La Societa Reale di Napoli. 190. Annuario. Napoli 1891. La Reale Accademia delle Scienze di Torino. 191. Atti. Vol. XXVI: .Disp: 1-—=3. (Torino 1890—91.) The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 192. Circulars. Vol. X. No. 85. Baltimore 1891. 4to. The Washburn Observatory of the University of Wisconsin, Madison. 193. Publications. Vol. VII. P. 1. Madison, Wisconsin 1890. 4to. Professors James D. and Edward S. Dana, New Haven, Conn. 194. The American Journal of Science (Establ. by B. Silliman). 3. Series. Vol. XLI.-N0:/241..…. New' Haven! 1891: The New York Academy of Sciences, New York. 195... Annals. Vol. IV (Index). Vol"V. "No. 4—8. New York 1890: 196. Transactions. Vol. IX. Nos. 5—8 (5. i 2 Expl.). With title and register. New York 1889—90. Tillæg I. Bogliste 1891. Nr. 197—216. 13 The Trustees of the Astor Library, New York. +197. The 42. Annual Report. 1890. New York 1891. The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D. C. =198. Monthly Weather Review. Novbr. 1890. Washington 1890. Ååto. Tle U.S. Geological Survey (Departm. of the Interior), Washington, D. C. ” 199, IX. Annual Report by I. W. Powell, Director, Washington 1889, =200. Monographs. Vol. I. Washington 1890. 4to. "201. Mineral Resources of the U. S. 1888. Washington 1890, 202. Bulletin. No. 58—61, 63—64, 66. Washington 1890. Bureau of Education (Department of the Interior), Washington, D. C. 203. Circulars of Information. No. 3. 1889. — No. 3. 1890. Washington 1889—90. Observatorio Meteorolégico-magnético Central de México. 204. Ministerio de Fomento. Estadistica general de la Republica Mexicana . Ano V. Num. 5. México 1890. La Sociedad Mexicana de Historia natural, Méæico. 205. La Naturaleza. Segunda serie. T. I. Cuaderno num. 9. México 1890. åto La Sociedad cientifica «Antonio Alzate», México. 206. Memorias y Revista. T. IV. Cuadernos nums.3—4. México 1890. Observatorio do Rio de Janeiro. 207. Revista. Anno VI. No. 1. Rio de Janeiro 1891. Mr. James Terry, care of American Museum of Natural history, New York. 208. J. Terry. Sculptured Anthropoid Ape Heads. New York 1891. Ååto. Det Danske Meteorologiske Institut. København. 209. Maanedsoversigt. Jan. 1891. Fol. Bergens Museum, Bergen. 210. J. Brunchorst. Naturen. 15de aarg. No. 2. Bergen 1891. The Royal Geographical Society, London. 211. Proceedings. Vol. XII. No. 3. London 1891. The Royal Microscopical Society, London. 212. Journal. 1891. P. 1. London 1891. The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C. 213. Iron. Vol. XXXVII. Nos. 946—47. London 1891. Fol. The Mancliester Literary and Philosophical Society, Manchester. 214. Memoirs and Proceedings. Fourth Series. Vol. IV. No. 1—2. Man- chester (1891). The Edinburgh Geological Society, Edinburgh. 215. Transactions. Vol. VI. P. 2. Edinburgh 1890. The Royal College of Physicians, Edinburgh 216. Reports from the Laboratory. Vol. III. Edinburgh and London 1891. 14 Tillæg I. Bogliste 1891. Nr. 217—238. The Royal Observatory, Edinburgh. 217. Catalogue of the Crawford Library. Edinburgh 1890. 4to. De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. 218. Archives Néerlandaises. T. XXIV. Livr. 4—5. Harlem 1891. L' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles. 219. Bulletin. 2e série. T. V. No. 1. Bruxelles 1891. La Société Géologique de France, Paris. 220. Bulletin. 3e Serie: T. XIX. No. 2. Paris 1891. M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris. 221. Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. XXIe Année (Ile Serie). Nr. 245. Paris 1891. La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne. 222. Bulletin. 3e Série. Vol. XXVI. No. 102. Lausanne 1891. Die Naturforschende Gesellschaft in Ziirich. 223. Vierteljahrschrift. Jahrg. XXXV. Heft 2. Zurich 1890. Der internationale Entomologenverein, Ziirich-Hottingen. 224. Societas entomologica. Organ fur den Verein. V. Jahrg. No. 23. 1891. åto. Die Medizinisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. 225. Zeitschrift fir Naturwissenschaft. Bd. XXV. Heft 1—2. Jena 1890. Die køn. Såichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 226. Abhandlungen. Math.-Phys. Classe. Bd. XVI. No. 1Il. Bd. XVII No. I. Leipzig 1891. Die Plwysikalisch-Medicinische Gesellschaft zu Wiirzburg. 227. Verhandlungen. Neue Folge. Bd. XXIV. No. 6. Wurzburg 1890. 228. Sitzungsberichte. 1890. No. 8$—10. Wurzburg 1890. Die kais.-kon. Geologische Reichsanstalt, Wien. 229. Abhandlungen. Bd. XIV. Wien 1890. 4to. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 230. Atti. Anno GGLXXXVIII. Serie 42. — Rendiconti. Vol. VII. Semestre 1. Fasc. 1—4. Roma 1891. 4to. Il R. Comitato Geologico d'Italia, Roma. 231. Bollettino. 1890. No. 11—12. Roma 1890. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 232. Bollettino. 1891. No. 124. Firenze 1891. 233. Indici del Bollettino. 1890. Sig. C. 234. Indici e cataloghi. IV. I codici Palatini. Vol, II. Fase. 3. Roma 1891. L' Académie Royale de Serbie, Belgrade. 235. Spomenik (Mémoires). VII. Belgrade 1890. A4to. 236: Glas. HH: 238270 Belgrad 1890: The Academy of Natural Sciences of Philadelphia, Penn. 237. Proceedings. 1890. Part Ill. Philadelphia 1891. The Rochester Academy of Science, Rochester N. Y. 238. Proceedings. Vol. I. Brochure 1. Rochester N. Y. 1890. Tillæg I. Bogliste 1891. Nr. 239—255. 15 The Minnesota Historical Society, St. Paul, Minn. 239. 6tå Biennial Report. Session of 1891. Minneapolis 1890. The Chief Signal Officer, U.S. Army, Washington, D. C. "240. Summaries of International Meteorological observations. July—Decbr. 1888, Washington 1890. Ååto. The United States Coast and Geodetic Survey, Washington, D. C. 241. Report. 1888. (P. 1—2.) Washington 1889. 4to. The Royal Society of Victoria, Melbourne. 242. Proceedings. New Series. Vol. IL Melbourne 1890. M. Florentino Ameghino, Buenos Aires. 243. Revista Argentina de Historia natural. Tomo I. Entrega 12. Buenos Aires 1891. M. le Professeur Ferd. Borsari (77. Largo S. Gius. dei Nudi), Naples. 244. F. Borsari. Le zone colonizzabili dell'Eritrea &c. — Etnologia italica, Etruschi, Sardi e Siculi nel XIV2 sec? prima dell'era volg. Napoli 1890—91. 245. Societå Americana d'Italia. Programma e statuto. Napoli 1890. Hr. Jan. ev. Chadt, fyrstelig Scluvarzenbergsk Forstadjunkt, Trebon, Bøhmen. 246. J. ev. Chadt. Skov-Jordbundslære. — Bjergarternes Indflydelse paa Skovtræernes Væxt. Pisek 1887—89 (fechisk). Professor Francis E. Nipher, Washington University, St. Lowis, Mo. =247. Fr. E. Nipher. The State Weather Service. — St. Louis Engineer's Club. Address of the President. (Extraits, 1890—91.) Mr. Adolphe Boucard, naturalist, 225 High Holborn, London W. C. = 248. Prøvenummer: The Humming Bird. A Monthlv Review. Vol. I. No. 3. London 1891. Å4to. J. G. Cotta'sche Buchhandlung, Stuttgart. = 249. Prøvenummer: K. von den Steinen. Das Ausland. Wochenschrift. 1891. Nr. 8. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 250. Bulletin météorologique du Nord. (Titel til 1891.) Février 1891. Bergens Museum, Bergen. 251. J. Brunchorst. Naturen. 15de aarg. No. 3. Bergen 1891. Tromsø Museum. 252. Aarshefter. XIII. Tromsø 1890. 253. Aarsberetning for 1889. Tromsø 1890. Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 254. Ofversigt. 1891. Årg. 48. No. 1. Stockholm 1891. Kongl. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademien, Stockholm. 255. Hans Hildebrand. Antiqvarisk Tidskrift for Sverige. Del. XI. Håfte 3. XII, H. 1—2. Stockholm 1890—91. 16 Tillæg 1... Bogliste 1891. Nr. 256—275. I Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. 256. Bulletin. T. XXXIL No. 4. Suppl. St.-Pétersbourg 1891. L'Observatoire Physique Central, St.-Pétersbourg. 257. Annalen. 1889. Theil II. St. Petersburg 1890. 4to. The Royal Society of London, W. (Burlington House.) 258. Proceedings. Vol. XLIX. No. 297. London 1891. The Royal Astronomical Society, London 259. Monthly Notices. Vol. LI. No. 4. London 1891. The Geological Society of London, W. (Burlington House). 260. Quarterly Journal. Vol. XLVII. P. 1. No. 185. London 1891. The Meteorological Office, London. 1261. Weekly Weather Report. Vol. VII, Title. — Summary 1890. April— Dcbr. — Vol. VII. No. 40 —53. — App. p. 5—2%. London 1890—91. åto. The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C. 262. Iron. Vol. XXXVII. No. 9485—49. London 1891. Fol. Tlie Cambridge Philosophical Society, Cambridge. 263. Transactions. Vol. XV. Part 1. Cambridge 1891. 4to. 264. Proceedings. Vol. VII. Part 3. Cambridge 1891. Het koninkl. Nederl. Mimisterie van Binnenlandsche Zaken, ”sGravenhage. (Ved det Holl. General-Konsulat i København.) £265. Flora Batava. Afl. 291—92. Leiden. 4to. De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. 266. Chr. Huygens. Oeuvres complétes. T. IIL La Haye 1890. 4to. Der internationale Entomologenverein, Ziirich-Hottingen. 267. Societas entomologica. Organ fir den Verein. V. Jahrg. No. 24. 1891. 4to. Die kånigl. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin. 268. Sitzungsberichte. 1890. XLI—LIII. Med Titler og Register. Berlin 1890. Die kais. Akademie der Wissenschaften, Wien. 269. Denkschriften. Philos.-Hist. Classe. Bd. XXXVIII. — Math.- Natur- wissensch. Classe. Bd. LVI. Wien 1889. 4to. 70. Sitzungsberichte. Philos.-Hist. Classe. Bd. CXIX—CXXI. Wien 1889—90. 71. Sitzungsberichte. Math.-Naturwiss. Classe. Erste Abth. Bd. XCVIIL H. 4—10. XCIX. H. 1—3. Zweite Abth. -a. Bd. XCVIIL H. 4—10. XCIX. H. 1—3. Zweite Abth. b. Bd. XGVIII H. 4—10. XCIX. H. 1—3. Dritte Abth. Bd. XCVIII. H. 5—10. XCIX. H. 1—3. . Wien 1839—90. 272. Archiv fur åsterr. Geschichte. Bd: LXXV, 1—2. Wien 1889. 273. Fontes rerum austriacarum. Abth. II. Bd. XLV, 1. Wien 1890. Die køn. Bøhmische Gesellschaft der Wissenschaften in Prag. 274. Jahresbericht. 1890. Prag 1891. 275. Sitzungsberichte. Philos.-hist.-philol. C1. 1890. — Math.-naturw. Cl. 1890. Bd. II. Prag 1891. Tillæg I. Bogliste 1891. Nr. 276—296, i -J L' Académie des Sciences de Cracovie. 276. Bulletin. Comptes rendus. 1891. No. 2. Février, Cracovie 1891. Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanwele di Roma. 277. Bollettino. Vol VI, No. 2. Roma 1891. La Reale Accademia det Lincei, Roma. 278. Atti. Anno CCLXXXVIII Serie 42. Rendiconti. Vol. VII. Semestre 1, Fasc. 5. Roma 1891. Å4to. 279. Atti. Anno CCLXXXIII—CCLXXXV. sMemorie della classe di Scienze morali, storiche e filologiche.… Serie IV. Vol. II, P.1, III, P,1 & P.2 (Scavi, Dicbr.), IV, P, 2 (Scavi, Gen.—Dicbr.), V. Roma 1886—88. 4to. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 280. Bollettino. 1891. No. 125. Firenze 1891. 281. Indici del Bollettino. 1890. Sig. D Il Reale Istituto di Studi superiori pratici, Firenze. 282. Pubblicazioni. Sezione di Filosofia e Filologia. Girolamo Donati. Maestri e scolari nell'India Brahmanica. Firenze 1888. 83. Pubblicazioni. Sezione di Medicina e Chirurgia. G. Pellizzari. Archivio della scuola d'anatomia patologica. Vol. IMI—IV. Firenze 1885—86. 284. Pubblicazioni. Sezione di Scienze fisiche e naturali. L. Pasqualini ed A. Roiti e Fr. Magrini. Osserv. continue della elettricitå atmosferica, 2—3. — GG. Fano. Saggio sul meccanismo dei movimenti volontari nella testuggine palustre. Firenze 1884—88. La Reale Accademia delle Scienze di Torino. 285. Atti. Vol. XXVI. Disp. 4—5. (Torino 1890—91.) 286. Dr. G. B. Rizzo. Osservazioni meteorologiche. 1890. Torino 1891. The Museum of Comparative Zodlogy, Harvard College, Cambridge, Mass. 284 Bulletm.… Vol. XX.- No!'8: "Cambridse"1891. The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D.C. ; 288. Monthly Weather Review. Decbr. 1890. Washington 1891. 4to. The Canadian Institute, Toronto. 289. Transactions. Vol. I. P. 1. No. 1. Toronto 1890. Observatorio Meteorolågico-magnético Central de México. =290. Boletin mensual. Resumen 1889. (México 1889.) Å4to. 291. Informes y Documentos relativos å Comercio. No. 65—66. México 1890. -292. Ministerio de Fomento. Tablas psycrométr. calc. para la altura de México. México 1889. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. 293. Notulen. Deel XXVIIL. 1890. Afi. 2. Batavia 1890. 294. Tijdschrift voor Indische Taal-, Land- en Volkenkunde. Deel XXXIV. Afl. 2. Batavia 1890. The Post Office and Telegraph Department, Adelaide, South Australia. =995. Ch. Todd. Meteorological Observations. 1383 & 1888. Adelaide 1889—90. Folio. Mr. J. C. Duffey, Addr. Missouri Botanical Garden, St. Louis, Mo. =296. Dufrey. Plochionus and Scymnus. (Extrait.) St. Louis 1891. 2 = 18 Tillæg I. Bogliste 1891. Nr. 297—314. M. É. Dupont, Bruæelles. å +297. É. Dupont. Sur des mollusques vivants et postpliocénes au Conge. - Notice sur L.-G. de Koninck. Bruxelles 1890—91. Herr Anton Ganser, Graz. 298. A. Ganser. Die Freiheit des Willens, die Moral und das Ubel. Graz 1891. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 299. Maanedsoversigt. Febr. 1891. Fol. Norges Universitets Bibliothek, Kristiania. 7 300. G. Storm. Norges gamle Love indtil 1387. Bd. V. H.1. Suppl. Chri- stiania 1890. 4to. Kongl. Carolinska Universitetet 1 Lund. " 301. Acta Universitatis Lundensis. T. XXVI, I—II. Afd. 1889—90. Lund 1889—90. 4to. La Société Impériale des Naturalistes de Moscow. 302. Bulletin. Année 1890. 2e Série. T. IV. No. 3. Moscou 1891. 303. Meteorologische Beobachtungen. Beilage zum Bulletin. 2e Serie. T, IV. 1890, 1 Hålfte. Moskau 1890. Tverfolio. The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C. 304. Iron. Vol. XXXVII. No. 950—51. London 1891. Fol. L' Académie Royale de Médecime de Belgique, Bruæelles. 305. Bulletin. 48 série. T. V. No. 2. Bruxelles 1891 306. Programme des concours. Bruxelles 1891. La Société Botanique de France, Paris. 307. Bulletin. T. XXXVIII. Comptes rendus des Séances. 1. Paris 1891. M. le Direceteur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris. 308. Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. XXIe année (IIIe Serie) No. 246. Paris 1891. 309. Catalogue de la Bibliothéque. Fasc. 11. Paris 1891. Der internationale Entomologenverein, Ziirich-Hottingen. 310. Societas entomologica. Organ fur den Verein. VI. Jabrg. No.1. Zurich- Hottingen 1891. Die Phlysikalische Gesellschaft zu Berlin. 311. Verhandlungen. 1890. IX. Jahrg. Berlin 1891. Der naturwissenschaftliche Verein des Regierungsbezirks Frankfurt, Frank- furt a. O. 312. Dr. E. Huth. Abhandlungen und Monatliche Mittheilungen. Bd. VIII. — Beilage. Societatum litterae. Jahrbuch 1890. Berlin 1891. Die køn. Såchsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 313. Abhandlungen. Math.-phys. Classe. Bd. XVII. No. I. Leipzig 1891. 314. Berichte. Philol.- hist. Classe. 1890. II—III. — Math.-phys. Classe. 1890. III—IV. Leipzig 1891. Tillæg I. Bogliste 1891. Nr. 315—333. 19 Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 315. Sitzungsberichte. Philos.-philol.- hist. Classe. 1890. Bd. I. Heft 3. Munchen 1891. Die k. k. Geologische Reichsanstalt, Wien. 316. Verhandlungen. 1891. No. 2—4. Wien 1891. 4to. Hrvatsko Arkeologiéko Druztvo, Zagreb (Agram). 317. Viestnik. Godina XIII. Br. 2. U Zagrebu 1891. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 318. Atti. Anno CCLXXXVIII. Serie 42. Rendiconti, Vol. VII. Semestre 1. Fasc. 6. Roma 1891. Ååto. La Societå Geografica Italiana, Roma. 319. Bollettino. Serie III. Vol. IV. Fasc. 2. Roma 1891. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 320. Bollettino. 1891. No. 126. Firenze 1891. 321. Indici del Bollettino. 1890. Sig. E. La Societå Ital. di Antropologia, Etnologia e Psicologia comp., Firenze. 322. Archivio. Vol. XX. Fasc. 3. Firenze 1890. Die Zoologische Station, Director Prof. A. Dohrn, Neapel. 323. Mittheilungen. Bd. IX. Heft. 4. Berlin 1891. La R. Accademia dei Fisiocritici di Siena. 324. Atti. Serie IV. Vol. Il. Fasc. 9—10. -— Vol. II. Fasc. 1—2. Siena 1890—91. The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 325. Circulars. Vol. X. No. 86. Baltimore 1891. 4to. The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass. 326. 45th annual Report of the Director. (Gambridge, Mass. 1890. 327. Annals. Vol. XXIIL P. 1 & Vol. XXVIIL Cambridge 1890. 4to. The United States Coast and Geodetic Survey, Washington. 328. Bulletin. No. 19—21. (Washington 1890.) 4to. Observatorio Meteorolågico-magnético Central de México. 329. Informes y Documentos relativos å Comercio. No. 67. México 1891. 3 M. Léon Lallemand, Avocat, associé de VAcadémie Royale de Belgique. Paris (5 rue des Beaux-arts). 330. L. Lallemand. VPoffice central des institutions charitables. Paris 1891. 4 Expl. The Clerk Maxwell Memorial Committee, Cambridge. 331. W.D. Niven. The scientific papers of James Clerk Maxwell. Vol. I—IL. Cambridge 1890. Å4to. Herr Dr. Julius Naue in Miinchen. 332. Pråhistorische Blåtter. 1891. III. Jahrg. No. 2. Minchen 1891. Les Étudiants Universitaires de Roumanie (C. Gobl, 16 Strada Doamnei), Bucarest. 333. Mémoire relatif å la situation des Roumains de Transilvanie et de Hongrie. Bucarest 1891. A4to. 20 Tillæg I. Bogliste 1891. Nr. 334—352. Das Tifliser Physikalische Observatorium, Tiflis. 334. J. Mielberg. Magnetische Beobachtungen. 1388—89. Tiflis 1890. 335. — Meteorologische Beobachtungen. 1889. Tiflis 1890. The Royal Astronomical Society, London. 336. Monthly Notices. Vol. LI. No.5. London 1891. The Royal Geographical Society, London. 337. Proceedings. Vol. XIII. No. 4. London 1891. The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C. 338. Iron. Vol. XXXVIII. Nos. 952—53. London 1891. Fol. The Manchester Literary and Plilosophical Society, Manchester. 339. Memoirs and Proceedings. Fourth Series. Vol. IV, No. 3. Manchester (1891). Der internationale Entomologenverein, Ziirich-Hottingen. 340. Societas entomologica. Organ fur den Verein. VI. Jahrg. No. 2. Zurich- Hottingen 1891. Kånigl. Preussisches Meteorologisches Institut, Berlin W. 341. Meteorologische Beobachtungen. 1890. H. 2. Berlin 1891. 4to. Die Kommission zur wissenschaftlichen Untersuchung der deutschen Meere, in Kiel. 342. Funfter Bericht. XII—XVI. Jahrg. Berlin 1887. Fol. 343. Ergebnisse der Beobachtungsstationen. Jahrg. 1873 —1889. Berlin 1874—91. Tverfol. Die Anthropologische Gesellschaft in Wien. i 344. Mittheilungen. Bd. XXI. Heft. 1. Wien 1891. 4to. LIL Académie des Sciences de Cracovie. 345. Bulletin. Comptes rendus. 1891. No. 3. Mars. Cracovie 1891. Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma. 346. Bollettino. Vol. VI. No. 3. Roma 1891. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 347. Bollettino. 1891. No.127. Firenze 1891. La R. Accademia della Crusca, Firenze. 348. Atti. Adunanza pubblica del 21. di dicembre 1890. Firenze 1891. La Societå Entomologica Italiana, Firenze. 349. Bullettino. Anno XXII. Trim. III--IV. Firenze 1891. IL Signor Dottore Giulio Chiarugi, direttore responsabile, Professore di Anatomia, Firenze. 350. Monitore Zoologico Italiano. Vol. 1, Anno I, Indice, Vol. II, Anno Il No. 1—3. Firenze 1890—91. L' Accademia delle Scienze fisiche e matematiche, Napoli. 351. Rendiconto. Serie 22. Vol. IV. Fasc. 1—12. Napoli 1890. 4to. Academia Real das Sciencias, Lisboa. 352. J. Ramos-Coelho. Historia do Infante D. Duarte. Tomo Il. Lisboa 1890. Pe" ”aeran Tillæg I. Bogliste 1891. Nr. 353—373. 91 The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 353. American Journal of Mathematics. Vol. XIII. Nr. 1—2. Baltimore 1890—91. åto. 354. American Chemical Journal. Vol. XII. No. 6—8. Vol. XII No. 1 Baltimore 1890—91. 355. American Journal of Philology. Vol. XI. No. 2—3. Baltimore 1890. 356. Studies in Hist. and Polit. Science. VIII Series. V—XIL Baltimore 1890. 357. Studies from the Biological Laboratory. Vol. IV. No.7, Johns Hopkins Univ. 1890. The Meriden scientific Association, Meriden, Conn. 358. Transactions. Vol. HII—IV. Meriden, Conn. 1889—91. Professors James D. and Edward S. Dana, New Haven, Conn. " 359. The American Journal of Science (Etabl. by B. Silliman). 3. Series. Vol. XLI. Nos. 242—43. New Haven 1891. 360. — — Index to Vols. XXXI—XL. New Haven 1891. The American Geographical Society, New York. 361. Bulletin. 1890. Vol. XXIL Suppl. Vol. XXIIL No.1. New York. The American Museum of Natural History, Central Park, New York. 362. Bulletin. Vol. MI. No. 1. New York 1890 The New- York Microscopical Society, 12 College Place, New- York. 363. Journal. Vol. VII. No. 2. New York 1891. The American Plilosophical Society, Philadelphia, Penn. 364. Proceedings. Vol. XXVIIL No. 134. Philadelphia 1890. Second Geological Survey of Pennsylvania, Philadelphia" (907, Walnut Street). "365. Southern Anthracite Field. Atlas. Part II. AA. (Harrisburg 1889.) 7 366. Seventh Report on the Oil and Gas Fields (I, 5). Harrisburg 1890. 367. A Dictionary of the fossils of Pennsylvania. Vol. I—III. Harrisburg 1889—90. To the Trustees of the Missouri Botanical Garden, St. Lowis. =368. The Missouri Botanical Garden. 1890. St. Louis (1890). The Smithsonian Institution, Washington, D. C. 369. Annual Report of the Board of Regents. To July 1888, & Report of the U. S. National Museum, 1888. Washington 1890. Observatorio do Rio de Janeiro. 370. Revista. Anno VI. No. 2. Rio de Janeiro 1891. The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. 371. J. Elliot M. A. Cyclone Memoirs. Part III. Calcutta 1890. The Linnean Society of New South Wales, Sydney. 372. Proceedings. Second series. Vol. V. P. 2—3. Sydney 1890. Il Signor Professore Alessandro d'Ancona, Pisa, Selsk. udenl. Medlem. 373. Al. d'Ancona. Commemorazione di Michele Amari. In Firenze 1891. w Tillæg I. Bogliste 1891. Nr. 374—386. M. Gauthier - Villars, Imprimeur-Libraire, Paris (Quai des Grands- Augustins 55). 374. Bulletin des publications nouvelles. Année 1890. 3—4. Trimestre. Paris 1890. Herr Professor, Dr. L. Kronecker, Berlin, Selsk. udenl. Medlem. 375. Dr. L. Kronecker. Zur Theorie der ellipt. Funktionen. Artt. XII—XXI. (Sonder-Abdr.) — Bemerk. uber Dirichlet's Arbeiten. 2 Artt (Sonder- Abdr.) — Uber eine summatorische Function. (Sonder-Abdr.) — De- | composition der Systeme v. n? Gråssen, Uber orthogonale Systeme, Comp. der Systeme v. mn? Grossen. 7 Artt. (Sonder-Abdr.) — Algebr. Reduction der Schaaren bilinearer Formen und — quadratischer Formen. 4 Artt. (Sonder-Abdr.) — Uber die Dirichlet'sche Methode &c. (Sonder- Abzug. d. Festschr. d. måth. Gesellsch.) — Note sur la théorie des rési- dus quadratiques, par A. Genocchi, — Beweis des Reciprocitåtsgesetzes &c., — Paul du Bois-Reymond. 3 Artt. (Sonder-Abdr.) Å4to. — Bemerk. uber die Darstell. v. Reihen durch Integrale. (Sonder-Abdr.) &to. — Bemerk. uber die Jacobi'schen Thetaformeln. (Sonder-Abdr.) kto. — Ein Fundamentalsatz der allgem. Arithmetik. (Sonder-Abdr.) åto. — Ueber den Zahlbegriff. (Sonder-Abdr.) 4to. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 376. Maanedsoversigt. Marts 1891. Fol. 377. Bulletin météorologique du Nord. Mars 1891. Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 378. Ofversigt. 1891. Årg. 48. No. 2. Stockholm 1891. L' Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. 379. Bulletin. T. XXXIV. Nouv. Série II. No.1. St.-Pétersbourg 1891. The Royal Society of London, W. (Burlington House). 380. Proceedings. Vol. XLIX. No. 298. London 1891. The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C. 381. Iron. Vol. XXXVII. Nos. 954—55. London 1891. Fol. The Royal Physical Society, Edinburgh. 382. Proceedings. Sessions 1889—90. Vol. X. P. 2. Edinburgh 1891. Les Directeurs de la Fondation Teyler & Harlem. 383. Archives du Musée Teyler. Sér. IL. Vol. II Partie 5. Haarlem 1890. åto. i Het Provinciaal Utrechtsch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen te Utrecht. 384. Verslag van het Verhandelde in de alg. Vergadering. 1890. Utrecht 1890. gg 5. Aanteekeningen van het Verhandelde in de Sectie-Vergaderingen. 1890 Utrecht s. a. LI' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles. 386. Bulletin. 4e Série. T. 5. No. 3. Bruxelles 1891. Go oo ($27 Tillæg I. Bogliste 1891. Nr. 387—404. 23 La Société Botanique de France, Paris. 387. Bulletin. T. XXXVIII. Revue Bibliographique. A. Paris 1891. Die kønigl. Stermwcarte bei Kiel. 388. Publicationen, herausg. v. Geh.-Rath, Prof. Dr. A. Krueger, Director. — VI. Kiel 1891. åto. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 389. Atti. Anno CCLXXXVIIL. Serie 42, — Rendiconti. Vol. VIJ. Semestre 1. Fasc. 7. Roma 1891. Åto. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 390. Bollettino. 1891. No. 128. Firenze 1891. 391. Indici del Bollettino. 1890. Sig.F. La Reale Accademia della Scienze di Torino. 392. Atti. Vol. XXVI. Disp. 6—8. (Con titolo pp. del Vol.) (Torino 1890—91.) Tlie Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D. C. =393. Monthly Weather Review. Decbr. 1890. Suppl. — Jan. 1891. Was- hington 1891. Ååto. The Smithsonian Institution, Washington, D. C. 394. U: S. National Museum. Proceedings. Vol. XII No. 329—33 &. 838. Washington 1890—91. Observatorio Meteorolégico-magnético Central de México. 395. Informes y Documentos relativos å Gomercio. No. 68. México 1891. Het Magnetisch en meteorologisch Observatorium te Batavia. ” 396. Observations. Vol. XII. Batavia 1890. 4to. "397. Regenwaarnemingen in Nederlandsch-Indié. Jaarg. XI. 1889. Batavia 1890. M. Florentino Ameghino, Buenos Åires. 398. Revista Argentina de Historia natural. Tomo I. Entrega 22. Buenos Aires 1891. Herr Dr. Konrad Ganzenmiiller, Weimar. 399. K. Ganzenmiller. M åvarodzørspa tøv Asvæov..— 'H tøv Kpoxzodsidwv 2Atuvn. — Kura Kawar. — Ukerewe Njansa. (Sonderabdruk.) Weimar 1891. Mr. C. L. Herrick, Professor of Biology in the university of Cincinnati. 400. The Journal of Comparative Neurology. Å quarterly periodical. Vol. I. Pages 1—106 & I—XVIII. Cincinnati, Ohio 1891. M. Félix Leconte, Professeur & Gand (10 Rue du Lac). "401. F. Leconte. Quelques expériences d'acoustique. (Extrait, Mars 1891.) Anonymus fra Bagnacavallo. 402. Grande inscription de Nabuchodonosor. (Særtryk af et ubekendt Tids- skrift.) Det Danske Meteorologiske Institut, København. 403. Maanedsoversigt. April 1891. Fol. 404. Bulletin météorologique du Nord. Avril, Mai 1891. ts S Tillæg 1. Bogliste 1891. Nr. 405—426. Bergens Museum, Bergen. 405. J. Brunchorst. Naturen. 15de aarg. No. 4—5. Bergen 1891. Stavanger Museum, Stavanger. 406. Aarsberetning. 1890. Stavanger s. a. Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 407. Ofversigt. 1891. Årg. 48. No. 3—4. Stockholm 1891. Kongl. Carolinska Universitetet i Lund. +408. Sveriges offentliga Bibliotek. Stockholm. Upsala. Lund. Goåteborg. = Accessions-Katalog 5. 1890. Stockholm 1891. Umiversitetets Observatorium i Upsala. +409. Bulletin mensuel. Vol. XXII. Année 1890. Upsal 1890-—91. Åto. I/ Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. + 410. Mémoires. T. XXXVIII. No. 2—3. St.-Pétersbourg 1890—91. 4to. = 411. Wissenschaftliche Resultate der von N. M. Przewalski nach Centralasien unternommenen Reisen. Zoologischer Theil. T.I, 1—4. T. II, 1—2. T. III, 2te Abth., 1—2. St. Petersburg" 1888—90.. 4to. L'Observatoire Central Nicolas, St.-Pétersbowrg. 412. Bericht. Maj 1887—Nov. 1889. St. Petersburg 1890. 413. O. Struve. Observations de Poulkova. Suppl. II St.-Pétersbourg åto. 414. W. Dållen. Stern-Ephemeriden auf das Jahr 1891. St. Petersburg 1890. it — 891. La Société Impériale des Naturalistes de Moscow. 415. Bulletin. Année 1890. 2e Série. T. IV. No. 4. Moscou 1891. 416. Meteorologische Beobachtungen. Beilage zum Bulletin. 2€ Serie. T.,IV. 1890 2te Hålfte. Moskau 1891. Tverfolio. Das Meteorologische Observatorium der Kais. Universitåt, Dorpat. =417. Bericht uber die Ergebnisse der Beobachtungen an den Regenstationen. 1888. Dorpat 1891. ÅAto. La Société Fimno-Ougrienne, Helsingfors. = 418. Journal. IX. Helsingfors 1891. The Under Secretary of State for India, India Office, London, S.W. (Ind JOE STI SOX SY 419. Scientific Results of the second Yarkand Mission, based upon the collections and notes of the late F. Stoliczka. — Coleoptera. Calcutta 1890. 4to. The Trustees of the British Museum, London S. W. (Cromwell Road). 420. Report on the zool. Collections made in the Indo-Pacific Ocean during the voyage of H.M.S. «Alert» 1881—82. London 1884. 421. Catalogue of the Birds in the British Museum. Vol. XIX. London 1891. = 422. Gatalogue of fossil Birds in the British Museum. London 1891. +423. A General Guide to the B. M., Natural history. (London) 1889. =424. Guide to the galleries of Mammalia. 3th ed. (London) 1887. >425. A Guide to the Collection of Humming-Birds. (London) 1887. =426. Guide to the galleries of Reptiles and Fishes. 24 ed. (London) 1888. Tillæg I. Bogliste 1891. Nr. 427—448. 95 +427. Guide to the Shell and Starfish galleries. (London) 1887. "428. A Guide to the Exhibition galleries of Geology and Palæontology. P. 1—2. (London) 1890. =429. Guide to the Collection of fossil Fishes. 24 ed. London 1888. "430. A Guide to the Mineral Gallery. (London) 1889. "431. The Student's Index to the Collection of Minerals. London 1889. =432. An Introduction to the Study of Minerals. (London) 1889. 433. An Introduction to the Study of Meteorites. (London) 1888. The Royal Society of London, W. (Burlington House). 434. Proceedings. Vol. XLIX. No. 299. London 1891. The Royal Astronomical Society, London. 435. Monthly Notices. Vol. LI. No. 6—7. London 1891. The Royal Geographical Society, London. 436. Proceedings. Vol. XIII. No. 5—6. London 1891. The Geological Society of London, W. (Burlington House). 437. Quarterly Journal. Vol. XLVII. P. 2. No.186. London 1891. The Royal Microscopical Society, London. 438. Journal. 1891. P. 2. London 1891. The Zoological Society of London. 439. Proceedings. 1890. P. 4. London 1891. The Editors of Tron, 161, Fleet Street, London, E. C. 440. Iron. Vol. XXXVII. Nos. 956—62. London 1891. Fol. The Marine Biological Association of the United Kingdom, Plymouth. 441. Journal. New Ser. Vol. II. No. 1. London 1891. Het Koninkl. Nederl. Ministerie van Binnenlandsche Zaken, ”sGravenhage. (Ved det Holl. General-Cons. i Kjøbenhavn.) 1442. Nederlandsch kruidkundig Archief. Tveede Serie. D. V. 4. Stuk. Nij- megen 1891. De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. 443. Archives Néerlandaises. T. XXV. Livr. 1. Harlem 1891. De Nederlandsche Botanische Vereeniging, Leiden. 444. Nederlandsch kruidkundig Archief. Tweede Serie. Deel V. 4. Stuk. Nijmegen 1891. I" Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles. 445. Bulletin. 4 Série. T. V. No. 4. Bruxelles 1891. L' Académie des Sciences de VInstitut de France, Paris. 446. Oeuvres complétes d'Augustin Cauchy. Sér. II. Tome IX. Paris 1891. åto. 447. G.-H. Halphen. Traité des fonctions elliptiques et de leurs applications. 3e partie. Fragments. Paris 1891. La Société Botanique de France, Paris. 448. Bulletin. T. XXXVIII. Gomptes rendus des Séances. 2—3. Paris 1891. 26 Tillæg I. Bogliste 1891. Nr. 449—469. M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris. 449. Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. XXIe Annee (Ille Serie). Nr. 247—248. Paris 1891. La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne. 450. Bulletin. 3e Série. Vol. XXVII. No. 103. Lausanne 1891. Der internationale Entomologenverein, Ziwrich-Hottingen. 451. Societas entomologica. Organ fur den Verein. VI. Jabrg. No. 4 & 6. Zurich-Hottingen 1891. Der Naturwissenschaftliche Verein zu Bremen. 452. Abhandlungen. Bd. XII. H. 1. Bremen 1891. Die kønigl. Gesellschaft der Wissenschaften zu Goåttingen. 453. Abhandlungen. Vol. XXXVI. 1889—90. Gottingen 1890. 4to. +454. Nachrichten. 1890. Gottingen 1890. Naturhistorisches Museum zu Hamburg. 455. Mitteilungen. Jabrg. VIII. 1890. Hamburg 1891. Die Gesellschaft fiir Schlesw.-Holst.-Lauenb. Geschichte, Kiel. "456. Dr. P. Hasse. Regesten und Urkunden. Bd. III. Lief. 3—6. Hamburg und Leipzig 1890—91. 4to. 457. Zeitschrift. Bd. XX. Kiel 1890. Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Schleswig-Holstein, Kiel. SST Schriften de VU ESP FOKeL 189 Die køn. Séichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 459. Abhandlungen. Math.-phys. Classe. Bd. XVII. No.IMI—IV. Leipzig 1891. 460. Berichte. Math.-phys. Classe. 1891. I. Leipzig 1891. Die Astronomische Gesellschaft in Leipzig. 461. Vierteljahrsschrift. Jahrg. XXV. Heft. 4. Leipzig 1890. Die kon. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 462. Abhandlungen. Philos.-philol. Cl. Bd. XIX. Abth. 1. — Math.-phys. Cl. Bd. XVII. Abth. 2. Munchen 1891. '4to. 463. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Classe. 1891. H. 1. Minchen 1891: 464. 2 Fest-Reden. Munchen 1890. 4to. Das køn. Statistische Landesamt, Stuttgart. 465. Wurttembergische Vierteljahrshefte fur Landesgeschichte. Jahrg. XIII. H. 3—4. Stuttgart 1890—91. Die Physikalisch-Medicinische Gesellschaft zu Wiirzburg. 466. Verhandlungen. Neue Folge. Bd. XXIV. No.7. XXV. No. 1—2. Wurz- burg 1891. 467. Sitzungsberichte. 1891. No. 1. Wurzburg 1891. Die kais. Akademie der Wissenschaften, Wien. 468. Mittheilungen der pråhistorischen Commission. Bd. I. No. 2. 1890. Wien 1890. 4to. Die k. k. Geologische Reichsanstalt, Wien. 469. Verhandlungen. 1891. No. 5—7. Wien 1891. 4to. Tillæg I. Bogliste 1891. Nr. 470—490. 27 L/ Académie des Sciences de Cracovie. 470. Bulletin. Comptes rendus. 1891. N.4—5. Avril—Mai. Cracovie 1891. Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma. 471. Bollettino. Vol. VI. No. 4—5. Roma 1891. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 472. Atti. Anno CCLXXXVIIL Serie 42. Rendiconti. Vol. VII. Semestre 1. Fasc. 8. Roma 1891. Ååto. 473. Atti. Anno CCLXXXV—CCLXXXVI. Memorie della classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie IV. Vol. IV (Parte 12), VI (Parte 242). "Roma 1888—90. Åto. La Societå Geografica Italiana, Roma. 474. Bollettino. Serie II Vol. IV. Fasc. 3—5. Roma 1891. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 475. Bollettino. 1891. Num. 129—31. Firenze 1891. 476. Indici del Bollettino. 1890. Sig. G—H—I—J. Il Signor Dottore Giulio Chiarugi, direttore responsabile, Professore di Anatomia, Firenze. =477. Monitore Zoologico Italiano. Vol. II, Anno II, No. 4—5. Firenze 1891. La R. Accademia dei Fisiocritici di Siena. 478. Atti. Serie IV. Vol. IM. Fasc. 3—4. Siena 1891. La Societå Italiana det Microscopisti, Acireale, Sicilia. 479. Bollettino. Vol. I. Fasc. 4. Acireale 1891. H EJvex, Bi22409nx tijs EXXddos, &v ”ÅAJnvars. 480. Karddoyos tøv Bifkrov tis BiBMtodnxns. 4 TMwocookoyria. ”Ev Ådnvars 1891. Å4to. The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 481. Circulars. Vol. X. No. 87—88. Baltimore 1891. Å4to. The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass. 482. Edw. C. Pickering. Variable stars of long period. Cambridge 1891. 4to. The Museum of Comparative Zodlogy, Harvard College, Cambridge, Mass. 483. Bulletin. Vol. XXI. No.1. Cambridge 1891. The Connecticut Academy of Arts and Sciences, New Haven. 484. Transactions. Vol. VIII. P. 1. New Haven 1890. The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D. C. =485. Monthly Weather Review. 1891. February. Washington 1891. Å4to. The Smithsonian Institution, Washington, D. C. 486. U.S. National Museum. Proceedings. Vol. XIII. Nos. 834—37, 839—40. Washington 1891. Geological and Natural History Survey of Canada, Ottawa, Ont. » 487. Contributions to Canadian Palæontology. Vol. III. Montreal 1891. Å4to. The Canadian Institute, Toronto. 488. IV. Annual Report. Session 1890—91. Toronto 1891. 489. Transactions. Vol. I. P. 2. No. 2. Toronto 1891. + 490. S. Fleming. Time-reckoning for the Twentieth Century. (Extract.) Washington 1889. 98 Tillæg I. Bogliste 1891. Nr. 491—505. La Sociedad cientifica « Antonio Alzate», México. 491. Memorias v Revista. T.IV. Cuadernos nums. 5—6. México 1891. Real Colegio de Belen, Habana. +=492. Observaciones magnéticas y meteorolågicas. 1888. 2? Trimestre. Habana 1890. Folio. Observatorio do Rio de Janeiro. 493. Revista. Anno VI. No. 3—4. Rio de Janeiro 1891. M Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. 494. Verhandelingen. Deel XLV. Stuk 3—4. Batavia 1891. Å4to. 495. Notulen. Deel XXVIII. 1890. Afl. 3. Batavia 1890. The Linnean Society of New South Wales, Sydney. 496. Proceedings. Second series. Vol. IV. P. 2. Vol. V. P. 1. Sydney 1889—90. S. A. le Prince Albert I de Monaco, secrétariat du Prince, 25 Faubourg St. Honoré, Paris. 497. Furst Albert I von Monaco. Zur Erforschung der Meere. Gesammelte Schriften. Aus dem Franz. von Dr. E. v. Marenzeller. Wien 1891. Generalmajor, Gehejmeraad Nikolaj v. Kokscharow, St. Pétersborg, Selsk. udenl. Medlem. 498. Materialien zur Mineralogie Russlands. Bd. X. Sig. 15—24 (Schluss). St. Petersborg 1891. Hr. Professor em. W. Lilljeborg, Upsala, Selsk. udenl. Medlem. =499. W. Lilljeborg. Sveriges och Norges Fiskar. 7—8. Håfte (Slut). (Upsala 1891.) Hr. Professor, Dr. A. G. Nathorst, Intendant ved Riksmuseet, Stockholm, Selsk. udenl. Medlem. =500. A.G. Nathorst. Fortsatta anmårkn. om den gronlåndska vegetationens historia. (Særtryk, Stockholm 1891.) Herr Dr. Julius Naue in Miinchen. 501. Pråhistorische Blåtter. 1891. III. Jabhrg. Nr. 3. Munchen 1891. H. H. Nicholson Esq., Director, Univ. Experiment - Station, Lincoln, Nebraska. 502. H. H. Nicholson. IV. Annual Report. — Bulletin. No. 16. Sugar Beet Series No. II. Lincoln, Nebraska 1891. Hr…0. A.L. Pihl, Kristiania. 503. 0. A.L. Pihl. The stellar cluster 7 Persei, micrometrically surveyed. Christiania 1891. Å4to. M. le Professeur Fr. Xav. Prusik, Prag. 504. F. X. Prusik. De éechiske rimede Alexandreiders Kilder og indbyrdes Forhold. (Forøget Aftryk af Krok III & V.) Prag 1891. Herr. Fritz Watzlawik, Berlin S.0., Skalitzerstrasse 76. 505. F. Watzlawik. Raum und Stofl. Berlin 1891. Tillæg I. Bogliste 1891. Nr. 506— 526. 99 Det Danske Meteorologiske Institut, København. 506. Maanedsoversigt. Juni 1891. Fol. 507. Bulletin météorologique du Nord. Juin, Juillet 1891, Bergens Museum, Bergen. 508. J. Brunchorst. Naturen. 15de aarg. No. 6—8. Bergen 1891. Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 509. Ofversigt. 1891. Årg. 48. No. 5—6. Stockholm 1891. Kongl. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademien, Stockholm. 510. Hans Hildebrand. Antiqvarisk Tidskrift får Sverige. Del XIL Håfte 3—4. Stockholm 1891. Le Comité Géologique (aå VInstitut des Mimes), St.-Pétersbourg. 511. Mémoires. Vol. IV, No. 2. — Vol. V, No.1 & No. 5. — Vol. VIII, No. 2. — Vol. X, No.1. St.-Pétersbourg 1890. 4to. 512. Bulletin. 1890. IX. No. 7—8. St.-Pétersbourg 1890. La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. 513. Bulletin. Année 1891. 2e Série. T. V. No. 1. Moscou 1891. Der Verein zur Kunde Osels, Arensburg. 514. Publikationen. Heft 1. Arensburg 1891. Das Meteorologische Observatorium der Kais. Universitåt, Dorpat. "515. Meteor. Beobachtungen. 1881—85. Bd. IV. Sig. 31—50. Geologiska Kommissionen (Industristyrelsen), Helsingfors. f516. Finlands geologiska undersåkning. Kartbladet No. 16—17. Folio. — Beskrifning till samme. Helsingfors 1890. The Royal Society of London, W. (Burlington House). 517. Proceedings. Vol. XLIX. No. 300—301. London 1891. The Royal Astronomical Society, London. 518. Monthly Notices. Vol. LI. No. 8. London 1891. The Royal Geographical Society, London. 519. Proceedings. Vol. XI. No. 7—8. London 1891. The Geological Society of London, W. (Burlington House). 520. Quarterly Journal. Vol. XLVIL P.3. No. 187. London 1891. The Royal Microscopical Society, London. 521. Journal. 1891. P. 3—4. London 1891. The Zoological Society of London. 522. Transactions. Vol. XIII. Part 1—2. London 1891. Åto. 523. Proceedings. 1891. P.I. London 1891. The Editors of Iron. 161, Fleet Street, London E. C. 524. Iron. Vol. XXXVII. No. 963. Vol. XXXVIII. Nos. 964—70. London 1891. Fol. The Leeds Philosophical and Literary Society. The LXXI. report. 1890—91. Leeds 1891. E. L. Hicks. The Collection of Ancient marbles at Leeds. (Extract, Leeds 1890.) (Sgl (Sai 75 2 RR (57 30 Tillæg I Bogliste 1891. Nr. 527—547. The Yorkshire Geological and Polytechnic Society, Chevinedge, Halifaæ. 527. Proceedings. New Series. Vol. XI. Part 3. Pag. 3533—504. Halifax 1891. The Royal Irish Academy, Dublin (19. Dawson-street). 528. Transactions. Vol. XXIX.. Part 15, 16. Dublin 1891... 4to. 529. Gunningham Memoirs. No. VI. Dublin 1890. Å4to. 530. Proceedings. Ser. IL. Vol. I. No. 5. Dublin 1891. De Koninkl. Akademie van Wetenschappen te Amsterdam. 531. Verhandelingen. Afd. Letterkunde. XIX. Deel. — Afd. Natuurkunde. XXVIII. Deel. Amsterdam 1890. A4to. 532. Verslagen en Mededeelingen. Afd. Letterkunde. 3€ Reeks. D. VII. Amsterdam 1891. 533. Jaarboek voor 1890. Amsterdam s. a. 534. Elegia in certamine Hoeufftiano laude ornata. Amstelodami 1891. LI' École Polytechnique de Delft. 535. Annales. T. VI. 1890. Livr. 3—4. Leide 1891. 4to. Les Directeurs de la Fondation Teyler & Harlem. 536. Archives du Musée Teyler. Sér. II. Vol. IIL Partie 6. Haarlem 1891. åto. Het Koninkl. Nederl. Meteorologische Instituut te Utrecht. 537. Jaarboek. 1890. Utrecht 1891. Fol. obl. Het Provinciaal Utrechtsch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen te Utrecht. 538. Frank W. Very. On the distribution of the Moon's heat. The Hague 1891. L' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles. 539. Bulletin. 4e série. T. V. No. 5—6. Bruxelles 1891. Le Ministére de la Guerre, Paris. 540. Catalogue de la Bibliothéque. T. VII. Paris 1890. Les Professeurs-Administrateurs du Muséum d'Histoire naturelle, Paris. 541. Nouvelle Archives du Muséum. 2e€ série. T. X, Fasc. 2. — 3€ série. T. I, Fasc. 1—2. — T. II, Fasc. 1. Paris 1888—90. ÅA4to. La Société Botanique de France, Paris. 542. Bulletin. T. XXXVIIL Revue Bibliographique. B. Paris 1891. La Société Géologique de France, Paris. 543." Bulletin. +36 Serie. T>XVI; No. 11. 7 TJXVII, + N0o:9. 7 <= SVD No. 1—8. — T. XIX, No.1 & 3. Paris 1889—91. I/ École Polytechnique, Paris. 544. Journal. Cahier 59. Paris 1889, A4to. La Société Zoologique de France, Paris (7, rue des Grands-Augustins). 545. Mémoires: 1889. T. II. No. 4. 1890. T. III: Nos. 2—5.… . Paris 1889—90. 546. Bulletin. FS XIV, «No... 10: T.-XV., N0:.1—10: T; XVI, N0: 1538886 (No hi EB pl] SN Paris ts 547. Gongrés international de Zoologie Paris 1889, Gompte rendu des séances, Paris 1890. N Tillæg I. Bogliste 1891. Nr. 548—569. 31 M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris. 548. Bulletin de la Société d'Études scientifiques. 13 année 1890, 2e sem. 2e partie. Paris 1891. 549. Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. XXI année (Ile Serie). No. 249—50. Paris 1891. 550. Catalogue de la Bibliothéque. Fasc. 12. Paris 1891. La Société Linnéenne du Nord de la France, Amiens. 551. Mémoires. T. VIL. 1886—88. Amiens 1889. 552. Bulletin mensuel. T. IX. No.199—210. T.X. No. 211—22?2. Amiens 1889—91. La Société des Sciences Physiques et Naturelles de Bordeaux. 553. Mémoires. 3€ Série. T.IV & T. V. Cah.1—2. Bordeaux 1888—90. 554. Rayet. Observations pluviométriques et thermométriques. 1887—88, 1888—89, 1889—90. (App. aux Mémoires.) Bordeaux 1888—90. La Société Linnéenne de Bordeaux. 555. Actes. 5e Série. T. II. Bordeaux 1888. L' Académie Nationale des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Caen. 556. Mémoires. Caen 1889—90. Société nationale des Sciences naturelles et mathématiques de Cherbourg. 557. Mémoires. T. XXVI. Paris 1889. I' Académie des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Dijon. 558. Mémoires. 4€ Série. T.I. Dijon 1889. La Société des Sciences de Nancy. 559. Bulletin. Série ll. T. X. Fasc. 23—24. Paris 1890—91. 560. Bulletin des Séances. 3 année. No. 4—7. Nancy. I' Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Rouen. 561. Précis analytique des travaux. 1888—89. Rouen 1890. La Société de Plysique et d'Histoire naturelle de Genéve. 562. Mémoires. T. XXXI. Partie 1. Genéve 1890—91. Åto. Die Naturforschende Gesellschaft in Ziirich. 563. Vierteljahrschrift. Jahrg. XXXV. Heft 3—4. XXXVI. Heft 1. Zurich 1890—91. Der internationale Entomologenverein, Ziwrich-Hottingen. 564. Societas entomologica. Organ fir den Verein. VI. Jahrg. No. 7—9. LZurich-Hottingen 1891. Die kånigl. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin. 565. Abhandlungen. 1890. Berlin 1891. Å4to. 566. Sitzungsberichte. 1891. I—XXIV. Berlin 1891 Die Naturforschende Gesellschaft in Danzig. 567. Schriften. Neue Folge. Bd. VII. Heft 4. Danzig 1891. Die Plwysikalisch-medicinische Societåt in Erlangen. 568. Sitzungsberichte. H. 23. Munchen 1891. (2 Expl.) Die Medizinisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. 569. Zeitschrift fir Naturwissenschaft. Bd. XXV. Heft 3—4. Jena 1891. 32 Tillæg I. Bogliste 1891. Nr. 570—590. Der Verein fiir Naturkunde, Kassel. 570. XXXVI—XXXVIL. Bericht. Kassel 1891. Die Physikalisch-okonomische Gesellschaft zu Kønigsberg. 571. Schriften. Jahrg. XXXI (Jubilåumsband). Konigsberg 1891. 4to. Die Astronomische Gesellschaft in Leipzig. 572. Vierteljahrsschrift. Jahrg. XXVI. Heft. 1—2. Leipzig 1891. Die Fiirstlich Jablonowskische Gesellschaft, Leipzig. 573. Jahresbericht. Leipzig 1891. 574. Preisschriften. No.XXVIIL (Hist.-nationaldkonomische Section. No. XVIII.) Leipzig 1891. Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 575. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Classe. 1891. H. 2. — Math.- phys. Classe. 1891. Heft 1. Munchen 1891. Die Gesellschaft fiir Morphologie und Physiologie in Miinchen. 576. Sitzungsberichte. T. VI. H. 3. Munchen 1891. Die Anthropologische Gesellschaft in Wien. 577. Mittheilungen. Bd. XXI. Heft. 2—3. Wien 1891. A4to. Die kais.-kon. Geographische Gesellschaft in Wien. 578. Mittheilungen. 1890. Bd. XXXIII. Wien 1890. Die kais.-kon. Geologische Reichsanstalt, Wien. 579. Jahrbuch. 1890. Bd. XL. Heft. 3—4. Wien 1891. A4to. 580. Abhandlungen. Bd. XV. Heft 3. Wien 1891. 4to. Das k. k. Naturhistorische Hofmuseum, Wien. 581. Annalen. Bd. VI. Nr. 1—2. Wien 1891. Die kais.-kon. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien. 582. Verhandlungen. Bd. XLI. 1891. Qu. 1—2. Wien 1891. Spolek Chemiku Ceskyjch, Praha (Prag). 583. Listy Chemické. Roénik XV. Cislo 2—7. V Praze 1890—91. I” Académie des Sciences de Cracovie. 584. Bulletin. Comptes rendus. 1891. No.6. Juin. CGracovie 1891. Hrvatsko Arkeologiæko Druétvo, Zagreb (Agram). 585. Viestnik. Godina XIII. Br. 3. U Zagrebu 1891. Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma. 586. Bollettino. Vol. VI. No. 6. Roma 1891. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 587. Atti. Anno CGCLXXXVIII. Serie 42. — Rendiconti. Vol. VII. Semestre 1. Fasc. 9—12. — Sem. 2. Fasc. 1—3. Roma 1891. Å4to. 588. Atti. Anno GCGLXXXVIL = Memorie della classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie IV. Vol. VII (Parte 22). Roma 1890. 4to. La Societå Geografica Italiana, Roma. 589. Bollettino. Serie III. Vol. IV. Fasc. 6—7. Roma 1891. Il R. Comitato Geologico d'Italia, Roma. 590. Bollettino. 13891. No. 1. Roma 1891. Tillæg I. Bogliste 1891. Nr. 591—612. 33 La R. Accademia delle Scienze dell'Istituto di Bologna. 591. Memorie. Serie IV, T. X. Bologna 1889. åto. — Indici generali. T. I—X. 1880—89. Bologna 1890. Åto. 592. Exposé des råaisons appuyant la transaction proposée an sujet du méridien initial et de Theure universelle. Rapport. Bologne 1890. 593. Del meridiano iniziale e dell'ora universale. Bologna 1890. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 594. Bollettino. 1891. No. 132—35. Firenze 1891. 595. Indici del Bollettino. 1890. Tavola sinottica e titolo 1890. La Societå Ital. di Antropologia, Etnologia e Psicologia comp., Firenze. 596. Archivio. Vol. XXI. Fasc. 1. Firenze 1891. Il Signor Dottore Giulio Chiarugi, direttore responsabile, Professore di Anatomia, Firenze. "597. Monitore Zoologico Italiano. Vol. I, Anno II, No. 6—7. Firenze 1891. La Regia Accademia di Scienze, Lettere ed Arti, in Modena. 598. Memorie. Serie II. Vol. VIL In Modena 1890. Åto. Die Zoologische Station, Director Prof. A. Dohrn, Neapel. 599. Mittheilungen. Bd. X. Heft. 1. Berlin 1891. La Societa Toscana di Scienze naturali, Pisa. 600. Atti. Memorie. Vol. XI. Pisa 1891. La R. Accademia dei Fisiocritici di Siena. 601. Atti. Serie IV. Vol. IIL. Fasc. 5—6. Siena 1891. La Reale Accademia delle Scienze di Torino. 602. Atti. Vol. XXVI. Disp. 9—13. (Torino 1890—91.) The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 603. Circulars. Vol. X. No. 89—91. Baltimore 1891. Åto. 604. Studies in Hist. and Polit. Science. VII. Series. II—IIL Baltimore 1889. The Peabody Institute of the City of Baltimore. 605. XXIV annual report. June 1891. Baltimore 1891. The American Academy of Arts and Sciences, Boston, Mass. 606. Proceedings. New Series. Vol. XVII. Boston 1890. The Museum of Comparative Zodlogy, Harvard College, Cambridge, Mass. 607. Bulletin. Vol. XXI. No. 2—4. Cambridge 1891. The Geological and Natural history Survey of Minnesota, Minneapolis. 608. 18th Annual Report. 1889. s.l.e. a. 7609. Bulletin. Nr. 6. Minneapolis 1891. The Observatory of Yale University, New Haven. 610. Report. 1890—91. (New Haven 1891.) Professors James D. and Edward S. Dana, New Haven, Conn. 611. The American Journal of Science (Establ. by B. Silliman). 3. Series. Vol. XLI. Nos. 244—46. New Haven 1891. The American Geographical Society, New York. 612. Bulletin. 1891. Vol: XXIII No. 2. New York. 34 Tillæg I. Bogliste 1891. Nr. 613—634. The New York Microscopical Society, 12 College Place, New York. 613. Journal. Vol. VIL. No. 3. New York 1891. The Academy of Natural Sciences of Philadelphia, Penn. 614. Proceedings. 1891. Part 1. Philadelphia 1891. 615. Reprints of three Editorials regarding the priority in demonstrating the Toxic Effect of Matter accompanying the Tubercle Bacillus etc. (Extract.) The Academy of Science of St. Louis, Mo. 616. The total eclipse of the Sun, Jan. 1, 1889. Cambridge 1891. 4to. The Trustees of the Missouri Botanical Garden, St. Louis. 617. The Missouri Botanical Garden. 1890. 24 annual report. 1891. St.Louis, Mo. 1891. (2 Expl.) The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D. C. 618. Annual Report. 1890. Washington 1890. 7619. Monthly Weather Review. 1891. March, April. Washington 1891. 4to. The Umited States Coast and Geodetic Survey, Washington. 620. Bulletin. No. 22—24. (Washington 1891.) Å4to. The U. S. Naval Observatory, Washington, D. C. 621. Washington Observations. 1885. Washington 1891. 4to. The Smithsonian Institution, Washington, D. C. 7622. Annual Report of the Board of Regents. To July 1889. Washington 1890. 623. Miscellaneous Collections. Vol. XXXIV. Artt. 1—3. Washington 1890. 624. U. S. National Museum. Proceedings. Vol. XIV. Nos.842—50. Was- hington 1891. 625. U.S. National Museum. Bulletin. No. 39. Part A. Washington 1891. 626. Asa Gray. Plates to the Forest Trees of North America. Washington 1891. 4to. Geologial and Natural History Survey of Canada, Ottawa, Ont. 7627. Contributions to Canadian Palæontology. Vol. I. P. 3. Montreal 1891. Observatorio Meteorolégico-magnético Central de México. 628. Informes y Documentos relativos å Comercio. No. 69—70. México 1891. La Sociedad cientifica «Antonio Alzate», México. 629. Memorias y Revista. T. IV. Cuadernos nums.7—10. México 1891. La Direccion general de Estadistica, Guatemala. 630. Memoria å la Asamblea legislativa. Guatemala 1891. Observatorio do Rio de Janeiro. 631. Revista. Anno VI. No. 5—6. Rio de Janeiro 1891. 632. H. Morize. Ébauche d'une Climatologie du Brésil. Rio de Janeiro 1891. El Museo Nacional de Buenos Aires (Prof. Dr. G. Burmeister, Dir.). 633. Anales. Entrega XVII. Buenos Aires 1891. Å4to. De Kon. Natuurkundige Vereeniging in Nederlandsch-Indié, Batavia. 634. Naturkundig Tijdschrift. Deel L. Batavia 1891. Tillæg I. Bogliste 1891. Nr. 635—649. 35 The Geological Survey of India, Calcutta. 635. Records. Vol. XXIV. P. 2. Calcutta 1891. The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. 636. Memorandum on the snowfall in the Northern India 1891. Simla 1891. Fol. Teikoku Daigaku, Imperial University of Japan, Tokya. 637. Journal of the College of Science. Vol. IV. P. 1. Tokyd 1891. 4to. La Société Khédiviale de Géographie, du Caire. 638. Bulletin. 3. Série. No. 6. Le Caire 1891. The Linnean Society of New South Wales, Sydney. 639. Proceedings. Second series. Vol. V. P. 4. Sydney 1890. M. le Professeur Florentino Ameghino, Buenos Aires. 640. Revista Argentina de Historia natural. Tomo I. Entrega 32. Buenos Aires 1891. M. le docteur Chervin, Directeur de V Institution des Bégues, Paris. "641. La voix parlée et chantée. Revue mensuelle. T. Il. No. 18. Paris 1891. Herr L. F. Freiherr von Eberstein, kgl. preuss. Ing. Hauptmann a. D., Berlin. 7642. L.F. v. Eberstein. Kriegsberichte des kgl. Dånischen General-Feldmar- schalls E. A. von Eberstein aus dem zweiten schwedisch-dånischen Kriege. 2te Ausg. Berlin 1891. Mr. C. L. Herrick, Professor of Biology in the university of Cincinnati. 7643. The Journal of Comparative Neurology. A quarterly periodical. Vol. I. Pages 107—200 & XIX—XXIV. Cincinnati, Ohio 1891. Hr. Professor Dr. G. Mittag-Leffler, Stockholm, Selsk. udenl. Medl. 644. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 14:4. Stockholm 1891. 4to. Mr. Henry Leffmann, M.D. and William Beam, M.D., Pliladelphia (715. Walnut Street). 645. H. Leffmann & W. Beam. A Modification of the Reichert Destillation Process for Butter. Philadelphia 1891. Herr Geheimemedicinalrath, Prof., Dr. med. Franz von Leydig, Rothen- burg 0/Tauber, Selsk. udenl. Medlem. 7646. F.v. Leydig. Zu den Begattungszeichen der Insekten. (Separatabdruck.) Wiesbaden 1891. Baron Ferd. v. Mueller, Government Botamist of Victoria, Melbowrne, Selsk. udenl. Medlem. 7647. F.v. Mueller. Iconography of Australian salsolaceous plants. 1—6 De- cade. Melbourne 1889—1890. 4to. Herr Dr. Julius Naue in Miinchen. 648. Pråhistorische Blåtter. 1891. II. Jahrg. Nr. 4. Munchen 1891. Herr Professor, Dr. phil. Albrecht Weber, Berlin, Selsk. udenl. Medlem. "649. A. Weber. Episches im vedischen Ritual. Separatabdruck. (Berlin 1891.) 3x 36 Tillæg I. Bogliste 1891. Nr. 650—671. Dr. C. E. Welch, Adr. T. B. Welch & Son, Vineland, New Jersey. 650. Dr. C.E. Welch. The African. Å magazine. New series. No.1. Vineland 1891. Universitets-Kvæsturen i København. i 7651. Regnskabsberetninger. 1890—91. Kjøbenhavn 1891. 4to. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 652. Maanedsoversigt. Maj, Juli og August 1891. Fol. 653. Bulletin météorologique du Nord. Aout, Septembre 1891. Det kongl. Akademi for de skønne Kunster, København. "654. Aarsberetning 1890—91. København 1891. Dir. for den grevel. Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse, København. "655. Beretning om Stiftelsen i Aaret 1890. Det kgl. Norske Universitets-Observatorium, Kristiania. f656. H. Geelmuyden. Suppl. zu den Zonenbeobachtungen in Christiania. — Magnetische Beobachtungen 1882—83. Christiania 1891. 4to. Kongl. Vetenskaps-Societeten 1 Upsala. 7657. Nova Acta. Ser. III. Vol. XIV. Fasc. 2. Upsaliæ 1891... 4to. I'Observatoire Plwysique Central, St.-Pétersbourg. 658. Annalen. 1890. Theil I. St. Petersburg 1891. 4to. Le Comité Géologique (a VImstitut des Mines), St.-Pétersbourg. 659. G.D. Romanovskij. Géologie historique. Thian-Schan et la terre basse de Turan. — Materiaux å la Géologie de Turkestan. Fasc. 3. St.-Péters- bourg 1890. 4to. The Royal Society of London, W. (Burlington House). 660. Philosophical Transactions. Vol. 181. Part A—B. London 1891. 4to. 661. List of fellows. 1. December 1890. 4to. 662. Proceedings. Vol. L. No. 302. London 1891. The Royal Geographical Society, London. 663. Proceedings. Vol. XII No. 9—10. London 1891. Tle Meteorological Office, London. 7664. Hourly Means. 1887. London 1891. 4to. "665. Meteorological Observations at stations of the second order. 1887. London 1891. 4to. 666. Quarterly Weather Report. New Series. 1880. Part III—IV. London 1891. 4to. 667. Monthly Weather Reports for May—December 1887. London 1891. 4to. 1668—.Weekly "Weather" Report!"Vok SVIE Title)" "Vol VIN NOS 1-29 App. p. 1—2. London 1891. 4to. 669. Cyclone Tracks in the South Indian Ocean. London 1891. Stor Fol. The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C. 670. Iron. Vol. XXXVIII. Nos. 971—78. London 1891. Fol. The Liverpool Biological Society, Liverpool. 671. Proceedings. Session 1890—91. Vol. V. Liverpool 1890. Tillæg I. Bogliste 1891. Nr. 672—691. 37 The Royal Dublin Society, Dublin. 672. Scientific Transactions. Series II, Vol. IV, Parts 6—8,. Dublin 1890—91. åto. 673. Scientific Proceedings. New Series. Nok VI; Part: 1100 ME P. 1—2. Dublin 1890—91. Het koninkl. Nederl. Ministerie van Binnenlandsche Zaken, 'sGravenhage. (Ved det Holl. General-Consulat i København.) +674. Flora Batava. Afl. 293—94. Leiden. Åto. L' École Polytechnique de Delft. 675. Annales. T. VII. 1891. Livr. 1. Leide 1891. 4to. De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. 676. Archives Néerlandaises. T. XXV. Livr. 2. Harlem 1891. L'Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux-Arts de Belgique, Bruæelles. 677. Mémoires couronnés. T. L—LI. Bruxelles 1889—90. Å4to. 678. Mémoires couronnés. Coll. in 8?, T. XLIII—XLV. Bruxelles 1889—91. 679. Bulletins. 3e série. T. XVII—XXI. Bruxelles 1889—91. 680. Annuaire. 1890—91. Bruxelles 1890—91. 681. Biographie nationale. T. X. Fasc. 3. T. XI. Fasc. 1—2. Bruxelles 1889—91. 682. Collection de Documents inédits. Relations politiques des Pays-Bas et de T'Angleterre. T. VIII —X. — Correspondance du Cardinal de Gran- velle. T. VII—VIII. — Histoire des Troubles des Pays-Bas. T. III. — Table chron. des Chartes et Diplomes imprimés. T. VII, 2€ partie. Bruxelles 1889—91. Åto. 683. Catalogue des livres de la bibliothéque. Ile Partie, 3e fasc. Bruxelles 1890. 684. N. de Pauw. Obituarium Sancti Johannis. Nécrologe de T'église St.- Jean (St.-Bavon) å Gand de XIII au XVI. siécle. Bruxelles 1889. I' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles. 685. Bulletin. 4e série. T. V. No. 7. Bruxelles 1891. I'Observatoére de Montsouris (Gauthier-Villars, Quai des Grands- Augustins 55), Paris. 686. Annuaire (Météorologie pp.). 1891. Paris. La Société Botanique de France, Paris. 687. Bulletin. T. XXXVIII. Comptes rendus des Séances. 4—5. Paris 1891. M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris. 688. Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. XXIe Année (IIIe Serie). Nr. 251—52. Paris 1891. La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne. 689. Bulletin. 3e Série. Vol. XXVIL No. 104. Lausanne 1891. Der internationale Entomologenverein, Ziirich-Hottingen. 690. Societas entomologica. Organ fur den Verein. VI. Jahrg. No. 11—13. Zurich-Hottingen 1891. Die køn. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin. 691. Sitzungsberichte. 1891. XXV—XL. Berlin 1891. 38 Tillæg I. Bogliste 1891. Nr. 692—711. Kønigl. Preussisches Meteorologisches Institut, Berlin W. "692. Jahrbuch. Meteorologische Beobachtungen. 1888 & 1891. H. 1. Berlin 1891. 4to. Der Verein fir Naturwissenschaft zu Braunschweig. 693. 6. Jahresbericht. 1887—88, 1888—89. Braunschweig 1891. Die historische Gesellschaft des Kiinstlervereins, Bremen. 694. Bremisches Jahrbuch. Ser. II. Bd. I Bremen 1891. Die Schlesische Gesellschaft fiir vaterlåndische Cultur, Breslau. +695. LXVIIE. Jahresbericht. Nebst einen Ergånzungsheft. Breslau 1890—91. Die Medizinisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. 696. Zeitschrift får Naturwissenschaft. Bd. XXVI. Heft. 1—2. Jena 1891. Die Umiversitåt zu Kiel. 697. Verzeichniss der Vorlesungen. Winter- und Sommerhalbjahr 1890—91. Kiels s90 59 +698. 2 Festreden. Kiel 1891. 82 & 4to. 699. 110 Dissertationen. Kiel 0. a. St. 1890—91. Die Kommission zur wissenschaftlichen Untersuchung der deutschen Meere in Kiel. 700. Ergebnisse der Beobachtungsstationen. Jahrg. 1890. H. 1—6. Berlin 1891. Tverfol. Die køn. Séichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 701. Abhandlungen. Philol.-hist. Classe. Bd. XII, No. ME. Bd. XII, No. I. — Math.-phys. Classe. Bd. XVII. No. V. Leipzig 1891. 702. Berichte. Philol.- hist. Classe. 1891. I. — Math.-phys. Classe. 1891. II. Leipzig 1891. Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 703. Sitzungsberichte. Math.-phys. Classe. 1891. Heft 2. Minchen 1891. Die Gesellschaft fiir Morphologie und Physiologie in Miinchen. 704. Sitzungsberichte. T. VII. H. I. Munchen 1891. Die Physikalisch-Medicinische Gesellschaft zu Wiirzburg. 705. Verhandlungen. Neue Folge. Bd. XXV. No. 3—5. Wurzburg 1891. 706. Sitzungsberichte. 1891. No. 2—3. Wurzburg 1891. Die k. k. Geologische Reichsanstalt, Wien. 707. Jahrbuch. 1891. Bd. XLI. Heft 1. Wien 1891. 4to. Hr. Greve Tiburtius Kårolyi, Budapest. 708. Codex diplomaticus GComitum Kårolyi de Nagy-Kåroly. T. I—IV. Buda- pest 1882—87 Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma. 709. Bollettino. Vol. IV. Indice alfabetico. Vol. VI. No. 8—9. Roma 1891. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 710. Atti. Anno CGLXXXVIIL Serie 42. — Rendiconti. Vol. VII. Semestre 2. Fåsc. 4—5. Roma 1891. 4to. 711. Atti. Anno GCLXXXVIII. Memorie della classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie IV. Vol. IX (Parte 22). Gennaio— Febr. 1891. Roma 1891. A4to. ' Tillæg I. Bogliste 1891. Nr. 712—732. 39 La Societå Geografica Italiana, Roma. 712. Bollettino. Serie III. Vol. IV. Fasc. $—9. Roma 1891. Il R. Comitato Geologico d'Italia, Roma. 713. Bollettino. 1891. No. 2. Roma 1891. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 714. Bollettino. 1891, No. 136—38. Firenze 1891. La Societå Ital. di Antropologia, Etnologia e Psicologia comp., Firenze. 715. Archivio. Vol. XXI. Fasc. 2. Firenze 1891. Il Signor Dottore Giulio Chiarugi, direttore responsabile, Professore di Anatomia, Firenze. "716. Monitore Zoologico Italiano. Vol. II, Anno II, No. 8—9. Firenze 1891. La R. Accademia dei Fisiocritici di Siena. 717. Atti. Serie IV. Vol. III. Fasc. 7—8. Siena 1891. Academia Romåna, Bucuresci. 718. E. de Hurmuzaki. Documente privitore la Istoria Romånilor. Vol. Il. Partea 2. Suppl. I. Vol. IV. Bucuresci 1891. 4to. L' Académie Royale de Serbie, Belgrade. 719. Spomenik (Mémoires). VIII, IX. Belgrade 1891. A4to. 720. Glas. H. 24—26, 28—29. Belgrad 1891. The Boston Society of Natural History, Boston. 721. Proceedings. Vol. XXV. P. 1. Boston 1891. The Museum of Comparative Zodlogy, Harvard College, Cambridge, Mass. 722. Bulletin. Vol. XXI. No. 5. Gambridge 1891. Professors James D. and Edward S. Dana, New Haven, Conn. 723. The American Journal of Science (Establ. by B. Silliman). 3. Series. Vol. XLII. Nos. 247—48. New Haven 1891. The New York Academy of Sciences, New York. 724. Annals. Vol. VI. No.1. New York 1891. The American Museum of Natural History, Central Park, New York. 725. Annual Report of the Trustees. 1890—91. New York 1891. The American Philosophical Society, Philadelphia, Penn. 726. Proceedings. Vol. XXIX. No.135. Philadelphia 1891. The Woman's Medical College of Pennsylvania, Philadelphia (?). 727. Billstein, Emma L., Contributions from the Chemical Laboratory. slag) The Geographical Society of the Pacific, San Francisco. 728. Transactions and Proceedings. Vol. II. No.1. San Francisco 1891. The Chief Signal Officer, U. S. Army, Washington, D.C. +729. Monthly Weather Review. 1891. May—June. Washington 1891. Åto. The Smithsonian Institution, Washington, D. C. 730. Miscellaneous Collections. Nos. 594, 663, 785. Vol. XXXIV. Art. 4 & 2 parts. Washington 1885—91. 731. U.S. National Museum. Proceedings. Vol. XIII, No. 841. — Vol. XIV. Nos. 852—57, 861—63. Washington 1891. 732. U.S. National Museum. Bulletin. No. 39. Parts B—E. Washington 1891. 40 Tillæg I. " Bogliste 1891. Nr. 733—748. The Nova Scotia Institute of Natural Science, Halifax. 7 733. Proceedings and Transactions. Vol. VII. Part 4. Halifax N.S. 1890. Observatorio Meteorolégico-magnético Central de México. 734. Boletin mensual. T. ll. No. 1. México 1890. 4to. La Sociedad Mexicana de Historia natural. México. 735. La Naturaleza. 22 serie. T. 1. Cuaderno num. 10. México 1891. Å4to. Observatorio do Rio de Janeiro. 736. Revista. Anno VI. No. 7—8. Rio de Janeiro 1891. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. 737. Notulen. Deel XXVIIL. 1890. Afl.4. Deel XXIX. 1891. Afl.1. Batavia 1893: 738. Tijdschrift voor Indische Taal-, Land- en Volkenkunde. Deel XXXIV. Afl. 3—5. Batavia 1891. 739. Nederlandsch-Indisch Plakaatboek. 1602—1811. Deel VIII. Batavia en 'sHage 1891. The Government Observatory, Madras. 740. N. R. Pogson. Observations of the fixed stars 1868—70. Madras 1890. åto. (Fol.) The New Zealand Institute, Wellington. 741. Transactions and Proceedings. Vol. XXIII. Wellington 1891. M. le Professeur Florentino Ameghino, Buenos Aires. 742. Revista Argentina de Historia natural. Tomo I. Entrega 42. Buenos Aires 1891. Il Signor Professore Alessandro d'Ancona, Pisa, Selsk. udenl. Medlem. =743. Al. d'Ancona. Origini del Teatro Italiano. Vol. I—IL Torino 1891. Mr. T. W. Backhouse, F.R. 4. S., Sunderland. 744. Publications of West Hendon House Øbservatory. No. 1. Sunderland 1891. 4to. Herr Professor Georg Bauer, Agram. 745. Bauer, G. Spelin. Eine Allsprache. — Der Fortschritt der Weltsprache- Idee. — Wieder die internationalen Wørter. — Verbesserungen und Zusåtze zu meinem Weltsprache-Projekte. 1 Vol. [Bruxelles &] Agram 1888—91. M. J.-J. Ribeiro Gaia de S. Joao da Barra (Estado do Rio de Janeiro). 746. J.-J.-R. Gaia. O Problema da Quadratura do circulo. S.Joåo da Barra 1891. M. Gauthier- Villars, Imprimeur-Libraire, Paris (Quai des Grands- Augustins 55). T4T7T. Bulletin des publications nouvelles. Année 1889. 3—4. Trimestre. 1891. 1—2. Trim. Paris 1890—91. Mr. S.-P. Langley, Secretary Smithsonian Institution, Washington. =748. S.-P. Langley. Recherches experimentales aérodynamiques et dønnées d'expérience. (Extrait, Paris 1891.) Å4to. Tillæg I. Bogliste 1891. Nr. 749—765. 41 Hr. Professor Dr. G. Mittag-Leffler, Stockholm, Selsk. udenl. Medl. 749. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 15:1-2. Stockholm 1891. Å4to. Herr Dr. Julius Naue in Miinchen. 750. Pråhistorische Blåtter. 1891. III. Jahrg. No. 5. Minchen 1891. H. H. Nicholson Esq. Director, Univ. Experiwment-Station, Lincoln, Nebraska. 154 H. BH; Nicholson: ' Bulletin. , N0.:17.. Vol) IV. .Artt. 23, … Lincoln; Nebraska 1891. Mr. George Winslow Pierce, Boston. 752. G. W. Pierce. The Life-Romance of an Algebraist. Boston 1891. Mr. Bernard Quaritch, Bookseller, 15. Piccadilly, London W. 753. Catalogue of works on the history of European States &c. No. 116. London 1891. M. le Docteur Jules Rouvier (Librairie médicale 23, Rue Racine), Paris. 754. J. Rouvier. Identité de la Dengue et de la Grippe-Influenza. Paris & Beyrouth s. a. Herr Dr. Robert Schram, Director des k. k. oesterr. Gradmessungsbureaw, Wien (VIII. Alserstrasse 25). 755. R. Schram. Der Meridian von Jerusalem. Wien 1891. (2 Expl.) Hr. Dr. Jon Thorkelsson, Rektor ved Reykjavik lærde Skole, Selsk. Medl., Reykjavik. 756. Skyrsla um hinn lærda skola i Reykjavik. 1890—91. Reykjavik 1891. 757. Beyging sterkra sagnorda 1 Islensku. 4. hefti. Reykjavik 1891. Hr. Professor Dr. A. A. Wolff, Præst ved det mosaiske Trossamfund, København. 758. A. A. Wolff. De fem Mosebøger. Text og ny Oversættelse. København 1891. 7759. Art. om samme i Erslevs Forf.-Lex., oversat paa Tysk og kompletteret. sul es a: Bergens Museum, Bergen. 760. J. Brunchorst. Naturen. 15de aarg. No. 9—10. Bergen 1891. La Société Impériale Russe de Géographie, St.-Pétersbourg. 761. Beobachtungen der Russ. Polarstation auf Nowaja Semlja. Th. I. Magnetische Beobachtungen. s. 1. 1891. The Royal Microscopical Society, London. 762. Journal. 1891. P. 5. London 1891. The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C. 763. Iron. Vol. XXXVIIL Nos. 979—80. London 1891. Fol. The Royal Society of Edinburgh. 764. Transactions. Vol. XXXIV & XXXVI P.1. For the session 1889—90. Edinburgh 1890—91. A4to. 765. Proceedings. Vol. XVII. Session 1889—90. Edinburgh 1890. == »9 Tillæg I. Bogliste 1891. Nr. 766—784. The Royal Irish Academy, Dublin. 766. Proceedings. Ser. IL Vol. I. No. 1. Dublin 1891. La Société Botanique de France, Paris. 767. Bulletin. T. XXXVIII. Revue Bibliographique. C. Paris 1891. Die Kommission zur wissenschaftlichen Untersuchung der deutschen Meere in Kiel. 768. Ergebnisse der Beobachtungsstationen. Jahrg. 1890. H.7—12. Berlin 1891. Tverfol. Towarzystwo przyjacibt nauk w Poznaniu. , 769. Roczniki. Tom XVIII. Zeszyt 1., Poznan 1891. 770. Wydawnictwa 1860—90. Poznan 1891. Die k. k. Geologische Reichsanstalt, Wien. 7711. Verhandlungen. 1891. No. 8—13. Wien 1891. 4to. Die kais.-kon. Sternwarte zu Prag. 772. Magnetische und meteorologische Beobachtungen. 1890. 51. Jahrg. Prag 1891. 4to. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 773. Atti. Anno CGLXXXVIII. Serie 42, — Rendiconti. Vol. VII. Semestre 2. Fase. 6. Roma 1891. 4to. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 774. Bollettino. 1891. No. 139. Firenze 1891. El Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando. =775. Anales. Seccion 22. Observaciones meteoroldgicas. Afio 1890. San Fernando 1891. A4to. The Museum of Comparative Zoblogy, Harvard College, Cambridge, Mass. 176 Bulletins Vols XVE SNO 40 Cambridge" 1891. The American Geographical Society, New York. 7771. Bulletin. .1891: Vol. XXIII. No. 3. New York. The Minnesota Historical Society, St. Paul, Minn. 7788 ollections Vols VEN P-2 SE St Paul, 7 Minn: 1891; The United States Coast and Geodetic Survey, Washington, D. C. 779. Report. 1889. (P. 1—2.) Washington 1890. Åto. The Geological Survey of India, Calcutta. 730. Records. Vol. XXIV. P. 3. Calcutta 1891. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 751. Maanedsoversigt. Sept. 1891. Fol. Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 782. Ofversigt. 1891. Årg. 48. No. 7. Stockholm 1891. Kongl. Universitetet i Upsala. =783. Redogårelse. Låsåret 1890—91. Upsala 1891. The Royal Astronomical Society, London 784. Monthly Notices. Vol. LI. No. 9. London 1891. Tillæg 1. Bogliste 1891 Nr. 785—803. -=— wo The Royal Geographical Society, London. 785. Proceedings. Vol. XIIL No. 11. London 1891. The Linnean Society of London. 786. Transactions. Second Series. Zoology. Vol. V. P. 5—7. — Second Series. Botany. Vol. III. P. 2—3. London 1890—91. 4to. 787. Journal. Zoology. Vol. XX. No. 124—25. Vol. XXIII. No. 145—47. — Botany. Vol. XXVI. No. 175. Vol. XXVIIL No. 183—88. Vol. XXVIII. No. 189—93. London 1890—91. , 788. List of the Linnean Society. 1890—91. London 1890. The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C. 789.- Iron. Vol. XXXVIII. No. 981—82. London 1891. Fol: The Cambridge Philosophical Society, Cambridge. 790. Proceedings. Vol. VII. Part 4 & an Address. Cambridge 1891. I” Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles. 791: Bulletin. 4åe Série. T. V, No. 8.. Bruxelles 1891. M. le Directewur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris. 792. Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. XXIIe Année (IIIe Serie). Nr. 253. Paris 1891. Der internationale Entomologenverein, Ziirich-Hottingen. 793. Societas entomologica. Organ fur den Verein. VI. Jahrg. No. 15. Ziurich- Hottingen 1891. Die kais. Akademie der Wissenschaften, Wien. 794. Denkschriften. Philos.-Hist. Classe. Bd. XXXVIII—XXXIX. — Math.- Naturwissensch. Classe. Bd. LVIL. Wien 1890—91. Åto. 795. Sitzungsberichte. Philos.-Hist. Classe.. Bd. CXXII— CXXIII. Wien 1890—91. 796. Sitzungsberichte. Math.-Naturwiss. Classe. Erste Abth. Bd. XCIX. H. 4—10. Zweite Abth. a. Bd. XCIX. H. 4—10. Zweite Abth. b. Bd. XCIX H.4—10. Dritte Abth. Bd. XCIX. H. 4—10. Wien 1890. 7197. "Archiv fur åsterr. .-Geschichte.. Bd. LXXVI, 1—2.. LXXVII, 1.… Wien 1890—91. 798. Fontes rerum austriacarum. Abth. II. Bd. XLV, 2. Wien 1891. 799. Almanach. 1890. Wien 1890. Hrvatsko Arkeologiætko Druztvo, Zagreb (Agram). 800. Viestnik. Godina XIII. Br. 4. U Zagrebu 1891. Biblioteea Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma. 801. Bollettino. Vol VI. No. 10. Roma 1891. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 802. Atti. Anno CCLXXXVIII. Serie 42. — Rendiconti. Vol. VII. Semestre 2. Fasc. 7—8… Roma 1891" V4to: . 803. Atti. Anno CCLXXXVIII. Memorie della classe diJScienze morali, storiche e filologiche. Serie IV. Vol. IX (Parte 22). Marzo, Aprile 1891. Roma 1891. 4to. 44 Tillæg I. Bogliste 1891. Nr. 804—822, Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 804. Bollettino. 1891. Num. 140. Firenze 1891. 805. Indici e cataloghi. IV. I codici Palatini. Vol. II. Fasc. 4. Roma 1891. 806. Indici e cataloghi. VIL I codici Panciatichiani. Vol. I. Fasc. 3. Roma SOE L' Académie Royale de Serbie, Belgrade. 807. Spomenik (Mémoires). XIV. Belgrade 1891. 4to. The United States Coast and Geodetic Survey, Washington. 808. Bulletin. No. 18. (Washington 1890.) A4to. The Smithsonian Imstitution, Washington, D. C. 809. U.S. National Museum. Proceedings. Vol. XIV. No. 851, 857, 864—65, 867—77. Washington 1891. Den botaniske Have i Buitenzorg, Java. 7810. Verslag omtrent den staat van 'sLands Plantentuin. 1890. Batavia 1891. M. le Professeur Florentino Ameghino, La Plata (Calle 60, No. 795) Republ. Argent. 811. Revista Argentina de Historia natural. Tomo I. Entrega 52. Buenos Aires 1891. M. Félix Leconte, Professeur & Gand (10 Rue du Lac). 812. F. Leconte. Dispositions galvanométriques. (Extrait.) Bruxelles 1891. Baron Ferd. v. Mueller, Government Botanist of Victoria, Melbourne, Selsk. udenl. Medl. É "813. F. v. Mueller. Iconography of Australian salsolaceous plants. 7 Decade. Melbourne 1891. 4to. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 814. Bulletin météorologique du Nord. Octobre 1891. L' Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. 815. Bulletin. T. XXXIV. Nouv. Série II. No. 2. St.-Pétersbourg 1891. The Zoological Society of London. 816. Transactions. Vol. XI. Part 3. London 1891. Å4to. 817. Proceedings. 1891. P. II—IIL London 1891. The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C. 818. Iron. Vol. XXXVIII. No. 983—84. London 1891. Foli. The Marine Biological Association of the United Kingdom, Plymouth. 819. Journal. New Ser. Vol. II. No. 2. London 1891. The Royal Irish Academy, Dublin (19. Dawson-street). 820. Transactions. Vol. XXIX. Part 14. Dublin 1891. 4to. 821. Proceedings. Ser. II. Vol. I. No. 4. Dublin 1891. Koninklijk Consulaat-General der Nederlanden te Kopenhagen. 822. Dr. J. G. Boerlage. Handleding tot de kennis der Flora van Nederlandsch Indié. II. Deel. iste Stuk. Leiden 1891. Tillæg I. Bogliste 1891. Nr. 823—841. 45 La Société Botanique de France, Paris. 823. Bulletin. T., XXXVIII. Couverture, Table alph. et un Portrait. Paris 1890. Der Naturwisssnschaftliche Verein fitr Sachsen u. Tliiringen in Halle a/S. 824. Zeitschrift fir Naturwissenschaften. Bd. LXI, H. 6. Bd. LXIV, H, 1—3. Halle-Saale 1890—91. Der Naturwissenschaftliche Verein fitr Schleswig-Holstein, Kiel. 825 Schriften Bas, HI) Kiel 1891: Die køn. Séichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 826. Abhandlungen. Philol.-hist. Classe. Bd. XII. No. I. — Math.- phys. Classe. Bd. XVII. No. VI. Leipzig 1891. Die kønigl. Sternwarte bei Miinchen. 827. Neue Annalen. Bd. Il. Munchen 1891. 4to. Spolek Chemiku Ceskyjch, Praha (Prag). 828. Listy Chemické. Rocénik XV. Gislo 8—10. V Praze 1891. I' Académie des Sciences de Cracovie. 829. Bulletin. Gomptes rendus. 1891. No. 7—8. Juillet & Octobre. Cracovie 1891. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 830. Atti. Anno CCLXXXVIIL Memorie della classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie IV. Vol. IX (Parte 22). Maggio, Gfugno 1891. Roma 1891. 4to. La Societåa Geografica Italiana, Roma. 831. Bollettino. Serie III. Vol. IV. Fasc. 10. Roma 1891. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 832. Bollettino. 1891. No. 141. Firenze 1891. 11 Signor Dottore Giulio Chiarugi, direttore responsabile, Professore di Anatomia, Firenze. "833. Monitore Zoologico Italiano. Vol. II, Anno II, No. 10. Firenze 1891. Il Reale Istituto Lombardo di Scienze e Lettere, Milano. 834. Memorie. Cl. di Lettere e Scienze storiche e morali. Vol. XVIII. Fasc. 3—5. Milano 1891. Ååto. 835. Rendiconti. Serie II. Vol. XXII. Milano 1890. La R. Accademia dei Fisiocritici di Siena. 836. Atti. Serie IV. Vol. III. Fasc. 9. Siena 1891. La Reale Accademia delle Scienze di Torino. 837. Memorie. Serie II. T. XLi. Torino 1891. Ååto. 838. Atti. Vol. XXVI. "Disp. 14£—15. (Torino 1890—91.) Il Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti, Venezia. 839. Memorie. Vol. XXIII. Venezia 1887 (1890). 4to. 840. Atti. Serie VII. T.I. Disp. 10. T. Il. Disp. 1—9. Venezia 1890—91. The New- York Microscopical Society, 12 College Place, New- York. 841. Journal. Vol. VII. No. 4. New York 1891. 46 Tillæg I. Bogliste 1891. Nr. 842 —858. The Library, U.S. Weather Bureau, Departm. of Agriculture, Washington, DNC: +842. Monthly Weather Review. July, August 1891. Washington 1891. 4to. "843. Special Report. Washington 1891. Observatorio do Rio de Janeiro. 844. Revista. Anno VI. No. 9. Rio de Janeiro 1891. Academia nacional de Ciencias en Cordoba (Republica Argentina). 845. Boletin. T. XI. Entr. 4. Buenos Aires 1889. The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. =846. Report. 1889. Galcutta 1891. Fol. Mr. 0. L. Herrick. Professor of Biology in the university of Cincinnati. + 847. The Journal of Comparative Neurology. Å quarterly periodical. Vol. I. Pages 201—286 & XXV—XLII. Cincinnati, Ohio. 1891. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 848. Maanedsoversigt. Oktbr. 1891. Fol. Bergens Museum, Bergen. 849. J. Brunchorst. Naturen. 15de aarg. No. 11. Bergen 1891. The Under Secretary of State for India, India Office, London, S.W. (R. &L. 1398). 850. Scientific Results of the second Yarkand Mission, based upon the collections and notes of the late F. Stoliczka. — Introductory Note and Map. — Aves. London 1891. Ato. The Royal Geographical Society, London. 851. Proceedings. Vol. XIIL No. 12. London 1891. The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C. 852. Iron. Vol. XXXVIII. No. 985. London 1891. Fol. The Manchester Literary and Philosophical Society, Manchester. 853. Memoirs and Proceedings. Fourth Series. Vol. IV. No. 4—5. Man- chester (1891). M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris. 354. Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. XXIle Annee (IIle Serie). No. 254. Paris 1891. Die Geographische Gesellschaft und das Naturhistorische Museum in Liibeck. 855. Geschichte des naturh. Mus. — Jahresbericht desselben fir 1889 und 1890. Lubeck 1889—91. 856. Mitteilungen der geogr. Gesellsch. u. des naturh. Mus. Zweite Reihe. Heft 1—2. Lubeck 1890. Der Nassawische Verein fiir Naturkunde, Wiesbaden. 857. Jahrbucher. Jahrg. 44. Wiesbaden 1891. Die k. k. Geologische Reichsamstalt, Wien. 858. Verhandlungen. 1891. No. 14. Wien 1891. ÅAto. Tillæg I. Bogliste 1891. Nr. 859—879. -— —J] Die k.-k. Central-Anstalt fiir Meteorologie und Erdmagnetismus, Wien. 859. Jahrbucher. Jahrg. 1889. Neue Folge. Bd, XXVI. Wien 1890. Åto. Spolek Chemikt Ceskijch, Praha (Prag). 860. Listy Chemické. Roénik XV. Gislo 1. V Praze 1890. Il Ministero della istruzione pubblica, Roma. 861. Le opere di G. Galilei, edizione nazionale, direttore Comm. A. Favaro. Vol. Il. Firenze 1891. Åto. Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma. 862. Bollettino. Vol. VI. No. 11. Roma 1891. Il R. Comitato Geologico d'Italia, Roma. 863. Bollettino. 1891. No. 3. Roma 1891. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 864. Bollettino. 1891. No.142. Firenze 1891. Il Signor Dottore Giulio Chiarugi, direttore responsabile, Professore di Anatomia, Firenze. "865. Monitore Zoologico Italiano. Vol. II, Anno II, No. 11. Firenze 1891. The Smithsonian Institution, Washington, D. C. 865. U.S. National Museum. Proceedings. Vol. XIV. Nos. 8$78—79. Washington 1891. La Sociedad cientifica ,,Antonio Alzate", México. 867. Memorias y Revista. T. IV. Cuadernos nums.11—12. México 1891. Deutscher wissenschaftlicher Verein zu Santiago de Chile. 868. Verhandlungen. Bd. Il. Heft 3. Santiago 1891. The Geological Survey of India, Calcutta. 869. Memoirs. Palæontologia Indica. Series XIII. Vol. IV. P. 1. Calcutta 1889. Fol. 870. Memoirs. Vol. XXIV. Part. 2—3. Calcutta 1890. 871.. Records. Vol. XXIV. P. 1. Calcutta 1891. 872. Contents and Index of the first XX vols. 1868—87. Calcutta 1890. The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. 7873. Indian Meteorological Memoirs. Vol. IV. P, 7. Calcutta 1891. 4to. 7874. Monthly Weather Review. Jan.—April 1891. Calcutta 1891. 4to. 7875. Registers of original observations. Jan.—April 1891. Folio. 876. J. Elliot, M.A. Cyclone Memoirs. Part IV. Calcutta 1891. The Linnean Society of New South Wales, Sydney. 877. Proceedings. Second series. Vol. IV. P. 3—4. Sydney 1890. Herr Geheimerath, Dr. phil. Otto Benndorf, Professor archæologiæ in Wien, Selsk. udenl. Medl. "878. Wiener Vorlegeblåtter fir archaeologische Ubungen 1890—91. Wien 1891. Fol. Mr. Cl. J. Blake, M.D., Imstructor in Diseases of the Ear &c., Boston, Mass. 879. Cl. J. Blake. The Boston City Hospital. — Boston Hospitals. — Redu- plications of mucous membrane in the normal Tympanic cavity. — 48 Tillæg I. Bogliste 1891. Nr. 880—882. Influence of the use of the Telephone upon the hearing power. Boston 1890—91. ; 880. Will. S. Bryant. Observations on the Topography of the normal human Tympanum. (Boston 1890.) 2 Expl Mr. Adolphe Boucard, Naturalist, 225 High Holborn, London, W.C. 7881. The Humming Bird. A Monthly Review. Vol. I. Nr. 12. London 1891. A4to. Herr Dr. Julius Naue in Miinchen. 882. Pråhistorische Blåtter. 1891. II. Jahrg. Nr. 6. (M. Titel u. Reg.) Munchen 1891. : Rettelse til S. 23: M. G. Massaroli, Bagnacavallo. =402. G.Massaroli. Grande inscription de Nabuchodonosor (Extr. du «Muséon», Revue internationale, Louvain 1889). Tillæg I. Register til Bogliste 1891. 49 Hi: Oversigt over de lærde Selskaber, videnskabelige Anstalter og offentlige Bestyrelser, fra hvilket det K. D. Viden- skabernes Selskab i Aaret 1891 har modtaget Skrifter, samt alfabetisk Fortegnelse over de Personer, der i samme Tidsrum have indsendt Skrifter til Selskabet, alt med Henvisning til foranstaaende Boglistes Numre. (De i foranstaaende Bogliste med ” mærkede Nr. ere ikke afgivne til Universitets- Bibliotheket.) Danmark. Universitets-Kvæsturen i København. Nr. 651. Kommissionen for Ledelsen af de geologiske og geografiske Undersøgelser i Grønland, København. Nr. — Det kongl. Akademi for de skønne Kunster i København. Nr. 654. Generalstabens topografiske Afdeling, København. Nr. 165. Det Danske Meteorologiske Institut, København. Nr.1, 55—56, 91, 133, 166, 209, 250, 299, 376—377, 403—404, 506—507, 652—653, 781, 814, 848. Dir. f. den grevel. Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse, København. Nr. 655. Det philologisk-historiske Samfund, København. Nr. — Islenzkt Fornleifafélag, Reykjavik. Nr. — Norge. Det Kgl. Norske Frederiks Universitet, Kristiania. Nr. 2. Det Kgl. Norske Universitets-Observatorium, Kristiania. Nr. 656. Å 50 Tillæg IL. Register til Bogliste 1891. Norges Universitets-Bibliothek, Kristiania. Nr. 300. Den Norske Nordhavs-Expeditions Udgiver-Komité, Kristiania. Nr. 134. Den Norske Gradmaalingskommission, Kristiania. Nr. — Norges Geografiske Opmaaling, Kristiania. Nr. 92—94. Videnskabs-Selskabet i Kristiania. Nr. 4. Det Norske Meteorologiske Institut, Kristiania. Nr. 3. Den Physiographiske Forening, Kristiania. Nr. — Redaktionen af Archiv for Math. og Naturvidensk., Kristiania. Nr. — Bergens Museum. Nr. 57, 135, 210, 251, 405, 508, 760, 849. Stavanger Museum. Nr. 406. Det kgl. Norske Videnskabers Selskab, Trondhjem. Nr. — Tromsø Museum. Nr. 252—253. Sverre: Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm. Nr. 5, 58, 95—97, 167, 254, 378, 407, 509, .782. Kongl. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademien, Stockholm. Nr. 255, 510. Sveriges Geologiska Undersokning, Stockholm. Nr. — Kongl. Carolinska Universitet i Lund. Nr. 301, 408. Kongl. Universitetet i Upsala. Nr. 783. Universitetets Observatorium i Upsala. Nr. 409. Kongl. Vetenskaps-Societeten i Upsala. Nr. 657. Rusland og Finland. L'Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. Nr. 59, 256, 379, 410—411, 815. L'Observatoire Physique Central de Russie å St.-Pétersbourg. Nr. 257, 658 L'Øbservatoire Central Nicolas, St.-Pétersbourg. Nr. 412—414. La Commission Imp. Archéologique å St.-Pétersbourg. Nr. — La 'Direction du jardin Impérial de Botanique, St.-Pétersbourg. Nr. — Le Comité Géologique, St.-Pétersbourg. Nr. 511—512, 659. La Société Impériale-Russe de Géographie, St.-Pétersbourg. Nr. 761. La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. Nr. 60, 302—303, 415—416, 513. La Société Imp. des Amis d'Histoire naturelle, d'Anthropologie et d'Ethno- graphie å Moscou. Nr. — Les Musées Public et Roumiantzow å Moscou. Nr. — Der Verein zur Kunde Osels, Arensburg. Nr. 514. Tillæg II. Register til Bogliste 1891. 5I1 Das Meteorologische Observatorium der kais. Univ., Dorpat. Nr. 417, 515. Die Naturforscher-Gesellschaft bei der Univ. Dorpat. Nr. — L'Administration des Mines du Caucase et du Transcaucase, Tiflis. Nr. — Das Tifliser Physikalische Observatorium, Tiflis.. Nr. 334—335. Geologiska Kommissionen, Helsingfors. Nr. 516. Finska Vetenskaps-Societeten, Helsingfors. Nr. — L'institut Météorologique de la Société des Sciences, Helsingfors. Nr. — Societas pro Fauna et Flora fennica, Helsingfors. Nr. — La Société Finno-Ougrienne, Helsingfors. Nr. 418. Sållskapet for Finlands Geografi, Helsingfors. Nr. — Storbritanien og Irland. The Royal Government of Great Britain. Nr. — The Under Secretary of State of India, London. Nr. 419, 850. The British Association for the Advancement of Science, London. Nr. — The British Museum, London. Nr. 420—433. The Royal Society of London. Nr. 98, 168, 258, 380, 434, 517, 660—662. The Royal Astronomical Society, London. Nr. 6, 99, 169, 259, 336, 435, 518, 784. The Royal Geographical Society, London. Nr. 7, 61, 136, 211, 337, 436, 519, 663, 785,:851. The Geological Society of London. Nr. 260, 437, 520. The Linnean Society, London. Nr. 786—788. The Meteorological Office, London. Nr. 62—63, 100—102, 261, 664—669. The Royal Microscopical Society, London. Nr. 8, 212, 438, 521, 762. The Physical Society of London. Nr. — The Zoological Society of London. Nr. 439, 522—523, 816—817. The Astronomer Royal, Royal Observatory, Greenwich, London. Nr. 137. The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London. Nr. 9, 64, 103, 138, 170, 213, 262, 30£, 338, 381, 440,7524,: 670,7763,-789,7818,7852. The Birmingham Philosophical Society Nr. — The Cambridge Philosophical Society, Cambridge. Nr. 263—264, 790. The Yorkshire Geological and Polytechnic Society, Halifax. Nr. 527. The Leeds Philosophical and Literary Society. Nr. 525—526. The Literary and Philosophical Society af Liverpool. Nr. — The Liverpool Biological Society, Liverpool. Nr. 671. The Manchester Literary and Philosophical Society, Manchester. Nr. 10, 65—66, 214, 339, 853. The Radcliffe Trustees, Oxford. Nr. — The Marine Biological Assoc. of the United Kingdom, Plymouth. Nr. 441, 819. AY 592 Tillæg II. Register til Bogliste 1891. The Royal Society of Edinburgh. Nr. 764—765. The Edinburgh Geological Society, Edinburgh. Nr. 215. The Royal Physical Society, Edinburgh. Nr. 382, The Royal College of Physicians, Edinburgh. Nr. 216. The Scottish Meteorological Society, Edinburgh. Nr. — The Royal Observatory, Edinburgh. Nr. 217. The Provost and Senior Fellows of Trinity College, Dublin. Nr. — The Royal Irish Academy, Dublin. Nr. 528—530, 766, 820—821. The Royal Dublin Society. Nr. 672—673. The Royal Geological Society of Ireland, Dublin. Nr. — The Armagh Observatory, Ilreiand. Nr. — Nederlandene. Het Koninklijk Ministerie van Binnenlandsche Zaken, 'sGravenhage. Nr. 265, 442, 674. Koninkl. Consulaat-General der Nederlanden te Kopenhagen. De Koninklijke Akademie van Wetenschappen te Amsterdam. Het Kon. Zoologische Genootschap, Natura artis magistra, Nr. — L'Ecole Polytechnique de Delft. Nr. 11, 171, 535, 675. De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. 443, 676. La Fondation Teyler å Harlem. Nr. 383, 536. De Nederlandsche Botanische Vereeniging, Leiden. Nr. De Sterrewacht te Leiden. Nr. 67—68. - 44 La Société Batave de Philosophie expérimentale, Rotterdam. Nr. 822. Nr. 531—534. te Amsterdam. Nr. 218, 266, NE sine: Het Physiologisch Laboratorium der Utrechtsche Hoogeschool, Utrecht. Nr. — Het Koninklijk Nederlandsch Meteorologisch Instituut te Utrecht. Nr. 69, 537. Het Provinciaal Utrechtsch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen te Utrecht. Nr. 384—385, 538. Belgien. L'Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux-Arts de Belgique, Bruxelles. Nr. 677—684. L'Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruxelles. 305—306, 386, 445, 539, 685, 791. Musée Royal d'Histoire naturelle de Belgique, Bruxelles. L'Observatoire Royal de Bruxelles. Nr. — La Société Entomologique de Belgique å Bruxelles. Nr. La Société Royale des Sciences de Liege. Nr. — Nr. Nr. 12701895E215; Tillæg I. Register til Bogliste 1891. 53 Frankrig. Le Ministére de I!'Agriculture et du Commerce, Paris. Nr. — Le Ministére du Commerce et de MIndustrie, Paris. Nr. — Le Ministére de VInstruction publique, Paris. Nr. — Les Ministéres de la Marine et de VInstruction publique, Paris. Nr. — Le Ministére de la Guerre, Paris. Nr. 540. L' Institut de France, Paris. Nr. — L'Académie des Sciences de VFInstitut de France, Paris. Nr. 446—447, L'Académie des Inscriptions et des Belles Lettres de FInstitut de France, Paris. Nr. — L'Académie des Sciences Morales et Politiques de F'Institut de France, Paris. Nr.— L'Observatoire de Montsouris, Paris. Nr. 686. Les Professeurs-Administrateurs du Muséum d'Histoire Naturelle, Paris. Nr. 541. La Société Botanique de France, Paris. Nr. 70, 104, 140, 307, 387, 448 687.767, 823: La Société Géologique de France, Paris. Nr. 220, 543. 542, L'Ecole Polytechnique, Paris. Nr. 544. La Société Zoologique de France, Paris. Nr. 545—547. M. le Directeur Adr. Dollfus, Paris. Nr. 71—72, 141, 221, 308—309, 449, 548—550, 688, 792, 854. La Société Linnéenne du Nord de la France, Amiens. Nr. 551—552. La Société des Sciences physiques et naturelles de Bordeaux. Nr. 553—554. La Société Linnéenne de Bordeaux. Nr. 555. L'Académie nationale des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Gaen. Nr. 556. La Société nationale des Sciences naturelles &c. de Cherbourg. Nr. 557 L'Académie des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Dijon. Nr. 558. L'Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Lyon. Nr. — La Société d'Agriculture de Lyon. Nr. — La Société Linnéenne de Lyon. Nr. — L'Académie des Sciences et Lettres de Montpellier. Nr. — La Société des Sciences de Nancy. Nr. 559—560. L'Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Rouen. Nr. 561. La Société d'Histoire naturelle de Toulouse. Nr. — Schweiz. La Société de Physique et d'Histoire naturelle de Genéve. Nr. 562. La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne. Nr. 222, 450, 689. Die Naturforschende Gesellschaft in Zurich. Nr. 223, 563. Der internationale Entomologenverein, Zirich-Hottingen. Nr. 13, 73, 105, 142, 173, 224, 267, 310, 340, 451, 564, 690, 793. 54 Tillæg II. Register til Bogliste 1891. Tyskland. Die Konigliche Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. Nr. 268, 565—566, 691. Das kønigl. Preuss. Meteorologische Institut, Berlin. Nr. 143—145, 341, 692. Die Physikalische Gesellschaft zu Berlin. Nr. 174, 311. Das kånigl. Christianeum, Altona. Nr. — Der Verein fir Naturwissenschaft zu Braunschweig. Nr. 693. Der Naturwissenschaftliche Verein zu Bremen. Nr. 452. Die Historische Gesellschaft des Kunstlervereins, Bremen. Nr. 694. Schlesische Gesellschaft fur vaterlåndische Cultur, Breslau. Nr. 695. Die Naturforschende Gesellschaft in Danzig. Nr. 14, 567. Der naturwissenschaftliche Verein in Elberfeld. Nr. — Die Physikalisch-Medicinische Societåt zu Erlangen. Nr. 568. Der naturwissenschaftliche Verein des Regierungsbezirks Frankfurt a.0. Nr.312. Die Oberhessische Gesellschaft fir Natur- und Heilkunde, Giessen. Nr. — Die Kånigliche Gesellschaft der Wissenschaften zu Gåttingen. Nr. 453—454. Der Naturwissenschaftliche Verein von Neu-Vorpommern und Rugen, Greifs- wald. Nr: 175: Die kaiserlich Leopoldinisch-Carolinische Deutsche Akademie der Natur- forscher, Halle a/S. Nr. 146—147. Die Naturforschende Gesellschaft zu Halle a/S. Nr. — Die Naturwissenschaftliche Verein fir Sachsen und Thuringen in Halle a/S. Nr. 824. Naturhistorisches Museum zu Hamburg. Nr. 455. Der Verein fir Naturwissenschaftliche Unterhaltung zu Hamburg. Nr. — Die Mathematische Gesellschaft in Hamburg. Nr. 176. Die kon. åffentl. Bibliothek zu Hannover. Nr. — Die Medizinisch-Naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. Nr.225, 569, 696. Der Verein fir Naturkunde, Kassel. Nr. 570. Die Universitåt zu Kiel. Nr. 697—699. Die kånigl. Sternwarte bei Kiel. Nr. 388. Der Naturwissenschaftliche Verein fir Schleswig-Holstein, Kiel. Nr. 458, 825. Die Gesellschaft fir Schleswig - Holstein - Lauenburgische Geschichte, Kiel. Nr. 456—457. Schleswig-Holsteinisches Museum fur vaterlåndischer Alterthumer, Kiel. Nr.— Die Kommission zur wissenschaftlichen Untersuchung der deutschen Meere in Kiel. Nr. 177—179, 342—343, 700, 768. Die Physikalisch-oekonomische Gesellschaft zu Kånigsberg. Nr. 571. Die kån. Såchsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. Nr. 15, 106, 180, 226, 313—314, 459—460, 701—702, 826. Tillæg H. Register til Bogliste 1891. : 55 Die Astronomische Gesellschaft, Leipzig. Nr. 74, 107, 461, 572. Die Firstlich Jablonowski'sche Gesellschaft, Leipzig. Nr. 573—574, Der Verein fir Geschichte des Bodensee's und seine Umgeb., Lindau. Nr. Die Geographische Gesellschaft und das Naturhistorische Museum in Libeck. Nr. 855—856. Die konigl. Bayerische Akademie der Wissenschaften zu Minchen. Nr 181, 315, 462—464, 575, 703. Die kånigl. Sternwarte bei Månchen. Nr. 827. . Die Gesellschaft fir Morphologie und Physiologie, Munchen, Nr. 576, 704. Das Direktorium des Germanischen National - Museums in Nurnberg. Nr. 182—184. Der Oflfenbacher Verein får Naturkunde, Offenbach. Nr. — Der Naturwissenschaftliche Verein zu Osnabruck. Nr. — Towarzystwo przyjaciol nauk w Poznaniu. Nr. 769—770. Das konigl. Staatsarchiv, Stuttgart. Nr. — Das kon. Statistische Landesamt, Stuttgart. Nr. 16, 465. Cotta'sche Buchhandlung, Stuttgart. Nr. 249. Der Nassauische Verein fur Naturkunde, Wiesbaden. Nr. 108, 857. Die Physikalisch - Medicinische Gesellschaft in Wurzburg. Nr. 227— 228, 466—467, 705—706. Østerrig og Ungarn. Die kaiserliche Akademie der Wissenschaften in Wien. Nr. 269—273, 468, 794—799. Die Anthropologische Gesellschaft in Wien. Nr. 109, 344, 577. Die kais.-kon. Geographische Gesellschaft in Wien. Nr. 578. Die kais.-kånigl. Geologische Reichsanstalt in Wien. Nr. 17, 148, 229, 316, 469, 579—580, 707, 771, 858. Das kais.-kon. Gradmessungs-Bureau, Wien. Nr. 18. Die kais.-kon. Central-Anstalt fur Meteorologie und Erdmagnetismus in Wien. Nr. 149, 859. Das kais.-kon. Naturhistorische Hofmuseum in Wien. Nr. 110, 581. Die kais.-kån. Zoologisch-Botanische Gesellschaft in Wien. Nr. 111, 582, Die kon. Bohmische Gesellschaft der Wissenschaften in Prag. Nr. 274—275. Jubilejni fønd, — Die kais.-kon. Sternwarte zu Prag. Nr. 772. Spolek Chemiku Geskych, Prag. Nr. 583, 828, 860. L'Académie des Sciences de Cracovie. Nr. 19, 112, 185, 276, 345, 470, 584, 829. Der Naturwissenschaftliche Verein får Steiermark, Graz. Nr. — 56 Tillæg I. Register til Bogliste 1891. La Societå Adriatica di Scienze Naturali in Trieste. Nr. — II Museo civico di Storia naturale, Trieste. Nr. — Magyar Tudomånyos Akadémia, Budapest. Nr. — Hrvatsko Arkeologicko Druztvo, Zagreb (Agram). Nr. 150, 317, 585, 800. La Société d'Histoire naturelle Croate (Hrvatsko Naravoslovno Druzivo) å Zagreb (Agram). Nr. — Der Verein fur Natur- und Heilkunde zu Pressburg. Nr. — Italien. II Ministero della istruzione pubblica, Roma. Nr. 861. Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma. Nr. 20, 113, 186, 277, 346, 471,.-586, 709, 801, 862. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. Nr. 21, 75, 114, 151, 230, 278—279, 318, 389, 472—473, 587—588, 710—711, 773, 802—803, 830. La Societå Italiana delle Scienze (detta dei XL), Roma. Nr. — La Societå Geografica Italiana, Roma. Nr.22, 115, 187, 319, 474, 589, 712, 831. II Real Comitato Geologico d'Italia, Roma. Nr. 23, 231, 590, 713, 863. L'Accademia delle Scienze dell Istituto di Bologna. Nr. 591—593. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. Nr. 24, 76, 116—119, 152, 188—189, 232—234, 280—281, 320—321, 347, 390—391, 475—476, 594—595, 714, 774, 804—806, 832, 864. La Reale Accademia della Grusca, Firenze. Nr. 153, 348. II R. Istituto di Studi superiori pratici, Firenze. Nr. 282—284. La Societå Entomologica Italiana, Firenze. Nr. 349. La Societå Italiana di Antropologia, Etnologia e Psicologia comparata, Firenze. Nr: 32205967715; Il Museo Civico di Storia naturale, Genova. Nr. 154. II Reale Istituto Lombardo di Scienze e Lettere, Milano. Nr. 834—835. La Regia Accademia di Scienze, Lettere ed Arti, in Modena. Nr. 598. La Societå Reale di Napoli. Nr. 190. L'Accademia delle Scienze fisiche e matematiche, Napoli. Nr. 351. L'Accademia Pontaniana, Napoli. Nr. 155—156. Die Zoologische Station, Director Prof. A. Dohrn, zu Neapel. Nr. 323, 599. La Societå Toscana di Scienze Naturali, Pisa. Nr. 600. La Reale Accademia dei Fisiocritici di Siena. Nr. 25, 324, 478, 601, 717, 836. L'Osservatorio della R. Universitå di Torino. Nr. — La Reale Accademia delle Scienze di Torino. Nr. 26—27, 191, 285—286, 392, 602, 837—-838. 11 Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti, Venezia. Nr. 28, 839—840. Tillæg I. Register til Bogliste 1891. 57 La Sociéta Italiana dei Microscopisti, Acireale. Nr. 479, La Sovrintendenza agli Archivi Siciliani, Palermo. Nr. — Spanien. La Real Academia de Ciencias Exactas &c. de Madrid. Nr. - Gaceta de Instruccion publica, Madrid. Nr. 132, £ La Real Academia de Ciencias nat. v Artes de Barcelona. Nr. — El Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando. Nr. 29—30, 775. Portugal. Academia Real das Sciencias, Lisboa. Nr. 352. La Commission des travaux géologiques du Portugal, Lisbonne. Nr. — Rumænien. Academia Romåna, Bucuresci. Nr. 77—79, 120, 718. Les Étudiants Universitaires, Bucarest. Nr. 333. Grækenland. H”EJvezå BiB2e0dnzn tis 'EA2ddoc, åv ”Admvatc. Nr. 480. 1 i MESTJ NEDE, , / Serbien. L'Académie Royale de Serbie, Belgrade. Nr. 31, 235—236, 719—720, 807. Amerika. The Commissioners of the New York State Survey, Albany, New York. Nr. — The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. Nr. 80, 192, 325,353—357, 481, 603—604. The Peabody Institute of the City of Baltimore. Nr. 605. The American Academy of Arts and. Sciences, Boston. Nr. 34, 606. The Boston Society of Natural History, Boston. Nr. 32—33, 721. The Buffalo Society of Natural Sciences, Buffalo. Nr. — The Astron. Observatory of Harvard College, Gambridge, Mass. Nr. 157—158, 326—327, 482. The Museum of Comparative Zodlogy, at Harvard College, Cambridge, Mass. NE 303 SL ISIS D EPS SÆR 60 TRT TE The Newberry Library, Chicago. Nr. — The Davenport Academy of Natural Sciences, Davenport, lowa. Nr. — The Scientific Laboratories of Denison University, Granville, Ohio. Nr. 36. lowa Weather Service, Iowa City, Iowa. Nr. == The . Tillæg II. Register til Bogliste 1891. Washburn Observatory of the Univ. of Wisconsin, Madison. Nr. 193. Wisconsin Academy of Science, Arts and Letters, Madison. Nr. — Meriden scientific Association, Meriden. Nr. 358. Geological and Natural history Survey of Minn., Minneapolis. Nr. 608—609. Connecticut Academy of Arts and Sciences, New Haven. Nr. 484. Observatory of Yale University, New Haven. Nr. 37, 610. Prof. James D. and E.S. Dana, New Haven, Conn. Nr. 38, 122, 194, 359—360, The The The The The The The The The The The The The The The The The The The The The The The The The The The 61195723: New Orleans Academy of Sciences, New Orleans. Nr. — New York Academy of Sciences, New York. Nr. 195—196, 724. American Geographical Society, New York. Nr. 123, 361, 612, 777. American Museum of Nat. History, Central Park, New York. Nr. 39, 3628725: Astor Library, New York. Nr. 197. New York Microscopical Society, New York. Nr. 124, 363, 613, 841. Ohio State Board of Agriculture, Ohio. £ Nr. — American Philosophical Society, Philadelphia. Nr. 364, 726. Historical Society of Penn., Philadelphia. Nr. — Second Geological Survey of Penn., Philadelphia. Nr. 365—367. Academy of Natural Sciences of Philadelphia. Nr. 82, 237, 614—615 Wagner Free Institute of Science of Philadelphia. Nr. — Woman's Medical College, Philadelphia. Nr. 727. Portland Society of Natural history, Portland. Nr. — Rochester Academy of Science, Rochester, N. Y. Nr. 238. Academy of Science of St. Louis. Nr. 616. Missouri Botanical Garden, St. Louis. Nr. 368, 617. Minnesota Historical Society, St. Paul. Nr. 239, 778. American Association for the Advancement of Science, Salem. Nr. — Essex Institute, Salem. Nr. — Peabody Academy of Sciences, Salem. Nr. — California Academy of Sciences, San Francisco. Nr. 125. Geographical Society of the Pacific, S. Francisco. Nr. 728. Lick Observatory, Mt. Hamilton near San José, Cal. Nr. — Gomptroller of the Currency, Washington. Nr. — U. S. Departm. of Agriculture, Washington. Nr. 40. Chief Signal Officer of the U. S. army, Washington. Nr. 41, 83, 198, 240, 288, 393, 485, 618—619, 729. Weather Bureau. Nr. 842—843. The U. S. Coast and Geodetic Survey, Washington. Nr. 241, 328, 620, 779, 808. The U. S. Geogr. Surveys W. of the 100. Merid., Washington. Nr. — Tillæg I. Register til Bogliste 1891. 59 … The U. S. Geological Survey, Dep. of the Int., Washington. Nr. 199—202. The United States Naval Observatory, Washington. Nr. 42, 160, 621. The Bureau of Education (Dep. of the Int.), Washington. Nr. 203. The National Academy of Sciences, Washington. Nr. — The Philosophical Society of Washington. Nr. — The Smithsonian Institution, Washington. Nr. 43—44, 126—127, 369, 394, 486, 622—626, 730—732, 809, 866. The Surgeon General's Office, U. S. Army, Washington. Nr. 128. The Geol. and Natural history Survey of Canada, Ottawa. Nr. 487, 627. The Canadian Institute, Toronto. Nr. 289, 488—490. The Nova Scotia Inst. of Natural Science, Halifax. Nr. 733. Observatorio Meteorolågico-Magnético Central de México. Nr. 45, 84, 204, 290—292, 329, 395, 628, 734. La Sociedad Mexicana de Historia natural, México. Nr. 46, 205, 735. La Sociedad de Geografia y Estadistica de la Republica Mexicana; México. Nr. — La Sociedad cientifica «Antonio Alzate», México. Nr. 206, 491, 629, 867. Real Colegio de Belen, Habana. Nr. 492. La Direccion general de Estadistica, Guatemala. Nr. 630. El Observatorio nacional de Santiago, Chile. Nr. — Deutscher wissenschaftlicher Verein zu Santiago, Chile. Nr. 868. Observatorio do Rio de Janeiro. Nr.47, 161, 207, 370, 493, 631—632, 736, 844. Museu nacional do Rio de Janeiro. Nr. — El Museo Nacional de Buenos Aires. Nr. 633. La Academia Nacional de Ciencias de la Republica Argentina, Cordoba. Nr. 845. Åsien. De Kon. Natuurkundige Vereeniging in Nederlandsch-Indie, Batavia. Nr. 634. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen. Batavia. Nr. 48—50, 293—294, 494—495, 737—739. Het Magnetisch en Meteorologisch Observatorium te Batavia. Nr. 396—397. Den botaniske Have i Buitenzorg, Java. Nr. 810. The Government of Bengal, Calentta. Nr. — The Geological Survey of India, Calcutta. Nr. 85, 635, 780, 869—872. The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. Nr. 86—88, 371, 636, 846, 873—876. The Government Observatory, Madras. Nr. 740. The Imperial University of Tokyo, Japan. Nr 637. The Seismological Society of Japan (Imp. Univ.), Tokyo. Nr. 51. 60 Tillæg II. Register til Bogliste 1891. Afrika. La Société Khédiviale de Géographie, au CGaire. Nr. 638. Australien. The Post Office and Telegraph Dep. Adelaide. Nr. 295. The Royal Society of Victoria, Melbourne. Nr. 242. The Linnean Society of New South Wales, Sydney. Nr. 372, 496, 639, 877. The New Zealand Institute, Wellington. Nr. 741. Personer. Albert, Prins af Monaco, Sekretariat i Paris. Nr. 497. Ameghino, Fl., Professor, Buenos Aires. Nr. 243, 398, 640, 742, 811. d'Ancona, Åless., Professor, Pisa, Selsk. udenl. Medl. Nr. 373, 743. Anonymus, se Massaroli. Backhouse, T. W., Sunderland. Nr. 744. Bauer, G., Professor, AÅgram. Nr. 745. Beam, W., M. D., Philadelphia, se Leffmann. Benndorf, Otto, Geh. Professor, Dr., Wien, Selsk. udenl. Medl. Nr. 878. Benson, L. S., New York. Nr. 129. Blake, Cl. J., M.D., Boston. Nr. $879—880. Borsari, F., Professor, Neapel. Nr. 244—-245. Boucard, A., Naturhistoriker, London. Nr. 248, 881. Bryant, Will. S., Boston, se Blake. Chadt, J. ev., Forstadjunkt, Bøhmen. Nr. 246. Chervin, Dr. Direktør, Paris. Nr. 641. Chiarugi, G., Professor Dr., Florens. Nr. 350, 477, 597, 716, 833, 865. Dollfus, Adr., Direktør. Nr. 71—72, 141, 221, 308—309,. 449, 548—550, 688, 792, 854. Duffey, J.. C., St. Louis. Nr. 296. Dupont, E., Bryssel. Nr. 297. Eberstein, L. F. Friherre, Berlin. Nr. 642. Gaia, J. J. Ribeiro, S. Joao da Barra. Nr. 746. Ganser, AÅ., Graz. - Nr. 298. Ganzenmuller, K., Dr., Weimar. Nr. 399. Gauthier-Villars, Bogforlægger, Paris. Nr. 374, 747. Herrick, C. L., Professor, Cincinnati. Nr. 400, 643, 847. Kårolyi, T., Greve, Budapest. Nr. 708. Kokscharow, N. v., Generalmajor, St. Petersborg, Selsk. udenl. Medl. Nr. 498. Kåolliker, A., Professor Dr., Wirzburg, Selsk. udenl. Medl. Nr. 89, SER Tillæg MH. Register til Bogliste 1891. 61 Kronecker, L., Prof. Dr., Berlin, Selsk. udenl. Med!. Nr. 375. Lallemand, L., Paris. Nr. 162, 330. Langlev, S. P., Sekr. v. Smithson. Inst., Washington. Nr. 748. Leconte, F., Professor, Gand. Nr. 401, 812. Leffler, G. Mittag-, Prof. Dr., Stockholm, Selsk. udenl. Medl. Nr. 52, 163, 644, 749. Leffmann, H. M. D., Philadelphia. Nr. 645. Leydig, Fr. v., Gehraad., Prof. Dr. med., Rothenburg, Selsk. udenl. Medl. Nr. 53, 646 Liljeborg, Prof. em., Upsala, Selsk. udenl. Medl. Nr. 499. Massaroli, G., Bagnocavallo. Nr. 402. (Se S. 48.) Maxwell, J. C1., Professor, Cambridge. ; Nr. 331. Mueller, F. v., Baron, Melbourne, Selsk. udenl. Medl. Nr. 647, 813. Nathorst, A. G., Prof. Dr., Intendant, Stockholm, Selsk. udenl. Medl. Nr. 500. Naue, J., Dr., Munchen. Nr. 164, 332, 501, 648, 750, 882. Nicholson, H. H., Direktor, Lincoln. Nr. 502, 751. Nipher, Fr. E., Professor, St. Louis. Nr. 247. Paris, G. B.-P., Professor, Paris, Selsk. udenl. Medl. Nr. 130. Flerce, G. W., Boston. "Nr. "752: BIRI FOA LT, Kristiania: ” Nr-503. Prusik, F. X., Professor, Prag. Nr. 504. Quaritch, B., Bookseller, London. Nr. 753. Kouvier, J:NDr;- Paris Nr2 1754: Schram, R., Dr., Direktør, Wien. Nr. 755. Steenstrup, Joh., Prof. Dr. jur., Selsk. Medl., København. Nr. 131. Terry, J.,, New York. Nr -208. Thorkelsson, Jon, Dr., Rektor ved Reykjaviks lærde Skole, Selsk. Medl. Nz:554, 75675734 Warming, E., Professor, Selsk. Medl., København. Nr. 90. Watzlawik, Fr., Berlin. Nr. 505. Weber, Albr., Prof. Dr., Berlin, Selsk. udenl. Medl. Nr. 649. Welch, C. E., Dr., Vineland, New Jersey. Nr. 650. Wolff, A. A., Prof. Dr., Præst, København. Nr. 758—759. 62 Tillæg III. Sag- og Navnefortegnelse. LL Sag- og Navnefortegnelse. Algorithmers Betydn. for Taltheorien, Medd. af Dr. J. P, Gram, S. (65). Allotrope - Tilstandsformer hos nogle Grundstoffer, Afhdl. indsendes af Dr. Emil Petersen, S. (47), Betænkn., S. (53)—(54), opt. i Skr., S. (64), (75). d' Ancona, Al., Professor, Pisa, opt. til udenl. Medl., S. (47), (74), takker for Op ;S53(55): Astronomisk Prisopg. for 1889, Besvarelse bedømmes og Guldm. tilkendes, S. (22)—(26), fransk Overs. af Bedømm. p. VII--XI. Aufrecht, Th., Dr. phil., fh. Prof., Heidelberg, opt. til udenl. Medl., S. (47), (74), takker for Optag., S. (60). Benndorf, Otto, Professor, Dr. phil., Wien, opt. til udenl. Medl., S. (47), (74), takker for Optag., S. (55). Blinkenberg, Clw., cand. mag., Afhdl. om «Eretriske Gravskrifter», opt. i Skr., S. (60), (75). Blodtrykket i det lille Kredsløb, Undersøgelser af Dr. med. V. Henriques, indsendes, S. (64), Betænkn., S. (66)—(67), opt. i Overs. paa fransk S. 291—304. Boas, J. E. V., Dr. phil., Docent, opt. til Selsk. Medl., S. (47), (73). Bock, Joh., stud. med., og Prof., Dr. Chr. Bohr, Forsøgsrække over Luft- arters Absorption i Vand, opt. i Overs. påa fransk, S.84—115. Bohr, Clw., Professor, Dr., medd. Forsøg over Lungens Innervation ved cand. med. V. Henriques, S. (16), fremlægger en af cand. med. Schierbeck udf. Unders. over Mængden af Kulsyre i Ventriklen, og bliver Medl. af Udv. desang., S.(48), Medl. af Udv. ang. Dr. med. V. Henriques" Afhl., S. (55), (sammen med J. Bock) Forsøg over Luftarters Absorption i Vand, opt. i Overs. påa fransk, S.84—115, Medd. om Nervesystemets Indflydelse paa Dannelsen af Ilt i Fiskenes Svømmeblære, S. (61), Medl. af Udv. ang. Dr. med. V. Henriques' Afhdl. Blodtrykket i det lille Kredsløb, S. (64). Bréal, M. J. Å., Professor, Medl. af det franske Institut, opt. til udenl. Medl., S. (47), (74), takker for Optag., S. (53). Brefeldt, Oscar, Prof., Dr., Direktør, Munster, opt. til udenl. Medl., S. (47), (73), takker for Optag., S. (55). Tillæg Ill. Sag- og Navnefortegnelse. 63 Budapest, det ungarske Akad. søger Oplysn. om Pater Hell's Expedition, S. (15). Budget for 1892 fremlægges, S. (68), trykt S. (69)—(72). Bøgens Svamprødder, Prisopg. for det Classenske Legat, besvares, S. (65). Carlsbergfondet, bekoster Fotogr. af Skeletter, S. (22), dets Direktion frem- lægger Aarsberetning, S. (32)—(46), (75), Valg af Tilforordnet ved Laboratoriet, S. (56), (75), tilbyder at bekoste Udgiv. af Rektor Thorkelssons Suppl. til isl. Ordbøger, 3dje Saml., S. (59), (75), sender Selsk. Expl. af «Kbhvn.s Univ. Matr.», Bd. II, 1—2. Hæfte, S. (64). Carlsberg-Laboratoriet sender «Meddelelser», Bd. III, iste Hæfte, S. (64). Cayley-Brillske Korrespondanceprincip, et Bevis herfor medd. af Prof. H. G. Zeuthen, S. (32). Chievitz, J. H., Professor, opt. til Selsk. Medl., S. (47), (73), Medl. af Udvalget ang. Dr. med V. Henriques' Afhdl. om Lungens Innervation, S. (55), Medd. om Area centr. retinæ i de fire øverste Hvirveldyrklasser, S. (65), opt. i Overs. paa fransk, S. 239—253. Christensen, A., Assistent, indsender en Afhandling om Titrerings-Methoder forsøgte til Bestemmelsen af Chinin 0. s.v., S. (61), Betænkn. S. (62)—(63), opt. i Overs. S.191—238. Christensen, O. T., Dr. phil., Lærer ved Landbohøjskolen, Medl. af Udv. ang. Dr. E. Petersens Afhdl. Grundstoffers allotrope Tilstands- former, S. (47), ang. Ass. A.-Christensens Afhdl. om Titrerings- Methoder, S. (62). Christiansen, C., Professor, giver en Medd. om Betingelserne for Dannelsen af Sne og Is, S. (31), opt. i Overs. S. 44—53. Classenske Legat, Prisopgave udsættes, S. (20), Bedømmelse af en Besvarelse, S. (49)—(52), Besvarelse indkommer, S. (65). Dovendyr, Kæmpe-, Fotogr. fremlægges af Prof. C. F. Liitken, S. (22). Elektriske Svingninger i begræns. hvilende Legemer, fysisk Prisopg., S. (19). Eretriske Gravskrifter, Afhdl. af Cand. mag. Chr. Blinkenberg, opt. i Skrif- terne, S. (60), (75). Erslev, Kr., Professor, Dr. phil., medd. Bemærkn. om C. Paludan Miillers Opfatt. af det Stockholmske Blodbads Forhistorie, S. (53). Espersens Ordbog over den bornh. Dialekt, Bevilling til dens Afslutn. søges af Ordbogskommissionen, S. (59)—(60). Finsen, V., Dr. jur., fh. Højesteretsassessor, Medl. af Udv. ang. Rektor Thorkelssons Andrag. om Understøtt. til Udgiv. af Suppl. til isl. Ordbøger, S. (56). Folkeviser, danske, fra Middelald., Undersøg. herom af Prof., Dr. jur. Joh. Steenstrup, medd., S. (15), opt. i Overs. paa fransk, S. 1—36. Fortegnelse over de af Selsk. udg. vidensk. Arbejder, Tilvejebringelsen heraf til 150-Aarsdagen for Selsk. Stiftelse, S. (68). Fotografier af Kæmpe-Dovendyrs Skeletter, fremlægges af Prof. C. F Liitken, S. (22). Frederiksborg lærde Skoles Bibl. faar Selsk. Skrifter og Regesta dipl., S. (27). 64 Tillæg IL 'Sag- og Navnefortegnelse. Fremlagte Skrifter, S.(15)-(16), (16), (21), (26), (27), (311, (48), (53), (55), (60), (64), (65), (67), (72). Fridericia, J. A., Dr. phil., Medl. af Udv. ang. Fortegn. over Selsk. viden- skabl. Arb., S. (68). Gardiner, S. R., Dr., fh. Prof., Bromley i Kent, opt. til udenl. Medl., S. (47), (74), takker for Optag., S. (55). Gislason, K., Prof., Dr. phil., Selsk. Medlem, død, S. (15), (73). Gram, J. P,, Direktør, Dr., Medd. om Algorithmers Betydning for Taltheo- rien, S. (65). Griffenfelds Virksomhed for Enevældens Befæstelse, Medd. af Rigsarkivar A. D. Jørgensen, S. (66). Græske Ord i de romanske Sprog, filol. Prisopg., S.(17)—(18). Græske Haandskrifter i Pavernes Bibliothek, de første, Medd. af Dr. phil. J. L. Heiberg, S. (67), opt. i Overs. paa fransk, S.305—318. Guldmedaille, Selsk., tilkendes Doc., Dr. E. von Haerdtl i Wien for Be- svar. af en astron. Prisopg., S. (23)—(26), (75), fransk Overs., p. VII—XI. Haerdtl, E. Friherre von, Docent, Dr., Wien, faar Selsk. Guldm. for Besvar. af den astron. Prisopg. for 1889, S.(23)—(26), (75), fransk Overs., p. VII—XI. Heiberg, J. L., Dr., Skolebestyrer, Medd. om de første græske Haandskrifter i Pavernes Bibliothek, S. (67), opt. i Overs. p. fransk, S.305—318. Hell, Pater, Forespørgsel om hans Expedition til Vardø, S. (15). Henriques, V., Dr. med., hans Forsøg over Lungens Innervation, medd. ved Prof. Chr. Bohr. S.(16), Afhdl. herom indsendes til Bedømm., S. (55), Betænkn., S. (63), opt. i Overs. paa fransk, S.254—290, indsender Afhdl. om Blodtrykket i det lille Kredsløb, S. (64), Be- tænkn., S.(66)—(67), opt. i Overs. paa fransk, S. 291—304. Hydrostachys, en Planteslægt, hvorom Medd. af Prof. "E. Warming, S. (16), opt. i Overs. paa fransk, S. 37—43. Høffding, H., Prot., Dr., Bemærkn. om S. Kierkegaard som filosofisk Tænker, S. (67). Iagttagelseslære, alm., anvendt paa Prof. Jul. Thomsens Iagttagelser af Prof., Dr. 7. N. Thluele, 'S. (68). Is og Sne, Beting. for deres Dannelse, Afhdl. af Prof. C. Christiansen, S. (31), opt. i Overs., S. 44—53. Islandske Ordbøger , Suppl. hertil, Begæring om Understøtt. til Udgiv. af 3dje Saml. heraf, fra Rektor Thorkelsson, Reykjavik, og Betænkn. herover, S. (56)—(59). Jolmstrup, Fr., Professor, genvælges til Formand for Kassekommissionen, S(55)) (74). Jørgensen, A. D., Rigsarkivar, Fremstilling af Griffenfelds Virksomhed for Enevældens Befæstelse, S. (66). Jørgensen, S. M., Professor, Dr., giver Medd. om nogle nye ØRhodium- og Chromforbindelser, S. (56), Medl. af Udv. ang. Ass. A. Christensens Afhdl. om Titrerings-Methoder, S. (62). Be Tillæg III. Sag- og Navnefortegnelse. 65 Kassekommissionen fremlægger Regnskabsoversigt f. 1890, S. (27), trykt S. (28)—(30), fratrædende Medlem genvælges, S. (49), (74), dens Formand genvælges, S. (55), (74), Erklæring i Anledning af Kas- sererens Bortrejse, S. (49), i Anl. af Rektor 7'horkelssons Andrag. om Understøtt. til Udgiv. af Suppl. t. isl. Ordbøger, S. (58)—(59), den tiltræder Forslag om Bevilling til Afslutn. af Espersens Ordb. over den bornh. Dialekt, S. (60), Erklær. ang. Udg. af Fortegn. over Selsk. vidensk. Arb., S.(68), den fremlægger Budget for 1892, S. (68), trykt S. (69)-—(72). Kasserer-Embedets Bestyrelse under Kassererens Bortrejse, S. (49). Kierkegaard, S., som filosofisk Tænker, Bemærkn. herom af Prof., Dr. H. Høffding, S. (67). Koefoed, Emil, Cand. mag. & pharm., besvarer en for det Classenske Legat i 1889 udsat Prisopgave, Bedømm., S. (49)—(52), Præmien til- kendes, S. (52), (75), Begæring om Optag. af et Uddrag heraf, S. (60), opt. i Overs. påa fransk, S. 182—190. Kogsbølle, Proprietær, genvælges til Tilforordnet ved Carlsberg-Laboratoriet, S. (56), (75). Krabbe, H., Dr. med., Medl. af Udv. ang. Dr. med. V. Henriques" Afhdl., Blodtrykket i det lille Kredsløb, S. (64). Kulhydrater i vore Kornsorter, Prisopg. for Thottske Legat, S.(19)—(20). Lange, Joh., Prof., Dr., Medl. af Udv. ang. S. Rostowzews Afhdl. Recherches sur I'Ophioglossum, S. (31). Lange, Jul., Professor, Dr., fremlægger nogle Iagtt. om Udvikl. af Figur- tegninger paa græske Vaser, S. (56). Lausen, V., Etatsraad, Dr. phil., hans til Zool. Museum skænkede Skeletter, sæl e74t Leidy, J., Professor, Philadelphia, Selsk. udenl. Med!., død, S. (61), (73). Lorenz. L., Etatsraad, Dr., Selsk. Medl., død, S. (61), (73), Afhdl. Analyt. Unders. om Primtalmængderne, opt. i Skrifterne, S. (64), (74). Lund, G. F. V., Prof, Dr., fhv. Rektor, Selsk. Medl., død, S. (17), (73). Lwungens Innervation, Forsøg herover af cand. med. V. Henriques, medd. ved Prof. Chr. Bohr, S. (16), Afhdl. (Om Nervesyst. Indfl. påa Lungerespirationen) herom indsendes til Bedømm., S. (55), Be- tænkn., S. (63), opt. i Overs. påa fransk, S. 254—290. Liitken, C. F., Prof., Dr., fremlægger Fotogr. af Kæmpe-Dovendyrs Skeletter, S. (22), overtager Kassererforretningerne under Kassererens Bort- rejse, S. (49). Magnetiske Deklinationsmaalinger, Medd. af Bestyrer af meteor. Inst. A. Paulsen, S. (49), opt. i Overs. paa fransk, S.116—136. Meinert, Fr., Dr., Museumsinspektor, giver en Medd. om Mundbygningen hos Pediculus, S. (27), Selsk. Kasserer, rejser bort for et Aar, (S. 49). Miklosich, Fr. X., Hofraad, fh. Prof, Dr. phil., i Wien, Selsk. udenl. Medl., død, S. (31), (73). : Middelalderens danske Folkeviser, Undersøg. herom af Prof., Dr. jur. Joh. Steenstrup, medd., S. (15), opt. i Overs. påa fransk, S. 1—36. (3 66 Tillæg IL. 'Sag- og Navnefortegnelse. Miiller, C. L., Lic. theol., Dr. phil., Etatsraad, Museumsdirektør, Selsk. Medl., død, S. (61), (73). Naturvidenskabelig-mathematisk Klasse fremlægger Bedømmelse af en Be- svarelse af en astron. Opg., S.(22)—(26), fransk Overs. p. VII—XI, af en Opg. for det Classenske Legat, S. (49)—(52). Någeli, C. v., Professor, Dr., Munchen, Selsk. udenl. Medl., død, S. (61), (73). Ophioglossum vulgatum L., -Recherches &c. af S. Rostowzew, fremlægges af Prof. E. Warming, S. (31), Betænkn., S. (48), opt. i Overs. paa fransk, S. 54—83. Ordbogskommissionen søger Bevilling til Afslutning. af Espersens Ordbog over den bornh. Dialekt, S. (59)—(60). Paludan-Miiller, C., Bemærkn. om dennes Opfatt. af det Stockholmske Blodbads Forhistorie, medd. af Prof. Kr. Erslev, S. (53). Paulsen, A., Bestyrer af meteor. Inst., giver en Medd. om magnetiske De- klinationsmaalinger, S. (49), opt. i Overs. påa fransk, S.116—136. Pediculus, Mundbygningen hos denne 0.s.v., Medd. af Museumsinsp. Dr. Fr. Meinert, S. (27). Petersen, Emil, Dr. phil., indsender Afhdl. om nogle Grundstoføers allotrope Tilstandsformer, S. (47), Betænkn., S.(53)—(54), opt. i Skrifterne, S. (64), (75). Petersen, Jul., Prof., Dr., genvælges til Revisor, S. (49). Petersen, O. G., Dr. phil., Docent, opt. til Selsk. Medl., S. (47), (73). Plwytoptocecidier i Danmark, Prisopg. f. Classenske Legat, S. (20). Podostemaceae, nye Bidrag til Kdsk. herom, medd. af Prof. E. Warming, S. (53), Afhdl. IV, opt. i Skr., S. (64), (75). Primtalmængderne, Analyt. Undersøg., Afhdl. af afd. Etatsr., Dr. L. Lorenz, opt. i Skr., S. (64), (74). Prisopgaver udsættes, S. (17)—(21), fransk Overs. "heraf, p. IIIM—VI. Be- svarelser bedømmes, S.(23)—(26), (49)—(52), fransk Overs. heraf, p. VII—XI. Besvarelse indkommer, S. (65). Prytz, P. K., Docent, opt. til Selsk. Medl., S. (47), (73). Præsidenten, har Forfald, S. (61), (67), nedsætter et Udv. i Ferien, S. (62), stiller Forslag om Fortegn. over Selsk. vidensk. Arb., S. (68). Redaktøren fremlægger Skrifter (ved Sekr.), S. (16), (68) og (60), (64), frem- lægger Overs., S. (27), (60), (64), Medl. af Udvalg. ang. Fortegn. over Selsk. videnskab. Arb., S. (68). Regesta dipl. skal sendes til forsk. Bibliotheker, S. (27). Regestakommissionen, S. (14), fortsætter Forarb., S. (75). Regnskabs-Oversigt for 1890, fremlægges, S. (27), trykt S. (28)—(30). Retina, dens Area centralis i de fire øverste Hvirveldyrklasser, Medd. af Professor J. H. Chievitz, S. (65), opt. i Overs. p. fransk, S.239—253. Revisorer, S. (14), Prof. Jul. Petersen genvælges, S. (49). Reykjavik, Landsbibl. faar Selsk. Skrifter og Regesta dipl., S. (27). Rhodanchromammoniakforbindelser, Medd. herom af Dr. O. T. Cristensen, opt. i Skr., S. (68), (75). Rhodium- og Chromforbindelser, Medd. om nogle nye, af Prof. S. M. Jørgensen, S. (56). i se Tillæg I. Sag- og Navnefortegnelse 67 Riemanmn'ske £&- Funktion, Monografi herover, math. Prisopg., S. (18)—(19). Rochester, N. Y., Geological Soc. of America, træder i Bytteforb. m. Selsk., S. (61). Roskilde Kathedralskoles Bibl. faar Selsk. Skrifter og Regesta dipl., S. (27). Rostowzew, S., Recherches sur I'Ophioglossum vulg. L., fremlægges af Prof. E. Warming, S. (31), Betænkn., S. (48), opt. i Overs. paa fransk, S. 54—83. Rostrup, E., Docent, Danmarks Uredineer, Monogr. forelagt, S. (21), Medl. af Udv. ang. S$, Rostowzews Afhdl. Recherches sur 'Ophioglossum, S. (31). Salomonsen, C. J., Dr. med., Docent, opt. til Selsk. Medl., S. (47), (73), Medl. af Udv. ang. cand. mag. Sclwierbecks Afhdl. om Mængden af Kul- syre i Ventriklen, S. (48). Schierbeck, N. P., cand. med., Afhdl. om Mængden af Kulsyre i Ventriklen, forelægges af Prof. Chr. Bohr, S. (48), Betænkn., S. (55), opt. i Overs. påa fransk, S.137—181. Sekretæren henleder Opmærks. paa fremlagte Skrifter, S. (15)—(16), (16), (21), (31), (55), (64), (67), (72), fremlægger for Redaktøren Selsk. Skr., S. (16), (68), Medl. af Udv. ang. Fortegn. over Selsk. vidensk. Arb., S. (68). Smørrets Fedtsyrer, Besvarelse af Prisopg. for det Classenske Legat, Be- dømmelse, S. (49)—(52), ønskes -opt. i Uddr. paa fransk, S. (60), opt. i Overs. S, 182—190. Sorø Akademis Bibl. faar Selsk. Skrifter og Regesta dipl., S. (27). Steenstrup, Joh. C. H. R., Professor, Dr. juris, medd. Undersøg. om de danske Folkeviser fra Middelalderen, S. (15), opt. i Overs. påa fransk, S. 1—36. Stockholmske Blodbads Forhistorie, Bemærkn. om Opfatt. heraf, medd. af Prof. Kr. Erslev, S. (53). Svømmeblæren hos Fiskene, Nervesystemets Indfl. paa Dannelsen af Ilt deri, Medd. af Prof., Dr. Chr. Bohr, S. (61). Sørensen, William, Dr. phil., Afhdl. Om Forbeninger i Svømmeblæren 0. s.v., opt. i Skrifterne, S. (16), (75), opt. til Selsk. Medl., S. (47), (73), assisterer ved Kassererforretningerne under Kassererens Bortrejse, S. (49). Thiele, T. N., Prof., Dr., genvælges til Medl. af Kassekomm., S. (49), Medd. om nogle Regninger efter «Alm. Iagttagelseslæres» Regler 0. s. v., S. (68). Thomsen, Jul., Prof., Dr. med. & phil., Medl. af Udv. ang. Dr. Æ. Petersens Afhdl. Grundstoffers allotrope Tilstandsformer, S. (47), Iagttagelser udjævnede af Prof. T. N. Thiele, S. (68). Thomsen, Vilh., Professor, Dr. phil., Medlem af Udv. ang. Rektor 7Thorkels- sons Andrag. om Understøtt. til Udgiv. af Suppl. til isl. Ordbøger, S. (56), (75). Se Redaktøren. Thorkelsson, J., Rektor, Dr. phil., Selsk. Medl., Reykjavik, søger Understøtt. til Udgiv. af Suppl. til islandske Ordbøger, 3dje Saml., Betænkn. herover, S. (56)—(59), (75). 68 Tillæg IT... Sag- og Navnefortegnelse. Thottske Legat, Prisopg. for, Kulhydrater i vore Kornsorter, S.(19)—(20). Titrerings-Methoder, forsøgte til Bestemm. af Chinin og til dets Adskillelse fra andre China-Alkaloider, inds. af Ass. A. Christensen, S. (61), Betænkn., S. (62)—(63), opt. i Overs., S. 191—238. Tre-Legemers-Problemet, astron. Prisopg. i 1889, Besvarelse tilkendt Guld- medaille, S.(23)—(26), (75), fransk Overs., p. VII—XI. Umwersitetet i Københ., dets Matrikels II, 1—2. H., udg. af Carlsbergfondet. S. (64). Uredineer, Danmarks, Monogr. af Doc. E. Rostrup, forelagt, S. (21). Ussing, J. L., Prof., Dr., fungerer som Vicepræsident, S. (61), (67). Vandet som plantegeogr. Faktor, Medd. af Prof. E. Warming, S. (17). Warming, E., Prof., Dr., giver en Medd. om Slægten Hydrostachys, S. (16), ; opt. i Overs. paa fransk, S.37—43, giver en Medd. om Vandet som plantegeogr. Faktor, S. (17), fremlægger et Arbejde af Hr. S. Rostowzew, BRecherches sur 'Ophioglossum, og bliver Medl. af Udv. til dets Bedømm., S. (31), medd. nye Bidrag til Kdsk. om Fam. Podostemaceae, S. (53), Afhdl. IV, opt. i Skr., S. (64), (75). Vaser, Figurtegninger påa græske, lagttag. om Udvikl. heraf, medd. af Prof. Jul. Lange, S. (56). Weber, Albr., Professor, Dr. phil., Berlin, opt. til udenl. Medl., S. (47), (73), takker for Optag., S. (53). Weber, Will. Professor, Dr., Géttingen, Selsk. udenl. Medl, død, S.(61), (73). Ventriklen, Kulsyremængden deri, Afhdl. af cand. med. Schierbeck, fore- lægges af Prof. Chur. Bohr, S. (48), Betænkn., S. (55), opt. i Overs. paa fransk, S.137—181. Whitney, W. D., Professor, New Haven, opt. til udenl. Medl., S. (47), (74), takker for Optag., S. (60). Videnskabernes Selskab, dets Medl. i Beg. af 1891, S. (5)—(14), dets hist.- filos. Klasse, S. (5), (8), dets naturv.-math. Klasse, S. (7), (10), dets Ordbogskommission, S. (14), (59)—(60), dets Embedsmænd i Beg. af 1891, S. (5), se Sekretær, Redaktør o. fl., dets Kassekommission, S. (14), se Kassekommissionen, Genvalg af Medl., S. (49), (74), af Formand, S.(55), (74), dets Revisorer, S. (14), (49), dets Oversigt udk., S. (27), (60), (64), dets Skrifter udk., S. (16), (60), (64), (68), det udsætter Prisopgaver, S. (17)— (21), fransk Overs. heraf, p- III—VI, dets Bedømmelser af Prisopg., S.(22)—(26), (49)—(52), fransk Overs. heraf, p. VII—XI, det optager nye Medl., S. (47), (73)—(74), det mister Medl., S. (15), (17), (31), (61), (73), det træder i nye Bytteforb., S. (27), (61), Udvalgsbetænkninger, S.(22)—(26), (48), (49)—(52), (53)—(54), (55), (56)—(58), (62)—(63), (63), (66)—(67), Tilbageblik påa dets Virksomhed, S. (73)—(75), Apercu de ses travaux, p. XII—XV. Wimmer, L., Professor, Dr. phil., Medlem af Udv. ang. Rektor Thorkelssons Andrag. om Understøtt. til Udgiv. af Suppl. til isl. Ordbøger, S-:(56). Zeuthen, H. G., Professor, Dr., medd. et Bevis for det Cayley-Brillske Korrespondanceprincip, S.(32). Se Sekretæren. Oversigt over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger dets Medlemmers Arbejder i Aaret 1892. Bulletin de V'Académie Royale des Sciences et des Lettres de Danemark, Copenhague, pour V'année 1892. Med 2 Tavler og Tillæg samt Résumé en francais. ——2—1 00 —2r——— København. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer). 1892—1893. Ved Henvisninger til den første Afdeling, i hvilken Sidetallene ere udmærkede ved et Blad-Ornament, bruges i Stedet for Ornamentet et Parenthestegn, saaledes at f. Ex. (3) betyder << 3 3. Aargangens enkelte Numere udkom : Nr. 1: den 30te April 1892. Nr. 2: den 25de Oktober 1892. Nr. 3: den 20de Februar 1893. (dt) Nå Indholdsfortegnelse til Aargangen 1892. Side EEN Se EN REN ER SERENE SEAL HOT SE RRRRPSERDSRSE SSR SENSE (3)-(4). Fortegnelse over Selskabets Medlemmer, Embedsmænd og faste ERIE SE SEE SN ER sm He (5)-(14). E- Høde den: .15de/Januar:) Oversigt 5, Faa eje isnele e eee (15). 2 9de Januar: Oversigt Kaka VENTE fe lei ry, seet gs (16). er te ebber OVERS 5 re rules es ere (16)-(23). ss HV — — Prisopraver for 1892 fr ed shore (17)-(23). FR —— — 2bde Februar: Oversigt ASER STS ole male sm (23)-(39). =53 sea = Beretning for 1891—92 afgiven af Direktionen for Carlsbergfondet . (24)-(38). HE ie Marts Overs 5 3 URETS rer hev er sERNETe E 2 (39)-(43). En — = Regnskabsoversigt for 1891......- (40)-(42). BR USET Marts Oyersigi SKUE KN FRAT] INNER (43)-(46). I — Se ARTI: Oversigt TT RS SKE oak ever are (47)-(48). Be 2708 April "Overs SES DSE ANES NES al ar el erne (48)-(49). DE ET OVE SEES FADE EET rare melle (49)-(51). BE — 200 Maj OVE SEE Ra eet SNE RRS see ER (51)-(52). BE 2Zide OKiDBErS Overset SANSERNE AR (53)-(58). BE — — ide November: Overs Es 3 ST rare vere (58)-(61). 13: — 18de November (Fesimøde): "Oversigt … 2 2225 200 (61)-(80). 0 — — 2den December: "Oversigt 02 2 AS SRP DS ER (81)-(82). Be Ib DEGEN DSE," OVS as Es Se se ne aL (82)-(88). — — — Budreb tor 1893 2 Ba sc SAS (83)-(86). IEEE DE pa Aare ISG el SANS ENS SEN EUS ere ele (89)-(91). " Betænkninger afgivne til Selskabet findes: Betænkning over Besvarelse af en Prisopgave.... .....-.- (44)-(46). Betænkning (Fausbøll, Vilh.Thomsen) over Lic. E. Heumans Afhdl. Grammatisk studie åfver Santal-språket .....-..-..….- (49)-(50). Betænkning (Jul. Thomsen, Christensen) over Dr. E. Petersens Afhdl. Om den elektrolytiske Dissociationsvarme af nogle ERE SUE AE EST DE Re KASSER NAAR Te ev (54)-(56). Betænkning (Bohr, Salomonsen) over Dr. N. P. Schierbecks Afhdl. Undersøgelser over Kulsyrens Optræden i Ventriklen. ... . - (56)-(57). KÅå N Meddelelser. : Side Adam Paulsen... Communications de VObservatoire magnétique dezGopenhague 2 NSEES ESSEN Sa. 3 SEERE 1— 68. — Perturbation magnétique des 12 et 14 février VEORSLA vecsun ssp ERE AE. UNE REE 69-76 T. N. Thiele. lagttagelsestheoretiske Regninger ang. Bestemmelser af Prof., Dr. Jul. Thomsen af Varmefylde og Vægtfylde for visse Stoffers! vandigenOpPlØøsShIinger … 2 FEER, SE ORNE EREERE 72—141. KB: Regulerinesatkvarmegrader "83. SODE ER EENSE 142—147. E. Hewuman. Grammaåtisk studie dfver Santal-språket......- 148—230. Vilh. Thomsen. Bemærkninger om de khervariske (kolariske) Sprogs Slling FE SESS ENS Så AE SR SE TE NO RERRARRRRR 231—238. J.- E.-V. Boas. Organe copulateur et accouplement du Hanneton. AvecHunesplanehe smagte pl STN SKS ES SES SE SPEER Ba0— 20 N.-P. Schierbeck. Nouvelles recherches sur T'apparition de V'acide Carbonique "dans Kestomaee IA ST SKET SENE FS OELK SE SEERNE 262—275. Résumé du Bulletin de 'Académie Royale des Sciences et des Lettres de Danemark. Page Questions mises åu concours pour l'année 1892 ......-..…… III —1X. Apercu des travaux de I'Académie pendant V'année 1892 ......- SEXIVE Tillæg. SER I Liste over de 1 1892-indkomne. Skrifter 8.5 SEE ERE PS EREE 1—=50: II. Fortegnelse over de Selskaber og Private, fra hvilke Skrifter fre MOLDE RSE E se rs SR SEER SS SETE OST SEESSERE SEES SEN SEER 51—64. INNRES roer Narnehortesnelse ener ER EKS RSS SEE SEE REE 65—71. pe & « + 9 33 kJ Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Medlemmer ' ved Begyndelsen af Aaret 1892. Præsident: Jul. Thomsen. Formand for den hist.-filos. Kl.: J.L. Ussing. Formand for den naturv.-math. Kl.: C.F. Liitken. Sekretær: H.G. Zeuthen. Redaktør: Wz/4. Thomsen. Kassérer: F.V.A. Meinert. A. Indenlandske Medlemmer. Denshistorisk-filosofiske Klæsse. Wegener, C. F., Dr. phil, Gehejme-Konferensraad, fh. Gehejme- - arkivar, Kgl. Historiograf og Ordenshistoriograf; Stk. af Dbg… Dbmd. ("5/12 43.) Ussing, J. L., Dr. phil., LL. D., Professor i klassisk Filologi ved Københavns Universitet; Kmd. af Dbg.”, Dbmd. — For- mand for den hist.-filos. Klasse. (2/12 51.) Mehren, A. M.F. van, Dr. phil., Professor i semitisk-orientalsk Filologi ved Københavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (5/4 67.) Holm, P. E., Dr. phii., Professor i Historie ved Københavns Universitet; Kmd. af Dbg.”, Dbmd. (?/4 67.) Rørdam, H. F., Dr. phil., Sognepræst i Lyngby; RK. af Dbg. Bro Fausbøll, M. V., Dr. phil., Professor i indisk-orientalsk Filologi ved Københavns Universitet; R. af Dbg, Dbmd. (7/4 76.) Medlemmer. SE 6 3% Hist.-fil. Kl. Thorkelsson, Jon, Dr. phil., Rektor for Reykjavik lærde Skole; Rat De (775760 Thomsen, Vilh. L. P., Dr. phil., Professor i sammenlignende Sprogvidenskab ved Københavns Universitet; R. af Dbg. — Selskabets Redaktør. (5/12 76.) Wimmer, L. F. Å., Dr. phil., Professor i de nordiske Sprog ved Københavns Universitet; R. af Dbg. (S/12 76.) Lange, Jul. H., Dr. phil., Professor i Kunsthistorie ved Køben- havns Universitet og Docent ved det Kgl. Kunstakademi ; RUDER 5172) Goos, A. H.F. C., Dr. jur., Minister for Kirke og Undervés- ningsvæsenet, extraordinær Assessor i Højesteret; Kmd. af De SED d.… (28/45830) Steenstrup, Joh. C. H. R., Pr. juris, Professor Rostgardianus i Historie ved Københavns Universitet; R. af Dbg. (2/12 82.) Gertz, M. Cl., Dr. phil., Professor i klassisk Filologi ved Kø- benhavns Universitet; R. af Dbg. (13/4 83.) Nellemann, J. M.V., Dr. jur, Justitsminister og Minister for Is- land, extraord. Assessor i Højesteret; Stk. af Dbg., Dbmd. (7/12 83.) Jørgensen, A. D., Rigsarkivar; R. af Dbg., Dbmd. (”/12 83.) Herberg, J. L., Dr. phil., Bestyrer af Borgerdydskolen i Køben- havn. (7/12 83.) Finsen, V. L., Dr. jur., fh. Assessor i Højesteret; Kmd. af Dbg.?, Dbmd. (78/4 84.) Høffding, H., Dr. phil., Professor i Filosofi ved Københavns Universitet. (77/12 84.) Kroman, K. F.V., Dr. phil., Professor i Filosofi ved Køben- havns Universitet. - (77/12 84.) Erslev, Kr. $. Å., Dr. phil., Professor i Historie ved Københavns Universitet. (7/5 88.) Fridericia, J.. Å., Dr. phil., Underbibliothekar ved Universitets- bibliotheket i København. (75/5 88.) Sundby, Th., Dr. phil., Professor i romanske Sprog ved Københavns Universitet. (75/5 88.) Verner, K. A., Dr. phil., Professor i slavisk Sprog og Litteratur ved Københavns Universitet. (75/5 88.) Naturv.-math. Kl. + 7 3% Medlemmer . Den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse. Steenstrup, J. Jap. Sm., Dr. med. & phil., Etatsraad, fh. Professor i Zoologi ved Københavns Universitet; Stk. af Dbg., Dbmd. (?/11 42.) Hannover, A., Dr. med., Etatsraad, fh. Læge i København ; R.. af. Dbg.,.Dbmd.……(!/4,53.) ÅAndræ, C.C. G., Dr. phil. Gehejme-Konferensraad, fh. Direktør for Gradmaalingen; Stk. af Dbg., Dbmd. (75/4 53.) Thomsen, H.P. J. Jul., Dr. med. & phil., Direktør for den poly- tekniske Læreanstalt, Professor i kemi ved Københavns Universitet; Kmd. af Dbg."', Dbmd. — Selskabets Præsi- dent. (7/12 60.) Rink, H. J., Dr. phil., Justitsraad, fh. Direktør for den Kgl. grøn- landske Handel; R. af Dbg., Dbmd. (?%/12 64.) Johnstrup, J. F.., Professor i Mineralogi og Geologi ved Køben- havns Universitet; Kmd. af Dbg.?”, Dbmd. ("%/12 64.) Lange, Joh. M. C., Dr. phil., Professor, Lærer i Botanik ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; KR. af Dbg., Dbmd. (””/12 63.) Liitken, Chr. Fr., Dr. phil., Professor i Zoologi ved Køben- havns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. — Formand for den naturv.-math. Klasse. (?>/4 70.) Leuthen, H. G., Dr. phil., Professor i Mathematik ved Køben- havns Universitet; KR. af Dbg. — Selskabets Sekretær. (&/12 72.) : Jørgensen, S. M., Dr. phil., Professor i Kemi ved Københavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (75/12 74.) Christiansen, C., Professor i Fysik ved Københavns Univer- ster R- af Der (5 50) Krabbe, H., Dr. med., Lærer i Anatomi og Fysiologi ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; R. af Dbg. (7/4 76.) Topsøe, Haldor, F. A., Dr. phil., Fabriksinspektør, Lærer ved Officerskolen; R. af Dbg., Dbmd. (?"/12 77.) Warming, J. Eug. B., Dr. phil., Professor i Botanik ved Køben- havns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (7/12 77.) Petersen, P. C. Julius, Dr. phil., Professor i Mathematik ved Københavns Universitet; R. af Dbg. (4 79.) Medlemmer. Se 6 Naturv.-math. Kl. Thiele, T. N., Dr. phil., Professor i Astronomi ved Københavns Universitet. (7/4 79.) Meinert, Fr. V. Aug., Dr. phil., Inspektor ved Universitetets zoologiske Museum. — Selskabets Kasserer. ('f/12 81.) Rostrup, Fr. G. Emil, Lærer i Plantepathologi ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; R. af Dbg. (28/4 82.) Miiller, P. E., Dr. phil., Kammerherre, Hofjægermester, Over- førster; R. af Dbg., Dbmd. (17/42 $4.) Bohr, Chr. H.L. P.,E., Dr. med., Professor i Fysiologi ved Køben- havns Universitet. (/8/5 88.) Gram, J. P., Dr. phil., Direktør ved Forsikringsselskabet «Skjold» i København. ("8/5 88.) Paulsen, Adam F.W., Bestyrer af det danske meteorologiske Institut i København; R. af Dbg. (78/5 88.) Valentiner, H., Dr. phil., Lærer ved Officerskolen. (78/5 88.) Christensen, Odin T'., Dr. phil., Lærer i Kemi ved den kgl. Ve- terinær- og Landbohøjskole. (!/4 90.) Hansen, Emil Chr., Dr. phil., Forstander for Carlsberg-Labo- ratoriets fysiologiske Afdeling; R. af Dbg. (!/4 90.) Kjeldakl, Joh., Cand. polyt., Forstander for Carlsberg-Labora- toriets kemiske Afdeling. (17/4 90.) Bods,'J. E. V., Dr. phil. Docent i: Zoologi' ved den kgl. Veteri- nær- og Landbohøjskole. (?/4 91). Chievitz, J. H., Professor i Anatomi ved Københavns Univer- SV kl (G/ 67 (589 NTL) ed å Petersen, O. G., Dr. phil., Docent i Botanik ved Københavns BEN e sitet. (Jar Prytz, P. K., konst. Lærer i Fysik ved den polytekniske Lære- anstalt (/4 91). Salomonsen C. J., Dr. med., Docent i Pathologi ved Køben- Universitet; R. af Dbg. " (?/4 91). Sørensen, William, Dr. phil. (2/4 9i). B.. Udenlandske Medlemmer"). BES tor TS SO SOS FEER ESKE Styffe, C. G., Dr. phil., fh. Bibliothekar ved Universitetsbibliotheket i Upsala. ("/1 67.) 7) Klammerne betegne et oprindelig indenlandsk Medlem. Hist.-fil. Kl. 48 9 Sk Udenl. Medl. Rossi, Giamb. de, Commendatore, Direktør for de arkæologiske Samlinger i Rom. (7%/12 67.) Rawlinson, Sir Henry C., D.C. L., LL. D., Generalmajor, London. (17/4 68.) Båhtlingk, Otto, Dr. phil., Gehejmeraad, Akademiker i St. Peters- borg, i Leipzig. (77/4 68.) Bugge, Sophus, Dr. phil., Professor i sammenlign. Sprogforskning og Oldnorsk ved Universitetet i Kristiania. (7574 70.) Lubbock, Sir John, Baronet, D.C.L., LL. D., Vice-Kansler for Universitetet i London, (72/4 72.) Unger, Carl R., Dr. phil., Professor i nyere Sprog ved Univer- sitetet i Kristiania. (17/12 75.) Delisle, Léopold-V., Medlem af det franske Institut, Direktør for Bibliothéque Nationale i Paris; Kmd. af Dbg.” (7/4 76.) Malmstrøm, Carl Gustaf, Dr. phil., fh. kgl. svensk Rigsarkivar, Stockholm. (&/12 78.) Boissier, M.-L.-Gaston, Medlem af det franske Akademi, Pro- fessøor ved Collége de France i Paris. (?”/42 82.) Paris, Gaston-B.-P., Medlem af det franske Institut, Professor ved Collége de France i Paris. (?”/12 82.) Curtius, Ernst, Dr. phil. Gehejmeraad, Professor i Archæologi ved Universitetet i Berlin. (!?”/4> 84.) Conze, Alex. Chr. L., Dr. phil., Professor, Direktør for det kgl. Museum i Berlin. (!?/12 84.) Stubbs, William, The Right Rev., D.D., LL. D., Biskop i Chester. (79/41857) Freeman, Edw. Å., D.C. L., LL. D., Regius Professor i nyere Historie ved Universitetet i Oxford. ("9/4 85.) Maurer, Konrad, Dr. phil., Professor i nordisk Retshistorie ved Universitetet i Munchen; Kmd. af Dbg.” (79/4 85.) Fritzner, Joh., Dr. phil., fh. Provst, Kristiania. ('/6 88.) Odhner, CI.T., Dr. phil, kgl. svensk Rigsarkivar, Stockholm. (7/6 88.) Storm, Gustav, Dr. phil., Professor i Historie ved Universitetet i Kristiania. ('/6 88.) Heinzel, R., Dr. phil., Professor i germansk Filologi ved Uni- versitetet i Wien. (!/6 88.) Kunik, E., Gehejmeraad, Medlem af det kejs. Videnskabernes Akademi i St. Petersborg. (!/6 88.) Udenl. Medl. 2 10 5 Naturv.-math. Kl. Meyer, M. Paul H., Medlem af det franske Institut, Direktør for Ecole des Chartes, Professor ved Collége de France i Paris. (!/6 88.) Sehmidt, Joh., Dr. phil., Professor i sammenlignende Sprog- videnskab ved Universitetet i Berlin. (!/6 88.) Sievers, E., Dr. phil., Professor i germansk Filologi ved Univer- sitetet i Halle. (7/6 88.) Jhering, Rud. v., Dr. jur., Gehejmeraad, Professor i Romerret ved Universitetet i Gåttingen. (5/4 89.) Wundt, Wilh., Dr. phil., Professor i Filosofi ved Universitetet i Leipzig. (/4 89.) Zeller, Eduard, Dr. phil Gehejmeraad, Professor i Filosofi ved Universitetet i Berlin. (%/4 89.) . . Ascoli, G. I., Senator og Professor ved Universitetet i Milano. (11/4 90.) Biicheler, Franz, Dr. phil., Professor i klassisk Filologi ved Universitetet i Bonn. (!!/4 90.) d' Ancona, Åless., Professor i romanske Sprog i Pisa. (?/4 91). Aufrecht, Theodor, Dr. phil., fh. Professor i indisk Sprog og Litteratur, Heidelberg. (/4 91). Benndorf, Otto, Dr. phil., Gehejmeraad, Professor i Archæologi ved Universitetet i Wien. (/4 91). Bréal, M.J. A., Medlem af det franske Institut, Professor i sammenlignende Sprogvidenskab ved Collége de France Bars (4 91) Gardiner, S. R., LL. D., Dr. phil., fh. Professor i Historie, Bromley i Kent ved London. (2/4 91). Weber, Albrecht, Dr. phil., Professor i indisk Sprog og Litte- ratur ved Universitetet i Berlin. (?/4 91). Whitney, Will. D., Professor i Sanskrit og sammenlignende Sprogvidenskab ved Yale College, New Haven, Conn. (491. Den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse. TÅtry, Sir George B., LL.D., D.C.L., Kgl. Astronom ved Obser- vatoriet i Greenwich, Medlem af Royal Society i London. (27/11 40.) [Gottsche, C. M., Dr. med. & phil., Læge i Altona. (5/12 45.)] Naturv.-math. Kl. + 11 $% Udenl. Med! Bunsen, R. W., Professor i Kemi ved Universitetet i Heidelberg; R:tåfiDber 12/3" 59) Owen, R. D., M.D., D.C.L., LL. D., Superintendent of British Museum, Medlem af Royal Society, London. (75/4 59.) Daubrée, A., Medlem af det franske Institut, Professor i Geo- logi ved Muséum d'Histoire naturelle i Paris. (72/42 63.) Hooker "Sir Toseph; D:, MID, D:CL-, LL. D/," Vicepræs.. for Royal Society i London, Sunningdale, Berkshire. (?%/4 70.) Lovén, Sven, Dr. med. &Iphil., Professor i Stockholm; Kmd. af DoÆL (21470) De Candolle, Alphonse, fh. Professor ved Akademiet i Genéve. (72/4 70.) Agardh, J. G., Dr. med. & phil., fh. Professor i Botanik ved Lunds Universitet. (!8/4 73.) Huggins, William, D.C.L., LL.D., Fysisk Astronom, Medlem af Royal Society i London. (75/4 73.) Cayley, Arthur, D. C. L., LL. D., Professor i Mathematik ved Universitetet i Cambridge. (?/12 73.) Haan, David Bierens de, Dr. phil., Professor i Mathematik ved Universitetet i Leiden. (%/12 73.) Hermite, Charles, Medlem af det franske Institut, Professor i Mathematik ved Faculté des Sciences, Paris. (7/1 76.) Salmon; Rev. Georges DDD: CL LLSD., Regius. Pro- fessor i Theologi ved Universitetet i Dublin. (7/4 76.) Cremona, Luigi, Senator, Professor i Mathematik og Direktør for Ingeniørskolen i Rom. ("””, 76.) Helmholtz, Hermann L.F., Dr. phil., Gehejmeraad , Præsident for den fvsisk- tekniske Rigsanstalt i Charlottenburg ved Berlin. (!"/4 76.) Huxley, Thomas H., D.C.L., LL.D., Dekanus, Professor i Biologi ved Royal College of Science, Medlem af Royal Society, i London. " (171 76.) Ludwig, Carl Fr.W., Dr. med., Geh.-Hofraad, Professor i Fy- siologi ved Universitetet i Leipzig. (7/1 76.) Struve, Otto Wilh., Gehejmeraad, Direktør for Observatoriet i Pulkova. (17/4 76.) Allman, George James, M.D., LL. D., fh. Professor i Natur- historie ved Universitetet i Edinburgh. (7/42 76.) Udenl. Medl. 12 => Naturv.-math. Kl. Thomson, Sir Willzam, LL. D., Professor i Fysik ved Universi- tetet i Glasgow. (??/12 76.) Tait, P. Guthrie, Professor i Fysik ved Universitetet i Edin- burgh (11271603) Pasteur, A.-M.-Louis, Medlem af det franske Institut, Professor honorarius ved Faculté des Sciences, Paris; Stk. af Dbg. (5/4 F9)) Des Cloizeaux, A.-L.-O.-L., Medlem af det franske Institut, Professor i Mineralogi ved Muséum d'Histoire naturelle re Paris 400) Kokscharow, Nicolai v., Gehejmeraad, Generalmajor, Direktør for det kejserlige Bjergværksinstitut i, St. Petersborg. (=/4,79.) ; Blomstrand, C.W., Dr. phil., Professor i Kemi og Mineralogi ved Universitetet i Lund; R. af Dbg. (16/4 80.) - Cleve, P.Th., Dr. phil., Professor i Kemi ved Universitetet i Upsala; R. af Dbg. (76/4 80.) Key, E. Axel H., Dr. med. & phil., Professor i Anatomi ved det Karolinske Institut i Stockholm. (!7/12 80.) Berthelot, P.-E.-Marcellin, Medlem af det franske Institut, Pro- fessor i Kemi ved Collége de France i Paris. . (2/4 81.) Gyldén, J. A. Hugo, Dr. phil., Professor, Direktør for Vetenskaps- Akademiens Observatorium i Stockholm. (7/12 81.) Måller, Axel, Dr. phil., Professor i Astronomi ved Universitetet og Direktør. for Observatoriet i Lund. ("8/42 81.) Lacaze-Duthiers, F.-J.-Henri de, Medlem af det franske Insti- tut, Professor ved Faculté des Sciences, Direktør for den zoologiske Station i Roscoff. (?8/4 82.) Reteius, M. Gustav, Dr. med., Professor i Anatomi ved det Karolinske Institut i Stockholm. (?8/4 82.) Areschoug, Fred.Vilh. Chr.,, Professor i Botanik ved Universi- tetet og Direktør for den botaniske Have i Lund… (?"/4 86.) Nordenskiåld, Ad. Erik, Professor, Friherre ; Intendant. ved Riksmuseet i Stockholm, Stk. af Dbg. (9/4 86.) Torell, O. M.,, Professor, Chef for Sveriges geologiska Under- såkning, Stockholm, Kmd. af. Dbg.”. (29/4.86.) Weierstrass, Karl, Dr. phil., Professor i Mathematik ved Uni- versitetet i Berlin. (29/4 86.) Naturv.-math. Kl. < 13 2 Udenl. Medl. Kålliker, Albert von, Dr. phil., Professor i Anatomi ved Uni- versitetet i Wirzburg. (29/4 86,) Leydig, Franz von, Dr. med., Gehejmemedicinalraad, fh. Pro- fessor i Anatomi, Rothenburg. (2/4 86.) Holmgren, Alarik Frithjof, Dr. med., Professor i Fysiologi ved Universitetet i Upsala; Kmd. af Dbg." (?/4 89.) Leffler, G. Mittag-, Dr. phil., Professor i Mathematik ved Højskolen i Stockholm, Kmd. af Dbg.? (5/4 89.) Lie, Sophus, Dr. phil., Professor i Geometri ved Universitetet i Leipzig. (5/4 89.) Lilljeborg, Vilh., Dr. med., Professor em. i Zoologi ved Univer- sitetet i Upsala. (/4 89.) Nathorst, Alfr. G., Dr. phil., Professor, Intendant ved Riksmuseets botanisk-palæontologiske Afdeling i Stockholm. (?/4 89.) Nilson, Lars Fred., Professor ved Landtbruksakademien i Stockholm. (?/4 89.) Schiibeler, F. C., Dr. phil., Professor i Botanik ved Universitetet i Kristiania. (5/4 89.) Cope, Edw. D., Professor, Philadelphia. (?/4 89.) Marsh, Othniel Ch., Professor, New Haven, Conn. (?/4 89.) Gegenbaur, Carl, Dr. phil., Professor i Zoologi ved Universitetet i Heidelberg. (?/4 89.) Leuckart, Rud., Dr. phil., Professor i Zoologi ved Universitetet kelpzie 89 Mendeleeff, Dim. J., Professor i Kemi ved Universitetet i St. Petersborg. (?/4 89.) Darboux, Gaston, Medlem af det franske Institut, Professor i Mathematik ved Faculté des sciences i Paris. (?/4 89.) Lindstrøm, Gustav, Dr. phil., Professor, Intendant ved Riks- museets palæozoologiske Afd., Stockholm. (1/4 90). Sars, Georg Oss., Dr. phil, Professor i Zoologi, Kristiania. (7/4 90.) Agassiz, Alex., Professor, Dr. phil., Curator of the Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass. (77/4 90.) Dana, James D., Dr. phil., Professor i Mineralogi og Geologi, New Haven, Conn. (!"/, 90.) + Kopp, H.F. M., Dr. phil., Gehejmeraad, Professor, Heidelberg (77/4 90.) Uden]. Medl. 2E 14 > Kommissioner. Mueller, Ferd. von, Baron, Dr. phil., Government Botanist, Melbourne; R. af Dbg. (7/4 90.) Tieghem, Ph. van, Medlem af det franske Institut, Professor i Botanik ved Muséum d'Histoire naturelle i Paris. (17/4 90,) Brefeld, Oscar, Dr. phil., fh. Professor i Botanik, Direktør for det botaniske Institut i Munster, Westphalen. (2/4 91). Kassekommissionen: J. L. Ussing. F. Johmstrup. E. Holm. T. N. Thiele. Revisorer: H. F. A:Topsøe. Jul. Petersen. Ordbogskommissionen: V. Thomsen. L. Wimmer. Kommissionen for Udgivelsen af et Dansk Diploma- tarium og Danske Regesta: E. Holm. H. F. Rørdam. Joh. Steenstrup. 1. Møde. & 15 3 15. Jan. 1. Modet den 15%" Januar. (Tilstede vare 22 Medlemmer, nemlig: Jul.Thomsen, Præsident, Holm, Lutken, S. M. Jørgensen, Fausbøll, Topsøe, Joh. Steenstrup, A. D. Jørgensen, Høffding, Gram, Valentiner, Erslev, Fridericia, Verner, Christensen, Kjeldabl, Boas, Chievitz, O. G. Petersen, Prytz, Salomonsen, Sekretæren.) Selskabet havde siden sidste Møde i forrige Aar mistet 2 udenlandske Medlemmer, nemlig Professor, Dr. Leopold Kronecker i Berlin, optagen i den naturvidenskabelige-mathe- mathiske Klasse den 30te April 1886, død den 29de December f. A., og Astronomen Sir George B. Airy, optagen til Med- lem af samme Klasse den 27de November 1840, død den 2den Januar d. A. Professor Dr. Kr. Erslev gav en Meddelelse om Natten til den Iste April 1340 i Randers. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 1—60 opførte Skrifter, hvoriblandt en privat Gave fra Selskabets Medlem, Professor A.F. van Mehren. 29, Jan. & 16 35 2. Møde. 2. Modet den 29% Januar. (Tilstede vare 18 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Ussing, Lutken, Christiansen, Vilh. Thomsen, Thiele, Rostrup, Joh. Steenstrup, Bohr, Gram, Christensen, Boas, Chievitz, O. G. Petersen, Salomonsen, Sørensen, Sekretæren, Paulsen.) Docent, Dr. O. G.Petersen meddelte Bidrag til Scitami- neernes Anatomi. Denne Afhandling optages i Selskabets Skrifter. Selskabet besluttede at træde i Bytteforbindelse med The Åustralian Mus'éum i Sidney og med The Journal of comparative Neurology, for Tiden udgivet i Granville, Ohio, senere i Chicago. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 61—132 opførte Skrifter. 3. Modet den 12'” Februar, (Tilstede vare 13 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, v. Mehren, Lutken, Vilh. Thomsen, Thiele, Rostrup, Høffding, Bohr, Paulsen, Kjeldahl, Prytz, Salomonsen, Sekretæren.) Bestyrer af meteorologisk Institut, A. Paulsen gav nogle Meddelelser fradet magnetiske Observatorium i Køben- havn, hvilke ere optagne paa frånsk i Selskabets Oversigt S. 1—68. Klasserne forelagde Forslag til Prisopgaver for 1892. I Henhold til disse vedtog Selskabet at stille de nedenanførte Prisopgaver og for disses Besvarelse at udsætte de tilføjede Belønninger. i 3. Møde. «& 17 $ 12. Febr. Prisopgaver for 1892, Den historisk-filosofiske Klasse. Historisk Prisopgave. (Pris: Selskabets Guldmedaille.) Norges statsretlige Forhold til Danmark i Tiden 1536—1660 har hidtil ikke været gjort til Genstand for en dyberegaaende Undersøgelse, skønt en såadan vilde være meget ønskelig til Belysning af de forenede Rigers og Norges særlige Historie i dette Tidsrum. Undersøgelsen maatte gøre Rede for, i hvilket Omfang skrevne Aktstykker danne Grundlaget for Norges for- fatningsmæssige Forhold og paåaavise Haandfæstningernes Betyd- ning; den maatte belyse Norges Stilling som Arv- eller Valgrige og den Opfattelse heraf, som til forskellige Tider gjordes gæl- dende, Hyldingernes Betydning og Kongernes Myndighed overfor Norge. Af andre Forhold, som en Besvarelse maatte omfatte, kan nævnes det danske Rigsraads Indflydelse paa Norges An- liggender, de øverste Statsmyndigheder i Norge, som Statholder og Kansler, og disses Forhold til Kongedømmet, samt de saa- kaldte norske Herredage; desuden maatte de norske Stænder- møders statsretlige Betydning undersøges. Af Landets øvrige Styrelse maatte saadanne Forhold medtages, som vilde være i Stand til at belyse Norges Stilling til Danmark. Da Videnskabernes Selskab kunde ønske at fremkalde en Besvarelse af dette Spørgsmaal, hvortil der i de offentliggjorte Aktstykker og i Arkiverne findes et rigeligt Materiale, udsætter det sin Guldmedaille som Belønning for en indgaaende Undersøgelse af Norges statsretlige Stil- ling til Danmark i Tiden fra 1536 til 1660. Overs. over D. K.D. Vidensk. Selsk. Forh. 1892. 2 12. Febr. << 18 3% 3. Møde. Filosofisk Prisopgave. (Pris: Selskabets Guldmedaille.;) Medens Kant's Skrifter og hans Stilling i den filosofiske Tænknings Historie hår været Genstand endog for et overvættes stort Antal Arbejder i de sidste Aartier, er Hume, hvis Filosofi drøftede de vigtigste af de Problemer, som Kant beskæftigede sig med, bleven langt mindre behandlet, baade hvad Forstaaelse af selve hans Lære og af hans historiske Betydning angaar. Da det nu dog maa anses for et af Kantforskningens vigtigste Resultater, at Hume har en langt større positiv Betydning, dels som Kants Forgænger, dels ved Siden af ham, end man forhen almindelig anerkendte, idet det dogmatiske Element hos Kant nu er blevet draget bestemtere frem end før, saa ønsker Viden- skabernes Selskab at fremkalde en indgaaende Undersøgelse af Humes Filosofi og dens Betydning for Erkendelsestheoriens, Psykologiens og Ethikens Udvikling, hvorved Opmærksomheden. særlig ønskes hen- vendt paa det Forhold, i hvilket den i vort Aarhundrede genopblomstrende engelske Skole staar til Hume. For det Schouske Legat. (Pris: 400 Kr.) Spørgsmaalet om vor Retskrivning har i de senere Aar som bekendt vakt et ikke ringe Røre, og forskellige Synspunkter ere gjorte gældende med Hensyn til de Principer, der menes rettest at burde lægges til Grund for den, derunder ogsåa om det Omfang, hvori man vil anse sig for bunden ved det ned- arvede som saadant, særlig Skrivebrugen i vor Litteraturs saa- kaldte Guldalder. For saa upartisk som muligt at kunne be- dømme Betydningen af dette sidste Moment, turde man fra alle Sider kunne være enig om, at det først og fremmest er nød- 3. Møde. << 19 3 12, Febr. vendigt at naa til fuld rationel Klarhed over vor Retskrivnings tidligere Historie, dens faste Punkter og dens Svingninger, paa Grundlag dels af selve den ældre orthografiske Litteratur dels af en selvstændig, indgaaende og kritisk Undersøgelse fra dette Synspunkt af de vigtigste Forfatteres Arbejder eller andre Litte- raturværker som" f. Ex. de successive Udgaver af Bibelen, Psalmebøger o. Il. Idet Selskabet ønsker at fremkalde et saa- dant, ofte savnet Arbejde, mener man, at det ikke vil være nødvendigt at føre Fremstillingen længere frem i Tiden end omtrent til Midten af vort Aarhundrede eller Afslutningen af Litteraturens «Guldalder»; hvad de følgende Bevægelser angaar, navnlig Stockholmermødet og alt hvad dertil senere har sluttet sig, ligge de vor egen Tid saa nær og ere tillige for største Delen saa fyldig kodificerede, at enhver med Lethed hår Ad- gang til Kundskab om dem. Som Begyndelsespunkt turde passende kunne sættes Holbergs Tidsalder, saaledes at der ses bort fra en indgaaende Undersøgelse af, hvad der ligger forud for denne Tid, selv om naturligvis en vis Hensyntagen dertil kan være nødvendig eller ønskelig til Forstaaelse af den senere Udvikling. I Betragtning heraf udsætter Selskabet følgende Opgave: En paa indgaaende kritisk Undersøgelse af de vigtigste Forfatteres og Litteraturværkers Skrivemaade støttet viden- skabelig Fremstilling af den danske RKetskrivnings Historie fra Holbergs Tid indtil Midten af vort Aarhundrede. Den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse. Palæontologisk Prisopgave. Tidligere udsat 1886. (Pris: Selskabets Guldmedaille og 400 Kr.) Studiet af de nulevende Mosdyr, Bryozoer, og navnlig af deres fastvæggede Polyparier, har i de senere Decennier gjort a+ 12. Febr. + 20 > 3. Møde. saa store Fremskridt, at det tør være at vente, at en med Nutidens Bryozoer fuldt fortrolig Naturforsker maatte kunne bringe et for Palæontologien og Zoologien lige vigtigt Udbytte ud af et indtrængende Studium af Kridttidens talrige og overalt udbredte Former af denne Dyreklasse: Selskabet udsætter derfor sin Guldmedaille og en Penge- præmie af 400 Kroner som Belønning for en indgaaende videnskabelig Bearbejdelse af vor Kridt- formations, saavel det yngre Kridts som Skrivekridtets, Bryozoer. Bearbejdelsen maa være ledsaget af Specimina af de be- skrevne Arter og oplysende Figurer, for saa vidt disse ere nød- vendige til Arternes rette Opfattelse. Besvarelsesfristen for denne Opgave udløber 3ite Oktober 1894. Astronomisk Prisopgave. (Pris: Selskabets Guldmedaille.) Blandt de periodiske Tilfælde af Bevægelser under Tre- legemersproblemet fortjener den Klasse (som kan kaldes rene Librationer) særlig Opmærksomhed, hvor Middelomløbstiderne af hvert Legeme om hvert af de andre ere nøjagtig ligestore. De bekendte Tilfælde, hvor Problemet kan løses med elementære Midler, ere indbefattede blandt disse rene Librationer, og disses Række har sin naturlige Begyndelse i det Tilfælde, hvor de tre Legemer til enhver Tid staa paa en ret Linie, og kan fortsættes kontinuert ud til saadanne, som afvige med betydelige endelige Størrelser fra dette Udgangstilfælde. De rene Librationers Række kan imidlertid ikke være ubegrænset, og Grænsetil- fældene, som adskille dem fra de mere sammensat periodiske Tilfælde, maa ønskes gjort til Genstand for Undersøgelse. Selskabet udsætter derfor sin Guldmedaille som Belønning for Besvarelsen af følgende Opgave: 3. Møde. «+ 21 4% 12. Febr. To ligestore Masser AÅA og B bevæge sig om hinanden i Cirkelbaner, det tredje Legeme C's Masse er aldeles for- svindende. I Begyndelsesøjeblikket staar C paa Linien AB udenfor B og bevæger sig i AB's Baneplan med en påa Linien vinkelret Begyndelseshastighed, hvis Størrelse bestemmes") saaledes, at der indtræder ren Libration. Hvor stor er da tilnærmelsesvis den største Begyndelsesafstand mellem Tyngdepunktet og C, i hvilken denne Bestemmelse af ren Libration endnu er mulig, og hvilken Form antager C's relative Bane i Grænsetilfældet? Er med Hensyn til det indre Grænsetilfælde dette bestemt ved uendelig lille Afstand mellem B og C i Begyndelsesøjeblikket ? For det Thottske Legat. (Pris: indtil 600 Kroner.) Spørgsmaalet om varige Græsgange og deres rette Sammen- sætning er af aktuel Betydning for Landbruget, dels i Anledning af de indførte Foderstoffers stigende Pris, dels paa Grund af de store Arealer af udtørret Søbund, Moser og Heder, som man er i Færd med at forvandle til perennerende Græsmarker eller Enge. Der ønskes derfor en Oversigt over de danske Græsarters Forhold, med Hensyn til hvorvidt de have en mere eller mindre udpræget krybende eller tueformet Rodstok, samt en Undersøgelse og Vurdering af de ydre Forhold (Jordbund, Grundvand, Benyttelse o.s.v.), der betinge og begunstige, ]) Efter Meddelelse fra Professor Thiele bør i Begyndelsesøjeblikket C's Vinkelhastighed om Tyngdepunktet med A's og B's Vinkelhastighed til Enhed ansættes til henholdsvis v, =— 1,6076 og v, = 0,6246, i Fald Be- gyndelsesafstanden fra Tyngdepunktet er 7, = 2,0000 og rr, = 2,7425. Desuden afgiver Tilfældet med Bevægelse i ret Linie, hvor denne Af- stand er 7, — 2,39681, og de uendelig lidt herfra afvigende Tilfælde endnu to Værdier nemlig v, —= 1 og ie == 11788192 7 "som ""Kunme anvendes i den foreløbige Extrapolation. 12. Febr. ze 22 > 3. Møde. paa den ene Side Udløberdannelsen, paa den anden Side Tuedannelsen hos de fleraarige Græsarter. Endelig ønskes en, paa lagttagelser i perennerende Græsareal paa forskellig Jordbund støttet, Angivelse af, hvorledes disse Græsarter, naar de findes blandede, forholde sig i Kampen om Pladsen. Der indrømmes en Frist indtil 31. Oktober 1894. For det Classenske Legat. (Pris: indtil 600 Kroner.) Kundskaben om vore i økonomisk Henseende vigtigere Havfiskes Livsforhold (Biologi) og almindelige Naturhistorie er endnu temmelig ufuldstændig. Der haves endnu ikke alle ønske- lige Oplysninger om deres Levemaade, Føde, Træk, Yngletid og Ynglested, Æglægning, Yngelens Udvikling, Opholdssteder, Vandringer og Levemaade i dens forskellige Aldre, dens Størrelse i de forskellige Livsperioder, de Fjender, der true dens Liv i hver af disse og i den voxne Alder 0. s. v. Selskabet udsætter derfor en Belønning af indtil 600 Kr. for en paa nye, selvstændige og udstrakte lagttagelser og Undersøgelser støttet Fremstilling af nogle af de alminde- ligere i økonomisk Henseende værdifulde nordeuropæiske Havfiskes Livsforhold og almindelige Naturhistorie fra Ud- viklingen af Ægget, og indtil Udviklingen er helt afsluttet, med de ovenfor fremhævede Forhold for Øje. Frist indtil Udgangen af Oktober 1894. Besvarelserne af Spørgsmaalene kunne være affattede i det danske, svenske, engelske, tyske, franske eller latinske Sprog. Afhandlingerne, der maa være tydelig skrevne, betegnes ikke med Forfatterens Navn, men med et Motto, og ledsages af en forseglet Seddel, der indholder Forfatterens Navn, Stand og Bopæl, og som bærer samme Motto. Intet af Selskabets. 4. Møde. << 23 » 26. Febr. indenlandske Medlemmer kan konkurrere til nogen af de udsatte Præmier. Belønningen for den fyldestgørende Besvarelse af et af de fremsatte Spørgsmaal, for hvilket ingen anden Pris er nævnt, er Selskabets Guldmedaille af 320 Kroners Værdi. Med Undtagelse af Besvarelserne af den paåalæontologiske og de for det Thottske og Classenske Legat udsatte Op- gaver, for hvilke Fristen først udløber 3lte Oktober 1894, ind- sendes Prisbesvarelserne inden Udgangen af Oktober Måaned 1893 til sSelskabetsosekretær,;…Professor, Dr. H. 6. Zeuthen. Bedømmelsen falder i den paafølgende Februar, hvorefter Forfatterne kunne fåa deres Besvarelser tilbage. I Mødet vare fremlagte de påa Boglisten under Nr. 133—165 opførte Skrifter. 4. Modet den 26%” Februar. (Tilstede vare 23 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Holm, Lutken, S. M. Jørgensen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Jul. Petersen, Thiele, Rostrup, Joh. Steenstrup, Finsen, Gram, Paulsen, Christensen, Boas, Chievitz, O. G. Petersen, Salomonsen, Sørensen, Sekretæren, Topsøe, Christiansen.) Siden sidste Møde havde Selskabet mistet sit udenlandske Medlem, Gehejmeraad, Professor, Dr. H. M. Kopp i Heidelberg som var optagen i den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse den Ilte April 1890 og død den 20de Febr. d. Å. Professor, Dr. C.F.Litken meddelte Bidrag til Kund- skab om Laxesildene (Scopelinerne). En Afhandling herom vil blive optagen i Skrifterne. Bestyrer af meteorologisk Institut, A. Paulsen gav dernæst en Meddelelse om den ualmindelig stærke magnetiske 26. Febr. =< 24 4. Møde. Perturbation den 13de—14de Februar. Meddelelsen er op- tagen paa fransk i Oversigten S.69—71. Derefter forelagde Direktionen for Carlsbergfondet nedenstaaende Beretning for 1890—91. Beretning for 1890—91, afgiven af Direktionen for Carlsbergfondet. I Henhold til det i Statuterne for Carlsbergfondet 2 X indeholdte Paalæg undlader Direktionen for dette Fond ikke herved at indsende til det kongelige Danske Videnskabernes Selskab Indberetning om Virksomheden i Aaret 1890—91. Ål Hvad for det første Carlsberg Laboratoriet vedrører, skal følgende meddeles: 1… LVaåboratoriets Lokaler og Inventarrusmn Lokalerne have i Aar ikke trængt til væsentlige Reparationer. Til Anskaffelse af nye og Istandsættelse af ældre Instru- menter og Apparater samt til Inventarium af forskjellig Slags er medgaaet omtr. 1800 Kr., hvoraf til 2 Skabe omtr. 275 Kr., til et Apparat til Frysepunktbestemmelser omtr. 50 Kr., til Pasteurske og andre Kulturkolber omtr. 370 Kr., til andre Kulturapparater omtr: 240YKr: 0: st v. Til Bøger er udgivet 250 Kr. 56 Øre. Men samtidig er Bogsamlingen ogsaa iaar bleven forøget ved flere Gaver. 281 aboratoriets Personale. Hr. Holm er fra 1. Juli 1891 fratraadt sin Plads som Assi- stent ved Laboratoriets physiologiske Afdeling. Herefter var ved Aarets Udgang Hr. Hagen Petersen Assistent i den chemiske og Hr. Nielsen Assistent i den physiologiske Afdeling. 4. Møde. + 25 ng 26. Febr. 3. "Laboratoriets Udgift har udgjort 23251 Kr. 70 Øre, nemlig: Lønning til Forstanderne: Hr. Kjeldahl efter Statuterne 4400 Kr., extraordinært Tillæg 800 -Kr., Huslejegodtgjørelse 1000 Kr.; Hr. Dr. Hansen efter Statuterne 4400 Kr., extraordmært Tillæg 800 Kr. ........ 11400 Kr. » Ø. Lønning til Assistenterne: Hr. Holm 1200 Kr. aarlig , extraordinært Tillæg 300 Kr. aarlig, altsaa for 9 Maaneder ialt 1125 Kr., Hus- lejegodtgjørelse 400 Kr.; Hr. Petersen og Hr Nielsen: 7 Lønning; for. hver 1200 Kr.+/; 39257 — … 1" Lønning til 2 Karle, hver 840 Kr., extraordi- nært. Tillæg for Peter Andersen..100 Kr. . . 1780 - » - kiueslariom 102 Forbrue 70 5. lun ur 20 9ONE Udgivelse af «Meddelelser fra Carlsberg Labo- raloriels ådje Bind; /åste Hefte lt sa, b525 ==" 80 Extraordinære Udgifter (Rejseunderstøttelse til BR HANSEN] NE DE SLEY DSR. KØ ME: 300 RES 6 hit 2325 RE 100: Angaaende de extraordinære Lønningstillæg henvises for Forstandernes Vedkommende til Beretningen for Aaret 1885—86, som er trykt i Videnskabernes Selskabs Oversigter for 1887, for Hr. Holms til Beretningen for 1888—89, trykt i Oversigterne for 1890, for Laboratoriekarl Andersens Vedkommende til Be- retningen for forrige Aar. Om Huslejegodtgjørelsen til Hr. Kjeldahl henvises ligeledes til Beretningen for forrige Aar, om Hr. Holms Huslejegodtgjøreise til Beretningen for 1888—89. Sidstnævnte Huslejegodtgjørelse er, uagtet Hr. Holm kun har fungeret i %/4 af Regnskabsaaret, tilstaaet ham før hele Aaret ved Bestyrelsesbeslutning af 9. April 1891. Den anførte Rejse- understøttelse blev bevilget Hr. Dr. Hansen, for at han kunde 26. Febr. 26. Febr. Hr. Nielsen har gaaet Hr. Dr. Hansen tilhaande og har uddannet sig i de for en Gjæringstechniker vigtigste chemiske Analysemethoder. I Løbet af Aaret have 2 udenlandske Videnskabsmænd — fra Sverige og Italien — og 1 dansk foretaget længere Rækker af Studiearbejder i det physiologiske Laboratorium. Under Fondets Afdeling B er til videnskabelige Foretagender i Aarets Løb udbetalt 29219 Kr. 1. Docent Dr. F. Jønsson til Studier over oldnorsk - islandsk Litteraturhistorie 500 Kr. (Anden Tredjedel af 3- aarig Bevilling.) Professor Dr. J. Lange til Udgivelse af et Skrift om det (497 menneskelige Legemes Fremstilling igjennem Kunsten 2000 Kr. (2det Bidrag af ny Bevilling.) 3. Dr. E. Gigas til Udgivelse af Breve fra navnkundige Mænd i Slutningen af det 17. og Begyndelsen af det 18. Aarhun- drede 800 Kr. (3dje og sidste Bidrag af Bevilling af 17. Ok- tober 1888.) 4. Docent Dr. Boas til Anskaffelse af en Jungsk Mikrotom 250 Kr. 5. Laboratorieassistent A. Christensen til Undersøgelser over Alkaloidernes kvantitative Bestemmelser 800 Kr. 6. Dr. phil. Starcke til Udgivelse af et Skrift om Skepticismen som Led i de aandelige Bevægelser siden Renaissancen 1000 Kr. 7. Korpslæge G. Norrie til kultur- og medicinalhistoriske Stu- dier 500 Kr. (Første Bidrag af 2-aarig Bevilling.) 8. Litterat H. S. Vodskov til mythologiske Studier 500 kr. (Første Bidrag af 3-aarig Bevilling.) 9. Cand. mag. Hansted til Undersøgelser over vort Aarhun- dredes Arbejderlovgivning og Arbejderassociationer 500 Kr. 26. Febr. << 28 35 4. Møde. 10: 1. 15. 16. 17. 18. 19; w wo Dr. phil. K. F. Kinch i Anledning af forøgede Udgifter til hans Skrift om Triumfbuen i Saloniki 200 Kr. Hr. Cand. polyt. G. Forchhammer til Anskaffelse af en Fonograf med nogle Hjælpeinstrumenter 400 Kr. (Anden Del af en Understøttelse paa 900 Kr.) Professor Christiansen til Anskaffelse af fornødent Materiale ved Undersøgelser over Adskillelse ad mekanisk Vej af blandede Luftarter 1000 kr. Professor, Dr. C. F. Litken til Udførelse af et fotografisk Værk om fossile Dovendyr 1000 Kr. Museumsinspektør, Dr. H. Petersen til et Værk om danske Adelssigiller 1550 Kr. (Andet Bidrag af en større Bevilling). Adjunkt, Dr. B. Olsen til Rejser i Island for at samle Ma- teriale til en Ordbog over det levende islandske Sprog 500 Kr. (Fortsættelse af tidligere Bevillinger, sidste Bevil- ling af 28. Dec. 1888). Dr. med. Knud H. Faber til Undersøgelser over Tetanus- bacillen og andre Bakterier 500 Kr. (Anden Halvdel af en Understøttelse paa 1000 Kr.) Docent, Dr. A. Lehmann til Anskaffelse af en Kymograf, 1000 Kr. Arkivar C. Bricka til Udgivelse af Biografisk Lexikon 1000 Kr. (Fortsættelse af en tidligere Bevilling (af 13. Jan. 1885).) Pastor O. Kalkar til Trykning af Ordbog over det ældre danske Sprog 331 Kr. (Fortsættelse af en tidligere Bevilling (af 8. Aug. 1881).) Dr. phil. E. Troiel til Udgivelse af Liber Amoris Andreæ Capellani 500 Kr. (Første Halvdel af Bevilling paa 1000 Kr.) Adjunkt Thoroddsen til et Arbejde om den historiske Udvikling af Kundskaben om Islands Natur og Geografi 300 Kr. (Første Bidrag af 3-aarig Bevilling.) Lærer Stefånsson til botaniske Undersøgelser i Island 500 Kr. å. Møde. 4 29 3 26. Febr. 23. wo så 30. 3l. 35. 36. Distriktslæge Schleisner til Udgivelse af et statistisk Skrift om Samsø 400 Kr. Litterat R. Meiborg til Udarbejdelse af et Billedværk om danske Kjøbstæder 500 Kr. (Fortsættelse af tidligere Be- villing (af 10. Okt. 1888).) Etatsraad, Borgmester H. N. Hansen til åt faa udgivet et Skrift om Helligaandskirken 500 Kr. (Første Halvdel af en Bevilling paa 1000 Kr.; Museumsinspektør Fr. Meinert til en videnskabelig Rejse i Sydamerika 2000 Kr. (Første Bidrag af Bevilling paa 3000 Kr.) Universitetsbibliothekar S. Birket Smith til Udgivelse af Kjø- benhavns Universitetsmatrikel 1667—1740 651 Kr. (Første Bidrag af en fleraarig Bevilling.) Pastor, Dr. H. Rørdam til Udgivelse af «Historiske Sam- linger og Studier» 637 Kr. (Første Bidrag af en fleraarig Bevilling.) Museumsinspektør, Dr. S. Miller til Udgivelse af Syste- matisk Haandbog i nordiske Oldsager 1300 Kr. (Tredje Bidrag af en ældre Bevilling.) Oberst Jenssen Tusch til Fuldendelse af et Skrift om Plante- benævnelserne i forskjellige europæiske Sprog 400 Kr. (Første Bidrag af en treaarig Bevilling.) Kunsthistorikeren Karl Madsen 500 kr. til Udarbejdelse af et Skrift om Hollandsk Malerkunst. Cand. polyt. H. Jessen Hansen til Anskaffelse af et Mikro- skop 400 Kr. Professor T. Sundby til en Udenlandsrejse 1500 Kr. Rektor J. Thorkelsson til Udgivelse af Supplement til is- landske Ordbøger 3dje Samling 200 Kr. (Første Bidrag af en fleraarig Bevilling). Dr. phil. E. Jessen til Udgivelse af et grammatisk Skrift 600 Kr. Etatsraad, Dr. phil. L. Lorenz Lønning ifølge Carlsberg- fondets Statuter 2 IX 4000 Kr. 26. Febr. 22 30 35 LIL. 4. Møde Oversigt over Indtægt, Udgift og Status for Afdelingerne A, B og C. imadtæst: Afdeling A (Laboratoriet). Kassebeholdning 1SOkkober Aso 0 SE 2 TET TER Statutmæssigt Tilskud fra Carlsbergfondet. . ... 12/4 pCt. Rente af 64000 Kr. i Indskrivningsbevis FC Rente sa ODO DERES TE AO 7 ASE TEN 31/» pCt. Rente af 46000 Kr. i Østift. Kreditf. Obl. Vedtagen Andel af Renteindtægten af Afdelingernes Kåassebeholdnmsim SE SE KE stars rs aL SEE Boghandler Hagerup for Salget af Meddelelser fra Carlsberg Laboratoriet indtil 1. Juni 1891... Refusion fra Carlsbergfondets Kvæstur for Admini- stratrons udset] 2 Nan HD. ENES SER 10de aarlige Afdrag paa Laan til Afdeling C Udgift i 1890—91 .. Kassebeholdning 1. Okt. 1891... Afdeling B (Statuterne 2 IX). Kassebeholdnmns 0 LSO0 FRE RE ERR 2: Statutmæssigt Tilskud fra Carlsbergfondet 13/4 pCt. Rente af 90000 Kr. i Indskrivningsbevis ie ap Rente af 395000 KT: MERNE Sr; 31/5 pCt. Rente af 69000 Kr. i Østift. Kreditf. Obl. Vedtagen Andel af Renteindtægten af Afdelingernes Kassebeholdmine Er. LEN SE RER dl Refusion fra Carlsbergfondets Kvæstur for Admini- stratjonsuderkier” 1/6 Park FN, REERE SS 10de aarlige Afdrag paa Laanet til Afdeling C Udgift i Aaret 1390—91 ... 18792 Kr. 20 Ø 35000 11920715 il PÆSRESLLE 40 0 > 161055 286 AE 303-477 1725 "ser an t0 0 IEEE SEE 61162 Kr. 69 Ø 42614 152 cz 18548;Kr:…47.= 22011 Kræ 40000 - - 1575 1662 - 50 - 2415 SE 327. == EFA ed rr > es 1100 TRESSERNE 70877 Kr LØ: 496827 SE 21244 Kr. 98 Ø Kassebeholdning 1. Okt. 1891... sat. Ed 4. Møde. 4 31 34 Afdeling C. 26. Febr. Kassebeholdning paa Gl. Carlsberg 1. Okt. 1890. . 20991 Kr. 48 Ø. Statutmæssigt Tilskud fra Carlsbergfondet. .... 35000 - …, - Konservator Holck tilbagebetalt Forskud af ”%/, 91 2000 - , - SART DS IND ØL ES" 2030 SET am, ore rekr en heeh E SAN JE NATS 2000 - - Vedtagen Andel af Renteindtægt af Afdelingernes KNEE one SE MAR RSIS SES EM Eik, 3 286: +- .720= Konservator Holcks Kassebehold- BUS, 10-90) 38 LA En tå ag 2222 Kr. 94 Ø Forevisningsindtægten fra ”/10 90 FE NE SÅ LAS ex hat RES RE REE SEES 9252 1.515 Diverse Indtægter (Katalog- TLS Aa rEØ0 11) fre SNS REG DER 3 se DE 32 - HERE EL RE 1239 KEH OLLØ: Udgift i. 1890—91 .….. 528334 -. 58 - Kassebeholdning 1. Okt. 1891 . .. 20405 Kr. 03 Ø. hyorafepad GL Carlsbere "10 LEE Ea sne 18126: - 53. - host konservator Holcks 1/10 DEER Fis sen 2480 == 50 Alle 3 Afdelingers Kassebeholdning !/10 91. . .. 57919 Kr. 68 Ø. Udgift. Afdeling A. a. ÅAdministrationsudgifter, "2 Part ........ 5356 Kr. 40 Ø. b. Laboratoriets Driftsomkostninger i 1890—91: Lørningerre,… Jysk 17805 kr HØ! TERE TE Dr ME FE ØS SERENE 2333 - 39 - Bor bra 73 ses sdr ITST RESEN FRE Hele Drigtsydeftensdtsk.3anisgd vælde 21225 - 90 - c. Laboratoriets extraordinære Budget....... 100 ss rr d. Udgivelsen af ,,Meddelelser" III Bind, 1. Hefte 1525 - 80 - e. Indkjøb af kgl. Obligationer til Indskrivningsbevis . . 58883 Kr. 29 Ø. do, af Østift: Kredit£sObl. 38193; == 3 s- 14000 one 41614 Kr. 52 Ø. Summa Udgift . . . 26. Febr. << 32 >> 4. Møde. Afdeling B. as Administrationsudeitter ost Part RR 5356 Kr. 39 Ø. bå Udbotalmis ofker 4: Møde. Samme. Buste i Marmor. Nr. 18 & 19 ere testamenterede af Fru Gehejmeraadinde Kjerulf. Kong Christian den Fjerde. Pennetegning: af C. V. Eckersberg. Kong Frederik den Sjette. Pennetegning af Samme. Bertel Thorvaldsen. Miniaturportræt. Ludvig Holberg. Profil-Portræt, tegnet af Bredal. Hans Christian Ørsted. Medaillonsportræt. Historiemaler Adam Miller, tegnet af Gertner. Nr. 20—25 ere skjænkede af Hr. Hofbroderihandler Levysohn. En Nøddetræs fineret Kiste med Messingbeslag, paa For- siden Brockdorffernes og Rumohrernes Vaaben i indlagt Arbejde. Skjænket af Fru Baronesse Diring-Rosenkrantz, født Comtesse Schulin. Et mindre Toilet-Skab, sort lakeret med Forgyldning og Spejlglas. En Gave fra Dronning Anna Sophie til en Barn- doms og Ungdomsveninde i den Hasseske Familie, i hvis Eje det har været opbevaret. Skjænket af Frøken Caroline Hasse. En mindre Sølv-Kaffemaskine i Empire-Stil. Skjænket af Damekomiteen for Indsamlingen til Fædrelandets Forsvar. 32. Fire højryggede Stole med Guldlæder. Testamenterede af Premierlieutenant Baron S. Gersdorff. Det Lehnsgreve Holstein - Holsteinborg skjænkede Sølv- drikkehorn. Skjænket til Museet af Fru M. Bartsch. Museet har i Aarets Løb tillige erhvervet en større Sam- værdifulde Møbler fra forskjellige Tidsaldre. Desuden ere ogsaa de nødvendige Vedligeholdelses-Arbejder ved Gulve og Vægge i Museets Lokaler foretagne. GSE: Museet har i Aarets Løb været besøgt af 30940 Personer. Kjøbenhavn. den 14. December 1891. Allerunderdanigst Herbst. F. Meldahl. E. Holm. O. Rosenørn-Lehn. å. Møde. << 37 —m- 26. Febr. VS Til Slutning skal Direktionen endnu give en Oversigt over Fondets Formuesstilling, saaledes som den har udviklet sig i 8, g det afvigte Aar fra 1. Oktober 1890 til 30 September 1891. Balance. Oktober 1890: Aktiver: KT: Ø. HERBryororiet -Gamle: Carlsberg 0.5. SAME 22; 5,114674. 94 pE Bryscerets Beholdninger 00 043 ls ae 1,134800. 70 ae brygeeriets Kassebeholdning 2: 4 4 made 86387. 88 4. Bryggeriets udestaaende Fordringer ........ 32988. 5. Afdelingerne: Kontante es sRe ser Kr. 64078. 32 w Værdipapirer er SER 269000. 00 333078. 32 G8BEondets" Obligationsformue” ss ES E. 650000. HERE anders Kassebeholdnime sr rr 357470. 60 7,709400. 44 Passiver: 1. Obligationsgjæld : a) Partialobligationer til Rest . . . Kr. 2,100000 b) Rest paa Obligation for Behold- VE LIVET DE HS NEN SES ENN SSR SET SEE LE, 350000 2450000. , An bryggeriets" Porisionskasser FIE SENDENET DK 116533. 56 3. Bryggeriets Pensionstilskudskasse A........ fods es 4. Bryggeriets Pensionstilskudskasse B........ 22515. 90 San Porn yelsestondslggsr 593) [His sere ss HEER s 2 SE ty Ade linsern ae RENEE So SE FE SE ne ne 333078. 32 FE Ka Ib OOS ES En Fe shame 4713292. 66 7,709400. 44 26. Febr. & 38 3% 4. Møde. orm go Po fm DRED SN se elg Balance 30. September 1891. Aktiver: Kr. ø. Bryggeriet Gamle. Carlsberg 2... 5,114674. 94 Bryggeriets Beholdninger RS. SED NR SENSE 975320. Bryggeriets Kassebeholdning 2.0. LS SE 1587028 Udestaaendert ordrin ger eee eN KEE MER MER 32228. 5, Afdelingerne: kontant; OS RERER EET, Kr 60198518 i ipapirer sn Kræ298000 i Værdipapirer . . Kr:298000ER 358198. 18 FondetsKOblivatrons formue Re ne enes 1,000000. , EandetsKassebeholdmingeer., … mar SRARSE 618834. 13 8,258017. 36 Passiver: Prioniteisejdll sti Res tes STENENE, 2,000000. Bryggeriets Pensionskasse... see ene eg 126752. 59 Pensionstilskudskasse: AESERERES 75. SETS KER EESAR SLS Pensionstulskudskasse BRS. SERENE 33830. 48 Rbnnyelsesfondet . "SESES ERR... OKSER MEE 62615. 28 Atdelmrernetnee RSS ESS... ST SEERE: 358198. 18 Kapitalkont oe FREE es 0. SEES RER 5,592410. 83 8,258017. 36 Det samlede Beløb, der i Henhold til Tillæg til Fundats for Carlsbergfondet 22 6, 7 og 8 er anbragt som Grundfond, udgjorde den 30. September 1891 2,539886 Kr. 67 Ø. I Direktionen for Carlsbergfondet, 9, Februar 1892. J. L. Ussing. Eug. Warming. E. Holm. S. M. Jørgensen. Japetus Steenstrup. 5: Møde. << 39 3 11. Marts. Fra Regestaåkommissionen fremlagdes som netop ud- kommet det Binds første Hæfte af Regesta diplomatica, 2den Række. Hæftet omfatter Tiden 1537—1558. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 166 —199 opførte Skrifter, deriblandt private Gaver fra Selskabets udenlandske Medlemmer, Baron Mueller og ProfessorW hitney, endvidere fra Baron Eberstein i Berlin, Dr. C. G. Joh. Petersen og Fyrst Stourdza i Paris. 0. Modet den 11” Marts. (Tilstede vare 16 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Johnstrup, Holm, Litken, Topsøe, Rostrup, Miller, Bohr, Gram, Christensen, Hansen, Boas, Chievitz, Salomonsen, Sørensen, Sekretæren.) Professor Dr. Chr. Lutken meddelte et lille Tillæg til sine tidligere Afhandlinger om» Hvallusene ( Cyamiderne). Denne Afhandling vil blive optagen i Selskabets Skrifter. Dernæst gav Lektor, Dr. J. E. V. Boas en Meddelelse om Pårringsorganet. og Parringen hos Oldenborren. Denne Afhandling vil blive optagen paa fransk i Oversigten. Kassekommissionen fremlagde det reviderede og de- ciderede Regnskab for 1891. En Oversigt over dette er trykt S. (40)—(42). 11. Marts. <= 40 + 5. Møde Oversigt over Regnskabet for Aaret 1891. Kr. øØ. Kr. Ø. Indtægt. 1. Kassebeholdning ved Aarets Begyn- delse: av Re desP ens eN ENE 2 1820 | 64 b. Det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag . . . | 2705 21 Cr Ene Guldmedale sees SEE SS SRI 320 |. rr ds To Sølvmedaillerkeese es SS SEE SÅS REG ——" 4870! 85 2. Renter og Udbytte: ; a.. 1600 Kr. amortisable Statsobligationer . . G4| mm 125700 - Husejer Kreditkasse-Oblig.. . . . f 5028! » 86200 - Østifternes Kreditforenings-Oblig. | 3448! nm 13400 - Jydske Landejend. Kreditf.-Oblig. 536 | rv b. Rente af Prioritets-Obligationer (72000 Kr.) | 2880! » c. 600 Kr. Nationalb.-Aktier, Udbytte å 77/4 2/0 43| 50 — | 11999 | 50 3. Godtgørelserfor konforleje - 50 3 SEES NESESE SS UN DI 4. Bidrag iFølge testament.Bestemmelse: a. Til Præmier: fra det Classenske Fideikommis .......- 400| nr Etatsraad Schous og Hustrus Legat ..... 100! » b. Til videnskabelige Formaals Fremme: det Hjelmstjerne - Rosencroneske Bidrag for IGOR ER å 127 TERRE ØRRED E SIS ARE 172820 2228 | 20 5. For Salg'af Selskabets Skrifter .... 1... 15 4AT | 84 6 iRente-af Indlaan i Landmandsbanken fr: SIMS 159| 07 7. Tilfældige Indtægter: Gal medar are ret FUGE RE SEERE de 640| nr Solgt 2 Obligationer å 1000 Kr. af Østifternes Kreditroreninge SV SE SEERE Dee Så 2000| » RE vd :] UD) rr Samlet Indtægt . ../|....|.. |23945 | 46 5. Møde. + 41 34 11. Marts. Oversigt over Regnskabet for Aaret 1891. Udgift. mel va 1. Selskabets Bestyrelse: a. Løn til Embedsmænd, Medhjælp til Sekre- tariatet og Arkivet, samt Budet .......-. SD aL SATT rr ARTE MENER DERE SE SE SS SANS ESS SSERSES Er ERE ES ERR KR LATE hs alu 72 kerne (SEES SER TONE 9 DENDE BREDESTE ES ESS SO KEE Bells gl ER DENESERER AE SEEREN EDT] ST Fa ARD g. Kontorleje og Brandforsikring ......-.- 6594 | 14 2. Til Selskabets Føorlagsskrifter: a. Af Selskabets Midler: er a: Trykning af Oversigterne . - . 1973 36 Disses Hæftning 35025 IE 277 13 | Den franske Résumé (Oversættelse) 625 » Købberstik, Lithografi, Træsnit. . 496 40 BØ. Trykning af Skrifterne... .-. 998 25 Fisser Hælning 5732Sje 209 20 Den franske Résumé (Oversættelse se Trying). 32 er fit ce Kobberstik, Lithografi, Træsnit. . 631 " RE NE RT 5 ets, ka 858. m Sr or ed 15 7; AE ER es SNOREN é. Oplaget af Selskabets Forlagsskrifter . b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag: wætlegesia diplomatiet 5 155 re ae Ø. Afbildninger til Professor Julius Langes kunsthistoriske Sadie FS USDT SÆR | 9145 | 34 3. Til anden Virksomhed ved Selskabets | Medlemmer: | a. Af Selskabets Midler: Kr. Øre | a. Til Udgivelse af Skrifter... . . ge | Ø- Til andre videnskabelige Arbejder » » b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Blaa RER RENE ERE EJE At overføre ... 11. Marts. & 42 34 Oversigt over Regnskabet for Aaret 1891. 5. Møde. Udgift. Overført; 5. 4. Understøttelse til-Skrifters'/Udgivelse og videnskabelige Arbejder af Ikke- Medlemmer: AT Sebskabe ts der 33 RR 8 2 b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag: ao. Til "Udgivelse af en Katalog Kr. Øre over den danske Litteratur ved Justitsraa druk is save « NG Å & ry. Til Udgivelse af J. G. Esper- sens Ordbog samt til Udgivelse af V. Holms «Supplement til Es- persens Samling af bornholmske Ond RENE As Åalgt 346 73 5. Pengepræmier og Medailler: a. Præmie af Legaterne: fra det Classenske Fideikommis....... Etatsraad Schous og Hustrus ........ b. Af Selskabets Kasse (derunder Renten af det Thottske Legat): IGuldmedaille ALGER ak ae OM ln 6. Tilfældige Udgifter: uldne daler ÆT SES SEG NS nr SNE TNS 7. Indkøb af Obligationer: 2 Obligationer å 1000 Kr af Østifternes Kreditf. 8. Kassebeholdning ved Aarets Slutning: ankelen bene ar os Se el EN SE KONEN ler here ø . Det Hjelmstjerne-Rosencroneske. Bidrag . Gadd med Aller sd Korr 5 anet sr NE ae dne Sølymeddiller … £ SAM SN MEL EK 295 (49) Samlet Udgift . . . 1 JT: 1284 2161 640 25 Kær: 15739; 346 920 823 2005 4110 23945 48 73 9å 46 6. Møde. + 48 26. Marts. Redaktøren fremlagde det nylig udkomne 3dje Hæfte af Oversigten for 1891. Udgivelsen var forsinket ved den tidligere franske Oversætter, Assistent i Udenrigsministeriet, Th. Frisch's Død, hvilken Sekretæren påa egne og den fraværende Redaktørs Vegne havde meddelt i Mødet den 18de December 1891. Han kunde da med god Grund minde Selskabet om den Tak, dette skyldte den afdøde for, at de franske Résuméer og Afhandlinger i Oversigter og Skrifter altid vare fremkomne paa korrekt og smukt fransk og i nøjagtig Overensstemmelse med de danske Originalarbejder. Fra nu af har Cand. mag. E. Baruél paataget sig Over- sættelserne til Selskabets Publikationer. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 200—238 opførte Skrifter, hvoriblandt Gaver fra Selskabets Medlemmer Professor I L/ Heiberg og ”Prof.' Dri Franz" Bi'cheler, samt fra d'Hrr. Kaptajn Drechsel og Prof. M. Stossich. 6. Modet den 26"" Marts. (Tilstede vare 24 Medlemmer, nemlig: Jul.Thomsen, Præsident, Mehren, Holm, Krabbe, Vilh. Thomsen, Rostrup, Joh. Steenstrup, A. D. Jørgensen, Heiberg, Finsen, Høffding, Bohr, Gram, Erslev, Fridericia, Sundby, Hansen, Boas, Chievitz, 0. G. Petersen, Prytz, Salomonsen, Sørensen, Sekretæren.) Selskabet havde siden forrige Møde mistet sit udenlandske Medlem, Professor Edw. Freeman i Oxford, der var bleven optagen i den historisk- filosofiske Klasse den 10de April 1885 og døde i Marts d. A. Underbibliothekar Dr. Fridericia gav en Meddelelse om Enkedronning Sofies Stridigheder med det danske Rigsraad og det slesvig-holstenske Ridderskab under Kristian IV's Mindreaarighed. 25. Marts. << 44 6. Møde. Efter en i forrige Møde indkommen Begæring fra Dr. S. Sørensen besluttede Selskabet at optage hans af Selskabet i 1890 prisbelønnede Afhandling «Om Sanskrits Stilling i den almindelige Sprogudvikling i Indien», som han i Overens- stemmelse med Udvalgets Udtalelse havde gennemset og paa enkelte Steder udvidet, iblandt sine Skrifter. Den naturvidenskabelig - mathematiske Klasse forelagde sin Bedømmelse af en Besvarelse af Selskabets i 1889 for det Classenske Legat udsat Prisopgave, hvilken under Mærket Nemo var indkommen i Oktober f. A. og, med given Tilladelse, fortsat med et under 12. Februar d. A. indsendt Tillæg. Be- dømmelsen er saalydende: I rette Tid, inden Udgangen af Oktober Maaned 1891, ind- kom et Manuskript paa 160 Kvartsider samt 17 håandtegnede Tavler, af hvilke de 13 vare originale, med Figurforklaring paa 13 Sider. I Begyndelsen af Februar 1892 indløb Resten af Texten, Side 161—338, signeret Paris den 3dje Februar 1892, «Nemo». Undertegnede Udvalg, som har gennemgaaet Prisafhand- lingen, tillader sig at gøre følgende motiverede Indstilling til Selskabet. Den, hvad der allerede fremgaar af Sideantallet, meget om- fattende Besvarelse gaar ind paa samtlige de i Opgaven stillede Spørgsmaal; men den gaar betydelig videre, end der var til- sigtet, idet den ikke alene behandler Træernes Svamprødder eller Mycorhizer, men fordyber sig i alt, hvad der foreligger i Litteraturen om Parasitisme af Svampe paa Planterødder i Almindelighed, forsaavidt Parasiterne ikke ere umiddelbart dræ- bende. Der gives en omfattende Litteraturfortegnelse over 198 Skrifter, som ogsaa af Texten ses at være benyttede, og der- efter en meget grundig historisk Fremstilling, som giver et klart Overblik over hele Gangen i vor nuværende Kundskab om Rodsymbiosen. Fremstillingen er dog meget bred, og nogle af 6. Møde. & 45 3$ 25. Marts. de refererede Undersøgelser ere næppe af tilstrækkelig Betyd- ning for Hovedspørgsmaalet, til at de fortjente at medtages. Forfatteren har ikke alene et indgaaende Kendskab til hele den vedrørende Litteratur, men han har ogsaa paa mange Punkter, og da særlig hvad Hovedsagen i Opgaven angaar, selv anstillet talrige lagttagelser, Undersøgelser og Forsøg, blandt hvilke især maa fremhæves de indgaaende Undersøgelser angaa- ende Rødgranens og Bøgens Mycorhizer, hvilke sidste, i Over- ensstemmelse med, hvad der udgjorde Tyngdepunktet i Opgaven, omfatte omtrent Halvdelen af hele Prisbesvarelsen; men dette Afsnit har ogsaa et meget bredt Grundlag, behandlende Bøge- rodens hele Morfologi, Anatomi og Fysiologi. «Nemo»s egne Forsøg ere tilsidst sammenstillede under eet, ligesom han ogsaa her meddeler de af ham anvendte Undersøgelsesmethoder samt en Oversigt over, hvad der er op- naaet med Hensyn til Erkendelsen af, hvilke Svampe der bidrage til Dannelsen af Mycorhizerne. De 13 Originaltavler, hver med talrige Figurer, ere særlig hvad de anatomiske Billeder angaar, smukt og tilfredsstillende udførte. Hovedresultaterne af «Nemo»s Undersøgelser gaa nærmest i Retning af, at Mycorhizerne, ligesom Rodsymbiose i Alminde- lighed, maa betragtes som Former af uskadelig Parasitisme. De symbiotiske Svampe kunne undværes uden Skade for Vært- planten, men naar de have indfundet sig, ere de ikke uden Betydning for denne. Denne Tydning, som Forfatteren med Styrke søger at hævde overfor andre Forklaringer af Fæno- menerne, fremgaar næppe med tilstrækkelig Klarhed af Under- søgelserne; en lignende Anke kan rejses mod hans Opfattelse af de her omhandlede Former for Parasitisme; Forklaringen af Svamprøddernes morfologiske Forhold og af den Rolle, de spille for Træernes Ernæring, har næppe undgaaet Fejl, ligesom dette omfattende Arbejde heller ikke paa andre Punkter er frit for Mangler. Der er saaledes allerede flere Gange fremhævet den 95. Marts. + 46 3% 6. Møde. i flere af Afsnittene altfor brede Fremstilling, med adskillige Gentagelser og Omtale af temmelig uvedkommende Sager eller dog af Forhold, hvis Berøringspunkter med den forelagte Op- gave formentlig ligge for, fjærnt. Det sidste Afsnit bærer tyde- lige Mærker af at være et ufærdigt Arbejde, hvad ogsaa For- fatteren selv erkender, og som forklares ved det Tryk, der har paahvilet ham under Bestræbelserne efter at faa Slutningen af Afhandlingen indleveret til den bebudede Tid. I de experi- mentelle og udviklingshistoriske Undersøgelser, som mød Slut- ningen anstilles for at udfinde, hvor i Systemet de Svampe høre hen, som danne Svampeskederne, anvender Forfatteren saadanne Methoder, at de næppe kunne give nogen Løsning paa de herom stillede Spørgsmaal. At en saa omfattende Undersøgelse, der har skullet til- vejebringes i en, i Forhold til dens Størrelse, knapt tilmaalt Tid, ikke er uden Pletter, er dog ganske naturligt, og i det hele taget indeholder Besvarelsen såa meget dygtigt og værdi- fuldt, at vi ikke ere i Tvivl om, at dette flittige Arbejde fuldt ud fortjener den udsatte Pris, 600 Kr. København, den 25de Marts 1892. HÆR o strup PSESMu ler Em Chr aser Affatter. I Overensstemmelse med Klassens Forslag tilkendtes den udsatte Pris 600 Kr. Forfatteren. Navnesedlen viste, at denne var Forstkandidat G.F. L. Sarauw. Bytteforbindelse vedtoges med Bzbliotheca Vaticana i Rom. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 239—279 opførte Skrifter. 7. Møde. «+ 47 4 8. April. 7. Modet den 8%” April. (Tilstede vare 17 Medlemmer, nemlig: Ussing, fungerende Vice- præsident, Johnstrup, Christiansen, Fausbøll, Krabbe, Vilh. Thomsen, Topsøe, Warming, Jul. Petersen, Joh. Steenstrup, Finsen, Paulsen, Christensen, Boas, Prytz, Salomonsen, Sekretæren). Docent K. Prytz gav Meddelelser 1) om en Methode hi Rkummadlingsatset'sStor1 forskellige Tilstande, 2) om en Regulator for Varmegraden, hvilken sidste Meddelelse vil findes optagen i Selskabets Oversigt for i Aar S. 142—147. Professor, Dr. Vilh. Thomsen meddelte dernæst nogle Be- mærkninger om Santalsproget (se Oversigten S. 231—238), i Forbindelse med, at han forelagde en Afhandling af Licenciat E. Heuman (ved den nordiske Mission i Santalistan) «Gram- matisk studie åfver Santal-språket». Da sidstnævnte Arbejde ønskedes optaget blandt Selskabets Publikationer, nedsattes til Bedømmelse heraf et Udvalg bestaaende af Professorerne Faus- bøll og Vilh. Thomsen. Efter de i forrige Møde indbragte Forslag fra den historisk- filosofiske og den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse bleve følgende Medlemmer optagne: a) til indenlandsk Medlem af den historisk-filosofiske Klasse, Dr. phil. Herman Møller, Professor i germansk Filologi ved Københavns Universitet, og til udenlandske Medlemmer af samme Klasse, Dr. phil. H. L. Forssell, Præsident i Kammer- kollegiet i Stockholm, og Dr. phil. Esaias H. V. Tegnér, Professor i østerlandsk Filologi ved Universitetet i Lund og Medlem af Svenska Akademien. b) til udenlandske Medlemmer af den naturvidenskabelig- mathematiske Klasse, Dr. V. C. Brågger, Professor i Minera- logi og Geologi ved Universitetet i Kristiania; Dr. med. D. C. Danielssen, Overlæge ved Hospitalet i Bergen; Dr. phil. 22. April. 2 48 35 8. Møde. Olof Hammarsten, Professor i fysiologisk Kemi ved Uni- versitetet i Upsala; Dr. phil. Felix Klein, Professor i Mathe- matik ved Universitetet i Gåttingen og Dr. phil. H, A.Schwarz, Professor i Mathematik ved Universitetet i Berlin. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 280—316 opførte Skrifter, hvoriblandt private Gaver fra Selskabets Medlem Rektor Thorkelsson i Reykjavik og Prins Albert af Monaco. 8. Mødet den 22%” April. (Tilstede vare 18 Medlemmer, ;nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Ussing, Mehren, Holm, Lutken, Fausbøll, Wimmer, Warming, Joh. Steenstrup, Høffding, Kroman, Bohr, Verner, Kjeldahl, O. G. Petersen, Salomonsen, H. Møller, Redaktøren, Vilh. Thomsen, der fungerede under Sekretærens Forfald.) Professor, Dr. K. Verner gav en Meddelelse om nogle Forsøg påa at optegne Sproglyds Svingningskurver. Det efter Tur fratrædende Medlem af Kassekommis- sionen, Professor, Dr: E. Holm genvalgtes for de næste fire Aar. Fabrikinspektør, Dr. H. Topsøe, hvis Funktionstid som den ene af Selskabets Revisorer var udløben, genvalgtes for de næste tre Åar. Fra Klasserne var indkommen Meddelelse om, åt Professor, Dr. J. L. Ussing var genvalgt til Formand for den historisk- filosofiske Klasse, og Professor, Dr. Chr. Lutken genvalgt til Formand for den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse. Carlsbergfondet havde tilsendt Selskabet Expl. af IL. Bd.s 3dje Hæfte af «Kjøbenhavns Universitets Matrikel», der er udkommet med Understøttelse fra Fondet. 9. Møde. << 49 3 6. Maj. Fra de nylig valgte udenlandske Medlemmer, D. C. Daniels- sen i Bergen, 0. Hammarsten i Upsala og H. A. Schwarz i Berlin var der indkommet Takskrivelser for de paa dem faldne Valg. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 317—351 opførte Skrifter. 9. Modet den 6'" Maj. (Tilstede vare 28 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Mehren, Holm, S. M. Jørgensen, Christiansen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Thiele, Rostrup, Joh. Steenstrup, Gertz, Heiberg, Høffding, Bohr, Gram, Paulsen, Erslev, Fridericia, Verner, Christensen, Hansen, Chievitz, O. G. Petersen, Prytz, H. Møller, Sekretæren, Fausbøll.) Professor Dr. M. C. Gertz meddelte nogle Bemærk- ninger angaaende Andreas Sunesens Hexaémeron. Denne Meddelelse vil blive optagen i Selskabets Oversigt. I Henhold til Carlsbergfondets Statuter 2 V foretoges Valg paa et Medlem af Fondets Direktion, idet den Tid, for hvilken Professor J. L. Ussing er valgt, udløber den 25. Septem- ber d. A. Professor, Dr. J. L. Ussing blev" genvalgt for de næste ti Aar. Der foretoges tillige i Henhold til Statuternes 22 VI og X Valg paa en Tilforordnet ved Carlsberg - Laboratoriet, idet den Tid, for hvilken Direktør v. d. Aa Kihble er valgt, ligeledes udløber den 25. September d. A. Efter Indstilling fra Fondets Direktion genvalgtes Direktør v. d. Aa Kihle for de næste fem Aar. Fra det til Bedømmelse af Licenciat E. Heumans Afhandling (se S. (47)) nedsatte Udvalg (Fausbøll, Vilh. Thomsen) var indkommen følgende Betænkning: Overs. over D. K.D. Vidensk. Selsk. Forh. 1892, å 6. Maj. << 50 9. Møde Selskabet har anmodet os undertegnede om at afgive Be- tænkning over en Afhandling af Lic. E. Heuman (ved den nor- diske Mission i Santalistan): «Grammatisk studie ofver Santal- språket», hvilken ønskes optagen i Selskabets Publikationer. I denne Anledning skulle vi tillade os at minde om, at hvad den videnskabelige Verden indtil nu har erfaret om Byg- ningen af det mærkelige og hidtil næsten ukendte Santalsprog, saa godt som udelukkende skyldes den nordiske Mission og særlig Skrefsruds «Grammar of the Santhal language» (Benares 1873), en Bog, der dels er temmelig sjælden her i Europa, dels, som et første Forsøg, heller ikke kan ventes at have udtømt Emnet. I det nu foreliggende Arbejde har Forfatteren, der baade medbringer videnskabelige Forudsætninger og er fuldt fortrolig med Sproget, givet en ny (for øvrigt tildels under Medvirkning af Skrefsrud tilvejebragt) Fremstilling af Santal- sprogets Bygning, som maa siges at have betydelig videnskabelig Værdi og Interesse. Hans Arbejde indeholder paa den ene Side adskillige nye Synspunkter med Hensyn til Opfattelsen af de enkelte Fænomener, påa den anden Side ogsaa ikke fåa nye Fakta og derhos.en rig Samling af meget oplysende Exempler. Vi anse derfor Afhandlingen for fuldt værdig til at offent- liggøres af Selskabet og tillade os at foreslaa, at den optages i Oversigten, hvor den ogsaa paa Grund af det Sprog, hvori den er affattet, efter tidligere Præcedens naturligst synes at høre hjemme. København den 20. April 1892. V. Fausbøll. Vilh. h omsen, Affatter. I Henhold . hertil besluttede Selskabet, at Afhandlingen skulde optages paa svensk i Selskabets Oversigt, hvor den er trykt S. 148—230. Fra Kassekommissionen var der kommen Meddelelse om,.at den havde genvalgt Professor Johnstrup til Formand. 10. Møde. << 51 3 20. Maj. La Société Impériale des Sciences naturelles, d' Anthropologie et d'Ethnographte de V Université de Moscou afholder i August d. A. en international Kongres i Moskva for Anthropologi r; samt forhistorisk Archæologi og Zoologi. Herom var tilsendt Selskabet Meddelelse. Fra det nylig valgte udenlandske Medlem Esaias Tegnér i Lund var der indkommen Takskrivelse for det paa ham faldne Valg. Redaktøren forelagde for Selskabet det nylig udkomne Iste Hæfte af Oversigten for i Aar. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 352—385 opførte Skrifter. 10. Modet den 20'” Maj. (Tilstede vare 22 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Johnstrup, Lutken, S. M. Jørgensen, Christiansen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Topsøe, Warming, Meinert, Høffding, Bohr, Gram, Paulsen, Christensen, Kjeldahl, Chievitz, O. G. Petersen, Salomonsen, Sørensen, H. Møller, Sekretæren.) Fabrikinspektør, Dr. H. Topsøe gav en Meddelelse om Bestemmelsen af Kvælstoffet i explosive Nitro- Forbindelser. Denne Meddelelse vil blive optagen i Sel- skabets Oversigt. Dernæst meddelte Professor, Dr. Chr. Bohr a) et i For- ening med Dr. med. V. Henriques udført Arbejde om det respiratoriske Stofskifte, hvilket vil blive optaget i Sel- skabets Oversigt, b) en af Dr. med. N. P. Schierbeck påa Universitetets fysiologiske Laboratorium udført Undersøgelse over Ventriklens Kulsyreudskilning. Da Forf. af den 4x 20. Maj. + 52 35 10. Møde. sidstnævnte Afhandling ønskede denne optagen i Selskabets Oversigt, nedsattes til Bedømmelse heraf et Udvalg bestaaende af Professor Bohr og Dr. med. Salomonsen. Selskabet besluttede at træde i Bytteforbindelse med La Société des Naturalistes i Kijev. Fra det italienske geografiske Selskab var kommen Ind- bydelse til Deltagelse i en Geografisk Kongres i Genua henimod Midten af September d. A. Fra de nylig valgte udenlandske Medlemmer, H.L. Forssell i Stockholm og V. C. Brågger i Kristiania var indkommen Takskrivelser for de paa dem faldne Valg. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 386—464 opførte Skrifter, hvoriblandt private Gaver fra Selskabets uden- landske Medlemmer, Dr. med. Danielssen i Bergen og Pro- fessor Dr. Kålliker i Wirzburg. Fra det udenlandske Medlem Professor Dr. H. A. Schwarz i Berlin og fra Prof. Teixeiraå i Porto var Skrifter fremlagte, som ville blive optagne paa den næste Bogliste. 11. Møde. + 53 3 21. Oktbr. 11. Modet den 21%" Oktober, (Tilstede vare 25 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Ussing, Johnstrup, Mehren, Holm, Vilh. Thomsen, Wimmer, Warming, Meinert, Joh. Steenstrup, Gertz, Heiberg, Høffding, Bohr, Gram, Valentiner, Christensen, Hansen, Boas, O. G. Petersen, Prytz, Salomonsen, Møller, Sekretæren, Chievitz.) I Løbet af Ferien havde Selskabet mistet et indenlandsk Medlem, nemlig fhv. Assessor i Højesteret, Dr. jur. V.L. Finsen, som var død den 23de Juni. Han var den 18de April 1884 bleven Medlem af den historisk-filosofiske Klasse. Endvidere vare 3 udenlandske Medlemmer afgaaede ved Døden, nemlig den 20de Juni: Professor i Botanik, Dr. phil. F. C. Schibeler, Kristiania, optagen til Medlem af den naturvidenskabelig-mathe- matiske Klasse den åte April 1889; den 18de September: Gehejmeraad, Professor i Romerret, Dr. jur. Rud. v. Jhering, Gottingen, optagen til Medlem af Selskabets historisk-filosofiske Klasse den åte April 1887, og den 28de September: Lægen, Dr. med. & phil. C. M. Gottsche, der den dte December 1845 var optagen som indenlandsk Medlem i den naturviden- skabelig-mathematiske Klasse, og efter 1864 var overført blandt de udenlandske Medlemmer. Han var det sidste af de saaledes overførte Medlemmer. Professor, Dr. Eug. Warming omtalte kortelig sit nu færdige Arbejde » Lagoa Santa«. Professor, Dr. J. L. Heiberg gav derefter Meddelelse om et genfundet Skrift af Ptolemæus. Redaktøren fremlagde den i Anledning af 150 Aars Dagen for Selskabets Stiftelse udarbejdede »Fortegnelse over de af det kgl. danske Videnskabernes Selskab i Tidsrummet 1742—1891 udgivne videnskabelige Arbejder«. Endvidere frem- lagde han følgende i Sommerens Løb udgivne Hæfter af Selskabets Skrifter, nemlig af den historisk-filosofiske Afdeling, 21. Oktbr. SE b54 S$ 11. Møde 5. Række, Bd. V., fjerde og sidste Hæfte, indeholdende Jul. Lange, «Billedkunstens Fremstilling af Menneskeskikkelsen i den ældste Periode indtil Højdepunktet afåØden græske Kunst» med Illustrationer i Texten og med en fransk Résumé, hvormed 5te Række er sluttet; afdennaturvidenskabelig-mathema- tiske Afdeling; 6" Række,” Bd. VI, ”3dje- og sidste Hæfter indeholdende Eug. Warming, «Lagoa Santa, et Bidrag til den biologiske Plantegeografi», med 43 Illustrationer i Texten og 1 Tavle og med en fransk Résumé; og Bd. VIL, 6te Hæfte, indeholdende Chr. Fr.Litken, «Spolia Atlantica. Scopelini Musei Zoologici Universitatis Hauniensis» med 3 stentrykte Tavler og med en fransk Résumé. En i Ferien indsendt Afhandling af Dr. phil. Emil Peter- sen, «Om den elektrolytiske Dissociationsvarme af nogle svage Syrer», hvilken Forfatteren ønskede at faa optagen blandt Sel- skabets Publikationer, var efter Præsidentens Bestemmelse bleven overgivet til Professor Jul. Thomsen og Lektor Odin Chri- stensen til Bedømmelse. Fra dette Udvalg var indkommet nedenstaaende Betænkning: Selskabet har forlangt vor Udtalelse angaaende en af Dr. phil. Emil Petersen til Optagelse i Selskabets Skrifter ind- sendt Afhandling: «Om den elektrolytiske Dissociationsvarme af nogle svage Syrer», i hvilken Anledning vi skulle meddele følgende: "Forfatteren har ønsket at yde et Bidrag til Belysning af den af Arrhenius opstillede Theori om den delvise Dissocia- tion af de i vandig Opløsning elektrisk ledende Stoffer i deres Joner og til dette Formaal rettet sin Undersøgelse paa Syrerne: Fosforundersyrling, Fiuorbrinte, Dikloreddikesyre, Fosforsyre og Ravsyre samt deres Natronsalte, idet han har søgt at bestemme dels den ved saadanne Opløsningers Fortynding med Vand og ved Indvirkning af Syrerne paa deres Natronsalte fremtrædende 11. Møde. << 55 21. Oktbr. Varmemængde, dels Frysepunktet for disse stærkfortyndede Opløsninger. Fortyndingsvarmen for disse Opløsninger er imidlertid i de fleste Tilfælde saa ringe, at Vædskernes Varmegrad kun forandrer sig nogle faa hundrede Dele af en Grad, og det er derfor en Selvfølge, at Størrelserne ikke kunne maales med stor Nøjagtighed. En Sammenligning af de fundne Værdier med de af den antagne Dissociationsændring beregnede Værdier viser da ogsaa store Afvigelser, som for Syrernes Vedkom- mende kunne stige til 50 pCt., medens Saltenes Fortyndings- varme viser sig fuldstændig forskellig fra de af Dissociationen beregnede Værdier for samme. Forfatteren mener derfor, at medens man vel tør antage, at Syrernes Fortyndingsvarme væsentlig afhænger af deres Dissociationsvarme, maa andre ÅAarsager være medvirkende ved Saltopløsningernes Fortyndings- varme. Denne Del af Arbejdet giver derfor ikke noget ret brug- bart Materiale til Belysning af Dissociationstheorien. Bedre Overensstemmelse opnaar derimod Forfatteren ved Sammenligning af de af ham maalte Frysepunktdepressioner for disse Opløsninger med de af Dissociationsgraden eller den elektriske Ledningsævne beregnede Værdier, hvilket man ogsaa kunde have Grund til at forudse, eftersom Frysepunktdepres- sionen og Ledningsævnen væsentlig kun er afhængig af en enkelt af de vandige Opløsningers Konstanter, medens For- tyndings- og Reaktionsvarmen saa at sige er et samlet Udtryk "for samtlige Ændringer, som foregaa ved Vædskernes Fortyn- ding eller deres gensidige Reaktion. I et andet Afsnit af Arbejdet undersøger Forfatteren Neutralisationsforholdene i alkoholiske Opløsninger for derved at belyse disse Forholds Natur i Opløsninger, i hvilke der efter Theorien ingen Dissociation skulde kunne finde Sted. Forfatteren maaler Varmen ved Opløsning af Eddikesyre, Smørsyre, Diklor- eddikesyre, Fosforundersyrling og Natronhydrat i absolut Alko- hol, samt Neutralisationsvarmen for alkoholiske Opløsninger af 21. Oktbr. << 56 $ 11. Møde. disse Syrer og Natronhydrat. De fundne Værdier fjærne sig meget stærkt fra de for vandige Opløsninger fundne Værdier. Forfatteren slutter deraf, at Forskellen i Tilstandsformen for Stofferne i vandig og alkoholisk Opløsning maa være langt større end den, der vilde kunne afledes af den elektriske Dissociation i vandig Opløsning. Det hele Arbejde er, hvad Forfatteren selv udtaler, væsent- lig af orienterende Natur, og man kan derfor ikke forlange, at det skulde føre til Resultater af mere almindelig Karakter; men de vundne Resultater have dog ikke ringe Betydning for fremtidige Arbejder paa dette vanskelige Omraade, og vi tage derfor ikke i Betænkning at anbefale Afhandlingen til Optagelse i Selska- bets Skrifter. København, den 18de Oktbr. 1892, Julius Thomsen, Odin Christensen. Afratter. I Henhold hertil besluttede Selskabet, at optage den oven- nævnte Afhandling i Skrifterne. Fra det i Mødet 20de Maj til Bedømmelse af en Afhand- lm "af Dr: med: Schierbeck” nedsatte Udvalg Blolees Salomonsen) var indsendt nedenstaaende Betænkning: Undertegnede, hvem det er overdraget at afgive Betænk- ning over den af Hr. Dr. med. N. P. Schierbeck til Selskabet indleverede Afhandling: » Nogle yderligere Undersøgelser over Kulsyrens Optræden i Ventriklen«, have herved den Ære at foreslaa, at det nævnte Arbejde optages i Selskabets Oversigt. Afhandlingen indeholder interessante Udvidelser af Hr. Dr. Schierbeck's tidligere i Selskabets Publikationer optagne Undersøgelser over Kulsyrens Spænding i Ventriklen, idet For- fatteren konstaterer, at forskellige Nervegifte have en ind- å 11. Møde. + 57 34 21. Oktbr. gribende Virkning paa Størrelsen af Kulsyresekretionen i det nævnte Organ. København, den 20de Oktbr. 1892. Christian Bohr, Garl Jul. Salomonsen. AfTatter. I Henhold til Udvalgets Udtalelse besluttede Selskabet at optage den nævnte Afhandling i sin Oversigt. Bibliothekar, Justitsraad Dr. Chr. Bruun havde indsendt det netop udkomne 8de Hæfte af det af Selskabet understøttede Værk Bibliotheca Danica. Carlsbergfondet havde tilsendt Selskabet II. Binds 4—5. Hæfte af «Kjøbenhavns Universitets Matrikel», der er ud- kommet med Understøttelse fra Fondet. Selskabet besluttede at ifidtræde i Bytteforbindelse med aden botaniske Have» i St. Petersborg, «det kejserlige Institut for experimental Medicin» sammesteds, Redak- tionen af «Annales de la Faculté des Sciences» i Marseille, og med «7! Reale Instituto orientale» i Neapel. Fra Universitetet i Padua var der kommet Indbydelse til Selskabet til at deltage i dets Fest til Minde om 300 Aars Dagen for Galileis Tiltrædelse af sit Professorat der. Fra det i Foraaret valgte udenlandske Medlem, Professor Felix Klein i Berlin, var der kommet Takskrivelse for dét paa ham faldne Valg. I Mødet vare iøvrigt fremlagte de paa Boglisten under Nr. 714—810 opførte Skrifter, medens de under Nr. 465—713 opførte Skrifter vare afgivne direkte til Universitets-Bibliotheket i to Sendinger. Prof., Dr. Joh. Steenstrup forelagde selv sit påa Boglisten Nr. 808 opførte Skrift «Fra Fortid og Nutid» og 4. Novbr. <£ 58 2+ 12. Møde. knyttede dertil nogle Bemærkninger om en Afhandling i Bogen om Professor Olufsen, der havde været Medlem af Selskabet. Desuden var der private Gaver fra de indenlandske Med- lemmer Prof.- Gertz og Rektor Thorkelsson, fra de uden- landske Medlemmer, Kålliker, Schwarz, Leydig og Weber, samt fra Prof. Karsten i Kiel, General Mathiesen i Ros- kilde, Stossreh FRercerag Prym og st kager; 12. Modet den 4" November, (Tilstede vare 32 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Ussing, Johnstrup, Mehren, Holm, Litken, S. M. Jørgensen, Krabbe, Topsøe, Warming, Thiele, Rostrup, Joh. Steenstrup, Gertz, Heiberg, Bohr, Gram, Paulsen, Valentiner, Sundby, Christensen, Hansen, Kjeldahl, Boas, Chievitz, 0. G. Petersen, Prytz, Salomonsen, Sørensen, Møller, Sekretæren, + Christiansen). Præsidenten mudede tom tat det den Dag var 50 Aar siden, at Etatsraad, Dr. phil. & med. Japetus Steenstrup var optagen som Medlem af Selskabet. I Henhold til en Beslut- ning, tagen i forrige Møde, havde en Deputation, bestaaende af Præsidenten, de to Klasseformænd og Sekretæren, om Formid- dagen overbragt Jubilaren Selskabets Hilsen i hans Bolig. Præsidenten havde da udtalt følgende: Højtærede Kollega! Det kgl. danske Videnskabernes Sel- skab, hvis Medlem De idag har været i et halvt Aarhundrede, har paalagt os det smukke Hverv at bringe Dem en Hilsen paa denne Mærkedag og en Tak for Alt, hvad De i dette lange Tidsrum hår været i og for Selskabet. Det vilde overskride min Ævne fuldt at skildre Deres mangesidede Virksomhed; men der er dog i samme enkelte Momenter, som selv for den Uden- forstaaende fremtræde som særlig fremragende. Jeg skal minde om, at De allerede flere Aar, forinden De optoges i vort Sel- 12. Møde. +. 59 3 4. Novbr. skab, havde rettet Deres Undersøgelser påa de danske Tørve- moser og derved opnaaet Resultater, som spredte Lys over vort Lands tidligste Flora og vexlende Skovvæxt. Da De senere, efterat være optagen i vort Selskab, i Forening med et Par andre af Selskabets Medlemmer deltog i Undersøgelser over de saakaldte hævede Østerslag, som Deres skarpe Blik snart erkendte som opstaåede ved Urbeboernes Medvirkning, førte disse Undersøgelser til Resultater, der ' kastede et nyt og uventet Lys, ikke alene over Kulturforholdene blandt Nordens ældste Beboere, men overalt, hvor i Oldtiden en tæt Befolkning boede ved Havet eller større Indsøer og Floder. Jeg skal der- næst minde om, at det netop er et halvt Aarhundrede siden, at De offentliggjorde Deres Undersøgelser over visse lavere Dyreformers Forplantningsforhold og opstillede Læren om de skiftende Generationer, som blev af stor Betydning for Viden- skaben og for bestandigt indskrev Deres Navn iblandt Viden- skabens første Dyrkere. Stedse førte Deres Undersøgelser Dem ind paa beslægtede Omraader, og saaledes førte ogsaa dette Arbejde Dem til en omfattende Undersøgelse over forskellige Snyltedyrs Natur og Udvikling. Dog det vilde føre for vidt, at komme ind paa de mange mer eller mindre sammenknyttede Omraader for Deres mange- aarige Virksomhed; jeg skal derfor endnu kun antyde, hvad De har virket i selve vort Selskabs interesse. Jeg sigter der- ved ikke alene til deres mangeaarige Virksomhed som Selska- bets Sekretær, ved hvilken Deres Navn spredte en vis Glans over vort Selskab, men tillige til den Interesse, med hvilken De stedse fulgte Forhandlingerne i Selskabets Møder. Altid var De beredt til at optage en Diskussion over foredragne Æmner og stedse kunde De møde med vægtige Argumenter, hentede fra Deres rige Kundskabsfylde, og De førte Diskussionen med et Liv og en Overbevisningens Varme, som ofte rev Tilhørerne med sig. Det er en Selvfølge, at vi ofte savne Dem i vor Kreds og ikke mindst i Aften, da der skal forelægges et Arbejde 4. Novbr. < 60 3 12. Møde. fra Deres Haand; men vi ville mindes Dem med Kærlighed og Tak, for hvad De hår været i og for vort Selskab. Gid De i den Tid, som endnu maatte forundes Dem, maa finde en lykke- lig og velfortjent Hvile efter Deres daadrige Liv. I sit Svar mindede Etatsraad Steenstrup om, hvad han selv skyldte Selskabet, der ved en Prisopgave havde frem- kaldt hans netop for 50 Aar siden i dets Skrifter offentliggjorte - Afhandling om danske Tørvemoser, og hvis nu afdøde Med- lemmer, særlig J. F. Schouw, Forchhammer og J. C. H. Rein- hardt ved Impulser og Samvirken havde udøvet stor Indflydelse paa hans egne Arbejder. Han ønskede Held over Selskabets Virksomhed i det fjerde halve Hundredaar, som det om faa Dage skulde begynde. Efterat i Mødet denne Hilsen ved Præsidenten var over- bragt Selskabet, forelagde Professor Johnstrup paa Etats- raåad Steenstrups Vegne følgende Meddelelse: «Istidens Gang i Norden, navnlig .dens Udgang: eller: For- svinden. Et Indlæg fra Danmarks Side». Denne Meddelelse, der slutter sig nøje til det nysnævnte Skrift om danske Tørve- moser, vil blive trykt i Selskabets Oversigt. Det kgl. Akademi for de skønne Kunster i Køben- havn blev optaget blandt de Institutioner, der faa saadanne Særtryk af Selskabets Publikationer, som egne s Bibliothek. g for "dets «Die naturforschende Gesellschaft» i Danzig havde sendt Selskabet Indbydelse til en Fest paa 150 Aarsdagen for dets Stiftelse. Paa Redaktørens Vegne. forelagde Sekretæren det udkomne det Hæfte af Oversigten for 1892. Typografiske Vanskeligheder ved den deri bl. a. indeholdte Afhandling om Santalsproget havde forsinket Udgivelsen. 13. Møde. + 61 3 18. Novbr. Sekretæren meddelte, at der inden Tidsfristens Udløb den 3lte Oktober ikke var indkommet nogen Besvarelse af de udsatte Prisopgaver. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 811—849 opførte Skrifter, deriblandt en privat Gave fra Selskabets Medlem, Prof. Vilh. Thomsen. 13. Modet den 18"” November. Den l3de November var der forløbet 150 Aar siden det Møde hos Selskabets første Præsident, Johan Ludvig Hol!- stein, til hvilket Selskabets egentlige Stiftelse henlægges. Der blev ikke i den Anledning foranstaltet nogen offentlig Fest. Derimod havde Selskabet i sit Møde den 18de December 1891, påa Præsidentens Forslag, besluttet at fremkalde Mindet om den vigtigste Side af dets Virksomhed i det tilbagelagte Tidsrum og samtidig gøre Udbyttet af denne mere tilgængeligt ved Udgivelsen af en Fortegnelse over de af Selskabet i Tidsrummet 1742—1891 udgivne videnskabelige Arbejder. Denne, som under Tilsyn af Selskabets Sekretær og dets Kedaktør samt et tredje af dets Medlemmer, Under- bibliothekar, Dr. Fridericia, var udarbejdet af Dr. phil. Dines Andersen, blev umiddelbart før Mindedagen omsendt til Selskabets inden- og udenlandske Medlemmer og de talrige Institutioner i Ind- og Udland, som modtage Selskabets Publika- tioner. 13. Novbr. ve 62 & ; 13. Møde. Da dette var den eneste Maade, hvorpaa der udgik Med- delelse om, åt Selskabet den 13de November havde bestaaet i 150 Aar, kunde det ikke ventes, at denne Dåg skulde blive bemærket udenfor de indenlandske Medlemmers Kreds. Desto mere maatte Selskabet paaskønne den Opmærksomhed, der blev vist det fra enkelte Sider. Den 13de November indfandt Universitetets Rektor, Professor, Dr. jur. Matzen, og dets Referendar, Professor Deuntzer, sig hos Selskabets Præsident for gennem ham at overbringe Selskabet en Lykønskning fra Københavns Universitet med Tak for god Samvirken i den forløbne Tid. Samme Dag indløb Lykønskningstelegrammer fra «Kgl. Vetenskaps- och Vitterhets-Samhålle» i Gøteborg, fra to af Selskabets Medlemmer i Berlin, Weierstrass og Schwarz, og fra samtlige Medlemmer i Leipzig: Båhtlingk, Ludwig, Sievers, Wundt, Lie, Leuckart. Nogle Uger tidligere var der indløbet en Lykønsknings- skrivelse fra Professor Gustavus Hinrichs i St. Louis, der staar i Bytteforbindelse med Selskabet, og som af Over- sigten havde set Beslutningen om Udgivelsen af Fortegnelsen og Anledningen hertil. Selskabets egen Højtideligholdelse af dets 150aarige Bestaaen udsattes til dets næste ordinære Mødeaften den 18&Sde November. Dette Møde, der iøvrigt var ordnet som et sæd- vanligt Møde, fik en særlig højtidelig Karakter derved, at Sel- skabets høje Protektor, Hans Majestæt Kongen, var til- stede og indtog Forsædet. Med Hans Majestæt fulgte efter Indbydelse Hans Højhed Prins Hans af Glucksborg. Desuden var efter Indbydelse Hans Majestæts Kabinets- sekretær, Gehejmeetatsraad Rosenstand tilstede, og Hans 13. Møde. << 63 3 18, Novbr Majestæt ledsagedes af den jourhavende Adjutant, Kapitajn Boeck. Følgende 48 af Selskabets Medlemmer var tilstede : Jul. Thomsen, Præsident, Ussing, Hannover, Johnstrup, Joh. Lange, Mehren, Holm, Liittken, Rørdam, S. M. Jørgensen, Christian- sen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Jul. Lange, Topsøe, Warming, Jul. Petersen, Thiele, Meinert, Goos, Rostrup, Joh. Steenstrup, Gertz, Nellemann, A. D. Jørgensen, Heiberg, Høffding, Kroman, Miller, Bohr, Gram, Paulsen, Valentiner, Erslev, Fridericia, Sundby, Christensen, Hansen, Kjeldahl, Boas, Chievitz, O. G. Petersen, Prytz, Salomonsen, Sørensen, Møller, Sekretæren. Efter at Præsidenten havde bragt Hans Majestæt Sel- skabets Tak for hans Nærværelse ved denne højtidelige Lejlig- heder, thansetsLilbargeblik spaa,Selskabets,Virk- somhed. Han mindede om, at Tiden, då Selskabet blev stiftet, var en i videnskabelig Henseende kun lidet bevæget 'Tid, idet der efter det syttende Aarhundredes store Fremskridt var fulgt en Stil- stand for næsten samtlige Naturvidenskabens Grene, og de filosofiske Videnskaber befandt sig dengang i en rolig Over- gangstid. Det blev derfor væsentlig kun Historie og Sprog- videnskab, som dannede Selskabets Virksomhedsomraade i dets første halve Aarhundrede, uagtet Selskabets Formaal, den- gang som nu, var at omfatte samtlige Videnskaber. Selskabet valgte det danske Sprog for sine videnskabelige Meddelelser og omfattede dette og,Nordens Historie med særlig Forkærlighed. I denne Periode begyndte Selskabet Udgivelsen af den store danske Ordbog, som desværre endnu ikke er fuldt afsluttet, ligesom det ogsaa paatog sig Opmaalingen og Kortlægningen af Landet, hvilket Arbejde blev afsluttet i Aaret 1841. I nær- mere Berøring med det. større Publikum traadte det ved Ud- givelsen af de igennem 22 Aar fortsatte «Historiske Almanakker». 18. Novbr. 2 64 3 13. Møde. Den stærke Udvikling, som ved Slutningen af det 18de Aar- hundrede indtraadte saavel paa Naturvidenskabernes som paa de filosofiske Videnskabers Omraade, maatte selvfølgeligt udøve en Indflydelse påa Selskabets Virksomhed og Indholdet af dets Skrifter; den naturvidenskabelige Del af samme blev derfor, i Selskabets andet halve Aarhundrede, Aar for Åar mere om- fattende, og i denne Periode falder ogsaa H. C. Ørsteds Opda- gelse af Elektromagnetismen og A. Coldings Paavisning af Forholdet imellem Arbejde og Varme, hvilke Arbejder bleve banebrydende for Videnskaben. Naturvidenskabernes vedvarende stærke Udvikling indvirkede ogsaa påa Selskabets Skrifter i det tredje halve Aarhundrede, deres Indhold bliver vedvarende mere og mere naturvidenskabelig-mathematisk, såa meget mere som en stor Del af de historisk-filosofiske Arbejder, som have været forelagt Selskabet, ere blevne trykte i de faglige Tidsskrifter. Mest karakteristisk for dette Afsnit er dog de forskellige Viden- skabers gensidige Paavirkning og Samarbejde; Filosofien op- tager og bearbejder Naturvidenskabens Resultater; Historien, Sprogvidenskaben, Arkæologien tilegne sig Naturvidenskabens exakte Methoder og skarpe Kritik, medens Fysiologien, Kemien og Fysiken træde i nøje Samvirken osv. Som et Exempel fra Selska- bets egen Historie kan tjene de af Forchhammer, Worsaae og Jap. Steenstrup i dette Tidsrums Begyndelse anstillede geologisk- antikvariske Undersøgelser, som førte til et Resultat, der blev af stor Betydning ikke alene for vort Lands, men i ligesaa fuldt Maal for mange andre, i Oldtiden beboede Kyststræk- ningers Kulturhistorie. Selskabet tiltræder nu det fjerde halve Aarhundredes Virksomhed under gunstige Betingelser; thi Tiden er i videnskabelig Henseende stærkt bevæget, og Antallet af yngre Videnskabsdyrkere er stort, takket være Statens Omsorg for Udviklingen af Landets videnskabelige Institutioner. Derefter holdt Professor, Dr. E. Holm et Foredrag om Selskabets Stiftelse og dets Stiftere. i 13. Møde. & 65 $ 18. Novbr Deres Majestæt! Højtærede Forsamling! Præsidenten har i korte Træk fremstillet den videnskabe- lige Betydning, vort Selskabs Virksomhed har haft i de 150 Aar det har bestaaet. Jeg vil tillade mig at bede Dem følge mig tilbage til dets. Stiftelse. Allerede det Tidspunkt, da den fandt Sted, fængsler Opmærksomheden. Det er nemlig tydeligt, at der i det 18de Aarhundrede rundt om i Europa var stor Inter- esse for at faa slige videnskabelige Akademier i Gang. Ganske vist havde man kendt saadanne allerede i Italien siden Renais- sancens Dage, og i Midten af det 17. Aarhundrede vare meget berømte Institutioner af denne Art stiftede i Vesteuropa, det franske Akademi og snart efter Académie des inscriptions og Académie des sciences i Frankrig og The Royal Society i England. Men det. var dog først i det 18. Aarhundrede, at de bleve almindelige og opstode i de fleste europæiske Lande. Fremfor alle var én navnkundig Videnskabsmand den ivrige Talsmand for dem, nemlig Leibnitz, en Mand, om hvem man paa Grund af hans uhyre Viden og mangesidige videnskabelige Interesser med Rette har sagt, at han selv var et helt Videnskabernes Akademi. Han havde som ungt Menneske fattet nogle fanta- stiske Tanker om et Slags videnskabeligt Broderskab, der, knyttet til saadanne Akademier, skulde styre Menneskehedens forskellige Anliggender baade i aandelig, politisk og materiel Henseende. Naturligvis lod han siden slige Extravagancer falde ; men han fastholdt dog stedse, at der ved Hjælp af lærde Sel- skaber eller Akademier kunde arbejdes med en ganske anden Styrke for Videnskaben, end det var muligt, naar Videnskabs- mændene blot vare henviste til deres egne personlige Kræfter ; han mente, at de forskellige Akademier med deres Vexelvirk- ning og gensidige Forbindelser til Held for Videnskabens Fremme vilde blive ligesom enkelte Kollegier indenfor Viden- skabsmændenes universelle Samfund. Ingen vil vel nu til Dags bestride det fuldt berettigede i denne Leibnitz's Opfattelse. Overs. over D. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1892. a 18. Novbr. < 66 3 13. Møde. Og da han havde Indflydelse ved forskellige Hoffer, søgte han at arbejde for Gennemførelsen af sin Tanke baade i Berlin, Dresden, Wien og Petersborg. Det er da i Virkeligheden ham, hvem Berlinerakademiets Stiftelse skyldtes, og hans Opfordringer i den Retning til Peter den Store gav Stødet til Oprettelsen af Petersborgerakademiet, selv om det først kom i Gang 1725, efter at baade han og Peter den store vare døde. Imidler- tid havde der i Upsala paå den store nordiske Krigs Tid dannet sig et videnskabeligt Selskab, der i 1728 fik kongelig Stad- fæstelse og antog Navn af Soczetas regia litterarum et serentia- rum; snart efter oprettedes Vetenskaps Akademien i Stock- holm (1739), og idet Bevægelsen ogsaa naaede Danmark, stiftedes vort Selskab 13. November 1742. Dette Tidspunkt frembyder desuden en særlig Interesse, naar vi huske påa den aandelige og videnskabelige Tilstand her- hjemme i Begyndelsen af 18de Aarhundrede. Den var alt andet end glædelig. Det blodige 17. Aarhundrede havde slaaet vort Fædreland dybe Saar og ødelagt det i materiel Henseende, samtidig med at, hvad der tidligere havde været af aandeligt og videnskabeligt Liv, var stagneret i døde Former og var blevet underlig goldt. Vort Fædrelands Udvikling dannede i meget et Sidestykke til, hvad der samtidig traadte stærkt frem i Tyskland. Der trængtes til et videre Blik, friere Synsmaader, langt større Oplysning, meget mere maatte drages ind i det aandelige Liv end hvad dette hidtil havde været begrænset til, vi behøvede kort sagt en nåtional Littera- tur. Her var -det, at Holberg først greb ind med sin store Gerning. Dels vilde han feje bort og rense for Fortidens daarlige Arv, dels vilde han oplyse og bringe mere Kundskab. Netop Kristian VI's Regering var Tiden for denne sidste Side af hans Virken. Hans Danmarks Historie udkom i Aarene 1732—1735. Men der trængtes i høj Grad tillige til virkelig viden- skabelig Gransken, netop ogsaa af Hensyn til vort nationale 13. Møde. <<: 67 3 18. Novbr. Liv. Det er almindeligt, naar der tåles om et Folks National- litteratur, at der saa kun tænkes paa Skønlitteraturen, og naar det kommer højt, saa tillige paa den rent fortællende Historie. Men i Virkeligheden maa det hævdes, at den videnskabelige Produktion paa dens forskellige Omraader er en nødvendig Del af Nationallitteraturen, ikke blot fordi den er Grundlag for al sund folkelig Litteratur og for, hvad der kan arbejde Folket frem i de mest forskellige Retninger, ogsaa i rent prak- tisk Henseende; men tillige fordi, til Trods for den strænge Videnskabs kosmopolitiske Præg, de nationale Ejendommelig- heder i Virkeligheden tidt ej heller der lade sig uden Vidnes- byrd. Ved denne rent videnskabelige Virksomhed var det, at paa den Tid, vi tåle om, den Mand gik i Spidsen, som vi nærmest maa kalde vort Selskabs Fader, nemlig Historikeren Hans Gram. Jez skal her slet ikke gaa nærmere ind påa en Karakteristik af Grams Betydning som Videnskabsmand og af, hvad han har udrettet for vort Fædrelands Historie. Det er der gentagne Gange" skrevet om, og jeg har selv for fåa Aar' siden udtalt mig derom ved en Universitetsfest i det Aar, da det var 200 Aar siden han blev født. Her skal jeg blot fremhæve, at han ikke blot, dengang Videnskabernes Selskab blev grundet, var den betydeligste videnskabelige Begavelse her hjemme, men, at han som den, der først aabnede Øjnene for en virkelig videnskabe- lig, kritisk Granskningsmethode, frembyder en Interesse, der peger ud over hans særlige Fag til Videnskaben i Almindelighed. Hvilken Videnskabsgren vi end dyrke, følge vi dog i Virkelig- heden de samme Grundprinciper. Men Gram var tillige en ualmindelig elskværdig Mand, en paalidelig, ærlig Natur, hjælpsom og velvillig, ret skikket til at arbejde sammen med andre og støtte andres Virksomhed, en Mand, der overhovedet var Omgængeligheden selv; og i en Grad, som det sjælden har været Tilfældet, var han derfor ogsaa æret og afholdt af alle, lige fra den fattigste Student EX 2] 18. Novbr. == 68 — 13. Møde. op til selve Kongen. Det har, naar jeg syslede med Grams Personlighed, tidt slaaet mig, at der var noget beslægtet mellem ham og en Mand, hvis Minde er særlig dyrebart for dette Sel- skabs Medlemmer, nemlig afdøde Madvig. De havde samme Slags Begavelse med den mægtige Hukommelse, den udstrakte Viden paa forskellige Omraader og med den kritiske Sans som den herskende Ævne. Madvig har haft et stærkere viden- skabeligt Initiativ end Gram, og han har afgjort udrettet mere for sin Videnskab; men det maa vel erindres, at det var ikke mere end 18 Aar, og efter at Gram allerede var bleven 45 Aar, at det forundtes denne at virke paa den Videnskabs Omraade, hvortil hans Ævner særlig henviste ham, og det samtidig med at der blev trukket i ham fra alle Kanter og slidt påa hans Kræfter til alskens i høj Grad tidspildende Gerning, stundom, som han selv har udtrykt det, til det, hvoraf han havde lært noget, stundom til det, hvoraf han aldrig i sine Dage havde tænkt at lære det ringeste. Han og Madvig, lad mig tilføje det, have ogsaa lignet hinanden ved det sympathetiske i deres Personlighed og det lyse i deres Temperament. Naar jeg saa endelig siger, at Gram med al sin Lærdom og strænge viden- skabelige Sans i ikke ringe Grad følte sig vel i .det selskabe- lige Liv, da er der ogsaa der noget, som vi, der have staaet Madvig nær, have set hos denne. Det kan synes, som om dette sidste kun lidet vedrører Videnskabernes Selskab; men jeg vil dog nævne det, fordi det har virket til at forøge den Indflydelse, Gram havde. Det har bidraget til at skaffe ham Venner, og deriblandt adskillige Stormænd. Et Træk, der ogsaa kan mindes som noget af det i hin Tid, der peger fremad, er, at forholdsvis ikke ganske faa af dem, der hørte til vort høje Aristokrati, havde videnskabelige eller i det mindste boglige Interesser, saaledes den for tidlig døde, første Grev Danneskjold Samsø (7; 1728), alle de tre Mænd, der vare de vigtigste i Kristian VI's første Konseil, baade Ivar Rosenkrantz og begge Brødrene Plessen, især Karl Adolf Plessen, 13. Møde. << 69 5% 18. Novbr fremdeles Kristian Rantzau, der en Tid var Statholder i Norge, den samme, hvem man har antaget for at være den vr pert/- lustris, til hvem Holberg har tilegnet sin latinske Selvbiografi, ogsaa de to Mænd, der efter hinanden vare vort Selskabs tvende første Præsidenter, Johan Ludvig Holstein og Otto Thott. Til de fleste af disse Mænd var Gram nøje knyttet. Hvor nært Forholdet mellem ham og Rosenkrantz var, derom vidner blandt andet et Digt i latinske Hexametre, Rosenkrantz skrev til ham i Aaret 1741, og hans Forhold til Rantzau kan man se af den Mængde Breve fra denne til ham, vi endnu have tilbage. Man kunde ganske vist, naar man tænker påa Grams kostbare Tid, have ønsket, at flere af hans fornemme Venner mindre havde lagt Beslag paa ham for at faa hans Hjælp i forskellige Retninger. Men den stadige Berøring mellem ham og disse Mænd havde dog ogsaa sit Værd for ham. Det har saaledes aabenbart været Rosenkrantz og Brødrene Plessen, der anbefalede ham til Kristian VI strax efter dennes Tronbestigelse, og samtidig med at han vedblev at opføres som Professor i Græsk ved Universitetet, udnævnte Kongen ham baade til Gehejmearkivar og til Bibliothekar ved det kgl. Biblio- thek foruden til kongelig Historiograf. Kristian VI kom hurtig til at dele den almindelige Tillid til Gram, og han fandt desuden Behag i et eget lille Talent, han mente at finde hos ham. Kongen havde i høj Grad sin Tids Mani for at lade slaa Medailler i Anledning af alskens Begivenheder, der sandelig ikke altid vare betydelige. Men der var ingen, han såa gærne vilde bruge til at angive, hvad der skulde staa paa disse Medailler, som Gram. Hvor ringe dette end synes at være i og for sig, knyttedes der dog herved et personligt Baand imel- lem Historikeren og hans Konge. Større Betydning havde det naturligvis, at Gram blev sat ind i den ene vigtige Kommission efter den anden, saaledes for at Universitetet kunde faa en ny Fundats, for at revidere Bibeloversættelsen, for at omorganisere det lærde Skolevæsen her i Landet og i Norge og endelig ogsåa 18. Novbr. + 70 % 13. Møde. for at ordne Kongens Medaillesamling og sørge for, at der kunde udkomme en Beskrivelse af den!). Denne Kommission har sin særegne Interesse for os, thi det vigtigste Medlem i denne foruden Gram var den Mand, vi ved Siden af ham nævne som vort Selskabs Stifter, Gehejmeraad Johan Ludvig Holstein. Gram havde allerede tidligere oftere i Embeds Medfør haft at gøre med Holstein; men her sad de ved Siden af hinanden i samme Kommission, og det var fra deres Sammenarbejde her, at vort Selskab havde sin Oprindelse. Men inden vi gaa over dertil, saa først nogle Ord om Johan Ludvig Holstein. Han har paa flere Maader haft stor Betydning for vort Selskab, og jeg tør antage, at den største Del af denne ærede Forsamling ikke har haft Lejlighed til at høre mere om ham end hans Navn. Jeg vil derfor dvæle noget ved ham. Holstein var Tysker af Byrd og født 1694; han hørte til den saakaldte Moållenhagenske Linie af den mecklen- burgske Adelsslægt Holstein. Hans Fader var Johan Georg Holstein, der i en Række Aar var Medlem af Konseillet under Frederik IV og i nogle Aar af den store nordiske Krig spillede en ret vigtig Rolle. Sin Uddannelse fik Johan Ludvig Holstein som andre unge tyske Adelsmænd i hin Tid paa for- skellige Universiteter og ved Udenlandsrejser. Faderen bragte ham i Berøring med Frederik IV, og denne tog sig stærkt af ham. I Aaret 1719 var han påa en diplomatisk Sendefærd i England som Ledsager af sin fjærne Slægtning Grev Holstein- Holsteinborg, den senere Storkansler. Et Par Aar derefter satte Frederik IV ham til Hofmarskal hos sin Søn, Kronprinsen, og han havde senere som Overkæmmerer den overordnede Ledelse af, hvad der vedrørte dennes Hofholdning. Han blev 1) Den særlige Anledning til, at denne Kommission blev nedsat, var, at Kongen havde besluttet at købe en Møntsamling, der tilhørte en Etats- raad Foss. Han vilde derfor have undersøgt, hvilke Doubletter af Medailler der fandtes i de kongelige Samlinger paa Rosenborg og i Kunst- kammeret (Brev fra Kongen til J. L. Holstein af 6. Maj 1739). 13. Møde. >» EN I Ma 18. Novbr. i de samme Aar Dannebrogsridder, første Direktør for Waisen- huset og Medlem af Missionskollegiet, der havde hans Fader til Præsident. Naturligvis var han under alt dette kommen i et meget nøje Forhold til den senere Kristian VI. Denne har i disse Aar ikke altid været fornøjet med ham. Man træffer i et Brev fra ham til Ludvig Plessen de Ord: «Jeg er dygtig vred påa Holstein»; men det har været en forbigaaende Mis- stemning. = Saasnart Kristian VI var kommen paa Tronen, gjorde han Holstein til Stiftamtmand over Sjællands Stift, og denne fik i de følgende Aar ved Siden deraf den ene Værdighed efter den anden, blev Patron eller Skoleherre for Herlufsholm, Gehejmeraad, Deputeret for Finanserne og Præsident i Missions- kollegiet. Imidlertid havde der, hvad jeg her slet ikke kan gaa ind påa, udviklet sig Uvilje hos Kongen imod de Mænd, der havde dannet hans første Konseil. To af disse, nemlig begge Brødrene Plessen, indgave deres Demissioner i Aarene 1733 og 1734 og skønt Kongen nok selv beholdt Rosenkrantz i Konseillet, af- skedigede han ham i Maj 1735 fra begge hans vigtige Stillinger som Oversekretær eller, hvad vi vilde kalde Præsident, i Danske og Tyske Kancelli. Johan Ludvig Holstein fik den første af disse Stillinger, Schulin den anden. Holstein blev tillige strax Medlem af Konseillet, og nu begyndte hans Virksomhed i disse høje Embeder, der varede hele 28 Aar lige til hans Død i 1763, altsaa baade under Kristian VI og Frederik V. Ingen Mand, alene med Undtagelse af Møsting paa Frederik VI's Tid, har været dansk "Statsminister i længere Tid end han. Med Ministergerningen forenede han snart Stillingen som Præses i General-Kirke-Inspektionskollegiet, et Kollegium, der med Kan- celliet delte Ledelsen af de kirkelige Sager, og i Aaret 1740 afløste han Rosenkrantz som Patron for Universitetet. Det er interessant at følge det personlige Forhold, der ud- viklede sig imellem ham og Kongen. Inden denne tog ham til Kancellipræsident, havde han forelagt ham nogle Spørgsmaal 18. Novbr. e 72 78 13. Møde. til skriftlig Besvarelse, saaledes om han vilde give ham Efter- retning om alt, hvad han erfarede i Kancelliet og Konseillet eller, hvad der ellers kunde gavne Kongens Tjeneste, og det, hvad enten han blev spurgt dérom eller ikke, om han vilde vise sin Herre oprigtig Aabenhjærtighed og Fortrolighed, frem- deles, om han overfor alle, hvem det saa end var, + vilde fortie alt, hvad Kongen havde betroet ham. Holstein maatte herved faa Indtryk af em vis Mistænksomhed hos Kongen, at det kunde være betænkeligt baade med al den Aabenhed, han skulde vise denne, og med den Tavshed, han saa at sige skulde iagttage overfor alle og overalt. Men. saasnart han traadte i Funktion som Minister, kom han til at mærke, at der var elskværdigere Sider hos Kongen. Kunde denne end være noget pirrelig og mistænksom, saa gjorde det ham ingenlunde tilknappet og tavs overfor dem, han tog til at arbejde med sig. Tvertimod! Det er et karakteristisk Træk hos ham, at han trængte til Fortrolighed, til at staa i personligt Venskab til sine nærmeste Raadgivere. Paa den Maade stillede han sig baade til Holstein og Schulin, og hans intime Forhold til disse to Mænd varede urokket indtil hans Død. Man har længe vidst Besked herom for Schulins Vedkommende; men at det ganske har forholdt sig paa samme Maade med Hensyn til Holstein, derom vidne de 536 større og mindre Breve fra Kongen til denne, der findes i Haandskriftsamlingen paa Ledreborg, og som jeg har haft Lejlighed til at benytte. Den Tillid, Kristian VI viste Holstein, traadte frem baade i stort og smaat. Jeg skal som Exempel anføre følgende. I Sommeren 1743 var Kristian VI's Haab om at faa sin Søn, Kronprins Frederik, den senere Fre- derik V, udnævnt til svensk Tronfølger strandet som en Følge af Ruslands Kontramanøvrer. Den Tanke optog da i nogen Tid Kongen, om hån ikke i Tillid til den Tilslutning, som hån mente at kunne stole paa hos en stor Del af det svenske Folk, særlig den svenske Bondestand, skulde forsøge med Vaaben- magt at sætte Sønnens Valg igennem. Men han havde Såam- 13. Møde. << 73 3% 18. Novbr. vittighedsskrupler derved, og i den Stemning skrev han til Holstein: «En Krig er snart begyndt, men ikke saa hurtig endt, det er bedst, naar man altid søger at have Gud paa sin Side, og jeg vilde derfor gærne vide Hans (nemlig Holsteins) Tanker, om Han mener, man kan begynde Krigen med en god Samvittighed for Gud. Vi gøre Ham dette store og vigtige Spørgsmaal, fordi Vi ikke ret have kunnet komme til Klarhed derover hos Os selv, fordi Vi antage Ham for åt være en sam- vittighedsfuld Mand, og fordi Han sidder i vort Konseil og har kendt Sagens Gang fra først til sidst. Lejligheden er god og vi kunne maaske have Lykken med os; men hvis det ikke skulde være Ret for Gud, og vi ikke skulde kunne trøste Os til at faa hans Hjælp, vilde det være bedst trods alle trufne Forholdsregler åt lade Sagen ligge.” Et stærkere Bevis paa Tillid til Holstein kunde Kongen ikke let give; men i det hele førte det intime Forhold imellem dem til, at Kongen skrev til Holstein om alt muligt, undertiden om rene Bagateller, men selvfølgelig mest om de Sager, der hørte under Holstein som Embedsmand. Man ser denne baade træde op som Kongens fortrolige Raadgiver og som en Slags Expeditionssekretær for ham. Dette Forhold saavelsom Holsteins hele Embedsstilling gav ham betydelig Indflydelse; og om end den Forretningsgang, Kongen valgte, at afgøre det meste ved skriftlig Korrespon- dance, tidt maatte være besværlig, saa mildnedes det for Holstein saa vel som for Schulin ved den store personlige Elskværdighed, Kongen viste imod dem. Det maatte være i høj Grad opmuntrende for dem jævnlig at faa anerkendende Udtalelser fra hans Side om den Iver og Dygtighed, de viste. Idet hans venlige Sind helt brød den Skal, som hans Følelse af hans Kongemagts Storhed kunde lægge om ham, var han i høj Grad hensynsfuld i sin Form. Man kan se bam bede dem undskylde den Ulejlighed, han gjorde dem, da han meget godt vidste, at de havde fuldt op at tage vare. Mere end én Gang 18. Novbr. SE Tå 35 13. Møde. skriver han til Holstein, at han nødig vil forstyrre ham i hans Arbejde, men at han dog vil bede ham paa et bestemt Klokke- slet at komme ud til sig paa Frederiksberg Slot, da der var noget, han gærne vilde tåle med ham om. Haand i Haand her- med gik Ytringer af venlig Deltagelse for hans økonomiske og personlige Forhold. Saaledes fulgte han med stor Interesse hans Godskøb i Sjælland og drøftede med ham, hvorledes hans Ønske at faa «Lejregaard» gjort til et «Len» kunde blive til Virkelighed. Det blev da ogsaa under hans Regering til' et Stamhus. Dets Oprettelse til Grevskabet Ledreborg falder under Frederik V, Hvordan var nu Holstein som Personlighed? SHan var vist- nok ikke nogen eminent begavet Mand; men han var en dygtig Natur, en Mand med et sundt forstandigt Blik påa Forretnin- gerne, stor Samvittighedsfuldhed og betydelig Arbejdsævne. Han optraadte med en ikke ringe Myndighed som Kancelli- præsident, men tillige med stor Humanitet. Man kan oftere se ham skride ind med et venligt Ord og en Formaning for i Tide at hindre, at Folk skulde påaadrage sig en skarp Irettesæt- telse fra Kongens Side eller mulig Afskedigelse. Baade Kofod Ancher og Hjelmstjerne have efter hans Død skildret hans Per- sonlighed med stor Sympathi, og Holberg, der ikke skyldte ham noget som helst, har karakteriseret ham som «den, der stedse var den samme, udi Storm og Stilhed, udi Regn og Solskin, der talte lidt og tænkte desmer, var sanddru og ordholdig og intet lovede uden, hvad han agtede at holde, som hørte alle Forslag, men som drøftede og reformerede dem nøje, førend de af ham underskreves, som ved egen klog og ordentlig Økonomi viste, hvorledes "en publique Husholdning kunde føres, som Underhavende frygtede og tilligemed venererede og elskede». Det er, som man ser, Billedet af en stilfærdig, men brav, human og fremfor alt paalidelig Personlighed, Holberg her har tegnet, og hans Opfattelse falder ganske sammen med Kofod Anchers og Hjelmstjernes. Jeg vil hertil føje som et for os 13. Møde. 4 75 » 18. Novbr. Danske tiltalende Træk ved Holstein, et Træk, der netop ved- rører hans Stilling til vort Selskab, at han, den fødte Tysker, fuldstændig gjorde sig til Dansk. Ved at sælge de — forøv- rigt næppe betydelige — Ejendomme, han havde i Mecklenburg, brød han til stor Glæde for Kongen de Baand, der kunde knytte ham til hans oprindelige Fødeland, han valgte i det Sted at blive sjællandsk Godsejer, og det var en dansk Pige, han tog til Hustru, en Frøken, Hedvig Vind fra Vrejlevkloster i Vend- syssel. Han kom derved i nøje Forbindelse med Familierne Vind og Juel, altsaa to af den gamle danske Adels bekendteste Slægter. Efter den Tids Skik kunde en højt staaende Embeds- mand ikke gifte sig uden Kongens Tilladelse, og da han i Sommeren 1733 som Stiftamtmand i Sjælland havde for- lovet sig, skrev han til Kongen for at faa hans Samtykke. Efter at han i sit Brev havde givet en, naturligvis fordelagtig, Skildring af sin Tilkommende, tilføjer han: «Hertil kommer endnu, at hun i enhver Henseende hører hjemme her i Landet» ; han skrev, at naar Kongen engang spøgende havde ladet ham vide, at en Stiftamtmand i Danmark ikke maatte have en Kone, der ikke kunde Dansk, såa passede disse Kongens Ord ikke påa hende. «I det mindste», saaledes fortsætter han, «vil jeg komme til at lære fuldkommen Dansk, thi hun er ude af Stand til at udtrykke sig paa noget andet Sprog». Maaske havde virkelig dette — i Parenthes sagt — lykkelige Ægteskab gode Virkninger påa Holsteins danske Kundskaber, maaske var det hele en Spøg fra hans Side, og han kunde godt Dansk i For- vejen; men under alle Omstændigheder blev han efterhaanden fuldstændig Dansk baade i Tale og i Sind. Han oversatte "blandt andet hele Tacitus paa Dansk. Men Hovedsagen var, at han, der havde betydelige videnskabelige Interesser — maaske mest for Theologi og Historie — omfattede alt, hvad der ved- rørte Oplysning og Videnskab i den dansk-norske Stat, med levende Varme. Han var en ypperlig Skoleherre paa Herlufsholm, som han, efter at alt dernede havde været i komplet Forfald, bragte paa 18. Novbr. << 76 % 13. Møde. en god Fod, baade, hvad det økonomiske angik, og med Hensyn til Undervisningen. Ikke mindre ivrig var han som Patron for Universitetet. Det kunde godt hænde, at han gik hen for at høre paa Professorernes Forelæsninger, og han søgte -at skaffe sig Kundskab om, hvilke Studenter man kunde vente sig noget godt af. Derfor gjorde han sig endog bekendt med de Disputatser, som de Studerende affattede; men det var — og det kunne vi ikke undre os over — langt fra, at han altid var tilfreds med dem. Saaledes fandt han det fornødent at gøre Konsistorium opmærksom påa, at vore Kollegiers Alumners Disputatser, efter hvad han havde lagt Mærke til, undertiden var saadanne, at der, som han udtrykkede sig, «deraf kun kunde tilvoxe Universitetet liden Honneur, idet de enten verbotenus vare tagne af andre eller sammenskrevne med saa ringe ,gudicio", at det havde været bedre, de aldrig vare blevne publicerede». Han anbefalede der- for en Forandring der. Med hans Iver for Universitetets «Hon- neur» var det ham ogsaa en ubehagelig lagttagelse, at der ved Disputatserne paa Universitetet kun indfandt sig faa Auditores, især af Standspersoner. Han mente, at dette maaske var en Følge af, at de fleste Disputatser bleve holdte om Sommeren, da mange, navnlig Standspersoner vare borte fra Byen. Der- for henstillede han, om det ikke kunde ordnes saaledes, at Disputatserne for det meste fandt Sted om Vinteren, naar Hoffet var i Byen; der kunde da haabes paa et anseligere Auditorium. Dels Holsteins Stilling til Universitet og Undervisnings- væsen, dels hans vel kendte videnskabelige Interesser bragte ham i Brevvexling med forskellige Lærde rundt omkring i Europa; men der knytter sig større Interesse til det nære For- hold, hvori han stod her hjemme baade til den begavede Historiker og Jurist Andreas Hojer, der desto værre døde alle- rede 1739, og ved Siden deraf til Gram. Vi have set, at han sad i Medaillekommissionen sammen med denne, og naar vi nu vende tilbage hertil og tillige huske paa Holsteins nøje For- 13. Møde. N re 18. Novbr. hold til Kongen, have vi den Konstellation, under hvilken vort Selskab kom til at se Lyset, Kong Kristian VI, Holstein og Gram. Den hidtil mest kendte Fremstilling af vort Selskabs Stif- telses Historie er den, som vi finde i Molbechs Skildring af Selskabets Historie. Det fortælles her, at Medaillekommissionens Forhandlinger, i hvilke foruden Holstein og Gram tillige den senere Biskop og Prokansler Erik Pontoppidan deltog, gav Anled- ning til, at Gram for at faa noget, der havde' virkelig Betyd- ning, ud af Kommissionens Forhandlinger, i November 1742 ud- arbejdede et Forslag til, at man efter svensk Mønster skulde oprette et Antikvitetskollegium, der for, øvrigt ikke blot skulde sysselsætte sig med nordiske Antikviteter, men ogsåa med den hele nordiske Historie, i Særdeleshed hvad Danmark og Norge og de derunder liggende Lande angik. I dette Forslag trak han saa Linierne for et saadant Selskabs Virksomhed og Or- ganisation. Det hedder iblandt andet, at der i dette Kollegiums Møder skulde oplæses Afhandlinger efter de Parisiske og andre Akademiers Skik. Dette Grams Forslag — der findes trykt — blev af Holstein forelagt Kongen, og efterat denne havde billiget det, holdt Holstein den 13. November 1742 et Møde i sit Hjem med Gram, Pontoppidan og den nylig fra Udlandet hjemkomne Sekretær Henriksen, senere adlet under Navnet Hjelmstjerne, en yngre Mand, der havde megen Møntkundskab og derfor skulde virke med i Medaillekommissionen. I dette Møde meddelte Holstein, at Kongen havde approberet Grams Plan, og man besluttede derfor at konstituere et lærd Selskab paa dette Grundlag, men rigtignok med en meget væsenlig For- andring, nemlig som et Selskab, der skulde behandle alle Videnskaber i Almindelighed. Det vilde altsaa derefter faa mere Lighed med de lærde Akademier rundt omkring i Europa end med det svenske Selskab af mere speciel Natur, der fra først af havde været Forbillede. Man nævnede derpaa, hvilke Mænd man mente, kunde være «bekvemme» til at være Medlemmer eller til som en Slags Adjuncti at arbejde for Selskabet. I den 18. Novbr. 78 35 13. Møde: nærmeste Tid derefter blev der holdt flere Møder, dog kun af de nævnte 4 stiftende Medlemmer, og i disse drøftedes ikke blot forskellige Spørgsmaal vedrørende Selskabets Virksomhed ; men man tog allerede fat paa videnskabelige Arbejder. Alt dette, som jeg her har fremstillet efter Molbechs Værk, er nu vistnok rigtigt, og jeg skal aldeles ikke opponere imod, at Selskabet fejrer den 13. November som sin Jubilæumsdag ; men jeg ser mig dog i Stand til at føje nogle Enkeltheder til Selskabets Tilblivelseshistorie. Allerede i Sommeren 1742 er der blevet talt i Kommissionen eller imellem Gram og Holstein om Stiftelsen af et Antikvitetsselskab, og efter al Sandsynlighed har Gram som den, der vidste, hvad det svenske Antikvitets- kollegium havde udrettet siden dets Stiftelse 1667, været den, der har udtalt sig om det ønskelige i at faa oprettet en lig- nende Institution her i Landet. Derom har Holstein enten talt eller skrevet til Kongen, og denne greb strax Tanken med Iver. Kristan VI var nemlig ikke blot personlig en vel begavet Mand, men såa overordentlig gærne lærde Studier fremmede her hjemme. Han svarede da Holstein i et Brev af 16. Juli 1742, at han var ganske enig med ham i, at det skaffede et Land Ære og Højagtelse hos de Fremmede, naar man, «saaledes som det sker i Sverige, gør de Antikviteter bekendte, der findes i Landet», og da «Han er Universitetets Tilsynsmand og synes at have Lyst dertil, saa kan det vel nok låde sig gøre, at man bær sig ad her som i Sverige. Vi ønske derfor, at Han i den kommende Vinter vil bringe dette saa nyttige Værk i Gang. Da de, som skulle yde det bedste dertil, ville gøre det uden noget Tillæg, efter hvad Han mener, saa vil det koste Os saa meget desto mindre. .Skrivningen og Ordenen med Protokollerne kan ej heller koste meget, naar efter Hans Forslag Sekretærerne ved det danske Kancelli blive tagne dertil.» Altsaa allerede ved dette Brev havde Kongen tydelig approberet Tanken, og naar han havde udtalt Ønsket om, åt Sagen maatte blive sat i Gang i Løbet af den kommende Vinter, da skete, som vi have 13. Møde. + (19 3 18. Novbr. set, det afgørende Skridt ved Grams nærmere formulerede For- slag og Mødet den 13. November. Medens de fire stiftende Medlemmer derefter ligesom prøvede sig frem ved de første Møder, fulgte Kristian VI Tankens videre Udvikling med megen Interesse. «Den Dessein», skrev han den 29. December 1742 til-Holstein, «som Han har med Indretningen af et lærd Societet, finde Vi meget god og rosværdig, og Vi ønske, at et saadant måa kunne komme i Stand. Det vilde være Skade, om dette gode og nyttige Værk kom til at gaa i Staa af Mangel paa Penge . .… Det vilde, fortsætter Kongen, være bedst, om man kunde samle en større Kapital, saaledes at man kunde sætte det hele Værk paa en fast Fod. Holstein, saaledes endte han Brevet, kunde, naar han vilde og naar han holdt det for rigtigt, affatte en Ordre til, at dette Societet kunde træde sammen, og forelægge ham den til Underskrift. Denne Ordre konciperede Holstein då, sandsynligvis efter Forhandling med Selskabets tre andre Medlemmer, og det blev saa det vel kendte kgl. Re- skript af 17. Januar 1743, hvorved Bemyndigelsen til at danne vort Selskab formelt blev givet. Pengetilskud fra Kongens Side sluttede sig snart dertil. Naar vi nu iaften alle have en Følelse af, at det var et for dansk Videnskabelighed vigtigt Skridt, der dengang skete, vil De forhaabentlig forstaa, at jeg har ment at burde dvæle ved denne Begivenhed og ved de Mænd, vort Selskab skylder sin Tilblivelse. De har set, hvor hurtig Kong Kri- stian VI blev varm for Tanken, da den blev fremsat for ham, hvorledes han strax paatrykkede Selskabet et vist officielt Stempel, som det efter hin Tids Forhold ikke kunde undvære, og hvorledes han fra oven gav det den Støtte, der var nød- vendig, for at det kunde faa Livskraft. De har fremdeles set Gram og Holstein ved deres Samarbejden give Stødet til, at Tanken kom frem, og bag efter udforme den nærmere. Man kan sige, at for at der skulde udrettes noget, krævedes baade Kon- gens, Stormandens og Videnskabsmandens Arbejde. Det var en 2, Decbr. << 80 <= 14. Møde. Lykke, at de mødtes. Og naar den udmærkede Historiker, der nærmest maa kaldes Selskabets Fader, siden i dets unge Aar var den, hvis ypperlige Afhandlinger gave dets Virksomhed dens videnskabelige Hovedpræg, indtil han desto værre allerede døde 1748, saa maa det ej heller glemmes, at Holstein aldrig tabte sin Interesse for Selskabet. Han var dets Præsident lige indtil sin Død, han vaagede i den Tid med Omhu over dets Ve og Vel, og han har paa mange Maader gjort det Gavn. Den Følelse — dermed vil jeg slutte — som jeg synes, iaften maa fylde os, det er Taknemmelighed mod Kong Kristian VI, Hans Gram og Johan Ludvig Holstein. Efter Meddelelser fra Præsidenten og Sekretæren om de ovenfor omtalte Lykønskninger, takkede Hans Majestæt Kongen med venlige Ord Selskabet for dets Virksomhed og ytrede sin Tilfredshed med Mødet. Efter at dette var sluttet, underholdt Allerhøjstsamme sig endnu nogen Tid med Selskabets Med- lemmer. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 850—883 opførte Skrifter. Ved Mødet benyttedes første Gang som Led af Belysningen af Selskabets stilfulde Lokale paa Prinsens Palais 4 smukt forarbejdede, forgyldte Broncekandelabre i Empirestil, som dets Præsident havde skænket det i Dagens Anledning. Efter . Mødet samledes Medlemmerne efter Præsidentens Indbydelse til et Aftenselskab i dennes Hjem. tå Møde. «+ 81 35 2 Decbr. "14, Modet den 2%” December, (Tilstede vare 26 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Ussing, Mehren, Christiansen, Krabbe, Wimmer, Thiele, Rostrup, Joh. Steen- strup, A. D. Jørgensen, Høffding, Kroman, Møller, Bohr, Gram, Valentiner, Erslev, Sundby, Verner, Christensen, Salomonsen, Møller, Sekretæren, Gertz, Vilh. Thomsen, Fridericia.) Professor, Dr. H. Høffding forelagde et Arbejde om Kontinuiteten i Kants filosofiske Udviklingsgang. I dette, som vil blive optaget i Selskabets Skrifter, søger For- fatteren at paavise en større Sammenhæng mellem Kants ældre Skrifter og hans berømte Hovedværker, end man plejer at antage. Han drøfter Spørgsmaalet om Humes Indflydelse paa Kant og søger at godtgøre, at allerede det, at Tidspunktet ikke bestemt kan påapeges, viser Selvstændigheden af Kants Udvikling lige- som ogsaa en nærmere Betragtning af denne Udvikling, tildels støttet paa hidtil ikke benyttede Aktstykker, viser, hvorledes Betingelserne for Kants senere filosofiske Opdagelser laa i hans tidligere Tankearbejde; særlig bliver den Tankegang, der førte Kant til hans berømte astronomiske Hypothese, paavist i dens blivende Eftervirkninger i Kants senere Tænkning. Paavirk- ningen fra Hume maa derfor have været af rent indirekte Natur. Paa lignende Maade forholder det sig med Paavirkningen fra Rousseau, der ikke var mindre betydningsfuld for Kants Ethik og Religionsfilosofi end Humes Paavirkning var for hans Erken- delsestheori. Ogsaa Udviklingen af Kants Ethik gennem dens forskellige Stadier belyses ved kritisk Benyttelse af nylig frem- dragne Manuskripter af Kant. Den 13de November, altsaa efter Tidsfristens Udløb, var indkommen en Besvarelse af den i 1891 udsatte mathematiske Prisopgave «Ueber die bei Riemann vorkommenden Functionen C(s) und É&(t)». Selskabet besluttede dog at modtage denne Afhandling til Bedømmelse. Overs. over D. K.D. Vidensk. Selsk. Forh. 1892. 6 16. Decbr. < 82 35 15. Møde. uThe American Philosophical Society» i Phila- delphia havde sendt Selskabet Indbydelse til at sende en Dele- geret til dets 150 Aars Stiftelsesfest, der vil blive afholdt den 22.—26. Maj 1893. Carlsberg-Laåaboratoriet havde udgivet og tilsendt Selskabet Exemplaårer af «Meddelelser» III. Bd., 2. Hæfte. Selskabet besluttede, paa Præsidentens Forslag, at sende dets udenlandske Medlem, Louis Pasteur, en Adresse til hans 70 Aars Fødselsdag den 27de December. Skrivelsen er bleven overbragt af Selskabets Medlem, Dr. Salomonsen, som rejste til Paris i Anledning af den i vide Kredse højtide- ligholdte Festdag. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 884—914 opførte Skrifter, deriblandt private Gaver fra Selskabets Medlem, Professor S. M. Jørgensen, og fra Prins Albert I "af Monaco. Sekretæren henledede desuden Opmærksomheden paa, at der under Nr. 907 findes en Række Oplysninger om dé forskellige Afdelinger af den Verdens-Kongres, der skal afholdes samtidig med Udstillingen i Chikago i 1893. 15. Modet den 18% December. (Tilstede vare 26 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Ussing, Johnstrup, Holm, Rørdam, Christiansen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Meinert, Joh. Steenstrup, Høffding, Bohr, Gram, Valentiner, Fridericia, Christensen, Kjeldahl, Chievitz, 0. G. Petersen, Prytz, Sørensen, Møller, Sekretæren, Gertz, Sundby.) Kassekommissionen fremlagde Forslag til Budget for 1893, hvilket derefter vedtoges. Det vedtagne Budget er aftrykt S. (83)—(86). 15. Møde. + 83 16. Decbr Budget for 1893. Kr. Ø. Kr. ø. Indtægt. 1. Kassebeholdning: hede Pana REE Near hane sarte ra 453 | 32 b. Det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag. . . | 3086 | 53 872 Guldmadailler 20 eos se eres » 640 ” TÆRET ; (201 LET) 71 SSR ESS SS: 25 "” == 554208 85 2. Renter og Udbytte af Aktier og Obli- gationer: aa... 1600Kr.amortisable Statsobligationer, Rente 64 " 125700 - Husejer Kreditkasse Oblig...... 5028 n” | 83200 - Østifternes Kreditforenings Oblig. | 3328 " 13400 - Jydske Landejend. Kreditf.-Oblig. . 536 "” b. Rente af Prioritets Obligationer (72000 Kr.) | 2880 ” c. 600 Kr. Nationalbankaktier, Udbytte . ... 42 " - —— || 11878| » i" Godtgørelse for Kontorleje .......- SE ST ED rr i. Bidrag i Følge testamentarisk Be- stemmelse: a. Til Præmier: fra det Classenske Fideikommis .....- 400 r: Etatsraad Schous og Hustrus Legat. . . .- 100 m | | ll b. Til videnskabelige Formaals Fremme: | det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag for KS se REE STINE SHF oSRRERE 1760 ” ER 2260" 5. For 'Sålg-af'Selskåabets Skrifter. : 2 = se orne by 400 "om 65 Renteraf Indlaan og Folio" Bankerne he, 1 SA 100, nr | | | bretillældree mars ter se SOE. AE ME, FEB Ha ri lat gs Samlet indtægt ... |... .' .. 20442" 85 Af Selskabets Kapitalformue betragtes 280000 Kr. som et Fond, der ikke maa formindskes, medens Resten er til Raadighed til videnskabelige Foretagender (Beslutning af 24. April 1874). 6 16. Decbr. Re es 15. Møde. Budget for 1893. Kr. Ø. Kr. Ø. Udgift. 1. Selskabets Bestyrelse: a. Løn til Embedsmænd, Medhjælp til Sekre- tariatet og Arkivet, samt Budet....... 3420 " bål Gratifhikationer sr SEES KE SEES ere 100 " re) Es ra STOK SEGRRR ST SE 57 OPERERES SEE ASER 45 " USB lysninger SEES SAM SS TEE EEG 50 " es Konkortdsite re ES ES HERE EESESER 740 "" EN LN DN SE ALTER ESSEN SERENE ESS BARR SE VEDELS 250 "” g. Kontorleje og Brandforsikring ........ 1780 | 75 ——|| 6685 | 75 2. Til Selskabets Forlagsskrifter: a. Af Selskabets Midler: Kr. Ø. oa. Trykning af Oversigterne . 2... 1500 nm disses Hæftning 05. LEES 250. nm Oversættelser paa Fransk.... 500 » Kobberstik, Lithografi, Træsnit 350 » Er 2000 ” | Ø. Trykning af Skrifterne... .... 1800. » disses Hæltning. HSVSESROSE SEE 330 » den franske Résumé (Oversættelse og Trykning) indl de 180 » Kobberstik, Lithografi, Træsnit 1060 vr t: ——— 3370 " ET Ore HAY ao SYEFELER SETE SKY RE I SERENE 500 " 0. Oplaget af Selskabets Forlagsskrifter . .. 300 " b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag: Kro: Regesta diplomatica for 1893 .. 1500 » = — , ikke anvendt Ed KN SK P2 hese bet Ble ME TERRE RT ME ET Hs 1050. nr 2550 '" END BRO RD Overføres ... |... . || 16005 | 75 15. Møde. & 85 3% 16. Decbr Budget for 1893. | Udgift. | Ade Overført . - 16005 75 3. Til anden Virksomhed ved Selskabets ! Medlemmer: | a. Af Selskabets Midler: Kr. 0. f a. Til Udgivelse af Skrifter... ... "ADR. | Ø. Til andre videnskabelige Arbejder vr ' b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske / Bidrag: DS AEG LES ETSI USE SPREDES SR RER NEDE SDS SNE KEEESE 600 " 4. Understøttelse til Skrifters Udgivelse og videnskabelige Arbejder af Ikke- Medlemmer: a. Af Selskabets Midler: BE Raddipliede 25 CARTE AR FDA b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske | Bidrag: Kr. Ø. a. Til Udgivelse af en Katalog over den danske Literatur ved Justits- raad Bruun. Bevilget d. 17de Novbr. 1865 Subskription paa | 50 Expl. med indtil 4000 Kr. | Til Rest 685 Kr. 78 Øre, der ikke | | vil komme til Anvendelse i 1892. | | | PB. Til Udgivelse af J. C. Espersens Ordbog bevilget d. 17de Decbr. | | | 1875 2400 Kr., til V. Holms Sup- | plement til samme bevilget d. 27. Febr. 1880 500 Kr. og til Af- slutning af Ordbogen bevilget den 15de Maj 1891 1100 Kr. Fil Best ANSER SEERE 1283 77 | Til Raadet ses RE ' r g ES SA Ll 1283 | 77 | | Overlgres SEE "| . 11178891 52 16. Decbr. << 86 3 15. Møde. Budget for 1893. Kr. Ø. || Kr. ts || Udgift. | | | | Overført MR "| . + [17889] 52 5. Pengepræmier og Medailler: | | a. Præmie af Legaterne: | | fra det Classenske Fideikommis....... DEG RETTE" | Etatsraad. Schous og Hustrus . 2... 0. nn) om |) | b. Af Selskabets Kasse (derunder Renten af | | det Thottske Legat): | || iSGuldmedaille > 2 FRIERE LÆSES RVR o20N "” ] BØR 6. Tilfældige Udgifter: hf dl | Til Bohave og Istandsættelser ........ rer D ka 100! » | | BET købs O biste at ko men Eee erne || il kør 8. Kassebeholdning: || ankede Penge ER ar ENE re eN: 1375 | 57 | b. Det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag . . 34241576 | CSE Guldmedaille 75 2 Rss TEE, 320 md] 8828 Sølymedailler Fr. UANEDE RE EN BE MD.) Forskellige mindre Sølvmedailler til Værdi | | 38 Kr. og et Sæt Guld- og Platinvægte opbevares i Kassen. — — |——] 2133 20442 | 85 Samlet Udgift . . . Af disse Udgifter ere 1a, b, g faste, 1c—f, 2, 5 og 6 kalkulatoriske. Med Hensyn til 7 tager Kassekommissionen Beslutning. 15. Møde. KK 87 røg 16. Decbr Derefter gav Sognepræst, Dr. H. Rørdam en- Meddelelse om Hertug Ulrik, Kristian IV's Søn. Denne var den yngste af Kongens Børn med Dronning Anna Katrine af Brandenburg og var født 1611. Han døde allerede 1633 under Trediveaars- krigen, fældet paa helt eller halvt snigmordersk Vis af en af Piccolominis Ryttere i den sachsiske Lejr ved Schweidnitz, hvor Ulrik modtog Pladsen som General! over Rytteriet og Oberst over 2 Regimenter. Den historiske Interesse knytter sig dels til hans tragiske Endeligt, just som han stod i sin fejreste Alder med aaben Sans for Livets forskellige Opgaver og med Lyst og Ævne til åt tage dem op, dels til hans ualminde- lige Begavelse i forskellige Retninger og elskværdige Karakter, og endelig til hans Forhold til flere af Tidens berømteste Personligheder, særlig Gustav Adolf, Wallenstein og Digteren Martin Opitz. Under Gustav Adolf gjorde han et Felttog 1628 i Polsk-Preussen og vi have fra Prinsens egen Haand en kort, men indholdsrig Beretning om Felttoget. Hos Wallenstein op- holdt han sig i længere Tid i Sommeren 1630 og var meget yndet af den berømte Feltherre, hvis Billede han malede; med Opitz kom han i Forbindelse, da han siden Somren 1632 og indtil sin Død tjente i den såchiske Hær i Schlesien. Opitz havde i sin Tid været i Danmark, og et af sine Digterværker har han forfattet ude paa den jyske Hede paa Herregaarden Juelingsholm i Sønder-Omme Sogn. Til denne i sin Tid meget fremragende tyske Digter sluttede Hertug Ulrik sig med Ven- skab og modtog en Del Paavirkning af ham i litterær Hen- seende. Selv var Ulrik forøvrigt inden sit Bekendtskab med Opitz optraadt i Litteraturen. Allerede som 16aarig, under et Studieophold i Frankrig, havde han forfattet latinske Taler, som var blevne trykte i Angers, men vel næppe mere ere i Behold. Af større Betydning er et Skrift, som han 1631 udgav i København under Titel Strigtlis vitiorum, hvori han paa en meget eftertrykkelig Maade revser sin Tids Skødesynder, særlig Drukkenskaben, der den Gang ikke sjælden var en sand Øde- 16. Decbr. << 88 35 15. Møde. læggelse for de højere stillede i Samfundet. Efter Hertug Ulriks Død udgav Opitz et Mindeskrift over ham, der giver os en levende Forestilling om den unge Kongesøns lige indtagende aandelige og legemlige Personlighed. Endelig gav Dr. H.Valentiner en Meddelelse om Anskue- liggørelsen af nogle plangeometriske Sætninger ved rumlige Betragtninger. Fra Cand. pharm. A. Marschal var indkommen en Åf- handling: «Undersøgelser over Kymosinets (Løbefermentets) Forhold ved Filtrering gennem Chamberlands Filter», med Ønske om at faa den optaget i Selskabets Skrifter. Til Bedømmelse heraf nedsattes et Udvalg, bestaaende af Professorerne Bohr og Kjeldahl. Idet Selskabet havde bragt i Erfaring, at dets udenlandske Medlem, Mathematikeren Hermite, Medlem af det franske Institut, den 24de December fyldte 70 Aar, og at Dagen vilde blive højtideligholdt af hans Landsmænd og af Fagfæller i alle Lande, besluttede det at anmode hans Kollega, Daårboux, ligeledes udenlandsk Medlem af Selskabet, om at overbringe dettes Lykønskning. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 915—934 opførte Skrifter. Tilbageblik. + 89 3+ 1892. Tilbageblik paa Selskabets Virksomhed i Aaret 1892. Ned Slutningen af Aaret 1891 talte Selskabet 55 indenlandske og 96 udenlandske Medlemmer. Det har i Aarets Løb mistet et indenlandsk Medlem, nemlig fh. Assessor i Højesteret, Dr. phil. V. L. Finsen og syv udenlandske Medlemmer, nemlig Astronomen Sir Geo. B. Airy i London, Gehejmeraad, Professor Dr. phil. H. M. Kopp i Heidelberg, Regius Professor Edw. Free - man i Oxford, Professor, Dr. phil. F. C.Schabeler i Kristiania, Gehejmeraad, Professor, Dr. jur. Rud. v. Jhering i Goåttingen, Lægen Dr. med. & phil. C. M. Gottsche i Altona og Super- intendant of the British Museum R.D. Owen i London. I sit Møde den 8. April optog Selskabet til indenlandsk Medlem af den historisk-filosofiske Klasse, Professor i germansk Filologi ved Københavns Universitet, Dr. phil. Hermann Møller og til udenlandske Medlemmer af samme Klasse: Dr. phil. H.L. Forssell, Præsident i Kammerkollegiet i Stockholm, og Dr. phil. Esaias H. V. Tegnér, Professor i østerlandsk Filologi ved Universitetet i Lund og Medlem af Svenska Akademien. Til udenlandske Medlemmer af den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse optog Selskabet i samme Møde Professor i Mineralogi og Geologi ved Universitetet i Kristiania, Dr. V.C.Brogger; Overlæge ved Hospitalet i Bergen, Dr. med. D.C. Danielssen; Professor i fysiologisk Kemi ved Universitetet i Upsala, Olof Hammarsten; Professorerne i Mathematik, Dr. phil. Felix Klein i Gåttingen og Dr. phil. C.H.A.Schwarz i Berlin. 1892. 90 25 Tilbageblik. Ved Aarets Slutning talte Selskabet saaledes atter 55 inden- landske og 96 udenlandske Medlemmer, af hvilke 23 inden- landske og 36 udenlandske høre til den historisk-filosofiske Klasse, medens 32 indenlandske og 60 udenlandske ere Med- lemmer af den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse. I Kassekommissionen, hvor Professor, Dr. E. Holm fratraadte efter Tur, genvalgtes denne for de næste fire Aar. Professor F. Johnstrup genvalgtes til Kommissionens Formand. Til Revisor genvalgtes Fabriksinspektør Dr. H. Topsøe for de næste tre Aar. Selskabet har i Aarets Løb holdt 15 Møder. Det ene af disse, som afholdtes den 18. November, havde en festlig Ka- rakter i Anledning af, at der den 13. samme Maaned var for- løbet 150 Aar siden Selskabets Stiftelse. Paa dette Møde, som hæd- redes ved Selskabets høje Protektor, Hans Majestæt Kongens Nærværelse, holdtes Foredrag af Præsidenten og Prof. Holm (se iøvrigt S.(61)—(80)). I de øvrige Møder blev der givet 22 videnskabelige Meddelelser, 8 af Medlemmer af den historisk- filosofiske Klasse, 14 af Medlemmer af den naturvidenskabelig- mathematiske Klasse. Af disse ere 4 bestemte for Selskabets Skrifter, 9 for dets Oversigter. Endvidere har Selskabet ved- taget Optagelse af Afhandlinger af Dr. S. Sørensen og Dr. E.Petersen i Skrifterne og af Lic. E. Heuman og Dr: N.P. Schierbeck i Oversigterne. Foruden nærværende Aargang af «Oversigten» hår Sel- skabet i Aarets Løb udgivet følgende Skrifter: nemlig af den historisk-filosofiske Afdeling, 5. Række, Bd. V., fjerde og sidste Hæfte, indeholdende Jul. Lange, «Billedkunstens Fremstilling af Menneskeskikkelsen i den ældste Periode indtil Højdepunktet af den græske Kunst»; hermed slutter Ste Række; af den naturvidenskabelig-mathematiske Afdeling, 6. Række. Bd. VI., 3dje og sidste Hefte, indeholdende Eug. Warming, «Lagoa Santa, et Bidrag til den biologiske Plante- geografi»; og Bd. VII, Nr. 6, indeholdende: Chr. Fr. Lutken, Tilbageblik. <= 91 3 1892. « Spolia Atlantica, Scopelini Musei Zoologici Universitatis Hau- niensis». Desuden er udgivet «Fortegnelse over de af Selskabet i Tidsrummet 1742—1891 udgivne videnskabelige Arbejder». udarbejdet af Dr. phil. Dines Andersen. Regestakommissionen har i 1892 udgivet 2. Rækkes Bd. II, 1ste Hæfte omfattende Tiden 1537—1558. En Pris af det Classenske Legat, 600 Kr., er bleven til- kendt Forstkandidat G. F. L. Sarauw, for Besvarelse af en i 1889 udsat Prisopgave om Svamprødder hos Bøgen. Carlsbergfondets Direktion har indsendt sin sædvanlige Beretning, S.(24)—(38), og da Funktionstiden for Medlem af Direktionen, Professor, Dr. phil. J. L. Ussing udløb den 25. September 1892, genvalgtes denne for de næste ti Aar, ligesom ogsaa den Tilforordnede ved Carlsberg-Laboratoriet, Direktør v. d. Aa Kuhle, hvis Funktionstid udløb samme Dato, gen- valgtes for de næste fem Aar. Communications de V'Observatoire magnétique de Copenhague. Par Adam Paulsen, Directeur de V'Institut météorologique de Danemark. (Présentées dans la séance du 12 février 1892.) | Introduction. fe: déterminations antérieures des éléments magnétiques en Danemark étant publiées dans les Bulletins de 1'Académie!"), je me bornerai å en donner un apercu succinct. Les premiéres notations sur ia déclinaison magnétique en Danemark datent de 1649. Dans un cours de navigation de ce temps, par Bagge Wandel, on lit que «le fer» å Copenhague, au dire du fabricant de compas, Herman Luchtemacher, dévie dun degré et demi du Nord vrai vers V'Est. Viennent ensuite les déterminations effectuées en 1672 par Picard et Erasmus Bartholin, å Vaide d'un instrument que Picard avait apporté de Paris. Leurs mesures donnaient å Copenhague une déclinaison de 3? 35' W.%),. La méme année, Picard, avec ") D'Arrest: Om den magnetiske Declinations seculaire Variation i Kjø- benhavn. Oversigt over d. Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs For- handlinger 1859, p.74. Hansteen: Den magnetiske Inclinations og Intensitets Forandringer i Kjøbenhavn. ibid. 1860, p. 32. Mynster Fischer: Magnetiske Undersøgelser. ibid. 1883, p.58. ?”) Erasmus Bartholin: Acta Medica, Tome I, p. 217. Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1892. 1 2 Adam Paulsen. le méme instrument, trouva dans Vile de Hveen une déclinaison de 2? 301), «au lieu que peu de temps aprés, å Copenhague, je la trouvay plus grande d'un degré entier vers le méme costé». Une différence de 1? entre la déclinaison en deux lieux situés å peu prés dans le méme méridien et distants seulement de 27 kilométres, serait trés remarquable. Au mois de mai 1891, avec la permission du gouvernement suédois, j'ai effectué, de concert avec M. Hjort, chef du service magnétique, des me- sures de la déclinaison sur quelques points dans le Sud de la Suéde. Nos déterminations dans Vile de Hveen montrent que dans cette ile la déclinaison ne différe de celle de Copenhague que de 1 å 2 minutes”). Dans son livre cité plus haut, Bartholin, qui, pendant le séjour de Picard, passa quelque temps å Hveen, dit que la décli- naison y était de 2? 35" W., c'est-å-dire presque la méme valeur que celle trouvée par Picard. Si enfin on opére le cal- cul d'aprés la formule exprimant la variation séculaire de la variation de la déclinaison å Copenhague qw'a déduite d'Årrest du tableau ci-dessous, on trouve pour la déclinaison calculée en 1672 la valeur de 1? 51'; nous admettons donc que V'ob- servation effectuée å Copenhague est erronée et que la décli- naison å Copenhague en 1672 était de 2? 30", ou la méme que Picard a trouvée å Hveen. En renvoyant au mémoire cité plus haut, je me bornerai å donner dans le tableau que voici, les positions de F'aiguille x aimantée å diverses époques entre 1649 et 1883: 1) Picard: Voyage å Uraniebourg, p. 12. 2) II faut remarquer que Vaiguille était un peu agitée å Copenhague et que les appareils enregistreurs n'étaient pas encore en fonction. Le trépied était installé dans un bois prés du village de Tuna, å 300 métres du ” point Nord de lile (p —= 559 557,0, 2= 129 417,3). Communications de F'Observatoire magnétique de Copenhague. 3 Déclinaison å Copenhague. No ! Année. Déclinaison. Observateurs. | KRAVEN Muti 1 1649 | 1730'E: ' Bagge Wandel. 2 1672 2 30 W: ' Picard et Er. Bartholin. 3 HNSUS NE HE 10537 | Lous pére Sk ir ste: addet deb NS 0 KS Lous fils Bu regn 629 | Lous. 6517. 17820 1423 ' Lous. 7 II 1178675 18 10 | Bugge. 8 RONIN] 825,5 | Bugge. 9 1793,8 18 15,4 | Bugge. 10 1807,7. .| 18. 25,6 | Wleugel. 11 1314,2 18' 12,2 | Wleugel. lyde bad SY Los, 1875632 | Wleugel. 13 |! 18454 16 46,4 | Pedersen. 14 1 57847.9 16 23,4 Pedersen. 15 1851,6 1672:0 | Pedersen. 16 | 1858,0 15:'12,5 | Lamont. JARRE TS SS 12 1,6 Mynster Fischer. 18 | 1879,7 11 56,0 | Mynster Fischer. 19 1880,8 11 47,6 | Mynster Fischer. 20 1882,4 11 40,5 | Mynster Fischer. SÅ 1883,3 11 37,6 | Mynster Fischer. Dans le cours des années 1878—83, M. le capitaine Myns- ter Fischer a effectué des mesures de la déclinaison en 44 divers lieux de notre pays. On trouve dans le + Bulletin de I Académie de V'année derniére un tableau de ces déterminations que j'ai réduites å 'époque 1890,0. Les valeurs de lå composante horizontale du champ magnétique terrestre å Copenhague sont, aux diverses époques, données par le tableau suivant: Composante horizontale du champ magnétique terrestre å Copenhague. NO | Année. Comp. hor. | Observateurs. 1 1827,5 0,16265 (C.G. S.) | Hansteen. 2 1834,7 0,16369 — Hansteen. 3 1839,6 0,16519 — | Hansteen. ls 4 Adam Paulsen. Composante horizontale du champ magnétique terrestre å Copenhague (suite). No Année… | Comp. hor. Observateurs. i 1840,6 0,16541 (C.G. S.) | Hansteen. 5 |. 1846,0 d,16600 — Hansteen. 6 1847,9 0,16618 — Hansteen. Ul 18545 | 0,16658 — Hansteen. 8 1858,0 | 0,16758 — Lamont. 9 1869,7 0,16949 — Lundqvist. 10 1882,3 0,17142 — Paulsen. Hors de Copenhague, avant la fondation de 'Observatoire magnétique, on n'a effectué des mesures qu'aux environs de la ville de Korsår, ou Lamont a trouvé pour V'époque 1858,0 une valeur de 0,16678. Le tableau suivant montre, å diverses époques, la valeur de Vinclinaison magnétique å Copenhague. Inclinaison å Copenhague. No | Ånnée. Inclinaison. | Observateurs. | egen AR ENS ON 70 36,7 Hansteen. BL sndB226 mu] 39,0 Hansteen. BEDE 839 NE EGO DE Hansteen. MEN Fer 521 | Hansteen 5 18455 | 47,8 | Pedersen. 6 1847,6 45,8. | Hansteen. 7 1854,5 33,1 Hansteen. 1858,0 28,5 Lamont. 9 1869,7 16,0 Lundqvist. 10 1884,4 68 52,7 Paulsen. Ajoutons encore que Lamont å trouvé, prés de Korsår, une inclinaison de 69? 36',4, réduite å 'époque 1858,0. Voilå, en quelques mots, ce que nous savons des éléments magnétiques en Danemark avant la fondation de 1'Observatoire magnétique de Copenhague. Communications de 1'Observatoire magnétique de Copenhague. 5 Observatoire magnétique de Copenhague. Description. L'Observatoire magnétique de Copenhague i"), ressortissant å PInstitut météorologique, se compose de trois båtiments, dont deux sont des pavillons de bois et le troøisiéme une cave voutée pour les appareils enregistreurs. Il n'est entré dans la construction de ces båtiments aucune piéce de fer. Tous les båtiments sont situés dans le jardin botanique de V'Université de Copenhague. L'un des pavillons, en forme d'octogone, est construit pour les mesures absolues des éléments du champ magnétique ter- restre. Deux piliers de pierre calcaire, surmontés de plaques de marbre et isøolés du plancher, servent å porter les instru- ments pour les mesures absolues. Le toit, muni de quatre fenétres, est surmonté d'une petite tour octogone dont le plafond est formé d'une plaque de verre å travers laquelle la lumiére est projetée sur le miroir installe dans le tube oculaire de la lunette du théodolite magnétique. Les coordonnées géographiques de ce pavillon sont hattadesigsr. .…. .… SR sots alkel HDR 122: 54525 Pour tenir cømpte des influences accidentelles, on a dans «Rude Skov» (forét å 20 kilom. au nord-ouest de Copenhague) élevé un pilier de grés pour y effectuer de temps å autre des mesures magnétiques. Les coøordonnées géographiques de ce pilier sont katitudesiinkss $. 5575079 Longitude ilde. 10429728':3. Le lieu ou Von a établi ce pilier est løin des båtiments, chemins de fer et autres choses capables d'influencer les me- sures magnétiques. 1) Le crédit demandé pour TObservatoire a été voté au budget de 1888—89. 6 Adam Paulsen. Les observations qw'on a effectuées å ce pilier, montrent que le pavillon ou se font les déterminations des éléments magné- tiques dans le jardin botanique de VUniversité de Copenhague, est å Pabri d'influences locales sensibles. Ainsi, on s'est assuré que des constructions nouvelles élevées hors du jardin bota- nique, et les plus rapprochées du pavillon, n'influent pas sur les résultats des mesures. Dans Vautre pavillon de bois est installée une série d'ap- pareils de variations å lecture directe. La base de ce pavillon est un rectangle de 37,5 sur 27,5, dont le petit cdté est orienté suivant le méridien ma- gnétique. La fig. 1 représente une coupe horizontale de ce pavillon. D est le pilier qui porte le déclinométre; sur les piliers MH et V, sont SMMMMMIMMMUIMIAMIMIMISI: placés les instruments servant å mesurer les Hil: variations des compo- Coupe horizontale du pavillon ou sont installés les appareils de variations å lecture directe. verticale du — champ santes horizontale et magnétique — terrestre. Les piliers L portent les lunettes de lecture, munies d'échelles. Tous les piliers sont de brique, åayant leur fondation dans le sol et isolés du plancher du cabinet. Deux plaques de verre placées dans le toit servent å éclairer le cabinet. La cave voutée om sont établis les appareils enregistreurs et deux instruments å lecture directe, est båtie dans un bas- tion de la vieille fortification de Copenhague; le sol est au niveau de Vallée du jardin qui y conduit. Toutes les parties de cette construction, ainsi que le sol, sont en béton. On Cummunications de T'Observatoire magnétique de Copenhague. a s'est assuré que des échantillons de cette substance n'impri- ment å Faiguille aucune déviation. La cave est divisée en quatre compartiments (voir la figure ci-dessous): la salle (1) ou sont installés les appareils de varia- tions, un petit laboratoire (2) pour le développement des épreuves photographiques, une piéce (3) servant å abriter la salle contre les changements de température et contre la lumiére quand on ouvre la porte donnant sur la salle, enfin V'entrée (4). Quatre soupiraux qu'on peut fermer ou ouvrir å volonté, traversent le plafond de la cave et la couche de terre, haute de 07,75, qui ELL SX my utlblilihlllil | SR hg ; Fig. 2. Coupe horizontale de la cave voutée ou fonctionnent les appareils enregistreurs. couvre la partie extérieure de la voute. Le sol de la salle est un rectangle de 5” sur 47, Les piliers båtis immédiatement sur le sol de béton sont en græs, pour les appareils enregis- treurs; les deux instruments å lecture directe sont établis sur des piliers de brique. La position des appareils est indiquée sur le plan (fig. 2) par les notations suivantes: 8 Adam Paulsen. D Déæclinométre, enregistreur. B Bifilaire, enregistreur. V Balance magnétique, enregistreur. H Horloge munie d'une låmpe å 3 lentilles, enregistreur proprement dit. D' Déclinométre å lecture directe. U Unifilaire å déflecteurs å lecture directe. T Table servant aux manipulations que nécessite le renouvellement des feuilles de papier sensible. L et L' Lunettes de lecture. La lecture des appareils å lecture directe se fait å Vaide d'une lampe å cheminée de verre rouge qwon place derriére les échelles en verre. Le maximum de température de la cave a été jusquici de 137,0, le minimum de 09,8. Les variations diurnes de lå température sont insensibles. Instruments servant aux mesures absolues des éléments magnétiques. Le grand théodolite magnétique de Vobservatoire est sorti des ateliers de M. Bamberg å Friedenau (n? 1973). Le cercle azimutal, gradué.de 10” en 10', a un diamétre de 17%. Les divisions des tambours des microscopes correspondent å une vaåleur angulaire de 20”; on peut donc facilement apprécier un angle de 2”, Outre le mouvement qui entraine autour de V'axe vertical de Vinstrument les deux microscopes, la lunette, la cage de Vaiguille et la régle pour la mesure de déviations, la cons- truction du théodolite permet encore une åutre rotation qui n'améne que la lunette et la cage. Ce dernier mouvement sert, pendant les mesures de déviations, å pouvoir faire les pointés sans détourner la régle de sa direction perpendiculaire å Vai- guille. En effet, quand la régle est installée dans une direction perpendiculaire au méridien magnétique, si le miroir de Vaiguille n'est pas perpendiculaire å V'axe magnétique, on peut, en ne tournant que la lunette et la cage, faire les pointés sans déplacer Communications de 'Observatoire magnétique de Copenhague. 9 la rægle. Les erreurs provenant de la collimation du miroir n'entrent donc pas, par cette construction, dans les mesures de déviations. La lunette est réversible et son axe de rotation permet d'y poser un niveau pour déterminer Vinclinaison. L'instrument permet donc d'effectuer des observations åstronomiques pour déterminer Vazimut du point de repére. Pour le centrage de Vaiguille, la monture qui porte le erochet de suspension du fil de cocon, peut étre déplacé dans le sens horizontal, å Vaide de trois vis de rappel qui pressent contre la partie supérieure du tube. Nous reviendrons, dans la description des méthodes em- ployées pour les déterminations des constantes des barreaux aimantés, å quelques autres détails de construction de cet instrument. La boussole d'inclinaison provient de M. Dover (n? 57). Les diameétres des cercles vertical et horizontal ont 13% de longueur. Les verniers donnent directement la minute. Les inclinométres dus å Vhabile constructeur de Vobservatoire de Kew, sont si bien connus que je me dispenserai d'en faire une description détaillée. Les déterminations des constantes des barreaux aimantés pour la mesure de la composante horizontale et les mesures absolues nécessitant la connaissance des variations des éléments du champ magnétique terrestre, nous commencerons par la description des appareils de variations, de Vinstallation de ces instruments et de la détermination de leurs constantes. Appareils de variations å lecture directe. Les appareils de variations å lecture directe sont ceux dont je me suis servi en Groenland pendant les années 1882—83. Les aiguilles, en forme de fer å cheval et dont la distance polaire est de 147, oscillent dans des amortisseurs en cuivre 10 Adam Paulsen. rouge, vissés sur des disques de marbre qu'on peut établir horizontalement -pår des vis de rappel. Les amortisseurs sont surmontés de cages en laiton cylindriques, vitrées sur les faces qui regardent les lunettes de lecture. Chacune des aiguilles est traversée dans son milieu par une petite tige dont la direc- tion est perpendiculaire å la ligne joignant les påles. Dans la partie supérieure de la tige est un petit trou pour le crochet de suspension. La tige porte un petit cadran auquel est fixé le miroir qui donne Vimage des divisions de V'échelle. Dans chacun des appareils est encastré un second miroir å monture fixe qui fait corps avec V'amortisseur; sa position est réglée au moyen de vis, de facon å amener I'image fixe d'une partie de Téchelle dans le demi-cercle supérieur du champ de la lunette de lecture. A chaque observation l'on fait la lecture de T'image fixe qui sert uniquement de repére. Les échelles en verre et divisées en millimétres, sont doublées de lames de verre dépoli, å travers lesquelles la lumiére est projetée pour faire ressortir nettement les traits de divisions. Les échelles sont installées de facon que leurs milieux se trouvent directement au-dessus des axes optiques des lunettes. La position des miroirs mobiles est réglée de sorte qu'en Vabsence de perturbations magnétiques, V'image du milieu de 'échelle est vue dans la partie inférieure du champ de la lunette. Un déplacement d'une division de 'image de Téchelle cor- respond pour tous les instruments å une déviation de T'aiguille de 1,2. On s'est assuré que la correction pour la torsion est négligeable. Inutile de dire que les aiguilles sont suspendues sans tor- sion initiale. Déclinométre. D'aprés ce que mous avons dit plus haut, les variations de la déclinaison sont données par la formule AD = (n—n,)1',2, Communications de TObservatoire magnétique de Copenhague. 11 ou n repréæsente la lecture correspondant å la déclinaison ac- tuelle, et », å la déclinaison qu'on a adoptée comme normale. Des lectures croissantes correspondent å un déplacement du méridien magnétique vers |'Ouest. Åppareil servant å mesurer les variations de la composante horizontale. L'appareil destiné å mesurer les variations de la composante horizontale est un unifilaire å deux barreaux aimantés å poste fixe, sensiblement perpendi- culaires au milieu de VFaiguille. Celle-ci est déviée vers I Ouest. Les aimants déflecteurs sont bien compensés pour Vinfluence des variations de la température sur leurs moments magné- tiques. Désignons pår M le moment magnétique de Vaiguille et par UM le couple qui, quand Vaiguille est perpendiculaire å la direction des déflecteurs, imprime å V'aiguille une déviation 2, du méridien magnétique, et 'on a ER siløg REE ou H représente la composante horizontale du magnétisme terrestre. On met ordinairement T'aiguille en position par apprécia- tion; le défaut de réglage peut donc s'élever jusqu'å 1 ou 2. Si maintenant la composante horizontale et la déclinaison varient, V'équation d'équilibre est (H+ 4H) sin (0,+ 49) = Ucosa en désignant par a la déviation de Vaiguille de la position normale. hy Des deux équations, on tire I — sin (24 ul Åv) — sin pp, cos a Re sin (2, + Ap) Dans cette formule ÆH est déterminé par des mesures absolues ; reste å trouver ø,, a et dy. Lamont a indiqué une méthode") pour déterminer la dé- ])) Lamont: Handbuch d. Erdmagnetismus p. 211. 12 Adam Paulsen. viation de Vaiguille du méridien magnétique; j'ai démontré autre part!) que cette méthode ne donne pas en général angle Co + dv, mais 29, ou VFangle entre la ligne perpendiculaire å la direction des aimants déviants et le méridien magnétique. Par la méthode de Lamont, les aiguilles du déclinométre et de Vunifilaire å aimants déviants sont, å la méme distance des aiguilles, déviées par le méme barreau aimanté qu'on pose dans la deuxiéme position de Gauss. Soient M le moment magneétique de Vaåimant auxiliaire ; R la distance du milieu de V'aimant aux aiguilles du dé- clinométre de Vunifilaire å déflecteurs ; H la composante horizontale du champ magnétique terrestre ; Bet ø' les déviations imprimées aux aiguilles par Paimant; a la déviation de Vaiguille de Vunifilaire å deéflecteurs de la position normale ; Péquation d'équilibre pour Vaiguille du déclinométre est få (14 B+ +.) = Htgp, ou p et g sont des fonctions trés complexes de la répartition du magnétisme dans ”'aiguille et dans V'aimant auxiliaire. Pour Vappareil å déflecteurs dont Vaiguille est identique a celle du déclinométre, on a M d ; ; 2 3 (I red] — (Hcos(p,+a) + Usina)tg £'. De lå on tire Htg2 = (Hcos (02, + 4) + Using) tg", et puisque U — (Hsinpi), on a finalement tg 2 ig 2" — COS Co COS ad. Les deéviations 2 et 2' étant trés petites, on peut rem- - 1) Bulletin de la commission pølaire internationale p. 191. Communications de I'Observatoire magnétique de Copenhague 13 placer le rapport de leurs tang. par le rapport des lectures de déviations, ce qui donne dn fn, — C0SP9- COSa, et puisque ordinairement cos a est trés voisin de I'unité, on a approximativement Er ne n Je donne ci-dessous le tableau de deux déterminations, faites å Godthaab en Groenland et qui, réduites au méme méridien magnétique, ont donné des résultats presque identiques malgré une différence de 1” 16' entre les déviations de Taiguille de Punifilaire å déflecteurs, par rapport au méridien magnétique. Tableau de déterminations de v,, faåites å Godthaab (Groenland) 1883. be tig fn Lecture moy. de la p p Date. An! h4n" Bl [ 2 Dis go déclin. | comp. hor. val. observée. réduite. o ' o ' Mars, le 5 49,58 | 93,21 419,0 509,0 57 52 57 58 Aout, le.21 |! 50,63 | 95,13 415,0 428,0 57 50 580 Dans ce tableau, An et 4n' représentent les moyennes de lectures de dix déviations imprimées par laimant auxiliaire aux aiguilles du déclinométre et de Vunifilaire å deéflecteurs. La valeur angulaire d'une division de Véchelle était de 1". La valeur réduite de 2, correspøond å la lecture de 425 de F'échelle du déclinométre. Quant å la détermination de 4ø et de a, désignons par n,' la lecture de la position normale de Taiguille et par n' la lecture correspondant å la valeur /—- 4H de la composante horizøontale, et Ton aura a— n''—ny,'. Pour le déclinométre, ou des lectures croissantes corres- pondent å une déclinaison crøissante, si Von désigne respec- tivement par nm, et mn la lecture du méridien magnétique moyen et de celle qui correspond å la lecture n' de V'appareil å déflec- teurs, on a d'autre part 14 Adam Paulsen. dp = n' —ny' + n— nn, , en supposant que »' —n,' et n—n, soient réduits å leurs va- leurs angulaires. Par les lectures, on détermine directement x,, mn et mn"; il reste donc å trouver mn". Pour trouver lå lecture correspondant å lå position normale de Vaiguille je me suis servi de la méthode que voici. On emploie une barre auxiliaire de laiton qwon peut fixer horizon- talement sur la boite de Vaiguille de sorte qu'elle puisse tourner å frottement doux autour de V'axe de rotation de Vaiguille. On commence par poser la barre dans une direction paralléle å celle des déflecteurs. Puis on la tourne de 90?. Posant alors un petit barreau aimanté sur l'extrémité de lå barre et paral- lélement å sa direction, on fait la lecture de la position de Vaiguille; aprés quoi Von tourne le barreau de 180?, et observe de nouvéau la position de Vaiguille. Au cas ou le retourne- ment du hbarreau aura fait dévier Vaiguille, on déplacera les aimants deéflecteurs jusqu'å ce que le retournement du barreau ne produise plus de changement. V'aiguille étant alors perpen- diculaire aux deéflecteurs, on reléve så position. . Je dois pourtant avouer que Tappareil dont nous disposons, n'est pas assez délicatement monté pour qwune telle détermi- nation puisse prétendre å une grande exactitude. Pour évaluer Vinfluence de V'erreur sur la détermination de la position normale, supposons que Vaiguille, dans la position que nous avons adoptée comme normale, s'écarte d'un angle a de la direction perpendiculaire aux aimants deéflecteurs. La formule par laquelle on opére le calcul de 4, doit se dé- duire des équations Ucosa — EHsin (2,40) U cos (2— 4a) = (H+ 41) sin (2, + 2 + 42). De lå on trouve | 'cos (a+ da) sin(p, + 4) ) AT ( cos a sin (2, + 2 + 49) LAN: Communications de 1'Observatoire magnétique de Copenhague. 15 Mais puisqwon a supposé normale la position adoptée, on a déduit AH des équations U— Hsinø, U cos da = (H+ 4H) sin (6, + dø), ce qui donne si os da FUE RET —1)H 3 (£ (20 + 42) L'erreur sur lå réduction des lectures å leurs valeurs cor- respondantes de lå composante horizontale est donc se ( cos (a + da).sin(p, + 4) sin Hee dd H . Cosa sin (2, + 4 + 49) sin (2, + 4p) F Pour qwon se fasse une idée de VF'ordre de grandeur de Ferreur, j'ai calculé le tableau suivant, pour pp, =— 58”, en supposant constante la déclinaison ou en posant da = dv. Tableau de détermination de £. 2 dø E Hr: Åv : as 14. 490000 ||" TRE 1 900021 5 HE LUSURNET oe eee, lg OGS sg BE EN og joe, rer So RE ei 3 1.4 lgd SE. ——1 »P-FodoDe 5] SARGDDØN SE SAL 9599027 - Es 19" 1000011 1 42 7 2 9009 Mys: unlgsirar gjort MSN REN DA. LEyygggss SNE TEE gg PL rn" sik SOE Ayer. BR 39” "Søg gs ze 05 HV SG gggogte SR NAM SEER ER 0 1 ERA ER OA SEE DRE > eee AES I DANE TE AE SER DT, 7 fl steg HEH) gg oo hNsyn a ntek gg ge be AE sy gg ae |. SAS sno si beige ge On met ordinairement Vaiguille en position par apprécia- tion, ce qui ne permet pas une exactitude plus grande que de I å 2”. Le tableau ci-dessus montre qu'une erreur de cette grandeur-lå dans la détermination de la position normale de Vaiguille, n'introduit des erreurs notables dans la réduction des 16 Adam Paulsen. lectures que quand Vaiguille est trés agitée, et que les erreurs sont de signes contraires pour les perturbations qni font dimi- nuer ou croitre la composante horizontale du champ magné- tique terrestre. Mais pour l'étude des perturbations, un appa- reil å lecture directe, méme quand le réglage est exact, n'est pas bien applicable; on doit donc se servir d'un appareil enre- gistreur. L'angle øv, est déterminé par la méthode. de Lamont. Deux déterminations faites "une au printemps de 1890, Tautre dans T'été de 1891, ont donné toutes les deux po = 60? 4, valeur correspondant å la position moyenne du méridien ma- genétique. Pour de petits écarts de la position normale de T'aiguille, les variations de la composante horizontale sont données par la formule AH = (n—n')cotp, sin 17,2 H. Pour H — 0,1730, la sensibilité de Vappareil, pour de petits écarts de la position normale, est donc exprimée par AH — 0,0000347 ([n— nn") C. G.S. Appareil servant å mesurer les variations de la composante verticale. Dans le méme pavillon est encore établi. un unifilaire å deux barreaux de fer doux. La déviation de VFaiguille du méridien magnétique est déterminée d'aprés la méthode de Lamont. On doit pourtant remarquer que cette méthøode ne donne pas rigoureusement langle que fait V'aiguille avec le méridien magnétique, mais Vangle entre celui-ci et la ligne perpendiculaire au plan vertical contenant les axes des barreaux cylindriques de fer doux. On démontre cette propo- sition par un développement analogue å celui indiqué p. 12. On a trouvé by ==1399: 23%; correspøondant au méridien magnétique moyen. Communications de 1'Observatoire magnétique de Copenhague. 17 Le «coefficient d'induction» des barreaux de fer doux a été déterminé par la méthode de Lamont!)). Pour opérer le calcul des déterminations, on s'est servi de la formule rar — + dm," Su ea Ms | a — > FE EET HE HE SE DET Gl dne En MAT | dans laquelle An," représente la moyenne d'une série de deéviations lorsque le baårreau aimanté auxiliaire est posé dans une direc- tion verticale, de sorte que son axe magnétique coincide avec Vaxe de rotation de Vaiguille. dn," désigne la moyenne d'une série de déviations lorsque le barreau aimanté est posé perpendiculairement au plan vertical contenant Vaiguille, de sorte que l'axe de rotation de celle-ci passe par le milieu du barreau. h signifie la distance des milieux des barreaux de fer au plan d'oscillation de Taiguille. k est la distance des axes des barreaux å l'axe de rotation de Vaiguille. e est la distance de Vaiguille au milieu du barreau aimanté déviant. Les mensurations ont donné BRENNER OS eo ESP sen Ces données et les mesures des déviations imprimées å Paiguille par le barreau aimanté quand celui-ci était placé dans les positions nommées ci-dessus, donnent GE—-R 035 Désignons par V la composante verticale du champ magné- tique terrestre et par n” lå lecture de I'appareil å barreaux de fer doux, on a ren 2 (4Hsing 4 H cos;ønt — ny sin 1,2), 1) Lamont: Handbuch d. Erdmagnetismus p. 215. ra Overs. over d. K. D, Vidensk. Selsk. Forh. 1892. 18 Adam Paulsen. Pour les valeurs de /, ø et a données ci-dessus, lå sen- sibilité de Pappareil est exprimée par AV —= 0,0001431 (n — nn") + 0,000303 (n”” —n). Å cause de la supériorité de la balance qui fonctionne dans la cave vottée, on ne fait pas des lectures réguliéres de Pappareil å barreaux de fer doux. Des lectures réguliéres de cette série d'appareils de varia- tions ont commencé au printemps de 1889. Mais quelques grandes variations dans les valeurs correspondants aux points zéro des échelles montraient que les piliers qui portaient les appareils n'étaient pas assez bien fondés. Les piliers furent reconstruits, les appareils réinstallés et les lectures reprises le 1% out 1889. Le théodolite magnétique de Bamberg ne fut livré qu'en octobre 1889. Quelques défaåuts å corriger nécessitant l'aide d'un constructeur, repoussérent jusqu'å la fin de 1889 le com- mencement des observations effectuées avec - cet instrument. Une discussion des premiéres séries d'observations révéla VFin- fluence d'une cause perturbatrice, notamment pour les oscilla- tions; malgré toutes les précautions prises, il était souvent impossible d'empécher Vaimant de penduler pendant les oscil- lations. Un examen détaillé montra que les deux piliers de pierre calcaire, dans le pavillon ou Von effectuait les détermina- tions absolues, étaient descellés de leurs bases. Il fallut donc, au printemps de 1890, refaire les fondations des piliers. C'est donc seulement depuis le commencement de 1891 que nous possédons, pour les variations de la composante horizontale, des lectures réduites å leurs valeurs absolues com- prenant une série annuelle. Des mesures de la déclinaison étant effectuées avec un autre théodolite magnétique, nous possédons des séries annuelles Communications de 'Observatoire magnétique de Copenhague. 19 complétes des lectures réduites aux déclinaisons correspondantes commencant au 1% janvier 1890. Les lectures réguliéres des instruments se font chaque Mind 8% sumidi te? 15,080 etil ts: Les tableaux å la fin de cette publication donnent pour I'année 1891, aux heures citées, les valeurs de la déclinaison et de la composante horizontale et les moyennes horaires et diurnes de ces éléments, tirées de six lectures par jour. Nous donnerons, dans les publications suivantes, des ta- bleaux dressés d'aprés les courbes relevées å l'enregistreur sur les valeurs absolues de tous les trois éléments magnétiques pour les vingt-quatre heures du jour. Nous remettons donc aux publications prochaines la déduc- tion de la marche diurne des éléments magnétiques et la dis- cussion des perturbations. Appareils enregistreurs de M. Mascart. Dans lå cave voutée fonctionnent les appareils enregistreurs de M. Mascart. M.Moureaux a donné,. dans les Annales du Bureau Central Metéorologique de France, pour Vannée 1884, une description trés détaillée de ces excellents instruments, et de la méthode qu'on emploie pour leur installation et pour la détermination de leurs constantes "). Les appareils ont été établis dans la cave durant 1889; mais, aprés un court fonctionnement, la construction du nou- veau musée de minéralogie situé å quelque métres de la cave, altérait la position des aiguilles au point de rendre impossible tout enregistrement des variations du champ magnétique ter- restre pendant la construction de ce båtiment. 1) Voir aussi: Notices sur les appareils magnétiques de M. Mascart (Cata- logue de M. Carpentier). RE 90 Adam Paulsen. Pendant lå courte durée, le fonctionnement a révélé quel- ques défauts dans ces instruments. Ainsi, le mouvement de la balance n'étant pas assez délicat, on a remédié å cet incon- vénient en renouvelant l['axe de V'appareil. Plusieurs des miroirs trahissent dans les images une courbure de surface; ils sont remplacés par d'autres dont les images sont bien au point. Enfin on a traité les aiguilles du déclinométre et du bifilaire d'aprés la méthode de MM. Strouhal et Barus pour empécher la perte du moment magnétique") due au temps et aux actions mécaniques. Les aiguilles ont été suspendues pendant 60 heures dans un bain de vapeur d'eau å 100”; aprés une aimantation å saturation, on les a suspendues de nouveau dans le méme bain pendant 8 heures. Par ce procédé, le moment est devenu sensiblement inaltérable. En effet, on a constaté, par des dé- viations, qwun choc produit pår une chute d'une hauteur de 3= 5 au-dessus d'un parterre dallé, n'a pas altéré sensiblement le moment magnétique d'une aiguille que nous a envoyée le constructeur et qui était identique å celles du déclinométre et du bifilaire. La construction du musée étant finie, les appareils ont été de nouveau mis en fonction dés le commencement de juin 1891. Jusqwå la fin de Tannée 1891, le mouvement du chåssis qui porte le papier au gélatinobromure d'argent était de 107" par heure. Conformément aux væux du congrés météorologique international de Munich en 1891, on a, dés le commencement de 1892, modifié le mouvement du chåssis de sorte qw'il des- cend. exactement de 157” å 1'heure. Pour les courbes de la déclinaison, la valeur angulaire du millimétre sur Vordonnée est de 1',43. Pour les courbes de la composante horizontale et de la composante verticale, le millimétre correspondait d'abord å une valeur absøolue de 1) V. Strouhal und C. Barus: Uber den Einfluss der Hårte des Stahls auf dessen Magnetisirbarkeit. Communications de V'Observatoire magnétique de Copenhague. vår | 0,000005 (C. G. S.), maåis on a depuis reconnu qu'une telle sensibilité des appareils est trop grande pour que V'enregistreur puisse fonctionner pendant les grandes perturbations. Dés le commencement de Vannée 1892, on a réglé la sen- sibilité du bifilaire et de la balance, de sorte que ir" sur les ordonnées correspond, pour les courbes de la comp. hor. å 0,000095 (C.G. 5.) — — — … — vert. å 0,000095 — Ces valeurs ne sont donc å considérer que comme pro- visoirement déterminées. Pour pouvoir déterminer les coefficients de tempéråture du bifilaire et de la balance, nous devons attendre Varrivée des grands froids. Nous donnerons dans la publication de Pannée prochaine, qui contiendra des tableaux sur les valeurs des éléments ma- gnétiques terrestres, dressés d'aprés les courbes photogra- phiques, une description détaillée de la détermination des constantes de ces appareils. Déterminations des constantes des aimants I et II. Déterminations des coefficients de température des aimants. Pour déterminer Vinfluence de la température sur le mo- ment magnétique, le théodolite magnétique est muni d'un appa- reil qui permet de placer horizontalement ”aimant dans une direction perpendiculaire au milieu de Vaiguille. Désignons par p, et 79, les angles d'écart de Vaiguille du méridien magnétique quand T'aimant est plongé pour Fun, dans Peau froide, pour V'autre, dans V'eau chaude, et par tt, et é, les températures de V'eau froide et de 'eau chaude, on a pour le coefficient de température 1'expression suivante (89) wo Adam Paulsen YE ARE G ESS ØRN : ((2—t,)tg 3 (01, +92) Pour tenir compte de la variation de la déclinaison et de la composante horizontale, on faisait, å chaque pointé, des lec- Kn tures du déclinométre et de Vunifilaire å deflecteurs. Con- naissant la déclinaison et la composante horizontale å la lecture de ø; et de 0,, on"aréduit ces angles! aux valeurstquwils auraient eues, si la déclinaison et la composante horizontale eussent été invariables. Pour trouver la correction relative å la variation de la composante horizontale, on peut regarder le théodolite å aimant horizontal comme un unifilaire å aimant déviant. On peut donc poser AEKEESn neo DETE ou æ est la déviation de Vaiguille causée par la variation AH de la composante horizontale du champ magnétique terrestre. L'appareil de variations å lecture directe est réglé de sorte qu'on a AH —= (n—n') 0,000201 H. Pour une variation de la composante horizontale corres- pondant au déplacement de I'image d'une division de Téchelle, les deux équations donnent sin æ cotp —= 0,000201. Pendant les déterminations des coefficients de température, la valeur moyenne de ø a été Bor mar EN GG Pour anman RSS SE] SATSE On a donc pour Vaimant I FILES IVES) et pour Vaimant Il 2 —R 1503: La correction å faire å 'angle p pour une intensité corres- pondant å une lecture qui différe de mn divisions de celle pour Vintensité moyenne, est donc pour V'aimant I mn. 14”,8 et pour Communications de F'Observatoire magnétique de Copenhague. 23 Paimant I n.13”,3.. La correction est positive ou négative selon que VFintensité est plus grande ou plus petite que la moyenne. Les 17 et 21 avril 1890, j'ai fait les observations présentées dans les tableaux suivants pour la détermination« du coefficient de température de Vaimant Il. Déterminations du coefficient de température de I 'aimant I. Le 17 avril 1890. Lecture du méridien magnétique 199? 457,7. Lectures du déclin. 604,2, BE lonselanktsgav ild dhen Sande se i 43 180 2,31 1n8g6;7 7” fjord gnuer mgp =9k 5 DEDA 4«9 196. "7606'8 92,7 23,0 28,9 Bag SØN 06 5.0 40,7 926,4 dEA7;3 24,3. '605/3 95,6 20,1 26,5 Bret 44 605,0 5,4 40,3 27,1 0333 IBAN 6047 19,0 6,7 27,4 96 7,3 600 8,5 37,97 599. 3 Le 21 avril 1890. Lecture du méridien magnétique 1999 457,9. Lectures du déclin. 607,5. Lectures Lectures No du cercle azim. KG réduites $ HRG 1043 40,7180 21:40 "BOT "AB 0 5909 19: 25 0 28/0 SEITE, 18; — 2,606;9 17,4 98,5 — 28,3 3 3292 ise LSE 14,6 SMED KJELS LÆiubiggg 4 0,0 45,9 29,6 Be 285,9 4 606,4 1,1 448 29,9 6:.119,0 Ra 605,4 6,2 39 75, 25,6 447,2 98 604,2 5,8 40,1 24,9 Sys 3.6 Så. 602,8 179 59,8 46.18.14 28,1 4 45)B 26,1 1603;5341180524;3 24,6 28,7 10 40,3 220 604,0 1.8 28,1…..29,1 94 Adam Paulsen. Dans les tableaux ci-dessus, » désigne la lecture du dé- clinométre, n' celle de Vunifilaire å déflecteurs; TPaångle ø est corrigé pour les variations de la déclinaison. Pour opérer le calcul d'aprés la formule donnée plus haut, on a pris pour ø;, et 2, les moyennes des déviations aux températures les plus basses et les plus hautes; de méme pour t, et t,, les moyennes correspondantes des températures. Puis on åa corrigé ø; et p, pår les intensités moyennes correspon- dantes. Les observations effectuées aux températures intermédiaires montrent qu'il n'y a pas lieu de chercher la formule å deux termes pour relier les résultats des expériences"). Les observations du 17 avril donnent £, = 0,000380 et celles du 21 avril £, = 0,000418. On a donc adopté, comme valeur définitive du coefficient de température de l'aimant I, , = 0,000399. Les 23 et 25 avril 1890, j'ai effectué les. déterminations que voici, pour déterminer le coefficient de température de Vaimant Il. Déterminations du coefficient de température de I'aimant Il. Le 23 avril 1890. Lecture du méridien magnétique 199? 477,8. Lecture du déclin. 606.2. No ti Lectures Lectures ' n SEER D n—n' du cercle azim. réduites % ig ASE TATST 56,3 " 608.31, MM81 54% "17 49, KR eER Di, 48 6;0 56,9 — 607,9 58,9 48,9 24,5 31.1 40,6 166 60758 11,9 35,9 24,5 AN HK.40 56,8 — 606,9 57,6 50,2 24,8 1) Lamont: Handbuch des Erdmagnetismus p. 126. Communications de VObservatoire magnétique de Copenhague. 925 Lectures Lectures ; n Ban p n—n! No du cercle azim. réduites rg o o ' = o ' mV RsR É ERE D. NIRO SEA SS 607,0 182 19.4 … 17,354. 7989 6 30,0 6,4 605,4 5, å 124 26,7 KER EN ed BIERS BOE 2 SB 58.7 49,1 973 Le 25 avril 1890. Lecture du méridien magnétique 1999 457,7. Lecture du déclin. 607,3. No 2 srt SEE PELSE un AKSER: ROB: VIRT SR 1/007 4 sa då 5894 T 48/80 VB, 6 840138, 571.14821 7,6 | 606;47 1.182 5-6;6 39,2 — 28,5 TRE LNG Ed, 8063 4,9 40,8. 30,5 Be 181 57:5).—76062'1 7180 56,2 19,5 . 30,9 eV NNRAR TO SOGESENE 7 UI S5 ØE TR 45,1 — 28,8 BR 55 7.181 57,3 605,3" 181 549 50,8. 27,8 Bern 189-105 605,2 "182 78.0 37,7 28,4 BE TET BED 05 8] 3500 50,7 28,5 DE 7 MR STE OT RT redet ser se | 38,3 — 28,5 Le résultat des expériences de la premiére série est £ = 0,000324. Les observations du 25 avril donnent up = 0,000288. Comme valeur définitive du coefficient de température de Paimant II, on a adopté £, = 0,000306. Déterminations des moments d”inertie des aimants. Les moments d'inertie des aimants sont déterminés au moyen d'un anneau de laiton doré, que M. Bamberg nous a envoyé. Les constantes de cet anneau, déterminées par la Kazser- liche Aichungscommission de Berlin, sont 26 Adam Paulsen. diamétre extérieur . . . . 68,714 millim. DEN ISSEDT SANE REEDEN ERE SR 14,011 — MOT e EAR Aa DE 34,238 centim. cube Poidse Fe 280,698 gr. Les dimensions sont données pour lå température de fu- sion de la glace. En opérant le calcul avec ces données, on trouve le mo- ment d'inertie de I'anneau — 2221,68 c.g. å la tempéra- ture de la glace fondante. Désignons pår K, le moment d'inertie d'un aimant par rapport å son axe de suspension et å la température indiquée ci-dessus, nous avons i R,(1+2(e—a)t") sr i mr] + h'—h + y7'— ry — (t"— 1) (24— 4)) —1 Dans cette formule, K, R, est le moment d'inertie de Vanneau de laiton å la température de la glace fondante ; e — 0,000018, le coefficient de dilatation du laiton; a — 0,000012, le coefficient de dilatation de Tacier; i' la température moyenne pendant les oscillations de V'ai- mant chargé de V”anneau; T" le temps d'oscillation réduit de ”aåimant chargé ; T le temps Boscillation réduit de V'aimant non chargé; h'—h le rapport entre la différence des valeurs moyennes de Vintensité horizontale, pendant les oscillations de Vaimant chargé et non chargé, et Vintensité horizontale normale; 7' le coefficient de torsion quand V'aimant est suspendu et chargé de Vanneau; rule coefficient de torsion quand Vaimant n'est pas chargé; t la température pendant les oscillations de Paimant non chargé ; p le coefficient de température du moment magnétique de Vaimant. Communications de VObservatoire magnétique de Copenhague. 27 Les oscillations ont été observées å T'æil nu. Dans la caisse om oscille V'aimant, la valeur angulaire d'une division de Téchelle å mesurer les élongations, est de 1? 16'. Pour trouver la durée d'une oscillation, on a observé, dans une série de 30 oscillations simples, tous les trois passages de la position d'équilibre et formé trois séries d'oscillations. L'intervalle de temps entre le commencement des oscillations dans ces séries, est donc celui qu'emploie Vaimant pour faire 100 oscillations simples. Les trois séries d'oscillations donnent donc deux valeurs moyennes de la durée de 100 oscillations simples å élongations décroissantes. Pour en tirer lå durée d'une oscillation pour des écarts infiniment petits, on a, d'aprés la méthode de Lamont"), calculé une table sur les corrections å soustraire des logarithmes des temps d'oscillation observés par la lecture du soixantiéme élongation des deux premiéres séries d' oscillations. Les observations pour déterminer les moments d'inertie des aåimants sont données dans les tableaux suivants. Déterminations du moment d'inertie de l'aimant I, effectuées en mai 1890. oe 7 Ge MENS mg log 4 nn + Ka 1,12682 22 3 44,8) 0,61637 24,3 52,0) 232,06 1,12684 23,4 KR de ED 0,61634 24,8 ANE SELDE 231,98 1,12714 28,3 . 49,5) … 0,61671 26,6 48,8) 232,18 13706973 loft e 616ro 969 Ang] bU95S se 5 Les observations d'oscillations de Vaiguille chargée avec Vanneau sont faites par M. Hjort. Aux observations des oscillations suivantes, effectuées par M. Hjort, le faisceau de fils qui portait Paimant, était composé d'un nombre plus petit de fils que pendant les oscillations en mai 1890. 7) Lamont: Handbuch des Erdmagnetismus p. 69. JO dd Gu 'ø co 98 Adam Paulsen. Déterminations du moment d'inertie de l'aimant I, effectuées en septembre et en octobre 1891. al ST Es gr) ig logqfq tt n—n' rr K. 1,12620 16,9 42,1 0,01056 0,61544 17,8 45,2 0,00193 231,55 1,12620 11,9 39,0 0,00810 0,61503 13,5 45,8 0,00242 231,93 1,12639 11,8 36,1 0,00941 0,61560 12,9 35,8 0,00193 231,60 1,12631 9,5 37,6 0,00892 0,61561 10,0 31,6 0,00209 231,64 On voit que les déterminations qui sont effectuées le méme jour ou Von m'a fait qu'une détermination de torsion, savoir les n% 1, 2 et 3, 4, ont donné des résultats presque identiques. La méme observation peut se faire quant aux déterminations de K, pour Vaimant Il en 1890 (voir ci-dessous). La différence des résultats, pour chacune des séries d'oscillations, est donc essentiellement due å Verreur d'appréciation de la déviation qwon imprime å Vaiguille en tordant le fil de suspension de 360? pour la détermination de la torsion. Il y a pourtant une autre source d'erreur qui intervient et qu'on ne peut pas éli- miner. En effet, la valeur moyenne de K, est pour la série de 1890 de 0,4 c. g. plus grande que la moyenne tirée des observations de 1891. Il en est de méme pour les déterminations de K, de V'aimant Il. Aux observations de 1891, les aimants étaient suspendus par un faisceau de fils si mince qu'il courut risque de se rompre. Le faisceau qui portait les ajimants en 1890, était composé de 3 fils de plus. Les observations ou le faisceau. de fils, par lesquels les aimants étaient suspendus, était composé du plus grand nombre de fils, ont done donné les valeurs les plus grandes des moments d'inertie des aimants. Les observations montrent que c'est surtout le temps d'oscillation de V'aimant chargé par Panneau, qui est altéré par le nombre de fils du faisceau par lequel 'aimant est suspendu. A Upsal, M. Solander, par ses déterminations des cons- Communications de 1V'Observatoire magnétique de Copenhague. 929 tantes d'un aimant, est arrivé au méme résultat!;, et ce sont surtout les expériences de M. Solander qui nous ont amené, pendant les déterminations de 1891, å suspendre V'aimant par un faisceau de fils dun nombre aussi petit que possible. M. Solander a adopté comme valeur définitive du moment d'inertie de son aimant la moyenne des résultats tirés des séries d' oscillations ou Vaimant était porté par des faisceaux de fils dun nombre différent. Il y a pourtant lieu de croire que les oscillations ou V'aimant est suspendu par le plus petit nombre de fils, donnent les résultats les plus approchés de la valeur vraie de son moment d'inertie. En effet, M. Hjort a montré que les temps doscillation de V'aimant libre, corrigés pour la torsion et réduits å la méme intensité et å la méme tempé- rature de I'aimant, sont sensiblement les mémes quand I'aimant est suspendu par un faisceau d'un petit nombre de fils et quand il n'est porté que par un seul fil de torsion négligeable. La constante de torsion du faisceau n'est donc altérée que par lå tension causée par le poids relativement grand de V'anneau, et cela se comprend. En effet, pour déterminer lå torsion, le fajsceau de fils auquel est suspendu Vaimant å anneau, est tordu de 3607; mais avec cette torsion il est difficile d'éviter que les fils extérieurs ne se tordent autour de ceux qui sont plus prés de V'axe d'oscillation de V'aimant, ce qui ne peut se faire sans exercer une pression sur ces fils. Au contraire, pendant les oscillations, ou Von wa que de petites élongations de la position pour laquelle le faisceau est sans torsion initiale, le parallélisme des fils n'est pas sensiblement altéré. Le moment du couple de torsion ne peut donc pas étre rigoureusement proportionnel å Tangle de torsion, et Valtération de la constante de torsion doit croitre avec la tension du faisceau et le nombre de fils dont il est composé. ") E. Sølander: Konstantbestimmung mit einem magnetischen Theodolit. Upsala 1891. 30 Adam Paulsen. On a donc donné aux résultats de lå série d'observations de 1891 le poids double de celui que nous avons donné aux résultats de la premiére série, et adopté comme valeur défini- tive du moment d'inertie de Vaimant I . .. 231,82 c. g. Les déterminations du moment d'inertie de Vaimant II sont données dans les tableaux ci-dessous. Hors les observations doscillations de Vaåimant libre dans la série de 1890, les autres expériences ont été effectuées par M. Hjort. Pendant les oscillations, Yaimant II était suspendu par le méme faisceau de fils que V'aimant I dans les séries d'observations de 1890 et 1891. Les déterminations n& 1—6 ont été effectuées en juin et juillet 1890, les n? 7—11 en septembre et en octobre 1891. Déterminations du moment d'inertie de I'aimant Il. INST 0 SEEREN En log TT i" n—n' 7% K., 1 1,14765 19,5 46,9) 0,63472- 30,2" 48,8)" soREaa8ErE 2 TEEN So AT DJ OTTO Eg 50 6 ae SYS ENT 31148057 720,3" 43/1) 0,63466 20,0 47,2) 228,69 MEE 00 SEE ERE heale UCI DRST UNG 16,8/ 7700323 598 6g 5 1,14758 1731 47,0) y7g 0563454. 18,2 sl le 228,97 Gt, 40 AO 50 0,63460 18,5 48,0f ” 229,0: T 46; 1473 30 445, 3.43, 640;0113840, 63419. 1957147 ,5:0,0022 64228. 72 8 1,14775 14,6 42,4 0,01075 0,63424 15,7 48,8 0,00226 228,54 9 1,14777 14,3 43,2 0,01040 0,63413 14,9 50,5 0,00193 228,49 10 1,14789 13,3 53,5 0,00843 0,63409 12,8 53,5 0,00193 228,51 11 1,14733 6,2 38,5 0,01040 0,63396 7,9 40,6 0,00284 228,65 En donnant aux observations de 1891 le poids double de celui qu'on a donné aux observations de 1890, on a adopté comme valeur définitive du moment dinertie de V'aimant II . . . 228,67 c. g. Communications de T'Observatoire magnétique de Copenhague. ad Déterminations des coefficients d”induction des aimants. Pour déterminer Vaccroissement du moment magnétique sous Vinfluence du magnétisme terrestre, on s'est servi de la méthode de Lamont. VL'aimant est disposé sur V'équipage du théodolite dans une position verticale de facon que Fune de ses extrémités soit voisine du plan horizontal qui passe par Vaiguille déviée. Les défauts de symétrie ont été éliminés par des retournements "). Pour m'avoir rien å calculer relativement aux petites varia- tions de la déviation de Vaiguille selon que le moment magné- tique, dans la position verticale du barreau, est renforcé ou affaibli, on wa pas utilisé, pour le calcul, T'expression du coef- ficient d'induction tel que 'a donné Lamont, mais on a préféré chercher la formule pour calculer 2V, ag étant le coefficient d'induction et V la composante verticale du champ magnétique terrestre.. Comme valeur de Vinclinaison, on a adopté z = 68? 50", Les équations ci-dessous, ou 2 — Så HA bl ditions d'équilibre de Vaiguille, selon que le moment magnétique expriment les con- du barreau est renforcé ou affaibli et suivant que Vaiguille se trouve de part et d'autre du plan horizontal qui passe par Vaiguille déviée. (mp, M, ll: LANE, K, ((+aV) = sinø, (1 — ut,)M ERE 10: KU KE sm CL» (1- ts) MG enes 78) LAMAER SE Frey. (1 a/) = sing; (I— pt) M, | Vgygpalgg Ef TLAJE, Fa(1—aV) = sinø, De ces équations on tire Keres — singp, sin; ” frtss) 1 ell sr? AE f=; RE Barr end BR GE KNEE Ser el (1— p (t; — $3—18—1,) + h, + h,—h,—h TE se sing] snø, ])) Lamont: Handbuch d. Erdmagnetismus p. 151. 39 Adam Paulsen. Avant d'opérer le calcul, ø, et 2, sont corrigés pour les variations de déclinaison. Les coefficients d'induction des aimants ont été déterminés au printemps de 1891; les expériences pour déterminer le coefficient d'iinduction de V'aimant I, ont été faites par moi, celles pour Vaimant Il par M. Hjort. Dans les tableaux suivants, les valeurs données sont les moyennes des résultats de plusieurs séries d'observations qui ont été faites le méme jour. Coefficient de lVinduction. No de Taimant I de Taimant Il 1 0,00682 0,00515 2 0,00668 0,00459 3 0,00638 0,00571 On a donc adopté pour Vaimant I: ag = 0,00663 0,00515. | — re NES Déterminations des coefficients magnétométriques des aimants. Pour la mesure des déviations, Von se sert d'une petite aiguille longue de 8", qu'on suspend au-dessous de lå cage dans une cavité cylindrique dont V'axe coincide avec V'axe de rotation du théodolite. Pour qu'on puisse veérifier la position de Vaiguille, la paroi de la cavité est percée d'un petit canal horizontal dont les deux extrémités diamétralement opposées sont vitrées. On peut donc, par des visées, s'assurer que le plan Øoscillation de Vaiguille est au niveau de V'aimant déviant, quand celui-ci est mis en position sur le chariot appliqué sur la régle. L'aiguille est suspendue å un simple fil de cocon tel que le filent les vers å soie. Une torsion de 3607 n'imprime å Paiguille qw'une déviation de 2". Par les mesures, la régle est d'abord installée dans une position perpendiculaire au méridien magnétique. Le miroir de Vaiguille n'étant pas perpendiculaire å lV'axe magnétique, on Communications de VObservatoire magnétique de Copenhague. åg tourne la partie supérieure du théodolite; on ne met ainsi en rotation que la lunette et la cage, et Von continue jusqwå ce que le pointé soit possible, le coté de la cage que regarde la lunette étant vitré. On fixe alors par des vis de serrage la partie mobile supérieure. Quand on fait les pointés, Vaimant déviant est toujours maintenu dans une direction perpendiculaire au milieu de Vaiguille déviée. Dans les mesures de déviations, l'équation d'équilibre de VFaiguille est donc exprimée par MS ER snø He En Se ou y est la déviation de Vaiguille du méridien magnétique, ÅR la distance du milieu de Vaåimant déviant å Vaiguille et On sait combien il est difficile, en pratique, de déter- miner p et g, soit pår des expériences faites å trois distances, soit aussi par la méthode de Lamont, ou le barreau est d'abord placé d'Est en Quest å deux distances, puis du Nord au Sud å ces mémes distances"). Nous avons donc déterminé par le calcul le terme contenant Rf comme diviseur, puis p par des expériences å deux distances >”). En supposant que la distribution du magnétisme soit symétrique par rapport å Faxe de figure et par rapport au plan équatorial, on a”) » å M., 3 Ms Prag 77 gg Aeg Be LS SSI) UMA NE) hr 1 HT Bum EM Dans ces expressions, M et M' désignent les moments magnétiques de V'aimant déviant et de Vaiguille déviée; 1) Lamont: Handbuch d. Erdmagnetismus p. 235. ?”) Mascart: Sur la mesure du champ magnétique terrestre. Annales de chim. et de phys. XVIEe série. T. XIX. Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1392. 3 Adam Paulsen. wo rss M, = mr", la somme des produits du magnétisme des divers points de Vaimant par la mime pyissance de la distance de son milieu. En remplacant chacun des aimants par ses deux pådles et en appelant 2L et 2/ les longueurs magnétiques de Vaimant deviant et de Vaiguille déviée, les expressions ci-dessus peuvent SLÆCnITE p == 2L? (1— 22) g = 32: (1— 522 27), o| 00 l SE La longueur de Vaiguille déviée n'étant que de 8"" et celle on —= du barreau de 997”, on a avec une approximation suffisante, PE] L(1—+322) La longueur magnétique ÅL est déterminée d'aprés les recherches de M. Kohlrausch!). VL'aimant déviant étant placé successivement å 24% et å 30% de Vaiguille, on trouve DRDER pour lå distance de 24 PT —0100099 ae us aen SÅ | 0,00041. Dans les expériences å deux distances, les erreurs provenant dune irrégularite de la distribution du magnétisme dans le barreau ont été éliminées par le procédé ordinaire, c'est-å-dire pår des retournements convenables, et celles qui sont dues au centrage de Vaiguille, en placant le barreau déviant de part et dautre de Vaiguille déviée. Au moment précis d'un pointé, on a fait des lectures des appareils de variations. Dans les tableaux ci-dessous les lettres ayant V'index 1 se . rapportent å la distance de 24%, celles dont Vindex est 2, å la distance de 30%, Les valeurs du log + correspondent å la 1) Kohlrausch: CUber die Berechnung der Fernwirkung eines Magnets. Sitzungsberichte der math.-phys. Classe der k. b. Akademie der Wissen- schaften Bd. XVII. Communications de V'Observatoire magnétique de Copenhague, 35 distance de 24 m, Les angles p; et p, sont corrigés pour les variations de la déclinaison. Les expériences pour déterminer le coefficient magnéto- métrique de Vaimant I ont été faites par moi, celles pour VFai- mant Il sont de M. Hjort. Déterminations du coefficient magnétométrique de I'aimant I. NO logsing, n,—7', t>z logsinpg, n,—n', tt, log . 1 9,53488 467 9,5 9,83442 423 9,1 9,97648 2 953575 45,2 9,6" 983486 446 8,6 9,97704 3319 59837748 Ira dioygaggg Tak gig: ti>>9 97665 i "9,53609 3833)" 1552 983465 3838 kr 6i4 > "9497698 5= 19453666 41,7 1,4 9483573. 40,4 1,1 -9,97694 Les trois premiéres de ces déterminations ont été faites en novembre 1890, le reste au commencement de Vannée 1892. En opérant le calcul, on a corrigé pour les variations de Vintensité et de la température; on a encore corrigé 2, pour la variation de VFinduction pår le champ magnétique terrestre quand la déviation du méridien magnétique du barreau aimanté a varié de øv, — 22 en déplacant de la petite å la grande distance de Vaiguille déviée. Pour Tannée 1891 on a adopté pour Vaimant I log — — 9,97682. Déterminations du coefficient magnétométrique de I'aimant Il. NO logsing, n,— n', Æ log sin ø, fn, ,—n"| i; log F 1 9749362" "3%9 '—05" '9,79285- 39,77 —0,9"" "9,97641 FARER: IT 5 TF halte 5 He SØER | 17 SR Hr (7 Modet DLG ARRESTERE SS 33 BUSK AD sl Æ OE 2 9411027 19;97 637 0, K9OKL vrd bagdel der 95700930 e 52; 2142075 55109497 623 5 19,49192 44,7 11,4 9,79145 … 42,4 " 10,9 9,97614 Les observations n 1—3 sont effectuées en décembre 1890, les deux derniéres en octobre 1891. On trouve pour Vaimant Il FN 3 36 Adam Paulsen. Mesures absolues des éléments magnétiques. Déterminations de la déclinaison. Pour les mesures de la déclinaison, M. Bamberg nous å envoyé un systéme de deux barreaux solidaires aimantés, paral- léles et disposés de facon que Tun est au-dessus de Vautre, quand ils sont suspendus dans la cage du théodolite. La tige verticale qui rend les deux aimants solidaires est munie d'un cadre dans lequel est encastré le miroir. Les oscillations .étant trés rapidement amorties par le cou- verele et le fond de la cage de cuivre rouge, ce systéme de deux aimants est trés commode pour les mesures. Mais on a bientåt reconnu que. la direction des aimants est modifiée suivant leurs positions dans la cage. En effet, si Ton fait descendre ou monter les deux barreaux de sorte que celui qui est le plus bas s'approche beaucoup du fond de la cage, ou que le plus haut se trouve trés prés du couvercle de cette méme cage, la direction des aiguilles peut varier de 1,5 å 2". Il semble donc que les outils avec lesquels on a faconné la cage aient laissé des particules de fer qui changent la direc- tion des aimants!). En amenant la cage å toucher les amor- tisseurs de cuivre rouge des appareils de variations å lecture 1) II semble qu'il n'y ait pas deux théodolites magnétiques qui døonnent des déterminations rigoureusement identiques de la déclinaison. Ainsi la déclinaison mesurée par le théodolite d'Edelmann, dont je me sérvais en Groenland, différe de 2' de celle qu'on obtient par le grand théodolite magnétique de I'Observatoire de Copenhague. M.Solander m'a fait part qu'une différence de cette grandeur existe entre les indications d'un autre théodolite magnétique d'Edelmann, construit pour V'expédition inter- nationale suédoise au Spitzberg, et celles obtenues par un théodolite magnétique de Lamont appartenant å V'Observatoire magnétique d'Upsal. On sait que M. Rijckevorsel, qui a effectué des mesures comparatives aux Øbservatoires magnétiques de Kew, du Parc St.-Maur, de Wilhelms- haven et d'Utrecht, a trouvé des différences, qui s'élévent å 3',6, entre les mesures de déclinaison faites avec les théodolites magnétiques de ces observatoires. (Voir van Rijckevorsel: An attempt to compare the instruments for absolute magnetic measurements. Amsterdam 1890 ) Communications de J'Observatoire magnétique de Copenhague. 37 directe, on n'apercoit pas la moindre déviation des aiguilles. Ce n'est donc qwå une trés petite distance que les influences perturbatrices peuvent faire dévier P”aåimant qui sert å mesurer la déclimaison. On a pourtant abandonné le systéme de deux barreaux ; les mesures se font maintenant å Vaide d'un barreau aimanté simple et réversible dont le milieu occupe le centre d'un miroir circulaire qui fait corps avec 'aåimant. Pendant les expériences, on åa toujours soin de suspendre le barreau aimanté au milieu de la cage"). Pour déterminer le méridien magnétique, on s'est repéré sur une mire, située å 250" du pavillon ou se font les mesures absolues. VL'azimut de la mire est de 169 531,5 compté du Nord å TEst. Le méridien magnétique se détermine de la maniére ordi- naire, par retournement de Vaiguille. Au moment d'un pointé, on fait toujours des lectures du déclinométre dans le pavillon ou sont établis les appareils de våriations å lecture directe. Avant de suspendre Vaiguille, on vérifie toujours le zéro de forsion du fil par des méthodes bien connues. Pour le contråle du zéro de VFéchelle du déclinométre, on a effectué 1 å 2 mesures par semaine. Le tableau suivant montre le résultat des déterminations, qui, å l'exception d'une seule, ont été faites par M. Hjort. 1) Quand on se sert de cette aiguille pour mesurer la déclinaison par un nouveau théodolite magnétique que j'emploie dans mes voyages pour déterminer les éléments magnétiques en Danemark, on obtient sensible- ment la méme déclinaison qu'avec le théodolite magnétique de Bamberg ; mais si, au contraire, on se sert de Taiguille double qui nous est livrée par le constructeur, la différence entre les déclinaisons, réduites å la meéme lecture du déclinométre, s'éléve jusqu'å 2" J'ai toujours soin de suspendre le systéme des deux aiguilles å la méme hauteur dans la cage, ce qu'on peut faire trés exactement par des visées. 38 Adam Paulsen. Tableau des déterminations de la déclinaison magnétique å 1'Observatoire magnétique de Copenhague. 1891. Date Heures Déclinaison Date Heures Déclinaison ES SE RER SENSE EEN ne anders HEST Juinsun2 1440-50) =5004 keg sad Ab 1040 sne sin tub 31885581 fo REAR — 20 12 10 - 11.56550 31 13811651; 40 RE æn 27 NR Smert43 —1218f, 140;4Fr=0 10407 Beyriers2ct 49234 7S SENDE 148 — 124 1…9750:=30010 588 an 160'r ASERNE 5158 == 290 40: don sg EN ROHDE AG TT vet 805 15 5 REE RE: IPS ES] fab — 5112: 198540' =£" 21085555 ORM SE 40 (==. 12 1 MBE SE SAR MPA SPÆR STE HM 679 — 118'1 62518£=-115 BASIE Mars vd 118655 5110178 516 kh SS 64 gg 450 3adren 1 40 —, 27.10: 37 -m.,. 10 ,57,4 kg 9 12020 sart 67 AotitjsQ 200 beo HR 2EE LE] GÆS AT USE k1i29;3 == 5.489 5 t= 1055778 — 16 12 23 - tikrv 875 — 1 10 23 - 1105 DØ BUG 0 0 sh10L8= she =—51198100 1044 må: 11015716 5 805 41008151 ONES spe DÆGAFSBANNS. Han Sr bøg —=3152 0 12 46 15. RES Anni BHO VV mm. 1010. 5940 RA 540 3050 540 5 ak ER 9 4 0 s. 10 563 Sepibr:56 5853 84m så 0 KEE 58121040 sm; 1 20 300. 1. 10-55 ARR RD IS RÆ = "TT 734 15 "12395 reen Forelsket. sid REE Aros. SAADE us RES ES GE SEN BESAT JERES Manu kl lex SÅ BAGE 25 125 SNERRE ar ron kål TKO RG ctbr. 2 . 13 ren alder OS —, 107 10724m.” 11 706 ERE NEN 828) UGEN DDD] —04. 49186457 0112045 215 så al ss HEROES: Mar 20010 5 mn se OS ØD =—10221112 957 = 11%%42 Communications de 1'Observatoire magnétique de Copenhague. 39 Date Hopren Døglinginon | Date Hourea Deehnaleen Hatbr: 29 1241541 512 1. Décbr. 2. 2:23 5. — 10185949 BE. 8 12 55 Sp ODA SE og” 4 13 = 110-593 — 12 1 41 - ik) BLI mal — 17 12 43 - 10 58,9 legs. 3 Sr Te 0 209850 ERR RE ER ar RENE ET ar SEE TR TET ESTER TET le 9 ss ange OUN ES 90 GAS me 10 59/0 Ek 80 10 AL OLA Déterminations de la composante horizontale. Par les méthodes des oscillations et des déviations la valeur de la composante horizontale du magnétisme terrestre se déduit des deux équations ' Lr df 1K, (1 —+ at) Kar 50 rs T? (1—27)(1+7 5) i H,+4H 2k(1—pt') (1 —i Hsing) ' "SEERE SEE EVE ou a et e désignent les coefficients de dilatation de VPacier et du laiton, 2 le coefficient d'induction de V'aimant. Si, dans ces formules, on substitue les valeurs des con- stantes des aimants trouvées plus haut, la composante horizon- tale, par les expériences effectuées avec V'aåimant I, est donnée par l'équation log H, = 9,77100 — log 7— 1 log sing —0,000092 (t"—1) — 0,0000061'. De méme les expériences avec V'aimant II donnent log Hu = 9,76852 — log T—1 log sing—0,00007 2(t"—1) — 0,000006+". Pour comparer les déterminations fournies par les deux aimants on a, le méme jour ou å deux jours consécutifs, effectué deux mesures, Pune avec Vaimant I et V'autre avec V'aimant Il. En supposant que les points zéro des appåreils de variations se soient maintenus invariables pendant le temps de deux me- sures consécutives et en réduisant les résultats des mesures a Vintensité correspondant å la méme lecture des appareils de Adam Paulsen. 40 variations, on trouve comme différence moyenne de six mesures doubles ENESTE SE 0,00007 (G. G Sa Pour faire concorder les déterminations fournies par les deux aimants, on a réparti cette différence sur les constantes des formules pour opérer le calcul de la composante horizon- tale de sorte qu'au lieu de 9,77100 on emploie 9,77091 et de méme 9,76861 au lieu de 9,76852. Les déterminations de la composante horizontale effectuées en 1891 sont présentées dans le tableau suivant. totalité des mesures sont effectuées par M. Hjort. pointé on a fait des lectures des appareils de variations. La presque Å chaque Dans le tableau Pangle p est corrigé pour les variations de lå décli- naison. Tableau des déterminations dé la composante horizontale å l'Observatoire magnétique de Copenhague. 1891. Date Aimant 1log sinp logT le t—t Comp. hor. Janvier. 3. ML 99.89650: 0,63356. — 3,3 +19 VORE TIL. 9 896655 0:63352. — 45-16. ONES 99: II 9.896580633877 .— 17 at 1 OMGRR 93" | IIs 79.89654 0/63363,7-— 22. — 0. £ OMEN Féyrier 3 Il - 989593" 0:63423 444 4,0. 0ELG3NR KME 19 91785" (0361457 9043 —0 2 ERR BE 1991789" "OÆTÆSD 51 43 109 ODER 8 Vig 89697 | veg 3 le AD ABER 10 nn 39989640” 03683870 4077 — 2210461 SNS 292 1115/59 ;896465 (0;68392)—0,3——10,6. 0317209 Mars 3 II 9,89652 0,63432 + 6,4 —+0,4 0,17286 66 4 K FORDLTTS, HOJGAAEBS 4= 6/35 14 ORM ER 13 Ex 4904828), OjGAA TOR 349 rt Mad 0 NR SR 20. 12 1E605494 89699; +;0763492B5 422, 6.)440) 2, OM BOG 21535 4 OF0ETAS) -OEMADG. 45, 740 29-24 DALGAS 24 II 9,89629 0,63423 —+ 3,8 +0,8 0,17298 Communications de V'Observatoire magnétique de Copenhague. 41 Date Aimant 4 log sinø log T i i'—t Comp. hor. Avril 3 — Il 9,89583 0,63423 —+ 1,3 0,17314 5 II SR 8957T "OGSÆTT ET 0,1-7&778325 ÆVTIl "12 ll 989638 0,63472 -L 6 se 2 I ++ H+ 4 + 4 + + ++ + + 20 II 9,89562 0,63408 —10,6 0:70 17350 28 II 9,89494 0,63467 +16,4 0:87 "0:17832 Mai 3 ER: 55 DRE blå 5) 855; ÆRE SE USR 059 "047323 10 I[ — 9,89448 0,63479 —<-20,1 0,9 0,17344 20 I 9,91655 0,61539 —+16,5 24 IF: 9,89418 0,63567 -F21,5 Juin 5 II” 9189466 "0763502 —2076 i Il 9,89445 0,63508 —+22,2 8 I 9,91684 0,61552 ——15,7 JENS 939464. HUE SBA SEES TESS 180880:17318 ko Il — 9,89479 .0,63464 —-17,2 VS30M 340 8 II 9,89449 0,63442 —+19,4 —0.1 0,17362 Juillet 7 W.… 9,89464 0,635342 —218 —1,1 0,17318 ) 2 i met OT B21 LÆ 0,17326 28011532 DS NERN 0 PS dl ' Ik 9;89459. /0,63550 49290 4/97 0,17311 Ve rn olgg4dt. 10168315 "4288. 410 9 1047342 Rg Jr vds48g 15068682 Pe 4 0060; 17306 25; 1. MH -1'9;89506/)'0;635287 90,0) 1:40,3- 10417303 BØN sr DDR GEA GTSOT OOS 1910 640 787 heat 2670 AD, "9.89515- -063505; 45187 440,83 017808 i3" Fry 79898590) V'0, 635304 4778 219 0717297 15. "> 9798551 "0763510 +15,9— 0,1 "0,17295 BA Dj AEG OT 2 rs gl) FAIR 9147327 BEN Es 9791597 240, 6453 0; 145906) 03 0 337 30 00tlB; 0, 9989538) 10168512; 0 HKG /RA 755 40/0, 4 0417295 Septbr. 4 Il 9,89464 0,63548 —27,3" + 1,3 0,17309 F. 5025 -5789400, (0008512 4194040, 8 1104781 157 II — 9389485 - 0,63494 £48,8- + 0,4 0,17325 22 Il 9,89550 0,63483 4146 —0,2 0;17306 25 Il '9,89506 0,63462 4154 + 0,3 "0;17331 Octbr, 2 — T" 9391666 0,61619::8Æ17;5 —20,3 ""0;17297 Date Octbr. Novbr. Décbr. g (49) > Og KN: VO VO VO RO må må mm 00: OS md CD ==) CO (53 II Adam Paulsen. Aimant ilog sinø II — 9,89523 Il 9,89582 ll 9,89573 I 9,91772 ll 9,89569 I 9,91742 Il 9,89613 II 9,89633 | 9,91811 I 9,91792 II — 9,89628 [I 9,89556 I — 9,91723 II 9,89573 I 9,91768 ll 8,89641 | 9591795 ll 9,89603 I 991776 Déterminations de Vinclinaison. log T 0,63486 0,63493 0,63462 0,61491 0,53406 0,61468 0,63412 0,63498 0,61559 0,61475 0,63437 0,63434 0,61486 0,63416 0,61455 0,63352 0,61431 0,63406 0,61482 + + fn mad SÅ ET RKO RE EO NR SGE (vj [se 6,17 ++ + + 4 + + + + + 4 + + | + + + t'—t : ASB AND AND 0,0 3 0 —hå + 0,2 —400).8 DT —0; 3 4403 0,0 LØR —0.2 0,0 aA + D.A +09 Comp. hor. 0,17313 0,17291 0,17305 0,17308 0,17332 0,17328 0,17312 0,17268 0,17266 0,17306 0,17297 0,17324 0,17329 0,17326 0,17325 0,17326 0,17322 0,17316 0,17309 Les mesures de Vinclinaison ont été faites par la méthode généralement employée. Le tableau suivant donne le résultat des expériences qui, å V'exception d'une seule, sont effectuées pår M. Hjort. Tableau des déterminations de lIinclinaison å I Observatoire Janvier Fevrier Date magnétique de Copenhague. Inclin. 3 68 50,3 [ 31,5 49,0 1891. | || | | ! U Date Mars Avril 10 Inclin. 68 50.6 51,8 49,0 Communications de VObservatoire magnétique de Copenhague. i: » ad Date [Inclin. | Date Inclin. Avril 22 68 50,0 Aout 23: 1 68/51:6 Mai 5 18,8 Septembre 11 52,0 — 21 49,0 | — 18 48,9 Juin 12 49 9 OCtobre 12 17,9 Juin 28 52,2 | — 21 5143 Juillet 13 51,8 — 28 19,9 400 50,0 Novembre 11 47,3 w 4046; tall EN 52,4 Aon. 48 18,9 | Décembre 18 46,1 EN 490 49,1 | EEN 48,9 Hors de Copenhague, on a fait des observations d'une maniére systématique pour déterminer les éléments magnétiques en Danemark. J'ai déjå présenté å Académie le résultat de quelques observations sur la déclinaison en divers points de notre pays. L'année derniére, j'ai déterminée lå déclinaison et la composante horizontale å 26 points différents dans Vile de Bornholm. Je profite de V'occasion pour témoigner må recon- naissance å la direction du Carlsbergfond d'avoir décidé que le théodolite magnétique dont je me suis servi, nous est acquis par lå générosité de cette institution. Les observations dénotent dans ladite ile des anomalies magnétiques extraordinairement grandes et d'un caractére remarquablement continu. La forme de Vile est celle d'un quadrilatére dont les deux cdtés vont du nord åu sud, les deux autres du nord-ouest au sud-est. La pointe; Nistouche au 558,174, -gellesdurs. san, 552,04 1 14, kes méridiens de 14” 42' et de 15? 9” å TE. de Gr. coupent les cotes ouest et est. Dans les parties du nord, du nord-est et du centre, occupant les deux tiers de Vile, le sol consiste en granit mélé cå et lå de combinaisons ferrugineuses. D'aprés Vallure des isøogones dans les autres parties du Danemark et dans les parties les plus au sud de la Suéde, la Adam Paulsen. Se ne déclinaison å la cdte ouest de lTile de Bornholm serait de 9 P5TEWI et" arda eoteestnde 19? 10/3 pen pres ENES ER milieu de la cote ouest, la déclinaison descend jusqu'å prés de 7? pour croitre, vers les parties est de Vile, jusqwå plus de 10/22. Dans lå moitié nord les isogones vont en convergeant vers le nord-ouest; vers le sud, ces lignes divergent de sorte que 'isogone pour la déclinaison de 9”? et celles pour les déclinai- sons plus grandes vont vers Vest, tandis que celles pour les déclinaisons plus petites se courbent vers le sud et le sud- ouest. La composante horizontale du champ magnétique terrestre au milieu de Pile aurait, s'il n'y avait pas des forces perturba- trices, une valeur de 0,175 å peu prés différant de —+ 0,0005 des valeurs aux parties situées le plus au nord et le plus au sud. Mais dans les parties nord, elle descend å 0,170 pour croitre, dans les parties sud, jusqu'å 0,178. On trouve des minima plus profonds et des maxima plus grands encore. V'allure des lignes isodynamiques est en outre trés irréguliere. Les valeurs mesurées de la déclinaison et de la compo- sante horizontale combinées avec les valeurs normales de ces mémes éléments magneétiques montrent que les composantes horizontales des forces perturbatrices sont partout dirigées du littoral vers Pintérieur de Vile et que, par conséquent, dans certains endroits, la force perturbatrice totale est verticale. Le limbe en verre divisé de mon inclinométre de voyage s'étant brisé le premier jour de mon séjour å Bornholm PFannée derniére, je n'ai pas effectué de mesures de Vinclinaison. Cet été, je continuerai mes recherches sur V'état magné- tique de cette ile. On commencera cet été, sous les auspices du dépåt royal des cartes de la marine, des déterminations de lå déclinaison sur la mer environnant Vile de Bornholm. Communications de V'Observatoire mågnétique de Copenhague. 45 Observatoire magnétique de Copenhague. Déclinaison 10? + Janvier 1891 T | ' I kt i: Date. | s8h Midi. | ah: | bh | gh | 11h | Moy. diurn. | | | I IN El "sål all Sdr] el] 6164] | 619 2 | 61,6 66,2 65,5 63,4 61,5. | 60,9 63,2 3) 623. 638:| 633: | 6%3….| 622..| 62,1 62,7 4) 62,0| 652.| 641:| 63,1—| 625;| 61,3 63,0 5 || 61,9 65,1 65,8 65,9 63,1 62,8 | 641 6 | 625 65,4 63,3 62,9 62,9:…| 62,7 | 63,3 7 || 62,0 64,5 65,0 63,6 62,7 62,7.) — 63,4 8| 622| 652| 655…| 635 | 6838.| 624) 63,7 9 | 62,7 649 | 647 64,1 62,9 63,5 63,8 10 | 63,9 645 | 64,7 64,7 63,5 61,9 63,9 11 | 625 | 659—| 655 | 651 | 63,7.| 548 62,8 12 | 643 65,3 65,9—| 67,9 65,1 64,0 65,4 13 | 63,8 | 664 | 652…| 646 | 63,6: | 63,6 64,5 14 | 624:| 66,3 | 66,6. | 645 | 625 | 60,6 63,8 15 | 63,4 66,4 648 | 64,8 640 | 62,5 64,3 16 | 635:| 669%| 663…| 72%6..| 645. | 58,8 65,4 17 |. 161050 664530] 6431) 766075) "60 | 58,0 62,8 18 | 621 |! 658 | 651 | 648…| 60,7. | 58,3 62,8 19") 6134) 637 | 163943 | 63600 |. 6% | 625 63,7 20 | 648 | 66,7 | 660 | 638 | 63,1 | 62,3 64,4 Bl.) 6197) 669%3| 647 | 6355) 633 | 624 63,9 2) 622) 65,7:1| .660;| 638:| 6%2;| 628 63,5 23 | 621! 649.| 65,9 | 653 | 625. | 62,7 63,9 244 617.| 667: | 696 | 67%1—| 630: | 617 65,0 25 | 6167| 658; | 65,9: 6377! 5723»| 625 62,7 26 | 6154| 647.| 65,8| 649…| 62;9%.!| 62,4 63,7 27 | 624.) 646: | 653: | 635—| 640: | 594 | 632 28 | 624! 664. | 67,3 | 68,7:| 62,8 | 58,8 63,6 29 | 62,1 | 658 | 658 | 642 | 63,0 | 624 63,8 30 | 622 "| 649 | 64,9 | 648 | 625 | 638 63,7 31 | 63,3 646 | 647 | 63,4 | 162,79 | 62,2 63,5 Moy. hor. | 625 | 656 | 653 | 64,6 | 626 | 61,8 63,7 Adam Paulsen. Observatoire magnétique de Copenhague. Février 8h 61,2 61,9 61,8 61,4 60,4 58,9 62,8 63,8 64,0 59,9 63,2 64,5 59,0 60,8 (2 60,4 60,1 59,2 60,4 58,3 59,8 60,9 61,4 60,3 61,0 60,3 61,9 62,6 61,5 | Déclinaison 10? + 1891 , Midi. 65,7 64,5 64,9 64,0 65,6 63,7 65,6 66,1 64,3 64,5 66,2 65,8 61,9 64,2 64,3" 67,5 63,9 66,9 63,9 64,8 64,5 66,3 65,5 64,5 65,0 63,1 65,7 64,9 ' 65,0 65,2 65,7 65,2 66,2 64,9 66,1 67,2 66,0 67,0 65,6 (29 65,2 63,7 66,3 66,3 67,8 63,0 66,0 63,7 65,5 64,6 65,8 66,6 ØL, 66,3 64,3 66,8 66,1 ' 65,4 63,6 62,6 62,8 67,3 65,7 63,9 65,2 73,4 6189 63,9 60,3 58,0 41,2 62,6 64,0 64,4 63,2 62,0 61,3 62,6 63,4 63,2 63,8 63,7 63,0 63,1 63,8 62,8 58,0 62,0 61,4 63,4 62,7 63,8 62,8 61,4 62,5 62,7 62,8 | | | || 11n | Moy. diurn. 60,8 | — 683,6 62,6 | 634 62,4 | 63,8 6276) Hel BLOG 58,5 | 625 63,6 | 645 BERT HE LED 632 | 66,4 59,6 ||" 624 49,6 | 61,1 ABBA EBERT 54,7 | 59,8 BLA) — 58,2 62,92; | 65,1 61,9 | 68,2 62,0 | 63,8 62,6 |. 62,2 58,5 | 62,0 606 | 61,6 61,8 62,6 62,5 63,2 621 | 63,6 561 | 162,7 61,9 64,3 59,4 62,6 62,4 62,9 61,9 | 68,9 59,8 63,0 see ER Communications de I'Observatoire magnétique de Copenhague. 47 Observatoire magnétique de Copenhague. Déclinaison 10? + Mars 1891 | | VER ASE "F LSDE Date | ant em SØ | 8h | 11h | Moy. diurn. EFT NNE RETTEDES — 1) 614) 646) 645'| 62,7—| 621! 61,5 62/8 Di GLS 6740) 688 69,6 | 45,4 | 616 | 62,4 3| 60,77 | 662 | 655 | 632 | 62,7 | 540 | 62,0 2 | 6085. 66/0M)| 63,8%) 63,00 618 56,8 | 62,1 BENE SIN OBE 65;0;T -63,84R 374) 153.06 258,2 6| 60,6 | 68,2 | 662 | 626 | 56,7) 61,2 | 62,6 T | 5970) 68200 65,28 6124) 6128) 59AN | 62,4 81 5977) 66,2-| 652 1 60,6%| 61,8) 61,2 62,4 9) 591%) 654'| 6511) 622 | 624| 53,011) 61,2 10 | 59,0 | 678 | 68,0 | 62,6 | 622. | 61,5 | 63,5 Bl BEER "REN ED ER] 030 El 68.0 12) 595 1 652 | 63,7'| 64,9 | 636-| 56,1 62,2 13 | 60,6 | 682 | 66,6 | 62,1 | 61,0 | 61,0) 63,2 14 | 5970 | 67,6 | 688 | 63,8 | 621:| 5641 63,0 15 | 603 | 67,9 | 67,0 | 64,2 50,6 615 | 61,9 16 | 72;0%| 66,7" 72,011 638"| 4581) 5717) — 62,8 17 | 60,2—| 63,6 -| 66,7-1| 50,2 | 566…| 6317) 60,71 18 | 578 | 646 | 698 | 624 | 576 | 614) 62,3 19 | 588%) 6700) 66804 5880) 5925! 5960) 616 20 | 60,1 | 68,7) 69,6 | 624 | 604 | 61,66 | 63,8 21 | 57,8) 66,9:| 68,0'| 624 | 59,5: | 60,9 | 62,6 2) 591) 685'| 682) 6151) 62,01) 624) — 63,6 93 | 60,8 | 702 | 685 | 613 | 60,4 | 60,9 | 68,6 24 | 614 | 66,2 | 68,0 63,8 SAR 5080] 613 25) 571 | 68,0 | 6801 612) 614:| 61,0) 62,8 % | 60,61 66,9 | 698 | 62,0 | 62%1 | 60,6 | 63,6 27 | 574 | 6877 | 66,8 | 61,4-| 60,2-| 62%6 62,8 28 | 586-| 664 | 66,1 | 604—| 60,6 | 615 | 62,3 29 | 582 | 673 | 66,7 1 6041) 61,6 | 621 62,7 30 | 60,1 | 67,9| 694 | 63,2:| 535 | 53,70) 61,3 31 | 61,4 .| 66,9 | 70,3 | 69,2 | 648..| 49,9. | 63,7 Moy. hor | 60,0 | 67,1 | 672 | 624 | 586 | 59,0 | 62,4 | | | | 48 Adam Paulsen. Observatoire magnétique de Copenhague. Mr] Déclinaison 10? — 1891 Date | 8h Midi oh Bh 8h 11h |" Moy. diurn. 1 | 58,61] 6528) 68%) 64041. 59,0;8) 5350] 1164 2) Gort (TA ere] 68; 5680] 6340] 108 3 | 582:0| 656%) 6980) 612.11 57,0x| 61;04) "1622 4 1 5760] 656 6600] 60;8:3) 59%65| 75880 HEER 5) 55 ME EDR | 66020) 61-85. 58000 60/80) DEA 6 | 55,8 | 645 | 66,7 | 61,9 | 538 | 608 | 60,6 C 1 576] 6880) 674] 66,73] 60,8) 5928) ged 81 5980] Toon 6900) 61854 52231700 SE 9) ne] både) TOO] 64,%al- 6148) 759801 JER Or 59%Rg GÆS 66. AL] 616 1602 61,9 |" 62,8 li | 5550] ra] 6740] 61851 57,60) 532%) 14605 12 | 572) 664: 68,0.) 615.) 63;9…) 4980) 611 1514084) GÆS. 65/64 63,2:5|- 60;08)- 63300 HERE 14 590] 6780 67800 rn Len] rod Res 15| 57,2 | 65,8 | 65,6. | 62,0 | 61,8 | 60,6 | 62,2 16 | 57,9 | 67,8 | 696 | 63,0 | 594 | 542 | 62,0 ig Børne s6seni nd 657 50,077 580 KER J8 | 5820] 67,671) 73/00) 65,50) 6168] 1612 64,5 191 57,1 | 648 | 65,4 | 60,9 | 60,9 | 60,6 61,6 20) 565 | 656 | 72,4 | 644 | 51,8 | 60,6 61,8 BE 5 GTO TEK GER 16040] -5870 62,2 2/| 574 | 674 | 67,8 | 625 | 60,6 | 58,9 62,4 23 | 562 | 675 | 69,2 '| 60,8 | 61;0 | 63,4 63,0 AN BERN 66ELN | GTA (BABE 58] BØR 60,5 25 || 564 | 67,51| 66,8 | 59,4 | 594 | 59,2 61,4 2% | 55,0 | 65,0 | 648:| 595 | 59,4 | 58,0 60,2 og || -55asl 68600 6877 6460] 6Lo!| 608 62,6 DB SS5BIN| 16620 664] SGL] 60] 586 61,6 29 | 57,6| 66,9 | 642 | 62,0 | 60,4) 59,6 61,8 30 | 5440) 625'.| 63,91) 60,9-| 5847| 59,8 60,0 Moy. Hor. | 570") 666" | 67,6" 6211 5887] 585 61,8 Communications de T'Observatoire magnétique de Copenhague. 49 Observatoire magnétique de Copenhague. Mai Déclinaison 10? + 1891 Date | 8 | Midi | 2m 5h | gh | 115 | Moy. diurn. il HER | GDIGER ULETES ER HEER 160PER | 60 62,1 2) 56,8 | 66,9 | 69,8 | 62,2 | 60,9 | 57,8 62,4 3| 548 | 65,8 | 685 | 624 | 598 | 54,9 61,0 4 nog 6565] GMA BER]. "60/8,| 15070 60,9 5 | 55,8 | 65,0 | 66,6 | 65,0 | 625 | 60,0 62,5 6) 570] 694850) 71,20) 683604 5461] 155,9 62,1 7| 60,8 | 67,3 | 66,8 | 62,4 | 48,6 | 61,0 61,2 STE seR Tr "ere 5oKR KF B8I0EE 586 60,8 9| 55,0 | 66,7 | 66,1 | 60,9 | 59,7 | 58,6 61,2 10 156000] 65400]. 66600. 605800] 585800] 5840 60,9 14 | 5655, 6440/6540] 164%] 60/80) 547 61,1 fe | sa er) "6581 16%] 1595) 58 61,9 fe | BT 66400] 700%) 53665]. 762405 494 59,5 14 | 585: | 662% | 64,91 72,4 | 63,3; | 54,0 63,2 15 | 525 | 66,4 | 464 | 642 | 58,4 | 53,7 56,9 16.) 5520 | 64215) 6740) 5734] 57,611) 546 59,4 åg |. 53/85] M62%18r| 6370] 60/85) 57000] "579 59,2 ig saae "65P] "GÆT "LSE GOES || 59%: 60,6 19 | 55,3 | 65,0 | 66,6 | 59,4 | 61,2 | 57,2 60,8 20 | 555 | 64,9 | 65,1 | 62,0 | 56,8 | 59,2 60,6 21 | 54,8 |-67,8 | 66,6 |. 60,8 | 59,2 | 59,4 61,4 a5. 1 n3kun 68454) GT2L TT 6OLea] 5885 (608 61,4 923 | 547 | 654 | 678 | 59,6 | 59,8 | 60,7 61,3 241 553 | 694 | 668.| 613.) 586 | 60,3 62,0 21. BABEN. 638] 63301 59 TE] 60 ANN] 6150 60,4 6: | 50] 1676a] 68544] Gag 613 "012 62,5 27 | 58,4 | 66,6 | 684 | 642 | 61,3' | 60,6 63,2 28 | 62,8 | 68,8 | 69,8 | 663 | 60,6 | 59,0 64,6 29; |; son] 6500) GoRR 6340 "62 Bra 61,3 30 | 525 | 658 | 66,6 | 60,8 | 58,4 | 52,9 59,5 EYE ESC 1080 RE 7 02 NA ha 08 BA Sr 27077 1 Ma Rs 1 2 AR RENS 61,0 Moy. hor. | 55,6 | 66,2 | 665 | 620 | 59,3 | 57,6 61,2 | Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1892. 4 i 50 Adam Paulsen. Observatoire magnétique de Copenhague. Frka Déclinaison 10? — 1891 Date | 8 Midi | 21 5n gm 111 | Moy. diurn. ll | | i) 5240) 6) 46] 5790 58800) 57 59,4 DI BABE GG H 1638] 62XJE! | 6000 598 60,2 3) 578N I 6698 76571] 56887 58408 5776 60,4 AN 5680) 66 6153] 58880 "57250 600 60,1 5 | 542 | 645 | 620 | 60,8 | 60,4 | 60,7 60,4 6| 540'| 61,6 | 63,6 | 594 | 595 | 603 59,7 TI 56,1 | 636 | 634 | 60,8 | 58,8 | 590 60,3 8 | 56,6 |- 634 | 655 1 624) 618 | 60,7 61,7 9 | 564 | 644 | 663 | 620 | 604 | 60,7 61,7 10 | 566 | 657 | 657 | 60,9: | 604 '| 601 61,6 111) 55210) 634" 1 6%01 | 614 59,6 | 60,3 60,3 12 || 55/6 | 6457 | 628 616 | 604 | 60,7 60,9 13 | 51,0 | 644 | 66,1 | 62,6 | 6041 | 60,7 60,9 14 | 554) | 651 | 69,9 | 626'.| 624) 59,6 62,5 15 || 5770 | 6841 6372) 60;0' |. 594) 594 60,4 16 | 5440) 69 6467] 5987] (650 644 61,0 17 Be 65 660] 6440 63927 628 62,6 18 550) LSE GÆR GLAN! 6045) 6928 61,4 19 | 604) 655'| 643| 59%70| 607 -| 585 61,5 20 || 555 | 645'| 65,0 | 618 | 584 | 61,6 61,1 2i | 549 | 634 | 648 | 58,60 | 613 | 595 60,3 DD BÆ8N!| 62%80| 65ÆN| 6220) 62671 624 61,7 93." 5640] 6550 | 6810. (64230 615>1 60% 62,6 24 | 52,8 | 6271 67,4'| 664 | 634 | 625 62,5 DE SHARE "(62700 ere 6560] 161050) 5%8 61,6 2% | 57311 673 | 684 | 643 | 613 | 598 63,1 Og | 57 6060] 65 65 AR 604). 609 616= + 98 | 544 1 633 | 63;9 | 58,6 | 586 | 55,3 59,0 99 || 56441 61,0' | 634| 59,8 | 585 | 585 59,6 30 || 53,0: | 62,0 | 63,0 | 59,7 | 59,3 59,2 59,4 Moy. hor. | 55,4 | 63,9 | 649 | 614 | 60,3 | 60,1 61,0 Communications de 1'Observatoire magnétique de Copenhague. 51 Observatoire magnétique de Copenhague. Juillet Déclinaison 10? — 1891 Date 8h Midi || 2h bh | 8h 114 | Moy. diurn. | ' | ', ' | ' ' ' | ' i | "rso| "eR5n] og. 6140) 60;80| 6L8 62,2 81 som] GERE] saa" GaMrR |: 7600700] "eos 161,7 3 | 54,9: |. 643 | 166,7 | 65,8 |. 60,8. 554. | 161,3 4 500 | og] 070] søn] Gl 6k7 62,0 5 | 57,0 66,7 66,3 | 61,7 61,3 628 || 62,6 6| 557—| 634) 652| 69%6.| 624 | 564] 60,8 7 | 5495) 654—| 65,64| 6405>| 58,0…| 59,1 GLi SI Ernie) 6%103| 648! 600m; 6055) 60465] " 460,6 9) 538 | 642 | 644 | 60,2 | 59,1 | 59,7 |) 60,2 10 | 55,0'| 648 | 662 | 642 | 59%4 | 597 | 61,6 11) 548%) 6397! 668) 614). 595) 601 60,9 12 | 552 | 6377 | 65,6 | 61,0 | 59,5 | 60,6 | 60,9 13! 555 | 654 | 642 | 618 | 610 | 609 | 61,5 14 156400] s450| 661 | 60,90) 60,65) 622) 161,7 15 gr 6250) 6830) 6%%5) 6090) 62%) | 647 16 | 555 | 616| 65,0| 61% | 60,2: | 55,4 59,8 ir | 06) 50 ra eds] 65985] "6% ET 15 | 543160] 63850] 649%] 5%55t 60250) . 59%7 60,3 19 | 547 | 642-| 649) 60,8 | 60,8 | 60,4 | 60,9 2% | 582 | 65,1 | 672 | 59,6 | 598 | 601 | 61,7 åt | ”55j0et 168500] "695 612%09| :5%6%| Gods" 2,5 22 | 542 | 642 | 674 | 620 | 60,2 | 603) 61,4 23 | 534. | 638 | 640 | 61,4 | 594 | 592 | 60,2 241 549 | 678'| 699 | 734 | 59,7 | 536 | 68,2 25 | sm05| 6550] 669% 650) 6085) 604) 762,0 26 | 544 | 649 | 67,2: | 60,9 | 60,1 | 58,9 61,1 2% | 5580] 6250] 67230: 64250) 597%) 574 61,1 28 | 548| 638 | 661 | 621. 5%8 | 594 | 60,7 29 | 542 | 633-| 667 | 618 | 608| 5% | 61,0 30 | 558…| 689x| 642| 638:| 61,27| 59,6.) 61,2 31 | 549%] 6497 (68650). 62130) -5940) 5854. VELA Moy. hor. | 553 | 1646 | 66,6 | 62,3 | 60,2 | 59,6 | 61,4 | | | | | 52 Adam Paulsen. Observatoire magnétique de Copenhague. Aotit Déclinaison 10? + 1891 Date | 8 | Midi | 2h | bh | 8h | 11x "man diurn. | i | | 1) 543 | 667, | 68,5 | 60,8 | 61,0 | 58,3 61,6 2) 540 | 66,0 | -67,9 | 63,0 | 57,6 | 59,8 61,4 BD | ” ” | ” ” | ” ” ” 4) 567 | 642 | 66,6 | 60,7 | 57,0 | 60,6 61,0 5) 562 | 622 | 643 | 60,2.| 58,6 | 59,2 60,1 6| 57,6 | 652 | 66,7 | 59,7 | 57,6 | 60,0 61,1 TI 543 | 166,0>| -622:] 60;0:11 - 59702…|. 60,73 ERE 81. 53031 654 | 6667 5%04|/ 594) 500 60,5 9) 528 | 644 | 67,9 | 60,6 | 60,8: | 546 60,2 10) 558] 690) 645] "599 | 59083] 5695 NEO 11 | 59;07| 667 | 686 | 588 | 571.| 595 | 615 12 | 526 | 634 | 63,6 | 58,6 | 60,71 | 59,4 | 159,6 13 | 5430 64311 6640) 5951) 5981 5600] 1700 141 544) 636] 6507! 61,404) 573045) "55 9 15 | 56,1 | 65,8 | 61,9 | 580 | 556 | 59% | 595 161) 56j6 |" 64800) 65,20) 59/66) 5761.) 5520 LADER 17 | 549 | 62,6 | 63,8 | 584 | 57,8-| 585 | 593 18) 555 | 638.) 6277 | 572: | 585.| 58541) 593 19) 535 | 655 | 658 | 588 | 562 | 55,0 | 59,1 20 || 54,9 64,9 | 67,6 | 59,4 59,0 | 58,2 60,7 | | 59,2 | | 60,2 så 546 | 642 | 63,8 | 579 | 582 | 58,0 | 59,5 | 24 |) 55,2 | 642 | 645 | 574 | 594 | 586 59,9 BB "BSD —GÆDED 1644. 7601 58,5 | 5%4) 59,6 2 | 55,0 | 65,7 | 65,0 | 576 | 57,0 | 56,6 59,5 27 | 561. | 622.| 638) 589) 60,0: | 568.) 159% 28 | 542 .|' 638 | 62,4 | 598 | 59,0 | 58,6 59,6 29 | 65,4 | 685 | 72,0 "æg segl oe 64,9 30 | 53,8 63,2 | 61,9 | 58,8 — 56,0 | 588 58,8 31 | 55,8 | 66,0 | 64,6 |. 588 | 60,4 | 583 60,7 Moy.'hor. | 552 | 64,7 | 655 | 595 | 584 | 581 | 60,2 | | | | Communications de TObservatoire magnétique de Copenhague. 58 Observatoire magnétique de Copenhague. Déclinaison 109% + Septembre 1891 Date | 8h Midi | 2h oh 8h 11h | Moy. diurn. | T 11 549: | 648| 644 | 59,7 | 576 | 560 | 59,6 21 58211 662:| 6621 573:| 5611 57%8 | 60, BUR are Te SIGRE 638 KE 0I0EN NES GEN HEER] 45918 al ran] 660] 6287] 568] 590 582 60,0 5/| 544 | 662 | 63,76 | 58,0 | 59,5 | 58,3 60,0 6 | 530] 627 | 62,6 | 580 | 567 | 57; 58,4 TI 532)! 614 6200] 56500] 5770 | 58/0 58,1 8 | 546| 6% 625)4|- 58800 57 582 58,9 9-1 58] 6670] 63807 604001] 5965! 4965) — 159,1 10| 578 | 622 | 652 | 594 | 578 | 528 | 59,2 RL | A60E + 168255 |" 1671804." B5ÆGn |. 1515000) "535Pe] "59,5 12 | '5985) 16150] 688) | 5920) 596] 5725] 59,0 13 | 544 | 608 | 60,7 | 580 | 582 | 542 | 57,7 14 | 540 | 620 | 62,2 | 582 | 53,6 | 614 | 58,6 15 | Båg. "e7Bra "656 59510" 593088]: "55/600 | 1 601 16 | 561 | 6270: 6081 58,8 | 568 | 634 | 59,7 fa | note) 69082] "63j0) 567600]: 582En) "BØN | 760,1 18. | 5520] 63/07) 634%) 58215) 577853) 5860) — 59,1 19 | 547 | 64,0: | 626 | 583 | 562 | 57,8 58,9 BO | BÆGER "648 TE | 634080] 59780 | 1530) 5 56EE 13595 21 | 548 | 638,0 | 655 | 59,0 | 488 | 576 | 58,0 92 | 57,7 | 626 | 642 | 59,6 | 53% | 57,6 | 59,2 93 | 54,0 66,6 | 675 | 536 | 544 | 544 | 584 | 580…| 61,6 | 628 | 59,00] 562: | 60,3 | 59,7 25 | 500) 62%6%| 633801 60;400| 5881 5780) 595 2% | 627 | 662 | 69,8 | 59,0 | 56,1 | 541 61,3 27 | 546 | 60,4 | 628 | 57,9 | 48,6 | 57,6 57,0 28 | 5500) 65jtat '66Æ 0] 55/80) 5490) 6570) . 160,7 29 |. lAtA. (GABT ET REE BEES ord BrA | 59,7 30 | 582 | 60,7 | 568 | 530 | 57,8-| 55,2 | 56,9 Moy. hor. | 55,9 | 63,9 | 63,7 | 58,0 | 565 | 57,1 | 59,2 54 Adam Paulsen. Observatoire magnétique de Copenhague. iefobre Déclinaison 10? + 1891 Date gh Midi 2h Bh gh 114 Moy. diurn. i) Lan dere 610] 56% 22 | 54,0 58,1 21 60/00) 6243) 6LOT] 5640) 577 560 58,9 BJ! sogne 66108] 16380) 58580) Byrd 57,6 59,8 AN B3B5El I 640 PN 645A] 57,800 578] 540 58,6 5| 549 | 652) 686 | 592 | 57,7) 55, 60,2 61) 5487) 6280) 6666| 594%) 55800 56 59,2 TE NSSS 16390 | 65/80]. 59 55.9 5209 56,1 SUSIE IGOR 69] BEES BAM EB 98 58,8 91 55,3 | 62,2 | 66,3 | 594 | 554 | 58,8 59,6 10] 650] HER 655] Br "54 56 61,2 IL) 538 66] 6270] 601) 580 56 PD 58,9 12 || 54,0 | 63,6 | 64,4 | 60,6 | 565 | 48,0 57,9 18 1 56" 61870 626] 597014] 5960)" 579 59,4 JA EAR GODE HESIORR BTS "BESEJRE 58,2 DEERE ES SEE REE Er 58,2 16 | 55,6 | 60,8 | 627—| 58,8 | 57;8 1 57,2 58,8 ir) 558. eger: 63400 59054 5820) 57 59,3 18 | 55,6 | 60/4 | 61,9 | 59,2 | 58,0 | 52,2 57,9 19 | 54,8) 6047) 62;0-| 59,71 574 | 53,8 58,0 20 | 56,0: | 61,8) | 584 | 565 | 57,911 54,3 57,5 BT BERN 161680 . '62l7t0- -B860A 5780) 566 58,8 92 | 5441| 621 | 622 | 58,8 | 57,8 '| 57,8 58,8 93 | 549 | 66,7 | 643 | 612 | 552 | 45,8 58,0 24) 60;2:| 612! 64401 624—| 5490) 50,7 59,0 25 | 586; | 604—| 626 | 574 | 48;90| 5646 57,4 DE | 50 6LARE | 65M0K) AROS] 53500 Fe 54,2 BT | B6OR 46205]. 6L9R| 5248) 5700) 582 57,9 98 || 60,0 | 63,3 | 627 | 54,0 | 51,8-| 54,6 57,7 99 BIO BÆRES" (63.0M | 56 bot 550 58,9 30 || 56,8 | 63,6 | 63,2 | 55,6 | 53,4 | 55,6 58,0 31 | 554 | 60,4 | 59,6 | 59,0 |- 55,8 | 57,2 57,9 Moy. bor. | 55,8 | 625 | 63,4 | 57,6 | 562 | 55,0 58,4 Communications de 'Observatoire magnétique de Copenhague. 55 Observatoire magnétique de Copenhague. Novembre Declinaison 10% — 1891 Date | 8h' | Midi | 2h oh 8h ll |" Moy. diurn. HESSEN HELET SAENN DKED ' ; 'yene Klee 11 5520] 6] 61,8 W]| "5880! 576 56,2 58,3 BUN on 168370) 624 580] 5747 56,2 59,0 BUN see GOT 6880 5940. 5716 57,0 58,7 4 | "onder 61850] 6242/|- 576on| 5684) 55:9 58,3 5| 565.| 634.) 63,0: | 59%5 | 58,2 | 53,2 59,0 6| 560-| 60,;2:.| 61,0 | 586.| 57,6:| 564 58,3 7) 54850| 58920] 60;6u|- 58800| 582:5| 56,6 58,0 8-1 5600) 60778] 627077) 5%6En | 578] 567 58,7 9 | 566%] 624m| 61601. 60:30] 58451| 55;8 59,2 I ES RS EST ENDER ER DET REESE Eee] 59,5 Ha ES] "6lar 6260 55908 vB gEd 5740 58,6 12 5 GElEn BØR RR "Bor "B80E | 758l0ER | 5516 57,9 13 54900 1694 0E FEB] Boe] 580R0 5468 58,4 14.) 56,7: | 60,8. | 65,7 | 60;6 | 50,7 | 56,0.) — 58,4 15 1555898 1595700 1/6%0 57] 160;8ER | "5 EON] 558 57,4 16 5720] 160000 60700] 58500)" 419100] 4910 54,3 by BOSE —:600M| 5808 48.085 |. BRA SES 56,0 ig SED] (GLADE 60/64] 572 552] 156i8rs] 458,0 19 5600 | 59:50 6028) 5885)" 58053559 58,0 2%! 674 | 562-| 638 | 51,0. | 49,9%.| 55,8 57,4 am | 60485] 766Æ510| 613258) 57208) 4sødu| 572 58,2 22 | 63,10) 62 | 59,0:-| 53;0;1| 56;0:| 55;0 58,0 28115863 |60MAG|- 62570] 59520) 570] 5668 59,2 241 5840] 588…| 61977 56524) 568805) 55% 58,0 25: 568 1606| 6045) 5740 | 4424] 449 54,0 2 | 570 | 60;9%.…| 60,9: 59%7…| 548: | 528 57,7 27 || 57gtkE| 'GLØRG| 62ÆTS). 59%200)- 56450) 558 58,6 28: |! "5785 161425) "6X6 RE "576RR KS ØDYD || 1546 58,4 29) 56 T5%Xga 6228 56850 | 4690 579 56,4 30 | 574752] 160068| 6022. 57355]; 5595, |.558 58,0 Moy. hor. | 57,2 | 60,9"| 61,6 | 58,0 | 54,7 | 552 57,9 | | 56 Adam Paulsen. Observatoire magnétique de Copenhague. Décembre Déclinaison 10? —+ 1891 Date 8h Midi 2h Bh 8h 11k | Moy. diurn. i) 5625) 6020 580] 570 562] 552 57,3 51 ren) Bot] Bog . 57,96) 57404 550 57,9 3) 56] 5980] 5920) 5800) 57200 56200) 1570 41-56 5840 | 6047) 58851 5647) 5204 57,1 5) 570| 59% | 59,0 | 58,83 | 55,0.| 5440 57,1 6157800" 59205 58365) 5801) 57600 1548 57,5 TI BE (3080 160/0:| 48800: 588 566 57,6 BI 5660 8] 5900] 5780) 57000] 560 57,5 9 "57 Blom] 500) 6941. 5880-1598 58,5 10:58 880] 59801 5950). Be TE 1532 57,6 at | rs ta rese sod 576] 5344 1586 57,4 12) 5647| 577 | 604%) 588%| 5680) 540 57,3 15 | sno 594600 6080 5760] Bror | 408 57,0 1456" 56600) 5880 15730] 4GBN 508 54,6 i5 | 564) 574.) 5904) 5820| 495 | 562 56,1 16 | 554 | 592 | 598 | 574 | 56,5 | 55,9 57,4 17) 5880 5801 B%28| 5790] 561600]. 5512 57,3 18 | -5ræle| 59000] sok! 5800] 573 565 58,1 19 | 56,5 | 592 | 60,0 | 592 | 565 | 51,6 57,2 0 |; 584 570600] BRL] 570) 56600 480 56,4 21) 6140) 6148/| 59400) 5801) 54080| 5846 58,0 99 | 5970] 59%] 579%) 564) 547 | 592 57,8 28 | gg 591070]... 58800] 5780) 56400] "5580 | SER 24 | 55,6 | 586 | 58,8 | 57,7 | 56,7 | 56,5 57,3 25 "6 8: | 5916) 5840). 56/40] 564 57,6 96 | 55600] 578 | 5860) 5780] 571%) 560 57,1 BY" | bjode vara] 5960]. BTAL 155810) "56 57,1 98 | 559 | 576 | 59%7| 5724) 570: | 552 57,1 29 |. 5677 | 590:)| 597 | 59,76: | 56;0:7| 56,4 57,9 30: | BT COBE] 163670" Ba600| 529%800/ (BBB 58,9 0 ae BE EB BR | 560]. "564 56,8 Moy. hor. | 57,0 | 58,9 | 59,5 | 58,2 | 55,6 | 54,9 57,3 Communications de 1'Observatoire magnétique de Copenhague. 57 Observatoire magnétique de Copenhague. Composante horizontale (17000 + 2) 10—5, Janvier 1891 Date 8h Midi 2h bå gh 1in | Moy. diurn. tere | r800 | "SIGN | 309 | BØR | 319 313 2 (sag -s00e | "3180 53000 | 3080 | 309 308 SN Sogn sonar ;33gn sig] "en | 315 316 AN Sado TRE 18] 1805 "anme | 88 321 51113984) "852350 3280 | Be] 320] 338 320 6 | sig 302 306 316 319 318 313 7 go04| "s04u) 3160] "3248 | 32080 | 320 317 8 gage | "ga. Si 13702 | "518 || ,-320 318 gsm] sone | 3188); 752%E | 3] 3 314 f0 1 30 | ;skøe | 590 |" vote | 32900 395 319 11! -319 | 305 | 314 | 320 | 322 | 333 319 ig 73340 | Tsar] "Søn | agre 1 "50. 398 325 18 VW s80je | 3390] aan | 1399] 3250]. 896 323 4" Fatøye | "S080 "37k | 13a0e 18080 | og 314 f5 13200 |." så%8 |" 527 568 |. 3190 | 5o00 3992 16 | 3934]. 324]. 13274]. 1985] 2990] | ogg 30 å7 | "2930" 296%] 304&1| .2991:| 298%| 303 299 38 |: 2945 2914) 305; | "307%;| .297Æ| 288 297 19 || 2915) 26%; 30%;| 2975) 29%1| 291 291 20 | "ogg7] 28k] 302) 3044) 3078 | 1303 299 Bi | sok) 1.904230883020 |. 368 2309 305 29") suge | Some]. "s0gE |. 307 | sapen | 302 304 25) stor]. "oo 3198 -s200| 330] 36 310 SM (katter og] ode | og] ap Song 300 25 VE! sogne spg] "313 | 320 316 312 26 3092] 997, | se] so] 3aa] 150 312 2 NV vosde | 30] 39 | solgt "sag. 320 313 28 | sn | 1320r | 3290] 300]. 13390] 318 318 SS RE ae ES 7 RØG IE BG 2 ANEDE] 316 30 | 8258 00 ES ba Lsg0 TT] as 317 311 sst Ree as 8 | 502 313 Moy. hor. | 3183. | 305) 304 | 312 | 314] 314 312 58 Adam Paulsen. Observatoire magnétique de Copenhague. HEsrier Composante horizontale (17000 + 2) 10—5. 1891 Date 8h Midi PÅn bh gh 11 | Moy. diurn. | (| Il i) sit "sol Sako 30640) 730881 15165 RE 2 || 312 3008| 306%) 310!) 3205) 31682)” fø 31 13366) 30%) on] 31800] 3052 ste RE 4) 131900) 306) 73157) "3220 syn) roret MEG 5.) sad] 30807) 390] sært "sort 500] 6 308 299 302 307 312 309 | 306 | BES SUT BEG3 ER ES] 314'| 316) 7318 8 | 323 308 314 326 328 Sag 899 9|| 329 | 320 | 324 | 304 | 267 | 31201 — 7309 io || 296 | 286:| 293 | 302.| 2991! 297 295 EN ES DS ESTER REDET 319) 3178) 73060) Br 12715000 | oo] 75 291 320 | 280 | 299 13 || 290 | 285: | 292:| 295 | 282:| 293+|| " 289 14 UL So8GlEl ogaR 68 0307 246 | 296 | 1278 15 | 262 | oc4 | 281 | 301 | 309 | "30 | 7287 161 "soge| ogg| 350). 350] 580] "5 DR 17 | "300n | 3084) 318%| 3190)! 2972) 310%) 15308 18 ||. 304 | 297)! 301 3394| 30æ| 328%) 807 19 | 309:| 3077 | 306| 327 | 307% | 303% | 7310 % | 304 | 306 | 308: | 308: | 314 | 310>)| — 307 al . "som| 900] 3150] 33080] 316Ææ) 31681 53809 2133781 3000] 3068). 3160) 3280] 518 FE 23 | 307 290 306 30 |- 315 314 | 307 4-1 sk "292 30980. S9BE | 36] 330] REE | "3172| 3070) sa0) 3300) 3188) 3162/78 26 | 311 302 307 304 311 312 | 308 27 | 315: | ,806 | 306'| 314 | 316) 3145) 7312 28| 314 | 300 | 310 | 305 | 318 | 317 | 311 Moy Hor BO, | 298] 307 | 2800 | 308 340 | NE | | Communications de I'Observatoire magnétique de Copenhague. 59 Observatoire magnétique de Copenhague. Mars Composante horizontale (17000 + 2) 10—5, 1891 Date | 8h Midi ph bh 8h 11 | Moy. diurn. 1) 313 310 310 312 318 319 | 314 2 | 335 322 316 292 261 281 | 301 3! 291 297 293 303 295 290 | 295 Al 305 27k) 30len |. ogs9n] age] 'a99x | — 3201 5 || 308 279 307 309 335 307 308 6 | 298 296 293 308 316 308 | 303 7) 306 303 320 305 317 326'!.- 7313 8| 301 297 308 306 321 314 308 |" sime | ogge] (3187 |. ;3t8e | sae| Pogg 306 10 | 305 292 309 312 316 | 314 308 Li rsgær| 99 310 312 318 313 308 12 | 310 4 295 291 311 3208 111306 | 13.18306 13 | 290 295 300 308 syme | 308 302 14) 301 | 285 | 312 | 3100.| 311 | 293 302 år | 330%. |. 297 318 315 305 |- "308 308 16) 271%) 287:| 310| 328L| 349%) 303.) 307 17 || 298 276 309 329 326 318 | — 309 18 | 301 284 275 307 338 313 303 19 | 300 300 312 314 300 335 310 20 | 299 294 318 318 326 317 312 2i | 30%). 301 324 325 334 316 317 2D I) "298! 307 319 326 328 328 318 93 || 308 309 300 319 338 321 316 24 || 298 280 293 323 337 304 306 25 || 305 276 303 307 318 321 305 26 | 312 288 303 3923 325 337 315 237. "ae om 315 314 328 322 314 98 |. 500 | "Saa lee | | gage | gaa], 338 312 29 || 301 290 309 319 322 321 310 30 || 307 302 320 314 344 294 314 31 | 298 295 305 308 305 315 304 Moy. hor. | 303 | 294 308 313 319 311 308 60 Adam Paulsen. Observatoire magnétique de Copenhague. Avril Composante horizontale (17000 — 2) 10—5 1891 Date 8h Midi 2h Bh 8h 111 | Moy. diurn. | 1 | 279 253 286 | 306 316 316 293 DUI ORDRE MORE 300 314 324 316 302 3 | 296 | 282 316 327= |. 349 311 312 4 || 304 292 314 32 NR 554323 331 314 5/1) 1308 | 80 "klon "18 2BIE $820j El) SES 316 6 | 306 294 316 324 337 393 317 TI" 314 285 323 327 311 313 312 8 | 285 271 318 313 362 395 324 9) 289) 270) 300: | 32%:| 3124) "307 300 10 | 289 277 311 341 321 319 310 11 | 296 290 316 317 307 335 310 12 | 294 267 293 345 319 278 299 13) 251 265 304 Sy Er bl 329 295 14) 294 | 280 | 298.| 348 | 317 | 321 | 1310 15 || 310 291 309 314 323 320 311 16 | 304 287 272 321 312 298 299 17 | 302 293 301 349 292 291 305 18 | drog] sogget |. js Baa | ag 309 19 | 304 300 327 335 331 329 321 20 | 324 321 298 | 320 370 326 326 21 | 300 308 328 | 332 347 352 328 22 | 313 285 SER 3350 BES 334 320 23 | 303 290 330 | 3457 | 348 345 327 24 | 312 295 IBN HESS | 1134 327 322 25 | 298 312 323 340 331 331 322 %)| 311 304 335 | 340. | 347 328 328 27 | 308 | 308 3360 |- a55 | 1340 337 331 28 || 323 318 350 354 350 347 340 99) 31871 3041 3%—| 3450) 352) - 339 329 30: 309%) . 308 321 341 340 335 325 Moy. hor. | 301 290 313 331 331 326 315 Communications de 1'Observatoire magnétique de Copenhague. 61 Observatoire magnétique de Copenhague. Mai Composante horizontale (17000 + æ) 10—5, 1891 TT ER] AT TE TES BED Date SE Mid I 2 I ob. Sl] 1 Moy. diurn. ! | | ! il 11 326 | 324 | 336 | 346 | 345 | 337 | 336 ag" sa0n| "ga |, 3485 | aka] "350. | 3894] 339 3) 327 | 308 | 346 | 341 | 349 | 334 334 AL er | ok | sa | aan] sg | 35 328 5) 34) San) 338%) 13607) "3500 | 13800) 7389 6) 320 | 323.) 342 | 341 | 341 | 319 | 331 TÅ aen | 3180] 3858. "340 3400] "gø8s | | 337 81 306 | 312% | 323 | 342 | 338 | 327 | 395 9| 312 | 314 | 327 | 334 | 345 | 329 | — 327 10| 302 | 323 | 340 | 355 | 349 | 386 334 fil 328, | 356: | 360…| 3730) 365% | 3620) — (357 32 1 318. | 3880] 364£:| 38301 3585| sæ | 1350 13| 316 | 346 | 350 | 432 | 347 | 345 | 356 34 | 3154) 3280 | 3] 470] 3980] 334 | . 1339 15) 274 | 279 | 348 | 377 | 320 | 310 | 318 16) 292 | 262 | 298 | 319 | 306 | + 300"| 296 17) 249 | 288 | 314 | 321 | 384 | 308 | 302 18! 285 |. 292 | 328 | 331 | 33 | 328 316 9 |. 29LE | - So | sa] 30 | | skan 320 20 | 285 | 307 | 330 | 342 | 344 | 332 | 323 21!) 301 | 307 | 335 | 364 | 327 | 342 329 92) 304 | 324 | 343 | 341 | 359 | 331 334 23) 315 | 311 | 337 | 369 | 342. | 332 334 2%Al 306: | 306 | 340 | "350 380 | 348 | 384 BB saga | son | ig]. sms | "3800. 570 | 320 26 |. 33] 905] sax) sæk] 34 | 330 329 27) 326.| 334 | 341 | 356 | 357. | 348 | 344 28 || 3361| 3140) 311 | 344 | 346:| 335 | 331 29 | 303 | 348 | 321 | 355 | 368 | 337 339 30 | 299 | 318 | 334 | 362 | 356 | 340 335 31| 308 | 314 | 339 | 351 | 365 | 331 | 335 Moy. hor. | 307 | 315 | 334 | 358 | 347, | 333 | 331 | | i | Adam Paulsen. Observatoire magnétique de Copenhague. Composante horizontale (17000 + x)10—5, Juin 1891 Date | 8 | Midi 2h Bh gh | ]11h | Moy. diurn. | | 1-1 "3053 salme” E330e] "s6m8. "259 | ra |" s885 21. 13035x| 825 73885R| 3540) 3685]. 32885 8655 3) 3204! 338,)| 3377 | 3538%| 3505) 3837) " 1338 41 "ogge lt "ogme|” "sl | 18884) 530) 1598 | 319 5)! 308 | 318.| 322 | 8340 | 356 | 347 | 7381 6 Foo FFs pykt]| Fsome I] Fade sgl RB ag | 326 7) 297:| 328.| 344) 357; | 360%) 340) 2837 8) sf] "s9ms |. 3308 | - s58m | 13670 |. 346 | FREE 9) aan) "3150 | "sag 3593] 348 | "340 | 1384 101 "31050! >) |- 3880). 346 "358 153880 HR 1% || "3900 | "3265 | 328%.) 3648)" 35900) 1sagsr | 480 12 | 304 | 319 | 340 | 339 | 847 | 385 | 831 13 | Jake 3047 | 3194) 3496) 13484)" såa HesR 14-1"1824 1" 53400 14090 | "858 "340 bas HEER 15) 302 | 302 | 311 | 347 | 336 | 314) 7318 16 |. "Sogn | > "s2Æn | "se | 340] (588 328 i7 || -3084| 305! 338m| 357%) 365%) - 348 336 18) 320:| 321 | 337| 362 | 359%) 342 340 19) 314! 380] 7338.) s30) 13490 | Va ER 20 || -o82=" "sys |. 3300] 342m| 3480 | se | 10806 2] $ 1 1530300 HESTE sankt HS gg | K354ee "538 334 po: | s0g8 | "sans. 33ky| 3700) 7380.) 302 344 85 |. aagse | »55me' 35ple 37] 6, | 38 344 SAG FES ae SE sos ang "Osso Usgdilt 855 350 DS! CSRGSE SES TORE Es Ls hsggeE | "350 348 DEHN ESTERE Fog Sara Fsgate| sgne | USE 350 SE GERE 5 TEE] DSA see 3398] 540 338 D8 ES ES Eos sager SKS oe 327 20' |. CBE spm]. 8356) 340 | SE): "3 RER 30 39] EST ES0] tsÆpen | 3400) US B6IE | HS49IE | RER Mor Boe | TO ta "338 Aben |" sa] vs | 385 i Communications de VObservatoire magnétique dé Copenhague. Observatoire magnétique de Copenhague. Juillet Composante horizontale (17000 — æ)10—5, Midi 8h 63 1891 Moy. diurn. gh Ih | Ah 11n ) SOE |. SAD) | 340) 130 3650 | | 354 349 324: | 3240 | 3370 | 371| 359%…| 353 345 331 | 323 | 339 | 377 | 388 | 325 347 296 | 308 | 326 | 351'/| 346 | 343 328 sigt | 3224 | 3530.| 355…|/ 357 | — 342 341 348 "34og | "3500 |. "3500 | 368 |: 358 353 312! 306 | 3360 | 329% | 348: | 335 328 305) | 315| 3341) 351%| 3490| 3350) — 331 323 | 329 | 336 | 348 | 356 | 341 | 339 Sået | | 3228 | "3339| 34Æ8 |! 35) | ssæs | | 0836 3330 |. dg] 13180, "350 | "3582 | 365 331 SogE |; |58Øn | 13305 | 258) 56 | 13R] va SaRE | sagt | "ae | ogs] aeat | sn] 1340 sie | søge | 13280 | | sæne | 3ean || sem] | 1335 321 303| 315 | 3511 349 | 337. | - "329 søgt, s07t |. 3950] 3480 | —35M0 | . 337 334 304: | 300'| 290 | 366 | 340 | 334 392 ages gg | 13398] |sogk |: sag | 30 317 ed) Ste |. 33850 | 3400 | 34508 | 386 330 320] 3158] 32440) 3400 | 34 | 339 |. 0829 SIGE | 3363 | 52on | 330 1348 | sæ 330 3250 | 313:| 330 | 359:| 352% | 349 338 319;| 3180, | 3394;| 34! 358%| 3480) | (337 398: | 284 | 334 | 372'| 344 | 349 | 335 303 | 3105 | 358) en] 3378] 385 323 BØR |: aka | 3386 | "3400! | /-356lR |" 344 331 334 | 308 | 331'| 351 | 351 |, 34 | 3386 341 | 316 | 328 | 351 | 353 | 388 | 387 325) |. 3380) 13450] "s4a] sne | 3868) 4888 RE SSR! SAREEN 20 ARNE 730 3327| 3928 | 348 | 368 | 353 | 344 | 345 321 315. | 331 | 351 | ågas | "sæt 5885 64 Adam Paulsen. Observatoire magnétique de Copenhague. Aoåt Composante horizontale (17000 + æ) 10—5, 1891 Date | gh Midi 2h | bh gh 11k " Moy. diurn. | 1) 332 | 3284)! 345 | 356) | 364 | 351 345 & | vsggi] Faa skal] so seg] tagg 353 3 mn " " " " " " A | Cssat sat "søgt ] ssært Fang) "Ia 331 5 Tsoel) Saa] "3985! 348) "3600. BM 334 6 | 18245): fagre] 73850. | 735654) 18530) Haaa 337 | 53388 "føkk | 38550 |" aud "3340 HEE 338 8) amet 12930] 32%5| 18654) 3585/7304 332 GI sige] - 318% | 1350) 1888881" 78658 "7900 340 10": "sag [Tog | 3294] 73478) 135885" Fog 330 111 305! 299.| 311 | 336 | 3483 | 337 322 12) 319:| 3140) 33850) (33641 "3440 | 345 332 18 | 3384) Ssrou] 5%). [3800] ven] fe] 4: Usage | sa)" bark | 55 Kong 340 5 "så | 5] ae] 284] 150 Tog 336 161. ss |- "878 73568) 18480) 18408)" So 336 17) 3127" 3180) 3278] 13505] 13490] 3350 14880 181 316; 32801. 3420. 13460] g54 | "35800 16840 19) 325) 316. 3420) 3604| 354)| 3830) — 9846 AD) |..C82250) 13098. Saa] 754800] "same | sam 331 ai | 3180| 312) 3537) 352) 337 | 349 337 1 | 990] ;5%) Lag] 13895] 58 325 25 128084) 8160! | 338). "344 | 18487 7386 330 24 1-'8368] "3150 | 34000] 19528] —848] os] RES ao 150 55050 ae sndekg] sko] VR 335 2% | 335 | 306 | 347 | 342 | 305 | 338 329 97 | 330]. 324 | 352 | 352—| 345 | 346 341 38 -saRbr|".sake] "sagt fader] 5785] 750 350 29 | 282 | 269 | 285 | 344 | 324 | 352 309 30 | 281 | 305 | 326 | 3837 | 32% | 325 317 3 1 Toga 19950 ;33450 RE] 33 | Sa 322 Moy. hor. | 318 | 311 | 336 | 348 | 347 | 344 334 Communications de V'Observatoire muagnétique de Copenhague. 65 Observatoire magnétique de Copenhague. Composante horizontale (17000 + æ) 10—5, - Septembre 1891 Date | 8h | Midi | Q2n | bh | 8h | 11x | Moy. diurn. 1) '304 | 300 | 299 | 324 | 328 | 339 | 316 al sgm| 285% | 312…| '"328%:| 332…| 3925 312 3 | 302 307 | 309 348 333 330 322 Al. 2547] 295…| 3254| 31314! 337 | 398 309 5) .304 | 305 | 336 | 332-| 338 | 335 3925 bl sm | "30608 | |s2006| 320] sas |" 399 325 Tse] 3000 "334 "g3ale | "ge | "339 326 8| 312 | 307 | 28 | 338 | 338 | 328 324 9) 305 | 276'| 285'| 318'| 338 | 310 305 HEN 94 | 965] "o86re | "gg. "san! | "og 296 litt ser. "9% gott! - "Som" 30æ0 | 316 298 BE HERRE | 980EE |" "300538 | 3850 | 305 310 35 3020 990 |. sige "søm 3388) 50 314 14 | 811 | 306-| 328 | 329 | 328 | 306 318 BB: 1378 |. +57 1 "gale |) Sage] abe fe ”sgø 314 26: 38 | "35 "aser "sagte. "sås "sagt 7800 7 |-"SRB8 | age | 30808 139850] | 390 | faa 18 | 307 316 330. | 323 336 | 332 | 324 19) 308 |. 317 | 340 | 334 | 344 | 388 |. 329 20 | 306—| 309 | 327 | 3407| 345.| 333:| 327 | 317 | 31 | 337 | 3317) 3170) 331 | 324 Be 1 'sras| somt] so) "sager st]. Sa] 2399 23 | 308 |. 277 | 308'| 310 | 308! 330 306 oa) 304 | 290 | 314 | 338 | 332 | 357 322 25 || 316 | 303 | 324 | 334 | 340 | 340 326 2% | 350 | 297 BO SES RE SE: 321 2%) 318.| 291 | 314 | 32%. | 353| 337 | -393 98 |. "328% | "ogs 'a79 RE) 131908) "985 | 325 303 29 | Forbi" Fast "5onn] vajged "åre |- "gg 302 30 | 309 | 294 | 334 | 330 | 319 | 317 317 Moy. hor. | 306 | 294 | 315 | 826 |. 331 | 398 317 i I | (| Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1892. 66 Adam Paulsen. Observatoire magnétique de Copenhague. Octobre Composante horizontale (17000 + x) 10—5, 1891 Date 8h Midi 2h Bh 8h 11h | Moy. diurn. il 313 304 322 339 322 348 325 2 310 294 298 322 322 330 313 3 312 294 315 323 331 333 318 4 314 295 316 329 337 3B4D 323 5 325 dd 300 322 335 3957 319 6 325 294 303 330 342 339 322 i 285 302 300 315 328 304 314 8 329 305 343 343 323 365 335 g 314 303 327 323 327 337 322 10 33D 281 310 318 338 333 319 11 318 294 311 337 342 329 322 12 329 303 314 341 329 339 326 13 314 301 310 333 337 332 | 321 14 330 294 309 331 332 333 322 15 329 305 318 328 337 336 326 16 332 306 328 333 337 335 328 17 331 320 337 337 342 339 334 18 349 324 336 341 347 314 335 19 313 299 324 323 329 330 320 20 318 287 291 330 327 324 313 21 315 303 319 332 332 330 322 22 329 303 323 329 341 344 328 23 329 311 326 329 318 311 321 24 305 275 312 294 307 327 303 25 307 293 282 324 331 317 309 26 307 286 283 373 340 330 320 27 309 296 309 316 317 331 313 28 318 300 305 304 327 327 314 29 303 278 293 307 31 314 301 30 323 301 309 316 331 310 315 31 316 291 294 308 322 322 309 Moy. hor. 319 297 312 327 330 333 … 320 Communications de V'Observatoire magnétique de Copenhague. 67 Observatoire magnétique de Copenhague. Narbmbre Composante horizontale (17000 + 2) 10—5, 1891 Date | 8h Midi 2h Bh 8håtne 140 Moy. diurn. l [ 1/ 321 | 396 | 312 | 322 | 326 | 343 | 320 2| 320 | 296 | 299 | 3238 | 329 | 330 | 316 BOL SAERE | "996 BLA] | "320R;. 18882 |”""aaE] I 1899 4) 328.| 304 | 312 | 323 | 313 | 321 | 317 5.1 /3345 | "op 34030) 3090) 31] 3378] | (818 6| 323-| 308 | 314 | 325 | 328 | 322 | 320 TU sået 2980 31088). 32700) "3327) "39814; ” 1320 SY "sa SO5EE "SLØR + 324] 139) 330X]. 4 2821 BT "395. "318 | 32814) 32512) 336%%| + 332 326 ADT 5450, 340 | "3ogtE 132200] 32418) 3540] 1832 11) 352:| 323. 330:| 346:| 332. | 344 | 7338 12| 338 | 319:| 331 | 342%.| 3438 | 333. | 334 8 | | 390 1859 34 EN] "seen Tsagrelt"] yg86 14153408) 328 | 73090]. 13338] "SE |. 15924 326 15) 338'| 313 | 315 | 319 | '338 | 334 | 326 mt 1103580 STER 5988 EN So ge FE Søg HT gs ne] ENØ S 4 i7 ss] 31%] "3150t| "s2gst) "søg | 336)" 4396 18| '329…| 310 | 320.| 322| 329—| 325 | 7323 19 | 330 316 326 333 334 402 340 20 | 302 278 | 296 293 259 318 291 og "Saa I VogssE"Tog3te]1313 5] 1o5ose 15508 292 so | ootgE| 294] Boggs gam] 3090] "BaVEI. 4307 93 | BORE | 3O7GE] ."319NE| "(31 6GR| 32908 1397 321 BA A335ER | 30950 |" 739368" 39 EE | "Boe |" 3 9 324 25 | 338%) 30160) 3190.) 32410) ;8575| — 389 329 26 | 13925;! 29%! "30858 3090) 3øm=| 392 310 BT. 1 T32REL | STE BOET Aso SKE | Bl] 315 2%) 321:| 306.…| 3141 320.) 331| 319 318 Bo: | Esogst ode” "star sos El E sokee| - "398 321 30 | 329 | 3144] 31988) seg" 388 39800) " 1828 Moy. hor. | 327 | 307 | 316 | 323 | 325 | 331 | 322 68 Adam Paulsen. Communication de I'Observatoire magnét. de Copenh. Observatoire magnétique de Copenhague. Composante horizontale (17000 + x) 10—5. Décembre 1891 Date 8h Midi 2h Bh | 8h | 11h Moy. diurn. | | | (| 1 "33051 some EH isogEs (sg. søg Y8op 326 BL 3865] 1380 Sagn] 1834 | 1834 0| 3492 334 SS REGERES SETE KR GT Cal HRG VT RR HERLEV 338 337 4) 336 331 | 3925 335 | 339 | 335 334 5,1) (88950 feoB Et sogog | Sas” 35900) 588 335 6) 344 3387…| 3483'"| 3451) 1348) 335 341 TI (BABE TORS "DOAEE OBO TA Falbe SO 304 8) -F324S 0 "827 S) Bogen "288. 134900] 5898 326 OH HE 53l SRÅK | 431888 (se): oo 30 314 10)" so FEE so 326: | 305 |. .324 316 litt 4880PE]] 398 AS STS BEL - ASODERNME8 39 40833 327 12) 483345). 53942 4 8891 ET HS9BE ROB ON bag 330 13 10134850]. 532818). 28001 335” 1397 332 332 få: |. 5980 Isgole | "s9an "gogme |" "sorg ) (7394 326 15 | 3382, | 327 | 13201] "329 333) 324 328 161 53355). 13280) (3240) 396 331 | 383 329 lg) SSR HS o gt 30 SER "399 133750 TrBDg 329 18158840 |" 83505 3887650 83088] 33350 |" 15884: 335 131 05350]; one Hsgej sekt 559011] 318 320 20 |. ;8382:2| —8165—|...31380]… g2get|. 8308] . 329 325 21 | 319 30678] — 13174 130988 139500 3 316 22 | 304 3040]; BOBEN usØBe 395]. 38 312 23 | 31%! 305 | 307—| 305) 32% | 398 315 24 | 328.| 324|/ 3238.| 327 | 329 | 330 327 25) 330 | 309'| 315| 318 | 331 | 331 322 26 | 337 317, | 321 32304) 1329261. 7325 325 27. NU 532818 |= <31518] 819 KS]. ;334 332 326 98 || 338 31465 | 532088 033517] (sogne) sag 330 29) | ESBBER)” "394 GE) "3008 563161] "334 ME g8D 328 30) 735868] 34458" oo 984. 302: | 321 318 31 | 327 323 7 BD 4828. 4" (93 Røg 327 Moy. hor. | 332 | 321 | 321 322 | 329 | 328 325 | 69 Perturbation magnétique des 13 et 14 février 1892. Par Adam Paulsen, Directeur de 1'Institut météorologique de Danemark. Avec une planche. (Préæésenté dans la séance du 26 février 1892.) lue début de la grande perturbation magnétique des 13 et 14 février a malheureusement échappé å notre enregistrement, les appareils étant alors entre les mains du constructeur pour qwil corrigeåt un petit défaut då å la construction nouvelle conformant le mouvement du chåssis qui porte le papier au gélatinobromure d'argent au plan du congrés météorologique de Munich. Nous ne pouvons donc donner le moment auquel a débuté la per- turbation. A la lecture des instruments de variations å lecture directe å 8"? m. du 13, les éléments magnétiques étaient trés agités, surtout la déclinaison qui, autour de sa valeur moyenne, faisait des oscillations assez rapides, dont "amplitude moyenne était de 1? 20'. L'horloge-enregistreur étant préalablement mise en ordre, nous possédons des courbes photographiques représentant la perturbation magnétique å Copenhague du 13 å 1”? s. La planche ci-jointe donne les perturbations des com- posantes horizontale et verticale du 13 å 1" s. jusqwau 14 å 10" 48" m. Pour s'assurer que Vhorloge fonctionnait bien, on a renouvelé le papier sensible le 13 å 6"!/2 s. å peu prés, ce qui est indiqué sur la planche par des lignes pointillées. 70 Adam Paulsen. Le 13 å 1" s., la composante horizontale oscillait autour de sa valeur moyenne pour augmenter jusqwå 6", ou la courbe sortit pour quelques minutes du bord supérieur du champ qui correspond å la valeur de 0,17705 (unités C.G.S.). La courbe sortit encore pendant quelques minutes å six heures un quart; puis la composante horizontale affecta une baisse trés accentuée de sorte qwå 10" 10" la courbe sortit du bord inférieur du champ correspondant å une valeur de 0,17040. A l'exception de quelques minutes, la courbe resta toujours hors du champ jusqwå 11% 87, A minuit 40" du 14, la courbe sortit encore pendant dix minutes pour rester dans le champ un quart d'heure å peu prés. Vient ensuite le maximum de lå perturbation, la courbe étant hors du champ entre 1" et 3? m. M. Hjort faisait aiors la lecture des appareils å lecture directe; le minimum le plus fort fut observé å 1" 50", om la valeur de la composante hori- zontale n'était que de 0,16050. L”amplitude des oscillations de cet élément du champ magnétique terrestre å Copenhague a donc dépassé 0,01655. Entre 6" et 7? m. du 14, la composante horizontale atteignit å peu prés la valeur moyenne en affectant pendant les heures suivantes des oscillations trés rapides, mais d'une amplitude relativement petite. Les mouvements de la composante verticale étaient sen- siblement paralléles å ceux de la composante horizontale. Ainsi, la force totale du magnétisme terrestre a été trés altérée. Les lectures de l'appareil å baårreaux de fer doux ne mon- traient que la grande supériorité de la balance Lloyd, de sorte que la valeur du minimum de la composante verticale, fournie par le premier appareil, est plus grande que la valeur de cet élément magnétique correspondant au bord inférieur du champ de la balance. i La courbe repræsentant les variations de la déclinaison n'accuse pas des oscillations aussi extraordinaires que celles dont nous avons pris connaissance par les communications de Perturbation magnétique des 13 et 14 février 1892. rå quelques autres observatoires magnétiques. La courbe ne donne aucune oscillation plus grande que de 50'. Au moment du mini- mum de la composante horizontale, la courbe n'était accusée que par des points isolés; les observations directes effectuées å ce temps-lå ne dénotent que des variations dépassant de 30" la valeur moyenne. De grandes aurores boréales ont apparu pendant la nuit du 13 au 14 février. Les directions du télégraphe de V'État et de la Grande Société des télégraphes du Nord ont eu la complaisance de me faire parte de quelques renseignements sur les courants telluriques qui ont été observés sur leurs lignes. Pour I'Europe, entre les stations russes et finlandaises, Liebau et Nystad, vers VEst, et Newcastle, Aberdeen et Londres vers I'Ouest, des courants d'une force souvent extraordinaire au point de sur- påsser les courants des piles, se sont manifestés durant les 13 et 14. Le maximum de leur intensité tombait entre 11" s. du 13 et 3? m. du 14, c'est-å-dire pendant les minima extraordinaires des composantes horizontale et verticale. Dans I'Asie orientale, les lignes entre Wladiwostok et Irkutsk ont été traversées par de forts courants électriques depuis le 13 février å 10” s. jusqu'au 14 å 8" m.; le maximum d'intensité tombait å 3? m. Les cåbles de Shanghai å Wladiwostok, å Hongkong et å Nagasaki ont été au méme temps traversés par des courants intenses. Toutes les heures sont réduites-å I'heure de Copenhague. Des aåurores boréales ont apparu en Suéde, en Finlande et dans la Sibérie orientale. (er) Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1892. Iagttagelsestheoretiske Regninger angåaende Bestem- melser af Professor, Dr. Jul. Thomsen af Vaårmefylde og Vægtfylde for visse Stoffers vandige Opløsninger. Af T. N. Thiele. (Meddelt i Mødet den 18. December 1891.) D: Hr. Professor Christiansen i Efteraaret opfordrede mig til at underkaste nogle lagttagelser af Hr. Professor Julius Thomsen (som findes offentliggjorte dels i Selskabets Skrifter, dels i «Thermochemische Untersuchungen») en Udjevningsregning, greb jeg med Glæde denne Tilskyndelse; thi jeg er overbevist om, at lagttagelseslæren, der i Form af Sandsynlighedsregning og mindste Kvadraters Methode allerede har været til såa stor Nytte for Astronomien og Statistiken, er bestemt til at gavne de øvrige empiriske Videnskaber i mindst lige såa høj Grad. Jeg søger Grunden til Fysikernes og Kemikernes Tilbagehol- denhed overfor lagttagelseslæren dels i, at de hyppigere møde vanskelige Opgaver, og især i en vis Ensidighed og for stærk Tilbøjelighed til mathematisk Spekulation, som har givet Frem- stillingerne af lagttagelseslæren et mindre heldigt Præg og forhindret den fra at naa sit Maal, at blive det almindelige Grundlag for samtlige empiriske Videnskaber. Det var mig derfor kært at blive gjort opmærksom paa en lagttagelsesrække fra det fysisk-kemiske Omraade, som i ganske lagttagelsestheoretiske Regninger. 73 fortrinlig Grad egner sig til Exempel paa, hvad Udjevnings- regning har til Opgave og Formaal. Thi det, der her bødes, var for det første lagttagelser af høj og ensartet Nøjagtighed, ledsagede af alle fornødne Oplysninger, saa at Beregneren fri- toges for vovelige Gætninger og Kunststykker; desuden ere Lovene for Fænomenerne simple nok til ikke at trætte ved indviklede Formler; og endelig ere de vandige Opløsningers Varmefylde og Vægtfylde, lagttagelsernes Genstande, øjensynlig saa vigtige og grundlæggende Forhold, at man selv ved en Udfoldelse af hele lagttagelseslærens Arsenal ikke kan påadrage sig en Beskyldning for at skyde Spurve med Kanoner. Regnearbejdet har ikke været ubetydeligt; men jeg har kunnet fremme det hurtigt, fordi jeg ikke blot har kunnet tage Hjælp dertil fra nogle ældre og prøvede Regnere, men desuden har havt det Held netop i det Semester at holde Regneøvelser med et usædvanligt flinkt og talrigt Hold af yngre Studenter, der med en fornøjelig Iver og Interesse have gennemført den Del af Arbejdet, Varmefyldens Udjevning, som jeg overdrog til dem. Udjevningens første Opgave: lagttagelsernes foreløbige Beregning til Opdagelse og Fjernelse af saadanne Fejl, som kunne og bør rettes, saavelsom Ejendommeligheder, der maa bestemme den øvrige Del af Arbejdet, er i det foreliggende Tilfælde for en væsentlig Dei allerede udført af lagttageren, hvad der ogsaa ubetinget er det heldigste. lIagttagelserne sigte til at give Bestemmelser om de ideelle Begreber Varmefylde og Vægtfylde, men fra først af have de foreligget i en broget Mangfoldighed af kemiske Opera- tioner, Aflæsninger af Thermometre og Barometre, Vejninger og Maalinger, og først gennem en Række paa theoretiske Forudsætninger byggede Beregninger og Korrektioner er der heraf afledet resulterende Iagttagelser i den simple Form af et Tal n, der for hver undersøgt Blanding angiver Forholdet af Gu T. N. Thiele. — ræs Vandets Molekyler til det iblandede Stofs, et Tal g, der repræ- senterer den tilsvarende Varmefylde, og et Tal, som jeg vil skrive Ø, der ligeledes repræsenterer Vægtfylden. Om lagt- tagelseslæren end altid principmæssigt maa tage et vist For- behold overfor mulige Forvexlinger af slige Repræsentanter med selve de tilsigtede ideelle Begreber, kan man dog vist i vort Tilfælde trygt stole paa den udmærkede lagttagers omhyggelige Løsning af denne Del af Opgaven. I en Henseende maa vi dog her fra lagttagelsernes redu- cerede Form se tilbage til den oprindelige; nemlig med Hensyn til Fastsættelsen af de enkelte lagttagelsers «Vægte», eller For- holdet imellem deres Nøjagtighed. Det tør antages at have været lagttagerens Hensigt tilnærmelsesvis at gøre alle enkelte Iagttagelser af samme Art lige nøjagtige, saaledes at man, nåar man betragter Blandingsforholdet » som et fejlfrit Argument, kunde betragte alle Varmefylderne g som lige godt bestemte og ligeledes alle Vægtfylderne Q. Men om denne Hensigt virkelig er opnaaet, eller rettere med hvilken Grad af Tilnærmelse man kan tillade sig at fingere denne Ligegodhed, er næppe helt afgjort ved lagttagerens almindelige Bemærkninger derom. I Virkeligheden turde lagttagelsesfejlene kunne henføres til tre Klasser af Fejlkilder. Baade for g og Q vil der før det første være at nævne en Række Bestemmelser af Konstanter og Ejendommeligheder ved de anvendte Apparater, hvis Unøjagtig- hed kastes over paa Resultatet; i denne Henseende kan man vist uden Betænkelighed forudsætte, at den tilsvarende Del af Middelfejlens Kvadrat er konstant for alle ensartede lagttagelser. For det andet afhænger Varmefyldebestemmelserne g hoved- sagelig af den aflæste Temperaturforskel som nogenlunde om- vendt proportional med denne, Vægtfylderne ere ligeledes væ- sentlig proportionale med en Vægtdifferens; og Nøjagtighederne maa derfor staa i en vis Afhængighed af selve det maalte g og Q og kunne derfor ikke anses for ganske konstante. En tredje Fejlkilde er endelig mulig ved smaa Unøjagtigheder i lagttagelsestheoretiske Regninger. 75 Blandingsforholdene eller smaa Urenheder i de blandede Stoffer ; denne Slags Fejl ville væsentlig lægge sig paa Tallene n. For ikke at forvikle Udjevningsregningerne maa AÅrgumenterne n helst behandles som fejlfrie, og dette kan ogsaa betingelsesvis gøres ved at kaste Fejlen over paa g og Q som et tredje Led i Middelfejlsbestemmelserne, men saa bliver dette Led rigtignok ikke konstant, men væsentlig afhængigt af, hvor stærkt disse Tal forandres ved smaa Forandringer i nm. Efter alt dette maatte Middelfejlskvadratet 2, for hver enkelt lagttagelse forudsættes at have en i det mindste treleddet Form A5 mr UAE RÅD Un ED DES hvor 2,' kunde antages konstant, 2,” for afhængig af 9 (Q), og d Q dn « dg ås" for afhængig af $7 ( a = dn > iE i hvert af disse Led maatte der indgaa en ubestemt konstant Faktor, der skulde søges bestemt under Udjevningens Gang, for saa vidt ikke selve lagttagelses- rækken oplyser disse Omstændigheder. Dersom en saa detail- leret Bestemmelse skulde være bleven nødvendig, vilde der dog næppe have foreligget tilstrækkelig varierede Angivelser. En af Faåktorerne eller en fælles Faktor kan Udjevningen bestemme skarpt og uden særlig Vanskelighed, endnu en ubekendt Faktor vilde man for Varmefyldens Vedkommende nok kunde bestemme, dersom det f. Ex. turde forudsættes, at de kontrollerende 7 lagt- tagelser med Stof Nr. 1, rent Vand, vare foretagne med Prøver af samme Levering af Stoffet og ligeledes, at de 5 gentagne lagttagelser af Stofferne Nr. 2 og Nr. 18 vare foretagne med Prøver, tagne ud af samme Blandingsmasse, medens i øvrigt enhver Iagttagelse var anstillet med en særlig og fra de andre uafhængig tilberedt Blanding. Men det offentlig meddelte giver ikke Føje til en saadan bestemt Forudsætning, og efter saa lang Tids Forløb kunne yderligere Oplysninger herom vel ikke ventes. Og endda vilde man komme i Forlegenhed med den tredje ubekendte Faktor. Det er derfor meget heldigt, at vor Udjev- ning, som vi senere skulle se, ikke kommer i Strid med den 716 T. N. Thueie. Antagelse, at man i det væsentlige tør betragte alle Iagttagelser i hver Række som lige gode, saaledes som lIagttageren som sagt forudsætter. Et for Udjevningen ikke uvigtigt Spørgsmaal er, om de enkelte Iagttagelser ere indbyrdes uafhængige, eller om i Mod- sætning dertil visse Omstændigheder, ved' at være fælles for nogle iblandt lagttagelserne, lade den ene lagttagelses Fejl komme igen i nogle beslægtede lagttagelser men ikke i alle. Indenfor hver af de to lagttagelsesrækker foreligger der her næppe nogen Oplysning fra lagttagerens Side, som kunde ind- gyde særlig Frygt for slige Afhængigheder, men næppe heller tilstrækkeligt til at afvise enhver Mulighed for, at f. Ex. en Fejl i en Blandings Sammensætning kunde gaåa igen i nogle af de andre Opløsninger af samme Stof; man kan f. Ex. ikke af det. meddelte se, hvilke Iagttagelser der ere anstillede umiddelbart efter hinanden og hvilke der adskilles ved lange Mellemtider. For en Udjevning bliver det da nødvendigt, men vist ogsaa til- ladeligt at gaa ud fra en almindelig Hypothese om lagttagel- sernes indbyrdes Uafhængighed indenfor baade Varmefyldens og Vægtfyldens Omraade. Imellem disse to Rækkers tilsvarende Tal måa der derimod paa Forhaand formodes at bestaa en Af- hængighed, eftersom i alt Fald i Regelen samme Blandings- prøver ere blevne anvendte baade til Varmefyldens og til Vægt- fyldens Bestemmelse; og derfor enhver Blandingsfejl, som kan spores i en lagttagelse af Vægtfylden, maa have fremkaldt en tilsvarende Afvigelse i samme Blandings Varmefylde. Dette er et Punkt, som vi maa have for Øje senere i Afsnittet om Fejl- kritik. Til denne Udjevningens første og foreløbige Opgave hører endnu Opstillingen af Funktionsformerne for de iagttagne Varme- fylders og Vægtfylders Afhængighed af Argumentet, Blandings- forholdet, »; og disse Formlers foreløbige Anvendelse, navnlig til Opdagelse og Udskillelse af mulige grove Fejl (Skrivfejl, Trykfejl, 0. s. v.). lagttagelsestheoretiske Regninger. En theoretisk Formel for g = q(n) og Q —= Q(n) haves saavidt vides endnu ikke. Professor Thomsen mener derimod med Rette, at «man let kan udvikle empiriske Formler, der med tilstrækkelig Nøjagtighed udtrykke en Opløsnings Varmefylde som Funktion af den indeholdte Vandmængde» (og det opløste Stofs Varmefylde). Til vor Udjevning og især til dennes For- beredelse vil en saadan Formel være, hvad vi behøve, selv om den her indklamrede Betingelse ikke er opfyldt, men det kom- mer naturligvis an påa, hvad man forstaar ved en tilstrækkelig Nøjagtighed. Den ærede lagttager har selv ladet det bero ved at efterregne lagttagelserne baade af Varmefylde og Vægtfyldens reciproke Tal efter Formlen q(M + vn) — vn = KK», hvor M betegner det opløste Stofs og v =— 18 Vandets Molekyl- vægt, og med at paavise, at X, overalt er temmelig lille og ikke meget variabel. Herefter skulde altsaa n + (K, : 18). 2 — 1—+(M: 18) En af Schuller opstillet Formel 100n — ec gik EL 100n — 1 forkastes af lagttageren, fordi Faktoren £ maa være — 1, fordi g bliver =— I, naar » — co. Men sættes dette £ — 1, og. op- fattes Tallet 100 ikke som en forud given Kontant, kommer man til en Formel ban EEG, LAG Eu hvortil ogsåa den af lagttageren benyttede Regel vil gaa over, Ka i Tælleren helt konstant vil opgive Fordringen om, at M i Tælleren nøjagtigt skal være Stoffets hvis man for at gjøre Molekylvægt. Til den samme Formel førtes jeg ved mine første Forsøg påa at finde en til Udjevning brugbar Formel. Idet jeg søgte at bestemme Koefficienterne i en Række 718 T. N. Thiele. mile Fr eN ENT ERE] TER 43 efter Varmefyldeiagttagelserne (ved Interpolation efter Newtons almindelige Formel), viste det sig, at flere Stoffer nødvendigvis vilde kræve Bestemmelse af tre Konstanter, hvad der var noget mere, end der vel turde paabyrdes Udjevningen, men tillige røbede de Tal, jeg fandt for disse Konstanter, 4,, 42, 42, en Tilbøjelighed til at gaa frem efter en geometrisk Række. Var dette rigtigt, maatte man med to Konstanter kunne skrive 1 ns, ORIG PER. BÆRE ' ad sn 1 dl ENE ideer ge l 5% men sættes her Mendelejeff anvender i «Grundlagen der Chemie» syste- matisk for Vægtfylden Formler Q = A+ pB+p?C, hvor p betegner Procentindholdet af det opløste Stof, p = 100M:(M— 18nx). Anvendelsen af p som Årgument i Stedet for » kan kun skyldes rent ydre Nemhedshensyn, og Mendelejeff vilde, som det synes, hvis han lejlighedsvis havde fortsat Rækken med en eller flere Addender +pD + pE i Stedet for at spore Hydrat- indflydelser, hvor hans «parabolske» 3-leddede Form ikke slaar til, have kunnet bemærke den samme Tendens til geometrisk Rækkedannelse B:C= C:D—= D: E..., som mødte mig ved 2 g 1 Forsøget påa at udvikle efter Potenser af 7 > 08 som, naar man endelig vil regne med Procenter, vilde gjøre en hyperbolsk 1 — i É Bom zR væsentlig fordelagtigere end den parabolske. 1 + 8p lagttagelsestheoretiske Reguinger. 79 For de 18 Stoffer, for hvilke der foreligger mere end en enkelt lagttagelse, bestemte jeg i Henhold til Formlen —— —r- sn Konstanterne »r og s, saaledes at de nøjagtig tilfredsstillede to udvalgte lagttagelser, og sammenlignede de saaledes vundne Formler for Varmefylden med alle lagttagelserne. Resultatet var særdeles tilfredsstillende, idet kun en eneste af de 85 lagt- tagelset kom i aaben Strid med Formelen. Samme Formel fandtes derefter at tilfredsstille ogsaa Vægtfyldeiagttagelserne. Her røbede der sig dog to Afvigelser. Endnu en eller maaske to Afvigelser viste sig senere under Regningen store nok til i alt Fald at antyde enten grove Fejl eller reelle Afvigelser fra den forudsatte Formel. Alle disse Afvigelser vare dog såa smaa, at det let lod sig forklare, at lagttageren har overset dem, i det Mindste røbes ingen af dem ved nogen mærkelig Uregelmæssig- hed i de af Iagttageren beregnede Differenser, som vi her have betegnet med Æ,, og Iagttageren har derfor, hvis han ikke har anvendt nogen strengere Regneprøve, været afskaaret fra at opdage dem og kontrollere Spørgsmaalene, som de rejse, ved gentagne eller yderligere tilføjede Iagttagelser. De 4 sikkreste af disse Afvigelser samle sig om at opstille et ret vigtigt Problem. De angaa nemlig kun to Opløsninger, for hvilke altsaa baade Varmefylden og Vægtfylden vise abnorme Forhold, nemlig Stof Nr. 6, Natriumhydrat for » = 7'å og især Stof Nr. 11, Chlorammonium ligeledes for » = 75. Den sam- tidige Optræden af Afvigelser baade i Varmefylde og Vægtfylde kunde maaske søges forklaret ved en Blandingsfejl paa Tallet, n, for denne Forklaring taler foreløbig, at Overførelsen af en Fejl fra nm til g og Q i disse Tilfælde vilde have havt stærk Indflydelse, fordi Opløsningerne have været meget koncentrerede og Differentialkvotienterne for g og Q med Hensyn til » derfor særlig store. En anden Forklaring er, at disse Iagttagelser, netop fordi de angåa de mest koncentrerede Opløsninger, betegne en såa- 80 T. N. Thiele. dan Yderlighed, overfor hvilken Formlen maaske ikke tør be- tragtes som en tilstrækkelig god Tilnærmelse. For nærværende Udjevning er det utvivlsomt, at alle disse 4 Iagttagelser maa forbigaas; vi skulle senere (Side 87) se, om Udjevningen kan bidrage noget til at afgøre Valget mellem de to Forklaringsmaader. Den femte. ikke meget store Afvigelse angaar Stof Nr. 2, Væestfylde for » =— 20. Da det er tvivlsomt, om den bør for- modes at bero paa en Skrivfejl eller lignende og derfor at skulle medføre lagttagelsens Forbigaaelse, eller om den snarere er at anse for en usædvanlig stor, tilfældig lagttagelsesfejl, har jeg indskrænket mig til at svække dens Indflydelse paa Resultatet ved en vilkaarlig Nedsættelse af denne lagttagelses «Vægt» til 1. Udjevningens anden Opgave er lagttagelsernes Transformation til en mere bekvem og sammentrængt Form. Valget af Transformationerne maa bestemmes efter Egenskaberne ved den Formel, hvorefter Ud- jevningen foretages, her altsaa for begge lIagttagelsesrækker Formlen: ARENNR,, ! q == , (1) n—a der har to Konstanter (Elementer) at bestemme, og som ikke er af lineær Form med Hensyn til disse Elementer eller efter disses Elimination vilde give lineære theoretiske Betingelses- ligninger mellem de enkelte Iagttagelser. Paa Grund af denne Omstændighed faar Transformationen en dobbelt Opgave, nemlig først at tilvejebringe den lineære Form, dernæst den at er- statte hele lagttagelsesrækken for hvert Stofs g og Q med to (det mindst mulige Antal) indbyrdes uafhængige transformerede Iagttagelser (frie Funktioner af de oprindelige lagttagelser), med Angivelse baade af Middelværdi og af Middelfejl for hver af disse, hvilket i Grunden er, hvad man forstaar ved Ordet Ud- jevning. lagttagelsestheoretiske Regninger. S1 Transformationen til lineær Form kræver ikke her som i Almindelighed en Rækkeudvikling ved Differentialkvotienter, beregnede ved Hjælp af foreløbige Værdier for Elementerne. Formlen (1) er som ovenfor vist identisk med 1 1 r— sn 4 7 hvorefter den lineære Form med Hensyn til Elementerne r og s tilvejebringes ved at betragte ikke g selv, men Funktionen rig an honer= 1—g som iagttagen. Denne Del af Transformationen kræver altsaa foruden denne simple Beregning kun en tilsvarende Bestemmelse angaaende disse transformerede lagttagelsers Nøjagtighed. Da vi have forudsat, at alle lagttagelserne g vare lige nøjagtige, med et og samme endnu ubekendte Tal 2, til Middelfejls Kva- drat, og da efter Transformationsformlen do 1 dg E (1—4)” : ville Middelfejlskvadraterne 4,(0) påa de transformerede lagt- tagelser fremgaa ved 4.,'s Multiplikation med (2), altsaa 2.2(0);— (1—9)—22.- De transformerede lagttagelser o måa antages at være ind- byrdes uafhængige, forsaavidt det samme kan antages; om de oprindelige Iagttagelser. At Fejllovene ved Transformationen kunne faa Skævheder og Abnormiteter, som ikke fandtes i de oprindelige Iagttagelser, har her såa meget mindre at sige, som ogsaa selve g'erne repræsentere en forud stedfunden Transfor- mation af det egentlig iagttagne (Thermometeraflæsninger, Blan- dingsbestemmelser m. m.); og da lagttagelsesfejlene i det hele ere smaa, kunne saadanne Abnormiteter, hvis de findes, sikkert ikke have væsentlig Betydning. Tabellerne i Bilag I meddele Professor Thomsens lagt- tagelser efter denne Transformation. Til det fælles Argument, n, svarer en Afdeling for Varmefylden og en anden for Vægt- T. N. Thiele. æ (9) fylden med 5 Kolonner i hver, de første af disse give for = og for Vægtfylden ; tu (med Fortegnskifte for at undgaa talrige — Tegn), den følgende Kolonne i hver Tabel giver den i min Regning forudsatte Nøjagtighedsbestem- melse ved Varmefylden 1 "Aa (0) Log FYRER Log | IL ) 4 oe (19) henholdsvis = — 4 Log (9—1). Til Beregning af v skal ikke de iagttagne Værdier for g anvendes, men strengt taget de af Udjevningen fremgaaende ; påa Grund af den stærke Afrunding, som allerede paabydes af Tvivlen om 4's Konstans, har det været aldeles tilstrækkeligt hertil at bruge de allerførst forsøgs- vis beregnede Formler. Angaaende de tre sidste Kolonner se næste Afsnit. Idet vi nu skulle foretage den anden Del af lagttagelsernes Transformation, Udjevningstransformationen, er Opgaven den, for hvert Stofs Varmefylde og Vægtfylde at bestemme to (d. e. Elementernes Antal) lineære Funktioner af de transformerede Iagttagelser eller, om man vil, Funktioner af Elementerne » og s, der kunne betragtes, som om de vare indbyrdes uafhængig iagttagne og bestemte med en Fejllov, given ved Middeltal og Middelfejl for hver. Af disse to «frie» Funktioner kan den ene vælges som en hvilkensomhelst lineær Funktion af r og s, der- ved bestemmes i det væsentlige den ånden. Og Regnereglen herfor er, naar alle Valg falder påa et af Elementerne selv, ganske svarende til «de mindste Kvadraters Methodes» velbe- kendte Regel. Valget skal bestemmes af Hensyn til at fåa saa umiddelbar en Bestemmelse som muligt for saadanne Tal, som have særlig theoretisk Betydning eller have været Maal for lagt- tagerens Arbejde. Begge Dele gælder nu her om Elementet s. Som theoretisk Formaal optræder her Grænseværdien ved meget svage Opløsninger af Differensen X, K, = q(M—18n) — 18n, . 18 som, naar » =— 0, bliver FK, = M— <=, og som altsaa da kun lagttagelsestheoretiske Regninger. 83 afhænger af s, ikke af ». Det er derhos aabenbart, at Forhol- dene ved de stærkt fortyndede Opløsninger, som i det væsent- lige ålene afhænge af s, har domineret i lagttagerens Plan. Idet vi da vælge s til vor ene frie Funktion, kunne vi give den anden Form af en til et bestemt Argument NY svarende Varme- a i 1 É fylde gx (Vægtfylde) eller bedre ux —= DE — r+-8N. EET Grundligningerne efter «mindste Kvadraters Methode» ere nu [vo] = [v]r + [vn]s [vno] =— [vn]r — [vr] s, hvor [| betegner Summen af den indesluttede Funktion for alle iagttagne Værdier af nm. For at bestemme s og den deraf frie Funktion wy, skål man behandle disse Ligninger ganske som til sædvanlig normal Opløsning først med Hensyn til s og der- påa 7. Idet der nemlig først beregnes [vn] [v] hvorefter A' altsaa bliver Argumentet til «Vægtenes» Tyngde- N' — e) punkt, giver den første af disse Ligninger [vo] r + Ns = uy == — [e] med Middelfejlskvadratet åg (ux) — lig DI og multipliceres derpaa denne første Ligning overalt med AM, og subtraheres det udkommende fra 2Zden Ligning, opnaas Eli- mination af 7, og der haves til Bestemmelse af den valgte frie Funktion, s, [von] — [vo] N — ([vn?] — [vn] N)s eller [vo([n—N)] = [v(n— N]]s, thi efter Ligningen for N er [vin —N]?] = [vn?] — 2N |vn] + N?[v] = [vn?”] — [on] N, saaledes bliver Værdien for s — [von —N)] OR fø NV P] 84 T.N:sHhiele: og Middelfejlskvadratet g 2 Aal(s)r == [vin REN | ig At herved netop &y og s blive indbyrdes frie Funktioner af lagttagelserne, ses let; thi Definitionen paa alle lineære Funk- tioner, som ere frie af hinanden, er, at, naar de udvikles til Form af lineære Funktioner s = [g:0;] | UNE [710] | af de enkelte Iagttagelser 0;, Summen [c:% 4, (0;)] forsvinder. eee HbA ig Men lagttagelsen 0; har i uy og s henholdsvis Koefficienterne beses Vi tank; Hs M0 vi (28 —N) i 6 rodet MA og HeOJKE har, og nu er jo dg Vi vil: —N) AE Å8 FE es [oe] [vi(n—N)?] ' DE. [v] [v(n— we ] [er —MÉ fordi [v(n—N)] = [vn] — [v]N —< 0. Efter disse Formler beregnedes for hvert af de 18 Stoffers Varmefylde og Vægtfylde Værdierne og Middelfejlene for disse frie Funktioner. Kun indførtes til Regningens Lettelse nogle Modifikationer, navnlig regnedes der med Differenser mod den foreløbige Beregnings Resultater, saa at båade lagttagelserne erstattedes med deres Afvigelser fra de foreløbige Formler og Elementerne med de Rettelser, ”som skulle føjes til Konstanterne i hine Formler. Varmefyldens Udjevninger regnedes af unge Studerende, hvert Siof en 2 til 4 Gange efter disses simpleste Formler, og kontrolleredes ved indbyrdes Sammenligning. Vægt- fylden besørgedes af et Par øvede Regnere ved Enkeltregninger efter udvidede Formler med de i slige Tilfælde brugelige Kon- trolligninger. Resultaterne ere: (se Bilag IN). Her er altsaa i en saa sammentrængt og for senere Undersøgelser såa bekvem Form som muligt gengivet hele Indholdet af Professor Thomsens lagttagelser, saa at det ganske skal kunne træde lagttagelsestheoretiske Regninger. 85 i Stedet for disse indenfor de Grænser, for hvilke vor Formel mn ran ikke viser kendelig Afvigelse. nn Om Bestemmelserne af de konstante Faktorer 2, i Form- lerne for Middelfejlenes IKvadrater se næste Afsnit. Med disse frie Funktioner kan man navnlig her udføre enhver Beregning af den til et specielt m svarende Varmefylde og Vægtfylde, og dette, hvad enten n er iblandt dem, for hvilke dette umiddelbart er iagttaget, eller ikke. Thi i begge Tilfælde repræsenterer den af de frie Funktioner beregnede udjevnede Værdi Bee ere =— ("4 $N)-+ sin —N) — vy — 8.(n—N), alt hvad der efter samtlige lagttagelser kan vides om For- holdet for det specielle n; og Middelfejlskvadratet paa den ud- jevnede Værdi Ås (Un) == Ål 5 (54 5 (8) (2 IN)? vil altid være mindre end det tilsvarende 24, (02) ig det direkte iagttagne og angive, hvor højt Udjevningen har kunnet drive Nøjagtigheden. Udjevningstransformationen til de frie Funktioner er kort sagt bestemt til helt at træde i Stedet for Originaliagttagelserne, baade fordi de have en kortere og lettere anvendelig Form end disse og tillige fordi de ere nøjagtigere. Men for at denne deres Bestemmelse skal realiseres, maa det naturligvis først være godtgjort, at de Formler og Forudsætninger, hvorpaa Transformationen er grundet, holde Stik i det enkelte Tilfælde. Dette bliver Genstanden for lagttagelseslærens tredje Opgave Fejlkritiken. Fejlkritikens Grundlag er en paa den forudsatte Formel og de nu fundne frie Funktioner bygget Efterregning af alle de enkelte Iagttagelser og en Beregning af Middelfejlenes Kvadrater efter Udjevningen. 86 T.-N. Thiele: Resultaterne af disse Regninger repræsenteres i vort Til- fælde af de tre sidste Kolonner i Bilag I. Baade for Varme- fylden og for Vægtfylden findes her under Overskriften o—u Differensen imellem de iagttagne og beregnede Værdier af — og re) saaledes at de udjevnede Værdier & af … ville findes ved at subtrahere Tabellens tredie Kolonne (o0— uw) frafdensførstereor- — Det kunde maaske være ønsket, at Tabellen skulde indeholde en direkte Sammenligning mellem de iagttagne og beregnede Værdier for selve Varmefylden og Vægt- fylden. En saadan er ogsaa bleven beregnet og giver unægtelig, påa Grund af den større Ensartethed i de iagttagne gers Middel- fejl, et mere anskueligt Billede af Restfejlenes Størrelse; men dels vilde heller ikke dette egne sig umiddelbart til en ganske retfærdig Bedømmelse af Fejlene, dels giver den fjerde Kolonne i disse Tabeller i Virkeligheden Tal, som uden væsentlig Unøj- agtighed kunne opfattes som Kvadraterne paa Afvigelserne mel- lem de iagttagne og beregnede Værdier af g, dels endelig vise de her meddelte Tal o—u ikke blot direkte Afvigelserne i 7, men efter Multiplikation med Tallene = ogsaa, hvorledes Blandingsforholdet » maatte forudsættes at have været, dersom man ensidigt vilde kaste hele Skylden for Afvigelserne over påa Unøjagtigheden af dette Argument. Naar der saaledes for første lagttagelse af Natriumhydratets Varmefylde i tredje Kolonne findes Tallet 0o—u =— —+0'336, saa viser dette for det første i Forbindelse med Tallet i første Kolonne > — 6'536, at Udjevningen kræver Varmefylden be- stemt ved ' ; É DDRS dernæst findes ved at uddrage Kvadratroden af Tallet 00007647 i fjerde Kolonne med Fortegnet fra tredje, at Afvigelsen mellem den iagttagne og (—) den beregnede Varmefylde er Ge 70000087) lagttagelsestheoretiske Regninger. 87 medens denne Afvigelse, da den originale Værdi i Professor Thomsens Thermochemische Untersuchungen er 9, = 0'847, burde have været =— —+- 00083. Da endelig FÉ her er funden ==3"73''0g'3:73-.. 01336 — 1-255, viser det sig, at Antagelsen af, at nm ikke havde været 75 men T'"5 + 125355 = 8755, vilde kunne forklare denne Afvigelse (en af de omtalte særlig store). Hvad nu først disse allerede i det indledende Afsnit om- talte særlig store Afvigelser angaar, såa viser Sammenligningen med den påa deres Udeladelse byggede Udjevning af de øvrige lagttagelser, at Uoverensstemmelsen ikke skyldes Mangler ved den foreløbige Regning, men vedblivende bestaar. Afvigelserne ig og Q: Varmefylde Vægtfylde Natriumhydrat… ..…. :. + 0:008 — 00042 Chlorammonium ..... — 0024 — 00120 ere saa betydelige, at hver enkelt af disse Iagttagelser ved at være bleven medtagen i Udjævningen vilde have nedsat Dommen om Iagttagelsesrækkens Godhed i væsentlig Grad. De bestemte Værdier for Afvigelserne, som nu følge af Udjevningen, kunne til en vis Grad støtte Formodningen om, åt Åarsagen turde søges i Fejl i Blandingsforholdene nx, vi have jo set, at Natrium- hydratets Varmefylde vilde have svaret til » = 3755 i Stedet for n—7'5, for Chlorammoniets Vedkommende ere de tilsvarende Tal 8773 og 8989, og man fristes unægtelig til at søge en fælles Grund til disse indbyrdes hinanden saa lignende Tal. Men da Natriumhydratets Vægtfylde vilde kræve en modsat For- andring af mn — 7'5 til 7/33, maatte Forklaringen dog blive meget broget, og da den ikke har fundet Støtte hos lagttageren, anser jeg det for rigtigt at opgive den. Om de øvrige Afvigelsers Betydning i det enkelte som i det store tør man som ovenfor berørt ikke dømme umiddelbart efter Differensernes Størrelse, og det selv ikke, om Differensens iagttagne Minuend havde havt samme Middelfejl og Vægt overalt - i Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1392 88 T. N. Thiele. i Tabellen, saaledes som vi med enkelte Undtagelser have forud- sat om g og Q. Thi ogsaa Nøjagtigheden af Differensens andet Led, den udjevnede Subtrahend, spiller en væsentlig Rolle der- ved... Hæve Udjevningens Resultater sig noget Steds omtrent til Højde med det theoretisk sande, saa at dette saa godt som ubetinget har dikteret Subtrahendens Værdi, uden at den iagt- tagne Værdi har kunnet paavirke Udjevningen, da kan Diffe- rensens Størrelse ikke være kendelig mindre end dens Betyd- ning for Fejlkritiken, men har omvendt hverken Theori eller andre lagttagelser kunnet erstatte en lagttagelse, da maa Ud- jevningen have bøjet sig helt hen imod en saadan lagttagelse, og selv en lille Differens kan da have en stor Betydning for Fejlkritiken. Jeg har i min alm. lagttagelseslære vist, hvorledes Maalestokken for dette Forhold kan afledes af de enkelte Iagt- tagelsers Middelfejls Kvadrater 4,(0), som de vare før Udjev- ningen, og 4, (4), som de ere blevne for det tilsvarende udjev- nede Tal, og navnlig har jeg der angivet, at [fy År (u) Ås (0) angiver den Maalestok, hvormed den enkelte lagttagelses med Vægten multiplicerede Fejlkvadrat bør vurderes. Som man ser, blive disse Maalestokke næsten —=— 1, naar Udjevningen kan give et Resultat, der er mange Gange mindre usikkert end den umiddelbare lagttagelses; og omvendt bliver Maalestokken næ- sten lig med 0 overfor Iagttagelser af den modsat yderlige Art, hvor Udjevningen slet ikke har kunnet forbedre eller kontrollere lagttagelsen. Vort Bilag I viser nu i sine femte Kolonner disse Maalestokke for hver enkelt Iagttagelse, og selv et flygtigt Blik vil vise, at denne lagttagelsesrække udmærker sig ved at rumme næsten alle Trin paa Skalaen lige fra 0-00 til 0-99. Medens nogle af lagttagelserne helt havde kunnet undværes (især blandt n — 200 og 100), er der andre, hvis Angivelser næsten. slet ikke ere blevne forbedrede ved Udjevningen (næsten alle de stærkest koncentrerede Opløsninger). For hver naturlig Afdeling lagttagelsestheoretiske Regninger. 89 af n lagttagelser, som selvstændig have bestemt m frie Funk- tioner, vil overhovedet Summen af Maalestokkene være mn» — m — det Antal Betingelser, som Afdelingen har været underkastet, og for enhver naturlig eller vilkaarlig Afdeling bør Summen af Afvigelseskvadralerne (0 —u)”v divideret med Summen af Maale- stokkene give en Bestemmelse af Middelfejlskvadratet 2, paa en saadan lagttagelse, hvis Vægt er sat som Enhed. Her er nu for alle Varmefyldebestemmelserne under et Sum af Maalestokkene MA Sum af Afvigelseskvadr. ved ag Z(o—u)?v — 0/00015087 Sum af Afvigelseskvadr. ved g selv : 2 (79— gu)” v' = 0-00016171, følgelig er i Henhold til Afvigelserne paa E- Middelfejlkvadratet påa den enkelte Iagttagelse af g —= 2, =— 000000343 eller i Henhold til Afvigelserne paa g selv 2, = 0-00000368, d. e. en Ubetydelighed større formedelst Fejl fra den ikke absolut exakte Transformation til lineær Form. Middelfejlen selv er altsaa her — "00185 (£- 00192). Hvis man tør betragte de ovenfor omtalte Sammenligninger af lagttagelserne over rent Vand og Gentagelserne af Bestemmelser med samme mn som repræsenterende lagttagelser af iøvrigt samme Art, men kun frie for Blandingsfejl, saa skulde efter disse Middelfejlene have været 000128, 2, = 0:00000164. Derefter maatte man da slutte, at Blandingsfejlene have givet 2, en Tilvæxt af omtrent 0000002, svarende til en gennemsnitlig Middelfejl af —— "0014, hidrørende fra Blandingsfejl, eller omtrent lige saa meget som det, der skyldes den egentlige Varmefyldeoperation. For Vægtfylden er Sum af Maalestokkene 4 Sum af Afvigelseskvadr. ved Si :Z(o—u)v —= 0-000004782, Sum af Afvigelseskvadr. ved Q selv: 2(Q,— Qy)?v' = 0:000004974. xx i 90 T. N. Thiele. Derefter bliver Middelfejlskvadratet paa den enkelte Vægtfylde- bestemmelse, ved Afledelse af : GE? 2» = 0:000000109, ved Q selv 22 = 0:000000113, altsaa Middelfejlen selv = —- -000330 (<- -000333). Disse almindelige Resultater harmonere meget godt med, at Ilagttageren har skønnet at burde meddele Varmefyldeiagt- tagelserne med 3, Vægtfyldeiagttagelserne med 4 Decimaler; Afrundingsfejlene kommer derved ikke til at skade hans Re- sultater synderligt. Da vi have udjevnet alle Stofferne efter samme Formel, er det med Hensyn til, om denne tør opfattes som en naturlig Tilnærmelse til den sande Lov, ret vigtigt at opgøre Middel- fejlene, saaledes som de fremkomme enkeltvis for Stofferne. For Varmefylden er nu Middelfejlen større end det normale ved 7 blandt de 18 Stoffer, nemlig for Numrene 18, 10, 5, 3, 12, 4 og især 13 (salpetersur Kali); dog i intet Tilfælde dobbelt saa stor. For Vægtfylden overskride 6 af de 18 Stoffer det normale, nemlig Nr. 18, 10, 9, 2 17 og især 14 (salpetersur Ammoniak), det sidste Stof har mere end dobbelt saa stor Middelfejl som normalt. Fordelingen frembyder altsaa intet- somhelst usædvanligt. Og ville vi, for at faa lidt større Tal at operere med i «Maalestokkenes» Summer, samle mere eller mindre ensartede Stoffer i større Grupper, da finde vi følgende to Tabeller, hvis første Kolonne betegner den karakteriserende Atomgruppe, anden Maalestokkens Sum, tredje Varmefyldens og fjerde Vægtfyldens specielle Middelfejl. El 13 550021 +-:00028 Na 14 15 30 TAG i 22 PT Am 8 14 47 Ma 2 21 34 lagttagelsestheoretiske Regninger. 9] GE 6 2250007 + "00018 Gi '3 20 31 NOS 10 24 38 SO, 9 13 16 CO; | 18 16 Vinsyre 3 22 18 Eddikesyre 2 12 27 heller ikke heri røber sig noget abnormt. De enkelte Stoffer stemme vel ikke lige godt med Formlen, men Forskellen synes at være rent tilfældig. Grundlaget for en anden prøvet Fordelingsmaade af lagt- tagelsernes Afvigelser fra Udjevningen er denne, at hvis den benyttede Formel kun er en Interpolationsformel, der i sin Form maaske afviger betydeligt fra den ideelle Lov, vil de Af- vigelser, som have denne Aarsag, kunne ventes at optræde langt stærkere for Årgumentet n's extreme Værdier end midt i Rækken. Det gaar dog ikke vel an at dele ligefrem efter disse Argumenter, thi paa Grund af Stoffernes ulige Opløselighed i Vand betegner det samme n» snart meget koncentrerede, snart stærkt fortyndede Opløsninger. Med Argumentet n varierer iøvrigt ogsaa de Forhold ved lagttagelserne, som kunde have Indflydelse paa lagttagelsernes Nøjagtighed, og dette nogenlunde paa samme Maade for de forskjellige Stoffer. Som ovenfor sagt er det endnu kun at betragte som et Forsøg, naar vi have antaget Middelfejlen for konstant for alle enkelte lagttagelser af Varmefylden og ligeledes for Vægtfylden. Ved at inddele Afvigelserne efter mn eller paa lignende Maade, maa vi nu faa at se, om denne forsøgsvise Antagelse stemmer eller ikke. Idet hver Afdeling kan give os en Bestemmelse af Middelfejlskvadraterne 2,, maa det vise sig, om disse variere som Funktioner af mn, eller om de vise den Uforanderlighed, som er en af Forudsætningerne for hele vor Udjevning. 99 T.N, Thiele: Da nu «Maalestokkene» i Bilag I i det væsentlige følge Forndringerne i n og alle ere meget nær ved 0 for koncen- trerede Opløsninger, medens de i Reglen nærme sig til 1 ved de mest fortyndede, har jeg valgt disse «Maalestokke» selv til Inddelingsgrund, og opstillet 4 Grupper, af hvilke den første påa 18 Varmefylder (og Vægtfylder) indbefatter de Tilfælde, hvor Udjevningen kun i ringe Grad har kunnet forandre de iagttagne Tal, og hvor altsaa selve Afvigelserne ligesom Maalestokkene ere meget smaa — at sige, hvis da ikke Udjevningsformlen har afveget grovt; den anden Afdeling, paa 21 Tilfælde, angaar endnu temmelig koncentrerede Opløsninger, paa hvilke Udjevningen dog har virket med kendelig Styrke; den tredje (20 Tilfælde) repræsenterer fortyndede Opløsninger, hvor Udjevningen vel er stærk men dog ikke endnu eneraadende som i den fjerde Af- deling (21 Tilfælde) med de mest fortyndede Opløsninger, hvor Afvigelserne kunne betragtes næsten ligefrem som lIagttagel- sernes sande Fejl, upaavirkede og upaavirkelige af denne og enhver Udjevnings Mangler i lidt mindre Grad, end om de havde været experimentelle Bestemmelser af selve det rene Vands Vægtfylde og Varmefylde. Resultaterne ere ce Varmefyldens Vægtfyldens ruppe b i Sum af Maalestokke 4, Sum af Maalestokke — 24, i 09 "00000414 05 "00000016 II 10'6 00000477 9-9 "00000009 III 146 00000260 11591 "00000010 IV 11359 "00000360 186 "00000013 At de i sig selv ret usikre Tal fra første Gruppe stemme saa godt med de øvrige og med de ovenstaaende 4, for hele Rækkerne, er Bevis for, at den valgte Udjevningsformel ikke har trykket lagttagelserne; dog maa det ikke glemmes, at de ofte omtalte forbigaaede lagttagelser for Natriumhydråt og Chlor- ammonium, hvis deres Rigtighed skulde bekræftes ved andre Iagttagelser, vilde komme ind i denne Gruppe og deri bevirke lagttagelsestheoretiske Regninger. 93 en mangefold Forøgelse af Værdierne for 2,, idet de da tillige ville kræve Anvendelsen af em mere kompliceret Udjevnings- formel. Overensstemmelsen mellem Tallene fra Grupperne II, Il og især Gruppe IV's Overensstemmelse med de samlede Resul- tater pg. 89 og 90 kunde ikke ventes bedre, og beviser, at lagt- tageren virkelig i tilstrækkelig Grad har realiseret sin Plan om, at alle Enkeltiagttagelserne skulde være lige nøjagtige. Til vor Udjevnings Forudsætninger hører endnu Antagelsen om, at de enkelte lagttagelser ere indbyrdes uafhængige. Prø- velsen desangaaende maa væsentlig bygges paa en Betragtning af Fortegnene i Fejltabellerne i Bilag I. Og medens der iøvrigt er omtrent såa mange af de ønskelige Fortegnsskifter, som man tør vente, viser der sig dog her, i Modsætning til vor Forud- sætning, nogle ret tydelige Tegn paa systematisk Gang i Fejlene. Paafaldende hyppigt vil man, navnlig ved de Stoffer, hvor der er 5 eller 6 Iagttagelser, se, at Afvigelsen har samme Fortegn i de to eller tre lagttagelser med de højeste ». Dette Forhold kan neppe skyldes Mangler ved Udjevningens andre Forudsæt- ninger. Enhver Udjevningsformel, der for n == % lader g og Q nærme sig til 1, maa vise det samme Resultat. Det maa an- tages, at der har existeret nogle Baand, som have knyttet sær- lig saadanne Iagttagelser sammen, man kan f. Ex. tænke sig det som rent betragtede Vand taget fra samme Beholdning; da disse Iagttagelser angaaende de stærkt fortyndede Opløsninger i det hele kun have liden Indflydelse paa Udjevningen, tør det haabes, at denne Afhængighed mellem lagttagelserne ikke gør stor Fortræd. Et lignende Tegn er, at der viser sig en umiskendelig Lighed mellem Fejltabellerne for Varmefylde og Vægtfylde. Ogsaa dette viser Tilstedeværelsen af systematiske Fejl. Men i denne Henseende er Sammenhængen klarere. Disse Afhængig- heder forhindre saaledes ikke, at hver af Rækkerne, Varme- fylden for sig og Vægtfylden for sig, kunne betragtes som be- 94 TIN Thiele, staaende af indbyrdes uafhængige Iagttagelser, og vore Udjev- ninger kunne af denne Grund anses for paalidelige nok som Grundlag for alle saadanne Beregninger, hvori der indgaar enten Stoffernes Varmefylde eller deres Vægtfylde; kun ikke, hvor baade Varmefylden og Vægtfylden samtidig faa Indflydelse paa Resultaterne (og selv i disse Tilfælde er det nærmest kun Nøj- agtighedsbestemmelserne, som maa frygtes at blive upaalidelige). Derhos kan det næppe være tvivlsomt, at Baandene mellem de to lagttagelsesrækker ere Bestemmelserne af Blandingsforhol- dene n», hvis mulige Fejl vi i vor Behandling have kastet over baade paa Bestemmelserne af g og af Q. Have Blandingsfor- holdene havt saa betydelige Fejl, som ovenfor er fundet antydet, er det ikke underligt, at de to Rækkers Afvigelser ligne hin- anden. Under denne Forudsætning er det heller ikke svært at angive en brugbar Udvej. Thi vel er en streng korrekt Udjev- ning, hvori samtidig baade » og g og Q ansaas for behæftede med lagttagelsesfejl, forbunden med saa stort et Arbejde, at selv det foreliggende Emnes store Betydning næppe kunde be- rettige til dets Anvendelse, men en bekvem Udvej kan findes, naar blot en af disse tre Slags Omstændigheder ved lagttagel- serne gennemgaaende kan anses for at være de andre overlegen i Nøjagtighed. Og som det nu synes at vise sig, gælder dette vel ikke, som jeg har forudsat for Sammensætningsforholdene n, men derimod vistnok for Vægtfyldebestemmelsen Q. For saa vidt som det, hvad dog det ovenfor sagte om den forkastede lagttagelse af den mest koncentrerede Natriumhydratopløsning gør tvivlsomt, bestemt tør forudsættes, at altid den samme Blanding har tjent baade til Varmefyldens og Vægtfyldens lagt- tagelse, saa vilde jeg, hvis Regningen skulde gøres om, have søgt at undgaa denne Afhængighed ved at behandle Tallene Q for Vægtfylden som fælles Argument baade for » og for g. En saadan Beregning for n vilde være bleven identisk med den foreliggende; men for Varmefyldens Vedkommende kunde der være Grund til at haabe, at en saadan Regning vilde have ført lagttagelsestheoretiske Regninger. 95 til bedre og væsentlig nøjagtigere Resultater end de her med- delte, ligesom man ogsaa efter saadan Udjevning med større Tryghed vilde have kunnet kombinere de sammenhørende Værdier af g og n, end nu af g og Q. Jeg har dog ikke udført denne Omregning; thi et Overslag over, hvad Ud- bytte der i det specielle Tilfælde kunde ventes deraf, har vist mig, at der er visse Uregelmæssigheder tilstede, hvorefter der kun tør ventes en temmelig ringe Forbedring. Værdierne for de frie Funktioners og Formelkonstanternes Middelværdier, ville næsten slet ikke paavirkes reelt, kun Middelfejlene ville blive noget nedsatte for Varmefyldebestemmelserne. Men selv om vi nu ansætte Fejlene lidt for store, kan dette ikke retfær- diggøre en betydelig Forøgelse af vort Arbejde; især fordi alle Middelfejlsbestemmelser overhovedet ere udsatte for at findes mindre ved en Udjevning, end de vise sig virkelig at være, naar andre lagttagelser tages i Betragtning. Med den her angivne Begrænsning mener jeg iøvrigt at kunne betragte disse Udjevninger som definitive, baade med Hensyn til, at Udjevningsformlen har vist sig utvungent brug- bar, og til, at Antagelsen angaaende ens Nøjagtighed har vist sig holdbar. Da begge de iagttagne Forhold variere med Temperaturen, og denne ikke har været helt konstant under alle lagttagelserne, burde der være taget Hensyn hertil under Regningerne; helst saaledes, at vore Formelkonstanter vare blevne udtrykte som Funktioner af Temperaturen, eller ogsaa saaledes, at hver en- kelt lagttagelse ved en beregnet Korrektion var bleven henført til en bestemt fast Temperatur (18? C. er nær ved Gjennem- snittet). Ingen af Delene har her været mulig; men Temperatur- variationerne under Prof. Thomsens lagttagelser have overalt været saa smaa, at man ret vel kan se bort fra denne Mangel og henføre lagttagelserne og vore Resultater direkte til Appa- ratets Middeltemperatur for hvert Stof. 96 T. N. Thiele. Først naar man ved at kombinere disse Resultater med lagttagelser, anstillede ved væsentlig forskjellig Temperatur har faaet Formelkonstanternes Temperaturforandringer bestemt, vil det være paa Tiden at revidere vore Beregninger i denne Henseende. Udjevningens fjerde Opgave. Den Form af «frie Funktioner», under hvilken den egent- lige Udjevnings Transformationer afleverer sine Resultater, har sin store Berettigelse og Vigtighed derved, at disse frie Funk- tioner have (eller i al Fald bør have) Egenskaber af uafhængige Iagttagelser i samme Grad som de originale lagttagelser; der- med forbinde de frie Funktioner den Dyd at være et mere sammentrængt, klart og nøjagtigt Udtryk for hele lagttagelses- rækkens Indhold. Men netop derved kommer Udjevningens frie Funktioner til at indeholde færre umiddelbare Angivelser end de originale Iagttagelser. Og den Valgfrihed, man har overfor de frie Funktioner, tillader vel, at man henlægger det allervig- tigste af lagttagelsernes Formaal (her s og $) til en af de frie Funktioner, men derved bindes saa Valget af de øvrige ved de originale lagttagelsers tilfældige Fordeling saaledes, at de øvrige frie Funktioner i Almindelighed slet ikke have nogen umiddelbar Interesse. Det bliver derfor atter en Opgave for Udjevningsregningen at meddele detaillerede tabellariske Oversigter over saadanne Konstanter og Funktioner, som kan antages at have større Interesse. Som alle empirisk bestemte Tal bør disse fremtræde med Angivelse af den tilsvarende Nøjagtighed. Men denne Nøjag- tighedsbestemmelse behøver ikke altid at optræde i Form af skarpt angivne Middelfejl. Ved saadanne Tal, som ikke tænkes anvendte til yderligere Beregning af Middelfejl, kan man ofte nøjes med den Antydning af Usikkerhedens Størrelse, som kan lægges i Afrundingens Grad. Enhver Afrunding indeholder lagttagelsestheoretiske Regninger. 97 nemlig en Dom om Nøjaågtigheden, idet de bortkastede Deci- maler dømmes at være uvæsentlige, medens de bevarede er- klæres for væsentlige eller dog for ikke uvæsentlige. Afrun- dingen bidrager selv til at forøge Fejlen i Angivelsen; endog med den strængeste Overholdelse af Reglen om Afrunding tii nærmeste hele Ciffer bliver Afrundingens egen Middelfejl dog altid V > == 029: af dette. Idet det sidste Ciffer, der beholdes, bliver lidt usikkert ved Afrundingen, bør dets egen Usikkerhed have været noget større, for at Afrundingen ikke skulde gøre væsentlig Skade; og det er derfor en naturlig Hovedregel, at man ikke ved. Afrundingen tør bortkaste alle de Ciffre, som der er mere eller mindre Tvivl om, men at mindst ét usikkert Ciffer skal beholdes for åt dække de øvrige; det sidste bevarede Ciffer i et empirisk bestemt Tål, maa derfor forudsættes at være mere eller mindre usikkert, dets Middelfejl at ligge mellem I og 3 af dets Enhed. Er Afrundingen foretagen med Omhu, kan man altsaa af selve Ciffertallet hente en Bestemmelse af, hvor stor Middelfejlen vel kan være. Rigtignok er Spillerummet i Middelfejlen lovlig stort — lagttagelser, hvis Vægte forholder sig som 1 til henved 100 komme jo i samme Klasse — men selv dette kan dog ofte være tilstrækkeligt. Var Talsystemets Grundtal 10 ikke saa stort og upraktisk valgt, vilde man næsten altid kunne nøjes med Middelfejlenes Angivelser gennem Afrundingens Grad. Men ogsaa nu kan man opnaa en ret god Nøjagtighedsangivelse, nemlig ved at vedtage en Skrivemaade, som tillader at indskyde Mellemstadier i Af- rundingen (om man vil, en Brug af V10 — 3-0 til Grundtal). I dette Mellemstadium bliver der kun Brug for tre Ciffertegn, f. Ex. 2, 5 og 8, men de maa modificeres saaledes, at de let kunne kendes fra de tilsvarende normale Ciffre. Dette giver mig da Ideen til følgende Forslag om Afrundingsregler, som ville findes anvendte overalt i dette Skrift. Naar der ved Afrundingen skal betegnes, at Usikkerheden påa en vis Plads, nte Decimal er stor — Middelfejlen mellem 98 T.N. Thiele. 10; = 1'8 og 10; = 56 Enheder — gøres dette nte Decimal til det sidste og afrundes paa sædvanlig Maade til nærmeste hele Enhed. Ellers, altsaa naar det ska! betegnes, at Usikkerheden paa nte Decimal er lille (107 + =< 06 < Y2, < 10% —1-'8), medens den, henført til n + Ite Decimal, vilde være for stor (6 å 18 Enheders Middelfejl) til, at en skarp Ansættelse af dette kunde forsvares, da ansættes ikke blot nte og tidligere Decimaler skarpt, men paa mn —- 1te Decimals Plads sættes med modifi- ceret Skrift et af Tallene: 2 for Intervallet fra 00. til 0.33 af nte Decimal SÅ LD » 1033 til Ob ”» ” Duan » ” 0:67 til 1.00 ” ” Modifikationen kan i Talskrivningen udføres ved at gøre Tegnene mindre og lavere end de øvrige. I Tryk vil der her findes Prøver paa Anvendelse af afvigende Taltegn og faldende under de andres Linie. Hvor altsaa Øjet møder saadanne Tal- tegn paa bageste betydende Plads, er det at forstaa saaledes, at der kun tilkommer disse Ciffre en grumme ringe direkte Betydning, og at det nærmest foregaaende Ciffer endnu har en Usikkerhed af lidt mere" eller mindre end en Enheds Mid- delfejl.. Hvor Tallene derimod ende uden noget modificeret Ciffer, betegner dette, at det sidste angivne Ciffer er saa unøj- ”" agtigt, at Middelfejlen maa ansættes til lidt mere eller mindre end 3(/10) Enheder. Hvor Tallene staa som hele Tal uden Prik og Decimalbrøk efter sig, bliver som bekendt den almindelige Skrivemaade for Afrundingen flertydig, 1000 kan være paalideligt enten paa Enere, Tiere, Hundreder eller kun paa selve de Tusinde. Det vilde påa mange Omraader medføre større Klarhed, om man kunde blive enig om altid at skrive de Nuller paa afvigende Maade, som uden at skulle give nogen selvstændig Bestem- lagttagelsestheoretiske Regninger. 99 melse blot maa skrives for at fylde Pladserne. Og her som Led i Betegnelsessystemet for Usikkerhed og Middelfejl bliver det aldeles nødvendigt at indføre ogsaa denne Forandring ved Siden af den foreslaaede. Da jeg med Flid har undgaaet at tage Nullet med iblandt de rudimentære Taltegn, er dette ogsaa let nok, mån behøver blot at modificere det kun udfyldende Nul påa samme Maade som de tre andre Tegn. Men ligesom det maaske ikke er helt overflødigt at be- mærke, at de forangaaende Nuller i en Decimalbrøk mellem Prikken og de andre betydende Ciffre ere virkelige Bestem- melser og ikke blot Fyldekalk, saaledes maa det samme ogsaa gælde, hvor man finder sig foranlediget til at indlede Angi- velsen af et helt Tal med et Nul paa forreste Plads. I disse Tilfælde maa den sædvanlige Form og Størrelse anvendes for disse Nuller. Til Exempel vil et og samme Tal 247-386 være at skrive påa følgende Maader for at betegne, at dets Middelfejl har den med Tilføjelsen — betegnede Størrelse: 247386 —+ 0:003 VSSE 00 247'39 + 0:03 247'38 Cd 247'4 1—0:3 247'5 +-1 247" + 3 248 +10 250 — 30 250 --100 200 — 300 0200 + 1000 0 000 —- 3000 Vor gradvise Afrunding svarer, som man ser, til Angivelser af Cifferantallet i Middelfejlens Kvadrat 4,. Er Middelfejls- 100 T. N. Thiele. kvadratet givet ved sin Logarithme, og betegnes det hele Tal, som ligger denne nærmest, med (L2,) vil 1(44 2,4 — 1), hvis dette Tal er positivt, angive Antallet af kun udfyldende Nuller påa Pladserne for Enere, Tiere o.s.v., idet et modificeret Tal- tegn 2, 5 eller g, regnes for et halvt Udfyldningsnul. Er der- imod — 1((£ ådye= 1) positivt, angiver dette Tal Antallet af de Decimaler, der skulle skrives efter Prikken, idet et modifi- ceret Taltegn her regnes for en halv Decimal. Grundlaget for alle strenge Beregninger efter disse lagt- tagelser vil være de Pg. 83 fl. angivne frie Funktioner, der kunne betragtes som Konstanter i Formlerne. re (mr SIV ES (NON). I ; < (RF SN) FS INN); Q — navnlig maa disse Formler anvendes i enhver Regning, som skal gøre Rede for Resultatets Nøjagtighedsgrad. For Middel- fejl af g haves saaledes først Åb ( ; ) — å,(rL SN) — (0— N)”? 42 (8) , lg derpåa — så / I 2 VISIA) BØR ( — 1—+ næ ORE Ammoniumhydratets == 2 å FEE ves . m—-10: ” n— 2 É 415 9-328 ] iets ED] een SEER == SEERE Chlornatriets 1 Fr BD E 1455 SE Chlorkaliets == FR jet LADA n+- 92 ? ! mn 302 Chlorammoniets = el as MR DE 4 ERR n— 66 ' mm 34 ER EF his 3168 Salpetersurt ) MERE eN FOA AR NER … lbs P Najsons . n—12%5 ” 18 282 Salpetersurt Kalis NE 21057 HE MEETS p l ma3-13' 8 ” lg n— 3'3 Salpetersur Ammoniaks — (405405. (ike. 1 680: er SR? " ml 363 Kulsurt Natrons PEERS En on MERE E NER n—48 ? ! n+ 5'5 103 lagttagelsestheoretiske Regninger Varmefylde Vægtfylde Svovlsurt Natrons — | - Fie == — 1+—+ 2 n7 332 nn 6'2 Svovlsur Ammoniaks == 13 ng = Les Svovlsur Magnesias = mg ; =— 1— lee Eddikesurt Natrons — 1 g ==" |x 4 Formler, der vist ere de bedste til theoretisk Brug, men mindre heldige til Beregning, fordi man maa angive flere Ciffre end de paalidelige, hvis man ikke vil tåbe i Nøjagtighed, faas ved Sammentrækning af disse til Formerne — mb Q ilt nit BD Free nt A” Fr r—1 ike R—1 or == — == == "—— og 5 === hvor a As b SAG Å SDK: rE> KS Koefficienterne i disse sammenstiller jeg med Blandingernes kemiske Formler (der ogsaa svare til de ovenstaaende Ta- beller) og tillige for de iblandede Stoffers Molekyltal, reducerede til Vandet som Enhed, for hvilke vi i det følgende fåa Brug: a b A B |M:18 SOL + nH, 0 477'85940'35 BST 636 | 444 NO;H — nH,0 1:3856,06835 D5 4151 3:50 HC! + n» H, 0 44 0'8 21115 3305 152:05 CERES Or | FH, 0 105 573 565 9:42) 8:33 Na40H + n H, 0 15:51571188 255 508) 2-22 KOH + nr» H, 0 12: i: 2:85 575.34 NH,0H. -<-n1H,0) —10 —10 —2 —3 1:94 'aCl +1H, 0. 959 58 2-45 4:78 | 3:25 KC! + nH,0 9.2 3'5 302 565 | 414 NH, C! + nH,0 6850) 2-9 3-4 43 | 2-97 NaNO, 42 140 0732-5004 FR 2:82410175:98 4-79 KNO, TONS 38 7:65 3:13 6'8 | 561 NH,NO0, +nH,0 84 143 363 — 5:40) 4/44 Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1892. 8 104 T. N. Thiele. a b A B 4418 Na CO En Hd 01 48 38 575 1154588 Nas SO: + nH,0. 32 22 62 13:21 189 NELSON RH OR 12 10/4 150:556838 MgSO, 27504 5848-5 8'8 342. 101240667 NaC, HH. 05, nH,.0 4% 10: 4-2 66 | 456 Disse Tabeller og Samlinger af Formelkonstanter kunne foruden den umiddelbare Anvendelse, de maatte kunne faa, og- saa have Betydning for theoretiske Undersøgelser om Afhængig- hedernes egentlige Art og Maade. Men ogsaa for Udjevningens egen Skyld kræver lagttagelseslæren en saadan meget udførlig og varieret Opstilling af Formler og deres Konstanter, forud for Udjevningsarbejdets Afslutning, især naar der som her er bestemt større og sammenhængende Antal af Konstanter. Thi hvis der kan paavises eller udfindes Afhængigheder mellem disse Udjevningsresultater eller mellem dem og andet Steds fra bekendte Tal, saa burde Udjevningen gøres om, fordi man ved at forudsætte saadanne Afhængigheder som givne kunde have sparet endel ubekendte Elementer i Udjevningen. Det er ingenlunde sikkert, at Arbejdet derved vilde være blevet lettere, men man vilde ved Udjevningstransformationen have kunnet trænge lagttagelserne sammen til et mindre Antal frie Funk- tioner, og alle Resultaterne vilde derved have vundet i Nøj- agtighed. Hvis der f. Ex. for Varmefylden havde kunnet findes en for alle Stoffer gyldig Afhængighed mellem Tallene a og 6 og Molekyltallene M: 18 i sidste Tabel, a— f(b, M), saa burde man, idet man ansaa 44'erne for givne, have ind- sat saadant Udtryk for a i Formlen for g, og denne vilde da for hvert Stofs Varmefylde kun have krævet et Tal bestemt ved Udjevningen, hvor vi nu have maattet beregne to. Ret kraftige Antydninger i denne Retning er der virkelig lagttagelsestheoretiske Regninger. 105 tilstede. En saadan ligger allerede i den Sammenligning mel- lem «Molekularvarme» og «Molekularvolumen» og Vandmængden, som lagttageren har anstillet. Og ved en Betragtning af hver enkelt af Kolonnerne a, 6, ÅA og B i vor sidste Tabel fristes man til at tro, at den maatte kunne afledes direkte af Tallene M:18; endnu nærmere kan man komme ved at kombinere to eller flere af disse Kolonner, navnlig skal jeg gøre opmærksom paa, at A — a — B — b eller, hvad der er det samme, den skarpere bestemte Sum FE fra Tallene i næstsidste Taåabels Formler gennemgaaende nærmer sig såa stærkt til et Tal mellem 2 og 3 bag ved. Det er netop ogsaa, fordi jeg tror, at man med , åt der ganske sikkert maa skjule sig en Afhængighed der noget mere speciel Sagkundskab end jeg har, vil have Udsigt til at udrede saadanne Afhængigheder, at jeg her meddeler såa mange Konstanttabeller. Umiddelbart anvendeligt for en ny Udjevning har dog intet af alt dette været. De resterende Afvigelser have under alle mine Hypotheser langt overskredet Grænserne for Tallenes Usikkerhed. Noget videre kommer man ved at efterspore de additive Afhængigheder af de opløste Stoffers kemiske Hovedbestanddele, som man, efter hvad der er blevet mig meddelt, allerede tid- ligere er blevet opmærksom paa. Naar man blot for Svovl- syrens Vedkommende regner et Molekyl Vand med til det opløste Stof, altsaa der- sætter » — 1 i Stedet for », og sam- tidig forhøjer de konstante Addenter i vore Formler med en Enhed, kunne alle de opløste Stoffer, som her komme i Be- tragtning, tænkes sammensatte af HM, Na, K eller NH, paa den ene Side og OH, Cl, NO, eller SO, paa den anden. Man kan nu for alle vore fire Rækker af Konstanter opstille Formler GE o8,+S,2, Fer AA == oB8,+S,£, almse|= 106 T. N. Thiele. — = a—b = 08,+6, 2, SS a Før B,—69,8, hvor hvert af Tallene B og & 0o.s.v. indenfor sin Række repræsenteres af et konstant Tal f. Ex. B;(N,) og S;(NO2) for dets tilsvarende kemiske Element eller Atomgruppe, og hvor, i Overensstemmelse med Stoffernes Valens, 2 =— 1 og ogsaa o— 1 for OSCE NO men o'-= 2 fore S ORADer sed lader der sig opnaa en Overensstemmelse, som i de allerfleste Tilfælde falder indenfor Nøjagtighedsgrænserne. Naar man for Konstanterne = (i Vægtfyldeformlens Tæller) i Formlen = — 08, + 25, indsætter de Værdier, som en foreløbig Udjevning har givet mig, nemlig GE) == 558 S, (OH) = + 300 B, (Na) — —2851 SMC) --= 55838 BE ERE 3 0 Gå (NO) ==" =-329 BB; (NH) —= — 1444 SSO.) == 156958 faar man for hvert af de sammensatte Stoffer en udjevnet Værdi for => som tilligemed denne Værdis Afvigelse fra den foregaaende Undersøgelses Resultat vil findes i følgende Tabel med dobbelt Indgang; den udjevnede Værdi øverst og umiddelbart under den dens Afvigelse: — OH Cl NO, So, . ZEIB8T 1020 —7 880 " TBA 4-1 2584 1 01 aars ERR En 07 s —2551 —2313 —3:173 —7'397 Na j 4 7005 — "015 "005. + 22 K — 2879 —2641 —3'501 — 8053 — .03 OOS "02800 SE RENEE RER 45 4 sr SR 457 SENGE NH, 1144 206 1766 4583 + 148 1, "or2 —+ "002 — "06 1) Sammenlignet med en isoleret lagttagelse. lagttagelsestheoretiske Regninger. For Konstanten — (i ligeledes Formlen — — OB, dierne B., (H) — 2290 20 (Na) =D BB. (NH,) = 3636 følgende Tabel over Afvigelser: R a OH Cl re) 9 20k: H N el )13 — "15 2-4 19 Eks "Ma Na | 44 476 mel KOB pel 2.904 2931 = — "'O8 —- "og X na É É For Konstanten BER Varmefyldeformlens Tæller) giver lige- cd, + 25, ved Indsættelse af Værdierne 1 ledes Formelen SEE SSECER) 1555594 BB (Na) == 470 VB. (NH,) — 3'9 følgende Tabel over Afvigelser: . "OH Cl 8 I. dd < "ile H 2 ed 357 — 2.96 + 0'053 3-72 BE Ni 372 4-33 — 0'02 —0'15 Fa 2 36, (GQ (2 St Q Vægtfyldeformlens SELE) (CD) (NO, ) SUS OS) » NO, 2305 755 2-768 LL "05 SS ME. — "053 3:65å ræs 5. (0H) GG, (07) SHRVOS) S, (80,) NO, 415 —20 08 491 —0o'2s Nævner ) BER E + 2-700 , denne Konstants udjevnede Værdier 92 9-97 SEE | | in i zi RaLg So, sir 107 giver ved Indsættelsen af Vær- og denne Konstants udjevnede Værdier og 108 HE: NI lbiele: K 22 5/83 6/41 13:65 —0'0 — 0'02 ol oo NH, | BR) . 55 4713 9-09 — 2'92 071,5 — 0'og o'o For Konstanten E (i Varmefyldeformlens Nævner) giver endelig ligeledes Formelen — — oB, + ZS, ved Indsættelse af Værdierne BB (BH) 4; Sr OH) 5558 B, (Na) = 710, S, (Cl) — 2-92 BE) 654, SEN ON) FE 3524 SSR VGETE) == 8312 SE (SOM) PET? følgende Tabel over denne Konstants udjevnede Værdier og Afvigelser: ØST "Cl NV ØE SO H 9532 466 T'20 1820 — 02 + 04 12:42 . 1468 10-02 12-57 28-92 Na ) rue — o'o FE ur K 1412 9-46 | 12-01 2780 —R 2 re ER re £ 0-70 504 59 20:95 NH, | såN | 604 85 35 — 25' i 06 — 0O'2 o" Overensstemmelsen er, som man ser, ikke fuldstændig, der er store Modsigelser i alle 4 Konstanters Tabeller, men den Omstændighed, at disse aabenbare Afvigelser træffe ganske de samme Stoffer (Svovlsyre, Ammoniak og ublandet Vand) i alle BRækkerne og påa en Maade, som i alt Fald ikke udelukker, at disse tre Stoffer kunne tilhøre et og samme fra de andre for- skelligt System, forvandler disse Undtagelser til en Slags indirekte Bekræftelser. Ser man bort fra disse tre Tilfælde, er Overens- J) Sammenlignet med en isoleret Iagttagelse. lagttagelsestheoretiske Regninger. 109 stemmelsen stor nok til, at man bestemt maa afvise den Tanke, at det hele kunde bero paa en Tilfældighed. De Udjevninger, hvorved Konstanterne & og S& ere be- stemte, have kun en foreløbig Karakter, men bringe dog med de nævnte Undtagelser de beregnede Summer Y og & overalt indenfor Usikkerhedsgrænserne for de tilsvarende empiriske Konstanter. Efter Fejlkritikens strænge Love er dette imidlertid ikke tilstrækkeligt. Ligesom ovenfor for hvert Stofs særlige Ud- jevning, saaledes skal her Afvigelsernes kvalificerede Kvadratsum [(o—%]” v| = [(0— FR være Summen af «Maalestokkene». Men denne Sum er for hver Konstants Udjevning = 12—7 = 5, Forskellen mellem de udjevnede Værdiers og bestemte Ele- menters Antal, og såa dybt komme disse Kvadratsummer ikke ned, men kun til 16 for to for É til 14 for == og til 6 i En ze a S i Sk for FRR tilsammen altsaa 45 i Stedet for 20. Det iagttagelses- theoretiske Bevis for Rigtigheden af disse Additionstheoremer lader sig altsaa ikke gennemføre. Men paa den anden Side behøve disse Overskridelser ikke at opfattes som Modbevis mod Additionstheoremerne. Man maa i Virkeligheden være forberedt påa en lignende Overskridelse, thi det vilde være meget over- raskende, om der ikke i de oprindelige Iagttagelser skulde findes i al Fald et Spor af saadan Afhængighed, som knyttede alle Iagttagelser af samme Stof til hinanden og først løses, naar man fra et Stofs Iagttagelser gaar over til et andet. Og hvis saadanne Afhængigheder existere, vilde de ikke røbe sig ved vore tidligere Udjevninger efter enkelte Stoffer, men her komme til at bevirke netop en saadan Overskridelse som den fundne. Saavidt jeg kan se, vilde det vist lykkes ret vel at be- handle" de tolv Soler N203 74 67 10 070022 IB 0446 og 17 i begge Henseender efter Formler g Eks … og analog for Q med Bestemmelse af ialt 28 Konstanter i Stedet for 48. 110 T. N. Thiele. Det vilde dog være forhastet allerede nu at indlade sig paa en saadan Udjevning, thi en anden Forklaring af hine Fejl- kvadratsummers Overskridelser ligger vist i det mindste lige nb . : ikke er det N— aa exakte Udtryk for Loven, men kun en god Tilnærmelse dertil, saa nær. Hvis vor Udjevningsformel g =— saa kan det heller ikke ventes, at Additionstheoremerne skulle have mere end en tilnærmet Gyldighed; de gælde" muligvis exakt for to Konstanter i den ubekendte exakte Formel, men ikke ganske for deres to Repræsentanter i vor. Hvor godt end vor Udjevningsformel har tilfredsstillet Iagt- tagelsesrækkerne, og uagtet dens ret tiltalende Form, tør vi ingenlunde fordre den anerkendt som mere end en indenfor visse Grænser god og gyldig Tilnærmelse. Og som disse Grænser bør vi allerede af Hensyn til, hvad selve denne Reg- ning har bragt for Dagen, betegne de næst laveste Tal for det molekulære Blandingsforhold », som findes repræsenteret i de Thomsenske Iagttagelser. Medens Formlen sikkert ikke viser nogen kendelig Afvigelse - fra dette Tal op til» == æ, maa vi erindre, at det efter de oftere omtalte Forhold, ikke beviser stort, at Iagttagelserne med lavest m stemme saa godt; de have jo næsten været tvungne dertil, eftersom de have været ene om at bestemme den ene af Formlens Konstanter. Og desuden er der jo de to Tilfælde med Natriumhydratets og Salmiakkens Afvigelser for mn» — 7'5.…. Det turde maaske endog" være den mest utvungne Forklaring paa disse, at vi her have at gøre - med Tilfælde, hvor Formlen helt har tabt sin. Gyldighed og afviger saa stærkt, at den ringe Kraft, hvormed de øvrige lagt- tagelser for disse Stoffer kunne gøre sig gældende, dog und- tagelsesvis er stor nok til at røbe, hvad der maaske skjult kan være tilstede overfor de mest koncentrerede Opløsninger ogsaa af de andre Stoffer. Åt vor Udjevningsformel skulde repræsentere den theore- tiske Sandhed, er der altsaa ingen Grund til at haabe; det skulde da være, at der gaves et Stof, som skønt opløseligt i lagttagelsestheoretiske Regninger. 111 Vand dog ikke dermed dannede et udpræget Hydrat ved noget bestemt Blandingsforhold. Fra andre Regninger, navnlig an- gaaende Svovlsyrens koncentrerede Opløsninger, har jeg set saa meget om Hydraternes Indflydelse, at jeg maa antage, at et- hvert saadant viser sig baade i Varmefylden, i Vægtfylden og den elektriske Ledningsevne som frembringende en stærkere eller svagere men lokal Perturbation, hvis jeg derved tør be- tegne en saadan Afvigelse fra det simple Hovedled i Funktionen, som hurtigt taber sig til begge Sider af det til Hydratet sva- vende Blandingstal, »; dog saaledes at asymptotisk svindende Spor kunne forfølges ogsaa til de mest forskellige Blandings- forhold, til sidst dog kun som Variationer i de Værdier, man finder for Konstanten i Funktionens Hovedled, alt efter som disse beregnes ved Iagttagelser, der imellem sig indeslutte Hydratet eller ikke. Da det i og for sig er vilkaarligt, hvad man vil forstaa ved Funktionens dovedled, og Afgørelsen deraf maaske bestandigt vil bero paa et Hensyn til det hensigts- n— b n—a for Varmefylden og Vægtfylden er almindelig brugbar til dette mæssige, kan jeg naturligvis ikke paastaa, at Formlen Hovedled; men i ingen af de lagttagelsesrækker, som jeg har faaet at se, er der noget, som modsiger denne Antagelse. Selv Svovlsyrens dybt indgribende Hydrater for n = 1 og n =— 2 forhindre ikke, at denne Formel baade for mindre, mellem- liggende og større Værdier af nm kan bringes til at nærme sig stærkt til lagttagelserne ved smaa Forandringer i de Værdier for Konstanterne, som Iagttagelserne angaaende de fortyndede Op- løsninger vilde give, naar de stod alene. Da dette Exempel vil kunne oplyse Sagen paa letteste Maade, skal jeg her anføre de bestemte Tal: Formlen n + 69940 BUT MARAT: Hersleb sea drten ES TIYN =Q > hvori den fra 1 lidt forskellige konstante Faktor er indført af Hensyn dels til Vandets Vægtfylde ved 0? C., dels til mulig 12 T. N. Thiele. systematisk Spor af Urenhed i Opløsningsvandet, dels og især til mulige Smaaunøjagtigheder i Reduktionen til 0 C., giver for de af Mendelejeff samlede og reducerede Iagttagelser føl- gende Værdier og Afvigelser fra disse: n Q. lagttager lagttagelse — Q, 401 10096 Marignac + 00004 Ostwald —+ 2 201 1.0190 Marignac + 2 Ostwald 1 101 1.0373 Kremers — 2 Marignac — 1 Ostwald — 1 51 150723 Kremers al Marignac — 7 Ostwald — 6 26 11335 Kremers —1 Marignaåc + 2 131 1.2340 Kremers + 5 Marignac —+ 5 11 12/15% Kremers —9 Marignac — 4 6 1:4266 Kremers +- 37 Bineau — 50 Marignac + 33 Ar 155222 Kremers + 148 Bineau — 14 31 1:5881 Kremers 3222 Bineau + 219 3 16362 Kremers +- 298 Bineau — 288 22 1:7020 Kremers + 364 Bineau —- 360 22 17446 Kkremers + 357 Jagttagelsestheoretiske Kegninger. 113 n (OM lagttager lagttagelse — Q, Bineau +:0:0354 2 1:7608 kremers 2 337 Bineau —- 332 MendelejefT — 336 Es 18433 Kremers 0 Schertel — 2 Lunge & Naef — 3 I 119460 Marignåc — 931 Mendelejeft =939 i 19945 Winkler ey Ex 20481 Winkler — 688 0 22505 Man ser, at Overensstemmelsen lige ned til n = 6 er god, og let kunde gøres fuldkommen ved saadan Bestemmelse af Formlens Konstanter, der kun tog Hensyn til denne Del af lagttagelsesrækken, i en grafisk Fremstilling med » til Abscisse og Differensen IJ — Q, til Ordinat, vil denne Del af Kurven falde sammen med Abscisseaxen selv, men fra og med » = 6 begynder Perturbationerne fra Hydraterne mn — 2 og n — I at vise sig, og de ere, som man vil se, store nok men begræn- sede til smaa Intervaller og synes at modvirke hinanden, såa at der har kunnet tilvejebringes fuldstændig Overensstemmelse ved » = 11 og Kurven desuden atter nærmer sig til Abscisse- axen henimod » — 0 (Svovlsyreanhydridet). Ved at tegne Kurven for disse Differenser, lagttagelse — Q,, vil Læseren kunne overbevise sig om, at der slet ikke er nogen Vanskelighed ved kontinuert at føre Kurven gen- nem alle lagttagelsernes Punkter. Dette maa vække nogen Forundring, da Mendelejeff netop ved samme lagttagelses- række mener at have paavist Diskontinuitet ikke blot ved de utvivilsomme Hydrater »n = 1 og n = 2 men desuden ved » = 5 1 co i — n =— Cc. 150 (sic!). For såa vidt noget af disse 114 T:4N SRbiele: Hydrater af andre Grunde maa antages at existere, maa man vel vente, at der, naar de sikre Hydraters Pertubationer kunde fjernes ved en finere Undersøgelse, vil vise sig svage Spor af Perturbationer ogsåa for de mindre fremtrædende Hydrater. Men at overhovedet noget Hydrats Perturbation skulde have Form af et Brud paa Kontinuiteten, det er noget andet, hvorfor der ikke blot savnes alt Bevis, men som tvertimod ret tyde- ligt modsiges af de tilstedeværende Antydninger af, at Hydra- ternes Perturbationer virke til begge Sider af det tilsvarende x ud til selv de mest afvigende Værdier, om end med rask men jevnt aftagende Styrke. En saadan finere Undersøgelse med Bestemmelse af Funktionernes mathematiske Form er for Svovl- syrens Vægtfyldes Vedkommende ikke blot en vanskelig Opgave, men en ligefrem umulig, fordi lagttagelsesrækken her langtfra indeholder Bestemmelser nok for det vigtige Interval mellem n= 1 og n — 2, og især for Værdierne i disse Hydraters umiddelbare Nærhed. Hvis man tør slutte gennem Analogi fra d'Hrr. Kohlrauch's Bestemmelser om Svovlsyrens Lednings- evne for Elektricitet, er Forholdet adskilligt mere indviklet, end man kunde vente efter Formen af den simpleste Kurve, som kan bestemmes ved de her omtalte lagttagelser af Vægtfylden. Men en egentlig Diskontinuitet turde være udelukket i alle Tilfælde, hvor Temperaturen under Forsøgene har været højere end det paagældende Hydrats Smeltetemperatur. Udjevningens Slutningsopgave. 'Pilsidst tilfalder der lagttagelseslæren og enhver større Udjevning den Opgave at vejlede lagttagerne med Hensyn til, hvilke lagttagelser de yderligere bør anstille. Hovedreglen er selvfølgelig, at det bedste er godt nok, og det bedste betyder her altid flere og atter flere lagt- tagelser, og såa nøjagtige som muligt hver især. Undertiden, f. Ex. i mange astronomiske Tilfælde, kan man nøjes med denne lagttagelsestheoretiske Regninger. 115 Regel i Forbindelse med de ydre tvingende Baand, som lægge sig påa lagttagelserne. Men det er ikke altid sagt, at man faar større Nøjagtighed ved flere end ved noget færre lagttagelser, og derfor kan der blive Tale om at økonomisere med lagttagelser. De enkelte lagttagelser kunne nemlig være mere eller mindre heldigt valgte overfor Formaalet og efter den Frihed, man har til at vælge Omstændighederne ved lagttagelsen, og endelig i Betragtning af den theoretiske Viden, som man forud har vundet. ir Formaalet et ganske bestemt, da bør lagttagelsen selv- følgelig rettes saa lige derimod som muligt; i foreliggende Tilfælde tør det f. Ex. antåges, at lagttageren til andre Bestem- melser hår behøvet Varmefylde og Vægtfyldeværdier for nogle bestemte, meget fortyndede vandige Opløsninger af Stofferne, og at han derfor fortrinsvis har iagttaget disse. Men er For- holdet et almindeligere og navnlig rettet paa at studere Fæno- menernes ubekendte Love, da maa lagttagelserne spredes, idet de Omstændigheder, man kan beherske, varieres såa meget som muligt. Derfor har lagttageren gjort vel i at sprede Argumen- ternes Værdier over ret forskellige Blandingsforhold, hvor han har kunnet ofre mere end en enkelt lagttagelse paa hvert Stof. Ud over en vis Grad bør denne Spredning dog heller ikke drives; thi man har Brug netop for Gentagelser for at finde Fejllovstallene, hvorpaa Vurderingen af Nøjagtigheden beror. Ved Udjevningen af Varmefylden have vi kunnet benytte de Gentagelser, som under lagttagelsesrække Nr. 1 ere gjorte med rent Vand for at bestemme Kaålorimetrets Konstant yderligere til en Middelfejlsbestemmelse, der kunde have faaet stor Betyd- ning, hvis det ikke havde vist sig tilstrækkeligt at anse alle enkelte lagttagelser for lige gode. Visse andre Gentagelser have kunnet benyttes paa samme Maade. Naar der i Omstændighederne ved Iagttagelsen ligger en Begrænsning af Valgets Frihed, saa at visse theoretisk ønske- lige Iagttagelser blive umulige, saa forstaas det let, at en saa- 116 T. N. Thiele. dan Grænse bør tiltrække lagttagelserne til sig under Valget. En saadan Grænse haves her i mange af Stoffernes begrænsede Opløselighed: Blandingerne skulle være flydende. Derfor burde de meget koncentrerede Blandingsforhold have været forholdsvis stærkt repræsenterede. Naar lagttageren har ment at have fyldestgjort dette Formaal ved at lade Differenserne mellem Argumenterne aftage stadigt og jevnt henimod Grænsen for den stærkeste Koncentration, der turde anvendes, såa viser vor Udjevning, at denne Antagelse ikke har bekræftet sig, derved at «Maalestokkene» for de laveste Værdier af mn blive såa smaa, at det bliver indlysende, at disse lagttagelser måa anses næsten som ganske isolerede og næsten helt måa anvendes til Bestem- melse af en af Formelens Konstanter, medens de kun kontrol- leres meget svagt gennem Udjevningen ved de andre lIagt- tagelser for samme Stof. Under lignende Forhold vil det ikke være overdrevent at kræve, at saadanne Grænseiagttagelser gennemgaaende fordobles, ligesom man i Krigen altid stiller to og to Mand sammen paa Forpost. Medens det saaledes ofte kan være nyttigt, undertiden næsten nødvendigt at samle lagttagelserne i Grupper og ikke ubetinget lade den naturlige Frastødningstendens råade imellem lagttagelserne indbyrdes, er der dog et Tilfælde, hvor Frastød- ningskraften bliver ubetinget, nemlig nåar under visse Omstæn- digheder det, der kunde gøres til Genstand for Iagttagelse, er exakt bestemt ved Theori eller Definition. Saaledes vides det her, at det rene Vands Varmefylde og Vægtfylde er = 1, og som Følge deraf blive alle saadanne lagttagelser overflødige, hvor Fortyndingen gaar saa vidt. at Blandingen tilnærmelsesvis kan betragtes som rent Vand. Dette forklarer, hvorfor vore «Maalestokke» ovenfor for de fleste Stoffer ved » = 200, for mange ved » = 100 og for et enkelt endnu ved » = 50 viste sig at være saa store, at man ikke vilde have savnet disse lagttagelser i Udjevningen ved Siden af dem, hvor n var mindre. Absolut overflødige have disse Iagttagelser dog ikke været, de lagttagelsestheoretiske Regninger. 117 have ydet mig en lille Lettelse i Regnearbejdet derved, at deres Afvigelser have kunnet betragtes som næsten rene lagttagelses- fejl. Og endnu en Anvendelse kunne vi gøre af dem, nemlig til at kontrollere lagttagerens Bestemmelse af Kalorimetrets Konstant. Da denne i det væsentlige optræder som Faktor til de iagttagne Tal, kunne vi som Tilnærmelse til dens Korrek- tionsfaktor anse det udjevnede Forhold, g,: 94, af de udjevnede til de iagttagne Tal. Til Sammenligning tilføjes de tilsvarende Tal QX::Q, for Vægtfylden:: gu:do … du: Ro STOR EEN 0 1001 0:9999 100 1002 1.0000 200 1001 1:0000 3) 100 -999 — 1-0000 200 "998 — 170000 4) 10073599] 19999 200 —… 1003 -9998 5) 100 — 1001 -9999 200 — 1000 -9997 6) 200. 7 1:000: .…1.0002 7) 200 1000 — 10000 9) 100 1-000 "9993 200 — 1002 "9997 10) 100 "999 -9998 200 1002 "9994 11) 100 -999 … 1:0000 200 1000 — 1:0000 12) 100 — 1004 -9997 900 — 1001 "9996 13) 200 — 1004 "9997 14) 100 — 1001 -9990 i8) 200 — 1003 -9996 19) 200 -999 -9997 Middeltal 10009 — 799978 og deres Middelfejl + "0004 —-00007 Der er altsaa en lille, men efter Middelfejlen at dømme dog rimeligvis reel Unøjagtighed af 1 pro Mille, som man kunde til- 118 T. N. Thiele. skrive en Unøjagtighed i Kalorimetrets Konstant. Men da Vægt- fyldebestemmelserne mindst lige såa tydeligt vise en tilsvarende konstant Fejl, for hvilken en analog Tydning næppe kan voves, bliver Sagen tvivlsom. Det hele er kun en Bagatel, og det vilde ikke være korrekt at multiplicere vore udjevnede Ta- beller med de her fundne Faktorer. Derimod kunde man nok, hvis man havde villet være meget nøjeregnende, have gjort Forskel mellem det anvendte, kun tilnærmelsesvis rene Vand, og det absolut rene, hvis Varmefylde og Vægtfylde definitions- mæssigt er = 1. k Saalænge det iagttagne Fænomens Love eller lagttagelsernes Love eller begge ere ubekendte, maa man ved Valget af lagttagelserne nøjes med saadanne almindelige Betragtninger. Men, naar man er kommet ud over det rekognoscerende Stand- punkt, naar man kender lagttagelsesmethodens Fejllov, Form- lernes almindelige Skikkelse og har bestemte Formaal for Øje, kan man bestemtere angive, hvorledes en Iagttagelsesrække bør ordnes for at give de ønskede Oplysninger med størst mulig Nøjagtighed og mindst muligt Arbejde baade for lagttageren og for Beregneren. Derfor bør den iagttagende og regnende Virk- somhed helst gaa Haand i Haand med hinanden, og om de end ikke altid behøve at udføres samtidig og af den samme, såa er det dog et abnormt Forhold, naar laågttagelser vente en Snes Aar paa Beregning, og naar Beregneren mangler speciel Sag- kundskab. Den lIagttager, der overhovedet har et Formaal med sine lagttagelser, tør ikke afslutte sine Iagttagelser og slaa sig til Ro, førend Beregneren kan sige ham, at der foreligger lagt- tagelser nok til deraf at udregne de ønskede Resultater, eller i modsat Fald kan angive, hvilke lagttagelser der endnu bør anstilles. Og Beregneren kan vel give saadant Svar uden helt at tilendebringe en maaske vidtløftig Udjevning, men ikke uden at have faaet meddelt saa omfattende Prøver af Iagttagelserne, at han kan udfinde det væsentligste, baade ved Fejlloven for lagttagelsestheoretiske Regninger. 119 lagttagelsesmåaden og opstille og foreløbig prøve Formlerne for Fænomenets Lov. Det vil let forstaas, åt det kan blive nød- vendigt for de to Parter at vexle Spørgsmaal og Svar flere Gange. Derfor er det ogsaa som oftest alt andet end tilfredsstil- lende for begge Parter, naar en Regner faar til Opgave at behandle en færdig og afsluttet Række lagttagelser af en med Udjevning ikke fortrolig lagttager, for deraf at skulle udlede Resultaterne. Udjevningens Fejlkritik falder da i Reglen ud til en kritiserende og nedsættende Dom; og Regneren paa sin Side faar Valget imellem enten at erklære sig ude af Stand til at løse sin Opgave, eller åt gøre sig skyldig i utilladelige Hy- potheser for at fylde Hullerne i lagttagelserne. Naar jeg udtaler, at Resultatet i dette Tilfælde er blevet ganske anderledes tilfredsstillende, vil jeg bede den ærede lagt- tager heri at se den største Ros, jeg, der hverken er Kemiker eller: Fysiker, har Lov til at yde. Hvad jeg har kunnet og skulde indvende imod disse Iagttagelser, er ikke andet og mere end det, som beviser, at der ikke samtidig med lagttagelserne ogsaa er sket en foreløbig Udjevning ved lagttageren selv. Havde disse Skønhedspletter manglet, maatte Konklusionen være bleven denne, at naar en lagttager besidder saa fin naturlig Takt som Hr. Professor Thomsen, maatte han uden den al- mindelige lagttagelseslæres methodiske Hjælp med et eneste Slag kunne hæve den Sag, han behandlede fra bar Bund, op til en saadan Højde, at hans Iagttagelser kun behøvede at sættes ind i en Regnemaskine for at komme ud deraf som definitive Resultater. Det har overrasket mig, at der ikke manglede mere deri, end der gør; men at dette, der endnu kan ønskes, endda ikke er såa aldeles forsvindende, men virkelig berettiger den almindelige Iagttagelseslæres Krav paa at tale et Ord med og- saa paa dette Omraade, vil dog formentlig ses, naar jeg nu til Afslutning fingerer, at disse Iagttagelser repræsenterede det første Led under en planmæssig Sammenarbejden af en Iagt- Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1892, 9 190 T. N. Thiele. tager og en Beregner, nemlig den forsøgsvise Rekognoscering fra førstnævntes Side, og at lagttagelserne kun foreløbigt vare stillede i Bero, medens den ligeledes foreløbige Udjevning fore- toges, hvorefter det nu blev Beregnerens Opgave, at svare med et Forslag til Planen for yderligere Iagttagelser, der endnu kunde være at gøre. I mit Forslag til en saadan Plan for yderligere Iagttagelser om Opløsningers Varmefylde og Vægtfylde, som Funktioner af det molekulære Blandingsforhold n, vilde jeg da begynde med at erklære, at det ved de foreliggende Iagttagelser måa anses for tilstrækkelig godtgjort, at Formlen i mb TÆER ere gengiver begge Funktioner indenfor lagttageisernes Fejlgrænser i alt Fald for stærke Fortyndingsgrader, og tillige for saadanne middelstærke Fortyndinger, ved hvilke der ikke er Spor af Hydratdannelser eller lignende kemiske Virkninger af det op- løsende Vand. For de mest koncentrerede Opløsninger kan Formlens Gyldighed derimod ikke anses for bevist ved disse lagttagelser, som dels overfor denne Yderlighed ere for faa til at kunne kontrollere hinanden indbyrdes, dels endog for et Par Stoffer vise Afvigelser, der turde være reelle, og då kræve en Modifikation af Formlen. For såa vidt denne Formel enten skal søges forbedret eller dens Gyldigheds Omraade udvidet til de koncentrerede Opløsninger, maa de dertil fornødne lagt- tagelser hentes især fra de Stoffer, der kunne blandes med Vand i alle Forhold, og desuden maa de øvrige Stoffers mest koncentrerede Opløsninger gøres til Genstand for yderligere Iagttagelser, som for såa vidt de ikke foreligge fra andre, mig ubekendte Sider, navnlig burde mangfoldiggøres i Nærheden af saadanne Blandingsforhold, hvor det vides, at der finder Hydratdannelser Sted. Fastholdes derimod de fortyndede Opløsningers Under- søgelse som det Formaal, der skal søges naaet, enten for andre lagttagelsestheoritiske Regninger. 1921 Temperaturer og Modifikationer eller med en vis højere Nøj- agtighed ved de lagttagelser, der endnu efter vor Fiktion kunne være at anstille, saa bør Planen lægges saaledes, at Formlen q = bi danner Grundlaget, og det saaledes, at begge dennes Konstanter endnu opfattes som helt ubekendte og Genstand for Bestemmelse ved Udjevningen af hvert Stof for sig. Til disse to IKonstanter kommer endnu en tredje, nemlig Kalori- metrets Ikonstant ved de vandige Opløsningers Varmefylde, den tilsvarende mulige konstante Methodefejl ved Vægtfylden eller ved andre Opløsningsvædsker, dennes Varmefylde og Vægtfylde i ren Tilstand. For at faa disse Bestemmelser udførte med saa faa lagt- tagelser som muligt, bør det nu foretrækkes at fordele lagt- tagelserne noget anderledes end Professor Thomsen har gjort. 'Pil de sidst nævnte tredje Konstanters Bestemmelse bør nu udelukkende anvendes Iagttagelser over de rene Opløsnings- vædsker, og mindst en uafhængig lIagttagelse af disse bør an- stilles omtrent for hvert andet Stof, hvis Opløsninger deri skal bestemmes. Af de to andre Konstanter vil den ene med Nød- vendighed komme til at afhænge saa godt som udelukkende af lagttagelsen med den mest koncentrerede Opløsning. I alle saa- danne Tilfælde, hvor Professor Thomsen kun har iagttaget mere fortyndede Opløsninger end dem, der senere bør drages ind under Undersøgelsen, bør derfor den mest koncentrerede af Opløsningerne iagttages mindst to Gange, og da enhver For- øgelse af disse lagttagelsers Vægt vil komme Udjevningens Nøj- agtighed til gode i meget vid Udstrækning, skal jeg tilraade, at der ogsaa anstilles nye Dobbeltiagttagelser i saadanne Tilfælde, hvor der allerede fra Professor Thomsens Side foreligger en lagttagelse med saa stærk koncentreret Opløsning, som der kan være Tale om at anvende, for at ikke lagttagelserne selv skulle blive upaalidelige eller vor Formel ophøre at være anvendelig. Af Hensyn til den anden Formelkonstant, s,i meget =r—sn, 1 som særligt har Indflydelse ved de meget fortyndede Opløs- |? fa 122 T. N. Thiele. ninger, skulde man helst lægge de øvrige lagttagelser samlede paa en bestemt Fortyndingsgrad, og det ikke påa nogen for- holdsvis meget fortyndet Opløsning, som man let kunde for- ledes til at tro, men påa en middelstærk. Kender man til- nærmelsesvis Formlens Konstanter og ved, hvormange uafhængige Iagttagelser man kan disponere over til dette Formaal, såa kan man opsøge det absolute Maximum for Nøjagtigheden i Bestemmelse af s. Erg, den iagttagne Værdi for Varmefylden eller Vægtfylden i den mest koncentrerede Opløsning, hvis molekulære Blandings- forhold antages at være », og haves der for denne ialt v, lagt- tagelser, og ere de tilsvarende Tal for de Iagttagelser, der skulle gøres med den mere fortyndede Opløsning, 9,2, 7, 0g v6, då bør man alt efter Værdien af == bestemme g, af den tilsvarende af følgende Ligninger: . For re Dog SØDESTE ho 1) - SE 7) EKO RESTEN E ORE å ES ERR DN Eve - SEE NESS] or] og derefter bestemmes såa mn, ved l ben” r+ sn, —= ;— eller s(n,—7n,) = —— 123 . ser Ls ig : (1— 7 JU Dels er dog denne Regel kun anvendelig ved foreløbigt iagt- tagne og beregnede Stoffer, dels giver den noget forskellige Resultater, eftersom den anvendes paa Varmefylden eller Vægt- 1) Betegner 4,(s) : 4, == M Forholdet mellem Middelfejlskvadraterne paa den udjævnede Værdi af s og paa den enkelte lagttagelse, er 1 i i.) M FR (01(1—9;)' 1 2+02(1—92) In] EN (0, (1—9;) 7, 22(1—92)' 0.) , hvor EN (vi (==), + v2(1—92)! 02] GEINS v2(1—92)") is dM dg > som ved Elimination af N medfører DS Fe 9 oz vi 1595 195 hvorefter ovenstaaende Tabel er beregnet. ved — 0 findes heraf som eneste anvendelige Løsning sn, = 7 + 25N, lagttagelsestheoretiske Regninger. 12: As fylden. Efter Erfaringerne ved de 18 Stoffer kan det anbefales overfor helt ubekendte Stoffer at følge den ganske simple Regel at gøre », == 3n,, altsaa at tage tre Gange saa meget Vand som i de mest koncentrerede Opløsninger. Efter de Oplysninger, som lagttagelsen for », = 3n, giver, bør såa den eller de følgende lagttagelser henlægges paa den fordelagtigst mulige Fortynding. Ved Stoffer, for hvilke der ikke foreligger tidligere paalidelige lagttagelser, kan en vis Spredning af lagttagelserne n, tilraades for at undersøge Form- lens Gyldighed for deres Vedkommende; dog bør Grænserne 2n, < ny < ån, ikke overskrides uden undtagelsesvis i særlig interessante Tilfælde, eller hvis der lægges særlig Vægt paa Studiet af de mest koncentrerede Opløsninger. Professor Thomsen har ialt anvendt 94 lagttagelser paa de 18 Stoffers Undersøgelse eller 53 paa hvert, efter denne nye Plan vil der, hvis der kun gøres to Iagttagelser ved mn, for hvert Stof, anvendes 4'5 lagttagelser paa hvert; med samme Intensitet i Undersøgelsen vil der altsaa endnu haves c. 3 lagt- tagelser for hver 4 Stoffer til yderligere Støtte og Kontrol, og hermed kan det saa stilles i .Udsigt, at Vægtene for Resul- taterne ved den mere økonomiske Fordeling ville findes for- øgede med 25 til 50 pro Cent. Af andre Stoffer bør naturligvis først og fremmest de 13, som Professor Thomsen kun har iagttaget for » = 200, op- tages til ny Iagttagelse, især K, SØ, og de øvrige 7 Tilfælde FEB KISUNT 0 Am; Br AM samt Ba:Clog BaNsOS som med de 18 danne 4-leddede Grupper af Formen AB, AC, DB, DC og derved kunne tjene til Undersøgelsen af Addi- tionstheoremerne. Andre Kombinationer af denne Art bør derhos opsøges og tilføjes i størst mulige Omfang, for at af- give et rigeligere Materiale til fremtidige Undersøgelser om denne vigtige Sag. Med Hensyn til lagttagelsernes Nøjagtighed og indbyrdes Uafhængighed behøver der ikke at foretages væsentlige For- 124 T. N. Thiele. andringer i lagttagelsesmaaden. Der bør navnlig ikke foretages en Sondring af Varmefyldens og Vægtfyldens Iagttagelser til to adskilte Rækker, for derved at ophæve den fundne Afhængighed imellem de tilsvarende Tal i de to Rækker. Naar der blot i nye Iagttagelser sørges for, at Vægtfyldevejningerne blive de to andre Angivelser såa overlegne i Nøjagtighed, at de kunne behandles som fejlfrit givne Tal, vil lagttagelsernes Afhængighed ikke lægge de fremtidige Udjevninger væsentlige Hindringer i Vejen. Dog bør det, at nu ikke længer Blandingsforhoøoldet, men Vægtfyldeangivelsen bør betragtes som Argumentet, hvoraf Varmefylden, g, og det molekulære Blandingsforhold, n, ere Funktioner, fremhæves ogsaa fra lagttagerens Side. Ingen lagttagelse bør angives som komplet baade i Henseende til n og q, uden at Bestemmelserne derom angaa samme Blan- dingsprøve, for hvilken Vægtfylden er bestemt. Skulde en Be- stemmelse af g eller m mislykkes, bør den anden Del af Iagt- tagelsen ingenlunde forkastes, men mangler Vægtfyldebestem- melsen eller giver den blot Anledning til Tvivl, bør hele lagttagelsen kasseres. Ved Professor Thomsens lagttagelser have vi kunnet fastholde Antagelsen af, at Middelfejlene vare lige store for alle Iagttagelser af samme Række, uagtet denne Antagelse strængt taget ikke kan være rigtig. Men dersom det iøvrigt havde været muligt og tilraadeligt at gennemføre en endelig Udjevning i Henhold til Additionstheoremerne, vilde denne have krævet en mere korrekt Bestemmelse af Middelfejlenes Funk- tionsform og Værdier, som næppe havde kunnet tilvejebringes. Ved de nye Iagttagelser bør der sørges for at medtage, hvad dertil behøves. . Det eneste anvendelige Middel er nogle lagt- tagelsers fuldstændige og andres delvise Gjentagelse. For ikke at spilde besværligt Arbejde, bør man indrette disse Gentagelser saaledes, at de komme til Nytte for Nøjagtigheden og altsaa idet mindste tildels henlægge disse Gentagelser til de Led i den lagttagelsestheoretiske Regninger. 125 planmæssige lagttagelsesrække, som af Hensyn til Nøjagtigheden dog bør gentages. Ved Dobbeltiagttagelserne af de mest koncentrerede Op- løsninger kan man, forsaavidt Formaalet ikke skal udvides til specielt at angaa dette Emne, anse Hensigten for opnaaet, naar Gentagelsen giver Sikkerhed mod grove Skrivfejl og lig- nende. Disse Gentagelser kunne derfor vistnok ordnes saa- ledes, at de udføres begge Gange med uforandret den samme Blandingsprøve. De komme derved til at give Oplys- ninger om den konstante Del af Middelfejlskvadratet. Ved særskilte direkte Forsøgsrækker bør Thermometerangi- velsernes Middelfejl søges bestemt, og selve Udjevningen af nm som Funktion af Vægtfylden vil formentlig kunne afgive det fornødne til Bestemmelsen af den Del af Varmefyldens Middel- fejlskvadrat, som hidrører fra Blandingsforholdet. De øvrige Gentagelser, som lagttagelsesplanen byder, kunne derfor anvendes til at skaffe tilnærmede Oplysninger om den Del af Middelfejlskvadraterne, som maa forudsættes at hidrøre fra smaa Urenheder i Stofferne og Opløsningsmidlet, og som ovenfor først kom til at mærkes, da vi skulde benytte lagt- tagelser med forskellige Stoffer til Udjevningsbestemmelser af fælles Konstanter. Hovedbetingelsen for at opnåa dette Maal vil være, at det ved hver enkelt Iagttagelse nøjagtigt angives, fra hvilken Tilberedning baade det opløste Stof og Opløsnings- vandet hidrører, samt at Fremstillingsmaaden varieres saa meget som muligt, idet det jo gælder om fra forskellige Fremstillinger af samme Stof at slutte sig til Forholdene ved Ombytning med et helt forskelligt Stof. Det skal derved bemærkes, at det i høj Grad vil lette Beregningen, naar Variationerne, der hvor de indføres, gennemføres helt ud, saa at f. Ex. ogsaa en ny Til- beredning af Vandet benyttes, hver Gang der gaas over til en ny Tilberedning af det opløste Stof; medens derimod samme Slags Vand anvendes saa længe, man bliver staaende ved samme Slags Stof. For nogle af de vigtigste Stoffer f. Ex. Na Cl bør 126 T. N. Thiele. vistnok hele Rækken af Iagttagelser efter at være udført med Opløsninger i Forhoidene n = 10 og n = c. 30 og n—=w af ét Præparat af det rene Salt i én Slags rent Vand, gentages helt igennem alle de samme Forhold med et rent Salt og et rent Vand, der begge ere fremstillede efter en forskellig Me- thode. For de mindre vigtige og især for de ikke før iagttagne Stoffer kan man benytte den Omstændighed, at man dog ikke Bilag I. Varmefylde. Argument 1 ' : EKLS KR —— L — 0—u ((—u)?v107 . 1— Nn 1—g9 v Nr. 2. Svovlsyre 3) 2'198 1737 — "002 4 10 3332 SEN + "005 8 20 5'59 2:69” 01 3 50 12'18 grOg æ — "15 14 100 22'8 5749 —0's 24 200 ER 666 —3 15 Nr. 3. Salpetersyre 10 431 254 — "02 9 20 6'62 328 — "I2 69 50 143 ASE — "2 TA 1060 27'2 5760 + 's 13 200 56" 670 53 45 Nr. 4. Chlorbrintesyre 10 3'98 2740 — "0I m 20 688 3730 + "I2 85 30 147 4/68 vi 27 100 27'8 5780 —1'2 20 200 48' 6'96 —9" 89 > Iagttagelser med dobbelt Vægt. Ås (u) 2? (0) lagttagelsestheoretiske Regninger. 127 kender de gunstigste Blandingsforhold forud, til første Gang kun at tilberede og iagttage Opløsningerne til Dobbeltiagt- tagelsen med n», og den ene Iagttagelse med 1, — 3n, i en Slags rent Vand, og såa en anden Dag, efterat Nøjagtigheds- maximum er beregnet, tilføje den eller de øvrige lagttagelser med Blandingsforholdet », i den ændrede Slags rent Vand, som til den Tid er kommet i Anvendelse. Vægtfylde. 1 1 g 8 Ås (4) REEF — 0-2 SME FEER Gi L 5 i (o—u)”v10 TEløj SO, — nEl, O. 2'1178 1730 0005 I "04 3484 REST —— 4005 20 43 628 3749 ROM 61 "76 14'45 4/60 — "02 I "83 28'2 580 ie) (e) "95 55'5 700 eg 42 o 99 NO, H+ nH, 0 | 6485 EREAS + "002 (e) 03 A 11'75 430 == 2 45 A 27'8 5"70 za 41 65 54'2 7'00 ye o 91 | 106 800 i o 96 ] k HC! nH,0 i ' 12.02 432 "00 o "02 | 21'92 SE V/ Ek SE o "42 4 51'8 685 Hr l2 I p "70 | 100" ; og TI: I "89 | 192" 9'22 —8' 4 FOG — "Iagttagelse med halv Vægt. 128 æ Argument | 1 1 (>, in sgl n i=—!g v Nys: Svansyre 10 302 2'38 25 | 6'95 3:37 50 1-2 432 100 20'8 538 200 40" 6'sI N. 6. Natriumhydrat 155] 6555 3:17 are 818 370 | 30 123 235 50 | 172 4/96 100 | 31'2 5592 200 | 59" 7'00 Nr. 7. Kaliumhydrat 30 | 8'05 3/62 DONT 1I'9 430 100357 21'8 5835 UDE) 40" 646 Nr. 8... Ammoniumhydrat 30 300" 10/37 50 0800" 11'25 HON SER 12'46 Nr. 9. Chlornatrium 10 478 ' 2'72 20 728 3'42 30 | 9'572 3792 50 14'5 462 100 | 26'2 5766 200] 45 630 = forbigaaede Iagttagelser. N. Thiele. Varmefylde. O —— u 'OI "08 (0—u)7v107 76 54 32 IO 43 (ke "SÅ "56 lagttagelsestheoretiske Regninger. 129 Vægtfylde. 1 1 2 8 2.2 (u) ——- L — 0—u o—u)' v 10 == | Q—1 v ( ) Åz (0) i Cc 0: 1nH, O. | 4152 2'47 ==$.003 o .02 8'14 364 + "ol I "49 14'78 4'638 + "02 o "67 27'9 5"80 — I I "87 | 53's 6"96 EL 7 "96 ) Na0H—nH,0. | 3'882 239" — '066 1809 6395 3736 + '002 o "02 1279 4'43 "00 o "54 20'58 5"26 — "08 3 "64 40'6 6"40 Far: 5 34 831" 770 — 1 2 "96 KOH —n H,0 11'27 421 "00 o "05 18'1s 5704 ma SE I "Så 352 6'20 — I I "60 | 69'5 7:38 SEER o "84 | NH, OH--nH,0. — 82' 770 o' o "03 EA 8'52 RES: -= "43 — PRES 9:70 ØL 5 753 NaCl! + n H, O. 5'342 2'91 — "002 I "03 9/68 394 + "04 13 "62 13'92 4'58 — "02 o 66 22'5 2 541 — "02 o i "80 42's 6'57 —I'2 44 "93 35" 3:70 —2' 10 i "98 + forbigaaede Iagttagelser. 130 n Neo? 15 30 50 100 200 Nee 100 200 NE Chlorkalium 4'18 665 I0'4 19'2 33" T. N. Thiele. Varmefylde. Chlorammonium 4.16 450 8'4.2 1539 29'5 55" Salpetersurt Natron 433 728 T2:2 20" 2 40" SÅ Ås (UX) — DD o—u)?v107 1—Æ— v | ) 22 (0) 2'48 HE OT 2 "04 335 08 39 61 4'07 + "2 39 "62 514 mn 13 80 6'28 3 39 "93 27337 HE 34 5574 2261 == "OT I "02 gg == rs 43 "49 4'81 == 7 50 67 5'92 Hs 3 87 707 =z o 96 2'55 ROOT I "04 346 IE OB 20 "58 435 Em vz 12 "63 5337, —I'5 116 "82 6747 mm 13 "93 Salpetersurt kali 5'95 IO'I 2 172, 29 ETEt Ko) Rov) 8 "04 3796 Ep. 2:8 85 54 4'96 — "3 8 "60 | 6'05 —4' 108 "82 | Salpetersur Ammoniak 3/30 + forbigaaede Iagttagelser. 2'08 — "00 I 'OI | 3/36 Er 08 25 "41 | 460 == 4 30 "70 | 566 Es 5 88 | 1 bei == KCI— n H, O 6'31 2 3'34 12'50 4'40 20'15 522 38'8 640 74 7.52 NH, Cl+n H,0. 13'93 435 15'05 4.70 gX-8 6'00 59'8 710 116 8'22 228' 9'40 ENaGNO, + n H, O. 4042 2.43 8"8o 3577 16'65 4'39 32'2 6'05 62'5 722 KaNO, —n H, 0. 8'14 3'64 15'35 474 5789 EXO + n H, 0 276 452 5'94 FSO9 wbigaaede lagttagelser. Iagttagelsestheoretiske Regninger. Vægtfylde. CE=4 —+ "ol FE 'O8 — "002 (o—u)?v 108 ad 0 0 n 33 16 81 131 'OI "45 -69 "88 96 "OI "44 fg -89 "97 "02 -46 765 "88 "00 "21 27 "92 132 T./N:Thiele: Varmefylde. Årgument 1 i: | Ek æ: == n | ig v Nr. 15. Kulsurt Natron 50 | 962 3'92 — "02 100 | 14'9 470 + "3 OA" 238 5762 — "8 Nr. 16. Svovlsurt Natron 65 "| 925 3'85 — "02 100 | rs 4'40 — I 2008] ZZ 5740 + "2 Nr. 17. Svovlsur Ammoniak 30 | 556 2'96 "00 50 | 775 355 FE 02 100 | 13'2 449 Ar 200 PAS 5855 + "2 Nr. 18. Svovlsur Magnesia 20. | 3'91 2'07 "00 50 | 6'98 BEOT NE 7 "05 100 | I12'0 433 ie) 200 | 20'8 539 3 Nr. 19. Eddikesurt Natron 207. 8'62 3:74 —+ 'o2 50 | 16'1 4/83 — I 100 | 28'5 5'82 — "5 200 | 59" 6"92 4: + Iagttagelser med dobbelt Vægt ((—u?v107 1— Te) "46 "09 55 "33 "62 "54 "02 "26 "74 "88 "02 "49 "64 "85 E | 1 b= Na. CO, + n HO. 884 16'35 32'7 Na,S0,+n H, 0. 999 14'8 2 28'6 492 6'05 3'98 4/68 5784 N,H,S0,+n H,0. 871 12'92 23'8 46'8 MgSO, +n H, 0. 3492 7'98 15'42 29'9 Na2C,H,0'%$n1H', 10'07 22'62 43'5 83" 377 4'46 5'52 670 ZET 3'60 4717 600 O. 4'00 5740 6'52 779 lagttagelsestheoretiske Regninger. Vægtfylde. g——4 + + "00 "02 "OI "000 "00 (0—u)? v 108 135 "40 59 705 "48 "47 707 555 "56 "82 'OI "28 "70 'gI "OI "41 1354 Bilag II. Midd. Temp. ? = Varmefylde. S == r— SN = N = Vægtfylde. S = RÆSN' == N' == Midd. Temp. ? = Varmefylde. S == ræSNEE= N == Vægtfylde. S = - R+SN == Nile Midd. Temp. ? = Varmefylde. S == (SIN ØRE N = Vægtfylde. S F= RESN == N T. N. Thiele. 2 Svovlsyre SO, + nH,0 Ty oN GE Best SER 0020 2028 008 6895 TA 0006 SØG aNTE OOA 5'718 d. Vinsyre C,H,0, + n1nH,0 1898 C. 192 0042 4520028 1I'83 me 205 ERE OOTT AASE 0955 11622 8. Åmmoniumhydrat NH,0H+ nH,0 rer: 205 FRØS E 250: FS o oo I4 N so 1+ 1+ n eN 3. Salpetersyre NO, H —+ nH,0 r8S GE "245 F 476 + 11:93 == 2320) "0036 —6'995 10'965 br hi "014 6. Natriumhydrat Na OH — nH,0 17040: IDG BE. 945 d: "12 19'6 FE SOS 0025 OB see 008 16'63 I): Chlornatrium NaCl + nH,0 z3S2 6: "0054 "038 "0020 Å. (hlorbrintesyre HC! + nH,0 EJBEE DE Er År: En Toy 9] 2) 437 Er 11588 "028 202 | n NS (ea) [+ 1+ "046 i. Kaliumhydrat KOH + nH,0 EDB N DE "192 "oog 8'95 34/66 SET + 1+ — "3437 0089 £ "039 Chlorkalium KCI + nH,0 r8038G? "0038 "031 "0024 "015 Midd. Temp. t = Varmefylde. S ——= r+3N == N = Væsgtfylde. Sd = BSN. N! = Midd. Temp. &? = Varmefylde. S = BISSN N z= Vægtfylde. S = RSN' == N' == Midd. Temp. t = Varmefylde. S — vr H3N == N = Væsgtfylde. S = R+-SN "= IN? = lagttagelsestheoretiske Regninger. i: (hlorammonium NH, Cl — »H,0 1894. G: "273 41007 484 å "037 I1'25 FE, BD ME = VIN —16'05 'o07 10"39 14. Salpetersur Åmmoniak "247 3753 5790 — "566 51052 5729 Svovlsur Åmmoniak + 14 DE km - rr 12 == Salpetersurt ÅNatron NaNO; + nH,0 1836. "193. Å "0045 473 1 033 123'3 =""3158: Fr '0913 eds "0053 Kulsurt Natron 18Pr CC: "006 æ "0015 9:52 | "025 18. Svovlsur Magnesia N,H,S0,+nH,0 MgSO, —- nH,0 18% C. EO 6'20 Sorel REE 987 34'53 er LE SE De i denne Tabel fejlen VZ, paa det foran + angivne Tal. Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. "0035 "050 "0019 "023 bag + tilføjede rep 5. G: TOOL r 0078 4524; så "029 23'16 — "I4gd F "0006 —3'684. 2 "0040 27209 1892. 13. Salpetersurt 135 Kali KNO, + nH,0 r70810; 'rs4 6762 + 29'1 228 HE 3840" 27'25 16. "0050 "06 "0024 "O2I Svovlsurt Natron NH, NO, +nH,0 Na,C0, +nH,0 Na,S0,—+nH,0 18234. re. GG: "QQ5. TOj2 5 k T.58S VSO ER FE OKSE 72'35 noe "006 "14 "0016 "030 Eddikesurt Natron NaC2H302+n 1704 6. | E SJ [+ 1+ 10 Hz20 "012 "14 "0043 "033 Tal betegne Middel- 136 Bilag III. Svovlsyre. == 17926: q i, "ads 73751 "6522 "240I 56755 5 3 (Cody "6995. 172866 "7185 "2657 352 "2476 502 "2319 635 "2180 INT SST IS 2OSG 862 1'1947 "7962 848 "8048 759 132 678 "8208 5 7171604 278 536 342 474 402 417 458 364 "8508 1'1315 722 I1'I1138 "8885. 1709662 "900 8 8528 108 7635 "g188 I"06gI 2 314 5808 406 5OI 2 476 4405 37 3928 "9576 1'03548 "9613 3232 44 3969 70 2745 "9693 2553 "9713 1'02386 30 %239 46 2110 60 1994 72 1891 "9783 1'61797 "98258 I44T 8 542 12035 "9890 2 9048 "9912 2 FAT "99558 17003634 T..NBhiele. Salpetersyre. 181 'G: ll , "719 1.204 2 37 1842 53 1679 "767 1:1542 795 426 "7908 326 801 2 2239 IO2 163 "8188 1"1096 265 151036 335. 1"0982 398 933 462 889 "8515: 170850 565 813 615 779 662 749 705 720 "8745. 10694 "89I 2 586 "9038 508 142 447 222 400 39288 1'c362 395 3038 472 2618 532 2298 582 2048 "9618 1'0184 8 52 685 "9678 548 9702 428 22 328 9740 «17017242 56 165 70 098 82 1'01038 "9793. 1"0098 5 "9803 1'00935 41 759 "9867 626 "9900 470 195 377 99595 1'001888 I Chlorbrintesyre. 1893 C. 2 Q "684 TS EEOS "710 "0995 31 "0905 "750 1'0832 662 769 802 714 "7928 667 "804 2 626 "8142 1'0589 232 SØG 275 528 392 502 458 478 "8522 1'0456 58 2 437 635 419 685 402 728 387 "877 2 170372 895 2 314 "908 5 272 188 240 26'g 214 "9335 1'0194 438 625 Sv5 402 572 232 618. I'0OIO98 "9655. 1'0098 8 685 902 708 828 3 765 150 TER "9766 1'00665 80 622 9793 588 9304 555 14 525 "9823 1'00498 58 401 "9881 334 ”ggl I 25I 285 201 "00I008 lagttagelsestheoretiske Regninger. Vinsyre. == 1880; q Q "702 1'297 8 18 2761 33 2573 "746 172409 575 264 682 136 782 I1'202I 87335 11978 "7955 1'1826 803 2 741 105 664 172 594 232 529 "8292, V1'1470 345 414 395 363 445 316 488 272 "88300 1 1220 Tide CT TO57 855. 1'0927 "896 8 826 "906 2 7 19138 10677 262 5742 352 498 2 425 4402 482 3942 95281, 4303568 "9565 258 "9602 1'03002 28 1'02778 55 588 "9675 -1'0242 2 "9695 275 "9712 145 26;A' 170203 2 40 1'01928 "9752 -1'0183 2 "9800 475 3%. 1707283 må T'oGg2g 9898 746 99485 1'003748 Natriumhydrat 17940; ss orm - - == + — - i he om mi 678 598 535 "0484 407 357 3208 2748 "0248 2 262 "0207 5 "OIQI8 785 "01665 565 475 395 322 "01255 "01008 "00841 632 506 "002538 Kaliumhydrat 1892 C. ("i Q "2 1'295 FB 68 52 45 "762 1228 TE 1'210 82 17196 92 84 "798 na 808 17163 15 59 22 468 26 398 32 335 "837 TIRS 42 222 47 172 51 128 55 085 "859 11046 76 1'0887 892 770 "8998 680 "9088 609 "976" 10551 278 463 365 400 435 357 "949? 314 "9535 1'0283 "9575 58 "9605 3% Sys 19 58 1'0204 "9678" 1'orgiI "9695 79 "9715 68 28 VE 42 508 "9755. 1'01435 "9802 1'0II5 2 35. 1700962 74 722 9899 578 9949" 1'00290 138 tm CO 09 DØ DO DØ BDO RO SSR dNEe Ammoniumhydrat ISG Q på T. N. Thiele. Chlornatrium 1893 C. q Q 755 I'246 5 638 "2229 81 2034 "792 1'1871 8015 732 105 612 188 507 265 416 83357" 17335 398 262 458 197 512 138 565 086 "861 2 11937 65858 1:00 993 698 952 7-38 915 775 880 "8812 1'0843 "8962 7138 "9075 622 16s 548 245 4905 "9308 1'04438 405 3728 482 3212 538 2825 585 2518 "962 2 I1'0227 5 655 1702072 682 1I'oI1g9g02 792 758 723 635 9740 1'01527 56 43 69 350 81 276 "9792 210 "9802. 1'01150 40 1'00922 66 770 "9899 578 "99185 463 "99588 1'00232 2 Chlorkalium 18936: q eQ "642 1'264 64 402 82 202 "698 I'203 2 "73 1'18885 2M 762 39 651 509 554 "761 1'1468 702 399 785 327 868 258 "7945 20I Sorg NE rTEN 08 2 IOI 14? o57 Iger> .TTØTG 255" 10948 8305 170944 522 $0I 688 695 322 614 "8928 550 gols 1'0498 162 419 2638 3618 345 3182 415 2842 "9468 1'02565 5T3 2338 552 2148 582 1985 61 2 1348 "9635 " 1'0172'g 653 622 675 528 692 445 708 3685 "9722 MET: OT3GN 776 I'01045 812 1'00872 858 656 "9386 525 99425 1'002635 lagttagelsestheoretiske Regninger. Chlorammonium. 1894 C. q Q "747 1'0780 63 7%) "778 170664 "7902 613 "8015 578 115 543 208 512 "8292 1'0484 365 459 435 437 498 416 558 398 "86127 1'0381 662 65 708 SI FSja 38 79? z5 "833" 0314 "8992 267 "gII 2 232 208 205 285 184 "9348 1'0167 2 445 408 ske 215 575 I"0106 8 615 1'00955 "9655. 1700862 685 788 708 722 728 668 748 622 "9765. 1'0058 2 778 545 791 Sæs 802 488 812 462 "9821 I'0043 8 56 352 "9880 294 "9909 221 27 TØR "99635 1.000888 Salpetersurt Natron. 1893 C. q Q "747 1'2933 59 "2683 "7695 1'2474 79? "2295 388 2 2140 "7965 2004 "804 2 1885 "8112 177709 178 685 242 39 298 523 352 453 "8402 1'1389 452 331 495 277 538 228 578 182 86757117 39 778 1'0966 "8908 838 "9OI 2 740 ogs 663 "g168 170600 285 5045 372 4332 438 3825 495 341 2 "9538. 1'0308 2 575. 11.02808 608 578 635 385 655 218 "9682 1'0207 2 "9698. 1'01945 "9715 832 Så 732 44 642 "9756 1.01562 "9802 253 34 1'01046 74. 1'00786 "9899 630 "003158 139 Salpetersurt Kali. IP Gå q Q "688 1'338 "705 308 15 283 728 1'262 38 43 48 27 58 132 67 12008 gb: 11898 83 802 90 712 796 632» 802 558 "808 1.1492 14 430 19 37.3 24 321 28 ZR3 "838 I'1228 Sæ:857 11043 672 1'0907 792 802 395 719 "8982 1'0652 JÆT is 549 225 474 308 417 375 372 "9428" 1'0336 475 307 $15 282 548 261 578 242 :960'3:" 170227 28 213 45 20I 65 1895 82 1798 "9695 1'01708. 755 37% 792. 1'01145 843 1'00862 873 690 9936 1700346 140 n | Salpetersur Ammoniak. 1802: q eQ 7368" 171661 528 513 672 3938 "7798" 171295 "7912 207 8015 129 108 062 I92 I"IOOI "8268" 1'0948 342 399 405 856 468 816 522 730 585751”. 170747 625 717 665 639 712 663 75% 640 "8788. 1'0618 "8945 525 "906 8 457 165 405 242 363 9308 1'03292 408 2775 485 2398 542 2II 2 588 1383 "9628 " 1'01705 658 555 685 428 708 322 728 228 9745 1'01148 60 078 73 X.QIOI 3 85. 170096 2 9796 912 "9806 " 1'00867 44 696 9869 581 "990T 437 205 SST 99598 17001758 T. N. Thiele. Kulsurt Natron. 1891 6. HH mi (=l (=] . . . . . . . ed lod (I då UI [7 0 40 0 (emmer, Q w CSI »d BR ov 00 1 o o CS O mm 00 30 mi mn åd 03 nn 0 læ] GQ0 mi jo gg W ON (då Svovlsurt Natron. 1829356 q eQ 10943 834 747 10677 613 569 528 491 " 10460 AE 408 386 366 ” 10348 280 235 1768 I4I8 7 1'00715 . lagttagelsestheoretiske Regninger. 141 Svovlsur Ammøniak. Svovlsurt Magnesia. Eddikesurt Natron. n | 1894 C. 1895 C. 17% C. | q Q q Q qg Q 7 | "6732 1267 "812 X'LYS 8 | 82 53 22 "197 9 "69 2 40 28 "182 10 '"7O3 1228 "835 1'1695 11 12 17 42 582 12 22 1207 48 435 13 28. 1'199 54 395 14 | 38 905 59 321 15 "745. 1'1828 "864 1'125 2 16 sI 758 638 192 7 Kr ØGR 58 695 F3 133 18 | 64 635 77 083 19 70 532 8o 1'1036 20 rr CE te EO 7448. 1'2864. 8384 1'0993 21 81 478 512 746 87 953 B28 | 36 435 572 638 905 917 DB; | g1 3 632 538 932 883 24 | 796 351 685 446 962 852 BSU USERS 00s ori gne 77301572 60 "8988 1'0823 30 20 150 7972 .1'2006 9105 702 35 362 1'1023 "8162 1'1745 195 613 40 | 495 1'0922 318 5418 268 543 45 61 2 339 4485 3348 332 488 50376 179769 S66R, 11112555 9335 + 170443 60 868 660 745 1'1057 2 468 27 MON HESggs THISE 885 9132 532 323 80 | 9095. 1;514, 8998 8035 582 285 90 175 463 "909 2 7175 622 255 NOD FR 024 5 T20421 "9168 1'0648 2 Q6550 1110230 140 | 302 336 i 232 5912 682 2102 120 352 356 28.8 5432 705 1932 130 395 331 335 5025 F25 1788 140 rare 309 SYpE 4675 745 1665 150. | 9465 1'0290 9415 1'04368 9762. 1'01555 160 | 495 73 448 4102 TES 462 170 ' 522 57 478 3865 785 378 180 545 438 505 3655 798 392 190 5653 315 527 3465 308 235 200 | "95385 102208 19550. 17023205 931500 OII7S 250 662 1785 633 2645 852 1'00945 300 715 1495 690 2208 875 788 400 782 ITT 764 1665 "9905 595 500 825 I"'oO0gI 2 310 332 23 476 1000 ”gg11 1'00460 99032 1'00668 99612 1'00239 Regulering af Varmegrader. Af KK Prykz: (Meddelt i Mødet den 8. April 1892.) År Hensyn til Arten af de experimentale Arbejder, som be- skæftige mig, har jeg i Vinteren 1891—99 søgt at tilvejebringe en Selvpasning for Varmegraden i mit Arbejdsrum paa den polytekniske Læreanstalt. Den første Tilskyndelse til min Syslen med Opgaven fik jeg fra Professor Christiansen, som tillige gjorde mig opmærksom paa Muligheden af at benytte Vand- trykket i Københavns Vandledninger som Drivkraft; han tilbød endvidere at afholde Udgifterne til Forsøgene af en Sum, han havde til Raadighed fra Carlsbergfondet til en Undersøgelse over Luftarter, som vilde fremmes betydelig ved at udføres i et Rum med konstant Stuetemperatur, en Undersøgelse, hvori jeg har taget nogen Del. Da tilmed Opvarmningsforholdene i Lokalet vare temmelig uberegnelige, var jeg saaledes stærkt opfordret til at tilstræbe den meget betydelige Fordel, som op- naas ved at have en konstant Temperatur i et fysisk Labora- torium. Lokalet har en Gulvflade af 4,5 x 8,4 M. og en Loftshøjde af 4,4 M. Det opvarmes ved en Dampovn, der er et Led i det Centralopvarmningssystem, hvorved hele Bygningen opvarmes. Det uberegnelige i Lokalets Opvarmning har ligget dels i, at Regulering af Varmegrader. 1: — …… Ovnen ikke altid var uafhængig af andre Ovne i Bygningen, dels i, at der gaar Rør for Spildedamp fra andre Lokaler gen- nem Rummet, og endelig i, at Rummet paa tre Sider er om- givet af Korridor og Trapperum, hvilke undertiden ere kolde, undertiden ere opvarmede. Det Apparat, jeg har konstrueret til Opnaaelse af konstant Stuetemperatur, bestaar af 3 Hoveddele, der ere fremstillede i hosstaaende Figur. 7' er et Thermometer, der slutter en elek- en dd « | | (| C ø CC CC CO P-- Q S Vand zARE: NS trisk Kontakt, naar den Temperatur, der skal afpasses, er naaet ; AB er Damprøret til Ovnen; det er sat i Forbindelse med en Cylinder C med Stempel, hvorpaa Vandtrykket virker. Det for mit Apparat ejendommelige er Mellemleddet V mellem T og C, som jeg kalder Trykaflederen. Fra et Vandrør er der ført en Rørledning forbi V til C. Paa Ledningen er der anbragt et Siderør S, der foroven udvider sig konisk; heri er der indsleben en Prop p. Paa Vandrøret er der anbragt en Hane H, der er aaben men kun giver Vandet en snæver Gennemgang. En 144 K. Prytz. Elektromagnet Æ virker påa et paa en Vægtstang anbragt Anker; faar Æ Strøm, trykkes Proppen p ned, saa at Vandet indelukkes under Stemplet i C, som derfor drives opad; afbrydes Strøm- men i Æ, fører en Modvægt eller en Fjeder Vægtstangen. til- bage; Vandtrykket løfter Proppen, hvorefter Vandet strømmer saa livligt ud, at der kun bliver et ringe Tryk tilbage paa Stemplet. Er der nu anbragt en passende Modkraft paa Stem- plet, vil dette bevæge sig tilbage. Indskydes i Kredsløbet for et galvanisk Batteri B (jeg har benyttet to Bunsens Elementer) Thermometret 7 og Elektro- magneten Æ, vil Følgen blive, at Stemplet i C skydes opad, naar Temperaturen naar eller overskrider den normale, medens det gaar nedad, naar Temperaturen synker under den normale. Det er den saaledes tilvejebragte Stempelbevægelse, jeg benytter til at afpasse Damptilledningen. Som Thermometer havde jeg først tænkt at bruge et Bourdonsk Rør med vædskefortættet Methylklorid eller Ammo- niak, og det var min Tanke at lade dets Bevægelse virke umid- delbart ind paa Proppen p i Trykaflederen, saa at Mellemkomsten af den elektriske Strøm blev undgaaet. Dette opgav jeg dog især af Hensyn til det ønskelige i at have Thermometret trans- portabelt, saa at det kunde stilles i den Del af Lokalet, hvor man særlig ønskede Temperaturen holdt konstant. Jeg blev gjort opmærksom påa et af Professor Jul. Thomsen konstrueret Ætherdampthermometer. Det bestaar af et paa en Vægtstang anbragt U-Rør, der indeholder Kviksølv og i den ene Gren Æther og Ætherdamp, i den anden Luft. Røret er lukket ved begge” Ender. Paa Grund af den stærke Variation med Temperåturen i Trykket af mættet Ætherdamp allerede ved Stuetemperatur vil Kviksølvets Tyngdepunkt flytte sig i Røret meget betydeligt selv ved en ringe Temperåturforandring; det kan derved opnaaes, at Vægtstangen vipper enten til den ene eller til den anden Side, naar Temperaturen kommer over eller under den, hvorved Vægtstangen er vandret. Et saadant Ther- Regulering af Varmegrader. 1 =— - mometer vil kunne være meget nyttigt som Regulatorthermo- meter, dels paa Grund af dets Følsomhed, dels fordi det let kan indstilles paa forskellige Temperaturer ved et forskyde- ligt Lod. Jeg hår dog hidtil benyttet den i T viste Form " for Ætherdampthermometret. I Glasrøret ØD, der er tyndvægget for hurtig at antage Luftens Temperatur,. er der indført lidt Æther over Kviksølv. I Kuglen Æ er der indført Brint; denne Luftart er valgt for at undgaa litning af Kviksølvet ved Gnister, der dannes ved Strømmens Afbrydning. Det øvrige Rum er fyldt med Kviksølv. Røret D er indsnævret forneden for at formindske Varmeudvexlingen med Kviksølvet i Kuglen neden- under. Ved m og g er der indsmeltet Platintraade. Kviksølv- mængden afpasses saaledes, at dets Overflade ved g slutter Kontakt ved den Temperatur, der ønskes tilvejebragt. Denne Temperatur kan varieres noget ved at stille Thermometret skraat til den ene eller den anden Side. Stempelbevægelsen i Cylindren C har jeg brugt paa to forskellige Maader til Lukning og Aabning for Dampstrømmen. Den første og i visse Henseender simpleste Maade er vist i Figuren. Efter den er den øverste Del af Cylindrens Rum ind- skudt i Dampledningen, saaledes at Tilledningsrøret udmunder over Stemplet, medens Ledningen fortsættes gennem et Siderør påa Cylindren. Naar Kontakten ved g sluttes, trykkes Proppen p nedad, og Vandtrykket driver Stemplet opad, hvorved Damp- tilledningen afspærres. Afbrydes Kontakten ved g, aftager Vand- trykket, og Damptrykket vil da drive Stemplet nedad, hvorved Dampen faar Adgang til Ovnen. Jeg har paa denne Maade opnaaet ret tilfredsstillende Resultater; Grænserne, mellem hvilke Temperaturen svingede under normale Forhold, afveg højst 1/2” fra hinanden. Nogen finere Afpasning kan næppe naas paa den Maade; af den Varme, som sendes ind i Ovnen med Dampen, vil kun en Del strax udbrede sig i Rummet; en ikke uvæsenlig Del tjener til selve 146 K. Prytz. Ovnens Ophedning og tilbageholdes saaledes i dennes Masse. Naar der nu, efter at den normale Temperatur er naaet, bliver spærret for Daåmpen, vedbliver Ovnen i nogen Tid at afgive en betydelig Varmemængde, saa at Temperaturen stiger kendeligt over den normale. Hertil kommer. at Reguleringen intet Middel har til at modvirke en af Afspærringen i Cylindren C uafhængig Varmetilførsel, f. Ex. ved Tilførsel til Ovnen af Damp ad andre Veje end AB eller ved Tænding af Gasblus i Lokalet. Hvis man indretter sig paa at sætte et Middel i Virk- somhed til Afkøling af Lokalet samtidig med Afspærringen af Varmetilførslen, vil man påa en Gang sikre sig mod vilkaarlige Temperaturstigninger og tillige opnaa en betydelig finere Afpas- ning af Temperaturen, idet Afkølingen kan bringes til næsten fuldstændig at opveje Virkningen af den i Ovnens Masse op- samlede Varmemængde. Den simpleste Maade at frembringe en Afkøling paa vil være at aabne en Ventil for kold Luft. For at faa en saadan Ventil styret i Overensstemmelse med Dampafspærringen, tog jeg Cylindren C med Stemplet ud af sin Forbindelse med Damprøret og indrettede det saaledes, at Stemplet under sin Stigen hæver en Vægt eller spænder en Fjeder. Herved vil Stemplet ligesom før gaa op og ned efter Temperaturen; det forsynes med en Stempelstang, der dels er i Indgriben med en Hane paa Damprøret, dels gennem en Snor med et Spjæld paa Koldluftsventilen, saaledes at det sidste aabnes, naar den første lukkes og omvendt. Da det let kan blive adskillige Kilograms Kraft, man faar til Raadighed i Stempel- trykket, kan man uden Vanskelighed fåa begge Arbejder udført. I den sidste Del af Vinteren fik jeg dette System indført til Varmereguleringen og kom til et meget tilfredsstillende Resultat, idet jeg, naar Apparatet blev sat i Virksomhed, kun meget sjælden fandt Temperaturen af et paa Siden af et Skab hæn- gende, i 7/3? delt Thermometer svingende udenfor Grændser af /703: Regulering af Varmegrader. 147 Den 25. Marts iagttog jeg følgende Temperaturer : Fra 112152 /010112337 Temp) —=.189,2;'C.,- 4 Observationer 19347m |. 189,3 i se bra 012? Orl D or 30 551 1807 å 6 — I Tidsrummet 117"15r til 12820" traadte Regulatoren 7 Gange i Virksomhed. Temperaturstigningen i Tidsrummet 12% (pm tjl 12) 49m skyldtes et i nogen Afstand fra Thermometret tændt Gasblus, hvis Straalevarme ikke virkede paa det fjærnere an- bragte Regulatorthermometer. re Fr 2 SEES er SS 2 GET Observationer h i vel o 2gh99= 7 189, å 1 . Fra 22977 til 2R43= —— — 1892 3 2=1 I sin sidste Skikkelse har Apparatet det Fortrin, at det kan tjene til Afpasning af Varmegraden ogsaa paa Tider, hvor Varmeapparatet ikke er i Virksomhed, naar man kun kan bruge en Temperatur, der er lidt højere end den ydre Lufts; et saa- dant lille Overskud over den ydre Temperatur vil altid kunne opnaaes ved Tænding af nogle Gasblus i Lokalet, og dettes Temperatur kan da reguleres alene ved Ventilen for kold Luft. Endvidere er Apparatet i denne Skikkelse anvendeligt saa at sige overfor ethvert Opvarmningsmiddel. Ligeledes er det anvende- ligt til Regulering af et Vædske eller Luftbads Temperatur og til Regulering åf andre Slags Virksomheder, som Vand- eller Luftstrømme samt elektriske Strømme, idet den forholdsvis store Kraft, der sættes i Virksomhed ved Vandets Afspærring ved Proppen p, vil kunne bruges til at udføre meget forskellig- artede Arbejder. Grammatisk Studie éfver Santal-språket. Af Ernst Heuman. BEeom kåndt år, funno Årierna, då de indtrångde i norra Indien (Panjab)"), fore sig ett folk af turanskt ursprung?”). Man har efter en af detta folks hufvudstammar benåmnt hela folket Ko - lårer; men enligt Skrefsrud år Khervarer en riktigare be- nåmning, enår den såvål omfattar folkets alla stammar som ock bland dem sjålfva år gångse. Till denna indiska urstam håra Santalerna samt en del i Central-Indien spridda stammar, nåmligen: Munda- 3), Larka-, Kolhe-, Koda-, Mahle-, Birhor-, Juan-, Korko-, Kuri-, Kherva-, Kurmbi- och Bhumij-stammarne, hvilkas språk inbårdes fårete ungefår lika stor olikhet som svenska och danska eller tyska och hollåndska. Fråmst i såvål formrikedom som grammatisk byggnad står santalspråket. Utan nåmnvårdå dialekt-skiljaktigheter' talas detta språk af omkring två millioner månniskor, bosatta dels och fornåmligast i Santal-Pargana distriktet af provinsen Ben- galen — omkr. 86? 30'— 88” longitud från Greenwich och 23? —25” nordlig latitud — dels i mindre, hår och dår i Indien spridda santal-kolonier. Grannfolkens språk, som i norra delen 7) Enligt sannolikaste beråkningar skedde det omkr. 2000 år f. Chr. [?) Jf. herom de nedenfor følgende Bemærkninger af Vilh. Thomsen.] 3) Om den hår anvånda ljudbeteckningen se nedan (ljudlåran). Grammatisk Studie åfver Santal-språket. 149 af landet år hindi, i mellersta bengali och i sydliga delen uria, hafva så till vida inverkat på santalspråket (santali) som månnen ") upptagit ej så få låneord från nåmnda 3 grannspråk, hvaremot i grammatiskt afseende ingen uppblandning gårna kun- nat forekomma, enår nåmnda tre språk, såsom tillhårande den ariska språkfamiljen, till sin grammatiska byggnåd åro våsent- ligt skilda från santali. Vi ofvergå nu till en grammatisk framstållning af sist- nåmnda språk, bårjande med dess Ljud-låra. I. Vokalerna. Dessa' kunna indelas i allmånna och «neutrala»; båda klassernas vokalljud kunna nasaliseras. Skrefsrud har skriftligen betecknat dem på foljande sått: ar ATImåinndtg SERGE SO SKO RER DENS TR ed, Mob Nasaliserader mare] ere, 1, 0. 00 b) å, ég, é, > an, 0, u Hvad forst angår de allmånna vokalerna, så år a — rent svenskt a, och kan likasom alla de åfriga voka- lernaåa vara antingen långt eller kort (såsom i hat, hatt); e — svenskt å, såsom i kårlek, rått; e —= svenskt e, ss. i ren, sett; it —usvenskt. é, ss. i rida, ridt; 0 — svenskt d, ss. i gå, gått; 0 — svenskt 0, ss. i gro, grott; u = rent u, franskt ov. ”) Kvinnornas språk år långt mindre uppblandadt och, hvad pronuncia- tionen angår, både distinktare och renare. 150 Ernst Heuman. Angående de vokaler, som vi ofvan, efter Skrefsrud, kallat neutrala, såger han sjålf: «Det år något svårt att forklara hvad Dr. Lepsius har benåmnt neutrala vokaler, enår vi i Europa vål blott hafva ett sådant ljud[?|], nemligen infinitivåndelsen e i dansk-norskan (t. ex. gjøre), hvilket kunde kallas neutralt e ... Santalis neutrala a år mera a-likt ån norskans e i gjøre, medan det neutraåla &e (4), som år mycket sållsynt, år mera likt det norska å, och det neutrala e år mindre åppet ån det norska e. Det neutrala 2 kan ej återgifvas med något europeiskt ljud; man jåmfore det norska neutrala e med det allmånna e i se; något liknande år skilnaden mellan 7 och z. Det neutrala o i santali år mera labialt ån det engelska o i nation. Neutralt u forhåller sig til u såsom 2 till 2.» De neutrala vokalljuden kunna ej sågas spela någon vik- tigare roll i språket, enår de flesta af dem så litet fårekomma, att man i skriftspråket kunnat nåja sig med att infåra blott den vanligaste, nåmligen a. Af sårskildt intresse och betydelse åro santalspråkets båda omljudslaågar, af hvilka den enå våsentligen åfverensståmmer med islåndskans. Man finner nåmligen såsom genomgående regel, att I) z, u och konsonanten % (om hvilken se nedan!) omljudaå foregående och efterfåljande a, e och o till respektive a, ? och u. T. ex. Kora, gosse, kuri, flicka; bheda, bagge, blidt, tacka, eller får i allmånhet; kala (mask.), kali (fem.), dåf; kåra — kåre, blind; (edha — lidla, halt; lelha — lille, dum; poéra — pucri, feg. Pronominalråtterna un, nun, in, nin + ak" blifva: unak'”, nunak', inak', ninak'; in — a blir ?na; ba—+ nx blir ban; mena —- h blir menan. — I santalverbet finnes en stor grupp på -ao och -av; då verbets stamvokal år z eller u, åndas verbet regelbundet på -au, eljest på -a0; t. ex. bujhau, dusau, dhilau, riau; parhao, sarhao, pherao, jorao. Il) slut-a och -o omljuda foregående e och o til respektive e och 0. Denna omljudslag framtråder hufvudsakligen vid pro- Grammatisk Studie åfver Santal-språket. 151 nomina och åger ej samma utstråckning som omljudslagen I, åtminstone i språkets nuvarande stadium; att den verkat vid ordbildningen, få vi senare tillfålle att påpeka. Ex. Pron.-stammarne en, nen — ka (adverbial-suffix) blifva enka, nenka; on, no + a blifva ona, noa, och genom inverkan af slut-o fås enko, neko, onko, noko. — Under inverkan af om- ljudslagen I blifva nåmnda pron.-stammar 7n, nin, un, nun, så- som i pron. formerna 7n7, nækin, uni, nukin. Sårskildt hos pro- nomina tydligt framtrådande finna vi således foljande ljudåfver- gångar : a till a (omljudslag I) till e (II); e&e — + (I) 0 — 0 (Il); o — u (I). IX Diftongerna åro: BEG VAL, dl; "007 Ul, 2: 08] 00:00 "UT LUZ: Diftongens båda vokaler komma i uttalet til sin rått, ehuru de svagare (0 och €) nårma sig halfvokal (respektive w och y/). Såsom ofvan nåmnuts, kunna alla vokalerna nasaliseras, hvilket sker genom en sammandragning i nåskanalen, såsom vid uttalet af det franska slut-n (t. ex. i dzvision). Detta nås- ljud har Skrefsrud betecknat med ett ” åfver respektiva vokal; det forekommer ock i bengali och åfriga indisk-ariska språk. IL. Konsonanterna. Dessa kunna indelas efter organet, hvarmed de uttalas, i sju klasser: 1. Faukal: h 2anGutturder: sk gig 3 Balataleerris eg 4909 hal syne di Gerebraleress end, udb; 5u vs Dentalers sled. den messe 6: Labialer: 40k ; 46, bh; 0, 403] Sibilant: Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1892. 11 —] . % 152 Ernst Heuman. Inom hvardera af klasserna 2—6 finnes en hård konso- nant (k, é&, ft, t, p) med motsvarande mjuk (g, 7, d, d, 6) såvål i aspirerad som oaspirerad form, samt dessutom i hvardera en nasal (7%, %, nm, n, m). Hårtill komma tre halfvokaler (y, v, 2%) och fyra halfkonsonanter (f', c', ?, p)). lars ssvenskt 2: k skiljer sig från svenskt k genom att vara fullståndigt oaspireradt ; kh år starkare aspireradt ån svenskt &; g —= svenskans hårda g; gh år tydligt aspireradt g; n år =— vårt ng i sång, trång; æ år ett rent explosivt-palatalt ljud likt svenskt & i tjåna, tjuf (italienskt c), men fritt från aspiration ; éh år — tydligt aspireradt é; J ligger nåra engelskt 7, men år rent explosivt (ej i minsta grad frikativt); jh = tydligt aspireradt 7; nm, palatalt nm, ligger nåra vårt ny (såsom i njuta), nårmare spanska 7; y år = vårt 7 i jord; t uttalas, likasom alla de fåljande cerebrala ljuden, med tungspetsen emot midt-palaten. Detta ljud forekommer i vissa af våra allmoge-dialekter, t. ex. gjort uttalas «yot» ; th år tydligt aspireradt 7; d cerebralt d-ljud ss. i allmoge-dialektens gjorde (9: «jode»); dh, tydligt aspireradt d; n, cerebralt nm, ss. i allmoge-dialektens uttal af jorden (9: Jon»); r år =— vår Vestgåta-dialekts tjocka I, t. ex. i «mjolk», Ola. Santalspråkets dentaler åro rena, d.v.s. tungan slår vid deras uttal emot tånderna (och ej emot tandkåttet ofvan tån- derna, ss. t. ex. vid uttalet af de engelska dentalerna). De oaspirerade sakna all aspiration, under det att de aspirerade Grammatisk Studie åfver Santal-språket. 153 hafva tydlig aspiration. Får åfrigt år r = vårt uppsvenska r och (== vårt I. Med afseende på labialerna skiljer sig p från vårt svenska p genom att fullståndigt sakna aspiration, under det att på år tydligt aspireradt (ingalunda frikativt F); b.år: —. vårt. ds bh — aspireradt 6; m — vårt m; ;…—. franskt 2; w — engelskt w; s år rent dentalt. Svårare år det att kort och tydligt beskrifva semikonsonan- ternas uttal, då vi ej i de europeiska språken åga några lik- artade ljud, hvaremot Mech-språket eger flere. Kort angifvet år de fyra semikonsonanternas uttal forbundet med, eller råttare omedelbart foregånget af en lindrig exspiration (utandning), som håmmas i og genom sjålfva uttalet af semikonsonanten genom det respektiva ljudorganets tillslutande, så att vid uttalet af £ luftstrupan tillslutes vid struphufvudet, vid uttalet af & tungan fores upp emot palaten (såsom vid uttalet af é), vid £ tungan ligges emot åfre tandraden (såsom vid uttalet af 7), och vid p” låpparne sammanslutas (ss. vid uttalet af p), hvarigenom luft- strommen får ett &gonblick afbrytes. Framfér vokal, stundom ock framfår konsonant, åfvergå ofta dessa semikonsonanter til fulla, mjuka konsonanter, nem- ieensk till g;.e.tllbr 42 tillid sp: tulvb- s .Språket: visar. for nårvarande en tendens till forsvagning i denna riktning. (Hårom utforligare under ordbildningen !) Semivokalerna i santali tjåna blott att formedla två fulla vokalers sammantråffande. (Vidare hårom under ordbildningen !) (Om accent och kvantitet se slutet af afhandlingen !) 11= [54 ; Ernst Heuman. Form=låra. Nominet. I. Genus. I santali finnås egentligen blott två genera, nåmligen ett genus får alla (efter santalens begrepp) lefvande varelser, genus animale, till hvilket således håra ej blott Gud, månniskorna, djuren och med dem beslåktade varelser, utan ock sol, måne och stjårnor; samt ett genus inanimum, som omfattar allt liflåst (efter santalens forestållning), alla ting. Dåremot går språket grammatiskt ingen åtskilnad mellan maskulina och fe- minina; det enda spår dåraf år att några substantiv och adjektiv på -a hafva en femininform på -7; t. ex. kora, gosse, kurt, flicka; bheda, bagge, bhidt, får (i allmånhet); /elha, lilht, dum; kårå, kårt , blind; poéra, puéri, feg 0.s.v. Åfven i några få nomina propria finnes denna genus-åtskilnad i sjålfva formen t. ex. Anpa (mansnamn), Anpt (qvinnonamn); MDhanga (mans- namn), Zhang: (qvinnonamn). I dfrigt eger denna genus- åtskilnad ingen som hålst grammatisk betydelse "), hvaremot den forstnåmnda år af genomgående inflytande. IL. Numerus. Santali har tre numeri: singularis, dualis, pluralis; dessa framtråda med samma formåtskilnad hos nominet, pro- nominet och verbet, i det att dual til singularens grundform (som tillika år ordets grundform) lågger -ken, plural -ko, hos nominet och pronominet i båda genera, hos verbet blott i genus animale. -kin och -ko åro pronominala suffix, hvarom mera under pronomina. 1) På en større utstråckning af denna genusåtskilnad i ett språkets tidigare stadium tyder måhånda en grupp dubbelord på -a -w%, uttryckande &m- sesidighet, utstråckning, fullhet, såsom: bara barr, likstålla (likstålld, likstållighet), hala hal, vedergålla (till fullo), gota gutrt, hel och hållen, pura purt, fullståndig 0. s.v. Se under ordbildningen ! Grammatisk Studie åfver Santal-språket. 155 For åfrigt år det i santali mycket vanligt, att substantivet vid flertal såttes kollektivt i singular. III. Casus. For at uttrycka relationer (casus) anvånder santali vid no- mina, pronomina, participia, substantivum verbale och adverbia postpositioner, som fogas direkt till ordets stam. Efter den relation de tjåna att uttrycka kunna de indelas i nedan- stående hufvudgrupper 1. For genitiv-relation: ren (vid animalia); ak', an, reak'”, rean (vid inanima) ; 2. For rums-relation (rørelse och hvila): then, thec', te; sec', sen, senak'; 3. For instrumental-, kausal- och modal-relation: te, then, hotete, ate; 4. Får separations- och kausal-relation: khon, khoc', khonak'; 5. For rums- och tids-relation (begrånsning inom): re; dhabrie'; 6. For final- och dativ-relation: lagit, lagat ; mutumte, mente; 7. For samhårighet, samvaro: tuluc', selet, salak', såote, talare, motore. 1. Den Ista gruppens postpositioner uttrycka genitiv-for- hållande i dess vidstråckta bemårkelse, såsom de klassiska språ- kens genitivus possessivus, subjectivus, materiæ, qualitatis, quantitatis. Det år icke det i genitiv stående ordets genus, som beståmmer valet af postposition, utan det med genitiv forbundna substantivets genus, så att, om detta år ett animale, postposi- tionen ren anvåndes, i annat fall ak”, an eller deras utvidgade former reak', rean, utan åtskilnad i betydelsen, med undantag af att dessa båda sistnåmnde ofta anvåndas adverbialt i bety- delsen «med afseende på, angående». Sålunde såger man: 156 Ernst Heuman. Orak' ren kisår, husets herre. Orak'reak' éal, husets tak. Oka atoren kanam (egl. hvilken by's [sc. hor, månniska] år du), från hvilken by år du? Benagariaren, från Benagaria. Hasareak' bhajan, ett kårl af lera. Hasaren em hoeakana, af jord år du vorden. Fe, pon måhåreak' kami, ett arbete på 3, 4 dagar. Amak kamirean am bare neljonme! Hvad angår ditt handlande må du sjålf se dig for! Betråffande derivationen af dessa postpositioner, så år ren formodligen uppkommet af det lokala re, i, uti, och demonstrativ- roten nm (on); reak', rean af samma re och ak”, an (e i re hårvid omljudadt till e under inverkan af a). Detta af' skola vi åter- finnåa såvål vid pronomina som vid substantiverade adjektiv och participier i inanimat genus; dess Å', som vål år det egentliga «inanimat-mårket», under det att a troligen år en pronominal- rot, forekommer ock vid verbet i pråsens for inanimat objekt. Att k våxlar med ø (ax), år analogt med att c' våxlar med n» i vissa ord-slut (se nedan !). 2... Komma vi så till den 2dra gruppen af postpositioner, får uttryckande af rums-relation: then, thec', te; sen, sec", senak'; then, thec angifva: 1) hvila, varande hos (latinets apud), 2) rørelse till, 3) stundom ock, ehuru i sekundår betydelse, agenten: genom (latin. per) (se nedan!). . De deriveras ur thårz, stålle [jåmfår sanskr. st/ana); våxling mellan ce och n i ordslut årtlej så saållsynts text khone hoc sense; khaner jokhen, jokhec' m. fl. te angifver, vid rums-fårhållanden, blott roårelse till vid inanima (hen, thec' vid foremål af båda genera). sen, sec åro egentligen substantiv och betyda sida; de brukas vid substantiv och pronomina af båda genera uttryckande riktning åt-till (latin. versus). Det sammansatta senak' står adjektiviskt vid efterfoljande inaminum, i samma betydelse. Ex. Amthen mittan lalis menak'tina, jag har ett årende (Jalis =— latinets causa) till (hos) dig. Onarean manjhithen éalak'me, + Grammatisk Studie ofver Santal-språket. 15 onado unithen biéarocok'ma! Gå till hofdingen dårom (onareax), det må afgåéras (hos =) genom honom! Manjludo okate-ye senakana? Håfdingen, hvart (oka-te) har han gått? Ac'ak' atote, till sin by. Okasec' amak' orak'? Hvaråt (i hvilken riktning) (ligger) ditt hus? Hana birsec, åt skogen till der borta (%ana). Birsenak' hor, vågen åt skogen till. 3. Før uttryckande af medel, sått, orsak (instrumental-, modal- och kausal-forhållanden) har postpositionen te en vid- stråckt anvåndning, som sammanfaller med latinets ablativus instrumenti, modi, causæ, åtminstone i det våsentliga; också till verhbalsubstantivet af alla tempora ansluter den sig återgifvande latinets particip och gerundium. Dåraf sammansatt år hotete, som hufvudsakligen anvåndes vid animalia uttryckande agents - forhållande (latinets ab Il. per), stundom ock vid inanima angifvande orsak, i hvilket senare fall dock tate, också en forstårkning af ze, år den vanligare. Ofvan har omnåmnts, att det egentligen lokala then kan, i sekundår betydelse, uttrycka agenten. Ex. Cetlekate nonde-m hecakana, sadomte se taramte? Huru (céet'leka-te = quo modo) har du kommit hit, till håst (sadomte) eller till fots (taramte =— eundo, af taram, vandra)? Ruate-ko kalulakana, ona-iate bako hecakana, de åro medtagna af feber, dårfår hafva de ej kommit. Botor ar lajao-iate abonthen bae sorok'kana, af fruktan och skam nårmar han sig ej till oss. Raban-hotete (eller raban-iate) bae odokok'kana, på grund af kålden kommer han ej ut. Unihotete noa kamido oho hoelena, af honom (per eum) kan detta arbete ej utforas. Ojhathen ranocéoena, jag låt mig behandlas (medicinskt) af låkaren. 4. Postpositionen khon med dess biform blåg och dess utvidgning khonak' angifver till sin grundbetydelse ett ut- gående ur (latinets ex), ett skiljande från i fråga om såvål rum som tid; det kan dårfor, i sekundår betydelse, i vissa fall angifva ursprunget, upphofvet. I sammanhang med 158 Ernst Heuman. grundbetydelsen står ock denna postpositions anvåndning till at uttrycka komparation, i det att den fogas till det jåamfårda ledet, alldeles såsom hebråiskans 19. Ex. Kul birkhon-e odokena, tigern kom ut ur skogen. Maran hopon er.ga-apa-khon-e begarakana, åldste sonen har skiljt sig från fåråldrarne. Ona khetkhon adi utar horo-n namakata, från det fåltet har jag fått en stor mångd ris. Martamkhon-e Jjanamena, Maria natus est. Un jokhec'khor (eller: unkhonak') allt sedan den tiden, ex illo tempore. Unido sanam horkhon-e marana, han år større ån alle (jåmfår: Dyn-Dan 723) (egl. stor utgående från, i jåmfårelse med; adjektivet kompareras ej, såsom vi nedan skola se). Sammansat med postpositionen then till zhenkhon, then- khonak', motsvarar det fullståndigt hebråiskans DYD, franskans de chez. Ex. Inthenkhon senjonme, gå bort ifrån mig! 3. Postpositionen re motsvarar latinets ?x med ablativ; den angifver grånsen inom hvilken, i fråga om rum såvål som tid. : Ex. Birre (någorstådes) i skogen; orakre, i huset. Calaoen sermare, under det fårflutna året (d.v.s. något storre l. mindre tidsområde inom dess grånser). Dara haptare, i kommande vecka. Fogadt till verbalsubstantiv återgifver det derfor vårt «under det att», «då»; t. ex. Burure-bon durup'- lenre, då vi suto på berget. En annan postposition får rums- och tidsbegrånsning år dhabic, intill, ånda till. Dess hårledning år oviss, men af den samma forekomma två mindre brukliga biformer dharie' och haric'.” Ex. Oka-dhabic-em senlena, (intill hvad) huru långt gick du? Gada-dhabic oho-m tioglea, intill floden når du alldeles ej fram. Gapa mean-dhabic' alethen tahenme, stanna hos oss till i morgon eller åfvermorgon. Undhabic' (undharic', unharic'), eo usque. Grammatisk Studie åfver Santal-språket. 159 6. Får uttryckande af final- och dativ-relation hafva vi lagit med dess biform lagat', (sannolikt af roten lag, hvaraf finnes verbet /agao, lågga an (to apply); t. ex. ran lagao, to apply medicine; mon lagao, to apply one's mind). Denna postposition uttrycker intressets dativ och åndamålet. T. ex. Cet'-lagit nangrahate-m calak'a? Hvarfår skall du gå till staden? Krérice kirinagui-lagit, for att kopa hem klåder. Okoe-lagit'? Før hvem? In hoponera-lagit, for min dotter. Hit båra ock råknas Xutumte (af substantivet %utum, namn), inamn (af), for skull, och mente (af verbet men, såga, såga inom sig, tånka), egentl. i tanke, i afsikt (att), derfor: såsom, for, for skull. Denna senaåre postposition år dock mest bruklig vid verbalsubstantiv. Ex. If nutumte alom bhabnak'a, får mig Il. for min skull må du ej vara orolig. GY%dra futumte uni maejru jivi-ye alaeket'a, for (sitt) barn offrade den kvinnan lifvet. Boeha menie alom edreana, såsom broder (får broderskapets skull) må du ej vredgas på mig. Cet mente inthen-em hecakana? Hvarfor (i hvad af- sikt) har du kommit till mig? Goro fama mente, får att (i tanke, afsikt att) få hjålp. 1... Gemenskap, samhorighet, samvaro uttryckas genom postpositionerna tuluc', selet och dess biform salak” samt såote"). Den foårstnåmnda år troligen att hårleda ur roten tul (hvaraf verbet tul/au, samstålla, jåmfåra, våga) och angifver en i allmånhet mera tillfållig och yttre gemenskap, samvaro, sammantråffande ; under det att selet', salak' mera angifver verklig (inre) samhårigbet. Såote, af subst. så, sida, betyder ') Santalerna bruka ock mycket det från bengali lånade songe, som mot- svarar såvål tuluc” som såote. En annan beslåktad postposition, som ock forekommer i bengali, år sudha = inbegripet, sammanfattande, med; t-iex: Manjhi atoren hor sudha-e hec'ena, håfdingen kom med (allt) byns folk. 160 Ernst Heuman. egl. vid sidan af, tillsammans med; således om mera yttre gemenskap, samvaro. Ex. Manjlu-tulue i hapamena, jag sammantråffade med håfdingen. Ac'ren boehako-tuluc'-e kaphariaueta, han tvistar med sina broder. Unido kisår horko-tuluc'-e gatejona, han går sig vån med, sållar sig till de rike. Ængat hopon-salak', mo- dern med (sitt) barn. Maran Buru selet joto-n. bagieta, jag ofvergifver (allt i samband med —) all samhårighet med Maran Buru"). Uni såote éalak'me, gå tillsammans med honom. Postpositionerna talare, motore, af substantiven zala, midt, moto, krets, + re, betyda således egentligen i midten af, i kretsen af da: emellan, ibland (latinets inter). — Ex. Guru celako motore-ye durup'akana, måstaren har satt sig bland lår- jungarne. Orak' ar uldare talare, emellan huset och mango- trådet.. (Guhum talare marndi janamakana, dår har vuxit upp ogrås ibland hvetet. 7alare anvåndes också sjålfståndigt ss. adverbium; motore brukas ofta temporalt — inom området af, loppet af, t. ex. sæ motore, under dagen, ”inda motore, under natten; mørgé måhå motore-n hecruara, inom loppet af fem dagar skall jag återvånda. Santali åger en del adverb-postpositioner, som anvåndas dels ss. adverb dels ss. postpositioner, bildade i likhet med talare, motore, t. ex. éetanre, ofvanfår, på; latarre, nedanfår, under; samanre, framfår, tayomre, efteråt, efter m. fl. (se vidare under adverben !) Det direkta objektets casus har intet postpositionelt tillågg. År objektet ett animale, upptages det i verbet genom pronominal -infixet, till hvilket substantiv-objektet då kommer ]) Maran Buru betyder egentl. det stora berget d.v.s. den store bergsanden, som santalerna under sina vandringar børjade dyrka, affallande från sina forfåders (monoteistiska) Thakur-dyrkan. Grammatisk Studie åfver Santal-språket. 16I att stå i ett appositionellt fårhållande. T. ex. Adt utar jo ona darere-n namket'a, jag fann en stor mångd frukt (/o) på det trådet. Adi utar hor onde-h nelket koa, jag såg en stor mångd månni- skor (hor) dår. [Obs.! pronominal-infixet £o hånfårande sig till hor; hårom mera under pronomina.| Santali har ock hvad man efter klassiskt språkbruk skulle kalla accusativus mensuræ, så ock aåccusativus temporis, båda angifvande utstråckning, den ena i rummet, den andra i tiden. Ex. Rengec' hor bar moka jelen ar tala moka osar kiéric'te-ko kupnik'a, fattigt folk klåda sig i ett skårt, som år två «moka» ") långt och en half «moka» bredt. Hola pon kos-in senlena, i går gick jag fyra «kås»?”). Adi din onde-h tahékana, jag var dår (många dagar) en lång tid. Æae serma unithen-e kamrket'a, han arbetade sju år hos honom. Subjektscasus (nominativ) och vokativen framstålla stammen utan postpositionellt tillåg. Vokativen fåregås i regeln af interjektion, såsom €&, henda, hår hit, & he, henda ho! Dela, vålan ! Vi vilja nu gora några speciella tillågg rorande Adjektivet. Ofvan nåmndes, att hos några adjektiv, som i maåskulin- form åndas på -a, finnes en feminin-form på -7, men att en dylik genus-åtskilnad i ofrigt ej forekommer i språket. I regeln båjes adjektivet ej såsom sådant, men kan dåremot substantiveras och bøjes då genom ofvan nåmnda postpositioner. Denna substantivering sker genom att till adjektivets stam såtta: i singular -7e, i dual -kin, i plural -ko for animalia och 1) 1 «moka» år ungefår ”/2 meter. ?) 1 «kos» (bengali kros) år omkr. 3000 meter. KR 162 Ernst Heuman. respektive -ak', -ak'kin, -ak'ko for inanima, hvartill så de respektive postpositionerna fogas. Således bortfaller -zc' i dual och plural, under det att -ak” bibehålles (jåmfår nedan). Ex. Mitlekan rengee' hordo bako dingarutarok'a, ente kisår horkothen-ko nalhawa, ett slags fattigt folk blifva ej alldeles ut- fattiga, ty de arbeta hos rikt folk. Kisårko, rengec'ko, maranko, hudiko, joto gujuk'te hoyok'tabona, rike, fattige, stora och små, alla måste vi då. Hudiicreak' puthi maranic'then éedak'-em dohoketa? Hvarfor lade du den lillas (1. den mindres) bok hos den store (den stårre)? Ona arak” jo hendeak'khon barti-h khu- siaka, jag tycker båttre om den råda frukten ån den svarta (hende-ak'). (Jåmfår engelskans: the little one, the big one, etc.) Sariak' ereak'-tuluc'-e mesalketa, han blandade sanning (sari-ak' = To ddndéc) med lågn. Om derivationen af ak” hafva vi ofvan (under genitivsuffixen) talat. I analogi dårmed år zc' bildadt, så att ; år pronominalrot for animalia, såsom a får inanima, och c' synes vara «animal- mårket» såsom Å' «inanimat-mårket». Får det fårstnåmnda på- ståendet talar beståmdt de demonstr. pronominas byggnad, med i ss. genomgående karaktåristiskt for de «animala» formerna och regelbundet motsvaradt af a i de inanimata, såsom nuz, unit, huni, noa, ona, hona 0. s. v. Før det senare påståendet talar pronom. ac' (ipse) med dual akin, plur. ako, dår således ce bortfaller i dual och plural såsom i 7c' (se ofvan); att åfven i (pronominal-roten) i dual och plural bortfaller, under det” a kvarstår, dårpå skola vi finna fullf analoga exempel i pronomina, t, ex. nut, dual nukin, plur. noko; noa, dual noakin, plur. noako. Såsom ofvan år nåmndt, kan adjektivet ej kompareras, utan uttryckes kompaåration genom postpositionen kon vidfogad det jåmfårda ledet. Ofta tillsåttes ock adverbet barti, mera, till adjektivet; dårtill kan ock fogas ar, arhå, ånnu (latinets etiam). T. ex. Noakhon jut thåi banuk'anan, det finnes icke skånare plats ån denna. Jrido hanatak' barti jut-in bujhaueta, jag finner den dår borta skånare (kunde ock hetat: ar [eller arhå] barti Grammatisk Studie åfver Santal-språket. 163 jut, ånnu skånarej. Barti måste anvåndas, då andra jåmfårelse- ledet ej år angifvet. For att uttrycka superlativ grad tillsåttes vid det jåm- forda ledet 7oto, all, alla, eller, då detta led ej år angifvet, fogas utar (= latinets valde) till adjektivet. T. ex. Joto korako- khon maranicdo nur kangeu, den stårste af alla gossarne år denne. Boge-utaric', den allra båste (om ett animale; boge-utarak' om ett inanimum). Artikeln. Såsom obeståmd artikel tjånar råkneordet mit, init'tan (med biformerna mit'tec', mit'ten) en, ett, som brukas vid ord af båda genera. Beståmd artikel åger santali egentligen ej. I vissa fall tjanstgor såsom sådan den postpositiva partikeln -ztet, hvars grundbetydelse år oviss, men som accentuerar det begrepp, hvarmed den fårenas, och kan fogas till alla ordklasser. I vissa fall kan ock det ofvanfår nåmnda -c' sågas motsvara vår be- ståmda artikel. Men i regeln år det dock ordets stållning eller sammanhanget som får oss får afgora, om vi skola återgifva det i beståmd form eller ej, såvida ej en beståmdare hånvisning kråfver ett demonstrativt pronomen åfven i santali. Ex. Mit din maran okoc mittan bir-bon tiogketa, en dag kommo vi fram till en stor skog. Orak'-em tearketa? Har du gjort huset fårdigt? Engat apat") ti janga ban calak'takore maran hopon, maran kimin orak'-ko éalaoa. Då fåråldrarne blifva orkeslåsa [ordagrannt: då hand och fot ej gå for dem), skåta åldsta sonen och åldsta svårdottern huset. MDaretet' ma jutgea, menkhan jodo adi harhata, (sjålfva) trådet år visserligen skånt, 1) I orden enga (moder), apa (fader), kaka (fars eller mors yngre broder), kaki (fars eller mors yngre syster), dada (åldre broder), boko (yngre broder 1. syster) bildas beståmd form genom tillågg af t. Vidare se under possessiva pronomina s. 171! 164 Ernst Heuman. men frukten år mycket bitter. Calak'tet algagea, hijuk'tet paset åt nok hoyok'tama, «das Gehen ist ja leicht, das Kommen wird dir vielleicht ein wenig mihsam werden». &Am-em senlenrehø peraic' -e tahena, åfven om du går, år (sjålfve) vånnen dock kvar. Råkneorden. Santalerna synas aldrig hafva varit några affårsmån och åro ock før visso icke intill denna dag. Deras «merkantila syståm» har så pass nyligen bårjat ofvergå från byteshandelns primitiva ståndpunkt, att många kvinnor i denna dag ej kånna annat mynt ån kopparpoysan, och vid deras inbårdes trans- aktioner hafva summorna ej rårt sig på hågre aritmetiska om- råden ån som bekvåmt kunna nås med tilhjålp af «de tio». Såsom fåljd deraf går deras talsyståm också jåmnt upp till 10, hvaraf sedan de åfriga talen bildas genom sammanstållning, så- som vi nedan skola se. Ordinaltal finnas icke. Kardinaltalen åro: 1, Mit, mittan, mit'tecd, mit'ten. 2, Barea, fårkortadt bar. 3, Pea, FE PE. 4, Ponea, — pon. 5, More. 6, Turw. 7, Eae. 8, Iral. Ane: 10; Gel: 11, Gel mit. 12, Gel bar. 13, Gel pe. 14, Gel pon etc. 20, Bar gel (två tior) eller mæ 12. Bar gel mit eller mit” æsi mit. Bar gel bar eller mit æsæ bar etc. Grammatisk Studie åfver Santal-språket,. 165 30, Pe gel, eller mit ist gel. 31, Pe gel mit, eller mit' æsi gel mit. 40, Fon gel, eller bar 1sz. 50, Møré gel, eller bar ist gel. 60, Tururi gel, eller pe ist etc. 100, Mit såe, eller møré 1sz. 120, Mit såe bar gel, eller turut 722. 1000, Mit hajar. Såsom vi se, år också 782 (20) en råkneenhet, som ligger till grund får de fåljandes bildning. S&åe (100) og hajar (1000) åro båda lånade från bengali; också anvånda månnen i dagligt tal lika mycket, om ej mera, de bengaliska råkneorden. Distributiva bildas genom tillågg af kate, som angifver sått, hvarjåmte råkneorden 1—6 samt 10 kunna fårdubblas och 7—9 invåndigt forstårkas med £', sålunda: mimit', babar, pepe, popon, mømåre, tuturui, ek'ae, ik'ral, ak're, gegel "). Ofta tillfogas gotec” (motsvarande vårt «stycke»), i hvilket fall kate kan utelåmnas. T. ex. Pepe gotec' taka(-kate)-ko hamketa, de fingo tre («stycken») rupier”) hvar. Gel (eller: gegel) sæka-kate-ko emat lea, de gåfvo oss tio «sika» (1 sika = 4 anna) per man. Huru man skall återgifva ordinaltalen år en svår fråga, som ånnu ej år tilfredsstållande låst. Det gåller att skapa något nytt, hvartill man ju ej har analogier i språket. Då ordinaltalet står sjålfståndigt (substantiviskt), åger man den ut- vågen att bilda det i analogi med det substantiverade adjektivet, nåmligen genom att foga -ie' vid animalia och -akf' vid inanima till kardinaltalet, således mørg-ic' (-ak'j, den (det) femte 0. s. v. Då ordningstalet står ådjektiviskt, går denna metod ej utan 1) Vid verbal-bildningen skola vi återfinna båda dessa slag af forstårkning : den reduplicerande vid konsonant-begynnande och den inre (med X') vid vokalbegynnande verb. ”) Taka år bengali; i Hindostan brukas ruwpia (af rwpa, silfver), en be- nåmning som år den officiella; en rupi år f. n. = 1 kr. 35 åre. 166 Ernst Heuman. våldforande på språket. Får de tre fårsta ordinaltalen brukas de från bengali lånade: palzl, forste, dosar, andre, tesar, tredje (i sjålf- ståndig form: pahil-7c' (-ak'), dosar-ic' (-ak'), tesar-ic' (-ak')). Slutligen finnas ock 3 sammanfattande råkneord: banar, båda två, pene, alla tre, ponon, alla fyra. Såsom man ser, åro de bildade af de enkla kardinaltalen genom att efter respektive 1 stamvokal inskjuta » + stamvokalen [ba-na-r], och vi skola hos några substantiv finna en fullståndigt analog bildning. Pronomina. Af stort språkligt intresse åro santalspråkets pronomina genom sin mångfald och rikedom, så ock genom den inblick, de gifva i språkets på samma gång båjliga och syståmatiska karaktår. I santali finnas personliga, possessiva, demonstrativa, interrogativa och indefinita pronomina. Relativa finnas egent- ligen icke. Likasom nominet hafva ock pronomina tre numeri och bojas såsom detta med tilfogande af ofvan anfårda postposi- tioner. Personliga Pronomina. Af dessa sårskiljas, efter pronominets olika stållning, tre former: en sjålfståndig, full form, en suffigerad, forkor- tad, och en infigerad, fårkortad. Den fårstnåmnda formen anvåndes analogt med motsvarande pronomina i franska språket (moi, toi, etc.). "Af de båda sistnåmnda anvåndes den suffige- rade, då pronominet anslutar sig till verbet såsom subjekt, och den ansluter sig då enklitiskt til hvarje nårmast foregående ord, eller, då sådant ej finnes, samt i imperativ af verbet, till verbet sjålft. Den infigerade formen anvåndes, då pronominet står såsom objekt; den inskjutes mellan verbal-stammen och Grammatisk Studie åfver Santal-språket. 167 verbets finita modus-mårke; hårfår kunna vi først i samband med verbet nårmare redogåra. Vi vilja nu gifva en åfversikt af de personliga pronominas former. A. Den sjålfståndiga formen: Singular: 1 pers. /%, jag Br AD 3.» Unz!), han, hon, det (får animalia) Ond), 00 (for manima) Ac, sjålf. Dual: 1 pers. Alm, alan, vi båda Aben, I båda 5 E 8" | dal-kad-e- » 3 ES 2 == z så an Ni Er Bee dal-let'-tahekana dal-at'-tahékana PE Beg dal-akat' -tahøékana FR UL RS ETER DE TEEL PEER ER -len-tahé an-tahøl ES - -tahe. -akawan-tahe z & | dal-led-e- » dal-ade- » al-len-tahekana dal-an-tahekana ER dal-akan-tahékana al-aka BER i z 1) Inom hvarje aktivt tempus har på dåfre linien anfårts den form, som brukas, då objektet år ett inanimum, eller då direkt objekt saknas, dåremot på nedre linien formen får animalt objekt. ") Tempuskaraktårernas £' åfvergår till d framfår vokalbegynnande pronom.-infix (se under ordbildningen !). Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk, Forh. 41892. Grammatisk Studie åfver Santal-språket. 193 ko-an, jag har sett dem. (Dåremot: Goro-am-an, jag skall hjålpa dig; sap'-me-ako, de skola gripa dig; %oho-ako-an, jag skall kalla dem 0.s.v. med olika infix for direkt och indirekt objekt i tempora, dår tempus-mårket i båda fall år detsamma: Hårom mera nedan!) Genitiv-infixen inskjutas omedelbart efter objekts-infixen, eller, då dylika saknas, efter tempus-karaktåren. Vid sidan af hvarandra kunna sålunda forekomma två infix: ett objekts- och ett genitiv-infix, dock aldrig mera! Ex. Gidra-n goro-ako- tama, (egl. «Kindern ich werde den deinigen helfen») jag skall hjålpa dina barn. $%mdo okare-yem fiamket'-ko-tina? Hvar fann du mina høns. Thenga-m at'ket'-tae-a? Fårlorade du hans kåpp? Om de suffigerade pronomina år ofvan anmårkt, att de enklitiskt -ansluta sig till hvarje nårmast foregående ord, och att de, blott då. ett sådant saknas, suffigeras sitt eget verb. Då hjålpverbet kan, vara, år predikat, suffigeras pronominet dock alltid detta; t. ex. oka atoren kanam, från hvilken by arSdu? Santalverbets tempora åro talrikare ån de moderna och klassiska språkens och sammanfalla sålunda naturligtvis icke med dem vara sig till betydelse eller anvåndning. De benåm- ningar dårfor, som vi i vidføgade skåmatiska oåfversikt gifvit de forra, kunna ju ej vara fullt exakta, såsom vi nedan skola se. Ofvan hafva vi nåmnt, att verbets grundform år sub- stantivum verbale af hufvudformen, såsom 7on «(das) essen» 0.Ss.v. Af denna grundform bildas de sårskilda tempora på foljande vis: I. Genom «finit-mårkets» (a) tillsåttande fås ver- bets enklaste finita form, som uttrycker det till tiden obe- ståmda, obegrånsade och dårfor nyttjas a) om hvad som gåller- får alla tider, år allmångiltigt, i likhet med 194 Ernst Heuman. vårt obeståmda pråsens. T.ex. Manoado noa dhartite-ko hijuk'a, okasec'khon , onado babon badaea; thora din-ko tahena, khange ar-ko ucarok'a, okasec'éon! Månniskorna komma till denna vårl- den, hvarifrån det veta vi icke; en kort tid blifva de hår, så bryta de åter upp, hvem vet hvarthån ! b) om något i nårvarande tid fortfarande, då tids- momentet ej sårskildt betonas eller fixeras (i hvilket fall ett tempus præsentis anvåndes). Ex. Olok'” parhao bae badaea (eller: aurie badaea), han fårstår icke (eller: ånnu icke) at skrifva och. låsa. c) om något framtidåa, motsvarande vårt futurum sim- plex. Ex. Gapa orak'te-n éalak'a, nondedo ar ban kamia, i morgen skall jag gå hem, hår kommer jag ej att arbeta mera. På skåmat hafva vi benåmnt detta tempus futurum; det motsvarar, som vi se, i många fail aråbiskans imperfekt. I påssiv och direkt medium fogas ok" till stammen, i indirekt medium 7ox, framfår finit-mårket. T. ex. Cekate-n asulok'a, huru skall jag lifnåra mig? Alom botorok'a, hapen-em atjona, frukta icke, snart skall du finna en utvåg (for dig). Detta tempus har icke sårskilda former får direkt och in- direkt objekt, som sålunda uttryckas genom olika infix-former, i ofverensståmmelse med hvad ofvan under personl. pronom. framstållts. Klart år, att detta såvål som åfriga tempora bibe- hålla sin respektiva betydelse åfven i åfriga konjugationer, dår de forekomma, och att respektive tempus-karaktår i dessa senare fogas till den utvidgade stammen; t. ex. kul-e 7ojoma, (egl. tigern åter 9: lefver af rof) tigern år ett rofdjur; gapa-lan napamok'a, i morgon skola vi (två) måtas 0. s. v. IL Genom er? lagdt till stammen (framfår modus-mårket) fås ett allmånnt pråsens, som uttrycker ofullbordad hand- ling i nårvarande tid. Tidsmomentet år hår, i motsats mot foregående tempus, fixeradt eller begrånsadt, nåmligen till når- varande tid. På skåmat hafva vi benåmnt detta tempus prå- sens I. Tempus-mårkets &' åfvergår till d framfår vokal- Grammatisk Studie åfver Santal-språket. 195 begynnande infix. T. ex. Tehen éet-pe kamieta? Hvad arbeten I i dag? Enet'ale, vi tråska. II. Genom et'-kan lagdt till verbalstammen fås finit pråsens, som fixerar verbets handling till nårvarande tids- moment, nårvarande stund. Bildadt af foregående tem- pus och hjålpverbet kan, vara, motsvarar det engelskans to be med prås. particip. På skåmat hafva vi benåmnt detta tempus pråsens II. Ex. Aguyet'kokanae, han håller på att fora dem hit (he is just bringing them). .Jomet'kanako, de hålla på att åta. Mindre noggrant anvåndes dock ej sållan pråsens I i stållet for detta pråsens. Dessa båda pråsens-tempora hafva gemensamma intran- sitivformer; passiv och direkt medium samt deponentia bil- das genom ok'kan, indirekt medium genom joxkan lagdt till verbalstammen. T. ex. Nonde-bon irok'kana, onde-ko erok' kana, hår skøårda vi, dår sår man (irok' och erok' åro hår deponentia ; i det sistnåmnda har o under inflytande af foreg. e åofvergått til 0). Bilatre nebetar rabanet'koa!), abondo setonte-bon har- khetok'kana, i Europa fryser man nu for tiden, vi åter lida af hettan. Vid indirekt objekt åfven som af 3% konjugationen forekommer blott en pråsensform bildad genom kan, som i »forra fallet lågges till pronom.-infixet, i senare till den redupli- cerade verbalstammen. I enstaka fall forekommer denna ock- af hufvudformen (12 konjug.), med direkt objekt. Ex. Dinlulok jomak'-e em-abon-kana, han gifver oss dagligen mat. Cet'-em benget -ak'-kana, hvad betraktar du? Jojomkanako, nanam- kanako, de åta, de såka. Cet'-em mamkana, hvad såker du? [Dåremot: éet'-em nmameta, hvad finner du?| IV. Genom et'-tahgkan lagdt till verbalstammen bildas allmånt imperfekt (aktivt), som uttrycker: a) ofullbordad handling i fårfluten tid; t. ex. Adi rengec'edin tahékana 1) Raban konstrueras såsom det tyska «es friert» med ackus.-objekt. 196 Ernst Heuman. unredo, jag hungrade mycket då (I was starving much at thal time). i b) upprepad handling i fårfluten tid, sårskildt om plågseder, vanor, etc. T. ex. Sedae jugredo mare hapramko bako rapak'et'ko tahékana goc' hordo, gadatehø bako idiyet'ko tahé- kana; topayet'ko tahékanako” ; i forna tider plågade våra forfåder icke att brånna de dåde, de buro ej håller bort dem till (den heliga) floden; de brukade begrafva dem. Tahékan år imperf. af ofvan nåmnda tahen. På skåmat hafva vi benåmnt denna form imperf. I. V. Genom ef'-kan-tahgékan lagdt till verbalstammen bildas ett så att såga finit imperfekt (aktiyt), som uttrycker: a) ofullbordad handling i ett visst' moment af den forflutna tiden; t. ex. Korako sendra langayente birkhon mat tan buibindt jelko aguyedekan tahékana; kurikoreak' seren an- Jomkateko menketa: Otea, céeleko sesrenkan!= Tråtta af jagten hållo gossarne just på att ur skogen bringa fram en hjort; då de hårde flickornas sång, sade de: hår dår, hvilka åro vål de, som sjunga ! byen handling, som var nåra satt, umthollmpåeekk fnllbjordass eller tt torsok re likhet med? Fatinets sim penE conatus. T.ex. Sap'edekan tahékanan, ban sap'-dareadea, jag var nåra att, håoll på att gripa honom, (men) jag kunde icke gripa honom. Likasom det får passiv, medium och deponens och vid indirekt objekt åfvensom af 3% konjugationen forekommer blott en prå- sensform, så forekommer i nåmnda fall ock blott en imperfekt- form bildad af pråsensformen genom tillågg af tahékan, således: ok'kan-tahékan (passiv, deponens och direkt medium), jorkan- tahgékan (indirekt medium), kan-tahékan (vid indir. obj. efter in- fixet; vid 3% konjug. lagdt omedelbart till reduplicerade verbal- stammen). T.ex. Jn-in nellet'kore-ko erok'kan tahékana, då jag såg dem, hållo de på att så. Sedaere ale aletehåle mapak' gopo”kan tahékana", i gamla dagar håggo vi ock sjålfve ihjål Grammatisk Studie åfver Santal-språket. 197 hvarandra. Mare hapramko baplare sindurho bako sindurakokan taheékana bahukodo; onako joto dekokothenle éet'akata”. Forfå- derna plågade ej håller vid brollop stryka «sindur» ") på bruden; allt det hafva vi lårt (hos) af hinduerna. Unredo ban nenel- kan tahékana, nitok'do-n nenelgea, då såg jag ej (hade jag ej min syn), nu ser jag. V. Genom att till verbalstammen foga i aktiv: ker” vid direkt objekt, af vid indirekt (dativ-) objekt, i passiv (depo- nens) och direkt medium: en, i indirekt medium: an bildas ett tempus for forfluten tid nårmast motsvarande gre- kiskans aorist. Detta tempus angifver verbets handling (eller tillståndet) helt enkelt såsom fullbordad (forflutet), ofta så- som nyss fullbordad (i motsats mot det tempus vi benåmnt aorist. II, se nedan!). Ex. Sækhar rajreak' joto birle tandiketa, menkhan onde- khonhø deko hoponko lagaket'lea ar aleak' pot bargeko hataoket a. Akodo bhage bhage khetko bacghaoana ar aledo eken birkore ar burukoreko tahgocoatlea". Vi rådde upp all Sikharkonungens skog, men åfven dårifrån fordrefvo oss hinduerna och togo våra åkrar. Sjålfva utvalde de åt sig alla goda risfålt och låto oss stanna blott i skogarne och på bårgen. Detta år santalspråkets beråttande tempus, som skildrar facta utan bibegrepp af perduration, iterering, eller huruvida deras resultat kvarstår eller icke. Dock brukas detta tempus ock uti liflig framstållning af, hvad som er bruk, sed- vånja, i stållet for och omvåxlande med «futurum», i det att den beråttande likasom i fantasien såtter sig in i et konkret fall, bortseende från dess allmångiltighet”). T. ex. Jaherre bonga rakap'kolagit pe pon rumok' horko mamkoa. Adø-ko Jaroaena manjhithen”. For att i offerlunden uppkalla andarne uppsåker man tre, fyra «spåmån». Dårpå samlas man hos 1) «Sindur» år rådfårg, hvarmed hinduerna och efter dem de hedniska san- talerna bestryka sina offerstållen och allt som på något vis skal helgas. ”) Jamfor grekiskans aoristus gnomicus i liknelser 198 Ernst Heuman. håfdingen. (Skildringen fortsåttes så i futurum, hvarpå fåljer:) Ado onko pon horkov rumena ar bogete bohok'ko acura”. Dårpå blifva de fyra månnen inspirerade och vrida ifrigt på hufvudet. VII. Genom att i stållet får finitmårket a såtta partikeln ge till detta sistnåmnda tempus” åndelser fås ett hypotetiskt («imaginårt») futurum, som utsåger, hvad man i ett visst tånkt fall och under vissa forutsåttningar åmnar gora eller hvad som skall ske. Likasom sist nåmnda tempus står ock detta i lifligare framstållning omvåxlande med «futurum». T.ex. Gapa setak're inthen hajuk'me, .ado birte-lan éalak'a, mit bar mat-lan mak'ketge ar marar-lan benaoange, kom till mig i morgon bittida, så skola vi gå till skogen och hugga ett par bambuer och laga oss (benaoange, indirekt medium) ok dåraf. Barwatkodo bahuren engat apatthen gonon toraoniko nama, metak'me mit'tan merom,, møre pari caole, bulun, sasanko, sunum ar mittan handi. Ona namkateko joharbaraakoa, ado meromko takidikedege, handiko dipilket'ge, éaoleko ghet- ket'ge, bulun sasankoko sap'ket'ge, hanko tora derate!” Brud- foljet får hos brudens foråldrar brållopstraktering, nåmligen en get, fem «paj» ris (okokt), salt, kryddor, olja och en kruka risål. Då de mottagit detta, hålsa de dem, leda dårpå bort geten, båra risålet bort på hufvudet, knyta in riset, taga saltet och kryddorna i hånderna, och så bort till hårbårget ! Såsom vi nedan under modus skola se, forlånar finita modusmårket a åt tempus-formen så at såga dess realitet, d.v.s. forsåtter dess handling, tillstånd in i vårklighetens sfår (från det blott tånktas, måjligas område). Från denna synpunkt skulle man vara båjd att hånfåra detta tempus till den stora modus- grupp, som kånnetecknad just genom finit-mårkets utelåmnande angifver verbets begrepp såsom tånkt, måjligt. Men, såsom vi af ofvanstående exempel kunna se, motsvarar det enligt våra grammatiska begrepp ett tempus, såsom det ock nyttjas om- Grammatisk Studie åfver Santal-språket 199 våxlande med ett sådant («futur»). Partikeln ge har fårstår- kande betydelse. VIIL Genom att till verbalstammen lågga i aktiv lev, i påssiv och indirekt medium (intrans.) len fås ett tempus får forfluten tid, som i vissa fall motsvarar franskans passé antérieur. Det angifver den i verbet uttryckta handlingen (till- ståndet) såsom fullbordad, antingen långt tillbaka i tiden eller så att dess vårkan genom en efterfåljande handling blifvit upphåfd. Det brukas dårfår ock vid negationer i stållet for aorist. I. På skåmat hafva vi benåmnt detta tempus aorist Il. Exo Céré-yem sap'kedea?» « Sap'ledean, phaskaoenae ». a«Fångade du fogeln?» «Jag hade fångat den, (men) han kom undan». Hola éedak” bam helena? Hvarfor kom du ej i går? Heélenan, ado ban namlet'meten ruarena, jag kom (eller hade kommit), men då jag ej fann dig, vånde jag åter. IX. Genom att till verbalstammen foga i aktiv let -tahgkan (vid direkt objekt), af-tah2kan (vid indirekt obj.), i passiv och indirekt medium (intrans. form) len-tah2gkan bildas ett tempus for forfluten tid, som uttrycker, att verbets handling (till- stånd) a) fullbordaåts, men till sin vårkan upphåfts fåre en annan handling; b) var nåraåa. att fullbordas, men ej nådde sin fullbordan. T. ex. Auri-m hujukre-h sap'lede tah2ékana, innan du kom, hade jag gripit (och åter forlorat) honom. Kxrkhon-in rakap'- lede tahékana, ado-n nurocokedea, jag var nåra (håll på) at draga honom upp ur brunnen, så slåppte jag honom. Phaskaolen tahe2- kanan, ado ackate-ko sap'kedina, jag hade så når undkommit, (men) så grepo de mig plåtsligen. Reservativ-formens tempora åro, såsom vi se af den skåmatiska åfversikten, bildade analogt med motsvarande tem- pora inom hufvudformen. Dess futur., pråsens, imperfekt, aorist, Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1892. 14 200 Ernst Heuman. hypotetiska futurum och plusquampf. I motsvara till betydelsen respektive tempora inom hufvudformen, hvartill så kommer det plus eller den nyancering i betydelsen, som sårskildt får for- men år egendomlig, och som vi ofvan påpekat. Dess perfekt och plusquamperf. II motsvara klassiska språkens perfekt och plusquamperf., angifvande den i verbet uttryckta hand- lingen (tillståndet) såsom fullbordad och med sitt resultat kvar- stående nu (perf.) eller då en -viss annan handling (tillstånd) intrådde. Aorist II, som har till tempus-karaktår /ak', kan icke anvåndas vid animal-objekt; dess f' synes således vara det neutrala (inanima), som vi funnit i en del ofvan omnåmnda forbindelser stådse angifvande ett inanimum, och formen lak” år således bildad i analogi med formen kak" (pråsens med ina- nimat-objekt). Om aorist I i indirekt medium med ken såsom tempus-mårke och dettas oregelbundenhet i bildningen hafva vi ofvan talat. En annan egendomlighet år kok” såsom tempus- mårke får pres. i indirekt medium; ty såsom sådant måste man fatta formerna jomkok', nukok' i nedanstående exempel, således motsvarande hufvudformens jomjon, nuijon. Aor. I (aktiv) kat” och hypotet. futur. kat'ge åro bildade i analogi med motsvarande tempora af hufvudformen; i perf. akat? och plusquamperfekt Il akav tahékan har således tempus-mårket fått ett pråfigeradt a. De pronominala infisen komma i futur., pråsens och imperf. efter det for formen karaktåristiska ka; i åfriga tempora efter de respektive tempuskaraktårerna, såsom i hufvudformen. Vi vilja hår anfora ytterligare några exempel på bruket af denna form. Mit hore laiakat'a, banma indo rumok jokhec" sanamgen disaia ar bogete bhage bhage handin ereakaoana. Sohraere khuntauko hilok' jahån soroako hirinlekhan, onako tanmanin nel- thikkak'a. Adøn mena: «Ho, manjhi haramin rumok'a; indon hecakana ona noape baric'akat teron». Unreko metana: « Ma, (rosåe, alom rag upragok'a, alegele baric'keta, sahaokak' lahao- Grammatisk Studie åfver Santal-språket. 901 kak'me bare”, En person har sagt, då jag inspireras "), har jag medvetande om allt och har lurat till mig en mångd riktigt godt risål. Om man i skårdefåsten glåmmer någon ceremoni vid «oxbindningen», så spanar jag noggrannt ut det. Så såger jag: «Håren, jag (inspireras såsom den gamle håfdingen, d. v. s:) år den gamle håfdingens ande, som talar; jag år kommen, eme- dan I gjort illa på det och det viset». Då såga de till mig: «Ack, helgon ”), må du icke gråta och vara missnåjd; vi gjorde illa, haf dock fårdrag och tålamod». Kurhia hor kajak bako kamia, ar katictalan tahentako jokhec eken jomkok', nukok', gitic'- kengeko, dingar bankhanko éekak'alf De lata arbeta icke ordent- ligt, och hafva de något litet till hands, så blott åta, dricka och ligga de dår, naturligtvis blifva de utfattiga! — Vi erinra oss från foregående om betydelsen af perf. utaf 2% konjug.: hamnamkadean, ban namdareadea, jag såkte upprepade gånger (forgåfves) efter honom, (men) jag kunde icke finna honom. Vi hafva nu, om ån i korthet, angifvit och karaktåriserat de vågar, på hvilka santalspråket angifver en handlings (ett till- stånds) olika forhållande till tid, vårkan, resultat o.s.v. Som santalverbet, likasom pronominet, utmårker sig for stor sym- metrisk regelbundenhet, så år ock hårmed tråden gifven till hela «labyrinten», som ingalunda synes bevisa naturfolkens får- vandtskap med djuren, utan vål snarare ett tankens behof af klarhet och pråcision. Det finnes en grupp verb, som vi skulle kunna kalla oregel- bundna, emedan de antaga pronom.-infix, dår vi vånta suffix. Dessa åro verben hungra, tårsta, frysa, vara såmnig och i all- månhet de som angifva en kroppslig fårnimmelse, finnas, icke fnnas, vilja, samt verbet dara, komma. T. ex. Tetanedinkana, jag tårster («es durstet mich»); rerigec'ket'koa, «es hungerte sie» ; 1) Rumolk” år egentl. vrida hufvudet rundt, hvilket åter år det yttre tecknet till att «anden» intrångt i «mediet» (oraklet). 7?) Gosie år ett bengali ord, som brukas om fakirer 0. d., motsvarar ungefår vårt «helgon» och brukas af santalerna såsom hedersnamn får andarne. 147 202 . Ernst Heuman. rabanet'bena? «friert es euch (beide);»? Onam riuilekhan, adi du- drummea, om du dricker det, skal du kånna dig mycket såmnig. Sanaledina, jag åstundade (forut, icke nu). Menak'a, «es giebt» ; menak'koa, «es giebt sie», menak'lea, vi åro 0.s.v. Banuk'a, «es giebt nicht», banuk'koa, de finnas icke o.s.v. Darakokana, de komma (åro under våg). " Tyska språket fåreter således ett analogt fårhållande vid nåstan alldeles samma verb. Innan vi åfvergå till verbets modi, vilja vi något stanna vid ofvannåmnde tempuskaraktårers etymologi, såvidt den låter sig uppspåras. Hvad forst angår sjålfva det finita modusmårket, a, så anser Skrefsrud det vara samma pronominala a,- som vi ofvan funnit i de demonstr. pronomina noa, ona; analyseradt skulle således t. ex. dal-a-e blifva: «Schlagen das (ist) er» — «er schlågt». Likaså anser han passiv-mårket (intransitiv-mårket) ok" får en gammal, ur språket utgången pronom.-form får inanima, och att det ak” vi ofvan redogjort får år en parallåll form dår- till; samt att ? i de aktiva tempus-åndelserna et”, at, ket, let, angifver forvårkligande; att a i af" år det alltigenom får dativen kånnetecknande; att ke och le (uti ket, let”) angifva relation till det forflutna, ke till det nårmare, le till det fjårmare liggande (till ke och le skola vi nedan under modusbildningen återkomma) ; att en (aor. I intrans.) år sammaåa pronom.-stam som vi funnit i t. ex. en-ko, en-betar; an år dativ-a + en; len år le — en. Vi vilja nu något tala om santalverbets modi. Ofvan hafva vi anmårkt, att indikativen i alla tempora kånnetecknas ge- nom a, som kommer efter tempus-mårket och pronom.-infixet, dår sådant finnes, och likasom fårsåtter handlingen eller till- ståndet inom realitetens sfår. Endast ett tempus, hypotetiskt Grammatisk Studie åfver Santal-språket. å 903 futurum, hafva vi funnit dårifrån utgåra ett undantag; men dår ersåtter den fårstårkande partikeln ge på visst sått det finita modusmårket. Gent emot detta finita modus står ett infinit modus, eller råttare en stor modusgrupp, som allt efter stållning och sammanhang kan motsvara klassiska språkens verbal- substantiv, infinitiv, supinum, imperativ, particip och konjunktiv. Det åger intet modusmårke och kan når- mast forliknas med en Proteus, som antager allahanda gestalt. Vid redogårelsen dårfor vilja vi begagna de håfdvunna gram- matiska beteckningarne får dessa dess olika gestalter. I. Verbalsubstantivet finnes af verbets alla tempora, genera och konjugationer. Det båjes såsom det vanliga sub- stantivet genom postpositioner, som, då verbalformen har pronom.-infix, komma efter detta. Man kan således nyancera och precisera uttrycket i detta fall till samma utstråckning som vid finit modus. T.ex. Uni-yem namlede-reak' labdo éet? Hvad år vinsten af att du hade funnit (men åter fårlorade) honom? Rampurte-n éalak'kan tahékan-khon pe serma hoeakana, från (den tid då) jag plågade gå till Rampur åro tre år forflutna. Atoren horko jaroalagidok'kan tahékanthee manjluhøe hec'ena, till (den plats, dår) byns folk just stodo i begrepp att samlas, kom också håfdingen. Aledo birrele durup'akan tahékanre mit tan kule odok- got'ena, under det att vi (hade satt oss) suto i skogen, kom plåtsligen en tiger fram. Bicdar bidarte, enec' enec'te, bir seren serenhte ar tirio oron oronteko angaketa", [egl.. med att skipa rått ... «dagade» de] de hållo på med att skipa rått, att leka, att sjunga skogssånger och blåsa fløjt hela natten till dag- gryningen. Il. Infinitiven forekommer ock af alla tempora, genera och konjugationer och kan med afseende på sin stållning i satsen vara såvål subjekt som objekt eller predikat. Då infini- tivens subjekt år identiskt med det styrande verbets, utelåmmas det forra såsom i grekiskan. 204 Ernst Heuman. Ex. Joharocok' ar guruocok'ko mamkana, de såka (stråfva efter) att blifva hålsade och kallas måstare. Khojkamanre tahen tahente manoado adiko baric'ena; ona nelte Thakur manoa bak'- rice khatiketa, unithen bako ruarlenkhan.” Under det att mån- skorna uppehållo sig i Khojkaman, blefvo de mycket fårdårfvade ; då Thakur såg det, beslåt han att forgåora månskorna, om de ej återvånde till honom. Gidra éedak' bae aguledea? Aguledeye meneta. Hvarfår bragte han ej barnet med sig? Han såger (sig) hafva bragt det (men åter fårlorat det eller något dylikt). Indirekt tal (oratio obliqua) kånnetecknas genom finita modus-mårkets bortfallande hos det underordnade verbet; i ofrigt intråder ingen som hålst foråndring vare sig i ordfåljd eller konstruktion. Ofvergången till direkt tal, finit modus, år full- ståndigt fri och foredrages alltid, då den underordnade satsen år något långre, hvarvid ock ofta ett mente (af men, såga) for fyllnads skull tillfogas vid satsens slut. T. ex. Aa orak'ren hordoko okayena? Darket'koe menet a. Hvart hafva invånarne i detta hus tagit vågen? Han såger (att) de hafva rymt. Asamte jotoko senakan holan anjomketa, jag hårde i går (att) de hafva alla gått till Assam (man kunde ock hafva sagt: angjomketan jotoko senakana mente). Indirekta frågesatser såttas i finit modus och i samma form, med samma ordfåljd som direkta frågor. Åfven hår kan ett mente får fyllnads skull tillfogas vid satsens slut. T. ex. Kuliket'meae okatem céalak'kana, han frågade dig, hvart du går [direkt: okatem éalak'kana). Joton nelthikkak'a, jahåle- kate rumkateko kuliltdre thik thikin latdareak'a, goce manjhi haram éedak'in hec'akana mente. Jag ser noga efter allt, att, då jag inspirerats och de fråga mig, jag må fullståndigt riktigt kunna såga, hvarfår jag, den aflidna gamle håfdingen, har kommit (gått igen). Såsom fårmedlande ett anfårande brukas ofte barxma, nåm- ligen, och kathae (enkathae), hvilket senare såvål sjålfståndigt kan inleda, då det betyder «man såger», som ock stå. formed- Grammatisk Studie åfver Santal-språket. 9205 lande efter ett anfåringsverb, såsom grek. 7. Efter dem båda fåljer alltid oratio recta, hvilket i det hela taget år måst i enlighet med språkets natur. T. ex. Mare hapramkoko laioto- akawatlea, barma jivetre mit? dhao jahålekate Sinbonga bare bongawaepe, rengecdpe tahenreho”. De gamle fårfåderna hafva sagt oss, (nåmligen) offren åtminstone en gång i lifvet åt dag- anden (solen), åfven om I åren fattige. Menako kathae sedaere barea kora tumdak' ruakolagit din lulok' danko beret'kina”. Man såger, att håxorna fordom dagligen våckte upp två gossar for att slå på trumma åt sig. Turukkodo aleren hapramko tulue nunak'ko larhailaka, kathae tupunte sinéandoe umullena”. Mu- hammedanerna stredo så håftigt med våra forfåder, att man såger solen bortskymdes af pilarne [iupunte egl. af det omse- sidiga skjutandet, reciprok af tur). En egendomlig konstruktion har santali vid verba sen- tiendi, i det fall dår de klassiska språken anvånda particip. prås., i det att det underordnade verbet ryckes in i verbum sentiendi, emellan dess stam och tempuskaraktår. Sålunda blir t. ex. eum venientem vidi på santali: x%el-hed'-kedean; eos lo- quentes audivi: arjom-ror-ket'koan; mel-dal-kedean, jag såg honom slå. Omvåxlande dårmed såger man ock: hijuk'in nel- kedea, rorortå anjomket koa, dadalin nelkedea. Ill. Nårmast motsvarande latinets supinum (vid rårelse- verba) och grekiskans infinitivus finalis (vid verba gifva, anfortro, mottaga etc.) står detta modus uttryckande åndamål, afsikt, naturligen blott af futurum. T. ex. Maejzuko dak'loko senakana, herel hopøn horo irok' nitgeko céalak'kana ar gidrakodo birteko kolketkoa arak' sit , kvinnorna hafva gått att håmta vatten, månnen gå just nu at skåra ris, och barnen hafva de såndt till skogen at plocka årter. For åfrigt brukas før att uttrycka afsikt, åndamål lagit' (alltid med infinit modus) och mente (alltid med finit modus). T..ex. Mit' din kathae herel hopon kulhiko durup'ena céepet' lagit', 206 Ernst Heuman. akoren ek'ger aimar éet'ko éekakoa mente”. En dag, såger man, sammantrådde månnen får att rådplåga (éepet' reciprok af éet”, låra), hvad de skola gora med sina grålaktiga hustrur (mente står hår formedlande den indirekta frågesatsen, i enlighet med hvad vi ofvan nåmnt). Unithenin senlena taka mama mente, ban namlak'a, jag gick till honom får att (i tanke att) få pånningar, (men jag”fick vej. IV. Motsvarande klassiska språkens participium står detta modus af alla tempora, genera och konjugationer. Det kan såsom sådant substantiveras i likhet med adjektivet genom att vid animalia tillfoga -7e' får singular, -kin får dual och -ko får plural, och vid inanima respektive -ak', -ak'kin, -ak'ko. T.ex. Herel hopondo uni goc horko gok'idiea rapagethen. Ado goc'icren oaris ti jangako abukea, møétko abea ar katic'- talan dak' mocdareko éudruc'aea. Ado gogok' hor pe dhao berhae sarako tulacurea”. Månnen båra bort den dåde till før- brånningsplatsen [rapagethen af rapak', brånna, med pron.-infix e och lokal-postposition]. Dårpå två den dådes anfårvandter [honom] hans hånder och fåtter, tillsluta hans ågon och hålla honom litet vatten i munnen. Hårpå båra honom [lik-|bårarena tre gånger rundt omkring bålet. Dhorom-iate santaooéoakanko, de som lidit (they who have been caused to suffer) for rått- fårdighetens skull. Suk'lukko [bildning efter 3% konjug.| oåé etonvortotwt. Hamalakat'peko, [egl. «die es hat euch beschweret»] Il betungade. I sammanhang hårmed vilja vi redogåra før santalspråkets sått att uttrycka den relation, som vårt språk återgifver med relativ-pronomen. Det sker: Å) genom detta infinita modus, som i denna anvånd- ning vål nårmast motsvarar particip. Dårvid efterfåljes alltid det underordnade verbet omedelbart af sitt korrelat, af hvilket formen så att såga uppbåres. Ofta blir korrelatet får- stårkande framhållet genom ett demonstrativ-pronomen. Skulle efter vårt språkbruk relativet stå i casu obliquo, kommer hår Grammatisk Studie åfver Santal-språket. 207 korrelatet i motsvarande stållning, utom då korrelatet be- ståmmes af demonstr. pronom. one, som, i likhet med hebr. DØN, i denna stållning vanligtvis ståder sig på ett efterfåljande personl. eller demonstr. pronomen, i hvilket fall detta sist- nåmnda, och ej korrélatet, blir båjdt. T. ex. Boge jo ban jok” mit'-mit' daredo mak" gidik'a, ett hvart tråd (dare), som icke bår (jok' af jo, frukt) god frukt, skall afhuggas. Kedok” jom harop” khange onkoe dohmoletko dan aimar jaherteko éalaoena”. En stund efter aftonmåltiden gingo de trollkvinnor (dan azmai), som han angifvit (dohmolet' ko), til offerlunden. One tetrekuriko céaole- let, ona pea caole korae aguketa", De tre riskornen (éaole")), som brudtårnorna hade rensat (éaolelet'), - [bragte —] bringar brudsvånnen. One holam galmaraoade manjhli, uniren hopon tehene goc'ena. Sonen till den håfding, med hvilken du i går samtalade, år dåd i dag (egl. den du i går ... hans son; man kunde ock såga: one holam galmaraoade manjhiren hopon). B) genom pronomina interrogativa okoe, oka, okatak' (okata) och pronom. indefinita 7;ahde, jahå, jahånak', jahåe okoe, jahånak okatak' samt af dessa bildade pronominala adverb med verbet i finit, infinit eller konditional modus”). Dessa pronomina få i detta fall generaliserande betydelse såsom latinets quisquis, quicumque, grekiskans dg dv, Øørc dv, dørig odv. , Ex. Jankodo danreak' aleak' haekot; onko okoeko dankoa, onkoge sart danle metakoa”, Spåmånnen åro i fråga om håxor vår «hågsta domstol»2); de som dessa førklara for håxor, dem anse vi såsom vårkliga håxor. Tetrekurikodo oka chatkare Jjåwåeko dohoakadea, onden muejiu odokkate gur dak' jåwåe ar babré ar lumti korae ajokoa”. Vid hvarje ingång, dår brud- tårnorna stållt brudgummen, från det huset (onden, dithårande) kommer en kvinna ut och stryker brudgummen, hans svåger =) caole år den rensade (skalade) risen i motsats till horo, den oskalade, oberedda; såsom verb blir således caole = gåra caole = rensa ris. ”) Om konditional modus se pag. 212. 3) haekot år det engelska high court skrifvit efter santal-pronunciation. 208 Ernst Heuman. och yngre broder om munnen med sockervatten. Jaha atore gidrae janamlenkhan, ona atodo chutoka, ar jahåeak' orak're gidrae janamena, ona orak' chutok'a”. Hvarje by, i hvilken (si quo in vico) ett barn fådts, blir orenad, och hvarje hus (egl. cujuscumque in domo), i hvilket ett barn fådts, blir orenadt. Såsom vi af alla exemplen se, stådes korrelatet af ett de- monstraåtiv-pronomen. V. Imperativ forekommer af två tempora, futurum och aorist; fulurets imperativ finnes af 152, 3% och 5f€ konjuga- tionerna och utaf reciprokal- og reservativ-formen; aoristens imperativ blott af hufvudformen i passiv (aor. II) och indirekt medium; om aktiva formen dårtill, bildad med -/e-, se pagina 211. Skilnaden i betydelsen mellan futurets och aoristens imperativ år, att den fårra uttrycker en befallning i allmånhet, vare sig for alla tider eller speciellt for tillfållet, hvaremot aoristens imperativ anger, att befallningen skall utfåras fore något annat, d. v. s. omedelbart; den ståller således befallningen i relation till något annat, tånkt eller uttaladt. T.ex. Hyuk me"), kom! Hecdlenme, kom fårst (innan du går något annat), kom genast ! Engam apum ganaokinme, hedra dina fåoråldrar! . Jirauanpe, endekhanpe céalak'ma, hvilen Eder forst (aor. indir. med.), dårpå mån I gå! Jagoarakae tahenpe, varen vakande (kontinuativt) ! Hec'ocoaeme, låt honom komma! Dluiri gidikak'me, kaste bort stenen. VI. Konjunktiv. Om vi till detta modus hånfåra verbet, då det utsåger något såsom tånkt, måjligt, ovisst, vill- korligt, så børa vi såsom konjunktiv anse detta infinita modus: 1) då det fåljer efter de interrogativa och indefi- nita pronomina eller adverben i ofvannåmnda (pag. 207) generellt-relativa betydelse. T. ex. Jahånak'e metape, 1) Stammen år hæc'; om dess forvandling i futur och dåraf bildade tem- pora se under ordbildningen ! Grammatisk Studie åfver Santal-språket. 909 onkaepe, hvad hålst han såger Eder (quodcumque dixerit), det goren. Æra rec'oéo hordo jahåregeye panja namkin, ondege begor bicare goc'kina birjelleka”, Den som frånråfvats sin hustru, han dådar utan dom dem båda (hustrun och hennes ålskare) såsom skogens djur, hvarhålst han må spåra upp dem (panja namkin). 2) Vid vissa konjunktionala adverb, såsom: jahålekate (egl. quovis modo) — si quo moødo, ut (finalt); det negeras med alo, ne; paset,, forsitan; éon )), Zoa, ju, naturligtvis, som alltid suffigeras det; betonade ordet såsom ock det disjunktiva con — con, sive — sive; bando — bando, sive — sive (suffigeras Uake)u v u Tes ex: Camparedo adi okoc gar hapramkoko benaoket a, jahålekate .batri aloko harko%. I Tjampa byggde fårfåderne många fåstningar, att fienden ej skulle fårjaga dem. Auri nutok're onde paset bam tiog, innan det blir mårkt hinner du måhånda ej fram. 7zogcéon, visst (naturligtvis) hinner jag fram! Okoe badaewcon; tiogcom bancon! Ja, hvem vet; kanske hinner du fram, kanske icke («sei es — sei es nicht»)! Danreak' saheb hopondo éekatecoko andhak'kan”. Med afseende på håxor åro europeerna forunderligt nog (éekate-éon, nescio quo modo) blinda. Jankodo bardo sarige danko famet' ko: barido nase, aledøle patiau- akangea”. Vare sig spåmånnen nu vårkligen finna ut håxorna eller det år lågn, vi tro åtminstone dårpå. 3) Då det står i koncessiv betydelse fårstårkt genom partikeln bare (som motsvarar vårt obetonade då, blott, gårna, vål) eller i koncessivt-hortativ betydelse forstårkt med hortativ- partikeln ma (som suffigeras, oftast till verbet) eller bare, eller ma-bare. T. ex. Janko sedaeleka ekkalte thak' thok' bareko laiplutau, endere ma kathage banuk' !" Må spåmånnen, så- som i forna dagar, med en gång (straxt) uttala sig tydligt och beståmdt, i så fall måtte man ju intet såga! Hakimkoak' rawal 1) con bortkastar (liksom barn, s. 169) sitt % framfår pronom.- suffix, så- ledes: con — in = con; con + em, com etc. 210 Ernst Heuman. holopdo okoe ban boroak'kan; aleren hapramkoak' kirialeka bare- ko dibocoko, jivi botorteko dhakdhakaokok'a!"… Hvem fruktar vål (de europeiska) domarenas låtta ed; man låte dem blott svårja efter våra fåders ed, så skulle de båfva af fruktan får sit lif! Højuk'mae, må han komma, eller han må komma; calak'mae, han må gå! 4) Då det står i konditional betydelse vid khajuk (= dummodo, khajuk alo, eller ensamt alo (= dummodo ne, modo ne). T.ex. Lende?” Thakure aéuradea: Amem metankhan hasan rakap'kea, khajuk dak' éetanre horoe terigon”. Masken svarade Thakur: om du tillsåger mig, skal jag håmta upp jord (rakap'kea, I should bring up, se nedan!), om blott skåldpaddan ståller sig ofvanpå vattnet. Aia kamido tehengen sata, khajuk aloe dag, detta arbete skall jag i dag afsluta, blott det icke rågnar [egl. han (ej vattnar, dag, af dak', vatten). 5) Då det står i potential betydelse. Ex. Hakimkoak' rawal holopdo okoe ban boroak'kan! Onate gohado éak' bako botorok'!%… Hvem fruktar vål domarenas låtta (lindriga) ed! Dårfår, hvi skulle man frukta att vittna! — Såsom vi se, står ban i dylika fall i betydelsen af obetonadt vål (= latinets num). Vi hafva på tal om tempus-åndelsernas derivation (pag. 202) påpekat, att i aoristtempus-karaktårerna ket" och let", ke och le synas innebåra relation till det forflutna, ke till det nårmast, le till det fjårmast liggande. Af båda bildas modala former. Hvad først angår ke bildas dåraf ett modus, som i vissa fall motsvarar grekiskans optativ och anvåndes till att uttrycka en modest fråga eller 6onskan, dels ock i konditionala eftersåtser om hvad som under vissa forutsåttningar skulle intråffa eller hafva- intråffat; samma form brukas hårvid får nårvarande och fårfluten tid. Detta ke, hvars e viker for passiv- mårkets 0 och pronom.-infixets vokal, lågges omedelbart till verbalstammen eller kausativ-mårket (oéo) i hufvudformen, och af detta så bildade modus forekomma inga sårskilda tempora. Ex. Thakur lendet'e hoheadea, metadeae: « Hasam rakap'kea?» Grammatisk Studie åfver Santal-språket,. 911 Lendet Thakure aduradea: «Amem metankhanin rakap'kea.» ” Thakur kallade masken och sade till honom: «Ville du bringa upp jord?» Masken svarade Thakur: «Om du befaller mig, vill jag (I should) bringa upp». Detta modus år det i båne- och offer-formler bruk- liga. T. ex. Ne tobekhan, Jaherera, phalna manjhi nutumte sim tiak'in emam céalamkana; niage khusite kusalte atanke telakeam, niagem éerec'ke marankea!” Se hår då, du lundens gudinna, i den och den (aflidne) håfdingens namn gifver och ofverlåmnar jag åt dig en framledd hona; måtte du med vålbehag och yn- nest upptaga och mottaga den, måtte du finna behag i den och anse den (såsom en) stor (gåfva)! Hvad åter angår le och len, så bildas dåraf tillsammans med negationen oo") ett modus, som negerande fårsåkrar något tånkt eller ifrågasatt. T. ex. Unithendo goro ohom namlea, hos honom får (finge) du visst icke hjålp. Ohoko hec'- lena tehendo, i dag komma de visst icke ialldeles icke). Ohon senoéolema, jag låter dig alldeles icke gå (dåremot: ban sen- ocoam a). Af. samma le, len, bildas den ofvannåmnda «aoristiska» imperativen (med an får indirekt medium), som angifver, att befallningens utfårande stållas i forhållande till någon annan (tånkt eller uttalad) handling såsom fåregående densamma. T. ex. Nitok'do alom eneca, parhaolem ?”)! Nu må du ej leka, lås fårst! Kamilem, onakatem jomma! Arbeta forst, dårpå må du åta! Heclenme, kom (innan du går något annat —) genast! Då till /e, len fogas fårstårkande partikeln ge fås ett på grånsen till tempus stående modus, som angifver verbets be- grepp såsom tånkt, villkorligt och på samma gång fåregående i forhållande till (det utsagda eller underfårstådda) hufvudverbet. T. ex. «Kamite éalak' me!» « Hapen,. kiéric'in agulege!» «Gå till 7) Stundom står vid o%0o futurum, t. ex. oho hoyok'a, det sker visst icke. 2) e i me bortkastas i regeln, då me suffigeradt imperativ foregås af vokal; t. ex. sin-ka-m, dal-ko-m, idi-le-m, 0. s. v. 212 Ernst Heuman. (ditt) arbete!» «Vånta, jag vill forst håmta (mina) klåder». Orak'ten senlenge, jag vill gå hem på en stund. Dessutom fårbindes /e, (en med några verbala postpositioner, som vi nu gå att behandla; såsom vi skola se, inlågger le, len i den så bildade verbalformen begreppet af något foregående i forhållande till det finita verbet. Vi hafva benåmnt dessa postpositioner verbala, emedan de, med två undantag, blott fåre- komma i forening med verbet, fårlånande dess form en adver- bial karaktår. Dessa verbalpostpositioner åro 1. khan, som egentl. år tidspartikel (= då; latin. zum), och fogas till den enkla såvål som den båjda (infinita) verbalformen. Dess ursprungliga temporala betydelse åfvergår till en temporalt-konditional eller stundom rent kon- ditional; fårstårkt med /e, len (le-khan, len-khan) motsvarar det dårfår latinets guum eller sz med futurum exactum, conjunc- tivus perfecti eller plusquamperfecti. Jåmte khan forekommer menkhan, som blott forenas med verbets finita former, samt biformen khac' (jåmfår ofvan khon, khoc'; sen, sec 0.s.v.). T. ex. Kora gidrae janamlenkhan, møre måhåreko hoyona ar kuri gidra-khan pe måhåreko hoyona”. Om (eller når) ett gossebarn fodts, rakar man (dess hufvud) på femte dagen, och om (det år) ett flickebarn, rakar man (det) på tredje dagen. Aledo jahå disomle tandiketa menkhan, dekoko hec'kateko reclea. Enrehø nahak' saheb aloko goroakokhan (Ganga paromle diglaukekoa. Hulre (Ganga simaile menlak'a, ado sahebko goroat'kokhac'!” Hvarje land, som (si quam terram) vi uppodlat, komma hin- duerna och frånråfva oss. Åndock, om blott ej europeerna hjålpte dem, skulle vi jaga dem bort hinsidan Ganges. Vid upproret (sade) beståmde vi Ganges såsom gråns, men (når så europeerna hjålpte dem ...!) så hjålpte dem ju europeerna ! 2. enec, ena; dessa åro forstårkningar af den fårut omnåmnda pronom.-roten en och betyda forst då; de fårenas vanligen med /e, len; de førbindas blott med verbets enkla, Grammatisk Studie åfver Santal-språket. 213 infinita form i de olika konjugationerna åfvensom af kausativ- formen och fårlåna åt formen en temporalt-konditional innebård: først når Il. sedan, forst om —. T. ex. Kora hor barti gam ar kahniko ceda; kur: horko céet'lerehd budhienee' onako phutaureak' dil hoyok'takoa”, Gossar foretrådesvis låra sig beråttelser och sagor; om flickor också låra sig, så få de dock forst, når de blifva gamla, dristighet att beråtta dem. Maran Burue metat' koa: Cet' don, éetapea, menkhan noako sakamre apeak' måyåmtepe dagleenec ”. Marang Buru sade till dem: Låra Eder (nåmligen att ofva trolldom) skall jag visst, men fårst om I på dessa blad tecknat (edert stam-mårke) med edert blod. Stundom fåljer i eftersatsen ett ende ene? —= tum demum, tum denique, som forstårker det temporalt-konditionala; t. ex. noatak'- em parhaoleenec, ende enec' onatak'hom bujhaua, fårst om (når) du låst detta, (då forst) skall du forstå det dår. 3. nåhr och ban, som båda åro negationer; de gifva så- som verbalpostpositioner en admonitivt- eller restrik- tivt-konditional betydelse: kanske icke, tånk om icke, jåmfor grek. 4% od med conjunctiv præs. Il. aorist. Likasom enec' forenas de blott med verbets enklaste tempus, infinit modus; bari forbindes alltid med le, (en (le ban, len bar), nåhi ofta. T. ex. « Hapenin laganirmea honan!» … «Kabudarean nåhim !» 1) «Vånta, jag skal min sann jaga dig bort!» «Ja, om du rår på mig!» Kan ock uttryckas på fåljande olika sått: kabudarelinnåhim (un od ... duvndnc), kabudarelinbanem , kabu- linbanem («men tånk om! du ej rår på mig!»), kabulinrenåhim och kabudareanrenåhim (om re, se vidare nedan!). «Dela, birte- bon calak'av. « Chutilenbaribon!» «Låtom oss gå till skogen». «Ja, om vi vål få fritt (forst)». 4. re, som i fårsta hand år lokal så ock temporal post- position vid nomina, har vid verba ofta koncessiv betydelse. 1) dare konstrueras med dativ-objekt, t. ex. ban neldareaea (neldareak'a), jag kan ej se honom (det). 214 Ernst Heuman. Den fårstårkes dårvid i regeln af 40 (kopulativ-partikel — ock, åfven); rehø, åfven då, åfven om, ehuru, kan fogas till hvarje tempus. I fårening med le, len (lerehø, lenrehø) angifver den något i forhållande till hufvudverbet foregående koncessivt. T. ex. Nunak'in goroadereho bae tirpit'lena, ehuru jag hjålpte honom så mycket, blef han ej nåjd. Unie banlerehø katha ban calak'taea, åfven om han nekar (etiamsi negaverit), gåller hans ord icke. Adt handiko emakoa, jahålekate badaeletakoreho aloko sodor, de gifva dem mycket risål, får att de ej må uppenbara något, ehuru de kånna till deras (gårningar). Utom ofvannåmnda postpositioner finnas tre, hufvudsakligen modala, som blott ansluta sig direkt till verbalstammen; de åro: 3. kate, som vi ofvan vid råkneorden hafva sett anvån- das modalt for att uttrycka distribution. Det kan fogas till verbalstammen af 1st2 eller 2%2 konjugationen åfvensom. till kausativ- och reciprokalformen och beståmmer verbet till tid eller sått, så att den dåraf bildade formen i de flesta fall motsvarar grekiskans particip. aåorist. i aktiv såvål som i passiv (intransitiv) form; hvilkendera, får sammanhanget afgåra. (Kate står stundom ock sjålfståndigt såsom tidsadverb — Ta- tinets tum.) Ex. Jom ni cabakateko abukok'a ar racéate odokkate thama- kurko jombaraea,” Sedan de slutat att åta och dricka, två de sig, (och efter att hafva gått ut) gå dårpå ut på gården och tugga tobak. Kul hore gerlekore dhertet'do boeha ar sotason gate jivi teagkateko éhapadaoa.” Då tigern åfverfallit månskor (vid jagten), år det mestadels bråder och nåra vånner, som, vågande sitt lif, skilja dem (tigern och de dfverfallne) från hvarandra. Bidauhøle bidauet'koa bonga eserteko roreta se phasiarakateko Jjanok' kana", Profva dem (spåmånnen) gåra vi ock, om de talaå under andeingifvelse eller spå bedrågligt (phastarakate). 6. ate, fårstårkning af postpositionen ze, angifver lika- som denna sått, men har ej samma vidstråckta anvåndning som vara sig te eller kate. Ex. Jahåtis mit'tee bana ar bae Grammatisk Studie åfver Santal-språket. 915 - sahaodareak'khan beret'kate hor tala talategeye dartaba garjaoate.” Stundom då en bjårn ej långre kan hårda ut (forfåljelsen), reser han sig upp (beret'kate) och springer sin våg midt (fram) igenom folket under brummande. s7ala birre kule odokok'a handrauate, midt i skogen kommer tigern fram under rytande. 7. tora, som egentligen har betydelsen af samhårighet och i denna betydelse forekommer sammansatt med vissa verb, t. ex. sentorak'ae, han skall (gå) fålja med; kiéric” zditoraeme, tag klådnaden med (dig) bort. Såsom verbal-postposition har den betydelsen af samtidighet och kan nårmast återgifvas med: samtidigt med, så snart som (latinets simulac). Gramma- tiskt anvåndes det på samma sått som kate, dock blott vid fe" konjugat. T.ex. Ebhentora beret' me! Så snart du vaknar, stå upp! Nahåk' jugredo hor adiko pocéraakana, «kul, kul» anjom- tora bhagoa tevenkateko dara”. Nu får tiden har folket blifvit så fegt, så snart man hår (ropet) «tigern, tigern», skårtar man upp sig och springer. Vi hafva nu genomgått verbet i allt våsentligt, och kunna med afseende på språkets åfriga delar fatta oss kort. Konjunktioner och partiklar. De viktigaste konjunktionerna åro a. Kopulativa. År, och; hø (enklitiskt), åfven, ock; Ao—hø (båda enklitiskt anslutande sig till de betonade orden), både—och, såvål —som. b.. Disjunktiva. Se, eller; bando—bando, antingen—eller, motsvara såvål aut—aut som sive—sive och, i indirekta frågesatser, utrum—an ; forbindes i de båda senare betydelserna i regeln med infinit modus (se pag. 209); éorn—céon (enklitiskt anslutande sig till dis- junktionens hufvudmembra, se pag. 209), sive—sive, har en något Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1892. 15 216 Ernst Heuman. vulgår eller familiår, stundom komisk anstrykning; hoban—høban (enklitiska), hvarken—eller (<= neque—neque). Cc. Adversativa. Menkhan, men, utan (latin. sed); vid korta motsåttningar brukas icke ådversativ-konjunktion. ÆEnreho (af pron.-roten en, postpositionen re och hø; egentl. åfven i det fallet), dock, likvål. Bickom, snarare, hållre.: Barxkhan, om icke, i annat fall, åljest. : d. Kausala. Ente (af ofvannåmnda en, egl. dåraf, således, ju) ty. e.. Konklusiva. Onate, onarate, onateron (dåraf), dårfor, på grund dåraf. f... Komparativa. Cetleka—onkaleka, såsom—så (latin. ut—ita). I anslutning till verb brukas i den relativa satsen!) det postpositiva leka (m. infinit modus), och i hufvudsatsen kan, men behåfver ej, kom- parationen upptagas med onkaleka; ja, man kan, på grund af språkets formåga att verbalisera alla måjliga ord, stundom ut- trycka båda komparativ-satserna i ett enda verb. T. ex. Ion uduk'at'meleka, onkaleka kamime, går (arbeta) så som jag visade dig. Detsamma kan ock hetå: 27 uduk'avmeleka kamme, eller: imin uduk'at'melekaeme.. Amem hukumadinlekakevan, jag gjorde (på sått) såsom du befallde mig. g.… Temporala. Ado, dårpå, vidare. Khan med dess fårstårkta former khange och endekhan, då, dårpå. Aurt, ånnu icke (forenas alltid med tempus futur.); aurz— dhabic, ånda till dess att, forr ån (med futur. i infinit modus). T. ex. Aurie calak'a? Har han ånnu ej gått? Aurrm hukumae= 1) Denna kommer alltid forst i santali; jåmféår hårmed den under pag. 206 f. omnåmnda, relativa satsforbindelsen. Grammatisk Studie åfver Santal-språket. 91 Q dhabic' cekateye céalak'a? Huru (skall) kan han gå, innan du befallt honom? h. Konditionala. Khajuk, for så vidt som, under villkor att (alltid med infinit modus, se pag. 210); det negeras med alo. Negationerna åro: 1) ban, icke, (i svar) nej, latinets non; 2) alo, latinets ne, står vid forbud, i &nske- och villkors-satser (prohibitivt) så ock i afsiktssatser; 3) oho (vanligen forbunden med formen på -l/e, -len, undantagsvis med futur., se pag. 211) negativt fårsåkrande, alldeles icke, visst icke. Fåljande åro de viktigaste adverb, som anvåndas dels sjålfståndigt dels såsom postpositioner vid substantiv och pronomina: Cetanre, ofvanpå, ofvanfår ; Latarre, nedanfår, under; Tayomre (vid hvila), tayomte (vid rårelse), efteråt, efter; Lahare (vid hvila), lahate (vid rårelse), forut, føre; båda dessa senare stå såvål om rum som tid; Samarre, framfår, infor ; Sorre, i nårheten, nåra; Phedre, tått intill, invid; Talare, (egl. i midten) emellan, ibland ; Motore, (egl. i kretsen) emellan, inom (åfven om tid); Berhaete (egl. omkretsvis), rundt om; Såote, i fålje, tillsammaåns med; Mucatre, vid slutet (af), slutligen (om rum och tid). I ofrigt hafva vi redan ofvan haft tillfålle att omnåmna de partiklar, som ega någon grammatisk betydelse, såsom éon, som i vissa fall motsvarar grek. Zoa, angifvande något såsom sjålf- klart, faktiskt («ju, naturligtvis»), och ge, som, likt grek. %é, betonar det ord, till hvilket det enklitiskt ansluter sig. En mycket vanlig, betonande partikel år do, som stundom kan återgifvas med: hvad betråffar, men vanligtvis blott genom ton- g= 15 218 Ernst Heuman. vikten. T. ex. Aledo birkore ar burukorele tahékana ar dekokodo tandikore. Vi uppehållo os i skogarne och på bårgen, och hinduerna på slåtterna. Ona bam badaea amdo? Vet du ej det? Unigeye badaea, indo ban nellaka. Han vet det, jag såg det ej. I Om de viktigaste interjektionerna se pag. 161. Affirmativ- partikel i svar år X2, ja. Vi vilja nu tillfoga några iakttagelser med afseende på Ordbildningen. Santali år, hvad,ordforrådet angår, i vissa afseenden rikt, i andra åter fattigt. Af folkets ståndpunkt såsom fullståndigt ociviliseradt och utan litteratur, ånda till -dess det — får omkr. 25 år sedan — bårjade komma under inflytelsen af europåisk civilisation, framgår såsom helt naturligt, att begrepp och ideer, som fårst fålja med en hågre civilisation och sjålsutveckling, i regeln sakna uttryck i deras språk, och detta så mycket mera som hela deras anlåggning år af en åfvervågande barnslig och oreflekterad karaktår. Å andra sidan eger språket for allt hvad som angår natur- lifvet och dess fåreteelser, det husliga och sociala lifvet en vårklig rikedom på uttryck. Samma behof att pråcisera, som vi funnit så karaktåristiskt framtråda i de mångfaldiga prono- minal- och verbal-formerna, framtråder ock hår. T. ex. for begreppet båra finnas 12 olika uttryck, men intet af dem år generellt, i hvart och ett ligger ock innefattadt det olika organ, hvarmed handlingen utfåres, således: dzpzl, båra på hufvudet, gugu, båra på ryggen, heo, båra på håften (lefvande foremål ; det vanliga såttet att båra barn), hermet', båra under armen eller på håften. (liflåsa ting), geof', båra på akseln (liflåsa ting), ghøra, båra på akseln eller nacken (en månska, som sitter grånsle), Grammatisk Studie åfver Santal-språket. 919 teven, båra i ena handen (t. ex. en kåpp, en bok), sepen, båra på (upplyfta flata) handen eller hånderna (t. ex. ett fat, en skål), kutun, båra lyftningsvis på båda hånderna (t. ex. en sten), tul, båra lyftningsvis med båda hånderna (alltid om tunga fåremål), hobor, båra i famnen, bharia, båra medelst ok eller stång (vid hvars båda åndar børdor åro fåstade) på akseln eller nacken. Det år gifvet, att ett språk som detta skal vara rikt på onomatopoetiska uttryck. En stor del af dem åro ett slags dubbelord och åndas ej sållan på någon af halfkonsonanterna, så- som: karac' kuruc', muluc' mulud', tahup" tatup', sojhe mojhe, lido lødø. Ordsammansåttningen år en viktig faktor i santalspråket. Den sker helt enkelt genom de båda ordens sammanstållning utan något binde-element, hvarvid postpositionerna hos nominet och hos verbet konjugations- och tempuskaraktårer fogas till senare sammansåttningsledet; t. ex. marjhi-hopon-ren orak'-hor, håfdingssønens hustru (egl. hus-månska); durup'-hatar-akanae, han har under tiden (hAatar) satt sig ned. Sårskildt ålskar språket att genom sammansåttning af två verbalstammar åstad- komma åskådlighet och fullhet i uttrycket; hufvudordet bildar dårvid forra sammansåttningsledet; t. ex. sap'-sor (egl. fatta-nårma) betjåna; laga-nir, jaga på flykt (fzrok', skynda); hoho-agu, (kalla- bringa) kalla hit (till den talande); agu år ett ytterst vanligt sammansåttningsled i uttryck, som innebåra begrepp af rårelse, for att beteckna denna rårelses riktning emot eller till den talande; lika vanligt år zdz for att uttrycka riktning från den talande, t. ex. hobor-idikedeae, han bar honom bort i sin famn). Det finnes ock en del ord, som aldrig forekomma annat ån som senare sammansåttningsled vid verbalstammar, forlånande huf- vudordet en viss nyancering eller utvidgning i betydelsen; så- dana åro stammarne got, hov?”' (som båst återgifvas med adverbet skyndsamt, snart), Åatar (= under tiden, så långe), oto (som angifver, att man efter att hafva fullbordat hufvudverbets hand- ling låmnar objektet), bara (som angifver, att verbels handling utfores utåfver ett stårre eller mindre område), tora (som an- 9920 Ernst Heuman. gifver samhårighet, se pag. 215). T.ex. Atkirgot ket ae, han snap- påde skyndsamt bort (det). Hec'hodok'me "), kom snart, skynd- samt. Parhaohatarme, lås så långe (1. under tiden). Nous baraeme ”), såk omkring; dåråbarae, vandra omkring; bogebara- geam? (latin. satin vales?) befinner du dig vål nu får tiden? (bara anger hår utstråckning i tiden). /ditoraeme”), tag med dig bort (dåremot: agudaraeme”), bringa med dig hit, af dara, nårma, som ock forekommer ss. sjålfståndigt verb). Ordfordubbling år ock vanlig och tjånar till att angifva: a) upprepning, t. ex. din din, dag får dag, serma serma, år for år, årligen (jåmfår verbets 2%2 konjugation daldal, fam- nam). b) utstråckning i rum eller tid, t. ex. hor horteye rak'aguyeta, han kommer (agu angifvande handlingens riktning emot den talande) gråtande utefter vågen; bicar bréarte, ened ened'te, seren serente, tirio oron oronteko angaketa”, under råtts- skipning, lek, sång, flåjtspel («dagade» de) tillbragte de hela natten intill dagningen. c) distribution, t. ex. sendra bako senlen hor lagit thora jelko sareja ar onade orak' orak'ko joro- akoa”, for dem, som icke gingo till jagten, låmnar man litet kått kvar, och det fårdelar man (hus får hus) på hvarje hushåll. d) omsesidighet, t. ex. Ale hor hopon gate gate kami adile khusiak'a, gupikorado dhertet gate gate mitreko gupia, påri parite mi humeromko acurkoa, ar milunreko goporoa”. Vi san- taler tycka mycket om samarbete (gate gate kami), herdegossarne valla vanligtvis på en plats gemensamt (gate gate), våxelvis (pari parite) drifva de boskapen omkring och hjålpa hvarandra i faran. €) fullhet och intensitet; t. ex. kal kal hor, en massa månskor; durum durumko jaroaena, de samlades i mångd (om månskor, myror, bin), durigut durngut, massvis (om månskor), bujuk bujuk (om myror, mask) myrlande; ,;råo råo sade, sorla (om en folkfårsamling, en bisvårm), raran raran sade, skrålla 1) £ i hot har åfvergått till d framfår intransitiv-mårkets vokal; se vidare hårom pag. 224. 7) e i barae, torae, darae år bindevokal. Grammaåtisk Studie åfver Santal-språket. 991 (om en jårnplåt 0. d.), poyor poyor oron, blåsa så att det rungar (i en trumpet). Dylika uttryck finnas i oåndlighet. Ofvan under genus (p. 154) hafva vi påpekat, att en del dylika dubbelord åndas på -a och -7, såsom: bara bart, likstålla (-stålld, -stålldhet); hala hali, vedergålla (vedergållning); pura puri, fullståndig (fullhet), gota guti, hel och hållen (helhet). Hvad åter angår de olika slagen af førstårkning eller ut- vidgning ett ord kan undergå, så hafva vi omnåmnt 1) redu- plikationen, som består i de två begynnelsebokståfvernas upprepande framfår stammen och antages af vissa konsonant- begynnande råkneord i distributiv betydelse samt af konsonant- begynnande verb i 2%2 konjugationen. 2) den inre forstårk- ningen med Æ' inskjutet efter 12 stamvokalen!), hvilken an- tages af vissa vokalbegynnande råkneord i distributiv betydelse, vissa (konsonantbegynnande) demonstrativa pronomina samt alla vokalbegynnande och stundom ock af konsonantbegynnande verb (omvåxlande med reduplikation) i 2% konjugationen. 3) inre forstårkningen med p + stamvokalen”), inskjutna efter ls stamvokalen, som antages dels af vissa nomina appellativa i kollektiv betydelse (såsom mapany;hi, rapaj, kipisår, hofdingarne, furstarne, stormånnen såsom ett helt) dels af verbet i reci- prokal-formen. 4) den inre fårstårkningen med n — 1 stamvokalen inskjutna efter 1%? stamvokalen, som antages af de tre råkneorden bar, pe, pon i sammanfattande betydelse (banar, båda två, pene, alla tre, ponon, alla fyra). Denna slags forstårkning antages ock af ett par substantiv, såsom munuéat (af mucat', slut), gemensam slutpunkt får flere — slutlig for- samlingsplats, jonok', kvast (af jok', sopa). Hårtill kommer 5) den inre fårstårkningen med æt + stamvokalen in- skjutna efter (i regeln) 12 stamvokalen som antages af vissa 1) År ordet enstafvigt, upprepas stamvokalen efter £&', såsom of'ol (af 01), nuk'ur (af nui). 7) I regeln ista stamvokalen, ss. Zapalis af lalis; ett undantag år t. ex. iputut af itut',- dår senare stamvokalen segrat åfver den forra. 222 Ernst Heuman. utaf verb bildade substantiv, såsom ”utum, namn (af um, nåmna), etohop”, bårjan (af ehop”, bårja), lutur, ora (af "lur, lyssna). Intet santalord bårjar med mera ån en konsonant; vid uttal af fråmmande ord, som bårja med två konsonanter, in- skjutes en hjålp-vokal, som då den 12 kønsonanten år s, alltid blir 7; t. ex. æskul (== engelska school), Ispen (= Spain). Skulle ordet bårja med tre konsonanter, behåfves ytterligare en hjålp- vokal efter 2%2 konsonanten. En dylik hjålpvokal inskjutes ock inuti ordet (nåmligen det fråmmande), dår konsonantfårbindelsen år ovig att uttala. Man finner ock vid uttal af fråmmande (icke- bengali) ord en benågenhet att utbyta dessas dentaler emot motsvarande cerebraler; sålunda uttalar santalen på fåljande sått: apostel, daktor (doktor), dhismis (engelska dismiss, håmtadt från domstolsspråket), padri, missionår (padr år den i Indien gångse benåmningen på missionår, inkommen genom portugi- serna), turuk =— turk; namnet Livingstone t. ex. blir Zivindston. Ett santalord kan sluta på hvarje af språkets fulla vokaler, diftonger, oaspirerade konsonanter och halfkonsonanter. Aspi- reradt konsonantslut forekommer i några låneord från bengali, såsom dukh (lidande), sukh (vålfård), labh (vinst), akh (socker- røret) m. fl.; dock uttalar man åfven dessa oftast utan aspira- tion, såsom duk, suk 0.5. v. De flesta enkla santalord åro antingen monosyllaba eller bisyllaba; de polysyllaba som finnas skola fårmodligen vid når- mare undersåkning befinnas vara utvidgningar af mono- eller bi- syllab. stammar. Hår återstår ett fålt for intressanta under- sokningaår, som fårmodligen skola leda till upptåckande af flere ån de ofvan (pag. 221) angifna fem vågarne får ords utvidgning och nybildning. Detta låter sig dock forst gåras sedan ett utforligt lexikon utarbetats. Hos bisyllaba spåras tydligt, att vid ordbildningen vokal- kombinationen mellan respektive ultima och penultima skett i ofverensståmmelse med ofvan (pagg. 150, 151) anfårda ljudlagar. Såsom faststående regel kan man iakttaga, att, då endera staf- Grammatisk Studie åfver Santal-språket. 993 velsen har såsom vokal a, e eller 0, också den andra innehåller någondera af dessa vokaler; samma år ock fårhållandet med 0 och e inbårdes!) samt med a, +? och u inbårdes. Regeln gåller naturligtvis ock, når de åro fårenade till diftonger. T.ex. pera, gapa, mare, tehen, seton, horo, hako, 0.s.v.; ere, more, æéreé, merom, horhøo, 0.s.v.; raska, kali, kutam, bhidt (mask. bheda), lilhi (mask. lelha), gupi, buru, dular 0.s.v.; awmai men aema; bairi, kaera; kaumau, phaelao, aosan, éaole; uthau, jorao; jirau, pherao; larhai, badae, 0. s.v. — Åfven intransitiv-mårkets (ok) vokal samt suffigerade pronom. for 3% pers. sing. € kommer under inflytande af ofvannåmnda ljudlagar, så att o i ok” blir 0, då verbets stamvokal (i 2-stafviga verb den senare vokalen) år 0 eller e€, men blir dåremot u eller 9 (neutralt 0), då verbets stamvokal (eller respektive senare vokal) år aa, % eller u; och suffixet & blir e, då foregående ordets slutbokstaf år a eller o>), samt 7 (eller é), då den år &a eller u?). T.ex. Senok', parom- ok", hee'hodok', sengodok' ; harok', gurok', hurok' (-uk'), hajuk”, gwjuk' (af stammarne hed, goc', hvilkas c' framfår intrans.-mår- kets vokal åfvergått till full konsonant, 7, som åter genom sin t-likhet synes hafva omljudat e till 2, o till wu, hvarpå z och w i sin ordning invårkat på intrans.-mårkets vokal; dessa 2 ord åro oregelmåssiga i denna sin bildning, ty i regeln bibehålles stammens vokal, åfven då dess slut-e' dfvergår till 7, således af stammarne rec', boc': rejok”, bojok” 0. s. v.). Hvad angår halfvokalerna, y, w och v, så forekomma de blott såsom fårmedlande åfvergången mellan två samman- ståtande vokaler, antingen så, att halfvokalen inskjutes mellan de to vokalerna, eller så att senare vokalen i en diftong åfver- 1) a kan ock kombineras med &, såsom i séra, bakhér, samt med 0 åt- foljdt af m, parom, tayom. ; | 2) År dåremot foregående ords slutbokstaf e, inskjutes halfvokalen y och e bibehålles oféråndradt; t. ex. umigeye menet'a. 3) År den dåremot %, inskjutes y framfor €, som bibehålles; t. ex. untye menet'a. 224 Ernst Heuman. går til halfvokal, når vokai omedelbart dårpå fåljer; t. ex. kom- roya, ereya, gapawak" (af komro, ere, gapa); hoyok' (af stam hoe), bek'nawic (af benao), bik' davr'e (af bidau). I senare fallet år det ofta mycket svårt att afgora, huruvida den senare vokalen vårk- ligen åfvergår till halfvokal, om den icke snarare bibehållit sitt vokalvårde och en ytterst svagt ljudande halfvokal intrådt emellan den och fåljande vokal; huruvida man således ortografiskt rik- tigast bor skrifva: parhaoa eller parhawa eller parhaowa (det sista naturligtvis af praktiska skål forkastligt). Halfkonsonanterna dfvergå ofta, såsom vi ofvan nåmnt, till fulla konsonanter af motsvarande klass, nåmligen X' till g, ce till 7, & tilld och p' till 6. De åfvergå således ej till starka, utan till svaga helkonsonanter. En sådan åfvergång sker en- dast i verbet (ej i de åfriga ordklasserna), då halfkonsonanten utgoår verbalstammens slutbokstaf samt i tempuskaraktårerna et, ket, kat, akat, let, at', de verbala fyllnadsstammarne got”, hot, samt 5't€ konjugationens /agit', åfvensom af intrans.-mårket ok', då det fordubblas till ogof” (åljest icke). Såsom slutbokstaf 1) i verbalstammen (åfvensom i got”, hot) ofvergår halfkonsonanten till full alltid framfår i- och e- begynnande pronom.-infix och framfår passiv-mårkets ok”, ofta framfår pronom.-suffixen me, ben, pe (i imperativ; dåremot icke framfoår dessa pronom.-former såsom infigerade) samt framfår finita modus-mårkets och dativ-infixets a, i hvilket senare fall språket visar en beståmd tendens till forsvagning (ty halfkonso- nanten år starkare ån den fulla konsonant, til hvilken den åfver- går)"); dåremot bibehålles halfkonsonanten alltid framfår a- begynnande tempuskaraktår, såsom akat',takan. 2) tempuskaraktårernma et, ket',. kat, takat lle ikon ofvergår halfkonsonanten till full konsonant alltid framfår z-- och e-begynnande infig. pronomen såmt ofta?) framfår finita 1) Enligt Skrefsrud har denna forsvagning utvecklat sig under de sista 15 —20 åren; han bibehåller i skrift halfkonsonanten i detta fall, nåmligen framfår a, skrifver således éet'an af cet'. Grammatisk Studie åfver Santal-språket. »9 (40 (ea | modus-mårkets a, och i lagit alltid framfår intrans.- mårkets vokal. Ex. Af stammarne mak" (hugga), gite' (lågga), et” (låra, undervisa), durup' (såtta) bildas sålunda: magean, magan, magaeme, magme, magok'a (dåremot: mak'enae, mak'akana, mak'- akat'a, mak'ket'a, mak'océoket'a); gitijepe (gitic'ena), gitic'a, gitic'pe (med bibehållet ce, under det t. ex. af Azric' blir Zaria, hurijpe, af baric' bariya, barime, af uric' urija, urijme); éedme, cedan (æet'an), dåremot cet aeme , cet'anme (framfår dativ-a), céet'akat'- (-d-Jan; durubiime (men: durup'an; dåremot af harup” haruban, men harup'anme, harup'aeme framfår dativ-infixets a); agugodepe, hec'hodok'”me , idihodan (men: sengot'enae, 1dihov'akat(d)an ); namkedea, -kedina, -kadea, -akadina, -ledina, -adina 0. s.v. samt namakada, -keda, -leda, vid sidan af -akat'a, -ket'a, -let'a. Ord- och sats-foljden. Såsom en allmån regel kan sågas, att fårst i satsen kom- mer subjektet med dess beståmningar, dårpå objektet och de adverbiala beståmningarne och till sist predikatet. Ett undantag från denna regel blir det naturligtvis alltid, då subjektet år ett obetonadt personl. pronomen, som ju suffigeras ordet nårmast fore predikatet, eller, då satsen blott består af subjekt och pre- dikat, kommer sist. Ofta inverteras ock ordfåljden, sårskildt i korta satser, så att subjektet (om ett substantiv eller sjålf- ståndigt pronomen) fåljer efter predikatet, appositivt eller expla- nativt anslutande sig till det suffigerade personl. pronomen, då sådant foregår (d. v. s. då hufvudsubjektet år af genus animale) ; t. ex. khange jaåwåe otreye dohokedea babre, dårpå satte brud- svånnen (babrgé) brudgommen (jåwåe) på marken. På samma sått fåljer ock ofta objektet efter predikatet, likaledes appositivt eller explanativt refererande sig till ett foregående (infigeradt) personl. pronom., om af genus animale; t. ex. raebaric' hec'kate 92926 ; Ernst Heuman. adireye idikoa koraren engat apat ar atoren mit bar hor, då giftasmåklaren anlåndt, får han tidigt (dem, nåmligen) ynglingens mor och får samt ett par af byns folk bort (till brudens hem). Stundom kan oøck någon eller några af de adverbiala beståm- ningarne såttas efter predikatet, såsom ett fårklarande tillågg eller for eftertrycks skull. — Adjektiv- och genitiv-attribut gå alltid omedelbart fore sitt hufvudord: beståmmes ett substantiv af både adjektiv- och genitiv-attribut, sluter sig adjektivet når- mast substantivet, t. ex. uniren maran hopon, hans store (—= åldste) son, %iak' bhage-utar kiéric', min båsta klådnad; onko motoren dhorom-utar hor, den råttrådigaste ibland dem. Hvad angår satsernas inbårdes forhållande, så komma i regeln bisatserna først, då de åro uttryckta genom verbets ad- verbiala former (på -khan, -le-, len-khan, -kate, -rehø, -le-, -len-rehø, eller substantivum verbale i casus obliqui), men dår- emot efter hufvudsatsen, då de inledas genom konjunktion. Vi hafva redan forut nåmnt, att då en sats" relativa stållning år uttryckt genom infinit modus, satsen går fårut stådjande sig på korrelatet, samt att i komparativa satser, den relativa stådse går forut. Ex. Mit hor jahåe janoar ekene saraekhan, ar uni janoar etak: hore tungoclekhan, uni tungoc'kede hor phariye mama”. Om en man blott sårar något djur, och en annan dådskjuter samma djur, så får den, som dådskåt det, frambogen. Noa purire rin okoe bako halaotolekhan, hana purireko sidikoa, ar emok'teak' banuk'takote dea harta khalkate bulunko eraka, ar bogeyena menkhan arhøko nonkakoa”. De som hår i vårlden ikke betalt sin skuld, dem kråfver man i andra vårlden, och då de icke hafva något ått gifva, flår man af (khalkate, åxdsrøavtec) gghuden och strår salt dårpå, och då det tillfrisknat, går man ån en gång på samma sått med dem. Ayup'enkhan. birkhon odokkate gipiticthenko céalaka, då det blifvit afton, går man ut (odokkate) ur skogen till den gemensamma hviloplatsen (gipitie" af gitic', lågga, ss. intr. ligga). Grammatisk Studie åfver Santal-språket. 297 Santali liknar sålunda i sin satsbyggnad grekiskan med dess sammanstållning af hvarandra underordnade participial- satser. Då två eller flere samordnade verb med gemensamt subjekt folja nåra på hvarandra, vare sig i korta hufvudsatser eller i bisatser (infinit eller konditional modus), kan ej blott det gemen- samma modusmårket, utan ock tempuskaraktår och pronom.- infix, om gemensamma, utelemnas i det eller de foregående verben och tillfogas det sista såsom gemensamt får dem båda eller alla. T. ex. Deko hoponde alehø bogeteko repec' arko ka- phariauocoyet lea”. … Hinduerna komma åfven oss att svårligen rofva och tvista inbårdes (hår åro kausativformmårket, tempus- karaktår, pronom.-infix och finita modusmårket — oé0-yet'-le-a — gemensamma får båda verben). Jahåe hor dangrae sigoc' seye dalgoc'lekhanle halaoéoyea”. Om någon plåjer ihjål eller slår ihjål en oxe, så låta vi honom betala (-/ekhan år hår gemen- samt). Okoe kurihopon jaher darereko dec'kailen, se hororak'- reak' bhitarteko bolokailenkhan, onkodo dåre lagaoakoa”. Flic- kor, som fårsyndat sig genom att klåttra upp i offerlundens tråd eller intrånga i annan mans hus-helgedom, ålågges fåor- soningsoffer (hår år -khan gemensamt; observera får dfrigt sammansåttningarne dec'-kart, bolo-kai, «klåtter-synda», «intrångs- synda»). Tillågg till ordbildningen. Språkets fårmåga att bilda verb af alla måjliga ord direkt genom tilligg af finit-modus-mårke eller intransitiv-mårke eller kausativformens mårke eller tempuskaraktår eller någon af de verbala postpositionerna, har visserligen kunnat ses af åtskilliga ofvan anfårda exempel. Vi vilja dock, på samma gång vi på- peka denna formåga, ytterligare belysa saken med några exempel. Af negationen ban t. ex. blir sålunda: banket'ae, han nekade; banadinae, han nekade (= fårvågrade) mig; alom bana, neka ej. Af dea, rygg: deaadinae, han vånde mig ryggen. Af haram, 298 Ernst Heuman. gammal man: haramok'kanae, han blir gammal; haramlenenee bujem nama, fårst når du blifvit gammal, skal du få fårstand. Thakursec'akanae, Thakursejok'kanae (af Thakur-sec', åt Thakur till), han har våndt sig, han vånder sig till Thakur. Sana- ket me-leka-akat'an, jag har gjort, så som du ånskade. AcCcenEroen kvantitet Vi hafva ofvan nåmnt, att hvarje vokal kan till kvanti- teten vara lång eller kort. Lång år den i regeln i enstafviga ord, utom då dessa åndas på någon af halfkonsonanterna ; t. ex. dår, hår, ham, så, nel, ér, sé, nit, mir, hør, 6t, ho, um etc:, dåremot: måt, råk', séc', mit, hot, at, etc. Om åter ett enstafvigt ord med lång vokal fårvandlas till tvåstafvigt oxytonon (genom åndelsetillågg) , forkortas stamvokalen; sålunda: hårok, mirok', helok' (men æra, fela, ty accenten kvarstår hår på stam- stafvelsen). Accenten ligger i två- eller fler-stafviga ord med vokaler af olika kvantitet på den långa stafvelsen, t. ex. johar(. +), bakker (LL) sag (& ==) rkapharigu (SL -—) oh aradt (Ce cumaura (.7..). Åro dåremot. båda eller alla stafvelserna af samma kvantitet, fårdelas accenten nåstan fullståndigt lika på de olika stafvelserna (med en ringåa tryckning på den fårsta), undantagandes då ultima åndas på halfkonsonant, som all- tid drager accenten till sig, når den hår till stammen samt i intransitivmårket of” (dåremot icke i tempuskaraktårerna på 7). Her same) kan malet] gane (0 Stel (SAS stakit) srcapatutE m)Atgokhedn(t 2) siseriok( SØ] mene senakana +..,.., jmfr. ofvan); darketa (+.....), namet'a (2..).. Tempuskaraktåren akav' fåljer regeln får bisyllaba (således ..), och dårmed sammansatta verbalformer fålja regeln for composita, som år, att hvarje sårskild samman- såttningsdel behåller sin ursprungliga accentuering; hufvud- Grammatisk Studie åfver Santal-språket. 2929 ordet i sammansåttningen behåller dock en viss tonvikt. Ex. bak barm (I REE rettede (LEE El) skape'taldte (SES: donbarae (".-L), nelnam (+ zN bøhaudkat (27) Enstafviga ord blifva vid reciprokal och reduplicerande utvidgning oxytonerade; stamvokalen blir fåljaktligen i 1%? staf- velsen forkortad, enligt ofvan angifna regel, i ultima bibehåller den dåremot: sm ”långd: "Tex. dapal(£ >), dadal (2), Kana) (Er) peppe (EC) så ock= dapapal (2); "genener (0). Samma år forhållandet vid inre fårstårkning med K', således ok'ol (. ”) af ol 0.s.v., hvaremot vid inre utvidgning med n eller :t + stamvokalen denna sistnåmnda fårkortas i båda stafvelserna och accentueringen sker efter regeln (vid stafvelser af samma kvantitet, pag. 228), sålunda: banar (/,..), af bår, pene (& ) af pe, botor (& .) af bor, lutur (+) af lær 0.'s. v. Il vers råder accent dfver kvantitet; versmåtten åro våxlande oregelbundna, rika på synkoper. Vi vilja hår anféra några exempel, tagna från deras åldre, nationella sånger. SAL DRE ER GUD) TÆNDT AVE FODS CEO , SØ RS NØ NØ KS SS mm (Nåsta vers i samma sång har i bårjan fallande rythm: , , , ' ', LA £ 2 AG , Na Nan NOR SELE NØ SEP UNGE Nas…ø mm , ' , mles E NU NS NS NS re Kø ' , [4 , ' RU KØ NØ NXØ PRI NKU Nm 6: el, OS ERNE REE SAN SST Er (Ka gosåne]s Ernst Heuman. Grammatisk Studie åfver Santal-språket. 9230 Innehåll. Sid. Unledningt FEER SEE EEN Eee eee ene Ene He ERE 148. MYR ER ESSEN ERR EN, el anke fr NERE NES BESES 149. Fornlara sdtg in sabeer ede ore regere le 15 NOmin et ESS ARE arns He n Nee spe EEN ES SATS RES ER RL ENERERRE 154. GE DUS NR Eee ele en tese. TR] ver eee Er KE Re DENE EPE ORKER 154. Numerisk RENE ALA SS ELRSDS TRES KOS ERE ES ssbrsr 3 SKØRE 154. as SEE en DES er overlever FN SLeet ON SLES CREMER 155. Adgekttvehteisrer ene SUSE at sas 1 Ea REESE ES SERENE 161. TET TD Th ne as are NE rer her ENGE RS Dr Areena hol 0 SENGE Råkneokden ss see ge fee sv] ser Er Se ERE 164. Pronomine ANES REESE TE ES Mere el abe Ness eg EGE LE Se ta RE En RES RENEE 166. Personligat pronomAERSESTSS SRESESESEESRaES SER RESEN 166. Possessiva HEER SID ORSETS . SUS SHANE oe dr EM RERGERER 170. Demonstrativasne FONT es md ban gele ure Rate HELENE DES TERRE sr ER Relativa BER RESEN SEES ENESTE SE em 180: Interrogativat ude ESE SES SENE SEER LES RSS SESNSD SE SEE SERENE 181 Indefinita ”» OCH pronominer eee SEES RRS SEER 182. MeLDELAS SEN Gt SE TORSTEN ED GE Ko e ten Jaden tee RES ge) Te ere rr HEE RE RENEE 182 Konjugationerna! SMS ENDE NE sees eder KS SS SNE SIRENE S 183. Reciprokalformen SER SEES SE RSS SENSE 2 REESE 189. Beservativforment ss i AS ES Ses ere DER SEE RRS SERENE 198 rods red reen seer regier] em ER 192; Tempora (med tabellarisk dfversikt .....2000e er eee et 193. Min EEN, rn fr ES SENSE DSE TERE SR rs VSEL SV SEERE SE SEER 202. Konjunktioner oche partiklar eks SEES SE JES ESS SS KK SR SEE RER PA NGY Ordbildnins ene SE IEEE SEE ASE SEES EST RE ER SES TERESE Ris: Ordskoehssats=folj den ET SEE STEEN ETS RER 225. Necenklocehikvantitet es ns ske ES de sole gene ES RS 228. (457 wo FREN Bemærkninger om de khervariske (kolariske) Sprogs Stilling. Af Vilh. Thomsen. (Meddelt i Mødet den 8. April 1892.) D: khervariske (eller, som de hidtil almindelig have været be- nævnte, de kolariske) Sprog, blandt hvilke. det vigtigste og nu bedst kendte er Santali"), indtage en ganske ejendommelig og isoleret Stilling blandt de i Indien talte Sprog, uden mindste Slægtskab med de to, indbyrdes atter saare forskellige Sprog- ætter, hvortil Indiens øvrige Beboere høre, den ariske (indo- 1) Se den foregaaende Afhandling af E. Heuman, S. 148. Jeg benytter Lejligheden til, paa Forfatterens og mine egne Vegne, at udtale en Tak til det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab, som paa min Anmodning er gaaet ind paa at offentliggéåre Lic. Heumans Afhandling, hvilken det havde vist sig umuligt at faa udgivet paa anden Maade. Jeg skylder end- videre Forfatterén (der virker ved den nordiske Missions Skole i Santa- listan) at tilføje, at Korrekturerne paa den helt igennem ere læste af mig alene. Den eneste Forandring, jeg paa egen Haand har tilladt mig, er, at jeg, især i de første Partier af Afhandlingen, undertiden ogsaa ellers ved kortere Exempler paa Formdannelsen, har brugt ved en Bindestreg at adskille Elementer, som man ellers i hvad der er trykt paa Santali plejer at skrive sammen til eet Ord, saaledes navnlig de pronominale Subjektsuffixer, naar de staa foran Verbet (jf. S. 166, 193). Mine her følgende Bemærkninger bedes kun betragtede som et lille Tillæg til den i den foregaaende Afhandling givne, selvstændige og ind- gaaende Fremstilling af det mærkelige Santalsprog. 92392 Vilh. Thomsen. europæiske) i den større nordlige Del og den dravidiske i den noget mindre sydlige Del. I Sammenligning med de til disse to Ætter hørende Folk udgåre Khervarerne kun en forsvindende Brøkdel af Indiens talrige Befolkning. Til Trods derfor kan der ikke være nogen Tvivl om, åt de høre til det ældste Lag af denne, og at deres Forfædre maa have haft deres Hjem her allerede i en fjærn Fortid, endnu fårend Åriernes Indvandring fandt Sted, og engang været udbredte over et mange Gange stårre Omraade end det, hvor vi nu finde de sidste Rester af denne mærkelige Sprogæt. Spørges der videre, om der da ikke udenfor Indien kan eftervises Tilknytningspunkter til denne Sprogæt, maa vi til- staa, at vi her staa overfor en Gaade, hvis fuldstændige Løs- ning endnu ikke er funden og maaske aldrig vil findes; men enkelte Vink om, i hvilken Retning Løsningen maa søges, synes dog allerede nu at kunne gives. At henføre de khervariske Sprog til de «turanske» (ovf. S. 148) er kun et tomt Ord, der intet oplyser uden i det håjeste det Faktum, åt de ikke ere indoeuropæiske, og at deres Byg- ning hviler paa Agglutinationsprincipet. Men vil man lægge noget bestemtere ind i dette Navn, bliver det kun vildledende ; thi fra de Sprog, som man dog nærmest maa tænke paa ved det ubestemte Navn «turansk» (saadanne som f. Ex. de tyrkisk- tatariske, de mongolske eller de finsk-ugriske), ere de kher- variske omtrent lige saa himmelvidt forskellige, som de ere f. Ex. fra de indoeuropæiske. Saa meget er tydeligt, at man, hvis man vil søge efter Tilknytningspunkter til de khervariske Sprog, maa vende sig til ganske andre Egne end dem, til hvilke Navnet «turansk» nærmest peger hen. Allerede tidligere har der fra forskellige Sider været gjort opmærksom paå en Række mærkelige Ligheder i Ordforraadet, der findes mellem disse Sprog og forskellige i Bagindien, hen- hørende til Gruppen Mon (eller Tålaing, Pegu)-Khmér (Kam- bodja)-Annam. Saaledes allerede F. Mason i en Afhandling Bemærkninger om de khervariske (kolariske) Sprogs Stilling. 2338 «The Talaing language» i Journ. of the American Orient. Soc. IV, S.277ff. (1854) og med kortere Antydninger W. Schott «Ueber die sogenannten indochines. Sprachen» i Abh. d. Berl. Akad-, phil.-hist. Kl: 18564-55175, medens C.J:F. S. Forbes i sin Afhandling «On the connexion of the Mons of Pegu with the Koles of Central India», Journ. of the R. Asiat. Soc., N.S. X, S. 234 ff. (1878), vender sig med berettiget Kritik mod ad- skillige af Masons Sammenstillinger, uden dog ganske at be- nægte Ligheder mellem Mon-Annam-Sprogene og de «kolariske». Forklaringen søger han i, at disse bagindiske Stammer op- rindelig skulde være komne fra Egnene hinsides Himalaya og under denne deres Vandring igennem Brahmaputradalene skulde være komne i Beroring med de «kolariske» Stammer og derved have modtaget en sproglig Paavirkning fra disses Side. I nyeste Tid er den nævnte Gruppe af bagindiske Sprog og dens Forhold til andre Sprog bleven underkastet en fornyet og omhyggelig Undersøgelse af E. Kuhn i en Afhandling «Beitråge zur Sprachenkunde Hinterindiens» i Sitz.ber. d. k. bayer. Akad. d. Wiss., philos.-philol. u. hist. Kl. 1889 S.189 ff. Ogsaa Lighederne mellem disse Sprog og de khervariske (ko- lariske) behandler han her langt mere indgaaende end nogen af hans Forgængere, hvorhos han tillige paaviser Tilknytnings- punkter til Sprogene påa Nikobarøerne (Nancowry) og dem, der tales af Urbefolkningen i det indre af Malakka. Som Exempler paa dette Forhold skal her blot anføres nogle faa Sammenstillinger fra enkelte af Sprogene, deriblandt nogle af Talordene, blandt hvilke navnlig de fire fårste frem- byde idjnefaldende, for øvrigt ofte fremdragne Ligheder: Santali. Mon. Stieng.. Annam. RD løs Khmer. || mit mwot Mud møt MuUaY muy, Ma 2 bar ba bar har bar bir 3 pe p? per ba peh py ki ulle pon pan pudn bøn pon puan 234 Vilh. Thomsen. Santali. Mon. Stieng. Annam. eemen Khmer. SNancowry. Vand dak” dak dak nuok … trak dik dåk Tiger kul kla klåh khla Øje mét mat måt måt ol-mat Næse mu muh muh Mur chra-muh gmoa Haand & tor ti tay ti dary ter Fod jarnga juing fJang, I cho'n … sang jång Ljong f Hertil kan føjes visse af Kuhn ikke omtalte Pronominal- former som f. Ex.: Santali. Mon. Annam. (END NEDRE SA LSE ser (a)m, (-me) mneh må Br (a)pe bar (kyung-)bar f uni, ona ) ; heh no | nur, noa f han, denne. . For øvrigt ere imidlertid de her omhandlede bagindiske Sprog i hele deres Indretning (der slutter sig nær til de iso- lerende, «monosyllabiske» Sprog, til hvilke i Bagindien f. Ex. Siamesisk og Barmansk fuldstændig høre) saa forskellige fra de khervariske Sprog, at noget umiddelbart, gennemgaaende Slægtskab imellem dem ikke ret vel synes at kunne antages. Utvivisomt have vi her at gore med forskellige Arter af Blan- dingssproøg — et Begreb, som Sprogvidenskaben overhovedet efterhaanden vil komme til at anerkende i langt stéårre Om- fang, end man tidligere har været tilbåjelig til. Foreløbig tror jeg ikke, at man kan naa til noget andet eller bestemtere Re- sultat end det, E. Kuhn, a. St. S.220, udtrykker saaledes: « Viel bedeutsamer als diese Beritihrungen mit dem 'Annamitischen sind die unleugbaren Beziehungen unseres monosyllabischen Khasi-Mon-Khmér-Stammes mit den Kolh-Sprachen, dem Nan- cowry und den Dialekten der Urbewohner Malaka's. Unerlaubt wåre €s, daraus sofort eine Urverwandtschaft mit diesen z. T. hervorragend polysyllabischen Sprachen ableiten zu wollen. Bemærkninger om de khervariske (kolariske) Sprogs Stilling. 235 Aber sicher scheint es, dass einem. grossen Teile der hinter- wie der vorderindischen Bevålkerung ein gemeinsames Substrat zu Grunde liegt, welches von den spåteren Einwanderern iuber- schichtet wurde, aber trotzdem so måchtig blieb, dass noch jetzt in dem ganzen Gebiete seine Spuren erkennbar hervor- treten. Mit dieser Tatsache werden sich auch die Anthropologen in Zukunft auseinanderzusetzen haben. » Men Tilknytningspunkterne til de khervariske Sprog kan man forfølge endnu betydeligt videre i sydostlig Retning, og navnlig ønsker jeg at henlede Opmærksomheden paa en Række højst mærkelige Overensstemmelser, der lade sig paavise mellem hine og forskellige af de — endnu for største Delen temmelig ufuldstændig kendte — aborigine Sprog i den sydligere Del af Australiens Fastland, Sprog som Dippil og Turrubul i det sydlige Queensland, Kamilaroy, Wiradurei, Lake Macquarie, Wodi-Wodi 0. a. i Ny-Syd-Wales, dernæst i Syd-Australien Sprogene ved Encounter - Bay og om Adelaide samt Parnkalla vest for Spen- cer's Gulf, og endelig forskellige Sprog i Vest- Australien"). Trods de store Forskelligheder, der findes mellem disse (syd-) australiske Sprog indbyrdes, kunne de dog paa den anden Side ikke skilles fra hverandre, men forudsætte alle et vist Fælles- skab i Oprindelse. Medens endvidere de Lighedspunkter, man har villet finde imellem dem og de dravidiske Sprog, ganske sikkert maa afvises (jf. Fr. Muller, Grundriss Il, 1, S.95 ff.), synes det mig derimod ubestrideligt, at der imellem de austra- liske og de khervariske Sprog maa være en vis Forbindelse tilstede. Ikke blot i Ordforraadet lader der sig her paavise Ligheder, men særlig Vægt maa der lægges paa, at Overensstemmelsen ogsaa strækker sig til hele Principet for Sprogbygningen og til 7) Jf. Fr. Muller, Reise der åsterr. Fregatte Novara, Linguist. Theil, Wien 1867, S. 241 ff.; samme, Grundriss d. Sprachwissensch. II, 1, S.1 fr., IV, 1, S. 123 f., samt de der anf. Arbejder, af hvilke dog kun den mindre Del har været mig tilgængelig. 9236 Vilh. Thomsen. selve de Forhold og Forgstillinger, der have fundet Udtryk i grammatiske Former. Ogsaa i visse Enkeltheder ved disse synes der at være en umiskendelig Lighed tilstede, for saa vidt vor fuldstændige Uvidenhed om den fonetiske Udvikling indenfor disse Sprog tillader os at drage Slutninger i denne Henseende. Men nogen mere gennemgaaende, haandgribelig Lighed i gramma- tiske Enkeltheder kan man naturligvis såa meget mindre vente at finde, naar man mindes, hvor store Forskelligheder der i denne Henseende er mellem selve de australiske Sprog. Jeg skal. blot anføre nogle faa Exempler paa disse Lig- heder særlig indenfor Pronominerne: Santali zø% jeg, Munda æn, am, genfindes i alle de austr. Sprogs Former med %, som Dippil, Turr., Kamil.. Adel., Parnk. Nal- 0. S.V. Sant. dual. alzr, Munda alin vi to (ao: han og jeg) =— Dipp. nu-lin, a-len, Kam. mu-le, Wirad. ma-li, L. Macq. (obl.) na-lin (du og jeg, malinpon han og jeg), Adel., Parnk. %a-dli, Vest- Austr. Aa-h 0.5. v. Sant. plur. ale vi = Turr. xu-le, Adel. na-dlu 0. s. v. Sant. wnz, nut han, hun, den, denne (levende Væsener), ona, noa (livløst) =— L. Macq. noa han, den, uni, unoa, denne, Dipp. unda, Turr. wunal han 0. s. v. Med de ovf. S. 233 f. opstillede Ord kan sammenlignes Tal- ordene 1: Wodi-Wodi mitun, Kam. mål; 2: L.Macq. buloåra, Kam. Dipp., Wodi-Wodi bulår 0. s.v.(?); Øje: Kam., Wir. mil, Wodi-Wodi mér 0.s.v.; Næse: Kam., Dipp. muru, Turr. muro; Fod: Wir. dinan, Kam. dina, Dipp. déwnun 0.s.v. L. Maca. kore, Enc.-B. korne 0. s.v., Mand, minder om Sant. hor; Dipp. ba, ikke, = Sant. ban, 0. s. fr. Jeg skal imidlertid ikke dvæle nærmere ved Exempler paa dette Forhold, og det saa meget mindre som jeg, efter at have forelagt Selskabet denne lille Meddelelse, er bleven opmærksom påa, at den udmærkede Kender af de østasiatiske Sprog, G. v. d. Gabelentz, i sin Bog Die Sprachwissenschaft (Leipzig 1891) Bemærkninger om de khervariske (kolariske) Sprogs Stilling. 937 S. 274 f., om end kun ganske kort og uden at nævne noget Exempel, med stor Bestemthed har udtalt sig ganske i samme Retning. Han tilfjer: «Fortan darf man also wohl von einer kolarisch-australischen Sprachfamilie reden und von vornherein annehmen, dass zwischen den beiden geographischen End- punkten Mischlinge sitzen». Jeg har dog ikke villet undlade her at udtale min lagttagelse, som v. d. Gabelentz rimeligvis vil kunne begrunde med et større Materiale, end jeg har til min Raadighed med Hensyn til de australiske Sprog. De Resultater, til hvilke vi for Øjeblikket synes at kunne naa med Hensyn til Khervarerne, turde da kunne udtrykkes saaledes : I Indien ere de de sidste Levninger af et ældgammelt Be- folkningslag, der ellers er blevet overskyllet særlig af de ariske Folk. De oprindelige Principer for Bygningen af de kherv. Sprog maa antages her at være blevne bevarede og videre ud- viklede med stårst Troskab og Konsekvens og synes ogsaa at have gjort deres Indflydelse gældende i de nyindiske Sprog af arisk Rod, hvor adskillige Punkter f. Ex. Deklinationen, hviler netop påa ganske de samme Principer som dem, vi finde i de kherv. Sprog, og staa i Modstrid med, hvad vi efter en normal Udvikling skulde have ventet at finde paa arisk Grund. Om- vendt have disse, dels i ældre dels i yngre Tid, udøvet en stærk Paavirkning påa de kherv. Sprogs Ordforraad. Medens det ikke 'er muligt at eftervise noget som helst Beréringspunkt med de kherv. Sprog nord for Indien, frem- træde derimod saadanne, i det mindste hvad Ordforraadet an- gaar, meget tydeligt i den ovf. S. 232 f. antydede Gruppe af Sprog i Bagindien, enten dette nu skyldes en forholdsvis senere Ind- vandring fra Indien eller, hvad der vistnok er det ene sandsynlige, forudsætter, at en med de indiske Khervarer beslægtet Befolk- ning oprindelig har strakt sig helt ind i Bagindien, får den forste Begyndelse af de Indvandringer nordfra, der efterhaanden væsentlig have givet Bagindiens Befolkninger og Sprog deres Præg. D38 Vilh. Thomsen. De khervariske (kolariske) Sprogs Stilling. Udvandringer i en ukendt Fortid have endelig, som det synes, ført indiske Khervarer eller en med dem nærbeslægtet Befolkning endnu længere mod Øst og Sydost, f. Ex. til Ny- Guinea, hvor v. d. Gabelentz mener at kunne paavise Spor deraf i Sprogene paa Maclaykysten, men navnlig dog til (den sydlige Del af) Australiens Fastland, hvis Sprog endnu i det hele bære et lignende Præg som de khervariske, selv om der utvivlsomt ogsaa her har fundet Krydsninger og Blandinger Sted, om hvilke der endnu intet kån oplyses. 239 Organe copulateur et accouplement du Hanneton. Par J.-E.-V. Boas. Avec une planche marquée II. (Présenté dans la séance du 11 mars 1892.) bes temps soit anciens, soit nouveaux nous ont naturellement laissé de nombreuses communications sur les organes copula- teurs des Insectes, organes souvent trés apparents. Toutefois, dans ces renseignements, du moins ceux dont j'ai eu connais- sance, on ne trouve généralement qu'une description super- ficielle des parties solides de l'organe, rarement une tentative de repræsenter les choses plus complétement, et jamais de description claire des états relatifs de I'organe en repos et en action, ni de la maniére dont la semence est déposée dans la femelle. fl n'est pås incompréhensible que sur le terrain en question Von wait pas avancé davantage, car l'examen plus approfondi de ces choses exige de riches matériaux consistant aussi en spécimens pris en copulation, qwon ne peut facile- ment obtenir que pour peu d'Insectes, et certains détails exigent une technique qui n'était point å la disposition des investiga- teurs å des époques antérieures. Des études sur la biologie des Hannetons mw'ont, durant la derniére année que ces Insectes se sont montrés en grand nombre dans notre paåays (1891), amené, pår occasion, å con- Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1892. 16 240 J.-E.-V. Boas. sidérer I'organe copulateur du type en question, sans que ma premiére pensée fut d'en faire 1'objet d'un travail spécial. Quoique le Hanneton soit du nombre des Insectes dont V'organe copulateur a été le plus souvent et le plus minutieusement examiné, je vis bientåt que le sujet était loin d'étre épuisé ni éclairci, et comme lå question paraissait présenter certains points intéressants, je la poursuivis å l'aide des matériaux que javais réunis. Dans mon investigation j'ai tantdt recouru å la dissection ordinaire (naturellement, et comme régle, au micros- cope de dissection), tantdt étudié des séries de coupes fines: ces deux méthodes se sont montrées également indispensables et se suppléaient Pune Vautre. Comme le détail de V'organe présente des rapports assez compliqués, je vais commencer par un coup d'æil sur les faits essentiels relativement å 'organe copulateur et å 1'åccouplement. Cet exposé, auquel se rattache une série de figures schémati- ques, pourra, je le présume, offrir un intérét plus général. Aprés cela viendront quelques données spéciales servant de supplé- ment å ce qui aura précédé. Je terminerai par quelques remarques sur les productions antérieures ou le sujet est traiteé. La verge au repos (fig: 6. et 11) est -cachée danse cloaque, cavité située dans Varriére-partie de 'abdomen de Panimal, et débouchant dans la région postérieure en dessous de ”apophyse caudale; c'est sur V'arriére de la paroi supérieure du cloaque que se trouve V'anus. La verge fait corps avec T'extrémité antérieure du cloaque et se compose extérieurement de Yétui de la verge (e) solidement chitinisé et présentant, åa son extrémité postérieure, une ouverture (é') qui conduit å un canal (ca). A V'extrémité antérieure, et formant cul-de-sac, de ce canal est fixé un corps cylindrique, le pédoncule de la verge (pv), qui d”ailleurs »'ådhére point au canal et le remplit presque entiérement. Ce pédoncule se termine posté- — — Organe copulateur et accouplement du Hanneton. 2; rieurement pår une ouverture débouchant dans le tuvau de la verge (tv), canal assez large, å parois fortement plissées. C'est surtout lå partie du canal tournée vers le bas qui est munie de nombreux plis irréguliers, en long et en large: Varriére-portion de la paroi ventrale de ce canal projette une grande partie linguiforme (/), pourvue de plusieurs plis longitudinaux profonds. Dans l'extrémité antérieure et cécale de ce canal débouche le canal éjaculateur, dont la partie postérieure, rétrécie, forme de nombreuses sinuosités å l'extré- mité antérieure de lå verge. (Å ce rétrécissement du canal éjacula- teur succéde un renflement formant poche, aprés lequel vient un nouveau rétrécissement qui, dans son extrémité opposée, recoit les deux conduits déférents et les glandes accessoires.) Il faut ici remarquer que la membrane chitineuse qui revét l'extérieur du corps, se prolonge dans le cloaque, qu'elle tapisse, se continue, å partir du fond de ce cloaque, et recouvre l'étui de la verge dont elle dépasse Vorifice pour pénétrer dans le canal de ce méme étui; å partir de T'extrémité cécale du canal, ladite membrane se continue sur le pédoncule de la verge et gagne le tuyau quelle tapisse également. Quand la verge est en fonction, c'est-å-dire introduite dans Vorgane sexuel de lå femelle, elle présente un aspect qui s'écarte essentiellement du précédent; nous trouvons alors ce que voici (fig. 4, 5, 7): Vétui de la verge est projeté hors de Porifice du cloaque, la partie antérieure de la paroi cloacale s'étant retournée. Le pédoncule de lå verge est légérement avancé en dehors, et en outre, pår derriére, il s'est un peu allongé; son extrémité postérieure dépasse Vorifice de V'étui de la verge et se termine par un fort renflement å peu prés sphérique. Ce renflement (vv), examiné de plus prés, présente la forme d'une vessie, la vésicule de la verge, å la base de laquelle se trouve un orifice (0) étroit et contracté, et sur sa paroi interne cette vésicule porte une grande ouverture (0') qui donne accés å un canal assez court, large, dans l'extrémité 16% 242 J.-E.-V. Boas. antérieure duquel débouche le canal éjaculateur; ce dernier a redressé ses ondulations, et traverse comme un tube effilé le pédoncule de lå verge. Durant .V'accouplement, la région postérieure de V'étui de la verge est fixée dans V'oviducte de la femelle d'une certaine maniére qu'on mentionnera plus tard, et la vésicule de la verge est placée dans la poche copulatrice, qu'elle remplit en entier. La vésicule de la verge englobe alors un spermatophore, entouré d'une mince membrane blanchåtre et filamenteuse!"). Aprés la copulation, on trouve le spermatophore dans la poche copulatrice. Ici surgit naturellement une question: Comment le sperma- tophore s'est-il échappé de la vésicule de lå verge? et å cela se rattache une autre question, savoir: Quel est F'état relatif de la verge en repos et de la verge en action? En examinant les individus ?n copula, on trouve la vésicule de la verge presque toujours fermée.entiérement et englobant le spermato- phore avec étreinte; mais, par examen de nombreux individus accouplés, j'ai pourtant réussi å en rencontrer quelques-uns. qui étaient en voie d'achever lI'accouplement, et j'jai pu y trouver des preuves que le dépåt du spermatophore s'effectue comme suit: Vouverture de la vésicule de la verge s'agrandit de plus en plus sous V'effort de nombreux filaments musculaires 1) Dans le spermatophore on trouve, parmi les spermatozoaires, une quantité de cellules rondes, assez grandes et d'égales dimensions, entourées d'une membrane transparente; on les retrouve dans les conduits déférents et testicules du måle, et c'est sans doute dans ces derniers qu'elles se forment. Tandis que les spermatozoaires passent, comme on le sait, de la poche copulatrice dans le réceptacle séminal, la membrane du spermatophore reste, ainsi que les cellules, qui finissent par se résoudre. Ces cellules ont déjå été mentionnées par Stein (Vergil. Anat. u. Physiol. d. Insecten, p. 88), qui pourtant émet, assurément å tort, Topinion qu'elles proviennent des conduits déférents; de méme qu'il donne encore sur elles quelques autres indications fausses. Dans ces derniers temps, personne ne semble avoir pris note de ces éléments remar- quables dont la signification n'est pas devenue claire pour moi. Organe copulateur et accouplement du Hanneton. 9243 que contiennent les parois de cette vésicule, de sorte qu'en dernier lieu la vésicule prend la forme d'une cuiller (fig. 8, 9, 12, 13); elle se détache ainsi peu å peu du spermatophore et peut alors étre retirée de la poche copulatrice, sans que le spermatophore l'accompagne. La verge se présente alors å peu prés sous une forme que montre la fig. 9: le pédoncule et la vésicule de la verge forment å eux deux un tuyau å doubles paårois et dont l'embouchure est fortement étirée pår le bas. Le retour ultérieur å Vétat de repos s'effectue alors de telle sorte que le canal éjaculateur fåit un mouvement en avant et se dispose en sinuosités, tandis que la partie posté- rieure de la paroi externe du pédoncule de lå verge, ainsi que la vésicule, sont retournées et se retirent dans la partie antérieure et plus longue du pédoncule de la verge. Mais, en raison de ce que l'embouchure du tuyau est, comme on Pa dit, étirée par le bas en un grand lobe, la portion du tube en refoulement, qui est tournée en bas, doit fortement se plisser en travers; Tun de ces plis reste particuliérement appa- rent: c'est la partie linguiforme mentionnée dans la description de la verge au repos. Comme en méme temps ladite partie contractée est assez large, il s'y forme également des plis longi- tudinaux, ainsi que sur la partie linguiforme. C'est donc ainsi que s'opére la rétraction. La manæuvre contraire, la projection (l'extroversion) au début de I accoup- lement, s'opére sans doute d'une maniére analogue, les diverses phases de cette manæuvre se succédant en ordre inverse: toutefois, parmi les, individus accouplés que j'ai recueillis, je n'ai pås encore été assez heureux pour en trouver un qui ett commencé å faire sortir la partie molle de lå verge; consé- quemment, ce quon en dit ici n'est qu'une présomption (qui, åa coup sur, åa pour elle toute vraisemblance). Quand la vési- cule s'est épanouie dans la poche copulatrice, la liqueur séminale et la sécrétion des glandes accessoires s'écoulent dans la vésicule par le canal éjaculateur. Ensuite a lieu la 244 ) J.-E.-V. Boas. formation de la membrane du spermatophore: c'est sans doute la sécrétion des glandes accessoires qui, au contact des parois graisseuses de la vésicule de la verge — car dans la cuticule on trouve, comme mention en sera faite ci-dessous, p. 250, de nombreuses gouttelettes de graisse, — se durcit å la sur- face de la boule séminale, et forme la membrane du sperma- tophore. La cause de la longue durée de TF'accouplement doit vraisemblablement étre cherchée dans le fait qwil faut du temps a la membrane pour pouvoir se durcir. Que le spermatophore ne se forme que dans la véæsicule de la verge, c'est évident; il est hors de toute possibilité que le spermatophore, dont'les dimensions sont relativement colossales, soit formé et entouré de sa membrane dans le canal éjaculateur avant 'accouplement: ce méme spermatophore serait hors d'état de passer par Pétroit pédoncule de la verge, et tout VFattirail de la vésicule de la verge serait alors absolument superflu. Jai dit plus haut que Tétui de la verge se fixe dans Foviducte au début de V'accouplement. Pour comprendre com- ment cela se passe, il nous faut examiner de plus prés la structure de l'étui de la verge. L'étui de lå verge! (fig=2 et 3) se compose de deux sections: une partie basale et une section terminale. La partie basale, å sa portion supérieure (et latéralement), est munie d'une plaque chitineuse, brune, ferme et bombée,. dite plague basale (ba), la portion inférieure restant molle et påle. La section terminale dont Varriére devient un peu plus étroit, est aplatie; sa ligne médiane est, en haut comme en bas, molle, mais le long de chaque bord latéral sa cuticule s'épaissit et forme une piéce chitineuse oblongue et brune, dont V'extrémité distale a presque la forme d'une demi-téte de clou. Dans le voisinage de T'extrémité proximale, les piéces chitineuses envoient chacune un seul prolongement transversal court qui påsse en dessus, et un autre qui reste en dessous, se joignant å leur correspondant Organe copulateur et accouplement du Hanneton, 245 de la piéce opposée, respectivement au milieu du dessus et au milieu du dessous de Vétui de la verge: lå ou les prolonge- ments se joignent, il y a une certaine élasticité en sorte que, si par une pression latérale Von rapproche VFune de VFautre les extrémités proximales des piéces chitineuses, les extrémités distales font entre elles un écart; si la pression cesse, les extrémités s'appliquent de nouveau Pune sur Vautre (comp. le mode d'action des pinces å ressort pour pendre le linge). A son extrémité proximale, chacune des deux piéces chitineuses, que nous désignons du nom commun de pince, présente un petit tenon qui s'adapte å une petite fossette sur le flanc de Pextrémité distale de la plaque basale. Durant Våccouplement, VFétui de lå verge est expulsé si avant que non seulement lå section terminåle, mais encore Varriére-partie de la plaque basale dépasse Vorifice du cloaque (comp. fig. 1). Immédiatement en avant des deux fossettes ou s'emboitent les extrémités proximales de lå pince, la plaque basale est un peu étranglée (fig. 2et3,4). La verge ainsi projetée est cernée en ce point par Vorifice du cloaque, cet orifice étant pourvu d'une paire de muscles capables de le rétrécir fortement (voir plus bas). Lorsque, sous VFaction de ces muscles, Vorifice du cloaque se resserre, la plaque basale élastique et bombée se comprime; mais elle se relie å la pince pår les fossettes susdites et de telle sorte qu'en son extrémité proximale cette pince subit une pression latérale, qui fait écarter Vune de VFautre les extrémités distales. C'est précisé- ment lå ce qui arrive durant I'accouplement: å VFintroduction de Pétui de la verge dans Voviducte, les extrémités distales de la pince sont appliquées VFune sur Vautre; mais ensuite le måle étrangle son orifice cloacal; les extrémités de la pince s'écartent, élargissent Voviducte et s'y fixent ainsi. Leur forme, telle quon Va mentionnée plus haut, c'est-å-dire celle d'une demi- féte de clou, établit naturellement une fixité particuliérement sure. 246 J.-E.-V. Boas. L'étranglement de Vorifice cloacal est produit par deux muscles puissants, semi-penniformes, ce sont les constric- teurs de Vorifice du cloaque. Ils partent de Varceau inférieur le plus postérieur, et se relient par un tendon å Porifice cloacal, chacun de son cåté (fig. 17). Les deux muscles s'entre-croisent: celui qui s'attache å droite nait sur la moitié gauche de V'arceau inférieur, et réciproquement. Les tendons sont placés en dedans et tout prés de la peau de lå face inférieure de Vorifice du cloaque, et leur contraction simultanée étranglera fortement Vorifice cloacal; surtout, pår suite de la direction des tendons, elle réduira la dimension trans- versale de Vorifice et, par conséquent, produira une com- pression de la plaque basale, quand cette derniére sera engagée dans Vorifice"). La projection et l'extroversion de F'organe copulateur sont sans doute principalement leffet d'une contraction que Vani- mal effectue sur l'abdomen, d'ou résulte d'une part un refoulement immédiat de V'étui de la verge, d'autre part un afflux de sang dans VForgane copulateur et d'air dans ses nom- breuses trachées, ce qui produit une sorte d'érection. V'effet est secondé par une ou deux paires de muscles assez faibles qu'on mentionnera plus tard, mais dont le role dans V'ensemble de la projection est évidemment de second ordre. Le retrait et la rétroversion résultent au contraire de Vactivité d'un certain nombre de muscles (voir ci-dessous). Pour parfaire la description de 1'accouplement, on fera encore remarquer qu'en cet acte le måle débute en se placant sur le dos de la femelle et introduit l'étui de la verge. dans 1) Ces mémes muscles, que Straus a trés malheureusement appelés rota- teuwurs du cloaque, se retrouvent aussi dans la femelle, mais y sont d'un trés petit volume, simple fraction de ceux du måle. Ils ne s'y croisent pas, mais celui qui s'attache au coté droit, part aussi du coté droit de 1'arceau inférieur; c'est tout au plus si, vers la médiane, ils se cotoient légérement. Organe copulateur et accouplement du Hanneton. 947 Foviducte. Quand VF'étui de la verge est fixé dans Voviducte, le måle cesse de se cramponner par les pattes et se jette en arriére, de sorte qu'il n'est relié å la femelle que par VFétui de la verge. La face ventraåle du måle est donc située dans le prolongement de la face dorsale de la femelle, leurs tétes en sens opposé. Le måle tient ses pattes immobiles et éten- dues: Tinsecte se trouve en un état léthargique durant I'accouple- ment. La femelle se tient immobile sur une feuille, son apophyse caudale est implantée dans le cloaque du måle, avec la pointe enfoncée dans la face ventrale molle de la base de Pétui de la verge, tandis que I'apophyse caudale du måle longe la face ventrale de la femelle. Sur la fin de 'accouplement, le måle se recourbe en avant et saisit de ses pattes la femelle, sur quoi le couple se sépare. Les Hannetons s'accouplent aussitåt qu'ils sortent de terre; Paccouplement se répéte en général plus tard, en sorte que, quelque temps aprés leur sortie de terre, on trouve ordinaire- ment les restes de deux (et méme trois) spermatophores dans la poche copulatrice. Aprés que les spermatozoaires ont passé dans le réceptacle séminal, le reste du spermatophore jaunit peu å peu, de blånchåtre quil était d'abord; plus tard il devient d'un brun sombre en méme temps que son volume se réduit de plus en plus: il semble que le spermatophore subisse une sorte de macération et que les produits de cette décom- position soient absøorbés par la paroi de la poche copulatrice. II est å remarquer que lors de leur premier accouplement, les femelles n'ont que de trés petits ovules. Je vais passer aux remarques plus spéciales qui n'ont pås trouvé place dans ce qui précéde. Le cloaque (fig. 18—19) est revétu d'une membrane chitineuse molle et påle qui du reste a, comme on le voit dans des coupes fines, une épaisseur assez considérable. Dans 248 J.-E.-V. Boas. la paroi ventrale du cloaque, il y a pourtant une partie plus ferme, dont la structure est remarquable par les détails suivants (comp. fig. 20—23 et 18—19). En dedans et tout prés de PFori- fice cloacal se trouve du cåté ventral du cloaque une fente transversale large, mais étroite /s' qui s'ouvre sur un saåc aplati et étranglé /s/, large å Pouverture, mais se rétrécissant vite et fortement, et dirige d'arriére en avant et qui est situé au-dessous du cloaque. La paroi d'en haut de cette poche et ses bords latéraux épaissis, sont fortement chitinisés et de couleur brune, tandis que la paroi qui regarde le bas. est molle et påle; nous trouvons ainsi étendue en dessous de lå paroi cloacale. une plaque chitineuse dure, antérieurement amincie en poignard et postérieurement large, pour laquelle je proposerais le nom de stylet cloacal. Jusqwici tout est aåassez simple. Mais voici qu'en outre Von trouve en une gouttiére meédiane que présente la paroi ventrale du cloaque, quelque peu avant darriver å Vorifice cloacal, une bande longitudinale dure et brune (ch), placée dans la membrane chitineuse qui revét le cloaque méme. Cette bande chitineuse est soudée!) au stylet cloacal (comp. fig. 20 et 22) qui par lå se relie trés intimement å la paroi ventrale du cloaque. Comme la bande chitineuse n'est pås tres longue, elle n'est attachée quw'å une partie du stylet cloacal, ce dernier avant V'extrémité antérieure libre. Quant å Vimportance du stylet cloacal comme point de départ de muscles, voir plus bas. 1) Nous devons évidemment nous figurer que, dés le début (durant TVétat de chrysalide), la poche s'est librement étendue sous la paroi cloacale, mais que 1'épiderme -(mypodermis autt.) de cette derniére s'est soudé å T'épiderme de la partie supérieure de la poche. La cuticule poursui- vant sa croissance, on peut aisément concevoir qu'il se produise alors une soudure entre les deux couches de cuticule correspondantes. — Que les choses se passent comme on les a décrites ci-dessus, je Tai pu, entre autres, constater par l'étude de séries de coupes transversales de la paroi cloacale; d'ailleurs, en raison de la grande friabilité des parties chitineuses solides, il était trés difficile d'obtenir des coupes passablement bonnes. i» sæ, Organe copulateur et accouplement du Hanneton. 2 Comme on Va dit plus haut, l'étui de la verge est attaché par son extrémité antérieure au fond du cloaque. Å partir de l'extrémité antérieure de Fétui de la verge, s'étend une poche aplatie, profonde et étroite, dirigée d'arriére en avant (fig. 18 et fig. 3), dont la paroi (b6a") qui regarde en bas est Épaissie, fortement chitinisée et forme le prolongement immé- diat de la plaque basale (å laquelle nous la rattachons simple- ment dans ce qui suit); d'autre part, la paroi tournée vers le haut (ba) est extrémement mince et membraåaneuse; ces deux parois sont contigués; celle qui regarde en haut, se dirige en arriére et se prolonge dans lå partie dorsale de lå paroi cloacale. En rétraction VFétui de la verge n'est point placé syme- triquement dans le cloaque, mais renversé de cdté, en sorte que son cåté droit est tourné vers le bas"). La portion du canal éjaculateur la plus råpprochée des conduits déférents, se trouve en dessus du flanc gauche de Tétui de la verge, ce flanc étant tourné vers le haut. Les testicules, conduits défé- rents et glandes accessoires gisent irréguliérement empilés cå et lå sur les deux cotés du cloaque. — A Tétat de projection, Pétui de la verge est placé symétriquement. Le pédoncule de la verge part, comme on Va dit plus haut, du fond du canal de VFétui de la verge, qw'il remplit presque en entier, ne laissant entre eux deux qwun étroit intervalle. En haut, cet interstice se continue en avant dans une poche /ca', fig. 16) trés profonde et étroite, située dans lå partie supérieure de Vétui de la verge en dedans de la plaque basale; cette poche se rétrécit peu å peu par devant. De chaque cåté du pédoncule de la verge se trouve une bande de chitine (fv, fig. 12 et 13) étroite et brune en forme de S allongé; c'est une bande épaissie et durcie dans la mem- 1) Les figures schématiques n'indiquent point cet état. 250 J.-E.-V. Boas. brane chitineuse molle et mince du pédoncule de lå verge. Ces rubans chitineux, que Straus désigne par (es filets de la verge, se prolongent- dans la poche qu'on vient de mentionner, et forment un épaississement de la couche chitineuse qui revét la face ventrale de cette poche, prés du fond de laquelle ils sont contigus. A l'extrémité opposée, sur le cåté inférieur du pédoncule de lå verge, ils se rencontrent également, ils s'y fusionnent méme, pour former une petite piaque brune (voir, fig. 14, la tache noire au bas de la figure). Le tuyau de la verge ainsi que ses plis sont revétus d'une cuticule épaisse, molle et blanchåtre. Si, dans une coupe prépa- rée au baume du Canada, on examine la cuticule d'une verge — qui, aprés avoir été durcie dans Valcool et colorée, a subi un traitement au chloroforme et l'enrobage de paraffine, — on la trouve å T'état de couche épaisse et påle, ou la structure ne se montre pas clåirement: c'est tout au plus si, dans de pareil- les coupes, on apercoit une couche mince et superficielle se détachant faiblement du reste de la cuticule, et sur certains points on peut en outre y voir des traces d'une structure vésiculaire. L'examen de la cuticule d'une verge encore fraiche"), préæésente un aspect tout autre et trés remarquable: dans la cuticule se trouvent d'innombrables gouttelettes de graisse brillantes et presque contigués. Deéjå, sur une cuticule étalée, on voit, dans les endroits ou se sont formés des plis, que les gouttelettes de graisse sont dans la cuticule, c'est-å-dire ni en dessous ni en dehors; mais, pour m'en assurer encore plus, je traitai quelques parties d'une verge fraiche par Vacide osmique, qui teint momentanément en bleu sombre les goutte- 1) Les parties soumises å cet examen sont, par hasard, pris au Melolontha hippocastant, tandis que les matériaux conservés proviennent du M. vulgaris. Comme on le sait, ces deux espéces ont entre elles un lien de parenté notablement étroit, en sorte que, sur le point en ques- tion, elles sont indubitablement identiques. Organe copulateur et accouplement du Hanneton. 251 lettes de graisse. Des coupes!) de pareilles piéces montrérent (fig. 24) que les gouttelettes de graisse occupent réellement la cuticule en dedans de sa couche superficielle mince, brillante, évidemment plus ferme que le reste; lå portion interne de la cuticule, celle qui tient de plus prés å F'épiderme, est entiére- ment exempte de graisse. — On peut remarquer que, elle aussi, la paroi cloacale contient des gouttelettes de graisse sur certains points de sa cuticule. — A VFétat frais, la surface du cloaque et aussi celle du tuyau de la verge fuient l'eau, preuve évidente de diffusion de la graisse å la surface. La cuticule du tuyau de la verge est pourvue d'une garni- ture serrée d'appendices en forme de soies fines et inclinées, dont les moins fines sont manifestement en forme de cones effilés å base renforcée; quand la verge est étendue, Vinté- rieur et l'extérieur de la vésicule de la verge, ainsi que la partie postérieure du pédoncule, sont donc couverts de ces poils cuticulaires, qui d'ailleurs sont si fins qu'on ne peut absolument les voir qwau microscope; c'est d'eux que la vésicule de la verge tient såa couleur jaunåtre (les poils sont pour la plupart jaunes). Leur degré de finesse est diffe- rent pour les différentes parties de la vésicule de la verge; ceux de la face interne de la vésicule sont en grande partie extraordinairement fins (et påles). En beaucoup d'endroits surgissent, au pied d'un des plus forts poils cuticulaires, plusieurs autres moindres, qui forment avec le principal une 7) Ayant préparé des coupes des piéces de la cuticule dont les unes ont été serrées entre deux plaques de foie, les autres enrobées dans de la paraffine, je constatai que les gouttelettes de graisse teintes å Tacide osmique restaient, contrairement å mes craintes, insolubles durant le traitement å la paraffine (comme aussi plus tard, quand on les traitait par la térébenthine), tandis que plus tard, dans les préparations au baume du Canada, elles disparurent; mais naturellement elles se main- tinrent dans la glycérine. 259 J.-E.-V. Boas. petite série transversale”). Quand la verge est étendue, on voit å la limite du pédoncule et de la vésicule de la verge deux petites taches brunes, qui å Væil nu ou å la loupe apparaissent comme deux petites plaques de chitine. Cepen- dant, en examinant de plus prés, on voit que la cuticule méme a le méme caractére que dans les parties environnantes (c'est- a-dire teinte claire et mollesse), mais que les poils cuticulaires y sont devenus bruns, plus épais et plus grossiers que sur le reste et qu'ils sont serrés tout å fait dru. Ces deux parties brunes et plus fermes occupent précisément le point de la verge qui, durant 1'accouplement, est étranglé par le col de la poche copulatrice de la femelle. — L'épithélium est plus mince que lå cuticule; en quelques endroits les cellules sont plus larges que hautes; ailleurs, les cellules sont un peu pilus hautes ; (såns doute, cet état subit partiellement des différences suivant que l'endroit en question est plus ou moins étendu). Sous Tépithélium se trouvent, en certains endroits, de nombreuses glandes unicellulaires, beaucoup plus gran- des que les cellules "de Vépithélium, mais, qui sont d'ail- leurs de dimensions assez différentes et de forme irrégu- liére. Dans la partie externe de ces cellules (celle qui est plus prés de la cuticule) se trouve un tuyau trés fin et sinueux, entouré d'une, vacuole spacieuse et claire, de forme corres- pondante; le tuyau occupe T'axe de la vacuole (il est probable- ment rattaché aux parois de la vacuole par de fins filaments de protoplasme, qu'il m'a toutefois été impossible d'observer avec certitude). Aprés avoir quitté la cellule, le tuyau perfore la cuticule et débouche å la surface de celle-ci par un pore fin. Comment se comporte Vautre extrémité du tuyau, celle 7) Le cloaque préæsente en certains points de petites soies cuticulaires ressemblant å celles de la verge; elles sont d'une finesse extraordinaire et trés courtes (on ne les voit qu'å un grossissement d'environ 200 fois) et forment des séries transversales courtes. Organe copulateur et accouplement du Hanneton, 253 qui est dans la cellule, c'est ce que je n'ai pas pu voir: je præésume quw'elle aåa une simple ouverture å travers laquelle s'absorbe la sécrétion accumulée dans lå vacuole. Le noyåu est gros et trés granuleux (fortement teint par divers colo- rants)!). Quand la verge est étendue, on voit que ces cellules occupent la paroi interne de la vésicule de la verge, du cåté et tout prés de Vorifice interne, s'étendant de lå et recouvrant une grande portion de lå face interne de la vésicule; toutefois, elles y sont disposées de telle sorte qwune bonne moitié de la vésicule est dépourvue de glandes. Egalement dans la paroi externe de la vésicule de la verge, et voisines de Vorifice externe de cette vésicule, se trouvent de pareilles cellules en assez grand nombre. Dans les coupes å travers la verge étendue, on voit la sécrétion coagulée de ces glandes obstruer Porifice de la vésicule; également, å l'extérieur de lå vésicule et dans le voisinage de Vorifice, on voit une sécrétion coagulée qu'on ne saurait attribuer qu'å ces glandes. Durant cette recherche j'ai aussi eu, assez longtemps, une tendance å sup- poser que ce sont ces glandes qui forment la membrane du spermatophore; mais le fait qu'elles ne se trouvent pås sur tout Vintérieur de la vésicule semble contredire une telle for- mation, ce qui m'a fait maintenir la supposition ci-dessus mentionnée |p. 244) relativement å la formation de ladite mem- brane. — Du reste on trouve aussi, dans la paroi cloacale, des cellules tout å fait semblables; mais, comme cette paroi est nue ou n'a que des poils extrémement fins, elle laåisse voir "plus aisément et mieux le débouché des tuyaux fins å la sur- face de la cuticule. ") Comme le fera ressortir la description, ces cellules appartiennent å un type de glandes unicellulaires trés répandu parmi les Insectes; voir, par ex. Leydig: Zur Anat. d. Insecten, dans Archiv f. Anat. u. Physiol. Jahrg. 1859, p. 34. 254 J.-E.-V. Boas. Voici les muscles qui jouent un råle dans les mouvements de Porgane copulateur"). Les fixateurs du cloaque (— prétracteurs de la gaine de lå verge, Straus) sont une paire de muscles assez puis- sants qui partent de lV'extrémité antérieure du stylet cloacal et s'attachent å la paåroi mince du cloaque. Les filaments s'étalent un peu en éventail å partir du point d'origine; les plus anté- rieurs ont une direction latérale, les plus postérieurs s'inclinent en dehors et en arriére. Quand lå verge est retirée, les fila- ments antérieurs du muscle droit embrassent Vangle postérieur de droite de lå plaque basale, et contribuent sans doute essen- tiellement å fixer la verge dans la position précise qu'elle occupe au repos. Quand la verge est projetée, lesdits muscles fixent le pli que forme la paroi cloacale (la désignation de Straåus m'est pas correcle: c'est å peine si le muscle en question ågit notablement comme prétracteur). Les extracteurs de l'étui de la verge sont une paire de muscles longs et minces, en forme de ruban. Ils partent de la partie lå plus en arriére de la paroi ventrale du cloaque et tout prés de lå poignée>”) du stylet cloacal, s'étendent en avant, paår-dessus le stylet cloacal, se rapprochent bientåt Fun de Paåutre, traversent tous deux le coin droit antérieur de la plaque basale et s'y attachent å peu prés au milieu de son bord antérieur. En se contractant, ces muscles forcent Vétui de la verge å sortir du cloaque, ou plutåt, ils y contribuent, car ils sont évidemment trop faibles pour pouvoir å eux seuls extraire P'énorme étui de la verge. Les élévateurs du stylet cloacal (Straus: élév. ude la piéce anale inf.) et les rétracteurs postérieurs de ce 1) Comp. 'd'ailleurs la monographie de Straus-Durckheim, ou Von trouvera aussi figurés ces muscles. Partout od c'était possible, j'ai conservé les dénominations de Straus. ?”) C'est-å-dire la partie postérieure plus large. Organe copulateur et accouplement du Hanneton, (407 vr ye stylet, sont deux paires de muscles assez puissants et courts, partant de Varceau supérieur du. dernier anneau abdominal; mais Vune a sa racine en avant, V'autre un peu plus en arriére ; ces muscles s'attachent aux coins externes de la poignée du stylet cloacal. Durant Vaccouplement ils refoulent lå poignée du stylet cloacal contre la face inférieure concave de lå partie proximale de VFétui de la verge, contribuant ainsi å fixer F'étui. —. Quant aux constricteurs de 1l'orifice du cloaque, voir plus haut, p. 246. Les extenseurs de la pince sont une paire de muscles puissants qui, voisins Tun de VFautre, partent, å Vintérieur de Pétui de la verge, de la portion supérieure de la plaque basale et s'attachent sur une bande transversale de la peau molle qui sépare de la pince le bord postérieur de la plaque basale; ils meuvent la pince de bas en haut. Les fléchijsseurs de lå pince sont encore plus forts que les préæcédents. Ils påartent de la face interne de la plaque basale en dessous des susdits et s'attachent, par derriére lå pince, sur la peau molle de la fåce ventrale de T'étui de lå verge; la surface ou s'attachent les fléchisseurs, est d'une étendue assez grande. Ils actionnent de haut en bas la pince et jouent sans doute un role important, lorsque la verge est introduite dans la femelle, ainsi que sur la fin de V'accouple- ment, lorsque le måle se replie de nouveau sur lå femelle. Les extracteurs de la verge sont une paire de muscles faibles et gréles, presque en forme de ruban, qui partent de la face interne de la plaque basale, tout prés de ses angles posté- rieurs, et s'attachent å la partie antérieure des filets de lå verge. En se contractant, ils refoulent ces filets et poussent ainsi en arriére le pédoncule de la verge. Les intracteurs de la verge sont une paire de muscles assez puissants, comprimés et en forme d”éventail. Ils partent de la face interne de la plaque basale en avant et au-dessus et Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1892. i 17 J.-E.-V. Boas. wo Gt & s'attachent å la base du pédoncule de la verge, qwils por- tent en avant. Le constricteur du prépuce est une couche tubulaire qui revét extérieurement la peau mince dont est tapissé le canal de VFétui de la verge. Il se compose principalement de fibres musculaires transversales; mais on y trouve aussi des fibres musculaires longitudinales qui aåabondent surtout vers Porifice externe. Le constricteur: du tuyau- de tar vernged(Sinansk constr. du canal éjaculatoire) est une mince couche de fibres musculaires transversales, dont les extrémités partent de la moitié antérieure des filets de la verge et entourent låchement la partie antérieure du tuyau de la verge. Ces fibres muscu- låires forment entre elles un tube å minces paårois dont le haut est fendu en longueur. Les intraåcteurs du tuyau de lå verge (faussement dénommés par Straus muscle éjaculateur) sont une paire de muscles assez puissants, qui partent de la pointe antérieure des filets de la verge, et rétrogradent d'abord le long de lå partie sinueuse du canal éjaculateur, puis le long des parois du tuyau de la verge. Ces muscles ont la racine assez épaisse et étroite, mais au fur et å mesure ils deviennent minces et larges, les fibres musculaires se disséminant dans la paroi du tuyau de la verge. La partie antérieure (la plus rapprochée de lå racine) forme une espéce de petite loque quand lå verge est rentrée ; a cet endroit lesdits muscles sont étroitement adhérents au constricteur du tuyau; quand la verge est étendue, le muscle parcourt dun bout å Vautre le pédoncule de lå verge et s'étale dans la paroi interne de la vésicule de la verge, ou elle est intimement liée. Cette paire de muscles joue évidemment un role capital dans Vintroversion de la verge. On féra encore observer que, soit autour du canal éjacu- lateur, soit autour du tuyau de la verge, sous Vépithélium se trouve une couche de fibres musculaires étroitement liées CA | Q Organe copulateur et accouplement du Hanneton. 92; å la paroi; ce sont surtout des fibres musculaires longi- tudinales. Concernant les plus importantes des communications antérieures relatives å Forgane copulateur du Hanneton, voici ce que j'ai å faire remarquer. L'organe å l'état de retrait se trouve assez amplement et soigneusement décrit par Straåaus- Dirckheim!), et les illustrations sont élégantes. Toutefois Vexposé n'est naturellement pas épuisant, car c'est en 1828 que parut ce livre, et ce n'est pas non plus partout qu'il est exact. Le point principal que je dois faire ressortir, c'est surtout que la partie linguiforme qui se trouve dans le tuyau de la verge, est mentionnée de telle maniére qu'on semble en pouvoir inférer que Straus en aå tout å fait mal compris les relations; car il la désigne comme »un profond cul-de-sac dont Pouverture communique avec la cavité formée par la verge et le canal éjaculatoire« (par ce dernier terme il désigne ce que jappelle tuyau de la verge; la verge, d'aprés Straus, est ce que j'appelle /e pédoncule de la verge). — La descrip- tion des muscles donnée par Straus est ordinairement bonne et soigneuse — bien que non exempte de fautes — mais souvent ses interprétations portent entiérement å faåux (voir plus haut). Straus ne dit pås un mot sur la maniére dont se comporte la verge en action, tandis que quelques autres auteurs plus anciens ont parlé de ce sujet et surtout du renflement remar- quable qui se produit au bout de la verge, tant chez le Hanneton que chez différents autres Insectes. Audouin?”) et 1) Straus-Durckheim, Considérations générales s. Vanat. comp. d. animaur articulés, awæquelles on a joint Vanat. descript. du Melo- lontha vulgaris. Paris et Strasbourg, 1828. 2») Lettre s. la génération d. Insectes dans les Ann. d. scienc. nat. lære série, tom. 2 (1824). 17 258 J.-E.-V. Boas. v. Siebold!) étaient d'avis que ce renflement était une vési- cule fermée et que c'était elle et son contenu qw'on trouvait dans la poche&e copulatrice aprés VFaccouplement, en ce que cette vésicule se détachait présumablement du reste de la verge. Contre cette opinion s'éleva avec raison Fr. Stein dans son excellent ouvrage sur les organes sexuels femelles chez les Coléoptéres”). Il y démontre que la vésicule de la verge et le spermatophore tel que ce dernier se trouve dans la poche copulatrice, ne sont aucunement identiques, fait aisé å constater par ['examen microscopique des parois de Vune et de Vautre. La vésicule de la verge doit donc avoir un orifice. Il est vrai que Stein n'y a trouvé aucun orifice chez le Hanneton; mais pour des Coléoptéres de moindre taille, «die sich besser zu genauen mikroskopischen Untersuchungen eignen als der Maikåfer», il a été plus heureux et déclare leur avoir trouvé un orifice dans l'extrémiteé libre de la vésicule de la verge. Stein ne donne d'ailleurs aucun exposé plus circonstancié des relations de la verge chez ces Insectes. En terminant cet opuscule monographique je me permets d'exprimer le désir de le. voir bientåt suivi d' ouvrages analogues qui feraient connaitre les recherches sur Vorgane copulateur dautres Insectes. Car il s'en faut beaucoup que je croie avoir donné pår les présentes communications un paradigme de cet organe chez les Insectes en général; au contraire, j'ai lieu d'admettre que, sans sortir de ordre des Coléoptéres, nous trouverons des choses qui s'écartent essentiellement de ce qui précéde, bien que nous devions probablement finir par rencon- 1) Fernere Beobacht. ii. d. Spermatozoen d. wirbellosen Thiere dans Archiv f. Anat. u. Physiol. 1837, p. 400. 2) Vergl. Anat. u. Physiol. d. Insecten. Erste Monographie. Die werblichen (reschlechtsorgane d. Kåfer. Berlin, 1847. Organe copulateur et accouplement du Hanneton. 9259 … trer certains traits communs dans la structure et les autres conditions de cet organe chez les Insectes en général. Explication des figures. Planche II. A Désignation des lettres communes: ba plaque basale; ba' son prolongement antérieur, revétu d'une mince membrane; ba” cette mince membrane (comp. p. 249); ba" ligne de démarcation entre ba et ba'; € apophyse caudale; ca canal de T'étui de la verge; ca' prolongement antérieur en forme de fente de ce canal; ce canal éjaculateur ; ch bande chitineuse ; el cloaque ; clo orifice externe du cloaque; cu cuticule ; d Varceau dorsal du dernier anneau abdominal ; e étui de la verge; e' orifice externe de cet étui; ep épiderme; fv filet de la verge; I partie linguiforme du tuyau de la verge; V point cå cette partie se relie au tuyau; om muscles; 0 orifice externe de la vésicule de la verge; 0! orifice de la face interne de la vésicule; p pince; pv pédoncule de la verge; r rectum; S poche de la paroi cloacale; s' orifice de cette poche; sph spermatophore ; tv tuyau de la verge; v partie ventrale du dernier anneau abdominal ; vv vésicule de la verge. Fig. 1. Arriére-partie de 'abdomen d'un Hanneton måle tué en copula- tion. Corps de la femelle enlevé plus tard par dissection. Vue du coté gauche; environ $. Fig. 2. Étui de la verge, vu de dessus; les extrémités postérieures des deux moitiés de la pince sont accolées Tune å Tautre. (Dans la figure, 260 J.-E.-V. Boas. T'extrémité postérieure de Tétui de la verge est tournée en haut). & point, rétréci de la plaque basale. / point d'attache mutuelle des deux moitiés de la pince; c/' morceau de la paroi cloacale (marqué du méme signe dans la coupe longitudinale, fig. 19); env. 4. Fig. 3. Etui de la verge: pince étalée. On voit le grand orifice å T'extrémité postérieure (au haut de la figure) å travers laquelle le pédoncule de la verge sort durant V'accouplement; env. 4. Fig. 4—6. Figures schématiques. Fig. 4. Verge durant 1'accouplement, vue de cåté. Paroi dé VF'étui de la verge partiellement enlevée, ce qui laisse ouvert le canal ou se trouve le pédoncule de la verge. Fig. 5. Verge fendue en long suivant la médiane. Fig. 6. Verge au repos. Paroi de T'étui de la verge partiellement enlevée, ainsi que la paroi du pédoncule de la verge, laissant ainsi ouvert le tuyåau de la verge et visible la partie linguiforme. Fig. 7—11, sont des coupes schématiques médianes de la verge du Hanneton telle qu'elle se comporte durant V'accouplement (fig. 7), å divers degrés de la rétraction (fig. $—10), ainsi qu'au repos (fig. 11). Dans la fig. 11, les parois externe et interne de T'étui de la verge sont indiquées par une ligne noire, lå paroi externe du pédoncule de la verge par une ligne bleue, la paroi du tuyau par une ligne rouge, le canal éjaculateur est peint en jaune. Dans les autres figures, les parties correspondantes de la paroi sont indiquées par les mémes couleurs. On voit que T'allongement du pédoncule de la verge et la formation de la veésicule de la verge sont dus å T'extroversion du tuyau. — On fera remarquer ici que, soit dans ces figures, soit dans les fig. 4—6, on a exagéré la distance entre le pédoncule de la verge et la paroi du canal ou il se trouve, et de méme la cavité du tuyau: ce sont en réalité des fentes étroites. Fig. 12. Vésicule de la verge et pédoncule de la verge (sans Tétui de la verge) d'un Hanneton tué en copulation. Début du retrait: la vésicule de la verge est presque entiérement détachée du spermatophore; env. 3. Fig. 13. Méme préparation aprés Lablation du spermatophore; env. 3. Fig. 14—16. CGoupes transversales de la verge au repos; on a enlevé la paroi externe, solidement chitinisée, de Tétui de la verge. Des trois Coupes, la fig. 14 est la postérieure, la fig. 16 Tantérieure. La fig. 14, Coupe suivant un point de la verge peu distant de Vorifice du pédoncule de la verge, ou la partie linguiforme est libre; la fig. 15 montre 'adhérence de cette partie au tuyau; la fig. 16 est une coupe faite par un point fort avancé, en avant de la partie linguiforme. Le contour gris foncé indique la cuticule; les taches noires sont des coupes transversales des filets de la verge. Dans la fig. 14, la coupe a atteint les extrémités antérieures de ces filets; on les voit” ici formant par soudure une petite plaque ventrale de c hitine; env. %?. Fig. 17. Extrémité postérieure de I'abdomen d'un Hanneton måle, coupée et vue de face; on voit le rectum, le cloaque et les constricteurs du cloaque. Autres muscles omis, verge enlevée; env. 7. Fig. 18—19. Coupes longitudinales schématiques de Textrémité de K.D.Vidensk.Selsk. Oversigt. 1892. Organe copulateur et accouplement du Hanneton. 961 'abdomen du Hanneton måle: la fig. 18 montre la verge au repos, la fig. 19 la montre' projetée. L'étui de la verge est bordé d'un fort contour noir; une ligne noire plus faible repræsente la mince membrane chitineuse ba”; la ligne rouge est la paroi méme du cloaque; la jaune, la poche de lå paroi ventrale. cl", comp. la fig. 2. Fig. 20. Paroi ventrale du cloaque, étalée et vue de la surface; le stylet cloacal brille å travers la cuticule. clo bord ventral de Vorifice cloacal; env. 1. Fig. 21 —23. Coupes transversales de la méme paroi, 21, par la partie antérieure et libre du stylet; 22, par la partie médiane ou le stylet se relie å la bande chitineuse (ch de la fig. 20); 23, par la partie postérieure qui nm'adhére point. Les portions fortement chitinisées de la cuticule sont peintes en jaune, les parties molles en gris. L'épiderme est indiqué par une ligne rouge; env. %?, Fig. 24. Coupe transversale d'un morceau de la cuticule et de 1'épi- derme du tuyau de la verge, traité par V'acide osmique. Dans la cuticule, on voit les nombreuses gouttelettes de graisse; å la surface de la cuticule, les poils cuticulaires. Fort grossissement. La figure est trés peu schématisée. wo (>= mm] (03) Nouvelles recherches sur Vaåapparition de Vacide carbonique dans 1'estomac. Par N.- P. Schierbeck. (Travail du Laboratoire de Physiologie de "Université de Copenhague). DE un ouvrage précédent, intitulé Sur Vacide carbonique de Vestomac"), j'avais réussi å démontrer que, durant la digestion, le contenu de Vestomac est constamment saturé d'une certaine quantité d'acide carbonique. Si Pon vide Pestomac et qu'on le remplisse derechef, le nouveau contenu se sature aussi d'acide carbonique, trés rapidement, et la teneur pour cent est tout å faåit la méme que la précédente. L'acide carbonique se dégage donc dans l'estomac avec une certaine tension dont Vintensité dépend du moment de lå digestion; cår cette tension est trés faible durant le jeune, et atteint son maximum, environ 130 å 140mm, au point culminant de lå digestion, et pour un méme individu recevant la méme alimentation, les valeurs de ladite tension forment une courbe tout å fait déterminée. D'aprés le procédé adopté pour ces expériences, il nous était possible de rayer d'entre les sources d'acide carbonique, 1) Bulletin de "Académie Royale des sciences et des lettres du Danemark, 1891; p:-137 ”suiv. Sur Vapparition de VFacide carbonique dans l'estomac. 263 tant les produits de fermentation que Fair remontant de Vintes- tin, et nous avons då par conséquent chercher le foyer de production dans la muqueuse stomacale méme. En outre nous avons vu que la logique la plus naturelle était de considérer cette production d'acide carbonique comme une fonction des cellules de la muqueuse stomacale, soit dans le sens que ladite production était due å une sécrétion simul- tanée d'acide et de carbonates dans des proportions exactes, soit, préférablement, en lå regardant comme le produit direct de Vactivité des cellules. Dans le présent travail jai donc eu pour but d'étudier Vallure de cette tension de Facide carbonique en opérant sur les cellules de la muqueuse stomacale, par des poisons intro- duits dans le sang. En effet, si, en aåagissant sur les cellules de la muqueuse stomacale par la voie des nerfs, å Vaide de poisons, l'estomac étant complétement vide d'aliments et ne contenant de Macide carbonique qu'å basse tension, Von réussit a augmenter cette tension, ou si vice verså on peut la faire baisser durant une digestion active dans laquelle Pacide carbo- nique est å haute tension, Von obtiendra par lå une certitude de plus que la production de VFacide carbonique doit étre une fonction des cellules mémes de lå muqueuse stomacale. Les poisons avec lesquels j'ai expérimenté å cet effet, étaient la pilocarpine et lå nicotine, et la méthode expérimen- tale employée était tout å fait la méme que celle qui a été décrite dans Varticle cité plus haut; c'est pourquoi on la laissera de coté ici. 264 N.- P. Schierbeck. Expérience faite sur un chien å jeun aprés injection Ssous-cutanée de chlorhydrate de pilocaårpine. Tableau I. Vol. 70 de CO? 2 82. Phase de la MuzN rel Ng: 2 Lesel . SE må Near Marche de T'expérience E i: HEE 3 Es == ZZ ER S38£ Sr æ Chien I. 1 lavage de V'estomac. In- troduction de 300eme, Li- quide évacué, opalin, légé- om å jeun rement jaunåtre et muci- alcaline 6,8 60,0 2,6 | 35,4 lagineux. | 5 milligr. de Symptomes toxiques pro- chlorure de noncés dans le tube digestif. pilocarpinum Få dheure 1 lavage. Introduit 300eme, plus tard Liquide évacué, légérement jaunåtre, opalin, trouble. acide 9,6 "55/95 (128,2 I: å jeun 2 lavages avec 300eme, In- | troduit300eme, Liquide éva- cué, opalin, avec quelques caillots mucilagineux. alcaline 6,2 160,5 | "EG 242 5 milligr. de Symptomes toxiques pro- chlorure de noncés. K pilocarp. 1å3 d'heure 2 lavages. — Eau de lavage, plus tard trés trouble, teint en jaune et contenant de nombreux petits caillots de mucilage. Introduit 300eme. Liquide évacué, jaunåtre, trouble, | comme une purée. acide 8,5 | 56,2 i 8,0 |109,2 III. å jeun Symptomes toxiques encore | 7 milligr. de plus violents. chlorure de ' pilocarp. 2 å2 d'heure Lavage. Introduit 3008me, plus tard Liquide évacué, jaunåtre, | trouble, comme une purée. alcaline | 10,2 64,4 | 1,6 | 21,2 Sur Vapparition de Facide carbonique dans I'estomac. 9265 | U , in - || Vol. %o de CO? & 2 = KS ErE & £& | Phase de la HER eN E=" BEF TUU s= = ' ; Marche de 1'expérience z i” EH BT == 2 =| digestion E > (588! os| SE | —= = Skr| mø S| = | £ på 2 >E = — - i ø gø = = ; heure plus Salivation incessante et | tard forte; une seule défécation. 1 lavage. Introduit 200eme, Liquide évacué, clair, d'un | jaune intense. alcaline (10,0 164,2 | 16)! 21,2 RE: å jeun å milligr. de Symptémes toxiques comme chlorure de dans les expériences I et Il. | pilocarp. 3 heure plus | 2 lavages. Introduit 200eme, tard Liquide évacueé, jaune clair, légérement mélangé de mu- 'cilage. alcaline ! 7,7 (60,0 | 3,5 | 475 Chien II WE å jeun | 6 milligr. de " Symptomes toxiques pro- 'chlorure de noncés. ' pilocarp. ; heure plus 1 lavage. Liquide évacué, |tard jaunåtre, opalin, légére- | ment strouble; quelques caillots de mucilage. alcaline izeur 6Ge3 ZA 36,9 + heure plus 1 lavage. Liquide évacué, 'tard limpide, légérement jau- nåtre. — 6,6. 1.60,6 |. 1,8. .25,1 Chien III. VI. å jeun | 1 lavage. Liquide évacué, incolore, opalisant, aåassez clair. alcaline fo 62.67105 37 6 milligr. de Symptéåmes toxiques pro- | chlorure de | noncés. | pilocarp. i dheure | 1 lavage. Introduit 250eme, ' plus tard | Liquide évacué, jaune, clair; |assez de caillots de muci- | | : | lage. acide | 10,4 |57,5 | 8,7,1118,2 | 286. N.- P. Schierbeck. 1 » å Vol. % de CO? É ad = Ph d | = AJ RANE = = == ase de la Sen HØRER = 358 ' <= SE > He Marche de 1'expérience = » KERN fe 72] (ME 2 = digestion ss > |ø2s|£on| SE FE = Se = se hør æ o oo mmP|j|om =l — = z 2 ø ZZ SAR KL =ø VIL. å jeun 2 lavages. Liquide évacué, clair, un peu mucilagineux, sans restes d'aliments. alcaline | 5,6 160'5 | 079 1401 7 milligr. de chlorure de pilocarp. 40' aprés 2 lavages. Liquide évacue, jaune, mucilagineux. 7,9 5939 3-0. | 5172 50' aprés Lavage. Liquide évacueé, | jaune, mucilagineux. | 6,9 | 59,6 252 | 42,8 Comme on le voit par ce tableau, la pilocarpine administrée, sous forme de chlorure de pilocarpinum, å la dose de 0,7—1,4 milligr. pår kilogramme du poids de V'animal, est done réelle- ment capable d'élever la tension de Vacide carbonique åu-dessus de son minimum correspondant å Vinanition et de lui faire rapidement atteindre sa valeur maxima. Lorsque tel a été le cas, le liquide évacué a constamment eu une réaction acide, sans que toutefois — probablement å cause de la forte dilution — cette réaction ait été assez forte pour qu'on put constater si elle était due å V'acide chlorhydri- que, å Vacide lactique ou å des sels acides. Cependant ce ne fut pas toutes les fois que cette action de la pilocarpine se manifesta; car dans un nombre égal de cas Ton ne constata pas que cette tension de l'acide carboni- que excédåt le point qu'elle avait souvent atteint chez Findividu en question å V'état de jetne. La réaction du liquide évacué se montrait alors toujours alcaline. Un terme moyen est fourni par une des expériences sur le chien Il, chez lequel la pilocarpine a bien provoqué une hausse dans la tension de Vacide carbonique, å partir de la Sur I'apparition de VFacide carbonique dans T'estomac. 967 valeur trés basse correspondant au jetne et particuliére å cet individu, mais ne Va cependant portée qwå un degré relative- ment faible, qui ne dépasse pas les valeurs constatées parfois chez d'autres chiens å jeun. Ici également la réaction du liquide évacué est alcaline. Il west point aisé de voir pour quelle raison la pilocarpine tantåt agit sur la fonction en question, tantåt m'agit pas; car, dans toutes les expériences faites, on aåa constaté avec la méme certitude la présence simultanée d'autres symptomes ayant pour siége le tube digestif, tels que vomissements, défécation et Pabondante sécrétion de la salive, ces symptomes étant méme encore plus prononcés dans certains cas ou Vinfluence sur lå tension de I'acide carbonique faisait défaut. Quant å la cause du manque d'action de lå pilocarpine dans ces expériences, on ne peut pas non plus la chercher dans ce que j'aurais pris mes échantillons ou trop tåt, avant que Vaction fot encore commencée, ou trop tard, alors qu'elle était passée. En effet, dans deux des expériences å résultat négatif, on a pris des échantillons, d'abord environ une demi- heure aprés Vingestion, c'est-å-dire au méme intervalle que pour la prise d'échantillons dans les expériences dont le résul- tat fut positif, ce délai étant le plus court possible å partir de Vingestion, pour qu'on put entreprendre une expérience sur un chien pris de nausées ou de vomissements, — et ensuite aussi une heure aprés Vingestion, les deux prises d'échantillons correspondant å des valeurs également basses. Or, V'expérience VII, chien III, montre en outre que Vefficacité une fois provo- quée se maintient quelque temps; car ici, au bout d'une heure et demie, la tension de Vacide carboniqne n'était point encore retombée å sa faible valeur correspondant å V'inanition. U 268 N.- P, Schierbeck. Les. expériences avec la nicotine ont été établies de la maniére suivante. Dans lå måtinée du jour de V'expérience, on administra au chien å jeun 50 grammes de viande, et un échantillon destiné au dosage de Vacide carbonique fut pris environ deux heures aprés, C'est-å-dire au moment ou, d'aprés VFindication d'expé- riences antérieures, on savait que la tension de V'acide carboni- que devait étre forte. Immédiatement aprés, on fit Pinjection de nicotine et, au bout d'environ un quart d'heure, on prit un nouvel échantillon. Tableautdestexperiences sur les"phra's'e's "debaterer kroon cherle-chien "aa Falde dinjectionssons=cuaunmeeseean chlorhbydraterdesnicotine? (| (| | Marche de |'expérience No de T'expé- | rlence Réaction trouvé absorbé å la pression de 760mm absorbé physique- ment Tension en millim. " T | | | VIII, Chien fi lavage. Introduit 300eme, | |2 heures 2!Liquide évacué, jaunåtre, | |aprés avoir |légérement trouble; assez | mangé 50 gr. | de flocons de viande; un | | de viande seul caillot de mucilage. | acide | 9,3 | 57,81 7,3 | 994, 30 milligr. de | Forte dyspnée. Vomisse- chlorhyd. de | ments. Tremblement. nicotine | | || | | | ! 25' aprés Les vomissements se cal- mant, on réussit å prendre un échantillon. Introduit | 200cme, Liquide évacué, | jaunåtre,généralement trou- | ble, opalin. | acide: | 8,0: 1560/6 ERE IX: "Chien IL [1 heure 3 |Expérience échouée. aprés les 50 'gr. de viande | Sur F'apparition de Vacide carbonique dans l'estomac. Ne de T'expé- | i | | | | || | | XII. rience Marche de V'expérience | - 25 milligr. de | chlorhyd. de nicotine i heure aprés . FA | Pexpérience | 1 heure 5 | aprés les 50 gr.de viande | 35 milligr. de chlorhyd. de nicotine + d'heure aprés 2 heures Æ aprés les 50 gr. de viande 50 milligr. de | chlorhyd. de| nicotine 1 d'heure aprés Chien III. | 1 heure 3 aprés les 50| gr. de viande | 50 milligr. de | chlorhyd. de | nicotine | ques, surtout forts vomisse- légérement jaunåtre,trouble, | Violents symptomes toxi- | ques. 2 lavages. Sonde difficile å maintenir å cause des efforts pour vomir. | Introduit 200eme, Liquide | évacué, légérement jaunåtre et mucilagineux. Assez de| filaments de viande. | Lavage. Liquide évacué, | ocreux, trouble. Finsflocons de viande. Violents symptomes toxi- ments. Introduit 200eme, Liquide évacué, légérement jau- nåtre, assez clair. Quelques | flocons de viande. Introduit | Liquide évacué, 3 lavages. 250Qeme, comme une purée. Symptomes toxiques noncés, mais moins vio- lents que dans l'expérienceX. Lavage. Introduit 200cmc, Liquide évacué, jaune, un peu trouble. pro- | || Réaction acide acide alcaline acide acide Vol. "0 de trouvé BT 8,1 6,3 854 absorbé å | 56,1 la pression de 760mm 57,7 | 58,9 2 lavages. Introduit 250eme, Liquide évacué, ocreux, avec assez de flocons de viande. | Violents symptomes toxi= | ques. acide 8,9 56,8 269 CO: | absorbé physique- ment 7,9 || en millim. Tension 80,1 105,8 58,7 41,2 106,6 270 N.- P. Schierbeck. | Vol. %% de CO? BERT] 83) i. ø, E ye En s£ == gs Marche de I'expérience S 9 SERIE: ER a E SE E. | £. FEER | a | 383!" re. ES re] renee | | | | | 1-1 heure| 1 lavage. Introduit 2506me, | | | | aprés | Liquide évacué, limpide, ' opalin,un peu mucilagineux. | alcaline | 5,2 | 60,8 | 0,2 | 2,6 XIII. | 1 heureaprés | Lavages réitérés pour cause les 50 gr. de" d'engorgement par les bribes | viande |de viande. Liquide évacué, | | |jaunåtre, clair. Précipité |de filaments de viande alcaline | 8,2. 1:58:2 158 EDER | 60 milligr. de | Violents symptomes toxi- | chlorhyd. de | ques. | | nicotine 120! aprés | Lavage. Liquide évacué, | | | | méme aspect que ci-dessus.| — — TA 62 | 0,5.) 6,5 40' aprés | Aliments présentés ; le chien | | | |se refusa nettement å les | | | prendre. | | | Émulsion aqueuse de 50 gr. | de poudre de viande, intro- | | duite avec la sonde. | | | IheureZ plus | Lavage. Nombreux restes = 8,2. | 58,2 | 3,9 | olskøf | tard |de poudre de viande dans | | Testomac. Liquide évacué, | |trouble, jaunåtre. | | Dans toutes ces expériences, lå nicotine a donc fait baisser la tension de F'åcide carbonique subitement et, dans la plupart, fortement. La dose administrée a été de 6 å 8 milligrammes de chlorhydrate de nicotine par kilogramme du poids de V'ani- mal. Dans toutes les expériences, les symptåmes d'intoxication furent trés prononcés. Une forte dyspnée combinée avec des tremblements par tout le corps, se manifesta presque instan- tanément, et peu aprés survinrent de violents vomissements, qui vidérent souvent å fond P'estomac. Ces nausées se calmé- — Sur TFapparition de VFacide carbonique dans T'estomac, 371 rent environ un quart d'heure aprés Finjection, en sorte qu'on put alors procéder å la prise d'échantillon. Que Vabaissement de tension de Vacide carbonique ne puisse pas étre attribué å F'évacuation des aliments de J'estomac par vomissement, c'est ce que des expériences antérieures ont constaté "). On avait å Vavance déterminé Vallure de la courbe de tension de Vacide carbonique durant la digestion non troublée de deux des chiens d'essai (une de ces courbes est renrésentée fig. 1) et la ligne uniforme que donnent ces courbes, se brise aussitåt aprés Vinjection de nicotine et retombe brusquement sur la ligne des abscisses. La nicotine cause donc une diminution subite dans la pro- duction de VFacide carbonique, parfois méme une cessation presque compléte de cette sécrétion, résultat qui n'est point d'un mince intérét, si Ton se rappelle que Langley”) a montré dans la nicotine un excellent poison paralysant pour les cel- lules ganglionnaires ; c'est pourquoi, dans ces expériences, il faut sans doute concevoir le résultat de son action comme une baisse ou une cessation de Vactivité des cellules de la muqueuse, produite par la paralysie des ganglions de la muqueuse stomacale. Dans T'expérience XIII, j'ai cherché å faire avaler des ali- ments au chien aprés. Vinjection de nicofine, mais sans y réussir, méme au bout d'une heure; car le chien se refusait å les prendre. 50 grammes de poudre de viande délayée dans un peu d'eau furent donc introduits å Vaide de la sonde, et, une heure et demie aprés, on observa la tension de Vacide carbonique. Cette tension avait de nouveau monté, fait qui montre que Vaction de la nicotine se soutient seulement durant 1) Mémoire précité, expérience X,. 2) Journal of Physiology Xl. 9 ER (40) N.- P. Schierbeck. un temps relativement court, aprés quoi les cellules recouvrent les propriétés de leur fonction. Outre Finfluence de ces poisons qui s'exerce quand on les introduit dans le sang, j'ai aussi recouru å une irritation directe de la muqueuse stomacale pour actionner la tension de Vacide carbonique, en employant un irritant n'appartenant pas au groupe des substances alimentaires et å propos duquel toute question de fermentation dans l'estomac pourrait étre exclue. A cet effet, je choisis V'eau saturée d'acide carbonique. La tension de cet acide dans un estomac å jeun fut examinée et trouvée de 187» 9, Puis j'introduisis 200%" d'eau saturée d'acide carbonique å une température de 37%,5. %/4 d'heure aprés, je procédai å laver å fond V'estomac, et pris ensuite un échan- tillon pour doser Vacide carbonique. Il fut alors constaté que la tension de Vaåcide carbonique était montée å 116779, et d'alcaline la réaction était devenue acide. L'eau pure introduite dans l'estomac s'est constamment montrée sans influence sur la tension de Vacide carbonique et, par conséquent, dans cette expérience, VPacide carbonique dis- sous dans Veau a du étre ici le réactif irritant. Nous avons donc, ici encore, causé I'augmentation de tension dans Vacide carbonique de VF'estomac en des conditions qui permettent å peine d'en interpréter lå cause autrement que par Vaåction directe ou réflexe exercée sur la fonction méme des cellules de la muqueuse. Dans cette expérience, Vacide carbonique s'est également révélée comme un irritant de premier ordre pour exalter le pouvoir sécrétant de l'estomac. Finalement j'ai recherché si, ayant écarté les nerfs vagues, en les coupant au cou, Vinfluence de cette résection pouvait entrainer une influence sur la marche de la tension de V'acide carbonique. Sur TFapparition de Vacide carbonique dans V'estomac, PATR) Peu aprés avoir donné des aliments å un chien, on lui coupa au cou les deux nerfs vagues, et, 19 heures plus tard, on fit une expérience. 164. L. F. v. Eberstein. Kriegsthaten des General-Feldmarschalls E. A. v. Eberstein. 2te Ausg. Berlin 1892. Wm. W. Payne, Director of the Goodsell Observatory, Northfield, Minn. 165. Astronomy and Astro-Physics. January 1892. New Ser. No. 1. (North- field 1892.) Generalstabens topografiske Afdeling, København. +166. Atlasbladene: Grinderslev, Jegind Ø, Helligsø og Harboøre, i 1.40,000, it Sort: 1892: Det Danske Meteorologiske Institut, København. 167. Bulletin météorologique du Nord. Janvier 1892. The Royal Astronomical Society, London. 168. Monthly Notices. Vol. LIL. No.3. London 1892. The Royal Geographical Society, London. 169. Proceedings. Vol. XIV. No. 2. London 1892. The Geological Society of London, W. (Burlington House). 170. Quarterly Journal. Vol. XLVIL . P. 4.. No. 188. Vol. XLVIIIL P,.1. No. 189. London 1891—92. 171. List of the society. 2. November 1891. The Meteorological Office, London. 172. Meteorological Charts of a portion of the Indian Ocean. London 1891. stor Folio. 173. Tracks of two Gyclones in the Arabian Sea. London 1891. 4to. The Cambridge Philosophical Society, Cambridge. 174. Transactions. Vol. XV. Part 2. Cambridge 1891. 4to. 175. Proceedings. Vol. VII. Part 5. (Cambridge 1892. The Scottish Meteorological Society, Edinburgh. 176. Journal. Third Series. No. VIII. Edinburgh 1891. I' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles. 177. Bulletin. 4 Sérje. T. V. No. 11. ,,Bruxelles 1891. 178. Programme des concours. Bruxelles 1892. La Société Botanique de France, Paris. 179. Bulletin. T. XXXVIII. Revue Bibliographique. D. Paris 1892. Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 180. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Classe. 1891. H. 3. Minchen 1891. 12 Tillæg I. Bogliste 1892. Nr. 181—197. I” Académie des Sciences de Cracovie. 181. Bulletin. Comptes rendus. 1892. N. 1. Janvier. Cracovie 1892. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 182. Atti. Anno CCLXXXVIII. Serie 42. — Rendiconti. Vol. VII. Semestre 2. Fasc. 12. Roma 1891. 4to. 183. Atti. Anno CCLXXXVIIL Memorie della classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie IV. Vol. IX (Parte 23), Settembre, Ottobre 1891. Roma 1891. 4to. La Societå Geografica Italiana, Roma. 184, Bollettino. Serie III. Vol. V. Fasc. 1. Roma 1892. La R. Accademia della Crusca, Firenze. 185. Vocabolario. Vta Impr. Vol. VII. Fasc. 2. Firenze 1891. A4to. La R. Accademia dei Fisioeritici di Siena. 186. Atti. Serie IV. Vol. IM Fasc. 10, Suppl. Siena 1892. Academia Romåna, Bucuresci. 187. E. de Hurmuzaki. Documente privitore la Istoria Romånilor. Vol. II. Partea 1. Bucuresci 1891. 4to. The Museum of Comparative Zodlogy, Harvard College, Cambridge, Mass. 188. Bulletin. Vol. XXI No. 3—4. Cambridge 1892. The New York Microscopical Society, 12 College Place, New York. 189. Journal. Vol. VIIL No. 1. New York 1892. Real Colegio de Belen, Habana. =190. Observaciones magnéticas y meteorolågicas. 1889. 1r Semestre. Habana 1891. Folio. Herr L. F., Freiherr v. Eberstein, Gneisenaustr. 98, Berlin S. W. 7191. L.F. v. Eberstein. Urkundl. Geschichte des reichsritt. Geschlechtes Eberstein v. Eberstein auf der Rhån. 2te Ausg. I—V. Berlin 1889. ig DA — — Stammreihe des freifrånk. Geschlechts Eberstein. — Fehde Mangold v. Ebersteins. 3te Aufl. Berlin 1887. 193. == — Die von den Ebersteinen innegehabten Besitzungen. Berlin 1890. Baron Ferd. v. Mueller, Government Botanist of Victoria, Melbourne, Selsk. udenl. Medlem. 7194. F. v. Mueller. Iconography of Australian salsolaceous plants. 8 Decade. Melbourne 1891. 4to. Herr Dr. Julius Naue in Miinchen. 195. Pråhistorische Blåtter. 1892. IV. Jabrg. Nr. 1. Munchen 1892. Hr. Dr. phil. C. G. Joh. Petersen, København. 196. C. G. Joh. Petersen. Det vidensk. Udbytte af Kanonbaaden «Hauchs» Togter i de danske Have indenfor Skagen 1883—86. IV. Kjøbenhavn 1891. 4to. 197: — — Beretning fra den danske biologiske Station. I. Kjøbenhavn 1892. A4to. Tillæg I. Bogliste 1892. Nr. 198—214. 13 M. le Prince Grigori Stourdza (Baudry & Co. 15. rue des Saints-Péres), Paris. 198. G. Stourdza. Les Lois Fondamentales de TYUnivers. — Les quatre derniers chap. des Lois Fondamentales &c. Paris 1891 (2 Expl.). Hr. Professor William D. Whitney, Yale University, New Haven, Conn., Selsk. udenl. Medl. 199. W. D. Whitney. Max Muller and the Science of Language. New York 1892. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 200. Aarbog for 1888, II. 1890, I & III. Kjøbenhavn 1889—91. Fol. 201. Maanedsoversigt. Jan. 1892. Fol. Bergens Museum, Bergen. 202. J. Brunchorst. Naturen. 16de aarg. No. 1... Bergen 1892. LI" Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. 203. Repertorium fur Meteorologie. Bd. XIV. St. Petersburg 1891. I/Observatoire Physique Central, St.-Pétersbourg. 204. Annalen. 1890. Theil II. St. Petersburg 1891. 4to. La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. 205. Bulletin.” Année 1891. 2e Série. T. V. No. 2—3. Moscou 1892. The British Association for the Advancement of Science, London W. (22 Albemarle Street). 206. Report of the 59th and 60th meeting, held at Newcastle u. T. 1889 and at Leeds 1890. London 1890—91. The Royal Microscopical Society, London. 2073 Journal 1892 PP 71. Sondon 1892: La Société Botanique de France, Paris. 208. Bulletin. T, XXXVII. Revue Bibliographique. B. Paris 1890. Der internationale Entomologenverein, Ziirich-Hottingen. 209. Societas entomologica. Organ fur den Verein. VI. Jahrg. No. ; Zurich-Hottingen 1892. Die køn. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin. 210. Sitzungsberichte. 1391. XLI—LIII. Med Titler og Register. Berlin 1591; Die Physikalische Gesellschaft zu Berlin. 211. Die Fortschritte der Physik im Jahre 1885. Jahrg. XLI. Abth. 1—3. Berlin 1891. Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Sachsen u. Thiiringen in Halle a/S. 212. Zeitschrift fir Naturwissenschaften. Bd. LXIV. H. 4—5. Leipzig 1891. "Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 213. Abhandlungen. Hist. Cl. Bd. XIX. Abth. 3. Philos.-philol. Classe. Bd. XIX. Abth. 2. Munchen 1891. Å4to. 214. Gedåchtniss-Rede. Minchen 1891. 4to. (497 [55 14 Tillæg I. Bogliste 1892. Nr. 215—234. Towarzystwo przyjacibt nauk w Poznaniu. , 215. Roczniki. Tom XVIII. Zeszyt 2. Poznan 1891. Die Anthropologische Gesellschaft in Wien. 216. Mittheilungen. Bd. XXI. Heft. 4—6. Wien 1891. 4to. Die kais.-kon. Geographische Gesellschaft in Wien. 217. Mittheilungen. 1891. Bd. XXXIV. Wien 1891. Die k. k. Geologische Reichsanstalt, Wien. 218. Verhandlungen. 1891. No. 15—18. 1892. No. 1. Wien 1891. 4to. Magyar Tudomånyos Akadémia, Budapest. 219. V. Frohlich. Mathematische und Naturw. Berichte aus Ungarn. Bd. III—VI. Budapest u. Berlin 1884—90. Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma. 220. Bollettino. Vol. Vil. No. 13. Roma 1892. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 221. Atti. Anno CCLXXXIX. Serie 52. — Rendiconti. Vol. I. Semestre 1. Fase: 1-22 Roma ts92 to: Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 222. Bollettino. 1892. No. 147—48. Firenze 1892. Die Zoologische Station, Director Prof. A. Dohrn, Neapel. 223. Mittheilungen. Bd. X. Heft. 2. Berlin 1891. El Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando. 224. Almanaque Nåutico para 1893. Madrid 1891. 4to. The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 225. Circulars. Vol. XI. No. 95. Baltimore 1892. Å4to. The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass. 226. 46th annual Report of the Director. (Cambridge, Mass. 1891. 227. Edw. C. Pickering. Time-Service. Cambridge 1891. 4to. The Smithsonian Institution, Washington, D. C. =228. U.S. National Museum. Report 1888—89. 3 Extracts. Washington 1891. The Geological Survey of India, Calcutta. 229. Memoirs. Palæontologia Indica. Series XIII. IV. P.2. Calcutta 1891. Fol. 230. Memoirs. Vol. XXIII. Calcutta 1891. M. Vabbé Ansault, Chanoine hon., Curé de St.-Éloi å Paris. 231. Ansault. Le culte de la croix avant Jésus Christ. I. (Extrait.) — Réponse å M. de Harlez. (Extrait.) — WwMémoire sur le culte de la croix &c. Paris 1889—91. Herr Professor, Dr. phil. Franz Biicheler, Bonn, Selsk. udenl. Medl. 232. Herondae mimiambi edidit Fr. Buecheler. Bonnae 1892. Hr. Kaptajn i Flaaden C. F. Drechsel, København. 233. C.F. Drechsel. Fiskeri-Beretning for 1890—91. Kjøbenhavn 1891. 4to. Mr. A. E. Foote, M. D., Professor, 4116 Elm Avenue, Philadelphia, Pa. =934. The Naturalists' Leisure Hour and Monthly Bulletin. 15tå year, no.130, Dec. 1891. 16t4 year, no. 132, Febr. 1892. Tillæg I. Bogliste 1892. Nr. 235—250. 15 Hr. Dr. phil. J. L. Heiberg, Bestyrer af Borgerdydskolen, Selsk. Medl., København. 235. J. L. Heiberg. Handschriftliches zum Commentar des Simplicius zu Aristoteles de caelo. (Særtryk af Berl. Ak. Sitz. Ber. 1892.) Mr. C. L. Herrick, Professor of Biology, Granville, Ohio. 236. The Journal of Comparative Neurology. ÅA quarterly periodical. Vol. Il. Pages 1—23. Cincinnati, Ohio 1892. Mr. Bernard Quaritch, Bookseller, 15 Piccadilly, London, W. 237. Catalogue of works on Nat. Hist. II. Botany &c. Nr. 121. London 1892. Sig. Michele Stossich, Professore in Trieste. 238. M. Stossich. I Distomi dei pesci marini e d'acqua dolce. — Nuova serie di Elminti veneti raccolti, descritti. — Il genere Dispharagus Dujardin. Trieste 1886—91, Zagreb 1891. Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 239. Ofversigt. 1891. Årg. 48. No. 10. Årg. 49. No.1. Stockholm 1891—92. Kongl. Universitetet 1 Upsala. 240. Årsskrift. 1891. Upsala. 7241. Akademiske Afhandlinger. (18 i 8?, 3 i 49). Stockholm, Gåteborg, Upsala o. a. St. 1888—91. The Royal Government of Great Britain (Adr. Mr. J. Murray, Challenger Office, 45 Frederick Street, Edinburgh). 242. Report on the scientific results of the voyage of H. M. S. Challenger 1873—76. Deep-Sea Deposits. London 1891. Åto. The Royal Society of London, W. (Burlington House). 243. Proceedings. Vol. L. No. 305. London 1892. The Royal Geographical Society, London. 244. Proceedings. Vol. XIV. No. 3. London 1892. M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris. 245. Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. XXII année (IIIe Serie). No. 257. Paris 1892. r: 246. Catalogue de la Bibliothéque. Fasc. 14. Paris 1892. La Société de Physique et d'Histoire naturelle- de Genéve. 247. Mémoires. Volume suppl, Centenaire de la fondation. Genéve 1891. 4to. La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne. 248. Bulletin. 3 Série. Vol. XXVII. No. 105. Lausanne 1892. Naturhistorisches Museum zu Hamburg. 249. Mitteilungen. Jahrg. IX. 1. Hålfte. 1891. Hamburg 1891. Die kån. Séichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 250. Berichte. Philol.-hist. Classe. 1891. II—IN. — Math.-phys. Classe. 1891. IV. Leipzig 1892. 16 Tillæg I. Bogliste 1892. Nr. 251—271. Das Directorium des Germanischen Nationalmuseums in Niirnberg. 251. Anzeiger. Jahrg. 1891. Nurnberg 1891. 252. Mitteilungen. Jahrg. 1891. Nurnberg 1891. 253. Katalog der Kunstdrechslerarbeiten. — Katalog der Bronzeepitaphien. Nurnberg 1891. Das k. k. Gradmessungs-Bureau, Wien. 254. Astronomische Arbeiten. Bd. Ill. Långenbestimmungen. Wien 1891. 4to. Die køn. Bøhmische Gesellschaft der Wissenschaften in Prag. 255. Jahresbericht. 1891. Prag 1892. 256. Abhandlungen. 7te Folge. Philos.-hist.-philol. Cl. Bd. IV. — Math.- naturw. Cl. Bd. IV. Prag 1892. 4to. 257. Sitzungsberichte. Philos.-hist.-philol. Cl. 1891. — Math.-naturw. Cl. 1891. Prag 1891. : Die køn. Bohmische Gesellschaft der Wissenschaften. Jubilejni fond pro vædeckou literaturu teskou, Praha (Prag). 258. No. 6. E. Weyr. O Theorii Ploch. V Praze 1891. Spolek Chemiku Ceskyjch, Praha (Prag). 259. Listy Chemické. Roénik XVI. Cislo 1—4. V Praze 1891—92. La Societaå Entomologica Italiana, Firenze. 260. Bulletino. Anno XXIII. Trim. I—II. Firenze 1891 (1892). La Associazione Medica Lombarda Milano (Via S. Giuseppe No. 4). 261.…Aftti. No.,3:,. Milano 1892. La Reale Accademia delle Scienze di Torimo. 262. Atti. Vol. XXVI. Disp. 1—2. (Torino 1891—92.) I' Académie Royale de Serbie, Belgrade. 263. Spomenik (Mémoires). X, XII, XII. Belgrad 1891—92. Å4to. 264. Glas. H. 30. Belgrad 1891. Professors James D. and Edward S. Dana, New Haven, Conn. 265. The American Journal of Science (Establ. by B. Silliman). 3. Series. Vol. XLII. Nos. 253—54. New Haven 1892. U. S. Weather Bureau, Departm. of Agriculture, Washington, D. C. =266. Monthly Weather Review. Novbr. 1891. Washington 1892. 4to. Bureau of Education (Departm. of the Interior), Washington, D. C. 267. Report of the Commissioner. 1888—89. Vol. I—II. Washington 1891. The Smithsonian Institution, Washington, D. C. 268. U. S. National Museum. Bulletin. No. 41—42,. Washington 1891. 269. U.S. National Museum. Proceedings. Vol. XIV. No. 880-—81. Washing- ton 1891—392. Observatorio do Rio de Janeiro. 270. Revista. Anno VI. No. 12. Rio de Janeiro 1891. The R. Botanic Garden (Geo. King, M. B., Superintendent), Shibpore, Calcutta. 271. Annals. Vol. II. Calcutta 1891. 4to. Tillæg 1. Bogliste 1892. Nr. 272—288. 17 The Government Observatory, Madras. 272. C. Michie Smith. Observations of the fixed stars 1871—73. Madras 1892. åÅto. The Royal Society of Victoria, Melbourne. 273. Transactions. Vol. II. Part 1. Melbourne 1891. Åto. The Linnean Society of New South Wales, Sydney. 274. Proceedings. Second Series. Vol. VI. P. 1. Sydney 1891. M: L. Anspach, Ingénieur, Professeur å V Université de Bruwelles (14, rue de VW Association). 275. L. Anspach. Le råle de I'eau dans les cylindres å vapeur. (Extrait.) Liége & Paris 1892. M. le docteur Bartolomeo Baculo, Médecin å Naples. 276. B. Baculo. Centri termici e centri vasomotori. Seconda pubblicazione. 2a ediz. Napoli 1891. M. O. Backlund (L' Académie I. des Sciences), St.-Pétersbourg. 277. 0. Backlund. Calculs et recherches sur la cométe d'Encke. I. St.- Pétersbourg 1892 4to. Hr. Professor Dr. D. Bierens de Haan, Leiden, Selsk. udenl. Medl. =278. B. de Haan. Vijfde Rapport van de Huygens-Commissie. (Særtryk.) Amsterdam 1891. Herr Dr. Røbert Schram, Director des k.k. oesterr. Gradmessungsbureau, Wien (VIII, Alserstrasse 25). 279. R. Schram. Die neue Bahnzeit. — Zur Einfahrung der mitteleuropåi- schen Zeit in Wien. (2 Sep. Abdr. a. d. Fremdenblatt.), Wien 1891—92. , Det Danske Meteorologiske Institut, København. 2580. Maanedsoversigt. Febr. 1892. Fol. 281. Bulletin météorologique du Nord. Février 1892. L' Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. 282. Bulletin. T. XXXIV. Nouv. Série. T. I. No. 3. St.-Pétersbourg 1892. Das Meteorologische Observatorium der Kais. Universitåt, Dorpat. =283. Meteor. Beobachtungen. 1886—90. Bd. V. H. 5. Dorpat 1892. La Société des Naturalistes de Kiew. 284. Mémoires. T. X. Livr. 3—4. T. XI. Livr. 1—2. Kiew 1890—91. 285. Peter Petrovié Aleksejev, Prof. em., Æresmedlem af Naturforskernes Selskab. Kijev 1892. The Trustees of the British Museum (Nat. Hist.), London S.W. 286. Catalogue of the Birds in the British Museum. Vol. XX. London 1891 The Royal Astronomical Society, London. 287. Monthly Notices. Vol. LII. No.4. London 1892. The Scottish Meteorological Society, Edinburgh. 288. Journal. Third Series. No. VII. Edinburgh, 1890. w 138 . Tillæg 1. Bogliste 1892. Nr. 289—310. I” Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruwelles. 289. Bulletin. 4e série. T. VI. No. 1—2. Bruxelles 1892. La Société Botanique de France, Paris. 290.. Bulletin. T. XXXVIII. Comptes rendus des Séances. 6. Paris 1892. Die kaiserl. Leopoldinisch-Carolinische Deutsche Akademie der Natur- forscher, Halle a/S. 291. Leopoldina. Heft. XXVII. Jahrg. 1891. Halle 1891. A4to. 292. Nova Acta. Vol. LV—LVI. Halle 1891. Ååto. 293. W. Ule. Geschichte der Akademie 1852 —1887. Halle 1889. 4to. 294. C.F. Zincken. Naturl. Kohlenwasserstoff- und andere Erdgase. Halle 1890. 4to. 295. Katalog der Bibliothek. Lief. 3. Halle 1891. Die Kommission zur wissenschaftlichen Untersuchung der deutschen Meere in Kiel. 296. Atlas deutscher Meeresalgen: 2tes Heft, Lief. 3—5. Berlin 1892. Fol. 297. Ergebnisse der Beobachtungsstationen. Jahrg. 1891. H. 1—3. Berlin 1892. Tverfol. Die køn. Såchsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 298. Abhandlungen. Math.-phys. Classe. Bd. XVIII. No. III —IV. Leipzig 1892. Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 299. Sitzungsberichte. Math.-phys. Classe. 1891. Heft. 3. Munchen 1892. Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma. 300. Bollettino. Vol. VI. Indica alfabet. — Vol. VIL. No. 14. Roma 1892. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 301. Atti. Anno CCLXXXIX. Serie 52. — Rendiconti. Vol. I. Semestre 1. Fasc. 3—4. Roma 1892. Åto. 302. Atti. Anno CCLXXXVIII. Memorie della classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie IV. Vol. IX (Parte 22). Novembre 1891. Roma 1891. ÅA4to. i La Societa Geografica Italiana, Roma. 303. Bollettino. Serie III. Vol. V. Fasc. 2. Roma 1892. Il R. Comitato Geologico d'Italia, Roma. 304. Bollettino. 1891. No. 4. Roma 1891. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 305. Bollettino. 1892. No.149. Firenze 1892. La Societå Toscana di Scienze naturali, Pisa. 306. Atti. Memorie. Vol. VI. Fasc. 3?. Pisa 1892. 307. Atti. Processi verbali. Vol. VIIL. P. 1—45. I' Académie Royale de Serbie, Belgrade. 308: M. Dj. Milicevié. Jovan Djak. En biogr. Skildring. Belgrad 1891. U. S. Weather Bureau, Departm. of Agriculture, Washington, D. C. =309. Monthly Weather Review. Decbr. 1891. Washington 1892. Å4to. La Sociedad cientifica ,,Antonio Alzate", México. 310. Memorias y Revista. T. V. Guadernos nums.3—4. México 1892. Tillæg I. Bogliste 1892. Nr. 311—326. 19 The Post Office and Telegraph Department, Adelaide, South Australia. "311. Ch. Todd. Meteorological Observations. 1889. Adelaide 1891. Folio. S.A.S.le Prince Albert I de Monaco, Secrétariat, 25 Faubourg St. Honoré, Paris. 312. Sur une nouvelle Carte des courants de V'Atlantique Nord. (Extrait.) Avec une Carte. Paris 1892, Ååto et gr. fol. M. Gauthier -Villars, Imprwmeur-Libraire, Paris (Quai des Grands- Augustins 55). 313. Bulletin des publications nouvelles. Année 1891. 3—4. Trimestre. Paris 1892, M. Alfr. Preudhomme de Borre, Conservateur aw Musée r. d'hist. nat. de Belgique, Bruwelles. ” 314. Preudhomme de Borre. Sur le nouvel ouvrage de M. L. Ganglbauer. (Extrait.) Bruxelles 1892. Hr. Dr. Jon Thorkelsson, Rektor, Selsk. Medl., Reykjavik. 315. Supplement til islandske Ordbøger. Tredje Saml. 2—3. Hefte. Rey- kjavik 1892. M. le Docteur J.-B. de Toni, Padoue. 7” 316. J.-B. de Toni. Sylloge Algarum. Vol. II. Sectio II. Patavii 1892. Det kgl. Norske Universitets-Observatorium, Kristiania. "317. H. Geelmuyden. Suppl. zu den Zonenbeobachtungen in Christiania. Christiania 1891. 4to. 318: — Magnetische Beobachtungen 1882 — 83. Christiania 1891. 4to. Det Norske Meteorologiske Institut, Kristiania. 7319. Jahrbuch. 1889. Christiania 1891. 4to. Norges Uniwversitets- Bibliothek, Kristiania. =320. F.C. Schibeler. Tillæg til Viridarium norvegicum. I. (Særtryk.) Kri- stiania 1891. Bergens Musewm, Bergen. 321. J. Brunchorst. Naturen. 16de aarg. No. 2. Bergen 1892. Tromsø Museum. 322. Aarshefter. XIV." Tromsø 1891. Kongl. Vetenskaps och Vitterhets Samhålle, Goteborg. 323. Handlingar. Ny Tidsfoljd. Håfte 20—25. Goteborg 1885—91. L' Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. 324. Bulletin. T. XXXIV. Nouv. Série T. Il. No. 4. St.-Pétersbourg 1892. The British Association for the Advancement of Science, London, W (22 Albemarle Street). 325. Report of the 6ist meeting, held at Cardiff 1891. London 1892. The Royal Society of London, W. (Burlington House). 326. Catalogue of Scientific Papers. 1874—83. Vol. IX. London 1891. 4to. 9% 920 Tillæg I. Bogliste 1892. Nr. 327—347. The Royal Geographical Society, London. 327. Proceedings. Vol. XIV. No. 4. London 1892. The Yorkshire Geological and Polytechnic Society, Chevinedge, Halifaæ. 328. Proceedings. New Series. Vol. XIL Part 1. Pag. 1—130. Halifax 1892. La Société Royale des Sciences de Liége. 329. Mémoires. 2e Série. T. XVII. Bruxelles 1892. i M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris. 330. Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. XXIIe Année (IIIe Serie). Nr. 258. Paris 1892. Die Gesellschaft fitr Schlesw.-Holst.-Lauenb. Geschichte, Kiel. "331. Dr. P. Hasse. Regesten und Urkunden. Bd. III. Lief. 7. Hamburg und Leipzig 1891. 4to. 332. Zeitschrift. Bd. XXI. Kiel 1891. LI" Académie des Sciences de Cracovie. 333. Bulletin. Comptes rendus. 1892. No.3. Mars. Cracovie 1892. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 334. Bollettino. 1892. No. 150. Firenze 1892. La R. Accademia della Crusca, Firenze. 335. Atti. Adunanza pubblica del 27 di dicembre 1891. Firenze 1892. La Societa Toscana di Scienze naturali, Pisa. 336. Atti. Processi verbali. Vol. VII. P. 199—234. La Reale Accademia delle Scienze di Torino. 337. Atti.. Vol. XXVII. Disp. 3—4. (Torino 1891—92.) The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass. 338. Bulletin. Vol. XXIIL No.1. (Cambridge 1892: The Geological Society of America, Rochester, N. Y. 339. Bulletin. Vol. I—II. New York & Rochester 1890—91. The California Academy of Science, San Francisco. =340. Proceedings. Second series. Vol. II. P. 1. San Francisco 1891. The U. S. Geological Survey (Dep. of the Interior), Washington, D. C. + 341. X. Annual Report by I. W. Powell, Director. P. 1—2. Washington 1890. 342. Bulletin. No. 62, 65, 67—81. Washington 1890—91. The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. +343. Monthly Weather Review. May 1891. Calcutta 1891. 4to. =344. Registers of original observations. May 1891. Folio. The Royal Society of Victoria, Melbourne. j 345. Transactions.' Vol. III. Part 1. Melbourne 1891. 4to. 346. Proceedings. New Series. Vol. III. Melbourne 1891. Mr. A. E. Foote, M. D., Professor, 4116 Elm Avenue, Philadelphia, Pa. +347. The Naturalists' Leisure Hour and Monthly Bulletin. 16th year, No. 132—33. Philadelphia 1892. Tillæg I. Bogliste 1892. Nr. 348—366. 91 La Direzione d'Ateneo Italiano, Roma. "348. Ateneo Italiano. Anno XVI. No. 6. Roma 1892. Å4to. Herr Dr. Julius Naue in Miinchen. 349. Pråhistorische Blåtter. 1892. IV. Jahrg. No. 2. Minchen 1892. H. H. Nicholson Esq. Director, Univ. Experiment-Station, Lincoln, Nebraska. . 7350. H. H. Nicholson. V. Annual Report. — Bulletin. No. 21. Vol. V. Art. 1. Lincoln, Nebraska 1891—92. Mr. Bernard Quaritch, Bookseller, 15. Piccadilly, London W. 351. Recent Purchases. No. 122. London 1892. Det Danske Meteorologiske Imstitut, København. 352. Maanedsoversigt. Marts 1892. Fol. 353. Bulletin météorologique du Nord. Mars 1892. Livsforsikrings- og Forsørgelses-Anstalten af 1871, København. 7354. S. Hertzsprung. De statsgaranterede danske Livsforsikrings-Anstalter. Festskrift ved Halvhundredaarsdagen for Anstalterne af 1842. Kjøben- havn 1892. Å4to. Det kgl. Norske Videnskabers Selskab, Throndhjem. "355. Skrifter. 1888—90. Throndhjem 1892. Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 356. Ofversigt. 1892. Årg. 49. No. 2. Stockholm 1892. The Royal Society of London, W. (Burlington House). 357. Proceedings. Vol. L. No. 306. London 1892. The Royal Astronomical Society, London 358. Monthly Notices. Vol. LII. No. 5. London 1892. The Zoological Society of London. 359. Transactions. Vol. XIII. Part 4. London 1892. 4to 360. Proceedings. 1891. P. IV. London 1892. 361. — — Index 1881—1890. London 1892. The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C. 362. Iron. Vol. XXXVIII. No. 986—989. London 1892. Fol. Les Directeurs de la Fondation Teyler & Harlem. 363. Archives du Musée Teyler. Sér. II. Vol. III. Partie 7. Haarlem 1892. åto. Der internationale Entomologenverein, Ziirich-Hottingen. 364. Societas entomologica. Organ fir den Verein. VII. Jahrg. No. 2. Zurich-Hottingen 1892. Die køn. Séichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 365. Berichte. Math.-phys. Classe. 1891. V. Leipzig 1892. Die Astronomische Gesellschaft in Leipzig. 366. Vierteljahrsschrift. Jahrg. XXVII. Heft. 1. Leipzig 1892. Tillæg I. Bogliste 1892. Nr. 367—385. (9) (80) Die Fiirstlich Jablonowski'sche Gesellschaft, Leipzig. 367. Jahresbericht. Leipzig 1892. Die Plwysikalisch-Medicimische Gesellschaft zu Wiirzburg. 368. Verhandlungen. Neue Folge. Bd. XXV. No.7. (M. Titel.) Wurzburg 1892. 369. Sitzungsberichte. 1891. No. 6—9. Wurzburg 1891. Die k. k. Geologische Reichsanstalt, Wien. 370. Verhandlungen. 1892. No..2—5. Wien 1892. Å4to. Hrvatsko Arkeologiæko Druzætvo, Zagreb (Agram). 371. Viestnik. Godina XIV. Br. 2. VU Zagrebu 1892. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 372. Atti. Anno CCLXXXIX. Serie 52. — Rendiconti. Vol. I. Semestre 1. Fasc. 5. Roma 1892. 4to. La Societa Geografica Italiana, Roma. 373. Bollettino. Serie III. Vol. V. Fasc. 3—4. Roma 1892. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 374. Bollettino. 1892. No. 151. Firenze 1892. La Societå Ital. di Antropologia, Etnologia e Psicologia comp., Firenze. 375 Ar ehimor en Vol Fase 73 Fhirenze 158591: É The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 376. Circulars. Vol. XI. No. 97. Baltimore 1892. Åto. The Smithsonian Institution, Washington, D. C. 377. U.S. National Museum. Proceedings. Vol. XIV. Nos.882—83. Vol. XV. Nos. $887—88. Washington 1892. Observatorio Meteorolégico-magnético Central de México. + 378. Boletin mensual. T. Il. No. 3. México 1892. 4to. Het Magnetisch en meteorologisch Observatorium te Batavia. +x379. Observations. Vol. XIII. Batavia 1891. 4to. >380. Regenwaarnemingen in Nederlandsch-Indié. Jaarg. XII. 1890. Batavia 1891. The Geological Survey of India, Calcutta. 3861. Records. Vol. XXV. P. 1. Calcutta 1892. M. L. Darget, Pawuilhac par Fleurance (Gers) France. 382. Darget. Théories géométriques diverses &c. Auch 1892. 4to. Mr. 0. L. Herrick. Professor of Biology, Granville, Ohio. 383. The Journal of Comparative Neurology. Å quarterly periodical. Contents & Title of Vol. I. Granville, Ohio s. a. Hr. Dr. phål. C. G. Joh. Petersen, Forstander for den biologiske Station, København. +x384. C.G. Joh. Petersen. Om vore Kutlingers Æg og Ynglemaade. (Sær- tryk 1891.) Mr. Bernard Quaritch, Bookseller, 15 Piccadilly, London W. 385. Catalogue of works on Mathematics, Physics &c. No. 123. London 1892. Tillæg I. Bogliste 1892, Nr. 386—404. 93 Norges Universitets Bibliothek, Kristiania. "386. Jahrbuch des Norweg. Meteorolog. Instituts fir 1890. Christiania 1892. åto. 387, I. Mourly Vold. Spinozas erkjendelsestheori. Kristiania 1888, 7388. A, Johannesen. Die epidem. Verbreitung des Scharlachfiebers in Nor- wegen. Kristiania 1884. Bergens Museum, Bergen. 389. J. Brunchorst. Naturen. 16de aarg. No. 3—4. Bergen 1892. Universitetets Observatorium i Upsala. " 390. Bulletin mensuel. Vol. XXIII. Année 1891. Upsal 1891—92. 4to. The Royal Geographical Society, London. 391. Proceedings. Vol. XIV. No. 5. London 1892. The Royal Microscopical Society, London. 392 Journal: 1892. P. 2. London 1892: The Edinburgh Geological Society, Edinburgh. 393. Transactions. Vol. VI. P. 3. Edinburgh 1892. The Royal Irish Academy, Dublin (19. Dawson-street). 394. Transactions. Vol. XXIX. Part 18. Dublin 1892. Åto. Het Koninkl. Nederl. Mimisterie van Binnenlandsche Zaken, ”sGravenhage. (Ved det Holl. General-Cons. i København.) "395. Flora Batava. Afl. 295—96. Leiden. 4to. I” Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles. 396. Bulletin. 48 Série. T. VI. No..3. Bruxelles 1892. La Société Botanique de France, Paris. 397. Bulletin. T. XXXVIIL Session extraordinaire å Collioure I. Paris 1892. M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris. 398. Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. XXIIe Année (IIIe Serie). Nr. 259. Paris 1892. Der internationale Entomologenverein, Ziirich-Hottingen. 399. Societas entomologica. Organ fur den Verein. VI.Jahrg. No.3. Zurich- Hottingen 1892. Kånigl. Preussisches Meteorologisches Institut, Berlin W. =400. Abhandlungen. Bd. I. No. 4—5. Berlin 1892. 4to. "401. Jahrbuch. Meteorologische Beobachtungen. 1891. H. 2. Berlin 1892. åto. Die Provinzial- Kommission z. Verwaltung der Westpreuss. Provinzial- . Museen, Danzig. . 402. Abhandlungen z. Landeskunde der Provinz Westpreussen. Heft III. Danzig 1892. Å4to. ; Die Oberhessische Gesellschaft fir Natur und Heilkunde, Giessen. 403. XXVIller Bericht. Giessen 1892, Der Naturwissenschaftliche Verein von Neu-Vorpommern und Riigen in Greifswald. 404. Mittheilungen. Jahrg. XXIIL Berlin 1892. 94 Tillæg I. Bogliste 1892. Nr. 405—431. Die kaiserl. Leopoldinisch-Carolinische Deutsche Akademie der Natur- forscher, Halle a/S. 405. Leopoldina. Heft. XXVI. Jahrg. 1890. Halle 1890. 4to. Die kønigl. Sternwarte bei Kiel. 406. Publicationen, herausg. v. Geh.-Rath, Prof. Dr. A. Krueger, Director. VII. Kiel 1892. A4to. Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Schleswig-Holstein, Kiel. 407. Schriften. Bd. IX. H. 2. Kiel 1892. Die køn. Séåichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 408. Abhandlungen. Philol.-hist. Classe. Bd. XIII. No. IV. Leipzig 1892. Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 409. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Classe. 1891. Heft 4. Munchen 1892. I' Académie des Sciences de Cracovie. 410. Annuaire 1890. Krakow 1891. 411. Mémoires des classes de philologie et d'histoire. T. VIL Krakbw 1890. 4to. 412. Mémoires de la classe de mathématique et des sciences naturelles. FXVIE Ljyr:ds Krakow 1891. 4to: 413. Travaux de la classe d'histoire et de philosophie. (T. 28). Ser. 2. T. III. Krakow 1892. - 414. Travaux de la classe des sciences math. et naturelles. (T, 23). Ser. 2. T.I. Krakow 1891. 415. Monumenta medii aevi historica. T. XII. Krakow 1891. 4to. 416. Scriptores rerum polonicarum. T. XIV. Krak6w 1889. 417. Acta historica. T. XII. Krakow 1890. 4to. 418. Libri formularum saåaeculi XVmi, Cracoviae 1888. 4to. 419. Comptes rendus de la Commission physiographique. T. XXVI. Krakow 1891. 420. Contributions å V'anthropologie. T. XV. Krakow 1891. 421. Gomptes rendus de la Gommission linguistique. T. IV. Krakow 1891. 422. Archives pour servir å Thistoire de litterature et de culture en Pologne. T. VI. Krakow 1890. 423. CGomptes rendus de la Commission de Thistoire de Tart. T. V. Livr. 1. Krakow 1891. 4to. 424. Bibliotheca auctorum polonorum. (T.19). Orichoviana. Vol. I. Cracoviae 1891. 425. Collectanea ex archivo Collegii historici. T. VI. Krakow 1891. 426. W. Matlakowski. Budownictwo Ludowe na Podhalu. Krakow 1892. Avec un Atlas. Fol. 427. Séances de Y'Académie. 1891. Krakbw 1892. É 428. B. Kotula. Distributio plantarum vasculosarum. Krakow 1889—90. 429. Atlas géologique. IV. Gr. Fol. avec un texte in 8”. Krak6w 1891. 430. Travaux de la classe de philologie. T. XV. Krakow 1891. Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma. 431. Bollettino. Vol. VI. No. 12. Roma 1891. Tillæg I. Bogliste 1892. Nr. 432—452. 95 La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 432. Rendiconti della classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie 52, Vol. I. Fasc. 1—2. Roma 1892. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 433. Bollettino. 1892. No. 152. Firenze 1892. La Associazione Medica Lombarda, Milano (Via S. Giuseppe No. 4). 434. Atti. 1892. No. 1. Milano 1892. La R. Accademia dei Fisiocritici di Siena. 435. Atti. Serie IV. Vol. IV. Fasc. 1—2. Siena 1892. La Reale Accademia delle Scienze di Torino. 436. Atti. Vol. XXVII. Disp. 5—6 (con titolo ed elenco). (Torino 1891—92,) The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 437. American Journal of Mathematics. Vol. XIV, No. 1. Baltimore 1891. 4to. 438. American Chemical Journal. Vol. XIIL No. 7—8. Vol. XIV. No. E. Baltimore 1891—92. 439. American Journal of Philology. Vol. XII. No. 2—3. Baltimore 1891. 440. Studies in Hist. and Polit. Science. IX. Series. 1X—-XIIL. X. Ser. 1—3. Baltimore 1891—92. The Museum of Comparative LZodlogy, Harvard College, Cambridge, Mass. 441. Memoirs. Vol. XVII. No. 2. Cambridge 1892. 4to. The Scientifie Laboratories of Denison University, Granville, Ohio. 442. Bulletin. Vol. VI. P. 1—2. Granville, Ohio, 1892. Professors James D. and Edward S. Dana, New Haven, Conn. 443. The American Journal of Science (Establ. by B. Silliman). 3. Series. Vol. XLIII. Nos. 255—56. New Haven 1892. The American (Geographical Society, New York. 444. Bulletin. 1891. Vol. XXIII. No.4 p.2. 1892. Vol. XXIV, No.1. New York. . The American Museum of Natural History, Central Park, New York. + 445. Bulletin. Vol. II. No. 2. New York 1891. The New- York Microscopical Society, 12 College Place, New- York. 446. Journal. Vol. VIII. No. 2. New York 1892. The American Philosophical Society, Philadelphia, Penn. 447. Proceedings. Vol. XXIX. No.136. Philadelphia 1891. 448. List of surviving Members. Jan. 1892. The Academy of Natural Sciences of Philadelphia, Penn. 449. Proceedings. 1891. Part IIl. Philadelphia 1891. The College Association ofthe Middle States and Maryland, Princeton, N.J. 450. Proceedings of the second annual Convention. 1890. Princeton 1891. The Rochester Academy of Science, Rochester N. Y. 451. Proceedings. Vol. I. Brochure 2. Rochester N.Y. 1891. The U. S. Geographical and Geological Survey, Washington D. C. 452. Contributions to North American Ethnology. Vol. VI. Washington 1890. 26 Tillæg I. Bogliste 1891. Nr. 453—472. The U. S. Naval Observatory, Washington, D. C. 453. Washington Observations. 1887. Washington 1892. Å4to. The Smithsonian Institution, Washington, D. C. 454. Bureau of Ethnology: G. Thomas. Catalogue of Prehistoric Works. —, J. 0. Dorsey. Omaha and Ponka Letters. Washington 1891. "455. U.S. National Museum. Report 1888—89. Washington 1891. 456. U.S. National Museum. Proceedings. Vol. XIV. Nos. 884—86. Washington 1892. "457. U. S. National Museum. Bulletin. Nos. 41-—42. Washington 1891. El Museo Nacional de Buenos Aires (Prof. Dr. G. Burmeister, Dir.). 458. Anales. Entrega XVIII. Buenos Aires 1891. 4to. The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. +459. Monthly Weather Review. June 1891. Calcutta 1892. 4to. "460. Registers of original observations. June 1891. Fol. The Government Observatory, Madras. 461. Results of the Meteor. Observations 1861—90. Madras 1892. Ååto. (Fol.) Hr. Overlæge Dr. med. & phil. D.C. Damielssen, Bergen, Selsk. udenl. Medl. 462. D.C. Danielssen. Planteparasitære Hudsygdomme. Bergen 1892. Stor Fol. Herr Professor Dr. A.v. Kølliker, Wiirzburg, Selsk. udenl. Medl. 463. A. v. Kålliker. Ueber den feineren Bau des Bulbus olfactorius. — Demonstriert Pråparate. — Vortrag 18. Mai 1891. (3 Sonder-Abdr.) Dr. Castro Lopes, Rio de Janeiro. 464. G. Lopes. La quadrature du cercle. Tandem! Rio de Janeiro 1892. (3 Expl.) Det Danske Meteorologiske Institut, København. 465. Maanedsoversigt. April—Maj 1892. Fol. 466. Bulletin météorologique du Nord. Avril--Mai—Juin 1892, Dir. for den grevel. Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse, København. ” 467. Beretning om Stiftelsen i Aaret 1891. (2 Expl.) Det philologisk-historiske Samfund, København. 468. Kort Udsigt over dets Virksomhed. Oct. 1889—0ct. 1891. Kjøbenhavn 1892. Den norske Nordhavs-Eæxpeditions Udgiver-Comité, Kristiania. "469. Nordhavs-Expeditionen 1876—78. XXI. Zoologi. — D.C. Danielssen. Crinoida. Echinida. Christiania 1892. 4to. Bergens Museum, Bergen. 470: J. Brunchorst. Naturen. 16de aarg. Nr.5. Bergen 1892. Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 471. Ofversigt. 1892. Årg. 49. No. 3—4. Stockholm 1892. Kongl. Carolinska Umiversitet 1 Lund. x472. Acta Universitatis Lundensis. 1890—91. T. XXVII, I—II. Afd. Lund 1890—91. Ååto. Tillæg I. Bogliste 1892. Nr. 473—494. 27 I" Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. "473. Mémoires. T. XXXVIII. No. 7—9. T. XXXIX. P. 1. St. Pétersbourg 1891—92. Åto. La Direction du jardin Impérial de Botanique å St.-Pétersbourg. AT4. Acta. T. XI. Fasc. 2. St.-Pétersbourg 1892. La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. ' MS Bulletin: 20. Série"" Anniée. 1891, "TAV3'N90 4; 7 189% T VEL No Moscou 1892, La Societé Finno-Ougrienne, Helsingfors. É "476. Mémoires. II. A. Ahlquist. Wogulisches Worterverzeichnis. Helsing- fors 1891. + 477. Journal. X. Helsingfors 1892. The Royal Society of London, W. (Burlington House.) 478. Proceedings. Vol. L. No0o.308—11. London 1892. The Royal Astronomical Society, London. 479. Monthly Notices. Vol. LIL. No. 6—7. London 1892. The Royal Geographical Society, London. 480. Proceedings. Vol. XIV. No. 6—7. London 1892. The Geological Society of London, W. (Burlington House). 481. Quarterly Journal. Vol. XLVIIL P. 2. No. 190. London 1892. The Meteorological Office, London. 482. Report to the Royal Society. 1890—91. London 1892. ” 483. Hourly Means. 1888. London 1891. 4to. "484. Weekly Weather Report. Vol. VIII. Nos. 30—5?2 & Title. Appendix I p. 3—16. Summary 1891. London 1891. 4to. 485. Harmonic Analysis of Hourly Observations. London 1891. 4to. 486. Ten Years Sunshine in the British Isles. 1881—90. London 1891. The Royal Microscopical Society, London. 487. Journal. 1892. P. 3. London 1892. 488. Charter and Bye-Laws. List of Fellows. 1892. The Zoological Society of London. 489. Proceedings. 1892. P. 1. London 1892. The Leeds Philosophical and Literary Society, Leeds. 490. The LXXII report. 1891—92. Leeds 1892. The Manchester Literary and Philosophical Society, Manchester. 491. Memoirs and Proceedings. Fourth Series. Vol. V. No. 1. Manchester (1891—92). The Marine Biological Association of the United Kingdom, Plymouth. 492. Journal. New -Ser. Vol. II... No. 3... London 1892. The Royal Physical Society, Edinburgh. 493. Proceedings. Session 1890—91. Vol. XI. P. 1. Edinburgh 1892. The Royal Irish Academy, Dublin. ' 494. Proceedings. Ser. II. Vol. Il. No. 2. Dublin 1892. 928 Tillæg I. Bogliste 1892. Nr. 495—515. Het Koninkl. Nederlandsch Ministerie van Binnenlandsche Zaken, 'sGraven- hage. (Ved det Holl. General-Cons. i København.) +=495. Nederlandsch kruidkundig Archief. Tveede Serie. D. VI. 1 Stuk. Nijmegen 1892. . De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. 496. - Archives Néerlandaises. T. XXVI. Livr. 1. Harlem 1892. 497. Natuurkundige Verhandelingen. 3de Verz. Deel V. Stuk 2. Haarlem 1892. 4to. 498. Dr. J. A. G. Oudemans. Die Triangulation von Java. Dritte Abth. Haag 1891. 4to. 499. Programma 1889—91. — Naamlijst van Directeuren en Leden. 1889 & 1891. 4to. De Nederlandsche Botamische Vereeniging, Leiden. 500. Nederlandsch kruidkundig Archief. Tweede Serie. Deel VI. 1 Stuk. Nijmegen 1892. L' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles. 501. Bulletin. 48 série. T. VI. No. 4—5. Bruxelles 1892 La Société Botanique de France, Paris. 502. Bulletin. T. XXXVIII. Session extraordinaire å Collioure. I — T. XXXIX. CGomptes rendus des Séances. 1. — Revue Bibliogra- phique. A. Paris 1892. ) 9 M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris. 503. Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. XXIle Année (IIle Série). No. 260—61. Paris 1892. 504. Cåtalogue de la Bibliothéque. Fasc. 15. - Paris 1892. La Société Vaudoise des Sciences: naturelles, Lausanne. 505. Bulletin. 3e Série. Vol. XXVIII. No. 106. Lausanne 1892. Die Naturforschende Gesellschaft in Ziirich, Helmhaus, Ziirich. 506. Vierteljahrschrift. Jahrg. XXXVIIL Heft 1. Zurich 1892. Der internationale Entomologenverein, Ziirich-Hottingen. 507. Societas entomologica. Organ fir den Verein. VII. Jabrg. No.4, 6, 7, 8. Lurich-Hottingen 1892. Die Plwsikalische Gesellschaft zu Berlin. 508. Verhandlungen. 1891. X. Jahrg. Berlin 1892. Der Naturwissenschaftlige Verein zu Bremen. 509... Abhandlungen. Bd. XII. H. 2. Bremen 1892. Die Phwysikalisch-medicinische Societåt in Erlangen. 510. Sitzungsberichte. H. 24. Erlangen 1892. (2 Expl.) Die kønigl. Gesellschaft der Wissenschaften, Gottingen. 511. Abhandlungen. Vol. XXXVIII. Gottingen 1891. Ååto. =512. Nachrichten. 1891. Gåttingen 1891. Die Medizinisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. 513. Zeitschrift fir Naturwissenschaft. Bd. XXVI. Heft. 3—4. Jena 1892. Die 514. SY krR z 516. Tillæg I. Bogliste 1892. Nr. 516—536. 99 kon. Séichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. Abhandlungen. Math.-phys. Classe. Bd. XVIII No. V— VI. Leipzig 1892. Berichte. Math.-phys. Classe. 1892. I. Leipzig 1892. kon. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Classe. 1891. Heft. 5. — Math.- phys. Classe. 1892. Heft. 1. Munchen 1892. Physikalisch-Medicinische (resellschaft zu Wiirzburg. Verhandlungen. Neue Folge. Bd. XXVI. No. 1—3. Wurzburg 1892. Sitzungs-Berichte. 1892. No. 1—3. Wurzburg 1892, ie kais. Akademie der Wissenschaften, Wien. Denkschriften. Philos.-Hist. Classe. Bd. XL. — Math.-Naturwissensch. Classe. Bd. LVIIL Wien 1891—92. Åto. Sitzungsberichte. Philos.- Hist. Classe.. Bd, CXXIV —CXXV. Wien 1891—92. Register zu den Bånden 111—120. XII. Wien 1890. Sitzungsberichte. Math.-Naturwiss. Classe. Erste Abth. Bd. C. H.1—7. Zweite Abth. a. Bd. C. H.71—7.," "Zweite "Abth. ”b. Bd. C. H.-1—7. Dritte Abth. Bd. C.' H.1—7. Wien-1891. 523. Archiv fur åsterr. Geschichte. Bd LXXVII, 2, Wien 1891. 526. Almanach. 1891. Wien 1891: Anthropologische (zesellschaft in Wien. Mittheilungen. Bd. XXII. Heft, 1—2. Wien 1892, A4to. ie k. k. Geologische Reichsanstalt, Wien. Jahrbuch. Bd. XLI. Heft 2—3. Wien 1892. 4to. Das k. k. Naturhistorische Hofmuseum, Wien. 527. Annalen. Bd. VII. No. 1—2. Wien 1892. L/ Académie des Sciences de Cracovie. 528. Der 529: Bulletin. Comptes rendus. 1892. No. 4—6. Avril, Mai, Juin. Cracovie 1892. naturwissenschaftliche Verein fiir Steiermark, Graz. Mittheilungen. Jahrg. 1890. Graz 1891. La Societa Adriatica di Scienze Natwurali in Trieste. 530. Bollettino. Vol XI. P. 1—2. Trieste 1891—92. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 531. 593: Atti.. Anno CCLXXXIX. Serie 52. Rendiconti. Vol. I. Semestre 1. Fasc. 6—7, 9—11. Roma 1892. Åto. Atti. Anno CCLXXXVIII. Memorie della classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie IV. Vol. IX (Parte 22). Dicembre 1891 & Indice. Anno CCLXXXIX. Vol. X (P. 22). Gen.—Febr. Roma 1891—92. "Ååto. Rendiconti della classe di scienze morali, storiche e filologiche. Serie 52. Vol. I. Fasc. 3—4. Roma 1892. La Societå Geografica Italiana, Roma. 534. Bollettino. Serie IL. Vol. V. Fasc. 5—6. Roma 1892. 1l R. Comitato Geologico d'Italia, Roma. 535. Bollettino. 1892. No. 1—2. Roma 1892. 30 Tillæg I. Bogliste 1892. Nr. 537—558. I' Amministrazione della Rassegna delle Scienze geologiche in Italia, Roma. 536. Rassegna. Anno I. 29 semestre 1891. Fasc. 3—4 (p. 22). Roma 1892. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 537. Bollettino. 1892. Num.153—57. Firenze 1892. La Societa Entomologica Italiana, Firenze. 538. Bulletino. Anno XXIII. Trim. III—IV. Firenze 1891 (1892). La Societå Ital. di Antropologia, Etnologia e Psicologia comp. Firenze. 539. Archivio. Vol. XXIL Fasc. 1. Firenze 1892. La Associazione Medica Lombarda, Milano (Via S. Giuseppe No. 4). 540. Atti. 1892. No. 2—3. Milano 1892. La Societå Reale di Napoli. 541. Rendiconto dell'Accademia delle Scienze fisiche e matematiche. Serie 2a. Vol. VI. Fasc. 1—5. Napoli 1892. 4to. La Societå Toscana di Scienze naturali, Pisa. 542. Atti. Processi verbali. Vol. VIII. P. 49—84. La R. Accademia dei Fisiocritici di Siena. 543. Atti. Serie IV. Vol. IV. Fasc. 3—4. Siena 1892. La Reale Accademia delle Scienze di Torino. 544. Atti. Vol. XXVIN. Disp. 7—8. (Torino 1891—92.) Il Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti, Venezia. 545. Memorie. Vol. XXIV. Venezia 1891. 4to. 546. Atti. Serie" VII. T. IL Disp. 10: 7.111... Disp1—3: Venezia 18 40-92 Real Academia de Ciencias naturales y Artes de Barcelona. 547. Boletin. Anio I. Vol. I. Julio. Barcelona 1892. 4to. Academia Romåna, Bucuresci. 548. Analele. Serie Il. T. XIIL Bucuresci 1892. Å4to. 549. B. Petriceicu-Hasdeu. Etymologicum magnum Romaniæ. T.IL Fasc. 4. Bucuresci 1892. 550. Dr. M. G. Obedenaru. Texte Macedo-Romåne de la Grusova. Bucuresci 1891. É The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 551. Girculars. Vol. XI. No. 96 & 98—100. Baltimore 1892. 4to. The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass. 552. Memoirs. Vol. XIV. No. 2. Gambridge 1892. to. j 553. Bulletin. Vol. XXIIL No. 2. Cambridge 1892. The Trustees af the Newberry Library, Chicago. 554. Proceedings for the year ending Jan. 5, 1892. Chicago 1892. The Observatory of Yale University, New Haven. 555. Report. 1891—92. (New Haven 1892.) Professors James D. and Edward S. Dana, New Haven, Conn. 556. The American Journal of Science (Establ. by B. Silliman). 3. Series. Vol. XLIII. No. 257—58. New Haven 1892. The American Philosophical Society, Philadelphia, Penn. 557. Proceedings. Vol. XXX. No. 137. Philadelphia 1892. Tillæg I. Bogliste 1892. Nr. 559—580. 31 The Academy of Natural Sciences of Philadelphia, Penn. 558. Proceedings. 1892. Part 1. Philadelphia 1892, The U.S. Weather Bureau, Departm. of Agriculture, Washington, D. C. " 559. Monthly Weather Review. Annual Summary for 1891. Jan.— April 1892. Washington 1892, Ååto. 560. Irrigation and Water Storage in the arid regions. Å report. Washington 1891. åto. "561. Report of the Chief for 1891. — Bulletin. No. 1. — Experiment Station. Bulletin. No. 10. Washington 1892. The United States Coast and Geodetic Survey, Washington, D. C. 562. Report. 1890. (P. 1—2.) Washington 1891 (1892). 4to. The Smithsonian Institution, Washington, D. C. 563. Annual Report of the Board of Regents. To July 1890. Washington 1891. 564. Bureau of Ethnology. J. C. Pilling. Bibliography of the Algonquian languages. Washington 1891. "565. U.S. National Museum. Report 1891. P. 1—50. Washington 1892. The Canadian Institute, Toronto. 566. Annual archæological Report. Session 1891. Toronto 1891. 567. Transactions. Vol. Il. P. 2. No. 4. Toronto 1892. 568. S. Fleming. An Appeal on the Rectification of Parliament. Toronto 1892. La Sociedad cientifica « Antonio Alzate», México. 569. Memorias v Revista. T. V. Cuadernos nums.5—6. México 1892. La Sociedad Geogråfica de Lima. 570. Boletin. Cuadernos Nos. 10—12. Lima 1892. Observatorio do Rio de Janeiro. 571. Revista. Anno VII. No. 1. Rio de Janeiro 1892. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. 572. Notulen. Deel XXIX. 1891. Afl. 3. Batavia 1891. 573. Tijdschrift voor Indische Taal- Land- en Volkenkunde. Deel XXXV. Afl. 1. Batavia 1891. 574. Nederlandsch-Indisch Plakaatboek. 1602—1811. Deel IX. Batavia en 'sHage 1891. 575. J. W. Ijzerman. Beschrijving der Oudheden. Met Atlas. Batavia 1891. åto. & Fol. The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. "576. Monthly Weather Review. July—Septbr. 1891. Calcutta 1892. 4to. "577. Registers of original observations. July— Septbr. 1891. Folio. Teikoku Daigaku, Imperial University of Japan, Tokyo. 578. Journal of the College of Science. Vol. V. P. 1. Tokyo 1892. Å4to. The Seismological Society of Japan, Tokyo. 579. Transactions. Vol. XVI. Yokohama 1892. The Royal Society of Victoria, Melbourne. 580. Transactions. Vol. II. Part 2. Melbourne 1892. 4to. 32 Tillæg I. Bogliste 1892, Nr. 581—595. M. L. Anspach, Ingénieur, Professeur å VUmiversité de Bruæelles (14, rue de V Association). 581. L. Anspach. Le råle de V'eau dans les cylindres å vapeur. (Extrait.) Liége & Paris 1892. (Dbl.) F. Bashforth, B. A. Esq., Cambridge. 582. Reprint of a description of a machine for finding the numerical roots of equations &c. Cambridge 1892. M. J. A. Chapleau, Secrétaire d' État, Ottawa. 583. Documents relatifs å Vunification de Yheure. Ottawa 1891. Herr Professor Dr. C. Gegenbaur, Heidelberg, Selsk. udenl. Medlem. 584. G. Gegenbaur. Die Epiglottis. Anatomische Studie. Leipzig 1892. 4to. Mr. C. L. Herrick, Professor of Biology, Granville, Ohio. 585. The Journal of Comparative Neurology. Å quarterly periodical. Vol. II. Pages 21—88 & V—L. Granville, Ohio s. a. M. A. Legrelle, Gand (Rue Longue de la Monnaie, 58). +586. A. Legrelle. L'acceptation du Testament de Charles IL. Gand 1892. M. Jean Lupulescu, Bucarest. 587. Rapport général de T'activité du Comité général de la Ligue pour Tunité d'instruction des Roumains. Bucarest 1892. M. le docteur Loewenberg, Paris (15. Rue Auber). 588. Loewenberg. VL'Otite Grippale. (Extrait.) Tours 1892. Baron Ferd. v. Mueller, Government Botamist of Victoria, Melbourne, Selsk. udenl. Medlem. 589. F. v. Mueller. Iconography of Australian salsolaceous plants. 9 Decade. Melbourne 1891. 4to. Herr Dr. Julius Naue in Miinchen. 590. Pråhistorische Blåtter. 1892. IV. Jahrg. Nr. 3—4. Munchen 1892. Mr. Bernard Quaritch, Bookseller, 15 Piccadilly, London, W. 591. Recent Purchases. No. 126. London 1892. Herr Professor Dr. H. A. Schwarz, Berlin, Selsk. udenl. Medl. 592. H.A. Schwarz. Gesammelte Mathematische Abhandlungen. I—II. Berlin 1890. Sig. Michele Stossich, Professore in Trieste. 593. M. Stossich. I Distomi degli anfibi. — II genere Trichosoma Rudolphi. — Il genere Heterakis Dujardin. — Vermi parassiti in animali della Groazia. — Elminti Veneti, 22 serie. — I Distomi dei Mammiferi. Trieste 1889—1892, Zagreb 1888—89. M. le Prof..F. Gomes Teixeira, directeur de Académie Polyt. de Porto. 594. F. G. Teixeira. CGurso de analyse infinitesimal. Calculo differencial 22 ed. Porto 1890. Il Signor Cav. Dottore B. Tommasi, Resina. 595. B. Tommasi. Thermæ Selinuntinæ: Napoli 1892, Tillæg I. Bogliste 1892. Nr. 596—615. 33 M. H. Vanleem, Chef de bataillon en retraite, Paris (Rue Mozart 135, å& Antewil). 596. H. Vanleem, Examen critique de la valeur off. du rapport de la cir- conférence au diamétre. Etude. Paris 1892, (2 Expl.) Det Danske Meteorologiske Institut, København. 597. Maanedsoversigt. Juni—Juli 1892. Fol. 598. Bulletin météorologique du Nord. Juillet 1892. Bergens Museum, Bergen. 599. J. Brunchorst. Naturen. 16de aarg. Nr. 6—8. Bergen 1892. Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 500. Ofversigt. 1892. Årg. 49. No.5. Stockholm 1892. Kongl. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademien, Stockholm. 601. Månadsblad. Årg XIX. 1890. Stockholm 1890—92. I7 Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. +602. Mémoires. T. XXXVIII No.11—13. St. Petersburg 1892. Å4to. Le Comité Géologique (a VImstitut des Mines), St.-Pétersbourg. 603. Mémoires. Vol. XI. No.2. St.-Pétersbourg 1891. 4to. Bb Bulletins "1890: TX ENO: 9-10: E1 91 XT No 158 Suppl. St Pétersbourg 1891. Sållskapet for Finlands Geografi, Helsingfors. 7605. Fennia. 5. Bulletin. Helsingfors 1892. The Royal Society of London, W. (Burlington House). 606. Proceedings. Vol. L. No. 307 & LI, No. 312—13. London 1892. The Royal Astronomical Society, London. 607. Monthly Notices. Vol. LIL. No.8. London 1892. The Royal Geographical Society, London. 608. Proceedings. Vol. XIV. No. 8$—9. London 1892. The Royal Microscopical Society, London. 609. Journal. 1892. P. 4. London 1892. The Zoological Society of London. 610. Proceedings. 1892. P.2. London 1892. The Royal Society of Edinburgh. 611. Transactions. Vol. XXXVIL P.1, No. 4. Edinburgh 1892. Åto. The Royal College of Physicians, Edinburgh. 612. Reports from the Laboratory. Vol. IV. Edinburgh and London 1892. The Royal Irish Academy, Dublin (19. Dawson-street). 613. Transactions. Vol. XXIX. Part 19. Dublin 1892. 4to. 614. Cunningham Memoirs. No. VII. Dublin 1892. 4to. De Koninkl. Akademie van Wetenschappen te Amsterdam. 615. Verslagen en Mededeelingen. Afd. Natuurkunde. 3e Reeks. VIII. Amsterdam 1891. 34 Tillæg I. Bogliste 1892. Nr. 616—636. Het Koninkl. Nederl. Meteorologisch Instituut te Utrecht. 616. Jaarboek. 1880, II. 1891, I. Utrecht 1892. Fol. obl. LI' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruwelles. 617. Bulletin. 4e Série. T. VI No. 6. Bruxelles 1892. I' Académie des Sciences de VImstitut de France, Paris. 618. Oeuvres complétes d'Augustin Cauchy. Sér. I. Tome VII. Paris 1892. 4to Les Professeurs-Administrateurs du Muséum d' Histoire naturelle, Paris. 619. Nouvelles Archives du Muséum. 3e Série. T. II, Fasc. 2. — T. IIL Fasc.1. Paris 1890—91. 4to. La Société Botanique de France, Paris. 620. Bulletin. T. XXXIX. Comptes rendus des Séances. 2. Paris 1892. La Société Géologique de France, Paris. 621. Bulletin. 3e Serie. T. XVII, No.10. — T. XVIII, No.9. — T. XIX. No. 4—12. Paris 1891—92. L' École Polytechnique, Paris. 622. Journal. Cahier 60. Paris 1890. 4to. La Société Zoologique de France, Paris (7, rue des Grands-Augustins). 623. Mémoires. 1891. T.IV. 1892. T. V partie 1. Paris 1891—92. 624. Bulletin. T. XVI, No. 4—5, 7—10. T. XVII, No. 1—4. Paris 1891—92. M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris. 625. Bulletin de la Société d'Études scientifiques. 14 année. 1891. 1—2 sémestre. Paris 1892. 626. Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. XXII année (IN Série). No. 262—63. Paris 1892. La Société des Sciences Physiques et Naturelles de Bordeaux. 627. Mémoires. 4€ Série. T. II. Bordeaux 1891. 628. Rayet. Observations pluviométriques et thermométriques. 1890—91. (App. aux Mémoires). Bordeaux 1891. La Société Linnéenne de Bordeaux. 629. Actes. 5€ Série. T. II. Bordeaux 1889. I, Académie Nationale des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Caen. 630 Mémoires. Caen 1891. Société nationale des Sciences naturelles et mathématiques de Cherbourg. 631. Mémoires. T. XXVII. Paris 1891. L' Académie des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Dijon. 632. Mémoires. 4€ Série, T. Il. Dijon 1891. La Société Linnéenne de Lyon. 633. Annales. 1888—90. T. XXXV—XXXVII. Lyon 1889—91. I, Académie des Sciences et Lettres de Montpellier. 634. Mémoires de la section des Lettres. T. IX. Fasc. 1—2. Montpellier s. a. Åto. 635. Mémoires de la Sect. des Sciences. T. Xl. Fasc. 2. Montpellier s. å. Å4to. 636. Mémoires de la Sect. de médecine. T. VI. Fasc. 2. Montpellier s.a. Ååto. Tillæg I. Bogliste 1892. Nr. 637—661. 35 La Société des Sciences de Nancy. 637. Bulletin. Sér. ll. T. XI. Fasc. 25. Paris 1892. 638. Bulletin des Séances. 3e Année. No, 4—9, 4€e Année. No.1—2. Nancy. L' Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Rouen. 639. Précis analytique des travaux. 1889—90, 1890—91. Rouen 1891—92. Der internationale Entomologenverein, Ziirich-Hottingen. 640. Societas entomologica. Organ fir den Verein. VII. Jabrg. No0o.9 & 11 Zurich-Hottingen 1892. Die køn. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin. 641. Abhandlungen. 1891. Berlin 1892. 4to. 642. Sitzungsberichte. 1892. I—XXV. Berlin 1892. 643. Acta Borussica. Bd. 1—III. (Die preussische Seidenindustrie.) Berlin 1892: Die Schlesische Gesellschaft fiir vaterlåndische Cultur, Breslau. = 644. LXIX. Jahresbericht. Nebst einen Ergånzungsheft. Breslau 1892, Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Sachsen u. Thiwringen in Halle a/S. 645. Zeitschrift far Naturwissenschaften. Bd. LXV. H. 1—2. Leipzig 1892. Die Astronomische Gesellschaft in Leipzig. 646. Vierteljahrsschrift. Jahrg. XXVII. Heft 2. Leipzig 1892. Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 647. Berichte. Philol.-hist. Classe. 1892. H.I. Leipzig 1892. 648. Sitzungsberichte. Math.-phys. Classe. 1892. H. 2. Munchen 1892 Die kais.-kon. Geologische BReichsanstalt, Wien. 649. Jahrbuch. 1892. Bd. XLII. Heft 1. Wien 1892. 4to. 650. Abhandlungen. Bd. XVII. Heft 1—2. Wien 1892. Åto. Die kais.-køn. Sternwarte zu Prag. 651. Magnetische und meteorologische Beobachtungen. 1891. 52. Jahrg. Prag 1892. Å4to. I/ Académie des Sciences de Cracovie. 652.. Bulletin. Comptes rendus. 1892. No.7. Juillet. Cracovie 1892. Magyar Tudomånyos Akadémia, Budapest. 653. Almanach. 1892. Budapest 1892. (Ung.) 654. Rapport annuel de 1'Acad. Hongroise des Sciences. 1891. Budapest 1892, 655. Mémoires Philologiques. T. XXII, 3—4. Budapest 1891. (Ung.) 656. Bulletin Archéologique. T.XI, 4—5. XII, 1—2. Budapest 1891—92. (Ung.) 657. Ungarische Revue. 1891, 8—10. 1892, 1—5. Budapest 1891—92. 658. Bulletin des Sciences naturelles et mathématiques. T.X, 1—7. Buda- pest 1891—92. (Ung.) 659. Mémoires des Sciences naturelles et mathématiques. T. XXIV, 8—10. Budapest 1891. (Ung.) 660. A. Szilågyi. Transylvania et bellum Boreo-Orientale. T.Il. Budapestini 1891. (Ung.) 661. Zs. Simonyi. Les adverbes dans la, langue hongroise. T. Il, 1. Buda- pest 1892. (Ung.) DE 36 Tillæg I. Bogliste 1892. Nr. 662—682. 662. B. Munkåcsi. Collection åe poésies pop. des Vogouls. T.I—II. Buda- pest 1892. (Ung.) 663. Mémoires présentés å la section historique. T. XV, 2—6. Budapest 1891-—92. (Ung.) 664. Mémoires présentés å la section des sciences politiques. T. XI, 5—6. Budapest 1891—92. (Ung.) 665. Codex dipl. Hungaricus Andegavensis. T. VI. Budapest 1891. 666. J. Karåcsonyi. Documents du roi St. Étienne. Budapest 1891. (Ung.) 667. J. Kåråsi. Monographies des Comitats de Hongrie. T. I. Budapest 1891. (Ung.) 668. Mémoires présentés å la section des sciences naturelles. T. XXI, 4, XXII, 1—3. Budapest 1891—92. (Ung.) 669. Mémoires presentés å la section des sciences mathematiques. T. XIV, 5, XV, 1. Budapest 1891—92. (Ung.) Hrvatsko Arkeologiæko Druztvo, Zagreb (Agram). 670. Viestnik. Godina XIV. Br. 3. U Zagrebu 1892. Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma. 671. Bollettino. Vol. V. No. 5—12. Indice alfabet. — Vol. VI. No. 12 & Titolo. Roma 1891. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 672. Atti. Anno CCLXXXIX. Serie 52. — Rendiconti. Vol. I. Semestre 1. Fasc. 12. Semestre 2. Fasc. 1—4. — Rendiconto delPadunanza solenne 5 Giugno. Roma 1892. kto… 673. Atti. Anno CCLXXXIX. Memorie della classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie IV. Vol. X (Parte 22), 1892, Marzo—Aprile. Roma 1892. 4to. 674. Rendiconti della classe di scienze morali', storiche e filologiche. Serie 52. Vol. I. Fasc. 5—6 Roma 1892. La R. Accademia delle Scienze dell Istituto di Bologna. 675. Memorie. Serie V. T. I. Bologna 1890. 4to. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 676. Bollettino. 1892. No. 138—60. Firenze 1892. La Societå Entomologica Italiana, Firenze. 677. Bulletino. Anno XXIV. Trim. I. Firenze 1892. La Societå Reale di Napoli. 678. Rendiconto dell'Accademia delle Scienze fisiche e matematiche. Serie 22. Vol. VI. Fasc. 6 Napoli 1892. 4to. Die Zoologische Station, Director Prof. A. Dohrn, Neapel. 679. Mittheilungen. Bd. X. Heft. 3. Berlin 1892. La R. Accademia dei Fisiocritici di Siena. 680. Atti. Serie IV. Vol. IV. Fasc. 5—6. Siena 1892. La Reale Accademia delle Scienze di Torino. 681. Atti. Vol. XXVIIL. Disp. 9—11. (Torino 1891—92.) ' 682. Dr. G. B. Rizzo. Osservazioni meteorologiche. 1891. Torino 1892. Tillæg I. Bogliste 1892. Nr. 683—704 37 Il Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti, Venezia. 683. Temi di Premio. Venezia 1892. El Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando. 684. Almanaque Nåutico para 1894. Madrid 1892. 4to. The Peabody Institute of the City of Baltimore. 685. XXV. annual report. June 1892. Baltimore. The Museum of Comparative Zodlogy, Harvard College, Cambridge, Mass. 686. Bulletin. Vol. XXIIL No.3. Cambridge 1892. The American Geographical Society, New York. 687. Bulletin. 1892. Vol. XXIV. No. 2. New York. The New York Microscopical Society, 12 College Place, New York. 688. Journal. Vol. VIII. No. 3. New York 1892. The U.S. Weather Bureau, Departm. of Agriculture, Washington, D.C. 7 689. Monthly Weather Review. May 1892. Washington 1892. 4to. 7690. Bulletin. No. 2—3. Washington 1892. Bureau of Education (Departm. of the Interior), Washington, D. C. 691. Circular of Information. 1891. No. 2, 4, 8,9. Washington 1891. The Smithsonian Institution, Washington, D. C. 7692. U.S. National Museum. Report 1890, P. 233—680. Washington 1892. 693. U.S. National Museum. Proceedings. Vol. XV. No. 889—904. Washing- ton 1892. 694. U.S. National Museum. Bulletin. No. 39. P. F—G. Washington 1892. Geological and Natural History Survey of Canada, Ottawa, Ont. 7695. Contributions to Canadian Micro-Palæontology. P. 4. Ottawa 1892. La Sociedad cientifica ,,Antonio Alzate", México. 696. Memorias y Revista. T. V. Cuadernos nums. 7—10. México 1892, La Direccion general de Estadistica, Guatemala. 697. Informe. 1891. Guatemala 1892. (2 Expl.) La Sociedad Geogråfica de Lima. 698. Boletin. Afio II. Cuaderno 1. Lima 1892. De Kon. Natuurkundige Vereeniging in Nederlandsch-Indié, Batavia. 699. Natuurkundig Tijdschrift. Deel LI. Batavia 1892. The Geological Survey of India, Calcutta. 700. Records. Vol. XXV. P. 2. Calcutta 1892. The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. "701. Monthly Weather Review. October 1891. Calcutta 1892. A4to. "702. Registers of original observations. October 1891. Folio. 703. Memorandum on the snowfall in the Northern India 1892. . Simla 1892. Fol. Herr Dr. Anton Cornely, Rektor, Ludwigshafen a/Rk. " 704. A. Cornely. Involutorische Gleichungensysteme. Gåttingen 1892. 4to. 38 Tillæg I. Bogliste 1892. Nr. 705—720. M. Léopold Delisle, Membre de VImnstitut de France, Administratewr de la Bibliothéque nationale, Paris, Selsk. udenl. Medlem. 705. L. Delisle. Manuscrits Latins et Francais. Parties I—II. Paris 1891. Me L. Delisle, née Burnouf, Paris. 706. Me L. Delisle. Choix de lettres d'Eugéne Burnouf. Paris 1891. M. Gauthier - Villars, Imprimeur-Libraire, Paris (Quai des Grands- Augustins 55). 707. Bulletin des publications nouvelles. Année 1892. 1—2. Trimestre. 1892 Hr. Professor Dr. G. Mittag-Leffler, Stockholm, Selsk. udenl. Medl. 708. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 16:1-3. Stockholm 1892. 4to. Herr Geheimemedicinmalrath, Professor, Dr. med. Franz von Leydig, Rothenburg o|Tauber, Selsk. udenl. Medlem. 7709. F.v. Leydig. Zum Integument niederer Wirbelthiere. (Sonderabdruck.) Leipzig 1892. Herr Professor Dr. Friedrich Prym, Wiirzburg. =710. F. Prym. Ueber orthogonale, involutorische und orthogonal-involutori- sche Substitutionen. Gottingen 1892. (Sonderabdruck.) 47, M. le docteur Saint-Lager, Lyon. 711. St.-Lager. La Priorité des Noms de Plantes. — La guerre des Nym- phes. — Considérations sur le Polymorphisme de quelques espéces du genre Bupleurum. Paris 1890—91. le Docteur J.-B de Toni, Padoue. 12. J.-B. de Toni. Sylloge Algarum. Vol. II. Sectio I. Patavii 1891. Herr Professor Dr. Albr. Weber, Selsk. udenl. Medlem. =713. A. Weber. Uber den våjapeya. (Berlin 1892, Sonderabdruck.) Det Danske Meteorologiske Institut, København. 714. Aarbog for 1889, II. 1891, I & II. Kjøbenhavn 1890—92. Fol. 715. Bulletin météorologique du Nord. Aout 1892. Det kongl. Akademi for de skønne Kunster, København. =716. Aarsberetning 1891—92. København 1892. Stavanger Museum, Stavanger. 717. Aarsberetning. 1891. Stavanger 1892. Kongl. Universitetet 1 Upsala. 2718. Årsskrift. 1891. "Upsala. =719. Indbydelsesskrifter (P. Hedenius. Om upptåckten af blodomloppet IV—VI.). — Fårelåsn. och åfningar. Håst., 1891, Vår. 1892. — Index scholarum 1891—92. Upsala 1891—92. 8? & 49, =720. Akademiske Afhandlinger. (17 i 89%, 1 i 49%) Stockholm og Upsala 1891-5792: Tillæg I, Bogliste 1892. Nr. 721—740. 39 I" Université Impériale de St.-Pétersbowrg. 721. Mémoires de la faculté d'histoire et de philologie,. T. 27, St.- Péters- bourg 1891. 722. Procés verbaux des séances du Conseil. No, 45. St -Pétersbourg 1892. Finska Vetenskaps-Societeten, Helsingfors. =723. Acta. T. XVIII. Helsingforsiæ 1891. Åto. ” 724. Ofversigt. T. XXXIII. 1890—91. Helsingfors 1891. Geologiska Kommissionen (Industristyrelsen), Helsingfors. =725. Finlands geologiska undersåkning. Kartbladet Nr. 18—21. Folio. — Beskrifning till samme. Helsingfors 1890—92, - The Trustees of the British Musewum (Nat. Hist.), London S.W. "726. Catalogue of the Birds in the British Museum. Vol. XVI — XVII London 1892. The Royal Society of London, W. (Burlington House). 727. Philosophical Transactions. Vol. 182. Part A-B. London 1892. 4to. 728. List of fellows. 30th November 1891. 4to. The Royal Geographical Society, London. 729. Proceedings. Vol. XIV. No. 10. London 1892. The Linnean Society of London. 730. Transactions. Second Series. Botany. Vol. II. P, 4—7. London 1891—92. 4to. 731. Journal. Zoology. Vol. XXIII. No. 148. Vol. XXIV. No. 149—-51. — Botany. Vol. XXVI. No. 176. Vol. XXVIII. No. 194—96. Vol. XXIX. No. 197—201. London 1891—92. 732. Proceedings. 1888—90. London 1891. 733. List of the Linnean Society. 1891—92. London 1891. The Astronomer Royal, Royal Observatory, Greenwich, London S. E. 734. Astromical and magnetical and meteorological observations. 1889. London 1891. 4to. Birmingham Philosophical Society, Birmingham. 735. Proceedings. Session 1890—91. Vol. VII. P. 2. Birmingham, s. a. Het koninkl. Nederl. Ministerie van Binnenlandsche Zaken, ”sGraven- hage. (Ved det Holl. General-Consulat i København.) =736. Flora Batava. Afl. 297—98. Leiden. Å4to. LI'École Polytechnique de Delft. 737. Annales. T. VII. 1891. Livr. 2—3. Leide 1892. 4to. De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. 738. Archives Néerlandaises., T. XXV. Livr. 5. T., XXVI. Livr. 2. Harlem 1892. I, Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruwelles. 739. Bulletin. 48 série. T. VI. No. 7. Bruxelles 1892. M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris. 740. Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. XXII Année (Ille Série). Nr. 264. Paris 1892. 40 Tillæg I. Bogliste 1892. Nr. 741—761. La Société Nationale Académique de Cherbourg. 741. Mémoires. Cherbourg 1890—91. La Société Vaudoise des Sciences" naturelles, Lausanne. 742. Bulletin. 3e Série. Vol. XXVIII. No. 107. Lausanne 1892. Die Naturforschende Gesellschaft in Ziirich, Helmhaus, Ziirich. 743. Vierteljahrschrift. Jahrg. XXXVIL Heft 2. Zurich 1892. Kønigl. Preussisches Meteorologisches Institut, Berlin W. =744. Jahrbuch. Meteorologische Beobachtungen. 1889. ."H. 3. Berlin 1892. åto. Naturhistorisches Museum zu Hamburg. 745. Mitteilungen. Jahrg. IX. 2. Hålfte. 1891. Hamburg 1892. Die Unmwersitåt zu Kiel. 746. Chronik 1890—91 & 1891—92. Kiel 1892. =747. Verzeichniss der Vorlesungen. Winter- und Sommerhalbjahr 1891—92. Kier 1891-92: =748. 3. Festreden. Kiel 1892. 8% & 4to. +749. 64 Dissertationen. Kiel 0. a. St. 1891—92. Die Kommission zur wissenschaftlichen Untersuchung der deutschen Meere in Kiel. 750. Ergebnisse der Beobachtungsstationen. Jahrg. 1891. H. 4—9. Berlin 1892. Tverfol. Die køn. Séichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 751. Abhandlungen. Math.-phys. Classe. Bd. XVIII. No. VIL Leipzig 1892. 752. Berichte. Math.-phys. Classe. 1892. II. Leipzig 1892. Die Astronomische Gesellschaft in Leipzig. 753. Catalog. Erste Abtheilung. åtes Stuck. Leipzig 1892. 4to. Die Gesellschaft fiir Morphologie und Physiologie in Miinchen. 754. Sitzungsberichte. T. VII. H. 2—3. T. VIIL- H. 1. Munchen 1892. Die k.-k. Central-Anstalt fiir Meteorologie und Erdmagnetismus, Wien. 2755. Jahrbucher. Jahrg. 1890. Neue Folge. Bd. XXVIIL. Wien 1892. 4to. Das k. k. Naturhistorische Hofmuseum, Wien. rss Anden EB VIS NE SIE =2SSAWie nel s92' Die kais.-kon. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien. 757. Verhandlungen. 1892. Bd. XLII. Qu? 1—2. Wien 1892. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 758: Atti. Anno CCLXXXIX. Serie 52. — Rendiconti. Vol. I. Semestre 2. Fasc. 5. Roma 1892. 4to. ; 759. Rendiconti della classe di sciepze morali, storiche e filologiche. Serie 523. Vol. I. Fasc.7. Roma 1892. La Societå Geografica Italiana, Roma. 760. Bollettino. Serie II. Vol. V. Fasc. 7. Roma 1892. L/ Amministrazione della Rassegna delle Scienze geologiche in Italia, Roma. 761. Rassegna. Anno I. 1? semestre 1891. Fase. 1—2. 29 semestre 1891. Fasc. 3—4 (p. 12). Roma 1891—92. Tillæg 1.. Bogliste 1892. Nr. 762—780. 41 Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 762. Bollettino. 1892. No. 161—62. Firenze 1892, La Societå Entomologica Italiana, Firenze. 763. Bulletino. Anno XXIV. Trim. II. Firenze 1892. La Associazione Medica Lombarda, Milano (Via S. Giuseppe No. 4). 764. Atti. 1892. No. 4. Milano: 1892. La Reale Accademia delle Scienze di Torino. 765. Atti, Vol. XXVIL Disp. 12—15. (Torino 1891—92). Real Academia de Ciencias natwrales y Artes de Barcelona. 766. Boletin. Tercera Época. Ano I. Vol. I. Enero, Abril, Octubre. Bar- cellona 1892. 4to. I" Académie Royale de Serbie, Belgrade. 767. Spomenik (Mémoires). XI, XV—XVIII. Belgrade 1892. 4to. 768. Glas. H. 31—35. Belgrad 1892. The American Academy of Arts and Sciences, Boston, Mass. 769. Memorial of J. Lovering. Cambridge 1892. Ginn & Company, Publishers, 7-13 Tremont Place, Boston, Mass. =770. The American Meteorological Journal. Vol, IX, No. 3. Boston 1892. (Sample.) The Wisconsin Academy of Sciences, Arts and Letters, Madison. 771. Transactions. Vol. VIII. 1888—91. Madison, Wisc. 1892. Professors James D. and Edward S. Dana, New Haven, Conn. 772. The American Journal of Science (Establ. by B. Silliman). 3. Series Vol, XLIV. Nos. 2539—60. New Haven 1892. The American Museum of Natural History, Central Park, New York. 773. Annual Report of the President &c. for 1891. New York 1892. .. The American Philosophical Society, Philadelphia, Penn. 774. Transactions. New Series. Vol. XVII. Part 1—2. Philadelphia 1892. åto. 775. Proceedings. Vol. XXX. No. 138. Philadelphia 1892. Second Geological Survey of Pennsylvania (Room 18, 4tk Floor, Post Office Building), Philadelphia. %776. Southern Anthracite Field. Atlas. Part IVB., V., VI, AA. 1891. Womans's Medical College of Pennsylvania, Philadelphia. 777. 43th Annual Announcement. May 1892. Philadelphia 1892. The Portland Society of Natural History, Portland, Maine. "778. The Portland Catalogue of Maine Plants. 24 ed. Portland 1892. The Academy of Sciences of St. Lowis, Mo. 779. Transactions. Vol. V.. No. 3—4:…. Vol. VI. No. 1... St. Louis 1892. The Trustees of the Missouri Botanical Garden, St. Lowis. "780. The Missouri Botanical Garden. 3 annual report. St. Louis, Mo. 1892. 49 Tillæg I. . Bogliste 1892. Nr. 781—802. The U. S. Weather Bureau, Departm. of Agriculture, Washington, D. C. 781. Monthly Weather Review. June 1892. Washington 1892. 4to. =782. Bulletin. No.4. Washington 1892. The Philosophical Society of Washington, D.C. 783. Bulletin. Vol. XI. Washington 1892. The Smithsonian Institution, Washington, D. C. 784. U. S. National Museum. Proceedings. Vol. XY. Nos. 905—7, 909. Washington 1892. The Umiwversity of Toronto. +785. The Benefactors (After the Great Fire 1890). Toronto 1892. The Nova Scotia Institute of Natural Science, Halifax. 7 786. Proceedings and Transactions. Second Series. Vol.I. Part 1. Halifax N.S. 4891: La Sociedad Mexicana de Historia natural, México. 787. La Naturaleza. 22 serie. T. Il. Cuaderno num.2. México 1892. 4to. La Sociedad cientifica ,,Antonio Alzate", México. 788. Memorias y Revista. T. V. CGuadernos nums. 11—12. México 1892. The Geological Survey of India, Calcutta. 789. Records. Vol. XXV. P. 3. Calcutta 1892. The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. =790. Monthly Weather Review. November, December 1891, January 1892. Calcutta 1892. 4to. > 791. Registers of original observations. November, December 1891, January 1892. — Madras. Jan.—Decbr. 1891. Folio. x792. Indian Meteorological Memoirs. Vol. V. P. 1. Calcutta 1892. 4to. The Government Observatory, Madras. 793. C. Michie Smith. Observations of the fixed stars 1874—76. Madras 1892. 4to. Teikoku Daigaku, Imperial University of Japan, Tokyo. 794. Journal of the College of Science. Vol. V. P.2. Tokyo 1892. 4to. 795. Calendar. 1890—91, 1891—92. Tokyo 1891—92. The Australian Museum, Sydney, New South Wales. 796. Records. Vol. I. Nos. 2—10 & Contents. Vol. II. No. 1. .Sydney 1890—92. 797. Memoirs. No. 2. Sydney 1889. 798. Catalogues. Nos. 4 p.1—3, 8, 10, 12, 13, 14 p. 1, 15 p.1—2. Sydney 1876—92. 799. Guide to the Contents of the Australian Museum. Sydney 1890. The Linnean Society of New South Wales, Sydney. 800. Proceedings.: Second Series. Vol. VI. P. 2—4. Sydney 1891—92. The New Zealand Institute, Wellington. 801. Transactions and Proceedings. Vol. XXIV. Wellington 1892. Herr Professor Georg (Jwraj) Bauer, Bakar bei Fiume. 802. G. Bauer. Spelin-Wårterbuch. Zagreb-Agram 1892. Tillæg I. Bogliste 1892 Nr. 803—820. 43 Hr. Professor Dr. phil. M. Cl. Gertz, Selsk. Medlem, København. "803. A. Sunonis f. Hexaémeron libri XII nunc primum edidit M. C1. Gertz. Havniae 1892. Herr Geh.-Regierungsrath, Professor, Dr. G. Karsten, Kiel. "804. G. Karsten. Portraits von 22 Professoren der Kieler Univ. am Ende vorigen Jahrh. Kiel 1892. Herr Professor Dr. A. v. Kålliker, Wiirzbwrg, Selsk. udenl. Medlem. "805. A.v. Kålliker. Ueber den Ursprung des Oculomotorius beim Menschen. (Sonder-Abdr.) 1892, Hr. General H. Mathiesen, Roskilde. "806. H. Mathiesen. Étude sur les courants et sur la température des eaux de la mer dans T'Océan Atlantique. Christiania 1892. Herr Dr. Julius Naue in Miinchen. 807. Pråhistorische Blåtter. 1892. IV. Jahrg. Nr. 5. Munchen 1892. Hr. Prof. Dr. jur. Joh. C.H. R. Steenstrup, Selsk. Medlem, København. 7808. Joh. Steenstrup. Fra Fortid og Nutid. Kjøbenhavn 1892 Hr. Dr. Jon Thorkelsson, Rektor ved Reykjavik lærde Skole, Selsk. Medl., Reykjavik. "809. Skyrsla um hinn lærda skøla i Reykjavik. 1891—92. Reykjavik 1892. 810. Beyging sterkra sagnorda i Islensku. 5 hefti. Reykjavik 1892. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 811. Maanedsoversigt. Sept. 1892. Fol. 812. Bulletin météorologique du Nord. Septembre 1892. Bergens Museum, Bergen. 813. J. Brunchorst. Naturen. ide aarg. No. 9. Bergen 1892. Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 814. Ofversigt. 1892. Årg. 49. No. 6. Stockholm 1892. Kongl. Carolinska Universitetet i Lund. = 815. Sveriges offentliga Bibliotek. Stockholm. Upsala. Lund. Goåteborg. Accessions-Katalog 6. 1891. Stockholm 1892. I' Université Impériale de St.-Pétersbourg. 816. Revue de TInstruction pour les sémestres 1892—93. St.-Pétersbourg 1392. I, Institut Impérial de Médecine expérimentale å 817. Archives des Sciences biologiques. T. I. No 1892. Das Meteorologische Observatorium der kais. Universitåt, Dorpat. "818. Meteor. Beobachtungen. Bd. VI. H. 1. Dorpat 1892. The Cambridge Philosophical Society, Cambridge. 819. Transactions. Vol. XV. Part 3. Cambridge 1892. Ååto. 820. Proceedings. Vol. VII. Part 6. Cambridge,1892. St.-Pétersbourg. .1—3. St.-Pétersbourg 44 Tillæg I. Bogliste 1892. Nr. 821—839. The Liverpool Bivlogical Society. 7821. Proceedings. Session 1891—92. Vol. VI. Liverpool 1892. The Radcliffe Trustees, Oxford. 822. Radcliffe Observations 1886. Vol. XLIV. Oxford 1890. I/Observatoire de Montsouris (Gauthier -Villars, Quai des Grands- Augustins 55), Paris. 823... Annuaire (Météorologie pp.). 1892—93. Paris. La Faculté des Sciences, Marseille. 824. Annales. T.I. Fasc. 1—2. T. Il. Fasc.1. Marseille & Paris 1891—92. La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne. 825. Bulletin. 3e Série. Vol. XXVIII. No. 108. Lausanne 1892. Die Køn. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin. 826. Sitzungsberichte. 1892. XXVI—XL. Berlin 1892. Koønigl. Preussisches Meteorologisches Institut, Berlin W. =827. Jahrbuch. Meteorologische Beobachtungen. 1892. H. 1. Berlin 1892. to. Die Medizinisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. 828. Zeitschrift fur Naturwissenschaft. Bd. XXVII. Heft. 1—2. Jena 1892. Die Physikalisch-Medicinische Gesellschaft zu Wiirzburg. 829. Verhandlungen. Neue Folge. Bd. XXVI. No. 4—5. Wurzburg 1892. 830. Sitzungs-Berichte. 1892. No. 4— 6. Wurzburg 1892. Die Anthropologische Gesellschaft in Wien. 831. Mittheilungen. Bd. XXII. Heft. 3—4. Wien 1892. 4to. Die k. k. Geologische Reichsanstalt, Wien. 832. Verhandlungen. 1892. No. 6—10. Wien 1892. 4to. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 833. Atti. Anno CCLXXXIX. Serie 52. — Rendiconti. Vol. I. Semestre 2. Fasc. 6—7. Roma 1892. Åto. 834. Atti. Gl. di Scienze fisiche, matematiche e naturali. Serie IV. Vol. VI. — Cl. di Scienze morali, storiche e filologiche. Vol. VI, VII, VII, P. 1. Roma 1890—91. 4to. 835. Atti. Memorie della classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie IV. Vol. X. (Parte 22) 1892, Maggio. Roma 1892. 4to. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 836. Bollettino. 1892. No. 163. Firenze 1892. La R. Accademia dei Fisiocritici di Siena. 837. Atti. Serie IV. Vol. IV. Fasc. 7—8. Siena 1892. Geographical Society of California, San Francisco. 838. Special Bulletin. Th. C. Johnston. Did the Phoenicians discover America? s.l. 1892. U. S. Weather Bureau, Departm. of Agriculture, Washington, D. C. "839. Monthly Weather Review. July 1892. Washington 1892. Å4tøo. Tillæg I. Bogliste 1892, Nr. $840—860. 45 The Smithsonian Institution, Washington, D. C. 840. U. S. National Museum. Proceedings. Vol. XV. No. 910 & Revised Plates 12, 13, 14 & 18. Washington 1892. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. 841. Notulen. Deel XXIX. 1891. Afl. 4. Batavia 1892. 842, Tijdschrift voor Indische Taal- Land- en Volkenkunde. Deel XXXV. Afl. 2. Batavia 1892. The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. "843. Monthly Weather Review. 1892. Febr., March, April. Calcutta 1892. åto. z "844. Registers of original observations. Febr.—April 1892. Folio. "845. Meteorolog. Observations recorded at seven stations in India in 1891. Calcutta 1892. (Titel og Indledn. til «Registers».) Folio. The Australian Museum, Sydney, New South Wales. 846. Records. Vol. II. Nos. 2—3. Sydnev 1892. The Linnean Society of New South Wales, Sydney. 847. Proceedings. Second Series. Vol. VIL P. 1. "Sydney 1892. Hr. Professor, Dr. Vilh. Thomsen, Selsk. Medl.,. København. 848. Vilh. Thomsen. Nogle Bemærkninger om Santhalsproget. (Særtryk 1892.) Mr. Carlo Arrigo Ulrichs & Aquila degli Abruzzi. 849. Alaudae. Reus respondendi Cajetanus Tursini. 25. Romæ 1892. Kongl. Universitetet i Upsala. " 8350. Redogårelse. Låsåret 1891—92. Upsala 1892. L Université Impériale de St.-Pétersbourg. 851. Mémoires de la faculté d'histoire et de philologie. T. 28—29. St.-Péters- bourg 1891—92. L' Association Russe pour VAvancement des Sciences physico-math., na- turelles et biologiques, Moscou. 852, Congrés de Zoologie, 2€ Session, å Moscou. I. Moscou 1892. 853. Congrés d'Archéologie préhistorique, 118 Session, å Moscou. I. Moscou 1892. 854. A. Bogdanov. Quelle est la race la plus ancienne de la Russie cen- trale? (Moscou 1892.) 855. =— Rapport aux Congrés internationaux. Moscou 1892. The Royal Society of London, W. (Burlington House). 856. Proceedings. Vol. LI. No. 314. Vol. LII. No.315. London 1892. The Royal Astronomical Society, London. 857. Monthly Notices. Vol. LII. No.9 (Suppl. Nr.). London 1892. The Royal Geographical Society, London. 858. Proceedings. Vol. XIV. No.11. London 1892. The Geological Society of London, W. (Burlington House). 859. Quarterly Journal. Vol. XLVIIL P. 4. No. 192. London 1892. 860... List of the society. November ist, 1392. & 46 Tillæg I. Bogliste 1892. Nr. $61—879. The Royal Microscopical Society, London. 861: Journal," 1892, "Pr 5. London 1892. The Zoological Society of London. 862. Proceedings. 1892. P. 3. London 1892. The Royal Dublin Society, Dublin. 863. Scientific Transactions. Series II. Vol. IV, Part 9—13. Dublin 1891. åto. 864. Scientific - Proceedings. New Series. Vol. VII. Part 3—4. Duhlin 1892. L' École Polytechnique de Delft. 865. Annales. T. VII. 1891. Livr. 4. Leide 1892. 4to. I Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles. 866. Bulletin. 4 série. T. VI. No. 8. - Bruxelles 1892. M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris. 867. Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. XXIII Année (INe Serie). Nr. 265. Paris 1892. Die Naturforschende Gesellschaft in Danzig. 868. Schriften. Neue Folge. Bd. VIN. Heft 1. Danzig 1892, & Heft 2. (Fest- schrift zur Feier des 150-jåhr. Bestehens.) Danzig 1893. Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 869. Sitzungsberichte. Philos.- philol.-hist. Classe. 1892. H. 2. Munchen 1892. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 870. Bollettino. 1892. No. 164. Firenze 1892. Il Reale Istituto Lombardo di Scienze e Lettere, Milano. 871. Memorie. Cl. di Scienze matematiche e naturali. Vol. XVI. Fasc. 3 (con titolo &c.). Vol. XVII. Fasc. 1. Milano 1891—92. 4to. 872. Rendiconti. Serie II. Vol. XXIV. Milano 1891. The American Geographical Society, New York. 873. Bulletin. 1892. Vol. XXIV. No. 3. New York. The New York Microscopical Society, 12 College Place, New York. 874. Journal. Vol. VII. No. 4. New York 1892. The Smithsonian Institution, Washington, D.C. 875. U.S. National Museum. Proceedings. Vol. XV. No.915. Washington 1892. Geological & Natural History Survey of Canada, Ottawa, Ont. 7876. Rapport annuel. 1888—89. Nouvelle Série. Vol.IV & cartes. Ottawa 1890—91. La Sociedad cientifica ,,Antonio Alzate”, México. 877. Memorias y Revista. T. VI. Numeros 1—2. México 1892. Deutscher wissenschaftlicher Verein zu Santiago de Chile. 878. Verhandlungen. Bd. II. Heft 4. Santiago 1892. Teikoku Daigaku, Imperial University of Japan, Tokyo. 879. Mittheilungen aus der medicinischen Facultåt. Bd. I. Nr. 5. Tokio 1892. A4to. Tillæg I. Bogliste 1892, Nr. 880—897. 47 The Royal Society of Victoria, Melbourne. 880. Proceedings. New Series. Vol. IV. P. 1. Melbourne 1892. Herr Dr. phil. Julius Bergbohm, Wien (Hauptpost, p. r.). "881. J. Bergbohm. Entwurf einer neuen Integralrechnung. Leipzig 1892. Mr. C. L. Herrick. Professor of Biology, Chicago, Ill. 882. The Journal of Comparative Neurology. A quarterly periodical. Vol. IM. Pages 89—136 & I—XC. Granville, Ohio 1892. Hr. Professor, Dr. Gustavus Hinrichs, M.D., LL.D., St. Louis, Mo. 883. Chronological List of the Iowa Weather Service. Iowa 1885. — Å Celestial Messenger. (Extrait.) 1891. — Sechs Beitråge zur Dynamik des Chem. Molekuls. Leipzig 1892. — Chronolog. List. of rec. con- tributions to Atom-Mechanics. St. Louis. Mo. 1892. — Notes sur la mécanique des Atomes. 2€ et 3€ Série. (Extr. des Comptes rendus.) Paris 1891—92. Ååto. »Det Danske Meteorologiske Institut, København. 884. Bulletin météorologique du Nord. Øctobre 1892. La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. 885. Bulletin. Année 1892. 2e Série. T. VII. Nø. 2. Moscou 1892. Das Meteorologische Observatorium der Kais. Universitåt, Dorpat. 886. Bericht uber die Ergebnisse der Beobachtungen an den Regenstationen. 1889—91. Dorpat 1892. Åto. The Royal Society of London, W. (Burlington House). 887. Proceedings. Vol. LII. No.316. London 1892. The Marine Biological Associatiow of the United Kingdom, Plymouth. 888. Journal. New Ser. Vol. Il. No. 4. London 1892. . The Glasgow University Observatory, Glasgow. 889. Second Glasgow Catalogue of 2156 stars for 1890. Glasgow 1892. 4to. The Royal Irish Academy, Dublin (19. Dawson-street). 890. Transactions. Vol. XXX. Part 1—2. Dublin 1892. Å4to. De Koninkl. Akademie van Wetenschappen te Amsterdam. : 891. Verhandelingen. Afd. Letterkunde. XX. Deel. Afd. Natuurkunde. XXIX. Deel. Amsterdam 1891—92. Å4to. 892. Verslagen en Mededeelingen. Afd. Letterkunde. 3e Reeks. D. VIIL Amsterdam 1892. 893. Jaarboek voor 1891. Amsterdam s. a. 894. Catalogus van de Boekerij. iste Vervolg. Amsterdam 1891. 895. Carmen in certamine Hoeufftiano praemio aureo ornatum. Amstelo- ; dami 1892. i De Hollandsche Maatschappij der Wetensehappen te Haarlem. 896. Archives Néerlandaises. T. XXVI. Livr. 3. Harlem 1892. La Société de Physique et d”Histoire naturelle de Genéve. 897. Mémoires. T. XXX. Partie 1. Genéve 1888. Åto. 48 Tillæg I. Bogliste 1892. Nr. 898—913. Die Plwsikalisch-okonomische Gesellschaft zu Konigsberg. 898. Schriften. Jahrg. XXXII. Konigsberg 1891. 4to. Die kon. Séichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 899. Abhandlungen. Math.-phys. Classe. Bd. XVIIL No. VIII, Leipzig 1892. 900. Berichte. Math.-phys. Classe. 1892, III. Leipzig 1892. I Académie des Sciences de Cracovie. 901. Bulletin. GComptes rendus. 1892. No. 8. Octobre. Cracovie 1892. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 902. Atti. Anno CCLXXXIX. Serie 52. —. Rendiconti. Vol. I. Semestre 2. Fasc. 8. Roma 1892. A4to. 903. Atti. Memorie della classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie IV. Vol. X (Parte 22) 1892. Giugno. Roma 1892. ÅAto. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 904. Bollettino. 1892. No.165. Firenze 1892. IL Reale Istituto Orientale in Napoli. 905. Collezione scolastica. Vol. I. (C. Tagliabue. Gramm. della lingua in- dostana.) Napoli e Roma 1892. La Societ& Toscana di Scienze naturali, Pisa. 906. Atti. Processi verbali.. Vol. VIIL. P. 85—154. The World's Congress Auwiliary of the Exposition, Chicago, Ill. +907. Orig. Announcement. — Preliminary publ. for the Music & Drama, the Public press, Med. & Surgery, Temperance, Moral & Soc. Reform, Commerce & Finance, Literature, Science & Philos., Education, Engi- neering, Årt, Arch &c., Government &c., Religion &e., Labor, Trades & Occupations, Agriculture. Chicago 1890—91. «The U.S. Weather Bureau, Departm. of Agriculture, Washington, D. €. =908. Monthly Weather Review. Aug. 1892. Washington 1892. Å4to. The Smithsonian Institution, Washington, D. C. 909. U.S. National Museum. Proceedings. Vol. XV. Nos.911—14. Washington 1892: Observatorio Meteorolågico-magnético Central de México. +910. Boletin mensual. T. II. No. 4. México 1892. Å4åto. S.A.S.le Prince Albert I de Monaco, Secrétariat, 25 Faubourg St. Honoré, Paris. 911. Résultats des Campagnes scientifiques accomplies sur son Yacht. Fasc. II. Monaco 1892, 4to. Rev. John Henry Barrows, D.D., Chicago. 912. J. H. Barrows. The parliament of Religions at the World's Fair. — (Extrait.) New York 1892. Hr. Professor, Dr. phil. S. M. Jørgensen, Selsk. Medlem, København. 913. S. M. Jørgensen. Zur Konstitution der Kobalt-, Ghrom- und Rhodium- basen. IV. (Særtryk, 1892.) Tillæg I. Bogliste 1892. Nr. 915—930. 49 Miss Emily Malone, Stormanstown House, Glasnevin Co., Dublin. 914. James Henry. Aeneidea. Indices. Meissen 1892. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 915. Maanedsoversigt. Oktbr. 1892. Fol. Universitets Bibliotheket i Upsala. 7916. Skrifter, utgifna af Humanistiska Vetenskapssamfundet. I. Upsala 1890—92. =917. Kållor till Uplands och Stockholms Stads beskrifning, på Humanistiska Vetenskapssamfundets foranstaltande utg. af L. Bygdén. Upsala 1892. LI” Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles. 918. Bulletin. 4e Série. T. VI. No. 9. Bruxelles 1892. M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris. 919. Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. XXIIIe Année (IIIe Serie). Nr. 266. Paris 1892. Die Naturforschende Gesellschaft in Ziirich. 920. Generalregister der Publikationen und Uebersicht ihres Tauschverkehres Zurich 1892. Die køn. Séichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 921. Berichte. Philol.-hist. Classe. 1892. I—IK Leipzig 1892. Der Nassauische Verein fir Naturkunde, Wiesbaden. 922. Jahrbucher. Jahrg. 45. Wiesbaden 1892. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 923. Atti. Anno CCLXXXIX. Serie 52. — Rendiconti. Vol. I. Semestre 2. Fasc. 9. Roma 1892. Å4to. 924. Atti. Memorie della classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie IV. Vol. X. (Parte 23) 1892. Luglio. Roma 1892. 4to. 925. Rendiconti della classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie 52. Volk Fase 9; "Roma-1892- La Societa Geografica Italiana, Roma. 926. Bollettino. Serie III. Vol. V. Fasc. 3—9. Roma 1892. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 927. Bollettino. 1892. No. 166. Firenze 1892. La Societå Ital. di Antropologia, Etnologia e Psicologia comp., Firenze. 928. Archivio. Vol. XXII. Fasc. 2. Firenze 1892. El Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando. =929. Anales. Seccion 22. Observaciones meteorolågicas. Afio 1891. San Fernando 1892. 4to. The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 930. Circulars. Vol. XII. No. 101. Baltimore 1892. Ååto. 50 Tillæg I. "Bogliste 1892. Nr. 931—934. La Société scientifique de Chili, Santiago. 931. Actes de la Société (fondée par un groupe de Francais). T.I. 18 livr. Santiago 1892. 49, The Australian Museum, Sydney, New South Wales. 932. Records. Vol. I. No.1. Sydney 1890. =933. South Sea Languages. New Hebrides Linguistics. Vol.I—II. Melbourne 1889—91. Herr Dr. Julius Naue in Miinchen. 934. Pråhistorische Blåtter. 1892. -IV. Jahrg. No. 6. (m. Tit. u. Reg.). Munchen 1892. Tillæg Il. Register til Bogliste 1892, 51 I. Oversigt over de lærde Selskaber, videnskabelige Anstalter og offentlige Bestyrelser, fra hvilket det K» D. Viden- skabernes Selskab i Aaret 1892 har modtaget Skrifter, samt alfabetisk Fortegnelse over de Personer, der i samme Tidsrum have indsendt Skrifter til Selskabet, alt med Henvisning til foranstaaende Boglistes Numre. (De i foranstaaende Bogliste med ” mærkede Nr. ere ikke afgivne til Universitets- Bibliotheket.) Danmark. Universitets-Kvæsturen i København. Nr. — Kommissionen for Ledelsen af de geologiske og geografiske Undersøgelser i Grønland, København. Nr. — ; Det kongl. Akademi for de skønne Kunster i København. Nr. 716. Generalstabens topografiske Afdeling, København. Nr. 166. Det Danske Meteorologiske Institut, København. Nr.1—2, 133—134, 167, 200—201, 280—281, 352—353, 465—466, 597—598, 714—715, 811—812, 884, 915. Livsforsikrings-Anstalten af 1871, København. Nr. 354. Dir. f. den grevel. Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse, København. Nr. 467. Det philologisk-historiske Samfund, København. Nr. 468. Islenzkt Fornleifafélag, Reykjavik. Nr. — Norge. Det Kgl. Norske Frederiks Universitet, Kristiania. Nr. 61. Det Kgl. Norske Universitets-Observatorium, Kristiania. Nr. 317—318. AS Gt (89) Tillæg IL Register til Bogliste 1892, Norges Universitets-Bibliothek, Kristiania. Nr. 135, 320, 386—388. Den Norske Nordhavs-Expeditions Udgiver-Komité, Kristiania. Nr. 469. Den Norske Gradmaalingskommission, Kristiania. Nr. —— Norges Geografiske Opmaaling, Kristiania. Nr. — Videnskabs-Selskabet i Kristiania. Nr. 62. Det Norske Meteorologiske Institut, Kristiania. Nr. 319, 386. Den Physiographiske Forening, Kristiania. Nr. — Redaktionen af Archiv for Math. og Naturvidensk., Kristiania. Nr. — Bergens Museum. Nr. 3, 63, 202, 321, 389, 470, 599, 813. Stavanger Museum. Nr. 717. Det kgl. Norske Videnskabers Selskab, Trondhjem. Nr. 355. Tromsø Museum. Nr. 322, . Sverig. Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm. Nr. 4—7, 64, 239, 356, 471, 600, 814. Kongl. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademien, Stockholm. Nr. 136, 601. Sveriges Geologiska Undersåkning, Stockholm. Nr. — Kgl. Vetenskaps och Vitterhets Samhålle, Gåteborg. Nr. 323. Kongl. Carolinska Universitetet i Lund. Nr. 472, 815. Kongl. Universitetet i Upsala. Nr. 24£0—241, 718—720, 850, 916—917% Universitetets Observatorium i Upsala. Nr. 390. Kongl. Vetenskaps-Societeten i Upsala. Nr. — Rusland og Finland. L'Université Impériale de St.-Pétersbourg. Nr. 721—722, 816, -851. L'Académie Impériaåale des Sciences de St.-Pétersbourg. Nr. 65—66, 203, 282, 324, 473,..602. L'Observatoire Physique Central de Russie å St.-Pétersbourg. Nr. 204. L'Observatoire Central Nicolas, St.-Pétersbourg. Nr. — La Commission Imp. Archéologique å St.-Pétersbourg. Nr. — La Direction du jardin Impérial de Botanique, St.-Pétersbourg. Nr. 474. Le Comité Géologique, St.-Pétersbourg. Nr. 603—604. La Société Impériale Russe de Géographie, St.-Pétersbourg. Nr. — L'Institut Imp. de 'Médecine expér. å St.-Pétersbourg. Nr. 817. L'Association Russe pour IlAvanc. des Sciences, Moscou. Nr. $852—855. La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. Nr. 205, 475, 885. La Société Imp. des Amis d'Histoire naturelle, d'Anthropologie et. d'Ethno- graphie å Moscou. Nr. — Tillæg II. Register til Bogliste 1892. Les Musées Public et Roumiantzow å Moscou. Nr. — La Société des Naturalistes de Kiew. Nr, 284—285. Der Verein zur Kunde Osels, Arensburg. Nr. — Das Meteorologische Observatorium. der kais. Univ., Dorpat. Nr. 283, 818, 886. Die Naturforscher-Gesellschaft bei der Univ. Dorpat. Nr. — L'Administration des Mines du Caucase et du Transcaucase, Tiflis. Das Tifliser Physikalische Observatorium, Tiflis. Nr. 67—69. Geologiska Kommissionen, Helsingfors. Nr. 725. Finska Vetenskaps-Societeten, Helsingfors. Nr. 83—10, 723—724. L'lnstitut Météorologique de la Société des Sciences, Helsingfors. Societas pro Fauna et Flora fennica, Helsingfors. Nr. 70—71. La Société Finno-Ougrienne, Helsingfors. Nr. 476—477. Sållskapet for Finlands Geografi, Helsingfors. Nr. 137, 605. Storbritanien og Irland. The Royal Government of Great Britain. Nr. 242, The Under Secretary of State of India, London. Nr. — The British Association for the Advancement of Science, London. 325. The British Museum, London. Nr. 286, 726. Nr. — Nr. 206, The Royal Society of London. Nr. 72, 138, 243, 326, 357, 478, 606, 727—728, 856, 887. The Royal Astronomical Society, London. Nr. 11, 73, 168, 287, 358, 479, 607, 857. The Royal Geographical Society, London. Nr. 74, 169, 244, 327, 391, 480, 608, 729, 858. The Geological Society of London. Nr. 170—171, 481, 859—860. The Linnean Society, London. Nr. 730—733. The Meteorological Office, London. Nr. 172—173, 482—486. The Royal Microscopical Society, London. Nr. 12, 207, 392, 487—488, 609, 861. The Physical Society of London. Nr. — The Zoological Society of London. Nr. 359—361, 489, 610, 862. The Astronomer Royal, Royal Observatory, Greenwich, London. Nr. 734. The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London. Nr. 362. The Birmingham Philosophical Society, Birmingham. Nr. 735. The Cambridge Philosophical Society, Cambridge. Nr. 174—175, 819—820. The Yorkshire Geological and Polytechnic Society, Halifax. Nr. 328. The Leeds Philosophical and Literary Society, Leeds. Nr. 490. Tillæg I. Register til Bogliste 1892. (en 4 re The Literary and Philosophical Society af Liverpool. Nr. — The Liverpool Biological Society, Liverpool. Nr. 821. The Manchester Literary and Philosophical Society, Manchester. Nr. 491. The Radcliffe Trustees, Oxford. Nr. 822. The Marine Biological Assoc. of the United Kingdom, Plymouth. Nr. 492, 888. The Royal Society of Edinburgh. Nr. 611. The Edinburgh Geological Society, Edinburgh. Nr. 393. The Royal Physical Society, Edinburgh. Nr. 493. The Royal College of Physicians, Edinburgh. Nr. 612. The Scottish Meteorological Society, Edinburgh." Nr. 176, 288. The Royal Observatory, Edinburgh. Nr. — The Glasgow University Observatory, Glasgow. Nr. 889. The Provost and Senior Fellows of Trinity College, Dublin. Nr. — The Royal Irish Academy, Dublin. Nr. 13, 394, 494, 6013—614, 890. The Royal Dublin Society. Nr. 863—864. The Royal Geological Society of Ireland, Dublin. Nr. — Nederlandene. Het Koninklijk Ministerie van Binnenlandsche Zaken, 'sGravenhage. Nr. 395, 495, 736. Koninkl. Gonsulaat-General der Nederlanden te Kopenhagen. Nr. — De Koninklijke Akademie van Wetenschappen te Amsterdam. Nr, 615, 891—895. Het Kon. Zoologisch Genootschap, Natura artis magistra, te Amsterdam. NEs— L'Ecole Polytechnique de Delft. Nr. 737, 865. De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. Nr. 14—15, 496—499, 738, 896. La Fondation Teyler å Harlem. Nr. 363. De Nederlandsche Botanische Vereeniging, Leiden. Nr. 500. La Société Batave de Philosophie expérimentale, Rotterdam. Nr. — Het Physiologisch Laboratorium der Utrechtsche Hoogeschool, Utrecht. Nr. — Het Koninklijk Nederlandsch Meteorologisch Instituut te Utrecht. Nr. 616. Het Provinciaal Utrechtsch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen te Utrecht. Nr. 16—18. Belgien. L'Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux-Arts de Belgique, Bruxelles. Nr. — 2.4. MC lee Tillæg I. Register til Bogliste 1892. 55 L'Académie Rovale de Médecine de Belgique, Bruxelles. Nr. 19, 177—178, 289, 396, 501, 617, 739, 866,..918. Musée Royal: d'Histoire naturelle de Belgique, Bruxelles. Nr. — L'Observatoire Royal de Bruxelles. Nr. — La Société Entomologique de Belgique å Bruxelles. Nr. — La Société Royale des Sciences de Liége. Nr. 329. Frankrig. Le Ministére de Agriculture et du Commerce, Paris. Nr. — Le Ministére du Commerce et de IIndustrie, Paris. Nr. — Le Ministére de IInstruction publique, Paris. Nr. — Les Ministéæres de la Marine et de IInstruction publique, Paris. Nr. — Le Ministére de la Guerre, Paris. Nr. — L'Institut de France, Paris. Nr. — L'Académie des Sciences de I'Institut de France, Paris. Nr. 618. L'Académie des Inscriptions et des Belles Lettres de V'Institut de France, Paris. Nr. — L'Académie des Sciences Morales et Politiques de V'Institut de France, Paris. Nr.— L'Observatoire de Montsouris, Paris. Nr. 823. Les Professeurs-Administrateurs du Muséum d'Histoire Naturelle, Paris. Nr. 619. La Société Botanique de France, Paris. Nr. 139, 179, 208, 290, 397, 502, 620. La Société Géologique de France, Paris. Nr. 621. É L'Ecole Polytechnique, Paris. Nr. 622. La Société Zoologique de France, Paris. Nr. 623—624. M. le Directeur Adr. Dollfus, Paris. Nr. 20—21,- 140, 245—246, 330, 398, 503—504, 625—626, 740, 867, 919. La Société Linnéenne du Nord de la France, Amiens. Nr. — La Société des Sciences physiques et naturelles de Bordeaux. Nr. 627—628. La Société Linnéenne de Bordeaux. Nr. 629. L'Académie nationale des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Caen. Nr. 630. La Société nationale des Sciences naturelles &c. de Cherbourg. Nr. 631. La Société Nationale Académique de Cherbourg. Nr. 741. L'Académie des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Dijon. Nr. 632. L'Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Lyon. Nr. — La Société d'Agriculture de Lyon. Nr. — La Société Linnéenne de Lyon. Nr. 633. La Faculté des Sciences, Marseille. Nr. 824. L'Académie des Sciences et Lettres de Montpellier. Nr. 634—636. La Société des Sciences de Nancy. Nr. 637— 638. 56 Tillæg II. Register til Bogliste 1892. L'Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Rouen. Nr. 639. La Société d'Histoire naturelle de Toulouse. Nr. — Schweiz. La Société de Physique et d'Histoire naturelle de Genéve. Nr. 247, 897. La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne. Nr. 248, 505, 742, 825: Naturforschende Gesellschaft in Zurich. Nr. 141—142, 506, 743, 920. internationale Entomologenverein, Zurich-Hottingen. Nr. 75, 209, 364, 399, 507, 640. Di Der æ = Tyskland. Die Konigliche Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. Nr. 22, 210, 641—643, 826. Das kønigl. Preuss. Meteorologische Institut, Berlin. Nr. 400—401, 744, 827. Die Physikalische Gesellschaft zu Berlin. Nr. 211, 508. Das konigl. Christianeum, Altona. Nr. — Der Verein fur Naturwissenschaft zu Braunschweig. Nr. — Der Naturwissenschaftliche Verein zu Bremen. Nr. 509. Die Historische Gesellschaft des Kunstlervereins, Bremen. Nr. — Die Schlesische Gesellschaft fir vaterlåndische Cultur, Breslau. Nr. 644. Die Naturforschende Gesellschaft in Danzig. Nr. 868. Die Provinzial-Kommission der Westpreuss. Museen, Danzig. Nr. 402. Der naturwissenschaftliche Verein in Elberfeld. Nr. — Die Physikalisch-Medicinische Societåt zu Erlangen. Nr. 510. Der naturwissenschaftliche Verein des Regierungsbezirks Frankfurt a.0. Nr. — Die Oberhessische Gesellschaft får Natur- und Heilkunde, Giessen. Nr. 403. Die Konigliche Gesellschaft der Wissenschaften zu Gottingen. Nr. 511—512. Der Naturwissenschaftliche Verein von Neu-Vorpommern und Rugen, Greifs- wald. Nr. 404. Die kaiserlich Leopoldinisch-Carolinische Deutsche Akademie der Natur- forscher, Halle a/S. Nr. 291—295, 405. Die Naturforschende Gesellschaft zu Halle a/S. Nr. — Der Naturwissenschaftliche Verein fur Sachsen und Thuringen in Halle a/S. Nz::212,645: Naturhistorisches Museum zu Hamburg. Nr. 249, 745. Der Verein fur Naturwissenschaftliche Unterhaltung zu Hamburg. Nr. — Die Mathematische Gesellschaft in Hamburg. Nr. — Die kon. offentl. Bibliothek zu Hannover. Nr. — Die Medizinisch-Naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. Nr. 23, 513, 828. Tillæg H. Register til Bogliste 1892, Gt -l] Der Verein fir Naturkunde, Kassel. Nr. — Die Universitåt zu Kiel. Nr. 746—749. Die kånigl. Sternwarte bei Kiel. Nr. 406. Der Naturwissenschaftliche Verein fir Schleswig-Holstein, Kiel. Nr. 407. Die Gesellschaft fur Schleswig - Holstein - Lauenburgische Geschichte, Kiel. Nr. 331—332. Schleswig-Holsteinisches Museum fir vaterlåndischer Alterthimer, Kiel. Nr.— Die Kommission zur wissenschaftlichen Untersuchung der deutschen Meere in Kiel. Nr. 296—297, 750. Die Physikalisch-oekonomische Gesellschaft zu Konigsberg. Nr. 898. Die kon. Såchsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. Nr. 24, 143—144, 250, 298, 365, 408, 514—515, 751—752, 899—900, 921. Die Astronomische Gesellschaft, Leipzig. Nr. 25, 76, 366, 646, 753. Die Furstlich Jablonowski'sche Gesellschaft, Leipzig. Nr. 26, 367. Der Verein fir Geschichte des Bodensee's und seine Umgeb., Lindau. Nr.77. Die Geographische Gesellschaft und das Naturhistorische Museum in Lubeck. Nr. — Die kønigl. Bayerische Akademie der Wissenschaften zu Minchen. Nr 180, 213—214, 299, 409, 516, 647—648, 869. Die kånigl. Sternwarte bei Munchen. Nr. — Die Gesellschaft fur Morphologie und Physiologie, Munchen. Nr. 754. Germanisches National-Museum in Nurnberg. Nr. 251—253. Der Offenbacher Verein fir Naturkunde, Offenbach. Nr. — Der Naturwissenschaftliche Verein zu Øsnabruck. Nr. — Towarzystwo przyjaciol nauk w Poznaniu. Nr. 215. Das kon. Statistische Landesamt, Stuttgart. Nr. — Der Nassauische Verein fir Naturkunde, Wiesbaden. Nr. 922. Die Physikalisch - Medicinische Gesellschaft in Wurzburg. Nr. 145—146, 368—369, 517—518, 829—830. Østerrig og Ungarn. Die kaiserliche Akademie der Wissenschaften in Wien. Nr. 519—524. Die Anthropologische Gesellschaft in Wien. Nr. 216, 525, 831. Die"kais.-kon. Geographische Gesellschaft in Wien. Nr. 217. Die kais.-kånigl. Geologische Reichsanstalt in Wien. Nr. 218, 370, 526, 649—650, 832. Das kais.-kon. Gradmessungs-Bureau, Wien. Nr. 254. Die k. k. åst. Gradmessungs-Commission, Wien. Nr. 147. Die kais.-kon. Central-Anstalt fur Meteorologie und Erdmagnetismus in Wign:—"Nz 755. 58 Tillæg IL. Register til Bogliste 1892. Das kais.-kén. Naturhistorische Hofmuseum in Wien. Nr. 78, 527, 756. Die kais.-kon. Zoologisch-Botanische Gesellschaft in Wien. Nr. 79, 757. Die kån. Båhmische Gesellschaft der Wissenschaften in Prag. Nr. 255—257. Jubilejni fond. Nr. 258. Die kais.-kon. Sternwarte zu Prag. Nr. 651. Spolek Chemiku Geskych, Prag" Nr. 259. L'Académie des Sciences de Gracovie. Nr. 27, 80, 181, 333, 410—430,. 528, 652.901. Der Naturwissenschaftliche Verein fur Steiermark, Graz. Nr. : Cr wW co La Societå Adriatica di Scienze Naturali in Trieste. Nr. 530. II Museo civico di Storia naturale, Trieste. Nr. — Magyar Tudomånyos Akadémia, Budapest. Nr. 81—101, 219, 653—669. Hrvatsko Arkeologicko Druztvo, Zagreb (Agram). Nr. 148, 371, 670. La Société d'Histoire naturelle Croate (Hrvatsko Naravoslovno Druztvo) å Zagreb (Agram). Nr. — Der Verein fur Natur- und Heilkunde zu Pressburg. Nr. — Italien. I Ministero della istruzione pubblica, Roma. Nr. — . Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma. Nr. 28, 220, 300, AS, ON La Reale Accademia dei Lincei, Roma. Nr. 29—30, 102, 182—183, 221, 301—302, 372, 432, 531—533, 672—674, 758—759, 833—835, 902—903, 923—925. La Societå Italiana delle Scienze (detta dei XL), Roma. Nr. — La Societå Geografica Italiana, Roma. Nr. 31, 149, 184, 303, 373, 534, 760, 926. ll Real Comitato Geologico d'Italia, Roma. Nr. 304, 535. La Direzione d'Ateneo, Roma. Nr. 348. La Rassegna delle Scienze geologiche, Roma. Nr. 536, 761. L'Accademia delle Scienze dellIstituto di Bologna. Nr. 675. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. Nr. 32—33, 103, 150, 222, 305, 3341374 5433587, 676, 162; 836; 870; 904, 927. La Reale Accademia della Crusca, Firenze. Nr. 185, 335. II R. Istituto di Studi superiori pratici, Firenze. Nr. — La Societå Entomologica Italiana, Firenze. Nr. 260, 538, 677, 763. La Societå Italiana di Antropologia, Etnologia e Psicologia comparata, Firenze. Nr::375; 539928: ll Museo Civico di Storia naturale, Genova. Nr. — Il Reale Istituto Lombardo di Scienze e Lettere, Milano. Nr. 871—872. A Tillæg HL. Register til Bogliste 1892, 59 La Associazione Medica Lombarda, Milano. Nr. 34, 261, 434, 540, 764. La Regia Accademia di Scienze, Lettere ed Arti, in Modena. Nr. — La Societå Reale di Napoli. Nr. 35, 152, 541, 678. L'Accademia Pontaniana, Napoli. Nr. 36—37. Il Reale Istituto Orientale, Napoli. Nr. 905. Die Zoologische Station, Director Prof. Å. Dohrn, zu Neapel. Nr, 223, 679. La Societå Toscana di Scienze Naturali, Pisa. Nr. 38, 306—307, 336, 542, 906. La Reale Accademia dei Fisiocritici di Siena. Nr. 104, 186, 435, 543, 680, 837. L'Osservatorio delle R. Universitå di Torino. Nr. — La Reale Accademia delle Scienze di Torino. Nr. '262;:337;'436, 544. 681—682, 765. Il Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti, Venezia. Nr. 545—546, 683. La Sociéta Italiana dei Microscopisti, Acireale. Nr. — La Sovrintendenza agli Archivi Siciliani, Palermo. Nr. — Spanien. La Real Academia de Ciencias Exactas &c. de Madrid. Nr. 39. La Real Academia de Ciencias nat. y Årtes de Barcelona. Nr. 547, 766. El Instituto v Observatorio de Marina de San Fernando. Nr. 224, 684, 929. v Portugal. Academia Real das Sciencias, Lisboa. Nr. — La Commission des travaux géologiques du Portugal, Lisbonne. Nr. — Rumænien. Academia Romåna, Bucuresci. Nr. 40, 187, 548—550. Grækenland. H”Edvzg BeiBhrodnzn tis 'E2Xados, év "Adyvac. Nr. 153—154. Serbien. L'Académie Royale de Serbie, Belgrade. Nr. 263—264, 308, 767—768. Amerika. The Commissioners of the New York State Survey, Albany, New York. Nr. — - 60 Tillæg I.- Register til Bogliste 1892. The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. Nr. 41, 105—109, 225 376, 437—-440, 551, 930. The Peabody Institute of the City of Baltimore. Nr. 685. , The American Academy of Arts and Sciences, Boston. Nr. 769. The Boston Society of Natural History, Boston. Nr. 110. The Harvard Medical School Ass., Boston. Nr. 42. The Buffalo Society of Natural Sciences, Buffalo. Nr. 111. The Astron. Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass. Nr. 112, 226—227: The Museum of Comparative Zodlogy, at Harvard College, Gambridge, Mass. Nr. 43—44, 113, 188, 338, 441, 552—553, 686. The Newberry Library, Chicago. Nr. 554. The World's Congress Auxiliary, Chicago. Nr. 907. The Davenport Academy of Natural Sciences, Davenport, Iowa. Nr. — The Scientific Laboratories of Denison University, Granville, Ohio. Nr. 442. Iowa Weather Service, Iowa City, Iowa. Nr. — The Washburn Observatory of the Univ. of Wisconsin, Madison. Nr. The Wisconsin Academy of Science, Arts and Letters, Madison. Nr. 771. The Meriden scientific Association, Meriden. Nr. — The Geological and Natural history Survey of Minn., Minneapolis. Nr. — The Connecticut Academy of Arts and Sciences, New Haven. Nr. — The Observatory of Yale University, New Haven. Nr. 555. Prof. James D. and E.S. Dana, New Haven, Conn. Nr. 114, 265, 443, 556, 772. The New Orleans Academy of Sciences, New Orleans. Nr. — The New York Academy of Sciences, New York. Nr. 115—116. The American Geographical Society, New York. Nr. 155, 444, 687, 873. The American Museum of Nat. History, Central Park, New York. Nr. 445, 773: The Astor Library, New York. Nr. — The New York Microscopical Society, New York. Nr. 189, 446, 688, 874. The Ohio State Board of Agriculture, Ohio. Nr. — The American Philosophical Society, Philadelphia. Nr. 447—448, 557, 774—7735. The Historical Society of Penn., Philadelphia. Nr. — ; The Second Geological Survey of Penn., Philadelphia. Nr. 117—118, 776. The Academy of Natural Sciences of Philadelphia. Nr. 119, 449, 558. The Wagner Free Institute of Science of Philadelphia. Nr. — The Woman's Medical College, Philadelphia. Nr. 777. The Portland Society of Natural history, Portland. Nr. 778. The Coll: Ass. of the Middle States &c., Princeton. Nr. 450. Tillæg H., Register til Bogliste 1892, 61 The Rochester Academy of Science, Rochester, N, Y, Nr. 451. The Geol. Society of America, Rochester. Nr. 339. The Academy of Science of St. Louis. Nr. 779, The Missouri Botanical Garden, St. Louis. Nr, 780. The Minnesota Historical Society, St. Paul. Nr. — The American Association for the Advancement of Science, Salem. Nr. 120. The Essex Institute, Salem. Nr. 121. The Peabody Academy of Sciences, Salem. Nr. — The California Academy of Sciences, San Francisco. Nr. 340. The Geographical Society of California, San Francisco. Nr. 838. The Geographical Society of the Pacific, San Francisco. Nr. — The Lick Observatory, Mt. Hamilton near San José, Cal. Nr. 122. The Comptroller of the Currency, Washington. Nr. — The U.S. Departm. of Agriculture, Washington. Nr. 123. The U. S. Weather Bureau, Dep. of Agriculture, Washington. Nr. 45, 124, 156, 266, 309, 559—561, 689—690, 781—782, 839, 908. The U. S. Coast and Geodetic Survey, Washington. Nr. 562. The U. S. Geogr. Surveys W. of the 100. Merid., Washington. Nr. — The US The U. S. Geological Survey, Dep. of the Int., Washington. Nr. 341—342. The United States Naval Observatory, Washington. Nr. 125, 453. The Bureau of Education (Dep. of the Int.), Washington. Nr:-267,:691:; . Geogr. and Geological Survey, Washington. Nr. 452. The National Academy of Sciences, Washington. Nr. — The Philosophical Society of Washington. Nr. 783. The Smithsonian Institution, Washington. Nr.46,126—127, 157, 228, 268—269, 377, 454—457, 563—565, 692—694, 784, 840, 875, 909. The Surgeon General's Office, U. S. Army, Washington. Nr. 128. The Geol. and Natural history Survey of Canada, Ottawa. Nr. 47, 695, 876. The University of Toronto. Nr. 785. The Canadian Institute, Toronto. Nr. 48, 566—568. The Nova Scotia Inst. of Natural Science, Halifax. Nr. 786. Observatorio Meteorolågico-Magnético Central de México. Nr. 49, 378, 910. La Socjedad Mexicana de Historia natural, México. Nr. 129, 787. La Sociedad de Geografia y Estadistica de la Republica Mexicana, México. Nr. — La Sociedad cientifica «Antonio Alzate», México. Nr. 158, 310, 569, 696, 788, 877. Real Colegio de Belen, Habana. Nr. 190. La Direccion general de Estadistica, Guatemala. Nr. 697. El Observatorio nacional de Santiago, Chile. Nr. — 62 Tillæg I. Register til Bogliste 1892. Deutscher wissenschaftlicher Verein zu Santiago, Chile. Nr. 878. La Société scientifique de Chili, Santiago. Nr. 931. La Sociedad Geografica de Lima. Nr. 570, 698. Observatorio do Rio de Janeiro. Nr. 50, 130, 270, 571. Museu nacional do Rio de Janeiro. Nr. — Commissåo Geogr. e Geol. de Såo Paulo. Nr. 131. El Museo Nacional de Buenos Aires. Nr. 458. La Academia Nacional de Ciencias de la Republica Argentina, Cordoba. Nr. — Asien. De Kon. Natuurkundige Vereeniging in Nederlandsch-Indié, Batavia. Nr. 699. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. Nr. 51—54, 572—575, 841—842. É Het Magnetisch en Meteorologisch Observatorium te Batavia. Nr. 379—380. Den botaniske Have i Buitenzorg, Java. Nr. — The Government of Bengal, Calcutta. Nr. — The R. Botanic Garden, Shibpore, Calcutta. Nr. 271. The Geological Survey of India, Calcutta. Nr. 159—160, 229—230, 381, 700, 789. The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. Nr. 343—344, 459—460, 576—577, 701—703, 790—792, 843—845. The Government Observatory, Madras. Nr. 272, 461, 793. The Imperial University of Tokyo, Japan. Nr 55, 578, 794—795, 879. The Seismological Society of Japan (Imp. Univ.), Tokyo. Nr. 579. Afrika. La Société Khédiviale de Géographie, au Caire. Nr. — Australien. The Post Office and Telegraph Dep. Adelaide. Nr. 311. The Royal Society of Victoria, Melbourne. Nr. 273, 345—346, 580, 880. The Australian Museum, Sydney. Nr. 161—162, 796—799, 846, 932—933. The Linnean Society of New South Wales, Sydney. Nr. 274, 800, 847. The New Zealand Institute, Wellington. Nr. 801. Personer. Albert, Prins af Monaco, Sekretariat i Paris. Nr. 312, 911. Ameghino, Fl., Professor, Buenos Aires. Nr. 132, Ansault, Abbe, Paris. . Nr: 231. Tillæg H. Register til Bogliste 1899, 63 Anspach, £L., Prof., Bryssel, "Nr. 275,:581. Backlund, O., St. Petersborg. Nr. 277. Baculo, B., Dr., Neapel. Nr. 276. Barrows, J. H., Dr., Præst, Chicago. Nr. 912. Bashforth, F,, Cambridge. Nr. 582. Bauer, G., Professor, Agram. Nr. 802. Bergbohm, Dr. Wiens NC 881; Boucard, A., Naturhistoriker, London. Nr. 1683. Båcheler, Fr., Prof., Bonn, Selsk. udenl. Medl. Nr. 232, Chapleau, J. A., Sekretær, Ottawa. Nr. 583. Ghiarugi, G:, Prof., Dr.,:Florens?. Nr. 151. Cornely, A., Rektor, Ludwigshafen. Nr. 704. Danielssen, D. C., Overlæge, Bergen, Selsk. udenl. Medl. Nr. 462. Darget, L., Pauilhac. Nr. 382. Delisle, L., Bibliothekar, Paris. Nr. 705. Må Delisle. Nr. 706. Drechsel, C. F., Kapt. i. Flaaden, København. Nr. 233. Dollfus, Adr., Direktør. Nr. 20—21, 140, 245—246, 330, 398, 503—504, 625—626, 867, 740. Eberstein, L. F. Friherre, Berlin. Nr. 164, 191—193. Foote, A. E., Prof. Philadelphia. Nr. 234, 347. Gauthier-Villars, Bogforlægger, Paris. Nr. 313, 707. Gegenbaur, C., Prof., Heidelberg, Selsk. udenl. Medl. Nr. 584. Gertz, M. C1., Prof, Selsk. Medl., København. Nr. 803. Ginn & Co., Publishers, Boston. Nr. 770. Haan, Bierens de, Prof., Leiden, Selsk. udenl. Medl. Nr. 278. Heiberg, J. L., Prof., Selsk. Medl., København. Nr. 235. Herrick, C.L Prof, Chicago: WNr:;236/438371585,1882! Hinrredbs”G. Prof ”Sk Louis» ”Nz. 7883: Homans"uJ5Dr:-Boston: NE -5 6: H6lzel, Boghdl., Wien. Nr. 60. Jørgensen, S. M., Prof., Selsk. Medl., København. Nr. 913. Karsten, G., Prof., Kiel. Nr. 804. Kolliker, kr Prof., Dr., Wurzburg, Selsk. udenl. Medl. Nr. 463, 805. Lager, Saint, Dr., Lyon. Nr. 711. Leffler, G. Mittag-, Prof., Dr., Stockholm, Selsk. udenl. Medl. Nr. 57, 708 Legrelle, A., Gent. Nr. 586. Leydig, Fr. v., Gehraad., Prof. Dr. med., Rothenburg, Selsk. udenl. Medl. Nr. 709. Loewenberg, Dr., Paris. Nr. 588. Lopez, C. de, Dr., Rio de Janeiro. Nr. 464. 64 Tillæg Il. Register til Bogliste 1892. Lupulescu, J., Bukarest. Nr. 587. Malone, E., Miss, Dublin. Nr. 914. Marsden Manson, C. E., San Francisco. Nr: 58. Mathiesen, H., General, Roskilde. Nr. 806. Mehren, A. M. F. v., Prof., Selsk. Medl., København. Nr. 59. Mueller, F. v., Baron, Melbourne, Selsk. uden]. Medl. Nr. 194, 589. Naue, J., Dr., Munchen. Nr. 195, 349, 590, 807, 934. Nicholson, H. H., Direktor, Lincoln. Nr. 350. Payne, Wm., Direktør, Northfield. Nr. 165. Petersen, C. G. Joh., Dr., København. Nr. 196—197, 384. Preudhomme de Borre, Å., Conservator, Bryssel. Nr. 314. Prym; FrP AWarburg: N2. 710: Quaritch, B., Bookseller, London. Nr. 237, 351, 385, 591. Schram, R., Dr., Direktør, Wien. Nr. 279. Schwarz, H. A., Prof., Berlin, Selsk. udenl. Medl. Nr. 592. Steenstrup, Joh., Prof. Dr. jur., Selsk. Medl., København. Nr. 808. Stossich, M., Prof., Triest. Nr. 238, 593. Stourdza, G;, Prins,. Paris: Nr. 198. de re tr ae POE "Porto NI. 594 Thomsen, Vilh., Prof., Selsk. Medl., København. Nr. 848. Thorkelsson, Jon, Dr., Rektor ved Reykjaviks lærde Skole, Selsk. Medl. Nr. 315, 809—810. Tommasi, B., Dr., Resina. Nr. 595. T0o01-7/-BS de Dr: Padua: 4Nr:.346;2,712: Ufrichs, C. A., Aquila. Nr. 849. Vanleem, H., Bataillonschef, Paris. Nr. 596. Weber, Albr., Prof. Dr., Berlin, Selsk. udenl. Medl. Nr. 713. Whitney, W. D., Prof., New Haven, Selsk. udenl. Medl. Nr. 199. Tillæg III. Sag- og Navnefortegnelse. 65 HET. Sag- og Navnefortegnelse. Airy, Sir George, kgl. Astronom ved Observ. i Greenwich, Selsk. udenl. Medl., død, S. (15),- (89). Akademiet f. de skønne Kunster faar Tilsagn om passende Særtryk af Selsk. Skr., S.: (60). Andersen, Dines, Dr. phil., udarbejder Fortegn. over Selsk. Arb. 1742—-71891 under Udvalgets Tilsyn, S. (61), (91). Andreas Sunesen, Hexagmeron, Bemærkn. herom af Prof. Gertz, S. (49). Baruél, E., Cand. mag., paåatager sig Selsk. franske Oversætt., S. (49). Bibliotheca Danica, 8. Hæfte, indsendes af Bibliothekar Chr. Bruun, S. (57). Boas, J. E. V., Lektor, Dr. phil., Medd. om Parringsorganet m. m. hos Oldenborren, S. (39), opt. i Overs. p. fransk, S. 239—261. Bohr, Chr., Professor, Dr., Medd. om det respiratoriske Stofskifte i Foren. med Dr. med. V. Henriques, og Fremlægg. af en af Dr. med. Schierbeck udf. Unders. om Ventriklens Kulsyreudskilning, samt bliver Medl. af Udv. ang. sidstnævnte, S. (51), Medl. af Udv. ang. 4. Marschals Afhdi. Kymosinets Forhold ved Filtrering osv., S. (88). Bruun, Chr., Bibliothekar, indsender 8. Hæfte af Bibliotheca Danica, S. (57). Bryozoer, i vor Kridtformation, palæont. Prisopg. S. (19)—(20). Brøgger, V. C., Professor, Dr., Kristiania, opt. til udenl. Medl., S. (47), (89), takker f. Opt., S. (52). Budget for 1393 fremlægges, S. (82), trykt, S. (83)—(86). Carlsbergfondet, dets Direktion fremlægger Aarsberetning, S.(24)—(38). Gen- valg af Bestyrelsesmedlem, og af Tilforordnet ved Laboratoriet, S. (49), sender Selsk. Expl. af «Kbhyns. Univ. Matr.» Bd. Il, 3. Hæfte, S. (48), sammes 4—5 Hæfte, S. (57), (91). Carlsberg-Laboratoriet sender «Meddelelser» Bd. III, Zdet Hæfte, S. (82). Christensen, O. T., Dr. phil., Lærer ved Landbohøjskolen, Medl. af Udv. ang. Dr. E. Petersens Afhdl. om Dissociationsvarme af nogle svage Syrer, S. (54): Classenske Legat, Prisopgave om nordeuropæiske Havfiskes Livsforhold ud- sættes, S. (22), Bedømmelse af en Besvarelse, S. (44)—(46), Prisen tildeles, S. (46). Cyamiderne, Hvallusene, Tillæg til tidl. Afhdl. af Prof. C. F. Liitken, S. (39). 5 66 Tillæg HL. Sag- og Navnefortegnelse. Dantielssen, D.C., Dr. med., Overlæge, Bergen, opt. til udenl. Medl. S. (47), (89), takker f. Opt., S. (49). Darboux, G., Prof., Selsk. udenl. Medl., overbringer Selskabets Lykønsk- ning til Prof. Ch. Hermite til hans 70 Aars Fødselsdag, S. (88). Dissociationsvarme, elektrolytisk, af nogle svage Syrer, Afhdl. af Dr. E. Petersen, indsendes S. (54), Betænkn. S. (54)—(56). Erslev, Kr., Professor, Dr. giver en Medd. om Natten til den 1. April 1340 i Randers, S. (15). Fausbøll, V., Professor, Dr., Medl. af Udv. ang. E. Hewman, Gramm. studie ofver Santalspråket, S. (47). Festmøde i Anledn. af 150 Aarsdagen f. Selsk. Stiftelse, S. (60)—(80), (89). Finsen, V., Dr. jur., fh. Højesteretsassessor, Selsk. Medl., død, S. (53), (89). Forssell, H. L., Dr. phil., Præsident i Kammerkoll., Stockholm, opt. til udenl. Medl., S. (47), (89), takker f. Opt., S. (52). Freeman, Edw., Professor, Oxford, Selsk. udenl. Medl., død, S. (43), (89). Fremlagte Skrifter, S. (15), (16), (23), (39), (43), (46), (48), (49), (51), (52), (57)—(58), (61), (80), (82), (88). Fridericia, J. Å., Underbibliothekar, Dr., Medd. om Enkedronn. Sofie's Stridigheder under Kristian IV's Mindreaarighed, S. (453), Medl. af Udv. ang. Fortegn. over Selsk. Arb. 1742—1891, (1892, S. (68)), S31(639" Frisch, Th., Assistent i Udenrigsmin., Selsk. franske Overssætter, død, S. (43). Gertz, M. Cl., Professor, Dr., Bemærkn. ang. Andr. Sunesens Hexaémeron S. (49). Gottsche, C. M., Dr. med. & phil., Altona, Selsk. udenl. Medl., død, S. (53), (89). Gram, Hans, Prof., Historiker, Medstifter af Selsk., S. (65)—(80). Græsgange, varige, Prisopg. f. Thottske Legat, S. (21)—(22). Hammarsten, Olof, Professor, Dr., Upsala, opt. til udenl. Medl., S. (48), (89), takker f. Opt., S. (49). Hans af Glicksborg, Hs. Højhed, Prins, overværer m. Hs. Maj. Kongen Selsk. Stiftelsesfest, S. (62). Hawfiskes Livsforhold , nordeuropæiske, Prisopg. f. Classens Legat, S. (22). Heiberg, J. L., Professor, Dr., Skolebestyrer, Medd. om et genfundet Skrift af Ptolemæus, S. (53). Henriques, V., Dr. med., Forsøg i Foren. m. Prof. Bohr om det respirato- riske Stofskifte, S. (51). : Hermite, Ch., Prof., Selsk. udenl. Medl., Selsk. Lykønskning til hans 70 Aars Fødselsdag overbringes af Darbouæ, S. (88). Heuman, E., Gramm. studie åfver Santalspråket, fremlægges af Prof. Vilh. Thomsen, S. (47), Betænkn. S. (49)—(50), opt. i Overs. p. svensk, S. 148—230. Historisk-filosofisk Klasse, Prisopgaver udsættes, S. (17)—(19), nye Medl., S. (47), Formand genvælges, S. (48). Tillæg HE. &Sag- og Navnefortegnelse. 67 Holm, E., Prof., Dr., genvælges til Medl. af Kassekomm., $. (48), (90), holder Festtale om Selsk. Stiftelse og dets Stiftere ved Stiftelsesfesten, S. (65)—(80), (90). Holstein, Joh. Ludv., Greve, Medstifter af Selsk., S. (61), (65)—(80). Humes Filosofi og dens Betydn., filos. Prisopg., S. (18). Hvallusene (Cyamiderne), Tillæg til tidl. Afhdl. af Prof. C. F. Liitken, 9,139): Høffding, H., Prof., Dr., forelægger et Arb. om Kontinuiteten i Kants filosofiske Udviklingsgang, Uddrag heraf, S. (81). Jhering, Rud. v., Professor, Dr. juris, Gåttingen, Selsk. udenl. Medl., død, S. (53), (89). Johnstrup, Fr., Professor, genvælges til Formand for Kassekommissionen, S, (50), (90), fremlægger Etatsr. Jap. Steenstrups Afhdl. om Istidens Gang i Norden, S. (60). Kants filos. Udviklingsgang, Kontinuiteten heri, Arb. forelagt af Professor H. Høffding, Uddrag heraf, S. (81). Kassekommissionen fremlægger Regnskabsoversigt f. 1891, S. (39, trykt, S. (40)—(42), fratrædende Medlem genvælges, S. (48), (90), dens Formand genvælges, S. (50), (90), fremlægger Budget for 1893, trykt, S. (83)—(86). Khervariske Sprogs Stilling, Bemærkn. herom af Prof. Vilh. Thomsen, SØ (47), opt. i Overs., S: 231 — 238. Kijev, la Société des Naturalistes, træder i Bytteforb. med. Selsk., S. (52). Kjeldahl, Joh., Professor, Medl. af Udv. ang. Marschals Afhdl. Kymosinets Forhold ved Filtrering osv., S. (88). Klein, Felix, Professor, Dr., Gottingen, opt. til udenl. Medl., S. (48), (89), takker for Opt., S. (57). Kongen, Hs. Maj., Selsk. Protektor, overværer Selsk. Stiftelsesfest, S. (62), (80), (90). Kopp, H. F. M.,… Gehejmeraad, Professor, Dr., i Heidelberg, Selsk. udenl. Medl., død, S. (23), (89). Kristian VI, Kong, under hvem Selsk. stiftes, S. (65)—!80). Kronecker, Leop., Professor, Dr., Berlin, Selsk. udenl. Medl., død, S. (15). Kiihle, v. d. Aa, Direktør, genvalgt til Tilforordnet ved Carlsberg-Labora- toriet, S. (49), (91). Kymosinets Forhold ved Filtrering osv., Unders. af Cand. pharm. Å. Mar- schal, indsendes, S. (88). Lagoa Santa, et Bidrag til den biolog. Plantegeografi, omtales af Forf., Prof. Warming, S. (53), opt. i Skrifterne, S. (54), (90). Lange, Jul., Professor, Dr., Billedkunstens Fremst. af Menneskeskikk. i den ældste Periode, opt. i Skr., S. (54), (90). Laxesildene, (Scopelini) Bidrag til Kundsk. herom, medd. af Prof. C. F. Liitken, S3(23) Liitken, C. F.., Prof. Dr., meddeler Bidrag til Kundskab om Laxesildene, (Scopelini) S. (23), opt. i Skr., S. (54), (90)—(91), Tillæg til tidl. Afhdl. om Hvallusene (Cyamiderne), S. (39), genvalgt til Formand f. d. naturv.- math. Klasse, S. (48). 68 Tillæg IEL Sag- og Navnefortegnelse. Lykønskninger i Anl. af Selsk. 150 Aars Jubilæum, fra Institutioner og Medlemmer S. (62), til Pasteur og Hermite, S. (88). Magnetisk Observatorium i København, Medd. derfra af Bestyrer A. Paulsen, S. (16), opt. i Overs. p. fransk, S. 1—68. Magnetisk Perturbation, 13—14. Febr , Medd. herom af Bestyrer ÅA. Paulsen, S. (23)—(24), opt. i Overs. p. fransk, S. 69—71. Marschal, A., Cand pharm., indsender Afhd!., Unders. om Kymosinets For- hold ved Filtrering gennem Chamberlands Filter, S. (88). Marseille, la Faculté des Sciences, træder i Bytteforb. m. Selsk., S. (57). Menneskeskikkelsen i Billedkunstens Fremstilling, Afhdl. af Prof. Jul. Lange, opt. i Skr., S. (54), (90). Mycorhiza (Svamprødder) hos Bøgen, Prisopg. for Classenske Legat, vindes af Forstkand. G. F. L. Sarauw, S. (46), (91). Møller, Hermann, Professor, Dr., opt. til Selsk. Medl., S. (47), (89). Naturvidenskabelig-mathematisk Klasse, Prisopgaver ideer E . (19)—(24), fremlægger Bedømmelse af en Besvarelse af en Opg. f. det Classenske Legat, S. (44)—(46), nye Medl., S (47), Formand genvælges, zS. (48). Neapel, Real Istituto orientale, træder i Bytteforb. m. Selsk. S., (57). Neurology, Journal of comparåtive, Chicago, træder i Bytteforb. m. Selsk. S. (16). Nitroforbindelser, explosive, Bestemm. af Kvælstof heri, Medd. af Dr. H. Topsøe, S. (51). Norges statsretslige Stilling 1536—1660, hist. Prisopg., S. (17). Oldenborrens Parringsorgan og Parring træn af! Lektor "JM HEV B0as; S. (39), opt. i Overs. p. fransk, 239—261. Owen, BD] Seeger Selsk. vo: Medl., død, S. (89). Pasteur, Lowis, Professor, Selsk. udenl. Medl., Adresse fra Selsk. til hans 70 Aars Fødselsdag, S. (82). Paulsen, A., Bestyrer af meteor. Inst., Medd. -fra det magnet. Observ., S. (16), opt. i Overs. p. fransk, S. 1—68, om den magnetiske Perturbation 13—14 Febr., S. (23)—(24), opt. i Overs. p. fransk, S369—30: Petersborg, St., Botanisk Have og Institut for experimental Medicin, træde i Bytteforb. m. Selsk., S. (57). Petersen, Emil, Dr., indsender Afhdl. om den elektrolytiske Dissocia- tionsvarme af nogle svage Syrer, S. (54), Betænkn., S. (54)—(56). Petersen, O. G., Dr., Docent, Bidrag til Scitamineernes Anatomi, S. (16). Plangeometriske Sætninger, Anskueliggørelse ved rumlige Betragtn., Medd. af Dr. H. Valentiner, S. (88). Prisopgaver, udsættes, S. (16)— ig 3), fransk Résumé heraf, p. III—1X, Be- svarelse bedømmes, (44)—(46), Besvarelse indkommer ikke, S. (61), for sent indk. RE S. (81), Prytz, K., Docent, Medd. om en Methode til Rummaaling af et Stof i forsk. Tilstande, samt en Regulator for Varmegraden, S. (47), sidstnævnte opt. i Overs., S. 142—147. Tillæg I. Sag- og Navnefortegnelse. 69 Præsidenten overbringer med en Deputation Selsk. Lykønskn. til Etatsr. Jap. Steenstrups 50 Aars Jubilæum som Medlem, S. (58)—(60, foreslog Udarb. af Fortegn. over Selsk. Arb. (1891, S. (68)), S. (61), giver ved Stiftelsesfesten et Tilbageblik paa Selsk. Virksomhed, S. (63)—(64), bringer Hs. Maj. Kongen Selsk. ØR S. (80), skænker Broncekandelabre til Selskabets Forsamlingssal, S. (80). Ptolemæus, et genfundet Skrift af denne, Medd. af mr J. TI. Heiberg, S. (53). Redaktøren fremlægger Skrifter, S. (53)-(54), fremlægger Overs., S. (43), (51), ved Sekr. S. (60), fungerer f. Sekr., S. (48), fremlægger Fort. over Selsk. Arb. 1742—1891, S. (53), Medl. af Udv. ang. samme (1892, SLEBNE SUE) Regestakommissionen fremlægger Regesta 2 R. II Bd. iste Hæfte, S. (39). Regnskabs Oversigt for 1891 fremlægges, S. (39), trykt, S. (40)—(42). Regulator for Varmegraden, Medd. af Docent K. Prytz, S. (47), opt. i Overs., S. 142—147. Respiratorisk Stofskifte, Forsøg herover af Prof. Bohr og Dr. Henriques, (51). Retskrivningens Historie fra Holbergs Tid, Prisopg. f. Schow's Legat, S. (18)—(19). Revisorer, S. (14), Dr. Topsøe genvælges, S. (48), (90). i Riemanmn'ske &-Funktion, Monografi herover, Besvarelse af math. Prisopz., p S. (81). Rummaaling af et Stof i forsk. Tilstande, Medd. af Docent KE Prytz Sr (47) , Rørdam, H., Dr., Sognepræst, giver en Medd. om Hertug Ulrik, Kristian IV's Søn, Uddrag heraf, S. (87) —(88). Salomonsen, C. J., Dr. med., Docent, Medl. af Udv. ang. Dr. med. Schier- becks Afhdl. om Ventriklens Kulsyreudskilning, S. (52), overbrin- ger paa Selsk. Vegne en Adresse til dets udenl. Medl. L. Pasteur, S. (82). Sanskrits Stilling i den alm. Sprogudvikl. i Indien, Afhdl. af Dr. S. Søren- sen, maa opt. i Skrifterne, S. (44) Santalsproget, (khervariske Sprog), Binzrkn herom af Prof. Vilh. Thomsen, S. (47), opt. i Overs., S. 231—238, Gramm. Studie derover af EF. Heuman, forelagt af ovennævnte, S. (47), Betænkn., S. (49)—(50), opt. i Overs. p. svensk, S. 148—230. Sarauw, G. F. L., Forstkand., faar den Classenske Pris for Besvar. af en Opg., S. (46), (91). Schierbeck, N. P., Dr. med., hr RE rer om Ventriklens Kulsyreudskilning, fremlagt af Prof. Bohr, S. (51), Betænkn., S. SAG opt. i Overs. paa fransk, S. 262—275. Schouske Legat, Prisopg. om dansk Retskrivning udsættes, S. (18)—(19). Schiibeler, F. C., Professor, Dr., Kristiania, Selsk. udenl., Medl., død, S. (53), (89). Schwarz, H. A., Professor, Dr., Berlin, opt. til udenl. Medl., S. (48), (89), takker f. Opt., S. (49). 70 Tillæg III. Sag- og Navnefortegnelse. Scitamimeernes Anatomi, Bidrag medd. af Doc. O. G. Petersen, S. (16). Sekretæren henleder Opmærks. paa fremlagte Skrifter, S. (15); (39), (43), (48), (52), (57)—(58), (61), (82), fremlægger p. Redakt. Vegne Overs., S. (60), Medl. af Udv. ang. Fortegn. 0. Selsk. Arb. 1742—1891 (1892. S. (68)),.S. (61). Selskabets Stiftere, Festtale af Prof. E. Holm, ved Stiftelsesfesten, S. (65)—(80). Sofie, Enkedronn., Stridigh. med det danske Rigsraaad osv., Medd. af Un- derbibliothekar J. A. Fridericia, S. (43). Spolia Atlantica, Scopelini Musei Haun. (Laxesildene), Afhdl. af Prof. Liitken, opt. i Skr., S… (54). Sproglyd, Medd. om Forsøg over deres Svingningskurver af Professor K. Verner, S. (48). Steenstrup, Jap., Prof. em., Dr. med. & phil., holder 50 Aars Jubilæum som Medlem, S. (58)—(60), Afhdl. om Istidens Gang i Norden, frem- lægges af Prof. Johnstrup, S. (60). : Steenstrup, Joh. C. H. R., Professor, Dr. juris, omtaler et af ham frem- et sku SB 68) Stiftelsesfest, Selskabets, S. (53), fejres, S. (61)—(80). Sydney, The Australian Museum, træder i Bytteforb. m. Selsk., S. (16). Sørensen, S., Dr. phil., Afhdl. om Sanskrits Stilling, maa optages i Skrifterne, S. (44). : Tegnér, Esaias H. V., Prufessor, Dr. Lund, opt. til udenl. Medl; S. (47), (89), takker f. Opt., S. (51). Thomsen, Jul., Prof. Dr. med. & phil., Medl. af Udv. ang. Dr. E. Petersens Afhdl. om Dissociationsvarme af nogle svage Syrer, S. (54), hans Virksomhed som Præsident, se Præsident. Thomsen, Vilh., Professor, Dr., Bemærkn. til Santalsproget, S. (47), opt. i Overs., S. 231—238, fremlægger E. Hewman, Gramm. Studie over dette, samt Medl. af Udv. desang., S. (47). Thottske Legat, Prisopg. om varige Græsgange, S. (21)—(22). Tilbageblik paa Selsk. Virksomhed, Foredrag af Præsidenten, Prof. Jul. Thomsen, ved Stiftelsesfesten, S. (63)—(64). Topsøe, H., Fabriksinspektør, Dr., genvælges til Revisor, S. (48), (90), Medd. om Kvælstoftet i explosive Nitroforb., S. (51). Trelegemers-Problemet, astron. Prisopgave, 5. (20)—(21). Ulrik, Hertug, Kristian IV's Søn, Medd. af Sognepræst H. Rørdam, Uddrag heraf, S. (87)—(88). y Universitetet i København, dets Matrikels Il, 3. H. udg. af Carlsbergfondet, S. (48), sammes 4—5 Hæfte, S. (57), dets Rektor og dets Referendar overbringer Lykønskn. i Anl. af Selsk. 150 Aars Jubilæum, $. (62). Ussing, J. L., Prof., Dr., genvalgt til Formand f. d. hist.-fil. Klasse, S. (48). genvalgt til Medlem af Carlsbergfondets Direktion, S. (49), (91). Valentiner, H., Dr. phil., giver en Meddelelse om Anskueliggørelsen af nogle plangeometriske Sætninger ved rumlige Betragtninger, S. (88). Warming, E.… Prof. Dr., omtaler sit Arbejde, «Lagoa Santa»v,.S. (53), opt. i Skr., $. (54) Tillæg Ul. Sag- og Navnefortegnelse, 71 Vatikanets Bibliothek træder i Bytteforb. m. Selsk., S. (46). Ventriklens Kulsyreudskilning, Afhdl. af Dr. med. N. P, Schierbeck, S. (51)—(52), Betænkn., S. (56)—(57), opt. i Overs. p. fransk, S. 262—275. Verner, K., Professor, Dr., Medd. om Forsøg p. åt optegne Sproglyds Svingningskurver, S. (48). Vadenskabernes Selskab, dets Medl. i Beg. af 1892, S. (5)—(14), dets hist.- filos. Klasse, S. (5), (8), (48), dets naturv.-math. Klasse, S. (7), (10), (48), dets Ordbogskommission, S. (14), dets Regestakommission S., (14), (39), dets Embedsmænd i Beg. af 1892, S. (5), se Sekretær, Redaktør 0. fl., dets Kassekommission, S. (14), se Kassekommissi- onen, Genvalg af dens Medl., S. (48), af Formand, S. (50), dets Reviso- rer, S. (14), (48), dets Oversigt udk., S. (43), (51), (60), dets Skrifter udk., S. (53)—(54), det udsætter Prisopgaver, S. (16)— (23), Résumé p. II —IX, dets Bedømmelse af Prisopg., S. (44)—(46), dets Stif- telsesfest, S. (53), (61)—(80), det optager nye Medl., S. (47)—(48), (89), det mister Medl., S. (15), (23), (53), (89), det træder i nye Bytteforb., S. (16), (46), (52), (57), Udvalgsbetænkninger, S. (50), (54)—(56), (56)—(57), Tilbageblik påa dets Virksomhed, S. (89)—(91), Apercu de ses travaux, p. X—XIV. Oversigt over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger og dets Medlemmers Arbejder i Aaret 1893. Bulletin de 1'Académie Royale des Sciences et des Lettres de Danemark, Copenhague, pour I'année 1893. Med 3 Tavler og Tillæg samt Résumé en francais. København. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer). 1893—1894. Ved Henvisninger til den første Afdeling, i hvilken Sidetallene ere udmærkede ved et Blad-Ornament, bruges i Stedet for Ornamentet et Parenthestegn, saaledes at f. Ex. (3) betyder << 3 F. Aargangens enkelte Numere udkom: Nr. 1: den 24de Marts 1893. Nr. 2: den 25de August 1893. Nr. 3: den 2lde Februar 1894. 3 3% Indholdsfortegnelse til Aargangen 1893. Side RENE dsFortor nelse se Et SEE ES ES ele nm Te ve ETA (3)-(4). Fortegnelse over Selskabets Medlemmer, Embedsmænd og faste Kos SIOE ER 18 SE RY SUNS er SISSE SEE ra ae Kean Tr (5)-(14). FENade dende Januar" ver SIS REE an de ae te ve VENG (15)-(16). BR det Januar Overs ER STIME ST BE sn rn age (16). == le Febr OVS SNS ERE Søe em le lå ep (16)-(24). — — — Prison avers kor ISO SE (17)-(23). SE — 24de REDFUST-… OVE SITE SE RE TASTER (24)-(40). == — = Beretning for 1891—92 afgiven af Direktionen for Carlsbergfondet . (24)-(37). SEER 10007 Marts: "Oversigt 2 sr ra EEN ane RE te Eels 40). FRE — 2 åde. Marts." Oversigt" 5. S.ler oa SEN ONS VESTE alanå 41)-(44). — — — Regnskabsoversigt for 1892. ...... (42)-(44). FR de. April." Oversig pr 35 SELE SEE SR BST (45). 0 7210 ARTIL, "OVErSIeR 242 FESTERNE ENNS av are de 46)-(47). SS 5fe Majs OVerSIDER Bar Ba eee er END LENE (47)-(48). BR ——20der Oktober OVS SEES SEERNE RES (48)-(49). BE — je November OVS ser FE KS STE Rn (49)-(52). Føde :November: Oversigt VE SEN es 2 FODRER GEDE 22)-(53). SE. liste December — Oversigt 52 SAD Kl RE SS ss (53)-(56). BE — ode December, Overses ER SPEER ES Ers (56)-(61). — — = Bidse /tor 1S9Æ REN SEERE AS (571-(60). KØBES BIKS pads Aare ISS FERRRT FA SES STENEN SES alel SN SES (62)-(64). Betænkninger afgivne til Selskabet findes: Betænkning (Chr. Bohr, Kjeldakl) over Cand. pharm. A. Mar- schalls Afhdl. Undersøgelser over Kymosinets (Løbefermentets) Borhold ved Filtrering osse As sas SEN ENE (23). Betænkning over Besvarelse af en Prisopgave............. (38)-(39). Betænkning (Thiele, Zachariae, Pechiile) over tvende til Selsk. i KS savne Den oss se MAS NS RET SR SO SST RRS RE: (55)-(56). Meddelelser. H.-G. Zeuthen. Notes sur Thistoire des mathématiques. I. Sur la résolution numérique d'une équation du 3e degré på Edonardede;Piser 875 773 ANES ENKEN Sr ÅRS 7 VE ad 1—17. J.-P. Gram. Essai sur la restitution du calcul de Léonard de PiSE sur Ve EN RHO STIGER SERIE SEE 18-28: Odin T. Christensen. Nogle Reaktioner med Ammoniak ved lave Femperattirer » ; SSR ASS AE ANDS EEN REESE TE AN SENDER 29—37. Chr. Bohr et V. Henriques. Sur Virrigation sanguine du muscle bardiadue 40. 357 3731 ARENSE LE 3 7 ASSER + 4 fn FAG TRVNRERE 38—435. A. Marschall. Undersøgelser over Kymosinets (Løbefermentets) Forhold ved Filtrering gennem Chamberlands Filter ...... 46—536. une Side Warming, Eug. Note sur la biologie et 'anatomie de la feuille des EANDlG STAGES SE ER EST ate) SEES TENOR TE BENENE 57—100. Christiansen, C. Om-et nyf Elektrometer. 2... 0... 101—111. Wimmer, Ludv. Bemærkninger om Vedelspang-Stenenes Tid. . 112—133. Steenstrup, Japetus. Det store Sølvfund ved Gundestrup (i Aars- herred) 1891. Orienterende Betragtninger over de tretten Sølvpladers talrige Relief-Fremstillinger. (Uddrag.)...... 134—150. Prytz, K. Point de fusion de la glace au contact de corps ER REE ren SNS ERE FEER ;151—168: Meinert, Fr. Larverne af Slægten- Acilius. (Larvæ generis VED TET ISEN ENS EEN I] KATE BEES SEE SSESEESSESE RE SEES SR NME 167—190. Lange, Joh. Nye Bidrag til Spaniens Flora. (Diagnoses plantarum peninsulae Ibericae novarum III.) Hertil Tavle II og III. . . 191—204. Møller, Herman. Bemærkninger om Vedelspang-Stenenes Tid RE TOG KDN ETT TELE Hs BESES SEERE EKSR BSEDEEEEE ET TEDE adr 205—273. Prytz, K. Supplément å Tarticle intitulé Point de fusion de la sjacesauscontact de "Corps ZazeuX 272 sa 2 er Ve ERE REE 274. Ludv. F. A. Wimmer. Afsluttende Bemærkninger om Vedelspang- Stenene ISL TS SET Al Se Te SEE EEN 275—284. Vilh. Thomsen. Déchiffrement des inscriptions de TOrkhon et demNenisser Notice Naturv.-math. Kl. Pasteur, A.-M.-Louis, Medlem af det franske Institut, Professor honorarius ved Faculté des Sciences, Paris; Stk. af Dbg. (2/1479.) Des Cloizeaux, A.-L.-O.-L., Medlem af det franske Institut, Professor i Mineralogi ved Muséum d'Histoire naturelle i. Paris. 486799) + Kokscharow, Nicolai v., Gehejmeraad, Generalmajor, Direktør for det kejserlige Bjergværksinstitut i St. Petersborg. (7/4 79.) Blomstrand, C.W., Dr. phil., Professor i Kemi og Mineralogi ved Universitetet i Lund; R. af Dbg. (1/4 80.) Cleve, P.Th., Dr. phil., Professor i Kemi ved Universitetet i Upsala; RK. af Dbg. (76/4 80.) Key, E. Axel H., Dr. med. & phil., Professor i Anatomi ved det Karolinske Institut i Stockholm. (7/42 80.) Berthelot, P.-E.-Marcellin, Medlem af det franske Institut, Pro- fessor i Kemi ved Collége de France i Paris. (2/4 81.) Gyldén, J. Å. Hugo, Dr. phil., Professor, Direktør for Vetenskaps- Akademiens Observatorium i Stockholm. ("%/42 81.) Møller, Axel, Dr. phil., Rektor for og !Professor i Astronomi ved Universitetet og Direktør for Observatoriet i Lund. Km dat Doe 721610) Lacaze-Dutliers, F.-J.-Henri de, Medlem af det franske Insti- tut, Professor ved Faculté des Sciences, Direktør for den zoologiske Station i Roscoff. (78/4 82.) Retzius, M. Gustav, Dr. med., fh. Professor i Anatomi ved det Karolinske Institut i Stockholm. (78/4 82.) Areschoug, Fred.Vilh. Chr., Professor i Botanik ved Universi- tetet og Direktør for den botaniske Have i Lund. (9/4 86.) Nordenskiåld, Ad. Erik, Friherre, Professor, Intendant ved Riksmuseet i Stockholm, Stk. af Dbg. (?%/4 86.) Torell, O. M., Professor, Chef for Sveriges geologiska Under- såkning, Stockholm, Kmd. af Dbg.” (4 86.) Wererstrass, Karl, Dr. phil., Professor i Mathematik ved Uni- versitetet i Berlin. (29/4 86.) Kålliker, Albert von, Dr. med., Professor i Anatomi ved Uni- versitetet i Wurzburg. (?%4 86.) Naturv.-math. Kl. + 13 % Udenl. Medl. Leydig, Franz von, Dr. med., Gehejmemedicinalraad, fh. Pro- fessor i Anatomi, Rothenburg. (74 86.) Holmgren, Alarik Frithjof, Dr. med., Professor i Fysiologi ved Universitetet i Upsala; Kmd. af Dbg." (%/4 89.) Leffler, G. Mittag-, Dr. phil., Professor i Mathematik ved Højskolen i Stockholm, Kmd. af Dbg.” (5/4 89.) Lie, Sophus, Dr. phil., Professor i Geometri ved Universitetet i Leipzig. (?/4 89.) Lalljeborg, Vilh., Dr. med., Professor em. i Zoologi ved Univer- sitetet i Upsala. (/4 89.) Nathorst, Alfr. G., Dr. phil., Professor, Intendant ved Riksmuseets botanisk-palæontologiske Afdeling i Stockholm. (5/4 89.) Nilson, Lars Fred., Professor ved Landtbruksakademien i Stockholm. (/4 89.) Cope, Edw. D., Professor, Philadelphia. (?/4 89.) Marsh, Othniel Ch., Professor, New Haven, Conn. (%/4 89.) Gegenbaur, Carl, Dr. med., Professor i Anatomi ved Universitetet i Heidelberg. (?/4 89.) , Leuckart, Rud., Dr. med. & phil., Professor i Zoologi ved Uni- versitetet i Leipzig. (?/4 89.) Mendeleeff, Dim. J., Professor i Kemi ved Universitetet i St. Petersborg. (?/4 89.) Darboux, Gaston, Medlem af det franske Institut, Professor i Mathematik ved Faculté des sciences i Paris. (?/4 89.) Lindstrøm, Gustav, Dr. phil., Professor, Intendant ved Riks- museets palæozoologiske Afd., Stockholm. (11/4 90). Sars, Georg Oss., Professor i Zoologi, Kristiania: (77/4 90.) Agassiz, AÅlex., Professor, Curator of the Museum of Com- parative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass. (1290) Dana, James D., Dr. phil., Professor i Mineralogi og Geologi, New Haven, Conn. (!"/4 90.) Mueller, Ferd. von, Baron, Dr. phil, Government Botanist, Melbourne; R. af Dbg. (!"/4 90.) Tieghem, Ph. van, Medlem af det franske Institut, Professor i Botanik ved Muséum d'Histoire naturelle i Paris. (7/4 90.) Brefeld, Oscar, Dr. phil., fh. Professor i Botanik, Direktør for det botaniske Institut i Minster, Westphalen. (?/4 91). Udenl. Medl. SE 14 35 Kommissioner. Brøgger, V. C., Professor i Mineralogi og Geologi ved Univer- sitetet i Kristiania. (&/4 92). Danielssen, Daniel C., Dr. med., Overiæge ved Hospitalet i Bergen. ($/4 92). Hammarsten, Olof, Dr. phil., Professor i fysiologisk Kemi yed Universitetet i Upsala. (£/4 92). Å Klein, Felix, Dr. phil., Professor i Mathematik ved Universi- tetet i Gøttingen. (?/4 92). Schwartz, C. H. A., Dr. phil., Professor i Mathematik ved Uni- versitetet i Berlin. (2/4 92). Kassekommissionen: JESEAUSSN0G: F. Johnstrup. E. Holm. T.N: Thaele: Revisorer: H. F.. A. Topsøe. Jul. Petersen. Ordbogskommissionen: V. Thomsen. L. Wimmer. Kommissionen for Udgivelsen af et Dansk Diploma- tarium og Danske Regesta: E. Holm. H. F.. Rørdam. Joh. Steenstrup. 1. Møde. « 15 » 13. Jan. 1893. 1. Modet den 13% Januar. (Tilstede vare 17 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, S. M. Jørgensen, Vilh. Thomsen, Thiele, Joh. Steenstrup, Heiberg, Muller, Gram, Valentiner, Christensen, Hansen, Kjeldabl, Chievitz, O. G. Petersen, Prytz, Sekretæren, Paulsen). Sekretæren meddelte, at Selskabets udenlandske Medlem, Superintendent ved British Museum R.D. Owen, optagen i dets naturvidenskabelig - mathematiske Klasse i15te April 1859, var afgaaet ved Døden den 20de December 1892. Professor, Dr. H. G. Zeuthen gav nogle Meddelelser om Mathematikeren Leonard af Pisa (omtr. 1200 e. Kr.) og frem- satte i Forbindelse med Direktør, Dr. J. P. Gram Bemærkninger om, hvorledes han kan have gennemført en numerisk Løsning af en Ligning af 3dje Grad. Disse Meddelelser ere optagne påa fransk i Oversigten S. 1—17 og S.18—28. Lektor, Dr.O.Christensen gav en Meddelelse om nogle Reaktioner med Ammoniak ved lave Temperaturer. Denne Meddelelse er optagen i Oversigien S. 29—37. Redaktøren fremlagde som nylig udkommet af Skrifternes naturvidenskabelig - mathematiske Afdeling, 6. Rækkes Bd. VII, 27. Jan. + 16 2, Møde. Tde Hæfte, indeholdende: Emil Petersen, Om den elektro- lytiske Dissociationsvarme af nogle Syrer. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 1—60 opførte Skrifter, hvoriblandt private Gaver fra Selskabets Med- lem, Rektor Thorkelsson, fra Hr. de Goeje i Leiden og Dr. Wankel i Olmiitz. 2. Modet den 27%" Januar. (Tilstede vare 17 Medlemmer, nemlig: Ju!. Thomsen, Præsident, Lutken, S. M. Jørgensen, Christiansen, Topsøe, Warming, Thiele, Meinert, Muller, Gram, Christensen, Hansen, Boas, Chievitz, Prytz, Sørensen, Sekretæren.) Professor C. Christiansen gav en Meddelelse om et nyt Elektrometer. Den vil blive optagen i Oversigten. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 61—95 opførte Skrifter, deriblandt private Gaver fra Selskabets uden- landske Medlemmer, Prof. em. Agardh i Lund og Prof.Whitney i New Haven. 3. Modet den 10%” Februar. (Tilstede vare 24 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Ussing, Johnstrup, Joh. Lange, Mehren, Holm, Christiansen, Krabbe, Warming, Meinert, Rostrup, Joh. Steenstrup, Høffding, Bohr, Paulsen, Sundby, Christensen, Hansen, Kjeldahl, Boas, Chievitz, O. G. Petersen, Salomonsen, Sekretæren.) Selskabet havde siden forrige Møde mistet et af sine ældste Medlemmer, idet Gehejmekonferensraad, Dr. phil. C.C. G.Andræ, 3. Møde. «& 17 rl 10. Febr. der den I15de April 1858 var optagen til Medlem af Selskabets naturvidenskabelig-mathematisk Klasse, den 2den Febr. var af- gaaet ved Døden. Professor Dr. E. Warming gav to biologiske Medde- lelser. Den ene om Vellosiaceerne vil blive optagen i Over- sigten. Den anden angik to af Myrer beboede venezue- lanske Træer; for det ene, Cecropias Vedkommende, kunde Taleren kun konstatere Rigtigheden af de af Schimper og Fritz Muller i Sydbrasilien gjorte lagttagelser, som gaa ud paa, at Planten virkelig viser en Tilpasning til Myrerne, idet den ikke blot yder dem Bolig i sine hule Stængler, men endog paa sine Bladpuder tilbereder Føde for dem som Løn, hvorfor Myrerne formentlig beskytter Planten mod de bladskærende Myrer. Det andet Træ, en Triplaris, var mindre kendt, men synes ikke at yde Myrerne (en ny, utrolig bidsk Art) andet end Herberge; paa et bestemt Sted af de unge Stængelled bide Hunnerne sig en Vej ind til de af Naturen dannede Kamre i det Indre, lægge her 2, hvorpaa Arbejderne påa ny aabne Udgange gennem det ved Grenens Væxt lukkede Saar. Taleren havde ikke set noget Træ af denne i Venezuela meget almindelige Art, uden at det var beboet af Myrer. Derpaa gav Professor, Dr. Chr.Bohr Meddelelse om et i Forening med Dr. med. V. Henriques udført Arbejde over Hjærtemusklens Blodforsyning. Denne Afhandling er optagen paa fransk i Oversigten S.38—45. Klasserne forelagde derefter Forslag til Prisopgaver for 1893. Den historisk - filosofiske Klasse foreslog ikke nogen filosofisk Opgave i Aar, og den naturvidenskabelig-mathematisk Klasse foreslog, at der ikke udsattes nogen Prisopgave for det Thottske Legat. I Henhold til Forslagene vedtog Sel- skabet dernæst at stille de nedenfor anførte Prisopgaver og for deres Besvarelse at udsætte de tilføjede Belønninger. Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1893. 5) & 10. Febr. + 18 & 3. Møde Prisopgaver for 1893. Den historisk-filosofiske Klasse. Historisk-filologisk Opgave. (Pris: Selskabets Guldmedaille.) Det er en Selvfølge, at N. M. Petersen i sine «Bidrag til den danske Litteraturs Historie» kun har kunnet skænke Dyrkelsen af den klassiske Filologi i Danmark en temmelig ringe Opmærk- somhed. Tit har han maattet lade sig nøje med blot at nævne Navnene paa denne Videnskabs Repræsentanter og Titler paa År- bejder af dem; og selv hvor Talen er om de betydeligste Filo- loger, vort Land har haft at opvise i de tidligere Aarhundreder, har han i Reglen fremdraget andre Sider af deres Virksomhed stærkere end den specielt filologiske. Hvad der udenfor N. M. Pe- tersens Værk er fremkommet til Belysning af den klassiske Filologis Historie i Danmark, indskrænker sig væsentlig til Lexikonartikler, som efter Sagens Natur kun kunne give Enkeltbilleder og ikke paavise Sammenhængen i Udviklingen nøjere. Men baade er det i og for sig ønskeligt at faa ogsaa denne Retning af Viden- skaben i vort Land behandlet i en sammenhængende Oversigt, saaledes at der gøres Rede for de enkelte efter hinanden vir- kende Filologers Liv og Arbejder med en kritisk Vurdering af disse, og tillige Forbindelsen mellem Filologiens Dyrkelse hos os og i andre Lande paavises; og da der tilmed er Bestræbelser i lignende Retning oppe rundt omkring i de andre europæiske Lande, og vigtige Frugter deraf allerede foreligge (som f. Ex. C. Bursians Geschichte der klass. Philologie in Deutschland), vil det formentlig være betimeligt ogsaa for os at slutte os til denne Bevægelse. Selskabet ønsker da at bidrage sit til, at dette kan ske, ved at udsætte følgende Prisspørgsmaal: 3. Møde. << 19 3 10. Febr «Der ønskes en Fremstilling af den klassiske Filologis Historie i Danmark i Tiden fra Reforma- tionens Indførelse til J. N. Madvigs Fremtræden». (Herunder indbefattes ikke Kunstarchæologien.) Den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse. Kemisk Prisopgave. (Pris: Selskabets Guldmedaille.) Trods de mange Arbejder, der i de sidste Aartier ere ud- førte påa den organiske Syntheses Omraade og de mange Methoder, man med Held har benyttet i Synthesens Tjeneste, findes der dog endnu Fremgangsmaader, der kun have faaet forholdsvis ringe Anvendelse. Dette er saaledes Tilfældet med Elektrolysens Anvendelse til Fremstilling af organiske For- bindelser. Siden Kolbe”'s Undersøgelse i 1849 over Elektro- lysen af nogle fede Syrers Kaliumsalte er der kun udrettet forholdsvis lidt paa dette Omraade, og de af Kekulé og andre paabegyndte Undersøgelser i lignende Retning ere ikke blevne fortsatte. Saadanne Arbejder kunne nutildags anstilles med større Lethed, da man påa Grund af Elektroteknikens store Frem- skridt vil kunne tilvejebringe bedre og bekvemmere Elektricitets- kilder og Maaleapparater, hvorved Forsøgsbetingelserne kunne varieres og kontrolleres med saameget større Nøjagtighed, ligesom ogsaa det udvidede Kendskab til de organiske For- bindelsers Konstitution og Egenskaber vil lette Undersøgelsen af de ved Elektrolysen dannede Produkter. Da en fortsat Undersøgelse påa det nævnte Omraade maa antages at kunne give interessante og betydningsfulde Resultater, udsætter Sel- skabet "sin Guldmedaille som Belønning for en Række elektro- lytiske Forsøg med organiske Stoffer, idet der særlig ønskes 0 hal - 10. Febr. + 2% % 3. Møde. en Undersøgelse over den elektriske Strøms Virkning paa Salte af en samlet Række saavel enbasiske som tobasiske Syrer af de fede Legemers Gruppe og af den aromatiske Række (even- tuelt af Pyridinrækken) og en nøjagtig Bestemmelse af de ved denne Elektrolyse dannede Produkter. Hvor der til samme Led i Rækken svarer flere isomere Syrer, og hvor disse isomere ere nogenlunde tilgængelige, ønskes der Oplysninger om de forskellige isomeres Forhold ved Elektrolysen og om de Pro- dukter, som de herved give. Undersøgelsen maa anstilles med Strømme af forskellig, men bestemt Styrke og paa Opløsninger af forskellig, men bestemt Koncentration, og det maa i hvert enkelt Tilfælde oplyses, hvilke Hovedprodukter der dannes, og hvilke sekundære Reaktioner der indtræde. Mathematisk Prisopgave. (Pris: Selskabets Guldmedaille.) De algebraiske Definitioner paa Kurver og Bestemmelser af Antallene af deres særegne Punkter og Tangenter lade sig umiddelbart kun omsætte til geometriske Bestemmelser af en temmelig negativ Art, saasom at de virkelig tegnede Kurver ville have højst saa og saa mange Skæringspunkter, særegne Punkter o.s.v. Ikke desmindre er der adskillige Tilfælde, hvor man har opnaaet meget overskuelige positive Optællinger af alle de projektivt forskellige Muligheder, som lade sig forene med disse negative Bestemmelser. Det er Newton, som i sin Undersøgelse af Tredjegradskurverne har begyndt paa saadanne Arbejder; de ere fortsatte af de store Geometere i vort Aar- hundredes Begyndelse, men have især vundet i Omfang i de sidste Decennier. Dog have de opnaaede Resultater endnu en temmelig spredt Karakter, uagtet de anvendte Betragtningsmaader med dertil passende Modifikationer synes at maatte kunne anvendes paa 3. Møde. << 21 % 10. Febr. videre Omraader. Som Exempler påa Muligheder, der i den Henseende synes at være tilstede, kan nævnes følgende. Hil- bert har selv udvidet sine Undersøgelser om en plan algebraisk Kurves Grene til Rumkurver af en vis Orden af højest mulig Slægt. Disse Kurver ligge paa en Flade af anden Orden. Undersøgelserne synes at maatte kunne udvides ogsaa til andre Kurver paa en saadan Flade, hvilke da, algebraisk talt, kunne defineres ved deres Antal af Skæringspunkter med de rette Linier i hver enkelt af Fladens to Frembringerrækker. For Kurver paa en Flade af anden Orden kunde man muligvis ogsaa finde noget. tilsvarende til Klein's meget almindelige Sætning om en algebraisk Kurves reelle Singulariteter. I Planen kunde man muligvis ogsaa finde noget tilsvarende til denne Sætning ved i Stedet for om retliniede simple og sær- egne Tangenter at spørge om berørende Keglesnit, som tillige tilfredsstille andre passende Betingelser. Sikker kan man endog være paa at finde enkelte saadanne Udvidelser af de alt bekendte Resultater, nemlig dem, som af disse kunne udledes ved bekendte Transformationer. Om saa- danne Udvidelser spørges der vel ikke her; men naar man efter at have fundet dem ad denne Vej, søger direkte at be- grunde dem, vil man derved kunne finde Vejen til virkelige Al- mindeliggørelser. Da der saaledes er Udsigt til, at videre Undersøgelser anide projektivt forskellige Feometriske Former som fremstilles ved algebraiske Ligninger af en al- mindelig Natur, kunne give Udbytte, udsætter Selskabet sin Guldmedaille for det bedste Arbejde, som paa dette Omraade bringer nye Resultater. . Der ønskes tillige gjort Rede for, hvilke rent geometriske Forudsætninger der, satte i Stedet for Definitionen ved algebraiske Ligninger, kunde frembringe de samme Resultater. 10. Febr. E 22 35 3. Møde. For det Classenske Legat. (Pris: 400 Kr.) Medens de senere Aaringer som bekendt have bragt udfør- lige Meddelelser om de skadelige Museformers (Mus- og Arvi- cola-Arters) Liv og Virksomhed i Skoven, mangler derimod i høj Grad nyere Data om Musenes Liv paa Marken og om den Skade, de gøre her. Synes denne Skade end i nyere Tid at være betydelig mindre end i ældre, saa er der dog Grund til at antage, at Musene ogsaa i vor Tid og i vort Land tage en ikke ubetydelig Del af Markens Udbytte, hvorfor det nøje Kendskab til deres Livsforhold har stor praktisk Interesse. Selskabet udsætter derfor en Pris af 400 Kr. for nye selv- stændige Studier, 1) der oplyse, hvilke Arter af Mus og Arvicola der gøre Skade paa vore Marker; 2) der bringe udførlige Iagttagelser over disse Arters Biologi og navnlig 3) over hvad de fortære paa Marken til forskellige Aarstider. bl Besvarelserne af Spørgsmaalene kunne være affattede i det danske, svenske, engelske, tyske, franske eller latinske Sprog. Afhandlingerne, der maa være tydelig skrevne, betegnes ikke med Forfatterens -Navn, men med et Motto, og ledsages af en forseglet Seddel, der indeholder Forfatterens Navn, Stand og Bopæl, og som bærer samme Motto. Intet af Selskabets indenlandske Medlemmer kan konkurrere til nogen af de ud- satte Præmier. "Belønningen for den fyldestgørende Besvarelse af et af de fremsatte Spørgsmaal, for hvilket ingen anden Pris er nævnt, er Selskabets Guldmedaille af 320 Kroners Værdi. 3. Møde. << 23 % 10. Febr. Prisbesvarelserne indsendes inden Udgangen af Ok- tober Maaned 1894 til Selskabets Sekretær, Pro- fessor, Dr. H. 6. Zeuthen. Bedømmelsen falder i den paa- følgende Februar, hvorefter Forfatterne kunne faa deres Be- svarelser tilbage. Fra det til Bedømmelse af Cand. pharm. A. Marschall's Afhandling (Overs. 1892 S.(88)) nedsatte Udvalg (Bohr, Kjel- dahl) var indkommen nedenstaaende Bedømmelse: Da Selskabet har overdraget os undertegnede at udtale os om en af Hr. cand. pharm. A. Marschall indsendt Afhandling «Undersøgelser over Kymosinets (Løbefermentets) Forhold ved Filtrering gennem Chamberlands Filter», som Forf. ønsker op- taget i Selskabets Publikationer, skulle vi i den Anledning have den Ære at bemærke følgende. Efter en, dog næppe fuldstændig, historisk Oversigt over beslægtede Forsøg, paaviser Forf., at det rene Løbeferment i neutral, vandig Opløsning lader sig delvis filtrere gennem Cham- berlands Filter, uafhængigt af det ved Filtrationen benyttede Tryk, at det i. en svag sur Opløsning tilbageholdes fuldstændig, hvorimod det let passerer Filtret, naar Opløsningen indeholder Ammoniaksalte eller selv en ringe Mængde Æggehvide. Ihvorvel det kunde forekommet os ønskeligt, om der i det meget kortfattede, lille Arbejde havde været medtaget nogle flere Forsøg over det paagældende Æmne, navnlig f. Ex. med Hensyn til andre Saltes og organiske Stoffers Indflydelse paa Filtrationen, kunne vi dog, i Betragtning af, at Forfatterens Afhandling yder et praktisk Bidrag til en Methode, der vil kunne have ikke ringe fysiologisk Interesse, anbefale den til Optagelse i Selskabets Oversigt. København den 10de Febr. 1893. Christian Bohr. J. Kjeldahl. Affatter. 24. Febr. SE 24 4. Møde. I Henhold hertil vedtog Selskabet at optage den nævnte Afhandling i Oversigten, hvor den findes S.46—56. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 94—120 opførte Skrifter. 4. Modet den 24'" Februar. (Tilstede vare 13 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Ussing, Holm, Christiansen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Thiele, Joh. Steenstrup, Muller, Bohr, Gram, Sekretæren, S. M. Jørgensen.) Prof. Dr. H. G.Zeuthen gav en Meddelse: Tartalea contra Cardanum, et Indlæg i Prioritetsstriden angaaende Tredjegrads- ligningens Løsning. Denne Meddelelse vil blive optagen paa fransk i Oversigten. Derefter forelagde Direktionen for Carlsbergfondet nedenstaaende Beretning for 1891—92. Beretning for 1891—92, afgiven af Direktionen for Carlsbergfondet. I Henhold til Statuterne for Carlsbergfondet 2 X undlader Direktionen for dette Fond ikke herved at indsende til det kongelige Danske Videnskabernes Selskab Indberetning om Virksomheden i Aaret 1891—92. [É Hvad for det første Carlsberg Laboratoriet vedrører, skal følgende meddeles: å. Møde. << 25 4 24. Febr. 1. Laboratoriets Lokaler og Inventarium. Lokalerne have i Aar ikke trængt til væsentlige Reparationer. Til Anskaffelse af nye og Reparation af ældre Instrumenter og Apparater samt til Inventarium af forskjellig Slags er med- gaaet omtrent 2400 Kr., hvoraf til en Centrifuge omtrent 175 Kr., til et Polarimeter omtr. 340 Kr., til en Thermostat omtr. 420 Kr., til et Vacuumtørreapparat omtr. 70 Kr., til Ocularer og Ob- jectiver omtr. 160 Kr., 0. s. v. Til Bøger er udgivet 229 Kr. Men samtidig er Bogsamlingen ogsaa i Aar bleven forøget ved flere Gaver. 2 Laboratoriets Personale: Som Åssistent ved den chemiske Afdeling fratraadte Hr. Hagen Petersen 1. Dec. 1891. I hans Sted ansattes Cand. polyt. H. Jessen-Hansen fra 1. Jan. 1892. Ved samme Afdeling an- sattes tillige som extraordinær Assistent Cand. polyt. J. Olsen fra 1. Febr. 1892. Som normeret Assistent ved den physiologiske Afdeling ansattes i Stedet for Hr. Holm, der var fratraadt i Juli 1891, Cand. pharm. A. Kløcker fra 1. Febr. 1892. Fra samme Tidspunkt tillagdes der ham den Huslejegodtgjørelse, som tilkommer den ene normerede Assistent. Herefter vare ved Aarets Udgang Hr. Jessen-Hansen og Hr. Olsen Assistenter i den chemiske, Hr. Kløcker og Hr. Nielsen Assistenter i den physiologiske Afdeling af Laboratoriet. 3. Laboratoriets Udgift har udgjort 22834 Kr. 19 Øre, nemlig: Lønning til Forstanderne: Professor Kjeldahl 5200 Kr., ifølge den nye Lønningsregulering 100 Kr., Huslejegodtgjørelse 1000 Kr.; Pro- fessor Dr. Hansen efter Statuterne 4400 Kr., sætraordinært, Tille S00-Kr 5 Basse 5 5 11500.KrÆnsd At overføre . .. 11500 Kr. » Ø. 24. Febr. «& 26 3 4. Møde. Overført .…. .….11500-Kr35RØ: Lønning til Hr. Hagen Petersen i 2 Maaneder 200 Kr., til Hr. Nielsen i hele Aaret 1200 Kr., til Hr. Jessen-Hansen i 9 Maaneder 900 Kr., til Hr. Kløcker i 8 Maaneder 800 Kr., Husleje- godtgjørelse til samme i 8 Maaneder 266 Kr. 67 Øre, Lønning til Hr. Olsen i 8 Maaneder BOOKE ARRENE PEGE, 5" > HB ENNS O SEER 4166 - 67 - Lønning til 2 Karle, hver 840 Kr., extraordi- nært Millet PFAndersentl 00 Kr RESET 8 0 ERE Inventaniomko RE ordrer sone 100857 RED RER Udgivelse af «Meddelelser fra Carlsberg Labo- tore bes ekBindske delete esse 252 "=D URE Extraordinære Udgifter (Gratiale af 25 Kr. til hver af Karlene i Anledning af Deres Maje- stælerse Gul AD By Up) FEE ES HESS NER DO / ”FRÆKNSESE alt... 22834 KT RØ Angaaende Forstandernes Lønning blev det efter Indstilling af Bestyrelsen ved Direktionsskrivelse af 25. Nov 1891 bestemt, at de gjældende Lønningsregler, hvorom henvises til Beret- ningen for 1885—86, forsaavidt skulde ændres, som Forstanderne efter 15 Aars Tjenestetid, da det i de nævnte Regler fastsatte extraordinære Tillæg bortfaldt, d. e. for Professor Kjeldahls Ved- kommende 1. Oct. 1891, skulde have 5200 Kr. i aarlig Løn, medens de to sidste Lønningsstigninger da kun skulde være paa 400 Kr. hver. Men efterat Lov af 12. April 1882 om Uni- versitetets Lønningsforhold var udkommen, ændrede Direktionen, efter Bestyrelsens Indstilling, ved Skrivelse af 15. Sept. 1892 Forstandernes Lønningsforhold i Overensstemmelse med nævnte Lov, hvorved Professor Kjeldahl fra 1. April 1892 erholdt 5400 Kr. aarlig, altsaa for det her omhandlede Regnskaåabsaar 5200 Kr. + 100 Kr. For Professor Hansen vil denne Ord- ning først kunne træde i Kraft 1. Oct. 1894. Angaaende Pro- 4. Møde. <€ 27 > 24. Febr. fessor Kjeldahls Huslejegodtgjørelse henvises til Beretningen for 1889—90; angaaende den ene faste Assistents Huslejegodt- gjørelse samt P. Andersens extraordinære Lønningstillæg til Be- retningen for 1888—89. 3dje Binds 2det Hefte af «Meddelser fra Carlsberg Labo- ratoriet» er først udkommet efter Udgangen af det her om- handlede Regnskabsaar. rok adoratorrets Virksomhed: Den chemiske Afdeling. Professor Kjeldahls Arbejder have i det forløbne Aar væsent- lig sluttet sig til hans gjennem flere Aar fortsatte Undersøgelser over vegetabilske Æggehvidestoffer. Nogle Hovedresultater heraf bleve forelagte paa det 14. skandinaviske Naturforskermøde. Blandt mindre Arbejder fremhæves indledende Forsøg til en chemisk Undersøgelse af de to Eddikesyrebakterier og deres Virkninger. Hr. Hagen Petersen "var i de to Maaneder af dette Regn- skabsaar, i hvilke han var ansat ved Laboratoriet, væsentlig sysselsat med mindre Arbejder vedrørende Bryggeriets Praxis. Hr. Jessen-Hansen har været beskjæftiget med Undersøgelser over Kulhydrater i Kornsorterne. Hr. Olsen har indøvet sig i Laboratoriets Methoder og der- efter gaaet Professor Kjeldahl tilhaande. Den physiologiske Afdeling. Størstedelen af de af Professor Dr. Hansen i Aarets Løb udførte Arbejder ere gaaede ud paa Fuldendelsen af talrige Undersøgelser fra Gjæringsindustriens Praxis, som ere offent- liggjorte i 3die Binds 2det Hefte af «Meddelelser fra Carlsberg Laboratoriet». Ved Siden heraf har Professor Hansen fortsat sine theoretiske Studier over Variationer hos Saccharomyceterne og især over Tillempning hos konkurrerende Arter. En Med- 24. Febr. 28 3 4. Møde. delelse herom gav han paa det skandinaviske Naturforsker- møde i Sommer. Hr. Nielsen har staaet Professor Hansen bi ved ovennævnte praktiske Undersøgelser, hvoraf mange bleve udførte i større Maalestok i Bryggeriet, og forøvrigt fortsat sine gjæringstech-" niske Studier. | Hr. Kløcker har under Prof. Hansens Vejledning begynd at sætte sig ind i de ved Laboratoriet forekommende mikro- skopiske og physiologiske Arbejder. En fremmed Videnskabsmand — fra Wirtemberg — har i Aarets Løb i Laboratoriet paabegyndt en physiologisk-technisk Undersøgelse om Eddikegjæring. IL. Under Fondets Afdeling B er til videnskabelig Foretagender i Aarets Løb udbetalt 35282 Kr. 17 Øre. 1. Dr. phil. H. J. Hansen til en Monografi om Krebsdyrordenen Squillidæ 800 Kr. Docent Dr. Jonsson til Studier til en oldnorsk -islandsk Litteraturhistorie 500 Kr. Sidste Tredjedel af 3-aarig Be- (403) villing. 3. Professor Dr. J. Lange til Udgivelse af et Skrift om det menneskelige Legemes Fremstilling igjennem Kunsten 2000 ) Kr. Sidste Bidrag af ny Bevilling. 4. Universitetsbibliothekar S. Birket Smith til Udgivelse af Kjøbenhavns Universitetsmatrikel 1667—1740 1273 Kr. 92 Øre. Andet Bidrag af en fleraarig Bevilling. 5. Museums-Inspektor Dr. Meinert til en videnskabelig Rejse til Sydamerika 1000 Kr. det Bidrag af en Bevilling paa 3000 Kr. 6. Korpslæge G. Norrie til kultur- og medicinal-historiske Studier 500 Kr. det Bidrag af 2-aarig Bevilling. 1. Museumsdirektør Dr. H. Petersen til et Værk om danske Adelssigiller 2600 Kr. 3dje Bidrag af en større Bevilling. 4. Møde. + 29 34 24. Febr. 10. re 15. 16. 17. 18. 19: 20. 2V. 23) 23. Gand. phil. H. V. Lund til Udgivelse af Edrisis Kort over Skandinavien 300 Kr. Docent Dr. O. G. Petersen til Undersøgelser om Mosefloraen 600 Kr. Første Bidrag af en 3-aarig Bevilling. Hr. Museumsinspektør H. Kjærskou til Undersøgelser om de sydamerikanske Myrtaceer, 600 Kr. Dr. phil. E. Trojel til Udgivelse af Lzber amoris Andreæ Capellani 500 Kr. Anden Halvdel af Bevilling paa 1000 Kr. Hr. cand. mag. & polit. N. Neergaard til en Fremstilling af det danske Folks politiske Historie 1848—1866 800 Kr. Docent E. Gottlieb til chemiske Undersøgelser over Kvinde- mælk, 800 Kr. Assistent A. C. Christensen til Undersøgelser om Alko- loidernes kvantitative Bestemmelse 800 Kr. Docent N. V. Ussing til Undersøgelser over grønlandske Ne- felinsyeniter 800 Kr. Lektor Dr. Boas til Udgivelse af videnskabelige Arbejder 800 Kr. Museumsdirektør Dr. S. Miller til en systematisk Haandbog i nordiske Oldsager 1298 Kr. 25 Øre. Fortsættelse af ældre Bevilling. Protokolsekretær Svejstrup til Undersøgelser om kjøben- havnske kvindelige Arbejderes Erhverv 0. s. v. 1500 Kr. Første Halvdel af en 2-aarig Bevilling. Cand. polyt. Østrup til Anskaffelse af et Mikroskop 1000 Kr. Dr. B. Olsen til et Skrift om ny islandsk Folkesprog 500 Kr. åde Bidrag af ny Bevilling. Cand. theol. Falkenstjerne til Undersøgelser om de lille- asiatiske Folks Historie i Oldtiden 600 Kr. iste Bidrag af en 2-aarig Bevilling. Hr. S. Vodskov til mythologiske Studier 500 Kr. Andet Bi- drag af en 3-aarig Bevilling. Bestyrer for meteorologisk Institut A. Paulsen til An- skaffelse af en magnetisk Rejsetheodolit 1900 Kr. 24. Febr. + 30 > 4. Møde. 24. v9 Or 30. 31" (9) 34. 35. 36. (ØV) wW VO Selskabet til Udgivelse af Kilder til dansk Historie til For- arbejderne til Chr. V's danske Lov 2000 Kr. Første Bidrag af en 3-aarig Bevilling. Arkivar C. Bricka til Udgivelse af Biografisk Lexikon 1000 Kr. Fortsættelse af en tidligere Bevilling af 13. Jan. 1885. Pastor Dr. H. Rørdam til Udgivelse af «Historiske Samlinger og Studier» 637 Kr. Andet Bidrag af en fleraarig Be- villing. Pastor Kalkar til Trykning af Ordbog over ældre dansk Sprog 723 Kr. Fortsættelse af tidligere Bevilling. Docent Dr. A. Lehmann til Udgivelse af et Skrift om Hoved- lovene for det menneskelige Følelsesliv 1000 Kr. Rektor J. Thorkelsson til Udgivelse af Suplement til is- landske Ordbøger, 3. Samling 400 Kr. Andet Bidrag af en fleraarig Bevilling. Konferensraad, Borgmester H. N. Hansen til Udgivelse af et Skrift ved Dr. Mollerup om Helligaandskirken 1000 Kr. Adjunkt Thoroddsen til et Arbejde om den historiske Ud- vikling af Kundskaben om Islands Natur og Geografi, 300 Kr. Andet Bidrag af en, 3-aarig Bevilling. Kunsthistoriker K. Madsen til en Rejse til Holland 500 Kr. Professor Dr. Lutken til Udgivelse af et nyt Halvbind af Værket: FJ. Museo Lundiu 1200 Kr. Første Halvdel af Be- villing paa 2400 Kr. Oberst Jenssen-Tusch til Fuldendelse af et Skrift om Plante- benævnelserne i de forskjellige europæiske Sprog 400 Kr. Andet Bidrag af en 3-aarig Bevilling. Litterat BR. Mejborg til Udarbejdelse af et Billedværk om danske Kjøbstæder 500 Kr. Fortsættelse af tidligere Be- villing af 10. Okt. 1888. Lektor Ellinger til en Undersøgelse om elektriske Straalers Forplantningshastighed 800 Kr. . Professor M. Petersen til et Værk om Kalkmalerier fra Middelalderen 750 Kr. Første Bidrag af fleraarig Bevilling. å. Møde. «+ 31 24, Febr. 38. Dr. phil. Besthorn og Prof. J. L. Heiberg til Udgivelse af et arabisk mathematisk Haandskrift, 500 Kr. Første Bidrag af en fleraarig Bevilling. 39. Dr. phil. A. B. Drachmann til en videnskabelig Udenlands- rejse 1200 Kr. 40. Bibliotheksassistent H. O. Lange til ægyptologiske Studier i London 400 Kr. II. Oversigt over Indtægt og Udgift for Afdelingerne A, B og C. "Indtægt: Afdeling A (Laboratoriet). Kassebeholdning 1. Oktober 1891 ........… 18548 Kr. 17 Ø. Statutmæssigt Tilskud fra Carlsbergfondet . ... 35000 - ME 13/4 pCt. Rente af 70000 Kr. i Indskrivningsbevis 1225 - , - BEBEL Rentevaf 60000KrS TE dos ss drer ISBN åen 31/2 pCt. Rente af 46000 Kr. i Østift. Kreditf. Obl. 1610 - , - Res Rente Af 18000 KT; d0! ME MEN SE DNS 320- - Ud = Vedtagen Andel af Renteindtægten af Afdelingernes ERR beh Old NINE SE BE SEE TE SE ASSIST ISG Ao =D - Boghandler Hagerup for Salget af Meddelelser fra Carlsberg Laboratoriet indtil 1. Juni 1892... 330 - 23 - Refusion fra Carlsbergfondets Kvæstur for Admini- Suki D Sud oTkter ses Part el 5 45082 rose faar 17.25; B-= | d= Udgift 1 1891—92 ... 34129 - 80 - Kassebeholdning 1. Okt. 1892 . .. 26209 Kr. 50 Ø. Afdeling B (Statuterne 2 IX). Kassebeholdning 1. Okt-18910 5 omend ker 21244 Kr. 98 Ø. Statutmæssigt Tilskud fra Carlsbergfondet . ..…. 40000 - ss sys 31/2 pCt. Rente af 95000 Kr. i Indskrivningsbevis 3325 - …, - 31/2 pCt. Rente af 69000 Kr. i. Østift. Kreditf. Obl. 2415 - …, - ÆnbirRente afd 0000 KT Ai do aen 400 - 16 At overføre . . . 67384 Kr. 98 Ø. 24. Febr. << 32 4. Møde. Overført . . . 67384 Kr. 98. Ø. Vedtagen Andel af Renteindtægten af Afdelingernes Klassebehol dumme re ERE NESS Sas 286 - 87 - Universitetsbibliothekar S. Birket Smith tilbage- | VST RESESEERSEERESEREE Kr SERENE ERA REDDE 14. 74 Gyldendalske Boghandel for solgte Skrifter. ... 52 - 50 - Refusion fra Carlsbergfondets Kvæstur for Admini- sbrations md art ere Pan NER IRGENS AR 69463 Kr. 39 Ø. Udgift 1 1891—92 . .. 40884 - 75 - Kassebeholdning 1. Okt. 1892 . .. 28578 Kr. 64 Ø. Afdeling C. Kassebeholdning paa Gl. Carlsberg 1. Okt. 1891. . 18126 Kr. 53 Ø. Statutmæssigt Tilskud fra Carlsbergfondet .... 35000. - SES Vedtagen Andel af Renteindtægten af Afdelingernes Kassebeholdnine 353 IE DES NIELS HAM PAT USE UI EE Konservator Holcks Kassebehold- ne ros ØE AS FEER 2278 Kr. 50 Ø. Forevisningsindtægten fra "/10 91 til 39/3 92 + Forskud 2000 Kr. 12483 - 72 - 14762 - 22 - 68139 REE Udgift i 1891—92 ... 35490 -- 51 - Kassebeholdning 1. Oktober 1892... 32649 - 14 - hvoraf.hos Konservator Holck ”/,,92........……… 5826 - 38 - oem Gis Garisbens 70 DANE NSE SES RENSE RE SEES BRUSER MD = Alle 3 Afdelingers Kassebeholdning "/10 92 . .. 87437 Kr. 28 Ø. Udgift. Afdeling AÅ. a. Administrationsudgifter, 7/2 Part ....... 5602 KT ES SEØ! b. Laboratoriets Driftomkostninger i 1891——92: Lønninger, 2: 06 17346 Kr. 67 Ø. Tventår . 225 gr n SØBR, 24 9B56s Forbes SE Sne 2002 - 37 - Hele" Drittsudarkten SUSER RESORT > SER SEER 22431 - 99 - At-overføre 2 280 KEE SN 4. Møde. << 33 > Overført: . . 28034. Kr..:57 Ø; c. Laboratoriets extraordinære Budget... .... 150 - nere HER tldgivolsen af "—"Maddeldigers te orm ae 80 252 == 20 - e. Indkjøb af kgl. Obligationer til Indskrivningsbevis 5693 - 3 - Summa Udgift ... 34129 Kr. 80 Ø. Afdeling B. a. 'Administrationsudgifter, ”/2 Part ....... 5602 Kr. 58 Ø. fm Udbetalinger -ofter Ordre re 0 060 ate ele 35282.—.,117 - Summa Udgift . . . 40884 Kr. 75 Ø. Afdeling C. ak AA dministrationsudsifter | rss RE EES 0 se SMS ARKT VUE hs Udbetalmger efter: Ordre 2 re te enes 20772 - 67 - ce Forskud til Konservator Holck. 2.0300 adnt 2000 - KE Summa Udgift paa Gl. Carlsbere 2. 2. te 26554 - 67 - d. Konservator Holcks Udgifter 1 13891—92... 8935 - 8£ - SE Ud el DSE: 39490 Kr. 51 Ø. LVve Overensstemmende med, hvad der er fastsat ved Tillæg til Statuterne for Carlsbergfondet 2 XIX, lader Direktionen frem- deles medfølge den Beretning, den har modtaget fra Bestyrelsen for det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg, og som er Gjenpart af den Beretning, det paahviler denne Bestyrelse aarlig at afgive til Hans Majestæt Kongen om Museets Fremgang. Allerunderdanigst Indberetning fra Bestyrelsen for det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg. I det sidst forløbne Aar fra den 25. September 1891 til den 25. September 1892 har Museet ved Indkjøb erhvervet: Af Billedhuggerarbejder: 1. Kong Christian den Fjerde, Statuette i Gibs, model- leret af O. Evens. Overs. over d. K.D. Vidensk, Selsk. Forh. 1893. 3 24. Febr. + 34 > 4. Møde. (5, -] En Medaillon i Gibs, med Portrætter af Psalmedigteren Thomas Kingo og Hustru Birgitte Balslev efter deres Epitaphium i Fraugde Kirke. Forskaffet ved Velvilje af Hr. Billedskjærer Fjeldskov. Kong Frederik den Anden, Gibsbasrelief i mindre, hel Figur efter en Original paa Gripsholm Slot. Basrelieffet er anskaffet ved Velvilje af Hr. Arkitekt F. Lilliekvist i Stockholm. Skuespiller Emil Poulsen, Buste i Gibs, modelleret af L. Hasselriis. Godsejer Geheimekonferensråad E. Tesdorpf, Buste i Gibs, modelleret af Professor Th. Stein. Malerier og Tegninger. Hertuginde Christine af Lothringen, Kong Christian den Andens Datter. Kopi af O. Haslund efter Holbeins Maleri i London, tilhørende Hertugen af Norfolk. Niels Peter Riegels, Historiker. Mindre Brystbillede, Pastel, tegnet af Jens Juel. Statsminister Ivar Rosenkrantz. Brystbillede, Kopi af A. Dorph efter et originalt Portræt, der tilhører Konsi- storium. i Kong Frederik den Tredje som ung. Kopi af den italienske Maler Polombo efter Originalen af Sustermann i Palazzo Pitti i Florens. Premierlieutenant Johan Peter Andreas Anker, be- kjendt fra Dybbølskandsernes Belejring i 1864. Knæstykke, malet af N. C. Hansén. Professor theol. Henrik Nicolaj Clausen. = Mindre Brystbillede, malet af Chr. Albrecht Jensen. Stiftsprovst Henrik Georg Clausen. Mindre Bryst- billede, malet af Chr. Albrecht Jensen. Træfningen ud for Svineminde d.17de Marts 1864. Malet af Frederik Sørensen. 4. Møde. + 35 34 24. Febr. 10. Dronning Anna Sophies Værelse paa Clausholm. Malet af Heinr. Hansen. Maleren Vilhelm Bendz. Mindre, hel Figur. Akvarel af en Ubekjendt. Som Gaver har Museet erholdt: Oberst, Kommandant i Fredericia under Belejringen i 1849, Niels Christian Lunding. Knæstykke, malet af A. Jerndorff. Skjænket af Ingenieurkorpset m. Fl. Kongelig Syngemester Giuseppe Siboni, Knæstykke, malet af Monies. Testamenteret af hans Søn Musiklærer E. A. V. Siboni. Et forgyldt Bronce Taffeluhr med en 'Statuette af Kong Christian den Ottende. Testamenteret af Frøken Sophie Blechingberg. En Lænestol med Broderi, et Bronce Taffeluhr i Vaseform, et Doktor Diplom til Weyse, trykt paa Silke, og et broderet Nøglefouteral, der alt har tilhørt Komponisten Weyse, afgivne ved Hr. Tømmermester Un- mack som Gave fra AÅrvingerne efter afdøde Pastorinde Schaumburg Miller, Enke efter Weyses Plejesøn Pastor Schaumburg Muller, Præst til Enderslev og Vraaby Me- nigheder. Professor theol. Frederik Hammlerichs Buste i Gibs, modelleret af Professor A. Saabye. Skjænket af Hr. Dr. phil. A. Hammerich. En Model i Fajance af Frihedsstøtten. Skjænket af Grevinde de la Gardie i Helsingborg. General Schleppegrells Sadel og Ridedækken. Skjænket af Fru Overførsterinde A. Schleppegrell. Museet har som i de tidligere Aar forøget sin Samling af Møbler fra forskjellige Tidsaldere, ligesom ogsaa de forskjel- 3 24, Febr. + 36 4. Møde. lige nødvendige Vedligeholdelses Arbejder i Lokalerne ere fore- tagne. De Besøgendes Antal har i Aarets Løb været 31372. Kjøbenhavn, den 28. December 1892. Allerunderdanigst C. F. Herbst. F. Meldahl. E. Holm. V. Til Slutning skal Direktionen endnu give en Oversigt over Fondets Formuesstilling, saaledes som den har udviklet sig fra 1. Oktober 1891 til 30 September 1892. Balance 1. Oktober 1891. Aktiver: Kr. Ø. ie BrysseretiGamlek Carls ber ENNS SEERE eg 5,114674. 94 2 Brygsemetstbeholdnm ser 30. FE. SS REESE 975320. , 3 Brysreretsekasseb eh oldnin ges ESTERE 158762. 11 4. Bryggeriets udestaaende -Fordringer ........ SAMOS 5. Afdelingerne: KORANEN ED RENE Kr. 60198. 18 i Værdipapmer tee - 298000 7 358198. 18 GÆR om dets 0 bils atronstormnme sene ES SE SES 1,000000. 5» Tet onder Kasse boholdrmin gs EN DNS SEE 618834. 13 8,258017. 36 Passiver: Kr. Ø. Error ell til Rest RER SST se 2,000000. 5, 2 Bryseerets" Pensionskasser eee. neger ene ege 126752. 59 3. Bryggeriets Pensionstilskudskasse A.......- 84210. , 4. Bryggeriets Pensionstilskudskasse B......…. 33830. 48 Sery Ol OST Ode ts RR ERE Ta eee SNE 62615. 28 6: FAFdelinserner tv F ESS SEES EN ) HEY ELEG T RARE 358198. 18 He Kap ita lor tone er TERESE RER Sv sav Te tre EEN REe 5,592410. 83 8,258017. 36 å. Møde. + 37 $ 24. Febr. [9] Fe =1 ØOFSTED KS ERE 0 SKOLES Balance 30. September 1892. Aktiver: Kr. Ø. Brygzemet Gamle: Carlsberg teret he NER ste BLA GT ÆRGA Bryggeriets Beholdninger 40030340 san ID] se 1,192456. 35 Brsgseneis: Kassebeholdningss strate dte 127083. 14 UUdestaaende=Fordrinzer su miele and er js rn Bl) ele 20003 Afdelingerne: KOnbanbEEeN SE. ae SR NDA rs Kr. 87437. 28 MEVærdIpapIrer ts TIE i Kr. 304000. ” 891437. 28 Fondets Obligationsformue: Børsetekter le DN Er Kr. 17300000 Prioritetsobligationer . . .. så 155000 1455000. , HondetsskKassebeholdnmne SEES er ele ere 572423. 28 8,855074, 99 Passiver: Bronte sejæld tlsRes tres le SAREEN AE 1,900000. Bryggeriets "Pensionskasse st. SN ALL 078 re da ÆT DAG: Bønsionstilskndskasses At 130 EN RAR SINE Ligelre 91680. 'Eensionstilskudskasses Bosse he ER rarere ve 45272. Honnyelsesfon det er SS ka LN nn HEDE 13031. BARE ENDER NOE SØNS ES ARE SEES SE ner PEDE br 391437. : klskerhævede—Kuponer SA SS e RL NEN ge EDER r 400. RE al kont SSD ET SNS SENE ERE Eee FocerN 6,272005. 70 8,855074. 99 Det samlede Beløb, der i Henhold til Tillæg til Fundats for Carlsbergfondet 22 6, 7 og 8 er anbragt som Grundfond, udgjorde den 30. September 1892 3,094886 Kr. 67 Ø. 1 Direktionen for Carlsbergfondet, d. 9 Februar 1893. JESU sine Eug. Warming. E. Holm. S. M. Jørgensen. Japetus Steenstrup. 24. Febr. << 38 34 4. Møde. Den Snaturvidenskabelig - mathematiske Klasse forelagde følgende Bedømmelse af en Besvarelse af den mathematiske Pris- opgave for 1890, som forlangte en Monografi over den Rie- mannske É-Funktion: I Henhold til det os overdragne Hverv have Undertegnede den Ære herved at afgive Betænkning over en som Besvarelse af Selskabets mathematiske Prisopgave indkommen Afhandling: Ueber die bei Riemann vorkommenden Functionen É(s) und É&(7), med Motto: Et his principiis via sternitur ad majora. Dette Arbejde slutter sig meget nøje til Riemanns berømte Afhandling «Ueber die Anzahl der Primzahlen» etc. og har nærmest til Formaal, foruden at give en Undersøgelse af den analytiske Karakter af de i samme optrædende Funktioner C(s) og É(t), at gennemføre Beviserne for nogle af de Sætninger om disse Funktioner, som Riemann har opstillet uden fuld- stændige Beviser. Afhandlingen deler sig derfor i to Hovedafsnit ; i det første behandles É-Funktionen, i det andet den nærbe- slægtede Funktion É&(2). Ved Undersøgelsen af Funktionen É(s) gaar Forfatteren ud fra den af Riemann givne Definition ved Hjælp af et Randintegral. Men hans videre Diskussion af dette er noget uklar, og tilmed gør han sig ved samme skyldig i positive Fejl. Følgen deraf bliver, at Enderesultatet, en i øvrigt vistnok ikke tidligere be- kendt Udvikling af Produktet /7(s-1) &(s) ved Partialbrøker, bliver ufuldstændigt, idet der til det i Afhandlingen angivne Udtryk skal tilføjes en hel transcendent Funktion. En simpel Sammen- ligning med É-Funktionens bekendte Værdier for s|>1 vilde have vist Forfatteren, at hans Resultat var urigtigt; den rigtige Formel vil strax frembyde sig ved en Behandling af det reelle Integral. [el >S—1 g dz e&— | 0 i Analogi med den, som fører til Pryms Formel for /-Funktionen. e—2 4. Møde. << 39 34 24. Febr. Den her paåaapegede Fejl er ikke enestaaende; der findes i Afhandlingen foruden forskellige mindre Unøjagtigheder ogsaa andre alvorlige Fejl. Vi skulle saaledes nævne, at Forfatteren ved Behandlingen af det Randintegral, som benyttes til Ud- ledelsen af den Riemannske Formel for Antallet af Rødderne i €(t) =— 0 indenfor en given Begrænsning, uden Bevis bort- kaster en Del af Integralet, som ikke kan antages at forsvinde. Ligeledes er et indirekte Bevis for, at de omtalte Rødder alle ere reelle, i det mindste i formel Henseende ukorrekt. Disse Fejl, som for en stor Del gøre de fundne Resul- tater illusoriske, faa saa meget større Betydning, som der i Afhandlingen ikke påa noget afgørende Punkt fremføres egent- lig nye Synspunkter eller Methoder, som kunne tjene til at kaste nyt Lys over Æmnet. De virkelig originale Bidrag, som Forfatteren efter enkelte Antydninger at dømme vilde have kunnet give, ere slet ikke gennemførte og kunne derfor ikke komme i Betragtning. Og om end det maa erkendes, at han i De- taillerne paa flere Punkter har lagt megen Kundskab og Fær- dighed i Behandlingen af indviklede Problemer for Dagen, saa kunne vi dog ikke skønne rettere, end at Arbejdet i sin Helhed maa betegnes som umodent og ikke kan anses for en fyldest- gørende Besvarelse af den stillede Opgave. Vi maa derfor indstille, at den udsatte Pris ikke tilkendes Forfatteren. Julius Petersen. H. Valentiner. JAGT Afratter. I Henhold hertil vedtog Selskabet, at der ikke tilkendes Forf. nogen Pris. Redaktøren fremlagde andet og sidste Hæfte af 6te Rækkes Bd. I af Skrifternes historiske og filosofiske Afdeling, inde- holdende: Jap. Steenstrup «Yak - Lungta-Bracteaterne, Ar- chæologernes nordiske Gruppe af Guldbracteater fra den ældre 10. Marts. 2 40 5. Møde. Jærnalder», med 2 Dobbelttavler, 3 Enkelttavler og mange Fi- gurer i Texten, samt 3dje og sidste Hæfte af Oversigten for 1892. Sekretæren overbragte en Tak fra Selskabets udenlandske Medlem, Professor Hermite i Paris, for dets Lykønskning i Anledning af hans 70 Aars Fødselsdag. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 121— 164 opførte Skrifter, deriblandt private Gaver fra de udenl. Medlemmer Ch.Hermite i Paris og Kålliker i Wirzburg; endvidere fra Friherre Eberstein i Berlin og Oberstlieute- nant Staggemeier her. 0. Modet den 10” Marts. (Tilstede vare 16 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Ussing, Johnstrup, S. M. Jørgensen, Christiansen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Warming, Joh. Steenstrup, Muller, Bohr, Paulsen, Valentiner, Christensen, Kjeldabl, Chievitz, 0. G. Petersen, Prytz, Salomonsen, Sekretæren.) Professor, Dr. med. & phil. Jul. Thomsen meddelte Ke- sultaterne af nogle Undersøgelser over vandige Opløsningers Vægtfylde. Denne Afhandling vil blive optagen i Selskabets Skrifter. Dernæst gav Bestyrer for Meteorologisk Institut, Adam Paulsen Meddelelse om magnetiske Anomalier i Dan- mark, navnlig påa Bornholm. Denne Afhandling vil blive optagen i Oversigten påa fransk. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 165— 189 opførte Skrifter, deriblandt private Gaver fra Selskabets udenlandske Medlemmer, Berthelot i Paris og Bierens de Haan i Leiden, samt fra Prins Albert I af Monaco. 6. Møde. + 41% " 24, Marts. 6. Modet den 24" Marts. (Tilstede vare 21 Medlemmer, nemlig: Ju!, Thomsen, Præsident, Ussing, Johnstrup, Holm, Lutken, Christiansen, Vilh. Thomsen, Joh. Steenstrup, Miller, Bohr, Gram, Paulsen, Valentiner, Christensen, Hansen, Kjeldahbl, Boas, Chievitz, Prytz, Salomonsen, Sekretæren.) Siden Selskabets forrige Møde var der kommet Meddelelse om, at General, Direktør for det kejserlige Bjærgværksinstitut i St. Petersborg, Nikolaj von Kokscharow var død den 21de December 1892. Han var optagen i Selskabets naturviden- skabelig-mathematiske Klasse den 4de April 1879. Docent K. Prytz holdt et Foredrag om Smeltepunktet for Is i Berøring med Luftarter. Denne Afhandling er optagen paa fransk-1 Oversigten for i. Aar, S. 151—166. Kassekommissionen fremlagde det reviderede og deciderede Regnskab for 1892. En Oversigt over dette er trykt S. (42)—(44). Redaktøren fremlagde som nylig udkommet, IV Bd.s 1. Hæfte af Skrifternes historisk-filosofiske Afdeling, 6. Række, indeholdende: H. Høffding, «Kontinuiteten i Kants filoso- fiske Udviklingsgang» og 1. Hæfte af Oversigten for 1893. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 190— 226 opførte Skrifter, deriblandt private Gaver fra Prins Al- bert I af Monaco, nemlig den af Prof. Rud. Bergh udførte Bearbejdelse af «Opisthobranches» samt Skrifter fra D'Herrer HSFritsche”igst. Petersborg; N.J Zograf, 1 Moskaukog L. Lallemand i Paris. 24. Marts. te 42 55 6. Møde. Oversigt over Regnskabet for Aaret 1892. Kr. Ø. Kr. Ø. Indtægt. 1. Kassebeholdning ved Aarets Begyn- delse: arkederbene eee SEES as ale keel: 1284! 23 b. Det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag . ..f 2161) 68 | CAEN Guld me ae SODS REESE 640) rr | RFS øh dalene AASE SDK TERESE SER PÅ LED —|— | 4110! 91 2. Renter og Udbytte: a.… 1600 Kr. amortisable Statsobligationer . . 64| » 125700 - Husejer Kreditkasse-Oblig.. . .. | 5028| vv 86200 - Østifternes Kreditforenings-Oblig. | 3448| » 13400 - Jydske Landejend. Kreditf.-Oblig. 536) mm | b. Rente af Prioritets-Obligationer (72000 Kr.) | 2880| » || | c. 600 Kr. Nationalb.-Aktier, Udbytte å 7 0 . 720 END « En 1998) RL II smc odtsgrelsestor KkKontorlejes mare SER er wed EADON ER (| 4. Bidrag iFølgetestament. Bestemmelse: | a. Til Præmier: fra det Classenske Fideikommis ....... 400| mr || Etatsraad Schous og Hustrus Legat ..... 100! »… hb. Til videnskabelige Formaals Fremme: det Hjelmstjerne - Rosencroneske Bidrag for SOE ERE aars AR Ear ED TE SSR EEr 17561529 —I" 2256729 DEO tas ES Ka Dets SKT en ERE KN ES ERE ar 296 | 81 6-Renteaf Inidlaan'i Landmandsbanken |. 14 fe 85 | 02 T. Tilfældige Indtægter: Udnmukket ties kredit. OD ASER SETS 1000 vv Solgt 2 Obligationer å 1000 Kr. af Østifternes | Kr diiborneniner rss SE RRS TESTER 11999) 22 EEN EN SD) N 77 Samlet indtægt . .. |. ...|.. 23346 | 25 +e 43 34 6. Møde. Oversigt over Regnskabet for Aaret 1892. Udgift. 1. Selskabets Bestyrelse: a. Løn til Embedsmænd, Medhjælp til Sekre- tariatet og Arkivet, samt Budet ......- hk CGratikationer. sl smeltende sn END STE LY JE JAREN FEBER S EST Fe DES EA ST ES RR LEN AE] DYRERE BENENE RR ET ESS STE LE BERTEL RENEE ARIER "2 El Ma SEN RAGE re sr RR BERNER BET TRT KERES SY DES LE NR SE g. Kontorleje og Brandforsikring ....--.- 2. Til Selskabets Forlagsskrifter: a. Af Selskabets Midler: Kr. Øre a. Trykning af Oversigterne . .. 2058 92 Disses Hæftning 1:04 2.5. SERSE 282 10 Den franske Résumé (Oversættelse) 435 vv Kobberstik, Lithografi, Træsnit. . 250 30 Øs Kryknine af Skrifterne 7.0 3580 30 Bissel Hæefnins 22 RNK 3531120 Den franske Résumé (Oversættelse oe Fryknind) 135445 5480 375 » Kobberstik, Lithografi, Træsnit. . 1070 70 EU ge er Net NSA le DON BEDES 1006 85 mare EEN ISS FISSE ETT AAR ERS d. Oplaget af Selskabets Forlagsskrifter . . b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag: wa REgesia.diplomafica 47.713402 DAR ROTE Z. Afbildninger til Professor Julius Langes konsilustoriske' Studier. FIND SENSE SARA 3. Til anden Virksomhed ved Selskabets Medlemmer: a. Af Selskabets Midler: Kr. Øre a. Til Udgivelse af Skrifter... .. Rose 2. Til andre videnskabelige Arbejder + » b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag LEE SE FS SOON MEE ED At overføre . .. Kr. 3026 | 60 | | | | | | ” fr <<27E | | | | ms 24. Marts Kr. Ø. 6609 41 10083. 97 " ” 16693 | 38 24. Marts. SDS nv er 6. Møde Oversigt over Regnskabet for Aaret 1892. i Kr 0 Kr. (5) Udgift | Overført . . . 16693 | 38 4. Understøttelse til Skrifters Udgivelse og videnskabelige Arbejder af Ikke- Medlemmer: | ALA STEN KAD et S ENA TEE oa ener mA! ADR b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske | en a. Bidrag: a. Til Udgivelse af en Katalog Kr. Øre over den danske Litteratur ved Jus titsraak Bruuns. SE ae 381 44 ff. Til Udgivelse af J. C. Espersens Ordbog samt til Udgivelse af V. Holms «Supplement til Es- persens Samling af bornholmske OFTERE TE SE Es en tsgtg re . Pengepræmier og Medailler: Præmie af Legaterne: fra det Classenske Fidéikommis......- Etatsraad Schous.og Hustrus Ans . Af Selskabets Kasse (derunder Renten af det Th ottske be dab) UFFE HFSRE ES SIGE . Tilfældige Udgifter: Til Bohave og Istandsættelsersssse me see te Til Fortegnelse over Selskabets Arbejder 1742 a b c ds US ERE RRS RER EET ERE ENE RINK Dar ETON SEE EST GES . Kassebeholdning ved Aarets Slutning: Rede Pens SSR SEE ne NE Det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag . . . SE Ane aner ES Si STEENS SET; SE rare EN SEE FS ØS ESEERRE PSSENESESERSE BLEE IS 567 | 15 3186 53 640| » PAS bllSE > 600 381 | 44 ls LÆGES " UA 4418! 68 | 23346 | 2 7. Møde. + åd 7. April. 7. Modet den 7" April. (Tilstede vare 13 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, John- strup, Christiansen, Krabbe, Thiele, Meinert, Joh. Steenstrup, Muller, Boas, Chievitz, O. G. Petersen, Sørensen, Sekretæren) Museumsinspektør, Dr. Fr. Meinert gav en Meddelelse om Larverne til Acwlwus, en Slægt af danske Vandkalve. Denne Afhandling vil findes optagen i Oversigten for i Aar, S. 167—190. Efter de i forrige Møde fra den historisk-filosofiske og den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse indbragte Forslag blev følgende Medlemmer optagne: a) til indenlandske Medlemmer af den naturvidenskabelig- mathematiske Klasse, C. F., Pechule, Observator ved Univer- sitetets astronomiske Observatorium; Oberst af Generalstaben, G. C. C. Zachariae, Direktør for Gradmaalingen ; b) til udenlandske Medlemmer af den historisk-filosofiske Klasse Droner sBÆstorm Professor "1 romåansk"og engelsk Filologi ved Universitetet i Kristiania; Filologen Do- menico Comparetti, "Professor em., i Florens; Medlem af det franske Institut, Albert Sorel, Professor ved ("Ecole des sciences politiques i Paris; c) til udenlandske Medlemmer af den naåaturvidenskabelig- mathematiske Klasse, Dr. phil. L. Boltzmann, Professor i Fysik ved Universitetet i Munchen; Gehejmeraad Dr. med. Wilh. His, Professor i Anatomi ved Universitetet i Leipzig; Dr. phil. S. Schwendener, Professor i Botanik ved Univer- sitetet i Berlin. I Mødet var fremlågte de paa Boglisten under Nr. 227— 325 opførte Skrifter, hvoriblandt en betydelig Sending fra det videnskabelige Akademi i Krakau. 21. April. E 46 25 8. Møde 8. Modet den 21" April. (Tilstede vare 32 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Ussing Johnstrup, Joh. Lange, Mehren, Litken, S. M. Jørgensen, Christiansen, Fausbøll, Vilh. Thomsen, Wimmer, Topsøe, Thiele, Meinert, Joh. Steenstrup, Gertz, A. D. Jørgensen, Heiberg, Høffding, Muller, Bohr, Gram, Paulsen, Valentiner, Sundby, Boas, Chievitz, O. G. Petersen, Salomonsen, Møller, Pechule, Sekretæren). Siden forrige Møde håvde Selskabet mistet sit udenlandske Medlem Alphonse de Candolle, fh. Professor ved Akade- miet i Genéve, der havde været Medlem af den naturviden- skabelig-mathematiske Klasse siden 22. April 1880 og var død den 4. April d. A. Professor Dr. L. Wimmer gav følgende to Meddelelser: 1) Bemærkninger om Vedelspang-Stenenes Tid hvilken er optagen i Selskabets Oversigt S. 112—133; 2) Om Oprindelsen til et dansk Stednavn. Der foretoges Valg: 1) påa Selskabets Præsident for de næste "fem "Aar; Professor Dr. Jul. Thomsen genvalgtes; 2) paa Selskabets Kasserer for de næste fem Aar; Museumsinspektor Dr. Fr. V. A. Meinert genvalgtes. Det efter Tur fratrædende Medlem af Kassekømmis- sionen, Professor F. Johnstrup genvalgtes for de næste fire Aar. n Fra de nysvalgte udenlandske Medlemmer, Johan Storm i Kristiania og Albert Sorel i Paris var der indkommet Tak- skrivelser for det paa dem faldne Valg. Prof. Dr. J. L. Heiberg knyttede nogle Bemærkninger til den af ham og Dr. R. O. Besthorn paabegyndte Udgave af / 9. Møde. << 47 3> 5. Maj. Codex Leidensis 399,1, hvoraf 1. Hæfte var fremlagt i forrige Møde. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 326— 368 opførte Skrifter. 9. Modet den 0” Maj. (Tilstede vare 22 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Ussing, Johnstrup, Joh. Lange, Mehren, Lutken, S. M. Jørgensen, Christiansen, Fausbøll, Vilh. Thomsen, Wimmer, Topsøe, Thiele, Meinert, Joh. Steenstrup, Gertz, A. D. Jørgensen, Heiberg, Høffding, Muller, Bohr, Gram, Paulsen, Valentiner, Sundby, Boas, Chievitz, 0. G. Petersen, Salomonsen, Møller, Pechule, Sekretæren). Pia Etatsraad; Professor em Dr Jaap srsSteenstrwps Vegne forelagde og refererede Prof. J. L. Ussing oriente- rende Bemærkninger over Relieffremstillingerne paa det store Sølvfund ved Gundestrup i 1891. Referatet vil blive optagen i Oversigten (se S. 134—150) og Afhandlingen senere i Skrifterne. | Prof. Dr. Joh. Lange meddelte dernæst nye Bidrag til, Spaniens Flora. Denne Afhandling er optagen i Selskabets Oversigt S. 191—204. Professor Dr. H. Møller begærede og fik Tilladelse til, saasnart Prof. Wimmers Foredrag om Vedelspang-Stenene fore- ligger trykt, at faa et Svar optaget i samme Hæfte af Oversigten uden forud at forelægge det i et Møde; det findes S. 205—273. Selskabet besluttede at træde i Bytteforbindelse med /nsii- tuto (zeogråfico Argentino i Buenos Aires. Fra Kassekommissionen var der kommet Meddelelse om, at den havde valgt Prof. Dr. T. N. Thiele til Formand. 5. Maj. 38 48 5% 9. Møde. Fra Smithsonian Institution var tilsendt Selskabet en Med- delelse om den nye Hodgkins Fond. Indholdet af denne er meddelt Bladene. Fra det nyvalgte Medlem D. Comparetti var der kommet Takskrivelse for det paa ham faldne Valg. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 369— 394 opførte Skrifter, deriblandt private Gaver fra Selskabets afd. udenlandske Medlem N. v. Kokscharow ved dennes Søn, samt fra D'Hrr. Macfarlane i Texas og Stossich i Triest. 9. Møde. + 47 > 5. Maj. Codex Leidensis 399,1, hvoraf 1. Hæfte var fremlagt i forrige Møde. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 326— 368 opførte Skrifter. 9, Modet den &”" Maj. (Tilstede vare 22 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Ussing, Johnstrup, Joh. Lange, Mehren, Lutken, Christiansen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Warming, Rostrup, Joh. Steenstrup, Heiberg, Muller, Bohr, Gram, Valentiner, Christensen, Prytz, Pechule, Sekretæren.) Paa Etatsraad , Professor 'em., "Dr. Jap. Steenstrups Vegne forelagde og refererede Prof. J. L. Ussing orienterende Bemærkninger overRelieffremstillingerne paa det store Sølvfund ved Gundestrup i 1891. Referatet er optaget i Oversigten S.134—150, og Afhandlingen vil senere blive op- tagen i Skrifterne. Prof. Dr. Joh. Lange meddelte dernæst nye Bidrag til Spaniens Flora. Denne Afhandling er optagen i Selskabets Oversigt S. 191—204. Professor Dr. H. Møller begærede og fik Tilladelse til, saasnart Prof. Wimmers Foredrag om Vedelspang-Stenene foreligger trykt, at faa et Svar optaget i samme Hæfte af Over- sigten uden forud at forelægge det i et Møde; det findes S. 205—273. Selskabet besluttede at træde i Bytteforbindelse med /nsti- tuto (Geografico Argentino i Buenos Aires. Fra Kassekommissionen var der kommet Meddelelse om, at den havde valgt Prof. Dr. T. N. Thiele til Formand. 20. Oktbr. < 48 35 10. Møde. Fra Smithsonian Institution var tilsendt Selskabet en Med- delelse om det nye Hodgkins Fond. Indholdet af denne er meddelt Bladene. Fra det nyvalgte Medlem D. Comparetti var der kommet Takskrivelse for det paa ham faldne Valg. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 369— 394 opførte Skrifter, deriblandt private Gaver fra Selskabets afd. udenlandske Medlem N.v.Kokscharow ved dennes Søn, samt fra D'Hrr. Macfarlane i Texas og Stoøssich i Triest. 10. Modet den 20%” Oktober. Tilstede vare 23 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Ussing, Mehren, Holm, Lutken, S M. Jørgensen, Fausbøll, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Thiele, Meinert, Joh. Steenstrup, Gertz, Høffding, Gram, Valentiner, Erslev, Fridericia, Christensen, Kjeldahl, Prytz, Møller, Zachariae, Sekretæren.) I Løbet af Ferien havde Selskabet mistet sit Medlem, Ge- hejmekonferentsraad, Dr. phil. C. F. Wegener, ældst Medlem af den historisk-filosofiske Klasse, hvori han var bleven optaget d. 15. December 1843; han er afgaaet ved Døden d. 9. Juni dette Aar. Professor, Dr. L. Wimmer gav en Meddelelse om de tyske Runemindesmærker. Derefter forelagde Professor H. G. Zeuthen sin nylig ud- komne Bog: Forelæsninger over Mathematikens Hi- storie; Oldtid og Middelalder, og knyttede dertil nogle Bemærkninger om den fra Oldtiden overleverede Brug af Be- tegnelsen «geometrisk». Disse Bemærkninger ere optagne i Oversigten for i Aar S. 330—341. Redaktøren fremlagde som udkommet i Ferien Oversigten for 1893, 2. Hæfte; endvidere af Skrifternes naturvidenskabelige 11. Møde. + 49 $4 3. Novbr. mathematiske Afdeling 6. Række, VII. Bd., 8. Hæfte, indeholdende : O.G.Petersen, «Bidrag til Scitaminéernes Anatomi», med en fransk Résumé, og sammes 9. Hæfte, indeholdende: C.F. Lit- ken, «Andet Tillæg til Bidrag. til Kundskab om Arterne af Slægten Cyamus Latr. eller Hvallusene» med én Tavle og en fransk Résume. Fra de i Foraaret valgte Medlemmer, L. Boltzmann i Minchen, W. His i Leipzig og S. Schwendener i Berlin var der indkommet Takskrivelser for de påa dem faldne Valg. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 706—816 opførte Skrifter, medens de under Nr. 395 —705 opførte Skrifter vare afgivne direkte til Universitets-Bibliotheket i Ferien i 3 Sendinger. Blandt de saaledes indsendte Skrifter var der pri- vate Gaver fra de inden- og udenlandske Medlemmer Biche- less Gompare tis uGylden ss Leydrg S Vilb "Thomsen; Thorkelsen og Zeuthen, samt fra Fyrsten af Monaco, shensehenPiblsStaggemeler ol Blandt dei. Mødet fremlagte Skrifter var en fotolithografisk Gengivelse af «Flatø- bogen» med Oversættelser, udført af Generalstabens topo- grafiske Afdeling. it. Mødet den 3"" November. (Tilstede vare 29 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Ussing, Holm, Litken, S. M. Jørgensen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Warming, Meinert, Rostrup, Joh. Steenstrup, Høffding, Bohr, Gram, Paulsen, Valentiner, Erslev, Fridericia, Sundby, Christensen, Hansen, Boas, O.G. Petersen, Salo- monsen, Sørensen, Pechiule, Zachariae, Sekretæren.) Fra Direktionen for Carlsbergfondet var der kom- met følgende Skrivelse: Det nære Forhold, hvori Carlsbergfondet er stillet til Vi- denskabernes Selskab, hår gjort det naturligt for Fondets Direk- tion, naar der frembød sig en Lejlighed dertil, da at ville vise, Overs. over D K. D. Vid. Selsk. Forh. 1893. 4 3. Novbr. << 50 3 11. Møde hvor stærk en Følelse den har af dette Forhold. Medens Fon- dets Fundats foreløbig har trukket bestemte Grænser for de Former, under hvilke der kan raades over dets Midler til Vi- denskabernes Fremme, har der frembudt sig en gunstig Anled- ning for Direktionen til paa anden Maade at kunne foretage et Skridt, der formentlig kan have nogen Værd for Videnskabernes Selskab. Ethvert af dettes Medlemmer vil håve Indtrykket af, at det kun er lidet heldigt stillet med Hensyn til Lokaler. Det er ikke mere end et Par Aar siden, at det var truet med ganske at miste sine nuværende Forsamlingsværelser, og om end dette Uvejr trak forbi, kan ingen vide, naar en lignende Fare atter vil vise sig. For ikke at tåle om, at der kunde ønskes større Rum til Brug for vore Møder, saa findes vore betydelige Oplag og Sekretærens Arbejdslokale ikke alene påa en uheldig Maade et andet Sted i Byen, men den Bygning, hvori de ere anbragte, er i høj Grad brandfarlig. At en Ilde- brand vilde være en ligefrem Ulykke for Selskabet, kan ingen være i Tvivl om. Da Direktionen for Carlsbergfondet imidlertid nu har besluttet at samle sine Lokaler og Bryggeriet Gl. Carls- bergs kjøbenhavnske Kontor i en egen Bygning, har den ment at burde gjøre dette paa en saadan Maade, at der med det samme kunde skabes Videnskabernes Selskab en passende Bolig, og den er saameget mere kommen ind paa den Tanke, som den véd, at den her er i Samstemning med, hvad Fondets Stifter havde haabet, at der ved dets Hjælp engang kunde naas. Direktionen har derfor kjøbt en Grund, saa heldig be- liggende, som det under de vanskelige Bebyggelsesforhold her i Staden har været muligt at finde den, nemlig mellem Ny Ve- stergades og Ny Kongensgades Forlængelse ud til Vestre Boule- vard, lige overfor Glyptotheket. I den monumentale Bygning, Direktionen her agter at opføre, tænker den sig at indrette Iste og 2den Sal til Brug for Videnskabernes Selskab. Alt vil her formentlig kunne samles og anordnes stemmende med Selska- bets Tarv, og det er Direktionens Ønske at gjøre sit bedste 11. Møde. + 51 34 3, Novbr. for, at Selskabet kan faa et smukt og bekvemt Hjem, som det kan beholde for stedse. At det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog i samme Udstrækning som hidtil beholder Ret til at kunne bruge Videnskabernes Selskabs Lokaler, opfatter Direktionen som en Selvfølge, ligesom den stoler paa, at den Understøttelse, Staten for Øjeblikket yder Videnskabernes Selskab, i Form af Godtgjørelse for Lokale ogsaa for Fremtiden vil blive sikret det, paa hvilken Maade bedst ske kan. For Opvarming og Belysning i Form af elek- trisk Lys vil Direktionen bære Omsorg. Idet dette herved meddeles Videnskabernes Selskab, er det med den Anmodning, at Selskabet vil modtage Tilbudet, hvor- om Direktionen udbeder sig snarlig Meddelelse. Direktionen for Carlsberg Fondet den 26. Oktbr. 1893. ERHolmeeSSMS Jørgensens Japetusisteenstrup-: Salt ssing: Eug. Warming. Præsidenten udtalte Selskabets store Påaaskønnelse af dette. Tilbud, og Selskabet nedsatte derefter et Udvalg, bestaaende af Præsidenten, Sekretæren og Redaktøren til at tage de Spørgs- maal under Overvejelse, som fremkomme i Anledning af Skri- velsen. Museumsinspektor Dr. Fr. Meinert gav en Meddelelse om Rheumatobates, en amerikansk vingeløs Slægt af Vand- tæger. Lektor Dr. J. E. V. Boas gav derefter en Meddelelse om Hvirveldyrkloens Morfologi. Selskabet besluttede at træde i Bytteforbindelse med det bøhmiske Kejser Frants Josefs Akademi for Videnskab, Litteratur og Kunst i Prag. Af Skriftet E Museo Lundt (se Overs. 1887 S. (46)—(54) og 1888 S.(59)) er i Sommerens Løb udkommet Il. Bd.'s 1. H. ÆS 17. Novbr. EAR VERNE 12. Møde. paa Carlsbergfondets Bekostning, og Selskabet har modtaget de tilsagte 50 Expl. deraf. Carlsbergfondet havde tilsendt Selskabet Exemplarer af Il. Binds 6te Hæfte af «Kjøbenhavns Universitets Matrikel», der er udkommet med Understøttelse fra Fondet. Sekretæren meddelte, at der i rette Tid var indkommen en Besvarelse af den i 1892 udsatte astronomiske Prisopgave med Motto af H. Gyldén: «Nicht wie durch einen Zauber- sele seer, I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 817— 861 opførte Skrifter. 12. - Modet den 17%” November. (Tilstede vare 23 Medlemmer, nemlig: Ussing, der efter Præsidentens Be- gæring indtog Forsædet som Vicepræsident, Jul. Thomsen, Holm, S. M. Jørgensen, Christiansen, Wimmer, Topsøe, Warming, Meinert, Rostrup, Joh. Steenstrup, Høffding, Muller, Bohr, Gram, Christensen, Hansen, Kjeldahbl, O. G. Petersen, Prytz, Salomonsen, Zachariae, Sekretæren.) Professor Dr. Jul. Thomsen meddelte Resultaterne af nogle Undersøgelser paa Atomvægtbestemmelser- nes Omraade. Denne Afhandling er optagen i Selskabets Oversigt for i Aar S. 342—355. Professor Dr. Emil C. Hansen gav derpaa en Meddelelse om Undersøgelser om Eddikesyrebakterier. Et kortere Uddrag heraf er optaget paa fransk i Selskabets Oversigt for i Aar S. 300—302. Professor Dr. E. Warming fremviste dernæst paa Lektor Johannsens Vegne Grene af forskellige Træarter i Løvspring eller Blomstring, samt spirende Kartoffelknolde, som det ved 13. Møde. << 53 35 1 Decbr. fysiologiske Forsøg var lykkedes at bringe ud af deres Hviletil- stand langt hurtigere, end det før er sket, en Opdagelse, som muligvis ogsaa kan faa praktisk Betydning. Selskabet besluttede, efter derom indkommen Anmodning, at sende Askov Folkehøjskole sine Skrifter og Oversigter, samt Regesta diplomatica og de disponible Bind af Selskabets Ordbog. Gennem det franske Instituts Komité for Pasteur-Festen var indsendt et Aftryk i Sølv af den i Festens Anledning præ- gede Medaille; Selskabet besluttede at skænke dette Aftryk til den kgl. Mønt og- Medaillesamling. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 862— 895 opførte Skrifter. 13. Modet den 1" December, (Tilstede vare 27 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Meh- ren, Holm, S. M. Jørgensen, Christiansen, Fausbøll, Krabbe, Wimmer, Joh. Steenstrup, Høffding, Muller, Bohr, Gram, Paulsen, Erslev, Fridericia, Sundby, Verner, Christensen, Hansen, Boas, Salomonsen, Sørensen, Møller, Pechule, Zachariae, Sekretæren.) Professor Dr. H. Høffding meddelte nogle Bemærkninger om Giordano Brunos Forhold til Kristendommen: Den store Renæssance - Tænkers Stilling til sin Tids reli- giøse Modsætninger faar en særlig Interesse derved, at han, den bortløbne Munk, færdes en lang Aarrække i protestantiske Lande og her forfatter sine Værker, og at han saa, efter sin Tilbagekomst til Italien, falder i Inkvisitionens Haand, og da han ikke vil tilbagekalde sine Meninger, lider Døden paa Baalet (17. Febr. 1600). Ved at mærke sig enkelte Udtalelser under Forhørene og sammenholde dem med den Maade, paa 1. Decbr. <= 54 SÅ 13. Møde. hvilken Bruno udtaler sig i sine Skrifter, og med hans Optræ- den i Udlandet, vil man komme til det Resultat, at han har følt sig overvejende frastødt af Protestantismen, hvis Skygge- sider han havde rig Lejlighed til at kende, medens han stadig har følt Beundring for Katholicismen som Kulturmagt og som opdragende Institution. Tillige hår han ment, at hans filoso- fiske Ideer og særlig de Konsekvenser, han uddrog af den ko- pernikanske Hypothese, meget vel vare forenelige med Tilslut- ning til Kirkens Lære. Han har haabet at vinde Paven for denne Opfattelse og arbejdet i denne Retning baade før sin Fængsling og medens Dødsdommen svævede over hans Hoved. Men sin frie Overbevisning har han ikke " villet opgive. Det tragiske i hans Skæbne beror paa det illusoriske Haab om at kunne stemme Kirken forsonlig overfor de nye Tanker. Havde han ikke haft dette Haab, var han næppe vendt tilbage til Italien. Professor Dr. Joh. Steenstrup fremlagde det paa Bog- listen opførte Exemplar af J. Lair: «Etude sur la vie et la mort de Guillaume Longue-Epée» og knyttede dertil nogle Be- mærkninger. Fra den historisk-filosofiske Klasse var indkommen følgende Skrivelse: Ifølge Vedtægternes 2 22 kan Videnskabernes Selskab, for saa vidt den historisk-filosofiske Klasse dertil finder Anledning, hvert femte Aar i December Maaned belønne et i de foregaa- ende fem Aar udkommet Skrift af en dansk Forfatter, hvori denne påa en udmærket Maade har behandlet Æmner af de sproglige og historiske Videnskaber, med den Madvigske Æres- medaille. Den første Gang, da denne Medaille saaledes kunde bort- gives, i December 1888, fandt den historisk-filosofiske Klasse ikke Anledning til at gøre noget Forslag. I Aar derimod har 13. Møde. <€ 55 > 1. Decbr Klassen, efter at Sagen paa tilbørlig Maade (se Oversigt 1889 S. (31)) har været behandlet i to Møder, besluttet at foreslaa Selskabet at belønne Professor Vilhelm Thomsens Skrift: «Berøringer imellem de finske og baltiske (litauisk-lettiske) Sprog», trykt i Vidensk, Selsk. Skrifter 6. Række, histor.-phil. Afdeling I, 1. 1890, med den Madvigske Æresmedaille. 1. December 1893. JBU ss inge f. T. Klassens Formand. Selskabet vedtog det i Skrivelsen indeholdte Forslag og besluttede, at Præsidenten i næste Møde skulde overrække Prof. Vilh. Thomsen Medaillen. To forseglede Konvoluter, som i 1842 vare overgivne Sel- skabet til Opbevaring af det daværende udenlandske Medlem, Astronomen P. A. Hansen i Gotha, vare i Mødet den 3dje No- vember aåaabnede efter dertil indhentet Tilladelse fra den afdødes Slægt, og vare derefter afgivne til Undersøgelse af Selskabets astronomiske Medlemmer. Fra disse var indkommen følgende Meddelelse om Indholdet: De i Selskabets Møde den 3. November aabnede Arkivsager, som af Professor P. A. Hansen i Gotha under 18. Oktober og 6. November 1842 vare deponerede hos Selskabet, vise sig at indeholde Grundtrækkene til den Methode til Bestemmelse af Smaaplaneters eller IKometers absolute Perturbationer, som Hansen allerede i 1843 offentliggjorde i udviklet Form i sin «Ermittelung der absoluten Storungen in Ellipsen von beliebiger Excentricitåt und Neigung». Det første Depositum indeholder særlige Rækkeudviklinger for Kometers Perturbationer og en dobbelt Integrationsmaade for disses Led efter Rækker samt Udtalelser om disse Rækkers Konvergens. Særlig betragtes det Tilfælde, hvor det pertur- 15. Decbr. + 56 3 14. Møde. berede Legemes Afstand fra Solen er mindre end det pertur- berendes; det modsatte Tilfælde henvises til analog Behandling. Det andet supplerer førstnævnte med Angivelse af, hvor- ledes hvert enkelt Led kan integreres ved Hjælp af Kædebrøk, og indeholder et Talexempel hentet fra den Encke'ske Komet. København den 24. November 1893. Thiele. G. Zachariae. CSE Pechuler Affatter. Som Forarbejder til en af Forf. selv offentliggjort Afhand- ling fandt Selskabet ikke Anledning til nu at offentliggøre disse kortfattede Undersøgelser, men overgav dem til den nu- værende Direktør for Observatoriet i Gotha, der selv hører til P. A. Hansens Slægt. I Mødet vare fremlagte de påa Boglisten under Nr. 896— 952 opførte Skrifter. 14. Modet den 15%" December. (Tilstede vare 33 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Ussing, Mehren, Lutken, S. M. Jørgensen, Christiansen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Topsøe, Warming, Thiele, Meinert, Joh. Steenstrup, Høffding, Bohr, Gram, Paulsen, Valentiner, Erslev, Sundby, Verner, Christensen, Kjeldahbl, Boas, 0. G. Petersen, Prytz, Salomonsen, Sørensen, Møller, Pechule, Sekretæren, Fausbøll.) Kassekommissionen fremlagde Forslag til Budget for 1894, hvilket vedtoges. Det saaledes vedtagne Budget er trykt S. 57—60. I Overensstemmelse med den i forrige Møde fattede Be- slutning overrakte Præsidenten den Madvigske Æresme- daille til Professor Vilh. Thomsen, som takkede for den ham beviste Ære. k y 14. Møde. 15. Decbr. Budget for 1894. Kr. Øø. Kr. Ø. Indtægt. 1. Kassebeholdning: BE HEER PENGE ss sr re here NE NNE Nr 1782157 b. Det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag. . . | 3036 | 47 Tur EAN Få VET KSNS ES INN FS SR HØRER EEN DE SE SESERE SKER 640 "” KEE EREVEREAN NER SR eN ERE RER R 25 " — | 5483 | 98 2. Renter og Udbytte af Aktier og, Obli- gationer: | a.. 1600Kr.amortisableStatsobligationer, Rente DE ie) re, 125700 - Husejer Kreditkasse Oblig.. .... 5028 | nm | 83200 - Østifternes Kreditforenings Oblig. | 3328 | » 13400 - Jydske Landejend. Kreditf.-Oblig. . 536 | mr —|—— I! 8956| » b. 72000 - i Prioritets Obligationer ...... SUR ABI DØREØT C: 600 - Nationalbankaktier, Udbytte ....f....|.. 42| » Ret dtsørelse for Kontorleje 22 UGLER ES AERO I 6 4 Bidrag i Følge testamentarisk Be- | stemmelse: | a. Til Præmier: | fra det Classenske Fideikommis ...... KON Es Etatsraad Schous og Hustrus Legat. ... 100 vd —|——| 500! » b. Til videnskabelige Formaals Fremme: | det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag for | ILES; FRR Sae VASE APRRESK PEERS SELE EDER Se Ear ED n |! 1800! » 5. For Salg af Selskabets Skrifter..... REE ÆSR DEETTN Ur 6 Kkenteafindlaankog Folrosi'Bankernes se ks. IHRE 7. Tilfældige Indtægter .(Salg af Obligationer) |....|.. | 1000 ” .… 1122883! 98 Samlet indtægt . . . | Af Selskabets Kapitalformue betragtes 280000 Kr. som et Fond, der ikke maa formindskes, medens Resten er til Raadighed til videnskabelige Foretagender (Beslutning af 24. April 1874). 15. Decbr. e 58 + 14. Møde. Budget for 1894. væ i Kr øl ! Kr. | ø | Udgift. | | | 1. Selskabets Bestyrelse: | || a. Løn til Embedsmænd, Medhjælp til Sekre- tariatet "og Arkivet, samt Budet.....…- 3600 le FRE Eat Stor SSR SEES REE REERESEERRES SRERERES 500 Fr Cl Brænde akse ERR DE syden 50 ” | FE Be bys ERE EENSRE RE SE SSRSEREE SES SO ne eo mo sad ste eN ERE SS SEERE or nes 650 | mm | BAG POOR SEERE REE Se SEN ES ens de] KØL taste 550 "| g. Kontorleje og Brandforsikring ........ 1780 | 75 Er VSO] 76 2. Til Selskabets Forlagsskrifter: | || a. Af Selskabets Midler: Kr. Ø. | | oa. Trykning af Oversigterne .... 1560 » | disses tætning as 260 »… | Oversættelser paa Fransk.... 490 » | | Kobberstik, Lithografi, Træsnit 310 » | — 2O2OR |, Ba Trykning af "Skrifterne EL. PÅ 30 nr | | | disses læ ingo seRNEn RE 330 su | | Oversættelser paa Fransk .... 240 » | Kobberstik, Lithografi, Træsnit 1070 +» Ht 3 asrro)e] Lrp>| Br RET HEL SAD SA SN ERE SE SE SNERRE SEE SE ESSENS TSO Er UDG LYSET, SENE ARENSE ERE SSR NEGER 500 må =. Oplaget af Selskabets Forlagsskrifter .. . 430 | m || | == E8 ROD Eb b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag: | Kreds Regesta diplomatica for 1894 .. 1500 » = — , ikke anvendt | TøLSO SERENE RE EON eres Ga] ce 600. » | ERE 192: 0 YD) fr REE EET 17 Overføres 2 2 hernede SONET 14. Møde. + 59 34 15. Decbr. Budget for 1894. Kr. ø. || Kr. ø. Udgift. OVE de Es ae SE 117380! 75 3. Til anden Virksomhed ved Selskabets | Medlemmer: | a. Af Selskabets Midler: Kr. Ø. a. Til Udgivelse af Skrifter. ... - sl f. Til andre videnskabelige Arbejder vo vr | = == Fo Kr b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag: | | IE TRE HA Gi ER [RE SS SE SEES FSK SAA ROC fa dr | | FEED (EGE Ul | ” 4. Understøttelse til Skrifters Udgivelse og videnskabelige Arbejder af Ikke- Medlemmer: a. Af Selskabets Midler: TET REE et 0 GØRE RSS ERE sn se Er SDS DAL DES '” | b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag: Kr. Ø. | a. Til Udgivelse af en Katalog over | | den danske Literatur ved Justits- | raad Bruun. Bevilget d. 17de Novbr. 1865 Subskription påa | 50 Expl. med indtil 4000 Kr. | Af Resten 658 Kr. 78 Øre ventes | Dent SKEDE REESE ISS SFSR 400 » | Ø. Til Udgivelse af J. C. Espersens | | Ordbog bevilget d. 17de Decbr. | 1875 2400 Kr., til V. Holms Sup- | plement til samme bevilget d. 27. Febr. 1880 500 Kr. og til Af- slutning af Ordbogen bevilget den 15de Maj 1891 1100 Kr. Ti Rest Si FEER SDS ET 1283..77 i; Til Raadighedsee sd Te; om | S ERE SEE NS he BG 1683 | 77 Overfør ir FE LANE 19064 | 52 15. Decbr. < 60 $ 14. Møde. Budget for 1894. Re, (5) Udgift. | Overført - 4... 1 OD ÆNESE | | | 5. Pengepræmier og Medailler: (| a. Præmie af Legaterne: | | fra det Classenske Fideikommis. ...... "” "| | EtatsraadSchous or" Hustrus 22/2 EDEEE '" "| b. Af Selskabets Kasse (derunder Renten af | det Thottske Legat): | || | IA dm dare RS ME 4 Mo HG 320 | » | | = | 320; m 6. Tilfældige Udgifter: | | ' Til Bohave og Istandsættelser ........ Es nE Hrars | 100| » | | | | | LEE ES Ea DT KUE GER ENS erDRR SE ERE Le AE 4 lyd | w dø 8. Kassebeholdning: | | | BE YIG DING DS TEE SEE SEER SEERE SN SENER EVE 1681 | 76 | b. Det Hjelmstjerne-Rosencroneske, Bidrag .. | 1052 | 70 | CR uld meta ER S Drra D RON 640 | ml USS aller RE ER FULSNEILISVAN SS 09; 25 ” Forskellige mindre Sølvmedailler til Værdi | 38 Kr. og et Sæt Guld- og Platinvægte | opbevares i Kassen. ———|—— | 3399 | 46 | | | Samlet Udgitt...|....|.. 122883! 98 Af disse Udgifter ere 1a, b, g faste, 1c—f, 2 paa den sidste Post af b nær, og 5 kalkulatoriske. Den nævnte Post under 2 tilligemed 3, 4, 6 afhænge af særlig Bevilling. Med Hensyn til 7 tager Kassekommissionen Beslutning. Professor Dr. Vilh. Thomsen gav derefter en Meddelelse om sin Tydning af Indskrifterne fra Orkhon (Karako- rum i Mongoliet) og Jenisej. Denne Meddelelse er optagen paa fransk i Oversigten for i Aar S. 285—299. 14. Møde. << 61 3 15. Decbr. Dernæst forelagde Professor Dr. Jul. Thomsen Resul- tatet af nogle Beregninger over den sandsynligste Størrelse af Atomvægtene for de af Staås undersøgte Grundstoffer. Denne Afhandling er optagen i Oversigten for i Aar SY 356—369. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 953— 979 opførte Skrifter. 1893. BE 62 3 Tilbageblik. Tilbageblik. paa Selskabets Virksomhed i Aaret 1893. Ve Slutningen af Aaret 1892 talte Selskabet 55 indenlandske og 96 udenlandske Medlemmer. Det har i Aarets Løb mistet tre indenlandske Medlemmer, nemlig Gehejmekonferensraad, forh. Minister, Dr. C. C. G. Andræ, Gehejmekonferensraad, forh. Gehejmearkivar, Dr. C.F. Wegener og Justitsråad, Dr. H. J. Rink, forh. Direktør for den kgl. grønlandske Handel, samt to udenlandske Medlemmer, nemlig Generalmajor N. v. Kokscharow i St. Petersborg og forh. Professor Alphonse de Candolle i Genéve. I sit Møde den 7. April optog Selskabet til indenlandske Medlemmer af den naturvidenskabelig - mathematiske Klasse, C. F. Pechule, Observator ved Universitetets astronomiske Observatorium, og Oberst af Fodfolket G. C. C. Zachariae, Direktør for Gradmaalingen; til udenlandske Medlemmer af den historisk-filosofiske Klasse, Dr. Joh. Fr. B. Storm, Professor i romansk og engelsk Filologi ved Universitetet i Kristiania ; Filologen Domenico Comparetti, Professor em. i Florens; Medlem af det franske Institut, Albert Sorel, Professor ved VEcole des sciences politiques i Paris; samt af den naturviden- skabelig-mathematiske Klasse, Dr. phil. L. Boltzmann, Pro- fessor i Fysik ved Universitetet i Munchen; Gehejmeraad, Dr. med. Wilh. His, Professor i Anatomi ved Universitetet i Tilbageblik. <£E 63 S> 1893, Leipzig; Dr. phil. S. Schwendener, Professor i Botanik ved Universitetet i Berlin. Ved Aarets Slutning talte Selskabet saaledes 54 inden- landske Medlemmer og 100 udenlandske Medlemmer, af hvilke 22 indenlandske og 39 udenlandske høre til den historisk- filosofiske Klasse, medens 32 indenlåndske og 61 udenlandske ere Medlemmer af den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse. Ved de i April foretagne Valg genvalgtes Prof., Dr. Jul. Thomsen til Præsident for Selskabet og Museumsinspektor DFS Meinert til;detsokasserer, . begge for 4;54 Aar; d Kassekommissionen, hvor Professor F. Johnstrup fra- traadte efter Tur, genvalgtes denne for de næste fire Aar, og Prof. Dr. T. N. Thiele valgtes til Kommissionens Formand. Selskabet har i Aarets Løb holdt 14 Møder, hvori der blev givet 25 videnskabelige Meddelelser, 5 af Medlemmer af den historisk-filosofiske Klasse, 20 af Medlemmer af den natur- videnskabelig-mathematiske Klasse. Af disse ere 2 bestemte for Selskabets Skrifter, 16 ere optagne i Oversigten, og 2 ere bestemte derfor. Endvidere er en Afhandling af A. Marschall optagen i Oversigten for i Aar. Foruden nærværende Aargang af «Oversigten» har Selskabet i Aarets Løb udgivet følgende Skrifter: af den historisk-filoso- fiske Afdeling, 6. Rækkes Bd. I, andet og sidste Hæfte, inde- holdende: Jaap. Steenstrup, «Yak-Lungta-Bracteaterne, År- chæologernes nordiske Gruppe af Guldbracteater fra den ældre Jærnalder» og samme Rækkes Bd. IV, iste Hæfte indeholdende H. Høffding, «Kontinuiteten i Kants filosofiske Udviklings- gang»; og af den naturvidenskabelig-mathematiske Afdeling, 6. Rækkes Bd. VII, 7de Hæfte indeholdende: Emil Petersen, «Om den elektrolytiske Dissociationsvarme af nogle Syrer», samme Binds 8de Hæfte indeholdende: O. G. Petersen, «Bi- drag til Scitaminéernes Anatomi», og Yde Hæfte, indeholdende: C. F. Lutken, «Andet Tillæg til Bidrag til Kendskab om ÅAr- terne af Slægten Cyamus Latr. eller Hvallusene». Endvidere er 1893. EN GÆES Tilbageblik. paa Carlsbergfondets Bekostning udgivet II Bd.s Iste Hæfte af den i 1887 forelagte Samling: 2 Museo Lundu. Den Madvigske Æresmedaille, hvormed Selskabet hvert femte Aar i December Maaned kan belønne et i de fore- gaaende fem Aar udkommet Skrift af en dansk Forfatter, hvori denne paa en udmærket Maade har behandlet Æmner af de sproglige og historiske Videnskaber, tilkendtes efter Indstilling af den historisk-filosofiske Klasse Prof. Dr. Vilh. Thomsen for hans Skrift «Berøringer mellem de finske og baltiske (litauisk-lettiske) Sprog», som i 1890 publiceredes i Selskabets Skrifter 6. Række, historisk og filosofisk Afdeling Bd. I. Carlsbergfondets Direktion har indsendt Beretning om Fondets Virksomhed i Aaret 1891—92. Notes sur Vhistoire des mathématiques. Par H.- G. Zeuthen. (Présenté dans la séance du 13 janvier 1893.) Un nouveau volume des Vorlesungen tiber (Geschichte der Mathe- matik von Moritz Cantor a paru en 1892. Il comprend Vespace de temps depuis Van 1200 jusqwå 1668. L'apparition en 1880 du premier volume de cette æuvre avait donné le signal d'un trés grand nombre de publications sur la partie de Vhistoire des mathématiques dont elle traitait. Bien que ces publications, trés différentes pår leur provenance, eussent pour objets des rectifications de faits rapportés dans le livre de M. Cantor, ou bien d'explications données par le méme auteur, ou du moins des suppléments å ses considéra- tions, elles étaient autant de témoignages de la haute valeur du travail qw'il avait exécuté. En effet, c'était lui qui avait mis beaucoup d'auteurs en état de faire leurs nouvelles observations, et ceux d'entre eux qui avaient å communiquer le fruit de re- cherches plus indépendantes, pouvaient leur donner la juste place dans le tableau d'ensemble si complet et si véridique de toutes les questions de faits, tel que Vavait présenté M. Cantor. Méme en ayant critiqué, dans mon livre sur les coniques Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1893. 1 9 H.-G. Zeuthen. dans Vantiquité ”), son analyse des plus grands écrivains de Pantiquité en fait de mathématiques, et essayé d'expliquer autrement le développement de leurs idées, la solidarité et avant tout la portée de ces mémes idées, j'avoue hautement que sans le livre de M. Cantor il m'aurait été difficile de mener å bonne fin cette explication et qu'en tout cas, sans lui, j'aurais hésité plus longtemps å la publier. En effet, n'étant pas histo- rien, et ayant originairement bornæé mes études aux auteurs ou je pourrais espérer de trouver immédiatement des idées inté- ressantes au point de vue mathématique, je me serais exposé å les avoir interprétées faussement si, impartial dans I'exposition des faits qui corroborent ses propres opinions et de ceux qui ne les appuient pas, M. Cantor ne m'avait pas mis par son histoire en état de contråler mes résultats par la considération des milieux om ces ouvrages ont paru et par Vétude des auteurs plus récents qui contribuent å les expliquer. Dans le volume qui vient de paraitre, on retrouve la méme exactitude qui ne néglige rien et la méme impartialité. L'im- partialité de PTauteur s'étend å un domaine ou elle est trop peu générale, méme dans les histoires des sciences. M. Cantor reconnait également les mérites des contributions des différentes nations. Å cette impartialite il en ajoute une autre: celle de s'intéresser presque également aux bons et aux mauvais auteurs. Aussi cette derniére forme de son impartialité contribue-t- elle å rendre son livre trés utile. La marche de la civilisation est caractérisée, non seulement par les progrés de lå science humaine, mais aussi par ses décadences, et certaines méprises mathématiques peuvent étre aussi instructives que beaucoup de découvertes justes.: Méme celui qui cherche avant tout le dé- veloppement des idées fertiles qui ont créé successivement les mathématiques que nous possédons aujourd'hui, a besoin de 1) Keglesnitslæren i Oldtiden, Vid. Selsk. Skr., naturv.-math. Afd., 6te Række, III, 1. Die Lelwe von den Kegelschnitten im Altertwm; Kopen- hagen 1886. i (JT Notes sur Vhistoire des mathématiques. connaitre aussi les époques stériles, pour ne laisser échapper aucun des éléments qui aient contribué aux progrés. Si alors quelqwun regrette qu'en méme temps le livre de M. Cantor ne lui découvre pas toujours assez la grandeur des idées des coryphées en mathématiques, il doit se dire que c'est une conséquence de la loi sur la division du travail, et cela ne doit pås amoindrir så reconnaissance envers le savant sagace et soigneux qui durant une vie laborieuse s'est appliqué å créer et établir si complétement Vhistorique des faits nécessaires å connaitre pour bien apprécier cette grandeur. Mes remarques åa cet égard ont donc pour seul but de signaler des questions de Vhistoire des mathématiques, qui attendent encore leurs réponses. Il y a une liaison intime entre les destderata que sus- cite la lecture des deux volumes parus du livre de M. Can- tor. IL me semble que Vauteur évalue trop les mérites des méthodes d'aprés leur ressemblance plus ou moins grande avec celles de notre temps, et les résultats d'aprés leur importance actuelle et d'aprés le travail nécessaire pour les établir par les parties des méthodes actuelles qu'on connaissait alors. Plus cette taxation est défavorable pour les méthodes dont les buts ont assez souvent différé de ceux qu'on se pose aujourd'hui, plus elle rend les résultats merveilleux; mais V'ad- miration exagérée des résultats qui en est la conséquence, ne donne pås méme aux auteurs ce qwon leur doit. Il est vrai qu'on ne comprend les procédés et les raisonnements des pen- seurs des temps passés que par leur concordance essentielle avec ceux qui sont å notre disposition aujourd'hui. Les condi- tions nécessaires pour bien établir un résultat mathématique, ont une réalité objective qui assure l'existence de cette con- cordance. Pour lå retrouver dans ses formes træs différentes, il s'agit moins de chercher dans le passé les similitudes exté- rieures avec les méthodes prétes de notre temps, que d'examiner par quels procédés et par quelles considérations on les rem- i Å H.-G. Zeuthen. placait autrefois, souvent pour exprimer dans le langage géo- métrique les mémes pensées qui nous conduisent au méme but, mais que nous exprimons pår le langage de Valgébre moderne. Avant tout il faut reconnaitre, dans VFétude de tout grand géométre dun temps paåssé, les applications qw'il fait de méthodes n'existant pas alors et souvent attribuées avec raison å quelque auteur beaucoup moins ancien. C'est en effet une loi fondamentale dans Vhistoire des mathématiques, et probablement dans celle de toute åutre science, que lin- vention d'une méthode, c'est-å-dire une réveélation for- melle de son utilité qui la met å la disposition de tout savant expérimenté, est toujours précedée par des applica= tions qw'ont faites, et Pauteur méme, et ordinairement plu- sieurs de ses prédécesseurs. VL'histoire de Vinvention des méthodes, en d'autres termes, Vhistoire de Tévolution des mathématiques, est donc Thistoire de ces applications pré- alables. Dans son excellente et compléte analyse des faits de Phistoire des mathématiques de la Renaissance et du com- mencement de Våge moderne, M. Cantor ne néglige pas de rendre compte d'une partie de ces applications préalables. Leur forme étant plus semblable que dans VFantiquité å celle dont on se sert å présent pour exprimer les applications des mémes méthodes, les susdites applications appartiennent en partie aux faits historiques. En méme temps lå connaissance plus compléte que nous procure son livre, fait surgir de nou- velles questions de cette nature. Ce qui, selon moi, laåisse plus immédiatement quelque chose å désirer, c'est son analyse des rapports des mathéma- tiques plus modernes avec celles de Vantiquité. On regrette de ne voir pas toujours la connexion des méthodes de la Re- naissance ou de Våge moderne avec les applications qu'on en avait déjå faites dans Vantiquité. Quw'on n'objecte pas que la connaissance des auteurs de Notes sur F'histoire des mathématiques. 5 Pantiquitlé est plus grande å présent qu'elle v'était, il y a trois ou quatre siécles, et qwil était alors plus. difficile de les com- prendre qu'aprés les grands progrés faits depuis par les ma- thématiques. Cette derniére circonstance ajoute certainement beaucoup aux mérites des grands hommes qui ont repris, sous de nouvelles formes, les applications de procédés en usage dans Vantiquité; maåais en méme temps elle leur åa rendu nécessaire d'approfondir beaucoup plus les pensées des auteurs antiques pour entrer en pleine possession des résultats conservés, aux- quels il existe å préæsent d'autres chemins faciles et commodes. Pour cette raison, toutes les fois que je retrouve, dans les tra- vaux de ces éléves immédiats des géométres antiques, les mémes explications que jai données dans mon livre sur la théorie des coniques dans Vantiquité, et des applications, souvent sans cons- science d'aucune imitation, de méthodes que j'ai attribuées aux savants grecs, jy vois la meilleure confirmation de la justesse des points de vue que j'ai soutenus dans ce livre. Peut-étre trouvera-t-on que les notes qui vont suivre, sont trop insignifiantes pour justifier cette mention de desiderata dans une æuvre dont je ne prends pas assez le temps de dé- montrer suffisamment les grands mérites. Å quoi je répondrai que je regarde aussi comme un mérite du livre de M. Cantor de susciter, directement ou indirectement, la pensée de ces desiderata. Je souhaiterais que des géométres de différentes spécialités essayassent de contribuer aussi å combler les lacunes. Partageant alors mon opinion ils sentiront combien Vhistoire, telle qu'elle est, de M. Cantor, leur devient indispensable pour conduire å bonne fin cette tåche. Espérons donc qwil sera donné å M. Cantor d'achever d'aprés son propre plan så grande histoire des Mathéma- tiques. 6 H.-G. Zeuthen. I. Sur la résolution numérique d'une équation du 3" degré par Léonard de Pise. Léonard de Pise"), dont les travaux datent du com- mencement du XIII? siécle, était un géométre d'un trés haut rang å une époque ou les mathématiques ne faisaient que commencer de pénétrer dans I'Europe occidentale. On sait que les progrés de lå géométrie grecque avaient été arrétés par la domination romaine, et que les conquérants n'avaient appris qu'extrémement peu de cette science. Elle ne fåisait donc pas partie de la civilisation que pouvaient s'appro- prier les nouveaux peuples en voie de surgir des débris de empire romain occidental. En envahissant V'Egypte et, pår conséquent, Alexandrie et d'autres sieges de la science grecque, les Arabes trouvérent, quant aux mathématiques, un meilleur lot. Il est vrai que, depuis beaucoup de siécles, la géométrie avait cessé de se développer; elle existait du moins dans les chefs-d'æuvre conservés alors en plus grand nombre que nous n'en possédons å présent, et il y avait des hommes qui les étudiaient assez bien pour en comprendre au moins le detail, malgré V'absence des connaissances d'ensemble indispensables a la continuation de ce travail. L'extinction de ces connais- sances remontait å si loinm, que c'était tåche difficile de les raviver. Les Arabes n'y ont réussi que peu å peu en en repro- duisant une grande partie, sous Vinfluence perpétuelle des auteurs grecs, et sous une forme nouvelle se prétant mieux aux calculs et moins géométrique que celle des æuvres grecques anté- rieures å l'ére chrétienne. VL'influence indienne contribua essen- tiellement å cette refonte, en apportant avant tout aux Arabes le nouveau calcul numérique basé sur le principe de position, c'est-å-dire sur le systeme dont nous nous servons aujourd'hui pour écrire les nombres et exécuter les calculs numériques. 1) Gantor, vol. II, p. 1—48. Notes sur I'hjstoire des mathématiques. Au temps de Léonard ce calcul, les premiers éléments de Valgébre arabe et quelque peu de connaissance de la géo- métrie grecque avaient commencé å pénétrer trés lentement en Europe. Cette suggestion successive se continua ensuite lente- ment pendant les trois siécles qui restaient du moyen åge et qui précédent la nouvelle série de progrés notables faits en mathématiques. Seulement Leonard de Pise sait déjå appliquer le nou- veau calcul numérique et les méthodes de V'algébre aussi bien et aussi facilement que les meilleurs mathématiciens de la fin du moyen åge. Ce fait ne s'explique que par la coopération de deux causes différentes. L'une est qu'iil était lui-méme un éléve immédiat des Arabes. Nous ne savons pas si Vinfluence de la science arabe en Sicile, que Léonard, comme nous allons le voir, a rencontrée å la cour impériale, avait commencé déjå dans såa jeunesse de pénétrer dans Vltalie du Nord; mais il nous raconte lui-méme que les relations commerciales de sa ville natale 'avaient conduit en Égypte, en Syrie, en Gréce, en Sicile et en Provence, et que partout il s'était empressé d'apprendre tout ce qui appartient au calcul. Qu'il y ait réussi, au point de surpasser tous les Arabes de son temps, et qu'iil ait su s'assimiler en différents lieux toutes ces connaissances que ses successeurs en Europe ne surent pas s'approprier par la lecture de ses excellents écrits, ce sont lå des faits que seul peut expliquer son génie pour les mathématiques. Il semble avoir possédé un flair spé- cial pour les nombres, ce sens que ne posséde qu'un nombre restreint des géométres et qui parfois met des persønnes peu familiarisées avec les mathématiques å méme de faire des tours de force en fait de calcul. Lorsque Léonard fut présenté å V'empereur Frédéric II, le magister Jean de Palerme, philosophe au service de ce monarque intéressé aux progrés scientifiques, lui proposa une série de questions, et leur solution mit dans le meilleur jour 8g H.-G. Zeuthen. la. supériorité de notre géométre. On ne connait pas lå part que le philosophe de lå cour impériale a eue å la composition de ces problémes, et jusqu'å quel point il en aå connu les solutions. Les devait-il å des mathématiciens arabes de Sicile, ou bien a-t-il été inspiré par Léonard lui-méme? En tout cas, ce dernier ne partage avec aucun autre I'honneur de les avoir résolus si complétement. La solution de ces problémes révéla avant tout en Léonard ce sens des nombres dont je viens de parler, et méme sous différentes faces. Une des questions était relative å la théorie des nombres proprement dite: il en déméla les difficultés d'une maniére beaucoup plus compléte que ne Vavaient fait les auteurs arabes qui s'en étaient occupés. Celle qui va étre mentionnée ici, fut résolue par lui avec une exactitude numérique qui de- manderait aujourd'hui un calcul long et pénible. Trois cents ans avant I'invention de la résolution formelle des équations cubiques et des premiéres régles servant å lå résolution numérique d'équations numériques, il trouva que Péquation EEN Da 90 a pour racine, exprimée par des fractions sexagésimales, TEE UDD PD SIRENE TANDET ou seul le nombre des derniéres unités sexagésimales, ou bien des fractions ayant pour dénominateur 60%, est arrondi un péu (d'environ 38/2 å 40). Dans le compte rendu de sa résolution, Léonard commence par montrer V'impossibilité de résoudre Péquation par un nombre rationnel ou par les quantités irrationnelles définies dans le 10 livre d'Euclide. Il a eu lieu ainsi de montrer så claire intelligence de ce livre difficile et la profondeur de ses connais- sances théoriques. Ayant démontré lM'impossibilité d”exprimer la racine par des fonctions connues — comme nous dirions aujourd”hui — il se résout assez logiquement å un calcul ap- proximatif direct («studur solutionem ejus ad propinquitatem redu- Notes sur Vhistoire des mathématiques. 9 cere»). Il a trouvé ainsi le résultat que nous venons de citer; mais il ne dit pås comment il Va trouvé. Le grand intérét qwaurait la connaissance des procédés qui y ont conduit, a sans doute porté plusieurs géométres å essayer de refaire le calcul pår une voie accessible å Léonard. M. Cantor cite") deux de ces essais que, du reste, il soumet å une critique injuste d'aprés moi. Le premier, celui de Hankel”), n'est pås méme un essai proprement dit. Hankel se borne å mettre en paralléle 'approximation de Léonard et celle dont se servit deux siécles plus tard un mathématicien arabe et dont nous connaissons le détail. M. Cantor objecte a ce paralléle que V'équation de Léonard ne préæsente pas les propriétés dont dépend le procédé d'approximation du mathé- maticien arabe. Or, la plus essentielle de ces propriétés dépend de la circonstance que lå racine cherchée est trés petite. [Il est vrai que la råcine cherchée par Léonard ne satisfait pas åa cette condition, étant renfermée entre 1 et 2, ce qu'il avait trouvé par son essai d'y attribuer une valeur entiére; mais les corrections par lesquelles il a poussé son approximation de plus en plus loin, åuront été de petites racines d'équations al- gébriques. Ces équations ont trés bien pu présenter åussi la méme forme extérieure que celle de Vauteur arabe (équation cubique sans terme quadratique). L'autre essai, qui est då å Genocchi, ne m'est connu que par la mention qu'en fait M. Cantor). Genocchi sup- pose que Léonard ait trouvé son résultat par le méme procédé que, plus de trois siécles aprés, Cardan a publié sous le nom de Regula aurea; mais M. Cantor déclare formellement que 1) II, p. 44 et 465. ?) Zwr Geschichte der Mathematik im Alterthum und Mittelalter p. 293. 3) T, II, p. 44 et p. 465. Le mémoire de Genocchi se trouve dans le t. VI des Annali di scienze matematiche e fisiche de Tortolini. La Biblio- théque Royale de Copenhague ne possæde que les Annali dt Matematica, qui font suite å la publication citée. 10 H.-G. Zeuthen. cette supposition ne s'appuie sur rien du tout («nicht dte geringste Stiitze besitzt»). Or, ce qui est commun aux applications, assez différentes entre elles, que Cardan fait de så régle, c'est qw'il commence par deux valeurs approchées, V'une trop grande, Vautre trop petite, et qu'il se procure ensuite par des applica- tions successives de Vancienne régle de deux fausses positions, cC'est-å-dire par des interpolations successives entre deux valeurs approchées, de nouvelles valeurs de plus en plus exactes. Sachant, comme on le verra, que Léonard a fait .d'autres applications de ce méme procédé, nous ne pouvons nous ranger å Pavis de M. Cantor. Cependant, avant de juger des essais qwon a faits de restituer la résolution de Léonard ou d'en faire de nouveaux, il faut préciser, plus que ne Va fait M. Cantor, les conditions qu'on peut exiger å une telle restitution. Il est fort peu pro- bable que Léonard ait été en possession d'une méthode préte donnant å quiconque sait calculer, une formule intelligible pour résoudre numériquement les équations numériques, et méme quil en ait inventé une avant d'aborder l'équation en question. Des essais lui avaient montré que la racine cherchée doit se trouver entre 1 et 2. N'ayant aucune méthode directe, il a été renvoyé å de nouveaux essais pour trouver des limites plus étroites. Dans ces essais, il a pris pour guide så propre intel- ligence de la question, et son sens des nombres lui a fait mettre å profit certaines voies abrégées, rendues possibles par les valeurs particuliéres des coefficients. Pour constater VPindi- vidualité de Léonard en fait de mathématiques, il serait fort intéressant de connaitre ces voies particuliéres; mais, préalable- ment du moins, Vhistoire des mathématiques doit demander une réponse positive å ces questions: 1? de quelles voies savons-nous -qu'il a disposé? et 2% a-t-il été pos- sible å un calculateur du rang de Léonard d'achever une approximation si fine par un choix convenable de ces voies, et sans un calcul trop énorme? Notes sur T'histoire des mathématiques. 11 Une circonstance particuliére facilite la réponse å la pre- miére de ces questions. Léonard, qui nous communique dans sa grande æuvre Læber abaci les extractions des racines carrées et des racines cubiques, en regarde la premiére comme connue, mais se vante d'avoir inventé les procédés dont il se sert pour la derniére. Il est vrai que méme en Europe on savait extraire des racines cubiques å son époque; mais il n'y a pas de raison de croire qu'il ait connu ces extractions et paåssé sous silence cette connaissance. Au contraire, l'extrac- tion des racines cubiques ressemble assez å celle des raåcines carrées pour expliquer comment un homme du talent de Léo- nard, connaissant ladite extraction de racine carrée, aåa su en déduire une méthode pour Vautre racine. Il ne s'agissait que de substituer l'expression de (a— 6)? å (1+0)?. Une extension non moins simple que celle qui conduit de Pextraction ordinaire des racines carrées å celle des racines cubiques, conduira de celle-ci å la méthode d'approximation qui porte le nom de Newton, mais que déjå Viéte et plu- sieurs de ses contemporains saåavaient employer en procédant tout å fait systématiquement. Appliquée å Véquation de Léonard, dans laquelle nous remplacerons préalablement le second membre par lå valeur genérale k, et que nous écrivons ild) ES rE SE re EM 7 SER cette méthode conduit å déterminer la correction & d'une valeur approchée a. On substitue z = a + 6 dans V'équation, qui prend alors, pår lå seule application des valeurs de (a+ 6)” et (a— 6) la forme Fia+ 6) = f(a) + f"(a).6 + …. — ad? + 2a” + 10a-L (3a? +44 10)0 + ..; — k. On en déduit la valeur approchée de la correction 6: 1 k— fa) k — (a? — 24? + 10a) NE EEN 12 H.-G. Zeuthen. Viéte applique ce procédé å la détermination successive des différents chiffres de la råcine. Dans le cas actuel, ou tous les termes du premier membre sont positifs, il est certain que le chiffre déterminé ainsi ne devient pas trop petit. La continuation du calcul montrera s'il est trop grand, et alors on trouvera par des essais faciles s'il faut le réduire d'une ou de plusieurs unités. On voit que la méthode est essentiellement identique å celle que nous employons pour déterminer successivement les chiffres d'une racine carrée ou cubique. C'est la méme qu'y appliquait Léonard; il dit qwil faut déterminer le chiffre cherché de Papproximation å 6, qui, dans Vextraction des ra- cines cubiques, dépend lui-méme d'une équation du second degré, «ex usttato arbitrio». SilV'on ne savait pas que la méthode de Viéte s'est fait attendre pendant plus de trois siécles encore, on croirait que quiconque a appris le procédé des extractions de racines serait en état de Vappliquer aussi å la recherche des racines d'équations algébriques. Léonard ne Vavait apprise que pour les råcines carrées: pour les racines cubiques il Pavait inventée. N'en serait-il donc pås aåassez maitre pour Pétendre aussi jusqu'au traitement de l'équation qui lui était proposée et on le besoin lui fournissait Foccasion de cette extension ? Une seule chose pourrait Yen empécher. Dans V'extraction des racines, V'application immédiate de la méthode en question ne sert qu'å déterminer les nombres d'unités- décimales du nombre entier de la racine. Dans Véquation qui lui était pro- posée, il avait commencé par voir que ce nombre est égal å 1: il s'agissait donc de déterminer la partie fractionnaire de la racine. Or, les fractions décimales n'étaient nullement en usage å son épøque; mais on possédait, depuis le temps des astronomes chaldéens, un moyen semblable: celui d'exprimer une fraction quelconque dans le systéme sexagésimal. En le faisant, Léonard substitue une suite d'unités de différents Notes sur Vhistoire des mathématiques. 13 ordres å la fraction, et Fon peut trés bien s'imaginer qu'il ait appliqué la méthode de Viéte å la détermination successive des nombres de ces différentes unités. Cependant, cette application directe des régles de «la mé- thode de Viéte-Newton» n'était pas la seule qui fot å la disposition de Léonard. On trouvera d”autres formes de V'ap- proximation successive dans så détermination des fractions de racines carrées et cubiques, et il est au moins aussi facile d'étendre ces formes å la détermination de la racine de son équation. Pour exprimer lå racine carrée d'un nombre k& plus exactement que par le nombre entier, a, Léonard commence par v ajouter, conformément au procédé dont nous venons de 2 k—a? ;: 5 parler, lå fraction 5 = ——. Le résultat étant alors devenu trop 20 b? grand, il y applique une autre correction négative ce — STÆR. qu'on tire de I'équation rr ME NE Øv ou nous savons déjå que k£ =— a? + 2ab, en développant son second membre et en négligeant c?. ; Ce procédé que Léonard doit probablement å des auteurs arabes, quand méme on ne le retrouve que plus tard dans la littérature arabe conservée "), montre déjå que les principes de Papproximation étaient assez familiers å notre calculateur; mais il est encore moins permis de douter de sa faculté d'employer librement la méthode qw'iil a inventée ou du moins adaptée å la détermination approximative des racines cubiques. Elle a été d'autant plus å sa disposition, partout ou il y en a besojn, qu'elle est conforme å une ancienne méthode dont il fait beaucoup d'applications d'une nature trés différente. Dans ces derniéres applications, la méthode en question s'appelle la rægle de deux fausses positions. 1) Cantor I, p. 797. 14 H.-G. Zeuthen. La régle simple de fausse position a déjå été em- ployée par les anciens Egyptiens"). Elle sert a résoudre, sans usage d'équations, les problémes qui dépendraient d'une équa- tion de la forme gæl ==: Si Von essaie d'attribuer å z la valeur de 2,, mais qu'on trouve alors, au lieu de la valeur donnée de 6, une valeur %,, la valeur exacte sera égale å SE U La régle de deux fausses positions s'applique aux cas ou l'équation aurait la forme ar JD == Re: Si Ton trouve alors par des essais que AT g HE b 5 Co GENE 0 —-R€. on a évidemment t— Ty Båg G-Cg Ty 9 nede ce qui conduit å une régle facile pour le calcul de z. Les auteurs arabes auxquels nous devons les premiéres mentions de cette régle, Vattribuent aux Indiens”). Dans son Liber Abaci, Léonard de Pise démontre la réægle par la proportion indiquée, qu'il repréæésente géométriquement, å Vinstar des anciens, et il Vapplique avec prédilection å beaucoup d'exemples de calcul. Bien entendu, la régle ne sert pas å résoudre 1'équation simple que nous venons d'écrire ici — ce qui serait aussi simple que le calcul par la proportion — mais å éviter de mettre le probléme en équation, et elle a été employée dans des temps ou ce procédé analytique était inconnue. Alors il s'agis- sait de reconnaitre par un certain tact si la régle était bien applicable å une question proposée. Léonard, qui connais- 1) Cantor I, p. 36. Jr Gantor 1, "p 627: Notes sur V'histoire des mathématiques. 15 sait la démonstration de la régle, n'était pas exposé å se tromper å cet égard. Il ne croyait donc pas rigoureuse |'ap- plication de ladite régle å des cas ou la quantité c ne devien- drait pas une fonction linéaire d'r. Néanmoins nous voyons Léonard appliquer aussi la régle å déterminer de nouvelles approximations d'une racine cubique qui est déjå renfermée entre deux valeurs approchées"). Ces applications sont fort bonnes; car les procédés prescrits par la régle de deux fausses positions sont absolument identiques å ce que nous appelons aujourd'hui interpolation simple, et Léonard ne les applique qwå des cas ou les deux approxi- mations qu'il posséde déjå, sont suffisantes pour permettre Pusage d'une interpolation. Dans Vextraction des racines cubiques, Léonard se sert de deux applications successives de cette régle pour en trouver la partie fractionnaire. Si, ayant déjå trouvé les entiers de y k, Von sait que 2ti AVE Ord la premiére application de la régle å P'équation 7? — k conduira k— a? å poser z =— a — — 5: P i; 3a(a— 1) —1 M. Cantor indique cette premiére approximation”) en rappelant qu'il imite ainsi une approximation des racines car- rées de I'Arabe Alkarchi. Si Léonard s'était contenté de cette approximation, il resterait encore possible qu'il m'ait pas observé Videntité de son procédé avec une application de la régle en question; mais son approximation suivante, que M. Cantor ne mentionne pas, ne laisse plus åucun doute qwil conmait cette identité. (Considérons un de ses exemples. Avant trouvé 3< Var < 4, la premiére interpolation le conduit å la valeur de 3 +32, qwil arrondit å 3!. Ayant vu que 1) Seritti di Leonardo Pisano pubblicati di Boncompagni vol. I, p. 380 —$81. 2) Cantor II, p. 29. 16 H.-G. Zeuthen. BIF il trouve pour nouvelle valeur approchée de V/47 ås 3.311,47” Le numérateur de la derniére correction est/bien, conformément SEE arrondie å 3+ 3 + 4 — 32. å la régle,. la différence entre 47 et (31), ce que Léonard dit expressément. Le dénominateur devrait étre 49— (31) divisé par la différence 4 de 4 et de 31. Léonard doit avoir obtenu 3.31,4 en négligeant dans la différence 48 — (31)3 — (31 + 1)? — (31)? SE DIE DE 3.31.,4.1+ 7 le terme fractionnaire 2. Léonard emploie la méme réduction Dol ol | dans ses autres exemples. Il fait la remarque quw'on pourrait obtenir des approximations ultérieures par des répétitions du méme procédé. [I est évident qu'ayant appliqué ainsi la régle de deux fausses positions, ou 'interpolation simple, au calcul ap- .proximatif de racines cubiques, il serait aussi en état de 1'ap- pliquer å celui de la racine de son équation. Nous le voyons donc en possession des deux procédés dont, de nos jours aussi, on recommande la combinaison pour assurer TVefficacité d'une approximation )). L'admiration qu'excite V'exploit de Léonard, savoir le calcul en question, ne doit pas s'amoindrir par le fait que nous sommes ainsi en état de le comprendre. Nous voyons au contraire qu'en grande partie il s'est créé å lui-méme les procédés qwil a su employer d'une fåcon brillante en portant son approximation å. un si haut degré. Ne me croyant pas calculateur assez versé pour bien évaluer le mérite de cette finesse et pour voir par quelle com- binaison des méthodes qui étaient å la disposition de Léonard, et par quel choix dans la multitude de formes que peut prendre un calcul fait d”aprés ces deux méthodes, il a pu réussir å 1) Voir Julius Petersen: De algebraiske Ligningers Theori, p. 235. Notes sur F'histoire des mathématiques. 1 —Q pousser si loin son approximation, j'ai proposé å mon collégue, M. Gram de s'occuper de cette question délicate. Il Fa saisie avec beaucoup d'intérét, et, ne se bornant pas å me donner la réponse que j'espérais de lui sur les différentes voies par lesquelles il aurait été possible å Léonard de parvenir å son but, il a réussi å en retrouver celle que probablement il a suivie en réalité. Ce résultat était inattendu pour moi, parce' que la valeur trouvée par Léonard semble juste dans les limites quil s'est proposées, tandis qu'une faute aurait pu conduire sur les traces de son calcul. M. Gram a su s'y mettre en observant pourquoi le degré d'approximation n'est ni plus grand ni plus petit que celui du nombre qu'il communique, et en découvrant que ce que je n'ai regardé que comme un arrondissement est en réalité une petite inexactitude qui résulte de son procédé, et qui se décélerait seulement par un essai de pousser ultérieure- ment l'approximation. (A suivre.) Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1893. - 18 Essai sur la restitution du calcul de Léonard de Pise sur 1”équation æ? + 27 + 10æ = 20. Par - J.-P. Gram. (Présenté dans la séance du 13 janvier 1893.) Lorsque, sur Vinvitation de M. Zeuthen, j'entrepris de rechercher s'il était possible de découvrir, par des calculs numériques directs de quelle maniére Léonard de Pise avait déterminé la racine réelle dans V''équation z? + 27? + 107 = 20, ce fut avec un bien mince espoir d'y réussir. C'est qu'en apparence le seul fait servant de base est que, pour cette racine, Léonard a indiqué la valeur å peu prés complétement exacte rl VD ADT SN ANSÅ OVE == 73668081 ONS SPEER pour 1'36880 81078213.... L'erreur n'est que de 1,5Y!, soit environ 3 unités de la 118 décimale et, par conséquent, elle est en réalité si insignifiante qu'on ne devrait pas s'attendre quw'elle pot donner aucun renseignement sur la maniére d'arriver a ce résultat. La chance v'était pas méme tout å fait exclue. que cette erreur fåt le résultat d'un arrondissement ou d'une erreur de calcul, et méme, si tel n'est pas le cas, il faudrait pourtant se rappeler qu'on ne pourrait s'attendre qwå Vinstar d'un collégien d'aujourd'hui Léonard ent suivi quelque méthode Sur T'équation du 3€ degré de Léonard de Pise, 19 déterminée et donnée d'avance. Bien plus, on devrait avoir en vue qu'étant calculateur expérimenté et géométre éminent, il aurait pu, dans le cours du calcul, alterner des méthodes différentes et se permettre des approximations et des opérations abrégées. Et ces faits auraient pu rendre infructueuse toule investigation, quand méme, comme vient de le démontrer M. Zeuthen dans såa conférence de ce soir, on connaitrait bien d'une facon générale la voie par laquelle Léonard serait probablement arrivé å son résultat. Si toutefois je n'ai pas abandonné la partie aprés les premiers tåtonnements, c'est que je dois précisément å ces tåtonnements d'avoir vu combien il s'en fallait que le probléme fåt aussi vague qu'iil pourrait le paraitre de prime abord. C'est que, sans doute, on peut poser en principe que les fautes réelles du résultat ne sont dues ni å une erreur de calcul proprement dite, ni å un arrondissement fait å dessein: la solution elle-méme nous apprend que Léonard a su opérer parfaitement avec de grands nombres, et il va sans dire quiil a då regarder comme une question d'honneur de donner le résultat sous une forme aussi exacte qu'iil a pu Vobtenir. Si V'erreur introduite par arrondissement avait été plus grande qu'une demi-unité du dernier chiffre conservé, il aurait pro- bablement attiré Vattention sur ce point, plutåt que de s'exposer åa Véventualité quun autre påt v constater une inexactitude. Ce quil y a donc de plus probable, c'est qwil est arrivé préæécisément au résultat donné par lui ou, plutåt peut-étre, que, de son résultat éventuel, il a communiqué ce qw'il regarda comme tout å fait correct. Mais, ceci posé, le résultat tel qwil se présente, renferme implicitement plusieurs précieux renseignements. D'abord, la préæsence de cette petite erreur nous donne Péclaircissement trés important que Léonard na pas trouvé la racine avec une exactitude plus grande que celle qu'il indi- que; car, si, par exemple, ii avait déterminé avec certitude les >= 90) J.-P. Gram. unités du 7% ordre, il mn'aurait pu donner comme inexactes celles du 6? ordre. La méthode qu'il a employée ici, lui a donc fourni le résultat précisément aussi exact qu'il 'åa com- muniqué, ni plus ni moins. On w'arriverait pas å cette con- clusion, si Léonard avait indiqué correctement la racine dans le dernier chiffre. Puis, quant å sa méthode elle-méme, on voit tout de suite qu'elle a été excellente: on ne saurait obtenir un résultat aussi exact que le sien par des tåtonnements ou par une inter- polation toute simple; il faut une application meéthodique d'approximations successives. Mais, si Von se rappelle que, dans la solution d'équations du 2 degré, les Arabes n'avaient guére coutume de pousser T'exactitude plus loin qwon ne pouvait 'obtenir par 2 ou 3 approximations successives, il est peu probable quwici Léonard ent passé beaucoup plus loin. Aussi la pensée se porte-t-elle tout d'abord sur la méthode qui, dans såa forme moderne, porte le nom de Newton, mais dont le principe était déjå connu longtemps avant et employé, tant par les Arabes que pår Léonard lui-méme, et justement par lui, dans son extraction de racines cubiques, dont il dit avoir tout le premier trouvé la méthode. Enfin, le faåit que la racine est indiquée sous la forme de fraction sexagésimale, fournit un indice positif que Léonard a employé aussi de pareilles fractions en exécutant le calcul méme. Et I'å-propos de ce procédé se révéle déjå par le fait qu'on peut établir immédiatement des comparaisons entre des approximations différentes, tandis que, autrement, pour juger du degré d'exactitude obtenu de proche en proche, il faudrait exécuter un calcul assez difficile. Dés lors, le probléme devait se poser pour moi de telle maniére qu'il s'agit tout particuliérement d'examiner si, par quelque modification dudit procédé et par le calcul des "fractions ”sexagésimales, on pourraimsarnver precisement an" meme degree d'exactitudedgne Sur T'équation du 3€ degré de Léonard de Pise. 21 Léonard, en employant comme point de départ quel- que approximation premiére qui se préæsenterait naturellement. Je vais en montrer la possibilité, en indi- quant sous la forme moderne une série d'opérations qui tout naturellement conduisent justement au résultat de Léonard, tel que nous lV'avons sous les yeux. La premiére manæuvre préparatoire pour Léonard, comme pour nous, quand il s'agit de résoudre I'équation z? + 27? + 107 = 20, I c'est d'examiner s'il est possible que son premier membre se laisse réduire å un cube parfait. Par lå on est conduit å mettre V'équation sous la forme 2 13 > 2 8 ELSKENDE SST hos ey ! (7 ! >) - gær — 205 I … 19 2 ou; si l'on pose 7 + — — y, 34 8 y =— 262. II SET SR DER Dans le caåalcul subséquent, il est indifférent d'employer Pune ou VFautre de ces formes; c'est pourquoi je préfére la derniére, qui, si 'on convertit les coefficients en fractions sexagésimales, prend V'aspect que voici er sl PPI GADE lg Comme le fait remarquer Léonard dans son mémoire, on voit aussitåt que z doit se trouver entre 1 et 2. I ou IV . 7 1 . nous apprennent immédiatement que y, =—= 2 ou z = 17 doit år z g PA [== 2 étre une bonne approximation premiére, en ce que 27+ 8— . 2 = 255, dont l'écart du dernier membre de II constitue seule- ment fo = 7 == 4426” 40”. La détermination de la correction £& qu'il faut ajouter å Yo pour obtenir la valeur vraie de y, doit se faire å V'aide de I'équation ((v6 SE k)2— y0) FiE 83k —= for 929 J.-P. Gram. ou TD RE ENS 82 kk == ly qui peut se poser sous lå forme fitalagrres få SAREEN: v- - sir Seks Ebne, ny Å (By, + 3ky, 7 k?) + E D Il est vrai que la grandeur cherchée k fåit elle-méme partie du dénominateur; mais étant donné qu'elle est petite par rapport å y, on peut, par exemple, poser £k = 0 dans le dénominateur, ce qui fournit une détermination approximative de k, par conséquent une 1”? correction £,, et ainsi de suite. Je ne me livrerai pas å des spéculations sur lå question de savoir comment Léonard ou ses prédécesseurs sont arrivés å comprendre la justesse d'un pareil procédé pour calculer des corrections successives; mais, renvoyant au mémoire précédent de M. Zeuthen, je me bornerai å établir que V'extraction des racines cubiques faite par Léonard fournit une preuve suffi- sante que, non seulement il connaissait ce principe, d'aprés lequel on peut déterminer la correction å une valeur provisoire en divison par un divisewurnkconvenadrer Benene qui résulte de sa substitution dans l'équation, mais encore qu'il avait reconnu quon peut choisir quelque peu différemment un pareil diviseur. Surtout, dans l'extraction des racines cubiques, il ne se bornait pas å employer un diviseur de la forme 3y?”: il employait aåassez souvent et avec une cer- taine prédilection la forme 3y(y— 1) ou, plutot peut-étre, Byy', on y et y” désignent une limite supérieure et une limite inférieure de la racine cherchée. On est donc fondé å sup- poser que Léonard a bien vu comment ce méme principe devait étre appliqué dans lespéce. Tout d'abord il est naturel de se contenter du diviseur Byg — 82 — 20? 40'. Par lå, on obtient que br Ree Ng —= environ 2” ; 20? 40" | SE et yy = PY. C'est lå un nombre si simple qu'on ne négli- Sur T'équation du 3e degré de Léonard de Pise. 93 gera pas d'en contråler Vexactitude par substitution. C'est Vaffaire d'un instant. On trouve que cette valeur est encore trop petite, car, du membre droit de II, elle donne un écart de 2' 42” 32" — f,. Pareillement, si l'on emploie le méme diviseur que tantåt, Von estimera tout de suite que la correc- tion suivante k, doit s'approcher de præs de 8”; vest pourquoi il faut aussi essayer y, =— 22/8”. Le calcul donne alors Y. TF 537492 = ÅD EKS SES DASE DALE ou FRE —= 6 gg 6!V 32Y 32V! de plus qw'il m'en faut. Il s'ensuit donc que la véritable usleur de lasracine setrouverentre29'2' "et 29978". Quoique une pareille déduction de ce résultat provisoire fat naturelle pour Léonard, lui aussi, je ne puis nullement regarder comme avéré qu'iil Vait trouvé précisément de cette maniére. Ce résultat a pu tout aussi bien étre T'effet d'une aåutre méthode, voire méme de purs tåtonnements, car les nombres sont si simples qwon les saisit presque inévitablement. La possibilité m'est pas exclue non plus qu'on les ait pris comme le résultat aåbrégé d'un calcul provisoire d'une plus grande exactitude. Mais je suis persuadé que ce Son precisement" ces valeurs "ty, 1-22 et ye ==12S 28 que Léonard aura prises pour poinft de départ du calcul final plus exact. En constituant des limites de la racine cherchée, exprimée par des nombres extrémement simples, ces premiéres approxi- mations invitent fortement å calculer une correction de plus, en prenant pour diviseur de Vécart trouvé 7,, 3%, y,— 8? 40", ayant pour valeur 21? 5' 0” 48”. Je regarde comme probable que Léonard wa pas hésité å rejeter les 48” pour s'arréter au diviseur plus simple 219 5, et, dans ce qui suit, je m'en servirai pour calculer, tout en notant expressément qu'å tout prendre on peut également se 24 J.-P. Gram. servir du diviseur directement trouvé, le résultat final restant essentiellement le méme, bien que les résultats intermédiaires ameénent de légéres modifications, qui finissent pourtant par se compenser mutuellement, ou peu s'en faut. On trouve alors CSKA 327 3272 PA DAG et, si Ton considére les détails mémes du calcul, on trouve ks — = 17” 27 35, encore plus vraisemblable que Léonard se soit servi de ces mémes nombreés pour calculer: FALSE SER RE BRÆT DAL Ki BYRD TESS 5598, 25 EGP. SPEARS DAGSPAL 9 (80) LS) IE AV 17V 32V1 1 12Æ174855 wW | g3VvI car le quotient est presque exact, et il n'est pas non plus besoin d'abaisser les septiémes ou les classes supérieures qui ne se trouvent pas immédiatement dans le dividende. Aussi il devient tout naturel d'arréter la division précisément å ce point, pas plus tåt, pas plus tard, ce qui est une condition nécessaire pour pouvoir obtenir le méme résultat que Léonard. En appliquant la correction trouvée, qwil faut regarder comme négative, on obtient UDREDE AD SND EN Quant au degré d'exactitude avec lequel cette valeur représente la racine cherchée, Léonard n'en peut rien savoir avec certitude a priori; aussi est-il nécessaire de vérifier cette exactitude en substituant ladite valeur dans l'équation méme. Mais le résultat immédiat de cette substitution n'est que de nous faire savoir si cette valeur est trop grande ou trop petite. Afin que le controle soit complet, il faut au moins estimer en Sur Téquation du 3€ degré de Léonard de Pise. w Gt méme temps la grandeur de lå correction suivante, ce qui n'exige qu'un surcroit insignifiant de calcul. Léonard indi- quant son résultat avec une grande exactitude, a då assuré- ment employer un contråle; mais, d'autre part, il m'a pas vérifié le résultat final méme par substitution, car, en ce cas, il se serait apercu qwune erreur avait då se glisser dans les unités du 6? ordre, et il waurait guére négligé de corriger cette erreur. Cependant tout s'explique complétement en essayant la valeur y;. En effet, si on lå substitue dans le premier membre de V'équation Il, on aura å droite: PADS LSD SAREIN NESA DALENE GIVET ON ENE SSDOVEL SET KER LDS pour 26? 4" 26” 40” d'ou fig = USS SEE nen pres: yz est donc trop petit. Or, on pourrait former, au moyen de Yys et de y,, un nouveau diviseur et, å f'aide de ce dernier, une nouvelle correction; mais si Von ne veut pas pousser Papproximation beaucoup plus loin qwon ne Va fait, on peut, en vue du contråle, se contenter du méme diviseur que tantåt, savoir 21? 5', pour déterminer approximativement la correction suivante; par conséquent, comme suit: VESTRE ONES SNE SO O VE 183" 42.15 14Y OVI ogvu 3 920 Si Ton s'arréte aux unités du 6% ordre, — et Léonard ne peut pas prétendre å obtenir une plus grande exactitude au moyen du diviseur 21? 5" — on aura, å peu prés exactement, 39” 40%, avec une erreur de — DEM seulement. En ajoutant cette correction å y,, on obtient finalement YES TAVS SAV 4077, 26 J.-P. Gram. dat: 2 27 42 33 AV-AQY; ce qui est identique au résultat de Léonard. Le fait que Léonard s'est un peu exagéré le degré d'exactitude qwon peut obtenir en employant le diviseur 212 5', donne ainsi V'explication naturelle de V'erreur; mais, quand on considére qu'en calculant la correction £,, il est parvenu å pousser l'approximation de 2? 2/8” å 292" 7742" 32V25'ten sorte que non seulement les tierces, mais aussi les quartes 1 2 sont obtenues correctes å environ > unité prés du dernier chiffre, cette méprise est compréhensible et excusable: il ne pourrait arriver å aucun résultat meilleur sans calculer un nouveau diviseur, dont, å la vérité, il avait les matériaux sous la main. Par exemple, ”emploi de 3y3 + 8? 40' = 212 5' 46" .…. lui ent donné tout de suite le résultat tout å fait exact en unités du 6? ordre. Je crois que I'hypothése que je viens d'exposer, donne une explication aussi satisfaisante que possible. Qu'il puisse s'en trouver d'autres, je ne le contesterai point; toutefois je ferai ressortir que ce sera extrémement difficile. En effet, si pour point de départ du calcul de y,, on prend une valeur qui soit moins exacte que 2” 2' 8”, ou un diviseur moins exact , que 21? 5”, une seule correction ne permettra pas d'atteindre Vexactitude obtenue par Léonard. En revanche, deux cor- rections procureraient une plus grande exactitude. Si, au con- traire, on emploie un diviseur tant soit peu plus exact que 21?5' et la valeur initiale 27 2' 8”, ou une plus exacte encore, on aura pour y, une approximation tellement bonne, qu'une vérification montrera en sextes le résultat correct. Ilne semble pås y avoir d'autre valeur initiale å portée et qui conduise naturellement au degré d'exactitude donné. Il y a en outre un fait qui confirme 1'hypothése exposée; c'est que cette derniére se joint de trés prés aux maniéres de voir présentées par MM.Hankel et Genocchi, et donne Sur T'équation du 38 degré de Léonard de Pise. AJ en quelque sorte raison å tous deux. En aucun point non plus, je wai appliqué de données inconnues å Léonard, ni d'opérations qu'on ne puisse pås supposer lui avoir été tout å fait familiéres. Dans la discussion théorique qui nous a été transmise de cette équation, ainsi que dans le reste de ses æuvres, Léonard s'est montré non seulement homme d'un tres grand savoir, mais aåaussi géométre d'une telle originalité, que nous devons sans le moindre étonnement le regarder comme capable de trouver la solution numérique de V'équation dont il s'agit, méme en Vabsence d'un modeéle notable. li n'v a pås davantage å s'étonner de Vhabileté dont il a fait preuve dans le calcul numérique: ses aåautres æuvres, elles aussi, temoignent de cette habileté. De plus, les géométres de nos jours ne doivent pas oublier qu'avec un peu d'habitude le calcul des fractions sexagésimales ne præsente guére plus de diffi- cultés que le calcul décimal, et qu'å certains égards il est presque plus commode. Et, tout spécialement, quant å la solution de Féquation dont nous nous occupons, on arrive, en réalité, plus aisément aux premiéres approximations en employant le calcul sexagésimal que si Von calculaåait, comme nous le ferions. Ce fait, que notre équation se préte si bien au calcul sexagesimal, m'a pas été, cela va sans dire, sans importance pour l'exactitlude si grande avec laquelle se présente la solution Cette tentative de reconstruire la méthode de calcul de Léonard de Pise devient donc intéressante notamment par le fåit qwelle å montré la possibilité de faire servir de maigres données å la déduction d'une hypothése vraisemblable; quant a renseigner sur les qualifications de Léonard comme mathé- maticien, elle ne fournit aucun contingent nouveau. Toutefois il faut bien faire remarquer que tout le procédé employé par Léonaård pour traiter cette équation, tant théoriquement quw'au point de vue pratique, révéle en lui un coup d'æil notable- ment clair pour aåapprécier les singularités des quantités irra- 98 J.-P. Gram. tionnelles, ainsi que la maniére dont on doit en représenter les approximations. Sur ce point-lå, le traitement de ce pro- bléme préæsente sans doute Léonard sous une si vive lumiére qu'on est réellement tenté de donner raison å"M. Cantor, quand il suppose que Léonard lui-méme a inspiré celui qui lui a posé la question. 29 Nogle Reaktioner med Ammoniak ved lave Temperaturer. Af Odin T. Christensen. (Meddelt i Mødet den 13. Januar 18953.) I en Afhandling om Fremstillingen af de med det røde og det gule Blodludsalt analoge Chrom- og Manganforbindelser ") har jeg omtalt visse Analogier mellem forskellige Dobbeltcyaniders og Metalammoniakforbindelsers Farve samt mellem Farven af enkelte Dobbeltchlorider og Dobbeltfluorider af Chrom og Mangan, idet jeg opfattede disse Analogier som et Tegn paa, at de nævnte Forbindelser kunde have en analog Konstitution”). Senere har jeg i en Afhandling om Mangandobbeltfluoriderne sammenstillet forskellige dermed analoge Dobbeltfluorider og Dobbeltchlorider ”) og af denne Sammenstilling fremgaar det, at i mange saadanne Dobleltsalte 1 Mol. Vand synes at spille samme Rolle som 1 Mol. af den ene saltagtige Bestanddel, saaledes som det f. Ex. ses af Formlerne: 3KF.CrF, og 2KF.Cr7F, + H, O samt af en hel Række analoge Salte, i hvilke I Mol. KF ses at bytte Plads med 1 Mol. /,O; i samme Af- handling er atter Muligheden af en Analogi mellem saadanne 1) Journ. f. praktische Chemie. N.F. Bd. 31, S. 172. 1885. ?) Smlgn. Blomstrand: Chemie der Jetztzeit. 3) Journ. f. praktische Chemie. N.F. Bd. 35, S. 172. 1887. 30 Odin T. Christensen. Dobbeltsaltes, Dobbeltcyaniders og visse Metalammoniakforbin- delsers Konstitution berørt. Spørgsmaalet om Existensen af en saadan AÅnalogi gav senere Anledning til, at jeg undersøgte de af Morland og Reinecke beskrevne Rhodanchromammoniak- forbindelser; Resultaterne af disse Undersøgelser, der bleve offentliggjorte i 18911), var bl. a., at Rhodanbrintens Salte i' de nævnte Chromammoniakforbindelser maatte antages at spille samme Rolle som KRadikalet AH, i Metalammoniakforbindel- serne, en Anskuelse, som ogsaa fandt sin Bekræftelse ved et næsten samtidigt publiceret Arbejde af O. Nordenskjåld>), og som maatte berettige til den Slutning, at det samme kunde være Tilfældet med den ene saltagtige Bestanddel i adskillige Dobbeltsalte. Naar det nu tillige erindres, åt //,, O optræder som et med NH, analogt Radikal i adskillige Metalammoniak- forbindelser (Roseosaltene), vilde det være ønskeligt at søge experimentalt Bevis for, åt visse Former af Krystalvand og visse saltagtige Bestanddele i forskellige Dobbeltsalte ere bundne paa lignende Maade i Saltene som Radikalet NZ/., i Metalammoniak- forbindelserne; då disses Konstitution nu er nøjere undersøgt, vilde man derigennem kunne fåa sikrere Bevis for Dobbelt- saltenes og de krystalvandholdige Saltes Konstitution. Medens vore almindelige kemiske Reaktioner i Reglen ud- føres ved almindelig eller ved højere Temperatur og hyppigst begunstiges ved Tilførsel af Varme, er det jo en Kendsgerning, at Saltene som Regel optage saa meget mere Krystalvand, jo lavere den Temperatur er, ved hvilken de udkrystallisere, og at enkelte Salte, der ved almindelig Temperatur krystallisere vand- frit, ved lavere Temperaturer kunne optage Krystalvand; denne Reaktion foregaar altsaa villigst ved lavere Temperatur. Naar det nu gælder om at paavise en vis Analogi mellem Optagelsen af Krystalvand og Optagelsen af Ammoniak under Dannelse af 7) Vidensk. Selsk. Skrifter, math.-naturv. Afdeling. 1891. Journal f. prakt. Chemie Bd. 45, S. 213 og 356. 7”) Zeitschr. f: anorg. (Chemie. Bd 1, S. 126. 1892. Nogle Reaktioner med Ammoniak ved lave Temperaturer. Sl Metalammoniakforbindelser, vil det have sin Interesse at under- søge Metalsaltenes Forhold overfor Ammoniak ved lave '”empe- raturer. Det er saadanne Forsøg, jeg har paabegyndt, og om enkelte af disse, der have vist sig at frembyde særlig Interesse, skal jeg i det følgende give foreløbig Meddelelse. Paa Grund af Forsøgenes Øjemed fandt jeg det rigtigst at arbejde med Am- moniakken i samme Tilstandsform som den, hvori Vand virker ved almindelig Temperatur, altsaa i flydende Tilstand, hvoraf atter maatte følge, at Forsøgstemperaturen var fra —40 til —759, ligesom jeg ogsaa arbejdede uden Nærværelse af Vand, for at dette ikke skulde forandre Reaktionens Gang, og derfor an- vendte vandfri Salte til Reaktionerne. Den til Forsøgene nødvendige draabeflydende Ammoniak har jeg fremstillet, idet jeg har udviklet Ammoniak ved at lade rent, koncentreret Ammoniakvand dryppe til fast Kalihydrat, der- påa har tørret Ammoniakken ved Hjælp af brændt Kalk og Kalihydrat og endelig har ledet den gennem et U-formigt Rør, der var anbragt i en Blanding af fast Kulsyre og Æther. For- tætningen forløber paa denne Maade nemt, og naar den først er begyndt, skrider den nogenlunde hurtigt frem. Arbejdet med den draabeflydende Ammoniak volder ingen Besvær, naar det foregaar under Aftræk, og naar man hele Tiden under Forsøgene erindrer Ammoniakkens lave Kogepunkt og ringe Vægtfylde. Vil man prøve Indvirkningen af Ammoniak ved Temperaturer nær ved dens Frysepunkt, da sker det simp- lest derved, at man anbringer det Bægerglas, hvori Processen skal foregaa, påa en komprimeret Skive af fast Kulsyre og bringer det Stof, der skal udsættes for Indvirkningen, ned i Glasset, noget før den flydende, i fast Kulsyre afkølede Am- moniak tilsættes; vil man derefter tilføre Varme for at fremme Reaktionen, da holdes Bægerglasset blot frit i Luften eller stilles påa Bordet ved almindelig Temperatur; Ammoniakken vil da kort efter komme i Kog; selvfølgelig kan Varme ogsaa tilføres 32 Odin T. Christensen. ved Hjælp af Haåaanden; Ammoniaklugten generer ikke videre, selv om man tager Glasset ud fra Aftrækket for at betragte Reaktionen nøjere; kun maa man erindre at holde Glassets Bund i Linie med Øjnene, hvorved Ammoniakdampene påaåa Grund af deres ringe Vægtfylde kunne gaa bort uden i synder- lig Grad at genere Aandedrættet, naar der ikke indtræder vold- som Reaktion. De første Forsøg, jeg har udført, angaa væsentligst Am- moniakkens Indvirkning paa nogle Metalchlorider, særligt vand- frit Chromchlorid, vandfrit Jernchlorid og Kalium-Chromchlorid ; Forsøgene gik i første Linie ud paa at prøve, om det skulde være muligt at bringe det vandfri, uopløselige, violette Chrom- chlorid til at forene sig med draabeflydende Ammoniak påa lignende Maade som Jernchlorid forener sig med Vand til FeCl,, 6H,0, hvorved altsaa skulde fremkomme Forbindelsen CrCl.,, 6NH., eller Luteochromchlorid. Ganske vist er det vio- lette Chromchlorid bekendt for sin store Modstandsevne over- for mange kraftige KReagenser, f. Ex. overfor conc. Svovlsyre, Salpetersyre, Natron, Ammoniakvand o0.a., men den Mulighed var derfor ikke udelukket, nåar man gaar ud fra de ovenfor fremsatte Betragtninger, at ligesom andre Metalchlorider som Regel meget let optage Vand og forene sig dermed, saaledes kunde det i Vand uopløselige Chromchlorid maaske paa lignende Maade let forene sig med flydende Ammoniak. Det følgende vil vise, at denne Reaktion virkelig finder Sted. 1. Indvirkning af draabeflydende Ammoniak paa violet Chrom- chlorid; direkte Dannelse af Chloropurpureochromchlorid samt af Luteochromchlorid. Bringes violet Chromchlorid, der iforvejen ved Udvaskning med varmt Vand er befriet for Chromchlorure og derpaa er tørret fuldstændigt ved 1009, i et lille Bægerglas, som derpaa afkøles i en Blanding af fast Kulsyre og Æther, og tilsættes Nogle Reaktioner med Ammoniak ved lave Temperaturer. 33 derefter draabeflydende Ammoniak, der ligeledes er afkølet i samme Blanding, altsaa til c. —— 757, bemærker man ingen Ind- virkning, saalænge Temperaturen er saa lav; tager man derimod Glasset op af Kuldeblandingen og tilfører Varme ved Hjælp af Haanden eller ved at stille det paa Bordet ved almindelig Tem- peratur, da vil der, naar Blandingens Temperatur nærmer sig Ammoniakkens Kogepunkt, indtræde en pludselig Reaktion: der høres en hvislende Lyd, og i samme Øjeblik forvandles den største Del af Chromchloridet til en rød Masse, medens Over- skud af Ammoniak fordamper; er der et stort Overskud af Ammoniak tilstede, bliver dette uforandret tilbage og kan bringes i Reaktion ved Tilsætning af mere Chromchlorid, ligesom man naturligvis fra Begyndelsen af kan udføre Reaktionen paa den Maade, at man efterhaanden tilsætter Chromchlorid til den flydende Ammoniak uden Afkøling i fast Kulsyre, saalænge der indtræder Reaktion. Efterat Reaktionen er tilende, henstilles Produktet kort Tid, indtil Lugten af fri Ammoniak er forsvundet, og behandles derpaa med koldt Vand, hvorved noget gaar i Opløsning med gul- rød Farve; man udvasker derpaa med koldt Vand, indtil Filtratet har en svagere rød Farve, ligesom en Opløsning af Purpureo- chlorid. Det uopløste røde Produkt koges med stærk Saltsyre, hvorved intet gaar i Opløsning, Syren fraheldes, og Bundfaldet bringes paa Filter, hvor det, efter at være udvasket et Par Gange med koldt Vand, bringes i Opløsning i koldt Vand; Opløsningen filtreres ned i stærk Saltsyre, og herved udfældes alt i Skikkelse af et rødt krystallinsk Pulver, der efter Udvask- ning med koldt Vand og med Vinaand samt derpaa følgende Tørring viser alle de Reaktioner, der ere karakteristiske for Chloropurpureochromchlorid, og som ved Analysen og- saa viser sig at have dettes Sammensætning C/.Cr5NH, Cl. Denne Forbindelse er altsaa herved fremstillet ved direkte Synthese. Det gulrøde Filtrat, der ovenfor er nævnt, giver ved Til- sætning af Salpetersyre et gult Bundfald af Luteochrom- Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1893. 3 34 Odin T. Christensen. nitrat; Opløsningen indeholdt altsaa Luteochromchlorid, Cr6NH,Cl,. I de Forsøg, jeg hidtil har udført, har Hoved- produktet ved Reaktionen altid været Purpureochlorid, men den Mulighed er ikke udelukket, at man vil opnaa at kunne regulere Processen saaledes, at der dannes mere Luteosalt. Den omtalte Reaktion hindres i høj Grad ved Nærværelse af Vand; tilsætter man en ringe Mængde Vand til Chromchlo- ridet, inden man ved almindelig Temperatur overhælder det med flydende Ammoniak, indtræder der ingen eller meget svag Reaktion. Nærværelsen af visse Ammoniaksalte synes undertiden at modificere Reaktionen. Det havde nu sin Interesse at undersøge, ved hvilken Tem- peratur tør, luftformig Ammoniak begynder at paavirke violet Chromchlorid; ved almindelig Temperatur bemærker man ikke nogen saadan Indvirkning; afkøler man Chloridet i en Blanding af Kogsalt og Sne, idet man samtidigt leder en Strøm af tør Ammoniak hen derover, foregaar der tilsyneladende heller ikke nogen synderlig Virkning; udtrækker man imidlertid, efter at Indvirkningen har været fortsat i nogen Tid, Chromchloridet med Vand, finder man, at der dannes et svagt rødligt Udtræk, der dog kun indeholder meget lidt i Opløsning; Indvirkningen er altsaa begyndt. Anvender man en Temperatur paa c. — 30? (2 Dele kryst. Chlorcalcium + 3 Dele Sne), bliver Indvirkningen stærkere men dog langsom og ikke betydelig; man faar et stærkere farvet, rødt, vandigt Udtræk, der med Salpetersyre giver et rødt Bundfald. Det synes herefter klart, at den stærke Indvirkning først foregaar ved Ammoniakkens Kogepunkt, og at Virkningen ophører saavel ved lave Temperaturer omkring — 77" som ved højere Temperaturer omkring 0”. I den omtalte Proces haves altsaa et Exempel paa en Re- aktion, der kun. finder Sted indenfor forholdsvis snevre Tem- peraturgrænser. Nogle Reaktioner med Ammoniak ved lave Temperaturer. 35 2. Indvirkning af draabeflydende Ammoniak paa vandfrit Jernchlorid. Indvirkningen af fortættet Ammoniak paa vandfrit Ferri- chlorid synes at frembyde Interesse. Behandles det nævnte Salt, afkølet i en Blanding af fast Kulsyre og Æther, med draabeflydende Ammoniak, indtræder der straks Virkning; den dannede Blanding er i Begyndelsen endnu let bevægelig, men efter kort Tids Forløb danner det hele en blød, orangefarvet Masse af et fra det vandfri Jernchlorid fuldstændig forskelligt Udseende, aabenbart en Forening af Jernchlorid med Ammoniak. Ved Omrøring bliver Produktet snart tørt og danner da et rød- gult Pulver, der imidlertid, naar Temperaturen stiger, stadigt afgiver Ammoniak, medens Forbindelsen synes at være bestan- dig ved meget lave Temperaturer. Vand sønderdeler den straks. Ved længere Tids Henstand i Luften omsætter Produktet sig efterhaanden med Luftens Fugtighed, og der efterlades tilsidst en Blanding af Salmiak og Jerntveiltehydrat. Fortsatte Under- søgelser ville dog maaske vise, at det er muligt at tilvejebringe Forbindelsen i en saadan Form og under saadanne Forhold, at den vil kunne analyseres. 3. Indvirkning af draabeflydende Ammoniak paa Kalium-Chromchlorid. Det røde Kalium-Chromchlorid, 3KC/.0OrCl,, paavirkes af flydende Ammoniak: bringer man det ned i Ammoniakken ved ca. —70?, idet man omrører Blandingen, og henstiller man der- påa denne ved almindelig Temperatur, foregaar der efter kort Tids Forløb en Forandring; Saltets røde Farve taber sig, og der dannes efterhaanden en mørkfarvet Opløsning, medens et uopløseligt Bundfald efterlades; heldes den dannede Opløsning fra Bundfaldet og skylles dette med flydende Ammoniak, viser det sig slutteligt væsentligst at bestaa af Chlorkailum. Den SE 36 Odin T. Christensen. mørke Opløsning efterlader ved frivillig Fordampning en violet- rød Rest, der er opløselig i Vand med rød Farve og som ved Kogning med conc. Saltsyre og derpaa følgende Afkøling giver et rødt, krystallinsk Bundfald, der er en Blanding af Chrom- ammoniakforbindelser og som bl. a. indeholder Chloropurpureo- chromchlorid i forholdsvis ringe Mængde. Ved Kogningen med Saltsyre sønderdeles nogle af Ammoniakforbindelserne, idet Op- løsningen bliver grøn. Denne Reaktion, hvorved Chlorkalium uddrives af Dobbelt- saltet ved Behandling med vandfri, draabeflydende Ammoniak, tyder paa Rigtigheden af den ovenfor fremsatte Anskuelse, at den ene saltagtige Bestanddel i visse Dobbeltsalte spiller en lignende Rolle som Radikalet N/, i Metalammoniakforbindel- serne og som visse Former af Krystalvand. Paafaldende er det ogsaa, at Chromchloridets Dobbeltsalte med Chlorkalium og Manganfluoridets Dobbeltsalte med Fluorkalium i Henseende til Farve minde om Chloropurpureochromchlorid; ligeledes maa det erindres, at Jørgensen allerede for længere Tid tilbage har vist, at man lettere kunde tilvejebringe den bekendte røde ammoniakalske Chromopløsning, der anvendes til Fremstilling af Chromtetraminchlorid, ved Behandling af Dobbeltsaltet Chrom- chlorid-Chlorammonium med Ammoniakvand end ved tilsvarende Behandling af et Chromtveiltesalt i Nærværelse af Chlorammo- nium. Dette Forhold tyder i samme Retning som det ovenfor anførte Forsøg. Endnu flere Exempler i lignende Retning kunde nævnes, men jeg skal opsætte at omtale dem til en senere Afhandling. Den draabeftvdende Ammoniak frembyder som Reagens og som Opløsningsmiddel i det hele taget megen Interesse, hvilket mange andre Forsøg har lært mig; jeg nærer derfor ingen Tvivl om, åt det ogsaa påa mange andre Omraader end dem, påaåa Nogle Reaktioner med Ammoniak ved lave Temperaturer. 37 hvilke jeg væsentligst arbejder, vil lønne sig at anvende den som et Middel til at forøge vort Kendskab til Stoffernes Kon- stitution og til nem og sikker Fremstilling af mange Forbin- delser. gsaa paa den organiske IKemis Omraade vil den maaske kunne finde Anvendelse baade som Opløsningsmiddel og som Reagens. Den kgl, Veterinær- og Landbohøjskoles Laboratorium, Januar 1893. 38 Sur Virrigation sanguine du muscle cardiaque. Par Chr. Bohr et V. Henriques. (Présenté dans la séance du 10 février 1893.) L: mesure directe de la quantité de sang qui, partant du ven- tricule gauche, passe par V'aorte dans Vunité de temps, a été entreprise dans divers buts par MM. Stolnikow"), Paulow>”), Tigerstedt?) et nous”). Toutefois, comme Vont fait remarquer plusieurs de ces auteurs, la méthode employée n'avait pas per- mis de prendre en considération la quantité de sang qui, ser- vant å la nutrition du muscle cardiaque méme, circule dans les artéres coronaires, en sorte que la mesure de la quantité de sang en circulation, est toujours restée au-dessous de la réalité. On a pu, avec raison, regarder cette circonstance comme n'exercant aucune influence sur les résultats présentés dans les susdits mémoires; car, méme quand il s'agissait de déterminer d'une maniére absolue la quantité de sang en cir- culation (Tigerstedt et les auteurs du présent article), lå connaissance de Virrigation sanguine des muscles ordinaires, nous rendent évident que V'importance de l'erreur serait insigni- fiante. Cependant, il nous semblait le plus juste de ne pas 1) Archiv fiir Anatomie u. Plwysiologie. 1886. ?) Ibid. 1887. 7 3) Skandinavisches Archuv fir Plwysiologie 1891. :) Compt. rend. de VAcad. des scienc., t. CXV. 1892. Sur TV'irrigation sanguine du muscle cardiaque. 39 se contenter d'analogies basées sur d'autres organes, mais de déterminer pour le muscle cardiaque méme et avec un degré satisfaisant d'exactitude, la quantité en litige, et nous avons alors entrepris les expériences qwon va décrire. En cette occasion, Ton pourrait aussi comparer T'irrigation sanguine du cæur constamment en activité, avec;les valeurs que d'autres savants ont trouvées pour le muscle volontaire soit au repos, soit au travail. Il fallait que dans les expériences la circulation du sang dans les artéres coronaires fit mesurée, pendant que le cæur effectuait encore des contractions efficaces: nous avons cherché å obtenir ce résultat de plusieurs maniéres. Dans toutes ces expériences, les difficultés techniques ont été assez considérables, en sorte que, sur un grand nombre d'expé- riences, quelques-unes seulement ont réussi. Dans une série d'expériences, nous introduisimes une eanule dans. le trone principal antérieur des artéres coronaires; puis nous fimes circuler du sang deéfibriné å travers le muscle cardiaque. Les animaux soumis aux expé- riences étaient des veaux. Aprés avoir narcotisé 'animal et coupé la moelle allongée, on pratiqua ouverture du thorax, et prépara le tronc antérieur des artéres coronaires aussi haut que possible vers Vaorte; puis on y fit deux ligatures, dont une fut serrée tout prés de lå racine aortique de Vartére, tandis que Vautre servait å fixer la canule introduite immédiatement aprés dans la portion péri- phérique dudit tronc; sur quoi Von introduisit, par la canule et sous une pression d'environ 1007" de mercure, du sang de veau défibriné et chauffé å la température du corps. Dans deux cas on réussit de cette maniére å maintenir les con- tractions du cæur assez longtemps pour accomplir un me- surage de la quantité de sang en trajet. Toutefois, la plupart des animaux employés avaient le tronc des artéres coronaires tellement court, qwil n'y avait pas de place pour la canule, 40 Chr. Bohr et V. Henriques. celle-ci arrivant alors å obstruer V'une des ramifications prin- cipales du tronc, ce qui, naturellement, faisait échouer les expériences. Les deux expériences dans lesquelles le mesurage fut accompli, sont citées ici. I. Le poids du cæur était 350 grammes; comme le fit cons- tater uné injection ultérieure, Vartére coronaire antérieure se ramifiait dans les deux bons tiers du cæur, ce qui corres- pondait å environ 240 gr. Pendant que le cæur battait énergiquement, il y eut dans la canule une circulation de 60% par minute. Si nous appelons coefficient de l'ir- rigation sanguine le nombre de centimétres cubes de sang qui dans une minute circule å travers 100 gr. de muscle, ce coefficient devient ici 25. II. Poids du cæur: 215 gr., la portion appartenant å Vartére coronaire antérieure, pesait environ 140 gr. Le cæur fonc- tionna durant 6 minutes; durant les 4 premiéres minutes, et sous des contractions énergiques du cæur, paåssérent par la canule 90% de sang; aprés quoi le coefficient de Virriga- tion sanguine fut égal å 16. La moyenne du coefficient d'irrigation des deux expériences fut ainsi d'environ 21. Toutefois, pour mesurer Virrigation sanguine du cæur entier et éviter la circulation artificielle du sang défibriné, cette cir- culation étant remplacée par le jeu méme du cæur, nous fimes sur des chiens une série d'expériences, dans lesquelles nos efforts visérent en premier lieu å comparer entre elles les quantités de sang circulant simultanément par Vaåorte et par Vartére pulmonaire, employant au mesurage le procédé dont se sont servis les auteurs précités. Ce qu'on mesure aålors dans Vaorte, c'est le sang qui part du cæur gaåuche, excepté la portion qui, avant qwon ait effectué le mesurage, a déjå passé par les artéres coronaires; tandis que, dans Vartére pulmonaire, on obtient la mesure de tout le sang qui, dans le Sur Tirrigation sanguine du muscle cardiaque. 41 méme temps, émane du cæur droit. La différence entre les quantités de sang qui circulent simultanément dans Vaorte et Partére pulmonaire, représentera alors la valeur cherchée. Mais on ne réussit å mener å bonne fin aucune expérience, en opérant de la sorte: méme quand le cæur battait énergiquement, aprés qwon avait fini toutes les manipulations opératoires nécessaires, Parrét se produisait, pour ainsi dire, aussitåt aprés que la cir- culation avait commencé dans Vappareil å mesurer, le cæur droit regorgeant alors de sang. La cause en était probablement celle-ci: Durant Tintroduction des canules dans la branche gauche de Vartére pulmonåire, la circulation du poumon corres- pondant s'était naturellement arrétée, tandis que la respiration continuait dans le poumon droit seul; durant l'expérience méme, c'était Vinverse: la circulation était interrompue dans le poumon droit et le sang devait partir du cæur droit et chercher passage dans la branche gauche de Vartére pulmonaire, V'appareil å mesurer et le poumon gauche. Le réseau capillaire de ce dernier a du alors se contracter par suite de l'arrét de la circulation, et par lå opposer une trop forte résistance au courant. Pour lever ces obstacles, nous recourumes alors å la mé- thode suivante (voir la figure ci-jointe): L'aorte est étranglée, å V'aide d'une pince, immédiatement au-dessous de Varc, et toutes les ramifications qui partent de celui-ci sont ligaturées, å exception de P'une des carotides (e): cette derniére permet au ventricule gauche (VS) de refouler le sang dans un entonnoir (a) installé å la hauteur correspondant åa la pression du sang. De cet entonnoir, le sang s'écoule dans T'éprouvette (6) remplie, dés le début de 1'expérience, avec du sang deéfibriné et en quantité convenable; de (6), le sang påsse par V'appareil å réchauffer (d) et se rend å Voreillette gauche (AS), la canule (e) étant introduite dans une veine pul- monaire. Le reste des veines pulmonaires est étranglé au moyen de ligatures pratiquées autour de chaque hile pulmonaire. Le cæur gauche forme alors, å part lui, un circuit fermé, et 42 Chr. Bohr et V. Henriques. SED Plan schématique de la circulation du sang. emmer DE Sur Virrigation sanguine du muscle cardiaque. 43 il devrait constamment contenir la méme quantité de sang qu'on y avait trouvée au début, pourvu qu'iil n'y eat aucune fuite constante du sang par les artéres coronaires. Quant au cæur droit, Tune des ramifications de Vartére pulmonaire est, comme le montre la figure, reliée å la veine jugulaire, tandis que Vautre branche de la pulmonaire est étranglée par la ligature autour du hile pulmonaire; å son tour, le cæur droit forme alors, å part lui, un circuit fermé. L'engorgement du cæur droit par le sang qui lui afflue constamment å travers les artéres coronaires, peut étre évité en laissant échapper du sang dans un verre (7). De cette facon le cæur peut continuer å fonctionner pendant quelque temps; Tefficacité des contractions du cæur est facile å constater, en regardant le sang refoulé dans lV'entonnoir (a). Les poumons sont tout å fait å Vécart, ce qui est praticable sans préjudice pour la nutrition du cæur, car le sang qui traverse les artéres coronaires et sert å la nutrition du muscle cardiaque, ne retourne pås au cæur gauche, ce dernier contenant par conséquent un sang dont la composition artérielle reste cons- tante. La quantité de sang qui, traversant les artéres coro- naires, quitte le cæur gauche, peut étre mesurée par l'obser- vation du niveau dans Véprouvette (6). Les erreurs qui peuvent se glisser dans le mesurage, con- courront toutes å repræsenter la circulation coronaire plus forte qu'elle ne T'est en réalité; c'est surtout de cette maniére qu'agi- ront, soit une fuite dans les espaces que traverse le sang — circonstance dont d'ailleurs on peut faire abstraction —, soit une dilatation du cæur gauche, éventualité possible, due å Vaf- faiblissement des contractions. Les chiffres donnés par nos mesurages peuvent donc, en certains points, étre trop forts, mais non trop faibles. Voici les expériences: . I. Poids du chien, 7,0 kilos; poids du cæur, 51 grammes. Dans Vespace de 4 minutes, les artéres coronaires ont laissé passer 83% de sang, ce qui donne pour coefficient d'irriga- 44 Chr. Bohr et V. Henriques. tion sanguine (volume de sang en centimétres cubes par 100 grammes de muscle et par minute) 41. IE Poids du chien, 7,9 kilos; poids du cæur, 78 gr.; en 4 minutes ont circulé dans les artéres coronaires 95% de sang; dot, coefficient d'irrigation sanguine, 34. IN. Chien. Poids du cæur, 180 gr. En 1 minute paåssérent par les artéres coronaires 34% de sang; donc, coefficient d'irrigation, 19. IV. Chien. Poids du cæur, 235 gr. Le cæur hbattit énergique- ment durant 3 minutes. Pendant la 1%? minute, les artéres coronaires laissérent passer 64% de sang; durant la 38, 60%; ce qui donne un coefficient de 26. Comme moyenne des quatres expériences, le coefficient de Virrigation sanguine était donc 30; le maximum, 41; le mini- mum, 19. Afin de pouvoir comparer Virrigation sanguine du cæur avec celle des muscles volontaires en général, citons ici les valeurs trouvées pour les muscles volontaires par MM. Chau- veau & Kaufmann "). Les nombres portent sur le volume de sang en centimétres cubes par minute et par 100 grammes de muscle. Repos Travail 13 60 7 60 16 57 8 61 37 124 14 95 Moyenne: 16 Moyenne: 76. On en conclut que VF'irrigation sanguine du muscle cardiaque est considérablement plus, faible que celle du muscle volontaire constamment en activité. Toutefois, on doit bien se rappeler 1) Comptes rendus de VAcad. des sciences, t. CIV, p. 1126. Sur Virrigation sanguine du muscle cardiaque. 45 que le cæur ne travaille pas continuellement. Si, comme dans nos expériences, le nombre des pulsations est d'environ 60, la durée de la systole se réduira å un tiers environ, la diastole avant une durée de deux tiers. Pour comparer V'irrigation sanguine du cæur avec celle du muscle volontaire, il faudrait donc faire travailler ce dernier durant un tiers de I'expérience et le laisser reposer pendant deux autres tiers. Le coefficient de Virrigation sanguine deviendrait alors, en employant les nombres trouvés. par: M. Chauveau, $.16—+ 4.76 — 36; tandis que, d'aprés nos expériences, le coefficient d'irrigation sanguine du cæur est 30. Comme, pour Tune et Vautre de ces valeurs, la moyenne est déduite de nombres qui ne sont pas trop rappro- chés, et par conséquent doit étre considérée comme pure- ment aåpproximative, on constate que Virrigation sanguine moyenne du cæur est å peu prés la méme que Virrigation dun muscle volontaire, lorsque les durées des périodes de travail et de repos des deux muscles conservent entre elles la méme relation. 46 Undersøgelser over Kymosinets (Løbefermentets) Forhold ved Filtrering gennem Chamberlands Filter, Af A. Marschall. Frirerns af Fermentopløsninger gennem porøse Stoffer har i lang Tid været benyttet og tildels undersøgt. Pachutin!) angiver at kunne "skille de tre Pankreasfermenter ved Filtrering gennem en Lercylinder. Det lykkes dog ikke saa godt i vandig Opløsning, som naar der anvendes koncentrerede Saltopløs- ninger til Udtrækning af Pankreas. Det paa Æggehvide virkende Ferment faas saaledes næsten rent ved Seignettesalt og svovl- undersyrligt Natron; det paa Stivelse virkende ved arsensurt Kali, det paa Fedt virkende ved antimonsurt Kali og tvekulsurt Natron. Om det er de forskellige Salte, der udtrække de enkelte Fermenter, eller det er Filtret, der ved Hjælp af Saltene skiller dem ad, er ikke nøje undersøgt. Af Artiklen, der er en fore- løbig Meddelelse, har jeg ikke fundet nogen Fortsættelse, men det er altsaa lykkedes Pachutin at faa Fermenterne til at gaa gennem Filtret. Rent Løbeferment er fremstillet og undersøgt af Hammarsten?), som finder, at det kun ved højt Tryk og 1) Gentralblatt fir medic. Wissenschaften 1872, Pag. 97. 2?) Upsala låkareforenings forhandl. 1873, Pag. 70. Kymosinets Forhold ved Filtrering gennem Chamberlands Filter. 47 efter længere Tids Forløb gaar igennem en porøs Lercylinder, samt at det iøvrigt beror paa Trykket og den porøse Vægs Beskaffenhed. Gipsfiltre ere undersøgte af Cazeneuve!"), som derigennem filtrerede følgende Fermenter: Diastase, Myro- sin, Amygdalin, Pepsin samt Fermentet af torula urinae. Gipsen, som, baade virkede mekanisk og kemisk, absorberede fuldstændigt alle disse Fermenter. Ved Filtrering af Bakteriekulturer er ogsaa bemærket, at Chamberlands Filter, foruden at tilbageholde Bakterierne, ogsaa absorberer en Del af de virksomme Stoffer i Opløsningen, saa- ledes at hvis Væsken er toxisk, svækkes Virulensen betydeligt. Det er saaledes f. Ex. konstateret af Rodet og Courmont med Hensyn til den toxiske Bouillonkultur af staphylococcus pyogenes aureus. For at undersøge dette Forhold har Arloing?) som Objekt benyttet den sure og toxiske Saft, som faas af Sukkerroen efter Gæring i Gruber. Arloing benyttede et Tryk af 3 Atmosf. og filtrerede stadig samme Mængde Væske, men hvormeget, staar desværre ikke angivet. Resultatet ved Filtre- ring gennem et nyt F-Filter gav, at Filtret tilbageholdt af Inddampningsresten. ..... ALSO GE - Stoffer, som fældes af Alkohol. 20,48 — SSFPIGA SYTER SER NE VS Peer NOTES RED MEE Efter at Filtret har været brugt flere Gange og steriliseret i Autoklaven — det bliver ikke glødet — taber det en Del af sin Kraft til at holde Stoffer tilbage; saaledes absorberede et gammelt Lys kun af Inddampningsresten 4 5341 2505 pt: - Stoffer, som fældes af Alkohol. 4,41 — 1) Bull. soc. chimique 1884, Tome 42, Pag. 91. ?) Comptes rendus de T'académie des sciences, Paris d. 7%/, 92, 48 A. Marschall. Hvad angaar Giftigheden af Væsken, da taber den 80 pCt. ved at gaa gennem et nyt Filter, men kun 60 pCt. ved et noget ældre. Da Fermenters Forhold ved Filtrering gennem Chamber- lands Filter er af betydelig Interesse baade i fysiologisk og kemisk Henseende, og da Undersøgelserne herom ere temmelig sparsomme, og som det vil ses af det foregaaende, tildels mod- sigende, har jeg i det følgende forsøgt at yde et Bidrag hertil ved at undersøge Løbefermentets Forhold i saa Henseende. Det Ferment, hvis Styrke er lettest at bestemme, er nemlig absolut Kymosinet, og det er derfor, jeg har benyttet det til mine Undersøgelser. For at faa rent Kymosin kunde man gaa frem efter følgende af Hammarsten benyttede Methode. En sur eller neutral Infusion paa Kalvemaver fældes ved lidt efter lidt dertil at sætte eddikesurt Blyilte. Ved det sure Udtræk maa ogsaa tilsættes Ammoniak. Det først fældede, der inde- holder mest Pepsin, benyttes ikke; men Resten samles og søn- derdeles med fortyndet Svovlsyre. For at fjerne de sidste Spor af Pepsin i denne Opløsning, fældes den ved Tilsætning af en Opløsning af Kolestearin. Efter Udvaskning af Fældningen og Opløsning af Kolestearinet i Æther faas det rene Ferment. Det vilde imidlertid være temmelig omstændeligt hyppigt at benytte denne Fremgangsmaade, og da Produktet heller ikke kunde blive aldeles ensartet, har jeg anvendt følgende Methode: 100 Gr. Løbepulver!) udrøres med 300 Gr. Vand, Væsken filtreres fra og Resten presses. Den ca. 8 Gr. tunge Pressekage udrøres med 5 Gr. Vand, tilblandes 25 Gr. Pimpstenspulver og tørres. Løbepulveret er i sig selv meget rent Kymosin, idet det kun indeholder Spor af Pepsin og ialt kun c. 3 pCt. organiske Stoffer; Resten er Klornatrium, som for største Delen fjernes ved Behandlingen med Vandet, medens dette kun borttager en ringe Mængde af Fermentet, der kun er lidet opløseligt i koncentreret 1) Fra Chr. Hansens tekn.-kem. Laboratorium i København. Kymosinets Forhold ved Filtrering gennem Chamberlands Filter. 49 Saltopløsning. En Del organiske Bestanddele findes ogsaa i den fraskilte Saltopløsning; en Del er uopløselig i den omtrent saltfri Opløsning, som benyttes til Prøverne, og endelig bliver en ikke ringe Del uopløselig ved Tørringen paa Pimpstenen. Dette Pulver har i sex Maaneder tabt ca. 10 pCt. af sin Styrke. Til Prøverne toges 1,5 Gr. til 500 Cc. destilleret Vand, og det filtreres efter 1—2 Timers Henstand. 1 Cc. af denne Opløs- ning koagulerer ved 37? C. 100 Cc. Mælk i ca. 5 Min. Op- løsningen indeholder højest 0,02 pCt. Klornatrium og fældes ligesom Hammarstens rene Kymosin ikke af kold Salpeter- syre, Jod eller Alkohol. Garvesyre og neutralt eddikesurt Bly giver dog en ringe Uklarhed, hvad Hammarstens Kymosin ikke gør, og da det tillige giver en svag Hellers Reaktion, indeholder det endnu Spor af Æggehvidestof, hvad neppe har Betydning til disse Forsøg, hvor det er mere vigtigt altid at have samme Stof at arbejde med. Som det vil ses af det følgende, giver 0,02 pCt. tørt Æggehvide sig tydeligt tilkende ved Filtreringsprøverne, såa at det neppe kan være ret meget deraf der findes i Pulveropløsningen. Hammarstens Kymosinopløs- ning er af en saadan Styrke, at det ved 37? C. koagulerer 5 Gange sit Rumfang Mælk i %/4—3 Min. Pulveropløsningens Fer- mentevne svarer til den kraftigste af Hammarstens Opløsninger, idet den f. Ex. bringer 100 Rfg. Mælk til at løbe sammen i 5 Min. ved 37? C., hvilket svarer til 5 Rfg. i 7/4 Min. Saa korte Tidsrum bør imidlertid ikke anvendes, idet Proportionaliteten mellem Tiden og Fermentevnen da ikke mere genfindes. Saa- ledes vil den nævnte Kymosinopløsning koagulere 5 Rfg. Mælk ved 37? C. i /4 Min., medens den efter det ovenstaaende kun skulde bruge ”/4 Min. Ved hver Prøve tages derfor 2 Bægerglas, hver med 100 Cc. Mælk, som i Vandbad holdes ved 37? C.; i det ene kommes saa 1 Cc. af den Væske, der skal filtreres, og i det andet ligeledes 1 Cc. af Filtratet. Styrken bliver saa om- vendt proportional med Sammenløbningstiden. Er Filtratet meget fermentfattigt, tages indtil 5 Cc. til Prøven. Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1893. 4 50 A. Marschall. Til Filtreringen benyttes et Filter, mærket: F-Filtre, Cham- berland, Systéme Pasteur. Dets indre Hulhed rummer c. 75 Cc., og den porøse Væg suger c. 20 Cc. Væske. Disse 20 Cc. maa tages i Betragtning ved det først filtrerede, da Filtret, imden Prøven foretages, vædes med en fermentfri Væske, som såa fortynder Filtratet. Efter hver Prøve skylles Filtret godt med Vand ved Sugning, tørres og glødes stærkt over flere Bunsenske Brændere. Det er nødvendig at gløde Filtrene, da Resultaterne ellers ikke blive ens paa Grund af det organiske Stof, der samler sig i Porerne. Medens Filtret endnu er glødende, maa Gassen slukkes straks, og ikke lidt efter lidt, da den porøse Væg ellers indsuger forskellige Forbrændingsprodukter, rimeligvis lidt Svovl- syre, som kan have ikke ringe Virkning paa Resultaterne. Filtreringen udføres dels ved svag Sugning (0,5 Mt. Vand), og dels ved stærk Sugning (0,5 Atm.). Til svag Sugning benyttes følgende Apparat. 0,5Mt. Kymosinets Forhold ved Filtrering gennem Chamberlands Filter. 51 Filtret (4), som er nedsat i et Cylinderglas (6) med en Udvidning foroven, er med en Kautschukslange forbundet med T-Røret (C). Dette er foroven forlænget med et lille Stykke Slange forsynet med Klemhane. Derigennem og helt ned til Bunden af Filterhulheden er anbragt en tynd Kautschukslange (2), som benyttes til at suge Filtret tomt, uden at Apparatet behøver at skilles ad, og Tillukningen sker med Klemhanen (0). 7-Rørets tredje Gren fører til Forlaget (f'), som atter staar i Forbindelse med det konstante Sugeapparat, der bestaar af en Mariottes Flaske med Sugerør paa 0,5 Mt. Ved Sugning paa 0,5 Atm. benyttes en tom Flaske paa ca. . 10 Litr., som i Proppen er forsynet med to Rør med Haner og et Rør, der gaar til et Kvægsølvmanometer. Det ene af de to Rør staar i Forbindelse med Forlaget (/), og det andet gaar til en Vandsugepumpe. Ved Pumpen suges Kvægsølvet op til 41 Ctm. Højde; naar Hanen til Forlaget derefter aabnes, ca. synker det til ca. 38,5 Ctm., for derpaa under Forsøgets Gang at synke ca. 1 Ctm. Trykket har saaledes kun differeret ca. 0,5 Ctm. over og under de 38 Ctm. Før hver Prøve er der gennem Filtret suget ca. 200 Cc. Vand eller vedkommende Salt eller Syreopløsning; hvor der er tilsat Æggehvide, er dette dog udeladt. Derpaa tømmes Filtret gennem Kautschukslangen (2), Klemhanen lukkes og den Væske, som skal prøves, bringes i Cylinderglasset, der stadig holdes fyldt ved en Styrteflaske. Naar der ikke er bemærket andet, er der filtreret 300 Cc. over i Forlaget; dette Filtrat samles for sig og Resten i Filtret for sig. Gennemløbningstiden for de 375 Cc. var med svag Sug- ning 65—75' og med stærk 6—8'. Følgende Filtreringsforsøg ere foretagne, og Kesultatet er Gennemsnit af flere Prøver, men den indbyrdes Variation har ikke været stor. Paa nogle faa Undtagelser nær (som ville blive anførte) ere alle Forsøg foretagne baade med svag og stærk Sugning, men Resultatet har stadig været, at Styrken af Filtratet var ens. 52 A. Marschall. Filtrering af vandig neutral Kymosin-Opløsning: De første "300: BOD CGEE)FResten 1 Filtret eo Det ses, at Filtret i Begyndelsen tilbageholder betydelig mere end senere hen. For at undersøge dette Forhold nær- mere samledes ved svag Sugning den filtrerede Væske, hver Gang Filtret løb fuldt, altsaa for hver 75 Cc. Det gav følgende Resultat ”): 1. Filtrat . .. 0 pCt. 6. Filtrat 2. TI pt BEN NERE ISO TAN) SR SES ÆNES 3. — …..40 — 8. — .. 90 — AL urne. 1625 — Ol Ty NON APE RED SEES BBR SKETE [0.. — ..100"— Altsaa de første 7Tå Cc. ere fermentfri, de næste meget svage, og først 3. Filtrat indeholder en nogenlunde rigelig Mængde Kymosin. Derpaa stiger Mængden efter 4. Filtrat jævnt, men naar først ved 10. til sin fulde Styrke. For åt undersøge, om den engang filtrerede Kymosinopløs- ning forholder sig anderledes end den oprindelige Væske, sam- ledes 500 Cc. af Filtratet og filtreredes om gennem samme samme Filter, efter at det var glødet. Det gav: 300 Cc. å 8 pCt. Resten i Filtret å 46 pCt. Den en Gang filtrerede Væskes Fermentevne er her sat lig- 100 pCt. Filtret tilbageholder altsaa nu mere end første Gang, hvilket maa skyldes, at Væsken er befriet for en Del organiske Stoffer. Heraf følger, åt jo tykkere Filtervæggen er, desto mere ab- søorberes der. 1) Den oprindelige Væske sat lig 100 pCt. ?) Under 2 pCt. regnes lig 0 pCt. Kymosinets Forhold ved Filtrering gennem Chamberlands Filter. 53 Tilsætningen af 5 pCt. Klornatrium forandrer kun lidt, hvorimod 5 pCt. Klorammonium bevirker, at der gaar betydelig mere igennem. Dog maa Saltet være absolut neutralt, da selv en meget svag sur Reaktion forringer Mængden meget. Kymosin- opløsningen laves af dobbelt Styrke og fortyndes efter Filtre- ringen med lige Rumfang Saltopløsning af 10 pCt. Kymosinopløsning + 5 pct. NH, Cl gav: 300 Cc. å 50 pCt. Resten i Filtret å 100 pCt. Svovlsur Ammoniak giver samme Resultat; men det maa ogsaa være fuldstændig neutralt. Stærkt virker ogsaa en ringe Tilsætning af flydende Hønse- æggehvide. Æggehviden fortyndes med 10 Dele Vand og fil- treres, inden den blandes med Fermentopløsningen. Kymosin uden Æggehvide gav 300 Cc. å 30 pCt., Rest 70 pCt. — 1002 — — — - 40 — , — 78 — ENDE er — SNO Es == 00" — 0 sår rave SEE 100 Det beror altsaa paa Fermentets Renhed, hvor meget Ky- mosin der gaar gennem Filtret. Er den porøse Væg først mættet med Æggehvide, gaar Fermentet fuldstændigt igennem. Deraf kommer, at et brugt Filter giver uensartet Resultat, naar det ikke glødes. Reaktionen spiller en meget stor Rolle og det er vist derfor, at Hammarsten meget vanskeligt faar Kymosinet til at gaa gennem Filtret. Selve Fermentet er neppe meget renere end det her anvendte; men da det faas ved Fældning af en sur Væske med Kolestearin, kan det nemt rive lidt Syre med, og der skal yderst lidt for at gøre betydelig Forandring. Alkaliske Væsker kan der ikke være Tale om at forsøge, da Kymosinet meget hurtigt ødelægges, selv om der kun er Spor tilstede. A. Marschall. Gt re Til sur Opløsning bruges 0,2 pCt. Normal Svovlsyre, som til- sættes den filtrerede Opløsning. Sur Kymosinopløsning gav: 300 Cc. å 0 pCt. Rest 2.0 — Selv ved yderligere at filtrere 300 Cc. gik intet igennem. Filtret tilbageholder i Begyndelsen en Del Syre, saaledes at det først filtrerede, selv om der kun filtreres fortyndet Syre, næsten er fuldstændigt neutralt. Det senere opnaar dog snart den normale Syregrad. For at undersøge, hvorledes det forholder sig med det fra en slig, svag sur Opløsning tilbageholdte Kymosin, filtreredes ved svag Sugning 600 Cc., Filtratet var frit for Ferment. Derpaa sugedes destilleret Vand igennem, og deri henstod Filtret til Dagen efter, hvorpaa der atter sugedes mere Vand igennem. Der gik stadig intet Kymosin igennem. Vandet tømtes saa ud, og der tilsattes en 5 pCt. neutral Klorammoniumopløsning. Det gav: iste Filtrat 200 pCt. og ialt 370 Cc. å 120 pCt. Der udkom saaledes Z/4 af den Kymosinmængde, der var tilbageholdt, Resten er rimeligvis ødelagt ved at henstaa i den porøse Væg. Saalænge der er Syre tilstede, vil Tilsætning af Salte ikke fremme Filtrationen. Ved Opløsninger af sædvanlig Syrestyrke (0,2 pCt., Norm H,SO,) gør 5 pCt. Klornatrium ingen Virkning, og 5 pCt. Klorammonium bevirker kun, at der, efter at der er passeret 300 Cc., gaar en Væske påa 3—4 pCt. igennem. Æggehvide gør ogsaa her en betydelig Virkning, saaledes giver en Tilsætning af 0,5 pCt. Hønseæggehvide: 300 Cc. å 20 pCt. Resten i Filtret å 75 pC. Kymosinets Forhold ved Filtrering gennem Chamberlands Filter, Gt gt For at undersøge mere urene Opløsninger fremstilles et saltsurt Udtræk af Kalvemaver"), som neutraliseredes med Natron. Disse Filtreringsforsøg ere kun udførte med stærk Sugning, da det gaar meget langsomt igennem, paa Grund af at der samler sig en slimagtig Masse udenpaa Filtret, som næsten helt stoppes. De første 75 Cc. filtreredes saaledes paa ca. 20' og. de næste paa ca. 70'. Fermentevnen af det saltsure Udtræk var omtrent 6 Gange saa stort som den ovenfor anvendte rene Kymosin- opløsning : 1. Filtrat. 2. Filtrat. Neutralt Løbeudtræk .....-. 28 pCt. 71 pCt. Do=MO PC ME CSR SEK DS 100. — Do. + 0,5 Norm H,SO0, ... 9 — 35 — Do. — Do. + 10 pCt. NH, Cl 100 — KONE Her tages mere Syre og Klorammonium påa Grund af den store Mængde organiske Stoffer. Uagtet disse Udtræk indeholde meget mere organisk Stof end ren Kymosin tilsat 0,1 pCt. Ægge- hvide, berøver Filtret det dog betydeligt af Fermentevnen, og det ses saaledes, at det ikke er ligemeget, hvilke organiske Stoffer Væsken indeholder og at Æggehvide virker særlig heldigt. Syren virker heller ikke saa kraftigt her, men den giver dog en betydelig Differents. Klorammonium derimod er ogsaa her meget virksomt og det endog i sur Vædske. Om andre Fermenter eller ogsaa Bakterieprodukter for- holde sig paa samme Maade som Kymosinet ved Filtrering, er selvfølgelig umuligt at sige, men Pachutin's og Arloings Undersøgelser tyde dog paa, at der er stor Lighed derimellem. Efter mine Undersøgelser kan jeg fremstille Lovene for Kymo- sinets Filtrering gennem Chamberlands Filter i følgende Résumé: Filtrene skulle, naar de ere brugte før, glødes inden An- vendelsen, da ellers Resultatet bliver uensartet. 1) Hammarsten, Lårobok i fysiologisk Kemi, Upsala 1889, Pag. 155. 56 A. Marschall. Kymosinets Forhold ved Filtrering gennem Ch.'s Filter. Mængden af Kymosin der gaar gennem Filtret afhænger dels af Reaktionen, dels af Renheden og dels af Væggens Tykkelse. Af det først filtrerede tilbageholdes mest Ferment. Ren sur Kymosinopløsning gaar ikke igennem. Ammoniaksalte og Æggehvide befordre Gemmemgangen i høj Grad. Styrken af den Fermentopløsning der gaar igennem er uafhængig af Trykket indenfor 0,5 Atm. == Ii Note sur lå biologie et Pånatomie de lå feuille des Vellosiacées. Par M. Eug. Warming. !) (Préæésenté dans la séance du 10 février 1893.) ki famille des Vellosiacées est représentée surtout, comme on sait, dans I'Amérique du -Sud et notamment au Brésil. Elle ne comprend que des plantes vivaces, munies de tiges droites et épaisses, multi-annuelles, ramifiées dichotomiquement. Les rameaux épais sont pourvus, chacun, å Textrémité d'une touffe de feuilles plus ou moins droites (fig. 1). D'aprés Martius (Nova Gen. et spec. plant. I) certaines espéces atteignent jusqu'å 2 métres de hauteur et leur tronc acquiert I'épaisseur d'un corps d'homme. Une image du port de ces plantes est donnée, entre autres, dans ses «Tabulaåae physiognomicae» IV. Les tiges sont revétues, å leur partie supérieure, des restes fibreux, étroitement appliqués, des vieilles gaines foliaires, tandis que les parties inférieures, les plus ågées, ou les gaines ont disparu, se montrent couvertes d'un épais revétement de racines (voir fig. 1). Quelques exemplaires que j'ai sous les yeux, sont 7) Je tiens å faire remarquer que je n'ai point la prétention de considérer cette étude comme une monographie anatomique détaillée Mon inten- tion premiére avait été de publier les observations que j'ai faites, il y a déjå longtemps, sur la tige et la racine; or, comme un coup d'æil sur 1'anatomie de la feuille m'en a montré le grand intérét, j'ai élargi le cadre de mon travail. Il va sans dire que le sujet n'est point épuisé et qu'il reste encore beaucoup å faire. Overs, over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1893. 2) 58 Eug. Warming. Fig. 1. Vellosia candida. Å, jeune sujet, un peu moins que grandeur naturelle; ped, pédoncule floral; rad, racines. B, une tige, montrant les racines et dépouillée de son manchon de restes de gaines foliaires. SC, racine ramifiée. D, pousse terminale. Æ,F, bourgeon axillaire. f,f", feuilles. Note sur la biologie et V'anatomie de la feuille des Vellosiacées. 59 visiblement carbonisés par les incendies des campos") sans que dailleurs je trouve leur aspect notablement modifié par les incendies. (Voici ce qu'en dit pourtant Martius: «ob cau- dices per incendia quotannis ab incolis consulto exertata superficie adustos aspectum quam maxime singularem praebent.») Jai, pour le présent travail, recu communication de maté- riaux d'étude, des sources suivantes: 125%"derMyle D: A. Glaziou de«Rio';de Janeiro. Je dois a sa constante libéralite et grande amabilité l'envoi de collec- tions d'échantillons secs, ainsi que des échantillons de trois espéces dans V'alcool. 2%. de 'herbier de Copenhague. 32%. de Pherbier de Kew. 4%. de V'herbier de Berlin. Les espéces plus ou moins étudiées å différents points de vue, sont les suivantes : Vellosia abietina Mart., Gardner 5232; V. albiflora Pohl, Glaziou 13268; V.asperula Mart., Glaziou' 15501; V. barbaceniæ- folia Seub., coll. Sello; V. brevifolia Seub; V. candida Mikan, Glaziou; V. caruncularis Mart., Glaz. 17828; V. compacta Mart., coll. Sello et Schenck; V. cryptantha Seub., Gardner 5229; V. glauca Pohl., Herb. Berol. e Mato grosso; V. gracilis Seub., Glaziou 13266; V. graminea Pohl., coll. Langsdorff et Sello; V. hemisphærica Seub., coll. Sello; V. leptophylla Seub., coll. Sello ; V. minima Pohl., coll. Warming; V. phalocarpa Pohl., coll. Sello ; V. plicata Mart., Glaziou 3626, 13267; V.pusilla Pohl.; V. Sel- lovii Seub., coll. Claussen e Minas geraés; V. squalida Mart.; V. tragacantha Mart., Glaz. 17832 et Sello; V. variabilis Mart., coll. Warming; V. viscosa Bkr. e Griqualand. — Barbacenia bicolor Mart., Herb. Haun. leg. Martius; B. brevifolia; B. flava Mart., coll. Warming; B. glauca Mart., coll. Warming; B. luzulæ- folia Mart.; B. purpurea Hook., Glaziou; B. sp. sterilis, Glaziou 12222; B. tricolor Mart., Glaziou 17823. 7) Compar. mon mémoire «Lagoa Santa» dans Mém. de I'Acad. Roy. du Danemark, 6m€ série, VI, 1892. (7 60 Eug. Warming. I. Structure de la tige et de la racine. En faisant une coupe transversale å travers un tronc de Vellosta candida p.ex., soit au niveau de son épais revétement de gaines foliaires, soit å la partie inférieure d'ou sortent les racines, on voit (fig.2, B) que le milieu de la coupe est occupé par Fig. 2. Vellosta candida. Å, coupe transversale å travers un tronc muni de deux rameaux; les trois aåxes sont enfouis dans d'innombrables racines (1). B, coupe trans- versale å travers un tronc de moindres dimensions ('/1).. C, coupe trans- versale å travers une tige; st, stéréome; å gauche, une feuille au mo- ment ou elle commence å s'isoler de la tige. D, partie d'une coupe transversale montrant une feuille å un niveau de détachement plus pro- noncé. Æ, coupe transversale d'une tige, montrant 1'endoderme end avec le péricycle pc. Vers T'extérieur on voit le stéréome st, et, vers Tintérieur, une partie d'un faisceau fibro-vasculaire avec: lept, le libre mou et vs, les vaisseaux. Note sur la biologie et 'anatomie de la feuille des Vellosiacées. ) ) un corps triangulaire unique, ou par plusieurs (de2å3; fig. 2, A) de ces corps, lorsque la coupe a été faite dans le voisinage d'une ramification. Ce triangle, que la fig. 2, C montre sous un certain grossissement, représente la tige, dont la structure n'offre aucune particularité: on y apercoit un grand nombre de faisceaux fibro-vasculaires épars, pourvus de stéréome å leur partie interne, puis, un anneau de stéréome qui se fractionne en faisceaux distincts å la hauteur de F'émergence des feuilles (fig. 2, C et D). Une partie de cette coupe transversale, com- prise entre les faisceaux fibro-vasculaires et le stéréome annu- laire, est représentée fig. 2 E. L'examen des coupes transver- sales que j'ai pu faire sur les tiges d”autres espéces, y com- pris les Barbacenia tel que le B. purpurea, m'a montré la méme structure. Sur la coupe générale du Vellosza (fig. 2, A et B) figure, enfin, le nombre considérable, — énorme sur des tiges plus épaisses —, des racines enchevétrées entre lesquelles se trouvent pris les restes tenus, pelliculaires, des gaines foliaires (que le dessin n'accuse pas nettement). Lorsque la coupe est menée åa travers une partie recouverte encore de ces gaines, celles-ci deviennent visibles å la périphérie de la coupe. En enlevant prudemment ce manchon de racines et de débris foliaires, on découvre finalement lå tige prismatique triangulaire. Elle porte des bourgeons axillaires et sa surface est marquée des traces de feuilles trisériées (fig. 1,B). On se rend compte alors, avec la plus grande netteté, de quelle facon les racines, plus ou moins ramifiées (fig. 1, C), prennent naissance sur la tige (fig. 1, B). La premiére feuille du bourgeon axillaire (fig. 1, f dans E et F) est opposée a l'axe primaire. Voici, la disposition des organes étant telle, comment les choses se passent: La tige donne naissance å un grand nombre de racines; cependant, au lieu de percer les nombreuses gaines foliaires, fermées (fig. 1, D) et subsistantes, å des angles plus ou moins ouverts et de faire de suite leur apparition å la périphérie, ces racines s'insinuent entre les gaines foliaires et s'allongent 62 Eug. Warming. presque perpendiculairement en suivant la tige å laquelle elles se trouvent parfois accolées au début. Ce n'est qwå la base inférieure de lå tige (voir fig. 1), ou bien sur de vieux troncs dont les restes de gaines foliaires externes ont disparu, que ces racines, auxquelles j'applique le qualificatif d'ntervaginales, font leur aåapparition. Cette singuliére disposition n'est pas inconnue, quoique nulle pårt parait-il, dans la littérature spéciale moderne, elle wait été signalée. Dans son «Introduction to Botany» (1839) p. 315, Lindley la mentionne chez un Barbacenia et en donne une description claire et trés exacte comme la citation ci-contre en fait foi: «In an unpublished species of Barbacenia from Rio Janeiro, allied to B. purpurea, the stems appear externally like those of any other rough-barked plant, only that their surface is unusually fibrous ånd ragged when old, and closely coated by the remains of sheathing leaves when young. Upon exåmin- ing a transverse section of it, the stem is found to consist of a small, firm, påle, central circle having the ordinary endo- genous organisation, and of a large number of smaller and very irregular oval spaces pressed closely together, but having no organic connection; between these are traces of a chaffy ragged kind of tissue, which seems as if principally absorbed and des- troyed. A vertical section of the thickest part of this stem exhibits, in addition to a pale, central, endogenous column, woody bundles crossing each other or lying parallel, after the manner of the ordinary ligneous tissue of a Palm stem, only the bundles do not ådhere to each other, and are not embodied, as usual, in a cellular substance. These bundles may be read- ily traced to the central column, particularly in the younger branches, and are plainly the roots of the stem, of exactly the same nature as those åerial roots which serve to stay the stem of a Screw Pine (Pandanus). When they reach the earth, the woody. bundles become more apparently roots, dividing at their points into fine segments, and entirely resembling on åa small scale the roots of a Palmtree. The central column is much smaller at the base of the stem, than near the upper extremity. Nothing can well show more distinctly than this that the woody bundles of the endogenous stem are a sort of roots emitted by the leaves, plunging down through their whole length into the cellular substance of the stem in ordinary cases; but, in Barbacenia, soon quitting the stem, and continuing their course downwards on the outside.» Note sur la biologie et Vanatomie de la feuille des Vellosiacées. 63 Comme on le voit, Lindley rattache son observation å lå théorie d'aprés laquelle les faisceaux fibro-vasculaires de lå tige des Monocotylées ne seraient autre chose qu'une sorte de racines qui, partant des feuilles, se développent normalement å travers toutle la longueur de la tige. Cette méme théorie est reproduite, avec la figure de sa Vellosiacée dans son excellent «Vegetable Kingdom». Gaudichaud prétend avoir observé (déjå en 1818) le méme fait chez le Vellosza aloifolia, quoique sa publication n'eat paru que beaucoup plus taård (surtout dans: Voyage autour du monde sur la Bonite). Voici ce qwil-dit å ce sujet (Introduction, 2me nartie, 1851, p. 218—25, 305 et 30): «Voici donc un végétal, un petit arbre (un Vel/osza), dont les branches et le tronc sont entiérement composés de racines» (p. 220); — «je vous ai signalé les tiges de Velloszta et autres plantes du méme groupe, comme presque entiérement formées de racines, c'est-å-dire n'ayant pour systéeme ascendant ou tigellaire qu'un étroit filet central, ressemblant assez bien å un canal médullaire. Å ce sujet, je vous ai montré deux rameaux bifurqués de Vellosza alorwfolia, que voici encore, dont un, dis- séqué par macération dans Valcool, vous présente nettement så tige græle et ses racines libres ...» etc. «Les racines qui com- posent ce tronc de Vellosta sont quelquefois rameuses ...» etc. «On sait que M. Ad. Brongniart, qui publie un bel et savant ouvrage sur les véægétaux fossiles, a trouvé, parmi ces étres des premiers åges du monde, une foule de faits analogues åa ceux que nous présentent encore aujourd'hui les 7%//andsia, Pourretia, Vellosia, Kingia, Ravenala etc.; et que cette organisa- tion spéciale des vægetaux actuels lui a été d'un grand secours pour expliquer celle d'un grand nombre de véægétaux anciens. C'est au Brésil, en 1818, que j'ai reconnu pour la premiére fois cette singuliére organisation (dans les tiges de Vellosia, Til- landsia et méme, je crois, dans une Orchidée) qui a été publiée depuis, mais avant moi, je crois, par notre illustre confrére M. Lindley; en 1819, j'ai trouvé une disposition analogue dans les Lycopodiacées du groupe des Phlegmaria, et, en 1836, dans les Pourretia de Valparaiso. Avant tout cela, en 1817, å Toulon, jai remarqué quelque chose de semblable sur la base d'une tige de Posidonia (Caulinia ou Kernera), mais, depuis, je mai pu vérifier ce fait qui demande å étre confirmé ....» (p. 30): «Les tiges des Monocotylés ne s'accroissent pas toutes en diamétre seulement par la descension des vaisseaux radiculaires; il en est un fort grand nombre dans lesquels les 64 Eug. Warming. racines distinctes qui se forment au sommet du végétal et presque dans le bourgeon, descendent isolément dans Pintérieur dune sorte de pulpe corticale épaisse, charnue ou exfoliée, gagnent la base du tronc, aprés avoir considérablement acecru son diamétre, et de lå passent dans le sol, sans changer de nature. Telles sont presque toutes les Bromélzacdées, des Kingias, des Vellosta, etc. Jai, jadis, signalé un fait analogue dans quel- ques Cryptogames du genre Lycopodtum (Voyage de la Bonite, p. 34, fig. 2 et 3; Voyage de VUranie, p. 280), et notre savant confrére, M. Adolphe Brongniart, m'a montré un grand nombre de végétaux fossiles, au nombre desquels se trouvent des Psa- rolithes (Psaronius de M. Cotta) et beaucoup de végétaux mono- cotylés et acotylés, qui offrent absolument les mémes caractéres. Le méme savant a décrit et figuré des Fougéres arborescentes de notre époque, qui montrent aussi cette particularite. Enfin notre trés-savant confrére M. Rob. Brown posséde un tronc parfaitement conservé de Fougére fossile, qui est exactement dans la méme cas.» Gaudichaud avait, du reste, déjå mentionné avec plus de précision les deux faits différents, dont il s'agit, dans ses «Recherches sur V'organographie, la physiologie et 'organogeénie des végétaux» (1841). Dans une note, p. 47, il dit: .… «Dans beaucoup de cas, de veritables racines partent aussi de la base des bourgeons, descendent, entre le bois et Fécorce, jusqu'å la base des tiges, dont elles åccroissent le diamétre; dans d'autres cas, des racines analogues descendent entre les parties simplement exfoliées et séghes de l'écorce. Les tiges des Pourretia du Chili, des Tzllandsia, des Vellozza et des Bar- bacena du Brésil, des Æingia de la Nouvelle-Hollande, offrent des exemples de ces cas divers.» Les Vellosiacées devaient fournir å Gaudichaud un excel- lent exemple å V'appui de la théorie sur le développement des plantes et V'accroissement en épaisseur des Monocotylées: les Vellosiacées, en effet, ne pourraient åcquérir un volume si considérable, si elles ne s'entouraient de leur épais måanchon de råcines et la méme remarque s'applique aussi, comme Jj'ai pu le constater, au volumineux et lourd Dicksonia antarctica dont le tronc est revétu d'un manchon analogue. Plus tard (23 mars 1876) F. Didrichsen fit, å la Société " botanique de Copenhague, une communication dans laquelle, au sujet du parcours des racines dans Vintérieur de Fécorce de la Note sur la biologie et I'anatomie de la feuille des Vellosiacées. 55 5] tige chez différentes Broméliacées, il identifie cette disposition avec celle quwu”on remarque chez les Vellosiacées. Je fis observer å cette occasion que,:chez ces derniéres, les racines ne par- courent pas Fécorce de la tige sur une longueur qui est supé- rieure å ce que Von voit chez les Monocotylées en général, mais qu'elles se dirigent en grand nombre vers la base de la tige, en dehors de l'écorce, et en s'insinuant entre les gaines foliaires jusqwWå ce qw'elles les percent. Plus tard encore («Bo- tanisk Tidsskrift» Vol. X, 1877—1879), M. A. Jorgensen a étudié les Broméliacées d'une facon plus deétaillée, sans cepen- dant rien ajouter de nouveau å I'histoire des Vellosiacées. Voila tout ce qui, å ma connaissance, a été publié sur ce sujet. I La structure de la racine chez le Vellosia candida est documentée par les détails de la fig. 3. D'ordinaire, les racines d'une certaine épaisseur (racines du 1” ordre) sont de 9 å 11- méres (fig. 3, Å) et accusent la structure normale de lå racine des Monocotylées. Chaque faisceau vasculaire se distingue en ce que le vaisseau le plus interne (scalariforme) est beaucoup plus large que les autres (fig. 3, A, B, C); souvent les vaisseaux sont remplis d'une matiére brune ou jaunåtre (fig. 3, B): pro- bablement une résine dont les Vellosia sont abondamment pour- vus. La région centrale, jusque dans les intervalles qui séparent les fåisceaux vasculaires, est occupée par un stéréome puissant dont les éléments sont presque dépourvus de lumen (fig. 3, B, C). Le corps central est entouré d'un endoderme å parois minces (fig. 3, B, C), contenant parfois de 'amidon, åuquel endoderme suit, extérieurement, P'écorce interne, å tissu trés låche, composé de cellules å parois minces, tangentiellement étirées, irréguliéres (ct, fig. 3, A et B). L'écorce interne est suivie d'un cylindre de stéréome trés développé (ce des figures), dont les éléments se rétrécissent de plus en plus vers la péripherie (fig. 3, A et D) et s'adossent finalement å une double couche de cellules å parois minces: je considére, dans celle-ci, la couche interne (å des figures) 66 Eug. Warming. comme un exoderme, tandis que j'applique å la couche externe, parfois divisée et souvent développée en poils radicaux, le nom d'épiderme. Les cellules de 'exoderme sont toutes égales, presque isodiamétriques sur les coupes transversale et longitudinale; Viode et VTacide sulfurique les colorent en bleu. Les cellules épider- miques sont plus développées radialement et plus allongées égale- ment dans le sens longitudinal. Les racines plus minces possédent un nombre plus restreint de faisceaux, étant p. ex. pentaméres, et leur structure, en outre, Fig. 3. Vellosia candida. Å, coupe transversale å travers une racine montrant: e€é, I épiderme; h, YTexoderme; ce, écorce externe (cylindre'du stéréome); cz, écorce interne ; end, endoderme. B, partie d'une coupe transversale å la limite du cylindre central: pc, péricycle; vs, gros vaisseaux; lept, liber mou; st, stéréome. C, coupe analogue avec la méme signification des lettres. D, partie de la périphérie, méme signification des lettres. Note sur la biologie et 'anatomie de la feuille des Vellosiacées. 67 accuse un développement plus faible notamment en ce qui con- cerne les éléments du stéréome. Je ne saåurais établir exactement le nombre des espéces chez lesquelles on peut observer le parcours si singulier des racines que je viens d'indiquer. Je Vai constaté chez les 15 espæces suivantes: Ve/llosta albiflora, asperula, brevifolia, candida, compacta, gracilis, leptophylla, minima, phalocarpa, pusilla, plicata, squalida, Sellowii, tragacantha, ainsi que chez le « Xerophyta pinifolia Lam.» de Madagascar. Chez quelques espéces, je n'ai trouvé qu'un petit nombre de racines intervaginales, chez d'autres, åu contraire, une grande åabondance; en outre, la structure anatomique n'est évidemment pas la méme, chez toutes, ce qu'elle est dans le Vellosia can- dida. Chose singuliére, je mai, jusqwå présent, rencontré ces racines intervaginales chez aucun Barbacenia. IL Réle biologique de T'enveloppe fibreuse. Je crois étre å méme de pouvoir donner une explication du role que joue V'enveloppe fibreuse dans VF'économie vitale des Vellosia: ce role semble surtout étre en rapport avec les besoins de ”alimentation d'eau. Pour ce qu'il en est des milieux habités pår les Vellosiacées, nous possédons des données nombreuses et concordantes, mais malheureusement insuffi- samment détaillées. Ces plantes habitent, au Brésil, les rochers et surtout les sommets des montagnes, ainsi que les campos secs et ensoleillés de la région alpine, å Valtitude de 1—2000 métres. Dans la «Flora Bras.» de Martius on peut lire, entre autres, ce qui suit: «plantae perennes in siccioribus editis crescentes»; au sujet du Vel/osia, Martius écrit: «in montium adamantiferorum campis, editis, apricis crescentes»; et au sujet du Barbacenia : «in rupestribus et apricis ventosis editis montium primaevorum crescentes». Le Vellosia candida p. ex., dont il a été question plus haut et dont T'étude a eté faite sur les 68 Eug. Warming. échantillons dans T'alcool communiqués par le Dr. Glaziou, croit, autour de Rio de Janeiro, sur les rochers granitiques nus ou dépourvus de végétation. On rencontre cette espéce dans le voisinage immédiat de la ville, sur les montagnes Corcovado et Tijuca p. ex., om, au témoignage de Lund, elle atteint les dimensions d'un arbre de 2 métres de hauteur. M. le Dr. Glaziou m'a fait parvenir, å ce sujet, les renseigne- ments suivants, tout en regrettant que les dificultés -quiil éprouve å consulter son herbier ne lui eussent pas permis de rendre ces indications plus complétes: «Les Vellosia, dit-il, sauf deux espéces, V. candida et V. plicata, sont terrestres, c. å d. vivant sur le sol ingrat, stérile et trés pierreux. En dehors du Barbacenia purpurea qui croit dans I'humus des rochers avec une ou deux autres espéces, tout le reste est absolument rupicole.» — J'ai récolté moi méme, en 1866, plu- sieurs espéces sur le Serra da Piedade; elles y croissent de préférence dans les fentes des rochers et des cailloux, lå ou la terre meuble est rare et om les racines semblent ne trouver qu'un trés faible point d'attache. J'ai également eu occasion d'y connaitre les particularités du climat sous lequel ces plantes prospérent. Durant la journée, pendant la saison des séche- resses, le soleil envoie ses rayons ardents, wrenvoyés par les masses métalliques brulantes; pas un souffle de vent qui vienne en tempérer V'ardeur insupportable».!) La nuit, par contre, les nuages se posent sur le sommet de la montagne; des brouillards épais et humides enveloppent le paysage en entier et couvrent les plantes et les rochers de leur pénétrante aquosité. A d'autres époques, il se peut que Vardeur du soleil céde pour quelque temps la place å de violentes mais courtes pluies d'orage. Pour des plantes rupicoles telles que les Vellosiacées, qui, a cause du rapide écoulement des eaux pluviales, ne peuvent 7) Voir: «Une excursion aux montagnes du Brésil» (Belgique horticole, 1883, et «die Natur» (rédigée par Karl Miller) 1881). Note sur la biologie et 'anatomie de la feuille des Vellosiacées. 69 disposer d'un réservoir d'eau dans le sol, une des premiéres conditions d'existence doit étre de se ménager soi-méme un réservoir de ce genre. Cependant, au lieu de s'y prendre å la facon des diverses plantes grasses p. ex., qui leur tiennent compagnie sur le méme rocher et qui se sont créé des reser- voirs internes; au lieu de lutter contre la sécheresse par d'autres moyens que nous connaissons aux Xérophytes, — les Vellosiacées se sont entourées d'un épais revétement de racines et de gaines Fig. 4. Vellosta candida.?) Å, partie d'une section transversale d'une feuille. B, partie de T'endoderme avec des cristaux d'oxalate de chaux. CC, portion de la gaine d'une feuille entre deux cannelures; Tépiderme est converti en stéréome. 1) Sur la signification des lettres dans cette figure et dans les suivantes voir p. 99. 70 Eug. Warming. foliaires fibreuses et déchiquetées. Il est å remarquer que, pour le Vellosza candida du moins, ces gaines foliaires sont cannelées profondément, au point de former en quelque sorte des cotes linéamenteuses distinctes, unies par de . minces membranes pelliculaires (fig 1, A et fig. 4). Lorsque les gaines meurent, elles se résolvent de fait, probablement aussi sous la poussée des racines, plus ou moins entiérement en un amas de fibres et 'ensemble de cet épais manchon fibreux, constitué par les gaines foliaires et les racines, absorbe [eau par capil- lårité avec une grande avidite. Il est facile de s'”en con- vaincre pår une petite expérience: lorsque, la tige n'étant pas excessivement desséchée, on y laisse tomber une goutte d'eau, cette goutte et les suivantes disparaissent instantanément comme si elles étaient absorbées par une feuille de papier buvard. Une tige peut, de cette facon, se gorger d'une grande quantité d'eau. Pendant la durée des averses, å l'époque chaude des pluies ou bien. lorsque, dans le courant de la longue saison des sécheresses om pas une goutte de pluie ne tombe, les brouil- lards et les rosées de la nuit couvrent les montagnes, ce sin- gulier revétement doit se gorger d'une provision d'eau servant a subvenir aux besoins de la plante pendant les fortes chaleurs de la journée. Tandis que les racines cramponnées dans les fentes des rochers, faisant évidemment fonction prédominante d'organe fixateur, ne peuvent prendre qwune faible quantite d'eau, les racines intervaginales, par contre, font office d'organes pourvoyeurs d'eau par excellence: ce qui explique pourquoi, souvent, on les voit couvertes de poils radicaux trés serrés (fig. 3, D). Je suis porté å croire que V'eau est transportée surtout dans les deux couches de cellules å membranes minces, externes (e et & fig. 3, Aet D). Il est probable aussi que la position dressée et la forme, ordinairement plus ou moins carénée, des feuilles chez les Vellosiacées (Fig. 1, 4), est en rapport avec l'approvisionnement d'eau de la plante: la nécessité de Fadduction d'eau par voie centripéte est évidente. Il est facile, du reste, å comprendre Note sur la biologie et 'anatomie de la feuille des Vellosiacées. re | que la tige aussi soit ainsi protégée par son enveloppe contre un excés d'évaporation, mais je ne crois pas que le revétement de fibres soit un eflfet de 'adaption contre la transpiration et les incendies des campos (compar. AÅ. Jorgensen dans «Botanisk Tidsskrift», X, 1877—1876")). Les Vellosiacées ne pourraient certes pas acquérir un développement aussi considérable ni un corps aussi épais, si elles n'étaient pourvues de leur manchon de racines et il est probable que le cylindre de stéréome des racines joue, dans cet ordre d'idées, un råle mécanique marqué. D'un autre coåté, il est certain que les racines ne se seraient pås développées avec autant de vigueur et d'abondance si elles n'avaient trouvé 'humidité nécessaire entre les gaines foliaires. D'aprés toutes les indications que nous possédons, les Barbacenia paraissent étre aussi xérophiles que les Vellosia sans, néanmoins, avoir développé des racines intervaginales (?). En Afrique également, les Vellosiacées semblent avoir les caractéres de plantes xérophiles. D'aprés Welwitsch (Journ. Proceed. Linn. Soc. III, p. 150—157) elles recouvrent, entre autres, les hauteurs rocheuses de Vintérieur d'Angola. Il est probable qu'on leur découvrira la méme structure, å lT'exemple du « Xerophyta 1) II y écrit: «Ce singulier développement des racines des Broméliacées (comme Va indiqué le professeur Didrichsen dans la séance du 23 mai 1876 de la Société Botanique de Copenhague) doit étre une suite des conditions dans lesquelles se trouvent ces plantes. Ce sont des plantes tropiques, qui croissent sur des rochers, en terre séche et dure; ou bien, ce sønt des pseudo-parasites, qui sont attachés aux troncs d'arbres ou dans les angles des branches par de gros faisceaux de racines aériennes. Dans de telles circonstances, les racines adventives sont dune grande utilité; par leurs puissantes couches de sclérenchyme, elles forment un robuste squelette dans la tige molle, et la forte touffe qu'elles préæsentent souvent en sortant de la partie postérieure du rhizome, en fait un excellent appareil adhésif. Dans la sécheresse ou quand la tige est entamée par lincendie des campos, elles forment å peu prés tout ce qu'il y a de vivant sur une grande partie de la tige (dans un échantillon sauvage, Técorce de la tige formait un fourreau carbonisé autour de la grande colonne des racines qui avait presque expulsé I'axe de la tige), et enfin de la partie qui s'en trouve plus profondément dans la terre, il peut pousser de fraiches racines nutritives.» — (43) Eug. Warming. pinifolia» de Lamarck, une plante de Madagascar qui posséde, d'une facon træs nette, des racines intervaginales. Je ne connais point, en dehors de certaines fougéres comme les Dicksonta antarctica Labill. et fibrosa Col. et quelques espéces de Cyathea, Alsophila et Polypodium p.ex., d'autres plantes qui montrent identiquement la méme structure morphologique que les Vellosiacées ou qui, pour le moins, leur ressemblent autant. Je m'ai pu trouver que quelques rares indications sur Vhabitat de ces fougéres et les conditions climatériques sous lesquelles elles prospérent. Grisebach («Vegetation der Erde» Vol. Il, p. 215) rapporte, d'aprés F. Muller, que, des fougéres arbo- rescentes, le Dicksonta antarctica réæsiste le mieux å la séche- resse et qwon le rencontre également dans la montagne. Une autre preuve de la résistance de cette plante å lå sécheresse résulte d'une observation de M.Tschirch (Linnåea, 43, p. 213 et 237), d'aprés laquelle les cellules ostiolaires des stomates ont leur paroi fortement cuticularisée; 'épiderme est épais, le sys- teme aérenchymateux notablement réduit et les supports de lå ceinture libérienne sont trés solides. Le tronc du Dræcksonia antarctica est absolument semblable å celui d'un Vellosia: le centre d'un tronc épais d'environ 6 dm., que j'ai sous les yeux, est occupé par une tige normale de fougére qui, depuis 5 ctm. environ d'épaisseur å la base, en acquiert jusqu'å 10 å un niveau plus élevé. Le reste du tronc consiste en un manchon fibreux et spongieux de racines et de restes de feuilles dont la masse absorbe certainement l'eau avec facilité. Le développement des racines que M. G. Karsten a décrit chez beaucoup de Palmiers, chez certaines espéces de Pandanus etc., ne permet pas un rapprochement avec celui que 'on ob- serve chez les Vellosia: chez les premiers, en effet, les racines font office de pneumatophores qui se développent dans les aisselles foliaires remplies d'eau. 1) G. Karsten: Ueber die Mangrove-Vegetation im Malayischen Archipel (Biblioth. botan. fasc. 22, Cassel 1891). Note sur lå biologie et 'anatomie de la feuille des Vellosiacées. 19 II. Structure de la feuille. Je dois, avant tout, faire remarquer que mes études ont porté, autant que possible, sur les parties médianes de la feuille; or, j'ai observé que lå méme feuille pouvait présenter une struc- ture extrémement différente selon qu'on V'examine å la partie médiane ou å la base"). J'ajoute que je n'ai pås poursuivi mes recherches dans cette direction. Il se trouve encore que lå feuille de différents individus quoique appartenant å la méme espéæéce, ne présente pas toujours une structure identique, in- égalités qui pourraient bien étre déterminées par des diffé- rences d'habitat. A. Caractéres communs å toutes les feuilles. 1. Dans le bourgeon, les feuilles sont certainement plissées d'aprés une ligne de préfoliaison constante. Cette ligne, cepen- dant, ne coincide pas exactement avec la ligne médiane du limbe, Vune des moitiés foliaires étant un peu plus large que Pautre (fig. 5, 4, fig. 10, 4). La feuille arrivé å son entier développement est plus ou moins carénée (fe: 4)" An fond "de lærearenen est cellules épidermiques sont presque toujours plus surélevées qw'ailleurs et les cellules sous-jacentes sont également plus ou moins différenciées des cellules mesophylliennes ordinaires en ce qu'elles sont plus développées en haåauteur et peu ou point pourvues de chlorophylle. Ce tissu sous-épidermique existe souvent jusqu'å une profondeur telle que I'épiderme de la face supérieure se trouve mis en communication , par un tissu lim- pide de ce genre, avec le faisceau de mestome médian, ordi- 1) Chez le Vellosia compacta p.ex., la base du limbe foliaire est pourvue dun tissu respiratoire clair et å parois minces, tandis que ce tissu manque complétement å un niveau plus élevé du limbe. Ce tissu res- semble beaucoup å celui que I'on rencontre dans la feuille d'un grand nombre de Cypéracées, Juncacées et Graminées, od dés lors je suis porté également å le considérer comme un tissu respiratoire. Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk, Forh. 1893. 6 TÅ Eug. Warming. Fig. 5... Vellosia gracilis. Å, Coupe transversale å travers une feuille végétative. B, Détails anatomiques de la partie médiane de la méme coupe. Fig. 6, A.. Barbacenia flava. Coupe transversale å travers une feuille. B, C. Barbacenia glauca. Parties d'une coupe transversale å travers une feuille, vues sous divers grossissements Note sur la biologie et 'anatomie de la feuille des Vellosiacées. 75 naåirement de dimensions réduites (fig. 5, B, fig. 6, A et C). Les cellules de ce tissu rappellent les «cellules bulliformes» que Duval-Jouve a trouvées chez les Graminées et que, plus tard, Tschirch a étudiées également: peut-étre jouent-elles un råle analogue. Je n'ai pås pu observer, sur la feuille des Vellosiacées, des phénoménes de mobilité en rapport avec les variations hygrométriques de Vair. Je trouve seulement mentionné dans la «Flora brasiliensis» que les feuilles des Barbacenia luzulifolia et tricolor s'enroulent en spirale sous Vaction de la sécheresse. 2. Stomates. — Nous savons, par les travaux de Vesque notamment, que les stomates fournissent d'ordinaire des carac- téres taxinomiques importants. On en trouve une confirmation ici. Partout les stomates offrent la méme structure. Ils sont disposés, le plus souvent, par bandes longitudinales, au dessus du tissu assimilateur, alternant avec des bandes non stomati- féres, la fente ostiolaire étant dirigée dans le sens longitudinal du limbe. Ils affleurent å la surface externe foliaire; seuls les stomates situés dans les sillons profonds, s'élévent quelque peu au dessus de la surface externe (fig. 7, D). Chaque stomate est pourvu de deux cellules annexes dont la disposition est indiquée par les figures et qui s'insérent quelquefois plus pro- fondément que les cellules stomatiques elles-mémes (voir fig. 7, ASB NC 8 NIBE DRE, fo 11. FE OMRIDS]: BEG: 12--FAG)SS 3. Le tissu assimilateur. — Les coupes transversales a travers la feuille m'accusent d'ordinaire aucuns méats inter- cellulaires; tout au plus en voit-on de trés petits dans la moitié inférieure du mesophylle (fig. 4, A; fig. 8, D; fig. 11, C, D, G; fig. 12, A etc.). Ce n'est que dans les coupes longitudinales, ou les cellules apparaissent arrondies, que leur existence peut étre constaté. Ils acquiérent parfois des dimensions considé- 1) L'omission, dans le texte, de beaucoup de détails anatomiques telle que la forme des cellules épidermiques p. ex. est motivée par la facilité avec laquelle on peut les reconnaitre sur les figures. 6 76 Eug. Warming. rables au point de rappeler la structure fréquente chez d'autres Monocotylées, ou la feuille se trouve composée, en quelque sorte, de lamelies verticalement transversales de cellules chloro- phylliennes. Cette disposition, å des degrés. plus ou moins marqués, est montrée par les fig. 7, D, E; fig. 8, C; fig. 9, F; fig.13, C, E; fig.15, B. Un tissu trés lacuneux peut étre observé chez le Barbacenza tricolor. Fig. 7. Vellosta candida. Å, coupe transversale å travers la feuille, montrant Tintéricur d'un sillon. B,C, épiderme de la face supérieure. D, E, coupes longitudinales (horizontales) å travers une feuille montrant la disposition du tissu chloro- phyllien. Les coupes sont menées entre T'endoderme (vg) et Tépiderme du sillon. Note sur la biologie et Fanatomie de la feuille des Vellosiacées. Q —] Voici dailleurs, de suite, la différence qui existe entre les deux genres: les cellules mesophylliennes des Barbacenia sont, dans toutes les parties de la feuille, å peu prés uniformes et tout au plus un peu plus hautes dans la moitié supérieure que dans Vinférieure (fig. 8, D; fig. 6, B); lles Barbacenia ont, sous ce rapport, une structure presque isolatérale. Les Vellosza, par contre, ont ordinairement une structure nettement dorsi- ventrale' (fig. 11,47 CDG fle 13 BD). Jai montré, fig.13, C, de quelle facon les cellules en pålissade se trouvent mises en rapport avec les cellules iso- diamétriques du paåarenchyme spongieux. Il n'y a pås, å mon avis, de raison suffisante pour employer ici le terme de «cel- lules collectrices spéciales» («Sammelcellen»). ") Remarquons encore l'absence de cellules å muciiage et de raphides. 4. Faåaisceaux du mestome. — Chez toutes les espéces les nervures courent parallélement, reliées entre elles par de rares et fines nervures latérales. Les faisceaux un peu volumineux du mestome accusent un type particulier, trés prononcé. IIs sont collatéraux et construits trés symétriquement. Le leptome ou liber mou, dans les faisceaux suffisamment épais — dont il est seul question ici — est divisé en deux parties: soit par du stéréome qui procéde du faisceau libérien inférieur, soit par le profond ensellement du hadrome, soit par les deux å la fois.”). Cette séparation est plus ou moins nette: ]) Je ne puis pas non plus, dans la plupart des autres cas, admettre 'hypothése émise par Haberlandt; si deux ou plusieurs cellules en pålissade se trouvent reposer sur une cellule unique du tissu spon- gieux, je ne vois dans ce fait qu'un effet simple, naturel et mécanique de la nécessité, pour la moitié inférieure de la feuille, d'avoir des méats intercellulaires plus spacieux que la moitié supérieure. Sur la fréquence du leptome divisé, voir: Russow (Vergleich. Betracht., 1875),.Kny (Bot. Verein Brandenburg, 1881, et Wandtafeln, texte p. 174), Schmidt (Bot. Centralblatt, 1891, INN), Strasburger (Histologische Beitråge, III), etc. (voir Kny 1. c.). 718 Eug. Warming. tandis que dans les petits faisceaux, elle pårait incompléte ou nulle, elle est, dans les faisceaux plus gros également, parfois incertaine d'apparence. Il en est ainsi notamment dans les Bar- bacenia tels que les B. tricolor et luzulifolia et dans le Vellosta intermedia. Chez le Vellosia variabilis, j'ai trouvé quelques fais- ceaux de leptome divisés, la plupart ne VF'étant pas. (Comparez les fig. suivantes: 4, A et C; 5, B (leptome å peine divisé); GRAD STOD EEMSE GE 192 AR EESETD I Le hadrome a lå structure que voici: tout en bås, et profondément sur la ligne médiane du faisceau, sont situés les plus gros vaisseaux (scalariformes ou réticulés), entourés ordi- nairement de parenchyme du hadrome (pårenchyme ligneux; voir p. ex. les fig. 4, ÅA et 12, A). Ces vaisseaux sont suivis: 1? par d'autres vaisseaux, plus étroits, qwon peut suivre (dans la coupe transversale du limbe foliaire) sur une ligne perpen- 'diculaire jusque dans le protohadrome («protoxyléme»); parfois, une petite lacune existe dans cette derniére région (fig. 4, 4; fiz.12, A; fig. 10, D; fig.11, C); 2? des deux cdtés, dans une direc- tion le plus souvent obliquement ascendante, par deux rangées divergentes de vaisseaux, d'abord réticulés et scalariformes, qui deviennent de plus en plus étroits. Les éléments situés å l'extré- mité des bras de cette figure en V (ir des fig. 4, A; 8, D; 108D 99 74 15D) peuventule mieuxreyendiquer” leterme de trachéides; ils sont trés allongés et accusent des épaississe- ments de lå paroi peu caractérisés pouvant étre des stries transversales ou des pores (fig. 15, B). Il semble cependant qu'entre les Barbacenia et les Vellosta il existe une différence en ce que, chez les premiers, les deux ailes du V sont séparés de I'endoderme par une rangée simple et courte de cellules å parois minces, å lumen large, mais trés longues, beaucoup plus longues que les cellules de 'endoderme ; tandis que, chez les Vellosia, les ailes touchent directement å la gaine endodermique (compar. les fig. 8, D avec les fig. 15, D, 14, F et 12, 4). J'ai, toutefois, relevé chez le Vellosta .com- Note sur la biologie et I'anatomie de la feuille des Vellosiacées. 79 pacta la structure propre aux Barbacenia. Il résulte de V'inspec- tion des figures, que le hadrome, aussi bien que le leptome, prennent contact avec l'endoderme et se trouvent mis en communication avec les autres tissus conducteurs. On rencontre souvent, entre le hadrome primaire (proto- hadrome) et les autres éléments trachéiques, des cellules å pårois minces, remplies d'une matiére granuleuse, brunåtre. Ces éléments ressemblent beaucoup å ceux du leptome, sans cependant permettre Videntification: ils sont en effet møoins étroits, moins irréguliers et n'ont pas leurs parois gonflées (k des fig. 10, D et 8, D). Enfin, la plupart des faisceaux contiennent, aussi bien au dessus du protohadrome ou il acquiert plus de développement, qu'åu dessous des gros vaisseaux ou il est moins développé et plus rare aussi, un tissu clair qu'on trouve, dans les figures, désigné par les lettres z et y. Les cellules de ce tissu sont trés allongées horizontalement, limpides et séparées entre elles par des paårois minces, verticales ou légérement obliques (fig. 8, HED EDS 11 'E: ; 12, A). Je suis porté å considérer ce tissu comme un parenchyme ligneux conducteur d'eau: ses paårois se colorent en jaune par le chloro-iodure de zinc et en rouge intense par la phloroglucine et Vacide chlorhydrique. 5. Des faisceaux de stéréome se montrent, chez toutes les espéces, aux faces supérieure et inférieure des gros faisceaux de mestome (voir les parties noires dans les fig. 5, 4; 6, A—C; 8, A; 10, 4; 11, 4; 14, 4; 15, 4, ete.): IIs sont consti- tués par des cellules analogues aux fibres libériennes et presque sans lumen; celles qui avoisinent le mestome cependant sont ordinairement plus larges de cavité. Leurs parois sont colorées,, le plus souvent, faiblement en violet terne par le chloro-iodure de zinc, tandis que la phloroglucine et Vacide chlorhydrique ne les colorent pås en rouge; Vacide sulfurique les dissout rapide- ment. Les deux faisceaux de stéréome sont entiérement séparés et ne se rejoignent jamais sur les flancs des faisceaux de 80 Eug. Warming. mestome: il reste, de la sorte, des deux cotés une ouverture de passage au leptome aussi bien qwau hadrome!") (fig. 4, A; 5 Bi 8 HD AREAL Chez le Vellosia plicata, les petits faisceaux de mestome sont dépourvus de stéréome (fig. 9, C). 6. Endoderme. — Dans les deux genres, les faisceaux de mestome sont entourés d'un endoderme qui embrasse égale- ment les deux coussinets de stéréome de chaque faisceau (vg des firs 4 AA OR GREB AC 104CHd. C3 12 ALE) MileseeE lules de cet endoderme sont de nature parenchymateuse, allon- gées dans le sens de Taxe longitudinal de la feuille, å parois minces et de 2 å 3 fois plus longues que larges (fig. 7, D, E; 9, F; 13, D, E). Chez le Vellosta candida, des cristaux d'oxalate de chaux apparaissent dans les cellules qui avoisinent les tissus å la péripherie du stéréome, de telle sorte qu'on voit de longues rangées de cellules pourvues chacune d'un grand cristal fortement pris dans la cellulose (fig. 4, 4, B, C; 11, C, D)... En face des points de passage des faisceaux de mestome, les cellules endoder- miques sont souvent beaucoup plus larges qwailleurs (fig. 6, B). Leurs paårois y sont également parfois plus ou moins épaissies et munies de pores, soit exclusivement å la face qui touche au mestome, soit sur toutes les faces avec, toutefois, moins depaisseur å la face externe (fig. 6, B; 10, D; 14, F; 15, D). Les cellules endodermiques se colorent lentement en violet terne par le chloro-iodure de zinc; Vacide sulfurique, chaque fois que j'en fis T'expérience, les dissolvait entiérement. Seules, les parois épaissies situées au niveau des points de passage accusent la réaction micro-chimique du bois. Les figures 7, D, E; 8, F; 9, F; 13; D, E et 15, B montrent de quelle facon les cellules de 'endoderme se mettent en rapport, dun coté avec le mestome ou le stéréome des nervures, de Vautre avec le tissu chargé des fonctions d'assimilation. 1) Cfr. Schwendener, Mechan. Princip p. 65. Die Schutzscheiden und ihre Verstårkungen (Abhandl. Berl. Akadem. 1882) p. 21. Note sur la biologie et 'anatomie de la feuille des Vellosiacées. SI B. Différenciations génériques et epharmoniques. En comparant entre eux les deux genres, nous trouvons les différences suivantes. Barbacenia. Les feuilles paraissent avoir une structure trés uniforme. Fig. 8... Barbacenia purpurea. d, partie d'une feuille végétative vue en coupe transversale. B, coupe transversale d'une feuille- montrant V'épiderme de la face supérieure avec les fissus avoisinants. (C, coupe tangentielle horizontale å travers la feuille. D. partie d'une coupe transversale. E, épiderme de la face inférieure de la feuille. F, partie d'une coupe menée horizontalement å travers une feuille végétative: au milieu, le tissu conducteur æ (comp. D); des deux cåtés, le stéréome, T'endoderme et les tissus d'assimilation. 1. Les surfaåces foliaires, plates et planes, ne sont pås creusées de sillons (fig. 6, fig. 8, 4). 2. L'épiderme se compose d'une simple couche de cellules ne présentant ni épaississement des parois externes particulierement prononcé, ni différenciations en stéréome (fig. 8, D). Il est, d'ordinaire, presque tout å fait semblable å 32 Eug. Warming. la face inférieure et supérieure et les stomates se rencontrent aussi bien å Tune qu'å VFautre. Je m'ai pas étudié en détail Panatomie des poils: chez quelques espéces, comme le B. tricolor p-. ex., ils ont tout Vaåaspect d'un pappus et V'extrémité en est quelque peu glanduleuse. 3. Endoderme. — Les cellules de la gaine endodermique contiennent de la chlorophylle chez le 5. purpurea; les grains chlorophylliens, cependant, s'y trouvent massés plutåt contre la paroi externe des cellules, ainsi que le montrent les figures 8, D et F. Ailleurs, chez toutes les autres espéces, je n'ai vu que des cellules endodermiques limpides. Cette disposition que nous présente le B. purpurea est, å mon avis, importante en tant qu'elle nous met sur la voie de V'origine de ces gaines: elles sont en effet les homologues des gaines parenchymateuses vertes des Graminées”), dont elles procédent, avec cette diffé- rence que, chez les espéces fortement xérophiles, elles se trans- forment en gaines aquiféres. Cette interprétation semble corro- borée par le faåit que les Vellosiacées montrent trés nettement leur tendance å mettre ces organes, conducteurs d'eau, en com- munication avec l'épiderme aquifére ou, avec une couche hypo- dermique de cellules aquiféres remplissant la méme fonction que I'épiderme. 4. Les faisceaux de mestome. — Ces faisceaux par- courent la feuille dans toute son épaisseur et 'endoderme se trouve, de la sorte, mis en contact direct avec !'épiderme supérieur autant qu'iinférieur (6. glauca, fig. 6,4B)st Gheniike B. purpurea, ce résultat est obtenu par Vintermédiaire d'une couche cellulaire aquifére hypodermique (hv des fig. 8, B et D). Toujours est-il que la feuille est divisée, pår les faisceaux de mestome et les tissus qui s'y rattachent, en de nombreuses laniéres longitudinales et paralléles, formées alternativement de 1) Schwendener: Die Mestom-Scheiden der Gramineen. (Berl. Akadem. Sitzungsber. 1890.) Note sur la biologie et 'anatomie de la feuille des Vellosiacées. 83 faisceaux conducteurs et de bandes de tissus chlorophylliens. Il a été question plus haut (p. 78) de la structure du hadrome qui différe quelque peu de celui des Vellosia. 5. Le tissu mesophyllien. — Nous savons déjå (voir p. 77) que ce tissu se. compose de cellules assimilatrices trés uniformes, sauf quwau milieu de chaque bande de tissu chloro- phyllien se trouvent des cellules limpides un peu plus grandes que les cellules chlorophylliennes qui les entourent (ag dans les fig. 6, B, C; 8, 4, C, D). Il est probable qu'elle jouent un role dans VFalimentation d'eau. Je ne les ai trouvées que chez les Barbacenia. Parfois on remarque une faible différenciation des cellules qui se rangent en palissades vers la face supérieure: ce qui peut bien étre en rapport avec les conditions d'éclairage (voir her 8:-D): Vellosia. La structure de la feuille varie considérablement dans les limites de ce genre. Les différences observées se rapportent aux modalités suivantes: nature de lå surface, nervation, pré- sence ou absence de glåndes internes, présence ou absence de sillons å la face inférieure de la feuille, nature de l'épiderme, abondance des tissus aquiféres. 1. Nervation. — La trés grande maåjorité des espéces ont, ainsi que les Barbacenta, des feuilles å nervures paralléles de grosseur å peu præs égale. De méme que chez les Bar- bacenia, le faisceau de stéréome est habituellement trés fourni et solide sur le bord de la feuille, ce qui lui permet d'opposer une résistance considérable å la lacération (fig. 10, 4; 11, A; 133451 vor ;id:ffig. 5;Arete6, A): Les espéces suivantes s'éloignent du type: a. V. hemisphærica: chaque faisceau fort alterne réguliére- ment avec un faisceau plus faible de méme structure; ceux-ci correspondent chacun au fond d”un des profonds sillons de la face inférieure de la feuille (fig., 15 4). 84 Eug. Warming. b. V.plicata: Les faisceaux forts alternent avec un grand nombre de faisceaux réduits, de structure différente (mst, fig. 9, Å, B). La fig. 12, A représente un faisceau fort et la fig. 9, C sous le méme grossissement, un faisceau réduit du V. plzeata. Tandis que ceux-ci sont entiérement enfouis dans le mésophylle, ceux- lå, situés dans les vallécules de la feuille plissée, saillissent en cote å sa face supérieure (fig. 9, Å, B). Fig. 9. Vellosta plicata. A,B, coupes transversales å travers la feuille, vues å divers grossisse- ments. C, partie d'une coupe transversale avec un des petits faisceaux de mestome. JD, partie d'une coupe transversale montrant le tissu en palissades et T'épiderme. EÆ, coupe analogue ayant rencontré une glande. F, frag- ment d'une coupe tangentielle horizontale menée å travers 1'endoderme, le stéréome avoisinant et le tissu d'assimilation. 2. Surface de la feuille. — Le V. plicata se détache seul des autres espéces par ses feuilles fortement plissées, dont une coupe transversale est reproduite par la fig. 9. Par contre, dans toutes les autres espéces, les feuilles n'ont pas de plissures. Ces espéces se laissent, quoique malaisément, diviser en deux groupes: A. Un premier groupe, peu nombreux, caractérisé par des feuilles trés étroites, presque aciculaires (appartenant principale- Note sur la biologie et Fanatomie de la feuille des Vellosiacées. 85 ment au groupe I, 23 de Seubert dans la «Flora Brasil.»). Les feuilles sont ici, en outre, carénées et, sur chaque face, comme chez les V. minzma, Sellowti et tragacantha p. ex. entiére- ment dépourvues de sillons; ou bien, comme chez les V. pusilla et abretina (fig. 10, A, B), elles sont creusées å la face infé- rieure de sillons trés peu profonds ce" qui établit une sorte de transition vers le deuxiéme groupe. Fig. 10. Vellosta abietina. AÅ, coupe transversale å travers la feuille. B, partie la plus profonde d'un sillon. C, fragment d'une coupe transversale. DD, coupe transversale å travers un faisceau de mestome. B. Toutes les autres espéces, nombreuses, possédent des feuilles plus larges, pouvant méme étre trés larges, creusées å leur face inférieure de sillons profonds et ordinairement étroits dont la configuration est reproduite sur les fig. 5, 4; 7,4; 11,4; 13, A et 14, A. Cependant, ainsi que je Tai constaté chez le V. hemisphærica, ces sillons peuvent parfois s'élargir considé- rablement au delå d'une étroite fente d'entrée (fig. 15, 4). Je soupconne toutefois cette disposition de varier å la suite de la dessiccation des exemplaires ou en raison des différences de localité: des échantillons de V. variabilis en effet, provenant de diverses localités, se sont comportés diversément. ") 1) Les sillons n'existent pas encore sur la træs jeune feuille; ils se forment å la suite de la division répétée des cellules sousépidermiques qui sou- lévent la substance foliaire. 86 Eug. Warming. S54 AG søn ESATA lg AT 1; SE MR N Fl i —z: Fig. 11. Vellosia candida. d, coupe transversale å travers la feuille. Le tissu en palissades est marqué par des hachures. B—D et G, coupes id. B, coupe å travers la moitié supérieure de la feuille. CO, la figure montre le faisceau de mestome, å gauche le sillon etc. D, partie d'une coupe å travers la moitié supérieure de la feuille. Elle montre la division de T'épiderme, la couche de cellules hypodermiques (/w) et la communication qui s'établit, par m, avec 1'endo- derme. - E, F, vue en plan de la face inférieure. G, fig. analogue å D sauf que la coupe n'est pas menée dans le voisinage d'une nervure. Note sur la biologie et 'anatomie de la feuille des Vellosiacées. 87 3. Epiderme. — L'épiderme, chez la plupart des espéces examinées, est plus ou moins divisé tangentiellement de sorte que 2, 3, ou 4 cellules se trouvent rangées dans le sens d'un ravon plus ou moins droit. Concurremment, on observe lå trans- formation de quelques cellules des couches internes en cellules libériennes, allongées et s'épaississant jusqwå disparition de leur lumen; (fig 11, 8, Do Get C > 74, C;13,B; H; 12; B). Il est rare de voir å peu prés toutes les cellules issues de ''épiderme se transformer, en plaques continues, en stéréome, ne laissant ainsi que par endroits des cellules de passage, å parois minces, vers la surface. Un exemple de cette disposition nous est fourni par les V. plicata (fig. 12, A) et intermedia. Le plus souvent, les externes des cellules nouvelles con- servent leur caractére épidermoidal, de sorte que lå périphérie se trouve garnie d'une couche ininterrompue de cellules å large cavité, cellules épidermiques «secondaires»; et si "'hypotheése qui fait jouer å 'épiderme le råle dun tissu aquifére est juste, on comprend que la nécessité d'une continuité de ce genre se fait sentir. Les parois externes de ces cellules épidermiques, secondaires autant que primaires non divisées, sont toujours fortement épaissies et cuticularisées. Dans certains cas, les cellules de la face foliaire supérieure sont moins fortement épaissies que celles de Vinférieure: tel p. ex. le V. cryptantha (fig. 14, B et C) et le V. hemisphærica. V'épiderme de la face supérieure se divise, de préférence å celui de la face inférieure, p. ex.: chez les V. hemisphæricea et candida (fig.11, AC) Thsten= suit que, dans ces plantes, la face inférieure possæéde avant- tout, ou exclusivement, les stomates. Plus Vépiderme est pourvu de stéréome, moins il reste de place pour les stomates. Quelques espéces semblent avoir des cellules épidermiques indivises: tels sont p. ex. les V. abietina et cryptantha (fig. 10 ar VJ DS Fag US UKE eu E) majorité des espéces indiquées p. 84 sous la rubrique A et pourvues de feuilles pinoides; il est probable que V'étroitesse de leurs feuilles et leur forme souvent 88 Eug. Warming. profondément caårénée, rendent superflu le raidissement que la plante pourrait obtenir par des moyvens mécaniques de ce genre. La division de I'épiderme et la formation de cellules libé- riennes, du reste, est évidemment en rapport avec le caractére xérophile de Vespéce: plus celle-ci est xérophile, plus la division est répétée et le développement du liber intense). Un fait digne de remarque est, qu'en dehors des revéte- ments libériens des faisceaux de mestome et de ces faisceaux épidermiques, on ne rencontre aucun autre stéréome. Chez les espéces dont la feuille est creusée de sillons longitudinaux, V'épiderme subit de notables transformations dans ces sillons, lorsque ils sont profonds et étroits. Sur une feuille telle que celle du V. abzetina (fig. 10, B) ou du V. candida (fig. 7, A et 11, C), les sillons sont bas et leur épiderme est presque normale saåuf que les stomaåtes y sont de préférence localisés. Lorsque, au contraire, les sillons présentent la forme et la profondeur montrées par les fig.13, B, H et 15, A,C, F, les cellules épidermiques qui les tapissent se présentent, d'abord, avec des parois trés minces et. de plus, s'élévent souvent, pår groupes, en papilles plus ou moins courtes ou en poils com- blant les sillons å des degrés différents en laissant les stomates enfouis au milieux d'eux tv. notamment la fig. 13, H). 4. Le paårenchyme d'assimilation. — Chez les Vel- losia — nous Vavons vu —, ce tissu est d'ordinaire nettement diffé- renciée en tissu spongieux et parenchyme en palissades. Le second comporte presque toujours 3 å 4 couches de cellules et se termine environ å la hauteur de la partie supérieure des 1) La relation causale entre la marche paralléle du développement de plus en plus considérable du stéréome et 'accumulation d'autres caractéres de xérophilie, me parait ne pas pouvoir étre cherchée dans la nécessité, pour les espéæces de plus en plus xérophiles, d'une dureté, d'un raidisse- ment de plus en plus prononcé. J'y vois plutåt un effet direct de la sécheresse du milieu, effet sans profit pour la plante, mais dont la réac- tion physiologique sera bien déterminée un jour ou VFautre. Note sur la biologie et 'anatomie de la feuille des Vellosiacées. 89 faisceaux de mestome (fig. 11, 4; fig. 10, 4; fig, 13, B; fig. 14, Anet fig. 15, 4). Le V. plicata seul demande une courte mention. Ainsi que la fig. 12, A le montre, les cellules allongées en palissades repøosent verticalement, autant que possible, sur l'endoderme des gros faisceaux de mestome, et encore sur Vépiderme, au moins celui de la face supérieure. Dans les autres parties Fig. 12. Vellosta plicata. Å, coupe transversale å travers la feuille et un des gros faisceaux de mestome. B, C, vue de face de 1'épiderme. D, une glande rencontrée par une coupe longitudinale et verticale de la feuille. Æ, deux glandes vues d'en dessus (faible grossissement). I Overs. over d. K. .D Vidensk. Selsk. Forh. 1893. 90 Eug. Warming. de la feuille, la distribution est isolatérale. Les fig. 9, D—E (face supérieure) et C (face inférieure), montrent, des deux cotés, des cellules affectant quelque peu la forme de palissades et étroitement accolées. d. Glandes secrétrices. — Sous ce rapport également, le V. plieata se trouve seul de toutes les espéces å posséder sur les deux faces, mais principalement å la face inférieure, et prés de la surface, des glandes qui, arrivées au terme de leur développement, ressemblent parfaitement a celles des Rutacées (fig. "he 1OMDSE): "Vignore quel est leur modederdeyves loppement. Leur forme est ellipsoidale ainsi que le montrent les coupes transversaåles et longitudinales. 6: "Tissutcellulaire aquiferen —— "Le "developpement des cellules aquiféres se trouve en relation étroite avec le degré de xérophilie qui s'accuse avec une intensité différente dans la structure de ''épiderme. Les rangées de grandes cellules limpides que contient le mésophylle des Barbacenia, ne se retrouvent plus chez les Vellosza ou toutes les cellules du parenchyme mésophyllien, au moins dans les parties foliaires médianes, con- tiennent de la chlorophylle. Par contre, il s'y développe ordi- nairement d”autres couches cellulaires transparentes, dont les parois se colorent en violet par le chløro-iodure de zinc, en partie sous Vépiderme, en partie entre les nervures et épiderme. Hypoderme aquifére. Une couche cellulaire de cette nature, pareille du reste å celle que nous avons déjå rencontrée chez le Barbacenia candida (fig. 8, B, D) quoique møins fortement différenciée, se forme sous l'épiderme avec d'autant plus de netteté que I'épiderme subit des divisions plus nombreuses et que sa transformation en stéréome est plus abondante (hv dans les fie 113 BB CDI GE IKON DS 12, A ;318;5EP;] 4 BAGER J'ai rarement trouvé ce tissu hypodermique aquifére composé de deux couches de cellules, ainsi que cela se voit p. ex. dans le V. leptophylla et quelques exemplaires du V. compacta. Ses Note sur la biologie et 'anatomie de la feuille des Vellosiacées. 9 | paårois cellulaires se colorent en brun-violet påle sous Paction du chloro-iodure de zinc et se dissolvent dans lacide sulfurique. Ce tissu est identique et se trouve uni avec le tissu aqui- fére que nous avons déjå décrit (p. 73) comme existant dans la ligne médiane de la feuille. La fig. 5, B montre, å ce sujet, dans sa partie droite, comment il se met en communication avec le tissu hypodermique et les nervures. Les gaines endodermiques qui entourent les faisceaux de mestome avec leurs deux faisceaux de stéréome, sont plus fortement caractérisées chez les Vel/osia que chez les Barbacenia et se composent de cellules aquiféres tout å fait pareilles aux hypodermiques. De plus, lå plante trahit ordinairement, d'une facon trés nette, sa tendance å mettre ces gaines en communication avec le tissu aquifére hypodermique. On constate, sous ce rapport, les différences suivantes: Å. Les faisceaux de mestome s'étendent, de lå face supé- rieure, jusqwå la face inférieure comme chez les Barbacenia (fig. 6, B). L'endoderme se met ainsi, des deux cåtés, en rap- port direct avec Vépiderme ou la couche de cellules aquiféres hypodermique; ex. V.-plicata (fig. 12, A; fig. 9, 4). C'est ici que se rattache le V. viscosa, une espéce africaine du Griqua- land (Herbar. Berolin.), dont les nervures se råapprochent tout å fait de celles des Barbacenia, mais qui en différe par la pré- sence, inconnue chez tous les Barbacenia que j'ai examinés, de profonds sillons å la surface inférieure de la feuille. B. Les faisceaux de mestome s'étendent jusqu'å |'épiderme de la face inférieure et leur endoderme le touche directement ou ne s'en trouve, en tout cas, séparé que par une couche unique de cellules. Cette couche contient souvent de lå chloro- phylle. De la face supérieure, par contre, les faisceaux se trouvent séparés par plusieurs couches de cellules. Différents cas peuvent alors se présenter: 1. Aucun tissu aquifére ne se développe entre les faisceaux 7 99 ' Eug. Warming et la face supérieure: V. Sellowi (partim le fait a été observé), V. tragacantha, V. minima. Toutes ces espéces ont des feuilles étroites, dépourvues de sillons å la surface inférieure, sans tissu aquifére hypodermique ni stéréome épidermique, c'est å dire qu'elles sont revétues d'un épiderme non divisé qui peut æétre troué de stomates, méme å la face supérieure. Chez toutes, cependant, la feuille est dorsi-ventrale. Les espéces de ce groupe comprennent les Vellosia les moins xérophiles, quant å la structure de la feuille. 2. La fåce supérieure est reliée aux faisceaux de mestome pår un tissu aquifére limpide qui se compose de cellules plus ou moins verticales, allongées, semblables aux palissades (voir fig. 13, F) et dont la paroi mince est de méme constitution que celle du tissu hypodermique: tels les Vel/osza abretina (fig. 10, C), V. pusilla, V. candida (fig. 11), V. albiflora, etc. — Les deux premiéres espéces sont voisines des précédentes en ce que leurs sillons sont peu profonds ou å peine marqués comme chez le V. pusilla et qwelles n'ont, ni stéréome épidermique, ni tissu aquifére hypodermique. Le V. abzetina est pourvu de stomates å la face supérieure. Les V. albzflora et candida différent quelque peu en ce qwils ont des sillons plus profonds, un tissu aquifére hypodermique å la face supérieure; pår contre, ils ne portent pas de tissu aquifére hypodermique å la face inférieure on de petits faisceaux de stéréome parcourent les bords seulement des sillons: ex. V. candida (fig. 11, A, C, D). A cette modalité se rattache également le V. glauca, marqué de sillons tout aussi profonds, mais pourvu de stéréome épidermique encore plus développé sur les deux faces; ajoutons å cela que le tissu aquifére commence å se former entre les sillons et la face supérieure. (Le tissu aquifére hypodermique ne s'est pås des- siné nettement sur la coupe de la feuille assez mal conservée.) — Les deux premiéres espéces se rattachent donc, de la sorte, dune facon trés prononcée, au groupe B-1 tandis que les deux derniéres sont plus xérophiles. Note sur la biologie et Yanatomie de la feuille des Vellosiacées. 93 3. Ici, lés sillons sont plus profonds. Le tissu aquifére s'étend de la face superieure, non seulement jusqwaux faisceaux de mestome, mais encore jusquwaux angles internes des sillons, reliant de la sorte I'épiderme et le tissu aquifére hypodermique de la face supérieure avec V'épiderme de la face inférieure. Sous cette modalité se rangent les espéces suivantes: Fig. 13. Vellosia variabilis. Å, coupe transversale å travers une feuille végétative. B, partie de lå méme coupe. OC, partie d'une coupe longitudinale verticale montrant Vunion des cellules en palissades aux cellules du tissu spongieux. D, partie d'une coupe longitudinale horizontale å travers I'endoderme (vg) et le stéréome avoisinant. Æ, coupe analogue å travers 'endoderme et le leptome avoisi- nant; la paroi endodermique mitoyenne est épaissie. F', coupe longitudinale verticale å travers le tissu aquifére (m) entre un sillon et la face supérieure de la feuille (compar. avec H); la coupe montre, en bas, les stomates et les cellules épidermiques dans le sillon. G, épiderme de la face inférieure, H, partie d'une coupe transversale. Le Vellosia variabilis, dont les fig. 13, B, H, F montrent les dispositions que je viens d'indiquer. A la face supérieure, des faisceaux de stéréome épidermique avec une couche de tissu aquifére hypodermique (fig. H); å la face inférieure, trés peu 94 Eug. Warming. de stéréome dans V'épiderme, localisé aux bords 'des sillons et une couche de tissu aquifére hypodermique peu ou point diffé- renciée (fig. H). ÅA cette espéce se rattachent: les Vel/osza caruncularis, punctulata, gracilis (la fig.5, B montre un petit faisceau de mes- tome indépendant de la face inférieure, tandis que le faisceau médian entre en contact avec elle) et V. barbaceniæfolia. Cher cette derniére espéce on voit encore, probablement d'une facon non constante, deux couches de tissu aquifére hypodermique ; de plus, tandis quwå sa face supérieure la feuille porte des faisceaux de stéréome épidermique puissants, såa face inférieure n'est pourvue ni de stéréome, ni de tissu aquifére. Le V. zntermedia accuse une structure xérophile encore plus avancée, en ce que les différenciations en stéréome épider- mique sont trés prononcées sur les deux faces. Les communi- cations entre lå surface et les parties internes pår des cellules épidermiques non épaissies sont trés réduites. A la face infé- rieure, une couche de cellules aquiféres hypodermiques se montre nettement différenciée en dehors des sillons et cette couche se met en rapport direct avec I'endoderme. C. Les faisceaux de mestome n'entrent en contact direct ni avec la face supérieure, ni avec VFinférieure. Les sillons sont profonds et reliés comme ceux du groupe B,3, å la face supérieure par un tissu aquifére. Ici se présentent les varia- "tions suivantes : 1. Les faisceaux de mestome sont reliés pår des cellules aquiféres exclusivement avec I'épiderme et la couche aquifére hypodermique de la face supérieure tandis que, du coté opposé, ils touchent au tissu spongieux chlorophyllien. . Cette structure est donnée par les Vellosza asperula, compacta, gra- minea et phalocarpa. (Le V. compacta ne posséde des stomåtes qu'å sa face inférieure et cela å Vintérieur des sillons aussi bien quwå Vextérieur; le V. phalocarpa parait n'en avoir que Note sur lå biologie et F'anatomie de la feuille des Vellosiacées. 95 dans les sillons paåarce que l'épiderme des parties découvertes de lå face inférieure est trop riche en stéréome.) 2. Les faisceaux de mestome sont reliés aux deux faces par des cellules aquiféres; en outre, comme nous Vavons vu, 'épiderme qui tapisse, å la face inférieure, le fond des sillons, est relié par un tissu aquifére avec la face supérieure: tel le Vellosia cryptantha. La fig. 14, A montre cette disposition d'une Fig. 14. Velløsia cryptantha. Å, coupe transversale å travers une feuille végétative; les haåchures verticales représentent le tissu en paålissades. B—C, parties situées au dessus et au dessous d'un faisceau de mestome. D—E, partie supérieure et inférieure du tissu conducteur aquifére situé entre les sillons et la face supérieure de la feuille. F, partie d'un faisceau de mestome au point on il touche å lV'endoderme. GG, stomate de la face inférieure entre deux sillons. facon synoptique, sauf que les cellules åquiféres intermédiaires sous les faisceaux mestomiens ne sont pas indiquées; par contre, on y peut voir, sur les fig. B et C, le tissu conducteur d'eau qui relie les faisceaux mestomiens aux deux faces et, fig. D,m et E,n, ce méme tissu rejoignant, d'une cåté, la face supérieure et, de Fautre, le sillon. Il ne se développe presque pas de stéréome dans V'épiderme (fig. B, C, D) et des stomates 96 Eug., Warming. se trouvent également å la surface supérieure. Une couche de cellules aquiféres existe å la face inférieure (fig. 14, C). 3. Le Vellosza hemisphærica se rattache quelque peu, par les particularités de sa structure, å la disposition des tissus que nous venons d'examiner, avec cette différence qu'en regard de chaque sillon se trouve un petit faisceau de mestome que rejoint le tissu conducteur d'eau (fig. 15, 4)... De plus, ce tissu aquifére ne se présente non seulement å la face supérieure en couche hypodermique, mais on le trouve encore, sous forme d'un tissu puissant et limpide, å la base de chacun des gros faisceaux de mestome, s'étendant des deux cotés vers les sillons et se mettant” en rapport avec leur épiderme. Les fig. 15, A et C montrent cette disposition anatomique que j'ai fait ressortir davantage dans la fig. Å, en laissant sa clarté d'apparence au tissu aquifére et en marquant, d'un coté le tissu en palissades par des hachures verticales et, de Vautre, le tissu spongieux par des hachures horizontales. Les cellules de ce tissu aqui- Fig. 15. Vellosia hemisphærica. AÅ, coupe transversale å travers une feuille végétative. Le tissu en palis- sades et le tissu spongieux sont indiqués par des hachures en divers sens. B, partie d'une coupe horizontale å travers une feuille; å gauche le meso- phylle; å droite la gaine endodermique (vg) et les trachéides du hadrome ou bois (tr). CO, partie d'une cåte. D, fragment d'un faisceau de mestome. E, Partie médiane d'une feuille végétative en coupe transversale. F, épi- derme tapissant les sillons de la face inférieure de la feuille. Note sur la biologie et T'anatomie de la feuille des Vellosiacées. 97 fére sont un peu allongées horizontalement, non verticalement. L'épiderme de la face inférieure est indivis (fig. C). D. Les faisceaux de mestome touchent directement å la face supérieure et leur endoderme se trouve en communi- cation directe avec le tissu aquifére hypodermique. En outre, un tissu conducteur d'eau part de celui-ci pour rejoindre les sillons. Par contre, les faisceaux sont, å la fåce inférieure, séparés de l'épiderme par des tissus chlorophylliens. Ici se place le Vellosta leptophylla dont le tissu aquifére hypodermique est composé de deux couches: Vinférieure est en contact im- médiat avec l'endoderme. Jai trouvé de nombreux faisceaux de stéréome å la face supérieure; å la face opposée, ces fais- ceaux sont rares et petits et se rencontrent surtout dans les coins des sillons. Les groupes d'espéces que nous venons d'examiner en dernier lieu, offrent une structure qui s'accuse nettement beaucoup plus xérophile que dans les premiers groupes. Cette xérophilie se manifeste par le creusement plus profond des sillons, la présence d'un abondant stéréome épidermique, la différenciation de plus en plus nette et constante des couches hypodermiques, enfin dans l'établissement de bandes de tissu aquifére reliant la face inférieure å la face supérieure. La feuille se trouve divisée ensuite en trois bandes longitudinales de nature différente: 1) en bandes formées de fåisceaux mesto- miens et de tissu aquifére; 2) en bandes composées unique- ment de tissu aquifére et 3) en trainées de parenchyme d'assi- milation. Le tissu conducteur d'eau de la face supérieure est mis partout en union intime avec celui de la face inférieure et avec les gaines endodermiques. Jignore si ces espéces habitent réellement des milieux plus secs. Je dois également laisser å d'autres le soin de trancher lå question: å savoir si les Barbacenia sont réellement les moins xérophiles de toutes, ainsi que la structure de lå 98 Eug. Warming. feuille semble Findiquer, ou bien si, peut étre, elles se sont adaptées å des milieux tout aussi secs (voir les mots de Mr. Glaziou, p. 68) que ceux qw'habitent les Vellosza, en suivant toutefois une voie différente. Si, å présent, nous récapitulons les différences observées entre les deux genres, nous trouvons : 12 Que les Barbacenmia semblent ne pas posséder des racines intervaginales (?). 2 Qu'en prenant comme terme de comparaison lå distribution du tissu d'assimilation, les Barbacenia possédent des feuilles, en général presque isolatérales, tandis qu'elles sont dorsi- ventrales chez les Vellosza. 3? Que les Barbacenia montrent des cellules aquiferes au milieu du tissu d”assimilation et que les Vellosza n'en ont pas. MS (= Que les Baurbacenia ne divisent pas V'épiderme de leur feuille et ne possédent pas de faisceaux de stéréome épidermiques ; tandis que les Vellosza accusent ces particularités chez beaucoup d'espéces et probablement chez toutes celles qui ont des feuilles larges, de préférence å lå fåce supérieure, plus rårement å lå fåce inférieure. 5% Que les Barbacenia sont dépourvus de sillons å lå face inférieure de la feuille tandis que la plupart des Vellosza, toutes celles å feuilles larges, å Vexception du V. plæeata å type aberrant, sont creusés de sillons profonds, geénérale- ment trés étroits, å Vintérieur desquels les stomates se trouvent de préférence cachés. 6 Que les Barbacenia sont généralement dépourvus de tissu aquifére hypodermique. La plupart des espéces de Vellosza et surtout celles å feuilles larges, en ont au contraire, soit une couche habituellement unique å la face supérieure, soit une autre couche å la face inférieure si cette face est riche en stéréome épidermique. 7% Qu'enfin, chez les Barbacenia, Vendoderme des faisceaux de mestome est, le plus souvent, mis en relation directe avec Note sur la biologie et I'anatomie de la feuille des Vellosiacées. 99 Vépiderme. Chez les Vellosia, "par contre, cette communica- tion ne s'établit généralement qwavec la face inférieure, soit directement, soit par Vintermédiaire d'un hypoderme aquifére. II se développe, chez eux, un tissu aquifére spé- cial qui met en relation avec la face supérieure, tantot les faisceaux des nervures exclusivement, tantåt les sillons ézalement, établissant ainsi une continuité parfaite entre tous les tissus destinés å conduire l'eau. Je dois abandonner å d'autres V'étude qui consiste å as- signer aux variations que j'ai observées leur valeur subordonnée c et å déterminer les différences de structure que peut présenter la méme feuille å des hauteurs différentes; ou celles que, chez des individus de la méme espéce, les conditions variables d'habitat peuvent avoir créées. Lorsque cette étude aura été faite, on pourra, certes, facilement se faconner une clef pour la détermination des espéces d'aprés leur structure anatomique. Il me parait également prématuré, de vouloir, dés å présent, tirer de mes observations des déductions sur les affinités des Vellosiacées. Signification des lettres employées dans les figures. as, tissu d'assimilation ; aq, cellules aquiféres chez les Barbacenta; bl, cellules «bulliformes » ; ce, écorce externe; Ct, écorce interne; chl, tissu chlorophyllien (»chlorenchyme») ; cryst, cellules contenant des cristaux d'oxalate de chaux; es, épiderme de la face supérieure de la feuille; et, épiderme de lå face inférieure de la feuille; end, endoderme; h, hypoderme (exoderme) ; hv, tissu aquifére hvpodermique ; 100 Warming. Sur la biologie et 'anat. de la feuille des Vellosiacées. k, cellules å parois minces, remplies d'une matiére granuleuse, dans le hadrome (bois); lept, leptome (liber mou); m, parenchyme aquifére entre les nervures ou les sillons et la face supérieure ; n, parenchyme analogue entre les nervures et la face inférieure ; på, tissu en palissades ; pe, péricycle; phdr, protohadrome. rad, racines adventives ; st, stéréome (tissu mécanique); Sp, stomaåtes ; vg, endoderme (gaine aquifére autour des nervures); vs, vaisseaux larges; X, parenchyme ligneux, dans la partie supérieure du faisceau de hadrome, au dessus du protohadrome; : Y, parenchyme analogue situé å la partie inférieure, entre le hadrome et le stéréome. 101 Om et nyt Elektrometer. Af C. Christiansen. (Meddelt i Mødet den 27. Januar 1893.) Å niedningen til at jeg har forsøgt at konstruere et nyt Elektro- meter, er følgende. For at paavise Spændingsforskellen mellem to Metaller, der ere i ledende Forbindelse, benyttes i Alminde- lighed den af Volta, senere af R. Kohlrausch og mange be- nyttede Fremgangsmaade. Man danner en Luftkondensator af de to Metaller og forbinder dem ved en Leder; denne. tages bort, og Pladerne fjernes; idet Kapaciteten derved formindskes, bliver Spændingen i Pladerne saa stor, at den let kan paavises. Denne Methodes Anvendelse er dog temmelig indskrænket; den lader sig navnlig ikke anvende med Sikkerhed paa Isolatorer. Heller ikke de senere af Will. Thomson, Hallwachs og Stoletow angivne Methoder kunne anvendes i alle Tilfælde. Selve den Omstændighed, at der skal foretages visse Operationer med Legemerne for at paavise Spændingsforskellen mellem Pladerne, kan gøre dens Oprindelse mindre sikker. Jeg søgte derfor at finde en Fremgangsmaade, ved hvilken man f. Ex. kunde maale Spændingsforskellen mellem to sammenlagte Metalplader uden at skille dem ad. Jeg gik derved ud fra, at to saadanne Plader, f. Ex. en Zink- og en Kobberplade, ophængte ved en Traad i et elektrisk Felt, vilde indstille sig i dette, ligesom en magnetisk Lamel vil indstille sig i det magnetiske Felt. Da 102 C. Christiansen. Zinkpladen antages at være positiv i Forhold til Kobberpladen, maa Pladen vende sig saaledes, at en Linie lodret paa Dobbelt- pladen, som gaar fra Kobber- til Zinksiden, fåar samme Ret- ning, som den positive elektriske Kraft i Rummet. Paa Grundlag heraf ligger det nær at konstruere et Elektrometer, hvis Indretning let vil forstaas ved at betragte Figurerne; den første Figur viser et vandret Snit gennem Appa- ratet, den anden viser det set forfra. - japansk Udbredning, samt ere helligede Buddhismens Indstifter og som her gentage sig paa ikke færre end 9 af de 13 Sølvplader og flere Gange paa hver af disse Tavler, maatte uvilkaarligen lede Tankerne imod Østen og Syden — særlig til Egne i disse Retninger med en Datids bud- dhistisk Befolkning. [Den som Processions-Fane (VI) horizon- talt baarne løvsmykkede Festrulle med omvundne Baand -og med de langstilkede, store, trefligede Blade hører ikke til Baggrunds-Udsmykningerne; den omtales nærmere ved Proces- sionen. ] Imod Øst og Syd maatte ogsaa Tankerne ledes ved en Be- tragtning af de talrige Dyreskikkelser. Af disse ere ganske vist de fleste og mest iøjnefaldende udstyrede påa en mere eller mindre fantastisk Maade; de vise os f. Ex. Hov- og Rov- pattedyr med Vinger paa, eller med Fuglehoved og Næb, Slanger med Faåarehoved og Vædderhorn, eller Dyreformer med påa andre Maader maskerede Ansigter; men indenfor disse Udklædninger genkender man alligevel letteligen Dyre - former tderttilhøret det varme PAfstentelkerkuethes Højlande: Elefant, Løve, Tiger, Panther; Antiloper og Hjorte, Vildæsler eller Dschigetajer, Vildsvin. Hvad Arten og Graden af selve denne Udklædning angaar, da vil ogsaa den Oldforsker, der er nogenlunde fortrolig med Maskeoptogene ved Oldtidens og Middelalderens, tildels ogsaa Nutidens, store religiøse Fester, fornemlig de buddhistiske, uden stor Vanskelighed genfinde det Udstyr, hvormed de Dyreskikkelser, som repræsentere de Mennesket ildesindede Dæmoner af al Art, især de Religionen fjendtlige Verdensaander, bleve frem- Det store Sølvfund ved Gundestrup (i Aarsherred) 1891. 139 stillede i Optogene") og følgelig ogsaa i de Scener af disse, som saa ofte findes i de rige og store Templer og Klostre og netop ofte ere blevne udførte i kostbare Metaller (Sølv og Guld). Af det Mindretal af Dyrebillederne, som vi med en vis Ret kunde kalde naturtro Gengivelser eller erkende som Bestræbelser for at blive naturtro, vilde man vist ikke finde et eneste, som med Føje kunde siges at pege hen påa et eget nordisk eller nordeuropæisk Hjem. De Relieffizurer, der i det hele fremstille Mennesker og menneskelig Optræden i almindelige, være sig over- eller underordnede Forhold, selv saadanne, som maaske snarere kunde synes at betegne Væsener af højere Natur, blive med Hensyn til de ovenfor rejste Spørgsmaal i disse orienterende Betragtninger af mig henførte til tre Grupper eller Hold, der mere eller mindre udførlig behandles hver for sig. a. (Fem) pyntelige og omhyggelig udførte Buster, Brystbilleder af Heroer, Kæmper eller Kraftskik- kedseraf al Art. 4(X107 17, S4M/ 3 RU, XH/ 1) Figurerne synes nemlig alle fremstillede, som om de enten skulde vise Styrke- og Balance- eller Ligevægtsprøver, idet de ligesom afveje imod hinanden hele Hjorte og andre store Dyr og Mennesker, holdende dem til begge Sider ud i stiv Arm, eller skulde lægge stor Udholdenhed tillige for Dagen, idet de med begge Armene opløftede, men med halvlukkede, omfattende Hænder synes at ville holde tunge Genstande i en hængende Stilling (maaske Tapeter, Guirlander 0. lign. ved 7) Blot for at minde om den gængse Stil i disse orientalske Maske-Fester skal jeg her for dette Uddrag kun af selve Afhandlingen optage C.F. Koppens korte Udtryk. IL S. 315: «Dabei» (ved den aarlige Ud- stilling af de hellige Kar og Kostbarheder i Lla-brang og Udhæng- ningen af de hellige Billeder paa Potala) «werden Processionen in Masken gehalten; die Lamas erscheinen als gute Genien, die Laåien als Tiger, Leopården, Nashørner, Elephanten und dergl. ver- mummt.» 10" 140 Japetus Steenstrup. festlige Lejligheder). Saadanne Billeder ere os velkendte fra babyloniske og persiske Tempelbygninger, Søjler o.s.v.; men samme arkitektoniske Tjeneste se vi ogsaa Brystbilleder af denne Art udføre i de buddhistiske Templer og Dagoper f.Ex. i de øvre Indusdale, ved Ganges o.s.v. (se f. Ex. James Fer- gusson: Tree and Serpent Worship at Sanchi and Amra- vati, second edition. London. 1873. Pl. LXXXIII, LXXXIV). Disse Figurer vise os altsaa ogsaa fornemlig til Orienten og mod Ø. og S., selv om man med Dr. Soph. Muller i disse Figurer maatte snarest være tilbøjelig til at se en Slags virke- lige Guddomme fremstillede. Det samme mener jeg ogsaa maa gøres gældende m. H. t. de dæmonagtige Dværgskikkelser eller Utysker (Skiftinge), der optræde i lignende Stillinger. (X, XIII; 51, 56, 64.) b. (Fire) store, ejendommeligt, men noget ube- hjælpsomt udførte, Reliefbrystbilleder af haar- og skægløse, særdeles glatte Personligheder med ube- vægeligt Minespil og stirrende Blik, som om de vare hensunkne i. dyb. Selybeskuelse… (VIII/, XT, XI XIV 75 49, 556;8653) Naar Museums-Direktør, Dr. Muller i sit nævnte Skrift havde opfattet disse som Gudindebilleder eller kvindelige Guddomme, forlededes han .dertil især ved de nedhængende Hovedbaand, som antoges for lange Haarfletninger, og ved de temmelig stærkt betegnede Brystvorter. I mine nu fore- liggende Orienteringsforsøg tolkes de derimod — støttede af de Afhandlingen medgivne ældre og nyere paalidelige Skildringer og Figurer af de buddhistiske Templers fornemste Helgen- og Gudebilleder — som Fremstillinger af den lamaisk-buddhistiske Kirkes høje Helgener, dens Kirkefyrster, Paver eller Stor - lamaer, hvilke man enstemmig tillægger en saadan Haar- og Skægløshed og ved Kunstgreb fremkaldte større Brystvorter"). 1) I denne fra en vis Side seet naive Forvexling af højhellige Buddha- Billeder med Kvindebilleder er Skriftets Forfatter ingenlunde den Det store Sølvfund ved Gundestrup (i Aarsherred) 1391. 141 Denne Tolkning støttes yderligere ved Tydning af de Bifigurer eller Biscener, der ledsage enkelte af dem. (XIMM/,; 56, 65.) Betragtningen over disse Biscener førte naturligen over til den tredje Gruppe. C€. (En Snes) Mennesker i Helfigurer med Lan- dets eller Landskabernes ejendommelige Dragt. (VI, VII, X, XIV.) Dragten i det hele fandtes fælles for alle, dog med en- kelte smaa Variationer, der synes at kunne betegne forskellige Livsstillinger eller Deltagere i forskellige Scener. Af disse Scener bør her fremhæves nogle, som maa synes os vigtige for Opfattelsen af Billedernes Tydning i Almindelighed, og ikke mindst fordi de, efter mit Skøn, baade ifølge de hellige buddhistiske Legenders egne udførlige Skildringer og efter andetstedsfra hentede Billeder, neppe kunne miskendes som Gengivelser af bestemte Oplevelser i Buddhas eget Jordeliv i tidligere Inkarnationer. Af saadanne mener jeg at have hidtil genkendt fire, alle hørende til de i de bud- dhistiske Legende-Samlinger almindeligst paaberaabte «Under- værker» og «Barmhjertigheds-Gerninger», udførte af (den senere fuldendte) Buddha og ledsagede af de Selvhengivelser eller Selvofringer, han for sine lidende Medskabningers Skyld utal- lige Gange frivilligen havde underkastet sig. Disse fire legen- første, der har gjort sig skyldig; man se f. Ex. C.F. Koppen: Die Religion des Buddha. I. S. 506: »Die Gestalt des Buddha soll voll Anmuth, und die Glieder wohl gebaut sein» — hedder det i Programmet for de buddhistiske Kunst- nere; men om Opfattelsen og Udførelsen ere Koåppens Ord: «Dem- nach werden Hals, Schultern, Arme, Schenkel stets rund und weich und fleischig gebildet, Leib und Brust fast weiblich, so dass buddhistische Heilige schon oft fur Frauen angesehen worden sind, und manche Lamen es sich zum geistliehen Zeit- vertreibe machen, ihren Brustlappen durch håufiges Zupfen und Drucken das Aussehen eines weiblichen Busens zu geben, um dadurch ibrem Vorbilde åhnlicher zu werden». 1492 Japetus Steenstrup. darisk skildrede Begivenheder i Buddhas tidligere Inkarnationer vare: l. Den mellem Buddha, Duen og Høgen, (XIII), (be- gyndende med Rettergangen mellem Høgen (Indra), som i sin bitre Hungersnød førte Klage over Partiskhed og fordrede Skades-Erstatning i lige Vægt af andet frisk og blødvarmt Kød" for Duen (Vicvakarma), der fandt " Filfustved Buddhas Barm («i hans Armhule»), og endende med Buddhas Ofring af sit eget Kød, først udskaaret af Laar og Arme, og tilsidst af hele Kroppen.) 2. Den mellem Buddha og den af Hunger udmattede og vansmægtende Tigerinde med mange Unger, som Buddha først vederkvægede med Blod af sit opridsede Bryst (XAIV/,) (og derefter mættede, tilligemed dens Unger, med sit eget Kød.) 3. Den mellem Buddha, dengang i en Inkarnation som Ræv med pragtfuld Pels, og Landets strænge Khan, der i Drømme (AXIV/,, øverst) havde seet det prægtige Dyr og under de stærkeste Trusler befalet sine Jægere at skaffe dets Skind. (For da at frie Jægeren for den overhængende Straf fra Khanens Side 02 for Følgerne af Blodsudgydelsen, der er en Dødssynd fra Religionens Side, tilbød Ræven (Buddha) Jægeren frivilligen at lade sig afskinde levende. (XIV/,; nederst tilhøjre.) Utallige Insekter faldt over Dyrets nøgne Krop, og Himlen dryssede rigelig Løv og Blomster over den hele Scene, medens dens Fyrste («Chormusda» = Indra, her repræsenteret ved den kraftige Tyreskikkelse) ved heftige Jordrystelser kundgjorde den store Begivenhed.) 4. Buddhas frivillige, men midlertidig ved en Tilsyns- mand (Indra) standsede Spring ned i Ildkedlen med glødende Kul (VI), og då Buddha urokkelig fastholder sin Beslutning, de efter Kongens Indbydelse ved Ilbud som Vidner til Selvofringen tilstedekomne Optog af «Vasalfyrster» og «Undersaatter». Det store Sølvfund ved Gundestrup (i Aarsherred) 1891, 143 Igennem de Vejledninger, som Sølvtavlernes Billeder gave ved deres rigelige Omgivelse af a) «buddhahellige Figen- træers» Løv, og b) af de nævnte fra Buddhismens Fest-Tog kendte Dyre-Masker, var Orientationen af Billederne altsaa efter- haanden naaet til endnu bestemtere Udtryk for et lamaisk- buddhistisk Trosliv, saaledes som dette aabenbarede sig c) i Billederne af de hellige «Kirkefyrster» og d)af Undergerningsscenerne i selve den historiske Buddhas Jordeliv. Derfra bøjede nu Orientationen sin Opmærksomhed hen påa de ydre Livsforhold, hvorunder den Folkestamme maatte have levet, der i Helfigurer saa ofte var bleven fremstillet paa Tavlerne. Antallet af disse Figurer var, som foran antydet, over tyve, og det, man som Ledetraad til den ønskede Erkendelse af disse Folks Nationalitet og Hjem først og fremmest kunde benytte, var deres Dragt, igennem hvilken der gik et vist fælles Præg, som ikke lidet afveg fra alt, hvad der hidtil kendtes fra Fremstillingerne paa de klassiske Landes Oldtids- minder eller fra halvbarbariske Efterligninger af saadanne. Det gennemgaaende karakteristiske for de frem- stillede Personers Dragt var, at denne i alle sine Dele sluttede sig snævert til hele Kroppen og syntes udven- digen at antyde tre til hinanden støttede Partier, hvert for sin Kropsdel med den nysnævnte Egenskab. Paa Overkroppen nemlig en snæver til Bæltestedet naaende Trøje med lange Ærmer: paa Underkroppen dernæst ligeledes snævre Ben- beklædninger som Buxer (eller Halvbuxer, idet Buxebenene kun blive synlige udvendigen til henimod Knæet eller lidt under Knæ- leddet) og endelig, som det mest usædvanlige ved Dragten, lange Skaft-Strømper, eller, som deres faste og jevne Ydre lader det formode, lange Skaft-Støvler af Læder (Ruslæder, for- modes det snarest), der naaede enten op imod Knæleddet eller op over dette, paa et Par af Billederne endog indtil Midten af Laaret. Skafternes øverste Rand er undertiden prydet med 144 Japetus Steenstrup Udsyninger eller Broderier, undertiden, som det synes, ud- tungede. Udvendigen over Støvlefødderne bæres der endelig paa flere af Sølvtavlerne med særlig Kunstfærdighed tilskaarne Remmesko og til Hælepartiet af disse ses da to Former af Sporer — Pigsporer (VI) og Knap- sporer (XIV/,) — fæstede, forsaavidt de vedkommende Figurer fremstille beredne Personligheder. Om nu ogsaa enkelte af denne Dragts Bestanddele efter Bogstav- eller Ørenlyd angives hos ældre Forfattere at kunne forekomme hos visse keltisk-galliske og germaniske Folkeslag (gentes braccatæ), saa vise os dog de paa Mønter, Medailloner, Gravminder og andre Mindesmærker efterladte Fremstilinger af disse Folk, at Dragterne maa for Øjet i Virkeligheden have haft et fra Sølvpladernes Relieffigurer meget forskelligt Udseende. I Hævdelsen af denne Forskel- lighed er altsaa Dr. S. Muller påa den rette Vej, men en urigtig Retning mener jeg rigtignok at han er slaaet ind paa, naar han ymter om et for disse ejendommelige Dragter muligt Hjem her i Norden, og ved en tilføjet Figur særlig henviser til de noget lignende Dragter paa visse af de i Danmark og Skandinavien jordfundne Guldbracteater. Disse maa jeg nemlig, ifølge de i den nylig udkomne Bracteatafhandling nedlagte Undersøgelser, anse for at være selv af asiatisk Oprindelse og navnlig at stamme fra Mellemasiens nord- buddhistiske Egne. Fra disse Egnes indoskythiske Mønter og Tempelbilleder kendes beslægtede snævre Dragter og som Fodtøj og Benbeklædning endog høje Støvler. De kinesiske Udsendinge Fa-Hian og Hiuen-Thsang omtale i fjerde og senere Aarhundreder disse snævre Beklædninger og finde dem begrundede i Landenes kolde Klima, og derfor er det ogsaa naturligt, at vi endnu se dem holde sig i de højt- liggende Egne, hvori saamange Grene af Nordindiens oprinde- lige Stammer have bevaret sig, 7urkestan, Bokhara og Dalene Det store Sølvfund ved Gundestrup (i Aarsherred; 1891. 145 og Sletterne om Ozus og Jawxartes.!) Uden at ville for Øje- bl enkelt af disse skvthiske eller tartariske Folkestammer, nøjes ikket henføre Reliefbilledernes Dragter til nogen bestemt det nu foreliggende Orienteringsforsøg med i Almindelighed at oplyse dem ved speciellere Paralleler, hentede især fra den be- kendte Rejsende, Sir Alexander Burnes's fleraarige Op- hold i Bokhara og hans Beskrivelse af en af Landets oprinde- ligste Befolkninger: Øsbekerne. Indtil Islamismens Ind- trængen og Overvælden i det 8de Aarhundredes Begyndelse vare de nævnte Egne ikke blot buddhistiske, men ogsaa i flere Aarhundreder, efter at den i ældre Tider der herskende Mithradyrkelse efterhaanden havde givet Plads for Buddha- læren, ivrige Buddhister. Mange ere derhos Vidnesbyrdene om disse Egnes rige, med hellige Kar og Billeder af Sølv og Guld udstyrede Templer. Disse Regioner af Asien vilde jeg i min Orientation altsaa snarest udpege som Hjemmet for de Helligdomme, hvorfra Sølvpladerne og Kummen i sin Tid ved Fjendehaand og med Vold vare blevne løsrevne og fjernede. Da Historien vel neppe kender en saa storartet og grundig Udplvndring af Templer og andre hellige Bygninger, som den, der systematisk, og efter Religionsbud skaanselløst, Skridt for Skridt med Islams Fremtrængen, ramte alle de rigt udstyrede buddhistiske Hellig- domme, gribes man naturligvis let af den Tanke, at ogsaa de Sølvtavler, der ere Genstand for nærværende Undersøgelse, ved Muhamedanismens fuldstændige Sejr i Nord-Indien maatte være blevne afrevne og bortførte, naturligvis forudsat, at de lige indtil den Tid havde været heldige nok til at blive bevarede paa deres Plads. Under disse Forudsætninger vil Tiden for Pladernes Udarbejdelse i ethvert Fald ikke kunne sættes 1) Interessant er det hermed at sammenholde Tavlen med de saakaldte Rajputs Mønter (Wilsons Arzana antiqua pl. XIV), paa hvilke de lange til Knæet- gaaende Støvler er en meget iøjnefaldende Del af Præget. 146 Japetus Steenstrup. senere end det 7de eller 8de Aarhundrede. Men paa den anden Side tør denne ikke sættes saa tidlig, som den Mil- lerske Opfattelse foreslaar det, til Aarhundredet før eller efter Chr. Fødsel. Den vil allertidligst kunne falde i Tidsrummet fra 3dje til dte Aarhundrede, da Fremstillingerne baade røbe en såa varm Religionsiver og en såa stærk Paavirkning af et lamaisk Præsteskab, at det vistnok bliver sandsynligst, at Tavlerne skrive sig fra Buddhismens mest blomstrende Dage i disse Egne, det 4de—6te Aarhundrede. Men indtil videre kan her kun være Tale om et Skøn — og et betinget Skøn. De foreløbigen naaede Tilnærmelser til em Besvarelse af Spørgsmaalene om, til hvilke Egne af Mellemasien Sølvtavlernes buddhistiske Fremstillinger snarest maatte være at henlægge og hvilke af dettes Folkefærd de nærmest turde- angaa, havde givet Forfatteren af den allerede til det største Flertal af Relief-Figurerne udstrakte Orientation en stærk Opfordring til at inddrage i denne enkelte af de endnu ikke omtalte Bil- leder og Billedpartier paa Sølvtavlerne. Dette gælder selvfølgeligt især dem, der i det tidligere Skrift vare blevne betragtede som staaende i Forbindelse med en vestlig, klassisk eller en halvklassisk Kultur, thi (=] selv for disse mente jeg, at just en østlig og sydli oOo (ØL Hjemstavn paa en langt naturligere Maade kunde hævdes. Saaledes f. Ex. den i Skriftet kaldte «galliske Guddom Cernunnos, med Hjortehorn og fremstillet med Benene trukne op under Kroppen» (IX; 50, 63). Hans Dragt indrømmes jo af Dr. S. Muller at være ugallisk, og i Virkeligheden stemmer den jo ogsaa fra Top til Taa overens med « Nationaldragten» påa de andre Afbildninger, selv med disses højskaftede Støvler, Det store Sølvfund ved Gundestrup (i Aarsherred) 1891. 147 som her nåa op over Knæet, og med Snøreskoø over Støvle- fødderne. Torques-Ringen om Halsen kan, som paa et andet Sted i Afhandlingen omtales og ogsaa findes berørt af Dir. S. Muller, ikke betegne Manden som gallisk, og ligesaa lidt kunne de høje Hjortetakker, Figuren bærer, særkende ham som Cernunnos; thi samme Sir Alexander Burnes, der såa karakteristisk havde omtalt den skythiske eller tartariske Dragt hos Øsbe- kerne, anfører jo ogsaa om de Tatarer, der boede nær Kokan, hvor paafaldende det havde været ham, at deres «Høvdinge» eller mythiske Helte afbildedes med Hjortehorn paa Hovedet og jo højere Værdighed, Heroerne tillagdes, desto større Takker anbragte "man paa deres Hjelmhuer (skulleaps). Fremdeles- gjaldt det; den store (X;.51) i samme al- mindelige Dragt, kun med højt blottede Arme fremstillede, hjelmklædte Figur ellev «Fyrster, …derruller Hjulet —Ydet i,alle buddhistiske Lande: almindelige, selv fra de zldster Tider bruetersymbholrstor heljeronse stifteren, der skikker sin Lære ud i den vide Verden og styrer dens Gang. «Hjulstyrer» (Cakravart) er jo, der- for ogsaa den gængse Betegnelse for den fuldendte Buddha. (Kun som et Exempel paa Øjebliks-Fejlsyn, der ere blevne staaende, maa det naturligvis betragtes, naar Dr. S. M. her lader Busten af det dvergagtige Utyske eller Skiftingen, tilhøjre paa Tavlen, have nogetsomhelst med Hjulet og dets Bevægelse at møre), 5 64) Endvidere Vildæslet (Vil; 48—49) eller (?) Enhjør- ningen med sit «En-Horn», der i en sluttet Række af tre Individer og med to lignende Rækker af 3 mindre Udyr i Rovdyr- Masker, sees urokkelig at' trodse de paatrængendes Forsøg paa at drive dem bort. Dyret tør ikke med Grund betegnes som «Oxe» eller beslægtet med «Oxen paa Tab. XIV», og heller ikke som nogen Medspiller i en Tyrefægtning (49, 63). Indtil videre 148 Japetus Steenstrup. tør hele Tavlen vistnok helst opfattes som Gengivelse af Le- gendernes tredobbelte Vagtkæde af Dæmoner og Udyr paa de højeste, snedækte Bjergpasser imod Buddhist-Udsendingers Indtrængen. Endeligen kunde ogsaa herhen regnes (XII/,, 55) den vingede Drageform med Hestens Forfødder og Hoved, som Dr. S. M. mente nok kunde gengive en klassisk eller halv- klassisk Hippocampus, uagtet de flere af ham paaviste væsentlige Uoverensstemmelser; men Orientationen mener dog heri snarere at se en Tilnærmelse til Dragen, som den fremtræder i østasiatiske, japansk-kinesiske 'Tegninger eller i visse tibetanske Opfattelser af Slangen & Lu». Til Slutning ledsager Forf. sin Orientation med en kort Fremstilling af det kejtede og ubehjælpsomme, der i alle Figurerne gik ved Siden af en i visse Retninger ikke ringe, men særlig begrænset teknisk Uddannelse; den havde ofte ikke blot bragt Beskuerne i Tvivl om den rette Opfattelse, men ogsaa, som Erfaringen fra det første Forsøg påa Tolk- ningen noksom viste, ledet Tanken ind pååa urigtige Veje. Hertil knyttedes da nogle Bemærkninger om den Forskel, der helt igennem viste sig imellem Sølvpladernes og Guldbrakteaternes Tegnekunst, uagtet der af Hensyn til Fællespræget i Dragt og religiøse Skikke m.m. maatte hævdes et vist almindeligt Slægtskab imellem de to Folke- stammer, fra hvilke disse to Grupper af Oldtidsminder fra omtrent samme Tidsrum maatte antages at hidrøre. Ube- hjælpsomheden i al perspektivisk Opfattelse satte derimod den paa Sølvpladerne aabenbarede Tegne-Evne paa en paa- faldende Maade ned i Nærheden af Helleristningernes Tegnekunst og i Klasse med denne. Det store Sølvfund ved Gundestrup (i Aarsherred) 1891. 149 Orientationen tilføjer tilsidst et Par vejledende Ord eller Vink om de forskellige Baner, ad hvilke den hele Sølvskat kunde formodes at være i sin Tid kommen til Danmark, enten maaske ad de saakaldte østlige Handelsveje, hvorpaa 'de arabiske Mønter i tusindvis, samt lignende Værdier af Hakkesølv og -Guld, vare naaede til Sydskandinavien, eller ad de øst- farende Vikingers og Væringers Veje, der jo endog synes at have gaaet op til de siden Aaret 700 af Islam under- kuede Buddhist-Egne hinsides det kaspiske Hav eller til andre nærboende Buddhist-Befolkninger. Thi fra Friser eller lignende Udsmykninger af Vægge og Søjler i buddhistiske Templer og Klostre maatte — efter Orientationens Mening — Sølvpladerne utvivlsomt antages at hidrøre. At de oprindeligen skulde have hørt sammen med Bund-Kummen som et Hele i Form af et stort Kar, saaledes som det i Nationalmuseet er bleven opfattet, kunde den påa ingen Maade indrømme. Den Opfattelse af Sølvfundet — strax da dette blev modtaget i Museet (39;— at alle de forefundne Stykker maatte have hørt sammen til een stor Karform, skønnes særlig fremkaldt hos Museets Fagmænd ved den temmelig regelmæssige, men svage Krumbøjning, som alle de tolv firkantede Sølvplader havde, og ved Relieffigurernes modsatte Fremtræden paa disse, nemlig hos de kortere Plader paa disses konvexe Krumning, hos de længere påa den konkave Krumningsflade, saaledes som Prof. Magn. Petersens Figur af den sammenstillede Form (35) fortræffelig gengiver det. Men i de nævnte Forhold ligger der imidlertid ikke nogen Nødvendighed for den An- skuelse, at Sølvpladerne just maatte være Dele af et rumme- ligt, trindt Kars Ydre- og Indrevægge. Allerede disse Pladers næsten dobbelte Tykkelse af Kummens og, uagtet dette, deres formodede Opstilling som Dobbelt-Væg for Karrets Bug oven- over den tyndvæggede Kumme som Karbund, men endnu mere den stærke Indramning og klodsede Indlodning i Metalrammerne, der have omgivet dem, og hvoraf alle de firkantede Plader, 150 J. Steenstrup: Det store Sølvfund ved Gundestrup (i Aarshrd.) 1891. baade de lange og de korte, bære saa umiskendelige Spor, harmonere kun daarligt med den Forestilling, at de i Forening oprindeligen havde dannet eet Kar, selv om det kun var et Skuekar til et Tempel eller en anden Helligdom. Men nær- mere ligger ogsaa, efter min Mening, Antagelsen af en ganske anden Sammenhæng mellem disse Dele. De nævnte Forhold ved Pladerne og Relief-Figurernes Stilling paa disse stemme netop godt med den i Orientationen udtalte Opfattelse, at Pladerne ere Led af sædvanlige Friser eller Bælter om de snart prismatiske, snart cylindriske Partier af Søjlerne i Templernes Portaler og Haller, eller i Dagope- Helligdommenes Gærdegaarde («razes»). Da Sidefladerne af de 6-, 8- eller flersidede Søjler snart ere konvexe, snart konkave, og i begge Tilfælde meget ofte udsmykkedes med udskaarne eller udmejslede Relieffigurer og disse just ståa såa kraftige i Hul-Reliefferne, er det en Selvfølge, at naar de udførtes å Guld, Sølv eller andre Metaller, maatte disse Søjlefladernes Metalbeklædninger vise Hul-Relieffigurerne staaende pååa Metal- pladernes svagt indadbøjede Flade; de almindelige Høj- relieffer paa svagt konvexe eller udad bøjede Krumflader. Det bør herved ikke blive ubemærket, at efter nøjagtige Afbildninger af slige Søjler fra Templer og Helligdomme, hvoraf endog et større Antal ere tagne fotografisk, ere Søjlernes konkåve Prismeflader i Reglen bredere end deres konvexe, og de til- svarende Metalbedækningers Længde vil derefter være længere eller kortere. Fordelingen af Længdemaalene paa vort Sølv- funds Plader i de to Grupper, svarende til deres. Relieffigurers Stilling påa en svagt konkav eller svagt konvex Baggrund, kan vel allerede heri finde sin tilstrækkelige Begrundelse. Point de fusion de lå glåce au contact de corps gazeux. Par KK Prytz: (Præsenté dans la séance du 24 mars 1893.) I. Recherches expérimentales. Ni Pon place un morceau de glace humide dans un espåce contenant un gaz, Veau qui couvre la surface de la glace absorbera un peu de ce gaz. La glace est ainsi en contact, non plus avec de Veau pure, mais avec une solution dont le point de congélation est inférieur å celui de VF'eau pure. La glace a donc un point de fusion qui varie d'aprés lå nature de Patmosphére ou elle se trouve. Ce qui m'a amené å examiner cet état de choses, c'est que je cherchais des moyens de conserver longtemps une température constante, inférieure au point de congélation de Veau, mais voisine de ce point. Mes premiers essais ont porté sur des solutions salines saturées, qui en théorie ont un point fixe de congélation. Mais ici la tendance d'une solution å cumuler la surfusion et la sursaturation, va contribuer å abais- ser le point de congélation, en sorte que le seul moyen d'obtenir le point normal de congélation est d'agiter fortement et de faire largement surabonder et sel et glace å 1'état de fine division. Entre autres solutions j'ai examiné aussi de 1V'eau traversée par 152 K. Prytz. des bulles d'acide carbonique pendant qu'elle gelait, et j'ai été amené ainsi å écarter lV'eau et å lancer un courant gaåzeux parmi des morceaux de glaåace dont j'entourai le thermométre, a Finstar de ce qui se pratique pour la détermination du zéro thermométrique. J'ai trouvé alors que le gaz faisait son effet, le thermométre baissant avec une rapidité frappante et montrant ensuite une grande fixité tant que Von continuait å faire circuler le gaz å travers la glace. D'un cåté cela m'avait fait atteindre d'une maniére trés satisfaisante le premier but ou je visais, mais en méme temps je trouvais lå une méthode pour déterminer le point de con- gélation d'une solution dans certains cas et dans des circons- tances beaucoup plus favorables qu'en suivant la meéthode ordinaire. D'aprés cette derniére, le point de congeélation se détermine, comme on le sait, par le maximum indiqué par le thermométre, lorsque, åaprés une surfusion rendue aussi faible que possible, le thermométre monte pour redescendre quand on prolonge la formation de la glace. Cette détermination est entachée de défauts de méthode, outre Finconvénient observé depuis longtemps, savoir que la concentration augmente avec une intensité inconnue, puisqu'il doit nécessairement se former de la glace pendant l'expérience. Voici ce qui se passe durant une pareille expérience. Au début de la formation de la glace, la température hausse; mais cette température n'atteint son degré constant que si Von agite tres vivement, la formation de la glace ne se propageant dans une solution qu'avec une faible vitesse: au sein de la solution il peut y avoir, méme dans le voisinage de la glace, des surfu- sions locales. On ne peut guére douter que la majeure partie du liquide ne soit en surfusion, alors méme que la température se maintient constante; car, elle-méme,. cette constance de température dépend d'une surfusion, sans laquelle, en effet, la température monterait jusqu'å son maximum, sur quoi elle baisserait avec une vitesse décroissante, et non croissante Point de fusion de la glace au contact de corps gazeux. 153 comme elle T'est au début. Que la température se maintienne quelque temps constante, on ne peut expliquer ce fait qu'en admettant, non point un état d'équilibre, mais un état station- naire dans lequel la chaleur que dégage la formation de la glace, est égale å la chaleur communiquée durant le méme temps aux corps environnants; mais ce résultat exige une formation de glace relativement abondante, et la condition pour cela, c'est une surfusion permanente. Dans les commencements du temps ou la température se maintient constante, le liquide est surfusionné; lorsque vers la fin la surfusion cesse ou est presque arrétée, la concentration a fait de nouveaux progrés gråce å la formation abondante de la glace. Lui aussi, le thermométre peut occasionner des erreurs dans la détermination en question. La capillarité aura pour effet que Vindication du thermométre retarde quand il descend. Ce sont des erreurs assez considérables qui peuvent en résulter ; jai observé bien des fois qu'un thermométre de Beckmann divisé en centiémes de degré et qui restait stationnaire en apparence, pouvait manifester une variation subite trés notable, de méme 07,01, quand je secouais le thermométre en le frappant avec le doigt. On voit aisément que ceci peut entrainer des erreurs considérables quand on détermine, par la meéthode ordinaire, de petites dépressions du point de congélation. Le zéro se détermine dans V'eau pure, ou la hausse qui suit la surfusion n'est elle-méme suivie d'aucun abaissement de tempé- rature et ou, pår conséquent, le thermométre peut å loisir prendre son niveau definitif. Dans l'expérience suivante, qui porte sur la solution, il reste au contraire un doute sur la suffisance du temps accordé au thermométre pour achever la derniére hausse sous la réaction de la capillarité, avant la baisse subséquente. La constance de la température est vrai- semblablement aussi partiellement solidaire de cette particularité du thermométre. Ces erreurs inhérentes au procédé, qui Tune et Vautre Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh, 1893. 11 154 i | K. Prytz. tendront å indiquer une température trop basse, n'entachent pas ma méthode précitée; les deux déterminations, tant celle de 'eau que celle de la solution sont parfaitement statiques. On doit se rappeler que, dans la glace, il n'y a pas d'autre eau que la mince couche qui couvre la surface de tout morceau de glace; le gaz insufflé chasse V'air de 'espace qu'iil occupait; la mince couche d'eau se sature promptement de ce gaz, tandis que V'air préalable- ment absorbé s'échappe, ce qui va causer une fusion; mais V'eau qui vient de se former, s'écoule sous l'entrainement du courant gazeux lancé de haut en bas. Peu å peu le refroidissement gagne tous les morceaux de glace, et quand il est å bout, la fusion cesse et la température se maintient parfaitement constante ; du moins elle ne varie qu'avec la hauteur barométrique (voir plus loin). MH ne peut se produire ici ni surfusion, car la solution se trouve partout en contact intime avec lå glace, ni sursaturation, car le gaz aussi se trouve présent partout et å l'état libre. Du reste, les deux anomalies sont écartées par le fait que 1'expérience a lieu å une température décroissante. La forme définitive de Vappareil que j'ai employe, est présentée dans la figure ci-jointe. On renverse un récipient de machine pneumatique et on le couvre dune plaque en verre épais formant obturateur hermétique å l'aide d'un enduit gras. Cette plaque est percée de deux trous dans Vun desquels est placé le thermométre. La partie inférieure de ce thermométre est entourée d'un tube de verre, large d'environ 4 et long d'en- x viron 7%, suspendu å la tige å Vaide d'un bouchon perforé, tandis que VForifice inférieur est muni d'un bouchon percé de trous et arrétant la glace intérieure. On remplit de glace concassée tant ce tube que la cloche qui V'entoure. Point de fusion de la glace au contact de corps gazeux. 155 Les tubes d'entrée et de sortie sont installés comme le montre la figure. Le gaz est injecté d'abord de haut en bas å travers la glace intérieure, puis sort par le fond et remonte en traversant la glace extérieure, le tuyau d'écoulement placé au bas de la cloche étant intercepté par V'eau. Alors, la tempéra- ture une fois devenue constante, il n'y aura pas de fusion dans F'enceinte intérieure, Aprés avoir monté |'appareil, on 'emmaillote entiérement de ouate, en sorte que seul le thermométre est visible. Quand il n'y a pas d'inconvénient å laisser échapper le gaz dans le local ou Von opére, on peut enlever la plaque de verre, ce qui facilite le remplissage å la glace. Le thermo- métre est surveillé å la lunette. On conduit l'expérience comme suit. On laisse d'abord sé- journer le thermométre dans de la glace pure, jusqu'å ce que son indication soit devenue constante et inimpressionnable å Iagita- tion. Ensuite on fait entrer le gaz, ordinairement en le faisant passer en bulles å travers V'eau, pour en estimer. la vitesse, d'abord rapidement, puis avec lenteur, et I'on observe la des- cente du thermométre, jusqu'å ce qu'il soit redevenu station- naire et insensible quand on Vagite. C'est avec une rapidité surprenante que Vaction du gaz se manifeste dans la plupart des cas. Le thermométre peut en quelques minutes en arriver å quelques milliémes de degré prés å son indication définitive. Toutefois, il va sans dire que seule la couche superficielle des morceaux de glace atteint aussi rapidement cette température. Dans les faibles dépressions, il n'y a qu'une minime fraction de la glace qui fonde avant que la température definitive soit atteinte. Ainsi Von ne fera fondre que mn par Vhy- 10 drogéne sulfuré, correspondant å une dépression de +” environ, tandis que, lancé dans la glace å 0%, le gaz ammoniac fondra simplement la totalité de cette glace. Les substances examinées se trouvent portées aux tableaux ci-dessous. hb: 156 K. Prytz. ÅA. Gaz. eee ET SE ELDER TR == Dépressions = AGE 22 z 2 SEER MEK FE = Te) Fr <= FEKS ES 5 z » NEGER ØKSE SR == z = go == (FO 1 0 (=) Z = z 3 Sa Sa] 53 2 E s = SE |(93| 8'S c= — Se 9 ide = Zz) a5gz Acide carbonique CO,.... 0,146 0,146 0,156 0,158 1,809 134 | 19,3 Protoxyde d'azote N,O ... 0,104 0,105. 0,115 0,116 1,310 — | 19,6 Hydrogéne sulfuré SH, ... 0,378 0,382 0,392 0,377 (?) | 4,403 (?) | 134 | 19,9(2) 0,193 0,198 | Chlorure de méthyle C1 CH, . fi: 0; 0,209 — — — z= L 0,199 0,200 Gaz declajragez ESS 2 0,008 0,008 0,018 == — — — TNA BREDE PETE, — 0,0010 —0,0010 0,0089 0,0095 | 0,024 Br sr Oxygen OSSE SERENE: 0,0020 0,0020 0,0119 0,0117 | 0,050 Le SVT: ANT RENEE ae DEERE — — = 0700995 — — Les quatre premiéres colonnes contiennent les dépressions, la premiére celles que j'ai observées directement et qui, dans la seconde -colonne, sont réduites å la pression de 760r",. Les nombres de la troisiéme colonne sont les dépressions corres- pondant å 7607 et réduites au point de congélation de Veau pure; car j'ai trouvé, comme on le montrera plus tard, que ce point est de 07,0099 supérieur au point de congélation - dans Vair. Dans la quatriéeme colonne se trouvent les valeurs que jai calculées pour les dépressions å la pression de 760rm, Vexpression théorique en étant donnée plus loin dans l'équation (2). Les cinquiéme et sixiéme colonnes contiennent les valeurs, employées dans le calcul, du coefficient et de lå chaleur d'absorption. Finalement la derniére colonne comprend les dépressions qui répondent au cas ou une molécule du gaz est dissoute dans 100 grammes d'eau. Dans V'expérience å laquelle se rapportent les nombres du tableau, Vacide carbonique émanait d'un récipient ou ce gaz était liquéfié. Dans une autre expérience, j'ai déterminé la dépression correspondant å Vacide carbonique, en observant le point de congélation d'une eau qui pendant deux jours avait Point de fusion de la glace au contact de corps gazeux. 157 étée maintenue saturée d'acide carbonique, ce gaz qu'on produisait, par le procédé Bunsen, pår un mélange de craie et d'acide sulfurique concentré, barbotant tout le temps dans V'eau. Le récipient de 'eau (capacité: 1 litre) était dans un local dont la température variait de — 4” 2 0%. Ce flacon était intérieurement tapissé de glace et portait extérieurement une épaisse enveloppe de laine. Pendant que la solution était au repos, la température s'abaissa jusqu'å environ — 0?,152, mais ensuite, chaque fois qu'on Vagitait fortement, la température s'élevait jusqu'å —0?,143 ou —0P?,146; le barométre était un peu plus bas que dans Pexpérience indiquée au tableau, en sorte que les deux détermi- nations concordent bien. Le chlorure de méthyle fut, comme Vacide carbonique, tiré dun récipient ou il était å Pétat liquéfié. Le protoxyde d'azote fut produit en chauffant de V'azotate d'ammoniaque ; on produisit un dégagement de ce gaz, dégage- ment trés uniforme et qui dura plusieurs heures. Å cet effet, je reliai par un tube la cornue contenant le sel å Vune des branches d'un tube en U qui contenait du mercure: quand la pression de la cornue devenait trop forte, le mercure s'élevait dans Vautre branche du tube en U et interceptait le tube par ou le gaz arrivait å la lampe. Le gaz était ainsi maintenu å une pression assez constante, et ne se dégageait pas par quan- tités plus grandes qu'on en avait besoin. L'hydrogéne sulfuré fut produit å VFaide du sulfure de barium dans de V'acide hydrochlorique fortement étendu; il subit un lavage å V'eau dans deux flacons laveurs. Les changements de température extrémement petits dus a Vazote et å Foxygéne, furent mesurés å Vaide de la vis micrométrique d'un cathétométre dont la lunette fut braquée sur le ménisque de la colonne mercurielle et sur chacune des deux divisions entre lesquelles se trouvait ce sommet. La mise au point de la lunette ne pouvait pas atteindre une grande 158 K. Prytz. præcision, parce qu'on visait å travers deux épaisseurs de verre. Pendant que le thermométre séjournait dans la glace au contact de Vair, j'en ai fait quatre relevés, aprés Vavoir agité chaque fois.. Voici les valeurs que j'ai trouvées pour la håuteur thermométrique (le thermométre a un zéro arbitraire): 0,7667 0,7662 0,7662 0,7658, dont la moyenne est 0,7662. Puis je fis passer de Vazote dans la glace. Je n'observai aucun changement de température, avant que le thermométre fut agite, mais cela fait il y eut une hausse perceptible. Quatre observations donnérent 0,7671 0,7674 0,7671. 0,7674, dont la moyenne est 077672: L'azote donna donc une dépression apparente de — 07,0010. On insuffla alors de 'oxvgéne: le thermométre baissa visible- ment. Quatre observations donnérent 0,7646 0,7643 0,7646 0,7639, dont la moyenne est 0,7642, en sorte que l'oxygéene donne une dépression de 0?,0020. Comme je Vai dit plus haut, la dépression au-dessous du point de congélation de Veau pure atteint, d'aprés mes calculs, pour Vazote: 0?9,0095 et pour VPoxygéne: 0,70117, ce qui fait trouver pour Vair: 07,0099, d'ou une dépression apparente de — 02,0004 pour Vazote et de 07,0018 pour Voxygéne. Ces valeurs concordent, autant qu'on pouvait F'attendre, avec les dépressions observées. II est important de savoir que la température employée pour déterminer le zéro du thermométre est, vraisemblablement, de 09,01 inférieure å celle du point de congélation de l'eau pure. Å vrai dire, il est en soi indifférent d'employer tel ou tel zéro, pourvu que ce soit un point constant. AÅ cet égard, il faut se rappeler que la dépression dépend de Vétat baro- métrique, dont les variations peuvent avoir une influence attei- gnant presque 07,001. S'avise-t-on de diviser un thermométre Point de fusion de la glace au contact de corps gazeux. 159 en parties moindres que 02,01, on doit prendre en considération Pinfluence de la pression de Fair sur la dépression, et il sera alors plus exact de faire traverser la glace par un courant d'azote durant la détermination du zéro, définissant le zéro le point de congélation dans VFazote å la pression de 760», Si, comme il peut arriver quand on mesure les dépres- sions du point de congélation, Von a å faire avec le point de congélation de Teau pure, la correction qu'on doit faire par rapport å VFinfluence de Fair est réellement assez importante. Il me sera pås sans importance qu'une solution å l'étude soit plus ou moins saturée d'air: on doit préférer la saturer d'air plutåt que de Ven purger par Vébullition; car Vagitation qui est nécessaire ne manquera pas de Vaérer. L'influence de Fair sur la glace extérieure du calorimétre åa glace suffit sans doute å expliquer le défaåaut d'équilibre exis- tant dans cet appareil, quand on n'évite pas cette influence pår des moyens spéciaux. B. Vapeurs. J'ai examiné Vaction qw'exercent sur le point de fusion de la glace les vapeurs de liquides soit réputés insolubles dans Feau, soit solubles dans V'eau å un certain titre seulement. Les liquides examinés sont la benzine, le sulfure de carbone, Péther et l'essence de térébenthine. On fit barboter un courant d'air dans une provision du liquide qui était å la température ordinaire: de lå le mélange d'air et de vapeur traversa la glace; on était donc bien sår que Vair de la glace était saturé de vapeur. Comme la majeure partie de la substance qui traverse, est de V'air, et que la hauteur baårométrique est sans influence sur Faction de la vapeur, je mai fait aucune correction aux dépres- sions observées et que voici: Benzin io Cole 0,036 Sulfure de carbone . . CS, 0,090 Erotiske CH ;0- 284768 160 K. Prytz. Ces substances étaient données pour pures, la benzine comme exempte de thiophéne. L'action de T'éther avait un cachet spécial. Pour ne pas fondre une trop grande quantité de la glace intérieure, je fis passer d'abord la vapeur seule å travers la glace extérieure; quand le refroidissement commenca a affecter le thermométre, la courant fut lancé par la voie ordinaire. Ce dernier jet n'avait pas duré deux minutes, et la température avait baissé de 3”. Au bout de 15 minutes, la température était devenue constante. L'essence de térébenthine agissait trés lentement. La température descendit å —12P; mais comme elle ne montrait aucune tendance å devenir constante, V'expérience fut interrompue. L'action de V'essence de téré- benthine est vraisemblablement due partiellement å des réactions chimiques. IL Recherches théoriques. Quand. un vase clos contient un gaz et une substance présente å la fois å V'état solide, liquide et gazeuse, le corps composé qui en résulte et qwon suppose en équilibre de température, présente dans son état thermodynamique des propriétés assez particuliéres. De méme que dans le cas d'un liquide en contact avec sa vapeur saturée ou d'un solide au contact de sa substance en fusion, les isothermes du corps composé en constituent également les isobares. C'est que le point de fusion du solide dépend de la quantité de gaz dissoute dans le liquide; mais le rapport de solubilité dépend de la pression. La température est donc exclusivement une fonction de la pression. Si Ton diminue adiabatiquement le volume du corps, la pression augmentera, le liquide absorbera plus de gaz, ce qui abaisse le point de fusion et doit entrainer la fusion partielle du solide: c'est pourquoi V'effet de la compression est de refroidir le corps. Un afflux de chaleur isotherme réduit le Point de fusion de la glace au contact de corps gazeux. 161 volume du corps. Un apport de chaleur sous volume constant diminuera la pression. Ces relations, bien qu'ordinairement beaucoup plus saillantes, sont analogues å celles de la glace en présence d'eau. Soumet-on le susdit corps composé å un cycle isøthermo- adiabatique, on obtient, puisque la pression dépend uniquement de la température "i, Fildø IPS AN (72) T. Ici, 7 est la température absolue, P, la pression indiquée en unités absolues, 7, Téquivalent mécanique de la chaleur; AQ, Vafflux de chaleur correspondant å V'expansion isotherme dv. Si æ est la pression de la vapeur saturée sur le corps solide å T?, le gaz exercera une pression P—a. Appelant respective- ment g et 7 les densités respectives du gaz et de la vapeur pår rapport å ['hydrogéne, désignons respectivement par v, vs» et cv les volumes d'unité de poids du solide, de la solution et de la vapeur. Appelons k le titre de la solution, défini par le rapport entre la quantité de substance dissoute et la quantité du dissolvant. Wafflux de la quantité de chaleur dQ fait supposer la fusion d'une quantité de la substance solide dz, la vaporisation d'une quantité de liquide du et le dégagement d'une quanlité de gaz dl. La dilatation qui y correspond est dv = (v, —v;) dit + (0—v,) du. Comme d/! et du å F'état gazeux occupent le méme volume, on a dl du g(P—a) — gx ce qui donne ; en outre då = —kdi + kdu, died az (2 mn k) le. (P—a) dv = (ie, —22) GE: Bx c—v;) du. L étant la chaleur latente de fusion, D, la chaleur latente 162 K. Prytz. de vaporisation du liquide et UC, la chaleur d'absorption du gaz, on obtient pour Vafflux de chaleur dQ dQ = Ldi— Ddu—+ Udl (P—7a) T He EA IT, JE U) du. ( Fee E, Les valeurs trouvées ainsi pour dv et dQ donnent . kya (o—V, mn dT (o—v, + g (P—xa) ) SSR kr AUD (1 TASTER e + D)—kU) Él g (P—x) Si la loi d”absorption d'Henry est applicable, on a £ = Bo (Fan 100 TO ou a est le coefficient d'absorption rapporté å Vunité de poids du dissolvant; 2 est le poids spécifique de VYhydrogéne å 7607" de pression et 0” centigrade. En trans- portant dans (1) ['expression de k, appelant pe le poids spécifique de la vapeur et r celui du gaz, tous deux å TP et å des pres- sions respectives 7 et P— ao, on obtient TE 7" dT (vv, + (1—0, p) 273 a) É LESS a > 1 SSRRED lb ne van LEE ek U)I Si Von a å faire avec la glace, Veau et un gaz pour lequel aå est grand, comparé å v;,—v,, qui est approximativement — 0,091, et que la solution traitée soit étendue (» petit), (2) devient approximativement Er UT in. 22 Mes BRS DTG IKPTSERL EB ENDEN ou n est le nombre de molécules du gaz dissoutes dans une molécule d'eau, n”, le nombre de molécules de gaz dissoutes dans 100 er: learn EO 2 1 BUSSER SO AE APESE 2 = 0,0000896, on aura URE RS OD dn === SM dn KONER (3). Pour les solutions étendues des gaz ayant un fort coefficient d'absorption, ce développement conduit donc Point de fusion de la glace au contact de corps gazeux. 163 au méme résultat que celui obtenu empiriquement par M. Raoult pour les solutions étendues en général, résultat que M. vant Hoff å déduit théoriquement en prenant pour base les hypo- théses sur la pression osmotique et sur les paårois mi-perméables ; ce méme résultat auquel arriva M. Planck"), parti des principes généraux de thermodynamique. La chose se présente tout autrement dans le cas de solutions étendues des gaz ayant un faible coefficient d'absorption. Déjå pour Vacide carbonique et le protoxyde d'azote, lV'équation (2) døonne des coefficients qui excédent respectiverment de 5 et de 7%o celui trouvé en (3), et les essais faits avec ces deux substances ont confirmé la théorie (voir le tableau de la p. 139). Mais pour Vazote et lIoxygéne, (2) donne des dépressions moléculaires du point de congélation, qui sont respectivement cinq fois et trois fois plus fortes que celles de (3). Pour ces derniéres substances, nous avons donc, selon toute vraisemblance, des dépressions du point de congélation qui sont å un haut degré anormales, sans qu'on puisse assigner la cause å une dissociation. Le principe du calcul qui m'a conduit å ce résultat, est la théorie mécanique de la chaleur, et Von n'a intrøduit dans le calcul ni hypothéses ni approximations, en sorte que 1'appli- cabilité de ce calcul ne saurait guére étre révoquée en doute. Mes mensurations des dépressions relatives de VFazote et de Foxygeéne (rapportées å Fair) ne peuvent point décider la question, car elles ne présentent que de trés faibles différences, par Pemploi des formules tant (2) que (3). Au contraire, les dé- pressions absolues divergent fortement, car pour Vazote, par exemple, (2) méne å 0?,0095, tandis que (3) donne seulement 09,0022. Je me propose de consacrer une prochaine investigation å T'examen des dépressions absolues pour les gaz dont les coeffi- 1) Planck, Wiedemanns Annalen T. 32, p. 499, 1887. 164 K. Prytz. cients d'absorption sont petits, et d'employer å cet effet un ther- mométre construit ad oe, å Péchelle de 07,001. Quant aux nombres donnés, au tableau de la page 156, sous le titre calculées, je les ai trouvés par I'équation (2) en me servant des coefficients d'absorption de T'acide carbonique, du protoxyde d'azote et de I'hydrogéne sulfuré, d'aprés M. Bunsen!), de ceux de Vazote et de 'oxygéne d'aprés MM. Bohr et Bock>), ainsi que de la chaleur d'absorption de V'acide carbonique et de Phydrogéne sulfuré, telle que Va déterminée M. Jul. Thomsen). Pour le chlorure de méthyle, je ne connais pas les valeurs de a et de VU. Le terme de VFéquation (2) dans lequel rentre la chaleur d'absorption, n'a, dans les cas considérés ici, qu'une importance subordonnée qui, pour le A,0, le N et VO, est insignifiante. J'ai posé dans ce calcul la chaleur latente de fusion de la glace égal å 79,4, et V'équivalent de la chaleur en mesure absolue égal å 10&. 4,2... Comme on le voit, il y a bonne concordance entre V'expérience et le calcul å V'égard de Facide carbonique et du N, 0. Le coefficient d'absorption est, en matiére de calcul, la quantité décisive; pour Pacide carboni- que, la détermination de ce coefficient effectuée par M. Bunsen, s'est trouvée — å Vinverse de ce qui a lieu pour plusieurs autres gaz, — confirmée par des recherches postérieures (voir Bohr et Bock, loc. cit.). — Au contraire, les dépressions trouvées par le calcul pour I'hydrogéne sulfuré concordent assez mal avec celles que donne 1'expérience, et le signe de Vécart fait croire que le coefficient d'absorption est trop faible. Or, selon toute probabilité, la valeur trouvée par M. Bunsen pour ce coefficient, est aussi trop petite. Elle a été déterminée par lui ou plutét par MM. Schånfeld et Carius, en faisant barboter le gaz dans Veau pendant deux heures, aprés quoi 1) Bunsen: Gasom. Meth. 2) Bohr et Bock: Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1891, p. 84. Wiedem. Ann. t. 44, p. 318, 1891. 3) Jul. Thomsen: Thermochem. Untersuchungen T. 3. p. 195 Point de fusion de la glace au contact de corps gazeux, 165 la quantité absorbée fut déterminée analytiquement; on ne, contråla point jusqu'ou la saturation était arrivée, et il me parait fort douteux que Veau ait été réellement saturée. — Sous la forme indiquée en (1), l'expression de ip ” 7 dépend pas de la valeur de la loi d'Henry; par conséquent cette expression trouve aussi son application au cas de solutions concentrées de gaz tels que 'ammoniaque et lHacide sulfureux. Pour ces solutions, le dernier terme du dénominateur deviendraåa (d Al (d & IP va croitre avec £. Il est vraisemblable (& que, pour une certaine valeur de £, le dénominateur devient d'un grand poids, car zéro, auquel cas la glace ne saurait exister dans une solution de"ce-ttre: En fait de températures définies avec certitude, on n'a eu jusqu'iici que les points de congélation et d'ébullition de V'eau. Les aåutres points de congélation et d'ébullition dont on a dis-" posé en decå des limites ordinaires de lå température, sont déterminés par des substances dont on ne peut guére garantir parfaitement la pureté. Les points de fusion de la glace dans divers gaz nous donnent aåujourd'hui une série de températures inférieures au point de congélation de V'eau, parfaitement défi- nies et restant indéfiniment constantes. Il est bien certain quun gaz comme Vacide carbonique peut étre procuré aussi pur que V'eau (on doit se rappeler que lå vapeur d'eau dans le gaz est ici sans influence). En mélangeant un des gaz avec une quantité connue d'un autre gaz, par ex. Vazote, on peut en outre faire varier å volonté la température. Jusquici j'ai peu examiné des mélanges gazeux. Les susdites températures constantes, trés rapprochées mais en dessous du point de congélation de Teau, peuvent acquérir de Pimportance dans T'étude du point de congélation 166 K. Prytz: Point de fusion de la glace au contact de corps gazeux. .de solutions, ce point pouvant étre déterminé statiquement, si Von prend å contre-pied la méthode ordinaire de facon å déter- miner lå concentration qui correspond å un point de congé- lation donné. En effet, si, dans un espace ou le froid se maintient å un degré constant, on place un récipient qui contienne la solution et un peu de glace, il y aura échange de chaleur et, pår suite, congélation ou fusion de lå solution, jusqwå ce que le titre soit précisément celui qui correspond a la température constante comme point de congélation. Comme le point de fusion de la glåace dans un mélange de deux gaz, est déterminé exclusivement par la pression atmosphérique et les quantités respectives des ingrédients, on peut, dans plusieurs cas, déterminer ces quantités en observant le point de fusion. La méme observation peut aussi servir, si Von veut former un mélange å proportions définies, en faisant circuler ce mélange å travers la glace et variant Vaddition de Pun des gaz, jusqu'å ce quwon obtienne le point de fusion qui correspond aux proportions voulues du mélange. En somme, "observation du point de congélation de la glace dans un mélange gazeux, est "un des moyens extrémement peu nombreux dont on dispose pour apprécier, en différents cas, par un seul releve instantané la relation de mélange entre gaz. Si Ton fait passer le gaz dans une eau contenant de la glace, le point de congélation de V'eau doit finalement atteindre la méme température que le point de fusion de la glace dans ce gaz. Si Von connait ce point de fusion, V'observation de 'eau peut servir de signe caractéristique pour le moment ou Veau est saturée du gaz. On peut obtenir par lå des renseigne- ments sur la durée de la saturation quand on étudie 1'åbsorp- tion. Du reste, la détermination du point de fusion dans le gaz sert å déterminer rapidement, å Vaide de Véquation (2), le coefficient d'absorption å la température du point de fusion. 167 Larverne af Slægten Åcilius. (Larvæ generis Acilii.) Af Fr. Meinert. Hertil Tavle I. Meddelt i Mødet den 7. April 1893). De: er utvivlsomt, at Schiødte, i sit store ,Larvearbejde «De metamorphosi Eleutheratorum observationes. Bidrag til Insek- ternes Udviklingshistorie», der ligesom la piéce de résistance gaar gennem Naturhistorisk Tidsskrifts 3. Række, har leveret en Fremstilling af Billelarverne, som, saavidt Arbejdet gaar og naar, danner et nyt Udgangspunkt for Studiet af disse Dyre- former, saavel hvad den grafiske Fremstilling som Texten an- gaar. Sjeldent eller snarere kun undtagelsesvis finder man hos det store Antal af Forfattere, som have arbejdet med Bille- larver, saa smukke og kendelige Afbildninger af Larverne, saa- vel i Habitus- som i Detail-Figurerne, som hos Schiødte. Paa den anden Side ere Beskrivelserne saa paalidelige, dertil saa udførlige, men dog koncise, at man vist forgæves skal lede om deres Mage, ligesom ogsaa Organernes Morfologi er bragt i strengt videnskabeligt System, undertiden noget til Overmaal, som det synes. Det følger dog af sig selv, at Schiødtes Arbejde, bortset fra at han ikke kom igennem hele Billernes Orden, ikke er 168 Fr Meinert. fuldkomment, men efterlader adskilligt at forbedre og udfylde, saa meget mere som Indsamlingen til Museet af Billelarver fort- sattes under hans mangeaarige Syslen med dette Arbejde og fremdeles er fortsat efter den Tid. De Larver, til hvis Natur- historie jeg nu skal levere Bidrag, høre til en af de Familier, nemlig Vandkalvene eller Dytiscidæ, til hvis Kundskab Schiødte ved sine to Afhandlinger i Naturhistorisk Tidsskrifts 3. ØR. 3. og 8. B. forholdsvis har ydet størst Bidrag. Jeg vilde have fore- trukket påa een Gang at give det Tillæg af Slægter og Arter, som ere komne til i vore Samlinger; men da Arbejdet vilde tage altfor lang Tid, naar det i nogen Maade skulde kunne taale Sammenligning med Schiødtes Arbejder, har jeg foretrukket for denne Sinde at indskrænke mig til at behandle en enkelt Slægt med to eller tre.af dens Arter. Berettigelsen af nær- værende lille Afhandlings særlige Fremkomst maa då søges deri, dels at den efterviser en gammel, mere end hundredaarig Fejlbestemmelse og Sammenblanding at vore to nordiske Årter, dels at en systematisk Opstilling af Slægt og Art forsøges, og endeligt deri at den leverer et ikke uvæsentligt Bidrag til selve Larveskikkelsens Forandring under de forskellige Stadier. Aug. Joh. Råsel eller Råsel, von Rosenhof, som han senere skrev sig, hår i sin fortræffelige «Die monathlich herausgege- bene Insecten-Belustigung» givet de første Fremstillinger af Vandkalvenes Udvikling, nemlig af en Dytiscus, en Cybister (eller Trogus) og en Acilius, af hvilke tre Slægter den sidst- nævnte her skal beskæftige os. Råsel bestemte ikke sine Dyr til Art, men han gav i Steden derfor en smuk Afbildning af alle Udviklingsformerne og saaledes ogsaa af Imagines. Ved Hjælp af dem er det da muligt at be- stemme den systematiske Plads af de tre her omtalte Vand- kalve endogsaa til Art; men at der her for Acilius'ens Ved- kommende er indkommet en fejl Bestemmelse med deraf føl- gende Forvirring og Sammenblanding af Slægtens to nordlige Arter, skal jeg i det følgende søge at vise. Larverne af Slægten Acilius. 169 Råsel fremstiller altsaa i 2. Del af den omtalte Insecten- Belustigung (1749) paa Tab. III af Insectorum Aquatilium Clas- sis I, Fig. 1—8, hele Udviklingsrækken af en Acilius: Æg, Larve, Puppe og Imago, men omtaler denne i Texten kun under Benævnelsen eller Titlen: «Der Wasser-Insecten erste Classe Nr. [IL Der kleine Wasser-Wurm mit dem langen Hals, und seine Verwandlung zum Wasser-Kefer, p. 17—24.», De tre Afbildninger af Imagines, Fig. 6—8, og da navnlig den sidste Figur, som fremstiller Hannen franeden, vise tydeligt, at det er den under Navn af Acilius fasciatus (eller canaliculatus) nu vel- kendte Art, der behandles her, ligesom ogsaa selve Larveafbild- ningerne, Fig. 3—4, nærmest ligne nysnævnte Art, uden at Henførelsen dog her er saa sikker som for Imagos Vedkom- mende. Det manglende systematiske Navn blev givet Råsels her omtalte Vandkalv af Linné, Fabricius og Paykull, som rask væk citerede Røsel under deres Dytiscus sulcatus; men paa den anden Side maa det ikke glemmes, at de her nævnte For- fattere kun kendte eller skelnede een Art af denne Dytisc- Gruppe. Ogsaa Sturm har i Deutschlands Insecten, 8. B. Kafer ip: 33: Tab: .CXCX! Fizt'c=f …givet-'en” koloreret' HKopi af Råsels Larve under Navn af Ac. sulcatus L. Efterhaanden blev det da slaaet fast for den videnskabelige Bevidsthed, at det af Råsel fremstillede Dyr var Dytiscus eller Acilius sulcatus L., jfr. Westwood"), An Introduction to the modern Classification of Insects, I. p. 101, Schiødte, .Danmarks Eleutherata, p. 522, og Rupertsberger, Biologie der Kåfer Europas, p. 110. Ogsaa af Erichson, Genera Dyticeorum, 1832, p. 14, Anm., i) Westwoods Figur, p. 100, Fig. 6.4, er ikke meget karakteristisk og vistnok laant fra Råsel eller De Geer. Havde han selv undersøgt og tegnet Larven, var den sikkert blevet bedre, og de nødvendige Detailler vare blevne medtagne, jfr. hans Fremstillinger af Larverne til Dytiscus og Noterus (3: Hyphydrus). Den Beskrivelse, han p. 101 giver af «the larva of Acilius sulcatus», dens Bygning og Levemaade, er derimod vistnok original og gælder uden Tvivl den ægte Ac. sulcatus. Overs. over D. K.D. Vidensk. Selsk. Forh. 1893. 12 170 Fr. Meinert. og Zur Kenntniss der Insectenlarven (Arch. f. Naturg. Jahrg. 7, B. I.) p. 60, omtales den Råselske Larve som Åcilius sulcatus. I Mellemtiden, i Kåfer der Mark-Brandenburg, p. 142, havde han rigtignok med Rette opført Råsels Figurer blandt Citaterne under Åcilius fasciatus, men ligesom Erichson i sit følgende Larvearbejde, som danner Grundlaget for vor Kundskab. til Billelarverne, selv glemte denne sin Rettelse, saaledes har ogsaa hos alle senere Forfattere den gamle urigtige Bestem- melse atter vundet Hævd. Her maa ogsaa kortelig omtales en anden Vandkalvelarve, som ogsaa opføres under Navn af Acilius sulcatus, men i Virke- ligheden er Larven til en eller anden Hydaticus, altsaa hører endogsaa til en anden Slægt. Den paagældende Larve er frem- stillet af De Geer i hans Mémoires pour servir å Vhistoire des Insectes IV, Pl. 15, Fig. 8$—15 og omtales udførligt p. 385—90, men betegnes kun, l. c. p. 284, som «une larve de Ditisque d'une moyenne espéce», men Westwood, Il. c. p. 101, og Schiødte, 1. c. p. 395 og 552 Anm., bestemme Larven som Acilius sulcatus, og denne Bestemmelse godkendes såa af Ru- pertsberger, Il. c. p. 110. Schiødte mener paa sidst anførte Sted, at «Rigtigheden af hans Henførelse af den De Geer'ske Larve til Acilius sulcatus synes tilstrækkeligen godtgjort af Beskrivelsen «le premier anneau du corps est long et effilé, semblable å un long col, qui va en diminuant vers la téte», men Ocellernes Stilling og Størrelse samt Manglen af Proces paa Tungen, Fig. 9, viser tydeligt, at det ikke kan være en Acilius, medens påa den anden Side Larvens Habitus, Fig. 8, og Svømmebræmmen paa de to sidste Bagkropsled, Fig. 13, henfører den til Dytiscinernes Gruppe, og då det heller ikke kan være Larven til en Cybister (Trogus) eller ægte Dytiscus, er der blandt europæiske Slægter kun Hydaticus tilbage, hvortil den da nødvendigvis maa henføres. I den Række af Afbildninger, som Ramdohr giver i Ab- handlung uber die Verdauungswerkzeuge der Insekten, 1811, Larverne af Slægten Acilius. 574 har han allerede, p. 86, Tab. II, Fig. 2, fremstillet Tarmkanalen af én Dytisc-Larve, som han benævner Acilius sulcatus. Det er umuligt nu at afgøre, om denne Bestemmelse er rigtig, men Mulighed, ja endogsaa Rimelighed er der derfor; thi Acilius sulcatus er en meget almindelig Vandkalv, og dens Larve langt hyppigere at træffe paa end samme til Ac. fasciatus eller Hy- daticus-Larver, med hvilke der alene burde kunne være Tale om Forvexling. Den Forfatter, som uden Sammenligning har leveret det betydeligste Bidrag til Acilius- Larvernes Naturhistorie, er Schiødte. Allerede i sin gamle fortræffelige Bog, Danmarks Eleutherata, giver han, efterat have gjort de allerede omtalte, mindre heldige eller uheldige Bestemmelser af Råsels og De Geers Larver, en selvstændig, længere Beskrivelse af en Acilius- Larve, som rigtignok ikke falder sammen med de to sidst- nævnte Forfatteres Larver, men netop er den ægte Acilius sul- catus-Larve. Alene Beskrivelsen af Tungen, l. c. p. 523, godt- gør, at det netop er den; thi at «Tungen . . . deler sig i to lange, divergerende, tynde, trinde, tilspidsede Grene», passer ikkun paa Åc. sulcatus og ej paa Ac. fasciatus, saaledes som vi i det følgende nærmere skulle komme ind paa. Men naar det dernæst hedder: «disse Grene . .. ere paa den indvendige Side rendeformigt udhulede, hvilke Render føre ind til en Aabning, som gjennemborer Tungen paaålangs», saa beror dette Udsagn ikke blot paa en urigtig lagttagelse, men ogsaa paa en fejlagtig Opfattelse af Insekternes Munddele. Man jevnføre saaledes, hvad der siges om Tungen, p. 411, at den er «af en meget besynderlig Form og desuden hul. Der vækkes saaledes For- modning om, at Dyret kan indbringe fastere Næring igjennem Tungen. For at dette kunde skee, maatte Tungen naturligviis munde ind i Spiserøret.…» Sandsynligt er det, at De Geers For- tælling om, hvorledes den af ham iagttagne Vandkalvelarve for- tærede et isopod Krebsdyr, Il. c. p. 387, stærkt har influeret 125 172 Fr. Meinert. saavel paa Schiødtes lagttagelse som paa hans Opfattelse af Tungen hos Acilius-Larven. I sit store Larvearbejde giver Schiødte i andet Stykke Vandkalvenes Udvikling og afbilder saaledes, Nat. Tidsskr. 3. R. 3. B., Tab. IV Fig. 1—12, en Acilius-Larve med Detailler. Denne Larve bestemmes nærmere som Åcilius sulcatus Nicol. (ell. Linn.); men saavel i Afbildningerne som i Texten, p. 170—82, ere de to Arter, Åc. sulcatus og fasciatus (ell. canaliculatus) blandede sammen, og for Afbildningernes Vedkommende skal jeg til Slutning, 7 efterat have givet en ny Fremstilling af begge Arter søge at henføre hver Figur eller i ålt Fald de fleste Figurer hver til sin Art. Den i Danmarks Eleutherata beskrevne Larve og den der givne Opfattelse af Tungens Bygning omtales ikke her og er vistnok stiltiende opgivet af Schiødte; i alt Fald antyder Schiødte ikke, at han forud har kendt eller publiceret noget om Vandkalvelarverne; dog det er i det hele tåget meget sjeldent, at Schiødte i dette Arbejde tager Hensyn til egne eller andres foregaaende Undersøgelser. Paa Museet have vi fra gammel Tid haft en stor Mængde Acilius-Larver (langt over hundrede), samlede rundt om i Landet uden nogen nærmere Betegnelse af Findested og Forekomst. En nedkastet Imago til Acilius sulcatus angiver dog, at nogle af Larverne i sin Tid maa være tagne sammen med denne Årt, men største Delen af Larverne ere tagne i Aarenes Løb rundt om i Landet enkeltvis eller i smaa Selskaber uden Imago. Acilius-Larvens karakteristiske Udseende saavel for de voxne som for de spæde Larvers Vedkommende afgav den fornødne Sikkerhed for, at alle Larverne hørte til denne Slægt; men at henføre dem alle uden videre til Arten Ac. sulcatus var overilet, om det end maa indrømmes, at denne Art uden Sammenlig- ning er den almindeligste og mest udbredte af vore to Arter. Ved nærmere Undersøgelse af de sammenhobede Larver og under Bestræbelsen efter at bestemme de enkelte Individer efter Larverne af Slægten Acilius. 17 wo Schiødtes Beskrivelse og Afbildninger, viste det sig nu, at der maatte være to Arter blandede sammen, en kortere, mere ro- bust, svarende til Schiødtes Habitus-Figur, Fig, 1, og en mere langstrakt, smækrere Form. Det viste sig at være let at skille de to Former alene efter deres Habitus, og den sidstnævnte, mere langstrakte Form vår den talrigste omtrent i Forhold som 7T til 2. Efter Talrigheden at dømme var det ogsaa rimeligst, at den smækre Form var Ac. fasciatus, men mere end Sand- synlighed havdes der ikke derfor, indtil Museet kort Tid efter den foreløbige Undersøgelses Afslutning modtog af Hr. Dr. phil. Viggo Poulsen nogle Coconer af sammenlimet Jord, som havde tjent Acilius-Larver til Puppeleje. I disse Coconer fandtes nemlig de afskudte Larve- og Puppehude af Acilier, og i den ene af dem tillige Resterne af Imago, hvilke Rester vare sær- deles kendelige og tilstrækkelige til at sikre Bestemmelsen af Arten som Acilius sulcatus. Den bag Imago liggende afskudte Larvehud viste de for vor langstrakte Form karakteristiske Artsmærker, og saaledes kunde denne med al ønskelig Sikker- hed bestemmes efter Imago som Åc. sulcatus, og med det samme maatte den mere robuste Form bestemmes som vor anden Årt, Ac. fasciatus. En af de første Familier, som Schiødte bearbejdede i sit Larvearbejde, er Vandkalvene (Dytiscidæ, hos Schiødte Dytisci), Nat. Tidsskr. 3. R., 3. B. p. 154—188, Tab. IlI— VII, og da han tog Familien i dens gamle Udstrækning, optog han ogsaa i den den fra de øvrige Former såa afvigende Slægt Haliplus. Dog, da han i Aarenes Løb blev kendt med de forunderlige Larveskikkelser til Slægterne Pelobius (Hydrachna) og Cnemi- dotus, som dengang uden Modsigelse regnedes til Dytiscidæ, såa han snart, at disse to Slægters Larver aldeles sprængte den gamle Familieramme, og han opstillede derfor indenfor den gamle Familie tre nye, sidestillede Grupper: Pelobius, Ha- liplini og Dytisci, Nat. Tidsskr. 3. R., 8. B., p. 176—77. Dia- 174 Fr. Meinert. gnosen for den saaledes udrensede Familie kom nu, l. c. 8.B. p. 177, til at lyde meget forskellig fra den oprindelige Familie- Karakteristik, I. c. 3. B. p. 154; men jeg skal for denne Sinde afholde mig fra al nærmere Kritik og strax gaa over til den anden og sidste Slægtsgruppe af Dytiscerne i indskrænket For- stand, Dytiscini, hvortil Slægten Acilius hører, der er den egentlige Genstand for denne Undersøgelse. Diagnosen, saaledes som jeg antager, at den for Øjeblikket kan gives, lyder da saaledes: Dytis'cine Prothorax conicus, medio constrictus, utrinque deflexus; prosternum manifestum solidum vel bifidum. Pedes articulis ternis ultimis ciliatis. Abdomen annulo septimo et octavo fimbriis natatoriis utrinque. Cerci aut nulli, aut breves vel breviusculi, stiliformes vel lanceolati. AÅntennæ et palpi articulis accessoriis aucta. Laåbium retractum, mento brevissimo. Mala maxillarum solida. In lårvis juvenilibus : Tarsi non ciliati, unguiculis inæqualibus. Abdomen annulo septimo ciliis natatoriis påaucioribus aut nullis. Antennæ quadriarticulatæ articulis nullis accessoriis. Palpi maxillares triarticulati. Palpi labiales biarticulati. Spiracula solummodo in annulo octavo abdominis. Af denne Slægtsgruppe er foruden de tre fra gammel Tid kendte Slægter Dytiscus, Acilius og Cybister (Trogus) ogsaa Hydaticus undersøgt. For de spæde Larvers Vedkommende er dog kun Dytiscus og Acilius undersøgt. Ved at sammenligne den her opstillede Diagnose med Schiødtes vil det let ses, at den væsentlig stemmer med eller Larverne af Slægten Acilius, 175 er ligesom opbygget paa Schiødtes, men paa den anden Side antager jeg dog, at der er et væsentligt Fremskridt, idet navn- lig den unge eller spæde Larveform er bleven udskilt fra den voxne, et Hensyn som af Schiødte kun var taget med Hensyn til Antennernes Antal af Led. Dog, at der ogsaa udenfor dette Punkt er adskillig Forskel, vil vise sig, naar jeg nu skal gen- nemgaa Diagnosens enkelte Led. Forbrystet er meget langt, indsnævret henimod Forenden, men atter mer eller mindre udvidet for at kunne optage eller rumme den bageste Del af det store Hoved. Dets Rygplade, pro- notum, er meget stor, stærkt hvælvet, skydende ned om Siderne af Forbrystet. Benene sidde meget langt tilbage paa Forbrystet, men foran dem er en kortere eller længere, chitiniseret Plade, prosternum, som navnlig tjener til at holde Rygpladens om- bøjede Sider ud fra hinanden. Prosternum danner som oftest en fast, stærkt chitiniseret Plade, men hos Cybister er Pladen langt svagere i sin midterste Del, hvorved den faar Udseende af at være ligesom todelt; Længden afhænger væsentligt af Forbrystets Længde, og er saaledes meget lang hos Acilius sulcatus, men kort hos Cybister. Benenes tre yderste Led, Laaret, Skinneben og Fod, ere stærkt besatte med lange, tynde Børster eller Svømmehaar, som dog sjeldnere fremtræde som en dobbelt, egentlig Bræmme af Svømmehaar paa alle tre Led, men ofte mangler påa den ene Side navnlig af Laar og Skinneben. Bagkroppens to sidste, stærkt forlængede Led, det syvende og det ottende, have påa hver Side en dobbelt Række af lange, tynde Svømmehaar. Svømmehaarene danne en virkelig Bræmme påa hver Side af Kroppen, og væsentligst ved deres Hjælp skyder Larven under en vrikkende Bevægelse sig rask frem i Vandet. Bagkroppens Vedhæng, Cerci, som ellers ere kaårak- teristiske for hele Familien, mangle hos den ene Slægt, Cy- bister; hos de tre andre Slægter ere de forholdsvis korte, aldrig længere end ottende Bagkropsled. De ere fortykkede ved Roden, 176 Fr. Meinert. enten trinde (setiformes) eller fladtrykte (lanceolati), med eller uden Børsterækker, i Spidsen med tre lange, strittende Børster. Det ordinære Antal af Led i Antenner, Kæbepalper og Læbepalper, nemlig 4, 3 og 2, forefindes kun hos de spæde Larver, men stiger hos de voxne, alt efter Slægterne, til 8, 6 og 4, idet forholdsvis meget korte Led indskydes ved Roden af et eller flere af de oprindelige Led. Underlæben, labium, er trukket langt tilbage, hvorved Hagen, mentum, er bleven meget kort og blød, næsten for- svindende. I øvrigt er det min Mening, at Hagen ikke er nogen typisk Del, men kun en Forlængelse af anden Metamers Sternal- del, hvilken Forlængelse rigtignok ofte danner en Fold, som mer eller mindre dækker første og anden Metamer med disses Lemmer, Kæber og Læbepalper, franeden. Kæbefligen, mala maxillarum, er forholdsvis stor, trind og udelt. Hos de spæde eller meget unge Larver har jeg fundet forskellige Afvigelser fra de voxne, hvilke Afvigelser som oftest efterhaanden udviskes, saaledes som den følgende Fremstilling viser. Benenes Føodled, tarsus, som ellers er det Led af Benene, som hos de voxne Larver oftest har Svømmehaar paa begge Sider, har høs den spæde slet ingen Cilier eller Svømmehaar. Skinne- benene optræde strax med en Bræmme af Haar helt op paa hver Side af Benene, hvorimod Laarenes Bræmmer ere magrere, noget afkortede, navnlig paa den øverste Side. Kløerne kunne være meget uens og ulige store; men Forskellen taber sig efterhaanden mere og mere, og hos de voxne Larver ere de som oftest ens eller saa godt som ens (Acilius). Bagkroppens, abdomens, syvende Led har enten slet ingen Svømmehaar paa Siderne eller kun korte og spredte fine Haar, som ikke danne nogen Bræmme; derimod har ottende Led strax en fuldstændig Bræmme. Antennerne have kun fire Led, af hvilke de tre første ere Larverne af Slægten Acilius. VIT saa nogenlunde ligestore, det yderste meget kortere end de andre. i Kæbepalperne ere kun treleddede; ved Roden ses oftest en ganske kort Ring, som dog snarest maa tydes som rudi- mentært Grundled eller Palpestykke. Af Kroppens ni Par Spirakler er kun det sidste, som findes i Spidsen af ottende Bagkropsled, tilstede, men dette er da ogsaa særdeles stort, og Tracheestammerne, som udgaa derfra, svulme snart op inde i Kroppen, som de næsten udfylde. Efterhaanden komme saa de andre Spirakler til, først ottende Par paa Siderne af syvende Bagkropsled dernæst første Par i Forranden af anden Brystring og endelig de sex forreste Par Bagkrops Spirakler. Acilius. Tempora carinata, spinulosa. Clypeus integerrimus, margine anteriore barbato. Antennæ sexarticulatæ; palpi maxillares quadriarticulati ; palpi labiales biarticulati. Ocelli in circulum fere dispositi, magnitudine valde impares. Mandibulæ brevioøres. basi penicillo instructa, orificio suc- torio introrsum sito. Maxillæ labio propinquæ, stipite maximo, dilatato, pecti- nato, mala valida, cultriformi. Ligula valde producta, procursu styliformi vel bifurcata. Prosternum solidum. Pedes pectine carentes, femoribus, tibiis tarsisque utrinque ciliatis, unguiculis subæqualibus. Scuta dorsalia abdominis completa. Spiracula abdominalia præter octavum par in margine la- terali scutorum dorsalium sita. Annulus octavus abdominis processu spiraculifero distincto. Cerci fimbriis natatoriis nullis. In laårvis juvenilibus: Tempora simplicia, inermia. 178 Fr. Meinert. Mandibulæ absque penicillo. Ad marginem anteriorem prosterni duæ series squamarum petiolatarum. Unguiculi impares. Til Grund for Slægtskarakteristiken ligger foruden de to danske Arter en halv Snes Larver, tagne af mig i Venezuela i 1891; de største af dem synes at være fuldvoxne, og i saa Tilfælde maa Arten være betydeligt mindre end de danske, men at bestemme denne hår været mig umuligt, saa meget mere som jeg ikke paa de forskellige Steder i Venezuela, hvor jeg har taget Larverne, har truffet nogen Imago af denne Slægt. Hovedet er noget fladtrykt, af en langstrakt Form; Siderne konvergere mer eller mindre bagtil og ere svagt rundede. Paa Undersiden af Hovedet, men nær Siderandene, gaar en skarp Kam eller Køl, som udspringer fortil ovenover Øjnenes underste Ocel og fortsætter sig bagtil under de to bageste Oceller, løbende i en noget buet Linie henimod Hovedets Rod. I Kenden, som indadtil begrænser Kølen, findes indadtil en Række af Torne, spinulæ s. aculei; disse Torne træde tydeligt frem, nåar Hovedet ses fra Siden; de ere temmelig lange, som oftest af lige Længde, men ikke sjeldent ere de bageste dog endel mindre end de forreste. Antallet af dem kan sættes fra henimod en halv Snes (den venezuelanske Art) til 13—14 Stykker (de danske Arter). Hos de spæde og meget unge Larver mangle suavel Køl som Torne, og først i tredje Larvestadium optræder en tydelig Køl med en Række af temmelig svage, tynde Torne, som . dog i Antal synes ikke at staa tilbage for de voxne Larvers. Mundskjoldets Forrand danner en svagt buet, noget hvælvet Linie, og er i selve Randen besat med fem til sex såa temme- lig i Quincunx stillede Rækker af Knuder; hver Knude bærer en tilleddet eller indplantet bladagtig Børste. Børsterne i de bageste Rækker ere temmelig smalle og korte, men fortil blive Larverne af Slægten Acilius. 179 de lange og brede; tilsammen danne de et tæt Overskæg over Mundspalten, Fig. 7. Schiødte, som Il. c. p. 180 omtaler disse Bør- ster under Navn af «lamellæ marginales», og siger om dem, at de ere «elongatæ, apice multifidæ», afbilder dem, Tab. IV, Fig. 3, som dybt fire- til femkløftede, men jeg antager, som sagt, at den her omtalte og afbildede Kløvning ikke er normal, men fremkommen ved Spiritus og anden ublid Behandling. Antennerne ere sexleddede, Kæbepalperne fireleddede og Læbepalperne toleddede, idet der er indskudt to accessoriske Led i Antennerne og et i Kæbepalperne, medens Læbepalperne have bevaret det oprindelige Antal af Led. De accessoriske Led i Antennerne ere indskudte et bag andet og et bag tredje oprindelige eller Hovedled; i Kæbepalperne er det åccessoriske Led indskudt bag sidste eller tredje Led. Denne Indskyden af Led finder Sted med et Slag i fjerde Stadium ved tredje Hud- skiftning. I Kæbepalperne ses Palpestykket som et meget kort femte Led, men dette iagttages, omend kun svagt og utydeligt, allerede hos den spæde Larve. Øjnene turde være det Organ, som lettest og skarpest skiller denne Slægt fra alle andre Vandkalvelarver. Antallet af Oceller er vel det sædvanlige, nemlig sex, men medens Ocel- lerne hos de øvrige Dytiscer, s.str., staa i to Tværrækker, som indbyrdes ere parallele eller svagt konvergerende foroven og forneden, såa danne de her en krum Linie, som nærmer sig Cirklen, Fig. 8; herved kommer den øverste Ocel i hver af de to Rækker, eller rettere de to Oceller, som svare til dem, til at staa - paa Hovedets Overside, og den, som svarer til den underste i forreste Række, til at staa paa Undersiden, medens de tre resterende Oceller staa omtrent i Hovedets Sidekanter. Følgen af denne Stilling af Ocellerne bliver da ogsaa, at, naar Hovedet ses fra oven, de to førstnævnte Oceller træde meget stærkt frem, medens, nåar Hovedet ses fra neden, kun den nedadvendte Ocel viser sig tydeligt, og af de andre Oceller kun en eller to smaa vise sig i Hovedets Sidekant. Hertil kommer, 180 Fr. Meinert. at de tre i Følge deres Stilling særligt fremtrædende Oceller ogsaa ere meget større end de kantstillede, hvad der navnlig gælder for de opadvendte, som hos denne Slægt optræder med en ganske forbausende Størrelse; størst har jeg fundet dem hos den af mig undersøgte Art fra Venezuela, af hvis Hoved jeg desaarsag har givet en Fremstilling saavel fra oven som fra neden, Fig. 20 og 21. Ocellernes Stilling og Størrelse staar naturligvis i Forbindelse med Larvens Levemaade, og da den Fremstilling, som Westwood, l.c. p. 101 f., giver af sin Acilius sulcatus vistnok gælder den virkelige Ac. sulcatus-Larve, ligesom den ogsaa synes at bero påa Autopsi, skal jeg her citere det væsentlige af dennes Indhold: alt is extremely insidious in its attacks; the position of the neck and head inducing it to seize objects above rather than in front of it; so that when an object is perceived floating on the surface of the water, the larva rises very cautiously until it has nearly reached it, when, by a sudden jerk of the neck, it seizes the object with its jaws, and immediately drags it under water; if it still struggle, the larva endeavours to dispatch it by repeated jerkings of the head. When in the water, they may constantly be perceived jerking themselves in every direction, probably for the purpose of seizing upon other minute insects.… Dog, som vi allerede før have bemærket, er Westwoods «larva of Acilius sulcatus» ikke nødvendigt en Acilius-Larve. Kindbakkerne ere temmelig korte, men Spidserne krydse" dog hinanden. De have en lille Pensel af Børster paa den indvendige Rand noget over Roden. Aabningen til den Rende, som gennemborer Kindbakken, findes paa dennes indvendige Side og er temmelig stor og langstrakt; hos den spæde Larve har jeg fundet dens nedre Sidekant forsynet med en halv Snes skarpe Tænder. Rendens bageste Aabning ligger paa Oversiden af Kindbakkens Rod, og naar Kindbakken er lukket sammen, kommer den til at slutte sig til det tilsvarende Forhjørne af Mundhulen omtrent midtvejs paa Undersiden af Pandens Side- Larverne af Slægten Acilius. 181 horn, jfr. Fig. 14 ee. Paa samme Figur har jeg ogsaa fremstillet en Del af Hovedets Muskulatur, forsaavidt den kan ses gennem Huden. Foruden Kindbakkernes store Bøjemuskler ses ogsaa de Muskler, som tjene til at bevæge Mundhulens Loft, navnlig løfte det i Vejret for at bringe den nødvendige Pumpning gennem Kindbakkerne tilveje, jfr. Tavleforklaringen. Hos de unge Larver fattes Penslen påa Kindbakkernes Inderrand og erstattes her ved en Lod af ganske fine, korte Børster. Kæberne ere rykkede mere ind mod Hovedets Midtlinie, nærmende sig Underlæben; deres Stamme er meget stor, med næsten parallele Sider; paa sin Inderrand har den en Lod af ganske fine Børster og paa Oversiden langs samme Rand en Række temmelig lange Børster eller Torne, som danne en tyde- lig Kam. Kæbefligen er enkelt, men meget stor, knivformig eller klodannet. Tungen er langstrakt, fortil afrundet; fra dens Overside udgaar en lang Proces. Ligesom selve Processen er et af de væsentligste Slægtsmærker, saaledes er dens Form og Størrelse det vigtigste Skelnemærke mellem Arterne. Formen kan enten være cylindrisk med ingen eller kun svag Kløvning i Spidsen, eller den kan være helt gaffelformet delt i to Flige.. Henimod Spidsen af Fligen ere to Par Torne indplantede, medens et tredje Par findes langt længere tilbage omtrent paa Processens Midte. Allerede hos den spæde Larve findes denne Forskel i Tungens Form, omend ikke saa tydeligt fremtrædende som hos den voxne; navnlig har Gaffeldelingen hos den ganske unge Larve mere Form af en meget dyb Indskæring, jfr. Fig. 6, end af en Splitning i to dybt adskilte næsten parallele Grene, jfr. Fig. 3. Schiødte siger i Beskrivelsen af Tungen, l.c. p. 181, at den er kløvet i Spidsen hos yngre Larver, «in larvis junioribus apice fissa», og afbilder, Tab. IV, Fig.12, en saadan Tunge. Men den her afbildede Tunge tilhører ikke Ac. suicatus, men vor anden Årt, Ac. fasciatus, og om end Larven har været ung, saa- ledes som det fremgaar af Schiødtes Ord og Maalangivelsen 182 Fr. Meinert. påa Tegningen, såa måa den dog have opnaaet sin endelige Form, thi den angives at have faaet de accessoriske Led i Antenner og Palper, hvilke først fremkomme i fjerde Stadium. Tilmed har Schiødte her været uheldig, idet han er stødt paa en Åc. fasciatus-Larve med usædvanligt eller åbnormt dybt kløftet Tunge, hvorved den Vildfarelse laa nærmere at betragte en saadan Kløvning som Tegn paa et yngre Stadium, som en begyndende Gaffeldeling. Forbrystets Sternalplade dannes af en. enkelt, stærkt chiti- niseret Plade. Dens Form og Størrelse afhænger af hele For- brystets, og da den ikke som dette er underkastet Paavirkning af Foderstand eller andre Tilfældigheder og dernæst som oftest er let at faa Øje paa, afgiver den et godt Artsmærke. Benene ere stærkt udprægede Svømmeben uden egentlige Tornerækker eller Kamme. Deres tre yderste Led ere besatte paa begge Sider med en tæt Række af lange Svømmehaar, som kun fattes paa den yderste Halvdel eller Tredjedel af Fodens Inderside. Kløerne ere korte, med nogen Forskel i Længde. Hos de spæde Larver mangle Svømmehaarene paa Foden, jfr. Fig. 9, og det er først i tredje Stadium, at de fremkomme. Ogsaa Kløerne ere hos de unge spæde Larver langt mere for- skellige end hos de voxne, og det ikke blot med Hensyn til Længde, men ogsaa i Form; dertil ere de forholdsvis længere, og det er først efterhaanden, at de, som de aftage i Længde, komme mere og mere til at ligne hinanden. Den af Schiødte i Danmarks Eleutherata, p. 522 ff., nærmere beskrevne Larve har vistnok været et saadant Individ, hos hvilket Kløernes Forskellighed har været usædvanligt bevaret paa Bagbenene alene: «meget interessant er det, at Bagbenenes Kløer ere ulige». I sit store Larvearbejde omtaler Schiødte ikke nogen saadan Udmærkelse af Bagbenenes Kløer, og Kløerne for alle Benpar siges kun at være «brevissimi, subæquales», p. 182. Bagkropsleddenes Rygskinner ere fuldt ud chitiniserede og bedække disses Overflade og Sider; de to sidste Led ere Larverne af Slægten Acilius. 183 chitiniserede helt rundt. Hos de spæde Larver dække Ryg- skinnerne kun en ringere Del af Overfladen, og man ser ofte, hvorledes de navnlig paa Siderne voxe, ved at smalle, chiti- niserede, stærkt farvede Bræmmer lægge sig op ad hverandre ; ogsaa ser man tydeligt, hvorledes Rygskinnerne falde i tre eller, om man vil, sex Dele, idet Rygskinnen paa de sex første Led i alt Fald ved en meget smal Hudsøm i Midtlinien er delt i to Halv- dele, som saa hver især er delt paatværs i tre Stykker. Ogsaa syvende Leds Chitinpanser er opstaaet af Rygskinnen alene, og hos spæde Larver ser man, hvorledes en smal, uchitiniseret Hudsøm skiller Sidekanterne af Rygskinnen fra hinanden. Ot- tende Leds Chitinpanser er strax hos den spæde Larve fuldt sluttet. Spiråklerne paa de sex første Bagkropsled findes indenfor Sideranden af Rygskinnerne. Om den successive Fremkomst af Spiraklerne i Almindelighed har jeg allerede talt under Beskri- velsen af Slægtsgruppen, Dytiscini; her skal jeg kun tilføje, at det er efter andet Hudskifte, at syvende Bagkropsleds Spirakler træde frem, medens Brystets og de sex første Bagkrops Spi- rakler først vise sig efter fjerde Hudskifte. Kun sjeldent kan man efter andet Hudskifte skimte et Par smaa, lukkede (?) Spi- rakler paa Siden af syvende Bagkropsled. Bag Spidsen af ottende Bagkropsled findes en kort, hudet Proces med det bageste Par Spirakler; hos de spæde Larver er samme Proces forholdsvis noget større, mere fremtrædende. Cerci ere af middelmaadig Længde, trinde, noget for- tykkede ved Roden; i Spidsen have de ved Roden af den haarde, chitiniserede Torn, hvormed Cerci ender, tre lange Børster og en fjerde meget kortere. Svømmehaar ere de ikke forsynede med. Under Gennemgangen af Larvens Organer er der ogsaa taget Hensyn til den postembryonale Udvikling, men en samlet 184 Fr. Meinert. Udsigt over denne vil jeg dog antage at kunne være paa sin Plads her. Larven skifter altsaa mindst tre, men sandsynligvis fire Gange Hud. Af disse Hudskiftninger have den første og den sidste (den formodede fjerde) ingen synderlig Forandring af Larven i Følge med sig, saa at første og andet Stadium samt fjerde og det formodede femte ere indbyrdes lige eller såa omtrent lige; der bliver altsaa kun tre Larveskikkelser. Første Larveskikkelse har Tindingerne rundede, uden køl og uden Torne. Antenner, Kæbepalper og Læbepalper have henholdsvis kun fire, tre og to Led. Kindbakkerne savne Pensel. Bag Forranden af Pronotum findes en dobbelt, foroven enkelt Række af indplantede, stilkede Skæl, jfr. Fig. 17. Paa Benene savner Foden Svømmehaar, og Kløerne ere lange, meget ulige. Af Bagkropsleddene har kun ottende Led Bræmme af Svømmehaar. Af Spirakler forekomme kun det sidste Par, og kun sjeldent ses efter første Hudskifte et Par svage, lukkede (?) Spirakler paa syvende Led. Anden Larveskikkelse har Køl paa Tindingerne med med- . følgende Række af Torne. Kindbakkerne mangle Pensel. fæk- kerne af Skæl bag Forryggens Forrand ere svundne. Foden har Svømmebørster, og Kløerne ere noget mere ens som oftest. Syvende Bagkropsled har nu ogsaa Bræmme af Svømme- haar og tydelige Spirakler. Tredje Larveskikkelse er den voxne Larves, og de hidtil manglende accessoriske Led i Antenner og Palper og de syv forreste Par Spirakler fremtræde strax, efter tredje Hud- skiftning. Foruden de to danske Arter kender jeg og har ogsaa taget Hensyn til en tredje Art fra Venezuela, men da det har været mig umuligt at bestemme den, foretrækker jeg ikke at tage den med ved Artsopstillingen. Larverne af Slægten Acilius. 185 hue såbcatust Schiødte, Danm. Eleuth., p. 522 fr. p.p. Schiødte, Metam. Eleuth. observ., Nat. Tidsskr., 3. K., 3. B., BTS PTSD TY FEE] == 32. ? Westwood, Introd. mod. Class. Ins., I, p. 101 f. Nec ne Geer, Mom," Thist. ms.,… IV," p. 227 1., 190.15; Fig. 8—15. Corpus productum, prothorace tenuiore. Cornua clypei minus producta. Ligula formam furcæ referens. Prosternum valde productum, fere quinquies longius quam latius. Testaceus ad castaneum, maculis capitis, marginibus scutorum annulorum corporis 2—9, annulisque 10—11 totis obscurioribus; infra maximam partem cretaceus. Long. 30—32 m.m. Larven udmærker sig ved sin Slankhed, og navnlig er fra Arilds Tid første Brystrings meget langstrakte Form og stærke Indsnøring foran Midten fremhævet; men paa den anden Side er Formen af dette Kropled ikke ganske konstant, ligesom ogsaa forskellige Forhold, saasom Foderstand, mer eller mindre Udhærding af Chitinskelettet, indvirker paa dets Proportioner, hvorfor det heller ikke kan nytte at ville angive Forholdstallet for Længdens Forhold til Breden. Ogsaa med Hensyn til de andre Kropled") maa jeg fremhæve Misligheden ved at stole påa saadanne Forholdstal, og det vilde derfor kun være vild- ledende, om man efter de her givne Habitus-Billeder af vore ]) Som andre lignende Karakterer, hvor det individuelle spiller altfor stor Rolle, kan jeg fremhæve Indbugtningen af Forranden af første Brystrings og de første Bagkropsleds Rygskjolde, idet Forranden, navnlig paa første Bagkropsled, kan være særdeles dybt dobbelt indbugtet, bisinuatus, eller næsten ret, hos begge Arter. Spiraklernes Stilling til Sideranden af Bagkropsleddene kan ogsaa nævnes her. Overs. over D. K. D. Vid. Selsk. Forh. 18393. 13 186 Fr. Meinert. to Larver vilde udmaale dette Forhold for de enkelte Led, hvor korrekte og overensstemmende med de aftegnede Dyr jeg end anser disse Tegninger, som jeg i øvrigt skylder den flinke Tegner, Stud. mag. Bøvings Velvilje, for at være. Mest kon- stant har jeg fundet Længde- og Bredeforholdet for Prosternum- pladens Vedkommende; dette er nemlig paa den afbildede Plade som: 1og omfdertend-er endelf Vexlensitdette lalehosede forskellige Individer, er dog Forskellen fra det tilsvarende Tal hos Åc. fasciatus, nemlig 2:1, saa stor, at der aldrig kan være Tale om nogen Usikkerhed i, til hvilken Art denne Plade hører. Et ligesaa godt eller om muligt endnu bedre Artsmærke maa jeg anse Tungen for at være; thi dens gaffelformige Ud- seende (Fig. 3) er saa forskellig fra den stavformede, om end i Spidsen undertiden kløftede Tunge hos Ac. fasciatus (Fig. 12) og hos den afbildede Art fra Venezuela (Fig. 22), at ingen For- vexling er mulig. At Forskelligheden ikke skyldes Alderstrin, har jeg allerede i det foregaaende udviklet. Den friske, men dog udhærdede Larve er af lys, gulhvid Grundfarve med de to sidste Bagkropsled brune eller brunlige og mørkere Tegning påa Hoved og Kroppens øvrige Led, men ikke sjeldent (om det er Regel, tør jeg ikke afgøre) gaar den gulhvide Grundfarve over i brunt eller kastaniebrunt, hvorpaa de mørkere Pletter træde langt svagere frem. Den mørkere Tegning bestaar for Hovedets Vedkommende væsentligt i de mørke Øje- pletter, en stor trekantet Plet paa Mundskjoldet og en Tværplet mellem Øjnene; disse Pletter kunne blive saa store, at de op- tage den største Part af Hovedets Overflade og kun efterlade nogle lysere Pletter paa dette. Paa Kroppen ses først en meget fin, mørk Linie at begrænse begge Sider af den smalle Hudsøm, som paalangs kløver Rygskinnerne; dernæst ere ogsaa alle Rande af Skinnerne paa Kroppens ni første Led i større eller mindre Brede mørkt, kastaniebrunt farvede; ogsaa Spirak- lerne fremtræde som mørkere Pletter paa Siderne af Bagkrops- Larverne af Slægten Acilius. 187 leddenes Rygskinner. I øvrigt ere Benene af noget lysere Farve end Rygskinnerne, medens Undersiden af de sex første Bag- kropsled er helt hvid. Længden af den voxne Larve kan sættes til en 30—32mm, medens den spæde Larve kun er en 8" lang. Længden for de enkelte Larvestadier kan maaske sættes saaledes: 8—9; 12—15; 15—19; 22—26; 26—32. SAG Il skarn De G: Råsel, Ins. Belust. Wasser-Ins., I, Cl., p. 17—24, Tab. III, Fig. 1—5. Sturm, Ins. Deutschl., VII, p. 33 f., Tab. CXC, Fig. c—f. p.p. Schiødte, Metam. Eleuth. observ., Nat. Tidsskr., 3. K., 3. B., BEL Lab SINGS bys SIE 12 Corpus robustius, prothorace crassiore. Cornua clypei magis producta. Ligula styliformis, integra vel apice paulum fissa. Prosternum latius, vix duplo longius quam latius. Testaceus ad castaneum, maculis capitis, marginibus scutorum annulorum corporis 2—9, annulisque 10-—11 totis obscurioribus; infra maximam partem cretaceus. Long. 28—30r7—, Efterat have givet en descriptio uberior af den foregåaende Art og derunder stadigt taget Hensyn. til nærværende Art, er der ingen Grund til ogsaa her at give en saadan Beskrivelse, men det maa være nok at tilføje et Par Oplysninger. Forholdet mellem Længden og Breden af Prosternums Plade er hos det afbildede Specimen nærmest som 20: 11, altsaa ikke engang det dobbelte. Farven og Farvetegning ligner den foregaaende Arts særdeles meget; kun kan det siges, at Grund- farven er gennemgaaende mørkere og de mørkere Tegninger mindre i Udstrækning og mindre fremtrædende. Der vilde saaledes maaske ikke være nogen Grund til at optage Farvetegningerne 13” 188 Fr. Meinert. i Årtsbeskrivelserne, hvis man kun haåvde vore to danske Årter, men da Farve og Farvetegning gennemgaaende i Insekternes Verden kun maa siges at have speciel Betydning, maa den antages let at kunne være forskellig hos de endnu ukendte Larver til denne Slægt. | Til Slutning skal jeg kun søge at klare Sammenblandingen af vore to Arter hos Schiødte. Det er sikkert, at Schiødte har haft begge vore Arter for sig, og saavel i Texten som paa Tavlen er der Sætninger og Figurer, hvor Henførelsen til den bestemte Art er sikker; men paa den anden Side er det ofte, og dette gælder da nævnlig Texten, vanskeligt at sige, hvilken Art han har haft for Øje. Det synes dog, som om Åe. sul- catus er den Art, som der mest er taget Hensyn til, og af Tavlens tolv Acilius-Figurer referere ogsaa Fig.2, 4, 6 og 7 sig sikkert til Acilius sulcatus L. og Fig. 3, 5, 8 og 9 sig sandsynligvis til denne Art, medens Fig. 1 og 12 sikkert, Fig. 10 og 11 sandsynligvis ere hentede fra Acilius fasciatus De G. Jeg har benyttet Lejligheden, som Afbildningen af Hovedet med dets gennemsigtige Hudskelet gav, til at fremstille de vigtigste indre Organer og navnlig Mundhulens Pumpeværk. Saaledes vil man paa Fig. 14 se Mundhulen, f, og hvorledes dennes Forhjørner, ée, under Mundskjoldets Sidehjørner aabner sig i eller støder sammen med de bageste Aabninger af Kind- bakkernes Render. Af Muskler har jeg foruden Kindbakkernes Bøjemuskler, 72, fremstillet de vigtigste Pumpemuskler, nemlig de 3 Muskler, &, ll, mm, som løfte eller udvide Mundhulen, og 2, nn, 00, af dem, som udvide Svælget. Yderligere at komme tilbage til en Diskussion, som er ført saavel her hjemme som i Udlandet om Forbindelsen mellem de hule Kindbakkers Rende og Svælget, anser jeg her for overflødigt. Larverne af Slægten Acilius. 189 Forklaring til Tavlen. Fig. 1—9. Åcilius sulecatus L. Go RY me 15. 16. kr? 18. 13; 1—4. Den voxne Larve. Larven, fraoven. 7”. Mundskjoldet. ”?/,. Underlæben, fra neden. "5/3. Forreste Brystrings Sternalplade. ”?/,. 5—9. Den unge Larve; første Stadium. Hovedet, fra oven. 2?5/,, Underlæben, fra neden. ""9%/,, Et Stykke af Mundskjoldets Forrand. 1"9/, Venstre Øje, set fra Siden. 75/3. Spidsen af en Fod, med Kløerne. >5/,. 10—19. Åcilius fasciatus De 6. 10—13. Den voxne Larve. Larven, fra oven. >/,. Mundskjoldet. ”%/,, Underlæben, fra neden. ”%/,. Forreste Brystrings Sternalplade. ”>/1. 14—19. Den unge Larve. Hovedet, fra oven (andet Larvestadium). a. Underlæben; bb. Læbepalperne; cc. Kjæberne med Palper; dd. Kindbakkerne; ege. Mundhulens forreste Aabninger; f. Selve Mundhulen; g. Svælget; h. Spiserøret; 7%. Kindbakkernes Bøje- muskler: &. Mundhulens forreste Udvide- eller Pumpemuskler ; ll. Mundhulens mellemste Udvidemuskler; mm. Mundhulens bageste Udvidemuskler; mn. Svælgets mellemste (?) Pumpe- muskler; 00. Svælgets bageste Pumpemuskler; p. Hjernen. Underlæben, fra neden (første Larvestadium). >. Tungen, fra oven (samme Stadium). 799/,. Et stilket Skæl fra Forryggen (samme Stadium). 7?%/,. Foden af et Forben (samme Stadium). >5/,. Sidste Bagkropsled (samme Stadium). ”>/,. Fig. 20—22. Acilius sp., fra Venezuela; voxen Larve. 20. 21. 22: Hovedet, fra oven. 7”. Hovedet, fra neden (Antenner og Kindbakker ikke medtagne). 7/3. Underlæben, fra neden. 75/1. 190 Fr. Meinert. Larverne af Slægten Acilius. Explicatio Tabulæ. Fig. 1—9. Acilius sulcatus L. 1—4. Larva adulta. 1. Laårva, prona: >/1. 2 ÆG lypeuss 12/52 3. Labium, supinum. "5%. 4 Prosternum ie] 5—9. Larva juvenis; stadium primum. 5. Caput, pronum. 2?5/,, 6. Labium, supinum. 1"9/,- 7. Particula marginis clypei. "9. 8. Oculus sinister, e latere exhibitus. 75/3. 9. Pars extrema tarsi cum unguiculis. 55/3. Fig. 10—19.. Acilius fasciatus De 6. 10—13. Larva adulta. 10. Larva, prona. 7/31. 19: ”Glypeus 12. Labium, supinum. %/,. 13. Prosternum. ””/,. 14—19. Larva juvenis. 14. Caput, pronum (stadium secundum larvæ). 7%. a. Ligula; bb. Palpi labialis; cc. Maxillæ cum palpis; dd. Mandi- bulæ; €ée. Aperturæ priores orificii; f. Orificium ipsum; g. Faux; h. Oesophagus; 7%. Musculi flexores mandibularum; &. Musculi extensores orificii antici; //. Musculi extensores orificii medii; mm. Musculi extensores orificii postici; | mn. Musculi extensøores oesophagi medii (?); 00. Musculi extensøres oesophagi postici; p. Cerebrum. 15... Labium, supinum (stadium primum larvæ). %/,. 16. Ligula, prona (id. stad.). 79%/,. 17. Squama pediculata in pronotum inserta (id. stad.). 18. Pes primi paris (id. stad.). >/. 19. Annuli extremi abdominis (id. stad.). 7%. : Fig. 20—22, Acilius sp. e€ Venezuela redactus. Larva adulta. 20. Caput, pronum. ">. 21. Caput, supinum, mandibulis antennisque demptis. 7%. 22. Labium supinum. 7>5/;. 0 1001; i ; «IV pi fy" i F KOR MAVUØN un AN øl JS TYV SYNS i [ FR UN SEN Aeg GYL Fm "Ø i Ndsst VA NGARD Nkel Å AJYh i EN i Ø BAS | Se ME NER KRAG ii i ag NDR SETE | NRA SUGE KR YDON . | Å SON VODEN 140 W PR | H! if,å DÅ É Å Ni å i y 191 Nye Bidrag til Spaniens Flora. (Diagnoses plantarum peninsulae Ibericae novarum III) Af Joh. Lange. Hertil Tavle II og II (Meddelt i Mødet den 5. Maj 1893.) Ånerede to Gange tidligere") har jeg under ovenstaaende Titel meddelt Beretning om og Beskrivelse af nye Arter og Afarter af Planter, fundne i Spanien eller Portugal. I Mellemtiden er den pyrenæiske . Halvøs rige Flora forøget med talrige Bidrag dels ved indenlandske Botanikere, dels ved det stadigt tiltagende Antal af Fremmede, for hvem Halvøens mange hidtil lidet under- søgte Egne øve Tiltrækning og yde rigt Stof til Undersøgelse. Tilføjelserne til den i 1880 -afsluttede «Prodromus floråe Hi- spanicae» ere derved blevne såa mange, at der med det første fra Professor W illkomm kan ventes et stærkt Tillægsbind som Resultat af Undersøgelserne i disse 13 Aar. De botaniske Spaniefareres Exempel er i 1892 fulgt af Dr. G. Dieck, som fra en Rejse gennem ÅåÅragonien, Valencia, Cuenca og Biscaya har hjembragt righoldige Samlinger. Blandt Fanerogamerne og Karkryptogamerne, som det har været mig overdraget at bestemme, fandtes ikke faa sjældne Arter og der- iblandt adskillige for Spanien eller endog for Videnskaben nye 1) Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kbhvn. 1878 og 1881. 192 Joh. Lange. Arter eller Afarter, som her nedenfor ere beskrevne, i Forening med andre, i de nærmest foregaaende Aar samlede, dels i An- dalusien af M. E. Reverchon, dels i Galicien af D. Victor Lopez Seoane. Koeleria phleoides (Vill.) Pers. var. digfusa Lge., multicaulis, culmis horizontaliter diffusis; thyrso angusto, glumis glumel- lisque glabris. Paa Brakmarker ved Byen Kotova i Provinsen Valencia fandt Dr.Dieck i Maj 1892 blomstrende Exemplarer af denne fra Artens typiske Form ret betydeligt afvigende Afart, som flygtig betragtet let kunde antages for en egen Art. Trods de anførte Kendetegn kan jeg dog foreløbig kun ansé den for en Varietet, sandsynligvis frembragt ved Voxestedets Beskaffenhed. Briza maxima L. var. brunnea Lge.mser., spiculis minori- bus, fuscescentibus a speciei forma typica recedens. Paa Brakmarker ved Rotova sammen og samtidig med den foregaaende (Dieck)! Modne Frugter af disse 2 Varieteter vare uheldigvis ikke tilstede, saa at der ikke kan anstilles Dyrknings- forsøg for at erfare, om Kendetegnene ere konstante. Narcissus calathinus (L.?) (N. reflexus Brot.) differt a pro- xime affini N. triandro L. (N. cernuo Salisb.) coronå faucis al- tiore et insuper (sec. cl. Henriques in Bolet. soc. Brot. V. pag. 171, tab. A) foliis concavis, 3—4-nerviis (in N. triandro folia semicylindrica 7.—9-nervia sunt). Jeg har modtaget talrige levende Exemplarer af denne Plante, samlede ved la Corufia og meddelte af Lopez Seoane. Saafremt de angivne Karakterer ere konstante, er den let at skelne fra N.triandrus, med hvilken den dog har en meget stor habituel Lighed, og der kan ikke være Tvivl om, at de maa henføres til en fælles Underslægt (Ganymedes). i Prodr. fl. Hispan. er N. calathinus stillet i Sektionen Philogyne, N. triandrus, L., N. cernuus Sal. og N. pallidulus Grills., (hvilke 3 Navne jeg antager at betegne en og samme Årt) til Sekt. Gany- medes. Prof. Henriques (anf. St.) stiller førstnævnte Art til Nye Bidrag til Spaniens Flora. 193 Gruppen «Magnocoronatae», sidstnævnte til «Mediocoronatae». Hertil maa bemærkes, at Svælgkransens Højde hos de to paa- gældende Arter kun er lidet forskellig, saa at den Karakter neppe giver noget heldigt Kriterium for en Gruppeinddeling. Narcissus Taiti Henriq. (Bolet. soc. Brot. V, p. 183, tab. B) La Coruna (L. Seoane). Tidligere funden i Portugal (Henriq. anf. St.).. Efter Henriques en hybrid Form af N. Pseudonar- cissus og N. calathinus. Narcissus Pseudonareissus L. f. stenantha Lge., flore suberecto, perigonii laciniis lineari-lanceolatis, coronå obconicå v. infun- dibulari crenatå conspicue brevioribus. «Siete Picos» i Sierra Guadarrama, Juni 1892 med Blomst (Dieck). Denne Form finder jeg ikke nævnt blandt de talrige Varieteter af N. Pseudonarcissus, der i Baker's Monografi ere opførte, og den er maaské snarest (i Analogi med foreg.) en Hybrid af NV. Pseud. og N. mivalis Graells, der findes hist og her i Sierra Guadarrama. Narcissus cyclamineus Haw. (Bot. Mag. tab. 6950). Funden af Sr. Lopez Seoane i «Dehesa de las torres de Allo» (Galicien). Af de levende og blomstrende Exemplarer, jeg i Marts 1891 modtog fra ovennævnte Sted, nøjagtig svarende til Figuren i Bot. Magazine, har jeg faaet det Indtryk, at den ikke, som Baker antager, er en Afart af N. Pseudonarcissus, men en selvstændig og meget ejendommelig Art af Underslægten Ajax. Den er tidligere funden i Portugal, men synes for øvrigt at være sjælden. Thymelaea subrepens Lge. mn. sp. (Tab. I, fig. 1), caule sub- terraneo tenui, elongato, flexuoso, hinc inde radicante, ramoso, ramis patulis v. arcuato — adscendentibus, basi denudatis, parce et leviter cicatrisatis, junioribus pubescentibus; foliis sempervi- rentibus, dense approximatis, horizontaliter patentibus, glabris, ellipticis, acutiusculis, nervo medio subtus prominulo, nervis secundariis parum conspicuis; floribus in axillis foliorum soli- tariis, basi bracteolis 2 pallidis, perigonio multoties brevioribus 194 Joh. Lange. fultis; perigonio flavo, glabro, lobis ovatis, obtusis, tubo duplo brevioribus. Maxime huic affinis 7%. dtozeca Gou. (Passerina empetri- folia Lapeyr.) distinguitur ramis glabris, sed post foliorum de- lapsum ob cicatrices creberrimas pulvinulo prominulo notatas verrucoso-scabris; foliis 3—4-plo minoribus spathulato-li- nearibus, obtusis; lobis perigonii magis erectis, acutiusculis. Th. calycina Meisn. (a cujus varietate pz/osa vix distingui potest Th. Ruizii Losc.) differt a nostra caule ramisque firmioribus, non flexuoso-radicantibus, foliis lineari-lanceolatis, erecto-ad- pressis, såepius margine revolutis, lobis perigonii tubo subaequi- longis. ! Sierra Valdemeca i Provinsen Cuenca, blomstrende Exem- plårer 30. Maj 1892 (Dieck)! Af Slægten Thymelaea, der i Spanien fremfor i noget andet Land er stærkt repræsenteret, er ingen anden Årt mig bekendt, hvortil denne kunde henføres. "Centaurea collina L. var. integrifolia Lge., foliis lineari- lanceolatis, omnibus integerrimis. Sierra de Mijas pr. Malaga, funden 1889 af E.Reverchon, som ogsaa har samlet Hovedarten i Bjergene ved Cartama pr. "Malaga. Bellis annua L. var. caulescens Lge., multicaulis, caulibus gracilibus, diffusis v. adscendentibus, basi foliatis, superne pedunculo elongato gracili terminatis. (Forma speciei typica humilis, acaulis est, sed descriptio in Prodr. fl. Hisp. II, p. 30 potius åd formam caulescentem spectat.) I Provinsen Valencia fandt Dr. Dieck denne Varietet i Maj 1892 ved Albayda og Rotova. Den samme Form har jeg fundet i Frankrig (Palavas pr. Montpellier 1. Juni 1857). Lignende cau- lescente Former findes ogsaa hos B. perennis og B. silvestris. Professor Willkomm har (i Oesterr. botan. Zeitschr. 1891, p. 1) fremsat den Formodning, at B. microcephala (Bal.) Lge. skulde være en Afart af B. annua L. Ganske vist har den oven- for beskrevne Afart en vis habituel Lighed med B. microce- Nye Bidrag til Spaniens Flora. 195 phala, men Kendetegnene for denne sidste (cf. Lange Descer. icon. illustr. p. 16 tab. 26, 2 og i Prodr. fl. Hisp. II. p. 31) særlig de 3—4 Gange mindre Kurve, Kurvdækkets spidse Blade, de meget kørte Straalekroner 0. s.v. forekomme mig til- strækkelige til at begrunde Adskillelsen mellem de her sammen- lignede Planter. Galium murale All. 2, lazum Lge. in. litt. ad Reverch. caule capillaceo, longe diffuso, internodiis valde elongatis, føliis latioribus (ellipticis), pedicellis longioribus. Sierra de la Nieve i Andalusien Maj 1889 (Reverchon) Sandsynligvis en Skyggeform, analog med G. Aparine 2, tene- rum (Schleich). Campanula (ramosissima Sibth. var. ?”) Drieckiz Lge. mser., annua, tota (pedunculis exceptis) setulis albis patulis v. retror- sis scabra: caule 6—8"” longo, erecto, angulato; foliis crebris, ovatis v. ovali-obovatis, undulato-crenatis, radicalibus brevissime petiolatis, cito marcescentibus, caulinis sessilibus, semiamplexi- caulibus, caule a supra medium råmoso, floribus solitariis sin- guløs ramulos terminantibus; pedunculo elongato, glabro; ca- - lycis tubo turbinaio, dense pellucide papilloso, laciniis anguste lanceolato-linearibus, corollå subduplo brevioribus, uninerviis, margine revolutis; corolla coerulea, rotata, ad dimidiam partem usque divisa; stylo staminibus longiore, in stigmata 3 crassa diviso; capsula .... Species valde affinis est C. ramosissima Sibth. (C. Loreyi Pollin), sed haec, in parte orientali Europae mediterraneae ob- via, nunquam in Hispania observata est, et praeterea differt caule magis elato et robusto, glabro, foliis minus approximatis, laciniis calyeis trinerviis, longissime acuminatis corollåque sublongioribus. Nostra igitur forsan specifice distincta et tunc Campanula Dieckii appellanda est. Ciudad Encantada mellem Una og Valdecabras i Provinsen Cuenca, 1. Juni 1892 blomstrende (Dieck)! 196 i Joh. Lange. Teucrium (buxifolium") Schreb., var.?) ambigwuum Lge. mscr. 1889, suffrutescens, a basi ramosum, ramis adscendentibus, incanis, foliatis; foliis approximatis, petiolatis (petiolo fere lami- naåe longitudine), planis, cordatis v. flabellatis, obtusis, profunde crenatis, nervis subtus valde prominulis, utrinque niveo-tomen- tellis; floribus in capitulum congestis, foliis floralibus minoribus, margine crenato subrevolutis, ceterum caulinis similibus; ca- lyce dense albo-tomentello, dentibus brevibus. triangulari-ovatis ; corolla parce vestita v. glabriuscula. Quoad habitum arcte 7". buærfolio Schreb. accedit, cui tamen non sine haesitatione associavi. Haec enim species, in Hispania meridionali håud rara, differt a nostra foliis ovatis, vulgo mar- gine revolutis, brevius petiolatis, calyce minus dense vestito, nervis conspicuis, dentibus lanceolato-ovatis acutis, corolla dense lanata. — T'. granatense Boiss. & Reut., cui quoad formam fo- liorum accedit, indumento laxo, cinereo (non dense niveo-to- mentello) etc. abunde differt. Rectius forsan species propria habenda est. Paa Klippegrund ved Cartagena blev den funden i April 1889 blomstrende af E. Reverchon. Ajuga sujfrutescens Lge. n. sp. (Å. chia var. suffrutescens Lge. in sched. pl. Reverch., non Boiss., A. Chamaepitys var. suffrutescens Willk. Oesterr. bot. Zeit. 1891, p. 53) multicaulis, basi lignescens, siccando haud nigricans, caåulibus erectis v. adscendentibus (non diffusis), rubro-fuscis, bifariam dense et breviter albo-tomentosis (non undique longe pilosissimis, fig.1 et 2 a) foliosis, foliis — inferioribus mox marcescentibus exceptis — ad infra medium trifidis, laciniis anguste linearibus, parce longeque ciliatis (non dense pilosis), calycis dentibus tubo subaequilongis ; 1) Nomen Schreberi »buxifolium» valde improprium est, cum folia toto coelo a foliis Buxi diversa sint, et nisi lege prioritatis protegeretur, nomen speciei naturae magis accomodatum T. saxatile Cav. praeferen- dum erat. Nye Bidrag til Spaniens Flora. 197 corolla quam A. Chamaepitydis breviore; nuculis majoribus, atro- fuscis, dorso transverse rugosis (fig. I & c) nec areolatis (fig. 2 & c). Fig. 1. Ajuga suffrutescens. — 2. Ajuga Chamaepitys. a. Pars caulis cum foliis oppositis. b c. Nuculae a dorso et åa ventre. Paa sandig Jordbund ved Ronda (Andalusien) blomstrende og frugtbærende i August 1889 (E. Reverchon). Anm. AA. chia (Poir.) Schreb. er mig kun bekendt af Be- "skrivelsen, og naar jeg i 1889 ved Bestemmelsen af Rever- chøns andalusiske Planter troede at maatte henføre den her omhandlede til A. chia og navnlig til den af Boissier (Fl. orient. IV, p. 802) beskrevne halvbuskagtige Form, da var Grunden hertil dels Boissiers Yttring «valde affinis A. Chamaepitydi et ab ea non semper facile dignoscenda», dels flere fælles Karak- terer, f. Ex. den træagtige Stængel, Nøddernes Skulptur 0. s. v. Da det imidlertid var bleven mig bekendt, at Professor Will- komm (anf. St.) havde rettet min Bestemmelse, foretog jeg en fornyet Undersøgelse af den paagældende Plante. Da det nu af Beskrivelsen hos Bøissier (anf. St.) fremgaar, at Å. chia afviger fra de spanske Exemplarer ved følgende Kendetegn: «foliorum laciniis (non semper) latiuscule linearibus, fløralibus corollå saepe subbrevioribus, corolla calyce 5-plo longiore, éa- 198 Joh. Lange. lycis dentibus tubo brevioribus», og då Å. chia desuden kun er kendt fra de østlige Middelhavslande, kan Foreningen af disse neppe fastholdes. Endnu mere forskellig er dog vor Årt fra AÅ. Chamaepitys, ikke alene ved den træagtige Stængel og derved mere oprette Væxt, men især ved Frugtens Beskaf- fenhed (se ovenstaaende Figurer) og ved den Ejendommelighed, at medens AÅ. Chamaepitys stadig antager en sort Farve ved Tørring, bevares den grønne Farve hos A. suffrutescens. Thymus leptophyllus Lge. n. sp., (Tab. II, Fig. 2) suffrutico- sus, ramosissimus, ramis primariis longe prostratis, dense ra- mulosis, a/liis erectis v. adscendentibus, tenuissimis, basi nudis, supra medium foliatis, apice florigeris, a/zzs brevissimis, densi- foliis ibracbyblastis) saepe paucifloris, foliis minutis, angustis- sime lanceolato- v. spathulato-linearibus, superne latioribus, obtusis, glaberrimis (v. raåaro pilis 1—2 prope basin munitis), låete viridibus, foveolis resiniferis crebris, nervo medio subtus prominulo, lateralibus utrinque 1—3, foliis floralibus et cauli- nis similibus, flores longe superantibus; floribus paucis in capi- tulo laxifloro, calycis labio superiore profunde trifido, laciniis curvatis, acuminatis, inferiore bipartito, laciniis setaceis, pecti- nato-ciliatis; corolla alba v. pallida. Paa Sandmarker ved Gaarden Casapolan i den sydøstlige Del af Provinsen Cuenca, funden med Blomst 19. Maj 1892 afuDryDie:ck! Anm. Denne Årt hører til den samme Afdeling af Thy- mus-Slægten som 7%. Serpyllum L., men dennes forskellige Former ere tilstrækkelig adskilte fra den her beskrevne ved bredere, ved Grunden stærkt randhaarede Blade, de nærmeste ved Blomsterne neppe længere end den tætblomstrede Blomster- stand. I Forgreningsmaaden ligner den 7h. caespiticius Hffg. Link, men denne Art fra det nordvestlige Spanien og Portugal hører til en anden Afdeling af Slægten og er let kendelig ved de langt-randhaarede Blade, ved meget kortere Tænder i Bægerets Overlæbe 0. s. v. Nye Bidrag til Spaniens Flora. 199 Lithospermum prostratum Lois. 2, flaccidum Lge. a forma typica speciei distinguitur ramis tenuissimis, elongatis, flexuosis, prostratis, foliis anguste linearibus, margine revolutis. (Quoad habitum L. purpureo-coeruleo haåaud dissimile). Funden i Juni 1892 ved Santander (Diecki! Veronica longistyla Lge. n. sp., perennis, glaberrima ; caulis solitarius simplex e rhizomate brevi, horizontali adscen- dens, dein stricte erectus, 2—4-pollicaris; folia lineari-ovalia, obtusa, subintegerrima; racemus denique laxiflorus, pedicellis erectis calyce vix longioribus; corolla calyce duplo longior, stylus elongatus (calycis segmentis et dissepimento duplo lon- gior). Ciudad Encantada i Provinsen Cuenca, funden blomstrende i Maj 1892 af Dr. Dieck. De nærmest beslægtede Arter ere V. serpyllifolia L. og V. apennina Tausch; men begge disse kendes let ved en meget kortere Griffel, den førstnævnte tillige ved flere, for- neden grenede Stængler, rundagtig-ovale, randbugtede Blade 0. s. V., den sidstnævnte ved et langt, rodslaaende Khizom, runde, rundtakkede, dunhaarede Blade. Armeria trachyphylla Lge. n. sp. (Tab. IL), humilis, e ra- dice perpendiculari dense caespitosa; foliis uniformibus, falcato- excurvatis, planis, angustissime linearibus v. setaceis, uninerviis, acutis, margine, pråaecipue apicem versus, aculeolato-scabris ; scapis ex eodem caespite pluribus (5-— 15), brevibus, gracilibus (6—8%m. Jongis), folia vix duplo superantibus; bracteis exteriori- bus ovatis, nervo dorsali viridi excurrente acuminatis, reliquis fuscis, late hyalino-marginatis, obtusissimis, calycis tubo undi- que pilosi dentibus mucronatis; petalis late obovatis, rotundatis v. leviter retusis, pallide roseis. Sandmarker ved Gaarden Casapolan (Prov. Cuenca), funden 28. April—19. Maj 1892 af Dr. Dieck. Denne smukke Art minder i Udseende nærmest om AA. Willkommii Henriq. (Willk. II. fl. Hisp. II, fig. 142 B), men 200 Joh. Lange. denne portugisiske Art, ligesom den ogsaa lignende A. filieaulis Boiss. (Voy. tab. 154) fra Syd-Spanien hører til Afdelingen med tveformede Blade. Linjer om Skovlænge-Stenen, i November, da han havde læst mit Korrekturaftryk, havde været saa venlig at gore mig opmærksom påå denne Fejl, kunde jeg endnu have rettet den. Fejlen var efter Om- stændighederne uundgaaelig for enhver, der ikke har Adgang til Prof. W.s Tegning. Thi ogsaa naar jeg selv havde set Stenen, vilde jeg, uden at kunne støtte mig til Prof. W.s Autoritet, næppe have vovet at paastaa, at der paa Stenen aldrig havde været en Punktering, der i de sidste 200 Aar kunde være bleven utydelig. At der ikke findes punkterede Runer paa Skovlænge-Stenen, var mig i øvrigt ikke nogen ubehagelig, men tværtimod en meget kærkommen Oplysning, då denne Omstændighed langt bedre passer til min Datering af Vedelspang-Stenene. De punkterede Runer nødte mig til den Antagelse, at aftiR paa Skovlænge-Stenen ikke kunde have noget med Vedelspang-Stenenes aft at gore, da Stenen med de punk- terede Runer ikke godt kunde være ældre end Denasaleringen. Men siden den ikke har punkterede Runer, er Stenen, der, bortset fra Bemærkn. om Vedelspang-Stenenes Tid og de to Gnupaer. 293 - + Vedelspang-Stens) hele Karakter og dens Runeformer', der "af- gjort talte imod at sætte Stenen langt ned i sidste Halvdel af Aarhundredet. Resultatet af denne Afvejning blev saa, at Stenen fmed et rundt Tal maatte sættes til c. 950'. (Paa dette Sted skal det 'runde Tal' aabenbart betyde, at Stenen ogsaa kunde være nogle Aar ældre end 950, medens Prof. W. senere siger, at den nyfundne Sten 'netop paa Grund af a i aft umulig kan sættes længer tilbage i Tiden end til Aar 950'.) Men naar nu de fra aft og paun hentede lingvistiske Grunde, som Prof. W. har lagt i den ene Vægtskaal, gaar ud, hvad bliver saa Resultatet? Jeg hævder altsaa, at Prof. W.s Resultat, at Vedelspang- Stenene, der efter hans Mening er samtidige (hvad der uden Tvivl er rigtigt), "umulig kan sættes længer tilbage i Tiden end til Aar 950', ikke holder Stik. Jeg maa endnu sige et Ord om Tryggevælde- og Glavendrup- Stenen og om den mindre Jællinge-Sten, som jeg, ligesom den S. 291 f. i Noten omhandlede Skovlænge-Sten, i min Anmeldelse i Forbigaaende har berårt. Da Prof. W. har angrebet alt, hvad jeg har sagt om disse Stene, med Undtagelse alene af den Be- mærkning, åt den mindre Jællinge-Sten af historiske Grunde ikke” synes=at kunne være” ældre end"935m "maajegt ogsaa aftiRk, ligesom Vedelspang-Stenene holder a og a rigtig ud fra hin- anden, følgelig ældre end Denasaleringen. Prof. W. sætter Skovlænge- Stenen, paafaldende ubestemt, til 'sidste Halvdel af det 10de Aarh.” (men en nøjagtigere Tidsbestemmelse var paa dette Sted vistnok ikke tilsigtet). Da den, bortset fra aftik, holder åa og a ud fra hinanden, maa jeg i det mindste betragte Aarhundredets to sidste Aartier som fuldstændig udelukkede. Som nogenlunde sandsynlig kan jeg dog, da vi c. 980 paa den større Jællinge-Sten ser Denasaleringen gennemført, for Skovlænge- Stenen kun betragte Tiden får c. 965. Jeg anser imidlertid de sidste 15 Aar for 950 (efter den mindre Jællinge-Sten c. 935) ikke for ude- lukket, saaledes at Stenens Tid med et rundt Tal kunde sættes til c. 950 (medens Vedelspang -Stenene sikkert er ældre end Skovlænge - Stenen); men da Prof. W. uden Tvivl vilde bestride dette, vil jeg ikke have lagt nogen Vægt herpaa. w (403) NÆS Herman Møller. angaaende disse Punkter forsvare mig, skånt de ikke har nogen Betydning for Hovedsagen. Forst er der Tryggevælde- og Glavendrup-Stenen. I "Runeskriftens Oprindelse og Udvikling” 1874 S. 262 (noget forandret 'Die Runenschrift' S. 378) skrev Prof. W.: "Indhold og meget andet taler for, at det er den samme Ragnhild, som har rejst baade Glavendrup- og Tryggevælde- Stenen. Hun har følgelig været to Gange gift og sat hver af sine Mænd et pragt- fuldt Minde. Denne Rasks Formodning er ogsaa senere til- traadt af andre Fortolkere, og jeg finder ikke, at der kan rejses nogen gyldig Indvending derimod.” Det finder jeg heller ikke. I sit Foredrag S. 131 (22) sagde min ærede Kollega overfor mig: 'At Tryggevælde- og Glavendrup-Stenens Ragnhild er samme Person, kan jo dog aldrig blive andet end en Formodning, og selv om" det kan være smigrende for mig, at Prof. M. be- handler min Formodning som sikker Kendsgærning [da jeg skrev min Anmeldelse, troede jeg, at den var af Rask|, er det tryggest, hvor Talen er om ganske ubekendte Personer i Runeindskrifterne, altid omhyggelig at holde Formodning og Kendsgærning ude fra hinanden. Selv om jeg nu har Ret i at ansé Tryggevælde- og Glavendrup - Stenens Ragnhild for samme Person, kan det kun gennem en ny Formodning godtgåres, at hun ogsaa har været gift to Gange. Jeg kan her kun forsikre, at jeg i Virkelig- heden ikke et eneste Øjeblik har overset, åt Sagen kun er en Formodning, men, da jeg kun berårer Stenene med faa Ord og vilde fatte mig saa kort som muligt, fandt jeg ingen Anledning til at betone denne Omstændighed "), som ikke kan være nogen ubekendt, der overhovedet kender de to Stene, medens Læsere, 1) Jeg skrev '(die) beiden von der Ragnhild gesetzten Steine'. Havde jeg anset Sagen for en sikker Kendsgerning, vilde jeg have sagt "von der- selben R. Havde jeg sagt "von einer R., kunde deri have ligget, at det vistnok ikke var den samme Ragnhild. Naar jeg skrev "von der R. (med Artiklens dat. fem.), er det sket for ved dette simple Middel at give den for enkelte af de tænkte ikke-nordiske Læsere maaske ikke unødvendige Oplysning, at en Person ved Navn Ragnhild var en Kvinde. Bemærkn. om Vedelspang-Stenenes Tid og de to Gnupaer. w W> gr der maatte interessere sig for Stenene, men endnu ikke kender dem, kan se det nærmere hos Wimmer, til hvis Behandling af Stenene i Die Runenschrift S. 3539—382 jeg har henvist. i sin Bog siger Prof. W. (anf. St): "Tidsførskellen mellem begge Indskrifter kan i intet Tilfælde være betydelig; men jeg vilde uden Betænkning erklære Tryggevælde-Stenen for den yngste. Angaaende dette Punkt har jeg i min Amm. troet at turde udtale en afvigende Opfattelse, der ikke grunder sig paa runologiske, kun paa personalhistoriske Overvejelser, nemlig at omvendt Glavendrup-Stenen er den yngste. Paa Tryggevælde-Stenen betegner Ragnhild sig som "Ulvs Søster'; Glavendrup-Stenen er rejst af en Enke med Sønner. Jeg mente nu, at Ragnhild snarere som ung Enke har nævnt den Broder Ulv, der var traadt i den vistnok afdøde Faders Sted som hendes Værge, og at hun snarere som ung Enke end som Møder til voxne Sønner har giftet sig igen, at derfor Trygge- vælde-Stenen snarere maatte antages at være c. 20 Aar ældre end Glavendrup-Stenen (Prof. W. sætter begge Stene til c. 900), saaledes at denne sidste Sten kunde være fra c. 915 eller 920, altsaa (efter min Mening, som jeg ikke finder at min ærede Kollega har gendrevet) samtidig med Vedelspang- Stenene. Medens jeg ansaa det for meget muligt, og derfor anførte den Mulighed, at Sønnerne ikke har været Ragnhilds egne, men hendes Stedbørn (om hvilket Punkt Prof. W. i Foredraget siger: "at Alles Sønner ogsaa er Raguhilds Sønner, . .. ansér jeg dog for håjst sandsynligt), anførte jeg ikke den Mulig- hed, at Sønnerne endnu havde været umyndige, fordi jeg (for min Part) ansaa dette for meget usandsynligt efter Ordlyden i Indskriftens midterste Parti (b) at domme: ((a) "Ragnhild satte denne Sten efter Alle . ...) (b) "Alles Sønner gjorde denne Høj efter deres Fader og hans Kone efter sin Mand... 2. Om dette Punkt siger min ærede Kollega: "Derimod er det kun Prof. M., ikke Glavenårup -Stenens Indskrift, der går Ragnhild til «Moder til voxne Sånner»… Hvis Ragnhild er Alles Hustru 226 Herman Møller. og hans Sonners Moder, afgiver Indskriftens hele Form efter min Mening tvært imod et sikkert Bevis for, at Sønnerne endnu var småa og umyndige, da Stenen rejstes. Det kan meget godt have været to Sønner paa f. Ex. to til tre Aar... Skulde Prof. W. have Ret med dette 'sikre Bevis', saa mener jeg alligevel, at Ragnhild ogsaa snarere som ung Enke uden Bårn har giftet sig igen end som Moder til umyndige Såonner (som hun maatte have ladet tilbage paa Fyn, idet hun giftede sig paa Sjælland), og at, hvis.den ældste Sån har været 3 Åar gammel, Glavendrup- Stenen maa antages at være c. 5 Aar yngre end Tryggevælde- Stenen "). — Prof. W. siger i Die Runenschr. S. 378, at 'man kunde være fristet til at henføre begge Stene til samme Rune- rister'. I omtrent den eneste Sætning, som Prof. W. har ladet staa uimodsagt indenfor de to sidste runologiske Sider af min Anmeldelse, skrev jeg: 'En Runerister, der i 25 Aars Alderen forfærdiger en Runeindskrift efter en bestemt Methode i Hen- seende til Rune- og Sprogformer”), vil 30 Aar senere i det væsentlige endnu have fulgt samme Methode'. Glavendrup- Stenen, véd vi, er ristet af en Tjener Såti. Jeg véd ikke, om Prof. W. kan se paa Stenene, om det er umuligt at antage, at denne Tjener har ristet Tryggevælde-Stenen maaske som Mand paa 30 og Glavendrup-Stenen som Mand paa 50 Aar, eller hvor mange Aar der i det håjeste kan have været mellem de to Ind- skrifter, naar en og samme Person har ristet dem. Endelig kommer den mindre Jællinge-Sten. Paa denne, der nu af Prof. W. som af mig sættes til c. 955, staar der påa Forsiden i den midterste Linie kubl pusi. Jeg skrev: 1) Mit fra Broderens Nævnelse paa Tryggevælde-Stenen hentede Argument berårer Prof. W. ikke, og, naar man ser nåjagtig til, lader han over- hovedet min Opfattelse, at Tryggevælde-Stenen er den yngste, uimodsagt (som han altsaa maaske stiltiende anerkender) og imødegaar kun, hvåd jeg har sagt om Aldersforskellen mellem Stenene. 2) Disse sidste 6 Ord (ligesom mange andre enkelte Ord og Vendinger og kortere Sætninger) har Anz. f. d. Altertum's Redaktion for Korthedens Skyld strøget. Bemærkn. om Vedelspang-Stenenes Tid og de to Gnupaer. 997 Jeg ser derfor ingen Grund til med Wimmer at sætte den anden Vedelspang-Sten (der har kubl pausi) 15—20 Aar efter den mindre Jællinge-Sten og ikke snarere omvendt ligesaa mange Aar før denne'. Hertil bemærker min ærede Kollega S. 128 (19): "Efter Prof. M.s Maade at slutte paa kunde man med langt stårre Ret (?) opstille følgende Sætning: «paa den stårre Jællinge-Sten staar ligesom paa Vedelspang-Stenen kubl bausi, og bægge Stene bruger urigtig a for a. Jeg ser derfor ingen Grund til med Wimmer at sætte Vedelspang- Stenen 30 Aar for den større Jællinge-Sten og ikke snarere samtidig med eller endogsaa nogle Aar efter denne». Baade Prof. M.s egen og min efter hans Formel dannede Slutning er imidlertid lige falske” En "'Slutning var min Sætning over- hovedet ikke (jeg har ikke sagt: "altsaa er Vedelspang-Stenen ældre”), som det nedenfor S. 229 tydeligere vil ses. Og at Prof. W.s og min Sætning kan sammenlignes, benægter jeg absolut. De kunde det kun, 1) naar Vedelspang - Stenen havde pusi idesuden véd Prof. W. selv meget godt, at et Argument, der kunde være berettiget for en m. H. t. den bestemte Lydover- gang kritisk Tid, kan være fuldstændig uberettiget for en senere Tid, i dette Tilfælde Slutningen af Aarhundredet), 2) naar Vedelspang-Stenens aft, hvad Prof. W. selv i Festskriftet be- nægter, uden videre kunde sammenstilles med den Sammen- blanding af de to Tegn a og a, som vi ser påa den stårre Jællinge-Sten. Den «rette Forklaring» af den mindre Jællinge-Stens pusi (som den allerede var bekendt fra Die Runenschrift S.325) giver Prof. W. S. 129 (20)f. Dette busi, erklærer han, betyder "håusi, da Tvelyden uden Tvivl endnu var tilstede, dengang Jællinge-Stenens Indskrift blev ristet. Han mener, at a er blevet udeladt af Hensyn til Pladsen, og han fremlagde i Mødet den til hans Runeværk udførte Tegning af Stenen, der skulde bevise dette. Om selve Stenens Betragining muligvis hjemler Prof. W.s Paastand, maa jeg lade staa hen, men Tegningen 298 Herman Møller, æn gjorde det i al Fald ikke: i Modsætning til de 4 Runer i det foregaaende Ord kubl er Afstanden mellem de enkelte Runer i pusi saa stor, at der magelig havde været Plads til at riste bausi!). At der i Virkeligheden meget godt havde været Plåds, erkender ogsaa Prof. W. selv i den sidste af de følgende to Sætninger: 'Maaden, hvorpaa pusi er indhugget, viser mig ogsaa tydelig, at Runeristeren fra først af har haft til Hensigt at hugge og har beregnet Plads til pausi; men da han havde hugget p, såa han, at han ikke vilde faa Plads til mere end 3 Runer og det følgende Skilletegn. Pladsen var dog temmelig rigelig, og Afstanden mellem RKunerne blev derfor lidt storre end oprindelig paatænkt.” Naar Pladsen altsåa notorisk var temmelig rigelig”, kan min ærede Kollega virkelig ikke tage mig det ilde op, naar jeg ikke tror, at han kan vide, hvad Runeristeren urigtig har set og beregnet, og hvad han har haft til Hensigt andet end hvad han udført. Netop fordi Pladsen var temmelig rigelig, hvad en Runerister uden Tyivl meget godt rigtig kunde se og beregne, til det pusi, han havde til Hensigt at hugge, har han fordelt de enkelte Tegn saaledes, at Afstanden imellem dem er stårre end i det foregaaende. Prof. W. nærer ikke nogen Tvivl om, at den mindre Jællinge-Stens pusi betyder påus”, skånt der 'naturligvis ikke" lader sig 'føre noget stringent Bevis herfor'. Muligheden af, at pusi betegner Pdust (bortset fra Prof. W.s mekaniske For- klaring), skal jeg ikke benægte. Men overfor en såadan Paa- stand, som 'pusi betyder pdus, ligger det nær at spårge: cui bono? Naar der, som jeg antager, i Hedebyegnen c. 920 paa Vedelspang-Stenene er skrevet au (en Gang paa hver Sten) med Tvelyd, kan jeg sagtens finde mig i, at der endnu 15 Aar 1) Det samme har, uafhængig af mig, ogsaa andre af de Tilstedeværende lagt Mærke til. Af dem, der har set dette, har selvfølgelig ingen, og jeg er fuldstændig sikker paa, at overhovedet ingen har, som Prof. W. ventede, strax uden hans Forklaring forstaaet, 'hvorfor Runeristeren her har hugget pusi for pausi'. Bemærkn. om Vedelspang-Stenenes Tid og de to Gnupaer. 9299 senere i Jællinge hørtes samme Tvelyd, ligesom jeg ogsaa omvendt kan finde mig i en allerede 935 skreven Enkeltlyd. Anderledes naar Vedelspang-Stenene betragtes som 15 Aar yngre end den mindre Jællinge-Sten. For denne Betragtning er en skreven Enkeltlyd c. Aar 935 mere ubekvem, og det bliver ønskeligt at faa fastslaaet, at den betegner en Tvelyd. Min ærede Kollega siger S.130 (21): "Prof. M.s Benyttelse af den mindre Jællinge-Stens busi [ved Forsøget paa at be- stemme Vedelspang-Stenenes Tid| er i ethvert Tilfælde ube- rettiget. Hvis dette pusi nemlig, som Prof. M. overilet forud- sætter, betyder Ppås7"), følger det af sig selv, at ikke blot den stårre Jællinge-Stens, men ogsaa Vedelspang-Stenens pausi maa have samme Betydning. Bortset fra, at Prof. W. her m. H. t. Vedelspang-Stenenes Tid betragter som 'fåstsat', hvad der forst skulde bevises, er det i denne sidste Sætning udtalte fuldstændig urigtigt. Meget rigtigt siger Prof. W, i Die Runen- schrift: S. 329: "Overgangen fra Tvelyd til enkelte Lyd er naturligvis lige såa lidt som andre gennemgribende Overgange i Sproget foregaaet pludselig”. Et Individ, der i sin Ungdom havde lært Sproget med Tvelydene, er i Reglen sikkert ikke senere en Gang gaaet over til Brugen af Enkeltlydene, men han har brugt Tvelydene til sin Død, medens ved Siden af ham yngre Generationer, fårst i en bestemt Egn, senere i videre Udstrækning, brugte Enkeltlydene. Ældre og yngre Former kan saaledes i to til tre Generationer bruges ved Siden af hinanden. Naar man betænker dette, bliver det klart, at man med Sikkerhed hverken kan erklære et u, der er saa gammelt som det i pusi 935, for Tvelyd, eller påa den anden Side et au saa ungt som i påusi, auk påa den stårre Jællinge- Sten c. 980 for Enkeltlyd. De danske Kolonier i England brugte Tvelydene, som de engelske Laaneord fra Dansk viser, 1) [Det samme går Noreen (Pauls Grundriss I 424, 2 7): 'husi (Skærn, klein. Denkmal von Jællinge), gesprochen 2åési'.] 230 Herman Møller. og bibeholdt dem, medens Moderlandet maaske allerede begyndte Monofthongeringen; Gorm og Thyre brugte, som fødte i det 9de Aarh. (bortset fra den muligvis i England tilbragte Ungdom, hvorom s. nedenfor), utvivlsomt Tvelydene, og deres Sån Harald Blaatand (født c. 910) har vistnok af sine Forældre lært Sproget med Tvelydene og i saa Fald bibeholdt dem til sin Død, og han kan have foreskrevet den yngre, stårre Jællinge- Stens Udseende ogsaa i Henseende til Sprogformen, forsaavidt som han (ligesom en Mand nutildags kan gåre sligt overfor moderne Skrivemaader) kan have frabedt sig den moderne Skrivemaade med Enkeltlyd)). Derimod kan den ældre Jællinge- Indskrift i sin Tid være bleven ristet af en ung Mand, født c. 915, der selv allerede brugte Enkeltlydene >). 1) Hvad angaar Sammenblandingen af Tegnene a og a påa Stenen kan det, hvis det her som tænkeligt anførte skulde være rigtigt, meget godt antages, at Kongen enten ikke har lagt Mærke til Skrivemaaden med a for a, eller at den i mindre Grad har generet ham, eller at Runeristeren kun m. H. t. Skrivemaaden med au har magtet at opfylde Kongens Be- faling. At Runeristeren selv har udtalt Enkeltlyd viser den fomvendte Skrivemaade' i paurui (fPyrvi): den korte y-Lyd, der stod det korte ø (som han skrev au i kaurua) nær, har han troet ogsaa at maatte skrive difthongisk. 7) Med Monofthongeringen af de lange Tvelyd gaar Monofthongeringen af de korte Tvelyd, der af Prof. W. som saadanne ikke anerkendes, Haand i Haand. Hvad Prof. W. S. 129 (20) siger, at Skrivemaaden med u for ældre au "i Reglen' viser, at den gamle Tvelyd er bleven Enkeltlyd, gælder ogsaa om Skrivemaaden med u for ældre au = kort Tvelyd æv,. Glavendrup-Stenens auft (9: ært) skrives uft (9: øft) paa den af Harald Blaatands Hustru Tofa efter sin Moder rejste stérre Sønder- vissing-Sten- (Wimmer, Runenschr. S. 245) og senere (medens gørwa påa samme Søndervissing-Sten historisk skrives kaurua). Maaske kunde de korte Tvelyd av (f. Ex. i ha%ggwa 'hugge' med %w-Omlyd) og æ% for Monofthongeringen overhovedet ikke skrives u (sml. Die Runen- schr. S. 324). Til Opfattelsen af au i pau-n, pau-si paa Vedelspang-Stenene som Tvelyd passer Skrivemaaden aft med Lydværdi æft og Skrive- maaden siktriku, siktriuk med i, iu for den korte Tvyelyd 2% (s. ovenfor S. 209): jeg siger, vel at mærke, ikke, at disse Skrivemaader beviser Tvelyden (dersom i% var faldet sammen med y, i-Oml. af %, kunde det ikke skrives anderledes end denne Lyd, men %% kunde ved n Bemærkn. om Vedelspang-Stenenes Tid og de to Gnupaer. 231 Hvad der er sagt om Overgangen fra Tvelyd til Enkeltlyd gælder naturligvis ogsaa om Overgangen fra nasaleret til ikke nasaleret Vokal!) og om enhver anden Lydovergang, og det er klart, at man, naar man benytter en Lydovergang som Kriterium ved Bestemmelsen af en Indskrifts Tid, ikke maa regne med et bestemt rundt eller ikke rundt Aarstal som terminus ad quem eller a quo, men med en kortere eller længere Over- gangsperiode, hvad der selvfølgelig ogsaa er min ærede Kol- legas Mening (og m. H. t. Overgangen fra Tvelyd til Enkeltlyd er blevet udtalt af ham paa det anf. St.). Hvad der er sagt om Sprogformer, maa selvfølgelig ogsaa gælde om Runeformerne. Jeg kan derfor ikke sige og har ikke sagt, at Vedelspang- Stenene, set fra et udelukkende runologisk Synspunkt, ikke kunde være fra 950. Hvis de Mænd, der efter min Mening ristede Indskrifterne 30 Aar tidligere, endnu levede 950 og skulde riste de samme Indskrifter, vilde de rimeligvis have brugt de samme Sprogformer og de samme Tegn. Jeg siger kun, at Paastanden om, at den ældre Vedelspang-Sten med et rundt Tal måa sættes til c. 950 og den nyfundne Sten 'paa Grund af a i aft umulig kan sættes længer tilbage i Tiden end til Aar 950”, er grundet paa en urigtig lingvistisk Forud- sætning. Det er ad en anden Vej, der tilsteder en nåjagtigere Monofthongeringen godt forst være blevet til en fra y, i-Oml. af w, forskellig Lyd). Paa den monofthongerende Skovlænge-Sten maa derimod aftir opfattes som historisk Skrivemaade, med samme Værdi som om der stod auftir (hvilken Form ifølge Wimmer, Die Runen- schrift S. 327 findes paa den skaanske Fuglie-Sten). Skovlænge-Stenens aftir har, nåjagtig svarende til hvad Prof. W. antog i Festskriftet, Lydværdien øftir, den samme som Danevirke-Stenens uftir. Hvis den mindre Jællinge-Stens u i pusi betegner en Enkeltlyd, vilde den Generation, der begyndte Denasaleringen, være født c. 30 Aar efter den Generation, der begyndte Monofthongeringen. Skulde imidlertid Prof. W.s Opfattelse af u i pusi være den rigtige, vilde Tidsforskellen mellem Monofthongeringen som den ældre og Denasaleringen som den yngre Lydovergang have været mindre. 1 Herman Møller. (20) (JE) vo og sikrere Tidsbestemmelse, den samme Vej, der alene har hjulpet os til at henføre den mindre Jællinge-Sten til c. 935 (uden det historiske Moment vilde denne sandsynligvis være bleven sat til et senere Tidspunkt), det er ad historisk Vej, at jeg var naaet til mit Resultat, at Vedelspang-Stenene maatte henføres til c. 920. I min Anmeldelse S. 31 siger jeg: "Runeindskrifternes Kronologi, som Wimmer lærer os den og som jeg har den højeste Agtelse for, kan ifølge Sagens Natur kun være retativ, og Tidsbestemmelsen for en Indskrift eller en Gruppe af Ind- skrifter, kan, hvor ikke historiske Momenter formaar at hjælpe os til en nåjagtigere Afgørelse, sjælden være saa sikker, at man ikke kunde begaa en Fejltagelse af 30 eller flere Aar. Prof. W. erklærer derimod S. 124 (15): fAltsaa: det Mindes- mærke, som jeg har henført til 950, skulde jeg lige saa let kunne sætte til 915! Nej, var der ikke mere Hold i de Tids- bestemmelser, jeg har forsøgt at fastsætte for vore Runeind- skrifter, og hvorpaa det Værk, som jeg i Løbet af de sidste 20 Aar har ofret mit bedste Arbejde, for en stor. Del hviler: vilde jeg for længst have opgivet det hele”. ... Mine runde Tal er ikke at forstaa saaledes, at f. Ex. det Mindesmærke, som jeg har henført til Midten af et Aarhundrede, ligesaa godt kan tilhøre Begyndelsen af Aarhundredet. [Gælder dette ogsaa om de Runemindesmærker får c. 900, hvis Kronologi findes fastsat i Die Runenschrift S.303f.?] De Mindesmærker, jeg har valgt som Exempler, er nemlig typiske, idet deres Rune- og Sprog- former indeholder såa mange Momenter til. Bestemmelse af Tiden, at der ved dem ikke kan være Tale om at bevæge sig indenfor saa vide Grænser, som Prof. M. ønskef. Hvis det forholdt sig saaledes, vilde Runologiens Sikkerhed forekomme alle os andre Filologer saare misundelsesværdig, naar vi kun kunde tro paa den. Alle vi andre Filologer kan, hvor det drejer sig om Tidsbestemmelsen for en semitisk, eller græsk eller latinsk, eller angelsaxisk eller tysk Indskrift eller Bemærkn. om Vedelspang-Stenenes Tid og de to Gnupaer. 9233 Kodex meget let begaa en Fejltagelse af 30 Aar, ja i mange Tilfælde kan en Videnskabsmand være overmaade godt tilfreds med Resultatet, naar det bagefter viser sig, at den begaaede Fejl ikke er stårre; og mange andre Skavanker har vore Viden- skaber, uden at vi derfor opgiver det hele. For at anføre et Exempel: Muspillihaandskriftet sættes af Piper (1882) til 'næppe længe efter 840', af mig (1886) til "mellem 870 og 876', af Køgel (1889, for her kun at nævne disse tre) til 'næppe for Aar 900'. Altsaa har mindst én af de tre nævnte Videnskabs- mænd og, hvis en af os skulde have Ret, de to andre begaaet en Fejltagelse af c. 30 Aar: skulde den sidstnævnte Videnskabs- mand have Ret, vilde den fårstnævnte endogsaa have begaaet en Fejltagelse af c. 60 Aar, og omvendt. Og dog drejer det sig her om et Mindesmærke, hvis Sprogformer indeholder ulige flere Momenter til Bestemmelse af Tiden, og som tilhører en Periode, der yder uden Sammenligning flere kronologiske Holde- punkter (nemlig daterede Dokumenter), end det er Tilfælde med nogen af Prof. W.s (ikke- historiske) 'typiske' Runemindes- mærker. Skønt tyve Aars Arbejde uden Tvivl har givet Prof. W. en betydelig Sikkerked i Bedåmmelsen, kommer hans Tids- bestemmelsers tilsyneladende Sikkerhed dog tildels af, at han er temmelig ene om sit Arbejde: dersom han havde flere Kon- kurrenter, vilde disse uden Tvivl tildels komme til afvigende kronologiske Resultater. Min ærede Kollega vil derfor, dersom det engang med Sikkerhed skulde vise sig, at han har sat en Runeindskrift 30 Aar for sent eller for tidligt, om ikke hos sig selv, saa dog sikkert hos alle andre Videnskabsmænd med Lethed opnaa Undskyldning. Om en ikke-historisk Runeindskrift, der af Prof. W. efter rigtige Præmisser sættes til et bestemt rundt Aarstal, kan han for det første paa ingen mulig Maade vide, om den ikke har været c. 20 Aar ældre og i saa Tilfælde i sin Tid muligvis har været moderne, eller c. 20 Aar yngre og i sin Tid har været gammeldags. Dette ligger uundgaaelig i Sagens Natur, Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1893. 16 (43) co re Herman Møller. saaledes at en saadan mulig Fejltagelse af 20 Aar i den ene eller den anden Retning slet ikke kan regnes som en Fejl. Prof. W. ser 'Indskriftens hele Karakter og dens Runeformer', men om den i sin Tid har været moderne eller gammeldags, kan han ikke se (bortset fra Tilfælde, hvor Runeristeren har villet forfærdige en i Henseende til Rune- og Sprogformer gammeldags udséende Indskrift uden fuldstændig at magte det). Men for det andet kan man, med al Hojagtelse for Prof. W. som Videnskabsmand, antage, at der i hans runologiske Ar- bejder ikke alene kan indløbe Fejl, men endogsaa, at der (fuld- stændig bortset fra det specielle Spårgsmaal, der interesserer os her) maa være indløbet Fejl, ligesom alle vi andre Filologer uden Undtagelse i alle vore Arbejder har begaaet Fejl og frem- deles vil komme til at begaa Fejl. Eftertiden maa og vil, som det ligger i Sagens Natur, mere og mere erkende Fejl i Prof. W.s Værk, specielt ogsaa i hans Kronologi, uden at dette i mindste Maade vil kunne forringe Værkets Betydning. At Prof. W.s Resultat m. H. t. Vedelspang-Stenenes Tid beror paa en lin- gvistisk Fejl i Regningen, har jeg ovenfor søgt at paavise. Lad os antage, at Prof. W. uden sin efter min Mening urigtige Forudsætning (eller ogsaa hvis Indskrifterne, ristede af de samme Mænd, hverken indeholdt Formen aft eller paun) vilde have sat Stenene til c. 940, saa kan Indskrifterne i Virkelig- heden have været fra c. 920: de kan være ristede af yngre Mænd, der efter Olavs Tog var fødte i Danmark, og kan i sin Tid have haft en moderne Karakter. Den Fejl i Regningen, som jeg tror, Prof. W. har begaaet, behøver altsaa i Virkelig- heden ikke at være storre end c. 10 Aar. Selvfølgelig har den Tanke ligget mig fuldstændig fjærn, hvad min ærede Kollega selv heller ikke betvivler, at ville gåre Forsøg paa, at tilfoje "hele den videnskabelige Methode' (S. 132), hvorpaa Prof. W. har 'bygget Ordningen og Behandlingen af Mindesmærkerne' i sit Runeværk, 'et Grundstød, som vilde bringe den hele Bygning til at vakle”, og jeg underskriver selv, Bemærkn. om Vedelspang-Stenenes Tid og de to Gnupaer. 935 I VÆ) hvad Prof, W., trøster sig til at have godtgjort, at mit Angreb heller ikke har formaaet det. Det drejer sig her påa runologisk Omraade aldeles ikke om Prof. W.s videnskabelige Methode, som jeg har den stårste Håjagtelse for, men om et under- ordnet lingvistisk Sporgsmaal, som man skulde synes maatte kunne forhandles med Sindsro og i al Venskabelighed: fra hvilken Tid Formerne aft og pbaun kunde skrives. Selv om Prof. W. skulde give mig Ret m. H. t. disse underordnede Spørgsmaal (hvad jeg i øvrigt ikke nærer noget Haab om), kan han låde staa, hvad der staar: den Læser, der maatte give mig Ret, kan selv trække nogle Aarstal fra og tænke sig enkelte Mindesmærker lidt anderledes ordnede. En kritisk Læser maa foretage slige Tankeoperationer ved Brugen af ethvert viden- skabeligt Værk. Som Rune- og Sprogmindesmærker er Vedelspang-Stenene ikke vigtigere end talrige andre: som historiske Mindes- mærker er de af en temmelig enestaaende Betydning. Hvis det kun drejede sig om Stenene som Rune- og Sprogmindesmærker, saaledes at en for tidlig eller for sen Tidsbestemmelse ikke vilde have Følger udover Runologiens Omraade, var det aldrig faldet mig ind, offentlig at indvende noget mod Prof. W.s Kronologi. Men det drejer sig om noget, der for mig og de fleste er uden Sammenligning vigtigere end et Par Runeindskrifters Kronologi, nemlig om vort Lands Historie i den mårke Tidsperiode omkring Aar 900 og i den første Halvdel af det 10de Aarh.: denne faar et temmelig forskelligt Udseende, enten Stenene sættes til 920 eller 935 eller 950, og jeg har udelukkende taget Ordet, fordi det var mig umuligt at slaa mig til Ro ved Prof. W.s historiske Resultater. Prof. W. begynder sin Fremstilling af de formodede histo- riske Begivenheder, der knytter sig til Vedelspang-Stenene, i sit Festskrift S. 34 med Ordene: 'I Begyndelsen af det 10de 16% 936 Herman Møller. Aarh. i Gorm den gamles Dage ser vi en Vikingeflaade drage ud fra Sverigs Kyst ... «Es geschah zu den Zeiten Gorms des Alten — das klingt, als ob ich einen historischen Roman anfinge»: med disse Ord begynder R. v. Liliencron, der åkcep- terer Wimmers Resultater, den tilsvarende Fremstilling (Deutsche Rundschau, April 1893 S. 56). I sit Foredrag sagde Prof. W. S. 113 (4)f.: Tfølge min Fremstilling, der er bygget paa Kombination af Indskrifterne med de skrevne histo- riske Kilder [udhævet af mig], har den svenske Høvding Olav i Begyndelsen af det 10de Aarh. i Gorm den gamles Dage sat sig fast i Egnen om Hedeby”. Prof. W.s fi Gorm den gamles Dage" forstaas af alle Læsere og skal ogsaa aabenbart, som hele Fremstillingen viser, forstaas: fi Gorm den gamles Kongetid' (saafremt Ordene kun skulde betyde: fi Gorm den gamles Levetid, altsaa medens han mulig var Dreng, vilde jeg slet ikke oppo- nere mod dem, thi saa vilde Tidsbestemmelsen fi Gorm den gamles Dage' — jeg mener her kun disse Ord, ikke det fore- gaaende 'i Begyndelsen af det 10de Aarh. — uden Tvivl være rigtig). Jeg vilde nu meget gerne vide, hvilke skrevne histo- riske Kilder' der er såa paalidelige, at de kan sige Prof. W., at Gorm, der senere kaldtes fden Gamle”, var Konge i Danmark i Begyndelsen af det 10de Aarh. Eller hvilke "samtidige Monu- menters uforvanskede og netop derfor uforkastelige Vidnesbyrd" har sagt ham det? (S. 122 i Foredraget siger Prof. W., at Hovedbeviset for hans Opfattelses Rigtighed og mod mig "ikke skal søges i de gamle Krønikers forvirrede Meddelelser, men hviler paa en sikrere Grund, nemlig de samtidige Monumen- ters uforvanskede og netop derfor uforkastelige Vidnesbyrd). Der gives ingen ældre og ingen paalidelig, skreven Kilde og intet samtidigt Monument, der kan sige os det, og der lever ingen Historiker i Landet eller udenfor Danmark, der véd, at Gorm var Konge i Begyndelsen af det 10de Aarh. (vel at mærke, nåar vi forstaar Aarhundredets 'Begyndelse” ikke som dets første 30—40, men som dets første 10—15 Aar), medens det nok kan Bemærkn. om Vedelspang-Stenenes Tid og de to Gnupaer. 9237 hænde, at en eller anden Historiker antager det som en Hypo- these. Det er altsaa en Hypothese, Prof. W, tager til Udgangs- punkt. For denne Hypotheses Skyld forkaster han en vigtig Del af hvad vor historiske Kilde beretter om Svenskeren Olav og hans Efterfølgere. Den eneste historiske Kilde, vi har, for Tiden omkring 900 er Sven Estridsåns Meddelelser hos Adam af Bremen. I sit Festskrift (S. 30) sagde Prof. W.: "Ganske vist er Adams Beret- ninger håjst forvirrede” [herom se nedf. S. 247 Note]. ... "Men Adam har jo faaet disse Efterretninger fra Sven Estridsån selv; det er altsaa Traditionen i den danske Kongeslægt, vi her har for os, og det er derfor mere end sandsynligt, at der i de for- virrede Meddelelser måa være en sand Kærne, som det gælder at finde. Hertil hjælper Vedelspang-Stenene os efter min Mening påa uventet Maade, og de kaster derved tillige nyt Lys over Adams Troværdighed i Tilfælde, hvor han som her anfører den danske Konge som sin Kilde.” Efter hvad Sven Estridsån beretter hos Adam (I 50) fandt Svenskeren Olavs Vikingetog Sted længe for end der er Tale om Gorm: det var den folkekære Helge, der var eller havde været Konge i Danmark, da Olav kom over fra Sverig. "Suc- cessit illi (Heiligoni) Olaph, qui veniens a Sueonia regnum op- tinuit Danicum vi et armis'. Om Helge lige var død og Olav benyttede Lejligheden, eller om Olav berøvede Helge Riget, erfarer vi ikke: Sven Estridson har ikke vidst eller ikke sagt Adam det; Adam har, efter Ordlyden at domme, snarest antaget det første. Prof. W. tier nu i sin Afhandling i Festskriftet for sin Hypo- theses Skyld for det første fuldstændig om Helge"). Hvad Sven 1) bortset fra, at han anfører Adams Ord. Prof. W.s Svar i Foredraget S. 117 (8) paa en lignende Bemærkning skal naturligvis ogsaa gælde for dette Tilfælde: "Ganske vist har jeg i min Afhandling ikke udtalt mig direkte om disse Ord hos Adam. Men jeg har selv (S. 30) anført dem, og hvilken Betydning jeg har lagt i dem, fremgaar jo klart af min Af- 238 Herman Møller. Estridson siger hos Adam, er ikke foreneligt med Prof. W.s Hy- pothese, at Gorm var Konge, da Olav kom herover, og forkastes derfor. Post cladem', inquit (Suein), "Nortmannicam Heiligonem regnasse comperi'. Ordene 'post cladem Nortmannicam)' (9: Slaget ved Løven 891) er i denne Form nåturligvis ikke sagt af Sven Estridson, men har ligget i Adams Sporgsmaal. Derimod 'Heili- gonem regnasse comperi. ... Successit illi Olaph' har Sven Estridsån sagt: ingen tår paastaa, at han ikke har sagt det, og at Adam har grebet disse Ord ud af Luften. Man kan kun forkaste denne Efterretning som historisk urigtig, naar man kan modbevise den med Grunde. Og skulde den være urigtig, saa kunde nok "Traditionen i den danske Kongeslægt' have sat Helge i en anden lidet eller ikke bekendt Konges, men påa ingen mulig Maade i den bekendte Gorms Sted. Sven Estrid- son, "altsaa Traditionen i den danske Kongeslægt', har sagt, at Olav fulgte efter Helge som Konge: at Olav kom herover, medens Gorm var Konge, har ingen sagt for Prof. W. Jeg følger vor eneste Kilde, Sven Estridson hos Adam, til det bliver bevist, at hans Meddelelse ikke kan være rigtig. — Prof. W. siger i Foredraget .S. 116: "Adams Upaalidelighed som historisk Kilde er i mine Øjne saa stor, at jeg vanskelig vilde tro paa en eneste Sætning høs ham, naar den ikke ad andre Veje kan kontroleres og berigtiges'. Efter dette kritiske Princip forkastes altsaa hvad Sven Estridséon har sagt hos Adam, fordi der ikke staar i Indskrifter eller andre 'skrevne historiske Kilder", at Gnupas Fader kom over, da Hélge var eller havde været Konge, — til Fordel for 'samtidige Monumenters ... Vidnesbyrd? Nej, til Fordel for noget, som heller ikke staar i Indskrifter og som ingen skreven Kilde af dem, der kan komme i Betragtning, har sagt. Dernæst er Prof. W. for sin Hypotheses Skyld nødt til at handling, idet jeg S.35 siger' [jeg vælger her en anden Sætning af dem, der staar paa denne Side]: «Danmarks Rige styredes paa den Tid, som Adam her omtaler, af Gorm og efter ham af Sonnen Harald.» Bemærkn. om Vedelspang-Stenenes Tid og de to Gnupaer. 239 forkaste den Efterretning, at Svenskeren Olav har erobret hele Danmark. 'Danmarks Rige styredes paa den Tid, som Adam her omtaler, af Gorm', derfor er der ikke Plads for en anden Konge af Danmark og derfor maa Olav nåjes med 'et lille Stykke af Danmarks Rige, nemlig Egnen om Hedeby" /S. 116). Sven Estridson siger, at Olav fulgte efter Helge som Konge og at han vandt regnum Danicum': "dette kan', som H. Olrik (Konge og Præstestand I, 4) rigtig bemærker, "ikke betyde et eller andet Smaarige hos de Danske, men maa betegne det danske Rige'. Jeg følger igen vor Kilde, til dens Efterretning bliver modbevist med noget andet end en Hypothese, der svæver i Luften. Efterretningen om, at Olav har vundet det danske Rige, kan jo nemlig ingenlunde kaldes umulig, naar man be- tænker, hvilke umaadelige Kræfter Danmark havde udsendt ved de et Aarhundrede igennem efter en bestandig storre Maalestok fortsatte Expeditioner til Saxland og Frisland, England og Frank- rig, Expeditioner, der mere og mere førte til, at Danske satte sig fast i hine Egne og gik tabte for Moderlandet,. indtil en Tilbagestromning igen tilførte Moderlandet en Del af dem. S.116(7) siger Prof. W.: "Sven Estridsén har naturligvis (!) meddelt Adam disse Navne (Olavs og hans Efterfølgeres) i umid- delbar Forbindelse med hvad han berettede om Gorm og hans Efterfølgere”. Disse Ord var utvivlsomt rigtige, hvis der mentes, at Kong Sven fårst fortalte om Helge og Olav og dennes Efterfølgere og derefter om Gorm og hans Efterfølgere, men Prof. W.s Ord skal forstaas i en helt anden Betydning. Han fort- sætter: "Men fra Gorm stod den danske Kongerække jo fast; her kunde Adam da ikke faa Plads til Olav og Gnupa, då han slet ikke vidste, at de havde haft noget Sammenstød med Gorm [hvilket Olav og hans Sønner heller slet ikke har haft, se nedenf.]). Han satte dem derfor og maatte nødvendigvis sætte dem får den samtidige danske Konge Gorm. Men Adam opfandt intet, og han maatte have opfundet Ordene 'successit illi Olaph', naar Prof. W. havde Ret. I Stedet for at opfinde noget, vilde Adam, 240 Herman Møller. som han mange Gange går, have bekendt sin Uvidenhed. Hvis Kong Sven i Forbindelse med hvad han berettede om Gorm havde fortalt om Olav.og hans Sånner, hvis han havde sagt 'i Kong Gorms Dage' 0.s.v., kunde intet have forhindret Adam i at nævne Gorm allerede i Kap. 50, hvor der er Tale om Helge og Svenskeren Olav og hans Sønner (sml. nedenf. S. 248). Vor Kilde, Sven Estridsån hos Adam, fortsætter: 'habuitque (Olaph) filios multos, ex quibus Chnob et Gurd regnum tenu- erunt post obitum patris” (ftenuerunt' efter Lappenbergs Codd. 2.3.4). Prof. W. siger i Festskr. S. 35: 'han (Olav) efterfulgtes af sin Son Gnupa (mulig, som Adam siger, sammen med Bro- deren Gyrd)/. Dette er det eneste, Prof. W. i sin Afhandling siger om Gyrd; han har nemlig aabenbart i Egnen om Hedeby ikke rigtig Plads for denne. Vor Kilde lader de to nævnte Olavs Sønner faa eller styre "Riget", ad: det danske Rige, efter Faderen. Jeg har nu fremsat den Formodning, at Gnupa efter Faderens Død har styret Halvøen og maaske Fyn, Broderen Gyrd Skaane og Sjælland, en Hypothese, der dog ikke svæver fuldstændig i Luften, som Prof. W. aabenbart antager, der S. 116 siger, at «dette Stykke 'Historie” er Prof. M.s frie Bearbejdelse af Adam I 50», men, nøjagtig som Prof. W.s historiske Frem- stilling, er "bygget paa Kombination af Indskrifterne med de skrevne historiske Kilder': den grunder sig nemlig påa den Kendsgerning, at, medens Gnupas og hans Såns Navne staar paa Vedelspang-Stenene, Gyrds Navn (som vist i min Anm. S. 30 Note 3) genfindes paa skaansk-sjællandsk Omraade. Lunde- Aarbøgerne (Scr. r. D. I 230), der benytter Adam, nævner nemlig efter Olav, i Stedet for Chnob og Gurd og deres Efterfølger Sige- rich, ene og alene 'Gyurth': Forfatteren har altsaa kendt et Sagn eller en af Adam uafhængig Beretning om en Kong Giurth, medens han ikke kender noget til Adams Chnob og ikke kan bruge ham"). Prof. W. bemærker: 'Det er, som såa jeg det 1) Efter en ældre Redaktion af Lunde-Aarbøgerne ('Annal. Lundenses majores') har Ry-Aarbøgerne og Peder Oisåns Krønike den samme Giurth (s. nedenf.). Bemærkn. om Vedelspang-Stenenes Tid og de to Gnupaer. 241 danske «Øst- og Vestrige» atter dukke frem af fjærne Taager'. Hertil skal jeg bemærke: Jeg tror ikke, at et Øst- og Vestrige nogensinde har bestaaet som varig Institution. Det er ligeledes efter min Overbevisning (se Englische Studien XIII 313) en Fejltagelse, naar P. Fahlbeck, Bugge (Paul u. Braunes Beitr. XII 1 ff.) og efter dem H. Olrik (anf. St. 5) antager, at der om- kring Aar 500 i de Tider, Beowulfkvadet kaster Lys over, skulde have bestaaet et jydsk Rige ved Siden af det danske. Men fordi Øst- og Vestriget som varig Institution var ét Fantom, er det derfor aldeles ikke udelukket, at naar under de exceptionelle Forhold, som de forelaa under den svenske Kongeæt, to Brødre styrede Riget efter Olavs Død, hver kan have overtaget sin Del. Om min Formodning træffer det rigtige er for mine øvrige Resultater fuldstændig uvæsenligt: man kan, uden at det for Hovedsagen går noget fra eller til, ogsaa (med H. Olrik S. 4) antage, at Gnupa og Gyrd efter Faderens Død i Fællig har styret Riget"). At Adams 'Gurd” ikke er greben ud af Luften, men at den "Giurd', hvis Navn Sven Estridsån meddelte Adam, endnu et og to Aarhundreder senere, uafhængig af Adam, var kendt i Danmark, viser de afvigende Beretninger i de danske Kilder, som vi har set. Hamsfort (Scr.r. D. I 36) kender som Sønner af den svenske Konge "Olaus Tretelia' de to Brødre 'Ennigum- 1) Mit 'jedenfalls' i den af Prof. W. anførte Sætning skulde, som formodent- lig ogsaa Prof. W.s eget 'naturligvis' i den Sætning vi har set, forstaas med en underforstaaet Forudsætning: (hvis Gyrd styrede Riget sammen med Gnupa (ikke efter ham), saaledes at hver havde sin Del, saa) har i hvert Fald (jedenfalls) Gnupa overtaget Halvøen og maaske Fyn (dette vilde vistnok ogsaa Prof. W. godkende, naar han godkendte mine Præ- misser, inkl. at Olav vandt 'regnum Danicum”), hans Broder Gyrd altsaa (also) Skaane og Sjælland med Tilbehør. Ordene «jedesfalls» og «also» afgiver' i al Fald ikke to forskellige 'slaaende Prøver paa Prof. M.s histo- riske Methode', da det sidste «also» her er et simpelt Subtraktions- exempel. I Sætningen om Gyrd er et "(s. u.” = 'se nedenfor" udfaldet: da det paa dette følgende Sted (S. 30 Note 3) anførte i mine Øjne gjorde Resultatet sandsynligt, troede jeg at kunne udelade den her i Paren- thes anførte Forudsætning. Herman Møller. (0) we (40) pus et Giurdo'. 'Ennigumpus' er en Sammenblanding af Gnupa med Sven Aagesons 'Ennignup', Saxos 'Ennignupus' (sml. min Anm. S.28 Note 1). Som Sån af Olav og Broder til Giurd er 'Ennigumpus" for 'Ennignupus" (Scor. I. 268) identisk med Adams (Chnob', men da 'Enni-Gnup' umulig kan være opstaaet af Adams (Chnob', maa ogsaa denne Efterretning, hvad angaar Navnene (Enni-) Gnup og Giurd, gaa tilbage til en af Adam uafhængig Kilde. Hvis Prof. W. havde taget Hensyn til de danske Kilder, kunde han i disse”) have fundet en Støtte for sin Opfattelse af Adams regnum Danicum', idet vi hos Hamsfort læser, at Olaus 'cum filiis Ennigumpo et Giurdone partem Daniae occupat'. (Om Giurdo siges senere hen det samme, at han 'x annis par- tem Daniae' tenuit). Men hvorvidt Erindringen om de to Brødre, specielt om Gyrd, kunde haåve holdt sig saa længe, dersom de kun havde styret Egnen omkring Hedeby, kan vel betegnes som meget tvivlsomt. Prof. W. siger S. 116(7), at Adam om "Olav og hans Efter- følgere fikke har andet at meddele end deres Navne i saa for- vansket Skikkelse, at vi ikke vilde genkende dem, naar vi ikke ved Hjælp af andre Kilder kunde rette Fejlene'. Vi vil se bort fra, at Meddelelsen om, at Olaph fveniens a Sueonia regnum optinuit Daåanicum' og at han 'habuit filios multos'”, og at Chnob et Gurd regnum tenuerunt' (om Sigerich senere), dog inde- holder noget mere end Navnene”). Men Bemærkningen om . Navnenes forvanskede Skikkelse, der aabenbart skal diskreditere Adam, skulde man ikke tænke kunde hidrøre fra en Filolog, i hvis Ojne Adam dog i denne Henseende burde være undskyldt. 1) foruden en meget vigtig Erindring om Olavs Sønneson, Stenenes Sig- trygg (s. nedf. S. 245). Uden de tre Ord 'veniens a Sueonia' og I 54 'Sueonum principem' hos Adam kunde Prof. W. ikke have fejret den "Triumf for Sprogforskningen', som han går S.123 (hvilken Triumf jeg i øvrigt ikke vil bestride eller forringe). Min ærede Kollega burde være Adam taknemmelig for, at han ikke alene har meddelt de blotte Navne, og at han overhovedet har meddelt, hvad han vidste. 2 Bemærkn. om Vedelspang-Stenenes Tid og de to Gnupaer. 243 Det er vistnok ikke Navnet 'Olaph', Prof. W, her har for Oje, men (bortset fra 'Sigerich', hvorom senere) særlig Navnet 'Chnob'. Hvad denne Navnets Form hos Adam angaar, såa er for det første ch for g i Forlyd i sin Orden, i al Fald er det ikke noget, en Filolog kunde dadle Adam for. Widukind af Corvei, af hvem Adam er fuldstændig uafhængig, gengav c. 100 Aar for Adam Navnet 'Gnupa' ved 'Chnuba', altsaa med ch for g. At denne Gengivelse af nordisk g i Forlyd ved tysk ch, som i "Chadran', "Chatram', ved nøjere Efterforskning vistnok vil er- kendes ikke at være sjælden, har for nylig O. Brenner bemærket (Literaturbl. f. germ. u. rom. Phil. XIV 203). Det palatale gøj (gi, gy) derimod i ældre dansk "Giurth' gengiver Adam ved g i "Gurd' (Formerne 'Gyrd, "Giurd" findes kun i danske Adam-Hss.). Dernæst er Adams b for p i 'Chnob" fuldstændig berettiget, sml. Ubsola' IV 26. Adams b betegner den rene (med lukket Stemme- ridse udtalte, ikke aspirerede) Tenuis p: denne Lyd har han hørt af Sven Estridsåns Mund. Tilsvarende gengiver Widukind den rene Tenuis, der i Indlyd hørtes i 'Gnupa', med b. Om Adams o for u i 'Chnob' s.nedf. Endelig, medens de Saxere, der i 934 kæmpede med Gnupa, hørte den svenske Tostavelsesform "Gmupa', som Widukinds "Chnuba' viser, har Adam af Sven Estridsons Mund selvfølgelig ikke hørt denne svenske Form, men Enstavelsesformen "Gnup" (nom. oldn. Gnupr), den samme som vi ser i Hamsforts Kildes 'Ennigump(usy for 'Enni-Gnup'. Adam fortsætter sin Beretning I54: "Post Olapb', inquit (Suein), 'Sueonum principem, qui regnavit in Dania cum filiis suis, ponitur in locum ejus Sigerich'”. Prof. W. bemærker: "Hvorledes Adam behandler Sven Estridsåns Meddelelser, faar vi netop et godt Indblik i, naar vi hører, at han ikke i to Kapitler lige efter hinanden kan fortælle de samme Begivenheder éns. I I, 50 har han nemlig hørt af Sven Estridsån, at den 1) Forklaringen, for hvilken der frembyder sig to forskellige Muligheder (Media g maatte gengives enten ved Tenuis eller Spirant), skal jeg her ikke komme ind paa. Herman Møller. wo > re folkekære 'Heiligo' efterfulgtes af den svenske Erobrer Olaph, som havde mange Sånner, af hvilke Chnob og" Gurd fulgte ham i Regeringen; men I, 54 lader han den samme Kong Sven fortælle, at den svenske Høvding Olaph, der re- gerede i Danmark med sineSonnerstefterfuke teske Sigerich'. En Modsigelse mellem de to Kapitler finder kun den, der vil Adam til Livs. En Forfatter, der kommer tilbage til noget, han lige 4 Kapitler tidligere har sagt, gentager ikke det sagte i samme Udførlighed, men udtrykker sig lidt kortere, om end derfor undertiden lidt mindre nåjagtig, og han varierer om muligt Udtrykkene lidt, idet han forudsætter, at Læserne ved Hjælp af hans Antydninger vil mindes, hvad de tidligere har læst. 'Olav ... med sine Séonner' er en anden Udtryks- maade for 'Olav og hans Såonner', der af Læserne vil førstaas påa samme Maade, som de har forstaaet I 50. Der behøver ikke heri at ligge, at Sénnerne allerede regerede sammen med Faderen, men udelukket vilde det heller ikke være i I 50, hvor Adam skrev Tegnum tenuerunt' (ikke foptinuerunt).)) Prof. W. fortsætter: fog han (Adam) aner ikke, at Sigerich (Sigtrygg) er Gnupas Sån og Olavs Sånnesån, hvad jo først Vedelspang-Stenene ganske uventet har lært os. Dette bor dog ikke vække vor Forundring. Thi det er jo en bekendt Sag, at ingen historisk Forfatter i højere Grad end Adam trænger til KontroV 0o.s.v. At vor Forfatter ikke vidste, at Sigerich var Chnobs Søn, kunde Prof. W. dog kun i såa Fald med Rette bebrejde ham, hvis han med Bestemthed kunde sige os, at Adams Kilde, Kong Sven, havde vidst og meddelt Adam dette>). 1) Sml. Hamsforts 'Olaus ... cum filiis' etc., s. S. 242. 2) Sven Estridsån kunde saameget lettere være uvidende om, at Sigerich var Chnobs Son, da der efter Olavs Død ikke havde været én, men to Konger. (Desuden maa bemærkes, at heller ikke vi med fuldstændig Sikkerhed véd, at Sigerich er = Sigtrygg, da dette kun er en Formod- ning, som rigtignok ogsaa jeg ansér for i højeste Grad sandsynlig. Og- saa naar Chnob er = Stenenes Gnupa, Fader til Sigtrygg, hvad jeg ansér for sikkert, kunde det jo være, at Sven Estridsån hos Adam I 54 Bemærkn. om Vedelspang-Stenenes Tid og de to Gnupaer. no ==. Gr Hvis Prof, W. havde taget Hensyn til de danske Kilder, kunde han af disse have erkendt, at Sven Estridsån mulig kunde have hørt en Version, ifølge hvilken Sigerich var Olavs Søoønnesén, men uden Tvivl ikke har vidst, at samme var Chnobs Søn, og at Adam uden Tvivl hverken har hørt dette eller hint"). ved 'Olaph cum filiis suis' havde forstaaet hele den svenske Kongeæt, altsaa Gnupas Sån Sigtrygg indbefattet, og at 'Sigerich' svarede til Lunde-Aarbøgernes 'quidam de Dacia' (s. nedf.) som en fra Sigtrygg for- skellig Person.) 1) De danske Kilder indeholder tvende forskellige Beretninger. Den ene (i Lunde-Aarbøgerne) har efter Svenskeren Olavs Død: 'surrexit quidam de Dacia, et electus est in regem'. Dette svarer til, hvad Adam har hørt af Sven Estridsén; Sigerich er af Sven og hos Adam aabenbart opfattet som dansk, ikke svensk Mand, og til Adams 'ponitur' svarer Lunde- Aarbøgernes "'electus est. I Lunde-Aarb. hedder hin quidam de Dacia 'Gyurth', idet Gyrd er slaaet sammen med sin Efterfølger, Adams 'Sige- rich'. Den anden Beretning (i Ry-Aarb.) har i Stedet for "quidam de Dacia': 'nepos Olavi et ipse natione Danus' (i Nye D. Mag. V 175 f. oversat 'hans søsthersøn ... wor dansk fød'). Denne 'nepos Olavi' hedder ligeledes og af samme Grund 'Giurth'. Peder Olsån har den samme Giurth som 'nepos Olavi, natione Dacus', men ved Siden af ham som hans Efter- følger en "Sywardus, consobrinus Olavi'. Den ældste Beretning, som vi kan slutte os til, har altsaa uden Tvivl efter Giurth = Adams Gurd haft en 'nepos Olavi et ipse natione Danus', og denne 'Olavs Søénnesån' er uden Tvivl = Vedelspang-Stenenes Sigtrygg, der, som født i Danmark af en dansk Moder, af sine danske Mænd kunde betragtes som fipse natione Danus'. Medens Lunde-Aarb.s 'electus in regem' muligvis kunde være en Gengivelse af Adams "ponitur', kan Ry-Aarbøgernes og Peder Olsåns 'nepos Olavi' umulig være hentet fra Adam, men maa bero paa levende Tradition. Da for Danske 'ipse natione Danus' var Hovedsagen, derimod 'nepos Olavi' ikke af Interesse, kunde senere i den anden Beretning, som vi har i Lunde- Aarb. og som svarer til hvad Sven Estridson meddelte Adam, 'nepos Olavi' glemmes. Adam kan altsaa, hvad dette Punkt angaar, sikkert ikke dadles for, at han ikke meddeler, hvad han aldrig har hørt. For Adam var der ingen Grund til at glemme 'nepos Olavi': dersom han havde hørt, at Sigerich var 'nepos Olavi', vilde han ikke have undladt at anføre det. 'Siward' (Sywardus), som Giurths Efterfølger hedder hos P. Olson, maa have været Olavs Sønnesons Navn i Sagnet, som det laa til Grund for P. Olséns Kildes Beretning. (Om det danske Sagn kunde have be- varet Erindringen om Olavs Sønneson saa længe, hvis Olav og hans Efterfølgere kun havde styret Egnen om Hedeby, maa igen betegnes som meget tvivlsomt. Herman Møller do ms en I Vedelspang-Stenenes 'Kong Sigtrygg”, bemærkede Prof. W. i Festskriftet S. 35, genfinder vi naturligvis 'Adams Sige- rich, hvad enten denne Fejl skyldes ham selv eller snarere en Afskrivers let forklarlige Fejllæsning af e for t'. Dersom "e for UW skyldtes en Afskrivers Fejllæsning, var Adam selv naturligvis sagesløs, og der var, hvad dette Navn angaar, ingen Anledning til Bemærkningen om, at Adam "ikke har andet at meddele' end Navnene i "forvansket Skikkelse”. Det er imidlertid ogsaa tænkeligt, åt Adam i Konsonantgruppen gir ikke har hørt det midterste ég") (é'et foran » i 'Sigerich' vilde i saa Tilfælde være en 'Svarabhakti'-Vokal, der indstillede sig i Adams Dialekt). Adams ch for g maatte bedommes som i Forlyd>). 1) Den midterste af tre Konsonanter falder i de nordiske Dialekter, som be- kendt, ikke sjælden bort (som i oldn. krisna ved Siden af kristna og lign.). Sven Estridsåns & i -trygg var en ren (ikke emfatisk) Tenuis. Ogsaa i andre Sprog falder en ren Tenuis & mellem Konsonanter hyp- pig bort, f. Ex. i Tysk høres i Stedet for 'Gedåchtnis', 'håltst meget hyppig kun 'Gedåchnis', 'hålst 0.s. v. I Konsonantgruppen g-tr maatte g foran t blive til stemmeløs Konsonant, der af Adam kunde skrives g. Det er en Selvfølge, at Adam, hvor han gengav det samme Navn ikke efter Hørelsen men efter en skreven Kilde, maatte behandle det anderledes (II 22 skriver han 'Sigtrib' efter de engelske "Gesta Anglorum)). 2) Sagen kan imidlertid ogsaa forholde sig helt anderledes, som antydet i min Anm. S.20 Note. Det sidste Led af et Egennavn erstattes meget hyppig ved et andet mere bekendt sidste Navneled, derfor finder vi i udenlandske Kilder danske Konger 'Godo-fridus”, 'Sigi-fridus' o.s. v. Det samme sker meget almindelig i Traditionen: sikkert er dette sket med Sigtryggs Navn i den danske Tradition, naar Giurths Efterfølger hos P, Olsån hedder 'Sy-wardus. I to Versioner af samme Sagn eller af samme historiske Beretning finder vi af denne Grund meget hyppig en og samme Persons Navn med to forskellige sidste Navnebestanddele. Vi kan derfor ingenlunde være sikre paa, at Sven Estridsån virkelig har sagt 'Sig-trygg'. 'Sig-ward' eller 'Si-ward' har Sven" Estridson næppe sagt, da Adam i saa Tilfælde uden Tvivl havde skrevet 'Siward'. Sikkert er det, at den 'Sejr-trygge' er blevet erstattet ved den 'Sejr-rige' (Sige-rich), hvad enten dette skyldes tildels Sven Estridsån (eller hans Kilde), tildels Adam, eller udelukkende Adam. Hvis Adam har gengivet 'Sig-trygg", hvis sidste Led han havde Vanskelighed ved efter Hørelsen at opfatte nåjagtig, med 'Sige-rich', i hvilken Form Navnet maatte være mere fatteligt for hans Læsere (ligesom, af en tilsvarende Grund, Adams 'Sige-rich' i Olav Tryggvasons stårre Saga, Kap. 60 gengives 'Sig-geirr') kan han, bedåmt efter Middelalderens Begreber, ikke dadles. Bemærkn. om Vedelspang-Stenenes Tid og de to Gnupaer. Ø - -— Efter Ordlyden hos Adam har, som allerede H, Olrik (S. 4) bemærker, Sigerich haft hele Olavs Rige, altsaa hele Danmark”), hvad der aldeles ikke passer til Prof. W.s Antagelse, at Sigerich — Sigtrygg først skulde være bleven overvunden af Harald Blaatand c. 950 og først skulde være bleven Konge efter den Gnupa, der af Henrik I overvandtes 934. Medens Adam lader det, som han har at meddele om Helge og om hans Efterfølger Svenskeren Olav og dennes Sønner, være sket i Tiden efter Slaget ved Løven 891, giver han Be- retningen om Kong Sigerich og hans Fald umiddelbart efter Aar 911. Prof. W., der henfører Sigtryggs = Sigerichs Fald til c. 950, søger at rydde Adams Tidsbestemmelse af Vejen, idet han, som vi har set, mener, at Adam nødvendigvis maatte sætte Olav og hans Efterfølgere får den samtidige danske Konge Gorm, da han slet ikke vidste, at de havde haft noget Sammenstød 1) Adam skrev fin locum ejus', idet han ikke vidste, om den overlevende af Olavs to Sønner allerede var positus "in locum ejus', d.v.s. havde hele Olavs Rige. (Hamsforts Kilde har haft en Efterretning, ifølge hvilken Gnupa skulde have overlevet sin Broder Gyrd. Scr.r. D. 136: 'Giurdo, postquam x annis partem Daniae tenuisset, necatur, Ennigumpo fratre superstite'. Hvis dette har været levende Tradition og ikke en Sagnfortællers Opfindelse, vilde det alligevel ikke udelukke Muligheden af, at Gnupa døde først og hans Son forst efter Gyrds Død fik det hele, da Gnupa kan være slaaet sammen med sin Sån til én Personlighed.) Adams Kilde, Sven Estridson, vidste ikke, om Gyrd styrede Riget efter Chnob eller samtidig med Chnob, heller ikke om Sigerich mulig- vis forst en kort Tid var Konge samtidig med den overlévende af Olavs Sønner (desuden, som vi har set, maaske ikke, hvorvidt Olavs Sonner muligvis allerede styrede Riget sammen med Faderen). At han ikke vidste dette, maa Kongen have sagt Adam, og det er uden Tvivl ikke Adams egne Ord, men en Gengivelse af Sven Estridsons Ord, hvad vi læser I 54: "Tanti autem reges, immo tyranni Danorum [dette er en dansk Tanke (svarende til Prof. W.s ikke danske Konger, men fremmede Erobrere', S. 116), der altsaa hidrører fra Sven Estridsén, ikke fra Adam), utrum simul aliqui regnaverint, an alter post alterum brevi tempore vixerit, incertum est”. I øvrigt er der, naar vi, som vi bor, tager Hensyn til, at Adam ikke kunde vide mere end han har meddelt, og at hverken Sven Estridsån eller han kendte Vedelspang-Stenene, aldeles ikke noget forvirret i Adams Beretning, som Prof. W. gentagne Gange mener (i Festskr. S.30, i Foredraget S. 115) 248 Herman Møller. med denne, og ikke vidste, at de kun 'herskede over et lille Stykke af Danmarks Rige, nemlig Egnen om Hedeby'. Vi kan heller ikke her, hvor det drejer sig om Sigerich, lade dette Årgument gælde. Hvad Adam angaar, kunde intet have for- hindret ham i, først senere hen under Kong Gorm, efter for forste Gang at have nævnt hans Navn I 57, at berette om Olaphs Son Chnob, og forst under Kong Harald at berette om Sigerichs Fald, hvis Sven Estridson havde meddelt ham Chnobs og Sige- richs Navne i denne Forbindelse. Lige saa lidt som Adam, véd nogen af de senere danske Kilder, der overhovedet (om end ikke fuldstændig, saa dog for en stor Del uafhængige af Adam) kender noget til "Olavus” (eller "Olaus”), 'Ennigumpus', 'Giurth', fSywardus', (Lunde-Aarb., Ry-Aarb., P. Olson, C. Hamsfort), det mindste om en Beréring mellem nogen af disse Mænd og Gorm eller Harald: alle nævner de disse Navne før end der er Tale om Gorm. At Sven Estridsån 'naturligvis' har meddelt Adam Olaphs, Chnobs og Sigerichs Navne 'i umiddelbar Forbindelse" med hvad han berettede om Gorm og Harald, kan slet ikke bevises, derimod kan det, som jeg tror, bevises, at Sven Estrid- son ikke kan have meddelt Adam hine Navne i umiddelbar Forbindelse" med hvad han meddelte om Gorm og Harald, og at han ikke kan have berettet om noget Sammenstød mellem Chnob og Gorm, Sigerich og Harald (se nedf.S.253). At Tidspunktet 911 hos Adam i og for sig ingen Betydning har, er selvfølgeligt, men at gaa for langt ned i Tiden forbyder, som vi skal se, hvad Sven Estridsoån beretter om Sigerichs Fald. Jeg betragter det derfor, indtil det bliver bevist, for udelukket, at Sigerichs Fald forst skulde have fundet Sted c. 9350, og jeg ansér det for det sandsynligste, at Sigerich er bleven Konge og, cum parvo tempore regnasset, bleven berøvet Riget i det 10de Aarh.s andet Aarti. Naar Olav ikke længe efter 891 var kommen herover fra Sverig, kan Gnupas og Asfrids Giftermaal have fundet Sted i Midten af det 9de Aarh.s sidste Aarti, saaledes at deres Son Sigtrygg = Sigerich, der kan være bleven Konge c.100 Aar Bemærkn. om Vedelspang-Stenenes Tid og de to Gnupaer. 949 for Knud den store, kunde være født noget over et Aarh. før denne"). 'eum Hardegon, filius Suein, veniens a Nortmannia, privavit regno'. I Prof. W,s Festskrift savnedes en Bemærkning om denne, ikke i ironisk Forstand (S. 117), men i Virkeligheden 'betydnings- fulde Sætning”. At han derfor dog ikke havde undladt, at under- kaste "hele dette Sporgsmaal den grundigste Overvejelse', be- høvede min ærede Kollega ikke at forsikre: det har jeg, uden at han siger det, anset for selvfølgeligt. Men som Anmelder maatte jeg holde mig til hvad der forelaa: Forfatterens ikke ud- talte Overvejelser og bortfaldne Anmærkninger kunde, selv om min ærede Kollega privatim havde ladet mig 'blive Vidne til alle de Tvivl, der maatte løses, alle de Vanskeligheder, der maatte besejres, får end Resultaterne forelaa fuldtfærdige' (S. 118), ikke være Genstand for en Kritik. Men noget burde Prof. W. absolut have sagt om hine Ord”), om det såa kun var den korte Bemærkning, at der ikke kunde stilles noget op med dem: jeg tror, enhver opmærksom Læser af Festskriftet har ligesom jeg under Læsningen i Tankerne udraabt: — fa, men Hardegon, filius Suein!” Prof. W. meddeler nu S. 118 (9) ff. en Note, som fandtes i Udkastet til hans Afhandling, men som han ved dens endelige Redaktion lod falde bort. Han mener i denne Note, at 'Hardegon, filius Suein' er en 'ved en Række Fejl og Misforstaaelser fremkommen Forvanskning” af Harald Blaatand ('Haroldus, pater Suein'), fidet Adam ikke har opfattet, at Talen i Virkeligheden var om Harald 1) (Medens der specielt om Sigerich berettes, at han har regeret "parvo tempore”, læser vi, at Olaph, Chnob, Gurd og Sigerich, i Fald de har regeret "alter post alterum', kun kan have overlevet hverandre 'brevi tempore'. Ifølge min Antagelse vilde Olav, Gnupa, Gyrd, Sigtrygg, hvis de har regeret alter post alterum, i Gennemsnit have regeret hver 6 Aar (fra c. 893 til c. 917). Efter Prof. W.s Antagelse vilde der paa Olav, Gnupa, Gyrd tilsammen komme ec. 30 Aar (c. 905—935), paa Sig- trygg c. 15 Aar (c. 935—950)). Det samme har med omtrent disse samme Ord en meget anset Historiker udtalt overfor mig som sin Mening. Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1893. 17 250 Herman Møller. Blaatand og Sven Tjugeskæg', og i 'veniens a Nortmannia' finder han 'en af Adam slet ikke forstaaet Hentydning til Haralds Norgestog, hvorom jo ogsaa Jællinge - Stenen vidner'. [Hvis veniens a Nortmannia', hvilket Sven Estridsån maa have sagt umiddelbart efter Overvinderens og hans Faders Navn, ikke paa et langt senere Sted i sin Beretning, indeholdt en Hentyd- ning til det Norgestog, som Prof. W. har for Øje, maatte Sig- tryggs Fald have fundet langt senere Sted end c. 950 og Vedel- spang-Stenene altsaa være saa meget yngre.|] Prof. W. tilfåjer i Noten, at det 'kun lige over for en Forfatter som Adam' kunde falde ham ind at benytte denne Methode (nemlig at over- hugge Knuden)"). Han bemærker, at, dersom det kan lykkes en Historiker, hvad han dog meget tvivler påa, at give en slaaende Forklaring af 'Hardegon' som "'en fra Harald Blaatand forskellig norsk Høvding'”, skal han gærne båje sig derfor. I saa Fald vilde altsaa denne norske Høvding have været Sig- tryggs Overvinder, men Harald vilde da kort Tid efter atter have sejret over Normanden. — Da Prof. W. selv ikke har be- tragtet sin Konjektur som en tilfredsstillende Løsning af Sporgs- maalet og heller næppe har troet, at den vilde tilfredsstille nogen Læser, tvært imod selv erkendte, at hans Anmærkning i Virkeligheden ikke vilde bringe Undersøgelsen et Fjed videre (S. 120), er der ingen Anledning til yderligere Kritik. Det historisk rigtige er efter min Overbevisning, som jeg har udtalt den i min Anmeldelse, at Sigerichs — Sigtryggs 1) Denne Notes Bortfald har haft til Følge, at den ovenfor S. 237 anførte Sætning i Festskriftet af de fleste, maaske af alle Læsere, er bleven forstaaet i en Betydning, lige modsat af hvad Forf. havde til Hensigt. Prof. W. skrev (anf. St. S. 30), at Vedelspang -Stenene kaster 'nyt Lys over Adams Troværdighed i Tilfælde, hvor han som her anfører den danske Konge som sin Kilde. Som Noten vilde have vist Læseren, mente Prof. W.'et nyt ugunstigt Lys'; men da der i Festskriftet, som det foreligger, ikke skændes paa Adam og hans Værk lige iforvejen paa samme S. 30 kaldes "et vigtigt historisk Kildeskrift', har sikkert de fleste Læsere forstaaet 'et nyt gunstigt Lys', hvad der ogsaa, om end ikke efter Forf.s Mening, dog i Virkeligheden var det rigtige. Bemærkn. om Vedelspang-Stenenes Tid og de to Gnupaer. 9251 Overvinder har været Hardeknud Svenssån, Gorm den gamles Fader, og jeg tror for Alvor at være i Stand til at løse den knude, som Prof. W., vilde overhugge. Fejlen i Overleveringen hører, som Prof. W. bemærker, til dem, 'der i hvert Fald maa underkastes Rettelse", og den letteste Rettelse er paa Forhaand den sandsynligste. Det filologisk rigtige, d.v.s. det som Forfatteren selv enten virkelig har skrevet eller vilde skrive, er uden Tvivl 'Hardegond': der mangler ikke andet end et d i Slutningen, der efter Nasalen meget let kunde falde bort og allerede har manglet i alle vore Adam-Haandskrifters Archetypus. Naar Adam skriver b, d, g mente han selv dermed de rene Tenues p, t, k (ludland', "Othingar'): Adam, der efter Hørelsen gengav Sven Estridsons p i "Gnup' ved b i 'Chnob', har i den sidste Stavelse af Navnet 'Harde-knut' gengivet den rene Tenuis k, som han i Forlyd hørte af Sven Estridsåns Mund, ved g, og han maatte gengive den rene Tenuis æt, som han maa have hørt i Udlyd, ved d. Og ligesom i "Chnob' har Adam i dette Navn gengivet Sven Estridsåns u ved 0. (Om Nasalens Stilling s. den følgende Note.) I [ 57, hvor Adam-Haandskrifternes Arche- typus, som jeg i min Anm. S. 24 har søgt at vise, har haft filius Hardecnuth” Uurm, har Adam skrevet den samme Mands Navn 'Hardecnuth': her nedskrev han Navnet som han havde hørt det af den danske Biskop, som han i I 59 anfører som sin Kilde og som hår meddelt ham 'haec omnia' fra Kap. 57. Adam har altsaa i '-knut' af den danske Biskops Mund i For- lyden hørt en anden (med aaben Stemmeridse udtalt) k-Lyd, som han skriver c; han har ligeledes i Udlyd i Stedet for Kong Svens rene Tenuis æ hørt en mere moderne Modifikation af denne ældre Lyd; han har fremdeles af den danske Biskops Mund hørt et virkeligt &, som han gengiver u, og endelig har den danske Biskop udtalt Navnets sidste Bestanddel med en anden expiratorisk Akcent (med Bitone). Biskoppen har aaben- bart talt med en mere ægte dansk, Kongen derimod med en afvigende, maaske norsk-farvet Akcent. At Adam ikke har gjort ig vo i: wo Herman Møller. noget Forsøg paa at bringe Formerne 'Harde-gond' og 'Harde- cnuth' i Overensstemmelse med hinanden og at identificere de to Personer, taler ikke til Fordel for hans Ævne til rigtig at kombinere Ting, der stammede fra forskellige Kilder (at han ikke besad den i nogen håj Grad, er fra andre Exempler be- kendt), men det taler i håj Grad til Fordel for hans subjektive Troværdighed (medens hans objektive Troværdighed i hvert enkelt Tilfælde er afhængig af hans Kildes Beskaffenhed, og af hvorledes han forstod den: Kritik var ikke Adams, ligesom overhovedet ikke Middelalderens stærke Side)". — Jeg antager 1) At vi ikke finder 'Hardegnod', men at Nasalen har skiftet Plads (sml, "Chund' IV 8 i Cod. 1 for 'Chnud' = Knut), hænger vist sammen med den Tilbojelighed, som har bestaaet i stor Udstrækning, til i mindre stærkt betonede Stavelser, altsaa særlig i sidste Bestanddel af Sammensætninger, at lade Akcenten falde paa 'Svarabhakti'-Vokalen, som naar f. Ex. den sidste Navnebestanddel -berht, -bert, med Svarabhakti -beraht, i frankisk Dialekt bliver til -brakht. I dansk finder vi det samme f. Ex. i de tal- løse Stedsnavne, hvor oldd. thorp som sidste Led i Sammensætningen er blevet til -thrup. I samme Retning som i ”-gond finder vi denne Metathesis' i svagt betonet Stavelse f. Ex. i oldsvensk -/ors (on. hross) (den samme Fremtoning, som naar bort i svagt betonet Stilling er op- staaet af brot, Birghitta af Brig- 0.s.v.), sml. Noreen i Pauls Grund- riss I 488. At Svarabhaktivokal med den oprindelige Vokals Klangfarve i og efter Vikingetiden i stor Udstrækning har været tilstede, vidner Runeindskrifterne om: imellem en Forlydskonsonant og følgende Nasal eller Liquida foran den oprindelige Vokal, altsaa paa det Sted, der her interesserer os, ser vi den i simipr = smidr, boropur = brødur påa en svensk Sten (s. Wimmer, BRunenschr. S. 330). Naar Akcenten falder paa Svarabhaktivokalen, maa den oprindelige Vokal falde bort: lang Vokal var, for end Akcenten faldt paa Svarabhaktivokalen, i svagt betonet Stavelse forkortet. Et Exempel, der nøjagtig svarer til ”"Harde- kunt, som Sven Estridsén har sagt, for (-kunut, -kunut) -knut, ser vi i Hamsforts Kildes 'Enni-gumpus' = 'Enni-gump' (= ”-gunp) for (-gunup, -guntp) Enni-gnuip = Gnup = Adams 'Chnob'. Formerne 'Harde-knut og 'Hardekunt" forholder sig til hinanden nøjagtig som vi indtil den Dag idag i utallige Tilfælde finder en fuldere Form og en yngre, mere familiær Form af et Navn ved Siden af hinanden, og det er fuldstændig begribeligt, åt Kong Sven, der var en Fætter til den sidste Konge af dette Navn og utallige Gange maa have hørt og udtalt Navnet i sin Fa- milie, ved at nævne sin Forfaders Navn har brugt den mere familiære Form, som han var vant til at høre og bruge, medens Biskoppen ved at nævne Kongenavnet har brugt den håjtideligere fulde Form. Bemærkn., om Vedelspang-Stenenes Tid og de to Gnupaer. 953 altsaa, at det var Hardeknud, der berøvede Sigerich —.Sigtrygg Riget, og at fårst efter Hardeknud hans Søn Gorm blev Konge af Danmark. De Ord, hvormed Adam indleder sin Beretning (I 50): "Audivi autem ex ore veracissimi regis Danorum Suein, cum nobis stipulantibus numeraret atavos suos'”, kan ikke forstaas saaledes, at de kunde afgive en Støtte for Prof. W.s Antagelse, = "i umiddelbar Forbindelse med hvad han berettede om Gorm og hans Efterfølgere”, men de to sidste Ord fatavos suos' maa sigte til 'Hardegond” (= Hardeknud) og hans Fader 'Suein': Sven Estridsén mumeravit atavos suos' fra disse. Naar Sven Estridson meddelte Adam, at Sigerich blev fældet af Hardeknud Svensson, er det klart, at han ikke kan have nævnt Olav og Chnob i Forbindelse med Hardeknuds Sån, og Sigerich i Forbindelse med Hardeknuds Sønnesån, og at han ikke kan have berettet om noget Sammenstød mellem Olavs Son Chnob og Gorm, eller mellem Sigerich og Harald. Det Billede af Danmarks Historie i Tiden fra c. 890 til Cc: 935, som jeg har givet i min Anmeldelse S. 22 ff., kalder Prof. W. S. 123 (14) for 'en selvlavet Historie”. Det væsenlige af hvad jeg indtil nu har sagt om Tiden fra 891 til Sigtryggs Død, for saa vidt som det afviger fra Prof. W.s Fremstilling i Festskriftet, er ikke lavet” af mig, men meddelt af Kong Sven Estridsån hos Adam. Og Tolkningen af 'Hardegon' I 54 hos Adam som 'Hardeknud” er, hvad den historiske Side af Sagen angaar, ikke min 'skånne Formodning"” (S. 121), men et Re- sultat, de af mig i min Anmeldelse anførte Historikere Dahl- mann og Gustav Storm er naaet til. Paa mig, der rigtignok ikke kan kaldes Historiker, passer altsaa ikke, hvad Prof. W. S, 120 (11) har udtalt, at fenhver Historiker, som i Fremtiden optog dette uløselige, men netop derfor saare interessante Spørgsmaal til fornyet Overvejelse, ifølge en den menneskelige Natur iboende Trang ogsaa let vilde komme til et nyt Re- sultat, som for ham naturligvis alene havde Sandsynlighedens Præg'. (45) OG" 54 Herman Møller. Heller ikke er den af mig i Anmeldelsen S. 26 givne For- tolkning af Ordene 'veniens a Nortmannia' min 'skånne For- modning”, men den er en Tanke, som Joh. Steenstrup paa det af mig anførte Sted Normannerne Il 390 f. fårst har udtalt. "Nortmannia' er, naar det kommer an påa den sandsynligste historiske Fortolkning af Stedet, ikke Norge, men et Nor- mandi, d.v.s. en Samling åf danske Kolonier"), der i dette Til- fælde maa søges i England, især i Østangel og Northumber- land. I Lighed med hvad der under tilsvarende Forhold er sket andensteds ved andre Lejligheder, var over de Danskes i Frisland, England og andensteds med Held kronede Bestræbelser selve Moderlandet kommet i Fare og virkelig gaaet tabt for den danske Kongeæt; Hardeknuds Tog til Danmark var en Gen- erobring. Tilbagestromningen fra de engelske kolonier til Møder- landet hænger uden Tvivl sammen med Alfreds Son Edwards og hans Søster Æpelfleds Fremskridt overfor de Danske i det andet Aarti af det 10de Aarh. (Steenstrup, Norm. III 34—63, sml. min Anm. S. 30). Hardeknud Svenssons Tog til Danmark genfindes i den værdifuldeste af alle ældre danske historiske Kilder, der i dette Punkt er fuldstændig uafhængig af Adam, Roskilde - Krønike fra c. 1140, hvor Fader og Son, Hardeknud og Gorm, optræder som Brødre, Sønner af Sven (Ser. r. D. I 375): "Suen quidam Normannorum transfuga”) collecta multi- tudine Angliam invasit, regem Aldradum [Æpelred — Ælla] ex- pulit, ipse regnum tenuit. Hujus filii Gorm et Harthacnut ... 7) Sml. den følgende Note. ?) -"Normanni' svarer her, hvor der er Tale om Faderen Sven, i Betydningen fuldstændig til det "Nortmannia', som Adam, hvor der var Tale om Svens Son Hardeknud, har hørt af Sven Estridsån. s'Normanni' betegner Danske i Kolonierne', paa dette Sted i Roskilde-Krønike specielt "Danske i Frisland'. (Kolonister og Indvandrere betegnes meget hyppig med et almindeligere Navn i Stedet for med det specielle, fordi de af de Frem - mede påa den fremmede Grund i Reglen betegnes med det almindelige Navn. I Saxland, Frisland og Frankland betegnedes de danske Vikinger fra forst af som 'Normanni', sml. Steenstrup, Norm. I 50 fr.) Bemærkn. om Vedelspang-Stenenes Tid og de to Gnupaer. 955 Daniam insiliunt, occisoque rege Danorum Haldano ") cum filiis ejus regnum Danorum partiti sunt'. Det samme Tog kender andre danske Kilder i en mere eller mindre forandret Skik- kelse”). Beretningen i Roskilde Krønike viser tillige, at Adams 'Suein' som Fader til "Hardegon' hverken er greben ud af Luften eller kan bero paa en Misforstaaelse fra Adams Side: 1) Om dette Navn s. min Anm. S. 27 Nvte 3. Navnet 'Halfdan' kunde saa meget lettere overføres paa Sigtry gg, da han var en svensk Faders, men en dansk Moders Son ('nepos Olavi, ipse natione Danus'). ?) Hos Sven Aagesøn (Ser.r. D. I 48), hvor 'Kanutus' (= Hardeknuds) Fader hedder 'Siwardus' (= Sigurd Snogåje), er Faderens "Erobring af England' (sml. Steenstrup, Norm. II 100) med Sønnens Erobring af Danmark sammensmeltet til én Begivenhed: 'Siwardus ... regnum invasit Daciae, commissoque cum rege praelio, regem interfecit et regnum obtinuit'. Den sidste forudgaaende danske Konge, som Sven Aagesén nævner, er Olaus (Søn af Ingild): muligvis er den svenske Kongeæts Stamfader og Repræsentant Olav sammensmeltet med denne Olav til én Person. — Saxo (p. 468) fortæller, at et Tog fra England til Danmark (hvis Maal var de Danskes Kristianisering), der var besluttet af Gorms Fader, den imellem Kanutus og Gorm som Mellemled indskudte Frotho (der i mange danske Kilder hedder 'victor Angliae', se min Anmeldelse S.28 Note 5), udføres af Sønnen = Gormo ('Anglicus'). Med dette Tog bringes Eng- lands (d.v.s. i Virkeligheden de danske Koloniers) Tab i Forbindelse: 'dum enim Daniam ... petisset ex Anglia, ... Angli, libertatis sue for- tunam in ejus absencia reponentes, publicam a Danis defecciønem mo- liendo precipitem rebellandi fiduciam induerunt. — I Brevior historia fra c. 1150 (Scr. r. D. I 16), i P. Olséns Krønike (1 115) og hos Hams- fort har Sven og Knud skiftet Roller, idet Sven ('Sven Langfot', 'Sweno Langhæfodh') er bleven til Son af 'Lodne' Knud, der er identisk med Hardeknud. Hos Hamsfort læses, at efter Lodne Knuds Død hans Sønner Frotho (Gorms Fader) og Sveno 'Daniae regno potiuntur'. — I P. Olsåns Krønike (I 114) hedder det om 'Sywardus' (= Sigtrygg): finterfectus a Danis', og om den med ham identiske 'nepos Olavi, natione Dacus', der her hedder 'Giurth': 'quem occiderunt Dani'. Konge bliver i Siwards Sted "Lothe Knut': det maa altsaa have været dennes (= Hardeknuds) Danske, der dræbte Siward. I Lunde-Aarb. og Ry-Aarb., der sammen- smelter Forgængeren Giurth med Siward til én Person, læses om Gyurth det samme "interfectus est' (Lund.) og hunc occiderunt Dani' (Ry.) (hos Hamsfort om Giurdo 'necatur'): dennes Efterfølger er i Ry-Aarb. 'Lothene Knut, i Lunde-Aarb. den fra Adam hentede 'Hardegon', der er traadt i Lodne Knuds Sted, idet han gøres til Søn af Lodne Knuds Fader. 256 Herman Møller. den forbyder ligefrem at rokke ved Ordene 'filius Suein' som meddelt af Sven Estridson "). Naar vi nu Aar 934 hos Widukind af Corvei, der skrev 967, træffer en rex Danorum nomine 'Chnuba' (Mon. Germ. hist., Script. III 435) = Gnupa, saa maa denne Mand med det svenske, i Danmark ualmindelige Navn uden Tvivl have tilhørt samme Familie som Olav og hans Sonner og Sigtrygg — Sigerich. Vi maa altsaa for den nærmeste Tid efter Sigtryggs = Sigerichs Fald antage det samme som Prof. W. antager for en senere Tid 1) Ifølge Roskilde Krønike berøvede Sven, Harthacnuts Fader, den engelske Konge 'Aldradus' Riget. Ifølge Afsnittet Kap. 60—64 i den stårre Olav Tryggvasonssaga (62, Fms. I 114) ægtede Hordaknut's Fader 'Sigurdr Ormr i auga' den engelske Konge Ella's Datter 'Blæja'. Hertil svarer, hvad Sven Aageson fortæller om Kanutus' (Hardeknuds) Fader 'Siwardus', at han 'dum regno potiretur conquisito, regis interempti filiam thoro sibi sociavit. Sagnet om Giftermaalet med den engelske Konge Æpelreds = Ælla's Datter, der oprindelig fortaltes om Hardeknuds Fader, er blevet overført paa Gorm, der ifølge Saxo (p. 469) ægtede 'Anglorum regis Hedelradi filiam' (hvad Sven Aageson fortæller om Kanutus' Fader og den faldne Konges Datter "quam dum more conjugali cognovisset etc.', er en ældre Form af den tilsvarende udførlige Fortælling hos Saxo om Gorm og Thyre): Konsekvensen heraf var, at Sagnet ogsaa maatte tillægge Gorm og Thyre en Sån ved Navn Knut (Danaåst: om denne som ikke- historisk Figur sml. G. Storm, (Norsk) Hist. Tidskr. 2. Række II 176 ff.). Afsnittet i den stårre Olav Tryggvasonssaga fortæller videre, at Horda- knutr blev opfostret af en Kong Gorm (= Kong Godrum af Østangel, som den angelsax. Krønike nævner ved Aar 875) og at han senere op- kaldte sin Søn efter sin Fosterfader Gorm. Sagaafsnittets Forfatter (eller hans Kilde) kan, som han éne kender den rigtige Historie om Gorms Sejr over Gnupa (Widukinds 'Chnuba'), ogsaa have bevaret rigtige Re- miniscenser om Gorms Familieforhold. Da den nyvalgte Kong Ælla af Northumberland ifølge den angelsax. Krønike faldt ved Normannernes Erobring af York 867, kan hans Datterson Hardeknud antages at være født kort for 870. Da Hardeknuds Son Gorm er bleven opkaldt efter Kong Godrum af Østangel, der ifølge den angelsax. Krønike døde 890, maa Gorm antages at være født kort Tid efter Kong Godrums Død (sml. G. Storms Foredrag Om Navneopkaldelse, Ark. f. nord. Fil. IX 203 ff.) i samme Aar 890 eller 891. At Kong Gorm den "'gamle' slet ikke kan være bleven særdeles gammel efter vore Begreber, har allerede Rigsarkivar A. D. Jørgensen bemærket (Den nordiske Kirkes Grund- læggelse S. 184 Note). Bemærkn. om Vedelspang-Stenenes Tid og de to Gnupaer. 257 efter denne Chnuba's Fald, at ved hans Død hans Magt ingen- lunde var brudt. Vi maa altsaa antage, at Hardeknud og hans Sån Gorm ikke strax har vundet hele Sigtryggs Rige, men at det lykkedes Sigtryggs Slægt en Tidlang at bevare den Del af hans Rige, der var Hovedsædet for de Svenskes Magt, Egnen omkring Slesvig, maaske hele det senere Hertugdomme eller en stor Del af samme, som et selvstændigt Rige. 'Chnuba' —= Gnupa Il har rimeligvis været Sigtryggs Son "4. Medens den Del af mine 'fortvivlede Undersøgelser” (Prof. W. S. 122), der drejede sig om 'Hardegon, filius Suein, veniens a Nortmannia', var ansete Historikeres Tanker og Resultater, kommer Antagelsen af to Gnupaer udelukkende paa min Reg- ning. Men denne Antagelse er slet ingen 'skån Formodning', men en Slutning, dragen af Præmisser, en Slutning, der uund- gaaelig er rigtig, saafremt Præmisserne er rigtige. Præmissen er, at 'Hardegond, filius Suein” hos Adam I 54 har været Hardeknud, Gorms Fader. Af denne Præmisse følger Sætningen om de to Gnupaer med Nødvendighed. Det er en Slutning, der aldeles ikke kræver nogen Skarpsindighed: enhver, der kun har almindelig Menneskeforstand, indsér uden videre, at en Kong Gnupa ('Chnob'), der var død, da en Kong Sigtrygg ('Sigerich”) som hans Efterfølger besteg Tronen, hvilken Sigtrygg senere overvandtes af Hardeknud, Gorm den gamles Fader og Forgænger, ikke kan være identisk med en Kong Gnupa ('(Chnuba'), der overvindes 934, altsaa i Midten (s. nedf.), eller naar den almindelige Antagelse skulde have Ret, mod Slutningen af Gorm den gamles Kongetid. Men Sætningen om de to Gnupaer er kun i denne Form ny og min Ejendom; i Virkelig- heden indeholder den aldeles ikke noget nyt, og den er aldeles 1) At han skulde være født efter sin Fader Sigtryggs Død, hvad jeg i min Anmeldelse anførte som en Mulighed, er udelukket ved den Omstændig- hed, at han ikke har faaet sin Faders men sin Bedstefaders Navn (sml. G. Storm, Arkiv f. nord. Fil. IX 213f.). Men han maa være født efter Gnupa I's Død. 258 Herman Møller. ikke, som Prof. W. S. 113 (4) ironisk siger, et fstort Fund', men noget man i en anden Form har vidst eller kunnet vide i over 800 Aar. Fra den Tid, da Adam af Bremen fortalte om 'Chnob', har de historiske Kilder indeholdt en Beretning om en 'Chnob”, Svenskeren Olavs Sén, og en Beretning om en 'Chnuba', der overvandtes af Henrik I, hvilke 'Chnob” (eller som man med to Hss. læste 'Ehnob') og 'Chnuba' (eller som man hos Thietmar af Merseburg læste 'Cnuto'), om end tildels kun lidet paaagtede, hvad der især gælder om Chnob, dog bestandig har været kendte af historiekyndige Mænd og bestandig har været ansete for at være to Personer. Gustav Storm (Norsk Hist. Tidskr. 2. Række II 175), Handelmann, H. Olrik (S. 70) og Wimmer har identi- ficeret Chnob og Chnuba, hvorimod jeg har søgt at bevise, at de ikke kan have været identiske. Det nye bestaar altsaa ude- lukkende i, at jeg i Stedet for 'Chnob” og 'Chnuba' henholdsvis bruger Navnene 'Gnupa I' og fGnupa IV'. Konge af Danmark" eller 'dansk Konge” kan nok Gnupa I, men ikke Gnupa Ill kaldes, og det er altsaa ikke nojagtigt, naar min ærede Kollega S. 113 (4) lader mig have fundet to Konger ved Navn Gnupa, der begge to 'med rette kan hævde deres Plads inden for den danske Kongerække'”, medens den 'Gnupå den eneste”, som R. v. Liliencron, Handelmann og Wimmer hår "beriget Historien med”, ifølge Prof. W. 'slet ikke kan faa Plads i den danske Kongerække'. "Efter Prof. M.s egen Mening”, siger Prof. W. S. 117, har Gorm jo "fældet Gnupa Il; men om denne Bedrift véd Adam lige såa lidt som om Gnupa I's Død'. Nej, men vidste hans Kilde da noget om denne Bedrift? Muligvis kunde Sven Estridsån i sin Meddelelse til Adam have ignoreret den anden Gnupa, fordi denne i Modsætning til sin Fader og Oldefader ikke var Konge åf Danmark, men en Smaakonge; men sand- synligvis har, som vi strax skal se, Sven Estridson slet ikke kendt den Gnupa, der var Gorm den gamles Modstander. Ifølge Widukind er 'Chnub' = Gnupa ll af Henrik I 934 Bemærkn. om Vedelspang-Stenenes Tid og de to Gnupaer. 959 bleven overvunden og tvungen til at lade sig døbe (medens Gnupa I sikkert ikke har været døbt). Adam, der ikke kender Widukind, kender dog nok Henrik I's Tog: en dansk Biskop!) har fortalt ham (I 59), at Heinricus rex, "cum exercitu ingressus Daniam, Gorm regem primo impetu adeo perterruit, ut imperata se facere mandaret et pacem supplex deposceret. Som den danske Kirkehistorie paa Adams Tid i Danmark fortaltes, var altsaa Gnupa Il glemt og Gorm selv som den samtidige danske Konge traadt i hans Sted”). Uden Tvivl har ogsaa Sven Estrid- son kendt Beretningen om Henrik I's Tog i samme Form som den danske Biskop og ansét den for historisk, men ikke villet fortælle om den tyske Konges Sejr over hans navnkundige For- fader. Ligesom Gnupa var glemt som Henrik I's Modstander, kender heller ingen dansk Kilde ham som Gorms Mod- stander): ogsaa Sven Estridson har derfor rimeligvis ikke kendt ham og ikke kunnet meddele noget om hans Sammen- stød med Gorm, og Adam er altsaa igen undskyldt, naar han ikke meddeler, hvad han aldrig har hørt”). 7) "Håec omnia referente quodam episcopo' Danorum, prudenti viro, nos veraciter ut accepimus, sic fideliter ecclesiae nostrae tradimus'. Sml. H. Cilrik S. 71. I min Anmeldelse S. 25 opfattede jeg urigtigt Sagen saaledes, som om Gnupa i tysk Overlevering var bleven fortrængt af Gorm. (Bortset fra Hamsforts 'Ennigumpus', Broder til "Giurdo', kender de danske Kilder overhovedet ingen af de to Gnupaer.) Prof. W. bemærker S. 117 (8): "Hvis Sven Estridson virkelig havde for- talt ham, at Gorm havde udført en saadan Bedrift (3: fældet Gnupa), tvivler jeg nemlig ikke om, at Adam med sin bekendte Sandhedskærlig- hed ganske simpelt vilde have fortiet det. Det kunde nemlig aldrig falde ham ind at sige noget godt om den Gorm, som han hadede med sit kristne Hjærtes hele Inderlighed, ... Jeg maa her igen forsvare min Lidelsesfælle Adam, hvem det i Prof. W.s Foredrag gik endnu værre ud over end over mig, idet han ikke alene, nøjagtig ligesom jeg, har gjort sig skyldig i en lang "Række Fejl og Misforstaaelser' 0. s. v., men ogsaa hans Sandhedskærlighed angribes. At min ærede Kollega, der (sammest.) "kender Adam saa godt, har beskæftiget sig meget med de Norden vedrørende Afsnit i Adams Værk, vil vi gærne tro, men han "kender" alligevel slet ikke den sandhedssøgende Adam, naar han kan 2 … 3 sm 4 260 Herman Møller. Hvad Saxo p. 468 beretter om, at Gorm skulde have ladet Kirken i Slesvig nedrive, og ligeledes hvad Adam (I 57) i uden Tvivl overdreven Form har hørt af den danske Biskops Mund om Fjendtligheder mod Kristendommen i Danmark for 934, er uden Tvivl med Urette kommet påa Gorms Regning"), medens det i Virkeligheden var den svenske Kongeæt, der indtil 934 spærrede Vejen for kristendommens videre Fremgang. Om denne Kongeæt indtil Gnupas Daab 934 gælder, hvad Adam I 54 beretter, tro, at denne Forfatter, der samvittighedsfuld som faa Historieskrivere i Middelalderen jævnlig anfører sine Kilder, og hvis subjektive Troværdig- hed hvert Fremskridt i vor historiske Viden bringer til at staa i et bedre Lys, af ira eller studium kunde fortie en i hans Øjne sikker historisk Kendsgerning, der var af den Beskaffenhed, at han ifølge sit Værks Be- stemmelse nødvendigvis burde have medtaget den. Hvad det specielle Tilfælde angaar, såa kunde Adam fra sit Standpunkt umulig be- tragte Gorms Sejr over Gnupa som 'noget godt, som der kunde være mindste Anledning til at fortie af Had til Gorm; snarere kunde Adam, der ikke skrev en politisk Danmarks Historie, men en Historia Hamma- burgensis Ecclesiae, have betragtet den ene hedenske Konges Sejr over den anden som en for hans Kirkes Historie fuldstændig ligegyldig Sag. Havde Adam derimod vidst (hvad han sikkert ikke gjorde), at Gnupa var døbt, kunde han kun have betragtet Gorms Sejr over Gnupa, hvis han havde kendt den, som 'nøget ondt'; at han i saa Tilfælde baade vilde have meddelt Gnupas Daab og hans senere Nederlag, kan ikke be- tvivles. 1) (den Gorm), saaledes fortsætter Prof. W., 'hvem han som bekendt med Fordrejelse af hans Navn kalder «den grusomme 'Orm'» (crudelissimus vermis). Det danske Ordspil 'Orm' kan dog umulig komme paa Adams Regning, og 'grusom' er, hvis det er en Fordrejelse af Navnet, altsaa et Ordspil, ligeledes dansk (grym 'grum'). Men til Navnet "Orm' indfandt dette Epitheton sig vist i Dansk af sig selv: Ordet 'draco' (i Ry- Aarb., Ser. r. D. I 151) oversættes 'then grømmæ orm' Nye D. Mag. V 165. Adams "fcrudelissimus vermis' er ikke andet end en. Gengivelse af et dansk 'grymmæ Orm': baade 'grymmæ' eller fcrudelissimus' og 'Orm' har Adam sikkert hørt af den danske Biskop. Ligesom mange yngre danske Kilder fortæller om Grusomheder mod de Kristne under Gorm og om en 'persecutio Gormoniana' (Scr. r. D. I 269. 336), har ogsaa yngre danske Kilder om Gorm 'regnat crudeliter' (smst. I 269) og fcrudelissi- mus' (smst. I 116. 231). 'Orm' (9: 'slange', draco"), af Adam oversat Wurm' (Uurm)), er enten af Biskoppen eller af Adam paa Latin gengivet ved 'vermis'. Bemærkn. om Vedelspang-Stenenes Tid og de to Gnupaer. 261 fomnes adhuc paganos fuisse'"), medens den danske Kongeæt, Harald Blaatands Forfædre og deres nærmeste Paarørende, der ligeledes enten samtlig eller dog for største Delen var Hed- ninger, i al Fald havde været Genstand for kristelig Paavirkning i England. Ved Henriks Sejr over Gnupa blev, som Adam (I 60) siger, fostium fidei gentibus apertum'. Umiddelbart efter Henriks Tog, vistnok i 935, har Ærkebiskop Unni af Bremen begyndt sin Missionsvirksomhed i Norden. At Unni gentagne Gange, som A.D. Jørgensen S. 190 formoder, altsaa ogsaa allerede tidligere, skulde have været i Danmark, finder jeg usandsynligt, dog kan dette staa hen (sml. Jørgensen ”S. 192), men at han i Aarene 936 eller 935—6 har prædiket og virket i Danmark, ogsaa paa de danske Øer (Adam I 61 fomnes Danorum insulas penetravit”), er en uomstødelig Kendsgerning, da han døde i Sverig i Sep- tember Maaned 936 og blev begravet paa Bjørkø. Han er i Danmark traadt i Forbindelse med Kong Gorm og hans Sån Harald (Adam I 61, Roskilde Krøn. S.r. D. I 375, sml. H. Olrik S. 74 f.); Brevior Hist., Scr. r. D. [ 17, nævner kun Harald. Hvilke Konger Unni maatte antages at have truffet i Sverig, har Sven Estridson fortalt Adam (I 63). Derimod findes ingen Kilde, der i Anledning af Unnis Missionsrejse véd noget at berette om et eget slesvigsk Rige, der existerede i 935 eller 936, hvad der rigtignok kun er et argumentum e silentio imod dets Tilværelse. Hvis Sven Estridson i denne Sammenhæng havde fortalt om Chnob eller Sigerich, vilde Adam have meddelt det her, I 63, men baade om Chnob og om Sigerich berettede Sven Estridsån, hvor der var Tale om en langt tidligere Tid. Gorms Tog mod Gnupa véd ingen anden Kilde at berette om, end Forfatteren af det vigtige Afsnit Kap. 60—64 i Olav 1) Prof. W. siger S. 115, at Adam for de af ham nævnte "Konger" «ikke har anden Interesse» end den, der udtales i disse Ord. Da Adam skrev en Kirkehistorie, var dette ogsaa fuldstændig i sin Orden. 262 Herman Møller. 5 Tryggvesåns stårre Saga (Kap. 63, Fms. I 116)"). Vi måa antage, at dette Tog, der gjorde Ende paa Gnupas Rige, har fundet Sted umiddelbart efter Henriks Tog, saaledes at Unni i 935 eller 936 umiddelbart nord for det tyske Riges Grænse forefandt Gorms og Haralds danske Rige. Thyres Fornyelse af Danevirket (Sven Aagesån Scr.r. D. 149, Saxo p. 481) maa have fundet Sted umiddelbart efter Felttoget, medens Hæren var samlet, i samme ÅAar?”), og umiddelbart efter denne Bedrift er vistnok den mindre Jællinge-Sten bleven rejst. Som det var Thyre, ikke Gorm, der fornyede Danevirket, maa vi ogsaa an- tage, at det ikke var Gorm selv, men hans Son Harald, der overvandt og fældede Gnupa og tilintetgjorde hans Rige. Ifølge Roskilde-Krønike (Scr. r. D. I 375) skal Harald have styret Riget i 15 Aar sammen med sin Fader og i 50 Aar efter dennes Død: da 65 Aar uden Tvivl vilde være en for lang Regerings- tid, har det rigtige vistnok været, at Harald har styret Dan- marks Rige i c. 50 Aar, fra c. 935, deraf de fårste 15 Aar i hans Faders Levetid”). Til sin Sejr over Gnupa sigter Harald, naar han påa den stårre Jællinge-Sten siger, at han fvandt sig hele Danmark' 7). 1) Sagaen beretter, at 'Kong Gorm drog med sin Hær ind i det Rige i Danmark, som hedder Reidgotaland, men nu kaldes Jylland (i pat riki i Danmerk, er kallat er Reidgotaland, en nu er kallat Jotland)/. Skønt det hyppige 'Reidgotaland = 'Jylland' eller 'Danmark' vanskelig vil kunne forklares som stammende fra denne svenske eller gøtiske Epi- sode, føler man sig dog fristet til i Navnet, som det staar her, at se en Reminiscens om denne Episode (c. 891—935) og at opfatte 'Reidgotaland” som det af Gøterne okkuperede Land, sml. hraibkutum paa den svenske Råk-Sten, hvor Navnet betegner Østgøterne (s. Bugge, Antiqv. Tidskr. f. Sverige V 35). Sml. hvad der hos J. Steenstrup,- Normannerne III S. 41—55 efter Kil- derne berettes om Bygningen af de engelske Befæstninger i Tiden fra 910. Hvis dette er rigtigt, vilde Gorm have levet til c. 950 og opnaaet en Alder af c. 60 Aar (s. S. 256 Note). Om en Bedrift, som han havde udført som Regent, kan Harald Blaatand have talt saaledes, lige saa godt som Frederik VI som Konge-kunde gøre det tilsvarende. (5 — 3 7 4 Bemærkn, om Vedelspang-Stenenes Tid og de to Gnupaer. 263 Prof. W. antager nu, at Gnupas Rige efter Gnupas Fald endnu har bestaaet videre i: c. 15 Aar. Dette er jeg ude af Stand til at tro. Altsaa Gorm (hvis han selv var tilstede), Thyre og Harald skulde efter Sejren over Gnupa og efter Danevirkets Fornyelse simpelthen være draget hjem og have overladt den genvundne Landsdel til sin Skæbne, uden at have truffet Foranstaltninger til at sikre sig dens Besiddelse? En vigtig Foranstaltning i dette Ojemed var netop Grænsevoldens Fornyelse, men denne skulde foreløbig for et Tidsrum af c. 15 Aar ikke have været til nogen Verdens Nytte for Danmarks Rige, men kun have gavnet Danmarks Fjender i det lille sles- vigske Rige, i Fald der skulde true dem en ny Fare sydfra, men i Praxis heller ikke have været til nogen Nytte for dem, hvis de nemlig, hvad Prof. W. formoder for Tiden imellem Henriks og Gorms Tog, støttedes af Saxerne? Der skal uomstødelige historiske Vidnesbyrd til, inden jeg tror dette. I min Anmeldelse skrev jeg S.24, at jeg ikke var i Stand til at tænke mig de to Dronninger Asfrid (Sigtryggs Moder, ifølge Prof. W. den 934 overvundne Gnupas Enke, efter min Mening Gnupa I's Enke og rimeligvis Gnupa II's Bedstemoder) og Thyre ved Siden af hinanden: Landstrækningen nord for Danevirke vilde være for lille til samtidig at rumme bægge Herskerinder ('fwurde fir beide Frauen zu eng sein'). Prof. W. erklærer S. 121, at han faldeles ikke begriber', hvorledes mine Bemærkninger kan rettes som Indvending mod hans Fremstil- ling, og hans Ord viser, at han virkelig ikke har forstaaet dem. Han siger, 'den Forlegenhed, som Prof. M. kommer i, fordi han ikke kan tænke sig Asfrid og Tyre ved Siden af hin- anden), er en Sag, som "ikke vedkommer mig, da den Urime- lighed aldrig har foresvævet mig, at Asfrid og Tyre delte Land- strækningen nord for Danevirke. At Tyre og Gorm havde deres Kongestol i Jællinge, véd vi jo alle, og at Asfrid med sin Mand og Sån herskede i Egnen om Hedeby, viser Vedelspang- Stenene. Men mellem Jællinge og Hedeby var der sandelig 264 Herman Møller. Plads nok ikke blot for Asfrid og Tyre selv til at røre sig, men ogsaa for de Hære, som de sendte mod hinanden. I denne rent lokale Betydning har jeg aldrig betvivlet Muligheden for de to Kvinders samtidige Tilværelse, men hvad jeg har ment med hin Sætning, er noget helt andet. Jeg siger, Asfrid og Thyre er ikke samtidig i hine Egne optraadt som Hersker- inder ('gebietend aufgetreten'). ! samme Egn, hvor Thyre c. 935 optraadte som Herskerinde, idet hun fornyede Danevirket, skal ifølge Prof. W. (i Festskriftet S. 35), efter at Thyre. var draget bort, Gnupas Enke, "den stolte og energiske Asfrid', sammen med Sånnen Sigtrygg, fvistnok støttet af sin mægtige Slægt i Sønderjylland”, have styret Riget flere Aar efter Gnupas Død (hvad der kan have været rigtigt for en c. 15—20 Aar tidligere Tid). Hvad jeg mente med min Bemærkning er om- trent det samme som hvad jeg ovenfor udtalte, hvor der var Tale om Danevirket: jeg mener, Thyre vilde ikke have taalt en anden Herskerinde ved Siden af sig og ikke have taalt, at der umiddelbart efter hendes Bortgang optraadte en anden Herskerinde i den nyvundne Landsdel, men hun vilde have truffet saadanne Foranstaltninger, at sligt ikke kunde ske !). 1) Hvor der er Tale om Forholdet imellem de to Dronninger, erklærer min ærede Kollega, åt han maa «anke over, at Prof. M. indsmugler et lille Ord ... Om den fædle' Kappestrid mellem Asfrid og Tyre Danebod har jeg (Prof. W.) jo ikke sagt et Ord». Da jeg med Sikkerhed véd, at jeg aldrig med Vidende forandrer eller forvansker en andens Mening, blev jeg, da jeg hørte disse Ord, ikke lidet forbavset, og maatte hjemme undersøge, hvad det var, Prof. W. havde sagt, og hvad jeg havde sagt. Der er imidlertid en Omstændighed, som fuldstændig forandrer Sagen og som det var Prof. W.s Pligt at meddele, naar han -fremkom med en saadan Beskyldning. Prof. W.s Ord 'Kappestrid' er nemlig hos mig sat i Anførselstegn, det forudgaaende Adj. ædel ikke, og umiddelbart efter Ordet 'Kappestrid' anføres i Parenthes Autor og Sted "(W. S. 34), saaledes at ingen Læser et eneste Øjeblik kan være i Tvivl om, at fædel siger jeg, 'Kappestrid' siger Wimmer. [I Prof. W.s trykte Foredrag ses de ikke omtalte Anførselstegn paa den forudgaaende Side, hvor mine Ord anføres.] Prof. W. siger paa det anf. St. i Festskr.: "Har ikke netop Kappestriden mellem Asfrid og Tyre Danebod — to hinanden jævnbyrdige og værdige Modstandere og bægge mulig Jarle- Bemærkn. om Vedelspang-Stenenes Tid og de to Gnupaer. 96: ' 265 Idet min ærede Kollega S. 122 (13) f. imødegaar de sidste Ord i min Anmeldelse, i hvilke jeg advarede imod "at lægge den historiske Overlevering til rette efter den for Mindes- mærkerne vedtagne Kronologi” (nach der angenommenen Chro- nologie der Denkmåler'), minder han om, at han længe får end han havde nogen Anelse om, åt de Navne der findes paa den ældre Vedelspang-Sten, den eneste vi for 1887 havde at holde os til, tilhører historisk bekendte Personer, har udtalt, fdels at Vedelspang-Stenen maatte henføres til Midten af det 1Ode Aarh., dels at Indskriftens hele Karakter viste bort fra Dan- mark, men havde bestemt Tilknytning til en Række samtidige svenske Runemindesmærker'. Dette er jo ikke andet, end hvad jeg antydede i mine sidste Ord, at fårst var Prof. W.s Kronologi til, forst derefter hans historiske Fremstilling. Tkke har jeg da', siger Prof. W., fi mindste Maade bygget min Theori paa andet end rent objektive Grunde'. Andet har jeg heller aldrig paastaaet: jeg anerkender fuldtud, at min ærede Kollega har bygget sin runologiske Theori påa rent objektive Grunde; jeg mener kun, åt de objektive Grunde, som hans Tidsbestemmelse er bygget paa, tildels ikke har været rigtige. 'AÅt de historiske Kendsgerninger langt senere paa overraskende Maade bekræftede mine Antagelser baade med Hensyn til Mindesmærkets Alder(?) og dets Nationalitet [takket være Adam!|, har naturligvis kun kunnet glæde mig. Og jeg har ikke i den Anledning behøvet, som Prof. M. siger, «at døtre fra Sønderjylland — fra først af givet Stødet til de vældige Kampe ...” Hertil bemærkede jeg i min Anmeldelse: "I Stedet for den ædle 'Kappestrid' (W. S. 34) havde det vel snarere været et dødeligt Had, der besjælede de to Dronninger mod hinanden og ansporede dem til Bedrifter. Jeg troede fuldstændig at opfatte Sagen i Prof. W.s Aand, naar jeg betegnede denne hypothetiske Kappestrid, som jeg ikke tror paa, som ædel, og jeg ved ikke, hvad Prof. W. saglig har at indvende mod mit Adjektiv, om han muligvis vilde have Kappestriden opfattet som uædel. Dersom jeg med det "lille Ord', som Prof. W. siger, 'helt forandrer' hans Mening, er det i al Fald sket i god Tro fra min Side. Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1893. 18 266 Herman Møller. lægge den historiske Overlevering til rette efter Mindesmærkernes formodede Kronologi». Tvært imod maa jeg vende dette Vaaben mod min Kritiker og sige, at det netop er ham, som til Fordel for en selvlavet Historie (efter Prof. M.s Udtryk «die richtiger gedeutete geschichtliche Uberlieferung») vil øve Vold mod Monumenterne (efter Prof. M.s Udtryk «die angenommene Chronologie der Denkmåler ein wenig verschieben»)'. Altsaa min ærede Kollega har ikke behøvet at lægge Over- leveringen til rette efter den iforvejen fastsatte Kronologi; min, som jeg troede, rigtigere Tolkning af den historiske Over- levering derimod er 'en selvlavet Historie"! Er det ikke fat lægge den historiske Overlevering til rette efter Mindes= mærkernes formodede Kronologi”, naar man til Fordel for denne Kronologi rydder de af Overleveringen givne Tidsbestemmelser af Vejen? naar man mod Overleveringen dekreterer: "Dan- marks Rige styredes paa den Tid, som Adam her omtaler, af Gorm og efter ham af Sønnen Harald'? naar man for denne Forudsætnings Skyld forkaster Sven Estridséns Beretning om at Helge havde været Konge får Olav? og for den samme Forudsætnings Skyld forkaster Beretningen om, at Olav vandt regnum Daåanicum' og mod Overleveringen erklærer, at 'Olaph', 'Chnob” og ”Sigericb” kun 'herskede over ét lille Stykke af Dan- marks Rige, nemlig Egnen om Hedeby'? naar man erklærer, at 'naturligvis'” har Sven Estridsån meddelt Adam disse Navne i den Forbindelse, som man til Fordel for den iforvejen fast- satte Kronologi antager? En Fremstilling derimod, der bevarer de overleverede Tidsbestemmelser, der bevarer Efterretningen om Kong Helge, der med Overleveringen antager, at Olav vandt regnum Danicum' og at de af Sven Estridson fortalte Begivenheder har fundet Sted får Kong Gorm, skal i Mod- sætning til hin' anden være 'en selvlavet Historie”! . Kritiske Operationer kan selvfølgelig i mange Tilfælde være nødvendige, men i hvilken historisk Fremstilling er Overleveringen mest lagt til rette” og hvilken er mest 'selvlavet', den der med Rette Bemærkn. om Vedelspang-Stenenes Tid og de to Gnupaer. 967 eller Urette foretager kritiske Operationer og bestrider en Historieskrivers Sandhedskærlighed, eller den der ikke har be- høvet åt foretage saadanne Operationer? To historiske Skik- kelser, der i Overleveringen optræder som forskellige Personer i forskellige Tider, kan selvfølgelig alligevel muligvis have været identiske, men hvad er mest "at lægge Overleveringen til rette" og hvad er mest 'selvlavet', at erklære dem for én Person, eller at lade dem vedblive at være to Personer levende i for- skellige Tider? Sammensmeltningen af Adams 'Chnob' (i Tiden mellem 891 og 911) og Widukinds 'Chnuba' (934) maa jo være 'selvlavet' fra Prof. W.s Side, da han, hvor han foretager den, hverken anfører G. Storm eller Handelmann som sin For- gænger. Hvad er i håjere Grad "at lægge Overleveringen til rette efter Mindesmærkernes formodede Kronologi' og hvad er i højere Grad 'selvlavet', at lade Overleveringens "Hardegon, filius Suein' have været 'Haroldus, pater Suein' — Harald Blaa- tand, fordi 'de samtidige Monumenters uforvanskede og netop derfor uforkastelige Vidnesbyrd” (men vel at mærke, hvad Tidsbestemmelsen angaar i Prof. W.s ikke uomtvistelige Tolk- ning) kræver en Personlighed, der levede c. 950, eller, uden Hensyn til hin Kronologi men med Hensyn til Overleveringen, at lade ham være (Hardegond —) Hardeknud, Svens Son? Og er det ikke fat lægge den historiske Overlevering til rette efter Mindesmærkernes formodede Kronologi', nåar man for hine fsamtidige Monumenters Vidnesbyrd's Skyld mod enhver anden Overlevering antager, at et slesvigsk Rige efter Danevirkets Fornyelse er vedblevet at bestaa i c. 15 Aar indtil det af hin Kronologi fastsatte Tidspunkt? — Prof. W.s historiske Frem- stilling er, som han selv siger, "bygget paa Kombination af Indskrifterne med de skrevne historiske Kilder” (nemlig Widu- kind, Adam og den stårre Olav Tryggvesonssaga). Det samme er min Fremstilling, kun at jeg ogsaa benytter de danske skrevne historiske Kilder' som Støtte for Sven Estridsåns Meddelelser hos Adam, medens Prof. W. ignorerer de danske 18% 92683 Herman Møller. Kilder (det er vel disse, han har for Øje, hvor han taler om 'de gamle Krønikers forvirrede Meddelelser” S. 122). Er det af denne Grund, at min Fremstilling skal være 'en selvlavet Historie"? Naar Prof. W. og jeg, efter hver åt have talt sin Sag, træder tilbage, kån der vistnok ikke alene blandt Hi- storikere, men overhovedet blandt videnskabelig dannede Mænd, ikke være to Meninger om, i hvilken Fremstilling Overleveringen i håjere Grad er Jagt til rette” og hvilken der er mest 'selv- lavet. Til de Ord jeg sluttede min Anmeldelse med: 'Det vil i dette Tilfælde være rigtigere, at forskyde den for Mindes- mærkerne vedtagne Tidsbestemmelse en Smule efter den rig- tigere tolkede historiske Overlevering, end omvendt at lægge den historiske Overlevering til rette efter den for Mindes- mærkerne vedtagne Tidsbestemmelse'”, bemærker min ærede Kollega S. 122 (13): "Enhver vil vist indromme, at disse Ord tagne i al Almindelighed udtaler en just ikke ny, men derfor ikke mindre. gylden Sandhed. Anvendte paa det specielle Til- fælde, hvorpaa Prof. M. tænker, synes de mig derimod at inde- holde en blodig Ironi, og de vil med Styrke kunne vendes netop mod hans egen Fremstilling.” Heldigvis for mig læser jeg den "blodige Iron kun i min ærede Kollegas Ord, men ser den som rettet mod mig ikke i Virkeligheden. Det er fuldstændig rigtigt, at det netop er mig, som til Fordel, ikke for en 'selvlavet” Historie, men for en saadan, i hvilken Overleveringen ikke er lagt til rette efter Mindesmærkernes formodede Kronologi, vilde føve Vold mod Monumenterne” (o: mod deres Kronologi), nemlig se efter, om der ikke muligvis var en Fejl i Regningen. "Men (S. 123) herimod nedlægger Monumenternes Sprog og Skrift (ao: Prof. W.s fastsatte” Kronologi) deres suveræne Veto" (!). I Slutningen af sit Foredrag siger Prof. W., idet han tror at have 'vist, at Kune- og Sprogformer ikke påa nogen Maade tilsteder at henføre Vedelspang-Stenene til den Tid, som Prof. Bemærkn. om Vedelspang-Stenenes Tid og de to Gnupaer. 269 M. ønsker" (S. 132): "Hvis Prof. M. derfor havde Ret i sin hi- storiske Udvikling, var der for mig kun én Udvej, som jeg ikke vilde betænke mig påa at vælge. Jeg maatte sige: da Runestenenes Gnupåa umulig kan være Prof, M.s Gnupa I (oa: Adams Chnob), maa han altsaa være Prof. M.s Gnupa Il (o: Widukinds Chnuba, Sagaens Gnupa). Men Stenenes Vidnes- byrd vilde nødvendigvis kræve, at vi efter Gnupa Il ogsaa maatte indsætte en Sigtrygg li, ligesom Sigtrygg I fulgte efter Gnupa I. Jeg véd ikke, om Prof. M. tår vove denne historiske kombination. For mig er dens indre Usandsynlighed såa aaben- bar, at der maatte kræves de vægtigste Grunde, for at jeg skulde kunne ansé den for mulig” Der skal ogsaa for mig Grunde til, der er vægtigere end Prof. W.s ikke af noget tvingende Bevis ledsagede Ord umulig”, for end jeg antager en Sigtrygg II. Men ser vi bort fra en Efterfølger, der (sammen med sin Moder) skal have styret Gnupa II's Rige efter Danevirkets Fornyelse c. 935—950, i hvilket Punkt for mig Usandsynlig- heden beror, og holder vi os kun til Navnene, saa vilde man ikke kunne sige, at der i disses Rækkefølge var noget usand- synligt (s. G. Storms Foredrag om Navneopkaldelse), sml. Række- følgen Pipin (af Heristal), Karl (Martel), Pipin, Karl (den store). I Fald Gnupa Il var Stenenes Gnupa, er det jo ikke givet, at Adams 'Sigerich” var en Sigtrygg; men hvis (under hin Forud- sætning) en Rækkefølge Gnupa, 'Sigerich', Gnupa, Sigtrygg er given, taler ingen "indre Usandsynlighed' imod, men efter de af G. Storm paaviste Regler for Navneopkaldelse tværtimod en indre Sandsynlighed for, at ogsaa 'Sigerich' var en Sigtrygg. Dersom Gnupa II var 'Sigerich's Son, er det ikke alene sand- synligt, men det var saa godt som uundgaaeligt, at han, naar han fik en Son efter at hans Fader var bleven fældet af Svens Son, opkaldte sin Søn efter sin Fader. Hvis Gnupa II skulde have været Faderen til Stenenes Sigtrygg, altsaa Odinkars Datter Asfrid denne Gnupas Dronning, saa kunde hvad Prof. W. har sagt om Dronning Asfrid, for saa 270 Herman Møller. vidt som han taler om Enkens Protest mod den påatvungne (4 Daab, muligvis have været rigtigt (dog kunde 'wi Gnupw ogsaa have været den forste Gnupas Gravminde, paa hvilket Asfrid rejste Stenen efter sin Sån og vistnok ogsaa efter sin Ægte- fælle). Men at Asfrid sammen. med Sønnen Sigtrygg skulde have styret Riget flere Aar efter Gnupas Død, kan, hvis denne har været Gnupa Il, under ingen Omstændigheder antages. Om Sønnen Sigtrygg vilde vi tværtimod!) antage, at han er falden i den fortsatte Kamp kort Tid (maaske faa Maaneder) efter Faderen paa et sydligere Sted end denne, nærmere Dane- virke og Slien (han kunde i saa Tilfælde muligvis have været Sagaens Kong 'Silfraskalli',. der skal være bleven fældet af Gorm efter Gnupa, nærmere Slien). Sigtrygg vilde fra sin Faders Død være bleven kaldet 'Konge' og kunde derfor kaldes Konge” påa den dånske Vedelspang-Sten. Danevirkets For- nyelse kan, hvis denne yngre Sigtrygg har været til, forst have fundet Sted efter hans Overvindelse. Efter åt Gorm, Thyre og Harald var draget hjem, vilde Asfrid have rejst Stenene efter Sigtrygg paa 'Gnupas Vi', saaledes at Vedelspang-Stenene vilde have været samtidige med den mindre Jællinge-Sten. Thi atmProf."W. kan .'sige! os; at' Formerne -aft! og paunforst kunde skrives fra 950 og ikke 14 eller 15 Aar tidligere, 935 eller 936, tror, foruden ham selv, næppe nogen. Vi kan ikke ene paa Grundlag af den i Prof. W.s Foredrag fremsatte Sand- synlighedsslutning, der, som jeg tror at have vist, er bygget påa en urigtig lingvistisk Forudsætning, antage en saadan hi- storisk Urimelighed, som et selvstændigt slesvigsk Rige, der skulde have bestaaet 'flere Aar” efter Danevirkets Fornyelse til om 02): 1) Lignende R. v. Liliencrons Antagelse (1888, S. 17), men ikke fuldstændig svarende til den. 2) Ifald Stenenes Sigtrygg skulde have været Gnupa II's Son, vilde den svenske Kongeæts ældre Historie indtil den ældre Sigtrygg = Adams 'Sigerich' i nogle underordnede Punkter have haft et noget anderledes Bemærkn. om Vedelspang-Stenenes Tid og de to Gnupaer. ITT - Spørgsmaalet om, hvorvidt en saadan yngre Sigtrygg, der vilde have været Konge i kort Tid efter Gnupa II's Død for Danevirkets Fornyelse, er paaviselig, d.v.s. om Stenenes Sig- trygg har været en Sån af Gnupa Il, er for mig af underordnet Betydning, da dette Spørgsmaal er vigtigere i runologisk end i historisk Henseende. Det drejer sig altsaa om, hvorvidt det med tvingende Grunde kan bevises, at Vedelspang-Stenene ikke Udseende, end i min Anmeldelse S, 21 få. og ovenfor S. 240 ff. antaget. Den ældre Sigtrygg behøvede ikke at være født af en dansk Moder, og kunde heller ikke være det, ifald han var Gnupa II's Fader, da Gnupa Il, naar han efterlod sig en kampdygtig Son, maatte være født senest c. 900. Gnupa II's Son, der vilde være bleven opkaldt efter den ældre Sigtrygg, maatte være født kort får 920, efter Sigtrygg I's Fald. Da Gnupa I maa være død, for end Gnupa Il kunde opkaldes efter ham, kunde denne paa den anden Side heller ikke være født længe for 900. Åltsaa maatte Olav og som hans Efterfølger Gnupa I have regeret i det 9de Aarh.s sidste Aarti. Efter Gnupa I maatte hans Broder Gyrd være fulgt som Konge (saaledes at af hvad Adam betegnede som "'incertum', "alter post alterum' havde været det rigtige). Hvis Sigtrygg var fulgt efter Gnupa I, kunde Adams 'parvo tempore', sagt om Sigerichs Re- geringstid, ikke have været rigtigt. Sigtrygg var vel, hvis han var Gnupa I's Søn, ved dennes Død et lille Barn paa c. to Aar. Efter Gyrd fulgte i det 10de Aarh.s andet Aarti hans Son eller Broderson Sig- trygg, der blev fældet af Svens Sån. Hvis Gnupa Il var Sigtryggs Son, maatte denne have været Gyrds Son, født c. 880, altsaa Sigtrygg vilde i saa Tilfælde sammen med sin Fader og Bedstefader som Dreng være kommen over fra Sverig. Men Gnupa Il kunde ogsaåa have været Gnupa I's Søn, der var født efter Faderens Død, altsaa enten Sigtryggs yngre Broder eller Fætter. At den svenske Kongeæts anden Konges, den svenskfødte Gnupa I's Sån, hvis han var Stenenes Sigtrygg og den danske Asfrid hans Moder, har faaet baade en svensk og en dansk Gravskrift er begribeligt. Det kan dog selvfølgelig ingenlunde kaldes utænkeligt, at den svenske Tradition har holdt sig saa længe, at, kun 15—20 Aar efter den første Sigtryggs Død, den fjerde eller femte svenske Konges, den i Danmark fødte Gnupa II's Son, endnu kunde faa en svensk Gravskrift ved Siden af den danske. — Paa den anden Side er det forstaaeligt, at efter en ung ugift Mand, Gnupa II's Søn, hvis han var Stenenes Sigtrygg, Stenene er blevne rejste af hans Moder. Men hvis Vedelspang-Stenene er blevne rejste efter Gnupa I's Sån og en Sigtrygg Il slet ikke har været til, kan det antages, at Sigtryggs Hustru var død og hans Son Gnupa II et lille Barn, hvorfor Stenene efter Sigtrygg rejstes af Moderen. (89) —I w Herman Møller. kan sættes længer tilbage i Tiden end til c. 935, at de ikke kan være fra c. 920. Da Prof. W. indtil nu ikke har bevist, at Formen aft, der, som jeg tror at have vist, forudsætter Nasaleringens Tilstedeværelse og intet har at gére med Nasa- leringens Opgivelse i Aarhundredets sidste Halvdel, og at den fra Sverig medbragte Form paun ikke kunde skrives c. 920, ser jeg mig ikke nødt til at antage to Sigtrygger, men betragter det indtil videre som det sandsynligste, at Vedelspang-Stenenes Gnupa var Adams 'Chnob'”, Gnupa I, og nåjes med hans Son — Adams 'Sigerich' som Sigtrygg den eneste"). TiorGnupaeriderimod bliver vi ikkestrikkorselette staar urokkelig fast, saa længe ikke min Forklaring af 'Hardegon, filius Suein' med tvingende Grunde er gendreven, ikke med filologiske Midler (thi den filologiske Forklaring er kun en ikke uundværlig Støtte for Hovedsætningen, men ikke selve Hovedsagen), allermindst med runologiske Midler, men ad hi- storisk Vej. En ansét Historiker har tilskrevet mig, åt han angaaende Gnupa I og Gnupa II maa give mig fuldstændig Ret. Min ærede Kollega Prof. W., der (S. 113) 'af al Ævne! vilde søge atter at udvise de to Gnupaer af Historien, hvor han 'haaber, at de aldrig nogensinde vil faa fast Fod', har ikke erkendt, hvad det i dette Ojemed forst og fremmest gjaldt om at angribe; thi han har slet ikke rørt ved min Forklaring af 'Hardegon, filius Suein' udover, at han har givet sin For- klaring, ja han har ikke engang med et eneste Ord anført min Opfattelse af hin 'betydningsfulde Sætning” hos Adam. Hvis Prof. W.s Forklaring af 'Hardegon, filius Suein', som "Harald Blaatand' eller en med ham samtidig norsk Høvding 1) Vi har (S. 245 Note) set, at de danske Kilders (Ry-Aarb. og P. Olsåons) 'nepos Olavi et ipse natione Danus', der fuldstændig passer paa Gnupas og Asfrids Sån Sigtrygg, svarer til Sven Estridséns 'Sigerich' (medens ingen dansk Kilde har bevaret Erindringen om Gnupa II eller nogen Søn af ham eller nogen, der kunde svare til denne sidste som Mod- stander af Gorm eller Harald Blaatand). Bemærkn. om Vedelspang-Stenenes Tid og de to Gnupaer. 273 skulde være rigtig, saa vilde det rigtignok følge af sig selv, at min Forklaring er urigtig, og saa var der rigtignok (S$. 133) intet andet Valg end snarest muligt atter at opgive Gnupa Il og nøjes med Gnupa Ii og eneste'. kærnepunktet i min historiske Udvikling er: 'Hardegon, filius Suein' er Gorms Fader Hardeknud Svenssån, Følgelig er Faderen til Hardeknuds Modstander (Chnob) en Gnupa I, og Hardeknuds, Sons.og Sønnesøns Samtidige (Chnuba, Sagaens Gnupa) en Gnupa Il. vw — SS Supplément å Particle intituié Point de fusion de lå glaåace au contact de corps gazeux. Par KE Prytz: Aprés Vimpression de mon article p. 151—166, je suis venu a reconnaitre, pour les équations (1) et (2), une interprétation qui jusque-lå avait échappé å mon attention. En effet, d7 n'est pas la dépression du point de congélation dans le sens général, car c'est la somme de Vaction directe de la pression sur le point de congélation et de Faction qu'exerce lå quantité de matiére dissoute. L'anomalie supposée — påge 163 — du point de congélation pour des solutions de gaz å faibles coeffi- cients d”absorption, n'a done pas lieu. Car, en cas de solutions suffisamment étendues, on peut écrire (2) sous lå forme 0773) TP "Ta dee RED AE KOS Ici le premier membre repréæsente Vaction directe de lå pression, el le dernier VFaction de lå matiére dissoute. En substituant dn å dP, Von constate VFidentité du second membre avee l'ex- ression de M. var't Hof. p (403, R:, het N doivent repræsenter des voyelles, constatation concordant remarquable- ment avec une autre observation qui devait naturellement con- duire au méme résultat. En effet, la comparaison faite, sous le rapport de la maniére d'écrire, entre les mémes mots des textes paralléles, a révélé comme un fait tout å fait général que preé- cisément ces trois signes tantåt se trouvent tracés, tantåt font defaut, détail qui ne se présente de la méme maniére pour aucun des autres signes. La seule explication possible est que ces signes représentent des voyelles et qu'une voyelle peut å volonté figurer ou s'omettre, quand il est aisé de la sous- entendre. En poursuivant I'examen des rapports entre chacun de ces signes - voyelies et le reste des signes, qu'on doit conséquem- ment considérer comme figurant les consonnes, je ne tardai 20" 294 Vilh. Thomsen. pas å constater que ces rapports étaient, å un certain degré, soumis å des régles fixes, såvoir que ce n'est point toute vovelle qui peut figurer conjointement avec une consonne donnée. Il v avait d'une part >, ou je ne pouvais voir que le symbole d'w (et d'o); d'autre part, il y avait les deux autres signes dont les rapports avec les consonnes dénotent une plus proche paårenté mutuelle, taåndis qu'ils s'écartent bien davantage du signe d'w. Hp. å en juger par son mode d'apparition, ne saurait étre que z; je pris provisojirement N pour &; mais cette supposition était incorrecte, et m'empécha longtemps de pro- gresser: aujourd'hui je sais que ce signe représente åd, %, sons qu'au début je crovais exprimés par le signe d'w"j. En ce qui regarde a, j'admettais que cette voyelle n'avait pas de figure spéciale, å Vinstar de ce qui a lieu, par ex., dans les alphabets hindous; ce fut seulement plus tard que j'acquis la certitude parfaite qu'en général les choses se passent réellement ainsi å Pégard, soit de a, soit de å (e), et cela aussi bien au com- mencement d'un mot que dans le corps: mais que néanmoins a, ou daprés les circonstances å (e&), a aussi pour signe propre &, dont I'emploi toutefois se limite pour ainsi dire exclusivement å lå terminaison des mots. L'ensemble de ces relations m'amena å concevoir plus clairement les nombreux signes de consonnes comme comprenant des représentations différentes d'un méme son suivant les dif- férents genres de voyelles, et me fit trouver vraisemblable que la langue devait étre soumise aux lois de I'harmonie des voyelles. Et de méme, la comparaison des changements du mode de tracé des mémes mois, ainsi que quelques obser- vations statistiques sur Vapparition des divers signes m'inspi- rérent, pour la part dun nombre assez considérable de ces 1) Je crois devoir faire observer que d'aprés la communication donnée dans la lettre citée p. 290, note, M. Radloff, lui aussi, a vu des voyelles dans les trois signes susdits et la lettre 2 dans le deuxiéme de ces signes. ljéchiffrement des inseriptions de 'Orkhon et de Vlénisséi. 295 signes, Vidée d'une parenté entre ces derniers, ou une suggestion relative å leur caractére explosif, nasal, etc. Pour la part d'un petit nombre de signes, il me fut évident qu'ils devaient repræsenter, non point des sons isolés, mais des combinaisons de consonnes. SToutefois je ne puis m'arréter ici å donner plus de détails sur ces points. Mais pour progresser dans cette voie, il va de søoi qu'iil était nécessaire de trouver la signification de certains mots déterminés, et surtout il fallait bien rechercher quelques-uns des noms propres qui figurent dans le texte chinois. Ce fut longtemps que je cherchai en vain, et je ne m'en étonne pas aujourd'hui, sachant que la plupart de ces noms ne figurent aucunement dans nos inscriptions. Pourtant il y avait deux mots sur lesquels, au commencement, se concentra de plus en plus mon attention. Lun d'eux était un mot d'une grande fréquence, aussi bien dans les inscriptions de F'Orkhon que dans celles de lénisséi, soit seul, soit avec certains suffixes, et qui entre autres se présente assez souvent d'une maniére saillante, au commencement de nouvelles sections ou dans des combinaisons qui me parurent assez vraisemblablement admissibles comme formule tituiaire du khan (/e kagan celeste, comp. Inscript. de POrkhon, p. XXIX, XXXV [4]).. C'éetait SYN k,-mot qui, å 'égard de la forme, a cela de caractéristique qwå part lui, et non comme deésinence de flexion, il se termine par la voyelle que j'avais déterminée comme z. Ces considérations m'amenérent åa y chercher le mot tåre (tengri), qui est commun au mongol et å toutes les langues turques (partiellement dans des formes latérales plus récentes) et signifiant czel, dieu. Le second mot, auquel je revins mainte fois, était WESNHYN3I, qui parait souvent sur le monument I, tandis quil semble ne pås figurer sur le monument Il. Aprés de longues hésitations, je finis par étre de plus en plus convaincu que c'est le seul mot possible ou se puisse cacher le nom 296 Vilh. Thomsen. complet du prince en mémoire de qui le monument a éteé élevé. Dans VPinscription chinoise on VFappelle, comme nous Pavons vu (p. 287), K%ueh-ti(k)-kin, nom que jusqw'ici on a regardé comme correspondant å une forme turque Kåk-tigin, c'est-å-dire le prince Kåk (bleu'; la forme employée par M. Schlegel, « (riogh», n'est pas heureusej. Les doutes qui m'empéchérent longtemps de voir en toute évidence ce nom dans le mot cité plus haut, étaient fondés soit sur lå signification erronée que, dés le début, j'avais attribuée au deuxiéme signe (å partir de la droite, voir p. 294), soit principalement sur le fait que je ne pouvais pas justifier la valeur d'un & représentée par le signe Y en lå substituant dans d'autres mots. Il m'a fallu faire encore beaucoup de déchiffrement, avant d'en arriver å une notion claire de Vensemble: Y m'est pås k, mais bien Å (avec les voyelles palatales), et par conséquent le nom du prince n'est point Køk -—— mot qui se présente en effet comme appellatif (comp. p. 292, note) se terminånt par le symbole genéral de k, n? 9, p. 298 — mais bien Krl- ou Køl-tigin. La langue chi- noise ne possédant pas / å la fin des syllabes, on y a simplement omis ce son, comme dans p2-kra ou, comme Vécrit M. Schlegel, pit-kia (comp. p. 287), qui n'est pas un nom propre, mais un nom commun, en turc, brlgå (N&SYNK ), c'est-å-dire sage. Ces deux mots me donnérent lå significalion du mot extraordinairement fréquent RYNH, car le dernier signe (å gauche, n? 10, p: 298), d'aprés- ce que j'avais déjå, trouvé précédemment, représente le méme son que le premier signe de Kyl (n? 9). C'est tirk: "ture (= chinois Tou-kiue, p. 287). Ceci définit comme turc le caractére de la langue, ce å quoi Von pouvait aussi s'attendre å Pavance, d'aprés les données historiques et les mots et noms qui se présentent dans les inscriptions chinøises accompagnant le texte. En substituant dans d'autres mots les valeurs littérales ainsi trouvées, un nombre de plus en plus grand de ces moøts me devint clair et intelligible comme turc pur, en méme temps Déchiffrement des inscriptions de FOrkhon et de Ilénisséi, 997 qwils me révélaient un par un le sens de tel et tel signe jusqwalors obscur, jusqu'å ce qwenfin Valphabet complet fut net å. mes yveux. Bien qw'en….ce moment, je. trouve encore ténébreux beaucoup de détails des inscriptions elles-mémes, mon opinion n'en est pas moins qu'aujourd'hui je sais dé- chitfrer et comprendre de ces inscriptions des portions assez considérables pour étre hors de doute sur Vexactitude de mon déchiffrement de Valphabet!). Provisoirement je me borne å communiquer ici VFalphabet tel que je VFai déchiffré. Je ferai remarquer qu'en transcrivant … Jai suivi la maniére dont M. Radloff désigne les sons dans så Vergleichende Grammatik der nørdlichen Tiirksprachen, 1, Leipzig [892 (par ex. u = Vou-francais; y, voyelle mixte, å peu prés comme y polonais; ; = i consonne, etc.). Quant aux vovelles comp. p. 293 et suiv.; comme exemple de la suppression des voyelles je me borne å citer la combinaison fréquente 44, c'est-å-dire 1) Je renvoie p. ex. au titre complet du kagan céleste, comme on le lit I, 54 = II, 77: tånritåg tånridå bolmys ttirk bilgå qayan, mot å mot: «le sage kagan des Turcs, qui a été au ciel, qui ressemble au ciel (ou å Dieu)», ou bien II, 41 et 45 avec la variante tågrt Jarytmys (?) : «qui a illuminé(?) le ciel», au lieu de tåipridå bolmys: «qui a été au ciel». Ce titre reparait encore sous une autre forme sur le frontispice du monument III, datant du temps des Ouigours (Inscript. de VOrkhon, pl. 46 = Atlas Radloff, pl. XXXV, 1; comp. ci-dessus, p. 287) et que je lis: [627 tånri kin[7?) tånridå q[ut bulmys 4l[p] bilgå tån[r]i uj"yur qlaryan....], cCest-å-dire: «le brave (ou sublime) et sage kagan céleste des Ouigours, qui a trouvé le bonheur au ciel, aprés(?) le ciel (ou Dieu)». Sans avoir connaissance de mon déchiffrement, qui d'autre part venait alors d'étre mené å bout, M. Radloff a eu la bonté de me communiquer, dans la lettre souvent citée, qu'au commencement de la portion ouigoure de Vinscription que porte ce méme monument, il a réussi å lire la formule suivante qui exprime le titre du khan: «le sage et sublime kagan, qui a trouvé le bonheur au ciel» (Pour la repro- duction chinoise de ce titre comp. Inseript. de VOrkhon, p. XXIX, 29.) Si d'une part cette communication m'a donné le moyen de combler la lacune d'une lettre au milieu du mot q[u]t, "bonheur', d'un autre cåté cette concordance fournit une preuve importante que mon déchiffrement est exact. 998 Vilh. Thomsen. alp brave” ('sublime”), et alyp 'prenant. Dans les consonnes, je figure par un ! des signes employés seulement en combi- naison avec les vovelles vélaires (a, 0, u et généralement y); jjemploie ” pour les consonnes qui ne servent qu'avec les voyelles palatales (å, å, %, 7); la voyelle y fluctue un peu entre les deux groupes, et il y a certaines consonnes pour lesquelles on y préfére les signes du second groupe, surtout 7 et s. 1 2 3 å 5 6 7 8 9 10 ÆNDRE een 4 I mr 3 R sd ye NO OU 9 (EL) EG de: Qanrts r(g9") k(k?) k apræs vant Y (devant) 0, U (devant) Ø, li 11 12 13 14 ik 16 akrg 18 19 20 21 "SES NE SVERRE RET ØV FB Na td (pp) DDT) "(pE)" ji(sig) REE BD AE TD PDS DERES ED 30 31 39 153 SEES EN NS SEN EMNE DRUG | le MEETS NE NEDE AT NG RE) ør ST KS (SP) ESS 34 35 36 37 38 A y SOK Es M DN TAGE IDRE OMA) Je ne puis fournir ici de plus amples preuves de mon déchiffrement. La preuve proprement dite ne peut naturelle- ment étre fournie que par la langue résultant de la substitution des valeurs littérales trouvées, et cette langue est un véritable idiome turc, parfaitement harmonique, de trés prés apparenté å Fouigour, avec lequel il n'est pourtant pas tout å fait iden- tique; å certains égards notre idiome semble étre plus primitif, et de plus il posséde T'avantage d'une phonographie beaucoup Déchiffrement des inscriptions de V'Orkhon et de I'lénisséi. 299 plus délicate que ne saåaurait le permettre Pécriture ouigoure. Le moment, non plus. n'est pås encore venu de déterminer déjå maintenant Vorigine de Valphabet. Je me contenterai provisoirement dattirer Vattention sur la ressemblance entre certains signes et des formes de Valphabet (sémitique-)pehlevi. En me bornant provisoirement å ces remarques, je me réserve de communiquer ailleurs et plus en détail les résultats de mon déchiffrement. 300 Recherches botaniques sur les bactéries acétifiantes. Par Emil-Chr. Hansen. (Présentées dans la séance du 17 novembre 1893.) En 1837, Kutzing a donné la description d'une bactérie de Pacide acétique; lå il émet V'opinion que c'est cette bactérie qui suscite la fermentaton acéltique, et lui donne le nom systématique d' Ulvina acetr. Toutefois c'est bien plus tard que, par les recherches de Pasteur en 1862—68, on prouva par des expériences quiil en est réellement aåinsi. (Comme Kitzing, Pasteur partit de idée que les bactéries de Vacide acétique constituent une seule espéce, et, changeant le nom générique, il appela cette bactérie Mycoderma aceti. Pasteur ainsi que Kutzing trouvaient que cette bactérie se composait de courts båtonnets enveloppés d'une formation gélatineuse et souvent arrangés par chaines. GCependant, mes recherches å moi, datant de 1878, ont montré que ce nom de Mycoderma acetz cache au moins deux espéces nettement tranchées. Plus tard j'ai observé moi-méme, comme d'autres, un plus grand nombre d'espéces de bactéries acétifiantes. Ces recherches ont fourni de nouveaux renseigne- ments, åussi dans un autre sens. En effet, outre les petites … bactéries observées par mes prédécesseurs, j'ai trouvé, chez Recherches botaniques sur les bactéries acétifiantes. 301 ces espéces, de longs bacilles, de trés longs filaments et, em dernier lieu, des cellules renflées, bref, la plus grande abon- dance de formes trés différentes. L'exactitude de mes recher- ches morphologiques a été confirmée par MM. De Bary, Zopf et autres. Jusqu'ici il n'y a pas eu de nouvelles con- tributions dans ce sens-lå. Les aspects multiples sous lesquels se présentent les bac- téries de Vacide acétique, se groupent autour de trois formes principales: chapelets, long filaments et formes vent éeis: Les recherches mnouvelles mentionnées dåns ve qui va suivre, ont pour tåche de trouver quels sont les facteurs qui suscitent le développement de ces formes, et en outre de démontrer la maniére dont une forme provient de Fautre. Dans mes Recherches sur la plhwysiologie et la morphologie des ferments alcooligues jai, dans plusieurs endroits, signalé des exemples du pouvoir morphogénique de la température (Comptes rendus des travaux du laboratorre de Carlsberg. Copenhague 1883, p. 42; 1886, p.114 et suiv.). Ces résultats provenant dun tout aåutre domaine, furent le point de départ de mes nouvelles expériences sur les bactéries de Vacide acétique. Je donne ci-dessous un exposé succinct des résultats auxquels je suis parvenu. En employant pour Valimentation un substratum favorable je constatai qu'å une température de 34” C. il se développe une végétation composée de chapelets. Par voie de semence, 40 Ya la forme filamenteuse. Chez quelques elle donne, å espéces il se développe, dans ces circonstances, des filaments longs de 200” et plus, tandis que les båtonnets des chaines, d'ou ils tirent leur origine, ne mesurent que 2 ou 3%. Au cas qu'on ne sut que V'une de ces formes provenait de [autre, il nous faudrait y voir deux espéces trés différentes. Si Von fait passer å 34" cette végétation de longs filaments, il se produit encore une transformation aboutissant å la forme de 202 E.-C. Hansen: Recherches botaniques sur les bacteries acétifiantes. chaine. En suivant, pas å pas, Vévolution que subissent, å cette température, les longs filaments, nous voyons que, avant la division, ils augmentent non seulement en longueur, mais aussi en épaisseur, souvent å un degré trés considérable, ce qui améne, en beaucoup de cas, de forts renflements de forme différente, et toutes les transitions possibles se présentent. Ce n'est quwensuite que les filaments se divisent en courts båtonnets de maniére å produire les chapelets typiques. En partant de la forme de chaine nous voilå donc revenus å cette méme forme, et nous avons vu que les renflements cons- tituent un” chainon régulier de ce cycle évolutionnaire. Les facteurs morphogéniques sont, dans le cas présent, les tem- pératures de 34? et de 409 17/4 C. Maintenant que nous les connaissons, nous pouvons å notre gré provoquer celles des formes que nous désirons. Selon Någeli, les filaments renflés tels qw'on vient de les décrire, sont taxés de formes anormales, étrangeres au développement normal, et qui sont, au contraire, des indices montrant que les cellules qui nous occupent, sont en dépérisse- ment. Mes recherches susmentionnées ont donné, on se le rappelle, un tout autre résultat.. Conséquemment, la maniére de voir de Någeli n'å, en tout cas, aucune portée générale. Une exposition plus détaillée des recherches ci-dessus va étre publiée, avec les dessins nécessaires, dans les Comptes rendus du laboratoire de Carlsberg, Il, 3. Lå aussi, les espéces sur lesquelles on a fait les expériences, seront décrites, et diverses autres questions concernant la morphologie et la bio- logie des bactéries acétifiantes seront traitées. 303 Notes sur Vhistoire des måthématiques. Par H.-G. Zeuthen. (Suite"), présentée aux séances du 24 février et du 20 octobre 1893.) II. Tartalea contra Cardanum; réplique relative å la question de priorité sur la résolution des équations cubiques. Au commencement de ['åge moderne, le développement des mathématiques a repris un essor inconnu depuis la premiére période alexandrine. L'étendue de leurs nouveaux progrés est due en grande partie å Vinvention de Fart de V'imprimerie, qui répandait toute découverte avec une rapidité jusqu'alors inouie et rendait immense le champ des nouvelles suggestions dont tout progrés porte le germe. En méme temps les nouvelles victoires étaient convenablement préparées par le modeste travail des siecles précédents. Ce travail était avant tout de pure réceptivité. On avait appris des Arabes une partie de la géométrie grecque ainsi que les procédés algébriques qu'elle avait produits sous Vinfluence du calcul indien. On avait méme commencé de puiser ses connaissances de la géométrie grecque dans les tra- vaux originaux et dans des traductions immédiates, et Von tra- vaillait déjå å s'affranchir de ses maitres grecs et arabes sous ') Voir page 1, année 1893 du Bulletin. 304 H.-G. Zeuthen. le rapport de V'emploi des instruments analytiques qu'on leur devait. Plus on apprenait å connaitre les auteurs grecs, plus cet usage libre des méthodes transmises avait lieu de se de- velopper. En effet, la forme rigoureuse des anciens, qui assure la justesse de leurs résultats contre toute objection, n'est pas propre å montrer comment on v parvient et comment on peut en obtenir de semblables. On avait donc besoin d'un travail indépendant pour yv pénétrer. En méme temps la grande diffi- culté de ce travail et 'impossibilité de bien fonder ses propres résultats møodestes devaient augmenter la vénération qu'inspirait les anciens travaux grecs. Ce sentiment devait avoir pour les Européens, comme il Favait eu-pour les auteurs grecs de la fin de Vantiquité et pour les Arabes, quelque chøose d'humiliant qui n'était pas favorable au progrés. Pour gagner la confiance en ses propres forces, si nécessaire pour les rendre bien disponibles, il fallait Pen- couragement de se voir capable de trouver quelque chose qui fut inconnu aux maitres vénérés. Voilå ce qui explique com- ment la découverte de la résolution des'équations du troisieme degré dans la premiére moitié du XVI siécle donna le signal dun développement nouveau et rapide de toutes les branches des mathématiques pures et appliquées. Il suffit de;citer les Miete,. les Galilée, les: Keppler smleskNneper les Fermat et les Descartes pour rappeler la diversité des directions de ce nouveau développement et såa grande im- portance. L'histøire de la découverte de lå résolution des équations cubiques a done un grand intérét. En y discutant le droit de priorite des divers auteurs, on a lieu de juger en méme temps de la valeur des différentes contributions indirectes å cette résolution, qui étaient aussi des contributions essentielles aux progrés ultérieurs. Cette découverte a donc beaucoup intéressé les historiens des mathématiques. Notre époque a vu affluer d'abondants apports qui ont élucidé cette histoire, et M. Cantor Notes sur Vhistoire des mathématiques, Il. 305 en a rendu compte") avec lå consciencieuse exactitude qui lui est propre. Å son apercu de F'époque en question, je m'ai que peu de faits å ajouter ici; mais quant å juger Pimportance des divers faits, leurs relations mutuelles, leurs rapports avec les idées énoncées antérieurement, enfin lå valeur des contributions des différentes personnes, je différe assez de M. Cantor pour désirer mettre une grande partie de ces faits dans un nou- veau jour. Il est nécessaire de commencer par jeter un coup d'æil rapide sur les antécédenis historiques de la question qui va nous occuper. La connaissance des vains efforts faits antérieure- ment pour trouver cette résolution, exalte le mérite des géo- métres qui y ont réussi au delå des limites qu'on pouvait s'imaginer alors. Nous ne croyons pas nous étre trompé en déduisant la dénomination ancienne de problémes solides du fait que ces problémes dépendent d'équations qui, dans V'an- cienne algébre géométrique, devaient étre représentées par des figures stéréométriques ”). Alors le premier procédé å essayer pour résoudre ces problémes, devrait étre de les réduire å déterminer deux moyennes géométriques ou bien les racines cubiques. En cas de réussite, cette réduction serait identique å la résolution trouvée au XVI siécle. Quoi quil en soit, Archiméde, dans son second livre sur la sphére et le cylindre, réduit la division d'une sphére en deux segments d'un rapport donné, å l'équation cubique x”(a— 2) = b?e, qu'il représente, bien entendu, géométriquement et que pour cette raison nous pourrons aussi bien rendre par (1a—yY)”y og bes 1) Vorlesungen iiber die Geschichte der Mathematik 1, p. 441—499. 2) Voir mon travail sur Keglesnitslæren i Oldtiden, Mémoires de 1' Académie des Sciences et des Lettres de Danemark, 6€ Série, t. III, p. 149 et s., et p. 166 et s.; ou T'édition allemande: Dze Lehre von den Kegelschnitten im Altertum p.226 et s., et p 253 et s. 306 H.-G. Zeuthen. ce que nous aurons lieu de faire dans ce qui suit. Il aurait éte, évidemment, bien content de réduire ce probléme å la détermination de deux moyennes géométriques, comme il Va fait pour un autre probléme solide du méme livre (n? 5). La résolution grecque de ladite équation qui nous est conservée pår Eutocius et qwon attribue å Archiméde, ne consiste au contraire qu'en une construction par les sections coniques analogue å celle des deux moyennes géométriques. Cette résolu- tion, qui n'est pas trés utile pour la véritable détermination de Vinconnue, «, åa conduit å démontrer que z? (a — z) [ou (1— 4)" y] prend ici une valeur mazima pour ax = ER [ou 4 = 79], et que . , n 3: . , . - la valeur maæzzma est égale å —a',. Comme les déterminations IT" de cette nature étaienl le but principal des constructions des Grecs, les solutions des probléemes solides par les sections coniques les ont tellement satisfaits, qu'ils ont perdu tout intérét å réduire ces problémes å I'extraction de racines cubiques !"). Les auteurs aåarabes qui s'occupent d'équations cubiques, imitent la maniére des Grecs de les résoudre pår des coniques. Bien quils m'aient pas toujours en vue la véritable utilité théorique qui portait les Grecs å s'en contenter, ils ont donné åa cette étude plus d'étendue que les aåuteurs grecs restants. D'aprés la direction plus algébrique des Arabes, il est impossible qu'ils n'aient pas joint å ces études des efforts pour résoudre algébriquement aussi ces mémes équations. Une preuve de ces efforts est dans Péquation proposée å Léonard de Pise et dont parle ma note”) précédente. Nous avons vu, en effet, que si Léonard en a entrepris une résolution approximative, c'est seulement aprés avoir essayé de la résoudre exactement 1) A coté du Keglesnitslæren 1 Oldtiden, je pourrai citer ici une «Note sur la résolution géométrique d'une équation du troisiéme degré par Archiméde». Je viens de publier cette note dans la Bibliotheca mathe- matica, 1893, ne 4. Voir aussi mon nouveau livre intitulé Forelæsning over Mathematikens Historie, Oldtid og Middelalder. Kjøbenhavn 1893, p. 190—192. 7?) Voir p. 1—17 du présent Bulletin. Notes sur I'histoire des mathématiques, II. 307 par les quantités irrationnelles dEuclide. Il existe plusieurs preuves qu'aprés le temps de Léonard on a continué en Eu- rope les essais de résoudre algébriquement les équations cubiques et méme d'ordre supérieur, et que ces essais ont conduit aux solutions de certaines formes particuliéres. Dans ce qui suit, nous åurons å renvoyer å un de ces essais. Le premier qui ait då trouver une véritable résolution d'une équation cubique assez générale, est Scipion del Ferro, professeur å Bologne de 1496 å 1526. D'aprés une relation que tend å confirmer tout ce qwon en sait, Ferro avait dé- couvert une formule générale pour résoudre les équations de la forme Xsara bi Les quantités négatives n'étant pas en usage å l'époque qui nous occupe, nos lettres désignent exclusivement des quantités positives — ici et dans lå suite, partout ou nous ne disons pas expressément le contraire. Malheureusement Sci- pion n'a jåmais publié sa résolution; il ne 'a communiquée qwå son gendre et son successeur Annibale della Nave et å un certain Fiore. VL'usage qu'en a fait ce dernier, ser- vira å nous donner Texplication de cette cacherie. Les savants d'alors faåisaient comme les inventeurs industriels de nos jours, qui cachent leurs inventions afin de profiter de leurs applica- tions, tandis que de nos jours les savants ont parfois trop grande håte de publier leurs inventions afin de s'en aåassurer la priorité. La résolution avait donc besoin d'étre réinventée. La nouvelle découverte fut faite en 1535 par Tartaglia, å F'occa- sion d'un duel scientifique auquel il avait été provoqué par ledit Fiore. Ces duels scientifiques jouaient un råle assez considérable å 'époque qui nous occupe. Les deux adversaires se posaient, V'un å Vautre, un certain nombre de questions, et déposaient en méme temps une somme qui devait étre la récompense de celui qui, dans un délai fixé, aurait résolu le plus grand nombre de questions. Toutefois le vrai prix du Overs. over d. D. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1893. PÅ 308 H.-G. Zeuthen. vainqueur était 'honneur, et la recommandation qu'iil obtenait pour devenir professeur aux universités. Tartaglia avait eu antérieurement lieu de s'occuper d'équations cubiques å V'occa- sion de questions qui lui avaient été proposées, en 1530, par un certain da Coi, et dont nous aurons å parler aussi. Åu commencement, Nicole Tartaglia de Brescia, qui nous a laissé plusieurs preuves de son génie pour les mathématiques, surtout pour la géométrie, ne se souciait guére du défi de Fiore, qu'il savait étre un calculateur sans connaissances réelles des mathématiques; mais ayant appris que Fiore de- vait å un maitre défunt une formule servant å la résolution des équations de la forme déjå citée, il prit V'affaire plus au sérieux. Il se prépara donc au combat par une nouvelle étude d'équations de cette forme, et réussit å en trouver å temps la résolution générale. Immédiatement aprés, il trouva aussi celle d'équations de la forme t? — ar — b. Il était donc en état -de proposer .å Fiore,. å..cdte "de questions touchant différentes parties des mathématiques, des équations de chacune de ces deux formes”) et de résoudre en deux heures toutes les 30 questions de Fiore, qui étaient des exemples d'équations de la premiére des deux formes. Ni Tartaglia non plus n'a publié les résolutions de ces équations; mais såa victoire excita au plus haut degré la curio- sité des savants. Surtout Jérome Cardan, le celébre médecin, géométre et philosophe de Milan, dont les æuvres publiées forment une collection gigantesque, brulait de les con- naitre. Il réussit enfin en 1539 å persuader å Tartaglia de les lui communiquer; mais il dut préalablement jurer solennelle- ment de ne les pas publier. Malgré son serment il les publia en 1545 dans son Ars magna de rebus Algebraicis”), toutefois en avouant qwil devait å son amz Tartaglia la résolution de 1) Tartaglia: Questtz, p. 236. ?) Cardamt Opera, t. IV. Notes sur Vhistoire des mathématiques, II, 309 æ + ax — b. Cela n'a pås empéæché que depuis cette publica- tion la résolution porte le nom de formule de Cardan. Tartaglia avait bien å se plaindre de cette conduite de Cardan, et il ne s'en fit aucunement faute. Ses plaintes de toutes les fatalités qui V'avaient rencontré depuis sa naissance, ont excité dans notre siécle beaucoup de sympathie pour le malheureux génie. Tartaglia est un sobriquet attiré å son porteur par un bégayement réæsultant d'une terrible contusion que dans la premiére enfance il recut d'un soldat frangcais; pendant toute sa vie il eut å lutter rudement pour son existence ; il se trouva en butte å des déceptions perpétuelles, dont la plus cruelle fut de se voir voler, comme on Va dit ci- dessus, le fruit de sa plus belle découverte. Toutefois la sympathie commenca å se refroidir quand on s'apercut que, non seule- ment un grand nombre des malheurs de Tartaglia étaient les conséquences naturelles de såa propre conduite, mais que méme la véracité de ses rapports mérite souvent aussi peu de créance que la parole donnée pår Cardan. C'est ce qui appert surtout de la découverte, fåaite par notre collégue M. Heiberg, savoir que Tartaglia n'avait jamais été en possession du texte grec d'aprés lequel il disait avoir traduit Phydrostatigque dArchiméde, et que cette traduction n'était qu' une nouvelle édition de celle de Moerbecke. Åussi sa prétention d'avoir résolu en 1530 les questions de da Coi est-elle insoutenable, ce que nous montrerons tout å Vheure. L'histoire des parts respectives de Tartaglia et de Cardan å la résolution des équations cubiques avait donc grand besoin d'une revision. Å cet effet M. Cantor a entre- pris de comparer les apports faits ultérieurement par ces deux auteurs, pour utiliser les résolutions que Tartaglia a com- muniquées å Cardan, résolutions qui ne comprennent im- médiatement qu'une partie des équations cubiques. Je reviens tout å V'heure å cette comparaison; mais je préfére commencer paår discuter Vargument principal qui porte M. Cantor å se 21 310 H.-G. Zeuthen. ranger å Vopinion suivante, déjå insinuée par Féléve de Car- dan, Louis Ferrari, dans ses véhéments Cartelli. Cette opinion a de nouveau trouvé, dans notre siécle, des fauteurs tels que MM. Gherardi et Curtze. D'aprés cette opinion Tartaglia aurait simplement volé sa résolution de V'équation æ? ar == Se pi onkel. Ferno: Ferrari prétend qu'en 1542, se trouvant å Bologne lui et Cardan, le successeur et le gendre de Scipion leur a montré un manuscrit laissé aprés son beåu-pére et contenant une résolution de cette équation. M. Cantor a sans doute raison de supposer cette résolution identique å celle de Tar- taglia; autrement Cardan aurait profité de la différence pour avoir une résolution å publier sans violer sa parole å Tartaglia. Or, continue M. Cantor, la suite de Fhistoire des mathématiques a montré qu'iil est possible de résoudre Véquation en question de beaucoup de maniéres différentes: il renvoie en particulier aux résolutions de Viéte et de Tschirn- hausen, et tient conséquemment pour trés invraisemblable que Tartaglia ait retrouvé précisément la résolution de Scipiondel Ferro. II me semble qw'il y a une méprise dans cette argumenta- tion. La différence des procédés qui peuvent servir å résoudre les équations cubiques, porte uniquement sur Vanalyse par laquelle on déduit de V'équation la régle de calcul ou la formule servant å exprimer les racines par les coefficients de V'équation ; elle n'a pas égard å cette régle ou formule elle-méme, dont Vusage ferait la synthése de la résolution. Or Tartaglia n'a communiqué å Cardan aucune analyse de l'équation z? — ax — b, mais seulement la régle suivante de calcul: déterminez u et v par les équations u— v = db, uv — fl; alors æ sera egal å Vu— Vv.… Cette régle exprimée ici en signes modernes peut avoir été représentée par Scipion del Ferro et par Tartaglia dans des formes un peu différentes; mais méme en supposant que les deux découvertes de la résolution soient Notes sur T'histoire des mathématiques, II. 311 absolument indépendantes VPune de VFautre, ces formes n'ont pu étre assez différentes pour cacher å Cardan et å Ferrari, trés versés alors dans Tusage de la formule de Tartaglia, Pidentité des calculs prescrits. On ne saurait donc rien con- clure de Videntité des résolutions de Tartaglia et de Scipion, identité qui est inévitable, parce que la résolution n'est qwune découverte de la nature des quantités irrationnelles satisfaisant aux équations cubiques. II me semble méme impossible que Cardan ait pu par- tåger T'avis de M. Cantor sur un vol de la part de Tar- taglia. Il s'en serait servi pour se débarrasser plus directe- ment de lå responsabilité de la rupture du serment que ne le faåit son éléve dans son cartel. Dans son livre de 1545 il se serait référé simplement au manuscrit qwon lui avait montré trois ans auparavant å Bologne. Cette circonstance nous rend méme un peu suspect le récit de Ferråri, dont lå véracité égale peut-étre celle de Tartaglia et de Cardan. Je regarde donc comme essentiel qu'il n'existe qw'une seule résolution de T'équation z? + ar = 6. Pour la connaitre, il suffit méme de connaitre la résolution exacte d'une seule équa- tion numérique ou les valeurs données ne permettent aucune réduction des irrationnalités. Il est donc assez naturel que Tar- taglia, ne voulant par communiquer sa formule générale, ne veuille communiquer ni å da Coi ni å Cardan ses résolutions des différentes équations numériques proposées par Fiore!"). Nous pourrons méme étendre cette considération å plusieurs autres formes d'équations et en tirer. plusieurs conclusions historiques. Commencons par Vappliquer aux questions proposées en 1530 par da Coi å Tartaglia. Il demandait la résolution des équations BEL Sne SE EH et æ? - 67? + 87 — 1000. 1) Quesiti, p. 236 et 250. 312 H.-G. Zeuthen. II est å peu prés certain que ni Vun ni Vautre v'ont su les résoudre avant les découvertes de Tartaglia en 1535. En effet, vu la forme des quantités irrationnelles de la résolution de ces équations, nous ne savons guére nous imaginer un pro- cédé possible alors et qui ne consiståt pas en une réduction aux formes z?- az — b. Cette réduction se ferait pour la pre- miére équation par la substitution de y = z+ 1 ou y —= SR pour la seconde on Vobtiendrait par un autre choix de Vin- connue. Quoi qw'il en soit, Vintérét qwavaient excité les équa- tions du troisieme degré porterait å essayer d'appliquer les mémes artifices qui avaient conduit å la résolution de ces équations particuliéres å d'autres équations du méme degré, et cet essai devrait réussir pour les mémes formes dont Tar- taglia ne trouva la résolution qu'en 1535. Tartaglia avait donc raison de reprocher å da Coi de proposer des questions qwil ne savait pas résoudre lui-méme; mais c'est å tort qw'il se vante de connaitre lui-méme depuis 1530 la résolution des équations de la forme z? + az? — c. Nous nous rangeons å Vavis de M. Cantor que les connaissances de Tartaglia å cet égard se bornaient alors aux équations suivantes, dont les deux premiéres questions proposées en 1535 å Fiore sont des exemples "), 27: — Tr El ax? — 2 —=r, on nous désignons par & un nombre donné, 40, dans VFune des deux questions, et 30 dans Vautre, tandis que r doit étre un nombre rationnel convenablement choisi, et la racine zæ une quantité irrationnelle (pår des råcines carrées). Å cåté de ces questions, Tartaglia présenta å Fiore les équations 7? —+ 47 — 13 et z?— 3rx — 10, exemples des deux formes dont il venait de trouver les résolutions, et il dit que les autres appartenaient aux différentes parties de la géo- métrie et de Talgébre. Cette variété manque entiérement aux 1) Quesiti, p. 236. Notes sur Thistoire des mathématiques, II. 313 30 questions posées par son adversaire!). Ce sont toutes des équations de la forme z? + az — b, et si peu variées que méme dans 27 d'entre elles le coefficient a a pour valeur 1. Il est vrai que, dans plusieurs des questions, il attribue aux nombres z? et æ des dénominations différentes les unes des autres. Dans une question, z? et z désignent les prix d'un diamant et d'un rubis; dans d'autres ils représentent des quantités géométriques ; maåis dans aucune des questions ce déguisement n'a demandé la moindre connaissance de la géométrie ou de Valgébre. En réalité Fiore n'a donc fait que poser 30 fois une seule et méme question, celle dont Scipion Ferro lui avait commu- niqué la résolution. En résolvant une de ses questions, son adversaire serait en état d'appliquer le méme procédé pour résoudre les 29 autres; mais pour y parvenir il fallait refaire Timmense découverte de Scipion.: Fiore pouvait donc espérer bonne chance, pourvu qu'il sut répondre seulement å une ou deux des questions de Tartaglia. La nature des questions de Fiore doit laver Tartaglia de tout soupcon d'avoir fait tort å Fiore dans son rapport sur leur duel scientifique. La réinvention de la résolution de 'equation z? + ar =— b a rendu facile au premier lå réponse aux questions de Fiore, tandis que la connaissance de la méme résolution n'aurait permis å Fiore de résoudre qu'une seule des questions de Tartaglia. Il semble méme avoir été trop effrayé de voir sa seule ressource parvenir å la connais- sance de Tartaglia pour trouver cette résolution. La connaissance des questions de Fiore nous est assez importante å cause du jour dans lequel elle place la résolution de Scipion del Ferro. En voyant le grand nombre d'équa- tions de la forme z? + z — b, on serait au premier abord tenté de ne lui attribuer que la résolution d'équations de cette forme et de croire que Fiore n'avait ajoute que par une 1) Quesitti, p. 251. 314 H.-G. Zeuthen. méprise 3 équations d'une autre forme; mais, comme la valeur 1 du coefficient de z ne comporte aucune simplification de la nature des quantités irrationnelles déterminées par l'équation, nous croyons impossible d'inventer une" résolution de cette forme particuliére qui ne conduirait pas immédiatement å celle de toutes les équations 7? — ar = b. De méme que M. Can- tor, nous sommes donc porté å regarder Scipion del Ferro comme le véritable inventeur de cette résolution générale. Non seulement il a eu la priorité sur Taåartaglia, mais celui-ci a eu, pour retrouver la résolution, un secours puissant dans sa connaissance du fait que cette résolution existait et qu'elle avait été déjå trouvée par Scipion. En méme temps il faut rappeler toutefois que le méme secours était å la disposition de Cardan, sans que pour cela il put s'en servir pour retrouver la méme résolution malgré tous les efforts qui ont du accom- pagner Vinsistance gråce å laquelle il réussit enfin å persuader å Tartaglia de la lui communiquer. Cette différence, qui a égard å la découverte propre de la résolution des équations cubiques, me semble, dans la comparaison des deux hommes, Pemporter sur tous les progrés dus plus taård å Cardan. Avant d'en parler, j'ai encore quelques mots å dire sur la résolution de V'équation z? = az + 6, que Tartaglia trouva immédiatement aprés celle de V'équation z? + ar = 6. VL'idée de poser dans ce cas-lå u+v = b, uv — (4) et 7—= Vu Vo, s'associe de si prés å la résolution déjå trouvée de la derniére équation, que, sans doute, il n'en faut pas faire grand cas. Mais comment Scipion Ferro aurait-il trouvé la résolution de z? + az — b, sans trouver aussi celle de 'équation æ? — ax+—+ 6? Du moins résulte-t-il des questions de Fiore que Scipion ne lui en a rien communiqué. Je ne vois de ce fait qwune seule explication, qui a toutefois Tavantage d'expliquer en méme temps la conduite ultérieure de Tartaglia envers Cardan. Telle que la donne Tartaglia, et que nous T'avons citée, la résolution de T'équation z? — ax —+ b est incompléte Notes sur Thistoire des mathématiques, II. 315 a 3 3 il n'était pas permis de faire de cette condition un drorisme et seulement applicable au cas ou pAY Era Néanmoins limitant lå possibilité de la question: il wa pas été difficile de se persuader par des exemples numériques que lå possibilité de la question ne cesse nullement au cas de 9) < (=L, ou la résolution trouvée fait défaut, ou bien dans le cas qui devait plus tard se définir cas irréductible. Il y avait donc une raison pour différer la communication d'une méthode qui n'était applicable qwå une partie des équations de ladite forme. Tartaglia, qui s'était déjå vanté d'une résolution infiniment moins compléte de T'équation z? + ar? — b, se faisait peu de scrupule de se vanter d'une résolution de Péquation z? =— ar + 0, qwil a pu croire compléte au premier abord. Plus tard il Va aussi communiquée å Cardan dans les mémes vers ou il lui décelait — d'une maniére qui demandait encore une explica- tion ultérieure — la résolution de z? + ax — 6. Å cette époque il aura eu, toutefois, beaucoup d'occasions d'observer les limites de Vapplication de sa méthode découverte depuis 4 ans, et sans doute il se sera déjå efforcé de trouver une résolution applicable aussi au cas irréductible. Ces efforts expliqueront, beaucoup mieux que ne le fait la traduction dEuclide qwil prend pour prétexte, pourquoi il ajourne tou- jours de publier le travail qui devait contenir ses découvertes sur les équations du troisiéme degré: on comprend bien son désir d'y rendre toutes les résolutions complétes. On comprend aussi qu'au moment ou Cardan, poursuivant ses questions, touche au cas irréductible, Tartaglia arréte subitement ses communications et se borne å rappeler å Cardan ses pro- messes solennelles de ne le pas devancer en publiant les ré- solutions communiquées"). On comprend aussi tous ses senti- ments å la vue du livre ou Cardan publie å la fois ces 1) Quesiti, p. 272. 316 H.-G. Zeuthen. mémes résolutions et de nouveaux procédés servant å les rendre applicables å toutes les formes d'équations cubiques, å [exception de celles qui appartiennent au cas irréductible, ou s'y réduisent. M. Cantor est davis quw'il aurait då s'incliner, admirer le génie de Vauteur et se contenter de la mention honorable quil en avait obtenue lui-méme. Ce jugement, énoncé trois siécles et demi aprés la publication de ' Års magna, montre jusqu'å quel point V'élaboration, faite avec assez de talent par Cardan de" lav Tésolution”retrouvée par Taåartagliay al derobentakkse dernier savant I'honneur de cette grande découverte. Ses vains efforts pour trouver une résolution embrassant aussi le cas irréductible, sont cause qu'il a laissé å un autre, qui ne savait pas mieux surmonter les difficultés de ce cas, le soin d'exploiter cette découverte, et par lå fait oublier au plus éminent historien des mathématiques de notre temps le véritable siége des diffi- cultés des équations cubiques. Afin de justifier mon jugement si différent de celui de M. Cantor, je dois montrer que les différents mérites de Cardan vis-å-vis de la théorie des équations cubiques, et dont M. Cantor rend compte avec son soin ordinaire, ne sont nulle- ment comparables å la découverte de Tartåglia de la véritable nature des quantités irrationnelles servant å résoudre ces équa- tions. En bornant cette comparaison å ce qui est la propriété de Cardan, je n'aurai pas å parler de la résolution faite par son éléve Ferrari, de 1'équation biquadratique, résolution que Cardan communique dans son Ars magna. Quant å cette résolution, je me borne å faire remarquer qu'aprés la résolution des équations cubiques, ce dernier pas était beaucoup plus facile, ainsi qu'on peut le constater par des raisons mathé- matiques et historiques. Il suffira peut-étre de renvoyer ici au fait qu'il I'a suivie de trés prés. Dans ma discussion des progrés dus å Cardan, je com- mence par considérer la réduction de 'équation cubique générale Notes sur T'histoire des mathématiques, II. 317 v -L ax? + br + ce = 0 (1) å la forme trindme vt br + ec = 0, (2) a, b et ec désignant ici des nombres donnés, positifs ou négatifs. Cardan le fait de la méme maniére qui est en usage aujour- , . . . a . . d'hui. Il se sert de la substitution de z = y— +, ou bien il 3 prend pour inconnue dans lå premiére équation, + 5. Je crois que cette réduction se présenterait assez facilement å tout habile géométre de son temps, qui åurait å résoudre une équa- tion de la premiére forme et connaitrait la résolution des équations de la seconde forme. En effet, le moyen indiqué est le méme qu'on savait appliquer depuis longtemps å la résolution d'une équation du second degré. Méme sans connaitre déjå la résolution de V'équation (2), il a donc été naturel d'essayer de Vappliquer å lå résolution de l'équation (1). On n'est pas renvoyé å de pures spéculations mathématiques pour vérifier cette opinion: il existe des preuves historiques de sa justesse. Å cet égard, nous nous contenterons de renvoyer å un manus- crit du XIVE siécle publié. par Libri et cité par M. Cantor?>). L'équation ax? + br? + ca — k 3 TØnvns ei y..est résolue par. xz = V(e) +7—7, ce qui n'est juste que dans le cas ou 6? — 3ac. On voit qu'alors V'équation donnée sera réduite å une équation cubique pure par la sub- då stitution de y = z + + =— 17—+ mm ou bien par le méme artifice qui sert en général å éloigner le terme du second degré. L'essai méme de réduire une équation cubique å une équation pure, essai par lequel il était naturel de commencer, a ainsi conduit å la réduction de Cardan qui nous occupe, et si, avant 1) Par les premiéres lignes de Tarticle de M. Gram sur T'équation cubique de Léonard de Pise (ce Bulletin, p. 18) je vois qu'il partage mon avis å cet égard. 2) Voir en particulier Libri: Histotre des sciences mathématiques en Italie t. ll, p. 316—317, et Cantor t. II, p. 147—148. 318 H.-G. Zeuthen. lui, nous n'en entendons guére, c'est que cette réduction ne servait en général å rien avant les découvertes de Ferro et de Tartaglia. Je dis méme quw'å T'époque qui nous occupe il était moins nécessaire de Vénoncer formellement que de nos jours. En effet, Vhistoire des mathématiques nous apprend qu'aux temps on la technique algébrique était peu développée, on a suy suppléer par le choix convenable de Vinconnue. Or, la réduc- tion å la forme (2) ne consiste qu'en un nouveau choix de Vinconnue. On aura su s'en servir pour y réduire les questions qui se traduiraient immédiatement par notre équation (1), et pour les questions qui n'avaient pas encore la forme d'équa- tions, Von choisirait tout de suite une inconnue dépendant d'une équation de la forme (2). Il est vrai qu'en 1535, lorsque da Goi posa å Tartaglia la question suivante: «Trouver trois termes d'une série arithmétique ayant pour différence 2 et dont le produit soit égal å 1000», il se contenta d'exprimer ce probléme par une équation de la forme (1); mais alors il ne lui aurait servi å rien d'avoir une équation de la forme (2), dont il ne connaissait pas encore la résolution. Nous verrons plus tard par un autre exemple qwaprés avoir découvert les avantages de la forme (2), il sut trés bien obtenir cette forme par un choix convenable de F'inconnue. Cependant ces raisons positives pour regarder comme assez simples å Vépoque en question la réduction d'une équation å la forme (2) ne suffisent pas; car M. Cantor, de son coté, croit avoir des raisons historiques et positives pour la regarder comme un pas qui a rencontré de sérieuses difficultés et qui mérite ainsi le titre de progrés important. Il fait observer, en effet, que Cardan, aprés avoir publié la résolution de Véqua- tion biquadratique x" + br? + Cr + d = 0, trouvée par son éléve Ferrari, n'y fait pas suivre lå réduction de T'équation générale Notes sur T'histoire des mathématiques, Il. 319 væ! L ar? + bø? L cer + d = 0 par la substitution de y = =, analogue å celle qui y servait pour les équations cubiques; qu'il a méme recours å un autre procédé pour réduire å la premiére de ces deux formes les équations rencontrées dans ses exemples numériques., Son impuissance å étendre aux équations biquadratiques la méthode qu'il sait appliquer aux équations cubiques, serait donc une véritable preuve des fatigues que lui a coutées V'invention de cette méthode. Je ne crois pås que ces conclusions soient bien justifiées. La résolution des équations biquadratiques était trop nouvelle pour en faire une théorie compléte, ou toute lacune serait un signe d'ignorance. Les efforts pour dire tout ce qw'il y avait de plus essentiel, pourraient méme porter å négliger de rendre compte des réductions qu'au besoin on saurait employer sans aucune régle formelle. Cardan voue aux équations trinomes un intérét qui me semble bien justifié par le fait que la résolu- tion de certaines équations trinomes du troisiéme degré V'avait conduit å celles d'autres équations du méme degré. Il consacre méme un chapitre de son Års magna (le septiéme) å montrer la transformation des équations de la forme 2” + ax" + b —= 0 au moyen d'une substitution de la forme z — > åa la forme va — BYDE — b' rs O): Il m'est donc pas étonnant que, dans l'exemple cité par M. Cantor, . il applique cette transformation å réduire 1'équation Br rr GA å l'équation y" + 6y — å, qwil sait résoudre. La simplicité de cette derniére équation suffirait pour expliquer que Cardan VFait préférée å une autre contenant quatre termes, et dont la résolution par la méthode due å Ferrari demanderait des calculs plus étendus; mais il 320 H.-G. Zeuthen. y en a encore une autre raison. Å cette époque on savait bien s'expliquer le sens de solutions négatives lorsqu'elles se présentaient d'elles-mémes — Cardan le fait avec beaucoup de clarté —; mais ces quantités étaient encore trés loin d'étre généralement admises. Nous avons déjå vu que les signes différents des coefficients suffisaient pour caractériser des classes différentes d'équations, et lorsqu'on devait transformer une équation, on regardait comme avantageux d'en déduire une dont la råcine cherchée fit positive. La transformation z —= ig permet de prévoir les signes des coefficients de lVéquation transformée, et en méme temps de donner å la racine qu'on cherche le signe qu'on veut. Suivant nous, la méthode exposée par Cardan pour faire disparaitre le second terme d'une équation cubique, est donc un élément indispensable de la théorie quil s'était proposé de donner de ces équations; mais cette méthode n'est nulle- ment une nouvelle invention dont il y ait lieu de lui reconnaitre un grand mérite personnel. On peut en constater un plus essentiel relativement å sa résolution des équations de la forme 7? + bb — ar. (3) Tout ce que Tartaglia lui avait communiqué sur ces équa- tions — et il Va fait dans les vers ci-dessus mentionnés — c'est qu'on les résout par la seconde, c'est-å-dire par les équa- tions de la forme z? — ax + b. (4) La relation qui a lieu entre ces deux équations est celle que nous exprimerions aujourd'hui en disant que leurs racines sont égales au signe prés. Aux temps ou Von évitait le plus pos- sible les racines négatives, on devait se servir de Tune des deux équations pour déterminer, sous forme de racines posi- tives, les racines négatives de V'autre. C'est sans doute å cette relation, avec laquelle les équations du second degré avaient pu familiariser, que pense Tartaglia; mais la remarque Notes sur Vhistoire des mathématiques, Il. 391 n'était pas fort utile tant qu'on ne connaissait pas méme les relations des racines d'une équation å racines positives, et moins encore celles des racines positives et négatives d'une méme équation. Cardan a su surmonter cette difficulté. Soit æ une racine de la premiére et y une racine de la seconde des deux équations; on en déduit par V'élimination de 6 7 +y? = a(r+y) et ensuite z? — ry + Yy? = a, qui permet d'exprimer z au moyen dy: 2 =— 4% + Va —2y?. (5) Cardan fait cette réduction par une suite de proportions qui semblent montrer quil ne voit pas la simplicité et la généralité de la méthode; mais dans la réalité il fait usage de la méme division dont nous nous servons aujourd'hui pour former 1'équation servant å déterminer les autres racines d'une équation dans laquelle une racine (ec =— —y) est déjå connue. II ne doit pas ce succés å un pur hasard. En effet, il s'était occupé antérieurement de réductions semblables d'équa- tions du troisiéme degré. Il en a résolu plusieurs dans la Practica arithmeticæ generalis (1539)") en les décomposant en deux membres divisibles par la méme fonction linéaire de z. Il ne pense pås å simplifier cette méthode en rendant V'un des deux membres égal å zéro, qui est divisible par un facteur quel- conque, de facon qu'il ne s'agisse que de trouver un facteur de Tautre; mais il connait 'avantage de la divisibilité. 1 sait en profiter lå ou elle n'est pas trop difficile å découvrir. Il était donc préparé å en faire usage dans le cas qui nous occupe. Plus tard il a continué I'étude de la connexion des différentes racines d'une équation si intimement liée å la divisibilité. Il a trouvé toutes trois les racines de plusieurs équations cubiques, 1) Voir Cantor, Il, p. 457. 328 H.-G. Zeuthen. sans doute par sa méthode de division (car la résolution générale était encore inconnue dans ce cas irréductible), et il a observe que le coefficient de z? (placé dans le second membre de V'équation afin de rendre le terme positif) est égal å la somme des trois racines.: II a méme étendu cette observation au cas d'une équation, z? — 127— 16, å une racine positive (4) et å deux racines égales et négatives (— 2, qu'iil appelle une racine fictive, ficta), en disant que la premiére est égale au double de lå seconde; cette remarque résulte immédiatement de la résolution de l'équation (3) dont je viens de parler. Il a fait plus tard allusion å la composition du terme constant par la multiplication des racines. Ces observations sont faites sur les équations particuliéres admettant une racine rationnelle, dont il a commencé de s'oc- cuper au plus tard å T'époque ou il cherchait en vain les résolutions générales connues par Tartaglia. Cependant on y reconnait le germe de propositions importantes de la théorie des équations algébriques, et méme le premier germe qui nous soit connu hors des équations du second degré. Il en faut faire honneur en tout cas å Cardan; mais quant å la question qui nous occupe, il faut convenir que les progrés faits et les difficultés surmontées sont trés loin d'étre comparables å la découverte de la nature des racines des équations cubiques générales. On doit méme se demander si la principale raison de la priorité de Cardan dans les questions dont nous venons de parler, n'est pas avant tout celle que la communica- tion de Tartaglia lui avait permis d'élaborer et de publier le premier une théorie suivie sur les équations cubiques, et si Tartaglia ne peut avoir été en possession de beaucoup de ces connaissances, qui lui seraient plus difficiles å se revendiquer aprés la publication de Cardan que ne le seraient des résultats complets et immédiatement applicables. Pour expliquer comment Tartaglia a pu se laisser de- vancer par Cardan quant å la publication, nous avons déjå Notes sur Vhistoire des mathématiques, Il. 323 renvoyé aux difficultés que lui faisait le cas irréductible., Ces difficultés expliquent en particulier pourquoi il wa dit sur la ræésolution de V'équation z? + 6 — ax rien que les mots déjå cités du vers å Cardan. Quand méme il aurait été en pleine possession de la méme résolution que nous avons trouvée dans Pæuvre de Cardan, il aurait då reconnaitre qu'elle ne servait qu'å réduire la question å une autre que ni lui ni Cardan ne savaient résoudre. En effet, dans le cas ou Féquation (3) a deux racines positives, ''équation (4) a deux racines négatives et une racine positive, ce qui ma lieu que dans le cas irréductible, de facon qu'on ne savait trouver qu'en des cas particuliers la racine positive de (4), au moyen de laquelle Cardan exprime les deux racines de (3). Ce n'est pås une pure supposition que Tartaglia se soit occupé de questions de cette nature. Il a méme montré qu'il en savait tirer les résultats accessibles sans résoudre formellement les équations appartenant au cas irréduc- tible. Il Pa fait par la résolution d'un probléme de mazimum qui se trouve dans la cinquiéme partie, fol. 88 verso de son General Trattato di numeri et misure (1560)”). Il s'agit de décomposer 8 en deux parties dont le produit multiplié par leur différence ait la valeur mazzma. Tartaglia en donne la régle suivante — applicable par sa forme aussi au cas ou 8 est remplacé par un nombre quelconque a —: «Il faut diviser 8 pår deux; le carré de la moitié augmenté de sa 3? partie sera alors égal au carré de la différence des deux parties». Si le nombre donné est a? M. Cantor vérifie ce résultat en prenant pour inconnue, 2, égal å a, le carré de cette derniére différence sera égal å une des deux parties cherchées. Il faut alors la déterminer de maniére que 2 (aq— 2) (Aa — 22) = 22? — 3Zaz? + aa? 1) Malheureusement je m'ai pu consulter immédiatement tet ouvrage; mais Texactitude des citations de M. Cantor fournit aussi les moyens de contråler les conclusions qu'il en tire. Cantor, II, p. 487—488. Overs. over D. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1893. 2 324 H.-G. Zeuthen. prenne lå valeur maæzma. La méthode ordinaire du calcul en É a 1 /a2 2 différentiel montre qw'alors 2 — SET pel et par conseéquent ; az , ? å k i 5 beer O RESEE conformément å la régle de Tartaglia. M. Cantor ajoute que, quant å la démonstration de lå régle, Tartaglia se borne å faire remarquer que «sa raison découle de la nouvelle algébre»; mais il n'essaie nulle- ment de montrer sa connexion avec elle. Au contraire, dåns une addition å la seconde partie du méme tome, il a accordé une place") å Vessai, då å M. Reuter, d'une restitution de la démonstration, ayant pour base unique les considérations suivantes: Tartaglia ne possédait aucune «nouvelle algébre» (M. Reuter regarde donc comme démontré par M. Cantor que Tartaglia a simplement volé la résolution de Scipion del Ferro), mais en tout cas il était trés habile géométre (ce que personne ne conteste). Il a donc probablement résolu son probléme par un procédé géométrique. Il nous semble extrémement précaire de fonder une restitu- tion sur la distinction qui existe å présent entre Valgébre et la géométrie. On ne doit pas oublier qu'alors on suivait encore la rægle des anciens en donnant aussi une forme géométrique aux opérations algébriques dont on voulait assurer la généraliteé. Elle aussi, la supériorité géométrique aurait donc été utile å Tartaglia pour surmonter les difficultés algébriques. ÅAussi la restitution de M. Reuter lui fait-elle représenter et résoudre géométriquement une question algébrique — car c'est bien å Valgébre que se rattachaient, depuis Vantiquité, les questions de maximum — mais pourquoi donc préférer des .considérations géométriques qui n'ont aucun rapport direct avec les autres recherches de Tartaglia ou de ses contemporains, å une simple traduction géométrique de la discussion des équations cubiques, dont en tout cas Tartaglia s'est occupé, et qwil pouvait 1) Cantor, II, p. VI— VII. Notes sur Vhistoire des mathæématiques, Il, 325 appeler la nowuvelle algébre méme dans le cas, supposé par M. Reuter, ou il n'y avait personnellement contribué pour rien du tout. VL'essai de M. Reuter ne nous donne du reste quwune restitution de la démonstration du résultat de Tar- taglia; quand méme cette démonstration nous serait parvenue de la main de Tartaglia, on aurait encore å se demander comment il avait trouvé ce résultat”). Une chose qui semble avoir empéché M. Cantor de voir une connexion, accessible å Tartaglia, de son résultat avec la nouvelle algébre, c'est la traduction algébrique qu'il fait lui- méme du probléme dans sa vérification. En prenant pour in- connue une des deux parties, 2, il fait dépendre le résultat de la discussion de V'équation 22? — Z3a2? + a?z = M, ou M doit étre un maximum. Ne croyant pas Tartaglia capable de faire disparaitre de cette équation le terme 2”, M. Can- tor n'a pi voir son utilité pour le but”de Tartaglia. Ce- pendant les paroles citées de Tartaglia montrent quiil a fait un autre choix de P'inconnue — choix, auquel nous avons déjå fait allusion en parlant de la facilité qu'on avait aussi alors å faire disparaitre le terme contenant le carré de Tinconnue. Dans så régle il nous indique, en effet, la valeur que doit prendre la différence des deux parties (ou le carré de cette différence). En prenant cette différence pour inconnue, a on aura å déterminer z, en sorte que BE) HE soit un mazimum ou bien que, dans l'équation 1) J'espére bien que M. Reuter, qui ne prétend pas, que je sache, étre historien, voudra bien me pardonner cette critique historique de son essai, intéressant au point de vue géométrique, de démontrer géomé- triquement le ræsultat de Tartaglia. Je critique seulement la place que M. Cantor lui accorde et les remarques dans lesquelles il donne comme probable que la démonstration de Tartaglia était aussi loin de s'appuyer sur la nowvelle algébre que le suppose M. Reuter. Be 326 H.-G. Zeuthen. 9 æ (a 22) == HOU 7 om ar (6) la quantité m en soit une. C'est sur cette forme d'équations que Tartaglia avait donné aåautrefois dans son vers å Car- dan le renvoi laconique aux équations de la forme y? = a”y + m. (7) Il s'en est donc occupé. De VFautre coté, son impuissance å surmonter les difficultés du cas irréductible Ta empéché de résoudre ces équations pour une valeur quelconque de m. Ne sachant s'il en possédait une résolution partielle différente de celle de Cardan, nous montrerons comment celle-ci conduit å son résultat. On en déduit que y TID DE æt — DE Va ege Dans le caås limite de la réalité ou possibilité de z, qui doit donner da m"sal valeur” manma, on aurd" yang 2 » , a conséquent, 7? — —. 3 Une autre voie pour résoudre les questions de mazimum ou minimum qui dépendent de la détermination des råcines égales d'une équation du troisiéme degré, lui était du reste ou- verte, savoir celle quw'on trouve dans le manuscrit dEutocius et qu'on doit probablement å Archiméde. Le 12£ chapitre de la Regula Altza de Cardan nous montre que cet inté- ressant exemple de lalgébre géométrique des anciens était connu alors, et ceux-la méme qui ne louent le grand talent géométrique de Tartaglia quw'aux dépens de son talent algé- brique, le croiront bien, je suppose, en état d'en profiter mieux que ne le faåait Cardan. Pour transcrire Péquation (6) å celle dArchiméde, il suffit dy prendre pour inconnue lå quantité z7 — y, ce qui est encore conforme å Vénoncerde Tartaglia. Il ss'agit donc de deéterminer lå vaåleur de y en sorte que, dans MUSEE HEFE (8) le carré m? prenne une valeur mæniæma, ce qui demande que Notes sur Vhistoire des mathématiques, Il. 327 y— AR Tartaglia a pu aussi profiter immédiatement des coniques 2? —=y et 2(a7—y) = m, servant å résoudre V'une ou Vautre des équations (6) et (8), et des conditions géométriques de leurs contacts trouvées par Archiméde. On voit ainsi qu'il existe méme plusieurs méthodes trés accessibles å Tartaglia pour déduire son résultat de la théorie des équations cubiques, théorie qu'il appelle /a nouvelle algébre ; mais alors on ne saurait négliger cet exemple en discutant jusqw'å quel point il a approfondi cette théorie. Quand méme il n'aurait fait qu'appliquer la résolution trouvée par Cardan de Véquation z? + b — ax, et quoiquil ne fasse, en tout cas, que suivre V'exemple dArchiméde en étudiant le diorisme des équations cubiques, il a fait ainsi un progrés qui ne le céde pas å ceux qu'on trouve dans 1'Ærs magna de Cardan. II est vrai qu'on en trouve un plus grand nombre dans ce travail élaboré qui a enlevé å Tartaglia le plaisir d'élaborer aussi un ouvrage, tant qu'il ne savait pas en dépasser essentielle- ment les limites — ce qu'iil ne pourrait faire qu'en traitant du cas irréductible. Nous n'avons parlé ici que d'une partie des progrés mathématiques qui sont dus å Cardan. Il en existe d'autres qu'on døit respecter, méme admirer, au milieu d'une production si coløssale en des directions trés différentes entre elles, mais qui ne regardent guére la question actuelle. M. Cantor a le mérite de les mettre en pleine lumiére. Nous en citerons ici son application de T'ancienne régle de deux fausses positions å la résolution approchée d'équations numériques, dont nous avons montré du reste dans notre premiére Woze quelle avait été employée antérieurement, au moins å V'extraction des racines cubiques. Son explication des racines imaginaires d'une équa- tion quadratique a une grande valeur théorique. Elle est méme un précurseur de la résolution du cas irréductible qui est en 3928 H.-G. Zeuthen. usage aujourd'hui, et que Bombelli, un des successeurs de Cardan, a essayé d'obtenir par une réduction de lå racine cubique de a+ bY—1 å la méme forme; mais en faisant dé- pendre cette réduction de F'équation qu'il s'agissait de résoudre, il n'a rien contribué å la résolution pratique de l'équation. Ce fut au contraire par de nouvelles applications de méthodes géométriques qu'on réussit enfin å surmonter les difficultés du cas irréductible. On sait que Viéte y a éte conduit par l'étude de la méme figure dont s'est servi Archiméde, selon la tradition arabe"), pour avoir une résolution mécanique de la trisection de Vangle; il en faisait une application inverse en faisant dépendre les équations cubiques présentant le caås irréductible, de la trisection de Vangle, facile å exécuter numé- riquement au moyen des tables trigonométriques. On y peut voir la confirmation d'une remarque que j'ai deéjå faite, savoir qu'å Tépoque en question ou Valgébre exacte et générale dé- pendait encore plutot de la géométrie que du calcul, la géo- métrie possédait les meilleurs moyens de surmonter beaucoup de difficultés qu'on surmonte aujourd'hui par le calcul algé- brique; avant tout s'il s'agissait de questions assez générales. Voilå donc pourquoi il ne fallait pas négliger T'habileté géo- métrique généralement reconnue de Tartaglia en discutant son habileté å faire de grands progrés algébriques. Ayant été obligé d'allonger ma discussion par quelques details, je crois bon de résumer ce qui a égard å la question sur les droits de Tartaglia. Selon les documents historiques, Ferro a trouvé le premier la résolution de T'équation z? + az —b, et Tartaglia, averti de ce'seul: fait, 'anretrouvée etoy a ajouté la résolution de V'équation 2? — ax + 6 (dans le cas réductible). Pour soutenir, ou rendre probable, que Tartaglia m'aurait fait que voler la résolution de Ferro — résolution 7) M. Cantor a trouvé que cette tradition devait étre inconnue å Viéte; mais en tout cas ce savant a été conduit par son étude des 2nclinations (vsbøers) des anciens å cette application particuliére des inclinations. Notes sur Thistoire des mathématiques, II. 329 d'ou il était facile de parvenir å celle de Fautre équation —, M. Cantor åa donc besoin d'une démonstration particuliére. Il le conclut avant tout de Tidentité de leurs résolutions. Je dis que cette identité, étant mathématiquement nécessaire, ne prouve rien. M. Cantor renvoie encore au fait que Cardan, qui ne prétend pas avoir inventé ces deux résolutions, a su les étendre et les utiliser beaucoup mieux que Tartaglia, ce qui serait assez singulier, si ce dernier savant avait eu réellement les mérites dont il se vante. Celui des progrés algébriques dus å Cardan, qui est la continuation la plus immédiate des découvertes mentionnées ici, c'est lå résolution d'équations cubiques quadrindomes. Montrant que leur réduction aux équa- tions trindmes devait se préæsenter aussi immédiatement å ceux qui employaient les procédés connus alors qu'å Valgébre plus moderne, j'ai cru pouvoir regarder cette résolution comme un fruit mar devant tomber aux mains de quiconque allait con- tinuer sérieusement V'étude des équations cubiques. La résolu- tion que donne Cardan de T'équation z? + 6 — ax, v'était pas applicable å des équations å coefficients généraux, tant qwon ne connaissait pas la résolution de ''équation z? — ax + 6 dans le cas irréductible. Ce qui permettait å Cardan de faire et d'utiliser cette découverte, c'étaient ses études d'exemples d'équations cubiques å une racine rationnelle, et je crøis quil y a puisé aussi les autres observations fort remarquables qui lui font préparer å plusieurs égards lå théorie des équa- tions algébriques d'un degré quelconque. Quant å Tartaglia, il est difficile de dire jusqwå quel point des découvertes faites par Cardan lui étaient connues avant la publication qui 'empécha de les présenter le premier. En tout cas, M. Cantor lui fait tort en n'observant pas la connexion de sa détermination d'une valeur mazzma avec la nouvelle algébre. Cependant j'avoue que pour expliquer qwiil s'est fait précéder par la publication de Cardan, et que, méme plus tard, il n'a pas trouvé lieu de publier une théorie 330 H.-G. Zeuthen. suivie de lå résolution des équations cubiques, il ne suffit pas de renvoyer å sa confianee dans le serment de Cardan, et å la circonstance que plus tard Cardan Vaurait prévenu en disant tout ce qw'il avait préparé. Pour suppléer aux lacunes de nos connaissances historiques, jai donc eu besoin, aussi de mon coté, d'une hypothése, mais moins blessante que celle de M. Cantor. J'ai supposé que Tartaglia a été retenu par des vains efforts pour surmonter les difficultés du cas irréduc- tible. CGette hypothése a Vavantage de donner une explication assez naturelle du défaut étrange de contributions ultérieures de Tartaglia å la théorie des équations cubiques, et de servir en méme temps å faire comprendre aussi pourquoi Scipion del Ferro wavait pas déjå étendu sa résolution de Téquation 17? + ar = bråræ? — arb. A-Vappuikdencette hypothése, nous avons renvoyé å Vinterruption brusque des communications de Tartaglia au moment ou Cardan touche ad cette question, et å la nature du probléme de marwmum traité plus tard par Tartaglia. Les efforts réitérés, mais vains de Cardan pour surmonter ces mémes difficultés, nous montrent qu'en tout cas la question était brulante. Nous avons encore fait remarquer que la nature de V'algébre a Tépoque en question nous défend de négliger la grande capacité géométrique de Tartaglia en discutant son habileté de résoudre un probléme algébrique. II Sur la signification traditionnelle du mot géométrique. Pour découvrir les connaissances mathématiques d'un temps passé et 'usage qw'on å su en faire, on ne doit ni borner ses recherches de chaque connaissance particuliére au milieu dans lequel elle se présente ordinairement aujourd'hui, ni exiger qu'elle revéte la forme actuellement usitée. En négligeant cette précaution on åa méme été en état de démontrer historique- Notes sur Thistoire des mathématiques, III. 33 I ment que telle vérité ou tel instrument géométrique ou ana- lytique étaient inconnus å une époque ou Von savait trés bien les appliquer aux mémes recherches qu'aujourd'hui, mais ou seulement il leur manquait encøre quelque trait que nous leur attribuons pour des raisons alors non existantes. Il suffit, par exemple, pour démontrer que les anciens ne connaissaient pas les coordonnées, de caractériser cette notion par des attributs inconnus dans Vantiquité. Dans une Note insérée dans le pré- sent Bulletin"), j'ai essayé de montrer que le seul effet d'une pareille démonstration est de nous dter un bon moyen de com- prendre lå nature et la portée des procédés gråce auxquels les anciens géométres ont pu surmonter de si grandes difficultés. Les remarques générales que je viens de faire, expliquent les difficultés de trouver la véritable origine de Valgébre, et en particulier de la résolution des équations du second degré. Si dans Valgébre on voit avant tout la repræsentation des opéra- tions par un systéme complet de notations, cette science doit appartenir aux temps modernes, malgré les commencements de tels systemes qwon doit å Diophante et aux géométres indiens. V'origine arabe du nom qwon a donné å cette branche des maåathématiques, montre toutefois qu'on ne s'est pås posé de si étroites limites. En effet, ce nom d'algébre est emprunté a un ouvrage de Muhammed ibn Muså (environ 800 ans ap. J.-C.), qui ne contient rien de ce langage algébrique. V'au- teur, qu'on a cru Tinventeur de T'algébre, donne des régles de calcul pour résoudre les équations du second degré, et les ap- plique å des exemples numériques, aprés les avoir démontrées par des figures géométriques. C'est seulement plus tard qu'on a découvert que déjå Diophante (environ 300 ans ap. J.-C.) était en possession des mémes régles. Enfin M. Cantor a reculé la limite de leur connaissance et de leur application jusqwå Héron. 1) Année 1888. 332 H.-G. Zeuthen. En méme temps qwon reculait peu å peu le terme depuis lequel on a su résoudre numériquement les équations du second degré, on savait trés bien qu' Euclide avait déjå démontré géométriquement les mémes résolutions; mais comme il les démontre dans såa géométrie et se contente d'applications pure- ment géométriques, on n'y a vu qu'une opération géométrique dont Euclide et ses contemporains m'auraient pås encore connu Vutilité pour le calcul. Je ne reviendrai pas ici sur toutes les raisons, dues en grande partie å M. Paul Tannery, et qui m'ont porté a croire qwau contraire les démonstrations d'Euclide sont destinées å embrasser aussi les équations numériques; j'en ai rendu compte soit dans La théorte des coniques dans Vantiquité, soit dans mes Lecons derniérement parues. Je me borne å rappeler ici pourquoi une démonstration exacte devait appartenir å la géométrie. C'est parce qu'å elle seule, la géo- métrie embrassait aussi les quantités irrationnelles, exciues de Parithmétique, qui n'était que la théorie des nombres entiers et de leurs rapports (fractions rationnelles). Une théorie arith- métique des équations du second degré, qui conduisent en général å des gquantités irrationnelles, ne serait donc pas exacte. Ce que j'ai dit ici de la théorie des équations quadratiques, a lieu aåussi pour toute la mathématique pure des anciens. Nous sommes accoutumés å opposer å lå géométrie les recherches qui appartiennent å la mathématique pure et reposent å présent sur des généralisations des calculs; pour les Grecs, la géométrie ætait le seul organe capable de repræsenter ces recherches d'une maniére exacte, tandis que Varithmétique ancienne n'était capable, pour les raisons déjå mentionnées, d'aucune généralisation de ses calculs. Il est vrai que le 5€ livre dd Euclide contient lå base d'une théorie des quantités générales sous forme d'une théorie des proportions, et que dans le livre cité Euclide fait usage de la géométrie uniquement en repræsentant les termes de proportions par des segments de droites; mais cette Notes sur VFhistoire des mathématiques, III. 333 repræsentation était nécessaire aux anciens pour exprimer que les termes des proportions pouvaient étre des quantités incom- mensurables aussi bien que des quantités commensurables. Sa nécessité se montre par la relation du 5? au 6? livre, ce dernier contenant, outre les applications géométriques de la théorie des proportions, les compléments indispensables de cette théorie "). Par exemple, Euclide ne démøntre la détermination d'un terme d'une proportion par les trois autres que par sa cons- truction géométrique, VI, 12. On comprend donc pourquoi cette théorie des proportions, plus générale que la théorie arithmétique consignée au 7? livre, appartenait å la géométrie des anciens. Les anciens font toujours usage des raisons composées du 5? livre pour former les produits et les puis- sances dont le nombre de dimensions dépasse 2 ou 3, et Vextraction d'une råcine cubique est pour eux la construction des deux moyvennes géométriques. On ne saurait mieux caractériser la distinction établie par les anciens Grecs entre les deux catégories: géométrique et arithmétique, que ne le fait Regiomontanus (1436—1476) en disant que la mathématique, science des quantités, se divise en deux parties, savoir la géométrie et Varithmétique, suivant que la quantité traitée est continue ou numérique >”). Cet énoncé nous montre jusqu'å quel point Regio- montanus avait saisi les véritables principes des démonstra- tions grecques. "Étant un des premiers auteurs de son époque pour lesquels la connaissance des auteurs grecs ne se bornait pås å Euclide et å Ptolémée, il est possible qu'il ait pu puiser cette intelligence dans l'étude des travaux originaux des anciens; mais si l'on prend également en considération d'autres mathématiciens arabes et européens, on voit qu'elle appartenait å la tradition mathématique, qui s'est propagée des Arabes aux 1) Vøir: Mathematikens Historie, Oldtid og Middelalder, p. 130 et suiv. ?) Cantor: Geschichte, II, p. 238. 334 H.-G. Zeuthen. Européens. Ne connaissant pas d'autres bases d'un systéme exacte des mathématiques que la géométrie de Vantiquité, on pénétrait mieux jusqu'au fond de ses principes que ne le font souvent nos contemporains, qui mettent toujours en jeu leurs connaissances des mathématiques modernes, et qui n'attendent de trouver dans les anciens écrits aucune idée et aucun pro- céde que la mathématique actuelle ne mette å leur disposition sous une meilleure forme. Dans les mathématiques arabes, Valgébre d Omar Al!- khaiåmi (XI siécle) nous offre un exemple de cette maniére de voir. Il reconnait qwune démonstration arithmétique suffit pour résoudre les équations dans le cas ou les racines sont entiéres, mais ajoute que, pour étendre les résolutions aux cas de racines irrationnelles, il faut recourir aux démonstrations géométriques. Il représente les racines carrées et cubiques par la construction d'une ou deux moyennes harmoniques, et définit les puissances supérieures d'une quantité au moyen de raisons composées. Que la méme maniére de voir se retrouve aprés Regio- montaåanus, c'est ce que montre V'étude des travaux de Viéte. Åussi cet éminent savant, å qui Von doit 'immense innovation de désigner paår une lettre, non seulement une quantité inconnue — ce que faisait déjå Diophante — mais une quantité devant avoir une valeur arbitraire mais donnée, se sert-il de antique théorie des proportions, pour avoir des dé- monstrations d'une généralité bien assurée, et il appelle géo- métriques ces démonstrations. Considérons par exemple ses deux énoncés de la régle de Tartaelia(kerno:)!) Theorema I: Si Å cubus + B plano ter in A æquetur D solido : est B planum quod fit sub lateribus, a quibus qut fiunt cubi, differunt per D solidum, et fit A differentia laterum. 1) Væetæ Opera, éd. Schooten, p. 89 et 90. Notes sur V'histoire des mathématiques, III. 335 Theorema III: Si A cubus, + B plano ter in A ægquetur B plano in D : sunt quatuor continue proportionales lineæ rectæ, sub quarum mediis vel extremis fit B planum, differentia vero eætremarum est ID, et fit differentia mediarum. Tout en empruntant la terminologie géométrique et con- servant 'homogénéité géométrique, le premier théoréme n'énongce qu'une simple régle de calcul, régle. qu'en remplacant respective- ment A, B et D par x, a et 6, nous exprimerons de la maniére suivante: Pour résoudre l'équation 784 jan =D, il faut déterminer uw et v de maniére que UI VEF ge alors z = u—v. Aussi Viéte regarde-t-il ce théoréeme comme arithmétique; son application d'une semblable terminologie aux équations dun degré supérieur, n'est dønc qu'une facon de parler et n'étend nullement la géométrie au delå des trois dimensions de l'espace. Viéte a désigné expressément le théoréme III comme un énoncé géométrique du théoréme I. (Comme il a trouvé com- mode d'y remplacer la notation D pår BD, T'équation devient avec notre modification de ses notations, æ? L Zar —= ab. Le théoréme demande alors qu'on détermine z, u, v, ét de ma- niére que er gt AR syer eh dont ss ETT - == ze pj zt (= uv) = a, et 2—t = b; alors CT. 4 —v. L'identité des deux régles, prétendue par Viéte, ressort immédiatement de nos notations; c'est, en effet, une con- séquence des proportions — bien connue par les applications antiques des deux moyennes géométriques — que u? — 24, 336 H.-G. Zeuthen. vbr—4ctt, (om, ud vt = 21 (eg 2)t—=7ab.. NPounmeomptendre que Viéte puisse appeler géométrique le dernier théoréme, il faut remarquer qw'il appelle expressément lægnes drottes (seg- ments de droites) les quatre termes de la proportion continue. D (ou 6) est immédiatement une droite suivant ”homogénéité de 'équation, et BD (ou a) est une aire (planum). L'équation wv = a demande donc que w et v soient les deux cåtés d'un rectangle dont Vaire est connue; mais å cet égard les deux énoncés ne présentent encore aucune différence. Ce n'est que leur maniére différente d'exprimer les troisiémes puissances u? et v?, qui en fait la véritable différence. Dans le premier, Viéte donne å ces puissances le nom de cubes, mais sans y attacher aucun sens géométrique: ce sont simplement des produits de trois facteurs égaux. Dans le second, å la maniére des anciens, il substitue aux cubes les différents termes d'une proportion continue. C'est donc Vapplication de la théorie des proportions qui constitue le caractére géométrique de son théoréme Ill. Pour la méme raison Viéte regarde comme géométriques une série de lemmes qu'il communique plus tard!) sous le titre de: Syneriticæ doctrinæ (zeometrica phrasis. Us contiennent des propositions sur des suites de proportions continues dont les termes doivent remplacer des puissances plus élevées. Viéte regarde les démonstrations géométrigues comme plus exactes que les démonstrations arithmétiques, et il dit expresseé- ment pourquoi”): nam etsi radices sint assymmetræ (incommen- surables), eæhibebuntur ea methodo (la méthode algébrique ou arithmétique) veris proximæ, accuratas autem eæhibere, est (eo- metræ potius quam AÅrithmetici. Dans le cas de racines irration- nelles, c'est la géométrie qui conduit å une détermination exacte, tandis que Varithmétique conduit å des valeurs ap- prochées. Viéte.n'avait pas tort; car å son époque la théorie sg) MEN GSR PE: ALS 28; HOLSØE He 7?) Vieta, p. 140—141. Notes sur I'histoire des mathématiques, TIL 337 de Varitbmétique ne comprenait que les quantités rationnelles. Néanmoins il a trouvé par le calcul la plupart des mémes transformations et résolutions dont il regarde comme nécessaire de compléter la théorie au moyen de la géométrie, ou plutåt de la théorie des proportions. Seulement les résolutions qui dépendent de la trigonométrie, par exemple celle des équations cubiques appartenant au cas irréductible, ont résulté de recher- ches géométriques. Le calcul arithmétique était donc déjå en pratique la base des opérations algébriques. Descartes a le premier osé le prendre aussi pour base théorique de ces opérations. En transportant au calcul l'exactitude qui existait déjå dans la géo- metrie, il a pu y parvenir sans créer iminédiatement de nou- veaux éléments d'arithmétique comprenant aussi les quantités irrationnelles. Je ne crains pas, dit-il au commencement de så Géométrie"), d'introduire ces termes (ariihmétique en la géométrie afin de me rendre plus intelligible. La géométrie veut dire, en- core ici, la mathématique exacte; mais par cette introduction des termes arithmétiques, la mathématique exacte est devenue ensuite une extension de Varithmétique, quand méme les prin- cipes de V'ancienne géométrie, et avant tout la théorie des pro- positions d Euclide, est restée jusque dans notre siécle la véritable base de son exactitude. Le changement a été facilité par le fait que la seule véritable dépendance qui fit de la théorie des proportions un chapitre de la géométrie, savoir la représenta- tion des termes par des segments de droites, devint super- flue lorsquwu”on commenca de repræsenter par des lettres les quantités générales, incommensurables aussi bien que com- mensurables. Pour bien comprendre la pensée des auteurs en mathéma- tiques soit parmi les Arabes, soit durant la Renaissance; pour voir la portée qu'ont réellement leurs régles et démonstrations 1) Nouvelle édition, 1886, p. 2. 338 H.-G. Zeuthen. et celle qu'on leur attribuait alors, on doit prendre en grande considération le role qu'y joue 1'emploi traditionnel de la géo-, métrie; måis méme pour comprendre les relations des faits de ces époques, il faut faire attention au sens qu'on attribuait aux mots géométrie et géométrique. V'algébriste arabe Ibn Albannå (vers la fin du XII? siécle) dit!) que la méthode des deux fausses positions, qui n'est qu'une simple régle de calcul”), dépend de la géométrie. On a essayé d'expliquer cette remarque de deux maniéres différentes, soit philologiquement, soit mathématiquement. Woepcke renvoie?) å la similitude des mots arabes handasa: géométrie, et hindi: indien, et prétend que les mots seraient originairement identiques et signifieraient «art indien»: Ibn Albannå aurait voulu dire seulement que lå régle des deux fausses positions est d'origine indienne. M.Matthiesen?) fait remarquer, de son coté, qu'il est trés facile de représenter géométriquement cette régle. Elle sert, si PTon connait les valeurs, y, et y,, dy qui correspondent, dans une équation de la forme y=ar+b, å deux valeurs': données, 7, et 7,, d7,—å determiner lamvalenr d'æ qui correspond å une valeur donnée dy. La droite re- præsentée par cette équation dans un systéme de coordonnées ordinaires peut donc servir å démontrer géométriquement cette regle.” La droite sera déterminée par les points" (7,4) Eet (7,, Y2), et il est facile de déduire de cette figure la proportion dont dépend la régle. Les Arabes possédaient parfaitement les moyens d'effectuer cette déduction géométrique. On pourrait dont conclure de la remarque d'Ibn Albannå quils en ont fait usage réellement. 1) Le Talchys d' Ibn Albannå, publié et traduit par Aristide Marre, p. 5. J'emprunte cette citation aux autres auteurs cités ici. ?) Voir ce Bulletin, p. 14. 3) Journal Asiatique 1863, p. 505 et suiv. ) Grundziige der antiken und modernen Algebra, p. 924—926. Notes sur Thistoire des mathématiques, III, 339 M. Cantor"), qui rapporte ces deux explications, y fait deux justes objections. Contre la premiére explication, il fait remarquer qu'elle implique Fhypothése que les Arabes auraient regardé la géométrie comme étant d'origine indienne, tandis qu'au contraire c'était toujours åux Grecs qu'ils en rendaient 'honneur, et dåment. Quant å celle de M. Matthiesen, il renvoie au fait qu'il n'existe aucune autre raison historique et positive pour attribuer aux Arabes, et en particulier å Ibn Albannå, la repræsentation géométrique qu'elle lui attribue. M. Cantor s'abstient pourtant de substituer d'autres hypo- théses å celles qwil critique; mais il convient qu'il reste ici quelque chose å expliquer. Je crois que, sans aucune hypothése, on aura V'explication cherchée, si Von se contente simplement d'avoir égard å la portée attribuée alors å la géométrie. Tout le monde con- viendra que la régle de deux fåusses positions dépend des proportions. Or, la théorie des proportions faisait alors partie de la géométrie. Donc, la remarque que la régle citée dépend de la géométrie, n'a besoin d'aucun commentaire ultérieur. Comme je consultais, avant de publier cette explication, le mémoire déjå cité de Woepcke, j'y ai retrouvé mes deux prémisses dans les expressions dont se sert Alkalsådi, com- mentåteur d Ibn Albannå. Il dit en effet å Toccasion de Vendroit en question: Ceci (la régle de deux fausses positions) est la seconde espéce d'opérations fondées sur la proportion, et il explique VFapparition de deux figures (représentant des balances) en disant que Vauteur était préoccupé de géométrie. Mon explication s'accorde aussi parfaitement avec la dé- monstration par laquelle Léonard de Pise établit la régle de deux fausses positions”). Cet éléve des Arabes, d'une 1) Geschichte der Mathematik, I, p. 694. 2) Leonardo Pisano: Liber Abaci, éd. Boncompagni, p. 320. Overs. over D. K, D. Vid. Selsk. Forh. 1893. 23 340 H.-G. Zeuthen. génération antérieure å Ibn Albannå, réduit cette régle å des proportions dont il représente les termes par des segments de droites, å VPinstar d Euclide, sans se servir, comme le fait M. Matthiesen, d'aucune construction particuliére pour en montrer la proportionnalité. Néanmoins, dans sa préface, il appelle géométriques les figures dont il se sert ici et dans plusieurs autres démonstrations "). II semble méme appliquer l'expression géométrique tout particuliérement å la démonstration de la régle de deux fåusses positions, si toutefois M. Cantor a raison en supposant que le modus ?ndorum auquel il s'intéresse si vive- ment, soit précisément cette régle, ce qui est fort probable. De nos jours, la géométrie pure n'est plus le seul organe des mathématiques pures et générales. En repræsentant les quantités générales et les opérations qwon leur fait subir, par des lettres et des calculs, on regarde plutåt les quantités géo- métriques comme des quantités particuliéres, souvent méme la géométrie comme une application ou, tout au plus, comme une illustration des mathématiques pures. Néanmoins on trouve encore quelques restes de Vancienne notion de la géomeétrie. Par exemple, en francais, on appelle toujours géométre celui qui réellement cultive les mathématiques sans se contenter de dé- monstrations empiriques; c'est en souvenir dun temps ou, å elles seules, les démonstrations géométriques étaient géné- rales. On peut parler d'un éminent géométre qui évite toute démonstration géométrique, ou méme dire que tel savant, pré- cisément dans så qualité de véritable géométre, ne se contente 1) Et que arismetica et geometria scientia sunt connexe, et suffragatorie sibt ad tWnwicem, non potest de numero plena tradt doctrina, mnisi intersecantur geometrica quedam, uel ad geometriam spectantia, que he tantum juxta modum numerj operantur; quit modus est swumptus ex multis probationibus et demonstrationibvus que figuris geometricis funt — — — — — — — Quare amplectens strictius ipsum modum indorum et attentius studens in eo, ex proprio sensu quedam addens et quedam etiam ex subtilitatibus euclidis geometrice artis apponens — — — — Liber Abaci, p. 1. Notes sur T'histoire des mathématiques, III, 341 pås d'une démonstration géométrique. En effet, la valeur d'une démonstration dépend essentiellement de la såreté de la base sur laquelle elle repose. Durant la Renaissance, la démonstra- tion géométrique était la meilleure, parce qw'elle s'”appuyait sur les doctrines si bien établies des anciens, y compris leur théorie des proportions. AÅ présent, au contraire, beaucoup des doctrines qui doivent faire la base des démonstrations, sont plus complétement développées dans une analyse qui a pour point de départ les notions arithmétiques. Les anciens rapports de la géométrie et de Varithmétique ont aussi laissé leurs traces dans V'enseignement élémentaire actuel. Dans les applications des proportions å la géométrie, on a expressément égard au cas possible ou les différents termes seraient incommensurables. En arithmétique, åu con- traire, on donne souvent au rapport a:6 une définition qui v'a immédiatement aucun sens, si ce w'est dans le cas on a et 6 sont commensurables, et néanmoins on applique ensuite la théorie des proportions aussi aux quantités incommensurables. Dans les éléments, Vexactitude géométrique a donc conservé sur l'exactitude arithmétique la méme supériorité qu'elle avait pendant la Renaissance. Experimentelle Undersøgelser til Bestemmelse af Forholdet imellem Iltens og Brintens Åtomvægt. Af Julius Thomsen. (Meddelt i Mødet den 17. Novbr. 1893.) Na den store Række af Præcisionsarbejder, som Stas har udført over det kvantitative Forbindelsesforhold for elleve af de vigtigste Grundstoffer, og som have krævet mere end 20 Aars Anstrængelse, er dette Forhold blevet bestemt med saa stor Nøjagtighed for Sølv, Klor, Brom, Jod og Svovl, at man ikke tør vente, at Fremtiden vil ændre noget væsentligt i disse Tal, naar da ikke Omstændigheder maatte blive opdagede, om hvilke man for Tiden ikke har nogen Kundskab. Noget lignende gælder ogsaa om de for Kvælstof, Kalium, Natrium, Lithium og Bly fundne Forbindelsesforhold, forsaavidt de hidtil bekendte Metoder til Fremstilling af disse Stoffers Forbindelser i fuld- kommen ren Tilstand ikke senere maatte vise sig mindre paalide- lige. Men medens Forbindelsesforholdene imellem disse 11 Grund- stoffer altsaa maa antages, i det mindste for en længere Aarrække, ikke at ville undergaa nogen væsentlig Forandring, stiller Sagen sig allerede mindre gunstigt, naar man vil bestemme de Vægt- forhold, i hvilke de nævnte Stoffer forene sig med Ilt; thi i Valget af Forbindelser, som egne sig for en saadan Bestem- melse, er man stærkt begrænset: for Tiden synes næsten kun Klorater, Bromater og Jodater af Kalium og Sølv at staa til Om Forholdet imellem Iltens og Brintens ÅAtomvægt. 343 Kaadighed, og det er da ogsaa disse, som Stas har inddraget i sim lange Række af Undersøgelser. Derimod har Stas ikke optaget en Bestemmelse af Brintens Forbindelsesforhold i sine Arbejder; der findes iblandt de undersøgte Forbindelser kun to brintholdige, nemlig Brom- og Klorammonium, hvis Vægtfor- hold til Sølvnitrat Stas har bestemt; men han tillægger deg ikke disse Bestemmelser såa stor Værd, at han deraf tror at burde beregne Forbindelsesforholdet imellem Ilt og Brint. Be- regningen førte nemlig til Forholdet 16:1,0055, som afviger ikke saa lidt fra det Forhold, der følger af ældre Undersøgelser over Vandets Sammensætning, nemlig 16:1,0025. I nyere Under- søgelser har man imidlertid søgt at bestemme Vandets Sam- mensætning ved at maale Rumfanget af begge Bestanddelene, og da ved Hjælp af de tvende Luftarters Vægtfylde at beregne Vægtforholdet, i hvilket Vandets Bestanddele forene sig til Vand; af disse Undersøgelser afledes et Forhold imellem Iltens og Brintens Atomvægt af 16:1,0085. Det er saaledes en temmelig betydelig Usikkerhed, som finder Sted med Hensyn til Vægtforhøoldet, i hvilket Ilt og Brint forene sig, og da jo netop disse tvende Stoffer høre til de allervigtigste paa Grund af de overordentligt talrige Forbindelser, i hvilke de samtidigt optræde, følte jeg en Trang til at forsøge påa at yde et Bidrag til Fastsættelsen af Forbindelsesforholdet imellem Ilt og Brint. Det var mig imidlertid klart, at jeg ikke vilde kunne yde noget væsentligt nyt paa dette Omraade ved at følge den samme Vej, som flere af Videnskabens fremragende Mænd have fulgt ved disse Undersøgelser, og som alle gaa ud påa ved en direkte eller indirekte Dannelse af Vand af dets Bestanddele at bestemme disses relative Vægt ved Maaling eller Vejning. Den Fremgangsmaade, som jeg valgte, blev da den, at bestemme det Vægtforhold, i hvilket Klorbrinte og Kvælstofbrinte (Ammoniak) forbinde sig med hin- anden til Klorammonium. Af dette Forholdstal kan nemlig 344 Julius Thomsen. Brintens Atomvægt beregnes, naar der for Klorets og Kvælstoffets Atomvægte indføres de af Stas med stor Nøjagtighed bestemte Værdier, og Undersøgelsen kommer saaledes ligefrem til at slutte sig til Stas's Arbejder over Klor og Kvælstof. Metoden kan i faa Træk beskrives saaledes: Til en vejet Vandmængde ledes ren og tør Klorbrinteluft; Vægtforøgelsen giver da Vægten af den optagne Klorbrinte; dernæst tilledes ren og tør Ammoniak- luft til nøjagtig Mætning af den optagne Klorbrinte, og Vægt- forøgelsen bestemmes; Forholdet imellem de tvende Vægtfor- øgelser er da den søgte Størrelse. Hvorledes Undersøgelsen i dens Enkeltheder blev gennemført, fremgaar af den nedenfor givne Beskrivelse. Bestemmelse af Forholdet imellem Klorbrintens og Ammoniakkens Molekularvægt. Absorptionsapparatet bestod af en lille Kolbe af tyndt Glas forsynet med en tætsluttende Prop, i hvilken to snævre Glasrør vare anbragte; det ene, som forneden var udtrukket til meget ringe Tykkelse førte næsten ned til Bunden af Karret og tjente som Tilledningsrør for Luftarterne; det andet var et kort Rør med Klorkalcium, bestemt til at forhindre Tabet af Vanddampe ; det var lukket med en Prop, igennem hvilken vår anbragt et ganske kort Glasrør, som forneden kun havde en yderst ringe Aabning. Begge Propperne vare beskyttede mod Luften, idet de vare dækkede af et i smeltet Tilstand paaført Overtræk af en Lak, fremstillet ved Sammensmeltning af Rav og Voks, og som damnede en blank ikke hygroskopisk Overflade. Naar Karret henstod før eller efter Vejningen, bleve Mundingerne af Rørene lukkede med smaa Korkpropper. Der blev benyttet to Størrelser af Absorptionskar; i den første Forsøgsrække var Karrenes Indhold c. 125, i den anden Forsøgsrække c. 270 Kubikcentimeter. Vandmængden udgjorde i første Tilfælde c. 100 Gram, i det andet 200—240 Gram. Om Forholdet imellem Itens og Brintens Atomvægt. 345 Det benyttede destillerede Vand blev umiddelbart forinden Be- nyttelsen udkogt, saa at det blev befriet for sit Indhold af Luft. Til Vandet sattes efter Afkøling nogle Draaber af en ren Lakmus Opløsning. Vejningen blev udført paa en Vægt med sikkert Udslag for 0,0001 Gram, og som Modvægt blev benyttet et lukket Kar af lignende Form med omtrent samme Vandmængde som i Absorptionskarret. Vejningen foretoges først, efterat saavel Absorptionsapparatet som Modvægten havde henstaaet 4—5 Timer i selve Vægtkassen, og den blev som oftest kontrolleret den følgende Dag. Det til Udvikling af Klorbrinte benyttede Klornatrium var dels fældet af en koncentreret Opløsning med Klorbrinte, dels udtrukket med stærk Klorbrintevand og dernæst afsuget og udvasket. Svovlsyren blev anvendt i koncentreret Tilstand. Udviklingsapparatet var en c. 300 Kubikcentimeter stor Koge- flaske med en med Hane forsynet Tilgydningstragt. Den ud- viklede Luft passerede først to Vaskeapparater med koncentreret Svovlsyre og dernæst tre U-formede Rør med en samlet Længde af c. 150 Centimeter og en indre Diameter af c. 2 Centimeter ; Rørene vare i den første Forsøgsrække fyldte med knust vandfrit Kalciumklorid, i den anden og tredje Forsøgsrække med knust Magnesiumklorid. Udviklingsapparatet endte i et T-Rør, for- synet med en Tregangshane, hvis ene Gren var forbundet med Absorptionsapparatet, den anden førte til et Kar med Vand; Luftstrømmen kunde altsaa efter Behag føres til Absorptions- apparatet eller forbi dette. Luftstrømmen blev først ledet til Absorptionsapparatet, efter at den atmosfæriske Luft var uddrevet af Apparatet og en fuldstændig Absorption af Klorbrinten fandt Sted; et meget ringe Spor af atmosfærisk Luft viste sig dog stedse, selv efter timelang Udvikling, rimeligvis hidrørende fra noget af Svovl- syren absorberet Luft. Under Absorptionen holdtes Absorp- tionsapparatet afkølet med Vand, saa at dets Varmegrad ikke steg over Værelsets. Naar der var optaget saa meget Klor- 346 Julius Thomsen. brinte som ønskeligt (hvilket blev prøvet ved Vejning paa en Taravægt), afbrødes Forbindelsen, hvorefter Absorptionsapparatets Rørmundinger blev lukket med et Par smaa Propper og Karret hensat i Vægtkassen til senere Vejning. Tilledniugen af Klor- brinte varede efter Karrets Størrelse ”/2—2 Timer. Den til Forsøgene benyttede Ammoniak blev udviklet ved Opvarmning af en koncentreret Opløsning af ren Ammoniak i Vand, der blev fremstillet efter den af Stas angivne Metode; ved Omkrystallisation renset Ammoniumsulfat blev til dette Formaal blandet med Z/4 af sin Vægt koncentreret Svovlsyre og opvarmet i en stor Platinskaal saalænge og såa stærkt, at en Del af den frie Syre blev fordampet; derved forstyrres alle fremmede, organiske Aminer m. m. og det sure Sulfat danner da efter Afkøling en snehvid, marmorlignende Masse. Denne blev opløst i Vand, og den vandige Opløsning blev dekompo- neret med kaustisk Natron. Dekompositionen gaar for sig uden Anvendelse af ydre Varme, naar man lader den koncentrerede Opløsning af Sulfatet dryppe ned paa fast Natronhydrat, som i tilbørlig Mængde befinder sig i en større IKolbe. Reaktions- varmen er da tilstrækkelig til at uddrive Ammoniakluften: kun efter tilendebragt Dekomposition anvendes nogen ydre Varme for at vinde den sidste Rest af Ammoniak; Luften lader man da optage af en efter det anvendte Sulfats Vægt afpasset Mængde destilleret Vand, saa at en koncentreret Opløsning af Amino- niak kan naas. Apparatet, i hvilket luftformig Ammoniak udvikles, er nu indrettet ganske som det tilsvarende til Udvikling af Klorbrinte. En c. 300 Kubikcentimeter stor Kogeflaske indeholder den kon- centrerede Ammoniakopløsning; ved et Ledningsrør er den for- bundet med et U-formet Rør, i hvis tvende Grene to Stænger Kalihydrat ere anbragte for at modtage den største Del af de medførte Vanddampe; dernæst følge 3 U-formede Rør af til- sammen 150 Centimeters Længde og c. 2 Centimeters indre Diameter, fyldte med knust Kalihydrat, og endeligt det T-formede Om Forholdet imellem Iltens og Brintens Atomvægt. 347 Rør med Tregangshane til Fordelingen af Ammoniakluften. En ringe Opvarmning af Flasken med Ammoniakvand er tilstrækkelig til at vedligeholde en regelmæssig Strøm af Ammoniakluft. Neutralisationen af den i Absorptionskarret indeholdte Klor- brinte sker nu simpelthen ved at forbinde Karret med Ammo- niakapparatet, efter at den i samme oprindelig tilstedeværende atmosfæriske Luft er uddrevet, såa at Ammoniakluften fuld- stændig kan optages af Vædsken. Under Tilledningen af Ammoniakluften afkøles Absorptions- apparatet, saa at Varmegraden omtrent holder sig lig Værelsets, og man har da intct andet at varetage end at afvente Øjeblikket, da Neutralisationen indtræder. Som ovenfor nævnt indeholdt Vandet nogle Draaber Lak- musopløsning og Neutralisationens Indtrædelse kan altsaa iagt- tages ved Farveforandringen. Nogle Øjeblikket forinden vækkes Opmærksomheden, idet der i Absorptionskarret viser sig en Ændrirg af Farven paa enkelte Steder i Vædsken; man dæmper da Luftstrømmens Hurtighed, blander Vædsken i Karret ved at bevæge dette og afbryder saa Luftstrømmen, saasnart Farvefor- andringen er indtraadt. Selvfølgelig kan Overgangspunktet ikke nøjagtig træffes; i Reglen kommer Farven dog ikke ud over den violette Tone; men ved en senere Undersøgelse bestemmes saa ved Titrering det ringe Overskud af Ammoniak. Naar Tilledning af Ammoniak er tilendebragt, løsnes Ab- sorptionsapparatet fra dets Forbindelse med Udviklingsapparatet og dets tvende Rør lukkes med smaa Propper, hvorefter det hensættes i Vægtkassen til senere Vejning. Efter at Vægten af absorberet Ammoniak er bestemt, skal Overskuddet bestemmes ved Titrering. Til dette Øjemed udtages Proppen med de to Rør af Absorptionskarret, Tilledningsrøret udskylles med lidt Vand for at medtage den ved samme hængende Fugtighed, og efter at Kolbens Hals dernæst er bleven dækket med en Glimmerplade vejes Karret med dets hele Indhold. Derpaa tilsættes draabevis en svag Opløsning af 348 Julius Thomsen. Saltsyre, indtil den rette Farvetone indtræder, hvorefter en ny Vejning af Karret giver Vægten af den tilsatte Klorbrinteopløs- ning. Den Opløsning, som jeg benyttede, havae en saadan Styrke, at 1 Gr. af samme svarede til 0,01706 Gr. Klorbrinte, og Neutralisationspunktet var i Reglen truffet saa nøje, at For- bruget af Klorbrinteopløsning sjælden udgjorde mere end 1 Gr. For at kunne træffe den rette Farvetone ved Titreringen opløste jeg rent omkrystalliseret og udsuget Kklorammonium i luftfrit Vand og dannede en Opløsning af omtrent samme Kon- centration som den, der opstaar i Absorptionsapparatet (omtrent 1 Del Klorammonium til 12 Dele Vand); til denne sattes der- næst et Par Draaber af ren Lakmusopløsning, såa at Vædsken kom til at indeholde ligesaa meget Farvestof som den i Ab- sorptionsapparatet. Den saaledes dannede Opløsning af Klor- ammonium viste da en Farvetone, som ligger lige påa Grænsen imellem rødt og violet, saaledes at en eneste Draabe af den til Titreringen benyttede Syre var fuldt tilstrækkelig til at frem- bringe en tydelig Forandring i Farvetonen i 200 Kubikcentimeter af Opløsningen. Da en saadan lille Dråabe med en Vægt af c. 0,04 Gr. svarer til 0,0007 Gr. Klorbrinte, og da den absor- berede Vægt Klorbrinte udgør c. 12 Gr. for hver 200 Kubik- centimeter, ligger altsaa Grænsen for den ved Bestemmelsen af Neutralisationspunktet muligvis opstaaede Fejl i Forholdet 0,0007: 12 eller omtrent lig 0,00006 Gange den fundne Vægt af Klorbrinte. I nedenstaaende Tabeller gives nu Forsøgenes Enkeltheder. Der blev udført 3 Rækker Forsøg; den første Række omfatter I1 Forsøg med de mindre Beholdere, som indeholdt c. 100 Gr. Vand, og i hvilken Vægten af absorberet Klorbrinte i Gennem- snit var 4,8 Gr. (Max. 6,4; Min. 4,0); den anden Forsøgsrække omfatter 5 Forsøg med de større Beholdere, som i” Gennemsnit indeholdt 216 Gr. Vand, og i hvilke Forsøg den absorberede Klorbrintemængde gennemsnitlig var 12,4 Gr. (Max. 14,3; Min. 11,5), og den tredje Række bestaar af 2 Forsøg, i hvilke Vand- Om Forholdet imellem Iltens og Brintens Atomvægt. 349 mængden var c. 240 Gr. og Vægten af den absorberede Klor- brinte c. 19,4 Gram for hvert Forsøg. I samtlige 18 Forsøg blev der saaledes benyttet c. 153,5 Gram eller c. 95 Litre Klor- brinteluft. I. Forsøgsrække. — —— ——— > Klorbrinte = Absorberet É a Ø | = ra | fe: Klorbrinte. ræs | Klorbrinte. Ammoniak. ØB Titreringen. | rn re RE ER ER EET] | HEER ERE ED EF NT rr Gr. Gr. || Gr. | Gr. 5,1367 0,0257 | 5,1624 2,4120 21403 3,9400 0,00253 | 3,9425 1,8409 2,1416 46474 0,6070 | 4,6544 2,1739 2,1411 3,9925 — 0,0085 | 3,9840 1,8609 | 21409 5,3245 +. 0,0050 … | 5,3295 2,4898 2,1406 4,2406 Gaga Bl 4,2517 1,9863 | 21405 4,8257 0,0030 | 48287 2,2550 2,1414 6,4395 — 0,0018 | 6,4377 3,0068 2,1411 4,1673 + 0,0131 4,1804 1,9528 2,1407 5,0191 | 0,0172 5,0363 2,3523 2,1410 46347 | 0,0061 4,6408 | 2 1685 2,1401 ll lg i | FE Za E 2 "BJ Summa ...!! 52,4484 | 244992 | 5 = 2,14082 || . CÅ Vandmængden var i disse Forsøg c. 100 Gr. Den første Spalte indeholder altsaa den absorberede Klorbrintemængde, den anden den, som svarer til den Mængde Klorbrinteopløsning, som ud- fordredes til nøjagtig Neutralisation; i to af Forsøgene var den absorberede Ammoniak utilstrækkelig til Neutralisationen, og Titreringen blev derfor udført med Natronopløsning; den til Natronopløsningen svarende Vægt Klorbrinte er derfor opført som negativ Størrelse. Den tredje Spalte indeholder dernæst den hele Vægt af Klorbrinte, som er fornøden til Neutralisa- tion af den i den fjerde Række opførte Mængde Ammoniak, og endelig indeholder den femte Række Forholdet imellem 350 Julius Thomsen. a og /, d.v.s. Vægten af Klorbrinte, som svarer til 1 Vægtdel Ammoniak, eller med andre Ord Forholdet imellem disse Stof- fers Molekularvægt. Der er i disse Forsøg i alt absorberet 24,499 Gr. Ammoniak, som altsaa have udfordret 52,448 Gr. Klorbrinte til Neutralisation, og Forholdet imellem disse tvende Tal eller 2,14082 er da det endelige Resultat af denne Forsøgs- række. Den største Afvigelse, som to enkelte Forsøg frembyde, udgør 0,0015. Middelafvigelsen, beregnet efter Afvigelsernes Kvadrater udgør 0,00031, og Middeltallets sandsynlige Fejl skulde være — 0,00009. 2. Forsøgsrække. | Klorbrinte Å | Absorberet £ | a '< | ac. ra i == Klorbrinte. AF. Klorbrinte. Ammoniak. | ØB Pitreringen. GE = Gr, Gr. | Gr. 11,8295 0,0123 | 11,8418 5,5302 214130 14,2866 0,0152 14,3018 6,6808 2,14073 12,1301 0,0201 Eee 5,6759 214067 11,5280 0,0163 | 11,5443 5,3927 2,14073 12,3529 0,0088 | 12,3617 5,7733 2,14118 SE ER n = Summa 5. 62,1998 29,0529 14082 || 7 bå 5B bå Vandmængden var i disse Forsøg gennemsnitlig 216 Gr. Der er i de 5 Forsøg neutraliseret 29,0529 Gr. Ammoniak med 62,1998 Gr. Klorbrinte; den absorberede Luftmængde var altsaa noget større end i de 11 Forsøg, som dannede 1. Forsøgsrække. Resultatet er meget nær det samme, idet Middeltallene blive henholdsvis: 2,14082 og 2,14092. Den største Afvigelse imellem to Forsøg i den anden Række, udgør kun 0,00063, medens den i den første Række var 0,00150, hvilket er en Følge af den større Nøjagtighed, som kan opnaas ved de større Vægtmængder. Middelafvigelsen udgør, beregnet efter Afvigelsernes Kvadrater, Om Forholdet imellem Iltens og Brintens Atomvægt. 351 her kun 0,00020, medens den ovenfor var 0,00036; men Middel- tallets sandsynlige Fejl bliver 0,00009. 3. Forsøgsrække. | Klorbrinte | | Absorberet Å | (4 ØB Sø ra i | == Klorbrinte. kruQ: | Klorbrinte | Ammoniak. | Ø Pitreringen,. | | Gr. Gr. | Gr. | Gr. 19,2714 0,0741 | 19,3455 | 9,0360 2,14094 | 19,3918 0,0660 || 19,4578 | 9,0890 2,14081 I disse Forsøg, der bleve udførte med de samme Absorp- tionskar, som var benyttet i den 2. Forsøgsrække, var Vand- mængden c. 243 Gr.; men den i hvert Forsøg absorberede Mængde Klorbrinte var c. 1,5 Gange saa stor som i Forsøgene i 2. Række eller c. 4 Gange saa stor som Gennemsnitsmængden i den 1. Rækkes Forsøg. Resultatet svarer ganske til det for de to andre Rækker fundne Middel, nemlig 2,14088. Man kan derfor med stor Tilnærmelse sætte Forholdet imellem Klorbrintens og Ammoniakkens Molekularvægt, som efter 1. Række er KERN —… - 2,14092 V til 2,14087"— "0,00009. SENSE 94088 (0) Dette Forholdstal kræver imidlertid en Berigtigelse, eftersom alle Vejninger ere udførte i Luft og ikke i Vakuum; Berigtigel- sen udføres lettest paa følgende Maade. Vægttabet ved Vejning i Luft kan ved en Varmegrad af 19—20? og Middeltryk sættes til 0,00120 Gr. for hver Kubik- centimeter af det vejede Legeme; ved de ovennævnte Forsøg er det imidlertid kun Forskellen imellem Rumfanget af Vædsken i Absorptionskarret før og efter Absorptionen, som kommer i Betragtning ved Bestemmelsen af det absorberede Stofs Vægt, 352 Julius Thomsen. og dersom Vædsken i Karret ikke havde forandret Rumfang, vilde den iagttagne Vægtforskel før og efter Absorptionen give de absorberede Stoffers absolute relative Vægt, eftersom de smaa Variationer i Luftens Tæthed, som kunne indtræde i Løbet af den til et Forsøgs samtlige 3 Vejninger fornødne Tid, udjævnes ved den benyttede Modvægt. Ifølge mine Undersøgelser (Thermochem. Untersuchungen, Bd. I, S. 46 og 49) vil et Mole- kul Klorbrinte ved at optages af 35—40 Molekuler Vand (hvilket svarer til de i Forsøgene stedfindende Forhold) udvide dettes Rumfang med 19,0 Kubikcentimeter. Endvidere vil 1 Molekul Klorammonium ved at opløses i den nævnte Vandmængde ud- vide dettes Rumfang med 38,0 Kubikcentimeter. Vægttabet ved Vejning af den til 1 Molekul Klorbrinte svarende Opløsning er derfor 19,0.0,0012 eller 0,0228 Gr. og ved Vejningen af den dannede Opløsning af Klorammonium 38,0 .0,0012 eller 0,0456 Gr. Sættes nu efter Stas Molekularvægten for HCl! til 36,46, for NH, Cl til 58,51, og endvidere die 0,000625 Serre —Lafi(| == mn 36,46 3 Kg 2 0,0456 J 557 10,000852 "== n% 53,51 saa vil man, idet a og 2 betegne de ovenfor fundne Værdier, have følgende Relation NE HC VR FASER) HCl all + n) j heraf følger rr NEN NE TEKGE Rlde ed EEN 1—n Med Benyttelsen af den ovenfor fundne Værdi for d. = — 214087 findes da det absolute Forhold imellem Ammoniakkens ogKlorbrintensMolekularvægt,beregnetforVakuum, Om Forholdet imellem Iltens og Brintens Atomvægt, 353 UNDET4 8 — (),467433 — 0,000019, HC! (66) HC! Sao, SD 2,13934 =— (),00009. NER rer Den for Vejning i Vakuum indførte Berigtigelse har altsaa reduceret det for Vejning i Luften fundne Forhold 2,14087 med 0,00153. Bestemmelse af Forholdet imellem [ltens og Brintens Åtomvægt. Af det ovenfor fundne Forhold imellem Ammoniakkens og Klorbrintens Molekularvægt lader sig nu Brintens Atomvægt beregne, naar Atomvægten for Klor og for Kvælstof antages bekendte. Sættes INETE 2 — (),467433 = r HCl! i saa er altsaa hvoraf Ben id Den indflydelse, som en mulig Unøjagtighed i Bestemmel- sen af » vilde udøve paa Størrelsen af Brintens Atomvægt, viser sig ved Differentiaton; man har nemlig Cl+H dH= 754 Dersom man derimod for Klorets og Kvælstoffets Atomvægte benytter de af mig ved min Beregning af de sandsynligste Værdier af de Atomvægte, som kunne afledes af Stas's Under- søgelser, fundne Værdier nemlig C/ — 35,4494 og N — 14,0396 (se Afhandlingen i Vidensk. Selsk. Oversigter 1893, S. 366) kommer man til Resultatet H — 0,9992. Den saaledes fundne Værdi, som nærmer sig meget stærkt til Enheden, afviger ikke lidt fra de hidtil fundne Værdier. I Aaret 1842 offentliggjorde som bekendt Dumas og ligeledes Marchand og Erdmann Undersøgelser over Vægtforholdet imel- lem Ilt og Brint ved Reduktion af Kobberilte med Brint; af deres Undersøgelser fulgte, naar man sætter O — 16, H — 1,0025 .. Dumas, 1,0026 | 0,9994 f Erdmann og Marchand. De sidstnævnte udførte nemlig 2 Rækker af Bestemmelser; af den første har jeg dog udeladt et Forsøg, som gav et stærk afvigende Resultat. Af Kegnaults Undersøgelser over Vægtfylden af Brint og Ilt, henholdsvis 0,069263 og 1,105633, følger, naar man antager, at 2 Maal Brint og 1 Maal Ilt forene sig til Vand, H — 1,0024 Regnault. Men dette Forhold af 2:1 imellem de to Bestanddele er fra flere Sider draget i Tvivl i den nyeste Tid; saaledes an- giver f. Ex. Alex. Scott som Resultatet af sine Forsøg (Proc. of the Roy. Soc. Marts 1893), at Forholdet er som 2,00247:1, hvilket med Benyttelse af Regnaults ovennævute Bestemmelser af Vægt- fylden for de tvende Luftarter vilde føre til H —= 1,0087 Alex. Scott. Endelig skal jeg kun erindre om, at Brintens Atomvægt ogsaa kan afledes af Stas's Undersøgelser og bliver da efter Størrelsen af de for C/, Br og N benyttede Atomvægte Om Forholdet imellem Iltens og Brintens Atomvægt. 355 f( 1,0051. å L 1,0109 men disse Størrelser støtter sig udelukkende til en Undersøgelse == over Brom- og Klorammoniums Forhold til Sølvnitrat; Stas har ikke ment at burde benytte denne til en Beregning af Brintens Åtomvægt, og man kan altsaa lade disse Tal være upaaagtede. De største Afvigelser findes da i de Resultater, som ere afledede af Undersøgelser over det Rumfangsforhold, i hvilket de tvende Luftarter forene sig til Vand; men jeg tror, at der for disse Undersøgelsers Vedkommende kan være en væsentlig Fejl- kilde i den Indflydelse, som det anvendte Maalerørs indre Over- flade kan udøve paa de i samme indeholdte Luftarters Maal; thi Glassets Overflade fortætter endel Luft og tilmed vistnok de tvende Luftarter med ulige Styrke, og denne Fortætnings Indflydelse kan næppe bringes under Beregningens Form. Jeg tror derfor, at man ikke kan tillægge disse Undersøgelser stor Betydning, saameget mere, som Benyttelsen af deres Resultater til Beregning af Vægtforholdet, imellem Brintens og Iltens Atom- vægt tillige fordrer Benyttelsen af disse Luftarters Vægtfylde, hvis nøjagtige Bestemmelse frembyder store Vanskeligheder. Vi have saaledes kun Vægtanalyserne tilbage; af disse føre Erdmanns og Marchands Undersøgelser til en Middelværdi af 1,0010, og Dumas antager at burde indføre en Berigtigelse af sit Resultat paa Grund af de i Tørringsmidlet indeholdte Luftarter, hvorved hans Tal gaar ned til 1,0012. Sammenligner man nu disse Tal med den af mine Undersøgelser, der lige- ledes hvile paa Vægtbestemmelser, følgende Værdi 0,9992, saa tør man vel, da disse forskellige Resultater ligge c. 0,001 paa begge Sider af Enheden, med stor Sikkerhed antage, at Brintens Atomvægt, naar Iltens Atomvægt sættes til 16, maa være nøj- agtig lig eller dog såa nær Enheden, som den experimentelle Undersøgelses uundgaaelige Usikkerhed tilsteder. Universitetets kemiske Laboratorium, Novbr. 1893. "Overs. over D. K. D. Vid. Selsk. Forh. 1893. 24 Om den sandsynligste Størrelse af Åtomvægtene for de af Stas undersøgte Grundstoffer. Af Julius Thomsen. (Meddelt i Mødet den 15. Decbr. 1893.) D. berømte Undersøgelser, som Stas har udført til Be- stemmelse af nogle Grundstoffers Atomvægt, have allerede flere Gange været gjorte til Genstand for en systematisk Beregning, men de af disse for samme Stof følgende Atomvægte vise ikke ringe Afvigelser. Med særlig Omhu synes en såadan Beregning at være udført af van der Plaats, idet denne har gennem- regnet Stas's originale Antegnelser og derved rettet nogle mindre Unøjagtigheder. Sine Resultater har v. d. Plaats ned- lagt i en Afhandling i Annales de Chimie et de Physique VI, Vol. 7, p. 499—532 (1886); men senere har han meddelt Re- sultaterne af en ny Beregning af de samme Atomvægte og derved opnaaet ikke lidet afvigende Resultater fra de i den førstnævnte Afhandling meddelte, se Compt. rend. 116, 1163 (1893). Det forekom mig derfor hensigtsmæssigt at faa udført en ny Beregning for at kunne fjerne de muligvis ved Anven- delsen af en mindre formaalstjenlig Metode fremkaldte Afvigelser i Resultaterne, og til mine Beregninger benyttede jeg derfor i alt væsentligt Stas's Forsøgsresultater i den af v. d. Plaats revi- derede Skikkelse. Atomvægtberegninger. 357 rundlaget for enhver ening af Stofferne omvæg Grundlaget for en! Beregning af Stoffernes Atomvægte, forsaavidt de kunne afledes af Stas's Undersøgelser, dannes som bekendt af 10 Grupper af Forsøg, af hvilke der kan afledes 5 af hinanden uafhængige Værdier for Sølvets Atomvægt i For- hold til Iltens, der i det følgende ligesom af Stas sættes til 16. Disse 10 Af imellem disse Grupper af Forsøg ere følgende: — 1,148521 1,328448 | 1,740810 2 175352 0,691190 Ag> AgsSO, Ag Cl AgCIlO, AgBr (SA AgJ AgJO, 0, Sa AgBr 0,” — 0,692033 0,749204 , 0,796500 0,830259 0,391510. 10 Grupper af Bestemmelser findes Forholdet gm (—) 2 (5) —a(5—1) —2(3—) JESce KEE Middeltallet af disse 5, af Værdier er: Orv ÅG 0,444733. Sølvets og Iltens Åtomvægt saaledes: =— 0,444745 — 0,444697 — 0,444765 — 0,444736 0,444720. hinanden ganske uafhængige log. 0,6480993 — I. 247 358 Julius Thomsen. De enkelte Værdiers Afvigelse fra Middeltallet er, ordnet efter deres Størrelse, j DE ENE SENE SEGS og ligge regelmæssigt paa begge Sider af samme, saa at det er højst sandsynligt, at Middeltallet besidder stor Nøjagtighed. Størrelsen = har Stas bestemt ved Adskillelse af Kalium- klorat med concentreret Saltsyre, og han antager denne Værdi for nøjagtigere end den, som han opnaaede ved Glødning af Kloratet, og som vilde føre til 0,444838, en Værdi, som ligger langt udenfor de øvrige. Størrelsen 2 er det af Stas bestemte Forhold imellem Sølvjodid og Sølvjodat; men han bestemte ogsaa Forholdet imellem Ilt og Sølvjodat, af hvilken Bestem- melse Tallet 0,444697 afledes, altsaa lig den anden af de oven- for nævnte Konstanter; men då de tvende i dette Øjemed ud- førte Forsøg give Specialresultaterne 0,444644 og 0,444785, synes der ikke at være tilstrækkelig Grund til at tillægge den allerede af & og 2 afledede Værdi en større Vægt ved Bereg- ningen af Middeltallet. Naar man nu sætter O — 16, bliver Sølvets Atomvægt Ag = 0,444733 . 48 — 107,9299. log. 2,0331419. Denne Værdi er identisk med den, som Stas selv har af- ledet af sine Forsøg, nemlig 107,9300 (sml. Mémoires de Académie de Belgique XXXV p. 23 og XLIII p. 64). Ogsaa v. d. Plaats finder den samme Værdi i sit førstnævnte Arbejde, medens han i Meddelelsen i Compt. rend. kommer til Resul- tatet 107,9244, resp. 107,9202. Stas's Arbejder indeholde imid- lertid ingen andre Undersøgelser udenfor de 10 nævnte For- søgsgrupper, hvis Resultater bør benyttes ved Bestemmelsen af alle Atomvægtes Grundstørrelse, nemlig Sølvets Atomvægt. V. d. Plaats har imidlertid søgt ved at føre Beregningen efter de mindste Kvadraters Methode samtidigt at bestemme Atom- vægten for samtlige 10 undersøgte Grundstoffer; men de enkelte Forsøgsgrupper besidde en højst forskellig Grad af absolut Atomvægtberegninger. 359 Nøjagtighed, om hvilken man ikke kan have nogen fuldt be grundet Mening, idet Overensstemmelsen imellem de enkelte Bestemmelser i samme Gruppe kan være meget stor (den «sandsynlige Fejl» altsaa meget ringe), og dog kan Gruppens Middelværdi afvige meget stærkt fra den absolute Værdi, naar Forsøgsmethoden i sig selv er uskikket til at give et rigtigt Resultat. Hovedbetingelsen for at kunne anvende den af v. d. Plaats benyttede Beregningsmethode mangler derfor i det foreliggende Tilfælde, thi Kendskab til den Vægt, som der skal tillægges de enkelte Forsøgsgruppers Middeltal, er ikke tilstede. De opnaaede endelige Resultater tilfredsstille derfor ogsaa kun i ringe Grad de Værdier, som ere Forsøgenes umiddelbare Resultater, hvilket jeg nedenfor nærmere skal påa- vise; foreløbigt skal jeg kun gøre opmærksom paa, at medens de 5 af hinanden uafhængige Bestemmelser af Sølvets Atom- vægt, som følge af Stas's 10 fundamentale Forsøgsgrupper, ordnede efter deres Størrelse, ere for AgCIO, og AgC!l A0k--810789387 ICCKORKEYEK GG] 9330 AGO SEA GT 9291 NRU ØRE SDN På øe) 9269 AgBrO, » AgBr 9222: saa føre v. d. Plaats's Beregninger til Tallet 107,9244 resp. 107,9202, som falder sammen med Minimum af de nævnte 5 Værdier. Af de 5 Grundbestemmelser kan nu Atomvægten for Chlor, Brom og Jod afledes paa 3 forskellige Maader; for det første af db og 2, e og 7, d og då, hvilke Værdier ere uaf- hængige af hinanden; dernæst af 6, e og d eller af 2, 7 og & ved Benyttelsen af den for Sølvets Atomvægt bestemte Middel- værdi 107,9299; disse 3 Methoder give følgende Tal: 360 Julius Thomsen. I. IE IIL Cl oe 35,452; 35,4494 35,4611 Br Mc 79,9501 79,9556 79,9424 SSR 126,8546 126,8556 126,8538. De i Gruppen I indeholdte Atomvægte kunne ikke benyttes som sammenhørende Størrelser; thi de svare til forskellige Atomvægte for Sølvet. Af de tvende andre Grupper yder den med II betegnede den største Garanti, thi Tallene støtte sig påa 6, c og d, hvilke Størrelser angive Klor-, Brom- og Jod- sølvets Sammensætning, som Stas har søgt at bestemme med stor Nøjagtighed. Tallene i den tredje Gruppe ere derimod afledede af 2, 70g0, som ere Resultaterne af de ulige vanske- ligere og derfor sikkert ogsaa mindre sikre Analyser af Sølv- klorat, Sølvbromat og Sølvjodat. Det er tilmed højst sandsyn- ligt, at Afvigelserne i de 5 ovennævnte Værdier for Sølvets Atomvægt netop hidrøre fra en Unøjagtighed i Størrelsen 2, y og d; thi medens Tallene i Gruppen II afledes af de simple Formler: Cl =— (db — 1) Ag Br = (c — 1) Ag J = (d—1) Ag, fremkomme Størrelserne i Gruppen Ill paa følgende Maade: ERE e ESS GEN ea 50 ar 40 Br; E pre Ag J= FE Os AGE men en Unøjagtighed i Bestemmelse af 2, 7 og d faar derved en langt større Indflydelse paa Resultatet end en lignende Unøj- agtighed for 6, ce og d. Ved Differentiation findes nemlig: ik 40 D— ADE AD Ul DE 6 SKER Den samme ringe Unøjagtighed i Værdier af 6, ec og d ud- øver altsaa en lige stor Indflydelse paa de tre Atomvægte, nemlig Atomvægtberegninger. 361 108 Gange Afvigelsens Størrelse, medens Indflydelsen af en lignende Unøjagtighed af 2, 7 og & ikke alene udøver en ulige stor Indflydelse paa de tre Atomvægte, stiger fra 763 for Klor til 1159 for Brom og 1668 for Jod, men Unøjagtighedens Ind- flydelse er tillige fra 7 til 15 Gange saa stor for Gruppen Ill som for Gruppen II. Der er saaledes al Grund til at antage, at de i den anden Gruppe indeholdte Atomvægte bør foretrækkes. Imidlertid synes det at fremgaa af andre af Stas's Undersøgelsers Resultater, at der for Bromets Vedkommende er nogen Unøj- agtighed tilstede; Stas har nemlig fundet: EK == 1103460 ”Ag FENG FO 54206" 4g h.-., NaBr. — 0,954379 Ag i NH, CU —<. 0,495998. Ag FE=EÆNES Br —-: 0:908310 Ar Af disse Størrelser og de ovenfor meddelte 6, eoge, følger Forskellen imellem Bromets og Klorets Atomvægte, nemlig: c— b = AgBr — AqCl — 0,412362 Ag f—e = KBr —KCl — 0,412270 Ag h—g NaBr — NaCl — 0,412333 Ag k— i, =" NH, Br — NH, Cl = 0.41292312"Ag. | Middeltallet af de to første Differenser er 0,412316, af de tvende sidste 0,412322, altsaa ere de næsten lige store; men de to første Differenser afvige stærkt fra hinanden indbyrdes. Aarsagen hertil kan næppe søges i Bestemmelsen af de til AgCl og KC! svarende Talstørrelser, eftersom den første (6) er bestemt af Stas paa 3 forskellige Maader med overensstem- mende Resultat, og den sidste (e) er Resultatet af en af Stas's senere Bestemmelser, som han tillægger stor Nøjagtighed; Aar- sagen til Afvigelserne maa derfor søges i Bestemmelsen af AgBr og KBr. Med Hensyn til den sidste (f) tvivler Stas om, at den besidder tilbørlig Nøjagtighed; i Virkeligheden er der ogsaa temmelig stor Forskel paa Resultatet af hans 14 Bestemmelser 362 Julius Thomsen. af denne Størrelse, og rimeligvis er en lignende Unøjagtighed tilstede med Hensyn til den første (c); i det mindste bekræftes det ved Forhold, som jeg mod Slutningen skal omtale. Der er saaledes Grund til at sætte Forskellen imellem Bromets og Klorets Forhold til Sølv lig Middeltallet af de ovennævnte 4 Værdier, altsaa sætte Br OVEN) 419319 47 EA SOE: Forskellen imellem Br og Cl i Gruppen II er imidlertid 44,5062; sættes den derimod til 44,5016 bliver den for Br fundne Åtomvægt til 35,4494 + 44,5016 = 79,9510, altsaa formindsket med 4—5 Enheder i tredje Decimal. Den sandsynligste Størrelse af Atomvægtene for Klor, Brom og Jod, nåar Ag —= 107,92297"kan”altsaa sættes" til Cl — 35,4494 Bro SO JE 12 68855 bE Selvfølgeligt ere Værdierne ikke sikre i de sidste Deci- maler; thi naar man undtager Sølvets Åtomvægt gaar Nøjagtig- heden af alle af Stas's Undersøgelser afledede Atomvægte næppe ud over 2Zden i enkelte Tilfælde 3dje Decimal; men for den følgende Beregning bibeholdes foreløbig samtlige Decimaler. Af Ligningerne a og a følge nu ligeledes 3 Værdier for Svovlets Åtomvægt, nemlig: EL IE TIL. 82590588 32 0597 320615. Det første Tal er uafhængigt af de tvende andre; men då det udelukkende er afledet af a og a og altsaa svarer til den ligeledes af disse tvende Størrelser afledede Værdi af Ag lig 107,9269, kan det selvfølgelig ikke benyttes. De tvende andre Bestemmelser støtte sig begge til den for Ag fundne Middel- værdi 107,9299, det ene Tal afledet af a, det andet af a; da nu Stas's Analyser af de tvende til a og a svarende Forbindelser, Atomvægtberegninger. 363 Ag,S og Ag,S0,, maa antages at være omtrent lige nøjagtige, er det berettiget at vælge Middeltallet af II og III og sætte S = 32,0606. Af Svovlets Åtomvægt og det af Stas bestemte Forhold EPO S OT R]E464976"P5 følger da Blyets Atomvægt Eu ==320 610042: Kaliums Atomvægt kan afledes af & og <, & og e samt c og f; man har nemlig: ÅD 1 Hp (85404) 2 89 søs Ene PGP Aa — 39,1507 =—f—(c—) Ag RSS AE) Den første Værdi støtter sig til Kaliumkloratets Adskillelse, giver altsaa som ovenfor udviklet en mindre sikker Værdi; den tredje afledes af det ligeledes ovenfor omtalte mindre sikkert bestemte Forhold KBr: Ag og bør derfor heller ikke benyttes, hvorimod den anden Værdi afledes af Forholdet AgCl/: Ag og KCl: Ag, med Hensyn til hvis rigtige Bestemmelse Stas's Undersøgelser frembyde den største Garanti. Jeg sætter derfor ke 591507 Atomvægten for Natrium afledes paa lignende Maade og bliver da 9— (6—1). Ag:==;23,053670g — (e— 1) Ag;—= 23,0551;7) da disse Værdier kun afvige lidt indbyrdes, tager jeg Middel- tallet og sætter 1) Beregnes af den til Br = 79,9510 svarende Værdi af c, nemlig 1,740767. 364 Julius Thomsen. Til Bestemmelse af Lithiums Atomvægt foreligger kun en Gruppe af Forsøg, som giver ml NR 0 30935 SEA 93 hvoraf da følger m — (b — 1) Ag = Li — 7,0307. Kvælstoffets Atomvægt kan afledes af 5 Grupper af Stas's Undersøgelser, nemlig for det første n— KNO, — 1,356430 KC! o— NaNO, — 1,454526 NaCl") PREBEN OS EMP ØS SEERE Alene og 0 i Forbindelse med de for Alkalimetallerne og Klor ovenfor bestemte Atomvægte følger da af KNO, NO, = 62,0391 NaNO, 62,0409 LiNO, 62,0400. Dernæst haves Stas's Undersøgelser over Blynitratet; i 6 af de 10 Forsøg fandt Stas, at 1,599713 Vægtdele Nitrat dannes af en Vægtdel Bly, i de andre 4 Forsøg 1,599646; Saltet blev i de første Forsøg tørret i Luften ved 140—160P, i de andre i Vakuum ved omtrent samme Varmegrad. Jeg tror, at man her bør vælge Middeltallet for samtlige 10 Forsøg, og jeg sætter derfor YES RELINSO SE—185 996 SGERED: og heraf følger da, idet Ph er lig 206,9042, aL PPENSO. NO 6210388: Endelig have vi Stas's Undersøgelser over Sølvnitratet. Ogsaa her foreligge forskellige Resultater efter Maaden, paa 1) 1. c. XXXV p. 248: det direkte Resultat af Stas's Forsøg, uden tvivl- somme Korrektioner. Atomvægtberegninger. 365 hvilken Saltet er gjort vandfrit, enten ved Smeltning eller ved kun at holde det opvarmet i længere Tid ved dets Smeltepunkt. I 9 Forsøg, i hvilke i alt c. 1800 Gram Sølv blev omdannet til Nitrat, fandt Stas, at en Vægtenhed Sølv i Gennemsnit svarer til 1,574903 Dele Nitrat, naar dette kun var bleven tørret ved Saltets Smeltepunkt, men til 1,574715 Dele Nitrat, saafremt dettes Vægt blev bestemt efter Smeltning af Saltet. Stas er tilbøjelig til at antage det for det tørrede Salt fundne Tal for det rette; jeg tror, at man her ligesom for Blynitratets Vedkommende bør tage Middeltal af samtlige 18 Vejninger, og jeg sætter derfor r'— AgNO:. =.1,514809% Ag Heraf følger da af AgNO, NOE 1620390) Netop for Sølvnitratet hersker der mest Usikkerhed og mindst Overensstemmelse imellem de enkelte Gruppers særlige Resultater, hvad der yderligere taler for her at benytte det hele Materiale til Middelværdiens Beregning. De for NO, saaledes afledede 5 Værdier ere ordnede efter deres Størrelse af PINS 'O; NOM=-=6210388 AgNO, 62,0390 KNO: 62,0391 TaNO: 62,0400 NaN O, 62,0409. Middeltallet bliver 62,0396, og deraf følger da N —= 14,0396. Af de ovenfor med z og k betegnede Forholdstal kan endelig Værdien af NH, beregnes; man finder da henholdsvis 18,0836 og 18,0829, hvoraf Middeltallet er NH, — 18,0832. 366 Julius Thomsen. Resultatet af den foreliggende Beregning er nu indeholdt i den nedenståaende Tabel, og til Sammenligning med de af mig beregnede Atomvægte har jeg tilføjet de af v. d. Plaats (Compt. rendus 116, p. 1163) angivne. Beregningen støtter sig i begge Tilfælde i alt væsentligt til de samme Grundstørrelser, nemlig de af v. d. Plaats reviderede Bestemmelser af Stas. æg Atomvægt, beregnet af Faisal Thomsen. v. d. Plaats. Ag 107,9299 107,9244 — 0,0055 Cl 39,4494 35,4565 +- 0,0071 Br 79,9510 79,9548 + 0,0038 d 126,8556 126,8494 — 0,0062 S 32,0606 32,0590 — 0,0016 Pb 206,9042 206,9308 —+ 0,0266 IKE 39,1507 39,1403 — 0,0104 Na 23,0543 23,0443 — 0,0100 In 7,0307 7,0235 — 0,0072 N 14,0596 14,0519 7) + 0,0123 De tvende Grundstørrelser for næsten samtlige Atomvægte, ere Sølvets og Klorets; v. d. Plaats finder en mindre Værdi for Sølvets og en forholdsvis betydelig større Værdi for Klorets Atomvægt, og da disse Størrelser paavirke alle de øvrige Tal, falde v. d. Plaats's Bestemmelser i det hele taget lavere end mine. Om nu den ene eller den anden Gruppe af Atom- vægtberegninger har givet de sandsynligste Værdier, maa utvivlsomt kunne finde sin Afgørelse, naar man benytter dem til en Beregning af de Talstørrelser, til hvilke Stas maatte være kommen, dersom de anførte AÅtomvægte ere de rette. 7) Der er her nogen Forskel i de benyttede Grundstørrelser. Atomvægtberegninger 367 Den nedenstaaende Tabel indeholder nu en Sammenligning imellem de Talstørrelser, som Stas har fundet i de 22 For- søgsrækker, hvis Resultater her ere benyttede, og de Størrelser, som skulde have været Stas's Resultater, naar de af mig eller de af v. d. Plats beregnede Atomvægte vare nøjagtige. Be- tegnelsen af de enkelte Forsøgsrækker er den samme som ovenfor, a, bd ec 0.5. v. Efter Stas. Thomsen. v. d. Plaats. a AgsS': Ag 1,148521 | + 4.10—6 | + 4.10—6 b AgCl: Ag fag 8 1) HE 0) ES par Bys: c AgBr: Ag Erna genre Es SGL hyle d AgJ: Ag 2175352 , | USLE El sek DN er e KC1: Ag TS DØ ELAN» FR He a Ag»: Ag,S0, 0609058 40) FE ArnestsN Ley 6 AgCl: AgC1O, 49904 Au yes AB eet er es 7 AgBr : AgBrO, 0,796500 + 7 — + 6 — é AgJ: AgJO, 0,830259 | + 1 — eg joe £ 0,: KCIO, 0,391510 FASE Ser Er f LBr: Ag 1,103460 . | +49: —. |.+ 45 — 9 NaCl: Ag VSADGARE -A3 0 ER SN SEKS BEER ARE NaBr: Ag 0,954379 EG TE SSG ELEE i NH, 01: Ag BaoBagE TE ere i" = k NH, Br: Ag ESS rkyklg RENE sa; RE ed ork l PbSO, : Pb 1,464276 OMEN DES DE m Lill: Ag 09985891) Fi more | me, nen n KNO KUN " SBAS 0 TEEN GE MAN gs AE 0 NaNO, : NaCl FABIBogtr=| og A uhh RE eN p LiNO, : LiCI 17625955. inf 10: KZ hedbytisagel q PbN,0, : Pb EST RT Mer: SRP SENE: SNS r AgNO, : Ag 1,574809 + 4 — + 148 — 368 Julius Thomsen. Betydningen af disse Tal ere nu følgende: Naar man ved Hjælp af de i den foregaaende Tabel indeholdte af mig be- regnede Atomvægte afleder Forholdet f. Ex. imellem 4g,8 og Åg2, faar man en Værdi, som er 4 Enheder i 6te Decimal større end den af Stas bestemte Værdi, som findes i den ådje Spalte; til et lignende Resultat fører Benyttelsen af de af v. d. Plaats beregnede Atomvægte. Beregner man derimod Forholdet AgCl: Ag med mine Atomvægte, finder man nøj- agtig den af Stas angivne Værdi, hvorimod Benyttelsen af v. d. Plaats's Atomvægte fører til en 0,000083 højere Værdi, og her ligger rimeligvis Hovedfejlen i de v. d. Plaats'ske Be- regninger; thi netop denne Størrelse, Forholdet imellem Klor- sølv og Sølv, er af Stas bestemt med stor Omhu og overens- stemmende efter 3 forskellige Methoder; de 7 Specialværdier ligge imellem 1,328413 og 1,328497, medens v. d. Plaats's Atomvægte vilde give 1,328531, et Tal som ligger 0,000034 højere end Maximum af de experimentelle Resultater. Denne betydelige Afvigelse udøver nu en stærk Indflydelse påa de øvrige af v. d. Plaats beregnede Atomvægte. Af Tabellen fremgaar, åt der kun for to Forholds Ved- kommende, nemlig for c og f, finder en større Afvigelse Sted; men Stas drager, som ovenfor angivet, sin Bestemmelse af Forholdet KBr: Ag i Tvivl, og rimeligvis lider ogsaa Bestem- melsen af Forholdet AgBr: Ag af en mindre Unøjagtighed. Ogsaa v. d. Plaats har større Afvigelser for disse to Forhold, mén ÅAfvigelsen gaar for Bromet i modsat Retning. Middel- afvigelsen for de første 17 Forholdstal (med Undtagelse af e og f) udgør for mine Talstørrelser kun 3,5 Enheder i 6te Decimal, for v. d. Plaats 4 Gange såa meget. I den sidste Gruppe af Bestemmelser n til 7, som finde Anvendelse til Beregning af Kvælstoffets Atomvægt, er Middelafvigelsen for mine Tal 1 Enhed i dte Decimal, altsaa 1 paa c. 150,000, hos v. d. Plaats der- imod over 9 Gange saa stor. Desuden ere "'Afvigelserne for v. d. Plaats's Tal i langt overvejende Grad positive; for de Atomvægtberegninger. 369 første 17 Forhold (4 til m) er Summen af de positive Afvigelser 221, af de negative 109, og for de sidste 5 Forhold ere alle Afvigelserne meget stærkt positive, ialt 490; Afvigelsen for mine Tal udgør for samtlige 22 Forhold tilsammen kun 95 positivt og 101 negativt. Jeg tror derfor, åt der ingen Tvivl kan være om, at de af mig beregnede Atomvægte i langt højere Grad end de af v. d. Plaats beregnede ere i Overensstemmelse med de experimentelle Resultater, til hvilke Stas er kommen ved sine Forsøg. Universitetets kemiske Laboratorium, Decbr. 1893. 370 Bemærkninger til Prof. Wimmers Afsluttende Bemærkninger om Vedelspang-Stenenes Tid. Af Herman Møller. San Svar påa mine «Bemærkninger om Vedelspang-Stenenes Tid og de to Gnupaer» i Oversigt over det Kgl. Videnskabernes Selskabs Forhandlinger 1893, S. 205 ff. har Prof. L. Wimmer sammesteds S. 275 ff. skrevet en Artikel «Afsluttende Bemærk- ninger om Vedelspang-Stenenes Tid» paa c. 9”/3 Sider. Efter en Indledning behandler først c. 2 Sider den kronologiske Differens; derefter affærdiges det lingvistiske Hovedspårgsmaal kort i 18 Linjer og det historiske Hovedspørgsmaal i 15 Linjer. Resten af Prof. W.s Artikel, c. 6 Sider, drejer sig om en”at mig S. 221 ff. skreven Note angaaende ikke Vedelspang-Stenenes men. Skovlænge-Stenens Tid. Prof. W. bemærker paa den fårste S. 275 nederst, at jeg fgennem en lang Udvikling” (? S. 232 f.) søger fat paavise'(?), at vi "kunne være meget tilfredse med Resultatet, naar vi ved Fastsættelsen af et ikke-historisk Sprogmindesmærkes Tid "ikke begaa stårre Fejl end at sætte det 30 Aar for tidlig eller for sent. «Dette», erklærer min ærede Kollega, «er, som man vil se, ikke ny Visdom, men en gammel velbekendt Sandhed, som i sin Almindelighed næppe vil finde Modsigelse hos nogen sag- kyndig; for mit eget Vedkommende maa jeg i al Fald ... give Bemærkn. til Prof. Wimmers Afsluttende Bemærkninger. 371 den min fulde Tilslutning». Visselig er hin Sætning ikke nogen ny Visdom', da alle Filologer kender denne Sandhed; jeg har derfor heller slet ikke søgt at 'paavise' den, men uden videre fremsat den som en Kendsgerning (S. 232f.: 'Alle vi andre Filologer kan ... meget let begaa en Fejltagelse af 30 Aar” 0.s.v.). Det kan heller ikke betvivles, at Prof. W. 'gennem mangeaarig Beskæftigelse med de ældste nordiske paa Sten og Pergament skrevne Sprogmindesmærker" (S. 276) selv maa have erfaret hin Sandhed. Men min ærede Kollega har fuldstændig glemt og lader sine Læsere glemme, af hvad Grund jeg har fremsat hin Sandhed. Det er ikke sket for at bygge en saadan Slutning derpaa, som Prof. W. lader mig gåre, men udelukkende, fordi min ærede Kollega syntes selv fuldstændig at have glemt hin 'gamle velbekendte Sandhed”, da han skrev og foredrog følgende (S. 124): «Altsaa: det Mindesmærke, som jeg har hen- ført til 950, skulde jeg lige saa let kunne sætte til 915! Nej, var der ikke mere Hold i de Tidsbestemmelser, jeg har forsøgt at fastsætte for vore Runeindskrifter, . . . vilde jeg for længst have opgivet det hele. . . . De Mindesmærker, jeg har valgt som Exempler, er nemlig typiske, idet deres Rune- og Sprog- former indeholder såa mange Momenter til Bestemmelse af Tiden, at der ved dem ikke kan være Tale om at bevæge sig inden for saa vide Grænser, som Prof. M. ønsker». Det glæder mig der- for meget, at min ærede Kollega nu giver hin Sætning sin fulde Tilslutning... Vi hører nu, i hans "Afsluttende Bemærkninger”, heldigvis ikke mere noget om 'typiske”' Mindesmærker, ved hvilke der "ikke kan være Tale om at bevæge sig indenfor saa vide Grænser'. Ikke alene undlader min ærede Kollega at meddele, hvorfor jeg anførte hin Sætning, men han fremstiller Sagen urigtigt, stiller den endogsaa fuldstændig paa Hovedet, idet han S. 276 fremsætter den Paastand, at 'den nævnte Sætnings almindelig anerkendte Rigtighed' har 'forlede"” mig til følgende Slutning: «Wimmer har sat Vedelspang-Stenene til Aar 950. Nu kunne Overs. over D. K. D. Vid. Selsk. Forh. 18393. 29 Gø ml wo Herman Møller. vi let ved Tidsbestemmelsen begaa Fejl paa 30 Aar. Vi ere altsaa berettigede til at trække 30 fra 950, og Vedelspang- Stenene kunne følgelig lige saa godt sættes til Aar 920 som til Aar 950»”. É, Jeg ser mig her nødt til paa det bestemteste at protestere mod min ærede Kollegas taktiske Fremgangsmaade. For det forste sætter han sin Sætning i Anførselstegn, saaledes at en- hver Læser, der ikke har læst eller ikke tydelig husker, hvad jeg virkelig har sagt, maa tro, at den virkelig forekommer hos mig. Men hvis bare Tanken, omend med andre Ord, fandtes hos mig, var dette en ringe formel Forseelse. Men for det andet findes heller ikke Tanken hos mig: baade Tanken og Sætningen er påa min Regning tænkt og lavet af Prof. W. Jeg antager, at min ærede Kollega har nedskrevet sin Sætning i god Tro efter Hukommelsen, men i et Tilfælde som det forelig- gende har man ikke Lov til at forlade sig paa sin Hukommelse, men har den Pligt at se efter, hvad den, hvis Slutninger man vil anføre, virkelig har sagt. Hin anerkendte” Sætning danner hos mig overhovedet ikke noget Udgangspunkt for mine Slutninger, saaledes som Prof. W. fremstiller Sagen. Den sproglige Del af mine 'Bemærkninger' omfatter 29 Sider fra S. 206 til 235. Hin 'gamle velbekendte Sandhed” findes hos mig i Slutningen af denne Del S. 233. Skal alt det forudgaaende S.206—232 være den Tange Udvik- ling”, gennem hvilken jeg ifølge Prof. W. søger at bevise hin Sætning, såa har min ærede Kollega ikke læst S. 206—232. At han virkelig kun har læst denne Del meget flygtig, vil ses neden- for S. 385. Hin lange Udvikling” indeholder i Virkeligheden noget helt andet: Hovedsagen i den er, at jeg søger at paavise, at Prof. W.s Tidsbestemmelse for Vedelspang-Stenene er bygget påa en urigtig lingvistisk Forudsætning og at som Følge deraf hans Resultat er urigtigt. Dette meddeler Prof. W. ikke. Og i Slutningen af den sproglige Del er min Tankegang følgende. S.233 nederst fremsætter jeg som noget selvfølgeligt Bemærkn. til Prof, Wimmers Afsluttende Bemærkninger. 3 Q (SV og uigendriveligt denne Sætning: 'Om en ikke-historisk Rune- indskrift, der af Prof. W. efter rigtige Præmisser sættes til et bestemt rundt Aarstal, kan han for det første paa ingen mulig Maade vide, om den ikke har været c. 20 Aar ældre og i saa Tilfælde i sin Tid muligvis har været moderne, eller c. 20 Aar yngre og i sin Tid har været gammeldags [jeg siger her 20, ikke 30 Aar]. Dette ligger uundgaaelig i Sagens Natur.” Det følger nemlig af den menneskelige Levealder: om en Runerister, der kan være født c. 910, har ristet en bestemt Runeindskrift c. 930 som ung Mand paa 20, eller c. 950 som Mand paa 40, eller c. 970 som ældre Mand paa 60 Aar, kan, hvis ikke histo- riske Momenter træder til, ikke ses. At sætte et Mindesmærke til c. 950 (sans phrase) maa altsaa betyde saa meget som at sætte det til Tiden fra c. 930—970 [eller endogsaa til Tiden fra c. 9235—975, som Prof. W. nu S. 277 sætter Vedelspang- Stenene til; c. 9530-1000]: "For,det andet; siger "jeg S 234 at alle Filologer, altsaa ogsaa Prof. W., baade kan begaa Fejl og virkelig begaar Fejl. (Her taler jeg om Fejl i Regningen, i Præmisserne, ikke om hin uundgaaelige mulige Fejltagelse, der, som jeg S. 234 øverst erklærer, slet ikke kan regnes som Fejl.) Denne almengyldige Sandhed forleder mig nu ikke til en Slutning som den, min ærede Kollega tillægger mig, men jeg siger: «At Prof. W.s Resultat m. H. t. Vedelspang-Stenenes Tid beror paa en lingvistisk Fejl i Regningen, har jeg ovenfor søgt at paavise. Lad os antage, at Prof. W: uden sin efter min Mening urigtige Forudsætning (eller ogsaa hvis Indskrifterne, ristede af de samme Mænd, hverken indeholdt Formen aft eller paun) vilde have sat Stenene til c. 940, saa kan Ind- skrifterne i Virkeligheden have været fra c. 920: de kan være ristede af yngre Mænd, der efter Olavs Tog var fødte i Dan- mark, og kan i sin Tid have haft en moderne Karakter.» Dette er, som enhver ser, noget helt andet, end hvad Prof. W. lader mig sige. Hvis min ærede Kollega vilde gen- drive det, gaves der to Veje. Enten maatte han bevise, at PAT 374 Herman Møller. den efter min Mening i håns Regning begaaede Fejl ikke er tilstede. Dette har han ikke gjort. Om paåaun siger han ikke et Ord: han anerkender altsaa vel stiltiende Rigtigheden af mine Bemærkninger. Om aft s: nedenfor. Eller han maatte erklære, at han, hvis Vedelspang-Stenene hverken havde haft Formen aft eller paun, dog ikke, som jeg (exempelvis) antog, vilde have sat dem til c. 940, men at han alligevel, ligesom oprindelig, vilde have sat dem til c. 950 (sans phrase), eller han maatte sige, til hvilket andet rundt Aarstal han saa rimeligvis vilde have henført dem. Sætte dem, uden aft og baun, til tidligst 950', vilde han ikke have kunnet, da han i Fore- draget siger, at den nyfundne Vedelspang-Sten netop paa Grund af a i aft” umulig kan sættes længer tilbage i Tiden end til Aar 950.” Naar jeg anf. St. S. 234 tilfåjer: Den Fejl i Regningen, som jeg tror, Prof. W. har begaaet, behøver altsaa i Virkelig- heden ikke at være stårre end c. 10 Aar”, saa gjorde jeg det, idet jeg af hans forskellige Standpunkter med Flid valgte det oprindelige, hvor den begaaede Fejl efter min Mening er mindst. I Prof. W.s Bog Die Runenschrift, Berlin 1887, savnes Vedelspang-Stenen i Fortegnelsen S. 304, hvor Glavendrup- Stenen og Tryggevælde-Stenen sættes til c. 900, den mindre Jællinge-Sten til c. 930, den stårre Jællinge-Sten til c. 980, Danevirke-Stenen til c. 1000. I Festskriftet 1892 S. 34 siger Prof. W.: «Den Tidsbestemmelse, som jeg tidligere alene ved Hjælp af Rune- og Sprogformer har fastsat for Vedelspang- Stenen I, Midten af det 10de Aarh., passer paa dem bægge». Her siges ikke, at "Midten af det 10de Aarh. skulde forstaas som ftidligst 950” (Afsl. Bem. S. 275); og at min ærede Kollega i det følgende Aar 1893 vilde opfatte Sagen saaledes, kunde derfor, da jeg i Juli 1892 skrev min Anmeldelse af Festskriftet, slet ikke være mig bekendt. 1 Foredraget S. 127, hvor Prof. W. fremsætter sine tidligere Overvejelser, siger han: «Medens saa- ledes baade a i aft og paun hver for sig kunde indeholde en Bemærkn. til Prof. Wimmers Afsluttende Bemærkninger. 3 Q] Gt gyldig Grund til at sætte Vedelspang-Stenen endogsaa langt ned i sidste Halvdel af Aarhundredet, talte Indskriftens hele Karakter og dens Runeformer afgjort herimod. ... Alle disse Forhold betragtede under ét gjorde mig det snart klart, at Vedelspang- Stenens Tid med et rundt Tal maatte sættes til c. 950». Her kan, som i mine Bemærkninger S. 223 sagt, det Tunde Tal" heller ikke forstaas anderledes, end at Stenen ogsaa kunde være nogle Aar ældre end 950, og naar Indskriftens hele Karakter og dens Runeformer afgjort talte imod at sætte Vedel- spang-Stenen langt ned i sidste Halvdel af Aarhundredet, saa var det altsaa af runologiske, ikke af historiske Grunde, "afgjort, at Vedelspang-Stenen ikke kunde tilhøre det 10de Aarh.s sidste Aartier, hvad Prof. W. nu betegner som en Mulighed, set fra et rent runologisk Standpunkt. I sine "Afsluttende Bemærk- ninger' S. 276, hvor min ærede Kollega fremsætter de samme tidligere Overvejelser, siger han: «jeg var derfor mest tilbøjelig til at rykke den tilbage til Aarhundredets Midte [i Foredraget S. 127 gjorde han det definitivt|; men dette var for mig ogsaa den yderste Grænse opad i Tiden» [om dette sidste stod der i den ældre Fremstilling af de tidligere Overvejelser intet]. Paastanden om, at den nyfundne Sten netop påa Grund af a i aft umulig” kunde sættes længer tilbage i Tiden end til Aar 950, altsaa Tidsbestemmelsen til 'ftidligst 950" frem- kom først i Polemiken mod mig i Foredraget af 21de April 1893 paa den følgende S. 128, og her endnu kun for den nyfundne, endnu ikke udtrykkelig for den ældre Vedelspang-Sten. I sine Afsluttende Bemærkninger' siger min ærede Kollega nu S. 277: udet eneste, jeg trode mig istand til at bevise ved Hjælp af Sprog- og Runeformer, var, at Mindesmærket maatte tilhøre sidste Halvdel af 10de Aarh. Havde derfor de historiske Kendsgærninger, som den nyfundne Sten aabenbarede for os, vist, at den ældre Sten snarere maatte henføres til Aar 980 eller endog til Aar 1000 end til Aar 950, vilde jeg ikke være istand til herimod at anføre afgoårende runologiske eller 316 Herman Møller. sproglige Grunde». [? I Foredraget sagde Prof. W. jo dog, at Indskriftens hele Karakter og dens Runeformer "afgjort" talte imod at sætte Vedelspang-Stenen langt ned i sidste Halvdel af Aarhundredet. Min ærede Kollega vilde altsaa uden Tvivl lige saa godt have været i Stand til at anføre fafgårende” Grunde herimod og lade den ældre Vedelspang-Indskrifts hele Karakter og dens Runeformer 'medlægge deres suveræne Veto" mod en saadan Tidsbestemmelse, som han nu, hvor de historiske Kends- gerninger (hvad jeg hår paavist og Prof. W. ikke hår gendrevet) paa det bestemteste viser, at Vedelspang-Stenene maa henføres til Aarhundredets forste Halvdel, er i Stand til herimod at an- føre 'afgorende” runologiske og sproglige Grunde.|] «Den Grænse, inden for hvilken jeg rent theoretisk bevægede mig med Hensyn til Vedelspang-Stenenes Tid, faldt altsaa mellem 950—1000. Den Fejl, jeg var udsat for at begaa ved med et rundt Tal at sætte dem til Aar 950, og som jeg naturligvis var mig fuldt bevidst. var saaledes i værste Tilfælde endogsaa 2N Aar mere end Prof. M.s 30 Aar». [! Min ærede Kollega har glemt, at de Mindesmærker, som det drejer sig om, jo hørte til de typiske", ved hvilke der ikke kunde «være Tale om at bevæge sig inden for saa vide Grænser».| I Slutningen af Afsnittet siger Prof. W., at min store og for ham ubegribelige Fejitagelse ligger i, at jeg har ment lige saa godt at kunne rykke hans Tidsgrænse 950 opad som nedad'. Da jeg skrev min Anmeldelse var, som vi har set, i de Værker, der forelaa mig ("Runeskriftens Oprindelse”, 'Die Runen- schrift"”, Festskriftet), Tidsbestemmelsen for Vedelspang-Stenene, Midten af det 10de Aarh., som en Tidsgrænse endnu slet ikke sat. Her kunde der altsaa ikke være Tale om en såådan Fejltagelse'. At jeg senere i mine 'Bemærkninger' skulde have overset, at min -ærede Kollega nu erklærer, at Vedelspang- Stenene 'netop paa Grund af a i aft umulig kan sættes længer tilbage i Tiden end til Aar 950”, kan der heller ikke være Tale om: hin Sætning forekommer hos mig i min sproglige Del fra -] 1, aurait révélé å Pauteur V'inexactitude de son résultat. La formule compléte se présente facilement quand on traite Pintégrale réelle %0 zS—1 er. i dz 0 pår un procédé analogue å celui qui conduit å la formule de M. Prym pour la fonction /' L'erreur signalée ici n'est point la seule: il se trouve, dans le mémoire en question, d'autres erreurs graves å coté de diverses inexactitudes de moindre portée. Åinsi nous pourrions citer qu'en traitant Vintégrale curviligne qui sert å déduire la formule de Riemann pour le nombre des racines de &() = 0 comprises å Vintérieur d'un contour donné, Vaåauteur rejette sans preuve une partie de Vintégrale, partie dont on ne peut pas admettre l'évanouissement. De méme, en démontrant par lå méthode indirecte que les racines en question sont toutes réelles, il commet, au moins au point de vue de la forme, une erreur dans le raisonnernent. Ces erreurs rendent illusoires en grande partie les résultats trouvés, et nous y insistons d'autant plus qwen aucun point essentiel du mémoire, on ne trouve ni nouveaux points de vue, ni méthodes capables de jeter une nouvelle lumiére sur le sujet. Les contributions réellement originales que VFauteur aurait pu faire, si Ton en juge par certaines inférences, m'ont point abouti une question mise au concours en 1891, XI et, pår suite, ne sauraient étre prises en considération. Il est vrai, et on doit le reconnaitre, qwen fait de détails et sur plu- sieurs points, Vauteur a fait preuve d'un grand savoir et de beaucoup d'habileté dans le traitement de problémes compliqués. Néanmoins, il faut juger ensemble de ce travail comme n'étant pas suffisamment élaboré et ne pouvant point passer pour une solution satisfaisante de la question posée. En conséquence, nous ne pouvons pas proposer å I'Aca- démie de décerner le prix å Vauteur. Julius Petersen. H-Valentiner.: J.-P. Gram, Rapporteur. Les conclusions de ce rapport ont été approuvées d'abord par la Classe des Sciences et ensuite par Académie, dans sa" séance du 24 février. (Rés. du Bull. de 1'Acad. Roy. des Scienc. et des Lettr. de Danemark p. 1893.) XII Åpercu des travaux de PAcadémie pendant Vannée 1893. Å la fin de P'année 1892, I'Académie comptait 55 membres danois et 96 membres étrangers. Dans le cours de Vannée, elle a perdu trois membres danois, savoir: le Dr. C.-C.-G. Andræ, ex-directeur des travaux géodésiques en Danemark et ci-devant ministre, le Dr. C.-F. Wegener, ex-directeur des archives de VEtat, et le Dr. H.-J. Rink, ci-devant directeur de ”admini- stration Royale du commerce groenlandaåais; de plus, deux membres étrangers, savoir: le major-général N.v.Kokscharow (Saint-Pétersbourg) et le ci-devant professeur Alphonse de Candolle (Genéve). Dans sa séance du 7 avril, Académie a recu parmi les membres danois de la section des Sciences MM. C.-F. Pechule, observateur å VObservatoire astronomique de VUniversité, et G.- C.-C. Zachariae, colonel d'infanterie et directeur des travaux géodésiques en Danemark; parmi les membres étrangers de la section des Lettres, MM. le Dr. Joh.-Fr.-B. Storm, professeur de philologie romane et anglaise å VUniversité de Christiania; le philologue Domenico Comparetti, ci-devant professeur å Florence; Albert Sorel, membre de VInstitut de France et professeur å VÉcole des Sciences politiques de Paris; enfin, parmi les membres étrangers de la section des Sciences, MM. le Dr. L. Boltzmann, professeur de physique å TUniversité de Munich; le Dr. Wilh. His, conseiller intime et professeur d'anatomie å VUniversité de Leipzig; le Dr. S. Schwendener, professeur de botanique å VUniversité de Berlin. A la fin de Vannée, "Académie comptait donc 54 membres danois et 100 membres étrangers, dont 22 danois et 39 étran- Apercu des travaux de Académie pendant Fannée 1893. X Ill gers dans la section des Lettres, et 32 danois et 61 étrangers dans la section des Sciences. Aux élections tenues en avril, on a réélu M. Jul. Thom- sen pour Præsident de I'Académie, et pour trésorier de "Académie M. F, Meinert, Fun et VPautre pour cinq ans. Dans le cours de Vannée, I'Académie a tenu 14 séances ou Von a fait les 25 communications scientifiques qui suivent. L'apposition dun B ou d'une M indique que Vauteur de la communication Va destinée å Vinsertion au Bulletin ou dans les Mémoires de Académie: 131,,. M. H.-G. Zeuthen: Sur la résolution numérique d'une équation du troisigme degré par Léonard de Pise. (B.) ” M. J.-P. Gram: Essai sur la restitution du calcul de Léonard de Pise sur ''équation z7—+ 227—+ 107 —= 20. (B.) ”» M. Odin-T. Christensen: Quelques réactions par P”ammoniaque å basses températures. (B.) 1. M.C.Christiansen: Sur un nouvel électrométre. (B.) 10/5. M. Eug. Warming: Note sur la biologie et I'anatomie de la feuille des Vellosiacées. (B.) » id.: Sur deux arbres de Venezuela habités par des fourmis. » M. Chr. Bohr: Sur Virrigation sanguine du muscle cardiaque.. Communication relative å un travail exé- cuté de concert avec M. Henriques. (B.) 241, M. H.-G. Zeuthen: 7artalea contra Cardanum; réplique relative å la question de priorité sur la résolution des équations cubiques. (B.) 10/5, M. Jul. Thomsen: Recherches sur la densité de solu- tions aqueuses. (M.) ”» M. Adam Paulsen: Sur des anomalies magnétiques du Danemark, surtout å Bornholm. (B.) 24/3, M. K. Prytz: Point de fusion de la glace au contact de corps gazeux. (B.) "[41.. M. Fr. Meinert: Sur les larves de I'Acilzus, genre des Dytiques de Danemark. (B.) 21/1, M. L. Wimmer: BRemarques sur lI'époque des pierres de Vedelspang. (B.) ”» id.: Sur Torigime d'un nom de lieu danois. /'s.… M. Jap. Steenstrup (par Vintermédiaire de M. J.-L. Ussing): Sur les reliefs de la grande trouvaille XIV Apercu des travaux de 1'Académie pendant Vannée 1893. dobjets en argent faite, en 1891, å Gundestrup. (B. et M.) 5/5.… M. Joh. Lange: Nouvelles contributions å la flore espagnole. (B.) 20/10, M. L. Wimmer: Sur les monuments runiques alle- mands. ” M. H.-G. Zeuthen: Sur la signification traditionnelle du mot gæéométrique. (B.) 3/11. M. F. Meinert: Sur le FRheumatobates, genre aptére américain des Hydrométres. ” M. J.-E.-V. Boas: Sur la morphologie de la griffe des Vertébrés. 7/1. M. Jul. Thomsen: RØRésultats de quelques recherches sur la détermination des poids atomiques. (B.) ” M. Emil-Chr. Hansen: Recherches botaniques sur les bactéries acétifiantes. (B.) 1/42. M. H. Håffding: Sur les rapports de Giordano Bruno au christianisme. 15/19, M. Vilh. Thomsen: Déchiffrement des inscriptions de POrkhon (Karakorum en Mongolie) et de Plénisséi. (B.) » M. Jul. Thomsen: Résultat de quelques calculs sur la valeur la plus probable des poids atomiques des corps simples analysés par M. Stas. (B.) En outre, durant cette méme année, l'Académie a décidé qwon imprimerait, dans son Bulletin, le travail suivant fait par un savant étranger å 1 Académie: M. A. Marschall: Recherches sur la chymosine (ferment de la présure) soumise au filtrage å travers un filtre Chamberland. (Recu le 1/12 992.) OQutre la présente année de son Bulletin, VAcadeémie, durant cette méme année, a publié de ses Mémotres les numéros suivants, section des Lettres: 6? série, tom. I, n? 2 (et dernier), contenant «Yak-Lungta-Bracteaterne, etc.» (Les bractéates du Yack-Lungta, appelées par les archéologues groupe nordique des bractéates d'or du premier åge du fer, considérées comme vestiges spéciaux d'une relation ewxistant, sous le rapport de la civilisation, entre les peuplades de la Haute-Asie et celles du Nord scandinave durant les sidcles reculés de notre ére, et principalement å& Vépoque Apercu des travåux de Académie pendant V'année 1893 XV de Vinvasion des Barbares) par M. Jap. Steenstrup; méme série, tom. IV, n? 1, contenant «Kontinuiteten i Kants filosofiske Udviklingsgang» (Continuité de Vévolution philosophique de Kant) par "MH Håffding; et, section des "Sciences: 6%86rie, tom. VII, n? 7, contenant «Om den elektrolytiske Dissociations- varme af nogle Syrer» (Sur la chaleur de dissoctation électrolytique de quelques acides) par M. Emil Petersen; tom. VII, ne 8, contenant «Bidrag til Scitamineernes Anatomi» (Contributions a Vanatomte des Scitaminées) par M. O.-G.Petersen, et, méme tome, n? 9, contenant «Andet Tillæg til Bidrag til Kendskab om Arterne af Slægten Cyamus Latr., etc. (Second supplément aux contributions & la connaissance des espåéces du genre Cyamus Latr. ou Pous de la baleine) par M. C.-F. Litken. En outre, le fonds Carlsberg a fait publier å ses frais la 1% livraison du Ill? volume de la collection présentée en 1887 et dite E Museo Lundt. Tous les cinq ans, au mois de décembre, Académie peut se servir d'une médaille en or, dite médarlle d'honneur Madvig, pour récompenser, åu cas échéant, tel ouvrage qu'un auteur danois aurait produit durant les cinq années écoulées, et dans lequel cet auteur aurait traité, d'une maniére distinguée, des sujets concernant les sciences philologiques et historiques. En 1893, cette médaille å été décernée, sur la proposition de la section des Lettres, å M. Milne Thomsen, pour son ouvrage intitulé «Beroringer mellem de finske og baltiske |litauisk- lettiske) Sprog» (Rapports des langues finnoises et baltigues (ou letto-lithuaniennes)) et publié, en 1890, dans les Mémotres de Académie, 6? série, section des Lettres, tom. I. La direction du fonds Carlsberg a présenté son, rap- port sur I'emploi des fonds durant P'année 1891—92. (Rés. du Bull, de 1'Acad. Roy. des Scienc. et des Lettr. de Danemark p. 1893.) Tillæg til det Køl. Danske Videnskabernes Selskabs Oversigt 1893. IL II. Liste over de til det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab indsendte og i dets Møder i Aaret 1893 fremlagte Skrifter. Oversigt over de lærde Selskaber, videnskabelige Anstalter og offentlige Bestyrelser, fra hvilke det K. D. Videnskabernes Selskab. i Aaret 1893 har modtaget Skrifter, samt alfabetisk Fortegnelse vover de Enkeltmænd, der i samme Tidsrum have indsendt Skrifter til Selskabet, alt med Hen- visning til foranstaaende Boglistes Numere. Sag- og Navnefortegnelse. L Liste over de til det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab indsendte og i dets Møder i Aaret 1893 fremlagte Skrifter. De med ” mærkede Nr. ere ikke afgivne til Universitets-Bibliotheket. Universitets-Kvæsturen i København. "1. Regnskabsberetninger. 1891—92. Kjøbenhavn 1892. 4to. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 2. Maanedsoversigt. Novbr. 1892. Fol. 3. Bulletin météorologique du Nord. Novembre 1892. Det 14. Skand. Naturforskermøde, Generalsekretær Dr. H. Tøpsøe, Selsk. Medl., København. =4. Forhandlingerne 4—9. Juli 1892. Kjøbenhavn 1892. - Bergens Museum, Bergen. 5. J. Brunchorst. Naturen. 16de aarg. Nr. 10—11. Bergen 1892. Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 6. Ofversigt. 1392. Årg. 49. No. 7—8. Stockholm 1892. I Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. 7. Repertorium fir Meteorologie. Bd. XV. St. Petersburg 1892, Å4to. T'Observatoire Physique Central, St.-Pétersbourg. 8. Annalen. 1891. Theil I—II. St. Petersburg 1392. 4to. La Direction du jardin Impériale de Botanique å St.-Pétersbourg. 9. Acta. T. XII. Fasc. 1. St.-Pétersbourg 1892. The Royal Astronomical Society, London 10. Memoirs. Vol. L. London 1892. 4tøo. 11. Monthly Notices. Vol. LIM. No. 1. London 1892. The Royal Geographical Society, London. 12. Proceedings. Vol. XIV. No. 12. London 1892. The Royal Microscopical Society, London. 13.. Journal. 1892. P. 6. London 1892. The Manchester Literary and Philosophical Society, Manchester. 14. Memoirs and Proceedings. Fourth Series. Vol. V. No. 2. Manchester (1891—92). 17 Tillæg I. Bogliste 1893. Nr. 15—34. mg The Radcliffe Trustees, Oxford. 15. Radcliffe Observations 1887. Vol. XLV. Oxford 1891. The Royal Society of Edinburgh. 16. Transactions. Vol. XXXVI. P. 2—3. Edinburgh 1891—92. 4to. 17. Proceedings. Vol. XVIII. Session 1890—91. Edinburgh 1892. De Umiversiteit van Amsterdam. 18. 17 Akademische Proefschriften. Amsterdam 0. fl. St. 1891—92. M. le Directeur Adrien Dollfuss, 35, rue Pierre-Charron, Paris. 19. Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. XXIIIe Année (IIIe Série). No. 267. Paris 1893. Die Kommission zur wissenschaftl. Untersuchung der deutschen Meere, Kiel. 20. Ergebnisse der Beobachtungsstationen. Jaåhrg. 1891. H. 10—12. Berlin 1892. Tverfol. Die Astronomische Gesellschaft in Leipzig. 21. Vierteljahrsschrift. Jahrg. XXVI. Heft. 3. Leipzig 1892. Die Geographische Gesellschaft und das Naturhist. Museum in Liibeck. 22. Mitteilungen der geogr. Gesellsch. u. des naturh. Museums. Zweite Reihe. Heft 3. Lubeck 1891. Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 23. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Classe. 1892. Heft 3... Munchen 1892. Die Anthropologische Gesellschaft in Wien. 24. Mittheilungen. Bd. XXII. Heft. 5. Wien 1892. 4to. Die k. k. østerr. Gradmessungs-Commission ( Technikersstrasse 13), Wien. 25. Verhandlungen. Wien 1892. L' Académie des Sciences de Cracovie. 26. Bulletin. Comptes rendus. 1892. No.9. Novembre. CGracovie 1892, La Reale Accademia der Lincei, Roma. 27. Atti. Anno CCLXXXIX. Serie 523. Rendiconti. Vol. I. Semestre 2. Fasc. 10. Roma 1892. Å4to. 28. Atti. Memorie della classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie IV. Vol. X. (Parte 22) 1892. Agosto. Roma 1892. 4to. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 29. Bollettino. 1892, No. 167—168. Firenze 1892. La Associazione Medica Lombarda, Milano (Via S. Giuseppe No. 4). 30. Atti. 1892. N. 5. Milano 1892. La R. Umiwersita di Padova. 731. C.F. Ferraris. Relazione letta 26 nov. 1892. Padova 1892. SBV — — Onoranze Centenarie a G. Galilei, Discorso. Padova 1892. 733. A. Favaro. Per il terzo Centenario dalla inaugurazione di G. Galilei. Firenze 1892. Ååto. La Reale Accademia delle Scienze di Torino. 34. Memorie. Serie II. T. XLII. Torino 1892. 4to. Tillæg I. Bogliste 1893. Nr. 35—57 5 The Texas Academy of Science, Austin. 35. Transactions. Vol. I. Nr. 1. Austin 1892. The American Academy of Arts and Sciences, Boston, Mass. 36. Proceedings. New Series. Vol. XVIII Boston 1891. The Geological and Natural history Survey of Minnesota, Minneapolis. "37. 19th Annual Report. 1890. Minneapolis 1892. Professors James D. and Edward S. Dana, New Haven, Conn. 38. The American Journal of Science (Establ. by B. Silliman). 3. Series. Vol. XLIV. Nos. 261—62. New Haven 1892. The New York Academy of Sciences, New York. 39. Annals. Vol. Vl. No. 1—6. New York 1891—92. 40. Transactions. Vol. 1X. Nos. 3—4. Vol. X. Nos. 1 & 7—8. Vol. XI. Nos. 1—5. New York 1890—92. The American Association for the Advancement of Science, Salem, Mass. 41. Proceedings. XL. Meeting, held at Washington. Salem 1892. The U.S. Weather Bureau, Departm. of Agriculture, Washington, D.C. =42. Monthly Weather Review. Sept. 1892. Washington 1892. 440. "43. Bulletin. No. 5. Washington 1892. The United States Coast and Geodetic Survey, Washington, D. C. 44. Bulletin. No. 25. Washington 1892. 4to. The U. S. Geological Survey (Dep. of the Interior), Washington, D. C. = 45. Mineral Resources of the U.S. 1889 & 1890. Washington 1892. The U. S. Naval Observatory, Washington, D. C. 46. Washington Observations. 19888. Washington 1892. Å4to. The Smithsonian Institution, Washington, D. C. 47. Contributions to Knowledge. Vol. XXVIIL Washington 1892. 4to. 48. U.S. National Museum. Proceedings. Vol. XIV. Title. Washington 1892. Legacion de la Republica de Costa Rica, San José. 49. M. M. de Peralta. Mapa hist.-geogr. de Costa Rica. Madrid 1892. Fol. La Société scientifique de Chili, Santiago. 50. Actes de la Société (fondée par un groupe de Francais). T. Il. 2e livr. Santiago 1892. 4. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. 51. Verhandelingen. Deel XLVIL Stuk 1 samt 2 Særtryk af Deel XLV. Batavia 1891—92. 4to. 52. Notulen. Deel XXX. 1892. Afl. 1—2. Batavia 1892. 53. Tijdschrift voor Indische Taal- Land- en Volkenkunde. Deel XXXV. Afl. 3—4. D. XXXVI. Afl. 1. Batavia 1892. 54. Nederlandsch-Indisch Plakaatboek. 1602—1811. Deel X. Batavia en 'sHage 1892. The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. 755. Report. 1890. Calcutta 1892. Fool. 756. Monthly Weather Review. May 1892. Calcutta 1892. 4to. "57. Registers of original observations. May 1892. Folio. 6 Tillæg I. Bogliste .1893:1 Nr. 58-76. M. I. de Goeje, Leiden. 58. Bibliotheca Geographorum Arabicorum. Pars VIL Lugduni Batavorum 1892. Hr. Dr. Jon Thorkelsson, Rektor, Selsk. Medl., Reykjavik. 759. Supplement til islandske Ordbøger. Tredje Saml. 4—5. Hefte. Rey- kjavik 1892, Herr Dr. Wankel, Olmiitz. 60. Dr. Wankel. Die praehistorische Jagd in Måhren. Olmitz 1892, Det Danske Meteorologiske Institut, København. 61. Bulletin météorologique du Nord. Décembre 1892. Bergens Museum, Bergen. 62. 0. Jensen. Turbellaria ad litora Norvegiåe occidentalia. Bergen 1878. 49, I/ Université Impériale de St.-Pétersbourg. 63. Mémoires de lå faculté dhistoire et de philologie. T. 30. St.-Péters- bourg 1892. Le Comité Géologique (a VInstitut des Mines), St.-Pétersbourg. 64. Mémoires. Vol. XIII. No. 1. St.-Pétersbourg 1892. 4to. 65. Bulletin. 1891. X. No. 6—9. — XI. No. 1—4. St.-Pétersbourg 1891—92 I Imstitut Impérial de Médecine exæpérimentale & St.-Pétersbourg. 66. Archives des Sciences biologiques. T. I. No. 4. St.-Pétersbourg 1892. The Royal Geographical Society, London. 67. The Geographical Journal (Proceedings Vol. XV). Vol.I. No.1. London 1893. The Royal Physical Society, Edinburgh. 68. Proceedings. Session 1891—92. Vol. XI. P. 2. Edinburgh 1893. Het koninkl. Nederl. Ministerie van Binnenlandsche-Zaken, '”sGravenhage. "69. Flora Batava. Afl. 299—300. Leiden. Ååto. I Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruwæelles. 70. Bulletin. 4€ série. T. VI. No. 10. Bruxelles 1892. Die Naturforschende Gesellschaft zu Halle a/S… 71. Abhandlungen. Bd. XVII. H. 3—4. — Bd. XVIII. H.1. Halle 1892. åto & 89, 72. Bericht uber die Sitzungen. 1888—91. Halle 1891—92. Der Naturwissenschaftliche Verein fitr Sachsen u. Thiiringen in Halle a/S. 73. Zeitschrift fur Naturwissenschaften. Bd. LXV. H. 4—5. Leipzig 1892. Die Geographische Gesellschaft und das Naturhist. Museum im Liibeck. 74. Jahresbericht des naturh. Museums. 1891. Lubeck 1892. Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 75. Abhandlungen. Hist. Cl. Bd.XX. Abth. 1. — Math.-phys. Cl. Bd. XVII. Abth. 3. Munchen 1892. 4to. 76. 3 Fest- und Gedåchtniss-Reden. Minchen 1891—92. 4to. Tillæg I. Bogliste 1893. Nr. 77—95. 7 == Die Anthropologische Gesellschaft in Wien. 77. Mittheilungen. Bd. XXIL Heft 6. Wien 1892. 4to. Die k. k. Geologische Reichsanstalt, Wien. 78. Verhandlungen. 1892. No. 11—14. Wien 1892. 4åto. Das k. k. Naturhistorische Hofmuseum, Wien. 79. Annalen. Bd. VII. Nr. 3—4. Wien 1892. Die kais.-kon. Sternwarte zu Prag. 80. Astronomische Beobachtungen. 1888—91. App. zum Jahrg. 49—52. Prag 1893. åto. Spolek Chemiku Ceskyjch, Praha (Prag). 81. Listy Chemické. Roénik XVI. Cislo 5—10. V Praze 1892. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 82. Atti. Anno CGLXXXIX. Serie 52. Rendiconti. Vol. I. Semestre 2. Fasc. 11. Roma 1892. Åto. 83. Rendiconti della classe di scienze morali, storiche e filologiche. Serie 52. Vol. I. Fasc. 10—11. Roma 1892. La Societå Geografica Italiana, Roma. 84. Bollettino. Serie III. Vol. V. Fasc. 10—11. Roma 1892 IL Museo Civico di Storia Naturale di Genova. 85. Annali. Voll. XXX—XXXI. (Serie 223, X—XI.) Genova 1890—92. Real Academia de Ciencias naturales y Artes de Barcelona. 86. Boletin. Tercera Época. Vol. I. No. 5. Barcellona 1893. 4to. The Geological and Natural history Survey of Minnesota, Minneapolis. =87. Minnesota Historical Collections. Vol. VIL Minneapolis 1893. The New York Microscopical Society, 12 College Place, New York. 88. Journal. Vol. IX. No. 1. New York 1893. La Sociedad de Geogr. y Estadistica de la Repiblica Mexicana, México. 89. Boletin. IV. época. T. Il. No. 6—7. México 1892. 90. E. Buelna. Arte de la lengua Cahita. México 1891. 91. — Peregrinacion de los Aztecas. 22 ed. México 1892. Hr. Professor Dr. med. & plil. J. G. Agardh, Lund, Selsk. udenl. Medl. 92. J. G. Agardh. Analecta Algologica. (Særtryk.) Lundæ 1892. 4to. Professor William D. Whitney, Yale University, New Haven, Conn., Selsk. udenl. Medl. 93. W. D. Whitney. On Delbruicks Vedic Syntax. — On the narrative use of Imperfect and Perfect in the Bråhmanas. — Announcement ås to a second vol. of the Atharva-Veda. (Extracts 1892.) Det Danske Meteorologiske Imstitut, København. 94. Maanedsoversigt. Decbr. 1892. Fol. Bergens Museum, Bergen. =95. Aarsberetning. 1891. Bergen 1892. 8 Tillæg I. Bogliste 1893. Nr. 96—117. I" Umiversité Impériale de St.-Pétersbourg. 796. Catalogus accessionum Bibliothecae. St -Pétersbourg 1893. The Royal Society of London, W. (Burlington House). 97. Proceedings. Vol. Lil. No. 317. London 1893. The Royal Astronomical Society, London. 98. Monthly Notices. Vol. LI No. 2. London 1892. The Meteorological Office, London. 799. Hourly Means. 1889. London 1892. 4to. La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne. 100. Bulletin. 3 Série. Vol. XXVIII. No. 109. Lausanne 1892. Der Verein fir Naturkunde, Kassel. 101. XXXVIII Bericht. Kassel 1892. I” Académie des Sciences de Cracovie. 102. Bulletin. Comptes rendus. 1892, No. 10. Décembre. Cracovie 1893. Hrvatsko Arkeologiætko Druéætvo, Zagreb (Agram). 103. Viestnik. Godina XIV. Br. 4. U Zagrebu 1892. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 104. Memorie della classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie IV. Vol. X. (Parte 22) 1892. Settembre. Roma 1892. 4to. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 105. Bollettino. 1893. Num. 169 (2 Expl.) & 170. Firenze 1893. I' Accademia Pontaniana, Napoli. 106. Atti. Vol. XXIL Napoli 1892. 4to. 107. Annuario. 1893. Napoli 1893. La Societa Reale di Napoli. 108. Rendiconto dell'Accademia delle Scienze fisiche e matematiche. Serie 23. Vol. VI. Fasc. 7—12. Napoli 1892. 4to. La Societa Toscana di Scienze naturali, Pisa. 109. Atti. Processi verbali. Vol. VIII. P. 157—174. La R. Accademia dei Fisiocritici di Siena. 110. Atti, Serie IV. Vol. IV. Fasc. 9—10. Siena 1892. La Commission des travaux Géologiques du Portugal, 115, Rua do Arco a Jesus, Lisbonne. 111. Communicacées. T. ll. Fasc. 2. Lisboa 1892. The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 112. Circulars. Vol. XII. No. 102. Baltimore 1893. 4to. The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass. 113. 47th annual Report of the Director. (Gambridge, Mass. 1892. The Museum of Comparative Zoblogy, Harvard College, Cambridge, Mass. 114. Annual Report. 1891—92. (Cambridge 1892. 115. Bulletin. Vol. XXIII. No. 4. Cambridge 1892. The U.S. Weather Bureau, Departm. of Agriculture, Washington, D. C. "116. Monthly Weather Review. Octbr. 1892. Washington 1892. 4to. "117. Bulletin. No. 6. Washington 1892. Tillæg I. Bogliste 1893. Nr. 118—138. 9 The Smithsonian Institution, Washington, D.C. 118. U.S. National Museum. Bulletin. No. 40. Washington 1892, Academia nacional de Ciencias en Cérdoba ( Repiåblica Argentina). 119. Boletin. T., X. Entr 4. Buenos Aires 1890. The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. "120. Monthly Weather Review. June 1892, Calcutta 1892. åto. Norges Geografiske Opmaaling, Kristiania. "121. Landkarter: Generalkart over det sydlige Norge. Bl. X. Topogr. Kart over Norge Bl. 5b- 6b. 30b. 314. 42b. 432. 45% 524. 572. Geol. Kart over Tromsø Amt. Geol. Kart. Bl. 4738, = 122. Kystkarter: Generalkart B. Bl. 4. Specialkart B. Bl.6, 7, 14, 42, 45. Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 123. Ofversigt. 1892. Årg. 49. No.9. Stockholm 1892. L' Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. "124. Mémoires. T. XXXVIII No.14. T. XL. No. 1. St.-Pétersbourg. 1892. åto. Societas pro Fauna et Flora fennica, Helsingfors. 125. Acta. Vol. V, 13 & 2. Helsingforsiæ 1892. 126. Meddelanden. Håfte XVII. Helsingfors 1890—92. The Royal (eographical Society, London. 127. The Geographical Journal (Proceedings Vol. XV.) Vol. 1. No. 2. London 1893. The Geological Society of London, W. (Burlington House). 128. Quarterly Journal. Vol. XLIX. P. 1. No. 193. London 1893. The Royal Irish Academy, Dublin (19. Dawson-street). 129. Transactions. Vol. XXX. Part 3—4. Dublin 1892—93. 4to. 130. Proceedings. Ser. III. Vol. IL. No. 3. Dublin 1892. 131. Todd Lecture Series. Vol. IN —IV. Dublin 1892. (2 Expl.) La Société Batave de Philosophie expérimentale, Rotterdam. 132. Programme. 1892. M. le Directewr Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris. 133. Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. XXIIle Année (Ille Série). No. 268. Paris 1893. Die køn. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin. 134. Politische Correspondenz Friedrich's des Grossen. Bd.XIX. Berlin 1892. Die Mathematische Gesellschaft in Hamburg. 135. Mittheilungen. Bd. III. Heft 3. Leipzig 1893. Die Astronomische Gesellschaft in Leipzig. 136. Publicationen. XX. Leipzig 1892. 4to. Die kais. Akademie der Wissenschaften, Wien. 137. Denkschriften. Philos.-Hist. Classe. Bd. XLI. Wien 1892, 4to. 138. Sitzungsberichte. Philos.-Hist. Classe. Bd. CXXVI. Wien 1892. 10 Tillæg I. Bogliste 1893. Nr. 139—160. 139. Sitzungsberichte. Math.-Naturwiss. Classe. Erste Abth. Bd. G. H.8—10. CI. H.1—6. Zweite Abth. a. Bd. C. H.8—10. CI. H. 1—5. Zweite Abth. b. Bd.C. H.8—10. CI. H.1—5. Dritte Abth. Bd. G. H.8—10. CI. H.1—5. Wien 1891—92. 140. Archiv fir åsterr. Geschichte. Bd. LXXVIII, 1. Wien 1892. 141. Almanach. 1892. Wien 1892. 142. Fontes rerum austriacarum. Abth. Il. Bd. XLVI, XLVII, 1. Wien 1892. Die k. k. Geologische Reichsanstalt, Wien. 143. Verhandlungen. 1892. No. 15—16 Wien 1892. Åto. Biblioteca Vaticana, palazzo Vaticano, Roma. 144. Fr. Ehrle. Historia Bibliotheceæ Romanorum Pontificum. T.I. Romæ 1890. Ååto. 145. H. Marucchi. Monumenta papyracea Aegyptia Bibl. Vat. Romæ 1891. 4to. 46. E. Stevenson jun. Inventario dei libri stampati Palatino -Vaticani. Vol. I, 1—2. Vol. II, 1—2. Romæ 1886—91. Ååto. 147. Specimina Palaeographica regestorum Romanorum. Pontificum. Romæ 1888. fol. 148. Studi e Documenti da Storia e Diritto. Anno I—XIII. Roma 1880—92. 4to. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 149. Atti. Anno CCLXXXIX. Serie 52. Rendiconti. Vol. I. Semestre”2: Fasc. 12. Roma 1892. 4to. 1l R. Comitato Geologico d'Italia, Roma. 150. Bollettino. 1892. No. 3. Roma 1892. La Societå Entomologica Italiana, Firenze. 151. Bulletino. Anno XXIV. Trim. III. Firenze 1893. La Societå Reale di Napoli. 152. Rendiconto dell'Accademia delle Scienze fisiche e maåatematiche. Serie 22. Vol. VI. Fasc. 1. Napoli 1893. 4to. The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass. 1533PAnnals vol XV PIL” SKarlsruhe 1892: 4to: The Museum of Comparative Zodlogy, Harvard College, Cambridge, Mass. 154. Bulletin. Vol. XXIIL No. 5. Gambridge 1892. The Observatory of Yale University, New Haven. =155.. Transactions. Vol. I. P. 3—4. New Haven 1893. Å4to. The U. S. Naval Observatory, Washington, D.C. >156. Report of the Superintendent for 1891—92. Washington 1892. The Canadian Institute, Toronto. 157. Transactions. Vol. II P. 1.. No. 5. Toronto. 1892. La Sociedad cientifica ,,Antonio Alzate", México. 158. Memorias y Revista. T. VI. Numeros 3—4. México 1892. The Geological Survey of India, Calcutta. 159. Records. Vol. XXV. P. 4. Calcutta 1892. Herr L. F., Freiherr v. Eberstein, Gneisenaustr. 98, Berlin S. W. 7160. L. F. v. Eberstein. Die im Jahre 1893 lebenden Mitglieder der Familie Eberstein. Berlin 1893. Å Tillæg I. Bogliste 1893. Nr. 161—178. 11 M. le Prof. Ch. Hermite, de VInstitut de France, Paris, Selsk. udenl. Medl. 161. Ch. Hermite. Discours lus 1889, 1890. — Sur la transformation des fonctions elliptiques. (Extraits.) Paris 1889—90. Ååto. Herr Professor Dr. A.v. Kølliker, Wiirzburg, Selsk. udenl. Medl. "162. A. v. Kålliker. Die Nerven der Milz &c. (Sonder-Abdr.) 1893. Herr Dr. Julius Naue in Miinchen. 163. Pråhistorische Blåtter. 1892. V. Jahrg. Nr. 1. Munchen 1893. Hr. Oberstlieutenant A. Staggemeier, København. "164. A. Staggemeier. Oversigtskort over den physiske Geographi. Pl.l & V med autogr. Text. (København 1892.) fol. Generalstabens topografiske Afdeling, København. 7165. Atlasbladene: Bjørnsholm, Nykjøbing (Mors), Dragstrup, i 1. 40,000, i Sort. 1893. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 166. Maanedsoversigt. August 1892, Fol. 167. Bulletin météorologique du Nord. Janvier 1893. L' Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. 168... Bulletin. T. XXXV. Nouv. Série. T. IIL No. 1—2. St.-Pétersbourg 1892. The Royal Society of London, W. (Burlington House). 169. Proceedings. Vol. LII. No.318. London 1893. The Royal Astronomical Society, London. 170. Monthly Notices. Vol. LINN. No. 3. London 1893. The Royal Microscopical Society, London. 171. Journal. 1893. P. 1. London 1893. De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. 172. Archives Néerlandaises. T. XXVI. Livr. 4—5. Harlem 1893. I' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruwelles. 173. Bulletin. 4e série. T. VI. No. 11. Bruxelles 1892. La Société Géologique de France, Paris. 174. Compte-rendu des Séances.. 1893. 3€ Série. T, XXI. Séance 1—4. (Paris 1893.) Die Physikalisch-Okonomische Gesellschaft zu Kønigsberg. 175. A. Jentsch. Fihrer durch die Geologischen Sammlungen. Kånigsberg 1892. Die køn. Såchsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 176. Abhandlungen. Philol.-hist. Classe. Bd. XII No. V. Leipzig 1893. Die kais.-køn. Geographische Gesellschaft in Wien. 177. Mittheilungen. 1892. Bd. XXXV. . Wien 1892. Die kais.-køn. Zoologisch-botanische Gesellschaft im Wien. 178. Verhandlungen. 1892. Bd. XLII. Qu. 3—4. Wien 1892—93. 12 Tillæg I. Bogliste 1893. Nr. 179—195. Ea L' Académie des Sciences de Cracovie. 179. Bulletin international. Comptes rendus. 1893. No.1. Janvier. Cracovie 1893. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 180. Atti. Anno CCXC. Serie 52. Rendiconti. Vol. II. Semestre 1. Fasc. 1—2. Roma 1893. Å4to. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 181. Bollettino. 1893. No. 171—172. Firenze 1893. La Reale Accademia delle Scienze di Torino. 182. Atti. Vol. XXVIIIN. Pag. I—XXXII & Disp. 1—3. (Torino 1892—93.) The American Geographical Society, New York. 183. Bulletin. 1892. Vol. XXIV. No.4 p.1. New York. The U.S. Weather Bureau, Departm. of Agriculture, Washington, D. C. =184. Monthly Weather Review. Novbr. 1892. Washington 1892. 4to. Ministerio de Fomento, Caracas, Venezuela. 185. Boletin de la Riqueza publica. Ano II—III, Tomo III. Nos. 41—43, & 44—45 (2 Expl.). Caracas 1892—93." 4to. S.A.S. le Prince Albert I de Monaco, Secrétariat, 25 Faubourg St. Honoré, Paris. =186. Projet d'Observatoires météorologiques sur V'Océan Atlantique. (Ex- trait.) Paris 1892. 4to. M. P.-E.-M. Berthelot, de VImstitut, Professewr au Collége de France, Paris. Selsk. udenl. Medl. 187. Berthelot. Traité pratique de Calorimétrie chimique. Paris (1893). Hr. Professor Dr. D. Bierens de Haan, Leiden, Selsk. udenl. Medl. 188. B. de Haan. Levensbericht van F. J. v. d. Berg. Amsterdam s. å. Mr. C. L. Herrick, Professor of Biology, Granville, Ohio. 189. The Journal of Comparative Neurology. Å quarterly periodical. Vol. IE. Decbr. 1892. Suppl. Granville, Ohio 1892. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 190. Maanedsoversigt. Januar 1893. Fol. Bergens Museum, Bergen. 191. J. Brunchorst. Naturen. 16de aarg. Nr.12. Bergen 1892. Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 192. Ofversigt. 1892. Årg. 49. No. 10. Stockholm 1892. LI Université Impériale de St.-Pétersbourg. + 193. Tilstand og Virksomhed i 1892 — Tillæg, Tale af Prof. N. D. Serge- jevskij. St. Petersborg 1893. La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. 194. Bulletin. Année 1892. 2e Série. T. VIL. No. 3. Moscou 1893. The Royal Geographical Society, London. 195. The Geographical Journal (Proceedings Vol. XV.). Vol. I. No. 3. London 1893. Tillæg 1. Bogliste 1893. Nr. 196—216. 13 The Geological Society of London, W. (Burlington House). 196. Quarterly Journal. Vol. XLVIII. P, 3. No. 191. London 1892. The Meteorological Office, London. 197. Report to the Royal Society. 1891—92. London 1893. "198, Weekly Weather Report. Vol. X. Nos. 1—9. London 1893. Å4to. The Royal Microscopical Society, London. 199. Journal. Vol. I. No. 5. London 1878. De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. 200. Archives Néerlandaises. T. VIII Livr. 5. T. XIII ” Livr.'2.'" "Harlem 1873 & 1878. L' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruxelles. 201. Bulletin. 48 série. T. VII. No. 1. Bruxelles 1893. La Société Botanique de France, Paris. 202. Bulletin. T. XXXIX. Comptes rendus des Séances. 5. Paris 1893. M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris. 203. Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. XXIlle année (Ille Série). No. 269. Paris 1893. 204. Catalogue de la Bibliothéque. Fasc. 16. Paris 1893. Die Naturforschende Gesellschaft im Ziirich. 205. Neujahrsblatt. 1893. XCV. Zurich 1892. Å4to. Die Physikalisch-okonomische (tesellschaft zu Kønigsberg. 206. Schriften. Jahrg. XXX. Konigsberg 1890. Ååto. Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 207. Sitzungsberichte. Math.-phys. Classe. 1892. Heft. 3. Munchen 1893. Die Physikalisch-Medicinische Gesellschaft zu Wiirzburg. 208. Verhandlungen. Neue Folge. Bd. XXVI. No. 6—8. Wirzburg 1893. 209. Sitzungs-Berichte. 1892. No. 7—10. Wurzburg 1892. L' Académie des Sciences de Cracovie. 210. Bulletin international... Comptes rendus. 1892. No.2. Février. Cracovie 1892. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 211. Atti. Anno CCXC. Serie 52. Rendiconti. Vol. II. Semestre 1. Fasc. 3—4. Roma 1893. A4to. 212. Atti. Memorie della classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie IV. Vol. X. (Parte 22) 1892. Ottobre. Roma 1892. 4to. 213. Rendiconti della classe di scienze morali, storiche e filologiche. Serie 523. Vol. I. Fasc. 12. . Roma 1893. La Societa Geografica Italiana, Roma. 214. Bollettino. Serie II. Vol. VI. Fasc. 1. Roma 1893. La Societa Reale di Napoli. 215. Rendiconto dell'Accademia delle Scienze fisiche & matematiche. Serie 23, Vol. Vll. Fasc. 2. Napoli 1893. 4to. La Sociedad cientifica « Antonio Alzate», México. 216. Memorias y Revista. T. VI. Numeros 5—6. México 1893. 14 Tillæg I. Bogliste 1893. Nr, 217—234. t The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. =217. Monthly Weather Review. July, August 1892. Calcutta 1892, 4to. "218. Registers of original observations. June, July 1892. Folio. The Post Office and Telegraph Department, Adelaide, South Australia. "219. Ch. Todd. Meteorological Observations. 1890. Adelaide 1892. Folio. S. 4.S.le Prince Albert I. de Monaco, Secrétariat, 25 Faubourg St. Honoré, Paris. 220. Résultats des Campagnes scientifiques, accomplies sur son Yacht. — Rudolph Bergh. Opisthobranches. Fasc. 4. Monaco 1893. Å4to. Herr Director em. Dr. H. Fritsche, St. Petersburg. 221. H. Fritsche. Ueber die Bestimmung der geogr. Långe u. Breite &c. in Asien und Europa. St. Petersburg 1893. M. Léon Lallemand, Avocat, associé de WAcadémie Royale de Belgique, Paris. 222. L. Lallemand. La liberté de la charité. Besancon 1892. 2 Expl. Hr. Professor Dr. G. Mittag-Leffler, Stockholm, Selsk. udenl. Medl. 223. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 16:4. Stockholm 1893. 4to. Mr. Bernard Quaritch, Bookseller, 15 Piccadilly, London, W. 224. Recent Purchases. No. 132. London 1893 Hr. Professor, Dr. pll. N. J. Zograf, Moskau. 225. N. J. Zograf. Anthropometriske Undersøgelser over den mandlige stor- russiske Befolkning i Guv. Wladimir, Jaroslaw og Ko- stroma. Moskau 1892. A4to. 226. — om Les types anthropologiques des Grands-Russes des gouv. du centre de la Russie. (Extrait.) s. l. e. a. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 227. Bulletin météorologique du Nord. Février 1893. Bergens Museum, Bergen. 228. J. Brunchorst. Naturen. 17de aarg. No. 1. Bergen 1893. The Royal Society of London, W. (Burlington House). 229. Proceedings. Vol. LIL. No. 319. London 1893. La Société mathématique d' Amsterdam. 230. Revue semestrielle. T. I. 18 partie. Amsterdam 1893. La Société Entomologique de Belgique, Bruwelles. 231. Annales. T. XXXIV—XXXV. Bruxelles 1890—91. 232. Mémoires. I. Bruxelles 1892. La Société Géologique de France, Paris. 233. Compte-rendu des Séances. 1893. 3e Série. T. XXI. No. 5. (Paris 1893.) å La Société de Physique et d'Histoire naturelle de (zenéve. "234. Mémoires. T. XXX. Partie 1. Genéve 1888. 4to. (Dublet.) Tillæg I. Bogliste 1893. Nr. 235 —259. 15 Die Køn. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin. 235. Sitzungsberichte. 1892, XLI—LV. Med Titler og Register. Berlin 1892. Die Plwysikalische Gesellschaft zu Berlin. 236. Die Fortschritte der Physik im Jahre 1886. Jahrg. XLII. Abth, 1—3. Berlin 1892, Die Historische Gesellschaft des Kiinstlervereins, Bremen. 237. Bremisches Jahrbuch. Bd. XVI. Bremen 1892. Die kønigl. Gesellschaft der Wissenschaften, Gottingen. 238. Abhandlungen. Vol. XXXVIII. Gottingen 1892. 4to ” 239. Nachrichten. 1892. Gottingen 1892. Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 240. Abhandlungen. Philos.-philol. Cl. Bd. XIX. Abth. 3. Minchen 1892. åto. 241. Festrede. Minchen 1892. 4to. 242. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Classe. 1892. Heft 4. (2 Expl.) Munchen 1893. 243. Personalstand. 1 Januar 1893. s. l. e. a. Das Directorium des Germanischen Nationalmuseums in Niirnberg. 244. Anzeiger. Jahrg. 1892. Nurnberg 1892. 245. Mitteilungen. Jahrg. 1892. Nurnberg 1892. 246. Katalog der Holzståcke. I. Nirnberg 1892. Die Anthropologische Gesellschaft in Wien. 247. Mittheilungen. Bd. XXIII. Heft. 1. Wien 1893. 4to. Die kais.-kon. Geologische Reichsanstalt, Wien. 248. Jahrbuch. 1892. Bd. XLII. Heft 2. Wien 1892. Åto. 249. Verhandlungen. 1892. No.17—18. Wien 1892. 4to. I' Académie des Sciences de Cracovie. 250. Rocznik Zarzadu, rok 1873—1891/92. Krakbw 1873 — 92. (1890 i 2 Expl., 1891/92. i 3 Expl.) 251. Pamietnik Wydzialu filologicznego i historyczno-filozoficznego. T.1—VII. Krakow 1874—89. Åto. 252. Pamietnik Wydzialu matematyczno-przyrodniczego. T.I—XVII & XVIII, 2, Krakow 1874—92. 4to. 253. Rozprawy Wydzialu filologicznego, T. I[—XIV & XVI. Krakow 1874—92, 254. Rozprawy Wydzialu historyczno-filozoficznego. T. I—XXVII & XXIX. Krakow 1874—92. 255. Rozprawy Wvydzialu matematyczno-przyrodniczego. T.I—XXII. Krakbw 1874—92. 256. Monumenta medii aevi historica. T. I—XI. Krakbw 1874—88. 4to. 257. Scriptores rerum polonicarum. T.I—XIII. Krakbw 1872—89. 258. Acta historica. " T. I—XI'& XIIb. (T. IT, "VIII; 7X; XIl-en 2 parties). Krakow 1878—92. Å4to. 259. Starodawne prawa polskiego pomniki. T. II—IX. (T. I épuisé.) (T. VII en 3 parties, T. VIII en 2 parties.) Krakbw 1870—89. Åto. 280. [ss] Fade GW DD HD BO HS BO 9 9 HI OD Cr sr UD BO 00 æ Tillæg 1. Bogliste 1893. Nr. 260—301. Sprawozdanie Komisyi fizyjograficznej. T. V—XXV & XXVII. (T. I—IV épuisés.) Krakow 1871—92. Zbior wiadomosci do antropologii krajowej. T. IV—XIV. (T.IX en 2 parties.) Krakow 1880 — 90. Sprawozdania Komisyi jezykowej. T.I—IIl. Krakdw 1880—84. Archiwum do dziejow literatury i oswiaty. T.I-V & VIL Krakdw 1878—92. Sprawozdanie Komisyi do badania historyi sztuki. T. I—IV & V, 2. Krakow 1877—92. Ååto. Biblioteka pisarzow polskich. T. 1—XVII & XX —XXIIL — Krakdw 1889—92. Sprawozdania z posiedren. Rok 1890. Krakow 1891. Atlas geologiczny Galicyi 1, 2, 3. Krakow 1887 —91. — == — Text. Fasc. 1,2. Krakow 1887—88. A.Z. Helcel. Dawne prawo prywatne polskie. Krakow 1874. J. N. Franke. Jan Brozek. Krakow 1884. . St. Zaranski. Nowy Organ Dydaktyki. Krakow 1882, Zaklady Uniwersyteckie w Krakowie. Krakbw 1864. G. Ossowski. Zabytki przedhistor. Fasc. 1—4. Krakow 1879—88. 4to. == Wielki kurhan Ryzanowski. Krakdw 1888. 4to. Volumina legum. T. IX. Krakbw 1889. A4to. W. Wislocki. Katalog rekopisow. Fasc. 1—8. Krakow 1877—81. A. Walewski. Dzieje bezkroålewia. T. I. Krakow 1874. = Historvya wyzwolenia. T. I—II. Krakow 1870—68. W. Taczanowski. Ptaki krajowe. T. I—II. Krakow 1882. Corpus poetarum. Vol. 2—3. (Cracoviae 1887—88. J. Korzeniowski. Excerpta Archivi consist. Romani. Cracoviae 1890. == Catalogus Actorum. Cracoviae 1889. 4to. F. Czerny. Geografia handlowa. Krak6w 1889. Monumenta Poloniæ Historica. T. IN V. Lwow 1878—88. Å4to. L. Finkel. Bibliografia Historyi Polskiej. Vol. I. Lwow 1891. 4to. A. Malecki. Prelekcye. Krakow 1851. A.S. Krasinski. Slownik synonimow. T. I—IL Krakow 1885. Surzynski. Monumenta musices sacrae. Fasc. 2—3. Poznan 1887—89, åto. K. Stronczynski. Legenda obrazowa. Krakow 1880. 4to. — Obrazy (tableaux). W. Seredynski. Katalog rekopiso6w. Krakow 1869. . J.N. Sadowski. Wykaz zabytkow. Fasc.1. Krakow 1877. Pamietnik Akademii 1873—88. Krakow 1889. Pamiatka obchodu 50 rocznicy. Krakow 1868. 4to. J. Muczkowski. Liber promotionum. Cracoviae 1849. K. Morawski. Andr. Patrycy Nidecki. Krakbw 1892. Monografia opactwa Cystersow. Krakow 1867. 4to. Miscellanea Cracoviensia nova. Fasc. I. Cracoviae 1829. Ååto. J. Michalowski. Ksiega pamietnicza. Krakow 1864. A. Mars. Przekråj ciala. Text (2 Expl.) m. Atlas i Fol. Krakow 1890. Tillæg I. Bogliste 1893. Nr. 302—324, 17 301. J. Kowalezyk, O Spsobach cial niebies. Krakéw 1889, 302. Estreicher. Bibliografia XV—XVI St. Krakow 1875. 303, 0, Kolberg. Chelmskie. T,1—IL Krakow 1889. 304. G. Beck & 1. Szyszylowicz. Plantae in itinere &c. Cracoviae 1888. 305. Monumenta antiquae artis Cracoviensia. Fasc. 1. (Krakow) 1872, Tverfol. 306. Monumenta Comitiorum regni Poloniæ, saec. XVII (1672—1674). Fasc. 1—4. Krakow 1880—81. Åto. 307. G. Ehrenberg. Wyklad bajek Krasickiego. Krakow 1871. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 308. Rendiconti della classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie 52, Vol. Ik. Fasc. 1. Roma 1893. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 309. Bollettino. 1893. No. 173. Firenze 1893. La R. Accademia della Crusca, Firenze. 310. Atti. Adunanza pubblica del 4. di dicembre 1892. Firenze 1893. Il Museo Civico di Storia Natwrale di Genova. 311. Annali. Vol. XXXII. (Serie 23, XII.) Genova 1892. La R. Accademia dei Fisiocritici di Siena. 312. Atti. Serie IV. Vol. V. Fasc. 1. Siena 1893. Academia Romåna, Bucwresci. 313. Analele. Serie Il. T. XII & XIV (Desbaterile). Bucuresci 1893. 4to. 314. S. Fl. Mariant. Inmormintarea la Romåni. Bucurescit 1892. 315: — — Nascerea la Romåni. Bucuresci 1892, The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 316. Circulars. Vol. XI. No. 103. Baltimore 1893. Åto. The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass. 317. Bulletin. Vol. XVI. No.11. - Vol: XXIII: No: 6. Vol. XXIV. No. 1—2. Cambridge 1893. The Geographical Society of the Pacific, San Francisco. 318. Transactions and Proceedings. Vol. III. San Francisco 1892. The U.S. Weather Bureau, Departm. of Agriculture, Washington, D. C. 319. Monthly Weather Review. Decbr. 1892. Washington 1893. 4to. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. 320. Notulen. Deel XXX. 1891. Afl. 3. Batavia 1892. 321. Tijdschrift voor Indische Taal- Land- en Volkenkunde. Deel XXXVI Afl. 2. Batavia 1892. The Geological Survey of India, Calcutta. 322. Memoirs. Palæontologia Indica. Index. Calcutta 1892. Fol. 323. Contents and Index of 20 Vols. Calcutta 1892. D'Hrr. Dr. phil. R. O. Besthorn og Prof. Dr. J. L. Heiberg, København. 324. R. O. Besthorn et J. L. Heiberg. Codex Leidensis 399, 1 (Euclidis Elementa) arabice et latine. Pars I. Fasc. 1. Hauniae 1893. 2 < 18 Tillæg I. Bogliste 1893. Nr. 325—342. Herr Dr. Robert Schramm, Direktor des k.k. oesterr. Gradmessungsbureau, Wien. 325. R. Schramm. Die Zeitreform in Belgien. — Zum Gesetzentwurf uber Einfuhrung einer Einheitszeit. 'Sonderabdrucke 1892—93. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 326. Maanedsoversigt. Februar.1893. Fol. Bergens Museum, Bergen. 327. J. Brunchorst. Naturen. 17de aarg. No. 2. Bergen 1893. Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 328. Ofversigt. 1893. Årg. 50. No. 1. Stockholm 1893. I Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. 399. Mémoires. - T. XL. No0:.2.… T-XLI.' No: 4. -St.-Pétersbourg 4189295: to. 330. Bulletin. T. XXXV. Nouv. Série. T. Ill. No. 3. St.-Pétersbourg 1893. The Royal Astronomical Society, London. 331. Monthly Notices. Vol. LIII. No. 4. London 1893. The Royal Geographical Society, London. 332. The Geographical Journal (Proceedings Vol. XV). Vol.I. No.4. London 1893. Birmingham Philosophical Society, Birmingham. 333. Proceedings. Session 1891—92. Vol. VIII. P. 1. Birmingham, s. a. The Manchester Literary and Philosophical Society, Manchester. 334. Memoirs and Proceedings. Fourth Series. Vol. VI. Manchester 1892. I/ Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruwæelles. 335. Bulletin. 4€ Série. T. VII. No. 2. Bruxelles. 1893. 336. Programme des concours. Bruxelles 1893. La Société Géologique de France, Paris. 337. Compte-rendu des Séances. 1893. 3. Série. T. XXI. No. 6. (Paris 1893.) M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris. 338. Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. XXIIle Année (Ile Série). No. 270. Paris 1893. Koønigl. Preussisches Meteorologisches Institut, Berlin W. "339. Jahrbuch. Meteorologische Beobachtungen. 1892. H. 2. Berlin 1893. Åto. Der Naturwissenschaftliche Verein von Neu-Vorpommern und Riigen in Greifswald. 340. Mittheilungen. Jahrg. XXIV. Berlin 1892. Die Medizinisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. 341. Zeitschrift fir Naturwissenschaft. Bd. XXVII. Heft, 3—4. Jena 1893 Die køn. Sæichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 342. Berichte. Math.-phys. Classe. 1892. IV—VI. Leipzig 1892—93. Tillæg I. Bogliste 1893. Nr. 343—362. 19 Die Astronomische Gesellschaft in Leipzig. 343. Vierteljahrsschrift. Jahrg. XXVII. Heft. 4. Leipzig 1892. Die Gesellschaft fiir Morphologie und Plwysiologie in Miinchen. 344. Sitzungsberichte. T. VII, H. 2—3. Minchen 1893. Die kais. Akademie der Wissenschaften, Wien. 345. Venetianische Depeschen vom Kaiserhofe. Bd. Il. Wien 1892, Die k. k. Geologische Reichsanstalt, Wien. 346. Verhandlungen. 1893. No. 1. Wien 1893. 4to. Das k. k. Gradmessungs-Bureau, Wien. 347. Astronomische Arbeiten. Bd. IV. Långenbestimmungen. Wien 1892. åto. Der naturwissenschaftliche Verein fiir Steiermark, Graz. 348. Mittheilungen. Jahrg. 1891. Graz 1892. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 349. Atti. Anno CCXC. Serie 52. Rendiconti. Vol. Il. Semestre 1. Fase. 5. Roma 1893. Å4to. 350. Atti. Memorie della classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie IV. Vol. X. (Parte 23) 1892. Novembre. Roma 1892. Åto. 351. Rendiconti della classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie 52. Vol STI: Fase. :2'""Homa 1893: La Societå Geografica Italiana, Roma. 352. Bollettino. Serie III. Vol. VI. Fasc. 2. Roma 1893. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 353. Bollettino. 1893. No. 174. Firenze 1893. La Societå Reale di Napoli. 354. Rendiconto dell'Accademia delle Scienze fisiche e& matematiche. Serie 23, Vol. VII. Fasc. 3. Napoli 1893. 4to. Real Academia de Ciencias naturales y Artes de Barcelona. 355. Boletin. Tercera Época. Vol. I. No. 6. Barcelona 1893. Åto. Academia Romåna, Bucuresci. 356. B. Petriceicu-Hasdeu. Etymologicum magnum Romaniæ. T. III. Fasc. 1. Bucuresci 1893. The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 357. Circulars. Vol. XII. No. 104. Baltimore 1893. 4to. The American Academy of Arts and Sciences, Boston, Mass. 358. Memoirs. Vol. XII. No. 1. Cambridge 1893. Å4to. The University of Nebraska, Agricultural Experiment Station, Lincoln. 359. VI. Annual Report. Lincoln 1892. 360. Bulletin. Vol. V. Nos. 235—27. Lincoln 1892—93. The Lick Observatory, Mt. Hamilton near San José, Cal. 361. Contributions. No. 3. Sacramento 1893. Geological and Natural History Survey of Canada, Ottawa, Ont. " 362. Contributions to Canadian Palæontology. Vol.I. P.4. Ottawa 1892. lg 920 Tillæg I. Bogliste 1893. Nr. 363—381. Ministerio de Fomento, Caracas, Venezuela. 363. Boletin de la Riqueza publica. Ajio IIL, Tomo Ik. No. 46 (2 Expl.). Caracas 1893. 4to. La Sociedad Geogråfica de Lima. 364. Boletin. Ano II. Cuaderno 2. Lima 1892. Teikoku Daigaku, Imperial University of Japan, Tokyo. 365. Journal of the College of Science. Vol. V. P. 3. Tokyo 1893. 4to. The Australian Museum, Sydney, New South Wales. 366... Records. Vol. II. No. 4. Sydney 1893. 367. Catalogue. No. 16. Sydney 1892. Herr Dr. Julius Naue in Miinchen. 368. Pråhistorische Blåtter. 1893. V. Jahrg. Nr. 2. Munchen 1893. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 369. Bulletin météorologique du Nord. Mars 1893. Bergens Museum, Bergen. 370. J. Brunchorst. Naturen. 17de aarg. No. 3. Bergen 1893. Kongl. Svenska Vetenskaps-Åkademien, Stockholm. 371. Ofversigt. 1893. Årg. 50. No. 2. Stockholm 1893. Kongl. Carolinska Universitetet i Lund. x372. Acta Universitatis Lundensis. T. XXVIIL II. Afd. 1891—92. Lund 1891—92. Å4to. La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. 373. Bulletin. Année 1892. 2e Série. T. VII. No. 4. Moscou 1893. Sållskapet for Finlands Geografi, Helsingfors. 374. Fennia. Bulletin. 6—7. Helsingfors 1892. The Royal Astronomical Society, London 375. Monthly Notices. Vol. LIII. No. 5. London 1893. The Royal Irish Academy, Dublin (19. Dawson-street). 376. Transactions. Vol. XXX. Part 1, Pag. 73-96 omtrykt. Dublin s.a. 4to. De Hollandsche Maatschappij der: Wetenschappen te Haarlem. 377. Chr. Huygens. Oeuvres complétes. T. V. La Haye 1893. 4to. La Société Géologique de France, Paris. 378. Compte-rendu des Séances. 1893. 3. Série. T. XXI. No. 7. (Paris 1893.) Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 379. Sitzungsberichte. Math.-phys. Classe. 1893. Heft 1. Munchen 1893. Die k. k. Geologische Reichsanstalt, Wien. 380. Jahrbuch. 1892. Bd. XLII. Heft 3—4. Wien 1893. 4to. Das k. k. Naturhistorische Hofmuseum, Wien. 381. Annalen. Bd. VIII. Nr.1. Wien 1893. Tillæg I. Bogliste 1893. Nr. 382—398 91 La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 382. Atti. Anno CCXC. Serie 52. Rendiconti. Vol. Il. Semestre 1. Fasc.6 Roma 1893. Åto. La Societå Geografica Italiana, Roma. 383. Bollettino. Serie III. Vol. VI. Fasc. 3. Roma 1893. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 384. Bollettino. 1893. No. 175. Firenze 1893. La Societå Entomologica Italiana, Firenze. 385. Bulletino. Anno XXIV. Trim. IV. Firenze 1893. La Reale Accademia delle Scienze di Torino. 386. Atti. Vol: XXVIII. Disp. 4—8. (Torino 1892—93.) The Open Court Publishing Company, Chicago. 387. The Monist. A quarterly magazine. Vol. 3. No. 3. Chicago 1893. The Connecticut Academy of Arts and Sciences, New Haven. 388. Transactions. Vol. VIII. P.2. — Vol. IX. P.1. New Haven 1892—93. The Geographical Society of California, San Francisco. 389. Bulletin. Vol. I. P. 1. San Francisco 1893. The Geological Survey of India, Calcutta. 390. Records. Vol. XXVI. P. 1. Calcutta 1893. M. Gauthier - Villars, Imprimeur-Libraire, Paris (Quai des Grands- Augustins 55). 391. Bulletin des publications nouvelles. Année 1892. 3—4. Trimestre. Paris 1893. 7 Generalmajor Gehejmeraad N.v. Kokscharow, St. Petersborg, Selsk. udenl. Medlem. 392. Materialien zur Mineralogie Ruslands. Bd. XI. Sig. 7—13. St. Peters- børg 1893. i Mr. Alex. Macfarlane, M. A. &c. Professor of Physics, Austin, Texas. 393. A. Macfarlane. The Fundamental Theorems of Analysis, generalized for Space. — The Imaginary of Algebra. Boston & Salem 1892. Sig. Michele Stossich, Professore in Trieste. 394. M. Stossich. Brani di Elmintologia tergestina. Serie 1—7. — ”Osser- vazioni Elmintologiche. — Note Elmintologiche. — 'TI genere Angio- stomum Dujardin. Trieste e Zagreb 1883—93. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 395. Maanedsoversigt. Marts, April 1893. Fol. 396. Bulletin météorologique du Nord. Avril 1893. ” Videnskabs-Selskabet i Kristiania. ” 397. Forhandlinger. 1891. 1—11 og Overs. m. Titel. Christiania 1891—92. Bergens Museum, Bergen. 398. J. Brunchorst. Naturen. 17de Aarg. No 4. Bergen 1893. 99 Tillæg I. Bogliste 1893. Nr. 399—418. Det kgl. Norske Videnskabernes Selskab, Throndhjem. 7399. Skrifter. 1891. Throndhjem 1893. Tromsø Museum. 400. Aarsberetning for 1890—91. Tiomsø 1892. 401. Aarshefter. XV. Tromsø 1893. Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 402. Handlingar. Ny Fåljd. Bd. XXIV. 1890 och 1891. 1—2. Stockholm 1892. Å4to. f 403. Bihang till Handlingar. Bd. XVII. Afd. 1—4. Stockholm 1891—92., 404. Ofversigt. 1893. Årg. 50. No. 3. Stockholm 1893, og 1878. Årg. 35. No. 1—2. Stockholm 1878. Umiwersitetets Observatorium i Upsala. 405. Bulletin mensuel. Vol. XXIV. Année 1892. Upsal 1892—93. 4to. I' Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. 406. Bibliotheca Friedlandiana. CGatalogus librorum impress. Hebraeorum in Museo Asiatico. Fasc. 1. Petropoli 1893... 4to. La Direction du jardin Impériale de Botanique a& St.-Pétersbourg. 407. Acta. T. XII. Fasc. 2. St.-Pétersbourg 1893. Les Musées Public et Rowmiantzow a& Moscou. 408. Compte-Rendu. 1889—91. Moscou 1892. 409. Description systématique des collections du Musée Daschkow. Livr. 3. Moscou 1892. The Under Secretary of State for India, India Office, London, S. W. (REGEL AISIS)): 410. L. A. Waddel. Discovery of Påtaliputra. Calcutta 1892. 4to. The British Association for the Advancement of Science (Burlington House), London, W. 411. Report of the 624 meeting, held at Edinburgh 1892. London 1893. The Royal Society of London, W. (Burlington House). 412. Proceedings. Vol. LI. No. 320. Vol. LIII. No. 321. London 1893. The Royal Astronomical Society, London. 413. Monthly Notices. Vol. LIME. No. 6. London 1893. The Royal Geographical Society, London. 414. The Geographical Journal (Proceedings Vol. XV.). Vol. I. No. 5. London 18983. The Geological Society of London, W. (Burlington House). 415. Quarterly Journal. Vol. XLIX. P. 2. No. 194. London 1893. The Meteorological Office, London. "416. Meteorological Observations at stations of the second order. 1888. London 1892. 4to. 1417. Weekly Weather Report. Vol. IX, No. 1—52, with App. and Summary. Vol. X. Nos. 10—21. Appendix I p. 1—2. London 1892—93. Åto. The Royal Microscopical Society (20 Hanover Square), London. 418. Journal. 1893. P. 2. London 1893. Tillæg I. Bogliste 1893. Nr. 419—438. 93 The Zoological Society of London. 419. Transactions. Vol. XIIL Part 5. London 1893. 4to. 420. Proceedings. 1892. P, 4. London 1893. The Astronomer Royal, Royal Observatory, Greenwich, London S. E. 421. Astronomical and magnetical and meteorological observations. 1890. London 1892, Ååto. 422. Observ. of the time of swing of the Indian invariable Pendulum. Appendix to Greenwich Obs, 1889, London 1891. 4to. 423. Annals of the Cape Observatory. Vol. I. P, 2—4. s.l1.e.a. Ååto. The Cambridge Philosophical Society, Cambridge. 424. Proceedings. Vol. VIII. Part 1. Cambridge 1893. The Manchester Literary and Philosophical Society, Manchester. 425. Memoirs and Proceedings. Fourth Series. Vol. VII. No. 1. Manchester (1893). Les Directeurs de la Fondation Teyler & Harlem. 426. Archives du Musée Teyler. Sér. IN. Vol. IV. Partie 1. Haarlem 1893. åto. 427. Verhandelingen rakende den natuurlijken en geopenbaarden Godsdienst. Nieuve Serie. Deel XIII. Haarlem 1893. L' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles. 428. Bulletin. 48 Série. T. VIL No. 3. Bruxelles 1893. La Société Géologique de France, Paris. 429. Compte-rendu des Séances. 1893. 3. Série. T. XXL. No. 9, 10, 11. (Paris 1893.) M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris. 430. Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. XXIIIe Année (Ile Serie). Nr. 271—72. Paris 1893. La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne. 431. Bulletin. 3e Série. Vol. XXIX. No. 110. Lausanne 1893. Die Naturforschende Gesellschaft in Ziirich, Helmhaus, Ziirich. 432. Vierteljahrschrift. Jahrg. XXXVII. Heft 3—4. Zurich 1892. Der Naturwissenschaftliche Verein zu Bremen. 433. Abhandlungen. Bd. XII. H. 3. Bremen 1893. Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Sachsen u. Thiiringen in Halle a/S. 434. Zeitschrift fir Naturwissenschaften. Bd. LXV. H. 6. Leipzig 1892. Die køn. Såchsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 435. Abhandlungen. Philol.-hist. Classe. Bd. XIII. No. VI. — Math.-phys. Classe. Bd. XIX. Leipzig 1893. 436. Berichte. Philol.-hist Classe. 1892. III. — Math.-phys. Classe. 1893. I. Leipzig 1893. Die kån. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 437. Abhandlungen. Hist. Cl. Bd. XX. Abth. 2. Minchen 1893. 4to. 438. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Classe 1893. Heft. 1. Minchen 1893. I4 Tillæg I. Bogliste 1893. Nr. 439—460. Die Gesellschaft fiir Morphologie u. Plwysiologie in Miinchen. 439. Sitzungsberichte. T. IX. Heft 1. Minchen 1893. Die k. k. Geologische Reichsanstalt, Wien. 440. Verhandlungen. 1893. No. 2—5. Wien 1893. 4to. I' Académie des Sciences de Cracovie. 441. Bulletin international. Comptes rendus. 1893. No. 2—4. Février, Mars, Avril. Cracovie 1893. La Societå Adriatica di Scienze Naturali in Trieste. 442. Bollettino. Vol. XIV. Trieste 1893. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 443. Atti. Anno CCXC. Serie 52. Rendiconti. Vol. II. Semestre 1. Fasc. 7. Roma 1893. 4to. La Societå Geografica Italiana, Roma. 444. Bollettino. Serie III. Vol. VI. Fasc. 4. Roma 1893. Il R. Comitato Geologico d'Italia, Roma. 445. Bollettino. 1892. No. 4. Roma 1892. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 446. Bollettino. 1893. No. 177—78. Firenze 1893. La R. Accademia della Crusca, Firenze. 447. Vocabolario. Vta Impr. Vol. VII. Fasc. 3. Firenze 1893. 4to. La Societa Entomologica Italiana, Firenze. 448. Bulletino. Anno XXV. Trim. I. Firenze 1893. La Societå Ital. di Antropologia, Etnologia e Psicologia comp., Firenze. 449. Archivio. Vol. XXII. Fasc. 3. Firenze 1892. La Societå Reale di Napoli. 450. Rendiconto dell'Accademia delle Scienze fisiche e matematiche. Serie 2a. Vol. VIL Fasc.4. Napoli 1893. 4to. La R. Accademia dei Fisiocritici di Siena. 451. Atti. Serie IV. Vol. V. Fasc. 2—3. Siena 1893. I' Académie Royale de Serbie, Belgrade. 452. Spomenik (Mémoires). I & XIX. Belgrade 1888—92. 4to. 453. Glas. H. 10—12 & 36—37. Belgrad 1888—93. The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 454. Circulars. Vol. XII. No. 105. Baltimore 1893. Å4to. 455. American Journal of Mathematics. Vol. XIV. No. 2—3. Baltimore 1892. 4to. 456.- American Chemical Journal. Vol. XIV. No. 2—7. Baltimore 1892. 457. American Journal of Philology. Vol. XII. No. 4. Vol. XIIEL No. 1—3. Baltimore 1891—92. 458. Studies in Hist. and Polit. Science. X. Series. IV—XI. Baltimore + . 1891—92. The Boston Society of Natural History, Boston. 459. Memoirs. Vol. IV. Nr. 10. Boston 1892. 4to. 460. Proceedings. Vol. XXV. P. 3—4. Boston 1892. Tillæg I. Bogliste 1893. Nr. 461—480. 95 The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass. 461. Bulletin. Vol. XVI, No. 12. Vol. XXIV, No: 3. Cambridge 1893. Denison Scientific Association, Denison University, Granville, Ohio. 462. Bulletin of the Scientific Laboratories. Vol. VII. P, 1—102, Granville 1892. Mr. C. L. Herrick. Professor of Biology, Granville, Ohio. 463. The Journal of Comparative Neurology. AÅ quarterly periodical. Vol, HL P, 1—34 & I—XLII. Granville, Ohio. 1893. The Washburn Observatory of the University of Wisconsin, Madison. 464. Publications. Vol. VI. P, 3—4. Madison, Wisconsin 1892. 4to. The Geological and Natural history Survey of Minnesota, Minneapolis. "465. 20th Annual Report. 1891. Minneapolis 1893. " 466. Bulletin. Nr. 7. Minneapolis 1892. Professors James D. and Edward S. Dana, New Haven, Conn. 467. The American Journal of Science (Establ. by B. Silliman). 3. Series. Vol. XLIV. Nos. 263—64. Vol. XLV. No. 265—68. New Haven 189293: The American Geograplvical Society, New York. 468. Bulletin. Vol. XXIV. No.4 p.2. Vol. XXV. No. 1. New York 1892—93. The American Museum of Natural History, Central Park, New York. 469. Bulletin. Vol. IV. New York 1892. The New- York Microscopical Society, 12 College Place, New- York. 470. Journal. Vol. 1X. No. 2. New York 1893. The American Philosophical Society, Philadelphia, Penn. 471. Proceedings. Vol. XXX. No. 139. Vol. XXXI. No. 140. Philadelphia 1892—93. The Academy of Natural Sciences of Philadelphia, Penn. 472. Journal. Second Series. Vol. IX. P. 3. Philadelphia 1892. 4to. 473. Proceedings. 1892. Part II—III. Philadelphia 1892. The Wagner Free Institute of Science of Philadelphia, Penn. 474. Transactions. Vol. 3. P. II. Philadelphia 1392. 49, The Rochester Academy of Science, Rochester N. Y. 475. Proceedings. Vol. Il. Brochure i. Rochester N.Y. 1892. The Geological Society of America, Rochester, N. Y. 1476. Bulletin. Vol. IL Rochester 1892. The Trustees of the Missouri Botanical Garden, St. Lowis. 1477. The Missouri Botanical Garden. Ååth annual report. St. Louis, Mo. 1893. The American Association for the Advancement of Science, Salem, Mass. 478. Proceedings. XLI. Meeting, held at Rochester, N. Y. Salem 1892. The California Academy of Science, San Francisco. 479. Occasional Papers. III. San Francisco 1893. 480. Zoe. A biol. Journal. Vol. I, No. 1—12, Vol. II, No. 1-—4. San Fran- cisco 1890—91. 26 Tillæg I. Bogliste 1893. Nr. 481—503. The U. S. Weather Bureau, Departm. of Agriculture, Washington, D.C. +481. Monthly Weather Review. Jan., Febr., March 1893. Washington 189340! =482. Bulletin. No. 8. Washington 1893. The U. S. Geographical and Geological Survey, Washington D. C. 483. Contributions to North American Ethnology. Vol. VIL. Washington 1890. The National Academy of Sciences, Washington. =484. Memoirs. Vol V. Washington 1891. 4to. The Smithsonian Institution, Washington, D.C. =485. Annual Report of the Board of Regents. To July 1890. Washington 1891. (2 Expl.) 486. Gontributions to Knowledge. 842. Washington 1892. Ato. 487. 7th Annual Report of the Bureau of Ethnologv. Washington 1891. 488. Bureau of Ethnology: J. C. Pilling. Athapascan languages. Washington 1892. The Surgeon-General's Office, U. S. Army, Washington. = 489. Index-Catalogue of the library. Vol. XIII. Washington 1892. La Sociedad cientifica ,,Antonio Alzate", Méæico. 490. Memorias y Revista. T. VI. Numeros 7—8. México 1893. La Direccion general de Estadistica, Guatemala. 491. Memoria å la Asamblea legislativa. Guatemala 1893. La Sociedad Geogråfica de Lima. 492. Boletin. Anio II. Cuaderno 3. Lima 1892. Observatorio do Rio de Janeiro. 493. Annuario. 1892. Rio de Janeiro 1892. 494. L. Gruls. Le Climat de Rio de Janeiro. Rio de Janeiro 1892, 49, Institututo Geogråfico Argentino, Buenos Aires (Alsina, No. 477). 495. Boletin. T.X, 6—12, XI, 1—12, XII, 1—12, XIII, 1—12. Buenos Aires 1889—92. Het Magnetisch en meteorologisch Observatorium te Batavia. + 496. Observations. Vol. XIV. Batavia 1892. 4to. - 497. Regenwaarneningen in Nederlandsch-Indié. Jaarg. XIII. 1891. Batavia 1892; The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. + 498. Indian Meteorological Memoirs. Vol. V. P. 2. Calcutta 1892. Å4to. 499. India Weather Review. Annual Summary 1891. Calcutta 1892. 49, =500. Monthly Weather Review. Sept., Octbr. 1892. Calcutta 1893. 4to. =501. Registers of original observations. August— Octbr. 1892. Folio. Teikoku Daigaku, Imperial University of Japan, Tokyo. 502. Journal of the College of Science. Vol. VI. P. 1. Tokyo 1893. 4to. The Linnean Society of New South Wales, Sydney. 503. Proceedings. Second Series. Vol. VII. P. 2. Sydney 1892 Tillæg I. Bogliste 1893. Nr. 504—520. wo — S. 4. S. le Prince Albert I de Monaco, Secrétariat, 25 Faubowug St. Honoré, Paris. 7504. Zur Erforschung der Meere. Ges. Schriften. Wien 1891. Herr Professor, Dr. phil. Franz Biicheler, Bonn, Selsk. udenl. Medl. 505. Persii Flacci, J. Juvenalis, Sulpiciæ Saturae, recogn. O. Jahn, Editio tertia curam egit Fr. Buecheler. Berolini 1893. Herr Professor Dr. Hugo Gyldén, Selsk. udenl. Medlem, Stockholm. 506. H. Gyldén: Nouvelles recherches sur les séries employées dans les théories des Planétes. Stockholm 1892. (Særtryk.) Ååto. Mr. Charles D. Marx, Mem. Tech. Soc., San Francisco, Cal. 507. Ch. D. Marx. Some Problems of municipal Engineering. (Extrait 1893.) Mr. T. C. Mendenhall, Superintendent, Washington D. C. 508. T. C. Mendenhall. Gravity Research. (U. S. Coast & Geod. Surv. App. No. 15. 1891.) Washington 1892. Herr Dr. Julius Naue in Miinchen. 509. Pråhistorische Blåtter. 1892. V. Jahrg. No. 3. Munchen 1893. Mr. Bernard Quaritch, Bookseller, 15 Piccadilly, London W. 510. Recent Purchases. Nr. 133. London 1893. Hr. Dr. Jon Thorkelsson, Rektor, Selsk. Medl., Reykjavik. f511. Supplement til islandske Ordbøger. Tredje Saml. 6—7. Hefte. Rey- kjavik 1893. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 512. Bulletin météorologique du Nord. Mai 1893. Redaktionen af Archiv for Mathematik og Naturvidenskab (kgl. Univ. Bibl.), Kristiania. 513. Archiv. Bd. XI, H. 3—4. — XVI H. 1. Kristiania 1886—93. Bergens Museum, Bergen. 514. J. Brunchorst. Naturen. 17de aarg. Nr.5. Bergen 1893. Kongl. Carolinska Universitetet i Lund. 7515. Acta Universitatis Lundensis. T. XXVIII. f. Afd. 1891—92. Lund 1891—92. 4to. : "516. Sveriges offentliga Bibliotek. Stockholm. Upsala. Lund. Gooteborg. Accessions-Katalog 7. 1892, Stockholm 18953. L Université Impériale de St.-Pétersbourg. 517. Mémoires de la faculté d'histoire et de philologie. T. 31. St.-Pétersbourg 1893. 518. Procés verbaux des séances du Conseil. No. 46—47. St.-Pétersbourg 1892—93. The Royal Society of London, W. (Burlington House). 519. Proceedings. Vol. LIII. No.322—323. London 1893. The Royal Astronomical Society, London. 520. Monthly Notices. Vol. LI. No. 7. London 1893. 928 Tillæg I. Boglister1893: "Nx. 521—539. The Royal (Geographical Society, London. 521. The Geographical Journal (Proceedings Vol. XV). Vol. I. No. 6. London 1893. The Royal Microscopical Society (20 Hanover Square), London W. 522. Journal. "1893: «P: 3: =London1893: The Zoological Society of London. 23. Transactions. Vol. XIII. Part 6. London 1893. 4to. 24. Proceedings. 1893. P. 1. London 1893. The Marine Biological Association of the United Kingdom, Plymouth. 525. Journal. New Ser. Vol. III. No. 1. London 1893. The Scottish Meteorological Society, Edinburgh. 526. Journal. Third Series. No. IX. Edinburgh (1892). I, Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles. 527. Bulletin. 4€ série. T. VII. No. 4—5. Bruxelles 1893. La Société Botanique de France, Paris. 528. Bulletin. T. XXXIX. Comptes rendus des Séances. 6. T.XL. 1. Paris 1893. 529. Bulletin. T. XXXIX. Session extraordinaire en Algérie. 28 partie. Paris 1893. La Société Géologique de France, Paris. 530. Gompte-rendu des Séances. 1893. 3. Série.- T. XXI. No. 12. (Paris 1893.) Der Naturwissenschaftliche Verein zu Bremen. 531. Abhandlungen. Bd. Xll. Beilage. Bremen 1893. Naturhistorisches Museum zu Hamburg. 532. Mitteilungen. Jahrg. X. 1. Hålfte. 1892. Hamburg 1893. Die Gesellschaft fitir Schlesw.-Holst.-Lauenb. Geschichte, Kiel. 533. Zeitschrift. Bd. XXIL Kiel 1892. Der Verein fiir Geschichte des Bodensees &c. Lindau. 534. Schriften. Heft 21. Lindau 1892. Die Anthropologische Gesellschaft in Wien. 535. Mittheilungen. Bd. XXIII. Heft. 2—3. Wien 1893. 4to. = I Académie des Sciences de 'Cracovie. 536. Bulletin international. Gomptes rendus. 1893. No.5. Mai. Gracovie 1893. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 537. Atti. Anno CCXC. Serie 52. Rendiconti. Vol. II. Semestre 1. Fasc. 8—9. Roma 1893. A4to. Il R. Comitato Geologico d'Italia, Roma. 538. Bollettino. 1893. No. 1. Roma 1892. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 539. Bollettino. 1893. No. 179—180. Firenze 1893. Tillæg 1. Bogliste 1893. Nr. 540—559. 29 La Societå Reale di Napoli. 540. Rendiconto dell'Accademia delle Scienze fisiche e matematiche. Serie 228. Vol. VII. Fasc. 5. Napoli 1893. Ååto. Die Zoologische Station, Director Prof. A. Dolwn, Neapel. 541. Mittheilungen. Bd. X. Heft 4. Berlin 1893. La Societå Toscana di Scienze natwrali, Pisa. 542. Atti. Processi verbali. Vol. VIN. P. 175—210. The Johns Hopkins University, Baltimore. 543. Circulars. Vol. XII. No. 106. Baltimore 1893. 4to. The Geographical Club of Philadelphia (Logan Square). 544. Bulletin. Vol. I. No. 1. Philadelphia 1893. United States Departm. of Agriculture (Division of ornithology and mammalogy), Washington. 545. Bulletin 3. Washington 1889. Ministerio de Fomento, Caracas, Venezuela. 546. Boletin de la Riqueza publica. Afio III, Tomo IV. Nos. 52—353. Caracas 1893. 4to. 547. Exposicion pres. al Jefe del poder ejecutivo nacional en 1893. Caracas 1893. Å4to. 548. Codigo de Minas y Vocabulario. Caracas 1893. « The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. ” 549. Monthly Weather Review. 1892. Novbr. Calcutta 1893. 4to. "550. Registers of original observations. Novbr. 1892. Folio. The Government Observatory, Madras. 551. G. Michie Smith. Observations of the fixed stars 1877—79. Vol. VI. Madras 1893. 4to. =552. Hourly Meteorological Observations. 1856—1861. Madras 1893. 4to. Mr. W. F. C. Hasson, San Francisco, Cal. 553. W. F. C. Hasson. Electric Transmission of Power long Distances. (Extrait. May 1893.) Mr. E. Vogel, Alameda, California. 554. E. Vogel. The Atomic Weights are, under Atmospheric Pressure, not Identical with the Specific Gravities. s. l. e. a. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 555. Maanedsoversigt. Maj, Juni, Juli 1893. Fol. 556. Bulletin météorologique du Nord. Juin, Juillet 1893. Bergens Museum, Bergen. 557. J. Brunchorst. Naturen. 17de aarg. Nr. 6. Bergen 1893. Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 558. Ofversigt. 1893. Årg. 50. No. 4—5. Stockholm 1893. Universitetets Observatorium i Upsala. =559. Bulletin mensuel. Vol. XXIV. Année 1892. Append. I. Upsal 1893. åto. 30 Tillæg I. Bogliste 1893. Nr. 560—580. Kongl. Vetenskaps-Societeten i Upsala. "560. Nova Acta. Ser. II Vol. XV. Fasc. 1. Upsaliæ 1892. Ååto. Le Comité (Géologique (a VInstitut des Mimes), St.-Pétersbourg. "561. Carte géologique de la Russie d'Europe. 6 feuilles. — Note Explicative. St.-Pétersbourg 1893. La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. 562. Bulletin. Année 1893. 2e Série. T. VII. No. 1. Moscou 1893. Das Tifliser Physikalischer Observatorium, Tiflis. 563. J. Mielberg. Beobachtungen. 1891. Tiflis 1893. 4to. 564. == Beobachtungen der Temperatur des Erdbodens. 1886—87. Tiflis 1893. Sållskapet for Finlands Geografi, Helsingfors. 7565. Fennia. Bulletin. 8. Helsingfors 18953. The Royal Society of London, W. (Burlington House). 566. Proceedings. Vol. LIIL No. 324—325. London 1893. The Royal Astronomical Society, London. 567. Monthly Notices. Vol. LIII. No. 8. London 1893. The Royal Geographical Society, London. 568. The Geographical Journal. Vol. II. No. 1—2. London 1893. The Geological Society of London, W. (Burlington House). 569. Quarterly Journal. Vol. XLIX. P. 3. No. 195. London 1893. The Linnean Society of London. 570. Transactions. Second Series. Zoology. Vol. V. P. 8$—10. London 1892—93. 4to. 571. Transactions. Second Series. Botany. Vol. IL P. 8. London 1893. 4to. 572. Journal. Zoology. Vol. XXIV. No. 152—54. — Botany. -Vol. XXIX. No. 202—4. London 1892—93. 573. List of the Linnean .Society. 1892—93. London 1892. The Meteorological Office, London. ” 574. Hourly Means. 1890. London 1893. Å4to. "575. Weekly Weather Report. Vol. X. Nos. 22 —34. Appendix I p. 3—4. Summary 1892, March — November. London 1892—93. 4to. Tlie Royal Microscopical Society (20 Hanover Square), London W. 576. Journal. 1893. No. 4. London 1893. The Leeds Philosophical and Literary Society, Leeds. 577. The LXXIII. report. 1892—93. Leeds 1893. Het Koninkl. Nederl. Mimisterie van Binnenlandsche-Zaken, 'sGravenhage. +578. Nederlandsch kruidkundig Archief. Tyveede Serie. D. VI. 2 Stuk. Nijmegen 1893. De Koninkl. Akademie van Wetenschappen te Amsterdam. 579. Verhandelingen. Afd. Letterkunde. Deel I. No. 1—2. Afd. Natuur- .kunde. 1€ Sectie. Deel I. 2e Sectie. Deel I—II. Amsterdam 1892—93. 580. Verslagen en Mededeelingen. Afd. Letterkunde. 3 Reeks. D. IX. Afd. Natuurkunde. 3 Reeks. D. IX. Med Register I—IX. Amsterdam 1893. Tillæg I. Bogliste 1893. Nr. 581—600., all 581. Verslagen der Zittingen. Natuurk. Afd, 1892—93, Amsterdam 1893. 582. Jaarboek voor 1892. Amsterdam s. a. 583, 4 Carmina in certamine Hoeufltiano. Amstelodami 1893. De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. 584, Archives Néerlandaises. T, XXVII. Livr. 1—2. Harlem 1893. De Nederlandsche Botanische Vereeniging, Leiden. 585. Nederlandsch kruidkundig Archief. Tweede Serie, Deel VI. 2 Stuk. Nijmegen 1893. Het Provinciaal Utrechtsch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen te Utrecht. 586. Verslag van het Verhandelde in de alg. Vergadering. 1892. Utrecht 1892. 587. Aanteekeningen van het Verhand. in de Sectie-Vergaderingen. Utrecht Sea: I Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruwelles. 588. Bulletin. 48 série. T. VII. No. 6. Bruxelles 1893. L' Académie des Sciences de WImstitut de France, Paris. 589 Oeuvres complétes d'Augustin Cauchy. Sér. I. Tome VIN Paris 1893. åto. Les Professeurs-Administrateurs du Muséum d'Histoire naturelle, Paris. 590. Nouvelles Archives du Muséum. 3€ Série. T. Ik Fase. 2, — T. IV. Paris 1891—92. 4to. La Société Botanique de France, Paris. 591. Bulletin. T. XL. Comptes rendus des Séances. 2. — Revue Bibliogra- phique. A. Paris 1893. La Société Géologique de France, Paris. 592. Bulletin. 3e Serie, T. XIX. No. 13. T. XX. No. 1—5. Paris: 1892—93. 593. Compte-rendu des Séances. 1893. 3. Série. T. XXL. No. 13. (Paris 1893.) La Société Zoologique de France, Paris (7, rue des Grands-Augustins). 594. Mémoires. -1892. T. V. partie 2—5. Paris 1892. 595… Bulletin. T. XVII "No. 5—8: Paris 1892: M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris. 596. Feuille des jeunes Nåturalistes. Revue mensuelle. XXIIIS année (Ile Série). No. 273—75. Paris 1893. La Société Linnéenne du Nord de la France, Amiens. 597. Mémoires. T. VIII. 1889—91. Amiens 1892. 598. Bulletin mensuel. T. X. No. 223—234. T. XI. No. 235—46. Amiens 1891—93. La Société Linnéenne de Bordeaux. 399. Actes. 5€e Série. T.IV. Bordeaux 1891. I' Académie Nationale des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Caen. 600. Mémoires. Caen 1892. 2 Tillæg I. Bogliste 1893. Nr. 601—622. Société nationale des Sciences naturelles et mathématiques de Cherbourg. 601. Mémoires. T. XXVIIIL Paris 1892. T/ Académie des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Dijon. 602. Mémoires. 4€ Série. T. III. Dijon 1892. L' Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Lyon. 603. Mémoires. Cl. des Lettres. Vol. XXVI — XXVIIL — Paris et Lyon 1890—92. 604. Mémoires. Cl. des Sciences. T. XXX—XXXI. — Sciences et Lettres. Troisiéme Série. T. I. Paris et Lyon 1889—93. La Société d' Agriculture de Lyon. 605. Annales. 6€e Série. T. II—V. Lyon et Paris 1890—93. La Facultcé des Sciences, Marseille. 606. Annales. T.1l. Fasc. 2—6. Marseille & Paris s. a. L' Académie des Sciences et Lettres de Montpellier. 607. Mémoires de la Section des Lettres. T. IX. Fasc. 3—4. Montpellier 1890—92. 4to. 608. Mémoires de la Sect. des Sciences. T. XI. Fasc. 3. Montpellier 1892, 4to. 609. Mémoires de la Section de médecine. T. VI. Fasc. 2, 2 & 3. Mont- pellier 1892. 4to. La Société des Sciences de Nancy. 610; Bulletin Serie INETEXOSSRas Ce; 26-24 Paris ks o2 98 La Société des Sciences Naturelles de VOuest de la France, Nantes. 611 Bulletins STATEN OST Paris 1893: La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne. 612. Bulletin. 3e Série. Vol. XXIX. No.111. Lausanne 1893. Die Naturforschende Gesellschaft in Ziirich, Helmhaus, Ziirich. 613. Vierteljahrschrift. Jahrg. XXXVIII. Heft 1. Zurich 1893. Die kønigl. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin. 614. Abhandlungen. 1892. Berlin 1892. 4to. 615. Sitzungsberichte. 1893. I—XXV. Berlin 1893. Kåønigl. Preussisches Meteorologisches Institut, Berlin W. = 616. Bericht uber die Thåtigkeit. 1891, 1892. Berlin 1893. 7617. Ergebnisse der Niederschlags-Beobachtungen. 1891. Berlin 1893. 4to. Die ØOberhessische Gesellschaft fiir Natur- und .Heilkunde, Giessen. 618. XXIXer Bericht. Giessen 1893. Die kønigl. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gottingen. + 619. -Nachrichten. 1893. No. 1—10. Goåttingen 1893. Die Grossherz. badische Technische Hochschule zu Karlsruhe. 620. Programm. 18?3/44. — Festrede 1892. — Lektionsplan. 18%/94. — 6 Dissertationen. Karlsruhe u. a. St. 1892—93. Der Naturwissenschaftliche Verein fir Schleswig-Holstein, Kiel. 621. Schriften. Bd: X. H.1. Kiel 1893. Die Phwysikalisch-okonomische Gesellschaft zu Kønigsberg. 622. Schriften. Jahrg. XXXIII. Konigsberg 1892. Å4to. Tillæg I. Bogliste 1893. Nr. 623—641. 33 Die køn. Såichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 623. Abhandlungen. Philol,-hist. Classe, Bd. XII, No. VII. — Math.-phys. Classe. Bd. XX. No. I. Leipzig 1893. 624. Berichte. Philol.-hist. Classe. 1893. I. — Math.-phys. Classe. 1893. III, Leipzig 1893. Die Astronomische Gesellschaft in Leipzig. 625. Vierteljahrsschrift. Jahrg. XXVIII. Heft 1—2. Leipzig 1893. Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 626. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Classe. 1893. Heft. 2. Miinchen 1893. Die kais. Akademie der Wissenschaften, Wien. 627. Denkschriften. Math.-Naturwissensch. Classe. Bd. LIX. Wien 1892. 4to. 628. Sitzungsberichte. Philos.-Hist, Classe. Bd. CXXVII — CXXVIIL Wien 1892—93. 629. Sitzungsberichte. Math.-Naturwiss. Classs. Erste Abth. Bd. CI. H.7—10. Zweite Abth. a. Bd. CI. H. 6—10. Zweite Abth. b. Bd.CI. H.6—10. Dritte Abth. Bd. CI. H. 6— 10. Register zu den Bd. 97—100. XIII. Wien 1892—93. 630. Concilium Basileense. T. I. P, 2. Vindobonae 18992, Die kais.-køn. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien. 631. Verhandlungen. 1893. Bd. XLII Qu. 1—2. Wien 1893. Die kais.-kon. Sternmwarte zu Prag. 632. Magnetische und meteorologische Beobachtungen. 1892. 53. Jahrg. Prag 1893. 4to. L' Académie des Sciences de Cracovie. 633. Bulletin international. Comptes rendus. 1893. No. 6. Juin. Cracovie 1893. IL Ministero della istruzione pubblica, Roma. 634. Le opere di G. Galilei, edizione nazionale, direttore Comm. A. Favaro. Vol. III. P. 1. Firenze 1892. 4to. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 635. Atti. Anno CCXC. Serie 52. Rendiconti. Vol. II.. Semestre 1. Fasc. 10—12. Semestre 2: Fasc: 1—3. . Roma 1893. 4to: 636. Atti. Memorie della classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie IV. Vol. X. (Parte 22) 1892. Dicembre e Indice topogr. Serie V. Vol. I. (Parte 23) 1893. Genn.—Marzo. Roma 1392—93. 4to. 637. Atti. Rendiconto delP'adunanza solenne. 1893. Roma 1893. 4to. 638. Rendiconti della classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie 52- Vol. Ill. Fasc. 3-——6. Roma 1893. La Societå Geografica Italiana, Roma. 639. Bollettino. Serie III. Vol. VI. Fasc. 5. Roma 1893. La R. Accademia delle Scienze dell Istituto di Bologna. 640. Memorie. Serie V. T.II. Bologna 1891. 4to. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 641. Bollettino. 1893. No. 181. Firenze 1893. 34 Tillæg I. Bogliste 1893. Nr. 642—663. La Societa Entomologica Italiana, Firenze. 642. Bullettino. Anno XXV. Trim. II. Firenze 1893. La Societa Ital. di Antropologia, Etnologia e Psicologia comp., Firenze. 643. Archivio. Vol. XXIIL Fasc. 1. Firenze 1893. La Societå Reale di Napoli. 644. Atti della R. Accademia delle Scienze fisiche e matematiche. Serie 23, Vol. V. "Napoli1893. to. 645. Rendiconto dell Accademia delle Scienze fisiche e matematiche. Serie 24, Vol. VIL. Fasc. 6—7. Napoli 1893. 4to. La Societa Toscana di Scienze naturali, Pisa. 646. Atti. Memorie. Vol. XII. Pisa 1893. 647. Atti. Processi verbali. Vol. VIII. P. 211—232. La R. Accademia dei Fisiocritici di Siena. 648. Atti. Serie IV. Vol. V. Fasc. 4. Siena 1893. Il. Reale Istituto Veneto di Science, Lettere ed Arti, Venezia. 649. Temi di Premio 1893. Real Academia de Ciencias naturales y Artes de Barcelona. 650. Boletin. Tercera Época. Vol. I. No. 7. Barcellona 1893. 4to. The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 651. Circulars. Vol. XII. No. 107. Baltimore 1893. 4to. The American Academy of Arts and Sciences, Boston, Mass. "652. Memoirs. Vol. XII. No. 1. (Gambridge 13893. A4to. 653. Proceedings. New Series. Vol. XIX. Boston 1893. The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass. 654. Annals. Vol. XIX. P, II. "Cambridge 1893. 4to. The Museum of Comparative Zodlogy, Harvard College, Cambridge, Mass. 655. Memoirs. Vol. XIV. No. 3. (Cambridge 1893. 4to. 656. Bulletin. Vol. XVI. No. 13. — XXIV. No. 4—6. Cambridge 1893. Mr. C. L. Herrick, Professor of Biology, Granville, Ohio. 657. The Journal of Comparative Neurology. Å quarterly periodical. Vol. (lt. P. 35106 & XLIII—LXXXII. Granville, Ohio 1893. The Meriden scientific Association, Meriden, Conn. 658. Annual Address. 1892. Meriden 1893. The Geological and Natural history Survey of Minnesota, Minneapolis =659. Bulletin. Nr. 8. Minneapolis 1893. The Observatory of Yale University, New Haven. 660. Report. 1892—93. (New Haven 1893.) Professors James D. and Edward S. Dana, New Haven, Conn. 661. The American Journal of Science (Establ. by B. Silliman). 3. Series. Vol. XLV. Nos. 269—70. Vol. XLVI. Nos. 271—72. New Haven 1893. The New York Academy of Sciences, New York. 662. Annals. Vol. VII. No. 1—5. New York 1893. 663. Transactions. Vol. XI. Titel m. m. og omtrykte Blade S. 49— 58. New York s. a. Tillæg I. Bogliste 1893. Nr. 664—686. 35 The American (Geographical Society, New York. 664. Bulletin: Vol. XXV. No. 2; New York. The American Museum of Natwral History, Central Park, New York. 665. Annual Report of the President &c. for 1892. New York 1893. The New York Microscopical Society, 12 College Place, New York. 666. Journal. Vol. IX. No. 3. New York 1893. The American Plrlosophical Society, Philadelphia, Penn. 667: Transactions: "New Series. Vol XVII. Part 3. Vol. XVINY Part.1. Philadelphia 1893. 4to. 668. Proceedings. Vol, XXXI. No. 141. Philadelphia 1893. The Academy of Natural Sciences of Philadelphia, Penn. 669. Proceedings. 1893. Part I. Philadelphia 1893. The Rochester Academy of Science, Rochester N. Y. 670. Proceedings. Vol. Il. Brochure 2. Rochester N. Y. 1893. The Essex Imstitute, Salem, Mass. 671. Bulletin. Vol. XXIII. Nos. 1—12. Vol. XXIV. "Nos. 1—12. Vol. XXV. Nos. 1—3. Salem 1891—93. 672. Edm. B. Wilson. Sermon. Salem 1893. Technical Society of the Pacific Coast, San Francisco, Cal. 673. Transactions. Vol. X. No. 5—6. (San Francisco 1893.) Jfr. 553—54. United States Department of Agriculture (Division of ornithology and mammalogy), Washington. "674. North American Fauna. Nr. 7. Washington 1893. The U.S. Weather Bureau, Departm. of Agriculture, Washington, D.C. +675. Monthly Weather Review. April, May 1893. Washington 1893. 4to. 676. Report of the Chief for 1892. — Finléy. Climatic Features of the two Dakotas. — Climatic conditions of Texas. Washington 1892 —93. 4to. The United States Coast and Geodetic Survey, Washington, D. C. 7677. Report. 1889—1890. Washington 1890—91. 4to. The U. S. Geological Survey (Dep. of the Interior). Washington D. C. 678. Contributions to N. A. Ethnology. Vol. II, P, 2. A. S. Gatschet. The Klamath Indians (Dictionary of the language). Washington 1890. 4to. "679. X. Annual Report by I. W. Powell, Director. P. 1. Washington 1890. 680. Bulletin. 82—86, 90—96 & Vol. VII. Washington 1888-—92, "681. Mineral Resources of the U.S. 1891. Washington 1893. "682. Monographs. Vol. XVII, XVIII, XX, with Atlas. Washington 1892. A4to. The National Academy of Sciences, Washington. "683. Memoirs. Vol. V. Washington 1891. Ååto The Smithsonian Institution, Washington, D. C. "684. Annual Report of the Board of Regents. To July 1890. Washington 1891. 685. Miscellaneous Collections. Vol. XXXV. No.844. Washington 1893. 7686. U.S. National Museum. Proceedings. Vol. XIV. Washington 1892. Ea 36 Pillæg 1. Bogliste 1893. Nr. 687—705. "687. U. S. National Museum... Bulletin. Nos. 39, A—G & 40. Washington 1891—92. La Sociedad cientifica «Antonio Alzate», México. 688. Memorias y Revista. T. II. Nos. 1—3. T.VI. Nimeros 9—10. México 1889 & 1893. Ministerio de Fomento, Caracas, Venezuela. 689. Boletin de la Riqueza publica. Ano III, Tomo IV. Nos. 48—51. Caracas 1893. 4tøo. Museo Nacional de Chile. "690. Anales. Segunda Seccion. Botanica 1—5. Santiago de Chile 1892. 4to. La Sociedad Geogråfica de Lima. 691. Boletin. Ano II. Cuaderno 4. Lima 1893. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. 692. Notulen. Deéel XXX. 1892. Afl. 4. Batavia 1893. 693. Tijdschrift voor Indische Taal- Land- en Volkenkunde. Deel XXXV. Afl. 5—6. Deel XXXVI. Afl. 3. Batavia 1893. The Geological Survey of India, Calcutta. 694. Records. Vol. XXVI. P. 2. Calcutta 1893. The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. "695. Monthly Weather Review. Decbr. 1892. Jan.— March 1893. Calcutta 1893. 4to. " 696. Registers of original observations. Decbr. 1892. Jan.— March 1893. Folio. + 697. Meteorolog. Observations recorded at seven stations in India in 1892. Calcutta 1893. (Titel og Indledn. til «Registers» ) 698. Memorandum on the snowfall in the Northern India 1893. Simla 1893. Fol. 699. I. Elliot, M. A. Cyclone Memoirs. No. V. Calcutta 1893. Teikoku Daigaku, Imperial University of Japan, Tokyo. 700. Journal of the College of Science. Vol. V. P.4. Vol. VI. P.2. Tokyo 1893. 4to. The Royal Society of Victoria, Melbourne. 701. Proceedings. New Series. Vol. IV. P. 2. Melbourne 1892. The New Zealand Imstitute, Wellington. 702. Transactions and Proceedings. Vol. XXV. Wellington 1893. M. Gauthier - Villars, Imprimeur-Libraire, Paris (Quai des Grands- Augustins 55). 703. Bulletin des publications nouvelles. Année 1893. 1—2. Trimestre. Paris 1893. Hr. Professor Dr. G. Mittag-Leffler, Stockholm, Selsk. udenl. Medl. 704. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 17:1-2. Stockholm 1893. Ååto. Herr Dr. Julius Naue in Miinchen. 705. Pråhistorische Blåtter. 1893. V. Jahbrg. Nr. 4. Munchen 1893. Tillæg I. Bogliste 1893. Nr. 706—726. 37 Generalstabens topografiske Afdeling, København. "706. Flatøbogen, 221—23. 281—288. 879—896. Kjøbenhavn, Maj 1893. Fol. Det Danske Meteorologiske Institut, Københarn. 707. Maanedsoversigt. Aug. 1893. Fol. 708. Bulletin météorologique du Nord. Aout 1893. Videnskabs-Selskabet i Kristiania. =709. Forhandlinger. 1892. 1—18 og Overs. m. Titel. Christiania 1893. Bergens Museum, Bergen. 710. J. Brunchorst. Naturen. 17de Aarg. No. 7—9. Bergen 1893. Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 711. Ofversigt. 1893. Årg. 50. No.6. Stockholm 1893. 712. Astronomiska lakttagelser och Undersøkningar. Bd. IV. Stockholm 1889—91. 4to. "713. C. W. Scheeles Bref och anteckningar, utg. af A. E. Nordenskidld. Stockholm 1892. LI" Université Impériale de St.-Pétersbourg. 714. Oversigt over Undervisningen. Semestrene 1893—94. St. Petersborg 1893. 715. Mémoires de la faculté d'histoire et de philologie. T. 32. St.-Péters- bourg 1893. Finska Vetenskaps-Societeten, Helsingfors. =716. Ofversigt. T. XXXIV. 1891—92. Helsingfors 1892. "717. Bidrag till kånnedom af Finlands natur och folk. H. 51. Helsingfors 1892. L' Institut Météorologique central de la société des sciences de Finlande, Helsingfors. 718. Observations. 1884—86. Voll. 3—5, 1éres Ljvraisons. — 1890. Vol. 1X, Livr. 1. — 1891. Vol. X, Livr. 1. Helsingfors 1891—92. 4to. Geologiska Kommissionen (Industristyrelsen), Helsingfors. =719. Finlands geologiska undersåkning.' Kartbladen No. 22—24. Folio. Beskrifning till samme. Helsingfors 1892. The Royal Society of London, W. (Burlington House). 720. Philosophical Transactions. Vol. 183. Part A—B. London 1893. 4to. 721. List of fellows. 30th November 1892. 4to. 722. Proceedings. Vol. LIV. No. 326. London 1893. The Royal Geographical Society, London. 723. The Geographical Journal. Vol. Il. No. 3—4. London 1893. Het koninkl. Nederl. Ministerie van Binnenlandsche Zaken, ”sGravenhage. 7724. Flora Batava. Afl. 301—302. Leiden. Å4to. De Rijks-Universiteit te Groningen. "725. Jaarboek. 1877-78—1891-92. Te Groningen 1879—92. De Nederlandsche Botanische Vereeniging, Leiden. =726. Prodromus Florae Batavae. Vol. II. Pars 1. Editio II. Nijmegen 1893. 38 Tillæg I. Bogliste 1893. Nr. 727—747. I' Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux-Arts de Belgique, Bruwelles. 727. Annuaire. 1892—93. Bruxelles 1892—93. 728. Mémoires. T. XLVIII—XLIX & L, 1€ partie. Bruxelles 1890—93. Ååto. 729. Mémoires couronnés. T. Lil. Bruxelles 1890—93. 4to. 730. Mémoires couronnés. Coll. in 8”, T. XLVI. Bruxelles 1892. 731. Bulletins. 3e Série, T. XXII—XXIV. Bruxelles 1891—93. 732. Biographie nationale. T. XI. Fasc. 3. T. XII. Fasc. 1. Bruxelles 1890—92. 733. Collection de Documents inédits. Relations politiques des Pays-Bas et de TAngleterre. Introduction au T. X. — Cartulaire des comtes de Hainaut. T. V. — Correspondance du Cardinal de Granville. T.IX. — Cartulaire de 1'église de St. Lambert de Liége. T.I. — Table chron. des Chartes et Diplomes imprimés. T. VIII. Bruxelles 1892—93. 4to. I' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles. 734. Bulletin. 4€ série. T. VII. No. 7. Bruxelles 1893. I' Académie frangaise de VImstitut de France, Paris. 735. Recueil de discours, rapports et piéces diverses 1880—89, 1e, 2e parties. Paris 1885—90. 4to. I' Académie des Sciences de VImstitut de France, Paris. 736. Mémoires. T. XLIII—XLIV. Série II. Paris 1888—89. A4to. 737. Mémoires présentés par divers savants. T. XXX. Série II. Paris 1889. 4to. 7738. Comptes rendus. T. 106—114. Paris 1888—92. 4to. "739. Tables des matiéres 1866—80. Paris 1888. 4to. I' Académie des Inscript. et Belles-Lettres de V Institut de France, Paris. 740. Mémoires... T. XXXII, 2e partie. T. XXXIII, 2e partie. … T.,XXXIV, 1e partie. T. XXXV, 1e Partie. Paris 1889—93. 4to. 741. Notices et Extraits des manuscrits de la Bibliothéque Nationale. T.XXIX p. 1e. T. XXXIII p. 182—2e. 'T. XXXIV p. 1e. Paris 1889—91. A4to. 742. Corpus Inscriptionum Semiticarum. Pars Prima. T. Il. Fasc. 1 & Pars Quarta. T. I. Fasc. 1—2 (cum tabulis). Parisiis 1889—92, 4to. L' Académie des Sciences Morales et Politiques de VInstitut de France, Paris. 743. Mémoires. T. XVII. Paris 1891. 4to. 744. Collection des Ordonnances. Catalogue des Actes de Francois I. T. II—V. Paris 1888—92. A4to. La Société Botanique de France. 745. Bulletin. Comptes rendus des Séances. T. XL. 3. Paris 1893. M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris. 746. Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. XXIIle Année (Ille Série). No. 276. Paris 1893. La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne. 747. Bulletin. 3e Série. Vol. XXIX. No. 112. Lausanne 1893. Tillæg I. Bogliste 1893. Nr. 748—770. 39 Die Naturforschende Gesellschaft in Ziirich, Helmhaus, Ziiricl. 748. Vierteljahrschrift. Jahrg. XXXVI. H. 3-—4. Jahrg. XXXVIII Heft 2. Lårich 1891 og 1893. Die Provinzial-Kommission z. Verwaltung der Westpreuss. Provinzial- Museum, Danzig. 749. Abhandlungen z. Landeskunde der Provinz Westpreussen. Heft V. Danzig 1893. Ååto. Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Sachsen u. Thiwringen in Halle a/S. 750. Zeitschrift fur Naturwissenschaften. Bd. LXVI. H. 1—2. Leipzig 1893. Die Universitåt zu Kiel. =751. Chronik 1892—93.. Kiel 1893. "752. Verzeichniss der Vorlesungen. Winter- und Sommerhalbjahr 1892—93. Kiel 1892 —93. =753. 3 Festreden. Kiel 1893. 8? & 4to. +754. 89 Dissertationen. Kiel 0. a. St. 1892—93. 8" & 4to. Die kønigl. Sternwarte ber Kiel. 755. Publicationen, herausg. v. Geh.-Rath Prof. Dr. A. Krueger, Director. — VII Kiel 1893. 4to. Die køn. Såichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 756. Abhandlungen. Philol.-hist. Glasse.. Bd. XIV. No. I. — Math.-phys. Classe. Bd. XX. No. II. Leipzig 1893. i Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 757. Sitzungsberichte, Math.-phys. Classe. 1893. Heft 2. Munchen 1893. Die kais.-kon. Geologische Reichsanstalt, Wien. 758. Jahrbuch. 1893. Bd. XLIII. Heft 1. Wien 1893. 4to. 759. Verhandlungen. 1893. No. 6—10. Wien 1893. Å4to. Ceskå Akademie Cisare Frantiska Josefa pro vedy, slovesnost a umeni, Praha (Prag). 760. Almanach. Rocnik I--IIL V Praze 1891—93. 761. Rozpravy (Mémoires). Trida 1 (CI. de Philos. Jurispr. et Hist.). I. — Trida II (Cl. des Sciences). I. — Trida III (C1. de Philologie). I. V Praze 1892. 762. Vestnik (Bulletin). Rocnik I. Cislo 1—12. V Praze 1892. 763. Historicky Archiv. Cislo I. V Praze 1893. 764. B. Rieger. Zrizem krajské v Cechåch (Kredsorganisationer i Bøhmen). INS V Praze 1892 765. W. Wladiwoj Tomek. Mappy staré Prahy k letum 1200, 1348 a 1419. w Praze 1892. Stor Fol. 766. F. Pocta. O mechovkåch z korycanskych vrstev (Om Mosser fra Korycan-Lagene). V Praze 1892, Ååto. 767. Glagolita Clozuv vydal V. Vondråk. V Praze 1893. 4to. 768. J. L. Pic. Archaeologicky vyzkum ve strednich Cechåch (Archæol. Unders. i Midt-Bøhmen). V Praze 1893. | 4to. 769. J. Perner. Foraminifery ceského cenomanu. V Praze 1892 4to. 770. Kronika Dalimilova. K tisku upravil V. E. Mourek. V Praze 1892. 40 Tillæg 1. Bogliste-1893:: Nr. 771-791: 771. V. Strouhal. O zivote a pusobeni dr2 A. Seydlera (Dr. A. SJ's Liv og Virksomhed). V Praze 1892. 772. J. Solin. Theorie plnostennych nosniku obloukovych (Theorien for massive Buedragere). V Praze 1892. I Académie des Sciences de Cracorvie. 773. Bulletin international. Comptes rendus. 1893. No. 7. Juillet. Cracovie 1893. Der naturwissenschaftliche Verein fitr Steiermark, Graz. 774. Mittheilungen. Jahrg. 1892. Graz 1893. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 775. Atti. Anno CCXC. Serie 52. Rendiconti. Vol. IN. Semestre II. Fase. 4—6. Roma 1893. Å4to. 776. Atti. Memorie della classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie 52. Vol. I. (Parte 22) 1893. Aprile. Roma 1893. å4to. 7. Rendiconti della classe di scienze morali, storiche e filologiche. Serie 52, Vol. II. Fase. 7. Roma 1893. La Societa Geografica Italiana, Roma. 778. Bollettino. Serie III. Vol. VI. Fasc. 6—7. Roma 1893. Il R. Comitato Geologico d'Italia, Roma. 7719. Bollettino.- 1893. No. 2.. Roma 1893. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 780. Bollettino. 1893. No. 183—86. Firenze 1893. La Regia Accademia di Science, Lettere ed Arti in Modena. 781. Memorie. Serie II. Vol. VIII. In Modena 1892. 4to. La Reale Accademia delle Scienze di Torino. 782. Atti. Vol. XXVIII. Disp. 9—15. (Torino 1892—93.) 783. Dr. G. B. Rizzo. Osservazioni meteorologiche. 1892, Torino 1893. El Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando. 784. Almanaque Nåutico para 1895. Madrid 1893. 4to. I, Académie Royale de Serbie, Belgrade. 785. Spomenik (Mémoires). XX—XXI. Belgrade 1893. 4to. 786. Glas. H. 38—40. Belgrad 1893. 787. St. Novakovic. Origines de la litterature slave chez les Slaves au Balcan (La légende de Vladimir et Kosar). Belgrade 1893. The Museum of Comparative Zodlogy, Harvard College, Cambridge, Mass. 788. Bulletin. Vol. XXIV. No. 7. Cambridge 1893. Professors James D. and Edward S. Dana, New Haven, Conn. 789. The American Journal of Science (Establ. by B. Silliman). 3. Series. Vol. XLVI. No. 273. New Haven 1893. The University of. Pennsylvania, Philadelphia. 7790. E. Muybridge. Descriptive Zoopraxography. (Subskriptionsindbydelse.) Philadelphia 1893. Technical Society of the Pacific Coast, San Francisco. 791. Transactions & Proceedings. Vol. X. No. 7. (San Francisco 1893.) Tillæg 1. Bogliste 1893. Nr. 792—809. 41 The U.S. Weather Bureau, Departm. of Agriculture, Washington, D.C. =792. Monthly Weather Review. June, July 1893. Washington 1893. åto. +793. Bulletin. No. 10. Washington 1893. Ministerio de Fomento, Caracas, Venezuela. 794. Boletin de la Riqueza publica. Ano If, Tomo IV. Nos. 54—57. Caracas 1893. åto. Deutscher wissenschaftlieher Verein zu Santiago de Chile. 795. Verhandlungen. Bd. Il. Heft 5—6. Santiago 1893. The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. =796. India Weather Reviev. Annual Summary 1892. Calcutta 1893. 4to. +797. Monthly Weather Review. April 1893. Calcutta 1893. 4to. =798. Registers of original observations. April 1893. Folio. The Post Office and Telegraph Department, Adelaide, South Australia. =799. Ch. Todd. Meteorological Observations. 1884—85. Adelaide 1893. Folio. The Australian Museum, Sydney, New South Wales. 800. Report 1892. s.l. e.a. Fol. 801. Catalogue. No. 15. P. 3. Sydney 1893. The Linnean Society of New South Wales, Sydney. 802. Proceedings. Second Series. Vol. VIL. P. 3—4. Sydney 1893. S. A.S.le Prince Albert I. de Monaco, Secrétariat, 25 Faubourg St. Honoré, Paris. 803. Résultats des Campagnes scientifiques, accomplies sur son Yacht. Fasc. 5—6. Monaco 1893. Å4to. M. le Professeur em. Dominico Comparetti, Florence, Selsk. udenl. Medl. 804. D. Comparetti. Le leggi di Gortyna e le altre iscrizioni arcaiche Cretesi. Milano 1893. Å4to. Herr L. F. Freiherr v. Eberstein, Berlin, S. W. (Gneisenaustr. 98). +805. L. F. v. Eberstein. Abriss der urkundl. Geschichte des reichsritt. Ge- sehlechts Eberstein. Dresden 1893. Herr Ingenieur Karl Fritsche, Wien VI. (Gumpendorferstr. 31). 806. K. Fritsch. Ein neues Universalstativ fur astronomische Fernrøhbre. (Sønderabdruck.) Berlin 1893. Hr. Professor, Dr. med. S. E. Henschen, Upsala. 807. S. E. Henschen. Om Synbanans anatomi ur diagnostisk synpunkt. Upsala 1893. Herrer Professor H. Hildebrandsson og K. L. Hagstrom, Upsala. 808. H. Hildebrandsson et K. L. Hagstrom. Des principales méthodes em- ployées pour observer et mesurer les nuages. Upsala 1893. Herr Geheimemedicinalrath, Professor, Dr. med. Franz von Leydig in Wiirzburg, Selsk. udenl. Medlem. 7 809. F. v. Leydig. Besteht eine Beziehung zwischen Hautsinnesorganen und Haaren. (Sonder-Abdruck.) Leipzig 1893. 42 Tillæg I. Bogliste 1893. Nr. $810—826. M. R. de Lucio, Madrid (15 Ronda de Atocha). 810. R. de Lucio. Gran revolucion cientifica y filosofica. Madrid 1893. (2 Expl.) Herr Dr. Julius Naue in Miinchen. 811. Pråhistorische Blåtter. V. Jahrg. Nr. 5. Minchen 1893. Hr. O. A. L. Pihl, Gasdirektør, Kristiania. 7812. 0. A.L. Pihl. On occulting Micrometers. Christiania 1893. 4to. M. le docteur Saint-Lager, Lyon. 813. St.- Lager. Un chapitre de Grammaire, å Tusage des Botanistes. — Note sur le Carex tenax. — Aire géographique de 1'Arabis Arenosa. — Orobanche angelicifixa. Paris 1892. Hr. Oberstlieutenant A. Staggemeier, København. "814. A. Staggemeier. Oversigtskort over den physiske Geographi. (General maps for the illustration of physical geography.) Pl. II, HI IV (samt Omslag til First Part Pl. I—V). Copenhagen 1893. fol. Hr. Professor Dr. Vilh. Thomsen, Selsk. Medlem, København. "815. Vilh. Thomsen. (Om oprindelsen til nogle ejendommeligheder i den danske retskrivning (ld og nd). (Særtryk.) København 1893. Hr. Professor Dr. H. G. Zeuthen, Selsk. Medlem, København. ” 816. H. G. Zeuthen. Forelæsning over Mathematikens Historie. Oldtid og Middelalder. Kjøbenhavn 1893. Universitets-Kvæsturen i København. "817. Regnskabsberetninger. 1892—93. Kjøbenhavn 1893. 4to. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 818. Bulletin météorologique du Nord. Septbr. 1893. Det kongl. Akademi for de skønne Kunster, Københarn. 7819. Aarsberetning 1892—93. København 1893. Bergens Museum, Bergen. 7820. Aarbog. 1892. Bergen 1893. Kongl. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademien, Stockholm. 821. Månadsblad. Årg. XX. 1891. Stockholm 1891—93. 822. Hans Hildebrand. Antiqvarisk Tidskrift for Sverige. Del XI, H. 5. Stockholm 1893. Le Comité Géologique (åa VImstitut des Mimes), St.-Pétersbourg. 823. Mémoires. Vol.IX, No.2, X, No.2, XIl, No.2. St.-Pétersbourg 1892—93. åto. 824. Bulletin. Vol. XI. No. 5—10 avec Suppl. Vol. XII. No. 1—2. |, St.- Pétersbourg 1892—93. The Royal Microscopical Society (20 Hanover Square), London W. 825. Journal. 1893. P. 5. London 1893. The Liverpool Biological Society, Liverpool. "826. Proceedings. Session 1892—93. Vol. VII. Liverpool 1893. Tillæg I. Bogliste 1893. Nr. 827—849. 43 La Société Botanique de France, Paris. 827. Bulletin. T, XL, Revue Bibliographique. B. Paris 1892. Die Køn, Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin. 828. Sitzungsberichte. 1893. XXVI—XXXVIII. Berlin 1893. Koønigl. Preussisches Meteorologisches Institut, Berlin W. 7829. Jahrbuch. Meteorolog. Beobachtungen. 1893. H. 1. Berlin 1893. 4to. Die Schlesische Gesellschaft fiir vaterlåndische Cultur, Breslau. "830. 7Oster Jahresbericht. Nebst einen Ergånzungsheft. Breslau 1893, Die kønigl. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gottingen. 7 831. Nachrichten. 1893. No. 11—14. Goåttingen 1893. Die Medizinisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. 832. Zeitschrift fur Naturwissenschaft. Bd. XXVIII. Heft. 1. Jena 1893. Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 833. Abhandlungen. Math.-phys. Cl. Bd. XVIIL Abth. 1. Munchen 1893. åto. 834. 2 Gedåchtniss- und Festreden. Munchen 1893. 4to. Die Gesellschaft fiir Morphologie u. Physiologie in Miinchen. 835. Sitzungsberichte. T. IX. Heft 2. Munchen 1893. Die k.-k. Central-Anstalt fir Meteorologie und Erdmagnetismus, Wien. 836. Jahrbucher. Jahrg. 1891. Neue Folge. Bd. XXVIIL Wien 1893. 4to. I” Académie des Sciences de Cracovie. 837. W. Wistocki. Acta rectoralia. T. I fasc. 1. Cracoviae 1893. 838. Rozpravy (Mémoires) wydz. filolog. Serya II, T. II (T, XVI). "W Krako- wie 1893. 839. Rozpravy (Mémoires) wydz. mat.-przyr. Serya Il. T. IV. (T. XXIV.) W Krakowie 1893. 840. Antropologie (Contributions å 1'anthropologie). T., XVI. Krakow 1892, 841. Bibliotheca auctorum Polonorum. T. 24. Cracoviae 1893. 842. S. Ramult. Sfownik pomorski. W Krakowie 1893. 4to. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 843. Atti. Anno CCXC. Serie 52. Rendiconti. Vol.Il. Semestre IT. Fasc. 7. Roma 1893. 4to. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 844. Bollettino. 1893. No. 187. Firenze 1893. Die Zoologische Station, Director Prof. A. Dohrn, Neapel. 845. Mittheilungen. Bd. XI. Heft. 1—2. Berlin 1893. La R. Accademia dei Fisiocritici di Siena. 846. Atti. Serie IV. Vol. V. Fasc. 5—6. Siena 1893. I' Académie Royale de Serbie, Belgrade. 847. Spomenik (Mémoires). XXII. Belgrade 1893. Å4to. 848. J. Zujovit. Géologie de Serbie. I. Belgrade 1893. Å4to. The Museum of Comparative Zodlogy, Harvard College, Cambridge, Mass. 849. Bulletin. Vol. XVI. No. 14. Vol. XXV. No. 1. (Rettelse til Memoirs Vol. XIV.) Cambridge 1893. 4to. 44 Tillæg I. Bogliste 1893. Nr. 850—867. Mr. C. L. Herrick, Professor of Biology, Granville, Ohio. 850. The Journal of Comparative Neurology. A quarterly periodical. Vol. Il. P. 137—72 & XCI—CXXVI. Granville, Ohio 1892. The Michigan Mining School, Lansing, Mich. 851. Reports. 1890—92. Lansing, Mich. 1893. Professor James D. and Edward S.- Dana, New Haven, Conn. 852. The American Journal of Science (Establ. by B. Silliman). 3. Series. Vol. XLVI. No..274. New Haven 1893. United States Department of Agriculture (Division of ornithology and mammology), Washington. "853. Bulletin 4. Washington 1893. The Geological Survey of Canada, Ottawa, Ont. 7854. Catalogue of Section I of the Museum. Ottawa 1893. Instituto Geogråfico Argentino, Buenos Aires (Alsina, No. 477). 855. Boletin. T. XIV. Cuadernos 1—4. Buenos Aires 1893. Den botaniske Have i Buitenzorg, Java. "856. Mededeelingen uit 's Lands Plantentuin. X. Batavia 1893. The Geological Survey of India, Calcutta. 857. Records. Vol. XXVI. P. 3. Calcutta 1893. The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. ? 858. Indian Meteorological Memoirs. Vol. IV. P. 8. Vol. V. P.3. Cal- cutta 1893. Å4to. Dr. Emil A. Goeldi, Rio de Janeiro. 859. E. Goeldi. Os mammiferos do Brasil. Rio de Janeiro 1893. Hr. Dr. phil. C. G. Joh. Petersen, Forstander for den biologiske Station, København. 860. C. G. Joh. Petersen. Beretning fra den danske biologiske Station. TIL. Kjøbenhavn 1893. Hr. Skrivelærer N. P. Søgaard, København. 7861. N. P. Søgaard. Lærebog i Stenografi. Stenografiske Skriveøvelser. Med Text. Kjøbenhavn s. a. Å4to. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 862. Maanedsoversigt. Septr. 1893. Fol. Bergens Museum, Bergen. 863. J. Brunchorst. Naturen. 17de aarg. No. 10. Bergen 1893. Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 864. P.-G. Rosén. Projet de mesure d'un arc du méridien de 4? 20' au Spitzberg. Stockholm 1893. Kongl. Universitetet i Upsala. "865. Årsskrift. 1892. Upsala. "866. 3 Indbydelsesskrifter. — Fårelåsn. och åfningar Håst. 1892, vår. 1893. — Index scholarum 1892. Upsala 1892—93. 89'& 49, "867. Akademiske Afhandlinger. (16 i 8?, 1 i 49%) Stockholm og Upsala 1892—93. Tillæg I. Bogliste 1893. Nr. 868—886. 45 I' Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. "868. F. Wiedemann. Ehstnisch-deutsches Worterbuch. 2te Aufl. red, von J. Hurt. St. Pétersburg 1891—93. " 869. A. Famintzin. Leistungen auf dem Gebiete der Botanik in 1890—91 St. Petersburg 1892—93. The Royal Society of London, W. (Burlington House). 870. Proceedings. Vol. LIV. No. 327. London 1893. The Royal Astronomical Society, London. 871. Monthly Notices. Vol. LIL No. 9. Suppl. Number. London 1893. The Royal Geographical Society, London. 872. The Geographical Journal. Vol. II. No. 5. London 1893. The Meteorological Office, London. 7873. Weekly Weather Report. - Vol. X Nos. 35—43. Appendix I p. 5—6. Summary 1892, Decbr. Title to Vol. IX. London 1892—93. 4to. The Zoological Society of London. 874. Transactions. Vol. XIII. Part 7. London 1893. 4to. 875. Proceedings. 1893. P. 2—3. London 1893. The Royal Irish Academy, Dublin. 876. Proceedings. Ser. III. Vol. IL No. 4—5. Dublin 1893. I' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruwelles. 877. Bulletin. 48 série. T. VII. No. 8. Bruxelles 1893. La Société Géologique de France, Paris. 878. Compte rendu des Séances. 1893. 3e Série. T. XXI. No. 14. Paris 1893. M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris. 879. Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. XXIMIe Année (IIS Serie) Nr. 277. "Paris: 1893: Der Verein fiir Naturwissenschaft zu Braunschweig. 880. 7. Jahresbericht. 1889—90 & 1890—91. Braunschweig 1893. Naturhistorisches Museum zu Hamburg. 881. Mitteilungen. Jahrg. X. 2. Hålfte. 1892. Hamburg 1893. Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 882. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Classe. 1893. Heft 3. Munchen 1893. Der Nassawuische Verein fiir Naturkunde, Wiesbaden. 883. Jahrbucher. Jahrg. 46. Wiesbaden 1893. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 884. Atti. Anno CCXC. Serie 52. Rendiconti. Vol. II. Semestre II. Fasc.8. Roma 1893. Åto. 885. Atti. Memorie della classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie 52. Vol. I. (Parte 22) 1893. Maggio, Giugno. Roma 1893. Åto. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 886. Bollettino. 1893. No. 188. Firenze 1893. 46 Tillæg I. Bogliste 1893. Nr. 887—905. Real Academia de Ciencias naturales y Artes de Barcelona. 887. Boletin. Tercera Época. Vol. I. No. 8. Barcellona 1893. 4to. Mr. C. L. Herrick, Professor of Biology, Granville, Ohio. 888. The Journal of Comparative Neurology. Å quarterly periodical. Vol. Il. H. 3. Granville, Ohio 1893. The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. 7889. Rainfall of India. 2d Year. 1892. Calcutta 1893. Fol. 7890. Monthly and annual Rainfall Table of Madras. 1892. Calcutta 1893. Fol. ” 891. Monthly Weather Review. May—June 1893. Calcutta 1893. 4to. "892. Registers of original observations. May—June 1893. Folio. Hr. Hjalmar Krærskou, Inspektør ved Botanisk Museum, København. 893. Hj. Kiærskou. Enumeratio Myrtacearum Brasiliensium. Ed. sumpt. Inst. Carlsbergici. Hauniæ 1893. Hr. Dr. phil. C. G. Joh. Petersen, Forstander for den biologiske Station, København. ” 894, C. G. Joh. Petersen. Det videnskabelige Udbytte af Kanonbaaden «Hauchs» Togter. V. (Slutning.) Kjøbenhavn 1893. 4to. Hr. Dr. Jon Thorkelsson, Rektor ved Reykjavik lærde Skole, Selsk. Medl., Reykjavik. 895. Skyrsla um hinn lærda skola 1 Reykjavik, 1892—93, og Beyging sterkra sagnorda 1 Islensku. 6. hefti. Reykjavik 1893. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 896. Aarbog for 1890, II. 1892, I. Kjøbenhavn 1891—93. Fol. 897. Bulletin météorologique du Nord. Octbr. 1893. Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 898. Bihang till Handlingar. Bd. XVIIL Afd. 1—4. Stockholm 1893. 899. Ofversigt. 1893. Årg. 50. No. 7. Stockholm 1893. I” Université Impériale de St.-Pétersbourg. 900. Mémoires de la faculté d'histoire et de philologie. T. 33. St -Péters- bourg 1893. The Geological Society of London, W. (Burlington House). 901. Quarterly Journal. Vol. XLIX. P. 4. No. 196. London 1893. 902. List of the society. November ist 1893. De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. 903. Archives Néerlandaises. T. XXVII. Livr. 3. Harlem 1893. La Société Géologique de France, Paris. 904. Compte-rendu des Séances. 1893. 3e Série. T. XXI. No. 15. (Paris 1893.) Die Medizinisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. 905. Denkschriften. Bd. III 2te Abth. Jena 1893. Ato. Tillæg I. Bogliste 1893. Nr. 906—929. 47 Die Kommission zur wissenschaftl. Untersuchwng der deutschen Meere, Kiel. 906. Sechster Bericht. XVII—XXI. Jahrg. 3. Heft. Berlin 1893. Fol. 907. Ergebnisse der Beobachtungsstationen. Jahbrg. 1892. H. 1—12. Berlin 1893… . Tverfol. Die køn. Såichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 908. Abhandlungen. Philol.-hist. Classe. Bd. XIV, No. II —IV. Leipzig 1993. 909. Berichte. Math.-phys. Classe. 1893. IV—VI. Leipzig 1893. i Die Astronomische Gesellschaft in Leipzig. 910. Vierteljahrsschrift. Jahrg. XXVII. Heft. 3. Leipzig 1893. Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 911. Abhandlungen. Hist. Cl. Bd. XX. Abth. 3. Minchen 1893. 4to. Die Plwysikalisch-Medicimische Gesellschaft zu Wiirzburg. 912. Verhandlungen. Neue Folge. Bd. XXVII. No. 1—4. Wirzburg 1893. 913. Sitzungs-Berichte. 1893. No. 1—6. . Wurzburg 1893. ie Anthropologische Gesellschaft in Wien. 914. Mittheilungen. Bd. XXIII. Heft. 4—5. Wien 1893. 4to. Die køn. Bølvmische Gesellschaft der Wissenschaften in Prag. 915. Jahresbericht. 1892. Prag 1893. 916. Sitzungsberichte. Philos.-hist.-philol. Cl. 1892. — Math.-naturw. Cl. 1892. Prag 1893. æ=. S =- [3] I Académie des Sciences de Cracovie. 917. Rozpravy (Mémoires) wydz. mat.-przyr. Serya Il. T, V. W Krakowie 1893. 918. Bulletin international. Comptes rendus. 1893. No.8. Octbr. Cracovie 1893. Magyar Tudomånyos Akadémia, Budapest. 919. Almanach. 1893. Budapest 1893. (Ung.) 920. Rapport sur les travaux de 1'Acad. 1892. Budapest 1893. (Fransk.) 921. Mémoøoires Philologiques. T. XXII, 5—6. XXIII, 1—2. Budapest 1891—93. (Ung.) 922. Mémoires présentés å la Sect. philol. T. XV. 11—12. T. XVI. 1—3. Budapest 1892—93. (Ung.) 923. B. Munkåcsi. Collection de poésies des Voguls. T. IIl, 1. Budapest 1893. (Ung.) 924. — Lexicon Linguæ Votjacicæ. H.2. Budapest 1892. (Ung.- Tysk.) 925. Mémoires présentés å la Sect. hist. T. XV, 7—12. T. XVI, 1. Budapest 1892—93. (Ung.) 926. V. Bunyitay. Les parties post. de la cathédrale de Gyulafehérvår. Budapest 1893. 4to. (Ung.) 927. Monumenta Comitialia Regni Transylvaniae. T. XV. Budapest 1892. (Ung. & Lat.) 928. Historiens turcs. T. I. Budapest 1893. (Ung.) 929. K. Thalv. La famille du comte de Bercsényi. T. Ill Budapest 1892. (Ung.) 48 Tillæg I. Bogliste 1893. Nr. 930—950. 930. Monumenta Hungariæ Historica. Fasc. 3. Suppl. du T, XXX. Budapest 1892. (Ung.) 931. Bulletin Archéologique. Nouv. Série. T. XII, 3—5, XII, 1—2. Buda- pest 1892—93. (Ung.) 932. Mémoires préæsentés å la Sect. des Sciences Naturelles. T. XXII, 4—8, XXIII, 1—2. Budapest 1892—93. (Ung.) 933. Mémoires présentés å la Sect. math. T. XV, 2—3. Budapest 1893. (Ung.) 934. Bulletin des Sciences nat. & math. T. X, 8—9, XI, 1—5.. Budapest 1892—93. (Ung.) 935. Mémoires natur. & math. T. XXV, 1—3. Budapest 1892—93. (Ung.) 936. Ungarische Revue. 1892, 6—10. 1893, 1—5. Budapest 1892—93. (Tysk.) 937. J. Halåsz. La langue suédoise-lapone. Fasc. 3-4-5. Budapest 1891—93. 938. Gorpus Statutorum. Mon. Hung. juridico-historica. T, I. Budapestini 1892. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 939. Rendiconti della classe di scienze morali, storiche e filologiche. Serie 52. Vol. IL Fasc. 8. Roma 1893. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 940. Bollettino. 13893. No. 189. Firenze 1893. Professors James D. and S. Dana, New Haven, Conn. 941. The American Journal of Science, (Establ. by B. Silliman). 3. Series. Vols XEVISN0 275: New Haven 1893: The American Geographical Society, New York. 942. Bulletin. Vol. XXV. No. 3. New York 1893. The Technical Society of the Pacific Coast, San Francisco, Cal. 943. Transactions & Proceedings. Vol. X. No. 8—9. (San Francisco 1893.) The U.S. Weather Bureau, Departm. of Agriculture, Washington, D.C. =944, Monthly Weather Review. Aug. 1893. Washington 1893. Å4to. The Geological Survey of Canada, Ottawa, Ont. =945. Catalogue of a Stratigraphical Collection of Canadian Rocks. Ottawa 1893. The Canadian Institute, Toronto. 946. V. Annual Report. Session 1892—93. Toronto 1893. 947. Transactions. Vol. III. P. 2. No. 6. Toronto 1893. La Sociedad cientifica ,,Antonio Alzate", México. 948. Memorias y Revista. T. VI. Numeros 11—12. T. VII. Nos.1—2. México 1893. Teikoku Daigaku, Imperial University of Japan, Tokyo. 949. Journal of the College of Science. Vol. Vi. P. 3. Tokyo 1893. Å4to. The Australian Museum, Sydney, New South Wales. 950. Records. Vol. Il, No. 5. Sydney 1893. Tillæg I. Bogliste 1893. Nr. 951—968. 49 Hr. Professor Dr. Joh. Steenstrup, Selsk. Med! København. +951. J. Lair. Étude sur la vie et la mort de Guillaume Longue-Epée. Paris 1893. Fol. Hr. Oberstlieutenant A. Staggemeier, København. 952, A. Staggemeier. Om Undervisning i Geographi og Geometri. Kjøben- havn 1893. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 953. Maanedsoversigt. Oktbr. 1893. Fol. Stavanger Museum, Stavanger. 954. Aarsberetning. 1892. Stavanger 1893. The Meteorological Office, London. +955. Weekly Weather Report. Vol. X. Nos. 44—47. Summary 1893, Jan. London 1893. åto. The Edinburgh Geological Society, Edinburgh. 956. Transactions. Vol. VI. P. 5. Edinburgh 1893. 957. Roll of the Society. CGorrected to 16th March 1893. Het Koninkl. Nederl. Ministerie van Binnenlandsche Zaken, 'sGravenhage. 958. Prodromus Florae Batavae. - Vol. II. Pars I. Editio II. Nijmegen 1893. L' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruwæelles. 959. Bulletin. 4e Série. T. VII. No. 9. Bruxelles 1893. La Société Botanique de France, Paris. 960. Bulletin. Table des Matiéres. T. XXXIX. Paris 1892. La Société Géologique de France, Paris. 961. Compte-rendu des Séances. 1893. 3. Série. T. XXI. No. 16. (Paris 1893.) M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris. 962. Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. XXIVe Année (IIle Série). No. 278. Påris 1893. Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 963. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Classe. 1893. II. Heft 1—2. Munchen 1893. La Reale Accademia deri Lincei, Roma. 964. Atti. Anno CCXC. Serie 52. Rendiconti. Vol. II. Semestre II. Fasc. 9. Roma 1893. Å4to. 965. Rendiconti della classe di Scienze morali, storiche e filologiche. Serie 52. Vol. Il. Fasc.9. Roma 1893. La Societå Geografica Italiana, Roma. 966. Bollettino. Serie II. Vol. VI. Fasc. $—9. Roma 1893. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 967. Bollettino. 1893. No. 190. Firenze 1893. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. 968. Tijdschrift voor Indische Taal- Land- en Volkenkunde. Deel XXXVI, Afl. 4—6. Batavia 1893. 50 Tillæg T+"Bogliste 18983 ENDT 5969-5979: 969. Notulen. Deel XXXI. Afl. 1—2. Batavia 1893. 970. Nederlandsch-Indisch Plakaatboek. 1602—1811. T. Xl. Batavia 1893. 971. J.A. v. d. Chijs. Dagh-Register int Casteel Batavia 1664. Batavia 1893. Dr. Carlos Berg, Director del Museo Nacional de Buenos Aires. 972. Anales del Museo de la Plata. Seccion Zoologica I (Afhdl. af G. Berg). La Plata 1893. Fol. 973. C. Berg. Las Cuestiones de Limites. Buenos Aires 1892. Herr Dr. phil. Julius Bergbohm, Wien (Hauptpost, p.r.). 7 974. J. Bergbohm. Entwurf einer neuen Integralrechnung. 2tes Heft. Leipzig 1893. Hr. Professor Dr. G. Mittag-Leffler, Stockholm, Selsk. udenl. Medl. 975. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 17:3-4. Stockholm 1893. 4to. Herr Dr. Julius Naue in Miinchen. 976. Pråhistorische Blåtter. V.Jahrg. Nr. 6. Med Titel og Register. Minchen 1893. Herr Professor Dr. Alfred Nehring in Berlin. + 977. A. Nehring. Ueber die Gleichzeitigkeit des Menschen mit Hyaena spelaea. (Sep. Abdr.) Wien 1893. 4to. Signor Giuseppe Vincenti, professore di Fonografia, Cittå d' Ivrea, Italia. 978. La fonografia Michela e la fonotelegrafia Vincenti. Torino s.a. Tverfol. 979. L'insegnamento del sistema fonografico. Torino 1890. Tillæg I. Register til Bogliste 1893. 51 H. 07 s. 18, over de lærde Selskaber, videnskabelige Anstalter og offentlige Bestyrelser, fra hvilket det K. D. Viden- skabernes Selskab i Aaret 1893 har modtaget Skrifter, samt alfabetisk Fortegnelse over de Personer, der i samme Tidsrum have indsendt Skrifter til Selskabet, alt med Henvisning til foranstaaende Boglistes Numre, (De i foranstaaende Bogliste med ” mærkede Nr. ere ikke afgivne til Universitets- Bibliotheket.) Danmark Universitets-Kvæsturen i København. Nr. 1, 817. Kommissionen for Ledelsen af de geologiske og geografiske Undersøgelser i Grønland, København. Nr. — Det kongl. Akademi for de skønne Kunster i København. Nr. 819. Generalstabens topografiske Afdeling, København. Nr. 165, 706. Det Danske Meteorologiske Institut, København. Nr. 2—3, 61, 94, 165—167, 190, 227, 326, 369, 395—396, 512, 555—556, 707—708, 818, 862, 896—897, 953. Det 14. Skand. Naturforskermøde, København. Nr. 4. Dir. f. den grevel. Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse, København. Nr. — Det philologisk-historiske Samfund, København. Nr. — Islenzkt Fornleifafélag, Reykavik. Nr. — Norge. Det Kgl. Norske Frederiks Universitet, Kristiania. Nr. — Det Kgl. Norske Universitets-Observatorium, Kristiania. Nr. — AF Gr (89 Tillæg I. Register til Bogliste 1893, Norges Universitets-Bibliothek, Kristiania. Nr. — Den Norske Nordhavs-Expeditions Udgiver-Komité, Kristiania. Nr. — Den Norske Gradmaalingskommission, Kristiania. Nr. -— Norges Geografiske Opmaaling, Kristiania. Nr. 121—122, Videnskabs-Selskabet i Kristiania. Nr. 397, 709. Det Norske Meteorologiske Institut, Kristiania. Nr. — Den Physiographiske Forening, Kristiania. Nr. — Redaktionen af Archiv for Math. og Naturvidensk., Kristiania. Nr. 513. Bergens Museum. "Nr:5, 62,795,1191; 2287327; 3707398 15 ES 0 820, 863. Stavanger Museum. Nr. 954. Det kgl. Norske Videnskabers Selskab, Trondhjem. Nr. 399. Tromsø Museum. Nr. 400—401. Sverig. Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm. Nr. 6, 123, 192, 328, 371, 402—404, 558, 711—713, 864, 898—899. Kongl. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademien, Stockholm. Nr. 821—822. Sveriges Geologiska Undersåkning, Stockholm. Nr. — Kgl. Vetenskaps och Vitterhets Samhålle, Gåteborg. Nr. — Kongl. Carolinska Universitetet i Lund. Nr. 372, 515—516. Kongl. Universitetet i Upsala. Nr. 865—867. Universitetets Observatorium i Upsala. Nr. 405, 559. Kongl. Vetenskaps-Societeten i Upsala. Nr. 560. Rusland og Finland. L'Université Impériale de St.-Pétersbourg. Nr. 63, 96, 193, 517—518, 714—715, 900. L'Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. Nr. 7, 124, 168, 329—330, 406, 868—869. L'Observatoire Physique Central de Russie å St.-Pétersbourg. Nr. 8. L'Observatoire Central Nicolas, St.-Pétersbourg. Nr. — La Commission Archéologique å St.-Pétersbourg. Nr. — La Direction du jardin Impérial de Botanique, St.-Pétersbourg. Nr. 9, 407. Le Comité Géologique, St.-Pétersbourg. "Nr. 64—65, 561, 823—824. La Société Impériale Russe de Géographie, St.-Pétersbourg. Nr. — L'Institut Imp. de Médecine expér. å St.-Pétersbourg. Nr. 66. La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. Nr. 194, 373, 562. La Société Imp. des Amis d'Histoire naturelle, d'Anthropologie et d'Ethno- graphie å Moscou. Nr. — Tillæg Ul. Register til Bogliste 1893. 53 i Les Musées Public et Roumiantzow å Moscou. Nr. 408—409., La Société des Naturalistes de Kiew. Nr. — Der Verein zur Kunde Osels, Arensburg. Nr. — Das Meteorologische Observatorium der kais. Univ., Dorpat. Nr. — L'Administration des Mines du Caucase et du Transcaucase, Tiflis. Nr. — Das Tifliser Physikalische Observatorium, Tiflis. Nr. 563—564. Geologiska Kommissionen, Helsingfors. Nr. 719. Finska Vetenskaps-Societeten, Helsingfors. Nr. 716—717. L'Institut Météorologique de la Société des Sciences, Helsingfors. Nr. 718. Societas pro Fauna et Flora fennica, Helsingfors. Nr. 125—126. La Société Finno-OQugrienne, Helsingfors. Nr. — Sållskapet for Finlands Geografi, Helsingfors. Nr. 374, 565. (<= Storbritanien-'og Irland. Royal Government of Great Britain. Nr. — Under Secretary of State of India, London. Nr. 410. British Association for the Advancement of Science,, London. Nr. 411. British Museum, London. Nr. — Royal Society of London. Nr. 97, 169, 229, 412, 519, 566, 720—722, 870. Royal Astronomical Society, London. Nr. 10—11, 98, 170, 331, 375, 413520, 567871. Royal Geographical Society, London. Nr. 12, 67, 127, 195, 332, 414, 221,09505,.723,'872. Geological Society of London. Nr. 128, 196, 415, 569, 901—902. Linnean Society, London. Nr. 570—573. Meteorological Office, London. Nr. 99, 197—198, 416—417, 574—575, 873, 955. Royal Microscopical Society, London. Nr. 13, 171, 199, 418, 522, 576, 825. Physical Society London. Nr. — Zoological Society of London. Nr. 419—420, 523—524, 874—875. The Astronomer Royal, Royal Observatory, Greenwich, London. Nr. 421—423. Birmingham Philosophical Society, Birmingham. Nr. 333. Cambridge Philosophical Society, Cambridge. Nr. 424. Yorkshire Geological and Polytechnic Society, Halifax. Nr. — Leeds Philosophical and Literary Society, Leeds. Nr. 577. Literary .and Philosophical Society af Liverpool. Nr. — Liverpool Biological Society, Liverpool. Nr. 826. Manchester Literary and Philosophical Society, Manchester. Nr. 14, 334, 425. Tillæg IL. Register til Bogliste 1893. Gt re The Radcliffe Trustees, Oxford. Nr. 15. The Marine Biological Assoc. of the United Kingdom, Plymouth. Nr. 525. The Royal Society of Edinburgh. Nr. 16—17. The Edinburgh Geological Society, Edinburgh. Nr. 956—957. The Royal Physical Society, Edinburgh. Nr. 68. The Royal College Physicians, Edinburgh. Nr. — The Scottish Meteorological Society, Edinburgh. Nr. 526. The Royal Observatory, Edinburgh. Nr. — The Provost and Senior Fellows of Trinity College, Dublin. Nr. — The Royal Irish Academy, Dublin. Nr. 129—131, 376, 876. The Royal Dublin Society. Nr. — The Royal Geological Society of Ireland, Dublin. Nr. — Nederlandene. De Universiteit van Amsterdam. Nr. 18. Het Koninklijk Ministerie van Binnenlandsche Zaken, 'sGravenhage. Nr. 69. 578, 724, 958. De Koninklijke Akademie van Wetenschappen te Amsterdam. Nr. 579—583. Het Kon. Zoologisch Genootschap, Natura artis magistra, te Amsterdam. Nr. — La Société mathematique, Amsterdam. Nr. 230. L'École Polytechnique de Delft. Nr. — De Rijks Universiteit te Groningen. Nr. 725. De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. Nr. 172, 200, 377, 584, 903, 958. La Fondation Teyler å Harlem. Nr. 426—427. De Nederlandsche Botanische Vereeniging, Leiden. Nr. 585, 726. La Société Batave de Philosophie expérimentale, Rotterdam. Nr. 132. Het Physiologisch Laboratorium der Utrechtsche Hoogeschool, Utrecht. Nr. — Het Koninklijk Nederlandsch Meteorologisch Instituut te Utrecht. Nr. — Het Provinciaal Utrechtsch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen te Utecht. Nr. 586—587. Belgien. L'Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux-Arts de Belgique, Bruxelles: " Nr. 727—733. L'Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruxelles. Nr. 70, 173, 201, 335—336, 428, 527, 588, 734, 877, 959. Musée Royal d'Histoire naturelle de Belgique, Bruxelles. Nr. — L'Øbservatoire Roval de Bruxelles. Nr. — Tillæg Il. Register til Bogliste 1893. 55 La Société Entomologique de Belgique å Bruxelles. Nr. 231—232. La Société Royale des Sciences de Liége. Nr. — Frankrig. Le Ministére de 1'Agriculture et du Commerce, Paris. Nr. — Le Ministére du Commerce et de IIndustrie, Paris. Nr. — Le Ministére de VInstruction publique, Paris. Nr. — Les Ministéres de la Marine et de TInstruction publique, Paris. Nr. — Le Ministére de la Guerre, Paris. Nr. — L'Académie francaise de IVInstitut de France, Paris. Nr. 735. L'Académie des Sciences de TInstitut de France, Paris. Nr. 589, 736—739. L'Académie des Inscriptions et des Belles Lettres de V'Institut de France, Paris. Nr. 740—742. L'Académie des Sciences Morales et Politiques de VInstitut de France, Paris. Nr. 743—744. L'Observatoire de Montsouris, Paris. Nr. — Les Professeurs - Administrateurs du Muséum d'Histøire Naturelle, Paris. Nr. 590. La Société Botanique de France, Paris. Nr. 202, 528—529, 591, 745, 827, 960. La Société Géologique de France, Paris. Nr. 174, 233, 337, 378, 429, 530, 592—3593, 878, 904, 961. L'École Polytechnique, Paris. Nr. — La Société Zoologique de France, Paris. Nr. 594—595. M. le Directeur Adr. Dollfus, Paris. Nr. 19, 133, 203—204, 338, 430, 596, 746, 879, 962. La Société Linnéenne du Nord de la France, Amiens. Nr. 597—598. La Société des Sciences physiques et naturelles de Bordeaux. Nr. — La Société Linnéenne de Bordeaux. Nr. 599. L'Académie nationale des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Caen. Nr. 600. La Société nationale des Sciences naturelles &c. de Cherbourg. Nr. 601. La Société Nationale Académique de Cherbourg. Nr. — ' L'Académie des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Dijon. Nr. 602. L'Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Lyon. Nr. 603—604., La Société d'Agriculture de Lyon. Nr. 605. La Société Linnéenne de Lyon. Nr. — La Faculté des Sciences, Marseille. Nr. 606. L'Académie des Sciences et Lettres de Montpellier. Nr. 607—609 La Société des Sciences de Nancy. Nr. 610. La Société des Sciences naturelles, Nantes. Nr. 611. 56 Tillæg Il. Register til Bogliste 1893. L'Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Rouen. Nr. — La Société d'Histoire naturelle de Toulouse. Nr. — Schweiz. La Société de Physique et d'Histoire naturelle de Genéve. Nr. 234. La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne. Nr. 100, 431, 612, 1247 Die Naturforschende Gesellschaft in Zurich. Nr. 205, 432, 613, 748. Tyskland. Die Koniglich Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. Nr. 134, 235, 614—615, 828. Das kønigl. Preuss. Meteorologische Institut, Berlin. Nr. 339, 616—617, 829. Die Physikalische Gesellschaft zu Berlin. Nr. 236. Das kånigl. Christianeum, Altona. Nr. — Der Verein fur Naturwissenschaft zu Braunschweig. Nr. 880. Der Naturwissenschaftliche Verein zu Bremen. Nr. 433, 531. Die Historische Gesellschaft des Kunstlervereins, Bremen. Nr. 237. Die Schlesische Gesellschaft fur vaterlåndische Cultur, Breslau. Nr. 830. Die Naturforschende Gesellschaft in Danzig. Nr. — Die Provinzial-Kommission der Westpreuss. Museen, Danzig. Nr. 749. Der naturwissenschaftliche Verein in Elberfeld. Nr. — Die Physikalisch-Medicinische Societåt zu Erlangen. Nr. — Der naturwissenschaftliche Verein des Regierungsbezirks Frankfurt a.0. Nr.— Die Oberhessische Gesellschaft fur Natur- und Heilkunde, Giessen. Nr. 618, Die Konigliche Gesellschaft der Wissenschaften zu Gåttingen. Nr. 238—239, 6198831 > Naturwissenscheftliche Verein von Neu-Vorpommern und Rugen, Greifs- wald. Nr. 340. Die kaiserlich Leopoldinisch-Carolinische Deutsche Akademie der Natur- forscher, Halle a/S. Nr. — Die Naturforschende Gesellschaft zu Halle a/S. Nr. 71—72. > Naturwissenschaftliche Verein fur Sachsen und Thuringen in Halle a/S. Nz73,0434 750! Naturhistorisches Museum zu Hamburg. Nr. 532, 881. & æ = (av Der Verein fir Naturwissenschaftliche Unterhaltung zu Hamburg. Nr. — Die Mathematische Gesellschaft in Hamburg. Nr. 135. Die kon. offentl. Bibliothek zu Hannover. Nr. — Die Medizinisch-Naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena, Nr. 341, 832, 905. Tillæg WH. Register til Bogliste 1893. 57 Grossh. bad. Techn. Hochschule zu Karlsruhe. Nr. 620. > Verein fir Naturkunde, Kassel. Nr. 101. Universitåt zu Kiel. Nr. 751—754. ie kånigl. Sternwarte bei Kiel. Nr. 755. > Naturwissenschaftliche Verein fir Schleswig-Holstein, Kiel. Nr. 621. Gesellschaft får Schleswig - Holstein - Lauenburgische Geschichte, Kiel. Nr. 533: Schleswig-Holsteinisches Museum fir vaterlåndischer Alterthuimer, Kiel. Nr. — Die Die Die Kommission zur wissenschaftlichen Untersuchung der deutschen Meere in Kiel. Nr: 20, 906—907. Physikalisch-oekonomische Gesellschaft zu Konigsberg. Nr. 175, 206, 622. kon. Såchsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. Nr. 176, 342, 435-436, 623—624, 756, 908—909. Die Astronomische Gesellschaft, Leipzig. Nr. 21, 136, 343, 625, 910. Die Der Die Die Die Die Furstlich Jablonowski'sche Gesellschaft, Leipzig. Nr. — Verein fir Geschichte des Bodensee's und seine Umgeb., Lindau. Nr.534. Geographische Gesellschaft und das Naturhistorische Museum in Lubeck. Nee 2274 konigl. Bayerische Akademie der Wissenschaften zu Munchen. Nr. 23, 75—76, 207, 240—243, 379, 437—438, 626, 757, 833—834, 882,-911, 963. konigl. Sternwarte bei Munchen. Nr. — Gesellschaft fir Morphologie und Physiologie, Munchen. Nr. 344, 439, 835. Germanisches National-Museum in Nurnberg. Nr. 244—246. Der Der Offenbacher Verein får Naturkunde, Offenbach. Nr. — Naturwissenschaftliche Verein zu Osnabruck. Nr. — Towarzystwo przyjaciol nauk w Poznaniu. Nr. — Das Der Die Die Die Die Die køn. Statistische Landesamt, Stuttgart. Nr. — Nassauische Verein får Naturkunde, Wiesbaden. Nr. 883. Physikalisch - Medicinische Gesellschaft in Wurzburg. Nr. 208—209, 912—913. Østerrig og Ungarn. kaiserliche Akademie der Wissenschaften in Wien. Nr. 137—142, 345, 627—630. Anthropologische Gesellschaft in Wien. Nr. 24, 77, 247, 535, 914. kais.-kån. Geographische Gesellschaft in Wien. Nr. 177. kais.-kånigl. Geologische Reichsanstalt in Wien. Nr. 78, 143, 248—249, 346, 380, 440, 758—759. Das kais.-kån. Gradmessungs-Bureau, Wien. Nr. 347. Die k. k. åst. Gradmessungs-Commission, Wien. Nr. 25. 58 Tillæg IL. Register til Bogliste 1893. Die kais.-kén. Central-Anstalt fur Meteorologie und Erdmagnetismus in Wien. Nr. 836. Das kais.-kon. Naturhistorische Hofmuseum in Wien. Nr. 79, 381. Die kais.-kon. Zoologisch-Botanische Gesellschaft in Wien. Nr. 178, 631. Die kån. Bohmische Gesellschaft der Wissenschaften in Prag. Nr. 915—916. Jubilejni fond. Nr. — Die kais.-kon. Sternwarte zu Prag. Nr. 80, 632. Ceskå Akademia Cisare Frantiska Josefa, Prag. Nr. 760—772. Spolek Chemiku Ceskych, Prag. Nr. 81. L'Académie des Sciences de Cracovie. Nr. 26, 102, 179, 210, 250—307, 441, 536, 633, 773, 837—842, 917—918. Der Naturwissenschaftliche Verein fur Steiermark, Graz. Nr. 348, 774. La Societå Adriatica di Scienze Naturali in Trieste. Nr. 442, Il Museo civico di Storia naturale, Trieste. Nr. — Magyar Tudomånyos Akadémia, Budapest. Nr. 919—938. Hrvatsko Arkeologitko Druztvo, Zagreb (Agram). Nr. 103. La Société d'Histoire naturelle Croate (Hrvatsko Naravoslovno DruZztvo) å Zagreb (Agram). Nr. — Der Verein fir Natur- und Heilkunde zu Pressburg. Nr. — Italien. Il Ministero della istruzione pubblica, Roma. Nr. 634. Biblioteca Vaticana, Roma. Nr. 144—148. Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma. Nr. — La Reale Accademia dei Lincei, Roma. Nr. 27—28, 82—83, 104, 149, 180, 211—213, 308, 349—351, 382, 443, 537, 635—638, 775—777," 843, 884—885, 939, 964—965. La Societå Italiana delle Scienze (detta dei XL), Roma. Nr. — La Societå Geografica Italiana, Roma. Nr. 84, 214, 352, 383, 444, 639, 778, 966. ll Real Comitato Geologico d'Italia, Roma. Nr. 150, 445, 538, 779. L'Accademia delle Scienze dellIstituto di Bologna. Nr. 640. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. Nr. 29, 105, 181, 309, 353, 384, 446, 539, 641, 780, 844, 886, 940, 967. La Reale Accademia della Crusca, Firenze. Nr. 310, 447. Il R. Istituto di Studi superiori pratici, Firenze. Nr. — La Societå Entomologica Italiana, Firenze. Nr. 151, 385, 448, 642. La Societå Italiana di Antropologia, Etnologia e Psicologia comparata, Firenze. Nr. 449, 643. IL Museo Civico di Storia naturale, Genova. Nr. 85, 311. II Reale Istituto Lombardo di Scienze e Lettere, Milano. Nr. — Tillæg I. Register til Bogliste 1893. 59 Il Reale Istituto Lombardo di Scienze e Lettere, Milano. Nr. — La Associazione Medica Lombarda, Milano. Nr. 30. La Regia Accademia di Scienze, Lettere ed Arti, in Modena. Nr. 781. La Societå Reale di Napoli. Nr. 108, 152, 215, 354, 450, 540, 644—645. L'Accademia Pontaniana, Napoli. Nr. 106—107. Il Reale Istituto Orientale, Napoli. Nr. -— Die Zoologische Station, Director Prof. A. Dohrn, zu Neapel. Nr. 541, 845. La R. Universitå di Padova. Nr. 31—33. La Societå Toscana di Scienze Naturali, Pisa. Nr. 109, 542, 646—0647. La Reale Accademia dei Fisiocritici di Siena. Nr. 110, 312, 451, 648, 846. L'Osservatorio delle R. Universitå di Torino. Nr. — La Reale Accademia delle Scienze di Torino. Nr. 34, 182, 386, 782—783. Il Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti, Venezia. Nr. 649. La Sociéta Italiana dei Microscopisti, Acireale. Nr. — La Sovrintendenza agli Archivi Siciliani, Palermo. Nr. — Spanien. La Real Academia de Ciencias Exactas &c. de Madrid. Nr. — La Real Academia de Ciencias nat. y Artes de Barcelona. Nr.86, 355, 650, 887. El Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando. Nr. 784. Portugal. Academia Real das Sciencias, Lisboa. Nr. — La Commission des travaux géologiques du Portugal, Lisbonne. Nr. 111. Rumænien. Academia Romåna, Bucuresci. Nr. 313—315, 356. Grækenland. H”EJvexy Bi rrodnzn tis E2Xddos, év ”Adnuars. Nr. — Serbien L'Académie Royale de Serbie, Belgrade. Nr. 452—453, 785—787, 847— 848. Amerika. The Commissioners of the New York State Survey, Albany, New York. Nr. — The Texas Academy of Science, Austin. Nr. 35. 60 The The The The The The The The The The The Tillæg II. Register til Bogliste 1893. Johns Hopkins University, Battimore, Maryland. Nr. 112, 316, 357. 454—458, 543, 651. Peabody Institute of the City of Baltimore. Nr. — American Academy of Arts and Sciences, Boston. Nr. 36, 358, 652—653. Boston Society of Natural History, Boston. Nr. 459—460. Buffalo Society of Natural Sciences, Buffalo. Nr. — Astron. Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass. Nr. 113, 153, 654. Museum of Comparative Zoology, at Harvard College, Cambridge, Mass. Nr. 114—-115, 154, 317, 461, 655—656, 788, 849. Newberry Library, Chicago. Nr. — Open Court Publishing Company, Chicago. Nr. 387. Davenport Academy of Natural Sciences, Davenport, Iowa. Nr. — Scientific Association, Denison University, Granville, Ohio. Nr. 462. Iowa Weather Service, Iowa City, Iowa. Nr. — The The The The The The The The Michigan Mining School, Lansing. Nr. 851. University of Nebraska, Lincoln. Nr. 359—360. Washburn Observatory of the Univ. of Wisconsin, Madison. Nr. 464. Wisconsin Academy of Science, Arts and Letters, Madison. Nr. — Meriden scientific Association, Meriden. Nr. 658. Geological and Natural history Survey of Minn., Minneapolis. Nr. 37, 87, 465—466, 659. Connecticut Academy of Arts and Sciences, New Haveu. Nr. 388. Observatory of Yale University, New Haven. Nr. 155, 660. Prof. James D. and E. S. Dana, New Haven, Conn. Nr. 38, 467, 661, 789, The The The The The The The The The The The The The The 852, 941. New Orleans Academy of Sciences, New Orleans. Nr. — New York Academy of Sciences, New York. Nr. 39—40, 662— 663. American Geographical Society, New York. Nr. 183, 468, 664, 942. American Museum of Nat. History, New York. Nr. 469, 665. Astor Library, New York. Nr. — New York Microscopical Society, New York, Nr. 88, 470, 666. Ohio State Board of Agriculture, Ohio. Nr. — É American Philosophical Society, Philadelphia. Nr. 471, 667—668. Historical Society of Penn., Philadelphia. Nr. — Second Geological Survey of Penn., Philadelphia. Nr. — Academy of Natural Sciences of Philadelphia. Nr. 472—473, 669. Wagner Free Institute of Science of Philadelphia. Nr. 474. Geographical Club of Philadelphia. Nr. 544. Portland Society of Natural history, Portland. Nr. — The The The The The The The The The The The The " The The The The The The The The The The The The The The The The Tillæg II. Register til Bogliste 1893. 61 Rochester Academy of Science, Rochester, N. Y. Nr. 475, 670. Geol. Society of America, Rochester. Nr. 476. Academy of Science of St. Louis. Nr. — Missouri Botanical Garden, St. Louis. Nr. 477. Minnesota Historical Society, St, Paul. Nr. — American Association for the Advancement of Science, Salem. Nr. 41, 478. Essex Institute, Salem. Nr. 671—672. California Academy of Sciences, San Francisco. Nr. 479—480, Geographical Society of California, San Francisco. Nr. 389. Geographical Society of the Pacific, San Francisco. Nr. 318. Techn. Society of the Pacific Coast, San Francisco. Nr. 553—554, 673, 791, 943. Lick Observatory, Mt. Hamilton near San José, Cal. Nr. 361. Comptroller of the Currency, Washington. N — U. S. Departm. of Agriculture, Washington. Nr. 545, 674, 853. U. S. Weather Bureau, Dep. of Agriculture, Washington. Nr. 42—43, 116—117, 184, 319, 481—482, 675—676, 792—793, 944. U. S. Coast and Geodetic Survey, Washington. Nr. 44, 677. U. S. Geogr. Surveys W. of the 100. Merid., Washington. Nr. — U. S. Geogr. and Geological Survey, Washington. Nr. 483. U. S. Geological Survey, Dep. of the Int., Washington. Nr. 45, 678—682. United States Naval Observatory, Washington. Nr. 46, 156. Bureau of Education (Dep. of the Int.), Washington. Nr. — National Academy of Sciences, Washington. Nr. 484, 683. Philosophical Society of Washington. Nr. — Smithsonian Institution, Washington. Nr. EET TS VSSE Re 684—687. Surgeon General's Office, U. S. Army, Washington. Nr. 489. Geol. and Natural history Survey of Canada, Ottawa. Nr. 362, 854, 945. Canadian Institute, Toronto. Nr. 157, 946—947. Nova Scotia Inst. of Natural Science, Halifax. Nr. — Observatorio Meteoroldgico-Magnético Central de México. Nr. — La Sociedad Mexicana de Historia natural, México. Nr. —- La Sociedad de Geogr. y Estadistica de la Republ. Mex., México. Nr. 89—91. La Sociedad cientifica «Antonio Alzate», México. Nr. 158, 216, 490, 688, 948. Real Colegio de Belen, Habana. Nr. — Legacion de la Republ. de Costa Rica, San José. Nr. 49. La Direccion general de Estadistica, Guatemala. Nr. 491. Ministerio de Fomento, Caracas. Nr. 185, 363, 546—548, 689, 794. El Museo nacional, Santiago, Chile. Nr. 690. 62 Tillæg II. Register til Bogliste 1893. Deutscher wissenschaftlicher Verein zu Santiago, Chile. Nr. 795. La Société scientifique de Chili, Santiago. Nr. 50. La Sociedad Geografica de Lima. Nr. 364, 492, 691. Observatorio do Rio de Janeiro. Nr. 493—494. Museu nacional do Rio de Janeiro. Nr. — Instituto Geogr. Argentino, Buenos Aires. Nr. 495, 855. El Museo Nacional de Buenos Aires. Nr. — La Academia Nacional de Ciencias, Cordoba. Nr. 119. Åsien. De Kon. Natuurkundige Vereeniging in Nederlandsch-Indié, Batavia. Nr. — Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. NE 51-54 320-321 09209390 SE 97 Het Magnetisch en Meteorologisch Observatorium te Batavia. Nr. 496—497, Den botaniske Have i Buitenzorg, Java. Nr. 856. The R. Botanic Garden, Shibpore, Calcutta. Nr. — The Geological Survey of India, Calcutta. Nr. 159, 322—323, 390, 694, 857. The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. Nr. 55—57, 120, 217—218; 498—501, 549—550,695—699, 796—798, 858, 889892: The Government Observatory, Madras. Nr. 551—552. The Imperial University of Tokyo, Japan. Nr 365, 502, 700, 949. The Seismological Society of Japan (Imp. Univ.), Tokyo. Nr. — Afrikas La Société Khédiviale de Géographie, au Caire. Nr. — Australien. The Post Office and Telegraph Dep. Adelaide. Nr. 219, 799. The Royal Society of Victoria, Melbourne. Nr. 701. The Australian Museum, Sydney. Nr. 366—367, 800—801, 950. The Linnean Society of New South Wales, Sydney. Nr. 503, 802. The New Zealand Institute, Wellington. Nr. 702, Personer. Agardh, J. G., Prof., Dr., Lund, Selsk. udenl. Medl. Nr. 92. Albert, Prins af Monaco, Sekretariat i Paris. Nr. 186, 220, 504, 803. Berg, Carlos, Director, Buenos Aires. UNr::972-—973: Besthorn, R. 0., Dr. phil., København, se Heiberg. Bergbohm, J., Dr., Wien. Nr. 974. Tillæg I. Register til Bogliste 1893. 63 Berthelot, P.-E.-M., Prof., Paris, Selsk. udenl. Medl. Nr. 187. Baåcheler, Fr., Prof., Bonn, Selsk. udenl. Medl. Nr. 505. Comparetti, D., Prof. em., Dr., Florens, Selsk. udenl. Medl. Nr. 804. Dollfus, Adr., Direktør. Nr. 19, 133, 203—204, 338, 430, 596, 746, 879, 962. Eberstein, L. F. Friherre, Berlin. Nr. 160, 805. Fritsche, H., Dr., Director, St. Petersborg. Nr. 221. Fritsche, K., Ingeniør, Wien. Nr. 806. Gauthier-Villars, Bogforlægger, Paris. Nr. 391, 703. Goeje, J. de, Leiden. Nr. 58. Goeldi, E. A., Dr., Rio de Janeiro. Nr. 859. Gyldén, H., Prof., Dr., Stockholm, Selsk. udenl. Medl. Nr. 506. Haan, Bierens de, Prof., Leiden, Selsk. udenl. Medl. Nr. 188. Hagstrom, K. L., Upsala, se Hildebrandsson. Hasson, W. F. C., S. Francisco. Nr. 553. Heiberg, J. L., Prof., Selsk. Medl., København. Nr. 324. Henschen, S. E., Prof., Dr. med., Upsala. Nr. 807. Hermite, Ch., Prof., Påris, Selsk. udenl. Medl. Nr. 161. Herrick, C. L., Prof., Granville. Nr. 189, 463, 657, 850, 888. Hildebrandsson, H., Prof., Dr., Upsala. Nr. 808. Kiærskou, Hj., Inspektør, København. Nr. 893. tKokscharow, N. v., Generalmajor, St. Petersborg. Nr. 392. Kolliker, A., Prof., Dr., Wurzburg, Selsk. udenl. Medl. Nr. 162. Lager, Saint, Dr., Lyon. Nr. 813. Lallemand, L., Avocat, Paris. Nr. 222. Leffler, G. Mittag-, Prof., Dr., Stockholm, Selsk. udenl. Medl. Nr. 223, 704, 975. Leydig, Fr. v., Gehraad., Prof., Dr. med., Rothenburg, Selsk. udenl. Medl. Nr. 809. Lucio, R. de, Madrid. Nr. 810. Macfarlane, A., Prof., Austin. Nr. 393. Marcx, Ch. D., S. Francisco. Nr. 507. Mendenhall, T. C., Superintendent, Washington. Nr. 508. Naue, J., Dr., Munchen. Nr. 163, 368, 509, 705, 811, 976. Nehring, A., Prof., Dr., Berlin. Nr. 977. Petersen, C. G. Joh., Dr., København. Nr. 860, 894. Pihl, O. A. L., Gasdirektør, Kristiania. Nr. 812. Quaritch, B., Bookseller, London. Nr. 224, 510. Schram, R., Dr., Direktør, Wien. Nr. 325. Staggemeier, AÅ., Oberstlieutenant, København. Nr. 164, 814, 952. Steenstrup, Joh., Prof., Dr. jur., Selsk. Medl., København. Nr. 951. 64 Tillæg II. Register til Bogliste 1893. Stossich, M., Prof., Triest.. Nr. 394. Søgaard, N. P., Skrivelærer, København. Nr. 861. Thomsen, Vilh., Prof., Selsk. Medl., København. Nr. 815. Thorkelsson, Jon, Dr., Rektor ved Reykjaviks lærde Skole, Selsk. Medl. Nr. 59, 511,895. Topsøe, H., Dr., Selsk. Medl., København. Nr. 4. Wankel, Dr., Olmutz. Nr. 60. Whitney, W. D., Prof., New Haven, Selsk. udenl. Medl. Nr. 93. Vincenti, G., Cittå d'Ivrea. Nr. 978—979. Vogel, E., Alameda. Nr. 554. Zeuthen, H. G., Prof., Dr., Selsk. Medl., København. Nr. 816. Zograf, N. J., Prof., Dr., Moskou. Nr. 225—226. Tillæg Ul. Sag- og Navnefortegnelse. 65 TIL. Sag- og Navnefortegnelse. Acilius, en Slægt af danske Vandkalve, dens Larver, Medd. af Museumsinsp- Fr. Meinert, S. (45), opt. i Overs. S.167—190. Ammoniak, Reaktioner dermed ved lave Temperaturer, Medd. af Lektor O. T. Christensen, S. (15), opt. i Overs. S. 29—37. Andræ, C.C. G., Gehejmekonferensraad, Dr. phil., Selsk. Medlem, død, S. (16), (62). Askov Folkehøjskole faar Selsk. Publikationer, S. (53). Astronomiske Medlemmer af Selsk. give Medd. om afd. Prof. P. 4. Hansens Deposita fra 1842, S. (55)—(56). Atomvægtbestemmelser, Result. af nogle Unders. paa disses Omraade, Medd. af Prof. Jul. Thomsen, S. (52), opt. i Overs. S. 342—355. Atomvægtene for de af Stas undersøgte Grundstoffer, Beregn. herover, Medd. af Prof. Jul. Thomsen, S. (61), optagne i Overs. S. 356—369. Besthorn, R. O., Dr. phil., Medudgiver af Codex Leidensis, S. (47). Boas, J. E. V., Lektor, Dr. phil., Medd. om Hvirveldyrkloens Morfologi, S. (51). Bohr, Chr., Prof., Dr., giver Medd. om Hjærtemusklens Blodforsyning, Arb. udf. i Foren. med Dr. V. Henriques, S. (17), opt. i Overs. paa fransk, S. 38—45; Medl. af Udv. ang. Marschall's Afhdl. over Kymosinets Forhold ved Filtrering, S. (23). Boltzmann, L., Prof., Dr., Minchen, opt. til Selsk. udenl. Medl., S. (45), (62), takker for Opt., S. (49). Budget for 1894 fremlægges, S. (56), trykt, S. (57)—(60). Buenos Aires, Instituto Geogråfico Argent., træder i Bytteforb. m. Selsk., S. (47). Candolle, A. de, Prof. em., Genéve, Selsk. udenl. Medl., død, S. (46), (62). Carlsbergfondet, dets Direktion fremlægger Aarsberetning, S. (24)—(37), (64), tilbyder Selskabet nye Lokaler, S. (49)—(51), udg. II Bd.s 1. Hæfte af E Museo Lundii, S. (51), (64), sender Selsk. Éxpl. af «Kbhvn.s Univ. Matr.», Bd. II, 6. Hæfte, S. (52). Christensen, O. T., Lektor, Dr., giver en Medd. om Reaktioner med Ammo- niak ved lave Temperaturer, S. (15), opt. i Overs. S. 29—37. 5 66 Tillæg II. Sag- og Navnefortegnelse. Christiansen, C., Prof., giver en Medd. om et nyt Elektrometer, S. (16), opt. i Overs. S. 101—111. Classenske Legat, Prisopg. udsættes, om Mus- og Arvicola-Arter, S. (22). Codex Leidensis, 399,1, 1. Hæfte, udgivet af Prof. J. L. Heiberg og Dr. R. O. Besthorn, fremlægges, S. (46)—(47). Comparetti, Dom., Prof. em., Florens, opt. til udenl. Medl., S. (45), (62), takker f. Opt., S. (48). Cyamus Latr., Hvallusene, Andet Tillæg til Bidrag til Kundskab herom, af Prof. C. F. Liitken, opt. i Skr., S. (49), (63). Dissociationsvarme, elektrolytisk, af nogle Syrer, Afhdl. af Dr. E. Petersen, opt. i Skr., S. (16), (63). Eddikesyrebakterier, Undersøgelser herom, Medd. af Prof. Emil C. Hansen, S. (52), opt. i Overs. paa fransk, S.300—302. Elektrolytiske Forsøg med organiske Stoffer, kemisk Prisopg., S. (19)—(20). Elektrometer, et nyt, Medd. herom af Prof. C. Christiansen, S. (16), opt. i Overs., S. 101—111. Filologi, klassisk, i Danmark, filologisk Prisopg., S. (18)—(19). Fremlagte Skrifter, S. (16), (16), (24), (40), (40), (41), (45), (47), (48), (49), (52), (53);(56), (61): »Geometrisk", Bemærkninger om den fra Oldtiden overleverede Brug af denne Betegn., Medd. af Prof. H. G. Zeuthen, S. (48), opt. i Overs. paa fransk, S. 330—341. Geometriske Former fremstillede ved algebraiske Ligninger, math. Prisopg., S. (20)—(21). Gram, J. P., Dr., Direktør, Bemærkn. om en numerisk Løsning af en Lign. af 3dje Grad, fremsatte i Foren. med Prof. H. G. Zeuthen, S. (15), opt. i Overs., S. 1383—28, Medl. af Udv. til Bedømm. af math. Prisopg., S. (39). Hansen, Emil C., Prof., Dr., Medd. om Undersøg. om Eddikesyrebakterier, S. (52), opt. i Overs. paa fransk, S. 300—302. Hansen, P. Å., afd. Prof. i Gotha, Deposita af denne fra 1842 aabnes, undersøges og sendes til Direktøren for Observatoriet i Gotha, S. (55)—(56). Heiberg, J. L., Prof., Dr., Skolebestyrer, fremlægger Udg. af Codex Leidensis ved ham og Dr. R. O. Besthorn, S. (46)-——(47). Henriques, V., Dr. med., i Foren. med Prof. Chr. Bohr, Arb. over Hjærte- musklens Blodforsyning, S. (17), opt. i Overs. paa fransk, S. 38—45. Hermite, Ch., Prof., Selsk. udenl. Medl., takker for Selsk. Lykønskning til hans 70 Aars Fødselsdag, S. (40). His, Wilh., Gehejmeraad, Dr. med., Prof. i Leipzig, opt. til udenl. Medl., S. (45), (62), takker for Opt., S. (49). Historisk-filosofisk Klasse udsætter Prisopgaver, S. (17)—(19), foreslaar den Madvigske Æresmedaille til Prof. Vilh. Thomsen, S. (54)—(55). Hjærtemusklens Blodforsyning, Medd. af Prof. Bohr om et i Foren. med Dr. V. Henriques herover udført Arb., S. (17), opt. i Overs. paa fransk S. 38—45. Hodgkins Fond i Amerika, Medd. om dets Bestemmelse, S. (48). Tillæg HI. Sag- og Navnefortegnelse. 67 Hvallusene (Cyamus Latr.), Andet Tillæg til Bidrag til Kundskab herom, af Prof. C. F. Liitken, opt. i Skr., S. (49), (63). Hvirveldyrkloens Morfologi, Medd. af Lektor J. E. V. Boas, S. (51). Høffding, H., Prof., Dr., Kontinuiteten i Kants filosofiske Udviklingsgang, opt. i Skr., S. (41), (63), medd. Bemærkn. om Giordano Brunos Forhold til Kristendommen, Uddrag heraf, S. (53)—(54). Indskrifter fra Orkhon og Jenisej, Tydning heraf, Medd. af Prof. Vi/%. Thomsen, S. (60), opt. i Overs. paa fransk S. 285—299. Is i Berøring med Luftarter, Smeltepunktet herfor, Foredrag af Docent P. K. Prytz, S. (41), opt. i Overs. paa. fransk, S. 151—166 og Suppl., S. 274. Johannsen, nietkbr: fysiol. Forsøg med Grenes og Knoldes Spiring, forevises af Prof. E. Warming, S. (52)—(53). Johnstrup, F.., Prof., genvælges til Medl. af Kassekommissionen, S. (46), (63). Kants filos. i kingegarig) Kontinuiteten heri, af H. Høffding, opt. i Skr., S. (41), (63). Kassekommissionen fremlægger Regnskabsoversigt f. 1892, S. (41), trykt, S. (42)—(44), fratrædende Medlem genvælges, S. (46), (63), Formand vælges, S. (47), (63), fremlægger Budget f. 1894, S. (56), trykt, S. (57)—(60). Kasserer, Selsk., genvælges, S. (46), (63). Kjeldakl, Joh., Professor, Medl. af Udv. ang. Marschalls Afhdl. Kymosinets Forhold ved Filtrering osv., S. (23). Kokscharow, Nik. v., Generalmajor, Direktør, St. Petersborg, Selsk. udenl. Medl., død, S. (41), (62). Kymosinets Forhold Dø Filtrering osv., Unders. af Cand. pharm. A. Mar- schall, Betænkn. herover, S. (23)—(24), opt. i Overs. S. 46—56, (63). Lange, Joh., Prof., Dr., medd. nye Bidrag til Spaniens Flora, S. (47), opt. i Overs. S. 191—204. Leonard af Pisa, Mathematiker, Medd. om et Arbejde af ham af Prof. H. G. Zeuthen og Dr. J. P. Gram, S. (15), opt. i Overs. p. fransk, S.1—17 og 18—28. Lokaler, nye, tilbydes Selskabet af Carlsbergfondets Direktion, S. (49)—(51). Liitken, C. F., Prof., Dr., Andet Tillæg til Bidrag til Kundskab om Cyamus Latr. eller Hvallusene, opt. i Skr., S. (49), (63). Madvigske Æresmedaille tilkendes Prof. Vilh. Thomsen, S.(54)—(55), (64), overrækkes ham af Præsidenten, S. (56). Magnetiske Anomalier, navnl. paa Bornholm, Medd. af Bestyrer A. Paulsen, S. (40). Marschall, A., Cand. pharm., Afhdl., Unders. om Kymosinets "Forhold ved Filtrering gennem Chamberlands Filter, Betænkn. herover, S. (23)—(24), opt. i Overs. S. 46—56, (63). Mathematikens Historie, Forelæsn.. herover, udg. af Prof. H. G. Zeuthen, forelægges af Forf., S. (48). Medaille for Pasteur modtages og sendes til Mønt- og Medaillesml., S. (53). Meinert, Fr., Dr., Museumsinspektor, giver en Medd. om Larverne til Acilius, danske Vandkalve, S. (45), opt. i Overs. S$. 167—190, gen- ig 68 Tillæg II. Sag- og Navnefortegnelse. vælges til Kasserer, S. (46), (63), Medd. om Rheumatobates, en amerikansk vingeløs Slægt af Vandtæger, S. (51). Museo Lundii, E, Il. Bd.s 1. Hæfte udgives af Carlsbergfondet, S. (51), (64). Møller, Herman, Prof., Dr., faar Tillad. til at indlemme Svar paa Prof. Wimmers Afhdl. om Vedelspang-Stenenes Tid, i Overs., S. (47), opt. i Overs. S.205—273 og S. 370—403. Naturvidenskabelig- mathematisk Klasse udsætter Prisopgaver, S. (17), (19)—(23), fremlægger Bedømm. af en math. Prisbesv., S. (38)—(39). Numerisk Løsning af en Lign. af 3dje Grad, Bemærkn. herom af Prof. HH. G. Zeuthen. i Foren. med Dr. J. P. Gram, S. (15), opt. i Overs: ps fransk; S:1-170g8 718 =28: Owen, R. D., Superintendent ved British Museum, Selsk. udenl. Medl., død, SAS) ju O vers EEN SO2ES SI) Pasteur-Medaille modtages og sendes til Mønt- og Medaillesml., S. (53). Paulsen, A., Bestyrer af meteor. Inst., giver Medd. om magnetiske Anomalier paa Bornholm, S. (40). Pechiile, C. F., Observator, opt. til Selsk. Medlem, S. (45), (62). Petersen, Emil, Dr. phil., Afhdl. om den elektrolytiske Dissociationsvarme af nogle Syrer, opt. i Skr., S. (16), (63). Petersen, Jul., Prof., Dr., Medl. af Udv. til Bedømm. af math. Prisopg., S. (39). Petersen, O. G.. Dr. phil., Docent, Bidrag til Scitaminéernes Anatomi, opt. i Skr., S. (49), (63). Prag, Kejser Frants Josefs Akademi træder i Bytteforb. m. Selsk., S, (51). Prisopgaver udsættes, S.(17)—(23), fransk Résumé heraf, p. IN — VII, Be- svarelser bedømmes, S. (38)—(39), fransk Résumé heraf, p. IX—XI, Besvarelse indkommer, S$S. (52). Prytz, P. K., Docent, holder Foredrag om Smeltepunktet for Is i Berøring med Luftarter, S. (41), opt. i Overs. påa fransk S.151—166 og Suppl., S. 274. Præsidenten, Prof., Dr. Jul. Thomsen, genvælges , (S. 46), (63), overrækker Prof. Vilh. Thomsen den Madvigske Æresmedaille, S. (56). Redaktøren fremlægger Skrifter, S. (15)—(16), (39)—(40), (41), (48)—(49), (63), fremlægger Overs., S. (40), (41), (48). Regynskabs Oversigt for 1892 fremlægges, S. (41), trykt, S. (42)—(44). Rheumatobates, amer. vingeløs Vandtæge, Medd. af Museumsinsp. JF". Meinert, Son): Runemindesmærker, tyske, Medd. herom af Prof. L. Wimmer, S. (48). Schwendener, S., Professor, Dr., Berlin, opt. til udenl. Medl., S. (45), (63), takker for Opt., S. (49). Scitaminéernes Anatomi, Bidrag medd. af Doc. O. G. Petersen, opt. i Skr., S. (49), (63). Sekretæren henleder Opmærks. paa fremlagte Skrifter, S. (16), (16), (40), (40), (41),-(45), (48), (49). Sorel, Albert, Medl. af d. franske Inst., Prof., Paris, opt. til udenl. Medl., S. (45), (62), takker for Opt., S. (46). Spaniens Flora, nye Bidrag hertil, medd. af Prof. Joh. Lange, S. (47), opt. i Overs. .S, 191—204. Tillæg II. Sag- og Navnefortegnelse. 69 Stednavn, dansk, om Oprind. dertil, Medd. af Prof. L. Wimmer, S. (46). Steenstrup, Joh. C. H. R., Professor, Dr. juris, omtaler et af ham fremlagt Skrift af J. Lair, S. (54). Steenstrup, Jap., Etatsr., Dr. med. & phil., Afhdl. Yak-Lungta-Bracteaterne, opt. i Skr., S. (39)—(40), (63), Bemærkn. om Sølvfundet ved Gunde- strup, fremlægges af Prof. J. L. Ussing, S. (47), opt. i Overs. S. 134—150. j Storm, Joh. F. B., Professor, Dr., Kristiania, opt. til Selsk. udenl. Medlem, S. /45), (62), takker for Opt., S. (46). Sølvfundet ved Gundestrup, Bemærkn. om Relieffremst. derpaa af Etatsr., Dr. Jap. Steenstrup, fremlagte ved Prof. J. L. Ussing, S. (47), opt. i Overs. S. 134—150. Tartalea contra Cardanum, Medd. af Prof. H. G. Zeuthen, S. (24), opt. i Overs. paa fransk, S.303—330. Thiele, T. N., Prof., Dr., valgt til Kassekommissionens Formand, S. (47). Thomsen, Jul., Prof., Dr. med. & phil., giver en Medd. om vandige Opløs- ningers Vægtfylde, S. (40), genvælges til Præsident, S. (46), (63), medd. Result. af nogle Unders. paa Atomvægtbestemmelsernes Om- raade, S.(52), opt. i Overs. S. 34£2—355, forelægger Beregn. over Atomvægtene for de af Stas undersøgte Grundstoffer, S. (61), opt. i Overs. S. 356—369. Thomsen, Vilh., Prof., Dr. phil., den Madvigske Æresmedaille tilkendes ham, S. (54)—(55), (64), overrækkes ham af Præsidenten, S. (56); medd. sin Tydning af Indskr. fra Orkhon og Jenisej, S. (60), opt. i Overs. p. fransk, S. 285—299. Træer i Venezuela, beboede af Myrer, Medd. af Prof. E. Warming, Ud- drag heraf, S. (17). Universitetet i Københ., dets Matrikels II., 6. H. udg. af Carlsbergfondet, S. (52). Ussing, J. L., Prof., Dr., fungerer som Vicepræsident, S. (52), fremlægger Etatsr. Jap. Steenstrups Bemærkn. om Sølvfundet i Gundestrup, S. (47), opt. i Overs. S. 134—150. Valentiner, H., Dr. phil., Medl. af Udv: til Bedømm. af Prisopg., S. (39). Vandige Opløsningers Vægtfylde, Medd. af Prof. Jul. Thomsen, S. (40). Vandkalve, danske, (Slægten Acilius), dens Larver, Medd. af Museumsinsp. Fr. Meinert, S. (45), opt. i Overs. S. 167—190. Warming, E.… Prof., Dr., giver 2 biolog. Medd. Om Vellociaceerne, S. (17), opt. i Overs. p. fransk, S. 57—100, og Om to af Myrer beboede venezuelanske Træer, S. (17), foreviser Grene og Knolde i Spiring, S. (532)—(53). Vedelspang-Stenenes Tid, Medd. af Prof. L. Wimmer, S. (46), opt. i Overs. S. 112—133 og S. 275—284, Svar fra Prof. H. Møller, S. (47), opt. i Overs. S. 205—273 og 370—403. Wegener, C. F., Gehejmekonferensraad, Dr. phil., Selsk. Medl., død, S. (48), (62). Vellociaceerne (Note sur la biologie et I'anat. de la feuille des V.), Medd. af Prof. E. Warming, S. (17), opt. i Overs. p. fransk, S. 57—100. 70 Tillæg IN. Sag- og Navnefortegnelse. Vicepræsident, Prof. J. L. Ussing fungerer som saadan, S. (52). Videnskabernes Selskab, dets Medl. i Beg. af 1893, S. (5)—(14), SM hist.- Wimmer, filos. Klasse, S. (5), (8), dets naturv.-math. Klasse, S. (7), (10), dets Ordbogskommission, S.(14), dets Regestakommission S. Fe dets Embedsmænd i Beg. af 1893, S. (5), se Sekretær, Redaktør 0. fl., dets Kassekom miss an, S. (14), se Kassekommissionen, Genvalg af dens ulg S. (46), (63), Valg af Formand, S. (47), (63), dets Revi- sorer, S. (14), dets ds udk., S. (40), (41), (48), (63), dets Skrifter udk., S. (15)— ” 6), (39)—(40), (41), (48)—(49), (63), det udsætter NG ver S.(17)= (2: Aj Résumé heraf, p. III — VII, dets Bedømm. af Prisopg., SE (39), Résumé heraf, p. 1X—X1, det optager nye Medl., S. (45), (62), det mister Medl., S. (15), (16), (41), (46), (62), det træder i nye Bytteforb., S. (47), (51), Udvalgsbetænkninger, S. (23)— (24), (55)—(56), Tilbageblik paa dets Virksomhed, S. (62)—(64), Apercu de ses travaux, p. XII—XV. L., Prof., Dr., giver 2 Medd., 1) Om Vedelspang-Stenenes Tid, opt. i Overs. S.112—133 og 275—284, 2) om Oprind. til et dansk Stednavn, S. (46), en Medd. om de tyske Runemindesmærker, S. (48). Yak-Lungta-Bracteaterne, Afhdl. af Etatsr. Jap. Steenstrup, opt. i Skr., S: RE 50 fn 3). Zachariae, G.C. C. Oberst, Direktør for Gradmaalingen, opt. til Selsk. Zeuthen, Medlem, S. KR H. G., Prof., Dr., medd. i Foren. m. Dr. J. P. Gram nogle. Be- mærkn. om en numerisk Løsning af Leonard af Pisa af en Lign. af 3dje Grad, S. (15), optagne i Overs. påa fransk, S. 1—17 og 18—28, giver en Medd. Tartalea contra Cardanum, S. (24), opt. i Overs. paa fransk, S.303—330, forelægger sin Bog «Forelæsn. over Mathematikens Historie», S.(48), knytter dertil Bemærkn. om Brugen åf Betegnelsen «geometrisk», S. (48), opt. i Overs. paa fransk S. 330—341. Académie Royale Danoise des Sciences et des Lettres, Copenhague. Bulletin pour 1891. No1 (Janvier—Février.) i Januar 9, 23. ; Vi. Februar 6. 20. Oversigt over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger dets Medlemmers Arbejder i Åaret 1891. Med Tillæg, samt med en Résumé du Bulletin de 1'Académie Royale Danoise des Seiences et des Lettres. København. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer). Obs.! Depuis 1870 le Bulletin de Académie forme 3 livraisons par an, excepté pour les années 6 Eu 1872 et 1878 ou il w'en comprend que 2. Trykfejl i Oversigt 1890. i SN S.187 L.7 fra neden: limites de dissociation læs limites de saturation. i E j K i i tå Fortegnelse over det Kgl. Danske Videnskabernes Sel- å skabs Medlemmer ved Begyndelsen af Aaret 1891 . S. (5)-(14) å Mødet d. 9. Januar. Orig RS: SENE ER SE REDE ; ; 2. Mødet d. 23. Januar. Oversigt ER 3 ars N ER] SER Mødet: 'd: 6. Februar. "Oversigt; 240 TT SEJER S. (17)-(21). i: PrISOPSINer TOT ISO TES SER LÆSE ES IEEE . S. (17)-(21). É 4. Mødet d. 20. Februar. == Oversigt ./..….. SØERNE Ve: S. (21)-(26)… g Johannes C.H. R. Steenstrup. Etudes sur les Chansons z populaires daneises au Moyen-åge .......-..…… S$.1—36. kr. Eug. Warming. Note sur le genre Hydrostachys. .…. . . S.37—43. ag C. Christiansen. Om Betingelserne for Isdannelse . ... S.44—53. i i 750 Résumé du Bulletin de 1'Académie Royale Danoise: Questions mises au concours pour l'année 1891 . p. III— VI. Rapport sur un mémoire envoyé en réponse å une question mise au concours pour VFannée 1889 .. p. VII—XI. HURST Bolte ss JK SEES ERE MESSE] Marts 6. 20. April 8. 17. Maj 1. 15. Oversigt over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger og dets Medlemmers Arbejder i Åaret 1891. Med 2 Tavler og Tillæg. København. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer). s. i "Depuis: 1870 le Bulletin de [Académie SØER 3 livraisons pår any SENER pour es anné G 1872 et SÅ ou il men ERR que 2. ET ør Sogne 4 ere udmærkede ved et Blad-Ornament, bruges i Steden for Orna- er eg få Universitets-Bibliotheket. w Mødet d. 6. Marts. S. (27)-(30). Regnskabsoversigt for 1890 ses) (SO en Mødet d. 20. Marts. Oversigt " "Sas be «3 ; Mødet d. 3. April. Oversigt; sr ES SER SENSE ER SE Beretning for Aaret 1889—90 afgiven af Direktionen 5 for-Garlsbergfondet . 34555 Mødet d. 17. April. Oversigt - Mødet d. 1. Maj. Oversigt :; Mødet d. 15. Maj. Oversigt É S. Rostowzew. — Recherches sur "Ophioglossum vulga- tum L. Avec deux planches Chr. Bohr et Joh. Bock. Détermination de 1T'absorption de quelques gaz dans V'eau å des temperatures com- prises entre 0 et 1000..... Adam Paulsen. Déterminations de la déclinaison magné- . trqueren” Danemark SAS JESSE "N.P. Schierbeck. Sur Vacide carbonique de Vestomac . S.137—181. Emil Koefoed. Résumé d'une recherche sur les acides . BEKEA du bemre 2." BEES SEES Br 182—190. $55- Tillæg I: Bogliste lle 1 % É VG ” d) Aku nv "74 f bets. Ans Bulletin Sane 1891. spå (Oetobre— Décembre.) October 28. Fr; | "ag | 1891. LET EDT kåvemnber 5. 20. ” > Cd i December 4. 18. Overslet ks over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger dets Medlemmers Arbejder i Åaret 1891. Med 2 Tavler og Tillæg, samt med en Résumé du Bulletin de Académie Royale Danoise des Sciences et des Lettres. København. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri(F. Dreyer). Ved Henvisninger til den første Er i hvilken Sidetallene Skrifter udgivne af det Kgl. Danske Viden- skabernes Selskab i 1891: BRA ER EK Hikkonberg, Chr. Eretriske Gravskrifter. Avec résumé £ en francais. (6. Række, filosofisk- historisk Afdeling, "MR AD SNEDE HELSE! FEE! Re: Lorenz, L. Avalytiske Undersøgel:er over Primtalmængder. (6. Række. naturvidensk.-mathematisk Afdeling, V, 4). Sørensen, William. Om Forbeninger i Svømmeblæren, Pleura og Aoitas Væg o7 Sammensmeltningen deraf med Hvirvelsøjlen særlig hos Siluroiderne, samt de saa- "kaldte Weberske Knoglers Morfolozi. Med 5 Tav!er. : Åvec résumé en francais. (1390. do. do. VI, 2) .: — Petersen, Emil. Om nogle Grundstoffers allotrope Til- standsformer. (do. do. VII, 3) . Varming, Eug. Familien Podstemaceae. TV hbabe IV. — Med c. 185 Figurer. Avec résumé et explication des Fa. figares én francais. (do. do. VII, 4) " Christensen, Odin T. Rhodancbromammoniakforbindelser. i (Bidrag til Chromammonial forbindelsernes Kemi. IM.) sn, do. VIK 1891. — MW 3. Mødet;d.23. Oktober) "Oversigt 2 UD st reg 2 SEGA Mødet d. 6. November. Oversigt Mødet d. 20. November. Oversigt . fn BME s 2 1, S:(66)=(67). Mødet d. 4. December. Oversigt S. (67). YA Mødet d. 18. December. Oversigt S, (6897-(72): i Budget for 1892 ) Tilbagevlik paa Aaret 1891 Å. Christensen. Om Chininets kvantitative Besiemmelse ved Titrerings - Methoder og om dets Adskillelse fra andre Chinaalkaloider, navnlig fra Cinchonidin . . - J.H. Chievitz. Sur Vexistence de Varea centralis rewtinæ dans les quatre premiéres classes des veriébrés. . - Vald. Henriques. Recherches sur Tinfluence du systéme nerveux sur ''échange respiratoire des popumons. ÅAvec deux planches, marquées lil et IV — Recherches sur la pression du sang dans la circu- lation pulmonaire. . . S. 291—304, , J.L. Heiberg. Les premiers manuscrits grecs de la bi= bliotheque papale Résumé du Bulletin de ”Académie Royale Danoise: Apercu des travaux de "Académie pendant Pannée1891.... Tillæg I: Bogliste Tillæg H: Oversigt til samme Tillæz IM: Sag- og Navneforiegnelse. . Januar 15. 29. Februar 12. 26. Oversigt over det Kongelige Danske Forhandlinger og dets Medlemmers Arbejder i Åaret 1892, Med en Tavle og Tillæg, samt med en Résumé du Bulletin de 1'Académie Royale des Sciences et des Lettres de Danemark. SES ae ER RE København. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F, Dreyer). 3 TNA FARE TET; kva TÆLLE 2 SD AN er afgivet til Universitets-Bibliotheket. 1892. — M 1. Fortegnelse over det Kgl. Danske Videnskabernes Sel- i skabs Medlemmer ved Begyndelsen af Aaret 1892 . S. (5)-(14) Mødet d. 15. Januar. Oversigt . 0 (15) : Mødet d. 29. Januar. Oversigt S. (16). 2 gi Mødet d. 12. Februar. Oversigt S: (16)-(23).” 45 i Prisopgaver for 1892 S. (173423) RER Mødet d: 26: Februar Oversigt ELSE SKEER TSG S. (23)-(39). og Beretning for Aåret 1890—91 afgiven af Direktionen AS for Carlsbergfondet Si (24)-(38). E NNE 0 7 n Adam Paulsen. Communications de 'Observatoire magné- tique de Copenhague — — Perturbation magnétique des 13 et 14 février 1892. Avec une planche Résumé du Bulletin de 1'Académie Royale de Danemark: Questions mises au concours pour V'année 1892 .. p. II —IX. Tillæg I: Bogliste pr: "$5> Færdigt fra Trykkeriet d. 30. April 1892. Løg FRÅ isat SER ør sc! ode Danemark, Caponkague. i "Bulletin. pour: 1892. (Mars — Mai.) Marts 11. 25, April 8. 22. Maj 6. 20. Oversigt over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger og dets Medlemmers Arbejder i Åaret 1892, Med Tillæg. København. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer). i, mentet et Parenthestegn, saaledes at f. Ex. (3) betyder 3% 2 I Tillæget, Bogliste, betegner Mærket ”, at vedkommende Nr. er afgivet til Universitets-Bibliotheket. Skrifter udgivne af det Kgl. Danske Viden- skabernes Selskab i 1892: 5 Eg " Skrifter udg. af det Kgl. Danske" Videnskabernes Selskab, pr ig: 5. Række. Historisk og philosophisk Afd. V med 6 5 Tavler. | 1877—92 HE — 6: Række. Naturvidenskabelig og mathematisk Afd. VI. Med 4 Tavler. 1890—92 Lange, Jul. Billedkunstens Fremstilling af Menneskeskik- kelsen i dens ældste Periode indtil Højdepunktet af den græske Kunst. Résumé en francais. (5. Række, ' hist.-phil. Afd. V, 4) — Warming, Eug. Lagoa Santa. Et Bidrag til den biolo- giske Plantegeografi. Med en Fortegnelse over Lagoa "Santas Hvirveldyr. Med 1 Tavle. Résumé en frangcais. Hk: (6. Række, naturv.-math. Afd. VI, 3) ; gi " Liitken, Chr. Spolia Atlantica. Scopelini Musei Zoologici KÆNE …… Universitatis Hauniensis. Bidrag til Kundskab om det aabne Havs Laxesild eller Scopeliner. Med et Tillæg om en anden pelagisk Fiskeslægt. Med 3 Tavler. — Résumé en frangais. " (do. do. VII, 6) li | 37, æt an 1892. — MM. 2. Mødet d. 11. Marts. Oversigt... . ene ES DOS Regnskabsoversigt for 1891........- Mødet d. 25. Marts. Over SEE, ED ENGENE (43)-(46). RÅ Mødet d. 8. April. Oversigt i, SIDES Mødet d. 22. April. Oversigt . . 5: (48)-(49). Å Mødet d. 6. Maj. Oversigt S. (49)-(51)… ; : Mødet d. 20. Maj. Oversigt S. (51)-(52). T. N. Thiele. Iagttagelsestheoretiske Regninger ang. Be- stemmelser af Prof., Dr. Jul. Thomsen af Varmefylde K. Prytz. Regulering af Varmegrader ... . . j E. Heuman. Grammatisk Studie åfver Santal-språket . . S. 148—230. Vilh. Thomsen. Bemærkninger om de khervariske (ko- Øl lariske) Sprogs Stilling AM GER MAS) 231—238. ; CR ål K je r- fr: 122 ng 3 i bre: ele > 1892, "N93, 433 October 21. November 4. 18 December 2. 16. Oversigt over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger dets Medlemmers Arbejder i Åaret 1892, Med en Tavle øg Tillæg, samt med en Résumé du Bulletin de 'Académie Royale des Sciences et des Lettres de Danemark. København. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer). I Tillæget, Bogliste, betegner Mærket %, at vedkommende Nr. er afgivet til Universitets-Bibliotheket. ESS "Skrifter udgivne af det Kgl. Danske Viden- skabernes Selskab i 1892: Pris. SR "Skrifter udg. af det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab, £ 5, Række. Historisk og philosophisk Afd. V med 6 " Tavler. 1877—92 SER: Naturvidenskabelig og mathematisk Afd. E VI. Med 4 Tavler. 1890—92 — Lange, Jul. Billedkunstens Fremstilling af Menneskeskik- kelsen i dens ældste Periode indtil Højdepunktet af den græske Kunst. Résumé en frangais. (5. Række, hist.-phil. Afd. V, 4) — Warming, Eug. Lagoa Santa. Et Bidrag til den biolo- giske Plantegeografi. Med en Fortegnelse over Lagoa —…… Santas Hvirveldyr. Med 1 Tavle. Résumé en frangais. iz 66: Række, naturv.-math. Afd. VI, 3) ER reg Chr. Spolia Atlantica. Scopelini Musei Zoologici …… Universitatis Hauniensis. Bidrag til Kundskab om det aabne Havs Laxesild eller Scopeliner. Med et Tillæg om en anden pelagisk Fiskeslægt. - Med 3 Tavler. Résumé en frangcais. (do. do. VII, 6) —… Petersen, Emil. Om den elektriske Dissociationsvarme af 3 nogle Syrer (do. do. VII, 7) 1892. — "JE 3. Mødet d. 21. Oktober. Oversigt ..... Mødet d. 4. November. Oversigt .....- Mødet d. 18. November. (Festmøde) Oversigt Mødet: .d. 2::December. Oversigt EL SE Mødet d. 16. December. Oversigt ..... Budzel ford toS EA ESS REE 43, Tilbageblik paa Aaret 1892 J.-E.-V. Boas. Organe copulateur et accouplement du Hanneton. Avec une planche marquée pl.ll...... 239 N.-P. Schierbeck. Nouvelles recherches sur Fapparition de” Tacide carbonique dans Vestomac ............ 262— Résumé du Bulletin de Académie Royale de Danemark Apercu des travaux de 1'Académie pendant Vannée1892..….. ; lær Fr Bor hste snert Tillæg II: Oversigt til samme .... . Tillæg II: - Sag- og Naynefortegnelse . 0 3. £ EN fra Trykkeriet d. 20. Februar 1893 ks "BER er By a pm Rn g Bullet. eti in de Académie Royale des Sciences et des Lettres de Danemark, 55 Sa NE: pour Vannée 1893. No 1. SAGDE Be: ma ; (Janvier—Mars.,) - at 3 pe 277: VEST SKERT TE 7 ; FL SLØR | i ene ES "> 1893. SER Februar 10, 24. Maren "Å | fø | g | Oversigt Ci Å i øver det | BE Å | Kongelige Danske | | Videnskabernes Selskabs 19 | | (RH | Forhandlinger 2: | og å ER. TSAR : "ag dets Medlemmers Arbejder | 5 Så I | i Aaret 1893, FA E SER SA > BØ 2 Med Tillæg (EJ ] SØ | » | samt | Résumé en francais. ————————————— 000 — ed København. Bianco Lunos Kg). Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer). 0530 Io Bulletiy de PAcadémie: forme 3. Hvraissks par an, excepté pour les 2 anné É i et 1878 ou il n'en comprend que 2. sæ, Ved Henvisninger til den første Afdeling, i hvilken Side ere udmærkede ved et Blad-Ornament, bruges i Steden for Orna- 1893. — MM 1. Fortegnelse over det Kgl. Danske Videnskabernes Sel- skabs Medlemmer ved Begyndelsen af Aaret 1893 . S. (5)-(14) . Mødet d. 13. Januar. UNE 2 SKEDE SØEN SENSE S.(15)-(16). 2. Mødet d. 27. Januar. Uyersis tr SES SE ES ERE S. (16). Mødet d:-10:Febraar. Orest EA ESS ES E S. (16)-(24). Prisøprayver- far 1893 SK So] I SERENE SE TERA ERE S. (17)-(23). ås eMødet, d:32Æ- Februar. Oversigt". 6 FASER S. (24)-(40). Beretning for Aaret 1891—92 afgiven af Direktionen for=Canlsberrfønde 2 52 SE SEERE S. (24)-(37). 5. Mødet d. 10. Marts. Overses SES ES S. (40). H.-6. Zeuthen. Notes sur 'histoire des mathématiques (1. Sur la résolution numérique d'une équation du 3 degré par & Veohardsde- Pisa) SEES SEES ER ere IR J.-P. Gram. Essai sur la restitution du calcul de Léonard de Pise sur T'équation x?-- 272? — 107 =-20 22 S. 18—28. Odin T. Christensen. Nogle Reaktioner med Ammoniak ved-lave- Temperafurers 3,5 SS SEES RES 7555 Soter S.-29—37- Chr. Bohr et V. Henriques. Sur Virrigation sanguine du Blu SCle card aftes TE ES EST S. 38—45. A. Marschall. Undersøgelser over Kymosinets (Løbefer- mentets) Forhold ved Filtrering gennem Chamberlands ESS RE SR RE Te SA 6-BGER Résumé du Bulletin de P”Académie Royale de Danemark: Questions mises au concours pour Vannée 1893 :; p. HI—VIII Rapport sur un mémoire envoyé en réponse å une question mise au concours en 1891 ....... p.IX—XL ker: Bose SES 3 ss SD ET KE SED SEERE .… S.1—8. Bulletin de 'Académie Royale des Sciences et des Lettres de Danemark, Copenhague, pour Vannée 1893. Nee 2. (Mars— Mai.) id 1893. Avril mål, ME: 2. Oversigt over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger dets Medlemmers Arbejder i Åaret 18983. Med 3 Tavler og Tillæg. København. | Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer). Nota! Depuis 1870 le Bulletin de PAcadémie forme 3 livraisons par an, excepte pour les années 1872 et 1878 ou il n'en comprend que 2. 75 "7 AR Mer sg Å CR ME orn pr Ved Henvisninger til den første Afdeling, ere udmærkede ved et Blad-Ornament, bruges i Steden for ( mentet et Parenthestegn, saaledes at f. Ex. (3) betyder << 3 3% "I Tillæget, Bogliste, betegner Mærket ”, at vedkommende Nr. ik er afgivet til Universitets-Bibliotheket. 1893. — MM 2. 24. Marts. Oversigt over Regnskabet for 1892 Mødet d. 7. April. Mødet d. 21. April. Mødet d. 5. Maj. Mødet d. Oversigt 6. Mødet -d. 24: Marts" 2 NET SIG Us Se SR hører ge SELER OVERSES SER OVE SIE 2 EEN reed å Oversigt Warming, Eug. Note sur la biologie et 'anatomie de | lå feuille des VMellosacees GA ESS SE HEER Christiansen, €. Om et nyt Elektrometer.…. ...….. Wimmer, Ludv. Bemærkninger om Vedelspang-Stenenes LYN " Færdigt fra Trykkeriet d. 25. August 1893. Sen — pour (prysa 1893. —…… (Octobre—Décembre.) Oktober 20. November 8. 17. December 1. 15. Oversigt over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger og. dets Medlemmers Arbejder i Åaret 1893. Med 3 Tavler og Tillæg samt med en Résumé en francais de 1'Académie Royale des Sciences et des Lettres de Danemark. København. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer). 870 le Bulletin de PÅ cadémie forme 3 livralsons | re any ercepté Fede | 1878 ou il men inte que LERET; Se: & ” 1, ale PELS (fodeg: gs lgd; År mr Abs ile FASE ME rkde I Tillæget, Bogliste, betegner Mærket ”, at vedkommende Nr. er afgivet til Universitets-Bibliotheket. Skrifter udgivne af det Kgl. Danske Viden- skabernes Selskab i 18983: Skrifter udg. af det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab, 6. Række. Historisk og filosofisk Afd. I. Med 7 HT ADT ÆREN 3 REE SEAN REESE Kes rt FSR ES SE SPEER Steenstrup, Jap. Yak-Lungta-Bracteaterne, Archæologernes »nordiske Gruppe af Guldbracteater" fra den ældre Jernalder, betragtede som særegne Minder om en Kultur- Forbindelse imellem Høj-Asiens og det Skandinaviske Nordens Folkefærd i tidlige Aarhundreder af vor Tids- regning. Med 4 Dobbelt-Tavler, 3 Enkelt-Tavler og mange Figurer. (6. Række, hist.-fil. Afd. I, 2). ... Høffding, H. Kontinuiteten i Kants filosofiske Udviklings- TTT ARE Hr Iran FEE DVS BA VE HESS ARS NERE SEES ENDE SKE SEE TRES SE SAT Petersen, 0. &. Bidrag til Scitamineernes Anatomi. Ré- sumé en francais. (6. Række, naturv.-math. Afd. VII, 8) Litken, C.F. Andet Tillæg til ,,Bidrag til Kundskab om Arterne af Slægten Cyamus Latr. eller Hvallusene"”. Med 1 Tavle. Résumé en frangcais. (do. do. VII, 9). Pris. Kr 14. % Ø. 85. 1893. — MM 3. .. Mødet d. 20. Oktober. Oversigt Mødet d. 3. November. Oversigt Mødet d. 17. November. Oversigt Mødet d. 1. December. Oversigt . Mødet d. 15. December. Oversigt Budget for 1894 Tilbageblik paa Aaret 1893 Ludv. F. A. Wimmer. Afsluttende Bemærkninger om Vedelspang-Stenenes Tid Vilh. Thomsen. Déchiffrement des inscriptions de TOrkhon et de IIénisséi. Notice préliminaire Emil-Chr. Hansen. Recherches botaniques sur les bacté- ries acétifiants H.-6. Zeuthen. Notes sur Vhistoire des mathématiques. II. Tartalea contra Cardanum; réplique relative å la question de priorité sur la résolution des équations cubiques II. Sur la signification traditionelle du mot géomé- trique Julius Thomsen. Experimentelle Undersøgelser til Be- stemmelse af Forholdet imellem Iltens og Brintens Atomvægt — — (Øm den sandsynligste Størrelse at Atomvægtene for de af Stas: undersøgte Grundstoffer Herman Møller. Bemærkninger til Prof. Wimmers Af- S. (49)-(52) S. (52)-(53). S. (53)-(56)… S. (56)-(61). 15 S. (57)-(60)—— FE S. (62)-(64). — HE "275-285 RæN .285—299. — Råb, 300= 3027 .342—355.— .356—369. sluttende Bemærkninger om Vedelspang-Stenenes Tid. S. 370—403. Sj Résumé du Bulletin de 1'Académie Royale de Danemark: å Apercu des travaux de "Académie pendant 'année1893 .-. . p. X1I—XV. z Tillæg I: Bogliste Tillæg I: Oversigt til samme Tillæg Il: Sag- og Navnefortegnelse — Færdigt fra Trykkeriet d. 21. Februar R FVYN ges %« Shi K VOR Le BUNNAG: LUSTA . Å R 3 5185 00299 8464 sy NG Få, Re ig å real Sy: DE Br w el